Økologi & Erhverv nr 527 16-08-13 by Økologisk Landsforening

Randzoner hjælper faktisk

Biogaspenge trækker ud

Behov for mere viden

Kritikerne tager fejl – de generelle ti meter brede randzoner har en god effekt på udvaskningen af kvælstof, siger vandmiljø-eksperten Brian Kronvang.

Det trækker ud med EUs godkendelse af energiforliget, der giver tilskud til biogas-strøm. En håndfuld økologer kan ikke sætte deres projekter i gang.

Kampagnen ’Gris under åben himmel’ skal øge forbrugernes kendskab til værdierne bag den økologiske produktion.

AKTUELT

MARK & STALD

ØKOLOGI

MARKED & MAD

ERHVERV

16. august 2013 nr. 527 33. årgang

Ny minister fastholder kursen ROKADE: Karen Hækkerup holder fast i den linje, som forgængeren Mette Gjerskov har lagt

Foto Marie-Louise Simonsen

DM i hø

Frank Erichsen er igen i år blandt dommerne i konkurrencen om at lave Danmarks bedste hø. Han får følgeskab af en kok, en sommelier, en mælkeproducent, en økologikonsulent og ØLs formand. Læs mere side 16

Lettere at være lille Økologisk Landsforening laver handlingsplan for, hvordan livet kan blive lettere for små økologiske landbrug Af Per Henrik Hansen Det skal være slut med bureaukratiske regler og andre barrierer, som gør livet unødvendigt surt for økologiske landmænd med mindre bedrifter, og som hæmmer omlægningen af små konventionelle bedrifter til økologi. Det er formålet med et såkaldt kompetenceudvalg,

som bestyrelsen for Økologisk Landsforening har besluttet at nedsætte. Formand for udvalget bliver bestyrelsesmedlem Mette Meldgaard. Vil styrke muligheder - Vi skal identificere muligheder og løsninger for at få flere små brug til at lægge om til økologi. Det handler om at fjerne barriererne og styrke mulighederne for de mindre brug; og gerne lave alliancer med andre, som arbejder med samme problemstillinger, siger Mette Meldgaard. Arbejdet drejer sig ikke om vilkårene for deciderede hobbybrug.

- Vores opmærksomhed er rettet mod små landbrug med en professionel tilgang til det, de laver. Det er landbrug med et mål om økonomisk afkast, uanset om der er tale om deltids- eller heltidsbrug, forklarer hun. Nedsættelsen af udvalget er en direkte følge af, at forårets generalforsamling i Økologisk Landsforening vedtog et forslag til strategisk indsatsområde med overskriften ’Fjern barriererne for de mindre, økologiske avlere’. Regler lavet for de store ’Regelsæt er oftest lavet ud fra, hvad der passer til store virksomheder, og er derfor

unødige bureaukratiske og omkostningstunge for de små’, hed det i begrundelsen for forslaget. Forslagstilleren Anders Lindgård nævnte flere konkrete eksempler. Blandt andet at statens indkøbsaftaler forhindrer lokalt salg til institutioner. Dette problem arbejder Økologisk Landsforening dog i forvejen på at få løst, oplyser Mette Meldgaard. Også Videncentret for Landbrug har kig på de særlige problemer, som økologiske deltids- og fritidslandmænd tumler med.

Landbrugets nye minister, Karen Hækkerup (S), lægger ikke op til markante ændringer i den politik, som hendes forgænger og partifælle, Mette Gjerskov, stod for. - Jeg tror, at fremtidens forbruger er en, der gerne vil vide, hvordan tingene er blevet produceret. At det er foregået ordentligt, og at dyreetikken og bæredygtigheden er på plads. Men at der også er tale om ting, som er blevet produceret tæt på, og som har en historie. På den måde kan man få forædlet nogle produkter og gøre dem mere interessante, så man kan få skabt nogle arbejdspladser og styrke eksporten, sagde hun ved tiltrædelsen. Hun har samtidig proklameret, at hun vil forsøge at udfylde Mette Gjerskovs skosåler, og videreføre hendes arbejde med økologi og bæredygtigt landbrug, og den melding falder i god jord hos landets økologer. Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, forventer, at regeringen med

Økologiens nye førstedame Karen Hækkerup holder fast i den grønne linje. Karen Hækkerup ved roret på fødevareområdet vil fastholde en offensiv og aktiv økologipolitik, som udbygger Danmarks position som det førende land inden for økologi. - Vi kender Karen Hækkerup som en, der personligt brænder for økologi og bæredygtighed, og som en dygtig politiker, der vil kunne løfte ministeriets udfordrende opgaver. Først og fremmest opfølgningen på Natur & Landbrugskommissionens anbefalinger. Der skal skabes et nationalt kompromis, der giver langt bedre forhold for både naturen og landbruget. Og vi glæder os til dialog om den fremtid, siger han. jb@okologi.dk

Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening

ØKOLOGI

ERHVERV

16. august 2013 nr. 527

MENINGER

MENNESKER Af: Per Kølster Formand Økologisk Landsforening

Høsten er over os! I den kommende tid bliver der rige muligheder for at opleve økologien på gader og stræder og på landet. Den Økologiske Uge afholdes sidst i august med arrangementer over hele landet og med særlige tilbud i København og Århus. I København foregår den samtidig med Copenhagen Cooking, hvor der også er et enormt program med masser af økologi. Festugen munder ud i den snart traditionsrige høstmarkedsweekend, hvor landmandsfamilier åbner deres døre, og muligheden for at komme helt tæt på og klappe høsten er til for alle. Og for at det ikke skal være nok, så afholdes den store Food Festival i Århus weekenden efter, hvor økologien blander sig i koret, og hvor der i øvrigt også er DM i hø! Økologisk naturligvis. Benyt det, ta’ en tur rundt, afsæt aftener, dage eller weekenden og få en forrygende oplevelse af vores lands rige tilbud med vores landbrug og mad. Oplagt at det sker i høsten. Og der skal nok ikke herske nogen tvivl om, at med sådan en oplevelse i bagagen bliver det endnu mere forståeligt, hvorfor den økologiske verden ikke alene er kommet for at blive men også viser sin styrke, som svaret på fremtidens udfordringer. Vi er på vej, og alle kan være en del af løsningen. Tag ud og nyd det. Hils på de andre. Du vil blive hjerteligt modtaget! Det er netop nu, at landets marker bugner af afgrøder, som skal i hus. Afgrøder som har fanget sollyset og skabt en vækst fra foråret og frem til nu. En vækst som er selve livets grundlag. Uden planter ingen dyr og dermed heller ingen ’os’. Høsten er farvernes skønhed, det er modningen af duftene, af kraften og af saftigheden. Det er grønsager, rodfrugter, bær, frugter og korn. Og uden korn var der kun plads til et spredt jægersamfund. I dag kan verdens jorde brødføde mange milliarder. En fuldstændig ufattelig bedrift, som der er lige så god grund til at fejre i dag, som dengang jættestuerne blev skabt. Med økologien er det vores stræben at lade sollyset samarbejde med jorden og bonden om at skabe en frugtbar høst uden at misbruge det, naturen tilbyder os. Så lad os tillade os den luksus at forfalde til ægte begejstring over, at det lykkes år efter år at fylde laderne. Høstens fest er at stoppe op og huske på og ære dette liv, som i sin ualmindelige robuste styrke trodser menneskets og naturens lunefulde og destruktive adfærd. Livet selv vil trodse det hele, det skal nok overleve. Derimod er det ikke helt så sikkert, at vi får dette udbytte af livet, med mindre vi respekterer dets grænser. Filosofiske ord; men det er kun en kyniker, som ikke i et følsomt øjeblik kan være taknemmelig over, at der dag efter dag er mad på bordet. Og lad os stoppe op og spørge os selv, om vi med det, vi gør, samtidig sikrer alle fremtidige generationer samme muligheder. Med økologien lader vi naturens kræfter spille i mulden. Vi forsøger at være kloge i stedet for grådige.

Kenya lukker døren for GMO Det er ikke kun I Europa, at gmo-tilhængerne oplever modvind. På grund af voksende bekymring over forbruget af genmodificerede fødevarer, har Kenyas regering netop besluttet at forbyde import af gmo-fødevarer. Det oplyser landets fødevareminster Beth Mugo, og ifølge www.ntv.co.ke forventes direktivet, der lukker døren for gmo, at træde i kraft med øjeblikkelig virkning.

MENNESKER & MENINGER

To økologer kæmper om toppost i Familielandbruget Michael Svane og Lone Andersen går begge efter formandsposten i Familielandbrugssektionen i Landbrug & Fødevarer Af Per Henrik Hansen Når Familielandbrugssektionen under Landbrug & Fødevarer vælger ny formand på sit årsmøde 3. oktober, er der 50 procent chance for, at en økolog får flest stemmer. I hvert fald er to ud af de foreløbig fire formandskandidater økologer. Den ene er Michael Svane, som i forvejen er næstformand i både Sjællandske Familielandbrug og i Økologisektionen under Landbrug & Fødevarer. Den anden er Lone Andersen, formand for Familielandbruget Vestjylland. Begge understreger dog, at de ikke stiller op på en økologisk dagsorden, men for at fremme de mindre og mellemstore landbrugs interesser generelt. Samtidig mener begge, at der er grundlag for et større samarbejde mellem Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening. Konkurrenter og kolleger - Vore to organisationer er både konkurrenter og kolleger, og vi har hver vores styrker, mener Michael Svane, og forklarer: - Økologisk Landsforening har tæt kontakt til markedet og til forbrugerne og kan dermed hurtigt registrere nye tendenser på markedet. Mens Land-

ØKOLOGI

Udkommer 22 udgivelser årligt

Tryk Skive Folkeblad

Økolog for fire år siden Til det samme spørgsmål svarer Lone Andersen: - Jeg har lagt om til økologi for kun fire år siden og var allerede da meget engageret i Familielandbruget, hvor jeg også den gang var formand i Vestjylland. Så det var naturligt for mig at fortsætte der, siger hun. Michael Svane ser konkrete muligheder for et øget samarbejde mellem organisationerne på eksport-området. - Vores nærmarked i Tyskland og længere nede i Europa kan rumme meget mere økologi, og vi kan gøre en fælles indsats for at øge vores eksport. Jeg

Lone Andersen. ser også muligheder for at samarbejde om at udvikle markedet for lokale fødevarer herhjemme, siger han. Savner klar melding fra ØL Lone Andersen mener, at der er muligheder for mere politisk samarbejde mellem organisationerne. Især kunne hun godt tænke sig at samarbejde med Økologisk Landsforening om at forsvare Landbrugsloven og dermed de sidste barrierer mod, at eksterne investorer opkøber og får bestemmende indflydelse på danske landbrugsbedrifter. En ændring som kræfter både inden og uden for landbruget ønsker. - Det vil være en skandale, hvis man fjerner landbrugsloven for at tilfredsstille den finansielle sektor. På det punkt efterlyser jeg en klar udmelding fra Økologisk Landsforening, siger hun. De to ikke-økologiske kandidater til formandsposten er Svend-Aage Stenholdt og Henrik Bertelsen.

ERHVERV

Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

Oplag 4.000

brug & Fødevarer har en tæt kontakt til alle producenterne og dermed en stærk føling med, hvor udfordringerne er i forhold til at levere det, markedet efterspørger. Hvorfor har du valgt at lægge dine kræfter i Landbrug & Fø- Michael Svane devarer og ikke i Økologisk Landsforening? - Fordi jeg selv er producent og har det godt i selskab med bønder. Det passer bedst til at være aktiv i Landbrug & Fødevarer. Desuden trives jeg godt i modvind, og i Landbrug & Fødevarer skal jeg som økolog argumentere for min sag, svarer Michael Svane.

ISSN 1904 - 1586

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 87 32 27 27

Redaktør (ansv.) Irene Brandt ib@okologi.dk 87 32 27 29

Journalist Karen Munk Nielsen kmn@okologi.dk 87 32 27 28

Redigerende / annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23

Journalist Per Henrik Hansen ph@perhenrik.dk 30 33 39 48

Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 680 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk

Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

16. august 2013 nr. 527

Indhold: 4

Randzoner hjælper faktisk

6-7

Naturpleje:

Styrelse tier om kontrol af randzoner Strid om kompensation

Vi mister natur To myndigheder - én natur

Madhus opretter team i Aarhus

Lad din pension arbejde for de grønne ideer

MARKED & MAD

Københavns Madhus søger projektleder og projektmedarbejdere til økologisk omlægning af Aarhus kommunes køkkener. Københavns Madhus har siden 2007 bistået Københavns Kommune og de 900 københavnske køkkener med at omlægge til økologi, og nu skal de offentlige køkkener i Århus nyde godt af de københavnske erfaringer. Det sker i form af et to-årigt økologisk omlægningsprojekt af byens 360 køkkener.

På markedet - Vi har glemt ydmygheden

Sensommermarked i Økologiens have

af Birgitte Escherich, adm. dir Kostkompagniet/ MadMarked AS.

Den Økologiske Have i Odder holdt i mange år et årligt høstmarked. Søndag d. 18. august genoptager haven traditionen i form af et marked med økologiske og bæredygtige produkter. Dagen bliver krydret med rundvisninger og musik i haven. Godt 30 udstillere har meldt deres ankomst til markedet, som er åbent fra kl. 10 til 17.

Forbrugerne ved for lidt om økologisk kød Kampagnen ’Gris under åben himmel’ skal øge forbrugernes kendskab til værdierne bag den økologiske produktion.

Den landsdækkende økologiske netbutik Økovejen.dk har netop overtaget Økomanden.dk.fra Viuf ved Kolding. Sidstnævnte blev etableret af Tove og Martin Falk for 15 år siden, og har beskæftiget sig med levering af firmafrugt, abonnementsordninger og en stigende nethandel. Økovejen.dk er ejet af Lars Klingenberg Poulsen, som også driver den økologiske engrosvirksomhed Fairfood, som har en indkøbsaftaler med Vejle og Esbjerg Kommuner. Med overtagelsen råder netbutikken over ca. 1200 varenumre.

Kalø-forstander Kim Qvist ser store perspektiver i at etablere en økologisk pensionskasse, som ikke kun tænker i afkast, som måles i kroner.

ERHVERV

Økovejen og Økomanden smelter sammen

AKTUELT

6-7

ØKOLOGI

Kunderne: Det har vi manglet Kunderne glæder sig over at få en dedikeret grøntbutik med lokal økologi.

Krav om beskyttelse

Task force skal knække udbudreglerne Fødevareministeriet øremærker 17 mio. kr. til en task force, som skal hjælpe de offentlige køkkener med at navigere mest mulig økologi gennem junglen af udbudsregler.

Hel gade klædt i grønt Pia Skadhede omlægger hele Jærgergårdsgade til økologi i uge 35.

En hel uge i økologiens tegn I uge 35 skal det summe af økologi i hele landet, og alle kan være med.

Frontløber: Økologi skal bygge på troværdighed Eirik Vinsand vil ikke koble sine produkters smag og kvalitet sammen med en romantisk historie uden hold i virkeligheden.

Planteavl er igen sjovt

Efter et stort uheld med en marksprøjte tæt på en grundvandsboring i Lejre er vandsektorens brancheorganisation DANVA gået i offensiven for sit krav om bedre beskyttelse af drikkevandsboringer. ’Alle danske vandboringer bør beskyttes mod sprøjtegift. Det viser det alvorlige uheld ved en af hovedstadens vigtigste kildepladser i Lejre’, hedder det i en pressemeddelelse fra DANVA, udsendt få dage efter uheldet 22. juli. Til Økologi & Erhverv siger DANVA’s kommunikationschef Karsten Bjørno: - Det er alt for lidt med det sprøjtefri område på 25 meter omkring en boring, der er krav om i dag. Vi mener, at der bør være en beskyttelseszone på op til 300 meter ud fra boringerne. Uheldet ved Lejre er et tydeligt eksempel på hvor voldsom en risiko, der er ved at køre med en marksprøjte tæt på en boring.

Ukrudtet var tæt på at have taget magten i markerne, da Thomas Kjærsgaard for to år siden købte den svenske såmaskine og rækkerenser Cameleon. Nu lysner det, synes landmanden, der siden også er blevet forhandler.

4000 liter RoundUp Ved uheldet væltede marksprøjten, og 4000 liter RoundUp i brugsopløsning løb ud på jorden. Det skete blot 150 meter fra en bo-

Gårdbutikken i Skanderborg BUTIK: Borgerne i Skanderborg har fået en helt ny frugt- og grøntbutik, hvor alle varerne er økologiske og så vidt muligt dyrket lokalt.

MARK & STALD

Fagligt talt: Høsttid Af planteavlskonsulent Carsten Markussen, Økologisk Landsforening.

Bronze til ny farehytte Hammerum Servicecenter har udviklet en farehytte til to søer, hvor arbejdsmiljø og overblik er i højsædet.

Find dit bedste hø frem gen i år er der DM i hø, og arrangørerne opfordrer alle økologer til at deltage.

Biogaspenge igen skudt til hjørne EU skal godkende dansk støtte til biogas, men sagsbehandlingen trækker ud.

Glutenfri økologi Et stigende antal mennesker tåler ikke gluten og kan derfor ikke spise de traditionelle kornprodukter. En række alternativer bliver testet i forsøg.

Det lysner for quinoa Fem økologiske landmænd prøvedyrker quinoa i år. I modsætning til for 15 år siden, hvor det også blev forsøgt, ser det nu ud til at kunne lykkes.

Familieprojektet – fra jord til bord I mange år drømte familien Sønderby om at producere økologisk gedemælk. For to år siden blev denne drøm realiseret,

Nyt fra ICROFS: Organisk gødning Af: Jørgen E. Olesen, professor ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.

mod pesticider

ring, som tilhører HOFOR – Hovedstadsområdets Forsyningsselskab – som leverer vand til København og omegn. HOFOR lukkede straks den nærmeste boring – en ud af ti på en kildeplads, der leverer 1,6 millioner kubikmeter vand til københavnerne om året. Der blev også med det samme sat entreprenørmaskiner på at grave den forurenede jord op. Men HOFOR’s planchef Jens Andersen vurderer, at det kun er lykkedes at få fat i halvdelen af de 4000 liter RoundUp ved opgravningen. - Det vigtigste er nu at forhindre, at forureningen siver ned til vores kildeplads. Mellem uheldsstedet og kildepladsen skal vi have etableret nye boringer, som vi dels skal bruge til at overvåge situationen og dels til at pumpe forurenet vand væk, inden det løber ned til drikkevandsboringerne, siger Jens Andersen. Den omfattende regning for redningsaktionen vil HOFOR sende til Vallø Stift, som er ansvarlig for markdriften på stedet. PerH.

