NYVIDEN SYDDANSK UNIVERSITET
FEBRUAR 2016 · NR. 1
Vild med vinyl Side 12
Læs også : Straf virker – hvis prisen passer | Træning har god effekt på sclerosepatienter | Nyt filter renser dieseludstødning | Prisen for mere sikkerhed er dit privatliv | | Vi bliver bedre og bedre til at blive 100 år |
VALG UNDERVEJS 24.februar MESSE kl. 11 - 15
I den tidligere fredagsbar på Campusvej i Odense Gratis bustransport fra Sønderborg, Kolding, Esbjerg og Slagelse. Læs mere på sdu.dk/valgundervejs
Tilvalg, sidefag e l kandidat ler ?
N R . 1 · F EB R U A R 2016
N YV I DEN
Indhold Straf virker – hvis prisen passer
side 4
Træning har god effekt på sclerosepatienter
side 8
Vinylpladens – og andre tings – betydning for dig og mig
side 12
Nyt filter renser dieseludstødning
side 14
Prisen for mere sikkerhed er dit privatliv
side 16
Vi bliver bedre og bedre til at blive 100 år
side 20
Vi bliver bedre til at blive gamle Simpel test kan forudsige ældre menneskers chancer for at blive 100 år side 20
Sclerosepatienter bør træne
Ny metode mod forurening
Målet er mere sikkerhed
Bedre gang giver bedre livskvalitet
Farlige dieselpartikler fanges
Men overvågning koster dit privatliv
side 8
side 14
side 16
NYVIDEN udgives af Syddansk Universitet. Bladet udkommer med 10 numre årligt. Abonnement (gratis): Bestilles/afbestilles på www.nyviden.dk eller 6550 9000. Bladet kan – med kildeangivelse – frit citeres. Redaktion: Kommunikation, Syddansk Universitet, Campusvej 55, DK-5230 Odense M, tlf. 6550 1000, fax 6550 1090, www.nyviden.dk, nyviden@nyviden.dk Kent Kristensen (journalist, ansvh.), tlf. 6550 9007, kk@sdu.dk, Bente Dalgaard (journalist), tlf. 6550 9012, bda@sdu.dk, Stine Charlotte Hansen (journalist), tlf. 6550 9016, stich@sdu.dk, Helle Dioni (journalist), tlf. 6550 7289, held@sdu.dk, Martin Vikkelsø (layout og web), tlf. 6550 9006, mav@sdu.dk Forsidefoto: Michael Yde Katballe. Tryk: Rosendahls. Oplag: 16.000. Annoncer: DG Media as, tlf. 7027 1155, fax 7027 1156, www.dgmedia.dk, epost@dgmedia.dk. Ny deadline: Nr. 2, 2016: 16. februar kl. 12. Udkommer: 4. marts 2016. ISSN 1399-0772.
N Y V IDE N
FE B RUAR 2016 · NR. 1
Straf virker – hvis prisen passer Straf er særdeles virkningsfuldt, hvis vi som samfund sørger for, at straffen står mål med forbrydelsen Lektor Jan Sørensen fra SDU har i en ny ph.d.-afhandling forsket
– Det er vigtigt at forstå, at når man som økonom ser på straf,
i straf set i et samfundsøkonomisk perspektiv. Og han er ikke i
så er det ikke i en psykologisk, forklarende model. Vi ser mere
tvivl om, at straf virker – hvis vi sørger for, at der er en fornuftig
pragmatisk på begrebet straf – altså nærmest som en cost/benefit-
sammenhæng mellem udåd og ”pris”. Det er blot langt fra altid
analyse af den kriminelle handling og dens konsekvenser, forklarer
tilfældet.
Jan Sørensen.
4
N R . 1 · F EB R U A R 2016
N YV I DEN
Jan Sørensen i Slagelse Arrest. Foto: Michael Yde Katballe.
økonomer mere med hvilke signaler straffen sender til samfundet som et socialt system, siger Jan Sørensen.
Cykeltyveriets regnestykke Det er netop signalværdien – forbrydelsens pris – der kan få det sociale system op i det røde felt. Det er en alment anerkendt tese, at straf ikke hjælper den kriminelle. – Men man er altså nødt til at se på, hvad straf fortæller samfundet. Og her er det vigtigt at pointere, at straf ikke handler om hævn. Det handler om retfærdighed. Og sociale systemer reagerer altså på, hvilken pris vi sætter på cykeltyveriet, siger Jan Sørensen. Den kalkule, den kriminelle foretager, består af en formel, hvor sandsynlighed for opdagelse, forventet straf og pris indgår, og kan illustreres således: Udenfor står der en cykel – den har kostet 2000 kroner. Nu kommer Egon Olsen forbi. Egon vil gerne hjem, men det koster 24 kroner at tage med bussen, og Egon har ingen penge. Han ser cyklen, og lidt hovedregning fortæller ham, at den er 2000 kroner værd. Han ved, at hvis han bliver nappet, får han en bøde på 1400 kroner. Men sandsynligheden for at blive nappet og straffet er kun på 0,4 procent – så det betyder, at den tekniske risiko er 8 kroner ved at stjæle cyklen. – Måske er det derfor, vi har VM i cykeltyverier i Danmark. Det er billigere end at tage bussen, siger Jan Sørensen.
To tilgange til straf Det er en af de grundlæggende forskelle på økonomers og kri-
Skiferier rokker ved retfærdigheden
minologers tilgang til straf. Kriminologer beskæftiger sig oftest
Straf er, essentielt set, en pris på en menneskelig handling, et
med den psykologiske tilgang til den kriminelle, der betragtes som
signal til det sociale system om, at hvis man ikke opfører sig efter
”syg” og resten af samfundet som ”raskt”. Derfor vil kriminologi-
flokkens regler, koster det noget. Straf skal altså betale regningen
en ofte beskæftige sig med, hvordan man gør den syge rask – for
– men skal ikke nødvendigvis disciplinere eller hjælpe den krimi-
eksempel i form af resocialiseringsmodeller og alternative måder
nelle.
at udmønte straf på.
– Man skal altså bekymre sig om signalerne i retssystemet. Det er
Den samfundsøkonomiske tilgang til straf anerkender ikke, at kri-
jo ikke sådan, at vi nogensinde har bevist, at straf kurerer krimi-
minelle er ”syge” og derfor i et vist omfang skal gøres raske.
nelle. Det skal den heller ikke. Det er en regning, der skal beta-
– Cykeltyven – og de fleste kriminelle – er ikke syge. Det er narko-
les. Men når det sociale system så oplever, at kriminelle ligefrem
handleren heller ikke. De kalkulerer som alle andre, og foretager
”belønnes” med skiferier eller ture til Barbados, så tipper Justitias
deres egen lille cost/benefit-analyse inden forbrydelsen begås: Hvis
vægtskål. Det er muligt, at det, på et psykologisk plan, hjælper
jeg gør det her, hvad risikerer jeg så? Derfor beskæftiger vi os som
den kriminelle at komme væk fra miljøet – men logikken er pro-
N Y V IDE N
FE B RUAR 2016 · NR. 1
Jan Sørensen og arrestforvarer i Slagelse Arrest, Ebbe Storm. Foto: Michael Yde Katballe.
blematisk i forhold til det omgivende samfund. Cyklen er jo stadig
– Hvis det bliver for billigt at være kriminel, kan man derfor nogle
stjålet, og det er ikke den kriminelle, der betaler de 1600, den var
gange blive nødt til at justere på prisen – på strafferammen – for
værd. Så skrider retfærdighedsprincippet, og samtidig får vi en
en forbrydelse. Det handler jo også om retsfølelse. Det kan give
usund dualisme mellem resocialisering og straf, siger Jan Sørensen.
god mening i enkelte sammenhænge at justere strafferammen, og overordnet mener jeg også, vi har et efficient og velfungerende
Retfærdighed – ikke hævn
system.
