rig og ren natur Bevar en

MARK STALD

53 pct.

FAGLIGT TALT MARK & STALD

Af økologikonsulent Søren Lykke Jensen LMO

Stillingen er 1-0 til vejret

Indtil nu fører vejret på point, men endelig er der kommet lidt grønt ind i det kolde forår, og varmen er ved at indfi nde sig. Dejligt, når man tænker på så lang og kold en vinter, som gik over i et forår som vi knap kan kalde forår.

Giv ukrudtet modstand

For at give mest mulig medgang til en sent sået vårsædsafgrøde er det vigtigt med rettidig omhu. Husk at vurdere mulighed for blindstrigling. Det vil sige strigling ca. to dage før forventet fremspring og anden strigling, når kornet er ca. på 3-bladsstadiet. For de fl este markers vedkommende er blindstrigling nok ved at være passé eller lige op over. Vær derfor opmærksom og stå af traktoren for at tjekke, at kornet ikke skades.

Brug alle prognoserne

Brug slætgræsprognosen til at se, hvornår slætmarken har opnået det mest optimale stadium både med hensyn til kvalitet og udbytte. Med dette værktøj kan du finde ud af, hvornår du skal tage 1. slæt på netop dine marker. Energi og protein i kløvergræsset er meget dyrebart. Derfor er mit budskab, at med mest mulig planlægning, gode værktøjer og omhu kan det aldrig gå helt galt med udbytte og kvalitet. Vi er ikke herrer over vejret, men jo bedre planlægning, jo færre ubekendte er der at arbejde med. Derfor er der også udviklet to andre værktøjer - skårlægningsprognosen og fortørringsprognosen. Brug dem. Du fi nder mere på www.landbrugsinfo.dk/grovfoder.

Styrk den øvrige fauna

Husk, at gøre noget aktivt i forhold til naturen på din jord. Med det mener jeg, at du kan etablere nogle steder i eller omkring dine marker, som styrker den øvrige fauna. En god ide er at lave såkaldte vildt- eller faunastriber langs hegn og på steder, hvor det måske alligevel ikke er rentabelt at dyrke andet. Mulighederne for at vælge vildtafgrøder er mange. Nogle gode valg er boghvede, solsikke, turnips, fodermarvkål, honningurt og kløvergræs. Lige nu er der åbnet for en tilskudsordning, hvor du kan søge tilskud til etablering af vildtstriber. Nærmere detaljer og regler samt tilskud kan du kan få ved at kontakte din konsulent.

Så mange svarer ja til, at detailhandlen bør stoppe med at sælge buræg. Det fremgår af en meningsmåling, som Dyrenes Beskyttelse står bag. Kun 29 pct. svarer nej til spørgsmålet. Ikke desto mindre er 60 procent af de æg, der havner i indkøbskurven, buræg.

AAT, g/kg tørstof

250

200

150

100

50

0 Hestebønner Lupin

Kontrol Varme

Den anvendte gårdtoaster i forsøget er den amerikanske Dilts-Wenzel, men der fi ndes andre på markedet med større kapacitet.

Varme giver 70-80 pct. mere AAT

Toastede hestebønner og lupiner kan skubbe mere soja ud af foderplanen end forventet

Af Karen Munk Nielsen Foto: Kirstine F. Jørgensen

Nu skulle det være ganske vist. Eff ekten af at varmebehandle lupin og hestebønner til kvægfoder er utrolig god. Faktisk endnu bedre end projektleder Kirstine Flintholm Jørgensen, Videncentret for Landbrug, havde turdet håbe, da hun satte en afprøvning af en gårdtoaster i gang hos økologiske mælkeproducenter. Aarhus Universitet har nu undersøgt fordøjeligheden af det toastede foder i vomfi stulerede køer i Foulum, og resultatet er yderst positivt. Det interessante er ikke kun, at proteinets nedbrydningshastighed er sænket betydeligt, så AAT-værdien i den toastede vare stiger 70-80 procent, men at tarmfordøjeligheden samtidig er bibeholdt på et højt niveau. En velkendt risiko ved var

mebehandling er nemlig, at proteinet bliver beskyttet så godt, at det fordøjeligheden falder i tyndtarmen. Det var ikke tilfældet her.

