Økologi & Erhverv nr 537 24-01-14

Jeres indspark er vigtige

Byggeblad til væksthuse

Svin over Den Kinesiske Mur

Fødevareminister Dan Jørgensen har været på tur for at se på svineproduktion. Økologi & Erhverv var med.

De økologiske væksthusgartnere har brug for at blive undtaget for Nitratdirektivet. Miljøstyrelsen vurderer lige nu erhvervets forslag til byggeblad.

Som det første slagteri uden for Kina er Friland nu godkendt til at eksportere økologisk svinekød til Kina, og det forspring skal udnyttes.

4

AKTUELT

14

MARK OG STALD

ØKOLOGI

12

MAD OG MARKED

ERHVERV FOTO: IRENE BRANDT

Tror på økologien Undersøgelser peger på, at én tredjedel af de økologiske mælkeproducenter overvejer konventionel produktion.

Tilbage er to tredjedele, som, ikke har planer om at lægge tilbage MÆLK AF REDAKTIONEN

Hans Erik Jørgensen fra Risbjerg Landbrug i Jordløse lagde i silende regnvejr gård til fødevareminister Dan Jørgensens besøg hos fynske svinebønder i begyndelsen af januar.

Læs mere om besøget på side 3-4

Støtte fra højre og venstre Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening har lavet en aktionsplan, som viser vej til mere økologi. Planen støttes ϐ MÆLK AF IRENE BRANDT - Det er helt åbenlyst, at vi er nødt til at sikre bedre forhold for økologisk mælkeproduktion. Og jeg synes, planen kommer med nogle gode og konstruktive bud på, hvordan vi kan sikre bedre forhold for de økologiske mælkeproducenter.

Sådan lyder kommentaren fra de konservatives landbrugsordfører, Charlotte Dyremose, til Økologisk Landsforenings, aktionsplan, som blandt andet opfordrer politikerne til at gribe ind over for den tyske støtte til produktion af majs til biogas. Planen peger også på ulemperne ved at gå væk fra de et-årige forlængelser af arealstøtten til økologer; faren for at økologerne forjages fra de robuste jorder, ved indførelse af målrettet

miljøregulering samt en opfordring til at sikre, at al offentligt ejet landbrugsjord dyrkes økologisk. Endelig opfordrer planen politikerne til at sikre, at landbrugsstøtten i højere grad tilgodeser landmænds indsats for samfundsgoder som natur, klima og drikkevandsbeskyttelse.

Bekymret - Særligt er jeg bekymret for, hvorvidt regeringens målrettede miljøregulering kan ende som en stor barriere for økologisk landbrug som helhed.

Derfor er det helt åbenlyst, at de to mål om henholdsvis målrettet miljøregulering og en højere andel af økologisk produktion nødvendigvis må tænkes sammen, siger Charlotte Dyremose og fortæller, at hun er begyndt at spørge ministrene kritisk til denne udfordring.

- Her skal der tænkes i helt særskilte løsninger til sikring af den økologiske produktion som helhed. Det kan være i forbindelse med græsning på følsomme områder, eller det kan være andre tiltag til kompensation for økologernes forringede konkurrencevilkår.

Charlotte Dyremose mener, at Danmark bør arbejde for, at målene for biobrændstof i EU alene gælder for 2. generations biobrændstof, således at vi undgår de utilsigtede virkninger på prisdannelsen på fødevarer og landbrugsjord.

- Jeg synes også, vi skal tilstræbe, at offentlig jord dyrkes økologisk, ligesom jeg er helt enig i, at landbrugsstøtten i højere grad skal tilgodese landmænds indsats for natur, klima og drikkevandsbeskyttelse, siger Charlotte Dyremose.

EL bakker også op Enhedslistens landbrugsordfører, Per Clausen, bakker aktionsplanen op 100 procent: - Vi er positive over for alle elementer i ØLs aktionsplan. Og vi opfordrer fødevareministeren til at fremlægge en handlingsplan, hvori han inddrager de elementer, ØL foreslår, siger Per Clausen, som har taget skridtet til at kalde ministeren i samråd om emnet.

Læs mere om aktionsplanen på side 8

24. januar 2014 nr. 537 34. årgang

-- Stemningen i vores område blandt økologerne er ikke særlig god. Vi er seks unge, økologiske mælkeproducenter, der mødes i en lokal erfagruppe. Når vi mødes, snakker vi kun om én ting: skal vi lægge om til konventionel drift? Én har allerede taget skridtet. Vi andre overvejer, siger Kim Nielsen fra Velling ved Ringkøbing.

Han er 34 år og økologisk mælkeproducent med 300 malkekøer og mulighed for at udvide til 400, hvilket han forventer at gøre inden 2015.

- Men jeg bliver som økolog, fordi jeg er megett glad for at være økolog.

Og jeg skal presses mere, end jeg er i dag, hvis jeg skal tage skridtet og lægge om til konventionel produktion.

Rammer også planteavlere Kim Nielsen hører dermed til de to tredjedele af økologerne, der ifølge en spørgeundersøgelse fra Økologi & Erhverv ikke umiddelbart har planer om at forlade økologien. Fem procent har besluttet sig for konventio-

nel produktion, men hele 18 procent overvejer det.

Det er økonomi, der er hovedbegrundelse. Også for Lars Lomholt, Arden, der ved årsskiftet meldte sig ud af Thise Mejeri sammen med ni andre leverandører.

- Jeg mangler 1,2 mio. kr. om året, for at det løber rundt. Jeg vil ikke arbejde gratis, siger han.

Han påpeger, at de økologiske mælkeproducenters frafald risikerer at ramme bredt i branchen. For det er mælkeproducenterne, der sidder på gødningsressourcerne i lokalområdet.

- Vi økologer samarbejder jo. Jeg har aftaler med ti mindre bedrifter, der er afhængige af, at jeg leverer økologisk gødning og køber foder fra dem, siger han.

Salget på vej op Selv om mælkeproducenterne samstemmende peger på økonomi som hovedårsag til frafaldet, er der forskel på, hvor presset kommer fra.

Thise har kæmpet med lav afregning i en periode. I Sønderjylland presser tysk efterspørgsel på majs til biogas jordpriserne op. Det er et problem for mejeriet Naturmælk, der i øjeblikket oplever en øget efterspørgsel på sine produkter.

- Vi oplever, at selv en meget topstyret kæde som Netto tager vores produkter ind her i lokalområdet, og det vil være ærgerligt, hvis råvaregrundlaget smuldrer, siger mejerichef Leif Friis Jørgensen fra Naturmælk.

Læs om mælkekrisen på side 6-8

Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening

2

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

24. januar 2014 nr. 537

MENNESKER & MENINGER Vi har modtaget:

Ă˜kotjek og kampen om jord

MĂŚlkeudvalget skal i ĂĽr vĂŚlges pĂĽ ĂĽrsmødet Af Ole Sørensen Formand for MĂŚlkeudvalget i Ă˜kologisk Landsforening Ligesom alle øvrige udvalg i Ă˜kologisk Landsforening, skal MĂŚlkeudvalget i ĂĽr vĂŚlges pĂĽ ĂĽrsmødet.

MĂŚlkeudvalget er hidtil blevet sammensat af reprĂŚsentanter udpeget af leverandørene fra de enkelte mejerier med økologisk mĂŚlkeindvejning. Denne valgprocedure stammer fra dengang MĂŚlkeudvalget var en selvstĂŚndig forening, nemlig Foreningen for Ă˜kologiske og Biodynamiske MĂŚlkeproducenter, Ă˜BM. Ændringen stammer fra et forslag fremsat af mĂŚlkeproducenter i NaturmĂŚlk, fordi man ønsker engagerede ildsjĂŚle som vil gĂĽ ind i arbejdet. MĂŚlkeudvalget har vedtaget at afprøve denne model, fordi vi ogsĂĽ ønsker et stĂŚrkt mĂŚlkeudvalg, der formĂĽr at sĂŚtte dagsorden til gavn for de økologiske mĂŚlkeproducenter. MĂŚlkeudvalget vil dog stĂŚrkt prĂŚcisere, at vi mener, at det er vigtigt, at mĂŚlkeudvalget bestĂĽr af reprĂŚsentanter fra alle mejerier. Vi vil derfor opfordre de enkelte mejerier til at vĂŚre aktive med at opstille engagerede personer. Forud for valghandlingen vil MĂŚlkeudvalget indstille til forsamlingen, at udvalget sammensĂŚttes sĂĽ bredt som muligt set i forhold til mejeritilhørsforhold.

Skulle et mejeri mod forventning ikke opnü valg, har udvalget dog mulighed for at tilknytte observatørposter fra de pügÌldende mejerier.

MÌlkeudvalget vil gerne opfordre de økologiske mÌlkeproducenter til at møde talstÌrkt op til MÌlkeudvalgets ürsmøde 8. marts. Kom og vÌr med til at bestemme, hvad mÌlkeudvalget skal arbejde med det nÌste ür.

LEDER AF PER KĂ˜LSTER

De økologiske mÌlkeproducenter er i fokus i en regulÌr mediestorm. Og med rette. Detailhandelens brug af mÌlk som slagvare skaber en urimelig prisforskel mellem ’billigmÌlk’ og økomÌlken. Det er svÌrt at konkurrere med mÌlk, der sÌlges med tab, og til en pris, der er bare en fjerde del DI SULVHQ Sn à DVNHYDQG Nür mÌlkeproducenternes omkostninger samtidig stiger, uden af mejeriets afregninger følger helt med, sü presser det mÌlkeproducenterne. Samtidig er det blevet vanskeligere at forpagte jord. Og nür mÌlkekvoten afskaffes til nytür, sü stür de konventionelle mÌlkeproducenter med en mulighed for at udviGH PHG à HUH G\U EDVHUHW Sn LQGN¥EW foder. De samme muligheder har ODQJW GH à HVWH ¥NRORJLVNH SURGXFHQter ikke. Ét resultat er, at der er avlere, der har valgt at lÌgge tilbage. At nogle lÌgger tilbage er der ikke i sig selv noget foruroligende i. Men set i et lidt større perspektiv vÌkker det bekymring, fordi vi er optaget af de økologiske producenters udviklingsmuligheder.

I sidste uge udarbejdede foreningens mÌlkeudvalg og sekretariatet derfor en aktionsplan for mÌlkeproduktionen. Den bestür af en rÌkke handlingspunkter, som udfordrer os selv, politikerne, mejerierne, detailhandlen og forbrugerne. Alle kan og skal bidrage. Fødevareministeren har taget godt imod aktionsplanen, og den skal debatteres i folketingets fødevareudvalg snarest.

Aktionsplanen stiller skarpt mod

Vi er udfordret af konkurrencen fra majs til biogas i Sønderjylland - en kamp som mange sønderjysk økologer og mejeriet 1aturm lk er gnet ind i 3n marken oYer for mejeriet bleY der tidligere dyrket økologiske kartoà er , dag er det konventionel majs til tysk biogas, som lÌgger jorden øde. Foto: Jakob Brandt

“

Ă˜kologer bliver presset af, at det konventionelle fødevareerhverv har overbevist Ď”lere i regeringen om, at vĂŚkst, jobs og eksport primĂŚrt skabes ved, at danske landmĂŚnd øger rĂĽvaregrundlaget.

kampen om jord. Det er blandt andet blevet tydeligt, at økologer kommer til at kÌmpe mere for jord, hvor deres dyr kan komme ud, og hvor de kan skabe en selvforsyning, som giver büde bedre økonomi og bedre økologi. Dels er vi udfordret af konkurrencen fra majs-til-biogas i Sønderjylland.

Dels bliver økologer presset af, at det konventionelle fødevareerhverv KDU RYHUEHYLVW à HUH L UHJHULQJHQ RP

Udgiver Ă˜kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă…byhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

Ă˜KOLOGI Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 87 32 27 29

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 87 32 27 27

Udkommer 22 udgivelser ĂĽrligt Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23

Journalist Karen Munk Nielsen kmn@okologi.dk 87 32 27 28

ERHVERV

at vĂŚkst, jobs og eksport primĂŚrt skabes ved, at danske landmĂŚnd øger rĂĽvaregrundlaget. Det skal ifølge Natur & Landbrugskommissionen ske med blandt andet tilladelse til at øge N-tilførslen pĂĽ meget store arealer i Danmark. Ă˜kologer fĂĽr ingen glĂŚde af disse nye ’rettigheder’.

Resultatet bliver, at vores konventionelle naboer ogsü pü dette punkt für større købekraft og ’forpagtningskraft’, nür der skal bydes pü jord.

Det kan lyde tilforladeligt, men det harmonerer ikke med, at det politiske mül er at øge det økologiske areal fra ca. 7 til 15 procent af det samlede danske landbrugsareal i 2020.

Nür der samtidig er bestrÌbelser for at øge naturarealet, byarealer og arealer til brug for energi og bioindustri i Danmark, sü bliver regnestykket endnu mere presset. Med andre ord foregür der en kamp om Danmarks mest grundlÌggende ressource: vores agerjord.

Derfor krĂŚver Ă˜kologisk Landsforening et ’økologitjek’ pĂĽ alle nye reguleringer og lovgivning, der ud-

Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg.

Et ĂĽrsabonnement koster 680 kr. (ekskl. moms). Bestil pĂĽ mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

springer fra Natur & Landbrugskommissionens arbejde. Et Ă˜kologitjek vil sikre, at nye muligheder for konventionel producenter ikke bliver til ugunst for økologer. Ændringer eller kompensationer til økologer skal sikre, at økologer ikke stilles dĂĽrligere i for eksempel kampen om jord.

Jeg ser meget frem til, at fødevareminister Dan Jørgensen ser mulighederne i at skabe solide rammebetingelser for at forfølge regeringens egen mülsÌtning for økologi. Og jeg vil sÌtte pris pü, at formanden for Landbrug og Fødevarer, Martin Merrild, og formanden for deres økologisektion, Uffe Bie, dropper deres ensidige forestillingen om, at udviklingen klares af markedet alene, og deres trÌkken pü skulderen af problemstillinger som tysk majs-til-biogas, som presser økologer i verdens største koncentration af økologiske mÌlkeproducenter, nemlig Sønderjylland!

I Ă˜kologisk Landsforening arbejder vi sammen for en offensiv økologipolitik, der skaber bedre udviklingsmuligheder for de økologiske mĂŚlkeproducenter. Det fortjener de.

Ă˜kologi & Erhverv Redigeres uafhĂŚngigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

DebatindlĂŚg: Redaktionen modtager gerne debatindlĂŚg fra vores lĂŚsere.

