Økologi & Erhverv nr 517 22-02-13

Der var een - nu er der to

Økonomi i sol og vind

Ny frostserie fra Urtekram

Der kan stadig komme flere, men nu er der helt sikkert mindst to at vælge mellem, når der skal findes ny formand i Økologisk Landsforening.

Per Kølster har fået konkurrence af Jens Krogh.

Byg din egen varmereaktor af en bunke flis, nogle slanger og en pumpe. Det er low tech og ren biologi, og det fænger blandt økologer, som har hentet den gode ide til Danmark fra Tyskland.

En samarbejdsaftale mellem A Frost og Urtekram skal bane vej for en serie nye økologiske frostvarer til den travle forbruger.

4

16

AKTUELT

5

MARK & STALD

ØKOLOGI

MARKED & MAD

ERHVERV

22. februar 2013 nr. 517 33. årgang

Global vækst i lavere gear

Økologiske producenter og købmænd fra det meste af verden mødtes i sidste uge på verdens største økologimesse, BioFach i Nürnberg.

I 2011 blev der på verdensplan solgt økologi for 344 mia. kr. Det svarer til en vækst på 6,6 procent. Dermed fortsætter økologien sin fremmarch på den globale scene, hvor salget er næsten tredoblet på ti år.

Ifølge grundlæggeren af det britiske analyseinstitut, Organic Monitor, Amarjit Sahota, begynder væksten på det globale marked dog at være mærket af verdensøkonomiens ringe sundhedstilstand.

- Selv om forbrugernes holder fast i efterspørgslen på økologi, har væksten været svagt faldende siden 2008, siger Amarjit Sahota under BioFach.

6-9

EU-kommissær vil løsne GMO-hårdknude Nyt forsøg på at få gennemført forslag der vil tillade nationale forbud mod GMO-afgrøder

Af Per Henrik Hansen Gennem samtaler med de tre store medlemslande Tyskland, Frankrig og Storbritannien vil EU’s sundhedskommissær Tonio Borg de kommende måneder forsøge at få løsnet op for den hårdknude, som den europæiske lovgivning om GMO er røget ind i.

Der er ikke noget principielt forbud mod dyrkning af

GMO-afgrøder i EU. Men der skal gives tilladelse til hver enkelt GMO, som forædlere vil markedsføre til dyrkning, og frem til i dag er der kun givet tilladelser til to. Den ene er Monsantos majs 810, den anden er en kartoffel, som forædleren BASF har opgivet at markedsføre.

Derudover har Monsanto og andre virksomheder indleveret ansøgninger om kommerciel dyrkningstilladelse til endnu syv GMO-afgrøder. Men disse ansøgninger har i op til otte år ligget hengemt og samlet støv uden at blive færdigbehandlet, fordi et blokerende mindretal af EU’s medlemslande er imod GMO. Til sammenligning er over 90

GMO

GMO-afgrøder tilladt på markerne i USA. KLAUS SALL

I ØKOLOGISK PERSPEKTIV

Forsigtighed er et aF de grun produktion. dlæggende Men er der over principper For hovedet nog økologisk en grund til - 1 #$3 *.,, at være Fors $1 3(+ &,.ȃ igtig, %&1 #$1

Nationale forbud For at løsne op for den fastlåste situation i EU foreslog Kommissionen i 2010, at de enkelte medlemslande under visse betingelser skal have lov til at forbyde GMO-afgrøder, selv om der på EU-plan er givet tilladelse til dyrkning. En sådan regel vil bryde med princippet om, at enhver dyrkningstilladelse i EU gælder i alle medlemslande.

Med avisen følger denne gang ”GMO i økologisk Perspektiv” - et informationshæfte, der blandt andet skal danne grundlag for diskussion om GMO på temamøde den 2. marts, i forbindelse med Økologisk Landsforenings generalforsamling.

Kommissionens håb er, at en ret til nationale forbud vil få det blokerende mindretal til at opgive sin modstand, så der på ny kan komme gang i behandlingen af ansøgninger, og flere GMO-afgrøder vil blive tilladt i de lande,

som ønsker dem.

Men forslaget fra 2010 er røget ind i samme dødvande som GMO-ansøgningerne og er hverken blevet vedtaget eller forkastet af ministerrådet og parlamentet.

ØKOLOGI

ERHVERV

22. februar 2013 nr. 517

Af: Evald Vestergaard Formand Økologisk Landsforening

MENNESKER

MENINGER

2

Tak for jeres tillid Nu nærmer tiden sig for generalforsamlingen og dermed også enden for mit formandshverv for foreningen.

Dette er således mit sidste formandsskriv her i Økologi & Erhverv. I seks år har jeg været til låns, og snart går depechen videre til en ny. Det har været en spændende tid, hvor jeg har mødt og arbejdet sammen med mange, spændende mennesker. Det, jeg især hæfter mig ved og vil huske tilbage på, er den enorme positive energi, jeg har mødt, og som har været gennemgående både hos foreningens medlemmer, ansatte og imødekommende samarbejds- og sparingspartnere uden for vores egen lille cirkel.

Alle har primært haft fokus på muligheder frem for begrænsninger og forholdt sig til at tage ansvar for egne holdninger og skabe udvikling og finde nye veje i fællesskab. Selvom det ikke altid har været let, så har en masse mennesker med deres holdninger skabt handlinger for økologien. Folk der har været villige til at kaste sig ud og lade sig udfordre uden at have en facitliste på forhånd.

Det har givet mig en masse energi, og det har skabt fælles resultater. Jeg har oplevet et stærkt fællesskab omkring økologien. Et fællesskab, der hjælper både i medgang og modgang, og som betyder, at man har fødderne solidt plantet og kan holde balancen.

Der har været finanskrise en stor del af tiden. Det til trods har salget af økologi overordnet set haft vækst i perioden, og samtidig fylder økologien mere end nogensinde i dansk fødevare- og miljøpolitik. Men træerne vokser ikke ind i himlen, og jeg vil tillade mig at være forsigtig optimist på økologiens vegne.

I takt med, at økologien vokser sig større, opstår der også flere og flere forventninger til, hvad vi skal levere. Det kan være større løsninger i forhold til miljø, natur, klima og bæredygtighed. Det kan være i forhold til sundhed og ernæring og på politiske områder. Der er forventninger både i egne cirkler og fra samfundet omkring os. En klar tendens, der har sneget sig ind de senere år, er, at økologien skal levere til en lavere pris. Det er og bliver en stor udfordring at bevare værdierne og holdningerne i økologien og forsvare, at den økologiske driftsform har større værdi for forbrugere og samfund.

At fastholde de holdninger, som har båret økologien frem, er også noget af det, jeg ser som udfordringer for fremtiden. Den økologiske drift skal gerne være funderet i en holdning om at gøre tingene bedre for at være bæredygtig. Politisk bestemte bevillinger til et eller andet projekt, som går forud, før beslutningen træffes, kan ikke stå alene. Det kan hjælpe nogen på vej, men økologien er mest robust der, hvor landmænd, virksomheder og forbrugeres holdninger bliver til konkrete handlinger.

Til slut vil jeg gerne sige tak til alle de dygtige mennesker jeg har mødt. Både de, der har stillet kritiske og skeptiske spørgsmål og de, der har været enige. Jeg har erfaret, at hvis man er åben, kan man opbygge både fortrolighed og konstruktive samarbejdsrelationer på tværs af organisationer, holdninger og politiske og nationale skel. Konstruktivt samarbejde på tværs er det, der skaber resultater.

Det er mit ønske og håb for økologiens fremtid, at åbenhed, positivitet, mod og stærke holdninger altid vil kendetegne de mennesker, der arbejder for og med økologi.

Tak for seks gode år, for jeres tillid og fordi jeg måtte være til låns som jeres formand.

Lokalt madmarked i Præstø Der bliver masser af økologi på hylderne på Havnepladsen 10 i Præstø, når det nye Madmarked åbner til maj. Ifølge foodculture.dk har folkene bag det nye lokale madmarked forberedt åbningen gennem mere end halvandet år.

Fødevareiværksætter Birgitte Escherich, adm. direktør for Madmarked, oplyser, er det ambitionen at sælge flest mulig og helst bæredygtigt producerede varer fra lokale producenter. Lammehave Økologi på Lolland skal blandt andet bidrage med mel, honning, rapsolie og forskellige grøntsager, mens Torsten og Signe Christensen fra Mern skal levere økologisk svinekød. På længere sigt er det tanken at åbne lignende madmarkeder i andre dele af landet.

MENNESKER & MENINGER

Fire kandidater er klar Der skal sættes navn på seks bestyrelsesmedlemmer i Økologisk Landsforening, når der kaldes til generalforsamling 1. marts.

Tre af de eksisterende bestyrelsesmedlemmer genopstiller, én genopstiller måske, og nu har tre nye kandidater meldt sig. Ud over Per Kølster, som vi omtalte i sidste nr. af Økologi & Erhverv, og som i kraft af sit formandskandidatur også opstiller til bestyrelsen, er det Susanne Mortensen, Rikke Friederichsen og Anders Lund.

Susanne Mortensen er allerede halvvejs med i bestyrelsen. Hun er valgt som suppleant, men vil gerne tage skridtet fuldt ud.

- Jeg ved måske ikke så meget om arbejdet i Økologisk

Landsforening endnu, men jeg vil gerne være med, siger hun. Jeg er forbrugermedlem af bestyrelsen og jeg føler, at der godt kan være behov for, at den side repræsenteres mere markant. Det er jo mest landmandssiden, der er repræsenteret. Jeg lægger megen vægt på dyrevelfærd og har særlig interesse i bæredygtighed og økosystemer.

Men det hele hænger jo sammen inden for økologien.

Rikke Friederichsen har ikke tidligere haft tillidshverv i Økologisk Landsforening men sidder i dag i bestyrelsen for Thise Mejeri.

En post hun under alle omstændigheder vil forlade ved næste generalforsamling.

– Jeg har været med i snart ti år og synes, det er godt med fornyelse i sådanne forsamlinger, siger Rikke.

Og så vil hun gerne have tid til arbejdet i Økologisk Landsforening - Jeg synes Økologisk Lands-

forening gør et rigtig godt stykke arbejde, som jeg godt kunne tænke mig at være en del af. Og så giver en bestyrelsesplads selvfølgelig mulighed for at påvirke foreningens arbejde. Og der er nogle ting, jeg synes, vi har som store udfordringer i økologien: Økonomi i et bredere perspektiv. Jeg synes, det er oplagt at følge op på, at vi nu har fået en professor i økologisk økonomi.

- Og så skal Økologisk Landsforening være en del af diskussionen om værdiansættelse og bæredygtighed.

Og i forlængelse heraf har vi også udfordringerne med generationsskiftet. Det handler om at skabe rum for fremtidens økologiske landmænd, siger Rikke Friederichsen.

- Jeg stiller op til bestyrelsen, men ikke som formandskandidat, siger Anders.

- Jeg vil gerne skabe mere samarbejde mellem bestyrelse og fagudvalg. Det er noget af det, jeg vil arbejde for Jeg ville gerne, at man taler mere sammen. Derudover har jeg tre mærkesager, som jeg vil tage med i bestyrelsen: Forbrugerne i Danmark skal have mere kendskab til økologi, så de tager endnu mere økologi til sig, vi skal have flere landmænd til at lægge om til økologi, der er for langt mellem os, og endelig skal vi arbejde for at videreudvikle økologien. Min største frygt er at den bliver udvandet, så vi kommer for tæt på det konventionelle landbrug, siger Anders Lund.

Anders Lund er tredje kandidat, der i dag er formand for Økologisk Landsforenings planteavlsudvalg, men ikke før har haft plads i bestyrelsen:

Kalø kræver alle mine kræfter Kalø-forstander Kim Qvist har trukket sig definitivt ud af formandskampen i Økologisk Landsforening Det stod klart efter det seneste møde i bestyrelsen for den økologiske landbrugs-

ØKOLOGI

ERHVERV

Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag 4.700 Tryk Skive Folkeblad

skole på Djursland, hvor et flertal i bestyrelsen vurderede, at skolen er inde i en konsolideringsfase, hvor der er behov for fuld fokus fra den daglige ledelse.

- Jeg ville gerne stille op og har fået mange opfordringer fra landmænd til at gå efter formandsposten, men i mod-

sætning til en landmand, kan jeg ikke bare ansætte en fodermester til at overtage mit job. , siger Kim Qvist.

Han ser frem til at fortsætte arbejdet som menigt bestyrelsesmedlem i Økologisk Landsforening, hvor også mange navne er i spil til næstformandsposten, som

muligvis bliver delt ud på to personer.

- Der er mange opgaver, som skal løses, og jeg fornemmer, at der i den siddende bestyrelse er opbakning til, at vi skal konstituere os med to næstformænd, siger Kim Qv ist. jb@okologi.dk

ISSN 1904 - 1586

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 87 32 27 27

Journalist Per Henrik Hansen ph@perhenrik.dk 30 33 39 48

Journalist Karen Munk Nielsen kmn@okologi.dk 87 32 27 28

Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg.

Et årsabonnement koster 680 kr (eksl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk

Journalist Morten Telling mt@okologi.dk 31 17 17 00

Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser

Design & Layout Louise P. Lykkegaard lpl@okologi.dk Redaktør (ansv.)

Steffen Borch sb@okologi.dk 87 32 27 29 Redigerende / annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23

22. februar 2013 nr. 517

AKTUELT

Ved du, hvordan man laver verdens bedste rugbrød?

– I SÅ FALD KAN VI SÆLGE DET FOR DIG

I takt med at supermarkedskæder vokser på tværs af landegrænser, bliver udvalget i butikkerne mere ens og varerne mere industrialiserede. I SuperBrugsen går vi den modsatte vej. Vi synes ikke, kunderne skal møde de samme varer i Düsseldorf og Dianalund. Derfor har vi mange lokale varer i vores butikker. I Roskilde fyldes køledisken med mælk fra det nærliggende Osted Mejeri. I Esbjerg lægger de Vium leverpostej i kurven. Og i Rønne pryder honning fra den Gamle Skole hylderne. Der er mange eksempler, men vi vil gerne ha’ flere. Derfor søger vi nu 500 nye, lokale og kvalitetsbevidste leverandører til vores 230 butikker over hele landet. Så kender du én med smiley-ordning og lokale lækkerier, får du et kæmpe smil fra os og vores kunder.

Giv os et praj og kig efter mærket for lokale varer i toppen af denne annonce næste gang, du handler. De friske, miljøvenlige

og lokale varer havner nemlig på hylderne i din SuperBrugsen i takt med, at vi finder dem. Jo flere, desto bedre. Bedre for lokalområdet, miljøet og for dig.

Ta’ fat i din lokale brugsuddeler, giv os et praj på: facebook.com/superbrugsen eller skriv til os på: superbrugsen.dk/lokalevarer.

Hvis du som økologisk producent ønsker at høre mere om mulighederne for levering til SuperBrugsen i dit område, så kontakt markedskonsulent Gitte Hvoldal, Økologisk Landsforening, tlf. 28 93 24 16. SuperBrugsen og Økologisk Landsforening har et tæt samarbejde om at skaffe lokale økologiske varer.

ØKOLOGI

ERHVERV

3

4

ØKOLOGI

ERHVERV

22. februar 2013 nr. 517

Hæder til økologisk fællesskab

Økologer i kampagne mod sult

Den økologiske indkøbsforening Odense Fødevarefællesskab har fået tildelt Odense Bæredygtighedspris 2012. Til stort bifald fra en fyldt festsal på byens rådhus fik foreningens formand, Peter Bærentsen, overrakt prisen af borgmester Anker Boye onsdag 13. februar.

- Vi står over for store udfordringer, som vi kun kan løse, hvis kommunen, virksomheder, organisationer, frivillige m.fl. trækker på samme hammel. Og så bliver jeg ganske enkelt glad, når vi i Odense har en bæredygtig frontløber som Odense Fødevarefællesskab, sagde Anker Boye.

Bag prisuddelingen står Odense Bæredygtighedsråd, der har borgmesteren som formand.

Odense Fødevarefællesskab samarbejder med fynske økologiske landmænd om at distribuere deres varer ud til de lokale forbrugere.

