Økologi & Erhverv nr 528 30-08-13

L&F svækker økobudskaber

Hamp til modenhed

Grøn Fokus til Afrika

#HQDJS³QDM H “JNKNFHRJ +@MCRENQDMHMF /@TK 'NKLADBJ RJQHUDQ K¡RDQHMCK¡F '@M DQ EQTRSQDQDS NUDQ @S +@MCAQTF %³CDU@QDQ @QADICDQ HLNC L@QJ@MSD ATCRJ@ADQ om økologi.

Otte af Nyborggaards 80 ha er sået til med hamp. Det DQ EQ³DMD NF HJJD ƥAQDMD RNL RJ@K G³RSDR #DS FHUDQ R¡QKHFD TCENQCQHMFDQ LDM )NG@MMDR )DMRDM JK@QDQ CDS med en almindelige mejetærsker.

#@MHC@ G@Q FHUDS FQNRRHRSDM &Q³M %NJTR ODMFD SHK @S F på jagt efter økologiske samarbejdspartnere i Tanzania og på Zanzibar

2

21

MENNESKER & MENINGER

11

MARK & STALD

ØKOLOGI

MARKED & MAD

ERHVERV

30. august 2013 nr. 528 33. årgang

Økologiske landmænd går forrest KLIMA: Økologisk Landsforening tager positivt imod en række forslag i regeringens klimaplan og -katalog Af Irene Brandt

#DS DQ ONRHSHUS @S QDFDQHMFDM FDQMD UHK UHCDQD O JKHL@NLQ CDS NF CDQENQ GHKRDQ UH JKHL@OK@MDM UDKJNLLDM Den rummer en række meMHMFRETKCD UHQJDLHCKDQ 5H UHK F³QD DM RSNQ HMCR@SR ENQ @S OK@MDM FHUDQ QDDKKD ENQADCQHMFDQ ENQ JKHL@DS RHFDQ /DQ *³KRSDQ ENQL@MC ENQ “JNKNFHRJ +@MCRENQDMHMF “+ '@M fortsætter:

5H RJ@K U¡QD @LAHSH³RD NF RJ@AD UDQCDMR LDRS JKHL@UDMKHFD K@MCAQTF #DS JQ¡UDQ DM JKHL@ONKHSHJ RNL R@LSHCHF RJ@ADQ FDUHMRS ENQ M@STQ RTMCDQD JNRS NF LDQD EQTFSA@Q INQC ENQCH JTKRSNE ender i jorden og ikke i atmosfæren. Klimaplanen skal i langt højere grad spille sammen med strategien for naturen og landbrugets konJTQQDMBDCXFSHFGDC NF R UDK forbrugere som landmænd RJ@K HMUNKUDQDR LDFDS LDQD direkte i løsningerne. /DQ *³KRSDQ TMCDQRSQDFDQ at i det store spil er det en AKHMCFXCD @S C@MRJ K@MCbrug skal importere foder ENQ @S ENQ@QADICD NF UHCDQDsælge animalske produkter. %QDLSHCDMR K@MCAQTFR NF E³CDU@QDOQNCTJSHNM RJ@K R@LS¡MJD JKHL@ LHKI³ADRJXSSDKRD RTMCGDC NF QDDK E³CDU@QDENQRXMHMF @E JKNdens befolkning.

Mindre kød, mere engagement /DQ *³KRSDQ R@UMDQ NFR DM større sammenhæng mel-

lem regeringens klimaplaMDQ NF CD ³UQHFD ONKHSHJJDQ og reformtanker på landAQTFRNLQ CDS -@UMKHF @Mbefalingerne fra Natur- & Landbrugskommissionen og 5¡JRSSD@L %³CDU@QDQ Økologisk Landsforening foreslår som supplement til J@S@KNFDS @S ENQAQTFDQD NF K@MCL¡MC LNAHKHRDQDR C@ DQE@QHMFDQMD UHRDQ @S DMF@gementet rummer et stort potentiale.

- Landmænd kan gøre meget for klimaet med ænCQHMFDQ H GU@C CD CXQJDQ GUNQM Q NF GUNQC@M $M K@MF række økologiske mælkeOQNCTBDMSDQ DQ H F@MF LDC JKHL@G@MCKHMFROK@MDQ $QE@QHMFDQMD UHRDQ @S JKHL@UHden hos landmanden fører SHK G@MCKHMFDQ CDQ A@SSDQ ENQ klimaet. Bl.a. øget kulstofAHMCHMF UH@ @EFQ³CDU@KFDS 5H G@Q ENQDRK DS JKHL@G@MCKHMFROK@MDQ O F QCMHUD@T som et generelt tiltag i landAQTFDS RHFDQ /DQ *³KRSDQ NF fortsætter: - Som forbrugere kan UH NFR F³QD LDFDS ENQ JKHL@DS UH@ CDM L@C UH ROHRDQ $M LNAHKHRDQHMF ENQ LHMCQD ROHKC NF UDKRL@FDMCD L@C LDC LHMCQD J³C UHK AHCQ@FD til klimamålene. Kød er den LDRS ADK@RSDMCD E³CDU@QD ENQ JKHL@DS 5H SQNQ O @S ADfolkningen kan engageres i at nyde en mere grøn kost LDC LHMCQD J³C #DS F@UMDQ JKHL@DS LDM NFR RTMCGDden og pengepungen. “+ TMCDQRSQDFDQ NFR UHFSHFGDCDM @E @S CDQ MT R¡SSDR turbo på de haltende indsatser for mere biogas. Især nye biomasse- og biogasløsMHMFDQ RNL ANNRSDQ DMDQFHproduktion og produktion af M@STQKHF F³CMHMF SHK E³CDU@QDOQNCTJSHNM #DS UHK RJ@AD basis for et langt større øko-

Arne 1Re ƲN L JennePJ¦et VLn eMendRP BO¦EMerJ L /ePYLJ .RPPXne Ped NOLPa¹Mne 5eVXOtatet EOeY en redXNtLRn af eMendRPPenV &2 XdVOLS S¦ SrRFent 5eVXOtatet EOeY n¦et JenneP fRrVNeOOLJe tLOtaJ fra etaEOerLnJ af VROFeOOeanO§J tLO tLdOLJ LnVePLnerLnJ af NYLer )RtR 0Rrten 7eOOLnJ

Handlingsplaner reducerer klimabelastning med 26%

!QTF CD FNCD QDRTKS@SDQ NF CDM DQE@QHMF UH @KKDQDCD G@Q M Q ( UDCS@FDQ DM MX JKHL@OK@M KXCDQ NOENQCQHMFDM SHK ONlitikerne fra Økologisk Landsforening.

(MCHUHCTDKKD JKHL@G@MCKDOK@MDQ DQ ¤M @E CD RTBBDRDQ RNL DQ GDKS NUDQRDS H CDS JKHL@J@S@KNF RNL MT C@MMDQ grundlag for de politiske forhandlinger.

- Q CDQ TC@QADICDR DM HMCHUHCTDK JKHL@OK@M E Q CDM ³JNKNFHRJD K@MCL@MC JNMJQDS UDIKDCMHMF H GU@C G@M RJ@K F³QD ENQ @S QDCTBDQD F QCDMR JKHL@ADK@RSMHMF '@M J@M RD GUNQC@M CDQ JNLLDQ RS³QRS JKHL@DƤDJS TC @E HMCR@SRDM og mange af tiltagene går hånd i hånd med økonomiske hensyn.

KNFHRJ OK@MSD@UKR@QD@K LDC CD DJRSQ@ FDUHMRSDQ CDS FHUDQ ENQ M@STQ NF FQTMCU@MCRADskyttelse.

Konkurrenceparameter /DQ *³KRSDQ NOENQCQDQ C@MRJ landbrug til at bruge kliL@HMCR@SRDM NƤDMRHUS RNL JNMJTQQDMBDO@Q@LDSDQ O UDQCDMRL@QJDCDS GUNQ CDQ UDMSDR @S JNLLD LDQD ENJTR O U@QDQMDR JKHL@OQNƥK Dermed er klimaindsatsen

HJJD JTM DM NLJNRSMHMF LDM DM RSQ@SDFHRJ OK@BDQHMF O L@QJDCDS ENQ JU@KHSDSRE³CDU@QDQ - Inden for økologien har UH FNCD DQE@QHMFDQ LDC @S sætte barren højt og gå til ENQAQTFDQMD LDC DM U@QD CDQ KDUDQDQ MNFDS LDQD CDS kan også gøres på klimaomQ CDS RHFDQ /DQ *³KRSDQ Læs mere om Klimaplanen og -kataloget side 4-5

%NQ SN  Q RHCDM AKDU CD E³QRSD JKHL@G@MCKHMFROK@MDQ K@UDS O ADCQHESDQ @E UHCS ENQRJDKKHF J@Q@JSDQ A CD L¡KJD

NF J³COQNCTBDMSDQ NF QDMD OK@MSD@UKDQD #DS ADQDFMDCD QDRTKS@S @E OK@MDQMD UHRSD DM QDCTJSHNM @E JKHL@ADK@RSMHMFDM EQ@ F QCDMD O OQNBDMS H FDMMDLRMHS 1DCTJSHNMDM NLE@SSDQ A CD JTKCHNWHC LDS@M K@SSDQF@R NF JTKRSNEAHMCHMF $M CDK @E QDCTJSHNMDM RJDQ FDMMDL NOSHLDQDS kulstofbinding i planter og jord og gennem etablering af UDCU@QDMCD DMDQFH@MK¡F 3GHRD ,DIDQH SHKAXCDQ @KKD KDUDQ@MC³QDQ JKHL@G@MCKHMFROK@MDQ NF “JNKNFHRJ +@MCRENQDMHMF G@Q TCC@MMDS klimakonsulenter i de lokale landboforeninger.

Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening

Ă˜KOLOGI

ERHVERV

30. august 2013 nr. 528

Af: Per Kølster Formand Ă˜kologisk Landsforening

Klimaet er kommet for at blive I sidste uge kom regeringens klimaudspil, hvor landbruget er tiltĂŚnkt en central rolle. Med baggrund i dèt der i 2009 hed COP15, altsĂĽ det verdensomspĂŚndende topmøde i København om klimaet, udarbejdede Ă˜kologisk Landsforening en klimastrategi. Vel at mĂŚrke en strategi, som ikke i snĂŚver forstand handler om vind og vejr, men som ser pĂĽ, hvordan det økologiske landbrug og levevis kan og skal indrettes for at blive klimavenligt.

I et øøkologisk landbrug tager biologien over. Udviklingen af jordens frugtbarhed er uløseligt forbundet med at recirkulere biomasse og deponere kulstof. Der produceres energi baseret pü planter - det vil sige solens fotosyntese af biomasse; og i selve driften er der plads til natur og sund husholdning med nÌringsRSNƤDQ NRU NRU Strategien foreslür løsninger, som ser landbrug, fødevarefremstilling og -forbrug som et uløseligt forbundet hele, og at klimaløsninger skal indgü som en integreret del i denne helhed. Derfor er det en logisk følge, at vi skal omtÌnke vores forbrugsvaner. Vi skal ikke alene lÌre at genbruge og recirkulere. Nej det handler ogsü om, hvad og hvordan vi spiser. Mindre rødt og mere grønt. Udvikler vi dette system til fuldkommenhed, genskaber vi ogsü den renhed og dermed frugtbarhed, UNQDR G@UD G@Q JQ@U O NF CDQLDC DS QHFS ƼRJDKHU 'DQ har kemien heller ingen plads, og absolut heller ikke alt det andet forurenende, som ligger uden for fødevaresystemets ansvarsomrüde.

Og interessant nok falder brikkerne pĂĽ plads. Klimaet gĂĽr hĂĽnd i hĂĽnd med at genrejse naturen med dens myriader af livsmuligheder; med at reducere risikoen for klimakatastrofer og med samtidig at sikre en tilstrĂŚkkelig, sund og ikke mindst velsmagende madkultur.

Men og ak: Udfordringen er, at vi lever med et samfund, RNL ƼMCDQ CDS TGXQD U@MRJDKHFS @S RJ@AD AQDCDQD R@LmenhÌngende, langsigtede og konstruktive løsninger.

Nür alle interesser skal høres og tilgodeses, bliver det nem middelmüdigheden, som vinder. Et lidt kedeligt ord - sü lad mig i stedet bruge det mere konstruktive ord - set med demokratiske briller - konsensus.

Vores privilegium som økologer er, at vi selv tager skeen i egen hünd og vil videre. Vi vil gü foran med det gode eksempel og med den skabende kraft, der gør, at vi kan vise, at det er muligt. En vanskelig og krÌvende UDI .F DMCMT ƌDQD JQ@U SHK NR RDKU F³Q CDS HJJD KHFDEQDL lettere. Men omvendt, sü er der utroligt meget at hente i at udfordre os selv. Vores stolthed og trovÌrdighed vokser, og dermed skabes der de sÌrlige krÌfter, der skal til at løfte og løse. Det er en historisk rolle vi har taget pü os, vi skylder os selv at turde blive ved, og vi kan vÌre helt rolige, fordi det omgivende samfund forstür at belønne vores initiativer.

Der forventes noget af os, og med vores klimastrategi har vi endnu engang tÌnkt os om og byder ind med muligheder. LÌs den og artiklerne i bladet. Og spørg dig selv hvad du kan gøre. Thise er for tiden i gang med at arbejde med klimahandlingsplaner, andre er pü vej og nogen har allerede gjort det, og en ting er sikkert: Der kommer endnu mere og bedre økologi ud af det.

Thise har i øvrigt 25 ürs jubilÌum nür bladet udkommer. Til lykke med pioneründen, den løfter os alle! Ja, den skaber et godt klima!

MENNESKER

MENINGER

2

Vi har modtaget:

L&F svÌkker økobudskaber landmÌnd og virksomheder knokler hver dag for at skabe. Uden mervÌrdi, ingen forbrugerinteresse og intet marked for økologi.

Af Paul +olmbeck direktør Ă˜kologisk Landsforening.

I Ă˜kologisk Landsforening har vi i vores kommunikation med forbrugere fokus pĂĽ de positive budskaber - økologi er godt for dig, dyrene og miljøet.

I modsĂŚtning til i andre lande, peFDQ UH HJJD ĆĽMFQD @C CD JNMUDMSHNMDK landmĂŚnd. Vores landmandsmedlemmer vil heller spille kort med naboen end skĂŚndes om, hvad vores foreninger siger om hinandens produktioner.

Men hvis vi vil have et marked for økologiske varer, er vi nødt til at bruge en tydelig kommunikation om økologi. Vi skal synliggøre de markante forskelle i produktionsformen, som de økologisk

Pü det seneste oplever vi, at Landbrug & Fødevarer arbejder imod markante budskaber om økologi, f.eks. modsÌtter foreningen sig formuleringer som ’du støtter bedre dyrevelfÌrd’ eller ’du sparer dig selv for sprøjtegift.’ Det er meget forstüeligt, at Landbrug & Fødevarer har behov for at kommunikere, at der er god dyrevelfÌrd i al dansk landbrug, og ikke ønsker omtale af gift i grundvand eller fødevarer. Men kÌden hopper af, nür de konventionelle interesser overskygger behovet for en tydelig kommunikation om økologi.

Det er ikke økologernes interesser man varetager her.

'UHR UH UHK G@UD ENQAQTFDQMD SHK @S J³AD økologiske varer, skal der vÌre en tydelig kommunikation om den forskel økologi gør og den mervÌrdi forbrugeren für, for den merpris de betaler.

Vi har f.eks. et aftagende salg af øko mÌlk. Et af de store forskelle pü konventionelle og økologiske køer er, at økokøer kommer pü grÌs. Sü nytter det ikke sü meget at L&F igen og igen siger til pressen at køerne har det lige sü godt inde, eller müske bedre! Dels er det fagligt noget nonsens. Dels undergraver de økologiske mÌlkeproducenters mulighed for at sÌlge deres mÌlk og fü en merpris for det.

Fem hurtige til ministeren Ă˜KOLOGI: Karen HĂŚkkerup vil hellere vĂŚre overambitiøs end at fedtspille Af Jakob Brandt

vi generelt har høje miljøkrav i Danmark.

Desuden har mange økologer vÌret gode til at udvikle nye produkter med et lokalt prÌg, sü jeg synes, at den økologiske bølge har vÌret med til at udvikle vores madkultur.

Ă˜kologien har fĂĽet en ny minister i skikJDKRD @E *@QDM 'ÂĄJJDQTO 2 RNL @ĆŚÂłRSD partifĂŚllen Mette Gjerskov i forbindelse med den seneste ministerrokade. Som ny LHMHRSDQ G@Q *@QDM 'ÂĄJJDQTO CD RDMDRSD uger haft travlt med at sĂŚtte sig ind i de mange komplekse sager i Fødevareministeriets regi. I sidste uge holdt hun sit første møde med reprĂŚsentanter fra Ă˜kologisk Landsforening. I den forbindelse spurgte Ă˜kologi & Erhverv om ministerens LDQD NUDQNQCMDCD RXM O ³JNKNFHDM 'DQ er hendes svar:

+Yordan kommer økologerne til at m§rke at dX er bleYet deres minister" - Jeg kommer til at følge det spor, som Mette Gjerskov lagde, for det synes jeg var fornuftigt, sü økologerne kommer nok ikke til at mÌrke den store forskel pü vores holdninger.

5egeringen fører en meget oƹensiY økologiSolitik +Yorfor er det Yigtigt" - Jeg synes, at det er vigtigt, at vi kan fü varer, hvor der er gjort noget ekstra for dyrevelfÌrden, og hvor der bliver tÌnkt lidt ekstra over miljøbelastningen, selvom

+Yordan kan økologien efter din oSfattelse fXngere som en løftestang for XdYiklingen i landdistrikterne" - Landbrug ligger jo mest i landdistrikterne, og her har vi set, at økologiske virksomheder har skabt arbejdspladser, der

Ă˜KOLOGI

Udkommer 22 udgivelser ĂĽrligt

Tryk Skive Folkeblad

De seneste ür er omlÌgningen nÌsten güet i stü (r det stadig realistisk at KaYe en ambition om en fordobling af arealet i " Ja, det er det, men jeg indrømmer, at det gür lidt langsommere, end vi havde hübet, og at det er et meget ambitiøst mül. Men jeg vil hellere vÌre overambitiøs end at fedtspille. +Yad er dit eget forKold til økologi - KYad er økologiprocenten i ministerens husholdning" - Det holder jeg ikke regnskab med, men basisvarer som Ìg, mÌlk og gulerødder er altid økologiske, men jeg køber ogsü büde økologisk kød, brød, mejeriprodukter, grøntsager og alt muligt andet. Men CDQ ƼMCDR NFR FNCD OQNCTJSDQ CDQ HJJD er økologiske, og jeg farer ikke hele byen QTMCS ENQ @S ƼMCD DM ³JNKNFHRJ @UNB@CN hvis ikke de lige har det i mit lokale supermarked.

ERHVERV

Udgiver Ă˜kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă…byhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

Oplag 4.000

9il dX forts§tte den oƹensiYe linMe" Ja, i forhold til økologi, sü kommer jeg til at lÌgge samme ambitiøse linje som min forgÌnger.

bygger pü lokale rüvarer, sü pü den müde tror jeg, at økologien kan vÌre med til at løfte landdistrikterne.

ISSN 1904 - 1586

Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 87 32 27 29

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 87 32 27 27

Redigerende / annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23

Journalist Karen Munk Nielsen kmn@okologi.dk 87 32 27 28

Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et ürsabonnement koster 680 kr. (ekskl. moms).

Bestil pĂĽ mail: hmo@okologi.dk

Ă˜kologi & Erhverv Redigeres uafhĂŚngigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

30. august 2013 nr. 528

Indhold:

Ă˜KOLOGI

ERHVERV

3

Thise Mejeri never sleeps

AKTUELT

6-7

4

Landdistriktsprogrammet skal løfte økologien

4-5

Regeringens Klimaplan og katalog: Klimakatalog fĂĽr blandet modtagelse

( ENQAHMCDKRD LDC ENQNLS@KDM @E 3GHRDR Â QR ITAHKÂĄTL @TFTRS RJQDU UH H CDM RDMDRSD @UHR @S LDIDQHDSR RKNF@M U@Q Ĺ—2NU KHCS LDQD Ĺ” CQÂłL KHCS LHMCQD 3GHRD MDUDQ RKDDORĹ— #DQ RJTKKD QDSSDKHF G@UD RSÂ DS Ĺ—2NU KHCS LHMCQD Ĺ” CQÂłL KHCS LDQD 3GHRD MDUDQ RKDDORĹ— (EÂłKFD LDIDQHDSR R@KFRCHQDJSÂłQ ,NFDMR /NTKRDM G@Q G@M HJJD RNUDS RHCDM G@M KÂĄRSD ENQNLS@KDM 5H ADJK@FDQ EDIKDM NF GÂ ADQ GDQLDC @S G@UD FDMNOQDSSDS CDM FNCD RSDLMHMF H RNUDFDL@JJDQMD H 3GHRD RÂ R@KFRCHQDJSÂłQDM J@M UÂĄQD TCGUHKDS SHK ITAHKÂĄDS

Klima er et centralt fokusomrüde i økologien Hvad skal der forhandles om?

