Den første kandidat
Økologisk tyresæd
Klar til eksport af fiskeæg
Adskillige har sagt, at de ikke vil afvise, at de vil, men nu har den første meldt sig som kandidat til posten som formand for Økologisk Landsforening. Det er brygger og landmand Per Kølster.
Lille hollandsk selskab bruger crowd funding til at samle penge ind til økologisk avl. Landmænd betaler 50-100 euro for at støtte arbejdet, og foreløbig er fem tyre på brugslisten.
En af landets mest erfarne dambrugere, Haakon Jøker Trachsel, er snart klar med de første økologiske ørredæg, som kan ende som yngel i europæiske dambrug.
2
15
6-7
MENNESKER & MENINGER
MARK & STALD
ØKOLOGI
MARKED & MAD
ERHVERV
8. februar 2013 nr. 516 33. årgang
Økologien får sin helt egen uge EVENT: Den Økologiske Uge i uge 35 skal samle hele branchen til et vulkanudbrud af økologi Af Jakob Brandt - Det skal summe af økologi over hele landet i uge 35, lyder budskabet fra projektleder Gitte Hvoldal og markedschef Henrik Hindborg I Økologisk Landsforening. De er ved at lægge skinner ud til Den Økologiske Uge, som skal danne grundlaget for det hidtil største samarbejde på tværs af alle aktører i den økologiske sektor.
- Kom og vær med! Grundtanken bag projektet er at engagere og aktivere flest mulige forbrugere, firmaer og institutioner til at sætte økologien på dagsordenen. Ambitionen er at en mangfoldighed af store og
En stor andel af de økologiske gulerødder på det danske marked, har haft en mellemlanding i sorteringsanlægget hos Søris.
Guleroden er stadig bunden Nye metoder, nye produkter og ny ledelse. Men det er stadig guleroden, der lægger bunden hos Søris A/S
Omdannelsen af Søris til et aktieselskab har rustet det nordsjællandske landbrug og pakkeri til et fremtidigt generationsskifte og en eventuel kapitaludvidelse. For eneejer og direktør Jan
Algreen har der været tale om en lang rejse fra rollen som økologiske pionér til at stå i spidsen for en virksomhed med 20 ansatte. Sidste år blev bestyrelsen suppleret med nye branche-
kendte ansigter. Det skete som et naturligt led i Søris’ strategi om at udvikle salg og sortiment til detail- og foodservicekunder i hele landet.
8-9
små aktiviteter skal være med til at synliggøre fordelene ved økologien for forbrugerne i alle hjørner af landet. - Kom og vær med. Vi skal lave aktiviteter, der samler hele den økologiske branche. Det gælder både landmænd, forbrugere, detailhandel, virksomheder, institutioner og skoler, siger Gitte Hvoldal.
Græsrodsagtig event - Uanset hvem, vi har præsenteret det for, har alle sagt: Det vil vi gerne være med til, siger Henrik Hindborg, som allerede har diskuteret konceptet med centrale aktører som Coop, Arla og flere andre deltagere på en økouge-workshop i København i begynndelsen af året. - Det handler om at gøre noget sammen, og det er ikke os, der tager teten. Tanken er, at det skal sprede sig som ringe i vandet, siger Henrik Hindborg.
Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening
ØKOLOGI
ERHVERV
8. februar 2013 nr. 516
Af: Evald Vestergaard Formand Økologisk Landsforening
MENNESKER
MENINGER
2
Et oplyst valg ved køledisken Vi er nu gået ind i krisens femte år. Det kan mærkes de fleste steder i samfundet. Også i økologien. Godt nok har økologien præsteret vækst i salget på hjemmemarkedet og i eksporten igennem hele krisen, men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at økologiske landmænd får løn som fortjent. Det er ikke alle værdierne i den økologiske produktion, som er umiddelbart omsættelige på et marked, hvor tallene på prisskiltet måske mere end nogensinde er altafgørende for både forbrugere og indkøbere. Det giver et prispres tilbage i kæden fra jord til bord, og i økologien har vi en stor opgave foran os i at forsvare den for os åbenlyse merværdi, der er i varerne og produktionen af dem. Det er så let at sidde bag tastaturet og skrive, at indkøberne i de store supermarkedskæder ikke skal have held med at trykke priserne. Det er anderledes svært som producent eller virksomhed at modstå det pres i en forhandlingssituation, hvor beskeden mere eller mindre direkte kan være: ’Hvis du ikke kan levere til den pris, så står der 10 producenter eller virksomheder uden for landets grænser, som heller end gerne vil levere’. Opgaven består i at finde en fælles kobling mellem købmandens interesse og ens egen som økologisk fødevareproducent. Et fælles værdisæt, fælles holdninger og fælles handlinger. Foreningens medlemmer og arbejde har igennem krisen bidraget til initiativer, der går i retning af mere forpligtende partnerskaber mellem producent og købmand. Irma og Livø og Rema1000 og Gram Slot for at nævne er to gode eksempler. Jeg tror, vi skal blive endnu bedre til at ’opdrage’ detailledet i en forståelse af værdierne i en bæredygtig fødevareproduktion. Give dem en vis form for ejerskab til de værdier, så det skinner igennem i ikke alene markedsføringen af produkterne, men også i en fair pris for produkterne. Vores værdier er også værdier for dem. Økologiens vækst trods finanskrise viser jo tydeligt, at der er mange danskere, som kerer sig om miljø, natur, dyrevelfærd, klima og bæredygtighed. Jeg tror, at endnu flere gerne ville træffe det bæredygtige valg ved køledisken, hvis de blev bedre oplyst om valgmulighederne. En oplysningsopgave, som vi via partnerskaber med butikkerne kan gøre bedre, og som vi må forsøge at nytænke. Forestil dig, at der på hyldeforkanterne ud for hver vare sad en lille tv-skærm med livebilleder fra den bedrift, hvor produktet kommer fra. Forestil dig uredigeret livestreaming fra en økologisk svineproduktion lige dér ved køledisken med svinekød, hvor valget træffes. Det ville være at give forbrugerne et oplyst beslutningsgrundlag. Det ville samtidig være en meget tydelig synliggørelse af værdierne og merprisen i primærproduktionen for forbrugerne. Mit håb er, at de vil ’stemme’ på den rigtige vare. Pris er andet end tal på et neonfarvet tilbudsskilt. Den virkelige regning for billige fødevarer bliver betalt af miljøet, naturen, grundvandet og dyrene. Bæredygtige fødevarer koster lidt mere i butikken, men de er billigere for os alle sammen i længden. Det ved vi som økologer, og det er vores fornemmeste opgave at tage ansvar for den viden og hjælpe detailledet og forbrugerne med at gøre det samme.
Peter Bay har de bedste løg Peter Bay Knudsen fra Skiftekær Økologi på Tåsinge kan smykke sig med titlen som årets økologiske løgavler. Det var Avlerforeningen af Danske Spiseløg, som tirsdag kårede årets løgavlere på årsmødet i Vejle. Peter Bay Knudsen sejrede ikke, fordi han havde det højeste udbytte. Det var derimod en bedre kvalitet af løgene, der afgjorde sagen til hans fordel. Peter Bay Knudsen afsætter sine løg til Coop og til catering.
Friland jagter ny direktør I december udløb fristen for ansøgninger til stillingen som administrerende direktør for Friland. Ikke færre end 53 er klar til at overtage posten efter Karsten Deibjerg, som i efteråret besluttede at stoppe som direktør i såvel Danish Crown som Friland.
MENNESKER & MENINGER
Ø-mærke står for økologi Af fødevareminister Mette Gjerskov Når du køber en saft i supermarkedet, som har det røde Ø-mærke, så betyder det, at saften er økologisk. Det ved de fleste danskere. Betingelsen for at bruge Ø-mærket er, at produktet overholder de fælles EU-regler for økologi, og at det er de danske myndigheder, der har ført kontrol med den virksomhed, der sidst har forarbejdet, pakket eller mærket det økologiske produkt. I et læserbrev (11.01) foreslår Henrik Byrial Jakobsen, at det røde danske Ø-mærke kun sættes på danske produkter. Det kan ikke lade sig gøre, da vi har en fælles økologilovgivning i EU. Alle EU-produkter, der overholder de fælles økologiregler, skal naturligvis kunne få et økologi-mærke i det land, hvor de sælges – også i Danmark. Ligesom danske varer selvfølgelig kan få et økologi-mærke, når de sælges i udlandet. Det er en kæmpe fordel, når vi eksporterer, og danske økologiske producenter eksporterede for mere end 1 mia. kr. sidste år. Hvis danske producenter gerne vil vise, at deres æbler er dyrket i Danmark, eller deres saft er lavet af danske solbær, så kan de skrive det på emballagen. På den måde er der gode muligheder for at fremme økologien både herhjemme og i EU.
ØKOLOGI
ERHVERV
Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag 4.500 Tryk Skive Folkeblad
Naturfredningforening udfordrer landbruget Danmarks Naturfredningsforening angriber det konventionelle landbrugs belastning af natur og miljø
Med flere skarpe udmeldinger om konsekvenserne af det konventionelle og husdyr-baserede landbrug har Danmarks Naturfredningsforening på det seneste opfordret til et radikalt skifte i forholdet mellem natur og landbrug i Danmark. Foreningens kritik af den dominerende form for landbrug er ikke ny, men der ser ud til at være skruet op for volumen-knappen forud for offentliggørelsen af Naturog Landbrugskommissionens rapport i marts. Rapporten skal danne grundlag for debat og politiske beslutninger, om hvordan landbrugets problemer skal løses, samtidig med naturen får bedre forhold.
Manipulerende landbrug I foreningens nyhedsbrev fandt dens præsident, Ella Maria Bisschop-Larsen det tunge skyts frem 17. januar. - Det er manipulerende, når
ISSN 1904 - 1586 Design & Layout Louise P. Lykkegaard lpl@okologi.dk Redaktør (ansv.) Steffen Borch sb@okologi.dk 87 32 27 29 Redigerende / annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23
Ella Maria Bisschop-Larsen
’Det er en kæmpe udfordring at finde plads til naturen i verdens mest intensivt opdyrkede landbrugsland. Danmark er det land i verden, hvor den største del af arealet bliver pløjet, gødet og sprøjtet hvert år. Og samtidig bruger vi ca. 80 procent af landbrugsarealet til foder til vores husdyr og kun omkring ti procent af arealet til menneske-mad’, skrev Rikke Lundsgaard på sin blog.
Tal og andre fakta landbruget nu hævder at tabe indtægter på grund af såkaldte kvælstofregler. Landbruget bruger i dag ikke bare det danske landbrugsareal optimalt – det er udnyttet langt over smertegrænsen for naturen. Og her er kvælstof hovedsynderen, sagde hun. Ella Maria Bisschop-Larsen hæfter sig ved, at landbrugets krav om mere kvælstof på markerne blev fremsat samme dag, som landbrugets høstudbytte i 2012 blev udråbt til det største i 20 år.
Samtidig slog foreningens landbrugspolitiske medarbejder, Rikke Lundsgaard til lyd for, at dansk landbrug skal dyrke mindre foder til dyr og mere føde til mennesker.
14 dage senere offentliggjorde foreningen en ny udgave af publikationen ’Sådan ligger landet’ – et hæfte med fakta om dansk landbrug og natur. Her bliver læserne blandt andet orienteret om at: 56 procent af Danmarks areal er under plov. Landbruget stadig bruger mere sprøjtegift end forudset i pesticidhandlingsplanerne. Sprøjtegiftenes belastning af natur og miljø er steget med mere end en tredjedel på fem år. En tredjedel af fuglene i det åbne land er forsvundet. Ni af ti danske slagtesvin er smittet med den multiresistente svinebakterie MRSA 398, som kan smitte mennesker. PerH.
Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 87 32 27 27
Journalist Per Henrik Hansen ph@perhenrik.dk 30 33 39 48
Journalist Karen Munk Nielsen kmn@okologi.dk 87 32 27 28
Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 680 kr (eksl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk
Journalist Morten Telling mt@okologi.dk 31 17 17 00
Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser
Mindre foder, mere mad
8. februar 2013 nr. 516
ØKOLOGI
ERHVERV
3
12 mulige kandidater For at blive formand for Økologisk Landsforening skal man først være valgt ind i foreningens bestyrelse. På generalforsamlingen er der først valg til 6 af de 13 pladser i bestyrelsen. Når bestyrelsen er valgt, kan de af bestyrelsesmedlemmerne, der ønsker det, stille op til formandsvalget, hvor alle deltagende medlemmer i generalforsamlingen har stemmeret. Teoretisk kan der altså være 12 kandidater til formandsposten.
AKTUELT
Den første kandidat melder sig FORMAND: Adskillige har sagt, at de ikke vil afvise at stille op, men den første til at gøre det er Per Kølster Per Kølster. Per Kølster, der har titlerne agronom, landmand og brygger på sit cv og som i dag arbejder ved Årstiderne siger selv, at han har prøvet lidt af hvert og nu vil han også gerne være formand for Økologisk Landsforening. - Jeg har været med I foreningen i uendeligt mange år. Faktisk var jeg med, fra før den blev til Økologisk Landsforening og har arbejdet med økologi helt tilbage fra 1975, siger Kølster.
- Som formand vil jeg gerne fortsætte og forstærke den udvikling, som økologien og foreningen allerede er inde i. - Der kan sagtens være ting, der skal korrigeres, men jeg vil ikke komme farende og starte med at lave en hel masse om. Jeg vil stikke fingeren I jorden. Økologien og foreningen har nået det nuværende stade gennem et langt sejt træk. Det skal man respektere. sb@okologi.dk
STILLINGS
OPSLAG
Økologisk
Landsfore
ning søger
For mand
Har du mod på at stå i s pidsen for e organisatio n dynamisk n præget a , voksende f stor entus mer hos så og meget le ia s m vel medlem e, idealisme vende mer som m o Økologisk L g in d iv id e uelle arbejd darbejdere? andsforenin sforg søger med Formanden tiltræden 1. har samme marts en ny n med øvrig svaret for, a e bestyrels formand. t foreningen e og den an udvikler sig fremad ud fr s a tt e ledelse a og driver øk a visionen o nologisk pro m at økolog duktion og i er Danma fo rb rk rug s passion o Som forma g stolthed. nd skal du have politis lige holdnin k tæft, være ger og intere initiativrig, k sser om fæ offentlighed unne samle lles mål, giv en samt væ fors e foreninge re inspirato udvalgsme n en klar pro kelr for medarb dlemmer, a fil i ejdere, bes ndre medle For den rett tyrelseskoll mmer og sa e person vil e ger, marbejdspa der være ta ligt som pe rtnere. le om særd rsonligt og eles spænd socialt udvik ende og så lende opga vel fagver. Der er inge n uddannels esmæssige forudsætnin krav knytte g, at du har t til stillinge et indgåend økologiske n, men det e kendskab værdigrund er en til økologisk la g, samt at d ligt, at du b produktion u er medlem ehersker en og det gelsk mund af foreninge tligt. n. Det er øn skeArbejdstide n har ingen ø vre grænse sted mellem , men forve en halvtidsntes på års og en heltid tivitet. plan at sva sstilling. De re til et r må påreg Honorar forh nes en del andles en g rejseakan relsen. Der kan forvente g om året med de øvri ge 12 medle s et niveau pensionsord mmer af be på 200.000 ning, fri bil sty– 250.000 k eller lignen r. Der er ing de tilknyttet e s n ti ll in g Over 240 m en. edlemmer fo rventes at d sted i forbin eltage i ans delse med ættelsessa Økologisk L Generalfors mtalerne, d a n dsforenings amlingen e er finder r også sids generalfors te frist for in a m li n g 1. marts. dlevering a For flere op f ansøgning lysninger ko er. ntakt Økolo Åbyhøj, tlf. gisk Landsfo 87 32 27 00 rening, Silk , e-mail info eborgvej 26 @okologi.d 0, 8230 k . Web www.o Økologisk L kologi.dk andsforenin g er en fore brugere. Fo ning for lan reningen ha dmænd, vir r cirka 4500 ksomheder medlemme og forr og 54 ans atte.
