Økologi & Erhverv nr 519 22-03-13 by Økologisk Landsforening

Minister søger økologer

Sådan får du 40 kg N mere

Deibjergs sidste bøffer

- Vi vil prøve at finde nogle økologiske landmænd, som vil forpagte den offentlige jord, siger landbrugsminister Mette Gjerskov. Og der er nok at tage af.

Ægproducenter kan få meget mere ud af gødningen med få ændringer. En gylletank gør underværker, konstaterer miljøkonsulent Jens Elvstrøm.

Få har haft så stor indflydelse på salgsudviklingen af økologisk kød som direktør Karsten Dejbjerg fra Friland A/S. Nu er der sat navn på hans afløser.

12-13

8-9

AKTUELT

MARK & STALD

ØKOLOGI

MARKED & MAD

ERHVERV

22. marts 2013 nr. 519 33. årgang

Så er der bid

FISK: De største hjemlige producenter af fisk er for alvor ved at få øjnene op for mulighederne i økologien

Vilde bestøvere bliver i stigende grad presset af et veldrevet effektivt landbrug uden blomstrende ukrudt, træer og hegn. Det rammer i sidste ende fødevareproduktionen. Foto: Lise Lauridsen

Pesticider giver færre blomster HEGN: Det går ud over blomstringen og dermed også de bestøvende insekter, når markerne bliver sprøjtet Træer og buske i hegn bliver påvirket af sprøjtemidler i højere grad, end man hidtil har været opmærksom på. I mange tilfælde går det ud over blomstringen og dermed også frøsætningen.

Og i og med, at der bliver færre blomster, bliver der også mindre føde til bier og andre bestøvende insekter. Det fortæller Beate Strandberg, der forsker i bestøvning og bestøveres forhold ved Århus Universitet. I forbindelse med FØJO IIIprojektet Refugia, hvor biodiversiteten på og omkring økologiske landbrug blev gennemtrevlet, gjorde forskerne en interessant opdagelse.

- Der var ikke alene flere forskellige plantearter og flere blomstrende arter i økologiske hegn end i konventionelle. De blomstrende arter, der var, blomstrede også mere, forklarer Beate Strandberg, der siden har undersøgt fænomenet igen. Denne gang med ingen og 20 meter randzone langs et hegn på en konventionelt drevet mark. - Der er effekt med det samme. En tredjedel blomstrede

mere, når der var sprøjtefri randzone, og nogle arter blomstrede alene, når der var randzone. Tilsvarende opdagelse har man gjort i Canada. Det interessante er, om opdagelsen får konsekvenser for miljøvurderingen af pesticider. I dag sikkerhedsvurderer man ikke pesticiderne ud fra blomstring og frøsætning men ud fra mængden af biomasse. kmn@okologi.dk

Det er ikke mindst en øget konkurrence på verdensmarkedet for konventionelle akvakulturprodukter, som nu får de største hjemlige producenter til at rette blikket mod potentialet i økologiske fisk. Landets største havbrugsproducent Musholm A/S har således indgået en samarbejdsaftale med Bisserup Havbrug. Aftalen medfører en ottedobling af den nuværende produktion. - Konkurrencen på verdensmarkedet for konventionelle fisk er meget hård. Derfor er vi nødt til at finde nye nicher, siger adm. direktør Niels Dalsgaard fra Musholm A/S. Han betragter økologien som et spændende udviklingsspor for virksomheden. Samme analyse ligger bag

landets største økologiske dambrugsproducents beslutning om at skrue markant op for produktionen af ørreder til storeksportøren Danforel. Hos Dansk Akvakultur glæder Villy Larsen sig over de nye initiativer. - Det er interessant, at der nu begynder at komme nye store spillere med, som i forvejen har en stor eksport. Det giver nye afsætningskanaler, siger han. jb@okologi.dk

Nu skal der økologi i flere damme Bisserup skruer op for produktionen 6-7

ØKOLOGI

ERHVERV

22. marts 2013 nr. 519

Af: Per Kølster Formand Økologisk Landsforening

MENNESKER

MENINGER

Prisskruen kan og skal vendes Økonomien i den økologiske mælkeproduktion er presset. Det gennemsnitlige resultat for 2012 er, baseret på de første afsluttede regnskaber, et beskedent plus på 110.000 kroner pr. bedrift. Og det er før ejeren har fået løn for sit arbejde. Der er ikke meget trøst i, at det er bedre end konventionelle resultater. Det er trist læsning, for at sige det mildt. Det hænger sammen med, at mælk er så skamløst billigt, at flaskevand er 5-10 gange dyrere. Det er ikke en naturlov at det skal være sådan. Prisskruen kan og skal vendes. Prispres modsvares oftest af yderligere effektivisering. Også hos økologer. Naturligvis. Fordi økologi handler om at arbejde effektivt og holde hus med ressourcerne. Og den samlede visdom om effektivisering hos økologiske mælkeproducenter er meget stor - og det skal udnyttes! Men man kan ikke i længden spare os helt ud af prisklemmen. En højere grad af selvforsyning kan være en del af løsningen. Man kan samarbejde med lokale planteavlere, dyrke flere proteinafgrøder selv eller spare penge ved at hente flere foderenheder i græsmarkerne. Grovfoderkvalitet kan styrkes. Sundheden øges. Sygdom og dødelighed reduceres. Flere har også gode erfaringer med at udvikle nye forretningsområder, så mælken ikke skal bære det hele. Nogle ved at beholde egne tyrkalve og følge dem til dørs. Andre udvikler naturpleje som produktionsgren eller samarbejder med grøntproducenter, og andre igen supplerer med dyrkning af salgsafgrøder. Det er det håndværk, innovation og markedsorientering, som de økologiske landmænd er gode til. Prispresset bekæmpes også ved at mejerierne lægger mere værdi i produkterne. Basisøkologi er i sig selv en stærk værdi på markedet. Og det bygger mejerierne videre på med solid produktudvikling, som f.eks. udnyttelse af jerseymælkens særlige kvaliteter. Eller med nye initiativer hos leverandører. Kampagner og omlægningen af de offentlige køkkener medvirker også til at flytte økomælk. Men der skal mere til. Vi skal fortsat kæmpe for reel fri konkurrence, hvor miljøomkostninger ved den konventionelle produktion afspejler sig i prisen på konventionelle varer, og hvor supermarkederne ikke sælger konventionel mælk til kunstigt lave priser. Samtidig skal vi lære forbrugerne at fødevarer koster. De skal lære at ’billigt’ har en høj pris, en pris som betales af landmænd, dyr og naturen. Og at økologi er mere for pengene. Det kræver en radikal ændring i borgernes forståelse. Og den opgave har vi mod på. Mens andre dele af landbruget nøjes med effektiviserings-trædemøllen, fokusere vi økologer også på, hvad der vil gøre, at forbrugerne er villige til at betale mere for fødevarer. Hvilke værdier vi kan skabe i varerne - dyrevelfærd, smag, naturlighed, miljø, klima - fremfor hvilke værdier, man kan presse ud af varerne for at gøre dem billigere. Og vi skal som forening blive ved med at kommunikere vores værdier. Ligesom vi gør det på den kommende Økodag den 21. april, hvor vi kan forvente, at over 100.000 danskere vil få en knivskarp oplevelse af, hvorfor vores husdyr skal på græs En af de mange gode måder vi kan skabe villighed til at betale mere for vores mad. Der er ingen grund til at frygte, at vi får mindre økologi i fremtiden. Tværtimod. Men der er mange sten i skoen på vejen. Sammen kan vi vende udvikling. Det skal kunne betales sig at producere økologisk mælk!

Temadag om lokale fødevarer Der er en naturlig logik i at gå efter det nære, når man går efter økologien. Og lige nu er der en enorm efterspørgsel efter lokale økologiske varer hos både forbrugere, foodservice, fødevarefællesskaber, specialbutikker, grossister, restauranter og detailhandel. Økologisk Fødevarerådgivning inviterer til temadag, som giver forskellige vinkler på, hvordan man som avler eller producent kan arbejde med lokale varer – og hvorfor de er så interessante lige nu. Tid: 17. april: Sted: Aros Kunstmuseum i Aarhus.

MENNESKER & MENINGER

Udsalg af arvesØlvet Jeg foreslog i bl.a. Økologi & Erhverv den 11/1, at alle øko-varer som hidtil mærkes med EU-mærket, mens varer med dansk oprindelse mærkes med både EU-mærket og det rød-hvide Ø-mærke. Det vil gøre det muligt for os, der bruger danske råvarer i vores produkter, at differentiere os fra vores konkurrenter, der baserer deres produkt på råvarer fra udlandet. Vi har svært ved at konkurrere med f.eks. saft fra Polen på prisen alene. Vores konkurrenter, der sælger polsk saft, gør klart for de danske forbrugere, at deres produkt har fået det rød-hvide danske Ømærke, og at deres produkt er produceret i Danmark (læs tappet i Danmark fra tanke med polsk saft). Mette Gjerskov skriver i sit svar til mit forslag den 8/2 at ’Hvis danske producenter gerne vil vise, at deres æbler er dyrket i Danmark, eller deres saft er lavet af danske solbær, kan de skrive det på emballagen. På den måde er der gode muligheder for at fremme økologien både herhjemme og i EU’. Det må være åbenlyst for enhver, at dette ikke er en løsning, der fungerer i praksis, så længe vores konkurrenter, fuldt lovligt, kan skrive, at de har det rød-hvide danske Ø-mærke, og deres varer er produceret i Danmark - selv om de stammer fra Polen.

ØKOLOGI

ERHVERV

Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag 4.400 Tryk Skive Folkeblad

Det er svært for mig at forstå, at ministeren ikke går ind i denne problematik i sit svar. I stedet har ministeriet og ifølge det ø ko l o g i s ke Spisemærkes hjemmeside også Økologisk Landsforening - valgt en anden strategi for det rød-hvide Ø-mærke, der hidtil har været et af de mærker, der har den største troværdighed i forbrugernes øjne; Frem for at bevare og højne denne status ved at kæmpe for, at vi kan sætte det på danske råvarer, har man lavet en slags kopi af Ø-mærket som spisemærke i forskellige farver, men med det tydelige Ø-mærke som centralt logo. Her kan man, hvis det blot er f.eks. nogle øko-kartofler i måltidet (30 % af maden man må selv vælge- om man vil opgøre det som 30 % af pris eller vægt - fantastisk model), få tildelt et spise Ømærke, som enhver kan se er bygget på det traditionelle Ø-mærke. Det er i mine øjne ikke rettidig omhu i anvendelsen af det rød-hvide Ø-mærkelogo, og det vil udvande den troværdighed, der er opbygget omkring Ø-mærket gennem årtier.

Ministerens arbejde er jo også at implementere EUforordninger. I en ny forordning understreges det utallige gange, at forbrugerne skal oplyses om fødesvarernes oprindelse, så de ikke vildledes til at tro, at f.eks. polsk saft stammer fra Danmark:

ISSN 1904 - 1586

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 87 32 27 27

Journalist Per Henrik Hansen ph@perhenrik.dk 30 33 39 48

Journalist Karen Munk Nielsen kmn@okologi.dk 87 32 27 28

Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 680 kr (eksl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk

Journalist Morten Telling mt@okologi.dk 31 17 17 00

Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser

Design & Layout Louise P. Lykkegaard lpl@okologi.dk Redaktør (ansv.) Steffen Borch sb@okologi.dk 87 32 27 29 Redigerende / annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1169/2011 artikel 126 stk. 2. Angivelse af oprindelsesland eller herkomststed er obligatorisk: a) i de tilfælde, hvor undladelse af at give denne oplysning ville kunne vildlede forbrugeren med hensyn til fødevarens egentlige oprindelsesland eller herkomststed, navnlig hvis de oplysninger, der ledsager fødevaren, eller etiketten som helhed ellers ville antyde, at fødevaren har et andet oprindelsesland eller herkomststed”. Sådan - her tager vi da udgangspunkt i virkeligheden. Samtidigt har Fødevarestyrelsen gennem Økologisk Landsforening oplyst, at en traktat i EU taler imod mærkning med oprindelsesland, da det kan ses som en han-

delshindring. Så på den ene side skal man oplyse forbrugeren om oprindelsesland, men på den anden side må man ikke sætte et mærke på varen, der viser oprindelseslandet (det danske Ø-mærke). På den baggrund må jeg bede ministeren svare på, hvordan hun vil sikre, at producenter ikke fremover kan ’vildlede forbrugeren med hensyn til fødevarens egentlige oprindelsesland eller herkomststed, navnlig hvis de oplysninger, der ledsager fødevaren, eller etiketten som helhed ellers ville antyde, at fødevaren har et andet oprindelsesland eller herkomststed’. Samtidigt vil jeg opfordre min forening Økologisk Landsforening til at forklare, hvorfor man står bag denne udvanding af det danske Ømærke gennem anvendelsen af logoet i Spisemærket som beskrevet ovenfor. Jeg beklager, hvis man tidligere har forklaret dette i bladet - i så fald har jeg overset det.

Henrik Byrial Jakobsen Øko-landmand, Forsker, Phd, Vibe Økologi 4320 Lejre

22. marts 2013 nr. 519

ØKOLOGI

ERHVERV

Mejeri udlover dusør Thise Mejeri går lidt uden for sine vanlige rammer og udlover en dusør på 10.000 kr. Dusøren udbetales til den, der kan lede politiet på sporet af den store rav-samling, der nylig er blevet stjålet fra Rav-Åge Museet i Thyborøn. - Hvorfor?, siger salgsdirektør Mogens Poulsen fra Thise. – Fordi Rav-Åge betyder noget for os her på mejeriet. Han var Danmarks første miljøaktivist, en mand der på trods af modstand fra omgivelserne kæmpede for at bevare naturen: havet, fuglene, fiskene og i sidste ende os alle sammen. - For os er Rav-Åge er symbolet på værdien af at kæmpe for det, man har kært og for det, man tror på. Hans indsats har

båret frugt, selvom kampen endnu ikke er forbi. Og derfor lægger mejeriet også en kr. i en fond, hver gang, der bliver solgt et kg. Ravost. Hvert femte år bliver de indsamlede midler så taget op af kassen og uddelt som en miljøpris. - Vi indstiftede en miljøpris for at hædre Rav-Åges virke, siger Mogens Poulsen. Prisen uddeles næste gang efter sommerferien i forbindelse med mejeriets 25-års jubilæum. Henvend dig til politiet i Lemvig på telefonnummer: 7258 2726, hvis du har oplysninger, der kan føre til opklaring af tyveriet. Rav-Åge.

AKTUELT

Minister søger økologer til forpagtning JORD: Kun en fjerdedel af Fødevareministeriets arealer dyrkes økologisk – men næsten det hele er fri for pesticider, siger fødevareministeren Af Per Henrik Hansen I regeringens Økologisk Handlingsplan 2020 tales der om en øget indsats for omlægning af offentligt ejet landbrugsjord til økologi. Og så sent som på Økologisk Landsforenings generalforsamling 1. marts lovede fødevareminister Mette Gjerskov (S), at hun vil gøre, hvad hun kan for at få omlagt mere offentligt ejet jord. Alligevel viser en ny rapport fra Aarhus Universitet, at kun 24 procent af al offentligt ejet landbrugsjord dyrkes økologisk. Det er kun en enkelt procent mere end

en anden rapport fortalte i 2009. Kigger man nærmere i den nye rapport, ligner Mette Gjerskovs eget ministerium ikke ligefrem en spydspids. Ud af Fødevareministeriets egne 1675 hektar landbrugsjord (hvoraf det allermeste er bortforpagtet), drives kun 378 hektar økologisk. Det svarer til 23 procent.

Dyrkes uden pesticider - Men selv om det kun er en fjerdedel af vores jord, der er certificeret økologisk, så bliver næsten det hele dyrket uden brug af sprøjtegift. Vi har kun cirka 200 hektar, som dyrkes helt konventionelt. I forhold til alt det andet står der i forpagtningsaftalerne, at der ikke må sprøjtes, siger Mette Gjerskov til Økologi & Erhverv. Ministeren tilføjer, at hun meget gerne vil have den økologiske andel meget højere op.

Fødevareminister Mette Gjerskov på jagt efter økologer. - Vi vil prøve at finde nogle økologiske landmænd, som vil forpagte. Det kan også være, vi skal se på, om nogle af vores forpagtningsaftaler har for kort løbetid. De skal jo have en vis længde, før det kan svare sig at lægge om til økologi, siger hun. Netop varigheden af for-

pagtningsaftalerne er en af barriererne for mere økologi på offentlig jord, mener Inge T. Kristensen, som er forfatteren bag den nye rapport fra Aarhus Universitet. - Den skal jo være mindst fem år, før det kan betale sig at lægge jorden om. Og det jord, som staten ejer, indgår

ofte i jordfordeling, og staten ejer det derfor ikke så længe, siger hun. Af de sammenlagt 21.900 hektar landbrugsjord, som landets kommuner ejer, er 79 procent ikke økologisk certificeret. Også her kan tidsfaktoren spille ind, mener Inge T. Kristensen. - Kommunerne har ofte jorden med byudvikling for øje, og de er derfor ikke interesserede i at være bundet af kontrakter, der går mange år frem. Det kan også være et spørgsmål, om der lokalt er økologiske landmænd, som vil forpagte jorden, siger hun.