6-7

Pensions & Fonde

AKTUELT

Ă˜kologisk pensionskasse er en god ide Merkur har taget de første skridt Ă˜kologien bør have sin egen fond

MARKED & MAD

8

PĂĽ markedet: Ă˜kologien gĂĽr mod øst

8

Food Festival für mere økologi pü menuen

9

Store muligheder pĂĽ det svenske marked

9

Ă˜kologien fylder mere pĂĽ Anuga

10

Irma holder fast i det nordiske tema

10

Danskerne rynker pĂĽ nĂŚsen af Ny Nordisk Mad

12

UNDERSĂ˜GELSE: Ambitionen om at sĂŚlge mere dansk økologi under det GÂłIS OQNĆĽKDQDCD MNQCHRJD L@CJNMBDOS KHFMDQ DM U@MRJDKHF LHRRHNM

11

Madens skueplads - fødevarer med holdninger

11

Grøn Fokus retter blikket mod Afrika

12

13

%1(* #@MHC@ G@Q FHUDS FQNRRHRSDM &QÂłM %NJTR ODMFD SHK @S FÂ OÂ I@FS DESDQ ÂłJNKNFHRJD R@L@QADICRO@QSMDQD H 3@MY@MH@ NF OÂ 9@MYHA@Q

SĂĽ er der ĂŚg og yngel til alle

%(2* '@KKDRÂł #@LAQTF UDC -Q 2MDCD AKHUDQ #@ML@QJR RSÂłQRSD ÂłJNKNFHRJD @UKRC@LAQTF

Ă˜KOBASEN www.økobasen.dk

Ă˜kobasen bygger bro mellem producenter og kunder

Frontløber: Det er ikke kun hønsene der er glade

MARK & STALD

14

Fagligt talt: FĂĽ styr pĂĽ kvĂŚlstof og klima

14

OverdĂŚkning er god ide

15

Lupin med 40 procent protein

15

Jord pü roerne ødelÌgger ikke ensilagen

16

Igler kan ogsĂĽ lindre husdyr

16

Sidste chance for teknologi-tilskud

17

60 robuste sorter til ĂŚblehaven

17

Nye sygdomme breder sig

 !+$1 #DS DQ CXQS LDM CDS UHQJDQ DS KHKKD S@F NUDQ ¥AKDQ¥JJDM ADRJXSSDQ ¥AKDQMD LNC AK @ RJTQU $M @UKDQ UHK MT OQ³UD RXRSDLDS H OQ@JRHR

 !+$1 “JNKNFHRJD ¥AKD@UKDQD E Q SHKRXMDK@CDMCD @KCQHF EQDC #D RDMDRSD O@Q  Q DQ CDQ QDFHRSQDQDS SN MXD ŗRXFCNLLDŗ H #@ML@QJ

.ODXV JHQRSĆŠQGHU KDNNHOVHQ

3$*-(* #DM EÂłQRSD C@ML@QJRLDRSDQ H GÂł G@Q TCUHJKDS DS LNCTKNOAXFFDS GÂłSÂłQQHMFR@MKÂĄF H FK@RĆĽADQ 'DQ SÂłQQDQ G@M FQÂłMG@UQD SHK GDRSDENCDQ

19

Frontløber: Carsten lukker kredsløb

21

Nyt fra ICROFS: VĂŚlg den rigtige ĂŚblesort

21-22 Til kamp for hamp For dyrt til dyr

FORÆDLING: Oliekager er godt proteinfoder til husdyr, men Nyborggaard UHK GDKKDQD R¥KFD RHM G@LODJ@FD SHK LDMMDRJDE³CD

Betaling for kontrol forenkles KONTROL: Fremover skal danske landmĂŚnd kun betale ĂŠt fast beløb om ĂĽret for dyrevelfĂŚrdskontrol, ogsĂĽ VHOYRP GH KDU ĆŞHUH dyrearter. For helt smĂĽ besĂŚtninger vil kontrollen stadig vĂŚre gratis. Kontrollen bliver dog dyrere end forventet I juni kontaktede Ă˜kologisk +@MCRENQDMHMF C@UÂĄQDMCD EÂłCDU@QDLHMHRSDQ ,DSSD &IDQRJNU NF A@C GDMCD NL @S RD O ADS@KHMFDM ENQ CXQDUDKEÂĄQCRJNMSQNK RNL U@Q KÂłADS GDKS @E RONQDS 'DMUDMCDKRDM QDRTKSDQDCD H @S ,DSSD &IDQRJNU KNUDCD ENQADCQHMFDQ .UDQ ENQ “JNKNFH $QGUDQU NOKXRSD LHMHRSDQDM @S %ÂłCDU@QDLHMHRSDQHDS G@UCD S@FDS HMHSH@SHU SHK @S LNCDKKDM ENQ FDAXQĆĽM@MRHDQHMFDM @E UDKEÂĄQCRJNMSQNKKDM AKDU ITRSDQDS R KDCDR @S CDQ EQ@ H GÂłIDQD FQ@C UHK AKHUD taget højde for besĂŚtningsRSÂłQQDKRDQ UDC NOJQÂĄUMHMFDM @E FDAXQDS 'TM KNUDCD NFR @S LNCDKKDM UHK HMCDAÂĄQD @S CDQ ENQ ADRÂĄSMHMFDQ O LDKKDL 10 og 40 dyr skal betales JQ  QKHFS NF CDQ ENQ ADRÂĄSMHMFDQ LDC ĆŚDQD DMC CXQ RJ@K ADS@KDR JQ  QKHFS &DAXQDS ADS@KDR OQ ADRÂĄSMHMF Simpel model -T GDCCDQ EÂłCDU@QDLHMHRSDQDM HJJD KÂĄMFDQD ,DSSD &IDQRJNU LDM *@QDM 'ÂĄJJDQTO

og i slutningen af august udsendte den nye minister en pressemeddelelse, som bekrÌfter, at der fra 2014 kun dukker Êt girokort op om  QDS EQ@ %³CDU@QDRSXQDKRDMR CXQDUDKE¥QCRJNMSQNK �De tidligere regler ramte RJ¥US NF U@Q ENQ A³UKDCD R MT K@UDQ UH DM LDQD RHLODK LNCDK GUNQ L@M ADS@KDQ DS E@RS ADK³A NL  QDS ENQ CXQDUDKE¥QCRJNMSQNK Ś TCS@KDQ E³CDU@QDLHMHRSDQ *@QDM '¥JJDQTO /QHRDQMD UHRDQ RHF CNF @S U¥QD DMCS O DS G³IDQD KDID DMC KNUDS H ITMH #DS EQDLF Q af pressemeddelelsen, at de nye regler betyder to forskellige takster afhÌngigt @E GUNQ L@MFD CXQ L@M G@Q LandmÌnd, der har beR¥SMHMFDQ O TMCDQ SH CXQ RKHOODQ ENQ ADS@KHMF LandmÌnd, der har beR¥SMHMFDQ O LDKKDL og 40 dyr (for fjerkrÌ op til CXQ RJ@K ADS@KD JQ NL  QDS LandmÌnd, der har beR¥SMHMFDQ O LDQD DMC CXQ RJ@K ADS@KD JQ NL  QDS 1DFKDQMD DQ RJQTDS R C@M sammen, at en landmand, CDQ G@Q ƌDQD ENQRJDKKHFD RK@FR dyr, kun skal betale afgiften ¤M F@MF '@Q L@M ƌDQD CXQDarter, fastsÌttes betalingen ud fra den dyreart, man har ƌDRS @E

#DS DQ DM FNC KÂłRMHMF O problemet, konstaterer Jens Krogh, nĂŚstformand i Ă˜koKNFHRJ +@MCRENQDMHMF '@M fortsĂŚtter:

#DS UHRDQ NFRÂ @S CDS QDMS E@JSHRJ GIÂĄKODQ @S FÂ SHK ONKHSHJDQMD LDC JK@FDQ NUDQ uhensigtsmĂŚssige regler, MÂ Q @QFTLDMSDQMD H NQCDM ib@okologi.dk

4

Ă˜KOLOGI

ERHVERV

30. august 2013 nr. 528

Forskning i bĂŚredygtigt landbrug frem mod 2050

Lovende ministermøde

Forskere og eksperter fra Det Ă˜kologiske RĂĽd, Københavns Universitet og Aarhus UniverRHSDS R@L@QADICDQ H OQNIDJSDS %QDLSHCDMR +@MCAQTF NL @S NORSHKKD LHKKIÂłLÂĄRRHFS AÂĄQDCXF

tige scenarier for fremtidens danske landbrug. %NQL KDS LDC %QDLSHCDMR +@MCAQTF DQ @S AHCQ@FD LDC MXD UHRHNMDQ NF L K ENQ K@MCAQTFDS i Danmark frem mod 2050. I projektet bliver der udarbejdet en rÌkke konkrete forslag til, GUNQC@M K@MCAQTFDS J@M TCUHJKD RHF LHKI³L¥RRHFS A¥QDCXFSHFS R OQNCTJSHNMDMR MDF@SHUD DƤ DJSDQ O JKHL@ M@STQ NF LHKI³ AKHUDQ LHMHLDQDS R@LSHCHF LDC @S ADGNUDS ENQ OQNCTJSHUH

tet og rentabilitet bliver tilgodeset. MĂĽlet er at inspirere landmĂŚnd, forskere, studerende, organisationer og beslutningstagere til at tage aktivt del i debatten om landbrugets rolle i fremtiden.

Projektet løber over tre ür fra august 2012 til august 2015 og er støttet af Velux Fonden.

For fødevareminister Karen HĂŚkkerup er det vigtigt hurtigt at lĂŚre branchens vigtigste aktører at kende, og i den forbindelse inviterede hun i sidste uge Ă˜kologisk Landsforening til møde i København. Efter mødet var det en meget positiv Paul Holmbeck, direktør i Ă˜L, som kunne opKXRD @S ,DSSD &IDQRJNUR @ĆŚ ÂłRDQ U@Q LDFDS KXCGÂłQ NUDQ ENQ ÂłJNKNFDQMDR ÂłMRJDQ NL ĆŚ DQD ODMFD SHK L@QJDCREÂłQHMF @E ÂłJNKNFH NF CDM ENQSR@SSD HMC

R@SR ENQ @S NLK¥FFD CD NƤ DMSKHFD J³JJDMDQ Ŕ 5H NOKDUDCD DM LHMHRSDQ som ville noget med økologien, siger Paul Holmbeck.

AKTUELT

Landdistriktsprogrammet Klimakatalog fĂĽr blandet modtagelse skal løfte økologien KLIMA: Inden for landbruLANDDISTRIKTSPROGRAM: Ă˜kologisk Landsforening spiller ud med en rĂŚkke konkrete økologiindsatser, der skal gør det kommende danske landdistriktsprogram 20142020 til en løftestang for økologisk afsĂŚtning og udvikling.

- Ă˜kologisk landbrug og fødevarevirksomheder fungerer som en løftestang for landdistrikterne med bidrag til høj vĂŚrdiproduktion, jobskabelse, renere natur og drikkevand og et levende landskab og lokalsamfund.

Derfor skal det danske landdistriktsprogram ogsĂĽ fortsat vĂŚre en løftestang for økologi, bakke de økologiske producenter op og bidrage markant til økologiens vĂŚkst og udvikling, siger Per Kølster, formand for Ă˜kologisk Landsforening.

Udviklingsmuligheder Ă˜kologisk Landsforening har stillet en rĂŚkke forslag til det kommende landdistriktsprogram. Forslagene understøttes af Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger og skal RSXQJD ÂłJNKNFHDM RNL LNSNQ ENQ vĂŚkst, jobs og udvikling i landdistrikterne. Blandt Ă˜Ls forslag er: Éť Fastholdelse af ordning til fremme af økologisk afsĂŚtning, eksport, uddannelse og mere ÂłJNKNFH H NƤ DMSKHFD JÂłJJDMDQ Éť Tilskudsordningen til Ekstensivt Landbrug udvikles som stĂŚrkere redskab for landbrug, der gør en ekstra indsats for natur, klima og miljø. Ordningen omdøbes til ’Ordning for BĂŚreCXFSHFS +@MCAQTFĹ— !@QD R CDS er klart, hvad den betegnelse dĂŚkker over,â€? siger Per Kølster.

Éť Støtte til økologisk biogas anlĂŚg - herunder plantebasseret biomasse til produktion af øko-gødning. Éť Større økologisk produktion i samspil med naturpleje. Éť Frivillig modulation i Danmark med fuld tilbageførsel til landmĂŚnd for miljøindsatser. Éť Task force der bakker op om lokalt jordfordelingssamarbejde, som kan skabe bedre forhold for landbruget og naturen. Éť 2SXQJDCD LTKHFGDCDQ ENQ @S XMFQD INQCAQTFDQD J@M DS@AKDQD sig. Ă˜kologipolitik virker #DM C@MRJD LNCDK ENQ NƤ DMRHU og sammenhĂŚngende økologipolitik som en del af det nuvĂŚrende landdistriktsprogram, er den bedste i EU. Det fremgĂĽr klart af forskning og af en EUevaluering.

- Den danske økologipolitik virker, og økologi mĂĽ stĂĽ helt centralt i det kommende landdistriktsprogram, hvor grøn UÂĄJRS NF MXD FQÂłMMD KÂłRMHMFDQ skal fremmes. Ă˜kologi er en kvalitetsproduktion med en underskov af landbrug, innovative, mindre, økologiske virksomheder, køkkener osv. Desuden har Danmark med bĂĽde verdens største økologiproducerende mejeri og slagterivirksomheder DM RSXQJDONRHSHNM O UDQCDMR

markedet. Det skal vi forstĂĽ at TCMXSSD RHFDQ /DQ *ÂłKRSDQ LĂŚs alle Ă˜kologisk Landsforenings prioriterede forslag til det danske Landdistriktsprogram 2014-2020 her: www. okologiogerhverv.dk

get gĂĽr Ă˜kologisk Landsforening enegang i sin positive modtagelse af regeringens klimaplan og det tvĂŚrministerielle katalog med klimatiltag Af Irene Brandt Formanden for Ă˜kologisk Landsforening, Per Kølster, var ret alene inden for landbruget, da han tog imod regeringens klimaplan med ordene: - Det er positivt, at regeringen gerne vil videre pĂĽ klimaomrĂĽdet, og derfor hilser vi klimaplanen velkommen.

Landbrug og Fødevarers viceformand, Lars Hvidtfeldt, var ikke begejstret: - De erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at gennemføre klimaplanen er massive, og hvis man overvÌlter alle de her udgifter pü landbruget, sü lukker man en del af fødevareproCTJSHNMDM 2 ƌ XSSDQ OQNCTJSHNM SHK udlandet, og sü har vi skudt os selv og klimaet foden, udtalte han i en pressemeddelelse fra Landbrug og Fødevarer, hvori han kommenterer, at regeringen med sin mülsÌtning om 40 procents CO2-reduktion i 2020 er dobbelt sü ambitiøse som EU, der generelt ønsker at reducere med 20% i 2020 – isÌr har Lars Hvidtfeldt svÌrt ved at Ƽ MCD LDMHMF H CDM C@MRJD @LAHSHNM nür ministeren i klimaplanen skriver, at CDQ A³Q S@FDR GDMRXM SHK JNMJTQQDMBD

evnen i landbruget.

7YLYOVRP Hƨ HNW" Landbrug og Fødevarer für støtte fra professor Jørgen E. Olesen, som har vÌret medforfatter til den rapport, der ligger til grund for klimakatalogets anbefalinger pü landbrugsomrüdet. De samlede anbefalinger pü landbrugsomrüdet kan give en reduktion pü cirka to millioner ton CO2-Ìkvivalenter i 2020.

- Udledningen af drivhusgasser er et globalt problem, som püvirker vores fÌlles miljø. Derfor bør erhvervslivet i forskellige lande have de samme regler. Hvis dansk landbrug oplever reducerede nettoindtÌgter i Danmark som følge af skÌrpede krav, vil det bedre

svare sig at investere i udlandet, hvor der er helt andre, lavere krav. I bedste fald vil det føre til den samme udledning og i vÌrste fald en højere udledning, udtaler Jørgen E. Olesen. .

Jørgen E. Olesen peger pü tre forslag, der reducerer drivhusgasudledningen fra landbruget, men alle tre krÌver store investeringer.

Første mulighed er at udvikle biogas @E @E @K GTRCXQF³CMHMF %NQ CDS andet kan man tage lavbundsarealer ud af landbrugsproduktionen, men landmÌndene skal have kompensation for, @S CD HJJD L CXQJD INQCDM $MCDKHF J@M L@M ENQRTQD FXKKDM LDM NFR CDS JQ¥

UDQ HMUDRSDQHMFDQ H MXD DKKDQ QDMNUDQDCD anlĂŚg, der kan tĂĽle forsuringen.

Madspild Adjunkt Jon Fuglsang fra Institut for Rehabilitering og ErnĂŚring pĂĽ ProfessiNMRGÂłIRJNKDM ,DSQNONK DESDQKXRDQ DS SHK

tag i klimakataloget over for madspild.

- Klimaplanen fokuserer meget lidt

pü, hvad detailbranchen og forbrugerne selv kan gøre for at nedbringe udslippet af CO2. Det er Ìrgerligt, da man kan opnü store gevinster pü CO2-regnskabet ved i højere grad at inddrage de to parter til at nedbringe madspild, siger Jon Fuglsang.

DN begejstret - Det er rigtig godt at fĂĽ sparket gang i debatten om klimaudfordringen igen.

Og det er dejligt, at der er mod til at pege pü sektorer, der hidtil har vÌret friholdt fra at bidrage til at dÌmme op for CO2udslippene. SÌrligt positivt er det, at regeringen peger pü virkemidler, der udover at gavne klimaet ogsü boner rent ud pü natur- og miljøomrüdet, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, der er prÌsident i Danmarks Naturfredningsforening, DN. Foreningen hÌfter sig sÌrligt ved, at regeringen konkret peger pü at tage 185.000 ha jorder ud af landbrugsdriften. Det bakker DN op om.

+YDG J¡U GH DQGUH" Det danske klimamül er blandt verdens mest ambitiøse. Det beSXCDQ CNF HJJD @S #@ML@QJ RS Q @KDMD MCQD K@MCD ADU¥FDQ RHF H samme retning og pütager sig nationale CO2 reduktionsmülsÌtninger, der gür videre end landenes internationale forpligtelser.

Af eksempler kan nÌvnes: ɝ 3XRJK@MC UHK QDCTBDQD CQHUGTRF@RTCKDCMHMFDM LDC H HES NF R@LSHCHF O ADFXMCD TCE@RMHMF @E @SNLJQ@ES ɝ Norge vil vÌre drivhusgasneutral i 2050 (bl.a. ved køb af klimaJQDCHSSDQ H TCK@MCDS NF L KDS EQDLQXJJDR SHK H SHKE¥KCD @E DM international aftale. ɝ Sverige vil reducere drivhusgasudledningen i de ikke-kvotebelagte sektorer med 40% i 2020 ift. 1990. ɝ UK har en ambition om at reducere drivhusgasudledningen med 34% i 2020 nationalt uden køb af klimakreditter i udlandet. UK vedtog i 2008 en klimalov, inden for hvilken de nationale klimareduktionsmül vedtages. Senest har UK vedtaget en betinget mülsÌtning om at reducere med ca. 50% i 2025 under forudsÌtning af, at CDQ H $4 UDCS@FDR MXD E¥KKDR QDCTJSHNMRL K DESDQ Kilde: Regeringens klimaplan - Pü vej mod et samfund uden drivhusgasser. August 2013.

FAKTA: CO2-Ìkvivalenter Enhed for den vÌgtede sum af forskellige drivhusgasser. Gasserne DQ U¥FSDS DESDQ CDQDR HMCHUHCTDKKD UHQJMHMF O CQHUGTRDƤ DJSDM %NQ DJRDLODK AHCQ@FDQ LDS@M F@MFD LDQD SHK CQHUGTRDƤ DJSDM DMC CO2, hvorfor 1 ton metan = 21 ton CO2-Ìkvivalenter.

30. august 2013 nr. 528

Ă˜KOLOGI

ERHVERV

5

Ă˜kologisk Landsforening anser klimaet og vores CO2-udledning for at vĂŚre vor tids største fĂŚlles udfordring. Hvis vi ikke nedbringer CO2udledningen kan vi se frem til lange tørre somre, hvor regnen kommer i store mĂŚngder pĂĽ ĂŠn gang.

Foto: Kasper Nymann, Colourbox.

Klima er et centralt fokusomrĂĽde i økologien KLIMA: Ă˜kologisk Landsforening anser klimaet og vores CO2-udledning for at vĂŚre vor tids største fĂŚlles udfordring

og husdyrgødning til lugtfri og effektiv plantegødning og strøm.

Gødningen giver højere udbytter pü marken, og energiproduktionen reducerer gürdens afhÌngighed af fossil energi.

Fossilfri økologi i 2025 Ă˜kologiske landmĂŚnd i Danmark har tilsluttet sig Ă˜kologisk Landsforenings Klimastrategi, hvor en central mĂĽlsĂŚtning er udfasning af brugen af fossil energi inden 2025.

Af Irene Brandt

Handling pĂĽ vej I dag er klimaet og CO2 -udledningen et centralt fokusomrĂĽde for ÂłJNKNFHDM GUHKJDS @ERODIKDR H ĆĽQD tiltag, som Ă˜kologisk Landsforening prĂŚsenterede sidste efterĂĽr:

Klimahandlingsplaner Ă˜kologisk Landsforening laver klimahandlingsplaner for økologiske landmĂŚnd. De første 16 gĂĽrde reducerede som følge heraf deres klimabelastning med 26% i gennemsnit. I løbet af 2012 og 2013 har Ă˜kologisk Landsforenings Fagligt Team lavet klimahandlingsplaner for de 80 økologiske mĂŚlkeproducenter, der leverer mĂŚlk til Thise. Ă˜kologisk Landsforening har derudover ogsĂĽ uddannet klimakonsulenter for de lokale landboforeninger, som kan bistĂĽ landmĂŚndene i arbejdet med klimahandlingsplaner. Endelig arbejder foreningen for, at klimahandlingsplaner bliver en obligatorisk del af økologisk landbrug i Danmark.

Ă˜kologisk landbrug udleder mindre CO2 pr. hektar end konventionelt landbrug. Til gengĂŚld producerer økologien i vores del af verden mindre pr. hektar. Det betyder, at forskellen mellem økologiske og konventionelle landbrugsprodukters klimatryk pr. kg fĂŚrdige fødevarer ikke er sĂĽ stor - og i enkelte tilfĂŚlde er der slet ingen forskel eller lavere klimabelastning pr. kg konventionelt dyrket fødevare. For eksempel udleder de økologiske marker 30% mindre CO2, men produktionen af en liter økologisk mĂŚlk udleder eksempelvis kun 10% mindre CO2 end produktionen af en liter konventionel mĂŚlk.

Derfor er det en udfordring for økologien at hĂŚve udbytterne og dermed producere mere pr. hektar med en fortsat lavere klimabelastning. En anden udfordring er at producere energi i forbindelse med fødevareproduktionen. Ă˜kologisk biogas er et af vĂŚrktøjerne. Et økologisk biogasanlĂŚg NLRÂĄSSDQ @Ƥ@KCR OK@MSDL@SDQH@KD

Frugtbar jord er klimavenlig jord En bar jordmark udleder masser af lattergas, som er en kraftig drivhusgas. Derfor sørger økologiske landmÌnd for at have afgrøder pü markerne, üret rundt. DernÌst sørger sÌdskiftet i økologisk landbrug for, at planterne fanger en stor mÌngde kulstof fra CO2 i luften og binder det i jorden. Det giver büde en mere frugtbar jord og en mere klimavenlig jord.

Kulstofskolen Ă˜kologiske landmĂŚnd fĂĽr i dag rĂĽdgivning om, hvordan de gennem sĂŚdskiftet og andre tiltag binder mest mulig CO2 i jorden og sparer mest mulig energi. SmĂĽ gĂĽrdvindmøller popper pĂĽ ny op i det danske landskab, og solceller ADJKÂĄCDQ ĆŚDQD NF ĆŚDQD @E CD RSNQD sydvendte tagarealer pĂĽ gĂĽrdene.

LĂŚs Ă˜kologisk Landsforenings klimastrategi her: http://www.okologi.dk/ media/102561/klimastrategi-web. pdf

Hvad skal der forhandles om?

KLIMA: Regeringen har offentliggjort sin klimaplan, og en tvÌrministeriel arbejdsJUXSSH KDU RƨHQWOLJJMRUW HW katalog med 78 forslag til klimaforbedrende indsatser LQGHQ IRU ƊUH RPU¤GHU (QHUJL transport, miljø og landbrug.

Forslagene skal nu forhandles i Folketinget Af Irene Brandt Af regeringens klimaplan fremgĂĽr det, at Danmark er kommet langt i forhold til at realisere mĂĽlet om 40% reduktion i 2020 i forhold til 1990. Der vil dog stadig vĂŚre en betydelig opgave forbundet med at nĂĽ mĂĽlet.

Fremskrivningen af de samlede drivhusgasudledninger viser, at udledningerne i 2020 uden yderligere klimatiltag forventes at vÌre pü ca. 46,4 mio. ton CO2-Ìkvivalent. Med udgangspunkt i centralskønnet for udledningerne i 2020 resterer der en reduktion i størrelsesordenen 4 mio. ton CO2Ìkvivalent ürligt i 2020. Af Klimaplanen fremgür det ogsü, at landbrugets udledninger af metan og lattergas er pü ca. 9 mio. ton CO2–Ìkvivalent ürligt eller ca. 15% af Danmarks samlede udledninger. Dertil kommer godt 3 mio. ton CO2–Ìkvivalent fra jorder og grÌsmarker.

Stor andel Med udgangspunkt i den nu-

vĂŚrende indsats i landbruget forventer regeringen, at der kun kan forventes en mindre reduktion i udledningerne frem mod 2035.

Udledningerne af metan stammer isÌr fra de drøvtyggende dyrs fordøjelsessystemer, som med ca. 3½ mio. ton CO2–Ìkvivalent er den største enkeltkilde til metan. En anden meget vÌsentlig kilde til metan er husdyrgødning.

Siden 1990 har udledningerne af metan vÌret nÌsten konstante. Lattergas stammer isÌr fra anvendelsen af handels- og husdyrgødning. Vandmiljøplan I-III har gennem markante reduktioner af mÌngden af kvÌlstof pü 40-50% fra landbruget vÌret medvirkende til at reducere lattergasudledningerne fra markerne med ca. 30% i perioden 1990 til 2010. Det er dermed landbrugets hidtil største bidrag til at mindske udledningerne af drivhusgasser. CO2-udledningen fra jord stammer fra omsÌtningen af organisk stof i landbrugsjorden - isÌr i forbindelse med intensiv dyrkning af kulstofholdige lavbundsjorder.

3¤ —NRORJL (UKYHUYV KMHPmeside, www.okologiogerhverv.dk, kan du se den tvÌrministerielle arbejdsgruppes forslag til klimatiltag inden for landbruget, hvor meget forslagene vil püvirke klimaet, og hvad de betyder økonomisk for landbruget..

6

ØKOLOGI

ERHVERV

30. august 2013 nr. 528

Bertel Hestbjerg er en af de mange økologer, som allerede har en pensionsordning, men han ser det som en oplagt ide at etablere en Økologisk Pensionskasse, som udelukkende investerer pengene i den økologiske sektor.

AKTUELT

Landmænd:

Økologisk pensionskasse er en god ide PENSION: EN økologisk pensionskasse - ideen blev præsenteret i sidste nummer af Økologi & Erhverv. Pensionskassen skal udelukkende invester etisk korrekt, så pengen kommer natur, dyr og mennesker til gavn Af Jakob Brandt En rundringning til et udvalgte økologer fra forskellige produktiNMRFQDMD UHRDQ @S CD ƦDQD ³JNKNger allerede har en pensionsopsparing. Flere oplyser til Økologi & $QGUDQU @S CD UHK NUDQUDID @S ƦXSSD deres penge, hvis 'Den Økologiske Pensionskasse' bliver en realitet.