Krævende og givende at være formand Det er et krævende, men også givende job at være formand for Økologisk Landsforening, mener de to, der har prøvet det Som formand for Økologisk Landsforening skal man være klar til at bruge den tid, jobbet tager, også når en journalist på Radioavisen ringer kl. 5.30 om morgenen; og man skal være klar til at tage øretæverne fra politiske modstandere alene, samtidig med man sørger for at dele æren for succeserne med andre folkevalgte og foreningens ansatte.
foreningens udvikling og synspunkter. Sådan fortæller næsten samstemmende de eneste to, der indtil nu har siddet i formandsstolen: Knud Erik Sørensen, der sad på posten fra foreningen blev stiftet i 2002 og frem til 2007, og Evald Vestergaard, der tog over i 2007 og har bebudet, at han vil gå af ved generalforsamlingen 1. marts i år. Evald Vestergaard. Til gengæld møder man også en masse spændende mennesker, og man lærer og hører rigtig meget, som man kan bruge personligt, og ofte også erhvervsmæssigt. Og så har man selvfølgelig de bedste muligheder for at præge
Vær lydhør og vis tillid Den eller dem, der stiller op, skal være indstillet på at være meget åbne og lydhøre over for de andre medlemmer af den 13 medlemmer store bestyrelse, andre medlemmer af foreningen og de ansatte, lyder endnu et godt
Knud Erik Sørensen. råd fra de to erfarne herrer. - Noget af det vigtigste er at huske, hvorfor nogen vil bruge tid og energi på at være folkevalgt i bestyrelse og udvalg. Man skal have stor tillid til dem, man arbejder sammen med, og huske at man jo
ikke bliver dobbelt så klog af at blive valgt som formand, siger Evald Vestergaard. Han advarer også mod falske venner: - Man skal holde fast i sine værdier og ikke hoppe med på hvilke som helst lette løsninger. Sommetider møder man nogen, der gerne vil koble sig på økologien, fordi den er trendy og smart. Der skal man være robust og ikke lade sig rive med af det popsmarte, mener han.
Bagland i orden Knud Erik Sørensen lægger vægt på endnu en vigtig ting for den kommende formand: - Man skal sørge for at have baglandet i orden derhjemme. Både familiemæssigt og
på bedriften. Det er utroligt vigtigt, at der ikke er nogen sure miner, når man skal af sted hjemmefra, fastslår han. Og af sted hjemmefra er formanden ofte. Knud Erik Sørensen vurderer, at han brugte, hvad der svarer til mellem halv og fuld arbejdstid på formandsposten, i de år han sad på den. Evald Vestergaard siger, at han ikke er god til at tælle timer, men der er uger, hvor han er hjemmefra i fem dage. Til gengæld er der også andre uger, hvor formandsopgaverne er meget færre. PerH.
ØKOLOGI
8. februar 2013 nr. 516
ERHVERV
MARKED
MAD
4
Bornholm vil tidoble økologien
Forening: Mere gødning til små brug
Økologiprocenten i de kommunale køkkener på Bornholm skal øges fra de nuværende seks procent til 60 procent. Det har regionskommunen besluttet. Konkret besluttede kommunalbestyrelsen, at regionskommunen skal indlede et samarbejde med Københavns Madhus og samtidig søge Fødevareministeriet om økologisk omlægningsstøtte. Der blev blandt kommunalbestyrelsens medlemmer især lagt vægt på, at omlægningen bliver udgiftsneutral, men ikke alle politikerne er sikre på, at omlægningen kan holdes inden for det nuværende budget.
Økologisk Landsforening har opfordret Miljøministeriet til at udvikle et system, så bedrifter uden et CVR nr. kan registreres i Registeret for Gødningsregnskab. Det er nødvendigt, for at små bedrifter kan modtage mere end 25 ton husdyrgødning. Reglerne for at handle husdyrgødning i Danmark (over 25 ton) indebærer, at myndighederne kan følge gødningen. Derfor skal bedrifterne være registreret i Registret for Gødningsregnskab, og dette register er bundet op på CVRregistret. Det udgør et problem for mindre bedrifter og er derfor en barriere for omlægning til økologi, mener Økologisk Landsforening. For eksempel har en bedrift på 10 hektar med planteavl typisk behov for 200 – 500 ton husdyrgødning.
MARKED & MAD
PÅ MARKEDET
Per Rasmussen, ulandskonsulent i Økologisk Landsforening
Økologiske varer sælger i Afrika ´Invest in Africa´ står der blandt andet på bannerreklamerne, hvis man ser fodbold fra den engelske Premier League. Aviserne skriver om årlige vækstrater i Afrika, der ligger væsentligt over den danske på 0,8 pct. (2011), samme år var vækstraterne i f.eks. Ghana på 14,4 pct., Mocambique 7,3 pct. og Tanzania 6,4 pct. Tallene vidner om, at det afrikanske kontinent for alvor oplever en stigende vækst. Men hvad har det med afrikansk økologi at gøre? Økologi i Afrika har indtil dato først og fremmest været rettet mod eksport til Europa, men måske kommer det til at ændre sig i de kommende år. Ifølge kampagnen ’Verdens Bedste Nyheder’, der kørte i efteråret 2012, tilhører hver tredje afrikaner i dag middelklassen, så de købedygtige målgrupper i f.eks. Østafrika vokser i disse år med stor hast. I Nairobi er der i dag fem store supermarkeder, der har deres egen afdeling for økologiske produkter, der er to ugentlige øko-markeder, to økologiske restauranter og otte økologiske købmænd. Det er ikke meget i en by med tre millioner indbyggere, men alligevel et tegn på at markedet vokser lokalt, og at interessen for økologiske produkter stiger. Og ikke uden grund. På globalt plan anslår FAO, at pesticider årligt koster omkring en million mennesker livet, og i en artikel i The Globalist (www.theglobalist.com) anslås det, at helbredsskader forårsaget af pesticider i 2020 vil koste 90 milliarder $ årligt bare i Afrika syd for Sahara. Den almindelige afrikanske forbruger oplever altså at blive syg af f.eks. de grøntsager eller bønner, der, lige før de bliver solgt på markedet, er blevet ’pudret’ med pesticider – fordi sælgerne mener, de så holder sig bedre. For at gøre en aktiv indsats for at fremme økologi i Østafrika har Økologisk Landsforening sammen med vore søsterorganisationer i Kenya, Uganda og Tanzania udarbejdet et forslag med det mål at styrke det regionale økologiske marked i Østafrika. Blandt andet skal kendskabet til det Østafrikanske økologi-mærke ´Kilimohai´ øges hos forbrugerne, og forbrugerne i storbyerne skal kunne finde lokale økologiske varer dér, hvor de handler. Danske erfaringer fra økologiske virksomheder og detailhandel kommer til at spille en vigtig rolle i udviklingen. Og da initiativet er på linje med Danidas Grøn Vækst-strategi, har Danida taget positivt imod initiativet. Så hvis alt falder på plads, venter der en spændende og ny udvikling for afrikansk økologi forude.
Nettos landechef, Jeppe Dahl Jeppesen, kan glæde sig over en fremgang i økologisalget på otte procent i 2012.
Coop mister terræn DETAILHANDEL: Samlet steg det økologiske salg i 2012 med cirka tre procent, vurderer Økologisk Landsforening Af Jakob Brandt Mens Coop melder om et fald i økologisalget på tre procent, oplever kæderne under Dansk Supermarked fortsat øko-vækst – ikke mindst Netto. Også SuperGros og flere af landets discountkæder melder om øget salg, og på basis af tilbagemeldinger ne fra dagligvarehandlen vurderer Økologisk Landsforening, at der i 2012 var tale om en samlet vækst på ca. tre procent målt i kr. Holder det stik, er den økologiske omsætning vokset med 21 procent siden krisen tog fart i 2008, og ifølge mar-
kedschef Henrik Hindborg er det ikke mindst discountkæderne, som driver væksten. Selv om Coop sælger mindre økologi, påpeger han, at økologien stadig er en stærk forbrugertendens, men at flere og flere danskere vælger at gøre deres økologiske indkøb i discountbutikker. Mens de mest populære øko-produkter som mælk, kartofler og gulerødder i det seneste år har oplevet en tilbagegang, er salget af blandt andet kød, mel og morgenmadsprodukter samtidig gået frem.
Netto plus på otte pct. Ifølge Økologisk Landsforenings analyser er discountbutikkerne hastigt på vej mod en markedsandel på 40 procent af dagligvarehandlens samlede omsætning af økologiske fødevarer. - Danskerne er under finanskrisen blevet bevidste
om, hvad de får for pengene, siger Henrik Hindborg. Den udvikling afspejles i salgstallene hos Netto. - Vi har oplevet en lille vækst i salget af økologi på tværs af alle kæder i 2012. Men mest markant var væksten i Netto, hvor salget af økologi steg med otte procent, siger pressechef hos Dansk Supermarked, Mads Hvitved Grand. Netto forsvarer dermed det forspring, som kæden fik, da den som den første discountkæde valgte at prioritere økologien. I 2011 stod kæden således for 16 procent af den samlede økologiske omsætning i dagligvarehandlen, og kæden forventer, at væksten fortsætter i indeværende år - Vi oplever, at danskerne har stor interesse for økologi, og vi ser helt sikkert et stort potentiale i salg af økologiske fødevarer i Dansk Supermarked. Derfor er det heller
ikke kun i Netto, at økologien er et indsatsområde. I Føtex udvider vi eksempelvis det økologiske sortiment betragteligt i 2013, siger Mads Hvitved Grand.
Lille vækst hos SuperGros Ifølge Dansk Handelsblad melder købmandsgrossisten SuperGros, som bl.a. leverer til SuperBest, Spar og Kiwi, om en etcifret vækst i økologisalget fra 2011 til 2012. - Vi oplever stadig en væsentlig fremgang, men vækstraten er aftaget i forhold til fremgangen fra 2010 til 2011, siger Per Thau, indkøbs- og kategorichef i SuperGros, til avisen. Han oplyser, at mængden af solgte øko-produkter er gået mere frem end omsætningen, da priserne er faldet.
8. februar 2013 nr. 516
ØKOLOGI
ERHVERV
TO HELE DAGE MED ØKOLOGI 1.-2. MARTS
Mellem bedrag og den rette kurs!
GMO – set i økologisk perspektiv
De Økologiske Forbrugere
Økologernes og forbrugernes syn på alternativer til konventionel husdyrgødning…
Lær hvad GMO egentlig er, og vær med i debatten om fremtiden…
Oplæg fra GUDP-projektet Rødder og Kompost – Økologisk Dyrkning med Begrænset Næringsstoftilgængelighed (RoCo). Derefter debat om alternativer til konventionel husdyrgødning – hvad vil landmændene? Og forbrugerne? Hvilke muligheder er i spil?
Glæd dig til næste nummer af Økologi & Erhverv. Der følger informationshæfte om GMO med som optakt til dette møde.
Hvem er den økologiske forbruger, og hvordan er udviklingen i deres indkøbsmønster…
Projektet har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrations Program, GUDP under Fødevareministeriet.
Hæftet er produceret med støtte fra Promilleafgiftsfonden og Merkur Andelskasse. Vælg mellem alle møderne i programmet...
Tilmelding er nødvendig – og sidste frist for tilmelding til arrangementet er den 15. februar via www.okologi.dk
5
6
ØKOLOGI
ERHVERV
8. februar 2013 nr. 516
Økokød søger kandidater til penge og skulderklap Økokød f.m.b.a. udlodder i år 380.000 kr. Pengene er fordelt i flere portioner til henholdsvis markedsføring, produktudvikling og markedsudvikling af økologisk kødproduktion. Deadline for at indstille kandidater er 1. april. Læs mere på www.okokod.dk
Kritik: EU-parlamentarikere svigter
Svensk vækst på tre procent
Europaparlamentets landbrugsudvalg svigter miljøet og udviklingen af et bæredygtigt landbrug, mener den internationale økologi-organisation IFOAM’s EU-gruppe. Kritikken kommer efter landbrugsudvalget 23. januar vedtog et dokument med udvalgets holdninger til reform af EU’s landbrugspolitik. - Dagens afstemning viser, at udvalget ikke har vilje til at fremlægge forslag, som kan stimulere et paradigmeskifte i europæisk landbrug, sagde Marco Schlüter, formand for IFOAM-EU, efter mødet i det parlamentariske udvalg. Marco Schlüter kritiserer især, at udvalget vil indføre en række undtagelser fra kravene om, at alle landbrug skal leve op til grønne krav for at få støtte.
Forbruget af økologi på Danmarks næst-vigtigste eksportmarked voksede sidste år med tre procent. Det fremgår af tallene fra Ekowebs årlige markedsrapport. Heraf fremgår det, at salget af økologi i Sverige nu udgør 3,6 procent af det samlede fødevaresalg. Blandt dagligvarekæderne var der størst vækst hos Axfood, som i 2012 solgte syv procent mere økologi end året før. Samtidig voksede forbruget af økologi i de Sveriges offentlige køkkener med hele 18 procent.
MARKED & MAD
Fra æg til yngel Regnbueørred (Onchorhynchus mykiss) er den mest dominerende art i dansk akvakultur. Regnbueørreden er normalt kønsmoden i tre-års alderen. Alderen for kønsmodenhed bestemmes af såvel arv som opdrætsbetingelser, dvs. fodringsstrategi, temperatur, lysforhold etc. Man kan til en vis grad styre kønsmodningen ved at udsætte avlsfiskene for bestemte lys- og temperaturforhold i de sidste måneder op til kønsmodningen.
Hidsige hanner Fra et produktionsmæssigt synspunkt foretrækkes fisk med forsinket kønsmodenhed, idet kønsmodne fisk (især hanner) udviser aggressiv adfærd, har nedsat vækst og en dårligere kødkvalitet. Men i forhold til avl foretrækker man derimod tidlig kønsmodenhed, idet man derved opnår kortere generationsintervaller og hurtigere avlsfremgang.
Mærket med pit-tag Den enkelte avlsfisk bliver mærket med en chip eller pittag, der er 11,5 mm lang og 2,2 mm i diameter og som indeholder et unikt nummer på 9 tegn. Pit-tag’en indsættes i fiskens rygmuskel tæt på rygfinnen ved hjælp af en kanyle på en injektionssprøjte. Fiskens identitet kan herefter aflæses på en scanner.
Klækker efter 45 dage Æg af regnbueørred når øjenæg-stadiet 26-29 dage efter befrugtningen. I dette stadie er æggene robuste og kan håndteres og skylles for at fjerne urenheder m.v. Temperaturen i klækkevandet holdes stabil omkring 7 oC, og æggene klækker efter ca. 45 dage. I de første dage efter klækning ernæres ynglen af indholdet af blommesækken. Når blommen er ved at være opbrugt 14-20 dage efter klækning, og munden er fuldt udviklet, svømmer ynglen op til overfladen for at fylde svømmeblæren med luft og begynde at søge føde.
Overgangsperiode for æg EU-kravene om andelen af økologiske fiskeæg til dambrugsproduktion øges frem mod 2016:
De økologiske sættefisk fra dambrug i ind- og udland.
De økologiske fiskeæg pakkes og køles med is i flamingokasser med 75.000 æg, inden de fragtes ud til dambrugerne.
Levende fiskeæg kan blive ny FISK: En af landets mest erfarne dambrugere, Haakon Jøker Trachsel, er snart klar med de første økologisk ørredæg Af Jakob Brandt
2013: 2014: 2016:
20 pct. øko 50 pct. øko 100 pct. øko
Piledal Dambrug fem km vest for Vejle er i disse dage med til at skrive et lille stykke dambrugshistorie. Haakon Jøker Trachsel er som den første danske dambruger på vej med økologiske ørredæg, som er beregnet til videresalg til kunder i ind- og udland. Moderfiskene bugner i øjeblikket af rogn. Det giver travlhed i klækkehuset på det lille dambrug, hvor ørrederne netop nu bliver strøget
for æg. Efter fire uger er de befrugtede æg klar til den endelige sortering og pakning, og går det efter planen, kan de første danske øko-æg forlade Piledal Dambrug i slutningen af februar. - Jeg har brugt næsten 50 år på at udvikle nogle gode ørredstammer, og i takt med at interessen for økologi vokser, tror jeg, at der bliver et behov for flere økologiske æg, begrunder Haakon Jøker Trachsel omlægningen til økologi, som dog kun omfatter en mindre del af hans produktion.
Bigtime-eksport Hos Dansk Akvakultur glæder Villy Larsen sig over udsigten til økologiske æg. Hidtil har de økologiske dambrug kunnet bruge konventionelle æg, men den mulighed udfases gradvist frem mod januar
2016, hvor alle avlsæg skal være økologiske. Også han er overbevist om, at markedet for fiskeæg vil vokse i de kommende år i takt med, at konventionelle æg bliver udfaset frem mod 2016. - Det er ekstremt afgørende, at vi får en produktion af øko-æg i Danmark. Jeg ved, at Fødevareministeriet tidligere har haft forespørgsler fra både Polen og Italien, og jeg tror, at det kan blive bigtime-eksport at sælge æg til Europa, siger han.
