ARD - Inspirationshæfte 0 - 2

aktiv rundt I DANMARK

v i i t t e k t k f d a n arnshæ o u . i t m a r n spir .2 a in 0 d r e ls

il t n

o i t ra

i p ns

i å F

K

in r t e s s la

e v tsø

t k a

e t i iv til

arla spiller med I 2009 bliver Aktiv rundt i Danmark gennemført for fjerde år i træk.

Alle årene har det været med Arla som aktiv medspiller og partner. I dag er Aktiv rundt i Danmark landets mest ambitiøse sundhedsevent med mere end 100.000 deltagende børn og deres lærere.

Partnerskabet er ikke kun en succes pga. det store deltagerantal, det matcher også vores vision, som vi kalder ”Sund generation”. Som en moderne og ansvarsbevidst fødevarevirksomhed ønsker vi at være med til at løfte den store og vigtige opgave, det er at forbedre de kommende generationers kost- og motionsvaner. Aktiv rundt i Danmark er et vigtigt skridt i den retning...

Kom ind i kampen!

mere information Klik ind på www.aktivrundti.dk og læs mere om Aktiv rundt i Danmark. Du kan også tage kontakt til kampagneleder Anders Flaskager, University College Syd på mail: afl@ucsyd.dk eller på tlf.: 24 84 03 78

forord

Hæftet er et inspirationshæfte lavet til lærerne i forbindelse med aktivitetskampagnen ”Aktiv rundt i Danmark 2009”. Hæftet kan bruges som inspiration i forbindelse med kampagnen, men også i skolens normale hverdag og undervisning.

Målet med kampagnen er, at gøre elever mere fysisk aktive i hverdagen og dermed være behjælpelig til, at hver elev opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at børn skal være fysisk aktiv i mindst én time hver dag. Ligeledes er der også i kampagnen fokus på vigtigheden af at give børn sunde spisevaner.

Der er lavet 4 inspirationshæfter - et der henvender sig til 0.-2. klassetrin, 3.-5. klassetrin, 6.-7. klassetrin samt et for 8.-10. klassetrin. Hæfterne er bygget op af forskellige kapitler med forskellige forfattere som beskriver forskellige aktiviteter med fokus på at være fysisk aktiv på en sjov og motiverende måde. Hvert inspirationshæfte har et kapitel der omhandler aktiviteter til frikvarteret, 2 kapitler der kobler bevægelse til de boglige fag dansk og matematik, 1 kapitel med aktiviteter til idrætsfaget samt 2 kapitler omhandlende sund mad. For at kvalificere og målrette aktiviteterne mest muligt har vi valgt, hvor det er muligt, at tage udgangspunkt i fælles mål, hovedsageligt faget idræt, men også fælles mål for dansk og matematik er inddraget. I artiklerne giver vi også bud på, hvordan man kan differentiere i undervisningen, både i forhold til de forskellige klassetrin og indenfor hver enkelt klasse. Ligeledes er der fokus på, hvordan aktiviteterne kan evalueres samt hvor der evt. kan hentes mere litteratur, tips og interessante internetsider.

Vi håber, du vil få et godt udbytte af hæftet og mange gode ideer til din undervisning!

Venlig hilsen

Anders Flaskager Kampagneleder Aktiv rundt i Danmark UC Syd

info om kampagnen:

aktiv rundt i danmark er en sjov kampagne med fokus på bevægelse og sund mad. aktiv rundt i danmark er en konkurrence, hvor det gælder om at være den skole eller klasse, der er mest aktiv i danmark. kampagnen er rettet mod alle skoleklasser fra 0.-10. klasse og vil foregå i perioden 21. september til 9. oktober 2009. klasserne er delt op i 4 aldersgrupper: 0.-2. klasse, 3.-5. klasse, 6.-7. klasse samt 8.-10. klasse. i kampagnepakken får hver elev et aktivitetskort, hvor de påfører alle de aktiviteter, de har gennemført - både til og fra skole, i skolen og i fritiden. Én gang om ugen regnes klassens samlede aktivitet sammen og krydses af på det flotte danmarkskort, der følger med kampagnepakken. målet er at ”bevæge sig rundt” så langt som muligt på danmarkskortet i løbet af de 3 uger, kampagnen varer. klassens resultat registreres efter hver uge på www.aktivrundti.dk (i alt 3 gange), hvor man kan følge med på resultatlisten.

AKTIV RUNDT I DANMARK

inspirationshæfte o. - 2. klasse udarbejdet af: arrangør University College Syd medarrangør og hovedsponsor ARLA layout og grafisk arbejde OddFischlein Karla illustrationer Julie Flansmose Fotograf Rumle Skafte

indholdsfortegnelse sundmad giver hullahop i kroppen

2

det aktive frikvarter

16

hop, rul og spring i dansktimerne

26

bevĂŚgelse i matematikundervisningen

36

atletik - idrĂŚt for alle i skolen

48

morgenstund har guld i mund

60

Inspirationshæfte Aktiv rundt i danmark

p o

d h a a m l d u n n h e u S ver pp i o g kr i r E va e n ød

F e ri e r jd

adarbe K F me

Afaglig s

er

næ

g rin

nen. e s s el r k ri esty

p

Sund mad giver hullahop i kroppen

indledning

Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt, at børn spiser sundt og får de nødvendige næringsstoffer, så de kan vokse og udvikle sig. Men det er lige så vigtigt, at maden smager godt, og at den bliver spist i en rar atmosfære. Måltiderne, hvad enten det er madpakken i klasseværelset, æblet i skolegården eller lasagnen i kantinen, skaber en naturlig ramme for sociale fællesskaber.

Det er mens vi spiser, der er tid til at tale om det, som virkelig ligger hjertet nær. sunde vaner kommer fra barndommen I skolen kan eleverne gennem læring få handlekompetencer til at skabe sundhedsmæssige forandringer for dem selv og andre. Skolen kan ikke ændre børnenes grundlæggende levevilkår, men den kan være med til at skabe nogle sunde rammer for børnene i det tidsrum, de er på skolen. På denne måde kan skolen være med til at give børnene nogle sunde vaner, de kan tage med sig ind i voksenlivet. eleverne tager ansvar for det, de spiser Målet med opgaverne i dette kapitel er at sætte fokus på den mad, eleverne spiser, mens de er i skolen. Opgaverne fordeler sig inden for tre emner: frokosten, mellemmåltidet og de 8 kostråd. Målet er, at eleverne får mulighed for at prøve kræfter med at forandre virkeligheden, udvikle deres handlekompetencer, så de skaber et sundhedsfremmende miljø i klassen.

Igennem opgaver skal eleverne undersøge, hvad de spiser, og hvordan de spiser. I diskussioner skal de sætte maden og måltidet ind i en større begrebsramme, reflektere over hvorfor de spiser, som de gør, og om der er noget ved maden eller måltidet, de godt kunne tænke sig at ændre. I nogle af opgaverne skal eleverne i en kortere periode prøve kræfter med at ændre på deres vaner, evaluere processen og vurdere, om ændringen er noget, de gerne vil fortsætte med. Opgaverne lægger op til, at eleverne selv bidrager til forandringerne og er med til at beslutte, hvad og hvordan det skal ske. opgaver med udgangspunkt i fællesmål Opgaverne tager udgangspunkt i fælles mål, faghæfte 21 herunder ”Inspiration til folkeskolens sundhedsundervisning. – undervisningsministeriets temahæfte serie nummer 2, 2008”. Samt fælles mål for de relevante klassetrin, herunder specielt natur og teknik, hjemkundskab, idræt og biologi.

Hvert emne indledes med et kort afsnit med teori til læreren, hvor der også henvises til materialer, som kan anvendes til at supplere opgaverne. Der er ikke sat klassetrin på opgaverne, så underviserens valg af opgavetype må afhænge af elevernes kundskaber og færdigheder inden for området snarere end elevernes klassetrin. Undervisningens opfyldelse af trinmål er selvfølgelig afhængig af underviserens valg af opgaver, og af hvordan underviseren vælger at vinkle de enkelte opgaver.

fødevarestyrelsen er en del af ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri. vision i ministeriet er at gøre danmark til det land i europa, hvor det er nemmest og mest attraktivt at producere og spise sund mad. i fødevarestyrelsen er der en særlig indsats for at gøre maden i skoler og børneinstitutioner sundere. fødevarestyrkelsens portal www.altomkost.dk oplyser om de nyeste tendenser inden for ernæring og sundhed og det er muligt at downloade og bestille materialer til undervisningen.

Aktiv rundt i danmark | Inspirationshæfte

s7

Sund mad giver hullahop i kroppen

opgaver hvad er sundhed?

Spørgsmålet har som mål at aktivere elevernes egen viden om sundhed, mad og madvaner. Samtidig giver elevernes tilbagemeldinger underviseren et indblik i den enkeltes/ holdets aktuelle viden inden for området. Denne viden suppleres af underviseren, så eleverne har en platform og en indgangsvinkel til forløbet, de kan arbejde videre på.

Fortæl om det sundeste menneske, du kender.

• Hvad påvirker sundheden?

• Hvorfor er det vigtigt at spise sundt?

• Hvad er sundhed?

• Hvem bestemmer, hvad der er sundt og usundt?

• Hvorfor spiser man usundt, når man godt ved, hvad der er sundt?

Opgaven kan tegnes, skrives, løses som paropgave etc., inden emnet behandles i plenum. Der kan laves en planche med klassens stikord/tegninger. Ud fra planchen kan klassen måske definere et sundhedsbegreb.

De 8 kostråd Kostrådene er de officielle anbefalinger til en sund livsstil. Lever du efter kostrådene, vil kroppen få dækket behovet for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer.

Kostrådene er: På www.altomkost.dk kan du: Læse mere om rådene og få inspiration til at leve efter dem.

Eleverne kan gå ind og teste, om de lever efter rådene.

Downloade undervisningsmateriale.

Bestille en gratis plakat og pjece med rådene.

Aktiv rundt i danmark | Inspirationshæfte

s8

Sund mad giver hullahop i kroppen

Frokost – appetit på den sunde spisepause En aktiv dag i skolen kræver energi fra sunde måltider. Børn spiser cirka en tredjedel af deres behov for energi, mens de er i skole. Er børnene mætte, har de lettere ved at koncentrere sig og lære. I skolen er spisepausen den tid på dagen, hvor der er afsat tid til at spise. Men pausen er også elevernes egen. Et af målene her er derfor, at eleverne tager ansvar for pausen og er med til at beslutte, hvordan den skal være. Herved udvikles elevernes handlekompetencer, og de stifter bekendtskab med at tage beslutninger ved en demokratisk proces.

I Fødevarestyrelsen har vi udarbejdet en ”madpakkehånd”. Den viser en sund madpakke med en hånd, hvor der er en fødevaregruppe for hver finger.

På www.altomkost.dk finder du meget mere om madpakker, information og opskrifter, og du kan bestille pjecer.

EN HÅND GI’ MADPAKKEN GI’ ENMADPAKKEN HÅND

Grønt – gnavegrønt, salat eller pålæg

Grønt – gnavegrønt, salat eller pålæg Brød – helst rugbrød eller groft brød Brød – helst rugbrød eller groft brødæg Pålæg – kød, ost eller Fisk –æg mindst en slags fiskepålæg Pålæg – kød, ost eller Frugt – det friske og søde Fisk – mindst en slags fiskepålæg Frugt – det friske og søde

Aktiv rundt i danmark | Inspirationshæfte

s9

Sund mad giver hullahop i kroppen

Opgaver om madpakken Bed eleverne om at: • Tegne en sund madpakke • Tegne en usund madpakke • Tegne den madpakke du har med i dag Lav collager med sunde og usunde ting, der kan komme i madpakken og hæng dem op i klassen.

– brug billeder fra tilbudsaviser.

Tal i klassen om: • Hvorfor er det vigtigt at spise frokost?

• Hvad tænker du på, når du hører ordet madpakke?

• Hvad er der i en sund madpakke?

• Hvad er der i en usund madpakke?

• Hvem smører madpakken hjemme hos dig?

• Hvad kan du lide at få med i madpakken?

Test din madpakke • Lad børnene farvelægge madpakkehånden (hel side med tegning af madpakkehånden findes bagerst i kapitlet).

• Lad børnene se på madpakkehånden og deres egen madpakke. Hvor mange fingre opfylder madpakken?

Lav et skema på tavlen, hvor I tæller op, hvor mange fingre klassen opfylder

Grønt

Brød

Pålæg

Fisk

Frugt

Bed børnene tænke over, om deres madpakke kunne opfylde alle fem fingre, og de stadig ville kunne lide den mad, der var i den. Eleverne kan tegne en madpakke, som de kan lide, og som opfylder så mange fingre som muligt.

Tag hånden med i madpakken • Bed eleverne tage madpakkehånden med hjem og sætte den på køleskabet.

• Bed eleverne tale med deres forældre om, hvad de gerne vil have med i madpakken, så den opfylder så mange fingre som muligt.

Efter et par uger tager I skemaet fra madpakken og hånden frem igen og tæller op, hvor mange fingre klassen opfylder.

Tal i klassen om: Er der flere fingre, som bliver opfyldt, efter vi har lært om madpakkehånden?

• Hvordan har det været at spise efter hånden?

• Hvad har været godt?

• Hvad har været mindre godt?

• Hvilke ting kunne jeg tænke mig at blive ved med?

Aktiv rundt i danmark | Inspirationshæfte

s10

Sund mad giver hullahop i kroppen

tag ansvar fOr spIsepausen Del eleverne op i små grupper, som hver får til opgave at undersøge frokostpausen på forskellige måder. Fx: • Hvor lang tid bruger I på at spise? (tag tid i en uge) • Hvordan sidder I? (tegn en oversigt) • Hvad sker der, mens I spiser? Fx: Hører I musik? Er der nogen, der løber og råber? (skriv ned, hvad der foregår) • Hvilke regler, både skrevne og uskrevne, er der, når I spiser? (skriv reglerne ned og interview elever og lærer i klassen) • Hvor mange har madpakke med?

• Hvor mange handler i skoleboden, og hvad køber de? (skriv ned) • Hvordan ser klassen ud, efter I har spist? (fx: saml affald op der ligger på gulvet og se, hvor meget det er på en uge) • Hvad gør de i andre klasser? (send hold af observatører ud at holde frokostpause i andre klasser)

på baggrund af diskussionen kan klassen prøve at ændre vaner i en periode. ved at stille spørgsmålet: Hvordan vil vi gerne holde frokostpause?

Klassen skal blive enige om nogle konkrete mål i klassen, fx: • Vi skal alle side stille og spise i 10 minutter.

• Vi lufter ud, før og efter vi har spist.

Klassen kan lave en planche, hvor de skriver målene ned.

Efter en til to uger tager I emnet om frokostpausen op igen. grupperne kan gentage deres undersøgelser og fremlægge for de andre i klassen, om nogle af målene har ændret sig.

I Klassen kan I tale om: • Hvad synes vi om den nye måde at spise på?

• Hvilke ting har ændret sig?

• Er der noget nyt, vi vil prøve?

grupperne fremlægger deres observationer for hinanden, og klassen taler om: • Hvad synes I er godt ved den måde, I spiser på nu?

• Hvad synes I er mindre godt ved den måde, I spiser på nu?

• Er der andre måder, man kan holde spisepause på?

Hvad gør de i andre klasser?

Aktiv rundt i danmark | Inspirationshæfte

s11

Sund mad giver hullahop i kroppen

mellemmåltidet – den sunde pause Tre hovedmåltider dagligt samt 2-3 mellemmåltider det er, hvad Fødevarestyrelsen anbefaler, at både børn og voksne spiser dagligt. Især for mindre børn kan der være langt mellem hovedmåltiderne, hvis appetitten er begrænset. Mellemmåltiderne spiller derfor en vigtig rolle og er med til at sikre, at børnene får tilstrækkelig mad og dermed også næringsstoffer, herunder vitaminer og mineraler.

I skolen kan et stykke frugt eller grønt i et af de korte frikvarterer give energi til at klare den indtil næste hovedmåltid. Fødevarestyrelsen anbefaler, at børn under 10 år spiser 400 gram frugt og grønt hver dag. Det svarer til ca. 4 stykker.