Og hvis den giver et rimeligt afkast. Men de færreste har sat sig grundigt ind i, hvor deres pensionspenge bliver investeret.

Danmarks største økologiske svineproducent, Bertel Hestbjerg, er en af dem.

- Vi sparer lidt op hvert år, og i de gode år sætter vi lidt ekstra ind afhængig af skattereglerne.

Han erkender, at han har valgt den nemme løsning og i det daglige er for 'doven' til at sætte sig ind i, hvad hans pensionspenge bliver investeret i.

Derfor ser han det som en oplagt ide at etablere en økologisk pensionskasse, der kan fungere som garant for, at pengene bliver investeret økologiske projekter.

- Jeg synes, ideen er god - også når man tænker rent økonomisk, fordi økologien er et område med fortsat vækst. Så jeg kunne godt ƥMCD O @S ƦXSSD LHMD ODMFD RHFDQ han.

Løgavler støtter ideen Nogenlunde samme holdning møder avisen hos hvidløgsavler Lotte Lei fra Fakse. Selv om hun har run-

det 50 år, har hun kun indbetalt til ODMRHNM H #@MRJD !@MJ H SQD ƥQD Q Og i lighed med Bertel Hestbjerg har hun ikke haft overskud eller energi til at sætte sig ind i, hvordan pengene bliver investeret.

- Jeg synes, det er en ide, vi bør arbejde videre med, og jeg ville GDKS RHJJDQS NUDQUDID @S ƦXSSD LHMD penge, hvis der kom en økologisk pension, siger Lotte Lei. Bedre at afdrage på gælden #DQ ƥMCDR HJJD MNFDM R@LKDS NOgørelse over økologernes pensionsforhold, og mange driver forskellige former for deltidslandbrug, hvor det med det nuværende renteniveau giver langt bedre mening at afdrage på gælden frem for at sætte penge til side på en pensionsordning.

Det gælder blandt andet for den tidligere formand for Kødudvalget i Økologisk Landsforening, Lars Qvist Ibsen fra Viuf.

- Min pensionsordning er fri-

værdien i gården. Jeg har ikke råd til at betale ind på en pensionsordning, men jeg synes, tanken om en Økologisk Pensionskasse er god.

Som tidligere gymnasielærer har han pension i baghånden, men lige nu er der ingen pensionsordning, som tilbyder en rente, der kan konkurrere med besparelsen ved at nedbringe kassekreditten.

De daglige udgifter sluger alt Samme billede tegner sig for ægproducent Fleming Hougaard, som i lighed med en del kolleger er kommet sent ind i erhvervet, og derfor har haft store investeringer i en sen alder.

- Når man er 57 år, skal man HJJD HMUDRSDQD L@MFD ƦDQD ODMFD i mursten, og vi har lavet en ordning, hvor vi kan sætte lidt ind, når vi har råd.

I takt med at friværdien er blevet udhulet, er behovet for en pensionsordning vokset, men som situationen ser ud for landbruget

lige nu, peger Fleming Hougaard på, at det formentlig er de færreste, som har råd til at investere i pensioner.

- Lige nu har vi nok at gøre med at klare de daglige udgifter, siger Danæg-leverandøren fra Bolderslev i Sønderjylland.

Har sparet op i 20 år Per Vestergård, mælkeproducent fra Dronninglund, står formentlig bedre rustet til den tredje alder DMC ƦDQD JNKKDFDQ - Vi sætter lidt ind hvert år. Det har vi gjort i 20 år. Vi skal jo have noget at leve af, når vi stopper, og det med friværdien på jorden skal vi vist ikke regne med, siger den 50 årige mælkeproducent.

Indtil videre har han overladt det til pensionsselskabet at sikre det bedst mulige afkast. Samtidig erkender han, at han jo nok burde tænke mere over, hvad pensionspengene bliver investeret i.

Merkur har taget de første skridt PENSION: Via et nyt samarbejde med AP Pension tilbyder pengeinstitut Merkur Andelskasse sine kunder Ansvarlig Pension via FSS-samarbejdet Af Jakob Brandt Før sommerferien indgik Merkur en aftale med AP Pension. Dermed har Merkur Andelskasse taget de første skridt i retning af en grønnere pensionsordning, som måske på sigt kan udvikles til også at omfatte en ren økologisk pensionspulje, som den Kim Qvist, forstander på

Kalø Økologiske Landbrugsskole, efterlyser.

- Merkur er et pengeinstitut med holdning til det, der sker omkring os. Det afspejler sig i vores udlån, hvor størstedelen placeres hos miljømæssigt og socialt bæredygtige virksomheder og institutioner. Som kunde hos os er man med til at påvirke udviklingen og udformningen af fremtidens samfund og dermed gøre en forskel.

Set som en helhed er det også det mest økonomisk fornuftige ikke at efterlade omkostninger til andre eller til eftertiden. Derfor lægger vi også stor vægt på at tilbyde vores kunder et bredt udvalg af bæredygtige og etisk screenede

investeringer, sagde adm. direktør i Merkur Andelskasse, Lars Pehrson, da samarbejdet blev præsenteret.

Han oplyser, at Merkurs kunder i dag har 2-300 mio. pensionskroner anbragt i banken, men han håber, at aftalen med AP Pension vil TCK³RD ƦDQD ODMRHNMRJTMCDQ Midt i indkøringsfase Hos AP Pension oplever salgsdirektør Jytte Vadmand Adelmark interesse for den nye aftale med Merkur, men hun oplyser, at det endnu er for tidligt at give et bud på, hvor mange kunder der vil benytte de nye investeringspuljer.

- Vi er stadig i en indkøringsfase, hvor vi er ved at implementere

samarbejdet med bl.a. Triodos fondene, som tilbyder investeringer inden for vedvarende energi, mikrolån og etisk screenede aktier og virksomhedsobligationer.

Det er hollandske fonde, som Merkur i forvejen arbejder sammen med, og hverken Merkur eller AP Pension vil afvise, at det på et tidspunkt vil være en mulighed at supplere de nuværende investeringspuljer med en decideret økologisk pulje.

Behov for analyse Danske pensionsmidler har allerede kurs mod landbruget, men der er dog næppe tvivl om, at det vil være for risikabelt udelukkende at

investere i en niche som økologisk landbrug. Der er formentlig behov for at sprede risikoen, lyder den fælles vurdering fra Merkur og AP Pension.

- Men det vil kræve en nærmere analyse, siger Jytte Vadmand Adelmark.

Hun minder i den forbindelse om, at mange forbrugerundersøgelser har dokumenteret, at der ofte er stor forskel på holdninger og handlinger, og selv om der ikke er lavet tilsvarende undersøgelser på pensionsområdet, vil hun ikke blive overrasket, hvis den samme tendens gør sig gældende, når danskerne køber pensioner.

30. august 2013 nr. 528

Ă˜KOLOGI

ERHVERV

7

Finanslov med grønne løfter

Good chat

3HQRC@F OQ¥RDMSDQDCD QDFDQHMFDM RHS ENQRK@F SHK Ƽ M@MRKNUDM ENQ #DM NLE@SSDQ GDKD RS@SDMR GTRGNKCMHMFRATCFDS O LH@ JQ #D JNLLDMCD Ƽ QD  Q UHK CDQ AKHUD @ER@S mio. kroner til en øget miljø-, klima-og naturindsats. Pengene skal deles mellem Klimaministeriet, Miljøministeriet og Fødevareministeriet. Fødevareminister Karen HÌkkerup (S) vil bruge en del af pengene til at sÌtte ekstra skub i den økologiske eksport, som formentlig bliver nøglen til at nü regeringens mül om en fordobling af det økologiske areal i 2020.

- Vi arbejder for at skabe vÌkst og arbejdspladser i hele fødevaresektoren, ved at gøre sektoren endnu mere moderne og miljøbevidst. For mig er det vigtigt at vi investerer i økologi, sü Danmark hele tiden er i front til at matche nutidens og fremtidens efterspørgsel efter bÌredygtigt producerede fødevarer, siger HÌkkerup.

Ś&NNC BG@S VHSG .QF@MHB #DML@QJ CTQHMF LX UHRHS SN "NODMG@FDMŗR inspirational House of Food - lots to learn for Scotland�, skriver Richard Lochhead, den skotske miljø- og landdistriktsminister pü twitter, efter DM AQHDƼ MF NL C@MRJ ³JNKNFH @E ENQL@MCDM NF CHQDJS³QDM ENQ “JNKNFHRJ Landsforening.

AKTUELT

Ă˜kologien bør have sin egen fond %ÇŚÇŤÇŚ "njǣnjǏNJǙnjǯ

KAPITAL: Ă˜kologien bør have sin egen fond, mener Kalø-forstander Kim Qvist Af Jakob Brandt I forrige avis lancerede Kim Qvist ideen om at etablere en økologisk pensionskasse, som skal investere pensionsmidlerne i økologisk fødevareOQNCTJSHNM , KDS DQ @S RJ@Ƥ D ĆŚ DQD ODMFD SHK @S TCUHJKD CDM økologiske sektor, men hans HUDQ DESDQ @S RJ@Ƥ D ĆŚ DQD ODMFD til økologien stopper ikke her.

Nu lancerer han ideen om at oprette 'Den Ă˜kologisk Fond', hvor afkastet er øremĂŚrket økologien. Han har prĂŚsenteret ideen for bestyrelsen i Ă˜kologisk Landsforening, Ă˜L, men indtil videre stĂĽr tankerne bag fonden for hans egen regning.

Han ser en økologisk fond som en mulighed for at blive mindre afhÌngig af de ürlige slagsmül om penge fra landbruges fonde.

- I øjeblikket er vi i meget hürd konkurrence med LandAQTF %³CDU@QDQ NF ƌ DQD

fonden. Det skal vĂŚre et sted, hvor folk med sindsro kan placere deres penge, siger Kim Qvist.

Ligesom olieselskabet OK støtter den lokale sport, kunne man forestille sig, at de økologiske fødevareproducenter donerede et lille beløb til fonden for hver solgt enhed, eller at detailhandlen

i forbindelse med kampagner bidrager til fonden.

FĂĽ fradrag for gaver I løbet af efterĂĽret forventer Kim Qvist i samarbejde med Ă˜L at fĂĽ afklaret de praktiske udfordringer i forhold til at etablere en fond.

Det er allerede i dag muligt at testamentere penge til

Ă˜L, men pĂĽ grund af reglerne i Ligningslovens § 8A om retten til at modtage fradragsberettigede gaver bliver det mere attraktivt at lade pengene gĂĽ til en almennyttig fond, som gør det muligt at fradrage beløb op til 14.500 ĂĽrligt.

Med egen fond, vil udviklingen af økologien blive mindre afhĂŚngig af beslutninger, som trĂŚĆąes uden for Ă˜kologiens Hus. andre om midlerne. PĂĽ den mĂĽde lever vi hele tiden med en stor usikkerhed, siger bestyrelsesmedlemmet i Ă˜L. Behov for egne midler Kim Qvist peger pĂĽ, at det i lĂŚngen er en uholdbar situation at leve med den store usikkerhed, som det giver at vĂŚre sĂĽ afhĂŚngig af midler fra diverse fonde og tilskudsordninger, som det er tilfĂŚlCDS H ÂłIDAKHJJDS GUNQ ĆŚ DQD DMC to ud af tre kroner stammer fra fonde eller ankommer til Ă˜kologiens Hus i form af projektmidler fra staten eller EU. - I øjeblikket er foreningen meget afhĂŚngig af, hvordan

fondenes bestyrelser ser pü vores ansøgninger. Vi har behov for penge, som vi selv rüder over, siger forstanderen for den jyske landbrugsskole.

Pü nuvÌrende tidspunkt har han ikke kig pü en stor pose penge, som er lige til at suge op i en ny fond, men nür en forening som Kattens VÌrn kan rejse penge, bør det ogsü U¥QD LTKHFS @S RJ@Ƥ D ODMFD til økologien, lyder hans vurdering.

Mange bĂŚkke smĂĽ - Pengene kan komme via donationer fra private eller ĆĽ QL@DQ DKKDQ EQ@ ENKJ RNL SD

stamenterer deres penge til

Merkur Fonden viser vej ( #@ML@QJ Ƽ MCDR CDQ DS G@U @E @KLDMMXSSHFD ENMCD ,DQJTQ MCDKRJ@RRD RSHESDCD H Merkur Fonden, og brugte 250.000 kr. fra sit 1997-overskud som det første bidrag til den almennyttige fond.

Fonden er et tilbud til dem, der ønsker at donere eller testamentere en mindre eller større sum penge, og som samtidig gerne vil udnytte Merkurs kendskab til de konkrete behov pü miljøomrüdet, de sociale eller kulturelle omrüder.

Fondens formül er at støtte almenvelgørende formül, herunder - men ikke begrÌnset hertil - at yde og formidle støtte til sociale, kunstneriske og andre kulturelle formül, samt til forskningsmÌssige, sundhedsfremmende, humanitÌre, undervisningsmÌsRHFD DKKDQ ³JNKNFHRJD HMHSH@SHUDQ #D F@UDQ ENMCDM LNCS@FDQ TCCDKDR K³ADMCD UH@ Ƽ QD ürlige bestyrelsesmøder. De seneste ür er det blevet til godt en halv mio. kr.

Erfaringerne fra de første ĂĽr viser, at det er vigtigt meget prĂŚcist at forklare, hvad pengene bliver brugt til. Hvis Den Ă˜kologiske Fond bliver en realitet, kunne det eksempelvis vĂŚre: Éť Frikøb af landbrugsjord Éť Gamle husdyrracer Éť Projekter om øget biodiversitet Éť Støtte til den brune bi

Sikkerhed, erfaring og kvalitet

Danish Agro økologi Ă˜kologisk sĂĽsĂŚd - stĂŚrkt sortiment * VĂĽrbyg: Propino, Evergreen, Quench og Sortsblanding * ($ Dominik (nematoderesistent)og Symphony * -$ ( & ! & * -$&$ & Dublet og Amarillo * $ +$& $ Javlo (helsĂŚd) og Equip * %& , $ Fuego og Taifun

Ă˜kologisk foder - optimal produktionsøkonomi * $ "$! ' $ & , ! ! % ! $ % 1995. * & & ( $ , ! ! % ! $ $ rĂĽvarer, mineraler og vitaminer. * !$ % , ! ! % "$! ' & ! %' & $ %&-$ $ & & ) en kompetent, faglig sparring.

Ring og hør nÌrmere pü tlf. 72 15 80 00

LĂŚs mere pĂĽ www.danishagro.dk/Oekologi

8

ØKOLOGI

ERHVERV

30. august 2013 nr. 528

MAD

MARKED MARKED

Konference om grøn nytænkning Bestyrelsen for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) inviterer alle interesserede til konference den 10. september i København. Konferencen byder på eksempler på grøn nytænkning og bidrag til vækstskabende idéudvikling. Den nyeste viden på forarbejdningsområdet og om nye vækstmuligheder for erhvervet opdateres, og deltagerne får mulighed for at networke og udvikle idéer med potentielle samarbejdspartnere. Læs mere på naturerhverv.dk

MARKED & MAD

PÅ MARKEDET

Af Mikkel Grønlykke, markedskonsulent i Landbrug & Fødevarer

Food Festival får mere økologi på menuen

Økologien går mod øst I en tid, hvor det danske marked for økologi er blevet et mere modent marked, er det nødvendigt for de ambitiøse danske økologiproducenter at kigge ud over landets grænser, hvis væksten ikke skal gå i stå.

Dertil kommer, at en voksende eksport har afgørende betydning for, at det danske landbrug opnår den andel økologi, som regeringen ønsker. I vores nabolande er økologien stadig på vej op, men også her ses der tendenser af, at markederne har et mætningspunkt.

Hvorfor så ikke kigge mod øst? Disse ufatteligt store markeder med købelystne forbrugere, forsyningsunderskud og fødevareskandaler. Det lyder næsten for godt til at være sandt. Det er det nu ikke, men vejen til østen er ikke uden sten og huller.

Først og fremmest må vi gøre os klart, hvor langt der egentlig er til et land som Kina. Kultur, forretningsmetoder og smag er ikke sammenligneligt med noget vi kender fra Vesten. Et fokus på de asiatiske markeder er derfor ikke noget, man bare kan gøre med venstre hånd.

De erfaringer, vi har gjort os i Europa, er desværre ikke direkte overførbare til Kina.

Interesse for danske økologiprodukter møder vi overalt i verden, men hvad gør man som producent, når varerne står på en havn i Shanghai, afvist af tolden af årsager, man ikke kan forstå? Mangler vi en godkendelse, er det et politisk spørgsmål, eller er det korruptionen, der blokkerer for den gode handel?

Det asiatiske marked kræver engagement, kendskab og tålmodighed. For økologiens vedkommende er der ydermere handelsbarrierer ved en individuel kontrol og godkendelse af produktionsanlægget. En anseelig ekstra omkostning der pålægges producenten. Godkendelsen kan kun opnås, hvis kategorien, man sælger, er anerkendt af de kinesiske myndigheder. I dag er det kun mejerivarer, der kan få denne godkendelse, mens svinekød er på vej. Østen kan blive det næste helt store eksporteventyr for økologien. Men for de virksomheder, der ikke har kræfterne til helhjertet at investere i Kina, anbefaler vi, @S L@M FDMNUDQUDIDQ RHS DMF@FDLDMS DKKDQ ƥ MCDQ MNFKD erfarne samarbejdspartnere. Ingen tvivl om mulighederne er der, men det er ikke en nem løsning på vækstproblemerne, og Kina er bestemt ikke for alle.

Sidste år trak Food Festival 27.000 madinteresserede mennesker til Tangkrogen.

Med mere økologi på menukortet håber festivalen at komme tættere på målet om at blive et folkeligt og professionelt samlingspunkt for alle madentusiaster i Norden.

FESTIVAL: Tangkrogen danner de perfekte rammer om mødet mellem producent og forbruger Tekst og foto: Jakob Brandt

Mejeri til Nordiske Dråber.

I sidstnævnte områder kan gæsterne blandt mange andre møde brygger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, som tager til Aarhus for at promovere de øl, han brygger hjemme på gårdbryggeriet på Krogerup.

Tangkrogen i Aarhus danner for andet år i træk rammerne om Nordens største madfestival, Food Festival, der afholdes i sidste weekend af Aarhus Festuge 6.-8. september.

Sidste år gæstede mere end 27.000 danskere festivalen, som havde en del økologiske udstillere, men i år er der endnu mere økologi på menuen, lover festivalchef Anna Lund.

- Food Festival 2013 byder på endnu mere økologi end sidste års festival, og de røde Ø-mærker vil være @S ƥ MCD O @KKD NLQ CDQ EQ@

Økologi i alle kategorier Det glæder Anna Lund, at så mange økologer i år har valgt at troppe op på Tangkrogen.

- Forbrugerne kan opleve, at uanset om de smager på RODBH@K³K NRS DKKDQ ƥ RJ R ƥ MCDR CD ³JNKNFHRJD U@QH

anter i hvert område. Food Festival viste sig sidste år at være et sted, hvor forbrugerne giver sig tid og ro til en længere snak med de forskellige producenter. Derfor er der også tid til at fortælle forbrugerne om baggrunden for de særlige regler, der ligger bag produktionen af

varer med det røde Ø, siger festivalchefen.

Meget mere end et marked Food Festival er meget mere end et madmarked. Der er omkring halvtreds forskellige workshops, otte debatarrangementer og en helt ny kokkescene, hvor madmennesker underviser, demonstrerer og debatterer ting, der har med fødevarer at gøre.

I år udvider festivalen LDC Ʀ DQD MXD L@CNOKD

velser, og Planteriget - festivalens største område - tilbyder i år et gratis madværksted med ren økologi. I samarbejde med Økologisk Landsforening bliver der desuden hver dag en masse aktiviteter for festivalens yngste gæster. Fredag lancerer KBH Madhus og Aarhus Kommune deres plan for omlægning af Aarhus’ offentlige måltider, og lørdag afvikler Økologisk Landsforening DM i hø.

Bag Festivalen Food Festival arrangeres af Food Organisation of DenL@QJ %..# H R@L@QADICD LDC RSQHAD ƥ QL@DQ NF NQ

ganisationer, som bl.a. tæller Økologisk Landsforening.

Festivalmagasinet, Food Festival Magazine, har 10 siders tema med historier om økologi og økologiske aktører.

Læs meget mere på http://foodfestival.dk

30. august 2013 nr. 528

ØKOLOGI

ERHVERV

9

Anuga-messen er stadig primært en konventionel fødevaremesse, men et voksende antal danske producenter benytter Køln-messen til at komme i kontakt med indkøbere fra de store detailkæder, som ikke kommer på BioFach.

MARKED & MAD

Dansk økologieksport fordelt på lande i 2011

Det er de nære markeder, som er langt de vigtigste for den danske økologi-eksport, hvor Holland, tyskland, Frankrig og Sverige tilsamme modtager 80 pct. af den danske eksport 4%

9%

13 % Holland Frankrig Tyskland Sverige GB Øvrige Europa Uden for Europa

7% 3%

18 %

46 %

Kilde: Danmarks Staistik

Svenskerne har et godt øje til dansk økologi EKSPORT: Et tæt samarbejde med de svenske kæder kan åbne døren for danske varer Selv om det ikke tager mange minutter at kører over Øresundsbroen, kan vejen til det svenske detailmarked ofte virke temmelig lang, for de danske producenter, som selv forsøger at banke døren ind hos indkøberne i de svenske kæder.

I et forsøg på at øge den danske eksport til Sverige, som er det næst vigtigste eksportmarked, har Økologisk LandsforDMHMF FDMMDL Ʀ DQD Q ENQR³FS at skabe gode relationer til de svenske dagligvarekæder.

Foreningens eksportchef, Helene Birk, har i den forbindelse både besøgt Axfood, ICA og i sidste uge Coop Sverige, og hun håber, at det vil føre til husmesser med danske produkter hos alle tre.

- Det svenske detailsalg af ³JNKNFH KHFFDQ JTM O ƥ QD OQN

cent, mens vi næsten er oppe på otte, så svenskerne kigger meget mod Danmark for at

lære af vores erfaringer med at sælge og markedsføre økologi, siger Helene Birk.

Viden og gode cases I Sverige er det Coop, som har den økologiske førertrøje, men salget er stagneret, og derfor vil Helene Birk forsøge at sammensætte et forslag til danske produkter i de kategorier, hvor hun ser huller i Coop-sortimentet.

Axfood er især interesseret i at øge økologisalget i discountkæden Willys, og Helene Birk vurderer, at svenskerne med fordel kan kopiere erfaringerne fra de mange danske økologikædekoncepter.

Det gælder Økologi fra Gram Slot, der udelukkende sælges i Rema 1000, og Løgismose Udvalgte, som kun er tilgængelig for Nettos kunder.

- Jeg tror, at den viden og de gode cases, vi har i Danmark, kan fungere som en døråbner til det svenske marked, siger Helene Birk, som glæder sig til at præsentere mere dansk økologi på den anden side af Øresund. jb@okologi.dk

Økologien fylder mere på Anuga MESSE: Masser af dansk ost, juice, kød og chokolade skal fange indkøberne på Verdens største fødevaremesse i Køln Af Jakob Brandt Det har været sagt og skrevet mange gange, at det er nødvendigt at få mere gang i økologieksporten, hvis regeringen skal nå i mål med ambitionen om at fordoble det økologiske areal i 2020.

Kigger man på listen over producenter, som har tilmeldt sig den økologiske hal på verdens største fødevaremesse, kunne noget tyde på, at de danske producenter har lyttet til signalerne.

Aldrig tidligere har der været så meget dansk økologi på messen i Køln, og ifølge Mikkel Grønlykke, markedskonsulent i Landbrug & FødeU@QDQ DQ CDQ Ʀ DQD QR@FDQ SHK @S Ʀ DQD danske virksomheder har fået øjnene op for potentialet på de store, konventionelle fødevaremesser.

- I takt med at mere og mere økologi rykker ind i den brede detailhandel, er det blevet vigtigere for økologerne at deltage på de brede messer, hvor de kategoriansvarlige indkøbere fra de største konventionelle detailkæder kommer, lyder det samstemmenede fra Mikkel Grønlykke og Helene Birk. ØL følger udviklingen For at få mest muligt ud af eksportstøtten, har L&F og ØL i år lavet en fælles stand, og eksportchef i Økologisk Landsforening, Helene Birk, er spændt på, hvordan udbuddet af økologi vil udvikle sig på førende messer som Sial, PLMA og Anuga i de kommende år.

