Økologi & Erhverv nr 523 24-05-13 by Økologisk Landsforening

Knas i Kødudvalg

Bi-regler er for stramme

Bryggeri laver egen malt

Både formand og næstformand blev vippet af pinden, da Økologisk Landsforenings kødudvalg for nylig konstituerede sig.

Stort set al den økologiske honning, der sælges herhjemme, er udenlandsk. Danmarks Biavlerforening vil have lempet den danske tolkning af EUs regler for økologisk biavl.

Tore Jørgensen og Herslev Bryghus var med i den første bølge af danske mikrobryggerier, og nu går det sjællandske bryghus foran ved selv at dyrke den økologiske maltbyg.

10-11

MENNESKER & MENINGER

ØKOLOGI

TEMA: BIER

8-9

MARKED & MAD

ERHVERV

24. maj 2013 nr. 523 33. årgang

Økomad for kun seks kr. pr. dag Daginstitutionen Langenæsstien i Århus serverer økologisk mad for seks kroner om dagen Af Jakob Brandt Trods et råvarebudget på kun 6-7 kroner per barn har køkkenet på Langenæsstien i Århus fået det økologiske spisemærke i guld. Økologiandelen er over 96 procent, og den er et resultatet af en tæt dialog med grossisten og en kompromisløs holdning til bæredygtighed i køkkenet. Køkkenleder Rikke Bøtchier betegner indkøbsaftalen mellem Aarhus Kommune og AB Catering som en spændetrøje, og hun presser på for at få Aarhus Kommune

Køer trives på kompost Mads Helms indviede for et halvt år siden ny stor komposteringsstald med plads til 340 køer. Og han er glad for den. - Vi kan allerede nu se, at dyrene i kompoststalden har markant færre problemer med ben og klove og generelt trives godt med at opholde sig i stalden,

siger han. - Vi undgår samtidig at skulle bruge konventionel halm, som jo skal udfases inden længe. Mads Helms er nomineret som Økologisk Frontløber 2013

12-13

til at skærpe kravene til det økologiske sortiment i det kommende fødevareudbud, som efter planen skal træde i kraft fra næste sommer. Men hun har samtidig haft gode erfaringer med at føre en tæt dialog med grossisten, som har taget flere varer ind på opfordring fra køkkenet på Langenæsstien. Og det er ikke kun AB Catering, som lytter til Rikke Bøtchier. - Den nuværende aftale med AB Catering er tre år gammel, og den er rimelig bred. Det nye udbud bliver defineret noget skarpere, og vil måske blive opdelt på flere mindre og mere målrettede aftaler, siger Birgitte Albæk Gerstrøm, indkøbskonsulent i Aarhus Kommune.

5-6

ØKOLOGI

ERHVERV

24. maj 2013 nr. 523

Af: Per Kølster Formand for Økologisk Landsforening

MENNESKER

MENINGER

Tågen letter! Forleden formiddag sad jeg koncentreret og arbejdede på mit kontor i Aarstiderne på Krogerup Avlsgård. Maj måned viser sig fra sin smukkeste side med udsigten til havens kæmpestore gamle blomstrende kirsebærtræ, nyplantede æbletræer, grønsagsmarken, vores bølgende store marker og bagved det hele de gamle ege, skovene og Øresund. Ejendommen omkranses af ren natur, af skove og har en beliggenhed, som for enhver økolog er misundelsesværdig. Under arbejdet sniger der sig en sær fornemmelse ind, som pludselig manifesterer sig som en umiskendelig lugt, der ikke er til at tage fejl af. Nemlig lugten af den pesticidsprøjtning, som efterlader sine systematiske spor i det danske landbrugslandskab. Først kunne jeg ikke placere lugten, det ville simpelthen ikke indfinde sig i min bevidsthed. Det var som at blive fanget i en løgn. Jeg ville have forsvoret, at det kunne ske. På trods af at der må være et sted mellem ½ og 1 km til nærmeste konventionelle nabomark, og på trods af skovens skærmende værn, så flytter tågerne med de kemiske aerosoler sig med vind og opadgående luftstrømme og ender i mine næsebor. Det er velkendt, at pollen og svampesporer flytter sig mange hundrede kilometer, ja endda på tværs af Nordsøen. Det er mindre diskuteret, at landbrugets brug af kemikalier ikke begrænser sig til den mark, hvor de er beregnet på at lande. Før jeg fik formandskasketten på, ville jeg ikke et sekund have spekuleret over andet end at fare i blækhuset og beskrive min harme over, at jeg som økolog og den danske natur ikke kan vælge at slippe for kemien. Jeg ville vide, at jeg kunne risikere en vanskelig diskussion med fagfolk om, at selvom man kan lugte sprøjtetågerne, så er koncentrationen så lille, at det er ganske ufarligt. Og jeg ville uden omsvøb argumentere med, at uanset at den samlede nationale ekspertise ville forsøge at overbevise mig om det modsatte, så er jeg ikke i tvivl om, at det ikke er i orden, og at det har en virkning hos naboer endda mange kilometer væk, i naturen og i det globale økosystem, som ikke skelner mellem økologer eller andre. Nu har jeg imidlertid fået kasketten på og tænker lidt anderledes over, hvordan jeg skal argumentere. Blandt andet er jeg udmærket vidende om, at naboer skal kunne omgås med venlighed, med respekt og med den åbenhed, der gør, at man demokratisk set og som medmennesker kan rumme hinandens forskelligheder. Med andre ord så vil ethvert forsøg på at kridte banen op og tage bladet fra munden være dømt til at udfordre de gode naboskaber og venskaber.

Ballade i Kødudvalget Formand og næstformand væltet Helt uventet for ham selv blev Lars Qvist Ibsen væltet som formand for Kødudvalget i Økologisk Landsforening, da udvalget konstituerede sig på sit første møde efter årsmødet i marts. Ny formand er Ole Chr. Andersen, mens Erling Fischer Madsen er ny næstformand i det fem medlemmer store udvalg. Efter Lars Qvists opfattelse er det kræfter i bestyrelsen for Økologisk Landsforening, der står bag formandsskiftet i udvalget. - På det konstituerende møde fik vi at vide, at bestyrelsen havde sagt, at de skulle

Erling Fischer Madsen

Landbrug er per definition et kompromis med at lade landet springe i natur. Landbrug er et indgreb i det naturlige. Men der er grænser for hvordan. Og grænserne skal diskuteres løbende, både i egne rækker og i og med landbruget som helhed. Så kan tågerne lette!

fjerne mig som formand. Og Erling sagde, at de havde fået et ultimatum om, at hvis ikke de selv gjorde det, ville bestyrelsen gøre det, fortæller den nu tidligere udvalgsformand.

Fået opfordringer Erling Fischer Madsen afviser at have brugt ordet ultimatum. - Men det er rigtigt, at vi har fået opfordringer til at finde en anden formand. Men det er Ole og mig selv, der har truffet beslutningen om at stille op, og det var en rigtig svær beslutning at træffe. Men jeg mener, at det var det rigtige at gøre, siger han. Ifølge Erling Fischer Madsen var det især Lars Qvists meget kritiske holdning til det dominerende økologiske slagteselskab Friland, der var årsag til, at formandsstolen blev fjernet under ham. Samme forklaring har Ole Chr. Andersen.

Brug for Friland

Med andre ord, så er der noget rygende galt, hvis vi som økologer ikke kan tillade os at have en mening og lufte den offentligt om noget, som vedkommer os alle. Vi skal kunne tillade os at udtale vores velbegrundede frygt for landbrugskemikalierne. Vores forbrugere forventer det, og samfundet kan ikke fungere uden diskussionen.

Diskussionen skal fjernes fra det personlige og gøres politisk. Så er det ikke en personlig kritik men politisk begrundet, hvorfor vi i vores land eksempelvis arbejder intensivt for at den offentlige bespisning bliver økologisk, og at indvinding af drikkevand i højere og højere grad vil ske i områder, hvor arealerne drives økologisk. Og med et lidt mere afslappet forhold til at diskutere offentligt, kan det måske også lykkes at gøre det nemmere naturligt, tvangfrit og lystbetonet at tage skridtet og omlægge sit landbrug.

Irma åbnede i sidste uge en ny butik i Industriens Hus på Rådhuspladsen. Den nye butik bliver kædens rugekasse for afprøvning af helt nye områder. Irmas kædedirektør, Jesper Uggerhøj, ser placeringen af en butik på en af Danmarks bedste beliggenheder som et godt afsæt for at styrke Irmas position som det førende supermarked inden for kvalitet og innovation. Som den første og eneste Irma vil butikken have åbent fra klokken 7-24 alle ugens dage og tilbyde friskbrygget Irmakaffe to-go.

MENNESKER & MENINGER

Men det duer ikke. Vi lever i et demokratisk land, og det er afgørende vigtigt, at tingene kan siges og diskuteres ud over det personlige plan. Min farfar var for mere end 100 år siden skolelærer på Asnæs med hest og 4 tdr land og radikal. Han blev anset for at være fuldstændig rabiat og illoyal over for landbruget. Fordi han var radikal og kæmpede husmændenes sag. Jeg tror, ingen kan være i tvivl om, at alle tider har brug for sine kritikere. Og gårsdagens kritik er nutidens hverdag.

Vi har med vores økologiske praksis et dybtfølt ønske om at vise, at landbrug kan drives og fødevarer fremstilles forsvarligt uden brug af pesticider. Men det er uhyre vanskeligt at kommunikere vores praksis, hvis vi er afskåret fra at diskutere vores syn på den praksis, hvor pesticiderne anvendes.

Irma indtager Rådhuspladsen

ØKOLOGI

ERHVERV

Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag 4.200 Tryk Skive Folkeblad

- Lars’ holdning til Friland er så kritisk, at vi var et flertal i udvalget, der mente, at vi skulle have en ny formand. Vi landmænd og Friland har brug for hinanden, og jeg lægger større vægt på, at vi skal samarbejde, siger den nye udvalgsformand. Han fortsætter: - Det er rigtigt, at der er med-

ISSN 1904 - 1586 Redaktør Steffen Borch sb@okologi.dk 87 32 27 29

Lars Qvist Ibsen lemmer af bestyrelsen, som har opfordret Erling og mig til at stille op, men vi har ikke fået noget ultimatum. I første omgang sagde jeg nej til opfordringen, men jeg lod mig overtale, fordi jeg mener, vi skal have et bedre samarbejde. - Jeg kan godt forstå, at Lars er skuffet, for han har gjort mange gode ting som formand. Og jeg håber, vi kan få et godt samarbejde internt i udvalget fremover, siger Ole Chr. Andersen. Lars Qvist mener selv, at han har haft et godt samarbejde med Friland. - Sidste år havde vi et møde med dem, hvor der var fuld enighed om, hvad der skal gøres fremadrettet, og alle var glade. Men det er ikke nogen hemmelighed, at jeg selv sælger mit kød direkte til forbrugerne uden om Friland og andre selskaber, siger han. PerH.

Journalist (ansv.) Jakob Brandt jb@okologi.dk 87 32 27 27 Journalist Karen Munk Nielsen kmn@okologi.dk 87 32 27 28

Redigerende / annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23

Journalist Morten Telling mt@okologi.dk 31 17 17 00

Journalist Per Henrik Hansen ph@perhenrik.dk 30 33 39 48

Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser

24. maj 2013 nr. 523

ØKOLOGI

Hæder til Haver for Maver

Sofari på søndag

Friland udgiver kød-avis

Det økologiske projekt Haver til Maver er blevet kåret til Månedens idé i Naturstyrelsens Idéstorm. Med hæderen følger 50.000 kr. Haver til Maver vil genoprette den gamle køkkenhave i Bernstoffsparken i Gentofte som en børnekøkkenhave, hvor skolebørn kan få motion og viden om natur, træer, biodiversitet, frø, fotosyntese, kompost, biodynamik, økologi, lilla gulerødder og meget mere. Bag projektet står forfatter med mere Signe Wenneberg og kok og medstifter af Aarstiderne.com Søren Ejlersen.

Tag madpakken og familien med og kom og se, hvordan de økologiske grise har det. Sådan lyder opfordringen fra fem økologiske svineproducenter, der her i weekende holder ’Sofari’ på deres bedrifter. Grise er sjove, intelligente og nysgerrige, men mange har sikkert aldrig set dem udfolde sig i det fri. Det kan man komme til på søndag mellem 11 og 15. De fem bedrifter fordeler sig med tre i Jylland, én på Fyn og én på Sjælland. Sofari afvikles i år for fjerde gang. Bag arrangementet står FØKS, Fremme af Økologisk Kvalitets Svinekød.

Der skal mere gang i det økologiske kødsalg i dansk detailhandel. Det er ikke helt uventet holdningen hos Friland, som netop har udgivet avisen ØKo & Gris med nyttige informationer om økologisk kød. Avisen er trykt i 120.000 eksemplarer, og den kan frit læses på nettet og også hentes gratis i en række supermarkeder m.v. rundt om i landet. Avisen er udgivet med støtte af EU og Fødevareministeriet.

ERHVERV

AKTUELT

Lyse udsigter for naturpleje Mette Gjerskov ønsker mere naturpleje i dansk landbrug

Der er udsigt til politisk hjælp til udvikling af naturpleje som driftsform. Flere græssende dyr og høslæt på enge og overdrev er med som en af anbefalingerne i april måneds rapport fra Natur- og

Landbrugskommissionen. Og på en konference om rapporten sagde fødevareminister Mette Gjerskov i sidste uge til Økologi & Erhverv: - Mere naturpleje er en vigtig del af fremtiden for dansk landbrug. Vil du tage tilskud til mere og bedre naturpleje med i det kommende danske landdistriktsprogram, som det bliver anbefalet af Natur- og Landbrugskommissionen? - Jeg vil sige, at det vil være mærkeligt, hvis vi ikke tager naturpleje med i landdi-

striktsprogrammet. Men jeg kan ikke stå her og love noget, eller at vi i et og alt følger Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger.

Penge til samdrift Det kommende landdistriktsprogram træder i kraft med reformen af EU’s landbrugspolitik, formentlig i 2015. Her bør der ifølge Natur- og Landbrugskommissionen afsættes flere penge til projekter, som sikrer samdrift af naturarealer, fællesgræsning, jordfordeling med mere.

Mette Gjerskov

Kommissionen vil også indføre en mere fleksibel støtte, så tilskuddene i højere grad tilpasses naturværdierne og behovet for pleje på det enkelte areal. Det åbner mulighed for bedre økonomi i pleje af arealer, som i dag vil give underskud for landmanden. Kommissionen siger dog ikke, at naturplejen skal udføres af økologiske landmænd. - Men det vil være naturligt, at det sker uden brug af sprøjtegift og kunstgødning,

mener Mette Gjerskov. Miljøministeriet skrev i en rapport sidste år, at der er behov for græsning på 131.000 hektar med såkaldt paragraf 3-beskyttet natur. Desuden er der behov for kombineret græsning og høslæt på 45.000 hektar, mens der kan udføres høslæt på 150.000 hektar.

INVITATION TIL ØKOLOGISKE AVLERE OG FØDEVAREPRODUCENTER:

SMAGEWORKSHOP På workshoppen vil kokken Anne Hjernøe (Tv-kok og kogebogsforfatter) og sensorikeren Lisbeth Ankersen (Innova Consult) give praktiske, velsmagende og teoretiske eksempler på, hvordan du kan undersøge og beskrive dine produkters smag. Vi tager udgangspunkt i deltagernes egne produkter, men kommer også med bud på nye smagsvarianter og råvaresammensætninger. Workshoppen er interaktiv. Du er som deltager selv med til at smage og beskrive produkterne. Alle produkttyper er velkomne! Smagsbeskrivelser er med til at skabe et positivt indtryk af produktet og af dig som en smagsbevidst avler/producent – som i nogle tilfælde oven i købet kan berettige en merpris.

TILMELDING SENEST 1. JUNI: Send en mail til Henriette Winther på hw@okologi.dk. Der er plads til max 20 deltagere – og deltagelsen er gratis og forbeholdt avlere og producenter. TID OG STED: Torsdag d. 20 juni kl. 11.00 – 14.00. Workshoppen holdes i Økologiens Hus, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj

Arrangementet er støttet af EU og Fødevareministeriets Landdistriksprogram.

TORSDAG D. 20 JUNI kl. 11.00 – 14.00

PerH.