Erstatter soja

Det betyder, at mælkeproducenterne kan erstatte endnu mere dyr soja med danskavlet protein end forventet. - Vi har i praksis set, at man kan fodre med 4,5 kg toastet hestebønne uden problemer. Men vi har også set, at man kan fodre med 4,5 kg og få problemer, konstaterer Kirstine Flintholm. I sidstnævnte tilfælde var der tale om en højtydende besætning, hvor køerne ud over de toastede bønner også fi k crimpede hestebønner. - Det var en tanninholdig sort, og det har nok påvirket smageligheden og er gået ud over foderoptagelsen, lyder Kirstine Flintholms forklaring.

Her er opskriften

Med resultaterne fra de vomfi stulerede køer i baglommen, er Kirstine Flintholm nu klar med opskriften på den rette toastning. Den lyder på en gennemløbshastighed på

Resultater fra nylonposetest

Århus Universitet, Foulum, har undersøgt fordøjeligheden af protein i gårdtoastet hestebønne og lupin. Metoden er den såkaldte nylonposetest i vomfi stulerede køer. Det giver en mere sikker bestemmelse end laboratorieanalyser.

Hestebønne Lupin Kontrol Varme Kontrol Varme

60 minutter og opvarmning til 120 grader. Det er vel at mærke temperaturen i foderet, så olien i kappen skal varmes op til omkring 150 grader. Kirstine Flintholm understreger, at opskriften alene gælder den Dilts-Wenzel toaster, som er anvendt i projektet. Andre anlæg kan have andre optimum.

Nu mangler der fedt

- Vi valgte denne toaster, fordi den blandt andet var eldrevet. Der fi ndes gasdrevne toastere, men vi havde ikke lyst til åbne fl ammer og risiko for dioxin, og så spillede det selvfølgelig også ind, at den var relativt billig, forklarer Kirstine Flintholm, som snart har en brugt toaster billigt til salg, hvis nogen skulle være interesseret. - Jeg skal bare lige have toastet nogle hørfrøkager først. Det skal hun, fordi det næste problem, der skal løses, er køernes fedtforsyning. Når soja erstattes af toastede hestebønner, mister rationen fedt.

DB vil af med buræggene

Dyrenes Beskyttelse har skudt en kampagne mod buræg i gang på de sociale medier. Organisationen vil have butikkerne til at holde op med at sælge buræg. At dømme på reaktionerne fra de store kæder er der dog ikke udsigt til, at det sker lige med det første. DB satser på et folkeligt pres og opfordrer alle til at melde sig som ’Ægtivist’. Man kan downloade materiale, lægge billeder på Instagram og sprede budskabet via Facebook og Twitter. 7982 er i skrivende stund ’ægtivister’. Salget af buræg er steget de seneste år. I stedet for buræg anbefaler DB, at man køber økologiske æg eller frilandsæg.

Hjælp lærkerne – og ornitologerne

MARK & STALD

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) vil gerne i kontakt med dig, hvis du vil udlægge små bare pletter i dine marker i år. Hvis du laver et par pletter, giver DOF en kasse god australsk rødvin. Har du allerede tilsået, kan du harve et par ruder op. Den danske bestand af sanglærker er mere end halveret siden midten af 1970’erne, og DOF vil med landmændenes hjælp forsøge at bremse udviklingen. De såkaldte lærkepletter, der ikke behøver være større end 4 x 4 meter, hjælper til at give føde til ungerne. Lærketællinger i to vestjyske marker sidste år viste, at ni ud af 10 lærker optrådte, hvor der var lærkepletter.

