Økologi & Erhverv nr 521 26-04-13 by Økologisk Landsforening

Både vindere og tabere

Ny stald med det hele

Endelig er det is-vejr

Økologiske landmænd i områder med mindre robust jord vil få nye muligheder for at udvikle bedriften, når Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger føres ud i livet.

Niels Schelde Jensens nye slagtesvinestald rummer flere nyskabende elementer. Vådfodring og fermentering er de mest iøjnefaldende.

Fryserne er fyldte i gårdbutikken på Nedergård, hvor Arne Kaspersen driver gårdismejeriet Thy Is, som har fordoblet omsætningen hvert år siden åbningen i 2010.

4-5

14-15

AKTUELT

MARK & STALD

ØKOLOGI

MARKED & MAD

ERHVERV

26. april 2013 nr. 521 33. årgang

Krisen bremser økologien DETAILHANDEL: De seneste mange års massive vækstrater er stoppet Af Jakob Brandt Danmark er stadig et af de lande, hvor forbrugerne køber mest økologi, men de seneste års massive vækstrater er stoppet. Det fremgår af den årlige statistik over detailsalget af økologi, som Danmarks Statistik offentliggjorde i denne uge. Heraf fremgår det, at butikkerne i 2012 solgte økologi for 5,5 mia. kr. Det er 24 mio. kr. eller 0,5 pct. mere end året før. Renser man tallene for prisstigninger, er der reelt tale om en tilbagegang i salget på ca. fem pct. Afmatningen komme ikke helt bag på brancheorganisationerne, som dog hæfter sig ved, at økologien har oplevet en vækst på 18 pct. gennem finanskrisen, og at danske økologer kan bryste sig af en markedsandel i detailhandlen, som nærmer sig otte procent, som stadig er

Gør-det-selv-jordløsner Det var helt i ’Bonderøvens ånd, da produktionsledereleverne på Kalø Økologisk Landbrugsskole for nylig gik i værkstedet for at bygge en jordløsner. Det var nemlig ingen smutveje eller smarte præfabrikerede løsninger at ty til. Ud af gamle maskinstumper og forhåndenværende jern lykkedes det eleverne med vilje, vinkelslibere, svejseapparater og støtte fra gæstelærer Frank Erichsen at bygge en jordløsner helt fra bunden. Sporbredden på en traktor blev øget, og så var de klar til at lægge sporene ud til pløjefri dyrkning af tre grøntsagsbede.

den markant højeste i verden.

Efterlyser mere mod Branchen har flere forklaringer på, hvorfor økologien har mistet en del af sit momentum. Henrik Hindborg, markedschef i Økologisk Landsforening, havde forventet en vækst på tre procent i 2012, og det kommer lidt bag på ham, at væksten lander på en sølle halv procent. Han peger på forbrugernes voksende prisfokusering som hovedårsagen til, at der lander færre økologiske varer i indkøbskurven, men han tror på, at det er muligt at komme tilbage på vækstsporet allerede i år. Det kræver dog mere mod hos både producenter og detailkæder. - Det vigtigste er, at vi kommer tilbage i sporet med mælken, men vi skal også have endnu mere gang i innovation, så vi får flere nye og spændende produkter til markedet, siger han.

ØKOLOGI

ERHVERV

26. april 2013 nr. 521

Af: Per Kølster Formand Økologisk Landsforening

Vi er alle klar til at være med I sidste uge kom så endelig rapporten for Natur- og Landbrugskommissionen. Med et spændende resultat og med en meget bred accept og opbakning. Hvad angår økologi, er det lykkedes at sikre en rapport, der anerkender økologi som både vækstmotor og miljøredskab, og som indeholder en række effektfulde anbefalinger på økologiområdet. Rapporten er for os en god platform for de kommende politiske forhandlinger, hvor foreningen vil arbejder for flere nye udviklingsmuligheder for økologer og økologi.

Rapportens anbefalinger handler i hovedtræk om at skabe mere natur og samtidig en større og mere miljøvenlig produktion. Der skal udarbejdes et kort over naturen, som udpeger de områder, hvor der skal tages særlige hensyn. Der oprettes en naturfond for at udtage jord. Og så skal naturpleje tænkes ind som en del af driften støttet via landdistriktsmidlerne.

To fine ord er bragt i spil; nemlig ’emission’ og ’retention’. Det handler om at se stalde som noget isoleret, hvor udslip (emission) kan styres og kontrolleres uafhængigt af markdriften og som et nyt reguleringsprincip. Landet skal kortlægges og beskrives med hensyn til jordens tilbageholdelsesevne (retention) og dermed dens sårbarhed for anvendelse af gødning, kemikalier mv. Det skal også danne grundlag for en ny måde at regulere adfærd og påvirkning af miljøet, ved at landmanden selv får større frihed til at tilrettelægge sin indsats for miljø, klima og natur. Frihedstankegangen støtter jeg.

Populært tales der nu om robust og sårbar jord. Tanken er, at det er muligt at tillade mere eller mindre intensiv dyrkning afhængig af følsomheden. Meget følsom jord udtages til natur, men kommissionen har medtaget et forslag om at økologer, som supplere med nogle ekstra indsatser, også bør kunne drive landbrug på arealer, der ellers skulle udtages.

Økologien ses som en del af vækstpotentialet i landbruget, og rapporten anbefaler at styrke eksporten og forbedre muligheder for adgang til kapital – også for unge. Økologi fremhæves i sig selv som et område, der skal satses på med øget forskning, produktudvikling og mere ambitiøse mål for økologi på EU-plan. Kommissionen anbefaler også, at Økologisk Landsforenings samarbejde med 12 kommuner om målrettet brug af økologi i beskyttelse af natur og drikkevandsressourcer gøres landsdækkende.

Vi er som økologer således med på mange planer. Det kan dog virke lidt tvetydigt, om vi er tiltænkt en rolle på første eller anden klasse, i den robuste eller den sårbare gruppe, i speed- eller slow-delen, i den intensive industri og eller i den ekstensive natur. Konfronteret med spørgsmålet på dagen for offentliggørelsen var fødevareminister Mette Gjerskov dog klar i spyttet: Økologien er en dynamisk del af jordbruget på alle fronter.

Nu er meget op til det videre politiske arbejde, hvor foreningen vil være meget aktiv. Vi er budt velkomne sammen med Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening. Vi ser meget frem til at bidrage, og vi er ikke i tvivl om, at det er en stor politisk udfordring både at skabe en reel forandring og samtidig fastholde den opbakning, som netop nu er bred i erhvervet.

Går vi et par hundrede år tilbage i historien, stod det danske samfund over for en enorm udfordring med at erstatte middelalderens forældede landbrugssystem og styreform med den fri bonde på udskiftet jord. Det var en møjsommelig social proces, der lykkedes i fred og ro. Senere i 1800-tallets slutning kunne landbruget igen bryste sig af at have løst en enorm udfordring med sin produktivitet, kvalitet og økonomi ved at organisere sig efter andelsprincippet. Også en vellykket demokratisk omstilling. I dag står vi over for noget tilsvarende, nemlig med et jordbrug, som i den grad trænger til en hovedreparation, en reformering, for at det kan blive bragt smukkere ind i dette århundrede. Det er på mange måder en lige så stor demokratisk udfordring, som vi alle skal bidrage til. Og som det tegner lige nu, er en af rapportens præmisser, at landmændene skal inddrages i processen. Det er måske derfor, at der er så udbredt accept af rapporten. Når det kommer til stykket, er vi alle parate til at bidrage, når vi vel at mærke bliver hørt.

Kortvarig forårsda

MENNESKER

Det er lidt af en tilsnigelse at skrive, at de økologiske køer kom på græs, da den niende udgave af Økodag i weekenden bød på en ny deltagerrekord. Der deltog ikke færre end 153.000 gæster rundt om i hele landet på 73 gæstfrie gårde. Her kunne de opleve begejstringen, da køerne forlod stalden for første gang efter en meget lang vinter. For de økologiske mejerier og Økologisk Landsforening, som står bag køernes forårsfest, blev arrangementet dermed en gedigen succes, som vidner om, at der trods et faldende

MENINGER

MENNESKER & MENINGER

Vi skal have gang i udviklingsdebatten Kære Per Kølster. Siden du startede som nyvalgt formand for Økologisk Landsforening har du været flittig til at fortælle om dine og ØLs visioner i aviser og blade. Også her i Økologi og Erhverv den 8. marts fortalte du dine betragtninger om samarbejdet med Landbrug & Fødevarer og udviklingen på økologiområdet. Det var interessant læsning, både fordi det altid er lærerigt at høre, hvad andre mener om en, men også fordi du tog et meget essentielt emne op udvikling af økologien. Udviklingsdebatten er virkelig vigtig for vores fælles erhverv, og jo flere reelle ideer, der kommer på bordet, desto bedre. Hos L&F har vi længe arbejdet og tænkt på udviklingen af økologien, og vi har nogle konkrete tanker, som vi håber, du også vil lade dig inspirere af. Vi ønsker blandt andet at udvikle og udbrede økologien via et stærkt marked, og at Danmarks politiske mål om at fordoble det økologiske areal frem til 2020 skal nås via øget afsætning og gode indtjeningsmuligheder for landmænd og virksomheder. Det gør vi og I allerede ved at yde rådgivning, være til stede på messer, opsøge handelsmuligheder og hjælpe både landmænd og virksomheder med at udvikle nye økolo-

giske produkter. Men vi skal gøre mere, og de kommende år skal vi blandt andet have fokus på øget eksport og på at påvirke reguleringen af økologi på EU-niveau. Et harmoniseret regelgrundlag er afgørende for konkurrenceevnen hos de danske økologer, og for udviklingen af det økologiske Danmark. Et andet meget vigtigt fokusområde, som vi arbejder meget med i L&F er, at sikre mangfoldigheden i erhvervet. Vi har lagt en masse kræfter i at få tilpasset investeringstilskudsordningen for økologiske bedrifter, så den også gavner bedrifter med en diversitet i produktionen frem for, at der kun fokuseres på volumen og størrelse. Vi mener, at økologien har brug for mangfoldigheden og for,

ØKOLOGI

ISSN 1904 - 1586

ERHVERV

Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag 4.400 Tryk Skive Folkeblad

at der hele tiden er nogen, der går foran og udvikler noget nyt og anderledes. Derfor er vi også godt tilfredse med, at det er lykkedes - udover forskningsmidlerne - at få skaffet ekstra midler til i 2013 til eksperimenterende projekter under Fonden for Økologisk Landbrug, som landmændene også kan søge. Samtidig vil der snart blive åbnet for den økologiske produktudviklingsordning, som L&F tog initiativ til at få på den politiske dagsorden tilbage i 2011. Så, som du nok har opdaget, er der nok at tage fat på, så tillykke igen Per Kølster og velkommen til debatten og arbejdet. Uffe Bie, formand Økologisektionen Landbrug & Fødevarer

Skiftedag på Friland Tidligere og nuværende leverandører, kolleger, samarbejdspartnere, kunder samt øvrige venner af Friland inviteres til

Reception Tirsdag d. 30. april kl. 14 – 17 på Frilandsgården i Randers Regnskov Her vil vi tage afsked med Frilands direktør gennem mere end 20 år Karsten Deibjerg og samtidig ønske Henrik Biilmann velkommen som ny leder af virksomheden. Friland A/S www.friland.dk Forudgående tilmelding påskønnes: Tlf. 89 19 27 30 / mail: losc@friland.dk

Redaktør (ansv.) Steffen Borch sb@okologi.dk 87 32 27 29

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 87 32 27 27 Journalist Karen Munk Nielsen kmn@okologi.dk 87 32 27 28

Redigerende / annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23

Journalist Morten Telling mt@okologi.dk 31 17 17 00

Journalist Per Henrik Hansen ph@perhenrik.dk 30 33 39 48

Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser

26. april 2013 nr. 521

ØKOLOGI

ERHVERV

ans for køerne Handelsminister Pia Olsen Dyhr (SF) og økologernes formand, Per Kølster, deltog sammen med 12.000 andre gæster i den oﬃcielle åbning på Stensbølgård på Sjælland og ministeren er næsten lige så begejstret som gårdens 120 dansende køer: - At 153.000 danskere vælger at bruge en søndag på en økologisk gård vidner om stor interesse for økologi. Derfor bekræfter Økodag mig i, at økologi har stort potentiale. Både i Danmark og i udlandet, hvor eksporten af danske øko-varer brager derudad, siger Pia

mælkesalg stadig er stor interesse for økologien. For mange af Økodagens hovedpersoner de økologiske køerne - blev mødet med det forsinkede danske forår derimod en meget kort fornøjelse. Det, der skulle have været et dejligt grønt græstæppe, mindede de ﬂeste steder mest om en pløjemark. Derfor er de økologiske landmænd i år nødt til at lukke deres køer ind igen efter Økodagen, og de kommer først ud igen, når græsset gror .

Olsen Dyhr, som tror på, at Økodag gør en forskel: - Alle os, der i dag har set de økologiske køer springe og danse af begejstring over at blive lukket ud i det fri, kan ikke være tvivl om, at det er godt for køerne at komme på græs. Som forbruger kan man være med til at sætte køerne fri ved at vælge økologisk mælk, når man handler.

AKTUELT

Økologien kan blive offer for egen succes EU’s landbrugskommissær ønsker mere økologi uden at gå på kompromis med idealerne

komme forbrugernes stigende efterspørgsel og give grobund for økonomisk vækst. Det fastslog EU’s landbrugskommissær, rumæneren Dacian Ciolos, da han forrige uge deltog i et møde i EU’s rådgivende udvalg for økologisk jordbrug. - Udfordringen er at forene disse to hensyn: at komme efterspørgslen i møde uden at gå på kompromis med de økologiske værdier; at

Den økologiske sektor er inde i en afgørende fase, hvor den på den ene side skal sætte standarden for bæredygtig produktion, og på den anden side imøde-

ekspandere uden at skuﬀe forbrugerne. Udfordringen er klar: at sikre at økologien ikke bliver oﬀer for sin egen succes, sagde Ciolos. Han pegede på, at der er behov for mere økologisk produktion i Europa.

Et gear op - I dag drives fem procent af Europas landbrugsjord økologisk, hvilket er en fordobling på 10 år. I den samme

Økologisk kl.13-18 Festival

periode er det globale marked blevet ﬁredoblet og er nu oppe på 44,6 milliarder Euro. Det skæve forhold mellem udbud og efterspørgsel i Europa er den største udfordring som sektoren står overfor. Vi er nødt til at gå et gear op i produktionen uden at ændre på økologiens værdier, sagde Ciolos. Som han ser det, risikerer økologien at falde i to faldgrubber.

Den ene er en standardisering, industrialisering og forlængelse af produktions- og distributionskæderne, ud over hvad forbrugerne ønsker. Den anden mulige faldgrubbe er, at de økologiske regler bliver så komplicerede og omkostningstunge, at det bliver uoverkommeligt at være med for små landbrug og virksomheder. Anledningen til Ciolos’ besøg

i det rådgivende udvalg var den evaluering af EU’s økologiregler, der for tiden er i gang. I en web-baseret spørgeskema-undersøgelse er der indkommet over 45.000 svar fra borgere i EU, som har en holdning til reglerne. Desuden har 1.600 borgere og organisationer selv formuleret svar til evalueringen. Nu skal alle svarene analyseres. PerH.

FOTOKONKURRENCE - ØKOLOGISK LANDBRUGSLIV

Sæt billeder på økologien

lørdag 8. juni

Økologisk Landbrugsskole Skovridervej 1, 8410 Rønde

Mød økologiske landmænd, producenter og virksomheder Økologisk Michelinstjerne kok Mange aktiviteter: Arbejdende stande - osse for børnene Underholdning, smagsprøver Restaurant Cafe Musik Salg af økologiske produkter Faglig formiddag: Alternative ejerformer, generationsskifte, byg en bioreaktor mm.

GRATIS ADGANG

Indsend dine bedste fotos af, hvad du synes økologisk landbrug handler om og deltag i konkurrencen om flotte præmier. Alle kan deltage og indsende fotos indenfor kategorierne: ”Økologi når det er bedst”, ”Økologerners hverdag” og ”Økologiske festdage”. En jury udpeger de fire vindere den 21. oktober 2013. Læs mere og deltag i konkurrencen på www.økofoto.dk

Deltag og vind smart digitalkamera eller kurv med lækre øko-varer

1. Præmien er et lækkert Panasonic FZ200 kamera med taske og SD kort - Værdi: 4000 kr. 2.-4. præmien: Stor kurv med økologiske lækkerier - værdi: 500 kr.