ØKOLOGI

ERHVERV

24. maj 2013 nr. 523

Nyt på hylderne Peanut butter Urtekram har udvidet deres sortiment af peanut butter, så der ud over de traditionelle Smooth og Crunchy nu også er to gourmetvarianter – den stærke Smooth chili med chili og cayennepeber, og den søde Crunchy cocoa med kakaonibs og vanilje. Et glas med 230 g har en vejledende udsalgspris på 29,95 kr., og de forhandles i supermarkeder. Rålakridspulver Urtekrams rålakridspulver er lavet af aromatiske iranske lakridsrødder, og det kan bruges til både madlavning, bagværk, desserter, drys på frisk frugt og yoghurt samt i smoothie. En bøtte med 40 g har en vejledende udsalgspris på 29,95 kr. Økologisk Tuborg Squash Den økologiske udgave af Tuborg Squash er lavet med 33 pct. mindre sukker og piftet op med citron og grape. Det giver en dejlig frisk drik med en fin og fyldig smag. Den fås på 50 cl. og 150 cl. flasker med en vejledende markedspris på hhv. ca. 15 kr. og ca. 25 kr. og forhandles i de fleste dagligvarebutikker og kiosker samt visse discountbutikker (bl.a. Rema 1000) og restauranter. Bønner på dåse

Man kan slippe for iblødsætning og lang kogetid, når man bruger disse bønner fra Urtekram: Baked beans, Kikærter, Butter beans, Røde kidneybønner og Bønne-mix. Man får masser af proteiner, og smagen er glimrende. En dåse med 400 g har en vejledende udsalgspris på 13,50 kr., og de forhandles i supermarkeder. Gule flækærter De proteinrige gule flækærter fra Urtekram kan bruges både til god, gammeldags gule ærter, til suppefyld og i en nordisk hummus – og de skal ikke koge så længe, når de er flækkede. En pose med 500 g har en vejledende udsalgspris på 19,95 kr., og de forhandles i supermarkeder. Fyldte BE-FAIR chokolader Food Solutions ApS har forøget serien BE-FAIR med fire nye fyldte chokolader: Paranødder i mørk chokolade, Ekspressobønner i chokolade, Kokosstænger i mælkechokolade og Cashewnødder i hvid chokolade. De forhandles i poser med rude og nem genluk af helsekostbutikker, og en pose med 100 g har en vejledende udsalgspris på 54,95 kr.

Viborg får fødevarefællesskab Så blev der plottet endnu en by ind på Danmarkskortet over byer med økologiske fødevarefællesskaber. En gruppe borgere i Viborg har netop oprettet foreningen Viborg Fødevarefællesskab. Som i resten af landet er det et ønske om at handle lokale fødevarer direkte med producenten og mindske spild og emballageforbrug, som er baggrunden for den nye forening, som bygger på grundideen fra de københavnske pionérfællesskaber. Ifølge Viborg Stifts Folkeblad er den midtjyske pendant spiret i det kreative miljø omkring Animationsskolen og Arsenalet, hvor initiativtager Rebecca Bang Sørensen arbejder som selvstændig illustrator og koncepttegner.

AKTUELT

Udspil om såsæd overrasker positivt Økologer er glade for EUKommissionens forslag til nye regler for såsæd konventionelle er skuffede

Af Per Henrik Hansen Sybille Kyed, fagpolitisk chefkonsulent i Økologisk Landsforening, blev positivt overrasket, da hun læste Europa-Kommissionens nye forslag til forordning om frø og såsæd. Til gengæld møder forslaget hård kritik fra konventionelle frøavlere. Som beskrevet i forrige udgave af Økologi & Erhverv var der op til offentliggørelsen frygt i økologiske kredse for, at Kommissionen ville bevare de store forhindringer, der i dag er for markedsføring af små og nicheprægede sorter. Men efter at have læst forslaget, som blev offentliggjort for små to uger siden, er Sybille Kyed overvejende positiv. - Det er et kompromis, som tager hensyn til modsatrettede interesser. Det opfylder ikke alle vores ønsker, men det giver et godt udgangspunkt, for at vi kan få opfyldt økologernes behov, mener hun.

Forbud med undtagelser Forslaget til forordning tager ligesom de nuværende regler udgangspunkt i, at enhver handel med såsæd er forbudt, hvis ikke der er tale om certificeret såsæd af en godkendt og ensartet sort. Godkendelsen er dyr, og derfor er kravene relativt lette at opfylde for kapitalstærke firmaer, som forædler sorter

med stort potentiale på markedet. Kravene kan derimod være svære eller umulige at leve op til for forædlere af nicheprægede sorter, med mindre der laves undtagelser. Men forslaget indeholder netop en række undtagelser. Og det er dem, der efter Sybille Kyeds opfattelse gør forslaget ikke alene spiseligt, men også til en vis grad appetitligt. En af undtagelserne er, at der skal laves særlige regler, som skal gøre det muligt at få godkendt heterogene (uensartede) sorter. Det vil gøre det muligt for økologer og andre interesserede at lave moderne udgaver af gamle landsorter, hvilket er ulovligt i dag.

Små firmaer må mere Ligeledes er den private økologiske planteforædler Anders Borgen, som skarpt har kritiseret tidligere udkast til Kommissionens forslag, blevet mildere stemt, efter han har set det endelige forslag. Også han hæfter sig ved undtagelserne. Ud over muligheden for at få godkendt heterogene sorter, er der en undtagelse med særligt lempelige vilkår for arbejde med nichesorter i virksomheder, der har under 10 ansatte og under to millioner Euro i omsætning. En tredje undtagelse er, at det skal være nemmere at

Vil du vide mere: Du kan læs Sybille Kyeds samlede vurdering af EUkommisesionens forslag på www.okologi.dk/ landmand/fagligt-nyt.

få godkendt gamle sorter på nationalt plan. Samtidig fjernes begrænsningen på, hvor meget der må dyrkes af de gamle sorter. Både Anders Borgen og Sybille Kyed kritiserer dog, at det skal være størrelsen af en virksomhed, der er afgørende for, om den må udvikle og forhandle nichesorter uden om den normale godkendelsesprocedure. - Det er godt, at der bliver fjernet økonomiske og administrative byrder fra mindre virksomheder. Men som økologer er vi interesserede i at få flere specielle sorter på markedet, uanset hvem der forhandler dem, så det burde også være lettere for de store også, siger Sybille Kyed.

Konventionelle river sig i håret Modsat økologerne er de konventionelle frøavlere stærkt utilfredse med forslaget. Nyhedsbrevet FoodCulture.dk skriver ligefrem, at repræsentanter for de store frøproducenter står og river sig i håret efter at have læst Kommissionens udspil. Utilfredsheden skyldes de samme undtagelser som økologerne er glade for. Især mindre virksomheders nye adgang til at markedsføre nicheafgrøder uden om den almindelige godkendelsesprocedure, og dermed også uden de dyre tests og registreringsgebyrer, en ny sort normalt koster. - Hvis vi er oppe i et tal af den størrelse (10 ansatte og 2 millioner Euro i omsætning, red.), er der mange frøfirmaer i Europa, som bliver fritaget, og så får vi en skævvridning af hele markedet, siger Thor Gunnar Kofoed, formand for frøavlerne under Landbrug & Fødevarer, til FoodCulture.dk.

EUøkologer er skuffede Den internationale økologiorganisation IFOAM’s EUgruppe ser mere kritisk end Økologisk Landsforening på det nye forslag til forordning om frø og såsæd - Det lykkedes ikke for Kommissionen at aflevere et forslag, som klart ville styrke biodiversiteten i jordbruget, hedder det i en pressemeddelelse fra gruppen. - Det er på høje tid at gøre op med en lovgivning, som tjener den globale såsædsindustri og de store virksomheder på bekostning af forbrugernes og landmændenes interesser, siger Christopher Stopes, formand for IFOAM’s EUgruppe. Han fortsætter: - Trods nogle nye undtagelser vil Kommissionens forslag ikke tillade forædlere og landmænd at arbejde med uensartede sorter, som kan tilpasses en mangfoldighed af lokale klimatiske forhold. - Forslaget holder fast i en bureaukratisk tilgang, hvor alle operatører – selv landmænd og gartnere som sælger frø til ikke-kommercielle formål – er nødt til at lade sig registrere. Dette vil forhindre små producenter i at bidrage til bevarelse og forøgelse af jordbrugets biodiversitet, mener Stopes.

24. maj 2013 nr. 523

MAD

MARKED

ØKOLOGI

ERHVERV

Detailkæder ønsker GMO-fri soja

Skandale styrker øko-salg

En række af Europas største detailhandelskæder har udsendt en fælles opfordring til at støtte dyrkning af ikke gensplejset soja i Brasilien. Brasilien er fortsat verdens største producent af GMO-fri soja, selv om andelen af GMO-soja i landet vokser. Bag opfordringen står supermarkedskæder i fem lande. Blandt andet Rewe-gruppen, Edeka og Lidl i Tyskland, Spar i Østrig og den belgiske Colruyt gruppe, oplyser Foodnavigator.com. Baggrunden er blandt andet, at en stigende kinesisk efterspørgsel efter gensplejset soja kan bevirke, at dyrkningen af ikke gensplejsede sorter går ned på verdensplan.

For første gang siden 2009 er salget af økologiske varer i Storbritannien steget de sidste tre måneder. Ifølge Foodnavigator.com vurderer økologiorganisationen Soil Association, at stigningen på 1,6 procent delvist skyldtes skandalen med hestekød solgt som oksekød. - Når forbrugernes tillid bliver knækket – og det blev den med hestekødsskandalen – søger folk efter fødevarer, som har en positiv historie, og som er fuldt sporbare, siger Soil Associations direktør for forretningsudvikling Jim Twine.

MARKED & MAD

PÅ MARKEDET

Af Birgitte Nygaard, projektleder Økologisk Landsforening

Vi giver forbrugerne et talerør Med et mælkesalg på godt én milliard kroner er mælkeprodukterne fortsat den største økologiske varegruppe. Men vi skal forholde os til det faktum, at der er solgt 10 pct. mindre økologisk mælk de seneste år. Et fald der i sidste ende kommer til at går ud over de økologiske mælkeproducenter, hvis ikke vi genvinder det tabte salg. Vi hverken vil eller kan hælde økologisk mælk i munden på forbrugerne. Det er et valg, forbrugeren selv må tage. Men vi har en stor opgave i at sikre, at forbrugerne træffer et oplyst valg foran køledisken. Forbrugerne skal vide, hvad de får, hver gang de køber en liter økologisk mælk: at de er med til at sætte køerne fri, at de er med til at tage et medansvar for naturen, at de er med til at sikre rent grundvand i Danmark. Forbrugerne skal vide, at deres valg gør en forskel. Derfor er de økologiske mejerier i samarbejde med Økologisk Landsforening gået sammen om en ny kampagne. En kampagne der skal gøre det tydeligere for forbrugerne, hvorfor det er rimeligt at betale lidt ekstra for den økologiske mælk. Det skylder vi både forbrugerne og de økologiske mælkeproducenter!

Bæredygtighed er en integreret del af hverdagen på Langenæsstien i Århus, hvor kosten er næsten 100 procent økologisk.

Øko-mad for seks kroner om dagen OMLÆGNING: Trods et skrabet råvarebudget får børnene på Langenæsstien en kost med 96 procent økologi Af Jakob Brandt

Derfor kan man i øjeblikket på mælkekartonner fra både Arla, Thise og Naturmælk støde på argumenterne fra mælkekampagnen. Under overskrifterne ’et glas køer på græs’, ’et glas levende landskab’ og ’et glas rent grundvand’ sætter kampagnen fokus på den merværdi, man får som forbruger, når man køber økologisk mælk. Samtidig ønsker vi at involvere danskerne i kampagnen ved at give dem et talerør. På ’I Love Øko’s facebookside kan man dele sine argumenter og tanker omkring økologi og økologisk mælk med andre brugere og blive klogere på fordelene ved økologi. Og det er der rigtig mange, der allerede har gjort. Også på GO-cards i udvalgte biografer og caféer, i annoncer og på plakater rundt omkring i landet, vil danskerne støde på mælkekampagnen. Mælkekampagnen er lavet i et samarbejde mellem de økologiske mejerier i Danmark og Økologisk Landsforening med støtte fra Mælkeafgiftsfonden.

Det lyder næsten naturstridigt at kunne sammensætte en alsidig økologisk kost med et råvarebudget på seks kr. per barn per dag, men daginstitutionen Langenæsstien i Aarhus har vist, at det kan lade sig gøre, hvis personalet brænder for sagen og selv laver alt fra bunden. - Man kan komme langt med engagement, smiler køkkenleder Rikke Bøtchier, som sammen med to deltidsansatte har styret potter og pander de seneste tre år. Ud over sparsommelighed er hendes opskrift på et velfungerende køkken en pæn portion entusiasme og kompromisløshed. Hun køber både granatæbler og friske asparges, når de er

i sæson, og i det hele taget prioriterer hun en alsidig kost med en spændvidde, som de færreste private husholdninger kan matche. - Det kan kun lade sig gøre, fordi vi laver alt fra bunden, og vi har altid fokus på ikke at lave for store mængder, siger Rikke Bøtchier, mens de to øvrige ansatte i køkkenet er i færd med at fylde flamingokasserne med frokost til to af de seks institutioner, som Langenæsstien består af.

Arbejder for høj standard For at mindske energiforbruget bliver mange kødretter, grød og grøntsager bagt færdig i den store stikovn, og i det hele taget sætter Rikke Bøtchier en ære i at udnytte ovnens varme bedst muligt. Det kræver god planlægning, at få plads til alle funktioner i det lille køkken, som hverken rummer kipsteger eller kipgryde. Når de ansatte koger fond, er det nødvendigt at bruge tre gryder, men det får ikke de ansatte til at sænke standarden og satse på købe-bouillon.

Rikke Bøtchier er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed, og siden hun blev færdiguddannet, har hun blandt andet arbejdet i køkkenet på Randers Regionsygehus, der netop som landets første hospital har fået det økologiske spisemærke i bronze.

Grovkøkken i garderoben Blandt andet med afsæt i erfaringerne fra Randers har hun i samarbejde med ledelsen valgt at inddrage vuggestuens tidligere garderobe i køkkenet. Her er indrettet et lille grovkøkken, hvor det er muligt at håndtere grøntsager m.m., men da der er meget lidt lagerplads, bliver madplanen kun lagt en uge frem. For at få budgettet til at hænge sammen, er mandag fast grøddag. - Når man køber dyre råvarer, er det nødvendigt med billigdage. Brødbagning er en fast rutine, og alt brød er hjemmebagt, og duften af mad og friskbagt brød får med jævne mellemrum nogle af institu-

tionens børn til at kigge forbi køkkenet, som ligger klos op af et stort legerum.

Nemmest at forme børn - Vi vil gerne sende børnene af sted med gode madvaner. Derfor forsøger vi at give dem et bredere udvalg af mad, end de fleste får derhjemme. Det er meget nemmere at forme børn end voksne mennesker, som allerede har besluttet, hvad de kan lide, siger den århusianske køkkenleder. På længere sigt ser hun sig selv i en stilling som konsulent, hvor hun kan videregive sin passion for god mad til andre. Lige nu handler det om at høste flest mulige erfaringer fra det praktiske arbejde i et køkken, som er en af årsagerne til at nogle forældre vælger at anbringe deres børn på Langenæsstien. - Vi arbejder meget med smag, og vi kan næste få børnene til at smage på alt, siger Rikke Bøtchier. Læs mere næste side

ØKOLOGI

ERHVERV

24. maj 2013 nr. 523

Øget tilgængelighed øger salget Hver fjerde forbruger ville købe flere økologiske fødevarer, hvis tilgængeligheden blev bedre, viser en ny undersøgelse, hvor Userneeds har indsamlet data for Landbrug & Fødevarer. I Userneeds undersøgelse svarede 79 pct., at prisen er mest afgørende for, om de ville købe flere økologiske fødevarer, skriver Foodculture.dk Men Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet har tidligere lavet undersøgelser om, hvad der får folk til at købe økologisk og her viste det sig, at tilgængelighed spiller en afgørende rolle, hvis først folk overordnet er positive overfor at købe økologisk og har accepteret det relativt højere prisleje på økologiske fødevarer.