Dårlige undskyldninger Meget ofte er der dog blot tale om dårlige undskyldninger fra statens, kirkernes og kommunernes side, mener Rune Sørensen. Han er driftsbestyrer på den fondsejede økologiske Grantoftegård i Ballerup. Grantoftegård vil gerne udvide sit

areal i omdrift med et par hundrede hektar, men ifølge Rune Sørensen går forpagtninger ofte til anden side, selv om det var oplagt med økologisk drift. - Vi er blevet nægtet at byde på jord med den begrundelse, at der kun var tale om en aftale for få år. Men de kan da lade det være op til os selv, om vi vil sætte omlægningsstøtten i banken og betale den tilbage, hvis vi ikke har jorden i fem år. - Vi har også oplevet, at en kommune ikke ville forpagte ud til os, fordi de ville have mulighed for at sprede spildevandsslam ud på arealet. Men de havde allerede aftaler med flere konventionelle landmænd, som gerne ville have al deres slam, fortæller Rune Sørensen.

Kirke: Hellere korn med pesticider end rent græs JORD: 93 procent af menighedsrådenes jorder drives ikke økologisk. Blandt andet i Ledøje foretrækker kirken konventionelle kornmarker Da menighedsrådet i nordsjællandske Ledøje i 2009 havde forpagtningen af kirkens 16 hektar landbrugsjord i udbud, gik kontrakten ikke til den højstbydende. Det var en rideskole, som ville lægge al jorden ud i græs og drive den efter reglerne for miljøbetinget drift. Det vil sige uden brug af sprøjtemidler, og med en begrænset mængde gødning.

I stedet blev forpagtningsaftalen liggende hos den hidtidige forpagter; en konventionel landmand med godt gang i både marksprøjte og gødningsspreder. Også selv om han ikke bød så høj en pris som rideskolen. - Vi ville gerne have korn på markerne, og vi var glade for den måde, det var blevet dyrket på hidtil, fortæller menighedsrådets formand, Inge Bo Mikkelsen.

Svært at få korn igen Hun tilføjer: - Jeg kunne også forstå på dem, der har forstand på den slags, at det er besværligt at lægge jorden tilbage til kornavl, hvis den først er lagt ud med græs over det hele.

Men hvorfor er det bedre med korn end med græs på markerne? - Det må du ikke spørge mig om, for jeg er ikke landmand. Men vi var enige om, at vi gerne ville have det til at fortsætte, som det hidtil var blevet dyrket. Betyder det ikke noget for jer i menighedsrådet, om der bliver brugt pesticider på jeres jord? - Det var også noget, som vi drøftede. Men det vejede tungere, at vi var tilfredse med vores hidtidige forpagter, svarer Inge Bo Mikkelsen.

Syv pct. af kirkejorden økologisk Menighedsrådet i Ledøje er langt fra det eneste, der

forpagter kirkens jord ud til konventionel drift. Faktisk viser den nye rapport fra Aarhus Universitet, at kun syv procent af de i alt 7.329 hektar landbrugsjord, som ejes af folkekirkelige institutioner, drives økologisk. Det er tilmed en lille tilbagegang i forhold til tal fra 2009, hvor otte procent af menighedsrådenes jord var økologisk drevet. Kirkeminister Manu Sareen (R) er da heller ikke stolt af situationen. I en mail til Økologi & Erhverv skriver han, at han her i foråret vil minde menighedsrådene og provstiudvalgene om muligheden for at bortforpagte til økologiske landmænd. Men ministeren er bundet af den lokale selvbestemmelse

i folkekirken. - Det er menighedsrådene, der har kompetencen og træffer beslutning om bortforpagtning, og jeg har stor

respekt for det lokale demokrati i folkekirken, forklarer han.

Offentligt ejet jord Ejer

Areal i ha

Folkekirkelige institutioner Kommuner Regioner Staten

7.329 21.895 86 26.330

Heraf økologisk 7% 21 % 5% 32 %

Statens arealer er fordelt mellem otte ministerier: Forsvarsministeriet Fødevareministeriet Justitsministeriet Kulturministeriet Miljøministeriet Sundhedsministeriet Transportministeriet Videnskabsministeriet

1.637 1.675 1.022 74 18.982 95 1.270 1.575

18 % 23 % 100 % 93 % 32 % 0% 23 % 9%

ØKOLOGI

ERHVERV

22. marts 2013 nr. 519

Coop: De danske økologer har sovet i timen

Thise retter fejl på kartoner

Kravene til den økologiske produktion skal nytænkes, og der skal fremover stilles krav til, at produktionen også er klimavenlig og energieffektiv. Sådan lyder meldingen fra Coop Danmark til Altinget Fødevarer. Hvis økologien skal spille en mere aktiv og brugbar rolle i forhold til at sikre os et bæredygtigt samfund, bliver man nødt til at nytænke kravene til den økologiske produktion. - De nutidige krav til en bæredygtig landbrugsproduktion er langt højere, end de var i begyndelsen af 1990’erne. Derfor bliver vi nødt til at nytænke økologien, og jeg mener, at man skal tænke klima, energi og mere miljø end i mærket, siger Thomas Roland til Altinget Fødevarer.

En fejl i varedeklarationen på Thises letmælkskartoner skabte forvirring ved køledisken i Kvickly i Åbyhøj. Ifølge Thise betaler kunderne i Coops butikker en krone ekstra for Thises dyreste drikkemælk, fordi den indeholder mindst 25 pct. mere af den proteinrige jerseymælk, mens ’billigmælken’ i Änglamarkserien kun indeholder mælk fra sortbrogede køer. Kigger man på varedeklarationerne er de dog stort set identiske for de to mælkeserier. Der er en minimal forskel i næringsindholdet. I den dyreste minimælk og skummetmælk fra Thise er der 3,6 g protein per 100 ml mod 3,5 g i Änglamark-serien. Men den letmælk, der sælges under Thises eget navn indeholder derimod kun 3,6 % protein mod 3,8 % i Änglamark-serie. - Det lyder ulogisk, siger en kunde, som napper den billigste variant. Efter en tur på emballagelageret forklarer salgsdirektør Mogens Poulsen fra Thise, at der er byttet rundt på tallene.- Der er sket en fejl i korrekturgangen. Det bliver rettet hurtigst muligt.

AKTUELT

EU-regler bremser økologiens udvikling Danske organisationer er frustrerede over, at det er tungt og langsommeligt at ændre øko-reglerne Af Per Henrik Hansen Hvis EU-Kommissionen kun forventer hyldesttaler og jubelkor under den aktuelle evaluering af de første fem år med fælles økologiregler

i EU’s medlemslande, så kan Kommissionen godt tro om igen. I de økologiske organisationer er der – i hvert fald i Danmark – store frustrationer over, at det er uhyre svært og langsommeligt at få lavet ændringer i reglerne. Den tunge procedure gør det i praksis næsten umuligt at bruge en løbende udvikling af reglerne som et redskab til at udvikle den økologi-

Økologisk Landsforening har ikke noget konkret bud på, hvad der kan gøres for at få mere dynamik ind i udviklingen af reglerne. - Det vil være godt, hvis man kan finde en løsning, hvor man nationalt kan gå videre end de fælles regler, uden man mister konkurrenceevne ved det. Men vi er ikke afklarede med, hvordan det skal ske, siger Sybille Kyed.

ske produktion hen mod større uafhængighed af det konventionelle landbrug og mere i retning af de økologiske idealer. - I den evaluering, som Kommissionen har sat i gang, er det vigtigste for Økologisk Landsforening, at der bliver set på, hvordan der kan komme mere bevægelse i regeludviklingen. Den er jo gået helt i stå, så reglerne er blevet meget statiske, si-

Nej til fleksible regler

Redaktør: Økologi Til foreningens avis Økologi & Erhverv søger Økologisk Landsforening en redaktør med visioner og ideer og med evner til at føre dem ud i livet. Avisen er førende i at formidle nyheder og aktuel viden om økologisk landbrug, marked og politik til landmænd, virksomheder og andre professionelle aktører og ildsjæle, der brænder for økologi. Journalistgruppen leverer desuden nyheder og faglig information til foreningens andre medier. Foreningen har et stærkt ønske om at redaktøren kan styrke både bredden og dybden i denne formidling med bl.a. faglige artikler og portrætter og med at udnytte viften af medieplatforme. Du får det overordnede ansvar for den redaktionelle linje, layout, avisens økonomi og den daglige ledelse af redaktionen. Du indgår i alle dele af avisproduktionen, også som skrivende journalist. Du skal sørge for, at Økologi & Erhverv og tilknyttet formidlingsvirksomhed udvikler sig som forretning og som journalistiske kvalitetsprodukter af høj værdi for de økologiske aktører og dermed for økologiens og landbrugets udvikling. Vi forventer at du har en uddannelse som journalist og erfaring som redaktør har erfaring med avisproduktion, herunder layout og flermedial nyhedsformidling er nytænkende og offensiv i udvikling af avisens økonomiske fundament: abonnenter, annoncer og alliancer har overblik og handlekraft og lyst til at indgå i et tæt teamwork omkring udvikling og drift har interesse for økologi og fødevarebranchen og gerne viden på området. Vi tilbyder et alsidigt og udfordrende job et uhøjtideligt arbejdsfællesskab med gode og selvstændigt arbejdende kollegaer muligheder for at sætte præg på udvikling af avisen og økologien løn efter kvalifikationer Arbejdssted er Økologiens Hus i Århus, hvor Økologisk Landsforenings sekretariat med 55 ansatte holder til. Forventet start 1. juni 2013. Se stillingsopslaget på www.okologi.dk. Yderligere oplysninger hos sekretariatschef Torben V. Lauridsen 8732 2700 og 3119 2700. Ansøgninger sendes pr. mail til tvl@okologi.dk og skal være os i hænde senest onsdag den 17. april. Økologi & Erhverv er en landsdækkende fagavis med nyheder, reportager, baggrund og debat for alle, der vil holde sig informeret om den økologiske markedsudvikling, politik og landbrugsfaglig udvikling i ind- og udland. Avisen udkommer 22 gange om året. Avisen har fuld redaktionel frihed og redigeres uafhængigt af udgiveren, Økologisk Landsforening, som har de økologiske landmænd, virksomheder og andre aktører som medlemmer.

Sybille Kyed. ger Sybille Kyed, fagpolitisk chefkonsulent i Økologisk Landsforening.

Private imod ændringer Ifølge hende bliver opstramninger af reglerne ofte modarbejdet af lande med en mindre udviklet økologisk produktion og af private certificeringsorganer med egne regelsæt. Sidstnævnte står stærkt i mange lande, og ofte er de ikke interesserede i ændringer af EU-reglerne. - For deres private regelsæt er på mange punkter skrappere end EU-reglerne. De kæmper for at bevare forskellen, for at de fortsat kan profilere sig på deres egne regler, forklarer Sybille Kyed.

Også i Landbrug & Fødevarers Økologisektion er der stor ærgrelse over, at det er så svært at få ændringer igennem i EU’s økologiregler. Lars Holdensen, som er konsulent i Økologisektionen, advarer dog mod at løse problemet ved at åbne mulighed for nationale regler. - Forskellige regelsæt i de enkelte lande mener vi ikke er løsningen. Det vil give risiko for konkurrenceevnen, siger han. I stedet peger Lars Holdensen på, at der også er andre redskaber end reglerne, der kan bruges til at udvikle den økologiske produktion. - Man kan lave bindende brancheaftaler, hvilket vi har gjort en del af i Danmark. Man kan også bruge støttesystemet til at motivere land-

mændene, for eksempel ved at give særlig støtte til tiltag, der formindsker belastningen med kvælstof, siger han.

Mange lande bremser Ifølge Lars Holdensen er det ikke kun de nye medlemslande i EU, der kan finde på at sætte foden på bremsen for økologiens udvikling – selv om de ofte bliver kritiseret for det. - Vi har for eksempel også set Tyskland presse på for at få lov til fortsat at bruge konventionelle hønniker i den økologiske ægproduktion, fortæller han. Hos NaturErhvervstyrelsens Enhed for Økologi siger kontorchef Joan Reimann: - De danske myndigheder mener, det er positivt med evalueringen af EU-reglerne, og vi er ved at udarbejde et dansk bidrag til processen. Overordnet set går vi ind for harmoniserede EU-regler. I forbindelse med evalueringen har fødevareministeren bedt Det Økologiske Fødevareråd om at se på, om der er grund til at få en vis fleksibilitet, og det arbejde er nu i gang. Det Økologiske Fødevareråd, som rådgiver ministeren, skal behandle sagen på sit møde i april.

Nye regler i sneglefart EU-harmonisering af regler for fjerkræ og væksthuse trækker ud I EU-systemet og blandt europæiske økologer er der bred enighed om, at der børe være ens regler for økologisk fjerkræ- og væksthusproduktion – hvad der ikke er i dag. Alligevel bevæger arbejdet med at få lavet de fælles regler sig kun fremad i sneglefart.

- Det går desværre alt for langsomt. Vores indtryk er, at det skyldes ressourceproblemer i Kommissionen, siger Joan Reimann, kontorchef i NaturErhvervstyrelsens Enhed for Økologi. Sybille Kyed, chefkonsulent i Økologisk Landsforening, vurderer, at den aktuelle evaluering af hele EU’s økologiske regelsæt yderligere vil forsinke arbejdet med at få fælles regler på fjerkræ- og væksthusområderne. - For nu bliver alle ressour-

cerne i Kommissionens økologikontor brugt på evalueringen, lyder hendes ræsonnement. Et forslag til nye fælles regler for fjerkræ har siden oktober ligget til behandling hos Kommissionen. Forslaget er udarbejdet af en gruppe af eksperter fra forskellige EUlande. På væksthusområdet er en tilsvarende ekspertgruppe i gang med at lave et forslag til Kommissionen. PerH.

22. marts 2013 nr. 519

ØKOLOGI

ERHVERV

MAD

MARKED - Resultatet taler sit tydelige sprog, som ikke giver anledninger til fortolkninger. Derfor kommer der ikke skruelåg på vores kartoner, oplyste mejeriet ved den lejlighed. - Ændrede markedsforhold, ændrede emballagetyper eller krav fra kunder, der får leveret Thise-mælk i egne kartoner, kan dog bringe ’folkets dom’ op til fornyet overvejelse, oplyste mejeriet videre. Den sidste mulighed er nu blevet en realitet, og ifølge salgsdirektør Mogens Poulsen har mejeriet tidligere lavet en analyse, som viser, at miljøbelastningen fra skruelåget er minimal, da stort set alle mælkekartoner går til forbrænding. - Til gengæld sikrer låget større funktionalitet i form af mindre afsmag fra køleskabet og muligheden for at lægge åbnede kartoner ned i køleskabet, siger Mogens Poulsen.

Thise trodser folkets dom Plastic og økologi harmonerer ikke særlig godt i forbrugernes ører, men efter pres fra Coop har Thises Mejeri valgt at se bort fra ’folkets dom’. Tilbage i 2006 spurgte det jyske mejeri kunderne, om de ønskede skruelåg på kartonerne. Knap 4000 svarede, og to ud af tre vendte tomlen nedad i forhold til at forsyne Thise-emballagen med et skruelåg af plastic.

MARKED & MAD

PÅ MARKEDET

Projektleder Birgitte Nygaard, Økologisk Landsforening

Økodag – samarbejde giver resultat! Den 21. april sker der noget særligt for de 63.000 økologiske malkekøer, der findes i Danmark. Det er nemlig den dato, de økologiske landmænd inviterer til Økodag. På 70 gårde rundt om i landet er hele ’familien Danmark’ inviteret med til at lukke de økologiske køer ud på græs for første gang efter en lang vinter i stalden. I år er det 9. gang, Økodag skal afholdes, og for mange familier er det blevet en tradition at deltage. Økodag er ikke alene køernes forårsfest - det er også blevet danskernes forårsfest. Siden 2005 har Økologisk Landsforening - sammen med landmændene og de økologiske mejerier - Arla, Thise, Naturmælk, Øllingegård, Osted og Them - samarbejdet om at give danskerne en både sjov og lærerig oplevelse på Økodag. På Økodag bliver økologien levende og nærværende, - og det er lige præcis dér på gårdene, forbrugerne får lov til selv at opleve, at økologien gør en forskel for både naturen, dyrene og os mennesker. I 2012 var der 142.000 forbrugere, der valgte at bruge en søndag på at besøge de økologiske landmænd og opleve køerne. Det forpligter. ØLF, landmændene og mejerierne har et fælles ansvar for, at gæsterne på Økodag bliver rustet til at forstå værdierne bag økologien og derved bedre kunne tage en dialog med både familie, venner og naboer om økologi. Jeg tror, vi i højere grad end tidligere skal betragte de besøgende på Økodag som ambassadører for økologien. Jeg tror, det vil kunne sætte gang i en bevægelse, der arbejder for økologien. En bevægelse, der drives af forbrugerne, vil kunne mærkes i butikkerne, hos de økologiske mejerier og i sidste ende hos de økologiske landmænd. Derudover skal lyde en stor tak til alle værter, der har valgt at inviterer indenfor på Økodag. Også tak til mejerierne, fordi de år efter år bakker op om eventen. Økodag har gennem årene vokset sig stor og stærk. Det har kun kunnet lade sig gøre, fordi både landmænd, mejerier og Økologisk Landsforening har arbejdet sammen om eventen og om at udbrede økologien. God Økodag til alle.

