NYVIDEN SYDDANSK UNIVERSITET
APRIL 2017 · NR. 3
Byt det gamle til andres aflagte Side 10
Læs også : Til kamp mod en usund cannabiskultur | En usædvanlig ingeniør | Genenmbrud for fremtidens supercomputere | SDU-lektor er på en vigtig mission i dyrenes tjeneste | Ny doktorafhandling: Statens advokat er en overvældende modstander
Byg videre på din karriere Efter- og videreuddannelse
Læs mere på sdu.dk/efteruddannelse
N R . 3 · A PR IL 2017
N YV I DEN
Indhold Til kamp mod en usund cannabiskultur
side 4
Gennembrud for fremtidens supercomputere Bytte bytte købmand
side 8
side 10
En usædvanlig ingeniør
side 12
Ny doktorafhandling: Statens advokat er en overvældende modstander
side 16
SDU-lektor er på vigtig mission i dyrenes tjeneste
side 19
Ingeniør med ambitioner Det meste af sit liv har Ayat Al-Badry brudt grænser. Og nu vil den 25-årige ingeniør fra SDU vise, at en muslimsk kvinde med tørklæde godt kan få succes i et mandefag side 12
Opgør med rygerkulturen
De styrer lys om hjørner
Fra myndighed til modpart
Unge skal lære at sige nej tak til hash
Nanoforskere på SDU bag vigtigt
Statens advokat sidder tungt på den
side 4
gennembrud
juridiske ekspertviden
side 8
side 16
NYVIDEN udgives af Syddansk Universitet. Bladet udkommer med 10 numre årligt. Abonnement (gratis): Bestilles/afbestilles på www.nyviden.dk eller 6550 9000. Bladet kan – med kildeangivelse – frit citeres. Redaktion: Kommunikation, Syddansk Universitet, Campusvej 55, DK-5230 Odense M, tlf. 6550 1000, fax 6550 1090, www.nyviden.dk, nyviden@nyviden.dk Kent Kristensen (journalist, ansvh.), tlf. 6550 9007, kk@sdu.dk, Bente Dalgaard (journalist), tlf. 6550 9012, bda@sdu.dk, Katrine Findsen (journalist), tlf. 6550 1865, kafi@sdu.dk, Jacob Stenz (journalist), tlf. 6550 7289, jaes@sdu.dk, Stine Charlotte Hansen (journalist), tlf. 6550 9016, stich@sdu.dk, Martin Vikkelsø (layout og web), tlf. 6550 9006, mav@sdu.dk Forside: Colourbox. Tryk: Rosendahls. Oplag: 16.000. Annoncer: DG Media as, tlf. 7027 1155, fax 7027 1156, www.dgmedia.dk, epost@dgmedia.dk. Ny deadline: Nr. 4, 2017: 11. april kl. 12. Udkommer: 28. april 2017. ISSN 1399-0772.
N Y V IDE N
A PR IL 2017 · NR. 3
Til kamp mod en usund cannabiskultur Glorificering og normalisering af hashrygning er skyld i, at flere unge får et misbrug, mener SDU-forsker. Men det er faktisk muligt at flytte de unges holdning, viser nyt forskningsprojekt ”Smoke weed every day,” rapper Snoop
Rusmiddelforskning har set på, hvordan
Dogg i et efterhånden halvgammelt num-
man gennem undervisning kan sikre, at
mer, og han er langt fra den eneste rap-
færre unge på ungdomsuddannelserne
per, der er glad for det grønne drys. Også
ryger for meget hash og derfor ender
blandt de danske hiphoppere er tonen
med at droppe ud. Undersøgelser viser, at
overordentlig positiv, når det handler om
omkring halvdelen af frafaldet på ung-
joints og ædeflip i sangteksterne, der ofte
domsuddannelser, har hash med i spillet,
på fyndig vis snørkler sig rundt om emnet.
forklarer Søren Holm.
Netop den glorificering, der ligger i for
– I projektet testede vi en gruppe elever i
eksempel hiphop-kulturen, er en af de
starten af deres ungdomsuddannelse og
medvirkende faktorer til, at unge ender
fulgte op efter seks, 12 og 18 måneder. Og
med et hashmisbrug, forklarer ph.d. Søren
vi kunne hurtigt se, at de unge, der havde
Holm.
et positivt syn på hashrygning fra start,
Han har for nylig forsvaret sin ph.d., hvor
også var dem, der oftest begyndte at ryge
han sammen med blandt andre Center for
hash senere, siger han.
Alt for mange unge på ungdomsuddannelserne ender med at droppe ud, fordi deres hash-misbrug tager overhånd. Men undervisning i emnet kan have en positiv effekt, siger forsker. Foto: Polfoto.
4
>
N R . 3 · A PR IL 2017
N YV I DEN
5
N Y V IDE N
A PR IL 2017 · NR. 3
< ”Alle gør det jo” I projektet har man især beskæftiget sig med begreberne neutrali-
kunne vi så se på, om de holdninger kunne forudsige et senere
sering, normalisering og glorificering. Neutralisering betyder i den-
højt forbrug.
ne sammenhæng, at de unge ofte negligerer de skadelige effekter og bruger argumentet om, ”at der er jo så meget, man kan dø
Fra hårde stoffer til uskyldig sjov
af”, og ”at det vel ikke er værre end alkohol”. Normaliseringen
Søren Holm kommer fra en stilling som forebyggelseskonsulent i
kendetegnes ved et udgangspunkt hos den unge om, at ”alle jo
Skive Kommune, så han har en høj grad af praktisk erfaring med
gør det, så det er vel helt normalt”, forklarer Søren Holm.
netop de unges misbrug. Søren Holm fik blod på tanden til at
– Der har ikke været meget fokus på den sidste diskurs, altså glori-
undersøge problematikken nærmere, da han og kollegaerne over
ficeringen af cannabis. Nogle af de unge ser sådan på det, at hash
en længere periode oplevede en holdningsændring til hash blandt
gør dig til et bedre menneske og verden til et bedre sted. Det kan
de helt unge fra de sene folkeskoleår til ungdomsuddannelserne.
udvide din bevidsthed og give dig større indsigt i livet. Og så er
– Jeg satte mig for at undersøge, hvorfor de unges holdning gik
det jo et naturprodukt, der også bruges som medicin, pointerer
fra at kategorisere hash på lige fod med kokain, amfetamin og så
han.
videre, til at de i løbet af få år blev langt mere positive over for
– Vi kunne tydeligt se, at de her holdninger kunne forudsige,
hash, fortæller han og forklarer, at han samtidig ville klarlægge,
hvem der ville begynde at ryge. Scorede man højt på skalaerne,
om det at adressere de holdninger kunne forebygge et senere misbrug.