MARKED & MAD

Børnene er vilde med økologisk magisterpølse OMLÆGNING: Køkkenleder Rikke Bøtchier fra Langenæsstien i Århus tvinger grossisten til at være skarp på økologi Tekst og foto: Jakob Brandt - Vi skal have magisterpølser… Øjnene stråler hos en børnehavedreng, som længe har kredset omkring den åbne dør til køkkenet på daginstitutionen Langenæsstien i Århus. Og nej. Selv om kommunernes økonomi er anstrengt, behøver Dansk Magisterforening ikke at frygte for sine medlemmer. De mange meter pølse, som køkkenets tre ansatte er ved at stege og skære ud i børnestykker, er lavet af økologisk oksekød og produceret hos Mineslund i Kalundborg. På bordet midt i det lille men tætpakkede århusianske institutionskøkken står seks bradepander med pølser. De er stablet som et lille monument for et økologisk køkken, som nægter at gå på kompromis med bæredygtighed og kvalitet. Økologiprocenten har de seneste tre måneder ligget på 96 procent, og siden køkkenleder Rikke Bøtchier blev ansat på Langenæsstien for tre år siden, har hu videreudviklet den pædagogiske linje, hvor bæredygtighed bliver tænkt ind på alle niveauer.

Det muliges kunst - Det er det muliges kunst, siger Rikke Bøtchier om arbejdet i køkkenet, som efter nytår fik det økologiske spi-

semærke i guld. Som de fleste offentlige køkkener i Aarhus Kommune henter Langenæsstien hovedparten af råvarerne hos AB Catering, som har en indkøbsaftale med kommunen. Aftalen omfatter levering af fødevarer til alt fra daginstitutioner, skoler, diverse sociale institutioner til beskæftigelses- og arbejdsmarkedscentre mv. Hidtil har økologiske råvarer ikke fyldt ret meget på bestillingslisterne fra de kommunale køkkener i Smilets By, og det har krævet en del benarbejde for Rikke Bøtchier at presse økologiprocenten op over 90. Mens mange køkkener kun er i direkte kontakt med AB Catering nogle få gange på et år, har hun i perioder været i næsten daglig kontakt med sin grossist. Langenæsstiens faste konsulent i den lokale afdeling af AB Catering har i den forbindelse lært Rikke Bøtchier at kende som en særdeles stædig kvinde, som sjældent lader sig spise af med det næstbedste. For hende er det ikke nok, at varerne er økologiske.

Kødbil fra Kalundborg Kvaliteten skal også være i orden, og da køkkenet en dag modtog en kasse slatne peberfrugter, tog hun resolut kassen under armen og troppede op hos grossisten i Hinnerup. Den slags aftvinger respekt og tvinger AB Catering til hele tiden at være skarp på økologi. Den tætte dialog har ført til flere forbedringer i sortimentet, men på kødsiden halter det stadig. - Når det gælder økologisk kød, kan AB Catering kun levere hakket oksekød og no-

Da avisen besøger Langenæsstien er Rikke Bøtchier i færd med at pakke dagens middag, som består af medister med perlespelt, broccoli og sennepssovs. Hun er et godt bevis på, hvad man kan opnå via en tæt dialog med sin grossist.

gen gange kylling. Et så smalt udvalg kan jeg ikke stå inde for rent fagligt. Derfor kontaktede jeg kommunen og har fået lov til at hente kød hos Mineslund, som ikke er omfattet af indkøbsaftalen, siger Rikke Bøtchier. Derfor får Langenæsstien hver uge besøg af kødbilen fra Mineslund, som tilbyder et bredt udvalg af økologiske kødprodukter til konkurrencedygtige priser.

Kommunen skærper krav Rikke Bøtchier betegner indkøbsaftalen som en spændetrøje, og hun presser på for at få Aarhus Kommune til at skærpe kravene til det økologiske sortiment i det kommende fødevareudbud, som efter planen skal træde i kraft fra næste sommer. Det er præcis, hvad der vil ske, oplyser Birgitte Albæk Gerstrøm, indkøbskonsulent i Aarhus Kommune. I dag er fødevareindkøb til kommunens daginstitutioner, skoler

Køkkenet på Langenæsstien ► Langenæsstien er et dagtilbud med 235 børn fra 0-6 år, som er fordelt på seks afdelinger med vuggestuer, børnehaver og naturbørnehaver. ► Forældrene betaler 380 kr. i madpenge om måneden. Når lønnen til køkkenpersonalet er betalt, efterlader det 6-7 kr. til råvareindkøb per barn/dag. ► Økologiprocent: 96

og andre mindre og mellemstore institutioner/køkkener samlet i en totalleverandøraftale til en samlet værdi på ca. 55 mio. kr. årligt. - Den nuværende aftale med AB Catering er tre år gammel, og den er rimelig bred. Det nye udbud bliver defineret noget skarpere, og vil måske

blive opdelt på flere mindre og mere målrettede aftaler, siger hun. Behovet for skærpede krav til det økologiske sortiment aktualiseres ikke mindst af, at kommunen er med i et omlægningsprojekt, som sigter mod 60 pct. økologi i alle kommunens køkkener. Birgitte Albæk Gerstrøm glæder sig over, at engagerede køkkenledere som Rikke Bøtchier vil bidrage til at komme med indspark til det nye udbudsmateriale. - Nu skal vi have analyseret behovet, og det er rigtig godt, at ildsjælene ude i køkkenerne er med til at stille krav.

Dialog åbner øjnene Indtil da glæder Rikke Bøtchier sig over et velfungerende samarbejde med AB Catering, som i dag kan honorere de fleste af hendes ønsker. Hun opfordrer derfor andre køkkener til at gå ind i en tilsvarende konstruktiv dialog

med deres grossist. For at gøre livet lidt lettere for grossisten afgiver hun desuden altid sine bestillinger til konsulent Jes Olesen mindst to dage før, hun skal bruge varene. - Rikke har været en dygtigt sparingspartner, og hun har været med til at åbne vores øjne for, hvilken vej markedet udvikler sig, siger Jes Olesen, AB Catering. Ifølge Rikke Bøtchier har den tætte dialog blandt andet været med til at skaffe specielle meltyper fra Aurion og tørret frugt fra Biogan. Hvis økologien skal fortsætte med at udvikle sig, mener Rikke Bøtchier, at det er helt nødvendigt at støtte op omkring de små specialiserede producenter og grossister, da de er nøglen til et økologisk sortiment med både bredde og dybde.

24. maj 2013 nr. 523

ØKOLOGI

ERHVERV

Økologisk boom på Roskilde

Øget tilgængelighed øger salget

Når Roskilde Dyrskue for 44. gang lukker portene op den 7.-9. juni, bliver det med økologi som hovedtema. Igen i år danner Økologi Campen rammen om en masse aktiviteter, hvor både professionelle og privatpersoner kan hente viden om potentialet i økologien – både som producent og forbruger. Økologi Campen er også klar med oplysninger til de mange storkøkkener, som står på tærsklen til at blive omlagt til økologi. Campen på Roskilde dyrskue er et projekt, der er udviklet i samarbejde mellem Landbrug & Fødevare, Økologisk Landsforening, NaturErhvervsstyrelsen og Friland og ﬂere andre aktører i branchen. Læs meget mere om det tætpakkede øko-program på dyrskuets hjemmeside.

Hver fjerde forbruger ville købe ﬂere økologiske fødevarer, hvis tilgængeligheden blev bedre, viser en ny undersøgelse, hvor Userneeds har indsamlet data for Landbrug & Fødevarer. I Userneeds undersøgelse svarede 79 pct., at prisen er mest afgørende for, om de ville købe ﬂere økologiske fødevarer, skriver Foodculture.dk Men Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet har tidligere lavet undersøgelser om, hvad der får folk til at købe økologisk og her viste det sig, at tilgængelighed spiller en afgørende rolle, hvis først folk overordnet er positive overfor at købe økologisk og har accepteret det relativt højere prisleje på økologiske fødevarer.

13.00-14.00: 14.30-15.30:

MARKED & MAD

BioFach gav ikke bid IS: Ingen af de tre små isproducenter, som deltog på den tyske messe, har omsat de nye kontakter til konkrete eksportordrer Tekst og foto: Jakob Brandt Issæsonen er så småt ved at være skudt i gang, men for tre af landets økologiske isproducenter lå nogle af de travleste dage tilbage i februar, da de havde fyldt hver sin fryser og deltog på eksportnetværket Bio Aus Dänemarks stand på verdens største økologimesse, BioFach. Det er nu tre måneder siden, at de kom hjem, og det er på tide at gøre status. Fælles for dem alle er det, at BioFach 2013 endnu ikke har givet nye kunder. Peter Larsen fra Peters Is deltog i Nürnberg for fjerde gang, og han er fast besluttet på, at BioFach også fremover skal være fast plottet ind i hans kalender. Pilen peger den stik modsatte vej hos Martin Jørgensen fra Is fra Skarø, mens BioFach-debutanten Janne Brændbyge fra Øer Is endnu ikke har taget stilling til, om hun fortsat vil bruge krudt på at sælge gedeis uden for landets grænser.

en del fordomme hos mange danskere. Derfor så hun BioFach som en oplagt mulighed for at komme ind på mere gedevenlige markeder, men hidtil har hun ikke sendt is ud af landet. Forklaringen er simpel. - Det er min egen skyld, at jeg ikke ﬁk mere ud af messen, for jeg har endnu ikke haft tid til at følge op på de kontakter, jeg ﬁk, siger Janne Brændbyge. I øjeblikket har hun dog ikke specielt travlt med at sætte yderligere skub i isproduktionen, da mælken fra de 90 geder, hun malker, bliver afsat til Tebstrup Gedeosteri, som ikke selv har nok gedemælk til osteproduktionen. - Lige nu har jeg afsætning for mælken, men det er min plan på længere sigt at gøre mere ved isen, siger den tidligere leverandør til Søvind Mejeri. De seneste år har hun valgt selv at forarbejde mælken, og hun har endnu ikke gjort op med sig selv, om debuten på BioFach skal følges op næste år. - Det er ikke helt billigt at deltage, så der skal være noget i det.

Messen er et must Peter Larsen fra Peters Is beskriver BioFach 2013 som en lidt lunken messe.

- Jeg kan ikke sige, at jeg fik nogle konkrete nye kunder ud af at deltage, siger han, efter at han har haft mulighed for at arbejde med de kontakter, han fik med hjem. Alligevel vil indkøberne på BioFach også i februar næste år kunne møde Peter Larsen på Nürnberg-messen. Sidste år scorede han en ny kunde i Finland, og da det knap fem år gamle isfirma i dag henter over halvdelen af omsætningen i udlandet, betegner Peter Larsen det som et must at være til stede på BioFach. - Det viser, at vi er seriøse. Det handler om kontinuitet, og det er her, du finder salgskanaler i form af grossister og forhandlere, siger den jyske isproducent, som har specialiseret sig i at fremstille en amerikansk-inspireret gourmet-is, som er mixet med kager og andre ingredienser, som giver mere at tygge på. De vigtigste tyske kunder er Bio Company og LPG-BioMarkt, og de skal vide, at de hvert år kan møde Peters Is på messen. Efter hans vurdering er BioFach fortsat den vigtigste nøgle til eksportmarkedet, og derfor er det den eneste messe, som er skrevet fast ind i kalenderen. Han har samtidig allieret sig med en tysk PR-agent, som har haft

Mælken ender i ost Siden Janne Brændbyge forrige år indrettede et lille ismejeri i forbindelse med gårdbutikken på Lille Raneladegård ved Ebeltoft, har hun forsøgt at sælge isen til danske kunder. En del sælger hun fra gården, men trods salg til ca. ti østjyske butikker og caféer er det endnu ikke lykkedes for alvor at sætte skub i salget af gedeis. Is lavet af gedemælk støder på

Peter Larsen, Janne Brændbyge og Martin Jørgensen deltog alle med hver deres meget forskellige issortimenter på BioFach, men her tre måneder efter har messen endnu ikke resulteret i nye kunder.

succes med at skaﬀe omtale i tyske medier.

For mange kopister For Martin Jørgensen blev årets udgave af BioFach lidt af et antiklimaks, og han regner ikke med at vende tilbage næste år. - Jeg oplevede ﬂere konkurrenter, som forsøgte at narre oplysninger fra os, end jeg mødte seriøse kunder. Jeg har været med fem gange, og jeg har aldrig tidligere prøvet noget lignende. Det var meget ubehageligt, men det er samtidig en tydelig indikation på, at vi er foran de andre, men jeg kan ikke sige, at vi har fået noget ud af messen, siger han over telefonen fra Korea, hvor han i øjeblikket deltager i fødevaremessen Seoul Food. Han er i Asien for at lede mere efter lokale samarbejdspartnere end deciderede kunder til den brede vifte af isprodukter, som spænder fra softice over bæger-is med birkesaft til istyper som er specialdesignet til sundhedssektoren. - Jeg leder efter en partner, som vil licensproducere vores is til det asiatiske marked. Det var lidt samme mission han var på under BioFach, idet han betragter Is fra Skarø mere som en udviklingsvirksomhed end en produktionsvirksomhed. Hvis produktionen skal skaleres op, håber han, at det kan ske i regi af en eller ﬂere kommende samarbejdspartnere. Ambitionen er som minimum at femdoble den nuværende daglige produktionskapacitet på 2.000 bægre inden issæsonen 2014. - Vi vil helst lave den første udvidelse i Danmark, da vi skal udvikle helt nyt produktionsudstyr, så vi kan teste det, inden vi skal til udlandet. Det er vores mål og drøm, lyder det fra Korea, hvor temperaturen er guf for enhver isproducent. 40 grader i skyggen.

RO D giver koncert i salen Scottish Highland Dancing v/ G ordon Blair og Fiddlers Bid Festivalmenu Koncert: JPP, Himmerland, Fiddlers Bid Natbal: JPP

17.00-19.00: 20.00: 23.00:

SØNDAG 9. JUNI 2013 12.00:

Festivalfinale: Rod Sinclair, Allan Klitgaard, Fiddlers Bid, Ibeddi, JPP, Himmerland Festivalen slutter

Ca. 13.30:

MU SIKPRO GRA MMET STØTTE S A F:

7.-9. juni

Musikprogrammet støttes afStatens Kunstråd og Aalborg Kommune samt sponsoraftale med Nibe Festival Fond BILLETPRISER: 1. Hele festivalen 2. Fredag 3. Lørdag 4. Søndag

FO RSALG 600,00 325,00 325,00 100,00

VED DØREN 700,00 375,00 375,00 100,00

Børn under 10 år gratis. Unge under 20 år halv pris. Billetter til forsalgspris samt brødkursus købes ved indbetaling på konto 9367-4562781590 eller giro 73<83154861 senest tirsdag 4. juni. Angiv navn, adresse, billetkategori (1-4), evt. brødkursus samt antal og medbring kvittering til festivalen.