Forskeren understreger også, at det netop er retfærdighed – og ikke hævn – der gør, at vægtningen mellem straf og forbrydelse
Systemets troværdighed skal bevares
hænger sammen.
– Det er måske vigtigt, afslutningsvis at pointere, at min forsk-
– I Middelalderen fik man et frygtregime af den anden verden,
ning er baseret på et, måske lidt anderledes menneskesyn, end
blandt andet fordi prisen var alt for høj. Stjal du en humpel tørt
hvad der generelt er gældende. Jeg er dybest set darwinist. Jeg
brød, fik du hånden hugget af eller kom 40 dage i gabestok. Det
ser mennesket som et relativt primitivt væsen, som imidlertid har
hang jo ikke sammen. Det var hævn. Det bruger retssystemet som
været i stand til at skabe civilisationer, fordi det, i modsætning til
sådan ikke i dag. Til gengæld mener jeg faktisk, at når man har
dyrene, kan følge abstrakte og på sin vis unaturlige regler, forkla-
udstået sin straf, så burde straffeattesten også viskes ren. For den
rer Jan Sørensen.
er til gengæld drevet af et hævnmotiv. Står der noget i den, bliver
Mennesket er selvfølgelig et adaptivt væsen, der er rigtig god til
man aldrig fri, så har man aldrig betalt regningen.
at tilpasse sig, bevidst eller ubevidst. Men først og fremmest er
Jan Sørensen anfører også, at netop retfærdighedsprincippet kun
mennesket et regelfølgende dyr. Derfor skal den forventede straf i
fungerer, hvis prisen passer.
princippet være noget, som alle mennesker kan “regne ud”. – Hvis en person udøver hærværk til 100.000 kroner eller en virksomhed ødelægger naturværdier for at få en højere profit, ja så skal alle forstå, at de har et system imod sig, der vil forsøge
FAKTA
at genoprette balancen mellem mennesker. Derfor er jeg yderst skeptisk med hensyn til den vedvarende politiske diskussion, der
Blå bog Jan Sørensen er cand.oecon. og studielektor på
hårdt, fordi de mener det afskrækker forbryderne. Andre vil
Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi og har
straffe meget lidt, fordi de mener det ikke hjælper at straffe. Jeg
netop forsvaret sin ph.d. ”On the mechanics of
mener, at en sådan diskussion misser pointen. For mig at se hand-
crime”.
ler det først og fremmest om at bevare systemets troværdighed
• Ansat på SDU siden 2000.
som en institution, der skaber balance mellem mennesker. Dette
• Ophold som gæstelærer ved Florida Atlantic Uni-
vil selvfølgelig ikke forhindre, at nogle mennesker laver dumme
versity 2012. • Forsker særligt i efficiente markeder, herunder med et kriminologisk snit.
6
gør straf til en slags pædagogisk værktøj. Nogle vil straffe meget
ting. Men jeg tror, at vi derved ville kunne minimere de sociale omkostninger ved kriminalitet. Af Helle Dioni, held@sdu.dk
- FB I PR O U D LY PR ES ENTS -
DET ER LIGEGYLDIGT HVA´ANDRE TÆNKER, IKK´? COMEDY TOUR - FRA 25. FEBRUAR 2016
CHRISTIANFUHLENDORFF.DK
N Y V IDE N
8
FE B RUAR 2016 · NR. 1
N R . 1 · F EB R U A R 2016
N YV I DEN
Træning har god effekt på sclerosepatienter Flere danskere lever i dag med sclerose, fordi lægerne er bedre til at holde sygdommen i skak. De fleste patienters største frygt er at ende i en kørestol. Et nyt projekt på SDU indikerer, at patienterne kan styrke deres gang ved at kombinere træning med medicin
I Danmark vokser gruppen af sclerosepatienter med 600 nye
– Vi udvikler vores viden hele tiden. For ti år siden ville vi nok have
patienter årligt. Samtidig bliver lægerne bedre til at behandle
sagt til patienter, som ønskede at motionere, at det skulle de ikke,
symptomerne, så patienterne lever længere. Det betyder, at der nu
for de ville blive mere trætte. Det gør vi ikke i dag, for træning
er 14.000 scleroseramte på landsplan. Overlæge og professor Egon
giver de fleste både en bedre gang og livskvalitet, siger Egon
Stenager er en af de førende danske forskere på området.
Stenager.
Han forklarer, at en af udfordringerne ved behandlingen er, at der ikke kun findes ét præparat, som bremser sygdommen. Der findes
Træning og medicin viser gode takter
mange forskellige, bivirkningerne kan være store, og medicinen
Overlæge Henrik Boye Jensen er blandt de forskere, der har foku-
er dyr. En anden udfordring er, at eftersom lægemidlerne i dag
seret på, hvordan træning har effekt på sygdommen. I et projekt,
bremser udviklingen af sclerose, kan en patient leve 30 til 40 år
hvor han styrketrænede med en række patienter i særlige træ-
med sygdommen.
ningsmaskiner på Syddansk Universitet, undersøgte han, hvordan
– Det varer mange år, før vi kan helbrede sygdommen, og derfor
styrketræning i kombination med præparatet Fampyra kan hjælpe
er det vigtigt, at vi finder ud af, hvordan vi kan gøre livet bedre
nogle sclerosepatienter.
for patienterne, siger Egon Stenager.
I projektet styrketrænede patienterne kun benene. Især hoftebøjning og knæbøjning er svage hos sclerosepatienter, og det er det,
Målet er at undgå kørestolen
der kan skabe problemer, når de skal gå.
To ud af tre sclerosepatienter er kvinder. Professoren forklarer, at
– Vi så i projektet, at træning kombineret med medicin ikke kun
forskerne stadig mangler at knække koden i forhold til, hvorfor
hjælper på ganghastigheden, men også på gangkvaliteten. Det kan
sygdommen rammer flest kvinder.
være med til at forhindre fald, og det styrker musklerne, forklarer
– Man ved, at omkring 30 procent af udløsende faktorer er arve-
Henrik Boye Jensen, der betegner sig selv som en hård træner.
>
ligt, og resten er miljø. Alt fra rygning til alkohol, fedme, brug af p-piller og stress er blevet undersøgt af forskere, siger han. at ende i kørestolen, men det er der i dag færre, der gør. En af de ting, som har ændret sig i lægernes viden omkring sygdommen, er, at træning kan gøre en forskel.