Sort/hvid diskussion Med udgangspunkt i de unges holdninger til hash, er der i pro-
FAKTA
jektet strikket et undervisningsforløb sammen, der nu bliver vide-
Blå bog
reudviklet på. Undervisningsforløbet tager gennem fem moduler
Søren Holm har netop
på hver 90 minutter fat i blandt andet cannabiskulturen og gør de
forsvaret sin ph.d. om
unge opmærksomme på, hvor de møder den, så de bedre kan for-
unges hashforbrug på
holde sig til argumenterne for og imod.
ungdomsuddannelserne
– Forløbet har ændret deres holdninger til hashrygning. Vi øger
på Statens Institut for
deres sociale kompetencer, og det kan alt sammen være med til
Folkesundhed på SDU.
at undgå, at de ender i et misbrug. Flere studier viser, at det at
Oprindeligt uddannet
arbejde med de sociale kompetencer kan have en effekt, fastslår
folkeskolelærer med en
Søren Holm og fortsætter:
pædagogisk diplomud-
– Rent samfundsøkonomisk er det jo en gevinst, hvis vi kan få flere
dannelse og en master i
unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse, og forskning
stof- og alkoholstudier fra Aarhus Universitet.
viser, at hashrygning ofte er medvirkende til, at unge dropper ud.
Han er nu tilknyttet Forum100% – en forening af
– Det, vores forløb kan give, er en mere nuanceret diskussion af
ungdomsuddannelser, der arbejder for at sikre, at
hashrygning. Det er meget sådan i dag, at det enten er godt eller
flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Her
skidt, meget sort/hvidt, siger Søren Holm. Han pointerer, at under-
arbejder han med en version 2 af projektet via midler
visningsforløbet samtidig styrker elevernes evne til at kommuni-
fra Sundhedsstyrelsens satspulje. Projektet testes i
kere, og at det i sig selv kan have en positiv effekt – uden at skulle
efteråret på en række erhvervs- og produktionsskoler.
løfte pegefingre konstant.
Kontakt: sholm@forum100.dk
6
Af Katrine Findsen, kafi@sdu.dk
SAGT & SKREVET
N R . 3 · A PR IL 2017
N YV I DEN
| Hvorfor krammer vi |
– Krammet har en gavnlig effekt på vores følelser, lige som det har for aber, der plejer hinandens pels. Pelsplejen har en afstressende effekt, det frigiver hormonet oxytocin i hjernen, og man kunne forestille sig, at det har samme effekt, når vi krammer hinanden. Jill Byrnit, adjunkt på Institut for Psykologi, til P1
| Snavs på sygehuse |
– Den måde, man måler på, er jo, at man med det blotte øje ser, om der er rent på en overflade. Det er jo ikke det samme som at sige, at der er hygiejnisk rent, for det farlige snavs er i virkeligheden noget af det, som man ikke kan se.
– Krammet har en gavnlig effekt på vores følelser, siger adfærdsforsker Jill Byrnit. Her giver statsminister Lars Løkke Rasmussen Pia Kjærsgaard en krammer i anledning af hendes 70 års fødselsdag. Foto: Polfoto.
Hans Jørn Kolmos, professor på Klinisk Institut, til dr.dk
| Støjbergs kage | | Kommunalvalg 2017 |
– Man skal ikke tro blindt på, at de sociale medier er det nye sted, hvor det hele kommer til at foregå. Det er bare et lag oveni de kampagne-kanaler, man har haft hele tiden, og for nogle er det vigtigere end for andre, men det er endnu ikke noget, jeg tænker bør være det vigtigste i ret mange kandidaters kampagne. Morten Skovsgaard, lektor på Institut for Statskundskab til avisen Kommunen
|
|
Tyrkisk præsidentbesøg – Vi er et demokratisk land og skal byde ham velkommen. Det vil selvfølgelig være godt, hvis den danske regering trækker ham til side og siger: Vi er kritiske over for de andre landes forbud mod jer, men vi er heller ikke glade for, at I sender så mange akademikere og journalister i spjældet. Mehmet Ümit Necef, Lektor på Institut for Historie, til Ritzau
– Jeg kan godt forstå, hvorfor hun har lagt billedet på Facebook, for hun er kommet enormt langt ud med sit budskab. Men spørgsmålet er, hvad der er vigtigst: At nå langt ud på de sociale medier eller at sikre en god, offentlig debat. Man hører tit politikere tale om, at vi alle skal huske at holde en sober tone på Facebook, når vi diskuterer politik. Og så klinger det altså lidt hult, når man – som Inger Støjberg – griber muligheden for at provokere dem, der er uenige med hende. Filip Wallberg, journalistisk lektor på Institut for Statskundskab, til jv.dk
| Trumps første tid |
– Trumps første tid som præsident har været ualmindelig kaotisk. Han mener, at han har opfyldt alle valgløfter hurtigt. Men det har været i form af hensigtserklæringer, så der er ikke rigtig sat gang i lovgivningen. Det dekret, der kom tættest på
lovgivning, var det indrejseforbud, som viste sig at være så dårligt forberedt, at det blev fældet ved domstolene. Det efterlader indtrykket af en regering uden erfaring. Niels Bjerre-Poulsen, lektor på Institut for Historie, til Ritzau
| Medier i mellemtid |
– Der er en nostalgi om dengang, aviserne havde de læsere, de nu havde, og hvor ingen blev hjernevasket af alt muligt stygt fra dem, der ikke har sandheden på deres side. Det er blevet tydeligt med valget af Trump, at vi står i en mellemtid. Vi skal finde ud af, hvordan medierne understøtter et bedre demokrati i en tid, hvor der ikke er en automatisk autoritet. Didde Elnif, journalistisk lektor på Institut for Statskundskab, til fagbladet Journalisten
|
|
Uddannelse og forskning – Vi står foran en af de her store teknologiske disruptions, fordi vi kan se, at robotter og computere kan overtage arbejdspladser. Det gør det svært at sige, hvad vi skal uddanne hinanden til, og hvad er det, vi skal forske i om 20 år? Men på trods af verdensøkonomiens op- og nedture, politiske omvæltninger, robotter og “artificial intelligence”, er der én ting, som jeg er fuldstændig overbevist om: Der vil stadig være brug for uddannelse og forskning. Henrik Dam, rektor på SDU, til Fyens Stiftstidende
|
|
Seksuelle krænkelser i sport – Betragter vi de alvorlige seksuelle krænkelser, der kommer frem som toppen af isbjerget, må vi også nødvendigvis antage, at der under disse alvorlige problemer findes en underskov af fysiske, sociale og mentale krænkelser, der leder hen til de alvorlige forhold. Jan Toftegaard Støckel, lektor på Idræt og Biomekanik, til Politiken
7
N Y V IDE N
A PR IL 2017 · NR. 3
Gennembrud for fremtidens supercomputere Nanoforskere på SDU har opnået et internationalt gennembrud. De har med succes styret lys på nanoskala. Det er et vigtigt skridt mod supercomputere, hvor informationer rejser med lysets hastighed
Det er lykkedes nanoforskere fra SDU at
– Nu vil vi se 3D-film på computeren, og
80’erne, siger lektor Jonas Beermann fra
styre lys i nanoskala. Forskerne har kun-
snart skal alt livestreames. Vores behov
SDU Nano Optics.