Dambrug i fem generationer Tilbage på Piledal Dambrug er det Haakon Jøker Trachsel, som står med de faglige udfordringer ved at producere øko-æg uden brug af de kemikalier og den mængde medicin, som de konventionelle avlere må benytte. Men få i
landet er klædt bedre på til den opgave end han. Den 75-årige dambruger er født ind i en slægt af dambrugere. Hans oldefar etablerede Danmarks første dambrug tilbage i 1893, og om små tre uger er han parat til at tilføje et nyt kapitel i Trachsel-familiens fiskeannaler, når han som første danske dambruger kan tilbyde økologiske æg.
Unikt avlsmateriale Hans ørredstammer kønsmodner først efter fem-seks år. Det betyder, at ørrederne kan vokse i længere tid. Derfor råder Haakon Jøker Trachsel over et unikt avlsmateriale, som nu kan komme økologien til gode, men det kræver høj hygiejne i klækkehuset, hvor han ikke må bruge konventionelle hjælpemidler som formalin og blåsten for
8. februar 2013 nr. 516
Junk food værre end anden fed mad Forsøg i grise tyder på, at det formentligt er sundere at blive fed af velafbalanceret kost end af fedtet, sukkerholdig mad. Den fede kost ændrer nemlig tarmfloraen, og dette kan øge risikoen for livsstilssygdomme. Det viser en ph.d.-afhandling af Rebecca Pedersen fra DTU Veterinærinstituttet. Griseforsøgene viste, at fed og sukkerholdig kost ændrer sammensætningen af den bakterielle tarmflora. Det kan måske føre til en øget optagelse af energi fra kosten og bidrage til forhøjet blodtryk og kolesteroltal samt type 2 diabetes. Samtidig tyder en ny undersøgelse fra New Zealand og England på, at børn, der spiser mere end tre portioner junk food om ugen, har øget risiko for at udvikle astma og eksem. Denne undersøgelse er refereret i nyhedsbrevet Foodnavigator.com.
ØKOLOGI
ERHVERV
7
Ørbæks korsridder i fynsk fadebur
Region Midtjylland støtter Food Festival
Hvad har fynske fisk fra Kerteminde, lokalbrygget øl fra Ørbæk og Nyborg Slot til fælles? De indgår alle i fødevarenetværket ’Kongens Fadebur’, der skal markedsføre østfynske produkter med områdets unikke historie og omdanne fortiden til nye oplevelser. - Kongens Fadebur er også en ny måde at servere områdets historie på, forklarer Janus Møller Jensen, afdelingsleder på Nyborg Slot, som er tovholder for netværket sammen med Videncenter for Landbrug.
Med 200 deltagende virksomheder og 27.000 gæster blev første udgave af den internationale Food Festival i Århus sidste år en stor succes. Festivalen fungerede som et godt udstillingsvindue for økologiske fødevarer, og politikerne i Regionsrådet for Region Midtjylland har nu besluttet at støtte en gentagelse af festivalen i 2013.
MARKED & MAD
Staus quo i fiskedammen SPISEMÆRKE: Vilde fisk tæller fortsat ikke med i regnskabet for det økologiske spisemærke
Af Jakob Brandt
Kidmosebæk Dambrug skal efter planen både afsættes til Foto: Villy Larsen, Dansk Akvakultur
eksportvare at hæmme skimmelvækst m.m. - Der er større risiko for sygdomme og parasitter i den økologiske produktion, og vi skal hele tiden være meget påpasselige med at sortere de døde æg fra, men hidtil har vi ikke haft nogle problemer, siger Haakon Jøker Trachsel. Han forventer at producere 1,5 mio. øko-æg i år men vil gradvist øge produktionen til ca. fire mio. æg, hvilket svarer til to-tre pct. af Trachselfamiliens samlede salg.
Styr på sygdommene Haakon og sønnen Jørgen er begge medejere af firmaet Troutex, der eksporterer ca. 150 mio. befrugtede fiskeæg (øjenæg) til 40-45 lande over hele kloden. Fiskene stryges ude på det enkelte dambrug, som også
sørger for at sortere og pakke æggene i flamingokasser, som køles med is, inden æggene flyves rundt til de udenlandske kunder. Salget er lagt i hænderne på Troutex-direktør Kaj Vogensen, som har en god trumf i ærmet. - Vi er et af de få lande i Europa, som stadig har rimelig styr på fiskesygdommene, siger han. På grund af den relativt lille økologske produktion bliver de økologiske æg godt dobbelt så dyre som de konventionelle. Det betyder, at et kg æg til det danske marked koster ca. 150 kr. På grund af ekstra papirarbejde lander eksportprisen på 180-200 kr. per kg.
Vildtfangede fisk bliver fortsat holdt ude af beregningen for det økologiske spisemærke. Til gengæld lykkedes det ikke Danmarks Fiskeriforening at overbevise politikerne om, at MSC-mærkede fisk bør tælle med som økologisk råvare. Det står klart efter et lukket samråd i Folketingets Fødevareudvalg, som i sidste uge diskuterede, hvordan ’vilde fisk’ skal indgå i økologiberegningen. Dermed endte den efterhånden langvarige fiskestrid iføl-
ge Paul Holmbeck, direktør i Økologisk Landsforening, med et uafgjort resultat. - Jeg er rigtig glad for, at vi ikke får et lysegrønt koncept som de MSC-mærkede fisk til at tælle med som økologi. MSC er ingen garanti for en bæredygtig fangst hvor man undgår truede fiskearter, siger Paul Holmbeck. Omvendt ærgrer han sig over, at de vildtfangede fisk ikke bliver sidestillet med alle andre konventionelle råvarer.
Krav til køkkenerne Fødevareminister Mette Gjerskov (S) forstår kritikken, og i et svar til Økologisk Landsforening, skriver hun:: ’Der er tale om en vanskelig problemstilling, hvor der er flere hensyn at tage. Det er korrekt, at køkkener kan anvende en stor andel af vilde fisk og stadig opnå et spisemærke i guld. For at undgå
vildledning af forbrugerne er det dog et krav i reglerne bag spisemærket, at spisesteder med et guldmærke samtidig har en politik for, hvorfor de ikke anvender alle råvarer på økologisk form, herunder vilde fisk.’
Forbrugerne bliver vildledt Villy Larsen fra Dansk Akvakultur er enig i kritikken fra økologernes interesseorganisation, og han ærgrer sig over, at myndighederne skulle bruge så lang tid uden at komme ud af stedet. - Set gennem mine briller er det forbrugerne, som bliver de store tabere, fordi de reelt ingen mulighed har for at vide, om de bestiller en økologisk eller en konventionel fisk, når de spiser på en økologisk restaurant. Det er forbrugervildledning, siger han. Han mener, at det svarer til at gå på øko-restaurant og
bestiller en omelet uden at vide, om den er lavet af buræg eller øko-æg.
Kampen fortsætter Han erkender samtidig, at det kan blive vanskeligt at sælge flere økologiske fisk, så længe køkkener kan købe billigere vildtfangede fisk, uden at det påvirker beregningsgrundlaget for det økologiske spisemærke, men kampen for at få flere økologiske fisk på menukortet stopper ikke her. Sammen med Økologisk Landsforening vil han fortsætte arbejdet med at synliggøre det efterhånden store udbud af økologiske fisk, og både han og Paul Holmbeck glæder sig over, at en del grossister vælger at opgøre de vildtfangede fisk, som konventionelle.
Kidmosebæk Dambrug omlagt til økologi FISK: Dambrugsejer Kjeld Jensen er klar til at sælge økologiske ørreder til kunder i ind- og udland
Af Jakob Brandt Interessen for at producere økologiske dambrugsfisk vokser. Senest er Kidmosebæk Dambrug ved Brande blevet omlagt til økologi. Det vestjyske dambrug blev grundlagt for over 100 år siden, og det er det ottende danske dambrug, som har fået det økologiske stempel. I første omgang omfatter omlægningen et anlæg med en årlig kapacitet på ca. 50 ton, men ifølge dambrugsejer Kjeld Jensen er det planen til efteråret at påbegynde
omlægningen af et anlæg, der kan producere yderligere 186 ton. I denne uge landede den første portion sprællende ørredyngel i det kolde vand, som dermed blev hjemsted for ca. 150.000 regnbueørreder med en vægt på 10-25 g. Går alt vel, er de første økologiske ørreder klar til at forlade Kidmosebæk Dambrug med kurs mod fiskeslagteriet i Grindsted allerede om et halvt år.
God økonomi i øko-fisk Selv om det økologiske fiskefoder er lidt dyrere, er der p.t. en god økonomi i økologisk opdræt, vurderer Kjeld Jensen. - Som det er nu, er der en forskel på 20-30 procent, men nu må vi jo se, om priserne holder, siger den jyske dambruger, som forventer at købe fiskeæg hos den nyudklækkede danske leverandør af økologiske fiskeæg, Haakon Jøker Trachsel. Villy Larsen fra Dansk Akva-
kultur har været en vigtig medspiller i omlægningsfasen, og han glæder sig over, at endnu et dambrug er omlagt. - Med omlægningen af Kidmosebæk Dambrug er der taget et stort skridt i retning af at sikre tilstrækkelige mængder af økologisk yngel og sættefisk til de danske økologiske ferskvandsdambrug, siger han.
Danske dambrug Der findes ca. 275 danske dambrug, hvoraf de otte er økologiske. Et stigende antal dambrug ombygges i varierende grad med implementering af recirkulationsteknologi. De økologiske dambrug i Danmark har en samlet årlig produktionskapacitet på ca. 475 t.
8
ØKOLOGI
ERHVERV
8. februar 2013 nr. 516
Atter underskud hos Frydenholm A/S Frydenholm A/S kom for andet år i træk ud med et underskud. Det seneste regnskabsår endte med et minus på 3,4 mio. kr. Underskuddet hos den økologiske grossistvirksomhed er dermed vokset med to mio. kr. i forhold til 2010/11-regnskabet. Der er samtidig gnavet 3,4 mio. kr. af egenkapitalen, som nu er nede på 2,4 mio. kr. Bestyrelsen betegner resultatet som utilfredsstillende, men det var i dag ikke muligt at få en kommentar fra direktør Jette Thygesen, som driver Frydenholm A/S sammen med Mogens Jørgensen.
MARKED & MAD
Gårdbutik sikrer tæt dialog med kunderne
I dag er ansvaret for den daglige drift af Søris fordelt på en håndfuld kernemedarbejdere. Fra venstre Janus Fausing, driftsleder for landbruget, Rasmus Hansen, bestyrer af gårdbutikken, Jan Algreen, eneejer og direktør, Lars Enna, IT- og driftsansvarlig, og Alvin Jensen, logistikchef.
PRODUKTUDVIKLING: På fem år har gårdbutikken udviklet sig til et vigtigt laboratorium til at teste nye produkter fra Søris’ marker Da Søris for nogle år siden besluttede at skærpe profilen, valgte firmaet samtidig at sætte turbo på udviklingen af gårdbutikken. Det viste sig at være en klog beslutning, og butikken fungerer i dag som et showroom, der giver Søris uundværlig feedback fra kunderne. - Det er det eneste sted, vi står ansigt til ansigt med kunderne. Det er en unik måde at få respons på. Butikken er et fantastisk laboratorium, hvor jeg kan teste nye produkter fra marken, siger direktør Jan Algreen. Som leverandør til kædernes forskellige øko-serier risikerer producenterne at blive lidt for anonyme. Tilbagemeldingerne fra gårdbutikkens kunder er derfor med til at vise vej, når Søris skal udvikle nye produkter til detailkæderne.
Mere fersk kød og ost Gårdbutikken er dog mere end en testbutik. - I december og januar øgede gårdbutikken salget med 20 procent i forhold til sidste år, og vi har netop øget sortimentet. Mellem de grove grøntsager fra egne marker og gårdens stenformalede mel kan kunderne blandt andet købe et udvalg af fersk kød og pålæg fra Slagtergården i Holbæk, diverse olier og flere nye oste.
Jan Algreen dyrker i dag ca. 30 forskellige slags grove grøntsager og kål på den næringsrige tidligere søbund, som giver gode vækstbeti
Fra pionerbrug til professionelt GRØNTSAGER: Jan Algreen og Søris har foretaget et rolleskifte fra pioner til den nuværende status som professionel producent og pakkeri, der leverer økologi til hele landet
Søris udvikler egen designmanual Selv om Søris i dag er et veletableret brand inden for økologisk grønt, kræver det konstant produktudvikling og en meget klar kommunikation at forsvare positionen. Søris har derfor investeret mange ressourcer i en designproces, som skal skærpe firmaprofilen - Vi har virkelig brugt mange ressourcer på at få lavet en designmanual. Den fortæller, hvad vi skal gøre, hver gang vi laver en flyer eller ny emballage. I dag bliver vi brugt som case hos Dansk Design Center, siger Jan Algreen.
Den direkte kontakt med kunderne i gårdbutikken har stor værdi for produktudviklingen hos Søris A/S.
Tekst og foto: Jakob Brandt ’Vi dyrker det rå’, står der på trøjen hos to lettiske ansatte, som er ved at fylde en palle med 10 kilos sække med friskpakkede gulerødder. Pakkeriet Søris ved Jørlunde i Nordsjælland pakker hver uge op mod 100.000 poser eller en million gulerødder til Netto, SuperBest m.fl. Siden økologiens indtog på Sørisgaard i 1987 har bedriften udviklet sig til et af landets største pakkerier af økologi, men det har været en lang rejse for eneejer og direktør Jan Algreen at nå så langt. - Det har aldrig været det med at blive rig eller at få en stor virksomhed, som har drevet mig. Derimod har det
at udvikle ting og vokse sammen med andre altid været en vigtig drivkraft for mig, siger Jan Algreen, som på hele rejsen har forsøgt at holde fast i det oprindelige værdigrundlag.
Vellykket hamskifte Udfordringer har der været nok af, og gennem de seneste år har voksende krav fra dagligvarekæderne luget kraftigt ud i antallet af danske pakkerier. Aktuelt er flere økologiske gartnerier mærket af svigtende efterspørgsel. Her midt under årsforhandlingerne med detailkæderne ser Jan Algreen dog fortrøstningsfuldt på fremtiden. Han føler, at både han og landbruget på 120 ha med det tilhørende pakkeri gennem de seneste årtier har gennemført et vellykket hamskifte fra rollen som famlende pioner til i dag at fungere som en professionel aktør på et meget prisbevidst marked.
Stress sendte Jan på kursus I takt med at antallet af medarbejdere voksede, måtte Jan Algren dog sande, at bare fordi man er en dygtig landmand, er det ikke sikkert, at
man også er en dygtig leder. Han lægger ikke skjul på, at det løbende har været en stor udfordring at geare virksomheden til markedets nye krav og tackle de nye udfordringer, det giver at stå i spidsen for en virksomhed med 20 ansatte. Gennem årene påtog han sig løbende flere og flere opgaver, og for syv-otte år siden måtte han ned og vende med stress, før han fik fat i de nødvendige ledelsesværktøjer. Dem fandt han på et to år langt NLP-kursus, som lærte ham at håndtere de nye og større krav, der knyttede sig til rollen som leder af en virksomhed, som har mangedoblet omsætningen.
Løfter sig ud af driften - Det gav mig en anden ro og et overblik. Jeg lærte at tage mange flere ting i opløbet, og jeg lærte, at jeg ikke kunne klare det hele selv. Tilbage i førersædet ansatte han en sekretær, bogholde-
riet blev udliciteret, og han uddelegerede en del ansvarsområder til en håndfuld kernemedarbejdere, som har været på Søris i flere år. - I dag er min vigtigste funktion at udvikle forretningen, siger Jan Algreen, som ikke har siddet på en traktor i 15 år. Han følger derimod en strategi, som handler om, at han skal løfte sig selv mest muligt ud af den daglige drift.
Dyndjord af høj kaliber Søris oplevede de største ændringer i markedsvilkårene i årene før finanskrisen, hvor turboøkologer poppede op i takt med, at økologien blev mainstream. Professionaliseringen af hele branchen stiller nye krav til Søris, som efterhånden producerer 30 forskellige - mest grove – grøntsager. Gulerødderne havde fået selskab af kartofler, rodfrugter og kål m.m. Det giver hele året en livlig trafik på ejendommen,
Søris A/S ► Etableret: ► Ejer: ► Omsætning: ► Ansatte:
22. marts 2011 Jan Algreen 53-54 mio. kr. 20
8. februar 2013 nr. 516
Ulovlige sprøjtemidler på maskinstationer Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har i 2012 været på besøg på en række maskinstationer. I alle de fire tilfælde, hvor kontrollen kunne gennemføres, havde maskinstationerne sprøjtemidler stående, som ikke længere er tilladte i Danmark. Miljøstyrelsens kontrol fandt i alt otte produkter, som ikke længere er tilladte at bruge i Danmark på grund af nye regler fra 2012. Produkterne blev fundet på fire forskellige maskinstationer. - Vi kan se, at der er behov for kontrol, og vil derfor besøge maskinstationerne igen i år. Inden da vil vi sende informationsmateriale ud om de nye regler, siger Birte Børglum fra Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion.
