Økologi & Erhverv nr 515 25-01-13 by Økologisk Landsforening

Hvem skal være formand ?

Flower power

Lokalt i SuperBrugsen

Økologisk Landsforening skal have ny formand. Ingen har indtil nu meldt sig som kanidater, men der er flere, som måske ikke vil afvise, at de stiller op.

Blomster bliver til biogas på tyske marker. Nu kan landmænd købe en energiblanding af flerårige vilde blomsterplanter, som gavner jorden, insekter, bier og andre dyr og giver masser af biogas.

Et nyt butikskoncept for SuperBrugsen kan udvikle sig til en interessant salgskanal for små lokale økoproducenter.

14-15

AKTUELT

10-11 MARKED & MAD

MARK & STALD

ØKOLOGI

ERHVERV

25. januar 2013 nr. 515 33. årgang

ØGT vandt FOODSERVICE: Byretten slår fast, at Københavns Kommune ikke havde ret til at opsige samarbejdet med Farumgrossisten ØGT Af Jakob Brandt Klokken lidt over 13 fredag i sidste uge sprang Cavapropperne hos den økologiske Farum-grossist Økologisk Grønne Torv (ØGT). Sidste år opsagde Københavns Kommune samarbejdet med ØGT, som efterfølgende stævnede kommunen, og fredag middag kom den længe ventede kendelse fra Byretten i København. Den giver grossist Lone Reumert medhold i, at opsigelsen skete på et forkert grundlag. - Vi er superglade i Farum. Det har været seks måneder og seks dage i helvede, siger Lone Reumert. Hun beskriver forløbet som Davids sejr over Goliath, som ikke havde været mulig uden støtte fra ØGTs korps af trofaste leverandører. Før hun ved, om kommunen anker afgørelsen, ønsker hun ikke at diskutere spørgsmå-

Så gør vi sådan, når vi lægger om Bogen er tænkt som en hjælp til de mange storkøkkener, som i de kommende år skal have mere økologi på menukortet. Den bygger på erfaringerne

fra omlægningen af Vestas prisbelønnede kantine i Århus. Ud over en stribe opskrifter og en beskrivelse af omlægningsprocessen, rummer den

Fastholder kritik Kendelsen fra byretten kom meget bag på juristerne i Københavns Kommune. Trods den klare afgørelse i Byretten fastholder kommunen, at problemerne med ØGTs leverancer havde et omfang, som ikke var forenelige med det serviceniveau, kommunen ønsker at tilbyde byens børn, handikappede, psykiatrien m.fl. - Afgørelsen vil få klare konsekvenser for vores fremtidige aftaler med nye leverandører, som bl.a. vil opleve højere krav til deres dokumentation i forbindelse med leverancer til vores institutioner, siger Kristina Kock Sloth, kontorchef for sundhed og indkøb.

Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening

Brødbagning er et af de faste rutiner hos Vestas og kokken Niels Lindstrøm Kaarøe nyder at lave alt helt fra bunden.

’Omtanke - i store gryder’ lyder titlen på en drejebog for omlægning af storkøkkener

let om en eventuel erstatning. Lige nu går hendes tanker derimod til de mange medarbejdere, som hun var nødt til at sige farvel til på grund af den uberettigede ophævelse af rammekontrakten, der omfattede op til 800 institutioner. Ifølge Lone Reumert viser forløbet, at der er behov for at videreudvikle kommunens udbudsmateriale og kommunikationen om reglerne til de enkelte køkkener.

en del personlige skildringer af, hvordan kokkene hos Vestas har fået et et fagligt løft ved at skulle lave maden helt fra bunden.

8-9

ØKOLOGI

ERHVERV

25. januar 2013 nr. 515

Af: Evald Vestergaard Formand Økologisk Landsforening

MENNESKER

MENINGER

Gødningsregler er en barriere for omlægning I sidste uge bad foreningen Miljøministeriet om at udvikle et nyt system til registrering af gødningsregnskab. De gældende regler udgør en barriere for omlægning til økologi for mindre bedrifter uden CVR-nummer. Registret for Gødningsregnskab kræver i dag et CVR-nummer, og der er samtidig pligt for indberetning af gødningsforbrug over 25 ton. Små bedrifter med en omsætning, der ikke er stor nok til at have et CVR-nummer, kan altså ikke skaffe mere end 25 ton husdyrgødning.

Men en bedrift på eksempelvis 10 ha med økologisk planteavl vil typisk have et behov for 200 – 500 ton husdyrgødning – altså langt mere end de 25 ton, der er tilladt uden at stå i Registret for Gødningsregnskab.

Eftersom systemet med at følge gødningstransporten via CVR nr. er en rent administrativ løsning, har vi sendt et ønske til Miljøministeriet om at udvikle et andet system, som de små bedrifter uden CVR nr. kan anvende. Det kan f.eks. være, at bedriften kan registreres ved den bedriftsansvarliges CPR. Vi mener ikke, Danmark kan leve med et system, der i praksis forhindrer, at de små landbrug lægges om til økologisk drift.

Lettere at søge om nedsat omlægningstid Ansøgning om nedsat omlægningstid på eksempelvis lejede arealer til afgræsning har hidtil været en bureaukratisk omgang. Man har skullet medsende en kopi af det oprindelige tilsagn om MVJ-aftale eller lignende for arealerne. Det har man skullet rekvirere direkte hos ejeren eller via agtindsigt.

Denne besværlighed har været drøftet i Udvalg for Kontrol med Økologisk Jordbrugsproduktion, hvor der heldigvis var lydhørhed fra NaturErhvervstyrelsen. Det har resulteret i en ændring af ansøgningsskema og vejledning til brug i 2013. Det er nu tilstrækkelig dokumentation at vedlægge en udskrift fra jordbrugsanalyser.dk, som viser, at arealerne er omfattet af tilsagn om miljøvenlig drift. Ejeren af arealet skal fortsat skrive under på, at der ikke har været anvendt handelsgødning eller pesticider på arealerne. Det er en administrativ lettelse, som indtil videre er udstedt for 2013, og som senere bliver ajourført i økologivejledningen.

Jordfordeling er værdifuld for alle Mens vi venter på Natur- og Landbrugskommissionens endelige rapport og anbefalinger, er det fortsat mit håb, at de vil pege direkte på en jordfordelingsindsats. Det vil være værdifuldt for alle at få en bedre arrondering. Værdifuldt for produktionslandbrugene, der får en bedre og mere rationel logistik med energi- og transportbesparelser til følge. Det vil give mere robuste bedrifter og dermed også være værdifuldt for banker og kreditforeninger, da det vil give en bedre værdisættelse af bedrifterne. Det vil også være værdifuldt for stat og kommuner, at der kan skabes større, sammenhængende arealer til natur, grundvandsbeskyttelse og rekreative formål. Det vil blive lettere at gennemføre miljøregulering, hvis det kan tænkes sammen med en bedre fordeling af jorden til forskellige formål.

Ny formand for Det Økologiske Fødevareråd Fødevareministeren har udnævnt Karsten Biering Nielsen, udviklingsdirektør i NaturErhvervstyrelsen, til ny formand for Det Økologiske Fødevareråd. Han afløser enhedschef Anders Klöcker på posten.

Bliv vært for øko-dag I år er det niende gang at økologerne markerer, at køerne kommer på græs efter en lang mørk vinter. Det sker 21. april og du kan stadig nå at melde dig som vært. Økodagen har gennem tiden udviklet sig til at være en national forårsfest ikke bare for malkekøerne men også for forbrugerne. Ifølge projektleder fra Økologisk Landsforening, Birgitte Nygaard, er det vigtigt at sætte fokus på fordelene økologisk mælk overfor forbrugerne, og derfor er der brug for, at mange landmænd melder sig som værter.

MENNESKER & MENINGER

Landmanden skal tættere på køkkenerne WORKSHOP: Det er nødvendigt med en tættere kontakt mellem producenter og de offentlige køkkener for at nå målet om 60 procent økologi i de offentlige gryder Af Jakob Brandt Der er behov for indsatser på en stribe områder for at sætte yderligere skub i omlægningen til økologi i de offentlige køkkener. Det stod klart efter sidste uges workshop på Gram Slot, hvor repræsentanter fra alle dele af værdikæden fra jord til storkøkken deltog. Deres fælles mission var at finde frem til nye genveje til omlægning. - På 24 timer får man ikke en

færdig detailplan, men der kom rigtig mange gode ideer frem, fastslår Torben Blok, projektleder for foodservice i Økologisk Landsforening, som havde taget initiativ til workshoppen sammen med Madkulturen og Landbrug & Fødevarer. Sammen med 26 andre deltog han i sidste uge i workshoppen på Gram Slot, hvor alle aktører fra landmand til de offentlige køkkener forsøgte at finde frem til nye veje, der gør det nemmere at nå regeringens mål om 60 pct. økologi i alle offentlige køkkener.

Behov for tæt kontakt - Vi er supergode til at tage hånd om de 10-20 procent, som allerede har taget økologien til sig. Nu går øvelsen ud på at formidle fordelene ved økologien til alle de køkkener, som endnu ikke bru-

ger økologiske råvarer, siger Torben Blok. Workshoppen blev dermed endnu et skridt på en lang rejse, hvor kodeordet bliver dialog. - Dagen resulterer i et idekatalog, men et gennemgående træk var, at der er behov for en tættere kontakt mellem landmændene og køkkenerne. Der var et udbredt ønske om, at landmændene i højere grad kommer på besøg i køkkenerne og omvendt, siger Torben Blok.

Vækstlaug kan styrke dialogen Direktør for Madkulturen, Judith Kyst er enig i, at et af de tydelige signaler fra workshoppen er, at det er helt afgørende med en tættere dialog mellem alle led i værdikæden, så der bliver en større forståelse for de udfordringer og behov, som

økologien skal matche. Hun glæder sig over, at det lykkedes at få branchens store parter til at gå sammen om i fællesskab at finde nye veje for den offentlige omlægning. Sammen med branchen vil hun arbejde for at skabe større transparens i sektoren, lige som hun også har noteret et stort behov for at hjælpe kommuner og producenter med at knække udbudsreglerne. En konkret ide er at skabe særlige vækstlaug, som skal styrke dialogen mellem alle parter i branchen. - Vores ambition er at tage både Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening i hånden og sammen lave en handlingsplan, som vi kan præsentere for fødevareministeren, siger Judith Kyst.

Arla dropper græs som salgsargument MEJERI: Mejerigiganten relancerer Lærkevang i et nyt koncept, som fokuser på mælkens friskhed Arlas lysegrønne brand Lærkevang sadler om efter godt

ØKOLOGI

ERHVERV

Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag 4.600 Tryk Skive Folkeblad

fem år, hvor mælken er blevet markedsført som mælk fra køer på græs. Salgstallene viser, at forbrugerne ikke for alvor har bidt på græsmælk-maddingen, som mest af alt ligner en øko-light udgave af den ægte vare. De køber i stedet økologisk mælk, og hvis de er til konventionel mælk, går flere og flere efter billigmælken.

- De danske forbrugere har ændret indkøbsmønster de seneste år, og det er gået ud over vores specielle græsmælk, siger marketingdirektør i Arla Danmark, Jakob B. Knudsen. Som konsekvens heraf har Arla nu opsagt aftalerne med leverandørerne. Fremover skal Lærkevang sælges som Arlas friskeste mælk, der af-

hentes dagligt på gårdene. 24 timer fra gård til butik. - Mange, der tidligere valgte Lærkevang, køber nu enten øko-mælk eller billigmælk i stedet. Den udvikling vil vi bremse ved at følge et ønske, som forbrugerundersøgelser peger på: at mælken er så frisk som muligt, forklarer Jakob B. Knudsen. jb@okologi.dk

ISSN 1904 - 1586

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 87 32 27 27

Journalist Per Henrik Hansen ph@perhenrik.dk 30 33 39 48

Journalist Karen Munk Nielsen kmn@okologi.dk 87 32 27 28

Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 680 kr (eksl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk

Journalist Morten Telling mt@okologi.dk 31 17 17 00

Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser

Design & Layout Louise P. Lykkegaard lpl@okologi.dk Redaktør (ansv.) Steffen Borch sb@okologi.dk 87 32 27 29 Redigerende / annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23

25. januar 2013 nr. 515

ØKOLOGI

ERHVERV

Tre eller fire genopstiller Udover formand Evald Vestergaard, der ikke genopstiller, er fem andre medlemmer af bestyrelsen på valg ved Økologisk Landsforenings kommende generalforsamling. Tre er sikre på, at de vil stille op til en ny toårig periode: Randi Kok, Mette Meldgaard og Karsten Kjærgaard. Lars Qvist Ibsen regner med at genopstille, men er endnu ikke helt sikker på det. Hans Jørgen Kristensen har bebudet, at han vil gå ud af bestyrelsen.

Lars Qvist - genopstiller måske

Randi Kok - genopstiller

Mette Meldgaard - genopstiller

Karsten Kjærgaard - genopstiller

AKTUELT

Kandidater lader vente på sig FORMANDSVALG: Indtil videre har ingen meldt sig som kandidat til at efterfølge Evald Vestergaard som formand for Økologisk Landsforening. Men nogle vil ikke helt udelukke muligheden

Af Per Henrik Hansen Ved deadline for nærværende blad var der fortsat ingen, der offentligt havde annonceret, at de gerne vil efterfølge Evald Vestergaard som formand for Økologisk Landsforening. Som skrevet i forrige udgave af Økologi & Erhverv har Vestergaard besluttet sig for at stoppe efter seks år i formandsstolen. Under en rundringning til

bestyrelsesmedlemmer og formænd for fagudvalgene i foreningen var der ingen, der ville sige, at de stiller op til formandsvalget. Dog var der nogle få, som ikke ville udelukke muligheden. En af dem var den nuværende næstformand Jens Krogh. Men hans umiddelbare kommentar var: - Jeg regner ikke med at stille op. Kan det være en mulighed? - Det er for tidligt at sige noget om endnu. Man skal aldrig sige aldrig. Men vi har også gang i så meget her-

Jens Krogh - regner ikke med det

hjemme, så det er ikke noget, der ligger lige for, uddybede han.

- For tidligt at tale om navne Bestyrelsesmedlem Kim Qvist, der til daglig er leder af Kalø Økologisk Landbrugsskole, vil heller ikke helt afvise, at han kan finde på at stille op til formandsposten. Helst vil han dog slet ikke tale om navne endnu, heller ikke sit eget. - Først og fremmest glæder jeg mig til at mødes med mine bestyrelseskolleger for at diskutere strategi og visioner for foreningen. Inden der kommer navne på bordet, skal vi diskutere, hvad vi vil med foreningen, og hvor den skal bevæge sig hen. - Det er vigtigt, at bestyrelsen får gjort sig nogle tanker om det, som vi kan diskutere på generalforsamlingen. Først derefter kan vi begynde at tale om, hvem der kan stå i spidsen for den udvikling, siger Kim Qvist.

Har ikke taget stilling Kan et af de navne, der senere kommer på bordet, være Kim Qvist? - Det er der slet ikke taget stilling til endnu. Jeg er jo travlt optaget af at drive Kalø Økologisk Landbrugsskole, svarer han. Heller ikke Anders Lund, som er formand for Planteavlsudvalget, vil udelukke, at han stiller op.

Kim Qvist - har travlt - Det er for tidligt at sige noget om endnu, siger han. Da Evald Vestergaard blev formand for seks år siden, skete det i et kampvalg mod

Jens Krogh samt Mette Meldgaard. Hun, der er medlem af foreningens bestyrelse, afviser at stille op til formandsposten en gang til.