Økologiforeningen Soil Association er en af 100 britiske organisationer, som er gået sammen i en kampagne for udryddelse af sult på verdensplan.

Under overskriften ’Nok mad til alle hvis’ er kampagnens budskab, at der på globalt plan bliver produceret nok fødevarer til alle, men ikke alle får nok fødevarer. Ifølge kampagnen kan sult udryddes, hvis fire ting sker: • Hvis fattige landmænd i ulande ikke tvinges bort fra deres jord, og der bliver dyrket fødevarer på landbrugsjorden, ikke bio-brændstoffer til biler.

• Hvis verdens regeringer investerer i stop for børns fejlernæring og i hjælp til fattige landmænd.

• Hvis regeringerne stopper store virksomheders skatteunddragelser i fattige lande.

• Hvis regeringer og investorer tvinges til åbenhed og ærlighed om aftaler, som forhindrer folk i fattige lande i at få nok mad.

AKTUELT

Jens Krogh stiller op Deltagerne i Økologisk Landsforenings generalforsamling 1. marts får mindst to kandidater at vælge imellem, når de skal finde en afløser for den afgående formand Evald Vestergaard.

- Jeg har fået rigtig mange opfordringer fra kollegaer og andre medlemmer til at tage udfordringen op, siger den nuværende næstformand Jens Krogh om baggrunden for, at han stiller op.

Landmand og brygger Per Kølster var den første til at melde sig ind i kampen om formandsposten, og flere kandidater kan stadig nå at komme på banen.

Jens Kroghs baggrund ligger i det sydvest-

lige Jylland, hvor han er syvende generation på gården Kroghsminde nær Ølgod, som han driver sammen med sin familie. I 1995 blev driften lagt om til økologi.

Mælk fra de 125 køer er hovedproduktionen, men også korn, naturpleje i Varde Ådal og kød er vigtige driftsgrene. Inden længe vil der også blive produceret biogas på Kroghsminde på et gårdanlæg, som er under planlægning.

Jens Krogh har uden afbrydelser siddet i bestyrelsen for Økologisk Landsforening, siden foreningen i 2001 blev dannet ved en fusion af Økologisk Landscenter og Landsforeningen Økologisk Jordbrug - en fusion, han selv var med til at planlægge. sb@okologi.dk

Staldmøde for økologiske mælkeproducenter Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening inviterer til staldmøde torsdag den 14. marts Staldmødet gennemføres hos Anne og Gert Lassen, Ellingvej 16, Funder Kirkeby, 8600 Silkeborg Anne og Gert driver gården Ellinglund med 495 ha og 250 økologiske malkekøer med opdræt. Mælken bliver lavet til økologisk ost på Them Andels mejeri.

Herudover en større studeproduk-tion. Gert praktiserer 3 race rotationskrydsning. Ydelsen er 10.000 kg EKM pr. årsko.

Program: 10.00 Ankomst, kaffe og velkomst Rundvisning på gården – der vil være fokus på følgende emner w Fodring, grovfoderkvalitet og ydelse w Rotationskrydsning w Studeproduktion Valg af kødkvægstyre, v/ Per Spleth fra Videncentret for Landbrug, Kvæg w Tilvækst w Kælvningsforløb w Kort inddrage de relevante forsøg på Kvægbrugets Forsøgscenter og på Foulum.

Græsmarksstyring, v/Carsten Markussen, Planteavlskonsulent, Økologisk Landsforening w Afgræsningssystemer w Græsblandinger w 12 fe græs pr. dag 13.00

Afslutning med sandwich og øl/vand

Herefter er det muligt for interesserede at se Gert Lassens studeproduktion, som er opstaldet på en ejendom ca. 10 km væk Pris for deltagelse er 200 kr. inkl. moms Tilmelding til Økologisk Landsforening på telefon 8732 2700 eller på mail: hmo@okologi.dk, senest den 12. marts klokken 12.00 Kontaktperson: Peder Bligaard, tlf 8732 2726 eller mail: pb@okologi.dk

Fire skarpe til kandidaterne Hvorfor bliver du en god formand?

Jens Krogh - Fordi jeg er drevet af lyst til det og har vist at jeg kan skabe resultater. Mange års erfaring som næstformand har givet et stort kendskab til foreningens bagland og medarbejdere samt et stort netværk blandt eksterne samarbejdspartnere. Det giver kontinuitet i arbejdet.

- Jeg er også meget bevidst om, at formandsrollen meget handler om at samle og lytte til de forskellige medlemsgrupper, der er i foreningen.

Per Kølster - Det er at få foreningen til fortsat at trives og få den til fortsat at hænge sammen.

- Jeg har ikke umiddelbart nogen forestillinger om at lave en hel masse om. Det har jeg for meget respekt for historien til. Men jeg synes godt, vi kan se på det mantra, vi har haft i mange år, om at økologiens udvikling skal være markedsdrevet.

- Selvfølgelig skal vi sælge det, vi producerer, men udviklingen afhænger også af meget andet, end hvad folk kommer i indkøbskurven.

Blandt andet af støtte, politiske initiativer og prisforskellen i forhold til konventionelle produkter.

Per Kølster - Som formand vil jeg komme til at arbejde sammen med en masse spændende nye mennesker, som trækker på samme hammel. Det vil være sjovt og spændende, og når man synes noget er sjovt, så bliver man også god til det.

- Desuden har jeg en solid mangeårig erfaring, fordi jeg har været med i hele den økologiske udvikling, helt fra det begyndte her i landet i 1970’erne. Så jeg tror, at jeg kan give noget dybde og tyngde på formandsposten.

Hvordan skal foreningen udvikle sig fremover?

Jens Krogh - Vi skal fortsat være det sted, hvor alle interesser inden for økologi samles. Endnu har vi ikke knækket koden for, hvordan vi får det maksimale ud af den samling. Og så skal vi sørge for at Økologisk Landsforening er den naturlige samarbejdspartner i alle spørgsmål om økologi i Danmark, og at den økologiske landmand naturligt vælger os som sin forening.

Hvad ser du som foreningens største udfordring i dag?

Jens Krogh: - En af de største af mange udfordringer er at udvikle samarbejdet mellem de forskellige medlemstyper, så vi får større synergi ud af at være både landmænd, virksomheder og forbrugere. På det punkt er vi ikke kommet i mål endnu. Lokalt samarbejde, fødevarefællesskaber, formidling om økologi og udvikling af foreningens politik er områder, hvor vi kan skabe nogle fora, hvor vi kan lytte til hinanden og udvikle økologien sammen.

så bredt.

- Der er dele af det økologiske landbrug, som ikke er med i foreningen, og det ligger der også nogle udfordringer i.

- Og så har vi en udfordring i at fastholde og udvikle økologien i forbindelse medgeringens målsætning om at fordoble det økologiske areal og få 60 procent økologi ind i offentlige køkkener.

Vi skal sørge for, at økologien ikke bliver udvandet, samtidig med at den vokser.

Per Kølster - Vi skal fortsat dække et meget bredt spektrum – landbrugere, virksomheder og dem vi omtaler som forbrugere. Det skal måske være mere tydeligt, at vi dækker

Hvordan skal foreningen få flere medlemmer?

Jens Krogh: - Vi skal blive mere synlige og gå mere i dialog lokalt, så folk møder os og giver deres indspil. Vi skaber så mange gode resultater for økologien, som ikke når langt nok ud. Vi skal synliggøre den interessevaretagelse, vi kæmper for.

Per Kølster - Vi skal se på, om der er nogle områder, hvor vi kan give medlemmerne et større udbytte af at være medlem. For selvfølgelig skal vi have flere medlemmer.

Skal der være mere samarbejde med Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer?

Jens Krogh: - Vi skal samarbejde med alle der vil fremme økologi, men for mig er samarbejdet med Landbrug & Fødevarers Økologisektion ikke et mål i sig selv. Der er sager hvor vi har et godt samarbejde, og så er der andre, hvor vi står bedre alene, fordi vi – i modsætning til dem – kan arbejde 100 procent for økologi.

Per Kølster - Naturligvis skal vi samarbejde, for vi kan ikke leve uden den verden, der er uden for vores egen forening. Men det er jo også sådan, hvis ikke man har en styrke i sig selv, kan man ikke samarbejde med andre. Så samtidig med vi samarbejder, skal vi også være stærke og markante selv.

22. februar 2013 nr. 517

MAD

MARKED

ØKOLOGI

ERHVERV

5

ØGT-sag trækker i langdrag Selv om Økologisk Grønne Torv fik medhold på alle punkter, da Byretten i København 18. januar slog fast, at Københavns Kommune ikke havde ret til at opsige samarbejdet med ØGT, kan der gå lang tid før Farum-grossisten får erstatning.

Kristina Koch Sloth, kontorchef for sundhed og indkøb i Københavns Kommune oplyser, at kommunen har valgt ikke at anke rettens afgørelse i første omgang, men vil vente med en eventuel anke til retten har fastsat størrelsen på erstatningen til ØGT. Der kan formentlig gå op til et halvt år, før det sker.

Grossist Lone Reumert er endnu ikke færdig med at regne på ØGTs økonomiske krav, men hun håber, at kommunen er indstillet på at handle ansvarligt, så der hurtigst muligt bliver lagt låg på sagen, så alle parter kan komme videre. Den hurtigste løsning vil formentlig være at indgå et forlig.

MARKED & MAD

PÅ MARKEDET

Mikkel Grønlykke, markedskonsulent, Landbrug & Fødevarer

Det handler om at møde kunderne, hvor de er Gennem de sidste mange år har Landbrug & Fødevarer succesfuldt samarbejdet med Økologisk Landsforening om en fællesstand på BioFach. Det valgte vi naturligvis også at gøre i år. Deltagelse på BioFach har vist gode resultater, men vi mener samtidig, at det er vigtigt med en bredere eksponering af dansk økologi. Økologi er ikke længere noget, man kun køber i specialbutikker, men er derimod at finde i den brede detailsektor. Økologi er derfor klar til det næste store spring. Dette afspejles også i den tyske detailhandel, hvor over 40 pct. af den økologiske omsætning foregår i discountsupermarkeder.

Detailkæderne har sjældent indkøbere, som fokuserer eksklusivt på økologi. Indkøberne dækker derimod kategorier på tværs af konventionelle og økologiske produkter. Vi har derfor hos Landbrug & Fødevarer valgt også at fokusere på de store anerkendte fødevaremesser, hvor indkøberne kommer. For når alt kommer til alt, handler det om at møde kunderne, hvor de er.

Netop derfor valgte vi i 2012 at organisere en fælles stand for dansk økologi på Sial i Paris. På baggrund af de positive tilbagemeldinger har Landbrug og Fødevarer og Økologisk Landsforening valgt at tilbyde økologerne deltagelse på den vigtige PLMA – World of Private Label og Anuga, som er verdens største fødevaremesse.

Repræsentation af dansk økologi på Anuga er netop vigtig, fordi den favner så bredt, som den gør. Der er desuden massiv vækst på private label-markedet, og det er på baggrund af de generelle tendenser og opfordringer fra vores medlemmer, at vi lægger fokus her.

Interesse og spørgsmål til aktiviteterne kan rettes til Mikkel Grønlykke, 3339 4380 eller Klaus Bentzen, 8732 2705.

Urtekrams frostsortiment har hidtil primært bestået af varer fra Nutana, men det vil aftalen med A Frost ændre på.

Urtekram og A Frost i samarbejde FROSTVARER: Det økologiske frostsortiment har hidtil haft det vanskeligt i dagligvarehandlen. Nyt samarbejde skal giver kategorien et løft Af Jakob Brandt I løbet af 2013 kan de nordiske forbrugere se frem til at få flere økologiske frostprodukter at vælge imellem. Det skulle gerne blive resultatet af en ny alliance mellem en af Skandinaviens førende dybfrostleverandør A Frost A/S og Urtekram A/S, som hos forbrugerne har pionerstatus som producent af øko-

logiske kolonial- og plejeprodukter.

Parterne har indgået en nordisk samarbejdsaftale, hvor A Frost varetager indkøb, salg og distribution af frostprodukter, som sælges under Urtekram-brandet til kunder i hele Norden.

- Siden 1972 har det været vores mission at få økologien til at vokse. Vores formel er at udvikle økologiske produkter, der matcher den moderne forbrugers behov.

Samarbejdet med A Frost betyder, at vi får en professionel samarbejdspartner, som har spidskompetence i netop frostkategorien både på indkøbs-, salgs- og distributionssiden, siger Line Holmen, forretningsudviklingschef i Urtekram.

Hun forventer, at samarbejdet kan være med til at løfte salget af økologiske frostvarer, som ligger et pænt stykke under de økologiske fødevarers gennemsnitlige markedsandel på ca. otte pct.

Mange varer i pipelinen A Frost og Urtekram ligner et perfekt match, da de begge har et nordisk fokus. Claus Ravnsbo, adm. direktør i A Frost, ser spændende perspektiver i samarbejdet: - Vi har længe ledt efter den rette platform for en økologisk produktportefølje, og med det nye samarbejde mener vi at have fundet den.

Urtekram har i kraft af sin position som økologisk pioner og markedsleder et stærkt varemærke, som for de fleste

danskere er synonym med økologi, ansvarlighed og kvalitet. Ved at forene kræfterne kan vi udnytte A Frosts indgående markedskendskab og vores kompetencer inden for produktudvikling til at få sat endnu mere gang i salget af økologi i dybfrostkategorien, siger han.

Efter hans vurdering er der et hul i markedet for frosne, økologiske convenienceprodukter, som han primært forventer at hente fra firmaets store net af europæiske underleverandører.

- Hidtil har vi ikke handlet meget med økologi, men vi har mange varer i pipelinen, og vi forventer at de første er i handlen til maj, siger Claus Ravnsbo.

Tag på øko-speeddating i Bella Center FOODSERVICE: Med en fællesstand med 42 udstillere får økologien en dominerende position, når Copenhagen Food Fair 2013 åbner i weekenden Af Jakob Brandt Økologien er kørt i stilling til at spille en hovedrolle på Copenhagen Food Fair, som åbner på søndag i Bella Center.

Set gennem de økologiske briller bliver omdrejningspunktet på messen Økologisk Landsforenings store fællesstand, hvor 42 udstillere deler 650 kvm. Standen

bliver dermed lige så stor, som da Danmark i 2009 var Årets Land på verdens største økologimesse, BioFach, i Nürnberg.

Copenhagen Food Fair har i år valgt at dedikere hele tirsdagen til økologien med ’Økologi på køkkenvejen’.

Her er der blandt andet mulighed for at deltage i økospeeddating og møde en række af landets økologiske producenter, som gennem de seneste år har udviklet mange nye produkter og pakningsstørrelser, som matcher efterspørgslen i storkøkkenerne.

Et af dagens højdepunkter bliver lanceringen af den økologiske omlægningskogebog for storkøkkener

og kantiner ’Omtanke i store gryder’. Det er kantinechef hos Vestas, Kristina Kristensen, som har skruet bogen sammen med afsæt i erfaringerne fra omlægningen af kantinen i vindmølleproducentens udviklingsafdeling i Århus.

Mød mennesket bag tallerkenen Københavns Madhus, som står i spidsen for omlægningen af knap 1000 kommunale køkkener i København, deltager i Bella Center med en hyldest til de mange omlægningsparate medarbejdere i de københavnske institutionskøkkener.

Det sker i form af fotoudstillingen ’Mennesker bag

tallerkenen’, som er en portrætserie af de flere end 1000 køkkenmedarbejdere, som til daglig arbejder med økologien, kombineret med billeder af den mad de laver.

Udstillingen hænger i hal C2 ved siden af Campusområdet, hvor der er indrettet et mindre køkken. Her kan gæsterne smage den mad, som de københavnske EAT-skoler, daginstitutioner og plejehjem serverer i København.

Maden bliver garneret med gode råd om, hvordan andre køkkener kan omlægge til økologi.