Deltag og læs mere på www.økofoto.dk

MEDARRANGØRER:

Konkurrencen er del af udviklingsprojektet HighCrop og er finansieret af NaturErhvervstyrelsen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

ØKOLOGI

ERHVERV

26. april 2013 nr. 521

Bred ros til rapporten Landbrug & Fødevarers Økologisektion: Mange positive takter

Bæredygtigt Landbrug: Tydelige fingeraftryk Hos foreningen Bæredygtigt Landbrug ser man sine egne ﬁngeraftryk på kommissionens endelige arbejde. Især er foreningen glad for at få udskiftet de faste normer for kvælstof med mere målrettede. - Den målrettede regulering har lige siden starten på Bæredygtigt Landbrug været et af de vigtigste punkter. Vi skal væk fra de stramme ufaglige gødningsregler og andre meningsløse begrænsninger og ind med målrettede tiltag, der bygger på faglighed, og som fremmer produktionen uden at belaste miljøet, mener foreningens direktør, Vagn Lundsteen. Han mener dog også, at der skal gøres meget mere for at styrke landbruget.

- Jeg rigtig tilfreds med, at kommissionen bakker op om, at økologi skal være en højt prioriteret driftsform i landbruget, og at de anbefaler, at der skal ske en forstærket indsats for økologien. Desuden fylder ny målrettet miljøregulering en del i kommissionens anbefalinger, og det er jo meget centralt for Landbrug & Fødevarer, siger Uﬀe Bie, formand for Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer. - Og ligesom kommissionen, så ser vi det som helt naturligt, at den målrettede regulering tænkes sammen med målet om øget økologi i Danmark. Der skal fortsat være gode muligheder for økologisk drift – både på robuste og sårbare arealer, tilføjer Uﬀe Bie.

AKTUELT

Landbruget skal reguleres som industrien Dansk landbrug skal ikke længere leve med generelle grænser for, hvor mange dyr der må sættes ind i staldene eller generelle normer for udbringning af kvælstof på markerne. I stedet skal landbruget reguleres efter samme princip som industri i byerne. Det vil sige, at den enkelte virksomhed frit må bestemme produktionsapparatets størrelse og mængden af råstoﬀer, blot virksomheden holder sig inden for de tildelte grænser for, hvor meget den må påvirke sine omgivelser. Det er tankegangen bag de centrale anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen. Konsekvenserne er blandt andet, at staldanlæg får grænser for udledningerne i stedet for antal dyreenheder, og for markbruget laves der individuelle kvælstofgrænser afhængig af de lokale forhold.

Anbefalinger i uddrag Et udsnit af kommis sionens 44 anbefalinger lyder: ► Udvikling af en ny regulering af staldanlæg ► Etablering af en ny model for anvendelse af gødning ► Etablering af et nationalt naturnetværk ► Oprettelse af en national naturfond ► Naturpleje som driftsgren ► Skattelettelser for små landbrug ► Forbedring af vilkårene for unge landmænd

Kommissionens rapport kan ses på hjemmesiden www.naturoglandbrug. dk

“

Det her vil kræve en udpræget grad af solidaritet i erhvervet. Der vil være landmænd, hvor hovedparten af deres ejendom viser sig at ligge i sårbare områder, som vil få en meget lav grænse for kvælstof-tildeling, eller hvor arealerne skal tages helt ud af drift. Thomas Hartung

- Vi må aldrig glemme, at økologien er en kontinuerlig bestræbelse på udvikling, siger Thomas Harttung.

Økologer kan både blive vindere og ta POLITIK: En række økologiske bedrifter vil få nye muligheder, når anbefalingerne føres ud i livet, mener Thomas Harttung, medlem af Natur- og Landbrugskommissionen Økologiske landmænd i områder med mindre robust jord vil få nye muligheder for at udvikle bedriften, når Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger føres ud i livet. Det vurderer Thomas Harttung, økologisk landmand, formand for Aarstiderne A/S og for det økologiske forskningscenter

ICROFS. Harttung er en af de 12 eksperter, som var medlem af kommissionen, udpeget af landbrugs- og fødevareministrene. En af kommissionens centrale anbefalinger er, at den danske landbrugsjord skal kortlægges og opdeles i robuste og sårbare jorde. På de robuste arealer vil landmændene få lov at bruge mere kvælstofholdig gødning end i dag, på de sårbare arealer mindre eller slet ingen.

Ekstensiv økologi - Jeg er ret sikker på, at når man kommer i gang med den kortlægning, så vil der være en række arealer, som ligger imellem det helt robuste og det helt sårbare. Og der vil det være oplagt med økolo-

gisk drift, men måske med visse begrænsninger, siger Thomas Harttung. Han peger på, at kommissionen netop peger på den mulighed i anbefalingen om en forstærket indsats for økologi. Her hedder det ordret ’Der bør udvikles særligt ekstensive økologiske driftsformer, der tager så store hensyn til kvælstof- og fosforudledningen, at de kan være alternativer til egentlig udtagning og braklægning mv.’

Vindere og tabere Harttung lægger ikke skjul på, at kommissionens anbefalinger om en helt ny regulering af landbruget meget vel kan føre til, at nogle landmænd vil blive vindere

og andre tabere. Det gælder også blandt økologerne. - Det her vil kræve en udpræget grad af solidaritet i erhvervet. Der vil være landmænd, hvor hovedparten af deres ejendom viser sig at ligge i sårbare områder, som vil få en meget lav grænse for kvælstof-tildeling, eller hvor arealerne skal tages helt ud af drift. Det kan være overalt i Danmark, og det kan også være arealer, som i dag drives økologisk, påpeger han. - Jeg synes, økologerne skal stå tidligt op og se mulighederne, hvis man har eller bor i nærheden af et areal, hvor kvælstofnormen bliver sat til nul, men hvor afgræsning er mulig, tilføjer han. - Hvis man integrerer afgræs-

ning af sådan et areal nogle måneder om året med den øvrige bedrift, så kan det for mange give mere harmoni på ejendommen. Og dyrene kan jo også være til gavn, når de afgræsser andre arealer, og når de er på stald.

Modsætninger forenes Thomas Harttung er enig i rapportens overordnede budskab om, at man godt kan give bedre forhold for både natur og landbrug, selv om det i årtier er blevet diskuteret som to uforenelige modsætninger. Han er heller ikke bange for, at det konventionelle landbrug vil få så gode forhold, hvis missionen lykkes, at det vil fjerne både landmændenes og samfundets motiva-

26. april 2013 nr. 521

ØKOLOGI

ERHVERV

Danmarks Naturfredningsforening: Unik mulighed for mere og bedre natur

Det Økologiske Råd: Kompromis med mangler

Landbrug & Fødevarer: Vejen er banet for vækst

Der er mange gode anbefalinger i rapporten, mener Danmarks Naturfredningsforening. - Kommissionens forslag om at styrke det ekstensive landbrug med dyr på græs og øge den økologiske produktion vil gøre en del af landbrugsarealet markant mere miljøvenligt, siger foreningens præsident, Ella Maria Bisschop-Larsen. Hun glæder sig også over forslaget om at skabe et nationalt naturnetværk af skove og naturområder, som blandt andet skal realiseres via en naturfond, der skal opkøbe landbrugsjord med potentiale for nye, permanente naturområder.

Rapporten balancerer dygtigt mellem miljøinteresser og erhvervsøkonomiske hensyn, men de få konkrete bud på, hvordan visionerne skal bliver virkelige, er ikke vidtgående nok til at løse miljøproblemerne, mener Det Økologiske Råd. - Vi er glade for, at kommissionen tager udgangspunkt i, at Danmark skal opfylde EU’s vandrammedirektiv. Men vi undrer os over, at rapporten kun har ét regneeksempel, og dette opererer med en samlet kvælstofreduktion på kun 9.000 ton. Det vil nemlig kræve en tre gange så stor reduktion at opfylde EU´s krav, siger rådets sekretariatschef Christian Ege

- Hvis kommissionens forslag bliver omsat til en ny og moderne miljøregulering, vil det give hele Danmark et løft. Vi er i landbruget klar til at øge produktionen, samtidig med at vi sikrer et bedre miljø. Danmark er et smørhul, når det kommer til fødevareproduktion, og den måde miljølovgivningen er skruet sammen på i dag, forhindrer os i at udnytte potentialet, siger viceformand i Landbrug & Fødevarer, Lars Hvidtfeldt.

AKTUELT

Kommission vil forstærke indsatsen for økologi Natur- og Landbrugskommissionen peger på mere økologi som et af flere midler til at få mere og bedre natur og samtidig styrke landbrugserhvervet Af Per Henrik Hansen ’En forstærket indsats for økologi’ lyder overskriften på nummer 27 af de 44 anbefalinger, der er med i den afsluttende rapport fra Naturog Landbrugskommissionen. Den højt profilerede kommission blev nedsat af regeringen for et år siden. Dens opgave har været at komme med anbefalinger til, hvordan det på én og samme tid kan lade sig gøre at få en rigere og mere sammen-

abere tion for at lægge mere jord om til økologisk drift. - Verden bevæger sig i en mere miljøvenlig retning med kæmpeskridt i de her år, og hvis økologien bliver ved med at udvikle sig og være foran, så vil det økologiske areal blive ved med at stige og den økologiske sektor fylde stadig mere i folks bevidsthed og indkøbskurv, vurderer han, og tilføjer: - Vi må aldrig glemme, at økologien helt grundlæggende er en kontinuerlig bestræbelse på udvikling – en driftsform der aktivt skaber kreative synergier mellem naturhensyn og produktionsinteresser. PerH

hængende natur i Danmark, forbedre vandmiljøet, rette op på landbrugets klimabelastning og skabe økonomisk vækst i dansk landbrug. Alt sammen inden for en overskuelig årrække.

En god platform, kalder Per Kølster Natur- og Landbrugskommissionens arbejde.

af små økologiske fødevarevirksomheder, blandt andet til udvikling og markedsføring af nye produkter.

Økologi som middel Et af midlerne er altså at fremme økologisk produktion, mener kommissionen. Begrundelserne er - med kommissionens ord - økologiens positive virkninger for biodiversitet, vandmiljø og dyrevelfærd, økologiens bidrag til vækst og beskæftigelse samt at økologien aktivt søger at skabe synergi mellem hensyn til produktion og natur. Konkret foreslår kommissionen blandt andet, at pilotprojektet Lokal Grøn Vækst udbredes til alle kommuner i

Økologer er tilfredse, men… Danmark. I pilotprojektet har 12 kommuner kortlagt arealer, hvor økologisk drift kan være til gavn for grundvand og natur; hvorefter landmændene i de pågældende områder har fået tilbudt et omlægningstjek. Et andet forslag fra kommissionen er, at der fortsat skal være tilskud til rådgivning

I Økologisk Landsforening er der overordnet tilfredshed med kommissionens anbefalinger. Foreningens formand, Per Kølster, roser især de to forslag om Lokal Grøn Vækst og støtte til små virksomheder. Men han advarer også om, at andre af kommissionens anbefalinger kan føre til, at økologien bliver betragtet som en niche og ikke som

en hovedvej for udviklingen i dansk landbrug. - Det er væsentligt, at man ikke marginaliserer økologien til at være ren naturpleje og aflad for den konventionelle produktion, men også fastholder økologien som et af hovedsporene i dansk landbrug, mener han. - Økologi bidrager til økonomisk vækst og højværdiproduktion i fødevaresektoren og gør markedet til en allieret i naturog miljøindsatsen. Det globale marked for økologi er på 360 milliarder kroner og har været i konstant vækst hele vejen gennem krisen. Kommissionens anbefalinger er en god platform, som vi vil arbejde videre på i de politiske forhandlinger, der nu følger efter, siger Per Kølster.

Ministre vil straks gå i gang med ændringer Ministrene for fødevarer og miljø tager kommissionens anbefalinger til sig - Det er en festdag, erklærede fødevareminister Mette Gjerskov (S), da hun sammen med miljøminister Ida Auken (SF) holdt pressemøde umiddelbart efter offentliggørelsen af Natur- og Landbrugskommissionens rapport. De to ministre var fulde af ros til kommissionen og fortalte, at de vil prioritere en hurtig gennemførelse af tre centrale anbefalinger. For det første vil de ændre på reguleringen af husdyrproduktionen, så der ikke længere skal sættes begrænsninger på antallet af dyreenheder på bedriften,

men derimod på udledningen af næringsstoffer fra staldene.

Mette Gjerskov sætter straks gang i at gøre tre anbefalinger til virkelighed.

Forskel på jorde For det andet vil Auken og Gjerskov så hurtigt som muligt ændre på reguleringen af landbrugets tildeling af kvælstofgødning til markerne. Reglerne skal i langt højre grad end i dag tage højde for lokale forhold, således at der må tilføres flere næringsstoffer til robuste jorde i områder, hvor natur og vandmiljø kan tåle det; mens landmænd i mere sårbare områder må finde sig i, at de skal spare mere på næringsstofferne end i dag. De sidstnævnte skal på en eller anden måde have kompensation. Den skal muligvis komme fra en afgift

på gødning, således at de landmænd, der må gødske meget, betaler til dem som har mere snævre rammer for produktionen. Beregninger fra Limfjordens opland viser, at en sådan mere differentieret regulering af kvælstof til markerne vil give en økonomisk gevinst for 70 procent af

landmændene og et tab for øvrige 30 procent.

Kort over naturen For det tredje vil de to ministre sætte deres embedsmænd i gang med snarest muligt at udarbejde et grønt Danmarkskort. Det vil sige en kortlægning af, hvor der i dag er naturområder, der skal

passes på og udvikles, og hvor der kan skabes ny natur. Ministrene kunne ikke komme med et bud på, hvornår de tre højt prioriterede anbefalinger – eller for den sags skyld de 41 andre – vil blive gennemført. Mange beregninger og detaljer skal på plads, inden arbejdet er færdigt. - Men som kommissionens formand, Jørn Jespersen, har sagt, så bliver ændringerne i hvert fald ikke klar til den nye vækstsæson, sagde Mette Gjerskov med et smil på læberne.

ØKOLOGI

26. april 2013 nr. 521

ERHVERV

MARKED

MAD

Nordjysk fødevarefællesskab

Italiensk øko-fusk med 1.500 ton korn

I øjeblikket kan man næsten hver uge skrive om lokale initiativer, som arbejder for at etablere nye økologiske fødevarefællesskaber rundt om i landet. Senest er en lille gruppe mennesker i Aalborg begyndt at uddele økologiske grøntsager fra Huset i Hasserisgade. Ud over et indmeldelsesbeløb på 100 kroner koster det ikke noget at være medlem af Aalborg Fødevarefællesskab. Men til gengæld for de billige fødevarer skal aktive medlemmer bidrage med tre timers arbejde om måneden, og ifølge Nordjyske.dk kom der 26, da de første poser med lokal økologi blev delt ud. ’Det er vi utroligt glade for. Vi havde slet ikke regnet med, at der ville komme så mange, siger Troels Lundgaard Knudsen, formand i Aalborg Fødevarefællesselskab.

Italiensk finanspoliti har igen konfiskeret store partier falske øko-varer. Det italienske finanspoliti beslaglagde i forrige uge ikke mindre end 1.500 ton konventionel soja, majs og hvede, som nogle lidt for smarte forretningsfolk forsøgte at sælge som økologiske råvarer. De fleste af afgrøderne er dyret i Ukraine og Indien, og importeret til Italien via Malta. Politiet pågreb 23 personer ved beslaglæggelsen, skriver hjemmesiden jordbruksaktuellt.se som har oplysningerne fra nyhedstjenesten agrarheute.com

MARKED & MAD

PÅ MARKEDET

Det økologiske detailsalg 2003-2012 300

Mia. kr 5

Af Kirsten Lund Jensen, Økologichef Landbrug & Fødevarer

Unge skal geares til økologi 8 ’Økologiske Food Fighers’ har i marts måned rejst landet tyndt på en uges inspirations- og spørgetur. Food Fighterne er videbegærlige, unge mennesker fra fire fødevarerelaterede uddannelser, som har rejst rundt i Danmark og mødt økologien på branchens mange hjemmebaner. Initiativet som Landbrug & Fødevarer står for, har det lange sigte at klæde branchens nyeste generation på til at have økologiske råvarer som et naturligt førstevalg. De unge får en mulighed for at møde et bredt udsnit af branchen og lade dem begejstres, undres og inspireres. Og så malker vi dem for ideer og input, som vi sender tilbage til branchen med budskabet: Hør, hvad de unge mener om økologiens vilkår i Danmark pt! Food Fighterne har grundlæggende været begejstrede og overraskede over, hvor stor en entusiasme der hersker blandt økologiens slidere hele vejen fra mark til køkken. Økologien er tydeligvis kommet for at blive, og vi står med et solidt udgangspunkt for fortsat produktudvikling og innovation over alt i branchen, er en af deres konklusioner. På afsætningssiden peger Fighterne på, hvad de ser som en gennemgående udfordring, nemlig forholdet mellem prisorienterede og tilbageholdende aftagere på den ene side og udbydere, der venter på den berømte efterspørgsel, på den anden. De unge siger samstemmende: Drop ventepositionen og hæv blikket! Der er et stort potentiale for merværdi, madglæde og faglig stolthed for alle parter, hvis økologien får lidt mere plads i hele kæden fra jord til bord. Både detail- og grossistleddene kan, ifølge fighterne, gøre meget for at øge udbud og tilgængelighed – også for deres eget mersalg. Fx har de flere bud på øko-produkter til de unge, som ikke findes i dag. Men også i undervisningssektoren er det oplagt med en fokuseret indsats. For arbejdet med økologien kræver som bekendt håndværk både i marken og i køkkenet. Hvis ernæringsassistenter såvel som kokke i højere grad er gearet til at arbejde med hele råvarer, sæsonudsving eller andre af økologiens vilkår, vil målsætninger for økologi i storkøkkener ligge en del mere til højrebenet. Læs de unges 100 svar på fremtidens økologi på www.foodfighters.dk

250

200

150

100

500

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Værdi

Mængde

Kilde: Danmarks Statistik

Salget af minimælk 2008-2012 -

Mio. kr.