FAKTA
Studier viser, at den største frygt blandt nye sclerosepatienter er
Om forskningen Der er ingen kur mod sclerose, og medicinen på markedet er dyr. Scleroseforskningen arbejder ikke alene på at finde frem til bedre præparater, men også i forhold til at øge livskvaliteten hos patienterne. En
Træningen af sclerosepatienterne i projektet fandt sted på Institut for
række ph.d.-projekter er ved at blive afsluttet på
Idræt og Biomekanik. Genrefoto: Polfoto.
SDU, og de fokuserer på alt fra arvelighed til psykiske udfordringer det første år med sygdommen.
9
N Y V IDE N
FE B RUAR 2016 · NR. 1
Alle i projektet oplevede en bedring. Resultaterne indikerer, at medicinen er bedre end træningen til at øge hjernens signal gennem nerven, mens styrketræningen øgede muskelstyrken. Det forbedrede gangen hos samtlige deltagere. – Vi havde en tidligere maratonløber med, og hans mål var at komme ud og løbe igen. Det lykkedes ikke helt, men det blev meget bedre. En kvinde kom med en krykkestok, som hun smed i løbet af projektet. Den dårligste deltager kunne gå 58 meter på
Overlæge Henrik Boye Jensens klare anbefaling er, at det er en god
seks minutter, før vi startede, og han gik 120 meter, da vi var fær-
ide at træne, når man er sclerosepatient. – Man skal komme i gang,
dige. Det lyder ikke af meget, men det betyder meget for ham,
mens man kan, siger han. Foto: Michael Yde Katballe.
fortæller Henrik Boye Jensen.
Det er vigtigt med mere styrke i benene
– Udfordringen er at holde patienterne gående, så længe det er
Han arbejder til daglig på Scleroseklinikken på Odense Universi-
muligt, eller i hvert fald at få stabiliseret gangen. Patienter, som
tetshospital. Her er hans erfaring, at mennesker, som har været
beholder styrken i deres ben, oplever øget livskvalitet.
vant til at træne, før de blev ramt af sygdommen, bedre kan tage
Overlægen slutter af med et råd til sclerosepatienter, som træner
sig sammen til det igen. Det er svært for dem, som ikke har været
ved fysioterapeuten:
vant til det, og nu sidder i deres livs krise.
– Det er vigtigt at øge belastningen. Jeg havde en ældre dame,
– Sclerose begynder forskelligt. Patienten oplever symptomer, og
som nok trænede, men altid det samme. Ved at øge belastningen
så går de ofte væk igen. Men senere kan det gå jævnt ned ad
bliver man stærkere.
bakke, især med gangfunktionen, forklarer han.
Af Stine Charlotte Hansen, stich@sdu.dk
AN SØ 1. G IN AP DE RIL N
Tag din kandidatgrad i
KINA
www.sinodanishcenter.com
Vælg blandt syv unikke kandidatuddannelser ved det dansk-kinesiske universitetscenter SDC i Beijing: • Water & Environment • Neuroscience & Neuroimaging • Innovation Management • Public Management & Social Development • Omics • Nanoscience and Technology • Chemical and Biochemical Engineering KONTAKT SDC PÅ 87 15 25 98 ELLER CONTACT@SINODANISHCENTER.DK FOR AT HØRE MERE!
AU
10
AARHUS UNIVERSITY
SAGT & SKREVET
N R . 1 · F EB R U A R 2016
N YV I DEN
| De unges sms-sprog |
– Bekymringen fra forældre og lærere har været, at det her afsnubbede sprog fra de nye medier ville smitte af på de unges skriftsprog. Man frygtede, at der ville blive dannet en generationskløft, hvor forældre ikke ville kunne forstå, hvad der blev skrevet, når unge f.eks. skriver ’d’ i stedet for ’det’. Men virkeligheden er, at de unge sagtens kan skelne mellem de forskellige genrer. De gør sig umage, når de er i en situation, og de tager det sproglige joggingtøj på, når de skriver sms’er eller skriver på de sociale medier. Marianne Rathje, adjunkt på Institut for Sprog og Kommunikation, til dr.dk De unge skriver ikk’ for ikke og ilm for i lige måde i sms’er. Men det betyder ikke, at de er blevet dårligere til
| Facebooks rolle i vores liv |
dansk, viser undersøgelse. Foto: Colourbox.
– Facebook er ikke en demokratisk foranstaltning. Facebook er en virksomhed, der skal tjene penge, og den forretning ville gå meget dårligere, hvis de begyndte at udfordre folk og gøre det ubehageligt at gå på Facebook. Folk vil hygge sig, ikke føle, at de er omgivet af fjender, når de åbner sitet. Filip Wallberg, journalistisk lektor fra Center for Journalistik, til Århus Stiftstidende
|
| Forstår ikke grænsekontrollen | – I Tyskland ser man ikke positivt på grænsekontrollen. Politikerne er meget uforstående over for, at Danmark har indført den, men som det foregår i øjeblikket, er det sikkert noget, borgerne kan leve med. Det er et forsøg på at gøre noget uden at gøre for meget.
|
Embedsmændene og magten – Embedsværket står efterhånden ganske solidt. Det er det, vi hører, når vi bevæger os rundt i landskabet. Man skal dog passe på med at tegne et billede af, at man slås om magten på rådhuset. Forhåbentlig er der tale om et samspil mellem embedsmænd og politikere. Hvis der skulle være en forestilling om, at embedsværket var ved at tage magten, skulle der være et motiv. Og det motiv står ikke lysende klart. Ulrik Kjær, professor, Institut for Statskundskab, til Danske Kommuner
| Diskutér nu |
for Grænseregionsforskning, til
– En Danmarkskanon – denne gang over immaterielle danske værdier – er faktisk en fornuftig idé, lyder det fra kritikere, men formålet, processen og formidlingen er afgørende. – Udfordringen er at gøre det håndgribeligt, men også at lytte til argumenterne. Diskussionen er sgu vigtigere end selve kanonen, og det ér en svær diskussion.