ØKOLOGI

ERHVERV

16. august 2013 nr. 527

Krav om EU-aktionsplan

Falklandsøerne fører på øko-areal

Det er på tide, at EU laver en aktionsplan for fremme af økologi på tværs af unionens landegrænser. Det var ifølge nyhedstjenesten organic-market.info budskabet fra en lang række økologiske organisationer fra hele Europa, da de i juli var samlet til europæisk økologi-kongres i Litauen. Joäo Onofre, som er chef for økologi-enheden under EU-Kommissionen, ville ikke love noget, men sagde dog ved kongressens afslutning: - Vi har forstået budskabet og vil tage en del af ideerne herfra med os. Grundlæggende ønsker den økologiske sektor stabilitet og en økologisk aktionsplan.

36 procent af landbrugsarealet på Falklandsøerne bliver drevet økologisk, fremgår det af den internationale økologi-organisation IFOAM’s årsrapport. Dermed er de britisk styrede øer ud for Argentina fortsat det land i verden, der målt i procent har det største øko-areal. Falklandsøerne er kendt for at have mange får, så formentlig er de 36 procent hovedsageligt ekstensive græsgange. På anden- og tredjepladsen kommer to europæiske lande, der også har megen ekstensiv afgræsning. Nemlig Liechtenstein (29 procent af landbrugsarealet) og Østrig (20 procent). Ser man på den absolutte størrelse af det økologiske areal, ligger Australien i top med 12 millioner hektar. I statistikken over økologisk forbrug pr. indbygger kommer Danmark ind på andenpladsen. Sidste år købte hver dansker i gennemsnit økologiske varer for 1.290 kr. Det er lidt mindre end den gennemsnitlige schweizer, der sidste år spenderede hele 1.400 kr. på økologiske produkter.

AKTUELT

Randzoner hjælper faktisk Kritikerne tager fejl – de generelle ti meter brede randzoner har en god effekt på udvaskningen af kvælstof, siger vandmiljø-eksperten Brian Kronvang Af Per Henrik Hansen ’Vandmiljøet og naturen får det ikke et hak bedre, fordi jeg lader være med at dyrke mine marker nærmere end ti meter fra vandløbet. Derfor kan jeg med god samvittighed bryde den nye lov om randzoner, og pløje, så og høste, som jeg plejer. ’ Sådan lyder argumentationen fra de landmænd, deriblandt en del økologer, som kun har et skuldertræk til overs for den lov om randzoner langs naturlige vandløb, der trådte i kraft 1. september sidste år. Men argumentet om den manglende effekt er simpelthen forkert, fastslår Brian Kronvang, professor på Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet – det tidligere Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Brian Kronvang har i mange år forsket i vandmiljø og leveret faglig viden til politikerne på Christiansborg. Kort sagt er han en af landets førende – hvis ikke den førende – ekspert i, hvad der har effekt og ikke effekt på tilstanden i bække, åer, søer, fjorde og andre danske farvande. Værdi for pengene - Randzoner har en god effekt på

udvaskningen af kvælstof. Vores nyeste beregninger viser, at effekten er på næsten 2.000 ton med de nuværende lovbestemte randzoner. Det er næsten en fjerdedel af det mål på 9.000 ton kvælstofreduktion, som Danmark skal nå ifølge de første vandplaner, siger han. Forskerne har ikke undersøgt, om der er forskel på randzonernes betydning for udvaskning af næringsstoffer på økologiske kontra konventionelle marker. Men umiddelbart vurderer Brian Kronvang ikke, at der er nogen forskel af betydning. Ifølge Kronvang ville alternativerne til randzoner betyde stop for landbrugsdrift på endnu mere end de cirka 50.000 hektar, hvor der ifølge den gældende lov skal være randzoner. - Hvis man skulle nå det samme mål med braklægning eller skovrejsning på de højere liggende jorde, skulle man bruge omkring 100.000 hektar til det. Så når man ser på udvaskningen af kvælstof, så får man virkelig meget for pengene med randzonerne, konkluderer han. Forkerte tal fra ministerium Gevinsterne ved de nuværende randzoner er dog ikke så store som hævdet af Fødevareministeriet. Ifølge et såkaldt faktablad på ministeriets hjemmeside vil de generelle ti meter randzoner reducere udvaskningen af kvælstof med ca. 2.550 ton pr. år. Men det er et forældet tal, oplyser Brian Kronvang. - Vi har nye og mere præcise

beregninger, som viser, at reduktionen vil være lidt under 2000 ton. Men det er stadig en betydelig mængde, siger han. Fødevareministeriet er endnu mere forkert på den, når det gælder udvaskningen af fosfor. Her siger faktabladet, at udvaskningen vil blive reduceret med 160 ton om året. Ifølge ny forskning er det reelle tal kun en ottendedel deraf. - Vi har skrevet til Naturstyrelsen, at hvis man ikke planter træer i randzonerne, så vil udvaskningen af fosfor kun blive reduceret med 20 ton. Men hvis man planter træer, kan man nå op på de 160 ton, siger Brian Kronvang. Forklaringen er, at træernes rødder holder fast på jorden og forhindrer, at brinkerne langs vandløbene bliver nedbrudt, og fosforrig jord skylles ud i vandet. Men her støder beskyttelsen af vandmiljøet imod EUs regler for landbrugsstøtten. - Det er ikke tilladt at plante træer i randzonerne, når der skal gives hektarstøtte til arealet, påpeger Brian Kronvang. Ikke som drikkevand Blandt randzone-kritikerne er det et ofte hørt argument, at mange prøver af drænvand fra marker viser et indhold af kvælstof i form af nitrat på under de 50 milligram pr. liter, der er grænseværdien for drikkevand. Og når drænvandet er renere end drikkevand, så kan det da ikke være skadeligt for miljøet i havet, lyder logikken. Men Brian Kronvang afviser, at tingene er så enkle. - Grænseværdien for drik-

Strid om kompensation Debatten om randzoner handler ikke kun om effekten af dem, men også om den økonomiske kompensation, som landmændene skal have for at anlægge dem. I loven om randzoner er kompensationen koblet sammen med vedtagelsen af de EU-bestemte vandplaner. Men efter vedtagelsen af randzoneloven blev vandplanerne udskudt til 2014, og

dermed ville der ikke umiddelbart være økonomisk kompensation for randzonerne i år. Som en nødløsning har Fødevareministeriet derfor bestemt, at der i år kan udbetales en national såkaldt de minimis støtte til randzonerarealer. Men en del landmænd får i forvejen anden særlig støtte efter de minimis reglerne, og mindst 16 af dem vil ramme

EUs loft over denne type støtte. Det vil sige, at de ingen kompensation får for at anlægge randzoner. Landbrug & Fødevarer har stærkt kritiseret, at der har været uklarhed omkring kompensationen, at ikke alle kan få støtte i år, og at der på grund af rodet omkring kompensationen skal søges om den to gange i år. PerH.

kevand har ingen betydning for vandmiljøet. Problemet er de mange fjorde, vi har i Danmark. Selv om der i drænvandet er langt under 50 milligram nitrat pr. liter, vil udvaskningen føre til en forøget algevækst og risiko for iltsvind i fjordene, siger han. Intelligente randzoner Én ting giver Brian Kronvang dog randzone-modstanderne ret i: I stedet for de generelle krav om ti meter langs alle naturlige vandløb af en vis størrelse, ville det være bedre med randzoner, hvor størrelsen var tilpasset de lokale forhold. Også kaldet intelligent udlagte randzoner. Især terrænets stejlhed og jordbundens type har betydning for, hvor stor risikoen er for udvask-

ning af kvælstof og erosion af fosfor. Så med præcise data for hver enkelt mark kan fagfolk regne ud, hvor randzonerne kan være mindre end ti meter, og hvor de skal være større for at nå miljømålene. Frem til slutningen af 2014 vil forskere fra Aarhus Universitet afprøve en metode for fastlæggelse af sådanne intelligente randzoner på et antal konkrete bedrifter i Norddjurs og Hjørring Kommuner. Hvis der sættes gang i yderligere forskning og undersøgelser af randzoners virkning, vil det efter Brian Kronvangs vurdering vare to – tre år at lave detaljerede kort over hele Danmark med angivelse af, hvor brede lokalt tilpassede randzoner skal være, når de skal udlægges intelligent med maksimale fordele for natur og miljø.

Styrelse tier om kontrol af randzoner Fortsat uvist hvor mange der bryder loven. Ingen kontrol hos økolog uden randzoner NaturErhvervstyrelsen holder kortene tæt til kroppen i sagen om de landmænd, deraf en del økologer, der tilsyneladende ikke har anlagt de randzoner, de har pligt til ifølge loven. 16. maj udsendte NaturErhvervstyrelsen en pressemeddelelse, hvor det fremgik, at der ville blive lavet stikprøvekontrol blandt 2.800 landmænd. De skulle tilsammen have udlagt 4.000 hektar randzoner, men randzonerne fremgik ikke af deres indberetninger i det såkaldte Fællesskema. Teamleder Gitte Wolf, NaturErhvervstyrelsen, vil endnu ikke oplyse, hvor mange stikprøvekontroller, der er foretaget, eller hvad resultatet af dem er. - Jeg kan kun sige, at vi har lavet et antal stikprøver, og nu er vi ved at se på de høringssvar, de pågældende landmænd har sendt til os.

Vi vil undersøge, om der er sager, der skal anmeldes til politiet, siger hun. Bengtson ikke kontrolleret Den økologiske planteavler Klaus Aage Bengtson i Nordjylland er en af de landmænd, der helt bevidst har undladt at lave randzoner. I Økologi & Erhverv fra 7. juni begrundede han det med, at drænvandet på hans marker har et helt minimalt indhold af nitrat på under 1 milligram pr. liter, og at randzonerne hverken vil gavne natur eller vandmiljø. Selv om han er stået offentligt frem, har Klaus Aage Bengtson ikke haft besøg af kontrollørerne, fortæller han. Heller ikke er han blevet anmeldt til politiet. I efteråret indgav NaturErhvervstyrelsen politianmeldelse mod seks andre landmænd, der på det tidspunkt i fuld offentlighed havde overtrådt loven om randzoner. Loven trådte i kraft 1. september sidste år. PerH.

16. august 2013 nr. 527

Ã&#x2DC;KOLOGI

ERHVERV

ØKOLOGI

ERHVERV

16. august 2013 nr. 527

Vi mister natur NATURPLEJE: Naturforvaltningsnetværket Østjylland efterlyser omlægning af støtten til naturpleje Af Irene Brandt - Der er behov for at udvikle plejen af de beskyttede naturtyper i en retning, hvor plejen sker efter en plejeplan og med klare mål for indsatsen, siger projektmedarbejder Bo Levesen fra naturafdelingen i Vejle Kommune. Han taler på vegne af kollegaer fra naturafdelingerne i seks østjyske kommuner: Vejle, Hedensted, Kolding, Fredericia, Horsens og Ikast-Brande kommuner. De mødes til netværksmøder, og på det seneste møde i netværket blev det besluttet at arbejde målrettet for en omlægning af støtten til naturpleje. Og tidspunktet er godt valgt, for NaturErhvervstyrelsen og KL er startet på forhandlingerne om tildelingen af støtte efter det nye Landdistriktsprogram. - Det er NaturErhvervstyrelsen i Tønder, der giver tilsagn om støtte fra landdistriktsprogrammet til naturplejen, ligesom det også er folkene fra Tønder, der kontrollerer plejeindsatsen på de støttede arealer. Tilsynet med og registreringen af de beskyttede naturtyper er derimod en kommunal opgave, og det ville derfor være optimalt, hvis der var pligt til vidensdeling mellem NaturErhvervstyrelsen og kommunernes naturafdelinger. En bedre kommunikation mellem de to myndigheder kan sikre, at NaturErhvervstyrelsen sender pengene derhen, hvor de gør mest gavn for naturen, siger Bo Levesen. Han fortsætter: - I kommunerne synes vi, det er grotesk, at man i dag hælder så mange penge ud på at få fjernet græs, og at målingen af indsatsen alene handler om at afgræsningstidspunkter. Det ville være langt bedre for naturen, hvis pengene blev brugt i overensstemmelse med hensigten: at skabe en mangfoldig natur!

Brandmandens lov Det er en kommunal myndighedsopgave at udarbejde plejeplaner og mål for indsatsen; men som arbejdet organiseres i dag, er det sjældent, at kommunerne bliver involveret i forbindelse med be-

villing af støtte til naturpleje på privatejede arealer. Resultatet er, at indsatsen ikke altid er hensigtsmæssig. - Græsning kan i værste fald direkte forværre kvaliteten af den beskyttede natur. Derfor er det meget vigtigt, at der laves en plan for indsatsen, og at det efterfølgende måles, om indsatsen lykkes, siger Bo Levesen. Han understreger, at den nuværende praksis end ikke lever op til kravene i EUs Habitatsdirektiv, som forpligter medlemslandene til at sikre en gunstig bevaringsstatus for den gode natur. I takt med at kommunerne afslutter arbejdet med udarbejdelsen af naturkvalitetsplanerne, forventer Bo Levesen, at NaturErhvervstyrelsen vil benytte disse i forbindelse med, at der gives støtte til naturpleje. - Naturkvalitetsplanerne beskriver den beskyttede natur inden for den pågældende kommune. Kvaliteten af den beskyttede natur vurderes på en skala fra I til IV, hvor kvaliteterne I og II er betegnelser for henholdsvis 'høj' og 'god' naturkvalitet; mens III og IV har 'ringe' og 'elendig' bevaringsstatus. - I kommunerne arbejder vi i øjeblikket efter det, vi kalder 'brandmandens lov' - eller: Red den mest værdifulde natur først og resten i det omfang, der er ressourcer til det; men da der ikke er sammenhæng mellem den kommunale indsats og den støttede indsats fra landbrugets side, så er resultatet i dag desværre, at vi mister natur, siger Bo Levesen. Gulerødder Udover at kritisere den nuværende tildeling af støtte til naturpleje har det østjyske naturforvaltningsnetværk også et bud på en for naturen gunstigere måde at bruge pengene på. - Vi ser meget gerne en differentieret støtte til naturplejen, hvor der tages udgangspunkt i, at der er beskyttet natur, der er mere værdifuldt end andet, siger Bo Levesen. Plejen af den mest værdifulde natur skal derfor have større støtte end plejen af mindre værdifuld natur. - Formålet med denne omlægning er dels at sikre, at støtten gives dér, hvor den gør størst nytte i naturen, og dels at bruge støtten som en gulerod til at motivere landbruget til at fremme naturkvaliteten på de arealer, der plejes med støtte fra Landdistriktsprogrammet. Et

“

Vi ser meget gerne en differentieret støtte til naturplejen, hvor der tages udgangspunkt i, at der er beskyttet natur, der er mere værdifuldt end andet, Bo Levesen, projektmedarbejder Vejle Kommunes naturafdeling

areal med ringe naturkvalitet kan 'plejes' op i en højere kvalitet og dermed indbringe landmanden et større tilskud fra landdistriktsmidlerne, siger Bo Levesen. Ordningen forudsætter, at landmanden sammen med kommunens naturafdelinger udarbejder naturplejeplaner med klare mål, som kan bruges til at vurdere og målrette indsatsen. Naturperler I den nuværende ordning er der allerede en begrænset differentiering, idet ganske få arealer er udpeget som 'naturperler', hvilket indebærer, at hektarstøtten til plejen af disse arealer er mellem det dobbelte og tredobbelte af støtten til de øvrige arealer. - NaturErhvervstyrelsen samarbejder ikke med kommunerne om tildelingen af støtte til 'naturperlerne'. Det er derfor svært for os at vurdere, om denne støtte er til gavn for naturen. I øvrigt er det samlet kun et meget lille areal 2-500 ha - der er udpeget som 'naturperler', siger Bo Levesen.

Overskud er ikke en selvfølge Erling Fischer Madsen er økologisk landmand syd for Vejle. Han laver naturpleje med jerseykvæg på fire arealer i Vejle Kommune, og er som udgangspunkt godt tilfreds med de muligheder, naturplejen giver ham som landmand. - Det er ret små arealer. På det største af de fire arealer går der 11 kreaturer. På de tre sidste væsentlig færre; men som udgangspunkt giver det overskud for mig at have dyrene til at græsse på de fire arealer, siger Erling Fischer Madsen. At der er overskud skyldes flere

“

forhold: - Først og fremmest at Vejle Kommune ikke tager penge for at lade mine dyr afgræsse naturarealerne. De sørger også for hegningen af arealerne. Samtidig er det mig som landmand og ikke lodsejeren, der får hektarstøtten fra NaturErhvevrstyrelsen. Det er ikke alle kommuner, der har samme praksis, og skal man først til at betale for at forpagte jorden, så er det svært at få økonomi i ordningen, siger Erling Fischer Madsen. Differentiering vigtig På to af arealerne, som Erling Fischer Madsens jerseykvæg afgræsser, samarbejder han med kogræsserlav, hvilket er en stor lettelse, for medlemmerne af lavene sørger for det daglige tilsyn med kreaturerne. Dette samarbejde sikrer, at der er god økonomi i ordningen for Erling Fischer Madsen. - Et af arealerne er meget specielt i og med, at det til dels er svært tilgængeligt og meget kuperet. Det betyder, at vi har et forholdsvist stort arbejde med at sikre hegningen og transporten af kreaturerne. Heldigvis er dette areal udpeget til naturperle, hvilket betyder, at vi får 3.350 kr. pr. ha i støtte. Hvis ikke støtten til dette areal havde været højere end normalt, var vi løbet skrigende væk, for det er ikke let at sikre græsningen af det pågældende areal, siger Erling Fischer Madsen. Han understreger, at der er stort behov for en differentiering af støtten til naturplejen, for der er stor forskel på, om det er store sammenhængende naturarealer som Skallingen eller Tipperne, der skal plejes, eller små, svært tilgængelige arealer med plads til få dyr.