400 380 360 340 320 2008

2009 2010 2011 2012

Kilde: Danmarks Statistik

Det er ikke mindst et faldende mælkesalg, som tynger salgskurven over 2012. Målt i værdi var der tale om en svag stigning.

Krisen har knækket salgskurven DETAILHANDEL: Efter flere år med vækst, blev der i 2012 langet fem procent færre økologiske varer over disken i de danske butikker Af Jakob Brandt Den økologiske vækst har gennem flere år virket nærmest immun over for den økonomiske krise, men 2012 blev året, hvor vækstkurven knækkede. Sidste år voksede salget kun med 0,5 pct. målt i værdi. Mens der kun blev skåret 3,8 pct. af mængden af det konventionelle fødevaresalg, måtte økologerne æde en tilbagegang på fem pct. Det er især mælkesalget, som trækker salget ned. Det faldt med 15 mio. kg. Det svarer til et fald på 13 procent, eller produktionen på ca. 15 gennemsnitslandbrug. Omsætningen af minimælk,

som er flagskibet i drikkemælkskategorien, blev alene barberet med 11 pct. Generelt efterlader tallene fra Danmarks Statistik dog et noget mudret billede af det økologiske marked. Hvis man bruger værdien som målestok, falder salget kun i havdelen af de 55 kategorier. Kigger man i stedet på mængden af varer, er der tale om et fald i 36 varegrupper, mens kun 19 grupper i statistikken kan fremvise en vækst eller ligger på samme niveau som i 2011.

Unaturligt stort prisspænd Ifølge markedschef i Økologisk Landsforening, Henrik Hindborg er der flere forklaringer på, at det i særlig grad er salget af basisvarer som mælk, kartofler og gulerødder, der er faldet med 10-15 pct. - Danskerne har i de seneste år haft ekstra stort fokus på pris, og man lægger mest mærke til prisen på de basis-

varer, man køber ofte. Derfor har dagligvarehandlen valgt at banke prisen på ikke-økologiske basisvarer helt i bund. Det skaber en unaturlig stor prisforskel til de økologiske varer, som derfor kommer til at fremstå dyrere. Det går ud over salget af de tunge varegrupper, forklarer han. Den udvikling bliver forstærket af discountkædernes fortsatte fremmarch.

Gok i nødden til korn og grønt Omsætningen af økologiske grøntsager voksede i 2012 med 6,9 pct., men måler man i mængde, skal der et minus foran det tal. Salget af tomater faldt med en tredjedel. En konkurs i branchen er en del af forklaringen, mens Mads Pedersen, direktør for gartneriet Katrine & Alfred, peger på, at en anden årsag kan være, at kæderne sidste år prioriterede at sælge flere små specialtomater i økologiske udgaver. De har typisk en hø-

jere kilopris end almindelige tomater. Også brød- og kornprodukter fik et gok i nødden med en samlet tilbagegang på fem pct. i værdi, og der blev således skåret en fjerdedel af rugbrødssalget, mens hvedebrødene slap med knap otte pct.

Flere lyspunkter Salgstallene rummer dog også lyspunkter, idet kategorier som æg og ost sidste år gik frem med henholdsvis 8,3 og 10,8 pct. Der var også vækst i salget af frosne grøntsager og drikkevarer som vin, cider og øl. Det giver grund til optimisme hos både Landbrug & Fødevarer og i Økologisk Landsforening. De forventer begge en vækst i økologisalget i indeværende år på ca. fem procent. De peger desuden på, at væksten i både eksporten og foodservicesektoren tegner til at blive vigtige motorer for et øget salg af økologi.

26. april 2013 nr. 521

Babymad får ny chance

Norske Sunt & Godt etablerer bageri i Østervrå

Det så sort ud for Silvia Wulff og hendes virksomhed Lovemade, da Coop efter knap et år med den økologiske frostmad i sortimentet valgte at afbryde samarbejdet. Salget havde ganske enkelt ikke været godt nok, skriver Berlingske. dk. Nu er der igen smil på hos Wulff og de to landskendte kokke og medejere af Lovemade, Nikolaj Kirk og Mikkel Maarbjerg, der har udviklet opskrifterne til babymaden. I øjeblikket tester svenske ICA den danske babymad i udvalgte butikker, og en aftale med Superbest sikrer et comeback til 92 danske butikker.

En norsk brødvirksomhed har slået sig ned i den lille nordjyske by Østervrå, som ligger mellem Brønderslev og Frederikshavn. Sunt & Godt producerer forskellige slags fiberrige brød, knækbrød og melblandinger, skriver Nordjyske Stiftstidende. Sunt & Godt begyndte som et lille norsk gårdbageri, men fra at levere brød til nogle få helsekostforretninger gik det kun én vej, og i dag har firmaet produkter i de fleste store norske kæder. For at øge næringsværdien bliver alle firmaets brød bagt af spirede korn og kærner. Indtil bageriet får lavet aftaler med danske butikker, er det tanken at sælge produkterne fra en lille butik i tilknytning til bageriet

ØKOLOGI

ERHVERV

Klimaændringer øger pesticid-risiko Et varmere klima kan føre til øget brug af pesticider og dermed øge risikoen for forurening af grundvand og vandmiljø. Det konkluderer en undersøgelse, som er udført i fællesskab af det geologiske institut GEUS, Aarhus Universitet og Danmarks Meteorologisk Institut. Forklaringen er, at der kan komme større problemer med visse skadedyr og plantesygdomme, når klimaet bliver varmere, og samtidig påvirkes pesticidernes virkningsgrad.

MARKED & MAD

Ny ejer vil løfte Solhjulets omsætning GROSSIST: Hedegaard & Christensen Holding ser flere stordriftsfordele ved at indlemme Solhjulet i HCHfamilien. Firmaet forventer, at Solhjulet i løbet af de kommende år kan øge sin omsætning markant ved at sælge økologi til den nye ejers eksisterende kundekreds

Det har ikke været nogen nem beslutning for Niels Ebbe at sælge sit livsværk, men han glæder sig over, at de ansatte følger med til Silkeborg. Foto: Morten Telling

Af Jakob Brandt Landets ældste og mest velassorterede økologiske grossistvirksomhed har i al ubemærkethed skiftet ejer. Mandag i forrige uge solgte direktør og grundlægger Niels Ebbe aktierne i Solhjulet til et holdingselskab, som drives af direktør Jens Schou Jørgensen. Han har gennem mange år drevet en konventionel grossistvirksomhed, som er samlet i HCH Gruppen A/S med base i Silkeborg. Direktøren har store forventninger til den nye investering, som efter planen flyttes til Silkeborg, hvor den fortsætter som et selvstændigt selskab under Hedegaard & Christensen (H&C). Vurderingen hos den nye ejer er, at Solhjulet som medlem af H&C-familien opnår så mange stordriftsfordele og får adgang til et så stort antal nye kunder, at det er realistisk at tro på en fordobling af omsætningen i løbet af få år. I forbindelse med handlen er både Niels Ebbe, Else Høy og datteren Kamille Ebbe udtrådt af bestyrelsen. Niels Ebbe fortsætter i en periode som konstitueret direktør, og ifølge de nye ejere har det høj prioritet at integrere Solhjulet i H&C og samtidig

fastholde den helt specielle virksomhedskultur og den knowhow, som har givet Solhjulet en særlig status på det danske økologimarked. - Nu skal vi først lære hinanden at kende i ledergruppen, siger Jens Jørgensen, som ikke kan sætte dato på, hvornår Solhjulet er endelig på plads i Silkeborg.

Vigtigst at sikre virksomheden Beslutningen om at sælge Solhjulet er ikke helt ny. Niels Ebbe har i en længere periode sonderet mulighederne for at generationsskifte Solhjulet, og han mener, at salget til H&C er den optimale løsning. Solhjulet har netop offentliggjort regnskabet for 2012, hvor firmaet fik et resultat på 666.542 kr. mod 2.9 mio. kr. året før. - Jeg sælger ikke, fordi vi er nødlidende. Det handler om at sikre fremtiden for virksomheden på den bedst mulige måde, og jeg mener, at vi har fundet et godt match i Silkeborg, siger han. Dermed sigter Niels Ebbe ikke mindst til, at de ansatte

får mulighed for at fortsætte på en arbejdsplads, som ligger tæt ved den nuværende, og at den nye ejer har proklameret, at man ønsker, at fastholde de værdier, som har kendetegnet Solhjulets drift gennem 41 år. - Nu handler det om at tage det bedste fra to verdener, og der er virkelig nogle områder, hvor vi begge kan løfte os, siger Niels Ebbe, som indtil videre fortsætter som konstitueret direktør. Han forventer, at Solhjulet også fremover kan fortsætte i rollen som partner i innovative økologiprojekter i både ind- og udland.

Solhjulet ruller til Silkeborg - Kunderne vil kun opleve forbedringer, lyder forsikringerne fra både den nye ejer og Niels Ebbe. Der kommer dog til at ske ganske store ændringer i driften af Solhjulet i de kommende måneder, når virksomhedens lager og de 55 ansatte flytter til Silkeborg, hvor H&C har ca. 70 ansatte. Forud for handlen er gået et års sonderinger og forhand-

linger mellem eneejer Niels Ebbe og Hedegaard & Christensen. - At drive virksomhed handler ikke om de fysiske rammer. Det handler om mennesker, varer og netværk, siger Niels Ebbe på sin sædvanlige afdæmpede facon. Han betragter det som et plus, at kundesammensætningen hos den nye ejer ligner den, som kendetegner Solhjulet, og i Silkeborg forventer man flere synergieffekter – ikke mindst i form af fælles distribution. H&Cs motto lyder: ’Den rette vare, i rette mængde, på rette tid og sted’, og ifølge Jens Jørgensen er der næppe tvivl om, at Solhjulets kunder på flere områder vil opleve en forbedret service.

Besparende og effektivt Med salget får Solhjulet adgang til et effektivt computerstyret lager, som er mere tidsvarende end de noget kringlede lokaler på det nedlagte mejeri nord for Bjerringbro, som hidtil har huset Solhjulet. Samtidig får Solhjulet løst de nuværende pladsproblemer,

så det bliver muligt at lagerføre flere produkter, og også distributionen får et løft. Den nye ejer driver sit eget distributionsselskab, PJ Distribution A/S, som har 20 lastbiler. De kører både med egne varer og fragter varer fra en kreds af supplerende udbydere, så kunderne kan få alt via én samlet levering, og fremover nu også økologiske varer. - De har en fantastisk logistik, som vil styrke os fra dag ét, siger Niels Ebbe. Det er en af grundene til, at 65-årige Niels Ebbe har valgt at sælge til H&C, som råder over moderne computerstyrede vareterminaler i både Silkeborg og Sorø, som danner udgangspunkt for den landsækkende distribution til 3-4.000 kunder.

Et markant kapitel Sidste år fejerede Niels Ebbe Solhjulets 40 års jubilæum, og i en periode har han hver uge skrevet et lille kapitel i selskabets historie. Den begyndte, da han etablerede et biodynamisk landbrug i 1972 og investerede i en brugt kaffemølle fra den gamle købmandsgård i Hornslet. På den lavede han sine første produkter, som var en sesampasta. Siden er Solhjulet stille og roligt vokset til en grossistvirksomhed med kunder i alle kroge af landet. Nu lægger Niels Ebbe an til en stille landind som pensionist. Der er næppe tvivl om, at det næste kapitel, som

bliver skrevet i Solhjulets historie, bliver et af de mere markante.

HCH Gruppen ► Solhjulet fortsætter som et selvstændigt selskab under den nye ejer Hedegaard & Christensen Holding A/S, som driver HCH Gruppen A/S. ► Selskabet blev oprindelig etableret som en kolonial, kornog foderstofforretning tilbage til 1905. Siden er mange nye aktiviteter kommet til, og holdingselskabet driver i dag flere selskaber, som samlet fungerer som en engrosvirksomhed, med egen distribution og leverancer som totalleverandør til kantiner, catering-, bageri- og detailsektoren over hele landet. ► De vigtigste kundegrupper er bagerier, kiosker, institutioner, hoteller m.fl., mens salget til dagligvarebranchen udgør ca. 30 pct. ► Fra terminalerne i Sorø og Silkeborg tilbyder HCH et alsidigt og bredt sortiment af føde- og produktionsvarer med ca. 10.000 varenumre til godt 3.000 kunder, som fremover også kan plukke fra Solhjulets brede sortiment af økologiske og biodynamiske produkter.

ØKOLOGI

ERHVERV

26. april 2013 nr. 521

Brødet hæver igen hos Meyer

Kursus i øko-lederskab

Økologisk øl-festival

1. maj åbner Claus Meyer sit fjerde økologiske bageri. Det ligger kun stenkast fra Meyers Deli på Gl. Kongevej. Alt brødet er 100 procent økologisk, uden tilsætningsstoffer, men med masser af fuldkornsmel, som bagerne selv maler hver dag på stenkværn. Råvaren er økologisk korn, som bliver dyrket hos samarbejdspartneren Per Grupe.

Den internationale økologi-organisation IFOAM har oprettet sit eget akademi, som fra 14. til 21. juli afholder et kursus i økologisk lederskab. Det sker i Dornach, Schweiz. Blandt emnerne på kurset er principperne for økologisk landbrug, udvikling af regler, kontrol og værdikæde, kommunikation med mere. Flere oplysninger kan ses på www.ifoam.org

Befinder man sig i Portland i Oregon, USA, i dagene 27.– 30. juni, så har man chancen for at smage hele 50 forskellige økologiske øl fra 40 bryggerier. De er alle med på den niende årlige nordamerikanske økologiske ølfestival. Den finder sted i de dage under det sympatiske motto ”Drink Organic, Save the Planet, One Beer At A Time”. Arrangørerne forventer besøg af mere end 15.000 gæster. Foruden øl byder festivalen også på musik, økologisk mad og forskellige aktiviteter.

MARKED & MAD

De skal hjælpe eksporten på vej EKSPORT: Økologisk Landsforening har lavet aftaler med en stribe internationale konsulenter, som har et indgående kendskab til de vigtigste eksportmarkeder for dansk økologi For mange små og mellemstore virksomheder kan det være en temmelig uoverskuelig opgave at begive sig ud på eksportmarkedet og ved egen hjælp finde frem til netop den kæde eller de grossister, som er det helt rigtige match for deres produkter. For at hjælpe eksportørerne på vej, har Økologisk Landsforening lavet aftaler med en håndfuld udenlandske konsulenter, som har et solidt kendskab til de vigtigste eksportmarkeder. De er tiltænkt rollen som døråbnere for de firmaer, som ikke har datterselskaber eller egne sælgere i udlandet:

TYSKLAND/FRANKRIG: Klaus-Jürgen Holstein er en af arkitekterne bag Ein Hertz für Bio, og han har arbejdet sammen med danske eksportvirksomheder i flere år. Han har specialiseret sig i det økologiske fødevaremarked i Tyskland og har et solidt markedskendskab og et stort netværk med forgreninger til mange niveauer i branchen. Klaus-Jürgen Holstein TYSKLAND: Philip Schnoor arbejder for det lille tyske familiefirma Velfrisk, som har specialiseret sig i at skaffe fødevarer til det nordtyske fødevaremarked. På økologifronten har grossistfirmaet gennem en årrække især arbejdet med afsætning af danske mejeriprodukter.

Klaus Bentzen fortsætter som løst tilknyttet konsulent, mens det fremover er Helene Birk, som koordinerer eksportarbejde hos Økologisk Landsforening. Philip Schnoor

FRANKRIG: Charles Hannon har arbejdet med økologi i en længere årrække. I dag fungerer han som konsulent og formidler økologi fra europæiske producenter til fransk detailhandel, og han er en af de personer, som de franske kæder benytter til at finde nye produktløsninger.