Landbrugs-baggrund - Siden sidste gang har jeg erkendt, at det er vigtigt for foreningen at have en veletableret, aktiv landmand som formand. Og selv om jeg har en frugtplantage og producerer saft, tror jeg ikke, at jeg bliver opfattet som en landmand, siger Mette Meldgaard. Hvorfor er det vigtigt med en landmand i spidsen, når foreningen også består af forbrugere og virksomheder? - Fordi det er vigtigt, at vi har et godt tag i de økologiske landmænd, og vi skal samle dem som medlemmer af foreningen, siger hun.

Næse for politik Også flere andre er fortalere for, at den nye formand skal være enten aktiv landmand eller have en landbrugsfaglig baggrund. Som Birte Brorson, forbrugermedlem i foreningens bestyrelse, siger:

- Det er landmændene, der er det faglige fundament i Økologisk Landsforening, derfor skal vi have en formand, der har baggrund i landbruget, og samtidig har næse for politik. Det skal ikke nødvendigvis være en landmand, men en med landbrugsfaglig viden. Tænker du på nogen bestemt? - Jeg har et par kvalificerede kandidater i tankerne, men det er for tidligt at komme ud med navnene, svarer Birte Brorson. Under rundringningen blev der også spontant sagt en del pæne ord om Evald Vestergaard. - Jeg havde gerne set, at Evald havde taget en periode mere, for han har gjort det godt, sagde eksempelvis Flemming Haugaard, formand for Æg- og Fjerkræudvalget. Helt frem til selve valghandlingen på generalforsamlingen 1. marts kan ethvert medlem af foreningen annoncere sit kandidatur.

Vi sælger grøntsager som aldrig før! Kontakt os, hvis du har grøntsager til salg nu og her – eller hvis du vil høre nærmere om muligheder for et fremtidigt samarbejde. Vi er især interesseret i rodfrugter, kål og andre grove grøntsager. Henvendelse til 4733 4003 Jan / Alvin Søris er et landbrug/frilandsgartneri på 120 ha i Nordsjælland. Vi har 25 års økologisk drift på bagen, og leverer til de førende supermarkedskæder. Vi har et omfattende salg til foodservice samt egen gårdbutik.

ØKOLOGI

ERHVERV

25. januar 2013 nr. 515

Elever skal dyste i økologisk madlavning Der er 60 procent økologiske råvarer i gryderne, når Danmarksmesterskabet for ernæringsassistentelever 2013 løber af stablen i Aarhus fra torsdag til lørdag. Her skal ti finalister fra de 12 deltagende skoler dyste om titlen. - Det er regeringens målsætning, at maden i de offentlige køkkener skal være 60 procent økologisk i 2020. Så det er helt oplagt, at ernæringsassistenteleverne der netop kommer til at arbejde i storkøkkener - skal tænke økologi ind i opgaverne, siger Torben Blok, projektleder i Økologisk Landsforening, som er en af tre hovedsponsorer bag konkurrencen.

GMO-forbud i otte EU-lande Som det ottende ud af EU’s 27 medlemslande har Polen indført et nationalt forbud mod bestemte GMO-afgrøder. Den polske regering har besluttet, at den ikke vil have Monsantos gensplejsede majs MON810 og BASF’s gensplejsede Amflorakartoffel inden for landets grænser. Generelt skal medlemslandene følge EU’s godkendelser af gensplejsede afgrøder. Men det er muligt at indføre nationale forbud mod konkrete afgrøder, hvis landene kan bevise, at de indebærer en risiko. Ifølge nyhedstjenesten Foodnavigator.com argumenterer Polens landbrugsminister med, at GMO-afgrøder kan krydse sig med andre afgrøder, og at pollen fra MON810-majsen er en trussel mod honning. Forbuddet mod Amflora-kartoflen betyder reelt ikke noget, da BASF har opgivet at markedsføre den i Europa. De syv andre EU-lande med nationale GMO-forbud er Østrig, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Luxembourg, Grækenland og Bulgarien, skriver Foodnavigator.com.

EAT bliver testet i Albertslund Fra januar 2013 og frem til sommerferien kan de ca. 500 elever på Egelundskolen i Albertslund købe EAT-skolemad. Projektet på skolen skal være med til at afklare, om det økologiske skolemadskoncept fra København skal fungere som en generel model for skolemaden i Albertslund Kommune. EAT skolemadskoncept er oprindeligt udviklet til skolerne i Københavns Kommune af Københavns Madhus.

AKTUELT

Massiv kritik af plan om at svanemærke brød Af Jakob Brandt Det er efterhånden mange år siden, at miljømærket Svanen landede på diverse rengøringsmidler, toiletpapir og andre nonfoodprodukter, men de aktuelle planer om, at det nordiske miljømærke også skal benyttes på fødevarer, vækker hård modstand i den danske fødevarebranche. Det er konkrete planer om at svanemærke brød og bagerier, som har fået en lang række kritikere til at reagere. Et af kritikpunkterne går på, at det er vanskeligt at udvikle brugbare kriterier for, hvornår en fødevare er miljøvenlig. En af de hårdeste kritikere af planerne er Paul Holmbeck, direktør i Økologisk Landsforening. Efter hans vurdering vil Svanemærket være mere vildledende end vejledende for forbrugerne, men han erkender samtidig, at det kan blive vanskeligt at bremse den nordiske mærkningsordnings forsøg på at finde nye indtjeningsmuligheder. Forslaget har opbakning fra både Norge og Sverige, hvor økologimærket står svagere end i Danmark. - Vi mener, at økologien vil blive skadet af et lysegrønt mærke, hvor man kan miljøcertificere et bageri, hvor 97 procent af råvarerne er sprøjtede eller et brød, hvor kun 15 procent af råvarerne er økologiske, siger Paul Holmbeck. Han glæder sig over, at miljøminister Ida Auken (SF) er indstillet på at kæmpe imod forslaget, som er i høring frem til 4. marts.

Demonstranterne blev ved med at myldre frem på pladsen ved Berlins Hovedbanegård.

Titusinder af tyskere har fået nok Industrilandbrug og EU’s landbrugspolitik stod for skud, da op til 25.000 demonstrerede i Berlin i lørdags

Tekst og foto: Per Henrik Hansen Vinterfrosten bider i tæer og fingre, men humøret er i muntre plusgrader hos de demonstranter i alle aldre, der bliver ved og ved med at myldre ind her på den store Washingtonplads, klods op ad Hovedbanegården i Berlin, den tredje lørdag i januar. Også her gælder den gamle sandhed, at det varmer at være sammen med meningsfæller og handle i fællesskab. Under parolen ’Vi har fået nok! Vi vil have gode fødevarer og godt landbrug nu’, er de kommet fra alle egne

af Tyskland. 70 af dem på traktorer, en del af de andre i 60 lejede busser. I alt 25.000 er de, vurderer arrangørerne. Måske en lidt høj vurdering; men mange er de i hvert fald.

Alle aldre med Aldersmæssig spænder de fra børn med sut til bedstemødre med fornuftige luffer på hænderne. Holdningsmæssigt afspejler de den brede koalition af 36 organisationer, der har kaldt dem her til pladsen ved Hovedbanegården for i samlet og højlydt flok at marchere til Angela Merkels kanslerbygning. Her er medlemmer af alle Tysklands økologiorganisationer; biodynamikernes Demeterfane blafrer i vinden; en række natur-, miljø- og dyreværnsorganisationer er med. Og sandelig om ikke Slow Food bevægelsen har rejst sig fra middagsbordet for at gå ud på gaden sammen med kristne grupper - sidstnævnte kritiserer at EU’s landbrugspolitik er til

skade for udviklingslandene.

Topmøde ved Grüne Woche Anledningen er, at den tyske landbrugsminister Ilse Aigner i disse dage er vært for et stort landbrugspolitisk topmøde med repræsentanter for over 80 lande. Det sker få km fra de demonstrerende, ude i Berlins messecenter, hvor den store fødevaremesse Grüne Woche holdes denne uge. - Industrilandbrug, råber en taler udfordrende i højtalerne. - Vi har fået nok, svarer tusinder af stemmer i kor. Samme svar gentager sig da taleren råber ord som genteknik, antibiotika og pesticider.

Fem timer i bus fra Slesvig Et hjørne af demonstrationen er præget af grønne bannere fra økologiorganisationen Bioland. Under et af dem står gymnasieeleven Anna Ma-

rie Rudolf, der til daglig går på den dansksprogede A.P. Møller skole i Slesvig by og er datter af økologiske landmands-forældre. I dag er Anne Marie Rudolf sammen med sin familie, flere skolekammerater og andre ligesindede kørt fem timer i bus for at stå og gå her i Berlins gader. - Vi er her, fordi vi har brug for mere støtte til økologisk landbrug og mindre til genteknik og store stalde med mange dyr i, forklarer hun. Men kan sådan en demonstration mon ændre noget? - Jeg tror, at det hjælper at regeringen ser, hvor mange vi er, der vil have en anden politik, svarer hun smilende.

For barnebarnets skyld Et andet sted står en gruppe på 50 deltagere, der kørte sammen i bus fra Buxtehude i Niedersachsen kl. 7 i morges for at være her ved demonstrationens start kl. 11. En af dem er en kvinde med godt med smilerynker og et skilt med ordlyden

’Schweinefabriken - nein danke’. Inola Wolter hedder hun; medlem af den tyske naturbeskyttelsesforening BUND. - Jeg har et barnebarn på et år, og min mor er 99 år. Jeg vil meget gerne have, at mit barnebarn bliver lige så gammel og sundt som min mor, lyder hendes begrundelse for at bruge dagen på at sige sin mening om svinefabrikker. Ved siden af Inola Wolter står Michael Lemke, et medlem af partiet De Grønne. - Det er vigtigt at vise, at vi er mange, der ønsker en anden politik, et landbrug uden pesticider og antibiotika og med en god etik i forhold til dyrene, siger han. På hans skilt står en tekst som måske er det bedste koncentrat af demonstranternes budskaber: ’Ernährung ist eine Frage der Haltung’ - eller frit oversat til dansk: ’Det, du spiser, er spørgsmål om holdning’.

25. januar 2013 nr. 515

ØKOLOGI

ERHVERV

INVITATION

Lille producent

– store udfordringer? 3 inspirationsmøder med sparring og udvikling for små, nystartede producenter – og dem, der drømmer om at blive det Besøg på Nyborggaard: Højkvalitetsmel og -olier fra gårdens egne møller Johannes og Korna Jensen, Nyborggaard, dyrker bl.a. hør, hamp, vårhvede, rug, raps og morgenfruer. De har specialiseret sig i at forarbejde deres egne afgrøder direkte på gården, f.eks. til fine koldpressede olier og stenformalet mel. Produkterne sælger de via gårdbutikker, netsalg og helsekostbutikker.

Temamøde: Kom videre med din virksomhedsidé Rådgivning, inspiration og sparring for nye og kommende øko-producenter På dette temamøde vil vi sætte fokus på nogle af de udfordringer, man står over for som ny producent. Herunder arbejdet med forretningsplanen, smag og kvalitet, emballage, markedsføring og afsætning.

Hør om erfaringer og udfordringer på Nyborggaard. Der vil også blive tid til diskussion og sparring omkring konkrete udfordringer, som vi vil samle op på på temamødet i Aarhus den 30. april.

Eksperter og rådgivere inden for de forskellige områder vil bidrage med inspirerende indlæg, og undervejs vil der blive mulighed for at diskutere og sparre målrettet med eksperterne og hinanden i mindre netværksgrupper.

TID: STED:

Onsdag den 20. februar, kl. 12.00-16.00 Nyborggaard, Nyborg Huse 4, Nøvling, 7480 Vildbjerg. www.nyborggaard.dk

Tirsdag den 30. april, kl. 10.00-16.30 Godsbanen, Aarhus Folkekøkken, Skovgaardsgade 3-5, 8000 Aarhus C.

Besøg på Falslevgård Mølle: Gamle kornsorter, stenformalet kvalitetsmel og bagekurser

men tilmelding nødvendig senest 5 dage før hvert arrangement

Niels og Karin Foged har en passion for de gamle kornsorter og for at følge kornet hele vejen fra marken, og til det bliver malet til kvalitetsmel på deres egen moderne stenkværnsmølle. Melet sælges i gårdbutikken, på torvet, på nettet og på markeder rundt omkring i landet. Nyeste tiltag er bagekurser, så Niels og Karin også kan påvirke kvalitetsoplevelsen helt ude i kundernes køkkener.

Besøgene er begge inkl. frokost baseret på gårdenes egne produkter.

Deltagelse er gratis,

Tilmelding og mere information hos: Cathrine Esmann, Økologisk Landsforening, på ce@okologi.dk eller tlf. 8732 2700.

Hør historien og diskuter med ligesindede. Vi fortsætter diskussionen på mødet den 30. april i Aarhus.

TID: STED:

Onsdag den 13. marts, kl. 12.00-16.00 Falslevgård Mølle & Gårdbutik, Hadsundvej 112, 9550 Mariager. www.falslevgaard.dk

Møderne er arrangeret af Økologisk Landsforening og er en del af et netværksprojekt, der er støttet af EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram.

25. januar 2013 nr. 515

Mindst 60 procent af maden i kommunens køkkener, madtilbud og kantiner skal være økologisk i 2020, ønsker borgmester Jacob Bundsgaard. Derfor har han lavet en indstilling om emnet, som nu er sendt videre til byrådet. Forudsætningen for at forfølge 60 procents-målsætningen er, at kommunen får andel i midler fra NaturErhvervsstyrelsens pulje for økologifremmeordningen.

All About Organics - Food that matters er titlen på den engelsksprogede udgave af en ny eksportfolder, som Landbrug & Fødevarer desuden lancerer på tysk, fransk og kinesisk. De 20 sider indeholder konkret informationsmateriale, som danske virksomheder kan bruge i arbejdet for at fremme opmærksomheden på de økologiske produkter i udlandet. Folderen er beregnet til at underbygge virksomhedernes All About Alles Organics über Bio egen eksportindsats og fortæller blandt andet om 一切以有 det økologiske produktionssystem og værdier, 机为核心 købsmotiver og forbrug af økologiske fødevarer samt udbredelsen af økologi i Danmark. Den rummer blandt andet oplysninger om det statslige kontrolsystem, og hvordan Ø-mærket og det europæiske økologimærke skal forstås. – BALAN CE

Eksportfolder om økologi

Food that matters

VISION – GROWT H

MARKED

Århus med på øko-toget

Vitale Vort

eile

愿景-生长-平衡

ERHVERV

VISION – GROWTH – BALANCE

ØKOLOGI

MAD

真正好食品

ѯ哜ߒѐૂ伕૷ည઎Ր

MARKED & MAD

PÅ MARKEDET

Af Klaus Bentzen, eksportchef i Økologisk Landsforening

Eksporteventyr kræver tålmodighed Når 16 danske, økologiske virksomheder om lidt drager til verdens største økologiske messe, BioFach i Nürnberg, kan de gøre det med visheden om, at potentialet for eksport af dansk økologi er virkelig stort. For danske, økologiske producenter formår at udvikle internationale produkter og tilpasse danske succesvarer, så de også bliver internationale. Det er nøglen til den eksportsucces, vi oplever i øjeblikket. Danske, økologiske virksomheder eksporterede økologi for 1.038 mio. kroner i 2011, og eksporten er således firedoblet på seks år. Med BioFach 2013 ventende rundt om hjørnet, er et vigtigt budskab til de økologiske virksomheder, at det kræver tålmodighed at få hul igennem til eksportmarkeder. I økologiens verden er nærhedsprincippet centralt, så det kræver ofte en længerevarende indsats fra virksomhederne at overbevise udenlandske kæde- og indkøbsansvarlige om, at de skal vælge en importløsning fremfor et lokalt produceret, økologisk produkt. Danske, økologiske virksomheder må derfor løbende gøre sig synlige via messer som eksempelvis BioFach. Vi ser ofte, at virksomheder får skabt den første kontakt til potentielle kunder på messen ét år og lander en aftale året efter. Samtidig vil jeg gerne understrege, at det er på de nære eksportmarkeder, at de danske økologiske virksomheder opnår langt den største effekt af deres bestræbelser. Eksporten til lande som Tyskland, Sverige, Frankrig og Benelux udgør 80 procent af den samlede eksport, og det er netop disse nære eksportmarkeder, der i de kommende år har den højeste prioritet i eksportarbejdet. Alene eksporten til det største marked, Tyskland, er tredoblet på fire år. En videre bearbejdning af det tyske marked har høj prioritet i 2013, hvor især de 18 millioner nordtyske forbrugere vil opleve dansk økologi på nærmeste hold.