Børn over 10 år og voksne skal spise 600 gram, som svarer til 6 om dagen. Læs mere om frugt og grønt og download materiale på www.altomkost.dk og www.6omdagen.dk. usunde mellemmåltider hitter Når børn og unge mellem 4 og 24 år spiser et mellemmåltid, er det typisk is, kage og slik.. Slik indtager en suveræn førsteplads ved alle mellemmåltider, både til hverdag og i weekenden.

Frugt, brød og grønsager spises der ikke nok af. De mindste børn er dem, der oftest spiser frugt, men mængden svarer til mindre end et stykke frugt om dagen for de 4-6-årige.

Blandt de 19-24-årige svarer mængden af frugt til mellemmåltiderne til, at der spises et stykke frugt hver tredje dag.

Læs mere om sunde og usunde mellemmåltider på www.altomkost.dk.

Aktiv rundt i danmark | Inspirationshæfte

s12

Sund mad giver hullahop i kroppen

Dagens frugt/grønsag Start timen med en præsentation af dagens frugt/grønsag.

Præsentationen kan foretages af læreren ved fx: • At vise/fortælle fem facts/fortælle en historie/synge en sang/lade eleverne smage.

Præsentation af dagens frugt/grønsag kan vinkles på mange måder, og oplysningerne behøver ikke kun at være af naturvidenskabelig art. Historisk/kulturel/interkulturel viden kan inddrages.

• At give oplysninger, én for én og lade eleverne gætte (kendt råvare).

• At lege 20 spørgsmål til professoren.

• At lave en ”følekasse”, eleverne føler/beskriver/gætter/tegner.

• At lave en ”duftekasse”, eleverne dufter/beskriver/associerer/tegner.

• At lave ”smagekasse”, eleverne smager/beskriver/gætter/sammenligner.

Præsentationen kan evt. gå på skift blandt eleverne ved fx: • At eleven viser og fortæller om den frugt/grønsag, han/hun bedst kan lide.

• At eleven viser og fortæller om en frugt/grønsag, han/hun har smagt hos sin bedstemor/hos en ven/i et andet land.

Hvor meget er 400 g frugt og grønt?

• Lad eleverne veje forskellige slags frugt og grønt. Vejningen kan evt. foregå derhjemme over en periode. Fx: Hvor stort er et æble/en banan/en gulerod/en agurk på 100 g? Elevernes resultater kan løbende visualiseres/noteres på en planche.

• Lad eleverne fordele 400 gram frugt og grønt på dagens hoved- og mellemmåltider.

• Lad eleverne registrere hvad og hvor meget frugt og grønt de spiser en bestemt dag først i forløbet.

• Lad eleverne registrere hvad og hvor meget frugt og grønt de spiser en bestemt dag sidst i forløbet.

Skemaer til registrering og flere ideer til opgaver er på www.madklassen.dk > undervisning > opgavesamling om de 8 kostråd > råd 1 frugt og grønt.

Hvor mange frugter og grønsager har du smagt?

Lad eleverne blive udfordret til at prøve at smage nogle nye slags frugt og grønt.

Hver elev får en plads til en planche på væggen i klasselokalet. Eleven laver sin egen baseline ved at lime billeder/fotos/tegninger op af de frugter/grøntsager, han/hun har smagt, inden forløbet sættes i gang. Eleven skal løbende vedligeholde planchen, når han/hun har smagt nye råvarer.

Opgaven kan udvides ved at bidrage med billeder af/viden om råvarernes oprindelse – hvor gror de – på buske/træer /i jorden/hvilket land etc.

Aktiv rundt i danmark | Inspirationshæfte

s13

Sund mad giver hullahop i kroppen

frugtkvarter Prøv i en periode at bruge frikvarteret om formiddagen til at spise noget frugt eller grønt.

Lad eleverne være med til at definere, hvordan den sunde pause skal holdes.

Fx: Skal vi sidde og høre om, hvor frugterne kommer fra, eller skal vi have lov at løbe og lege, mens vi spiser?

Eleverne kan også skiftes til at medbringe frugt og grønt til hele klassen.

Evaluer med eleverne, hvordan det har været at holde ”frugtkvarter”: Er det noget, I har lyst til at blive ved med?

Læs mere om frugtkvarter på www.frugtkvarter.dk.

Aktiv rundt i danmark | Inspirationshæfte

s14

Sund mad giver hullahop i kroppen

Sanseopgave Børnene deles i mindre grupper, der på skift går mellem tre sanseposter: lugte, smage og føle. I alle legene får børnene bind for øjnene, eller de skal lukke øjnene. Børnene skiftes til at bruge deres sanser til at undersøge, hvilke madvarer de bliver præsenteret for. Det er vigtigt at fortælle børnene, at det ikke gælder om at gætte flest madvarer, men at deltage og være undersøgende over for det nye, man bliver tilbudt.

Lugtesansen: Råvarer: Karse, løg (skrapt), karry, kanel (kilde i næsen), røget sild (røget), ymer (surt) og honning, vaniljesukker (sødt).

Tal med børnene om, hvordan noget kan lugte ulækkert, skrapt, sødt, kilde i næsen eller ingen lugt have. Hvilke andre fødevarer lugter i samme retning?

Smagssansen: Råvarer: Tørrede abrikoser (sødt), kærnemælk eller citronsaft (surt), purløg (stærkt), agurk (mild), grapefrugt (bitter) og saltstang (salt).

Tal med børnene om forskellen på at smage på tørrede abrikoser og kærnemælk eller på purløg og agurk eller grapefrugt og saltstang. Ting kan smage sødt kontra surt, stærkt kontra mildt eller salt og bittert. Hvilke andre fødevarer smager i samme retning?

Følesansen: Råvarer: Bakke med karse (blødt), kogt æg (varmt og hårdt), isterninger (koldt og hårdt), fast, mager skæreost (gummiagtigt), groft knækbrød (fast) og blomkål (ujævnt), dej i plastikpose (blødt, elastisk) og vand (vådt).

Tal med børnene om, hvor forskelligt ting kan føles. Noget er blødt, andet hårdt. Noget er koldt, andet måske lunt. Noget er tørt, andet vådt. Hvad føles rart, og hvad føles mærkeligt?

Vigtigt!

Alle råvarerne, som I bruger til aktiviteter, skal kasseres efter brug, medmindre råvarerne forbliver i original emballage så som agurk med plast om, tun i dåse eller pose med ris.

FROKOSTHÅNDEN

madpakken en hånd FrokosthåndGiv Læs mere om sunde madpakker, og find opskrifter på www.altomkost.dk.

Aktiv rundt i danmark | Inspirationshæfte

BB11 PP56235

s15

Inspirationshæfte Aktiv rundt i danmark

t t e e r v d ti va k k a ri f

r e

n n a

en lj ne. u . tr u pa omm ler . e o g K k er e r L ding olds skol o r f ol db is de le, K s fo Tenn l ´ ho o ov esskd DBU e DGI t l e r, rs re Fæl er v dive æ tl iuf ed af ak de-V og l er t r ed on in sk Alm æne og l d he ed Tr tør nd r v u uk e s tr r, lær s e n si ær se mt sl las A t k æ dr og

m h o L n

a J f

A

I

Det aktive frikvarter

Indledning

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge er fysisk aktive mindst én time sammenlagt hver dag (Sundhedsstyrelsen, 2009). Som noget helt nyt anbefaler Forebyggelseskommissionen nu, at ”Børn i 0.-10. klasse skal være fysisk aktive mindst én time dagligt i skoledagen. Mulighederne herfor varierer på tværs af klassetrin og omfatter ud over idrætstimer aktiviteter, der kan indarbejdes i undervisningen, i SFO eller fysisk aktivitet i frikvartererne”. (Forebyggelseskommissionen, 2009). Elever trives godt, når de leger. Ved at fremme legen i frikvartererne kan elevernes fysiske aktivitetsniveau øges. Det er derfor vigtigt, at skolen sætter fokus på det aktive frikvarter.

Gode motionsvaner i en tidlig alder kan være med til at øge chancerne for, at de varer ved i voksenlivet. Motion er ikke kun en fysisk ting, men styrker i høj grad også børns sociale evner og forudsætninger for at lære, f.eks. motorisk og koncentrationsevnemæssigt (Frehr, 2005). Det er vigtigt at få både mindre og større elever med.

Fysisk aktivitet for eleverne mindst én time om dagen er en afgørende medfaktor i forhold til, at eleverne kan fungere og udvikle sig optimalt, som de skal. Motion øger elevernes livsglæde, giver velvære, mindsker ensomheden, øger deres sociale evner, sundhed, selvtillid og selvværd (Manniche, 2007; Pedersen, 2005). Boldspil, leg, gangaktivitet, løb, klatring kan f.eks. få pulsen helt op og sveden frem på panden hos eleverne. Legene og aktiviteterne i frikvartererne foregår for det meste lystbetonet og med eleverne som igangsættere. Denne slags bevægelse eller fri leg er en god form for pause for alle. Men i nogle frikvarterssituationer kan der være behov for organiserede former for aktiviteter, hvilket kan være en hjælp for især passive og inaktive elever til at få sig rørt i pauserne fra undervisningen. En måde at organisere aktiviteterne på er at oprette en legepatrulje. Legepatruljen er en gruppe elever fra de større klasser, der ønsker at gøre en forskel. De er med til at sætte fut i skolens frikvarterer, skabe nye aktiviteter og liv på skolen. Leg og bevægelse er den bedste måde at aktivere eleverne på i frikvartererne. Legeglade elever fra de større klasser kan sætte gang i legen for de mindre elever i frikvartererne. Et fokus på leg og bevægelse i frikvartererne kan måske også være med til at forebygge omfanget af konflikter i frikvartererne og videreudvikle elevernes sociale kompetencer. Legepatruljen rekrutterer løbende nye elever, som kan ansøge om at komme med i patruljen. Efter optagelsen uddannes eleverne i nye spil, aktiviteter og lege. Endvidere lærer de at sætte en aktivitet i gang, hvordan de kan styre og motivere en større gruppe af yngre elever samt får andre gode råd til at skabe et livligt og godt skolegårdsmiljø. Legepatruljens elever fungerer som forbilleder for yngre skolekammerater, og de inspirerer de yngste elever til at sætte gang i legen og være fysisk aktive i frikvartererne. Gårdvagten kan også fungere som igangsætter af diverse lege, som eleverne så selv kan lege uden øvrig voksenindblanding. Skolens fysiske rammer – skolegården eller lignende faciliteter – har betydning for elevernes fysiske aktivitet. Store udearealer, modsat trange rammer, indbyder f.eks. til, at piger er lige så aktive som drenge. Faciliteter med varierede aktivitetstilbud har således stor betydning for elevernes muligheder for at være fysisk aktive (Hansen & Nagbøl, 2008).

Det er ønsket, at dette kapitel kan vise og give gode eksempler på, hvordan eleverne fra 0.-2. klassetrin kan være fysisk aktive på en alsidig måde i frikvartererne. De foreslåede aktiviteter kan også anvendes som ”pauseaktiviteter” i undervisningen og vil fint kunne supplere arbejdet med sociale kompetencer og elevernes alsidige personlige udvikling, f.eks. i klassens tid:

”I skolen skal både den kropslige og intellektuelle udvikling tilgodeses.

Skolen kan på forskellig vis understøtte barnets fysiske udvikling, fx ved at give tid og plads til fysisk udfoldelse både ude og inde” (Undervisningsministeriet, 2003, s. 21).

Aktiv rundt i danmark | Inspirationshæfte

s17

Det aktive frikvarter

aktiviteter fem-kegle-fodbold FAg (ELLER PAUSEAKTIVITET): Frikvarter ALDERSTRIN: 0.-2. klasse RAMMER Og MATERIALER: Der kan spilles på mange forskellige underlag (asfalt, grus, sand, fliser, græs etc.). Mellemstor bold (fodbold, håndbold, basketball, volleyball el. lign.). aktivitet (beskrivelse af aktiviteten): • Stil fem 1 1/2-liters flasker el. lign. på række midt på banen.

Kom lidt vand eller sand i bunden, så de står bedre.

• Del spillerne i to hold. Hvert hold har en bold og står bag d eres baglinje vendt mod flaskerne.

• På ”start” må spillerne sparke bolden fra deres streg og forsøge at vælte flaskerne.

• Når en spiller vælter en flaske, løber han ud og rejser den op.

• Hver væltet flaske giver 1 point.

• Det hold, som først scorer 5 point, har vundet. variationer og differentiering: • Man kan kaste eller trille bolden i stedet for at sparke.

Aktiv rundt i danmark | Inspirationshæfte

s19

Det aktive frikvarter

HOspItalsfange

sardIner I dåse

FAg (ELLER PAUSEAKTIVITET): Frikvarter ALDERSTRIN: 0.-2. klasse RAMMER Og MATERIALER: Der kan spilles på mange forskellige underlag (asfalt, grus, sand, fliser, græs etc.).

FAg (ELLER PAUSEAKTIVITET): Frikvarter ALDERSTRIN: 0.-2. klasse RAMMER Og MATERIALER: Der kan spilles på mange forskellige underlag (asfalt, grus, sand, fliser, græs etc.).

aktivitet (beskrivelse af aktiviteten): • Ligesom i almindelig fangeleg, bortset fra at du skal holde fast på den del af kroppen, hvor du blev rørt, da du blev fanget, når du ”er den”.

aktivitet (beskrivelse af aktiviteten): • Ligesom i gemmeleg, bortset fra at kun én person skal gemme sig, og resten skal lede.

• Når en spiller finder den gemte, skal han eller hun gemme sig på det samme gemmested.

• Den sidste deltager til at finde den gemte må gemme sig først i næste omgang.

fem krOner FAg (ELLER PAUSEAKTIVITET): Frikvarter ALDERSTRIN: 0.-2. KLASSE RAMMER Og MATERIALER: Der kan spilles på mange forskellige underlag. dog er græs, grus og sand nok mest hensigtsmæssigt, af hensyn til evt. fald el. lign. i forbindelse med afvikling af aktiviteten.

Tennisbold.

Bat. aktivitet (beskrivelse af aktiviteten): • En person står med et bat og slår bolden ud.

• Den, der slår, kan selv give bolden op eller få en anden til det.

• Resten af deltagerne står i marken.

• Spillerne i marken får point ved at: - gribe bolden, før den rammer jorden = 1 krone.

- gribe bolden, når den har ramt jorden én gang = 50 øre.

- Samle bolden op fra jorden eller fange den, når den ruller = 25 øre.

• Den første, som har fået 5 kroner, skal ind og slå.

Aktiv rundt i danmark | Inspirationshæfte

s20

efterlIgner-fange FAg (ELLER PAUSEAKTIVITET): Frikvarter ALDERSTRIN: 0.-2. klasse RAMMER Og MATERIALER: Der kan spilles på mange forskellige underlag (asfalt, grus, sand, fliser, græs etc.). aktivitet (beskrivelse af aktiviteten): • Ligesom i almindelig fangeleg, bortset fra at alle deltagere skal holde deres hånd eller hænder på samme måde som den person, der ”er den”.

• Man kan holde hånden eller hænderne på hovedet, bag ryggen, på knæet eller hvad man selv finder på.

Det aktive frikvarter

Hvordan kommer man over det Røde Hav? fag (eller pauseaktivitet): frikvarter alderstrin: 0.-2. klasse rammer og materialer: der kan spilles på mange forskellige underlag (asfalt, grus, sand, fliser, græs etc.).

Aktivitet (beskrivelse af aktiviteten): • Det gælder her om at komme fra den ene ende af banen (fx skolegården) til den anden.

• En person står i midten og er haj. Resten er guldfisk, som stiller sig bag en linje i den ene ende af banen.

• Nu skal guldfiskene bevæge sig fra den ene ende af banen til den anden uden at blive fanget af hajen.

• Før guldfiskene løber, råber de: ”Hvordan kommer man over det Røde Hav?” • Hajerne svarer, hvordan alle skal bevæge sig: ”Vi skal…hoppe”…”kravle”…” gå krabbegang”… ”løbe baglæns”. Find selv på flere gang- og løbemåder.

