Økologi & Erhverv nr 532 01-11-13

Der er brug for viden

Ringe økonomi i lam

Optimismen vender tilbage

Er det et dårligt udgangspunkt for økologien, når markedsføringen af økologiske produkter følges til torvs af forbrugeroplysning, som synliggør forskellene på økologiske og ikke-økologiske produkter?

Merprisen for økologisk lammekød opvejer ikke de ekstra omkostninger i produktionen, mener nordjysk producent, som nu overvejer at skippe økologien.

Både Coop og Dansk Supermarked melder om vækst i økologisalget, og meget tyder på at de seneste års krisestemning er ved at miste sit tag i både forbrugere og producenter.

4

AKTUELT

14

6

MARK OG STALD

ØKOLOGI

MARKED OG MAD

ERHVERV

1. november 2013 nr. 532 33. årgang

Økologer har styr på syge grise Der var ingen overtrædelser af dyreværnsreglerne, da det veterinære rejsehold kontrollerede økologiske og frilandssvin i sommer

Afrika kalder

KONTROL

Kaffe, te, krydderier, produkter lavet af baobabtræet og mange andre eksotiske produkter fra Tanzania vil måske i fremtiden lande i sortimentet hos Slagelsegrossisten Grøn Fokus.

To af Àrmaets ansatte har netop gennemført en to uger lang rejse i det østafrikanske land, hvor de har fundet en samarbejdspartner, som efter planen skal organisere indsamlingen og afskibningen af økologiske produkter fra tanzaniske økologer.

Her sorterer unge tanzaniske kvinder fra landsbyerne i Tanga-provinsen økologisk citrongræs for Àrmaet Golden Food Products, som eksporterer de grønne stængler til Tyskland.

Perspektiverne er spændende, men mange udfordringer skal løses, før de første Tanzania-produkter lander i Danmark. Side 7

AF KAREN MUNK NIELSEN Der er generelt styr på dyrevelfærden i de økologiske besætninger. Det viser en uanmeldt kontrol, som Fødevarestyrelsens veterinære rejsehold gennemførte i 41 frilandsbesætninger tidligere i år. Halvdelen af besætningerne var økologiske.

Rejseholdet har tidligere fundet overtrædelser af dyreværnsreglerne i 44 pct. af konventionelle indendørs besætninger. Formålet med kampagnen over for frilandsbedrifterne, der er den første af sin art, var derfor at kontrollere, om det samme gælder udegående svin.

Det gør det ikke.

Dyrlægerne fandt ingen overtrædelser af dyreværnsloven, og der blev hverken brug for bødeblok eller politianmeldelser. Fødevarestyrelsen konstaterer i en pressemeddelelse, at frilandsproducenterne er gode til at overholde velfærdsreglerne. Ingen af de

Forhandlingerne kører på højtryk Der er færre penge i Landdistriktsprogrammet LANDDISTRIKTSPROGRAM AF IRENE BRANDT

- Der er enorm konkurrence om midler under programmet, og mange ordninger bliver slagtet helt eller reduceret. Men vi

sporer fremgang i arbejdet for at sikre, at økologi og de økologiske producenter kommer godt ud af de kommende forhandlinger. Og meget tyder på, at økologer, der har taget initiativer inden for klima og natur, næste gang de tegner en aftale kan se frem til at få kompensa-

tion for disse tiltag, siger Paul Holmbeck, direktør i Økologisk Landsforening. Han tilføjer: - Det vil give økologi et løft på klima- og naturområdet og give en øget værdi i økologi, som styrker yderligere forbrugerinteresse for de økologiske varer. Vi har fundet en meget

simpel, ikke-bureaukratisk løsning for økologerne, og eftersom alle økologer skal tegne nye aftaler om økologisk arealstøtte i 2015, kan denne indsats ikke - som så meget andet i Landdistriktsprogrammet - skubbes til 2016.

Læs mere side 4

41 kontrollerede besætninger modtog sanktioner for håndteringen af syge eller tilskadekomne dyr eller for ukorrekt anvendelse og registrering af medicin. Også hytter og folde levede generelt op til de særlige krav, der stilles til svin på friland.

Tre manglede sølehuller Fem besætninger Àk dog påtaler for enten for lidt strøelse, for lille areal i en fælleshytte og/eller manglende sølehuller. Tre af disse var økologiske besætninger med hhv. 100, 150 og 210 søer.

Kontrollen omfattede i alt 2300 dyr i tilfældigt udvalgte besætninger med minimum tre søer. Fokus var på dyr, der var isoleret pga. sygdom eller skader, samt et udsnit af de øvrige dyr. Desuden blev et antal hytter kontrolleret mht. indvendig højde, åbninger til tilsyn, ventilation, isolering, strøelse samt areal ude og inde og adgang til sølehul eller overbrusning.

Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening

2

ØKOLOGI & ERHVERV

1. november 2013 nr. 532

MENNESKER OG MENINGER

Ny formand for ICROFS Fødevareministeriets internationale center for forskning i økologisk jordbrug og fødevarer, ICROFS, har fået en ny bestyrelse og en ny formand ved roret. Ny formand er professor ved Institut for Samfund og Globalisering på RUC Mette Wier. Hun har langstrakt forsker- og ledelseserfaring og har tidligere været formand for regeringens Forebyggelseskommission og medlem af Natur- og Landbrugskommissionen.

Den nye formand er glad for tilliden og ser frem til at komme i gang.

- Min forgænger Thomas Harttung og den daværende bestyrelse har lagt mange gode spor, og jeg ser frem til både at følge op og lægge nye af slagsen, siger Mette Wier.

Også blandt de danske bestyrelsesmedlemmer er der nye ansigter, blandt andre afdelingsleder ved økologisektionen i Landbrug & Fødevarer Kirsten Lund Jensen, professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på KU Lotte Holm og viceinstitutdirektør på DTU Fødevareinstituttet Anders Permin.

Danskerne ved mere om øko-mælk Hovedparten af danskerne ved allerede, at der er særlige regler om, at alle økologiske køer skal på græs i sommerhalvåret. Men Áere danskere er nu blevet klar over, at det kun er en lille del af de ikke-økologiske køer i Danmark, der kommer på græs. Samtidig er Áere blevet bevidste om, at økologisk mælk gavner naturen. Det viser en ny repræsentativ undersøgelse, foretaget af A&B Analyse før og efter forårets landsdækkende event Økodag og den efterfølgende kampagne for økologisk mælk.

Til Økodag i april blev der bl.a. fokus på, at der er 30 procent Áere vilde planter og dyrearter på økologisk dyrkede arealer. I april 2013 svarede 18,6 procent af danskerne, at de ’i høj grad’ forbinder økologisk mælk med en rigere natur med Áere vilde dyr og planter. Dette tal var vokset til 31,2 procent, da undersøgelsen blev lavet igen i september 2013.

Det grundlægges i barndommen

LEDER AF PER KØLSTER

I et læserbrev forleden i et dagblad giver en institutionsleder udtryk for at Gun ƥnder det Leningsl³st at Gendes b³rn i institutionen skal O f³res ³kologi og Lad #et var Leget bedre Gvis b³rnene ƥk fred til at guƤe deres LadOakker og s brugte tiden O noget ordentligt Madkultur er en sær størrelse.

For nogen er mad noget, der skal overstås - en slags nødvendighed i stil med et tandlægebesøg. For andre er det et af tilværelsens centrale højdepunkter, hvor forventningens glæde spændes tre gange i døgnet - ligesom at vågne op, trække vejret og mærke livsglæden boble. At nyde måltidet, blive tilfreds. Spise, drikke, lege, synge, danse, elske, sove, dase, undersøge, Àlosofere og meditere er livets essentielle behov.

Behov i fællesskaber, tosomhed og ensomhed. Maden er oveni købet livets forudsætning. Ikke så underligt, at vi er meget optaget af den. Mere mærkeligt er det, når den er blevet til noget, der skal overstås.

Livets muligheder I barndommen grundlægges livets muligheder. Det er gennem stimuleringen af det sanselige og begavelsen, at der skabes et rigt liv. Børn har de utroligste evner til at opfatte og sanse, og de kan lege sig til alt.

Maden er ingen undtagelse, tværtimod. Ved at deltage i at få Àngrene i jorden, at smage køkkenaffaldets formuldning, dufte årstiderne betydning, ved at grave og rode og regere, ved at plukke, at skylle og vaske og snitte, koge og stege, få ild under gryderne og bruge alle sanser under vejs og få motorikken til at styre den skarpe kniv, ved at udforske det indvendige af en nyslagtet kylling, så mødes alle barnet sanser med intellektets muligheder for at forstå livets grundlæggende mekanismer og det

De kommende år intensiveres omlægningen i det offentlige med yderligere programmer til at sikre økologiske indkøb og endda lokal økologiske leverandører. Her er det bø’rnene på Langenæsstien i Århus, der serverer økologisk mad.

Foto: Jakob Brandt

“

Økologien er ikke en tilfældig vare, som kan erstattes af en anden.

Den er bærer af en kultur, som i sig bærer en meget bredere og dybere mulighed for at gøre noget godt.

levendes skønhed. Barnet er skabt til at få udfordret sin hele sansning og hjernesystem til at begribe den verden, som det skal være en del af og tage vare på. Det sker ikke med nok så meget pædagogik og timer bag en skærm. Det sker kun ved at leve det.

Det er den landvinding, den økologiske omlægning i institutionerne er ved at skabe. Det er med økologien som redskab, at børn kan få udviklet en naturlighed, som vil grundlægge en livslang sundhed og nænsomhed og glæde ved at spise.

Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 byG³j 3lf 87 32 27 00 VVV ³kologiogerGverv dk

ØKOLOGI Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib okologi dk 87 32 27 29

Journalist Jakob Brandt Ib okologi dk 87 32 27 27

Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag 000 ISSN 1904 - 1586

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab okologi dk 87 32 27 23

Journalist Karen Munk Nielsen kLn okologi dk 87 32 27 28

ERHVERV

Troværdigheden I Sverige genhørte jeg forleden argumentet om, at når institutionerne er så gode til det med økologisk mad og med at få budgetterne til at hænge sammen, så kan vi jo bare spare ved at skifte økologien ud med billige konventionelle varer. Svaret kom prompte fra de svenske ’omlæggere’, som siger nøjagtigt det samme, som de danske, nemlig at det jo netop er fordi udgangspunktet for at arbejde med maden er økologisk, at det kan lade sig gøre. Det skyldes troværdigheden i at barnet, køkkenpersonalet, pædagoger og ansvarlige ledere er inddraget i en historie, som giver mening i hele Áetværket af leverandører, jorden derude, naturen og dens behov, vores egne osv. Der er ikke noget, der skal forties. Livet er en helhed og kan ikke fortrænges i elementer, uden at det giver bagslag.

Fortrængning I vores madkultur er det stadig kun de færreste, der konsekvent spiser

Abonnement Avisen koster 3 i l³ssalg $t årsabonneLent koster 680 kr ekskl LoLs Bestil Oå Lail GLo okologi dk

Tryk Skive Folkeblad

økologisk. Og jo mere man ved uden at gøre noget ved det, des mere fortrængning. En slags madkulturens skizofreni. De kommende år intensiveres omlægningen i det offentlige med yderligere programmer til at sikre økologiske indkøb og endda lokal økologiske leverandører. København nærmer sig de 90 pct., altså guldmærke! Og mon ikke det også sker i stigende grad i de private hjem.

Det er nemlig afgørende, at historien kan blive ved med at hænge sammen hele vejen. Økologien er ikke en tilfældig vare, som kan erstattes af en anden. Den er bærer af en kultur, som i sig bærer en meget bredere og dybere mulighed for at gøre noget godt. Godt i dagligdagen med det gode måltid, godt for krop og sjæl, og godt for den klode, som vil få mere og mere brug for, at vi ikke lader os forvirre og splitte stillet over for billighedens kortsigtede fristelser. Kloden kalder. Økologien er os alle sammen.

Økologi & Erhverv 1edigeres uafGængigt af Oolitiske ³konoLiske og organisatoriske interesser

Debatindlæg: 1edaktionen Lodtager gerne debatindlæg fra vores læsere Send dit indlæg til ib okologi dk .Lfang MaW 2 000 anslag inkl LelleLruL

1. november 2013 nr. 532

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

3

AKTUELT

Nordisk enighed om ikke at svanemÌrke brød og bagerier

INDHOLD: AKTUELT 4

Klima- og naturtiltag bliver mĂĽske kompenseret i de nye økologiaftaler Forhandlingerne om Landdistriktsprogrammet kører pĂĽ højtryk i disse uger. Ă˜kologisk Landsforening har vĂŚret Ă ere ture forbi politikere og embedsmĂŚnd for at synliggøre økologernes ønsker til programmet

‌sü ville du ogsü drikke økologisk mÌlk. �Som økologisk landmand er det vigtigt for mig at have fokus pü dyrenes trivsel. Derfor kommer mine malkekøer pü grÌs i sommerhalvüret og für adgang til frisk luft og masser af motion. De økologiske køer für ogsü 100% økologisk foder, og over halvdelen af foderet er grovfoder fx kløvergrÌs, ensilage og hø. At tage udgangspunkt i køernes naturlige behov er den bedste müde at sikre deres trivsel og velfÌrd pü�.

4

Torsten Wetche 43 ür. Er 5. generation pü et økologisk landbrug med malkekøer.

Køb økologisk mÌlk og tag et medansvar for køernes trivsel. ;M ÅTUMV WO Ns UMZM I\ vide om økologisk landbrug og Torsten.

Eller lĂŚs mere pĂĽ

www.okologi.dk

‡– Â?‘”†‹•Â?‡ Â?Â‹ÂŽÂŒĂžÂ?§”Â?‡Â?§˜Â? Šƒ” „‡•Ž—––‡–ǥ ƒ– ‘”†‹•Â? Â‹ÂŽÂŒĂžÂ?§”Â?Â?‹Â?‰ ‹Â?Â?‡ ‰¤” ˜‹†‡”‡ Â?‡† †‡– konkrete forslag om svanemĂŚrkning af brød og bagerier

Der er brug for viden baseret pü fakta Er det et dürligt udgangspunkt for økologien, nür markedsføringen af økologiske produkter følges til torvs af forbrugeroplysning, som synliggør forskellene pü økologiske og ikke-økologiske produkter?

]ǧ ( AF IRENE BRANDT

Hvad fylder du i dit glas?

4 MARKED OG MAD 6

PĂĽ markedet

8

Førerposition übner døre til eksportmarkeder

6

Optimismen er tilbage

KÌderne melder om vÌkst i salget af økologi, og Coops kunder forventer at købe mere økologi i 2014. Det skaber ny optimisme i branchen

7

Mere økologi i Thy-øl

7

Nye muligheder i Malmø

7

TĂŚndt pĂĽ Tanzania

8

ƒÂ?‡‰ƒŽ Ď?Œ‡”Â?‡” ‰Ž—–‡Â? ˆ”ƒ ’¤Ž§‰ ‘‰ ’ÞŽser

Íť ‡” ‡” ’Žƒ†• –‹Ž Ď?Ž‡”‡ Œ—‡Ž–”§‡” 9

Fynsk gods efterlyser grøntsagsavlere

Lundsgaard Gods vil igen nÌste ür forsøge at samle en hündfuld unge landmÌnd, som er interesserede i at leje smü jordlodder

FRONTLĂ˜BERE:

10 Gris med pil

En sjaskvĂĽd vinter og ditto sommer blev starten pĂĽ Skovgaards succes med skovgrise

ͳͳ –Œ‡”Â?‡Â? ’¤ •Ž‘––‡–

Der er rift om at overtage Nyker Brød Syv-otte købere er interesserede i at overtage den bornholmske brødvirksomhed, som gik konkurs i forrige uge

Lysten til at dele sine erfaringer med andre er sammen med økologien noget af det vigtigste brÌndstof bag opbygningen af Gram Slots succesrige, økologiske fødevarebrand

MARK OG STALD 12 Fagligt talt Uden gødning

12 Gartnere efterspørger gødevand ͳʹ Ž‡”‡ ĂžÂ?‘Ž‘‰‹•Â?‡ •‘”–‡” ’¤ ˜‡Œ GRĂ˜NTSAGER: Gartnerierhvervet og forskere tester sorter af løg, gulerødder og kĂĽl, som egner sig til økologisk dyrkning

13 Cameleon har god effekt Forsøg med radrensning i vürbyg har givet merudbytte pü op til 7-8 hkg/ha sammenlignet med almindelig ukrudtsstrategi

14 ˜§”– ƒ– –Œ‡Â?‡ ’‡Â?‰‡ ’¤ ŽƒÂ? Ă˜kologiske lam afregnes til konventionel pris. Nordjysk producent overvejer at lĂŚgge økologien pĂĽ hylden efter fem ĂĽr

15 Vanskeligt at overføre USA-erfaringer 16 Naboer mødes over en kop natur Der er varm kaffe pü kanden og snak om vandhuller, vildtstriber og skovbryn, nür Àre naboer i Kjellerup mødes i naturplejeerfagruppen

17 FĂŚlles indsats motiverer og inspirerer 17 Nyt fra ICROFS

14 Lam i vÌkst giver mere mørt kød Slagtedyr skal have vÌret i vÌkst i mindst en müned forud for slagtning, hvis kødet skal kunne blive mørt

- Det er godt for miljøet, for økologer og for forbrugerne, at man ikke øger mĂŚrkejunglen. Ă˜kologimĂŚrket har langt strengere krav til miljøforhold, og et svanemĂŚrke pĂĽ varer med kun 15 pct. økologiske rĂĽvarer, ville have undergravet bĂĽde økologien, og den ellers stĂŚrke tillid til svanemĂŚrket, lyder det fra Paul Holmbeck, direktør i Ă˜kologisk Landsforening.

Da det Nordiske MiljømĂŚrkenĂŚvn i 2010 prĂŚsenterede idĂŠen om at svanemĂŚrke fødevarer og butikker, mødte forslaget straks undren og kritik fra bl.a. Ă˜kologisk Landsforening, ForbrugerrĂĽdet, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri og Coop. I dag kom forslaget sĂĽ til afstemning - og faldt.

Ifølge Ă˜kologisk Landsforening kan miljøet, forbrugerne og de økologiske producenter kun vĂŚre tilfredse med, beslutningen. I Danmark kendes Ă˜-mĂŚrket af 96% af forbrugerne og 92% har tillid til mĂŚrket. En yderligere miljømĂŚrkning pĂĽ fødevarer vil have undergravet økologi, som har strengere krav til miljøforhold.

- Tre ürs dialog med nordiske kollegaer i grønne forbruger- og fødevareorganisationer mobiliserede mange kritiske høringssvar i de andre Nordiske lande, da forslaget kom i høring i ür. Vi er taknemmelige for dette samarbejde - ogsü med Det Danske MiljømÌrkenÌvn, siger Paul Holmbeck.

Kritik af forslaget Forslaget blev isĂŚr kritiseret for at skabe forbrugerforvirring og for at have meget svage miljøkrav til landbrugsproduktion. Ă˜kologisk Landsforening frygtede for unfair lysegrøn konkurrence med økologi, men ogsĂĽ for svanemĂŚrkets trovĂŚrdighed, hvis brød, som foreslĂĽet, ville kunne fĂĽ det kronende svanemĂŚrke med kun 15 pct. økologiske rĂĽvarer.

- SvanemÌrket brød, hvor 85 pct. af melet er produceret med brug af sprøjtegift, eller svanen pü butikker, hvor 97 pct. af rüvarerne er konventionelle, ville forbrugerne ikke have opfattet som trovÌrdigt. Det ville have skadet Svanens trovÌrdighed. siger Paul Holmbeck.

Coop tidligt ude med modstand Ă˜kologisk Landsforening har samarbejdet med en rĂŚkke aktører i bestrĂŚbelserne for at standse svanemĂŚrket pĂĽ fødevarer - blandt andet COOP, som ogsĂĽ var tidligt ude med

kritikken af en ny mĂŚrkeordning..

Katrine Milman, CSR-chef i Coop Danmark udtalte dengang: - I Coop er vi meget skeptiske over for dette initiativ - ligesom langt de Ă este øvrige deltagere i det danske miljømĂŚrkenĂŚvn. Først og fremmest synes vi, at vi allerede har miljømĂŚrker for fødevarer - nemlig det røde Ă˜ og EU’s økologimĂŚrke. .