Fyens Stiftstidende
Johs. Nørregaard Frandsen,
Steen Bo Frandsen, leder af Center
professor, Institut for Kulturvidenskaber, til Jyllands-
|
Posten
|
Vi går mindre til læge – Det kan være, at danskerne bruger andre ”sundhedskanaler” end lægen og går til sundhedscentre og fitnesscentre og her får input til en sundere livsstil. Pernille Tanggaard Andersen, lektor ved Institut for Sundhedstjenesteforskning, til Sjællandske
|
|
Vi sidder ned på jobbet – 344.000 danskere lagde sig i 2014 på kiropraktorbriksen, og tallet er støt stigende. Værd at bemærke er desuden, at andelen af unge under 25 år stiger endnu hurtigere. Dem er der nu knap 40.000 af, og de kommer helt ned til treårsalderen. Udviklingen er påfaldende, fordi debatten
om stillesiddende arbejde ellers døde ud i 1990‘erne efter at have raset i over et årti. Dengang blev konsekvensen, at mange arbejdspladser investerede i hæve-sænke-borde, men antallet af rygproblemer fortsatte med at stige, og derfor blev konklusionen, at det ikke hjalp at stå op. Lise Hestbæk, lektor på Nordisk Institut for Kiropraktik, til Kristeligt Dagblad
| SDU-effekten |
– De samfundsvidenskabelige uddannelser på Syddansk Universitet er langt bedre end andre til at uddanne unge, der ikke kommer fra akademiker-hjem. Bl.a. fordi der er en tæt kontakt mellem forskere og studerende, og fordi de studerende selv er bevidste om deres baggrund. Nikolaj Malchow-Møller, dekan, og Jens Ringsmose, institutleder, Statskundskab, i debatindlæg i Berlingske
11
N Y V IDE N
FE B RUAR 2016 · NR. 1
Vinylpladens – og andre tings – betydning for dig og mig Sociolog og lektor Ian Woodward forsker i forbrugeres adfærd omkring og forkærlighed for bestemte produkter. Sammen med en anden udgav han sidste år en bog om vinylpladernes indtog i en digital verden. Nu skriver han en bog mere om små uafhængige pladeproducenter Hvad forsker du i?
materielle – at ting – har en vigtig rolle
den. Den er flot. En vinylplade fortæl-
Jeg forsker i menneskers fascination af
i vores dagligdag. Hvis man tænker over
ler noget om sin ejer. Hvis du ejer en
genstande. Spændingsfeltet mellem vores
det, har vi langt flere ting i vores liv end
vinylplade, hører du sandsynligvis til en
forbrugsmønstre, vores yndlingsting og
mennesker. Vi bruger de ting til at fortæl-
særlig gruppe mennesker, der finder det
produktionen af varer er interessant, fordi
le om os selv og til at forstå andre.
meningsfyldt at kunne se og røre pladen.
det har økonomisk betydning. Studiet i
For eksempel har jeg forsket i vinylplader,
Uanset om du lytter til musik hjemme i
det, vi kan kalde den materielle kultur, er
som er blevet populære igen. Vinylpladen
stuen med en kop kaffe – eller danser og
et relativt nyt felt. Det anerkender, at det
betyder noget særligt for os. Vi kan røre
fester til musikken.
12
forsker i fo kus
N R . 1 · F EB R U A R 2016
N YV I DEN
Ian Woodward har udgivet bogen ”The analogue record in the digital age”, sammen med Dominik Bartmanski. Den handler om vinylpladernes genindtog i en verden, hvor vi hører musik på telefonen via streamingtjenester. Foto: Michael Yde Katballe.
Hvad er din baggrund?
Faktisk har jeg to forskningsområder, der fylder lige meget. Det
Jeg er fra Australien, har en ph.d. fra The University of Queens-
ene er kosmopolitisme, der handler om kulturel identitet, og
land og har undervist på Griffith University. Jeg har været fellow
hvordan vi håndterer kulturer, som er anderledes i forhold til vores
i flere omgange på universiteter i USA og Tyskland. Jeg kom til
egen. Det andet er det, der handler om forbrugerkultur og adfærd.
Institut for Marketing og Management i Odense, fordi her findes en enestående gruppe forskere inden for feltet forbrugerkultur og
Hvad skal din forskning bruges til?
forbrugsstudier.
Jeg har altid været interesseret i de ting, folk omgiver sig med,
Jeg faldt engang i snak med en seniorforsker fra instituttet og
og hvordan forbrugssamfundet skaber muligheder for at have et
blev senere inviteret til samtale. Heldigvis skulle jeg på en konfe-
følelsesmæssigt og/eller praktisk forhold til de ting. For eksempel
rence i Tallinn og mellemlandede i København, så det kunne lade
er jeg selv ret glad for vinylplader. Jeg er ikke en samler, men jeg
sig gøre. Jeg fik tilbudt job, og sidste år flyttede vi til Danmark.
har en stor interesse for at høre musik på den måde.
Først til Brændekilde, men nu har vi købt hus i Nyborg. Vi kan
Men en forbrugers oplevelse af en ting hjælper med at forklare
godt lide Danmark, især vejret, som skifter efter årstiden. I Austra-
kernen af en kultur. Det kan være en bestemt følelse, en genstand
lien tager folk mere tøj på, hvis det er 19 grader. Her tager folk
kan fremkalde. Eller at en ting giver social status. Eller hvilken
jakken af.
betydning det har at kunne røre ved en ting. Min forskning hjælper os til at forstå, hvad ting eller genstande
Hvordan arbejder du?
gør ved os, hvad vi gør med dem, og hvad de hjælper os med. Og
I min forskning arbejder jeg meget med kvalitative interviews. Det
endelig hvorfor den kulturelle adfærd har indflydelse på produk-
vil sige, at jeg taler med folk om produkter. I min nye bog prøver
tionen og økonomien i samfundet. Jeg er altså også interesseret i
jeg sammen med min medforfatter at komme i kontakt med de
de markedssystemer, som cirkulationen af ting beror på – det viser
mindre pladeproducenter. Når man taler med mennesker, kan man
mit studie af de uafhængige pladeproducenter.
få nuancerne med, og det er essentielt i mit forskningsfelt.
Af Stine Charlotte Hansen, stich@sdu.dk
13
N Y V IDE N
FE B RUAR 2016 · NR. 1
Nyt filter renser dieseludstødning Forskere fra Syddansk Universitet har sammen med virksomheden Dinex udviklet ny metode til at fange partikler fra dieselmotorer. Dinex tester filteret Et nyt filter, som er udviklet af forskere på Syddansk Universitet
os kræft, ligesom det øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme og
i samarbejde med Dinex, kan blive et effektivt redskab i kampen
astma.
mod de farlige partikler fra store dieselmaskiner.
Ifølge en rapport fra Det Europæiske Miljøagentur fra 2013 koster
Opfindelsen retter sig i første omgang mod de tunge kraner, grav-
det skønsmæssigt Danmark 2,8 milliarder kroner om året i omkost-
køer og andre offroadere på danske byggepladser, som i årevis har
ninger til sundhedsskader, som er opstået på grund af udstødning.
udledt tonsvis af NOx-gasser og sodpartikler.
For at mindske luftforureningen skærper EU løbende kravene til,
Men filteret kan også reducere udledningen af skadelige stoffer
hvad biler må udlede af farlige gasser og partikler.
fra lastbiler, og det er i øjeblikket ved at blive testet af virksomhe-
I år er der netop indført nye euro-normer, og derfor har produ-
den Dinex.
center af dieselmotorer og leverandører af reservedele med lys og
Målet er at få filteret på markedet til næste år, og virksomheden
lygte ledt efter en ny og bedre teknologi.
har allerede en aftale om prøveleverancer til en offroad-leverandør i Fjernøsten.