Det er således en solid udfordring at skabe en sammenhængende strategi der tænker hele vejen fra naturmålene, til landmandens muligheder for at udføre arbejdet, til husdyrholdet og produktet og endelig til de programmer, som styrer og støtter opgaven. Per Kølster, formand Økologisk Landsforening

- Den fremtidige udmøntningen af støtten bør i hvert fald tage hensyn til disse forhold, siger Erling Fischer Madsen. Han er medlem af Kødudvalget i Økologisk Landsforening. Kørekort til naturpleje Foreningen har hen over sommeren diskuteret vigtigheden af, at den kommunale indsats for naturen og støtten til landbrugets plejeindsats på naturarealer kommer til at hænge ordentligt sammen. - Det er helt afgørende, at støtten både gavner naturen og samtidig sikrer, at landmanden er kvalificeret og har en fremtid som naturplejer. siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening. Han fortsætter: - Området er meget komplekst, og vi ser flere udfordringer på området. For eksempel er der et stort behov for at naturplejere får et ’kørekort’ til, hvordan opgaven løses. Det handler jo ikke bare om at sætte x-antal køer på græs på en hede. Der er stor forskel på, hvilke plejemetoder – herunder hvilke dyreracer – der er bedst egnede til at pleje de forskellige naturtyper, og det tages der ikke højde for i den nuværende støtteordning, hvor man godt kan få det indtryk, at det handler mere om græspleje end om naturpleje. - Naturpleje kræver bufferarealer, hvor dyrene kan græsse på gode arealer, og store besætninger, så der er dyr nok til at udføre arbejdet på det rigtige tidspunkt.. Desuden er der et spændende perspektiv i at udvikle et nøje samspil mellem naturpleje og valg af dyrearter og race. Bevarelse af gamle danske husdyrracer kan på sigt blive en win-win situation i både bevarelsesarbejdet og i naturplejen. - Endelig er det centrale perspektiv, at der kan skabes en troværdig fremgangsmåde, der sikrer en brandig af ’økologisk kød fra dansk natur’, dyr som er opfodret på græs. Det er således en solid udfordring at skabe en sammenhængende strategi der tænker hele vejen fra naturmålene, til landmandens muligheder for at udføre arbejdet, til husdyrholdet og produktet og endelig til de programmer, som styrer og støtter opgaven. Det vil de kommende forhandlinger om Landdistrikstprogrammet og om udmøntningen af Natur og Landbrugskommisionen det kommende efterår handle om.

16. august 2013 nr. 527

ØKOLOGI

ERHVERV

AKTUELT Naturplejen på denne beskyttede eng varetages blandt andet af en ungtyr, der tilsyneladende påskønner den sjældne gøgeurt, som vokser på engen. Foto: Bo Levesen.

To myndigheder - én natur NATURPLEJE: Er naturen kommet i klemme mellem to myndigheder? Det nye Landdistriktsprogram skal sikre en god natureffekt

Af Irene Brandt Formålet med naturbeskyttelsesloven er blandt andet at beskytte naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder. Naturbeskyttelseslovens § 3 beskriver de naturtyper, der er omfattet af loven, og der af samme grund ikke må foretages ændringer af, hvis arealerne er større end 2.500 kvm. Det drejer sig blandt om: heder, moser og lignende, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og biologiske overdrev. Kommunerne fører tilsyn Med undtagelse af klitfredninger, strandbeskyttelseslinjer samt reglerne for beskyttelse af plante- og dyrearter er det kommunerne, der skal sikre, at Naturbeskyttelsesloven overholdes. Det betyder, at kommunerne som minimum skal sikre, at påbud og forbud efter Naturbeskyttelsesloven efterkommes, og at vilkår, der er fastsat i tilladelser, overholdes. Derudover tager langt de fleste kommuner formålet med Naturbeskyttelsesloven meget alvorligt - for eksempel at loven skal forbedre, genoprette eller tilvejebringe områder, der er af betyd-

ning for vilde dyr og planter og for landskabelige og kulturhistoriske interesser. Det er dette engagement i kommunerne, der ligger bag ønsket fra naturmedarbejdernetværket, som Bo Levesen fra Vejle Kommune repræsenterer, om at kommunerne fremover vil blive inddraget, når NaturErhvervstyrelsen tildeler støtte til naturplejeprojekter i form af afgræsning og høslæt. NaturErhvervstyrelsen administrerer pengene Ifølge Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer kan NaturErhvervstyrelsen inden for rammerne af de årlige finanslove give tilsagn om tilskud til ejere og forpagtere af jordbrugsbedrifter. Tilsagn om tilskud gives til, at græs- og naturarealer under jordbrugsbedriften, herunder arealer der omlægges til græsarealer, plejes med forpligtelse til afgræsning eller slæt. Formålet med ordningen er at yde tilskud, der kan bidrage til, at prioriterede arealer inden for og uden for Natura 2000-områder drives som græs- og naturarealer med en ekstensiv landbrugsmæssig drift med årlig afgræsning eller slæt med henblik på at beskytte og forbedre landskabs- og biotopforholdene og biodiversiteten - herunder potentielle yngle- og rasteområder for visse arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Det fremgår også af bekendtgørelsen, at det er NaturErhvervstyrelsen, som inden for Natura 2000-områder udpeger arealer til pleje. Styrelsen udpeger endvidere hvilke af de særligt udpegede

“

Det kan tage generationer og mange flere ressourcer at genskabe værdifulde naturtyper, hvis de først er forsvundet. Souschef Per Ahle, Center for arealtilskud under NaturErhvervstyrelsen

Natura 2000-arealer til pleje, der er særligt værdifulde, og svært tilgængelige græs- og naturarealer, såkaldte naturperler, og de arealer, for hvilke der kan ansøges om et årligt tillæg for særlig fuglevenlig drift ved forpligtelse til afgræsning. Uden for Natura 2000-områderne udpeger NaturErhvervstyrelsen særligt værdifulde og svært tilgængelige græs- og naturarealer, som sammen med de de øvrige §3-arealer uden for Natura 2000-områderne kan modtage støtte. Arealudpegninger sker på grundlag af en faglig vurdering fra Naturstyrelsen. Senest ved begyndelsen af ansøgningsperioden for ansøgning om tilsagn om tilskud offentliggør NaturErhvervstyrelsen på styrelsens hjemmeside de arealudpegninger, der er gældende for ansøgningsperioden for ansøgninger om tilsagn om tilskud. Overvejer nye støttemuligheder I Center for arealtilskud under NaturErhvervstyrelsen er man ikke afvisende over for de kommunale naturmedarbejderes ønsker. Souschef Per Ahle oplyser, at styrelsen i forbindelse med det nye landdistriktsprogram overvejer nye støttemuligheder.

- Midlerne fra Landdistriktsprogrammet skal bruges til støtte på landbrugsarealer, understreger Per Ahle. Han oplyser, at Naturstyrelsen, kommunerne og andre interessenter i forbindelse med Landdistriktsprogrammet 2014-2020 samarbejder om en udredning af, om det er muligt at forbedre og målrette den nuværende ordning til de forskellige behov, som er gældende for de forskellige naturtyper. Dette er også i tråd med Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger. Der arbejdes bl.a. med muligheden for at give et grundtilskud til pleje, som kan suppleres med ekstra tilskud for at opfylde særlige krav, som for eksempel er fastsat i en plejeplan, der udarbejdes i samarbejde med kommunerne. Den bedst mulige viden Der foregår desuden et samarbejde med Aarhus Universitet og Naturstyrelsen om en ny udpegning af HNV (High Nature Value) arealer. HNV er en EU-indikator, der er knyttet til anvendelsen af midler i landdistriktsprogrammet. HNVredskabet bygger på en naturmæssig værdisætning af arealer, som er afhængige af landbrugsdrift. Alle HNV-arealer er tildelt point på en skala fra 1-14. Jo højere point-

score des højere naturværdi. Den højeste pointscore opnås, når der er registreret mange sårbare eller truede arter på arealet, men også andre parametre spiller ind. Alle brugbare artsregistreringer er medtaget – planter, svampe, fugle og insekter m.fl. – for at HNV-redskabet kan give NaturErhvervstyrelsen den bedst mulige viden om naturkvaliteten på arealer i det åbne land. Med HNV-redskabet kan NaturErhvervstyrelsen målrette tilskud til de områder, hvor der findes noget værdifuldt i forvejen, og dermed opnå den bedst mulige effekt. - Det kan tage generationer og mange flere ressourcer at genskabe værdifulde naturtyper, hvis de først er forsvundet, siger Per Ahle og tilføjer, at der dog overordnet samtidig skal tages hensyn til krav om, at tilskudsordningerne skal være enkle og billige at administrere, og en målretning med individuelle forpligtelser i hvert tilsagn, vil alt andet lige trække i den modsatte retning. Der skal derfor ske en afvejning af alle fordele og ulemper ved en yderligere målretning af plejetilskud. - Det er endnu ikke muligt at sige, om det bliver muligt at differentiere støtten, så den mest værdifulde natur får mest; men jeg kan bekræfte, at dette indgår i overvejelserne. Kort sagt ønsker NaturErhvervstyrelsen, at vi har ordninger med en god natur/ miljøeffekt, samtidigt med at de er enkle at administrere både for landmanden og myndighederne. Herudover skal de naturligvis kunne indpasses i landdistriktsprogrammet, siger Per Ahle.

ØKOLOGI

ERHVERV

16. august 2013 nr. 527

Nyt liv i gammel svindelsag

Hvad gør vi nu?

Thise Mejeri fylder 25 år

Politiet i Italien er på ny gået i gang med at undersøge udløbere af den store svindelsag med kodeordet Den Bestøvlede Kat, der blev afsløret i 2011. Organic-market.info oplyser, at 16 personer fra to firmaer på Sardinien for nylig er blevet anholdt og anklaget for salg af omkring 100.000 ton falske økologiske varer. Salget skal være sket gennem et netværk af fiktive firmaer i flere italienske regioner. De første domme i sagen om Den Bestøvlede Kat faldt i maj 2012. De gjaldt syv bagmænd, som blev idømt fængsel i op til tre år og fire måneder.

DR og Dagbladet Information starter den 19. august 2013 kampagnen ’Hvad gør vi nu? – vores omstilling til et bæredygtigt samfund’. Kampagnen indsamler de bedste eksempler på projekter, der har til formål at stille om til et mere bæredygtigt samfund. Det kan være lokale fællesskaber, virksomheder, kommuner eller myndigheder, der aktivt bidrager til den grønne omstilling

Det er nu 25 år siden at syv økologiske landmænd etablerede deres eget mejeri i Thise. De er siden vokset til 80 andelshavere, og det jyske mejeri fejrer den runde fødselsdag ved en reception d. 30. august i Thise Forsamlingshus. Det sker under mottoet: Sov lidt mere – drøm lidt mindre. Thise never sleeps.

AKTUELT

Pensionen bør arbejde for økologien PENSION: Kalø-forstander Kim Qvist ser store perspektiver i at etablere en økologisk pensionskasse, som ikke kun tænker i afkast, som måles i kroner Tekst og foto: Jakob Brandt Hvis blot en del af de mange danske økologer og borgere, som brænder for økologi, vælger at anbringe deres pensionsopsparing i en økologisk pensionskasse, vil det skabe en stor pose penge, som kan være med til at udvikle økologien og sikre en mere bæredygtig udvikling. Det mener Kim Qvist, der er forstander for Kalø Økologisk Landbrugsskole og medlem af bestyrelsen i Økologisk Landsforening. Han lancerer ideen om ’Den Økologisk Pensionskasse’ i et større debatindlæg. - Hvis økologien skal følge med udviklingen, skal vi være nytænkende. Der er behov for at skabe ny kapital til det, vi alle brænder så meget for. Tanken er at realisere ideen i samarbejde med en eksisterende pensionskasse og et pengeinstitut. Målet er en pensionsordning, som udelukkende foretager etiske investeringer, som sikrer, at pensionsmidlerne kommer natur, dyr og

mennesker til gavn, altså et udvidet afkast-begreb. Tænkt som prøveballon - Det betyder ikke, at vi ikke også vil sikre et økonomisk afkast, det skal blot ske i en etisk kontekst, siger Kim Qvist. Han lufter forslaget som en af sommerens mange prøveballoner. Reaktionerne skal vise, om der er opbakning til at arbejde videre mod etablering af en grøn pensi-

Ønsker de nuværende pensionskasser ikke at deltage, vil Kim Qvist undersøge muligheden for at etablere en selvstændig økologisk pensionskasse, hvor pensionsmidlerne bliver investeret i økologiske landbrug og projekter.

onsordning. Ved at oprette en økologisk pensionskasse vil Kim Qvist give de økologiske producenter og de bevidste forbrugere mulighed for at investere i etisk screenede værdipapirer, som bevæger sig langt uden om børnearbejde, våbenindustrien og andre brancher, som kunderne ikke ønsker at støtte. Afkast er mange ting Efter Kim Qvists vurdering er rigtig mange pensionskunder mest optaget af det kontante afkast af deres pensionsopsparing. De overlader det derfor i vid udstrækning til de etablerede pensionsselskaber at placere deres pension, og kunderne ved reelt meget lidt om, hvor deres penge bliver investeret. - Men hvad er afkast egentlig? Jeg kan forstå det, når 1,0 krone på et år kan blive til 1,10 krone, så er der et afkast. Men afkast kan jo være så meget andet, hvilket jeg tænker, at vi netop i den økologiske verden forstår os på. Når vi taler om, at en fødevareproduktion kan give andet afkast end kroner, men også drikkevandssikring, bedre natur, bedre klima, mere biodiversitet osv. Ja, så har vi udvidet begrebet afkast til mere end blot ussel mammon. Hvad nytter det,

hvis din formue er stor målt på kroner og øre, hvis de fødevarer, du køber, er blevet meget dyrere at producere, fordi vi har udpint jorden, og derfor har mindre af den? Hvad nytter det, at dine børnebørn ikke har en mangfoldig natur at færdes i, ikke at kunne drikke rent grundvand, at bien er forsvundet, at der er 15 millioner mink på stald eller 25 millioner svin på spalter, fordi vi i vores iver efter økonomisk afkast så og sige har slagtet vores egen guldgås, ren og naturlig produktionsjord? Så afkast bør tænkes i større og flere parametre. Det er der netop rigtig god økonomi i, skriver Kalø-forstanderen i sit debatindlæg. Merkur er på vej Adm. direktør i Merkur Andelskasse, Lars Pehrson har stor forståelse for tankerne bag ’Den Økologiske Pensionskasse’. - Det er jo helt rigtigt, som han skriver, at pensionsopsparingen er med til at skabe det fremtidige samfund, som pensionisten skal leve i, og derfor er man nødt til at se værdiskabelse i et bredere perspektiv. Lars Pehrson advarer dog mod at etablere en egentlig pensionskasse. Dels fordi kapitalkravene er

meget store, dels fordi forsikringsdelen er en stor udfordring. - Jeg tror, at ideen bedst lader sig realisere, hvis det kunne ske i samarbejde med en bestående, medlemsejet pensionskasse, der kan se potentialet i ideen og oprette ’Den Økologiske Pensionskasse’ som en art pulje eller afdeling. En pensionskasse gør to ting: Den forvalter opsparing og forsikrer sine medlemmer. Det første er enkelt – det minder om bankvirksomhed. Det andet er mere kompliceret, f.eks. indgår man jo løbende ’væddemål’ om, hvor gamle kunderne bliver, når man tegner livsvarige pensioner, de såkaldte livrenter. Derfor er det en særdeles krævende opgave at starte en helt ny pensionskasse fra bunden, siger Merkur-direktøren. Han oplyser at Merkur er åbne for at drøfte ideen nærmere. - Vi har allerede nogle af investeringsmulighederne klar i samarbejde med vores hollandske kollega Triodos, og vi har netop indledt et samarbejde med AP Pension, hvor der åbnes op for flere etiske valg. Så noget er allerede muligt i dag, og det kunne være et afsæt til at komme videre, siger han.

ØKOLOGI

16. august 2013 nr. 527

ERHVERV

Kvickly vil ikke sælge buræg

MARKED

MAD

Fra på mandag er det slut med buræg i Kvickly-butikkerne. Kæden tager skridtet for at slå et slag for dyrevelfærden og for at være på linje med sine kunder. - Vi lader vores kunder træffe deres eget valg på en lang række områder, men her har vi valgt at vise vores holdning. Vi tror og håber på, at vores kunder vil købe vores andre æg, så vi forventer, at vi fortsat kommer til at sælge masser af æg«, siger kædedirektør Jesper Faurholdt til Politiken. Beslutningen bliver mødt med begejstring af Dyrenes Beskyttelse, som hen over sommeren har kørt en kampagne mod buræg. Forbruget af buræg har de senere år været stigende.

MARKED & MAD

PÅ MARKEDET

Forbrugerne ved for lidt om økologisk kød Af Birgitte Escherich, adm. dir Kostkompagniet/ MadMarked AS

Vi har glemt ydmygheden

Den 6. bølge ruller ind over verdens fødevareproblematikker, og ny teknologi vil øge økologiens vej frem som ny norm. Med et globalt forbrug på ca. 1,5 jordklodes ressourcer har vi selvsagt et problem, som vi egentlig slet ikke behøvede at have. Vi har skabt en række unødige problemer for det globale økosystem, som har og vil få katastrofale konsekvenser for alt levendes sundhed. Vi har siden 2. Verdenskrig glemt ydmygheden over for, hvad naturen kan bringe til menneskets overlevelse på ernæringssiden og har i alle økonomiske, politiske, miljømæssige og andre sammenhænge tilladt og skabt lovgivning for fødevarehåndtering, der er så grotesk forvrænget. Forvrængningen har forårsaget, at vi har bevæget os væk fra, hvor simpelt det er at skabe bæredygtighed i hele værdikæden fra muld – landmand – transport – afsætning – forbruger - muld. Kort sagt: hvis vi er i tvivl, ’så spørg naturen’, hvilket er et af de væsentligste pointer i hele The-Sixth-Wave-filosofien. Den største hurdle, vi har globalt, er den nutidige norm og referencepunkt for, hvad mad er. Hvordan den skal se ud, hvor den kommer fra, skal smage og hvad den skal gøre for menneske, muld, dyr, planter – ja, for hele økosystemet. I højhastighedssamfundet har forbrugere ikke tid til at reflektere og til at se, hvad vi har for et forbrug. Hvis man skriger ind i et højhastighedssamfund, er der ingen resonans. Men, når vi så ikke stopper op af os selv, så vil der være andre faktorer, der gør det for os. Det første store skridt på vejen bliver big data – inden længe vil det være tydeligt for alle forbrugere, at tomaten til 5 kr. er billigere end den til 2 kr. og at det ikke er producenten af den til 2 kr., som selv betaler for omkostninger i økosystemet, når der skal ryddes op efter underlødige produktionsmetoder – det er rent faktisk forbrugeren selv, der betaler over skattebilletten, når der eks. skal laves nye grundvandboringer eller forskes i, hvordan vi løser alle de problemer, vi skaber for os selv. Big data vil kunne samle al information om tomaten – mange komplekse data – det vil komme til at ændre vores adfærd markant. Dermed vil den nye teknologi øge indsigten i bæredygtigt forbrug.

