Økologi & Erhverv nr 534 29-11-13 by Økologisk Landsforening

Skjult reklame eller dårligt tv?

Nem kalvepasning

Tv-udsendelsen Hele svineriet skulle have været en objektiv fortælling om grisens mangfoldige liv og anvendelsesmuligheder; men resultatet lever ikke op til forventningerne.

Den nordjyske mælkeproducent Henrik Pedersen fravænner først kalvene, når de er tre måneder gamle. Det samme gør omkring 30 hollandske mælkeproducenter, og det har de gode erfaringer med.

AKTUELT

14-15

MARK OG STALD

ØKOLOGI

riland ik på tr nen Voksende konkurrence på det internationale kødmarked pressede indtjeningen hos Friland, men selskabet forventer, at markedet normaliser sig i 2014.

MAD OG MARKED

ERHVERV

Økologien er i spil i Finansloven

Áere er siden ramt. Der er tale om meget små mængder - det mindste, man kan måle - men stoffet må slet ikke være i æbler eller andre fødevarer. Avlerne er rystede og føler sig helt uforskyldt under mistanke, og en overgang vidste de ikke, om butikkerne ville købe deres æbler. - Det er svært nok at være økologiske æbleproducent i forvejen. I år var der for en gangs skyld en ordentlig høst, og så sker det her. Det er meget stressende, siger en avler, der ikke ønsker sit navn i avisen. Advarselslamperne blinker også i dagligvarebranchen. Baggrundsforureningen kan gøre det til en vanskelig balanceakt at markedsføre økologien som et pesticidfrit alternativ til konventionelle fødevarer.

I Økologisk Landsforening følges Finanslovsforhandlinger med spænding, for der er 120 mio. kr. i spil for økologien FINANSLOV AF IRENE BRANDT

- Normalt vil vi ikke sige noget om, hvad der er handlet på plads, før det offentliggøres, men når Bjarne Corydon kan, så kan vi vist også, siger direktør i Økologisk Landsforening, ØL, Paul Holmbeck. Han udtaler sig, fordi der er meget på spil i Finanslovsforhandlingerne - ikke mindst for økologien. Hele afsætnings og eksportfremmeindsatsen samt arbejdet med nye økologisk løsninger inden for klima, natur og dyrevelfærd udløber i år. Enhedslisten har taget ØLs forslag på økologiområdet med til forhandlingerne, og foreningen har haft et positiv dialog med den nye fødevareminister Omkring 120 mio. kr. samlet over Àre år til en økologipakke, som fremmer økologisk markedsudvikling, omlægning af Áere landbrug til økologi og en videreudvikling af økologisk produktion til gavn for klima, natur og dyrevelfærd. Det er dét, der er i spil. - Vi holder vejret, og håber til det sidste, at der bliver en af-

tale. Måske er der allerede en aftale på plads, når Økologi & Erhverv udkommer - og så er vi glade. Måske er det hele faldet til jorden, og så frygter vi, hvad det kan ende med, siger Paul Holmbeck. Hvis Finansloven gennemføres med Enhedslisten, fastholder Danmark verdens stærkeste økologipolitik, konstaterer Paul Holmbeck. Flere vindere - Økologer får bedre udviklingsmuligheder, hvis aftalen går igennem. Men også naturen, forbrugerne og dyrene vinder, ligesom aftalen skaber eksportindtægter og grønne jobs, siger Per Kølster, formand for ØL. Aftalen, der forhandles om, dækker Àre år 2014-201 og indeholder tre indsatser: 40 mio. kr. til større omlægning til økologi i landbruget, 60 mio. kr. til at fremme salg af økologiske varer på hjemme- og eksportmarkeder og 20 mio. kr. til udvikling af nye løsninger for klima, natur, dyrevelfærd og jobskabelse i økologisk produktion. Alle tre indsatser planlægges udmøntet via Fonden for Økologisk Landbrug, hvis budget derved vokser fra 10 til 40 mio. årligt.

Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening

29. november 2013 nr. 534 33. årgang

Der er slagtilbud på økologiske æbler. Coop trak først æblerne tilbage, men da der ikke var tale om sundhedsfare eller overtrædelse af økologireglerne, fandt de efter en god uges venten igen vej til hylderne. Foto: Jakob Brandt

Der er noget i luften Der er pesticidrester i luften, du indånder, og regnen, der falder i din have, på frugttræerne og på frilandsgartnernes afgrøder PESTICIDREGN AF REDAKTIONEN

Når konventionelle landmænd om efteråret sprøjter

deres vintersæd med ukrudtsmidlet Boxer, sprøjter de ikke kun deres egen mark. En del af sprøjtegiften fordamper, bæres med vinden og falder ned med regn helt andre steder. I år har indholdet i luften

været så højt, at Áere æbleavlere har fået forurenet deres høst med prosulfocarb - det aktive stof i Boxer. Coop fandt i forrige uge spor af sprøjtegiften på æbler fra to økologiske avlere, men

Optimisme trods alt I Økologisk Landsforening tager man sagen meget alvorligt. - Det er et hård slag til de ramte avlere og for hele branchen, og der hersker ingen tvivl om, at ansvaret for løsningen ligger hos landbruget, producenten Syngenta og myndighederne. Fundet af prosulfocarb på de økologiske æbler kan kun stamme fra én kilde, nemlig landbrugets storforbrug af stoffet, som myndighederne har godkendt, siger direktør i Økologisk Landsforening, Paul Holmbeck. - Heldigvis tager myndighederne også problemet alvorligt. Efter vores henvendelse til miljøministeren har Miljøstyrelsen bedt Syngenta og det konventionelle landbrug om at sikre, at vi ikke igen oplever et efterår, hvor sprøjtegift regner ned og forurener vores frilandsafgrøder. Hvis landbruget ikke selv kan Ànde en løsning, forventer vi at regeringen griber ind gennem lovgivningen, siger Paul Holmbeck. Læs mere og baggrundsforureningen side 4-5

ØKOLOGI & ERHVERV

29. november 2013 nr. 534

MENNESKER & MENIN*ER Vi har modtaget

Landmanden som naturforvalter

Stridens æble

Af Jesper Saxgren Miljø- og udviklingskonsulent Sletmadevej 7, 6040 Egtved. Forvaltningen af vandet har gennem de seneste mere end hundrede år haft afgørende indÁydelse på den fysiske landskabsudvikling i Danmark og været udført på baggrund af et natursyn præget af tvang og beherskelse. Hvis vandforvaltning ikke skal blive vor største opgave fremover, må vi give vandet fri i landskabet. For at kunne dette er der brug for forvaltningsmæssige helhedsløsninger. De Àktive kommune- og regionsopdelinger giver ikke et hensigtsmæssigt forvaltningsgrundlag for landskabs- og naturforvaltning,. Når vi speciÀkt taler vandforvaltning vil en opdeling efter vandoplande (for eksempel i de 23 eksisterende hoved-vandoplande) være langt mere hensigtsmæssigt. En sådan natur-geograÀsk deÀneret opdeling vil ligeledes give mulighed for at forankre et nyt natursyn i landets naturgrundlag. Et natursyn baseret på de økologiske love og principper, der må ligge til grund for en helhedsorienteret planlægning, der tager udgangspunkt i en lokalitets naturgivne egenart. At give vandet fri i landskabet vil indebære en nyfortolkning af landmandsbegrebet, hvor landmanden får en bredere rolle som naturforvalter. En nytolkning, der indlejrer landmandens bedrift og hans rolle i vandoplandets økologiske sammenhænge, og hvor han/hun begynder at se mulighederne i det nye vandskab i samarbejde med byens borgere nedstrøms, virksomheder, forskningsinstitutioner og forbrugere om forvaltningen af det fælles naturgrundlag. Vandoplandstilgangen og et ændret natursyn vil nødvendigvis medføre radikale ændringer i landbruget og i forståelsen af, hvad landbrug er, og det vil være klart, at vi må basere landbrugsproduktionen på, hvad naturgrundlaget kan bære. Forkortet af redaktionen.

LEDER AF PER KØLSTER Er der noget vores verden elsker, så er det striden. Den stortrives i såvel kunsten som i pressen, i politik og blandt mange mennesker. Vi ta’r lige tre eksempler fra Àlmens verden. I den gamle engang så berømte Àlm, ’Naboerne’, er det en bagatel, der starter en veritabel krig mellem de to gode naboer, John Price og Ebbe Rode, i et uskyldigt villakvarter. Den ender med den totale destruktion og med, at en af dem kører en mejetærsker ind igennem hække og haver og huset! Siden kom den vidunderlige svenske komiker Tage Danielsson med sin ligeså berømte Àlm ’ blekrigen’, hvor beboerne i den lille by Änglamark, der sjovt nok deler navn med COOPs økoserie, tager kampen op mod den store overmagt, der vil lave stedet om til et ferieparadis. Og endelig er der Àlmen ’The Boxer’ om et voldsomt drama i Nordirland på baggrund af den bitre borgerkrig. Nu burde det være nemt at forstå, hvor jeg vil hen. Nemlig til historien om, hvordan ukrudtsgiften Boxer har fundet vej til økologiske æbler over hele landet. Det kunne starte en nabokrig. Men heldigvis er det netop ikke naboen men landbrugets generelle anvendelse af stoffet prosulfocarb, som er årsagen. Ingen er i tvivl, det skyldes, at midlet spredes meget hurtigt ved fordampning og føres med ’tåger’ langt væk. Og her kan økologernes udgave af Änglamark så starte vores modstandskamp, og det gør vi! Men vi har lært af kunsten og Àlmen, og vi ved, at selvom at vi ikke er enige med det konventionelle landbrug om anvendelsen af sprøjtegift, så taler vi

Zeus har tilkaldt Paris, som får til opgave at afgøre hvilken af de tre gudiner, Hera, Afrodite eller Athena, der er skønnest. I centrum: stridens æble, som Eris så listigt kastede til de skønne. Illustration: Sir Willian Russell Flint/Scanpix.

ordentligt med hinanden. Og vi bruger netop samtalen og samfundets gældende spilleregler for at Ànde en løsning, hvor alle kan være med. Og guderne skal vide, det er en alvorlig sag, hvis vi ikke kan fastholde årtiers klare budskab: Økologiske varer er fri for rester af sprøjtegift! Det er vores kollegaer og naboer, der skal håndtere sprøjtegiften, så den er under kontrol. Det er entydigt landbrugets opgave at løse problemet. Hvis ikke landbruget og kemiindustrien kan garantere, at giftresterne slet ikke Àndes i de økologiske afgrøder allerede i 2014, så skal myndighederne gribe ind. Og det er også indlysende, at de økologiske landmænd skal holdes økonomisk skadesløse. Bliver afgrøder forurenet, skal økologer kompenseres for alle udgifter fra tilbagetrækning af varer med videre og tabt salg. Vi forestiller os, at producenten af Boxer, Syngenta, kan håndtere denne problemstilling. Sværere er det at kompensere økologiske avlere for

Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

ØKOLOGI Redaktør (ansv.) Irene Brandt ib@okologi.dk 87 32 27 29

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 87 32 27 27

Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23

Journalist Karen Munk Nielsen kmn@okologi.dk 87 32 27 28

ERHVERV

“

Vi har lært af kunsten ϔ ǡ ǡ konventionelle land Þ ǡ ¤ den.

den ubehagelige oplevelse det er, at få rejst tvivl om sin økologiske integritet. Men vi forventer, at det gode naboskab, som vi oplever med vores konventionelle naboer omkring undgåelse af f.eks. sprøjteskader, også gælder når der er tale om en kollektiv sprøjteskade. I Økologisk Landsforening er vi kun interesserede i at alle bidrager til at Ànde en løsning, og at vi trygt kan overlade det dramatiske til kunsten verden. Hvis problemet løses, der hvor det hører hjemme, er det lykkedes for alle parter at bidrage til

Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 680 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

den fredsommelighed, vores samfund er bedst tjent med. Og så er der ikke så meget at komme efter, og vi kan fortsætte trygt med at have tillid til hinanden og økologiske afgrøder. ’Stridens æble’ stammer i øvrigt fra en vidunderlig historie fra den græske mytologi, og for at gøre denne meget lange historie kort, så handler den om den snedige og stridbare gudinde Eris, som var fornærmet over, at hun ikke var inviteret til et gudebryllup. Som hævn kastede hun et æble ind til de tre smukkeste gudinder med ordene: ’Til den skønneste’. Og så kan det nok være stridens tog fat og udviklede sig til en berømt krig - nemlig den mod Troja. blet er bare sådan en mytologisk størrelse, helligt og ukrænkeligt. Forbrugerne køber økologiske varer, fordi der ikke anvendes sprøjtegift i økologi, og fordi man ikke Ànder giftrester i de økologiske varer. Sådan skal det blive ved med at være. Keep it simple! Hilsen Snehvide og Eva

Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 2.000 anslag inkl. mellemrum.

ØKOLOGI & ERHVERV

29. november 2013 nr. 534

INDHOLD: AKTUELT

Skjult reklame eller bare dårligt TV? TV-udsendelsen Hele svineriet skulle have været en objektiv fortælling om grisens mangfoldige liv og anvendelsesmuligheder; men resultatet lever ikke op til forventningerne

DR2: Vi kunne have gjort det bedre!

Thomas Rode efter temalørdag om svin:

Complot:

Jeg har det rigtig dårligt

Det var helt tilfældigt

4-5

Portræt: Rå energi Casper Vesters Raw Snacks har fået godt fodfæste på det danske marked og sælges nu også til eksport

Pesticidregn over økologer

AKTUELT Afsætnings- og eksportstøtte sikret En teknikalitet i EU-systemet stoppede i foråret støtten til en række godkendte projekter under landdistriktsprogrammet, som skulle støtte afsætning og eksport af økologiske varer. Økologisk Landsforening har siden arbejdet hårdt for at sikre gennemførelsen af projekterne. Og denne indsats har nu båret frugt

MARKED OG MAD

På markedet: Øko-Battles - økologien i spil på fødevareuddannelserne

Helsekostbutikker bruger økologi som lokkemad

PROJEKTSTØTTE

AF IRENE BRANDT

10 Danskerne spiser mere økologisk kød 11 Svin er mere end medister og koteletter Hvis danskerne skal have mere øko-gris på gaÁen bliver dagligvarehandlen nødt til at lytte mere til de aktuelle madtendenser og omsætte dem til nye udskæringer

12 Ganefryd kender opskriften på succes Det har aldrig gået bedre for den århusianske helsekostbutik, hvis køkken og bageri er med til at fastholde en solid kerne af stamkunder

20 Fra Dar Es Salaam til Slagelse

ϐ ± ¤

MARK OG STALD

13 Fagligt talt: Når den konventionelle gødning skal ud 13 Klimakamp i farehytten Soens og spædgrisenes behov for varme ved faring er ikke de samme. De nyfødte klarer sig bedst ved 34-38 grader, viser ny forskning

15 Flot tilvækst hos kalve Sundhed, velfærd og tilvækst er i top hos kalve og ungdyr på Svanholm

15 Hollænderne gør det også Omkring 30 hollandske mælkeproducenter lader køer og kalve gå sammen i stalden i Áere måneder

16 Hvor bæredygtig er du? Snart kan du få tjekket, hvor bæredygtigt din bedrift er. 50 økologiske landbrug skal teste RISE, et nyt værktøj, der kan vurdere hvor grøn og bæredygtig, produktion og bedrift er

17 Det er landmandens tal En bæredygtighedsproÀl er et middel til bedre driftsledelse, og analysen og tallene bag er alene landmandens ejendom

17 Hent 300 kr. på ammesøer Det kan være en god forretning at have ammesøer

16 ICROFS Samdyrkning af grønsager og efterafgrøder Efterafgrøder komplementerer grønsagernes vækst og øger samspillet mellem mark og miljø

14 En nem måde at have kalve på Henrik Pedersen har snart 20 års erfaringer med at lade køerne passe deres egne kalve de første tre måneder

”Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at der i 2013 inden for en ramme på 13,8 mio. kr. kan ydes tilsagn om nationalt tilskud til projekter til fremme af produktion og afsætning af økologiske varer.” Sådan begynder Aktstykke nr. 15, som Finansudvalget modtog 12. november. Og 21. november gav Finansudvalget en positiv tilbagemelding, hvilket udløste stor jubel i Økologisk Landsforening, for den formelle henvendelse fra ministeriet til Finansudvalget var resultatet at en stor indsats fra foreningens side, efter EU havde stoppet 13 økologisk afsætningsprojekter. - Det stod klart, at det ikke var muligt at ændre EU’s afgørelse, og projekter fra en række organisationer, virksomheder og landmænd stod for fald. Vi satte derfor alt ind på at få Fødevareministeriet til at Ànde national Ànansiering til projekterne, som jo allerede var godkendt, og hvor det var absolut sidste frist for at redde nogle af dem, som for eksempel eksportfremstød på Biofach i februar 2014, siger direktør i Økologisk Landsforening Paul Holmbeck, som Àk stor hjælp fra Enhedslisten, som også pressede på over for Fødevareministeriet for at få en afgørelse. 13 projekter I alt 13 afsætnings- og eksportfremme-projekter blev ramt af EU-afgørelsen. Udover Biofach, var der Áere eksportprojekter fra bl.a. Friland, og afsætningskampagner fra sammenslutninger af økologiske gårdbutikker, kartoffelproducenter og gedeavlere.

“

- Vi er i Økologisk Landsforening meget glade for, at Fødevareministeriet bakkede op og fandt den nationale ϔ stramt budget sidst på året.

- Vi er i Økologisk Landsforening meget glade for, at Fødevareministeriet bakkede op og fandt den nationale Ànansiering trods et stramt budget sidst på året, siger Paul Holmbeck. Han understreger dog, at arbejdet ikke er gjort helt færdigt endnu. - Foreløbig er vi sikret, at projekterne, som var godkendt til støtte i 2013, nu kan Ànansieres. Men eftersom afsætnings- og eksportstøtte er taget helt ud af Landdistriktsprogrammet fra 2014, så haster det med at Ànde en Ànansiering af nye, økologiske afsætnings- og eksportprojekter i fremtiden, siger Paul Holmbeck og tilføjer: - Vi fortsætter derfor arbejdet. Vi er allerede i dialog med Fødevareministeriet og de politiske partier på Christiansborg. Her møder vi heldigvis en god forståelse for vigtigheden af at støtte afsætning og eksport af økologien. Det kan forhåbentlig resultere i, at der oprettes er nationalordning til afsætningsfremmende aktiviteter - herunder eksport - af økologiske produkter.

Rettelse: Kærestebytte på Samsø I artiklen om Samsøs unge økologer Rasmus Lund Jensen og Johannes Find Loeb var der i den seneste avis ved en fejl blevet byttet rundt på navnene på de to nyuddannede produktionslederes kærester. Rasmus Lund Jensen og Kristina Sundien danner par, mens Johannes Find Loeb Áytter til Samsø sammen med kæresten Lisa Jensen.

ØKOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

29. november 2013 nr. 534

Pesticidregnen er gift for salget af økologi § Þ Þ Þ Þ PESTICIDREGN AF JAKOB BRANDT

Med mindre de konventionelle landmænd bliver mere tilbageholdende med giftsprøjten, kan sensommerens pesticidregn i form af ukrudtsgiften prosulfocarb og andre gifte udvikle sig til en vanskeligt håndterbar størrelse for de økologiske producenter og dagligvarehandlen. - At økologiske fødevarer dyrkes giftfrit og derfor ikke indeholder giftrester er en grundsten i økologien og i forbrugernes berettigede forventning til økologiske varer, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening i en pressemeddelelse. Han er dermed helt på linje med Coops kvalitetschef Karin Frøidt, som reagerede prompte, da Coops

egne analyser afslørede et indhold af prosulfocarb i en pose æbler fra en fynsk avler. Æblerne blev trukket tilbage fra butikkerne, og der blev sendt en melding til myndighederne pakkeriet og producenten. - Coop har en meget omfattende kontrol af frugt og grønt for både pesticider og bakterier, og hver uge sender vi prøver til et laboratorium i Tyskland, siger Karin Frøidt, som ikke har kendskab til, at Coop tidligere har fundet det giftige stof i hverken frugt eller grøntsager. Finmasket kontrol Hun oplyser, at prøverne bliver taget ud fra en risikovurdering af, hvor risikoen er størst, og at kontrollen af de økologiske produkter er ekstra Ànmasket, da det er helt essentielt for økologiens troværdighed, at varerne er i orden.

Æblerne ryger først tilbage i grøntafdelingerne, da Coop efter yderligere analyser får myndighedernes ord for, at der er tale om en utilsigtet udefrakommende forurening, og at giftmængderne er så lave, at det ikke er forbundet med sundhedsfare at spise æblerne. Men det forhold, at der er tale om en landsdækkende baggrundsforurening, som stammer for lovligt anvendte midler i det konventionelle landbrug, efterlader dagligvarebranchen med andre udfordringer. - Vi skal være meget tydelige i vores kommunikation, og hvis ikke landbruget kan fjerne baggrundsforureningen, skal vi til at forklare forbrugerne, at økologien fortsat bliver produceret uden brug af pesticider, men at det desværre ikke er ensbetydende med, at forureningen er lig nul, siger Karin Frøidt.

Hurtig reaktion hos Aarstiderne Da Aarstiderne via pakkeriet hører om Coops analyser, valgte abonnementsordningen også den sikre linje og erstattede midlertidigt æblerne med udenlandsk frugt. Søren Eilersen, der er medejer af Aarstiderne, ser meget alvorligt på problemerne med baggrundsforurening. I den type sager lytter selskabet altid til myndighedernes vurdering. - Det er en alvorlig global udfordring, men vi er helt trygge ved, at Økologisk Landsforening og myndighederne nu er gået ind sagen. De har de rigtige kompetencer til at Ànde en løsning, og vi afventer resultatet af deres arbejdet, siger Søren Eilersen. Þ ϐ Þ Sagen om baggrundsforureningen bliver fulgt nøje af de økologiske frugt- og grøntproducenter, for hvad sker der med afgrøder som rosenkål,

Ida Auken:

Sagen kort

Þ ǡ ǡ Þ ¤ Þ Þ

PESTICIDREGN AF IRENE BRANDT

Hvilke initiativer har Miljøministeriet/Miljøstyrelsen taget for at undgå en gentagelse af forurening af økologiske produkter med sprøjtegifte fra konventionelt landbrug? - Jeg har bedt Miljøstyrelsen undersøge problemets omfang, og som en del af Sprøjtemiddelstrategien ser vi allerede på lovkrav om sprøjteudstyr, der kan formindske spredningen af sprøjtemidler. Vi skal Ànde teknologiske løsninger, der mindsker de mængder, der kommer i luften, så vi ikke får spredt sprøjtemidler på de økologiske frugter. Når der er en løsning, så er jeg parat til at handle med lovkrav eller andet, der kan fjerne eller begrænse problemet. Vil det konventionelle landbrug/ producenten af Boxer blive holdt ansvarlig for den forurening, de har forårsaget på andres ejendom?

Januar

- Jeg kan ikke forhindre landbruget i at bruge tilladte sprøjtemidler, og så vidt jeg ved, har de ikke brudt nogen regler. Vil miljøministeren ændre reglerne for brugen af Boxer? Og hvis ja, vil GHQQH UHJXOHULQJ ÀQGH VWHG PHG tilbagevirkende kraft? Det sidste er vigtigt, fordi de konventionelle landmænd har hamstret Boxer i meget stor stil forud for prisstigningen i sommer. - Hvis Miljøstyrelsens undersøgelse giver grundlag for det, er jeg klar til at ændre reglerne. Men man ændrer ikke loven med tilbagevirkende kraft. Jeg er også træt af, at landbruget hamstrede, før vi hævede afgifterne. Det var dårlig stil, men jeg kan ikke forhindre landmændene i at bruge det, de har købt. Men vi bidrager til at Ànde alternativer til de belastende sprøjtemidler. For eksempel mere behovsbestemt sprøjtning, hvor man oven i købet kan få støtte til at købe noget af det mest moderne sprøjteudstyr.

“

Vi kan aldrig få for lidt forurening, og jeg støtter kampen mod baggrundsforurening ligesom andre typer forurening.

Er det acceptabelt, at alle danskere, hvert eneste efterår skal udsættes for en baggrundsforurening fra det konventionelle landbrug. - Det er jeg på ingen måde tilfreds med. Jeg kan forstå på Miljøstyrelsen, at der er tale om lave koncentrationer, og der ikke er et sundhedsmæssigt problem. Men når man som forbruger køber økologisk, så skal man kunne regne med, at der er økologisk. Vi skal holde fast i troværdigheden for vores økologiske produktion. Derfor arbejder også vi for at komme baggrundsforureningen til livs.

porrer og grønkål på de danske marker? Jan Algreen fra det sjællandske pakkeri Søris oplyser, at der hidtil aldrig er fundet pesticidrester i prøver fra rodfrugter og kål fra hverken pakkeriets egne marker eller i de varer, han importerer, men han betegner baggrundsforureningen som en skræmmende udfordring for økologerne. - Det er vi nødt til at forholde os til, men vi har endnu ikke lagt en strategi for, hvordan vi vil tackle det til næste år. Men der er ingen tvivl om, at vi bliver nødt til at tage nogle Áere analyser på kål og andre afgrøder, der vokser over jorden, siger Jan Algreen.

Økologisk Landsforening har et krav om 0-tolerance over for baggrundsforurening ud fra devisen, at når problemet er menneskeskabt, så kan vi også løse det. Er miljøministeren enig i dette synspunkt, og kan Økologisk Landsforening forvente ministerens støtte i kampen mod baggrundsforurening? - Vi kan aldrig få for lidt forurening, og jeg støtter kampen mod baggrundsforurening ligesom andre typer forurening. Jeg kan ikke trylle baggrundsforurening væk fra den ene dag til den anden, men jeg syntes, at det er et alvorligt problem, hvis de økologiske avlere får deres høst forurenet med sprøjtemidler via regnvandet. Økologiske produkter skal være økologiske og ikke forurenet med sprøjtemidler. Derfor har vi også gjort de mest belastende sprøjtemidler dyrere, og vi arbejder løbende for at sænke belastningen fra sprøjtemidler.

Uge 45 Torsdag: Coop orienterer fynsk økologisk avler, pakkeri og myndighederne om fund af 0,01 mg prosulfocarb pr. kg æbler. Æblerne fjernes fra hylderne, og der tages Áere prøver. Aarstiderne trækker æblerne ud af deres kasser. Uge 46 Onsdag: Anden fynsk avler får konstateret forurenede æbler Fredag: Økologisk Landsforening udsender pressemeddelelse og retter henvendelse til Landbrug & Fødevarer om sagen. Uge 47: Videncentret for Landbrug indkalder branchen til møde om sagen 9. december Onsdag: ØL holder møde med NaturErhvervstyrelsen og Miljøstyrelsen NaturErhvervstyrelsen slår over for ØL fast, at baggrundsforurening ikke fører til sanktioner i forhold til økologireglerne. Torsdag: Yderligere to økologiske avlere - en jysk og en sjællandsk – får konstateret forurenede æbler.

AKTUELT

29. november 2013 nr. 534

ØKOLOGI & ERHVERV

Økologisk Landsforening:

Forureneren skal betale Pesticidregn 2011

PESTICIDREGN

Århus Universitet måler hvert år forhøjet nedfald af prosulfocarb i efterårsmånederne

AF IRENE BRANDT

ug/m2

Økologisk Landsforening tog meget hurtig kontakt til Áere myndigheder og COOP, da sprøjtegiften prosulfocarb dukkede op på økologiske æbler. Og der blev aftalt møder med Fødevarestyrelsen, NaturErhverv og Miljøstyrelsen om problemet. - Det er et hård slag til de ramte avlere, men også til hele branchen. Og der hersker ingen tvivl om, at ansvaret for løsningen ligger hos landbruget og Syngenta, der markedsfører prosulfocarb under handelsnavnet Boxer, og hos myndighederne. Fundet af prosulfocarb på de økologiske æbler kan kun stamme fra én kilde, nemlig baggrundsforureningen fra landbrugets storforbrug af stoffet, som myndighederne har godkendt, siger direktør i Økologisk Landsforening, Paul Holmbeck, som deltog på mødet med Miljøstyrelsen. - Heldigvis tager myndighederne også problemet alvorligt, og vi havde

en rigtig god dialog på mødet. Efter vores henvendelse til miljøministeren har Miljøstyrelsen bedt Syngenta og det konventionelle landbrug om at sikre, at vi ikke igen oplever et efterår, hvor sprøjtegift regner ned og forurener vores frilandsafgrøder. Hvis landbruget ikke selv kan Ànde en løsning, forventer vi i Økologisk Landsforening, at regeringen griber ind gennem lovgivningen og får standset denne helt uacceptable forurening, siger Paul Holmbeck. Tre krav Økologisk Landsforening har på baggrund af forureningsskandalen formuleret tre krav, som bør indfries: - For det første skal løsninger fra landbruget sænke baggrundsforurening så meget at der ikke Àndes rester af prosulfocarb i økologiske varer. Målet skal være nul fund i økologiske produkter. - For det andet skal eventuelle ændringer i betingelserne for at bruge Boxer ske med tilbagevirkende kraft. Afgifterne på prosulfocarb steg meget i sommer, hvilket resulterede

i, at mange landmænd hamstrede sprøjtegiften og derfor ligger inde med Boxer til Áere års forbrug. Disse lagre skal formentlig tilbagekaldes af Syngenta og forsynes med nye labels tilpasset de nye betingelser, siger Paul Holmbeck og går videre til 3. og sidste betingelse: - Sidst men ikke mindst skal økologerne holdes skadesløse. Konkret er der nu ikke kun to men Áere avlere, der er blevet påført tab på grund af menneskeskabt baggrundsforurening. De skal i hvert fald holdes skadesløse. Hvis ikke forureningen standses helt, kan der være tale om en større erstatningssag til hele branchen. Hvis folk mister tilliden til, at økologiske varer er fri for sprøjtegift, så mister de noget af motivationen for at købe vores produkter. Økologisk Landsforening peger på, at økologiske producenter kan få erstatning fra Promilleafgiftfonden, hvis der opstår skader på deres afgrøder på grund af gmo-forurening. En tilsvarende løsning kunne oprettes til at dække udgifterne som følge af baggrundsforurening med sprøjtegift.

Kære Merrild

Boxer overhaler Roundup PESTICIDREGN: Salget af Boxer eksploderede i 2012, og Boxers aktivstof prosulfocarb er det hyppigst forekommende pesticid i nedbør

To sprøjtegifte - Roundup og Boxer udgør tilsammen næsten 80 pct. af alle solgte ukrudtsmidler herhjemme. Roundup har længe været det mest anvendte, men sidste år mere en tredobledes salget af Boxer pludselig. Årsagen kan være udsigten til en kraftig prisstigning på sprøjtemidlet. En omlægning af afgifterne efter sprøjtemidlers farlighed ville nemlig fordoble midlets pris. Omlægningen af afgifterne trådte i kraft i sommer. Boxer er et populært middel til vintersæd, hvor det slår det tokimbladede ukrudt ihjel. Det mest målte stof Når landmændene begynder at

sprøjte vintersæd om efteråret, kan det måles i luft og regnvand. DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, registrerer løbende den såkaldte våddeposition af 14 almindeligt anvendte sprøjtemidler to steder i landet. Hvert efterår slår målingerne voldsomt ud for prosulfocarb. Sådan har det været i en årrække. I den seneste rapport fra 2011 stiger niveauet fra under ét mikrogram pr. m2 forår og sommer til over 60 i september-oktober. Herefter falder indholdet igen i vintermånederne. Vinddrift og fordampning Når prosulfocarb kan Àndes på andre afgrøder end det sprøjtede korn, kan det enten skyldes afdrift eller

Miljøstyrelsen registrerer det årlige salg af sprøjtemidler. Figuren viser udviklingen i salget af de to mest anvendte ukrudtsmidler.

fordampning. Afdrift sker til naboarealer, mens fordampet sprøjtemiddel kan transporteres i højere luftlag og atmosfæren og dermed spredes særdeles langt. Ifølge biolog i Miljøstyrelsen, Steen Marcher, kan den fundne prosulfocarb på æbler i væsentlig grad være forårsaget af langdistancetransport. Prosulfocarb et middel, der fordamper relativt let. Hertil kommer, at det anvendes i en relativt høj dosering sammenlignet med gennemsnittet. - Vi ved stadig ikke nok om sammenhængene, men vi følger sagen nøje, siger Steen Marcher. kmn@okologi.dk

Salg af ukrudtsmidler 2012

Udvikling i salg af prosulfocarb ton aktivt stof 2500

Aktivstofferne i hhv. Roundup og Boxer er de mest solgte ukrudtsmidler til landbruget. Glyphosat Andet

2000 1500 1000 500

0 Oktober

2007

2008

2009

Prosulfocarb

2010

2011

Glyphosat

2012

Prosulfocarb Kilde: Miljøstyrelsen

Det sikreste valg Paul Holmbeck har tillid til at landbruget kan og vil løse problemet - Landbruget har en hær af fageksperter, og videnscentret har indkaldt til et fagligt møde om sagen. Indtil andet er bevist, forventer vi, at det konventionelle landbrug viser hensyn og ansvarlighed og løser problemet, således at disse giftstoffer ikke ender i økologiske fødevarer. - Bogstaveligt talt regner giften ned fra himlen; men det er et menneskabt problem, og derfor kan det også løses af mennesker, siger Paul Holmbeck. Han ser økologien som den bedste måde at undgå mere baggrundsforurening. Derfor er det også et stort problem, hvis forbrugerne reagerer på denne sag ved at købe mindre økologi. - Vi har en stor og vigtig opgave foran os, som går ud på at fortælle forbrugerne igen og igen, at økologi stadig er det eneste og sikreste valg, hvis man vil undgå at købe mad med sprøjtegift, siger Paul Holmbeck.

Økologisk Landsforenings formand, Per Kølster, har skrevet et brev til formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild. I brevet efterlyser Per Kølster konkrete løsningsforslag fra L & F, som sikrer de økologiske landmænd og forbrugere mod sprøjtegifte. Økologi & Erhverv har også forsøgt at kontakte Martin Merrild. Vi vil gerne have spurgt ham om, hvad L&F agter at gøre ved sagen. Men vi har ikke kunnet træffe Martin Merrild.

Fakta om prosulfocarb ɻ Prosulfocarb er aktivstof i bl.a. midlet Boxer, der produceres af Syngenta ɻ Må anvendes i vintersæd, frøgræs og kartoÁer ɻ Meget giftig for organismer, der lever i vand. Kan give uønskede langtidsvirkninger. Afstandskrav til vandløb 10 meter ɻ Farligt at indånde ɻ Kan give irritation og overfølsomhed ved kontakt med hud ɻ Accepteres ikke i fødevarer. Grænseværdien = detektionsgrænsen. Kilde: Miljøstyrelsen og Fødevarestyrelsen

ØKOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

29. november 2013 nr. 534

DR2:

Vi kunne have gjort det bedre! DR trækker Hele svineriet tilbage, meddelte DR 26. november. Forud var Lytternes og seernes redaktør i DR, Jacob Mollerup blevet bombarderet med klager. - Grunden til tilbagetrækningen er, at en klagegruppe har fået medhold i en klage, som gik på, at udsendelsen viste et ”’tærkt fordrejet’ billede af virkeligheden og stillede sig ’ekstraordinært positiv over for den konventionelle svineproduktion’, skrev DR på sin hjemmeside Jacob Mollerup, såvel som DR2’s programchef indrømmer, at udsendelsen var problematisk, og programmet er nu fjernet fra DR’s hjemmeside. Nye toner Det var nye toner, for i dagen op til tilbagetrækningen forsvarede programmets redaktør Peter G. Larsen Hele svineriet: -I DR2 Tema Hele Svineriet var ideen at etablere et møde mellem producenten og forbrugeren. Et møde mellem ham, der forsvarer den konventionelle svineproduktion, og ham, som hylder frilandsgrisen og den gode smag - i bogstaveligste forstand.Sådan skrev Peter G. Larsen, der er den ansvarlige i DR for udsendelsen. Peter G. Larsen skrev erklæringen, efter at der var rejst kritik af udsendelsen. Han fortsætter: - Vi erkender, at vi ikke har været tydelige nok omkring denne præmis for programmet, ligesom vi også medgiver, at vi kunne have matchet de medvirkende anderledes og således have vægtet balancen bedre. - DR ønsker ikke, at der kan rejses tvivl om vores troværdighed og uafhængighed. Derfor er det afgørende, at de producenter, der leverer til os, ikke har økonomiske interesser eller særlige relationer, der kan så tvivl om deres uafhængighed.’ Der kan være sket fejl Efterfølgende var Økologi & Erhverv i kontakt med Peter G. Larsen og vi spurgt ham, om hvordan det har kunnet lade sig gøre ikke alene at lave skjult reklame - men en overordentligt misvisende skjult reklame - for det nylancerede produkt ’Velfærdsgris’ fra Danish Crown og Tican i programmet. Hertil svarer Peter G. Larsen: - Der kan være sket en fejl. Det er beklageligt, og produktionsselskabet, Complot, skulle have fundet

fejlen. Det, der står tilbage, er et indslag, som er stærkt farvet i én retning, og jeg erkender, at vi godt kunne have gjort det bedre. Tætte bånd blev ikke nævnt Allerede inden programmet blev trukket tilbage, havde Jacob Mollerup kritiseret programmet. Han kritiserede blandt andet at programmet var produceret af selskabet Complot i samarbejde med LandTV, der har brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer som hovedsponsor. Udover at programmet var tilrettelagt af en redaktør fra LandTV, så blev der også benyttet en speaker, som arbejder for LandTV, og som normalt bliver brugt i forbindelse med Landbrug & Fødevarers egne produktioner. - At de Áeste folk bag udsendelsen var så tæt på Landbrug & Fødevarer, Àk seerne ikke noget at vide om undervejs. DR Àk ikke fortalt, at et tvselskab med tætte bånd til den store brancheorganisation stod for redigeringen af halvanden times DR2udsendelse om landbruget, skriver Jacob Mollerup i sin kritik. Fulgt rundt af direktøren Programmet var bygget op om en køretur, hvor Landbrug & Fødevarers administrerende direktør, Søren Gade, kørte rundt med kokken Thomas Rode. Programteksten fortalte, at de to skulle ud at undersøge, hvorfor vi behandler svin, som vi gør. Men ifølge Jacob Mollerup bliver seerne blot fulgt rundt af direktøren for det hele, uden at stjernekokken indtager rollen som en kritisk modvægt. Han mente ikke, der er grund til at kritisere hverken de medvirkende eller folkene, der har lavet udsendelsen. I stedet retter han kritikken mod DR2. - Problemet ligger i, at DR2 bringer dette indkøbte program uden at give seerne en ordentlig forklaring på, hvad der foregår. Det er ikke altid lige let at gennemskue forbindelser og afhængighedsforhold i en lille dansk mediebranche, hvor alle kender alle. Men i dette tilfælde er forbindelsen så tæt, at den er et væsentligt problem, skriver han. ib@okologi.dk