En større ombygning har givet Naturmælk mulighed for at lave flere nye ostetyper, og trods underskuddet er optimismen intakt på det sønderjyske andelsmejeri, som føler sig godt rustet til fremtiden.

Kineserne får øje på Naturmælk REGNSKAB: Efter et hårdt år med sjældne røde tal i regnskabet vender mejeriet blikket mod øst Tekst og foto: Jakob Brandt Et hårdt år for mejeribranchen har sat røde spor i Naturmælks regnskab. Det økologiske mejeri kom ud af det seneste regnskabsår med et underskud på 1,6 mio. kr., og det sårer den faglige stolthed hos mejerichef Leif Friis Jørgensen, at han ikke i tide fik nedjusteret afregningsprisen. - Det har været et svært år, og jeg vil arbejde målrettet for, at det ikke skal gentage sig, siger mejerichefen. Han kan ikke skjule sin frustration over dagligvarehandlens og forbrugernes manglende forståelse for, at danske mælkeproducenter ikke kan leve af butikspriser, som i perioder er helt nede på 4-5 kr.

- Jeg vil gerne opfordre til, at man tænker mere samfundsetisk, når man handler. Dermed sigter han til, at det samfundsøkonomisk er en bedre forretning at betale lidt mere for danske produkter frem for at købe billige udenlandske produkter og dermed sende flere danskere ned i arbejdsløshedskøen.

nå målene i mejeriets budget. - Efter en dialog med baglandet besluttede vi, at det var bedre at acceptere et mindre underskud for et forholdsvis velkonsolideret mejeri, frem for at sende regningen til landmændene, når vi ved, hvor hårdt brug der er for pengene ude på landbrugene, siger Leif Friis Jørgensen.

Tilbage på ret kurs

Røde tal bliver sorte

Da det stod klart, at indtjeningen var under pres, vurderede han, at det var bedre, at mejeriet accepterede et underskud frem for alternativet. Det havde været en voldsom nedjustering af afregningen til landmændene, da det i løbet af efteråret stod klart, at prispresset på den hvide mælk gjorde det umuligt at

Han mener dog, at Naturmælk er godt rustet til fremtidens udfordringer. Ikke mindst de seneste om- og tilbygninger har efter hans vurdering været med til at fremtidssikre mejeriet, og han forventer, at de røde tal bliver erstattet af sorte i næste regnskab. - Årets røde tal bliver en en-

Naturmælk a.m.b.a. De 30 andelshavere hos Naturmælk indvejede sidste år 33 mio. kg mælk. 2011/12 2010/11 Omsætning, mio. kr. 215,5 226,9 Resultat, mio. kr. -1,6 2,4

lig svale. Vi har ikke haft røde tal i de seneste ti år, og det skal vi heller ikke have i de næste ti år, fastslår mejerichefen, som glæder sig over, at mejeriet allerede siden regnskabsårets afslutning har hentet en del af den tabte indtjening.

Kina lokker Mens salgsudviklingen på hjemmemarkedet er gået lidt i baglås, har Naturmælk valgt at rette blikket mod fjerne markeder, og mejeriet har netop haft besøg af en kinesisk stordistributør, som sælger varer til ca. 4000 butikker i Kina. - Han var stort set interesseret i alle typer mejerivarer, og han vender tilbage, næste gang han kommer til Danmark, siger Leif Friis Jørgensen. Han betragter Kina som en spændende mulighed for at komme i kontakt med et købestærkt publikum, som er villig til at betale ekstra for den høje fødevaresikkerhed, som de fleste forbinder med det nordiske mejeribrug.

25. januar 2013 nr. 515

ØKOLOGI

ERHVERV

Tvivler på indsats mod pesticider Danmarks Naturfredningsforening og Det Økologiske Råd tror ikke på, at regeringens nye sprøjtemiddelstrategi kan leve op til regerings eget mål. - Vi støtter regeringens mål om 40 pct. reduktion af miljøbelastningen, men vi tvivler på, at det er muligt at nå målet med de virkemidler, miljøministeren foreslår. Der er for meget frivillighed i udspillet, og vi ved fra den tidligere regerings strategi på området, at frivillige ordninger ikke virker. Der bør f.eks. være krav om at bruge de bedste teknologier, siger Christian Ege, sekretariatsleder i Det Økologiske Råd. - En effektiv sprøjtemiddelstrategi skal indeholde en række konkrete og klare forbud mod brug af sprøjtemidler på særligt udpegede arealer og på særlige tidspunkter af året. Først da er det muligt at sænke miljøbelastningen, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen.

MARKED & MAD

Der er rift om oksekødet SLAGTERI: Det er endnu ikke lykkedes for Himmelandskød at slå hul til det hjemlige detailmarked for økologisk oksekød Tekst og foto: Jakob Brandt

sidste år blev økologigodkendt. Slagteriet har fået en stille start og slagter i øjeblikket ca. 15 køer om ugen. - Salget udvikler sig lige så stille og roligt, siger direktør Lars Andersen fra det jyske eksportslagteri, som sælger stort set alt kødet som hele dyr til tyske Edeka.

Flere kampagner på vej Der er rift om det økologiske oksekød her i begyndelsen af året. På grund af de sædvanlige sæsonudsving lander der normalt altid lidt færre økologiske køer på slagterierne i årets første uger. Det er uheldigt, da mange forbrugere går efter fedtfattigt oksekød oven på den fede julemad. Samtidig er der kommet en ny spiller på markedet i form af kreaturslagteriet Hjalmar Nielsen A/S i Ålestrup, som

Via samarbejdet med kødopskæringsvirksomheden Himmerlandskød A/S har han mulighed for at tilbyde en bred vifte af detailpakkede varer.Direktøren håber, at det på sigt også lykkes at få gang i salget til den hjemlige detailhandel, hvor Friland stadig er den altdominerende leverandør. Hos Hjalmar Nielsen ligger afregningen for en klasse 5 ko på 300 kg aktuelt på 27,80 kr./kg. Det er nogen-

lunde samme niveau som hos Friland, hvor kontorchef Randi Kok ikke har registreret en nedgang i antallet af tilmeldte dyr til det Danish Crown-ejede datterselskab på grund af den nye konkurrent. Selskabet slagter ca. 500 køer om ugen. Når Friland ekstraordinært har hævet tillægget med 75 øre/kg i årets fire første uger, er det primært for at sikre kød nok til øko-kampagner i Bilka, Føtex og Irma. - Mange kæder er normalt indstillet på at køre kampagner på fedtfattigt oksekød i de første uger efter julemåneden, siger Randi Kok.

Kreaturslagteriet i Ålestrup slagter i øjeblikket 15 økologiske kreaturer om ugen, og ifølge direktør Lars Andersen ender stort set alt kødet hos Edeka i Tyskland.

Hæfte med nem mad Hun er godt tilfreds med Frilands afsætning af hakket oksekød, som fik et løft, da Coop-kæderne sidste år droppede en kortvarig flirt med

udenlandsk kød, og dermed er der i øjeblikket nogenlunde balance mellem tilgangen af kød og efterspørgslen. I næste måned bliver der sat

ekstra fokus på økologisk oksekød, når Friland udgiver opskriftshæftet ’Nem hverdag med økologisk oksekød’, som følges op med butiks-

demonstrationer i Føtex og Bilka, særlige etiketter og en mobilwebsite.

Privatisering kan mangedoble produktionen MOST: Bornholms Regionskommune er klar til at sælge Bornholms Mosteri efter klager fra konkurrenter. De er utilfredse med, at virksomheden bliver drevet med støtte fra offentlige midler Af Jakob Brandt Rundt om i landet har mange fået smag for økologisk most fra Bornholms Mosteri, men selv om virksomheden på Havnen i Rønne har udviklet sig til en lille succeshistorie fra det østligste hjørne af Udkantsdanmark, er det ikke alle, som klapper i hænderne. I takt med at salget af den bornholmske most voksede, gav det ny næring til kritikken fra konkurrenter, som følte sig udsat for unfair

konkurrence. Mosteriet startede som et lille kommunalt beskæftigelsesprojekt, men i løbet af kun fem år har det opbygget en stor kundekreds blandt landets caféer og restauranter. I samme periode er det vokset fra 12 ansatte og en produktion på 15.000 flasker til i år at producere tæt på en million flasker og beskæftige 27 personer. Mosteriet bliver stadig drevet som et kommunalt beskæftigelsesprojekt for psykisk sårbare og handicappede fra hele øen. Det er derfor en meget rummelig arbejdsplads, hvor de ansattes arbejdsuge varierer fra

2 timer til 37 timer, og hvor antallet af arbejdspladser betyder mere end størrelsen på overskuddet, og kommunen vil ikke gå på kompromis med den sociale dimension.

Skal bevare socialt islæt Ifølge konkurrenterne er der tale om konkurrenceforvridning, da regionskommunen betaler en stor del af lønnen i form af løntilskud, og meget tyder på, at det økologiske mosteri snart kommer på private hænder. - Vi arbejder på at udskille mosteriet fra kommunal drift og samtidig bevare det sociale islæt i virksomheden,

sagde borgmester Winni Grosbøll (S) til DR Bornholm lige før jul. Det er dog ikke kritikken, som får kommunen til at sætte mosteriet til salg. Ifølge borgmesteren skyldes det derimod, at mosteriet er ved at vokse ud af de nuværende rammer på havnen. I følge P4 Bornholms oplysninger vil privatiseringen ske i løbet af foråret. - Man kan lave en socialøkonomisk forening, hvor et overskud bliver ført tilbage til virksomheden og ikke kan trækkes ud. Eller man kan lave en erhvervsdrivende fond, der har et socialt for-

mål, siger Winni Grosbøll. Ifølge regionskommunens chefjurist, Klaus Josefsen er der endnu ikke taget stilling til, hvilken model kommunens guldæg skal føres videre under. - Vi har haft en god dialog med Bryggeriforeningen, men hvilken model, vi lander på, er stadig i spil, siger han til Økologi & Erhverv.

Tror på fem-seksdobling Mosteriets daglige leder, Morten Hansen, ser en privatisering som en spændende udfordring, som vil gøre det muligt at skrue væsentligt op for produktionen.

- Vi får hver uge henvendelser fra potentielle kunder, men på grund af kritikken har vi den seneste tid holdt os lidt tilbage fra markedet. Når vi bliver privatiseret, kommer vi for alvor på markedet, og jeg forventer, at vi kan fem-seksdoble omsætningen, siger Morten Hansen. På den baggrund hilser han privatiseringen velkommen og han varsler en stribe nye smagsvarianter, som hidtil ikke er set på det danske marked. På råvaresiden er den største udfordring lige nu at skaffe økologiske stikkelsbær.

Spændvidden i mostsortimentet fra Bornholms Mosteri er stor, og flere nye varianter kommer til i det nye år, når virksomheden bliver privatiseret efter kritik fra branchen.

ØKOLOGI

ERHVERV

25. januar 2013 nr. 515

Op mod halvdelen af al mad går til spilde På globalt plan går mellem 30 og 50 procent af al mad til spilde, fortæller en rapport fra den britiske organisation Institution of Mechanical Engineers. Ifølge Foodnavigator.com siger rapporten, at producenter hvert år kasserer 1,6 millioner ton mad af kosmetiske årsager, og forbrugerne smider 30 – 50 procent væk af det mad, de køber. I ulande sker det største spild på grund af ineffektiv teknik ved høst, dårlig lokal transport og dårlig infrastruktur.

Aroma i stedet for ægte vanilje Der er opstået total forvirring, når det gælder en meget fin anprisning på kammerjunkere fra Coops økologiske varemærke, Änglamark, som sælges i Kvickly, SuperBrugsen og Fakta i koldskålssæsonen, skriver 24 timer. I december rettede fødevarekontrollen en hård kritik mod den nordjyske kagefabrik Tylstrup, der producerer kammerjunkerne. Af deklarationen fremgår det, at kammerjunkere indeholder bourbonvanilje, men ifølge kontrollen er der anvendt vaniljesukker med aroma. Tylstrup fastholder, at kunderne overhovedet ikke er blevet snydt, mens Coops kvalitetschef Astrid Bork Andersen beklager over for 24 timer, at forbrugerene er blevet vildledt, men hun bedyrer, at Coop ikke kendte til den forkerte deklaration.

Frankrig lancerer ambitiøs økologiplan Efter at Frankrig i årtier har været en af verdens største brugere af plantebeskyttelsesmidler, opfordrer den franske landbrugsminister, Stéphane Le Foll, nu til at lytte mere til de økologiske landmænd. Ifølge Landbrugsavisen vil landbrugsministeren straks integrere økologien i den franske landbrugspolitik som en del af en national strategi. Le Foll betegner det som en ny model for landbruget og ser Frankrig som en fremtidig leder inden for økologien.

MARKED & MAD

De grønne kokkes bedste: Mikkel Schmidt Windfeldt: - Økologisk grønt er fedt at arbejde med, selvom det i enkelte tilfælde kræver en smule mere arbejde. Jeg ved, at grøntsagerne ikke er sprøjtet og ikke er vokset unaturligt hurtigt. Det gør at de får en mere intens smag og har et højere tørstofindhold, så de giver mere mæthed og vi kan bruge færre grøntsager. - Vi følger sæsonerne og laver maden fra bunden, så det handler om at være kreativ, for om vinteren står vi flere måneder med de samme rodfrugter og nogle kunder, der gerne vil have variation. Det er fedt, for det udfordrer os fagligt til at finde på mange forskellige retter på en uge med samme udvalg af grøntsager.

Lim!

Omtanke - i store gryder

Portionsanretninger, masser af grønt, mindre madspild og mad lavet helt fra bunden er nogle af hovedingredienserne i den vellykkede omlægningen af Vestas kantine, hvis erfaringer danner grundlag for en ny drejebog for omlægning af storkøkkener.

Line Thøgersen Dahl:

- Jeg er glad for at være en del af et køkken, der reducerer madspildet. Både fordi det er noget der batter økonomisk, og fordi mange mennesker i verden har mangel på mad. Så er det rart at tænke på, at vi bruger alt det vi kan og ikke bare smider ud.

Vestas viser vejen OMLÆGNING: ’Omtanke i store gryder’ er navnet på en ny kogebog, som skal inspirere storkøkkener til at lægge om til økologi

- Vi smider vores skræller og grøntrester op i et gennemsigtigt kar og synliggør på den måde vores spild. Det er samtidig en stor motivationsfaktor for at nedbringe madspildet, for der går nærmest sport i at have så lidt som muligt i karret.