KØD: Kampagnen ’Gris under åben himmel’ skal øge forbrugernes kendskab til værdierne bag den økologiske produktion

Hvad er vigtigt, når du køber svinekød?

Friskhed

52,7

Danske varer Af Jakob Brandt Mens danskernes interesse for dyrevelfærd har fået hver fjerde forbruger til at købe økologiske æg, er der langt mellem de økologiske koteletter i forbrugernes indkøbskurve. Men en ny undersøgelse indikerer, at der er et stort potentiale for at øge salget af økologisk svinekød. Hver sjette deltagerne svarer, at de vil købe mere økologisk svinekød, hvis udvalget er større, der hvor de handler. Det fremgår af en repræsentativ undersøgelse, som A&B Analyse har lavet for Økologisk Landsforening (ØL). Svarene i undersøgelsen indikerer desuden, at det vil være muligt at skrue op for salget, hvis kunderne får mere viden om værdierne bag den økologiske produktionsform. Behov for mere viden Ifølge projektleder Helle Bossen fra Økologisk Landsforening viser svarene fra A&B Analyse, at flere end hver anden forbruger betegner det som vigtigt eller meget vigtigt, at det kød, de stopper i indkøbskurven, er produceret miljøvenligt og med fokus på dyrevelfærd. Derimod er det kun 21 procent, som tillægger det stor vægt, at svinekød er produceret økologisk. - Undersøgelsen efterlader det indtryk, at danskerne ikke ved tilstrækkeligt om, hvordan økologisk svinekød bliver produceret. Men hvis man som forbruger skal være villig til at betale mere for at få økologisk svinekød, er det klart en forudsætning, at man ved, hvilken forskel økologien gør for dyrevelfærden, siger hun. Mere synligt og attraktivt Noget kunne med andre ord tyde på, at de økologiske producenter har været for dårlige til at fortælle forbrugerne, hvordan de økologiske svin bliver produceret. Det bliver der rådet bod på, når ØL i uge 33-36 søsætter en landsdækkende svinekødskampagne, som både skal gøre det økologiske svinekød mere

26,4

Lavt fedt pct.

21,4

Dyrevelfærd

15,9

Lav pris

15,4

Miljøvenligt

14,3

Økologisk

6,9 0%

10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Ikke vigtigt Vigtigt

Mindre vigtigt Meget vigtigt

Hverken/eller

Kilde: A&B Analyse og Økologisk Landsforening

Kort om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget i A&B Analyses Danmarkspanel i juli. 1.272 tilfældigt udvalgte danskere over 18 år deltog i undersøgelsen. Indsamling er foretaget via internettet som selvudfyldt spørgeskema.

synligt og mere attraktivt for kunderne. Lille nedgang i salget Knap 28 procent af respondenterne i undersøgelsen svarede, at de engang imellem køber økologisk svinekød, mens 14,5 procent svarede, at de ofte eller altid vælger den økologisk variant. De tal svarer ikke helt til det billede ,

som Friland A/S oplever, hvor kontorchef Randi Kok opgør økologiandelen i svinekødssalget til under én procent. - Målt over de seneste år har vi haft en lille nedgang i salget, men vi oplever i øjeblikket en voksende interesse fra detailkæderne, men de er stadig meget prisfokuserede, siger Randi Kok. Det er hendes erfaring at kampagner er gode til at løfte salget, men at væksten ofte klinger hurtigt af. - Kampagner kan ikke stå alene. Der skal skubbes og trækkes på mange fronter, lyder vurderingen fra Friland, som aktuelt slagter knap 2000 økosvin om ugen.

Frem til begyndelsen af september vil mange støde på økologiske smågrise både i gadebilledet, medierne og i butikkerne. Anledningen er kampagnen ’Gris under åben himmel’, som Økologisk Landsforening indleder i den kommende uge. Kampagnen vil være synlig rundt omkring i dagligvarehandlen, hvor man eksempelvis kan finde foldere med opskrifter og fakta om økologisk svinekød.

ØKOLOGI

ERHVERV

16. august 2013 nr. 527

Unge Tobias Rank ved Gårdbutikkens otte meter lange kølereol, hvor han gør en dyd ud af at fortælle kunderne, hvem der har dyrket grøntsagerne,og hvornår de er hevet op af jorden.

MARKED & MAD

Gårdbutikken åbner midt i Skanderborg BUTIK: Borgerne i Skanderborg har fået en helt ny frugt- og grøntbutik, hvor alle varerne er økologiske og så vidt muligt dyrket lokalt Tekst og foto: Jakob Brandt - Jeg har lige været en tur på Skanderborg Festivalen og afleveret frugt, grønt og nødder til backstage-området for 15.000 kr. Den kun 23-årige iværksætter bag Gårdbutikken i Dagmar Centret i Skanderborg har fået en forrygende start på livet som økologisk grønthandler. Han tilhører en ny generation af ildsjæle, som brænder for økologien og de gode råvarer, og han møder kunderne med en smittende begejstring for de mange lokale grøntsager, som

udgør krumtappen i butikkens sortiment. Da avisen er på besøg, er mange nysgerrige borgere inde og vende. Ikke alle køber noget, men Tobias Ranks velsmurte stemmebånd taler mange varer op på disken, som noget utraditionelt hviler på understellet fra en gammel hestevogn, der er skåret over på langs. - Savoykålen er fra Svend Erik fra Korsmedergård ved Randers. Det samme er hvidløgene. Jeg har selv hentet dem i aftes, og det er også ham, der producerer de økologiske æg. De er lagt for to dage siden, og det er byens billigst. Ti for 25 kr. Munden står sjældent stille på Tobias Rank, som giver kunderne en helt anden oplevelse end ved et besøg hos de ofte meget anonyme varer i supermarkedernes grøntafdeling. Og i Gårdbutikken

kan alt købes i løs vægt. Det mindsker madspildet. Traktor gennem ruden Mens hovedparten af danskerne drog på sommerferie eller nød den danske sommerhede ved de danske strande, indledte den kun 23-årige Tobias Rank i juli slutspurten for at blive klar til at åbne Gårdbutikken midt i Skanderborg. Det omfattede blandt andet, at han fjernede et større vinduesparti for at få en postkasserød DZ 30 Bukh-traktor fra 1950’erne bukseret ind i butikken, hvor den og en tilhørende ’gummivogn’, som nu er fyldt med økologisk frugt, udgør en iøjnefaldende del af inventaret. Stort rykind Butikken åbnede 1. august, og kunderne har taget rigtig godt imod byens eneste hundrede procent

økologiske grøntbutik, som primært vil slå sig op på salg af årstidens produkter fra lokale økologer. - Det er gået rigtig godt. Vi ligger foran budgettet, men det har også været nogle hektiske og lange dage, erkender den jyske grønthandler. Han beskriver sig selv som idealist, og han vil helst undgå at bruge grossister, som han grundlæggende betragter som et overflødigt og fordyrende mellemled. - De kan sjældent levere den standard, som jeg forlanger, siger Tobias Rank, som derimod føler sig rigtig godt behandlet af de lokale grøntsagsproducenter, hvor han selv henter de friskhøstede grøntsager. Netop friskhed og sporbarhed er nøgleord i hans koncept. - Jeg vil samle det bedste fra gårdbutikkerne og gøre økologien

Kunderne: Det har vi manglet

Jacob Andersen er så glad for Gårdbutikken, at han hver uge køber en kasse med friske grøntsager, som Tobias Rank selv sætter sammen.

Signe Haaning har fire døtre og driver en økologisk dagpleje, og alle har hænderne fulde, da de forlader Gårdbutikken.

Siden Gårdbutikken åbnede 1. august, har rigtig mange kunder fundet vej til Dagmar Centret, som tilbyder et økologisk sortiment, som grøntafdelingerne i de etablerede dagligvarebutikker ikke kan matche. Jacob Andersen er allerede blevet stamkunde, og han er ikke i tvivl: - Det er fedt. Skanderborg har manglet en butik med en dedikeret grønthandler, som sælger lokale økologiske varer. Det vil jeg gerne bakke op om ved at hente en kasse med varer hver uge. Han håber, at han på den måde bliver den første kunde i en abonnementsordning, som kan være med til at sikre økonomien i Gårdbutikken.

Signe Haaning har taget sine fire døtre med på indkøb, og for hende er Gårdbutikken et økologisk mekka. Hun driver til daglig en økologisk dagpleje på en nedlagt landejendom ved Virring lidt uden for Skanderborg, og ikke mindst børnene glæder sig over udsigten til større variation i kostplanen, som hidtil har været begrænset af det økologiske sortiment i de lokale supermarkeder.

tilgængelig for alle, siger Tobias Rank. Erfaren partner sikrer takten Butikken er etableret i et anpartsselskab i samarbejde med den tidligere reklamemand Ole Fly, som har mange års erfaring fra erhvervslivet. Han beskriver sig selv som Gårdbutikkens mentor. - Vi ejer butikken sammen. Tobias er ildsjælen. Jeg kalder ham forsangeren. Så er jeg trommeslageren, der sidder bag ved og holder takten, siger Ole Fly, som ved siden af Gårdbutikken blandt andet er medejer af ExploreWines.dk. Med Skanderborgs ca. 10.000 husstande som potentielle kunder er han overbevist om, at der er et solidt forretningsgrundlag for butikken. Uden egne erfaringer fra butiksverdenen har Tobias Rank hentet hjælp fra mange sider. - Jeg er en ren amatør, griner Tobias Rank, som har fået masser af hjælp fra venner og familie. Jens B. Gravesen, som tidligere på året åbnede Økolageret i Aarhus, har været en vigtig sparringspartner, og han leverer den frugt, som ikke kan produceres under danske himmelstrøg. Plads til meget mere Selve butikslokalet omfatter 156 kvm. Dermed råder Tobias Rank over masser af plads, og bag disken går trappen ned til en stor kælder, som bl.a. huser et lager på 50 kvm. I den ene ende af butikken er der reoler med diverse tørvarer og drikkevarer fra Søbogård, men der er plads til flere varer i butikken, og chokolade fra Woodshade og krydderier bliver næste udvidelse af sortimentet. - Jeg har også kontakt til en lokal kødproducent, men jeg venter lidt med de animalske produkter, siger Tobias Rank, som lægger an til at lukke butikken efter en dag, som startede for 12 timer siden.

16. august 2013 nr. 527

ØKOLOGI

ERHVERV

MARKED & MAD

Task force skal knække udbudsreglerne OMLÆGNING: Fødevareministeriet øremærker 17 mio. kr. til en task force, som skal hjælpe de offentlige køkkener med at navigere mest mulig økologi gennem junglen af udbudsregler Af Jakob Brandt Siden regeringen lancerede ambitionen om 60 procent økologi i de offentlige køkkener, er der slået dej op til flere omlægningsprojekter i landets kommuner. De har behov for at få fingre i den viden, som en håndfuld foregangskommuner har høstet om arbejde med økologiske råvarer. Ikke mindst udformningen af indkøbsaftaler volder ofte en del problemer. De offentlige indkøbere mangler ganske enkelt viden om, hvordan de udnytter de komplekse udbudsregler til at få mest mulig lokal økologi på menuen. For at hjælpe dem på vej med omlægningen har Fødevareministeriet netop afsat 17 mio. kroner. De skal finansiere et Task Force Fødevareudbud, som i løbet af de kommende tre år skal bistå de offentlige køkkener med ekspertråd og vejledning. Behovet er stort Ideen om Task Force Fødevareudbud er udviklet af Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, Københavns Madhus og Madkulturen, som er enige om, at der er

behov for hjælp og rådgivning til de indkøbsansvarlige og til udbudsjuristerne i landets kommuner. - Der er i dag meget stor usikkerhed hos blandt andet kommunale instanser om, hvordan man kan fremme kvalitet og økologiske indkøb i det offentlige uden at komme på kant med udbudsreglerne. Det er et komplekst område. Derfor er det utroligt glædeligt, at Task Force Fødevareudbud bliver en realitet, siger Dorthe Kloppenborg, projektleder i Økologisk Landsforening, som blandt andet rådgiver køkkener i forbindelse med omlægning til økologi. Flere lokale varer Det er økologichef i Landbrug & Fødevarer, Kirsten Lund Jensen, som er tovholder på projektet, og hun ser frem til at få sammensat et lille hold af eksperter. - Der har længe været et behov for hjælp og rådgivning til de indkøbsansvarlige og til udbudsjuristerne i landets kommuner, så de får lettere ved at nå regeringens mål om 60 pct. økologi i 2020, siger hun. Det er samtidig ambitionen, at Task Force Fødevareudbud skal fremme brugen af lokale råvarer i de offentlige køkkener. - Task forcen kan skabe et bedre overblik over de udfordringer og problemer, de støder på rundt omkring i kommunerne, og derfra kan producenterne drage erfaringer og videreudvikle deres produkter. Det handler jo om at sikre, at økologi og måltidskvalitet kommer til at gå hånd i hånd, og den viden

og erfaring, man har opsamlet et sted, kan task forcen være med til at videregive andre steder, siger Kirsten Lund Jensen. Hun forventer at trække på de mange erfaringer som der blandt andet er gjort i Københavns Kommune og den ekspertise, som er opbygget i Københavns Madhus. Madhuset er klar I Københavns Madhus ser økologisk iværksætter Anya Hultberg spændende perspektiver i det nye initiativ, og hun oplyser at Madhuset er parat til at bistå i arbejdet i det omfang huset har ressourcer til det. - Der er et stort behov for inspiration og efteruddannelse af de der foretager fødevareindkøbene. Mens det er relativt enkelt at stille krav til offentlige indkøb af kontorstole viser erfaringerne, at det er vanskeligt at formulere kravene til spisekvalitet, friskhed m.m., når det gælder fødevarer. - Det handler meget om relationen mellem køkkenerne og leverandørerne, siger Anya Hultberg. Hun pointerer, at det derfor er utrolig vigtigt, at der bliver oprettet en task force frem for et videncenter, da det er nødvendigt med en mere innovativ tilgang, så rådgivningen bliver tilpasset de konkrete forhold i de enkelte kommuner. Samtidig peger hun på, at det er vigtigt at arbejde for en bedre koordinering, så køkkenernes voksende indkøb og omlægningen går hånd i hånd.

For mange offentlige køkkener er det en stor udfordring at udforme økologivenlige indkøbsaftaler, men nu er hjælpen på vej i form af en ny task force som formentlig er oppe at køre ved årsskiftet.

Invitation til temadag om økologisk kernefrugt den 22. august 2013 Dagen er for både nye og erfarne økologiske avlere, samt konventionelle avlere med interesse for økologi Hvad får jeg ud af at deltage på temadagen? Bliv inspireret til, hvordan du kan forbedre kvalitet og udbytte i din økologiske frugtplantage Sidste nye forskning og rådgivning inden for udvalgte udfordringer i økologisk produktion af kernefrugt Mød andre økologiske frugtavlere, rådgivere og forskere Hvor foregår det? Temadagen er den 22. august, kl. 9:30-17:30 Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Kirstinebjergvej 10, 5792 Årslev, Fyn

Se programmet under EVENTS på www.icrofs.dk

Hvordan tilmelder jeg mig, og hvad koster det? Det er gratis at deltage. Tilmeld dig på følgende link senest den 19. august 2012: https://auws.au.dk/Temadag-oekologisk-kernefrugt Ved spørgsmål kontakt: Merete Brødsgaard på Merete.Brodsgaard@agrsci.dk – tlf. 8715 8332 Temadagen afholdes af projekterne ”Erfa-grupper til fremme af produktion og udvikling inden for gartneri” støttet af NaturErhvervstyrelsen, ”FruitGrowth” støttet af NaturErhvervstyrelsen under Organic RDD programmet koordineret af ICROFS, og projekter støttet af Fonden for Økologisk Landbrug, Promilleafgiftsfonden for Frugtavlen og Gartneribruget samt PlanDanmark.

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR FØDEVARER

Arrangementet er et samarbejde mellem Institut for Fødevarer Aarhus Universitet, Institut for Plante- og Miljøvidenskab Københavns Universitet, GartneriRådgivningen, GASA NORD GRØNT og Økologisk Rådgivning,

ØKOLOGI

ERHVERV

16. august 2013 nr. 527

Pia Skadhede t.v. blev varmt modtaget hos de fleste. Her laver hun de sidste aftaler med Susi Schumann fra Ren Kost.

Hel gade klædt i grønt MARKED & MAD

EVENT: Pia Skadhede omlægger hele Jærgergårdsgade til økologi i uge 35 Tekst og foto: Jakob Brandt Når Den Økologiske Uge skydes i gang mandag d. 26. august, bliver hele Jægergårdsgade i Aarhus klædt i økologi. Socialrådgiver og projektmager Pia Skadhede, som selv tidligere har boet i det hyggelige kvarter, er i den forbindelse hyret som ’gadeomlægger’ af Økologisk Landsforening. Men hvad gør man, når man bliver hyret som konsulent til at ’omlægge’ en hel gade til økologi.

Pia valgte den enkle løsning. Hun startede i den ene ende. Med sin lilla Fjellräven på ryggen og masser af gåpåmod bankede hun på alle de døre, hun mødte på sin vej. Det blev til en meget opmuntrende rejse, hvor hun fik noteret mange aftaler i sin kinabog. - Jeg elsker gaden og dens mangfoldighed, siger hun, da avisen har sat hende stævne på cafe Fika, som har det økologiske spisemærke i guld. Alt tæller med Pia kan godt lide Den Økologiske Uges budskab om, at alt lige fra den mindste rosin tæller med i det økologiske regnskab. Her er ingen større end andre, og for hende er det en lille sejr, at gadens glarmester indrammer et stort rødt Ø og

hænger det ud i vinduet i uge 35. I spillehallen ’7days2play’ har indehaveren lovet at klæbe Ømærker over spillemaskinernes ’BAR’, mens gadens bedemand vil profilere økologien ved at lave en udstilling med butikkens økologiske urner, som faktisk i forvejen er de mest populære hos kunderne. Bag dig til tatovering - Det spændende er, at jeg har fået øje på en masse økologiske varer, jeg slet ikke kendte, siger Pia. Hun beskriver ugen som en unik mulighed for, at butikkerne kan

promovere deres økologiske sortiment, og mange er klar med skæve ideer og smagsprøver. Hun indrømmer dog, at hun ikke var helt tryg, da hun besøgte Aarhus Tatoo Center, hvor der opholdt sig flere rockertyper, men hendes fordomme forduftede hurtigt. - De laver en økologisk bagekonkurrence, og når ugen er færdig, vælger de en vinder af en gratis ’I love Eco – tatoo’. Nej fra White Pride Hendes opsøgende gadearbejde viser, at økologien har mange ven-

ner i Jægergårdsgade, og kun en håndfuld af gadens 67 næringsdrivende ville ikke bakke op om projektet. Det gjaldt blandt andet værtshuset Jægerhytten, som er hjemsted for Superligaklubben AGF’s mest fanatiske fanskare i White Pride. Skumhuset og en hælebar, som bruger et hav af giftige kemikalier, kunne heller ikke se nogen mening i at deltage, men ellers er de fleste villige til at give deres bidrag til at skabe en festlig uge hvor gaden bliver klædt i rullegræs under en flagallé af røde Ø-mærker.

En uge i økologiens tegn EVENT: I uge 35 skal det summe af økologi i hele landet, og alle kan være med Af Jakob Brandt Helt undgå sommerfugle i maven kan man næppe som projektleder for en helt ny event som ’Den Økologiske Uge’, som sætter økologien på dagordnen i hele uge 35. Der er tale om den hidtil største landsdækkende kampagne for økologi, som efter planen skal udvikle sig til en fast tilbagevendende begivenhed, der er bygget op omkring Det Økologiske Høstmarked. Hovedansvaret for at gøre uge 35 til en succes allerede i år nul er lagt i hænderne på den erfarne

markedskonsulent Gitte Hvoldal, som kun afbrudt af et par år i Berlin har været tilknyttet markedsafdelingen i Økologisk Landsforening siden 2001. Fra basen i Økologiens Hus i Aarhus har hun koordineret de mange aktiviteter, men hun pointerer, at Den Økologiske Uge er summen af et samarbejde mellem en stribe aktører, som blandt andet tæller Dyrenes Beskyttelse, Food, Madkulturen, Coop, Danmarks Naturfredningsforening og mange flere. Kickstart i København Ambitionen er at få hele landet til at summe af aktivitet og økologisk madglæde. Både ude på gårdene og i de større byer er der i uge 35 planlagt en lang række aktiviteter for børn og voksne, og Økologisk

Guide til Den Økologiske Uge Det gratis magasin ’Økologi for alle’ på 36 sider bliver distribueret via detailhandlen i et oplag på 100.000 eksemplarer, og det indeholder bl.a. en guide til Den Økologiske Uge. Når denne avis dumper ind ad brevsprækken, er der kun en uge til kick off, og planlægger du selv et offentligt arrangement i uge 35, er det stadig muligt at få det med på kampagnesiden. www.den-oekologiske-uge.dk

Landsforening modtager dagligt opkald fra folk, som ønsker at bidrage til arrangementet. Ugen kickstartes med en Øko Fest på Frederiksberg Runddel, mens århusianerne kan se frem til at de handlende og spisestederne i Jægergårdsgade dedikerer hele ugen til økologien. Gitte Hvoldal lægger ikke skjul på, at det har krævet et stort benarbejde at søsætte den nye event, men generelt er hun godt tilfreds med opbakningen fra både detailhandlen og de økologiske producenter, som har budt ind med forskellige aktiviteter. Masser af liv på nettet - En stor del af Den Økologiske Uge er en social event. Den foregår på de sociale medier, hvor især mange yngre borgere kommunikerer om økologi, og via vores aftale med bureauet Muﬃns Deluxe har vi allerede fået over 11.000 likes på kampagnesiden på Facebook, siger Gitte Hvoldal. Hun håber, at hun allerede i år høster så mange erfaringer og får skabt et netværk af økologiambassadører rundt om i landet, at det bliver nemmere at arrangere og udbygge aktiviteterne i Den Økologiske Uge 2014.

Markedskonsulent Gitte Hvoldal er hovedarkitekten bag Den Økologiske Uge, og hun har haft forrygende travlt med at få de sidste aftaler på plads.

16. august 2013 nr. 527

ØKOLOGISK

FRONT-

LØBER

ØKOLOGI

ERHVERV

Eirik Vinsand kandiderer til titlen som Økologisk Frontløber 2013. Han har omdannet en større mælkeproduktion til en succesfuld forretning med produktion og salg af fersk, økologisk kvalitetskød og -pålæg.

MARKED & MAD

Økologi skal bygge på troværdighed Tekst og foto: Morten Telling Eirik Vinsand vil ikke koble sine produkters smag og kvalitet sammen med en romantisk historie uden hold i virkeligheden - Der er ofte nogen som spørger mig, hvorfor jeg ikke pakker mine produkters smag og kvalitet ind i en idylliseret historie om havet, det smukke Asnæs og urter i marken, men helt ærligt - det har jeg ikke lyst til, udbryder Eirik Vinsand. Vi sidder ellers og nyder den storslåede udsigt over smukke marker og Storebælt, fra Eiriks store lyse kontor, som er placeret på første sal i gavlen på en af de smukt restaurerede staldlænger på gården Mineslund. Så der er ikke noget at sige til, at nogen kvikke hoveder har fået ideen med, at Eirik burde fortælle en romantisk historie om, hvordan hans produkter rummer det, man med et moderne udtryk kalder 'terroir': At produkterne tager kvalitet og smag efter det sted og de omgivelser, de produceres under. Men den limpind hopper Eirik altså ikke på. - Kødets kvalitet og smag bliver altså ikke anderledes af, at dyrene går herude i havluften på Asnæs og spiser nogle særlige urter i græsset, erklærer Eirik. - Jeg benytter mig da af den gode historie om stedet, naturen og det smukke Asnæs i min markedsføring, men jeg kunne aldrig drømme om at anføre det som direkte årsag til kødets kvalitet og smag. For mig at se er nummer ét for økologien, at den skal bevare sin troværdighed. Hvis man begynder at pakke de økologiske produkter ind i et lag af historier, som bare er det rene salgsgas uden hold i virkeligheden, så mener jeg, det i sidste ende kan være med til at skade økologiens troværdighed. Droppede mælkeproduktionen

Eirik Vinsand arvede i 1989 den store gård Mineslund efter sin stedmor og videreførte mælkeproduktionen på gården. I 1999 lagde han om til økologi, ikke fordi han var 'hellig' som han siger, men mere fordi det var en måde at udvikle og differentiere landbruget på, i en tid med krise i erhvervet. Men det gik skidt med at få økonomi i mælkeproduktionen også efter omlægningen til økologi. - Vores jord er for ringe til ren planteproduktion, og vi ligger i et af de mest nedbørsfattige områder i Danmark, så det var svært at få en rentabel forretning ud af mælkeproduktionen, forklarer Eirik. - Vi var tvunget til at finde på noget nyt, men jeg har altid haft den holdning, at der skal være dyr på et landbrug. Så i 2002 startede jeg derfor et mindre salg af kvalitetskød og pålæg produceret af egne dyr sammen med en dygtig lokal slagtermester. Siden er det gået slag i slag og i 2007 gik det så godt med kødsalget, at jeg godt turde stoppe med mælkeproduktionen og gå over til udelukkende at satse på kødproduktion. Konceptet har fra starten været at producere økologiske højkvalitetsprodukter efter gode gamle håndværksmæssige principper. Kvaliﬁceret arbejdskraft er en mangelvare De cirka 700 stude der går på de omkringliggende marker og naturområder, kommer dels fra egne ammekøer, dels via et samarbejde med fire økologiske mælkeproducenter på Sjælland, der alle leverer tyrekalve til Mineslund. Ud over oksekød forarbejdes også svineog lammekød. Alle dyr slagtes på et slagteri og fragtes derefter til Mineslund som slagtekroppe, hvor de parteres og videreforarbejdes til kød- og pålægsprodukter. På

Eirik Vinsand (øverst) har omdannet en større mælkeproduktion til en succesfuld forretning med produktion og salg af fersk, økologisk kvalitetskød og -pålæg.

lidt længere sigt håber Eirik, at kunne etablere et slagteri på gården, så alle dele af produktionen kan holdes på gården, spare udgiften ved transport til slagteriet og skåne dyrene mest muligt. I øjeblikket er der fire slagtere ansat, men det har været et problem at skaffe kvalificeret arbejdskraft. - For fem år siden måtte vi helt til Polen for at finde en slagter, der kunne faget ordentligt, og som samtidig havde lyst til at flytte her til området, siger Eirik. - I dag har vi efterhånden fået sat et velfungerende hold. Finanskrisen og den tiltagende arbejdsløshed har hjulpet lidt på det, men det er vanskeligt at få de bedst kvalificerede folk til at flytte herud. Udfordring at skifte til engros I 2011 besluttede Eirik at blive godkendt til engros-salg, da det er et krav, når en vis andel af kunderne udgøres af momsregistrerede virksomheder. Men skiftet har været noget af en mundfuld for den - i branchesammenhæng - lille virksomhed. - Vi skal opfylde samme høje krav som Danish Crown/Friland på trods af, at vi er væsentligt mindre og slet ikke har de samme ressourcer til rådighed, forklarer Eirik.

- Tidligere fyldte egenkontrollen 15 sider. I dag er det 95 sider. De øgede krav om kontrol, ændring af lokaleindretning og ruminddeling, opbevaring af råvarer og færdigvarer har kostet os rigtig mange penge og mange timer arbejde at etablere og få styr på. Det er naturligvis nødvendigt at få det gjort, men det har virkelig været en kæmpe udfordring for os, at skulle klare på så kort tid. Så jeg håber, at politikere og myndigheder vil se på, om det vil være muligt at lave en mere glidende overgang, som ville gøre det noget lettere for mindre virksomheder, når de tager skridtet fra detail- til engrossalg. Virkelyst er drivkraften På Mineslunds hjemmeside står der, at Eiriks opgaver omfatter

’Boss, salgschef, indkøbschef, CSR, HR, chauffør, pedel, pakning, traktorfører m.m."’ Men efterhånden har han formået at få afgivet nogle af opgaverne til andre. - Jeg brænder virkelig for det her projekt. Det er enormt sjovt og spændende, og der er ikke to dage, der er ens, forklarer Eirik. - Jeg drives vel af det, man kalder virkelyst. Glæden ved at se ideer blive til virkelighed. Men selv om det er sjovt, skal man jo også passe på sig selv. Så nu har jeg efterhånden fået afgivet en række af de mange andre opgaver, jeg også påtog mig tidligere, og koncentrerer mig i dag om at drive virksomheden. Økologien har vi fået helt ind under huden, og vi kunne aldrig finde på at blive konventionelle igen.

BLÅ BOG Eirik Vinsand er uddannet agronom og er gift og arbejder sammen med Katrine, der er tilknyttet administrationen af Mineslund. Eirik ejer Mineslund samt Asnæsgård der sammenlagt omfatter 672 ha, heraf 16 ha forpagtet. Studeproduktionen på gården er ca. 300 stk/år. Der produceres ca. 140 t oksekød, 40 t svinekød og 10 tons lammekød pr. år. Pålægsproduktionen udgør 15-20 pct. af den samlede produktion. Læs mere på www.mineslund.dk

ØKOLOGI

ERHVERV

16. august 2013 nr. 527

STALD

MARK

UGENS TAL

790 kr. Økologisk raps er en mangelvare, og det mærkes på prisen. ØkoKornbasen har registreret, at der nu er solgt raps af ny høst for helt op til 790 kr. pr. 100 kg.

MARK & STALD

FAGLIGT TALT

Bronze til ny farehytte Af planteavlskonsulent Carsten Markussen, Økologisk Landsforening

Høsttid Det dufter dejligt af modent korn herude på landet. Det er høsttid. Byger, der kommer og går, kernerne tærskes let af i mejetærskeren, og umiddelbart tegner kornhøsten godt de fleste steder. Det er nu, alle de gode tiltag, du har gjort gennem de(t) sidste år, skal evalueres for i år. De hårde facts gøres op, efterhånden som mejetærskeren gnaver sig igennem kornmarkerne. Det gælder om at fastholde de budskaber, høsten giver dig om markerne og de indsatser, du har lavet i form af pløjning, gødskning, harvning, såning, strigling, radrensning - og selvfølgelig sædskiftet. Hvis man synes, at mark-logbogen er noget bøvl, som økologikontrollen har skabt i ondt lune, så prøv lige at vende den om med positiv tænkning: Hvad kan jeg få ud af min marklogbog?

FRILANDSHYTTEN: Hammerum Servicecenter har udviklet en farehytte til søer, hvor arbejdsmiljø og overblik er i højsædet

siger Thomas Kjærsgaard om oplevelserne på Landsskuet. Han er økologisk svineproducent ved Herning og har sammen med sin maskinmester-studerende søn Christian og Fink Byg i Ejstrupholm designet den ny hytte.

soen. I hver ende af gangen er en smågrisehule. - Det giver gode betingelser for at arbejde i tørvejr og kastrere uden for selve stien, forklarer Christian Kjærsgaard, der også peger på muligheden for at opbevare ekstra strøhalm i gangen.

Tekst og foto: Karen Munk Nielsen

Standard- og luksusmodel Fink Byg producerer hytterne, og Thomas sælger dem gennem sit firma Hammerum Servicecenter. - Det her er luksusmodellen, siger han om den hytte, der står på gårdspladsen, og antyder dermed, at der også findes en standardmodel. Den blev imidlertid solgt på Landsskuet og bliver derfor lige nu testet i praksis hos en svineproducent ved Holstebro. Fælles for modellerne er, at de giver mandskabet adgang til hytten fra bagsiden, som også er den højeste side af hytten. Forskellen på de to er, at der på luksusmodellen er sat en decideret inspektionsgang på, så man kan gå oprejst inde i hytten og arbejde med smågrisene i passende afstand fra

Slut med at kravle Han fortæller, at princippet bag hytten er ’keep it simple’. - Vi har haft mange ideer til finesser, det ville være rart at have, men de er taget af igen, fordi det bliver for dyrt, siger han. Foderautomater er et eksempel på et fravalg. Tilbage er forbedringer, der på en enkel måde gør arbejdet lettere og mere bekvemt. For eksempel de hvide plader i taget, der gør hytten lysere og dyrene lettere at overvåge. Der er skydelåger ved søernes indgangshuller. Christian viser, hvordan de kan betjenes både indefra og udefra, og da de altid sidder på hytten, bliver de aldrig væk. Man skal heller ikke bøje sig eller

Godt arbejdsmiljø, enkle arbejdsgange og flere fravænnede grise. Det er de tre pejlemærker for ’Frilandshytten’, der denne sommer blev lanceret på Landsskuet i Herning og nu udfordrer de traditionelle hytter til frilandsproduktion. Det gør den med en bronzemedalje for nytænkning i rygsækken - et skulderklap, som idemændene bag hytten er tydeligt stolte af. - Vi kæmpede til det sidste for at få den klar. Interessen på messen var rimelig, men selvfølgelig sælger man ikke en masse hytter med det samme. Jeg tror, det er en hytte, som man køber en enkelt eller to af for at se den an,

Hvis markregistreringerne indtil nu har begrænset sig til det nødvendige for at tilfredsstille økologikontrollen, så kan der være noget om bøvl-snakken. Men så KAN høsten 2013 være vendepunktet, hvor du får bedre styr på planteavlen via god registrering af udbytter, høsttid, vandprocent, kernekvalitet og marker eller pletter med rodukrudt. Registreringerne bør ikke kun ligge i hovedet - her kan der ske både forskydninger og forglemmelser. Hvis dine observationer er gemt på papir eller i elektronisk form, er de altid friske og brugbare. Der findes gode elektroniske registreringsværktøjer, f.eks. Letfarm, der virker på en almindelig smartphone med GPS. Her kan man se sin mark- og gødningsplan og registrere, hvad man gør på marken, samtidig med at man gør det. Hvis du registrerer rodukrudt i en mark i for stort omfang, gælder det om at holde klar med plov eller harve ligeså snart, afgrøden er høstet. For rodukrudt har hver eneste vækst-dag efter høst stor betydning for dens oplagring af næring. Derfor gælder det om at få standset væksten så snart som muligt. En god skrælpløjning eller en harvning med fuld gennemskæring er første skridt. Herefter er det på med harven, hvis der er tale om kvik. Hvis der er tale om tidsler eller følfod, skal du inden 20. august så en korsblomstret efterafgrøde efter første behandling og så pløje igen til foråret. Alternativet er 200 kg rug sået inden 1. september. Far og søn med en luksusversion af frilandshytten til to søer. I luksusudgaven er der en inspektionsgang på bagsiden af hytten samt smågrisehuler. Undervejs i udviklingen af hytten har de også lavet en hytte til fire søer.