net styre lyset omkring hjørner i en så
ændrer sig hele tiden, og det kræver hur-
lille skala, at det kun kan ses gennem
tigere computere. Udviklingen inden for
Computere er flaskehalse
et elektronmikroskop. Dermed er kimen
computere er gået enormt hurtigt. For
I jagten på hurtigere informationer er
lagt til at skabe kredsløb, som kan sende
eksempel har min iPhone 16.000 mega-
vores computere blevet flaskehalse. Com-
informationer rundt i computeren med
byte ram eller hukommelse. Det er cirka
puterne har ramt muren for, hvor meget
lysets hastighed og erstatte de gamle kob-
250.000 gange mere, end der var i den
hurtigere de kan blive. Siden forskerne
berkredsløb.
legendariske Commodore 64 fra midt
fandt ud af at tøjle kobbers elektriske
8
N YV I DEN
Foto: Anders Boe.
N R . 3 · A PR IL 2017
ledningsevne, har metallet været grundelementet i computerens
Det er et forskningsresultat, som har givet genlyd hos verdens
kredsløb. Flere gange er teknikken blevet forfinet, men nu er der
nanoforskere, som kappes om at finde løsningen på det stigende
ikke mere at gøre. Computerkyndige er enige om, at der er behov
behov for at sende stadig flere informationer hurtigere rundt.
for nytænkning.
– Nanostrukturerede metaloverflader som sølv eller guld skaber
– Vi har lyslederkabler i jorden, men de fylder alt for meget til, at
en unik elektromagnetisk bølge, som kobler sig til lednings-
vi kan bruge dem i computeren. Derfor er computervirksomheder
elektronerne i metallet, kendt som overfladeplasmoner. Bølgen
meget interesserede i nanoteknologi. Nanokredsløbet er tyndere
komprimerer lyset, så det kan løbe langs meget snævre kanaler.
end et menneskehår, og samtidig flyttes informationerne med
Overfladeplasmoner tilbyder derfor en vej til at bygge hurtige og
lysets hastighed, siger lektor Jonas Beermann.
meget kompakte optiske kredsløb på nanoskala, forklarer professor Sergey I. Bozhevolnyi fra SDU Nano Optics og fortsætter:
Tyndere end menneskehår
– Vi har i forsøg studeret, hvordan overfladeplasmoner kan lede
Derfor har det også vakt international opsigt, at forskere fra SDU
lys i en 25 nanometer luftspalte mellem sølvoverflader. Vi har
Nano Optics sammen med forskere fra Stanford Universitet (USA) i
skabt de fundamentale byggesten i et optisk kredsløb, herunder
et stort forskningsprojekt har opbygget et nano-kredsløb i labora-
bøjninger og vejkryds. På den måde kan vi studere, hvordan over-
toriet. Resultatet er blevet bragt i det anerkendte tidsskrift Nature
fladeplasmoner udbreder sig, bøjer omkring skarpe hjørner og for-
Communications.
deler sig i vejkryds. Sådan som det er nødvendigt i et kredsløb.
I nanoverdenen – under elektronmikroskopets linse – har forskerne
Af Birgitte Dalgaard, bird@tek.sdu.dk
bygget et optisk kredsløb, hvor lys bliver transporteret af sølvs overfladeplasmoner i en 25 nanometer bred luftspalte mellem sølvoverflader.
9
N Y V IDE N
A PR IL 2017 · NR. 3
Bytte bytte købmand Vi bytter og deler med hinanden som aldrig før. Tanken er langt fra ny, men digitaliseringen har udbredt fænomenet via nye platforme Mangler du en ny kjole? Og har du måske alt for mange skåle
og vi vil gerne danne vores egen personlige retning. Ydermere
stående i køkkenskabene? Det er let at komme af med dine fejl-
giver det respekt at være jægeren, der nedlægger byttet og finder
køb og få nyt, brugt med hjem. En simpel Facebook-søgning viser
det helt rigtige brugte frem for bare at gå ind og købe nyt, poin-
adskillige lokale byttegrupper, byttemarkeder findes i de fleste
terer han.
større byer efterhånden, og butikker, hvor du kan bytte dine g(l)emte skatte, skyder op flere steder. Tendensen handler om
Nyt er ikke altid godt
meget andet end økonomisk fornuft, forklarer Søren Askegaard,
Tøj er langt fra det eneste, vi deler og bytter med hinanden. Vi ser
professor på SDU’s Institut for Marketing og Management.
det både i store, åbne fællesskaber som couchsurfing, hvor private
– Førhen skiftede moden på den måde, at nu kom der en ny kol-
udbyder gratis overnatninger, og GoMore, hvor du kan redde dig
lektion, og så skulle alle have det nye. I dag er der, som det er ble-
et billigt lift – men det lever også i små, lukkede grupper som en
vet sagt, ingen mode, men moder – vi er mere individualiserede,
vejforening, der køber en fælles trailer.
10
N YV I DEN
Aflever dit brugte tøj og få noget nyt brugt med dig hjem igen. Byttemarkeder og –butikker skyder op som aldrig før, og mange har allerede taget konceptet til sig. Foto: Colourbox.
Gennem Little Library kan man mange steder i både Danmark og udlandet aflevere sin brugte bog og tage en andens aflagte med sig hjem. s
Foto: Polfoto.
En del af forklaringen skal findes i den almindelige interesse for
– I landbrugssamfundet byttede man afgrøder og ydelser, og byt-
genbrug og miljøbevidsthed, mener Søren Askegaard.
teøkonomien er ældre end penge. Digitaliseringen af bytteøko-
– Den cirkulære økonomi har fået så godt fat i folk, at man ikke
nomien gør, at det her netværk kan udbredes langt ud over dem,
synes, det er i orden at smide brugbare ting væk. Engang tro-
man lige træffer på sin vej, og derfor boomer de her ting, forkla-
ede man på fremskridtet og mente, at man altid kunne smide
rer han.
det gamle lort ud, for der ville jo komme noget nyt og bedre. Sådan er det ikke længere, understreger han og fortsætter:
Nordisk tillid og medaljens bagside
– Det skriver sig ind i større tendens til, at modernitet er blevet
Søren Askegaard forklarer, hvordan vi her i Norden på den ene
noget andet. En gang var modernitet en fast overbevisning om, at
side er rigtig gode til de nye økonomier, fordi vi har tillid til hin-
man går fra et mindre udviklet samfund til et mere udviklet sam-
anden – men at vi på den anden side også har svært ved, at staten
fund, og at tingene var dårligere i gamle dage.
ikke sætter rammerne for fællesskaberne, som vi er vant til i de gennemregulerede nordiske samfund.