Niels Lindstrøm Kaarøe:

- Vi laver vores egne smagsforstærkere, og fagligt er det fedt på den måde at kunne sætte sit eget personlige præg på smagen i retterne. Det giver kunderne en særlig oplevelse og jeg vil vove at påstå, at de kan smage, hvem der har lavet retten, hvis de tænker efter. Sundhedsmæssigt har det desuden den betydning, at vi bruger langt mindre salt.

til de mange storkøkkener, som i de kommende år skal have mere økologi på menukortet, og det er erfaringerne fra omlægningen af Vestas prisbelønnede kantine, som i ord, opskrifter og billeder skal inspirere andre køkkener til at udvikle deres eget koncept.

Tekst Jakob Brandt Foto: Søren Gammelmark

Utrolig udvikling

- Det er ikke en klassisk kogebog. Det er nærmere en drejebog, hvor man kan få inspiration til at ændre processerne i køkkenet og lægge om til en mere sund og bæredygtig kantinedrift. Sådan beskriver Kristina Kristensen den nye bog ’Omtanke i store gryder’, som bliver lanceret under Copenhagen Food Fair, som i år dedikerer en hel dag til økologien. Bogen er tænkt som en hjælp

Ideen til drejebogen har ulmet længe i køkkenet i Vestas udviklingsafdeling i Århus. - Mit team og jeg er gentagne gange blevet opfordret af branchefolk til at dele vores viden og erfaringer. Der er sket en utrolig stor udvikling i kantine- og storkøkkenbranchen især gennem de seneste fem år. Samtidig er der sket rigtig meget med økologien, som nu er blevet en naturlig del af at lave

sund og velsmagende mad, siger Kristina Kristensen. Hun høstede i 2009 Årets Kantinepris, og siden har mange søgt råd og inspiration hos de ansatte i vindmølleproducentens køkken, som dagligt serverer mad for ca. 600 ansatte.

Lyspunkt trods modvind De seneste år har den danske vindmøllegigant oplevet en del modgang på det internationale vindmøllemarked, men det har ikke sat store spor i kantinen, hvor det faglige niveau stadig er højt. - Selv om vi i øjeblikket er en virksomhed, der har fokus på besparelser, så prøver vi at være det sted, hvor der stadig er lyspunkter, siger Kristina Kristensen. Da hun kommer til Vestas for otte år siden, tager hun hurtigt fat på at omlægge

køkkenet og laver mest muligt fra bunden. Bakkerne er smidt ud, og tallerknerne er små, og i det hele taget gør kantinen, hvad den kan, for at gøre det vanskeligt at tage for meget mad. For at begrænse kødforbruget og madspildet serverer kantinen ofte portionsanretninger, og økologiandelen har efterhånden sneget sig op på ca. 80 pct.

Bogen er vores bud I bogen kan man ud over en masse vinteropskrifter blandt andet læse om hver enkelt medarbejder i Vestaskøkkenteamet og deres forskellige erfaringer med blandt andet brug af sæsonens råvarer, samarbejde med leverandører og reduktion af kødforbruget. - Bogen er vores bud på, hvad der fungerer i praksis,

25. januar 2013 nr. 515

ØKOLOGI

ERHVERV

Åbent hus på Kalø Den 2. februar er der mulighed for at besøge en økologisk landbrugsskole med medvind, når Kalø holder åbent hus. En uge tidligere starter 6070 nye elever på skolen. I forbindelse med den massive tilgang af elever har Kalø investeret i en kraftig udvidelse af en noget nedslidt maskinpark, og eleverne kan i år se frem til at få seks nye grønne John Deere-traktorer. Fire af typen 5100M og to 6115R. Er du interesseret i at høre mere om den økologske landmandsuddannelse, kan du kigge forbi fra kl. 10-15.

MARKED & MAD

Lars Frederiksen fra Woodshade Organics er en af de faste udstillere hos Bio Aus Dänemark, som i år kommer til BioFach med en håndfuld udstillere plus det løse

Nye eksportører kan starte her MESSE: Bio Aus Dänemark fungerer som messekuvøse for nye eksportfirmaer Malene Aaris og Bio Aus Dänemark har gennem en del år været fast inventar på BioFach, og igen i år tager den jyske eksportkonsulent en håndfuld danske fødevareproducenter med til BioFach. - Det er vigtigt, at vi deltager hvert år af hensyn til det brand, vi har opbygget på det

tyske marked, siger den danske eksportkonsulent. Efter mange år i branchen har Malene Aaris opbygget et netværk, som efter hendes vurdering får Bio Aus Dänemark til at fungere som en effektiv ’messekuvøse’ for nye virksomheder, der måske ikke ønsker at udstille i fire dage, og som lige så meget er på messe for at tanke inspiration og undersøge markedet. - Der er et godt netværk mellem de deltagende virksomheder og lyst til at dele viden og erfaring med nye eksport-

parate virksomheder, siger Malene Aaris. Ud over fem virksomheder, som bemander standen under hele messen, bliver Bio Aus Dänemark base for flere ’newcomere’, som ikke har prøvet at udstille på BioFach før. - Jeg har sat dem i udsigt, at det er et godt sted at starte, hvis din virksomhed har et eksportpotentiale, eller du skal teste et nyt produkt, eller at økologisk produktion blot er nyt for dig, og du har brug for at undersøge marke-

det, siger Malene Aaris. jb@okologi.dk

Bio Aus Dänemark Udstillere: ► Berrifine ► Hanegal ► Is Fra Skarø ► Woodshade Organics ► Øer Is

Danske svin på kinesisk jernplade EKSPORT: Konkurrencen på det europæiske marked for svinekød vokser, og Frilands sælgere retter blikket mod Østen siger Kristina Kristensen. Hun beskriver omlægningsprocessen som en græsrodsting, hvor det handler om at finde sin egen måde at gøre det på: - Hvis det skal virke, skal det komme nedefra og bygge på medarbejdernes motivation.

Økologi er nødvendig Bogen udgives i samarbejde med Økologisk Landsforening, og ifølge Torben Blok, der er projektleder, udkommer bogen på det helt rigtige tidspunkt. - Økologien i Danmark har opnået en mangfoldighed og en tilgængelighed, der gør det enkelt at tilberede et helt måltid udelukkende med økologiske råvarer. Og samtidig er økologi nødvendigt at forholde sig til i denne tid, fordi der både er et ønske fra regeringen – og mange ste-

der også fra kantinebrugerne – om mere økologi i maden, siger han.

Omtanke i store gryder ► Udgiver: Vestas Kantine i Århus og Økologisk Landsforening i samarbejde med sammenslutningen Økosalg & Oplysning. ► Bogen er støttet af EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram. ► Sider: 250. Priser til Vestas kantine ► 2009 Årets Kantinepris ► 2011 Dansk Fødevare Forums kvalitets- og innovationspris – Den Dybe Tallerken

Af Jakob Brandt ’Organic pork belli for teppanyaki’, står der på hyldeforkanten i køledisken med dansk øko-svin i Hongkongsupermarkedet Citi’Super. Den eksklusive supermarkedskæde driver fem butikker i Hongkong, og det danske kød er i så høj kurs, at butikkerne ikke ville vente på at få oversat alle elementer på emballagen. ’Scan her’ står der ved QRkoderne, som leder kunderne hen til en dansk-sproget video om økologisk svineopdræt. - Kødet bliver brandet som Frilandskød, siger Randi Kok, kontorchef i Friland, som i øjeblikket sender ca. 300 kg af sted hver uge. Hun oplyser, at Friland i øjeblikket kan mærket en øget

konkurrence på det europæiske marked for økologisk svinekød, og at selskabet derfor vender blikket mod fjernere markeder. Hun håber, at Friland kan profitere af det tætte samarbejde med søsterselskabet ESS-Food, som siden 1950 har opbygget et tæt netværk af kunder i Asien.

Stegt for næsen af kunden Den seneste tid er det blevet sagt og skrevet rigtig meget om potentialet for eksport af danske fødevarer til de nye stærke økonomier i Asien. Men trods danske eksportfremstød er det dog endnu yderst begrænset hvor meget dansk økologi, der ender på de kinesiske og japanske spiseborde. Hidtil har Hongkong-kineserne primært været interesseret i brystkød, som indgår i den traditionelle japanske ret teppanyaki. Skåret ud i tynde skiver bliver det stegt sammen med fisk på en metalplade lige foran kunden.

Hver uge lander ca. 300 kg dansk svinekød fra Friland i Hongkong, hvor det indgår i den traditionelle japanske ret teppanyaki, som består af kød og fisk, tilberedt på en varm metalplade foran kunden.

ØKOLOGI

ERHVERV

25. januar 2013 nr. 515

Nyt udvalg for gamle husdyrracer

Øko-kunder er guld værd

Fødevareministeren og Enhedslisten vil nedsætte et nyt rådgivende Bevaringsudvalg for Danske Husdyrgenetiske Ressourcer med 13 medlemmer. Ni medlemmer skal vælges af avlerne, én skal besættes af Økologisk Landsforening, én af Landbrug & Fødevarer og én af Kulturministeriet. Det nye udvalg indgår i forliget mellem regeringen og Enhedslisten om finansloven for 2012. Udvalgets sammensætning er for tiden i offentlig høring.

Det økologiske salg vokser igen i Norge, og dagligvarekæderne kæmper om de økologiske forbrugere. Det skyldes ikke mindst, at de økologske kunder i Norge i gennemsnit køber for 85 procent mere end andre kunder, skriver det norske brancheavis Dagligvarehandlen. Heraf fremgår det desuden, at Norge netop nu lanceres en stor national økologikampagne på elektroniske medier og aviser under overskriften: ’Undgå de kunstige tilsætningsstoffer. Se efter Ø-mærket, når du handler.’

MARKED & MAD

SuperBrugsen trimmer kæden DETILHANDEL: SuperBrugsen på Nørrebro har taget forskud på fremtiden ved at indrettet landets største økologiske shop in shop Tekst og foto: Jakob Brandt

- SuperBrugsen er inde i en positiv udvikling. Vi vokser både i omsætning og kundestrøm, selv om vi har færre butikker, siger kædedirektør Michael Løve. Antallet af butikker falder i forbindelse med den igangværende trimning af kæden, hvor SuperBrugsen i 2012 lukkede syv butikker, mens Michael Løve forventer at

vinke farvel til yderligere 20 butikker i indeværende år. - Vi har taget et kig på kædens røde hale af butikker, som enten allerede giver underskud eller som forventes at komme til det i fremtiden. Der er typisk tale om mindre butikker i områder, hvor handlen er flyttet til andre steder, siger Michael Løve. Han oplyser, at 16 af butikkerne bliver indlemmet i discountkonceptet under Faktakæden. Samlet forventer direktøren, at SuperBrugser ved udgangen af 2013 består af 230 butikker, som alle i løbet af de kommende år har udsigt til at få et markant grønt ansigtsløft, som også inkluderer et bredere økologisk sortiment. - Økologien er vigtig, fordi den er så nært beslægtet med alt det, som vi står for i

forhold til ansvarlighed. Coop og SuperBrugsen tager dermed konsekvensen af, at det er blevet vanskeligere for landets mindste supermarkeder at konkurrerer med Netto, Fakta, Rema 1000 og de øvrige discountkæder.

Flere ferske og lokale varer Derimod har ledelsen i SuperBrugsen en forventning om, at der fortsat er gode indtjeningsmuligheder i at drive mellemstore og store supermarkeder med egen slagterafdeling og mere fokus på ferske og lokale varer. For at kunne tage kampen op mod discountkæderne skal SuperBrugsen i fremtiden blive endnu bedre til at vise, hvor kæden har sine største styrker. - Det gælder frugt og grønt, kød, friskbagt brød, vin, mejeri

og økologi, siger Michael Løve. En af de butikker, som på eget initiativ har taget teten på økologi-fronten er SuperBrugsen på Nørrebro, som har indrettet landets største økologiske shop in shop med imponerende 42 fag økologi. Totalt har butikken ca. 2000 økologiske varenumre. For at nå derop er butikken nødt til at hente varer fra Biogan, Urtekram og andre leverandører, som rækker ud over Coops normale øko-sortiment. Butikkens målrettede satsning på at gøre det nemt for kunderne at finde de Ømærkede varer er formentlig en af årsagerne til, at butikken er den, der sælger mest økologi i SuperBrugsen-kæden. - Hvis vi kun ser på vores fødevaresalg, bidrager øko-

logien med ca. halvdelen, siger butikkens souschef Louis Hansson, der tidligere har arbejdet som køkkenchef.

Tv-kokkene viser vej Han beskriver det som en spændende udfordring at arbejde i en butik, som forsøger at gå foran for hele tiden at matche efterspørgslen hos Nørrebros mange økologibevidste kunder. - Det er blevet smart og hipt at bo på Nørrebro, og hver gang tv-kokkene har brugt nye økologiske varer, kommer kunderne og spørger efter dem her i butikken, siger Louis Hansson. Det kan de roligt blive ved med, idet uddeler Anders Nielsen tidligere har proklameret, at han drømmer om at blive den første butik med et rent økologisk sortiment.

SuperB DETAILHANDEL: Som led i udviklingen af et nyt butikskoncept kan SuperBrugsen udvikle sig til en interessant salgskanal for små lokale producenter

Tekst og foto: Jakob Brandt

Det første, kunderne møder i SuperBrugsen på Nørrebro, er en kæmpe afdeling med landets største samlede udvalg af økologi, og det kan aflæses i omsætningen.

SuperBrugsen i Trekroner ved Roskilde er Coop-kædens nye bud på fremtidens supermarked. Sammen med en butik i Vamdrup fungerer den sjællandske butik som testbutik for ’Koncept 15’, som blandt andet skal være med til at skabe en større

25. januar 2013 nr. 515

ØKOLOGI

ERHVERV

De ansatte i SuperBrugsen i Trekroner har haft travlt med at indrette testbutikken, som allerede har fået plads til de første lokale økoprodukter i form af øl fra Herslev Bryghus og mælk fra Osted Mejeri.

MARKED & MAD

Hvad er lokalt? SuperBrugsen har ikke opstillet faste kriterier for, hvad der er en lokal vare, og betegnelsen kan variere både fra landsdel til landsdel og fra varetype til varetype. Ambitionen er dog klar. Alle butikker skal i år have mindst to lokale varer, men gerne flere. Ifølge direktør Michael Løve er det for rigidt at fastsætte en bestemt kilometerafstand, idet der er stor forskel på begrebet lokal. Det afhænger blandt andet af, om butikken ligger i Vestjylland eller i hjertet af København. - Vores succeskriterie er, at både vi og kunderne opfatter produktet som lokalt, siger han. Han nævner honning fra bybier i de forskellige dele af København som potentielle lokale varer.

Brugsen satser på lokale fødevarer lokal forankring ved at åbne døren for og profilere flere varer fra små lokale producenter. ’Lokale varer’ står der på hyldeforkanten på et fag med økologiske øl fra Herslev Bryghus. Over hele faget troner et stort skilt med samme tekst, så ingen kunder kan være i tvivl om, at her kan de købe varer fra en lokal producent. Tanken bag SuperBrugsens nye koncept er i det hele taget at gøre det mere enkelt at navigerer rundt i butikkerne. De bliver mere åbne og lyse, og der er ikke længere plads til kvartpaller med billigt mel eller juice. Der bliver også mere plads mellem hylderne, som til gengæld bliver lavere, så det er nemmere for kunderne at få et overblik

over, hvor de blandt andet kan finde de økologiske varer og varer fra lokale producenter.