I 2011 tiltrak Anuga næsten 155.000 gæster. Knap en tredjedel af dem besøgte hallen med økoloFHRJD OQNCTJSDQ NF CDS DQ Ʀ DQD DMC det samlede antal gæster på verdens største øko-messe BioFach, som af-

vikles hvert år i februar i Nürnberg.

Efter hendes vurdering vil der dog formentlig være god grund til at være til stede både i Nürnberg og på en elKDQ Ʀ DQD @E CD RSNQD JNMUDMSHNMDKKD messer, da mixet af indkøbere er meget forskelligt på messerne.

Bio Aus Dänemark Eksportsamarbejdet Bio Aus Dänemark med Malene Aaris i spidsen deltager for tredje gang med en stand på Anuga.

- Messen er et godt sted at opdyrke nye markeder, siger Malene Aaris, som første gang besøgte Anuga i 2003.

På det tidspunkt var der stort set ingen økologi i messehallerne i Køln, men selv om det har ændret sig siden, er der stadig langt færre konkur-

renter til de danske øko-producenter end på BioFach.

Ud over de to danske fællesstanCD CDKS@FDQ Ʀ DQD RSNQD C@MRJD E³CD

vareproducenter med egne stande i de konventionelle haller, selv om de også har en større økologisk produktion. Det gælder bl.a. Lantmännen Unibake, Danish Crown/Friland samt Hedegaard Foods og Danæg.

Bio Aus Dänemark har desuden en lille stand med seafood, som p.t. kun tæller Dansk Akvakultur og Musholm, som bl.a. sælger økologiske ørreder fra Bisserup Havbrug.

Anuga i tal I 2011 havde Anuga 6.743 udstillere fra 97 lande.

Udstillingsareal: 284.000 kvm.

Gæster: 154.516 fra 185 lande.

I år er messen endnu større, og økologien deler en hal sammen med kategorien ’chilled & fresh food’, som bl.a. omfatter delikatesser, convenienceprodukter inden for frugt og grønt R@LS CHUDQRD ƥ RJD OQNCTJSDQ

To økologiske fællesstande på Anuga Hovedparten af de danske udstillere af økologiske fødevarer på Anuga fordeler sig på to fællesstande i hal 5. Økologisk Landsforenings og Landbrug & Fødevarers fælles stand stiller med 12 virksomheder. Og eksportfællesskabet Bio Aus Dänemark har 12 økoKNFHRJD ƥ QL@DQ LDC SHK *³KM Bio Aus Dänemark har desuden en lille seafoodstand, hvor Dansk Akvakultur og Musholm A/S vil promovere danske produkter.

Fællesstand L&F og ØL: Rynkeby Foods Sunprojuice.dk JuicOrganic Løgismose St. Clemens Skee Ismejeri Thise Mejeri Eurodan Poultry Aalbæk Specialiteter Urtekram International Sophus Choice Oialla

Bio Aus Dänemark: !DQQHƥ MD Woodshade Hanegal Ørbæk Naturmælk Tebstrup Gedeosteri Peters Is Janica Herrens Mark Sejrø Gæs Chocolate and Love Sealand BIRK

10

ØKOLOGI

ERHVERV

30. august 2013 nr. 528

Det nordiske madkoncept har haft mere end vanskeligt ved at nå ud over dørtrinnet på landets toprestauranter og hjem til de private forbrugere.

Foto: Peter Nordhom Andersen

MARKED & MAD

Irma holder fast i det nordiske spor UNDERSØGELSE: Selv om kunderne har vanskeligt ved at forstå det nordiske koncept, bliver Coop-kæden på det nordiske spor Af Jakob Brandt Irma er den dagligvarekæde, RNL G@Q OQNƥKDQDS RHF LDRS O MX MNQCHRJ L@C NF SQNCR QDRTKS@SDQMD EQ@ .OTR TMCDQR³FDKRDM NF DM TMCDQR³FDKRD AK@MCS (QL@R DFMD JTMCDQ RNL ADFFD UHRDQ @S C@MRJDQMD DMCMT HJJD ENQ @KUNQ ŗJ³ADQŗ CDM MXD MNQCHRJD L@CSQDMC RDQ J¡CDCHQDJS³Q )DRODQ 4FFDQG³I HMFDM FQTMC SHK @S RJQTD MDC ENQ CDS MNQCHRJD AKTR H (QL@ ATSHJJDQMD

5H G@Q RK DS NR NO O MNQCHRJ L@C O DM L CD GUNQ UH OQHL¡QS K¡FFDQ U¡FS O C@MRJD U@QDQ NF IDF SQNQ HJJD @S TMCDQR³FDKRDQMD E Q NR SHK @S ¡MCQD QDSMHMF RHFDQ )DRODQ 4FFDQG³I I hans verden er der ikke KHFGDCRSDFM LDKKDL CD LDFDS @U@MBDQDCD ŗ-NL@ @FSHFDŗ QDSSDQ NF CDS @S OQ¡RDMSDQD JTMCDQMD ENQ FNCD MNQCHRJD Q U@QDQ 4MCDQ NUDQRJQHESDM (QL@R -NQCHRJD 2L@F AQTFSD "NNO

J¡CDM R KDCDR M¡RSDM GDKD CDS RDMDRSD MTLLDQ @E J¡CDMR JU@QS@KRAK@C *QXCCDQHDS SHK @S OQNLNUDQD CDM MNQCHRJD RL@F (W GLƨXVW NRQFHSW %³CDU@QDQ CFHUDQ 'DMQHDSSD 6HMSDQ EQ@ “JNKNFHRJ +@MCRENQDMHMF ODFDQ O @S CDS DQ KHCS ENQ SHCKHFS @S UTQCDQD ONSDMSH@KDS H #DS -NQCHRJD *³JJDMJNMBDOS 'TM G@Q FDMMDL ƦDQD  Q @QFTLDMSDQDS ENQ @S MDSNO CDS MNQCHRJD J³JJDM FHUDQ DS FNCS @ER¡S ENQ @S R¡KFD KNJ@K ³JNKNFH LDM GTM G@Q NFR H R@L@QADICD LDC (QL@ K@UDS DM TMCDQR³FDKRD @E JTMCDQMDR GNKCMHMFDQ NF QDRTKS@SDQMD KHFMDQ O L@MFD

OTMJSDQ QDRTKS@SDQMD EQ@ .OTR

TMCDQR³FDKRDM 2U@QDMD UHRDQ @S (QL@ JTMCDQMD U¡FSDQ ³JNKNFH KNJ@K NOQHMCDKRD NF RONQA@QGDC G³IDQD end nordisk oprindelse, som HJJD H RHF DQ DM UHFSHF J³ARO@Q@LDSDQ (QL@R JTMCDQ ADSQ@FSDQ CDQHLNC CDS MNQCHRJD RNL DS MNFDS CHƤTRS ADFQDA Nye vaner kræver mere tid 2@LSHCHF UHRDQ RU@QDMD EQ@ (QL@

JTMCDQMD @S CD NOKDUDQ CDS MNQCHRJD RNL DM JNMRSQTJSHNM RNL CD HJJD J@M QDK@SDQD SHK H DM SQ@UK GUDQC@F $ESDQ 'DMQHDSSD 6HMSDQR UTQCDQHMF DQ CDS CNF @KS ENQ SHCKHFS @S E¡KCD CNL NUDQ CDS MNQCHRJD J³JJDM

5H UDC @E DQE@QHMF @S CDS S@FDQ K@MF SHC @S ¡MCQD ENKJR U@MDQ #DQENQ SQNQ 'DMQHDSSD 6HMSDQ RS@CHF O @S CDS MNQCHRJD J³JJDM J@M TCUHJKD RHF SHK DM JQ@ESETKC OK@SENQL SHK @S AQ@MCD C@MRJ ³JNKNFH H TCK@MCDS LDM CDS UHK DESDQ GDMCDR RJ³M JQ¡UD DM LDQD L@RRHU L@QJDCRE³QHMF GUHR CDS RJ@K AKHUD DM RTBBDR H E@LHKHDM #@ML@QJ Giv kunderne mere tid 'UHR L KDS DQ @S R¡KFD LDQD ³JNKNFH SHK C@MRJDQMD UHK CDS ENQLDMSKHF JQ¡UD DM HMCR@SR O @MCQD EQNMSDQ NF ENQ H G³IDQD FQ@C @S HL³CDJNLLD JTMCDQMDR ADGNU NOENQCQDQ GTM E³CDU@QDOQNCTBDMSDQMD SHK @S TCUHJKD SHCADRO@QDMCD MNQCHRJD RDLH BNMUDMHDMBD OQNCTJSDQ LDC JK@QD @ERDMCDQD

2NL ³JNKNFHRJ OQNCTBDMS RJ@K L@M U¡QD LDC SHK @S FHUD JTMCDQMD CDM SHC CD HJJD G@Q UDC @S R¡KFD ENQA@FSD Q³CADCDQ DKKDQ J@KUDRJ@MJ RNL DQ AQ@HRDQDS O ENQG MC RHFDQ GTM

Danskerne rynker på næsen af Ny Nordisk Hverdagsmad UNDERSØGELSE: Ambitionen om at sælge mere dansk økologi under det K·MW SURƩOHUHGH QRUGLVNH madkoncept ligner en vanskelig mission Af Jakob Brandt -X MNQCHRJ L@C DQ ENQ DKHS¡Q #DS S@FDQ ENQ K@MF SHC @S SHKADQDCD CD MNQCHRJD QDSSDQ NF HMFQDCHDMRKHRSDM HMCDGNKCDQ @KS ENQ L@MFD Q U@QDQ RNL ENQAQTFDQMD JM@O JDMCDQ NF HJJD UDC GUNQ CD J@M J³AD #DS DQ MNFKD @E ATCRJ@ADQMD EQ@ DM MX TMCDQR³FDKRD EQ@ *³ADMG@UMR 4MHUDQRHSDS #DM UHRDQ @S MX MNQCHRJ L@C FDMMDL CD RDMDRSD  Q DQ AKDUDS NLS@KS H CHUDQRD LDCHDQ og madmagasiner i en grad, som RKDS HJJD RS Q L K LDC CDM QHMFD TCAQDCDKRD H CD C@MRJD GTRGNKCMHMFDQ #DS KXCDQ TLHCCDKA@QS RNL C QKHFS MXS ENQ K@MCDSR ³JNKNFDQ RNL @E L@MFD AKDU EQDLG¡UDS RNL NOK@FSD KDUDQ@MC³QDQ @E KNJ@KD A¡QDCXFSHFD Q U@QDQ SHK CDS MNQCHRJD J³JJDM

2DKUNL L@MFD DQ ADFDIRSQDCD ENQ @S ROHRD MX MNQCHRJ GUDQC@FRL@C @MRDQ IDF CDS AK@MCS @MCDS O A@FFQTMC @E UNQDR MXD TMCDQR³FDKRD ENQ GDKS TR@MCRXMKHFS @S C@MRJDQMDR JNRS J@M JNLLD SHK @S ADRS TCDKTJJDMCD @E MX MNQCHRJ GUDQC@FRL@C RHFDQ OQNEDRRNQ +NSSD 'NKL SHK 5HCDMRJ@A CJ RNL G@Q FQ@UDS CXADQD H TMCDQR³FDKDM CDQ AKDU NƤDMSKHFFINQS H SHCRRJQHESDS OODSHSD

Betydelige barrierer 'TM DQ ENQRJDQ UDC .OTR OQNIDJSDS O *³ADMG@UMR 4MHUDQRHSDS RNL SHKA@FD H ƥJ LHN JQ EQ@ -NQCD@ ENMCDM %NQRJDQMD RJTKKD AQTFD CD L@MFD ODMFD SHK @S TCUHJKD DS JNMBDOS ENQ -X -NQCHRJ 'UDQC@FRL@C RNL DESDQ OK@MDM RJTKKD AHCQ@FD SHK @S ³FD ENKJDRTMCGDCDM -T R Q .OTR ENQRJDQMDR DFDM RNBHNKNFHRJD TMCDQR³FDKRD RSNQ TRHJJDQGDC NL GUNQUHCS CDS DQ QD@KHRSHRJ @S M CDM @LAHSHNM

1DRTKS@SDQMD @E CDSSD RSTCHD @MSXCDQ @S L@M RJ@K NUDQ ADSXCDKHFD RNBH@KD NF JTKSTQDKKD A@QQHDQDQ GUHR -X -NQCHRJ 'UDQC@FRL@C RJ@K AKHUD DM JHKCD SHK ENQADCQDS ENKJDRTMCGDC H CDM AQDCD ADENKJMHMF NF HJJD A@QD DM JHKCD SHK F@RSQNMNLHRJ NF DSHRJ HMROHQ@SHNM ENQ JTMCDRDFLDMSDQ LDC R¡QKHFD HMSDQDRRDQ H MXD L@C SQDMCR JNMJKTCDQDQ ENQRJDQMD H TMCDQR³FDKRDM ( TMCDQR³FDKRDM G@Q ENQRJDQMD HMRSQTDQDS C@MRJDQD H GUNQC@M CD RJTKKD SHKADQDCD R¡QKHFD MNQCHRJD QDSSDQ #D G@Q RHCDM HMSDQUHDVDS CDKS@FDQMD NL CDQDR DQE@QHMFDQ LDC @S K@UD NF ROHRD L@CDM NF R@LLDMGNKCS TCR@FMDMD LDC DS U¡KC @E UHCDMRJ@ADKHF KHSSDQ@STQ O NLQ CDS Nordisk madding uden bid 2HCDM S@MJDQMD NL @S SHKADQDCD L@C O A@RHR @E MNQCHRJD Q U@QDQ AKDU K@MBDQDS LDC QDRS@TQ@MS -NL@ NF "K@TR ,DXDQ RNL A@MMDQE³QDQD ENQ JNQM J K NF QNCJMNKCD G@Q L@MFD @E K@MCDSR SNOJNJJD RS DS H J³ UDC JNLETQDS ENQ @S OQNLNUDQD CDS MNQCHRJD L@CJNMBDOS

,DM SQNCR L@RRDQ @E NLS@KD H SU NF L@CAK@CD G@Q CDM AQDCD ADENKJMHMF DMCMT HJJD ENQ @KUNQ AHCS O CDM MNQCHRJD L@CCHMF 2S@STR UDC LHCC@FRANQCDS DQ @S CD E¡QQDRSD C@MRJDQD ³MRJDQ @S CQNOOD MDLLD K³RMHMFDQ RNL OHYY@DM #D GNKCDQ NFR E@RS H J³C NF RNUR NF G@Q HJJD KXRS SHK @S @CNOSDQD CDM CNFL@SHJ RNL JK¡ADQ SHK CDS MNQCHRJD J³JJDM Selleri med skrårem ( DS CDA@SHMCK¡F ŗ2DKKDQH NF 2JQ QDLŗ H !DQKHMFRJD AKDU #DS -X -NQCHRJD *³JJDM E³Q RNLLDQEDQHDM ADRJXKCS ENQ @S U¡QD DS DKHS¡QS OQNIDJS ERDMCDQDM U@Q ƥKNRNƤDM $U@ FMDSD 2DKRHMF RNL JK@MCQDCD ŗL@CDKHSDMŗ ENQ @S UHKKD EQ@S@FD TMCDQJK@RRDM CDQDR U@KFLTKHFGDCDQ H ENQGNKC SHK JNRS #DS HL³CDF Q .OTR UDC @S GDMUHRD SHK DM TMCDQR³FDKRD RNL $OHMHNM G@Q K@UDS ENQ ENQRJMHMFRBDMSQDS #DM UHRDQ @S OBS RU@QDMCD SHK LHKKHNMDQ @E C@MRJDQMD JDMCDQ SHK -X -NQCHRJ 'UDQC@FRL@C NF @S B@ G@Q RL@FS -X -NQCHRJ 'UDQC@FRL@C #DQ DQ CNF NFR KXROTMJSDQ H TMCDQR³FDKRDM ,@MFD NOKXRDQ @S CD DQ FK@CD ENQ RL@FDM O CD MNQCHRJD QDSSDQ NF OQNEDRRNQ QMD RSQTO RNL KDCDQ .OTR RDQ RS@CHF RSNQD ODQRODJSHUDQ H @S @QADICD LDC DM JNRS RNL OQHL¡QS DQ A@RDQDS O DS MNQCHRJ Q U@QDFQTMCK@F

30. august 2013 nr. 528

ØKOLOGI

ERHVERV

11

MARKED & MAD

Fødevarer med holdninger FOODSERVICE: Messe inviterer til verdenspremiere på ’Green Menu Planner’, som er et indkøbsredskab, der er skræddersyet til storkøkkener, som vil omlægge til økologi Af Jakob Brandt “JNKNFH L@CROHKC NF A¡QDCXFSHFGDC DQ AK@MCS NUDQRJQHESDQMD når AB og BC Catering sammen LDC (MBN *³ADMG@UM H M¡RSD TFD HMUHSDQDQ @KKD EQ@ ENNCRDQUHBDAQ@MBGDM SHK KNJ@KLDRRDM ŗ,@CDMR 2JTDOK@CR Ŕ E³CDU@QDQ med holdning’.

Der er tale om to inspirationsC@FD GUNQ E³CDU@QDOQNCTcenter udstiller deres produkter SHK ENNCRDQUHBDAQ@MBGDM LDMR Dansk Cater Academy lokker LDC DM RSQHAD ENQDCQ@F NF UHCDM om omlægning til økologi. !"

LDRRDM @EUHJKDR H SN JUL RSNQD SDKSD O 1NRJHKCD #XQRJTDOK@CR GUNQ F¡RSDQMD AKHUDQ UHCMD SHK UDQCDMROQDLHDQDM O madplanlægningssystem ’Green Menu Planner’. $ESDQ ƦDQD  QR TCUHJKHMFR@QADICD DQ !" "@SDQHMF JK@Q SHK @S OQ¡RDMSDQDQ CDS MXD U¡QJS³I RNL RJ@K GI¡KOD J³JJDMDQMD LDC @S J³AD LDQD OQ¡BHRS HMC NF TMCF L@CROHKC UDC @S RHJQD DM ADCQD TCMXSSDKRD @E CD HMCJ³ASD U@QDQ Vi åbner kundernes øjne Ifølge direktør Jimmi Nielsen fra !" "@SDQHMF 1NRJHKCD UHK CDS MXD U¡QJS³I F³QD CDS LTKHFS @S J³AD E¡QQD LDM LDQD U¡QCHETKCD Q U@QDQ TCDM @S OQHRDM ENQ CDS DMJDKSD L KSHC AKHUDQ G³IDQD

'UHR L@M RJ@K NLK¡FFD SHK økologi, er det et ideelt system, siger han. '@M O ODFDQ H CDM ENQAHMCDKRD @S CDS HJJD DQ G@MR NOF@UD

@S F³QD RHF SHK CNLLDQ NUDQ JTMCDQMDR U@KF @E DMSDM ³JNKNFHRJD DKKDQ JNMUDMSHNMDKKD E³CDU@QDQ

#DS DQ KHCS TMHJS @S UH R¡SSDQ L@CROHKC O C@FRNQCMDM M Q UH KDUDQ @E @S R¡KFD E³CDU@QDQ LDM GUHR UH RJ@K ƦXSSD NR H AQ@MBGDM er der nogen, som er nødt til at tage skeen i den anden hånd.

Jeg skal ikke omlægge nogen til ³JNKNFH )DF UHK  AMD ³IMDMD ENQ de, der har lyst til at gå en anden UDI RHFDQ )HLLH -HDKRDM Økologien har fået tyngde 3NQADM !KNJ EQ@ “JNKNFHRJ +@MCRENQDMHMFR ENNCRDQUHBD@ECDKHMF DQ FNCS SHKEQDCR LDC CD ATCRJ@ADQ han hører fra Roskilde.

#DS DQ ONRHSHUS @S ³JNKNFHDM har fået så meget tyngde, at der DQ MNFDM RNL DQ UHKKHFD SHK @S TCUHJKD CDM RK@FR U¡QJS³IDQ RHFDQ han. '@M CDKS@FDQ RDKU H LDRRDM RNL DM CDK @E .LK¡FMHMFRA@QDM GUNQ A CD J³JJDMODQRNM@KD NF JNMUDMSHNMDKKD K@MCL¡MC kan hente oplysninger om fordeKDMD UDC @S K¡FFD NL SHK ³JNKNFH Baren er opstået i et samarADICD LDKKDL %³CDU@QDRSXQDKsen, Økologisk Landsforening, *NRS NF $QM¡QHMFRENQATMCDS NF + % NF CDS DQ AK@MCS @MCDS S@MJDM @S OQNLNUDQD CD ³JNKNFHRJD spisemærker.

Ny minister på visit !" "@SDQHMF UDMSDQ

F¡RSDQ SHK LDRRDM NF RDOSDLADQ GUNQ CDM MXD E³CDU@reminister, Karen Hækkerup (S), JNLLDQ ENQ @S NUDQQ¡JJD DM håndfuld økologiske spisemærker.

Blandt oplægsholderne i RosJHKCD DQ JNJJDM -HJNK@I *HQJ CDQ fortæller om ’det anderledes og utraditionelle spisekort’, mens Johanne Sønderlund Birn, innoU@SHNMRJNMRTKDMS GNR FQN3DBG FHUDQ NORJQHESDM O GUNQC@M J³JJDMDQMD J@M ³FD HMCSIDMHMFDM UDC @S QDCTBDQD L@CROHKCDS

Direktør Kenneth Christensen fra CH Interfrugt håber sammen med Laila Venø Bendsen og Mogens Jensen fra datterselskabet *røn Fokus at få kontakt til økologiske producenter i Østafrika, så de selv kan importerer kaƱe, krydderier og forskellige former for frisk frugt og grønt.

Grøn Fokus retter blikket mod Afrika AFRIKA: Danida har givet grossisten Grøn Fokus penge til at gå på jagt efter økologiske samarbejdspartnere i Tanzania og på Zanzibar Tekst og foto: Jakob Brandt Økologisk frugt og grønt fra Syd@LDQHJ@ NF EQHJ@ ƥMCDQ NESD UDI SHK #@ML@QJ UH@ ENQRJDKKHFD LDKKDLG@MCKDQD ,@MFD U@QDQ LDKKDLlander i Holland eller Tyskland, og CDM KHCS RM³QJKDCD UDI SHK CD C@MRJD kunder er næppe optimal i forhold SHK GUDQJDM RONQA@QGDC DKKDQ EQHRJhed.

Men det er ikke den eneste årsag til, at Slagelse-grossisten Grøn %NJTR MT UHK ENQR³FD @S RJ@AD CHrekte kontakt til afrikanske økoloFHOQNCTBDMSDQ UH@ DS #@MHC@ OQNIDJS H 3@MY@MH@ 2DKU NL OQNIDJSDS RS@CHF JTM DQ O SDFMDAQ¡SSDS NOKXRDQ OQNIDJSleder Laila Venø Bendsen fra Grøn %NJTR &% @S OQNIDJSDS ENQLDMSKHF får en del lighedspunkter med SolGITKDSR DMF@FDLDMS H 4F@MC@ Logisk konsekvens Grøn Fokus har fået tilsagn fra Danida om støtte til den opsøgende E@RD GUNQ UHQJRNLGDCDM RJ@K

ENQR³FD @S ƥMCD @EQHJ@MRJD R@L@QADICRO@QSMDQD H 3@MY@MH@ NF O 9@MYHA@Q Laila V. Bendsen ser frem til at L³CD ONSDMSHDKKD R@L@QADICRO@QSMDQD NF GTM ENQUDMSDQ @S JTMMD komme med mere præcise meldinFDQ NL J@Q@JSDQDM @E DS DUDMSTDKS R@L@QADICD M Q GTM H M¡RSD L MDC JNLLDQ GIDL DESDQ DM SN TFDQ K@MF QDIRD SHK “RS@EQHJ@ / GIDLLDEQNMSDM G@Q CDM ³JNKNFHRJD FQNRRHRS NOKDUDS ENQSR@S U¡JRS RHCDM ƥQL@DS AKDU NUDQS@FDS @E CDM JNMUDMSHNMDKKD FQNRRHRS "' (MSDQEQTFS NF CDS G@Q MT FHUDS NUDQRJTC SHK @S QDSSD AKHJJDS LNC udlandet.

Ideen om at engagerede sig i DS #@MHC@ OQNIDJS DQ DESDQ GDMCDR UTQCDQHMF DM KNFHRJ JNMRDJUDMR @E &%R DQJK¡QDCD @LAHSHNM NL @S NLlægge først hele Danmark og siden resten af Verden.