Landbruget vil ikke kræve certificeret soja

FORURENING: Selv om den danske import af fodersoja fra Sydamerika belaster natur, miljø og befolkningens sundhed, vil landbruget ikke skifte til certificeret soja

Tekst og foto: Karen Munk Nielsen

Dansk landbrug vil stille større krav, når man fremover køber soja i eksempelvis Brasilien og Argentina. Det lovede Landbrug & Fødevarers (L&F) direktør, Søren Gade, umid

delbart efter offentliggørelsen af en rapport fra Århus Universitet i april, der tegner et grumt og grimt billede af sojaimportens konsekvenser for natur, miljø, klima og ikke mindst lokalbefolkningens sundhed. Men at stille krav er i L&Fs optik ikke det samme som at gå over til at købe certificeret soja. Ifølge Søren Gade vil kun tre-fire procent af den danske import være certificeret efter den internationale standard RTRS.

Koster konkurrenceevne

Årsagen er, at L&F ikke mener, det er den eneste vej til at nå et ansvarligt indkøb af soja, og derfor et det kun et af to spor i L&F´s politik for ansvarligt indkøb af soja. Afdelingsleder i L&F, Per Olsen, oplyser, at prisen for at dække den danske sojaimport med certifikater ville være omkring 50 mio. kr. L&F har besluttet at købe certifikater for 1 mio. kr. - Certifikater er det ene spor. Det andet spor er at stille krav direkte til vores handelspartnere, siger Per Olsen. Han oplyser, at L&F har defineret seks kriterier for handel med soja. Blandt disse er forbud mod børnearbejde og rydning af regnskov samt miljøkrav. - I den samlede politik er vi nødt til at se på pris contra effekt. Vi kan ikke sætte dansk landbrugs konkurrenceevne over styr, da det kun vil flytte en produktion, hvor ressourcerne udnyttes effektivt, til andre lande hvor de udnyttes mindre effektivt.

SOJA: Landbruget bruger hvert år omkring 1,5 millioner ton soja til husdyrfoder. Hovedparten importeres fra Sydamerika, hvor den problematiske produktion truer miljø og sundhed

Tekst og foto: Karen Munk Nielsen

Danske svin æder importeret foder i store mængder. Soja udgør en stor del af importen. En ny rapport fra DCA, Århus Universitet, beskriver, hvordan dyrkningen af sojabønner i Argentina og Brasilien skader natur, klima og lokalbefolkningens sundhed.

Danske svin sviner i Sydamerika

Der er globalt en stor efterspørgsel på soja, og den stigende produktion af sojabønner er årsag til, at natur og ekstensive arealer inddrages til dyrkning. Det betyder, at biodiversitet og naturlige habitater forringes. Størstedelen af sojaarealet dyrkes med gensplejsede sorter, og der bliver derfor anvendt store mængder glyphosat (Roundup) men også flere midler, der er forbudt i EU, fremgår det af rapporten, der er betalt af Fødevareministeriet.

Folk bliver syge

Det er ikke kun et problem for miljøet. Sprøjtemidlerne truer også lokalbefolkningens sundhed. I den Argentinske provins Chaco, der leverer soja til bl.a. dansk landbrug, sprøjtes markerne fra fly. Det betyder, at offentlige arealer som gader og skolegårde også udsættes for sprøjtemidlerne. Stofferne Endosulfan og Paraquat anvendes stadig til trods for, at de er neuro-toksiske, kræftfremkaldende og hormonforstyrrende. Sundhedsundersøgelser i Chaco har vist en betydelig stigning i diagnoserne leukemi, kræft, svulster, spontane aborter og misdannelser de seneste år.