ØKOLOGI
ERHVERV
9
Snart frist for penge til økologi I 2013 er der afsat 28 millioner kroner til omlægning til økologi i offentlige køkkener. Fristen for at ansøge om penge til omlægning er den 15. februar 2013. Pengene skal bruges til uddannelse af personale, da omstilling til økologi handler om mere end at bruge økologiske råvarer. Det handler også om at give personalet en større viden om, hvordan man får det optimale ud af de økologiske råvarer.
MARKED & MAD
A/S ruster til fremtiden og løfter vores virksomhed tredjedel af omsætningen på lede bare om at lære teknikPAKKERI: til et andet niveau, siger Jan det nordsjællandske pakkeri. ken. Omdannelsen Algreen. - Jorden giver både en fin - På det tidspunkt var der af Søris til et Udvidelsen var et naturligt smag og en fin overflade på ingen økologisk landbrugsaktieselskab led i Søris’ strategi om at gulerødderne, da den ikke skole, hvor vi kunne spørge forbereder udvikle salg og sortiment til indeholder sandkorn, som om hjælp. pakkeriet bedst detail- og foodservicekunder ridser dem, siger Jan Algreen. muligt til fremtidens i hele landet. Lavede flere skæverter udfordringer og Blandt de første Uden mulighed for oret kommende Den tredje Algreen I 1987 indgik Jans far et dentlig rådgivning løb de generationsskifte Perspektiverne for Sørisga- partnerskab med naboen sjællandske pionerer ind i en
Af Jakob Brandt
ingelser for afgrøderne på Søris.
pakkeri hvis jorder ligger på gammel søbund med en dyndjord af samme kaliber, som den der har gjort Lammefjorden så berømt for produktionen af kvalitetsgrøntsager. - Men der er grænser for, hvor meget vi kan optimere driften i pakkeriet og marken, og de seneste år har Søris fokuseret på at optimere andre dele af forretningen. - Den omstilling kunne vi ikke have klaret uden at lave en helt klar strategi. Vi måtte kigge på vores kernegrundlag – hvad er det, vi er gode til?, siger Jan Algreen, som blandt andet har brugt mange ressourcer på at skærpe kommunikationen.
Først med vaskeri I de første år havde hans far afsat de fleste grøntsager til torvehandlen i København, men i 80’erne, stod økologi ikke højt på deres indkøbsliste, så efter omlægningen skulle Søris bruge megen tid på at finde tilstrækkelig afsætning: - Kun én ud af vores daværende 49 kunder ville have vores økologiske grøntsager. Det blev redningen for Søris, at dagligvarekæderne gradvist tog økologien til sig. - Vi var de første, der vas-
kede gulerødderne, og vi fik enorm succes med vores varer. Men detailkæderne skulle have varer året rundt og Søris var nødt til at lave aftaler med andre danske avlere og fylde de sidste huller i den danske sæson med importvarer.
Spreder indtjeningen Familien Algreen så dog visse faresignaler ved at blive alt for afhængig af detailhandlen, og de seneste år har han løbet foodservicebranchen på dørene for at sprede indtjeningen til flere områder. - Konkurrencen vokser. Derfor er det vigtigt at produktudvikle og være mange steder i markedet. Vi kom fra at være helt afhængig af detailhandlen, til at vi nu er inde hos alle de store grossister, siger Jan Algreen, som oplyser, at der er sorte tal i det regnskab, som firmaet snart offentliggør. - Vi vil gerne være det hele, og det giver større tyngde og troværdighed, når man selv dyrker 30 forskellige grøntsager.
Ejendommen Sørisgaard har været drevet af Algreen-familien i 77 år. Jan Algreen er tredje generation, men hans to døtre på 22 og 24 år har ikke umiddelbart tanker om at overtage virksomheden. For at lette et kommende generationsskifte valgte han i 2011 at omdanne Søris til et aktieselskab med en professionel bestyrelse. - Virksomhed er blevet så kapitaltung, at den er vanskelig at generationsskifte, men vi er velkonsolideret og har ikke noget akut behov for kapital, fastslår den 54-årige pakkeriejer. Han mener, at den nye selskabsform gør det mere attraktivt for andre at indgå partnerskaber med Søris, og samtidig er vejen åbnet for en mulig kapitaludvidelse og et fremtidigt generationsskifte. Han tilskriver det samtidig stor betydning at kunne sparre med bestyrelsesmedlemmer med solide erfaringer fra forskellige dele af branchen. Bestyrelsen blev sidste år udvidet med Thomas Høy og Peder G. Jessen. Thomas Høy, Hoey Consulting, har en lang og solid track record inden for foodservice, mens Peder G. Jessen, tidligere salgs- og marketingdirektør hos Urtekram, vil bidrage med sine særlige kompetencer inden for detailsektoren. - Deres tilstedeværelse bibringer os en masse viden
ard har dermed ændret sig markant, siden Jan Algreens farfar, Skytte Algreen Petersen 1936, købte gården, som ligger i en naturfredet tunneldal fra istiden, hvor aflejringer af sø- og havplanter, fisk og skaldyr gennem tusinde år har gjort jorden særlig næringsrig. Jans far overtog tøjlerne i 1966. - Far opdagede, at den gamle søbund var utrolig næringsrig og super til at dyrke grøntsager, som han solgte på grønttorvet i København. Derfor måtte køer og svin overlade den gamle søbund til korn- og grøntsagsproduktion. Gulerødderne blev Søris’ kendemærke, og de bidrager stadig med ca. en
Knud Enna, som kun ville være med, hvis gården blev omlagt til økologi. Samme år begyndte Jan som færdiguddannet landmand at arbejde på gården. - Vi var blandt de første konventionelle, som lagde om, og naboerne grinede ad os. De synes, at vi var dybt naive, husker Jan Algreen. Selv om ingen længere griner af produktionen på Søris, er han i dag tilbøjelig til at give dem ret. De første år så landbruget ikke alt for kønt ud, men hans far kunne huske noget fra før pesticidernes indtog, og sammen tog de udfordringen op. - Vi syntes, at vi var dygtige håndværkere, så det hand-
del skæverter, og flere gange var det nødvendigt at pløje hele marker ned på grund af skadedyr, eller fordi grøntsagerne blev kvalt af ukrudt. Da faderen gik på pension, dannede Jan et I/S sammen med Knud Enna. De drev virksomheden sammen i 15 år, hvor Jan primært stod for pakkeri og salg, mens partneren havde hovedansvaret for landbruget. - Vores styrke var, at vi var utrolig forskellige. Det gav en god dynamik, siger Jan Algreen, som købte Knud Enna ud af virksomheden i 2008, inden selskabet blev sat på aktier. jb@okologi.dk
De ansatte i pakkeriet håndterer hver uge op mod en mio. økologiske gulerødder, som blandt andet ender i grøntafdelingerne hos Netto og SuperBest.
10
ØKOLOGI
ERHVERV
8. februar 2013 nr. 516
Uenighed om nano-register
Elever dyster i økologisk madlavning
Mens industrien frygter unødig forbrugerforskrækkelse med regeringens forslag til et nanoregister, så jubler Forbrugerrådet og Det Økologiske Råd over, at Danmark nu vil skabe mere klarhed på området. - Det er et rigtig stort fremskridt, at regeringen vil lave et register. Det er vigtigt at få kortlagt, hvor der er nogle problemer, så vi bedre kan målrette eventuelle tiltag, siger Lone Mikkelsen, der er kemikaliefaglig medarbejder i Det Økologiske Råd, til Altinget.dk.
Der var travlhed ved komfurerne, da NRGI Arena i Århus dannede rammen om årets danmarksmesterskaber for erhvervsuddannelser, DM i Skills 2013, hvor økologien spillede en vigtig rolle, da 60 pct. af råvarerne var økologiske. - Det er regeringens målsætning, at maden i de offentlige køkkener skal være 60 procent økologisk i 2020. Så det er helt oplagt, at ernæringsassistenteleverne - der netop kommer til at arbejde i storkøkkener - skal tænke økologi ind i opgaverne, siger Torben Blok, projektleder i Økologisk Landsforening, som var en af tre hovedsponsorer bag konkurrencen.
MARKED & MAD
Det bliver nemmere at håndtere økologien KONTROL: Ny bekendtgørelse fjerner en del af de administrative byrder for de virksomheder, der handler med økologi Tekst og foto: Jakob Brandt 1. februar trådte en ny bekendtgørelse i kraft. Den luger lidt ud i nogle af de
overflødige administrative byrder, som hidtil har gjort livet surt for de virksomheder, som handler med økologi i import-, en gros- og detailleddet. - Der er virkelig tale om nogle lempelser, som virksomhederne kan mærke, siger projektleder Dorte Kloppenborg fra Økologisk Landsforening. Sammen med de øvrige i branchen glæder hun sig over, at Fødevarestyrelsen har luget ud i antallet af
unødvendige regler, uden at det efter hendes opfattelse er gået ud over kvaliteten af kontrollen. Ændringerne har været et stykke tid undervejs og de er resultatet af arbejdet i en dialoggruppe, som Fødevarestyrelsen nedsatte i forbindelse med regeringens økologivision 2011. Ud over Dorte Kloppenborg tæller gruppen repræsentanter fra Landbrug & Fødevarer, Dansk Erhverv og dagligvare-
En ny bekendtgørelse letter de administrative byrder for de virksomheder, som arbejder med økologi. Bagerierne slipper eksempelvis for hver dag at skulle tælle, hvor mange usolgte økobrød, der ligger tilbage på hylderne. handlen m. fl. Sammen har de udarbejdet en rapport med 15 forslag til forbedringer, som vil lette de administrative byrder ved forhandling af økologiske fødevarer.
Vi lytter og handler ICROFS inviterer hermed alle interesserede til informationsmøder om
Økologisk Forsknings-, Udviklings- og Demonstrationsprogram (Organic RDD 2) 2014-2018:
Vækst, troværdighed og robuste systemer i økologiske jordbrug, akvakulturer og fødevaresystemer under Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)
Informationsmøder: 19.02.13: ICROFS, Forskningscenter Foulum, Tjele kl. 10-15 27.02.13: Landbrug & Fødevarer, Axelborg, København kl. 10-15 Bliv klogere på det nye forskningsprogram, lær om ansøgningsprocessen og mød andre potentielle ansøgere. ICROFS- og GUDP-sekretariatets medarbejdere står klar med råd og vejledning til alle interesserede. OBS! Tilmelding nødvendig Tilmelding pr. mail til Grethe.Hansen@icrofs.org Læs mere om ansøgningsproces, program for informationsmøderne og se selve opslaget på www.gudp.dk eller www.icrofs.dk
Engros-virksomheder, som håndterer færdigpakkede varer, slipper for at lave løbende balanceregnskab. Så længe der ikke sker en forarbejdning eller tilberedning af varerne, vil myndighederne fremover være tilfredse med dokumentation over, hvad der kommer ind i virksomheden, og hvad der ryger ud. Fremover bliver det også muligt at opbevare konventionelle og økologiske varer sammen, så længe der ikke er risiko for sammenblanding. Robert Lind fra Fødevarestyrelsen glæder sig over, at det på den måde er muligt at imødekomme nogle af branchens ønsker, uden at slække på kontrollen. - Det bliver nemmere at være økologisk virksomhed, og det er et godt eksempel på, at vi er vi både lytter og handler, siger Robert Lind, som ikke ligefrem er forvænt med, at myndighederne modtager ros for initiativer på kontrolområdet.
Leverandørerklæringer på nettet Besværet med at indhente leverandørerklæringer hos
de økologiske samhandelspartnere er også snart fortid, idet Fødevarestyrelsen opretter et web-baseret register, hvor branchen on-line kan tjekke nøjagtigt, hvilke godkendelser der gælder for det enkelte firma. - Heri ligger der både en lettelse for virksomhederne og en styrkelse af kontrollen, fordi hjemmesiden vil blive opdateret dagligt, siger Robert Lind. Erklæringerne ligger også i fuld længde i en engelsk udgave, så de kan bruges i udlandet, men ifølge Robert Lind vil der gå et års tid, før alle virksomheder er lagt ind på hjemmesiden. Det vil ske løbende i forbindelse med økologikontrollen af de pågældende virksomheder.
Fælles kodenummer Det bliver også nemmere for detailbutikker at levere økologi til landets storkøkkener. Så længe der er tale om færdigpakkede produkter, er det ikke længere nødvendigt at butikken er underlagt økologikontrol. En anden forenkling bliver, at de tidligere regionale kodenumre bliver afløst af et fælles kodenummer, som gælder for hele landet: DKØKO-100. Tidligere har producenter været nødt til at kassere emballage, hvis de eksempelvis skiftede til et tapperi eller et pakkeri, der lå i en anden fødevareregion. - Der bliver dog tale om en
overgangsperiode på tre år, hvor virksomhederne kan benytte de gamle numre, siger Robert Lind.
Nemmere for bagerne Hidtil har bagerne været tvunget til at føre dagligt regnskab over usolgte økobrød. Med den nye bekendtgørelse kan de nøjes med at opgøre salget samt foretage en daglig eller periodevis beregning af kassation, spild m.v. ud fra mængden af producerede færdigvarer og det faktiske salg. - Det skal være muligt at drive et bageri uden at administrere sig ihjel. Så længe bageriet ikke sælger flere økologiske brød, end det bager, kan det være ligegyldigt, om det smider 20 eller 25 brød ud, pointerer Robert Lind.
Arbejdet fortsætter Arbejdet med at beskære de administrative byrder fortsætter, og dialoggruppen holder sit næste møde til sommer. Her vil et stort ønske fra branchen være, at Fødevarestyrelsen vil udarbejde eksempler på balanceregnskaber for forskellige virksomhedstyper, da det ifølge Dorte Kloppenborg er et område, som volder mange store problemer for mange i branchen.
8. februar 2013 nr. 516
Ambassasdører for gamle kornsorter og det gode øko-brød
ØKOLOGI
ERHVERV
11
Niels Foged og Karin Kirk Vilsbøll
Falslevgård Mølle ved Niels Foged og Karin Kirk Vilsbøll, er nomineret som kandidat til Økologisk Frontløber 2013, fordi de med stor entusiasme har været med til at udbrede kendskabet til kvaliteterne ved de gamle kornsorter ØKOLOGISK og deres potentiale set i en gastronomisk og økologisk sammenhæng, til inspiration for både landmænd, bagere, korn- og bage-nørder og den almindelige forbruger.
FRONT-
LØBER
Niels og Karin fra Falslevgård Mølle har forfulgt deres drømme og gjort dem til virkelighed
Tekst og foto: Morten Telling Falslevgård ligger med en fantastisk udsigt ud over Mariager Fjord midt imellem Mariager og Hadsund. Falslevgård har været drevet økologisk stort set siden Niels Foged og hans kone Karin Kirk Vilsbøll overtog gården efter Niels’ far i 1998. I dag har de eget mølleri med produktion af mel fremstillet af gamle kornsorter fra egne marker. Melet sælges dels fra deres lille gårdbutik, dels på markeder og ved events rundt omkring i landet, og nu også via deres nyetablerede webshop. I 2012 har de FAKTA: ► Niels Foged er 60 år og er uddannet tømrer og bygningskonstruktør. Gift med Karin Kirk Vilsbøll, som også er 60 år og uddannet sygehjælper, zone- og psykoterapeut. ► Købte halvdelen af gården af Niels’ far i 1989, overtog resten i1998 og lagde om til økologi i 1999. 45 ha i omdrift, desuden 22 ha med skov og 15 ha med fjordeng. ► Falslevgård Mølle dyrker følgende gamle kornsorter: spelt, Ølandshvede, emmer, Scalin vårhvede, Svejderug, Petkus rug, Goldblume hvede og nøgenbyg. Enkorn, kamut og quinoa indkøbes til iblanding og videresalg. ► Læs mere om Falslevgård Mølle og de gamle kornsorter på www.falslevgaard.dk
indrettet kursus- og mødelokaler samt professionelt køkken i det tidligere, men nu nyrenoverede, stuehus, hvor de blandt meget andet vil afholde bagekurser. De producerer cirka et ton mel om ugen efter bestilling, så det altid er friskmalet. Niels maler melet, og Karin pakker det i poser, og deres tre voksne børn giver også en hånd med enten i produktionen eller i salgsarbejdet, når de har tid.