• Både guldfiskene og hajerne må kun bevæge sig på den måde, der aftales.

• Når en guldfisk er blevet fanget af en haj, bliver vedkommende også haj og hjælper med at fange de andre guldfisk.

dåseskjul fag (eller pauseaktivitet): frikvarter alderstrin: 0.-2. klasse rammer og materialer: der kan spilles på mange forskellige underlag (asfalt, grus, sand, fliser, græs etc.). skov- og buskadsterræn er særligt velegnet til aktiviteten.

Dåse eller lignende genstand.

Aktivitet (beskrivelse af aktiviteten): • Ligesom i gemmeleg, bortset fra at ”søgeren” bevogter en tom dåse eller en lignende genstand, som står midt på plænen, mens han/hun leder efter de andre deltagere.

• Alle andre deltagere gemmer sig med det formål at nå frem til dåsen og sparke til den, før ”søgeren” ser dem.

• De deltagere, der når frem til dåsen før ”søgeren”, skal råbe deres eget navn, fx: ”Kamilla fri fra dåsen!”.

• Når ”søgeren” ser nogle af de andre deltagere, skal han/hun løbe tilbage, røre dåsen og råbe deres navne, fx: ”Lars i dåsen!...Hanne i dåsen!” osv.

• Når man er fundet, er man ude af legen.

Aktiv rundt i danmark | Inspirationshæfte

s21

Det aktive frikvarter

bjerget brænder

brobold

FAg (ELLER PAUSEAKTIVITET): Frikvarter ALDERSTRIN: 0.-2. klasse RAMMER Og MATERIALER: Der kan spilles på mange forskellige underlag (asfalt, grus, sand, fliser, græs etc.).

FAg (ELLER PAUSEAKTIVITET): Frikvarter ALDERSTRIN: 0.-2. klasse RAMMER Og MATERIALER: Der kan spilles på mange forskellige underlag (asfalt, grus, sand, fliser, græs etc.). mellemstor bold (håndbold, fodbold, basketball, volleyball el. lign.).

Aktivitet (beskrivelse af aktiviteten): • Dan to kredse med lige mange i hver. Den inderste er ”bjerget”. De yderste er ”indere”. Der skal være en ”inder” i overskud, som skal stå i midten – i bjerget.

• Når midterpersonen råber: ”Bjerget brænder!”, løber alle indere forfærdede ”med uret” om bjerget.

• Når midterpersonen råber: ”Ilden er slukket!”, stiller vedkommende sig ud bag en bjerg-person. Alle de løbende ”indere” skal nu finde sig en bjerg-person at stå bagved ved at løbe rundt i kredsen. Der må ikke løbes tilbage, men man må gerne overhale. Den, der ikke finder en plads, bliver ny midterperson.

• På et tidspunkt bytter ”bjergpersonerne” og ”inderne” roller.

Aktiv rundt i danmark | Inspirationshæfte

s22

aktivitet (beskrivelse af aktiviteten): • Alle stiller sig i en cirkel med front indad.

• Stil jer med spredte ben, så ydersiden af fødderne rører naboens fødder og læg hænderne på knæene.

• Personen, der har bolden, prøver at kaste bolden mellem benene på en anden spiller, før han/hun når at stoppe bolden med hænderne.

• Alle spillere skal beholde hænderne på knæene, indtil bolden kastes til dem.

• Den, der kaster, får point, hvis bolden går mellem benene på den anden spiller.

• Hvis modparten griber bolden med begge hænder, får han eller hun point.

• Bolden skal gribes med begge hænder for at give point.

At slå den væk tæller ikke.

• Hvis bolden ryger mellem benene på en spiller, må han/hun kaste bolden næste gang.

• Vinderen er spilleren med flest point.

Det aktive frikvarter

Jeg melder krIg FAg (ELLER PAUSEAKTIVITET): Frikvarter ALDERSTRIN: 0.-2. klasse RAMMER Og MATERIALER: Der kan spilles på mange forskellige underlag (asfalt, grus, sand, fliser, græs etc.). kridt. aktivitet (beskrivelse af aktiviteten): • Man skal være mindst tre deltagere, men det er bedst at være flere.

• Man tegner en stor kridtcirkel. Den må gerne være et par meter i diameter.

• I cirklens midte tegnes en mindre cirkel, ca. 50 cm i diameter. Cirklen inddeles i lige så mange ”lande”, som der er deltagere. Ved hvert land tegnes et felt, hvori landets navn skrives.

• Når legen starter, står alle med den ene fod i navnefeltet – klar til at spæne af sted.

Hvis Danmark skal starte, siger den, som er ”Danmark” f.eks.: ”Jeg melder krig mod Kina!” I samme øjeblik landet er nævnt, styrter alle af sted, væk fra cirklen. ”Kina” skal ikke løbe væk, men styrte ind i midten af ringen og råbe ”STOP!”, når han har foden i midtercirklen. Nu tager ”Kina” tre skridt og en spytklat i retning af en af de andre. Det behøver ikke at være hen mod ham, som meldte krig. Fra spytklatten skal han nu prøve at røre ved den anden. Begge må gerne sno og vride sig, ja endog lægge sig ned, men foden skal være på det rigtige sted. Hvis ”Kina” nu kan nå den anden, som f.eks. kan være ”Finland”, må han tage et stykke af ”Finlands” område.

• Når man skal tage land fra en anden, skal man stå på ét ben i midtercirklen.

Herfra må man tegne en kridtstreg fra grænsen og så langt, man kan nå uden at miste balancen. Når man mister balancen eller ikke kan nå længere, tegner man en streg fra endepunktet og ind til midtercirklen. Dette stykke land er nu erobret. Hvis ”Kina” eksempelvis ikke kan nå ”Finland”, skal ”Finland” have et stykke af ”Kinas” jord på samme måde.

• Den, som må afgive land, skal nu være den, som melder krig. Når man erobrer land, skriver man sit lands navn i de erobrede områder. I stedet for at stå i midtercirklen må man gerne stå i landområder, man har erobret.

• Man kan blive ved, til et land er udslettet, eller indtil der kun er ét land tilbage, og resten er udslettede. Det vindende land må så kalde sig for ”en supermagt”.

• Når man melder krig, er det tilladt at narre ved f.eks. at sige laaangsomt: ”Jeeeg meeeldeeer krriiig mooooood Spa…” – og så pludselig råbe: ”Finland!”.

Aktiv rundt i danmark | Inspirationshæfte

s23

Det aktive frikvarter

kinesisk rundbold

Halli Hallo

fag (eller pauseaktivitet): frikvarter alderstrin: 0.-2. klasse rammer og materialer: der kan spilles på mange forskellige underlag (asfalt, grus, sand, fliser, græs etc.). bold(e) i forskellige størrelser, evt. ærteposer.

fag (eller pauseaktivitet): frikvarter alderstrin: 0.-2. klasse rammer og materialer: der kan spilles på mange forskellige underlag (asfalt, grus, sand, fliser, græs etc.). én bold pr. gruppe.

Aktivitet (beskrivelse af aktiviteten): • Alle mand stiller sig i en stor rundkreds med ca. 1,5 meters afstand. Én starter med at kaste bolden videre til den næste, og så igen til den næste.

• HVIS en person IKKE griber bolden, skal vedkommende samle bolden op og aflevere til den person, som han/hun rigtig skulle have kastet videre til, og derefter løbe hele vejen rundt om rundkredsen.

• Samtidig skal de, der er tilbage i rundkredsen, skynde sig at få kastet bolden hele vejen rundt i rundkredsen, inden personen, der skulle løbe, er nået tilbage på sin egen plads.

• Hvis personen, der løber, ikke når tilbage, må han/hun løbe en runde mere, og sådan fortsætter man. Maks. tre omgange.

• MEN hvis personen, som løber, når tilbage på sin egen plads inden bolden, kaster personen bolden videre til den næste person.

Aktivitet (beskrivelse af aktiviteten): • Alle (fire til otte deltagere) stiller sig på en række, undtagen den, som ”er oppe”. Denne spørger nu f.eks.: ”Et drengenavn med P?” – og kaster samtidig bolden til den første i rækken.

Denne svarer f.eks. ”Per” og kaster bolden tilbage. Gættes der forkert, kaster spørgeren til den næste i rækken osv. Er det helt umuligt at gætte, må spørgeren give et bogstav mere.

• Når det rigtige navn gættes, slår spørgeren bolden hårdt i jorden eller kaster den højt op i luften og råber ”Halli!” – hvorpå han spæner væk. Den, som gættede rigtigt, skal hurtigst muligt gribe bolden, og når han har den, råber han ”Hallo!”, og den, der løber, skal stoppe straks.

• Den, som har bolden, må nu tage tre skridt og en spytklat.

Fra spytklattens nedslagspunkt gælder det om at kaste bolden i ringen, som den anden former med sine arme. Hvis det lykkes, skal den, der har kastet, være oppe. Hvis ikke, skal den anden være oppe en gang til.

Variationer og differentiering: • Er deltagerne gode til at gribe, kan man prøve med flere bolde på én gang.

• Er deltagerne rigtig gode, skal alle klappe hver gang, der er en, der løber.

• Prøv med forskellige størrelser af bolde.

troldebo fag (eller pauseaktivitet): frikvarter alderstrin: 0.-2. klasse rammer og materialer: der kan spilles på mange forskellige underlag (asfalt, grus, sand, fliser, græs etc.). kridt til deling af banen.

Markeringsbånd eller veste til fangere.

Aktivitet (beskrivelse af aktiviteten): • Banen deles i fire felter. I hvert hjørne markeres et troldebo.

• Der vælges en trold til hvert hjørne. De øvrige deltagere fordeler sig jævnt i de fire felter. Det gælder nu for troldene om at fange mennesker. Troldene må kun bevæge sig inden for deres eget grænseområde, de øvrige deltagere må bevæge sig på hele banen.

• Når troldene har fanget et menneskebarn, føres dette hjem til troldebo.

• Når alle er fanget, tælles antallet af fangede op. Den trold, der har flest, har vundet.

• De, der er blevet fanget først af hver trold, er nye trolde.

Aktiv rundt i danmark | Inspirationshæfte

s24

Variationer og differentiering: • Man kan anvende forskellige kategorier, f.eks. pigenavne, dyr, lande, floder osv.

Det aktive frikvarter

reference

r/litterat

ur/links:

• forebygg elseskomm issionen (20 kommission 09): fakta – ens forslag fysisk aktivi . tet. forebyg www.forebyg gelsesgelseskomm issionen.dk/ es%2ffiler% admin/pub 2ffaktaark lic/dWsdow _motion.pd • frehr, hel nload.aspx? f file=fil le (2005): m ere krop i sk • hansen, m ol en . i: folkeskolen ogens & nag , 2005, nr. 4 bøl, søren (2 • manniche, 1.

008): det n vibeke (200 y skoleliv. fo 7) : s unde børn. rl ag et www.forlag klim, århus. tv2 forlag. .tv2.dk • pedersen , bente klarl und (2005): busck, køben børn og mot havn k. ion. nyt nor disk forlag • sundhed arnold sstyrelsen (2 0 0 9 ): fysisk aktivi http://www tet – anbefal .sst.dk/sun inger til bør dhed-%20og n og unge. ling_boern_o % 2 0 fo rebyggelse/f g_unge.aspx ysisk%20ak • undervisn tivitet/anbef ingsministe ariet (2003): personlige u fæ ll es mål – faghæ dvikling. un fte 24 – ele dervisningsm • move@sc vernes alsid inisteriets fo hool: http:// ige rl ag w , københavn w w 2.kk.dk/folk ef11C12572 . esundhed/p 0d002be09 egasus.nsf/a e?opendoc • legepatru ll/3408b3d ument ljen: www.le 3ab2e gepatruljen .dk

Aktiv rundt i danmark | Inspirationshæfte

s25

Inspirationshæfte Aktiv rundt i danmark

l i e u n g r r , n e p r i o m h spkti g o ns a d k. ar d, m an he . i D und nge . t u rd s d un for n og lfæ dk.

R r r e d. iv kt ente r bø og v csy A er nc fo t @u ed vide ion idræ afl l ot r i t: ne t ag nal og m ste tak p n io m a Ka nat kost r, m Ko , e d r Sy læ e UC l ko es k ol tf

s r e

Af

d n A ne

U

an dd

r e g ska Fla

e

Hop, rul og spring i dansktimerne

Indledning

Den 21. april 2009 udgav Forebyggelseskommissionen en rapport med forslag til, hvordan man kan forbedre danskernes sundhed. Kommissionen beskrev bl.a. følgende forslag på skoleområdet:

”Børn i 0. til 10. klasse skal være fysisk aktive mindst én time dagligt i skoledagen.

Mulighederne herfor varierer på tværs af klassetrin og omfatter ud over idrætstimer aktiviteter, der kan indarbejdes i undervisningen, i SFO eller fysisk aktivitet i frikvarterer”.

Aktiv rundt i Danmark søger netop at imødekomme ovennævnte forslag om, at børn skal være fysisk aktive i mindst én time dagligt i skoledagen. Ideen med Aktiv rundt i Danmarks inspirationshæfter er netop at få flettet bevægelse ind i skoleregi bredt, forstået på den måde at artiklerne ikke kun indeholder aktiviteter til idrætstimerne, men også aktiviteter til de boglige fag dansk og matematik samt til frikvartererne.

Fakta er, at en stigende andel af nutidens børn og unge stadig bevæger sig for lidt, har dårlige motoriske færdigheder, spiser usund mad, og flere børn bliver i forhold til tidligere overvægtige; deraf Forebyggelseskommissionens forslag. Mange børn og unge beskrives ofte som uopmærksomme og urolige og derfor også som børn, der ikke i tilstrækkelig udstrækning arbejder koncentreret i f.eks. dansktimerne. Ovennævnte problemstilling er et billede på en tendens blandt nutidens børn i vores skole.

Heldigvis ligger løsningen på ovennævnte problemstilling ”lige til højrebenet”, idet jeres deltagelse i kampagnen Aktiv rundt i Danmark igen i år kobler og giver inspiration til at være fysisk aktiv i dansktimerne. Resultatet bliver sundere børn, der bliver mere opmærksomme, bedre til at lære og derved bedre til dansk!

I dag ved vi, at bevægelse og fysisk aktivitet har afgørende betydning for udviklingen af børns sundhed, motoriske og kognitive kompetencer, sociale evner samt personlige identitet. Interessant for dansklæreren er ligeledes, om børn, der bevæger sig mere, også bliver bedre til dansk. Det er ikke direkte påvist, at børnene bliver klogere af leg og bevægelse, men fysiske aktiviteter gavner børnenes læring og er dermed indirekte årsag til, at børn bliver bedre til dansk. Fysiske aktiviteter skaber trivsel blandt børnene – og det giver gode betingelser for at lære.

Professor Bente Klarlund har tidligere udtalt sig om dokumentationen af, at eleverne med mere bevægelse bliver bedre til boglig læring: ”Ét er sikkert, børnene bliver i hvert fald ikke dummere af at bevæge sig”. En konkret svensk undersøgelse, der blev offentliggjort i 2000, handler om sammenhængen mellem børns motorik og deres evne til at lære. Forsker Ingegerd

Ericsson nåede frem til, at langt de fleste børn med motoriske problemer også havde indlæringsvanskeligheder. Et barn, der ikke har styr på kroppen, bruger al sin opmærksomhed på at sidde stille, så derved er der ikke opmærksomhed nok tilbage til at høre efter, når der skal læres at læse og stave. Den svenske forskning viste, at børn, der var gode til at bruge deres krop, også var dygtige til de boglige fag. Læge og hjerneforsker Kjeld Fredens har brugt mange år på at forstå, hvordan vores hjerne arbejder og spiller sammen med vores krop. Han mener, at folk tænker forkert om kroppen, når de anser hjernen for hovedsagen. Han mener, at den viden, vi har i dag, burde føre til store forandringer i folkeskolen – både af de fysiske rammer og i den måde, der undervises på. Kjeld Fredens mener ligeledes, at hvis kroppen ikke fungerer, får hovedet også svært ved at følge med.