Lørdag aften den 16. november satte Tine Thybo sig sammen med sine tre døtre foran familiens fjernsyn på gården Johannesminde i Boest ved Skanderborg. Og de glædede sig. DR2 havde temaaften om grise, og første indslag var programmet Hele svineriet, som produktionsselskabet Complot havde produceret. Tine Thybos mand, Jan Thybo, var på jagt i Polen og kunne ikke se med, men resten af familien glædede sig til at se ham på tv, for Complot havde også lavet optagelser til programmet på familiens gård. - Vi er stolte af vores økologiske søer og grise. Og vi viser gerne produk-

tionen frem, for vi har absolut intet at skjule, fortæller Tine Thybo et par dage efter udsendelsen rullede over skærmen i primetime. Hun fortsætter: - Men næste gang Complot vil lave tv om økologiske grise, må de Ànde et andet sted end Johannesminde at lave optagelserne. Tine Thybo er rystet over udsendelsen. Hun har svært ved at sætte ord på sine frustrationer, for selvom besøget på Johannesminde er klippet og redigeret, så står både hun og ægtefællen, Jan Thybo, ved de oplysninger, der kommer frem i udsendelsen. Men ser man programmet fra ende til anden, så ender man med et fortegnet billede. - Vi blev forklaret, at vi skulle tage del i et program, som viser et samlet billede af svineproduktionen i Danmark - økologisk såvel som konven-

tionel, men det var ikke dét, seerne så, siger Tine Thybo. Hun fortsætter: - Mens programmet satte fokus på de udfordringer, der Àndes i den økologiske svineproduktion, hvilket for så vidt er fair, blev den konventionelle produktion fremstillet som problemfri, uden at der blev stillet ét eneste kritisk spørgsmål. - Hos os blev der sat fokus på, at søerne har ring i næsen, og at slagtesvinene står på stald en del af deres liv. Men de områder, hvor dyrevelfærden er i top for økologiske svin, blev ikke omtalt. I stedet blev det såkaldt ’samlede’ billede af dansk svineproduktion mest af alt til propaganda for én slags svinekød på bekostning af en anden - den økologiske. Velfærdsgriseri Og den gris, der uden undtagelse Àk

AKTUELT

29. november 2013 nr. 534

ØKOLOGI & ERHVERV

Tine Thybo er rystet over udsendelsen. Hun og ægtefællen, Jan Thybo, står ved de oplysninger, der kommer frem i udsendelsen. Men ser man programmet fra ende til anden, ender man med et fortegnet billede.

Thomas Rode efter temalørdag om svin:

Jeg har det rigtig dårligt Allerede inden tv-udsendelsen ’Hele svineriet’ rullede over skærmen om aftenen den 16. november, var der rejst kritik af udsendelsen. Danmarks Naturfredningsforening, DN, kritiserede blandt andet, at DR havde købt programmet af produktionsselskabet Complot, som, DR burde vide, først og fremmest lever af at producere tv for Landbrug & Fødevarer. Dagbladet BT fulgte DNs kritik op og spurgte kokken Thomas Rode, som er den ene vært i programmet, om han var blevet gjort bekendt med, at produktionsselskabet er økonomisk afhængigt af Landbrug & Fødevarer. Hertil svarer Thomas Rode: - Overhovedet ikke. De henvender sig til mig og siger, de skal lave pro-

grammet for DR2, og når jeg tænker DR2 og Temalørdag, så tænker jeg jo, at det er, som det skal være. Da Thomas Rode talte med BTs journalist, havde han endnu ikke set programmet. Forståer reaktioner Økologi & Erhverv har talt med Thomas Rode, efter at programmet var blevet vist. - Jeg kan godt forstå de negative reaktioner, der er kommet efter programmet blev vist. Og jeg har talt med både DR2 og Complot, som dog begge hævder, at DR2 har fået det, de bad om, siger Thomas Rode til Økologi & Erhverv. Vi har også spurgt Thomas Rode, om han er opmærksom på, at det nylancerede produkt, velfærdsgrisen, som Søren Gade

sidestiller med Ausumgaardgrisen i udsendelsen, intet har at gøre med den gris, han Àk serveret på Ausumgaard. Det er Thomas Rode Ikke. - Jeg har i mange år haft velfærdsgris på menukortet her i restauranten; men det er en velfærdsgris fra Peters Have, som går ude og ikke fodres med korn og heller ikke får medicin. Og hvis begrebet velfærdsgris, der bliver omtalt i udsendelen, ikke lever op til denne standard, så har jeg det rigtig dårligt med denne del af udsendelsen. Og det store spørgsmål, som presser sig på lige nu, er, om jeg helt uden at vide det er blevet spændt for en vogn, siger Thomas Rode. ib@okologi.dk

Complot:

“

Det var helt tilfældigt Vi er stolte af vores økologiske søer og grise. Og vi viser gerne produktionen frem, for vi har absolut intet at skjule.

mest reklame i udsendelsen, er velfærdsgrisen. Programmet var bygget op omkring kokken Thomas Rode fra restauranten Kong Hans og den administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer, Søren Gade. De to kørte rundt i landet med en pølsevogn hægtet bag på en potent Àrehjulstrækker og besøgte blandt andet tre svineproducenter undervejs. De startede hos en konventionel landmand i Kloster ved Ringkøbing. Herefter valgte Søren Gade at stå af og i bedste Putin-stil hev han bøssen frem og skød til måls efter meget, meget døde grise. Thomas Rode var alene, da Àlmholdet besøgte Johannesminde, og inden turen gik til Struer for at besøge Ausumgaard - endnu en konventionel svineproducent - hoppede Søren Gade ind i bilen igen. På turen til Struer fortæller Sø-

TINE THYBO

ren Gade om et nyt koncept inden for konventionel svineavl: velfærdsgrisen. Han fortæller blandt andet, at de nu skal besøge Ausumgaard, som udover traditionel konventionel svineproduktion også hvert år producerer et lille antal velfærdsgrise. - En velfærdsgris har det som lille, ligesom alle andre grise; men når den bliver stor, bliver den lukket ud, så går den ude, og får noget andet at spise, end de andre grise på gården. Thomas Rode har i Áere år serveret økologiske velfærdsgris fra Peters Have i sin restaurant, så han lytter interesseret til den nye oplysning fra landbrugsdirektøren. - Vil det sige, at der er andre måder at lave velfærdsgrise på end den økologiske måde? spørger han. - Ja, svarer Søren Gade og tilføjer, at velfærdsgrisene har mere plads,

- Vi havde ikke kendskab til Danish Crowns og Ticans nye produkt ’Velfærdsgris’, før det blev offentliggjort dagen før vores sidste optagedag 23. oktober, hvor vi blandt andet besøgte Ausumgaard, siger Henrik Vinther Krogh, tv-fotograf og producent i Complot. Han afviser over for Økologi & Erhverv, at der ligger en skjult hensigt bag omtalen af velfærdsgrisen i programmet, og at der ikke er tale om skjult reklame.

- Ausumgaards egen præsentation i udsendelsen, hvor udtrykket velfærdsgris indgår, er klippet færdig, da vi går i gang med optagelserne den 23. oktober. Vi understreger i denne forbindelse over for Søren Gade og Thomas Rode, at vi ikke ønsker at tale om det nye salgskoncept, da opgaven ikke er promovere særlige brands. Vi opfordrer derfor til, at vi blot omtaler velfærdsgrise som en alternativ produktionsform i forhold til den konventionelle og den økolo-

giske, siger Henrik Vinther Krogh og tilføjer: - Danish Crown og Tican har ikke patent på begrebet velfærdsgris med et nyt salgskoncept under dette navn. Ausumgaard har kaldt deres Ausumgaardgrise for velfærdsgrise i Áere år, og det samme kunne man sige om eksempelvis Bornholmergrisen og Antoniusgrisen. ib@okologi.dk

har noget at rode i og får andet foder end andre konventionelle grise. På Ausumgaard fortæller ejeren, hvordan han hvert år producerer 200 Ausumgaardgrise, som går i mindre Áokke i staldene, end gårdens øvrige grise, og som får lov at komme på friland i en æbleplantage. Besøget på gården afsluttes med en tur i køkkenet, hvor kokken og direktøren steger koteletter fra de produktioner, de har besøgt, og der er ingen tvivl hos den høÁige gæst fra Kong Hans: Koteletten fra velfærdsgrisen var nok den bedste af de tre.

Kristian Lundgaard-Karlshøj fra Ausumgaard kalder selv sine udvalgte grise for velfærdsgrise; men disse grise har helt andre livsbetingelser end det nye velfærdsgrise-koncept, som netop er blevet lanceret. Søren Gade fortæller ikke seerne og Thomas Rode, at der er meget stor forskel på, hvad begrebet velfærdsgris dækker over. Og da tv-udsendelsen ender med at lovprise produktet ’velfærdsgris’, er det meget svært for uindviede ikke at tro, at det, de lige har set, er en velfærdsgris fra Danish Crown og Tican, som et par uger inden, udsendelsen blev sendt, havde startet en markedsføringskampagne for deres velfærdsgris. Producenterne af grise, som kan smykke sig med prædikatet velfærdsgris fra et af de to slagterier,

efterlever tre ting: De halekuperer ikke, de svinebinder ikke ammesøerne, og fedegrisene har halm at rode i. Det mærkelige er, at ifølge dansk lovgivning, så skal alle svineproducenter stort set overholde disse krav. En velfærdsgris afregnes med ca. to kr. mere pr. kg. end andre konventionelle grise. Opdrætterne får altså mere for deres grise, fordi de er helt lovlige. Spørgsmålet er så, om en stor del af den øvrige produktion af konventionelle grise er ulovlig, for hvem siger ’nej tak’, til en merpris på to kr. pr. kg.? I hvert fald er der absolut ingen garanti for, at en velfærdsgris har været ude en del af sit liv, eller har haft mere plads, fået andet at spise etc. end alle andre konventionelle grise.

Lige lovlig frækt Så langt, så godt - smag kan ikke diskuteres. Til gengæld kan det i hvert fald diskuteres, hvilken slags velfærdsgrise, der blev serveret på Ausumgaard.

ØKOLOGI & ERHVERV

PORTRÆT

29. november 2013 nr. 534

Spredning af gmo-gener er ude af kontrol En ny rapport fra Testbiotech i M nchen viser, at spredning af modiÀcerede gener til naturen og til andre marker/ afgrøder er udbredt i store dele af verden. Rapporten kalder situationen »ude af kontrol« og efterlyser blandt andet nye godkendelsesprocedurer hos EFSA. Hos Økologisk Landsforening ser man med bekymring, men ikke med overraskelse, på udviklingen. Direktør Paul Holmbeck håber, at den nye dokumentation giver stof til eftertanke hos beslutningstagere i Europa som helhed og i de enkelte EUlande. Sagen er aktualiseret af, at EU-kommissionen og biotechindustrien for nylig har øget presset for godkendelse af Áere gmoafgrøder i Europa.

BL taber sag mod Danmarks Naturfredningsforening RETSSAG: Danmarks Naturfredningsforenings tidligere direktør, René la Cour Sell, blev endnu engang frifundet for injurier mod landbruget, da Østre Landsret i sidste uge afsagde dom i en ankesag anlagt af Bæredygtigt Landbrug. Med afgørelsen slipper la Cour Sell dermed for at skulle berigtige sine ord om, at ”der er lukket 400 drikkevandsboringer de senere år - eller måske er det 300 - på grund af landbrugets sprøjtegifte.” Det skriver Danmarks Naturfredningsforening på sin hjemmeside. Udtalelsen faldt i et interview med Landbrugsavisen i 2010. Bæredygtigt Landbrugmente, at ordene var krænkende og til skade for dansk landbrugs omdømme, og de forlangte, at udtalelsen blev trukket tilbage. Det afviste Danmarks Naturfredningsforening, og Bæredygtigt Landbrug lagde derfor sag an mod DN’s daværende direktør, René la Cour Sell. Injuriesagen tabte de for et år siden ved retten i Roskilde, men dommen blev anket til landsretten, som nu altså har afgjort, at der ikke var tale om injurier. Essentielt for miljødebatten Hos DN modtages afgørelsen med tilfredshed. Jurist og direktør for økonomi og medlemmer, Michael Vendelbo, er glad men ikke overrasket over sagens udfald. - 90 procent af de solgte sprøjtemidler i Danmark anvendes af landbruget, og vi ved, at giften Ànder vej til grundvandet. Selvom man ikke kan vide, hvor den enkelte forurening stammer fra, er det sikkert, at landbrugets brug af sprøjtegifte forurener vores grundvand og drikkevand. Det skal man selvfølgelig kunne sige uden at risikere en dom for injurier, siger Michael Vendelbo.

Ud fra devisen: du er, hvad du spiser, vælger Casper Vester, der er ansigtet bag Raw Snacks, økologiske råvarer - og aller helst rå råvarer - både når han laver mad på Råbar i Århus, udvikler snacks til kvalitetsbevidste danskere og til egne måltider.

Rå energi Casper Vesters Raw Snacks har fået godt fodfæste på det danske marked og sælges nu også til eksport

PORTRÆT AF IRENE BRANDT

På Raw Snacks hjemmeside fortæller Casper Vester, hvordan idéen til at lave sine egne, økologiske energisnacks opstod efter en træningstime, som blev afsluttet med en proteinbar, hvilket ikke var en succes. - Det virkede så kemisk for mine smagsløg, og visuelt var det ikke særligt indbydende, skriver Casper Vester. Økologi & Erhverv møder Casper Vester en tirsdag formiddag i november på Råbar i Århus, hvor han arbejder samtidig med at han har travlt med sin nye virksomhed, Raw Snacks. Han kommer lidt for sent, og af og til må vi afbryde samtalen, for arbejdet skal passes. - Det er kun et år siden, jeg startede. I begyndelsen lavede jeg alle snacksene i hånden i et køkken; men da salget blev stabilt, turde jeg binde an med en aftale med en virksomhed i Hinnerup, der kan lave vores produkter. Jeg kom i kontakt med Àrmaet via FødevareMidt, og nu laver de Raw Snacks i lønproduktion; men de er ikke længere væk, end at jeg hurtigt kan tage derud, hvis der er brug for det. Råvarerne står jeg stadig for at indkøbe, for det er vig-

tigt for mig, at alt, der bruges til Raw Snacks, er 100 procent statskontrolleret og ø-mærket, fortæller Casper Vester.

stort et skridt endnu. Vi starter også konservativt op, og vi tjener to kroner, før vi bruger én. Vi vil ikke risikere at køre det hele i sænk.

Det røde Ø sælger i udlandet Der er Áere grunde til, at Casper Vester lægger vægt på, at alle råvarer er økologiske. - På den ene side er der ikke mange energi- og proteinbarer, der er økologiske, Raw Snacks har derfor fundet en niche, hvor ø-mærket i sig selv er et kvalitetsstempel, for alle danskere ved, hvad mærket står for. Derudover har det vist sig, at for eksempel det islandske marked, som vi netop er kommet ind på, er meget åbne over for nye produkter, og ’dansk’ OG ’økologisk’ er meget populært. Til sammenligning er vi også begyndt at eksportere til Storbritannien, hvor det især er ’dansk’, der sælger, siger Casper Vester og tilføjer: - Jeg er også blevet indbudt til at deltage på salgsfremstød i Shanghai. Det kinesiske marked skulle efter sigende være ret attraktivt for danske kvalitetsprodukter, som sælger godt til en voksende, kinesisk middelklasse, der sætter lighedstegn mellem danske, økologiske produkter og luksus, siger Casper Vester. Han er dog ikke på vej mod Kina - endnu. - Det er alt for tidligt. Virksomheden er slet ikke gearet til at tage så

Økologi er et naturligt valg Sidst men ikke mindst er Raw Snacks lavet af rene, økologiske råvarer, fordi Casper Vester slet ikke kan forestille sig at bruge andet. - For mig er økologi et helt naturligt valg. Vi bruger rå råvarer, og det skal være sunde råvarer, som ikke er fyldt med kemi og tilsætningsstoffer. Økologi er et sikkert valg for kunder, der ønsker ærlige produkter, som ikke indeholder alt muligt fyld. Mange konventionelle produkter er manipulerede, og jeg tror, mange mennesker er trætte af at købe pumpede fødevarer, hvor de betaler dyrt for vand og kemikalier, som er tilsat produkterne for at drøje på råvarerne. Derfor er det ikke alene vigtigt, at vi fortæller, hvad der er i vores snack, det er også ekstremt vigtigt at vi fortæller, hvad der IKKE er i dem, siger Casper Vester. Økologisk og lokalt Casper Vester er 30 år og har en fremtid foran sig, der tegnet godt. Raw Snacks har efter en målrettet og nøje tilrettelagt markedsføringsindsats fået fodfæste i Àtnesscentre og helsekostforretninger. Snacksene er på vej ud i verden, og Casper Vester

har fået megen anerkendelse for sine produkter. - Selvom jeg har arbejdet som både restaurations- og køkkenchef, så er jeg autodidakt; men mad har altid været min store passion. Jeg synes, det er vigtigt, vi spiser en balanceret kost, og det er bestemt ikke lige meget, hvad vi spiser. Når paleokost og det nye nordiske køkken er blevet så populært, så tror jeg, det skyldes, at vi genetisk er tilpasset de lokale råvarer. Vi trives ikke på eksotiske fødevarer, og vores organer reager negativt over tid, hvis vi spiser kost, vi ikke matcher genetisk, siger Casper Vester. International fremtid Interviewet afsluttes med et næsten obligatorisk spørgsmål til Casper Vester: Hvor er du om ti år? - Om ti år er Raw Snacks et internationalt brand, og vi har udviklet endnu Áere raw food-produkter til sortimentet, svarer Casper Vester og tilføjer: - Det vil fortsat være inden for snacks-kategorien, for min holdning er, at hovedmåltider ikke skal være præfabrikerede; men vi har utrolig mange nye og spændene produkter på tegnebrættet. Og jeg forestiller mig, at vi kan skabe et godt marked for dem alle.