Filteret var en udfordring
– Vi vil gerne kunne garantere, at filteret kan holde til trekvart
På Syddansk Universitet har Jeanette Hvam fra Institut for Kemi-,
million km. Derfor tager testen en del tid, men det går efter pla-
Bio- og Miljøteknologi været en del af den pågældende forsk-
nen, fortæller Henrik Christensen.
ningsgruppe, og hun har netop afsluttet sit ph.d.-projekt ”Com-
Han er senior advisor hos Dinex, som producerer komplette udstød-
bined Particle Filter and Selective Catalytic Reduction Catalyst for
ningssystemer til lastbiler, busser, varebiler og industrikøretøjer.
Diesel Engines”.
Henrik Christensen tilføjer, at Dinex også har kontakt til fire-fem
– Vores løsning består blandt andet i, at vi har sat katalysatoren,
lastbilproducenter.
som omdanner de farlige gasser til vand og luft, sammen med filteret. Det har vist sig at være mere effektivt, og desuden sparer
Farlig forurening
det også plads, forklarer hun.
Den skadelige udstødning indeholder små nanopartikler, der
Jeanette Hvam tilføjer, at en af de store udfordringer har været at
kan transporteres fra vores lunger og ud i blodet. Det kan give
udvikle et filter med de nødvendige egenskaber. På den ene side skal filteret således være tilpas porøst til, at gassen kan slippe igennem filteret og videre til udstødningsrøret. Og sam-
FAKTA
tidig skal de farlige partikler opsamles i cellevæggene. Derudover skal filteret være mekanisk stabilt, så det ikke så let går i stykker.
Blå bog
– Vores løsning består af et materiale, som hedder siliciumkarbid,
Jeanette Hvam er overflade- og
der kan tåle op til 2.000 grader, fortæller Jeanette Hvam.
materialefysiker og er uddannet
Det er samme materiale som bruges i rumfærgers varmeskjold. Det
cand.scient. i fysik fra SDU. Under sin ph.d. har hun
er næsten lige så hårdt som diamant, der dog har den ulempe, at
været tilknyttet en forskningsgruppe, der arbejder
det bliver til kul, hvis det udsættes for ekstrem varme.
med funktionelle materialer og nanoteknologi.
14
N R . 1 · F EB R U A R 2016
N YV I DEN
Det nye filter skal være med til at nedbringe skadelige partikler fra lastbiler, gravkøer og kraner. Foto: Scanpix
I efteråret blev der taget patent på filteret, der forventes at være bedre end eksisterende løsninger.
Flere års samarbejde Fordi produktet fortsat er ved at blive testet, forventer Dinex først for alvor at kunne udnytte det nye filter til lastbiler, når EU i 2020 efter planen skærper miljøkravene yderligere. Til den tid vil man stå med et gennemtestet produkt, baseret på den ny teknologi. Virksomheden har gennem årene haft flere projekter sammen med Syddansk Universitet, og ifølge Henrik Christensen har det gennem tiden udviklet sig til et konstruktivt samarbejde. – En af de væsentlige forklaringer på det, er, at man som virksomhed på forhånd skal gøre sig klart, hvad forskernes rolle er. De arbejder ud fra en anden tidshorisont, fordi de skal kunne forstå og forklare de enkelte dele af deres forskning. Og efterfølgende skal de også publicere dem, fortæller Henrik Christensen og fortsætter: – I en virksomhed vil man ofte arbejde hurtigt og målrettet på at få et produkt til at virke. Til gengæld ved man ikke altid præcist, hvorfor det virker, og så kan man have et problem, hvis det går i stykker. Derfor skal virksomheden på forhånd gøre sig klart, hvad den vil bruge sin egen udviklingsafdeling til, mens den kan bruge eksterne forskere til mere langsigtede projekter. Her har vi også den fordel, at de kan komme med input til, hvordan man kan forbedre produktet. Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk
15
N Y V IDE N
FE B RUAR 2016 · NR. 1
Prisen for mere sikkerhed er dit privatliv Der er i dag mere overvågning af privat data end nogensinde. Den enkeltes privatsfære bliver stadig mindre, og det er en dyr pris at betale, siger forsker Hanne Bjerre Cowling
Egentlig ved vi godt, at vi bliver overvåget
kan vi få mere sikkerhed, og så betyder
i vores hverdag. Vi ser det ikke altid, men
privathed ikke så meget”. Men når du
ofte mærker vi det. Det kan være den sms,
færdes på nettet, ved du ikke, hvad der
du får fra din bank, når du har brugt dit
bliver samlet ind eller hvornår. ”Jeg har
dankort i udlandet. Eller det sekund du
ikke noget at skjule”-argumentet holder
klikker ja til cookies på en hjemmeside. Og
ikke, advarer Hanne Bjerre Cowling, som
så er der overvågningen, vi måske aldrig
netop har afsluttet sin ph.d.-afhandling
opdager.
ved Institut for Design og Kommunikation
Politikere vedtager efter overfald eller
på Syddansk Universitet.
mord at sætte kameraer op i offentlige
Afhandlingen handler om overvågning
rum. Politiet bruger data fra sociale medi-
af big data, og hvad det betyder for bru-
er til at finde ud af, hvad der måske vil
gerne.
ske. Terrorpakkerne, som politikerne har vedtaget i Danmark efter terrorangrebene
Alle har brug for at være private
i New York og London, har åbnet for mere
Ifølge Hanne Bjerre Cowling er der risiko
indsamling af personlig data. Du deler
for, at borgerne kommer i klemme, når
måske selv ud af din færden på Facebook,
staten forsøger at øge sikkerheden ved
Twitter og Instagram.
hjælp af mere overvågning.
– Der er mange, som siger ”jeg har jo ikke
– Det bliver ofte formuleret sådan, at
noget at skjule, så derfor gør overvågning
overvågning for at skabe mere sikkerhed
mig ikke noget. Med mere overvågning
kun er rettet mod dem, der har noget at
– Vi har alle sammen brug for et privat rum, hvor vi kan være sikre på, at vi ikke bliver betragtet. Mennesker ændrer deres handlemønstre, hvis de tror, der er nogen, som holder øje med dem, forklarer forsker Hanne Bjerre Cowling. Artikelfotos: Michael Yde Katballe.
16
N R . 1 · F EB R U A R 2016
N YV I DEN
17
N Y V IDE N
FE B RUAR 2016 · NR. 1
skjule. Det er bare svært at vide, om der virkelig kommer mere
gerne handle i Lidl eller Føtex, uden nogen nødvendigvis ved det.
sikkerhed ved at overvåge mere, for man skal jo sammenligne det
Bare fordi jeg ikke har noget at skjule, har jeg heller ikke noget,
med noget, der ikke er sket. For eksempel den terrorhandling, der
jeg gerne vil vise. Det er da lidt ubehageligt, at man ikke ved,
ikke skete, siger hun.
hvad andre ved om én. Og hvad de kan bruge det til, siger Hanne
Og pointerer, at det at have en privat sfære ikke kun handler om
Bjerre Cowling.
at have noget at skjule. Forskeren forklarer, at det ikke er sådan, at al vores data bliver
Data kan sætte dig i bås
smidt ind i en database og tygget igennem af en stor computer.