- Q &% U¡KFDQ @S KDCD DESDQ økologiske producenter i netop Østafrika, hænger det ikke mindst sammen med, at lokale kræfter i K@MCDSR K@MCAQTFRLHMHRSDQHTL G@Q ytret ønske om at omlægge hele 9@MYHA@Q SHK ³JNKNFH

#DS JTMMD U¡QD QHFSHF HMSDQDRR@MS GUHR UH JTMMD JNLLD S¡SSDQD O UNQDR KDUDQ@MC³QDQ NF R@LSHCHF GI¡KOD CDL LDC @S NLK¡FFD K@MCAQTFDS RHFDQ +@HK@ 5DM³ !DMCRDM

En anden årsag er, at Per Rasmussen, ulandskoordinator i Økologisk Landsforening, med mange gode kontakter i det østafrikanske K@MC G@Q AHRS DS FQNRRHRSDM LDC @S RJQTD DM QDIDOK@M R@LLDM NF RDKU DQ LDC H ƦXDS RDOSDLADQ - Vi skal ned og møde potentielKD R@L@QADICRO@QSMDQD NF QDOQ¡RDMS@MSDQ EQ@ K@MCAQTFRLHMHRSDQHDS NF 3N@L 3@MY@MH@ .QF@MHB FQHBTKSTQD ,NUDLDMS RNL DQ 3@MY@MH@R RU@Q O “JNKNFHRJ +@MCRENQDMHMF siger Per Rasmussen. ( NJSNADQ DQ CDQ FDMUHRHS H #@ML@QJ NF GUHR O@QSDQMD DQ HMSDQDRRDQDCD H @S HMCKDCD DS R@L@QADICD DQ CDS S@MJDM @S &Q³M %NJTR QDIRDQ SHK 3@MY@MH@ H MNUDLADQ ENQ @S @ERSDLLD ENQUDMSMHMFDQMD NF ƥMCD TC @E GUHKJD JNMJQDSD OQNCTJSDQ CDQ DQ ƦDRS ODQRODJSHUDQ H @S HLONQtere.

5H DQ H OQHMBHOODS  AMD ENQ @KS så længe det er økologisk, siger +@HK@ !DMCRDM RNL G@Q HMCJ³ADQ 2HLNM 'NKL .KRDM LDC O STQDM 'TM M¡UMDQ J@ƤD SD NF JQXCCDrier men også marmelade og andre ENQ@QADICDCD OQNCTJSDQ RNL NOlagte importemner. ,DFDS UHK CNF @EG¡MFD @E KNFHstikken, og der er i det hel taget et G@U @E OQ@JSHRJD RO³QFRL K RNL RJ@K K³RDR E³Q CD E³QRSD U@QDQ K@Mder på hylderne i Slagelse.

12

Ă˜KOLOGI

ERHVERV

30. august 2013 nr. 528

Deltag i det økologiske marked %ÂłCDU@QDLDRRDM *TKHM@QHRJ 2XCEXM H 2UDMCANQF ĆĽJ RHCRSD  Q DM ÂłJNKNFHRJ lillebror i skikkelse af Det Ă˜kologiske Marked. Det er et marked som kun omfatter økologiske varer, men hvor der ogsĂĽ er plads til nonfoodprodukter. Igen i ĂĽr danner Maritimt Centers stemningsfulde pakhus rammen om markedet, som ĂĽbner pĂĽ havnen 21. - 22. september. Ud over fødevarer kan gĂŚsterne gĂĽ pĂĽ jagt blandt tøj, plejeprodukter og bĂŚredygtige byggematerialer. Aktuelt er der tilmeldt 20 udstillere, men HEÂłKFD @QQ@MFÂłQDQMD DQ CDQ OK@CR SHK ĆŚDQD NF RS@MCOQHRDM DQ JTM JQ for to dage.

MARKED & MAD

Ă˜kobasen bygger bro mellem producenter og kunder DATABASE: Knap fem procent af økologerne har pĂĽ kort tid registreret sig pĂĽ økologiens nye datingsite, og nye kommer til hver uge Af Jakob Brandt Siden Ă˜kobasen blev lanceret i forĂĽret, har 120 af landets økologer benyttet sig af muligheden for at plotte sig ind pĂĽ økologiens nye datingsite, som skaber kontakt mellem økologiske producenter og indkøbere fra detailhandlen og foodservicesektoren.

Med etableringen af Ă˜kobasen er det Ă˜kologisk Landsforenings ambition at parre efterspørgslen DESDQ RODBHĆĽJJD OQNCTJSDQ LDC økologer, som enten allerede producerer dem, eller som har tilkendegivet, at de har lyst til at etablere den pĂĽgĂŚldende produktion. ’Markedsbase - hvor bonde møder kunde’. SĂĽdan introducerer Ă˜L databasen, som indeholder alle autoriserede økologiske landmĂŚnd. Konsulent Peder Bligaard fra foreningen glĂŚder sig over den positive modtagelse i branchen.

Databasen giver grossister,

butikker, køkkener og restauranter mulighed for at søge efter brede produktkategorier som kød, planteavl, frugt, bĂŚr og grønt L ĆŚ AK@MCS CD ÂłJNKNFDQ RNL G@Q benyttet muligheden for at registrere supplerende information om deres produktion. #DQ DQ ĆŚDRS SHKLDKCS H CDM RHCste kategori, men ifølge Peder Bligaard kommer der hver uge nye til, og man behøver ikke at vĂŚre medlem af Ă˜L for at benytte Ă˜kobasen som sit udstillingsvindue.

bag basen, som handler om at gøre producenterne mere synlige – ikke mindst de mange smü producenter, som ønsker mere direkte salg af specialprodukter, men som ikke selv har en hjemmeside og derfor J@M U¥QD U@MRJDKHFD @S ƼMCD Det er desuden hübet, at databasen kan danne grobund for nye lokale netvÌrk af producenter, som kan støtte hinanden.

Nye producenter popper op Umiddelbart lyder 120 registrerede producenter mĂĽske ikke af sĂĽ meget, men Peder Bligaard er sikker pĂĽ, at antallet vil vokse i takt med, at Ă˜kobasen bliver mere kendt. Omvendt peger han ogsĂĽ pĂĽ, at mange økologer allerede har afsat deres produkter. #DS FÂĄKCDQ DJRDLODKUHR CD ĆŚDRSD mĂŚlkeproducenter, som leverer deres mĂŚlk til et mejeri. Derfor har de ikke behov for at lade sig Ă˜kobasen ligner et ideelt vĂŚrktøj for butikker, køkkener og grossister, som er pĂĽ jagt efter økologiske rĂĽvarer i lokalomrĂĽdet. registrere lige nu, men hvis de begynder at sĂŚlge mejeriprodukter eller kød hjemme fra gĂĽrden, kan tisere nogle ting, og der er dukket og roligt vil vokse sig større, og ogsĂĽ de fĂĽ gavn af det nye tilbud, ĆŚDQD MXD OQNCTBDMSDQ NO RNL UH at den dermed vil vĂŚre med til at RNL G@Q KNJJDS ĆŚDQD MXD OQNCT- aldrig tidligere havde hørt om, si- efterkomme den voksende efterger Peder Bligaard. center frem i lyset. spørgsel efter lokale fødevarer.

- Vi er i fĂŚrd med at systema- Han forventer, at Ă˜kobasen stille Det er netop hele grundideen

Ă˜KOBASEN

-R ĆŞHUH GHV EHGUH Torben Bloch, projektleder i Foodserviceafdeling i Ă˜L, har allerede benyttet Ă˜kobasen i forbindelse med et leverandørtrĂŚf hos Inco, og han har store forventninger til det nye vĂŚrktøj, som efter hans vurdering kan vĂŚre med til at promovere danske rĂĽvarer pĂĽ bekostning af importvarer.

)N ƌDQD CDQ LDKCDQ RHF HMC IN større vÌrdi für databasen, fastslür Torben Bloch.

Her hvor syltesĂŚsonen snart stĂĽr for døren, peger han pĂĽ, at Ă˜kobasen kan bidrage til at slĂĽ bro mellem mange af landets producenter af frugt og grønt og det voksende antal køkkener, som genoptager den gamle danske tradition med at sylte.

SĂĽ er der ĂŚg og yngel til alle FISK: Hallesø Dambrug ved Nr. Snede bliver Danmarks største økologiske avlsdambrug Ă˜kologiske dambrugsejere har fĂĽet et nyt sted at købe yngel.

Ifølge Dansk Akvakultur er Hallesø Dambrug netop blevet godkendt til produktion af økologiske øjen¥F XMFDK NF R¥SSDƼRJ LDC GDMblik pü salg til økologiske produktionsdambrug i ind- og udland.

Dambruget, der har et tilladt ĂĽrligt foderforbrug pĂĽ 46 ton, er nu

godkendt af Fødevarestyrelsen til ³JNKNFHRJ ƼRJDNOCQ¥S #DS AKHUDQ dermed nr. ni i rÌkken af danske økologiske ferskvandsdambrug.

OmlÌgningen af Hallesø Dambrug er med til at sikre, at der er tilstrÌkkelige mÌngder af dansk, ³JNKNFHRJ XMFDK NF R¥SSDƼRJ SHK landets økologiske ferskvandsdambrug.

Ejeren, Ove Ahlgreen, der ogsĂĽ DQ LDCDIDQ @E DJRONQSĆĽQL@DS Troutex, glĂŚder sig over, at omlĂŚgMHMFDM RHJQDQ @S ĆĽQL@DS EQDLNUDQ kan levere avlsmateriale hele ĂĽret i ENQL @E ÂłIDMÂĄF XMFDK NF RÂĄSSDĆĽRJ

til det stadigt stigende antal økologiske dambrug. '@M NOKXRDQ @S ƼQL@DS G@Q NOKDvet en støt stigende efterspørgsel efter økologiske øjenÌg og yngel fra kunder i büde ind- og udland. jb@okologi.dk

Med omlÌgningen af Hallesø Dambrug til økologi er der taget et vigtigt skridt mod sikring af tilstrÌkkelige mÌngder af økologisk yngel og sÌtteƲsk til de danske økologiske ferskvandsdambrug.

Foto: Villy Larsen, Dansk Akvakultur.

30. august 2013 nr. 528

ØKOLOGISK

FRONT-

LØBER

ØKOLOGI

ERHVERV

13

Niels og Grete Riis er kandidater til Økologisk Frontløber 2013 for med stor succes at have formået at skabe deres eget koncept for produktion og salg af økologiske æg.

MARKED & MAD

Det er ikke kun hønsene, der er glade Efter Niels og Grete Riis startede eget koncept med færre høns og gårdpakkeri, er arbejdsglæden vokset markant på trods af øget arbejdsmængde Tekst og foto: Morten Telling Temperaturen nærmer sig 30 grader, og sommeren er for alvor kommet til Danmark denne dag sidst H ITKH #D Ʀ DRSD C@MRJDQD DQ ENQ længst taget på sommerferie, men den slags er der ikke tid til på Hinge Søgaard lidt nord for Hadsten, hvor Niels og Grete Riis har travlt med at passe deres 20.000 høns og pakke æg.

#D Ʀ DRSD @E UNQDR @MR@SSD GNK

der jo ferie nu. Vi havde ellers lige fået fat i en, der kunne hjælpe os, men hun har fået dårlig ryg, så nu er vi lidt pressede, siger Niels med et smil, som antyder, at det nok er træls, men ikke værre end det nok skal løse sig.

Det store spring Niels og Grete tog det store spring i efteråret 2012, hvor de opsagde deres faste kontrakt med Hedegaard Foods og startede deres helt eget koncept med langt færre høns og eget gårdpakkeri. Forinden var der gået et års tid med at udvikle konceptet og få lavet aftaler med nye kunder.

- Vi havde længe gået og overvejet, hvordan vi kunne gøre tingene anderledes, forklarer Niels.

- Vi befandt os i en situation, som efterhånden er velkendt inden for dansk landbrug, hvor det hele tiden handlede om at producere mere og mere, for at få økonomien til at hænge sammen. Presset blev større og større på både dyrene og os selv. Vi havde over 40.000 G³MR C@ UH G@UCD Ʀ DRS NF CDS U@Q ikke den vej, vi ønskede at gå. Efter et par tilløb endte vi med at få etableret et samarbejde med Økologisk Landsforening, en designer NF DM SDJRSENQE@SSDQ 2@LLDM ƥ J UH udviklet det nye koncept og konkretiseret ideerne.

Da først konceptet var på plads, og der kunne fremvises design og emballage, gik Niels, der har erfaring med salgsarbejde fra sit tidligere job, i gang med at kontakte potentielle kunder. Det endte med en aftale med Dansk Supermarked, der var villig til at aftage størsteparten af Niels og Gretes produktion.

- Det har været lidt som at springe et bungy jump, fortæller Niels.

- Vi var noget nervøse for at tage springet, da vi endelig skulle gøre det. Indtil da havde vi jo bare haft nogle forestillinger om, hvad der skulle ske, og havde uden risiko kunnet drømme om fremtiden og lægge store planer. Nu var det pludselig alvor. Vi ved en masse om høns og æg, men ikke så meget om, hvad der skal til for at sælge varen til den moderne forbruger. Økologisk Landsforening var med til at vise os vejen og styrke os i troen på, at det var rigtigt, det vi havde gang i. Havde vi ikke fået den hjælp, havde vi måske satset helt forkert.

Langt større arbejdsglæde Noget kunne tyde på, at Niels og Grete har satset rigtigt. I alt fald er deres indtjening ikke blevet ringere, selv om hønseholdet er halveret. Snarere tværtimod. Samtidig er arbejdsglæden vokset, selv om der også er en del mere at lave end før.

( C@F DQ CDQ L@MFD Ʀ DQD ENQ

skellige arbejdsopgaver end tidligere, fortæller Grete.

- De mange småopgaver kan godt vokse sig store, når de lægges sammen. Nu skal vi jo selv håndtere emballage, fakturere, påsætte labels, pakke paller og så videre. Det er blevet sjovere og ind i mellem også lige sjovt nok, men samlet set oplever vi en markant større arbejdsglæde i det daglige i forhold til før.

Nødt til at skille sig ud Ud over den øgede arbejdsglæde passer det nye koncept også meget bedre ind i Niels og Gretes idé om, hvordan de gerne vil producere økologiske æg.

- Når man starter sådan noget som det her, er man nødt til at skille sig ud fra de andre, forklarer Niels.

- Vi synes, der er gang i en industrialiserende udvikling inden for den økologiske ægproduktion, med blandt andet indførelsen af etageanlæg, som vi er meget betænkelige ved, og som vi ikke kan se os selv være en del af. Vores kolleger er meget interesserede i vores koncept, men samtidig skeptiske over for, hvad vi gør så meget anderledes, end de selv gør. Vi tror på, at høns har det bedst, når de

får mulighed for at udfolde deres oprindelige adfærd, og det mener vi, de får mulighed for under de forhold, vi kan tilbyde dem. .RQFHSW S¤ Ʃ UH EHQ Niels og Gretes koncept bygger på ƥ QD FQTMCOHKKDQ JDMCRJ@A SHK NOQHM

delse, friskhed, bæredygtighed og sundhed. Ikke mindst ønsket om at fortælle og informere om æggenes oprindelse, og hvordan de er produceret, spiller en væsentlig rolle i konceptet. Det sker dels med små tekststykker med fakta på emballagen, dels i indlæg og opdateringer på Niels og Gretes hjemmeside og Facebook-side.

- Vi får ofte spørgsmål fra folk om, hvordan økologiske æg egentlig produceres, og hvilke vilkår vores økologiske høns vokser op under, forklarer Grete.

- Det har været en stor glæde for os, at vi har kunnet fortælle åbent om, hvordan vi gør tingene og få en dialog med kunderne. Det styrker dels kundernes tillid til os,

for de får pludselig et ansigt på producenten, men det er også med til at skabe gejst og motivation for os selv, når vi modtager spørgsmål, ros eller forslag til forbedringer direkte fra vores kunder. Tidligere hørte vi aldrig fra vores kunder.

Ingen Morten Korch Selv om emballagen og hjemmesiden udstråler lækkert design og en lille snert landbrugsromantik, er Niels og Grete meget bevidste om, hvor grænsen går.

- Vi vil ikke tegne et Morten Korch-billede af vores produktion. Det er jo reelt en industriproduktion, vi har med 20.000 høns, men vi adskiller os alligevel, blandt andet ved at vi håndterer og pakker æggene i hånden. Der er alt for mange forbrugere, der ikke ved, hvordan deres fødevarer produceres. Vi vil gerne give vores kunder et realistisk billede af, hvordan vores æg produceres.

BLÅ BOG ɻ Niels og Grete Riis købte Hinge Søgaard i 1990. Lagde om til økologi 1997. ɻ Niels er uddannet ingeniør og Grete tidligere advokatsekretær. ɻ De 20.000 høns af racen Lohmann White producerer ca. 5,6 mio. æg om året. ɻ 4CNUDQ -HDKR NF &QDSD DQ CDQ ƥ QD ETKCSHCR@MR@SSD ɻ Æggene leveres til Dansk Supermarked og Solhjulet. ɻ På de 200 ha jord dyrkes foderkorn og grovfoder. Markdriften varetages af lokal maskinstation. ɻ Læs mere på www.nielsoggrete.dk

14

ØKOLOGI

ERHVERV

30. august 2013 nr. 528

STALD

MARK

UGENS TAL

10,1 - 10,6 % Det er det senest opgjorte tal for dødelighed blandt økologiske æglæggere. Tallene ƥFTQDQDQ H E³CDU@QDLHMHRSDQDMR R@LQ CRRU@Q SHK %NKJDSHMFDSR %³CDU@QDTCU@KF NF DQ EQ@ $ JNMSQNKKDM RNL JTM DM LHMCQD CDK @E OQNCTBDMSDQMD HMCADQDSSDQ SHK #DQ ƥMCDR HJJD NƧBHDKKD S@K ENQ C³CDKHFGDCDM

MARK & STALD

FAGLIGT TALT

Overdækning er god ide Af økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning

Få styr på kvælstof og klima ( CDMMD SQ@UKD SHC RJ@K L@M S@FD L@MFD ADRKTSMHMFDQ NL @EFQ³CDU@KF R¡CRJHESD NF F³CRJMHMF - Q CDQ JNLLDQ DM QDFMUDIQRC@F J@M IDF @MADE@KD @S AQTFD KHCS SHC UDC BNLOTSDQDM #DQ DQ MDLKHF MXD U¡QJS³IDQ RNL J@M GI¡KOD CHF LDC @S SQ¡ƤD U@KF CDQ A CD DQ FNCD ENQ CHM ³JNMNLH NF ENQ LHKI³ NF JKHL@ #D SN OQNFQ@LLDQ -#("$ NF *KHL@LDSDQDS DQ FQ@SHR NF J@M CNVMKN@CDR EQ@ GGU VVV MCHBD@ MK NF GSSO JKHL@@SK@S MK RS@FHMF>CJ #D DQ K@UDS @E GNKK@MCRJD ENQRJDQD LDM DQ NUDQR@S SHK C@MRJ -#("$ J@M ADQDFMD NL CHM INQC J@M ENQRXMD CHMD @EFQ³CDQ LDC JU¡KRSNE FDMMDL GDKD R¡RNMDM /QNFQ@LLDS J@M NFR ENQTCRHFD S@A @E JU¡KRSNE /QNFQ@LLDS RJ@K AQTFD C@S@ EQ@ CHM ADCQHES NL INQCSXOD NF KNJ@KHSDS R@LS @EFQ³CDQMD H  Q NF CD RDMDRSD SN  Q -XDQD INQC@M@KXRDQ FDQMD LDC HMCGNKC @E NQF@MHRJ RSNE NF - LHM DQ DM ENQCDK 4C EQ@ CHRRD C@S@ E Q CT RU@Q O GUNQ NF GUNQM Q CT E Q LDRS TC @E @S AQTFD F³CMHMF NF GUNQC@M CT TCMXSSDQ FQ³MF³CMHMF NF R¡CRJHESDDƤDJS ADCRS NF ENQTQDMDQ LHMCRS #T J@M NFR KDFD LDC OQNFQ@LLDS NF RD DƤDJSDM @E DS R¡CRJHESD CDQ JTM F³CDR LDC FQ³MF³CMHMF $S R C@MS R¡CRJHESD G@Q ENQRJDQDM A@F OQNFQ@LLDS &DDQS )@M U@M CDQ !TQFS @EOQ³UDS LDC FNCS QDRTKS@S ( R¡CRJHESDS AQTFDR ŗBTS @MC B@QQXŗ FQ³MF³CMHMF #DS UHK RHFD @S CDQ S@FDR RK¡S O FQ³MF³CMHMFRL@QJDM NF DMRHK@FDM AQTFDR RNL F³CMHMF SHK M¡QHMFRJQ¡UDMCD @EFQ³CDQ - Q FQ³ML@RRDM EIDQMDR NOSHLDQDR - ƥJRDQHMFDM H JK³UDQDM &Q³MF³CMHMFR R¡CRJHESDS DQ RDJR  QHFS JK³UDQFQ¡R LDC SQD RK¡S AKNLJ K LDC DESDQ@EFQ³CD @E NKHDQ¡CCHJD U QGUDCD LDC JK³UDQTCK¡F FTKDQ³CCDQ UHMSDQQTF LDC JK³UDQTCK¡F J@QSNƦDQ LDC DESDQ@EFQ³CD @E JK³UDQFQ¡R *K³UDQFQ¡RRDS EQ@ L@QJ RK R SHK DMRHK@FD NF RK¡S FHUDR SHK AKNLJ K NF RK¡S SHK J@QSNƦDQMD 'NKK@MCRJD ³JNKNFHQDFKDQ JQ¡UDQ @S LHMCRS @E CDM @MUDMCSD JU¡KRSNEF³CMHMF RJ@K U¡QD ³JNKNFHRJ #DS FHUDQ IN DS RS³QQD HMBHS@LDMS SHK @S CXQJD DFDM FQ³MF³CMHMF ŗ*KHL@LDSDQDSŗ J@M ADQDFMD NL CHM OQNCTJSHNM DQ JKHL@UDMKHF #T J@M E DS L K ENQ GUNQ LDFDS JTKCHNWHC CHM ADCQHES TCKDCDQ NF E@RSK¡FFDQ NF OQNFQ@LLDS UHRDQ GUNQ CT DQ ŗ".

RXMCDQŗ NF GUNQC@M CT J@M Q CD ANC O CDS $S RSNQS OKTR H JKHL@QDFMRJ@ADS DQ @S OK@MSD K¡GDFM $S SQD

Q¡JJDS K¡GDFM AHMCDQ B@ SNM ". OQ JL +¡GDFM J@M L@M KHFD MT R³FD RS³SSD SHK @S OK@MSDʖ #DQ DQ @MR³FMHMFREQHRS C O SHKRJTC SHK ŗ+@MCRJ@AR NF !HNSNOENQADCQDMCD ADOK@MSMHMFDQŗ RD VVV M@STQDQGUDQU CJ

ÆBLER: Det er dyrt, men det virker: et lille tag over æblerækken beskytter æblerne mod bl.a. skurv. En avler vil nu prøve systemet i praksis

Skurv i Rød Elstar med og uden tag

Resultater fra usprøjtet parcel i 2012. Træ nr. 6 til 9 var overdækket, mens træ nr. 10 ikke var. Træ nr. 6 stod nærmest en sprøjtet (S) parcel. % af æbler 100

Tekst og foto: Karen Munk Nielsen

80

5HK L@M HJJD ROQ³ISD LDC RUNUK H RHM ³JNKNFHRJD OK@MS@FD DQ NUDQC¡JMHMF @E ¡AKDQ¡JJDQMD DS UHQJMHMFRETKCS @KSDQM@SHU #DS UHRDQ CD E³QRSD QDRTKS@SDQ EQ@ CDM ³JNKNFHRJD OK@MS@FD O 4R ENQRJMHMFRBDMSDQ H €QRKDU O %XM .LJQHMF @UKDQD NF @MCQD ¡AKDHMSDQDRRDQDCD JTMMD UDC RDKURXM RD DEEDJSDM @E @S R¡SSD DS RL@KS S@F GDM NUDQ Q¡JJDM C@ CDQ H RHCRSD TFD U@Q SDL@C@F NL ³JNKNFHRJ JDQMDEQTFS H €QRKDU Seniorforsker Marianne Bertelsen UHRSD QTMCS H OK@MS@FDM NF ENQS@KSD GUNQC@M NUDQC¡JMHMFDM U@Q RS@QSDS RNL DM KHCS UHKC HCD LDM MT UHRDQ RHF @S U¡QD M¡RSDM KHFD R DƤDJSHU LNC RJTQU RNL ROQ³ISDRUNUK

60

Tørre blade i længere tid %NQJK@QHMFDM DQ @S S@FDS GNKCDQ AK@CDMD S³QQD R RJTQUDMR RONQDQ HJJD J@M ROHQD M Q CD K@MCDQ O AK@CDMD #D GHCSHCHFD ENQR³F UHRDQ @S NUDQC¡JMHMFDM HJJD JTM UHQJDQ LNC RJTQU LDM NFR @MCQD RXFCNLLD RNL RNCOKDS NF RJQTA %QTFSJNMRTKDMS ,@QDM *NQRF@@QC NARDQUDQDCD O C@FDM @S CDQ SHKRXMDK@CDMCD NFR U@Q E¡QQD @MFQDA @E CDM MXD RXFCNL 3NO@Y OKDS O SQ¡DQMD TMder tag.