Thise har siden årsskiftet forhøjet afregningen med 20 øre per kg mælk, og det skaber fornyet optimisme hos de 78 andelshavere.

Optimisme trods lav afregning MEJERI: Thise kom ud af 2012 med overskud på 16,2 mio. kr., men afregningen halter 15-20 øre efter Arla

mælkeprisen to gange, og med en aktuel pris på 3,08 kr. tror jeg kun, vi ligger 4-5 øre efter Arla, siger Niels Erik Nilsson, som hæfter sig ved at mejeribestyrer Poul Pedersen varsler yderligere prisstigninger i løbet af 2013.

De seneste par år har Thise Mejeri haft vanskeligt ved at matche Arlas afregningspriser. Beregninger fra Vestjysk Landboforening viser, at mejeriets afregning det seneste år halter 20 øre efter Arlas. - Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, men vi tror på fremtiden, siger Niels Erik Nilsson, som er formand for det jyske mejeri. På generalforsamlingen måtte mejeriet lægge ryg til en del kritik for den lave mælkepris, men formanden hæfter sig ved, at der efter nogle år med for megen mælk er ved at være en bedre balance mellem Thises indvejning og efterspørgslen. - Det er selvfølgelig uholdbart i længden, men vi kan glæde os over, at mejeriet allerede i det nye år har hævet

Udfordrende marked Han erkender samtidig at Thises afregning har givet problemer for flere af andelshaverne, som sidder med en meget anstrengt økonomi, men han mener, at mejeriet er inde i en positiv udvikling med et resultat for 2012, som er tre gange så stort som året før. Når indtjeningen per kg standardmælk endte på 3,06 kr. mod et budgetteret beløb på 3,15 kr., skyldes det ifølge

mejeriet ’udfordrende markedsforhold og dramatisk faldende verdensmarkedspriser’. Dermed faldt indtjeningen per kg mælk med fem øre i forhold til 2011. - Det er ikke tilfredsstillende, men dog relativt klart bedre end i 2011, idet det gennemsnitlige indtjeningsfald for dansk mælk i 2012 var på 10 øre for et kg mælk.

Mindre harmoni i køledisken Mejeriets optimisme bygger blandt andet på en nylig indgået aftale med Coop, som betyder, at Thises mælkekartoner i dag helt har helt fortrængt Arlas økologiske Harmonie-drikkemælk fra Coop-butikkerne, hvor Thise

nu har 130 aktive varenumre. - Vi er meget glade for vores nye mælkeserie. Set i forhold til vores rigelige mælkemængde, er den meget velkommen, siger Mogens Poulsen, salgsdirektør hos Thise. Samtidig erkender han, at Coop nu næsten aftager 60 pct. af Thises samlede produktion, hvilket er en alarmerende høj andel. - Vores udfordring er at skabe og vedligeholde en situation, hvor Coop er lige så afhængig af os, som vi er af dem. Vi har haft vækst i salget til Coop alle år, og 2013 bliver ingen undtagelse fra den regel, siger Mogens Poulsen, som også fæstner sin lid til fortsat fremgang på eksportmarkederne. jb@okologi.dk

Indvejningen vokser i Thise Selv om Thise i 2012 har vinket farvel til enkelte andelshavere, voksede indvejningen hos de resterende 78 med samlet 2,9 mio. kg. 2012 2011 Vækst Omsætning Indvejning Resultat

566 mio. kr. 90.9 mio. kg 16,2 mio. kr.

530 mio. kr. 88.0 mio. kg 5,5 mio. kr.

7% 3% 195 %

ØKOLOGI

ERHVERV

22. marts 2013 nr. 519

Skuffelse over EU-Parlamentet Den internationale økologi-organisation IFOAM’s EU-gruppe er skuffet over EuropaParlamentets behandling af forslaget til reform af EU’s landbrugspolitik. I det oprindelige forslag fra Kommissionen er der forskellige grønne tiltag, blandt andet krav om at alle konventionelle modtagere af landbrugsstøtte skal køre et sædskifte og have et areal med vedvarende græs. Disse grønne tiltag ønsker parlamentets landbrugsudvalg at udvande med en stribe ændringsforslag. Da ændringsforslagene blev behandlet i parlamentet som helhed, endte det med et kompromis, hvor landbrugsudvalget delvist fik sin vilje. IFOAM glæder sig dog over at parlamentet trods alt nævner økologi som en driftsform, der kan få særlig støtte. Men samtidig beklager organisationen, at parlamentet vil gøre det muligt for de enkelte lande at bruge nogle af de penge, der er beregnet til at støtte miljø, økologi og udvikling af landdistrikterne, til i steget at øge den generelle hektarstøtte til alle landmænd.

MARKED & MAD

Nu skal der økologi i flere damme DAMBRUG: Kærhede Dambrug, som er landets største producent af økologiske dambrugsørreder, er klar til at skrue markant op for produktionen Tekst og foto Jakob Brandt Eksporten af økologiske ørreder går nu så godt, at dambrugsejer Christian Jørgensen fra Kibæk er klar til at omlægge flere af sine konventionelle dambrug og skrue væsentligt op for produktionen på Kærhede Dambrug ApS, som driver 12 dambrug. - To er allerede omlagt til økologi, og jeg har søgt om at omlægge yderligere to, siger Christian Jørgensen, som er hovedleverandør af øko-fisk til Danforel. Den garvede dambrugsejer var i sin tid med til at etablere de første pionerdambrug, da daværende fødevareminister Ritt Bjerregaard slog et slag for de økologiske fisk for 12-13 år siden. Det kom dog til at tage mange år, før der blev etableret en egentlig produktion af økologiske dambrugsørreder. I 2012 producerede de økologiske dambrug i Danmark i alt kun ca. 350 ton. De bidrog dermed kun med godt én procent af den samlede hjemlige dambrugsproduktion på 25.000 ton.

Tror på fortsat vækst Over halvdelen af landets økologiske fisk blev høstet på Kærhede Dambrug, hvor ca. 20 pct. af produktionen er økologisk. - Vores strategi er, at ca. 60 pct. skal være økologisk om

Lars Rahbæk besøgte i år BioFach for at tjekke hvilke økologiske fiskeprodukter, der findes på det europæiske marked, inden han selv bliver direktør for Danmarks største producent af økologiske dambrugsørreder.

ti år, siger Christian Jørgensen. Som mange andre i branchen forventer han, at dambrugsfisk i fremtiden vil komme til at spille en endnu større rolle i den globale fødevareforsyning. Det har skærpet konkurrencen på verdensmarkedet blandt de konventionelle producenter, og det mærker de danske dambrugere. - Vi konkurrer med polske og tyrkiske producenter, hvor miljøkrav og lønninger er meget lavere. Derfor er man nødt til at finde nogle nicher, og jeg tror, at økologien vil vinde yderligere indpas i samfundet, siger Christian Jørgensen. Med de fisk, han har sat i søen i år, forventer han at kunne producere 330-340 ton øko-ørreder.

Direktør fra Biomar At Christian Jørgensen vil noget med økologien understreges af, at han fra 1. april

har ansat Lars Rahbæk som direktør. Han kommer fra en stilling som administrerende direktør for den danske afdeling af fiskefoderproducenten BioMar A/S i Brande, som omsætter for tæt på en mia. kr. Han bliver både direktør for Kærhede Dambrug og Christian Jørgensen ApS, som producerer dambrugsudstyr til kunder i hele verden. - Vi er lige ved at være færdige med en fem-årig strategiplan, som står på tre ben. Et af dem hedder økologi, og her er målet at fordoble produktionen til ca. 550 t, siger han. Den nye direktør har også store forventninger til eksportpotentialet i et nyt miljø- og omkostningseffektivt recirkuleringsanlæg.

Stigende interesse - Min hovedopgave bliver at drive og strukturere væksten, siger den 44-årige direktør, som har 22 års erfaringer fra Biomar. Han betragter det som en spændende udfordring at være med til at udvikle et marked for økologiske ørreder. - Vi kan se, at der er en stigende interesse for økologiske ørreder på det europæiske marked, og vi er nødt til at komme i gang med omlægningen nu, så vi er klar, når efterspørgslen er der, fastslår Lars Rahbæk, som i februar gæstede BioFach for at tjekke, hvad der findes på markedet, når det gælder økologiske fisk. Besøget på den tyske messe har kun bestyrket ham i troen på, at der er et marked, som venter på de jyske ørreder.

Lars Birger glæder sig over samarbejdet med Musholm A/S, som både bidrager med solidt havgående

Bisserup skruer op for HAVBRUG: En samarbejdsaftale med Musholm A/S gør det muligt for Bisserup Havbrug at ottedoble produktionen og rette blikket mod kunder i udlandet Tekst og foto: Jakob Brandt Sidste år producerede Bisserup Havbrug 20 ton økologiske ørreder. I år forventer landets eneste økologiske havbrug, at øge mængden til ca. 160 ton. Det markante løft i produktionen bliver muliggjort af en ny samarbejdsaftale med Musholm A/S, som med en årlig produktion på 3.700 ton ørreder er landets største producent af konventionelle havbrugsørreder. Lars Birger, som driver pionerhavbruget i Bisserup, ser mange stordriftsfordele ved det nye samarbejde, hvor han får ansvaret for den økologiske produktion sammen med to ansatte fra Musholm.

- Musholm har både udstyr i form af skibe og manpower, som vi kan trække på. Jeg har til gengæld erfaringerne fra de første tre år med økologi og økologitilladelsen. Bisserup Havbrug har tilladelse til årligt at producere 200 ton, og med adgang til nyt og mere robust havgående grej fra Musholm forventer Lars Birger, at få flere stordriftsfordele af det nye samarbejde.

Satser på eksport Musholms adm. direktør, Niels Dalsgaard, betegner økologien som en spændende niche, som på længere sigt kan udvikle sig til et væsentligt forretningsområde for den sjællandske akvakulturvirksomhed med base i Korsør. Firmaet eksporterer i dag 95 pct. af de konventionelle fisk til kunder i udlandet, og samarbejdet åbner dermed helt nye perspektiver for Bisserup Havbrug, som hidtil kun har afsat fisk på hjemmemarkedet. - Det danske fiskemarked er begrænset, og det er nær-

liggende at benytte vores salgskanaler til først og fremmest Sydeuropa, hvor der er stor interesse for økologiske fisk, siger Niels Dalsgaard. Han beskriver økologien som et spændende udviklingsspor for virksomheden. - Udviklingen på det globale marked er meget hård. Derfor er vi hele tiden interesseret i at finde nye nicher.

Opdelt produktion I første omgang er det planen at producere under Bisserups nuværende tilladelse på 200 ton. 2013 bliver lidt af et testår, hvor samarbejdsparterne skal høste flere erfaringer med økologisk produktion i Musholms fiskebure, som har en omkreds på 60 meter mod Bisserups nuværende bure på 30-40 meter. Aftalen er skruet sammen på en måde, hvor produktionen på det 12 meter dybe vand i Storebælt syd for havnen i Bisserup bliver opdelt i to sektioner. Bisserup øger sin produktion til 30 ton, som skal afsættes på hjemmemarkedet, mens Musholm

22. marts 2013 nr. 519

Lettere at få nedsat omlægningstid NaturErhvervstyrelsen vil fremover acceptere, at ansøgninger under ordningen for leje af græsningsret på ikke-økologiske MVJ-arealer, kaldet ordning A, dokumenteres ved et kortudtræk fra Miljøportalen. Samtidig skal ejeren af arealerne som hidtil skrive under på, at der ikke har været brugt handelsgødning eller pesticider på arealerne. Hidtil har det været et krav, at økologen sender kopi med af det oprindelige tilsagn. Det har givet nogle problemer i forhold til ønsket om en hurtig og ressourceeﬀektiv behandling af sager om nedsat omlægningstid, og kravet har været opfattet som unødigt bureaukratisk, oplyser NaturErhvervstyrelsen.

ØKOLOGI

ERHVERV

Få et øko-boost i Aarhus Folkekøkken Økologisk Landsforening inviterer 8. april til en smagfuld, sjov, faglig, inspirerende leverandørudstilling i Aarhus Folkekøkken. Dagen starter med et ØKO-boost, hvor en række eksperter giver dig faglig inspiration, hvor alle som arbejder med mad, kan hente ny inspiration til det økologiske menukort. Foreningen har desuden samlet 30 virksomheder, som præsenterer deres økologiske foodservicesortiment. Tilmelding: Senest den 3. april mje@okologi.dk

MARKED & MAD

Kød skal på krog Kød skal modnes på krog, ikke i vakuum, når kvaliteten skal være god. Det var budskabet fra Peter Steen, der driver den højt proﬁlerede slagterforretning og bøfrestaurant Gourmandiet på Østerbro i København, da han optrådte på et temamøde om direkte afsætning af kød ved Økologisk Landsforenings generalforsamling. Den kvalitetsbevidste slagter havde medbragt en langryg fra en stud, som han entusiastisk savede og skar store bøﬀer af for øjnene af

grej, og et stort salgsnet til potentielle kunder i udlandet.

produktionen stiler mod en produktion på 130 ton, som er målrettet eksportmarkederne. - Den begrænsende faktor bliver antallet af sætteﬁsk, siger Lars Birger, som netop i disse uger har travlt med at udsætte de første ﬁsk. Et arbejde som er blevet forsinket af den vedholdende vinterkulde.

Genvej til vækst Som landets første økologiske havdambrugsejer har Lars Birger med egne ord betalt en del lærepenge, og han har samtidig brugt mange kræfter på at opbygge en kundekreds på Sjælland. De fleste Bisserup-fisk lander hos restauranter og fiskehandlere i København. Af samme grund har han ikke selv haft mulighed for at finansiere den øgede produktion uden hjælp fra Musholm. - Der har været mange barrierer, der skulle overvindes, men aftalen sikrer, at vi i løbet af to år kan nå op på det niveau, jeg selv skulle bruge ti år på at nå, siger Lars Birger, som ser frem til at komme til

at få nye kollegaer og arbejde med Musholms arbejdsskibe og mere robuste havgående grej. - Nu er vi klar til at rykke.

Musholm A/S ► Musholm A/S er en akvakulturvirksomhed, som siden grundlæggelsen i 1984 er specialiseret i opdræt, forarbejdning og salg af ørreder og ørredrogn. ► Produktionen er vertikalt integreret og dækker hele fiskens livscyklus fra ægget klækkes til de voksne fisk sættes ud i store net på havbrugene i Storebælt. ► Musholm råder over et moderne fiskeslagteri med tilhørende pakkeri på Reersø Havn. ► Ejere: Okamura Foods 87 %, Niels Dalsgaard 13 % ► Ansatte: 40

mødedeltagerne. - I kan selv se, her er ikke en dråbe blod. Når kødet modner på krog, sker der en fordampning. Det får kødet til at holde op med at dryppe, og duft og smag bliver meget bedre, forklarede han. Praksis på Gourmandiet er at krogmodne slagtekroppe fra økologiske stude i tre til ﬁre uger ved en temperatur mellem nul og to grader. Belønningen er, at kunderne gerne betaler over 500 kr. pr. kilo for udskæringer af ﬁlet og mørbrad.

Aarstiderne forlader Billeslund GRØNTSAGER: Når årets høst er i hus, stopper Aarstiderne den omfattende grøntsagsproduktion på Billeslund Gennem de seneste syv år har Aarstiderne dækket ca. halvdelen af behovet for danske grøntsagerne med afgrøder fra Billeslund i Sønderjylland, men nu er det snart slut. Ifølge Annette Hartvig Larsen, adm. direktør for Aarstiderne A/S, er der tale om en strategisk beslutning, som hænger sammen med en ændring i kunderne indkøbsmønster. - Vi sælger mange flere måltidskasser, hvor ingredienserne indgår i en bestemt ret. Det kræver en længere planlægningshorisont, end når du laver kasser med grøntsager, hvor det er nemmere at skifte en varer ud. Fremover vil Aarstiderne købe flere grøntsager hos danske avlere, mens selskabet flytter produktionen af de mere specielle afgrøder til Barritskov. jb@okologi.dk

Peter Steen skar stykker af den krogmodnede langryg, hvorefter mødets deltagere med egne næsebor kunne forvisse sig om den runde nøddeagtige duft. Foto: Per Henrik Hansen Et andet budskab fra Peter Steen var, at det mest velsmagende og møre oksekød

kommer fra jerseykvæg eller fra krydsninger, hvor jersey indgår. PerH.

Økologiske frøblandinger til alle formål – Kvalitetsfrø med stærke rødder

butik.hunsballe.dk

 97420533

ØKOLOGI

ERHVERV

22. marts 2013 nr. 519

Frilands omsætning 1992-2012

Frilands omsætning er vokset støt siden 1992, og for to år siden krydsede den en halv mia. kr. mio. kr. 700 600 500 400 300 200 100 0

1992

2002

2012

MARKED & MAD

Friland henter direktør hos Arla Af Jakob Brandt Siden Frilands nuværende direktør, Karsten Deibjerg Kristensen, i efteråret oplyste, at han søgte nye udfordringer, har de ansatte på hovedkontoret i Randers gættet på, hvem der skulle tage over. Nu kan gætterierne stoppe. Friland har ansat 42-årige Henrik Biilmann som administrerende direktør for virksomheden. Han kommer fra en stilling som innovationsdirektør i Arla Foods, og han har 17 års erfaring med salg, markedsføring og udvikling af fødevarekoncepter. Fra årene hos Arla har han også et vist kendskab til økologiske fødevarer, som nu bliver en større del af hans daglige arbejdsfelt, selv om han tager afsked med Arla, som har været et af økologiens største lokomotiver. - Det gælder mest for drikkemælken, og hos Arla har jeg arbejdet mest med ost. Her ligger markedsandelen tættere på kødet, siger Henrik Biilmann.