Send dit indlĂŚg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

24. januar 2014 nr. 537

3

INDHOLD: AKTUELT

4-5

MÌlkekrise 6 Arla-økologer er mest i tvivl Spørgeundersøgelse blandt 200 mÌlkeproducenter udpeger økonomien som vÌsentligste ürsag til at overveje at forlade økologien

6 Krisen rammer de store hürdt 7 Biomajs suger kraften ud af sønderjysk landbrug Høje jordpriser tvang Hans Verner Iversen til at sÌtte køerne ud

7 Majsen bremser NaturmÌlks vÌkst Mejeriet mangler allerede mÌlk til den populÌre høost

7 Debatten er kørt helt skĂŚvt 8 Lokomotivet skal holde farten Ă˜kologisk mĂŚlkeproduktion har i 30 ĂĽr vĂŚret lokomotiv for udviklingen af økologisk produktion og salg. Nu frygter MĂŚlkeudvalget i Ă˜kologisk Landsforening, at lokomotivet taber fart

Ministerbesøg:

8 Ă˜kolog: Hvad er alternativet?

Man kan regne hvad som helst ud pü et stykke papir. I virkeligheden handler det om, hvad man tror pü, mener Svend Otto Søgaard, Stoholm, der ikke kunne drømme om at lÌgge tilbage til konventionel drift

Jeres indspark er vigtige Nu har jeg muligheden for at Ìndre nogle ting Hvad er dit største dyrevelfÌrdsproblem?

8 FinkĂŚmning gav ringe høst â€™Ă˜kologisk projekt for lokal grøn vĂŚkst’ gav kun fĂĽ bud pĂĽ potentielle omlĂŚggere til Thise

MARKED OG MAD 9

PĂĽ Markedet:

11

Ă˜kologi er ikke bare et varenummer

9

Ă˜kologi er i høj kurs

10 Friske bøffer lige til døren fra irma.dk Over 50 forskellige varianter af økologisk okse- og svinekød kan nu bestilles pü irma.dk og leveres til døren

Sü lÌnge man insisterer pü at lave sü mange millioner grise pü den müde, man gør nu, sü vil der vÌre brug for rigtig meget antibiotika. Grisenes presses til det yderste, og der bruges antibiotika til at kompensere for det. Et eksempel er pattegrisene, der bliver fravÌnnet for tidligt og derfor nemt für diarre, der kan dÌmmes op for med antibiotika.

Hvis man alvorligt ønsker at mindske forbruget, sü skal man Ìndre produktionen og give grisene bedre vilkür. Hos økologerne er der tydeligt bevis pü, at det virker. Her er antibiotikaforbruget hos fravÌnningsgrisene 13 gange lavere. Sü hvorfor griber man ikke fat om nÌldens rod og skaber sundhed gennem ordentlig behandling af dyrene i stedet for at bruge sü mange ressourcer pü uambitiøse mül og ufuldstÌndige opgørelser.

DYRLÆGE OG PH.D BIRGITTE IVERSEN DAMM FRA DYRENES BESKYTTELSE PÅ WWW.DYRENESBESKYTTELSE.DK

Alle køer pü grÌs Det er forstüeligt, at afskaffelsen af EU’s mÌlkekvoter für landmÌndene til at øjne nye indtjeningsmuligheder, men det er trist og helt urimeligt, at det endnu en gang er dyrene, som skal betale prisen for, at landbruget skal øge indtjeningen. Mület for WSPA er, at man i Danmark - og allerhelst hele EU - für en lov svarende til den, man har i Sverige, hvor alle malkekøer, hvad enten de er økologiske eller ej, har krav pü at komme pü grÌs i sommermünederne.

PERNILLE FRAAS JOHNSEN AGRONOM, PH. D. OG LANDBRUGSCHEF WSPA DANMARK I JYLLANDS-POSTEN 17. JANUAR 2014

Vi skal have mere økologi - ikke mindre. Jeg vil derfor vende sagen med min W\VNH NROOHJD Sn YRUHV Q VWH PÂĄGH -HJ HU LNNH L WYLYO RP DW Ă HUH VÂĄQGHUM\ske landmĂŚnd primĂŚrt har droppet økologien, fordi den tyske efterspørgsel efter majs er rykket nordpĂĽ. Det giver høje jordpriser, nĂĽr man vil forpagte jorden for at plante den til med majs, der bruges i tyske biogasanlĂŚg. Derved skubbes økologerne ud, og det er en kedelig udvikling, FĂ˜DEVAREMINISTER DAN JĂ˜RGENSEN I LANDBRUGSAVISEN 17. JANUAR 2014.

Superbrugsens jagt efter lokal økologi fortsÌtter ved et aulamøde i Coops hovedkvarter i Albertslund

11 Hanegal lever af polser og postej Selskabet kom ud med et plus pü 907.000 kr., men dagligvarekÌdernes øgede krav om markedsføringsbidrag presser indtjeningen.

Kina übner døren for Frilands svin Som det første slagteri uden for Kina er Friland nu godkendt til at eksportere økologisk svinekød til Kina, og det forspring skal udnyttes.

FuldstÌndig imod sÌrlige krav Der er grønningskrav i CAP-reformen. Dem mü vi respektere og forholde os til, efterhünden som de trÌder i kraft. Men jeg er fuldstÌndig imod, at der skal stilles sÌrlige krav til danske landmÌnd.

FORMAND FOR LANDBRUG & FĂ˜DEVARER MARTIN MERRILD I LANDBRUGSAVISEN 17. JANUAR 2014.

12 Rekordhurtig godkendelse 13 Kursen er sat mod 90 procent

Antibiotika skal ud af stalden

Kedelig udvikling

10 Lokalt ø-trÌf i Coops aula

12

SKREVET OM Ă˜KOLOGI ....

Ă˜kologien fyldte Nationalmuseet

13 Ă˜koløft Aarhus slĂĽr turboen til

Om førstegenerationsbiogas MARK OG STALD 14 Fagligt talt

14

Hvad er vigtigt for dig?

15 Mini-økonomi i mini-anlÌg

Det vil jeg naturligvis tage op ikke bare med min tyske kollega, men i hele EU-kredsen. Det er en rigtig dürlig idÊ at putte mad i biobrÌndstof, og det mü vi have løst.

FĂ˜DEVAREMINISTER DAN JĂ˜RGENSEN I POLITIKEN 16. JANUAR 2014.

Rettelse:

Der er ikke mange penge at gøre godt med til anlÌg, hvis man vil lave biogas af smü biomasser, konkluderer rapport, der har regnet pü økonomien i anlÌg til smü deltidsbedrifter.

I Ă˜kologi & Erhverv 536 bragte vi nedenstĂĽende skema, som viser fordelingen af pengene i Landdistriktsprogrammet. DesvĂŚrre var der fejl i

16 LÌngde gør det ikke alene 'HU VNDO à HUH SDUDPHWUH L VSLO QnU PDQ VNDO IRUXGVLJH E\JVRUWHUV HYQH til at konkurrere med ukrudt.

skemat. 212,4 mio. kr. til økologien i 2014 var blevet tiul 12,4 mio kr. Og det er jo heldigvis forkert. Herunder er de rigtige tal.

16 Ă˜ko-planteavl ikke specielt usikker Spredning i økonomisk resultat er lige sĂĽ stor - eller lille - pĂĽ økologiske brug som pĂĽ konventionelle.

Landdistriktsprogrammet 2014 og 2015 (mio. kr.)

17 Ensilage bedre end kompost KvÌlstoftabet er stort, nür man komposterer mobil grøngødning. Ensilering giver mindre tab.

17 Kun vĂĽrhvede kvitterer for ekstra udsĂŚd Ă˜kologer jagter enkle veje til stabilt højere udbytter i korn, men landsforsøgene 2013 gav ikkeklart svar pĂĽ, hvor vejene er.

Byggeblad skal løse N-problem

HovedomrĂĽde VĂŚkst og konkurrenceevne Ă˜kologi Natur, miljø og klima Landdistriktsudvikling, LAG-ordningen I alt

2014 360,0 212,4 553,6 14,0 1140,0

2015 380,0 270,0 565,8 94,2 1310,0

4

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

Samrüd om tilbagelÌgning SAMRÅD: Per Clausen fra Enhedslisten har kaldt fødevareminister Dan Jørgensen i samrüd, hvor han skal redegøre for, hvad han vil gøre for at sikre vÌkst i produktionen af økologisk mÌlk i stedet for det fald, som vi tilsyneladende stür over for.

Per Clausen har ogsü bedt ministeren om at redegøre for sin holdning til den rÌkke af forslag til at sikre produktion og afsÌtning af økologisk mÌlk i ürene fremover, som økologiske mÌlkeproducenter er kommet med, herunder ɝ om ministeren vil arbejde for at sÌnke den tyske statsstøtte til biogas, som har skabte en meget ulige konkurrence om jord, til skade for økologisk mÌlkeproduktion ɝ om ministeren vil sikre Êtürige forlÌngelser af økologisk arealstøtte for alle nuvÌrende økologer, ɝ om ministeren vil sørge for, at implementering af den mülrettede miljøregulering ikke forringer økologiske mÌlkeproducenters adgang til jord ɝ om ministeren vil sikre at kommende jordfordelingsinitiativer skal prioritere forbedring af økologiske mÌlkeproducenters forhold og ɝ at offentligt ejet landbrugsjord skal drives økologisk.

Dan Jørgensen:

Jeres indspark er vigtige

Hans Erik Jørgensen (th) fortÌller fødevareminister Dan Jørgensen om Risbjerg Landbrug.

MINISTERBESĂ˜G

NaturErhvervstyrelsen ønsker større kundetilfredshed IMAGE: En undersøgelse viser, at tilfredsheden med NaturErhvervstyrelsen er dalet siden 2010, hvor den sidste undersøgelse blev foretaget i de tidligere direktorater. Kun hver tredje er alt i alt tilfredse med styrelsen.

Nür tilfredsheden og omdømmet falder, skyldes det blandt andet lange sagsbehandlingstider og vanskeligheder med it-systemer.

Undersøgelsen viser samtidig, DW ODQGP QG RJ À VNHUH V WWHU pris pü det personlige møde, eksempelvis pü dyrskuer og messer. Kontrolbesøgene für ogsü HQ À Q YXUGHULQJ 1HWRS GHUIRU vil NaturErhvervstyrelsen i 2014 prioritere det personlige møde, for eksempel holder styrelsen übent hus pü sit regionale kontor i Randers i marts, hvor landmÌnd kan fü hjÌlp til at udfylde det sükaldte ’fÌllesskema’.

NaturErhvervstyrelsen vil blandt andet arbejde med: Mere driftssikker Tast selv-service; kortere sagsbehandlingstid; ny brugervenlig hjemmeside; forstüelige og lÌsevenlige breve Undersøgelsen bygger pü 418 spørgeskemaer, som landmÌnd, À VNHUH NRQVXOHQWHU RJ YLUNVRP heder har besvaret.

AKTUELT

24. januar 2014 nr. 537

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT - Jeg er Dan Jørgensen oppe fra Morud. Jeg har füet nyt job, og jeg vil gerne høre, hvad I laver.

Südan prÌsenterer fødevareminister Dan Jørgensen sig, da han i begyndelsen af januar er nüet til Jordløse og Risbjerg Landbrug pü sin tur rundt pü fødeøen for at se pü griseproduktion.

- Vi startede i 1993 med frilandsgrise, og for fem ür siden besluttede vi at omlÌgge til økologisk produktion, sü vi kunne lÌgge en mervÌrdi til vores produkter, fortÌller Hans Erik Jørgensen, der driver Risbjerg Landbrug sammen med ÌgtefÌllen Kirsten Rasmussen. OmlÌgningen resulterede i en fordobling af omsÌtningen pü gürden.

- Vi er meget inspirerede af at se, hvordan man i Italien og Frankrig producerer og forÌdler landbrugsprodukter. Hvorfor kan vi i Danmark ikke ogsü lave skinker, der kan sÌlges til 1400 kr. stykket? siger Hans Erik Jørgensen.

Selv om bundlinjen ikke har vÌret sort hvert ür siden omlÌgningen, er Hans Erik Jørgensen og Kirsten Rasmussen ikke folk, der klager: - Vi har hver dag sjove faglige udfordringer, og afsÌtningen gür godt, siger Hans Erik Jørgensen.

Sammen med Kirsten RasmusVHQ RJ À UH PHGDUEHMGHUH GULYHU KDQ 350 ha, holder 300 søer og sender hvert ür 6.000 grise til slagtning hos

Friland.

- Og vi har ikke svÌrt ved af fü nye medarbejdere. TvÌrtimod, konstaterer Hans Erik Jørgensen.

Mere plads Grisene fra Risbjerg Landbrug fĂĽr hverken klippet haler eller tĂŚnder.

Alligevel registrerer slagteriet kun halebid hos 0,7% af grisene. De fĂĽr grovfoder, nĂŚsten ingen medicin og har masser af plads.

- I for eksempel Holland og England, skal søerne ikke vÌre pü grÌs; men Friland stiller krav om at vores søer skal pü grÌs, og det er vi glade for, fordi det styrker afsÌtningen af vores produkter, fortÌller Hans Erik Jørgensen.

- Til gengÌld für de ring i nÌsen, supplerer Kirsten Rasmussen og fortsÌtter: - Det forhindrer, at de roder op i jorden, sü al kvÌlstoffet forsvinder ned i undergrunden. Undersøgelser viser, at selvom det forhindrer dem

i at have en naturlig rodeadfÌrd, forringer det ikke søernes velfÌrd, fordi de i stedet spiser grÌsset.

Risbjerg Landbrug eksperimenterer meget. Blandt andet med at holde slagtegrisene pĂĽ friland frem til slagtningen og med produktion af skovgrise, som er blevet fodret med 0,6 l. pale ale dagligt.

- Vi ville meget gerne fede grisene op pü friland - blandt andet fordi IRUV¥J YLVHU DW GH NDQ À QGH DI deres foder pü markerne; men vi har ikke jord nok, siger Hans Erik Jørgensen.

Handleplan evalueres Dan Jørgensens besøg pü Risbjerg Landbrug foregür i silende regn, og et besøg tidligere pü dagen hos en konventionel svinebonde, hvis sundhedsstatus ikke er registreret hos SPF, forhindrer, at ministeren kan komme tÌt pü dyrene pü Risbjerg Landbrug. Men pü afstand kan Dan Jørgensen ved selvsyn konstatere,

FAKTA: Risbjerg Landbrug v./ Kirsten Rasmussen og Hans Erik Jørgensen Driver 350 ha økologisk Har 300 søer Levere 6000 slagtesvin til Friland Omlagt til økologi for fem ür siden. %HVN IWLJHGH +DQV (ULN -¥UJHQVHQ .LUVWHQ 5DVPXVVHQ RJ À UH PHG arbejdere.

at slagtesvinene boltrer sig i halmen - med krøller pü alle halerne; og at smügrisene piler rundt i regnen mellem farehytterne pü markerne. , MHHS RJ À UHKMXOVWU NNHU JnU GHW gennem pytter og op og ned ad bakker, da Hans Erik Jørgensen viser bedriften frem for ministeren og de deltagende embedsmÌnd, samarbejdspartnere og journalister.

Turen slutter i spisestuen hos Kirsten Rasmussen og Hans Erik Jørgensen.

- Jeg har netop startet en rĂŚkke initiativer, som skal bruges til at evaluere regeringens Ă˜kologisk handleplan 2020, siger Dan Jørgensen. Og opfordrer deltagerne til at komme med input til emnet.