Den enes guld …
– Det går jo også imod mange års forsøg på at regulere et service-
Men hvad er det, der får massevis af mennesker, der principielt
og arbejdsmarked. Der skal være nogle standarder og sikkerheds-
sagtens kunne gå ud og hive ubrugt tøj ned fra hylderne i deres
hensyn, for det er vi vant til. Uber-konflikten er det mest synlige
lokale H&M til i stedet at stå på hovedet i andres aflagte sager?
eksempel på det. Vi har forsøgt at lave et ”ordentligt” arbejds-
Mette Marie Lind Nielsen er en af initiativtagerne til Bytte-
marked med ”ordentlige” vilkår, som nogle så underbyder i en ny
marked Odense, der flere gange årligt afholder byttemarkeder
form. Det er deleøkonomiens bagside. I nogle sammenhænge går
for private. Hun mener bestemt, at bytteriet er kommet for at
man glip af nogle vilkår og reguleringer. Der er heller ingen retur-
blive.
ret i genbrugsbutikken, pointerer han med et smil.
– Jeg tror, der er flere ting i det. Når bytteriet i dag bliver mere og
Af Katrine Findsen, kafi@sdu.dk
mere udpræget, tror jeg, det skyldes retrobølgen – det er trendy at eje gamle ting. Desuden har vi råd til at købe nyt, også når vi ikke har brug for det. Så til sidst har vi så meget, at vi skal af med det, og det er ikke altid muligt at sælge de brugte ting. Og så bliver vi mere og mere bevidste om, at det ikke er miljøvenligt at smide tingene ud, forklarer hun. Søren Askegaard understreger, at der på ingen vis er tale om et
FAKTA
s
N R . 3 · A PR IL 2017
Blå bog Søren Askegaard, aske@sdu.dk, er professor og studieleder på Institut for
nyt fænomen, men at det i langt højere grad handler om formen.
Marketing og Management på SDU.
For med apps og online-platforme er hele verden pludselig din
Her beskæftiger han sig især med
markedsplads, fortæller Søren Askegaard.
branding, forbrugerkultur og tendenser.
11
N Y V IDE N
A PR IL 2017 · NR. 3
En usædvanlig ingeniør Ayat Al-Badry har en drøm. Hun vil vise, at en muslimsk kvinde med tørklæde godt kan få succes i et mandefag
Lige siden Ayat Al-Badry kom til Danmark som 11-årig, har hun
Men efter lidt betænkningstid valgte den muslimske kvinde i ste-
brudt grænser.
det at kaste sig ind i en mandsdomineret verden. Hun ville være
Først lykkedes det hende at fuldføre folkeskolen i Vollsmose med
ingeniør.
et gennemsnit på over 10, selv om hun kun havde boet i Danmark
– Selvfølgelig var der nok nogen, der mente, at ingeniørfaget kun
i fem år, og hendes forældre ikke kunne dansk.
er for mænd. Og at jeg som muslimsk kvinde, der går med tørklæ-
Så fulgte tre år på teknisk gymnasium, inden hun blev familiens
de, ikke ville passe ind. Men sådan er det altså ikke. Det handler
første student med 10,7 i karakterbogen.
om interesser og kompetencer, siger Ayat Al-Badry.
Herefter havde hendes far en drøm om, at hun skulle læse medicin. – Der, hvor jeg kommer fra, er det meget eftertragtet at blive
Færdig som diplomingeniør
læge, for dem er der altid brug for. Også selv om landet er fattigt,
I januar i år blev hun færdig som diplomingeniør i produktionstek-
forklarer Ayat Al-Badry, der er født i Irak.
nik på SDU – med 12 i sit speciale. Inspirationen til den afsluttende opgave fik hun hos Novo Nordisk, hvor hun sidste år var i praktik et semester. – Det var en rigtig god tid, fordi jeg fik lov til at få ansvar for en
FAKTA
række forskellige projekter, der på hver deres måde handlede om
12
at optimere driften. Samtidigt gav det mig lyst til at arbejde med
Ingeniøruddannelser på SDU
projektledelse, for jeg kan godt lide at fokusere på forskellige pro-
SDU tilbyder både uddannelser inden for diplominge-
blemstillinger frem for at arbejde med rutineopgaver, siger Ayat
niører og civilingeniører.
Al-Badry.
Under uddannelsen har de studerende mulighed for
Af samme årsag er hun glad for, at hun under sine studier allerede
at indgå i et tæt samarbejde med virksomheder.
har haft fag som marketing og micro-økonomi, og hun er også
På SDU udbydes ingeniøruddannelserne på Det Tek-
fortrolig med begreber som Lean, proces-optimering og ledelse.
niske Fakultet, og man kan læse mere om uddannel-
Efterfølgende har hun valgt at fortsætte på SDU, hvor hun nu
serne på sdu.dk under uddannelser.
læser en overbygning til civilingeniør i Operations Management.
N YV I DEN
Foto: Michael Yde Katballe.
N R . 3 · A PR IL 2017
Den linje passer godt til fremtidsplanerne hos den 25-årige kvinde,
under studierne, hvor jeg ikke begynder på en aflevering den sid-
der på længere sigt gerne vil være leder.
ste dag, siger Ayat Al-Badry og tilføjer:
– Jeg er nok en karrierekvinde, siger hun med en stille latter.
– Men det er altså ikke sådan, at jeg har arbejdet hårdere med studierne end mine kammerater. Til gengæld er jeg nok en ret åben
Oversatte breve for forældrene
person, som aldrig har været bange for at spørge, når der var
I så fald kommer Ayat Al-Badry sandsynligvis til at skulle stå i spid-
noget, jeg ikke forstod i stedet for at gå hjem og google det. Og
sen for en række mænd.
mine undervisere har heldigvis altid været flinke til at svare, siger
– Det ser jeg ikke som noget problem. Jeg kan godt lide at have
Ayat Al-Badry og fremhæver et godt studiemiljø som yderligere en
med andre mennesker at gøre, og desuden er jeg vant til at tage
positiv faktor.
ansvar. Det har jeg faktisk gjort, siden jeg var 11 år, lyder det fra den nybagte ingeniør.
Tørklæde er en privat sag
Som barn oversatte hun myndighedernes breve til forældrene og
I øjeblikket har hun to job ved siden af studiet. Det ene er hos
handlede ind for dem. Og med fem søskende var der altid nogle,
industrivirksomheden Sandvik Coromant i Brøndby, hvor hun er
som havde brug for hjælp.
ansvarlig for de sociale medier.
Derudover var der alle fritidsjobbene. Først som avisuddeler og
Derudover løser hun hver fredag forskellige projekter hos Rynkeby
siden i butik. Og efter studentereksamen var hun lærervikar, lige-
Maskinfabrik på Fyn, hvor hun i øvrigt var den første i virksomhe-
som hun arbejdede som frivillig rådgiver for andre flygtninge i
den med tørklæde.
Odense Kommune.