Det er samtidig en almen erfaring hos mange lærere, at mange børn oplever stor motivation ved undervisning gennem bevægelse. Der er derfor god grund til at implementere bevægelse som en fast del af den daglige danskundervisning.

Denne artikel giver eksempler på, hvordan man kan implementere bevægelse i faget dansk for 0.-2. klasse og hermed leve op til fælles mål for både dansk og idræt – kort sagt at ”slå to fluer med ét smæk”. Artiklen er praktisk orienteret og konstrueret således, at man kan starte umiddelbart efter endt læsning.

Som information har Aktiv rundt i Danmark 2008 udarbejdet i alt fire inspirationshæfter for lærere i henholdsvis 0.-2. klasse, 3.-5. klasse, 6.-7. klasse og 8.-10. klasse.

Artiklen er inspireret af materialet ”Motion i klassen” udarbejdet af Københavns Kommune. Dette materiale kan varmt anbefales, hvis man ønsker at sætte fokus på bevægelse i alle skolens boglige fag.

Rigtig god fornøjelse!

Aktiv rundt i danmark | Inspirationshæfte

s27

Hop, rul og spring i dansktimerne

aktiviteter Hentedansk AF LONEMARIE SKAKON, Ellehøjskolen, Boestoftevej 55, 4673 Stevns.

KLASSETRIN: 1.-5.

MATERIALER: Ordkort.

Fremgangsmåde Uden for klasselokalet er placeret ordkort. Kortene vendes, øves og huskes, hvorefter eleven løber tilbage til klasselokalet og skriver ordet på et stykke papir.

Variationer og differentiering Når man har nedskrevet tre ordkort, kan eleven fortælle en lille historie eller tegne et billede, som skal indeholde de tre nedskrevne ordkort.

Lad eleverne løbe på forskellige måder (baglæns, sving med armene, hoppe osv.)

Trinmål Dansk efter 2. klassetrin • Skrive de små og store bogstaver med håndskrift.

• Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af almindeligt brugte ord.

Idræt efter 2. klassetrin • Kontrollere grundlæggende bevægelser, først og fremmest gå, løbe, hoppe, vende og dreje.

• Udføre enkle former for løb, spring og kast.

Fod på AF ANNE DAUGARD, Fredericia Realskole.

KLASSETRIN: 1.-10.

MATERIALER: Laminerede svarkort og gulvplads.

Fremgangsmåde En lærer eller elev læser et spørgsmål op inden for et emne. Eleverne kan evt. selv lave spørgsmål som evaluering af et emne. Svarene skal være laminerede og lægges ud på gulvet i en gymnastiksal, gang, skolegård el. lign. Den fra klassen, der først sætter foden på det rigtige resultat, tager stikket.

De små elever kan evt. hente bogstaver, og de store finde et udsagnsord i nutid.

Trinmål Dansk efter 2. klassetrin • Genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste.

• Lytte med forståelse til oplæsning og genfortælle indholdet.

Idræt efter 2. klassetrin • Kontrollere grundlæggende bevægelser, først og fremmest gå, løbe, hoppe, vende og dreje.

• Udføre enkle former for løb, spring og kast.

• Samarbejde med én eller flere om at lege.

Aktiv rundt i danmark | Inspirationshæfte

s29

Hop, rul og spring i dansktimerne

Stillestikbold + skrive sætninger af jan lohmann, dansklærer, alminde-viuf fællesskole, kolding kommune. klassetrin: 1.-2. materialer: skrivesider med linjer. blyanter og viskelæder. kegler. skumbold.

Fremgangsmåde Stillestikbold er et spil, hvor man skal tie stille, mens aktiviteten er i gang. Dvs. der hvor stikboldaktiviteten finder sted, skal der være stille. Hvis man kommer til at sige noget, dør man, og man skal gå hen til en af keglerne og skrive en sætning.

Man dør ligeledes, hvis man bliver skudt eller grebet ud af en modstander, og så skal man gå hen til en af keglerne og skrive en sætning.

Første gang man bliver skudt, skal man skrive en sætning med fire ord, anden gang en sætning med fem ord osv.

Fx: • Første gang: Her er en mand.

• Anden gang: I går gik jeg hjem.

Under sætningen skal man skrive sit navn.

Fx: Skriv her: Navn: ______________________

Aktiv rundt i danmark | Inspirationshæfte

s30

Variationer og differentiering • Man kan lade eleverne hjælpe hinanden to og to med at skrive, hvis der er behov for det.

• Plastikbold, hvor eleverne spiller sammen to og to mod resten af gruppen. Hvis den ene part dør, skal parret sammen gå hen til en af keglerne og skrive en sætning.

• Man kan lade eleverne skrive sætninger i en bestemt udvalgt genre, fx skrive gåder: Sætning 1 (fire ord): ”Den har fire ben”, Sætning 2 (fem ord): ”Den bor i et bur”, Sætning 3 (seks ord): ”Den kan godt lide mange gulerødder” osv.

Trinmål Dansk efter 2. klassetrin • Udtrykke sig i enkle produktioner med tekst og billeder.

• Skrive små og store bogstaver i hånden.

Idræt efter 2. klassetrin • Kontrollere grundlæggende bevægelser, først og fremmest gå, løbe, hoppe, vende og dreje.

• Udføre enkle former for løb, spring og kast.

• Deltage i og forstå enkle idrætslige lege.

• Udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe og sparke.

• Spille enkle boldspil med få regler.

• Samarbejde med én eller flere om at lege.

• Overholde enkle spilleregler.

Hop, rul og spring i dansktimerne

Gæt og grimasser KLASSETRIN: 1.-9.

MATERIALER: Papir og blyant. muligvis noget udklædningstøj.

Fremgangsmåde Eleverne arbejder i par. Begge elever skriver hver deres korte historie. Den ene elev mimer/dramatiserer historien med kroppen, og den anden elev skriver historien ned, som han/hun forstår den. Herefter bytter de roller. Når begge har skrevet ned, hvad den anden har mimet/dramatiseret, ser de, om det stemmer overens med den historie, de oprindeligt hver især havde skrevet. Alternativt kan eleverne, i stedet for at lave egne historier, tage udgangspunkt i et billede, en nyhed eller noget andet fra deres egen hverdag.

Variation og progression • Når eleven har skrevet historien ned, kan den gå videre til en ny ”mimer”, som så mimer historien på papiret til en anden elev. Denne anden elev skriver så igen ned, hvad han/hun tror, der bliver ”mimet”. Herefter kan denne nye udgave af historien gå videre til en ny ”mimer”. Dette kan fortsætte, indtil historien kommer tilbage til den oprindelige ”mimer”, hvor han/hun kan betragte den forandring, historien har undergået undervejs. Herefter kan nogle af historierne, over for hele klassen, dramatiseres både ud fra deres oprindelige versioner og ud fra de versioner, historierne sluttede med at have, inden de kom tilbage til den oprindelige forfatter til historien. Alle kan således se den ændring, historierne gennemgår fra person til person.

• Der kan stilles krav til antallet af ord i den historie, der skal mimes.

• Der kan arbejdes i par eller grupper, så både skriveprocessen og ”fortolkningsprocessen” af dramatiseringen indeholder et element af samarbejde.

Trinmål Dansk efter 2. klassetrin • Genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste.

• Improvisere og eksperimentere med kropssprog/stemme.

• Give udtryk for fantasi, følelser, erfaringer, og beskrive viden om enkle emner.

• Skrive enkle fiktive tekster og små fagtekster.

• Skrive berettende og kreativt med et passende ordforråd til forskellige formål.

Idræt efter 2. klassetrin • Udtrykke forskellige figurer kropsligt.

Aktiv rundt i danmark | Inspirationshæfte

s31

Hop, rul og spring i dansktimerne

Jeopardy KLASSETRIN: 1.-6.

MATERIALER: Evt. papir og blyant.

Fremgangsmåde Eleverne inddeles i grupper à 3-5 elever. Én elev i gruppen agerer dommer/oplæser, mens de andre konkurrerer mod hinanden. Eleven, som agerer dommer/oplæser, udstyres med forskellige spørgsmål, som er relevante for faget dansk. Disse spørgsmål kan for eksempel vedrøre stavning, ordklasser, navneord, bøjninger, flertal/ental, tegnsætning o.a. For at fysisk bevægelse bliver en del af aktiviteten, kan det vedtages, at der skal udføres en bestemt handling, inden der må svares. Dette kunne eksempelvis være at sætte sig ned på bagdelen, rejse sig op igen og klappe på et bord eller en anden genstand, at stille sig op på stolen og gå ned igen osv. Kun hvis eleven udfører denne handling til ende før de andre i gruppen, må der svares.

Variation og progression • Sværhedsgraden og formen af spørgsmålene kan varieres efter elevernes færdigheder.

• Den handling, der skal udføres, inden der må svares, kan varieres.

Trinmål Dansk efter 2. klassetrin • Er helt afhængig af, hvilke spørgsmål der vælges at arbejde med.

Idræt efter 2. klassetrin • Kontrollere grundlæggende bevægelser som gå, løbe, hoppe, hinke, vende og dreje.

Aktiv rundt i danmark | Inspirationshæfte

s32

Hop, rul og spring i dansktimerne

Løbelæse

Vendespil

KLASSETRIN: 1.-5.

MATERIALER: Bøger, der er lavet såldes, at hver side er skrevet med store bogstaver og indeholder en lille historie, som kan udføres af eleven.

KLASSETRIN: 1.-5.

MATERIALER: Lamineret papir med halve ord på det ene papir og den anden halvdel på det andet papir, eksempelvis et papir med ”h..t” og et andet med ”es”, hvilket danner ordet ”hest”. når eleven har fundet de kort, der passer sammen, har han/hun et stik. Det kan være en fordel at lave den ene halvdel af papirerne i én farve og de tilsvarende i en anden farve, eksempelvis således at papiret med bogstaverne ”h..t” er blåt, og det tilsvarende papir ”es” er rødt.

Fremgangsmåde Eleven læser første side, hvor der eksempelvis kan stå: ”Søren er en dreng på 8 år, som elsker at stå på hovedet. Kan du også stå på hovedet?”. Når sætningen er læst og forstået, skal eleven selv prøve at stå på hovedet, inden næste side læses, hvor der måske kan stå: ”Sørens cykel duer ikke, så han slår kolbøtter hele vejen hjem fra skole. Kan du også slå en kolbøtte?”. Eleven skal derefter slå et par kolbøtter, inden næste side læses.

Variation og progression • Kan også laves som et slags vendespil, hvor der anbringes parvise kort/papir på gulvet med en handling påskrevet, eksempelvis: ”Du skal gå udenfor og løbe to gange frem og tilbage mellem bordene i skolegården”. Når en elev finder begge kort med samme tekst, har han/hun et stik.

• Når eleverne har de rette færdigheder, kan de selv lave deres egne løbelæse-historier, som de kan udføre i gymnastiksalen eller et andet sted med plads eller bløde remedier. Et eksempel kan være en elev, der laver historien: ”Per havde en haj efter sig og måtte svømme for livet, inden han nåede i land, hvor en løve jagtede ham, så han måtte løbe hurtigt hen til et træ og klatre op i det”.

Trinmål Dansk efter 2. klassetrin • Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af almindeligt brugte ord i alderssvarende tekster.

• Genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste.

• Læse fiktive og ikke-fiktive bøger og digitale tekster af passende sværhedsgrad.

• Udvikle begyndende læserutiner.

Idræt efter 2. klassetrin • Kontrollere grundlæggende bevægelser som gå, løbe, hoppe, hinke, vende og dreje.

Fremgangsmåde De forskellige papirer spredes ud på gulvet, så de to farver papir ligger i hver sit system. Eleverne skal vende et papir og herefter forsøge at finde det tilsvarende papir. Den ene farve papir kan lægges i system et sted i lokalet, og den anden farve papir kan lægges et andet sted. Derved skal eleverne bevæge sig fra den ene bunke til den anden, når de skal finde et par. Formålet med aktiviteten er at finde så mange par som muligt inden for et givet tidsrum. Eleverne må kun vende ét kort ad gangen fra hver bunke af kort. Hver gang en elev finder to ens ord, må han/hun tage dem til side som et stik/point. Hver gang et stik findes, må man vende to nye kort.

Variation og progression • I stedet for ord kan et ”par” eksempelvis bestå af en kort tekst, hvor der står: ”Farven på mit … er rød”, mens der på et andet kort står ”hus”. Med den metode skal eleverne selv bedømme, om de har fat i et ”par”, da der naturligvis vil være flere muligheder for at danne par. Hvis eleven i stedet for ordet ”hus” havde vendt et kort med ordet ”blå”, ville det naturligvis ikke være et stik. Andre muligheder er eksempelvis et papir med sætningen ”tre tillægsord”, mens der på et andet papir er skrevet tre tillægsord. Dette kan naturligvis gøres for alle ordklasser. Endnu andre muligheder er at skrive ”synge i datid”, mens der på et andet kort står ”sang”.

Trinmål Dansk efter 2. klassetrin • Udvikle begyndende læserutiner.

Idræt efter 2. klassetrin • Kontrollere grundlæggende bevægelser som gå, løbe, hoppe, hinke, vende og dreje.

Aktiv rundt i danmark | Inspirationshæfte

s33

Hop, rul og spring i dansktimerne

evaluerIng

Når vi benytter opgaver i stil med de ovennævnte eksempler i danskundervisningen, bruger vi bevægelse som et pædagogisk motivationsmiddel. Hensigten og intentionen med ovennævnte øvelser kan være mange. Øvelserne kan bl.a. have til hensigt, at børnene bliver bedre til faget dansk, øger deres sociale kontakter, samarbejder, udvikler deres fantasi eller opnår en bedre motorik og sundhed m.m. Det er vigtigt at fastlægge, hvad hensigten og målene med aktiviteten er, for at kunne evaluere. Når målene med aktiviteten er fastlagt, kan aktiviteten og målene evalueres. Herunder nævnes forskellige evalueringsværktøjer, som evt. kunne være en mulighed for ovennævnte opgaver.

• Test (skriftlig, mundtlig, praktisk).

• Faglig bedømmelse.

• Mundtlig evaluering, under og efter øvelser.

• Observationer (video, subjektiv, af proces/produkt).

• Observationsskemaer (elev-elev eller lærer-elev).

• Spørgeark.

• Fokuseret opgave.

• Logbog/portfolio.

• Udstilling.

Jeg håber, at ovennævnte materiale kan være til inspiration til den traditionelle klasseundervisning og vil blive benyttet i matematikundervisningen både under og efter Aktiv rundt i Danmarks kampagneperiode. Hermed opnår vi mulighed for at slå ”to fluer med ét smæk”!

referencer/litteratur/links: • • • •

”motion i klassen – faglighed for alle”, københavns kommune ”mere krop i skolen”, helle frehr, folkeskolen ”hvordan hænger bevægelse og læring sammen”, folkeskolen ”motorik, koncentrationsf…rmåga och skoleprestationer”, ingegerd ericsson

Aktiv rundt i danmark | Inspirationshæfte

s34

Inspirationshæfte Aktiv rundt i danmark

e s n l k e i e g t g a n i æ m v n e e s i t b a v r m i de n u n e s

k. ar g. m an or , i D erb ælt r t d eb e d un SkanLill lær er.

R i tiv UC le ing Ak ss AS på jsko ren r de re ag hø fo le et T sesf re æts e gn ma el ige dr pa fir væg tidl og I m s Ka tyr i be ing, stik s or ll a d n e t u ts lek n i J Gym æ e e k dr re s s i lige nel ans o n D t h Tid dda d i en u an l og rm su g n da stfo ko s æ p næ ing ikl og

d l e

j K e

g n y L f

A

v Ud

n

Bevægelse i matematikundervisningen

Matematikundervisning med bevægelse giver både motivation og bedre læring Artiklen er skrevet med udgangspunkt i at tilføre matematikundervisningen mere fysisk udfoldelse og bevægelse.