Uffe Bie, mÌlkeproducent fra Midtjylland og formand for økologisektionen i Landbrug & Fødevarer griber chancen: - Det er vigtigt, at økologerne ikke fortrÌnges fra de robuste jorde, hvis forslaget om at give landmÌndene uden for de sürbare arealer mulighed for at sprøjte og gøde mere.

Han anbefaler ogsü Dan Jørgensen at se nÌrmere pü reglerne for naturpleje, som ikke virker fremmende for økologien.

- Jeres indspark er vigtige, nür vi skal udmønte landbrugsreformen.

Jeg vil gerne tÌnke økologien ind, nür vi kigger pü, om landbrugsstøtten bruges rigtigt, siger Dan Jørgensen og understreger, at økologernes støtte i kroner er uÌndret i det nye landdistriktsprogram, selvom det samlede beløb er faldet.

AKTUELT

24. januar 2014 nr. 537

ØKOLOGI & ERHVERV

5

Sagt af Dan Jørgensen: For mig at se står Fødevaredanmark ved en skillevej: Skal vi forsøge at vride den sidste krone ud af minkburet, kostalden og kornmarken.

Eller skal vi erkende, at vi står over for en fremtid, hvor vækst og udvikling kun kan ske, hvis det foregår på en grøn og bæredygtig måde?

Jeg mener, at der kun er én vej frem, nemlig at omstille vores fødevareproduktion til en verden, hvor bæredygtighed er et grundlæggende konkurrenceparameter.

KRONIK I POLITIKEN 20.12.13

FOTO: UFFE KJÆR

Dan Jørgensen:

Nu har jeg muligheden for at ændre nogle ting MINISTERBESØG AF IRENE BRANDT

- Som fødevareminister har jeg muligheden for at ændre nogen ting. Og som minister er det mit ansvar, at vi får gennemført verdens mest ambitiøse økologiplan, siger Dan Jørgensen i en pause mellem besøgene på svinegårdene på Fyn. Han fortsætter: - Derfor er det også så vigtigt for mig at få gummistøvlerne på og komme ud og møde producenterne.

Der er sat 460 mio. kr. af til omlægning til økologien. Og det betyder noget for Dan Jørgensen.

- Jeg er nu i en position, hvor jeg

kan teste mine idealer og mine idéer.

Derfor er det også spændende for mig at besøge landmænd som Hans Erik Jørgensen og Kirsten Rasmussen, som deltager i projekter, som skal udvikle økologien.

Allergisk over for bureaukrati - Efter ni år i Bruxelles er jeg blevet helt allergisk over for bureaukrati.

Derfor efterspørger jeg også eksempler på regler, hvor der måske mest er tale om regler for reglernes skyld.

De skal fjernes, så vi ikke lægger unødige hindringer for økologien, siger Dan Jørgensen. Han fortætter: - Det er min opfattelse, at folk gerne vil leve op til reglerne, når der er mening med galskaben. Især økologerne brokker sig meget lidt. I stedet

er de fremsynede og ikke bange for at prøve nyt.

Godt besøg Da ministerbilen forsvinder ud ad vejen med kurs mod gymnasiet i Middelfart, evaluerer resten af selskabet besøget.

- Det gik jo godt, vi kom omkring mange emner, siger Hans Erik Jørgensen.

Uffe Bie synes, at det er positivt, at ministeren bruger tid på at se den virkelige verden. +DQ VWLOOHU MR NYDOLÀ FHUHGH spørgsmål, siger Kirsten Rasmussen, og Hans Erik Jørgensen slutter af: - Det er sjovt at snakke med én, der ved, hvad han taler om.

Dan Jørgensen:

Hvad er dit største dyrevelfærdsproblem?

MINISTERBESØG AF IRENE BRANDT

Der er begyndelsen af januar, og fødevareminister Dan Jørgensen er vendt hjem til fødeøen Fyn som minister. Fyn er ministerens første stop på en række besøg hos landmænd og mejerier.

- Det er vigtigt for mig at få gummistøvlerne på og komme ud og tale med producenterne, siger Dan Jørgensen. Dagens første besøg er hos Søren Stenskrog i Glamsbjerg, hvor Dan Jørgensen kan tage Stenskrogs nye miljøstalde og konventionelle smågrise i øjesyn. Her får Dan Jørgensen mulighed for at høre om de hindringer, Søren Stenskrog føler sig udfordret af.

Dyre banklån Hvert år modtager Søren Stenskrog 48.000 smågrise à 7 kg, som han feder op til de vejer 27 kg og sælges videre til Tyskland. En mindre del 4000 grise årligt - feder han selv op til slagtning.

Søren Stenskrog fortæller ministeren om de økonomiske barrierer i form af dyre banklån og konstaterer også, at hvis han kunne dyrke frit, kunne han dyrke dobbelt så meget

Køerne springer ud 13. april ØKODAG: Øko-dagen ligger normalt 3. søndag i april. Men i år falder denne dag sammen med Påskedag. Og det er en dag, som mange Økodagsværter À QGHU XKHOGLJ WLO NRGDJ 'HW KDU arrangørerne bag Økodag valgt at respektere. Valget stod derfor mellem 13. april og 27. april, og det viste sig, at det ikke var et nemt valg. I hvert fald kunne mejerierne ikke blive enige om datoen, de bad derfor Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening, der er styregruppe for økodag, om at vælge datoen. Valget faldt på 13. april, fordi 27. april ligger for langt fra 15. april, hvor økologireglerne siger, køerne skal være ude, hvis der er græs og vejret tillader det.

Mælkeudvalget er parat til at diskutere om reglen med at køerne skal være ude fra den 15. april er rigtig, fordi alt før den 1. maj kun er tilvænning til udelivet. Mælkeudvalget vil gerne – hvis der er enighed om det - tage op med de rette myndigheder om datoen skal ændres til 1. maj.

Lovbrydere kan tages på fersk gerning med forbudte sprøjtemidler

Dan Jørgensen overser ikke, at alle de små grise - uden undtagelse - i Søren Stenskrogs stald er halekuperede, og at de ikke har halm i stierne.

på sine marker: - I Tyskland kan de sprøjte og gøde meget mere, end vi kan. Det er ikke lige vilkår.

- Kravene til dyrevelfærden er også for dyre for os. De fører ikke til, at vi kan dokumentere et bedre produkt, som kunne berettige til en højere pris, siger Søren Stenskrog.

Dan Jørgensen svarer:

FAKTA: Elmegården v./ Søren Stenskrog Opfeder 4000 slagtesvin Eksporterer 44.000 grise à 27 kg. til Tyskland Modtager grisene ved 7 kg.

Beskæftigede: Søren Stenskrog + én medarbejder.

- I Danmark drikker vi grundvandet urenset, og det vil vi gerne fortsætte med. Derfor er der begrænsninger på, hvor meget gødning og sprøjtegift landbruget kan sprede på markerne. Han fortsætter: - Mange af de krav, landbruget brokkede sig over, da de blev indført, er i dag årsagen til, at vi kan eksportere til for eksempel Kina.

Halekuperede grise Dan Jørgensen overser ikke, at alle de små grise - uden undtagelse - i Søren Stenskrogs stald er halekuperede, og at de ikke har halm i stierne, KYLONHW KDQ LNNH À QGHU L RYHUHQVVWHP melse med reglerne.

- Halm er virkelig godt for grisene.

De elsker at gå og rode i det, siger Dan Jørgensen.

- Ja, men vi kan ikke få 5 kr. mere pr. gris, fordi de har fået halm, svarer Søren Stenskrog.

- Men det er da et problem, at lovgivningen ikke bliver overholdt.

Smågrise må ikke halekuperes rutinemæssigt, siger Dan Jørgensen.

- Hvis vi lader være, er det vanvittigt. Halebid er meget pinefuldt for grisene. Og de bliver ved - med mindre vi kun har én gris i hver sti! siger Søren Stenskrog.

Dan Jørgensen: - Jeg hører, hvad du siger. Men hvad er dit største dyrevelfærdsproblem?

- Jeg har ikke nogen dyrevelfærdsproblemer. Heller ikke med dødelighed blandt grisene, svarer Søren Stenskrog.

KONTROL: Det bliver sværere for landbrugets brodne kar at bruge ulovlige og miljøfarlige sprøjtemidler på markerne. NaturErhvervstyrelsen tager nemlig nye metoder i brug, der kan tage mistænkte landmænd på fersk gerning, imens de sprøjter med ulovlige sprøjtemidler på markerne, eller lige efter de har sprøjtet.

NaturErhvervstyrelsen kan tage jordprøver og tankprøver hos landmænd, som er under særlig mistanke for at bruge forbudte sprøjtemidler, og hvor det tidligere har været svært at bevise, da landmændene hverken indberetter de ulovlige midler til myndighederne, eller har dem stående fremme på lageret.

De nye kontrolmetoder er et led i at gennemføre initiativerne i regeringens sprøjtemiddelstrategi, hvor indsatsen mod ulovlige sprøjtemidler skærpes. NaturErhvervstyrelsen vil fremover bruge kontrolmetoderne som en del af dens målrettede og risikobaserede kontrol.

6

ØKOLOGI & ERHVERV

MÆLKEKRISE

24. januar 2014 nr. 537

Arla-økologer er mest i tvivl Spørgeundersøgelse blandt 200 mælkeproducenter udpeger økonomien som væsentligste årsag til at overveje at forlade økologien

Regler og kontrol At økonomien er hovedårsag til over-

% 80

De fleste fortsætter

To ud af tre adspurgte har ingen overvejelser om at skippe økologien. % 70 60 50

70

40 30

60

20

50

30 20 10 0 Arla

Andre mejerier

vejelserne om at forlade økologien, er næppe overraskende. Mere overraskende er måske, at tredjepladsen blandt årsagerne til frafald tilfalder økologireglerne. Man kan dog ikke af svarene se, hvad denne begrundelse dækker over.

Ole Sørensen, der er formand for mælkeproducenterne i Økologisk Landsforening, tror, det snarere handler om utilfredshed med konWUROOHQ HQG PHG VSHFLÀNNH ¡NRORJLregler.

- Jeg ved, at mange er trætte af at blive mistænkeliggjort af kontrollører, som de ikke mener, har den nød-

Har besluttet ophør

0

Overvejer ophør

10

40

Har besluttet konv. produktion

For lav mælkepris i forhold til omkostningerne og en forventning om bedre økonomi i konventionel mælkeproduktion. Det er de to begrundelser, der topper i en spørgeundersøgelse om årsager til tilbagelægning eller ophør, som Økologi & Erhverv har foretaget blandt knap 200 økologiske mælkeproducenter.

I alt angiver 66 procent, at de vil fortsætte som økologer, mens 23 procent overvejer eller har besluttet at omlægge til konventionel produktion. Hertil kommer seks procent, der overvejer eller allerede har besluttet helt at ophøre med mælkeproduktion.

Der er imidlertid nogen forskel på svarene, alt efter hvilket mejeri, respondenterne leverer til. Arla-leverandører ser ud til at være lidt mere i tvivl om fremtiden end leverandørerne til de rent økologiske mejerier.

Blandt Arla-leverandørerne svarer 61 pct., at de fortsætter som økologer.

Blandt de øvrige er tallet 72 pct.

Besvarelserne dækker alle mejerier, men undersøgelsens resultater skal generelt tages med det forbehold, at de deltagende mælkeproducenter ikke er repræsentativt udvalgt.

Andelen af mælkeproducenter, der svarer, at de fortsætter som økologiske mælkeproducenter.

Overvejer konv. produktion

AF KAREN MUNK NIELSEN

Økologi eller ej

Fortsætter som økolog

UNDERSØGELSE

vendige faglige indsigt, siger han og understreger, at kritikken naturligvis ikke gælder alle kontrollører.

Ti forskellige historier Debatten om frafald blandt økologiske mælkeproducenter blev skudt i gang for to uger siden af oplysningen om, at ti mælkeproducenter forlader Thise Mejeri. Der er tale om relativt store besætninger fra 100 til 500 køer.

Ifølge Thises formand, Niels Erik Nilsson, er der ti forskellige historier bag udmeldingerne.

- Nogle handler alene om øko-

Om undersøgelsen: Økologi og Erhverv har spurgt de økologiske mælkeproducenter om, hvorvidt de vil forlade den økologiske produktionsform, og hvad årsagerne i så fald er.

Avisen har kontaktet mælkeproducenter, som Økologisk Landsforening kender mailadressen på.

Der er således en overvægt af ØL-medlemmer i undersøgelsen.

Sendt til 195 mælkeproducenter Svarprocent: 55 Fordeling på mejerier: ɻ Arla: 53% ɻ Thise: 20% ɻ Naturmælk: 19% ɻ Andre: 8%

nomi, andre om mangel på afgræsningsjord og anstrengte sædskifter, og atter andre om en alt for nidkær kontrol, siger han.

Årsager til ophør /overvejelse om ophør Figuren viser en rangordning af de årsager, som er angivet i besvarelserne. Jo kortere søjle, jo vigtere er årsagen.

For lav mælkepris ift. omkostninger Bedre økonomi i konventionel drift Økologireglerne Høje jordpriser Uhensigtsmæssig arrondering

Krisen rammer de store hårdt

For lille areal Alder Pres fra kreditorer Manglende udvidelsesmuligheder

Når der er penge i mælk, er det ekstra godt at have mange køer. Til gengæld kradser kriser også hårdere hos de store Særligt de største mælkeproducenter har været udfordret på økonomien de senere år. Danmarks Statistiks analyser af mælkeproducenternes regnskaber viser, at mange bedrifter med mere end 200 køer har haft store underskud på driften de seneste år. Hører man til den fjerdedel, der har opnået de ringeste driftsresultater, er der tale om underskud i PLOOLRQNODVVHQ RJ L Y UVWH IDOG ÁHUH år i træk.

Mangler 1,2 mio. kr.

En af de mælkeproducenter, der nu kaster håndklædet i ringen og formentlig forlader økologien, er Thiseleverandøren Lars Lomholt. Han har været økolog i 15 år og driver en bedrift med 550 malkekøer ved Arden og en produktion, der nærmer sig fem mio. kg mælk her i 2014.

- Jeg mangler 1,2 mio. kr. om året, for at det løber rundt. Jeg vil ikke arbejde gratis, siger han til Økologi & Erhverv.

Han er en af de ti Thise-leveran-

dører, der ved årsskiftet meldte sig ud af mejeriet, som de senere år ikke har kunnet udbetale lige så meget for mælken som for eksempel Arla. Selv om Thise aktuelt har øget afregningen til Arla-niveau, bliver efterslæbet formentlig omkring 15-20 øre pr. kg mælk, når 2013 er gjort op, vurderer mejeriets formand Niels Erik Nilsson.

Prisstigning kommer for sent For Lars Lomholt kommer prisstigningen for sent. Han ærgrer sig over, at han er nødt til at forlade Thise, som han skiftede til fra Arla i 2008.