Læs mere om messen på: www.copenhagenfoodfair.dk

6

ØKOLOGI

ERHVERV

22. februar 2013 nr. 517

Harmonisering kan ikke følge med

Effektivt mødested

Danmark har højeste øko-andel

Asien har nu overhalet Europa som den region, der har flest økologiske certificeringsorganer. Sydkorea topper listen med 76 forskellige certificeringer. Herefter følger Japan med 61 og Tyskland med 32. Selv om der sidste år blev lavet en aftale om en delvis harmonisering mellem mærkningsordningerne i USA og Europa, advarer blandt andre IFOAM om, at den uoverskuelige skov af mærker kan svække forbrugernes tillid til økologien. I Tyskland kan det samme produkt være forsynet med fire forskellige mærker. Det gør det umuligt for den enkelte forbruger at gennemskue, hvilke produktionsregler der gælder for de enkelte produkter.

- Der er knap så travlt som normalt, men det betyder ikke nødvendigvis, at resultatet bliver ringere, lyder vurderingen af årets messe fra en af de garvede messedeltagere, Lars Frederiksen fra Woodshade, som eksporterer ca. 15 pct. af sin produktion.

Han har deltaget i BioFach siden 2002, og han oplever, at både messen og udstillerne er blevet mere professionelle.

- Det er stadig stedet, hvor hele den økologiske branche fra Danmark mødes, fastslår den jyske chokoladeproducent fra standen hos Bio Aus Dänemark.

Ingen lande i verden kan matche økologiens andel af fødevarehandlen i Danmark som ligger på 7,8 procent.

Danmark er fortsat det land i verden, hvor økologien med en andel på 7,8 pct.

Men de økologiglade danske forbrugere må for andet år i træk affinde sig med, at det er schweizerne, som kan bryste sig af at købe mest økologi per indbygger.

BIOFACH

Global fremgang for økologien På trods af afmatningen i verdensøkonomien fortsætter den globale handel med økologi og de økologisk dyrkede arealer med at vokse

sten fortsætter ind i 2012, sagde Helga Willer fra FiBL under gennemgangen af tallene i den 340 sider tykke rapport, som giver det bedste samlede overblik over økologiens udvikling på verdensmarkedet.

Tallene dækker over store regionale forskelle. Det er stadig USA og Europa, som er de markant vigtigste markeder. Tilsammen aftog de i 2011 hele 96 procent af den økologske produktion, og de danske virksomheder bidrager pænt til statistikkerne, idet den danske øko-eksport i 2011 voksede med 21 procent.

Af Jakob Brandt

Asiatiske landbrug tilbage på sporet

I 2011 blev der på verdensplan solgt økologi for 344 mia. kr. Det svarer til en vækst på 6,6 procent. Dermed fortsætter økologien sin fremmarch på den globale scene, hvor salget er næsten tredoblet på ti år.

Det fremgår af den årlige rapport fra FiBL og IFOAM, som blev offentliggjort på BioFach i sidste uge, og de positive tendenser fortsætter.

- Fra de data, som er tilgængelige nu, kan vi se, at væk-

Økologiens globale fremgang kan også aflæses i statistikken over de økologiske landbrugsarealer, som efter et fald i 2010 voksede til 37,2 mio. ha i 2011.

Det er en vækst på tre procent, som især skyldes, at både Kina og Indien bidrog med en tilgang på henholdsvis 510.000 og 304.000 ha.

Dermed står de to lande for tre fjerdedele af den samlede nyomlægning.

Det er især salget af frugt og grønt, kød og mejeriprodukter, som vokser. Men selv om

Det økologiske areal vokser videre

Med en tilgang på over 900.000 ha var det især asiatiske bønder, som bidrog til, at økologien også i 2011 erobrede nyt landbrugsland. Totalt blev der dyrket 37,2 mio. ha. Det svarer til en vækst på 3 pct. i forhold til året før.

Mio ha

35 30 25 20 15 10 5 0

Kina på vej mod ny rolle

2002

2005

2008

2011

Kilde: FiBl og IFOAM survey 2013

Den globale handel med økologi vokser

De krisetegn, som præger verdensøkonomien, har ikke for alvor ramt økologien, som i 2011 fortsatte de seneste års vækst. Omsætningen er næsten tredoblet siden 2002.

Mia. kr

350 300 250 200 150 100 50 0

2002

2005

2008

2011

Kilde: Organic Monitor

Danskerne køber stadig mest økologi i EU

På europæisk plan er det stadig schweizerne, som køber mest økologi, mens danskerne med et årligt gennemsnitsforbrug på 1208 kr. topper listen i EU. Schweiz Danmark Luxemborg Østrig Lichtenstein Sverige Tyskland Frankrig Holland Belgien

noget tyder på, at økologien er særdeles modstandsdygtig over for en krisetynget verdensøkonomi, venter der store udfordringer for økologien i de kommende år.

Svagt faldende vækst

0

200

400

600

800 1000 1200 1400 kr.

Kilde: FiBl og IFOAM Statistic & Emergind Trends 2013

marked at være mærket af verdensøkonomiens ringe sundhedstilstand.

- Selv om forbrugerne holder fast i efterspørgslen på økologi, har væksten været svagt faldende siden 2008, siger Amarjit Sahota.

Organic Monitor, som har analyseret udviklingen i verdenshandlen med økologi gennem mange år, peger således på, at gældskrisen i Europa påvirker økologisalget i negativ retning.

Ifølge grundlæggeren af det britiske analyseinstitut, Amarjit Sahota, begynder væksten på det globale

Derfor skal økologerne grave et par år tilbage i statistikkerne for at finde de to-cifrede vækstrater, som gennem flere år kendetegnede den økologiske verdenshandel.

Efter hans vurdering vil den langvarige europæiske gældskrise og bekymringen om økonomien i USA skabe så meget usikkerhed, at økologien på kort sigt vil opleve lavere vækstrater.

Men i modsætning til Europa er priserne i USA blevet holdt oppe, fordi producenterne ikke har været i stand til at følge med efterspørgslen.

Samtidig tyder meget på, at Asien snart begynder at træde i karakter som aftager af økologi.

Hidtil har asiatisk landbrug mest fungeret som råvareforsyning for markederne i Europa og USA, men velstandsstigningen i brede dele af den kinesiske befolkning giver løfter om nye tider.

De kinesiske myndigheder vurderer på den baggrund, at omsætningen af økologi på hjemmemarkedet i 2015 vil vokse til et sted mellem 22 og 50 mia. kr.

Selv om BioFach igen i år er skrump

Flere ko EKSPORT: Tyske møllerier støvsuger Mejnerts Mølle for brødkorn, mens dansk andekød sætter kurs mod kunder i Kirgisistan

Af Jakob Brandt Succeskriterierne er vidt forskellige, hos de mange producenter og økologiske købmænd, som i sidste uge valfartede til verdens største økologimesse, BioFach, i Nürnberg. For de fleste går der måneder, før de reelt kan vurdere værdien af en lille uges intenst salgsarbejde.

Så længe behøver Niels Mejnertsen fra Mejnerts Mølle ikke at vente. Han havde egentlig besluttet helt at droppe BioFach. I dag er han særdeles glad for, at han ombestemte sig.

- Sidste år havde jeg intet med hjem. I år har jeg solgt hele resten af sidste års høst til fire-fem midt- og sydtyske møllerier. Vi skriver kontrakterne under i eftermiddag,

22. februar 2013 nr. 517

ØKOLOGI

ERHVERV

Skrappe regler i Kina Både internt i Kina og i resten af verden har der gennem nogle år været en grundlæggende mistillid til kontrollen med de mange private øko-mærker i Kina. I et forsøg på at skabe større tillid til kinesisk økologi vedtog Kina sidste år en af verdens skrappeste regelsæt for den økologiske produktion. Alle kinesiske varer skal i dag være forsynet med en digital kode, som gør det muligt at spore oprindelsen af det enkelte produkt i et nationalt register, og selv om det kræver en stor administrativ byrde at etablere det nye sporingssystem, forventer kineserne, at det på den lange bane bliver en god investering.

MARKED & MAD

Syrlige knolde på flaske MESSE: Ginger Dream er navnet på et af fem nye Ørbæk-produkter, hvor ingefær står på ingredienslisten

pet en smule, var der mange interessante gæster forbi den danske fællesstand i hal 1.

onkrete ordrer i hus på BioFach sagde en meget veltilfreds dansk kornhandler, som Økologi & Erhverv mødte kort efter, at han på rekordtid fik afsat hele restpartiet af sidste års høst.

De tyske møllerier har især bestilt partier af specielle korntyper som spelt, og ordrerne ligger i størrelsesordnen 400 og 600 ton.

Mejnerts Mølle har på få år udviklet sig til en af landets største aktører på markedet for økologisk brødkorn med direkte salg til både møllerier og mellemhandlere i indog udland.

Niels Mejnertsen henter fortsat størsteparten af sin omsætning af korn og melblandinger på hjemmemarkedet, men med afsæt i de nye kontakter på det tyske marked, ser han fremadrettet et spændende potentiale syd for grænsen, hvor der også var stor interesse for møllens brødblandinger.

- Jeg tror at min kornhandel vil ændre sig efter i år, siger Niels Mejnertsen.

Dansk And på langfart Mange af de danske udstillere oplevede dog, at der i år

var lidt længere mellem de seriøse kontakter, men sædvanen tro manglede der ikke optimisme hos Martin Daasbjerg fra Dansk And. - Jeg har lavet aftaler med Bonfood. De vil have fløjet andekød til Kazakhstan, Kirgisistan og Uzbekistan, så jeg skal hjem og have oversat etiketterne til kyrillisk skrift, siger den jyske andeproducent og klasker hånden ned på blokken med den nye kunde.

Med en årlig produktion på 145.000 ænder er han suverænt landets største producent, og han tilbyder et produktsortiment, som få kan matche: det tæller et alternativ til foir gras i form af en ny andepaté, samt confiteret and, røget and, chorizo andepølser og små dåser med nyheder som andefedt og andefond, som er produceret uden tilsat salt.

Dansk And sælger allerede varer til supermarkeder i de fleste tysktalende lande, og Martin Daasbjerg fortæller, at salget går så godt, at han er nødt til at lave aftaler med en eller to andeproducenter i løbet af det kommende år.

De grønne debutanter Det danske eksportfremstød talte også flere debutanter. Ægteparret Lars og Anne Albrektsen fra Banholm Frugtplantage på Lolland tilhører den kategori, og som flere af de øvrige BioFach-debutanter har parret noget vaskeligt ved at vurdere udbyttet.

- Vi har fået nogle interessante kontakter og nogle gode ideer at arbejde videre med, men der var nok lidt mere stille, end vi havde regnet med. Næste gang vil vi måske deltage på Bio Nord, for vi kan høre på tyskerne, at producenterne satser mere på de regionale messer, siger Lars Albrektsen.

Salg til foodservice Hvor de danske virksomheder tidligere har fokuseret mest på salg til detailhandlen og helsekostbranchen, noterer Klaus Bentzen, eksportchef i Økologisk Landsforening, at flere og flere af de danske producenter, der i forvejen leverer økologiske fødevarer til danske storkøkkener, begynder at orientere sig mod også de internationale foodservice-markeder.

- Det voksende salg af økologi til kantiner, restauranter, institutioner og andre storkøkkener i Danmark er med til at styrke de økologiske producenter. De udvikler produktløsninger til storkøkkenerne, som de på sigt kan udbrede til internationale markeder for foodservice.

Dette er en ny og spændende forretningsplatform for økologi-eksporten, siger Klaus Bentzen.

Friland er en af de virksomheder på messen, der satser på at skaffe kunder fra foodservice-branchen.

- Foodservice-afdelingen hos Friland bliver større og større, for vi er nu i stand til at efterkomme branchens krav til produkterne. Vi bygger videre på vores erfaringer med foodservice i Danmark og går især efter det tyske foodservice-marked, siger Jürgen Hansen, administrerende direktør i Frilands tyske datterselskab, Friland J. Hansen GmbH.

Det er nu et år siden, at Fødevarestyrelsen forbød fødevareproducenter at markedsføre granatæbler, goji- og acaibær m.m som såkaldte super- eller powerfrugter.

Det har dog ikke begrænset antallet af økologiske fødevarer, som er sødet eller får smag fra de pågældende frugter, bær eller rødder, som mange forbrugere tillægger en stribe mere eller mindre veldokumenterede sundhedsfremmende effekter.

En af de populære ingredienser er i øjeblikket ingefær, som ifølge mange helsehjemmesider blandt andet virker mod kvalme og køresyge. Den stivelsesholdige rodknold har været dyrket som kultur- og medicinplante i Asien i årtusinder, og på BioFach kunne man finde den i alt fra færdigretter til marmelade, kager, te, olie og mange syltede eller tørrede krydderiprodukter.

Pikante noter af citrus Også danske producenter har fået smag for de knudrede knoldes pikante, let syrlig smag, som har noter af både citrus og træ. Ørbæk Bryggeri havde i år taget en håndfuld nye ingefærholdige drikkevarer med til BioFach.

- Vi tager meget afsæt i, hvad vi godt selv kan lide, og i år kører vi lidt et ingefær-tema, siger Signe Rømer, der driver flere økologiske virksomheder sammen med Niels Rømer, der går foran i udviklingen af nye smagsvarianter.

Mest markant er den tyktflydende smoothie Ginger Dream med banan, æble, citron og fire pct. ingefær. Ørbæks første flirt med ingefær blev taget med en ginger ale. Forbrugerne tog godt imod, og siden fulgte Ginger Beer, som i efteråret løb med to priser ved Politikens uddeling af Økologisk Guld.

Derfor har Ørbæk udviklet en ny serie sukkerfri frugtjuice, som kommer til at indgå i ’Naturfrisk’-serien, der omfatter sodavand, saft og smoothies, som er populære på mange af landets caféer, men som også går ganske godt på eksportmarkedet.

Et glas af Ørbæks tyktflydende smoothie Ginger Dream virkede som et skud friske vitaminer på mange af messens indkøbere, og vareprøver med flere af bryggeriets ingefærprodukter har kurs mod potentielle udenlandske kunder.

7

8

ØKOLOGI

ERHVERV

22. februar 2013 nr. 517

Verdens s tørste markeder for økologi

Med en omsætning på ca. 157 mia. kr. topper USA og Tyskland listen over de mest betydningsfulde markeder.

USA

Tyskland Frankrig Canada UK 0

Kilde: FiBL, AMI, IFOAM

50

100

150 mia. kr.

200.000 nye økologer Den øgede omlægning af landbrugsjord kan tydeligt aflæses i antallet af økologer. Det voksede i 2011 med 200.000.

Tilvæksten svarer til 75 gange så mange økologer, som vi har i Danmark, og den bringer det samlede antal op på 1,8 mio

Mange aggressive sælgere Flere danske udstillere har i år registreret et voksende antal gæster, som ikke selv har en stand, men som primært går rundt i messehallerne for at lade sig inspirere af andre producenters produkter eller for at prøve at sælge forskellige produkter til udstillerne.

- I år var der mange meget aggressive sælgere fra Sydeuropa, siger Sven Jensen fra Solhjulet. Det skabte en del irritation hos flere udstillere, som ikke var taget til Nürnberg i køberens rolle.

Seks af de største markeder ligger i EU Tyskland og Frankrig oplever størst vækst i forbruget af økologi, mens salget faldt i UK. Man finder dog stadig seks af verdens ti største markeder i Europa.

MARKED & MAD

Eksportchef Klaus Bentzen: - Det har været en fantastisk tur Eksportchef Klaus Bentzen siger farvel til rollen som eksportchef i Organic Denmark efter seks år, hvor han i tæt samarbejde med de økologiske virksomheder har været med til at skabe et mindre eksporteventyr i form af en firdobling af eksporten.

ger han at tage temperaturen på Danmarks økologieksport.

- Vi har haft nogle år med vinden i ryggen, men vi har også forstået at sætte spileren i rette tid, siger eksportchefen, som fremover vil koncentrere alle sine kræfter om familien Bentzens fødevarevirksomhed, Newdan Food, som er specialiseret i import af fjerkræprodukter til det skandinaviske marked.

- For mig har økologien været en måde at indkredse den unikke kvalitet på, og jeg håber, at jeg kan fastholde kontakten til den økologiske branche.

økologien bidrager positivt til udenrigshandlen.

- Hvis tingene går, som jeg tror, vil der være balance i udenrigshandlen om 4-5 år, men det kræver, at hovedaktørerne formår at udnytte de muligheder, der synes at være på de primære eksportmarkeder, siger den 49-årige nordjyde.