Camping:

Bestilles pr. mail til preben@drastrup.dk Pris pr. døgn: Kr. 50,- pr. person samt kr. 50,- pr. telt eller campingvogn Brødkursus: Hvis brødet bruges på kroen kr. 65,Hvis brødet tages med hjem kr. 95,FESTIVALMADEN Igen i 2013 leverer Cucina- Autonoma spændende økologisk mad under hele Halkær Festivalen. www.cucina-autonoma.dk

Brødbagning v/Per Grupe

ØKOLOGI

ERHVERV

24. maj 2013 nr. 523

Bryghuset er indrettet i hestestalden i den gamle staldbygning fra 1890’erne, mens noget af svinestalden er ombygget til gårdbutik. Foto: Herslev Bryghus

Øllet flyder hos mikrobryggerne Fra 2000 til 2008 eksploderede antallet af danske bryggerier fra 20 til 120, men siden finanskrisen gav branchen en mavepuster, har tallet ifølge Bryggeriforeningen ligget nogenlunde konstant på 120. Hovedparten af dem tilhører kategorien af mikrobryggerier, men definitionen på et bryggeri spænder vidt, og reelt er det nok kun ca. halvdelen af de registrerede bryghuse, som er traditionelle bryggerier. Ifølge Bryggeriforeningen tæller stastikken ca. 40 såkaldte fantombryggerier. Det begreb dækker over bryghuse, som ikke har egen produktion, men får brygget øl hos andre. Endelig er der ca. 20 ’husbryggerier’, hvor en restaurant brygger eget øl, som primært bliver solgt som fadøl til egne gæster. Opgjort i volumen er produktionen hos mikrobryggerierne vokset fra en markedsandel i 2003 på 0,5 pct. til i 2011 at stå for 4,5 pct. af den hjemlige ølproduktion, men målt i kroner er værdien langt større, og den er vokset i både 2011 og 2012. - Målt i omsætning ligger andelen nok på 15-17 pct. siger Per Sten Nielsen, kommunikationschef i Bryggeriforeningen. Han plejer at kigge mod USA, når han skal aflæse øltendenserne, og på de kanter udgør specialøllet ca. ni pct. af produktionen målt i volumen. Det bør give lyse udsigter, for i skoven af nye danske ølmærker er der en håndfuld mikrobryggerier, der baserer alle deres øl på økologisk malt: Herslev Bryghus, Ørbæk Bryggeri, Samsø Bryghus, Fuglebjerggaard og Søbogaard. Dertil kommer, at adskillige andre har en eller flere økologiske øl i deres sortiment, og totalt er der ca. 20 danske bryggerier, som tapper økologiske øl. jb@okologi.dk

Tore tog springet fra svinebonde til brygger ØL: Mikrobryggeriet Herslev Bryghus kan i år for første gang brygge øl på basis af økologisk maltbyg fra egne marke

Af Jakob Brandt - Økonomisk er det lige så godt at brygge øl som at være svineavler…, men det er sjovere at lave øl, siger Tore Jørgensen. Han har taget springet fra konventionel svineavler til økologisk brygger og står i dag i spidsen for Herslev Bryghus med en håndfuld ansatte. - Nøgleordene på Herslev Bryghus er kvalitet og rene råvarer, sporbarhed i produktionen og glæden ved udvikling af den gode smagsoplevelse. Sådan præsenterer grundlægger og eneejer Tore Jørgensen tankerne bag det

sjællandske bryghus på virksomhedens hjemmeside. Gennem de seneste otte år har ølbrygningen været omdrejningspunktet i hans arbejdsliv. De ansatte har i år tappet både Påskebryg, Forårsøl, Gorms Bryg og Maj Bock, og de karakteristiske høje mørke halvlitersflasker er sat frem til mikrobryggeriets Midsommerbryg.

Helt birketræ i tanken En af smagsgiverne til sidstnævnte øl er et ungt birketræ, hvor selve veddet bliver hakket til flis. Det ender i øltanken sammen med et udtræk af træets blade og rakler. Det kan man kalde en alternativ udnyttelse af årstidens afgrøder, og det har kostet bryggeriet en del testbrygninger at ramme den helt rigtige smag. - Den eneste grund til, at vi ikke bryggede økologisk fra starten, var, at der var alt for

Tore Jørgensen og Herslev Bryghus var med i den første bølge af danske mikrobryggerier, og nu går det sjællandske bryghus foran ved selv at dyrke den økologiske maltbyg. Foto: Herslev Bryghus

få råvarer. I dag er udvalget meget større, men udfordringen er, at vi ikke kan få helt de samme råvarer. Derfor har vi brugt et par år på at justere opskrifterne, for vi ønsker under ingen omstændighed at gå på kompromis med smagen, siger Tore Jørgensen, som i år har tilsået 30 ha med økologisk maltbyg.

Brygger øl i nationalparken Den sjællandske bryggeriejer er uddannet civil- og agrarøkonom, og efter i en årrække at have drevet et større konventionelt svinebrug var han moden til at vende ryggen til et noget

udskældt erhverv. I 1998 købte han derfor den gamle bindingsværksgård Toftegård. Den ligger i naturskønne omgivelser i landsbyen Herslev, midt i den nye nationalpark Skjoldungelandet tæt ved Roskilde. Efter flere studierejser til udenlandske bryggerier satte han det første bryg over i 2004. Han lavede de første øl på et brugt anlæg på 600 l, men efter to opgraderinger kan Herslev i dag brygge 2400 l per bryg.

Malt fra egne marker De forskellige smagsvarianter af den humleholdige drik er alle produceret af økologisk maltbyg fra en nabogård, men når dette års høst kommer i hus, kan Tore Jørgensen og Kristoffer Wolff, uddannet diplombrygger fra

Skandinavisk Bryggerhøjskole, for første gang lave økologisk øl af råvarer fra egne marker. Bryghuset har tilsået ca. 30 ha med maltbyg. - Kornet står godt. Markerne er grønne, og det regner i dag, siger Tore Jørgensen.

Herslev Bryghus ► Grundlægger og eneejer Tore Jørgensen grundlagde bryghuset i 2004. ► Al brygning, produktion, salg og distribution varetages fra selve bryghuset. ► Basismalt: 100 t maltbyg fra egne marker, som udgør 8090 pct. af maltforbruget. ► Årlig produktion på 300-400.000 l

Øllene fra Herslev bliver blandt andet solgt som lokale varer i områdets SuperBrugser. Foto: J. Brandt

► Fadøl: 60 pct. ► Flaskeøl: 40 pct.

24. maj 2013 nr. 523

ØKOLOGI

ERHVERV

Valg til Bevaringsudvalg for gamle racer

Økologisk guld til Café InTro

Rift om penge til forskning

Avlere af gamle husdyrracer skal nu forhåndsregistrere sig hos NaturErhvervstyrelsen, hvis de ønsker at opstille kandidater og/eller vælge medlemmer til det nye Bevaringsudvalg for genressourcer hos oprindelige danske husdyrracer. Ejere af oprindelige danske kvæg-, fåre-, gede-, svine- og hesteracer er opstillings- og stemmeberettigede, såfremt de er fyldt 18 år, meddelelser NaturErhvervsstyrelsen. Flere oplysninger kan ses på styrelsens hjemmeside.

Den første sjællandske café uden for København har fået det økologiske spisemærke i guld. Det er den folkekirkelige Café InTro i Sorø, som nu kan skilte med det synlige bevis på at køkkenet bruger over 90 pct. økologi. Caféen bliver drevet af ca. 40 frivillige, som ifølge Dagbladet Ringsted er enige i, at det både for den enkeltes sundhed og naturen er rigtigt at satse på økologi.

Da fristen for at søge penge fra det danske økologiske forskningsprogram Organic RDD 2 udløb for nylig, var der kommet 65 interessetilkendegivelser, skriver nyhedsbrevet Nyt fra ICROFS. De 65 tilkendegivelser indeholdt projektidéer for 632 millioner kr., og der blev søgt om støtte for langt mere end de op til 90 millioner kr., som der er at dele ud.

MARKED & MAD Efter hans vurdering er det med til at fuldende produkterne, at råvarerne kommer fra egen marker. - Det, vi laver, er et terroirprodukt, og så er det naturligt at lave det økologisk, siger Tore Jørgensen. Da der ikke findes et dansk malteri, der matcher behovet hos Herslev Bryghus, bliver kornet maltet hos tyske Mälzerei Gebr. Steinbach GmbH, som også forhandler økologisk specialmalt.

Blandt de bedste Ifølge Tore Jørgensen ønsker Herslev Bryghus at være blandt de bedste i branchen, og visionen er klar: - Vi sigter efter et højt kvalitetsniveau i alt, hvad vi foretager os. Vi ønsker at fremstå som et bryghus og et landbrug med bæredygtig produktion af økologiske, kornrelaterede kvalitetsfødevarer med lokal forankring og høj grad af autenticitet. Med kun 40 minutters kørsel til København har mikrobryggeriet adgang til et lokalt marked, hvor øldrikkerne er klar til at betale 3045 kr. for en god øl. - Vi kan ikke konkurrere på prisen. Derfor lægger vi meget vægt på værdierne bag produktet, og vi bliver primært solgt i caféer og restauranter og i supermarkeder, som har en god ’ølmand’. Markedsstrategien handler om at undgå et prispres ved at komme i fast sortiment i en af de store landsdækkende dagligvarekæder. - Vi vil kun handle med nogen, hvor vi har et fælles værdigrundlag. Nu ser han frem til at kunne høste sin egen økologiske maltbyg, og som bryggeriejer har han stadig meget at lære. - Som brygger bliver man aldrig færdig. Man er altid på vej, og vi er nødt til at differentiere os, ellers overlever vi ikke.

Det engelske marked fortsætter i bakgear ENGLAND: Selv om salget af økologi faldt med 1,5 pct. i 2012, ser Soil Association også lyspunkter i markedsudviklingen Af Jakob Brandt For tredje år i træk lagde englænderne i 2012 mindre økologi i indkøbskurven end året før. Det viser Soil Associations (SA) markedsrapport 2013. Heri pointerer Rob Sexton, adm. direktør for de britiske økologers interesseorganisation, at det økologiske marked i UK ikke har vist samme immunitet over for den økonomiske krise, som det har været tilfældet på andre europæiske markeder. Flere danske eksportvirksomheder har gennem de seneste år mærket tilbagegangen på det engelske marked, hvor eksportomsætningen fra rekordåret 2007 på fire år skrumpede til under en tredjedel. - Trods den generelle tilbagegang er der økologiske kategorier, som oplever signifikant fremgang, siger Rob Sexton i forordet til rapporten, som sætter spot på de vigtigste trends, muligheder og udfordringer, som dominerer engelsk økologi i kølvandet på de seneste års krise. På den positive front hæfter han sig især ved, at de unge i ’Jamie Oliver-generationen’ køber mere økologi, og at salget af økologiske mejeriprodukter som fløde, yoghurt og mælk igen er begyndt at vokse. De positive tegn er dog ikke nok til at modvirke den faldende tendens.

Barberer egne mærker Soil Association peger på den tydelige sammenhæng mellem udbuddet af økologi i supermarkedskæderne og deres faktiske salg af økologi

som en væsentlig årsag til den negative udvikling. I takt med at forbrugerne har været mindre tilbøjelige til at handle bæredygtigt, har supermarkederne været meget hurtige til at fjerne de økologiske varer fra hylderne. Det er ikke mindst gået ud over bredden af kædernes egne øko-mærker, som sidste år oplevede et samlet fald i omsætningen på 11,2 pct. - Den langvarige økonomiske nedtur har uden tvivl dæmpet efterspørgslen efter økologi, men en uhensigtsmæssig reaktion hos nogle supermarkeder har fået salget til at falde yderligere ved at gøre økologien mindre tilgængelig for de kunder, som stadig ønsker at købe økologi, konkluderer rapporten fra Soil Association. Rob Sexton mener, at kæderne dermed er med til at gøre deres forventninger om et faldende salg til en selvopfyldende profeti. Mens mange af de største dagligvarekæder således har tabt økologisk omsætning, har de store specialbutikker i de større byer vundet økologisk terræn. Planet Organic gik frem med 10 pct., mens Whole Food Market melder om fremgang på ni pct.

Nethandlen boomer En anden del af de mere traditionelle supermarkeders tabte øko-salg er dygtigt samlet op af UK’s største netsælgere, som leverer varerne

dens i retning af at spise mindre ude, kunne det økologiske cateringmarked i 2012 notere en lille vækst på 1,6 pct. En stor del af væksten kan tilskrives UKs pendant til det økologiske spisemærke i form af ’Food for Life Catering Mark’. Sidste år voksede antallet af måltider serveret under den ordning til 1,2 mia. kr. Det svarer til en vækst på 40 pct. Men hvis økologien for alvor skal have medvind, er det ifølge Soil Association nødvendigt, at den engelske regering begynder at føre en mere økologivenlig politik.

Efter tre års fald i økologisalget er englænderne begyndt at drikke mere øko-mælk. Foto: Colorbox direkte til kundens dør. Mens Aarstiderne herhjemme har oplevet en voksende konkurrence fra dagligvarehandlen, som holder langt mere fast i økologien, end det er tilfældet i England, oplevede de tre førende net-butikker Ocado, Abel & Cole og Riverford i 2012 en fremgang på 10,3 pct. Den positive udvikling betyder, at briterne hver uge bruger 36,2 mio. kr. på at købe økologi over nettet. Det svarer til, at 10 pct. af økologisalget hos de største dagligvarekæder sker via nettet, mens det tilsvarende tal for konventionelle fødevarer lig-

Dansk eksport til UK 2007-2011

Danmarks eksport til UK er faldet markant og i 2011 udgjorde den kun 29 pct af niveauet i 2007. 140 mio. kr. 120 100 80 60 40 20 0 2007

2009

2011

ger på knap seks pct.

Nem øko-app Netbutikkerne lukrerer ifølge SA på kundernes frustration over, at de ikke længere kan finde alle de økologiske varer, de efterspørger, i de traditionelle supermarkeder. Væksten gør Ocado til den fjerdestørste leverandør af dagligvarer til de engelske forbrugere, og firmaet forventer i 2013 en vækst på 10-15 pct. Ocados succes bygger blandt andet på en app til iPhone, som allerede i 2009 gjorde det muligt at bestille økologi via telefonen. Året efter lancerede firmaet en app, som gav samme mulighed for kunder med Android-telefoner. Ti pct. af Ocados varer kommer fra de multifunktionelle landbrug Daylesford og Laverstoke Park, mens otte ud af ti af de bedst sælgende produkter er plukket fra andelssupermarkedskæden Waitroses økologiserie.

Vækst i catering På trods af en generel ten-

Jamiegenerationen tager over Selv om økologien har oplevet en stor tilbagegang i de seneste år, er det stadig fire ud af fem engelske husholdninger, som køber økologi. Næsten halvdelen af økologien bliver købt af pensionister eller familier, hvor børnene er flyttet hjemmefra. Men ’Jamie Olivergenerationen’ af etisk bevidste forbrugere under 35 år køber langt mere økologi end tidligere, og de står for 16 pct. af forbruget. Sundhed, miljøhensyn og smag er de væsentligste motivationsfaktorer for at købe økologiske produkter. 1. Sundhed (55 %) 2. Undgå kemiske stoffer (53 %) 3. Miljø- naturhensyn (44 %) 4. Smag (35 %)

ØKOLOGI

ERHVERV

24. maj 2013 nr. 523

Øko-bierne sværmer tættest over Europa Kun ca. en procent af verdens bistader er økologiske. Af en opgørelse fra FAO fremgår det, at der i 2011 var flere end 700.000 økologiske bistader på kloden. Af dem befandt to ud af tre sig i Europa, mens godt en fjerdedel af øko-bierne producerede honning til økologer i Latinamerika. De nordiske lande bidrager også godt til honningkrukken. Både Finland (3.030 bistader), Sverige (2.182 bistader) og Norge (1.452 bistader) ligger blandt de 25 lande med flest økologiske bier, mens Danmarks produktion er så ubetydelig, at den ikke

figurerer på listen. Vurderingen blandt de største importører af honning er, at det økologiske salg udgør 6-17 pct.

De tre lande i verden med flest økologiske bistader ligger alle i Europa. 1. Italien

99.260

2. Rumænien

77.994

3. Frankrig

69.115

Kilde: FiBL-IFOAM Survey 2013

TEMA : BIER

Irma er lun på Livøs honning HONNING: Coopkæden efterspørger 20-25.000 glas dansk øko-honning om året Tekst og foto: Jakob Brandt De danske bier er i fuld gang med at samle honning, og dagligvarekæden Irma står på spring som aftager af et større kvantum økologisk honning. Varechef Leif Larsen har i første omgang rettet blikket mod bistaderne på Livø, hvor Irma i forvejen har en aftale om at aftage alle afgrøderne fra øens økologiske landbrug. Intet tyder dog på, at Irma får Livø-honning på butikshylderne i indeværende år, og det ærgrer Leif Larsen, som vurderer, at Irma kan sælge 2025.000 glas à 450 g om året. Det er mange gange mere, end øens bier producerer i dag. Står det til den garvede biavler Knud Sørensen, som gennem de seneste år har passet bistaderne på Livø, bliver der ikke ændret på det. For ham

er honningen fra Livø et biprodukt. Han udnytter derimod Limfjordsøen unikke rammer til avlsarbejdet med rene bistamer, da afstanden til fastlandet er så stor, at fremmede bier ikke når ud til øen. Det gør Livø-staderne ideelle til at producere jomfrudronninger, og biavlere fra hele landet får lavet dronninger på Livø. - Honning er sådan set en biting. For mig er det avlsarbejdet, der er mest interessant, siger Knud Sørensen, som i år har overvintret 78 bifamilier.