16. august 2013 nr. 527

ØKOLOGI

ERHVERV

Weco-Dyn testes på dansk øko-jord

49.000 tyg i døgnet

Til efteråret bliver den schweiziske såmaskine demonstreret på dansk grund, når Videncentret for Landbrug, Økologi inddrager den i en demonstration af ressourcebevidst markbrug. Såmaskinen er udviklet til direkte såning i marker med mellem- og efterafgrøder. Såmaskinen kan udstyres med tre såtanke, så man kan så blandsæd og udlæg i samme ombæring, skriver Økologisk Nyhedsbrev. Weco-Dyn produceres af firmaet Baertschi.

Der skal gode gummer til at være malkeko. I Sverige har man målt, hvor mange tyggebevægelser malkekøer udfører i døgnet, når de æder hhv. rød- og hvidkløverensilage. Antallet er størst for rødkløver og når ensilagen er tungtfordøjelig. De 49.000 tyg blev præsteret på 13 timer. Det svarer til et tyg i sekundet.

MARK & STALD kravle på knæene for at komme ind i hytten – heller ikke i standardmodellen. - Det er vigtigt for sådan en halvgammel mand som mig, griner Thomas. - Hvis man regner med at ville fortsætte 10-15 år mere med grise, så har det stor betydning. Der er farebøjler på alle stiens sider, og i standardmodellen eksperimenterer de lige nu med at overdække dem som et alternativ til smågrisehulen.

- Og så har det også den fordel, at søerne stimulerer hinanden. Når den gode so grynter og lægger sig for at give mælk, lægger den anden sig også, forklarer Thomas. Han ser yderligere den fordel ved toer-hytter, at de er billigere at forsyne med frostfrit vand. Prisen for hytterne er 26.000 og 35.000 kr. for hhv. standard- og luksusmodel. De vejer 700 og 900 kg.

Christian Kjærsgaard demonstrerer, hvordan skydelågen kan betjenes både udefra og indefra. Pladen i bunden af indgangshullet kan trækkes op og fjernes, når smågrisene må komme ud. Ifølge Christian Kjærsgaard har de endnu ikke set søer, der kan finde ud af at trække den op.

Håndterer to ad gangen Hytterne er udformet til to søer for at gøre dem billigere men også for at effektivisere opsyn og fravænning.

Frisk græs fodret i stalden

UDNYT DE MANGE MULIGHEDER - med Lely Splendimo frontskårlæggere, Lely Tigo snittevogne med/uden udfodringsbånd og Lely Hibiscus rotorriver. Økologer har mulighed for at søge Investeringspuljen om 40 % tilskud. Ovenstående produkter hører til i kategorierne Frisk græs fodret i stalden samt Optrækning, sammenrivning og fjernelse af rodukrudt. Ansøgningsfrist 15/9 2013. Kontakt din konsulent for yderligere information.

HARVEST RESULTS. www.lely.com

innovators in agriculture

ØKOLOGI

ERHVERV

16. august 2013 nr. 527

Får og kvæg er overdommere, men inden da vurderer et alsidigt sammensat dommerpanel på seks de mange prøver hø. Frank Erichsen er igen i år blandt dommerne. Han får følgeskab af en kok, en sommelier, en mælkeproducent, en økologikonsulent og ØLs formand.

MARK & STALD

Find dit bedste hø frem KONKURRENCE: Igen i år er der DM i hø, og arrangørerne opfordrer alle økologer til at deltage

forening DM i hø for at sætte fokus på høets kvaliteter som sundt foder til drøvtyggere. Det foregår i år i Århus i forbindelse med Food Festival 6.-8. september. Høkonkurrencen afvikles lørdag d. Vil du være Danmarksme- 7., og vil man deltage, skal ster i hø, er det nu, du skal man tilmelde sig og derefter gå på jagt i laden og finde enten indsende tre kg hø eldin allerbedste balle eller ler selv troppe op med det i tot frem. For tredje gang ar- høteltet på festivalpladsen, rangerer Økologisk LandsProject1:Layout 1 09/08/13 14.49 fortæller Page 1 Sigrid Etzerodt, fra

Landsforening

sin kategori, siger konsulent i ØL, Thorkild (Hø-)Nissen.

To kategorier Som noget nyt i år bliver der konkurreret i to kategorier hø: ladetørret og marktørret, og der bliver kåret en vinder i hver kategori. - Det ser ud som om, ladetørret hø har nogle fordele frem for marktørret. Det har vi fået kritik for, og derfor kan man nu dyste i hver

Gamle racer finder vinderen Når konkurrencen går i gang fredag kl. 11 vil et dommerpanel på seks forskellige fagfolk bedømme høet og udvælge de to bedste prøver. Den endelige afgørelse bliver lagt i mulerne på kvæg og får af gamle udrydningstruede racer.

Økologisk (ØL).

I SAMARBEJDE MED AKTIESELSKABET

NIELSEN & SMITH - Årtiers erfaring med økologisk såsæd

s (VEDE s 2UG s 2APS s -ARKFR

Ellvis, Tabasco og Bussard Marcelo Quartz Alle typer økologisk

Korn Alle typer økologisk korn, raps og ærter købes og sælges - også afregning i puljeordning - hvis det ønskes

Sikkerhed for: , , , , , ,

Certificeret såsæd af høj kvalitet Sunde, robuste sorter med stort udbytte Specielt udvalgt til økologisk jordbrug Rettidig levering i 50 kg sække på paller Nyhed: En del sorter kan leveres i big bags Skriftlig ordrebekræftelse

Bestilling modtages på tlf: Nielsen & Smith A/S: 43 29 88 88

www.nscorn.dk

Mørdrupgård Korn: 48 18 71 08

www.moerdrupkorn.dk

- vi er aldrig længere væk end telefonen...

- Food Festival er et arrangement, hvor vi kan komme i snak med forbrugerne. Vi vil gerne fortælle dem om de gamle danske husdyrracer og hvor få, der er tilbage. De kan noget, som moderne racer ikke kan – afgræsse energifattigt græs på naturarealer for eksempel, men de vokser ikke så stærkt og kan ikke konkurrere uden en merpris. Den historie vil vi gerne fortælle, forklarer

Thorkild Nissen. Festivalens gæster kan derfor opleve kvæg af Sortbroget Jysk Malkerace, Ertebøllefår og Sortbroget Dansk Landracesvin på festivalen. Kvæget er overdommer i ladetørret hø, og fårene er det i marktørret hø. Tilmelding og andre informationer kan ses på www. okologi.dk/dmihoe kmn@okologi.dk

Biogaspenge igen skudt til hjørne VENTETID: EU skal godkende dansk støtte til biogas, men sagsbehandlingen trækker ud Det er snart halvandet år siden, regeringen og partierne omkring energiforliget vedtog at støtte biogasanlæg gennem bl.a. en højere afregning for energien. Siden er der bevilget millioner til nye anlæg – bl.a. økologiske, men endnu er de ikke sat i spil. Den danske støtte skal godkendes i EU, og det trækker ud. Kommissionen har netop stillet nye spørgsmål til dele af aftalen, og dermed kan der gå yderligere to måneder, før der er en afklaring. Aftrapning bør også rykke Formanden for Foreningen af Danske Biogasanlæg og Brancheforeningen for Biogas, Aksel Buchholt, kalder den langsomme sagsbehandling utilfredsstillende, og i Økologisk Landsforening frygter man, at nogle af de bevilgede øko-projekter aldrig kommer i gang. - Det er svært at bevare gejsten, når man venter og venter i startblokken, uden at nogen skyder løbet i gang. Der har været andre forhindringer undervejs, og jeg kan godt frygte, landmændene mister troen på projekterne på et eller andet tids-

punkt, siger faglig udviklingschef Michael Tersbøl. Foreningen opfordrer partierne bag energiforliget til at rykke tilskudsperioden for elafregningen fra biogas som følge af forsinkelserne. - Energiforliget indeholder et forhøjet tilskud til biogas-el med aftrapning fra 2015 til 2020. Den periode må rykkes i takt med at biogasanlæggene forsinkes af jura-teknik. Om to-tre måneder er det vinter, og der kommer derfor næppe gang i anlægningsarbejdet i 2013, siger foreningens næstformand Jens Krogh. Begejstringen fordamper Han har selv et økologisk gårdbiogasanlæg på tegnebrættet, men har måttet se forhåbningerne om igangsættelse denne sommer fordampe i sommervarmen. - Det er en mavepuster, hver gang man får sådan en udsættelse. Dette er tredje gang på lige så mange måneder, og energien og begejstringen falder lidt hver gang, siger Jens Krogh. Som andre biogasprojekter har han fået bevilliget etableringsstøtte fra statens biogaspulje. Selvom disse bevillinger i princippet kun gælder et år, er forlængelse allerede stillet i udsigt. kmn@okologi.dk

16. august 2013 nr. 527

ØKOLOGI

ERHVERV

Planteavl er blevet sjovt igen MASKINER: Ukrudtet var tæt på at have taget magten i markerne, da Thomas Kjærsgaard for to år siden købte den svenske såmaskine og rækkerenser Cameleon. Nu lysner det, synes landmanden, der siden også er blevet forhandler Tekst og foto: Karen Munk Nielsen Det er en stor og dyr maskine, men Thomas Kjærsgaard fortryder ikke et øjeblik, at han for to år siden investerede trekvart million i en otte meter bred Cameleon – den svenske tre-i-én’er, der både kan så, placere gødning og radrense med kamerastyring. Der er stadig ukrudt i hans marker, her hvor anden dyrkningssæson med Cameleon-systemet lakker mod eksamen, men det er under kontrol, og det giver stor ro i det daglige, fortæller planteavleren, der driver 230 ha øst for Herning. Udbytterne faldt - Vores problem var agertidsler, agersennep og agerkål, svinemælk og pileurt på lavbundsjorden, remser han op. Og ikke mindst var hans afgrøder ved at kvæles i den stikkende og aggressive amerikanske amsinckia. - Jeg kunne ikke holde udbytterne. De var efterhånden nede på 25-30 hkg, så noget måtte jeg gøre, fortæller Thomas Kjærsgaard. På en messe i Sverige så

han Cameleonen, syntes den var genial og købte den. Året efter blev han dansk forhandler, og i år gennemfører AgroTech et markforsøg, der skal dokumentere, om maskinen vitterlig gør en forskel i korn i forhold til en normal dyrkningspraksis med 12,5 cm mellem rækkerne og ukrudtsstrigling. - Lige nu kan man ikke se forskel på parcellerne, men det kunne man i foråret. Det interessante er, om det så kan ses på udbyttet, siger Thomas Kjærsgaard. Ren i bunden Selv har han netop oplevet at høste 53 hkg/ha på en lille vårbygmark, han fik tærsket, inden vejret i sidste uge slog om og gav regn. - Jeg tror, vi højst kunne have høstet 40 hkg på marken, hvis vi ikke havde ændret strategi. Den var fuld af amsinckia. De ekstra hkg er ikke ren fortjeneste. Som tommelfingerregel regner Thomas Kjærsgaard med, at der går fem hkg til at betale for Cameleonens så- og ukrudtsarbejde. - Men hvis man virkelig har fået opformeret ukrudt, er det ikke urealistisk at øge udbyttet med 10 hkg, og så er pengene givet godt ud, mener han med udgangspunkt i sine egne erfaringer. - Er man økologisk kornavler, giver det ro i sjælen at have en rækkerenser, siger han og tager avisens reporter med ud i stubmarken for at vise hvor ren, en økologisk kornmark kan være i bunden. De brede sorte baner jord mellem stubrækkerne glæder hans planteavlersjæl.

- Det er meget hurtigere at høste sådan en mark, kornet er renere, og vandprocenten er lavere. Ekstra stor præcision En af de kvaliteter, Thomas Kjærsgaard fremhæver ved Cameleonen, er præcicionen, der dels kommer af, at redskabet er bugseret og ikke liftophængt. Desuden er det samme maskine, der sår og radrenser, og det eliminerer noget af det slør, man ellers må regne med. - Det betyder, at vi kan køre med 18,5 cm brede skær, hvor andre må nøjes med 13,5 cm. Det giver en meget større gennemskåret andel af jorden, siger Thomas Kjærsgaard. Thomas Kjærsgaard dyrker både korn, frøgræs og bælgsæd på rækker. Rodukrudt skal stadig have særlig bevågenhed, men radrensningerne er med til at holde snor i udviklingen. Rykker såningen frem Efter at han er gået over til rækkedyrkning, tør Thomas Kjærsgaard så kornet tidligere. - Jeg oplever, at de marker, der er sået først, giver de bedste udbytter. Før ventede vi på højere jordtemperatur for at få en hurtig fremspiring, men det er ikke nødvendigt længere, siger han. - Vintersæden sår jeg allerede i september, så den når at udvikle sig lige så godt før vinteren som en konventionel afgrøde. Den bliver radrenset en enkelt gang om efteråret og en gang igen til foråret.

Thomas Kjærsgaards landbrug Thomas Kjærsgaard er planteavler og svineproducent. Han omlagde jorden til økologisk drift i 1998 og grisene i 2000. - 80 søer med slagtesvin - 230 ha, primært sandjord - Dyrker spisekartofler til Danespo - Desuden græsfrø, ærter og foderkorn Markdriften er baseret på Cameleon System - Rækkedyrkning på 25 cm - Tidlig såning - Radrensning af alle afgrøder

Andet - Ejer firmaet Hammerum Servicecenter - Driver grusgrav

Sådan skal en god kornmark se ud i bunden, mener Thomas Kjærsgaard, der slås med allehånde ukrudtsproblemer i sit sædskifte. Derfor er han gået over til at dyrke alle afgrøder på rækker.

FOTOKONKURRENCE - ØKOLOGISK LANDBRUGSLIV

Sæt billeder på økologien

Indsend dine bedste fotos af, hvad du synes økologisk landbrug handler om og deltag i konkurrencen om flotte præmier. Alle kan deltage og indsende fotos indenfor kategorierne: ”Økologi når det er bedst”, ”Økologerners hverdag” og ”Økologiske festdage”. En jury udpeger de fire vindere den 21. oktober 2013. Læs mere og deltag i konkurrencen på www.økofoto.dk

Deltag og vind smart digitalkamera eller kurv med lækre øko-varer

1. Præmien er et lækkert Panasonic FZ200 kamera med taske og SD kort - Værdi: 4000 kr. 2.-4. præmien: Stor kurv med økologiske lækkerier - værdi: 500 kr.

Deltag og læs mere på www.økofoto.dk

Konkurrencen er del af udviklingsprojektet HighCrop og er finansieret af NaturErhvervstyrelsen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

ØKOLOGI

ERHVERV

16. august 2013 nr. 527

Monsanto søger gm-lucerne godkendt Økologer i Canada protesterer i øjeblikket højlydt over en ansøgning fra Monsanto om at tillade den gensplejsede lucerne KK179. Lucerne er en helt centrel økologisk afgrøde, og risikoen for forurening af den økologiske lucerne er dokumenteret høj, skriver Organic-Market.info. Lucernen har via gensplejsning et lavere lignin-indhold end normale lucernesorter, og Monsanto søger ubegrænset godkendelse til dyrkning og brug i foder og fødevarer.

MARK & STALD

Noteringen



Svin

Basisnotering (70,0-86,9) uge 33 11,70 kr. Friland A/S giver i uge 32 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 32: 5,50 kr./kg for alle grise. Søer slagtes pt ikke. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.



Smågrise

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 32: Ungtyre u/12 mdr.: 1,85 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 2,75 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 2,00 kr./kg. Køer: 2,50 kr./kg. Restgruppe: 1,25 kr./kg. Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg.



PROJEKT: Et stigende antal mennesker tåler ikke gluten og kan derfor ikke spise de traditionelle kornprodukter. En række alternativer bliver testet i forsøg

Af Karen Munk Nielsen

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 33: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 800,42 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 13,52 kr. 25-30 kg: 14,19 kr. 30-40 kg: 16,44 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.



Glutenfri økologi

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 1.121 kr. Kg-reg.: 10 kr. Stor race, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.105 kr. Kg-reg.: 11 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning. Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Høje hestebønner veksler med rækker af lave, sarte linseplanter, mørkrøde amaranter og hirse, der kæmper med ukrudtet om at komme i højden. Forsøgsmarken på Højbakkegård i Tåstrup er en alsidig smagsprøve på glutenfri afgrøder, som måske en dag bliver hverdagskost i de økologiske marker. De kommer fra hele verden, hentet hertil af lektor Sven-Erik Jacobsen, som tester deres dyrkningsegenskaber og udvælger de mest lovende sorter at arbejde videre med. For eksempel er her mere end 30 sorter af linser udvalgt blandt endnu flere sidste år. Livø i front Forsøgene indgår i projektet Glutenfri Økologi, der ledes af Naturstyrelsen. Projektleder Karen Poulsen fortæller, at ideen opstod, fordi Naturstyrelsen ejer Livø og det økologiske landbrug der. Det er i forvejen er et udviklingslandbrug, der bl.a. dyrker specialkorn til bageriet Aurion. Landbruget var et oplagt sted at demonstrere nye afgrøder for de mere end 20.000 årlige besøgende. - Sammen begyndte vi at få ideer. Aurion havde spottet et marked for glutenfri produkter og arbejdede allerede med quinoa, så det var et oplagt emne for projektet, fortæller Karen Poulsen, som yderligere fik involveret forskere, land-

Amarant

mænd og Økologisk Landsforening i projektet. Voksende marked Markedet for glutenfri fødevarer vurderes at være på 200 millioner kr. alene i Skandinavien, og det stiger støt. Bageriet Aurion mærker efterspørgslen og er meget aktiv i at udvikle nye økologiske produkter til det. - I øjeblikket har vi travlt med det tekniske. Vi skal have installeret specialmaskiner, der kan afskalle og sortere boghvede, men det trækker desværre ud, siger Aurions daglige leder, Jørn Ussing Larsen. Hver ny afgrøde, der skal afskalles, er en teknisk og håndværksmæssig udfordring, når slutproduktet ikke blot skal være mel men også hele kerner og flager. Rent, rent, rent Ellers er den gennemgående udfordring at holde produkterne helt rene og fri af forurening med hvede og andet glutenholdigt korn. Afgrøderne bliver synet på markerne, og så gælder det ellers om hygiejne under transport og i mølleriet. - Det ville selvfølgelig være rart at have en separat bygning og en særlig linje til glutenfri produkter, men det kan også lade sig gøre uden. Seks gange har vi analyseret vores havregryn for gluten, og vi har ikke fundet noget. Det handler om at være omhyggelig med at rense anlægget inden, fortæller Jørn Ussing. Han håber, han snart har teknikken klar til at afskalle og rense otte ton boghvede, han stadig har liggende fra sidste høst. Frøene er trekantede, og afskalningen er nærmest omgærdet med hemmelighedskræmmeri hos de udenlandske møllerier, der kender teknikken.