Det har fungeret fint, men netop tørklædet giver hende somme
– Jeg ville gerne tjene mine egne penge, og derfor lærte jeg tid-
tider lidt bekymringer.
ligt at strukturere min hverdag. Det er også kommet mig til gode
>
13
N Y V IDE N
A PR IL 2017 · NR. 3
Ayat Al-Badry fremhæver et godt studiemiljø med projektarbejde som en af årsagerne til, at hun har klaret sig godt. Foto: Michael Yde Katballe.
– Jeg går jo i helt almindeligt tøj ligesom andre unge. Men samti-
Når der er tid i weekenderne, inviterer hun nogle af veninderne
digt synes jeg, at min beslutning om at bære tørklæde er en sag
på tøsetur, og så hopper de alle ind i hendes lille Peugeot, og
mellem Gud og mig, siger diplomingeniø-
så går turen til København, Aarhus eller
ren og tilføjer:
måske endda et smut til Sverige.
– Alligevel har jeg da haft perioder, hvor jeg har tænkt, at jeg aldrig bliver til noget. At der ikke er nogen, som vil have en ingeniør, der går med tørklæde. Men så må jeg bare være ekstra dygtig og
– Selvfølgelig var der nok nogen, der mente, at ingeniørfaget kun er for mænd. Og at jeg
Hun skal også høre, hvordan det går med storebrorens restaurant i Odense og spørge til sine søskende. Hun ved godt, at flere betragter hende som en power-kvinde, men det griner hun af.
skabe et godt cv. Som de senere år har
som muslimsk kvinde, der går
– Jeg har ambitioner, men jeg er ikke sådan
flasket sig, har Ayat Al-Badry dog ikke
med tørklæde, ikke ville passe
en, der er blevet presset hjemmefra, siger
haft vanskeligt ved at få job, og faktisk var Novo Nordisk interesseret i at ansætte
ind. Men sådan er det altså ikke.
hende, da hun var i praktik, men da var
Ayat Al-Badry, ingeniør
virksomheden ramt af et ansættelsesstop.
hun og gentager det, som ligger hende mest på sinde, og som er den egentlige årsag til, at hun stiller op i denne artikel: – Mange piger med min baggrund tænker, at ingeniørfaget kun er for mænd. Men det
På tur med veninderne
er det altså ikke, og jeg vil gerne vise dem, at man skal gå efter
Så lige nu passer den 25-årige kvinde sine studier på SDU, mens
sine mål.
hun drømmer om et spændende job.
14
Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk
- forskning for dig og din verden Forskningens Døgn er forskning i øjenhøjde for hele familien. Mere end 50 sjove og spændende aktiviteter for alle. Og det er selvfølgelig helt gratis. Oplev blandt andet: • Griseobduktion • Dygtigdysten med Jacob Riising fra DR • Bamsehospitalet • 24 spørgsmål til professoren med Lone Frank • Science show • Byg dit eget insekthus • Masser af droner • Minecraft med youtuberne Robin & Samrita Og meget mere!
Lørdag den 29. april 2017 på SDU i Odense fra 10 til 16 Der er også Forskningens Døgn på SDUs campusser i Slagelse, Kolding, Esbjerg og Sønderborg. Se lokale programmer på sdu.dk/forsk2017
FØLG MED PÅ SDU.DK/FORSK2017 Forskningens Døgn - SDU #forsksdu
N Y V IDE N
A PR IL 2017 · NR. 3
Ny doktorafhandling:
Statens advokat er en overvældende modstander Gælder alle kneb, når staten fører retssager? Juristen Frederik Waage rejser en række principielle spørgsmål om statens faste brug af et højtspecialiseret, privat advokatfirma
Når en borger kommer i konflikt med
Det gælder i juridiske stridigheder om alt
Frederik Waage, der er adjunkt ved SDU’s Juri-
staten om sager, der ligger uden for straf-
fra byggegodkendelser og skattespørgs-
diske Institut, forsvarer i maj sin doktorafhand-
feretten, så er det kammeradvokaten, der
mål til menneskerettigheder og sociale
ling, som afdækker, hvordan staten opfører
overtager.
ydelser.
sig, når den bliver part i en juridisk tvist.
16
N R . 3 · A PR IL 2017
N YV I DEN
Frederik Waage mener, at det er betænkeligt, at så meget juridisk kapacitet er parkeret hos det private kammeradvokatfirma i stedet for forvaltningerne. Foto: Michael Yde Katballe.
det rigtige resultat i en sag? Folketinget har jo vedtaget lovene, for at alle skal efterleve dem – ikke for at staten skal forhandle om dem gennem en advokat, siger Frederik Waage.
Ophobning af ekspertise Der har de seneste år været en stor vækst i antallet af sager mod det offentlige. Det understreges af, at statens årlige regning hos kammeradvokaten voksede fra 227 millioner kroner i 2009 til 385 millioner kroner i 2015. Den voksende regning er samtidig et udtryk Han retter blandt andet fokus på den
for, at kammeradvokaten har opbygget
særlige danske kammeradvokatordning,
stor ekspertise på mange juridiske områder.
hvor advokatfirmaet Poul Schmith har været statens faste sagfører siden 1936. – Det er unikt, at vi i Danmark overlader praktisk taget alle retssager, hvor staten,
– For advokater handler en retssag om at vinde eller tabe. Det ligger i advokatens DNA.
kommuner og regioner optræder, til
Frederik Waage, adjunkt
Ifølge Frederik Waage er udviklingen inden for visse fagområder så markant, at statens jurister ikke kan matche kammeradvokaten. – Det er et problem, at embedsværket ofte mangler den fornødne juridiske ekspertise
private advokater. I andre lande er det
under en retssag. Offentlige forvaltnin-
som regel ministerier og styrelsers egne
ger har ansvaret for at træffe de formelle
jurister, der fører retssagerne, mens vi i
beslutninger, men man gør det meget ofte
Danmark helt har udliciteret opgaven, siger Frederik Waage.
på den private advokats indstilling. Det betyder, at de offentlige forvaltninger ofte ikke ved nok om, hvad der rent faktisk foregår
Advokatens DNA
i retssagerne.