Matematik er et bogligt fag, der taler til hovedet, hjernen og intellektet. Den traditionelle matematikundervisning kræver sjældent de store kropslige udfoldelser.

I forhold til en stillesiddende inaktiv krop optimerer en aktiv bevægelsesindsats mange indre fysiologiske processer. Det gælder også processer i hjerne og nervesystem, og man husker bedre, når flere sanser er i spil i undervisningen. Det er i langt de fleste tilfælde både mere motiverende, energigivende og sundere for eleverne, at undervisningen krydres med bevægelse, idrætsaktiviteter, fysiske lege og spil. Det er værd at benytte sig af den afveksling og den læringsmæssige mulighed, der ligger i at sammenkoble kropslige udfoldelser og kognitive læreprocesser.

Sanselighed og glæde styrker læringen Læge og hjerneforsker Kjeld Fredens siger i filmen ”REND OG HOP med jeres krop – om bevægelsespolitik i skolen”, KOSMOS, UC Syd (2008): ”Vi skal give børnene i skolen gode bevægelsesvaner (…) bevægelse gør børn glade, det giver en befriende glæde i kroppen (…) og børn tænker med kroppen”.

At indlæring kombineret med bevægelse styrker intelligensen, bekræftes af filosoffen Lars-Henrik Schmidt, der er leder af forskningscenteret GNOSIS og tidligere rektor for Danmarks Pædagogiske Universitet. ”Når du står på fodboldbanen, kan du godt forstå, at der er længere over til ham der, end til ham der, og at du ikke har kraft nok til at sparke fra den ene fløjspiller til den anden fløj, for du skal bruge så og så meget kraft til at transportere elementet.

Hvordan sætter vi det på en formel? Det spørgsmål motiverer på en anden måde.

Sanseligheden skærper andre kompetencer”, siger Lars-Henrik Schmidt.

Han understreger, at man ikke skal droppe den traditionelle udenadslære: ”I matematik er der nogle regler, man bare er nødt til at lære. Men det er også vigtigt at erfare den lære”.

Høj puls og sved på panden er ikke afgørende Selvom høj puls og sved på panden efterspørges ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt, behøver det ikke at være konditionstræning, der er i højsædet, når det er indlæring af boglige kundskaber, der er hovedmålet. Det er vigtigt at variere bevægelsesformerne, så hele paletten af kropslige og fysiske udfordringer kommer i spil. Det gælder bevægelsesformer, der giver bedre motorik, styrke og bevægelighed, eller undervisningsaktiviteter, der giver glæde, begejstring og godt samvær.

Skab nye læringsmiljøer I de yngste klasse er der god energi i at arbejde med mange variationer, når de boglige fag skal tilegnes. Der ligger meget motivation gemt i en undervisning, der udfordrer både vidensmæssigt, kropsligt, bevægelsesmæssigt, socialt og kommunikativt.

Helt konkret vil de følgende undervisningsaktiviteter kunne udfolde sig i rum og miljøer i klassen, på gangen og andre steder på skolen. Der skal måske flyttes et par borde i klasselokalet, materialer skal fremstilles eller findes frem. Der kan meget fint varieres ved at gå i gymnastiksalen eller i skolegården.

Aktiv rundt i danmark | Inspirationshæfte

s37

Bevægelse i matematikundervisningen

nYe fælles mål, slutmål Og trInmål I matematIk fOr skOleåret 2009/10 Der er vedtaget nye fælles mål for matematikundervisningen. Slutmålene efter 9. og 10. klasse indeholder fire dele: Matematiske kompetencer – matematiske emner – matematik i anvendelse – matematiske arbejdsmåder.

De matematiske emner er opdelt i tre hovedområder: Arbejdet med tal og algebra – arbejdet med geometri – arbejdet med statistik og sandsynlighed.

Under arbejdsmåder er nævnt, at eleverne skal være i stand til at ”veksle mellem praktiske og teoretiske overvejelser ved løsningen af matematiske problemstillinger”.

Her er en yderligere tilskyndelse til at inddrage kropsligt praktiske elementer i undervisningen. Så det er bare om at komme i gang – både med krop og hoved.

ideer til ”bevægelse i matematikundervisningen”: lommeregner-tæpper og matematiske bevægelser Eleverne kan lære tal, hovedregning og matematik ved at hoppe på tal og regnetegn på tastaturet. Hvis der er for langt at springe mellem tal og tegn, må det midterste lille, sorte fristed bruges som mellemstation.

Aktiviteterne kan igangsættes ved fx at uddele små sedler med tal, talrækkefølger, lige og ulige, regnetegn og regnestykker. Eleverne arbejder godt i grupper, hvor de er tre sammen, og de kan konkurrere lidt med hinanden om rigtighed og hurtighed i opgaveløsningen.

MATERIALER: To lommeregner-tæpper fra tress – eller også fremstiller man selv disse i kraftig plastik.

Opgaveark med de lige/ulige tal: 1-30, ’den lille tabel’ og enkle plusstykker.

Aktiv rundt i danmark | Inspirationshæfte

s38

Bevægelse i matematikundervisningen

Eksempler på læringsaktiviteter, som eleverne selv kan arbejde med ud fra opgaveark: Ud fra diverse opgaveark med facit stiller den ene opgaven, og de andre to hopper skiftevis på tal og regnetegn – både opgaven og et bud på facit. Der gives hurtigt feedback på løsningen. Ved fejl hoppes regnestykket forfra, indtil det er rigtigt.

Hop talrækker • Hop talrækken (både forfra og bagfra) – sig tallene højt undervejs – kontroller indimellem løsningen på opgavearket – hop det igen i hurtigere tempo efter at have set det rigtige osv.

Hop regnestykker • Hop 2-tabellen – og lette plus-regnestykker.

• De to andre hopper hele regnestykket med både tal og regnetegn samt resultat på tæppet.

Variationer i bevægelse og tempo • Hop tal og regnestykker dobbelt så hurtigt!

• Hop kun på ét ben uden at skifte ben.

• Hop på ét ben på tallene, rør regnetegnene med hænderne.

Eksempler på læringsaktiviteter, hvor læreren er til stede som igangsætter og kontrollør af facit: Hop tal og regnetegn Variationer, hvor eleverne efter tur tager lommeregner-tæppet i brug: • Hop talrækkefølgen hurtigt forfra og bagfra.

• Hop og vis din alder, dit husnummer, din højde i cm, dit skonummer, din vægt i kg.

• Hop så mange variationer som muligt af to tal, der tilsammen giver resultatet: ”5” og ”10” – ”gode venner”.

• Hop så mange variationer som muligt af to tal, der ved subtraktion giver resultatet: ”1” – ”2” – ”3”.

• Hop tre tal, der tilsammen giver resultatet ”10”.

• Ulige tal skal trædes på, lige tal skal berøres med hånden.

Trinmål i matematik efter 3. klassetrin Indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik (tankegangskompetence).

• Udtrykke sig og indgå i dialog om enkle matematiske problemstillinger (kommunikationskompetence).

• Kende og anvende hensigtsmæssige hjælpemidler, herunder konkrete materialer.

• Anvende lommeregner og it, bl.a. til eksperimenterende udforskning af matematiske sammenhænge (hjælpemiddelkompetence).

• Kende de naturlige tals opbygning og ordning, herunder titalssystemet.

• Bruge tælleremser og arbejde med talfølger og figurrækker.

• Deltage i udvikling af metoder til addition og subtraktion på baggrund af egen forståelse.

• Bestemme antal ved hjælp af addition, subtraktion samt enkel multiplikation og division inden for de naturlige tal.

• Løse konkrete problemer ved hjælp af hovedregning, lommeregner, it og enkle skriftlige beregninger.

• Modtage, arbejde med og videregive enkle skriftlige og mundtlige informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk.

• Arbejde individuelt og sammen med andre om løsning af praktiske problemstillinger og matematiske opgaver.

• Trinmål i idræt efter 2. klassetrin • Kontrollere grundlæggende bevægelser, først og fremmest gå, løbe, hoppe, hinke, vende og dreje.

• Bruge spænding og afspænding.

• Udføre simple balancer og krydsfunktioner.

• Vise fortrolighed med bløde, hårde, faste og løse redskaber.

• Samarbejde med en eller flere om at lege.

Aktiv rundt i danmark | Inspirationshæfte

s39

Bevægelse i matematikundervisningen

talternInger I spIl MATERIALER: Seks Store Terninger– To Med Øjne Og Fire Med Tal Fra Et Til Tolv (Kan Fås Hos Tress).

Opgaveark med de lige/ulige tal: 1-30, ’den lille tabel’ og ’gode venner’.

EksEmplEr på læringsaktivitEtEr, som ElEvErnE i gruppEr À trE sElv kan arbEjdE mEd: slå ”en god ven” Slå et tal med terningen med øjne. Find ”den gode ven” til tallet. Kontroller resultatet via et opgaveark. øv tabeller med terningspil Slå to tal med to terninger. De to tal skal ganges med hinanden. Angiv/skriv/sig resultatet. Kontroller via et opgaveark. slå de lige/ulige tal Tag tid på, hvor hurtigt du med tre store terninger kan slå alle lige/ulige tal mellem 1 og 12. Løsningerne og tiden kontrolleres i fællesskab.

Aktiv rundt i danmark | Inspirationshæfte

s40

Bevægelse i matematikundervisningen

Eksempler på læringsaktiviteter, hvor læreren er til stede som igangsætter og kontrollør af facit: Kast et tal Børnene er i grupper à 2-4 deltagere. De kaster skiftevis en talterning og gør derefter følgende: • Løber op og efterligner/viser tallet med kroppen.

• Løber op og danner tallet ud af et tov.

• Løber op og skriver tallet på tavlen.

Kast to gange og løb op og skriv et regnestykke på tavlen, hvor de to tal indgår – vælg selv regneart – kast evt. tre, fire eller fem tal.

Opgaverne kan løses individuelt, parvis eller i grupper à 3-4 deltagere.

Trinmål i matematik efter 3. klassetrin • Indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik (tankegangskompetence).

• Udtrykke sig og indgå i dialog om enkle matematiske problemstillinger (kommunikationskompetence).

• Kende og anvende hensigtsmæssige hjælpemidler, herunder konkrete materialer: lommeregner og it, bl.a. til eksperimenterende udforskning af matematiske sammenhænge (hjælpemiddelkompetence).

• Kende de naturlige tals opbygning og ordning, herunder titalssystemet.

• Bruge tælleremser og arbejde med talfølger og figurrækker.

• Deltage i udvikling af metoder til addition og subtraktion på baggrund af egen forståelse.

• Bestemme antal ved hjælp af addition, subtraktion samt enkel multiplikation og division inden for de naturlige tal.

• Løse konkrete problemer ved hjælp af hovedregning, lommeregner, it og enkle skriftlige beregninger.

• Modtage, arbejde med og videregive enkle skriftlige og mundtlige informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk.

• Arbejde individuelt og sammen med andre om løsning af praktiske problemstillinger og matematiske opgaver.

Trinmål i idræt efter 2. klassetrin • Kontrollere grundlæggende bevægelser, først og fremmest gå, løbe, hoppe, hinke, vende og dreje.

• Vise fortrolighed med bløde, hårde, faste og løse redskaber.

• Udtrykke forskellige figurer kropsligt.

• Bruge spænding og afspænding.

• Samarbejde med en eller flere om at lege.

• Overholde enkle spilleregler.

• Kende egne reaktioner i forbindelse med fysisk aktivitet, som vrede, glæde, skuffelse og udmattelse.

Aktiv rundt i danmark | Inspirationshæfte

s41

Bevægelse i matematikundervisningen

vI kaster Og leger med ærtepOser med tal Og regnetegn MATERIALER: To sæt ærteposer med tallene 0-9 + de fem regnetegn (kan fås hos Tress). Fem sjippetov. Opgaveark med tabller og regnestykker.

EksEmplEr på læringsaktivitEtEr, som ElEvErnE i gruppEr À trE sElv kan arbEjdE mEd: hent ”en god ven” Alle tal-ærteposer er lagt ud på gulvet 4-5 meter fremme i klassen. To elever står klar.

Det tredje af børnene råber: ”Find den gode ven til…(fx 4)….”. Det gælder så om så hurtigt som muligt at løbe frem og hente en ærtepose med ”den gode ven” (6). Sammen kontrolleres løsningen via et opgaveark. kast tabeller og regnestykker Der tegnes/markeres med sjippetov fem cirkler i en række på gulvet. De fem cirkler udgør de fem dele i et enkelt gangestykke/regnestykke. Et tal, lighedstegnet og et regnetegn er valgt.

Her arbejdes fx med 4-tabellen: 4 • = Eleverne står i en afstand af 1-2 meter fra rækken af cirkler. En af eleverne kaster et gangetal til 4-tabellen. En anden elev kaster resultatet ind i resultatcirklen. Hvis tallet vender opad/er synligt kastes det på ny. Sammen kontrolleres løsningen via opgavear-

Aktiv rundt i danmark | Inspirationshæfte

s42

Bevægelse i matematikundervisningen

ket med 4-tabellen.

Der kan arbejdes med alle fire regnearter og de forskellige opgaveark.

Eksempler på læringsaktiviteter, hvor læreren er til stede som igangsætter og kontrollør af facit: Sig det rigtige tal/tegn Tal-/regnetegn-ærteposerne ligger i den ene ende af klasselokalet, hvor også læreren står. Børnene står i grupper som til stafetløb i den anden ende.

Tal-/regnetegn-ærteposerne ligger som et regnestykke på et bord. Fx 3 + 4 + 8 = 15. Et af tallene/tegnene er vendt med tallet nedad. Der skal mundtligt bydes på det rigtige tal/tegn, og man må så vende og se efter, om det er rigtigt. Der gives et point for rigtigt svar. Den, som har forsøgt, løber ned og sender næste af sted i stafetten.

Læreren skifter om på, hvilket tal/tegn der er skjult. Når alle tal/tegn har været skjult på skift, laves et nyt regnestykke.

Kaste-tabeller Børnene står parvis over for hinanden med 1-2 meters afstand.

De vælger en ærtepose med et tal til tabeltræning. Tabellen øves ved kast mellem parret, ved at den første siger ”3”, den anden ”6”, den første ”9” osv.

Som variation kan den ene sige ”Vend!”, og så tælles tabellen den modsatte vej.

Trinmål i matematik efter 3. klassetrin • Indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik (tankegangskompetence).

• Udtrykke sig og indgå i dialog om enkle matematiske problemstillinger (kommunikationskompetence).

• Kende de naturlige tals opbygning og ordning, herunder titalssystemet.

• Bruge tælleremser og arbejde med talfølger og figurrækker.

• Deltage i udvikling af metoder til addition og subtraktion på baggrund af egen forståelse.

• Bestemme antal ved hjælp af addition, subtraktion samt enkel multiplikation og division inden for de naturlige tal.

• Løse konkrete problemer ved hjælp af hovedregning, lommeregner, it og enkle skriftlige beregninger.

• Modtage, arbejde med og videregive enkle skriftlige og mundtlige informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk.

• Arbejde individuelt og sammen med andre om løsning af praktiske problemstillinger og matematiske opgaver.

Trinmål i idræt efter 2. klassetrin • Udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke.

• Vise fortrolighed med bløde, hårde, faste og løse redskaber.

• Kontrollere grundlæggende bevægelser, først og fremmest gå, løbe, hoppe, hinke, vende og dreje.

• Samarbejde med en eller flere om at lege.

• Overholde enkle spilleregler.

Aktiv rundt i danmark | Inspirationshæfte

s43

Bevægelse i matematikundervisningen

leg og læring med talkegler mv.

MATERIALER: To sæt talkegler (0-10) og de fem regnetegne (kan fås hos Tress). to lommeregner-tæpper fra Tress – eller også fremstiller man selv disse i kraftig plastik. opgaveark med talrækkefølger og regnestykker.