Brugsens lokale dna - SuperBrugsen er i høj grad en butik, som bidrager til det lokalsamfund, som den er en del af, siger kædens direktør Michael Løve. Han beskriver det lokale engagement som en vigtig del af kædens dna, men efter hans vurdering er den lokale profil gennem de seneste år blevet mindre tydelig for kunderne. Derfor skal butikkerne nu i højere grad skræddersyes, så de passer til det område, de ligger i. Direktøren er ikke i tvivl om, at et større udbud af lokale varer er en af vejene til at skaffe endnu flere loyale

kunder, og dermed fortsætte den positive udvikling, som kæden er inde i. Senest har reaktionerne på Nettos udmelding om at kæden ville satse mere på billige udenlandske varer, bestyrket ham i, at SuperBrugsen er på rette kurs. - Forbrugernes reaktioner bekræfter mig i, at den kurs, vi har lagt med at satse benhårdt på lokale varer, er den rigtige vej at gå. I den forbindelse peger han på, at økologien kan få en vigtigere rolle, hvis flere lokale producenter tør tage springet og begynde at levere direkte til områdets SuperBrugser. Han nævner is fra gårdmejerier, frisk brød, frugt og grønt og forarbejdede produkter som sennep og marmelade

som varetyper, som i fremtiden kan være med til at skærpe butikkernes lokale profil.

Minus kød og fisk Af hensyn til fødevaresikkerheden omfatter SuperBrugsens efterlysning af lokale produkter hverken fisk eller kød. Michal Løve opfordrer derimod producenter af andre varer til at tage kontakt til de lokale SuperBrugser og lave aftaler med uddeleren. - Vi er lige blevet færdige med et kontraktudkast og en procedure for, hvordan vi får de lokale varer ind og samtidig sikrer, at der er styr på fødevaresikkerheden. Det er op til den lokale uddeler at vurdere, om der er et salgsmæssigt potentiale i varerne.

- Men vi stiller ikke de samme krav til indtjeningen, som vi gør til andre varer, siger Michael Løve. Ifølge direktøren er det desuden en noget enklere og mindre dokumentationskrævende proces at levere direkte til enkelte butikker, end hvis man skal levere til Coops centrallager. Derfor håber han, at mange har taget imod tilbuddet om hyldeplads, når SuperBrugsens nye koncept er fuldt udrullet til alle butikker i 2015.

Effektivt modtræk Gitte Hvoldal, der er markedskonsulent i Økologisk Landsforening, glæder sig over at SuperBrugsen aktivt går ud og efterlyser nye leverandører, og efter hendes vurdering er lokale varer et

effektivt modtræk mod discountkædernes fremmarch. - Hvis man vil ud og differentiere sig på økologi, skal man ud og tage unikke varer ind, som kunder ikke finder som spotvarer i discountbutikkerne. Ifølge Gitte Hvoldal er rollen som leverandør til en eller flere lokale butikker en oplagt mulighed for de producenter, som enten ikke har størrelsen til at forsyne en hel kæde, eller som ikke ønsker at blive eksponeret bredt i dagligvarehandlen. - Det er også oplagt for salg af sæsonvarer som bær og frugt, siger hun.

ØKOLOGI

ERHVERV

25. januar 2013 nr. 515

Jagten på de bedste Der er mange, mange dygtige økologiske landmænd. Og så er der de bedste. Dem, der kommer særlig langt med kvalitet, miljø, dyrevelfærd, med økonomi eller produktudvikling. Dem vil Økologi & Erhverv gerne sætte pris på. Derfor vil vi finde og give prisen som Økologisk Frontløber 2013 til den bedste af de bedste. Økologisk mælkeproducent Sten Dissing er nomineret som Økologisk Frontløber 2013, fordi han formår at drive et mindre, men økonomisk rentabelt økologisk landbrug, samtidig med at han kompromisløst holder fast i de økologiske kerneværdier. Især fremhæves den høje fokus på dyrevelfærden, som også afspejles i velfærdsnøgletallene.

Sten vil ikke presse sine køer Sten Dissing sætter dyrevelfærd og naturlighed i højsædet Tekst og foto: Morten Telling - Jeg har stor respekt for de landmænd, der kan lave 1011.000 kg mælk pr ko. Mine egne køer laver kun cirka 7.000 kg mælk pr ko, men det er også fint, for skal de producere mere, er jeg nødt til at presse dem, og det har jeg ikke lyst til. Jeg vil hellere køre min produktion mest muligt på koens betingelser og så naturligt som muligt. Jeg har valgt at drive mit landbrug økologisk, og så føler jeg også en forpligtelse til at forsøge at få en vis naturlighed ind i det, siger Sten Dissing.

Dyrker det meste selv Sten er økologisk mælkeproducent og driver et mindre landbrug med 50 køer og 66

ha nær Brovst i Nordjylland. Hans kone Ann står for regnskab og papirarbejde, men selve landbrugsdriften klarer Sten selv med lidt hjælp fra en afløser i ny og næ. - Jeg er stort set selvforsynende med foder, forklarer Sten. - Jeg dyrker alt mit korn selv og køber lidt klid hos Aurion, og så laver jeg selv mit grovfoder, som jeg sørger for har et højt energiindhold. Så jeg har ingen udgifter til produktion eller køb af dyrt foder som majs og sojaprotein. I sommerhalvåret er køerne på græs døgnet rundt og kommer kun ind for at blive malket, og det betyder også mindre arbejde og stort set ingen foderudgifter.

Det naturlige liv Udover at undgå at presse sine dyr til at producere mere mælk, forsøger Sten samtidig at give dyrene så naturligt et liv som muligt. - Jeg kører med sæsonkælvning, så alle mine køer kæl-

ver fra maj og 8-12 uger frem, fortæller Sten. - Det er koens natur at kælve om foråret og jeg oplever, at det giver færre problemer, fordi kalvene trives bedre, når de er født om foråret. Jerseykøer er gode til at kælve selv, og jeg har mange kælvninger i marken, som dyrene selv klarer. Jeg tager hvert år fem tyrekalve fra, som vi studer og feder op. Har vi overskud af tyrekalve, afliver jeg dem ikke, men sælger dem altid videre til opfedning. Vi beholder cirka 20-25 kalve hvert forår, og de går hos syvotte ammetanter hele sommeren. Jeg har kun mistet to kalve pga. af diarre i de sidste ti år, og det tror jeg skyldes, at jeg benytter ammetanter. Køerne har stort set heller ingen klovproblemer, fordi de går så meget ude og på dybstrøelse om vinteren, så der er kun behov for at beskære klove på et par dyr om året.

dyr bliver syge, og han undgår så vidt muligt at anvende antibiotika. Samtidig har han vænnet sig til at observere sine dyr ekstra godt, så han hurtigt kan spotte, hvis en ko har problemer. - Jeg har kun en til to køer om året, der får en yverbetændelse, der er behandlingskrævende med antibiotika, og jeg ser næsten aldrig yverbetændelse med feber, forklarer Sten. - Jeg tror, det skyldes, at køerne ikke føler sig pressede eller stressede. Jeg kan komme tæt på næsten alle mine dyr og røre ved dem, så jeg kan observere og undersøge dyrene på tæt hold, uden de løber deres vej. Ind imellem bruger jeg også homøopatiske midler, men er det påkrævet, får dyrene naturligvis den behandling, dyrlægen finder nødvendig. Det er heldigvis sjældent, der er brug for det.

Dyr sjældent syge

Ingen stress i staldene

Det er kun sjældent, Stens

Både dybstrøelses- og malkestald forsøger Sten også at køre, så dyrene oplever mindst muligt stress, og med så lille en arbejdsindsats som mulig. - Det gode ved dybstrøelsesstalden er blandt andet, at det ikke er særligt arbejdskrævende, og dyrene slipper for mange af de problemer, som for eksempel sengebåse kan give med pladsmangel og udskridninger, forklarer Sten.

Jarmstedgård

Gnsn. jersey

Antal årskøer

162

Ydelse/ko, EKM/år

7000

8565

Slagtning dage fra kælvning

819

280

Gnsn. levealder, år

6,6

5,1

Tankcelletal

208

238

Antal yverbetændelse per årsko

0,06

0,33

% døde køer

1,9

4,3

% døde kalve, 0-180 dage

9,5

Sporer mejeri

114

608

- Jeg har heller ikke oplevet de store problemer med yverinfektioner. Jeg er nødt til at købe en del konventionel halm, men vil ikke have halm der har været sprøjtet med round-up op til høst eller med stråforkorter. I malkestalden bruger jeg ikke vand til daglig rengøring, men strøer med kalk, grus og snittet halm på gangarealerne. Det betyder, at køerne kan stå fast og ikke bliver stressede og begynder at skide på gulvet, så rengøringen kan klares på få minutter med en kost og en skovl. Jeg er ret sikker på, at det tørre miljø i malkestalden samtidig betyder, at der er færre bakterier til stede, da de jo trives bedre, hvor der er fugtigt.

Udvikling er ikke lig med vækst Sten har egentlig plads til 63 køer og kunne derfor godt udvide bedriften, men det er han slet ikke interesseret i. - Jeg ved godt, at mange landmænd - også økologiske - vælger en anden vej end jeg og udvikler deres landbrug ved at udvide be-

ØKOLOGISK

FRONT-

LØBER driften, men jeg vil hellere udvikle mit landbrug ved at styrke og udvikle min faglighed, og det jeg kan. Jeg kan sagtens forstå de landmænd, der gerne vil have kolleger eller ansatte og drive et større landbrug, men jeg tror ikke, jeg bliver et lykkeligere menneske eller kommer til at tjene flere penge ved at gøre det. Jeg lever godt af mit lille landbrug, og det ville være dyrt at udvide og betyde, jeg skulle låne en masse penge og ansætte medarbejdere, med alt hvad det indebærer af udgifter og praktiske udfordringer. Som tingene er nu, kan jeg sagtens drive landbruget alene og samtidig få et pænt overskud, og vi har ikke mere gæld, end hvis vi havde siddet i et stort parcelhus. Jeg har det også godt med at drive bedriften økonomisk ansvarligt, for det giver en vis følelse af frihed ikke at skylde så meget væk, slutter Steen.

► Sten Dissing er 46 år og uddannet landmand i 1993. Forpagtede gården af sine forældre Aage og Inge Lis Dissing i 1993 og overtog den i 1997. ► Har 50 jerseykøer. Får cirka 20-25 kalve om året. Ejer 55 ha, heraf 10 ha som ikke kan dyrkes og 3 ha vedvarende græs. Forpagter derudover 11 ha. ► Gift med Ann Bargsteen, 51 år, der arbejder på en efterskole. Sammen har de børnene Trine på 26, Asbjørn på 22 og Kasper på 18. ► Leverer mælk til Thise Mejeri og sidder samtidig i mejeriets bestyrelse.

25. januar 2013 nr. 515

STALD

MARK

ØKOLOGI

ERHVERV

UGENS TAL

58 pct.

Så stor er andelen af bedrifter, der over en årrække formår at forblive i den bedste tredjedel af gruppen af malkekvægsbedrifter. En økonomisk analyse fra Videncentret for Landbrug viser, hvordan vandringen ud og ind af gruppen med de bedste økonomiske resultater foregår. Analysen dækker årene 2004 til 2010.

FAGLIGT TALT

Af Jesper Hansen, planteavlskonsulent, Økologisk Rådgivning, Gefion

Tidlig gødskning – fordele og ulemper Vi oplever fornuftige afregningspriser på vores afgrøder i øjeblikket og gode udsigter til kommende høst. For at få det fulde udbytte af dette, skal den gødning, som er til rådighed – ofte i begrænsede mængder – udnyttes optimalt. Tidligt gødskede afgrøder får normalt en bedre start. Forsøg har således vist et højere udbytte i vinterhvede, der får gylle i februar-marts fremfor i april. Til gengæld er proteinindholdet lavere. Derfor er det vigtigt at udnytte dage med godt ’gyllevejr’ og godt føre i februar og marts til at udbringe gylle til vintersæd. Det gælder især kvæggylle. Kvæggylle egner sig bedst til nedfældning foran vårsæd. Vinterraps bør også gødes så tidligt som muligt og senest primo april. Gødskning af frøgræsmarker med gylle skal som udgangspunkt være gjort inden vækststart, hvilket er forskelligt fra art til art. Her er det dog mindst lige så vigtigt at se på udbringningsforholdene og udnytte de gode dage. Fast gødning skal helst udbringes og nedpløjes inden såning. Du bør undgå topdressing med fast gødning pga. stor risiko for dårlig virkning. Topdressing bør kun ske med fjerkrægødning eller meget velomsat gødning fra andre husdyrarter. Det er vigtigt, at udbringningen sker på et tidspunkt, hvor risikoen for tab er mindst mulig. Det vil sige i februar og første halvdel af marts. Topdressing med fast gødning i april har ofte karakter af en panikløsning, hvor man var bedre tjent med at gemme gødningen til efteråret.

Loven siger Udkørsel af gødning kan i henhold til lovgivningen begynde 1. februar. Det gælder alle former for gødning, hvis det kan ske uden risiko for forurening af miljøet. Reglerne på dette område er strammet op. Det er således ikke længere tilladt at køre på frossen jord, der ikke tør op i løbet af dagen. Jorden må altså kun være frossen i overfladen. Det er heller ikke tilladt at køre ud på snedækket jord, hvis mere end 90 pct. af marken er dækket af mere end en halv cm sne. Al gødning til arealer, hvor der ikke er en afgrøde til høst 2013, skal nedbringes/nedfældes. Fast husdyrgødning skal således nedbringes (f.eks. nedpløjes) inden for seks timer, mens flydende husdyrgødning skal nedfældes. En undtagelse er økologiske fodergræsarealer. Her kan man undlade nedfældning af flydende husdyrgødning frem til og med den 30. april. Vær opmærksom på at du ikke må bruge syretilsætning i gyllen.

Formanden for den nystiftede ’Leverandørforeningen’, Bo Juncher, mener, at god landbrugsjord skal bruges til at producere fødevarer på, mens energi skal produceres på marginale arealer.

Ny forening vil høste i ådalen ENERGI: Fem økologiske landmænd omkring Nørre Å har dannet en leverandørforening, der skal høste biomasse i ådalen til energi og gødning Tekst og foto: Karen Munk Nielsen De vidtstrakte enge omkring Nørre Å ligger sneklædte og øde hen, men når sommeren kommer, er de et veritabelt energidepot. Nu vil en ny dannet økologisk leverandørforening forsøge at bjærge græs i engene og sælge den til afgasning. Foreningen består indtil videre af fem økologer i området, en mælkeproducent, to planteavlere og to grøntsagsproduventer. Det primære formål er at skaffe økologisk gødning til medlemmerne, fortæller formanden, Bo Juncher Nielsen, Venning ved Randers. - Samtidig laver vi naturpleje. Kan vi fjerne næringsstoffer fra engen og bruge dem på den høje jord, fører vi en

god gammel, økologisk tankegang ud i livet på en ny måde, siger han.