Han påpeger, at det er et principielt problem, hvis en retssag, der involverer det offentlige, foregår som en konkurrence, hvor det
Mangler specialister
alene gælder om at undgå erstatningskrav og sagsomkostninger
Samtidig hylder dansk retspraksis et generalistprincip, der bety-
frem for at overholde lovgivningen.
der, at dommere beskæftiger sig med mange typer sager frem for
– For advokater handler en retssag om at vinde eller tabe. Det
afgrænsede juridiske områder.
ligger i advokatens DNA. Men hvordan kan den logik hænge sam-
– I de fleste lande er der særlige forvaltningsdomstole, for eksem-
men med en målsætning om, at offentlige aktører skal nå frem til
pel inden for skat. Danske dommere har ikke mulighed for at spe-
17
N Y V IDE N
A PR IL 2017 · NR. 3
cialisere sig i samme grad, som kammer-
advokats opgave er langt mere omfat-
advokaten har. Så når en skatteadvokat
tende end at møde op i retten.
fremlægger en sag for en dommer, som
– I realiteten betyder et søgsmål mod det
måske ikke har haft en skattesag i et helt
offentlige, at kammeradvokaten overtager
år, kan der opstå en ubalance i sagsopkla-
sagen bag kulissen. Hvis der for eksempel
ringen.
skal træffes afgørelse om aktindsigt, mens
Magtfuld position
deres advokat afgøre spørgsmålet, siger
Det giver ifølge Frederik Waage anledning
han.
til nogle grundlæggende overvejelser, at
Overdragelsen betyder også, at tonen
et privat advokatfirma har opbygget en
i kommunikationen til borgeren skifter
så magtfuld og privilegeret position i det
karakter.
danske retssystem.
– Selv om en afgørelse står på statens
I princippet ændrer det ikke noget for bor-
brevpapir, er den ofte skrevet af advoka-
gerens adgang til oplysning og vejledning i
ten. Den overgang kan opleves som intimi-
deres sag mod en offentlig myndighed.
derende og overvældende for borgeren.
Men ifølge juristen oplever mange borgere i praksis et voldsomt sceneskift, når en
Monopolbrud er ikke løsningen
sag går fra at blive behandlet af embeds-
Den borgerlige regering har tilkendegivet,
mænd til domstolssystemet. For statens
at kammeradvokatordningen skal ændres.
• Kammeradvokaten har en aftale med staten om levering af juridisk bistand i civile retssager. • Hvervet som kammeradvo-
for, at andre firmaer kan byde på at udføre
kat er blevet varetaget af
visse juridiske opgaver for det offentlige.
det private advokatfirma
læggende problemer med den danske
Poul Schmith siden 1936. • Firmaet oplyser, at det
ordning ikke løses udelukkende ved at
fører godt 2.000 retssager
liberalisere.
om året for private virk-
– Det afgørende er fortsat, om det er
somheder og offentlige
private advokater, der får adgang til
myndigheder.
opgaverne. Hvis vi åbner muligheden for,
FAKTA
Kammeradvokaten
Det vil man gøre ved at åbne muligheden
Men ifølge Frederik Waage kan de grund-
• Minister for offentlig
at andre advokater kommer ind på mar-
innovation Sophie Løhde
kedet, forbliver de principielle problemer
(V) varslede i december,
de samme.
at regeringen fra 2018 vil
Frederik Waage anbefaler i stedet, at
udbyde dele af kammerad-
Blå bog
offentlige forvaltninger ansætter flere
vokatens juridiske områder.
Frederik Waage er adjunkt på
jurister, der kan håndtere retssagerne, så
Juridisk Institut på SDU, hvor
kammeradvokaten ikke står alene med sin
Sagsområder:
han underviser og forsker i
ekspertviden.
• Ejendomme, bygge og
offentlig ret. Han har tidlige-
– Der er deponeret så meget ekspertise
re været fuldmægtig i central-
hos kammeradvokaten, at statens
• Finans
administrationen og arbejdet
afhængighedsforhold er blevet et pro-
• Forsvar og sikkerhed
som advokat. I maj forsvarer
blem. Vi er nødt til at styrke de juridiske
• IT, teknologi og tele
han doktorafhandlingen ”Det
kapaciteter i forvaltningen, konkluderer
• Klima, energi og miljø
offentlige som procespart”.
Frederik Waage.
• Sundhed
Kontakt: fwa@sam.sdu.dk
18
FAKTA
en retssag verserer, lader myndigheden
Af Jacob Stenz, jaes@sdu.dk
anlæg
• Transport og infrastruktur
N YV I DEN
Foto: Ricky Molloy.
N R . 3 · A PR IL 2017
SDU-lektor er på vigtig mission i dyrenes tjeneste Som direktør for den internationale organisation Species360 skal Dalia Amor Conde arbejde for at udbrede brugen af data fra zoologiske haver. De er et vigtigt våben i bestræbelserne på at redde truede dyrearter
Husker du dronten?
Ifølge SDU-lektor Dalia Amor Conde illustrerer eksemplet med
Den cirka én meter høje, ikke-flyvende fugl levede kun på Mau-
dronten meget godt vigtigheden af det arbejde, hun fremover
ritius og har været uddød siden 1681. Men først 300 år senere, i
skal udføre som direktør for den internationale NGO Species360.
1970’erne, fandt forskerne ud af, hvor vigtig en rolle dronten spil-
En organisation, der har til formål at bidrage til bevaringen af
lede for økosystemet på Mauritius.
truede dyrearter ved at indsamle og dele de data, som zoologiske
Det viste sig nemlig, at en særlig lokal træart, det såkaldte dron-
haver verden over indsamler via deres avlsarbejde.
tetræ, var ved at uddø. Fordi – opdagede forskerne – træets frø-
– For hver dyreart vi mister, mister vi en brik i det samlede pusle-
kerner kun kunne spire, når de havde passeret gennem drontens
spil. Og det kan tage os flere århundreder at indse den rolle, som
mave.
hver enkelt brik spiller i det samlede økosystem, siger mexicanske
19
N Y V IDE N
A PR IL 2017 · NR. 3
Dalia Amor Conde, der blev udpeget som direktør i Species360 i
Tre indsatsområder
oktober 2016.
Som direktør for Species360 vil Dalia Amor Conde prioritere tre overordnede indsatsområder.
’De få ting, vi ved, ved vi fra zoologiske haver’
Det ene er at levere valide data til CITES, en konvention om
Som den første zoo i verden begyndte London Zoo at registrere
international handel med truede dyr. Mange af de dyr, der bliver
data på sine dyr i 1800-tallet, og det er det arbejde, som Spe-
konfiskeret i tolden og i razziaer, ender nemlig efterfølgende i
cies360 i dag viderefører.
zoologiske haver.