Charles Hannon FRANKRIG: Burchard Schaer er ansat hos Ecozept, som har kontakt til alle de økologiske kæder og dagligvarebutikker i Frankrig. Da de økologiske producenter er ved at have fyldt markedet for økologiske private label-produkter i fransk dagligvarehandel, ser han størst eksportpotentiale for danske producenter med stærke økologiske koncepter og innovative produkter. Burchard Schaer SVERIGE: Olle Ryegård og hustruen Cecilia har gennem flere år oparbejdet et indgående kendskab til det svenske økologimarked og de vigtigste trends på den anden side af Øresund. Sammen driver de hjemmesiden Ecoweb og udgiver årligt seks specialaviser om svensk økologi.

Olle Ryegård

Birk afløser Bentzen VAGTSKIFTE: Som ny eksportchef vil Helene Birk især satse på bearbejdning af udvalgte kæder på de nære eksportmarkeder Økologisk Landsforenings nye eksportchef fastholder et højt ambitionsniveau og sigter mod, at Danmarks eksport runder to mia. kr. i 2015. Hun har dermed lagt skinner ud til et økologisk eksporttog, som er klar til at distancere den tidligere eksportprognose fra 2011, som sigtede mod en eksport på 2,2 mia. i 2020. - Jeg er ny på posten, så det giver en mulighed for at vende tingene igen, siger 45-årige Helene Birk, som afløser Klaus Bentzen, der fremover

vil bruge kræfterne på at drive egen virksomhed. Hun er uddannet cand.negot. og har en mangeårig baggrund fra Arla Foods, hvor hun senest har haft ansvar for forretningsstrategien for økologi på det danske marked. CV’et tæller også ophold hos Bauhaus og Sara Lee. Samlet har hun 19 års erfaringer med meget forskelligartede marketingopgaver som både marketingchef, brandmanager og produktchef, og hun glæder sig til at hjælpe dansk økologi over nye grænser fra basen i Økologiens Hus.

Sigter mod udvalgte kæder Som sin forgænger er hun enig i, at det største potentiale umiddelbart ligger på de nære markeder, hvor kæder som tyske Edeka Nord,

Kaiser’s, Famila, Coop Kiel og franske Auchan allerede har vist stor interesse for dansk økologi. - Bearbejdning af udvalgte kæder bliver nok min førsteprioritet, men vi skal også prøve at få flere af vores mange foodserviceprodukter solgt i udlandet, siger Helene Birk. Hun har gode erfaringer med at udvikle stærke koncepter til et enkelt marked for senere at rulle dem ud til andre markeder. Hendes første opgaver ligger dog på hjemmefronten. - I den kommende tid vil jeg prioritere at besøge flest mulig af jeres virksomheder, sagde hun under præsentationen på eksportdagen. jb@okologi.dk

26. april 2013 nr. 521

Kritik af bio-brændstoffer

Oplysning om gift til haveejere

Ifølge Det Økologiske Råd dokumenterer en ny rapport, at der på globalt plan blev givet 75 milliarder kr. i støtte til første generations bio-brændstoffer. Det vil sige brændstof fremstillet af majs og andre afgrøder, som også kunne bruges til foder eller fødevarer. Støtten var ikke direkte, men krav om tvungen iblanding af bio-brændstof i benzin og diesel er reelt det samme, mener Det Økologiske Råd. - Det er meningsløst at støtte produktion af biobrændstoffer, der reelt ikke medfører et mindre CO2-udslip, siger Jeppe Juul, trafikmedarbejder i rådet. Han henviser bl.a. til, at man stadig ikke medregner den indirekte CO2-udledning, der ofte opstår, når landbruget skifter fra fødevareproduktion til brændstofproduktion.

Miljøstyrelsen vil klæde danskerne bedre på til at pleje deres haver uden sprøjtemidler. Og hvis de alligevel vælger at sprøjte, skal det være med de sprøjtemidler, der belaster sundhed, natur og grundvand mindst, mener styrelsen. Den har derfor lavet hjemmesiden godthavemiljø.dk. - Vores råd til haveejerne er at fjerne ukrudtet uden sprøjtemidler. Vi ved samtidig godt, at nogle haveejere sprøjter uanset hvad, og derfor rådgiver vi også omkring valg og brug af sprøjtemiddel. De skrappeste sprøjtemidler kan nemlig i mange tilfælde erstattes af andre, mindre belastende produkter, og det er der ikke ret mange haveejere, der ved, siger kontorchef Lea Frimann Hansen fra Miljøstyrelsen.

ØKOLOGI

ERHVERV

Ligeglade med bæredygtigt fiskeri 8 ud af 10 danskere overvejede ikke, om den fisk, de sidst købte med hjem til middagsbordet, var bæredygtig. Det skriver Food Supply på grundlag af en FDB-analyse. Og 2 ud af 3 kender slet ikke til MSCmærket, som er en garanti for, at fisken er fanget under bæredygtige forhold. Danskerne er endvidere mest til discountfisk. For ifølge analysen vil 50 pct. af forbrugerne ikke betale 10 kr. mere for en pakke frosne MSC-mærkede rejer.

MARKED & MAD

Vækst uden for landets grænser EKSPORT: Organic Denmark tilbyder en ’mini-MBA’ i eksport Tekst og foto Jakob Brandt - 2012 blev året, hvor der for alvor kom hul på markedet for danske mejeri- og proteinprodukter. Der var en underforsyning af både ost, æg og råmælk, sagde Klaus Bentzen på Organic Denmark Exports generalforsamling i Økologiens Hus i forrige uge. Han brugte dagen til at gøre status over den danske eksportindsats og præsenterede samtidig tankerne bag de kommende års eksportarbejde, hvor han vil have virksomhederne på eksportskole med internationalt islæt. De seneste år har den nu forhenværende eksportchef stået i spidsen for en målrettet sektorvis bearbejdning af udvalgte kategorier på primært det tyske marked, og han hæfter sig ved, at den del af eksportstrategien især har været en succes for de små og mellemstore virksomheder, som ikke selv kan løfte opgaven. Hidtil har indsatsen omfattet kategorierne mejeri, æg, kød og fisk og skaldyr. I år kommer nye til. - De næste kategorier, som vi vil fokusere på, bliver korn og mel samt frugt og grønt, siger Klaus Bentzen.

Den økologiske eksportskole ► Eksportskolen åbner efter sommerferien, hvor Organic Monitor tegner et billede af den globale markedssituation set gennem danske eksportbriller. ► Målet med eksportskolen er at give virksomhederne en værktøjskasse, som gør, at de føler sig mere trygge ved eksportarbejdet. ► Undervisningen/ rådgivningen på eksportskolen bliver inddelt i tre niveauer afhængig af virksomhedernes erfaringer med eksport. ► Forløbet strækker sig over tre år og bliver finansieret af staten og EU, så deltagerne investerer kun deres tid. Selv om det stadig er de tre virksomheder Arla Foods, Friland A/S og Thise Mejeri, som står for 60 pct. af den nuværende danske eksport, ople-

ver han, at flere producenter er ved at være klar til at tage det næste spring, som er nødvendigt for at fylde mere i eksportstatistikken.

Mini-MBA i eksport For at hjælpe dem på vej præsenterede han ideen om en eksportskole, som i løbet af de tre kommende år skal skærpe virksomhedernes eksportevner. Siden 2005 er antallet af danske øko-eksportører vokset fra 85 til 142, og ambitionen er, at op mod halvdelen af de aktive eksportvirksomheder deltager i uddannelsen, som ifølge Klaus Bentzen bliver et meget markedsorienteret forløb, hvor firmaerne får mulighed for at arbejde målrettet med udvikling af deres eksportkoncepter og strategier. Det vil veksle mellem fælles undervisning og mere specialiserede rådgivningsmøder for små grupper af virksomheder, som har fælles udfordringer. Undervisningen på eksportskolen bliver differentieret, så alle virksomheder får udbytte af den tid, de investerer, uanset deres nuværende

eksporterfaringer. - Målet er at sikre et kompetenceløft via international konsulentbistand og rådgivning, siger Klaus Bentzen. Han beskriver eksportskolen som en mini-MBA i økoeksport, hvor de deltagere, der investerer mest energi, også får svar på flest af de spørgsmål, som er relevante i forhold til deres egen eksportindsats.

Salgsmesse i Hamborg Et af de mere konkrete initiativer, som Organic Denmark har i støbeskeen er et fremstød i Hamborg i september eller oktober, som skal bidrage til at gøre Hamborg til et brohoved for eksporten af dansk økologi til det nordtyske marked. Ugen inden bliver dansk økologi præsenteret i et seks siders indstik i Die Welt. - Der er 18 mio. indbyggere i den nordtyske region, som meget ligner det danske marked, og jeg håber at vi får 15-18 virksomheder med til Hamborg, sagde Klaus Bentzen, som endnu ikke helt er på plads med rammerne for fremstødet.

Hjemme godt – ude bedst Som det ser ud i øjeblikket, har Økologisk Landsforening større forventninger til væksten i eksporten end til den vækst, som det er muligt at høste på hjemmemarkedet. - På basis af vurderingerne fra branchen og tilbagemeldinger fra de større virksomheder forventer vi en årlig gennemsnitlig vækst på 10 pct. på eksportmarkederne, siger Klaus Bentzen.

Eksporten af økologisk kød udgør ca. 14 procent af den samlede eksport, men der er et stort potentiale i andre kategorier, lyder vurderingen fra Økologiens Hus.

Friland kunne drage hjem fra messe i London med en frisk pris for produktet Tørsaltet Back Bacon med havsalt, og selskabet arbejder fortsat på at vende de seneste års negative udvikling i eksporten til UK.

Friland tror fortsat på England EKSPORT: Selskabet kæmper for at få dansk svinekød tilbage i de engelske kølediske For seks-syv år siden var England et af de mest lovende markeder for salg af økologisk svinekød fra Danmark. Siden har de engelske forbrugere mistet fokus på økologien, og Frilands kødeksport er gradvist barberet ned til en sjettedel, men det får ikke selskabet til at kaste håndklædet i ringen. Tværtimod. - England er gået meget tilbage, men det betyder ikke, at vi har opgivet at komme igen på det engelske marked, bedyrer Randi Kok, kontorchef i Friland. Hun deltog selv på messen Natural and Organic Products Europe i London tidligere på måneden. Ved den lejlighed kunne hun glæde sig over, at den mangeårige samarbejdspartner på det

engelske og irske marked, Oliver Carty, modtog en pris for ’Bedste økologiske Fødevare’ for produktet Tørsaltet Back Bacon med havsalt, som bliver fremstillet af dansk svinekød. Det giver mod på mere, og ifølge Randi Kok vil Friland nu forsøge at introducere den prisvindende bacon på det danske marked. Men bortset fra den engelske hæder, gav messen ikke det store udbytte. - Den var nok lidt for helseagtig for os, siger Randi Kok. Hun har langt større forventninger til kødmessen Meatup, som finder sted i Birmingham i begyndelsen af juli. Det er her, indkøberne fra de engelske forædlingsvirksomheder handler kød. - Med alt det bacon, englænderne spiser, bør England igen kunne blive et godt marked for vores økologiske kamprodukter, forudsiger Randi Kok. jb@okologi.dk

ØKOLOGI

ERHVERV

26. april 2013 nr. 521

Sortiment i gårdbutikken: ► Is i over 20 smagsvarianter i små (100 ml) og store (1000 ml) bægre ► Alle Thises oste ► Oksekød fra egne dyr ► Diverse kolonialvarer

MARKED & MAD

Nedergaard tilbage på ret kurs Sidste år var Nedergård et af de landbrug, som kom i klemme i en af landets bankfusioner. Mens flertallet af kunder blev tilbudt at fortsætte på uændrede vilkår, da HunstrupØsterild Sparekasse blev opslugt af Sparekassen Thy, måtte Helle og Arne Kaspersen fra Nedergård i Thy sande, at de skulle ud og finde en ny bank. Det stod klart efter et kaffemøde hjemme på Nedergård, hvor det kom som en chok, at Sparekassen Thy ikke ønskede at beholde gården som kunde. Økonomien var presset på grund af et dyrt jordopkøb i 2008, og en kombination af dårlige høstår og høje foder/halm-priser havde presset likviditeten yderligere. - Det var en meget uvirkelig situation, og vi havde nærmest opgivet, siger Arne Kaspersen om det halve år, hvor parret gik i uvished, og hvor der to gange var sat dato på tvangsauktionen over familiegården. Men Nykredit insisterede på at finde en løsning, og da sparekassen før påske gik med til at afskrive en større del af gælden, blev tvangsauktionen aflyst. - Vi fik en rimelig ordning med sparekassen, og mælkeprisen stiger igen, så tallene og budgettet ser rimelig fornuftigt ud siger Arne Kaspersen, som glæder sig over igen at kunne koncentrere sig om landbruget og det tilhørende ismejeri. jb@okologi.dk

Arne Kaspersen er fjerde generation på kvæggården Nedergård, hvor køerne sørger for friske råvarer til gårdens ismejeri.

Landmand er ismand om sommeren ISMEJERI: Gårdmejeriet Thy Is henter inspiration til de mange smagsvarianter i Thy Nationalpark Tekst og foto: Jakob Brandt ’Thy Is’ står der under en stor isvaffel med tre kugler på et lokkende skilt. Det står og svajer i vinden på sin betonfod på en grå og råkold forårsdag foran indgangen til den økologiske gårdbutik på Nedergaard. Foråret 2013 har været en test af tålmodigheden for landets mange små isproducenter, men nu ser det endelig ud til, at solen er ved at få has på kulden og det isfjendske vejr. Det glæder Helle og Arne Kaspersen, som driver kvægbedriften Nedergård mellem Thisted og Fjerritslev. For fire år siden etablerede de gårdismejeriet Thy Is, hvis salgsfremgang har været en medvirkende årsag til, at Nedergård i påsken undgik en truende tvangsauktion. - Vi sprang ud i det med bind for øjnene. Vi anede ikke noget om is, før vi gik i gang, fortæller Arne Kaspersen efter en rundvisning på den lille isvirksomhed, som er et godt bevis på, at det kan bidrage til indtjeningen at begive sig ind i ukendt land. I år forventer han, at omsætningen kommer op og snap-

per i underkanten af en mio. kr. Den nye rolle som isproducent giver også payback på en anden konto, idet arbejdet med isen giver det jyske landmandspar et mere alsidigt arbejdsliv, hvor familien får mere tid sammen og oplever større arbejdsglæde. Parrets tre børn, som alle har rundet 20 år, udgør en god arbejdskraft i gårdbutikken om sommeren.

Fri for bindinger Thy Is blev en realitet, da Helle efter mange år som sygeplejerske fik lyst til at skabe et arbejdsliv hjemme på gården. Mange muligheder var i spil, men en annonce for det hollandske iskoncept Bondegårds Is sporede parret ind på isvejen. Første hurdle var finansieringen. I første omgang mente banken, at det var for dyrt at betale den million kroner, som det koster at blive en del af den hollandske isfamilie. Men da Arne Kaspersen fandt ud af, at han selv kunne købe ismaskiner og de andre remedier til at opbygge et ismejeri langt billigere, gav banken grønt lys til at indrette gårdens garage til ismejeri med lager og tilhørende gårdbutik. - For os var det en fordel, at vi ikke havde nogle bindinger, så vi kunne lave vores helt eget koncept. Det gjorde det også muligt at konvertere et tidligere afslag til LAG-midler til en støttecheck på 275.000 kr. til ind-

Nedergård Helle og Arne Kaspersen er fjerde generation på landbruget Nedergård. Parret overtog mælkebedriften i 1994, og det var gunstige tilskudsordninger til en ny staldbygning, som i 1997 fik dem til at lægge om til økologi. Driften omfatter 180 ha plus 180 ha forpagtet jord. Siden 2007 har Nedergård leveret mælken fra de knap 200 sortbrogede kvæg til Thise Mejeri – ca. 1,5 mio. kg. årligt. retningen af ismejeriet. Når man laver is, er en af de store udfordringer at ramme den rigtige konsistens og holdbarhed. Ismaskinen pasteuriserer råmælken, som afkøler og modner et døgn. På den måde undgår man, at isen krystalliserer, og det giver en blød og cremet konsistens.

is med smag af honning, havtorn, blåbær, hyben m.fl. - Vi henvender os til kunder, som gerne vil have noget, der skiller sig lidt ud. Ingredienserne køber Thy Is hos Solhjulet, ABL Food og Procudan. Selve råisen bliver lavet af mælk, sukker, skummetmælkspulver, dextrose og stabilisator.