Ogsü Landbrug & Fødevarer valgte at sige ’nej tak’, til endnu et mÌrke pü fødevarerne.

- Vi vil rigtig gerne fortĂŚlle om, hvordan vi producerer vores fødevarer, men vi synes, at det er et EU-anliggende, nĂĽr det gĂŚlder mĂŚrkning af fødevarer, sagde Susanne Kofoed, der er chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer i forĂĽret. Ă˜kologer vil bygge videre pĂĽ økologi Forrige ĂĽr afviste det EuropĂŚiske MiljømĂŚrkenĂŚvn et forslag om EUblomsten pĂĽ fødevarer. Det blev anbefalet at bygge videre pĂĽ de stĂŚrke økologikrav og økologikontrollen, fremfor at etablere et sideløbende certiĂ€ceringsprogram. Det støtter Ă˜kologisk Landsforening, og Danmark har ogsĂĽ forslĂĽet kommissionen, at de fĂŚlles EU-økologikrav videreudvikles pĂĽ sĂĽvel forarbejdning som emballering af økologiske varer.

Samtidig slog Fødevarestyrelsen fast, at det er i strid med EU’s økologiforordning, hvis det bliver tilladt at svanemÌrke brød og andet bagvÌrk.

- Gennem markedsføring af brød med Svane-logoet refereres der til en vis andel økologiske rüvarer i brødet pü en müde, som ikke overholder betingelserne i EU’s økologiforordning.

FAKTA:

Svanen er det nordiske miljømÌrke.

Det blev etableret af Nordisk MinisterrĂĽd i 1989, og Danmark tilsluttede sig i 1997. Svanen anvendes i alle nordiske lande, dvs. Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island.

En lang rÌkke produkter kan mÌrkes med Svanen eller Blomsten, der er det europÌiske miljømÌrke. Det gÌlder dagligvarer som køkkenruller og shampoo. Og det gÌlder langvarige forbrugsgoder som møbler og computere. Serviceydelser kan ogsü miljømÌrkes, for eksempel hoteller og bilvaskehaller.

4

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

1. november 2013 nr. 532

AKTUELT

Klima- og naturtiltag bliver mĂĽske kompenseret i de nye økologiaftaler Forhandlingerne om Landdistriktsprogrammet kører pĂĽ højtryk i disse uger. ]Â?‘Ž‘‰‹•Â? ƒÂ?†•ˆ‘”‡Â?‹Â?‰ Šƒ” ˜§”‡– Ď?Ž‡”‡ –—”‡ ˆ‘”„‹ ’‘Ž‹–‹Â?‡”‡ ‘‰ ‡Â?„‡†•Â?§Â?† for at synliggøre økologernes ønsker til programmet

LANDDISTRIKTSPROGRAM AF IRENE BRANDT - Vi oplever i vores dialog med ministeren, med ordførere pĂĽ tvĂŚrs af Folketinget og med embedsmĂŚndene, at der er en lydhørhed og positiv respons pĂĽ mange af Ă˜kologisk Landsforenings forslag til det kommende Landdistriktsprogram. Det er vi glade for, Da en meget store del af den danske økologipolitik løftes gennem dette program, siger Paul Holmbeck, direktør i Ă˜kologisk Landsforening.

Foreningens overordnede mül er, at økologi skal have en meget stÌrk placering i Landdistriktsprogrammet i Danmark.

- Nür økologi er en løftestang for miljø, natur, dyrevelfÌrd og produktion af kvalitetsprodukter i landdistrikterne, sü skal Landdistriktsprogrammet ogsü løfte økologi, siger Paul Holmbeck.

EUs landbrugsreform betyder, at der er over en mia. kroner mindre til det danske Landdistriktsprogram 2014-2020, end der var 2007-2013.

Faktisk er der ca. 150 mio. kroner ürligt, der skal spares. Med mindre Danmark bruger frivillig modulation/ à eksibilitet og omprioriterer midler fra arealstøtte til miljøstøtte.

Alligevel er der en vis optimisme at spore i Ă˜kologisk Landsforening efter møderne med politikere og embedsmĂŚnd: - Der er enorm konkurrence om midler under programmet, og mange ordninger bliver slagtet helt eller reduceret. Men vi sporer fremgang i arbejdet for at sikre, at økologi og de økologiske producenter kommer godt ud af de kommende forhandlinger, nĂĽr det drejer sig om økologisk arealstøtte, investeringsstøtte og støtte til omlĂŚgning af offentlig indkøb til økologi. Og der er en god dialog i forhold til foreningens forslag om ny afsĂŚtningsfremme og, at den økologiske arealstøtte skal kompensere økologerne for en aktiv klima- og naturindsats, siger Paul Holmbeck. Han tilføjer: - Vi har fundet en meget simpel, ikke-bureaukratisk løsning for økologerne, der vil give økologi et løft pĂĽ klima- og naturomrĂĽdet og give en øget vĂŚrdi i økologi, som styrker en markedsdrevet vĂŚkst. Betalingen for indsatsen skal ske gennem den økologiske arealstøtte, vi har derfor

“

- Der er enorm konkurrence om midler under programmet, og mange ordninger bliver slagtet helt eller reduceret. Men vi sporer fremgang i arbejdet for at sikre, at økologi og de økologiske producenter kommer godt ud af de kommende forhandlinger, nür det drejer sig om økologisk arealstøtte, investeringsstøtte og støtte til omlÌgning af offentlig indkøb til økologi. ogsü sagt meget tydeligt, at denne indsats ikke - som sü meget andet i Landdistriktsprogrammet - kan skubbes til 2016, eftersom alle økologer skal tegne nye aftaler om økologisk arealstøtte i 2015 .

Højere satser Arbejdet med arealstøtten til økologer er nüet langt, og Paul Holmbeck er meget optimistisk om, at arealstøtten til økologer fortsÌtter pü et rimeligt niveau, og at der kommer forbedringer i form af højere satser for de økologiske planteavlere og frugtavlere. Det handler om en højere ürlig støtte til de økologiske planteavlere, der har meget begrÌnset adgang til kvÌlstof og en højere arealstøtte til økologisk frugtproduktion, som ligner det, vi ser i andre lande, og som ser mere fornuftigt ud i forhold til den produktionsvÌrdi, der er pü en ha med frugtavl.

- Vi arbejder ogsü for at der fortsat vil vÌre fokus pü udvikling af økologisk salg. For eksempel en fastholdelse af indsatsen for omstilling af de offentlige køkkener til økologi minimum pü nuvÌrende niveau (28 mio. kr. ürligt) i de kommende ür. Samt en ny løsning for støtte til økologisk afsÌtning - herunder eksportfremme, siger Paul Holmbeck og tilføjer: - Vi er optimistiske i forhold til, at det kan lykkedes, men afsÌtningsog eksportfremmestøtten vil dog fremover blive Ànansieret uden for Landdistriktsprogrammet, eftersom EU ikke ønsker, at den del af programmet skal fortsÌtte.

Prioriterer vĂŚkst I erkendelse af, at der er kamp om midlerne i Landdistriktsprogrammet, og fordi midlerne hidtil ikke i tilstrĂŚkkelig grad er blevet anvendt til investeringer, der bringer økologien videre, arbejder Ă˜kologisk Landsforening for at støtten til investeringer pĂĽ økologiske bedrifter fastholdes, men at den mĂĽlrettes pĂĽ tre omrĂĽder: 1) Investeringer, swom er nødven-

dige for omlĂŚgning, og nye produktioner pĂĽ eksisterende bedrifter. For eksempel ombygning af svinestald, hvor slagtesvin skal kunne komme ud.

2) Investeringer, der løser helt konkrete udfordringer i den økologiske produktion. For eksempel frembringelse af nye gødningsressourcer til økologisk planteavl. Herunder: biogas og komposteringsanlÌg. Eller løsninger, der fremmer dyrevelfÌrd 3) Investeringer i videre forarbejdning af rüvarer pü gürdniveau. For eksempel minimøller, mosterier, slagterier etc., som øger vÌrditilvÌkst, jobskabelse og produktvariation pü de økologiske bedrifter.

- De økologiske landmÌnd har selvfølgelig vÌret glade for investeringsstøtten til fodervogne og markmaskiner; men midlerne er begrÌnsede.

Vi lÌgger derfor vÌgt pü at støtten fremover gives til investeringer, der udvikler den økologiske produktion, og som løfter bredt for alle økologer og økologi, siger Paul Holmbeck.

Derudover har Ă˜kologisk Landsforening i forhandlingerne arbejdet for at fastholde støtten til de økologisk landmĂŚnds arbejde med gamle sorter, som egner sig til økologisk produktion og nye produkter via en ordning for plantegenetiske ressourcer. OgsĂĽ pĂĽ dette omrĂĽde er der optimisme om et positivt resultat.

Bliver udskudt Dertil arbejder Ă˜kologisk Landsforening for et hav af forenklinger og forbedringer, der gør ordninger lettere for producenter at deltage i, og som reducerer administrationsomkostninger sĂĽ midlerne kommer ud at arbejde hos landmĂŚndene.

- Men vores ønsker om at give yngre landmÌnd nye muligheder, om bedre støtte til lokalomrüder i jordfordeling og arrondering for bl.a. økologer, og for omprioritering fra arealstøtte til miljøstøtte er nok udskudt til 2016. Trist men sandt, siger Paul Holmbeck.

‌sü ville du ogsü drikke økologisk mÌlk. �Som økologisk landmand er det vigtigt for mig at have fokus pü dyrenes trivsel. Derfor kommer mine malkekøer pü grÌs i sommerhalvüret og für adgang til frisk luft og masser af motion. De økologiske køer für ogsü 100% økologisk foder, og over halvdelen af foderet er grovfoder fx kløvergrÌs, ensilage og hø. At tage udgangspunkt i køernes naturlige behov er den bedste müde at sikre deres trivsel og velfÌrd pü�.

Torsten Wetche 43 ür. Er 5. generation pü et økologisk landbrug med malkekøer.

Køb økologisk mÌlk og tag et medansvar for køernes trivsel. ;M ÅTUMV WO Ns UMZM I\ vide om økologisk landbrug og Torsten.

Eller lĂŚs mere pĂĽ

www.okologi.dk

Hvad fylder du i dit glas?

Der er brug for viden baseret pü fakta Er det et dürligt udgangspunkt for økologien, nür markedsføringen af økologiske produkter følges til torvs af forbrugeroplysning, som synliggør forskellene pü økologiske og ikke-økologiske produkter?

AF IRENE BRANDT

gøre det, er det deres sag; men jeg vil have lov til at fremhÌve fordelene ved den økologiske produktion.

- Ă˜kologisk Landsforening kørte for et ĂĽrs tid siden kampagnen: ’Hvis du vidste, hvad jeg ved ...’, som jeg synes, er en rigtig god kampagne. Den synliggør pĂĽ en god mĂĽde, pĂĽ hvilke omrĂĽder økologien adskiller sig fra det konventionelle landbrug. Og den viden, er det vigtigt, at forbrugerne har, ellers forstĂĽr de ikke, hvorfor de skal betale mere for økologiske produkter, siger Frode Lehmann, der er økologisk mĂŚlkeproducent i Sønderjylland og formand for NaturmĂŚlk.

Han fortsÌtter: - Det er selvfølgelig altafgørende, at forbrugerinformationen hviler pü fakta, og at alle püstande kan dokumenteres, og det er for eksempel et faktum, at vi ikke belaster grundvandet med sprøjtegift. Kan de konventionelle landmÌnd leve med at

Tendens til kant Frode Lehmann er derfor heller ikke enig med Uffe Bie, formand for økologisektionen under Landbrug og Fødevarer, som pü sektionens ürsmøde i begyndelsen af oktober tog afstand fra, at der i ’forskellige fora er begyndt at vÌre en tendens til, at man synes, der er et behov for at give økologien kant og fornyet gennemslagskraft ved ikke bare at fortÌlle alt det gode, man selv stür for, men i højere grad ogsü hvad de andre har af mangler.’ - MÌlkekampagnen fra forüret har provokeret mange konventionelle mÌlkeproducenter. Personligt er jeg i princippet uenig i kritikken, for vi siger, at vi ikke bruger sprøjtemidler og handelsgødning samt at vores køer kommer pü grÌs; men vi sü, at det medførte modangreb pü os som

Ă˜KOLOGI MED KANT

1. november 2013 nr. 532

’Hvis du vidste, hvad jeg ved ...’, som jeg synes, er en rigtig god kampagne.

Den synliggør pü en god müde, pü hvilke omrüder økologien adskiller sig fra det konventionelle landbrug. Og den viden, er det vigtigt, at forbrugerne har, ellers forstür de ikke, hvorfor de skal betale mere for økologiske produkter, siger Frode Lehmann

økologer, hvor vi blev kritiseret for at bruge husdyrgødning fra konventionelle landbrug. Sagen er, at der er nogle konventionelle landmÌnd, der er meget følsomme over for at blive sammenlignet med økologiske kollegaer, og det skal vi ikke puste til, siger Uffe Bie. Han fortsÌtter: - Et andet eksempel pü, at de konventionelle producenter retter skytset mod økologerne, nür de selv bliver kritiseret, sü vi i forbindelse med, at et medlem af Folketinget tog spørgsmület om burhøns op i Folketingets Landbrugsudvalg. Dermed blev der sat fokus pü forhold hos de økologiske producenter, som ikke gavner os.

Fokus fakta Uffe Bie er overbevist om, at de økologiske produktionsmetoder tüler dagens lys.

- Men vi har rigelig med udfordringer i forvejen. Der er efter min mening derfor ikke brug for, at vi skyder pĂĽ de andre med risiko for, at de skyder tilbage pĂĽ os.

Han understreger, at reel oplysning ikke er et problem.

- Jeg har selv fokus pü fakta i min egen produktion. Alternativet til den økologiske produktion kender forbrugerne allerede. Jeg synes derfor ikke, man behøver lave sammenlignende forbrugerinformation.

- Nür Arlas mÌlkekampagne oplyser, at økologisk mÌlk sparer naturen for sprøjtegifte, sü siger mine konventionelle kollegaer, at de ikke sprøjter i naturen, men pü deres marker.

Hvert 4. Ìg er økologisk Uffe Bie mener ikke, det er svÌrt at afsÌtte de økologiske produkter, hvis forbrugerne ikke bliver informeret om forskellene pü de økologiske og de konventionelle produkter.

- Nür først forbrugerne ved, at de økologiske køer kommer pü grÌs.

Bum, sü køber de økologisk mÌlk.

FAKTA: Se et eksempel pĂĽ Frilands markedsføring her: http://www.friland.dk/Oekologi/Film.aspx Se eksempler pĂĽ NaturmĂŚlks markedsføring her: http://www.naturmaelk.dk/ Se Ă˜kologisk Landsforenings kampagne, ’Hvis di vidste, hvad jeg ved ...’-kampagne her: http://www.okologi.dk/baeredygtigt-forbrug/hvorfor-oekologi/hvis-du-vidste.aspx

Men forudsÌtter det ikke, at forbrugerne ved, at det til sammenligning kun er fü procent af de konventionelle malkekøer, der kommer pü grÌs. Og hvordan skal de vide det, hvis der ikke er nogen, der fortÌller dem det.

- Som sagt mener jeg, at forbrugerne allerede ved det det. Eksempelvis er hvert 4. Ìg, der sÌlges i butikkerne i dag, økologisk. Og det er jo ikke fordi der har vÌret en masse kampagner, hvor de økologiske Ìgproducenter har peget Ànger af deres konventionelle kollegaer.

Til gengÌld har dyrevÌrnsforeninger de sidste mange ürtier kørt hürdt pü burÌgproducenterne. Kan det ikke tÌnkes, at det er Ên af ürsagerne til, at økologiske Ìg sÌlger godt?

- Jeg vil ikke afvise, at dyrevÌrnsforeningernes kampagner mod burhøns har gavnet salget af økologisk Ìg; men sü er der tale om, at forbrugerne fravÌlger de konventionelle Ìg. Jeg sü hellere, at de tilvÌlger de økologiske Ìg.

Uffe Bie tilføjer: - Jeg synes bare, at vi som landmÌnd - økologer eller ikke-økologer - skal holde op med at rakke ned pü hinanden. Vi er hinandens naboer, og vi skal ikke gü rundt og pege Àngre ad de andres produktionsmetoder.

Viden og mennesker Randi Kok, kontorchef i Friland, kan slet ikke forstü, at økologisektionen i Landbrug & Fødevarer nu langer ud efter informationskampagnerne om økologi.

- I Friland bruger vi dels plancher i butikkerne, der fortÌller om forskellene pü økologiske dyr og ikke-økologiske dyr. Dels bruger vi isÌr vores landmÌnd i markedsføringen, for mange forbrugere sÌtter pris pü at se mennesket bag produktet, nür det drejer sig om økologisk kød. Vores erfaring viser, at nÌrheden er vigtig, nür forbrugeren vÌlger at købe økologiske produkter, siger Randi Kok. - Selvom vi blandt andet markedsfører de økologiske produkter gennem sammenlignende forbrugerinformation, har vi aldrig oplevet konà ikt med de konventionelle grene af Friland; men det er selvfølgelig vigtigt, at vi kommunikerer, at der er tale om et valg, forbrugerne har - og at vi hverken nedgør den konventionelle landmand eller de forbrugere, der vÌlger kød fra konventionelle gürde, siger Randi Kok. DyrevelfÌrd vigtig Fokus pü sundhed er et vigtigt parameter, nür forbrugerne vÌlger økologisk frugt og grønt. Til gengÌld er det dyrevelfÌrden, der er et afgørende parameter for de kunder, der køber

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

5

AKTUELT

“

- I Ă˜kologisk Landsforening fokuserer vi pĂĽ de positive budskaber om økologi - hvad de økologiske landmĂŚnd og virksomheder selv gør hver dag for Â?Â‹ÂŽÂŒĂžÇĄ †›”‡˜‡Žˆ§”† ‘‰ ˆ‘” •—Â?†‡ ÂŠĂžÂŒÂ?Â˜ÂƒÂŽÂ‹Â–Â‡Â–Â•ÂˆĂžÂ†Â‡Â˜ÂƒÂ”Â‡Â”Ç¤ ‹ ’‡‰‡” ‹Â?Â?‡ ϔ‹Â?‰”‡ǥ og det er uhyre sjĂŚldent, at foreningen kritiserer konventionelt landbrug.

PER KĂ˜LSTER, FORMAND Ă˜KOLOGISK LANDSFORENING

økologisk kød.

- Derfor er det selvfølgelig ogsĂĽ i orden at bruge sammenlignende forbrugerinformation i markedsføringen af de økologiske produkter. Hvis det var et problem, ville vi da om nogen fĂĽ det at vide fra detailhandelen. De ville jo ikke bruge vores markedsføringsmateriale, hvis det pĂĽvirkede salget af konventionelle produkter i negativ retning, siger Randi Kok. Hvad siger Ă˜L? Kritikken fra ĂĽrsmødet i økologisektionen under Landbrug & Fødevarer er af en del landbrugsmedier blevet udlagt som en slet skjult kritik af Ă˜kologisk Landsforening, hvilket Ă€k foreningens formand, Per Kølster, til at skrive tilbage.

- I Ă˜kologisk Landsforening fokuserer vi pĂĽ de positive budskaber om økologi - hvad de økologiske landmĂŚnd og virksomheder selv gør hver dag for miljø, dyrevelfĂŚrd og for sunde højkvalitetsfødevarer.

Vi peger ikke Ă€ngre, og det er uhyre sjĂŚldent, at foreningen kritiserer konventionelt landbrug. Den kommunikation har Ă˜kologisk Landsforening og vores medlemmer stĂĽet for i 30 ĂĽr, og det er fuldt ud legitimt for enhver landmand, virksomhed og organisation at kommunikere hvori forskellene ligger, skriver Per Kølster.

Han fortsÌtter: - Det er naivt at tro, at man kan sÌlge økologiske fødevarer uden at omtale de forskelle økologisk landbrug gør for miljø, natur og dyr. Vi

beder forbrugerne om en merpris, og derfor skal vi ogsü kommunikere tydeligt om den mervÌrdi, der ligger i produktionen og i varerne. Sagligt og nøgternt. Nür vi fortÌller, hvor meget plads en økologisk høne har, oplyser vi samtidig hvor meget plads henholdsvis en skrabehøne, en fritgüende høne og en burhøne har. Det er ikke kritik, det er faktuel forbrugeroplysning.