Mand med egen vindermanual Frilands nye direktør er 42 år og uddannet cand.merc. i afsætning. Han bor i Aarhus og er ved siden af sit professionelle liv blandt andet en engageret kapsejler og medforfatter til sejlerhåndbogen ’Vindermanual – Strategi og taktik’. Nu ser han frem til at blive rorgænger for Europas største producent af økologisk kød. - Det er planen, at den vækst, som har præget Friland, skal fortsætte, men på nuværende tidspunkt vil jeg afholde mig fra at gå mere i detaljer, siger den kommende direktør, som glæder sig til at få det lidt bredere forretningsmæssige ansvar på tværs af hele værdikæden.

Vækst og fornyelse Formanden for Frilands bestyrelse, Bjarne Møller, glæder sig til samarbejdet med virksomhedens nye direktør. - Vi har haft mange velkvalificerede ansøgere at vælge imellem, så det har ikke været let. Med Henrik Biilmann føler jeg imidlertid, at vi har fundet den leder, som både kan videreføre Frilands værdier og samtidig bidrage til fremtidig vækst og fornyelse, siger Bjarne Møller. Stillingen DC Nordic-direkør, som Karsten Deibjerg besad foruden posten som Friland-direktør, er blevet opdelt, og Uffe Frovst, der kommer fra en stilling som indkøbschef i Irma, overtaHenrik Biilmann tiltræder ger den del, der har med 2. april som administrerende direktør for Friland A/S. hjemmemarkedet at gøre.

Deibjerg har snart skåret sin sidste bøf hos Friland KØD: På 22 år har Karsten Deibjerg været med til at opbygge Europas største økologiske slagteri – nu søger han nye græsgange Tekst og foto: Jakob Brandt Få har haft så stor indflydelse på salgsudviklingen af økologisk kød som direktør Karsten Dejbjerg fra Friland A/S. I sidste uge blev der sat navn på hans afløser, og efter en måneds overlevering til afløseren, Henrik Biilmann, forlader Karsten Dejbjerg det Danish Crown-ejede firma for at forfølge en gammel drøm om at blive selvstændig. - Friland er mit barn. Jeg har været med fra første fløjt. Det bliver jeg nødt til at indrømme, at jeg er rimelig stolt af, og det har været en svær beslutning, men det er fire-fem måneder siden, at den blev truffet. Derfor har jeg også vænnet mig til den, siger Karsten Deibjerg, som ikke kunne se sig selv i de seneste organisationsændringer i DC-koncernens ledelse. En konkurrenceklausul forhindrer ham dog i at fortælle, hvor han fremover vil bruge sine kræfter, men han lægger ikke skjul på, at han gerne

vil prøve at genoplive noget af den pioner- og iværksætterånd, som prægede hans første år i kødbranchen. Her formåede han mod alle odds at samlede de økologiske kødproducenter i et fælles salgsselskab, som senere blev indlemmet i DC-koncernen. - Det er iværksætteri, godt købmandsskab, ledelse og det at få et firma til at gro, som tænder mig, siger Karsten Deibjerg. Som kun 24-årig fik han brug for det hele, da han i 1990 blev ansat i det daværende Økokød A.m.b.a. Det bestod af resterne af et forlist samarbejde mellem FDB, danske slagterier og en snes økologiske svineproducenter.

En fremmed fugl Ikke mange i branchen gav den unge landsmandssøn fra Hodde ved Varde mange chancer for succes, da han landede som Økokøds eneste ansatte i et kontorfællesskab med andre meget idealistisk prægede økovirksomheder i Skanderborg. Med sig havde han en HAeksamen og tre års erfaringer som forretningsfører hos landets største konventionelle svineproducent, Niels Nygaard. Da de blev uenige om strategien, sagde Karsten op. Ugen efter så han opslaget fra

Økokød, som søgte en forretningsfører. - Det var bestemt ikke drømmejobbet, men jeg havde den kætterske tanke, at det nok var nemmere at få et job, hvis jeg havde et i forvejen. Som den eneste med en baggrund fra handelsskolen landede han som lidt af en fremmed fugl i det idealistiske iværksættermiljø, men det skulle hurtigt vise sig, at han kunne noget, som økologerne havde brug for. - Jeg har været heldig at have skiftende bestyrelser, der 90 pct. af tiden har respekteret, at min rolle ikke var at skulle konkurrere med dem på idealisme. Min rolle var at være købmand og passe på deres penge og forretning og sikre dem en god afregning. Der er ikke plads til idealer, hvis man er gået konkurs, siger Karsten Deibjerg.

Vi hutlede os igennem I 1990 havde han ikke fantasi til at forestille sig, at Økokød i løbet af 22 år skulle udvikle sig til en virksomhed med en årlig omsætning på over en halv mia. kroner og eksport til hele verden. - Jeg stod med en kassekredit på minus 10.000 kr. Nogle helt ukendte produkter, men også nogle behagelige og engagerede mennesker, siger Karsten Deibjerg. Han havde det godt med, at

Da Karsten Deibjerg iklædt jakkesæt og slips landede hos de økologiske kødpionerer i 1990, var han lidt af en outsider.

der ikke var langt fra beslutning til handling. Som eneste ansatte stod han for alt lige fra regnskab, salgsarbejde, indtransport af dyrene til markedsføring. - Vi hutlede os igennem, men jeg fik løn hver måned.

Et dyrt og benhårdt kursus Salget af økologisk kød gik dog trægt, men i starten af 90’erne fik frilandsproducenterne masser af medvind, og det lykkedes for Karsten Deibjerg at overbevise økologerne om, at det var strategisk klogt at indgå en alliance, som kunne give større volumen i kødbutikken. Så i stedet for at konkurrere med frilandsbønderne gik de sammen og dannede Friland Food A/S. Nogle gange gik det lidt for stærkt, og et forsøg på at lancere økologisk fjerkræ var en medvirkende årsag til en langvarig betalingsstandsning. Ved blandt andet selv at skyde penge i selskabet lykkedes det Karsten Deibjerg og de mange dedikerede leverandører at rekonstruere selskabet. For Deibjerg var de første vanskelige år på konkursens rand ganske lærerige. - Det var et dyrt og benhårdt kursus, jeg var på. Man lærer at blive mere hård over for dårlige forretninger og få dem lukket ned i en fart. Det

22. marts 2013 nr. 519

ØKOLOGI

ERHVERV

Strid om GMO-mærkning af honning

Madkunst fra Winterberg

En række europæiske biavler-organisationer protesterer imod, at EuropaKommissionen vil ændre EU’s direktiv om honning, så det ikke længere skal oplyses til forbrugerne, hvis honningen indeholder pollen fra GMOafgrøder. Rent teknisk vil Kommissionen ændre reglerne ved at omdefinere pollen fra at være en ingrediens til at være en bestanddel af honning. Derved skal et eventuelt GMO-indhold ikke længere fremgå af etiketten. Hvorimod biavlerne vil beholde kravet om GMO-mærkning af honning med GMO-pollen. Det giver nemlig myndigheder og GMO-industri et ansvar for at forebygge GMO-forurening af honningen, fremgår det af en dom fra EU-Domstolen. Hvorimod industri og myndigheder ikke har noget ansvar for honningens GMO-frihed, hvis der ikke er krav om mærkning.

Birgitte Winterberg, som siden 2011 har drevet den 100 % økologiske virksomhed Corporate Cooking i Skanderborg, har netop udgivet en vegetarisk kogebog, som krydrer opskrifterne med kulinariske kunstfoto. Billederne i bogen er taget af: Birthe Vembye, Gitte Larsen Andersen og Inge Lynggaard Hansen. Madkunst er på 128 sider og fås i alle boghandler og helsekostbutikker.

MARKED & MAD betyder, at vi ikke sætter noget i gang, med mindre der er nogen på kundesiden, der synes, det er en god ide.

Giftede sig med DC Årene fra 1993 til 1999 var spændende vækstår, hvor økologien fik medvind i detailhandlen, og de første annoncer med økologiske varer dukkede op i tilbudsaviserne. Et forsøg på at skabe egen opskæringsvirksomhed blev ingen succes. Den kom derimod for alvor i 1996, da Friland lavede en aftale om at levere detailpakket kød til FDB’s kæder, og langsomt

kom der også gang i den eksport, som i dag er med til at sikre afsætning af alle dele af dyrene. Friland benyttede de første år forskellige private slagterier, men fusioner i slagteribranchen gjorde det nødvendigt for Friland at tage en skelsættende strategisk beslutning. Den førte til, at selskabet i 1999 blev indlemmet som et datterselskab i Danish Crown.

Knivskarp adskillelse Det var en kontroversiel beslutning at gifte sig med DC, og enkelte valgte at forlade selskabet.

- På det tidspunkt var der meget polemik i mælkesektoren om de store og de små, og hvordan man kunne gennemskue, om pengene kom tilbage til landmanden. I dag er de færreste i tvivl om, at Friland tog den rigtige beslutning ved ikke selv at binde en masse kapital i eget slagteri. Hos DC fik økologerne adgang til nogle af landets laveste slagteomkostninger, og samtidig fik de en aftale, som sikrede en knivskarp adskillelse mellem økonomien hos Friland og moderselskabet. - Hver en krone går tilbage til bonden. Den model er noget

af det, som jeg er mest stolt af.

Konstant vækst Ifølge den snart forhenværende direktør er det også hovedårsagen til, at Friland ikke har oplevet den interne splid mellem konventionelle og økologiske andelshavere, som tidligere prægede Arla. Helt uden kritik har årene hos Friland dog ikke været. Selskabet er blandt andet blevet kritiseret for ikke at være god nok til at drive kødkategorien, som kun har en markedsandel på et par pct. Karsten Deibjerg kan ikke skjule en irritation over kri-

tikken. Han rejser sig og henter Frilands seneste årskrift, hvor et søjlediagram vidner om en udvikling med stort set konstant vækst. - Det er en kritik, som kommer fra folk, der ikke ved bedre. Sandheden i vores forretningsmodel er, at det er vores bedste kunder, som står for forædlingen. Hvis succes skulle måles i skulderklap og medieomtale og ikke i afregning, havde jeg da også kastet mig ud i forædlingsdisciplinen. - Vi bliver tilvalgt – ikke fordi vi er billige, men fordi vi har den mest ensartede kvalitet og den største forsyningssikkerhed.

Det hænger sammen med, at flere store konventionelle charcuterifirmaer ude i Europa går ind i økologien. De prioriterer forsyningssikkerhed og ensartethed. - Vi kan sagtens håndskære to bøffer og pakke dem ind i papir. Problemet er, at detailhandlen må kassere alt for meget. Vi kan ikke forlange, at vores kunder skal blive ved med at have ting på hylderne, som de taber penge på. Og én ting mere. Kom lige med det land der har en højere markedsandel på økologisk kød end Danmark. Det findes ikke…

DER ER EN NATURLIG LOGIK I AT GÅ

TEMADAG

LOKALE ØKOLOGISKE VARER. HVORFOR OG HVORDAN? R ØKOLOGIEN

EFTER DET NÆRE, NÅR MAN GÅR EFTE

Lige nu er der en enorm efterspørgsel efter lokale økologiske varer hos både forbrugere, foodservice, fødevarefællesskaber og detailhandel. Hør forskellige vinkler på, hvordan du kan arbejde med udvikling og afsætning af lokale varer – og hvorfor de er så interessante lige nu. 10.00 – 10.30 VELKOMMEN Cathrine Esmann, Fødevarerådgiver, Økologisk Landsforening 10.30 – 11.00 CASE: HALKÆR ÅDAL ØKOLOGISK Kate Bryrup, Fjerkræfarmer og grundlægger af Halkær Ådal Økologisk

13.00 – 13.45 ALVERDENS MAD I ET LOKALT KØKKEN Mathias Holt, Kok, www.mathiasholt.dk 13.45 – 14.00 PAUSE

TILMELDING senest den 12. april til Malene Jensen, mje@okologi.dk

11.00 – 11.15 PAUSE

14.00 – 14.30 LOKALE GRØNTSAGER MED EN GOD HISTORIE Mette Helbæk, Madskribent og grundlægger af Din Baghave

11.15 – 12.00 LOKALE VARER I FOODSERVICE Dorthe Kloppenborg, Projektleder, Økologisk Landsforening

14.30 – 15.00 LOKAL FORANKRING I DE ØKOLOGISKE FØDEVAREFÆLLESSKABER Mette Hansen, Kbh. Fødevarefællesskab

12.00 – 13.00 FROKOST

15.00 – 15.15 OPSAMLING OG AFSLUTNING Cathrine Esmann

TID Onsdag den 17. april kl. 10.00 Temadagen gennemføres af Økologisk Landsforening og er støttet af EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram.

STED

– 15.15 2, 8000 Aarhus C Aros Aarhus Kunstmuseum, Aros Allé

GRATIS men tilmelding er nødvendig

ØKOLOGI

ERHVERV

22. marts 2013 nr. 519

MARKED & MAD

Ny aktør på eksportfronten EKSPORT: Lukrative tilskudsregler til økologi får Food From Denmark A/S til at etablere en eksportplatform for økologiske producenter Et af resultaterne af det udvidede samarbejde mellem Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening er deltagelse på en dansk fællesstand på Anuga.

Flere fælles eksportfremstød EKSPORT: Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening udbygger samarbejdet på eksportfronten Af Jakob Brandt

I stedet for at konkurrere om de samme kunder har Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening efter opfordring fra flere medlemsvirksomheder indledt et tættere eksportsamarbejde om deltagelse på nogle af Europas største fødevaremesser. Ifølge eksportchef i Økologisk Landsforening, Klaus Bentzen og afdelingsleder Mette Gammicchia, som er ansvarlig for eksportaktiviteterne i Landbrug & Fødevarer, er det vigtigt at lytte til signalerne fra virksomhederne, og det giver ingen mening at konkurrere om messedeltagerne. De to organisationer har i forvejen gennem mange år arbejdet sammen om den danske fællesstand på økologimessen BioFach, men i takt med at økologien er blevet mere udbredt, ønsker

flere virksomheder at rette følehornene mod de konventionelle fødevaremesser. Ifølge Klaus Bentzen bliver de konventionelle messer mere og mere interessante, da økologien i mange af de største dagligvarekæder i dag sorterer direkte under de kategoriansvarlige, som sjældent kan afse tid til at besøge en specialmesse som BioFach.

Det giver kun fordele Derfor udbredes samarbejdet i år til også at omfatte stande på private labelmessen PLMA i Amsterdam og Anuga i Køln, som begge afholdes hvert andet år. Markedskonsulent Mikkel Grønlykke fra Landbrug & Fødevarer, som står for tilmeldingen, kan kun se fordele ved at pulje virksomhederne på de markeder, hvor begge organisationer planlægger eksportfremstød. - Mange af virksomhederne er medlemmer i begge organisationer, så nu vælger vi som organisationer at træde lidt tilbage for at få fokus på virksomhederne. De har nogle gange følt, at de bliver trukket i to retninger, siger han. Samtidig er servicefaciliteter som fælles køkken skrællet af standene for at få prisen

længst muligt ned.

Størst rift om Anuga Mens Anuga er verdens største fødevaremesse, er PLMA udelukkende målrettet firmaer, som ønsker at producere eller købe private labelprodukter. Målet var at få ti udstillere med på hver messe. Det blev hurtigt nået i forhold til Anuga, som i 2011 havde 6.596 udstillere og 155.000 gæster fra 180 lande. - På basis af vores positive erfaringer fra Sial-messen i Frankrig har der været stor interesse for at deltage på Anuga, siger Mikkel Grønlykke, som aktuelt forsøger at finde plads til to ekstra virksomheder på fællesstanden.

En eksklusiv klub Derimod er der indtil videre kun fem økologiske producenter, som har tilmeldt sig PLMA i maj. I udgangspunktet henvender messen sig til lidt større producenter, da de kunder, som efterspørger private label-produkter, typisk er større detailkæder. - Det er en meget professionel og dyr messe at deltage i for både udstillerne og gæsterne, siger Mikkel Grønlykke. Han beskriver PLMA som en lidt lukket eksklusiv klub,

hvor det kræver et stort forarbejde med at aftale møder med kunderne, hvis man vil have det maksimale udbytte.