De fleste lægger noget på de sociale medier i den tro, at det kun
Hun mener ikke, at overvågning er et onde i sig selv, og hun vil
er interessant for deres venner. Ifølge forskeren opstår problemet,
ikke fremmane en skræmmeforestilling om et big brother-sam-
hvis nogen – for eksempel politiet – tager informationer fra en
fund.
sammenhæng og putter dem over i en anden med henblik på at
Men hun advarer om, at giver du bare los på nettet uden at tænke
øge sikkerhed. Er der mange oplysninger, som viser det samme,
over det, vil det svare til, at du altid har et par fremmede øjne i
kan man begynde at udlede tendenser.
nakken.
– Et meget forenklet eksempel er, hvis nogen tweeter om at gå i
– Og alle mennesker har altså brug for at have et rum, der er helt
byen, drikke alkohol eller tage til sportsbegivenheder. Det er akti-
deres eget. Et sted, hvor de kan spise matadormix og se ”De Unge
viteter, der kunne udmunde i kriminalitet. Af det kan man udlede,
Mødre” eller alt muligt andet, uden andre er klar over det. Jeg vil
at der sandsynligvis vil forekomme kriminalitet i et bestemt område. Idet tweets er geo-taggede, kan indikatorerne afgrænses geografisk, og dermed kan politiet udpege hot spots, forklarer Hanne Bjerre Cowling. – Det betyder, at du kan ende i en kategori, som du ikke havde set komme, og som det måske ikke er hensigtsmæssigt for dig at ende i. Ting, du ikke kan se i dine egne data, kan få betydning for dig. Derfor er det problematisk for dig at dele informationer, for du ved ikke i hvilken sammenhæng, de bliver brugt, vurderer hun.
Europæere bedre stillet end amerikanere Forskeren forklarer, at man kan argumentere for, at udvikling i et samfund kan stagnere, hvis der er massiv overvågning. Hvordan ville du stemme, hvis din stemme ikke var privat, og hvordan skulle den politiske proces fungere, hvis den ikke var privat? – Man bør have retten over sin egen information. Også uden at føle, at bare fordi man ikke deler sine data, er man indirekte skyld i, at der falder fly ned fra himlen, og der foregår terror, siger Hanne Bjerre Cowling. I EU er der strenge regler om, hvordan data må anvendes. Med
FAKTA
nye regler, som formentlig bliver implementeret i 2017, bliver sanktionerne også strengere, end de hidtil har været.
Blå bog
– Det sker for at beskytte dig og mig. Også selvom vi ikke selv går
Hanne Bjerre Cowling er 28 år. Hun har en cand.it. og
op i det. Det er noget andet i for eksempel USA, hvor man beskyt-
skrev speciale om data i sundhedsvæsenet. Det bragte
ter privatlivet, men ikke private data. Her kan virksomhederne
hende på ph.d.-sporet. I tiden som ph.d. har hun været
profitere på, hvad de ved om folk.
tilknyttet Institut for Design og Kommunikation, men nu er hun flyttet til Australien. Hanne Bjerre Cowling overvejer nu at skrive sin afhandling om til en bog.
18
Af Stine Charlotte Hansen, stich@sdu.dk
CENTRUM Forskningscenter for centralitet Odense Bys Museer har nyligt åbnet CENTRUM – Forskningscenter for centralitet, der dækker fagområderne arkæologi og nyere tid. Forskningscentret udforsker forholdet mellem det centrale og det decentrale inden for det fysiske og det mentale felt. Det fysiske relaterer sig til det stedsspecifikke og berører aktuelle debatter om f.eks. centrenes tiltrækningskraft og affolkningen af udkantsområderne. Det mentale aspekt vedrører aktuelle fokuspunkter som identitet og marginalisering. Centrets målsætning er blandt andet at tiltrække bevillinger til større tværvidenskabelige forskningsprojekter om centralitet og at styrke synligheden af museets forskning i museums- og universitetsverdenen gennem netværkssamarbejde, udgivelser, seminarer mv. Endelig er det væsentligt, at centret markerer sig i aktuelle debatter om emnet. museum.odense.dk/centrum
CENTRUMs logo illustrerer Odenses udvikling fra 1500tallet til i dag, som det tegner sig på diverse kort.
R e c e p t i o n
Alle er velkom ne
Onsdag 10. feb ruar kl. 15.45 - 17.3 0 Møntergården , Møntestræde 1, 5000 Odense C .
PROGR AM
Velkomst
Åbningstale ved Jane Jegind, rådmand By- og Kulturforvaltningen, O dense Kommun e ”Arkæologiske highlights fra O denses tidligste histori e” ved Mads Runge og Jacob Tue Chr istensen, Odense Bys Mu seer
Afrunding ved Jens Toftga ard, kulturarvsc hef, Odense Bys Mu seer
Let traktemen t
Tilmelding på m useum@odense .dk senest fredag 5. februar
Odense Bys Museer ∙ Overgade 48 ∙ 5000 Odense C ∙ Tlf. 6551 4601 ∙ museum@odense.dk ∙ museum.odense.dk
N Y V IDE N
FE B RUAR 2016 · NR. 1
Vi bliver bedre og bedre til at blive 100 år Ny forskning viser, at man med en simpel test kan forudsige ældre menneskers chancer for at blive 100 år gamle
Har du en mor eller mormor, der har rundet de 93 år, findes der nu
Fysik og hjerne skal virke
en meget enkel test, der kan give en indikation på, om hun også
Den omtalte test er to-delt, og består af en fysisk test – stoletesten
når det helt skarpe hjørne og bliver 100 år.
– og en kognitiv test kaldet MMSE (Minimal Mental State Exami-
Det er postdoc Mikael Thinggaard fra Dansk Center for Aldrings-
nation).
forskning ved Syddansk Universitet, der i sin ph.d.-afhandling har
– Man kan sige, at hvis du når 90’erne og er fysisk og kognitiv
undersøgt hvilke faktorer der kan forudsige dét at blive 100 år.
frisk, så tredobler du chancen for også at nå de 100 år. Fysisk og
– Vi bliver flere og flere ældre, og ikke mindst er der flere og
kognitiv frisk betyder her, at du kan rejse dig op fra en stol uden
flere, der bliver meget gamle. Og tendensen er stigende, men
hjælp – også uden at bruge hænder og arme som afsæt – og at
der er stor variation i dødeligheden blandt de allerældste. Derfor
du kan svare korrekt og uden besvær på MMSE-testens spørgsmål
ville jeg gerne undersøge, om vi, ud fra årgang og helbred, kunne
som for eksempel: ”Hvor er du henne nu?”, ”Hvilken dag/måned/
sige noget om chancerne for at blive 100 år eller mere, fortæller
årstid er det?” og ”Gentag navnene på følgende tre ting”, forkla-
Mikael Thinggaard.
rer Mikael Thinggaard.