Isen smager af Thy

Producerer efter ordre

Helle og Arne var heldige at opspore en grundbog om italiensk is, og så var det ellers bare med at forsøge og smage sig frem. Da Thy Nationalpark blev etableret samtidig med ismejeriet, var det oplagt at lave en smagsunivers, som tager afsæt i de planter, som vokser i området. Så ud over de mere gængse smagsvarianter, producerer Nedergård

Via mødet med kunderne i gårdbutikken får Arne direkte respons på nye is-varianter, og han har opdaget, at der er stor forskel på, hvad kunderne betragter som ’god smag’. - Den is, som nogen betragter som den bedste, synes andre er den dårligste, siger Arne Kaspersen, som de første år brugte venner og naboer som velvilligt smagspanel.

Nye forhandlere strømmer til De fleste nye forhandlere har selv henvendt sig. Andre har Thy Is fundet på nettet. 2010 1

2011 12

* Forventet antal

2012 25

2013 *35-40

I dag stoler han mest på egne smagsløg, og efterhånden har han fået så meget erfaring, at han ofte på forhånd kan beregne hvilke ingredienser, der skal til for at ramme en godkendt smag. - Men det er ikke nok kun at lave den is, man selv kan lide, siger den jyske ismand, som primært producerer efter ordre. På en travl dag kan ismaskinen fremstille 150 l is, som typisk sælges for 80 kr. literen.

Årlig fordobling af salget I begyndelsen blev det meste is solgt til turister via gårdbutikken, som er indrettet i gårdens gamle garagebygning, hvor der også er plads til produktionslokale og råvarelager. Siden har Thy Is oplevet en fornem salgsvækst. Den første forhandler var Blomstertorvet i Thisted. Løbende kommer nye lokale forhandlere til, og salget er fordoblet hvert år. Sidste år solgte Thy Is alene ca. 20.000 af de små isbægre, og kundekartoteket tæller nu både kunder i Skagen og på Nørrebro. Derfor har det også været nødvendigt at søge om at blive engrosgodkendt. Det betyder flere analyser og øgede udgifter til kontrol. Men det er en detalje, der er til at leve med, når solen skinner og salget stiger. - I de tre sommermåneder er jeg mest ismand, men det er stadig landbruget, som er mit hovederhverv.

26. april 2013 nr. 521

ERHVERV

BLÅ BOG

Karin Petersen er udvalgt som kandidat til Økologisk Frontløber 2013 fordi hun som den første i Danmark har haft succes med at etablere en større demetergodkendt ægproduktion.

Karin Petersen er bachelor i engelsk og tysk og gift med Christian Petersen, der er faglig konsulent i Økologisk Landsforening. Sammen har de tre voksne døtre. Til Birkelund hører 28 ha, og de driver i alt 90 ha. Gården blev Demetergodkendt i 2009. Birkelund Æg I/S indgår i et gårdsamarbejde med Jejsing Demeter I/S. Hønseholdet består af 4 x 3000 høns og 4 x 100 haner. Æggene leveres til Danæg der afsættes til Irma og Solhjulet og eksporteres til det tyske marked.

ØKOLOGISK

Læs mere på www.danaeg.dk/bio

FRONT-

LØBER

ØKOLOGI

Karin Petersen

Karin drives af øjeblikket Når Karin Petersen står i sin biodynamiske hønsegård i selskab med 12.000 høns og omtrent 400 haner oplever hun ofte øjeblikke af stor lykke Tekst og foto: Morten Telling - De brune høns passer bedre til mit temperament, siger Karin Petersen, der sammen med sin mand Christian driver gården Birkelund i Sønderjylland nær Tønder. Siden 2010 har Birkelund dannet rammen om Birkelund Æg I/S, som Karin har ansvaret for, og som er den første større biodynamiske ægproduktion i Danmark. I øjeblikket kører Karin med racen Lohmann Light – 6000 brune og 6000 hvide – fordelt på fire flokke. - De hvide er lidt nervøse og er ikke så sociale men passer sig selv. De løber væk når man kommer ind til dem og de ’larmer’ en hel del. De brune er meget mere tillidsfulde og kommer hen til mig, når jeg kommer ind til dem, og det kan jeg godt lide. De bliver heller ikke så let stressede og er i det hele taget mere stille og rolige. Til gengæld er de hvide lettere at passe, fordi de er så selvkørende.

Begyndte med 1000 høns Karin og Christian købte Birkelund i 1994 og har drevet den økologisk lige fra starten. - Året efter hørte vi om, at ægpakkeriet Hønen og Ægget manglede økologiske leverandører, forklarer Karin med tydelig sønderjysk accent. - Jeg havde gået ledig i et par år forinden, så jeg var parat til at kaste mig ud i noget

nyt hvor jeg kunne arbejde hjemme, mens vores børn stadig var små og vi mente, at jeg nok kunne klare at drive en mindre økologisk ægproduktion. Så vi startede ud med 1000 høns, og jeg syntes, det var helt vildt mange høns. Jeg havde ingen erfaring med at passe høns i det omfang, så det var meget ’learning-by-doing’, men det gik faktisk forbavsende godt. Jeg tror ikke, vi har haft et hold høns, der kørte så godt, og som havde så få problemer, som det første hold.

Fra økologisk til biodynamisk Karin fandt ud af, at hun rigtig godt kunne lide at arbejde med høns og fik endnu mere blod på tanden, og hønseholdet voksede hurtigt til 3000 høns. I samarbejde med tre andre små økologiske ægproducenter etablerede hun det lille andelsdrevne Pakkeriet Hønsegården I/S på gården. Det meste af produktionen gik fortsat til Hønen og Ægget, men så skete der noget. - Hønen og Ægget blev overtaget af Danæg i 1999, og alle vi små producenter - i mellemtiden var vi blevet otte – fik tilbud om at flytte med, for Danæg manglede økologiske leverandører. Men på et tidspunkt tilbød Danæg os at udvide til 6000 hønepladser. Vi regnede på det, og fandt ud af at en sådan udvidelse ikke kunne hænge samme økonomisk. Men sammen med Jejsing Demeter I/S fandt vi på en alternativ løsning, hvor vi startede Birkelund Æg I/S. Jejsing Demeter I/S stod i samme situation, som os og var også blevet tilbudt at udvide til 6000 høner. Så vi samlede alle høns her hos os og udvidede samtidig med nyt hønsehus og hønsegårde, så vi kunne starte op med de i alt 12.000 høns, som vi

har i dag. Samarbejdet betød også, at vi kunne blive demetergodkendt, fordi Jejsing Demeter I/S har køer med horn. Der skal være drøvtyggere på en gård eller i et fast gårdsamarbejde som i dette tilfælde, før man kan blive demetergodkendt, fortæller Karin.

Danæg med på ideen Danæg var fra begyndelsen positive og med på ideen om en større produktion af biodynamiske æg, og Karin har kun godt at sige om samarbejdet. - Jeg vil gerne rose Danæg for det utroligt gode samarbejde vi har haft omkring at udvikle og opbygge hele konceptet om vores biodynamiske æg. Vi har fået lov at være med hele vejen igennem processen, og vi har oplevet, at Danæg også har været interesserede i at få projektet til at lykkes, fortæller Karin.

Høns med gruppesjæl Overgangen fra 3000 til 12000 høns var bestemt ikke uden udfordringer og i begyndelsen følte Karin, at hun var ved at miste overblikket over de mange høns. - Jeg havde vanskeligt ved at overskue så mange flokke. Hvordan skulle jeg holde øje med, hvordan hver enkelt høne havde det? Men efterhånden fandt jeg ud af, at et hold høns ikke bare skal opfattes som en masse individuelle dyr, som til sammen udgør en flok, men mere som en slags ’gruppesjæl’. Det er jo hele flokken, der reagerer på noget og ikke bare en enkelt høne. Derfor bruger jeg også meget tid på at læse mine dyr og mærke, om flokken trives og forsøger at spotte, om der er nogen problemer under opsejling i flokken, så vi kan fange det i opløbet, inden det går rigtig galt. Hønsene læser også mig. Er jeg f.eks. stresset eller

trist en dag, så smitter det af på deres måde at opføre sig på, siger Karin.

Kærlighed til jorden Karin og Christian har i mange år interesseret sig for det biodynamiske, så selve det mentale skift fra økologisk til biodynamisk var ikke så svært at foretage. - For mig handler det biodynamiske meget om at tænke tingene sammen som en helhed. Du kan være en god økolog bare ved at følge reglerne 100 procent, men du kan ikke være en god biodynamisk landmand uden også at have sjælen med. Det biodynamiske handler også om

en dybere kærlighed til det levende, til jorden, til planter og til dyr. Den dimension synes jeg mangler i økologien. Biodynamisk kvalitet ligger i den livskraft, som vi opbygger i det, vi producerer, ved hjælp af de biodynamiske metoder. Derfor tror jeg også på, at vores æg rummer nogle andre kvaliteter, som hverken konventionelle eller økologiske æg har, fortæller Karin.

Øjeblikke af lykke For Karin er det største øjeblik på dagen stadig, når hun åbner for sine høns og ser dem spæne ud i det fri, og hun kan stadig opleve en

stor følelse af lykke, når hun står inde i hønsegården og mærker nærværet med hønsene. - Det, der driver mig, er øjeblikket. Det er lidt som med lykken. Ingen er jo lykkelig hele tiden, men engang imellem oplever man de her øjeblikke, som gør det hele værd. Når jeg mærker, at nu kører det, mine høns har det godt, vores æg er gode og fulde af livskraft, så fyldes jeg af stor glæde og en følelse af at gøre noget godt. Hvis jeg en dag ikke har den gnist eller oplevelse længere, så bør jeg stoppe. Både af hensyn til mig selv og mine dyr, slutter Karin.

ØKOLOGI

26. april 2013 nr. 521

ERHVERV

STALD

MARK

UGENS TAL

6-10 pct.

Så stor er den forventede stigning i N-udnyttelse, hvis man anvender afgasset gylle i stedet for rå gylle. Tallet fremgår af en af de baggrundsrapporter, som forskere ved Århus Universitet har udarbejdet i forbindelse med Natur- og Landbrugskommisionens arbejde. Rapporterne er offentliggjort på DCAs hjemmeside.

MARK & STALD

FAGLIGT TALT

Af Erik Andersen, Jysk Økologi

De næste måneder er uhyre vigtige Du skal have så meget frisk græs i køer og kvier som muligt. Du skal lave super kløvergræsensilage til det næste års tid. Du skal hjælpe afgrøder igennem vækstsæsonen til et højt udbytte, og ikke mindst skal du have alt godt høstet og lagret. Ja, der er meget, som skal flaske sig i sommer, for at du kan sikre dig et godt resultat af dit økologiske kvægbrug. Er du godt forberedt, og er strategien lagt? Som det ser ud nu, forbliver proteinpriserne på et højt niveau. Det betyder, der skal så meget protein i siloerne som muligt, sammen med et højt udbytte. Den sikre måde at få max. protein i kløvergræs på er mindst fem slæt. At gå fra fire til fem slæt i en blanding 42/45 betyder ca. +2 pct. protein i tørstoffet og en forbedret fordøjelighed (FK org. stof) på +2-2,5 pct. Udbyttet er det samme som ved fire slæt. Modregnet omkostningen ved det ekstra slæt er der 150-200 kr./årsko at hente med de høje priser på protein. Vær opmærksom på, at køerne kan æde ca. 7-10 pct. mere kløvergræsensilage, hvis du forbedrer kvaliteten ved at gå fra fire til fem slæt. Der skal altså være nok kløvergræsensilage, hvis succesen skal høstes fuldt ud. Tredje gang er lykkens gang - sådan håber vi alle for dem, som holder ved majsen. Efter to tvivlsomme majsår trænger vi til oprejsning. Majs er godt til den højtydende ko, ingen tvivl om det. Stivelsen i majsen er altafgørende for effekten, og den sikres bl.a. ved ikke for sen såning. Majsene skal helst i jorden senest 20. maj, hvis stivelsesindholdet pr. kg ts skal op på mindst 25 pct. Skal du lave helsæd, ja så afgør, om det er til køerne eller kvierne. Er det til køerne, og skal det udgøre mere end 2-3 kg ts. i rationen, så hæv skærebordet for at få bedre kvalitet. Til kvier og goldkøer er det ikke nødvendigt. Crimpe korn/ærter/hestebønner eller ej? Efterhånden har mange økologiske kvægbrug prøvet crimpet korn. Rigtig mange med et godt resultat, men enkelte med negative oplevelser. Crimpning af korn sker normalt fire uger før høst, men de sidste to år er det mange steder anvendt som en nødplan, fordi høsten var våd. Vær bevidst om, hvad du har med at gøre. Moden-vådt korn skal have rigelig syre - 8-10 l propionsyre for at det kan holde sig - og få det så rigtig godt lukket inde i silo eller en ensileringspose. Foder, der crimpes fire uger før høst, kan ensileres med en mindre mængde ensileringsmiddel. Sørg altid for, at ensileringsmidlet bliver fordelt korrekt, så alt korn bliver behandlet. Rigtig god foderhøst 2013.

Kemink inspirerer Kalø-elever MASKINER: I tre dage skar, svejsede, opfandt og skruede produktionsledereleverne på Kalø Økologisk Landbrugsskole sig frem til deres helt egen jordløsner Tekst og foto: Karen Munk Nielsen En gammel Ferguson 135 står klodset op i porten og skræver så bredt, at den næsten ser ud til at knække på midten. Inde bagved har Rasmus og Klaus travlt med at svejse beslag på en jernramme fra en gammel harve, og i værkstedet længere bagude står gnisterne fra skærebrænderen i kaskader om Mikkel, som fremstiller harvetænder, mens en klassekammerat finpudser gevind på beslagene. Der er en intens stemning blandt de seks elever, som tydeligt nyder nogle dage uden teori og stillesiddende klasseundervisning. - Vi er eddermukkeme blevet

gode til at svejse, kommenterer en af eleverne.

Ikke rigtig Kemink I løbet af tre dage skal de sammen konstruere en jordløsner og en traktor, der kan skræve over et to meter bredt grøntsagsbed. Ideen er inspireret af tankerne bag Kemink-systemet, som ganske få herhjemme har afprøvet i praksis. Deres gæstelærer disse tre dage er Frank Erichsen, der såede ideen i eleverne ved en tidligere lejlighed. Haven-ud-i-marken kalder han projektet.

- Vi skal nok ikke kalde det Kemink, for vi følger ikke Keminksystemet dogmatisk. Men vi er klart inspireret af det, understreger Frank Erichsen, som har medbragt den gamle ramme, som eleverne nu er ved at bygge specialredskabet op omkring. Det samme gælder den rustne, enfurede hesteplov i porten. På plovskæret er der ’tegnet’ trekanter. Det er skitsen til en række tænder, som eleverne selv skærer ud. I sandhed et gør-det-selv projekt. To slags gåsefødder og et sæt almindelige harvetæn-

der skal der være på redskabet, forklarer Mikkel.

Læring i mange år Forstander Kim Qvist er begejstret for projektet, som ud over den læring, det giver produktionslederne, også lægger spor ud for fremtidige elevhold. - Når traktor og harve er klar, lægger vi tre lange træk ude i grøntsagsmarken. De næste mange år må de kun blive jordbehandlet på denne måde. Så ser vi, hvordan det udvikler sig. Vi tager jordprøver, før vi går i gang, og følger udviklingen fremover, siger han.

Om Kemink Exact Kemink-systemet er udviklet af den tyske landmand og opfinder Hans Kemink. Det er karakteriseret ved: ► Dybe jordløsninger i stedet for pløjning ► Faste kørespor og brug af opkamning ► Alle markoperationer foretages med særligt udviklede skær ► Jordløsningen sker både før, under og efter vækstsæsonen ► Målet er dyb rodvækst og ekstremt løs jord med god ilttilgang ► Afgrøderester indarbejdes i kamme om efteråret. Det øger omsætningen af organisk stof ► Systemet opretholder en frugtbar jord uden gødningstilførsel

26. april 2013 nr. 521

ØKOLOGI

ERHVERV

Dispensation til Spruzit Neu

Ikke økologisk rug nok

Miljøstyrelsen har givet dispensation til at anvende Spruzit Neu i økologisk frugt og bær. Det er et insektmiddel baseret på naturlige pyrethriner, som virker ved at lamme insekternes nervesystem. Der er en række betingelse forbundet med dispensationen: - Den gælder til 15. august 2013 - Midlet må kun bruges mod bladhvepse, bladlus, sommerfuglelarver og kirsebærfluer - Træer og buske må højst behandles fire gange med mindst syv dage imellem og ikke senere end tre dage før begyndende høst - Man skal holde mindst 50 meters afstand til vandmiljø.

Vinterrug sået om foråret er det nye sort i kvægbruget. Men eftersom det ikke er til at opdrive økologisk udsæd af vintersæd på denne tid af året, har NaturErhvervstyrelsen givet en generel dispensation til at anvende ubejdset konventionel udsæd. Vinterrug har vist sig at være velegnet til afgræsning og dæksæd for nyt kløvergræs. Dispensationen gælder udsæd, der er købt helt tilbage til 15. september 2012. Den generelle dispensation ophører, hvis der kommer økologisk udsæd af vinterrug på markedet og senest 1. juli 2013, skriver LandbrugsInfo.