Boghvede

Projekt Glutenfri Økologi Projektleder: Naturstyrelsen Mål: At udvikle en danskproduceret vareserie og øge det økologiske areal med højværdiafgrøder Aktiviteter: - Demonstrationsdyrkning på Livø - Fire landmænd dyrker quinoa i 2013 - Dyrkningsforsøg: KU - Produktudvikling: Aurion Glutenfri afgrøder Korn Hirse, havre Bælgsæd Ært, hestebønne, lupin, linse, kikært Andet Quinoa, boghvede, amarant Overfølsomhed for gluten - 1 pct. af den danske befolkning har intolerance = cøliaki - Forekomsten er stigende - Ca. 10 pct. kan ikke tåle hvedeprodukter

Netværk om højværdiafgrøder Sideløbende med det glutenfri projekt arbejder Økologisk Landsforening med at danne aktive netværk mellem landmænd, forarbejdere m.fl., der vil dyrke og udvikle markedet for mere specielle konsumafgrøder. Der er pt. dannet netværk om: - Boghvede - Quinoa - Raps - Proteinafgrøder - Konsumkorn - Forarbejdning på bedriften

16. august 2013 nr. 527

ØKOLOGI

ERHVERV

Lektor Sven-Erik Jacobsen (th) ser på glutenfri afgrøder i forsøgsmarken på Højbakkegård i Tåstrup sammen med lektor Åse Hansen, Københavns Universitet, og økologikonsulent Sven Hermansen.

MARK & STALD

Det lysner for quinoa HØJVÆRDIAFGRØDER: Fem økologiske landmænd prøvedyrker quinoa i år. I modsætning til for 15 år siden, hvor det også blev forsøgt, ser det nu ud til at kunne lykkes Tekst og foto: Karen Munk Nielsen 10-15 års arbejde med at tilpasse den sydamerikanske quinoa til danske dyrkningsforhold er tættere på at lykkes end nogensinde. På Københavns Universitets forsøgsgård i Tåstrup står der i år en vellykket quinoamark, og det samme er tilfældet hos flere af de økologiske landmænd, der prøvedyrker afgrøden på små arealer.

Landmænd om Quinoa

De indgår i bestræbelserne på at øge det økologiske areal med højværdiafgrøder og udvikle nye forretningsområder for økologiske planteavlere. Glutenfri afgrøder er et marked, som eksperter på området forventer vil vokse i de kommende år, og quinoa er én blandt flere afgrøder, der passer til dette marked. Bageriet Aurion er langt fremme med at udvikle glutenfri økologiske produkter og har pt. 23 i sortimentet. Heraf er de 13 baseret på quinoa importeret fra Sydamerika, for den danske produktion er endnu kun på forsøgsstadiet. Skal hjælpes i gang Dyrkningsmæssigt viser quinoa i år gode takter. Ifølge økologikonsulent Sven Hermansen, som har set de fleste af forsøgsmarkerne i løbet af sommeren, står der pæne afgrøder, som har overvundet ukrudtstrykket. - Hos én avler er marken meget ren, men han har også sået med enkornssåmaskine og luget afgrøden. Men også hvor pasningen er mindre intensiv, kommer quinoaen foran ukrudtet, når bare den bliver hjulpet i gang, siger Sven Hermansen. - Spørgsmålet er, om det er en gartneriafgrøde eller landbrugsafgrøde. Der er ingen tvivl om, at gartner-tilgangen giver det bedste resultat, men om det også giver den bed-

ste økonomi, er spørgsmålet. Det kommer an på, hvor landmænd og mølleri kan mødes om en pris, fortsætter han om afgrøden, der har et udbyttepotentiale omkring 1.500 kg/ha. Ifølge bageriet Aurions daglige leder, Jørn Ussing Larsen, stiger prisen på quinoa støt, og det vil ikke undre ham, om butiksprisen rammer 85-90 kr./kg, når året er omme. Så der burde kunne blive plads til at gøre lidt ekstra ud af ukrudtsbekæmpelsen. Skåret seks uger af høsttid En af de væsentligste fremskridt, der er sket, siden quinoa første gang blev forsøgt dyrket i Danmark, er, at lektor SvenErik Jacobsen, Københavns Universitet, har selekteret og gennem forædling skåret seks uger af modningstidspunktet. I stedet for at modne midt i oktober, er den aktuelle sort Titicaca angiveligt høstklar i begyndelsen af september. Dyrkningen lykkes i år ikke kun i småparcellerne på forsøgsmarken i Tåstrup. Der er lagt to hektar quinoa ud til opformering af sorten, og i begyndelsen af juli stod den faktisk mindst lige så godt i marken som i forsøgsparcellerne. Sven-Erik Jacobsen anbefaler rækkesåning så tidligt, det er muligt. Rækkedyrkningen øger muligheden for renholdelse og giver mere luft om planterne, som let angribes af skimmel.

Testdyrkningen i praksis er ikke lykkedes lige godt alle steder: Peter Sørensen, Farsø - Vi har taget den ind i vores gulerodssystem. Det betyder, at den er sået med enkornsåmaskine, radrenset og luget som gulerødderne. Den ser pæn ud på nuværende tidspunkt, men vi har også brugt 10.00012.000 kr./ha på den. Desværre ser det ud til, at der er forskellige sorter. Nogle planter er tæt på modning, mens andre er langt fra. Søren Bilstrup, Spøttrup - Det er gået nogenlunde i år. Den er ikke helt ren, men der står en pæn afgrøde. Sidste år satte jeg brakpudseren på den, men i år bliver det mejetærskeren, så der er fremgang. Den er sået sent. Det er imod alle anbefalinger, men til gengæld havde vi tid til at rense den rettidigt. Per Bundgaard, Vadum - Den blev sået med luftsåmaskine og spirede fint frem i foråret, men marken var ikke ren nok. Den er groet til i ukrudt, selv om den er renset tre gange, så vi kommer ikke til at høste den. Vi lærer hele tiden noget, så vi prøver igen.

Hestebønnedag Alt hvad hjertet kan begære om økologiske hestebønner lige fra sortsvalg og såning til høst, efterbehandling, fodring og økonomi. Det hele på en dag og serveret i korte præcise portioner. • • • • • •

Seks gode råd til hvordan du får et sikkert udbytte Overblik over kvaliteter af ubehandlede og behandlede hestebønner Fodring med hestebønner til kvæg, svin og fjerkræ – hvor langt kan vi komme? Du skal en kort tur i marken og se på tidlig høst og diskutere transport, tørring og lagring Du skal høre om svenske erfaringer med hestebønner Og så er der også facts om økonomi, afsætning og samarbejdsaftaler

Hestebønnedagen finder sted torsdag den 5. september 2013, kl. 10.00–15.00 på Restaurant Pøt Mølle, Pøt Møllevej 80, 8450 Hammel. Det koster 200 kr. at deltage, og det er inklusiv fuld økologisk forplejning. Tilmelding foretages her: www.conferencemanager.dk/hestebonnedag senest den 25. august 2013. Temamødet er arrangeret af Videncentret for Landbrug, Økologi. Yderligere oplysninger: Margrethe Askegaard, Videncentret for Landbrug, Økologi, T: 87405445 eller E: mga@vfl.dk.

Grønt Udviklings- og Demonstrations Program, GUDP under Fødevareministeriet, Promilleafgiftsfonden, og Fonden for økologisk landbrug har deltaget i finansieringen af projektet ØkoProtein.

ØKOLOGI

ERHVERV

16. august 2013 nr. 527

Ægteparret Barbara og Verner Sønderby sammen med tre af parrets fem børn: Maren, Bertha og Bjarne Sønderby. At passe gederne og produktudvikle mælken til økologiske gedeoste er hele familiens projekt.

PORTRÆT

Familieprojektet – fra jord til bord MEJERI: I mange år drømte familien Sønderby, og ikke mindst Barbara Sønderby, om at producere økologisk gedemælk. For to år siden blev denne drøm realiseret, og sammen har familien nu opbygget eget ostemejeri og en besætning på 144 økologiske malkegeder og 120 kid i staldene på gården Øselund ved Varde Tekst og foto: Irene Brandt - Vi er ikke sat i verden for at få folk til at drikke gedemælk; men gedemælk har andre kvaliteter end mælk fra køer – og så er geder altså sjovere at passe. Det er Verner Sønderby, der fører ordet, men samtidig understreger han, at alt det med at lave gedeost er ægtefællen, Barbaras, projekt. - Nej, det er familiens projekt, protesterer Barbara Sønderby, og de næste par timer i familiens selskab viser, at hun nok er den af de to, der er tættest på sandheden. For nok er Barbara Sønderby primus motor i det lille enmandsmikrogårdmejeri og dén i familien, der i dag har den største faglige viden om produktion af gedeost, men hele familien tager engageret del i projektet.

Vi er startet med en kop kaffe ved spisebordet i køkkenet. To af parrets fem børn, døtrene Bertha og Maren, er med ved bordet, og jeg, der ellers aldrig drikker mælk, har taget imod et glas af husets stolthed: frisk, økologisk gedemælk, som til min store overraskelse smager af mælk! Maren og Bertha holder meget af Barbara Sønderbys gedeoste, og de har, sammen med resten af familien, et stort medansvar for det færdige resultat: - Børnene er gode kritikere. De svarer ærligt, når de prøvesmager mine eksperimenter, fortæller Barbara Sønderby, som blandt andet har googlet sig frem til de opskrifter, hun eksperimenterede med i køkkenet, men også har deltaget i forskellige ostefremstillingskurser i Tyskland, indtil mikrogårdmejeriet blev stablet på benene. Senere på dagen får jeg serveret prøver på to af Øselund Gedeosteris faste skæreoste – en mild og en lagret version som begge har den karakteristiske gedeostesmag, jeg kender fra tilsvarende franske og hollandske gedeoste – fordelene ved ostene på bordet foran mig er, at de er danske, økologiske og håndlavede gourmetoste. Fra konventionel gris til økologisk ged I gårdens stalde var der indtil for et par år siden konventionelt griseopdræt, men arbejdet med grisene var ikke sundt for Verner Sønderby, der begyndte at hoste, og til sidst

hostede i et omfang, der gjorde en ende på at have egne søer. Søerne blev sat ud, og i stedet var det planen at købe smågrise og fodre dem op til slagtning; men med slagtepriser på 800 kr. og indkøbspriser på omkring 500 kr. for en pattegris, var der ikke udsigt til, at der nogensinde kunne komme en forretning ud af planerne, som derfor aldrig blev gennemført. - Så trak Barbara jo sin gamle drøm om at holde økologiske geder og producere fra jord til bord op af hatten, for som hun sagde ’nu er der da plads i staldene til gederne.’, fortæller Verner Sønderby. Efter flere studieture til Holland og Barbara Sønderbys fødeland, Tyskland, besluttede familien sig for at købe 120 voksne malkegeder af racen ’Saanen’ i Holland, og 20. oktober 2011 ankom gårdens nye besætning. - Gederne var ikke økologiske, da vi fik dem, for det er der ikke mange besætninger i Holland, der er, men der er mange gedebesætninger i Holland, og i de største er der 7.500 geder. De geder, vi købte i Holland, er i dag syv år gamle, og de giver stadig en høj ydelse, fortæller Barbara Sønderby, og Verner Sønderby supplerer: - Da vi fik gederne, vidste de ikke umiddelbart, hvad de skulle stille op med græsset, når vi satte dem på græs. Men efter et stykke tid, begyndte de gamle geder at græsse, og i dag kan det ikke ses, at gederne ikke var vant til at komme på græs.

Lowcost Familien Sønderby har valgt at tage overgangen fra konventionelle svin til økologisk gedemælkproduktion i små skridt. Opkøb af to nabogårde, hvoraf den ene var økologisk drevet, hvorfra der kunne leveres økologisk græsning og foder fra dag ét, var begyndelsen til at realisere familiens drøm om at producere mad fra jord til bord. - Vores fremtidsplaner er, at alt på gården bliver drevet økologisk, men lige nu tager vi et skridt ad gangen, så vi ikke satser alt på ét brædt men beholder begge ben på jorden, mens vi lærer at passe dyrene og jorden økologisk. Familien har egenhændigt bygget staldene om til en 2x24 side-byside malkestald og løsdriftsstalde til gederne, som - så snart vejret tillader det om foråret og resten af sommeren - har fri adgang til græsmarkerne hele døgnet. Derudover har familien også selv bygget mejeri, modningsrum og lagerrum til forædling af gårdens mælk. Økologi & Erhverv besøger Øselund i begyndelsen af juli, hvor sidste hånd er ved at blive lagt på de nye lokaler, som fremover skal danne rammen om Barbara Sønderbys arbejde som mejerist. Her skal der produceres faste skæreoste og feta-oste. - Vi har undervejs betalt dumme lærepenge, og udfordringerne har været mange. Vi vidste, vi kan passe dyr; men vi havde ikke megen viden om at holde økologiske geder, da vi startede. Bygningen af

et mikrogårdmejeri var heller ikke uden udfordringer, konstaterer Verner Sønderby. Et skridt ad gangen Investeringerne på gården foretages i et tempo, som ikke truer familiens økonomi alt for voldsomt, hvis noget skulle gå galt undervejs. - Da vi startede, fik vi at vide, at vi skulle have mindst 500 malkegeder for at kunne leve af det. Men heldigvis holdt Barbara fast i, at vi skulle starte med færre dyr, og det er vi glade for i dag, siger Verner Sønderby. De første aftaler med forhandlere er på plads, så familien ser lyst på fremtiden for det lille mejeri. - INCO begynder at aftage vores oste til efteråret, og vi har fået en aftale med restaurant Hr. Skov i Blåvand, som også gerne vil have vores oste i sit sortiment, fortæller Barbara Sønderby. Senere fortæller hun, at familien faktisk har endnu flere projekter på vej på gården. - Da vi overtog den økologiske nabogård, købte vi også den stambogsførte, økologiske herefordkvægbesætning, som siden er udvidet fra syv til 16 køer. Herefordkvæget supplerer gederne godt, for gederne er kræsne, og meget af det grovere foder ville gå til spilde, hvis ikke vi havde køerne, som med glæde æder sig igennem gedernes levninger, siger Barbara Sønderby. - Vi drømmer om at sælge det økologiske Herefordkød vakuum-

16. august 2013 nr. 527

ØKOLOGI

ERHVERV

Gedeostemejeriet på Øselund var næsten klar til indvielse i begyndelsen af juli, da Økologi & Erhverv besøgte Barbara og Verner Sønderby.

pakket sammen med vores økologiske gourmetgedeoste ved stalddøren, når overskudet til at åbne en gårdbutik viser sig. Det vil være en meget stor tilfredsstillelse, hvis vi kan følge vores produkter helt ud til forbrugerne; men vi vil ikke have gårdbutik i traditionel forstand med supplerende varer. Det skal blot være vores egne produkter, fortæller hun.

Kontrol og konkurrence Verner Sønderby lægger ikke skjul på, at han er fuld af beundring for sin kones resultater som autodidakt mejerist: - Barbara har fået solgt sine første oste til grossister og restauranter, men på trods af de gode resultater som osteproducent er der også visse store irritationsmomenter. Barbara har deltaget på kurser

i Tyskland, hvor hun har finpudset sin ostefremstilling; men når hun på disse kurser fortæller om den danske veterinærkontrols krav, tror de fleste ikke umiddelbart på, at bureaukratiet på nogle punkter er værre i Danmark end i resten af EU. Foruden en hel række forskellige mælke- og osteprøver, som jævnligt skal indsendes til kontrol i Danmark, er også forarbejdningsprocessen af mælken mere tidskrævende og dyrere end i for eksempel Tyskland, hvor mælken ikke behøver at blive pasteuriseret. Det virker konkurrenceforvridende, siger Verner. - Hvis vi havde vidst, at vi gennem hele forløbet altid skulle gå op ad bakke, ville vi sandsynligvis ikke være startet med projektet, er ægteparret enige om.

FAKTABOKS: ► Øselunds økologiske geder er på græs hele sommeren. Men de er ikke så robuste og trækker helst ind i stalden i regn- og blæsevejr. ► Gederne malkes to gange i døgnet i malkerummet med plads til 48 geder ad gangen. Første gang ved fem-tiden om morgenen og anden gang sidst på eftermiddagen. ► Sammenlignet med køer er geder kræsne. De foretrækker urter frem for græs og kløver. Blade fra buske og træer er de ligeledes meget glade for. Øselunds geder græsser på marker tilsået med specielle økologiske frøblandinger med højt urteindhold. Ud over afgræsningen høster Verner og Barbara Sønderby græsensilage tre-fire gange på en sæson. ► Til gården hører 220 ha jord, hvoraf 60 ha er økologiske, mens flere hektar er under omlægning. ► Øselunds geder får kid fra januar til april. Fra august går malkegederne sammen med bukkene, hvorefter de malkes indtil medio november, hvor de goldes. De nyfødte kid får lov at die hos moderdyret i 7-8 uger, samtidig med at moderdyrene malkes.

Organisk gødning udnyttes for dårligt Der er stor variation i udnyttelsen af organisk gødning, men efterafgrøder og grøngødning har flere roller i sædskiftet Den biologiske kvælstoffiksering er motoren i økologiske sædskifter. Kløvergræsmarkerne på kvægbrugene bidrager med massiv opbygning af kvælstof i jordens organiske pulje, som også forsyner de efterfølgende afgrøder med kvælstof. Den frigivne kvælstofmængde kan dog være så stor, at afgrøderne vanskeligt kan udnytte den. Det øger risikoen for tab ved kvælstofudvaskning. Også i planteavlssædskifter spiller kvælstoffikseringen en væsentlig rolle. I forsøg med økologiske sædskifter på tre forsøgsstationer fandt vi, at den gennemsnitlige årlige fiksering i sædskiftet varierede mellem 24 og 94 kg N/ha afhængig af sædskifte og

forsøgssted. Den største fiksering blev opnået i et sædskifte med ét ud af fire år med helårsgrøngødning af kløvergræs, hvor fikseringen i sædskiftet varierede mellem 56 og 94 kg N/ha. Vi inddrog også kvælstoﬃkserende efterafgrøder i sædskiftet. Disse kunne, på tværs af sædskiftet, øge den gennemsnitlige årlige fiksering med op til 20 kg N/ha. Kvælstoﬃkseringen i efterafgrøderne er dog meget afhængig af, hvor tidligt og godt efterafgrøderne etableres. Dette kan især prioriteres gennem tidlig høst, så der bliver tid og plads til vækst af efterafgrøden.