4KDLODM UDC NUDQC¡JMHMFDM DQ @S OK@RSHJS@FDS LHMCRJDQ KXRHMCE@KCDS Ifølge Marianne Bertelsen har det dog HJJD JTMMDS QDFHRSQDQDR O EQTFSE@QUDM .UDQC¡JMHMF DQ DM CXQ ENQ@MRS@KSMHMF LDM ,@QH@MMD !DQSDKRDM LDMDQ HJJD CDM ADG³UDQ U¡QD ³JNMNLHRJ TQD@KHRSHRJ GUHR L@M S¡MJDQ CDM HMC M Q L@M DS@AKDQDQ OK@MS@FDM - Det er jo heller ikke gratis at køre NF ROQ³ISD O ODFDQ GTM Avler dækker 0,5 ha MCDQR +HMCF@@QC *XR“JN UDC -¡RSUDC R S@FC¡JMHMFDM H €QRKDU RHCRSD  Q NF AKDU RSQ@JR ADFDIRSQDS ENQ K³RMHMFDM 2 ADFDIRSQDS @S G@M UHK E³QD HCDDM TC H OQ@JRHR O DM G@KU @E RHMD EDL GDJS@Q

40 20 0

Træ 6

Ingen skurv

Træ 7

Træ 8

Lidt skurv

*NMRSQTJSHNMDM RJQ¡CCDQRXR SHK CD ADSNMRSNKODQ G@M G@Q RS DMCD LDC RXU LDSDQR LDKKDLQTL H SQ¡Q¡JJDQMD *XR“JN CXQJDQ ROQ³ISDEQH ³JNKNFH NF RJTQU DQ CDQENQ DS RSNQS OQNAKDL ENQS¡KKDQ MCDQR +HMCF@@QC RNL G@Q R³FS NF E DS ADUHKFDS SHKRJTC FDMMDL CDM ³JNKNFHRJD HMUDRSDQHMFRNQCMHMF '@M G@Q H ³UQHFS NOKDUDS @S LHRSD GDKD RHM G³RS OF@ G@FK NF G ADQ @S S@FDS NFR J@M ADRJXSSD H R C@MMD RHST@tioner.

Træ 9

Træ 10

Kassabel pga. skurv

MCDQR +HMCF@@QC QDFMDQ LDC @S G@UD NUDQC¡JMHMFDM JK@Q SHK EDAQT@Q /K@RSHJJDM RJ@K JTMMD QTKKDR R@LLDM og tages af.

#DQ DQ HMFDM FQTMC SHK @S NUDQC¡JJD ¡AKDQMD TCDM ENQ RJTQUR¡RNMDM #DRTCDM J@M CDS MNJ GNKCD K¡MFDQD GUHR L@M S@FDQ CDS HMC NL UHMSDQDM RHger han.

Rubens er en modtagelig sort, man normalt ikke vil bruge i en økologisk plantage.

Her kan man imidlertid se, at den med overdækning (th) faktisk præsterer ret pæne æbler. Resultatet uden overdækning ses t.v.

30. august 2013 nr. 528

ØKOLOGI

ERHVERV

15

Lektor Sven-Erik Jacobsen (th) viser Andes-lupinen - L. mutabilis - frem for lektor Åse Hansen, Københavns Universitet, og økologikonsulent Sven Hermansen, Økologisk Landsforening.

Lidt jord på roerne ødelægger ikke ensilagen ENSILERING: Højt sukkerindhold og god mælkesyreforgæring forhindrer opformering af clostridier i ensilagen, viser svensk undersøgelse

Lupin med 40 procent protein PROTEIN: En lupin fra Andesbjergene overrasker med uhørt højt indhold af fedt og protein i frøene Tekst og foto: Karen Munk Nielsen Den er stor og kraftig og ligner nærmest en havelupin. Den stammer fra Andesbjergene, men nu gror den i en forsøgsmark i Tåstrup.

Og det gør den rigtig godt.

- Den bliver kaldt Indian soja, fortæller lektor Sven-Erik Jacobsen, Københavns Universitet.

Han er manden bag universitetets forsøg med glutenfri afgrøder, og Andes-lupinen er en af de mere interessante. Ikke fordi den er glutenfri, men fordi analyser af frø fra sidste års høst viser et overrasken-

de højt indhold af protein og fedt sammenlignet med andre lupiner.

Ifølge Åse Hansen, Institut for Fødevarevidenskab, var indholdet af protein sidste år hele 41,4 procent, og fedtindholdet blev målt til 14,4 procent, hvilket er tre gange så meget som foderlupinen Iris indeholder.

Sælges som snack Lupin er normalt ikke en human E³CDU@QD OF@ AHSSDQRSNƤ DQ .L det forholder sig anderledes med Andes-lupinen er endnu ikke helt klarlagt. Dens frø er foreløbigt analyseret for næringsindhold og de vigtigste mineraler men endnu ikke for eventuelle gift- og bitterRSNƤ DQ - Og vi har heller ikke smagt på dem endnu, siger Åse Hansen.

Men det er der andre, der har.

Ifølge Sven-Erik Jacobsen bliver frøene solgt på gaden som snacks i Bolivia.

Føde eller foder Men skulle de vise sig ikke at behage danskernes smagsløg, kan planten stadig være interessant som foderafgrøde til svin og fjerkræ. Det er dog afgørende, at den kan afmodne og høstes.

Lupinen har forgrenet vækst og er meget sen.

- Jeg troede faktisk ikke, den kunne modne herhjemme, men vi ƥ J C@ G³RSDS CDM RHFDQ 2UDM $QHJ Jacobsen, som brugte nogle af frøene som udsæd i år.

Han har gode erfaringer med at forædle sig til tidligere modning.

Det har han gjort med quinoa.

Selv om der følger noget jord med roerne, skal man ikke være bekymret for at samensilere dem med majs. Det konkluderer en svensk undersøgelse fra Hushållningssälskapet Halland. Man kunne ellers godt frygte for kvaliteten, for normalt er jord bandlyst i ensilage.

Men det er altså ikke altid tilfældet med roer.

Årsagen er roernes høje sukkerindhold. Det fører til en markant L¡KJDRXQDENQF¡QHMF CDQ DƤ DJSHUS sænker pH og hindrer opformering af Clostridie-bakterier, skriver Stiftelsen Lantbruksforskning i sit nyhedsbrev. Forekomsten af mælkesyrebakterier var størst i ensilage, M Q QNDQMD U@Q ƥ MSG@JJDCD EQDLENQ grovhakkede.

Der var generelt kun lidt jord på roerne, der blev taget op i tørt vejr, renset mekanisk og lagt på lager et par dage inden ensilering. Eksperterne understreger, at man skal bestræbe sig på at få mindst muligt jord med i ensilagen og eventuelt vaske roerne før ensilering. kmn@okologi.dk

Konklusioner fra forsøget Man kan læse rapporten (på svensk) på www.lantbruksforskning.se ɻ Trods en vis andel jord kan man opnå høj ensilagekvalitet uden tilvækst af clostridier eller varmedannelse ɻ Roernes sukker øger mælkesyredannelse og giver lavt pH, hvilket øger ensilagens stabilitet ɻ Mekanisk rensning efter optag kan være tilstrækkeligt på lette jorder under tørre forhold ɻ 2DMS G³RSDS L@IR @ARNQADQDQ R@ES@Ʀ ³A ɻ Findeling af roer øger tab af tørstof og råprotein

16

Ă˜KOLOGI

ERHVERV

30. august 2013 nr. 528

(8 YLO YXUGHUH FRFNWDLO Hƨ HNW

DN: Forbyd sprøjtegifte før høst

Fremover skal EU’s pesticid-eksperter i EFSA ikke kun vurdere hvert enkelt sprøjtemiddel hver for sig men ogsü se pü DƤ DJSDQMD @E ƌ DQD LHCKDQ H JNLAHM@SHNM skriver FoodCulture.

I første omgang vil der vÌre fokus pü peRSHBHCDQ CDQ Q@LLDQ BDMSQ@KMDQUDRXRSDLDS NF RJINKCAQTRJJHQSKDM 'DQDESDQ RJ@K @MCQD pesticider gradvist inddrages i vurderinFDQMD KXCDQ CDS EQ@ $%2

#@ML@QJR -@STQEQDCMHMFRENQDMHMF UHK G@UD ONKHSHJDQMD SHK @S ENQAXCD AQTFDM @E 1NTMC Up før høst.

- Det er etisk og miljømÌssigt uforsvarligt at sprøjte markerne før høst. Vi ønsker DS ENQATC @JJTQ@S RNL CD G@Q H 2UDQHFD RHFDQ 3GXFD -XF@@QC @FQNMNL H #- '@M GDMUHRDQ SHK @S C@MRJ AQ³CJNQM @UKDS O JNMSQ@JS HJJD L ROQ³ISDR E³Q G³RS (JJD ENQCH CDS DQ TKNUKHFS LDM ENQCH L³KKDQMD HJJD UHK RS HMCD ENQ @S RJTKKD sÌlge det. %NQ @S ADRJXSSD CQHJJDU@MC NF M@STQ ENQDRK Q #- ENQATC LNC ROQ³ISMHMF H ANQHMFR

MÂĄQD NLQÂ CDQ RDJR LDSDQ ROQÂłISDEQHD YNMDQ K@MFR GDFM NF RJNUD JNMJQDS EQDLLD @E ÂłJNKNFHRJ INQCAQTF RNL DS LHKIÂł NF M@STQONKHSHRJ UHQJDLHCCDK OÂ @QD@KDQ GUNQ U@MC NF M@STQ KHCDQ RJ@CD OF@ ROQÂłISDFHES R@LS @S S@FD @QD@KDQ TC @E K@MCAQTFRCQHESDM NF H ÂłUQHFS MDCAQHMFD ENQAQTFDS OQ GDJS@Q

MARK & STALD

Igler kan ogsĂĽ lindre husdyr MEDICIN: Igler anvendes indimellem til behandlinger af mennesker.

Tysk forsøgsgürd bruger igler til at behandle blodsamlinger og pattesür pü køer !QTFDM @E HFKDQ SHK @S ADJ¥LOD HM

fektioner og lindre smerter hører ikke kun üreladningernes fjerne ENQSHC SHK ,NCDQMD K¥FDUHCDMRJ@A @MUDMCDQ NFR CD RNQSD CXQ HR¥Q H ENQAHMCDKRD LDC JHQTQFHRJD HMC

FQDA (FKDQMD RTFDQ AKNC NF CDQDR AHC G@Q RLDQSDKHMCQDMCD DƤ DJS NF LNCUHQJDQ @S AKNCDS RS³QJMDQ Igler kan ogsü anvendes pü hus-

CXQ ENQ DJRDLODK SHK ADG@MCKHMF @E AKNC@MR@LKHMFDQ GÂĄUDKRDQ AD

tÌndelser og sür. Det praktiserer man i den økologiske malkekvÌgsADR¥SMHMF O ENQR³FRF QCDM '@TR 1HRVHBJ H 3XRJK@MC & QCDMR L@KJDJ³DQ E Q I¥UMKHFS ADG@MCKDS forskellige lidelser med igler og LDC FNCD QDRTKS@SDQ ENQS¥KKDQ CX

QDO@RRDQ MI@ '@TRV@KC H CDS RDMD

ste nr. af Bioland.

'TM G@Q CDS RDMDRSD G@KU@MCDS Â Q AQTFS HFKDQ SHK @S ADG@MCKD O@S

tesĂĽr og har gode erfaringer med det.

Pattesür er smertefulde for køerne og kan lede til andre lidelser RNL XUDQADS¥MCDKRD (FKDQMDR AHC UHQJDQ RLDQSDRSHKKDMCD R QDS S³QQDQ

Nyt pĂĽ teknologilisten

GTQSHFDQD NO NF JÂłDQMD K@CDQ RHF lettere malke.

Den sükaldte teknologiliste er opdateret forud for ansøgningsrunCDM -XD SDJMNKNFHDQ O KHRSDM DQ

Brug og smid vÌk - Q HFKDQMD G@Q RTFDS AKNC DKKDQ L@SDQHD H LHMTSSDQ E@KCDQ CD @E ,DMR CD RTFDQ RJ@K L@M HJJD forsøge at fjerne dem. Bidsüret AK³CDQ H DS RSXJJD SHC CDQDESDQ ENQCH HFKDM EQHFHUDQ DS RSNE CDQ G¥LLDQ AKNCDSR JN@FTKDQHMF #DS DQ DM @E HFKDMR FTMRSHFD UHQJMHMFDQ HCDS CDS renser süret.

(FKDQ ADGÂłUDQ JTM HMCS@FD EÂłCD DM F@MF NL Â QDS NF ENQ @S UHQJD RJ@K CD UÂĄQD RTKSMD #DQENQ NF @E GX

FHDIMHRJD FQTMCD FDMAQTFDQ L@M ikke igler. kmn@okologi.dk

ɝ ,TKSHETMJSHNMDKS SDKS SHK GTRCXQ ɝ Automatisk strøelse ɝ 1DCRJ@ADQ SHK ADG@MCKHMF @E JNLONRS H RS@KCD ɝ 4CRSXQ SHK GDFMHMF ɝ MÌlketaxa ɝ 1DCTBDQDS INQCADG@MCKHMF H ADCRXRSDLDQ ɝ Tørring af spiseløg ɝ *KHL@RS@SHNMDQ ADRKTSMHMFRRS³SSD ɝ (MCHUHCTDK RSXQHMF @E Q@CQDMRDQRJ¥Q U JHKDQ ɝ Opsamling af ukrudtsfrø v. høst

Teknologitilskud fordelt pü brancher FødevareErhverv har pü forhünd fastsat en ramme for fordelingen @E SHKRJTC LDKKDL AQ@MBGDQMD Branche 2UHM

*UÂĄF Â F EIDQJQÂĄ

Slutspurt pĂĽ Teknologistøtteordningen 18. september er deadline for denne runde. Alle økologer med mere end 830 normtimer pĂĽ bedriften kan komme i betragtning. Medlemmer af Ă˜kologisk Landsforening kan benytte Fagligt Team og Projektservice til sparring og udarbejdelse af ansøgningen.

Der er tidligere søgt og bevilget støtte til radrensere, frisk-grÌs-systemer, drivveje, lugerobotter, drikkevandssystem til svin og meget andet. Listen er meget lÌngere, den dÌkker alle produktionsgrene.

Hvis behovet er der, er der gode muligheder for at fü op til 40 % tilskud til investeringer, der fremmer økologien pü din gürd.

Der skal tages tilbud hjem, og ansøgningen skal motiveres, sü det er nu, der skal rykkes.

Kontakt Else Torp, Projektservice etc@okologi.dk mob. 2939 4648 Sven Hermansen, Fagligt Team sh@okologi.dk mob. 2943 7550

Mio. kr.

Branche Mio. kr. %QTFS AÂĄQ FQÂłMSR@FDQ

/K@MSD@UK FQÂłMSR@FDQ

(@KS

Sidste chance for teknologi-tilskud INNOVATION: Den populÌre tilskudsordning sÌtter 24 mio. kr. pü højkant i den foreløbigt sidste ansøgningsrunde i september (MSDKKHFDMSD Q@CQDMRDQD EDQLDM

SDQHMFR@MKÂĄF @TSNL@SHRJ FQNU

fodertildeling og frostfrit vand til RUHM #DS DQ AKNS MNFKD @E CD L@MFD SDJMNKNFHDQ RNL ³JNKNFDQ G@Q E DS NF DMCMT J@M E NƤ DMSKHFS SHKRJTC til. ,DM L@M RJ@K RK SHK MT GUHR man vil have en chance for at komLD H ADSQ@FSMHMF #DS DQ MDLKHF CDM ENQDK³AHFS RHCRSD @MR³FMHMFR

QTMCD RNL %³CDU@QD$QGUDQU G@Q skudt i gang med ansøgningsfrist RDOSDLADQ #DS ADSXCDQ HJJD @S NQCMHMFDM KTJJDQ ENQ SHC NF DUHFGDC LDM CDM er en del af det landdistriktsproFQ@L RNL TCK³ADQ H  Q %³CDU@QD

$QGUDQU TCDKTJJDQ HJJD @S CDM ON

pulĂŚre tilskudsordning eller noget SHKRU@QDMCD J@M AKHUD DM CDK @E DS MXS OQNFQ@L ENQ SHK Planteavlskonsulent i Ă˜kologisk +@MCRENQDMHMF 2UDM 'DQL@MRDM opfordrer til at se listen igennem NF UTQCDQD NL L@M G@Q QDKDU@MSD ADGNU ENQ HMUDRSDQHMFDQ KHFD MT men ogsĂĽ til at vĂŚre realistisk i forGNKC SHK @S L@M RDKU RJ@K ADS@KD procent af investeringen.

- Man skal selvfølgelig ikke opƼ MCD ADGNU L@M HJJD G@Q LDM CDQ er faktisk gode teknologier pü liRSDM CDQ J@M ENQADCQD CXQDUDKE¥Q

den i stalden og øge prÌcisionen H L@QJDM RHFDQ 2UDM 'DQL@MRDM NF M¥UMDQ U@MCHMFRRXRSDLDQ SHK RUHM O L@QJ CQHUUDID SHK JU¥F NF NUDQC¥JMHMF O FXKKDS@MJD RNL eksempler. #DQ DQ @ER@S LHN JQ SHK @MR³F

MHMFRQTMCDM H RDOSDLADQ kmn@okologi.dk

30. august 2013 nr. 528

ØKOLOGI

ERHVERV

17

Minister svarer på spørgsmål om æg Fødevareminister Karen Hækkerup måtte onsdag svare på 22 spørgsmål fra Venstres Erling Bonnesen, da ministeren var kaldt i samråd med Folketingets Fødevareudvalg. Bonnesens spørgsmål handler blandt andet om forholdene for økologiske høns, dødelighed og forurening med kvælstof fra økologiske hønsegårde samt ministerens syn på buræg fra de nye såkaldt berigede bure.

Samrådet var ikke afholdt ved avisens deadline, men spørgsmål og svar kan ses på Folketingets hjemmeside.

MARK & STALD Det nye katalog præsenterer mangfoldigheden blandt gamle æblesorter i ord og billeder.

60 robuste sorter til æblehaven NYT HÆFTE: Gamle sorter er en guldgrube af forskellige smags- og farveoplevelser, som blandt andet kan udnyttes i mostproduktion og ved lokalt salg Når økologer vælger æblesorter, har modstandskraft mod skurv og sygdomme i det hele taget høj prioritet. De senere år er en del sorter markedsført som skurvresistente, men der er mange eksempler på, at resistensen bliver brudt efter en kort årrække. Derfor er sorter, som ikke er decideret resistente men blot ’robuste’, interessante.

Nu har to af landets eksperter i æblesorter – Maren Korsgaard og Torben Toldam-Andersen, KøbenG@UMR 4MHUDQRHSDS HCDMSHƥBDQDS NF beskrevet 60 gamle æblesorter, som både smager godt og i en eller anden grad er robuste over for angreb af sygdomme og skadedyr.

Det er der kommet et lille farvestrålende hæfte ud af.

Historien kan ikke kopieres De 60 sorter indgår i de usprøjtede sortssamlinger på Gl. Estrup og i Anton Pedersens æblesamling i Rødding i Salling.

- De gamle sorter repræsenterer en enorm variation i størrelse, form, farve, sæson og smag, fortæller Maren Korsgaard, der fortalte om arbejdet med at registrere robusthed i de gamle sorter på Århus Universitets temadag om økologisk kernefrugt i sidste uge, et arbejde, der blev påbegyndt i 2006 og netop er afsluttet.

- Jeg vil ikke stå her og opfordre SHK @S OK@MSD ƦDQD GDJS@Q SHK LDC CHRse sorter, men prøv i mindre skala.

Måske viser det sig, at de kan noget særligt, lød opfordringen til de omkring 50 fremmødte.

- De gamle sorter har den store fordel, at de har en lokal historie.

Den kan ikke kopieres af udenlandske producenter, fortsatte Maren Korsgaard og gav nogle få eksempler på lokale sorter: Brostrøm Guldreinet fra Viborg, Maren Nis fra Sønderjylland, Ringkloster Kammerjunker fra Horsens og fynske Filippa.

Hvad siger reglerne?

Når man køber podekviste af de gamle sorter, bliver man gjort opmærksom på, at de ikke må bruges til kommerciel brug. Maren Korsgaard slog koldt vand i blodet på de avlere, der var bekymrede for, om de overtrådte nogle regler ved at plante dem.

- Sorterne er ikke på EU’s sortsliste. Vi har diskuteret det med NaturErhverv og er nået frem til, at man gerne må sælge æblerne men ikke podekviste. kmn@okologi.dk

’Gode gamle æblesorter til haven’ kan købes for 50 kr., når Pometet i Tåstrup holder åbent hus 29. september, eller i Anton Pedersens Æblesamling i landsbyen Rødding i Salling. Hæftet vil også senere blive tilgængeligt på internettet.

Omkring 40 avlere og andre æbleentusiaster beså Forskningscenter Årslevs mange markforsøg og hørte om sorter, ukrudtsbekæmpelse, og indsats mod skurv og andre sygdomme..

Nye sygdomme breder sig ÆBLER: Økologiske æbleavlere får ikke fred.

De seneste par år er der registreret to nye ’sygdomme’ i Danmark Gummiråd, sommersortråd og Topazplet hedder tre sygdomme, som er begyndt at brede sig i danske plantager – især økologiske.

Gummiråd blev første gang observeret i Årslev i 2009. Sygdommen er lusket, fordi den ikke kan ses på træerne men udvikler sig under lagringen.

Smittekilden er frugtmumier, der ikke fjernes fra træerne. Paradisæblet Golden Hornet, som ofte anvendes som bestøversort, er næsten altid smittet.

- Fjern mumierne, og fjern måske også paradisæblerne, lød opfordringen fra konsulent Maren Korsgaard, da hun fortalte om sygdommen på en temadag om økologisk kernefrugt i Årslev.

Sommersortråd ses som små sorte prikker på æblerne. Den er indtil videre mindre udbredt end gummiråd, men rådet er det samme: fjern alle frugtmumier og destruer dem.

- Og meld gerne tilbage, hvis I ƥMCDQ RXFCNLLDM NOENQCQDCD *NQR

gaard.

Topaz-plet skyldes svamp Topaz-plet er ikke helt ny. Den blev fundet første gang i 2000 i sorten Topaz. Den angriber imidlertid en lang række sorter, blandt andet er Rød Aroma, som er en af hovedsor-

terne i økologiske plantager, meget følsom.

Hidtil har man ikke kendt årsagen til de hvide pletter med sort kant, men nu har eksperter vha. DNAanalyser slået fast, at der er tale om en svampesygdom og fundet den svamp, der forårsager den. Hvad den hedder, er dog endnu en hemmelighed, men det gør ikke den store forskel, for der er tale om en svamp, som der er meget lidt viden om, oplyser økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning. Næste skridt er derfor at forske i svampens livsBXJKTR ENQ @S ƥMCD CDMR ŗRU@FGDCDQŗ Topaz-plet kan bekæmpes med svovl. kmn@okologi.dk

18

ØKOLOGI

ERHVERV

30. august 2013 nr. 528

Klaus JHQRSƩ QGHU hakkelsen MARK & STALD

TEKNIK: Den første danmarksmester i hø har udviklet et modulopbygget høtørringsanlæg i JODVƩ EHU +HU W·UUHU KDQ grønhavre til hestefoder Tekst og foto: Karen Munk Nielsen Om et par måneder kommer et nyt høtørreri på markedet. Det hedder Hay-Dry og er dansk, nærmere betegnet fra Thy. Her går den økologiske planteavler Klaus Holt og eksperimenterer med at lave supergodt hestefoder. Det er der nu kommet et høtørringsanlæg ud af.