29. november 2013 nr. 534

ØKOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED PÅ MARKEDET

AF RASMUS BAY ARNBJERG KONSULENT, HANDEL OG MARKED LANDBRUG & FØDEVARER

ØKOLOGIEN ER I SPIL PÅ FØDEVAREUDDANNELSERNE I løbet af november har Landbrug & Fødevarer afholdt Øko-Battles, hvor økologien nu og i fremtiden i den professionelle måltids- og fødevareproduktion var på dagsordenen. Øko-Battles 2013 fandt sted på skoler med fødevareuddannelser i Aalborg, København og Aarhus. Interessen har været massiv, og i alt har 9 skoler og Áere end 550 elever, faglærere og undervisere deltaget.

Kun få helsekostbutikker kan leve op til Ganefryds udvalg af hjemmebagt økologisk brød, men mindre kan også gøre det, når helsekostbutikkerne søsætter en ny kampagne, som benytter økologiske fødevarer som lokkemad.

Øko-Battles sætter økologien på dagsordenen gennem fri og mangesidet debat mellem elever og studerende samt lærere og undervisere på den ene side, og et broget panel af madprofessionelle, landmænd og fødevareelever på den anden. Paneldeltagerne har alle på hver sin måde en daglig berøring med økologien og har på de tre Øko-Battles delt ud af deres individuelle personlige erfaring og ståsted. Faglærere fra hver værtsskole tog aktiv del i debatten, og nogle af årets Food Fighters var på banen som øko-ambassadører med erfaringer fra en virkelighed, som de deltagende elever og studerende for manges vedkommende selv er på vej ud i inden længe.

Økologi er god lokkemad

Andelen af økologiske råvarer i foodservice er i stadig vækst. Ofte hånd i hånd med en decideret omlægningsproces og faglige opkvaliÀceringer i de enkelte køkkener. Derfor bliver baggrundsstof som regler og produktionsform sammen med hands-on erfaring med råvarekvalitet og tilgængelighed i stigende grad ikke bare nyttig men nødvendig viden for kommende madprofessionelle og – ikke mindst – for deres undervisere. Hertil kommer værdibårne elementer som forsigtighedsprincip og kredsløbstankegang som dele af det udgangspunkt, der kendetegner den økologiske produktionsform i forhold til resten af landbruget.

AF JAKOB BRANDT

Ved at indtage skolerne med Áokken af debatlystne fødevareprofessionelle, der har mødt elever og studerende i øjenhøjde, har ambitionen været at skubbe og bidrage til en positiv proces, hvor økologien vil få en mere aktiv rolle og tværfaglig tyngde på landets fødevareuddannelser. Og evalueringerne viser os, langt de Áeste deltagere, som repræsenterer i alt otte forskellige fødevareuddannelser, er blevet både klogere og har fået mere lyst til at arbejde med økologien. Øko-battles vil besøge endnu Áere fødevareuddannelser i 2014. Se mere på detailogfoodservice.dk samt foodÀghters.dk

En ny kampagne skal gøre økologien mere synlig i helsekostbutikkerne

HELSEKOST

Der skal sælges mere økologi i landets helsekostbutikker. Derfor søsætter butikkerne en økologikampagne, som efter planen skal køre i to år. - Kampagnen er udviklet i tæt samarbejde med Helsam og en arbejdsgruppe med repræsentanter fra butikker og grossister. Det er vores ambition at overbevise forbrugerne om, at helsekostbutikkerne er et godt alternativ til dagligvarehandlen, siger Birgitte Jørgensen, markedskonsulent i Økologisk Landsforening og tovholder for den nye kampagne. En analyse fra 2012 viste nemlig, at selv om helsekostbutikkerne gennem årene har fungeret som en uundværlig rugekasse for nye økologiske produkter, var det de store detailkæder, som løb med det meste af omsætningen. På den baggrund besluttede Áere af helsekostbranchens større aktører at gå sammen om nogle nye fælles markeds-

føringsaktiviteter. Det blev til økologikampagnen ’Økologiske uger i din lokale helsekostbutik’, som brugte økologiske opskrifter og færdige råvarekit til at lokke Áere kunder ind i butikken. Selv om initiativet ikke gav noget kæmpe løft i omsætningen hos de 30 deltagende butikker, blev der høstet mange vigtige erfaringer. De danner nu baggrund for den nye kampagne. Fremgang på tre ben Da Helsam opgjorde sit seneste årsregnskab efter første halvår af 2013, kunne markedsdirektør Susanne Schou fra den sønderjyske helsekostgrossist ikke kun glæde sig over sorte tal på bundlinjen. - Vores forretning er baseret på salg af økologi, personlig pleje og kosttilskud, og vi oplever fremgang på alle tre ben, siger hun. Hun tilskriver primært væksten i salget af helsekostprodukter den sundheds- og wellnessbølge, som i øjeblikket skyller ind over landet. Men indtjeningen på de økologiske fødevarer er under pres i Áere butikker, og hun erkender, at det er vanskeligt at hamle op med dagligvarekæderne, når det gælder salg af økologiske basisvarer. Derfor er hun godt tilfreds med, at Ànansieringen af den ny økologikampagne efter næsten et års ventetid endelig ser ud til at være faldet på plads via et

såkaldt aktstykke i Finansloven. Går efter 80-100 butikker Birgitte Jørgensen oplyser, at kampagnen er skruet sammen på en måde, så den henvender sig til Áere butikker – også de der ikke har alle ingredienserne til de medfølgende opskrifter. Plakater og materialer med oplysninger om økologi og opskrifter ligger klar til at rulle ud i begyndelsen af det nye år, og i modsætning til den forrige kampagne skal de enkelte kampagnetilbud køre i en måned ad gangen. På den måde håber Birgitte Jørgensen, at det bliver muligt at få 80-100 butikker med i kampagnen. Økologi med et twist Ifølge Susanne Schou er udfordringen for helsekostbutikkerne, at fødevarer har en relativt kort hyldetid. Det giver et stort spild, samtidig med at avancerne er små sammenlignet med mange af helsekostbutikkernes andre varekategorier. Derfor prioriterer de Áeste butikker at sælge økologi med et twist. - Der skal være en luksusdimension over varerne. Det kan være varer som raw food, superfood eller varer uden gluten, mælk eller sukker, siger Susanne Schou.

Læs om Ganefryd på side 12

ØKOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

29. november 2013 nr. 534

Eksporten ϐ ± ¤ trynen

Frilands tillæg til de økologiske svineproducenter lå i år i gennemsnit på 11,31 kr./kg. Det er et fald på 3,87 kr./kg i forhold til rekordåret 2011/12.

§ ¤ Þ ǡ ¤ ͵Ͷ Ǥ Ǥ §

KØD AF JAKOB BRANDT

Øget konkurrence og prispres på eksportmarkederne har kostet på bundlinjen hos Frilands svineproducenter. Det fremgik af regnskabstallene, som Friland offentliggjorde på årsmødet på Sabro Kro. Totalt faldt omsætningen i det Danish Crown-ejede selskab med 5,5 pct. til 592,4 mio. kr., og i år blev der ingen efterbetaling til selskabets økologiske andelshavere. Frilands samlede salg af dansk økologisk svinekød faldt med seks procent til 205 mio. kr. To ud af tre kroner blev hentet i udlandet, men selskabet har oplevet et år, hvor Áere europæiske aktører har skruet op for antallet af slagtninger. Det har øget konkurrencen på det internationale marked, og hovedårsagen til det lidt fedtfattige regnskab er en kombination af et fald i trading-salget på 27 mio. kr. og et svigtende salg til både

det australske, tyske og Áere andre nære eksportmarkeder. ’Der har mod slutningen af året været en generel stigning i slagtninger af økologiske grise, som har presset priserne og vanskeliggjort afsætningen’, hedder det i Frilands årsberetning om baggrunden for den reducerede indtjening. Heraf fremgår det, at nedgang i eksporten af økologisk svinekød landede på 14 pct. mod en eksportvækst på hele 28 pct. året før. ¤ Grundlæggende vurderer direktør Henrik Biilmann dog, at fremtiden tegner lyst for de økologiske svineproducenter. I hans optik er tilbagegangen udtryk for en naturlig cyklus efter nogle år med voksende efterspørgsel, og han forventer, at markedet vil normalisere sig i 2014. Han ser Áere forhold, som indikerer, at der bør være gode muligheder for en øget indtjening i de kommende år. Optimismen bygger ikke mindst på

Karsten Dejbjerg som direktør i april. Han ser det desuden som en afgørende faktor, at Friland formår at skabe en større indtjening ud af den samlede omsætning. Det skal blandt andet ske ved at få bedre overblik over mængderne, som svinger en del hen over året, og ved at blive bedre til at udnytte hele dyret. Henrik Biilmann glæder sig i den forbindelse over, at andelshaverne på årsmødet udtrykte tillid til Frilands strategi og udviser stor forstå-

den generelt voksende efterspørgsel efter økologisk kød, men bedre salgstal kommer ikke af sig selv. – Vi har behov for en bredere kundebase, så vi bedre kan absorbere situationer, hvor et enkelt marked går tilbage, eller en kunde stopper med at købe fra os i kortere eller længere tid. Samtidig skal den vækst, vi forventer på markedet generelt, bidrage til at gøre os mindre sårbare over for udsving på enkelte markeder, som vi har set det i år, siger Henrik Biilmann, som aÁøste

Þ Ǧ

For salget af økologisk oksekød blev 2012/13 på Áere fronter et godt år. Med en vækst på 35 pct. omsatte Friland økologisk oksekød for 160 mio. kr. Eksporten blev mere end fordoblet og udgør nu mere end 22 pct. af omsætningen. Detailpakkede hakket oksekød til det danske marked står for godt halvdelen af salget, mens salget af bøffer og stege kun udgør fem pct. Sidstnævnte kategori oplevede dog en vækst på 50 pct. Det er dog stadig vanskeligt at afsætte det mest værdifulde oksekød, og salget af stude og kvier faldt med 19 pct. Det skyldes bl.a. et faldende salg af Irmas ungokser.

else for de markedsforhold, som har givet dansk øko-svin en på trynen ude i Europa. Frankrig har udviklet sig til Frilands største eksportmarked for økologisk svinekød, og eksporten til de franske forædlingsvirksomheder udgør en tredjedel af det økologiske svinekødssalg. Det gør Frankrig til det største marked for dansk økologisk svinekød og det tredjestørste marked for Friland som helhed. Salget til Tyskland via datterselskabet Friland J. Hansen er derimod faldet tre procentpoint og udgør 23 pct., men Henrik Biilmann forventer, at det er et forbigående problem. - Det er stadig på eksportmarkederne, at jeg ser det største vækstpotentiale for Friland, siger han. I øjeblikket har Friland besøg af inspektører fra Kina, og hvis de Ànder forholdene hos de økologiske svineproducenter tilfredsstillende, håber han, at Friland allerede næste år kan indlede eksport til Kina.

Þ Þ Þ Þ Ǥ Þ Ǧ Ǧ Þ ʹʹ ͳͺ ¤ Þ

Danskerne købte det seneste år for 66 mio. kr. øko-svinekød og for 96 mio. kr. øko-oksekød fra Friland. Det svarer til, at hver enkelt dansker i gennemsnit køber økologisk svinekød for knap 12 kr. og for godt 17 kr. oksekød. Eller hvad der svarer til prisen på henholdsvis 120 g økologisk medister og 170 g hakket oksekød (8-14 % fedt) i Kvickly.

Økologisk gris fordelt på markeder

Tyskland 23 % Danmark 32 %

Resultat: Total omsætning: Øko-gris Øko-kreaturer

1,2 mio. kr. 592 mio. 205 mio. 160 mio.

Slagtninger: øko-svin: øko-kreaturer:

97.600 23.655

Frankrig 33 %

re til at kommunikere, hvad man får, når man køber økologi. Jeg tror derimod ikke på, at Áere udskæringer vil løfte salget. Det vil gøre omsætningshastigheden for lav på de enkelte produkter, og så genbestiller butikkerne ikke varerne. Jeg tror ikke, at de økologiske forbrugere i Danmark er til helstegt grisehoved. Dem kan vi måske sælge til Kina, hvor det efter

Ifølge Frilands direktør Henrik Biilmann lyder det umiddelbart ikke af meget, når man gør det op på den måde, men han hæfter sig ved, at det samtidig er udtryk for, at der er meget mere at komme efter på det danske marked, og han forventer, at det er muligt at øge salget yderligere i de kommende år. - Det skal vi gøre ved at blive bed-

Holland 4 % UK 3 % Italien 2 % Irland, Sverige og øvrige lande hver 1 %

Antal slagtede dyr 2005-2013

Friland har gennem de seneste år oplevet en kontant vækst i antallet af slagtede øko-svin, mens antallet af økologiske køer har ligget stabilit omkring 20.000 120 100 80 60 40 20 0

1.000 dyr

05/06 Øko-svin

08/09

10/11

Øko-køer

12/13

sigende betragtes som en stor delikatesse, siger Henrik Biilmann. Han glæder sig over, at salget til foodservicesektoren igen har oplevet endnu et fremgangsrigt år med en vækst på 40 pct. Det udgør nu 15 pct. af Frilands salg af øko-svin på det det danske marked. jb@okologi.dk

Salg af øko-svin ude og hjemme

I 2008/09 lå antallet af solgte svin i udlandet og på hjemmemarkedet på samme niveau, og med mindre Friland får løftet eksporten, kan en tilsvaredne balance opstå til næste år. 600 500 400 300 200 100 -

2008/09 2010/11 2012/13 Eksport Danmark

MAD & MARKED

29. november 2013 nr. 534

ØKOLOGI & ERHVERV

Svin er mere end medister og koteletter Hvis danskerne skal have mere øko-gris på ϐ ǡ handlen nødt til at lytte mere til de aktuelle madtendenser og omsætte dem til nye udskæringer KØDINNOVATION AF JAKOB BRANDT

- Når man står ved butikkens køledisk, oplever man som kunde ingen synderlig forskel på det økologiske og det konventionelle kød – ud over farven på bakken. Det mener jeg, at vi er nødt til at lave om på, hvis vi vil øge afsætningen i Danmark, siger fødevarerådgiver Henriette Winther fra Økologisk Landsforening. Det er hendes hovedbudskab i et oplæg på Økologikongressen, hvor hun og kokken Mikkel Maarbjerg giver deres bud på, hvordan økologiske svinekød får en fremtid i Danmark. Med afsæt i det snævre udbud af økologiske udskæringer i dagligvarehandlens kølediske undrer det ikke Henriette Winther, at økologisk svinekød stadig må nøjes med en markedsandel på knap to procent, men hun glæder sig samtidig over, at Friland i det forgangne år har øget salget på hjemmemarkedet med 18 pct. - Det er selvfølgelig glædeligt, men når jeg kigger på den generelle udvikling i forbruget af svinekød her-

hjemme, kan jeg godt være en smule bekymret for grisens fremtid, siger Henriette Winther. Gå efter unikke produkter Undersøgelser foretaget af FDB-analyse viser ganske vist, at økologiske forbrugere spiser mindre kød end andre, men ikke så lidt at det efter hendes opfattelse kan retfærdiggøre så lille en markedsandel. - Jeg vil vove den påstand, at udbuddet af økologiske svinekød i dag ikke matcher behov og madvaner hos de økologiske forbrugere. Men det er der råd for, siger Henriette Winther. Som borger i en nation af svinekødsspisere kan økologerne efter hendes vurdering gå Áere veje for at løfte salget. - Vejen frem er, at producenter og slagterier går sammen med forskellige detailkæder om at udvikle Áere speciÀkke koncepter for svinekød til de respektive kæder. Koncepter med andre racer, fodring, modning og nye udskæringer rettet mod moderne økologiske forbrugere. For er der noget, detailkæder vil, så er det varer, som andre kæder ikke har. Gik køkkenet i stå i 70’erne? - Hvis vi skal udvikle afsætningen i Danmark er vi nødt til at blive bedre til at udnytte de nye madtendenser og omsætte dem til i nye udskæringer. Henriette Winther pointer i den forbindelse, at svinekød er andet og mere end koteletter og medisterpølse. - For hvor ’NOMA’ er dét?

Karsten Støvring er Þ

.RNNHQ 0LNNHO 0DDUEMHUJ IRUYHQWHU DW ÁHUH DI GH PHUH DYDQFHUHGH IRUEUXJHUH L VWLJHQGH RPIDQJ GURSSHU GH WUDGLWLRQHOOH XGVN ULQJHU IRU DW HNVSHULPHQWHUH PHG PHUH VSHFLHOOH UHWWHU 'HW NXQQH Y UH KHOVWHJW JULVHKRYHG Hun hæfter sig ved, at grisen fra gammel tid har været leverandør af mange forskellige måltider – men at udbud af økologiske svinekødsprodukter i danske detailbutikker giver indtryk af, at det danske køkken gik i stå i 70’erne. - Det gjorde det måske for de mest traditionsbundne danskere, men ikke for moderne forbrugere som interesserer sig for mad, kvalitet og økologi. Vi vil spise smagfulde efterårs-simreretter med gris og mørkt øl, burgere med pulled pork, svinekæber eller braiserede svineskanke, siger hun. ’Nose to tail-tankegangen’ Kokken Mikkel Maarbjerg fra Kirk + Maarbjerg er enig. Han tror på simre-

Vi dyrker sundhed I Urtefarm ApS dyrker, tørrer og forarbejder vi en lang række økologiske urter. Det har vi gjort i mange år. De tørrede urter indgår i forskellige blandinger til både dyr og mennesker. Vi står for at fremstille disse produkter, som sælges både på det Danske og det Europæiske marked. Skal Urtefarm ApS være din nye samarbejdspartner, når det gælder urter og sundhed? Så kan vi levere råvarerne, fremstille dit produkt eller indgå i et udviklingsforløb med fokus på vore sunde økologiske urter. Urtefarm står altid til rådighed med nye ideer og urter.

Sønderskovgårdvej 5 DK-6650 Brørup Tel. +45 5115 1565 www.urtefarm.dk

mad og langtidsstegning. - De mere avancerede forbrugerne er trætte af de traditionelle udskæringer som schnitzler og koteletter. Mange supermarkeder har allerede svinekæber og stegeÁæsk i køledisken, og jeg tror også, at vi vil se kunder, som dropper de regulære udskæringer og vælger at lave helstegt grisehoved, siger Mikkel Maarbjerg. Det er udtryk for ’nose to tail-tankegangen’. - Men vi mangler opskrifter til nogle af de ’svære’ stykker, og udfordringen bliver at lære forbrugerne, hvordan de tilbereder de mindre kendte udskæringer. Det er i alles interesse, at vi uddanner forbrugerne i, hvordan man bruger hele dyret.