Certificering hjælper noget

Der findes forskellige certificeringsordninger, der fremmer bæredygtig produktion, for eksempel økologisk certificering og Fair Trade. En specifik ordning for soja er Round Table on Responsible Soy Association (RTRS). Generelt vurderer forskerne bag rapporten, at RTRS reducerer de negative miljø- og sundhedsmæssige effekter ved produktion af soja, men certificeringsordningen forhindrer ikke, at der bliver brugt pesticider og gensplejsede sorter. Ifølge RTRS’s hjemmeside blev der i 2011 handlet 85.000 ton certificeret soja.

Problematiske pesticider

Tillid til handelspartnere

Per Olsen oplyser, at L&F ikke vil kræve en uafhængig kontrol af, om de seks krav bliver overholdt. - Der bliver tale om bindende aftaler med de store handelshuse, og som med alle andre forhold i kontrakterne med dem, så forventer vi, at de lever op til kravene. Vi vil løbende følge de to spor, og hvis det ene viser sig at give bedre resultater end det andet, kan vi skrue op og ned, siger han.

Om rapporten

► Titel: Soja og palmeolie. Certificeringsordninger til dokumentation af bæredygtighed i forbindelse med produktion, DCA rapport nr. 20, marts

► Kan læses i sin helhed på: www.dca.au.dk

Soja er en af de mest efterspurgte foderråvarer på globalt plan. Produktionen presser miljøet.

Temaeftermiddag i det økologiske sædskifteforsøg på Foulum

Tirsdag den 21. maj 2013 kl. 13.00–16.00 på Foulumgård, Aarhus Universitet, Hobro Landevej 17, 8830 Tjele.

• Oplev det økologiske planteavlssædskifteforsøg, hvor der er dyrket økologisk med og uden grøngødning og efterafgrøder siden 1997. • Se hvordan den fjernstyrede Hexakopter kan fi nde tidselkolonier i store marker. • Få et indtryk af, hvordan fremtidens selvkørende ukrudtsrenser kommer til at se ud.

Det er gratis at deltage, alle er velkomne, og der bydes på en kop kaff e.

Læs mere om programmet på: www.landbrugsinfo.dk/oko-detsker

Dispensation fra krav om sprøjtebevis

Miljøministeren har givet Miljøstyrelsen lov til at dispensere fra kravet om sprøjtebevis i særlige tilfælde. Dispensationerne gælder midlerne Rotstop SC, som indeholder en mikroorganisme, feromonerne Isomate CLR og Exosex CM samt sneglemidlet Ferramol, oplyser Miljøstyrelsen til Økologisk Landsforening, som har arbejdet for at få kravene om sprøjteuddannelse lempet for økologer. Vil man søge en dispensation, kan man sende den til mst@mst.dk.

LRØ og LMO fusionerer

MARK & STALD

Superbønnerne overlever vinteren

Carsten Jacobsen er i gang med at fremavle en robust vinterhestebønne – superbønnen, der kan blive krumtap i gødningsproduktionen

Umiddelbart ser marken noget tynd ud, men Carsten Jacobsen er alligevel ganske tilfreds. Tilfreds med, at der overhovedet er grønne planter efter en lang frosttung vinter. Det er en sejr i sig selv. - Det er mine superbønner, siger han smilende. - Fire planter pr. kvadratmeter er nok. De busker sig meget, siger han og viser, hvordan denne buskning allerede er i fuld gang, selvom de små grønne planter kun er få cm høje. Marken her er Carstens hjertebarn. En halv hektar med vinterhestebønner - gennem flere år krset sammen

af forskellige sorter efter en opskrift, som han ikke vil ud med. - Hestebønner er fremmedbestøvere, så jeg har bare sået forskellige sorter, siger han. Målet er at udvikle en robust og højtydende ’sort’ med god vinterfasthed. En rigtig sort bliver det aldrig i teknisk og juridisk forstand, men mindre kan også gøre det. Det første år, han dyrkede vinterhestebønner, høstede han helt utroligt godt, og det gav ham inspirationen til at arbejde videre med den interessante variant. - Hvis man kan høste 70 hkg/ ha, er der jo råd til, at man bruger de 25 hkg til at lave gødning af, lyder hans enkle regnestykke.