Undervejs i arbejdet med hestefoderet blev han interesseret i hø og høtørring og stiftede bekendtskab med østrigske Lasco Heutechniks @MK¡F RNL Ʀ DQD ³JNKNFDQ GDQ

hjemme har investeret i.

- Jeg syntes, Lasco var for dyr, og desuden er deres anlæg ikke Ʀ DJRHADKS - Q L@M G@Q R@S CDS NO står det der permanent, lyder Klaus Holts forklaring på, at han for nogle år siden begyndte at banke sit eget balletørringsanlæg sammen ude i laden. Et anlæg, der i øvrigt førte til, at han vandt det første dan-

marksmesterskab i hø, da det blev afviklet i 2011.

- Jeg byggede i træ, men det er noget bøvl. Alle samlinger skal skummes op, og det er ikke til at få tæt. Derfor gik jeg over til glasƥ ADQ ENQS¡KKDQ CDM H ³UQHFS RLDCD

uddannede vindmøllesælger, der SHCKHFDQD G@Q @QADICDS H DS FK@Rƥ ADQ

ƥ QL@ NF CDQENQ JDMCSD L@SDQH@KDSR fordele.

-T DQ G@M R JK@Q SHK @S TCENQCQD de store spillere på markedet med sin egen version, som han kalder Hay-Dry. Samles uden værktøj Hay-Dry består af korte moduler, der hver passer til en rundballe. De er designet, så de kan klare vægten af et par store, tunge rundballer, men selv vejer de ikke mere, DMC @S SN L@MC J@M Ʀ XSSD CDL LDC håndkraft, pointerer Klaus Holt.

Modulerne samles uden brug af værktøj. I perioder, hvor man ikke bruger anlægget, kan det skilles og sættes til side, forklarer han.

Anlægget i Klaus Holts lade er @JSTDKS O ƥ QD LNCTKDQ LDC SN rundballer på hvert hul og et glasƥ ADQK F O SNOODM R KTESDM AKHUDQ tvunget ud gennem siden på ballerne. Det er blæseren for enden

Klaus Holt tørrer grønhavre på balletørringsanlægget Hay-Dry. Det sættes sammen af korte glasƲbermoduler, der er nemme at skille og samle. Havren er iøvrigt sort havre, som skulle være særlig god til heste. af anlægget, der bestemmer hvor mange moduler, man kan bygge på.

Klaus Holts målgruppe er mindre bedrifter med heste, kalve, får eller geder.

- Folk, som gerne selv vil have styr på kvaliteten af deres grovfoder, understreger han.

Videnkupon til hakkelse 2DKU G@Q G@M H Ʀ DQD Q HMSDQDRRDQDS sig for grovfoder til heste, et område hvor han mener, der er plads til forbedringer.

Resultatet af hans eksperimenter står på tørreriet i laden. Otte

baller tørret grønhavre. Havren er høstet på forskelligt udviklingstrin ENQ @S ƥ MCD EQDL SHK CDS RK¡SSHCR

punkt, hvor strået indeholder mest energi. Klaus trækker en tot ud af den nærmeste balle og udløser en regn af kerner, der falder til jorden.

Ballen er den senest høstede.

- Den blev høstet, da kernerne var ved at miste den mælkede konsistens. Det er nok for sent.

Den forrige portion smuldrede slet ikke, fortæller han.

Han kalder foderet for ’hakkelse’ inspireret af fortidens hestefoder. Hakkelse er det nu ikke,

)$.7$ +YDG HU HQ YLGHQNXSRQ" ɻEn videnkupon giver små og mellemstore virksomheder tilskud til køb af viden og projektsamarbejde med videninstitutioner. ɻFormålet er at give virksomhederne mulighed for at udnytte de muligheder, der ligger i at anvende institutionernes viden.

t e r p r. h a li 4 g u r b d s t o f fo r L av t b r æ n h a p r. t im e -7 5 t e it på 72 % g in r æ k s Høj kapac m enne g ive r e n g n r o k m e e ll ha Re n s n in g m 15 kg N pr il t p o r e iv a f jo r d e n g g in r e s li a r M in e ko s t n in g e r m o s e ls e g e h o ld L ave ve d li

DEN rigtige LØSNING Hjemmesideadresse: www.hammerumservicecenter.dk

for stråene er ikke snittet bortset fra den behandling, de har fået af en cropcutter på presseren. Sammenligningen holder så langt, at det er havre, det er strå, og det er til heste.

- Og de er vilde med det. Det er den tilbagemelding, jeg har fået EQ@ ƥ QD RSTSSDQHDQ RNL G@Q @EOQ³UDS ENCDQDS ENQS¡KKDQ *K@TR RNL ƥ J DM Videnkupon på 100.000 kr. til at udvikle sin ide.

Glad for havre i sædskiftet Som økologisk planteavler vil Klaus Holt gerne have havre i sit sædskifte, men der er ikke mange, der er interesseret i at købe kornet. Det kan havrehøet måske råde bod på.

- På denne måde kan jeg sælge både kerner og strå, få et godt sædskifte og udnytte tørreriets kapacitet bedre, siger Klaus Holt, der omlagde gårdens 40 ha til økologi i 2007.

Se mere på www.ecoholt.dk.

OBS!

40 % tilskud kan søges indtil den 18. september

30. august 2013 nr. 528

Ă˜KOLOGISK

FRONT-

LĂ˜BER

Ă˜KOLOGI

ERHVERV

19

Ă˜kologisk Frontløber Carsten Jacobsen, planteavler og PDQGHQ EDJ ĆŠ UPDHW *UHHQ) HU kandidat til prisen som Ă˜kologisk Frontløber 2013. Begrundelsen er hans nytĂŚnkning om økologisk gødningsproduktion baseret pĂĽ planterester og afgrøder. Ă…rets frontløber udpeges pĂĽ Ă˜kologikongres 2013 i november.

MARK & STALD

BlĂĽ bog .L &QDDM% "@QRSDM )@BNARDM G@Q DS@AKDQDS ĆĽ QL@DS &QDDM% RNL Q@LLD ENQ TC

UHJKHMF NF OQNCTJSHNM @E F³CMHMF NF AHNDSG@MNK &QDDM% G@Q OQNIDJSDQ indenfor: ɝ Samproduktion af gødning og bioethanol ɝ Sortsudvikling til økologisk landbrug ɝ Tekniske løsninger til ukrudtsbekÌmpelse ɝ BÌredygtig natur ɝ Højere økologiske udbytter

Carsten lukker kredsløb Tekst og foto: Karen Munk Nielsen Det syder og bobler i Carsten Jacobsens lade. Virvaret af stültanke forbundet af rør, ledninger og transportører, som han selv og kompagnonen Lars Sørensen har udtÌnkt og skruet sammen, kan omdanne økologiske frø, kerner og andet plantemateriale til gødning og ’grøn benzin’.

Og taler man med den garvede ÂłJNKNFHRJD OK@MSD@UKDQ NF NOĆĽ MCDQ ved Silkeborg, kan man ikke lade vĂŚre med at tĂŚnke, at det ogsĂĽ syder og bobler i hans hjerne. Han er konstant i gang med at udvikle NF ĆĽ MOTCRD HCDDQ CDQ J@M ENQADC

re gürdens økologiske markdrift og skabe sammenhÌng mellem produktion og ressourceforbrug. Der er kredsløb, der skal lukkes, og ressourcer, der skal udnyttes til sidste drübe.

Prototype I den sammenhÌng er det ingen RJ@CD SHK @S G@UD ƌ @HQ ENQ NF KXRS til at makke med teknik og maskiner, som Carsten har. Det har taget mange ür med allehünde eksperimenter at nü frem til den prototype, som nu stür i laden, og som Carsten Jacobsen hüber at kunne producere og sÌlge til andre økoKNFDQ FDMMDL Ƽ QL@DS &QDDM% Det er dog endnu ikke sket. Til

“

De gav 70 hkg, og nür noget giver højt udbytte, mü prisen falde, tÌnkte jeg. Altsü kunne jeg godt tillade mig at kvÌrne 25 hkg og smide dem tilbage pü jorden og pü den müde tilføre 100 kg N.

gengÌld producerer han gødning pü livet løs.

- Vi kan sÌlge alt, hvad vi kan producere, og nu begynder vi ogsü at fü forespørgsler fra hollandske gartnere, siger Carsten Jacobsen.

Han er derfor i øjeblikket pü jagt efter leverandører af rüvarer til anlÌgget, gerne hestebønner.

- Og de behøver ikke vÌre høstmodne. Det er nok at nogle af kernerne er, tilføjer han.

Fra spild til gødning Ideen med anlÌgget er at omdanne afgrøder og spildprodukter fra marken til nyttig gødning, ethanol, foder eller müske sügar forÌdlede fødevarer. Indtil videre koncentrerer Carsten og Lars sig dog om gødningsproduktionen. Metoden bestür i at malte spiredygtige kerner, mÌske dem, tilsÌtte gÌr og lade det hele stü og boble i en uges tid, ganske som hvis man ville brygge øl. Resultatet af enzymernes og

"Ç˜ÇŠÇŞÇŤÇœÇĽ )Ç˜ÇšÇŚÇ™ÇŞÇœÇĽ &ÇŠÇœÇœÇĽ%

gÌrcellernes arbejde er en halvvüd masse, der brugt som gødning udmÌrker sig ved en plantetilF¥MFDKHFGDC ENQ JU¥KRSNƤ DS O 80 pct. Altsü en meget prÌcis og hurtigvirkende gødning. &³CMHMFRL@RRDM J@M XCDQKHFDQD separeres i en tør og en vüd fraktion med forskellige egenskaber og nÌringsindhold. &³CMHMFDM TCL¥QJDQ RHF H ³U

rigt ved at vĂŚre meget sur med pH pĂĽ 3,5. Den kan derfor modvirke manganmangel og bruges til at forsure almindelig husdyrgylle.

To vÌkstsÌsoner pü Êt ür Sideløbende med ideen om at bygge et gürdbaseret etanol- og gødningsanlÌg har Carsten Jacobsen udviklet markdrift og sÌdskifte, sü det er passer til ideen om at recirkulere overskydende nÌQHMFRRSNƤ DQ EQ@ @EFQ³CD SHK @EFQ³CD og ür til ür. Vellykkede mellem- og efterafgrøder er helt centrale i den

forbindelse, og Carsten praktiserer i dag et rÌkkedyrkningssystem med 36 cm rÌkkeafstand og dermed ekstra god plads til efterafgrøder mellem rÌkkerne.

- Jeg kan vente med at sü efterafgrøden til midt i juni og vÌlge en kraftigt voksende efterafgrøde uden at risikere, at den overgror kornet. Og omvendt risikerer jeg ikke, at efterafgrøden bliver kvalt, fortÌller Carsten Jacobsen, der utallige gange har oplevet, at det enten er hovedafgrøden eller efterafgrøden, der lykkes, sjÌldent dem begge.

Det vil han lave om pĂĽ.

Sparer vanding Som en behagelig sidegevinst ved rÌkkedyrkningen har han opdaget, at den sparer ham for en del markvanding. Der er fugt nok i jorden mellem rÌkkerne til afgrøde nr. to.

Carsten Jacobsen har eksperimenteret med en lang rÌkke arter - stubturnips, külroer, bederoer, cikorie, rødkløver, byg/Ìrt og hvede for eksempel - men den endegyldige løsning har han endnu ikke.

- Korn i et kornsÌdskifte duer ikke. Cikorie og külroer har givet 55 hkg tørstof pr. ha, men roer er ikke den mest oplagte økologiske efterafgrøde, selv om den indeholder meget energi. I ür prøver jeg med vikke, gul sennep og he-

stebønner, opsummerer Carsten Jacobsen sine eksperimenter, der alle har det for øje, at mellemafgrøden skal kunne indgü i gødningsproduktionen.

Innovation Hestebønner spiller en sÌrlig rolle i historien om Carsten Jacobsens innovative tilgang til gødning og energiproduktion. I 2004 dyrkede han vinterhestebønner for første gang.

- De gav 70 hkg, og nür noget giver højt udbytte, mü prisen falde, tÌnkte jeg. Altsü kunne jeg godt tillade mig at kvÌrne 25 hkg og smide dem tilbage pü jorden og pü den müde tilføre 100 kg N, fortÌller han.

Her kunne tankerĂŚkken vĂŚre stoppet, men det gjorde den ikke.

- Stivelsen ville gü tabt pü den müde, og jeg syntes, det kunne vÌre sjovt at opkoncentrere den og udnytte den. Hvorfor ikke prøve at lave ethanol? fortÌller Carsten Jacobsen, der siden har kastet sig over at ’forÌdle’ vinterhestebønnerne til de lokale vÌkstforhold pü gürden.

Han har blandet forskellige sorter, der har bestøvet hinanden, dyrket frøene og udvalgt de planter, der har overvintret og vokset bedst.

20

ØKOLOGI

ERHVERV

30. august 2013 nr. 528

Bivenlige planter er giftige for bier

Haner bliver til høns

Forskere i USA har fundet de såkaldte nicotinoider i planter, som over for haveejere markedsføres som bi-venlige.

Syv af 13 undersøgte planter indeholdt nicotinoider i et omfang, som enten kunne skade eller slå bier ihjel. Selv små doser nicotinoider anses for at være skadelige for bier, og EU har netop midlertiCHFS ENQATCS AQTFDM @E MNFKD @E CHRRD RSNƤ DQ CDQ anvendes som bejdsemidler.

Det er organisationen Friends of the Earth, der står bag undersøgelsen, skriver Weed’s News.

Forskere og avlsindustri har fundet en metode, hvormed man kan gøre hanekyllinger til hønekyllinger, inden ægget klækkes.

Metoden kan få stor økonomisk betydning for fjerkræbranchen, hvis den tages i brug, fordi man dermed kan forhindre, at halvCDKDM @E CD JK¡JJDCD JXKKHMFDQ CUR G@MDQMD RJ@K @Ʀ HUDR RJQHUDQ Dansk Erhvervsfjerkræ.

Metoden består i at indsprøjte et særligt RNA-molekyle i de befrugtede æg. Er æggets foster af hankøn, ændres det til hunkøn.

Der er ikke tale om gensplejsning, pointerer australske Poultry "1" RNL DQ DM @E UHQJRNLGDCDQMD A@F ŗNOƥ MCDKRDMŗ

MARK & STALD

Noteringen

X

Svin

Basisnotering (70,0-86,9) uge 35 12,10 kr.

Friland A/S giver i uge 34 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./ kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 34: 5,25 kr./ kg for alle grise. Søer slagtes pt ikke. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

X

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 35: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 804,76 kr. (-1,81). Kgregulering: 12-25 kg: 13,66 kr.

25-30 kg: 14,25 kr. 30-40 kg: 16,50 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 34: Ungtyre u/12 mdr.: 1,85 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 2,75 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 2,00 kr./kg. Køer: 2,00 kr./kg. Restgruppe: 1,25 kr./kg. Tillæggene FHUDR DESDQ UDKCDƥ MDQDCD JU@KH

tetskrav. *Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg.

X

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 1.121 kr. Kg-reg.: 10 kr. Stor race, (3. mdr., 96 kg).

Pris: 2.105 kr. Kg-reg.: 11 kr.

Priserne er inkl. afhorning og studning. Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Til kamp for hamp HAMP: Johannes Jensen dyrker hamp til frø. Målet er at presse økologisk spiseolie af de små hvidgule-grå-brune kerner Tekst og foto: Karen Munk Nielsen

Tredje gang er lykkens gang, siger man. Hvis det holder stik, venter der en god oplevelse forude for Korna og Johannes Jensen på Nyborggaard. Det er nemlig tredje gang, de forsøger sig med at dyrke hamp til modenhed på gården ved Herning. Det er lykkedes at høste nogle få hundrede kg. frø pr. ha de foregående år, så hidtil har olieproduktionen været begrænset. Forhåbentlig bliver det bedre i år.

Trods de små mængder er produktionen af hampeolie kommet godt i gang. Den sunde olie sup- Første år høstede de 400 kg/ha og andet år 200. I år håber Korna og Johannes, at udbytte vil kravle op omkring plerer salget af hørfrøolie, som er 600-700 kg. gårdens hovedprodukt.

- Hampeolie har den mest opti- dage og tre mejetærskere at få den regnen, må de skrue ekstra op for les, pakkes og sælges fra gården.

Hveden er en blanding af to sormale sammensætning af alle i for- høstet, fortæller Johannes. dyrkningen i år. hold til vores behov, fordi den in- Vi er nødt til hele tiden at tæn- ter, Vinjett og den ældre Leguan, - Vi skårlagde den, men stængdeholder GLA - gammalinolensyre, lerne var for lange og satte sig fast ke to år frem. Vi skal have råvarer der har stak. Korna og Johannes forklarer Johannes Jensen. i kerneudskilleren og valsen på nok, hvis høsten af en eller anden har gode erfaringer med at lave

&+ ƥ MCDR HJJD L@MFD RSDCDQ skærbordet. Nu har vi fået lavet grund glipper, forklarer Johannes mel af netop denne blanding.

- Så vi begyndte at dyrke dem i Den eneste måde at dyrke den på nogle blændplader til mejetær- Jensen, som tilsyneladende tager er faktisk gennem hamp. skeren, og vi høster på roden med helt roligt, at næsten to tredjedele blanding. Det fungerer godt. Den skærbordet så højt som muligt. af markerne er dækket af sene høj- gav 35 hkg. sidste år, og det var godt sammenlignet med naboerDyrker på rækker Sidste år klarede vi det på en dag, risiko-afgrøder. nes udbytter, fortæller Johannes, Tanken om at dyrke hamp til mo- fortsætter han. som oprenser en del af høsten til denhed har rumlet siden 2003, Det var 10. oktober, og de måtte Blandhvede til brød men først i 2010, da han så et opgive to hektar, fordi jorden var Også gårdens korn er konsumaf- udsæd. Leguan er nemlig ikke på markforsøg med hamp til moden- blevet for blød. Også i år er der et grøder. Havren sælges til grynpro- markedet længere.

GDC ƥ J )NG@MMDR )DMRDM LNC O hjørne af marken, der allerede på duktion, mens rug og hvede formaat prøve selv. nuværende tidspunkt er afskrevet Hampen dyrkes på rækker med pga. dårlig etablering, men ellers 25 cm imellem. Johannes har valgt står der en pæn afgrøde, vurderer Markdrift på Nyborggaard at så relativt sent, dvs. i maj, når Korna og Johannes ud fra planterKorna og Johannes Jensen driver et økologisk planteavlsbrug vest jordtemperaturen 8-10 grader, for nes frøstande. for Herning. Her har de specialiseret sig i at dyrke olieplanter og at få en hurtig fremspiring. Han har producere spiseolie, som de sælger under eget mærke. givet marken 35 ton gylle og hol- Oliehamp og -hør på 50 ha der den ren med radrensning.

Med spiseolie som speciale og Areal 80 ha med en ambition om selv at proSvær at høste ducere alle råvarer kan markplaMarkplan 2013: Høsten er en udfordring for sig nen nogle gange komme til at se ɻ 4 ha vinterrug OF@ CD K@MFD ƥ ADQQHFD RSQ *NQM@ lidt underlig ud. Det er blandt anɻ 11 ha vårhvede, blanding af Vinjett og Leguan slår en lille latter op, da talen fal- det tilfældet i år, hvor hør og hamp ɻ 15 ha grynhavre der på høst. optager 50 af gårdens 80 ha. Den ɻ 8 ha hamp, Uso og Finola - Første år havde vi en meget fordeling er ikke normal, men fordi ɻ 42 ha oliehør G³I NF Ʀ NS @EFQ³CD LDM CDS SNF SQD de mistede 12 ha hør sidste år til

30. august 2013 nr. 528

ØKOLOGI

ERHVERV

21

Put trækul i jorden

Søg tilskud til beplantninger

3Q¡JTK J@M LHMCRJD MDCRHUMHMF @E LHKI³EQDLLDCD RSNƤDQ SHK FQTMCU@MCDS NF QDCTBDQD TCKDCMHMFDM @E CQHUGTRF@RRDQ SHK @SLNRE¡QDM GUHR CDS AKHUDQ FQ@UDS MDC H K@MCAQTFRINQCDM 2@LSHCHF K@CDQ SQ¡JTKKDS SHK @S JTMMD FHUD INQCDM ADCQD CXQJMHMFRDFDMRJ@ADQ #DS UHRDQ @JSTDK HMSDQM@SHNM@K ENQRJMHMF RNL @QGTR 4MHUDQRHSDS DQ HMUNKUDQDS H %NQRJDQMD G@Q JNMRS@SDQDS @S G³RSTCAXSSDS RSHFDQ M Q CDQ K¡FFDR SQ¡JTK H INQCDM 3Q¡JTKKDS ³FDQ MDLKHF INQCDMR U@MCAHMCHMFRDUMD NF CDS ADSXCDQ @S INQCDM HJJD R KDS AKHUDQ TCS³QQDS 3Q¡JTKKDS FHUDQ NFR DM ADCQD INQCRSQTJSTQ R CDQ J@M SQ¡JJD HKS MDC SHK OK@MSDQMD #DQTCNUDQ DQ SQ¡JTKKDS H RS@MC SHK @S AHMCD M¡QHMFRRSNƤDQMD H INQCDM R @EFQ³CDQMD KDSSDQD J@M TCMXSSD CDL 3Q¡JTKKDS J@M EQDLRSHKKDR UDC CDM HKSEQH ENQAQ¡MCHMFROQNBDR OXQNKXRD ( R E@KC RK Q L@M ƦDQD ƦTDQ LDC ¤S RL¡J GUHR L@M @MUDMCDQ @Ƥ@KC SHK DMDQFHEQDLRSHKKHMFDM

MR³FMHMFRQTMCDM SHK K@MCRJ@AR NF AHNSNOENQADCQDMCD ADOK@MSMHMFDQ AMDCD @TFTRS #T J@M R³FD SHKRJTC SHK DS@AKDQHMF @E KDUDMCD GDFM NF RL ADOK@MSMHMFDQ EQDL SHK RDOSDLADQ RJQHUDQ %³CDU@QD$QGUDQU O RHM GIDLLDRHCD #DQ DQ H @KS LHN JQ SHK Q CHFGDC H NF L@M E Q OQNBDMS H SHKRJTC #DS G¡UDR SHK OBS GUHR L@M DS@AKDQDQ ADOK@MSMHMFDQMD LDC RTOOKDQDMCD ADSHMFDKRDQ E DJR ³JNKNFHRJ CQHES AMHMFDQ H ADOK@MSMHMFDM HMRDJSUNKC DKKDQ ADSHMFDKRDQ SHK F@UM ENQ AHDQ

MARK & STALD

For dyrt til dyr FORÆDLING: Oliekager er godt proteinfoder til husdyr, men Nyborggaard vil hellere sælge sin hampekage til menneskeføde Af Karen Munk Nielsen

Med en stille snurren vrider olieOQDRRDM CDM DMD ƥMFDQSXJJD FQ³MAQTMD O³KRD DESDQ CDM @MCDM TC H RO@MCDM /³KRDQMD DQ @Ƥ@KCDS EQ@ -XANQFF@@QCR OQNCTJSHNM @E G@LODNKHD %NQ GUDQS JF EQ³ )NG@MMDR )DMRDM G¡KCDQ H OQDRRDM CQXOODQ B@ G@KU@MCDM CDBHKHSDQ CXQDA@Q NKHD H S³MCDM 1DRSDM DQ NKHDJ@FD RNL MNQL@KS DMCDQ RNL ENCDQ #DS JTMMD -XANQFF@@QCR G@LODJ@FD

NFR F³QD ENQ @LHMNRXQDR@LLDMR¡SMHMFDM DQ FNC LDM )NG@MMDR NF G@MR JNMD *NQM@ G@Q K@FS DM @MCDM OK@M #D L@KDQ J@FDM RHFSDQ RJ@KKDQMD EQ@ NF R¡KFDQ CDS RNL OQNSDHMOTKUDQ H RL ONRDQ /QHRDM KHFFDQ H ATSHJJDQMD NLJQHMF JQ JF

LHKDUHCS EQ@ CDM OQHR J@FDM JTMMD HMCAQHMFD RNL ENCDQ #DQ DQ OQNBDMS OQNSDHM H OTKUDQDS #DS JTMMD U¡QD G³IDQD GUHR CD RHFSDCD DMCMT LDQD EQ@ LDM CDS UHKKD NLUDMCS F TC NUDQ TCMXSSDKRDRFQ@CDM ,DC CDM MTU¡QDMCD RHFSMHMF TCMXSSDQ CD B@ OQNBDMS @E J@FDM Rammer en trend #DS ³JNKNFHRJD G@LODOTKUDQ G@Q U¡QDS O L@QJDCDS H E L MDCDQ NF CDS Q@LLDQ HMC LHCS H DS UNJRDM-

CD L@QJDC ENQ OQNSDHMOQNCTJSDQ @E @KRJDMR RK@FR *NQM@ NF )NG@MMDR )DMRDM G@Q ƦDQD L KFQTOODQ H S@MJDQMD *NQM@ M¡UMDQ KNV B@QA A³KFDM CDQ QTKKDQ H 42 NF NFR AQDCDQ RHF GDQGIDLLD ƥSMDRR ENKJ RNL AQTFDQ OQNSDHMOQNCTJSDQ SHK NOAXFMHMF @E LTRJKDQ DESDQ SQ¡MHMF NF RL SROHRDMCD ¡KCQD NF RXFD 5DFDS@QDQ NF UDF@MDQD CDQ G@Q RU¡QS UDC @S E C¡JJDS OQNSDHMADGNUDS DQ NFR ONSDMSHDKKD L KFQTOODQ Bordkværn og køkkensigte ( LNCR¡SMHMF SHK @MCQD OQNSDHMOQNCTJSDQ EQDLG¡UDQ *NQM@ NF )NG@MMDR CDQDR OTKUDQ ENQ CDSR M@STQKHFGDC

5@KKDOQNSDHM NF L@MFD @E CD @MCQD OQNCTJSDQ G@Q U¡QDS FDMMDL @KKD LTKHFD JDLHRJD Q@ƧMDQHMFDQ 5H AQTFDQ A@QD DM JU¡QM NF

/QDRRDQDRS EQ@ OQNCTJSHNMDM @E G@LODNKHD $ESDQ B@ DS C³FM L@KDR G@LODJ@FDM NF RJ@KKDQMD RHFSDR EQ@ DM RHFSD RHFDQ )NG@MMDR )DMRDM 4CUHJKHMFDM ENQDFHJ O J³JJDMANQCDS LDC CD ENQG MCDMU¡QDMCD QDCRJ@ADQ 2DMDQD ETKFSD TCUHJKHMF

NF CDRHFM @E DLA@KK@FD NF ENQ MXKHF G@Q CD HMRS@KKDQDS DM ONRDEXKCDQ

Vælg den rigtige æblesort Sorten er omdrejningspunktet for produktion af æbler. Den afgør kvaliteten, udbyttet og robustheden over for skadevoldere.