For at nå den milepæl er det efter hans vurdering nødvendigt, at de hjemlige producenter formår at dække en større del af det danske forbrug af frugt og grønt samt det voksende salg til foodservicesektoren.

Balance om 4-5 år

Øget polarisering

Selv om han kan se tilbage på nogle år, hvor økologien har sat solide spor i eksportstatistikken, er der stadig et stort underskud i udenrigshandlen. Ved den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik lå importen 420 mio. kr. højere end eksporten, men ifølge Klaus Bentzen er det kun et spørgsmål om tid, før

Efter Klaus Bentzens vurdering har de seneste års skærpede konkurrence skabt en polarisering blandt virksomhederne.

- De er ikke længere så rummelige, fordi de ved, at enhver ny aktør på scenen skærper konkurrencen.

Samtidig er der sket en professionalisering hos de stør-

Af Jakob Brandt Da Klaus Bentzen landede i markedsafdelingen i Økologiens Hus efter seks hektiske dage i messecenteret i Nürnberg, gik han samtidig ned på deltid, og til sommer stopper han helt som ambassadør for dansk økologi.

Efter seks år som eksportchef i Økologisk Landsforening vil Klaus Bentzen fremover koncentrere kræfterne om firmaet Newdan Food, som han driver med sin hustru.

Han nåede dermed at spille rollen som hovedarkitekt bag den danske fællesstand på BioFach hele seks gange.

Da han blev ansat i 2007 var hans første pejlemærke at indfri ØLFs og producenternes fælles mål om at tredoble eksporten på tre år. Det mål blev nået i 2010, og da eksporten året efter rundede milliarden, var der tale om en firedobling.

- Det er jeg utrolig stolt af.

Det har været en fantastisk rejse, siger Klaus Benzen, som avisens udsendte møder i restauranten på den danske fællesstand.

Med udsigt til øko-købmænd og økologiske producenter fra alle kroge af kloden forsø-

ste og flere af de mellemstore eksportvirksomheder.

- Mange har lært at lytte til de markeder, og de har taget strategiske beslutninger om at være til stede i markedet, siger Klaus Bentzen.

Det gælder ikke mindst Arla Foods og Danish Crown, som i dag har fordel af at operere på de nære eksportmarkeder via egne datterselskaber.

Drop laurbærsuppen - Vi har behov for at finde et nyt vækstlag for økologien i detailhandlen.

Bentzen efterlyser derfor en større innovationskraft, som kan føre de økologiske fødevareproducenter tilbage i sporet som den fornyende motor i udviklingen af unikke kvalitetsfødevarer.

Efter hans vurdering har de danske virksomheder på mange områder været privilegeret af både politisk og økonomisk opbakning.

- Det giver dem nogle muligheder, som konkurrenterne kun kan misunde, og det bør de i høje grad forstå at sætte pris på, for der er ingen garanti for, at det fortsætter.

- For mig at se er der en del virksomheder, som lige nu koger suppe på laurbærbladet. De glemmer, at der skal konstant fornyelse til for at fastholde positionen – både på hjemme- og eksportmarkederne, siger den snart forhenværende eksportchef.

Eventmaneger Katrine Borg Thomsen fra Den Danske Ambassade i Berlin og Klaus Bentzen diskuterer potentialet i en stærkere kobling mellem det nordiske køkken og den danske fødevareeksport.

Irmas marketingchef Gitte Matzen og indkøber Steen Haubjerg er kendelse af Coop-kædens skarpe økologiske profil.

Irma kom i fint PRIS: Den danske fødevarekæde Irma bliver hyldet med international pris for sit økologiske engagement.

Tekst og foto: Jakob Brandt Danske Irma er kommet i fornemt internationalt selskab som en af de fire europæiske dagligvarekæder, der modtog prisen ’Top-level Bio 2013’, som blev overakt på verdens største økologimesse, BioFach, i Nürnberg.

Marketingchef Gitte Matzen og indkøber Steen Haubjerg var i Nürnberg for at mod-

tage prisen, og de kunne ikke skjule deres stolthed over, at Coop-kædens meritter som økologisælger har nået et niveau, som bliver bemærket uden for Danmarks grænser.

- Det er en kæmpe anerkendelse af et langt sejt træk.

Det er vi selvfølgelig rigtig stolte af, og vi sender takken videre til vores kunder, siger Gitte Matzen.

Den tyske pris bliver således også omtalt i denne uges tilbudsavis fra Irma, men ifølge Steen Haubjerg kan Irma ikke kun bruge prisen til at promovere kædens grønne profil. Den er i lige så høj grad noget af den lim, som er med til at holde sammen på den særlige interne Irma-kultur,

22. februar 2013 nr. 517

Den globale omsætning af økologi

Med en omsætning på ca. 157 mia. kr. topper USA og Tyskland listen over de mest betydningsfulde markeder.

Andre 4 %

Europa 46%

Nordamerika 50%

Kilde: FiBL, AMI, IFOAM

Flere lande med økologi

Egne regelsæt i flere lande

Fire nye lande har for første gang bidraget med statistisk materiale til The World of organic agriculture, statistics & emergin trends 2013, som blev offentliggjort under BioFach. De nye lande er Kosovo, Tonga, Dominica og Guinea Bissau. Til gengæld er der ikke kommet tal fra de tidligere bidragsydere Sierra Leone og Surinam. Dermed blev der i 2011 registreret økologisk produktion i 162 lande.

Fra 2002 og frem til 2012 er der på verdensplan sket en fordobling af antallet af lande med egne økologiregler fra 44 til 86.

I Europa er antallet i samme periode vokset fra 27 til 38. Yderligere 26 lande er på vej med egne økologiregler.

ØKOLOGI

ERHVERV

9

Konkurrence fra fairtrade Ifølge analyseinstituttet Organic Monitor oplever de efterhånden 200 forskellige øko-mærker på globalt plan den største konkurrence fra fairtrade-produkter. I USA oplever mærker med ’gmofri’ i øjeblikket mest medvind.

MARKED & MAD

Vi vil stå stærkere samlet MESSE: Flere udstillere ærgrer sig over, at Bio Aus Dänemark og Økologisk Landsforening ikke kan blive enige om at etablere én stor fælles stand, som da Danmark var Årets Land i 2009.

En stor fællesstand vil de danske producenter en mere markant profil og en bedre mulighed for at netværke.

Det mener Sven Jensen fra Solhjulet, som er en af de mest garvede messedeltagere på BioFach.

- Det er lidt ærgerligt, at vi ikke er flere, og vi skal helst ikke blive mindre. Jo færre vi er, jo mindre synlige bliver vi som en dansk stand, siger den jyske grossist, som deltog i fællesstanden, der er organiseret af Økologisk Landsforening (ØLF) og Landbrug & Fødevarer.

Både markedschef i ØLF, Henrik Hindborg og Malene Aaris fra Bio Aus Dänemark er i princippet enige.

Knap 30 udstillere - Dansk økologi ville stå stærkere med én samlet fælles stand, siger eksportrådgiver Malene Aaris, som dog hidtil ikke har kunnet blive

enig med ØLF om vilkårene for at indgå som en del af den danske fællesstand.

I år udstiller ni mindre virksomheder på hendes stand i hal 5, mens fællesstanden i hal 1 tæller dobbelt så mange firmaer, og Henrik Hindborg tør på nuværende tidspunkt ikke garantere, at det fremover bliver muligt at etablere en fælles dansk eksportfront, så han vælger at se på det positive i den nuværende opdeling i to haller.

- Det må være dejligt bekvemt for virksomhederne at have to valgmuligheder, siger markedschefen.

Mælk til drømmepriser

stolte over, at de kunne modtage Top-level Bio 2013-prisen i Nürnberg som en international aner-

selskab på BioFach som kæden har opbygget gennem 125 år.

De beskriver Irmas relation til kunderne som et symbiotisk forhold, som kan tilskrives en stor del af æren for, at forretningen Irma vedbliver med at være en succes.

- Vi kommer snart ud med et af de to-tre bedste regnskaber i et marked hvor volumen i 2012 faldt med 4-5 procent samtidig med, at discounterne fortsætter med at vinde markedsandele, siger Steen Haubjerg.

fagmessen BioFach: - Irma har igennem 20 år været i front, hvad angår økologi i detailbranchen. Irmas stærke partnerskab med lokale avlere har i unik grad medvirket til at styrke og udvikle markedet for økologiske kvalitetsprodukter, hed det i begrundelsen.

Ud over Irma gik prisen også til tyske Tegut, franske Auchan og østrigske Norma gives til dagligvarebutikker, der gør en særlig aktiv indsats for økologi.

Ein Hertz Für Bio

Irma sender stærkt signal

Irma fik fine ord med på vejen fra det er det tyske magasin ’Ein Hertz Für Bio’, der uddeler prisen sammen med

Den tyske pris rækker i mere end én forstand ud over den danske grænse, og Klaus Bentzen, eksportchef i Øko-

logisk Landsforening, bruger aktivt Irmas skarpe økologiprofil som reference, når han markedsfører dansk økologi i udlandet.

- Vi oplever, at mange af dem, vi taler med på eksportmarkedet, har behov for at vide mere om, hvordan man udvikler et økologisk marked, og her bruger vi Irma som reference, siger Klaus Bentzen, som under prisoverrækkelsen især fremhævede Irmas vigtige rolle som den primære kuvøse for danske økologiske kvalitetsproducenter som Thise Mejeri, Friland, Skærtoft Mølle, Ørbæk Bryggeri og mange, mange andre.

MEJERI: Arla Foods samarbejdspartner i Kina sælger økologisk mælk for 26-27 kr. literen, men så kan den også holde sig frisk i et halvt år.

Af Jakob Brandt De kinesiske mejerier tager priser for økologisk mælk, som danske mælkeproducenter kun kan drømme om.

Det gælder også et af Kinas største mejeriselskaber China Mengniu Dairy CompanyMengniu Mengniu, som Arla Foods sidste år investerede 1,7 mia. kr. for at få en platform for Arla-brandet på det hastigt voksende kinesiske mejerimarked.

Mengniu deltog i år med en stor stand på BioFach, og selv om selskabet hjemme i Kina er kendt for en bred vifte af produkter, havde de kinesiske mælkedrenge kun taget et enkelt produkt med til Europa.

Milk Deluxe står der på de små kartonner med 200 ml langtidsholdbar uht-mælk.

En karton koster godt en femmer, og de sælges kun samlet i en 12-styks box med et praktisk håndtag, så kunderne nemt og meget synligt for andre kan bære mælken hjem fra butikken.

Ifølge Cheng Yang, der fungerer som tolk for mejeriet under BioFach, er de høje priser udtryk for den nuværende markedssituation i Kina, hvor den mest velstillede del af befolkningen er trætte af de mange kinesiske fødevareskandaler og i jagten på større fødevaresikkerhed har mange rettet blikket mod økologien.

- Mejerierne kan slet ikke følge med efterspørgslen, og prisen er ca. dobbelt så høj som på

konventionel mælk, siger hun.

Mengniu indvejer mælk fra ca. 20.000 køer, som er fordelt på 220 landbrug i Kina, og selv om den kinesiske befolkning ikke har nogen lang tradition for at drikke komælk, er der ifølge Cheng Yang tale om et marked i vækst.

Den høje afregningspris får det dermed til at ligne en lukrativ forretning, når Arla Foods efter planen i løbet af foråret begynder at supplere den igangværende eksport af økologisk mælkepulver med økologisk mælk fra 40-50 andelshavere, som kineserne allerede har været i Danmark og forhåndsgodkende.

I Kina bliver økologisk mælk stadig betragtet som en luksusvare, og en box med 12 minikartoner med 200 ml uht-mælk koster godt en femmer. Det svarer til en literpris på 26 kr., men så kan man også flashe sit øko- indkøb i en smart mælkebox.

10

ØKOLOGI

ERHVERV

22. februar 2013 nr. 517

MARK & STALD

Jeg bliver mere økolog for hver dag, der går Torben Kousgaard har med succes skabt sit eget brand ’Varde Ådal Lam’, som han fra efteråret 2012 har kunnet sælge som statskontrolleret økologisk

Tekst: Morten Telling Foto: Jakob Brandt Da deltidslandmand Torben Kousgaard fra Toftnæs få kilometer sydvest for Varde for 12 år siden startede op med fem får, var det mere et lille familieprojekt end et forsøg på at skabe en levevej. I dag har han 350 moderfår og producerer 500 lam, og fra 1. oktober 2012 har han kunnet kalde sig statskontrolle-

ØKOLOGISK

FRONT-

LØBER FRONTLØBER Torben Kousgaard er kandidat til Økologisk Frontløber 2013, fordi han har formået at etablere en bæredygtig produktion af økologisk lammekød af høj kvalitet under eget brand, hvor naturpleje, dyrevelfærd og kvalitet er i fokus.

ret økologisk landmand.

Naturprojekt blev startskud Skridtet fra hobby til deltidserhverv tog Torben, da han kom med i et naturprojekt i området.

- Halvdelen af vores marker ligger i særligt miljøfølsomme områder ned til Varde og Alslev Å, forklarer Torben.

- Vi kom med i et projekt om bevarelsen af Engsnaren, en truet fugleart i området, som kræver, at engarealerne skal drives mere ekstensivt og vandspejlet hæves, så engene i perioder kan være oversvømmede. Vi fandt ud af, at fårene var utroligt velegnede til at vedligeholde de arealer, så det var sådan set den måde, ideen om en større produktion startede på.

Skeptisk over for økologi Der skulle en del får til at klare afgræsningen, og flokken voksede støt fra år til år. Samtidig fik Torben øjnene op for økologi, som ellers lå ham ret fjernt på det tidspunkt.

- Før jeg lagde om, var jeg noget skeptisk over for økologi, erkender Torben.

- Jeg har arbejdet på maskinstation i mange år og kørt mange timer med sprøjte- Det er utroligt vigtigt for os økologer at holde vores sti ren. Folk skal kunne have 100 pct. tillid til, at de ting, vi laver, er i orden vognen og har altid tænkt, at og produceret efter de økologiske regler, siger Torben Kousgaard økologi var sådan noget med strikketrøjer, sandaler og pløjemarker fulde af ukrudt. Jeg om, at økologi måske slet han ude fra. Dyrene går på de fleste lam til opkøbere. fra både gårdens gårdbutik og engarealerne fra forår til efkunne slet ikke forestille mig, ikke var så slemt endda. andre gårdbutikker i området. at en økologisk mark kunne Omlægningen begyndte i terår, og i vinterhalvåret er Samarbejde Samtidig fik Torben kontakt til være pæn og ukrudtsfri. Al- 2010, og Torben er i dag 100 de hjemme på gården i en med lokale kokke nogle lokale kokke, som var ligevel tog jeg skridtet, efter pct. selvforsynende med dybstrøelsesstald, hvor de Men han indledte også et med til at sætte fokus på hans jeg havde været på besøg hos økologisk foder, som består kan løbe ud på de højtlig- samarbejde med slagteren produkter og yderligere skub nogle økologiske landmænd. af græs, hø, græspiller og en- gende marker efter behov i Aalbæk om fremstilling af i forretningen.

De havde nogle utroligt flotte silage udelukkende fra egne døgnet rundt. pølser og pålægsprodukter, - Vi har været så heldige, at marker og overbeviste mig marker. Kun mineraler køber I begyndelsen solgte Torben som han blandt andet solgte en række velansete kokke

22. februar 2013 nr. 517

MARKED & MAD

FAKTA: ► Gården er på 75 ha, og der er der 350 moderfår, som hvert år får ca. 500 lam. ► Moderfårene er en krydsning mellem racerne Dorset og Suffolk, mens vædderne er af racen Texel, som er karakteriseret ved stor kødfylde.

Fra jord til bord

...

Som tiden er gået, har det fået større og større betydning for Torben, at han kan følge produktet fra jord til bord.

- I starten kom opkøberne jo bare og hentede dyrene, og så var min rolle udspillet, fortæller Torben.

- I dag kører jeg selv dyrene ind til slagteriet og kan bagefter se hvilke udskæringer, der kommer fra hvilke lam.