MARK & STALD

Tilskudsordning til frugt lukker - måske dede plantninger med stor biodiversitet. FødevareErhverv har dog givet mulighed for dispensation til blandede plantninger i år. Enhedschef i NaturErhvervstyrelsen Steen Bonde forklarer, at ministeriet er i gang med at evaluere alle ordninger under den såkaldte artikel 68. - Vi skal effektivisere, og i den forbindelse lægger vi op til at lukke en række administrationstunge ordninger, forklarer Bonde, der understreger, at den endelige beslutning ikke er taget endnu. - Vi tager først en dialog med erhvervet, siger han.

FRUGT & BÆR: Ordningen, der skulle sætte skub i økologisk frugtog bærdyrkning, er administrationstung, og myndighederne overvejer at lukke den Af Karen Munk Nielsen ’Etablering af økologisk frugt og bær’ hedder den étårige ordning, som FødevareErhverv ikke umiddelbart indstiller til forlængelse. Spørgsmålet er også, i hvilken grad den vil blive savnet. Den har fået voldsom kritik af frugtavlerne for at være umulig at bruge i praksis. Bl.a. er det et problem, at træerne skal være i jorden inden 1. december i ansøgningsåret, hvis man vil indløse støtten. Avlerne får typisk først planterne i november og kan

Begrænset interesse

Etableringstilskuddet, der udsparng af Grøn Vækst, får måske kun to års levetid. blive forhindret i at plante, hvis det bliver frost, eller vejret på anden måde ikke arter

sig. Sker det, står man med dyre træer og buske og intet tilskud.

Et andet problem, som nogle avlere har beklaget, er, at det er vanskeligt at lave blan-

FØL har penge til eksperimenter TILSKUD: Der er fem mio. kr. ekstra i FØLs pengekasse i 2013. De skal bruges til eksperimenterende økologi

bedrifter. For at komme i betragtning skal eksperimenterne have fokus på naturlighed, biodiversitet, miljø, klima eller jobskabelse i landdistrikterne, skriver FØL på sin hjemmeside.

Tænk hurtigt Af Karen Munk Nielsen Har du en god ide til et eksperiment, der kan fremme økologiens grundtanker om naturlighed, diversitet og dyrevelfærd, så har Fonden for Økologisk Landbrug (FØL) måske pengene, der kan realisere ideen. Fonden har netop fået fem mio. kr. ekstra at dele ud af i år. De er specifikt øremærket eksperimenter og nye produktionsformer på økologiske

Men man skal være hurtig på aftrækkeren, hvis man vil lege med. Ansøgningsfristerne ligger allerede i maj og juni, og eksperimentets aktiviteter skal gennemføres og afrapporteres i år. Det lægger formentlig nogen begrænsninger på hvilke typer eksperimenter, der kan sættes i søen. Projekterne kan dog godt være flerårige, men den ekstra pulje er foreløbig kun afsat i 2013. I lyset af den korte frist er FØL indstillet på at give tilskud til rejsehold,

der kan hjælpe landmænd og gartnere med at skrive ansøgninger. Økologisk Landsforening hilser støtten til eksperimenter velkommen. - Vi har i flere år talt for, at FØL skulle have flere penge til blandt andet dette formål. Vi støder tit på gode ideer, som er for små eller for nye til, at de kan bære udviklings- og forskningsprojekter til mange hundredetusinde kroner. De får en mulighed her, siger sekretariatsleder Torben Lauridsen, som allerede har flere ideer til ansøgninger på blokken. Han appellerer dog til, at landmænd og gartnere selv søger puljen. - Vi søger tilskud til et rejsehold og vil gerne hjælpe i det omfang, vi kan. Det er der

helt sikkert også flere andre, der gør, siger han.

Finanslovspenge Det er Enhedslisten, der står bag ideen om støtte til gårdeksperimenter, og som fik pengene på finansloven i efterårets forlig med regeringspartierne. I alt omfatter aftalen 25 mio. kr., hvoraf altså fem millioner er lagt i FØLs kasse. Der har tidligere været en støtteordning målrettet eksperimenterende økologi. Det var den populære ’Græsrodsforskning’, som støttede en lang række praksisnære eksperimenter, fra den blev etableret i 1997 til den daværende VK-regering nedlagde den i 2002.

NaturErhvervstyrelsen modtog i 2012 28 ansøgninger om tilsammen 1,9 mio. kr. til plantning af 44 ha frugt og bær. Hvor mange af disse hektar, der reelt er tilplantet, har NaturErhvervstyrelsen ikke kunnet oplyse inden

Ansøgninger 2012 ’Etablering af økologisk frugt og bær’ er en étårig ordning, der giver mellem 8.000 og 50.000 kr./ha, alt efter hvilke kulturer, man planter. ► 28 ansøgninger ► 44 ha ► 1,9 mio. kr.

avisens deadline. Under alle omstændigheder er det ansøgte beløb betragteligt under de fem millioner kr., der blev afsat til formålet, da ordningen blev sat i værk i kølvandet på GrønVækst. Ifølge NaturErhvervstyrelsens registreringer var der i 2011 365 ha med træ- og buskfrugt. Hvis alle ansøgte ha er tilplantet svarer det til en forøgelse af arealet på 12 procent.

Tilskud til eksperimenter Fem mio. kr. er afsat til eksperimenterende økologi på gårdniveau inden for reduceret klimabelastning, natur, dyrevelfærd m.m. Eksempler på eksperimenterende økologi: ► Bevaring og udnyttelse af nordiske racer, arter og sorter ► Dyrevelfærd: sæsondrift, naturlig fravænning, langsom vækst ► Agroforestry: frugt/bærproduktion integreret med andre afgrøder eller husdyrhold ► Husdyr som ressource – f.eks. til at bearbejde jord eller til at bekæmpe skadedyr ► Ny teknologi målrettet små og mellemstore bedrifter ► Lokal fødevareproduktion ► Dokumentation af biodiversitet, miljø, klimabelastning etc. Hvem kan søge ► Økologiske landmænd ► Foreninger, organisationer, offentlige institutioner m.fl. Støttesats: op til 100 procent Ansøgningsfrist: 3. maj og 13. juni Læs mere: www.oekologifonden.dk

ØKOLOGI

ERHVERV

26. april 2013 nr. 521

Kom og se hexakopteren Der er guf for tekniknørder, når folkene bag projektet HighCrop inviterer til temaeftermiddag 21. maj i Foulum ved Viborg. Man kan om ikke få en tur i hexakopter så dog få én at se i aktion. Hexakopteren er det sidste nye inden for robotteknologi til landbruget. Det er en lille edderkoppelignende, flyvende robot, der filmer marken og afslører, hvor tidsel- eller andre ukrudtskolonier er. Temaet på dagen er i øvrigt det økologiske sædskifte.

I midten af hvert staldafsnit er der indrettet foderafdeling til vådfoder.

MARK & STALD

Schelde tror på vådfoder SLAGTESVIN: Niels Schelde Jensen bringer sine erfaringer med vådfoder med over i den økologiske produktion

foder og vand er ca. 1:4. Systemet udelukker restriktiv fodring, der kræver langkrybber med en ædeplads til hver gris. Niels Schelde har dog sørget for at indrette stalden, så det kan lade sig gøre at tage de allerstørste galtgrise fra og fodre dem restriktivt, hvis han får behov for det.

Klar til biprodukter Af Karen Munk Nielsen Menukortet for Niels Scheldes slagtesvin er en våd affære. Som en af de få økologiske producenter herhjemme – måske ligefrem den eneste – satser han på vådfodring i sine nybyggede stalde. Vådfodringen er blandt andet valgt, fordi Schelde er vant til det fra sit konventionelle svinehold. - Det giver en bedre styring af foderet, og vi får mulighed for at fermentere det og på den måde få bedre mavesundhed, forklarer Schelde. Fire gange i døgnet lyder madklokken, og grisene flokkes om den vægt, der danner flaskehals til madmekkaet i midten af stalden. Alle grise skal gennem vægten hver gang, de skal æde. Her bliver de sorteret ud i to flokke, de tungeste får én foderstyrke, de mindste en anden. Blandingsforholdet mellem tør-

Vådfodringen har desuden den fordel, at han kan anvende andre fodermidler end lige de mest almindelige. Flydende fodermidler som valle er et eksempel. - Jeg håber og tror, den økologiske produktion vokser, så når biprodukter fra den økologiske fødevareproduktion en dag bliver en handelsvare i større omfang end i dag, er jeg klar, siger Niels Schelde. Han håber, systemet vil betyde, at foderforbruget bliver mindre end gennemsnittet for økologiske slagtesvin. Anlægget er leveret af Big Dutchman, og firmaets salgschef, Thomas Særkjær, tør godt byde på foderforbrug helt ned omkring 2,7-2,8 FEs/kg tilvækst. Det tør Niels Schelde ikke. - Anlægget er lige nu indstillet på at give 2,85 FEs, men vi budgetterer med et foderforbrug på 3,1, siger han.

Ny stald med det nyeste SLAGTESVIN: Vådfodring, vægtsortering og fermentering er tænkt ind i Niels Schelde Jensens nye store slagtesvinestald. Selv drænede gulve på udearealet kom med i sidste øjeblik Tekst og foto: Karen Munk Nielsen

De første erfaringer med den nye stald er gode, lyder det fra Niels Schelde Jensen, Vejen.

Grisene rykker ind i den ene ende, mens håndværkerne bakker ud i den anden i et kapløb med tiden. Niels Schelde Jensens nye økologiske svinestald ved Vejen er knap færdig, men produktio-

nen er i fuld gang, og i forrige uge benyttede han lejligheden til at invitere omverdenen indenfor til et kig og en snak med Gråkjær og de øvrige firmaer, der står bag byggeriet. Det tilbud benyttede mange naboer, fagfæller og branchefolk sig af. Med 7.200 m2 er det trods alt landets største økologiske slagtesvinestald. Når stalden om nogle måneder kører for fuld kraft, vil Schelde kunne levere 200 slagtesvin om ugen, hvilket svarer til omkring hver 10. af Frilands økologiske indtransport.

Vådfoder og fermentering Og der var masser af interessante løsninger at kigge på

i stalden – foruden grisene selvfølgelig, som velnærede lå og gassede sig i halmen i de stier, der var taget i brug. I alt er der fem staldafsnit, der hver rummer 600 slagtesvin. Niels Schelde, der med stalden springer ud som økologisk svineproducent, har valgt nye men også ind imellem utraditionelle løsninger. For eksempel er der vådfodring, hvilket er forudsætningen for et andet tiltag, et fermenteringsanlæg, hvor han skal fermentere proteinfoder. Med vådfoderløsningen følger udfordringen at holde rør og vand frostfri. Det er løst ved at isolere stalden, der af den grund har indsat loft. Der er altså ikke som i de fleste stalde åbent i kip-

pen. Ventilationen skal ske på tværs gennem gardinerne i siderne. - Der er ingen grund til at varme så meget rum op – desuden var det også billigere at bygge med gitterspær end med stålspær, tilføjer han. Som den første har han også drænede gulve på udearealet. - Tilladelsen kom i sidste øjeblik. Vi nåede lige at få det med, smiler han.

Grisene trives De første grise blev sat ind 5. marts. Erfaringerne indtil nu er positive. - Det spiller. Grisene har taget imod stalden fuldstændig, som vi havde tænkt det. Arbejdsmæssigt fungerer det også. Det er nemt at separere

26. april 2013 nr. 521

Udearealets faste del er et drænet gulv. Tilladelsen til at anvende drænede gulve i økologiske stalde nåede lige at komme i tide.

ØKOLOGI

ERHVERV

Inkarneret jerseyavler lukker ned Det tynder ud i stalden hos Karen Westerberg og Uffe Gottschalk i Vonge. Besætningen på tidligere 100 økologiske jerseykøer er nu decimeret til en halv snes stykker plus ungdyrene. Parret har besluttet at stoppe som mælkeproducenter, og køerne er solgt til en besætning på Sjælland, fortæller parret i det seneste nr. af Kvæg. Uffe Gottschalk var i mange år formand for raceforeningen og selv en dedikeret avlsmand. Han omlagde til økologi i 1997.

MARK & STALD

Klar til at fermentere økologi PROTEIN: European Protein kan levere økologisk podemateriale til sommer. Stor økologisk svinebedrift ved Vejen er første kunde Af Karen Munk Nielsen Der er i disse år en forstærket interesse blandt økologer for at producere eget proteinfoder til husdyrene. Problemet er, at kvaliteten af dansk bælgsæd ikke modsvarer de enmavede dyrs behov i samme grad som f.eks. soja. Fermentering med mælkesyrebakterier er ét bud på, hvordan man øger værdien, men hidtil har det kun været en teoretisk mulighed. Nu melder European Protein sig imidlertid på banen med et produkt til økologerne. Første kunde bliver Niels Schelde Jensen, Vejen, som netop har bygget ny stor svinestald med fermenteringstanke, der skal opvarmes af gyllekølingsanlægget.

Frisk eller tørret

Niels Schelde Jensen har valgt storstier og vægtsortering i sin nye stald.

grise fra, hvis der er brug for det, så det er en fornøjelse, fortæller Niels Schelde, som dagen igennem gik storsmilende rundt og talte og forklarede. Hidtil har han drevet økologisk planteavl løsrevet fra en konventionel slagtesvineproduktion. Med etableringen af en økologisk svineproduktion bliver de to sider af driften forbundet. - Jeg er først og fremmest bonde, dvs. at jeg interesserer mig for både planter og dyr, og jeg har været rigtig glad for at drive økologisk planteavl. Jeg har hidtil dyrket salgsafgrøder, men nu skal jeg til at dyrke vores eget foder, konstaterer Schelde, der regner med, at de 300 ha kan levere 50-60

procent af behovet for korn og bælgsæd. Helt økologisk er han dog stadig ikke. Han producerer fortsat 12.000 konventionelle slagtesvin i et særskilt selskab. - Men det er sjovere at producere økologiske svin i stedet for endnu flere af de andre, forklarer han baggrunden for etableringen af økologisk produktion. Han har overvejet omlægning siden 2007, men først nu var der match mellem hans ønsker, Frilands behov for slagtedyr og finansieringsmulighederne. Prisen for stalden er 5.0007.000 kr. pr. stiplads.

Der går dog endnu et par måneder, inden han og European Protein er klar til at sætte fermenteringen i gang. - Vi får de nødvendige godkendelser ind i øjeblikket, så vi regner med at være klar i juni eller juli, vurderer direktør Jens Legarth. Podematerialet, som firmaet leverer, kan enten være frisk eller nedtørret. Ifølge Legarth er det økologiske marked ikke stort nok til den friske løsning i første omgang. Den konventionelle produktion er baseret på biprodukter fra industrikartofler. Hvordan den økologiske skal skrues sammen, er endnu ikke helt afgjort. Det væsentligste krav er, at materialet indeholder sukker, forklarer salgschef Jens Lauesen.

Forsøg til næste år Ifølge European Protein kan fermenteringsprocessen øge proteinværdien med 10-15 procent, og også fosforudnyttelsen kan forbedres. Processen justeres alt efter hvilken af de to, man vil optimere. Hertil kommer en gavnlig effekt på råvarernes indhold af uønskede stoffer, f.eks. glucosinolater i raps. Videncentret for Landbrug, Økologi, har netop fermenteret en række økologiske råvarer i samarbejde med European Protein. Analyserne er endnu ikke gennemført, fortæller konsulent Margrethe Askegaard, som derfor ikke kan sætte tal på effekten af fermenteringen endnu, men det håber hun og kollegerne at kunne gøre inden alt for længe. - Og næste år bliver der gennemført fodringsforsøg med svin og fjerkræ, så vi ser, om der er effekt i praksis, tilføjer hun. I ventetiden skal det blive interessant at følge storskalaeksperimentet med tusindvis af slagtesvin i Vejen.