Species360 har siden 1974 opbygget en global database med
Det andet er at være med til at udvikle en form for global data-
deltagelse af zoologiske haver, akvarier og dyreparker i 90 lande.
base over de vævsprøver, man har indsamlet fra truede dyrearter
I dag rummer databasen data på 21.000 dyr, herunder mange
for at opretholde en sund, bæredygtig bestand. Det gælder blandt
af klodens mest truede arter. Data som de enkelte eksemplarers
andet den sortfodede ilder, der har været så truet af udryddelse,
stamtavler, kønsmodenhedsalder, forventet levealder, antal afkom.
at bestanden skulle genopbygges ud fra ganske få individer. Her
Den slags ting.
har man brugt vævsprøver indsamlet fra tidligere fritlevende arts-
Anvendes de data rigtigt, og parres de med observationer fra
fæller til at sikre en vis genetisk varians.
felten, kan de give forskere som Dalia Amor Conde bedre forud-
Det tredje indsatsområde er at gøre Species360’s mange data end-
sætninger for statistisk og demografisk at beregne, hvor truede de
nu mere tilgængelige for forskere og andre eksperter.
enkelte dyrearter reelt er, påpeger hun. Uanset om der er tale om jaguaren, det hvide næsehorn eller den indokinesiske æskeskild-
Bliver boende i Odense
padde, som Vissenbjerg Terrarium på Fyn i parentes bemærket er
Dalia Amor Conde har boet i Odense med sin familie siden 2013,
blandt de bedste i verden til at få til at formere sig.
hvor hun blev en del af Max-Planck Odense Center. Og det var et
– De få ting, vi ved om mange af disse dyr, ved vi fra zoologiske
krav fra hendes side, at hun fortsat kunne blive boende i Odense
haver. Du finder ikke så mange data om vilde dyr noget andet sted
og undervise sine SDU-studerende.
i verden. Så i min optik skal vi anvende dem. De skal bare bruges
Hun kalder den fortsatte tilknytning til forskermiljøet ideel, idet
rigtigt, siger Dalia Amor Conde, som erkender, at hun først for-
hun dermed kan trække på dels sine studerendes og kollegers
holdsvist sent i sin egen karriere blev klar over, hvor mange data
forskning, dels kan fortsætte Species360’s samarbejde med SDU’s
de zoologiske haver har opsamlet gennem flere århundreder.
Institut for Matamatik og Datalogi om Big Data og open-source data. Omvendt kræver direktørjobbet benhård kalenderkoordinering, da det indebærer en masse rejsedage til møder, konferencer og zoologiske haver verden over. Men Dalia Amor Conde tager gerne
FAKTA
det hele med. – Nogle gange kan jeg simpelthen ikke falde i søvn om aftenen,
Blå bog: Dalia Amor Conde
fordi de her projekter er så spændende. Beskyttelse af dyrenes
Lektor på Biologisk Institut, Max-Planck Odense
habitater er ikke nok i sig selv, de zoologiske haver er også vigtige.
Center. Siden 2016 også direktør i Species360, der
Mange dyr er i så overhængende fare for at blive udryddet, at vi
arbejder for at fremme vidensudveksling mellem
er nødt til at gøre så meget som overhovedet muligt.
zoologiske haver.
Af Morten Vittrup Lund, presse@sdu.dk
Forsker i naturbevaring, biodiversitet og populationsbiologi. Har skrevet ph.d. på Duke University i Durham, USA,
– For hver dyreart vi mister, mister vi en brik i det samlede puslespil.
om påvirkningen fra skovrydning og anlæggelsen af
Og det kan tage os flere århundreder at indse den rolle, som hver
veje på jaguarens habitat.
enkelt brik spiller i det samlede økosystem, siger SDU-lektor Dalia Amor
Vandt i 2005 Wings WorldQuest Field Research
Conde. Foto: Ricky Molloy.
Award.
20
N R . 3 · A PR IL 2017
N YV I DEN
21
STORT & SMÅT Ny universitetsdirektør på SDU s Thomas Buchvald Vind tiltræder den 1. maj som universitetsdirektør på Syddansk Universitet. Han er 45 år, uddannet cand.scient. pol.og kommer fra en stilling som vicedirektør for Koncernøkonomi på Københavns Universitet. – Thomas Buchvald Vind har et solidt kendskab til arbejdet i en politisk ledet organisation og erfaring med at drive og udvikle en professionel servicekultur. Han er udviklingsorienteret, men prioriterer og har stor respekt for varetagelsen af den løbende drift. Derfor passer han godt ind på SDU, hvor vi til stadighed har fokus på kvalitet og relevans – ikke kun i vores strategiske initiativer, men også i de daglige arbejdsgange, siger rektor for SDU Henrik Dam. SDU’s nye universitetsdirektør færdes særdeles hjemmevant i universitetsverdenen. Han startede i 2002 som fuldmægtig i Budget- og Planlægningsafdelingen på KU, hvor han siden har varetaget flere ledelsesjob inden for økonomi og administration. Thomas Buchvald Vinds karriere på KU har været afbrudt af godt fire års konsulentarbejde for PA Consulting Group, hvor han blandt andet har løst opgaver for en række uddannelsesin-
stitutioner. I 2015 vendte han tilbage til KU til en stilling som vicedirektør i universitetets overordnede økonomiafdeling. Thomas Buchvald Vind har flere universitetsgrader. Han er cand.scient.pol. fra KU i 2002, men han er også master i social og politisk teori fra Edinburgh University i 1998. Og så tog han i 2014 en master i offentlig ledelse og styring fra CBS/KU. – Syddansk Universitet er et veldrevet universitet, hvor uddannelse af studerende er i centrum, og hvor forskning sker i stærke og tværvidenskabelige miljøer. SDU har et højt samfundsengagement og har en stærk regional, national og international position. Jeg ser frem til sammen med universitetets ansatte, studerende og eksterne samarbejdspartnere at fortsætte SDU’s gode og ambitiøse udvikling i de kommende år, siger Thomas Buchvald Vind. Den nye universitetsdirektør bor i Virum. Han er gift med overlæge Ane Bonnerup Vind, og de har to børn på 14 og 17 år. Thomas Buchvald Vind afløser Herluf Petersen, der har været konstitueret universitetsdirektør siden november 2016.
Stolens design og påvirkning En stol er ikke bare en stol. Det har Arne Jacobsen, Børge Mogensen, Hans Wegner, Finn Juhl og mange flere danske designere for længst bevist med deres stole, der stadig i dag har status som globale designikoner. Nu går SDU og designmuseet Trapholt i gang med et forskningsprojekt, som undersøger, hvordan stoledesign påvirkes af kultur og samfund – og omvendt. Projektet er muligt, fordi Ny Carlsbergfondet netop har støttet projektet med et af deres attraktive postdoc-stipendier på 1,5 millioner kroner. Målet med det nye forskningsprojekt er, dels at øge befolkningens bevidsthed omkring designs rolle både i hverdagslivet og i samfundet, og dels at udvikle en ny indsamlings- og udstillings politik for design på Trapholt, der er mere baseret på samtid end form og funktion.
s
Særlig indsats for unge rygere For at forebygge rygning i folkeskolerne tager Statens Institut for Folkesundhed på SDU nu fat på en indsats, der er til alle elever i 7.-9. klasse og deres forældre.
Dog er der særligt fokus på de elever, hvis forældre enten er uden for arbejdsmarkedet, selv er rygere eller har en kort uddannelse. Rygning blandt unge er nemlig socialt skævt fordelt i Danmark, viser tal fra Statens Institut for Folkesundhed. Blandt 15-årige, der kommer fra familier, hvor begge forældre er arbejdsløse, ryger 16 procent dagligt. Til sammenligning tænder fire procent af de 15-årige, hvis forældre er i arbejde, dagligt for en cigaret. Erfaringerne fra den hidtidige indsats viser, at elever med forældre uden job, med kort uddannelse eller som selv ryger, var sværere at nå end elever med forældre med job og længerevarende uddannelse. En del af grunden var, at undervisningsmaterialet var for akademisk i sit sprog, og at indsatsen generelt var dårligt målrettet til den gruppe. Derfor får skoler, forældre og elever nu nyt materiale i et mere let tilgængeligt sprog. I det nye materiale er der også flere tegninger i stedet for fotos, ligesom man nu i højere grad vil benytte sig af humor.