Karsten Støvring er ny konsulent hos Organic by Nørskov med speciale i forretningsudvikling og ledelse. Det glæder direktør Niels Nørskov, at det har været muligt at lokke Karsten Støvring tilbage til økologien. Karsten Støvring er uddannet landbrugs tekniker og Bachelor i Ledelse, og har tidligere været økologikonsulent i Økologisk Landsforening.

Mere medvind for skolehaverne Undervisningsministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har hver sat en mio. kr. til udbredelse af skolehaver i hele landet. - I skolehaver får eleverne lov til at dyrke deres egne tomater og gulerødder, få oplevelser i naturen og mulighed for at eksperimentere med at lave og nyde maden. Det giver plads til at lære på en anden må-de med nysgerrighed og kreativitet, og så lærer børnene noget om, hvor råvarerne kommer fra, siger Karen Hækkerup, minister for fødevarer, landbrug og Àskeri.

Søris og Svanholm De to økologiske grøntsagsproducenter, Storkollektivet Svanholm Gods ved Skibby og Søris A/S, har indledt et samarbejde omkring dyrkning og salg af økologiske grøntsager. På grund af et stærkt stigende salg har den økologiske grøntsagsproducent Søris A/S ved Ølstykke længe været på udkig efter udvidelsesmuligheder, men det er ikke så let at få adgang til god grøntsagsjord i Nordsjælland - og slet ikke med økologisk status, vandingsmulighed og naturlig gødning. Alle tre dele kan Svanholm tilbyde, så Jan Algreen, der ejer Søris, er en tilfreds mand: - Det er et tydeligt ønske fra vores kunder, at de foretrækker lokalt producerede grøntsager. Nu får vi virkelig mulighed for at honorere det.

ØKOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

29. november 2013 nr. 534

Kerner og nødder nærmest strutter ud af Ganefryds nye stenalderbrød, som er det nyeste skud i et stort brødsortiment, som sammen med dagens suppe og andre hjemmelavede fødevarer lokker mange kunder til Ganefryd, hvor Klaus Wöhlk (med hatten) har solgt økologi i 30 år.

Ganefryd har opskriften på succes Det har aldrig gået bedre for den århusianske helsekostbutik, hvis køkken og bageri er med til at fastholde en solid kerne af stamkunder HELSEKOST AF JAKOB BRANDT

I hjertet af Aarhus i det gamle latinerkvarter ligger helsekostbutikken Ganefryd. Kunder med indkøbsnet og stofbæreposer strømmer ind og ud af den lille butik, som ligger klemt inde mellem restauranterne L’stragon og Brasserie & Creperie Latin. Inde bag døren tager duften af dagens grøntsagssuppe og det friskbagte brød imod kunderne. Sammen med Ganefryds berømte dadelkonfekt er de hjemmelavede fødevarer nogle af hovedingredienserne i fortællingen om en butik, som netop har oplevet sit hidtil travleste år. Der er ikke meget Netto eller Fakta over indretningen af Ganefryd, hvor indehaver Klaus Wöhlk har fået plads til ca. 5.000 varenumre på 70 tætpakkede m2. Vinder på viden om varerne Målt i volumen fylder omsætningen i den århusianske butik ikke ret meget, men butikkens historie viser, at mange kunder er villige til at betale for kvalitet, og etableringen af madmarkeder og fødevarefællesskaber tyder på, at det ikke kun er kunderne i Aarhus, som er ved at være trætte

af discountkædernes mange anonyme standardvarer. Det kan være vanskeligt at komme rundt langs reolerne i Ganefryd en fredag eftermiddag, hvor mange af butikkens stamkunder er inde for at tanke lidt lækkert til weekenden. Der er primært tale om mere bevidste forbrugere, som ofte spørger ind til produkterne, og især når det gælder hudpleje og kosttilskud, skal de ansatte svare på en del spørgsmål. Af samme grund har hovedparten af det faste personale en relevant uddannelse, og ifølge Klaus Wöhlk kommer mange netop, fordi Ganefryd tilbyder nogle produkter og en service, som de ikke møder i den almindelige detailhandel. I et supermarked skal man være mere end almindelig heldig for at opspore en ungarbejder bag kassen, som ved mere om varen, end hvad den koster. Købte lukket pornobutik Det er nu 30 år siden, at den biologiuddannede Klaus Wöhlk investerede alle sine sparepenge i en nedlagt pornobutik i Klostergade og indrettede en butik, som solgte urter, ris og bønner m.m. I studietiden havde han et job i en helsekostbutik, og da han ikke kunne få arbejde som færdiguddannet biolog, udnyttede han datidens mulighed for at få iværksætterydelse. Pengene var små, og han havde kun 10.000 kr. til at indrettet det 35 m2 store lokale. - Jeg havde ikke engang råd til stigereoler, så jeg byggede selv reoler og en disk af nogle gamle ostehylder fra et nedlagt ostelager og brædder fra pornobutikkens ned-

sænkede loft, siger Klaus Wöhlk. Gennem de følgende tre årtier har han vist, at det er muligt at drive en butik på en blanding af passion, idealisme og hjemmelavede økologiske fødevarer. Kødløs butik Af etiske årsager er butikken kødløs, og den første tid havde Klaus Wöhlk en aftale om at få varer i kommission fra Nutana og Urtekram, og han mindes økologiens pionértid, hvor grundlæggerne af Urtekram, Lisbeth Damsgaard og Ronnie McGrail, selv kom rullende med deres varer i et folkevognsrugbrød. Sortimentet bestod mest af urteprodukter og tørvarer som bønner og brune ris, som endnu ikke kunne købes i den etablerede dagligvarehandel, hvor Coop året forinden havde lanceret de første øko-gulerødder. Det var før, økologien blev kendt som begreb. Det statskontrollerede

røde Ø-mærke blev først indført i 1989. Op gennem 80’erne levede Ganefryd en stille tilværelse, men da Coop satte økologien på dagsordenen med markante prisfald i starten af 90’erne, var det i første omgang tæt på at knække den århusianske butik, og Klaus Wöhlk overvejede at lukke. Coop trak salget op Det skulle dog hurtigt vise sig, at Coops satsning på økologi smittede af på Ganefryd, idet mange Áere Àk øjnene op for fødevarer uden kemi og E-numre. Mange søgte mod specialhandlen. - Mange af de faste kunder køber en betydelig del af deres varer hos os, og de kommer Áere gange om ugen for at købe brød og grøntsager, siger Klaus Wöhlk. For ham er det ikke kun omsætningen, der tæller.

ϐ Helsam er Ganefryds vigtigste leverandør. Den 100 pct. danskejede grossistvirksomhed, som blev grundlagt tilbage i september 1985 af seks initiativrige helsekostbutiksejere, og ejeren af Ganefryd Klaus Wöhlk sidder med i bestyrelsen. Helsam A/S beskæftiger ca. 70 medarbejdere. Virksomheden er markedsledende inden for helsebranchen og samarbejder med de bedste og største leverandører inden for helsekost, personlig plejeprodukter og økologiske varer. Helsams webshop er et supplement til de fysiske helsebutikker. Helsam A/S leverer varer til kunder primært i Danmark og driver selv butikker i Sønderborg og København. Det 4.700 m2 store lager i Sønderborg rummer Áere end 11.000 varenumre.

- Jeg har mange mål, og jeg synes, at det er vigtigt at have et personale, som jeg har det godt med, og at kunderne er glade for at komme her. Egen import i sækkevis For seks år siden overtog han lejemålet efter en sexbiograf og fordoblede dermed butiksarealet. Efter en større renovering er en af biografens tidligere kabiner i kælderetagen indrettet som konfektrum. Det er her, en af de ansatte laver Ganefryds berømte dadelkonfekt, som bliver solgt videre til 14 butikker. - Vi laver syv smagsvarianter. Lakrids, mynte og chokolade er de mest populære, og vores største kunde er Urtehuset i København, siger Klaus Wöhlk. I 2009 ramte Ànanskrisen, og omsætningen faldt med en femtedel, men i dag sælger Ganefryd mere end før krisen. En medvirkende årsag til den øgede omsætning er butikkens egenimport af sækkevarer, som begyndte for et par år siden. Nødder, kerner og tørret frugt bliver vejet af i baglokalet og solgt i poser á et kg. - I starten solgte vi mandler til 129,50 kr. kiloet. I dag er prisen 144,50 kr. og det er stadig langt under prisen på Urtekrams tilsvarende produkter i Føtex. Søsterbutik i Lemvig En mindre del af omsætningen stammer fra Ganefryd i Lemvig. - Den bliver drevet af min søster, så det kan man kalde en rigtig søsterbutik, siger Klaus Wöhlk, som for længst har droppet ambitionerne om at åbne Áere ganefryd-butikker andre steder i landet.

29. november 2013 nr. 534

ØKOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD FAGLIG TALT

AF IDA STÆRK NICOLAJSEN JYSK LANDBRUGSRÅDGIVNING

NÅR DEN KONVENTIONELLE GØDNING SKAL UD Vinteren er tid til at tænke over den forløbne sæson, se frem mod det, der skal ske i næste sæson og måske videre frem endnu. Mange har brugt et par dage på at få input på årets økologikongres. Temaet var ’ægte bæredygtighed’. I skrivende stund er kongressen endnu ikke løbet af stablen, men et begreb som ægte bæredygtighed kalder på en reÁeksion over, hvad det egentlig betyder, hvor vi er nu, og hvad vi arbejder hen imod. En af de problemstillinger, der udfordrer begrebet ægte bæredygtighed inden for økologien, er brugen af konventionel gødning. I 2017 begynder udfasningen af konventionel gødning, og i 2022 er det efter planen ikke længere tilladt at bruge konventionel gødning. Udfasningen går godt i spænd med de økologiske værdier, men på mange bedrifter bliver det en stor udfordring at undvære konventionel gødning. Lave udbytter er heller ikke bæredygtigt hverken for økologi, miljø eller landmand, så det skal vi gøre, hvad vi kan for at undgå. Så vidt så godt. Når vi kommer på bedriftsniveau og markniveau skal Áotte ord blive til konkret handling. Bælgplanter, kvælstofÀkserende efterafgrøder og biogas er eksempler på måder at få kvælstof ind på bedriften, hvis der ikke er tilstrækkelig husdyrgødning til rådighed. Kvælstof kan som bekendt komme ind i sædskiftet via bælgsæd og på en planteavlsbedrift er det selvfølgelig at foretrække at dyrke bælgsæd, hvor man kan høste en afgrøde til modenhed eller i form af slæt, der kan sælges til foder. Slætafgrøder med bælgplanter har den store fordel, at de giver en unik mulighed for ukrudtsbekæmpelse sammen med Àksering af kvælstof. Videncentret for Landbrug har lavet beregninger, der viser, at selv hvis du ikke har mulighed for at udnytte en kløvergræsmark til at høste slæt og fodre op eller sælge, kan det alligevel betale sig at have 20 pct. kløvergræs i sædskiftet. Kløvergræssets forfrugtsværdi balancerer dækningsbidraget i det samlede sædskifte. Ovenstående er naturligvis blot ét af mange håndtag, man kan tage fat i. Der er stor forskel på hvor meget, udfasningen af den konventionelle gødning vil påvirke forskellige bedrifter, men hvis du kan se, at det vil få stor betydning for dig, er det måske værd at bruge vinteren på en reÁeksion over, hvordan du bedst muligt går udfordringen i møde. Måske er der nogle tiltag, der skal sættes i gang allerede næste år, så du står bedre og mere forberedt, når udfasningen af konventionel gødning bliver en realitet.

Når de nyfødte grise ligger med benene strakt ud fra kroppen, er det tegn på, at de har genvundet deres optimale kropstemperatur. Foto: Marianne Bonde, Udviklingscenter for Husdyr på Friland

Klimakamp i farehytten Soens og spædgrisenes behov for varme ved faring er ikke de samme. De nyfødte klarer sig bedst ved 34-38 grader, viser ny forskning

i nærmiljøet, hvis grisene hurtigt skal komme over det dyk i temperaturen, som uvægerligt kommer lige efter fødsel, slog hun fast.

Smågrise dør af kulde, og vil man have Áere til at overleve, skal der være varmere i hytten i timerne omkring faring. Det var det klare budskab fra Trine Sund Kammersgaard, som har forsket og skrevet Ph.D. om sagen. - I skal bruge meget mere halm i farehytterne, også om sommeren, pointerede hun over for 30-40 svineproducenter, der i sidste uge deltog i Frilands og VfL’s temadag om økologisk og frilandsproduktion.

Det koster energi at tørre Alle grise fødes med en temperatur lig soens, dvs. 38-39 grader, men straks efter fødslen falder den tre-Àre-fem grader. Det skyldes, at grisene er våde, og optørringen kræver energi. Det er helt afgørende for grisenes overlevelse på både kort og langt sigt, at de hurtigt genvender normal kropstemperatur, viser Trine Kammersgaards forskning. Hun har undersøgt alle tænkelige faktorer omkring grises overlevelse og konstaterer, at der er en direkte sammenhæng mellem dels grisens fødselsvægt og dels dens placering de første to timer efter fødsel. Her skal grisene ligge tæt på soens yver. Gør de ikke det, risikerer de underafkøling. Underafkøling kan i sig selv føre til død men også indirekte til sult, klemning og sygdom.

Hvad med farefeber? Budskabet affødte protester fra Áere svineproducenter, som har problemer med farefeber netop om sommeren. Spørgsmålet om halm og temperatur i hytten er derfor som valget mellem pest og kolera, for hvad nytter det, at grisene overlever, hvis soen dør, som en svineproducent formulerede det. Og det er et dilemma, som også Trine Kammersgaard erkendte. - Soens komforttemperatur er 16-22 grader, men vi skal op over 34 grader

Brug vinterstrimlerne mere I et af forsøgene blev spædgrise lagt i kasser i tre timer ved temperaturer fra ca. 18 til 40 grader. Grise, der opholdt sig i 34 og 38 graders varme genvandt varmen lige godt. - Men grisene ved 34 grader brugte 50 procent mere energi på det end ved 38 grader, konstaterer Trine Kammersgaard. Selv om forskningen er foregået i farestalde, mener Trine Kammersgaard godt, frilandsproduktionen kan have udbytte af resultaterne. Hun pointerer, at

OVERLEVELSE AF KAREN MUNK NIELSEN

varme kommer før mælk. - Står I med en nyfødt gris, der ikke ligger ved yveret, skal I tørre og varme den. Lægger I den bare til yveret, risikerer I, at den bliver klemt ihjel. Sørg for, at der er masser af halm i farehytten, og at det ikke trækker. I kan godt regne med, at I skal bruge vinterstrimlerne en større del af året, end I tror. Selv om den høje temperatur gjorde Áere landmænd bekymrede på soens vegne, fastholdt Kammersgaard anbefalingen om meget halm i stien. - Vi taler om de første par timer efter faring. Man kan godt gå på kompromis med soens komforttemperatur i en kort periode. Derefter skal man selvfølgelig tage hensyn til den.

Sådan ser du det Det er ikke vanskeligt at se på spædgrisene, om de har problemer med at få temperaturen op. Grise, der har det godt: ɻ Er ved soens yver ɻ Ryster ikke ɻ Ligger på siden med benene ud fra kroppen

ØKOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

29. november 2013 nr. 534

Noteringen

Svin

Basisnotering (70,0-86,9) uge 48 11,50 kr. Friland A/S giver i uge 48 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 48: 3,95 kr./kg for alle grise. Søer slagtes pt ikke. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 48: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 753,02 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 12,87 kr. 25-30 kg: 11,28 kr. 30-40 kg: 17,69 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 48: Ungtyre u/12 mdr.: 1,85 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 2,25 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 2,00 kr./kg. Køer: 2,00 kr./kg. Restgruppe: 1,25 kr./kg. Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg.

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 1.121 kr. Kg-reg.: 10 kr. Stor race, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.105 kr. Kg-reg.: 11 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Mellem to af malkningerne opholder kalve og køer sig sammen i en boks med dybstrøelse. Antallet af køer tilpasses løbende kalvenes behov for mælk. Foto: Bigitte Hemmingsen.

En nem måde at have kalve på Henrik Pedersen har snart 20 års erfaringer med at lade køerne passe deres egne kalve de første tre måneder SEN FRAVÆNNING AF KAREN MUNK NIELSEN

Det kan godt være, at han ikke slår rekorder i leveret mælk til mejeriet. Til gengæld kan Henrik Pedersen, Brønderslev, glæde sig over, at hans kalve strutter af sundhed og velvære. De er blanke i skindet og bredere over ryggen end de Áeste, men de får også – næsten – lov at drikke al den mælk, de vil. Fra kalvene bliver født, til de er tre måneder gamle, patter de hos koen. Som oftest deres egen mor, men efter nogle uger kan det også være en ammetante. Og det går glimrende, mener den nordjyske mælkeproducent, der har knap 50 krydsningskøer i stalden på gården Svanholm. Lige nu deltager han i et projekt, der skal dokumentere metoden og dens resultater, for måske kan andre blive inspireret og gøre noget tilsvarende. Sammen om dagen Han har indrettet det, så kalvene går sammen med køerne i dagtimerne mellem de to malkninger. Køerne er på græs den øvrige tid af døgnet. Når køerne er lukket ud, bliver der givet frisk grovfoder, så kalvene kan tage først.