Irma-elever i biskole I sidste uge var han ovre for at tilse staderne, der også fungerer som biskole, og fortælle et hold Irma-elever om honningproduktion. Efter hans vurdering er der dog ikke mange perspektiver i at lave økologisk honning i Danmark med de nuværende afstandskrav. - Jeg har kun 12 stader på Livø. Det er hvad øen kan bære, og bierne laver ikke meget mere honning end vi kan sælge til de turister, der

kommer hvert år, siger han. Sidste år blev det kun til 300 kg. Mængden kan næsten fordobles, men det vil kræve en tilladelse til at fodre bierne i indsamlingssæsonen, og efter Knud Sørensen harmonerer det ikke særlig godt med den bæredygtige tankegang bag økologien.

Behov for blomster og urter Fødevarerådgiver Henriette Winther fra Økologisk Landsforening er i øjeblikket på jagt efter en biavler, som ønsker at stå for en større produktion af bihonning på Livø. - Vi skal op på 60 bistader, og i bedste fald kan Irma få Livøhonning allerede i 2014, lyder vurderingen fra Økologiens Hus. Henriette Winther erkender dog, at der på nuværende tidspunkt ikke er føde nok til så mange bier på øen. - Det bliver nødvendigt at plante flere vildtstriber med blomster og urter og tilrettelægge afgrøderne på øens landbrug, så der hele tiden er foder nok, siger hun. Ifølge varechef Leif Larsen fra Irma giver 60 stader nok til at mængden bliver interessant for Irma, men han kan sælge meget mere. - Men vi kan jo desværre ikke udvide øen, siger han.

Alle økologer må holde bier, men de færreste må sælge honningen som økologisk. Der er kun tre

Biavlerforening: Urimeligt HONNING: Afstandskrav gør det stort set umuligt at lave økologisk honning i Danmark. Biavlerforeningen vil af med de skrappe regler Af Karen Munk Nielsen

For Knud Sørensen er honningen fra de økologiske bistader på Livø et ’biprodukt’, da han primært bruger bifamilierne i avlsarbejdet. Irma håber imidlertid at få en egentlig honningproduktion i gang på Limfjordsøen.

Interessen for at producere økologisk honning er særdeles stor herhjemme. Over halvdelen af medlemmerne i Danmarks Biavlerforening ville gerne med på den økologiske vogn, men det kan de godt skyde en hvid pind efter, og det ærgrer foreningens formand, Knud Graaskov, Roskilde. Han slås for at gøre det nemmere at komme til at producere økologisk honning i Danmark. Den største barriere er et afstandskrav på tre km fra staderne til konventionelle marker, der sprøjtes eller til-

trækker bierne. - Man vil sikre, at honningen ikke bliver påvirket af konventionel produktion. Det krav stiller man ikke til andre økologiske produkter. Økologiske marker får konventionel gødning, og de kan ligge side om side med marker, der bliver sprøjtet. Men når det kommer til honning, springer kæden af, argumenterer Knud Graaskov. - Reelt kan man kun producere økologisk honning på isolerede øer og i store plantager, hvor der ikke er et ordenligt fødegrundlag året rundt.

Bier er rationelle Han mener, man i stedet bør tage udgangspunkt i fødeudbuddet på de økologiske bedrifter. Hvis der omkring bistaderne er et effektivt fødeudbud gennem sæsonen, burde det være tilladt at holde økologiske bier. - Bier er rationelle. De flyver ikke flere km væk efter føde, hvis de kan finde den inden

for 100 meter, siger han, og understreger, at et effektivt fødeudbud forudsætter en varieret plantebestand med for eksempel blomstrende pil, kløver, frugttræer og buske. Som tommelfingerregel skal der to hektar bi-egnet areal til at føde et bistade. - Selvfølgelig kan man ikke afvise, at nogle bier ind imellem søger uden for det økologiske areal, men det vil påvirke honningen ganske ubetydeligt, argumenterer formanden.

Nyt forslag på bordet I Landbrug & Fødevarers økologisektion er man enige i, at der burde kunne produceres mere økologisk honning i Danmark. Organisationen har sammen med biavlerforeningen udarbejdet et forslag til en ny tolkning. I korthed går det ud på at gøre flere økologiske arealer tilgængelige for biavl og se bort fra konventionelle arealer, der ikke har nogen betydning for bierne, i

24. maj 2013 nr. 523

ØKOLOGI

ERHVERV

Mange bier er gået til

Nemmere at undgå sygdom hos bier

Den lange kolde vinter har været hård ved bifamilierne. Vurderingen i branchen er, at ca. en femtedel af bifamilierne er gået til. Der vil derfor blive mangel på bier i starten af året, og ifølge formanden for Danmarks Biavlerforening Knud Graaskov vil den høje dødelighed skære toppen af årets høst af honning. - Dødeligheden er dobbelt så høj som normalt, men det er ikke nogen katastrofe, for man kan relativt hurtigt opformere antallet af bier, siger han.

En ny metode gør det muligt at teste mere effektivt for virussygdomme hos bier. Flere steder i verden oplever man sygdommen Colony Collapse Disorder, som kan få hele kolonier af bier til at bukke under. Det tyder på, at en bestemt gruppe af virus er medvirkende til, at en mængde bier pludselig forsvinder fra bifamilien. Det drejer sig om de tre virus Acute Bee Paralysis Virus (ABPV), Kashmir Bee Virus (KBV) og Israeli Acute Bee Virus (IAPV). Typisk skal man teste for hver enkelt af de tre vira, men de århusianske forskere har udviklet en ny metode, der kan teste for alle tre virus på en gang. Når biavlere kan opdage sygdommen, før egentlige symptomer opstår, er sygdommen nemmere at bekæmpe, oplyser ph.d. Roy Mathew Francis, der har været med til at udviklet metoden, som er testet på 86 prøver fra bistader fra flere forskellige lande.

MARKED & MAD

Regler for økologisk biavl De væsentligste regler er i hovedtræk disse:

biavlere med økologisk autorisation i Danmark.

► Inden for en radius af tre km fra staderne skal arealet være økologisk eller natur ► Vinterfoder (sukker) skal være økologisk ► Sygdomme skal forebygges. Varroamider må ikke bekæmpes med pesticider ► Dronningernes vinger må ikke klippes ► Stader skal være af træ eller andet naturmateriale ► Honningen må ikke opvarmes

stramme regler og med deres blomster ikke tiltrækker bier. Kornmarker for eksempel. - Vi foreslår, at biavleren i en bikalender dokumenterer, at der er godkendte fødekilder til bierne gennem hele sæsonen og at antallet af bier er afpasset derefter. Og er der konventionel raps eller hvidkløver inden for to km fra bistaderne, skal der være en tilsvarende økolo-

gisk afgrøde, der er tættere på, forklarer konsulent Lars Holdensen, Landbrug & Fødevarer. Forslaget var på dagsordenen, da NaturErhvervstyrelsens Kontroludvalg mødtes i denne uge. Mødet blev dog holdt efter redaktionens slutning.

Skeptiske forbrugere Modsat Landbrug & Føde

varer er man i Økologisk Landsforening ikke overbevist om, at 3 kmgrænsen er så tosset endda. - Vi får ofte spørgsmål fra forbrugere, der er kritiske over for, om økologisk honning virkelig er økologisk. Vi skal kunne sandsynliggøre, at bierne ikke har trukket på konventionelle afgrøder, og det kan vi gøre med god samvittighed, som reglerne

Det siger reglerne om afstand Der er fælles EU-regler for økologisk biavl. De fastsætter bl.a. en afstandsgrænse på tre km: ► Ved placering af bigårde sikres det, at nektar- og pollenkilderne i en radius på 3 km fra bigården i det væsentlige består af økologiske afgrøder og vild bevoksning og/eller afgrøder, der behandles efter miljøskånsomme metoder….., der ikke kan påvirke biavlens økologiske status. Ovennævnte krav gælder ikke for områder, hvor der ingen blomstring finder sted, eller når bistaderne er i dvale. ► Medlemsstaterne kan udpege regioner eller områder, hvor der ikke kan drives biavl i overensstemmelse med reglerne for økologisk produktion. ► Bistaderne skal hovedsageligt være bygget af naturlige materialer, der ikke giver nogen risiko for forurening af miljøet og biavlsprodukterne. Rådsforordning 889 Artikel 13

er, siger chefpolitisk konsulent Sybille Kyed. Foreningen vil dog gerne se på, om der kan findes en model, der både tilgodeser forbrugerkrav og avlernes ønske om at kunne sætte stader op flere steder. - Mange tror fejlagtigt, at der ikke må være konventionelle marker inden for en radius af tre km. Det er ikke rigtig. Hvis man kan dokumentere, at der ikke er blomstrende konventionelle afgrøder, kan man søge en godkendelse. Problemet er, at vi ikke har set det afprøvet i praksis endnu.

Kortlægning på vej Det er NaturErhvervstyrelsen, der tolker EU›s økologiregler på dansk grund og godkender placeringen af økologiske bistader. Chefkonsulent Ane Frost Førde oplyser, at der inden for 3 km-zonen bl.a. må være økologiske arealer, fredede arealer, ekstensivt drevne arealer, vand, veje og enkelte bygninger men ’ikke en halv by’, som hun siger. NaturErhvervstyrelsen har i øvrigt bedt Århus Universitet kortlægge hvor i landet, det rent faktisk er muligt at opstille økologiske bistader. - Vi ser gerne, at den økologiske biavl vokser, og vi tror faktisk, der er muligheder for det. Et kort vil desuden være en hjælp for de avlere, der søger om at opstille økologiske stader, siger Ane Frost Førde. I Danmarks Biavlerforening er man af den opfattelse, at afstandsreglerne ikke tolkes nær så stramt i andre lande, og at det forvrider konkurrencen. - 16-17 procent af den honning, der sælges herhjemme, er økologisk, men det er stort set udenlandsk det hele, siger en ærgerlig Knud Graaskov.

En niche i nichen BIAVL: Man skal kigge langt efter dansk, økologisk honning. Produktionen er henvist til nationalparker og isolerede øer

Der er siger og skriver tre økologiske biavlere i Danmark, og derfor er produktionen af honning da også temmelig begrænset. Ifølge Økologi & Erhvervs oplysninger er der økologisk honningproduktion på Livø og et par andre småøer og i Thy. Her bor den ældste i faget, Niels Odder Jensen, der høster honning fra de store klitheder i området. Han har drevet økologisk biavl siden 2005 og er med 30 økologiske stader landets største producent. Da produktionen var på sit højeste, havde han imidlertid 100 stader. - Jeg ville gerne producere mere, men jeg kan ikke lave de traditionelle honningty-

per som raps- og kløverhonning, konstaterer han. Niels Odders produktion omfatter lynghonning og en blandet sommerhonning. Han synes, den økologiske produktion fungerer udmærket og taler ikke for lempeligere tolkning af reglerne. - Måske handler økologi også om, at man ikke bare kan producere uanede mængder af en vare, som man kan i industrien. Vi har naturlige begrænsninger.

Samme regler for alle En enkelt anke har han dog. Den er, at udenlandske producenter har andre og tilsyneladende bedre muligheder, end han selv har. - Konkurrenceparameteren er vigtig. Der er et stort udvalg af udenlandsk honning på hylderne, som jeg er helt afskåret fra at lave. Det kan da godt undre, at tyske producenter kan lave økologisk raps- og lindehonning, når jeg ikke kan. Vi producerer jo efter samme EU-regler, siger han. kmn@okologi.dk

Niels Odder fra Klithedens Bigaard kan producere lynghonning og en blandet sommerhonning på naturarealerne ved Vesterhavet.

ØKOLOGI

ERHVERV

24. maj 2013 nr. 523

ØKOLOGISK

FRONT-

LØBER

Mads Helms er kandidat til Økologisk Frontløber 2013 for sit personlige og faglige engagement i afprøvningen og udviklingen af et nyt staldsystem til økologisk mælkeproduktion.

MARK & STALD

Mads Helms er med i forsøg, som skal afgøre, om hans komposteringsstald har en fremtid inden for økologisk mælkeproduktion Tekst og foto: Morten Telling - Der har da været perioder, hvor det har været knap så sjovt, og hvor jeg har tænkt på, om det nu var det hele værd. Men det synes jeg nu, det har, fortæller økologisk mælkeproducent Mads Helms, der i december 2012 indviede en ny stor komposteringsstald med plads til 340 køer på gården Sommerbjerg ved Ejstrupholm sydøst for Ikast. I stedet for halm og sengebåse er den imponerende stald opdelt i to afdelinger med dybstrøelse af grannåle og groft træflis. I den ene afdeling går 170 goldkøer og kvier og i den anden 170 malkekøer. I den tidligere stald med sengebåse går yderligere 350 køer, heraf indgår 170 i et forsøg, hvor et hold miljø- og dyrevelfærdsforskere fra Københavns Universitet de næste par år skal sammenligne miljø- og kovelfærd i den gamle stald med komposteringsstalden.

Perspektiver for fremtiden Ideen til komposteringsstalden fik Mads på en studietur til Holland i 2010, hvor en

Mads Helms med landbrugseleverne Ophelia (t.v.) og Sanni (t.h.) .

Mine køer skal kunne bevæge sig landmand havde etableret et lignende system, som tilsyneladende fungerede upåklageligt. - Jeg havde gennem et stykke tid tænkt en del på, hvordan vi som økologiske mælkeproducenter kunne imødegå nogle af de dilemmaer, som vi står over for både nu og i fremtiden, forklarer Mads. - Så da jeg så systemet i Holland, blev jeg imponeret og kunne se, at her var et system, der var anderledes og som samtidig rummede en række interessante perspektiver, ikke bare i forhold til dyrevelfærd, men også i forhold til at imødegå en række af de mange andre udfordringer, som vi økologiske landmænd står overfor. - Vi kan allerede nu se, at dyrene i kompoststalden har markant færre problemer med ben og klove og generelt trives godt med at opholde sig i stalden. Vi undgår samtidig at skulle bruge konventionel halm, som jo skal udfases inden længe. - Ammoniakfordampningen er meget lille, så der lugter ikke ret meget i stalden og det har også betydning for klimabelastningen. Restproduktet er jo en fuldt omsat kompost, som vi forventer er meget bedre for jorden end almindelig gødning. Så der

er rigtig mange gode grunde til at afprøve det her staldsystem.

Savsmuld løste fugtproblem Men det hele har ikke kun været en dans på roser. Samarbejdet med kommune og bank om henholdsvis miljøgodkendelse og finansiering forløb heldigvis rimelig uproblematisk, men de praktiske problemer med at få systemet til at fungere, voldte en del kvaler henover vinteren. - Strømaterialet er dels groft træflis og frisk granflis. Den største udfordring i vinterperioden har været at holde komposten tør nok. - Vi kom i gang på et skidt tidspunkt hvor frosten havde sat ind og det materiale vi strøede med var ikke tørret godt nok igennem, så det blev for vådt. Vi fik løst problemet ved at bruge savsmuld og lyngflis, som kunne suge fugten til sig. - Til efteråret håber vi det kommer til at gå bedre, fordi vi starter tidligere op og vil sikre os, at strømaterialet er helt tørt inden vi lægger det ud.

vedet kastede sig ud i projektet ,og køerne ser ud til at have taget godt imod den nye stald. - Især efter vi fik gjort komposten mere tør, har vi tydeligt kunnet se, hvordan køerne har været glade for at kunne gå frit rundt i stalden eller ligge og slappe af i det bløde underlag, forklarer Mads. - Jeg vil gerne forsøge at give mine dyr samme følelse af frihed inde i stalden, som de har, når de er ude på græs. I den nye stald har hver ko fire kvadratmeter mere plads, end i en traditionel stald, og de kan bevæge sig helt frit rundt, som de har lyst til. - De problemer, vi har haft med for eksempel digital dermatitis, er også blevet væsentligt mindre i den nye stald. Vi har haft lidt problemer med yversundheden hos malkekøerne, men det tror jeg ikke, kan tilskrives stalden alene. - Man skal også huske på, at det har været en stor omvæltning for køerne, og de lige har skullet vænne sig til at flytte ind i en helt ny og anderledes stald.