5¡KF CD RNQSDQ RNL DQE@QHMFRL¡RRHFS DQ QNATRSD NF RS@AHKD H OQNCTJSHNMDM #DS CQDIDQ RHF AK @ NL #HRBNUDQX QNL@ (MFQHC ,@QHD 'NKRSDHMDQ "NW $KRS@Q NF !DKKD CD !NRJNNO ,@MFD @E RNQSDQMD ƥMCDR NFR H LDQD Q³CE@QUDCD SXODQ (MFDM @E CHRRD RNQSDQ DQ ODQEDJSD NF NOEXKCDQ HJJD @KKD CD ³MRJDCD JQ@U ,DM CD DQ H ³IDAKHJJDS CD ADCRSD ATC O RNQSDQ SHK AQTF H ³JNKNFHRJ OQNCTJSHNM #DM NOSHL@KD RNQS RJ@K JTMMD SQHUDR NF LNCMD TMCDQ UNQDR JKHL@SHRJD ADSHMFDKRDQ NFR H J³KHFD Q

#DRTCDM RJ@K TCAXSSDS U¡QD FNCS NF RS@AHKS NF EQTFSDM RJ@K G@UD DM FNC RS³QQDKRD DS FNCS TCRDDMCD DM K¡JJDQ ROHRDJU@KHSDS NF NFR FDQMD FNC GNKCA@QGDC O K@FDQDS #DRTCDM RJ@K SQ¡DQMD NF EQTFSDM U¡QD QDRHRSDMSD DKKDQ LHMCQD LNCS@FDKHFD ENQ RJ@CDUNKCDQD Styr på afsætningen 5@KF @E RNQS DQ CDM E³QRSD NF UHFSHFRSD ADRKTSMHMF H ³JNKNFHRJ ¡AKDOQNCTJSHNM %NQ @S JTMMD SQ¡ƤD ADRKTSMHMFDM RJ@K OQNCTJSHNMDM FDMMDLS¡MJDR 2J@K CDQ OQNCTBDQDR SHK LNRS DKKDQ SHK EQHRJ JNMRTL $Q @ER¡SMHMFDM KNJ@K DQ CDS UHFSHFS @S G@UD DS TCU@KF @E RNQSDQ RNL LNCMDQ NUDQ K@MF SHC *TMCDQMD J@M O CDM L CD SHKAXCDR EQHRJD FNCD ¡AKDQ NUDQ GDKD R¡RNMDM 2¡KFDQ CT SHK E¡KKDRK@FDQ DQ CDS UHFSHFS @S K@FDQDS G@Q DM RS³QQD L¡MFCD @E GUDQ RNQS R CD ADCQD J@M NOEXKCD NOJ³ADQMDR ADGNU 'UHR K@FDQDS LNCS@FDQ ENQ L@MFD RL O@QSHDQ

DQ CDS LDQD U@MRJDKHFS @S NOM DM FNC @EQDFMHMFROQHR

-XS EQ@ Sundt plantemateriale - Q CDQ DS@AKDQDR ƦDQ QHFD OK@MSMHMFDQ DQ CDS E³QRSD RJQHCS SHK @S ENQDAXFFD @MFQDA @E RXFCNLLD NF RJ@CDCXQ @S AQTFD RTMCS OK@MSDL@SDQH@KD 'UHR CDQ RS@QSDR LDC HMƥBDQDS OK@MSDL@SDQH@KD UHK CDQ NESDRS NORS OQNAKDLDQ H GDKD JTKSTQENQK³ADS #DS HCDDKKD OK@MSDL@SDQH@KD DQ DS RTMCS UDKENQFQDMDS SN QR SQ¡ CDQ GTQSHFS JNLLDQ H A¡QHMF NF NOM Q DM FNC A@K@MBD LDKKDL U¡JRS NF EQTFSR¡SMHMF #DS ADCRSD DQ @S ADRSHKKD SQ¡DQMD H FNC SHC !DRKTS GUHKJD RNQSDQ CT UHK G@UD NF @ES@K LDC OK@MSDRJNKDM @S CT UHK G@UD RTMCD SQ¡DQ GUHKJDM FQTMCRS@LLD CT ³MRJDQ R@LS SQ¡@KCDQ NF ENQFQDMHMF /K@MK¡FMHMF NF S KLNCHFGDC ADS@KDQ RHF H DS@AKDQHMFRE@RDM Nedbrud i resistens 3HK ³JNKNFHRJ OQNCTJSHNM DQ CDS

(MSDQM@SHNM@KS "DMSDQ ENQ ENQRJMHMF H JNKNFHRJ )NQCAQTF NF %³CDU@QDRXRSDLDQ

Af Hanne Lindhard, konsulent, GartneriRådgivningen

UHFSHFS @S U¡KFD CD RNQSDQ RNL DQ LHMCRS LNCS@FDKHFD ENQ RJ@CDUNKCDQD #D RHCRSD Q G@Q CDS U¡QDS @MADE@KDS @S AQTFD RNQSDQ RNL G@Q DKKDQ QDSSDQD G@UCD QDRHRSDMR NUDQ ENQ ¡AKDRJTQU AKDRJTQU DQ CDM @KUNQKHFRJD RU@LODRXFCNL H ¡AKDQ ( CHRRD RNQSDQ HMCF Q 5E

QDRHRSDMR FDMDS RNL RJTKKD FHUD QDRHRSDMR NUDQ ENQ RJTQU #DRU¡QQD G@Q CDS UHRS RHF @S QDRHRSDMRDM H CHRRD RNQSDQ MDCAQXCDR NUDQ SHC ( CD E³QRSD RJTQUQDRHRSDMSD RNQSDQ AKDU QDRHRSDMRDM MDCAQTCS NLJQHMF Q #D RDMDQD Q DQ CDQ

R@SRDS O RNQSDQ RNL 3NO@Y 2@MS@M@ NF 1TAHMNK@ ( CHRRD RNQSDQ DQ QDRHRSDMRDM MT NFR MDCAQTCS #DS R UH H #@ML@QJ CD E³QRSD SDFM O H NF MT DQ CDS TCD GNR ƦDQD OQNCTBDMSDQ ( .QF@MHB 1## OQNIDJSDS %QTHS&QNVSG RNL JNNQCHMDQDR @E ("1.%2 @QADICDR CDQ LDC @S ƥMCD MXD NF ADCQD ¡AKDRNQSDQ DFMDS SHK ³JNKNFHRJ OQNCTJSHNM H #@ML@QJ Læs mere her: GSSOR CIEDWSQ@MDS @FQRBH CJ 2(3$2 %14(3&1.63' .%%$-3+(&3 2HCDQ EQNMS @ROW

Ă˜KOLOGI 22 Ă˜KOLOGI 22

ERHVERV ERHVERV

august 2013 528 30.30. august 2013 nr.nr.

528

Bestil annonce pĂĽ tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk Éť ANNONCER

„ TID & STED

Food Festival 2013

23. august-1. september.

Copenhagen Cooking. Nordic Food Festival. Se www. copenhagencooking.com for nĂŚrmere oplysninger.

26. august - 1. september.

Den Ă˜kologiske Uge. Over hele landet sĂŚttes sĂŚttes alle sejl til for at fejre økologien med en lang rĂŚkke aktiviteter for børn og voksne: Høstmarkeder, fĂŚllesspisning, kĂŚmpe øko-marked i centrum af København og andre kulinariske oplevelser i økologiens tegn. Se programmet og mere info pĂĽ www. denøkologiskeuge.dk. Arr: Ă˜kologisk Landsforening.

31. august og 1. september. Ă˜kologisk Høstmarked - hele den økologiske fødevarebranches fĂŚlles event - over hele landet. PĂĽ www.høstmarked.dk kan lĂŚses mere om arrangementet, ligesom der ogsĂĽ her ďŹ ndes et Danmarkskort med en individuel beskrivelse af aktiviteterne pĂĽ de enkelte gĂĽrde. Arr: Ă˜kologisk Landsforening.

18. september kl. 09.3012.30. Børnemad fra haven. Kom en tur med ud i en skolehave, og bliv inspireret til at lave mad af grøntsager, der hvor de høstes. Bispebjerg Bakke 8, 2400 København. Oplysninger pü tlf. 4090 9109 eller via www.okologi.dk/ kalender. Arr: Københavns Madhus.

19. september kl. 13.0015.30. Mültider er mere end mad i sociale institutioner. Kom og bliv klog pü mültidets betydning for børn og unge med sÌrlige behov,. Københavns Madhus, Ingerslevsgade 44, København V. Oplysninger pü tlf. 4090 9109 eller via www.okologi.dk/kalender.

Arr: Københavns Madhus.

21. september kl. 10-15.

Det økologiske marked i Maritimt Centers Pakhus.

Havnepladsen 2, Svendborg. Oplysninger pĂĽ tlf.

6375 9492 eller via www. okologi.dk/kalender. Arr: Maritimt Center Danmark.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

og Trine Krebs. 232 s. 299,95 kr. Lindhardt og Ringhof.

Nordens største madfestival pü Tangkrogen i Århus 6.-8. september

foodfestival.dk

Er efterafgrøderne dĂŠr, hvor du har planlagt dem? Ændringer skal indsendes inden 2. september Kontakt din konsulent for hjĂŚlp Bjarne Hansen Carsten Markussen Christian Petersen Claus Ă˜stergaard Erik Kristensen Irene Fisker Jens Christian Skov

21 15 87 06 30 62 72 15 21 60 11 60 20 45 74 65 30 62 75 45 20 92 68 24 23 44 65 57

Kirstine Lauridsen Mads S. Vinther Marie-Louise Simonsen Martin Beck Michael Tersbøl Sven Hermansen Thorkild Nissen

20 43 61 04 30 62 90 16 30 62 58 52 23 42 49 80 51 53 27 11 29 43 75 50 40 25 60 47

Heibergs is. Morten Heiberg.

224 s. 299,95 kr. Lindhardt og Ringhof.

Morten Heiberg elsker is og Dt ¿nGe Sn n\e oSskriIter PeG n\e og gerne oYerrDskenGe sPDgsoSleYelser HDn KDr Ker sDPlet Pere enG oSskriIter IrD en KXrtig isSinG til Àotte Dnretninger og PDn beK¥Yer ikke Dt KDYe DnskDIIet en isPDskine Ior Dt stDrte Pen Ger er stor sDnGs\nligKeG Ior Dt Gen koPPer Sn ¥nskelisten

Vildt. Christine Bille Nielsen

insSirerenGe oSskriIter Sn KYerGDgsPDG PeG YilGt ¹ til KYis Ger er en M ger i IDPilien eller bDre et goGt sXSerPDrkeG i n rKeGen $t et G\r tilI lGigYis er KDYnet i kDtegorien œYilGtœ g¥r ikke k¥Get Pere inGYiklet Dt tilbereGe $lle Ger kDn I¥lge en enkel oSskriIt kDn Y re PeG 2g selY oP Get KeGGer œKYerGDgsPDGœ Pn Ger ogsn gerne serYeres Ior g ster AB

Ă˜kologiens Have Rørthvej 132 y 8300 Odder Tlf. 22 77 39 15 mail@okologienshave.dk www.ecogarden.dk

September 6.-8. september. Nordens største madfestival - Food Festival 2013 pü Tangkrogen i Århus. Se om alle aktiviteterne pü http://foodfestival. dk. Arr: Food Organisation of Denmark (FOOD) med ere.

„ Bog-nyt

Faglige arrangementer 2013 SEPTEMBER Onsdag den 25. september Ă˜kologiske gĂĽrdbiogasanlĂŚg i praksis - 1-dags-bustur til Nordtyskland Hvordan er det at passe et økologisk gĂĽrdbiogasanlĂŚg i praksis? Og hvilke fordele er der for det økologiske landbrug? Tag med pĂĽ en intensiv faglig biogastur med fokus pĂĽ økologiske gĂĽrdbiogasanlĂŚg og mulighederne for økologisk landbrug Pris: Endnu ikke fastsat, men max 500,- kr.

Tilmelding: Lone Klit Malm, lkm@okologi.dk eller tlf. 2058 5024 senest 1. september Arrangør: Ă˜kologisk Landsforening Torsdag den 26. september, kl. 13.00 – 17.00 FĂĽ succes med efter- og mellemafgrøder Forskere, rĂĽdgivere og teknikere vil fremvise de mange forsøg pĂĽ Foulumgaard Forsøgsstation og fortĂŚlle om resultaterne og om mulighederne for at anvende den ny viden i praksis. Du vil bl.a. kunne se og høre om: y Efterafgrøder i majs y Efterafgrøder i pløjefri dyrkning y Demonstration af alternative afgrøder til økologisk biogasproduktion y Demonstration af maskiner med relevans for dyrkning af efterog mellemafgrøder Pris for deltagelse: Gratis – alle kan deltage Tilmelding: Ikke nødvendig; dog vil vi gerne have tilmelding fra større grupper XGGDQQHOVHVLQVWLWXWLRQHU P Ă€

Mødested: Foulumgaard Forsøgsstation, Hobro Landevej 17, 8830 Tjele Arrangør: Temadag arrangeret i et samarbejde mellem LMO/LRĂ˜, Videncentret for Landbrug, ICROFS, Agro Business Park, Ă˜kologisk Landsforening, Danske Landbrugsmaskinfabrikanter samt Institut for Agroøkologi og DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Kontakt: Claus Bo Andreasen, DCA, Ă…rhus Universitet, tlf.: 40 79 80 32, mail: clausbo.andreasen@agrsci.dk

Haven, cafĂŠ og butik er generelt ĂĽben fra 6. maj til 30. september kl. 10-17 alle weekender, helligdage og i skolernes sommerferie.

Nyt fra mark og stald Fagligt Team

1250 økologiske køer i Sverige BÌredygtige energiafgrøder til biogas, en müned senere

Quinoamark pü Livø Avlsgürd

Den skønne hønsegürd

DLF kløvergrÌspartner Gert Lassen

LĂŚs om det pĂĽ http://fagligtteam.blogspot.com/

30.30. august 2013 nr.nr.

528 august 2013 528

De næste numre Annoncer: Få en snak med Arne Bjerre på tlf. 87 32 27 23 eller send en mail til ab@okologi.dk

Få nyhedsbreve fra Økologisk Landsforening om klima og økologi på www.okologi.dk/klima om økologisk biogas på www.okologi.dk/biogas

Økologiske nordmannsgran Vi kan tilbyde økologiske planter af nordmannsgran.

Planterne er dyrket i jiffypotter i drivhus og er klar til udplantning i efteråret 2013.

(FR¿ UV $S6 (PDLO LQIR#HFR¿ UV GN Tlf. 20 65 12 02

Fyn Økologiske Gruppe

Så- og priklejord med økologisk gødning sælges.

Flydende økologisk gødning sælges.

Kompost til forskellige formål sælges.

Information og tilbud gives.

FARMERGØDNING v/Erik Mortensen Toruphøjevej 56, Fjelsø, 9620 Ålestrup erik@farmergoedning.dk Tlf. 98 64 71 22 Fax 98 64 74 22 Øko-aut.nr. 20877 SE.nr. 28 43 02 13

v/Solvita Hybschmann Hovmosevej 3, Rens 6372 Bylderup Bov e-mail: naturgaardensh@gmail.com

Find oplysninger om annoncering via hjemmesiden

www.økologiogerhverv.dk

Gratis adgang, ingen tilmelding.

HVIDLØG Økologiske sættehvidløg sælges.

5 forskellige sorter, alle velegnede til efterårsplantning i Danmark.

Se beskrivelse af sorterne på www.hvidlog-vin.dk Ved køb til havebrug bestil på webshop Ved erhvervsmæssigt køb, mindstekøb 5 kg, bestil via mail eller telefon.

Hurtig bestilling anbefales.

Også engrossalg af hvidløg og vin til gårdbutikker +YLGO¡J 9LQ Lotte Ravn Lei lotte@hvidlog-vin.dk Tlf. 56 71 04 11

YT EH

IS GR R

TE

f.

Tl 97

CN AGRO

k

Flere forskellige typer (piller).

Adressen er

1DWXUJnUGHQ 6+

76

ag ro .d

Økologisk gødning sælges

God pris for god kvalitet gives.

Kan træffes på tlf. nr.

2190 3885 (Svend) eller 2362 8182 (Solvita)

w w

8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr.

Er den på højst 40 ord, er

Købes: økologiske VSLVHNDUWRÀ HU WLO lager i efteråret

90

w. cn

Kontakt os på tel 96 96 66 66 kærlig hilsen Eleverne på Kalø

På temadagen om efterafgrøder på Folumgaard Forsøgsstation Torsdag d. 26. september kl. 13-17

Pakkemaskine sælges.

DIGI FX3600XL flowpakker med 2 labelprintere.

Pakker op til 18 bk/min.

Perfekt til frugt/grønt.

Virker perfekt. Tlf: 4095 8383.

Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

44

w

pladser søges.

Kom og se vores demo-parceller med y Vildplanteblandingen ’Biogas 1’ y 6NnOSODQWHU 6LOSKLXP À HUnULJ NXUYEORPVW

y Kløvergræs

Økologisk Skotsk Højlandskvæg sælges. 60 tdr. økologisk byg sælges billigt. 50 pakker økologisk ensilagewrap sælges. Se www. ankergaard.dk. Tlf. 2191 1163.

w

Lær ooslogi mer ’ øk Økologiske praktik-

Alternative bæredygtige afgrøder til biogas

Købes: Økologiske hestebønner, alle kvaliteter, samt økologiske ukrudtsfrø/frarens. Henv. www.

Greenf.dk eller Carsten Jacobsen, tlf. 2179 3774.

prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. Under Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.

E

Vi vil gerne tiltrække endnu mere økologi til Fyn og styrke bevidstheden om en økologisk og eksperimental vækstzone på Fyn. Netværk, information og nye ideer er midlerne til at nå ideelle forhold for økologiens udbredelse her på Fyn. Har du lyst til at bidrage? Kontakt Christina Kirstinesgaard / 2073 0855 / potentiana@mail.dk

Læs om de økologiske spisemærker på www.oekologisk-spisemaerke.dk

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

HU S

www.helsevarer.dk

KORT & GODT

LV E

Køb dine helsevarer på

23 23

ANNONCER ɽ

KA

Deadline Udkommer 03. september 13. september 17. september 27. september

ERHVERV ERHVERV

ØKOLOGI ØKOLOGI

'HQ —NRORJLVNH 8JH NRP ƪRW IUD ODQG

ID nr. 42742

Ă˜KOLOGI ERHVERV

gennem økologiske afgrøder. For at E MNJ @E CHRRD @LHMNRXQDQ L L@M ŗNUDQENCQDŗ CXQDMD LDC OQNSDHM GUHKket ikke er hensigtsmÌssigt - hverken ENQ CXQDMD RNL RJ@K AQTFD DMDQFH O at udskille overskuddet, eller for milI³DS GUNQ GTRCXQL³FDS G@UMDQ 2DS TC EQ@ DS JKHL@L¥RRHFS RXMRpunkt ville det ogsü vÌre en gevinst, hvis økologiske landmÌnd selv kunMD CXQJD OQNSDHM @E G³I U¥QCH H RSDCDS for at importere det i form af soja og KHFMDMCD EQ@ 2XC@LDQHJ@ *HM@ DKKDQ 2XCDTQNO@ DERFOR begejstringen for lupinen fra Andesbjergene, for tÌnk nu, hvis @M@KXRDQMD UHRDQ @S CDM G@Q DM FTMRSHF @LHMNRXQDOQNƼK NF @S CDM QDMS E@JSHRJ DQ SHK @S CXQJD H #@ML@QJ

- Vil du have en økologisk mÌlk fra køer pü grÌs?

Mandag morgen uddelte et hold BNVFHQKR ĆŚ@RJDQ FQ@SHR ÂłJN

mĂŚlk til morgenfriske ĂĽrhusianere pĂĽ banegĂĽrden i Aarhus. Dermed markerede de, at Den Ă˜kologiske Uge er skudt i gang.

Klokken er 08.30. PĂĽ det tidspunkt samles alle ansatte i Ă˜kologien Hus normalt til det ugentlige ’mandagsmøde’, men i denne uge DQ LÂłCDS @ĆŚXRS KKD CD @MR@SSD som har tid til det, er taget til JĂŚgergĂĽrdsgade for at hjĂŚlpe med de sidste forberedelser til Den Ă˜koloFHRJD 4FD GUNQ GDKD CDM GXFFDKHFD handelsgade summer af økologi.

I København blev Den Ă˜kologiske Uge skudt i gang med et stort økologisk fødevaremarked pĂĽ Frederiksberg Runddel, og hele ugen er domineret af økologiske events rundt om i landet, inden det traditionsrige høstmarked rundt om hos 80 økologer i weekenden lĂŚgger lĂĽg pĂĽ en uge i økologiens tegn.

Ă˜kologer leder HIWHU JRGW SURWHLQ BEGEJSTRING: NĂĽr økologer, konsulenter og forskere begejstres - som man kan lĂŚse andetsteds i denne avis - over en lupin i TĂĽstrup, som indeholder 40 procent protein i kernerne, er det med god grund. Det RJXKCDR @S CD OQNSDHMQHFD @EFQÂłCDQ UH SQ@CHSHNMDKS J@M CXQJD GDQ H K@MCDS - ĂŚrter for eksempel - ikke indeholder nĂŚr sĂĽ meget eller lige sĂĽ godt OQNSDHM RNL @EFQÂłCDQ EQ@ LDQD RXCKHFD himmelstrøg.

Protein er afgørende for høns, kvĂŚgs og grises evne til at producere ĂŚg, mĂŚlk og kød. Ă˜kologer er isĂŚr NOS@FDS @E @LHMNRXQDR@LLDMRÂĄSMHMgen i proteinet. DesvĂŚrre er det sĂĽC@M @S CDS DQ RUÂĄQS @S NOEXKCD GÂłMR NF RUHMR ADGNU ENQ KXRHM NF LDSGHNMHM

Tekst og foto: Jakob Brandt

30. august 2013 nr. 528

ERHVERV Ă˜KOLOGI

Afsender: Ă˜KOLOGI & ERHVERV Ć” Silkeborgvej 260 Ć” 8230 Ă…byhøj Ć” jordbrug@okologi.dk