PLMA ► Tid:28.-29. maj ► Sted: Amsterdam ► Billigste stand: 15.000 kr. ► Deltagere: Naturfrisk A/S Urtekram International A/S Thise Mejeri Valsemøllen A/S Friland A/S

Anuga ► Tid: 5.-9. okt. ► Sted: Køln ► Billigste stand: 5.000 kr. ► Deltagere: Rynkeby Foods A/S Skee Ismejeri ApS Urtekram International A/S Eurodan Poultry (Gråsten Fjerkræ) Løgismose Thise Mejeri St. Clemens Food Products JuicOrganic ApS Oialla A/S Sunprojuice.dk A/S

Af Jakob Brandt Hidtil er det primært Landbrug & Fødevarer, Bio Aus Dänemark og Økologisk Landsforening, som har været de synlige aktører i forhold til større eksportinitiativer, men nu får de danske virksomhederne en ny potentiel samarbejdspartner på eksportfronten. Det er virksomheden Food From Denmark A/S, som har etableret en økologisk lillebror i form af producentsammenslutningen ’Food from Denmark Organic’. Bag initiativet står eneejer og direktør Karsten Nielsen, som gennem mange år har lavet eksportfremstød for små og mellemstore danske producenter af primært konventionelle fødevarer. Det er sket på messer over det meste af verden, og nu vil han have de økologiske producenter med på rejsen. - Vi glæder os til at udvikle økologisk eksport og har allerede fået positive tilbagemeldinger fra flere producenter, som gerne ser et alternativ til de organisatorer, der i forvejen er på markedet, siger Karsten Nielsen, som driver virksomheden fra et kontor i Skanderborg.

De små følger i halen Karsten Nielsen lægger ikke skjul på, at det er de lukrative støttemuligheder under Økologifremmeordningen, som tvinger ham til at tænke i økologiske baner.

- Mine udstillere, som skal betale 40-50.000 kr. for at deltage på en stand, kan ikke forstå, at virksomhederne på de økologiske stande på nogle af de større messer får tilbudt priser på 12-15.000 kr. Derfor er jeg nødt til at bruge de tilskudsordninger, hvis jeg skal holde min butik kørende, siger Karsten Nielsen. Efter hans vurdering har de gunstige støtteordninger til økologien skabt en uholdbar konkurrencesituation, og han vil derfor udnytte det forhold, at mange af hans eksisterende kunder har en mindre, økologisk parallelproduktion. - Der er mest tale om mellemstore virksomheder med en omsætning fra 50 til 500 mio. kr., og jeg tror, at mange af de små økologiske producenter med fordel kan følge i halen på dem, siger Karsten Nielsen.

Se på hele pakken Det kommer ikke bag på Klaus Bentzen, eksportchef i Økologisk Landsforening, at andre har fået øje på de muligheder, der ligger i Økologifremmeordningen, og han ønsker Food from Denmark Organic (FDO) god vind. - Stigende konkurrence betyder blot, at vi må skærpe vores egen profil, siger eksportchefen. Han føler, at Økologisk Landsforening i kraft af eksportsamarbejdet med Landbrug & Fødevarer har opbygget et solidt netværk, og han minder om, at man ikke automatisk kan sætte lighedstegn mellem en lav standpris og en vellykket messe. - Man er nødt til at se på hele den pakke og det serviceniveau, vi tilbyder virksomhederne.

22. marts 2013 nr. 519

ØKOLOGI

ERHVERV

Bjarne Boesen og Elsebeth Junker ved den meget karakteristiske møllebygning.

Økologi en selvfølge Hellevad Vandmølle ved Bjarne Boesen og Elsebeth Junker er kandidat til Økologisk Frontløber 2013, fordi de med stor idealisme og handlekraft har skabt et koncept, hvor landbruget og de ØKOLOGISK gamle møllebygninger danner rammen om en række aktiviteter, der har økologi og selvforsyning som et integreret omdrejningspunkt.

FRONT-

LØBER

MARKED & MAD

Hellevad Vandmølle drives af idealisme Økologi og selvforsyning indgår som en naturlig og fuldt integreret del af hele konceptet bag Hellevad Vandmølle Tekst og foto: Morten Telling Hellevad Vandmølle ligger nær Rødekro i Sønderjylland. Den turbinedrevne vandmølle er for længst nedlagt, men tilbage står stadig den gamle møllebygning, der i dag rummer et stort kursuslokale med udsigt til åen og engområdet. Siden Elsebeth Junker overtog stedet sammen med sin mand Bjarne Boesen i 1996 efter sin far, er stedet gået fra at være et forfaldent landbrug under afvikling til at være et velfungerende økologisk landbrug under udvikling. Udover kursuslokalet i møllehuset er der nemlig bygget et stort professionelt køkken, spisesal i to etager med plads til 50 personer, stor ridehal og en række lejligheder og værelser med i alt 42 sengepladser. I stort set samtlige ferier og helligdage er der fuldt belagt med gæster, der gerne vil på økologisk bondegårdsferie på Hellevad Vandmølle og hjælpe til på gården, arbejde i den store køkkenhave eller lave mad af råvarerne fra gården sammen med Elsebeth i køkkenet.

Gik over al forventning - Vi lagde om til økologi, da vi overtog stedet i 1996. Vi

sister og samtidig stå for at køre workshops, kursus- eller formidlingsforløb. Vi har brug for hjælp til enten at passe butikken eller stå for at gennemføre aktiviteterne, forklarer Elsebeth og Bjarne supplerer: - Vi vil gerne forsøge at etablere et partnerskab med nogle folk, som kan se en idé i at bruge stedet konstruktivt sammen med os. Særligt blandt de unge er der en voksende interesse for økologi og selvforsyning, som blandt andet giver sig udslag i de mange nye fødevarefællesskaber der dukker op for tiden. Det kunne f.eks. være sådan nogle unge mennesker, med visioner og ideer, som vi meget gerne vil samarbejde med. Vi vil gerne bruge stedet som et eksperimentarium, hvor folk med gode ideer kan komme og prøve tingene af i fællesskab eller samarbejde med os.

er uddannede agronomer og havde begge udearbejde i starten, men da vi fik børn, besluttede jeg mig for, at jeg gerne ville skabe en arbejdsplads herhjemme, så vi startede med at tilbyde økologisk bondegårdsferie, forklarer Elsebeth. - Det gik over al forventning, og det har det stort set gjort lige siden. Jeg kunne se det hele i børneperspektiv, eftersom jeg selv har været barn her, og så var vi nok også gode til at få solgt historien om stedet allerede dengang. I starten var det især folk fra København, men i dag kommer der flere og flere fra de mellemstore byer i Jylland, som Esbjerg og Kolding.

Gæsterne hjælper til Landbruget var oprindelig baseret på mælkeproduktion, men de solgte mælkekvoten og startede i stedet planteavl med blandt andet brødkorn, som de i dag afsætter til Aurion. I perioder har de også produceret specialafgrøder som f.eks. sukkermajs. De har fem søer og producerer 50 slagtesvin om året, som de har gående på friland hele året, samt en otte-ti ammekøer med opdræt og lige så mange kalve til opfedning. Medregnes den store køkkenhave, er de stort set selvforsynende. - Vi forsøger så vidt muligt at inddrage gæsterne i det daglige arbejde. Under høsten hjælper de med at læsse halmballer, og om foråret er de med ude at så i køkkenhaven. Vi har dem også med ude at fodre dyrene, så vi får rig lejlighed til at formidle

Vandmøllen vores viden om landbrug, råvarer og økologi til gæsterne, forklarer Bjarne.

Alt laves fra bunden I køkkenet, hvor Elsebeth regerer, kan gæsterne også deltage i madlavningen og eksperimentere med de økologiske råvarer af egen avl, men ellers er det Elsebeth, der står for maden til alle de gæster, der opholder sig på Hellevad Vandmølle. - Når det kommer til økologi, er vi kompromisløse. Alt det, vi laver i køkkenet, bliver lavet fra bunden af friske økologiske råvarer og så vidt muligt produceret på gården. Vi laver f.eks. selv mel af vores eget korn. I de perioder, hvor der ikke er feriegæster, afholder vi også ind imellem workshops og temaweekender med fokus på mad, som foregår her i køkkenet. Folk må gerne tage en bid af stedet med hjem, i form af

syltede rødbeder eller brød, de selv har lavet af råvarer fra stedet, men de må også meget gerne tage en bid af stedets sjæl med sig hjem. Det betyder meget for os, at gæsterne har lyst til at være en del af stedet, når de er her, siger Elsebeth.

Formidling i højsædet Med en opvækst på landet og en baggrund som agronomer samt årelang erfaring med landbrug, madlavning og økologi, har både Bjarne og Elsebeth mange erfaringer og en stor viden, de gerne vil dele ud af.

Planen er lagt frem til 2020 Og fremtiden er allerede lagt på skinner. Bjarne og Elsebeth har siden 2000 lagt femårs-planer for, hvordan de gerne vil udvikle stedet. For nylig tog de skridtet og lagde en plan helt frem til

2020. Ambitionerne rækker nemlig længere end til bondegårdsferie og lidt kurser og workshops i ny og næ. - Nu har vi arbejdet 15 år med at få det her sted op at stå, og vi har endelig de rammer, vi altid har ønsket os. Vi vil helt sikkert fortsætte med at tilbyde bondegårdsferie, men vi har også stor lyst til at udvikle nye aktiviteter, forklarer Elsebeth og Bjarne fortsætter: - Det er hyggeligt og dejligt at formidle til familier og børn, men vi vil gerne prøve at få gang i nogle aktiviteter, der mere er målrettet voksne, og hvor der er lidt mere filosofisk og åndelig dybde.

Partnerskaber Elsebeth og Bjarne har indset, at de ikke kan starte et sådan initiativ op helt alene. - Vores problem er jo, at vi ikke kan drive landbruget, lave mad til gæster og kur-

Bjarne Boesen og Elsebeth Junker er begge 50 år og uddannede agronomer. ► De overtog stedet i 1996 og lagde om til økologi samme år. De dyrker brødkorn mm. til Aurion på 65 ha. Desuden hører der 10 ha eng og 5 ha skov til ejendommen. ► Dyreholdet omfatter fem søer og 50 slagtesvin, 10 ammekøer med opdræt og 10 fedekalve, 11 heste og nogle høns. ► Der er to-tre unge medhjælpere ansat samt frivillige fra organisationen WWOOF ► Udover landbruget tilbydes økologisk bondegårdsferie, workshops m.m. Kursuslokalerne kan desuden lejes. ► Læs mere på www.vandmoellen.dk

ØKOLOGI

22. marts 2013 nr. 519

ERHVERV

STALD

MARK

UGENS TAL

40 pct.

Så meget steg anvendelsen af sæd fra kødkvægstyre i 2012. Også i nabolandene eksploderer salget. I Sverige steg forbruget med 22 procent i 2012, mens det steg med 11 procent i Finland, skriver LandbrugsInfo.

MARK & STALD

FAGLIGT TALT

Af Thomas Vang Jørgensen Økologichef, LMO-Økologi

Tyvstart I sidste nummer lød startskuddet til forårets markarbejde her i klummen. Det blev desværre en tyvstart, for vinteren lægger stadig arm med frøken forår. Forhåbentlig nu for sidste gang. Med ventetiden udskydes forårsarbejdet, og presset på at få sået til tiden bliver endnu større. Men prioriter alligevel at få rodukrudtet bekæmpet i foråret. Det koster måske to-tre dages senere såning, men utilstrækkelig rodukrudtsbekæmpelse kan koste 50 procent eller mere af udbyttet. Rodukrudt begynder at gro, når det første forår viser sig. De første grønne skud og gule blomster signalerer, at vingeskærsharven skal i brug. Tidsler, følfod og agersvinemælk kan med fordel harves over før pløjning. Det svækker deres evne til at skyde igen. På efterårspløjede arealer ser jeg ofte, at kvik og tidsler har brugt vinteren på at vokse sig op gennem pløjelaget, og er klar til at give den kommende afgrøde baghjul. Her bør du som minimum harve med fuld gennemskæring, hvis afgrøden skal have en chance. Endnu bedre er det at pløje igen efter harvningen. Det tidlige forår byder ofte på dage med kraftig tørring, og nattefrost. Udnyt disse perioder til at få harvet kvikudløbere ud af jorden, så udtørring og frost kan tage livet af dem.

Rug kan lette presset Forholdet mellem foderpris og afregningspris på svinekød er presset i øjeblikket og har været det siden efteråret. Der er ikke udsigt til lavere priser på protein og korn før tidligst efter ny høst. Rug er prismæssigt interessant, og du bør overveje det som foderkorn til de store slagtesvin. Erfaringer fra konventionelle slagtesvin viser, at foder med 30-40 pct. rug har den effekt, at grisenes ædelyst falder og dermed også tilvæksten ved ad libitum fodring. Resultatet er en lidt lavere tilvækst på -40 gram, men ét procentpoint højere kødprocent.

Husk indberetning i TASTSELV Intet forår uden nyt i ansøgningssystemet. I år er det nye bl.a., at gødningskvote, og efterafgrøder skal indberettes i TASTSELV systemet. Laver du selv ansøgning om enkeltbetaling, så husk at udfylde det særlige skema. Søger du EL-tilskud, skal skemaet indsendes sammen med ansøgning om enkeltbetaling senest den 23. april.

Det koster lidt arbejdstid at tømme gødningsbåndet hver eller hver anden dag, men det betaler sig i marken.

Lav gylle af hønsemøget FJERKRÆ: Spildet af næringsstoffer er alt for stort i ægproduktionen, men det kan man nemt lave om på, mener miljøkonsulent Tekst og foto: Karen Munk Nielsen Økologiske æg og kyllingeproducenter får generelt alt for lidt ud af deres gødning. Enten fordi den ligger i stald og stak og mister kvælstof, eller fordi udnyttelsen af gødningen i marken ikke er høj nok. Det er spild af gode næringsstoffer i et økologisk system, der ellers bryster sig af at være miljøvenligt og bæredygtigt, mener Jens Elvstrøm, miljøkonsulent ved Videncentret for Landbrug, Fjerkræ. Han har også opskriften på, hvordan man løser problemet. Den hedder gylle.

Prøv det af! Fjerkrægødning er fra naturens hånd tør, og det er grunden til, at så meget kvælstof

går tabt på vejen fra mås til mark. Værst står det til i de traditionelle gulvsystemer, hvor der kun bliver muget ud en gang om året. Kvælstoffet forsvinder bl.a. som ammoniakfordampning i huset og fra lageret, og når møget pløjes ned, udnytter afgrøderne kun en begrænset del af kvælstoffet. Med etagesystemernes indtog og muligheden for hyppig udmugning ligger der en åben motorvej til mere kvælstof til markafgrøderne – eller til salg for den sags skyld. Jens Elvstrøm har regnet på forskellige scenarier for udmugning og opbevaring af gødningen, og han konstaterer, at man kan øge mængden af udnyttet N i marken betragteligt uden de store krumspring. Hans bedste råd er at finde en gylletank til gødningen og blande vand i den. - Prøv det! Det er en nem måde at komme i gang på. Har man ikke selv en tom gylletank til formålet, kan man sikkert finde en i nabolaget, siger Jens Elvstrøm, der er overbevist om, at har

man først prøvet teknikken, opgiver man den ikke frivilligt igen. - Med overgangen til etager er det snublende nært at tage det sidste skridt. Man skal typisk investere i møddingsplads alligevel, og så er en gylletank kun en smule dyrere. Investeringen kan sagtens bæres hjem af bedre udbytter og kvalitet, konkluderer Jens Elvstrøm.

Som at lave saftevand Under opbevaring i tanken skal gødningen som minimum være mættet med vand. Vandet forhindrer at der sker en denitrifikation, dvs. omdannelse af nitrat til frit kvælstof. Denne tabspost udgør ellers 10 pct. af gødningens N. Senest ved udbringning skal gødningen blandes yderligere op med vand, så den får gyllekarakter. Det er ligesom at lave saftevand: tre-fire dele vand til én del gødning. - Og når vi nu er i gang med at tænke bæredygtigt, kunne det jo fint være regnvand fra taget eller drænvand fra husets nærareal. På den måde slår man flere fluer med ét

smæk, lyder Jens Elvstrøms opfordring mens han hurtigt hovedregner sig frem til, at 2000 m2 tag giver 1.200 m3 regnvand om året. Ikke helt skævt i forhold til at skulle lave gylle af gødningen fra 12.000 høner.

Gør det nemt at gøre Står man og skal bygge ny stald, anbefaler Elvstrøm at tænke gyllen ind fra begyndelsen. En måde at gøre det nemt for sig selv på er at etablere automatisk tilsætning af vand, når gødningen snegles fra huset til fortanken. Så er den faste form brudt og denitrifikationen afværget. Men der kan også være situationer, hvor det ikke er ønskeligt at iblande vand i stalden, understreger Jens Elvstrøm. - Hvis gødningen skal transporteres til lager et andet sted, eller hvis den skal afgasses i et biogasanlæg.

22. marts 2013 nr. 519

ØKOLOGI

ERHVERV

Bierne er truet af sprøjtemidler

Ny uddannelse i dyrevelfærd

Den globale bestand af bier er stærkt truet. Bl.a. ser man ﬂere og ﬂere såkaldte bistadekollaps. Forskerne er ikke helt enige om årsagerne, men ny forskning fra blandt andet EU’s fødevaresikkerhedskontor EFSA peger på sammenhængen mellem bistadekollaps og brug af de såkaldte neonikotinoider, der er milde insekticider. EU har på den baggrund ønsket at indføre et forbud mod pesticiderne. 13 lande er for et forbud, mens ni lande er imod. Nu overvejer EU-Kommissionen, om den skal tvinge forslaget igennem, skriver Ingeniøren.

Århus Universitet har en ny master-uddannelse i støbeskeen. Vurdering af husdyrvelfærd i primærproduktionen, hedder den. Den er tænkt som efteruddannelse af kontrollører i Fødevarestyrelsen, landbrugsskolelærere, der arbejder med husdyrvelfærd, samt dyrlæger og konsulenter, der beskæftiger sig med produktions- og sundhedsrådgivning, skriver universitetet på sin hjemmeside. Der er tale om en toårig deltidsuddannelse. Den udbydes første gang til efteråret.