Køerne trives

Forventningerne er fortsat høje

Hensynet til dyrevelfærden var det, der især var udslagsgivende for, at Mads overho-

På trods af vanskelighederne, som Mads for en stor dels vedkommende tilskriver

opstart og mangel på erfaringer med systemet, har han stadig store forventninger til projektet. - Jeg tror på, at når vi først får mere erfaring og får bedre styr på, hvordan vi kan styre komposten, så kommer det til at fungere efter hensigten, siger Mads. - Man er nødt til at være optimist, når man kaster sig ud i sådan noget her, ellers skal man ikke gøre det. Jeg er ikke sikker på, at det nødvendigvis er smart udelukkende at køre med en komposteringsstald i så stor en skala, som jeg gør. Til gengæld er jeg sikker på, at det vil være meget velegnet i mindre besætninger eller som et velfærdsområde som supplement til en sengebåsestald. - For os økologer er der så mange umiddelbare fordele ved komposteringsstalden, så jeg håber snart, at flere vil være med til at prøve det af, så vi kan udveksle erfaringer og udvikle det yderligere.

Nye projekter Kompoststalden har taget det meste af Mads’ tid de sidste par år, men det har ikke afholdt ham fra at sætte gang i nye udviklingsprojekter. - Vi har stort set ren sandjord her, og vi har fået tilladelse

til at forsøge os lidt med at grave mergel, som min familie har gjort tidligere her på stedet. - Mergelen kan være med til at forbedre og berige sandjorden. Økologi handler jo også om at bruge de lokale ressourcer bedst muligt, og så gør det jo heller ikke noget, at der samtidig er opstået et par fine vandhuller, der hvor vi graver, siger Mads.

BLÅ BOG Mads Helms er uddannet landmand og er medlem af både bestyrelsen og mælkeudvalget i Økologisk Landsforening. ► Sommerbjerg I/S består af gårdene Sommerbjerg og Granly. ► 460 ha i omdrift, heraf 250 ha græsjord, er samlet omkring gården. ► 600 malkekøer. ► Sommerbjerg I/S leverer mælk til Them Mejeri, beskæftiger ni fuldtidsansatte og ejes af Mads og hans kone Ingeborg i fællesskab. ► Læs mere om projektet på http://bit.ly/103oGWa

24. maj 2013 nr. 523

ERHVERV

UGENS TAL

STALD

MARK

ØKOLOGI

2014/15

Det er den nye tidshorisont for 140.000 ha efterafgrøder, der som en del af vandplanerne skulle etableres i år. Årsagen er, at de omstridte vandplaner skal i en ny seks måneders høringsperiode, og dermed udskydes også kravet om pligtige efterafgrøder.

MARK & STALD

FAGLIGT TALT

Af Anders Schou, Økologisk Rådgivning, Gefion

NaturErhverv er i luften over Danmark Første slæt græs og 1. juni står for døren, og din ansøgning om enkeltbetaling er gemt langt væk. Nu er det bare at vente til december, hvor pengene bliver udbetalt - hvis alt da er i orden.

Nye luftfoto Langt de fleste landmænd fik i 2012 udbetalt deres støtte inden udgangen af året, men et mindre antal måtte vente, og der er sikkert nogle, der venter endnu. Hvis du vil undgå dette scenarie, kan du selv gøre dit til at styre uden om høringsbreve og efterfølgende manuel sagsbehandling, som kan resultere i forsinket udbetaling. I den kommende tid fotograferes Danmark fra luften, og de nye fotos bruges til at opdatere det landsdækkende markkort. Har det nogen betydning? De flest vil sige nej, men det kan få betydning for din ansøgning.

Ret nu Brug derfor de sidste dage af maj til at vurdere din EBansøgning og få indberettet alle ændringer inden 31. maj: - Er alle marker kommet med? Indtil 31. maj kan nye marker tilføjes og eksisterende opskrives. Efter 31. maj er det kun muligt at nedskrive eller trække marker ud af ansøgningen. - De fleste økologer søger enten støtte til ekstensivt landbrug eller 1-årig pleje af græs. I disse ordninger er det et krav, at ansøgningen ændres, hvis afgrøden ændres i forhold til den indsendte ansøgning. Et af kravene er, at du har udskrevet en beregning af kvælstofkvoten, som kan fremvises ved kontrol. Er der sket ændringer i markerne, skal kvoteberegningen være opdateret senest syv dage efter, at ændringen er sket i praksis. Det er frivilligt, om du gør det i Tast-selv eller på skema A, hvor kvælstofkvoten beregnes. Det er derfor vigtigt, at du kontrollerer hvilke afgrøder, der er anført i din ansøgning. - Vær særligt opmærksom på, at arealer, hvor du søger enkeltbetaling i 2013, skal være støtteberettigede hele kalenderåret 2013. Derfor skal arealerne trækkes ud af ansøgningen, hvis: Der sker tilplantning i form af f.eks. remiser eller levende hegn. Arealet bliver inddraget eller eksproprieret til ikke-landbrugsmæssig drift. Husk, at hvis din ansøgning bliver udtaget til kontrol, har du ingen mulighed for at ændre i ansøgningen.

Slagtekyllingerne stammer fra økologiske rugeæg importeret fra Tyskland og Østrig. Der findes ingen dansk rugeægsproduktion.

Rugeæg er en mangelvare resultatet af bestillinger, han KYLLINGER: Der er mangel på økologiske har lagt ind for et år siden. kyllinger i butikkerne, - Jeg kan godt forsøge at ændre en bestilling, men det er men producenterne ikke sikkert, jeg kan få ekstra kan ikke bare skrue æg, lyder hans kommentar til op for produktionen. den aktuelle situation. Flaskehalsen er leverancen af Ingen danske æg udenlandske rugeæg Top Æg leverer daggamle Tekst og foto: Karen Munk Nielsen Oplever du, at der er tomt i kølediskens afdeling for økologiske kyllinger, er du ikke den eneste. Producenterne kan ikke følge med den stigende efterspørgsel, og selv om Rose Poultry ønsker at udvide produktionen med 50 procent, vil der gå en rum tid, før det kan lade sig gøre. Problemet er at skaffe økologiske rugeæg nok. Ifølge rugeriet Top Ægs direktør Hardy Eskildsen er de leverancer, han i øjeblikket får hjem fra Tyskland og Østrig,

kyllinger på bestilling til de økologiske producenter. Æggene kommer fra tyske og østrigske bedrifter. Hvis de skal sende flere æg til Danmark, skal de have flere økologiske forældredyr, og det tager tid. Der findes ingen dansk produktion af økologiske rugeæg. Det ærgrer Hardy Eskildsen. Han gik ind i den økologiske produktion for seks år siden, og har længe gerne villet producere rugeæggene selv, men det kan ikke lade sig gøre, fortæller han. - Vi har ikke en lovgivning, der tillader det. Et af kravene til forældredyrsproduktion

er, at bygningerne er musetætte. Økologireglerne kræver omvendt, at hønsene kan gå ud i det fri. Det hænger ikke sammen, og jeg må erkende, at jeg ikke har arbejdstimer og kræfter til at drive processen med myndigheder og organisationer fremad, siger han.

Efterlyser verandaregler Han efterlyser regler, der tillader, at økologiske forældredyr kan nøjes med adgang til en veranda i stedet for hønsegård. Hardy Eskildsen undrer sig over, at myndighederne godt kan acceptere, at udenlandske æg produceret på denne måde kommer ind over grænsen som økologiske, men ikke at samme æg produceres inden for landets grænser. Men regler for rugeægsproduktion er som andre økologiregler et EU-anliggende.

Danmark har givet indspil til en revision af fjerkræreglerne, og de ligger nu hos EUKommissionen, oplyser chefkonsulent Ane Frost Førde, NaturErhvervstyrelsen. Ifølge det danske oplæg til regler skal forældredyr kunne holdes i verandastalde. Det er også indstillingen fra EU’s egen ekspertgruppe på området.

6.000 høns Så måske lykkes det en dag Hardy Eskildsen at etablere den ønskede produktion. Det er ikke voldsomt mange høns, det drejer sig om. - To-tre flokke af 2000 dyr ville være tilstrækkeligt. Der må være op til 3.000 dyr i en flok, men jeg ville dele dem op i flere flokke for at sikre en jævn produktion af æg hen over året, siger Hardy Eskildsen, der køber æg for tre mio. kr. hvert år.

ØKOLOGI

ERHVERV

24. maj 2013 nr. 523

Prototypen på produktionsanlægget er i denne container. På siden er der bygget en kasse, hvorfra man kan høste de udvoksne larver, inden de forpupper sig.

MARK & STALD

Larver gør kål på bakterier Friske larver produceret på gødning udgør ikke umiddelbart nogen sundhedsrisiko for høns og mennesker Af Karen Munk Nielsen Der er ingen grund til at frygte, at salmonella og colibakterier vil sprede sig som en løbeild i hønsegården, hvis man begynder at dyrke larver på hønsenes gødning og bagefter fodrer med dem. Den frygt kunne man ellers godt have, men de første undersøgelser gør den til skamme. Det fortæller forsker Steen Nordentoft, Fødevareinstituttet DTU. Han har ledt efter de sygdomsfremkaldende bakterier i fluelarver uden at finde dem. Vel at mærke fluelarver, som blev produceret i gødning, han forinden havde inficeret grundigt med de pågældende bakterier. - Det viser sig, at de sygdomsfremkaldende bakterier forsvinder fra gødningen, når larverne udvikles i denne. Og bakterierne er heller ikke i larverne. Sandsynligvis bliver de nedbrudt undervejs. Det gør de også i gødning uden larver – her går det bare meget langsommere, forklarer Steen Nordentoft, som arbejder på en videnskabelig artikel om resultaterne. E. coli, Salmonella og Campylobacter er blandt de patogener, han har undersøgt. Særligt salmonella frygter erhvervet at få spredt efter en langvarig indsats for at gøre æg og kyllinger fri for bakterien. Men larvefoder er altså ikke nogen trussel. Senere på året følger undersøgelser af, om larverne kan overføre indvoldsorm.

Nu spræller fluelarverne PROTEIN: Landets første pilotanlæg i stor skala er klar til at producere fluelarver til hønsefoder. I første omgang skal forsøgskyllinger i Foulum gnaske løs af de sprællende herligheder Christian Holst Fischer er ingeniør men ved nu også en del om fluelarver. Af Karen Munk Nielsen Myldrende maddiker er måske ikke det lækreste, man kan komme i tanker om, men er man høne eller kylling, hører de absolut til livretterne. Samtidig er de rige på protein, og derfor er der store forhåbninger til et projekt, som skal sætte produktion af fluelarver på skinner, og om alt går vel rulle den ud i praksis til økologiske ægproducenter.

Lige nu er forhåbningerne samlet i en grøn container i et hjørne af Bånlev Biogas’ grund nord for Århus. I den svage gyllelugt, der hænger over betonpladsen, går Christian Fischer, ingeniør på Teknologisk Institut, og skruer og justerer på containeren, der i teorien kan producere op til 100 kg larver ad gangen. Processen tager fem dage, fra hønsegødningen med flueæg fordeles i et otte

cm tykt lag på containerens 16 m2 bånd. De otte cm er lige netop den tykkelse, gødningen må have, for at larverne kan omsætte den. Det sker i løbet af fem dage, hvorefter larverne søger væk for at finde et sted at forpuppe sig. Christian Fischer forklarer, at der er huller i båndet, som larverne kan kravle igennem. Herfra dratter de ned på en slidske og ender i et opsamlingskar på siden af containeren, hvorfra man kan ’høste’ dem og servere dem friske for hønsene.

Græsser på bakterier Når det altså en gang kommer til at køre, for der har været forskellige begyndervanskeligheder, fortæller Christian Fischer. En af dem har været temperaturstyringen i vintermånederne. - Vi har måttet have varme på, og i sidste uge døde larverne, fordi gødningen tørrede ud. Lige nu er det en udfordring at skaffe flueæg

nok, forklarer han. For der skal bruges rigtig mange æg. I øjeblikket kan producenten levere nogle millioner æg ad gangen, men Christian skal bruge mange flere. Den optimale temperatur for larveproduktion er 25 grader. Når komposteringen går i gang, udvikler den varme, og larvernes aktivitet accelererer komposteringen yderligere. Larverne ’græsser’ på bakterier i gødningen. Samtidig vender de den og belufter den, så temperaturen hurtigt når op på 40 grader.

Forskel på fluer Det er æg fra helt almindelige stuefluer, Christian sætter ud hver torsdag og høster frugten af om mandagen. Der findes andre anvendelige arter, men stuefluen udmærker sig ved en hurtig cyklus. - Black soldier fly er bedre til

selv at kravle ud af gødningen og har måske også en lidt større konverteringsrate, men samlet set har vi vurderet, at stuefluen er den bedste, siger Christian Fischer. Konverteringsraten er udbyttet af larver i forhold til gødningsmængden. Den er otte for stuefluen.

Fuldautomatisk anlæg Lige nu er målet at få anlægget til at køre stabilt. Det er ikke helt ligetil, for der er mange faktorer, der skal spille sammen, og alle processer skal beskrives og computeren programmeres, så anlægget kan køre fuldautomatisk. Når det er tilfældet, skal containeren transporteres til Brande og testes i praksis hos økologisk ægproducent Jan Volmar. Hvornår det præcist sker, tør Christian Fischer ikke sige endnu, men det bliver en gang i sommer.

24. maj 2013 nr. 523

Muslinger som foder til høns og grise

MARK & STALD

Fluelarverne accelererer komposteringen, som er færdig allerede efter fem dage. Konverteringsraten er otte. Det betyder, at man høster otte kg larver for hver 100 kg gødning med flueæg. Ind: 100 kg gødning med flueæg Ud: ► 8 kg larver ► 50 kg velomsat kompost ► 42 kg vand fordamper

Larver slutter ringen Ideen med larveproduktionen er at udnytte hønsegødningen som en yderligere ressource på bedriften. Frisk gødning podes med flueæg, der udvikler sig til larver, der fodres op til hønsene. Restproduktet er komposteret gødning til egen mark eller til salg til gartnerier eller havebrug. Kompost på fem dage. Fluelarverne accelererer komposteringen, som er færdig allerede efter fem dage. Konverteringsraten er otte. Det betyder, at man høster otte kg larver for hver 100 kg gødning. med flueæg.

Om projektet BIOCONVAL Bioconval står for Bioconversion to value, og det økologiske GUDP-forskningsprojekt ledes af Teknologisk Institut. Desuden deltager DTUFødevareinstituttet, Aarhus Universitet, Videncentret for Landbrug samt Farmergødning, EHW BioProduction Aps og økologisk ægproducent Jan Volmar.

Dagens ret: 4 gram larver PROTEIN: Fodringsforsøg i Foulum skal afdække larvernes foderværdi Netop i disse uger deltager 450 små kyllinger i et forsøg med larvefodring på Århus Universitets forsøgsanlæg i Foulum. Kyllingerne er delt i tre hold, som henholdsvis får et økologisk standardfoder med fiskemel, et grundfoder tilsat tørret larvemel og et grundfoder tilsat friske larver. Det primære mål er at undersøge larvernes foderværdi, og forsøget bliver til efteråret fulgt op med et tilsvarende forsøg med æglæggende høns. Hele tanken om at producere larver til foder udspringer af målet om at kunne fodre dyrene 100 procent økologisk. Der er mangel på proteinfoder med et højt indhold af

Fluelarverne er ca. en cm lange. De skal anvendes så hurtigt som muligt, efter at de er ’høstet’. Foto: Christian Fischer essentielle aminosyrer. Animalsk protein i form af larver kunne være et bud på en sådan foderkilde. Hertil kommer selvfølgelig at insekter er naturlig føde for fjerkræ.

Larvemel fra USA Kyllingerne i Foulum får fire gram larver pr. næb om dagen, fortæller Steen Nordentoft, DTU, som producerer larverne til forsøget. Det gælder dog ikke det tørrede

larvemel, som han har været kloden rundt for at finde. - Til sidst fandt jeg en leverandør i USA, der kunne producere det. Jeg har netop bestilt 100 kg, fortæller Nordentoft. I skrivende stund er kyllingerne blot fem dage gamle. Forsøget fortsætter i otte uger, og der aflives løbende kyllinger til analyser. kmn@okologi.dk

Ægproduktion i første gear FLUER: Det er ikke raketvidenskab at få fluer til at formere sig, men produktionen er arbejdstung og foregår foreløbig kun i lille skala

Direktør Erik Hansen fortæller, at produktionen af flueæg ikke i sig selv er kompliceret. Man skal bare holde fluerne forsvarligt inde og forsyne dem med sukker og anden føde. Så parrer de sig og lægger æg.