Sten på vejen I næste uge skal foreningen forhandle en prisaftale på plads med Århus Universitets biogasanlæg i Foulum, og lykkes det på tilfredsstillende vis, vil endnu en af mange sten være ryddet af vejen. Og det er ikke et øjeblik for tidligt, for 1. februar glider de første baller økologisk enggræs nemlig ind i den store biogasreaktor sammen med konventionel gylle fra Kvægbrugets Forsøgscenter. Efter en måned kan leverandørforeningen begynde at køre delvis økologisk gylle den anden vej. - Det er sent i forhold til forårsarbejdet. Vi havde håbet at komme i gang allerede i efteråret, men det har trukket ud med at få de formelle papirer i orden, siger formanden. Et af problemerne har været, at der ikke er tale om en rent økologisk gasproduktion. Der sker en løbende indfødning og udtagning af gylle, og NaturErhvervstyrelsen har derfor skullet afklare, hvordan man beregner økologi-

procenten i den gødning, der bliver taget ud. - Vores foreløbige beregninger viser, at økologiprocenten i gødningen lander omkring 25 procent. Vi vil selvfølgelig gerne højere op, men vi har forpligtet os til at tage kvæggylle fra KFC med. Både fordi de er afhængige af løbende at komme af med deres gylle, og fordi den er nødvendig for processen i reaktoren, forklarer Bo Juncher. Med 25 procent økologisk gylle vil han kunne øge sin N-tilførsel fra de nuværende 70 til 85-90 kg/ha. - Det vil helt sikkert kunne hæve mine udbytter.

Lodsejere løber risiko Ud over græs fra egne enge vil foreningen høste græs hos andre lodsejere. Flere er interesserede, fordi de på den måde selv slipper for vedligeholdelsen. Men selvom det umiddelbart lyder enkelt, er der også her udfordringer af juridisk karakter. - Vi skal være helt sikre på, at arealet har en status, så græsset kan regnes for økologisk. Det kræver enten økologisk autorisation eller en MVJ-aftale. Lodsejerne vil på deres

side ikke stå med risikoen for at blive taget i krydsoverensstemmelseskontrollen, hvis vi af en eller anden grund ikke høster græsset. Det er forståeligt nok, siger Bo Juncher. Derfor kan enden blive, at den nystartede forening danner endnu et selskab, der kan stå for at leje og omlægge jord.

Skrøbelig økonomi Økonomien i foretagendet er en historie for sig. Den er skrøbelig, for det er dyrt at høste på de lave og ofte små marker, og udbytterne er meget svingende. - Udmeldingen fra biogasanlægget er, at de ikke kan give mere for enggræsset, end de giver for majs, så vi skal være konkurrencedygtige. Vi kan derfor ikke betale for græsset med de nuværende priser, siger Bo Juncher, som aktuelt kan glæde sig over, at årets ringe majshøst måske skubber prisen på alternative biomasser lidt opad. - Det ville være ærgerligt, hvis vi ikke kan få økonomi i at hente energi på de marginale arealer men skal bruge god landbrugsjord til det.

ØKOLOGI

ERHVERV

25. januar 2013 nr. 515

Dioxin i fire prøver af æg

Skimmel møder mere modstand

En dioxinkontrol i besætninger på mellem 50 og 500 frilandshøns har afsløret for højt indhold i fire tilfælde. Blandt de i alt 30 besøgte bedrifter er også fem økologiske besætninger, men ingen af stederne har dioxinindholdet været for højt. Men det er formentlig kun et spørgsmål om tilfældigt held, vurderer Fødevarestyrelsen. Der er tendens til, at man især finder højt indhold af dioxin i æg fra små hønseflokke. Det kan skyldes, at hønsene her går mere ud end de gør i store besætninger. Den aktuelle kontrol har da også været målrettet små besætninger, oplyser miljøkemiker Lulu Krüger, Fødevarestyrelsen. Dioxinindholdet i de økologiske æg lå mellem 0,9 og 2,0 pg pr. g fedt. Grænseværdien er 2,5 pg/g.

Der dukker i stigende grad kartoffelsorter op på markedet, der er modstandsdygtige over for kartoffelskimmel. Forædlere i Europa er opmærksomme på problemstillingen, og det giver pote. Danespos Sarpo Mira har fået en del omtale. Med fuldstændig resistens mod skimmel er den i en liga for sig, men andre sorter følger tæt i hælene på den rødskindede frontløber. Den svensk/hollandske sort Toluca fra Agrico Nordic stod også grøn i Jysk Økologis demomark med flere end 40 sorter i sommer. Men de nye sorter løser ikke problemet for de danske avlere, pointerer Peter Bay Knudsen, der avler og sælger økologiske læggekartofler. - Sorterne dur ikke til danskere. Vores kartoffelsmag er helt anderledes end mange andres. Vi vil ikke have melede kartofler, siger han med hentydning til blandt andre svenskernes kartoffelvaner.

MARK & STALD

Høj rapspris lokker Med 7-8 kr./kg ligger raps for tiden i en prisliga for sig – ganske enkelt fordi, der stort set ikke bliver dyrket økologisk raps. Arealet har de seneste år ligget omkring 450 ha, og DLG har brug for meget mere for at kunne forsyne Arla med rapsolie til Kærgården. Men heller ikke i denne sæson er der ifølge ØkoKornbasen sået ret meget vinterraps.

Glimmerbøsser i modvind Den høje pris affødte interesse på et økologisk nytårsmøde i Sønderjylland tidligere på måneden. Kan vi dyrke vårraps, spurgte en landmand fra den vestligste del af landsdelen. - Hvis nogen kan, er det måske jer, der bor kystnært på god jord. I har ikke sen nattefrost, og glimmerbøsserne skal flyve i modvind for at nå frem, lød svaret fra planteavlskonsulent Claus Østergaard, Økologisk Landsforening. Han anbefaler en meget tidlig såning, hvis man vover at prøve kræfter med vårraps. - Så kan I nå at så noget andet, hvis det ikke lykkes. Normalt anbefaler man ikke økologisk vårraps, fordi den bliver ædt af skadedyr. I 2010 og 2011 blev der blot dyrket 20-30 ha. Det betyder også, at der ikke ligefrem er et etableret marked for udsæd. Men det er muligt at skaffe ubejdset udsæd, forlyder det fra DLF Trifolium, som arbejder med sorterne Lyside og Mosaik. kmn@okologi.dk

Flower power 2.0 BIOGAS: Flerårige vilde planter kan bruges til energiformål, viser tysk projekt. På den måde gavner man både miljø, landskab og biodiversitet Af Karen Munk Nielsen Majs, majs, majs og atter majs. De næsten endeløse majsmarker til biogas er en af de mere nedtrykkende følger af Tysklands ellers fremsynede og massive satsning på grøn energi gennem biogas. Men sådan behøver det ikke være, mener tyske eksperter i bioenergi og landskabspleje. De har de seneste år taget udfordringen op og er gået i en helt anden retning: blomster og mangfoldighed. Blandinger af kraftige, flerårige, vilde planter kan være vældigt produktive med hensyn til biomasse og gasproduktion, viser de første forsøg. Samtidig gør de blomstrende blandinger landskabet mere interessant, farverigt og afvekslende, og bier og andre insekter og dyr får noget at leve af i et ellers naturfattigt landbrugsmiljø.

vildplante-blandinger. De er sammensat forskelligt alt efter hvilken region, de skal dyrkes i, men fælles for dem er iblanding af solsikke. Solsikke er ganske vist kun enårig, men den giver afgrøden noget masse det første år, mens de øvrige arter får tid at etablere sig. Solsikke og katost dominerer den op til tre meter høje blanding første år, men allerede andet år vil den syne meget anderledes. Ifølge Dr. Birgit

Vollrath, LWG i Bayern, som står bag projektet, tager arter som rejnfan, bynke og knopurt over i andet dyrkningsår. Afgrøden bliver mere tæt og måske kun to meter høj. Og sådan fortsætter den med at udvikle sig år for år efter vejr og jordbundsforhold. Nogle arter vil brede sig, mens andre gør det modsatte.

7-12 ton tørstof De foreløbige erfaringer med blomstermarkerne viser ud-

bytter på mellem 7 og 12 ton tørstof pr. ha. Det er noget mindre, end man kan høste i silomajs, men når biomassen er afgasset, er forskellen svundet ind til 10-15 procent. Det relativt høje udbytte er nået ved at tilpasse blandingen og luge ud i de arter, der ikke giver biomasse nok. I projektets første fase blev 240 arter prøvedyrket, og herfra begyndte udskilningsløbet. Giftige planter og ikke hjemmehørende ar-

ter blev ligeledes taget af bordet. Til sidst var der 25 anvendelige arter tilbage, som er afprøvet i praksis forskellige steder i landet. Den første blanding er allerede på markedet. Den hedder Biogas 1 og forhandles af firmaet Saaten Zeller, der er partner i projektet.

Sår kun hvert 5. år Selv om udbyttet er lavere end i majs, er blomsterafgrøden ikke nødvendigvis en dårligere forretning. For der er kun omkostninger til jordbehandling og såning det første år, hvor majs skal etableres på ny hvert år. Des-

Ændrer sig år for år I 2011 dyrkede tyske landmænd 200 ha med de nye

Blomsterblanding inspirerer i Danmark BIOGAS: Flerårige vilde planter kan bruges til energiformål, viser tysk projekt. På den måde gavner man både miljø, landskab og biodiversitet Af Karen Munk Nielsen

Den tyske ide om mere bæredygtige energiafgrøder vækker også genlyd herhjemme. Økologisk Landsforening vil i år etablere demo-parceller med den tyske blanding Biogas 1 samt to andre flerårige energiafgrøder. Det drejer sig om en dansk kløvergræsblanding målrettet energiproduktion samt den

såkaldte skålplante, der skal plantes ud i monokultur. Ifølge faglig udviklingschef Michael Tersbøl er det kun Biogas 1-blandingen, der i kraft af et indhold af enårige arter kan høstes på i år. Græsblandingen skal udlægges i en dækafgrøde og vil først for alvor give biomasse næste år. Det gælder også skål-

planten, som til gengæld er en plante, man efter sigende kan høste på i 15 år.

Kulstof til jorden - Fokus i projektet er bæredygtigheden. Derfor er der tale om flerårige afgrøder, der giver kulstof til jorden og ikke skal pløjes. Desuden går vi efter at dyrke noget ekstra

til bier og insekter, siger Michael Tersbøl om det toårige projekt ’Bæredygtige afgrøder til biogas’.

25. januar 2013 nr. 515

ØKOLOGI

ERHVERV

EU spørger borgerne om økologi-regler

Toastet lupin er nem at formale

Cameleon øger udbyttet

EU-Kommissionen har lagt et spørgeskema om regler, mærkning og kontrol ud på nettet. Formålet er at få borgere i de forskellige lande til at tage stilling til økologien. Spørgeskemaet er et led i forberedelserne til et forslag om en ny rammelov for økologisk produktion, som skal fremlægges sidst på året, skriver svenske EPOK. Der er spørgsmål om mange aspekter af økologi, blandt andet en række spørgsmål om gmo. Alle kan deltage og svare. Det foregår på Europakommissionens hjemmeside, og fristen er 15. april.

Varmebehandling øger proteinværdien af lupin men gør samtidig kernerne meget hårde. Det er imidlertid ikke noget problem at valse dem, konstaterer kvægkonsulent Irene Fisker, Økologisk Landsforening, på baggrund af erfaringer i et projekt om selvforsyning. Projektvært Henrik Petersen har fodret med toastet lupin i flere uger og synes, de er nemmere at valse end de ubehandlede. Kernerne splintrer, så foderet bliver nærmest formalet. Valsningen foretages med en Mortensen Kornvalser med rillede valser og med træk på én valserulle.

En af de senere års succeser i planteavlen er præcisionsradrenserne. Det fastslog seniorkonsulent i Hushållningsselskapet, Per Ståhl, da han på Plantekongressen i Herning i sidste uge gjorde status over svensk økologi. Han fremhævede blandt andet den kombinerede såmaskine/radrenser Cameleon, som nu også forhandles i Danmark. Svenske undersøgelser viser højere udbytte i afgrøder på 25 cm rækkeafstand end på 12,5 cm med ukrudtsharvning. Ukrudtstrykket var tilmed højt i det pågældende forsøg. Merudbyttet var ca. 1800 kr./ha svarende til 22 procent.

MARK & STALD uden lægger de tyske forskere vægt på, at afgrøden ikke skal sprøjtes. Vildplanteblandingen er ikke kun tiltænkt økologer og blomsterbørn, men skal i lige så høj grad appellere til konventionelle landmænd og skubbe den ensidige majsdyrkning ud. Ideen er, at blandingen skal kunne holde sig produktiv i fem år. Derimellem er der kun omkostninger til gødskning og høst, som foregår med majshøster. Den lange omdrift er gavnlig i forhold til klimaet og udledningen af drivhusgasser. Sideløbende med dyrk-

ningsforsøgene undersøger forskerne også effekten af den blomstrende afgrøde på insekter og dyr. De har indtil videre fundet, at fødemængden for fugle er dobbelt så stor som i majsmarker, og at afgrøden er lige så attraktiv for blomstersøgende insekter som høslætmarker.

Hjemmesider På disse hjemmesider kan man finde artikler og se billeder af vildplante-blandinger til biogas. Projekt Energie aus Wildpflanzen: www.lwg.bayern.de Udsæd: www.saaten-zeller.de

Sådan dyrkes urteblanding De tyske forskere har en række anbefalinger til dyrkningen af urteblandingen Biogas 1: ► Dyrk kun i ren mark ► Såtid: tidligt, april ► Udsædsmængde: 10 kg/ha ► Sådybde: øverligt/ oven på jorden ► Høst første år: september ► Høst følgende år: juli/ august - når blomstring topper

De vilde planter høstes. Bemærk stubben efter majs til højre i billedet. Vildplanteblandingen efterlader en tæt grøn bund, der modvirker udvaskning. Foto: www. Lebensraum-brache.de

Tre testblandinger

Biogas 1 ► Blanding af både en- og flerårige arter ► 2-3 meter høj ► Giver udbytte i udlægsåret Kløvergræs Flere frøfirmaer markedsfører blandinger til energi. ► DLF: 80 pct. rajsvingel og 20 pct. rødkløver ► Hunsballe: 15 pct. rød- og hvidkløver, 15 pct. rajgræs, 20 pct. rajsvingel og 50 pct. strandsvingel Skålplante (Silphium perfoliatum) ► Meget høj og kraftig staude, 2–2,5 m ► Store gule kurvblomster, der ligner skåle ► Holder af sol og en god, veldrænet muldjord ► Kan sås hele året

Bucheli dyrker blomster på 12 ha Heiner Bucheli er en af de tyske landmænd, der afprøver vilde planter til biogas i praksis. Han er godt tilfreds med den to-tre meter høje afgrøde, - Afgrøden lader sig høste, den afgasser godt, behøver ingen kemi og giver et højt udbytte. Hvad kan man ønske sig mere, siger han i et interview i det tyske tidsskrift Biogas Journal. Bucheli er biodynamisk landmand, der tænker i kredsløb, og for ham er et biogasanlæg en helt naturlig del af et landbrug. Men majs i renbestand på 75 cm rækkeafstand kunne han ikke drømme om at dyrke på sine marker. Her indgår majs altid i blanding med andre arter som solsikke, hirse og sudangræs. Og nu er han så gået skridtet videre med en vild urteblanding af endnu flere forskellige arter. Udbyttet har ligget mellem 32 og 42 ton friskvægt, og med et tørstofindhold på 3038 procent giver det et udbytte svarende til 6080 procent af høsten i silomajs. Og økonomisk er det en god forretning, vurderer han. Samtidig er det en fordel, at høsten ligger to-tre uger tidligere end majs. Maskinstationen har ikke så travlt og kan presses lidt på prisen, fortæller han. kmn@okologi.dk

Solsikke, lucerne, knopurt, kongelys, rejnfan, bynke, katost samt hvid og gul kløver er nogle af de arter, der indgår i de tyske blandinger. Billederne viser den naturlige udvikling, afgrøden gennemgår fra første til tredje år. Fotos: Birgit Vollrath, LWG.