- Man kan klandre Arla for meget, men de er stærke på verdensmarkedet, og det har mejeriets økologiske leverandører fordel af nu. De små mejerier er derimod helt afhængige af den danske detailhandel. Havde jeg været Arla-leverandør i dag, var det ikke kommet hertil. Det er ikke økologien, jeg er træt af, - det handler om økonomi, siger han.

Forbrugere skal ikke brokke sig Lars Lomholt langer også ud efter forbrugerne, når han skal placere ansvaret for den aktuelle udvikling.

De svigter ved at købe mindre økologisk mælk.

- Hvis det ender med, at jeg forlader økologien og begynder at sprøjte markerne igen, skal de altså ikke komme og brokke sig og beskylde

Driftsresultat, o. 200 køer mio. kr.

2 1 0 -1

2008 2009 2010 2011 2012

-2 -3 -4 -5 Top 25 % Kilde: Danmarks Statistik

Bund 25 %

Andet 0

1

mig for miljøsvineri. De skal tage varerne ned af hylderne, siger han og påpeger, at en tilbagelægning ikke kun rammer hans egen produktion.

- Det går også ud over andre, for vi

2

3

4

5

6

7

økologer samarbejder jo med hinanden. Jeg har aftaler med 10 mindre bedrifter, der er afhængige af, at jeg leverer økologisk gødning og køber foder fra dem.

Bytteforhold Der har været store udsving i forholdet mellem mælkepris og foderpris de seneste år. Siden 2008 er forholdet mellem prisen på 1 kg mælk og 1 kg foderbyg reduceret fra ca. tre til ca. to. Ser man på mælkeindtægt pr. ko i forhold til de samlede foderomkostninger, har der også været tale om et fald frem til 2012. De kommende år forudses først en bedring og derefter igen et fald.

Mælk / foderkorn (kg)

Mælk / foderomkostninger (pr. ko)

3,5

1,75

3

1,7

2,5

1,65

2

1,6

1,5

1,55

1

1,5

0,5

1,45

0

2009 2010

2011

2012

1,4

2011 2012 2013 2014 2015

MÆLKEKRISE

24. januar 2014 nr. 537

Bunkerne af biomajs nĂŚrmest hoverer i det Ă ade landskab som kĂŚmpe gravhøje over den økologiske mĂŚlkeproduktion i Sønderjylland, og +ans Verner ,versen t.h. hnber sammen med 1aturmĂŚlks formand Frode Lehmann og Kalø-forstander Kim 4vist, at Ă˜L¡s aktionssplan kan forbedre betingelserne for de tilbagevĂŚrende mĂŚlkeproducenter.

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

Biomajs suger kraften ud af sønderjysk landbrug Høje jordpriser tvang Hans Verner Iversen til at sÌtte køerne ud MAJS TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Sammen med syv andre sønderjyske økologer var Hans Verner Iversen i 1993 med til at grundlÌgge NaturmÌlk, og han har leveret mÌlk til mejeriet frem til sommeren 2012.

Hans bedrift omfattede 150 ha, men halvdelen var forpagtet.

Udsigten til stadigt voksende forpagtningsafgifter pü jord tvang ham i 2012 til at sÌtte køerne ud og søge job pü den lokale tømmerhandel.

- Lejen steg med 1500 kr. pr. ha, og jeg kunne se skriften pĂĽ vĂŚggen. NĂŚste gang ville den stige endnu mere.

I dag driver han et deltidslandbrug med planteavl og opfedning af $QJXVNYLHU RJ KDQ IU\JWHU DW à HUH bliver nødt til at droppe mÌlken, med mindre det lykkes at begrÌnse produktionen af biomajs nord for grÌnsen.

Opfordringen til at droppe den økologiske mÌlkeproduktion kom blandt andet fra Hans Verner Iversens økonomikonsulent, og i øjeblikket er der langt mellem de sønderjyske konsulenter, som anbefaler landmÌnd at satse pü økologisk mÌlk.

Rammer en hel egn Problemet med biomajsen er ikke isoleret til enkelte gürde, og ifølge Hans Verner Iversen er majs ikke kun en udfordring for landbruget.

Nür de tyske majshøstere turnerer gennem Sønderjylland efterlader de ikke andet end en stubmark og en pose penge til de landmÌnd, som lÌgger jord til majsproduktionen.

- TÌnk pü konsekvenserne for den lokale smed, slagteriet, den lokale beskÌftigelse og naturen. Et helt erhverv og en hel egn lider unGHU DW YL Dà HYHUHU DOW V\GSn Han ser med stor bekymring pü, hvordan sønderjysk landbrug mon ser ud, nür de tyske biogasaftaler begynder at rinde ud om ti ür.

Majs bremser NaturmÌlks vÌkst Mejeriet mangler allerede nu mÌlk til den populÌre høost MEJERI AF JAKOB BRANDT Lige over for mejeriet NaturmÌlk stritter de halvrüdne majsstubbe op af jorden. Pü marken blev der tidligere G\UNHW ¥NRORJLVNH NDUWRà HU PHQ QX HU økologien fortrÌngt af biomajs, som i sensommeren blev høstet og kørt til et tysk biogasanlÌg. Som led i den konventionelle driftsform har marken i tilgift füet en solid fernis af Round Up. Udsigten til den golde mark minder hver dag de 65 ansatte pü mejeriet om den unfair konkurrence fra majsen til den tyske biogasproduktion. Udfordringen for de sønderjyske landmÌnd er, at den tyske stat har fastsat høje afregningspriser, som elselskaberne skal betale for elektricitet, som er lavet pü basis af biogas, sol eller vind mm. Det politisk fastsatte prisniveau har sat de normale markedskrÌfter ud af spil, og det kan lokke büde økologer og konventionelle landmÌnd til at gü efter en hurtig gevinst i form af lukrative majsaftaler.

Hos NaturmÌlk er man bekendt med eksempler pü, at danske landmÌnd er tilbudt over 8.400 kr. pr ha. (inkl. hektarstøtte).

Biomajsen har dermed gjort det sü dyrt at forpagte eller købe jord, at à HUH V¥QGHUM\VNH P ONHSURGXFHQWHU overvejer at lÌgge tilbage, og ifølge mejerichef Leif Friis Jørgensen vil

det vĂŚre en mindre katastrofe, hvis denne udvikling tager fart.

Stor ordre pü høost i fare Efter hans vurdering kommer meldingerne om det truende frafald blandt leverandører pü et uheldigt tidspunkt for mejeriet, hvor mÌlkesalget igen er pü vej op, og hvor kÌderne i voksende omfang er begyndt at tage nye mere nicheprÌgede produkter ind i sortimentet.

- Vi oplever, at selv en meget topstyret kĂŚde som Netto tager vores produkter ind her i lokalomrĂĽdet, og det vil vĂŚre ĂŚrgerligt, hvis rĂĽvaregrundlaget smuldrer.

I den forbindelse er NaturmĂŚlk sĂŚrlig sĂĽrbar, da mejeriet opererer med en bred vifte af specielle typer mĂŚlk til sine produkter.

- Vi har netop füet en stor ordre pü høost, og stür faktisk i en situation, hvor vi mangler hømÌlk, siger Leif Friis Jørgensen.

Det dobbelte for det halve NaturmÌlks tankbiler med mÌlk henter i øjeblikket godt 30 mio. kg mÌlk til mejeriet pü et ür. Efter de seneste udbygninger har NaturmÌlk kapacitet til at forarbejde det dobbelte. Men Leif Friis Jørgensen ønsker ikke vÌkst for enhver pris.

- Hvis det hele handler om at producere det dobbelte og fü det halve for det, sü taber økologien, sagde han til de fremmødte, da mejeriet i begyndelsen af januar lagde lokaler til et debatmøde om biomajsens uheldige LQGà \GHOVH Sn GHQ ¥NRORJLVNH P ONHproduktion i Sønderjylland.

Point of no return Efter majsmødet har NaturmÌlk haft besøg af fødevareminister Dan Jørgsen (S). Han har lovet at diskutere problemerne med sine kollegaer syd for grÌnsen, men hverken NaturmÌlks formand, Frode Lehmann, eller ret mange andre i branchen tror for alvor pü, at han vil vÌre i stand til at fü Ìndret de tyske gasaftaler.

- Og nür først en landmand har lagt tilbage, er det ’point of no return’, og det kan tage utrolig lang tid at fü den mistede jord tilbage, siger Frode Lehmann.

Derfor fĂŚstner han og andre VÂĄQGHUM\GHU GHUHV OLG WLO HW HOOHU Ă HUH punkter i den aktionsplan, som Ă˜kologisk Landsforening har lanceret.

Den skal bidrage til at skabe nogle mere smidige rammer for økologerne, sü de nemmere kan fü adgang til den jord, de har behov for.

Vejen frem er øget salg Det kunne ske ved at sÌtte begrÌnsning pü, hvor meget jord der mü anvendes til biomajs, og hvor meget der skal benyttes til fødevareproduktion.

Formanden har aktuelt vanskeligt ved at pege pü, hvor mejeriets kommende leverandører skal komme fra, og efter hans vurdering er den sikreste vej til nye andelshavere at sÌlge QRJOH à HUH YDUHU - Hvis der bliver mangel pü mÌlk, skal markedet nok regulere det, siger han, og minder om, at de økologiske mÌlkeproducenter historisk har haft den bedste afregning.

7

Viggo Bloch:

- Debatten er kørt helt skÌvt Arlas rüdgivende økologiudvalg diskuterede i sidste uge mÌlkebøndernes aktuelle situation pü baggrund af de seneste ugers massive medieomtale, men formand Viggo Bloch, som er udvalgets eneste konventionelle mÌlkeproducent, advarer mod at grave grøfter.

- Vi ser ikke de alarmerende tal. I øjeblikket har vi den mĂŚlk, vi skal bruge, og det er helt naturligt, at landmĂŚnd jĂŚvnligt tager deres situation op til overvejelse, siger han med henvisning til den opgørelse fra Ă˜kologisk Landsforening, som viser, at op mod hver tredje mĂŚlkeproducent i Sønderjylland overvejer at stoppe eller lĂŚgge tilbage til konventionel drift.

Han mener, at frygten for mĂŚlkemangel er helt ude af proportioner med virkeligheden.

Vi har brug for hinanden - Jeg bliver jÌvnligt kontaktet af landmÌnd, som ønsker at lÌgge om til økologi, og jeg tror ikke pü, at vi kommer til at mangle 25-50 pct. af den økologiske mÌlk i Dan-

mark, siger Viggo Bloch til Ă˜kologi & Erhverv.

Han pointerer i samme ündedrag, at han er den første til at beklage, hvis de økologiske mejerier oplever et økonomisk pres.

- Det er ĂŚrgerligt, for vi har brug for hinanden. Konkurrencen holder os skarpe, men det er ikke Arlas opgave at hjĂŚlpe andre mejerier.

Behov for mere smidige regler Han minder i den forbindelse om, at indvejningen fra Arlas ca. 330 økologer fortsat vokser, selv om nogle økologer stopper hvert ür.

- Det er en naturlig udvikling, som übner for, at nye kan komme ind, men vi mangler ikke mÌlk, og jeg synes, at debatten er kørt helt skÌvt.

Han har dog stor forstüelse for, DW à HUH ¥NRORJHU HIWHUO\VHU PHUH smidige økologiregler.

- De fem-ürige kontraktperioder binder økologerne pü hÌnder og fødder. Et-ürige aftaler vil gøre produktionen meget mere dynamisk, lyder hans vurdering.

8

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MÆLKEKRISE

24. januar 2014 nr. 537

Ă˜kologisk mĂŚlkeproduktion har i 30 ĂĽr vĂŚret lokomotiv for udviklingen af økologisk produktion og salg. Nu frygter MĂŚlkeudvalget i Ă˜kologisk Landsforening, at lokomotivet taber fart

“

AKTIONSPLAN

PRESSECHEF MADS HVITVED GRAND, DANSK SUPERMARKED

AF IRENE BRANDT Politikerne, detailhandlen, mejerierne, mĂŚlkeproducenterne, banker og rĂĽdgivere samt forbrugerne. Alle spiller en rolle i den aktionsplan, MĂŚlkeudvalget i Ă˜kologisk Landsforening har lavet, som skal skabe bedre forhold for alle parter fra jord til bord.

- Der er hindringer i vejen for det økologiske lokomotiv. De skal fjernes, og nye spor skal lÌgges ud, sü det bliver attraktivt for nye - ogsü unge - landmÌnd at vÌlge den økologiske produktionsform, og sü de økologiske mÌlkeproducenter ogsü i fremtiden har en sund forretning og gode udviklingsmuligheder, skriver MÌlkeudvalget i planen.

Som omtalt pĂĽ forsiden er der opbakning til aktionsplanen fra bĂĽde de konservative og Enhedslisten.

Venstre derimod vil ikke pü forhünd og inden forhandlingerne om VÌkstplanen for Landbruget give støtte til virkemidlerne i aktionsplanen.

Erling Bonnesen, landbrugsordfører fra Venstre siger: - Den økologiske produktion og hele fødevaresektoren er under pres.

I Venstre støtter vi bestemt økologi og har gjort det i en lÌngere ürrÌkke, og vi vil ogsü gøre det i fremtiden.

- Pü Christianborg stür vi over for en rÌkke drøftelser og forhandlinger for fødevaresektoren med udgangspunkt i vÌkstplanudkastet fra regeringen. Hvilke konkrete løsningsforslag, der sü kan nyde fremme, mü forhandlingerne vise.

Der er ogsü støtte fra de radikale: - I det Radikale Venstre er vi meJHW RSWDJHW DI DW ÀQGH O¥VQLQJHU GHU

Vi er ikke blinde over for, at de langsigtede konsekvenser af den nuvÌrende markedsføring kan vÌre uønsket.

kan fremme det økologiske jordbrug.

Det er bestemt relevant at presse Tyskland til at skabe rimelige og retfÌrdige konkurrencevilkür, sü det ikke rammer danske landmÌnd, siger de radikales landbrugsordfører Christian Friis Bach. Han fortsÌtter: - Vi vil ogsü se positivt pü mulighederne for at fremme adgangen til jord og økologiske jordarealer. Endelig er vi enige i at den fremtidige udmøntning af landbrugsstøtten i højere grad skal fokusere pü hensyn som natur og klima.

UndgĂĽ sĂĽrbarhed MĂŚlkeudvalget opfordrer kollegaerne til af fĂĽ nye øjne pĂĽ bedriften, for der kan sagtens vĂŚre løsninger inden for økologien, der sikrer indtjeningen for den økologiske mĂŚlkeproducent. Ă˜get volumen er ikke altid den bedste løsning - og slet ikke, hvis den krĂŚver gĂŚldsĂŚtning.

I stedet peger MÌlkeudvalget pü øget selvforsyning og samarbejde med økologiske planteavlere. Endelig opfordres de økologiske mÌlkeproducenter til at tÌnke langsigtet: - Udbytter og indtjening kan svigte i enkelte ür. Men økologi er fremtidens højvÌrdivarer, og de sidste syv ür har økologiske mÌlkeproducenter i gennemsnit tjent 180.000 kr. mere pr. ür end de konventionelle, skriver MÌlkeudvalget.