Colourbox.
22
N R . 3 · A PRI L 2 0 1 7
Ny test til museumsgenstande Et internationalt forskerhold har opdaget en ny måde at teste historiske genstande på – og det endda uden at røre genstandene overhovedet. Metoden kan anvendes ved undersøgelse af de fleste kulturarvsobjekter – selv de skrøbeligste af for eksempel papir og træ. Det kræver blot en plan flade nærved.
Colourbox.
s
Gulerødder forebygger kræft Kræft i tyk- og endetarm er en af de hyppigste kræftformer i Danmark med cirka 5.000 nye tilfælde om året, men nu viser et nyt forskningsforsøg, at gulerødder effektivt forebygger udbredelsen af tarmkræft hos rotter. – Resultaterne er overraskende entydige. De viser, at forsvarsstofferne falcarinol og falcarindiol, som findes i gulerødder, er i stand til at reducere antallet af svulster i rotternes tarme med helt op til 83 procent. Vores forsøg viser også, at en sådan effekt kan opnås ved daglig indtagelse af 3-4 gulerødder, forklarer postdoc Morten Kobæk-Larsen fra Klinisk Institut, SDU og Odense Universitetshospital. Det er første gang, at det er bevist, at falcarinol og falcarindiol forebygger kræft i pattedyr, og resultaterne er nu blevet offentliggjort i det ansete engelske tidsskrift Food & Function. – Vi har siden 2003 haft resultater fra laboratorieforsøg på menneskeceller og dyr, der klart har indikeret, at stofferne falcarinol og falcarindiol kan forebygge udviklingen af kræft, og det er derfor opløftende endeligt at få det bekræftet, siger professor Lars Porskjær Christensen fra SDU Biotechnology. De virksomme stoffer falcarinol og falcarindiol findes også i andre beslægtede grøntsager og urter som knoldselleri, bladselleri, persille og pastinak, men også i velkendte medicinplanter som ginsengrødder.
N YV I DEN
Metoden er offentliggjort i tidsskriftet Heritage Science. Forfatterholdet består af ph.d. Lilian Skytte og lektor Kaare Lund Rasmussen fra Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på SDU, Bo Svensmark fra Københavns Universitet, Morten Ryhl-Svendsen fra Konservatorskolen og Peter Brimblecombe fra City University of Hongkong. Ideen er ganske enkel: Skyl med vand ned over en overflade – eksempelvis indersiden af montren eller en væg – og analyser dette vand i stedet for selve genstanden. – Mange forurenende stoffer sætter sig på alle tilgængelige overflader i et rum eller en montre. De opløses i vand, når man sprøjter vand på denne overflade, og når man har indsamlet vandet, kan det sendes til analyse, forklarer Lilian Skytte. Hun og kollegaerne har testet deres nye metode flere steder, blandt andet til undersøgelse af Knud Den Helliges grav i Odense. Det er nødvendigt at teste
museumsgenstandens sundhedstilstand. I takt med, at historiske genstande i kirker og på museer ældes, stiger bekymringen for, hvordan de bedst bevares for eftertiden. Alene luften i et kirkerum eller en glasmontre indeholder myriader af luftbårne kemiske forbindelser og partikler, som kan nedbryde eller skade genstandene, og derfor er det vigtigt løbende at undersøge, hvordan de historiske genstande påvirkes af omgivelserne
Stor opbakning til SDU’s optagelsestest På en lang række af SDU’s bacheloruddannelser skal kommende studerende nu gennem test og samtaler, før de kan blive optaget på deres drømmestudie. Det har dog ikke afskrækket ansøgerne, at SDU nu skruer op for kravene til at blive optaget gennem kvote 2. I år har 8.050 personer søgt en uddannelse på SDU gennem
kvote 2. Det er en stigning på fem procent i forhold til året før. Samtidig har der været en fremgang på 12 procent af unge, der har SDU som førsteprioritet. Der har især været en øget søgning mod jura, statskundskab, datalogi, erhvervsøkonomi HA samt på en række ingeniøruddannelser – alle områder, hvor SDU nu indfører test. – Vi er meget glade for, at de unge mennesker tager så godt i mod vores nye optagemodel. Men det væsentligste for os er ikke hvor mange, der deltager i testen. Vores fokus er at give deltagerne en god oplevelse, når de møder os første gang. Og vores langsigtede mål er at mindske vores studerendes frafald og øge antallet af studerende, der gennemfører på normeret tid, siger rektor på SDU Henrik Dam. SDU indfører nu test og samtaler på 59 bacheloruddannelser, fordelt på alle universitetets fem fakulteter. Testen skal vurdere ansøgerens studieegnethed.
23
A PR IL 2017 · NR. 3
SDU-forsker står bag genbrugscafé Det er yt at smide væk.
– Dels er det billigere, hvis man selv kan reparere
Nu kan du tage på café og få gratis eksperthjælp
frem for at købe nyt. Samtidig vil vi gerne ændre
til at reparere din gamle støvsuger, sætte en ny
folks tankegang, så de bliver mere opmærk-
lynlås i dine yndlingsbukser og skifte batteriet i
somme på at begrænse deres elektroniske affald,
din computer.
siger Keshav Parajuly, der er ph.d.-studerende på
Bag den nystartede Repair Café i Odense står Kes-
SDU Life Cycle Engineering.
hav Parajuly, der forsker i miljøteknologi på SDU.
Han har tidligere deltaget i et forskningsprojekt
På værkstedet hjælper frivillige eksperter, blandt
om elektronisk affald på genbrugsstationer. Det
andet fra universitetet, med at reparere folks
viser sig, at en gennemsnitsdansker hvert år skil-
ødelagte ting.
ler sig af med 13 kilo elektronisk affald. Det fik ham til at interessere sig for konceptet
FAKTA
med genbrugscaféer, der stammer fra Holland. – Vores research har vist, at mange af de produk-
Repair Café
ter, som folk smider ud, stadig virker. Nu vil vi
Du kan følge med i Repair Café
gerne fremme genbrug i praksis.
Odenses arrangementer på facebook.com/repaircafeodense
24
Af Jacob Stenz, jaes@sdu.dk
Portoservice Afs.: Portoservice ApS, Postboks 9490,Afs.: 9490 Pandrup ApS, Postboks 9490, 9490 Pandrup
Arkivfoto: Scanpix.
Magasinpost UMM ID-Nr. 42198
Magasinpost UMM ID-Nr. 42198
N Y V IDE N