Endelig sælger og markedsfører jeg selv produktet til kunderne. Det er en stor tilfredsstillelse selv at være med i alle led af processen og følge produktet fra start til slut.

lk

Lammene slagtes økologisk på Holsted slagteri, og i starten troede Torben, han kun skulle sælge hele og halve lam, men i dag sælger han mest udskæringer til private kunder, mens det især er restauranterne, der tager de hele og halve dyr. Selv de mere specielle udskæringer er der kommet salg i.

- Vi sælger jo naturligvis meget lammekølle og koteletter, forklarer Torben.

- Men da brødrene Price

Torben og hans familie kan ikke leve udelukkende af landbruget, så han har et deltidsjob, hvor han kører mad ud til ældre mennesker, og hans kone Eva arbejder på Enghavegård Osteri.

- Jeg ved ikke, om det nogensinde bliver en fuldtidsbeskæftigelse. Det er jo også rart med nogle inputs ude fra virkeligheden, men jeg tror da, at det vil komme til at fylde mere i fremtiden, siger Torben.

æ

Mest salg i udskæringer

Stadig brug for deltidsjob

tm

og køkkenchefer, blandt andet fra gourmet-restauranten Henne Kirkeby Kro, har sat vores lammekød på menukortet. Og det bliver vores kød jo i alt fald ikke ringere af, forklarer Torben med vestjysk underdrivelse.

- Kokkene er interesserede i mine produkter, dels på grund af kødets kvalitet, dels fordi de ved, at den gode historie er noget, forbrugerne og kunderne efterspørger.

Jeg er naturligvis rigtig glad for, at kokkene vil bruge mine produkter, for det er et kvalitetsstempel og den bed-

ste anbefaling, man kan få.

røde Ø-mærke på alle mine produkter. Jeg må nok erkende, at jeg bliver mere og mere økolog, for hver dag der går.

es

Læs mere om Varde Ådal Lam på www.vardeaadallam.dk

lægningen, tænkte han, at han jo altid kunne droppe det og blive konventionel igen, hvis det ikke gik som forventet, men i dag er han slet ikke i tvivl om, at han traf det rette valg ved

– Kvalitetsfrø med stærke rødder

Sukker dine køer også efter græsmarker med AberDart sukkergræs?

Økologi er vejen frem Da Torben startede med om-

Efterlysning

Hjælp os med at huske økologiens historie Vi ved, at Ø-mærket blev indført i 1989, men hvem var først til at bruge det? Hvornår og hvilket produkt var det første på hylderne med Ø-mærket på?

Ved du det, eller har du lyst til at bidrage med andet til vores kollektive historie, så send en mail til ab@okologi.dk eller et brev til Økologi & Erhverv, att. Arne Bjerre, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj

11

ERHVERV

M

► Varde Ådal Lams produkter omfatter hele og halve lam, køller, rygstykker, koteletter, rulle- og spegepølser, gravad filet/inderlår og specialprodukter lavet af og i samarbejde med Ålbæk Specialiteter og Holsted Slagtehus.

brugte lammeskank i et program, fik vi også gang i salget af skanken, som ellers kan være lidt svær at komme af med, fordi den er lidt senet og trevlet i strukturen. Kokkene har også taget skanken til sig og laver lamme bucco, så i dag sælger vi al vores skank.

at lægge om til økologi.

- Økologi passer for det første perfekt til den type landbrug, jeg driver. For det andet passer det rigtig godt til min målsætning om at være 100 pct. selvforsynende, som jeg altid har haft. Også før jeg blev økolog, forklarer Torben.

- Det er utroligt vigtigt for os økologer at holde vores sti ren. Folk skal kunne have 100 pct. tillid til, at de ting, vi laver, er i orden og produceret efter de økologiske regler, ellers giver det ingen mening at skulle betale en merpris.

Mine produkter smager jo ikke anderledes efter, de er blevet økologiske, men økologien tilføjer endnu en vigtig og meningsfuld værdi til mit produkt, og jeg har set frem til at kunne sætte det

ØKOLOGI

Bedste fordøjelighed Større foderoptagelse Mest mælk i tanken

Produceres kun af Hunsballe Frø

butik.hunsballe.dk

12

ØKOLOGI

22. februar 2013 nr. 517

ERHVERV

STALD

MARK

UGENS TAL

0,23-0,28

kr.. Det blev prislejet for mælkekvote ved februars kvotebørs, oplyser Mælkeudvalget. Der er tale om et prisfald på 51 øre siden november. Hvis man solgte dengang og købte kvoten tilbage nu, ville man altså have kunnet tjene en pæn slat penge. Det er der dog ingen, der har gjort, oplyser Mælkeudvalget til Økologi & Erhverv.

MARK & STALD

FAGLIGT TALT

Af kvægbrugskonsulent Kirstine Lauridsen, Økologisk Landsforening

Selvforsyning er mange penge værd -Selvforsyning med foder er igen blevet et vigtigt mål for den økologiske kvægbedrift, ligesom det var tilfældet i begyndelsen af 90’erne, da den økologiske mælkeproduktion for alvor tog fat.

Det gælder bedriftens totaløkonomi. Forskellen på godt og dårligt grovfoder i kombination med høj eller lav indkøbspris på kraftfoder og en god energiudnyttelse kan gøre en forskel på over 1.000 kr. pr årsko.

Hvilke faktorer påvirker selvforsyningen?

For det første mængden og kvaliteten af grovfoderet. Du bestemmer selv, hvilken kvalitet grovfoderet skal have.

Det er nemlig dig, der bestemmer, hvilke sorter du vil dyrke, og hvornår du vil tage slæt på markerne.

For det andet din mulighed for at dyrke tilskudsfoder.

Selvforsyning med en stor del af tilskudsfoderet – dvs. primært korn men også gerne proteinafgrøder som lupiner og hestebønner og evt. lidt ’fedtafgrøder’, hvis der er plads, gør dig mindre afhængig af prisudviklingen på verdensmarkedet for indkøbt foder. Prisudsvingene er store derude. Alene kontraktkøb viser store forskelle, der kan betyde fra 500 til 800 kr. mere eller mindre pr. årsko.

Og endelig for det tredje kan du forbedre fodereffektiviteten med en høj selvforsyning med kvalitetsgrovfoder.

Godt grovfoder giver en højere produktion ved samme foderniveau.

Tjen penge på sunde klove Der er også andre faktorer, der spiller ind på økonomien, og som du derfor skal have fokus på.

Klovsundhedens betydning for sundhed, velfærd og produktion i besætningen kan næsten ikke gøres op i kr. og øre, men lad mig alligevel gøre et forsøg. Klovbrandbylder og digital dermatitis driller især, og hvilke tab giver det?

- En reduceret ydelse pr. laktation på 350 til 600 kg EKM. - En reduceret drægtighedsprocent.

- En øget dødelighedsrisiko.

Jo mere du gør forebyggende i besætningen med vask af klove, forbinding og behandling, jo større vil fortjenesten være. En klovvasker har i flere tilfælde halveret antallet af digital dermatitis i besætninger (Farmtest, VFL). Et øget DB på mellem 50 og 200 kr. pr årsko er ikke urealistisk alt efter indsats og omfanget af problemer.

Der er økonomisk medvind for vedvarende energi lige nu.

Foto: Christian Sejrsbøl

Ind med sol og vind ENERGI: Nye afregningspriser gør solceller og vindmøller til en fornuftig investering for landmænd, men fordelen er størst, hvis dit elforbrug er lille Af Karen Munk Nielsen Solceller har fået massiv vind i sejlene de seneste år, men næsten alle anlæg ligger på villatage. Der er stadig langt mellem store anlæg på mark, lader og staldtage, men måske vender det nu. Med nye højere afregningspriser for strømmen forsøger politikerne at fremme erhvervsdrivendes lyst til at sætte større og mere effektive anlæg op.

Investerer man i solceller i år, er man således garanteret en pris for overskudsstrøm på 1,30 kr./kWh de første ti år.

For hvert år man venter, falder prisen med 14 øre.

Når det gælder vindmøllestrøm fra husstandsmøller, sikrer en ny aftale mellem partierne bag energiforliget 2,50 kr./kWh. Når prisen på møllestrøm er så høj, skyldes det, at partierne bag energiaftalen ønsker at ligestille solcelle- og mølleejere økonomisk. Solceller er faldet meget i pris, men det er møller ikke, og derfor kompenseres ejerne med en højere elpris.

Lav et selskab Hvor privates gevinst ved at producere egen strøm vokser jo mere strøm, man bruger, gælder det modsatte for landbrug. Det skyldes, at indkøbsprisen for el er vidt forskellig for private og virksomheder.

Afgiftsrabatter gør strøm relativt billig for erhvervsvirksomheder, og derfor er der mindre at spare ved at

producere selv. Og da det er overskudsstrømmen, man kan sælge til den høje pris, er fordelen alt andet lige størst på landbrug med et lille strømforbrug.

- Det kunne for eksempel være planteavlere med et godt, stort ladetag. Anlæg på jorden er også en mulighed, men de er lidt dyrere end taganlæg, fordi der skal et understel til, forklarer Kristian Sejersbøl, der er strategi- og vindmøllekonsulent i Lemvigegnens Landboforening og ekstern konsulent i Økologisk Landsforenings projekt ’Økologisk energi’.

Mælkeproducenter og andre med større strømforbrug skal dog ikke miste modet, understreger han.

- Man kan oprette et selvstændigt selskab, som opstiller og driver energiproduktionen de første ti år. Når de er gået, kan man nedlægge selskabet og sælge anlægget til landbrugsbedriften, lyder

konsulentens råd.

Ifølge Kristian Sejersbøl henvender professionelle projektudviklere sig i stigende grad til landmænd for at købe eller leje jord til at opføre anlæg på. Det samme sker i de områder, som kommunerne udpeger til nye, store vindmøller. Sejersbøl anbefaler alle til at tænke sig godt om, før de skriver under på kontrakter.

Del med naboerne - Gå ikke ind i lodsejeraftaler, der giver projektmageren eneret til at opstille møller. De tilbyder en god pris for jorden, men de tjener også store penge på det. De penge kunne blive i lokalsamfundet, hvis møllerne var ejet lokalt, påpeger Sejersbøl, der har denne opfordring til landmænd med jord i vindmølleområder og lyst til store vindmøller: - Snak med de andre lodsejere og inviter alle naboer til møde i forsamlingshuset om projektet. Det er en god forretning at eje vindmøller del den med naboerne!

22. februar 2013 nr. 517

ØKOLOGI

ERHVERV

Økolog stiller op

Hunde snuser sig til køer i brunst

Grovfoderforsøg skal ud i stor skala

Når Landboforeningerne i næste uge skal vælge fire medlemmer til Kvægs bestyrelse, får de med stor sandsynlighed også mulighed for at stemme på en økolog. Uffe Bie, der er mælkeproducent ved Ejstrupholm og formand for økologisektionen i Landbrug & Fødevarer, stiller formentlig op til valg. Han har i dag sæde i bestyrelsen, og kan altså håbe på genvalg. Valget foregår på Kvægkongressen i Herning.

Hunde kan andet end at hyrde får eller holde ræve ude af grisefoldene. I Tyskland har man i et projekt forsøgt at træne hunde til at finde køer i brunst ved at snuse til køernes spyt. Det kan faktisk godt lade sig gøre, konkluderer de. Både professionelle sporhunde og almindelige gårdhunde var med i forsøget. De første fik en dags træning, de sidste fem dages træning, og begge slags hunde var i stand til at finde køer i brunst, skriver Kvæg. Hundene fandt ikke alle brunster, men de bedste fandt tre ud af fire.

Forsøgene med målrettet at tildele grovfoder til høns med den tanke, at de skal få næring, der passer til deres behov ud af det, skal nu fra forsøgsanlægget i Foulum ud at prøves af i praksis i store flokke. Århus Universitet har testet otte forskellige typer grovfoder, og de bedste af dem skal prøves af ude hos økologiske fjerkræproducenter i 2013 og 2014. Foderet vil blive sammensat efter samme lovende principper, som i forsøget i Foulum, skriver konsulent Niels Finn Johansen i Økologisk Nyhedsbrev fra Dansk Landbrugsrådgivning.

13

MARK & STALD

Der er kommet økonomi i solceller I slutningen af 2012 trådte nye regler i kraft, der gør investeringer i solceller på landbrug økonomisk interessant

Nettomålerordningen er blevet justeret, så strømmen afregnes time for time. Det er alt andet lige en forringelse for solcelleejere. Til gengæld er nettomålerordningen blevet åbnet for større anlæg, så andre end villaejere har fordel af at sætte solceller op. Anlæg op til 400 kW kan nu være med. Prisen for solgt strøm er gunstig og garanteret de første ti driftsår, men man skal være hurtig, hvis man vil have det maksimale udbytte af garantien. Etablerer man et anlæg i 2013, er man garanteret en pris på 1,30 kr./kWh i ti år. Venter man til 2014, falder prisen til

1,16 kr. og så fremdeles.

- Investeringen skal holdes op mod elprisen. Hvis man ikke forventer store prisfald de kommende år, skal man investere nu. Tror man på, at solcellerne falder forholds-

vis mere i pris end afregningen, skal man vente med at investere, siger konsulent Kristian Sejersbøl, der har regnet på økonomien i forskellige anlæg for Økologisk Landsforening.

- Driftsøkonomien i et solcelleanlæg er meget afhængig af anlægsprisen og af i hvor høj grad, landmanden selv benytter den producerede elektricitet i driften, forklarer han.

- Den bedste økonomi i et solcelleanlæg opnår man, når der ikke er et elforbrug hos ejeren. Når der er det, og landmanden kan købe elektricitet for 85 øre/kWh efter fradrag for moms og afgifter,

Så meget koster det

Solceller kan etableres i landbrugsdriftens regi eller i et særligt selskab. Det har betydning for økonomien, der her er opgjort i tilbagebetalingstid. Tabellen viser, at helt små anlæg ikke er rentable. Den viser også, at tilbagebetalingstiden fordobles, hvis landbruget har et stort elforbrug, der skal modregnes før salg af strøm.

Effekt, kW

Solfanger-areal, m2

Produktion, kWh/ år

Investering ex. moms, kr.

6

36

5.700

50

300

100

bliver tilbagebetalingstiden længere end anlæggets forventede levetid.

Solceller kan derfor i sådanne tilfælde med fordel opstilles i et selvstændigt selskab, fastslår Kristian Sejersbøl. kmn@okologi.dk

Garanteret pris for strøm

Tilbagebetalingstid 100 % salg af el

Tilbagebetalingstid 25 % salg af el* )

85.000

Ikke i anlæggets levetid

Ikke i anlæggets levetid

Forudsætninger: max 400 kW, modregning af eget strømforbrug time for time før salg.

47.000

500.000

20 år

Ikke i anlæggets levetid

Etableringsår

600

95.000

1.100.000

20 år

44 år

Kr./ kWh*

200

1.200

190.000

2.075.000

16 år

30 år

300

1.800

285.000

3.050.000

14 år

27 år

400

2.400

380.000

4.025.000

14 år

26 år

2013 2014 2015 2016 2017 2018-

1,30 1,16 1,02 0,88 0,74 0,60

*) Solcelleanlægget forudsættes etableret på et landbrug, hvor den alternative elpris for indkøbt strøm kan fritages for moms og afgift. Den anvendte elpris er beregnet som 0,25 x 1,30 kr/kWh + 0,75 x 0,85 kr/kWh = 0,96 kr/kWh i gennemsnit. 0,85 kr./kWh svarer til prisen forbedriftens sparede elkøb. Kalkulationsrente er 5 %. A conto-skat er 25 %.

* for overskydende strøm første 10 år

De store møller er den bedste investering ENERGI: Landbrug har typisk for stort energiforbrug til, at det kan betale sig at sætte egen husstandsmølle op Husstandsmøller får megen omtale og opmærksomhed i den offentlige debat, men i virkeligheden fylder de meget lidt. Danske husstandsmøller producerer kun, hvad der svarer til en til to store, effektive vindmøller. Ikke desto mindre holder energiminister Martin Lidegaard og parterne bag energiforliget fast i at skabe gunstige vilkår for de små møller sideløbende med de store vindmølleplaner, der skal sikre, at 52 procent af elforbruget i 2020 er møllestrøm. For at nå det mål skal 500 eksisterende

møller udskiftes og 200 nye møller sættes op på land de kommende år. De skal have følgeskab af yderligere 700

hav- og kystnære vindmøller, om alt går efter planen.