EksEmplEr på læringsaktivitEtEr, som ElEvErnE i gruppEr À trE sElv kan arbEjdE mEd: tallene på bordet To sæt talkegler (0-10) er sat på gulvet i en afstand af 4-8 meter. En elev stiller ud fra opgavearkene de to andre mundtlige opgaver i form af tal- og regneopgaver fra et opgaveark. Kegler skal hentes, og regnestykkets rigtige resultat placeres på et bord ved opgavestilleren. Regnestykke og resultat kontrolleres via et opgaveark med talrækker, regnestykker og facit. talrækker og store tal Alle talkegler står spredt rundt på gulvet t i en afstand af 4-8 meter.

En elev stiller de to andre opgaverne ud fra et opgaveark: • Løb ud og opstil rækken af lige eller ulige tal – 1-10.

• Løb ud og stil ”gode venner” parvis sammen.

• Løb ud og lav tocifrede tal og tal over hundrede.

Eleverne kontrollerer selv løsningerne via et opgaveark med talrækker, regnestykker og facit.

Eksempler på læringsaktiviteter, hvor læreren er til stede som igangsætter og kontrollør af facit: lær tallene at kende Især for de mindste i indskolingen kan det være fint en efter en at lade børnene: Slå et tal med en terning – hente både en kegle og en ærtepose med tallet på og lægge det på tallet på lommeregner-tæppet. Her opdages så, at tal kan se lidt forskellige ud, og at f.eks. øjne på en terning også betyder en talværdi.

Aktiv rundt i danmark | Inspirationshæfte

s45

Bevægelse i matematikundervisningen

Talrækker og løb To sæt talkegler (0-10) står spredt i den ene ende af klassen, børnene på to rækker i den anden ende.

Børnene udfordres to og to med følgende: Løb op til keglerne og: • Vælt alle kegler i tællerækkefølge.

• Vælt alle kegler i nedtællingsrækkefølge.

• Vælt alle ulige kegler i tællingsrækkefølge.

• Vælt alle lige kegler i nedtællerækkefølge.

• Vælt alle ”gode venner” – parvis efter hinanden.

Trinmål i matematik efter 3. klassetrin • Indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik (tankegangskompetence).

• Udtrykke sig og indgå i dialog om enkle matematiske problemstillinger (kommunikationskompetence).

• Kende de naturlige tals opbygning og ordning, herunder titalssystemet.

• Bruge tælleremser og arbejde med talfølger og figurrækker.

• Deltage i udvikling af metoder til addition og subtraktion på baggrund af egen forståelse.

• Bestemme antal ved hjælp af addition, subtraktion samt enkel multiplikation og division inden for de naturlige tal.

• Løse konkrete problemer ved hjælp af hovedregning, lommeregner, it og enkle skriftlige beregninger.

• Modtage, arbejde med og videregive enkle skriftlige og mundtlige informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk.

• Arbejde individuelt og sammen med andre om løsning af praktiske problemstillinger og matematiske opgaver.

Trinmål i idræt efter 2. klassetrin • Udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke.

• Vise fortrolighed med bløde, hårde, faste og løse redskaber.

• Kontrollere grundlæggende bevægelser, først og fremmest gå, løbe, hoppe, hinke, vende og dreje.

• Samarbejde med en eller flere om at lege.

• Overholde enkle spilleregler.

Aktiv rundt i danmark | Inspirationshæfte

s46

Bevægelse i matematikundervisningen

afrunding og evaluering

god fornøjelse med undervisningsaktiviteterne – mange flere variationer af de beskrevne undervisningsaktiviteter er selvfølgelig mulige.

Evalueringen af aktiviteter og forløb bør gøres løbende og altid ud fra de beskrevne trinmål. Man bør dog være opmærksom på sidegevinster af social og mental karakter, som især de bogligt svage kan drage nytte af og måske i flere dele af skoledagen få en bedre position i klassen. Alene en sådan ændring giver et læringsmæssigt skub på alle måder.

e

c referRen

inks:

ur/l t a r e t t r/li

08 mune, 20 avns kom h n e b ø k 002 lle”, t. hed for a hehoug, 2 TU ange årlig aget asc kt i faglig rl je o f ro LITTERA , p ing otte g t” t n e e it re – v o ti n d, 2008 rf e a y s s re re s k C la læ nik matik ring og mos, u te s a læ o , m k g s e • ”motio ”, n rk ”l op: kole anma politik i s enrik kno gives af d vægelses • hans h e atik”, ud b m m e o t – a rop riftet ”m ed jeres k • tidssk . g hop m o d mål 2009 n e ”r : ye fælles n l ti • filmen k n li .dk – lassen. maal.uvm motion i k w.faelles – w r w e : ls R l” e E å nm TSID udgiv ål” og ”tri INTERNE pjecer og ”fælles m e.kk.dk – s ll n ra le o fo k d s e gligh • folke kmat.dk : www.fa er: www.d i klassen v n a o g ti p o o m g • iration o atisk insp • matem

Aktiv rundt i danmark | Inspirationshæfte

s47

Inspirationshæfte Aktiv rundt i danmark

k i r n t o e e f l l t o t a ræi sk d i le l a rd

d. un sb r g Fo nin ov”. k s i i j v s et tl nder for A k u k ns f eti Da et a”Atl i t t en nfat e og l su e os on ammgsm k s E e dd r er ja e Br lse Ron e f riv le a k s a be ri es ate s m el

aa g e

Ell e s

ir K f

A Øv

Atletik - idræt for alle i skolen

indledning

Kære idrætslærer! Sandsynligvis tilstræber du følgende kriterier, når du planlægger idrætsundervisningen: • Aktiviteten skal være sjov for børnene (og for dig).

• Aktiviteten skal kunne håndteres i undervisningssituationen.

• Undervisningsministeriets fælles mål for idrætsfaget skal opfyldes.

Dansk Atletik inviterer dig hermed til at deltage i atletikaktiviteter, som opfylder alle de tre ovenstående kriterier. De følgende sider indeholder træningsøvelser inden for grunddisciplinerne løb, spring og kast til brug i 0.-2. klasse. Atletik er i høj grad motorisk træning og styrker hele kroppen, og vores ambition er her at præsentere atletikken som en sjov og varieret idrætsgren, der kan dyrkes af alle børn uanset deres fysiske formåen. De fleste af øvelserne kan desuden laves både indendørs og udendørs med blot en smule tilpasning fx af redskaber og rekvisitter. Der tages udgangspunkt i, at man har en gymnastiksal/hal eller et grønt areal og ikke nødvendigvis et stadion at udfolde sig på.

Aktiviteterne er udformet som selvstændige øvelser, der uafhængigt af hinanden kan bruges i lektionsplaner. Alle aktiviteterne har relation til løbe-, spring- eller kastediscipliner, men er udformet med et tilsnit af leg og med henblik på aldersgruppen 6-8 år. Det skal understreges, at for denne aldersgruppe lægger Dansk Atletik Forbund stor vægt på, at atletik introduceres i en legende tilgang, således at alle elever får en positiv erfaring med at bevæge deres krop, uanset den tekniske udførelse. Fx er det en større succes at slå en kolbøtte for at komme over overliggeren i højdespring, end det er at blive bremset af vedholdende fejlretning eller slet ikke at turde springe over.

Og netop oplevelsen af at lykkes er krumtappen for idrætsglæde og motivation til at fortsætte i denne aldersgruppe. Lad derfor fokus være på, at atletikken i skolen skal være sjov, samtidig med at alle udfordres på deres niveau. Lav gerne målsætninger, for at eleverne kan slå deres egen rekord (frem for kammeratens).

Rigtig god fornøjelse!

dansk atletik forbund vil meget gerne arbejde for, at landets idrætslærere er godt rustet til at undervise i atletik, ikke mindst på baggrund af at atletik i fagvejledningen for idræt er et væsentligt indholdsområde, bl.a. for udviklingen af børns grundlæggende motorik og koordination. atletikken er en af de klassiske idrætsgrene, samtidig med at den på fin vis afspejler mangfoldigheden i dagens elevgrundlag. gennem sine mange forskellige discipliner indeholder atletikken potentiale for såvel tæt og tynd som for kræfter og koordination. med dette bidrag til inspirationshæftet her ønsker dansk atletik forbund at optimere forudsætningen for en alsidig og sjov atletik i skolernes idrætsundervisning.

Aktiv rundt i danmark | Inspirationshæfte

s49

Atletik - idræt for alle i skolen

opfyldelse af fælles mål gennem atletikaktiviteterne • Udføre enkle former for løb, spring og kast.

• Kontrollere grundlæggende bevægelser, først og fremmest gå, løbe, hoppe, hinke, vende og dreje.

• Bruge spænding og afspænding.

• Udføre simple balancer og krydsfunktioner.

• Deltage i og forstå enkle idrætslige lege.

• Deltage i lege og leglignende opvarmningsformer.

• Udføre enkle grundtræningselementer.

• Deltage i idrætsaktiviteter i uderummet.

• Kende og anerkende fysiske forskelle mellem én selv og andre.

Aktiv rundt i danmark | Inspirationshæfte

s50

Atletik - idræt for alle i skolen

aktiviteter løb

Løb er en velkendt bevægelsesform for de fleste børn, og det behøver ikke handle om at løbe lige ud og se, hvem der kommer først. Teknisk handler det i denne alder primært om at have en oprejst kropsholdning og ellers i videst muligt omfang at indlægge løb i leg. Man kan dog også øve start og reaktion, men en rigtig god start fra startblok kræver en fysisk styrke, som børnene endnu ikke har.

beep beep speed run Hjulbens (Roadrunners) unger kan løbe fra alt og alle. Han starter altid med at løbe på stedet, inden benene rigtigt får fat jorden, og han suser af sted med stor fart.

Beep Beep Speed Run startes ved at læreren højt og klart siger ”Beep Beep”.

Når alle ”Hjulbenungerne” hører dette, begynder de at lave hurtige løbebevægelser, med hurtige, høje knæløft og kraftige armsving, men uden at bevæge sig fremad endnu.

Kort efter siger læreren igen ”Beep Beep” – og så suser ”Hjulbenungerne” af sted rundt mellem hinanden. Når læreren for tredje gang højt siger ”Beep Beep”, suser alle ”Hjulbenungerne” hen til læreren for fuld fart, men stopper helt op kort fra læreren og ”fryser fast” i en stilling de selv bestemmer. Læreren (og/eller 2-3 elever) kan ”tø” en ”Hjulbenunge” op ved at sige ”Hva´så + navn” med Snurre Snup-stemme.

VARIATIONER: Frysestillinger aftales på forhånd eller efterligner lærerens.

Der kan på forhånd aftales løbestile: Løb som en elefant, en mus, en struds…

Med lange skridt, med korte skridt, med høje skridt, sidelæns, baglæns.

Der kan aftales et løbetempo: slowmotion, almindeligt eller super hurtigt.

fun run Der løbes ganske enkelt en tur, men for hvert 30. sekund skal der løbes på en ny måde: Hurtigt, langsomt, med armene på ryggen, med armene over hovedet, med hænderne på skulderen af den, som løber foran, totalt fjollet med benene, uden at træde på flisestreger, sidelæns, baglæns, med åben mund, men strittende fingre, med hovedet på skrå, mens man klapper, mens man synger, remser alle navne op på dem som løber osv. Eleverne kan skiftes til at finde på løbemåder.

start Lad eleverne prøve sig frem til en god startposition – hvordan, det ser ud, er ikke vigtigt. Øv starter fra stående, uden startblok og i startblok (som startblok kan fx bruges en liggende bænk eller plint til bagerste fod). Startkommandoen er: ”På pladserne” … ”Færdige” … ”Løb!” (/klap). Det gælder om at stå stille bag startlinjen, at stå stille samt slappe af i startposition og at springe ud af startblokken – ikke hoppe.

Aktiv rundt i danmark | Inspirationshæfte

s51

Atletik - idræt for alle i skolen

Spring

Til springøvelser kan der øves i at have en oprejst kropsholdning og et hurtigt afsæt.

I længdespring (-13 år) bruges en afsætszone i stedet for en streg. Således kan man koncentrere sig mere om selve springet.

”Stop den lille kænguru” En gymnastiksal eller græsplæne udgør den røde australske kænguruørken, hvor der placeres nogle oaser, som udgør ”heller”. Eleverne er kænguruunger, der hopper eller hinker rundt fra et sted til et andet inden for et bestemt tidsrum, fx ”de næste 2 minutter” eller ”indtil melodien er slut”. Der må ikke gøres holdt midt mellem to steder, hvor man hopper. En oase skal forlades, når man har stået på den og sagt et rim, man kender – eller et man lige laver, mens man venter, (fx ”Jeg er verdens største hopper – jeg er ”Kængu”, og jeg har lopper – det klør, det klør, det klør, det kilder – og loppen der kilder er Kurt”).

Man skal også hoppe videre, så snart der kommer en anden kænguru hoppende og skal bruge oasen.

Kængurumor (læreren) skal prøve at indfange sine unger. Når legen slutter, hopper alle kænguruungerne hen til ”pungen” hos kængurumor og får et kænguklap på hovedet.

Variationer: • Sjip kænguruhop i stor sjippetovsbue.

• Tæl hvor få hop der skal til at hoppe på tværs af salen/banen.

Dyrehop Redskaber: En opmålt bane, fx på græs, rullemadras, gulvtæpperest.

Hop så langt du kan med afsæt og landing på to ben. Ved afsættet regnes hoppet fra tæerne – ved landingen måles hoppet fra hælene. Banen kan laves tilpas bred til, at klassen kan deles i 2-3 hold og springe, hvorved ventetiden minimeres.

Dyreskalaen kan udformes, så den udgør en form for fødekæde, hvor det er vigtigt, at der findes nogle af alle slags dyr. Således er det lige så vigtigt, at der findes ”tanglopper”, som at der findes ”leoparder”.

En ”loppe” kan stræbe efter at blive en ”græshoppe”, og en ”hare” kan få til opgave at hoppe som alle dyrene fra ”tangloppe” til ”hare” uden at hoppe det samme dyr to gange lige efter hinanden. Sker det, skal der startes forfra!

Dyrehop-træner: Hopstyrke, hurtighed, balance, koordinering af arme og ben.

Start

50

80

120

150

180

201

222

243

264

285

Jolly jumper

Kænguru

leoparder

Superræv

Ræv

Hare

Egern

Springmus

Græshoppe

Loppe

tanglopper

Målestoksforhold A4 ark Aktiv rundt i danmark | Inspirationshæfte

s52

Atletik - idræt for alle i skolen

chip chap sjippetov REDSKABER: Sjippetove – et til hver elev.

Klassen står i en rundkreds, hver med et sjippetov. Sjip nu ti almindelige hop, og skift så hoppemåder: fx ti hurtige hop med høje knæ, ti langsomme hop, ti hop på ét ben, byt ben, ti baglæns hop, ti hop med armene krydsede. Hver gang, der skiftes hoppemåde, siger læreren (eller elever på skift): ”Chip Chap sjippetov” og så de nye hop.

coolkast og gulerodshuller REDSKABER: Fem ”gulerodshuller” (Hulahopringe) – Fire Sjippetove – 16 ærteposer.

Del klassen i fire hold, hvert hold får fire ærteposer og stiller sig ved hver sit kastested (se illustration).

Så roligt som muligt skal man på skift forsøge at ramme de udlagte ”gulerodshuller” med en ærtepose. Når man har kastet en pose, er det tid til en lille løbetur i fuld fart (fx græsplænen/salen rundt), hvorefter man stiller op i holdrækken og gør klar til at kaste på ny.

Er det sværere at ramme gulerodshullerne, når man er blevet lidt forpustet? Alle kaster to gange, før der skiftes til nyt kastested.

Hvert kastested ligger i forskellig afstand fra gulerodshullerne.

Leges bedst udendørs, men kan også organiseres i en sal/hal.

VARIATIONER: Afstanden til gulerodshullerne kan øges. Løbeturen mellem kastene kan gøres længere. Der kan indsættes forhindringer på løbeturen, som skal forceres, eller opgaver, som skal løses på vejen.

Der kan angives bestemte kastemåder ved hver kastepost: Højre hånd, venstre hånd – slyngkast – to hænder – kun underhåndskast – kun overhåndskast. Elever/hold kan evt. få differentierede opgaver.