- Ă˜kologiens succes bygger i høj grad pĂĽ faktuel forbrugerettet kommunikation. Og sĂĽdan vil vi blive ved med at arbejde. Forbrugere og politikere diskuterer og tager dagligt stilling til mĂĽden, deres varer bliver produceret pĂĽ. Som producenter skal vi turde gøre det samme og ikke fortie forskellene.

Fokus pü den økologiske planteavls udfordringer og forskellige bud pü muligheder for udvikling.

11/11 13/11 18/11 20/11

Comwell Rebild Bakker – case Per Bundgaard Dalum Landbrugsskole – case Kristian Andersen Bygholm Landbrugsskole – case Kurt Jessen Sorø – kort indlĂŚg pĂĽ Ă˜kologisk Inspirationsdag (se sĂŚrskilt program)

Program for de første tre møder: 5 -8.!*/ /%+* " ,-+&!'/!/ +# " .!* +,(8# 1! : #%1*%*#. $!" 1!* Hermansen 5 * ) * !* "+-/8((!- +) .%* 1%.%+* $1+- * !* 0 )9*/!. +# $1+- * !/ fungerer. Ă˜kologisk planteavls sĂŚrlige udfordringer: ukrudt, udfasning af konventionelle input og afsĂŚtning !$ * (!. 1! +,(8# "- $$1 ,( */! 1(.'+*.0(!*/ +# !- 9(./!- "+-) * for Ă˜kologisk Landsforening. Derefter debat.

De første tre møder er kl. 19-22.

Tilmelding nødvendig senest 3 dage før arrangementet.

Se yderligere program og tilmeld pĂĽ www.okologi.dk/bedreudbytter

Arrangementet afvikles med tilskud fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram

6

ØKOLOGI & ERHVERV

1. november 2013 nr. 532

MARKED OG MAD

PÅ MARKEDET

AF HELENE BIRK EKSPORTCHEF I ØKOLOGISK LANDSFORENING

&ƆƌĞƌƉŽƐŝƟŽŶĞŶ ĊďŶĞƌ ĚƆƌĞ Ɵů ĞŬƐƉŽƌƚŵĂƌŬĞĚĞƌ ĂŶŵĂƌŬƐ ƉŽƐŝƟŽŶ ƐŽŵ ǀĞƌĚĞŶƐ ĨƆƌĞŶĚĞ ƆŬŽͲ ŶĂƟŽŶ ŬĂŶ ǀčƌĞ ĞŶ ĚƆƌĊďŶĞƌ Ɵů ĚĞƚĂŝůŚĂŶĚĞůƐͲ ŬčĚĞƌ ƉĊ ƌĞůĞǀĂŶƚĞ ĞŬƐƉŽƌƚŵĂƌŬĞĚĞƌ͘ Ŷ ĂĨ ǀŽƌĞƐ ǀŝŐƟŐƐƚĞ ĞŬƐƉŽƌƟŶĚƐĂƚƐĞƌ Ğƌ Ăƚ ŬŽŵŵĞ ƚčƩĞƌĞ ƉĊ ŬčĚĞƌŶĞ͕ ŽŐ ŝ ĚĞŶ ĨŽƌďŝŶĚĞůƐĞ ŚĂƌ ũĞŐ ŇĞƌĞ ŐĂŶŐĞ ŽƉůĞǀĞƚ͕ Ăƚ ǀŽƌĞƐ ƉŽƐŝƟŽŶ ƐŽŵ ĨƆƌĞͲ ŶĚĞ ƆŬŽͲŶĂƟŽŶ ǀčŬŬĞƌ ŝŶƚĞƌĞƐƐĞ͘ :ĞŐ ŽƉůĞǀĞĚĞ ĚĞƚ ƐĞŶĞƐƚ͕ ĚĂ ǀŝ ĂĬŽůĚƚ ŵƆĚĞ ŵĞĚ ŚĞŶŚŽůĚƐǀŝƐ džĨŽŽĚ͕ / ŽŐ KKW ŝ ^ǀĞƌŝŐĞ͕ ŚǀŽƌ ĚĞ ŬĂƚĞŐŽƌŝĂŶƐǀĂƌůŝŐĞ ǀĂƌ ƚLJĚĞůŝŐƚ ŝŶƚĞƌĞƐͲ ƐĞƌĞƚ ŝ ǀŽƌĞƐ ǀŝĚĞŶ Žŵ ĚĞ ƆŬŽůŽŐŝƐŬĞ ĨŽƌďƌƵŐĞƌĞ ŽŐ ĞƌĨĂͲ StyrƌŝŶŐĞƌ ŵĞĚ Ăƚ ƆŐĞ kerne ƆŬŽůŽŐŝĂŶĚĞůĞŶ ŝ ĨŽƌͲ forbunƐŬĞůůŝŐĞ ŬĂƚĞŐŽƌŝĞƌ͘

“

det med den danske

Ğ ďůĞǀ ďůĂŶĚƚ ĂŶĚĞƚ førerposition inden for ƉƌčƐĞŶƚĞƌĞƚ ĨŽƌ ĞŶ økologi skal vi udnytte ƌčŬŬĞ ĞŬƐĞŵƉůĞƌ ƉĊ i eksportarbejdet. ƆŬŽůŽŐŝƐŬĞ ŬŽŶĐĞƉͲ ƚĞƌ ŽŐ ƐƵĐĐĞƐĨƵůĚĞ ƐĂŵĂƌďĞũĚĞƌ ŵĞůůĞŵ ĚĂŶƐŬ ĚĂŐůŝŐǀĂƌĞͲ ŚĂŶĚĞů ŽŐ ƆŬŽůŽŐŝƐŬĞ ƉƌŽĚƵĐĞŶƚĞƌ͕ ƐŽŵ ĚĞ ĨĂŶĚƚ ŵĞŐĞƚ ŝŶƐƉŝƌĞƌĞŶĚĞ͘ Ğ ƐǀĞŶƐŬĞ ŬčĚĞƌ ŚĂƌ ĂůůĞƌĞĚĞ ǀŝƐƚ ŝŶƚĞƌĞƐƐĞ ĨŽƌ ŇĞƌĞ ƆŬŽůŽŐŝƐŬĞ ǀŝƌŬƐŽŵŚĞĚĞƌ ŽŐ ĂŌĂůƚ ŵƆĚĞƌ ŵĞĚ ĚĞŵ ĨŽƌ Ăƚ ĚƌƆŌĞ ƐŽƌƟŵĞŶƚĞƚ͘ &Žƌ ŶŽŐůĞ ĂĨ ĚĞ ƚLJƐŬĞ ŬčĚĞƌ Ğƌ ǀŝ ŝ ĚĞŶ ƐĂŵŵĞ ƉƌŽĐĞƐ͘ KŐƐĊ ƵŶĚĞƌ ǀŽƌĞƐ ĚĞůƚĂŐĞůƐĞ ƉĊ ŶƵŐĂͲŵĞƐƐĞŶ ŝ dLJƐŬůĂŶĚ ĨŽƌ Ğƚ ƉĂƌ ƵŐĞƌ ƐŝĚĞŶ ŽƉůĞǀĞĚĞ ũĞŐ ŝ ŚƆũ ŐƌĂĚ͕ Ăƚ ĚĞŶ ĚĂŶƐŬĞ ĨƆƌĞƌƉŽƐŝƟŽŶ ŝŶĚĞŶ ĨŽƌ ƆŬŽͲ ůŽŐŝ ŽŐ ĚĞŶ ĚĞƌĂĨ ƐƚŽƌĞ ŵĂŶŐĨŽůĚŝŐŚĞĚ ŝ ƵĚďƵĚͲ ĚĞƚ ĂĨ ƆŬŽůŽŐŝƐŬĞ ŬŽŶĐĞƉƚĞƌ ǀĂŬƚĞ ŝŶƚĞƌĞƐƐĞ ŚŽƐ ŝŶĚŬƆďĞƌĞ ĨƌĂ ŇĞƌĞ ŝŶƚĞƌŶĂƟŽŶĂůĞ ŬčĚĞƌ͘ &ůĞƌĞ ŚĂƌ ďĞĚƚ Žŵ Ğƚ ƐĂŵůĞƚ ŽƉůčŐ ƉĊ ƆŬŽůŽŐŝƐŬĞ ŬŽŶͲ ĐĞƉƚĞƌ͘ ^ƚLJƌŬĞƌŶĞ ĨŽƌďƵŶĚĞƚ ŵĞĚ ĚĞŶ ĚĂŶƐŬĞ ĨƆƌĞƌƉŽƐŝͲ ƟŽŶ ŝŶĚĞŶ ĨŽƌ ƆŬŽůŽŐŝ ƐŬĂů ǀŝ ƵĚŶLJƩĞ ŝ ĞŬƐƉŽƌƚͲ ĂƌďĞũĚĞƚ͘ sŝ ĨŽŬƵƐĞƌĞƌ ŝ ƆũĞďůŝŬŬĞƚ ƉĊ ŬŽŶƚĂŬƚĞŶ Ɵů ĚĞƚĂŝůŚĂŶĚĞůƐŬčĚĞƌ ƉĊ ǀŽƌĞƐ ƐƚƆƌƐƚĞ ĂŌĂŐĞƌͲ ůĂŶĚĞ͕ dLJƐŬůĂŶĚ ŽŐ ^ǀĞƌŝŐĞ͕ ƐŽŵ ƟůƐĂŵŵĞŶ ƐƚĊƌ ĨŽƌ ŬŶĂƉ Ϯͬϯ ĂĨ ĚĞŶ ŶƵǀčƌĞŶĚĞ ĞŬƐƉŽƌƚ ĂĨ ƆŬŽͲ ůŽŐŝƐŬĞ ǀĂƌĞƌ͕ ŵĞŶ ĨƌĞŵŽǀĞƌ ǀŝů ǀŝ ŽŐƐĊ ƌĞƩĞ ĞŶ ƐƚƌƵŬƚƵƌĞƌĞƚ ŝŶĚƐĂƚƐ ŵŽĚ ƵĚǀĂůŐƚĞ ŬčĚĞƌ ŝ ĞŶĞͲ ůƵdžͲůĂŶĚĞŶĞ͕ TƐƚƌŝŐ͕ EŽƌŐĞ͕ ^ƉĂŶŝĞŶ ŽŐ ĂŶĚƌĞ ƌĞůĞǀĂŶƚĞ ĞŬƐƉŽƌƚŵĂƌŬĞĚĞƌ͘ Ğƌ Ğƌ ŚĞůƚ ƐŝŬŬĞƌƚ ŵƵůŝŐŚĞĚ ĨŽƌ ƆŐĞƚ ĞŬƐƉŽƌƚ ĂĨ ƆŬŽůŽŐŝƐŬĞ ǀĂƌĞƌ ʹ ŝƐčƌ ŚǀŝƐ ǀŝ ďĞĂƌďĞũĚĞƌ ŬčĚĞƌŶĞ ƐƚƌƵŬƚƵƌĞƌĞƚ͘

Kvickly er en af de kæder, som melder om den største vækst i det økologiske salg, og udviklingen tyder på, at opsvinget er i sigte.

Optimismen er tilbage Kæderne melder om vækst i salget af økologi, og Coops kunder forventer at købe mere økologi i 2014. Det skaber ny optimisme i branchen DAGLIGVAREHANDEL TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

De seneste salgstal fra både Coop og Dansk Supermarked giver gode løfter for fremtiden for de økologiske fødevareproducenter. Efter to år med stagnation i økologisalget melder Coop nu om vækst i økologiandelen i alle kæder. Samlet er der en forventning om en salgsvækst på 1-2 procent i indeværende år.

De konkurrerende kæder under Dansk Supermarked oplyser, at økologiandelen også vokser i deres regi – ikke mindst hos Netto, og meldingerne fra dagligvaregiganterne giver grobund for ny optimisme i Økologiens Hus. - Det, jeg hører fra kæderne og virksomhederne, er, at de oplever en mere markant vækst, end vi har set de seneste to år, og på den baggrund håber og tror jeg på, at vi når op på en samlet vækst på fem procent i indeværende år, siger markedschef Henrik Hindborg.

Mere økologi i foodservice Han oplyser, at en stor del af optimismen hos Áere økologiske fødevareproducenter ikke kun bygger på forventninger om et øget detailsalg, men i nok så høj grad knyt-

ter sig til udviklingen i foodservicebranchen, hvor både den private og offentlige omlægning for alvor er ved at komme op i gear.

Under alle omstændigheder ser det ud til, at der bliver tale om et samlet markant løft i økologisalget i forhold til den Áade salgskurve i 2012, og Henrik Hindborg håber, at den aktuelle vækst er udtryk for en blivende tendens, som markerer, at krisesteningen endelig er ved at miste sit tag i forbrugerne.

Han hæfter sig i den forbindelse ikke mindst ved, at Coops positive salgstal underbygges af en forbrugerundersøgelse hos Coop Analyse, der viser, at mange forbrugere forventer at købe mere økologi næste år.

Er opsvinget på vej?

Thomas Roland, ansvarlighedschef hos Coop, oplyser, at der er mange positive tendenser i tallene, som kan indikere, at væksten næste år bliver endnu højere.

- I kriseårene var det kun ca. 25 pct af kunderne, som forventede at købe mere økologi året efter. Det tal er nu vokset til 40 pct. Dermed er forbrugeroptimismen de Áeste steder tilbage på samme niveau som før krisen.

Ifølge Thomas Roland kan de positive tal være endnu en indikation på, at et opsving er på vej.

- Allerede i sidste kvartal af 2012 så vi begyndende vækst i København og Aarhus, og nu er der vækst i alle distrikter, siger Thomas Roland.

Det er helt i tråd med det typiske billede, hvor nye tendenser slår først igennem i landets større byer, inden de breder sig til resten af landet.

- Væksten i salget er ikke båret af

produktnyheder, og salgstallene viser, at økologien har været mere resistent over for krisen end deciderede luksusvarer, som er gået meget tilbage, siger Thomas Roland.

De seneste salgstal viser også, at mælken stadig har det vanskeligt, og Thomas Roland tør ikke give et entydigt svar på årsagen, men han kommer med et ’frækt gæt’: - Det kan hænge sammen med, at der er behov for mere produktudvikling i kategorien. Der mangler måske nogle mere hippe produkter til morgenbordet – måske i retning af mere convenience.

Kvickly viser vej Væksten i økologisalget er især tydelig i Kvickly-kæden. Det tilskriver Kvicklys kommercielle direktør Anne-Marie Narvarro Áere nye tiltag i 2013, hvor butikkerne er gået fra at have økologien samlet i øer til at sprede de Ø-mærkede varer ud i hele butikken, så kunderne bliver eksponeret for økologien overalt i butikken.

- I dag bliver der solgt så meget økologi, at kunderne forventer at møde de økologiske varer på de almindelige hylder, og vi kan se, at det har givet en fremgang i salget på tværs af alle kategorier, siger AnneMarie Narvarro.

Hun peger desuden på, at en ny tilbudsform har løftet salget. Den går ud på, at Kvickly lancerer månedens prisfald, hvor en hel kategori af økologiske varer sælges til samme pris som tilsvarende konventionelle produkter.

I oktober var prisen sat ned på mel, frø og kerner, og i denne måned har Kvicklybutikkerne barberet priserne på fedtstoffer til stegning og forskellige smørbare produkter.

1. november 2013 nr. 532

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

7

MARKED OG MAD

Thisted Bryghus har i ür lanceret tre nye økologiske øl i nyt stramt design. Dermed er bryggeriet oppe pü 10 økologiske øl-varianter.

Mere økologi i Thy-øl ] ÇŁ Š‹•–‡† ”›‰Š—• –ƒ’’‡” Â?‡”‡ ĂžÂ?‘Ž‘‰‹ ’¤ Ď?Žƒ•Â?‡”ne, og bryggeriet planlĂŚgger to øl, som skal fĂĽ thyboerne til at hĂŚlde økologi i glasset Thisted var det første bryggeri, som i 1995 introducerede økologien for de ølelskende danskere, og siden har det nordjyske bryghus gradvist øget spĂŚndvidden pĂĽ det økologiske sortiment. Ă˜lbryggerne i Thisted har i ĂĽr lanceret tre nye økologiske øl og planlĂŚgger yderligere to varianter, som efter planen skal brygges af rĂĽvarer fra Nationalpark Thy, til nĂŚste ĂĽr.

- Jeg hüber, at det kan fü à ere thyboere til at drikke økologisk øl, siger bryggeridirektør Aage Svenningsen, som endnu ikke har lavet aftaler med den eller de økologer, som skal levere rüvarerne.

Forener to stÌrke trends Ca. en tredjedel af bryggeriets omsÌtning stammer fra økologisk øl, og det er her, den største produktudvikling og vÌkst Ànder sted. I forhold til nationalpark-øllene forenes to af tidens stÌrkeste fødevaretrends. De handler om bÌredygtighed og lokale

varer, og bryggeridirektør Aage Svenningsen hüber, at beslutningen om at lave øl pü basis af lokale rüvarer vil skabe et større lokalt salg af økologisk øl.

- Det er ingen hemmelighed, at vi i dag sÌlger 80 procent af vores økologiske øl pü SjÌlland, siger han.

To ekstra ben at stü pü For Thisted Bryghus har økologi og specialøl udviklet sig til to vigtige ben ved siden af den konventionelle produktion, og med en ürlig omsÌtning pü ca. 45 mio. kr., har det jyske bryggeri ca. en procent af det danske ølmarked.

Med de to nye øl nÌste ür nür Thisted Bryghus op pü 10 forskellige slags økologisk øl, som pü detailsiden bliver solgt til dagligvarekÌderne Føtex, Bilka, ABC Lavpris og Superbest, mens de sÌlges pü spot hos discountkÌderne Netto, Rema 1000, Kiwi og Lidl. jb@okologi.dk

Nye muligheder i Malmø MESSE: Hvis de danske producenter ønsker det, er Ă˜kologisk Landsforening klar til at lave en fĂŚllesstand pĂĽ Nordic Organic Food Fair 2014 Markedskonsulent Birgitte Jørgensen fra Ă˜kologisk Landsforening besøgte i sidste uge Nordic Organic Food Fair (NOFF). Det var anden gang, at Malmø dannede rammen om den lille nyetablerede messe, som var vokset en del siden debuten i 2011, og de engelske arrangører har ambitioner om, at messen skal udvikle sig til en af de vigtigste spillere i markedsføringen af økologi i Nordeuropa.

I ür havde messen for første gang indrettet en sÌrlig økologisk afdeling, hvor en lille hündfuld danske udstillere deltog, men messen er stadig domineret af diverse helsekostprodukter, kosttilskud og naturkosmetik, og det hele er stadig meget smüt. Derfor er det ogsü for tidligt at forudsige, hvor stor betydning messen kan fü for de danske eksportvirksomheder.

- Sverige er et interessant marked, men vi vil lade det vĂŚre op til de

danske producenter at afgøre, om vi skal arbejde for at lave en dansk fÌllesstand i Malmø til nÌste ür, siger Birgitte Jørgensen.

Efter hendes vurdering kan den svenske to-dages-messe vÌre en genvej til eksportordre for mindre Àrmaer, som ikke har ressourcer til at deltage i de langt dyrere og større messer som BioFach og Anuga.

Grossist Anders Kok var blandt de danske udstillere, og han er enig.

- Som lille virksomhed bliver man nemt overset pü BioFach. Derfor synes jeg bestemt, at der er grund til at bakke op om en ny fagmesse, der kan samle de økologiske produkter fra Norden, og jeg Àk à ere interessante kontakter med hjem, siger den jyske grossist.

Nordic Organic Food Fair afholdes nĂŚste ĂĽr 21.-22. september. jb@okologi.dk

Salum Rehani, daglig leder af grøntsagsavlerforeningen Uwamwima, diskuterer her sygdomsangreb i rødderne pü aubergineplanter med økologiske bønder fra Zanzibar.

TÌndt pü Tanzania Efter at have rejst Tanzania tyndt i to uger har Grøn Fokus fundet en potentiel samarbejdspartner i Dar Es Salaam AFRIKA TEKST: JAKOB BRANDT FOTO: LAILA BENDSEN

Sikkerhedssko er ikke en del af udrustningen hos Tanzanias bønder, som ofte kun har en enkelt bananpalme, et muskattrÌ og et par peberbuske pü et mindre jordlod.