Mørke mindsker fjerpilning

VELFÆRD: Små kyllinger har ikke kun brug for ekstra varme, de første dage. De vil også gerne hvile i mørke Hønekyllinger, som i den første tid kan hvile i mørke og varme, udvikler en pænere fjerdragt end kyllinger, som har almindelige kyllingemødre til rådighed. Det er resultatet af en engelsk undersøgelse med 10 x 2.000 kyllinger, der ikke var næbtrimmede og i øvrigt blev opdrættet til økologisk ægproduktion Hønnikerne blev undersøgt efter én, otte og 16 uger, og nogle af flokkene blev endvidere fulgt i den første periode af den efterfølgende æglægning. Forskerne bestemte kropsvægt, ensartethed, dødelighed, fjerpilning og vurderede fjerdragt og frygtsomhed. Mørke-kyllingerne havde bedre fjerdragt end kontrolgruppen, og forskellen blev større, jo ældre hønnikerne blev. De vejede samtidig en smule mere end kyllingerne i kontrolgruppen. I naturen hviler de små kyllinger beskyttet under hønens fjerdragt. Det er denne tilstand, forskerne forsøgte at efterligne med de mørke kyllingemødre. Kyllingemødrene var flade kasser med mørkt ’forhæng’, som hang lavt over strøelsen, fremgår det af en artikel i tidsskriftet Applied Animal Behaviour Science. kmn@okologi.dk

Sparer 1,50 kr./kg på hestebønner KVÆG: Foderet er blevet billigere på Engmarksgård I/S, som erstatter importsoja med hestebønner Det er både en stor tilfredsstillelse og en god forretning at dyrke sit eget protein. Det konstaterer Jens Erik Therkildsen, mælkeproducent ved Give, som det forgangne år har deltaget i et projekt, hvor han har fodret med toastede danske hestebønner. Han sparer ca. 1,5 kr. pr. kg soja, han erstatter med hestebønner. Projektet har været så stor en succes, at hestebønnerne nu får en fast plads i køernes foderration. - Hvis vi kan finde ud af at dyrke dem, så er hestebønner helt sikkert kommet for at blive. Køerne vil gerne æde dem, og de et-to FE/ko, vi giver, går ikke ud over ydelsen, fortæller Jens Erik Therkildsen i en artikel på LandbrugsInfo. Engmarksgård I/S afprøvede i 2012 den såkaldte gårdtoaster til at varmebehandle hjemmeavlede proteinafgrøder, og erfaringerne har resulteret i dels indkøb af et parti hestebønner, dels i 35 ha med hestebønner i det foderforsyningsselskab, der dyrker foder til Engmarksgård. Med kun et kg hestebønner i rationen er det ikke nødvendigt at toaste bønnerne for at øge AAT. Om andelen senere skal øges, og bønnerne derfor toastes, vil tiden vise, ligesom Jens Erik Therkildsen heller ikke vil afvise at crimpe, knække og toaste hestebønner til udfodring i malkerobotterne, . kmn@okologi.dk

ØKOLOGI

ERHVERV

Noteringen

Svin

Basisnotering (70,0-86,9) uge 17 11,00 kr. Friland A/S giver i uge 17 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./ kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 17: 5,25 kr./kg for alle grise. Søer slagtes pt ikke. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 17: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 771,04 kr. (0). Kgregulering: 12-25 kg: 12,67 kr. 25-30 kg: 13,82 kr. 30-40 kg: 16,02 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 17: Ungtyre u/12 mdr.: 2,10 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 3,00 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 2,00 kr./kg. Køer: 2,25 kr./ kg. Restgruppe: 1,50 kr./ kg. Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg.

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 1.121 kr. Kg-reg.: 10 kr. Stor race, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.105 kr. Kg-reg.: 11 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

26. april 2013 nr. 521

Inspirationsdag om svin

Begrænset potentiale for kulbinding i jord

Friland A/S inviterer alle med interesse for frilandssvin til Hovborg 22. maj for at se og høre om produktionen og om afsætningsselskabets arbejde. Friland kalder arrangementet, der foregår hos økologisk svineproducent Rud Bruun, for en inspirationsdag. Ud over bedriftsbesøget byder programmet på oplæg om diverse projekter og om etablering af økologisk eller frilandsproduktion.

I diskussionerne om jordbrugets klimabelastning bliver mulighederne for at binde kulstof i jorden ofte fremhævet. Det teoretiske potentiale er stort, men i praksis er det kun muligt at hente en lille del hjem, og den forslår ikke meget i forhold til landbrugets samlede klimabelastning, fremgår det af en ny svensk rapport, som omtales i Ekologiskt Lantbruk. Højere udbytter og flere græsmarker kan nedbringe belastningen, men hvis udvidelsen af græsarealet blot fører til, at der produceres flere enårige afgrøder andre steder i verden, nytter det ikke noget. På globalt plan findes det største potentiale for indlejring af kul i jorden i Asien og Sydamerika.

MARK & STALD

Øko-støtte skal være fleksibel TILSKUD: Fødevareministeriet og erhvervet diskuterer ny måde at støtte økologi på, hvor støtten stiger, jo mere man gør for klima, miljø og natur

Økologisk Landsforening vil have flere krav knyttet til økologitilskuddet, bl.a. klima- og naturtiltag. Det skal til gengæld udløse et højere tilskud. pr. ha. Ill: MEDIAFARM

Af Karen Munk Nielsen

nen, da Det Økologiske Jordbrugsråd holdt møde i sidste uge. Her blev forslaget generelt positivt modtaget, oplyser Paul Holmbeck, direktør i Økologisk Landsforening.

Økologer skal honoreres helt kontant, hvis de gør en ekstra indsats - for klima, natur og miljø. Det er tanken bag en ny model for tilskuddet til ’Ekstensivt landbrug’ (EL), som i øjeblikket bliver debatteret og forhandlet mellem ministeriet og de økologiske erhvervsorganisationer. Senest var sagen på dagsorde-

To modeller Økologiske landmænd får pt. 870 kr./ha gennem EL. Det er kort sagt betaling for ikke at bruge sprøjtemidler og gødske mindre end normen. Det

Der er stordriftsfordele i landbruget ØKONOMI: Der har i den senere tid været fremsat påstande om, at store landbrug er mindre effektive end små og mellemstore landbrug. Det er ikke rigtigt. Regnskabsresultaterne viser, at store landbrug er betydeligt mere effektive end små og mellemstore Af Jens Hansen og Svend Rasmussen Den analyse, som ligger bag konklusionen om de store landbrugs dårligere effektivitet, forekommer umiddelbart besnærende, men den holder ikke ved et nærmere eftersyn. Årsagen er, at den baseres på det såkaldte driftsresultat og øjensynligt forudsætter, at driftsresultatet efter renter men før tilskud er

udtryk for erhvervets reelle indtjening i en verden uden tilskud. Men sådan forholder det sig ikke! I en verden uden tilskud ville landmændene ikke have betalt så meget for jorden, og så ville de ikke have haft så store renteomkostninger, og derfor ville driftsresultatet efter renter - specielt for store bedrifter have været et ganske andet. Man glemmer således, at landbrugsstøtten er kapitaliseret i jordpriserne. De nuværende landmænd har betalt for tilskuddene gennem ’ekstra’ høje priser for jorden, og har derfor større gæld og større renteudgifter. Man må nødvendigvis medregne både de positive og negative elementer af støtten for at få et retvisende billede af økonomien.

Jordrente er det rette mål Hvis man ønsker at sammenligne forskellige landbrugs effektivitet, er det den såkaldte jordrente, der

er det relevante effektivitetsmål. Jordrenten er det beløb, der er til rest til aflønning af jorden, når råvarer, maskiner, bygninger, arbejdskraft mv. er aflønnet. På kvægbrug vokser jordrenten kraftigt med stigende bedriftsstørrelse. Resultaterne viser, at store landbrug er langt mere effektive end mellemstore landbrug. Dog aftager den ’marginale’ stigning med stigende stør-

relse af brugene, og omkring 4-5 helårsarbejdere ophører stigningen stort set. Det sidste tyder på, at stordriftsfordelene med den nuværende teknologi er nogenlunde udtømte for kvægbedrifter af sidstnævnte størrelse.

Store kan udnytte teknologien Stordriftsfordele i dansk landbrug skyldes især, at omkostningerne pr. produceret

kg mælk, hkg korn mv. er væsentligt mindre i store landbrug end i mellemstore og små landbrug. Baggrunden er, at store bedrifter bedre er i stand til at udnytte den moderne landbrugsteknologi bl.a. i form af store maskiner. Dertil kommer, at der kan være størrelsesøkonomiske fordele både ved køb af produktionsmidler og ved salg af landbrugsprodukter. De størrelsesøkonomiske fordele skyldes derimod ikke EU’s landbrugsstøtte, bl.a. fordi støtten siden 2005 har væ-

Økonomi og størrelse Afkast til jord (jordrente) og tilskud for kvægbrug opdelt efter størrelse. Tallene er gennemsnit for årene 2007-2011. 1-2 Jordrente Tilskud Jordrente + tilskud

-6.180 3.504 -2.676

Helårsarbejdere inkl. brugerfamilien 2-3 3-4 4-5 Kr./ha -3.221 3.788 567

-2.127 3.600 1.473

-1.452 3.665 2.213

Kilde: Beregninger på baggrund af regnskabsdatabase i Danmarks Statistik

5+ -1.263 3.496 2.233

26. april 2013 nr. 521

ØKOLOGI

ERHVERV

Omlægning frigør lattergas

Arla vil kende din fremtidige produktion

Græsmarker går for at være gode for klimaet, men når man lægger dem om, er der risiko for produktion af lattergas. Der er stadig meget, man ikke ved om den sag, så nu vil forskere ved Kiel og Århus universiteter dykke dybere ned i mysterierne. Målet er at finde ud af, hvordan man begrænser udledningen af lattergas. De vil blandt andet se på artssammensætningen af græsmarken, regnormenes udledning og måden, man omlægger grønsværen på. Nye undersøgelser tyder nemlig på, at man måske kan reducere lattergas, hvis man fræser grønsværen, så omsætningen foregår tæt på jordoverfladen, skriver DCA, Århus Universitet

Mejeriet sender i denne uge en pjece ud til alle leverandører, der opfordrer dem til at indberette deres forventede produktion to år frem. Oplysningerne skal bruges til at tilrettelægge arbejdet bedre. Det er tanken, at landmændene skal indberette prognoser mindst hvert halve år. I en opstartsperiode tilbyder mejeriet en kompensation på 1.600 kr. for ulejligheden.

MARK & STALD nye forslag skitserer to alternative løsninger. Den ene er et basistilskud lig det nuværende med mulighed for tillæg til endnu lavere N-tilførsel og tillæg til frugtog bærarealer. Den anden kaldes tilvalgsmodellen og består af et basistilskud, der kompenserer for de nuværende krav samt et minimum af selvvalgte indsatser inden for natur, klima og miljø. Disse giver et antal point, som omsættes til tilskud. Modellen rummer mulighed for at tilvælge yderligere indsatser og dermed toppe basistilskuddet op med ekstra kroner.

Flere krav til landmænd Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer anbefaler tilvalgsmodellen, som begge organisationer beskriver som den mest nytænkende og interessante.

ret afkoblet fra den aktuelle produktion og derfor er ens for alle bedriftsstørrelser.

Væksten fortsætter Jordrenten svinger betydeligt fra år til år afhængig af konjunkturer samt af høstudbytte og hermed vejrforhold.

- Den skaber ny udvikling og er fleksibel for landmændene. Samtidig gør den det meget tydeligt, hvilke goder samfundet får for pengene, siger Økologisk Landsforenings formand, Per Kølster. At den hæver barren og stiller yderligere krav til de økologiske landmænd om at gøre mere for klima og natur, bekymrer hverken formanden eller direktør Paul Holmbeck. -Nej, for man bliver kompenseret for det, og vi kan selvfølgelig kun støtte det, hvis der er penge nok i kassen til at hæve satserne. Modellen giver økologerne nye muligheder og gør økologien endnu mere interessant for forbrugere og samfund, fastslår Holmbeck.

afdelingsleder Kirsten Lund Jensen blandt andet perspektiver i modellen i forhold til at motivere til yderligere omlægning. - Og så kan den kompensere de landmænd, som allerede i dag gør noget ekstra for natur og miljø, siger hun. Begge organisationer lægger vægt på, at en ny ordning skal kunne administreres enkelt uden bøvl for landmændene. Men her skilles vejene så. Økologisk Landsforening er klar til at rulle tilvalgsmodellen ud i sin helhed. - Vi mener, man i første omgang skal gøre tilvalgene frivillige, indtil vi ser, om det kan lade sig gøre at administrere modellen i praksis, siger Kirsten Lund Jensen.

Vil teste administrationen I Landbrug & Fødevarer ser

kraften bag udviklingen hen imod større landbrug, som satte ind i 1960’erne og er fortsat uden afbrydelse siden da. Udviklingen i retning af større landbrug vil givetvis fortsætte de kommende år, bl.a. fordi der fortsat er mange landbrug, der er for små til

Jens Hansen er seniorforsker og Svend Rasmussen docent ved Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet.

Artikler om stordrift

Jens Hansen

Svend Rasmussen

Derimod er stordriftsfordelene ikke konjunkturafhængige, idet stordrift giver lavere enhedsomkostninger og lidt højere produktpriser uafhængigt af konjunkturerne. Stordriftsfordelene i dansk landbrug har været driv-

fuldt ud at udnytte de størrelsesøkonomiske fordele. Stordriftsfordele i landbrugsproduktionen er yderligere dokumenteret i ’Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2011’ fra Danmarks Statistik.

Under overskriften ’Stordrift er en blindgyde’ kunne man i Økologi & Erhverv nr. 520 læse økonomiprofessor Søren Kjeldsen-Kraghs syn på og analyse af stordriftsfordele og – ulemper i landbruget. Vi følger her op med to fagfællers analyse af samme sag.

Udfasning - Rettidig omhu? Interview med økologiske forbrugere antyder, at principbeslutningen om udfasning af konventionel husdyrgødning er et nødvendigt, men ikke nødvendigvis nemt projekt En velbevaret hemmelighed! Én ting står klart efter en række interview med økologiske forbrugere om den principbeslutning, der sender den sidste konventionelle gødning på de økologiske marker i 2021: Forbrugere aner ikke, at der i dag går en direkte linje mellem det konventionelle og det økologiske. Når dette går op for folk, udebliver reaktionerne da heller ikke. Selvom nogle forholder sig pragmatisk og accepterer anvendelsen af konventionel husdyrgødning som det muliges kunst, bliver mange skuffede eller direkte forurettede. En typisk reaktion er, at økologien uretmæssigt gør sig bedre end den konventionelle produktion, og at man derfor føler sig snydt.

af økologi i almindelighed, og specielt når de tager stilling til alternativerne, spiller risiko en stor rolle. Alternativerne vurderes således typisk ud fra de direkte konsekvenser for miljø og sundhed, og det er påfaldende, at spørgsmålet om hvorvidt man lukker næringsstofkredsløb, er af mindre betydning. Det betyder f.eks., at løsninger baseret på anvendelse af spildevandsslam ikke får en blid medfart. Bekymringer går på, hvad der sker med de tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer, der er i slammet og ikke mindst hvilken effekt, de vil have på miljø og sundhed.

Rettidig omhu? Principbeslutningen viser netop én af økologiens forcer: At man løbende forholder sig kritisk til måden, vores mad produceres på – og peger på alternativer. Samtidig kan det naturligvis diskuteres, om det er udøvelse af rettidig omhu, når erhvervet først tager problemet op nu. I dette perspektiv kan hele udfasningsprojektet vise sig at være en tikkende bombe under økologien, fordi det nødvendigvis må udstille, at økologisk landbrug i dag ikke helt lever op til

Risiko – ikke kredsløb! Den gode nyhed er, at der på trods af skuffelsen synes at være bred opbakning til udfasningsplanerne. Det er dog ikke lige meget, om det er spredning af byernes spildevandsslam, komposteret husholdningsaffald eller restprodukter fra økologiske biogasanlæg, der skal erstatte den konventionelle husdyrgødning. I forbrugerens diskussion

Nyt fra

Internationalt Center for forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer

Af Jesper Lassen, lektor i fødevaresociologi, IFRO, Københavns Universitet.

den økologiske forbrugers forestilling om det økologiske. I den forbindelse skal det huskes, at den økologiske forbruger ikke har en særlig præcis viden om økologien og de økologiske dyrkningsregler. Når de vælger økologiske produkter, sker det typisk, fordi de har en forestilling om, at økologien som en ’samlet pakke’ der udgør et bekvemt alternativ til de konventionelle landbrugsprodukter. Meget tyder på, at den økologiske pakke først og fremmest er valgt ud fra overvejelser om risiko, som jo er en væsentlig del af de økologiske principper. Udfasningen er imidlertid i høj grad også begrundet i kredsløbstankegangen, som udgør en anden og væsentlig del af de økologiske principper. Udfordringen, når man skal finde alternativer, som også forbrugerne vil bakke op om, er imidlertid, at kredsløbstanken ikke er så fremtrædende blandt disse.

ØKOLOGI

ERHVERV

26. april 2013 nr. 521

Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

► ANNONCER

n TID & STED 30. april kl. 19-21. Introduktion til biodynamisk dyrkning og fødevarekvalitet – om holdninger, metoder og resultater. Ligheder og forskelle på biodynamisk og økologisk jordbrug. Vestjyllands Højskole, Skralhedevej 8, Velling, 6950 Ringkøbing. Pris 75 kr. Kontakt højskolen på 96 753 777 om mulighed for spisning kl. 18. Se www.vestjyllandshojskole. dk. Arr. Biodynamisk Forening. 96 753 777.