15

m

8m 10 m

5m

Elever

Aktiv rundt i danmark | Inspirationshæfte

s53

Atletik - idræt for alle i skolen

Kastegolf Redskaber: Hulahopringe, bolde, ærteposer, evt. skiltemarkeringer til ”hullerne”, scorekort.

Der udlægges en kastegolfbane ved at man placerer tøndebånd ud på et større legeareal. Banen kan placeres rundt om skolen, i en nærliggende park, i en skolegård, på en legeplads eller hvad man nu har til rådighed.

Man kaster bolden fra tøndebånd til tøndebånd i rækkefølge. Man skal tælle, hvor mange kast man er om at gennemkaste banen, idet man hele tiden tager det næste kast derfra, hvor bolde er kommet til at ligge stille. Man må først gå videre til næste ”hul”, når der er ”puttet” med en ærtepose. Scorekort udfyldes efter hvert ”hul”.

Der må skiftes mellem at kaste bold og ærtepose, som man ønsker.

Del klassen i hold à 2-3 elever. Så skiftes man på holdet til at notere på hinandens scorekort, eller hvert hold har et fælles scorekort.

Introducér kort en korrekt teknik til boldkast (se illustration).

2

6

8

4

10

12

Undervisningsdifferentiering: Der kan laves turneringer og indføres handicapregler, alt efter hvor gode eleverne er blevet. Så kan en stor dreng, der kan kaste langt og præcist, godt konkurrere med en lille pige, der ikke kan kaste så langt. Når først der er gået nogle runder, og man har skrevet ned, hvor mange kast man har brugt, så kan man regne et ”handicap” ud via forskellen mellem to deltageres antal kast ved en ”normal” runde.

Kastegolf-træner: Koordination af arme og ben, styrke, kondition.

1

3

5

7

9

14

Aflever bolden så langt fremme som muligt

Armen let strakt i forlængelse af skulderen Kig i kasteretningen

Let bøjede knæ

Højre ben strakt Føderne 45 °

Aktiv rundt i danmark | Inspirationshæfte

s54

11

Behold begge ben på jorden

13

Atletik - idræt for alle i skolen

Girafskridt – frem og tilbage (udfaldsskridt) Giraf frem Denne øvelse er ganske krævende, både for barnets styrke i benene og for dets balance. Man starter med at stå med samlede ben, man træder derefter frem på det ene ben, således at når fodsålen er i jorden, har man en 90°’s vinkel mellem låret og underbenet. Det bagerste ben har ligeledes en 90°’s vinkel, men hvor knæet og underbenet rører ved underlaget.

Man rejser sig fra denne stilling til oprejst position og går derefter frem med modsatte ben. Det er vigtigt, at knæet på det forreste ben ikke kommer længere frem end tæerne på foden, da dette kan have skadelig effekt på knæet.

Giraf tilbage Da det for flere børn er næsten umuligt at lave et baglæns udfaldsskridt ”efter bogen”, bruges øvelsen kun til at styrke barnets balance og for at få lidt alsidighed i bevægelserne.

Man stiller sig med ryggen imod gå-retningen. Man beder derefter børnene om at tage så lange skridt bagud som muligt. Dette styrker også barnets evne til at arbejde modsat, da det er unaturligt at lave bevægelser modsat synsretningen. Husk nemlig stadig at kigge frem, og ikke tilbage.

Girafskridt – op og ned (høje knæløft) Denne øvelse styrker barnets motorik og balance. I en høj knæløftning løftes låret, til det danner en vinkel på 90 grader med både kroppen og underbenet. Kan udføres både i løb og gang. Når øvelsen udføres i gangtempo, er det vigtigt, at benet holdes lidt i vandret position, inden det sænkes igen. Dette er for mange børn en stor udfordring, da det kræver både balance og styrke. Variation: Der klappes med hænderne under låret, når benet er oppe. Dette får børnene til at løfte benet højt, hvilket kræver yderligere af balanceevnen.

Man kan arbejde med at få tæerne på den løftede fod til at pege opad i stedet for at hænge ned mod jorden.

Aktiv rundt i danmark | Inspirationshæfte

s55

Atletik - idræt for alle i skolen

Reaktionsøvelser Reaktionsøvelser er gode at lave jævnligt, da de er med til at give børn en bedre kropskontrol og styrker signalerne i centralnervesystemet.

En bred bane afmærkes med to linjer med ca. 15-20 meters afstand. Eleverne stiller sig langs den ene linje. Der introduceres nu en øvelse/stilling, fx at ligge på maven med løftede arme, på ryggen og cykle med benene, sidde i skrædderstilling, hoppe på ét ben, snurre rundt om sig selv. Når øvelse/stilling er i gang, skal alle elever lukke øjnene, og læreren giver kommandoen ”klar”. Nu skal eleverne være klar til at reagere på startsignalet/klappet. De skal selvfølgelig stadig lave den aktivitet, de er blevet sat til, men sanserne er nu skærpet og afventer startsignal. Efter ca. 10 sek. (eller når man mener, at aktiviteten er lavet længe nok) klappes højt, og børnene skal nu løbe så hurtigt, de kan til endelinjen, hvorefter de går tilbage. En ny øvelse/stilling introduceres, og reaktionsøvelsen forsætter med 7-10 forskellige øvelser/stillinger.

Variation: Startsignalet kan også være et regnestykke. Når det regnestykke, der gives, er lig med fx 9, skal man løbe. Kommando: ”Klar!” ”O.K.! 3+7……. 4+4…….13÷4…” (alle løber).

Sten, saks, papir To og to danner de par og stiller sig over for hinanden på to rækker midt i salen. Nu slås der sten, saks, papir. Vinderen skal fange den, der taber, inden denne har nået sit helle (baglinjen).

Sten

Saks

Papir

O’s baglinje Ca. 15 m.

O O O O O X X X X X Ca. 15 m.

X’s baglinje Aktiv rundt i danmark | Inspirationshæfte

s56

Atletik - idræt for alle i skolen

Smidige katte Strækøvelser, der kan laves et par minutter ved timens afslutning. Alle øvelser laves i rolige bevægelser uden at forcere; det skal ikke gøre ondt!

1. Man sætter sig ned med spredte – og helt strakte! – ben; det hjælper ikke, at man lige bøjer i knæene for bedre at kunne nå. Man tager først højre hånd og rører ved venstre fod. Derefter tager man venstre hånd og rører ved højre fod.

2. Man sætter sig på numsen, samler fodsålerne foran sig med knæene ud i hver sin retning. Hold fat med hænderne om anklerne, og hvil albuerne på knæene.

Begynd så at skubbe med albuerne på knæerne for at se, hvor langt ned mod jorden man kan få knæene. Øvelse 1 og 2 kan organiseres som parøvelse, hvor eleverne arbejder sammen to og to.

3. Man tager den ene arm om på ryggen ved at tage den over skulderen. Den anden arm tages om på ryggen under skulderen. Hænderne skal nu mødes på ryggen og tage fat i hinanden.

4. Man ligger på alle fire. Skyder ryg og efterfølgende svajer – skyder ryg og efterfølgende svajer.

Undgå kø og ventetid Organiser idrætsundervisningen således, at der er aktivitet for alle næsten hele tiden, uden at eleverne oplever, at de skal skynde sig – der skal være tid til at udføre øvelserne i eget tempo. Kø og ventetid undgås fx ved at lægge en ”station” ind mellem springet/kastet og rækken, der venter på at springe/kaste. Eleverne kan sættes til at slå kolbøtter på en rullemadras hele vejen hen til køen, lave sprællemand, gå krabbegang el. lign.

Undervisningsdifferentiering Løbende i hæftet har vi givet eksempler på en differentiering i øvelserne til eleverne, således at det ikke altid er dem, der bogstavelig talt løber stærkest, der har en fordel.

Læreren kan differentiere startpositioner/øvelser eleverne imellem eller lade startsignalet være møntet på føle-/synssansen eller matematisk skarphed. For denne aldersgruppe kan den motoriske udvikling være på ganske forskelligt niveau, hvorfor det er særlig vigtigt i undervisningen at udnytte alle sanserne; at se demonstrationer og at prøve selv på/med egen krop kan have stor betydning i indlæringsprocessen.

Atletik handler i høj grad om at forbedre og slå sin egen rekord, og i flere af aktiviteterne skal eleverne også arbejde sammen i par eller større hold, således at det ikke handler om enkelte vindere og tabere.

Aktiv rundt i danmark | Inspirationshæfte

s57

Atletik - idræt for alle i skolen

evaluerIng

Indledningsvis nævntes, at megen vægt på fejlretning kan virke demotiverende for eleverne, men dermed ikke sagt, at de slet ikke bør korrigeres. At få justeret sin teknik kan forbedre udførelsen og præstationen, hvilket vil være en succesoplevelse.

Den store vægt, der er lagt på leg i øvelserne, betyder ikke, at man skal se bort fra teknik, men er valgt ud fra ønsket om, at atletikundervisning i skolen ikke skal domineres af teknisk instruktion og ventetid for mange. Et banalt eksempel: At skulle svinge armene rundt hver sin vej kan være særdeles vanskeligt, men kan være betydeligt lettere, såfremt man leger, at man er en helikopter – og pludselig bliver det modvind, og propellerne snurrer hver sin vej.

referencer/litteratur/links:

• www.dansk-atletik.dk, hvor du kan læse om daf atletikmærke og dafs bestemmelser for børne- og ungdomsatletik. se under ungdomsatletik.

• ”friidrott för barn 7-10 år”, sisu idrottsböker, svenska friidrottsförbundet. www.sisuidrottsbocker.se

Aktiv rundt i danmark | Inspirationshæfte

s58

Inspirationshæfte Aktiv rundt i danmark

n r e a g d h r n d o u n m u im t s ld u g n e s

n ge r n i n re . re læ t o rif kole idræ e j s g Me lke ik o t o t f ma ne ate n m a dd det u n a og en ndt g in la en g i b r o fa e rif je linj e M ed s ho m m t riu en ul ina s em on sk rers g in æ isn us L v r rh de Un ra Å f

d a r

e n r

A

ja B f

n o C

Morgenstund har guld i mund

Indledning

Morgenmaden er det fundament, som vi bygger resten af vores dag på. Et sundt og solidt morgenmåltid kan have stor betydning for vores energi og mæthedsfølelse resten af dagen. Et morgenmåltid rigt på frugt, grønt, fuldkorn og magre mejeriprodukter giver langtidsholdbar energi til skolen eller arbejdet.

Morgenmad og vaner Morgenmåltidet i det moderne samfund er ikke egentlige fællesmåltider, men individualiserede tagselvborde, som styres af individuelle præferencer, kræsenhed og deciderede fravalg og tilvalg af morgenmad.

• Halvdelen af danskerne bruger mindre end 10 minutter på morgenmaden.

Disse 10 minutter bruges desuden til at læse avis, se tv og tjekke mails.

• 50 % af alle skoleelever spiser morgenmad alene, hvilket betyder, at der ingen er til at sikre, at de får spist et godt morgenmåltid eller til at lære dem gode morgenmadsvaner.

Generelt bliver der brugt mindre tid på morgenmaden, hvilket medfører, at holdninger, rammer og vaner omkring morgenmåltidet ikke er så fasttømrede. Morgenmaden hører ikke længere blot til i hjemmet, men man ser en stigende tendens til breakfast on the go, hvor morgenmaden i stedet indtages i det offentlige rum. Desuden er der også en stigende tendens til ”breakfast-skipping”, og undersøgelser viser, at i gennemsnit dropper en europæer omkring 20 % af sine morgenmåltider.

Morgenmaden er dagens vigtigste måltid!

Om morgenen er det lang tid siden, man sidst har spist, og blodsukkeret er lavt.

Det betyder, man har mindre energi, og spiser man ikke, får man svært ved at koncentrere sig og være på dupperne. Især børn kan have svært ved at indhente de næringsstoffer, de har brug for resten af dagen, hvis morgenmaden springes over.

Desuden bliver man lettere fristet til at spise fx wienerbrød eller andre fedt- og sukkerholdige snacks i løbet af formiddagen, hvis man ikke har spist morgenmad.

Aktiv rundt i danmark | Inspirationshæfte

s61

Morgenstund har guld i mund

morgenmad og næringsstoffer grundlæggende har vi brug for en sund og varieret kost, for at kroppen får de næringsstoffer, den behøver.

Kroppen skal tankes op med 19 vitaminer og mineraler hver dag. Kombinerer man fuldkorn, frugt og grønt med magre mejeriprodukter, så får man en god portion af de fleste daglige næringsstoffer via sin morgenmad. Mælk indeholder 12 mineraler og vitaminer i en betydelig mængde. Magre mejeriprodukter indeholder de samme næringsstoffer som de federe mejeriprodukter.

Læs mere om morgenmad på www.altomkost.dk > Mad hjemme > Måltider og vaner > Morgenmad og www.morgenmælk.dk.

morgenmad og indlæring En ny undersøgelse udarbejdet af Københavns Universitet på foranledning af Fødevareministeriet viser, at et sundt og solidt morgenmåltid har stor betydning for koncentrationen og kan derfor være med til at øge indlæringen i skolen. Overordnet konkluderer undersøgelsen, at elever, som i forvejen får en usund kost, også har større tilbøjelighed til at udelade morgenmaden. Specielt har yngre elever behov for morgenmaden for at kunne bevare koncentrationen og dermed lære bedre. Yderligere har en morgenmad

Aktiv rundt i danmark | Inspirationshæfte

s62

Morgenstund har guld i mund

med et lavt energiindhold eller et højt indhold af hurtigt omsættelige kulhydrater også en negativ effekt.

Undersøgelsen kan læses på Fødevarestyrelsens hjemmeside www.altomkost.dk > Kommune, skole og børneinstitution.

Fælles mål

Dette kapitel tager udgangspunkt i ”Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab” Fælles Mål 2009. Opgaverne tager udgangspunkt i dette faghæfte, samt i de enkelte trinmål for natur/teknik.

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, uddrag af trinmål efter 3. klasse Årsager og betydning Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: • Give eksempler på forhold, der har betydning for deres egen og deres venners sundhed, herunder bevægelse, mad og måltider, søvn og hygiejne.

• Fortælle om sundhed som et bredt og positivt begreb, fx gode venner, familie, velvære og sund mad.

Handling og forandring Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Beskrive og få ideer til handlinger i forhold til et konkret sundhedstema, fx klasselokalets indretning og bevægelse på skolen.

Aktiv rundt i danmark | Inspirationshæfte

s63

Morgenstund har guld i mund

natur/teknik, uddrag af trinmål efter 2. klasse den nære omverden Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: • Kende menneskets sanser og enkle regler for sundhed. menneskets samspil med naturen Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: • give eksempler på ressourcer, der indgår i dagligdagen, herunder vand, fødevarer, elektricitet og affald. arbejdsmåder og tankegange Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: • Formulere enkle spørgsmål og udføre enkle undersøgelser, herunder: hvad er ting lavet af, hvilken temperatur har vandet fra hanen, hvor kan vi finde regnorme, hvorfor regner det?

• Opleve og gøre iagttagelser som grundlag for at gennemføre enkle undersøgelser og eksperimenter.

• Formidle resultater og erfaringer med relevant fagsprog på forskellige måder ved fortælling, tegning udstilling eller fremvisning.

Opgaverne vil veksle mellem teoretiske og praktiske opgaver, hvor morgenmad vil være i fokus enten via opskrifter eller øvelser. Opgaver 0.-2. klasse.

af dersøgelse ehov. en un ib rg e med n t e ld e g t dagli . tallet fa -25 % af de d hver dag 0 a 2 m d n e ae m m rg n r o e e idrag . morg 91 % m enmaden b d hver dag ørn spiste a rg b o m e n m g e t ri . a å rg o g s, -6 ri le landt 4 spiste m 15-18 å e det anbefa r viste, at b 7 % for de r 57 %, der e 1 n va g o n va u e st k g e ri ko å g s åri 4-6 danskerne dt de 15-18 iindtag for lede energ så der blan m r, e sa ld t a e d e d f a n stige gjorde 19 % iindhold ud 004. dens energ ner 2000-2 s måltidsva e g n u g o kilde: børn 66 spx?id=83 k/default.a d f. fv .d w w på w læs mere

fakta:

Aktiv rundt i danmark | Inspirationshæfte

s64

Morgenstund har guld i mund

opgaver

Der er til de enkelte opgaver ikke tilføjet klassetrin, da valget af opgaver afhænger af elevernes kundskaber og færdigheder. Det er selvfølgelig også muligt at differentiere opgaverne, så eleverne arbejder med de samme opgaver, men på forskellige niveauer.