ØKOLOGI

ERHVERV

Noteringen

Svin

Basisnotering (70,0-86,9) uge 4 11,40 kr. Friland A/S giver i uge 3 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./ kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 3: 6,50 kr./ kg for alle grise. Søer (slagtes en til to gange månedligt): 2,00 kr. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

Smågrise

Vejledende notering fra Dansk Svineproduktion og Landsforeningen af Økologiske Kødproducenter for økologiske smågrise for uge 4: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 825,63 kr. (+0,96). Kg-regulering: 1225 kg: 14,09 kr. 25-30 kg: 14,44 kr. 30-40 kg: 16,73 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 3: Ungtyre u/12 mdr.: 2,10 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 3,50 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 2,00 kr./kg. Køer: 3.00 kr./ kg. Restgruppe: 1,50 kr./ kg. Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg.

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 1.121 kr. Kg-reg.: 10 kr. Stor race, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.105 kr. Kg-reg.: 11 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

25. januar 2013 nr. 515

Hamp er godt foder – også bladene

Rotter bliver ikke sundere af økologi

Hampeblade og -frø er interessante fodermidler til økologisk kvæg, svin og fjerkræ. Det viser de foderanalyser, som Videncentret for Landbrug har fået udarbejdet af en råvare, som i efteråret blev høstet med en speciel hollandsk hampehøster, som stripper blade og frø af stænglerne. To fraktioner af råvaren er analyseret. Dels frøene og dels bladene, som også indeholder en del frø. Sidstnævnte er velegnet til at presse i foderpiller eller formale, fremgår det af en artikel på LandbrugsInfo. Foderværdien er god. Indholdet af råprotein svarer til lucerne- og grøntpiller, men indholdet af fedt er højere, og træstofindholdet er lavere. De rensede frø har et højt protein- og fedtindhold på hhv. 25,2 pct. og 36,2 pct. Indholdet af methionin i hampeprotein blev i 2010 analyseret til over 2 pct.

Rotter på økologisk kost har ikke bedre immunstatus end andre rotter, og deres unger heller ikke. Det konkluderer Maja Melballe Jensen, der har forsket i sagen ved Århus Universitet. Forskning i økologi og sundhed giver divergerende resultater, og denne gang var der altså ikke udslag af betydning. - Enkelte, tidligere undersøgelser har vist et højere niveau af antioxidanter i blodet og i diverse immunologiske biomarkører, hvis man spiser økologisk, men hvilken betydning har det? At man er mere sund? Eller lever længere? Dette er svært at påvise, udtaler forskeren i en nyhed på universitetets hjemmeside.

MARK & STALD

Prisro på højt niveau KORN: Forskellige markedsvurderinger er enige om stabilt høje priser i det nye år. Stor svineproducent skærer en tredjedel af produktionen pga. dyrt foder Af Karen Munk Nielsen Der er ingen tegn i krystalkuglen på, at de høje afgrødepriser falder af betydning de kommende måneder. Mindre udsving jovist, men ikke store ændringer, konstaterer forskellige observatører på markedet. Prisen på foderhvede kan

måske falde lidt i 2013, mens de øvrige vurderes at holde niveauet. Havres prisudvikling afhænger dog i høj grad af høsten i Sverige, Finland og Estland og er derfor svær at forudsige, lød dommen fra planteavlskonsulent Christian Petersen, Økologisk Landsforening, da foreningen og Landbrugsrådgivning Syd holdt økologisk nytårsmøde i Sønderjylland for nylig.

firma til firma. Det kan dels skyldes forskellige måder at beregne fradrag på, dels at de ikke er lige langt i afdækningen af deres behov. For eksempel ligger DLG/ SAFs priser i øjeblikket noget højere end for eksempel Danish Agro, som dermed sender et signal om, at virksomheden ikke efterspørger de helt store mængder. - Foderhvede er i høj kurs. Det er den, de helst vil have, men der er også gode priser på byg, konstaterer Christian Petersen om niveauet på 230-250 kr./hkg foderbyg. Selv rug holder aktuelt en høj pris med op til 244 kr. hos DLG.

Høj pris på byg og rug

Sætter 450 søer ud

Christian Petersen gav samtidig et overblik over aktuelle priser hos danske og tyske aktører på grovfodermarkedet. Billedet viser stabilt høje priser for de fleste afgrøder. Der er dog nogen forskel fra

De stabilt høje priser er godt for dem, der skal sælge men skidt for dem, der skal købe foder. En af de landmænd, der mærker presset på foderkontoen, er svineproducent Bertel Hestbjerg, Holstebro.

Han har landets største økologiske sobesætning, men nu skruer han ned. Planen er at reducere antallet af søer fra

1.350 til 900. - Jeg har valgt et set up med mange søer og stort foderindkøb, og det bliver jeg selv-

Brodowin er en økologisk landsby MATRIXBRUG: I tyske Brodowin beskytter landmænd i fællesskab den omgivende natur med økologi. Det giver udvikling og arbejdspladser til landsbyens beboere

Økolandsbyen Brodowin Socialt ansvar • 77 ansatte og 25 løsarbejdere • Praktiksted for studerende • Skolesamarbejde Åben økologisk gård • Offentlig adgang til naturområder • Guidede ture på gården • Åbent mejeri – bag glas

Nord for Berlin ligger landsbyen Brodowin. Med en arbejdsløshed på bare fem procent skiller den lille by sig markant du fra resten af det tidligere Østtyskland. Det er der en helt særlig grund til. Engagerede landmænd og borgere har siden murens

• Demeter • 1.200 ha agerjord

• Naturbeskyttelse Brandenburg • Biosphere Reserve Administration

• 30 ha grønsager • 0,2 ha væksthuse

• 200 malkekøer

Forarbejdning af fødevarer

Af Henning Hervik Red. Karen Munk Nielsen

Naturforvaltning Brodowin landbrug

• 200 ammekøer

• Mejeri: Mælk, smør, ost • Grønsager, pølse, brød • Planteolier af Hørfrø og solsikke

• 200 malkegeder • 400 æglæggere

Forskning

• Leibnitz-Centre for Agricultural Landscape Research (ZALF) • University of Applied Sciences Eberswalde

Regional Markedsføring • Abonnementskasser til 1.400 familier • 8 Farmers marked • Gårdbutik • Bio Company

fald formået at skabe et fællesskab om biodynamisk landbrugsdrift og natur, som har skabt liv og arbejdspladser i området. Fællesskabet

er gennem årene vokset, så alle landmænd i området i dag har indlemmet deres jord i ’Ökodorf Brodowin’, der beskæftiger 77 medar-

ge udefra. Foreningen havde ikke penge til at gennemføre projektet og gik på jagt efter kapitalstærke interesser i Vesttyskland. Det lykkedes at finde folk, der fandt formålet støtteværdigt, så foreningen kunne købe bygningerne og jorden. Siden begyndelsen i 1990 er der løbende sket tilpasninger af produktion, forarbejdning og markedsføring. I dag består Ökodorf Brodowin af landbrugsdrift på 1.200 ha, mejeri, bageri, butik, naturpleje, kasseordning, forskning og social virksomhed.

Mangfoldighed i marken bejdere og 25 løsarbejdere i sæsonen. Det inspirerende eksempel på et ’matrixbrug’ var aldrig kommet op at stå uden pen-

Jorden er sandjord, JB 1-4, og kun 120 ha kan vandes. Vandet prioriteres til grøntsagerne, og da nedbøren også er begrænset, er udbytterne på resten af jorden derfor ikke så høje. Sædskiftet består

25. januar 2013 nr. 515

Mindre fusarium i 2012

Frost er en kvik-killer

24 prøver af kernemajs viser generelt lavt indhold af toxiner. Der er et overraskende lavt indhold af det såkaldte DON på 246 µg pr. kg, hvilket er det laveste i de 7 år, moniteringen har kørt. Indholdet af ZEA har været lidt højere end i de foregående tre år - 112 µg pr. kg, skriver LandbrugsInfo.

Dejligt med klart vejr og frost. Hvis man kan køre på marken og lægge kvikken op på overfladen, vil den frostsprænge og tørre ud i den klingende barfrost. Skiftende frost og tø er hårdest for kvik, der ligger på overfladen. Kør gerne nogle gange hver eller hver anden dag, så alle kvikrødder kommer op at ligge i hele deres længde. Hvis ikke du har fået lagt kvikken op i den forgangne uge, kommer der nok et par chancer senere på vinteren, hvis det tørre vejr fortsætter, skriver plantekonsulent Carsten Markussen på rådgiverbloggen på www.okologi.dk.

ØKOLOGI

ERHVERV

UGENS TIP

MARK & STALD

Svineproducent Bertel Hestbjerg er i gang med en drastisk reduktion af sin sobesætning. Det er en direkte udløber af høje foderomkostninger. Konsekvensen af færre søer er, at produktionen af slagtesvin falder med ca. 9.000. om året. Foto: Morten Telling.

følgelig ramt af nu. Svaret på de høje priser er at lave mere foder selv, men det har jeg ikke jord til. Derfor reducerer

jeg soantallet, fortæller Bertel Hestbjerg. I øjeblikket betaler han 290 kr. for foder, som hjemmeav-

primært af kløvergræs og vintersæd. Foder til dyrene har højest prioritet, og herefter bliver der dyrket korn til mølleri og bageri: vår- og vinterhvede, vår- og vinterrug, vinterbyg, vinterspelt, enkorn og stauderug. Brødkornet afregnes til mellem 335 og 410 kr./hkg. Der er meget lucerne i markplanen, fordi den yder godt under de tørre forhold, og desuden bliver der dyrket lupin samt hør og solsikke til olie og foderkage.

lige - og i det 2.000 m2 store drivhus. Samme mangfoldighed præger staldene. Dyreholdet består af 200 malkekøer med opdræt, 200 malkegeder, 400 høns i mobile huse i frugthaven samt bier. Mælk og kød forarbejdes i landsbyen til ost og pålæg. Køerne er af en lokal race, der er krydset med HF og Jersey, og i dag giver omkring 8.000 kg mælk. De går i en stor sengestald arvet fra DDR-tiden. Bygningsmassen er i det hele taget en udfordring. Der bliver løbende bygget om og til, og i øjeblikket håber man på snart at kunne bygge en ny malkestald og effektivisere denne del af arbejdet. Malkegederne er trods en mælkepris på omkring 6 kr. pr. liter ikke nogen god forretning. Racen er en krydsning mellem Weisse Deutche

Gamle DDR-bygninger Ökodorf Brodowin har egen gårdbutik og en abonnementsordning med 2.000 kasser om ugen. Desuden leverer fællesskabet grøntsager og andre friskvarer til butikker i Berlin. Derfor er der en bred vifte af grøntsager i marken – 20-25 forskel-

let ville koste 160 kr. - Det betyder, at jeg fra starten er 400 kr. bagud pr. slagtesvin. Hertil kommer, at noteringen på slagtesvin er faldet tre kr. de seneste måneder. Det er jeg nødt til at reagere på. Egentlig var han i gang med at øge soantallet, men det projekt er der sat en stopper for nu. Udsætningen af søer rammer ikke kun hans egen produktion men også dem, han leverer smågrise til. Om han skruer op, når og hvis prisforholdene igen vender, har han ikke taget stilling til.

Edelziege og Toggenburger, der er velegnet til mælkeproduktion. Ydelsen er 600 liter, men potentialet er snarere 750 liter. Derfor håber man at kunne hæve ydelsen til 650-700 liter fortæller Ludolf von Maltzan, der er ansvarlig for markedsføring af øko-landsbyens produkter, og som siden 206 har været hovedaktionær. Henning Hervik er konsulent i Økologisk Rådgivning og besøgte Brodowin i sommeren 2012. Artiklen er en forkortet version af en artikel i Økologisk Planteavlsberetning 2012 fra Økologisk Rådgivning.

Bekæmpelse af hindbærsnudebillen Uden effektive bekæmpelsesmetoder kan hindbærsnudebillen give store tab i jordbær. Ved at bruge planteduftstoffer sammen med feromon søger vi at udvikle en effektiv fælde til bekæmpelse af billen Uden effektive bekæmpelsesmetoder kan hindbærsnudebillen (Anthonomus rubi) give store tab i både konventionel og økologisk jordbærproduktion i Nord- og Centraleuropa. Billen overvintrer som voksen og søger i foråret ind i jordbærmarken. Her lægger hver hun omkring 150 æg. Hvert æg lægges i en jordbærblomsterknop, og hunnen gnaver knopstilken næsten over. Ved moderate angreb kan jordbærplanter til dels kompensere for tab af blomsterknopper ved, at de tilbageværende bær bliver større.

Aggregeringsferomoner og planteduftstoffer Aggregeringsferomoner har været tilgængelige i flere år. Men deres tiltrækning af biller er for svag alene til at give en effektiv fælde. Derfor undersøgte vi, om brug af udvalgte planteduftstoffer fra dyrkede og vilde jordbær, sammen med aggregeringsferomonet, kunne give bedre fangst i feltforsøg i Norge, Danmark og Eng-

Nyt fra

Internationalt Center for forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer

Af Atle Wibe, Bioforsk Økologisk & Lene Sigsgaard, Københavns Universitet

land. Grønne bøttefælder med sæbevand i bunden og med hvide kryds-vinger blev brugt til at teste kombinationer af feromon og planteduft. Det viste sig, at fælder med planteduftstoffer alene ikke tiltrak hindbærsnudebiller mere end kontrolfælder uden noget lokkestof. Men fælder, hvor duftstof fra vilde jordbærblomster blev brugt sammen med feromonet, mere end fordoblede fangster sammenlignet med feromon alene. Det betyder, at den kombinerede brug af aggregeringsferomon og dette blomsterduftstof er lovende for forbedret monitering og forhåbentlig også egentlig bekæmpelse af hindbærsnudebillen.

Videre forskning med fælder I 2012 startede projektet Softpest Multitrap, hvor vi søger at videreudvikle disse fælder. Her arbejdes der også med muligheder for at lave kombinationsfælder, som kan fange både hindbærsnudebille og håret engtæge i samme fælde. I

samarbejdet deltager danske, norske, svenske, engelske og lettiske forskere. Det er et projekt under ERANET ’CORE Organic II’ - et netværk af ministerier og bevillingsgivere fra europæiske lande, der vil fremme europæisk forskning i økologi. I Danmark har projektet fået tilskud fra ’Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, (GUDP) under FødevareErhverv’. Projektets publikationer kan findes på organic eprints: www.orgprints.org. Læs mere om Softpest Multitrap på www.coreorganic2. org

ØKOLOGI

ERHVERV

25. januar 2013 nr. 515

Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

► ANNONCER

 TID & STED 29.-31. januar. Biogasfagmesse i Leipzig. Congress Center Leipzig, Messe-Allee 1, 04356 Leipzig. Se mere på www.biogastagung.org. Arr: Fachverband Biogas.

...og vi har også annoncerne Hvilke andre steder end i ØKOLOGI & ERHVERV finder man så mange spændende og relevante oplysninger om økologi - og så gode annoncer? Alle annoncer i ØKOLOGI & ERHVERV læses med stor interesse, de Køb forsvinder ikke bare i mænden.