Husstandsvindmøller er generelt ikke så økonomisk in-

teressante for energiforbrugende erhverv som landbruget, vurderer Kristian Sejersbøl, Lemvig Landboforening.

Han har regnet på tallene for Økologisk Landsforening og konkluderer, at trods en høj salgspris på overskydende

Økonomi i husstandsmøller

Tilbagebetalingstiden afhænger meget af driftens elforbrug. Her er regnet med tre scenarier for elforbrug, 0, 50 og 85 %. Da de fysiske forhold omkring møllen har stor betydning for produktionen, er der regnet med en høj og en lav elproduktion, Elprisen er et sammenvejet gennemsnit af købs- og salgsprisen på strøm. Jo mere strøm, der anvendes i driften, jo mindre er der at sælge til den høje pris på 2,50 kr. Årlig produktion, kWh

Andel anvendt i driften

Gnsn. Elpris, kr./kWh

Tilbagebetalingstid

Gnsn. driftsres. kr./år

40.000

0%

2,50

10 år

57.000

60.000

0%

2,50

6 år

122.000

40.000

50 %

1,68

17 år

12.000

60.000

50 %

1,68

10 år

59.000

40.000

85 %

1,10

> 20 år

- 25.000

60.000

85 %

1,10

17 år

10.000

Forudsætninger: Investering: 650.000 kr., rente 5 pct. p.a.

Mølle: 25 kW Salgspris el: 2,50 kr./kWh, købspris: 0,85 kr./kWh Levetid: 20 år.

strøm, er tilbagebetalingstiden for lang.

- Der kan være andre gode motiver end det økonomiske for at have sit eget energianlæg, men ser man rationelt økonomisk på investeringen, ligger gevinsten i de store vindmøller, forklarer han. Økonomien i møllerne baserer sig på et statstilskud de første syv-otte år, der sikrer en afregning på 56 øre/kWh. Herefter er prisen 30 øre. Det giver en tilbagebetalingstid på 8-12 år.

- Men møllerne holder i 25 år. Det er det, der gør investeringen til en god forretning, konstaterer Kristian Sejersbøl. kmn@okologi.dk

14

ØKOLOGI

ERHVERV

22. februar 2013 nr. 517

UGENS TIP

Hold dig fra de dybe spor Mange majsmarker har dybe spor efter den våde høst i efteråret. Det kan være fristende at jævne sporene i god tid, før forårsarbejdet begynder, men man risikerer at forøge strukturskaderne, skriver konsulenterne Henning Lyngvig og Janne Aalborg Nielsen, Videncentret for Landbrug. Deres hovedbudskab er: Hold jer væk, så længe det stadig er vådt.

Hvis man forsøger at genoprette sporene under våde forhold, forværrer man skaden. Det er en ond spiral. Strukturskader resulterer i en mindre stabil jordstruktur, som forøger markens følsomhed for tung trafik de efterfølgende år.

MARK & STALD

HOLLAND: Tonny og André Mulder har succes med deres hjemmelavede råmælkskefir, som de sælger i egen gårdbutik Tekst og foto: Karen Munk Nielsen Køerne går i et drivhus, græsmarkerne er 10 år gamle eller mere, og kunderne strømmer til for at købe råmælk.

Hos Tonny og André Mulder i Zwolle i Holland er alt ikke som hos andre økologer.

De er iderige folk med et kritisk blik på ressourceforbrug og omtanke for fremtiden, og det præger hele deres bedrift.

For et par år siden besluttede de at lave egen gårdbutik, hvor de sælger råmælk og kød fra egne dyr. I et lille mejeri i en container ved siden af stalden producerer de yoghurt og kefir. Det er blevet en stor salgssucces, og butikken, som Tonny har ansvaret for, skaber i dag 60 procent af indtjeningen på gården.

- Men der er ingen grund til, at vi skal være stinkende rige på det her. Hvis det vokser, skal andre gårde have del i det, siger André Mulder om succesen med at sælge råmælk.

- Lidt rige ville nu være OK, trækker han i land med et bredt grin og fortsætter: - Vi bliver rige af at høre folks gode historier. Både at de kan lide produkterne men også hvordan, de får det bedre af at spise dem.

17 år gammelt græs Ude i stalden, som i øvrigt er bygget billigt af drivhusmoduler med plastiktag, står 40 malkekøer og gumler. Det er Brown Swiss med et stænk af Flechvieh. De malker ikke alverden efter dansk – og hollandsk – målestok. 6000 kg pr. ko bliver det til på årsbasis, fortæller André. Fidusen ved dem er, at de er billige

i drift og ikke bliver syge. På foderbordet ligger bjerge af en mellemting mellem hø og ensilage. Mulder wrapper græsset med en høj tørstofprocent. 40-50 pct. er ikke unormalt.

- Det svinger noget. Det vigtige er at presse i solskin, så man får den gode smag med ind, siger han.

I øvrigt fodrer han kun et par gange om ugen. Majsensilage bruger han slet ikke, efter at han for seks år siden tilsluttede sig principperne i fodringskonceptet Pure Graze. Det går ud på at fodre med mest muligt græs, fordi det er sundt, nemt og billigt.

Kombineret med sæsonkælvning om foråret synes Mulder, at han udnytter ressourcerne så optimalt, som han kan.

Han er også holdt op med at bruge penge på at omlægge sine græsmarker. Den yngste mark er i dag syv-otte år gammel og den ældste 17.

Efter behov spreder han kløverfrø og kalk på markerne om foråret. Det eneste problem ved at dyrke græs på denne måde er skræpper, fortæller han, men dem er det lykkedes at udrydde med håndkraft.

- Vi har nogle gamle naboer, som var meget effektive, siger han.

Fire striber om dagen Græsset gror højt, før køerne får lov at græsse det af, forklarer han og måler 2530 cm ud med hænderne.

Køerne går ikke og træder det lange græs ned, for han bruger stribeafgræsning. Trefire gange om dagen er han egenhændigt ude at flytte tråden, så der hele tiden er frisk græs.

- Det er en af de smukke ting ved at være landmand.

At man kan gå ud og gøre den slags, svarer han på spørgsmålet, om det ikke er besværligt og arbejdskrævende.

Ingen antibiotika i fem år De fleste kalve fødes som

To gange om ugen kører André Mulder foder ind til sine 40 køer. Han har valgt at gøre arbejdet let for sig selv.

- Vi skal ikke være stinkende rige nævnt om foråret og bliver ’flasket’ op af ammetanter i grupper. Mulder har forsøgt sig med at lade kalvene gå sammen med malkekøerne, men det synes han ikke fungerer. Kalvene drikker for meget, og køerne malker for lidt.

Han har også eksperimenteret med gennemmalkning, dvs. kælvning uden goldperiode. Det gør han aldrig mere, forsikrer han. Det gik voldsomt ud over mælkekvaliteten, og Mulder er afhængig af en høj kvalitet, når han sælger råmælk. Men det er ikke den eneste grund. Han har ikke brugt antibiotika de seneste fem år, og derfor skal hele systemet indrettes, så det understøtter køernes sundhed og ikke det modsatte, understreger han.

- Jeg har det godt med ikke at bruge antibiotika, og det har jo den indlysende fordel, at vi aldrig risikerer at komme til at malke en behandlet ko med i tanken, siger han.

For at styrke køerne og forebygge problemer fodrer han med en særlig tysk urteblanding sammensat på baggrund af mælkeprøver.

Den er han meget glad for, og han mener, den er årsag til, at der i dag er færre

yverbetændelser med Aureus end tidligere.

S.

Meningsløs regel Omkring 10 procent af mælken bliver nu solgt i gårdbutikken. Kødsalget stiger også støt. Første år solgte de fire dyr. Sidste år gik 17-18 dyr gennem butikken som finparteret kød og pålæg. Kødet er dybfrost, og Mulder vil ikke anbefale nogen at binde an med fersk kød.

Det er lovligt at sælge råmælk i Holland, hvis kunderne selv tapper den.

- Og hvis man fortæller dem, at de bør koge mælken, før de drikker den, griner André Mulder og ryster på hovedet af den i hans øjne meningsløse regel.

- Hele ideen med at sælge rå mælk er jo netop at undgå pasteuriseringen. Én af vore kunder koger mælken. De andre gør da ikke. Det kunne jeg da heller aldrig selv finde på, siger han.

Han tilskriver den manglende opvarmning æren for, at flere af kunderne kan tåle netop deres mælk men ikke almindelig mælk.

Hovedvej lukker butikken Tonny og André Mulder er handlekraftige folk, der ikke

er bange for at sætte nye projekter i søen. Der skal helst ske noget nyt hver andet år, mener André. Og der tegner sig da også et større projekt forude.

- Vi skal flytte. Der skal gå en hovedvej gennem gården, så

vi skal ud at finde en ny inden for de næste par år.

Usikkerheden om fremtiden bekymrer ham ikke.

- Vi ved ikke, hvor vi skal hen, men vi ved, at vi vil blive ved med at sælge upasteuriseret mælk, siger André Mulder.

Tonny Mulder skænker smagsprøver på kefir lavet af rå mælk.

Hvis kunderne synes, den er for sur, kan de købe en flaske stevia med hjem.

22. februar 2013 nr. 517

ØKOLOGI

ERHVERV

15

Lok og beløn

Efterlysning: regnskabstal fra planteavlere

Sådan kalder new zealandske forskere et system, de har afprøvet for at øge antallet af nyttedyr i økologiske kål. Som navnet siger, er der tale om en totrinsraket, hvor nyttedyrene først lokkes ind i afgrøden, inden de skadedyr, de skal bekæmpe, er til stede. Her får de tilbudt alternativ føde, indtil skadedyrene dukker op.

I forsøget lokkede man med syntetisk duft, der signalerede, at kålen var angrebet af skadedyr. Vel inde i afgrøden kunne nyttedyrene forsyne sig med nektar fra boghvede, som var sået ud til formålet, skriver svenske EPOK. Ifølge forskerne bag forsøget lykkedes det ikke at lokke flere specifikke nyttedyr ind, men samlet set kom der et bredere felt af naturlige fjender.

Videncentret for Landbrug mangler tal fra økologiske planteavlere til sin regnskabsdatabase og opfordrer derfor alle, der får lavet regnskab på landbrugscentrene, til at give adgang til deres tal.

Et bedre datagrundlag kan gøre rådgivningen bedre, lyder argumentet i den pjece, som er sendt ud med Økologisk Nyhedsbrevs februar-nummer.

MARK & STALD

Fjerpilning er fortsat en gåde ADFÆRD: Årsagen til fjerpilning er fortsat dunkel, og ingen kan give en opskrift på, hvordan man med sikkerhed undgår pillede høner Af Karen Munk Nielsen Fjerpilning og kannibalisme er enhver ægproducents skræk, men det forekommer desværre relativt ofte i økologiske flokke. NaturErhvervstyrelsen og erhvervet diskuterer da også aktuelt, hvilke konsekvenser det skal have, når velfærdskontrollen konstaterer alvorlig fjerpilning i en økologisk besætning.

Forskere har længe beskæftiget sig med spørgsmålet og har flere teorier om årsager til fjerpilning. Nogen sikker opskrift på, hvordan man forebygger eller stopper det, når det bryder ud, har de dog ikke. Det fastslog Jørgen Kjær på den årlige fjerkrækongres tidligere på måneden.

Han er forsker ved Institute of Animal Protection i Celle i Tyskland og gav kongressens tilhørere en status på forebyggelse af fjerpilning.

Mangel på stimuli En teori er, at fjerpilning skyldes omdirigeret føde-

søgning. Hønerne mangler stimuli, og det udmønter sig i en uheldig hakkeadfærd.

- Holder denne teori, så ville der ingen problemer være, hvis hønerne bare fik beskæftigelse nok. Sådan er det ikke, det ved alle, siger Jørgen Kjær.

Et valgforsøg med to hønelinjer, der i seks generationer er selekteret efter meget hhv. lidt fjerpilning, understøtter hans pointe. De to grupper h ø n s fik forskellige beskæftigelsesmaterialer at hakke i. Og hakke gjorde begge grupper da også, men det nedsatte ikke de disponerede høners fjerpilning.

Foder betyder noget En anden teori er, at hønerne mangler specifikke næringsstoffer. Foder med lavt protein- og højt energiindhold øger risikoen for fjerpilning.

Det samme gør mangel på lysin, mens tilskud af tryptofan kan mindske den. Pillefoder øger risikoen sammenlignet med melfoder, og fiberrigt foder og 5-10 procent tilsat cellulose mindsker fjerpilning.

Behov for fjer Men der er også en tredje teori: høns har behov for at æde fjer. Der er lavet flere forsøg med dette udgangs-

punkt. Blandt andet har man undersøgt, hvad der sker, når man decideret fodrer med fjer. Det har faktisk en positiv virkning. I et forsøg faldt fjerpilningen med knap 40 procent, når hønsene fik 10 procent fjer i foderet.

- Hvis det forholder sig sådan, er det nærliggende at spørge, om man ikke kan aflære hønsenes vane med at æde fjer, for eksempel ved at gøre noget ved fjerene, så de smager dårligt, fortsætter Jørgen Kjær.

Mange giftige, ildelugtende eller kvalmefremkaldende stoffer er testet, også midler man aldrig vil gøre brug af i praksis. Kinin, thiram, koncentreret jordbæraroma og kålekstrakt er nogle af de stoffer, som høns har lagt næb til. Konklusionerne er ikke entydige. Der har været effekt i nogle forsøg, men der er også eksempler på, at effekten aftager med tiden.

Venter på genomisk selektion Selv om den fulde sandhed om fjerpilning endnu ikke er afsløret, slår Jørgen Kjær dog fast, at foder og fødesøgningsadfærd fortsat er en af de væsentlige knapper, man kan skrue på. Man kan forebygge i nogen grad gennem foderet, for eksempel ved at

bruge melfoder og fiberrigt grovfoder. Hvis hønsene er arveligt disponeret for at pille fjer, hjælper det imidlertid ikke at udstyre dem med snore, plastikdimser eller fibre for at aflede deres opmærksomhed fra fjerene. Til gengæld kan man avle sig fra problemet. Øvelsen er dyr, og derfor vurderer Jørgen Kjær, at vejen først bliver betrådt, når avlsfirmaerne kan anvende genomisk selektion.

- Det er billigere og hurtigere, men det forudsætter, at vi finder genet for fjerpilning, og der er vi ikke endnu, siger Jørgen Kjær.

Nye projekter To nye projekter, som forhåbentlig kan hjælpe med at mindske det aktuelle problem, er netop klar til at blive sat i søen. Dels en screening af blodprøver hos høns, der piller fjer. Dels et værktøj til producenterne, der kan hjælpe med at finde frem til årsager og handlemuligheder, ifald der opstår fjerpilning, oplyser chefkonsulent Sybille Kyed, Økologisk Landsforening, som har været med til at formulere projekterne.

Se figurer og tabeller fra foredraget på www.avianresearch.dk

Økologisk Landsforening har formuleret to nye projekter, der skal hjælpe til at få skovlen under fjerpilningen.

Arkivfoto: NaturErhvervstyrelsen

Studiekreds skal finde alternativer til antibiotika SUNDHED: Nyt projekt skal afdække, hvordan økologiske mælkeproducenter kan bruge mindre antibiotika.

Projektet åbner en studiekreds for landmænd med relevante erfaringer

Har du gode erfaringer med at bruge andre midler end antibiotika, når dine dyr er syge – urter, homøopati, olier, gamle husråd osv. – så vil kvægbrugskonsulent i Økologisk Landsforening Kirstine Lauridsen gerne høre fra dig.

Hun er projektleder de kommende år på et projekt, der skal finde gode alternativer til antibiotika i mælkeproduktionen. For selv om øko-

logiske mælkeproducenter anvender mindre medicin end konventionelle, kan forbruget komme endnu længere ned, som en række mælkeproducenter allerede har vist.

Studietur til USA Projektet vil derfor forsøge at opsamle erfaringer og gode råd i form af en studiekreds for landmænd.