Ole Sørensen, formand for MÌlkeudvalget, uddyber: - Der har vÌret megen snak om, at ti mÌlkeproducenter stopper hos Thise med udgangen af dette ür. Det

virker voldsomt; men det er, hvad det er. De har alle bidraget med økomÌlk i en periode, hvor vi manglede økologisk mÌlk. Og det er godt. Vi forbløder ikke i branchen, fordi de ikke lÌnJHUH NDQ VH ÀGXVHQ L DW GULYH GHUHV produktion økologisk. Han tilføjer: - Jeg glÌder mig ogsü over, at der er mÌlkeproducenter, som allerede har füet lavet et omlÌgningstjek, som er klar til at udfylde tomrummet.

Ole Sørensen understreger, at aktionsplanen peger pĂĽ mere langsigtede løsninger for økologien. Ikke mindst med henblik pĂĽ at styrke gennemførelsen af regeringens Ă˜kologisk handleplan 2020, som ikke ser ud til at komme i mĂĽl.

FOTO: KAREN MUNK NIELSEN

Lokomotivet skal holde farten

Svend Otto Søgaard, Stoholm, kan ikke se, at økonomien skulle vÌre bedre i konventionel mÌlkeproduktion.

Ă˜kolog:

Hvad er alternativet?

Faste avancer Detailhandlen opfordres til at bruge Man kan regne hvad som faste avancer pü mÌlk, sü den øko- helst ud pü et stykke logiske mÌlk ikke bliver forholdsvis papir. I virkeligheden dyrere end konventionel mÌlk.

MĂŚlkeudvalget efterlyser ogsĂĽ handler det om, hvad nytĂŚnkning i detailhandelens pro- man tror pĂĽ, mener Ă€OHULQJ KHUXQGHU HQ HQGH Sn GHQ Svend Otto Søgaard, ensidige brug af mĂŚlk som slagvare. Stoholm, der ikke kunne Disse forslag har Coop afvist ved drømme om at lĂŚgge Ă HUH IRUVNHOOLJH OHMOLJKHGHU , 'DQVN Supermarked er man ikke helt sĂĽ tilbage til konventionel drift afvisende: - Som udgangspunkt synes vi, at konkurrence er godt; men vi er ikke Ă˜KONOMI blinde over for, at de langsigtede AF KAREN MUNK NIELSEN konsekvenser af den nuvĂŚrende markedsføring kan vĂŚre uønsket dels for de økologiske landmĂŚnd, PĂĽ papiret burde Svend Otto Søgahvis driften bliver sĂĽ urentabel, at ard vĂŚre en af de mĂŚlkeproducende mĂĽ stoppe, og dels for os som ter, der sad og regnede pĂĽ, om det forhandlere og vores kunder, hvis vi bedre kunne betale sig for ham at ikke lĂŚngere kan imødekomme ef- levere konventionel mĂŚlk. Med godt terspørgslen pĂĽ økologiske produk- 400 malkekøer hører han til blandt ter i vores butikker, siger pressechef de store økologiske bedrifter; der er Mads Hvitved Grand fra Dansk Su- investeret massivt i nye stalde og permarked. Han tilføjer: Ă HUH NÂĄHU RJ KDQ OHYHUHU P ON WLO - Det er vigtigt for Dansk Super- 7KLVH VRP L Ă HUH nU KDU KDOWHW HIWHU marked, at vi har en løbende dialog med mĂŚlkeafregningen. med for eksempel mejerierne om Men for Svend Otto Søgaard og salget af deres produkter, sĂĽ vi kan hans kone Karina er det ikke den Ă€QGH HQ I OOHV OÂĄVQLQJ Sn GH XGIRU- sidste femøre, der tĂŚller. dringer erhvervet har.

- Man kan regne meget ud pü et stykke papir, men det handler LÌs hele aktionsplanen pü: om driftsledelse. Der er en merpris www.okologi.dk - større eller mindre - for økologisk

mÌlk, og kan man ikke fü det til at løbe rundt med den, kan man heller ikke som konventionel mÌlkeproducent. Jeg kan ikke se det, kommenterer Svend Otto Søgaard den aktuelle diskussion om tilbagelÌgning og det økonomiske potentiale i konventionel mÌlkeproduktion, nür kvoterne falder bort i 2015.

- Det er rigtigt, at man sü kan producere løs, men hvad sker der med mÌlkeprisen, nür alle gør det? Papir er taknemmeligt at regne pü, men det handler om, hvad man tror pü, siger han.

Tror pü økologien Og Svend Otto Søgaard og familien tror fortsat pü økologien, som de har arbejdet med siden 1996.

- Vi gik ind i det for en femürig periode og tÌnkte, at vi jo altid kunne stoppe igen. Det kunne vi ikke drømme om i dag, siger Svend Otto.

Ogsü økonomien i økologien tror han pü.

- I 2011-12, hvor vi byggede ny stald, havde vi et lille negativt driftsresultat. Ellers har det altid vĂŚret positivt. I ĂĽr lander det nok omkring 500-700.000 kr., og budgettet for 2014 ser lovende ud, konstaterer mĂŚlkeproducenten, der ogsĂĽ trofast bakker op om sit mejeri og dets politik.

FinkĂŚmning gav ringe høst â€™Ă˜kologisk projekt for lokal grøn vĂŚkst’ gav kun fĂĽ bud pĂĽ potentielle omlĂŚggere til Thise OMLÆGNING: I de økologiske mejeriers jagt efter potentielle omlĂŚggere lignede det en indlysende ide at søge hjĂŚlp hos Mads S. Vinther fra Ă˜kologisk Landsforening.

Som projektleder for â€™Ă˜kologisk projekt for lokal grøn vĂŚkst’ har KDQ VLGHQ Ă€QN PPHW udvalgte kommuner for konventionelle landmĂŚnd, som overvejer at gĂĽ den økologiske vej.

I den forbindelse har han vÌret i kontakt med 3-4000 landmÌnd, og gennemført godt 300 gratis omlÌgningstjek. DesvÌrre omfattede projektet ingen sønderjyske kom-

muner, sĂĽ der er ingen hjĂŚlp at hente for NaturmĂŚlk.

Mads Vinther har derimod vĂŚret i stand til at forsyne Thise med navne pĂĽ ca. 10 landmĂŚnd, som kan vĂŚre interesseret i at omlĂŚgge produktionen, og som ligger i mejeriets normale afhentningsomrĂĽde.

- Der er primÌrt tale om lidt mindre bedrifter, som rimeligt nemt kan lÌgge om, siger grøn vÌkst-

konsulenten fra Ă˜L. Set i det lys lyder ti bedrifter ikke af meget, men ifølge Mads Vinther bunder det lave tal i, at de indsamlede data er blevet overhalet af udviklingen. +DQ SHJHU Sn DW Ă€QDQVNULVH RJ  QGUHGH PXOLJKHGHU IRU Ă€QDQVLHring sammen med prisudviklingen pĂĽ jord, og udsigten til at mĂŚlkekvoterne forsvinder, kan have fĂĽet mange til at ĂŚndre holdning.

9L YDU RJVn L NRQWDNW PHG à HUH som havde füet lavet omlÌgningstjek og havde stalde, der var klar til økologisk drift. De blev bremset af, at mejerierne pü davÌrende tidspunkt ikke tog nye leverandører ind, og de landmÌnd har vi ikke noteret navnene pü, siger Mads Vinther. jb@okologi.dk

24. januar 2014 nr. 537

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

9

MAD & MARKED PĂ… MARKEDET AF TORBEN BLOK, PROJEKTLEDER I FOODSERVICE-TEAMET, Ă˜KOLOGISK LANDSFORENING

Ă˜KOLOGI ER IKKE BARE ET VARENUMMER Ă˜kologien ruller ind over storkøkkener i hele landet i øjeblikket, og nu gĂŚlder det om at fĂĽ alle tandhjul i maskineriet til at arbejde sammen. Køkkenerne, grossisterne og de økologiske producenter skal lĂŚre hinanden bedre at kende og blive bedre til at tale sammen.

Tiden er blandt andet inde til, at medarbejderne hos landets grossister - som er nogle af frontlinjerne for økologiens udbredelse - klÌdes pü til at kunne tage en økologisk samtale pü et højt niveau med deres kunder.

Det første hold har allerede modtaget deres økologiske eksamensbevis, og køkkenerne rundt omkring i landet kan süledes glÌde sig til en velfunderet dialog omkring Lad os økologi med deres grossisammen ster fremover.

“

ϔl›tte økologien derhen, hvor de gode rüvarer er lettilgÌngelige

I alt 80 salgsmedarbejdere har tilmeldt sig Grossistskolen, hvis formül er at bygge bro mellem storkøkkener og grossister ved at øge salgsmedarbejdernes kendskab til de økologiske fakta og vÌrdier.

For en økologisk vare er ikke bare et varenummer. Og derfor er det utroligt vigtigt, at büde køkkenerne og grossisterne tager rüvarerne alvorligt og sÌtter sig ind i, hvilke vÌrdier økologien rummer. Det er helt afgørende, at de mennesker, der arbejder med øko-varerne, ogsü ved, hvilken forskel økologien gør for naturen, dyrene og os mennesker.

Allerede nu er de økologiske landmÌnd begyndt at tÌnke over, hvad de skal putte i jorden til nÌste ürs høst. I den forbindelse kan de med fordel gøre en ekstra indsats for at sÌtte sig ind i foodservice-sektoren som et nyt forretningsomrüde, hvilke varer der bliver efterspurgt, og hvad det vil sige at levere til en grossist eller et storkøkken.

Ligeledes vil jeg gerne opfordre storkøkkenerne til at gü i diaORJ PHG JURVVLVWHUQH RJ XGIRUGUH GHP WLO DW ÀQGH GH ULJWLJH rüvarer ude i landet. Husk at give dem budskabet om, hvilke varer du ønsker i sortiment, og hvilken kvalitet du ønsker.

Benyt ogsü enhver chance til at komme ud og møde de smü, økologiske producenter rundt om i landet. /DG RV VDPPHQ à \WWH ¥NRORJLHQ GHUKHQ KYRU GH JRGH UnYDrer er lettilgÌngelige.

Efter nogle ür med meget fokus pü lave priser, vender forbrugerne nu i højere grad blikket mod de vÌrdier, der knytter sig til økologi, nür de rÌkker ud efter fødevarer i dagligvarebutikkerne. Foto: Colourbox

Ă˜kologien stiger i kurs Coop indretter sortimentet mod fremtidens kunder, som ifølge en ny analyse fra L&F gĂĽr mere op i lokale varer, økologi og dyrevelfĂŚrd end tidligere DETAILHANDEL AF JAKOB BRANDT

Forbrugerne er i fÌrd med at dreje fokus vÌk fra lave priser og discount, mens lokale varer, dyrevelfÌrd og økologi für VW¥UUH LQGà \GHOVH Sn KYDG GH SXWWHU L LQGkøbskurven.

Det fremgür af en ny analyse, som Landbrug & Fødevarer har lavet. Af analysen fremgür det, at pris, friskhed og smag fortsat er de tre vigtigste parametre, nür danskerne vÌlger fødevarer, men andelen af danskere, der primÌrt orienterer sig efter lave priser, er faldet fra 27 til 22 pct. pü bare to ür.

Forbrugernes svar tyder pĂĽ, at der er ved at ske et holdningsskred, sĂĽ dan-

skerne lÌgger større vÌgt pü kvalitet og bÌredygtighed.

Thomas Søby, cheføkonom i Landbrug & Fødevarer, er pü baggrund af analysen optimistisk pü samfundsøkonomiens vegne: - Nür forbrugerne begynder at prioritere kvalitet frem for pris, er det et tegn pü, at der bliver lettet lidt pü de stramme forbrugstøjler, siger han til Foodculture.

Mere medvind for lokal økologi Samme vurdering lyder fra markedsafdelingen i Ă˜kologisk Landsforening, hvor markedschef Henrik Hindborg med stor tilfredshed noterer, at det ud over økologi ogsĂĽ er nogle af de vĂŚrdier, som knytter sig tĂŚt til økologien, som forbrugerne har opprioriteret efter nogle ĂĽr med meget prisfokus.

Analysen viser, at det isÌr er kvinder, som lÌgger vÌgt pü dyrevelfÌrd, mens der stort set er lige mange kvinder og mÌnd, som prioriterer økologi.

Pü to ür er andelen af forbrugere, der primÌrt leder efter danske varer, steget fra 8 til 12 pct., mens fokus pü dyrevelI UG HU Q VWHQ ÀUHGREOHW IUD WLO SFW - Det er specielt interessant, at interes-

sen for dyrevelfĂŚrd er vokset sĂĽ meget, siger Henrik Hindborg.

Efter hans vurdering dokumenterer analysen, at de kÌder, som i øjeblikket er pü jagt efter lokale øko-produkter, er pü det helt rigtige spor, og tallene harmoneUHU ÀQW PHG IRUXGVLJHOVHUQH IUD GH à HVWH trendforskere.

Coop har lÌst skriften Man skulle nÌsten tro, at Coops nye topchef, Peter Høgsted, havde smugkigget lidt i analysen, før han i begyndelsen af det nye ür, efter kort tid ved roret, annoncerede, at tiden er moden til, at Coop springer af discountkarrusellen.

Ifølge Dansk Handelsblad vil han forsvare Coops førerposition pü dagligvaremarkedet ved at satse mere pü kvalitetsvarer og lokale produkter. Han mener ganske enkelt, at discountmarkedet er ved at vÌre mÌttet, og Fakta-kÌdens mül om at nü 500 butikker er nu barberet ned til 450. ɝ Analysen fra L&F bygger pü data, som er indsamlet i samarbejde med Userneeds blandt 1010 reprÌsentativt udYDOJWH GDQVNHUH L QRYHPEHU

10

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

Der var noget i juicen PESTICIDER: Fødevarestyrelsens pesticidanalyser har afsløret pesticidrester i tre økologiske prøver. Ud af de cirka 2500 prøver, som blev analyseret for pesticidrester i 2012, var knap 200 økologiske.

Kun i et enkelt tilfÌlde - en appelsinjuice fra udlandet - blev det pü baggrund af indholdet vurderet, at økologireglerne om brug af sprøjtemidler var overtrüdt.

Det fremgür af rapporten ’Pesticidrester i fødevarer 2012’.

Selvom det er sjÌldent, at grÌnsevÌrdierne for indholdet af pesticidrester overskrides, viser analyserne, at der stadig er spor af pesticider i omkring halvdelen af al konventionel frugt og grønt, der sÌlges pü det danske marked.

GMO-mÌrkning af kød Büde Greenpeace og Forbrugerrüdet TÌnk opfordrer til, at der bliver indført en mÌrkning af kød IUD G\U IRGUHW PHG JHQPRGLÀFHrede afgrøder, sü forbrugere, der er imod teknologien, für et reelt valg.