MARK & STALD

Gylle giver 40 kg N mere FJERKRÆ: De nye etagesystemer giver en unik chance for at øge udbyttet af gødningens kvælstof. Rigtigt håndteret er gødningen en guldgrube

Af: Karen Munk Nielsen Med en dyretæthed på 1,4 DE/ha i et traditionelt gulvsystem ender man med kun at have 76 kg N/ha til sine afgrøder. Med etagesystem er man noget bedre stillet. Med én ugentlig udmugning kan man i stedet for 76 kg N stille 104 kg N til rådighed for afgrøderne. Øger man udmugningsfrekvensen til tre gange om ugen, henter man yderligere seks kg N. Det helt store ryk tager man, hvis man går over til at lave gylle af gødningen. Man undgår denitriﬁkation, og øger markeﬀekten fra gennemsnitligt 60 til 70 procent, og endnu højere hvis gyllen nedfældes. Med slangeudlægning ender bundlinjen på

147 kg N udnyttet i marken. Det er i runde tal 40 kg mere end ved fast gødning og dobbelt så meget som i det traditionelle gulvsystem. - Det er noget, der vil kunne mærkes i et økologisk markbrug. Man kan få højere udbytter og mere protein i kornet, siger Jens Elvstrøm, der kraftigt opfordrer økologiske producenter til at have mere fokus på gødningshåndteringen.

Lavthængende frugter Er man virkeligt dedikeret, kan man faktisk få endnu mere kvælstof ud af gødningen end ovenfor beskrevet. Jens Elvstrøm har regnet på

Jens Elvstrøm, Videncentret for Landbrug, Fjerkræ vil have de økologiske ægproducenter til at tage anderledes eﬀektivt hånd om gødningen. end tilfældet er hos mange i dag.

Hollandske Bejo Zaden forsøger med en web-butik at komme i kontakt med den del af markedet, der ligger mellem de store specialiserede grøntsagsproducenter og havefolket. Gårdbutik-segmentet, kunne man kalde det. Det er kunder, der dyrker fra nogle få hundrede kvadratmeter til et par hektar og har brug for større pakninger end de farvestrålende poser i supermarkedet, men som på den anden side ikke skal have en mio. gulerodsfrø ad gangen. - Det er et segment, der udvikler sig i disse år, og der vil vi gerne være med, siger direktør Claus Bech, SeedCom, der forhandler Bejos frø i Danmark. Netbutikken er rent økologisk, og salget går lidt langsomt, konstaterer Claus Bech. - Men det tager vi i stiv arm. Vi mener, vi har et godt alternativ til hobbymarkedet.

et superoptimeret scenarium, hvor man gør maksimalt for at lukke huller og stoppe tab. Man kan skovle møget på gulvet nærmest inventaret op på slattet, så det kommer ud med gødningsbåndet. Man kan muge endnu hyppigere ud, og man kan overdække gylletanken. Eﬀekten af overdækning er ikke stor, og da man alligevel har brug

To dårlige frøår

Udnyttet N i fjerkrægødning

Eksemplet viser, hvor meget plantetilgængeligt kvælstof der er til rådighed ved en dyretæthed på 1,4 DE/ha. Gulv Etage 1/uge Etage 3/uge Etage gylle Etage max 0

100

150

200 kg/ha

Beregning pr. 100 høner System

Udmugning

Opbevaring

Ab dyr

Gulv

1/år

Stak

101

kg N Ab lager Udnyttet i mark 56 33

Etager

1/uge

Stak

101

Etager

3/uge

Stak

101

Etager

3/uge

Gylletank 101

Etager max*

3/uge

Gylletank 101

* Optimeret system: gødning skovles op på bånd fra gulv langs slats, overdækket gylletank, nedfældning før såning. Forudsætninger: Normtal for N i gødning, for ammoniakfordampning i hus og på lager samt for udnyttelsesprocenter i mark.

Stille start for frøhandel på nettet

for at få mere vand i tanken, er det for feinsmeckere, mener Jens Elvstrøm. Det optimerede scenarium, hvor al gylle nedfældes, giver 187 kg eﬀektivt N pr. ha ved en belægningsgrad på 1,4 DE/ha. - Det er mere end nitratdirektivet tillader, lyder det tørt fra miljøkonsulenten, der synes, økologer i alt for høj grad tænker, at de må nøjes og være glade til, hvis det går godt i marken. - Pluk dog de lavthængende frugter, siger han.

Tør eller våd gødning Hønsemøg indeholder ca. 30 pct. tørstof og kan kun håndteres som gylle, hvis man tilsætter vand. Det øger til gengæld udnyttelsen af kvælstof markant. Hyppig udmugning dvs. ﬂere gange om ugen - mindsker også tabet af N.

Udvalget i netbutikken er det samme, som storproducenterne har adgang til. Det omfatter i øjeblikket 32 forskellige kulturer. For nogles vedkommende er der kun en enkelt sort, mens der i store kulturer som gulerødder og løg er et bredere udvalg. Mange af sorterne er F1-hybrider. Udbuddet er dog ikke helt så stort, som det kunne være, fortæller Claus Bech. - Vi har haft to dårlige frøår i træk og har måttet trække sorter ud af markedet, fordi vi ikke kan levere. Bejo Zaden er en af de store spillere på markedet for grøntsagsfrø til specialiserede producenter. Når ﬁrmaet vælger at gå på nettet med netop økologiske frø, er forklaringen, at økologiske avlere generelt færdes mere på nettet. - De er mere søgende og mere moderne, kan man sige. Men mange vælger stadig den personlige service, hvor de også kan få rådgivning om sorterne og om, hvad vi forventer af markedet, siger Claus Bech. kmn@okologi.dk

Se udvalget på nettet

Bejo Zaden har lanceret netbutikken i ti lande. Bestillingerne håndteres og sendes fra Holland, men man bliver betjent på sit eget sprog. Der er link til butikken både fra Bejos og SeedComs hjemmeside. ► www.bejo.com ► www.seedcom.dk

Medarbejder søges til Hellevad Vandmølle forår/sommer Vi søger en sej bondetøs eller karl med et godt tag på både heste, mennesker og møjgreb. Arbejdsområder: Hestepasning, rideundervisning (erfaring nødvendig), landbrugsarbejde og friluftsaktiviteter med vores feriegæster. Send en mail og få tilsendt jobbeskrivelse: Kontakt@vandmoellen.dk Se også www.vandmoellen.dk eller besøg os på facebook

ØKOLOGI

22. marts 2013 nr. 519

ERHVERV

Hop på cyklen til økodag

Mikkel vil være landmand

Køernes befrielsesdag er så stor en succes, at mange af værterne efterhånden har svært ved at finde P-plads nok til de mange biler. Derfor lyder opfordringen fra otte værter i år: tag cyklen. De otte vurderer, at der omkring deres gård er så gode og sikre cykelforhold, at man sagtens kan vove turen på cykel sammen med børn. Listen over gårde med cykelvenlig tilkørsel findes på www.okodag.dk, hvor man også kan se alle mulige andre oplysninger om arrangementet.

Fremtidens landmænd og -kvinder kommer i stigende grad fra byen, og Mikkel er en af dem. Han er bare 14 år og skoleelev men er allerede i gang med at opbygge sin egen besætning på en gård nord for Århus. Gårdejeren har stillet et stykke jord til rådighed, og her kommer Mikkel hver dag efter skole for at passe sine grise, geder, heste og fjerkræ. Han vil være økologisk landmand, og LandTV har fulgt ham i skolen, hos dyrene og mens han er i praktik på Kalø Økologisk Landbrugsskole. Det er der blevet en fin 30 minutter lang udsendelse ud af. Se den på www.youtube. com.

MARK & STALD

Viden på nettet ► Bestøvning og biodiversitet, rapport fra DMU, 2011 http://www2.dmu.dk/pub/fr831.pdf ► Svensk hæfte om humlebier http://webbutiken.jordbruksverket.se, søg på: gynna humlorna på gården

Om bier og blomster ► Der er ca. 1.500 plantearter i Danmark ► Knap 80 pct. bestøves af insekter ► Bestøvere: bier, sommerfugle, svirre- og humlefluer, hvepse og natsværmere ► Bier: honningbien, 249 enlige biarter samt 29 humlebiarter ► Humlebier har længere tunge end honningbier ► Humlebier er tidligere på vingerne og mindre følsomme for kulde og regn end honningbier

HUMLEBI BLADSKÆRERBI

Vejbi

KRUKKEBI

Blodbi

Silkebi

uldbi filtbi STRITHÅRSBI

Jordbi

langhornsbi

murerbi

oliebi SØRGEBI

Detr er flere hundrede forskellige biarter i Danmark.

Sådan gavner du de vilde bestøvere Problemet med bestøvernes overlevelse kan ikke løses alene på dyrkningsfladen. Det omgivende landskab skal inddrages. ►Flere flerårige (blomstrende) afgrøder i sædskiftet ►Plant blomstrende træer og buske i hegn, fx. pil, kirsebær og røn ►Mere åbne læhegn med lys og luft til urter i bunden ► Blomstrende urtestriber, der ikke slås ► Brug både rødkløver og hvidkløver i græsmarken og gerne flere blomstrende urter ►Høst ikke hele (kløvergræs)marken på én gang

Hjælp bierne – de hjælper dig BESTØVNING: Humler og andre vilde bier er i voldsom tilbagegang. Der er mangel på føde i og omkring markerne

afhængig af, at der er føde og vand i nærheden. Det er der i svigtende grad på moderne, veldrevne landbrug. Det gælder også økologiske, som trods fravalget af pesticider i det store og hele gennemgår samme udvikling mod større marker, færre vandhuller og mindre udyrket jord som resten af landbruget.

Af Karen Munk Nielsen Om få dage kryber den første humlebi ud af sit hi, går på vingerne og tumler rundt i et lunt og solrigt hjørne. Og fra den dag er den helt

Vilde bier kan mere Beate Strandberg slår et slag for de vilde bestøvere.

Flere bier i græsmarken BESTØVNING: Græsmarken giver godt foder til køer. Men kan den også give føde til bier? Det undersøger forskerne i disse år Jo flere forskellige plantearter i et område, jo flere forskellige bestøvere finder man. Men artsrigdommen er lav i økologiske marker. I korn- og majsmarker er der stort set ingen føde til bier. Ukrudtsmængden er simpelthen for lille. Lidt bedre ser det ud i de økologiske græsmarker. Dels er de flerårige, dels er det en blandingsafgrøde med flere arter. I en traditionel græsmark er det primært hvidkløver, der giver føde til bestøvere. Rødkløver blomstrer

sjældent i fodergræsmarker før efter sidste slæt. Hvidkløveren derimod er hurtigt i blomst igen efter slæt eller afgræsning. Udsåede urter og ukrudt er også kilder til pollen og nektar. Her udmærker mælkebøtten sig som en god fødekilde for vilde bier om foråret, men den har en kort blomstringsperiode.

Foderenheder til bier Men er det muligt at gøre græsmarkerne til et bedre spisekammer for bier og andre trængte bestøvere uden at sætte foderet til køerne over styr? Det er en gruppe forskere ved Århus Universitet i fuld gang med at undersøge i projektet EcoServe. 14 blomstrende potentielle græsmarksplanter er med i forsøget, og af dem har for-

Blomsterkonstans Bier vender tilbage til de samme blomster, hvis de oplever belønning i form af pollen/nektar. Det kaldes blomsterkonstans. Denne adfærd er gavnlig for bestøvningen. Hvis bierne besøgte blomsterarter i flæng, ville meget pollen gå til spilde. Honningbier er typisk mere konstante end humlebier.

Konsekvensen af denne udvikling er, at de bestøvende

Blåhat er i tilbagegang, og det er blåhatbien også. Foto: Yoko Dupont.

skerne sammensat 17 forskellige blandinger til formålet. Forskellige slættidspunkter er også en del af forsøget. - Vi måler, hvor meget hver art blomstrer, og hvor meget ’mad’ der er i en blomst. Vi ser også på, hvordan arterne har det med konkurrence med andre arter - for eksempel med rødkløver, fortæller seniorforsker Beate Strandgaard. Når man kender mængden af blomster, kan man beregne mængden af ’bifoderenheder’ og på den måde få et mål for, om en blanding kan bidrage med føde af betydning.

perspektiver andre steder på dyrkningsjorden. - Vi har prøvet at så alle 14 arter sammen. Det gav lige så meget biomasse uden slæt som en almindelig græsmark med slæt. Det ville være oplagt at benytte sådanne bivenlige blandinger til energiproduktion til for eksempel biogasanlæg, siger hun. - Det er svært at understøtte bestøverne i deciderede produktionsmarker. Jeg tror, man skal satse på foder i fodermarkerne og understøtte med striber med stor diversitet af blomstrende urter ved siden af. kmn@okologi.dk

Suveræn blåhat Ud over kløver og lucerne fremhæver Beate Stranberg arter som kællingtand, cikorie og blåhat som gode biplanter. Blåhat trækker mange forskellige bestøvere til. Honningurt, der også er en god biplante, er derimod ikke velegnet i græsmarken, fordi den er enårig, konkurrencesvag og ikke tåler slåning.

Blomster til energi Selv om Beate Strandgaard ikke udelukker, at der er potentiale i nogle af de testede blandinger, ser hun større

Projektet EcoServe GUDP-projektet har fokus på mangfoldighed i græsmarken. Det rummer en lang række mål og aktiviteter, herunder: ► at designe produktive og biodiverse græsmarker med blomstrende planter ► at forbedre biers og andre bestøveres vilkår Hjemmeside: http://agro.au.dk/ ecoserve/

oks

22. marts 2013 nr. 519

ØKOLOGI

ERHVERV

Protein fastholder høj pris

Ny viden om smerte

Der er ikke umiddelbart udsigt til, at prisen på proteinfoder falder. Efter skandalen i Rumænien og Italien er disse to lande ikke længere eksportør af soja. Sojaen skal i stedet for hentes i Kina og Indien. Den længere transportvej sammenholdt med, at efterspørgslen på økologisk protein på verdensplan er steget, har bevirket en markant prisstigning som ikke umiddelbart ser ud til at ændre sig. Produktionen af soja kan ikke på kort sigt dække efterspørgslen. Det smitter af på markedet for andre proteinkilder. Det tyske marked er således støvsuget for markært, konstaterer ØkoKornbasen.dk.

Så længe kalven ligger i koen, kan den ikke føle smerte. Men det ændrer sig så snart, den er født. Få timer efter fødslen – måske kun minutter – kan kalven føle smerte. Det er vigtigt at vide, for ny forskning viser, at hvis man tidligt i livet udsættes for smerte, kan nervesystemet blive ’overaktivt’, så man senere oplever smerte endnu kraftigere end ellers. For eksempel har man konstateret, at lam, der blev kastreret inden for et døgn, reagerede kraftigere på halekupering end lam, der blev kastreret senere. Det er altså vigtigt ikke at udsætte nyfødte dyr for smerte eller at sørge for smertelindring. De nye erkendelser om smerte blev præsenteret på årets Kvægkongres.

MARK & STALD insekter har svære vilkår. Det er i den store sammenhæng et økologisk problem, men det er også et problem på det nære landbrugsmæssige plan. Bestøvere er helt centrale for at opretholde en høj produktion. Det pointerer seniorforsker Beate Strandberg fra sit kontor på Århus Universitets Institut for Bioscience i Silkeborg. - Det gælder naturligvis frugt og bær, men også afgrøder som kløver og raps. I landbrugsafgrøderne kommer vi ikke uden om at sætte honningbier ud, men vilde bier kan noget mere. Bestøvningen bliver bedre, når der er

humlebier og vilde bier til stede, siger hun.

Truet af udryddelse De vilde bestøvere, der ud over humler og enlige bier tæller svirrefluer og visse sommerfuglearter, er truet fra mange sider. Samspilsramte, kalder Beate Strandberg det. Marker, som omlægges hver år, er ikke egnede redesteder, og dermed er det kun på arealer uden for omdrift, bestøverne kan have deres reder. Skiftende afgrøder fra år til år gør fødeudbuddet ujævnt. Når rapsen er afblomstret, er der ikke meget mere at komme

Mælkebøtter er en vigtig kilde til pollen og nektar i det tidlige forår. Foto: Lise Lauridsen.

efter. Store marker skaber hindringer for arter med kort aktionsradius, og mangel på vand i landskabet kan også være et problem. Hertil kommer sygdomme og parasitter og selvfølgelig sprøjtemidler, der direkte eller indirekte svækker dem. - Det står skidt til. Vi har 29 arter af humlebier i Danmark. Otte af dem er fodersnyltere, der lever af de andres arbejde. Af de resterende er kun seks-syv arter almindeligt forekommende, og i agerlandet er det kun to-tre arter, der har det rimeligt. Mange er i tilbagegang eller truede, og 12 arter er på rødlisten -

nogle af dem er måske allerede forsvundet. Også enlige bier er i tilbagegang, opsummerer Beate Strandberg situationen herhjemme. De arter, der først bliver ramt, er specialisterne. De er tæt knyttet til en enkelt eller få plantearter, og så snart den ikke blomstrer længere, er de væk igen. Er planten slet ikke i området, er bestøveren heller ikke. Andre bier er generalister, der kan finde føde flere steder, men som derfor også har behov for fødekilder over længere tid. Et eksempel er jordhumlen, der er en af de arter, der fortsat klarer sig godt herhjemme.