Der er stadig mange uafklarede spørgsmül, men første del af Afrikamissionen er lykkedes for Grøn Fokus, som nu har fundet en potentiel samarbejdspartner i Global Source Organic, GSO, fra Dar Es Salaam i Tanzania.

- Det er vores vurdering, at der er basis for at udvikle et samarbejde med GSO, siger Laila Venø Bendsen fra Grøn Fokus.

Sammen med indkøber Simon Holm Olsen er hun nu tilbage i Slagelse efter en Danida-støttet studierejse, hvis hovedopgave var at Ă€nde en samarbejdspartner i Ă˜stafrika.

- Det var en helt fantastisk tur, siger Laila Venø Bendsen, som pü rundrejsen gennem det Ên mio. km2 store land besøgte büde kaffekooperativer, lokale landbrugsorganisationer, fødevarevirksomheder, grossister og landmanden med hakken i hünden.

Det blev til et møde med et overraskende veluddannet og meget venligt folk og nogle økologiske landmÌnd, som arbejder under nogle primitive forhold, som ligger milevidt fra rammerne for dansk økologi.

- Vi vurderer, at der er basis for at udvikle et samarbejde, og vi har inviteret to reprÌsentanter fra GSO til Danmark i november for at give dem et indtryk af de kvalitetskrav, der gÌlder pü det danske marked, og sü de kan se, hvordan vi arbejder med økologi, siger Laila Bendsen.

Bliver parterne enige, bliver nÌste step at lave en forretningsplan, sü de kan udvikle et langvarigt partnerskab med støtte fra Danida Business Partnership.

GSO besøger Danmark De tanzaniske bønder hüber pü, at Grøn Fokus kan vÌre med til at übne døren til det lukrative europÌiske økologimarked, hvor de kan opnü en bedre betaling for deres kaffe, krydderier og tørrede frugt, og de har übenbart gjort et godt indtryk pü de danske gÌster.

Domineret af smĂĽ landbrug GSO bliver drevet af ansatte fra TOAM (Tanzania Organic Agriculture Movement), som bedst kan sammenlignes med Ă˜kologisk Landsforening i Danmark.

Firmaet fungerer som et afsÌtningsselskab for 1500-2500 bønder, som ikke selv har mulighed for at hündtere logistik og pakning. Og udfordringer er der ikke mangel pü i forhold til at blive eksportør til Danmark.

- Den største udfordring bliver helt sikkert at sikre en ensartet høj kvalitet pü varerne, siger Laila Venø Bendsen.

I den forbindelse er det nĂŚppe nogen fordel, at landbruget i Tanzania er domineret af mange meget smĂĽ landbrug, som ofte ligger langs hullede og vanskeligt fremkommelige grusveje.

- Derfor er det naturligt for os at vÌlge en partner, som kan stü for at samle produkterne, men før vi gür vi-

dere, skal vi sikre os, at de kan leve op til vores krav til kvalitet og forsyningssikkerhed.

Egen Afrika-serie Grøn Fokus overvejer at etablere sit eget Afrika-brand, som kan omfatte kaffe/te, tørrede og friske krydderier og andre afgrøder, som kan tüle den lange tranport. Pü produktsiden har baobab-trÌet, som kan blive op til 1000 ür, vakt stor interesse hos Grøn Fokus.

- De laver büde mel, dressinger, marmelade og forskellige smøreprodukter af baobabtrÌet, siger Laila Bendsen.

Pü lÌngere sigt hüber hun, at Grøn Fokus’ engagement i Tanzania kan bidrage til at skabe à ere lokale arbejdspladser i landet, men meget afhÌnger af logistikken og en lang liste af praktiske spørgsmül, som der skal Àndes svar pü, før de første varer lander pü lageret i Slagelse.

Flere interessante virksomheder Per Rasmussen, international konsulent i Ă˜kologisk Landsforening, deltog pĂĽ rejsen, og efter hans vurdering er der basis for Ă ere danske partnerskaber.

- Vi mødte to-tre interessante virksomheder, som jeg sagtens kan se som partnere for danske virksomheder.

Efter hans vurdering handler de største udfordringer om at sikre ensartet kvalitet, forsyningssikkerhed og reglerne for certiÀcering.

8

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

1. november 2013 nr. 532

MARKED OG MAD

SkolemÌlken er pü vej til daginstitutionerne MÆLK: Siden Mejeriernes SkolemÌlksordning startede op i 1991 er 71 procent af landets skoler og 120.000 elever tilmeldt ordningen. NÌste step bliver nu at fü fat i førskolebørnene. Det skriver magasinet Mejeri.

- Vi kan se, at rigtig mange børnehaver og vuggestuer inden for de senere ür har fravalgt mÌlk til børnene - müske pü grund af økonomi eller manglende viden.

Det kan vi desvÌrre se resultatet af, nür børnene starter i skole.

Engang var det en selvfølge, at børn skulle have skolemÌlk, nür de startede i 0. klasse. Det er det ikke lÌngere, fordi de ikke har vÌret vant til at fü mÌlk til frokost i vuggestuen og børnehaven.

Det hĂĽber vi at kunne rette op pĂĽ, forklarer Lars Witt fra Mejeriernes skolemĂŚlksordning, til bladet.

Coop og DS gør affald til grøn energi AFFALD: Regeringen forlanger at 60-70 pct. af dagligvarekÌdernes affald skal genanvendes i 2018.

BĂĽde Dansk Supermarked og Coop er langt fremme med planer om at lave biogas af madaffaldet, og begge parter har indgĂĽet en aftale med N.C. Miljø i Ă˜rbĂŚk, som skal lave biogas af affaldet.

Coop-kÌderne producerer ürligt 40.000 ton organisk affald, som indtil nu er blevet brÌndt af, men i løbet af de nÌste to ür skal en stigende andel sendes igennem et biogasanlÌg og omdannes til grøn energi, oplyser Coop.

I en pressemeddelelse oplyser DS, at büde Bilka og Føtex kommer med i en tilsvarende ordningen allerede i ür, mens Netto følger efter i 2014.

Lokale bøffer i Kvickly KĂ˜D: Lokale fødevarer har lĂŚnge stĂĽet højt pĂĽ indkøbssedlen hos de store dagligvarekĂŚder i Danmark, men hidtil har kĂŚderne haft vanskeligt ved at hĂĽndtere ferske varer som kød, hvis de blev leveret direkte fra lokale producenter.

Derfor er det en meget positiv melding for landets kødproducenter, at Kvickly-kÌden nu er parat til at teste lokalt kød. Kvickly i Aars har indgüet en aftale med slagteriet Himmerlandskød, som pü alle omrüder lever op til de krav Coop-kÌden stiller til fødevaresikkerhed, pakning og sporbarhed.

Varehuschef Arne Wammen fra Aars oplyser, at det lokale kød i første omgang stammer fra konventionelt kødkvÌg, men hvis salget bliver en succes, kankonceptet rulles ud til hele landet, og kan ogsü omfatte økologisk kød.

2PVWLOOLQJHQ IUD UXJEUÂĄG WLO Ă DGEUÂĄG RJ NLNV NU YHGH HQ VWÂĄUUH LQYHVWHULQJ RJ GD Ă€QDQVNULVHQ NRP RYHQL EOHY 1\NHU %UÂĄG WYXQJHW L NQÂ

Der er rift om at overtage Nyker Brød Syv-otte købere er interesserede i at overtage den bornholmske brødvirksomhed, som gik konkurs i forrige uge BAGERI

1\NHU %UÂĄG KDU Sn In nU XGYLNOHW HQ VWULEH NQÂ NEUÂĄG RJ NLNV

AF JAKOB BRANDT

Der ser ud til at vÌre relativt gode chancer for, at der snart atter kommer gang i produktionen af økologiske kiks og knÌkbrød hos Nyker Brød, som gik konkurs i forrige uge.

Ifølge boets kurator, Peter Vang, har der vÌret overraskende mange henvendelser om overtagelse af Nyker Brød, som blev tvunget i knÌ af en gÌld, som er akkumuleret gennem de seneste ür.

- Jeg har fĂĽet syv-otte henvendelser.

Det havde jeg slet ikke regnet med, men jeg ved selvfølgelig endnu ikke hvor mange af dem, der er seriøse, siger den bornholmske advokat.

Selv om Nyker Brød kom ud af 2012 med et minus pü 1,4 mio. kr., er der efter hans vurdering tale om en sund forretning, som har gode muligheder for at køre videre, hvis det er muligt at lave en aftale med kreditorerne.

- Salget bliver en smule kompli-

ceret, fordi anpartsselskabet havde lejet sig ind i bygningerne, som var ejet af parret bag bageriet, og der samtidig er pant i bĂĽde bygningen og den nye maskinpark.

Peter Vang afventer nu konkrete bud pü Nyker Brød, og han oplyser, at det kan komme pü tale at lave en form for auktion, hvis det ender med, at de mange potentielle købere fastholder interessen.

Fladbrød med høje ambitioner Nyker Brød har rødder tilbage til 1901 og har frem til i dag drevet bageriproduktion baseret pü primÌrt bornholmske rüvarer. I 1981 lukkede Nyker Brød ned for den traditionelle bagerbutik for i stedet at koncentrere sig om rugbrødsproduktion.

Peter og Vibeke Hasselby overtog den gamle rugbrødsfabrik i 2004, og tre ür senere omlagde de virk-

somheden til økologi. Kort tid efter indstillede de nye ejere rugbrødsproduktionen for i stedet at fokusere hundrede procent pü økologiske kiks og knÌkbrød.

Det krÌvede en større investering i nye ovne og pakkeudstyr, og selv om Nyker Brød Àk aftaler med à ere danske dagligvarekÌder, var salget ikke stort nok til at forrente de penge, som parret havde investeret i bageriet.

Det oplyser Vibeke Hasselby fra Ă˜sterlars, hvor de tidligere ejere hĂĽber pĂĽ en hurtig afklaring. De er klar til selv at blive en del af en fremtidig løsning.

- Det ideelle vil vĂŚre en hurtig afklaring, inden hylderne ude i butikkerne nĂĽr at blive tomme, og vi vil gerne bidrage med vores erfaringer som ansatte under en ny ejer, siger Vibeke Hasselby.

ƒÂ?‡‰ƒŽ Ď?Œ‡”Â?‡” ‰Ž—–‡Â? ˆ”ƒ ’¤Ž§‰ ‘‰ ’ÞŽser KĂ˜D: Nu kan man leve glutenfrit og alligevel vĂŚlge mellem mange slags økologisk leverpostejer, spegepølser, kødpølser og andre økologiske pĂĽlĂŚgsvarer Den økologiske virksomhed Hanegal har fjernet gluten fra alle pĂĽlĂŚgsvarer, der sĂŚlges under virksomhedens eget varemĂŚrke. Det glutenfri koncept gĂŚlder ogsĂĽ Hanegals pølser.

Det vil sige, at forbrugere, der lider af gluten-intolerance - eller bare

gerne vil vÌre fri for gluten - blot skal se efter etiketter, hvor der klart og tydeligt stür Hanegal. Sü kan de uden bekymring vÌlge, hvad de har lyst til blandt mange forskellige slags leverpostejer, spegepølser, kødpølser, middagspølser, medister, bacon, snack-pølser, kalvesylte m.m.

Stadig med den gode smag I en pressemeddelelse oplyser det jyske pülÌgsÀrma, at det ikke er güet ud over smagen at fjerne gluten fra produkterne. Hvor Hanegal tidligere brugte hvedemel i postejer og pølser, bruger Àrmaet nu tapiocamel, kartoffelmel og Ìrtemel.

- Vi er meget glade for, at vi nu

kan tilbyde hele vort sortiment af pülÌgsvarer til alle, der har behov for at spise glutenfrit. De seneste ür har vi modtaget mange ønsker om glutenfri produkter, og dem imødekommer vi gerne, nür det er muligt, siger Fie Graugaard, medejer af Hanegal.

Mindre sukker og mÌlk Samtidig er alle Hanegals pülÌgsprodukter - undtaget leverpostej - nu blevet sukkerfri. De à este produkter er ogsü laktosefri. Dog er 11 af Hanegals 13 forskellige leverpostejer fremstillet med mÌlk, fordi mÌlk giver en Àn cremet smag i netop leverpostej. jb@okologi.dk

2NVHNU\GGHUSÂĄOVHQ HU HW DI GH Ă HUH end 30 forskellige glutenfri produkter, som Hanegal producerer.

1. november 2013 nr. 532

ØKOLOGI & ERHVERV

9

MARKED OG MAD

Hjarnø Havbrug lægger om til økologi

De georgiske kogleplukkere har i år hentet en god høst af frø ned fra de op til 20 meter høje trætoppene, og dermed er der igen udsigt til økologiske juletræsfrø.

FISK: Der er udsigt til at Danmark snart får endnu et økologisk havbrug. Foderet skal være økologisk, bådene skal sejle på økologisk olie, og medarbejderne skal have en økologisk tankegang, lyder meldingen fra Hjarnø Havbrug ved Snaptun, som består af et anlæg med både ørred-, muslinge- og tangfarme i Horsens Fjord, skriver Horsens Folkeblad.

- Tankegangen skal være nytænkende, hvor påvirkningen af naturen er meget lille, og hvor der produceres sunde fødevarer af høj kvalitet, fortæller Malene Mølgaard, der er projektleder i Hjarnø Havbrug.

- Alle muslinge- og tangfarmene bliver økologiske inden nytår.

Fiskeanlægget omlægger vi først i 2015, fordi Àskene skal omlægges, fra de er æg, og det er lidt mere kompliceret, siger ejeren Anders Pedersen.

Der er plads til ϐ § Den årlige høst af økologiske juletræsfrø i Georgien er netop slut, og kvaliteten er i top oplyser Fair Seeds

AF JAKOB BRANDT Efter travle dage i toppen af de mange meter høje grantræer i de georgiske skove har kogleplukkere høstet 10 ton kogler fra nordmannsgran.

De ligger nu til tørring i en stor lade i Georgien.

Når koglerne efter et par måneder er tørret ind til halv vægt, er det tid til at høste frøene, og frøimportør Marianne Bols forventer til nytår at få ca. et ton frø til Danmark.

Hun er indehaver af Bols Forstplanteskole, som p.t. er verdens eneste certiÀcerede forhandler af økologiske nordmannsgranfrø, og hun glæder sig over årets høst.

- Det har været en god høst uden insekt- og svampeangreb, lyder meldingen fra Àrmaet i Brædstrup, som eksporterer frø under navnet Fair Seeds.

Ifølge Marianne Bols er markedet for økologiske juletræer inde i en

Fairtrade træer Efter Áere års indsats for at forbedre arbejdsvilkårene for kogleplukkere i Georgien har Bols Forstplanteskole udover den økologiske certiÀcering også opnået medlemskab af World Fair Trade Organization, WFTO. På den baggrund har Marianne Bols udviklet konceptet Fair Trees, og hvis de økologiske juletræsproducenter vælger at tilslutte sig konceptet, vil de blive i stand til både at tilbyde økologiske og fairtrade-godkendte juletræer. Det betyder, at der går fem kroner for hvert solgt træ til mobile tandlæge- og lægeklinikker i Georgien.

Økologien får sin egen dag på Foodexpo 2014

ET KG FRØ GIVER 4.000 TR ER ɻ Et kg spiringsklare nordmannsgranfrø koster ca. 1.500 kr. plus moms. ɻ Et kg indeholder ca. 10.000 frø, som ved normal spiringsevne vil give ca. 4.000 træer. ɻ Har man mod på det, kan man selv anlægge frøbede og senere prikle træerne i rækker, inden de efter tre år er klar til at blive plantet ud. ɻ Det tager typisk 8-10 år, fra frøet sås, til de første juletræer er klar til at blive fældet. ɻ Fair Trees-træerne bliver i år blandt andet solgt hos Bilka og Føtex.

Fair Trees er medlem af Fair Trade Danmark.

Fair Trade Danmark er den danske sammenslutning af Fair Trade butikker og importører i Danmark.

et fair trade-juletræ

www.fairtradedanmark.dk

4 039821 700161

JULETRÆER

positiv udvikling, og i øjeblikket kan væksten i produktionen ikke følge med.

- Tyskerne er langt foran, når det gælder økologiske juletræer, og når man tænker på, hvor lang tid det tager at dyrke et træ, burde vi plante mange Áere træer, hvis ikke vi vil gå glip af fremtidige eksportmuligheder, siger Marianne Bols.

Mærkningen fra Fair Trees er kundernes sikkerhed for, at der bliver sendt penge til den fattige befolkning i Georgien

Fynsk gods efterlyser grøntsagsavlere Lundsgaard Gods vil igen næste år forsøge at samle en håndfuld unge landmænd, som er interesserede i at leje små jordlodder og være med til at opbygge et nyt fynsk grøntsags-brand

jordlod på det fynske gods, hvor godsejerparret Vini og Rudolf Iuel ønskede at etablere en intensiv dyrkning af økologiske grøntsager.

Deres ide går ud på at etablere en ny kollektiv selskabs- og driftsform, hvor godset inviterer selvstændige landmænd til at indgå i et fællesskab, hvor de dyrker økologiske, nicheprægede fødevarer på tilsammen knap 40 hektar af Lundsgaards samlede landbrugsareal og markedsfører grøntsagerne sammen med godset under ét fælles brand.

Det lignede den åbne dør til landbruget, som mange efterlyser, da Lundsgaard Gods i 2009 udviklede et koncept, hvor unge landmænd kunne Ànde en vej ind i branchen ved at leje en bolig og en mindre

Springbræt til landbruget I en tid, hvor det er vanskeligt for unge landmænd at rejse kapital til at købe egen bedrift, skulle projektet fungere som et springbræt ind i landbruget. Et sted hvor de kunne teste

GRØNTSAGER AF JAKOB BRANDT

deres ideer, uden at binde en masse kapital i jord og bygninger.

Invitationen fra Lundsgaard Gods lignede dermed en attraktiv mulighed for at blive en del af et fællesskab, hvor en håndfuld avlere kunne udnytte fordelene ved at dele maskinpark og erfaringer og producere grøntsager til et fælles afsætningsselskab. Økonomien for den enkelte deltager bygger på beregninger, der viser, at det er muligt at skabe en bæredygtig grøntsagsproduktion med en omsætning på halvanden mio. kr. på et lejet landbrugsareal på 2-6 ha.

Prøver igen til næste år Men trods en del omtale i pressen og besøg på Kalø Økologisk Landbrugsskole har godsejer Rudolf Iuel erfa-

ret, at interessen for konceptet hidtil har været begrænset.

- Der er kun Àre, som har henvendt sig, og der var ingen seriøse kandidater blandt dem, lyder vurderingen fra den fynske godsejer.

Det er dog ikke ensbetydende med, at han har skrinlagt projektet, men på grund af en større renovering af stuehuset og ombygning af en kostald til udstillingsformål har han i øjeblikket nedprioriteret grøntsagsprojektet.

Men allerede til næste år vil han formentlig igen have tid og kræfter til at gøre et forsøg på at samle et hold af den rette kaliber, så han kan komme tætte på drømmen om at skabe mere liv på Lundsgaard Gods.

Projektet er udviklet med tilskud fra Real Dania Fondens kampagne ’Fremtidens Herregård’.

MESSE: Mandag 17. marts bliver øko-dag på Foodexpo 2014 i MCH Messecenter Herning. Foodexpo er Nordens vigtigste fagmesse for detailhandlen, hotel-, restaurantog fødevarebranchen, og som i år planlægger messen også i 2014 en hel dag i økologiens tegn.

MCH og Økologisk Landsforening bruger dagen til at sætte ekstra spot på økologien med aktiviteter, ekskursioner, smagsprøver og boglancering.

- Økologi er topaktuelt. Der er politisk bevågenhed omkring emnet, og kunderne efterspørger økologi mere end nogensinde.

Lige nu forventer vi en vækst på mellem 15 og 20 procent i 2013 inden for foodservice. Derfor er det oplagt at dedikere en dag til økologien på Foodexpo, som samler hele fødevarebranchen og kan inspirere til handling, siger projektleder Torben Blok fra Økologisk Landsforening, der er primus motor for Áere aktiviteter og tiltag på foreningens fællesstand.