- Rigtigt mange er imod genmoGLÀFHUHGH DIJU¥GHU LNNH DI DQJVW for at spise det, men af miljømÌssige og etiske ürsager. Men GH à HVWH YHG LNNH XPLGGHOEDUW DW stort set alt foder til dyr opdrÌttet i konventionelt landbrug indeKROGHU JHQPRGLÀFHUHW VRMD 'HW er problematisk, siger Camilla Udsen fra Forbrugerrüdet TÌnk til Jydske Vestkysten.

Ă˜kologikongres I Tyrkiet Tyrkiet er vĂŚrt for IFOAMS nĂŚste verdenskongres for økologi, som i ĂĽr afholdes I Istanbul i dagene fra 13.-15. oktober.

Kongressen bliver kun afholdt hver tredje ür og den er en af økologiens vigtigste globale mødesteder.

MAD & MARKED

24. januar 2014 nr. 537

Friske bøffer lige til døren fra Irma.dk Over 50 forskellige varianter af økologisk okse- og svinekød kan nu bestilles pĂĽ Irma.dk og leveres til døren NETSALG KĂ˜D AF JAKOB BRANDT

Ferskt kød har altid vÌret en udfordring for nethandlen, men nu har Irma.dk füet en ’skÌretilladelse’, som er nødvendig, nür en slagter selv vil opskÌre økologisk kød. SkÌrestuen blev taget i brug kort inde i det nye ür, og initiativet giver Irma mulighed for at hjemtage større delstykker af okse- og svinekød og selv skÌre dem ud, sü salget i internetbutikken ikke lÌngere er begrÌnset til det vakuumpakkede sortiment af økologisk kød.

PĂĽ den mĂĽde er sortimentet syvdoblet fra 7 til ca. 50 udskĂŚringer, og i de kommende mĂĽneder kommer

der nye til, oplyser kommerciel direktør Jesper Lykke Wacherhausen, Irma.dk.

- Og vi kører kødet ud til kunderne samme dag, som det er sküret, sü det er helt friskt, siger han.

Rabat pü alt økologi &RRSV K¥MWSURÀOHUHGH QHWEXWLN KDYGH en stigning i salget af dagligvarer pü nettet pü 75 procent i 2013, og et bredere sortiment af økologisk kød er endnu et skridt, der skal bidrage til at gøre forretningen til danskernes foretrukne indkøbskanal, nür det handler om at fü leveret fødevarer direkte til døren.

- Vi vil vÌre kendt for kvalitet og fornyelse inden for fødevarer pü nettet, pü samme müde som vi er det i de fysiske butikker. Med dette tiltag kan vi tilbyde kunderne noget, som ikke er muligt at fü mange andre steder, siger Jesper Lykke Wacherhausen.

Den 42-ürige net-købmand blev i december sidste ür ansat til at stü i VSLGVHQ IRU &RRSV à DJVNLE IRU VDOJ DI

VoksevĂŚrk hos Irma.dk I 2010 købte Irma 80 procent af aktierne i online-butikken torvet.dk, der skiftede navn til Irmatorvet.dk. Siden er Irma bliver eneejer, og Irmatorvet.dk er smeltet sammen med Irma.dk, som i dag udgør Irmas netsalg. Éť Indretning af egen skĂŚrestue syvdobler sortimentet hos Irma.dk fra 7 til ca. 50 økologiske udskĂŚringer. Éť Ă˜kologiandelen hos Irma.dk ligger pĂĽ 28,7 %. Éť Priserne i netbutikken er de samme som i de fysiske butikker og tilbuddene i tilbudsaviserne gĂŚlder ogsĂĽ pĂĽ nettet. Éť Mindste køb: 400 kr. Éť Fragt: 49 kr.

Med indretningen af egen skÌrestue kan slagter Anders Elong fra Irma.dk nu tilbyde ca. 50 forskellige udskÌringer af økologisk kød, der bliver leveret til kunderne samme dag, som det er sküret. dagligvarer pü nettet.

Han har tidligere bl.a. vÌret online direktør for TDC og konsulent hos Quartz & Co, og han har store forventninger til det digitale kødsalg, som aktuelt hjÌlpes pü vej af en generel rabat pü 15 procent pü alle økologiske produkter hos Irma.dk.

Nyt stort centrallager Kødet bliver udsküret af faguddannede slagtere pü en lille skÌrestue, der er indrettet i forbindelse med Irma.dks nyindrettede 6.000 kvadratmeter store centrallager i VallensbÌk, og trods spirende konkurrence fra netbutikker som Aarstiderne, Osuma.dk og Nemlig.com ser Jesper Lykke Wacherhausen optimistisk pü fremtiden.

- GrundlĂŚggende er konkurrencen ikke sĂŚrlig hĂĽrd, og vi byder velkommen til alle, som vil vĂŚre med til

at opbygge markedet for nethandel, siger han.

Direktøren ønsker ikke at oplyse omsÌtningen hos Irma.dk, men han IRUYHQWHU DW VDOJHW YLO EOLYH à HUGREOHW i løbet af fü ür.

- Vi gĂĽr meget aggressivt ud og vil arbejde for at fĂĽ nethandlen til at samarbejde bedre med de fysiske butikker.

Seks økologer leverer kødet Irmas Ă˜kologisk Ungokse leveres af seks danske landmĂŚnd, og som det er tilfĂŚldet med svinekødet, bliver dyrene slagtet hos Friland, hvor kontorchef Randi Kok glĂŚder sig over, at det økologiske kød er kommet højere op pĂĽ dagsordenen hos Irma.dk.

9L HU NXQ JODGH IRU DW à HUH InU mulighed for at skÌre økologisk kød, og vi ser frem til at sÌlge mere til Irma.dk, siger hun.

Lokalt Ă˜-trĂŚf i Coops aula SuperBrugsens jagt efter lokal økologi fortsĂŚtter ved et ’aulamøde’ i Coops hovedkvarter i Albertslund

Coop-kÌderne arrangerer pü skift sükaldte aula-møder for de ansatte pü Coops hovedkontor i Albertslund. SuperBrugsen har nÌste gang valgt lokal økologi som omdrejningspunkt.

Boder med økologisk øl, ost, brød, is og meget mere fra lokale producenter vil d. 12. marts fylde aulaen i Coops hovedkontor i Albertslund.

Det er SuperBrugsen, som har taget initiativ til at samle alle de mest interessante producenter af økologiske varer inden for en radius af ca.

50 km fra hovedkontoret. Det er den maksgrÌnse, som SuperBrugsen VHOY GHÀQHUHGH GD N GHQ VLGVWH nU annoncerede en ambitiøs plan om at

opspore nye lokale produkter til butikkerne.

Michael Buus Nielsen, salgs- og sortimentskoordinator i SuperBrugsen, er tovholder for mødet, og han forklarer, at lokale varer og økologi KDUPRQHUHU ÀQW PHG &RRSV Q\H VWUDtegi om at satse mere pü kvalitetsfødevarer, som Coops ny koncernchef, Peter Høgsteds, er ved at rulle ud.

Gitte Hvoldal, markedskonsulent i Ă˜kologisk Landsforening, er gĂĽet pĂĽ jagt efter udstillere, og hun oplyser, at dagen giver producenterne en unik mulighed for at prĂŚsentere deres varer for ansatte pĂĽ mange niveauer fra alle Coops kĂŚder. SuperBrugsen har desuden besluttet at inviterer lokale butikschefer fra

kÌdens lokale butikker, sü der er müske mulighed for at gøre en hurtig handel.

Sidste ür gennemførte SuperBrugsen leverandørtrÌf i büde Århus og København, og kÌden har nu lavet en plan for gennemførelse af lignende møder i resten af landet.

Datoerne bliver meldt ud i nÌr fremtid, og møderne er übne for büde store og helt smü producenter, som kun kan forsyne nogle fü butikker med lokale varer.

MAD & MARKED

24. januar 2014 nr. 537

ØKOLOGI & ERHVERV

11

Hanegal lever af pølser og postej Selskabet kom ud med et plus på 907.000 kr., men dagligvarekædernes øgede krav om markedsføringsbidrag presser indtjeningen DETAILHANDEL KØD AF JAKOB BRANDT

'DQVNHUQH KDU DOGULJ N¡EW Vn PDQJH ¡NRORJLVNH S¡OVHU RJ OHYHUSRVWHMHU IUD +DQHJDOV IDEULN L +DGHUVOHY VRP L GHW VHQHVWH UHJQVNDEVnU 0HQ VHOY RP RYHUVNXGGHW HU HQ OLOOH IRUGRE OLQJ DI IRUULJH nUV UHVXOWDW EHWHJQHU GLUHNW¡U 8OULFK .HUQ +DQVHQ WDOOHQH VRP XWLOIUHGVVWLOOHQGH 'HW HU JDQVNH YLVW JnHW IUHP Sn ÁHUH IURQWHU RJ HQ RPV WQLQJVIUHP JDQJ Sn FD SFW YLOOH IRUPHQWOLJ In GH ÁHVWH YLUNVRPKHGVHMHUH WLO DW MXEOH 0HQ LNNH 8OULFK .HUQ +DQVHQ +DQ DQNODJHU GH VW¡UVWH DNW¡UHU L GDJOLJYDUHEUDQFKHQ IRU DW VSLOOH DOW IRU PHJHW PHG PXVNOHUQH XQGHU nUV IRUKDQGOLQJHUQH KYRU GH IRUODQJHU HQ YRNVHQGH ELG DI NDJHQ L IRUP DI GH VnNDOGWH PDUNHGVI¡ULQJVELGUDJ -HJ NDQ VOHW LNNH VH ORJLNNHQ L DW GH IDUHU Vn KnUGW IUHP PRG VPn RJ PHOOHPVWRUH SURGXFHQWHU VRP LNNH HU JHDUHW WLO DW PRGVWn GHW SUHV VLJHU 8OULFK .HUQ +DQVHQ 'HW O JJHU HQ G PSHU Sn YLUN VRPKHGHUQHV PXOLJKHG IRU DW LQYH VWHUH L SURGXNWXGYLNOLQJ Rene beskyttelsespenge , KDQV KRYHG KDUPRQHUHU EXGVNDEHW IUD GH VDPPH N GHU GHU NRQVWDQW HIWHUO\VHU PHUH LQQRYDWLRQ RJ ÁHUH Q\H SURGXNWHU LNNH V UOLJ JRGW PHG HQ SUDNVLV KYRU GH SOXNNHU SURGX FHQWHUQH Vn NUDIWLJW

Norsk eksportchef er på plads hos Hanegal (IWHU ÁHUH nU PHG KRYHGIRNXV Sn GHW GDQVNH PDUNHG HU +DQHJDO HIWHUKnQGHQ Vn JRGW UHSU VHQWHUHW L GH GDQVNH N¡OHGLVNH DW GLUHNW¡U RJ ¡NRORJLSLRQpU 8OULFK .HUQ +DQVHQ QX HU SDUDW WLO DW J¡UH HW Q\W IRUV¡J Sn DW In JDQJ L HNVSRUWHQ DI GDQVNH N¡GSURGXNWHU 'HU HU VQDUW LNNH PHUH DW NRPPH HIWHU IRU RV L 'DQPDUN YXUGHUHU +DQHJDO GLUHNW¡UHQ 0DQGHQ VRP VNDO VHQGH S¡OVHU RJ SRVWHMHU IUD +DQHJDO RYHU JU QV HQ HU QRUVNH 3HWHU 2ODY .M UDDV IRWR VRP HU DQVDW L HQ NRPELQHUHW VWLOOLQJ VRP NYDOLWHWV RJ HNVSRUWFKHI , I¡UVWH RPJDQJ VDWVHU YL Sn DW PDUNHGVI¡UH YRUHV VQDFNS¡OVHU VRP KDU HQ KROGEDUKHG Sn WUH PnQHGHU VHOY RP GH LNNH HU Sn N¡O 'HW J¡U GHP PHJHW QHPPH DW KnQGWHUH VLJHU 3HWHU 2ODY .M UDDV VRP ÀN VLQ HNVSRUWGHEXW IRU +DQHJDO Sn $QXJD VLGVWH HIWHUnU +DQ HU XGGDQQHW Sn GHW QRUVNH ODQGEUXJVXQLYHUVLWHW RJ KDU VWRU HUIDU LQJ PHG DW KDQGOH PHG I¡GHYDUHU (IWHU KDQV YXUGHULQJ NDQ +DQHJDO VDJWHQV NRQNXUUHUH Sn SULVHQ RJ ÀUPDHW IRUKDQGOHU EODQGW DQGUH PHG VYHQVNH $[IRRG VRP HU Sn MDJW HIWHU ¡NRORJLVNH I UGLJUHWWHU PHQV GHW I¡UVWH SDUWL VQDFNS¡OVHU DOOHUHGH HU Sn YHM WLO HQ QRUVN NXQGH

'HW HU GH VW¡UVWH GHU HU GH Y UVWH 'HU EOLYHU YLUNHOLJ ODJW SUHV Sn 'HU HU WDOH RP UHQH EHVN\WWHO VHVSHQJH EDUH IRU DW RSUHWKROGH GH HNVLVWHUHQGH DIWDOHU VLJHU GHQ M\VNH SnO JVSURGXFHQW 'HW HU KDQV RSOHYHOVH DW GDJOLJ YDUHKDQGOHQ KDU VWUDPPHW VNUXHQ JHQQHP GH VHQHVWH WUH nU PHQ GHW HU LNNH GHQ SULP UH nUVDJ WLO DW +D QHJDO QX IRU DOYRU UHWWHU EOLNNHW PRG HNVSRUWPDUNHGHW På vej til udlandet , GHWDLOKDQGHOHQ KDU YL HIWHUKnQGHQ RSQnHW GHW GHU HU PXOLJW Sn KMHPPH PDUNHGHW IRUNODUHU 8OULFK .HUQ +DQ VHQ nUVDJHQ WLO DW +DQHJDO L HIWHUnUHW DQVDWWH HQ HNVSRUWDQVYDUOLJ

(NVSRUWDPELWLRQHUQH K QJHU RJVn VDPPHQ PHG +DQHJDOV HWDEOH ULQJ DI HW VWRUW PRGQLQJV RJ W¡UULQJV DQO J VRP KDU IRUGREOHW +DQHJDOV NDSDFLWHW WLO SURGXNWLRQ DI VSHJHS¡O VHU RJ VDODPL VQDFNV )LUPDHW KDU GHVXGHQ LQYHVWHUHW L HQ NRPSOHW SURGXNWLRQVOLQMH WLO VNLYH VNnUHW SnO J RJ GHQ ¡JHGH NDSDFL WHW VNDEHU IRUYHQWQLQJHU RP IRUWVDW IUHPJDQJ L LQGHY UHQGH nU