Millioner af æg Uden fluer – ingen fluelarver. Før man kan sætte en produktion af fluelarve-foder i gang i større skala, skal fødekæden bagud være i orden. Der skal være en ’forældredyrsproduktion’, der kan levere en jævn strøm af levedygtige æg ind i anlægget. I projektet Bioconval er denne produktion lagt i hænderne på EWH Bioproduction i Tappernøje. Virksomheden producerer nyttedyr og biologiske bekæmpelsesmidler til væksthuse.

Stuefluen lever i 14 dage og lægger i den periode op til 500 æg, fortæller han. EWH Bioproduction har en bestand på omkring 100.000 fluer til forskellige formål og leverer ca. en halv mio. æg hver uge til projektet Bioconval. Det er dog milevidt fra den produktion, der skal til, hvis kapaciteten i larvecontaineren skulle udnyttes fuldt ud. I så fald skulle der produceres måske 100 mio. æg om ugen, vurderer Erik Hansen.

ERHVERV

Nyt på hylderne

Der er muslinger til frokost, når EPOK – der koordinerer og formidler svensk forskning i økologi – inviterer til ’lunchseminar’ i Uppsala 4. juni. Muslinger er en tre-i-en’er forstået på den måde, at de renser vandet for næringsstoffer, er en proteinkilde, der kan erstatte fiskemel i foderet til økologiske høns og grise, og endelig også kan anvendes som gødning. Det er emnerne for seminaret, der både ser på, hvor langt forskerne er kommet, og hvad der skal til for at bringe muslingerne i kommercielt spil i den økologiske landbrugssektor.

Kompost på fem dage

ØKOLOGI

Når flueæggene er lagt, skal de anvendes hurtigst muligt. De kan opbevares på køl i op til en uge, men det går ud over æggenes levedygtighed. Ifølge Erik Hansen er det ikke billigt at producere flueæg. Det er en arbejdskrævende proces, fordi det stadig er en forsøgsproduktion, der ikke er automatiseret. Om den en dag bliver det, tør han ikke sige på nuværende tidspunkt. - Det vil kræve en investering på 1-2 mio. kroner, så det er ikke noget, vi lige gør. Vi ville nok tænke os om et par gange - også selv om der var fire-fem større ægproducenter, der ville i gang, siger Erik W. Hansen. kmn@okologi.dk

Frugtsnack Hvis man gerne vil have den koncentrerede frugtsmag – helt uden tilsat konserveringsmiddel, kunstige farvestoffer, sukker eller sødemiddel – er der fire varianter af Frugi frugtsnack fra House Of Denmark A/S: Æble – appelsin – gulerod, Æble – jordbær, Æble – mango – appelsin – passion og Æble – hindbær. De fås i poser med 50 g i velassorterede supermarkeder. Glutenfri havregryn For at man kan være sikker på, at der ikke er gluten i havregrynene, håndluges marken, og hele produktionen kontrolleres. Havregrynene fra Urtekram renses, afskalles, valses og pakkes desuden i én arbejdsgang. En pose med 700 g har en vejledende udsalgspris på 29,95 kr. og forhandles i supermarkeder. Sirup I Solhjulets serie af glutenfrie Bauck-produkter er også denne sukkerroe-sirup til brød, pandekager, desserter, kager og marinader En bøtte med 450 g har en vejledende udsalgspris på 32 kr., og oplysninger om forhandlere fås på tlf. 8668 6444. Karry-hummus Den nye hummus fra Urtekram har fået tilføjet karry, så den får en ny og dejlig smag – og kun med 1 pct. salt. Et glas med 180 g har en vejledende udsalgspris på 29,95 kr., og de forhandles i supermarkeder. Fuldkorns-woknudler Urtekrams fuldkorns-woknudler er produceret i Tyskland uden friturestegning. De er derimod damptørrede og indeholder 8 pct. kostfibre. En pose med 250 g har en vejledende udsalgspris på 17,95 kr., og de forhandles i supermarkeder. Glutenfri mel Der er en stigende efterspørgsel på glutenfri produkter, og Solhjulet forhandler nu en række Bauck-produkter. Blandt dem er mel af ris, boghvede, soja, majs og kikærter. Det er nemt at bage særdeles velsmagende brød og boller af melet, som kan blandes efter lyst. De vejledende udsalgspriser på produkterne er:

Rismel (fuldkorn), 350 g, 31,00 kr. Boghvedemel (fuldkorn), 500 g, 36,50 kr. Sojamel, 350 g, 24,00 kr. Majsmel, 500 g, 18,50 kr. Kikærtemel, 350 g, 29,00 kr. Melet forhandles i Helsekostbutikker landet over. Oplysninger om forhandlere fås på tlf. 8668 6444.

ØKOLOGI

ERHVERV

24. maj 2013 nr. 523

65.000 småbønder skubber til skadedyr

UGENS Tip

Noteringen

Svin

Basisnotering (70,0-86,9) uge 21 10,70 kr. Friland A/S giver i uge 21 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./ kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 21: 5,25 kr./kg for alle grise. Søer slagtes pt ikke. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 21: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 762,50 kr. (0). Kgregulering: 12-25 kg: 12,39 kr. 25-30 kg: 13,70 kr. 30-40 kg: 15,89 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

I Kenya bruger flere end 65.000 småbønder nu en såkaldt push-pull-strategi, når de skal beskytte afgrøderne mod skadedyr. Push-pull er en strategisk samdyrkning, hvor den ene afgrøde beskytter den anden, fordi dens duft enten tiltrækker nyttedyr eller afskrækker skadedyrene. Metoden bruges bl.a. i majs, hvor det vigtigste skadedyr er sommerfuglelarver. Push-pull-afgrøderne udvælges desuden ud fra andre egenskaber, for eksempel kvælstofsamlende evne eller deres egnethed som foder, skriver EPOK.

For at få et tilfredsstillende udbytte i hestebønne skal der være ca. 50 planter pr. m2 ved fremspiring. I denne mark er der sået Fuego med en tusindkornsvægt på 595 gram og en spireevne på 72 pct. En hurtig optælling viser, at plantetallet er mellem 40 og 60 planter pr.m2. Hvis plantetallet er under 20, kan det komme på tale at så en anden afgrøde i stedet for hestebønne, skriver planteavlskonsulent Claus Østergaard på Økologisk Landsforenings rådgiverblog på www.okologi.dk.

MARK & STALD

Forebyg dioxin i dine æg FORURENING: Fødevarestyrelsen har lavet en vejledning til producenter, der har hønsene gående ude Tekst og foto: Karen M. Nielsen Med jævne mellemrum finder myndighederne dioxin i æg fra udegående høns. De

seneste år er det sket i Tyskland, Holland og Belgien, men risikoen for forurening af danske æg er også til stede. Det viser Fødevarestyrelsens nylige undersøgelse af æg fra 30 mindre besætninger med udegående høns. I fire tilfælde var indholdet af dioxin/PCB over grænseværdien. Stofferne stammer fra industri og afbrænding og er på et tidspunkt endt i jorden.

Gode råd mod dioxin og PCB

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 21: Ungtyre u/12 mdr.: 1,85 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 2,75 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 2,00 kr./kg. Køer: 2,00 kr./ kg. Restgruppe: 1,25 kr./ kg. Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg.

Tjek fremspiringen i hestebønner

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 1.121 kr. Kg-reg.: 10 kr. Stor race, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.105 kr. Kg-reg.: 11 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Fødevarestyrelsen har udarbejdet et notat om forurening med dioxin og PCB. Det indeholder bl.a. en række forebyggende anbefalinger til ægproducenterne. Dioxin ► Fyr korrekt i brændeovne ► Overhold regler om afbrænding ► Smid ikke aske i hønsegården ► Tilbyd indendørs støvbad, overdæk støvbade på udearealet ► Grønt plantedække mindsker risikoen PCB ► Undgå byggeaffald (fra gamle bygninger) i hønsegården ► Undlad at fodre med kartoffelskræller med jord på

Blind høne kan også finde dixoin. Den industriskabte forurening er vindbåren og findes derfor nu i jorden. Man kan selv gøre noget for at undgå problemet. Det fremgår af en ny vejledning fra Fødevarestyrelsen, der giver en række anbefalinger til, hvordan man som produ-

cent mindsker risikoen for at blive ramt af dioxinforurening. Man skal bl.a. passe på med afbrænding og undlade at smide aske i hønsegården. Et andet råd er at overdække

udendørs støvbade. PCB stammer fra gamle byggematerialer. Det har været totalt forbudt siden 1986, men findes stadig i ældre bygninger.

Mælkeudvalg vil have klare linjer Købere skal handle, sælgere vente BIOGROW: Landmændene skal vide, hvad de må og ikke må, og forbud skal kunne kontrolleres

Mælkeproducenterne i Økologisk Landsforenings mælkeudvalg vil have klare linjer, når det gælder forbuddet mod at bruge Biogrow og andre gødninger baseret på kød- og benmel. Det mener de nemlig ikke, der er i dag. På et møde torsdag i sidste uge besluttede udvalget at tage forbuddet med, når den frivillige brancheaftale mellem økologiske mejerier og organisationer igen skal forhandles til november. - Vi vil gerne gøre det tydeligt, hvad man må og ikke må med Biogrow. Landbrug & Fødevarers Mejeriudvalg

har besluttet forbuddet, men de har ingen kontrolmuligheder på bedrifterne. Det er ikke holdbart, siger den netop genvalgte formand for mælkeudvalget, Ole Sørensen. Han oplyser, at der i udvalget har været en skepsis over for Biogrow, lige siden det blev godkendt til økologisk brug. Hvis forbuddet bliver en del af brancheaftalen, vil det blive kontrolleret i forbindelse med de almindelige kontrolbesøg. Branchen har i øjeblikket en aftale med NaturErhvervstyrelsen om at kontrollere den frivillige aftale. kmn@okologi.dk

KORN: Priserne på foderkorn er faldet, og handlen står stille. Nu venter alle på ny høst

Er du ikke allerede dækket ind med korn indtil ny høst, skal du skynde dig at købe. Det anbefaler i hvert fald ØkoKornbasen, som har registreret prisfald på økologisk korn på 20-30 kr. den seneste måned. Anbefalingerne til evt. sælgere er til gengæld den modsatte: Vent til efter høst. Der er nemlig ikke – igen ifølge ØkoKornbasen - udsigt til, at priserne falder yderligere efter høst, som man ellers ofte ser, når der kommer et stort udbud på markedet. Forventningerne til høsten er over middel, og det har de kornhandlende aktører allerede indkalkuleret.

Det, der kan påvirke markedet og priserne, er derimod tørke og andre problemer, der eventuelt måtte opstå frem til høst i for eks. Rumænien og andre af de store øko-kornproducerende lande. Trues høsten i disse lande, vil det føre til prisstigninger.

Ingen handel Der er stort set ingen handel med korn i øjeblikket. ØkoKornbasen har senest registreret handelspriser på foderkorn på 250 kr./hkg for hvede, 230-250 kr. for byg og 230-240 kr. for triticale. kmn@okologi.dk

24. maj 2013 nr. 523

ØKOLOGI

ERHVERV

Mere tilskud til økologisk skolefrugt

Rejseholdet tjekker søer

Tunge maskiner påvirker i 90 cm

Der skal mere økologi i frugtfadet på landets skoler. Fødevareministeriet lægger i en ny bekendtgørelse om skolefrugt op til et større tilskud til økologisk frugt end til konventionelt dyrket frugt. Skolefrugtordningen er en EUordning, hvor skoler kan få op til 50 procent tilskud til indkøb af daglig frugt til eleverne. Ifølge forslaget til ny bekendtgørelse kan man få op til 2 kr. pr. elev pr. dag, hvis frugten er økologisk, og 1,25 kr. hvis den er konventionel. Samtidig er økologi blevet en del af prioriteringssystemet, hvis der ikke er penge nok i puljen til alle, der søger. Økologien kommer dog først ind som fjerde prioritering. Første prioritet er skoler, der ikke tidligere har deltaget i ordningen.

Fødevarestyrelsen har udtrukket 40 besætninger med udegående søer, som kan forvente et besøg af det Veterinære Rejsehold de kommende måneder. Dyrlægerne skal tjekke, at søerne har det godt. Under besøgene vil Veterinærrejseholdet kigge på, hvordan landmændene håndterer syge og tilskadekomne dyr, muligheden for indretning af sygestier til dyrene, hytternes forhold og udearealernes beskaffenhed. Såvel økologiske som konventionelle besætninger vil få besøg. Den nedre grænse for besøg er en besætningsstørrelse på tre søer.

De tunge landbrugsmaskiner påvirker jorden med meget store kræfter. Dem har Feto Esimo Berisso beskæftiget sig med i sit Ph.d.-studium, som han netop har forsvaret ved Århus Universitet. Jordens hulrum er hjemsted for et mylder af liv og rødder, der kræver ilt. Jorden skal også bortlede overskudsvand. Berissos undersøgelser viser stor effekt af forskydningskræfter i kanten af hjulsporet. Når jorden skubbes til siden, vrides porerne, og det har større effekt på luftskiftet end at porerumfanget mindskes som sådan. Målinger i langvarige markforsøg påviste vedvarende effekter af jordpakning på jordens vand- og luftledningsevne ned til 90 cm dybde.

MARK & STALD

Fagligt guf på Kalø-festival PROGRAM: Kompostenergi, generationsskifte og inspiration fra Tyskland er blot nogle af emnerne i det faglige program, som indleder festivalen på Kalø Økologisk Landbrugsskole i juni Festivalens formiddag er helliget landmænd og landbrugsinteresserede, som har lyst til at blive inspireret og udfordret på fagligheden. Det sker både i ord og handling. I den praktiske afdeling er en række indlæg om kom-

post og kompostenergi, bl.a. af tyske Heiner Cuhls, der vil fortælle om erfaringer med bioreaktorer i Tyskland. I den forbindelse bliver der lejlighed til at se en bioreaktor blive til i virkeligheden. Den bliver bygget op på dagen af træflis og en meget lang vandslange. Og det er ikke en lille bunke flis, der bliver tale om. Kalø Økologisk Landbrugsskoles plan er at opvarme skolens bygninger ved hjælp af den alternative varmekilde, så der skal skovles flis til den store guldmedalje. Programmets øvrige tilbud omfatter generationsskifte, ejerformer og finansiering – et emne, der er uhyggeligt aktuelt på mange økologiske

bedrifter. Blandt oplægsholderne er her landbrugskundechef i Danske Bank, Christian Hartvig Andersen. Ellers står der klima og klimahandlingsplaner på programmet samt en smuttur til den tyske bedrift Gut Wulksfelde, som en flok flippere i 1989 forpagtede af byen Hamborg. I dag driver de 317 ha med alskens husdyr, gartneri, bageri og en velassorteret gårdbutik. En af initiativtagerne, driftsleder Rolf Winter, kommer og fortæller. kmn@okologi.dk En bioreaktor kan levere varme til bolig eller stald i omkring et år. Så er træflisen omsat og skal skiftes ud med friskt materiale. Foto: Christian Petersen.