Mere økologi i Italien VÆKST: Der kommer Áere økologiske råvarer i pizzaen og lasagnen i de italienske husholdninger.

I 2012 voksede den økologiske omsætning med næsten otte procent til 25 mia. kr. Tallet omfatter også den italienske eksport, som samme år voksede fra 8,2 til 9 mia. kr.

Ifølge tyske Organic-market.Info står de velstillede norditalienske provinser for to tredjedele af den økologiske omsætning.

10

ØKOLOGI & ERHVERV

1. november 2013 nr. 532

FRONTLØBER

FRONT-

LØBER

FOTO: CARSTEN MARKUSSEN

ØKOLOGISK

Økologisk Frontløber Poul Skovgaard har været banebrydende inden for udvikling af biomasseproduktion i grisefolde. Årets Frontløber udpeges på Økologi Kongres 2013.

Gris med pil En sjaskvåd vinter og ditto sommer blev starten på Skovgaards succes med skovgrise

AF IRENE BRANDT

Her er opskriften på en grisesucces: Du tager et regnvådt år, hvor pløret rundt om farehytterne bare vokser og vokser. Og så tager du lidt forskning om biomasse og mulighederne for at opbevare CO2 i jorden. Opskriften er udviklet af Poul Skovgaard, som for ni år siden løste en række problemer i sin økologiske svineproduktion med et enkelt tiltag.

- En helt utrolig våd vinter blev efterfulgt af en sjaskvåd sommer, og vi kørte rundt i et forfærdeligt pløre, når vi skulle Áytte foldene. Det stod klart for os, at vi i længden ikke kunne holde til det slid, pløret medførte, fortæller Poul Skovgaard. Løsningen fandt han på et møde i Økologisk Landsforening, hvor forskere fra Aarhus Universitet fortalte om produktion af biomasse.

- Jeg kunne se Áere gode egenskaber ved for eksempel energipil, som kunne dræne jorden og samtidig binde næringsstoffer og CO2 i jorden, så jeg spurgte forskeren, om det ikke kunne være en god løsning på mine problemer. Det mente han egentlig ikke det ville være; men på den anden side ville han gerne være med til at efterprøve idéen, fortæller Poul Skovgaard.

Han tog hjem og anlagde faste køreveje i foldene og gjorde klar til at plante energipil i bunden af alle foldene. Økolog siden 1997 Uden at vide det lagde Poul Skovgaard dengang grunden til en praksis inden for svineopdræt, som er blevet en legende, for det viste sig, at ikke alene slap landmanden for at skulle rende rundt i mudrede folde; svinene trivedes også i de små pileskove, som giver skygge om sommeren og læ om vinteren. Faktisk er søerne så glade for piletræerne, at de hellere vil fare i skoven end i hytterne.

- ... og hvis vejret er dårligt, gnaver

Bankens benspænd Hillerød er nu Poul Skovgaards udgangspunkt, hvorfra han spejder ud i verden på jagt efter nye eventyr - meget gerne af den slags, hvor han kan bruge sine erfaringer fra svineopdræt og -avl. Men vejen hertil har bestemt ikke været snorlige. Godt nok var Skovgaard en slægtsgård; men Poul Skovgaard har været vidt omkring geograÀsk (Canada) og arbejdsmæssigt (fra landbrugsskole til lagerchef og til landmand).

- Jeg købte gården af mine forældre i 1986, men det var ikke meningen, jeg skulle leve af at være landmand. I længden blev det dog for

FOTO: IRENE BRANDT

SKOVGRISE

de grene af til reder inde i hytterne, fortæller Poul Skovgaard, som derfor valgte at afhegne pilekrattene lige inden faringen, så grisene kunne komme til verden i hytterne.

Han har avlet og opdrættet økologiske grise siden 1997, og han plantede de første pil i 2009. To år senere blev grisene sat ind i foldene med pil, - hvilket nok var et år for tidligt, konstaterer Poul Skovgaard i bagklogskabens klare lys. De første pil er klar til høst i år, og vil blive høstet over grisehovedhøjde, så stammerne kan blive kraftige og modstå grisegnavning.

Men det bliver ikke Poul Skovgaard, der kommer til at høste pil, for han har solgt gården og produktionen, og er netop Áyttet ind i en villa i Hillerød.

- Der kom en mand forbi, som gerne ville købe gården - og ikke mindst fortsætte produktionen af økologiske skovgrise, og så var det ikke svært at sige ’ja’ til den handel, siger Poul Skovgaard. Han fortsætter: - Jeg er 60 år, og min kone og jeg havde snakket om, at vi ville sælge inden for de næste par år, og da der dukkede en køber op, som ønskede at fortsætte i det økologiske spor, vi har lagt grunden til, så blev det nu.

- Jeg kunne også mærke, at min tidshorisont blev kortere og kortere med alderen. Derfor var det også svært at Ànde energi til at afprøve nye projekter. Og når man ikke kan udvikle mere, så skal man afvikle.

Poul Skovgaard har sat sig et tydeligt fodspor inden for opdræt af økologiske grise; men nu er tiden på Skovgaarden med de mange pasningskrævende grise lagt bag familien, og tilbage er kun familiens hund, Bella, som skal passes.

“

- Når jeg gik ude i marken og snakkede med grisene, kunne jeg godt se, at det var oplagt at omlægge til økologi. De var stort set økologiske allerede, og eftersom jeg altid har hadet at sprøjte mine marker, var det let at lade være - og så lagde jeg om hårdt både at have fuldtidsarbejde og samtidig drive gården. Så jeg besluttede i 1992 at kvitte lønjobbet og begynde med frilandsgrise; men det blev ikke nogen let start, for banken ville kunne låne penge til staldbyggeri, fortæller Poul Skovgaard.

Han besluttede sig for at det skulle banken ikke bestemme og valgte at blive på arbejdsmarkedet lidt endnu og i stedet starte i det små med seks 30 kilos grise og seks farehytter.

Overskudet blev hvert år investeret i Áere grise og i Áere hytter, og i sommeren 1996 var dyreholdet vokset til 40 søer.

- Når jeg gik ude i marken og snak-

kede med grisene, kunne jeg godt se, at det var oplagt at omlægge til økologi. De var stort set økologiske allerede, og eftersom jeg altid har hadet at sprøjte mine marker, var det let at lade være - og så lagde jeg om, siger Poul Skovgaard. Åbne døre Poul Skovgaard åbnede Skovgaarden, der ligger ved Slangerup, op for publikum. Han guidede sine gæster rundt med plancher, som fortalte om grisene og produktionsmetoderne, så alle bare kunne komme forbi og selv gå rundt og kigge.

- Det har været rigtig godt, og jeg

kan kun anbefale det, siger Poul Skovgaard, som derudover har stået for mange guidede rundvisninger for alt fra lokale skoler til udenlandske delegationer fra alle verdens hjørner for eksempel: Nepal, Australien, Kina, Japan, Chile og Syd Korea.

- Ved fodbold VM i England i 2010 var vi med i en optaktsudsendelse om Danmark. Vi har været i amerikansk tv, da en kok fra USA rejste verden rundt på jagt efter gode råvarer ja selv Kaj og Andreas har været forbi for at Àlme, og sidst men ikke mindst har et Àlmhold fulgt vores grise over to år til en Àlm om grises liv, fortæller Poul Skovgaard og rejser sig. Ikke for at fange grise eller tilse søer. Den tid er ovre - og godt det samme, for det var et hårdt slid at passe økologiske grise, og Poul Skovgaard nyder at have fri, når han har fri. Nu er det kun familiens hund, Bella, der skal passes, og det er derfor, Poul Skovgaard har rejst sig op, for Bella skal luftes.

1. november 2013 nr. 532

ØKOLOGI & ERHVERV

11

FRONTLØBER

ØKOLOGISK

FRONT-

LØBER

Svend Brodersen kandiderer til titlen som Årets Frontløber for syv års ihærdigt arbejde med at udvikle Gram Slot til et økologisk kraftcenter for et stort opland. Årets Frontløber udpeges på Økologi Kongres 2013.

Stjernen på slottet Lysten til at dele sine erfaringer med andre er sammen med økologien noget af det vigtigste brændstof

ǡ Þ ske fødevarebrand OPLEVELSESØKONOMI TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

- Unikke økologiske varer fra Gram Slot. Kun i Rema 1000.

Sådan slutter et af de mest benyttede tv-spot for den danske gren af den norskejede discountkæde, Rema 1000, der gennem Áere år har positioneret sig under sloganet ’discount med holdning’.

Budskabet indkapsler ganske Ànt en væsentlig del af ideen bag det unikke samarbejde mellem en discountkæde og en visionær økolog, som har gjort Svend Brodersen til en af de seneste års mest omtalte frontløbere i dansk økologi.

Siden han og hustruen Sanne i 2007 overtog et nedslidt Gram Slot, har de forvandlet den historiske ejendom til en erhvervs- og kulturmæssig dynamo for hele Gram-området.

Omdrejningspunktet er salget af slottes forarbejdede råvarer som mel, mælk og müsli til Rema 1000, og på syv år har familien Brodersen skabt en oplevelsesøkonomi med 40 fuldtidsstillinger fordelt på 50 ansatte. De seneste år har væksten ligget på 20-30 pct., og i 2012 omsatte Gram Slot for 40 mio. kr.

Mange sætter pris på Gram Væksten fortsætter, og det er stadig landbruget og den tilhørende fødevareproduktion, som bidrager med hovedparten af omsætningen, men slottets konferencecenter, hoteldrift, messer, diverse kulturevents og faste markedsdage for lokale fødevarer sætter hvert år større og større aftryk i regnskabet.

Gram Slot Àk i maj Dansk Fødevare Forums Kvalitets- og Innovationspris for at have været dygtige til

at forene oplevelser og afsætning.

- De har skabt et unikt stærkt brand på fødevareområdet og er ikke bange for at indgå utraditionelle samarbejder, hed det bl.a. i begrundelsen.

Viljen til at søge nye veje og udnytte ethvert potentiale i en ny situation er et af kendetegnene hos Svend Brodersen.

- Vi laver et mix af forskellige ting, som styrker hinanden. På den måde kan vi opnå en højere pris for vores varer, siger han.

Hans evne til at kombinere landbruget med oplevelser, storytelling og turisme lokkede sidste år 80.000 gæster til Gram. I år forventer han, at antallet ender på 120.000.

Rema køber sig ind Slottet blev i sin tid købt med hjælp fra et par investorer, og ved at Svend belånte den fædrene gård ved Kolding, som i forvejen blev drevet økologisk.

Et af de nye ejeres første initiativer var at omlægge landbruget i Gram til økologi og påbegynde en gennemgribende renovering af slottet og den tilhørende avlsgård.

Parret investerede al deres tid og iderigdom i projektet. Mange projektmidler er undervejs hentet til Gram, men de rakte ikke hele vejen, og som led i en overordnet plan, der både handlede om at skaffe kapital og samtidig sikre en stabil afsætningskanal til slottets økologiske produkter, blev Rema 1000 i 2009 medejer af Gram Slot.

- Lige fra starten havde vi besluttet os for, at vi ville sælge økologi til den brede forbruger og forpligte os til at samarbejde med en enkelt kæde, som på den måde ville få nogle unikke produkter, siger Svend Brodersen, som efter nøje analyser af de danske dagligvarekæder fandt frem til, at

I tæt samarbejde med Rema 1000 har Svend Brodersen på syv år forvandlet et hensygnende Gram Slot til et økologisk kraftcenter for produktion og markedsføring af lokale fødevarer, hvor lanceringen af nye forretningsområder og initiativer nærmest snubler over hinanden.

“

- Lige fra starten havde vi besluttet os for, at vi ville sælge økologi til den brede forbruger og forpligte os til at samarbejde med en enkelt kæde, som på den måde ville få nogle unikke produkter

Rema 1000 var det perfekte match.

Da Gram Slot indledte samarbejdet med den norske discountkæde var der 180 Rema-butikker i Danmark. I dag er der over 240. I samme periode er landbruget vokset fra 700 ha og 200 malkekøer til i dag 1.300 hektar og 350 malkekøer.

- Vi kunne ikke have valgt en bedre partner, erkender han i dag.

Beholder kontrollen Grams kartoÁer og en voksende serie af mel- og mejeriprodukter sælger rigtig godt i Rema 1000, og for at følge med er Gram Slot nødt til at bygge en ny løsdriftsstald, så malkebesætningen næste år vokser til 400 køer.

For Gram Slot er alliancen med Rema ikke mindst en fordel i forhold til logistik og markedsføring, men det giver også mange fordele i forhold til produktudvikling, at Rema er repræsenteret i bestyrelsen.

- De ved, hvad der er en god vare for Rema, og vi kan koncentrere os om at lave de kvalitetsprodukter, de kan sælge.

I dag ejer Rema næsten halvdelen af aktierne, men ejerandelen kommer aldrig op på 50 pct.

- Det er vigtigt for Rema, at vi beholder aktiemajoriteten, for de betragter os, som deres største aktiv, smiler Svend Brodersen.

Gram Slot er hot Økologi & Erhverv besøgte Gram Slot

dagen inden slottets totalrenoverede Holstenske Lade danner rammen for 400 Rema 1000-købmænds årlige rigsmøde. Det myldrer med mennesker – både ude og inde – og avisens udsendte må hurtigt sande, at mange kender nummeret på Svend Brodersens mobil.

Han byder på kaffe ved de rød- og hvidternede duge i den store rummelige café, som i år er indrettet i avlsgårdens gamle hestestald, der også huser slottets nye gårdbutik.

Han undskylder Áere gange, når et opkald er så vigtigt, at han er nødt til at svare.

- Ja, det er lige os. Vi er med, siger Svend Brodersen og parkerer mobilen på bordet mellem bloklyset og en vase med en lille buket af sankthansurt.

- Det var en professor fra Roskilde, som ville have os med i et projekt. Der er hele tiden nogen, der vil lave noget samme med os.

Dialog og åbenhed Dialog og åbenhed er vigtige nøgleord på Gram Slot, og Svend Brodersen bruger megen tid på at dele sin viden med andre via foredrag, rundvisninger og netværk.

- Alle undersøgeler viser, at den, der er åben, også er den, der får mest viden fra andre. Det udvikler min virksomhed enormt, at jeg er i dialog med nogle af de bedste fra forskellige brancher, siger den jyske økolog.

Han håber, at han kan inspirere andre til at forfølge deres livsdrøm.

- Jeg har været med i udviklingsprojekter for mange herregårde, og det virker logisk for mange at kopiere det, vi gør. Efterspørgslen efter lokale fødevarer har aldrig været større, men det handler om at skære ind til benet og Ànde ud af, hvad det er, du vil. Jeg ser gerne, at Gram Slot bliver for Danmark, hvad Danmark skal være for Kina. § ϐ Mellem slottet og avlsgården løber Gram Å, hvor et stort EU-støttet projekt er ved at genskabe fri passage for åens gamle laksestamme. Typisk for Svend Brodersen sørger han for, at Gram Slot får mest muligt ud af projektet.

- Vi får fjernet 40.000 kubikmeter jord fra slotssøen. Jorden bruger vi til at danne en stor udendørs amÀscene, så vi i 2015 kan lave store udendørs koncerter for op til 50.000 gæster, siger Svend Brodersen, inden han lægger an til en rundvisning af en håndfuld ansatte fra det eventÀrma, som skal stå for en del af underholdningen dagen efter.

Lige nu er hans fokus rettet mod morgendagens arrangement. Mens håndværkerne arbejder med at lægge nyt tag på den imponerende ladebygning, bakser lys- og lydfolk med at få lysbroer og højttalere på plads under de højtliggende stålspær.

Alt skal helst klappe, når Rema 1000’s norske topfolk lander i Gram dagen efter. Uden den tætte alliance med den fremgangsrige discountkæde havde det næppe været muligt for Svend og Sanne at realisere så meget af deres fælles drøm på så kort tid.

- Den tillid, som Remas kunder viser os ved at købe så meget, gør mig stolt.

12

ØKOLOGI & ERHVERV

1. november 2013 nr. 532

MARK OG STALD

FAGLIG TALT

AF ERIK KRISTENSEN PLANTEAVLSKONSULENT I ØKOLOGISK LANDSFORENING

Persille i potter fra gartneriet Økologihaven bliver prøveklud i nyt projekt. Det er en kort kultur, og det er nemt at se på planten, hvis den mangler eller får for meget næring.

Gartnere efterspørger gødevand

UDEN GØDNING At forestille sig dyrkning af jorden uden gødning er en absurditet for en planteavler. Men gødningsressourcer er mange ting og kan ikke altid tælles i tons husdyrgødning.

En tur hen over markerne, her i det gode efterårsvejr fortæller, hvordan en gødningsplan kunne skrues sammen. Efterafgrøder og forfrugtsværdi skal bedømmes: Har efterafgrøden etableret sig tilfredsstillende? Hvor stor er bælgplanteandelen? Og kan jeg regne med en fornuftig forfrugtsværdi?

“

Biologisk gødning kan Energien være vanskelig at værditil det sætte, men det betyder ϔ ikke, at værdien skal sæt Ǥ § tes til nul, når gødnings planen skal udarbejdes.

Efterafgrøder som olieræd- Þ Ǥ dike, gul sennep og raps Þ ǡ omsættes forholdsvis § hurtigt efter nedvisning el ȋ ǣ Ǧ Ȍ ler nedmuldning men kan naturligvis ikke levere Áere næringsstoffer, end de har samlet op. Gødningseffek § ǡ ten ligger typisk omkring Þ ǡ 20 kg/ha på kvælstof.

Kløvergræs etableret som Ǥ efterafgrøde er noget helt andet, og her er en effekt på mellem 40 og 80 kg kvælstof pr. ha ikke unormalt.

I dag, hvor de lovpligtige efterafgrøder kan erstattes af en kvotereduktion, er det ikke et problem at Ànde egnede steder i sædskiftet til Àkserende efterafgrøder. Alle døre er for mig at se åbne på det lovgivningsmæssige felt.

Organiske gødninger, hvad enten der er tale om husdyreller grøngødninger, kræver, at de omsættes af jordens organismer, før de bliver tilgængelige for selve afgrøden.

Energien til det Àndes i kulstoffet. Populært sagt taler vi om jordens gamle strøm. Des større kulstofpuljen er, des mere kvælstof kan bindes (C:N-forholdet) og frigives via mineralisering i dyrkningssæsonen, hvor temperaturen er høj, og mikroorganismerne arbejder. Normalt mineraliseres og optages mellem 25 og 65 kg kvælstof pr. ha fra jordens pulje på økologiske jorder, der jævnligt har fået tildelt husdyrgødning. En pulje som altså øges ved at tilføre maksimale mængder af organisk stof f.eks. via efterafgrøder.

Men hvorfor ikke give puljen et skub og importere komposteret have-parkaffald direkte fra genbrugspladserne, affald som tilmed ikke er omfattet af reglen om import af maksimalt 70 kg kvælstof i konventionel gødning pr. hektar?

ϐ ǡ Þ Þ ske gartnerier. Målet er at kunne gødske præcist og øge produktionen NY FORSKNING AF KAREN MUNK NIELSEN

Aarhus Universitet skal lede et nyt projekt målrettet økologiske gartnerier. I løbet af de kommende Àre år vil forskere, rådgivere og partnere fra erhvervet udvikle nye Áydende øko-gødninger til væksthuskulturer, så gartnerierne kan sammensætte økologisk gødevand med et optimalt forhold mellem de enkelte næringsstoffer og med en højere tilgængelighed. De Áydende gødninger er tænkt som supplement til den almindelige tilførsel af fast gødning til jord og voksemedier.

- Gødevand kan medvirke til højere udbytter, fordi planternes gødningsbehov mere præcist tilgodeses, samtidig med at man opnår en bedre ressourceudnyttelse og undgår ophobning og udvaskning, forklarer seniorforsker Karen Koefoed Petersen, der leder projektet. Ønsker konkurrence En af de virksomheder, der deltager i projektet, er gartneriet Økogaarden på Fyn,

der dyrker økologiske tomater på 18.000 kvm.

Direktør Mads Pedersen er blandt dem, der efterspørger et større udvalg af Áydende økologiske gødninger.