Hanegal A/S ɻ 5HVXOWDW

ɻ %UXWWRRPV WQLQJ PLR NU ɻ $QVDWWH

/HYHUSRVWHM RJ S¡OVHU IUD +DQHJDO ODQGHGH L XJH L N¡OHGLVNHQ L /LGOV GDQVNH EXWLNNHU 'HW HU SULP UW VDOJ WLO GLV FRXQWN GHUQH VRP KDU GUHYHW +DQHJDOV Y NVW GHW VHQHVWH nU

,NNH I UUH HQG ¡NRORJLVNH I¡GHYDUHSURGXFHQWHU XGVWLOOHGH GD NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ L VWDUWHQ DI XJHQ KROGW WHPDGDJ Sn 1DWLRQDOPXVHHW )RWR 6WLQH &KULVWLDQVHQ 6NRYGDO 6NRYGDO

Økologien indtog Nationalmuseet I mandags var det ikke kun Solvognen, Egtvedpigen og guldhornene, som trak besøgende til Nationalmuseet i København NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ DIKROGW L VWDUWHQ DI XJHQ HQ WHPDGDJ RP ¡NR ORJL VRP WUDN XGVWLOOHUH RJ UHSU VHQWDQWHU IUD GH N¡EHQKDYQ VNH NDQWLQHU UHVWDXUDQWHU RJ FDIpHU WLO PXVHHW , HQ WLG KYRU GHU HU PHJHW IRNXV Sn GHQ RIIHQWOLJH RPO JQLQJ HU GHW YLJWLJW DW YL LNNH JOHPPHU GHQ SULYD WH VHNWRU RJ GDJHQ YLVWH DW LQWHUHV VHQ IRU ¡NRORJLHQ EODQGW GH SULYDWH N¡NNHQHU HU ULJWLJ VWRU VLJHU 5LNNH *U¡QQLQJ SURMHNWOHGHU L NRORJLVNH /DQGVIRUHQLQJV IRRGVHUYLFHDIGHOLQJ 'HW YDU JUDWLV DW XGVWLOOH RJ GHW KDYGH ORNNHW HQ EUHG YLIWH DI EnGH VPn RJ VWRUH SURGXFHQWHU WLO .¡EHQ KDYQ Graver et spadestik dybere .¡NNHQHUQH HU JODGH IRU DW GHU HU NRPPHW HQ YRNVHQGH NRQNXUUHQFH EODQGW OHYHUDQG¡UHUQH Vn GH KDU InHW EHGUH PXOLJKHG IRU DW VKRSSH UXQGW HIWHU GHQ SULV RJ NYDOLWHW GH YLO KDYH VLJHU 5LNNH *U¡QQLQJ

'HOWDJHUH ÀN WDQNHW PDVVHU DI LQVSL UDWLRQ YLD LQGO JVKROGHUH IUD / )RU PDQG 3HU .¡OVWHU JDY HQ SHSWDON XQ GHU RYHUVNULIWHQ · NRORJL VSLV PHG KMHUWH KMHUQH RJ PDYH PHQV 3HU 5DVPXVVHQ LQWHUQDWLRQDO NRQVXOHQW IRUWDOWH RP KYRUGDQ ¡NRORJLHQ NDQ Y UH PHG WLO DW VNDEH EHGUH YLONnU IRU ODQGEHIRONQLQJHQ L $IULND 9L G\NNHU OLJH HW VSDGHVWLN G\ EHUH HQG JRGH JUXQGH WLO DW Y OJH ¡NRORJL RJ MHJ WURU DW GHU HU EHKRY IRU DW YL RJVn IUHPRYHU ODYHU GHQ W\SH DUUDQJHPHQWHU KYRU YL JLYHU N¡NNH QHUQH DOOH GH JRGH DUJXPHQWHU IRU DW EUXJH ¡NRORJLVNH UnYDUHU VLJHU 5LNNH *U¡QQLQJ Plot Foodexpoo ind i kalenderen +XQ RSO\VHU DW DUUDQJHPHQWHW VNDO VHV VRP HW ORNDOW DOWHUQDWLY IRU GH N¡EHQKDYQVNH N¡NNHQHU GHU LNNH KDU PXOLJKHG IRU DW GHOWDJH L )RRGH[ SRR L +HUQLQJ PDUWV KYRU ¡NRORJLVN IRRGVHUYLFH RJ / EOLYHU UHSU VHQWHUHW PHG GHQ KLGWLO VW¡UVWH VWDQG Sn GDQVN JUXQG ,JHQ L nU HU PHVVHQV DQGHQ GDJ GHGLNHUHW WLO ¡NRORJLHQ RJ GDJHQ EOL YHU NU\GUHW PHG HQ PDVVH DNWLYLWHWHU IRU GH ¡NRORJLLQWHUHVVHUHGH J VWHU

12

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

24. januar 2014 nr. 537

Kina übner døren for Frilands svin Som det første slagteri uden for Kina er Friland nu godkendt til at eksportere økologisk svinekød til Kina, og det forspring skal udnyttes EKSPORT AF JAKOB BRANDT

Friland har füet en god start pü det nye ür, idet de kinesiske myndigheder pü rekordtid har godkendt den danske virksomhed som Kinas første udenlandske leverandør af økologisk svinekød.

Døren blev 4. januar übnet til det, der kan udvikle et nyt eksporteventyr for danskproduceret, økologisk svinekød. Pü lÌngere sigt kan kineserne formentlig bidrage til at sikre en god afregning for de danske svin.

For selv om kineserne hos mange er mest kendt for at spise hundekød, er det reelt svinekød, som stür øverst Sn PHQXNRUWHW KRV GH à HVWH NLQHVHre. FortsÌtter vÌksten i kinesernes forbrug af svinekød, viser beregnin-

ger fra en rapport, som OECD og FAO lavede sidste ür, at kinesernes forbrug i 2022 vil overhale europÌernes. Af samme rapport fremgür det, at kinesernes hjemmeproduktion af svin formentlig ikke kan følge med den hastigt voksende efterspørgsel.

Den kinesiske produktion er domineret af store industrielle svinefarme og mange smü familiebrug med In VYLQ PHQ L WDNW PHG DW à HUH HQG HQ PLR NLQHVHUH KYHU PnQHG à \WWHU til byerne, vokser behovet for kød – ogsü det økologiske.

Nu kan vi bare sÌlge løs Friland sender allerede i uge syv de første paller med økologiske koteletWHU VSDUHULEV RJ EU\VWà  VN WLO N GHQ City Super og Organic and Beyond, der er en økologisk abonnementsordning, som leverer til omkring 200.000 familier i seks af Kinas største byer.

GĂĽr det, som Randi Kok, kontorchef i Friland, forventer, vil mange Ă HUH RUGUHU IÂĄOJH L GH NRPPHQGH nU sĂĽ hun er yderst tilfreds med godkendelsen.

- Nu kan vi bare sÌlge løs, og vi skal udnytte, at vi er de første, der

De kinesiske forbrugere efterspørger büde grisehoveder, ører og grisetÌer, som ikke er sÌrligt populÌre i Europa, og übningen til det kinesiske marked giver pü à ere fronter helt nye perspektiver for Frilands eksport af økologisk svinekød.

De kinesiske kontrollører fra WIT var glade for de forhold de mødte i de økologiske svinestalde. Foto: Friland für den kinesiske godkendelse, siger Randi Kok. Hun er helt pü det rene med, at økologien primÌrt er et tema for de mest velstillede kinesere i de større byer. Men gruppen af potentielle kunder, som er villige til at betale for den fødevaresikkerhed og høje kvalitet, som dansk økologi er garant for, vokser hele tiden, og kineserne skal ikke købe mange grisehaler eller koteletter hver isÌr, før det kan mÌrkes hos Friland.

Kunder uden fedtforskrÌkkelse Prisniveuaet pü det kinesiske marked er attraktivt og kan sagtens matche priserne pü andre eksportmarkeder. Kineserne er desuden interessante, fordi de traditionelt ikke kun efterspørger de mere gÌngse udskÌringer, og endnu ikke lider af

den ’fedtforskrÌkkelse’, som europÌerne er ramt af. Jo federe, jo bedre, lyder parolen i øst. Alligevel er Randi Kok forsigtig, nür hun vurderer eksportpotentialet.

- Det er et meget umodent marked, og salget af økologisk kød er ikke sÌrligt stort, men det vokser hele tiden, og jeg tror, at Kina om fem ür vil udgøre 10-15 pct. af vores økologiske salg.

Kineserne betaler godt I første omgang fokuserer Friland primÌrt pü direkte salg af fÌrdigvarer til detailhandlen, da den kinesiske

forĂŚdlingsindustri ikke er sĂŚrligt udviklet.

- For os handler det om at komme ind hos detailkÌderne, og vores direktør Henrik Biilmann tager til Kina i slutningen af februar for at besøge nuvÌrende og potentielle kunder.

Dermed sigter Randi Kok blandt DQGHW WLO VWRUH LQWHUQDWLRQDOH SURĂ€OkĂŚder som Tesco og Carrefour.

I den forbindelse er det vigtigt at have gode lokalkendte kontakter.

Derfor bliver en stor del af salgsarbejdet lagt i hĂŚnderne pĂĽ DC-salgsselskabet ESS-Food, som har vĂŚret til stede pĂĽ det kinesiske marked i mange ĂĽr.

- ESS-Food har kontor i bĂĽde Shanghai og Hong Kong, og for os er det guld vĂŚrd at kunne trĂŚkke pĂĽ kinesere, som kender markedet, siger Randi Kok.

Rekord-hurtig godkendelse Det kinesiske kontrolorgan WIT har pü rekordtid godkendt Frilands 48 økologiske svineproducenter, som nu kan levere til det kinesiske marked - Det er güet langt hurtigere, end vi havde forventet, siger projektleder Henriette Guldager fra Frilands leverandørkontakt.

Hun var selv med i Kina i september 2013, hvor Friland etablerede et samarbejde med WIT, som af Frilands kommende kunder blev frem-

hĂŚvet som en af de mest trovĂŚrdige og mest kommercielt orienterede EODQGW .LQDV FHUWLĂ€FHULQJVRUJDner.

En anden ürsag, til at valget faldt pü WIT som samarbejdspartner, var, DW VHOVNDEHW JHQQHP à HUH nU KDU opereret i Europa, og bl.a. tidligere KDU FHUWLÀFHUHW 7KLVH 0HMHUL - De har et krystalklart billede af Danmark og er meget fascinerede af Det Centrale HusdyrbrugsRegister og det danske kontrolsystem. Det giver dem en tydelig fornemmelse af, at vi har styr pü det, og det er nok derfor, at vi har haft et meget smidigt forløb, siger Henriette Guldager.

Det er ikke lĂŚngere siden end

november müned, at hun var vÌrt for de kinesiske kontrollører, som var rundt for at kontrollere, om otte udvalgte svineproducenter opfylder kravene i de kinesiske økologiregler.

Kineserne var isÌr interesseret i foder- og vandforsyningen, og med godkendelsen fulgte en opfordring til løbende at tjekke grisenes drikkevand for tungmetaller.

Godkendelsen skal allerede fornyes om et ür. En mere praktisk udfordring er, at alle varerne til Kina skal forsynes med et unik kontrolnummer, som Friland i første omgang püsÌtter manuelt.

Niels Schelde Jensens bedrift havde i november besøg af specialist i svineproduktion Zheng Liang Wei (WIT), fødevareingeniør Jiang Hua (WIT) og Henriette Guldager fra Friland, som nu har nedbrudt Den Kinesiske Mur.

MAD & MARKED

24. januar 2014 nr. 537

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

13

Køkkenpersonalet fra de ürhusianske daginstitutioner har fem uger til at lÌre, hvordan man lÌgger om til økologi, og à ere er lidt usikre pü, om økonomien kommer til at hÌnge sammen i netop deres køkken.

Ă˜koløft Aarhus slĂĽr turboen til OmlĂŚgningsteamet har kun halvandet ĂĽr til at omlĂŚgge 360 kommunale køkkener.

SĂĽ det er forstĂĽeligt, hvis der har vĂŚret enkelte sommerfugle i maven hos de syv ansatte i Ă˜koløft Aarhus.

De har netop taget hul pü et tÌtpakket kursusprogram, og ifølge projektleder Mette Iermiin gür alt efter planen. Det er ogsü nødvendigt med den stramme tidsplan, og resten af üret bliver kurserne afviklet i halen af hinanden.

Inden juni 2015 skal omlÌgningsteamet nü at klÌde 400 kursister fra 360 forskellige institutioner pü til en fremtid med 90 procent økologi.

- Det er dejligt at mĂŚrke den interesse, der er for kurserne, og vi har allerede venteliste til et kursus i forĂĽret 2015, siger hun.

Grøddag gav et boost Den første uge handler om at give kursisterne den grundlÌggende forstüelse for tankerne bag det økologiske køkken, og kursisterne har i den forbindelse besøgt tre økologiske landbrug. Det er en god genvej til at give kursisterne en dybere forstüelse af grundprincipperne bag økologien.

- Køkkenpersonalet er ikke vant til at sidde pü skolebÌnken, sü vi krydrer undervisningen med mange praktiske øvelser, forklarer Mette Iermiin. Hun oplevede, hvordan en kursusdag om grød og kompot blev til en rigtig WOW-oplevelse for manJH NXUVLVWHU 'H ÀN ¥MQHQH RS IRU DW grødkategorien omfatter meget mere end havregrød.

- Det gav mange af dem et boost.

Alternative proteinkilder Et vigtigt redskab under kurset er de individuelle rapporter, som er udarbejdet pĂĽ basis af rĂĽvareforbruget i kursisternes daginstitutioner.

- Generelt er der behov for, at mange af køkkenerne erstatter ris og pasta PHG NDUWRà HU E¥QQHU OLQVHU NRUQ RJ kerner, siger Rikke Bøtchier, der er klasselÌrer for det første hold.

Hun bruger en del tid pü at anvise alternative proteinkilder, sü kostsammensÌtning er i orden, nür økologien gør sit indtog i Århus.

Kursen er sat mod 90 pct.

Flere af kursisterne hos Ă˜koløft Aarhus er usikre pĂĽ, om de kan opfylde de høje ambitioner under institutionernes nuvĂŚrende madbudget OMLÆGNING AF JAKOB BRANDT

Der bliver snittet, svitset, smagt og snakket, og støjniveauet nÌrmer sig de alarmerende højder, som volder en del problemer for personalet i landets daginstitutioner.

9L EHĂ€QGHU RV L GHW VWRUH NÂĄNken under Plejecentret Rosenvang i Ă…rhus-forstaden Viby, hvor omlĂŚgningsteamet Ă˜koløft Aarhus etablerede base før jul.

En gruppe køkkenmedarbejderne fra de ürhusianske daginstitutioner har taget de første skridt pü en lang rejse, som i løbet af nogle müneder skal gøre dem i stand til at serverer mad med en økologiprocent pü 90 for kommunens 0-5 ürige.

De 18 kursister er i uge to af det fem uger lange omlĂŚgningskursus.

De indledte dagen med rugbrødsbagning, og bortset fra et enkelt KDYDUHUHW EU¥G HU UHVXOWDWHW à RW RJ nu er kursisterne i fÌrd med at tilberede seks forskellige slags børnevenlige supper.