Åben Stald

fredag d. 5. april fra kl. 10:00 – 15:00 Engmarksvej 2, 7323 Give Åben Stald ved I/S Engmark. Den 2000 m2 store ungdyrstald er bygget, efter økologiske mål, til 240 dyr. Stalden er indrettet med spaltegulve, dybstrøelse, rundskyl og skrabere. Den er opbygget med stålspær, eternittag og skalmuret i røde sten med trapezplader i gavle, gardiner i facaderne samt gardinporte. Taget er påmonteret solceller. Endvidere er der i 2008 bygget nyt robothus til 3 malkerobotter samt hytter til kalve, og i 2011 1700 m2 plansiloer samt 1000 m2 asfalt-plads. Kem-tek.dk OVERFLADEBEHANDLING & BETONRENOVERING

Driften består af 220 årskøer og der dyrkes 260 ha jord. I/S Engmark er medlem af Farre Grovfoder Forsyning, som er en sammenslutning af 8 økologiske landbrug med tilsammen 800 køer og 1200 ha jord.

86 60 18 99

Der vil blive serveret økologiske pølser fra Danish Crowns pølsevogn.

Landbrugscenter Trekantområdet Afdeling Havneparken 3 3[ad:postnr] [ad:by] TelefonVejle 7100 45 12 26 20

Stevnsvej 17 • 7700 Thisted Tlf. +45 97 92 25 22 • salg@tct.dk

Kom og oplev et landbrug drevet økologisk!

WINAICO SOLCELLER

Autoriseret Landini - Valpadana - Laverda - Stiga forhandler Claas - Renault specialister Bæksgårdvej 10 . 7323 Give . Telefon 75 73 22 95 www.traktorgaarden-give.dk . Traktorgaarden@email.dk

ØKOLOGI

ERHVERV

22. marts 2013 nr. 519

Noteringen

Svin

Basisnotering (70,0-86,9) uge 12 11,00 kr. Friland A/S giver i uge 12 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./ kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 12: 5,25 kr./kg for alle grise. Søer slagtes pt ikke. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

Smågrise

Vejledende notering fra Dansk Svineproduktion og Landsforeningen af Økologiske Kødproducenter for økologiske smågrise for uge 12: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 771,04 kr. (0). Kgregulering: 12-25 kg: 12,67 kr. 25-30 kg: 13,82 kr. 30-40 kg: 16,02 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 12: Ungtyre u/12 mdr.: 2,10 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 3,00 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 2,00 kr./kg. Køer: 2,25 kr./ kg. Restgruppe: 1,50 kr./ kg. Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg.

MARK & STALD

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 1.121 kr. Kg-reg.: 10 kr. Stor race, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.105 kr. Kg-reg.: 11 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

30 landmænd besigtigede dyrene på Ellinglund. De ældste stude er opstaldet på en anden gård, men kalvene går på dybstrøelse her i den gamle kostald til de er omkring et år gamle.

Læg tre klasser på dine slagtedyr MALKEKVÆG: Krydsningsproduktion er vejen til bedre afregning af dine slagtedyr. Med intensive kødkvægsracer kan du løfte klassificeringen med ca. tre point

Tekst og foto: Karen Munk Nielsen På bare et år er salget af kødkvægssæd i Danmark steget med 40 procent fra 20.000

til 28.000 insemineringer. Ikke fordi der er kommet flere kødkvægsbesætninger i landet, men fordi mælkeproducenter for alvor har fået øjnene op for perspektiverne i at forbedre slagtedyrenes kvalitet gennem indkrydsning med kødkvæg. Per Spleth, der leder Team Kødproduktion ved Videncentret for Landbrug, havde da også kun godt at sige om krydsningsproduktionen, da han i sidste uge gennemgik de nyeste resultater for 30 økologiske mælkeproducenter, der deltog i Økologisk Landsforenings mælkeudvalgs staldmøde hos Gert

Krydsning med kødkvæg Videncentret for Landbrug har i 40 malkekvægsbesætninger indsamlet data om effekten af at anvende kødkvægstyre på malkekøer. Der er anvendt én tyr af hver af de to kødkvægsracer. Konklusionerne er: Frugtbarhed ► DH: ingen. Jersey: + 4 pct. Drægtighedslængde ► Lim x DH: +6 dage. Lim x Jersey: +5 dage ► Blåhvidt x DH: 0. Blåhvidt x Jersey: -4 dage Fødsler ► Større kalve. ► Ikke flere dødfødte ► Behov for mere fødselshjælp v. tyrekalve, ikke v. kviekalve. Kalves drikkelyst ► Divergerende, som gennemsnit ingen forskel. Køers ydelse ► Ingen forskel

Lassen i Silkeborg. Køerne kælver stort set, som de plejer, kalvene vil gerne drikke, de vokser godt, og når de skal slagtes, bon’er de ud med flere kg og markant bedre klassificering, fortalte Per Spleth.

De bedste racer Vælger man de intensive kødkvægsracer, kan man lægge ca. tre klasser oven i den normale klassificering for renracede stude. En forudsætning for et godt økonomisk resultat med disse racer er dog gode græsningsarealer. Skal studene lave naturpleje, skal man ikke vælge intensive racer, understregede Per Spleth. Blåhvidt kvæg er suverænt bedst til at lægge kød på, men racen er dømt ude af økologisk produktion pga. kælvingsbesvær hos køerne, et problem som racen dog har formået at formindske betydeligt. Men de øvrige intensive racer har også meget at byde på, pointerer Per Spleth, der anbefalede at benytte rådgivningen om krydsning hos Viking Danmark. Hvordan udnytter vi krydsningskvierne bedst? lød et af spørgsmålene til eksperten. - De første specialiserede kvieproducenter er ved at dukke op. Man kan lave en fin kødkvalitet på kvier på grovfoder. Man skal passe på, de ikke bliver for fede. Jeg ville

nok slagte dem omkring 1,5 til 2 år, lød Per Spleths svar. Kvier er generelt ikke så velegnede til at afgræsse varigt græs som stude.

Potentiale i tyrekalve Med 50 procent kødkvæg i kalvene er der også spændende perspektiver i en kalveproduktion. Her halter den økologiske gren af branchen dog efter, idet der ikke er et egentlig kalvekødskoncept at byde ind på. Men det kan komme. De første pilotprojekter med økologisk tyrekalveproduktion er gennemført med gode resultater.

Kønssorteret sæd

sig ud i krydsningsproduktion er enten en lav udskiftningsprocent, så der er plads til at løbe de ringeste malkekøer med kødkvægstyre, eller kønssorteret sæd, der kan sikre en tilstrækkelig tilførsel af kviekalve af malkerace. Økologiske mælkeproducenter fik sidste år adgang til at anvende kønssorteret sæd. Hvor mange, der benytter sig af muligheden, kan Viking Danmark ikke oplyse endnu. - Vi har ikke opdelt besætningerne i økologiske og ikke-økologiske. Men kom tilbage om et år, så skulle det være på plads, siger rådgivningschef Lisbeth Holm.

Forudsætningen for at kaste

Forventet klassificering Eksempler på forventet klassificering af økologiske krydsningsstude slagtet 780 dage gamle. Mor: RDM

DH/SDM

Jersey

RDM

4,2

3,8

3,4

DH/SDM

3,8

3,4

3,0

Jersey

3,4

3,0

2,6

Angus

4,8

4,4

4,0

Grauvieh

5,9

5,5

5,1

Simmentaler

5,9

5,5

5,1

Limousine

6,5

6,1

5,7

Far:

22. marts 2013 nr. 519

ØKOLOGI

ERHVERV

Toastede hestebønner er 13 procent bedre

Spar dyrt græsfrø

Der er penge i at være selvforsynende med foder, og flere pilotprojekter herhjemme beskæftiger sig for tiden med opvarmning af bælgsæd. Målet er at gøre proteinet vomstabilt og dermed mere værd for drøvtyggere. Der er forskellige små og store maskiner, der kan varme lupin og hestebønner, på markedet. Man kan gøre det selv, eller få det gjort hos foderstofforretningen. I Sverige har man testet en sydafrikansk toaster beregnet til hjemmebehandling. De første resultater, som for nylig blev fremlagt på en temadag om økologisk forskning og udvikling, viser en forbedret proteinkvalitet i hestebønner på 13 procent målt på AAT. Hestebønnerne var blevet varmebehandlet ved 165, 185 og 205 grader i 5,5 minutter.

Om kort tid skal næste års kløvergræsmarker udlægges. Det skal gøres efter alle kunstens regler, for græsfrø er dyrt sammenlignet med anden udsæd. Ifølge økologikonsulent Carsten Markussen kan man spare udsæd, samtidig med at man sikrer en tæt og kraftig græsmark. De første kg kan man spare, hvis såbedet er helt jævnt og optimalt forberedt. og man er omhyggelig med såningen. De næste UGENS TIP kan man spare, hvis man blander 5-6 kg alm. rajgræs i såmaskinen til korn. Rajgræs er billigere end blandingerne og kan godt spire fra tre cm’s dybde. Hvis man efterfølgende sår udlægget fra den anden side af marken, er grunden lagt til en tæt og produktiv græsmark de næste mange år. De gode råd om etablering faldt i sidste uge ved et staldmøde hos Gert Lassen i Silkeborg, som Økologisk Landsforening arrangerede.

MARK & STALD

Frøsalget tjener ikke penge på frø

Kollektive naturplaner

REGNSKAB: Sidste års underskud er vendt til et lille overskud, men pengene er ikke tjent på kerneydelsen

Mejeriet Naturmælk i Tinglev har besluttet at støtte sine leverandører i at gøre en indsats for naturen på deres gårde. Halvdelen af de 30 leverandører skal have lavet en naturplan i år, og resten følger efter næste år, skriver mejeriet i en pressemeddelelse. Naturplanen skal beskrive naturværdierne på ejendom mene og give landmanden et overblik over, hvad han eller hun har på sin jord.

Af Karen Munk Nielsen Frøsalget a.m.b.a. i Brørup kom ud af 2012 med et lille overskud på 252.000 kr. og en stor opgave foran sig: at tjene penge på at handle med frø. Overskuddet er nemlig ikke skabt på kerneydelsen men på værdipapirer. Og det er ikke tilfredsstillende, fastslår ledelsen i sin kommentar til regnskabet. Finn Thøgersen, der kun har siddet et halvt år i direktørstolen, siger til Økologi & Erhverv, at virksomheden i

2013 har fokus på omkostningerne. Særligt lager- og transportomkostningerne har været for høje, og så har der i 2012 været ekstraordinære omkostninger i forbindelse med lederskiftet. Der skal findes besparelser på mindst 250.000 kr. på den almindelige drift, og det er der taget skridt til, konstaterer Finn Thøgersen.

Reddet af finanserne Omsætningen steg i 2012 med seks procent og rundede 20 mio.kr. Fremgangen er hentet på salg af korn og majs, mens salget af græsmarksfrø er faldet. Det er fortsat økologerne, der lægger flest penge i Frøsalget. 70 procent af salget går til økologiske landmænd. Resultatet af den primære drift endte i et underskud på 594.000 kr. Bundlinjen

blev reddet af indtjening på værdipapirer.

Økologer mister formandspost Ved generalforsamlingen blev der skiftet ud i bestyrelsen, som også efterfølgende fik en ny formand. Nyvalgte er Johan Schmidt og Jette Jacobsen, begge Sønderjysk

Landboforening. De afløser Hans Pedersen Schmidt og Poul E. Nielsen. Bestyrelsen har konstitueret sig med ny formand. Johan Schmidt afløser Frederik Djernæs på posten, som dermed ikke længere besættes af en økologisk landmand. Djernæs nåede at få et enkelt år som formand.

Fra regnskabet Frøsalget a.m.b.a. kom ud af 2012 med et beskedent overskud. ► Nettoomsætning

20,48 mio. kr.

► Resultat før finansiering

- 594.000 kr.

► Resultat af finansposter

934.000 kr.

► Årets resultat

252.000 kr.

► Egenkapital

7,76 mio.kr.

Bedre harmoni Målet er at gøre en indsats for den ’lille natur’ i form af levende hegn, krat, små moser og vandhuller. Den skal plejes rigtigt, og nye naturområder skal etableres i skæve og fugtige hjørner. - Det ligger i hele vores ånd her i Naturmælk, at vi ønsker en højere grad af harmoni

mellem produktion og den natur, vi dagligt arbejder og lever i. Vi ser natur og landbrug som en helhed, som skal bruges og ikke misbruges, siger gårdejer Frode Lehmann, Broager, der er bestyrelsesformand for Naturmælk.

Plejeplaner og idekatalog Det er rådgivningsfirmaet Amphi Consult, der konkret skal lave naturplanerne. En naturplan omfatter dels gode råd om, hvordan de enkelte landskabselementer bør plejes og bevares, dels et idékatalog til landmanden om nye initiativer som plantning af levende hegn og remiser, anlæg af vildt- og brakstriber inde i selve afgrøderne, små vådområder osv., fortæller konsulent Jesper Toft. kmn@okologi.dk

Foder til økologisk regnbueørred-yngel Kan vi forbedre sundheden hos ørredyngel ved en optimal fodersammensætning? I år er der igangsat produktion af økologisk regnbueørred-yngel, og dette medfører nogle ekstra udfordringer i forhold til forebyggelse af sygdomme og behandling. En af betingelserne for, at en fisk kan sælges som værende økologisk, er, at der er en begrænsning for, hvor mange gange den kan behandles med antibiotika i løbet af sit liv, for at bevare sin økologiske status. Det er derfor vigtigt at sikre optimale forhold, så fisken undgår at blive syg. Dette kan bl.a. gøres ved at optimere foderet, så dens immunsystem er i en optimal tilstand.

I Organic RDD-projektet OPTIFISH undersøges det bl.a., hvordan foder, indeholdende forskellige typer af olie, påvirker fiskeynglens evne til at overleve smitte med to af de bakterier, der hyppigt giver årsag til dødelighed på yngelstadiet; Flavobacterium psychrophilum og Yersinia ruckeri. Udover at evaluere overlevelsen i forbindelse med smitte måles også effekterne på forskellige immunparametre samt på bakteriefloraen i tarmen.

Vegetabilske olier i fiskefoder Traditionelt har foder til laksefisk bestået af ingredienser med marint ophav – dvs. af råvarer fra havet. Med den øgede akvakultur-produktion på verdensplan og generel knaphed på olie og mel fra vildtlevende fisk som råvare, er der et stigende be-

hov for at anvende alternative kilder. Typisk anvendes derfor også vegetabilske råvarer som supplement. I forsøgene er effekterne af rapsolie, som alternativ til fiskeolie, samt ærteprotein, som alternativ proteinkilde til fiskemel, derfor blevet testet. De foreløbige resultater tyder på, at fiskens evne til at modstå infektioner med både F. psychrophilum og Y. ruckeri ikke var påvirket af, at disse vegetabilske råvarer blev anvendt; overlevelsen var hverken bedre eller ringere. Til gengæld var der forskel på sammensætningen af tarmbakterier og immunresponset afhængigt af fodersammensætningen.

Er den vegetabilske tarm sund? Laksefisk er fra naturens side ikke ’bygget’ til at spise vegetabilier, så man kan

spørge sig selv, hvorvidt det er sundt, at de fodres med denne type ingredienser. Ud fra resultaterne er der ikke noget, der tyder på, at det ikke er sundt – nærmest tværtimod. Der var signifikant flere bakterier inden for flere slægter af ordnen Lactobacillales i de fisk, der var fodret med det vegetabilske foder. I en mennesketarm vil denne gruppe af bakterier normalt karakteriseres som sunde, men det er ikke kendt, hvilken betydning de eventuelt har i fiskene. Nogle tidligere forsøg har vist, at vegetabilske råvarer kan inducere en betændelsestilstand i tarmen på større fisk, men det så vi ikke i disse forsøg, hvor fiskene var mindre. Samtidig var det interessant, at immunresponset i forbindelse med infektion var mere afdæmpet i de vegetabilsk

Nyt fra

Internationalt Center for forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer

Af: Hans-Christian Ingerslev, Veterinærinstituttet, DTU

fodrede fisk samtidig med, at mængden af de sygdomsfremkaldende bakterier i tarmen var ens uafhængigt af fodertype. Dette tyder på, at der har været dårligere vækstvilkår for de sygdomsfremkaldende bakterier i de vegetabilsk fodrede fisk, muligvis forårsaget af en anderledes tarmflora i disse grupper. I projektet pågår

stadig forsøg for at belyse dette nærmere.