Opgaverne vil veksle mellem teoretiske og praktiske opgaver, hvor morgenmad vil være i fokus enten via opskrifter eller øvelser. Til flere af opgaverne henviser vi til internetsider eller anden litteratur, hvor underviseren kan hente yderligere information om emnet.

Opgave 1:

Undersøgelse om morgenmad Morgenmaden er dagens vigtigste måltid. Denne sætning har alle hørt, men alligevel springer mange morgenmaden over.

• Snak med eleverne om, hvorfor man skal spise morgenmad.

• Snak med eleverne om, hvor mange i klassen der spiser morgenmad.

• Snak med eleverne om, hvorfor de evt. ikke spiser morgenmad.

• Snak med eleverne om, hvorvidt de spiser alene eller sammen med andre.

• Snak med eleverne om, hvilken morgenmad der er mest populær, samt hvilken morgenmad der reelt bliver spist.

• Lad eleverne tage tom emballage med hjemmef ra, så eleverne kan danne sig et visuelt indtryk af morgenmadens mangfoldigheder.

• Eleverne kan også lave en undersøgelse af, hvilken morgenmad forskellige generationer foretrækker. Denne undersøgelse kan eksempelvis omfatte dem selv, deres forældre samt bedsteforældre.

• Lad eleverne lave en planche over, hvilken morgenmad de helst vil spise. Den kan eksempelvis indeholde tegninger, billeder fra blade og aviser.

Opgave 2:

Spis morgenmad sammen Som en god start på dagen kan det være en idé med en fælles morgenmad for klassen.

Her kan eleverne i grupper lave morgenmad til hinanden. Eksempelvis kan en gruppe lave powergrød, en anden gruppe lave smoothies, en tredje gruppe bage boller, mens andre dækker bord og udfører andre praktiske gøremål. Man kan også starte dagen med en løbetur for halvdelen af klassen, mens den anden halvdel laver morgenmad.

Idéen med at spise en sund morgenmad sammen er at give eleverne inspiration til, hvordan de kan gøre morgenmaden sund og varieret.

Forslag til løsningsmuligheder: • Lad på skift eleverne i grupper lave morgenmad til klassekammeraterne.

Husk på forhånd at have booket hjemkundskabslokalet, så eleverne kan stå og tilberede morgenmaden.

• Man kan vælge at tematisere morgenmaden. Forslag til temaer kan være: ”Morgenmad rig på fuldkorn”; ”Trendy grød”; ”Årstidens smag på din yoghurt”.

Aktiv rundt i danmark | Inspirationshæfte

s65

Morgenstund har guld i mund

opskrift:

poWergrød En god og sund morgenmad skal gerne give energi til indlæringen. Denne opskrift på powergrød giver en solid start på dagen og giver dig lidt mere end halvdelen af den daglige mængde fuldkorn, du helst skal have. Der kan findes flere opskrifter på www.skolemaelk.com.

INgREDIENSER: • 1 spsk. rugkerner, knækkede og udblødte • 1 dl havregryn • 1/2 dl hirseflager • 3 dl mælk, skummet- el. minimælk • 1 tsk. solsikkekerner • lidt salt Rugkernerne dækkes med vand og stilles i køleskabet til næste dag. Udblød evt. nok rugkerner til, at du har til hele ugen. Alle ingredienser kommes i en gryde og koges op under omrøring. Smages til med lidt salt. grøden har den rigtige konsistens efter ca. 5 min ved jævn varme.

TIP: Solsikkekernerne kan erstattes med hørfrø, sesamfrø, birkes eller hakket, tørret frugt.

Servér gerne grøden med årstidens frugt eller bær. opskrift:

hindbærcooler Smoothies er en god og hurtig måde at få en god start på dagen på. Alt efter fantasi og smag kan drikken laves med mange forskellige ingredienser, eksempelvis frugt, mælk, juice, yoghurt og meget andet.

Bilag 1 giver yderligere tre opskrifter på smoothies.

INgREDIENSER: • 20 g smuttede mandler • 1 tsk. flydende honning • 1 dl vand • 2 isterninger • 150 g hindbær • 1 dl yoghurt (naturel) SåDAN gØR DU: Blend mandler, honning og vand meget længe, til det er som mælk. Kom hindbær, isterninger og yoghurt i, og blend til det skummer. Drik straks. ØVRIgT: Fødevarestyrelsen anbefaler, at frosne bær koges i et minut, før de spises (medmindre de får varmebehandling under tilberedningen). Derved sikrer man, at evt. virus er dræbt.

Friske bær skal bare skylles godt, inden de spises.

Aktiv rundt i danmark | Inspirationshæfte

s66

Morgenstund har guld i mund OPgAVE 3:

leg med låget Mange elever drikker skolemælk, og mælken fås med mange forskellige farver låg.

Lågene kan bruges til mange ting, blandt andet kan man spille forskellige spil med dem. vendespil Saml 20 mælkelåg af den samme farve. Lav nogle små tegninger, som kan klistres inden i lågene. Tegningerne skal være ens to og to og kan være af forskellige fødevarer.

Herefter skiftes man til at vende to brikker, og så gælder det om at finde to ens tegninger. Den, som har fundet flest ens par, vinder spillet.

airhoCkey To spillere har hver sit skolemælkslåg i hånden, mens et tredje låg bruges som puck.

Hver spiller har derudover ti låg i en bunke eller beholder, som tæller som point. Markér en midterlinje på bordet med et stykke tape. Hvis pucken ryger ud over bordkanten på modstanderens side, mister han et point og skal give den anden spiller et låg. Den, der først når 0 point og ikke har flere låg tilbage, har tabt. tårn Lim sedler med points inden i mindst 12 mælkelåg. Pointene kan være 10, 15, 50 og 100. Byg to ens tårne ved at lægge lågene skiftevis med indersiden op og ned.

Dem med størst værdi ligger nederst med indersiden ned, så de er sværest at få vendt om. Hver spiller puffer til sit tårn, og kun de point, som vender med indersiden op, tælles med. Vinderen er den med flest point.

Lad eleverne opfinde deres egne spil, og lad dem spille dem i forskellige grupper, så de prøver hinandens spil.

Aktiv rundt i danmark | Inspirationshæfte

s67

Morgenstund har guld i mund

Opgave 4:

Opgave 6:

Fremstil din egen morgenmad

Energi til dagen

Normalt køber vi vores fødevarer i et supermarked, men det er også muligt at lave mange produkter selv.

Læring og leg kræver energi, men der er forskel på, hvor meget energi forskellige aktiviteter tager.

• Snak med eleverne om, hvilke aktiviteter de laver.

• Snak med eleverne om, hvor de får deres ”brændstof” fra.

• Snak med eleverne om, hvilke aktiviteter, de tror, kræver meget energi.

• Lad eleverne lave en oversigt, hvor de viser, hvilke aktiviteter de laver.

• Lav en samlet oversigt over klassens aktiviteter, hvor de enkelte elever indsætter deres aktiviteter. Det kan laves som et visuelt billede, men også som en hitliste over

klassens fritidsaktiviteter.

• Lad eleverne fremstille deres egen juice. Pres halve appelsiner med en almindelig citruspresser.

• Smør. En lille smule fløde hældes i en beholder med låg, evt. en meljævner, som rystes i 5-10 minutter. Det er hårdt arbejde, så det er en god idé at gøre det i små grupper (se bilag 2).

• Lad eleverne fremstille deres egen frugtyoghurt. Brug en yoghurt naturel, og lad eleverne fremstille deres egne frugtblandinger ved at tilsætte frisk frugt.

• Bag morgenboller med klassen, find opskrifter på: www.arla.dk/karolines-kokken.

Flere forsøg kan findes på www.mejerigtigklog.dk under natur/ teknik, hvor de tre hæfter ”Ost”, ”Mælk og syrnede mælkeprodukter” samt ”Smør og anvendelse af mælkefedt” giver mange forslag til forsøg med mejeriprodukter.

Opgave 5:

Smag på…

Vi smager med mange forskellige sanser, og den samlede smagsoplevelse afhænger blandt andet af smag, duft og udseende.

Der er grundlæggende fem smage, nemlig sødt, surt, salt, bittert og umami. Disse smages forskellige steder i munden.

En detaljeret beskrivelse af de enkelte smage kan findes på www.mejerividen.dk > Gastronomi > Sensorik og mejeriprodukter.

• Man kan lave en prøvesmagning af forskellige fødevarer, hvor eleverne skal gætte, hvilken fødevare, der er tale om.

• Smagen afhænger i høj grad af vores lugtesans, så man kan lade eleverne smage på fødevarerne, mens de holder sig for næsen.Det kan også være svært at gætte hvad man spiser, hvis man ikke kan se det. Lad eleverne gætte hvad de spiser med bind for øjenene. Ofte kan man pludselig lide noget, man ikke troede.

Aktiv rundt i danmark | Inspirationshæfte

s68

De 5 grundsmage Umani lagres i mundhulen Bittert på tungens bagerste del Surt på siden Salt på overkanten Sødt på tungespidsen

Morgenstund har guld i mund

Opgave 7:

Det skal løbes væk Børn, der ikke spiser morgenmad, har typisk også et mere usundt kostmønster resten af dagen. Børnene spiser mindre frugt og grønt og flere usunde snacks. Usunde snacks indeholder energi, men bidrager hverken med vitaminer eller mineraler – man tilfører altså kun kroppen ”tomme” kalorier. Det er problematisk, hvis kroppen indtager mere energi, end den forbruger – derfor er det en god idé at være aktiv og spise sundt og varieret. Det kan være svært at forholde sig til, hvor meget man skal bevæge sig for at forbrænde specifikke fødevarer. Et godt billede af kroppens forbrænding kan gives ved at lade eleverne løbe en passende distance alt afhængig af valget af fødevare samt mængden af denne.

• Lad eleverne løbe en afmålt rute i skolegården, eksempelvis en firkant på 200 meter.

• Lav et orienteringsløb, hvor der ved posterne er forskellige typer fødevarer, og hvor den mængde energi, som disse giver, skal løbes væk. Afstanden til næste post skal så svare til den distance, som det kræver at forbrænde energien.

• I stedet for at løbe kan man også hoppe på stedet. Hver gang man skal forbrænde 100 kJ, skal man hoppe højt og hurtigt op og ned i mindst 2 minutter. Det er selvfølgelig kun vejledende tal, men kan give et godt billede af, at fysisk arbejde kræver energi.

Fødevare

Energi pr. 100 g

Distance pr. 100 g

Energi pr. stk.

Distance pr. stk.

Vingummi

1482 kJ

14 km

44 kJ (3 g)

420 m

Guldbarre

2350 kJ

21,5 km

71 kJ (3 g)

675 m

Æble

216 kJ

2 km

11 kJ (5 g)

105 m

Mariekiks

1802 kJ

17 km

72 kJ (4 g)

685 m

Saltlakrids

1507 kJ

14,5 km

45 kJ (3 g)

430 m

Kammerjunker

1927 kJ

18,5 km

96 kJ (5 g)

915 m

Fuldkornsrugbrød

855 kJ

8 km

42 kJ (5 g)

400 m

Toastbrød, lyst

1073 kJ

10 km

54 kJ (5 g)

515 m

Agurk

45 kJ

0,4 km

2 kJ (5 g)

20 m

Gulerod

162 kJ

1,5 km

8 kJ (5 g)

75 m

Letmælk

202 kJ

1,9 km

40 kJ (20 g)

380 m

Skummetmælk

150 kJ

1,4 km

30 kJ (20 g)

285 m

Kilde: Fødevaredatabanken www.foodcomp.dk.

Aktiv rundt i danmark | Inspirationshæfte

s69

Morgenstund har guld i mund

Tabellen viser forskellige fødevarers energiindhold. Den første kolonne viser, hvilken fødevare det handler om. De to næste kolonner viser energi pr. 100 g og hvor langt, man så skal løbe for at forbrænde 100 g af den pågældende fødevare. De to sidste kolonner viser det typiske energiindhold pr. stk. og hvor langt, man skal løbe for at forbrænde et stykke af den pågældende fødevare. Eksempelvis skal man løbe 420 meter for at forbrænde et stykke vingummi på 3 g. Derfor kan det også være nødvendigt at anvende mindre portioner, da eleverne ellers skal løbe rigtigt langt.

Dette er selvfølgelig kun vejledende tal, og alt efter størrelsen på fødevarerne kan den tilførte energi og dermed også distancen variere. Elevernes vægt, fysiske form og stofskifte har også en indvirkning. generelt kan man sige, at man forbruger 4,2 kJ/kg/ km ved løb. Ovenstående længde er regnet ud efter en person på 25 kilo.

. km = 4,2 kj x 25 energiforbrug pr dvs. at

kg = 105 kj/km

kg forbrænder en person på 25

be en kilometer.

105 kj ved at lø

5 kj/km = 14 km

mi) = 1482 kj / 10

distance (vingum

på dvs. at en person

25 kg skal løbe

82 kj, som 100

rænde de 14 14 km for at forb

OPgAVE 8:

afrunding af forløbet Forløbet kan afrundes på forskellige måder, både skriftligt og mundtligt. Klassens normale evalueringsværktøjer kan selvfølgelig inddrages her.

Eksempelvis kan man: • Lade eleverne lave en brochure om sund morgenmad.

• Lade klassen benytte logbog/portefolio til den skriftlige evaluering.

• Lave en ny undersøgelse om morgenmad i klassen. Er der nogen ændringer i elevernes holdninger og vaner i forbindelse med morgenmad?

Lave en udstilling over morgenmadens mangfoldighed, som eventuelt kan udstilles i skolens kantine.

Skrive/tegne om forløbet i logbog/portefolio.

Foretage en mundtlig evaluering i klassen.

Aktiv rundt i danmark | Inspirationshæfte

s70

r.

g vingummi give

Bilag 1 - Opskrifter til smoothies

opskrifter til smoothies Lektieshot med banan og lakrids Ingredienser: • 6 isterninger • 1 banan (ca. 100 g) • 2½ dl mini-, let- eller skummetmælk • 1½ spsk. friskpresset citronsaft • 1 spsk. sukker • ¼ knust engelsk lakrids Sådan gør du: Kom isterninger og de øvrige ingredienser i et blenderglas. Blend ved hurtigste hastighed i ca. 30 sek., eller til isen er knust.

Smag til og fordel drikken i kolde glas. Drik straks.

Morgenstarter med jordbær og citron Ingredienser: • 150 g frosne jordbær • 2½ dl let-, mini- eller skummetmælk • 2 tsk. friskpresset citronsaft • 1 tsk. sukker • Evt. friske jordbær til pynt Sådan gør du: Kom jordbær og de øvrige ingredienser i et blenderglas. Blend ved højeste hastighed til blandingen er ensartet. Smag til og fordel drikken i kolde glas. Drik straks.

Aftensmoothie med vandmelon Ingredienser: • 4 isterninger • ½ vandmelon (ca. 450 g) • 2½ dl let- eller minimælk • 1 tsk. vaniljesukker • Evt. vandmelon i tern til pynt Sådan gør du: Skær melonen i mindre stykker og fjern eventuelle kerner. Kom melon, isterninger og de øvrige ingredienser i et blenderglas. Blend til isen er knust. Smag til, fordel den i kolde glas og servér straks.

Aktiv rundt i danmark | Inspirationshæfte

s71

”kom ind i kampen for en sundere livsstil”

ARRANgØR:

MEDARRANgØR Og HOVEDSPONSOR:

SAMARBEJDSPARTNER:

SPONSOR:

aktiv rundt I DANMARK