- Vi søger mælkeproducenter, der har erfaringer med alternative behandlingsformer og sundhedsfremmende forebyggelse, siger Kirstine Lauridsen, der også gerne hører fra landmænd, der ikke vil være med i studiekredsen men har ideer til, hvad projektet kan se nærmere på.

Planen er at holde tre møder i studiekredsen i løbet af 2013. Det første løber af sta-

belen i maj. Hvor i landet det sker, er ikke besluttet.

- Vi vil først se, hvem der melder sig, før vi tager stilling til det, siger Kirstine Lauridsen.

Deltagerne i studiekredsen får også mulighed for – mod betaling – at tage med på en studietur til sommer til USA, hvor de økologiske regler i praksis gør det nærmest umuligt at benytte antibiotika.

- Der er ingen tvivl om, at vi kan lære af erfaringer fra udlandet, ikke kun i USA. Der er mange rundt omkring i verden, der beskæftiger sig med spørgsmålet, og mange landmænd har udfaset brugen af antibiotika, siger Kirstine Lauridsen. kmn@okologi.dk

16

ØKOLOGI

ERHVERV

Noteringen

u

Svin

Basisnotering (70,0-86,9) uge 8 11,20 kr.

Friland A/S giver i uge 8 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./ kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 8: 5,25 kr./kg for alle grise. Søer slagtes pt ikke. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

u

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 8: Ungtyre u/12 mdr.: 2,10 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 3,00 kr. pr. kg.

Kontrakttillæg*: 2,00 kr./kg. Køer: 2,25 kr./ kg. Restgruppe: 1,50 kr./ kg. Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg.

u

4,5 kg hestebønner til køer

Arla dropper sæsondifferentieringw

Der er gang i forsøgene med at fodre med hjemmeavlet protein. Hestebønner er i søgelyset, fordi de ser ud til at kunne dyrkes med nogenlunde stabilt udbytte. I fire malkekvægsbesætninger bliver der pt. testet rationer med op til 4,5 kg hestebønner pr. ko pr. dag. De er varmebehandlet ved 110120 grader og enten presset i piller eller knækket. Køerne æder godt med tendens til lidt større foderoptagelse, skriver Erik Andersen, Jysk Økologi, i Økologisk Nyhedsbrev. Det er endnu for tidligt at udtale sig om effekten på mælkeydelsen.

Mælkeprisen på verdensmarkedet svinger så meget, at Arla ikke længere mener, der er grund til at holde fast i sæsondifferentieringen. Den prisforskel, den skaber mellem sommer og vinter, udviskes af de øvrige prissving på markedet.

Afviklingen af sæsondifferentieringen får ikke betydning for ret mange leverandører, vurderer Videncentret for Landbrug, Kvæg.

Kun mælkeproducenter, der har sæsonkælvninger eller af andre grunde meget skæve leverancer, vil kunne mærke det økonomisk.

MARK & STALD

Smågrise

Vejledende notering fra Dansk Svineproduktion og Landsforeningen af Økologiske Kødproducenter for økologiske smågrise for uge 8: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 778,33 kr. (-24,67).

Kg-regulering: 1225 kg: 12,83 kr. 25-30 kg: 13,89 kr. 30-40 kg: 16,11 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

u

22. februar 2013 nr. 517

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 1.121 kr. Kg-reg.: 10 kr.

Stor race, (3. mdr., 96 kg).

Pris: 2.105 kr. Kg-reg.: 11 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

T.v: Det begynder med en bunke frisk flis med høj barkandel. Midt: Slangerne fastgøres på rionet, så de er lette at fjerne igen, når bunken er færdigkomposteret.

T.h: Flisen skal vandes godt igennem. Bunken skal være mættet med vand.

Tap varmen af din kompost GØR-DET-SELV: En bunke våd flis med slanger i kan give dig varmt vand i over et år. Opskriften er enkel og billig, og de første anlæg er i gang Af Karen Munk Nielsen For nogle få tusinde kr. kan du lave dit eget varmeværk i baghaven. Det forudsætter blot en stor bunke træflis, vand, en passende kraftig plastikslange og rionet til at holde den på plads med.

Kompostering udvikler som bekendt varme. Som regel gør vi ikke noget for at opsamle den. Men det kan man, og det er der nu nogen, der er begyndt at gøre herhjemme. Hvis man spækker sin kompostbunke med vandslanger, kan man få dejligt varmt vand i hanerne. 50 grader bliver det nemt, fortæller konsulent og landmand Christian Petersen, Tinglev, der som en af de første herhjemme byggede en ’bioreaktor’.

Stabil varme Han havde mødt ideen på et kompostkursus i Nordtyskland og måtte selvfølgelig

hjem og prøve den af.

På en betonplads ved gården stablede han i december 120 m3 pileflis op i kegleform, og bunken har siden januar forsynet huset med 50 grader varmt vand. Temperaturen er meget stabil.

- Der var lige en periode, hvor det var allerkoldest, at jeg kom til at trække for meget varme ud, men nu har vi sat en ventil på, så vi sikrer, at temperaturen ikke kommer under 35 grader, fortæller Christian Petersen, som har koblet kompostvarmen på returløbet på sit rapsoliefyr.

Hvor stor en del af energien, kompostvarmen leverer, kan han af gode grunde ikke vurdere på nuværende tidspunkt.

- Jeg ved kun, at fyret ikke kører nær så meget som normalt. Når det bliver forår, er jeg sikker på, komposten kan give den varme, vi skal bruge, siger han.

Hønsegården leverer råvaren Dimensionerne på anlægget har han slumpet sig til. Det primære formål har været at afprøve teknikken i praksis og vurdere, om den har en fremtid på gården.

- Vi har otte ha hønsegård

med nyplantet pil, og derfor er det en oplagt udnyttelse, siger Christian Petersen, hvis førsteprioritet er den jordforbedrende kompost, mens energien er den sekundære.

Det har kostet ca. 12.000 kr. at etablere bioreaktoren.

Godt halvdelen er omkostninger til flis. Resten er engangsomkostninger til 380 meter slange, rionet, pumper og elektrikerløn.

Kun frisk flis Christian Petersen betoner, at man skal bruge flis med en stor barkandel. Pileflis og afklip fra hegn er derfor velegnet. Træflis duer ikke.

Og så skal det være frisk flis, højst en til to uger gammelt, og bunken skal vandes igennem, så den er helt mættet med vand.

Bunken bygges op med 70 cm mellem hvert lag slanger.

I Christians reaktor er der 70 cm flis i bunden, herpå et lag slanger, igen 70 cm flis, et lag slanger og øverst 70 cm flis.

Det samme skal der være på siderne for at isolere.

- Hvis man bygger den op i en køresilo eller holder sammen på den på anden måde, kan man lægge tre lag slanger, men jeg har min liggende frit, så den kan ikke være så høj.

Low tech for alle Og den enkle og gode ide spreder sig som ringe i vandet. Det mærker Christian Petersen og hans kollega i Økologisk Landsforening, Martin Beck, der også deltog i kompostkurset. I januar fortalte han om teknikken på et økologimøde i Sønderjylland. Mange af de deltagende landmænd meldte sig straks efter foredraget for at høre mere om, hvordan de kommer i gang.

Kompost til jorden Bioreaktorens funktion er simpel biologi. Omsætningen af det organiske stof i træflisen udvikler varme, lige som en simpel afbrænding ville gøre. Man får altså hverken mere eller mindre energi ud af bunken ved at kompostere den end ved at brænde den af i et flisfyr. Forskellen er, at man får frigivet varmen mere jævnt over længere tid.

Erfaringer fra bl.a. Tyskland viser, at bioreaktorerne kan afgive varme i 12-15 måneder.

Og når varmen engang ebber ud, har man en bunke god, jordforbedrende kompost lige til at køre i marken eller drivhuset.

Meget mere økologisk bliver det ikke.

Se det på YouTube

Der ligger adskillige små film og instruktionsbeskrivelser på internettet. Søg for eksempel på ’biomeiler’ på YouTube, og du er godt i gang.

Lær det på Øko-skolen

Når Kalø Økologisk Landbrugsskole til sommer inviterer til øko-festival i bøgeskoven på Mols, bliver en af aktiviteterne at bygge et kompostvarmeanlæg under kyndig instruktion.

Læs mere på Native Power

Hjemmesiden nativepower.de indeholder grundige beskrivelser og forskellige indgange til at beregne energibehov og dimensioner.

Bag firmaet og hjemmesiden står Heiner Cuhls, Hannover, der også tilbyder kurser og workshops.

22. februar 2013 nr. 517

ØKOLOGI

ERHVERV

17

Danmark er dyr at afprøve sorter i

Regering og EL finder 25 mio. til forskning

Sammenlignet med andre lande i EU er Danmark dyr, når det kommer til at afprøve økologiske sorter. Det viser en analyse, som Videncentret for Landbrug, Økologi, har foretaget. Undersøgelsen konkluderer, at muligheden for en særlig økologisk værdiafprøvning ikke findes ret mange steder endnu, og at prisen varierer voldsomt mellem landene. Østrig er et af de lande, hvor der finder afprøvninger sted. Her får den økologiske afprøvning tilskud, så den er billigere end den konventionelle og dermed kan motivere til at få flere sorter afprøvet. I Østrig koster en tilmelding og økologisk afprøvning 820 euro.

I Danmark er prisen ca. 4.500 euro. Det årlige vedligeholdelsesgebyr er 22,46 euro i Østrig og 643 euro i Danmark.

Der er 25 mio. kr. mere til økologisk forskning og udvikling de kommende tre år, efter en aftale mellem regering og Enhedslisten i sidste uge. Pengene supplerer midlerne i GUDP og Fonden for Økologisk Landbrug (FØL).

Aftalen er en udløber af finansloven, som gav 100 mio. kr. til økologiforskningen.

Det var mindre end tidligere, men med øremærkningen af yderligere 20 mio. kr. til formålet kommer dansk økologiforskning igen på niveau.

Fem mio. kr. skal ud at arbejde gennem FØL, som hvert år uddeler ca. 10 mio. kr. til økologiske udviklingsprojekter og nye produktionsformer. En del af pengene er målrettet deciderede markforsøg.

MARK & STALD

Piller lusker græs i slagtesvin Et svensk forsøg viser, at det er muligt at få slagtesvin til at æde større mængder ensilage ved at blande det med færdigfoderet og presse det i pille Tekst og foto: Karen Munk Nielsen

Grisene får serveret ensilagen på tre forskellige måder.

En gruppe får et fuldfoder, hvor ensilagen er snittet og mikset med færdigfoder. En anden gruppe får langstrået ensilage i en foderhæk, og en tredje gruppe får den i pilleform, dvs. som fuldfoderpellets. Grisenes foderoptag og tilvækst sammenlignes med en kontrolgruppe, der udelukkende får færdigfoder.

Kan ikke æde op Normalt fungerer grovfoder til slagtesvin mere som beskæftigelsesmateriale end som foder, de kan vokse af.

Men sådan behøver det ikke være.

Kløvergræsensilage kan luskes i svinene med lidt opfindsomhed. Det viser et igangværende svensk forsøg, hvor slagtesvin får hele 20 procent af energien i form af ensilage.

Og det er pilleformen, der virker bedst, konstaterer projektleder Magdalena Presto her midtvejs i forsøget. Grisene æder mere, når de ikke kan vælge ensilagen fra. Grisene blev fodret ad lib. til 60 kg og derefter restriktivt. De to grupper, der fik ensilage i foderhæk og som fuldfoder kunne ikke æde op og fik derfor mindre energi og pro-

tein, hvilket resulterede i en lavere tilvækst.

Pellets-grisene derimod åd hele rationen, og voksede kun en anelse langsommere end kontrolgruppen, der ikke fik grovfoder. En interessant detalje er, at når den totale tilvækst blev regnet om til kødtilvækst, var der ingen forskel mellem kontrol- og pellets-gruppen.

skal vejes op mod kløvergræssets positive effekt på grisenes velfærd og muligheden for i højere grad at udnytte lokalt produceret foder.

Lokalt foder Forsøget er ikke færdigt endnu, men skal gentages med nye grise. Magasinet Nordiskt Eko kalder perspektiverne lovende og forudser, at ad lib. fodring med pellets med grovfoder i måske kan bringe grisenes tilvækst helt op på samme niveau som konventionel fodring. Projektleder Magdalena Presto ser også andre perspektiver: - Den langsommere tilvækst

Det er begrænset, hvor meget energi til vækst, grovfoderet bidrager med, når det udfodres på denne måde.

Økologisk planteforædling Økologisk planteforædling er ikke blot et spørgsmål om at forædle resistente sorter, men kan også være et spørgsmål om at gøre selve planteforædlingen mere økologisk, eller udvikle landbruget i mere økologisk retning En plantesort er defineret i såsædslovgivningen som en selvstændig, ensartet og stabil plantepopulation, og for eksempelvis byg og hvede betyder det en monokultur af genetisk næsten identiske individer. Imidlertid er det modsatte, nemlig biodiversitet, en erklæret målsætning

for økologisk landbrug. Såsædslovgivningen forbyder således opfyldelsen af en central målsætning for økologisk planteforædling.

Jordens frugtbarhed skal vi i økologisk landbrug tage vare på. En af de negative sider ved det konventionelle landbrugssystem er, at frugtbarhed er blevet en vare, som landmanden hvert år kan købe i form af kunstgødning, og dermed fjerner fokus på en langsigtet vedligeholdelse af jordens naturlige frugtbarhed. På samme måde er såsæd, og dermed de plantegenetiske ressourcer, blevet til en vare, som såsædsfirmaet sælger til landmanden, og dermed fjerner fokus fra landmandens ansvar for den bæredygtige udnyttelse og vedligeholdelse af de plantegenetiske ressourcer. Re-

cirkulering og selvforsyning, og herunder også selvforsyning med plantegenetiske ressourcer, er en målsætning for økologisk landbrug og bør understøttes i økologiske planteforædling. Økologisk planteforædling er bredere Når planteforædlingen ikke blot skal levere nye sorter fra et konventionelt system, men også selv skal fungere under økologiske betingelser, så kommer der fokus på andre problemstillinger, som ikke blot har med de økologisk landmænds behov at gøre. Planterne skal ikke blot kunne fungere i et økologisk system i et enkelt år på et økologisk landbrug.

De skal kunne fungere på økologiske betingelser gennem hele processen i plante-

forædlingen, opformeringen, dyrkningen og den videre vedligeholdelse og bevarelse af mangfoldigheden af de plantegenetiske ressourcer.

I hele denne proces kommer forhold som udsædsbårne sygdomme og graden af krydsbestøvning ind i billedet, og er nødvendige for at systemet kan fungere på økologiske betingelser.

Selvom de fleste økologiske landmænd køber certificeret sygdomsfri såsæd hvert år, og derfor ikke selv ser udsædsbårne sygdomme, så viser eksemplet, at økologisk planteforædling er bredere og på nogle punkter anderledes end blot planteforædling til økologisk landbrug. Ét stort kompromis Økologisk planteforædling er altså ikke bare udvikling

Nyt fra

Internationalt Center for forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer

Af Anders Borgen, chefkonsulent, Agrologica

af nye sorter, der kan bidrage til at hæve de økologiske udbytter. Samtidig skal man ikke glemme, at økologisk planteforædling meget gerne skulle føre til bedre udbytter i økologisk landbrug. Og her er vi helt afhængige af den viden og logistik, der ligger i det konventionelle system, og den skal vi udnytte i fremtidens økologiske planteforædling. Økologisk landbrug er og har altid været ét stort kompromis mellem nogle ideelle principper og en prak-

tisk virkelighed, og bare fordi der er noget, der ikke passer med principperne, så skal vi ikke skylle alle børnene ud med badevandet. Det er derfor vigtigt at få nogle af de erfarne planteforædlingskoncerner til at gå ind på det økologiske marked for plantesorter, så der opstår et samspil, hvor begge veje får lov at udfordre og inspirere hinanden til glæde for både økologien og økonomien.

Læs mere på www.agrologica.dk

18

ØKOLOGI

ERHVERV

22. februar 2013 nr. 517

Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

► ANNONCER

 TID & STED 23. februar kl. 12-16.