Kom videre med din virksomhedsidé Inspiration og sparring for nye og kommende øko-producenter 30. april kl. 10-16.30 Godsbanen, Skovgaardsgade 3-5, Aarhus C Tilmelding og mere info: Cathrine Esmann, ce@okologi.dk/tlf. 8732 2700 Arr: Økologisk Landsforening

Køb Salg Bytte Arbejde

Maj

18. maj kl. 10-16. Biodynamisk havekursus med jordbrugsteknolog Erik Frydenlund. Praktisk kursus i grønsagsdyrkning i have og drivhus. Nr. Lyndelsevej 19 i Højby, Odense S. Pris: 400 kr. Tilmelding: erikfrydenlund@gmail. com. Læs mere på www. erikfrydenlund.dk 25. maj kl. 12-15. Forår, sorter og smag hos Camilla Plum på Fuglebjerggaard. Yderligere oplysninger og tilmelding (senest 20. maj) via www.oekologi.dk/ foreningen/medlemsture/. Arr: Praktisk Økologi.

Juni

13. til 16. juni. Folkemødet 2013 - Danmarks politikfestival på Bornholm. Se om folkemødet på www. brk.dk/folkemoedet.

Bestil annonce på 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk Find oplysninger om annoncering via hjemmesiden

www.økologiogerhverv.dk

- ikke alene økologisk men biodynamisk kvalitet fra frø til fødevarer. Læs hvordan på www.biodynamisk.dk

Løgismose sommer. Anders Vald (red.) og Anders Schønnemann (foto). 176 s. 250 kr. Politikens Forlag. 80 opskrifter til de lyse måneder. Lette sommerlige retter til den tid, der er lige om hjørnet, med årstidens gode råvarer, lige fra morgenbrød og marmelade over dagens større og mindre retter til lidt sødt sidst på aftenen.

s. 300 kr. Politikens Forlag. Overgangsalder er ikke nødvendigvis ensbetydende med hedeture, søvnbesvær, humørsvingninger, vægtstigning, medicin og meget mere uønsket. Den hormonkrig, der naturligt forekommer i kroppen i denne bestemte periode, kan modsvares af en kost med de rigtige indholdsstoffer. Det handler denne bog om – hvad der foregår i kroppen, og hvordan man undgår generne? Med masser af opskrifter.

Blindstrigling, jordfygning og manganmangel Udfordringerne kræver en tur i marken Bjarne Hansen Carsten Markussen Christian Petersen Claus Østergaard Erik Kristensen Irene Fisker Jens Christian Skov

17. juni kl. 19-21. Besøg på Hviids Rosenplanteskole, Orholmvej 1, Gerning, Bjerringbro. Yderligere oplysninger og tilmelding (senest 14. juni) via www. oekologi.dk/foreningen/ medlemsture/. Arr: Praktisk Økologi. Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

n Bog-nyt

21 15 87 06 30 62 72 15 21 60 11 60 20 45 74 65 30 62 75 45 20 92 68 24 23 44 65 57

Kirstine Lauridsen Mads S. Vinther Marie-Louise Simonsen Martin Beck Michael Tersbøl Sven Hermansen Thorkild Nissen

20 43 61 04 30 62 90 16 30 62 58 52 23 42 49 80 51 53 27 11 29 43 75 50 40 25 60 47

Studietur til Holland 2013 Økologisk Landsforening tilbyder i sommeren 2013 en studietur for økologiske landmænd med tre intensive og inspirerende faglige dage i den nordlige del af Holland. Studieturen er alsidigt sammensat med besøg hos planteproducenter med faste kørespor og mobil grøngødning, husdyrproducenter med malkekøer og malkegeder samt bedrifter med salg af egne produkter i gårdbutikker. Derudover besøger vi Louis Bolk forskningsinstituttet, med mange økologiske forsøg med næringsstofhusholdning, ukrudtsbekæmpelse, jordbehandling og afgrødevalg. Tidspunkt:

Mandag den 10. juni kl. 5.00 til onsdag den 12. juni kl. 24.00. Vi kører i bus med start i Århus, og der bliver mulighed for opsamling langs E45 mod grænsen

Pris:

3.800 kr./deltager. Prisen inkluderer bustransport til og fra, samt rundt i Holland, overnatning i dobbeltværelse, fuld forplejning, samt diverse informationsmaterialer

Tilmelding:

Senest mandag den 10. maj 2013

Deltagerantal: Max. 35 personer. Tilmelding efter først til mølle princippet Mere info:

Carsten Markussen, mobil 3062 7215, cma@okologi.dk

Du kan læse et mere detaljeret program for turen på www.okologi.dk

Spis dig fra overgangs-alderen. Michael Bitsch, Søren Lange og Mette Bender. 253

Super grønne juicer og smoothies – Drik dit ukrudt. Mads Bo. 148 kr. High on life. Det er slet ikke alt ukrudt, der behøver ende i komposten. Hvorfor ikke gøre som Mads Bo og drik det i lækre smoothies og juicer. Læs her hvorfor og hvordan, og prøv de 30 nye opskrifter. AB

Nyt fra mark og stald Fagligt Team

Ellinglunds stude fik gæster

Vinterbyggen venter

Stor interesse for staldmøde om bælgsæd

CO2-neutral tørring

Biogas med biprodukter

Læs om det på http://fagligtteam.blogspot.com/

De næste numre Deadline 30. april 14. maj

Udkommer 10. maj 24. maj

26. april 2013 nr. 521

Annoncer: Få en snak med Arne Bjerre på tlf. 87 32 27 23 eller send en mail til ab@okologi.dk

Få nyhedsbreve fra Økologisk Landsforening om klima og økologi på www.okologi.dk/klima

www.helsevarer.dk

Se også

www.okologi.dk

Fyn Økologiske Gruppe

Læs om de økologiske spisemærker på www.oekologisk-spisemaerke.dk

Vi vil gerne tiltrække endnu mere økologi til Fyn og styrke bevidstheden om en økologisk og eksperimental vækstzone på Fyn. Netværk, information og nye ideer er midlerne til at nå ideelle forhold for økologiens udbredelse her på Fyn. Har du lyst til at bidrage? Kontakt Christina Kirstinesgaard / 2073 0855 / potentiana@mail.dk

ERHVERV

ANNONCER ◄

 KORT & GODT Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

om økologisk biogas på www.okologi.dk/biogas Køb dine helsevarer på

ØKOLOGI

Økologisk Skotsk Højlandskvæg eller økologisk korn, så se min hjemmeside www.ankergaard.dk. Tlf. 2191 1163. Sælges: 10 stk. økostude, 4-6 mdr. Tlf. 2481 4181. 1 stk. drægtig simmental ko, god afstamning, S-index 111, født okt. 2010, sælges. 1 stk. økologisk simmental tyr, 6 mdr., god afstamning, S-

index 115, god tilvækst, sælges. Dorothea Schäfer, mobil: 2427 0416. Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. Under Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift. Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

Lær ooslogi mer ’ øk Økologiske praktikpladser søges.

Kontakt os på tel 96 96 66 66 kærlig hilsen Eleverne på Kalø

Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 • Fax. 8732 2710 www.okologi.dk Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis! Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk

wwwil du opdateres hver uge - helt gratis

okologiiskolen.dk ØKOLOGI

ERHVERV

På ØKOLOGI & ERHVERV ONLINE får du hver uge det hurtige overblik over de væsentligste nyheder inden for økologien. Som abonnent på ØKOLOGI & ERHVERV får du nyhedsbrevet gratis - det er en del af dit abonnement.

Bestil nyhedsbrevet på

Søg, og du skal finde - lige her i avisen Hvilke andre steder end i ØKOLOGI & ERHVERV finder man så mange spændende og relevante oplysninger om økologi - og så gode annoncer? Alle annoncer i ØKOLOGI & ERHVERV læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mængden.

Nyt for børn og deres voksne ﬁnder du på

økobarn.dk

http://www.oekologiogerhverv.dk

Økologisk gødning sælges Flere forskellige typer (piller). Så- og priklejord med økologisk gødning sælges. Flydende økologisk gødning sælges. Kompost til forskellige formål sælges. Information og tilbud gives.

FARMERGØDNING v/Erik Mortensen

Køb - Salg - Bytte - Arbejde Bestil annonce på 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

Toruphøjevej 56, Fjelsø, 9620 Ålestrup erik@farmergoedning.dk Tlf. 98 64 71 22 Fax 98 64 74 22 Øko-aut.nr. 20877 SE.nr. 28 43 02 13

ID nr. 42742

Endelig er det is-vejr

Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV ● Silkeborgvej 260 ● 8230 Åbyhøj ● jordbrug@okologi.dk

MARKED & MAD

Ny stald med det hele

Permatopia vil være 100 pct. off-grid. Det vil sige, at fællesskabet får egen energiproduktion, spildevandshåndtering og vandforsyning inkl. opsamling af regnvand. Spildevandet ledes fra en septiktank gennem jorden i drivhusene til pilerensningsanlægget. Regnvand ledes dels til toiletter og vaskemaskiner, dels til fiskedammene og derfra videre til drivhusene. Produktionen af grøntsager, frugt, bær, fisk og kød bliver fire gange større end det, de ca. 150 beboere kan spise. Ifølge initiativtagerne skal markerne dyrkes i pløjefri dyrkningscirkler, hvor redskaberne er placeret på lange eldrevne stålarme. Det skulle kunne øge udbyttet med op til 40 pct. Indtil videre har 25 familier lagt billet ind på husene på 60 og 120 m2, som koster henholdsvis 900.000 kr. og 1,8 mio. kr.

Både vindere og tabere

MARK & STALD

Den nye bydel med tilhørende landbrug bliver opført på gården Jørslevlysts 29 ha landbrugsjord, som om få måneder overtages af 50 familier. Den grønne bydel bliver etableret efter forbilleder fra Sverige og England, og Permatopia bliver selvforsynende med både vand, energi og økologiske fødevarer, og skal være klar til indﬂytning i 2015. Ifølge Mikkel K. Nielsen, udviklingschef i Andelskassen J.A.K., som ﬁnansierer projektet, er der ikke tale om et moderne hippiekollektiv. - Det her er ikke Svanholm eller Christiania. Hele tanken bag Permatopia er, at bebo-

Langs skovbæltet plantes frugttræer og bærbuske. I det sydvendte hjørne af skovbæltet plantes en egentlig frugtplantage som del af fold til svin og høns og i kanten heraf bærbuske.

erne er en del af det omgivende samfund, siger han til Køge Dagblad.

Grøntsager i cirkler

Fryserne er fyldte i gårdbutikken på Nedergård, hvor Arne Kaspersen driver gårdismejeriet Thy Is, som har fordoblet omsætningen hvert år siden åbningen i 2010.

14-15

Af Jakob Brandt

26. april 2013 nr. 521 33. årgang

den markant højeste i verden.

Efterlyser mere mod

Branchen har ﬂere forklaringer på, hvorfor økologien har mistet en del af sit momentum. Henrik Hindborg, markedschef i Økologisk Landsforening, havde forventet en vækst på tre procent i 2012, og det kommer lidt bag på ham, at væksten lander på en sølle halv procent. Han peger på forbrugernes voksende prisfokusering som hovedårsagen til, at der lander færre økologiske varer i indkøbskurven, men han tror på, at det er muligt at komme tilbage på vækstsporet allerede i år. Det kræver dog mere mod hos både producenter og detailkæder. - Det vigtigste er, at vi kommer tilbage i sporet med mælken, men vi skal også have endnu mere gang i innovation, så vi får ﬂere nye og spændende produkter til markedet, siger han.

26. april 2013 nr. 521

Ny økologisk bydel i Karise Karise Permatopia er navnet på en helt ny moderne bydel i Karise, som om to år skal danne rammen om 50 familiers bofællesskab baseret på permakultur-principperne

Niels Schelde Jensens nye slagtesvinestald rummer ﬂere nyskabende elementer. Vådfodring og fermentering er de mest iøjnefaldende.

AKTUELT

Krisen bremser økologien

DETAILHANDEL: De seneste mange års massive vækstrater er stoppet

Af Jakob Brandt

Danmark er stadig et af de lande, hvor forbrugerne køber mest økologi, men de seneste års massive vækstrater er stoppet. Det fremgår af den årlige statistik over detailsalget af økologi, som Danmarks Statistik oﬀentliggjorde i denne uge. Heraf fremgår det, at butikkerne i 2012 solgte økologi for 5,5 mia. kr. Det er 24 mio. kr. eller 0,5 pct. mere end året før. Renser man tallene for prisstigninger, er der reelt tale om en tilbagegang i salget på ca. fem pct. Afmatningen komme ikke helt bag på brancheorganisationerne, som dog hæfter sig ved, at økologien har oplevet en vækst på 18 pct. gennem ﬁnanskrisen, og at danske økologer kan bryste sig af en markedsandel i detailhandlen, som nærmer sig otte procent, som stadig er

ERHVERV

12 ERHVERV

Økologiske landmænd i områder med mindre robust jord vil få nye muligheder for at udvikle bedriften, når Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger føres ud i livet.

4-5

ØKOLOGI

Gør-det-selv-jordløsner

Det var helt i ’Bonderøvens ånd, da produktionsledereleverne på Kalø Økologisk Landbrugsskole for nylig gik i værkstedet for at bygge en jordløsner. Det var nemlig ingen smutveje eller smarte præfabrikerede løsninger at ty til. Ud af gamle maskinstumper og forhåndenværende jern lykkedes det eleverne med vilje, vinkelslibere, svejseapparater og støtte fra gæstelærer Frank Erichsen at bygge en jordløsner helt fra bunden. Sporbredden på en traktor blev øget, og så var de klar til at lægge sporene ud til pløjefri dyrkning af tre grøntsagsbede.

ØKOLOGI

50 moderne boliger af forskellig slags og størrelse - efter behov og ønske. Økologisk byggeri af ubrændte lersten og glastilbygninger. Oﬀ-gridog plusenergi-byggeri : Egen energiproduktion, spildevandshåndteringog opsamling af regnvand. Fælleslokaler til vask, mindre møder, leg etc.i hver blok. I forbindelse med boligerne plantes frugttræer og bærbuskeog udlægges arealer til dyrkning, leg og ophold . Prisniveau : 1,7 mio. kr. alt inkl. for 100 m2.

Allerede plantet skovbælte fastholdes og udbygges som en del af næringsstof-, energi- og kulstofomsætningen. Energisystemet består af elvindmølle, solceller på husene,solfangere på husene til varme, kraftvarme-biofyr til dekolde perioder (fyret med biobrændsel fra udtynding af pilerensninsganlægog skovbælter) samt evt. gas fra septiktank.

Cirkelbede introduceres fra et udviklingsprojekt i Slovakiet. Derbegyndes med 5 mindre bede på 16 m i diameter og med enværktøjsarm, der ﬂyttes fra bed til bed. Efter en udviklingsperiodeforsøges med stadig større marker. Hensigten er et dyrkningsområde,der ikke udsættes for jordtryk og hvor erfaringerne viser, at udbyttet i løbet af en 3-årig periode kan øges med 40%,ligesomdriften kan automatiseres og elektriﬁceres.

Spildevandet ledes fra en septiktank gennem jorden i drivhusene til pilerensningsanlægget. Regnvand ledes dels til toiletter og vaskemaskine, dels til ﬁskedammene og derfra videre til drivhusene.

Drivhusene vandes og gødes med spildevandet.

Jordbruget er baseret på den økologiske driftsform, dog med særligt henblik på ﬂerårige og vedvarende græssystemer til opsamling af kulstof og dybereliggende næringsstoﬀer og mineraler. Der vil blive produceret grøntsager til 5-600 personer. Det vil kræve kunstvanding - op mod 10.000 m2/år, hvorved der skal søges om tilladelse til egen boring.

Der er åbent hus på Jørslevlyst 5. maj og 9. juni – alle dage fra kl. 10-15. Læs mere om projektet på www.permatopia.dk

Fiskedamme etableres i de udgravninger, der opstår ved opgravning af ler til byggemateriale. Der anlægges en overdækket domeﬁskedam til opdræt af talipia-ﬁsk, og 2-3 udendørs damme til karper.

Vindmølle

Dyrkningen forudsættes drevet af Permakulturkyndige - i den første tid primært vha. konsulenter, senere af andelshaverne og beboerne (efter deres kvaliﬁcering gennem kurser og praktik).

De eksisterende driftsbygninger benyttes til opbevaring, behandling og idereformidling af jordbrugets produkter, samt til værksteder, gårdudsalg, kontorer, fælleslokaler o.lign. Den ene af de eksisterende driftsbygninger bliver til stort forsamling-/festlokale.