- Fordelen er, at kalvene lynhurtigt lærer at æde hø og ensilage, og de vokser rigtig godt på det. Kraftfoderet får køerne i den gamle bindestald, der i dag fungerer som malkestald. Først når kalvene er to måneder gamle, begynder de at få korn og kraftfoder. Kalve og køer er opdelt i to hold, så aldersforskellen ikke bliver for stor, og de ældste kalve ikke raner mælk på de smås bekostning. Sæsonkælvning giver overblik Henrik Pedersen har tidligere haft kælvninger året rundt, men er i dag gået over til efterårskælvninger. På denne måde har han mere styr på kalvene, som ikke skal på græs før det efterfølgende år. - Kalvene kunne godt blive lidt vilde dengang, og det var et stort ar-

bejde at holde øje med dem på marken, for de er gode til at gemme sig. I dag kan køerne stadig kælve ude, hvis de vil, men jeg henter kalven ind i løbet af det første døgn, fortæller Henrik Pedersen. Herefter går ko og kalv sammen i en boks i tre til otte dage, hvorefter de lukkes ind i den store fællesboks. Styrker immunforsvaret - Det er skønt at se, når dyr trives. Desuden er det mest naturligt og vel også rimeligt, at kalve lærer af deres mødre, begrunder Henrik Pedersen sit utraditionelle valg. - Det handler om at have hjertet med. Desuden er det en nem måde at have kalve på. Det er en stor arbejdslettelse i det daglige, og sundheden er god hos kalvene, der får

Henrik Pedersen har ikke problemer med at ungdyrene ikke bliver tamme. Foto: Birgitte Hemmingsen

alle de antistoffer, de kan tænkes at have brug for. Samme holdning gælder køerne. Henrik Pedersen behandler for eksempel aldrig yverbetændelse med antibiotika. - Jeg tror, det er med til at styrke deres immunsystem. Og kan kalvene ikke ordne en yverbetændelse, tror jeg nu heller ikke, antibiotika kan. Så golder jeg hellere en kirtel. Jeg kan godt håndtere at have en trepattet ko, siger han. Nu kunne man fristes til at tro, at smitsomme sygdomme som salmonella og paratuberkulose Áorerer i besætningen, men det er ikke tilfældet. Sideløbende med den utraditionelle kalvehåndtering er disse sygdomme gradvist mindsket eller helt forsvundet. Kan sagtens blive tamme Men hvor omgængelige er kalve og senere køer, der ikke er blevet fodret af menneskehånd i den første tid? - Det er helt op til den, der passer dem. Jeg snakker lidt med dem, når jeg vander dem, og når bare der er nogle få tamme dyr, præger det hele Áokken. Der er da Áere af de store kvier, jeg kan gå hen og lægge grime på, siger Henrik Pedersen om et af de forbehold, nogle givet har over for systemet. Et andet forbehold er de store mængder mælk, kalvene drikker. Det drejer sig om ca. seks liter i døgnet, viser beregninger, som Økologisk Landsforening har foretaget på baggrund af ydelseskontrol. - Det er vel i grunden ikke så galt, lyder Henrik Pedersens kommentar.

MARK & STALD

29. november 2013 nr. 534

ØKOLOGI & ERHVERV

Flot tilvækst hos kalve Sundhed, velfærd og tilvækst er i top hos kalve og ungdyr på Svanholm DOKUMENTATION AF KAREN MUNK NIELSEN

Henrik Pedersens kalve på gården Svanholm i Vendsyssel har nærmest en eksplosiv vækst de første måneder, og den gode begyndelse præger dem også som ungdyr. Det viser de data, som Birgitte Hemmingsen, Økologisk Landsforening, indsamler i projektet Sen fravænning. Hver 14 dag bliver alle kalve vejet og køerne ydelseskontrolleret. Desuden er besætningens 1-års-kvier målt, og der er slagteresultater fra tyrekalve på ligeledes et år. Endelig bliver der registreret syge og døde kalve, men det er hurtigt gjort. - Der er ingen, siger Birgitte Hemmingsen. Mor og ammetante står lige Vejetallene viser tilvækst på mellem ét og halvandet kg om dagen for småkalvene. Typisk går ko og kalv sammen – i fællesbokse – i dagtimerne de første tre uger efter kælvning. Der bliver løbende taget køer ud af boksen, så antallet af diende køer, dvs. mængden af mælk, svarer til kalveÁokkens behov. Beslutningen om at tage køer ud, bliver tagetpå baggrund af køernes yvere ved aftenmalkning i kombination med kalvenes huld. Kort fortalt skal køernes yvere være tomme, når de forlader boksen med kalve. Er de ikke det, er der for mange køer til antallet af kalve. De kalve, hvis mødre bliver taget ud, Ànder selv ud af at patte de tilbageværende køer. Seks kg mælk i gennemsnit Ydelseskontrollen bruges til at beregne den mængde mælk, kalvene får. Ydelsen hos de køer, der malkes både morgen og aften, viser en fordeling mellem morgen- og aftenmælk på 55/45 pct. Med udgangspunkt i denne fordeling beregnes dagsydelsen hos de diegivende køer, der kun malkes én gang. Forskellen mellem beregnet og faktisk ydelse er kalvenes andel.

Tilvækst med og uden mor Efter ca. tre uger fjernes nogle af køerne fra fællesboksen, og deres kalve patter herefter en ‘tante’. Det påvirker tilsyneladende ikke tilvæksten, viser vejetal for fire tilfældigt udvalgte kalve. kg 160 140 120 100 80 60 40 20 0 0

3 mdr.

m. mor m. mor Refence DH*

u. mor u. mor

* Kurven viser beregnet tilvækst hos DH tyrekalve, der forventes at vokse 1 kg/dag i gennemsnit i perioden 0-12 mdr. uden kraftfoder. Kilde: Økologisk Landsforening

- Beregnet på denne måde får kalvene ca. 6 kg mælk om dagen i gennemsnit. Det er ikke voldsomt meget, men de får det over en lang periode, siger Birgitte Hemmingsen. Det tager tre minutter Tidsmålinger viser, at det tager tre minutter at lukke køerne fra malkestalden til den store fællesboks og det samme den anden vej. Køerne vil gerne i boksen efter morgenmalkningen, og de vil gerne derfra og i malkestalden til aften, fordi de får kraftfoder der. Hertil kommer så den tid, Henrik bruger på at stå og snakke med kalvene. Velfærd i top Selv om projektet og registreringerne endnu ikke er helt afsluttet – de fortsætter til medio december og omfatter også fravænning – er Birgitte Hemmingsen allerede ret sikker på sin konklusion. - Sundheds- og velfærdsmæssigt kan jeg ikke se, der Àndes et bedre alternativ end dette. Når man så samtidig kan konstatere, at besætningen er sluppet af med Salmonella Dublin og ikke har diarré af betydning, kan man kun sige, at det er et godt system, tilføjer hun.

Sen fravænning på Svanholm

Figuren viser den aktuelle håndtering af systemet medio november. Der fødes stadig kalve, og antallet af diegivende køer justeres løbende.

20 kalve (ældste) 12 køer

10 køer T

12 kalve (yngste)

Malkning T

Malkning T Øvrige

T Alle

Afgræsning

Her foregår den sene fravænning i en sengebåsestald.

Foto: Mette Vaarst

Hollænderne gør det også Omkring 30 hollandske mælkeproducenter lader køer og kalve gå sammen i ϐ ¤ SEN FRAVÆNNING AF METTE VAARST OG MARGIT BAK JENSEN Man tror knap sine egne øjne, når man ser små kalve ligge sammen med køerne i sengebåsene. Synet mødte os i seks hollandske besætninger med mellem 50 og 70 køer i løsdrift, som vi besøgte i begyndelsen af november. Hvis systemet skal fungere, er der nogle ting, landmanden skal tage hånd om. Vigtigst er båndet mellem ko og kalv: først skal det etableres, så koen sørger for sin kalv, og kalven holder sig til hende. Derefter skal båndet lempeligt brydes, så adskillelsen ikke bliver for traumatisk, og kalven kommer godt i gang med at optage fast foder. Perioden mellem disse to faser opfatter landmændene som ret uproblematisk. De skal holde opsyn - på samme måde som i andre systemer. At etablere og bryde båndet Uanset om kalven bliver født i Áokken eller har et par dage alene med sin mor i kælvningsboks, oplevede landmændene sjældent problemer med at få kalv og ko til at knytte sig til hinanden. Nogle kalve skulle hjælpes til at die, og nogle landmænd fremhævede opholdet i kælvningsboks som vigtigt, for at de kunne overvåge og assistere. Andre landmænd lod køerne kælve i Áokken eller på marken og mente, at kalven også her holdt sig til sin mor. Alle understregede vigtigheden af at bruge de første dage på at sikre, at båndet mellem ko og kalv var tæt og velfungerende. De Áeste lod kalvene gå hos køerne i tre måneder. Nogle fravænnede fra den ene dag til den anden. Andre

gjorde det gradvist, så kalven f.eks. gennem en låge kunne drikke hos koen i et par uger før den endelige fravænning. Én af landmændene satte en næseÁap i kalvens mule ved fravænning, så den ikke kunne die hos koen men fortsat have fysisk kontakt, æde og drikke vand. Alle understregede vigtigheden af, at kalven kunne drikke vand og havde en stabil foderoptagelse, når den blev taget helt fra. Et typisk argument imod at have kalve hos deres mødre er, at dyrenes positive oplevelser ved ko-kalv kontakt opvejes af negative oplevelser i forbindelse med fravænning. De hollandske landmænd oplever, at uanset hvordan og hvornår de fravænner, reagerer ko og kalv på adskillelsen. Fravænningen kan imidlertid gøres mere skånsom, hvis den sker gradvist, så fravænning fra ko og fravænning fra mælk skilles ad. Kalve drikker mælk Man skal være indstillet på, at kalvene drikker al den mælk, de har brug for. De bliver store og muskuløse og begynder tidligt at æde grovfoder, hvis de har adgang til det. Desuden bør de have adgang til vand i deres højde og helst ikke iskoldt, sagde én. Kontakt til mennesker Nogle fandt, at kalvene sommetider blev lidt for vilde. De forbinder ikke mennesker med mad, og derfor skal man gøre en indsats for at etablere et tillidsforhold mellem kalv og menneske. De Áeste brugte tid i fravænningsperioden på at snakke med kalvene, give dem attraktivt foder og/ eller vænne dem til at have grime på. Et spørgsmål om holdning Der er mange måder at indrette systemet på, og de gårde, vi besøgte,

havde hver især fundet deres måde at håndtere udfordringerne på. Landmændene understregede, at man skal have lyst til det. De glædede sig over at se deres kalve ved køerne, og de havde en oplevelse af at få bedre og mere rolige og sociale køer. Det opvejede ulemperne ved den høje mælkeoptagelse for dem. Et par af dem sneg også argumenter ind om, at mælken jo sådan set var beregnet til kalven, og så kunne menneskene tage resten, når kalven var mæt. Projekt om fravænning Efter at have besøgt de seks besætninger, som praktiserer dette system, er vi overbeviste om, at man kan få det til at fungere, hvis man vil og kan Ànde praktiske løsninger på de kritiske faser. Vi vil gerne lave et fremtidigt projekt om fravænningsfasen, så vi kan svare på spørgsmålet, hvordan man mest skånsomt vænner ko og kalv fra hinanden. Besøget i Holland var en del af proMHNWHW RP ·QDWXUOLJH NDOYH· ÀQDQVLHUHW af Fonden for Økologisk Landbrug og Dyrenes Beskyttelse.

Mette Vaarst & Margit Bak Jensen, Inst. for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, har besøgt seks hollandske mælkeproducenter, der lader kalvene gå hos deres mødre i op til tre måneder efter kælvning. De beretter her om oplevelserne.

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

29. november 2013 nr. 534

Hvor bĂŚredygtig er du? Snart kan du fĂĽ tjekket, hvor bĂŚredygtigt din bedrift er. 50 Ă¸kologiske landbrug skal teste RISE, et nyt vĂŚrktĂ¸j, der kan vurdere hvor grĂ¸n og bĂŚredygtig, produktion og bedrift er DOKUMENTATION AF KAREN MUNK NIELSEN

Et nyt vĂŚrktĂ¸j, der vurderer bedriftens bĂŚredygtighed, er pĂĽ vej ind i dansk landbrug. Forrest gĂĽr et halvt hundrede Ă¸kologer, som i lĂ¸bet af 2014 fĂĽr lavet en bĂŚredygtighedsanalyse med vĂŚrktĂ¸jet RISE. Det er et program, der ved hjĂŚlp af landmandens svar pĂĽ en lang rĂŚkke spĂ¸rgsmĂĽl mĂĽler bĂŚredygtigheden pĂĽ 50 forskellige parametre fordelt pĂĽ ti omrĂĽder. Resultatet tegnes ind i et 10-kantet â&#x20AC;&#x2122;spindelvĂŚvâ&#x20AC;&#x2122;. Jo tĂŚttere pĂĽ spindelvĂŚvets yderkant, bedriftens resultat ligger, jo mere bĂŚredygtig er den. Konsulenter pĂĽ kursus Det er Videncentret for Landbrug, Ă&#x2DC;kologi, der med Anke Stubsgaard som koordinator ruller RISE ud over landet i projektet Kompetenceudvikling til Ă&#x2DC;kologisk BĂŚredygtighed. I begyndelsen af januar bliver 12 konsulenter uddannet til at bruge RISE, og herefter skal de ud og afprĂ¸ve det pĂĽ en rĂŚkke bedrifter i deres lokalomrĂĽde. Indtil videre ligger det fast, at nogle af NaturmĂŚlks, Frilands,

Hedegaards, Arlas og Aarstidernes leverandĂ¸rer deltager, men Ă ere kan involveres, og interesserede landmĂŚnd kan derfor henvende sig hos koordinatoren. - Det er vigtigt, at vi fĂĽr en stor spredning i bedriftstyper og geograĂ&#x20AC;, understreger Anke Stubsgaard. Kan anvendes i alle led Hun ser Ă ere perspektiver i bĂŚredygtighedsanalysen. FĂ¸rst og fremmest er det landmandens vĂŚrktĂ¸j til at lave mĂĽlrettede ĂŚndringer pĂĽ bedriften, sĂĽ den bevĂŚger sig i en mere bĂŚredygtig retning. Analysen og fokus pĂĽ bĂŚredygtighed kunne ogsĂĽ vĂŚre tema i staldskoler for landmĂŚnd med samme produktion. Men den kan ogsĂĽ bruges i forhold til omverdenen. - En landmand med gĂĽrdbutik fortalte, at han ville hĂŚnge den op i butikken. Han sĂĽ den som alle tiders indgang til diskussioner med kunderne, fortĂŚller Anke Stubsgaard. Hun er heller ikke i tvivl om, at danske virksomheder i fremtiden vil bruge denne type analyse til at dokumentere og markedsfĂ¸re kvaliteter ved deres produkter, og at supermarkeder og andre i detailhandlen vil konkurrere pĂĽ de grĂ¸nne anprisninger. - Der er salg i bĂŚredygtighed og etisk producerede varer. Det spirer mange steder i alle led. Det nye er, at vi begynder at fĂĽ konsensus om metoder og vĂŚrktĂ¸j til at dokumentere bĂŚredygtigheden, siger Anke Stubsgaard.

Kort om RISE Éť RISE = Response-Inducing Sustainability Evaluation Éť Udviklet af universitetet i Bern siden 1999 Éť Computerprogram der giver en helhedsvurdering af bedriften Éť RISEs deĂ&#x20AC;nition pĂĽ bĂŚredygtighed: Et landbrug er bĂŚredygtigt, hvis det giver tilstrĂŚkkeligt afkast, er miljĂ¸venligt og giver gode livsvilkĂĽr for dem, der ejer og arbejder pĂĽ bedriften.

Hvorfor RISE? FAO har lokaliseret ca. 400 forskellige vĂŚrktĂ¸jer til at vurdere bĂŚredygtighed. RISE udmĂŚrker sig ifĂ¸lge Anke Stubsgaard pĂĽ Ă ere fronter: Éť En bred tilgang til begrebet bĂŚredygtighed Éť Bygger pĂĽ et videnskabeligt fundament Éť VelafprĂ¸vet Éť Bruges i 40 lande, er oversat til ni sprog Éť Dynamisk vĂŚrktĂ¸j, der tilpasses forholdene i det enkelte land Éť Ă&#x2026;bent og gennemskueligt Éť Brugervenligt og leverer en letforstĂĽelig analyse $QNH 6WXEVJDDUG Ă&#x20AC;QGHU PDQJH SURGXNWHU GHU VOnU Sn EÂ UHG\JWLJKHG QnU hun rejser i udlandet.

Samdyrkning af grĂ¸nsager og efterafgrĂ¸der EfterafgrĂ¸der komplementerer grĂ¸nsagernes vĂŚkst og Ă¸ger samspillet mellem mark og miljĂ¸ Vi er rigtig gode til at dyrke Ă¸kologiske grĂ¸nsager af hĂ¸j kvalitet og til en rimelig pris i Danmark. Men kvĂŚlstofudvaskningen til miljĂ¸et kan vĂŚre hĂ¸j. Det gĂŚlder for den Ă¸kologiske produktion sĂĽvel som for den konventionelle. Ă&#x2026;rsagen er, at mange grĂ¸nsager krĂŚver meget kvĂŚlstof for at opnĂĽ hĂ¸j kvalitet og udbytte, og derfor efterlades meget kvĂŚlstof i jorden i form af ubrugt gĂ¸dning og planterester. Oven i kĂ¸bet kan hĂ¸sten ligge sĂĽ sent pĂĽ sĂŚsonen, at det ikke er muligt at etablere en efterafgrĂ¸de. Eller ogsĂĽ er travlheden bare for stor, nĂĽr efterafgrĂ¸derne burde etableres. Som gĂ¸dning bruges i vid udstrĂŚkning grĂ¸ngĂ¸dning i form

af klĂ¸vergrĂŚs, og dertil gĂ¸dning og gylle, der importeres til marken i form af konventionel eller Ă¸kologisk husdyrgĂ¸dning. GrĂ¸nsager og efterafgrĂ¸der side om side INTERVEG er et EU-projekt, hvor vi vil gĂ¸re noget ved kvĂŚlstofudvaskningen fra Ă¸kologisk grĂ¸nsagsproduktion. IdĂŠen gĂĽr ud pĂĽ at dyrke efterafgrĂ¸der sammen med grĂ¸nsagsafgrĂ¸derne i marken. EfterafgrĂ¸den efterlades i marken efter hĂ¸st for at vokse videre og optage det kvĂŚlstof, der efterlades af afgrĂ¸den i jorden, samt det kvĂŚlstof som frigives ved mineralisering af planteresterne efter hĂ¸st. EfterafgrĂ¸den kan derefter pĂĽ vanlig vis inkorporeres i jorden sent pĂĽ efterĂĽret eller nĂŚste forĂĽr og vĂŚre med til at gĂ¸dske nĂŚste ĂĽrs afgrĂ¸de. Vi laver bl.a. forsĂ¸g med porrer, fordi de er nogle af de stĂ¸rste â&#x20AC;?syndereâ&#x20AC;? hvad angĂĽr kvĂŚlstofudvaskning. I de danske forsĂ¸g,

som udfĂ¸res ved Forskningscenter Ă&#x2026;rslev, samdyrkes efterafgrĂ¸den farvevajd fra kĂĽl-familien med porrer med det mĂĽl, at farvevajden skal komplementere porrernes vĂŚkst over og under jorden. Farvevajden skal altsĂĽ vokse og optage kvĂŚlstof, hvor porrerne ikke gĂ¸r det. IdĂŠen er, at markens ressourcer herved udnyttes bedre i form af kvĂŚlstof til nĂŚste ĂĽrs afgrĂ¸de og organisk materiale til opretholdelse af jordens humusindhold. Faktorer som begge er vigtige for markens fortsatte frugtbarhed. KomplementĂŚr vĂŚkst Det fĂ¸rste ĂĽrs resultater viste, at porrernes rodsystem nĂĽede 60 cmâ&#x20AC;&#x2122;s dybde ved hĂ¸st. AltsĂĽ som forventet et overĂ adisk rodsystem med stor risiko for kvĂŚlstoftab under rodzonen. Farvevajden groede der imod med hĂ¸j rodtĂŚthed ned til 1,6 mâ&#x20AC;&#x2122;s dybde og med fĂŚrre rĂ¸dder ned til mere end 2 mâ&#x20AC;&#x2122;s dybde. Samtidig var dens overjordiske

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I Ă&#x2DC;KOLOGISK JORDBRUG OG FĂ&#x2DC;DEVARESYSTEMER

Af Hanne Lakkenborg Kristensen, Institut for FĂ¸devarer, Aarhus Universitet, Ă&#x2026;rslev.

vĂŚkst begrĂŚnset bl.a. styret ved hjĂŚlp af forsinket sĂĽtid. Porrernes udbytte viste sig at vĂŚre tilsvarende hĂ¸jt ved samdyrkning med farvevajd, som nĂĽr porrerne dyrkedes alene. VĂŚkstmĂ¸nstret hos grĂ¸nsag og efterafgrĂ¸de komplementerede sĂĽledes hinanden smukt, men effekten pĂĽ kvĂŚlstof i jorden var ikke signiĂ&#x20AC;kant. Andet ĂĽrs resultater afventes med spĂŚnding.