Hjælp fra konkurrenterne - Vi købte jo en mølle allerede i 2001, men det var først i 2008, vi for alvor startede produktionen. Vi startede med ølandshvede og spelt, forklarer Niels. - Jeg var oppe at besøge Jørn Ussing på Aurion og sagde til ham, at nu ville jeg starte en produktion af gamle kornsorter og udkonkurrere ham, hvortil han svarede ’Fint, jeg skal nok hjælpe dig’, griner Niels. Og Niels fik hjælp af Jørn Ussing og af mange andre og er i dag med i et voksende netværk af nordiske kornentusiaster, møllere, avlere, bagere og kornforskere. - Vi dyrker otte forskellige sorter for tiden og har så kløvergræs på cirka 1/3 af markerne, som aftages af en økologisk mælkeproducent, jeg har et godt samarbejde med, forklarer Niels. - De gamle sorter er mere nøjsomme og står med dobbelt rækkeafstand. Vi har ikke de store ukrudtsproblemer udover gulurt, som vi kæmper en del med, men det meste af det klarer jeg med min gamle Ferguson 135 og en radrenser. Mange problemer kan imødegås ved at blande sorterne. Jeg har for eksempel sat Goldblume, som er en gammel nordtysk vinterhvede, der kun dyrkes af ganske få avlere på verdensplan, sammen med cirka 15-20 % stava, som er en gammel svensk hvedesort. Goldblumen er høj og blød i strået, og har stort set ingen resistens over for stinkbrand,
Vilde med mel , gamle kornsorter og bagning mens stavaen er mere stiv og kan holde Goldblumen oppe samtidig med, at den er 100 % resistent over for stinkbrand.
Gamle sorter skal bevares Både Niels og Karin kan fortælle begejstret og længe om de mange forskellige kornsorter, de dyrker og eksperimenterer med, om melets egenskaber og bageevne. - Der er mange gode grunde til, at vi skal bevare de gamle sorter, forklarer Niels. - Mange af sorterne har et mindre udbytte end de konventionelle, men flere af dem egner sig bedre til økologisk dyrkning end de konventionelle, og melet kan samtidig sælges til en fornuftig pris, fordi der er tale om et højkvalitetsprodukt.
- De gamle kornsorter har også nogle smags- og ernæringsmæssige kvaliteter, som flere og flere efterspørger, supplerer Karin. - Vi oplever en stor interesse fra de fleste af dem, der smager brød bagt af vores mel. De vil gerne vide mere og lære at bage af det, og på op-
fordring er vi derfor begyndt at tilbyde bagekurser her på gården. For man skal lære at bage mel fra de gamle sorter. Det opfører sig anderledes, og gør man, som man plejer, vil man ofte opleve, at det går galt, og brødet bliver for klægt. Det skal æltes mere, hæve længere og bages længere tid, men det kan gøres smart, så det let kan passes ind i en travl hverdag. Det er blandt andet noget af det, vi gerne vil lære folk på bagekurserne.
Moderne mænd bager rugbrød Niels og Karin oplever begge, at der udover glæden ved at sælge et slutprodukt, man selv har skabt fra bunden, også er en anden fordel, som mange fødevareproducenter sjældent oplever. - Vi møder jo vores kunder ansigt til ansigt, når vi er ude,
og det er en stor inspiration for os, fortæller Karin. - Vi oplever, hvordan folk tager imod vores produkter, kommer igen og har ideer til forbedringer eller forslag til opskrifter. Vores brødblandinger har vi for eksempel udviklet på baggrund af vores kunders ønske og behov. De er også ofte meget interesserede i at høre mere om de gamle kornsorter, om egenskaberne ved melet og om økologi. Og så har vi samtidig lidt fingeren på pulsen. Lige nu er det for eksempel blevet trendy, at mænd bager rugbrød, siger Karin med et smil. Og Niels fortsætter: - Ja, og vi kan se, at det især er de unge, børnefamilierne og efterlønsmodtagerne, der udgør vores kernekunder. Vi er begyndt at levere til Århus Fødevarefællesskab, som jo især består af unge mennesker, men dem mellem 35 og 60 har vi ikke så mange af.
Vil ikke være større Udover landbruget og produktion og salg af mel, som er Niels og Karins hovedindtægtskilde, samt arbejdet med afholdelse af foredrag, kurser og seminarer, driver Karin også egen klinik på gården med zone- og psykoterapi, og datteren Ida har en produktion af økologiske cremer og afholder kurser i Rawfood på gården, så der hersker stor aktivitet. Og der er stadig drømme, der skal leves ud. Karin drømmer for eksempel om med tiden at etablere en form for højskole i mindre format på stedet. - Vi har altid haft den grundholdning, at har man en drøm om noget, man gerne vil, så skal man prøve det af, forklarer Niels. - Men vi skal ikke være større rent produktions- og afsætningsmæssigt. Vokser vi i webshoppen, skærer vi ned på andre områder. For der skal være en balance i tingene.
12
ØKOLOGI
8. februar 2013 nr. 516
ERHVERV
STALD
MARK
UGENS TAL
14,35 kr.
Så meget skulle økologisk drikkemælk koste i dag, hvis prisen havde udviklet sig i takt med forbrugerprisindekset i de 25 år, der er gået, siden den første økologiske drikkemælk kom på markedet. Den kostede dengang den nette sum af 8,20 kr. – et par kroner mere end konventionel mælk.
MARK & STALD
FAGLIGT TALT
Af Solvejg Horst Petersen, økologirådgiver, Jysk Økologi
Sæt mål, der kan måles I skrivende stund er det stadig hvidt derude! Vintertid er tid til eftertanke og en god anledning til at se fremad og sætte mål for det kommende år. Det er på mange måder motiverende at arbejde med mål. Det giver en fælles forståelse af, hvad der skal være fokus på, og det bliver synligt, om anstrengelserne bærer frugt. Hvad er dit mål for 2013? Hvem kender til det? Hvor konkret har du formuleret det?
Specifikke og målbare mål Hvis dit mål skal være et nyttigt redskab til at forbedre produktionen, skal det være specifikt og målbart. Du skal med sikkerhed vide, hvornår du har nået målet. En formulering som: ’Næste år skal vi have bedre styr på sundheden i besætningen’, er hverken specifik eller målbar. Hvis der specifikt skal ske en forbedring af kalvedødelighed og kalvesundhed, skal du beslutte, hvor lav kalvedødeligheden skal være, for at du er tilfreds. Hvad er målet for antal syge kalve i alderen 0-30 dage? Eller i aldersgruppen 30-180 dage? Og du skal tage stilling til, hvordan I vil registrere sygdomstilfælde. Er det kun de dyrlægebehandlede, eller vil I også registrere andet?
Mål skal være realistiske og tidsfaste Det er altafgørende, at der er en realistisk sammenhæng mellem det aktuelle niveau i besætningen, målet og tidshorisonten. Hvis du eller dine medarbejdere ikke tror på, at det er realistisk at nå målet, så mister I hurtigt motivationen og holder automatisk op med at anstrenge jer for at nå det. Derfor skal målet være tidsfastsat. Hvornår forventer du at nå målet? Er det om to måneder, om et halvt år eller er det først om halvandet år? Eksempelvis kan det tage lang tid og kræve en stor indsats at bringe kalvedødeligheden ned på under 1 procent, hvis udgangspunktet er over 10 procent. I sådan et tilfælde, skal målet brydes ned i nogle delmål med en kortere horisont; f.eks. syv procent dødelighed om et halvt år, og fem pct. dødelighed om ét år. Endelig er det vigtigt, at de medhjælpere, som arbejder med kalvene, også har kendskab til de mål, du har sat, og at de har en forståelse for og accept af, at det er i den retning, I går. Brug tiden nu til at konkretisere dine mål og husk at fortælle omgivelserne, hvad du går efter. Held og lykke med dine målsætninger for 2013!
Mælkeproducenterne må ikke længere købe foder, der er dyrket ved hjælp af gødningen Biogrow.
Mejeriernes beslutning rammer planteavlerne KØD- OG BENMEL: Frygt for forbrugernes følelser får mejerierne til at sortliste et lovligt gødningsmiddel Af Karen Munk Nielsen Mejeriudvalget i Landbrug & Fødevarer har besluttet, at deres leverandører ikke må bruge gødningen Biogrow, der er fremstillet af kød- og benmel og vinasse. Udvalget, der består af repræsentanter fra bl.a. Arla Foods og flere økologiske mejerier, forsøger med forbuddet at forebygge ’dårlige’ historier i medierne og forbrugerreaktioner fremkaldt af samme. - Problemet er af etisk karakter. Det er ikke et spørgsmål om fødevaresikkerhed, pointerer udvalgets formand, Jør-
gen Hald Christensen, Landbrug & Fødevarer. I første omgang gjaldt forbuddet kun anvendelse på egen jord. Efter et møde i december slog udvalget imidlertid fast, at mælkeproducenterne heller ikke må købe foder, der er dyrket vha. gødningen.Den beslutning møder stærk kritik i den økologiske branche, som bliver særligt ramt af forbuddet. - Jeg kan leve med, at mejerierne bestemmer, at vi som mælkeleverandører ikke må bruge en bestemt gødning, men hvorfor skal vi bestemme, at planteavlerne heller ikke må, spørger Uffe Bie, der er formand for Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer. - Vi står over for en udfasning af konventionel husdyrgødning, og her er et gødningsmiddel, som planteavlerne kunne bruge i stedet for. Nu skal vi så sige til dem, at det
have været afgrænset til at gælde på egen bedrift, siger han.
Planteavlere tør ikke
Det er ikke rimeligt, mener Uffe Bie. må de så heller ikke, hvis de vil sælge foder til os. Det er ikke rimeligt, siger Uffe Bie. Økologisk Landsforenings formand Evald Vestergaard er helt på samme linje. - Det er en problematisk beslutning, som skubber aben over på den enkelte producent, for det kan jo ikke kontrolleres. Forbuddet burde
Hos Danish Agro, der handler med økologisk foder og iøvrigt også forhandler Biogrow, har Allan Hartmann Hansen mødt de første eksempler på konsekvenserne af mejeriernes beslutning. Det er kunder – økologiske planteavlere, der gerne vil men ikke tør bruge Biogrow. - De frygter, at de så ikke kan sælge deres korn, siger Allan Hansen. Biogrow har kun været godkendt til økologisk brug i godt et år, men interessen for produktet har faktisk været stor, oplyser han.
8. februar 2013 nr. 516
ØKOLOGI
Biogasgylle opformerer ikke clostridier
Duroc og Hampshire går lige godt – eller skidt
Videncentret for Landbrug afviser, at der er grund til at frygte, at biogasanlæg opformerer problemer med clostridier. Det er de mange tilfælde af kronisk botulisme, der bekymrer, og en teori er fostret om, at biogasreaktorer er med til at øge problemet. Eksisterende forskning viser ingen tegn på en sådan sammenhæng. Bakterierne bliver ikke opformeret, faktisk reduceres de eller forsvinder helt under afgasningen. Sporerne er upåvirkede af processen. I en undersøgelse har man ledt efter selve toxinet i gyllen men ikke fundet det. I en tysk undersøgelse har man undersøgt for, men ikke observeret smittespredning af sygdomme forårsaget af Clostridium-bakterier i forbindelse med håndtering af afgasset gylle, konstaterer specialkonsulent Niels Østergård, som har kigget internationale forskningsresultater i kortene.
Svenske økologiske slagtesvin har de senere år fået flere anmærkninger for ledproblemer ved slagtning end konventionelle. En undersøgelse af problemet viser nu, at det ikke hjælper at skifte faderrace. Agronomstuderende ved SLU i Uppsala, Christina Eliasson, har sammenlignet slagtesvin af forskellig afstamning. LY-søer blev insemineret med hhv. Duroc og Hampshire, men faderens race betød ingenting for afkommets gang, benstyrke og -skavanker. Variationerne afhang derimod af grisenes køn, af besætningen og af året, fastslår Eliasson. Faderens race er dog på ingen måde ligegyldig, da den påvirkede vægt og tilvækst. I Sverige kommer økologiske slagtesvin i højere grad på græs end i Danmark.
ERHVERV
13
MARK & STALD
Mejerier kortslutter recirkulering KØD- OG BENMEL: Mejeriernes afvisning af Biogrow sætter en kæp i hjulet på ideen om at recirkulere næringsstoffer. Spørgsmålet er, om det er holdbart i længden Af Karen Munk Nielsen Kvæg og svin slagtes eller dør. Resterne bliver kørt til DAKAs destruktionsanstalt, og så er de væk. Eller er de? Nej, selvfølgelig er de ikke det. DAKA forsøger at få noget nyttigt ud af ’affaldet’, som man vel kan kalde kadaverne. Biodiesel er et af produkterne, kød- og benmel et andet. Det indeholder næringsstoffer og kan derfor bruges som gødning i jordbruget. På den måde slutter man ét af mange kredsløb i jordbruget. Mejeriudvalgets forbud ærg-
rer naturligvis DAKAs ledelse. - Jeg synes, det er en trist beslutning at fravælge en sikker og organisk gødning, som de højeste veterinære myndigheder i EU og Danmark har sagt god for. Det hænger ikke særligt godt sammen med Danmarks ressourcestrategi, siger DAKAs tekniske direktør Kjær Andreasen. Ifølge direktøren er Biogrow en efterspurgt vare, som DAKA har solgt i Sverige i mange år. Sidste år blev den godkendt til økologisk brug. - Vi fortsætter med at sælge produktet til resten af Europa. Det koster os selvfølgelig lidt i transport, men den store taber er de danske landmænd, som skal ud og finde andre gødningsmidler, siger Kjær Andreasen.
Ansvar for eget affald Også Økologisk Landsforenings formand beklager Mejeriudvalgets beslutning. - Recirkulering er en af de ting, vi skal være meget ak-
tive omkring fremover. Vi kan ikke fralægge os ansvaret for et affaldsprodukt, som vi selv skaber, siger Evald Vestergaard. Hertil kommer, at der er tale om værdifulde næringsstoffer. - Vi har ikke råd til at undvære de næringsstoffer, der er i affaldet. Vi må øve os i at gøre vores affald så rent, at det kan genbruges. Det er et samfundsanliggende, hvor vi alle – også forbrugerne skal være bevidste om konsekvenserne af vores valg. Vi må ikke være bange for at tage diskussionen, selv om nogle siger ’Ad, det er ulækkert’.
Erkender dilemmaet Mejeriudvalgets formand, Jørgen Hald Christensen, erkender, at sagen er fuld af dilemmaer, og at recirkulering contra forsigtighedsprincip er et af dem. Han ønsker ikke at svare på, hvor man skal gøre af affaldet fra mælke-
produktionen, når det ikke må tilbageføres til jorden. - Det ved jeg ikke. Vi har nogle mælkeprodukter, vi gerne vil sælge bedst muligt, det er vores primære opgave, siger han. Udvalget har forsøgt at få Etisk Råds vurdering af sagen. - Vi havde to spørgsmål til rådet: Er det etisk i orden at bruge døde dyr som gødning? Og er det uetisk at lade være? Desværre ville rådet ikke gå ind i sagen, siger formanden.
Alternativet er afbrænding Ifølge DAKAs tekniske direktør er alternativet til gødningsanvendelse at brænde produktet af i kraftvarmeværker. - Restproduktet er aske, hvor kvælstoffet er tabt og fosfor er utilgængeligt. Så kan man teknisk forsøge at gøre det tilgængeligt igen, men hvad er så egentlig forskellen?