Ingen hokus-pokus
Som at være 10 år yngre
Mikael Thinggaard har fulgt et antal ældre mennesker, født i
En af årsagerne til, at vi i stigende grad bliver ældre, er nok, at
1905, fra de var 93 år gamle. Og hans forskning viser, at man med
den generelle levestandard er forbedret.
en ret simpel test kan forudsige de ældre menneskers chancer for
– Vi hører, at folk ofte er bange for at blive gamle og ende som
at blive 100 år gamle. Det handler hverken om spåkoner, tarotkort
”grøntsager”, men flere og flere holder sig friske længere. Når
eller auralæsning, og man kan heller ikke pege på en 50-årig og
Aldersforskningen • I 1960 var der 250.000 mennesker over 90 år i Europas fem største lande. I dag er tallet over 1,6 millioner. • Mikael Thinggaard har fulgt 2.262 ældre født i 1905
Blå bog Mikael Thinggaard er postdoc og ph.d. ved Institut for Sundhedstjenesteforskning, Max-Planck
(584 mænd, 1678 kvinder). De er blevet testet i 1998,
Odense Center ved SDU.
2000, 2003 og 2005.
Hans forskningsområder er blandt andre aldringsforsk-
• Bliver man 93 år og er frisk i både hoved og krop,
20
FAKTA
FAKTA
regne ud, om vedkommende bliver 100 år.
ning, statistiske metoder til håndtering af manglende
tredobler både mænd og kvinder chancen for at blive
information og tvillingeforskning. Han har publiceret i
100 år.
såvel tidsskrifter som bøger inden for sit forskningsfelt.
N YV I DEN
Colourbox
N R . 1 · F EB R U A R 2016
man bliver ældre, bliver man dårligere –
bruges af for eksempel praktiserende
enlig svale blandt de årgange, man følger,
men hører man til dem, der bliver 100 år,
læger til bedre at vurdere – blandt andet
og Mikael Thinggaard har også kastet et
er der stor sandsynlighed for, at man som
via MMSE- og stoletesten – de rette
blik på årgang 1915.
90-årig var lige så fysisk og kognitiv frisk,
behandlingsmuligheder for ikke-akutte
– Der er en klar tendens til, at de, som er
som dem, der er 10 år yngre, siger Mikael
sygdomme til de allerældste.
født i 1915, ikke bare har haft en større
Thinggaard.
chance for at blive 95 år, end dem født i
Stigende tendens
1905 – de ser faktisk også ud til at have
Flere behandles medicinsk
Chancerne for at blive 90 og 100 år gamle
bedre helbred som 95-årige, fortæller
Han fortæller også, at man ved, at 90-åri-
har været vedvarende stigende siden fød-
Mikael Thinggaard.
ge og ældre i stigende grad får medicinske
selsårgang 1850, og en gruppe forskere
Det kan indikere, at folk opnår en højere
behandlinger. Og helt naturligt så medfø-
ved SDU har regnet lidt på, at hvis tenden-
og højere alder i bedre helbred, og derfor
rer det også en vis bekymring for, om vi til
serne fortsætter, så ser det ud til, at i de
vil vi formentlig fortsat se en stigning i
en vis grad overbehandler.
årgange, der fødes i dag, vil op mod 50
antallet af mennesker, der opnår at blive
– Derfor kunne man også godt forestille
procent have chancen for at blive 100 år
100 år.
sig, at vores forskningsresultater kunne
gamle. Årgang 1905 er heldigvis ikke en
Af Helle Dioni, held@sdu.dk
21
STORT & SMÅT SDU i top 200 Seks danske universiteter, heriblandt SDU, er med på en ny top 200-liste over de mest internationale universiteter i verden. Det britiske tidsskrift Times High er Education har i dag offentliggjort en rankingliste, hvor verdens universiteter måles på deres globale udsyn. Universiteterne er vurderet ud fra deres andele af udenlandske forskere, andele af udenlandske studerende og andele af publikationer skrevet med mindst én international forsker. SDU er placeret som nr. 163 på listen. Det højest placerede danske universitet er CBS, som er nr. 63. De danske placeringer skal ses i lyset af, at der er ca. 17.000 universiteter i verden. Times Higher Education, som producerer den mest omfattende ranking, skriver, at det er tegn
på stort potentiale, konkurrencedygtighed og dynamik at komme på top 200.
Ny leder på Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi Professor Niels Vestergaard står fremover i spidsen for Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi på SDU, som tæller 57 medarbejdere. Instituttet dækker discipliner som miljø- og ressourceøkonomi, landdistriktsforskning, sport og eventmanagement, kultursociologi, købsadfærd og innovation. Niels Vestergaard blev ansat i 1990 på Sydjysk Universitetscenter, som i 1998 blev indfusioneret under SDU. Han har en ph.d. fra Københavns Universitet, og i 2005 blev han udnævnt professor. I de senere år har han især forsket i samspillet mellem naturlige ressourcer, miljø og øko-
nomi. Han modtog sidste år et Fulbright-legat til at undersøge de økonomiske motiver i Arktis, fordi der er forskellige interesser på spil i området. Niels Vestergaard ser frem til at videreudvikle instituttet, hvor omdrejningspunktet er at bedrive strategisk og anvendt forskning. Det er anden gang, Niels Vestergaard bliver leder for instituttet – det var han ligeledes fra 1998-2007.
Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi får ny leder Jan Guldager Jørgensen er nu formelt ansat som institutleder på Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi på SDU. Her har han været konstitueret leder siden oktober. Jan Guldager Jørgensen blev ph.d. i 1998 fra SDU. Siden har
han været meget engageret i uddannelserne på SDU både som studieleder og som prodekan for uddannelse ved Det Samfunds videnskabelige Fakultet. Hans forskning dækker områder som international økonomi og globalisering samt europæisk integration, og han tager i sin forskning afsæt i aktuelle forhold i samfundet, såsom handelspolitik og flygtningesituationen i EU. Den nye institutleder kommer til at stå i spidsen for et institut, der har omkring 90 medarbejdere, og som spænder over discipliner inden for regnskab og finansiering, mikroøkonomi, sundhedsøkonomi, økonometri og management science, international og regional økonomi samt makroøkonomi og økonomisk historie.
Erhoff Prisen 2016 Erhoff Fonden uddeler i 2016 to hæderspriser: Erhoff Prisen på kr. 250.000 og Erhoff Fondens Talentpris på kr. 50.000.
Ingen af priserne kan ansøges, men bestyrelsen afgør på grundlag af offentligt indkaldte kollegiale nomineringer, hvem priserne tildeles.
Erhoff Prisen gives til en person eller institution,
Bestyrelsen for Erhoffs Fond indkalder til kollegial nominering af kandidater til Erhoff Prisen 2016 og Erhoff Fondens Talentpris 2016.
som har udført en helt ekstraordinær og international anerkendt indsats indenfor udforskning eller behandling af sygdomme, herunder sygdomsforebyggelse. Erhoff Fondens Talentpris tildeles en særdeles talentfuld forsker under 40 år. Karakteristisk gives talentprisen til en forsker på post.doc. – eller adjunkt niveau med omfattende og originale videnskabelige bidrag til sit biomedicinske forskningsfelt.
22
Nomineringen skal indeholde: 1. Kort begrundelse (1-2 sider) med fremhævelse af kandidatens væsentligste forskningsbidrag, gerne underbygget af bibliometrisk analyse fra f.eks. Science Citation Index. 2. Curriculum Vitae. 3. Videnskabelig publikationsliste.