Februar

5. februar kl. 10-14. Leverandørdag hos Grøn Fokus. Økologiske og biodynamiske leverandører og avlere søges. Karolinevej 6, Slagelse. Tilmelding senest 28/1 til mje@okologi.dk. Arr: Økologisk Landsforening og Grøn Fokus. 13.-16. februar. BioFach 2013 - Verdens førende messe for økologiske produkter. Nürnberg, Tyskland. Se mere på biofach.com. 23. februar kl. 12-16. Københavnsmesterskab i grød. Københavns Madhus, Ingerslevgade 44, København V. Oplysninger og tilmelding hos Maja Hansen, tlf. 2442 6323. Arr: Caféen GRØD og Københavns Madhus.

Salg Bytte Arbejde

wwwil du opdateres hver uge - helt gratis

På ØKOLOGI & ERHVERV ONLINE får du hver uge det hurtige overblik over de væsentligste nyheder inden for økologien. Som abonnent på ØKOLOGI & ERHVERV får du nyhedsbrevet gratis - det er en del af dit abonnement. Bestil nyhedsbrevet på http://www.oekologiogerhverv.dk

Bestil annonce på 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

Nu skal markplanen på plads Inden det går løs med Fællesskemaet Bjarne Hansen Carsten Markussen Christian Petersen Claus Østergaard Erik Kristensen Irene Fisker Jens Christian Skov

21 15 87 06 30 62 72 15 21 60 11 60 20 45 74 65 30 62 75 45 20 92 68 24 23 44 65 57

Kirstine Lauridsen Mads S. Vinther Marie-Louise Simonsen Martin Beck Michael Tersbøl Sven Hermansen Thorkild Nissen

20 43 61 04 30 62 90 16 30 62 58 52 23 42 49 80 51 53 27 11 29 43 75 50 40 25 60 47

24.-27. februar. Fødevaremessen Copenhagen Food Fair i Bella Center. Se oplysninger på www.tema2013.dk.

Nyt for børn og deres voksne ﬁnder du på

økobarn.dk

Marts

1.-2. marts. Generalforsamling i Økologisk Landsforening samt fagudvalgenes årsmøder. Hotel Opus Horsens. 13. marts kl. 14-16. Haver i byen. Foredrag. Københavns Madhus, Ingerslevgade 44, København V. Nærmere oplysninger og tilmelding via kbhmadhus.dk/kurser. Arr: Københavns Madhus. 20. marts kl. 9-15. Madmod og arbejdsglæde. Workshop for pædagogisk personale i daginstitutioner. Københavns Madhus, Ingerslevgade 44, København V. Nærmere oplysninger og tilmelding via kbhmadhus.dk/kurser. Arr: Københavns Madhus.

April

16. april kl. 15-17.30. Møde om Natur- og landbrugskommissionen. Se nærmere på www. ecocouncil.dk. Arr: Det Økologiske Råd. Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Nyt fra mark og stald Fagligt Team

Bortforpagtning af økologisk landbrugsjord på Dybbøl Naturstyrelsen Sønderjylland udbyder ca. 77,25 ha. økologisk landbrugsareal til bortforpagtning for en 5-årig periode - startende fra 1. januar 2014. Arealerne er beliggende samlet på Dybbøl Banke langs Grønnekærvej og tæt på Sønderborg. Jordbunden er lermuld (jb6) på sydligt skrånende terræn. Arealerne har været drevet økologisk siden 1996, og skal fortsætte i økologisk drift ved bortforpagtning. Nærmere oplysninger, tilbudsblanket med regler for tilbud og forpagtning, kan findes på hjemmesiden: www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Skov/Statsskovene/SalgOgUdleje/ArealerUdleje Eller rekvireres ved henvendelse til: Naturstyrelsen Sønderjylland, Felstedvej 14, 6300 Gråsten, tlf. 7254 3565 . e-mail: sdj@nst.dk Yderligere oplysninger, eller aftale om fremvisning, ved henvendelse til Naturstyrelsen Sønderjylland. Tilbud skal sendes på tilbudsblanket, i lukket kuvert, mærket ”Tilbud forpagtning Dybbøl”, og være Naturstyrelsen Sønderjylland, Felstedvej 14, 6300 Gråsten i hænde senest fredag den 22. februar kl. 14.00.

Stor interesse for nytårsmøder

Frost og tørt vejr er døden for kvik

Toastet lupin er nem at valse Får kan få lov til at gå ude hele året under visse forudsætninger

Faglig festival i Vingsted

Læs om det på http://fagligtteam.blogspot.com/

25. januar 2013 nr. 515

De næste numre Deadline 29. januar 12. februar

Annoncer: Få en snak med Arne Bjerre på tlf. 87 32 27 23 eller send en mail til ab@okologi.dk

Udkommer 8. februar 22. februar

Få nyhedsbreve fra Økologisk Landsforening om klima og økologi på www.okologi.dk/klima om økologisk biogas på www.okologi.dk/biogas

Læs om de økologiske spisemærker på www.oekologisk-spisemaerke.dk

Se også www.okologi.dk Køb dine helsevarer på

www.helsevarer.dk

ØKOLOGI

ERHVERV

Økologiske læggekartofler og stikløg sælges

På www.oekologiogerhverv.dk kan du ﬁnde

Nyhed: Flere special kartoffelsorter

Medieinformation 2013 med oplysninger om

Online-bestilling på vore hjemmeside www.bioselect.dk

udgivelsesdatoer og annoncepriser for 2013

Fyn Økologiske Gruppe Vi vil gerne tiltrække endnu mere økologi til Fyn og styrke bevidstheden om en økologisk og eksperimental vækstzone på Fyn. Netværk, information og nye ideer er midlerne til at nå ideelle forhold for økologiens udbredelse her på Fyn. Har du lyst til at bidrage? Kontakt Christina Kirstinesgaard / 2073 0855 / potentiana@mail.dk

Økologiske spisekartoﬂer købes

Peter Bay Knudsen c/o Bioselect DK Søren Lolks Vej 2, Tåsinge 5700 Svendborg Tlf. 63 54 00 10

email: peterbay@c.dk

Lær ooslogi mer ’ øk Økologiske praktik-

Dansk forædlede økologiske læggekartofler sælges

Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 • Fax. 8732 2710 www.okologi.dk Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis! Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

Ballerina Sava Ditta Inova

Økologisk Skotsk Højlandskvæg, økologisk korn, økologisk wrap(?) og mangler der en hane i hønseholdet, så se min hjemmeside www.ankergaard.dk. Tlf. 2191 1163. Økologisk hø sælges. Minibig. 240 kr./stk. Henv. Jens Gudiksen (Aså), tlf. 6175 5636. Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være

medlem eller abonnent for at annoncere. Under Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift. Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

GYLLE LØSNINGER www.

.dk

- eller ring 9734 1244...

Græsensilage sælges Laust Stenger 3070 5402

Fodermester/produktionsleder

søges til økologisk slagtesvinebesætning Årsprod. 7500 stk. i delvist nyt staldanlæg med udsorteringsvægte og strøanlæg. Kontakt:

Gert Ladegaard Jensen Uur Hedebrug Toftlundvej 7b 7430 Ikast Tlf. 9714 0485 / 4054 4643

SPAR PÅ KRAFTFODERET

Økogrovfoder til kødkvæg

Flydende økologisk gødning sælges.

Vi har et bredt sortiment af økologisk græs i wrapballer med både lavt og højt TS-indhold, som pr. fe er langt billigere end kraftfoder.

Kompost til forskellige formål sælges.

Vi er desuden leveringsdygtige i økohalm i vårbyg og leverer over hele landet.

Så- og priklejord med økologisk gødning sælges.

Middeltidlige:

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk

Flere forskellige typer (piller).

Solist

 KORT & GODT

Kontakt os på tel 96 96 66 66 kærlig hilsen Eleverne på Kalø

Økologisk gødning sælges

Tidlige:

ERHVERV

ANNONCER ◄

pladser søges.

”Ditta” og ”Sava” Minimum 250 tdr. har interesse Kan træffes på tlf. 2190 3885 eller 2362 8182 Naturgaarden SH v/Solvita Hybschmann Hovmosevej 3, Rens 6372 Bylderup Bov e-mail: naturgaardensh@gmail.com

ØKOLOGI

Information og tilbud gives. Vesterbjergevej 1 7280 Sdr. Felding Tlf. 97 19 88 99 Fax 97 19 89 03 www.danorganic.com

danorganic@danorganic.com

FARMERGØDNING v/Erik Mortensen Toruphøjevej 56, Fjelsø, 9620 Ålestrup erik@farmergoedning.dk Tlf. 98 64 71 22 Fax 98 64 74 22 Øko-aut.nr. 20877 SE.nr. 28 43 02 13

Kornmarken 15, Gravens · 6040 Egtved · Tlf. 75 38 96 60

Kontakt Anker Jensen tlf. 75 38 96 60/61 74 00 71 eller:

www.aagaard-fourage.dk

Lokalt i SuperBrugsen

ID nr. 42742

Flower power

10-11 MARKED & MAD

Hvem skal være formand ?

MARK & STALD

Et nyt butikskoncept for SuperBrugsen kan udvikle sig til en interessant salgskanal for små lokale økoproducenter.

14-15

Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV ● Silkeborgvej 260 ● 8230 Åbyhøj ● jordbrug@okologi.dk

25. januar 2013 nr. 515 33. årgang

Fastholder kritik

Kendelsen fra byretten kom meget bag på juristerne i Københavns Kommune. Trods den klare afgørelse i Byretten fastholder kommunen, at problemerne med ØGTs leverancer havde et omfang, som ikke var forenelige med det serviceniveau, kommunen ønsker at tilbyde byens børn, handikappede, psykiatrien m.fl. - Afgørelsen vil få klare konsekvenser for vores fremtidige aftaler med nye leverandører, som bl.a. vil opleve højere krav til deres dokumentation i forbindelse med leverancer til vores institutioner, siger Kristina Kock Sloth, kontorchef for sundhed og indkøb.

Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening

Blomster bliver til biogas på tyske marker. Nu kan landmænd købe en energiblanding af flerårige vilde blomsterplanter, som gavner jorden, insekter, bier og andre dyr og giver masser af biogas.

AKTUELT

ØGT vandt

FOODSERVICE: Byretten slår fast, at Københavns Kommune ikke havde ret til at opsige samarbejdet med Farumgrossisten ØGT

Af Jakob Brandt

Klokken lidt over 13 fredag i sidste uge sprang Cavapropperne hos den økologiske Farum-grossist Økologisk Grønne Torv (ØGT). Sidste år opsagde Københavns Kommune samarbejdet med ØGT, som efterfølgende stævnede kommunen, og fredag middag kom den længe ventede kendelse fra Byretten i København. Den giver grossist Lone Reumert medhold i, at opsigelsen skete på et forkert grundlag. - Vi er superglade i Farum. Det har været seks måneder og seks dage i helvede, siger Lone Reumert. Hun beskriver forløbet som Davids sejr over Goliath, som ikke havde været mulig uden støtte fra ØGTs korps af trofaste leverandører. Før hun ved, om kommunen anker afgørelsen, ønsker hun ikke at diskutere spørgsmå-

ERHVERV

8-9

en del personlige skildringer af, hvordan kokkene hos Vestas har fået et et fagligt løft ved at skulle lave maden helt fra bunden.

ERHVERV

Økologisk Landsforening skal have ny formand. Ingen har indtil nu meldt sig som kanidater, men der er flere, som måske ikke vil afvise, at de stiller op.

ØKOLOGI

fra omlægningen af Vestas prisbelønnede kantine i Århus. Ud over en stribe opskrifter og en beskrivelse af omlægningsprocessen, rummer den

Brødbagning er et af de faste rutiner hos Vestas og kokken Niels Lindstrøm Kaarøe nyder at lave alt helt fra bunden.

Bogen er tænkt som en hjælp til de mange storkøkkener, som i de kommende år skal have mere økologi på menukortet. Den bygger på erfaringerne

Så gør vi sådan, når vi lægger om

’Omtanke - i store gryder’ lyder titlen på en drejebog for omlægning af storkøkkener

ØKOLOGI

25. januar 2013 nr. 515

Kalø-elever skal på studietur i Afrika UNDERVISNING: De første elever er klar til Kaløs produktionslederuddannelse med et globalt perspektiv på landbruget Tekst og foto: Jakob Brandt Når alt er dækket af nyfalden pulversne, er det en fornøjelse for øjet at bevæge sig rundt på i de naturskønne omgivelser på Kalø Økologisk Landbrugsskole, men det er ikke årsagen til den fornyede optimisme, som præger skolen.

Om få dage oplever Kalø en mindre invasion, når knap 70 nye elever melder deres ankomst, og som noget helt nyt uddanner Kalø i år sit første hold af produktionsledere. Det består ganske vist kun af seks elever, men ifølge underviser Morten Erbs har det stor betydning for skolen, at man nu fremover som det eneste sted i landet kan tilbyde en lederuddannelse, hvor hele pensummet har fået et økologisk tvist. - Vi lider ikke under erfaringens tunge åg. Vi har nytænkt hele pakken. Når eleverne er færdige, er de rustet til at

Produktionsleder på Kalø Kurset for dig, der tør tage ansvaret for den daglige drift og ledelse af produktionen på et økologisk landbrug. ► Varighed: 20 uger ► Mål: At ruste eleverne til at tage ansvaret for den daglige drift og ledelse af produktionen på et økologisk landbrug. ► Adgangskrav: Uddannet landmand eller faglært landmand ► Uddannelsen består af tre hovedfag ► Produktionsstyring (50 %) ► Økonomi (20 %) ► Praktisk personaleledelse (30 %) ► Studietur: 4 uger i Tanzania.

være en central brik i et omstillingsparat produktionsapparat, siger Morten Erbs.

Studietur til Afrika To af de kommende elever på holdet er Johannes Loeb og Rasmus Lund Jensen. De kommer begge fra Svendborg og drømmer om at etablere et økologisk kollektivbrug. De næste 20 uger skal de på skolebænken, og de ser spændende perspektiver i uddannelsen. - Hvis det var en konventionel uddannelse, ville det ikke have min interesse. Der er ingen fremtid i konventionelt landbrug, siger Rasmus Lund Jensen. Som noget helt specielt har Kalø valgt at integrere et fire uger langt undervisningsforløb i Tanzania, hvor eleverne får mulighed for at stifte bekendtskab med de basale udfordringer for landmænd, der ikke er begunstiget af den frugtbare jord, vi kender i Danmark. - Der er store perspektiver i at komme til et land med mange klimazoner, hvor vi kan lære at analysere land-

brug med meget forskellige produktionsforhold, siger Johannes Loeb. Eleverne forventer, at uddannelsens globale perspektiv vil give dem et forspring i forhold til den traditionelle uddannelse, og efter deres vurdering er det vigtigt for de afrikanske bønder at stifte bekendtskab med en produktionsform, hvor de ikke

bliver afhængige af patenteret såsæd og kemi.

Bedre rustet til fremtiden Ifølge forstander Kim Qvist er det med til at fremtidssikre uddannelsen, at den har et globalt perspektiv med fokus på økologi og bæredygtighed, som bliver krydret med de sidste nye teorier om moderne ledelse.

- Hvis vejen frem er Grøn Vækst og offentlig omlægning, er vi nødt til at tænke i nye baner, og den viden, som vi giver vores elever, er en salgsvare, som ruster dem til andet end at drive et landbrug, siger forstanderen. Med den medvind, som økologien oplever, bliver der i fremtiden behov for ledere, som tænker i bæredygtige baner.

Tre af de nye produktionsleder-elever er her flankeret af en af Kaløs seks nyindkøbte John Deeretraktorer. Fra venstre Michael Rod, underviser Morten Erbs, Johannes Loeb, forstander Kim Qvist og Rasmus Lund Jensen.