N-Dicea testes i praksis IT-Programmet Ndicea, som beregner hvor meget kvælstof planterne til enhver tid kan hente i jorden, er et vigtigt redskab i et forsøg, som nu sættes i gang i Holland I projektet Planty Organic skal fem ha med krævende grøntsager og korn dyrkes uden anden gødning end den, sædskiftet kan levere, og Ndicea skal hjælpe med at beregne, om det går, fortæller fra Louis Bolk Institute. Geert-Jan har været primus motor i udviklingen af Ndicea, som vi flere gange har beskrevet her i spalterne. Han fortæller, at sædskiftet
Geert-Jan van der Burgt. er seksårigt, og at der ét af årene dyrkes kløvergræs. Det nedmuldes om foråret sammen med en portion ensileret kløvergræs. Planen er, at der kan nedmuldes tre ton tørstof og tilføres yderligere 3,5 ton i form af ensilage. Yderligere 6,5 ton ensilagetørstof gemmes og tilføres jorden før den sidste afgrøde i rotationen, kartofler. kmn@okologi.dk
Forbud kontrolleres ikke KØD- OG BENMEL: Mejerierne vil ikke kontrollere, om deres leverandører følger henstilling om ikke at bruge kød- og benmel som gødning Af Karen Munk Nielsen ’Forbuddet mod brug af Biogrow gælder for alt foder på malkekvægsbedrifterne. Mejerierne henstiller til, at mælkeproducenterne – så vidt muligt – ikke indkøber foder, der er gødet med Biogrow’. Sådan lyder den meddelelse, som Videncentret for Landbrug 21. januar publicerede på sin hjemmeside på baggrund af Mejeriudvalgets beslutning om, at mælkepro-
ducenter ikke må basere produktionen på gødning lavet af kød- og benmel. Der er altså tale om et forbud, men det er op til landmændenes samvittighed at overholde det, for Mejeriudvalget har ikke intentioner om at håndhæve det. - Nej. Vi har sendt en melding ud, og så regner vi med, landmændene følger den. Vi satser på, vi kan klare det på denne måde, siger udvalgets formand, Jørgen Hald Christensen, Landbrug & Fødevarer. Forbuddet gælder alle mælkeproducenter, økologiske såvel som konventionelle. Derfor er det ikke en regel, der vil blive indskrevet og håndhævet gennem den brancheaftale, der gælder for de økologiske kvægbru-
gere. Det stod klart efter en diskussion på det seneste møde i kredsen af organisationer og virksomheder bag brancheaftalen.
Praktisk umuligt Det er i øvrigt slet ikke muligt i praksis at kontrollere forbuddet. Foderråvarer handles på kryds og tværs af landegrænser, og gødninger baseret på kød- og benmel bruges lovligt rundt omkring i verden. Foderstofforretningerne kan ikke give nogen garanti for, at der ikke er gødsket med kød- og benmel et eller andet sted i kæden. - Vi ville selvfølgelig kunne gøre det, men det ville blive voldsomt dyrt at sætte et kontrolsystem op. Prøv lige at spørge mælkeproducenterne, om de har lyst til at
betale mere for foderet, siger Allan Hartman Hansen, Danish Agro. Det har de næppe, og Allan Hansen kender da heller ikke til kunder, der har udbedt sig en garanti. Har I solgt kvægfoder de seneste uger? - Ja, det har vi da. Er der nogen, der har spurgt efter en garanti for, at foderet er dyrket uden Biogrow? - Nej, ikke så vidt jeg ved.
Tavse mejerier Økologi & Erhverv har forgæves søgt at få kommentarer til forbuddet fra Arla, Thise og Øllingegaard. Det er ikke lykkedes inden avisens deadline. Naturmælks direktør Leif Friis Jørgensen har ikke ønsket at udtale sig til avisen.
Forpagtning af arealer udbydes Forpagtning af græsningsarealer udbydes for en 5-årig periode. Arealerne ligger i nærheden af Rørvig, Lumsås og Lejre. Arealerne skal afgræsses og drives i vedvarende græs uden brug af gødning og pesticider. Nærmere oplysninger kan findes på hjemmesiden: www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Skov/ Statsskovene/SalgOgUdleje/ArealerUdleje/ eller rekvireres ved henvendelse til: Naturstyrelsen Vestsjælland, Ulkerupvej 1, 4500 Nykøbing Sj. Tlf. 72 54 32 62, E-mail cpo@nst.dk Tilbud på forpagtningen skal sendes i lukket kuvert mærket ”Tilbud forpagtning” og være Naturstyrelsen Vestsjælland i hænde på ovenstående adresse senest torsdag den 14. marts 2013 kl. 14.00.
14
ØKOLOGI
ERHVERV
8. februar 2013 nr. 516
Thise hælder urter i kartonerne
Fortæl, om dine æbler får kræft
Tre af Thises mælkeleverandører er med i et større forskningsprojekt om urtefodring. En af dem, Nicolaj Nicolajsen, har de seneste uger fodret med store mængder ensilerede urter. Hvad det betyder for mælkens kvalitet, skal forskerne undersøge, men forbrugerne har også haft chancen for at smage på varen og blande sig i vurderingen. Nicolai Nicolaisens mælk tappes nemlig separat og sælges som gårdmælk, og på Thise mejeri vil man gerne høre fra kunder, der mener, de har kunnet smage forskel. Køerne kan efter sigende godt lide urteensilagen. Senere på foråret vil andre to leverandører fodre med urter, og mejeriet har planer om at lave henholdsvis smør og ost af mælken, fortæller Jens Christensen, Thise.
Et nordisk forskerhold vil indsamle erfaringer fra avlere omkring frugttrækræft og råd i æbler. Derfor efterlyser de information fra avlere om sorter og deres tilbøjelighed til at få kræft eller det modsatte: at modstå angreb. Forskerne er interesseret i alle sorter, både gamle, nye og lokale. Målet er at forædle resistente sorter. Vil man bidrage til projektet, kan man sende en mail til dag.roen@graminor.no, skriver Frugt & Grønt.
MARK & STALD
Mælkemand blev gødningsproducent BIOVAK: Hollandsk mælkeproducent har udvidet sit forretningsområde og sælger nu afgassede og separerede gødningsprodukter til sine økologiske kolleger Tekst og foto: Karen Munk Nielsen Den sorte væske i den hermetisk tilsvejsede plasticpose på bordet er til salg. Prisen er 37 kr. pr. ton eller 1 euro pr. kg N, fortæller den økologiske mælkeproducent Chris Bomers, der står bag produktet. Indholdet i posen er separeret biogasgylle fra eget biogasanlæg på gården Kraanswijk. Han har gjort det til en forretning at sælge gødningen til andre økologer. Den holder en økologiprocent på ca. 60, fortæller han. Når den ikke er højere, skyldes det, at han bruger mange forskellige biomasser i anlægget ud over gårdens egen gylle fra de 140 malkekøer. Han opkøber grøntsagsaf-
fald og andre restprodukter fra landmænd, gartnere og butikker. Noget er økologisk, andet er ikke. Senest har han afgasset en masse økologiske overskudsgræskar, fortæller han.
Det tørre er gratis Ved siden af posen med den separerede biogasgylle står den tørre fraktion. Den er i princippet også til salg, men den er bare ikke så efterspurgt, konstaterer Chris Bomers. Derfor forærer han den indtil videre væk. Vil man have gødningen tørret yderligere og evt. presset i piller, kan man også få det, men så koster det selvfølgelig. Grunden til, at den tørre fraktion ikke har stor værdi, er, at mange hollandske jorder gennem en årrække er blevet overgødsket med fosfor. Landmændene har derfor restriktioner på P-tilførslen. Derfor jagter de organisk kvælstofgødning uden alt for meget fosfor i. Chris Bomers tilbyder i øjeblikket to flydende gødninger, hhv. en 5-3-5 gødning og en 6-2-9 gødning. Den tørre fraktion indeholder 7, 12, og 8 kg N, P og K.
Chris Bomers køber eller får grønt affald, som han omdanner til salgbar, flydende gødning.
Sjoerd de Hoop har det som en fisk i vandet på messen, som han selv har været med til at banke op.
Hollændere strømmer til messe BIOVAK: Siden ideen om en rent økologisk messe tog form for seks år siden, er antallet af besøgende og udstillere på BioVak - Hollands svar på BioFach kun gået én vej: opad. Arrangørerne forventer 18.000 gæster i år
sæd og elektriske traktorer… Det spænder vidt, når hollænderne samler hele den økologiske sektor til messe og inviterer alle andre til at kigge på, smage løs og snakke med. Omkring 350 udstillere indtog Ijsellhalle i Zwolle 23.-24. januar, og de kom fra nær og fjern, landmændene, forbrugerne, virksomhederne, indkøberne og kokkene. Alle er og skal føle sig velkomne, og primus motor i foretagendet, Sjoerd de Hoop, er her, der og alle vegne og spørger igen og igen: Hvad synes I? Kan I lide at være her? Fortæl mig, hvad I tænker om det?
Tekst og foto: Karen Munk Nielsen
En landmandside
Stabler af håndværksbrød, to år gamle tørrede og røgede gedekøller på snor, små glas med koncentreret æblesmør, gule runde Goudaoste i alle smagsvarianter, radrensere, solidarisk soja, sundhedsurter til kvæg, økologisk tyre-
Sjoerd de Hoop er økologisk kvægbruger og var i sin tid med til at fostre ideen om en økologimesse i Holland. Ifølge ham er 1000 af de besøgende økologiske landmænd - og det er mange i betragtning af, at der kun er 1.400 økologer i landet.
- De tager hver tre-fire mennesker med i bilen - kone, børn, medhjælper eller nabo. Desuden kommer der 2.000 konventionelle landmænd. Det er vigtigt, de også føler sig velkomne. Andre 1.000 er studerende, fortæller Sjoerd. Messen har på få år udviklet sig til at være mødestedet for alle, der beskæftiger sig med og interesserer sig for økologi. Det er her, man mødes, snakker, danner netværk, samarbejder og ser, hvad markedet byder på. Der er ingen undskyldning for ikke at komme, når messen ligger i januar, fastholder Sjoerd, som nu også giver indtryk af at være en mand, der ikke tager et nej for et nej, hvis han skulle møde det.
Inspirerer herhjemme BioVak har påkaldt sig dansk opmærksomhed. Ad flere omgange har medarbejdere i Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer
besøgt messen. De to organisationer er involveret i planlægningen af den danske økologikongres og har blandt andet søgt inspiration på BioVak. - Der er flere ting, der gør konceptet svært at overføre til danske forhold, men jeg er betaget af stemningen, og vi vil gøre en indsats for at få flere udstillere og flere landmænd til at komme til kongres til efteråret, siger Christina Udby Hansen, Økologisk Landsforening. Hun arrangerede i år en bustur til BioVak, som 15 landmænd og konsulenter deltog i. - Messen sprudler af initiativ og virkelyst, og jeg havde lyst til at vise danske landmænd, hvad de kan dernede.
8. februar 2013 nr. 516
L&F vil mere i fjernsynet
Tyske æbler giver det dobbelte
Med et nyt tv-studie på Axelborg håber Landbrug & Fødevarer at få lettere adgang til DRs og TV2s nyheder. Eller som L&Fs som kommunikationsdirektør Leif Nielsen siger det til Maskinbladet: betjene tv-nyhederne med kommentarer. Indretningen af studiet på Axelborg er i fuld gang, og målet er også at bruge det til intern kommunikation i organisationen.
Et beregnet dansk gennemsnitsudbytte i økologiske æbler er på ca. 10 ton/ha. I Nordtyskland er udbyttet 17-20 ton/ha. Den væsentligste forskel er de tyske avleres adgang til bekæmpelsesmidler, som danske avlere ikke må bruge. Det gør konkurrencen ulige, mener mange i branchen. Løsningen strander på, at firmaer ikke søger midler godkendt, som kan hjælpe avlerne til bedre udbytter, siger Økologikonsulent Hanne Lindhard, GartneriRådgivningen til Frugt & Grønt. Der er dog pt. firmaer, som er i gang med ansøgningsproceduren. Det gælder Garta, der søger kaliumkarbonat godkendt, og Grøn Plantebeskyttelse, som arbejder med Neem og Spruzit.
ØKOLOGI
ERHVERV
15
MARK & STALD
Tyresæden er økologisk BIOVAK: Hollandske mælkeproducenter kan købe økologisk tyresæd. Forsker står bag udviklingen af et avlskoncept, hvor livsydelse og sundhed er vigtige parametre Tekst og foto: Karen Munk Nielsen Der er i øjeblikket fem tyre på brugslisten fra Bio KI – et hollandsk avlsselskab for økologisk tyresæd. Siden 2009 har økologiske mælkeproducenter haft mulighed for at vælge økologisk tyresæd, og interessen og benyttelsen er siden vokset stille og roligt, fortæller manden bag ideen, Wytze Nauta, som naturligvis var til stede på BioVak for at møde potentielle og nuværende kunder. Wytze Nauta har forsket i økologisk avl, og det gav in-
spiration til at føre ideen ud i livet, da han i 2009 havde sat det sidste punktum i sin Ph.d-afhandling. I dag er han rådgiver og organiserer avlen, mens selve salget af sæd er lagt i hænderne på et lille firma, der i forvejen opererer på markedet.
Ingen antibiotika Bio KI selekterer udelukkende tyre fra økologiske besætninger. Helst renracede, men der er også krydsningstyre på listen. Krydsningsavl er ganske udbredt i de hollandske besætninger, og en krydsningstyr forskrækker ikke. - Avlmålet er først og fremmest en høj livsydelse hos
moren og også gerne hos mormoren, siger Wytze Nauta, der foretrækker fem-seks år gamle tyremødre, der har vist deres værd. Fedt og protein er også vigtige parametre, og så vægter Bio KI gode ben og sundhed højt. De foretrækker derfor tyrekalve efter køer, der ikke er blevet behandlet med antibiotika. Tyrene kommer til Bio KI, når de er 12-15 mdr. gamle. Målet er 1000 portioner sæd af hver tyr.
Crowd-funding Finansieringen af det økologiske avlsarbejde er en udfordring i sig selv, men Bio KI
Brugstyre hos Bio KI Der er pt. fem tyre på listen, men yderligere tre er på vej. Tyre Solgte doser 2009-2010 1 1000 2011 5 1131 2012 5 455
har haft held til at involvere landmændene gennem såkaldt crowd funding. - Det er lykkedes os at samle 5.000 euro ind på denne måde, fortæller Nauta, som på standen reklamerer for donationer på 50-100 euro. Det koster 3.000 euro at tage en tyr ind i programmet, så 30 landmænd kan finansiere én tyr, forklarer han om modellen. Donorerne får rabat, når de køber tyresæd. - Køber du 36 portioner sæd, har du tjent 90 af de 100 euro hjem igen. Målet er at kunne tage 10 ungtyre ind hvert år. - Hvis alle købte 30 strå, ville vi have en god forretning og god fremgang i avlen, siger Nauta. Der er 340 økologiske malkekvægsbedrifter i Holland. 250 af dem benytter kunstig inseminering.
30 procent af sojaen i æglægningsfoderet fra firmaet Van Gorp er certificeret økosocialt. Og målet er 100 procent i 2015, fortæller firmaets direktør, Arno van Gorp. Et enormt banner med ordene Solidarisk Soja på væggen bag ham skal vække de besøgende økologers interesse på messen i Zwolle – og også gerne konkurrenternes.
- Vi forsøger så vidt muligt at bruge lokale råvarer, men når det kommer til soja, er det ikke muligt, fortæller Arno van Gorp om initiativet, som han har samarbejdet tæt med de økologiske fjerkræproducenter om at sætte i søen. For at kompensere for den usikkerhed, der hviler over produkter, som importeres langvejs fra, besluttede han at få firmaet certificeret af den brasilianske organisation EcoSocial IBD, der sikrer fair trade, gode arbejdsvilkår, miljø, uddannelse og sundhed i råvareproduktionen. Van Gorp importerer den øko-sociale soja fra Kina gennem firmaet Green Food Int. Med certificeringen på plads mener han, det er mere sik-
kert at købe sojaen der end i for eksempel Italien. - At købe soja i Italien er ingen garanti for, at den er produceret i Italien. Den kan også være fra Kina, og så har vi mere hånd i hanke med det på denne måde, siger han.
Græs er økologi+ NATURLIGT GRØNT: Firmaet Pure Graze vil brande kød, æg og mælk fra dyr, der lever mest muligt af græs
Van Gorp sælger Solidarisk soja BIOVAK: En af Hollands centrale leverandører af økologisk foder har ladet sig certificere til at sælge økosocial soja
Ado Bloemendal sælger ideen om grønt græs til forbrugere og landmænd på øko-messen i Zwolle.