- Vi er udfordret på både voksemedier og gødning og har i høj grad brug for, at der bliver fundet nogle alternativer. Økologisk gødning er en begrænset ressource, og pris, kvalitet og tilgængeligheden af næringsstofferne i de nuværende gødninger varierer, siger Mads Pedersen, der i øjeblikket anvender en kombination af pelleteret hønsegødning og Áydende gødning til sin økologiske produktion. Udbyttet ligger ca. 40 procent under udbyttet i den konventionelle søstervirksomhed Katrine & Alfred, som han også er direktør for.

Han håber, projektet kan føre til større konkurrence på gødningsmarkedet og en mere stabil, høj produktion i gartneriet. ¤ Ifølge Karen Petersen er de nye og mere præcise gødninger tiltænkt væksthusog tunnelkulturer med gødevanding af planterne, men ikke nødvendigvis kun til produktion i potter og afgrænsede bede.

Også gartnerier, der dyrker i bundjord, har behov for at kunne gødske mere præcist.

Der går dog formentlig et stykke tid, før de fynske tomater kan stikke rødderne i de nye gødninger. Først skal de produceres og testes, og her er persille valgt som modelplante.

- Den er velegnet, fordi det er en hurtig kultur, og fordi man nemt kan se effekt på den. Væksthusjordbær vil formentlig være næste afgrøde, vi tester i, og til sidst tomater, vurderer Karen Petersen.

Grønne gødninger Råvarerne til gødningsproduktionen kan være hestebønner og andre bælgplanter og grøngødninger, så behandles og forarbejdes på forskellig vis.

Fermentering er en af dem. Her bidrager Àrmaet GreenFarm med ekspertise og gødningsprodukt.

Afgasning i biogasanlæg er en anden mulighed.

- Udgangspunktet er plantebaseret gødning, men husdyrgødning er ikke udelukket. Det kan for eksempel være et nødvendigt supplement i forbindelse med bioforgasning, siger Karen Petersen.

Þ ¤

] ǣ Þ ǡ Þ ¤ ǡ Þ Økologiske gartnere har brug for gode, robuste og højtydende sorter, der kan klare sig under økologiske dyrkningsbetingelser.

Det kniber imidlertid med afprøvninger, der kan belyse, om økologiske sorter lever op til almindelig dyrkningskvalitet. Det er forskere fra Aarhus Universitet og gartnerierhvervet i færd med at gøre noget ved.

En række sorter af løg, kål og gulerødder bliver afprøvet hos avlere og hos AU Årslev. Nogle sorter er kommercielle, andre fra genbanker.

Sorter af økologiske løg og gulerødder var de første afgrøder, som blev afprøvet i projektet. Løgene er høstet tidligere på sensommeren, mens gulerødderne først er taget op her midt i oktober. De næste afgrøder bliver hovedkål, det vil sige spidskål, rødkål og hvidkål. De bliver sået næste forår.

De foreløbige resultater fra løghøsten tyder på, at sorterne Hylander og Firmo er særligt resistente mod løgskimmel og har de bedste udbytter. De gode udbytter blev

opnået med både 70 og 140 kg N/ha. De gamle sorter fra NordGen gav lavt udbytte og havde ikke nogen god resistens mod skadevoldere.

- Gulerødderne er kun lige netop blevet høstet, men allerede i marken var det tydeligt, at nogle sorter vejer mere end andre, og at et par af sorterne var mere resistente mod virus og svamp, fortæller Jørn Nygaard Sørensen på universitetets hjemmeside. kmn@okologi.dk

ØKOLOGI & ERHVERV

1. november 2013 nr. 532

13

MARK OG STALD

Husk kvoteprisen Mælkeproducenter, der presses til tilbagelægning af banken, skal huske at tage en evt. kvoteudvidelse med i beregningen af økonomien med og uden økologi.

En af forudsætningerne for en bedre økonomi som konventionel mælkeproducent er ofte, at man kan hæve ydelsen.

Men hvis det forudsætter en større mælkekvote, er det vigtigt at have denne faktor med i beregningen, understreger Videncentret for Landbrug, Økologi på LandbrugsInfo.

Med blot halvandet år til kvotesystemets udløb er det generelt ikke et godt tidspunkt at købe kvote på.

Cameleon har god effekt Forsøg med radrensning i vårbyg har givet merudbytte på op til 7-8 hkg/ha sammenlignet med almindelig ukrudtsstrategi

UKRUDT

Dispensation til 55 pct. grovfoder Mange økologer har høstet for lidt græs i år og mangler derfor grovfoder til vinteren. Manglen rammer især malkekvægsbesætninger, som ifølge reglerne skal have 60 pct. grovfoder i den daglige ration.

Nu dispenserer NaturErhvervstyrelsen fra denne regel.

Frem til 15. maj 2014 er det nok at give 55 procent grovfoder til malkekøerne og de kvier, der skal indgå i besætningen.

Styrelsen gør opmærksom på, at også ribbehøstede afgrøder kan bruges som grovfoder. Hvis dette ikke løser situationen med grovfodermangel, eller man har problemer med grovfodermangel i en anden produktionsform end malkekvæg, skal man henvende dig til NaturErhvervstyrelsen.

Minister lover dialog om medicin Fødevareminister Karen Hækkerup vil tage spørgsmålet om for store medicinpakninger op med sin kollega i Sundhedsministeriet, Astrid Krag. Det fremgår af et svar på et §20-spørgsmål, som Per Clausen (EL) har stillet. Han spurgte direkte, om ministeren vil tage initiativ til at ændre lovgivningen, så dyrlæger kan udlevere afmålte doser medicin til efterbehandling af økologers kalve og grise.

Det vil Karen Hækkerup ikke love. Og det kan hun heller ikke, eftersom området er reguleret af Sundhedsministeriet.

Men ministeren lover i sit svar, at hun vil ’gå i dialog med sundhedsministeren om, hvorvidt man kan imødekomme det problem, som de økologiske producenter oplever med for store lægemiddelpakningsstørrelser’, som det hedder i svaret.

Ny blanding 36 til økologer Der er 50 pct. strandsvingel i en ny økologisk græsblanding til slæt og afgræsning på tørre eller fugtige jorder.

Blandingen, der har fået nummeret Ø36, er målrettet slæt og afgræsning, på især fugtige arealer men også tørre arealer pga. et højt indhold af strandsvingel. Strandsvingel har normalt en dybere rodudvikling end de øvrige græsser.

Blandingen indeholder 50 pct. strandsvingel, 15 pct. sildig alm. rajgræs, 10 pct. timote, 10 pct. engsvingel og fem pct. rødsvingel samt 10 pct. hvidkløver. Den har meget høj persistens men kræver en omhyggelig og rettidig etablering, oplyser Det Permanente Frøblandingsudvalg, der har lavet opskriften.

Cameleons radrenser har god effekt, viser resultatet af et ukrudtsforsøg hos Thomas Kjærsgaard ved Herning. Ud over at være økologisk landmand med en rig ukrudtsbestand i markerne, er han dansk eneforhandler af Cameleon, der både er såmaskine og radrenser. Det er baggrunden for forsøget, som skulle dokumentere redskabets effekt.

Og effekt er der. Forsøget sammenligner rækkedyrkning/radrensning med almindelig etablering og renholdelse med ukrudtsstrigle. Radrensningsstrategien øger udbyttet fra 28,5 hkg/ha ved 12,5 cm rækkeafstand og blindstrigling til 35,9 hkg/ha ved 25 cm rækkeafstand, blindstrigling og to radrensninger, viser forsøget, der er gennemført af AgroTech.

Målt i protein er merudbyttet endnu større.

En ukrudtsharvning har ikke givet merudbytte i det traditionelle system.

I de to ubehandlede led blev der høstet godt 16 hkg/ha, uanset om kornet var sået på 12,5 eller 25 cm rækkeafstand.

Kan betale sig Thomas Kjærsgaard lægger ikke skjul på, at han er godt tilfreds med forsøgsresultatet. Han tilbyder såning og to radrensninger med Cameleon for 1.000 kr./ ha, og gevinsten ved systemet kan derfor godt opveje omkostningerne, mener han.

Foruden merudbyttet er der andre gevinster. I forsøget er vandprocenten

Cameleon er ikke kun en radrenser. Den kan også så og placere gødning.

noget lavere i det radrensede system, og frarensningen betydeligt mindre.

- Og så har man altså en renere jord året efter. Det skal man heller ikke undervurdere, siger Thomas Kjærsgaard, der ikke vil bruge forsøgsresultaterne til at slå evt. kunder i hovedet med.

- Jeg vil ikke oversælge Cameleon, men det er rart at vide, at den holder, hvad den lover, siger han.

En ’tand’ bedre Planteavlskonsulent Christian Thormann Nielsen, Heden & Fjorden kender ukrudtsproblemerne på Kjærsgaards marker og har fulgt forsøget gennem sommeren. Cameleons effekt overrasker ham ikke.

- Men vi har til gode at se Cameleon på andre jordtyper end denne og med andre ukrudtsproblemer, siger han.

- Der kører 12 Cameleoner i landet nu, og vi har også Thyregods radrensere i gang. Det ville være interessant med for eksempel en FarmTest, der kunne belyse deres værd. Personligt tror jeg nu, Cameleon er en tand bedre end andre radrensere med hensyn til præcision - både horisontalt og vertikalt, siger han.

Resultaterne af forsøget kan ses på AgroTechs hjemmeside.

Udbytte i vårbyg Blindstrigling øger udbyttet især i det traditionelle dyrkningssystem, mens radrenseren gør den store forskel ved rækkedyrkning. hkg/ha 40 35 30

25 cm

12,5 cm

25 20 15 10 5 0 eh an d Bl Blin let in ds d. tr +h . ar v.

Ub eh an B dle Bl lin t in ds d. tr + .

Ca Ca m m. el eo n

Danish Crown, Tican, Videncenter for Svineproduktion og Dyrenes Venner er blevet enige om at lancere en såkaldt ’velfærdsgris’, der skal kile sig ind mellem det traditionelle svinekød og frilands- og øko-kød. Velfærdsgrisen blev lanceret på svinebranchens netop afviklede kongres. Grisene får mere halm, bliver ikke halekuperede og går løse.

Slagterierne vurderer, at der kan blive en to-krone mere pr. kg til producenterne.

Initiativet bliver mødt med modstand af Dyrenes Beskyttelse, der ikke mener, der er tale om virkelig velfærd.

AF KAREN MUNK NIELSEN

Ub

Velfærdsgris vil kile sig ind

Temadag for frilands- og økologiske svineproducenter Kom til spændende temadag, hvor der bl.a. vil blive mulighed for at høre om hyttedesign, spædgrises optimale nærmiljø, nye projekter m.m.

Tid: Sted: Pris: Program:

Torsdag den 21. november 2013 kl. 9.30–15.50 Sabro Kro, Viborgvej 780, 8471 Sabro Frilands svineleverandør: Gratis. Ikke leverandør: kr. 1.500,Program for dagen kan ses her: www.landbrugsinfo.dk/oko-detsker

Tilmelding: Senest mandag den 11. november 2013 til Friland A/S, Ina Nielsen, E: inan@friland.dk eller T: 8919 2763 Tilmelding er bindende (dvs. gebyr opkræves også ved afbud).

Temadagen arrangeres af Videncentret for Landbrug i samarbejde med Friland A/S

14

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

1. november 2013 nr. 532

MARK OF STALD

Uanmeldt kontrol hos ĂžÂ?‘Ž‘‰‹•Â? Ď?Œ‡”Â?Ӥ NaturErhvervstyrelsens økologikontrollører sĂŚtter denne vinter sĂŚrligt fokus pĂĽ dyrevelfĂŚrden i økologiske fjerkrĂŚbesĂŚtninger.

Derfor vil en del af de økologiske fjerkrÌbedrifter blive kontrolleret uanmeldt.

Baggrunden for Ă ere uanmeldte kontroller er, at der i regeringens Ă˜kologisk Handlingsplan 2020 er et ønske om at højne dyrevelfĂŚrden.

NaturErhvervstyrelsen har tidligere konstateret, at uanmeldte kontroller afslører à ere overtrÌdelser end anmeldte.

11.000 kg mĂŚlk Det er mĂĽlet for malkekøers gennemsnitlige ydelse i 2018 ifølge en ny ϔ‹”‡¤”‹‰ •–”ƒ–‡‰‹ ˆ”ƒ ‹dencentret for Landbrug, KvĂŚg.

–Þ””‡ §‰nj‹�’‘”– Produktionen af økologiske Ìg kan ikke følge med efterspørgslen. Importen af økologiske Ìg stiger fortsat og udgjorde 229 ton i andet kvartal 2013. Det er 46 ton mere end i første kvartal og 210 ton mere end samme tid 2012. Indvejningen af Ìg er konstant men salget var i første halvür 2013 otte procent højere end üret før.

Tallene er opgjort af Danske Æg.

Aske renser biogas Det er muligt at rense biogas til brÌndstofkvalitet ved at lede det gennem trÌaske. Det viser erfaringer fra Sverige, hvor man i højere grad end herhjemme har fokus pü lokal opgradering af biogas. Det er en dyr proces at foretage i smü anlÌg, men trÌasken halverede omkostningerne fra 50 til 24 svenske øre pr. kWh, skriver www.lantbruksforskning.se.

Asken virker ved at binde kuldioxid i gassen. Bedst resultat opnĂĽede forskerne med aske fra trĂŚpiller.

Frankrig overhaler DK Frankrig producerer nu mere økologisk mĂŚlk end Danmark og indtager andenpladsen i EU efter Tyskland. Rangskiftet skyldes et lille fald i produktionen herhjemme og en stigning pĂĽ 3,8 pct. Frankrig, skriver Ă˜kologisk Nyhedsbrev.

˜§”– ƒ– –Œ‡Â?‡ ’‡Â?‰‡ ’¤ ŽƒÂ? Ă˜kologiske lam afregnes til konÇŚ ˜‡Â?–‹‘Â?‡Ž ’”‹•Ǥ ‘”†Œ›•Â? ’”‘†—nj …‡Â?– ‘˜‡”˜‡Œ‡” ƒ– Ž§‰‰‡ ĂžÂ?‘Ž‘‰‹‡Â? ’¤ Š›Ž†‡Â? ‡ˆ–‡” ˆ‡Â? ¤” ]

AF KAREN MUNK NIELSEN

Ă˜kologisk foder er dyrt og til tider svĂŚrt at skaffe, men nĂĽr økologiske lam i disse mĂĽneder sendes til slagteren, afregnes mange af dem til konventionel pris. Det er ikke nogen god forretning, og ofte kommer der en stor transportregning oven i, fordi der er langt mellem slagtere, der slagter økologiske lam.

Det er ikke let at fü økonomi i den økologiske lammeproduktion, selv om der tilsyneladende er efterspørgsel efter lammene. Det fortÌller økologisk lammeproducent og nÌstformand i Dansk Für, Anders Sørensen, Hjørring??

- Hver eneste gang jeg sĂĽr en mark, er der ekstraomkostninger, fordi den er økologisk. Foderet er dyrere, og jeg kan ikke bare sige ja tak, nĂĽr jeg fĂĽr tilbudt billige foderenheder pĂĽ andres frøgrĂŚsmarker. FĂĽr og lam mĂĽ kun grĂŚsse pĂĽ økologiske marker, og der er ingen økologiske frøgrĂŚsmarker i nĂŚrheden af mig, forklarer han. ‡‰‡– –ƒŽ‡” ˆ‘” ƒ– •–‘’’‡ Anders Sørensen producerer 700 økologiske lam om ĂĽret. Han fĂĽr ca. 40 kr. pr. kg slagtet vĂŚgt hos en slagter pĂĽ Mors. Alternativet er at fĂĽ dem slagtet pĂĽ SjĂŚlland. Det gjorde han tidligere.

- Men det er 500 km i en lastbil, siger han.

Situationen er uholdbar, mener Anders Sørensen. Han har vÌret økolog i fem ür og stür over for at beslutte, om han skal fortsÌtte eller stoppe nu.

- Du kan tro, jeg regner pü det. Der er meget, der taler for at stoppe - ikke kun økonomien. Der er

Merprisen for økologiske lam er for lille i forhold til meromkostningerne ved at producere dem, mener nordjysk producent, der nu overvejer at stoppe som økolog. ogsĂĽ mange restriktioner i det daglige. Et ĂĽr som i ĂĽr, hvor der er tørke, og vi mangler foder, er det svĂŚrt at skulle takke nej til billigt afgrĂŚsningsfoder, fordi vi er økologer, siger han og tilføjer: - I praksis er der jo ogsĂĽ kun marginal forskel pĂĽ økologisk og konventionel lammeproduktion. I forbrugernes bevidsthed er alt lammekød grønt og miljørigtigt, siger Anders Sørensen. –›”‡” •‡Ž˜ ƒˆ•§–Â?‹Â?‰‡Â?

I den anden ende af landet - ved SkÌrbÌk i det vestligste Sønderjylland - tager kollegaen Hans Christian Hansen ogsü livtag med udfordringerne pü markedet. Han organiserer i stigende grad selv afsÌtningen og kan pü denne müde holde en lidt højere kg-pris end ved at sÌlge til slagtermeste-

ren pĂĽ Mors. Til gengĂŚld er der en del arbejde i opgaven.

Foruden salg til private afsÌtter Hans Chr. Hansen lam til en rÌkke forskellige aftagere, bl.a. Kødbilen i København, som han er meget tilfreds med samarbejdet med.

- Jeg kan holde en pris pĂĽ 45 kr./kg afhentet.

Jeg vil selvfølgelig gerne have mere for dem og ville ogsü gerne kunne leve af at sÌlge Vadehavslam som et specialprodukt, men det er acceptabelt, siger Hans Chr. Hansen, der ogsü afsÌtter slagtefür til Tyskland.

Han overvejer ikke at skippe økologien.

- NĂĽr bedriften er i harmoni, og de forskellige driftsgrene passer sammen, skal man ikke kaste det overbord, siger han.

ƒÂ? ‹ ˜§Â?•– ‰‹˜‡” Â?‡”‡ Â?ޔ– Â?ކ Žƒ‰–‡†›” •Â?ƒŽ Šƒ˜‡ ˜§”‡– ‹ ˜§Â?•– ‹ Â?‹Â?†•– ‡Â? Â?¤Â?‡† ˆ‘”—† ˆ‘” Â•ÂŽÂƒÂ‰Â–ÇŚ Â?‹Â?‰ǥ Š˜‹• Â?ކ‡– •Â?ƒŽ Â?—Â?Â?‡ „Ž‹˜‡ mørt ]

AF KAREN MUNK NIELSEN

VÌkst er den helt grundlÌggende forudsÌtning for mørt kød. Det gÌlder uanset dyreart. Gür slagtedyret i stü i vÌksten af en eller anden grund – parasitter, grÌsmangel eller andet – für man ikke mørt kød ud af det, før dyret igen er i vÌkst og har vÌret det et stykke tid.

Det var en af pointerne i et oplĂŚg om kødkvalitet, som lektor Margrethe Therkildsen, Aarhus Universitet, i sidste uge holdt pĂĽ et afsĂŚtningsmøde for lammeproducenter i Skørping. ‡– ŠƒÂ?†Ž‡” ‘Â? ‡Â?œ›Â?‡” Mørhed er en kompliceret størrelse, og Ă ere forskellige faktorer – stress for eksempel – kan gøre kødet hĂĽrdt. Men skal kødet overhovedet have muligheden for at blive mørt efter slagtning, skal dyret vĂŚre i vĂŚkst op til.

Forklaringen er, at det er de samme enzymer,

som bidrager til omsÌtningen af protein i det levende dyr, som skal nedbryde bindingerne mellem muskelcellerne i det slagtede dyr. Er enzymerne ’i god form’ – og det er de hos dyr, der vokser godt – vil omsÌtningen ogsü foregü i større grad efter slagtning, og kødet blive mørt.

Køl langsomt ned Margrethe Therkildsen kom med à ere gode tips til de fremmødte lammeproducenter. Nür det gÌlder modning af slagtekroppen, anbefaler hun en skünsom nedkøling, indtil dødsstivheden er indtruffet.

- Helst ikke under 10 grader, lød anbefalingen fra Margrethe Therkildsen, der opfordrede til at tage en snak med slagtehuset om nedkølingen.

- DesvÌrre har mange mindre slagtehuse kun Êt kølerum med meget lav temperatur, hvor lammene hÌnger sammen med de store slagtekroppe, men har I mulighed for det, sü bed om en mere skünsom nedkøling, lød det fra forskeren.