Læs mere om Organic RDD projektet OPTIFISH på http://www.icrofs.dk/Sider/ Forskning/organicrdd_ optifish.html

ØKOLOGI

ERHVERV

22. marts 2013 nr. 519

Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

► ANNONCER

n TID & STED April

6.-20. april kl. 11-14. Lørdagsmadskole for børn i alderen 11-13 år. Københavns Madhus, Ingerslevgade 44, København V. Nærmere oplysninger og tilmelding via kbhmadhus.dk/kurser. Arr: Københavns Madhus. 8. april kl. 13-17.30. Minimesse i Århus. Storkøkkener kan møde økologiske leverandører. Godsbanen/ Århus Folkekøkken, Skovgaardsgade 3-5, 8000 Aarhus C. Arrangementet er gratis. Tilmelding nødvendig til: mje@okologi.dk. Arr: Økologisk Landsforening i samarbejde med Sammenslutningen Økosalg & Oplysning. 16. april kl. 15-17.30. Møde om Natur- og landbrugskommissionen. Se nærmere på www. ecocouncil.dk. Arr: Det Økologiske Råd. 17. april kl. 10.00–15.15. Temadag: Lokale økologiske varer. Hvorfor og hvordan? Aros Aarhus Kunstmuseum, Aros Allé 2, 8000 Aarhus. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig til Malene Jensen, Økologisk Landsforening, tlf. 8732 2700 eller mje@okologi.dk. Læs mere på: www. økoviden.dk. Arr: Økologisk Landsforening. 18. april kl. 19. Hvorfor biodynamisk – er økologisk ikke godt nok? Foredrag om biodynamisk dyrkning og fødevarekvalitet v/ Klaus Loehr-Petersen, Biodynamisk Forening. Sted: Vitsø Kunstskole, Søby Landevej 18, Søby, Ærø. Tilmelding på tlf. 22 53 99 35. Pris. 50 kr. Arr. Vitsø Kunstskole og Galleri. 28. april kl.10-16. Praktisk kursus i biodynamisk grøntsagsdyrkning i have og drivhus. Herthas gartneri og Cafe, Landsbyvænget, 8464 Galten. Tilmelding: birtheholt@live.dk eller 3095 4577. Arr. Birthe Holt.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Kom videre med din virksomhedsidé

n Bog-nyt for, at det er for indviklet eller kræver mærkelige ingredienser.

Inspiration og sparring for nye og kommende øko-producenter 30. april kl. 10-16.30 Godsbanen, Skovgaardsgade 3-5, Aarhus C Tilmelding og mere info: Cathrine Esmann, ce@okologi.dk/tlf. 8732 2700 Arr: Økologisk Landsforening

Køb Salg Bytte Arbejde Bestil annonce på 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk Find oplysninger om annoncering via hjemmesiden

www.økologiogerhverv.dk

Hermans aftensmad. Thomas Herman og Claes BechPoulsen (foto). 216 s. 300 kr. Politikens Forlag. Hvad spiser gourmetkokken selv til daglig? For Thomas Hermans vedkommende er det noget mere enkle retter, end der står på de fine menukort, og man kan nu selv prøve dem derhjemme. Det er helt almindelige retter som fx pizza, medister, brændende kærlighed, koteletter, stegt rødspætte og jordbærgrød, så man behøver ikke være bange

Omtanke – i store gryder. Kristina Kristensen. 218 s. Det med de store gryder skal tages helt bogstaveligt, for de 128 opskrifter er beregnet på 50 kuverter i kantiner og andre storkøkkener, der vil servere god økologisk mad. Bogen kan købes hos Økologisk Landsforening og koster 200 kr./stk. + fragt. Bestil hos hmo@okologi.dk. AB

Sol om dagen, frost om natten Perfekt til at bekæmpe kvik Bjarne Hansen Carsten Markussen Christian Petersen Claus Østergaard Erik Kristensen Irene Fisker Jens Christian Skov

21 15 87 06 30 62 72 15 21 60 11 60 20 45 74 65 30 62 75 45 20 92 68 24 23 44 65 57

Kirstine Lauridsen Mads S. Vinther Marie-Louise Simonsen Martin Beck Michael Tersbøl Sven Hermansen Thorkild Nissen

20 43 61 04 30 62 90 16 30 62 58 52 23 42 49 80 51 53 27 11 29 43 75 50 40 25 60 47

Studietur til Holland 2013 Økologisk Landsforening tilbyder i sommeren 2013 en studietur for økologiske landmænd med tre intensive og inspirerende faglige dage i den nordlige del af Holland. Studieturen er alsidigt sammensat med besøg hos planteproducenter med faste kørespor og mobil grøngødning, husdyrproducenter med malkekøer og malkegeder samt bedrifter med salg af egne produkter i gårdbutikker. Derudover besøger vi Louis Bolk forskningsinstituttet, med mange økologiske forsøg med næringsstofhusholdning, ukrudtsbekæmpelse, jordbehandling og afgrødevalg. Tidspunkt:

Mandag den 10. juni kl. 5.00 til onsdag den 12. juni kl. 24.00. Vi kører i bus med start i Århus, og der bliver mulighed for opsamling langs E45 mod grænsen

Pris:

3.800 kr./deltager. Prisen inkluderer bustransport til og fra, samt rundt i Holland, overnatning i dobbeltværelse, fuld forplejning, samt diverse informationsmaterialer

Tilmelding:

Senest mandag den 10. maj 2013

Deltagerantal: Max. 35 personer. Tilmelding efter først til mølle princippet Mere info:

Carsten Markussen, mobil 3062 7215, cma@okologi.dk

Du kan læse et mere detaljeret program for turen på www.okologi.dk

Læs om de økologiske spisemærker på www.oekologisk-spisemaerke.dk

Nyt fra mark og stald Fagligt Team

Ellinglunds stude fik gæster

Vinterbyggen venter

Gødningsproduktion i Sverige

CO2-neutral tørring

Frøgræs på minimal N

Læs om det på http://fagligtteam.blogspot.com/

De næste numre Deadline 2. april 26. april

Udkommer 12. april 16. april

22. marts 2013 nr. 519

Annoncer: Få en snak med Arne Bjerre på tlf. 87 32 27 23 eller send en mail til ab@okologi.dk

Få nyhedsbreve fra Økologisk Landsforening om klima og økologi på www.okologi.dk/klima om økologisk biogas på www.okologi.dk/biogas Køb dine helsevarer på

www.helsevarer.dk

Fyn Økologiske Gruppe Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 • Fax. 8732 2710 www.okologi.dk Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis! Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

Vi vil gerne tiltrække endnu mere økologi til Fyn og styrke bevidstheden om en økologisk og eksperimental vækstzone på Fyn. Netværk, information og nye ideer er midlerne til at nå ideelle forhold for økologiens udbredelse her på Fyn. Har du lyst til at bidrage? Kontakt Christina Kirstinesgaard / 2073 0855 / potentiana@mail.dk

Vegetariske madlavningskurser med biodynamisk og økologiske råvarer 6. april, 13. april og 20. april. Kl. 12-17

wwwil du opdateres hver uge - helt gratis

Kan tages enkeltvis. Bagning, hverdagsmad, grønsager, mælkeprodukter, festmiddage m.m. Pris: 500 kr. pr. gang Sted: Ndr. Fasanvej 162, 2000 Frederiksberg

På ØKOLOGI & ERHVERV ONLINE får du hver uge det hurtige overblik over de væsentligste nyheder inden for økologien. Som abonnent på ØKOLOGI & ERHVERV får du nyhedsbrevet gratis - det er en del af dit abonnement. Bestil nyhedsbrevet på http://www.oekologiogerhverv.dk

ØKOLOGI

Nærmere oplysninger hos Anette Juul tlf. 4016 8028, mail kursus@kongelys.com Arr. Butik Kongelys, Ravnsborggade, København

ERHVERV

ANNONCER ◄

 KORT & GODT Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

re, 100 tdr. byg og 60 tdr. ærter sælges. 6 stk. løbekvier, Limousine, sælges. Alt økologisk. Tlf. 9737 6254 eller 6062 7467.

Økologisk Skotsk Højlandskvæg, økologisk korn, økologisk wrap(?) og mangler der en hane i hønseholdet, så se min hjemmeside www.ankergaard.dk. Tlf. 2191 1163.

Velbjærget økologisk hø i bigballer sælges. 330 kr. pr. stk. Tlf. 2266 6074.

Lille gyllevogn, 2 tons, velegnet til grøntsager og frugtplantager, med omrører, 6 slæbeslanger der kan lukkes hver for sig og 2 udsvingsarme. Bomford Dynadrive 3 m. rotorharve, med pakvalse, velegnet til kvikbekæmpelse og forberedelse af såbed, velholdt og kørt få hektar. Tlf. 6536 1188 – lystgaarden@hansen.mail.dk

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. Under Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift. Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

600 tdr. rug, 200 tdr. hav-

Se også www.okologi.dk

Lær ooslogi mer ’ øk Økologiske praktikpladser søges.

Kontakt os på tel 96 96 66 66 kærlig hilsen Eleverne på Kalø

Økologiske læggekartofler og stikløg sælges Nyhed: Flere special kartoffelsorter

Kom og vær med den 8. april 2013 hos Aarhus Folkekøkken Skovgårdsgade 3-5, 8000 Aarhus C

8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk

Peter Bay Knudsen c/o Bioselect DK Søren Lolks Vej 2, Tåsinge 5700 Svendborg

Økologisk Landsforening inviterer til leverandørudstilling – en smagfuld dag med ny inspiration til det økologiske udbud på menukortet. Vi har samlet 30 virksomheder, som vil præsentere dig for deres økologiske foodservice sortiment. Her får du det fulde overblik over nye muligheder og “næste skridt” inden for dine økologiske varer. Dagen starter med et ØKO-boost, hvor en række eksperter tager ordet og giver dig faglig inspiration samt bud på fremtidens økologi. Step up, få inspiration og bliv godt rustet til at gå din økologiske fremtid i møde. Det bliver med garanti en smagfuld, sjov, faglig, inspirerende dag med fokus på økologisk kød, vin og en masse andre spændende økologiske produkter. Tilmelding: Senest den 3. april 2013 til Malene Jensen, mje@okologi.dk Vi glæder os til at se dig. Med venlig hilsen Foodserviceteamet i Økologisk Landsforening

Online-bestilling på vore hjemmeside www.bioselect.dk

Tlf. 63 54 00 10

email: peterbay@c.dk

SPAR PÅ KRAFTFODERET

Økogrovfoder til kødkvæg Vi har et bredt sortiment af økologisk græs i wrapballer med både lavt og højt TS-indhold, som pr. fe er langt billigere end kraftfoder. Vi er desuden leveringsdygtige i økohalm i vårbyg og leverer over hele landet.

Er der småfolk i familien, så klik ind på økobarn.dk

Kornmarken 15, Gravens · 6040 Egtved · Tlf. 75 38 96 60

Kontakt Anker Jensen tlf. 75 38 96 60/61 74 00 71 eller:

www.aagaard-fourage.dk

Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV ● Silkeborgvej 260 ● 8230 Åbyhøj ● jordbrug@okologi.dk 22. marts 2013 nr. 519

Der kommer et brev Alle autoriserede økologiske landmænd kan vente et brev fra Økologisk Landsforening, der vil prøve at finde ud af, hvad de økologiske landmænd egentlig går og laver og har tænkt sig at producere fremover Oplysningerne vil Foreningen lægge i Den økologiske Markedsbase – en slags dating-site mellem økologiske producenter og indkøbere fra detailhandelen og foodservice-sektoren. - Der er hele tiden grossister, detailkæder og fødevarefællesskaber, som beder os om hjælp til at finde årstidens lokale økologiske produkter. Lige nu er vi f.eks. i samarbejde med SuperBrugsen om at finde 500 økologiske producenter, der kan levere lokale, økologiske varer til de lokale Brugser, fortæller Cathrine Esmann, fødevarerådgiver I Økologisk Landsforening.

- Og så vil vi også gerne sikre, at flere danske økologiske producenter får glæde af, at så mange offentlige køkkener lægger om til økologi. Derfor inviterer foreningen alle landets økologer til at være med i Den Økologiske Markedsbase. Som producent kan man tilmelde sine afgrøder, råvarer eller produkter og fortælle, hvad man gerne vil sælge. Man kan også tilmelde en produktion, som man kan/vil gå i gang med, hvis der skulle være en interesseret køber.

Grossist håber på lettere adgang En af de grossister, der håber, at mange økologiske producenter vil være med i Den Økologiske Markedsbase, er Grøn Fokus, som leverer økologiske varer til foodservicesektoren – kantiner, restauranter og storkøkkener. - Det vil give os nogle flere muligheder og lette arbejdet med at finde leverandører af specifikke varer gevaldigt. Vi har i dag ca. 40 producenter landet over, som vi samarbejder med, og med markedsba-

sen håber jeg, at vi relativt nemt og hurtigt kan finde flere og måske små leverandører af diverse specialprodukter, siger Mogens Jensen, afdelingsleder i Grøn Fokus. Der bliver i dag omsat for ca. 16 mia. kroner i den danske foodservice-sektor. Heraf fire mia. kr. i det offentlige, som i 2020 skal servere 60 pct. økologi ifølge regeringens målsætning. Den økologiske andel af foodservice-omsætningen udgjorde i 2012 ca. én milliard kroner. Stort set alle landsdækkende grossistvirksomheder er i dag medlemmer af Økologisk Landsforening. - Vi har kunderne, og vi ser mange muligheder for at sætte gang i nye samarbejder og produktioner på det økologiske marked og styrke salget af danske, økologiske varer. Når landmændene registrerer sig i Den Økologiske Markedsbase, kan vi ud over at formidle kontakten til kunderne også hjælp med, at produkterne lever op til de krav, der stilles i eksempelvis detailhandlen og foodservice-sektoren, siger Sven

ID nr. 42742

Deibjergs sidste bøffer

MARKED & MAD

Sådan får du 40 kg N mere

8-9

Minister søger økologer

MARK & STALD

Få har haft så stor indflydelse på salgsudviklingen af økologisk kød som direktør Karsten Dejbjerg fra Friland A/S. Nu er der sat navn på hans afløser.

12-13

22. marts 2013 nr. 519 33. årgang

jb@okologi.dk

Nu skal der økologi i flere damme

6-7

Bisserup skruer op for produktionen

Så er der bid

FISK: De største hjemlige producenter af fisk er for alvor ved at få øjnene op for mulighederne i økologien

Ægproducenter kan få meget mere ud af gødningen med få ændringer. En gylletank gør underværker, konstaterer miljøkonsulent Jens Elvstrøm.

AKTUELT

ERHVERV

- Vi vil prøve at finde nogle økologiske landmænd, som vil forpagte den offentlige jord, siger landbrugsminister Mette Gjerskov. Og der er nok at tage af.

ØKOLOGI

Vilde bestøvere bliver i stigende grad presset af et veldrevet effektivt landbrug uden blomstrende ukrudt, træer og hegn. Det rammer i sidste ende fødevareproduktionen. Foto: Lise Lauridsen

Pesticider giver færre blomster

HEGN: Det går ud over blomstringen og dermed også de bestøvende insekter, når markerne bliver sprøjtet

Træer og buske i hegn bliver påvirket af sprøjtemidler i højere grad, end man hidtil har været opmærksom på. I mange tilfælde går det ud over blomstringen og dermed også frøsætningen.

ØKOLOGI

Alle økologiske landmænd får mulighed for at være med i ny database.

Hermansen, rådgivningschef, Økologisk Landsforening. sb@okologi.dk

Bliv op taget i Den for ind Økolo køber giske ne Marke

dsbas I Økolo gisk La e – og ndsfore vær sy grossis ning bli ter, de nlig v e ta r v il i løben kæder årstide d og føde e konta ns loka varefæ le økolo ktet af ll indkøb esskab giske p ere fra er, som rodukte Helt ak fx buti tuelt h r. beder kker, ar Sup os om økolog e hjælp ti rB rugsen iske pro l at fin henven ducente service de dt sig fo r, som -fronte r at få kan lev n har v virksom hjælp ti ere lok i netop heder l at fin ale vare gennem og avle de 500 r til de etablere ført en re hos nye res buti t. minime en gro kker. O sse, hv ssist, o g på Fo o g r v h i e od samled r blev k Vi har kundern e 30 øk onkrete ologisk e! Og v afsætn samarb e i ingsko ser ma ejder o ntakte nge mu g prod r lighede uktione r r på de Derfor for at s t økolo har vi ætte g giske m udvikle ang i h hjælpe t et he elt nye arked. os med lt nyt væ at iden konkre rk tøj – D tificere te beho en Øko og syn v, vi m logiske liggøre øder. B Marked de pro åde i d Med D sbase ducente ag og i en Øk – som r, som ologis fr e skal m tiden. kan lev ke Ma ere til rkedsb  Syn de ase vil liggøre vi: dig og  Ska dine pro be gro dukter bund fo  Sty fo r r konkre relevan rke ud te nye te indk vikling  Sikre samarb en af n øbere med ak ejder o ye and flere d a e tuelle b m frem n rl ske lok edes s dagligv tidige p ehov algska ale øko arehan rodukti n logiske aler for del  Sikre oner varer i de øko , a t vi lo k ommun giske p kan ud er, kan rodukte offentl nytte d ige nu tiner, k r et kæm stræbe økkene pe væk r mod r og stpoten 60 % ø tiale, d k o lo er opstå gi i køk Optag kenern r, når d else i e. et Den Ø Vil du o kologis ptages ke Ma i Ø r og din kologis kedsb produk ase k Land sforenin tion. B meget l.a. hvo gs nye samt h r du pro marked vilke a ducere sbase, fsætnin r, hvilk skal vi g Du kan sbehov e afgrø vide no tilmeld og -øn der/råv get om sker, d e dig v arer/pro kode: dig u ia har. hjemm 47HTdukter, esiden 5R5Thvor på bag : www 151J – siden. .d atafabri du kan kken.d også v k efterf ælge ti ulgt af lmelde følgend dig ved e at scan