Udnyt kvælstoﬀet bedre Vores analyser af data fra forsøgene med de økologiske sædskifter viser, at kvælstofudnyttelsen af organisk materiale, tilført jorden, kun er på 20 pct. Det betyder, at kun 20 pct. af den kvælstofmængde, som vi tilfører jorden i organisk stof, høstes i afgrøder-

ne - i vores tilfælde især i korn og kartofler. Dog var udnyttelsen omkring 35 pct. for kvælstof nedmuldet i efterafgrøder, som jo bidrager direkte til kvælstofforsyningen af den efterfølgende vårafgrøde. I modsætning hertil lå udnyttelsen af det mineralske kvælstof (ammonium) i husdyrgødningen på omkring 50 pct. Det betyder i praksis, at man kan opnå større udbytter i korn og andre kvælstofkrævende afgrøder, hvis noget af det organiske gødning kommer på mineralsk form, og dermed blive lettere tilgængeligt for planterne i foråret. Dette bliver i særlig grad en udfordring med den planlagte udfasning af konventionel husdyrgødning, der jo ofte udmærker sig ved en forholdsvis høj andel mineralsk kvælstof. I praksis vil dette kunne løses gennem høst af grøngødninger og efterafgrøder til biogas – og dermed konvertering til en gødning med et højere indhold af mineralsk kvælstof.

Nyt fra Internationalt Center for forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer

Af: Jørgen E. Olesen, professor ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

Hvad med ukrudtet? Ukrudt kan især i planteavlssædskifter udgøre lige så stor en udfordring som at skaffe gødning nok. Denne udfordring bliver ikke mindre, hvis problemerne med rodukrudt bliver så store, at man skal gennemføre adskillige stubharvninger i efteråret. Det vil nemlig forsinke eller hindre etableringen af efterafgrøder, hvorved en del af sædskiftets motor sættes i stå. En kraftigt voksende grøngød-

ningsafgrøde (lucerne eller kløvergræs), der afhugges flere gange i løbet af vækstsæsonen, vil i væsentlig grad kunne mindske rodukrudtet. Samtidig sikres en betydelig kvælstoﬃksering, som dog på plantebrug bedst udnyttes gennem et biogasanlæg eller ved bytte med gødning fra kvægbrug.

ØKOLOGI 22 22 ØKOLOGI

ERHVERV ERHVERV

16. august 2013 nr. 527 16. august 2013 nr. 527

Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

► ANNONCER

n TID & STED 18. august kl. 10-17. Sensommermarked i Økologiens Have. Rørthvej 132, Odder. Nærmere oplysninger på tlf. 2496 3015 eller www.ecogarden.dk. Arr: Økologiens Have. 21.-23. august. Organic farming systems as a driver for change. Internationalt NJF-seminar på Vingsted Hotel og konferrencecenter ved Vejle. Nærmere oplysninger på www.njf.nu. Arr: Nordic Association of Agricultural Scientists.

Se også www.okologi.dk

Ekstra ansøgningsrunde for økologer NaturErhvervstyrelsen har åbnet den ekstra ansøgningsrunde for ordningen Omlægningstilskud til økologisk jordbrug, hvor økologer kan ansøge om tilsagn til nye arealer. Det er nu muligt at ansøge om nye 5-årige tilsagn til Omlægningstilskud til økologisk jordbrug for arealer, der er tilgået en økologisk bedrift i perioden fra 26. april 2013 til 1. september 2013. Det er kun etablerede økologer samt landmænd, der har ansøgt om økologisk autorisation senest den 25. april 2013, der har mulighed for at søge i den ekstra ansøgningsrunde.

22. august kl. 9.30-17.30. Temadag om økologisk kernefrugt. Institut for Fødevarer, AU, Kirstinebjergvej 10, Årslev, Fyn. Se www.icrofs.dk under events for program og tilmelding.

Ansøgningsfrist Ansøgningsskemaet skal være modtaget i NaturErhvervstyrelsen senest den 3. september 2013.

23. august-1. september. Copenhagen Cooking. Nordic Food Festival. Se www. copenhagencooking.com for nærmere oplysninger.

Yderligere oplysninger Center for Arealtilskud, tlf. 4189 2529 e-mail: arealtilskud@naturerhverv.dk

26. august - 1. september. Den Økologiske Uge. Over hele landet sættes sættes alle sejl til for at fejre økologien med en lang række aktiviteter for børn og voksne: Høstmarkeder, fællesspisning, kæmpe øko-marked i centrum af København og andre kulinariske oplevelser i økologiens tegn. Se programmet og mere info på www. denøkologiskeuge.dk. Arr: Økologisk Landsforening. 31. august og 1. september. Økologisk Høstmarked - hele den økologiske fødevarebranches fælles event - over hele landet. På www.høstmarked.dk kan læses mere om arrangementet, ligesom der også her findes et Danmarkskort med en individuel beskrivelse af aktiviteterne på de enkelte gårde. Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

- ikke alene økologisk men biodynamisk kvalitet fra frø til fødevarer. Læs hvordan på www.biodynamisk.dk

I ekstrarunden søger man på et særligt ansøgningsskema, der findes på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside. Skemaet kan også fås ved at kontakte Center for Arealtilskud. Markerne kan indtegnes elektronisk i Internet Markkort på NaturErhvervstyrelsens Tast selv-service.

Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 • Fax. 8732 2710 www.okologi.dk Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis! Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

Økologisk gødning sælges Flere forskellige typer (piller). Så- og priklejord med økologisk gødning sælges. Flydende økologisk gødning sælges. Kompost til forskellige formål sælges. Information og tilbud gives.

FARMERGØDNING v/Erik Mortensen

Faglige arrangementer 2013 SEPTEMBER

Onsdag den 25. september Økologiske gårdbiogasanlæg i praksis - 1-dags-bustur til Nordtyskland Hvordan er det at passe et økologisk gårdbiogasanlæg i praksis? Og hvilke fordele er der for det økologiske landbrug? Tag med på en intensiv faglig biogastur med fokus på økologiske gårdbiogasanlæg og mulighederne for økologisk landbrug Pris: Endnu ikke fastsat, men max 500,- kr. Tilmelding: Lone Klit Malm, lkm@okologi.dk eller tlf. 2058 5024 senest 1. september Arrangør: Økologisk Landsforening Torsdag den 26. september, kl. 13.00 – 17.00 Få succes med efterog mellemafgrøder Forskere, rådgivere og teknikere vil fremvise de mange forsøg på Foulumgaard Forsøgsstation og fortælle om resultaterne og om mulighederne for at anvende den ny viden i praksis. Du vil bl.a. kunne se og høre om: Efterafgrøder i majs Efterafgrøder i pløjefri dyrkning Demonstration af alternative afgrøder til økologisk biogasproduktion Demonstration af maskiner med relevans for dyrkning af efterog mellemafgrøder Pris for deltagelse: Gratis – alle kan deltage Tilmelding: Ikke nødvendig; dog vil vi gerne have tilmelding fra større grupper (uddannelsesinstitutioner m.fl.) Mødested: Foulumgaard Forsøgsstation, Hobro Landevej 17, 8830 Tjele Arrangør: Temadag arrangeret i et samarbejde mellem LMO/LRØ, Videncentret for Landbrug, ICROFS, Agro Business Park, Økologisk Landsforening, Danske Landbrugsmaskinfabrikanter samt Institut for Agroøkologi og DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Kontakt: Claus Bo Andreasen, DCA, Århus Universitet, tlf.: 40 79 80 32, mail: clausbo.andreasen@agrsci.dk

Toruphøjevej 56, Fjelsø, 9620 Ålestrup erik@farmergoedning.dk Tlf. 98 64 71 22 Fax 98 64 74 22 Øko-aut.nr. 20877 SE.nr. 28 43 02 13

Nyt fra mark og stald Fagligt Team

Tidsler efter vinter- henholdsvis forårspløjning

Roerne er luget

Radrenset korn også ren til høst

Overvej vinterbyg

Hvid vårraps har nu også overlevet glimerbøsserne

Læs om det på http://fagligtteam.blogspot.com/

august 2013 527 16.16. august 2013 nr.nr. 527

ØKOLOGI ØKOLOGI

Annoncer: Få en snak med Arne Bjerre på tlf. 87 32 27 23 eller send en mail til ab@okologi.dk

Deadline Udkommer 20. august 30. august 03. september 13. september

Få nyhedsbreve fra Økologisk Landsforening om klima og økologi på www.okologi.dk/klima

Køb dine helsevarer på

www.helsevarer.dk

Alternative bæredygtige afgrøder til biogas Kom og se vores demo-parceller med  Vildplanteblandingen ’Biogas 1’  Skålplanter (Silphium - ﬂerårig kurvblomst)  Kløvergræs

Økologiens Have Rørthvej 132  8300 Odder Tlf. 22 77 39 15 mail@okologienshave.dk www.ecogarden.dk

Haven, café og butik er generelt åben fra 6. maj til 30. september kl. 10-17 alle weekender, helligdage og i skolernes sommerferie.

På temadagen om efterafgrøder på Folumgaard Forsøgsstation Torsdag d. 26. september kl. 13-17 Gratis adgang, ingen tilmelding.

ØKOLOGI

ERHVERV

Lær ooslogi mer ’ øk Økologiske praktik-

Købes: Økologiske hestebønner, alle kvaliteter, samt økologiske ukrudtsfrø/frarens. Henv. www. Greenf.dk eller Carsten Jacobsen, tlf. 2179 3774. Økologisk Skotsk Højlandskvæg sælges. 60 tdr. økologisk byg sælges billigt. 50 pakker økologisk ensilagewrap sælges. Se www. ankergaard.dk. Tlf. 2191 1163. Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annon-

cere. Under Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift. Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

Købes: økologiske spisekartoﬂer til lager i efteråret God pris for god kvalitet gives. Kan træffes på tlf. nr. 2190 3885 (Svend) eller 2362 8182 (Solvita) Adressen er

Naturgården SH

v/Solvita Hybschmann Hovmosevej 3, Rens 6372 Bylderup Bov e-mail: naturgaardensh@gmail.com

www.økologiogerhverv.dk

Søg, og du skal finde - lige her i avisen Hvilke andre steder end i ØKOLOGI & ERHVERV finder man så mange spændende og relevante oplysninger om økologi - og så gode annoncer?

Økologiske nordmannsgran Vi kan tilbyde økologiske planter af nordmannsgran. Planterne er dyrket i jiffypotter i drivhus og er klar til udplantning i efteråret 2013.

Ecoﬁrs ApS

Email: info@ecoﬁrs.dk Tlf. 20 65 12 02

Alle annoncer i ØKOLOGI & ERHVERV læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mængden.

pladser søges.

Køb Salg Bytte Arbejde

Kontakt os på tel 96 96 66 66 kærlig hilsen Eleverne på Kalø

8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk

 KORT & GODT

Find oplysninger om annoncering via hjemmesiden

Fyn Økologiske Gruppe Vi vil gerne tiltrække endnu mere økologi til Fyn og styrke bevidstheden om en økologisk og eksperimental vækstzone på Fyn. Netværk, information og nye ideer er midlerne til at nå ideelle forhold for økologiens udbredelse her på Fyn. Har du lyst til at bidrage? Kontakt Christina Kirstinesgaard / 2073 0855 / potentiana@mail.dk

23 23

ANNONCER ◄

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

om økologisk biogas på www.okologi.dk/biogas

ERHVERV ERHVERV

Bestil annonce på 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

Biodynamisk introduktionsdage hos Karl Henning Mikkelsen En praktisk indføring i det biodynamiske på en gård med kødkvæg, korn, grøntsager og kartoﬂer, hvor der er opbygget en ﬂot jordstruktur, så planterne står og strutter af sundhed. Vi vil arbejde meditativt, øve os i aktiv iagttagelse af planter, så vi kan lære at læse planterne og bruge det som styrings redskab mht. præparat anvendelse osv. Vi vil også arbejde med ler, en effektiv metode til at få en udvidet oplevelse af planternes udtryk. Sted: Nordlundvej 105, 7330 Brande Tid: Lørdag og søndag 28-29 september, kl. 10 lørdag til kl.15 søndag. Pris: 1200kr. incl. mad, pauser og enkel overnatning. Tilmelding og mere information: khmbiogroent@hotmail.dk, tlf. 4116 4842 eller birtheholt@live.dk, tlf. 3095 4577.

Læs om de økologiske spisemærker på www.oekologisk-spisemaerke.dk

Er dine udlægsmarker med både kløver og græs? Omsåning skal ske senest den 20. august. Bjarne Hansen Carsten Markussen Christian Petersen Claus Østergaard Erik Kristensen Irene Fisker Jens Christian Skov

21 15 87 06 30 62 72 15 21 60 11 60 20 45 74 65 30 62 75 45 20 92 68 24 23 44 65 57

Kirstine Lauridsen Mads S. Vinther Marie-Louise Simonsen Martin Beck Michael Tersbøl Sven Hermansen Thorkild Nissen

20 43 61 04 30 62 90 16 30 62 58 52 23 42 49 80 51 53 27 11 29 43 75 50 40 25 60 47

w w

De næste numre

ID nr. 42742

ØKOLOGI ERHVERV

Men de seneste år har høet fået en renæssance især blandt økologiske mælkeproducenter, som har fået øjnene op for kvaliteterne i godt hø. Landmænd og forskere eksperimenterer med at tørre urter til hø, og inspireret af alpebønderne i Østrig og Schweiz har flere investeret i store høtørringsanlæg, så de ikke er så afhængige af solskin og tørvejr men kan bjærge høet, når græsset er klar. På mejeriet Naturmælk i Søndejylland bliver der nu produceret hø-oste, dvs. oste af mælk fra køer, der ikke får ensilage. Høfodring giver en anden smag og mindre risiko for fejlprocesser under fremstillingen.

Hø er ikke bare hø

Om kort tid dyster danske økologer igen i kunsten at lave godt hø. Det sker, når Danmarksmesterskabet i hø afvikles i Århus 7. september. Men hvorfor i alverden konkurrere om at lave hø? Er det ikke bare græs, der er tørret og presset i baller? Jo – hø er et foder, man har fremstillet i århundreder for at have vinterfoder til husdyrene. I mange år har hø ikke haft den store bevågenhed. Landmændene høstede nok stadigt lidt hø primært til kalve og syge dyr, men hovedparten af foderet bestod og består også i dag af ensilage, dvs. forgæret græs. Det skyldes primært, at hø kræver mange dages tørvejr, mens ensilage kan laves med bare et par dages godt vejr.

Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV ● Silkeborgvej 260 ● 8230 Åbyhøj ● jordbrug@okologi.dk ØKOLOGI

ERHVERV

16. august 2013 nr. 527

Kvægbønder tærer på vinterfoderet TØRKE: Der er faldet regn mange steder men slet ikke alle, og problemerne med at skaffe græs til køerne er ikke overstået Af Karen Munk Nielsen Thy er orange. Det svarer til 8 på DMI’s tørkeskala, der går fra 0 til 10, så der er tale om forhøjet risiko. Længere mod øst ved Fjerritslev er farven endnu mørkere og risikoen endnu højere, og sådan er det også på Fyn og det meste af Sjælland. Det er noget, der gør ondt på mælkeproducenterne. Køerne skal på græs, men græsset er der ikke. Sådan har det været i en måneds tid. Sejrsbøl I/S i Thy har 800 økologiske køer, der hver dag vandrer ud på græsmarker, hvor det er sparsomt, hvad de kan finde. Erik Sejrsbøl vurderer, at hver ko får mellem en og to foderenheder (FE) frisk græs om dagen. Det er kun 1020 procent af, hvad køer normalt æder på græs om sommeren.

50 ton om dagen Konsekvensen er, at de skal fodres med noget andet. I Sejrsbøls tilfælde er det kløvergræsensilage, som køerne i øjeblikket får 10 FE af om dagen. Erik lægger ikke skjul på, at de på gården er heldigere stillet end mange andre, som må bruge af den

ensilage, de høstede i maj og juni og egentlig skulle gemme til vinter. - Det er utroligt vigtigt at have en buffer i den slags situationer. Og det er vigtigt, at bankfolk ved det, understreger han med tanke på de kolleger, som er blevet presset til at realisere, hvad realiseres kan i en presset økonomisk tid.

- Hvis ikke vi havde grovfoder til overs fra sidste år, skulle vi skaffe 50 ton hver dag. Det er to lastvognstræk, og hvor går man lige hen og finder det, spørger han? Noget af det værste Formentlig ikke ret mange steder. Ifølge de kvægbrugskonsulenter,

avisen har talt med, har de fleste tørkeproblematikken inde på livet. Det gælder også landmænd, der kan vande deres jord. - Man kan ikke vande alle marker og må prioritere. Korn- og afgræsningsmarkerne har høj prioritet, mens slætmarkerne må undvære, fortæller leder af Jysk Økologi, Erik Andersen, der betegner grovfodermangel som noget af det værste, mælkeproducenter kan komme ud for. I det samlede høstbillede vurderer han, at juli måneds tørke kommer til at koste 500-1000 FE pr. ha i gennemsnit. - Tredje slæt er i bedste fald lille og nogle steder helt væk. Fjerde slæt kan sagtens kompensere for en del men næppe for hele tabet, siger han. 19. juli gav NaturErhvervstyrelsen dispensation til at holde økologisk kvæg på mindre arealer end normalt, hvis det er nødvendigt af hensyn til græsmarkernes overlevelse. Dispensationen gælder indtil videre. Ved redaktionens slutning var der ingen melding om ophævelse.