Nedkøling i intervallet 10-20 grader har i forsøg givet et lavere pH og markant mindre sammentrÌkning af muskulaturen og dermed ogsü mere mørt kød.

Â?Â?‡ ˜ƒÂ?– –‹Ž ‰”§••Â?ƒ‰ Fodringens betydning for kvaliteten er primĂŚrt relateret til smagen. Her var Margrethe Therkildsens budskab mindre populĂŚrt - i hvert fald hvis man satser pĂĽ ekstensiv drift og fĂŚrdigfedning pĂĽ grovfoder.

Smagspaneler vurderer, at grÌsfodrede lam smager mere af stald og gødning end lam fodret med kraftfoder.

- Og det er ikke positivt ment. Men smag handler ogsĂĽ om, hvad man er vant til. Jeg er sikker pĂĽ, resultatet ville falde anderledes ud andre steder i verden.

SĂĽ I har en opgave i at overbevise kunderne om, at grĂŚslam smager godt, siger Margrethe Therkildsen.

GODE RÅD OM SLAGTELAM Spisekvaliteten af lammekød afhÌnger af mange faktorer, bl.a. køn, alder, tilvÌkst samt nedkøling og modning af kødet. ɝ Undgü stress før slagtning ɝ Slagt kun lam i god vÌkst ɝ Store lam har højere slagteprocent end smü ɝ Ensartede slagtelam giver ensartet kvalitet ɝ GrÌsfodring kan smages ɝ GrÌsfodring giver à ere gode fedtsyrer i kødet – men effekten forsvinder, hvis lammene slutfedes med korn ɝ Skünsom køling af slagtekroppen de første timer = lavere pH ɝ Gimmere er mere møre end vÌddere. Kan udjÌvnes med forskellig modningstid

1. november 2013 nr. 532

ØKOLOGI & ERHVERV

15

MARK OG STALD Den danske gruppe besøgte bl.a.

John Meuhlenberg (siddende). Han har ca. 140 krydsningskøer og forklarer her, hvordan han styrer afgræsningen og forebygger sygdom gennem foldskifte.

Foto: Kirstine Lauridsen

Vanskeligt at overføre USAerfaringer

ANTIBIOTIKA AF KAREN MUNK NIELSEN

Økologiske mælkeproducenter er herhjemme nået langt med at udfase antibiotika gennem forebyggende indsatser i besætningerne.

Men måske kan forbruget bringes endnu længere ned. I USA er der nultolerance over for antibiotika i økologiske besætninger. Hvad gør landmændene i den situation, og kan vi lære noget af det?

Ja, de vaccinerer blandt andet massivt. Det kan være mod lidelser som for eksempel mastitis, lungebetændelse, Salmonella og diarré.

Nogle gør det konsekvent, andre fokuserer på de problemer, de aktuelt og erfaringsmæssigt slås med. Op til 15 forskellige vaccinationer har kvægbrugskonsulent Kirstine Lauridsen, Økologisk Landsforening, noteret sig på et studiebesøg i september. Hun leder projektet ’Håndtering af sygdom hos kvæg uden brug af antibiotika’, og sammen med andre konsulenter, dyrlæger og økologiske landmænd besøgte hun 12 mælkeproducenter i Pennsylvania og staten New York for at lære og hente inspiration til en dansk indsats.

Velassorteret husapotek Men det er svært at overføre amerikansk praksis til danske forhold, erkender hun. Dertil er vilkår og regler for forskellige. Vaccinationerne er ét eksempel. Dansk kvægbrug fokuserer i langt højere grad på sanering end vaccination.

Ifølge Kirstine Lauridsen har de amerikanske mælkeproducenter generelt et større husapotek at ty til, hvis de i hverdagen står med skran-

Skræpper etablerer sig i udlægsåret Der skal være maksimal konkurrence fra en dækafgrøde, hvis man vil gøre livet svært for skræpper i græsmarkerne.

Forsøg i Sverige viser, at de kun kan etablere sig fra frø i udlægsåret. Senere har skræpperne ikke nogen chance i den etablerede græsmark uanset hvilken græsblanding, der blev brugt. I udlægsåret er dæksæd til modenhed mere effektiv til at holde skræpperne væk end helsæd eller westerwoldisk rajgræs, skriver Stiftelsen Lantbruksforskning.

tende køer eller kalve: vaccine, homøopatiske midler, urtepræparater og smertelindring, og de må for eksempel også give calcium-injektioner ved kælvningsfeber. De Áeste af de besøgte landmænd var tilknyttet veterinær rådgivning gennem deres økologiske mejeri og havde via besætningsdiagnoser adgang til selv at indlede forskellige behandlinger.

Sukker mod bylder Men Kirstine Lauridsen peger også på områder, hvor danske mælkeproducenter måske kan hente inspiration uden at komme i karambolage med veterinær- og økologiregler.

- Deres behandlinger af betændelser som for eksempel klovbrandbylder er interessant. Nogle brugte omslag med en sukkeropløsning.

Kloven blev skåret ren, og en blanding af honning og jod lagt på under en forbinding, som Àk lov at sidde i tre dage. Det lyder specielt, men det kunne være interessant at afprøve metoden, siger hun.

Generelt oplevede hun, at mælke-

ØKOLOGI

kongres

producenterne var meget optaget af at iagttage deres dyrs velbeÀndende og at reagere prompte, når der var optræk til problemer. Konsekvente foldskiftestrategier til kalve er også almindeligt, og mange anvender homøopatiske behandlinger. Det burde også kunne lade sig gøre herhjemme, men gældende lovgivning forhindrer det i praksis.

- I Tyskland kan man, og det er uforståeligt og uholdbart, at det ikke også er muligt herhjemme. Vi må bearbejde Sundhedsstyrelsen og se, om problemet kan løses, siger Kirstine Lauridsen.

Moderat ydelse De besætninger, som den danske gruppe besøgte, varierede fra 28 køer hos en Amish-farmer til 700 køer i den største besætning. Ydelsen lå i intervallet 6000 til 9000 kg mælk. Høj ydelse var generelt ikke et mål i sig selv, når blot køerne var sunde. Der var stort fokus på celletal, da det påvirker afregningen.

Bedrifterne var omlagt i perioden

EKSEMPLER Udover at vaccinere massivt sætter amerikanske mælkeproducenter en lang række støttende foranstaltninger i værk over for syge dyr. Her er et par eksempler: ɻ Klovbrandbyld: Kloven skæres ren, en blanding af dextrose (eller honning) og jodopløsning smøres på, og kloven forbindes. Smertelindring. ɻ Parasitter: ’black walnut’.

Et middel fremstillet af grønne frugtskaller. Indeholder tanniner og giftstoffet juglone. ɻ Lungebetændelse: Vaccine samt stimulering af immunsystem med Aloe Vera, hvidløgsprodukter m.m.

Økologi og ægte bæredygtighed

27. og 28. november 2013, Vingsted hotel & konferencecenter www.okologi-kongres.dk

Ukrudt koster 3,7 hkg/ha Ukrudt i kornmarkerne koster udbytte. Landsforsøg med økologisk vårsæd viser, at ukrudt koster 18 kg kerne for hver procent ukrudtet dækker i marken. Spørgsmålet er, hvor meget ukrudt, der er i de økologiske marker. Det er der ikke rigtig nogen, der har undersøgt, men planteavlskonsulenterne i Videncentret for Landbrug, Økologi, anslår på baggrund af undersøgelser i Finland og Tyskland et niveau omkring 20 procent ukrudtsdækning. I så fald koster ukrudtet 3,7 hkg kerne i vårsæd, skriver de i Mark.

2005 til 2009. Bevæggrunden var primært, at den økologiske mælkepris er meget mere stabil end den konventionelle.

tilm eld Sids ing te 17. frist no for vem be r2 013

2013

Økologisk mælkeproduktion i USA er antibiotikafri, men det er vanskeligt at overføre erfaringer og praksis til danske besætninger

r 4UBEJH MFEJHF QMBETFS r 'Ç OZFTUF WJEFO r %FMUBH J EFCBUUFO r 4UZSL EJU OFUW SL r %FU IBS BMESJH W SFU CJMMJHFSF

Kongressen organiseres af Videncentret for Landbrug, Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening. Endvidere deltager Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS) samt Foreningen for Biodynamisk Jordbrug i tilrettelæggelsen. Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Fonden for økologisk jordbrug har deltaget i finansiering af projektet

16

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

1. november 2013 nr. 532

MARK OG STALD

Noteringen

X

Svin

Basisnotering (70,0-86,9) uge 44 11,90 kr.

Friland A/S giver i uge 44 følgende tillĂŚg til konventionel notering: Ă˜ko-tillĂŚg (alle grise): 4,00 kr./kg. KvalitetstillĂŚg (godkendte grise): 2,00 kr./kg.

Ud over å conto udbetalingen ydes økologisk markedstillÌg afhÌngigt af afsÌtningssituationen - for uge 44: 3,95 kr./kg for alle grise. Søer slagtes pt ikke.

Der udbetales ogsĂĽ konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

X

SmĂĽgrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smügrise for uge 44: Beregnet smügrisenotering: 30 kg: 781,37 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 13,63 kr. 25-30 kg: 11,58 kr. 30-40 kg: 18,12 kr.

Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

KvĂŚg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvÌg leveret i uge 44: Ungtyre u/12 mdr.: 1,85 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillÌg: 2,25 kr. pr. kg. KontrakttillÌg*: 2,00 kr./kg. Køer: 2,00 kr./kg. Restgruppe: 1,25 kr./kg.

TillĂŚggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr pĂĽ kontrakt aftegnes med variabelt tillĂŚg + kontrakttillĂŚg.

X

Tyrekalve

Vejledende notering pĂĽ økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Ă˜kologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 1.121 kr.

Kg-reg.: 10 kr. Stor race, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.105 kr. Kg-reg.: 11 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Ă˜kologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Det naturligt opstüede vandhul ser rodet og uplejet ud, men det har vÌrdi i sin nuvÌrende form og bliver ikke nødvendigvis bedre af at blive uddybet og trimmet.

Naboer mødes over en kop natur Der er varm kaffe pĂĽ kanden og snak om vandhuller, ˜‹Ž†–•–”‹„‡” ‘‰ •Â?‘˜„”›Â?ÇĄ Â?¤” Ď?‹”‡ Â?ƒ„‘‡” ‹ Œ‡ŽŽ‡”—’ mødes i deres naturpleje-erfagruppe

NATUR AF KAREN MUNK NIELSEN

Skal vandhullet graves større? Skal der plantes hyld og hvidtjørn omkring? Og hvordan kan mosen blive mere interessant? Det er nogle af de spørgsmül, der kommer pü bordet en onsdag eftermiddag i oktober, hvor en hündfuld naboer mødes i deres natur-erfa-gruppe hos Erene og Evald Vestergaard i Hinge. De er mÌlkeproducenter med masser af køer og grÌsmarker – à ere af dem lejet netop hos naboerne, der er fritidsøkologer. Derfor giver det god mening at mødes og diskutere, hvordan arealerne, der rummer gamle diger, skov, mose, søer og vandhuller, skal udvikle sig.

Lad det ligge Evald Vestergaard vil gerne diskutere et par lave pletter, som med ürene er blevet mere og mere vüde og er i fÌrd med at udvikle sig til vandhuller. Om vinteren er der blankt vandspejl, men om sommeren tørrer de nÌsten ud. Han overvejer at uddybe dem og evt. kappe drÌn, sü der er vandspejl üret rundt.

Lad dem ligge, som de er, lyder Marie-Louise Simonsens rĂĽd. Hun er tovholder i erfa-gruppen og er til daglig planteavlskonsulent i Ă˜kologisk Landsforening.

- Det er en fantastisk biotop, netop fordi den tørrer ud. Du kan evt. forbedre den ved at lÌgge en stor bunke sten her. De kan trÌkke endnu à ere dyr til ud over de frøer, der allerede er her. Visuelt kan jeg godt forstü, at du gerne vil have et vandspejl, og det kan selvfølgelig ogsü godt lade sig gøre, men prøv

i sü fald at udforme det, sü vandet stadig varierer og tørrer ud nogen steder, siger hun.

Hun anbefaler ogsü fortsat afgrÌsning omkring hullerne. OptrÌdning og tuedannelse forøger levemulighederne for dyr og planter.

Gør det nemt for maskinerne Evald Vestergaard har ogsü plantet popler langs markvejen, der passerer vandhullerne – dog ikke med den helt store succes. Tanken var, at de skulle vÌre ammetrÌer for et kønt, blomstrende lÌbÌlte, men de fÌrreste er slüet an. Sü hvad gør han nu, og hvad skal han egentlig plante i hegnet?

Det svarer Marie-Louise Simonsen ikke i første omgang pü. Hun henleder i stedet gruppens opmÌrksomhed pü et par fritstüende trÌer lÌngere oppe pü marken. Dem ser man efterhünden ikke mange af.

- NĂŚ, maskinstationen har da ogsĂĽ spurgt, om ikke jeg snart fĂŚlder dem, siger Evald Vestergaard.

Det har han nu ikke tĂŚnkt sig. I stedet vil han tippe nogle dynger marksten af omkring dem, sĂĽ kvĂŚget ikke slider barken af.

Marie-Louise Simonsen bakker strategien op.

- Sten giver varme og er godt for mange dyr og insekter. Hvis du vil gøre det lettere for maskinstationen, kan du lave en oval eller aà ang biotop omkring. Den er nemmere at køre omkring end en Àrkantet, siger hun.

Vand, føde, skjul og varme Men hvad med hegnet?

- Det kommer an pü, hvad du vil med det og hvilke dyr, du gerne vil fremme. Høje trÌer trÌkker rovfugle

til, og de skygger vandhullerne. Det er vigtigt, der kan komme sol til. Müske skal du tÌnke mere i buske – nødder, bÌr og den slags og kun fü trÌer med krone. Der mü ogsü meget gerne vÌre huller i hegnet med mellemrum, anbefaler Marie-Louise Simonsen, som ogsü fremhÌver kvaliteten ved markvejen, vi stür pü.

- Vi har vandet, vi har bevoksning at gemme sig i og en tør vej med sol.

Vi skal bare have nogle Ă ere bare pletter i kornmarkerne. SĂĽ kommer lĂŚrkerne tilbage, siger hun.

Enkle, billige løsninger Tilbage i kaffestuen kommer papirerne pü bordet. De Àre naboer i erfagruppen har alle füet en beskrivelse af naturen pü netop deres ejendom.

Den har Marie-Louise Simonsen udarbejdet, og i dag skal de gennemgĂĽ rapporterne.

Konsulentens gennemgüende rüd er at passe pü den natur, der er, og sÌtte ind med forbedringer. Ofte er det enkle, billige løsninger. At tippe et lÌs sten af. At lade vÌre med at tage slÌt pü hele grÌsmarken men lade nogle felter stü, hvor grÌsset kan vokse sig langt. Eller at rydde übninger ind i kanten af skov og bevoksninger, fordi en ujÌvn kant büde giver sol- og skyggesider og dermed mange à ere forskellige levesteder end en lige.

- Man stirrer sig let blind pĂĽ at ville lave noget forkromet i stedet for at lade det, der allerede er, vokse sig til noget. Jeg troede, et lĂŚhegn var en god ting, men du fortĂŚller en anden historie. MĂĽske skal vi gribe det anderledes an og begynde med de smĂĽ tiltag, opsummerer Evald Vestergaard dagens diskussioner.

1. november 2013 nr. 532

ØKOLOGI & ERHVERV

17

MARK OG STALD

Fælles indsats motiverer og inspirerer Mange vil gerne fremme naturen på deres bedrift med vildtstriber, hegn og vandhuller, men det kan virke som en jungle at begive sig ind i. Samarbejde med andre er her en god ide, viser erfa ϐ projekter NATUR AF KAREN MUNK NIELSEN

- Det er ligesom, når man skal ud at løbe. Man føler sig mere forpligtet, når man har en aftale med naboen om at gøre det sammen.

Marie-Louise Simonsen bruger motionsbilledet til at beskrive, hvorfor det er en god ide at gøre landmænds indsats for naturen til et fælles anliggende.

Hun er konsulent og projektleder for to natur-projekter. ’Fælles naturfremme’, hvor landmænd i et område etablerer sammenhængende naturelementer, og ’Mere natur gennem erfa-grupper’, hvor landmænd i erfa-grupper har fokus på naturfremme på hver deres ejendomme.

Man kan hjælpe hinanden Erfaringerne fra tidligere og aktuelle projekter er, at fællesskabet løfter indsatsen til et højere niveau.

- Både viden, regler og den prak-

tiske gennemførelse kan opleves som barrierer. På alle tre områder kan samarbejde med andre bidrage positivt. Der er ingen tvivl om, at diskussioner med andre løfter vidensniveauet, og når det kommer til udførelsen, er der meget at hente i et samarbejde. Man kan simpelthen aftale, hvem der gør hvad. en har måske en såmaskine i den helt rigtige bredde til en naturstribe og tilbyder at anlægge alle striberne, en anden har måske tiden til at passe dem, og lejer man jagten ud, kan jægerne måske inddrages. Mulighederne for at gøre det praktisk og effektivt er mange, siger Marie-Louise Simonsen.

Naboer giver nyt perspektiv Det er også Evald Vestergaards oplevelse. Han har sammen med tre naboer i Hinge dannet en erfa-gruppe, hvor de diskuterer tiltag, der kan forbedre naturen på deres respektive ejendomme. De skal ikke nødvendigvis blive enige om noget, men erfagruppen gør, at de kender hinandens planer.

- Det geniale er jo, at det, de andre vil på deres ejendomme, sætter mine egne ideer i et nyt perspektiv.

Entreprenørmodellen kan være god nok, men sandsynligheden for at gøre det rigtige bliver større, når man diskuterer det med andre, konstaterer Evald Vestergaard.

- Og så er det jo sjovt at være sammen om at sætte noget i gang. Vi har jord op ad hinanden og kan følge med i, hvordan det går, tilføjer han.

Ejerskab er centralt De to projekter adskiller sig på et meget centralt punkt, pointerer Marie-Louise Simonsen. Landmændene i Fælles naturfremme har fået udarbejdet detaljerede naturplaner, hvor eksperter har vurderet hvor, der er størst naturpotentiale og derfor bør gøres en indsats.

I erfa-gruppe-projektet har landmændene selv udvalgt fem steder på deres bedrift, som de får input til at forbedre.

- Det gør, at engagementet og ejerskabet er stort, og det er vigtigt for den praktiske gennemførelse, konstaterer Marie-Louise Simonsen, der tillige påpeger, at den landmandsdrevne model har den fordel, at processen er kort.

- Her udvælger landmændene stederne, de får en naturbeskrivelse af dem, og vi laver en hurtig opfølgning, så de kan komme i gang. Det er med til at fastholde motivationen. Det er muligt, man ikke begynder der, hvor natureksperter ville have valgt det, men hellere starte i det små og så blive grebet af det og ville mere, end at knække nakken på en stor, forkromet indsats, siger projektlederen.

Arbejder for bedre regler Hun sætter iøvrigt sin lid til, at det kommende Landdistriktsprogram vil gøre det nemmere at lave naturfremme på ejendommene. Økologisk Landsforening arbejder for, at naturtiltag som naturstriber, insektvolde etc. skal omfattes af det økologiske arealtilskud og dermed være berettiget til støtte.

Sanglærken er en af de fugle, som har brug for en hjælpende hånd i form af bare pletter i markerne.

Foto: Daniel Petterson

OM PROJEKTERNE Økologisk Landsforening gennemfører i 2013 to projekter med relation til naturfremme og søger penge til et opfølgende projekt i 2014.

Fælles naturfremme i agerlandet ɻ Formål: at skabe bedre overlevelse for agerlandets dyr ved at facilitere samarbejdet mellem landmænd i et lokalområde, så de i fællesskab kan arbejde for at bevare og skabe mere natur og biodiversitet. ɻ To grupper er etableret.

Mere natur og vildtpleje i agerlandet gennem erfa-grupper ɻ Formål: øge biodiversiteten og fremme biotoper og levesteder for agerlandets truede dyre- og plantearter ved at samle og gennemføre møder i fem natur-erfa-grupper.

Skabe inspiration og motivation hos andre landmænd til at lave naturtiltag på deres egen bedrift og til samarbejde med naboer om fælles tiltag. ɻ Tre grupper er etableret og yderligere to på vej.