Arno van Gorp forventer, at andre hollandske foderfirmaer vil følge hans eksempel, men lige nu glæder han sig over at have et forspring. kmn@okologi.dk
Øko-social soja Organisationen EcoSocial IBD certificerer virksomheder ud fra socialøkonomiske og bæredygtige principper. Den støtter uddannelse, sundhed og fagforeninger. Centrale kriterier for en certificering er: ► Fuld sporbarhed ►Lovligt ejerskab til jorden ► Ingen form for diskrimination ► Ingen børne- eller tvangsarbejde ►Sundt og sikkert arbejdsmiljø ► Ingen ulovlig fældning af skov ►Ingen ulovlig forurening ► Ingen brug af gmo
Landmandsparret Karoline og Ado Bloemendal vil sælge grønt græs til forbrugerne. Efter en afstikker til Danmark på ti år vendte de i 2001 tilbage til Holland, hvor de udviklede et koncept for sunde, miljøvenlige landbrugsprodukter baseret på græsfoder. I en årrække har de fokuseret på at udvikle selve produktionskonceptet. Nu kommer anden fase, hvor varerne skal brandes, og forbrugerne lære mærket Pure Graze at kende. Den første vare, mærket kommer på, er oksekød, men målet er, at mælk, kyllinge- og svinekød også skal kunne få det græsgrønne mærke på etiketten, fortæller Ado Bloemendal, der har valgt at udbrede ideen med en stand på den hollandske økologimesse BioVak. Ifølge Ado Bloemendal er konceptet ikke forbeholdt økologer. Alle kan være med, men økologiske producenter har selvfølgelig lettere ved at opfylde kravene. Økologi+ kalder han produktionskonceptet, som 50 mælkeproducenter, 15 kødkvægsbedrifter, tre svine- og to kyllingeproducenter indtil nu abonnerer på – ikke fordi de får mere for deres kød og mælk, men fordi det enkle, naturlige og omkostningsbesparende koncept tiltaler dem. Opskriften er mest muligt græs – frisk eller bjærget til vinterfoder. Majs fodrer man derimod ikke med. Dyrene skal have adgang til det fri stort set hele året, og antibiotika er bandlyst. Bloemendal har udviklet og sammensat en særlig urte/kløver/græsblanding – salatbuffet hedder den - med omkring 20 forskellige arter er til formålet. kmn@okologi.dk
16
ØKOLOGI
ERHVERV
8. februar 2013 nr. 516
UGENS TIP
Noteringen
u
Svin
Basisnotering (70,0-86,9) uge 6 11,20 kr. Friland A/S giver i uge 6 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./ kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 6: 6,00 kr./kg for alle grise. Søer slagtes pt ikke. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.
u
Smågrise
Vejledende notering fra Dansk Svineproduktion og Landsforeningen af Økologiske Kødproducenter for økologiske smågrise for uge 6: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 803,00 kr. (0,00). Kg-regulering: 1225 kg: 13,48 kr. 25-30 kg: 14,17 kr. 30-40 kg: 16,43 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.
u
Kvæg
Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 6: Ungtyre u/12 mdr.: 2,10 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 3,50 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 2,00 kr./kg. Køer: 2,25 kr./ kg. Restgruppe: 1,50 kr./ kg. Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg.
u
Tyrekalve
Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 1.121 kr. Kg-reg.: 10 kr. Stor race, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.105 kr. Kg-reg.: 11 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.
Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.
Ingen gylle på sne Sæsonen for gyllekørsel blev skudt i gang 1. februar, men reglerne for udbringning af husdyrgødning er strammet væsentligt op til denne sæson. Man må ikke udbringe husdyrgødning på frosne marker og marker med sne. Tidligere var der formuleringer som ’uden risiko for afstrømning’, der indeholdt en vurdering fra landmandsside, om det var rimeligt at køre ud. Det er der ikke mere, så udbringning af gylle efter 1. februar kan kun ske på optøede marker, skriver Sven Hermansen på rådgiverbloggen på www.okologi.dk.
MARK & STALD
Tyskerne tyr til tyske tomater Tyskerne vil have tyske øko-tomater. Ikke spanske, ikke hollandske. Tyske. Derfor har Rainer Carstens nu 70.000 tomatplanter i et fire hektar stort drivhus 100 kilometer syd for grænsen
a-kraftværk Tjernobyl og en melding fra farens læge om, at han skulle have amputeret det ene ben. - Vi fik konfiskeret vores høst på grund af for høj radioaktivitet, og min far valgte at uddanne sig inden for sund mad. Han beholdt sit ben, og tanken om økologisk drift var født, sammenfatter Rainer Carstens vejen til at blive certificeret Bioland-bonde.
Af Niels Ole Krogh, BorderPress
200 på arbejde i sæsonen
Sig Ditmarsken til en tysker, og bjerge af kål tårner sig op for hans indre blik. Ditmarsken 100 km syd for den danske grænse er Tysklands kålkammer. Det fede, flade marsklandskab indbyder til det. Måske ændrer tyskernes billede sig nu. For tyskerne tyr til tyske tomater, og tomater er fikspunktet i forretningsplanen for Westhof i den ditmarske landsby Wöhrden. Her har den økologiske landmand Rainer Carstens og partnere netop indviet et avanceret drivhus, der rejser sig syv meter højt over ikke mindre end fire hektar marskjord. 70.000 tomatplanter står række efter række efter række så langt øjet rækker.
1,6 millioner kilo - Vi regner med at høste 1,6 millioner kg tomater i de 30 uger, der høstes. Det vil sende 50 procent flere tyske økologiske tomater ud på markedet end hidtil, siger Rainer Carstens – en høj, eftertænksom mand der siden 1989 har drevet økologisk landbrug. Afsættet var en kombination af det eksploderende
I dag er der 100 ansatte på Westhof og de tilhørende virksomheder. I sæsonen slutter 100 polakker sig til arbejdsstyrken. Der er 700 hektar under plov, Westhof rummer Tysklands eneste øko-frostvareselskab og et handelsselskab, der sender 30.000 ton egne og tilkøbte grøntsager ud på det store tyske marked. Det anses for at være Europas hårdeste. Lidl og Aldi dikterer ikke bare prisen indenrigs men er også afgørende for prisniveauet i resten af Europa. - Vore grøntsager ligger for flertallets vedkommende på discountbutikkernes hylder. Hvad angår tomaterne har vi lavet en aftale med Edeka (største tyske købmandskæde, red.). Det sikrer os en fast pris de første to år, siger Rainer Carstens.
I eget kredsløb Det nye drivhus står ham, kompagnonen, bankerne og aktionærerne i 12 millioner euro (90 mio. kroner). Den høje pris afspejler, at dagtemperaturens 22 grader opnås gennem bæredygtig energi. - Vi har investeret i et kraftvarmeanlæg, som lige nu dri-
Den sphagnumblandede muld fra 70.000 hollandske økologiske planter har ramt den fede marskjord i Ditmarsken. Planterne vokser til fire meters højde. Alle varme- og vandrør kan løftes, så en almindelig traktor kan fjerne ukrudt. Foto: Westhof grøntsagerne, inden de fryses ned.
Regnvand og CO2
Rainer Carstens lagde om i 1989. Nu driver han et af Tysklands største økologiske gartnerier. Foto: Westhof ves af bioethanol, men som inden 2015 skal drives af biogas fremstillet på kløver og vore egne frasorterede grøntsager. Alle vore aktiviteter skal fremover drives på bæredygtig energi, forklarer direktøren. Efter afgasning bruges biomassen som gødning, ligesom det varme vand fra kraftvarmeanlægget også anvendes til at blanchere
Der er tre sorter tomater. De vandes med regnvand, der ledes fra taget og ned i en pool. CO2 fra kraftvarmeanlægget renses og føres i tynde plastikrør rundt langs planterne for at øge udbyttet. Tomaterne dyrkes i et sædskifte med agurker og paprika. - Vi bliver nok nødt til at udvide ret snart, for jeg er jo ikke interesseret i at give afkald på mit marked på 1,6 millioner kg tomater, når først jeg har det, pointerer Carstens med en henvisning til sædskiftet.
En ordentlig arbejdsplads En ufaglært tysk arbejder kan ofte ikke leve af den løn, han kan få. Så træder staten til med Harz IV – en form for kontanthjælp, der supplerer op, så lønmodtageren og familien kan klare dagen og ve-
jen. Landet har ligesom Danmark ikke nogen mindsteløn, hvilket betyder, at en timeløn på fem euro – 37,5 kroner – er gængs mange steder. Det er også sædvanligt, at overarbejde ikke betales. - Jeg betaler mine folk mindst 8,5 euro i timen. De får også betalt overarbejde. De fleste kan gå hjem med 1500 euro om måneden, siger Rainer Carstens, der ikke er i stand til at skaffe tyskere til sæsonarbejdet. - Dem, vi kan få, gider i grunden ikke. Og polakkerne er ofte højtuddannede og meget motiverede. Her kan de på tre måneder tjene det, der svarer til ni måneders løn derhjemme. Forventer De, at Westhofs initiativ vil blive fulgt af andre? - Givetvis. Det er jo sådan, at når nogen først har fået en god ide og har vist, at den virker i praksis, så følger andre efter, svarer Rainer Carstens.
8. februar 2013 nr. 516
ØKOLOGI
ERHVERV
17
Økologisk mælk i 25 år
Robotter skal høste enggræs
Salmonellaprøver ændres
31. januar 1988 åbnede Dansk Naturmælk som det første mejeri herhjemme de økologiske tappehaner på mejeriet Søholm ved Haderslev. Det var lige akkurat en dag før MD Foods (nu Arla, red.) begyndte at tappe sin første økologiske drikkemælk. Siden fulgte flere andre mejerier, og økologisk mælk og mælkeproduktion blev den meget omtalte motor i udviklingen af det økologiske jordbrug. Naturmælks 22 landmænd producerede i 1988 ca. 4 mio. kg mælk. I dag producerer stort set samme antal leverandører – 25 i alt – otte gange så meget mælk, nemlig 33 mio. kg om året. I alt indvejer danske mejerier knap 500 mio. kg økologisk mælk årligt.
Danmark har mange enge, som kan levere biomasse til fremtidens bioraffinaderier. Men engene er ofte våde og svære at høste. Det er baggrunden for projektet Grassbots, der skal udvikle og demonstrere robotløsninger, så biomassen fra lavbundsarealer kan komme op på det tørre og blive afgasset i økologiske biogasanlæg og raffinaderier. Kongskilde leder projektet. Andre partnere er Lynex, Conpleks Innovation, Syddansk Universitet, Bertelsen Design og Agro Business Park. Virksomhederne sætter de næste to år fokus på innovative løsninger til at slå, opsamle og transportere græs fra lavbundsarealer. Projektleder Ole Green satser på, at de første maskiner demonstreres allerede her i efteråret 2013.
Myndighederne forsøger nu at komme de økologiske ægproducenter i møde med et nyt kontrolprogram for salmonella. De senere år har et stigende antal - især økologiske flokke været under mistanke for salmonella, men når man tester dybere, finder man ikke noget. Det er selvfølgelig en kilde til irritation og omkostninger for producenterne. Et nyt prøveprogram er under udvikling. Det skal i højere grad end nu baseres på bakteriologi end på serologi. Det betyder, at det er selve bakterierne og ikke antistofferne mod dem, man går efter at finde.
MARK & STALD
Robot sparer arbejde Hos Lars Skytte på Fyn er Garfords Robocrop kommet på arbejde i de økologiske grøntsager. Maskinen skal mindske håndhakning og reducere omkostninger. Det kan den, men ikke i alle kulturer Tekst og foto: Richard de Visser Lars Skytte kører med et bedsystem på 1,50 meter
den i især de tætplantede kulturer er ikke særlig høj – ca. 1,5 km/t. Det er væsentligt lavere end forventet, men på grund af den lille planteafstand og de sarte småplanter er det ikke forsvarligt at køre stærkere. Fremkørselshastigheden ved radrensning er ca. 7,5 km. pr. time, dvs. fem gange så høj. Kapaciteten er dermed på 1,13 ha/t og under 0,23 ha/t for henholdsvis radrenser og Robocrop.
fra midthjul til midthjul og en rækkeafstand på 40 cm. Lugerobotten er tre-rækket med mulighed for at montere en fjerde enhed. For at undersøge maskinens effektivitet og kapacitet, anlagde vi i 2011 og 2012 mindre parceller i fennikel, bladselleri, purløg og romainesalat. Her kunne vi sammenligne Robocrops arbejde med almindelig radrensning med og uden fingerweeder.
Duer ikke til fennikel Robocrops hesteskoformede skær kører halvvejs rundt om planten. Systemet viste sig ikke at egne sig til fennikel, som har tendens til at lægge sig ned under væksten og derved få store skader. Men til de opretvoksende afgrøder var præcisionen efter en indkøringsfase meget tilfredsstillende. Efter to sæsoner mener Lars Skytte, at de har lært at køre med ma-
Sparer 80 timer
Purløg i august. Tv. er der renset med radrenser og fingerweeder. Th. er der renset med Robocrop. Ingen af parcellerne er håndhakket.
skinen, men rettidighed er afgørende, og ukrudtet skal bekæmpes småt.
Der er ingen tvivl om, at kapaciteten gerne måtte være større. Fremkørselshastighe-
Men ukrudtsbekæmpelsen er god. Håndhakning i de parceller, hvor effekten af Robocrop blev registreret i 2012, kunne undværes. Det var ikke tilfældet i de radrensede parceller. Her vurderede vi, at der var brug for mindst 80 timers hakning pr. ha ad to gange. Det betyder, at der med en timeløn på 150 kr. kan spares 12.000 kr.
til håndhakning. Til gengæld koster den lavere fremkørselshastighed med Robocrop’en ca. 2.700 kr./ha sammenlignet med almindelig radrensning til 450 kr./ha. Tidsforbrug til håndhakning afhænger af medarbejderens færdigheder, afgrøde og ukrudtstryk. I det nævnte eksempel fra demonstrationsparcellen er der både en tidsgevinst og en økonomisk gevinst. I og med det bliver sværere og sværere at tiltrække medarbejdere til denne type hårdt belastende arbejde, udfylder Robocrop nogle muligheder for fremtidens ukrudtsbekæmpelse i nogle af de plantede afgrøder. Richard de Visser er økologikonsulent i GartneriRådgivningen og har ledet projektet, der er støttet af Fødevareministeriet og EU.
Kvikbekæmpelse på sandjord Kvik opformeres hurtigt på sandjord, fordi afgrøderne kun yder begrænset konkurrence. Minisommerbrak og/eller stubbearbejdninger er nødvendige
Almindelig kvik er ofte et større problem på sandjord end på lerjord. Det er erfaringerne fra konventionel planteproduktion, men inden for økologien ser det også ud til at være tilfældet. Vi har kigget nærmere på resultaterne fra det økologiske sædskifteforsøg på Jyndevad - en grovsandet jord. Her har det været muligt at undersøge kvikkens udvikling over en 12-årig periode
(1997-2009) under økologiske dyrkningsforhold, hvilket er en sjældenhed. De fleste resultater med ikkekemisk kvikbekæmpelse skal findes i den ældre litteratur omhandlende konventionelle forhold.
Pas på med bælgsæd og vårsæd De største opformeringer af kvikken fandt sted i bælgsædsafgrøderne (lupin, hestebønner, ærter), hvad enten det var som enkeltafgrøder eller i blandinger med andre bælgsædsarter og vårsæd. Mængden af kvik kunne opformeres op til otte gange i løbet af en vækstsæson, og opformeringen var generelt størst med kløvergræs som forfrugt. Afhugninger af kløvergræs til grøngødning virker ikke på kvik – snarere tværtimod. Lignende forhold var gældende for vårbyg og
vårhvede, hvor kløvergræs, som forfrugt, også skabte de største problemer. Opformeringen var mindst – fra nul til knapt to gange - i kartofler med stjernerullerensning mod ukrudt, samt i vinterrug og vinterhvede efter kartofler. Stjernerullerensning virker godt mod kvik, fordi den kan fjerne de overjordiske kvikskud i begyndelsen af vækstperioden. Senere vil kartoffeltoppen lukke af for sent fremspirede kvikskud, og samlet kan det forhindre en opformering i kartoffelafgrøden. Vinterrug udmærker sig især ved sin hurtige tilvækst i foråret og store højde senere på sommeren; egenskaber som ikke levner kvikken mange chancer. Gylletildeling til afgrøderne medførte en generel reduktion af kvikmængderne på næsten 30 %, fordi afgrødernes vækst og konkurrenceevne blev fremmet
mere af næringsstoftildelingen end kvikken. Da bælgsædsafgrøderne og kløvergræsset ikke fik gylle, kan vi ikke sige, om det også ville gælde for dem.
Mekanisk bekæmpelse nødvendig Kvikken blev løbende bekæmpet ved stubharvninger i efteråret. Effekten af hvert træk beregnede vi til ca. 15 %, og ca. 25 % når stubbearbejdning blev efterfulgt af en efterafgrøde. Den samlede effekt af en typisk kvikstrategi med gentagne behandlinger (uden efterafgrøde) afsluttet med dyb pløjning lå på ca. 50 %. I parceller med efterafgrøder skete der ofte en opformering af kvikken, fordi konkurrenceeffekten fra efterafgrøderne var for svag. Undertiden var det nødvendigt helt at droppe efterafgrøden til fordel for
Nyt fra
Internationalt Center for forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer
Af: Bo Melander , Aarhus Universitet & Ilse A. Rasmussen, ICROFS
mekanisk kvikbekæmpelse. Efter første rotation, dvs. 4 år, blev det nødvendigt at intensivere kvikbekæmpelsen, og vi valgte at afslutte kløvergræsset med en minisommerbrak. Brakken gav en effekt på godt 60 %, men medførte også i nogle tilfælde for megen udvaskning af næringsstoffer trods det, at den blev udført midt på sommeren. Samlet be-
tragtet viser erfaringerne fra Jyndevad, at god kontrol af kvik kræver veletablerede, velgødede og konkurrenstærke afgrøder støttet af mekanisk bekæmpelse udført på strategisk velvalgte tidspunkter i sædskiftet.