kmn@okologi.dk

Bestyrelserne i de syv ejerforeninger bag LandbrugsRådgivning Østjylland og LandboMidtØst besluttede 29. april at fusionere de to rådgivningsvirksomheder. Fusionen trådte i kraft 1. maj, og den tidligere direktør for LMO, Jan Winther, skal lede den fusionerede virksomhed, der beholder navnet LMO. LMO bliver landets største rådgivningsvirksomhed og dækker hele Midt- og Østjylland fra Kolding i syd til området omkring Aars i nord. Tilsammen er der 375 ansatte, og omsætningen bliver på cirka 250 millioner kroner om året.

Lars Sørensen (tv) og Carsten Jacobsen er gået i kompagniskab om at udvikle gødningsanlægget.

Carsten brygger økologisk gødning

INNOVATION: Processen er den samme, som når man laver øl, men resultatet er et noget andet: letomsættelig økologisk gødning

Tekst og foto: Karen Munk Nielsen

Det syder og bobler hos Carsten Jacobsen ved Silkeborg. Ude i laden er et virvar af ståltanke, rør, ledninger og transportører forbundet. De udgør tilsammen hans og kompagnonen Lars Sørensens opfindelse: et produktionsanlæg til økologisk plantebaseret gødning. Anlægget kan faktisk også producere ’grøn benzin’, men den del er indtil videre sat i bero. I første omgang handler det om gødningen. - Det er ligesom med elefanter. Man skal spise dem i små bidder, smiler Carsten Jacobsen, som ellers ikke er bange for at tage munden for fuld, når han først har fået en ide.

Alt skal udnyttes

Og ideen her er omfattende. Kort fortalt går den ud på at

Planteavl med frøgræs

Carsten Jacobsen har været økolog i mere end 25 år. Han har gennem årene både haft høns, svin, får og grøntsager på gården ved Silkeborg, men fokuserer nu på planteavl med græsfrø og konsumkorn på de 80 ha. omdanne afgrøder og spildprodukter til nyttig gødning, energi, foder eller sågar fødevarer. Det sker ved at malte spiredygtige kerner, mæske dem, tilsætte gær og lade det hele stå og boble i en uges tid. Carsten har gode erfaringer med at bruge hestebønner, men frarenset korn og ukrudtsfrø kan også bruges, understreger han. Resultatet af enzymernes og gærcellernes arbejde er en halvvåd gødning med 80 procent plantetilgængelighed i kvælstoffet og yderligere 18 pct. inden for en måned. Altså en meget præcis og hurtig gødning, konstaterer Carsten Jacobsen, som for alvor blev sporet ind på projektet, da han i 2004 dyrkede vinterhestebønner for første gang. - De gav 70 hkg, og når noget giver højt udbytte, må prisen falde, tænkte jeg. Altså kunne jeg godt kværne de 25 hkg, smide dem tilbage på jorden og på den måde give 100 kg N, fortæller han. Her kunne tankerækken være stoppet, men det gjorde den ikke hos manden, der elsker at makke med teknik og maskiner. - Stivelsen ville gå tabt på den måde, og jeg syntes, det kunne være sjovt at opkoncentrere den. Hvorfor ikke prøve at lave ethanol?

Flerstrenget forretning

Som tænkt, så gjort. En håndsrækning fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen på 100.000 kr. til en såkaldt videnkupon hjalp ham videre, og i 2012 gik han i kompagniskab med Lars Sørensen, der er direktør i JH Stålindustri i Randers. Foreløbig har de hver postet omkring en mio. kroner og rigtig mange timer i projektet. Nu håber de snart, pengene begynder at trille tilbage igen. Prototypen i laden er nemlig ved at være klar til at blive sat i produktion. - Vi kan levere det første an