Organic Eprints – økologisk viden for alle Organic Eprints er et omfattende elektronisk arkiv med artikler, der omhandler forskning i økologisk jordbrug og fødevaresystemer

Organic Eprints blev oprettet af det daværende FØJO her i Danmark i 2002. Alle forskningsprojekter, som er koordineret af FØJO/ICROFS, er forpligtet til at lægge deres publikationer i Organic Eprints. Der er pr. 1. oktober 2013 i alt 1.285 publikationer på dansk, og 3.213 publikationer fra Danmark i Organic Eprints.

Det betyder, at det er muligt at Ànde publikationer om alt det, der er forsket i via FØJO/ICROFS i de sidste 11 år – og også en del fra tidligere samt fra andre Ànansieringskilder.

Publikationerne er enten offentligt tilgængelige eller, hvis der er copyright, bestilles ved at trykke på en

knap og sende en email til forfatteren og bede om en kopi.

Mange typer artikler og søgemuligheder Det er ikke kun videnskabelige publikationer på engelsk, du kan Ànde i Organic Eprints. Her Àndes fx også klummer, artikler til andre landbrugsblade, bidrag til kongresser og meget mere. Ofte lægger forfatterne deres kongrespræsentationer ind, så det er muligt at se både artiklen og kongrespræsentationen i sammenhæng. Mange af denne type artikler kan være svære at Ànde igen senere, men når de er lagt i Organic Eprints, kan de altid Àndes her. Du kan søge på mange måder i arkivet – du kan ‘browse’, altså ‘bladre’ imellem emner, søge på nøgleord eller forfattere, eller kigge under ‘Latest’ – hvor du får de publikationer at se, som er lagt i Organic Eprints inden for den sidste uge.

Fra dansk til internationalt Selvom Organic Eprints blev startet i Danmark, blev arkivet meget hurtigt internationalt – ud over de godt 3.000 artikler fra Danmark er der over 11.000 artikler fra resten af verden – og der Àndes publikationer på mange sprog. Hvis man søger viden om økologisk jordbrug via Google, vil man ofte støde på artikler, der ligger i Organic Eprints. Har du brug for hjælp til at bruge Organic Eprints, er der lavet en manual med screenshots, som kan vejlede om de forskellige muligheder. Den Ànder man på ICROFS’s hjemmeside: www.icrofs.dk under publikationer – men foreløbig Àndes den kun på engelsk og spansk.

Godt arkiv for kongresser Organic Eprints bruges netop i øjeblikket til at opsamle indlæg til Organic World Congress, som IFOAM afholder sammen med ISOFAR i Tyrkiet næste år. Da kongressen i 2008 blev afholdt i Italien, blev Or-

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Af Ilse A. Rasmussen, Internationalt center for forskning i økologisk jordbrug og fødevaresystemer (ICROFS)

ganic Eprints ligeledes brugt, og nu ligger der over 400 publikationer fra den kongres – mens der fra kongressen i 2011 i Korea kun ligger 18 – og den resterende viden kan være svær at genÀnde!

Verdens største øko-arkiv Faktisk er Organic Eprints verdens største arkiv om økologisk landbrug – og det sjettestørste om landbrug i

det hele taget! Sammen med mange andre arkiver om landbrug, akvakultur, miljø m.m. er Organic Eprints en del af portalen VOA3R.org. Her er der mulighed for at diskutere de artikler, man Ànder – og mange andre emner. Prøv evt. at besøge den gruppe (community) der hedder ‘Organic Agriculture’.

Du Ànder arkivet her: www.orgprints.org

18 18

Ă˜KOLOGI Ă˜KOLOGI&&ERHVERV ERHVERV

1. november 2013 nr. 532 1. november 2013 nr. 532

Bestil annonce pĂĽ tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk Éť ANNONCER

„ TID & STED 6. november kl. 14-16.30.

Lav yoghurt og ost sammen med børnene.

Kombiner pĂŚdagogik og madlavning i institutionen.

Københavns Madhus, Ingerslevsgade 44, København V. Oplysninger pü tlf.

4090 9109 eller via www. okologi.dk/kalender. Arr: Københavns Madhus.

9. november kl. 17-22. Ă˜koevent og nyeste viden om gmo. Oplev økosamfundet Hallingelille, snak med beboerne og deltag i debat om gmo. Se nĂŚrmere pĂĽ www.okologi.dk/kalender eller ring 7022 4888. Arr.Q Living.

13. november kl. 15-19. Ă˜kologisk slagteworkshop – KvĂŚg, ved slagter Peter Steen pĂĽ Gourmandiet. RosenvĂŚngets AllĂŠ 7, København Ă˜. Pris: 250 kr. inkl. middag pĂĽ Gourmandiet.

For information mail tbn@ okologi.dk. Tilmelding senest 7 dage før pü mje@ okologi.dk eller 8732 2700.

Arr: Ă˜kologisk Landsforening.

20. november kl. 14-16,30.

Brød og kÌrlighed. MarieLouise Risgaard fra SkÌrtoft Mølle deler ud af den viden om de økologiske produkter, som hun har �med hjemmefra�. Københavns Madhus, Ingerslevsgade 44, København V. Oplysninger pü tlf. 4090 9109 eller via www.okologi.dk/ kalender. Arr: Københavns Madhus.

26. november kl. 14-16.

PÌdagoger og sunde børn.

Det er vigtigt at sikre den rette ernÌring i dagens mültider. Københavns Madhus, Ingerslevsgade 44, København V. Oplysninger pü tlf. 4090 9109 eller via www.okologi.dk/ kalender. Arr: Københavns Madhus.

27. november kl. 9 – 28. november kl. 16. Ă˜kologiKongres 2013 – med fokus pĂĽ â€™Ă˜kologi og ĂŚgte bĂŚredygtighed’. Vingsted Hotel & konferencecenter, Vingsted Skovvej 2, Bredsten. Se nĂŚrmere pĂĽ www. okologi.dk/kalender. Arr: Kongressen organiseres af Videnscentret for Landbrug, Landbrug & Fødevarer og Ă˜kologisk Landsforening m..

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

„ Bog-nyt

Tjek

www.kbhmadhus.dk

stoppe midt i en beretning – men nok nÌrmere lige tager den nÌste med.

RJ ¿QG RSO\VQLQJHU RP DOOH GH WLQJ GHU IRUHJnU RP RJ PHG økologi i Københavns Madhus

Københavns Madhus Bastbygningen Ingerslevsgade 44 1705 København V

Efter sommerens sol og efterürets klarhed er det tid til de økologiske vitaminer fra Drivhusets grønsager.

Det er muligt at bestille plads til Drivhusets julebuffet 15.11.13 og 6.12.13 Julemarkedet er søndag d. 15.12.13 fra 11-16 med üben cafe.

Vareturen til Ă…lborg og Himmerland med levering onsdag med bestilling mandag.

Vareturen til Viborg, Skive og Salling med levering torsdag og bestilling tirsdag.

Der er stadig pladser pĂĽ madlavningskurset 9.3.14. og yogakurset 25.-27.4.14.

Drivhuset, Korsholmvej 178, 9631 Gedsted Tlf: 9864 5655 mail: jylland@post12.tele.dk

FoderplanlĂŚgning er i fuld gang

Lakrids i maden. Johan BĂźlow.

202 s. 300 kr. Politikens Forlag.

Hvad er det nu for noget nymodens pjat med, at man skal komme lakrids i maden?

Hvis man prøver opskrifterne i denne bog, vil man sikkert Ƽnde ud af, at det slet ikke er nogen tosset ide at bruge lakrids som krydderi. Det kan bringe helt nye smagsnuancer frem – vel at mÌrke uden at maden smager af lakridskonfekt eller pü anden vis bliver ’barnlig’.

Der er mange muligheder, og det er billigt at prøve, sü det er vel bare at komme i gang.

Samtidig kan man sĂĽ ogsĂĽ lĂŚre meget mere om, hvad lakrids egentlig er.

Timm Vladimirs køkken. Timm Vladimir. 240 s. 299,95 kr.

Lindhardt og Ringhof.

Timm Vladimir er en mand med mange talenter, og at han ikke er ueƤen eller nybegynder i et køkken ses tydeligt af bogen, hvor han da ogsü skriver, at hans passion er god hjemmelavet mad.

Her er samlet en rÌkke af hans allerbedste opskrifter fra det moderne hverdagskøkken – fra det enkle til det mere ambitiøse.

Markplanen presser sig ogsĂĽ pĂĽ Bjarne Hansen Carsten Markussen Christian Petersen Claus Ă˜stergaard Erik Kristensen Irene Fisker Jens Christian Skov

21 15 87 06 30 62 72 15 21 60 11 60 20 45 74 65 30 62 75 45 20 92 68 24 23 44 65 57

Kirstine Lauridsen Mads S. Vinther Marie-Louise Simonsen Martin Beck Michael Tersbøl Sven Hermansen Thorkild Nissen

20 43 61 04 30 62 90 16 30 62 58 52 23 42 49 80 51 53 27 11 29 43 75 50 40 25 60 47

Er der sĂĽ meget at betĂŚnke sig pĂĽ?

Hvilke andre steder end i Ă˜KOLOGI & ERHVERV ďŹ nder man sĂĽ mange spĂŚndende og relevante oplysninger om økologi - og sĂĽ gode annoncer?

Alle annoncer i Ă˜KOLOGI & ERHVERV lĂŚses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mĂŚnden.

Køb Salg Bytte Arbejde Udkommer 15. november 29. november 13. december 10. januar

Deadline 05. november 19. november 03. december 19. december

Nr. 533 534 535 536

Bestil annonce pĂĽ 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk Annonceoplysningerne ďŹ nder du pĂĽ www.oekologiogerhverv.dk

NaturglÌde. Søren Ryge Petersen. 256 s. 349,95 kr. Lindhardt og Ringhof.

Nogle bøger passer rigtigt godt til en god lÌnestol med en velplaceret lampe – og fred og ro. NaturglÌde er afgjort südan en bog.

Søren Ryge Petersen har som bekendt büde naturglÌde og fortÌllerglÌde, og inspireret af bogens mange illustrationer af den fynske maler Johannes Larsen hentes mange gode minder frem og formidles smukt videre til lÌseren.

Bogen er inddelt i sü korte afsnit, at man aldrig behøver

Privat – Varmende vintermad fra stjernekokkens egne gryder. Paul Cunningham. 232 s.

300 kr. Politikens Forlag.

Hvad har en stjernekok i de hjemlige gryder, nĂĽr han har fri?

Det kan man fü et svar pü her, hvor der er opskrifter pü mere end 80 af Paul Cunninghams favorit-vinterretter, som ikke krÌver mere af kokken, end at en god amatør Ƽnt kan vÌre med, ingredienslisten er kort, og tidsforbruget er holdt nede pü et niveau, sü der ogsü er tid til et liv uden for køkkenet.

AB

Fyn Ă˜kologiske Gruppe Vi vil gerne tiltrĂŚkke endnu mere økologi til Fyn og styrke bevidstheden om en økologisk og eksperimental vĂŚkstzone pĂĽ Fyn. NetvĂŚrk, information og nye ideer er midlerne til at nĂĽ ideelle forhold for økologiens udbredelse her pĂĽ Fyn. Har du lyst til at bidrage? Kontakt Christina Kirstinesgaard / 2073 0855 / potentiana@mail.dk

De næste numre Deadline 5. november 19. november

ØKOLOGI&&ERHVERV ERHVERV ØKOLOGI

1. november 20132013 nr. 532 1. november nr. 532

Annoncer: Få en snak med Arne Bjerre på tlf. 87 32 27 23 eller send en mail til ab@okologi.dk

Udkommer 15. november 29. november

Få nyhedsbreve fra Økologisk Landsforening om klima og økologi på www.okologi.dk/klima om økologisk biogas på www.okologi.dk/biogas

via hjemmesiden

www.økologiogerhverv.dk

www.hertha.dk

Læs om de økologiske spisemærker

Generalforsamling i Økokød

på www.oekologisk-spisemaerke.dk

Mandag den 11. november 2013 kl. 18.00 i Jysk landbrugscenter i Billund Majsmarken 1, 7190 Billund

Nyt fra mark og stald Fagligt Team

Der startes med økologisk middag.

KORT & GODT Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

ver januar, februar. Øko nr. 20731 Chr.81930 Tlf. 4088 1218.

SDM-stude fra ca. 3/4 til ca. 1½ år sælges. Henning Carlsen, Klovborg.

Tlf. 2081 1385.

Fjerkræinventar sælges p.g.a. ophør: Rendefoderanlæg med kæde, trækstation og styring.

Nippel vandingsanlæg med hejs. 1 stk medicinblander. Maywick gasvarmer, 3 stk, 91 cm i diameter. Fodersnegl 7 m.

Ring 23 30 63 62.

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr.

Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. Under Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.

Angus sælges. 8 unge dyr, løbet med stambogsregistreret tyr. Kæl-

Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

Se også www.økologi.dk

Generalforsamling ifølge vedtægterne.

Efter generalforsamling vil Henrik Biilmann ny direktør i Friland A/S give et oplæg til debat, om salg af økologisk kød.

Sustaingas

ANNONCER ɽ

Sælges: 600 tdr. økologisk korn (400 tdr. byg og 200 tdr. havre) samt 15 rundballer økologisk ensilagewrap a ca. 800 kg. Tlf. 2191 1163 eller 7456 1163.

Find oplysninger om annoncering

19 19

Tilmelding til spisning nødvendigt senest den 4. november til Ina Nielsen på mail: inan@friland.dk eller tlf. 89 19 27 63.

Lær ooslogi mer ’ øk Økologiske praktikpladser søges.

Kontakt os på tel 96 96 66 66 kærlig hilsen Eleverne på Kalø

Larver i hønsemøg

8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk

Ͳ dĂ͛ Ğƚ ďčƌĞĚLJŐƟŐƚ ǀĂůŐ͊

Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 Fax. 8732 2710 www.okologi.dk

dŝĚ͗ ϮϬ͘ ŶŽǀĞŵďĞƌ ϮϬϭϯ Ŭů͘ ϵͲϭϲ

IS

GR YT EH

97

ro .d

k

R

TE

f.

Tl

CN AGRO

76

ag

dŝůŵĞůĚŝŶŐ͗ ǁǁǁ͘ĞĐŽĂĚǀŝĐĞ͘ĚŬ ƐĞŶĞƐƚ ϭϬ͘ ŶŽǀĞŵďĞƌ͘

90

w. cn

WƌŝƐ͗ ϯϳϱ Ŭƌ͘н ŵŽŵƐ ĨŽƌ ĂďŽŶŶĞŶƚĞƌ ŝ TŬŽůŽŐŝƐŬ ZĊĚŐŝǀŶŝŶŐ͘ ϲϬϬ Ŭƌ͘ н ŵŽŵƐ ĨŽƌ ĂŶĚƌĞ͘

Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis!

Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

44

w

^ƚĞĚ͗ >ĂŶĚďŽĐĞŶƚƌĞƚ͕ &ƵůďLJǀĞũ ϭϱ͕ ^ŽƌƆ

w

Læs om det på http://fagligtteam.blogspot.com/

SE

Hvordan ser det ud med grovfoderbeholdningerne?

HU

Afgræsningsmarkerne lige nu

KA LV E

Sen fravænning af kalve

TŬŽůŽŐŝƐŬ /ŶƐƉŝƌĂƟŽŶƐĚĂŐ ϮϬϭϯ͗

Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV Ɣ Silkeborgvej 260 Ɣ 8230 Åbyhøj Ɣ avis@okologi.dk ERHVERV

1. november 2013 nr. 532

Økologisk mad feder mindre Synes du, rubrikken lyder som en udokumenteret påstand fra det økologiske overdrev, så hæng alligevel på. Franske forskere konstaterer, at overvægt og fedme er mindre udbredt blandt storforbrugere af økologiske fødevarer MADVANER AF KAREN MUNK NIELSEN

54.311 voksne forbrugere har deltaget i en fransk internetbaseret undersøgelse af deres madvaner og forbrug af økologiske fødevarer, og forskerne bag undersøgelsen konstaterer på den baggrund, at der er sammenhæng mellem økologiforbrug og fedme. De deltagere, der jævnligt eller ofte spiser økologisk, viste sig sjældnere at være fede eller overvægtige.

Karakteristisk for undersøgelsens storforbrugere af økologi er, at de spiser mere grønt og mindre forar-

bejdet kød og mælk og drikker mindre sodavand og alkohol. Eller sagt på en anden måde: de følger kostrådene i højere grad end andre.

De er også bedre uddannede og motionerer mere end gennemsnittet, men selv når forskerne renser data og justerer for alder, indkomst og særlige diætforhold, er der sammenhæng mellem økologisk kost og overvægt, skriver EPOK, Sveriges Lantbruksuniversitet i en omtale af undersøgelsen.

Markant forskel for mænd Blandt kvinderne, der regelmæssigt spiser økologisk, var 14 procent overvægtige mod 19 procent i kontrolgruppen. For fedme var tallene hhv. 5,3 procent og ni procent. Omregnet betyder det, at øko-spiserne havde 28 procent lavere risiko for overvægt og 41 procent lavere risiko for fedme.

Hos mændene er billedet det samme dog endnu mere udtalt. Risikoen for overvægt var 27 procent lavere for øko-spiserne og risikoen for fedme hele 57 pct. lavere. Årsagssammenhænge giver undersøgelsen ikke direkte svar på, men forskerne spekulerer på, om fraværet af sprøjtemiddelrester kan

være blandt forklaringerne og ser gerne mere forskning på dette felt.

Ti-årigt projekt Deltagerne har blandt andet svaret på, hvor ofte de vælger økologiske varer inden for 18 forskellige varegrupper og årsager til ikke at vælge økologi.

På den baggrund er de blevet inddelt i fem grupper: spiser ofte økologisk, spiser økologisk en gang imellem og tre grupper, der ikke spiser økologisk af forskellige grunde.

Undersøgelsen er en del af en større kost- og sundhedsundersøgelse, som løber over ti år.

Man kan læse mere om undersøgelsen og resultaterne på www.plosone. org.

Selv når forskerne renser data og justerer for alder, indkomst og særlige diætforhold, er der sammenhæng mellem økologisk kost og overvægt.

Der er altså al mulig god grund til at WLOI¡MH RUGHW ·¡NRORJLVN· L GH RIÀFLHOOH kostråd.

ID nr. 42742

ØKOLOGI ERHVERV

Grøn designergødning

GARTNERI: Forskere, gartnere og rådgivere vil de næste Àre år forsøge at udtænke og designe forskellige Áydende gødninger, som kan vandes ud i økologiske væksthuse – plantebaseret gylle, kunne man også kalde det. Flydende gødning virker hurtigere end fast og er efterspurgt i gartnerierne, der i dag kun har få muligheder for at gødske tomater, agurker, jordbær osv. meget præcist. Får planterne ikke den rette mængde næring på rette tidspunkt, går det i første omgang ud over udbytte og kvalitet og i næste omgang gartnernes konkurrenceevne.

Set i det lys er det et relevant og fornuftigt projekt.

Men projektet aktualiserer også en gammel diskussion om, hvor vidt det er god økologi at dyrke grøntsager i afgrænsede bede og kummer med ’jord’ blandet af sphagnum, ler, kompost etc., eller om planterne skal have lov at have rødderne ned i den rigtige jord i bunden af drivhusene. Begge dele er lovligt i Danmark, men beddyrkningen har sine modstandere herhjemme og er heller ikke tilladt i mange andre EU-lande.

Modstanden skyldes bl.a. det økologiske princip om at holde dyrkningsjorden frugtbar. Man gødsker ikke planten men jorden, som nogen udtrykker det.

Dyrkningsmedier i kummer er langt fra forestillingen om en frugtbar jord, og gødevanding også. Gødevanding er en kontinuerlig tilførsel af næringsstoffer til den enkelte plante i væksthuset. Bedre mulighed for gødevanding vil alt andet lige gøre det nemmere at få dyrkning i afgrænsede bede til at lykkes.

Gartnere, der dyrker i bundjord, har imidlertid også brug for hurtigtvirkende gødning i vækstsæsonen. Gødevand er ikke en erstatning men et supplement, fastslår seniorforsker Karen Petersen andetsteds i avisen.

ØKOLOGI