Perspektiver ForsĂ¸gene i INTERVEG er et spĂŚndende skridt fremad mod udvikling af alternative dyrkningssystemer til grĂ¸nsager med det mĂĽl at fĂĽ mark og miljĂ¸ til at spille bedre sammen til gavn for bĂĽde den Ă¸kologiske produktion og den omgivende natur. Projektet INTERVEG er en del af CORE Organic II programmet, som koordineres af ICROFS og Ă&#x20AC;nansieres af NaturErhvervsstyrelsen.

MARK & STALD

29. november 2013 nr. 534

Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x17D;Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â?Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â?Â&#x2022; Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x17D; En bĂŚredygtighedsÂ&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2018;Ď?Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2021;Â&#x2013; Â?Â&#x2039;Â&#x2020;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x17D; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2020;Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x2C6;Â&#x2013;Â&#x2022;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2022;Â&#x2021;ÇĄ Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x192;Â?Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x203A;Â&#x2022;Â&#x2021;Â? Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021;Â?Â&#x2021; Â&#x201E;Â&#x192;Â&#x2030; Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2021;Â?Â&#x2021; Â&#x17D;Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â?Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â?Â&#x2022; ejendom Hvad gĂ¸r du ved grĂ¸ftekanterne? Hvor mange timer er kĂ¸erne pĂĽ grĂŚs? Hvor stor er gĂŚldsprocenten, og hvad gĂ¸r du med dit affald? Det er blot nogle fĂĽ af de mange spĂ¸rgsmĂĽl, man bliver stillet overfor, hvis man kaster sig ud i at mĂĽle bedriftens bĂŚredygtighed med RISEvĂŚrktĂ¸jet. Det er udviklet til brug i landbruget og er i ĂĽr blevet â&#x20AC;&#x2122;fordansketâ&#x20AC;&#x2122;. Det er sket med hjĂŚlp fra syv Ă¸kologiske landbrug, der har testet programmet. I 2014 ruller RISE ud over landet med uddannelse af konsulenter og test pĂĽ 50 bedrifter i projektet KĂ&#x2DC;B, Kompetenceudvikling til Ă&#x2DC;kologisk BĂŚredygtighed. Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x2DC;Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x17D; Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2022;Â¤ Â&#x201E;Â§Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x203A;Â&#x2030;Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x160;Â&#x2021;Â&#x2020; BĂŚredygtighed er ikke kun et spĂ¸rgsmĂĽl om nĂŚringsstoffer og klima. IfĂ¸lge koordinator Anke Stubsgaard, Videncentret for Landbrug, Ă&#x2DC;kologi, kommer RISE rundt om hele bedriften og stiller nĂŚrgĂĽende spĂ¸rgsmĂĽl til bĂĽde tekniske resultater, Ă¸konomi og sociale og menneskelige aspekter. - Nogle landmĂŚnd bliver overraskede over, at vi spĂ¸rger til grĂ¸ftekanter og gĂĽrdsplads, og de fĂĽr pĂĽ den mĂĽde nye perspektiver pĂĽ bedriften. De skal ogsĂĽ forholde sig til egen og medarbejderes trivsel. Det giver god mening, for trives man ikke pĂĽ gĂĽrden, er den ikke bĂŚredyg-

tig pĂĽ lĂŚngere sigt, forklarer Anke Stubsgaard. NĂĽr det gĂŚlder absolutte tal som udbytter, nĂŚringsstoffer, husdyrsundhed, Ă¸konomi etc. bliver bedriften mĂĽlt i forhold til dansk standard. Men nĂĽr det gĂŚlder de blĂ¸de vĂŚrdier, bliver man mĂĽlt pĂĽ sin egen skala. - Hvis man vĂŚgter kulturelle og sociale forhold hĂ¸jt, skal det afspejle sig i praksis, hvis man vil score hĂ¸jt, forklarer Anke Stubsgaard. Â&#x2018;Â?Â?Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2013;Â&#x2021; Â&#x160;Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â&#x17D;Â&#x2039;Â?Â&#x2030;Â&#x2022;Â&#x2019;Â&#x17D;Â&#x192;Â?Â&#x2021;Â&#x201D; Alle svar omregnes til et tal mellem 0 og 100. Men bĂŚredygtighed er ikke en absolut stĂ¸rrelse, understreger Anke Stubsgaard: - Konsulenten vil aldrig kunne sige: Du er 55,7 bĂŚredygtig. Men han kan sige: du ligger rigtig godt i forhold til danske standarder pĂĽ det og det og det punkt, og du kan udvikle bedriften yderligere her og her. Og gĂ¸r konsulenten det, skal han eller hun ogsĂĽ vĂŚre klar til at diskutere, hvorfor det ser ud, som det gĂ¸r, og kunne anvise en udviklingsplan. - Er det for eksempel en kvĂŚgbedrift med en dĂĽrlig nĂŚringsstofhusholdning, mĂĽ man spĂ¸rge landmanden, hvad han helt konkret kan forestille sig at gĂ¸re anderledes. Det kunne vĂŚre at afsĂŚtte gĂ¸dning til en planteavler, men det er landmandens vĂŚrktĂ¸j og landmandens beslutning, fastslĂĽr hun. Det betyder bl.a., at mejeri, slagteri eller pakkeri ikke kan bruge eller fĂĽ oplysninger om vurderingen uden landmandens tilladelse. Det betyder for eksempel ogsĂĽ, at det er op til landmanden, om medarbejderne skal deltage i interviewet. kmn@okologi.dk

Â&#x2021;Â?Â&#x2013; ÍľÍ˛Í˛ Â?Â&#x201D;Ç¤ Â&#x2019;Â¤ Â&#x192;Â?Â?Â&#x2021;Â&#x2022;Ă&#x17E;Â&#x2021;Â&#x201D; SVINEPRODUKTION: Det kan vĂŚre en god forretning at have ammesĂ¸er Selv om det koster ekstra arbejde, mere foder og Ă ere tomdage hos de sĂ¸er, der skal amme, er vĂŚrdien af Ă ere fravĂŚnnede grise pr. kuld langt stĂ¸rre end omkostningerne ved at lave ammesĂ¸er. Det er i hvert fald svinekonsulent i LMO, Ole Lunds konklusion efter, at han har regnet helt kontant pĂĽ fordele og ulemper ved systemet under Ă¸kologiske forhold. IfĂ¸lge hans beregninger er der et overskud pĂĽ 335 kr. pr. ekstra fra-

vĂŚnnet gris, nĂĽr alt er betalt. I regnestykket indgĂĽr en ammeso pr. 13 faringer, fortalte han pĂĽ en temadag for Ă¸kologiske og frilandsproducenter i sidste uge. - VĂŚrdien af en ekstra gris ved fravĂŚnning er 550 kr. NĂĽr vi trĂŚkker foderforbrug, arbejdslĂ¸n, jordleje og omkostninger til ekstra diegivningstid fra, er der 335 kr. tilbage pr. gris, siger han. Den stĂ¸rste post i regnskabet er de ekstra tomdage hos ammesoen. Forsinkelsen svarer til 0,17 gris pr. ĂĽrsso. kmn@okologi.dk

]Â?Â&#x2018;ÇŚÂ&#x2022;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2021; Â&#x2039; Â?Â?Â&#x2039;Â&#x201E;Â&#x2021;

Temaer i RISE

RISE vurderer bedriftens bĂŚredygtighed pĂĽ 10 omrĂĽder med tilsammen 50 underpunkter. Her er vist to eksempler. Éť Arealanvendelse Éť Husdyr Éť NĂŚringsstoffer Éť Vandforbrug Éť Energi og klima Éť Biodiversitet Éť Arbejdsforhold Éť Livskvalitet Éť Ă&#x2DC;konomi Éť Driftsledelse

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

N-balancen P-balancen Selvforsyning med N og P Ammoniaktab HĂĽndtering af tab Personaleforhold Arbejdstid Sikkerhed LĂ¸n

Den norske Sogn Jord- og Hagebruksskule er i pengemangel og i fare for at blive nedlagt, og Oikos, den norske sĂ¸sterorganisation til Ă&#x2DC;L, vil have myndigheder og organisationer til at sikre skolens eksstens. Skolen uddanner ĂĽrligt omkring 15 agronomer, skriver Oikos.

ÍľÇĄÍš Î¨ KodĂ¸deligheden er nu under fem procent pĂĽ landsplan, konstaterer Videncentret for Landbrug. Ă&#x2DC;kologerne er med til at trĂŚkke gennemsnittet ned med en dĂ¸delighed pĂĽ bare 3,7 pct.

Â&#x192;Â&#x2DC; Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2DC; Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2021;Â?Â&#x2013;Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x203A;Â&#x2013;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D;

En analyse munder ud i en baggrundsrapport til landmanden og et 10-kantet VSLQGHOYÂ Y %Â UHG\JWLJKHGHQ DĂ Â VHV VRP SRLQW Sn KYHU DI GH WL DNVHU 0-33 = problematisk. 34-66 = kritisk. 67-100 er positiv.

En elektrolytblanding med loppefrĂ¸skaller har haft god virkning i en afprĂ¸vning i Ă&#x20AC;re Ă¸kologiske kvĂŚgbesĂŚtninger, skriver LandbrugsInfo. Blandingen er tilmed billig: 1,25 kr./liter, hvor indkĂ¸bt vare koster 6,16 kr./liter.

HEDEGAARD foods A/S SĂ&#x2DC;GER Ă&#x2DC;KOLOGISKE Ă&#x2020;GPRODUCENTER EfterspĂ¸rgslen efter Ă¸kologiske ĂŚg er fortsat stigende og vi har derfor et behov for flere Ă¸kologiske ĂŚg. Vi sĂ¸ger nye Ă¸kologiske ĂŚgproducenter, der kan levere ĂŚg fra mellem 12.000-30.000 hĂ¸nepladser. Af logistiske hensyn vil vi foretrĂŚkke producenter beliggende i Jylland eller pĂĽ Fyn. HEDEGAARD foods arbejder kontinuerligt pĂĽ udvikling af nye koncepter og lĂ¸sninger til gavn for hele vĂŚrdikĂŚden. De Ă¸kologiske produkter er et stort fokusomrĂĽde, hvor der lĂ¸bende sker nye tiltag. Som Ă¸kologisk producent til HEDEGAARD foods indgĂĽr du i et stĂŚrkt netvĂŚrk med vores Ă¸vrige dygtige Ă¸kologer â&#x20AC;&#x201C; ligesom pakkeriet lĂ¸bende vil give sparring til din bedrift (produktivitet, velfĂŚrdsvurdering etc). HEDEGAARD foods afholder jĂŚvnligt producentmĂ¸der, hvor du fĂĽr mulighed for at mĂ¸de dine Ă¸vrige kolleger og fĂĽ diskuteret og udvekslet erfaringer. Henvendelse og eventuelle spĂ¸rgsmĂĽl kan rettes til: Landbrugschef, Charlotte Frantzen Bjerg, mobil 20 27 47 74

Â¤Â&#x2020;Â&#x192;Â? Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2030;Â?Â&#x2021;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x203A;Â?Â?Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2014;Â&#x2020; Den potentielle gevinst ved ammesĂ¸er er fravĂŚnning af en halv til en hel ekstra gris pr. kuld. ForudsĂŚtninger - 10 min ekstra pr. gris i kuldet - TimelĂ¸n: 200 kr. - Foderforbrug, so: 252 FE

VĂŚrdi af gris, 13 kg 550 kr. Foderomkostninger -69 kr. ArbejdslĂ¸n -33 kr. Jordleje -19 kr. LĂŚngere diegivningstid - 94 kr. I alt pr. ekstra gris 335 kr.

Om HEDEGAARD foods A/S Levnedsmiddelvirksomheden HEDEGAARD foods med hovedkontor i Hadsund forarbejder, pakker og distribuerer friske skalĂŚg samt en rĂŚkke kogte og pasteuriserede ĂŚgprodukter. Koncernen har en ĂĽrlig omsĂŚtning pĂĽ godt 1 mia. DKK. HEDEGAARD foods er markedsledende i Norden inden for friske skalĂŚg og har i alt

tre ĂŚgpakkerier i Danmark og Sverige og i alt to ĂŚgproduktfabrikker ligeledes i Danmark og Sverige. I Danmark har HEDEGAARD foods en markedsandel pĂĽ godt 50 %. De Ă¸kologiske ĂŚg udgĂ¸r ca. 20 % af salget. Til detailhandlen er ca. hvert fjerde ĂŚg, der sĂŚlges, Ă¸kologisk.

HEDEGAARD foods A/S Glerupvej 5 / DK-9560 Hadsund T +45 98 57 30 55 info@eggs.dk / www.eggs.dk

ØKOLOGI & ERHVERV

29. november 2013 nr. 534

Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk ɻ ANNONCER

TID & STED 30. november - 8. december, hver dag 10-16. Økologisk julemarked for hele familen hos Camilla Plum. Den store smukke trælade er pyntet, lun, knaldhyggelig og meget landlig. Krydderiværkstedet dufter, bageriet kører på fulde omdrejninger, gårdbutikken er ved at sprække i sømmene af julepynt, chokolade, specialiteter m.m. - og der er gratis rundvisninger hos dyrene hver dag kl. 12.00 for børn og voksne. Info på www.fuglebjerggaard.dk. Arr: Camilla Plum. 4. december kl. 13-16. Økologisk indmad - med Mineslund og Carsten Kyster. Inspiration til afsætning og anvendelse. Mineslund, Asnæs Skovvej 38, Kalundborg. Oplysninger hos fødevarerådgiver Cathrine Esmann, tlf 8732 2700. Tilmelding senest 29. november på mje@ okologi.dk. Arr: Økologisk Landsforening. 5. december kl. 9.30–16. Rolig håndtering af husdyr (low-stress stockmanship”) for mere trygge dyr og bedre arbejdsmiljø. Fokus på malkekøer og kvæg. Med biodynamisk landmand og “ko-hvisker” Philipp Wenz. Tilmelding inden 1. december. Se program på www.biodynamisk.dk Arr. Biodynamisk Forening. 11. december kl. 9-16. Når frokosten også er leg og læring. Kursus om de daglige måltider i daginstitutionen. Københavns Madhus, Ingerslevsgade 44, København V. Oplysninger på tlf. 4090 9109 eller via www.okologi.dk/kalender. Arr: Københavns Madhus. Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Scan og se avisens hjemmeside

Hvor finder man økologisk jule-

Bog-nyt hvornår og hvordan, man skal købe ind.

gris - fjerkræ - slik - grønt - træ - marked - frokost ...? Kig ind på

okologi.dk/juleguide Efter sommerens sol og efterårets klarhed er det tid til de økologiske vitaminer fra Drivhusets grønsager. Det er muligt at bestille plads til Drivhusets julebuffet 6.12.13 Julemarkedet er søndag d. 15.12.13 fra 11-16 med åben cafe. Vareturen til Ålborg og Himmerland med levering onsdag med bestilling mandag. Vareturen til Viborg, Skive og Salling med levering torsdag og bestilling tirsdag. Der er stadig pladser på madlavningskurset 9.3.14. og yogakurset 25.-27.4.14.

Drivhuset, Korsholmvej 178, 9631 Gedsted Tlf: 9864 5655 mail: jylland@post12.tele.dk

Foderplanlægning er i fuld gang Markplanen presser sig også på Bjarne Hansen Carsten Markussen Christian Petersen Claus Østergaard Erik Kristensen Irene Fisker Jens Christian Skov

21 15 87 06 30 62 72 15 21 60 11 60 20 45 74 65 30 62 75 45 20 92 68 24 23 44 65 57

Spar med Jamie. Jamie Oliver. 288 s. 299,95 kr. Lindhardt og Ringhof. Køb ind med omtanke, udnyt råvarerne optimalt og undgå madspild – uden at det går ud over kvaliteten. Det er grundlaget for Jamie Olivers nye bog, hvori han præsenterer 120 helt nye opskrifter efter disse særdeles fornuftige principper. Bogen indeholder også rent praktiske oplysninger om opbevaring af fødevarer, hvad et køkken skal indeholde af elementært køkkengrej samt

Vores mad – naturligvis. Kille Enna. 256 s. 199 kr. (for medlemmer af Ikea Family dog kun 75 kr.). Ikea. Den kendte kok Kille Enna har fået æren af at skrive Ikeas nye kogebog, som kan købes i Ikea-butikker over hele verden – 19 sprog, 27 lande og et første oplag på 100.000. Det er blevet til en jordnær guide til det gode liv og en række simple og veloplagte tips om alt godt i og fra køkkenet – og 101 opskrifter. AB

Et abonnement på

Kirstine Lauridsen Mads S. Vinther Marie-Louise Simonsen Martin Beck Michael Tersbøl Sven Hermansen Thorkild Nissen

20 43 61 04 30 62 90 16 30 62 58 52 23 42 49 80 51 53 27 11 29 43 75 50 40 25 60 47

ØKOLOGI

ERHVERV

er en gave, der holder værdien og varer et helt år. Nyt fra mark og stald Fagligt Team

Generationsskiftekonference Tidspunkt:

Torsdag d. 12. december 2013 kl. 16.00 – 20.45

Sted:

Kalø Økologiske Landbrugsskole, Skovridervej 3, Kalø, 8410 Rønde

Pris:

Deltagelse og middag er gratis

Tilmelding:

Senest d. 9. december til Økologisk Landsforening Tlf. 8732 2700 mail: hmo@okologi.dk

Hvid raps er kommet godt fra start

Kompakt fuldfoder giver mere mælk

16.00

Velkomst v. Økologisk Landsforening

16.15

Generationsskifte hos Gert Ladegaard v/ Rasmus Henneberg og Kenneth Højland

16.45

De juridiske, økonomiske og menneskelige aspekter omkring generationsskifte v/ Anders Rousing

17.45

Det værdiskabende landbrug og alternative ejerformer – folkeaktier, regionalwert, CSA v/ Martin Beck

Efterafgrøde med rug og vikke

18.15

Middag

19.00

Generationsskifte hos Lars Skytte v/ Siebe Gorter

19.30

Vejen til det lykkelige generationsskifte. Hvorfor går det somme tider galt? v/ socialkonsulent Solvejg Høj

20.30

Afsluttende diskussion

20.45

Slut

Arrangementet gennemføres med tilskud fra EU og fra Fødevareministeriets Landdistriktsprogram

Det gode insekthotel

Mere kvælstof med efterafgrøder

Læs om det på http://fagligtteam.blogspot.com/

29. november 2013 nr. 534

De næste numre Annoncer: Få en snak med Arne Bjerre på tlf. 87 32 27 23 eller send en mail til ab@okologi.dk

Få nyhedsbreve fra Økologisk Landsforening om klima og økologi på www.okologi.dk/klima om økologisk biogas på www.okologi.dk/biogas

Fyn Økologiske Gruppe

Information og tilbud gives.