18
ØKOLOGI
ERHVERV
25. januar 2013 nr. 515
Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk
► ANNONCER
TID & STED 13.-16. februar. BioFach 2013 - Verdens førende messe for økologiske produkter. Nürnberg, Tyskland. Se mere på www.biofach.com. 21. februar kl. 19. Biodynamikken hitter – foredrag v/ Klaus LoehrPetersen om hvorfor biodynamik er det “nye grønne” – og hvad det egentlig er biodynamikerne laver med kohorn, kompost og månefaser. Krogerup Avlsgård, Humlebæk. Se nærmere på www. biodynamisk.dk. Arr. Biodynamisk Forening. 21. februar kl. 19 - ca. 22.30. Podning af de gl. frugttræssorter. Boi Jensen fra Holstebro kommer til Randers og vil lære os at pode æble, pære og blomme af de gl. frugttræssoter. Først teori og kaffe, og det rigtige snit øves, inden der podes små frugttræer. Randers Naturcenter, Gudenåvej 20, Randers. Tilmelding: Byøkologisk Forum, 8642 0049. Arr: Byøkologisk Forum. 23. februar kl. 12-16. Københavnsmesterskab i grød. Københavns Madhus, Ingerslevgade 44, København V. Oplysninger og tilmelding hos Maja Hansen, tlf. 2442 6323. Arr: Caféen GRØD og Københavns Madhus. 24.-27. februar. Fødevaremessen Copenhagen Food Fair i Bella Center. Se oplysninger på www.tema2013.dk.
Marts
1.-2. marts. Generalforsamling i Økologisk Landsforening samt fagudvalgenes årsmøder. Hotel Opus Horsens. 9. marts kl. 10-16. Kursus i biavl efter biodynamiske/ antroposofiske principper. Om bl.a. biernes væsen, betydning for naturen, honningkvalitet, biernes behov for at bygge egne tavler og at sværme. Sted: Højby ved Odense. Læs mere på www.biodynamisk. dk . Arr. Erik Frydenlund 13. marts kl. 14-16. Haver i byen. Foredrag. Københavns Madhus, Ingerslevgade 44, København V. Nærmere oplysninger og tilmelding via kbhmadhus.dk/kurser. Arr: Københavns Madhus. Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk
Økokød giver skulderklap
Bog-nyt
Økøkød udlodder 5000 kr. til en person eller familie, der har arbejdet målrettet for at synliggøre økologisk kødproduktion i Danmark. Til dette har vi brug for jeres hjælp. Indsend en kandidat eller familie der opfylder ovenstående krav, med en lille anbefaling ved, inden den 1. april 2013 til Økokød. Bestyrelsen i Økokød vil så vælge en kandidat blandt de indstillede, og overrække prisen ved foreningens årlige sommerudflugt. Indstillinger sendes pr. mail til: frodeflyvbjerg@hotmail.com eller pr. brev: Frode Flyvbjerg Kristensen, Vesterbækvej 73, 6800 Varde Spis grønt hele ugen. Alice Hart. 256 s. 299 kr. Lindhardt og Ringhof. Hvis man har det svært med
tanken om kødfrie dage, er der gode muligheder for at finde ud af, at det er en helt ubegrundet skepsis. Denne vegetariske kogebog indeholder opskrifter på så mange dejlige retter, at der er nok til flere kødfrie uger – uden at det behøver blive kedeligt af den grund. Opskrifterne spænder fra små hapser til store festmiddage, så nybegyndere kan starte her, men der er også meget at hente for garvede vegetarer. AB
Nu skal markplanen på plads Inden det går løs med Fællesskemaet Bjarne Hansen Carsten Markussen Christian Petersen Claus Østergaard Erik Kristensen Irene Fisker Jens Christian Skov
21 15 87 06 30 62 72 15 21 60 11 60 20 45 74 65 30 62 75 45 20 92 68 24 23 44 65 57
Kirstine Lauridsen Mads S. Vinther Marie-Louise Simonsen Martin Beck Michael Tersbøl Sven Hermansen Thorkild Nissen
20 43 61 04 30 62 90 16 30 62 58 52 23 42 49 80 51 53 27 11 29 43 75 50 40 25 60 47
Læs om de økologiske spisemærker på www.oekologisk-spisemaerke.dk
Lær ooslogi mer ’ øk Økologiske praktikpladser søges.
...og vi har også annoncerne Hvilke andre steder end i ØKOLOGI & ERHVERV finder man så mange spændende og relevante oplysninger om økologi - og så gode annoncer? Alle annoncer i ØKOLOGI & ERHVERV læses med stor interesse, de Køb forsvinder ikke bare i mænden.
Salg Bytte Arbejde
Bestil annonce på 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk Find oplysninger om annoncering via hjemmesiden
Kontakt os på tel 96 96 66 66 kærlig hilsen Eleverne på Kalø
8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk
Nyt fra mark og stald Fagligt Team
100 % selvforsyning med foder
www.økologiogerhverv.dk
Biogas til transport
Deltag i markedsanalyse, hvis du er økologisk landmand Uanset om du ser biogas som en mulighed eller ej, vil vi gerne stille dig nogle spørgsmål om biogas i økologiske landbrug. Det vil ca. tage 3-5 minutter at udfylde det elektroniske spørgeskema. Find skemaet på www.datafabrikken.dk og tast følgende kode: KCXX-7S5F-9N36 eller via www.okologi.dk/biogas Undersøgelsen laves i EU-projektet SUSTAINGAS, som har til formål at fremme produktion af vedvarende energi. Baggrunden for undersøgelsen er et ønske om at få mere at vide om økologiske landmænds forventninger til biogas i økologisk landbrug i fremtiden. Du kan læse mere om projektet på www.sustaingas.eu På forhånd tak for hjælpen Michael Tersbøl og Lone Klit Malm Økologisk Landsforening
Udbringning af gylle 1. februar
Råmælkskefir er populær Godt nyt om forkortet omlægningstid MVJ-arealer
Læs om det på http://fagligtteam.blogspot.com/
25. januar 2013 nr. 515
De næste numre
Annoncer: Få en snak med Arne Bjerre på tlf. 87 32 27 23 eller send en mail til ab@okologi.dk
Udkommer 22. februar 8. marts
Få nyhedsbreve fra Økologisk Landsforening om klima og økologi på www.okologi.dk/klima om økologisk biogas på www.okologi.dk/biogas Køb dine helsevarer på
www.helsevarer.dk
Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 • Fax. 8732 2710 www.okologi.dk Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis! Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk
Tilskud fra Økokød f.m.b.a for 2013 Økokød f.m.b.a. udlodder 380.000 kr. fordelt i flere portioner til markedsføring, produktudvikling og markedsudvikling af økologisk kødproduktion. Der er ansøgningsfrist 1. april 2013. Pengene kommer til udbetaling i oktober kvartal 2013, når udgifter og afrapportering har fundet sted. Se evt. hvem der fik udloddet sidste år på foreningens hjemmeside, www.okokod.dk Ansøgningen sendes til formanden for Økokød f.m.b.a., Frode Flyvebjerg Kristensen Vesterbækvej 73, 6800 Varde E-mail: frodeflyvbjerg@hotmail.com Eller tlf. 75 29 80 83, mobil 40 75 03 93
Fyn Økologiske Gruppe Vi vil gerne tiltrække endnu mere økologi til Fyn og styrke bevidstheden om en økologisk og eksperimental vækstzone på Fyn. Netværk, information og nye ideer er midlerne til at nå ideelle forhold for økologiens udbredelse her på Fyn. Har du lyst til at bidrage? Kontakt Christina Kirstinesgaard / 2073 0855 / potentiana@mail.dk
ANNONCER ◄
n KORT & GODT Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877. Økologisk Skotsk Højlandskvæg, økologisk korn, økologisk wrap(?) og mangler der en hane i hønseholdet, så se min hjemmeside www.ankergaard.dk. Tlf. 2191 1163. Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent
for at annoncere. Under Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift. Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk
GYLLE LØSNINGER
.dk
www.
- eller ring 9734 1244...
Se også www.okologi.dk
Økologiske læggekartofler og stikløg sælges Nyhed: Flere special kartoffelsorter Online-bestilling på vore hjemmeside www.bioselect.dk Peter Bay Knudsen c/o Bioselect DK Søren Lolks Vej 2, Tåsinge 5700 Svendborg Tlf. 63 54 00 10
email: peterbay@c.dk
Fodermester/produktionsleder
søges til økologisk slagtesvinebesætning Årsprod. 7500 stk. i delvist nyt staldanlæg med udsorteringsvægte og strøanlæg. Kontakt:
Dansk forædlede økologiske læggekartofler sælges
Gert Ladegaard Jensen Uur Hedebrug Toftlundvej 7b 7430 Ikast Tlf. 9714 0485 / 4054 4643
SPAR PÅ KRAFTFODERET
Økogrovfoder til kødkvæg
Tidlige: Solist
Vi har et bredt sortiment af økologisk græs i wrapballer med både lavt og højt TS-indhold, som pr. fe er langt billigere end kraftfoder.
Middeltidlige: Ballerina Sava Ditta Inova
Vi er desuden leveringsdygtige i økohalm i vårbyg og leverer over hele landet.
Kornmarken 15, Gravens · 6040 Egtved · Tlf. 75 38 96 60
Kontakt Anker Jensen tlf. 75 38 96 60/61 74 00 71 eller:
www.aagaard-fourage.dk GR YT EH
IS
90
ro .d
w. cn
76
ag
97
44
w
f. Tl
k
R TE
CN AGRO w
økobarn.dk
E
danorganic@danorganic.com
Nyt for børn og deres voksne finder du på
HU S
Vesterbjergevej 1 7280 Sdr. Felding Tlf. 97 19 88 99 Fax 97 19 89 03 www.danorganic.com
19
ERHVERV
KA LV E
Deadline 12. februar 26. februar
ØKOLOGI
Klar til eksport af fiskeæg
ID nr. 42742
Økologisk tyresæd
MARKED & MAD
Den første kandidat
6-7
En af landets mest erfarne dambrugere, Haakon Jøker Trachsel, er snart klar med de første økologiske ørredæg, som kan ende som yngel i europæiske dambrug.
MARK & STALD
Lille hollandsk selskab bruger crowd funding til at samle penge ind til økologisk avl. Landmænd betaler 50-100 euro for at støtte arbejdet, og foreløbig er fem tyre på brugslisten.
15
Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV ● Silkeborgvej 260 ● 8230 Åbyhøj ● jordbrug@okologi.dk EVENT: Den Økologiske Uge i uge 35 skal samle hele branchen til et vulkanudbrud af økologi Af Jakob Brandt - Det skal summe af økologi over hele landet i uge 35, lyder budskabet fra projektleder Gitte Hvoldal og markedschef Henrik Hindborg I Økologisk Landsforening. De er ved at lægge skinner ud til Den Økologiske Uge, som skal danne grundlaget for det hidtil største samarbejde på tværs af alle aktører i den økologiske sektor.
- Kom og vær med!
Græsrodsagtig event - Uanset hvem, vi har præsenteret det for, har alle sagt: Det vil vi gerne være med til, siger Henrik Hindborg, som allerede har diskuteret konceptet med centrale aktører som Coop, Arla og flere andre deltagere på en økouge-workshop i København i begynndelsen af året. - Det handler om at gøre noget sammen, og det er ikke os, der tager teten. Tanken er, at det skal sprede sig som ringe i vandet, siger Henrik Hindborg.
Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening
Grundtanken bag projektet er at engagere og aktivere flest mulige forbrugere, firmaer og institutioner til at sætte økologien på dagsordenen. Ambitionen er at en mangfoldighed af store og
små aktiviteter skal være med til at synliggøre fordelene ved økologien for forbrugerne i alle hjørner af landet. - Kom og vær med. Vi skal lave aktiviteter, der samler hele den økologiske branche. Det gælder både landmænd, forbrugere, detailhandel, virksomheder, institutioner og skoler, siger Gitte Hvoldal.
Økologien får sin helt egen uge
8. februar 2013 nr. 516 33. årgang
Adskillige har sagt, at de ikke vil afvise, at de vil, men nu har den første meldt sig som kandidat til posten som formand for Økologisk Landsforening. Det er brygger og landmand Per Kølster. MENNESKER & MENINGER
ERHVERV
kendte ansigter. Det skete som et naturligt led i Søris’ strategi om at udvikle salg og sortiment til detail- og foodservicekunder i hele landet.
8-9
For nogle plantearter er rysteture et godt alternativ til hormonmidler, fortæller Heiner Grüneberg (til venstre) og Hermann-Josef Schumacher.
- Siden slutningen af 1940’erne har man vidst, at
2
Algreen har der været tale om en lang rejse fra rollen som økologiske pionér til at stå i spidsen for en virksomhed med 20 ansatte. Sidste år blev bestyrelsen suppleret med nye branche-
Kendt siden 1940’erne
I løbet af en hektisk uge invaderer i omegnen af 400.000 gæster fødevaremessen Grüne Woche i Messe Berlins vidtstrakte haller, og en pæn portion af dem finder vej til den særlige bio-hal med alt godt for den økologiske forbruger. Her er eksotiske krydderier i kilovis, brød i talrige varianter og naturligvis imponerende mængder af gode tyske varer som pølser, øl og vin samt meget mere i økologisk udgave. Bio-zertifiziert som de lokale siger. Og midt i det hele står et bord – lidt større end et bordtennisbord – og ryster værre end espeløv. På bordet står et par snese potteplanter; fine flødefarvede og lilla petunier, miniature-solsikker og svovlgule cosmos’er. De
ØKOLOGI
En stor andel af de økologiske gulerødder på det danske marked, har haft en mellemlanding i sorteringsanlægget hos Søris.
Omdannelsen af Søris til et aktieselskab har rustet det nordsjællandske landbrug og pakkeri til et fremtidigt generationsskifte og en eventuel kapitaludvidelse. For eneejer og direktør Jan
Guleroden er stadig bunden Nye metoder, nye produkter og ny ledelse. Men det er stadig guleroden, der lægger bunden hos Søris A/S
Tekst og foto: Per Henrik Hansen
planternes vækst og højde ved at ryste dem, forklarer en mand, som er pænt klædt i brun jakke og matchende skjorte, Dr. Heiner Grüneberg fra Humboldt-Universität zu Berlin. Ifølge Heiner Grüneberg bliver konventionelle stueplanter behandlet med vækstregulerende hormoner for at få den tætte og kompakte form, som butikker og forbrugere ønsker. Hormon-midlerne er forbudt i økologisk produktion, og så må man finde på noget andet for at undgå, at stueplanterne får for lange stængler og et ranglet udseende. En kendt teknik er at køre temperaturen i væksthuset op og ned på en meget præcis måde. Men der er også andre metoder.
man kan hæmme planters vækst ved at ryste dem. Nu forsøger vi at finde ud af hvor lang tid og hvor ofte, det skal være. Vi prøver for eksempel med to timer om natten eller om dagen, og med 40 minutter en eller flere gange i døgnet, fortæller Heiner Grüneberg. - Nogle planter reagerer godt på at blive rystet, på andre har det ikke rigtig nogen virkning. Vi har gode resultater med petunier og solsikker, tilføjer en anden venlig herre i brun jakke, Hermann-Josef Schumacher. Han repræsenterer det private gartneri Blumen Bongartz, der ligesom Humboldt Universitetet er med i et tysk netværk for forskning og udvikling af økologisk produktion af stueplanter. Netværket driver hjemmesiden bio-zierpflanzen.de. Her kan man blandt andet finde et kort med over 60 producenter og forhandlere af økologiske prydplanter rundt om i Tyskland, fra Slesvig i nord til området omkring München i syd. får sig en ordentlig rusketur, Tysk netværk gør de, som var de placeret forsker i, hvordan væksten i økologiske på en kæmpemæssig rystepudser. stueplanter kan styres ved at ruske i Kontrol af væksten dem - Vi prøver at kontrollere
8. februar 2013 nr. 516
ERHVERV ØKOLOGI
Rystende økologiske petunier og solsikker