Højere udbytte koster på biodiversiteten

Britiske forskere har fundet større biodiversitet i økologiske vintersædsmarker end i konventionelle. Det er måske ikke i sig selv overraskende – næ, det interessante er, at de samtidig har undersøgt sammenhængen mellem biodiversitet og udbytte i markerne. På den baggrund konkluderer de, at den væsentligste grund til, at der er flere bier, sommerfugle og plantearter i økologiske marker, er, at økologerne ikke høster så meget som deres konventionelle naboer. Når forskerne sammenligner økologiske og konventionelle marker med

samme udbytte, er der ikke den store forskel i biodiversitet. I undersøgelsen var udbyttet i de økologiske marker i gennemsnit 54 procent lavere end i de konventionelle. Fem af de i alt otte arter, som indgik i undersøgelsen – bl.a. humlebier og sommerfugle, forekom hyppigere, jo lavere udbyttet var, uanset om marken var økologisk eller ej. Forskerne konkluderer derfor, at det er udbytteniveauet og ikke de økologiske driftsmetoder, der er hovedårsagen til større biodiversitet i øko-markerne. De økologiske driftsmetoder havde i sig selv kun positiv effekt på to parametre, nemlig plantedække og antallet af plantearter i markerne. Det bliver altså svært for økologer at indfri egne og omgivelsernes forventninger, hvis de både går i retning af større biodiversitet på markerne og højere udbytter. De to mål harmonerer dårligt. Vil man fremme vilde arter af planter og dyr,

er det ’billigst’ at gøre det på arealer, der ikke har stort ud-

byttepotentiale, konkluderer forskerne i artiklen ’Food

production vs. biodiversity: comparing organic and con-

Forædling for økologer

ventional agriculture’. kmn@okologi.dk

til n ng tio dri tia n vi va In ark m

MANGFOLDIGHED: Det er ikke økologien men derimod lavere udbytter, der gør økologiske marker mere artsrige og tiltrækkende for insekter

Kom og vær med til en spændende dag om forædling og se det store arbejde, der ligger bag udviklingen af en ny sort. Mandag d. 24. juni 2013 Program: Kl. 12.30 Vi mødes på P-pladsen ved Nordic Seed, Grindsnabevej 25, Dyngby, 8300 Odder. Kl. 12.30–14.30 Markvandring hos forædlingsvirksomheden Nordic Seed. Der vil være særligt fokus på forædlingsaktiviteter til økologisk planteavl. Kl. 14.30–15.00 Pause og kørsel. Kl. 15.00–16.00 Fremvisning af forsøgsparceller med økologisk forædlede vårbygsorter fra den tyske forædler Karl Joseph Müller. Forsøget er etableret hos økologisk landmand Helge Kjær Sørensen. Der bydes på sandwich og kaffe undervejs. Arrangementet er gratis. Tilmelding foretages på mail til sh@okologi.dk senest d. 12. juni 2013. Markvandringen afholdes i samarbejde mellem Økologisk Landsforening og Videncentret for Landbrug, Økologi. Vil du vide mere, kan du kontakte Tove M. Pedersen, Videncentret for Landbrug, T: 8740 5492, E: tmp@vfl.dk eller Sven Hermansen, Økologisk Landsforening, T: 2943 7550, E: sh@okologi.dk

Arrangementet er ﬁnansieret af Fonden for Økologisk Landbrug, Promilleafgiftsfonden samt

ØKOLOGI

ERHVERV

24. maj 2013 nr. 523

Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

► ANNONCER

 TID & STED 24.-26. maj. Gram Slot Havefestival. Slotsvej 54, Gram. Find oplysninger på www.gramslot.dk. Arr; Gram Slot. 25. maj kl. 12-15. Forår, sorter og smag hos Camilla Plum på Fuglebjerggaard. Yderligere oplysninger og tilmelding (senest 20. maj) via www.oekologi.dk/ foreningen/medlemsture/. Arr: Praktisk Økologi.

 Bog-nyt

Det var lige godt utroligt! Hvilke andre steder end i ØKOLOGI & ERHVERV finder man så mange spændende og relevante oplysninger om økologi - og så gode annoncer? Og alle annoncer i ØKOLOGI & ERHVERV læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mængden.

Køb  Salg  Bytte  Arbejde Bestil annonce på 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

Juni

5. juni kl. 11-15. Bonde og Brunch i Brunholm: kom og smag en hjemmelavet, økologisk brunch lavet primært ud fra nogle af de produkter vi producerer, og se det økologiske landbrug. Brunholm Gårdbutik, Hjortholmvej 20, 9541 Suldrup. Information og tilmelding se: www.brunholmgårdbutik.dk.

7.-9. juni. Halkær Festival 2013 - 20 års jubilæum. Halkær Kro, Halkærvej 59, Nibe. Se meget mere på www.halkaer.dk. Arr: Halkær Festival. 8. juni kl. 13-18. Økologisk Festival på Kalø Økologisk Landbrugsskole, Skovridervej 1, Rønde. Se hvad der sker på www.kalo.dk. Arr: Kalø Økologisk Landbrugsskole. 13. til 16. juni. Folkemødet 2013 - Danmarks politikfestival på Bornholm. Se om folkemødet på www. brk.dk/folkemoedet. 16. juni kl. 11-15. Bonde og Brunch i Ny Lundgård: kom og smag en hjemmelavet, økologisk brunch lavet primært ud fra nogle af de produkter, vi producerer, og se det økologiske landbrug. Ny Lundgård Ismejeri, Randersvej 58, Hammershøj, 8830 Tjele. Information og tilmelding se: www.nylundgaard.dk.

17. juni kl. 19-21. Besøg på Hviids Rosenplanteskole, Orholmvej 1, Gerning, Bjerringbro. Yderligere oplysninger og tilmelding (senest 14. juni) via www. oekologi.dk/foreningen/ medlemsture/. Arr: Praktisk Økologi. 29.-30. juni kl. 10-17. Kulinarisk Sydfyn. Fødevaremarked i Svendborg. Se www.kulinarisksydfyn.dk for nærmere oplysninger. Arr: Kulinarisk Sydfyn. Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Børnenes køkken. Katrine Klinken. 560 s. 250 kr. Politikens Forlag.

Over 300 nemme opskrifter til børn og andre nybegyndere, i en stærkt revideret udgave af den kendte kogebog. Start med at læse ’Det lille køkkenkørekort’ og ’Førstehjælp’ og de andre gode råd, og gå så i gang med opskrifterne, der er inddelt i ’ret nem, ’lidt svær’ og ’svær’. Hvis der ikke er børn i nærheden, kan man evt. give bogen et neutralt omslag, for der er bestemt ikke noget barnligt over retterne, som kan serveres for alle uanset alder. AB

Køb dine helsevarer på

Rodukrudt, manganmangel og græsmarker

www.helsevarer.dk

Masser af spændende opgaver i marken

wwwil du opdateres hver uge - helt gratis Bjarne Hansen Carsten Markussen Christian Petersen Claus Østergaard Erik Kristensen Irene Fisker Jens Christian Skov

21 15 87 06 30 62 72 15 21 60 11 60 20 45 74 65 30 62 75 45 20 92 68 24 23 44 65 57

Kirstine Lauridsen Mads S. Vinther Marie-Louise Simonsen Martin Beck Michael Tersbøl Sven Hermansen Thorkild Nissen

20 43 61 04 30 62 90 16 30 62 58 52 23 42 49 80 51 53 27 11 29 43 75 50 40 25 60 47

Økologisk Festival Økologisk Landbrugsskole Skovridervej 3, 8410 Rønde

lørdag 8. juni

Faglig formiddag

På ØKOLOGI & ERHVERV ONLINE får du hver uge det hurtige overblik over de væsentligste nyheder inden for økologien. Som abonnent på ØKOLOGI & ERHVERV får du nyhedsbrevet gratis - det er en del af dit abonnement.

Bestil nyhedsbrevet på http://www.oekologiogerhverv.dk

Nyt fra mark og stald Fagligt Team

for landmænd og andre interesserede: 08.30 – 09.00 Velkomstkaffe og registrering 09.00 – 09.10 Velkomst v/ forstander Kim Qvist, Kalø Landbrugsskole 09.10 – 10.15 Bioreaktor – når flis bliver til varme og skaber frugtbarhed til jorden  Bioreaktor – mangeårige erfaringer fra Tyskland  Øget frugtbarhed i jorden med mikrobiel karbonisering  Bioreaktor – vores erfaringer fra praksis og perspektiver i Danmark 10.30 – 11.20 Tre parallelle temamøder Alternative ejerformer og generationsskifte  Ejerformer og finansiering, hvilke muligheder er der?  Generationsskifte i et samarbejde Når økologer vil være klimavenlige  Klimahandlingsplaner – se på bedriften med klimabriller  Klimahandlingsplan – betydningen på vores bedrift Økologi - kernen i en tysk succeshistorie  I 1989 forpagtes Gut Wulksfelde af byen Hamborg af en flok flippere, som vinder en udbuds-konkurrence. I dag er der 317 ha, 150 kvæg, 220 grise, 1200 høns, gartneri, bageri og en gårdbutik på 600 m2 med 3500 varenumre. 11.30 – 12.30 Ud og se – sådan bygges en bioreaktor i praksis 12.30 – Frokost og derefter festival I løbet af dagens festival med start kl. 13 kan bioreaktorbygningen følges videre. Pris for deltagelse i Fagligt program er 175 kr. + moms inkl. økologisk frokost og kaffe. Se program og tilmeld senest 3. juni via: www.landboforening.dk eller www.okologi.dk Medarrangører:

Ønske om en vildtvenlig bedrift?

Blindstrigling

Stor interesse for staldmøde om bælgsæd

Vanding er allerede aktuelt mange steder

Biogas med biprodukter

Læs om det på http://fagligtteam.blogspot.com/

24. maj 2013 nr. 523

De næste numre Deadline 28. maj 11. juni

ØKOLOGI

Annoncer: Få en snak med Arne Bjerre på tlf. 87 32 27 23 eller send en mail til ab@okologi.dk

Udkommer 7. juni 21. juni

Få nyhedsbreve fra Økologisk Landsforening om klima og økologi på www.okologi.dk/klima om økologisk biogas på www.okologi.dk/biogas

Se også www.okologi.dk

Lær ooslogi mer ’ øk Økologiske praktikpladser søges.

Kontakt os på tel 96 96 66 66 kærlig hilsen Eleverne på Kalø

www.oekologisk-spisemaerke.dk

Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis! Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

 KORT & GODT Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877. Økologisk Skotsk Højlandskvæg sælges. 60 tdr. økologisk byg sælges billigt. Se www.ankergaard.dk. Tlf. 2191 1163.

højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. Under Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på

Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

Grundet sygdom sælges komplet ismejeri til gårdbrug.

Læs om de økologiske spisemærker på

Fyn Økologiske Gruppe Vi vil gerne tiltrække endnu mere økologi til Fyn og styrke bevidstheden om en økologisk og eksperimental vækstzone på Fyn. Netværk, information og nye ideer er midlerne til at nå ideelle forhold for økologiens udbredelse her på Fyn. Har du lyst til at bidrage? Kontakt Christina Kirstinesgaard / 2073 0855 / potentiana@mail.dk

Tlf. 2330 0094

Landsforeningen for økologisk landboturisme www.ecoholiday.dk er i 2013 medlem af ECEAT, European Centre for Ecological and Agricultural Tourism, som er den førende europæiske organisation indenfor bæredygtig turisme blandt små udbydere og med særlig vægt på landlige omgivelser og økologisk landbrug. ECEAT er et netværk af hundredvis af mindre turist udbydere og –virksomheder, der tilbyder bæredygtig kvalitet og fremmer lokale fællesskaber og miljøhensyn. Se www.eceat.org

Lær nyt om økologisk æbledyrkning Tag med på plantagevandring og hør om de nyeste erfaringer fra forsøg og dyrkning af økologiske æbler

okologiiskolen.dk

Plantagevandringerne afholdes den 18. juni kl. 13.30-16.30 på Strandegård, St. Elmuevej 2, 4640 Faxe den 19. juni kl. 13-16 hos Erik Hansen, Lystvej 6, 5600 Nyborg

Økologisk gødning sælges

den 20. juni kl. 13-16 hos Tolstrup frugt, Tolstrupvej 10, 8700 Horsens

Flere forskellige typer (piller). Så- og priklejord med økologisk gødning sælges.

Konsulenterne Birgitte Pedersen, Maren Korsgaard og Hanne Lindhard deltager i plantagevandringerne.

Information og tilbud gives.

FARMERGØDNING v/Erik Mortensen Toruphøjevej 56, Fjelsø, 9620 Ålestrup erik@farmergoedning.dk Tlf. 98 64 71 22 Fax 98 64 74 22 Øko-aut.nr. 20877 SE.nr. 28 43 02 13

Nyt for børn og deres voksne ﬁnder du på

økobarn.dk

Se hele programmet på www.ecoadvice.dk og på www.gartneriraadgivningen.dk Plantagevandringerne gennemføres med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug, Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget samt GUDP-projektet: Nye økologiske løsninger sikrer fremtidig vækst - FruitGrowth.

Kompost til forskellige formål sælges.

Deltagelse er gratis. Tilmelding til Tine Jensen (taj@vﬂ.dk, telefon: 8740 6602), senest dagen inden.

Flydende økologisk gødning sælges.

ANNONCER ◄

Ismejeri sælges

8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk

Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 • Fax. 8732 2710 www.okologi.dk

ERHVERV

ID nr. 42742

Bryggeri laver egen malt

MARKED & MAD

Bi-regler er for stramme

8-9

Knas i Kødudvalg

TEMA: BIER

Tore Jørgensen og Herslev Bryghus var med i den første bølge af danske mikrobryggerier, og nu går det sjællandske bryghus foran ved selv at dyrke den økologiske maltbyg.

10-11

Stort set al den økologiske honning, der sælges herhjemme, er udenlandsk. Danmarks Biavlerforening vil have lempet den danske tolkning af EUs regler for økologisk biavl.

MENNESKER & MENINGER

ERHVERV Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV ● Silkeborgvej 260 ● 8230 Åbyhøj ● jordbrug@okologi.dk Daginstitutionen Langenæsstien i Århus serverer økologisk mad for seks kroner om dagen Af Jakob Brandt Trods et råvarebudget på kun 6-7 kroner per barn har køkkenet på Langenæsstien i Århus fået det økologiske spisemærke i guld. Økologiandelen er over 96 procent, og den er et resultatet af en tæt dialog med grossisten og en kompromisløs holdning til bæredygtighed i køkkenet. Køkkenleder Rikke Bøtchier betegner indkøbsaftalen mellem Aarhus Kommune og AB Catering som en spændetrøje, og hun presser på for at få Aarhus Kommune

5-6

Økomad for kun seks kr. pr. dag

24. maj 2013 nr. 523 33. årgang

Både formand og næstformand blev vippet af pinden, da Økologisk Landsforenings kødudvalg for nylig konstituerede sig.

ØKOLOGI

12-13

siger han. - Vi undgår samtidig at skulle bruge konventionel halm, som jo skal udfases inden længe. Mads Helms er nomineret som Økologisk Frontløber 2013

Omlægningsprojektet kom fint fra land på Kalø, hvor en stribe oplæg blev fulgt op af en workshop, hvor der var mulighed for at netværke på tværs af køkkener og landsdele.

- Deltagerne var meget motiverede, og der var en rigtig god stemning. Det viser, at folk vil det her, siger Dorte Ruge Ph.d.-studerende fra projektgruppen for Ekologika, MENU på Aalborg Universitet. Samlet er der tale om et projekt til seks mio. kr. Det omfatter ca. 400 køkkenmedarbejdere, som primært kommer fra offentlige køkkener i Nordjylland, men også

Aalborg Kommune er med en målsætning om 60 pct. økologi i 2020 blandt deltagerne i projektet, der omfatter sygehuse, daginstitutioner og skoler. Det toårige projekt med deltagelse af 400 køkkenmedarbejdere gennemføres med tilskud fra Fødevareministeriet. Køkkenet på Aalborg Universitetshospital ser frem til at arbejde med økologien. - Vi ser frem til projektdeltagelsen, fortæller cheføkonoma Pernille Nørbak fra

Af: Jakob Brandt

redygtighed en vigtig rolle, siger hun. velse, og her spiller økologiske, lokale fødevarer og bæbliver stadig vigtigere for patienternes samlede opleAalborg Universitetshospital. - Maden på sygehusene

køkkener på Fyn og Sjælland deltager i Ekologika, som planlægger de første uddannelsesforløb efter sommerferien. - Vi er i øjeblikket ved at lave en plan for undervisningen, siger Dorte Ruge. Det bliver erfarne omlægningskonsulenter, som kommer til at stå for selve undervisningen, som ud over teori og praktiske øvelser omfatter besøg hos økologer og i lokale institutionskøkkener.

OMLÆGNINIG: I sidste uge kom netværksprojektet Ekologika fint fra land ved et opstartseminar på Kalø Økologisk Landbrugsskole. Ca. et halvt hundrede køkkenledere fra sygehuse, daginstitutioner og skoler deltog i seminaret

24. maj 2013 nr. 523

ERHVERV ØKOLOGI

Ekologika sprang ud på Kalø

Aalborg viser vej