Kollegiale nomineringer bedes indsendt i 4 eksemplarer, og må gerne være på engelsk. Nomineringer sendes senest 1. marts 2016 til: Direktør Thor O. A. Erhoffs Familiefond c/o Advokat Niels Kahlke Købmagergade 3, 1150 København K Tlf. 33 12 25 50 Der henvises i øvrigt til fondens hjemmeside: www.Erhoffs-Familiefond.dk Bestyrelsen for Erhoffs Fond: Professor Oluf Borbye Pedersen (fondens formand) Organisationspsykolog Mette Amtoft Direktør Hans Barth Advokat Niels Kahlke
N R . 1 · F EB R U A R 2016
SDU-forsker skal uddele grundforskningsmidler Professor Anne Scott Sørensen fra Institut for Kulturvidenskaber på SDU er valgt ind i bestyrelsen hos Danmarks Grundforskningsfond. – Som bestyrelsesmedlem er man med til at dele nogle centrale midler ud. Midler, der er med til at sætte dagsordenen i den danske forskningsverden. For mig at se er det den største ære og det største ansvar, man kan blive tildelt som aktiv forsker, siger Anne Scott Sørensen og henviser blandt andet til de såkaldte Centers of Excellence, den største bevilling, en dansk forsker kan drømme om at få i sin karriere. Fondens formål er at styrke enestående dansk forskning på internationalt niveau, og Anne
Scott Sørensen håber blandt andet at kunne øge antallet af humanistiske forskningsprojekter, der søger om bevillinger fra fonden.
Usædvanlig bogsamling præsenteres En af universitetsbibliotekets ypperste bogsamlinger bliver nu præsenteret i bogen ”Den gamle verdens magi”. Biblioteket købte samlingen på 40.000 bøger fra kostskolen Herlufsholm tilbage i 60’erne. Flere af bøgerne er bundet ind i pergament fra middelalderen, og det er unikt, at så mange bøger har overlevet til i dag. Mange bogsamlinger fra den tid er enten blevet krigsbytte eller brændt, forklarer forskningsbibliotekar Jakob Povl Holck. Det er ham, som har fundet stof til bogen om kostskolens samling, og han betegner sit arbejde med at finde materiale som en ren skattejagt. Blandt andet har forskningsbibliotekaren fundet 10 løse, norske kort, som nordmændene selv troede for længst var gået tabt. Kortene er nu udlånt til Vest-Telemark Museum. Han fandt også en filosofibog, som den danske latindigter Erasmus Lætus fik indbundet i 1580 med noder fra middelalderen. Begge dele er noget af det, som kan studeres nærmere i bogen ”Den gamle verdens magi”. Bogen er udkommet i anledning af universitetsbibliotekets 50 års jubilæum og kostskolens 450 års jubilæum. s
Avanceret dyreliv opstod sent trods rigelig ilt Vi ved, at dyrelivet udviklede sig for næsten 600 millioner år siden, hvilket var meget sent i forhold til Jordens alder. Den kraftige opblomstring af dyrearter, og det faktum, at ilt er centralt for dyr, har derfor ført til en udbredt idé om, at det var et stigende iltindhold sent i Jordens historie, der førte til udbredelsen af avanceret liv. – Men tilstrækkeligt med ilt er i sig selv formentlig ikke nok til, at avanceret liv opstår. Det viser vores forskningsresultater, siger postdoc Emma Hammarlund og professor Don Canfield, Nordic Center for Earth Evolution, Syddansk Universitet. Sammen med kolleger fra China National Petroleum Corporation og Københavns Universitet har de to analyseret sedimentprøver fra Xiamaling formationen i Kina, som nu sladrer om hvor meget ilt, der var i dybet af et 1.4 milliard år gammelt hav. Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences.
N YV I DEN
Henrik Dam ny formand for Det Kriminalpræventive Råd Henrik Dam, som er rektor på SDU, blev fra årsskiftet ny formand for Det Kriminalpræventive Råd. Rådets formål er at forebygge kriminalitet og skabe et tryg-
gere samfund. Rådet består af en lang række fagpersoner, som ved siden af deres faste arbejde bidrager med viden og input til kriminalpræventive tiltag. Ifølge Henrik Dam vil rådets fokus være på den strategi, Det Kriminalpræventive Råd har fastlagt indtil 2017, hvor især forebyggelse af indbrud og hæleri, it-kriminalitet og ungdomskriminalitet bliver prioriteret. Henrik Dam er uddannet jurist og har senere taget den juridiske doktorgrad i skatteret. Han afløser juraprofessor Linda Nielsen, der har været formand for Det Kriminalpræventive Råd.
Droner skal kunne klare sig selv Et nyt forskningsprojekt på SDU skal få dronerne til at flyve så sikkert på egen hånd, at det ikke er nødvendigt, at en pilot holder øje med dem.
Således har Innovationsfonden netop bevilget 10 millioner kroner til forskningsprojektet ”Free the Drones”. Her skal SDU’s dronecenter, der hedder UAS Test Center Denmark, sammen med Trafik- og Byggestyrelsen og virksomheden Explicit udvikle teknologier, der kan få dronerne til at navigere sikkert. – Vi vil udstyre dronerne med et sikkerhedssystem, så de selv kan styre uden om forhindringer i luften, og de skal udstyres med et pålideligt kommunikationslink med operatøren på jorden, siger leder af SDU’s dronecenter, SDU UAS Center, Brad Beach. Andre vigtige partnere er Viacopter, Terma, Delta GTS, KeyResearch, Naviair, and Oxford University.
23
FE B RUAR 2016 · NR. 1
Vil du vide mere... Er du klar over, at du kan få mange flere nyheder om forskning fra Syddansk Universitet, hvis du følger @SDUpresse på Twitter?
På Twitter tweeter vi her på redaktionen flere af
fortælle om verdens kraftigste bombe. De kunne
vores artikler fra Ny Viden, og derudover mange af
også læse artiklen om, at sms-sprog ikke gør de
nyhederne, vi ellers kommer med fra universitetet.
unge dårligere til dansk. Det er en af SDU‘s for-
Historier fra os kan handle om alt fra droner til
skere, som står bag den undersøgelse.
bandeord og velfærdsteknologi, for vores forskere
Hvis du er interesseret i nyheder fra Syddansk
spænder fra ingeniører til sprogforskere og læger.
Universitet, er det bare om at gå på opdagelse
Vi fortæller også om, når vores forskere optræ-
på Twitter.
der som eksperter i medierne. For eksempel
Følg os på @SDUpresse.
kunne nysgerrige følgere for nylig høre forskere
24
Af Stine Charlotte Hansen, stich@sdu.dk
Portoservice Afs.: Portoservice ApS, Postboks 9490,Afs.: 9490 Pandrup ApS, Postboks 9490, 9490 Pandrup
Magasinpost UMM ID-Nr. 42198
Magasinpost UMM ID-Nr. 42198
N Y V IDE N