Københavnsmesterskab i grød. Københavns Madhus, Ingerslevgade 44, København V. Oplysninger og tilmelding hos Maja Hansen, tlf. 2442 6323.

Arr: Caféen GRØD og Københavns Madhus.

24.-27. februar.

Fødevaremessen Copenhagen Food Fair i Bella Center. Se oplysninger på www.tema2013.dk.

Marts

1.-2. marts. Generalforsamling i Økologisk Landsforening samt fagudvalgenes årsmøder. Hotel Opus Horsens.

9. marts kl. 10-16. Kursus i biavl efter biodynamiske/ antroposofiske principper.

Om bl.a. biernes væsen, betydning for naturen, honningkvalitet, biernes behov for at bygge egne tavler og at sværme. Sted: Højby ved Odense. Læs mere på www.biodynamisk. dk . Arr. Erik Frydenlund 13. marts kl. 14-16.

Haver i byen. Foredrag.

Københavns Madhus, Ingerslevgade 44, København V. Nærmere oplysninger og tilmelding via kbhmadhus.dk/kurser.

Arr: Københavns Madhus.

20. marts kl. 9-15.

Madmod og arbejdsglæde.

Workshop for pædagogisk personale i daginstitutioner.

Københavns Madhus, Ingerslevgade 44, København V. Nærmere oplysninger og tilmelding via kbhmadhus.dk/kurser.

Arr: Københavns Madhus.

Er der så meget at betænke sig på?

16. april kl. 15-17.30.

Møde om Natur- og landbrugskommissionen.

Se nærmere på www. ecocouncil.dk. Arr: Det Økologiske Råd.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

www.helsevarer.dk

Køb Salg Bytte Arbejde Bestil annonce på 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

Læs om de økologiske spisemærker på www.oekologisk-spisemaerke.dk

Økokød giver skulderklap Økøkød udlodder 5000 kr. til en person eller familie, der har arbejdet målrettet for at synliggøre økologisk kødproduktion i Danmark.

Til dette har vi brug for jeres hjælp. Indsend en kandidat eller familie der opfylder ovenstående krav, med en lille anbefaling ved, inden den 1. april 2013 til Økokød.

Bestyrelsen i Økokød vil så vælge en kandidat blandt de indstillede, og overrække prisen ved foreningens årlige sommerudflugt.

Indstillinger sendes pr. mail til: frodeflyvbjerg@hotmail.com eller pr. brev: Frode Flyvbjerg Kristensen, Vesterbækvej 73, 6800 Varde

21 15 87 06 30 62 72 15 21 60 11 60 20 45 74 65 30 62 75 45 20 92 68 24 23 44 65 57

Kirstine Lauridsen Mads S. Vinther Marie-Louise Simonsen Martin Beck Michael Tersbøl Sven Hermansen Thorkild Nissen

20 43 61 04 30 62 90 16 30 62 58 52 23 42 49 80 51 53 27 11 29 43 75 50 40 25 60 47

Studietur til Holland 2013 Økologisk Landsforening tilbyder i sommeren 2013 en studietur for økologiske landmænd med tre intensive og inspirerende faglige dage i den nordlige del af Holland.

Studieturen er alsidigt sammensat med besøg hos planteproducenter med faste kørespor og mobil grøngødning, husdyrproducenter med malkekøer og malkegeder samt bedrifter med salg af egne produkter i gårdbutikker.

Derudover besøger vi Louis Bolk forskningsinstituttet, med mange økologiske forsøg med næringsstofhusholdning, ukrudtsbekæmpelse, jordbehandling og afgrødevalg.

Tidspunkt:

Mandag den 10. juni kl. 5.00 til onsdag den 12. juni kl. 24.00.

Vi kører i bus med start i Århus, og der bliver mulighed for opsamling langs E45 mod grænsen

Pris:

3.800 kr./deltager. Prisen inkluderer bustransport til og fra, samt rundt i Holland, overnatning i dobbeltværelse, fuld forplejning, samt diverse informationsmaterialer

Tilmelding:

Senest mandag den 10. maj 2013

Deltagerantal: Max. 35 personer. Tilmelding efter først til mølle princippet Mere info:

Vi vil gerne tiltrække endnu mere økologi til Fyn og styrke bevidstheden om en økologisk og eksperimental vækstzone på Fyn. Netværk, information og nye ideer er midlerne til at nå ideelle forhold for økologiens udbredelse her på Fyn. Har du lyst til at bidrage? Kontakt Christina Kirstinesgaard / 2073 0855 / potentiana@mail.dk

pladser søges.

på generalforsamlingen i Horsens Bjarne Hansen Carsten Markussen Christian Petersen Claus Østergaard Erik Kristensen Irene Fisker Jens Christian Skov

Fyn Økologiske Gruppe

Lær ooslogi mer ’ øk Økologiske praktik-

Vi ses i sofaen i det faglige hjørne

April

6.-20. april kl. 11-14.

Lørdagsmadskole for børn i alderen 11-13 år.

Københavns Madhus, Ingerslevgade 44, København V. Nærmere oplysninger og tilmelding via kbhmadhus.dk/kurser.

Arr: Københavns Madhus.

Køb dine helsevarer på

Carsten Markussen, mobil 3062 7215, cma@okologi.dk

Du kan læse et mere detaljeret program for turen på www.okologi.dk

Kontakt os på tel 96 96 66 66 kærlig hilsen Eleverne på Kalø

8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk

Nyt fra mark og stald Fagligt Team

100 % selvforsyning med crimpet hvede/ lupin

Mere natur i agerlandet

Pas på med fodring af frosset ensilage

Muldvarperne arbejder

100 % selvforsyning med foder

Læs om det på http://fagligtteam.blogspot.com/

22. februar 2013 nr. 517

De næste numre Deadline 26. februar 12. marts

Annoncer: Få en snak med Arne Bjerre på tlf. 87 32 27 23 eller send en mail til ab@okologi.dk

Udkommer 8. marts 22. marts

Få nyhedsbreve fra Økologisk Landsforening om klima og økologi på www.okologi.dk/klima om økologisk biogas på www.okologi.dk/biogas

Se også

www.okologi.dk

Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 • Fax. 8732 2710 www.okologi.dk Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis!

Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

Tilskud fra Økokød f.m.b.a for 2013 Økokød f.m.b.a. udlodder 380.000 kr. fordelt i flere portioner til markedsføring, produktudvikling og markedsudvikling af økologisk kødproduktion.

Der er ansøgningsfrist 1. april 2013.

Pengene kommer til udbetaling i oktober kvartal 2013, når udgifter og afrapportering har fundet sted.

Se evt. hvem der fik udloddet sidste år på foreningens hjemmeside, www.okokod.dk Ansøgningen sendes til formanden for Økokød f.m.b.a., Frode Flyvebjerg Kristensen Vesterbækvej 73, 6800 Varde E-mail: frodeflyvbjerg@hotmail.com Eller tlf. 75 29 80 83, mobil 40 75 03 93

ERHVERV

19

ANNONCER ◄

n KORT & GODT Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877. Økologisk Skotsk Højlandskvæg, økologisk korn, økologisk wrap(?) og mangler der en hane i hønseholdet, så se min hjemmeside www.ankergaard.dk. Tlf. 2191 1163. Økologisk wrap-ensilage, velegnet til malkekøer, og økologisk halm i minibigballer sælges. Ove Lund, tlf. 6174 0259.

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. Under Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.

Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

Hobbylandbrug

okologiiskolen.dk

Vintappervej 70 – 4070 Kr. Hyllinge med 3 tdl. land i naturskønt område!

Kontant kr. 1.995.000 Udb. kr. 100.000 www.bo-nyt.dk Tlf. 96 200 800

Økologisk gødning sælges Flere forskellige typer (piller).

Så- og priklejord med økologisk gødning sælges.

Flydende økologisk gødning sælges.

Kompost til forskellige formål sælges.

Langtidsholdbar gave Giv et gaveabonnement på ØKOLOGI & ERHVERV Bestil på ab@okologi.dk

Information og tilbud gives.

FARMERGØDNING v/Erik Mortensen Toruphøjevej 56, Fjelsø, 9620 Ålestrup erik@farmergoedning.dk Tlf. 98 64 71 22 Fax 98 64 74 22 Øko-aut.nr. 20877 SE.nr. 28 43 02 13

Økologiske læggekartofler og stikløg sælges Nyhed: Flere special kartoffelsorter Online-bestilling på vore hjemmeside www.bioselect.dk Peter Bay Knudsen c/o Bioselect DK Søren Lolks Vej 2, Tåsinge 5700 Svendborg

Dansk forædlede økologiske læggekartofler sælges

Tlf. 63 54 00 10

email: peterbay@c.dk

SPAR PÅ KRAFTFODERET

Økogrovfoder til kødkvæg

Tidlige: Solist

Vi har et bredt sortiment af økologisk græs i wrapballer med både lavt og højt TS-indhold, som pr. fe er langt billigere end kraftfoder.

Middeltidlige: Ballerina Sava Ditta Inova

Vi er desuden leveringsdygtige i økohalm i vårbyg og leverer over hele landet.

Vesterbjergevej 1 7280 Sdr. Felding Tlf. 97 19 88 99 Fax 97 19 89 03 www.danorganic.com

ØKOLOGI

danorganic@danorganic.com

Nyt for børn og deres voksne finder du på

økobarn.dk

Kornmarken 15, Gravens · 6040 Egtved · Tlf. 75 38 96 60

Kontakt Anker Jensen tlf. 75 38 96 60/61 74 00 71 eller:

www.aagaard-fourage.dk

ID nr. 42742

Der var een - nu er der to Der kan stadig komme flere, men nu er der helt sikkert mindst to at vælge mellem, når der skal fvindes ny formand i Økologisk Landsforening.

Per Kølster har fået konkurrence af Jens Krogh AKTUELT

Økonomi i sol og vind

MARK & STALD

GMO-afgrøder tilladt på markerne i USA.

Nationale forbud

Ny frostserie fra Urtekram

MARKED & MAD

En samarbejdsaftale mellem A Frost og Urtekram skal bane vej for en serie nye økologiske frostvarer til den travle forbruger.

c

22. februar 2013 nr. 517 33. årgang

som ønsker dem.

Men forslaget fra 2010 er røget ind i samme dødvande som GMO-ansøgningerne og er hverken blevet vedtaget eller forkastet af ministerrådet og parlamentet.

I 2011 blev der på verdensplan solgt økologi for 344 mia. kr. Det svarer til en vækst på 6,6 procent. Dermed fortsætter økologien sin fremmarch på den globale scene, hvor salget er næsten tredoblet på ti år.

Ifølge grundlæggeren af det britiske analyseinstitut, Organic Monitor, Amarjit Sahota, begynder væksten på det globale marked dog at være mærket af verdensøkonomiens ringe sundhedstilstand.

- Selv om forbrugernes holder fast i efterspørgslen på økologi, har væksten været svagt faldende siden 2008, siger Amarjit Sahota under BioFach.

6-9

Global vækst i lavere gear

Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV ● Silkeborgvej 260 ● 8230 Åbyhøj ● jordbrug@okologi.dk

ERHVERV

Byg din egen varmereaktor af en bunke flis, nogle slanger og en pumpe. Det er low tech og ren biologi, og det fænger blandt økologer, som har hentet den gode ide til Danmark fra Tyskland,

16

KLAUS SALL

Kommissionens håb er, at en ret til nationale forbud vil få det blokerende mindretal til at opgive sin modstand, så der på ny kan komme gang i behandlingen af ansøgninger, og flere GMO-afgrøder vil blive tilladt i de lande,

TV-programmet, der også besøger andre landmænd og Århus Universitets forsøgsafdeling i Foulum, har netop

4

ØKOLOGI

Økologiske producenter og købmænd fra det meste af verden mødtes i sidste uge på verdens største økologimesse, BioFach i Nürnberg.

GMO I ØKOLOGISK PERSPEKTIV

Forsigtighed er et aF de grund produktion. læggende princip Men er der overh per For økolo ovedet nogen gisk grund til at - 1 #$3 *.,, være Forsig $1 3(+ &,.ȃ tig, %&1 #$1

For at løsne op for den fastlåste situation i EU foreslog Kommissionen i 2010, at de enkelte medlemslande under visse betingelser skal have lov til at forbyde GMO-afgrøder, selv om der på EU-plan er givet tilladelse til dyrkning. En sådan regel vil bryde med princippet om, at enhver dyrkningstilladelse i EU gælder i alle medlemslande.

Med avisen følger denne gang ”GMO i økologisk Perspektiv” - et informationshæfte, der blandt andet skal danne grundlag for diskussion om GMO på temamøde den 2. marts, i forbindelse med Økologisk Landsforenings generalforsamling.

170 sortbrogede økologiske malkekøer i Midtjylland er gået til filmen. Det er LandTV, som i en udsendelse om løsdriftstalde har været på besøg på Mads Helms gård Sommerbjerg ved Ejstrupholm.

Her er halvdelen af gårdens økologiske malkekvægsbesætning som et forsøg lukket ind i en stor komposteringsstald. I den innovative stald er sengebåse og betonspalter afløst af et tykt lag granflis efter hollandsk inspiration.

Tanken med stalden er, som

EU-kommissær vil løsne GMO-hårdknude GMO-afgrøder i EU. Men der skal gives tilladelse til hver enkelt GMO, som forædlere vil markedsføre til dyrkning, og frem til i dag er der kun givet tilladelser til to. Den ene er Monsantos majs 810, den anden er en kartoffel, som forædleren BASF har opgivet at markedsføre.

Derudover har Monsanto og andre virksomheder indleveret ansøgninger om kommerciel dyrkningstilladelse til endnu syv GMO-afgrøder. Men disse ansøgninger har i op til otte år ligget hengemt og samlet støv uden at blive færdigbehandlet, fordi et blokerende mindretal af EU’s medlemslande er imod GMO. Til sammenligning er over 90

Af Karen Munk Nielsen

Nyt forsøg på at få gennemført forslag der vil tillade nationale forbud mod GMO-afgrøder

Af Per Henrik Hansen Gennem samtaler med de tre store medlemslande Tyskland, Frankrig og Storbritannien vil EU’s sundhedskommissær Tonio Borg de kommende måneder forsøge at få løsnet op for den hårdknude, som den europæiske lovgivning om GMO er røget ind i.

Der er ikke noget principielt forbud mod dyrkning af

Se det her

Foto: Søren Borg Nielsen, LandTV

Temperaturen i den komposterende flis under køerne er ca. 50 grader varm.

web-version på YouTube.

Et link til denne finder man også på ovenstående hjemmeside. haft premiere og kører frem til 3. marts på LandTVs kanaler og nogle af de regionale TV-stationer.

Vil man se programmet, kan man enten se sendetider på www.landtv.dk eller se en sikre en mere tør overflade.

og køerne har det godt i de nye frie omgivelser, fortæller Mads Helms i udsendelsen.

Han har dog ikke været helt tilfreds med overfladen, og har for nylig valgt at supplere flisen med savsmuld for at

vi tidligere har beskrevet her i avisen, at flisen skal kompostere. For at sætte gang i og vedligeholde den proces, harver Mads Helms hver dag flisen igennem. Han kan også blæse luft op gennem den for at ilte den og drive fugten ud. Formålet er at sikre et tørt underlag til køerne.

Erfaringer fra udlandet tyder på, at komposten også kan være med til at binde ammoniak fra køernes gødning.

Miljø- og dyrevelfærds-forskere fra Københavns Universitet følger derfor stalden og køerne tæt i disse måneder.

De får vurderet klovene og deres gang, og der bliver holdt styr på sygdomsniveauet iøvrigt.

Der bliver også udtaget prøver af komposten for at se, om der sker den omsætning, som er hele ideen med bundmaterialet, og desuden skal forslerne måle ammoniakfordampningen.

Siden køerne tog stalden i brug, har der været forskellige indkøringsvanskeligheder, men i det store og hele fungerer den efter hensigten

LandTV var med, da den økologiske mælkeproducent Mads Helms i efteråret lukkede sine køer ind i sin innovative kompoststald med træflis som strøelse.

Nu kan man se udsendelsen

22. februar 2013 nr. 517

ERHVERV ØKOLOGI

Mads Helms køer er TV-stjerner