FARMERGØDNING v/Erik Mortensen Toruphøjevej 56, Fjelsø, 9620 Ålestrup erik@farmergoedning.dk Tlf. 98 64 71 22 Fax 98 64 74 22 Øko-aut.nr. 20877 SE.nr. 28 43 02 13

Vi kan lige så godt indrømme det

Vi har flotte økologiske juletræer, grønt og naturpynt. I cafeen vil der naturligvis være lidt at varme sig på. Samtidig med er der mulighed for at finde kalender- og julegaver til en god pris, da vi har gode tilbud på bøger og økologisk slik.

Lær ooslogi mer ’ øk Økologiske praktikpladser søges. Kontakt os på tel 96 96 66 66 kærlig hilsen Eleverne på Kalø

8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk

Solhverv og julesul økologisk julemarked på Halkær kro søndag 8. december 2013 kl.10–15

Deadline 03. december 19. december

Nr. 535 536

Bestil annonce på 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk Annonceoplysningerne ﬁnder du på www.oekologiogerhverv.dk

Julesul som and - kylling - lam - krondyr - gris - kalv – frugt - grønt. Her er juleand, flæskesteg og appelsiner til juleaften, pålæg til julefrokosten og stegen til nytårsaften. Og julegaver f.eks. “Fair to Wear” - bæredygtigt tøj og textiler, Viking-solhvervsgaver som håndlavede bælter, knive m.v., økologiske lækkerier, skønne nisser, juleknas. Gløgg og æbleskiver serveres i baren. Kl. 13:30 synger Farsø-koret i markedssalen, og så afslutter vi med fællessang i caféen. Halkær Kro, Halkærvej 59, Nibe Tlf: 2174 2430 www.halkaer.dk

Rolig håndtering af husdyr (low-stress stockmanship)

med fokus på malkekøer og kvæg med Philipp Wenz, ”ko-hvisker” Teoretisk og praktisk kursus i at håndtere dyr på en rolig og ustresset måde. Lær at forstå deres natur, kropsprog og reaktioner – og at tilpasse sine egne bevægelser, så dyrene gør det man vil have dem til. Resultatet er rolige og trygge dyr og bedre arbejdsmiljø. Philipp Wenz er uddannet biodynamisk landmand og ekspert i ”low-stress stockmanship”. Se www. stockmanship.de Kurset foregår på tysk med oversættelse. Torsdag 5. december på Frederiksgård, Løgumkloster/Jejsing Demeter, Tønder. Pris inkl. forplejning 500 kr. inkl. moms. Landbrugselever/praktikanter 400 kr. Tilmelding inden 1. december til biodynamisk-forening@mail.tele.dk tlf. 8691 9445. Se program på www.biodynamisk.dk Kurset er støttet med projektmidler fra Grønt Udviklings- og Demonstrations Program, GUDP under Fødevareministeriet

Arr. Halkær Ådal Økologisk

g ru -T

Transp.vogn m/ hydr. & fast tag

Fodertruge, forsk. lgd./br.

Ovalt drikkekar m/ svømmer

CN AGRO

9 f. Tl

3-delt ballering

Isoleret drikkebalje m/ termostat

3-delt ballering

g Vo

Fo de rh æ kk e

Udkommer 13. december 10. januar

Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis! Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

Økologiens Have, Rørthvej 132, 8300 Odder Pris: Gratis Hjemmeside: www.okologienshave.dk

Hvilke andre steder end i ØKOLOGI & ERHVERV ﬁnder man så mange spændende og relevante oplysninger om økologi - og så gode annoncer? Alle annoncer i ØKOLOGI & ERHVERV læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mænden.

Et abonnement på avisen er årets julegave

Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 Fax. 8732 2710 www.okologi.dk

Kompost til forskellige formål sælges.

I slutningen af november og frem til jul er der weekendåbent i Haven kl. 10–17 lørdage og søndage.

Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

ro .d

Flydende økologisk gødning sælges.

Jul i Økologiens Have

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller

abonnent for at annoncere. Under Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.

Så- og priklejord med økologisk gødning sælges.

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

.cn

Flere forskellige typer (piller).

KORT & GODT

Økologisk gødning sælges

Vi vil gerne tiltrække endnu mere økologi til Fyn og styrke bevidstheden om en økologisk og eksperimental vækstzone på Fyn. Netværk, information og nye ideer er midlerne til at nå ideelle forhold for økologiens udbredelse her på Fyn. Har du lyst til at bidrage? Kontakt Christina Kirstinesgaard / 2073 0855 / potentiana@mail.dk

ANNONCER ɽ

Udkommer 13. december 10. januar

Deadline 3. december 20. december

ØKOLOGI & ERHVERV

ID nr. 42742

1. november 2013 nr. 532 33. årgang

Þ ¤ Þ

MAD OG MARKED

Þ Þ

To nyudklækkede driftsledere fra Kalø Økologisk Landbrugsskole har fået en overvældende modtagelse på Samsø, hvor deres grøntsagskollektiv skaber ny optimisme.

11 - 14 MARK OG STALD

ERHVERV 15. november 2013 nr. 533 33. årgang

Udfasning af konventionel gødning er et varmt emne, og i dette nr. af Økologi & Erhverv sætter vi fokus på nogle af de spændende eksperimenter, der er i gang for at skaffe ’nye’ næringsstoffer til det økologisk jordbrug.

ØKOLOGI ERHVERV MARKED OG MAD

MARK OG STALD

Både Coop og Dansk Supermarked melder om vækst i økologisalget, og meget tyder på at de seneste års krisestemning er ved at miste sit tag i både forbrugere og producenter.

AKTUELT

Merprisen for økologisk lammekød opvejer ikke de ekstra omkostninger i produktionen, mener nordjysk producent, som nu overvejer at skippe økologien.

AKTUELT

Hensigten var at anerkende økologerne med prædikatet: ’grønne per deÀnition’; men nu er EU-Kommissionen på vej med et forslag, der i praksis ender med at straffe økologerne for at være grønne.

ERHVERV ØKOLOGI Lokal afsætning styrker økologien

Økologer har styr på syge grise

Der var ingen overtrædelser af dyreværnsreglerne, da det veterinære rejsehold kontrollerede økologiske og frilandssvin i

Indsatsområder Puljen administreres af Fonden for Økologisk Landbrug,, FØL, og der er derfor ikke krav om medÀnansiering. Midlerne vil blive uddelt inden for Àre indsatsområder: ɻ Videndeling om økologisk produktion rettet mod landmænd og forbrugere. ɻ Udvikling af forretningsmodeller. ɻ Konceptudvikling af nye lokale produkter. ɻ Partnerskaber mellem lokale producenter, kommunale kantiner, jægere, restauranter, turistkontorer etc.

AF IRENE BRANDT

- Vi har længe meget gerne villet skabe en kobling mellem de, der producerer de økologiske varer, og de, der køber dem. Med den nye pulje - ’Grøn pulje for lokal afsætning af fødevarer’ - er dette ønske blevet opfyldt, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening. Det er Enhedslisten, der har indgået aftale med regeringen om puljen, der skal støtte lokale ildsjæle, der arbejder for at fremme lokal afsætning og udvikling af bæredygtige fødevarer. Til puljen er der over de kommende tre år afsat i alt 17 mio. kr. Derudover bliver det også muligt at søge om tilskud til etablering af et rejsehold, der kan hjælpe med at udarbejde ansøgninger til puljen. Ansøgningsfriosten til første runde er: 15. januar 2014. Læs mere side 4

Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening

Nærhed i afsætningen Per Kølster lægger vægt på, at puljen giver mulighed for at styrke nærheden i afsætningen af de økologiske produkter. - Der er mange, gode lokale initiativer i form af gårdbutik-

ker og fødevarefællesskaber, som kan få glæde af puljen, som jeg er overbevist om, der vil blive rift om, siger Per Kølster.

Siden regeringskiftet i 2011 har Økologisk Landsforening arbejdet for etableringen af en fond, der kan styrke de grønne ildsjæle og ikke mindst den lokale afsætning. Denne indsats har nu båret frugt

sommer Fremtidens kokke er grønne

at udvide deres produktion, men vi har behov for yderligere 40-70.000 høns i løbet af 2014 og 2015, siger direktør Ivan Jørgensen, Hedegaard Foods. Hedegaard har iøvrigt lanceret et nyt koncept, Gaardbo Æg. Læs side 8 og 17

AFSÆTNING:

41 kontrollerede besætninger KONTROL modtog sanktioner for håndteringen af syge eller tilskadeAF KAREN MUNK NIELSEN komne dyr eller for ukorrekt Der er generelt styr på dyrevel- anvendelse og registrering af UNDERVISNING: færden i de økologiske besæt- medicin. Også hytter og folde Hotel- og Restauninger. Det viser en uanmeldt levede generelt op til de særrantskolen har kontrol, som Fødevarestyrel- lige krav, der stilles til svin på søsat et gennemsens veterinære rejsehold friland. gribende omlæggennemførte i 41 frilandsbesætninger tidligere i år. Halvningsprojekt, somTre manglede sølehuller delen afskal besætningerne integrerevar Fem besætninger Àk dog påtaler for enten for lidt strøelse, økologiske. økologien i alle Rejseholdet har tidligere for lille areal i en fælleshytte dele af undervisfundet overtrædelser af dy- og/eller manglende sølehulningen i 44 pct. ler. Tre af disse var økologiske reværnsreglerne af konventionelle indendørs besætninger med hhv. 100, Selv om konditoreleverne besætninger. Formålet med 150 og 210 søer. og kokkene Hotel- og Kontrollen omfattede i alt kampagnen over for på frilandsRestaurantskolen i Køben2300 dyr i tilfældigt udvalgte bedrifterne, der er den første havn skal at vænne sig til besætninger med minimum af sin art, var derfor kontrolde samme økologiske råvarer tre søer. Fokus var på dyr, der lere, omatdet gælder reagerer var isoleret pga. sygdom eller udegående svin. lidt anderledes nårdet deikke. kommer i sprøjteskader, samt et udsnit af de Det gør poser ogfandt gryder,ingen har eleøvrige dyr. Desuden blev et Dyrlægerne verne taget godt imod det antal hytter kontrolleret mht. overtrædelser af dyreværnsloomlægningsprojekt, indvendig højde, åbninger til ven, og der blev hverken brug som skal ruste til kravene tilsyn, ventilation, isolering, for bødeblok ellerdem politiani fremtidens bæredygtige strøelse samt areal ude og meldelser. Fødevarestyrelsen køkken. konstaterer i en pressemed- inde og adgang til sølehul elhar i år igangsat ler overbrusning. delelse, atSkolen frilandsproducenforandringsproces, terne eren gode til at overholde der skal gøre sundhed, økologi velfærdsreglerne. Ingen af de og bæredygtighed til en integreret del af fagligheden hos fremtidens kokke, smørrebrødsjomfruer, ca-

Ring for et uforpligtende tilbud tere, ernæringsassistenter og tjenere Gratism.Á. medlemskab det første år Læs side 6 Vi samarbejder med Økologisk Landsforening

ÆG AF JAKOB BRANDT

økologiske æglæggere, er Hedegaard Foods nu klar til at skrue op for den hjemlige produktion. Pakkeriet efterlyser derfor nye producenter, der kan levere æg fra mellem 12.00030.000 høns. - Nogle af vores eksisterende producenter har fået lov til

De danske høns kan ikke følge med Gennem de seneste år er mange af de økologiske æg i de danske butikker lagt af svenske høns. Men med afklaringen på fortolkningen af pladskravene for Danmarks

- De har ikke eksporteret til Europa før, så vi skal være sikre på, at de kan leve op til de europæiske standarder for certiÀcering, og at de kan levere den samme kvalitet hver gang, siger Simon Olsen. Han ser frem til, at de første vareprøver lander i Slagelse i starten af det nye år.

selv at tørre frugterne. Det vil skabe arbejdspladser og øge indtjeningen for de mange små økologiske farmere, siger Josephine Katunzi, som rejste hjem til Tanzania med kufferterne fyldt med nye indtryk, masser af inspiration og vareprøver fra sortimentet hos Grøn Fokus. Ifølge Grøn Fokus skal den kommende tid bruges til at få helt styr på en række forhold.

er realistisk at sende friske frugter og grøntsager til Danmark, men hun håber at kunne afskibe den første sending med nødder og tørrede krydderier allerede i slutningen af januar. - Jeg er overraskede over de mange forskellige slags tørret frugt, I har i butikkerne. Hjemme i Tanzania kender vi ikke tørrede bananer og frugter eller kokosmel, men jeg håber, at vi kan få den nødvendige teknologi til

Er det et dårligt udgangspunkt for økologien, når markedsføringen af økologiske produkter følges til torvs af forbrugeroplysning, som synliggør forskellene på økologiske og ikke-økologiske produkter?

ØKOLOGI

Afrika kalder Kaffe, te, krydderier, produkter lavet af baobabtræet og mange andre eksotiske produkter fra Tanzania vil måske i fremtiden lande i sortimentet hos Slagelsegrossisten Grøn Fokus. To af Àrmaets ansatte har netop gennemført en to uger lang rejse i det østafrikanske land, hvor de har fundet en samarbejdspartner, som efter planen skal organisere indsamlingen og afskibningen af økologiske produkter fra tanzaniske økologer. Her sorterer unge tanzaniske kvinder fra landsbyerne i Tanga-provinsen økologisk citrongræs for Àrmaet Golden Food Products, som eksporterer de grønne stængler til Tyskland. Perspektiverne er spændende, men mange udfordringer skal løses, før de første Tanzania-produkter lander i Danmark. Side 7

tion for disse tiltag, siger Paul Holmbeck, direktør i Økologisk Landsforening. Han tilføjer: - Det vil give økologi et løft på klima- og naturområdet og give en øget værdi i økologi, som styrker yderligere forbrugerinteresse for de økologiske varer. Vi har fundet en meget

simpel, ikke-bureaukratisk løsning for økologerne, og eftersom alle økologer skal tegne nye aftaler om økologisk arealstøtte i 2015, kan denne indsats ikke - som så meget andet i Landdistriktsprogrammet - skubbes til 2016. Læs mere side 4

Forhandlingerne kører på højtryk sporer fremgang i arbejdet for at sikre, at økologi og de økologiske producenter kommer godt ud af de kommende forhandlinger. Og meget tyder på, at økologer, der har taget initiativer inden for klima og natur, næste gang de tegner en aftale kan se frem til at få kompensa-

Der er færre penge i Landdistriktsprogrammet LANDDISTRIKTSPROGRAM AF IRENE BRANDT

- Der er enorm konkurrence om midler under programmet, og mange ordninger bliver slagtet helt eller reduceret. Men vi

Nye koncepter og produkter har øget efterspørgslen efter økologiske æg, og nu efterlyser Hedegaard Foods nye producenter

Et abonnement koster 680 kr. om året + moms. Du kan bestille et hos Helle Moving, hmo@okologi.dk. Du kan også melde dig ind i Økologisk Landsforening. Så får du udover alle de fordele medlemsskabet rummer samtidig Økologi & Erhverv helt gratis. Læs mere på: www.okologi.dk

Josephine Katunzi og Jane Albert Marwa fra Globale Source Organic var overrasket over kvaliteten af de mange tørrede øko-produkter i Kvickly, men de forsikrer indkøber Simon Olsen om, at de allerede i starten af det nye år kan levere de første økologiske produkter fra Tanzania til Grøn Fokus

Kulde og kvalitet De bed især mærke i to forhold. Det er meget koldt i Danmark, og danskerne stiller meget høje krav til kvaliteten af de økologiske importvarer. Den første udfordring klarede de ved at knappe jakkerne helt op i halsen, da de besøgte Økologiens Hus og Kvickly i Aarhus-forstaden Åbyhøj. Den anden udfordring er de også klar til at løfte, vurderer Josephine Katunzi, som er logistikansvarlig i GSO, som skal indsamle økologi fra bønder i en radius af 1000 km fra udskibningshavnen i Dar Es Salaam. I øjeblikket mener hun ikke, at det

Der er en verden til forskel på de forhold, der kendetegner handelen med økologi i Danmark og den virkelighed, som økologerne i Tanzania arbejder under. Det kunne Josephine Katunzi og Jane Albert Marwa fra Global Source Organic, GSO, konstatere ved selvsyn, da de tilbragte en travl og meget kold uge i Danmark som gæster hos Grøn Fokus. Slagelse-grossisten er i den indledende fase af et Danidaprojekt med Tanzanias økologiske paraplyorganisation TOAM, som sva-

Vil du følge økologien? Hvis du abonnerer på Økologi & Erhverv får du hver anden uge de aller nyeste nyheder fra økologiens verden i din brevkasse. Økologi & Erhverv dækker økologernes verden hele vejen rundt. ɻ Vi har fokus på produktionen. ɻ Vi følger afsætningen og forædlingen på nærmeste hold. ɻ Vi følger den politiske udvikling og dækker de aktuelle begivenheder.

SAMHANDEL

rer til Økologisk Landsforening. GSO er en grossistvirksomhed, som bliver drevet af TOAM, som har ambitioner om at sikre de tanzaniske bønder en bedre afregning ved at få gang i en eksport til Europa. Hovedformålet med opholdet i Danmark var at præsentere gæsterne fra GSO for de danske krav til kvalitet, fødevare- og forsyningsssikkerhed, og de to forretningskvinder nåede rundt i mange hjørner af dansk økologi.

Grøn Fokus havde i sidste uge besøg af to ansatte fra Global Source Organic, som står over for en del udfordringer, før de er klar til at levere afrikansk økologi til Danmark

29. november 2013 nr. 534

ERHVERV ØKOLOGI

Fra Dar Es Salaam til Slagelse

AF JAKOB BRANDT

BAG OM ØKOLOGIEN ... Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV Ɣ Silkeborgvej 260 Ɣ 8230 Åbyhøj Ɣ avis@okologi.dk