Mad uden sminke - Er den ikke lidt ’fesen’, lyder det fra en af kursisterne om rødbedesuppen borsjtj, som hun og to andre er

ved at smage til. De skal lige vĂŚnne sig til, at Knorr-terningen er bandlyst.

Her skal maden smage af de ingredienser, den bestĂĽr af, og selv om det kan vĂŚre en udfordring, virker kursisterne glade for at vĂŚre tilbage pĂĽ skolebĂŚnken.

De lĂŚrer blandt andet, hvordan man forarbejder rĂĽvarerne, sĂĽ smagen trĂŚder tydeligt frem.

Der er en engageret diskussion om smag og konsistens over de rygende gryder her kort før den fÌlles anretning, hvor alle skal smage og vÌre med til at bedømme resultatet af formiddagens anstrengelser.

- Jeg kan godt lide, at den er sĂĽ cremet, siger ĂŠn.

- Fedt. Nu smager den af det, der er i, lyder det fra en anden.

Børnene skal smage rüvarerne Kursisterne für masser af ros for arbejdet med supperne af Rikke Bøtchier. Inden hun blev ansat som underviser, stod hun selv i spidsen for omlÌgningen af et ürhusiansk

daginstitutionskøkken. Derfor var hun det naturlige valg som holdets klasselÌrer, og som de øvrige seks undervisere i omlÌgningsteamet brÌnder hun for økologien med en smittende entusiasme.

- Det er ikke nok at købe Ă˜-mĂŚrkede produkter. Vi skal ogsĂĽ lĂŚre kursisterne at tĂŚnke økologisk og bruge sĂŚsonvarer, siger hun.

Nür hun underviser, er den gode smag en vigtig mülestok, og pü dette kursus er mület at ramme de smage, som passer til børn fra 0-5 ür.

- Vi skal have rüvarerne til at smage af det, de er, siger Rikke Bøtchier.

Det bliver ekstremt dyrt Over for Ă˜kologi & Erhverv udtrykNHU Ă HUH NXUVLVWHU HQ YLV XVLNNHUKHG over, om de kan fĂĽ budgetterne til at hĂŚnge sammen, nĂĽr de skal købe mere økologi, og de samtidig helst vil undgĂĽ at skĂŚre for meget i menuen.

Flere institutioner har desuden mange børn fra indvandrefamilier, og her er køkkenmedarbejderne ner-

vøse for, om de kan skaffe kød fra halal-slagtede dyr.

Det gÌlder bl.a. Mathias Pedersen fra Tumlehøjen i Bispehaven.

- Ca. 95 procent af vores børn har indvandrerbaggrund. Derfor har forÌldrebestyrelsen besluttet, at vi kun VHUYHUHU ÀVN RJ N\OOLQJ RJ GHW EOLYHU ekstremt dyrt, hvis det skal vÌre økologisk, sü det bliver en kÌmpe udfordring for mig, siger den jyske institutionskok.

Han har derfor indset, at børnene i fremtiden skal vÌnne sig til langt à HUH YHJHWDUUHWWHU Tag et skridt af gangen Rikke Bøtchier har stor forstüelse for de mange spørgsmül, som melder sig i kølvandet pü økologiens indtog.

- Der er en grundlĂŚggende usikkerhed hos mange kursister, fordi de gĂĽr fra noget trygt. Derfor bruger vi megen tid pĂĽ at tale om den forandringsproces, de er i gang med, siger hun.

Inden kurset slutter, skal alle derfor lave en konkret handlingsplan – en slags omlÌgningsmanual, sü de har noget at støtte sig til.

- Nür kurset er forbi, skal de hjem RJ ÀQGH XG DI KYRUGDQ GH NDQ LQGføre økologien i deres køkken. Det handler om at tage et skridt ad gangen.

Smagsløgene für daglig motion under det fem uger lange kursus.

14

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

24. januar 2014 nr. 537

MARK & STALD FAGLIG TALT AF SOLVEJG HORST PETERSEN, JYSK Ă˜KOLOGI

HVAD ER VIGTIGT FOR DIG? Ă˜kologien har trukket mange overskrifter de sidste par uger. Ă˜konomien er under pres, økologiske mĂŚlkeproducenter falder fra, og de politiske mĂĽlsĂŚtninger om en fordobling af det økologiske areal er i fare.

Det giver bevügenhed og anledning til debat, og det püvirker os, der brÌnder for økologien. Men det püvirker ogsü opfattelsen af økologi blandt forbrugere, konsulenter, bankrüdgivere og potentielle omlÌggere. Man für let det indtryk, at økonomien generelt er dürlig, og at der ikke er nogen fremtidsperspektiver, hvis man ønsker en lidt større bedrift.

9DU ¥NRORJLHQ EORW HQ G¥JQà XH" Müske püvirker det ogsü dig. Hvad tÌnker du om din og bedriftens fremtid? Er økologi fortsat en del af din strategi?

Fransk kÌrlighed Pü sommerens studietur til Frankrig havde vi fornøjelsen at besøge Yannick Allard, som er økologisk mÌlkeproducent i Loiredalen. Yannick viste stolt sin bedrift frem, og under middagen fortalte han om, hvordan han var i gang med at udvide ejerkredsen, sü hans to samarbejdspartnere kunne blive medejere.

Vi spurgte til bevĂŚggrunden for denne udvidelse. Yannick sĂĽ forundret pĂĽ os og svarede, at det var da for at fĂĽ mere tid til at holde fri!

Med tre ejere kunne de hver isÌr nøjes med at malke hver tredje uge og kun arbejde hver tredje weekend. De øvrige uger var arbejdstiden fra 8 – 12, frokostpause og arbejde igen fra 14 – 17. Altsü bortset fra fredag, hvor de holdt fri kl. 14!

Yannick har vĂŚret i mine tanker mange gange siden. En ĂŚgte fransk livsnyder med forkĂŚrlighed for kvalitet og god tid. Jeg beundrer Yannick for hans mod til at gĂĽ efter det, som er vigtigt for ham uafhĂŚngigt af, hvad omverdenen mĂĽtte mene om den sag.

Stü stÌrkere Sü hvad drømmer du om? Er det friheden til at udvide, nür kvoterne forsvinder? At skabe en rummelig arbejdsplads, hvor der er plads til socialt udsatte? Eller at producere fødevarer under dit eget brand?

Uanset hvad, stĂĽr du meget stĂŚrkere over for rĂĽdgivere og kreditorer, hvis du har en klar vision forankret i dine vĂŚrdier. Brug vinteren pĂĽ at tĂŚnke over, hvad der er vigtigt for dig, for din virksomhed og for din familie. Hvad vil du gerne huskes for, den dag du ikke er her mere? ,QYLWHU Vn HQ NYDOLĂ€FHUHW VSDUULQJVSDUWQHU LQGHQIRU eQ som kan udfordre de vante tanker og perspektivere dine overvejelser, og gerne ĂŠn som ikke kender dig og familien i forvejen.

SĂĽ er du godt i gang med at formulere din vision for fremtiden.

De økologiske gartnere ser frem til at fü papir pü, at de er fritaget for at overholde Nitratdirektivets grÌnse pü 170 kg N/ha.

Byggeblad skal løse N-problem Myndighederne mener, nitratdirektivet gÌlder for bundjord i vÌksthuse, men man für ikke mange tomater for 170 kg N GARTNERI

ningsbegrĂŚnsninger har spøgt i branFKHQ L Ă HUH nU 6HOY RP GH ÂĄNRORJLVNH vĂŚksthusproducenter ikke har fĂĽet sanktioner for at tilføre mere end direktivets 170 kg N, er der alligevel en forstĂĽelig utryghed ved situationen, oplyser Sybille Kyed, chefpolitisk konsulent i Ă˜kologisk Landsforening. Et møde sidste ĂĽr mellem Ă˜kologisk Landsforening, Landbrug

AF KAREN MUNK NIELSEN

VĂŚksthusgartnere bruger store mĂŚngder gødning for at producere tomater og agurker ĂĽret rundt. Ă˜kologer er i den sĂŚrlige situation, at de er henvist til husdyrgødning og andre organiske gødninger, og dermed risikerer de at komme i karambolage med en rĂŚkke miljøregler.

Det gĂŚlder udbringningsperioden, og det gĂŚlder nitratdirektivets grĂŚnser for kvĂŚlstof pĂĽ 1,7 DE/ha eller undtagelsen for kvĂŚgbrugere pĂĽ 2,3 DE/ha. Ingen af delene rĂŚkker tilnĂŚrmelsesvis til en intensiv vĂŚksthusproduktion af tomater, agurker eller tilsvarende.

Skal man have dispensation fra nitratdirektivet, forudsÌtter det et byggeblad, der kan godtgøre, at produktionen ikke belaster miljøet uacceptabelt. Et südant har branchen nu sendt til Miljøstyrelsen. Byggebladet beskriver indretning og drift af økologisk vÌksthusproduktion i bundjord. Det er kun dyrkning i bundjord, der ifølge Miljøstyrelsen er omfattet af nitratdirektivet og derfor har brug for undtagelsen.

Utryghed blandt gartnere Spørgsmület om nitratdirektivets gød-

Fakta om byggeblad GartneriRĂĽdgivningen har udarbejdet forslaget til byggebladet.

Indholdet er i punktform: Reducere/forhindre overskudsvanding ɝ Vanding kun til markkapacitet ɝ Løbende mülinger af jordfugtighed ɝ 1 meter dybt kontrolrør i hvert hus Reducere/forhindre overskud af nÌringsstoffer ɝ Løbende N-mülinger i jord eller planter ɝ Delt gødskning til kulturer med lÌngere vÌkstsÌson end 60 dage Ophør af produktion ɝ Jordprøver for P før rydning af hus ɝ Dyrkning af fangafgrøder ɝ Ingen gødskning sÌsonen før rydning

& Fødevarer og Miljøstyrelsen om sagen resulterede derfor i arbejdet med det aktuelle byggeblad.

- Nu afventer vi Miljøstyrelsens vurdering. Vi hüber, vores forslag er tilstrÌkkeligt, siger Sybille Kyed.

Dokumentation er helt rimelig Pü Fyn ser gartner Klaus Søgürd, Markhaven, frem til en afklaring.

- Jeg Ìrgrer mig over, at det overhovedet er nødvendigt at lave et byggeblad, RJ DW QLWUDWGLUHNWLYHW LNNH VSHFLÀNW XQGWDger vÌksthusproduktion, men nür det er sagt, er jeg tilfreds med indholdet i forslaget til byggeblad. Vi har en potentielt forurenende produktion, og det er helt pü sin plads at dokumentere, at der ikke drÌner kvÌlstof ud af jorden, siger han.

Markhaven benytter sig af komposteret dybstrøelse som gødningskilde. Normen til tomater er 2.350 kg N pr. ha, men gartneriets aktuelle tilførsel er ca. 1.200 kg/ha.

- Nür man har gødsket med kompost i nogle ür, behøver man kun tilføre den mÌngde, som kulturen fjerner, siger Klaus Søgaard.

Det er allerede praksis Forslaget til byggebladet beskriver, hvordan producenterne løbende skal müle og dokumentere vandindhold i jorden og tilførsel af nÌringsstoffer. Det er allerede praksis i gartnerierne, konstaterer Klaus Søgürd.

- Det er de redskaber, vi dagligt bruger til at styre produktionen efter. Vi müler dagligt vandmÌtning i 20, 30 og 40 cm’s dybde, siger han.

24. januar 2014 nr. 537

Mini-økonomi i mini-anlæg Der er ikke mange penge at gøre godt med til anlæg, hvis man vil lave biogas af små biomasser, konkluderer rapport, der har regnet på økonomien i anlæg til små deltidsbedrifter BIOGAS AF KAREN MUNK NIELSEN

Små økologiske bedrifter har måske bedre chance for at overleve, hvis de er selvforsynende med gødning og energi. Det er baggrunden for et projekt om minibiogasanlæg, som Økologisk Landsforening har gennemført hen over efteråret på initiativ af Jørgen Holst, Roskilde.

Jørgen Holst producerer 150 slagtesvin om året på Højagergårds syv hektar og lægger gård og tal til beregningerne i projektet.

Han har i en årrække været inteUHVVHUHW L DW ÀQGH HQ IRUP IRU ELRJDVløsning, der passer til små mængder biomasse. Dels for at forbedre udnyttelsen af næringsstofferne i hans markbrug, hvor han producerer byg og hvede med udlæg af kløvergræs som grøngødning. Dels for at proGXFHUH VWU¡P RJ ÀQGH HQ PHUH &22neutral energikilde til opvarmning end det nuværende træpillefyr.

såvel gødning fra grisene som kløvergræs fra markerne – har AgroTech regnet på økonomien og konkluderer, at elproduktion via en gasmotor ikke er rentabel. Elmotor og tilslutning anslås alene at koste omkring 200.000 kr. eller halvdelen af, hvad den producerede energi og gødningens merværdien kan forrente. Det efterlader meget lidt til at bygge for og til udstyr til evt. forbehandling, indfødning og omrøring.

- Det er et ekstremt lille anlæg.

I denne størrelsesorden er det ikke økonomi men lysten, der skal være drivkraften bag en investering. Man skal være villig til at lægge egne penge i det, siger innovationskonsulent Søren Rasmussen, der har udarbejdet rapporten fra AgroTech.

Han peger desuden på udfordringer med at få en jævn produktion i små anlæg.

Dropper man gasmotor og elproduktion og i stedet producerer varme, er investeringen markant mindre. Det samme gælder energitabet, der i en gasmotor er 10-15 pct. En sådan løsning forudsætter imidlertid, at man kan anvende den producerede varme, når den produceres. Det kan være til traditionel opvarmning af beboelse eller til varmekrævende produktioner som for eksempel væksthuskulturer.

Bygger ikke Sådanne produktioner har Jørgen Holst ikke umiddelbart planer om at etablere, og han springer da heller ikke ud i at bygge et mini-biogasanlæg lige nu. Det skyldes dog ikke alene den minimale økonomi, der er skitseret i rapporten fra AgroTech, men lige så meget at der tilsynelaGHQGH LNNH ÀQGHV DQO J DI GHQ VW¡U-

Investeringsstrategi for små anlæg Konklusioner fra EU-projektet Sustaingas om anlæg under 100 kW: Fordele ɻ Uafhængig af tilførsel af biomasse ɻ Ingen transportomkostninger ɻ Lokal anvendelse af varmetab

Ulemper ɻ Høje stykomkostninger ɻ Driftsledelse hos landmand ɻ Lavere effektivitet

Egnet til ɻ Mindre bedrifter ɻ Bedrifter med husdyr ɻ %HGULIWHU PHG ÁHUnULJH DIJU¡GHU

Stategier ɻ Gør det selv-projekter ɻ Simple nøglefærdige anlæg

Gasmotor er for dyr På baggrund af gårdens biomasser –

relse, han har brug for, på markedet.

- Projektet har ikke kunnet give tilstrækkeligt konkrete anvisninger på, hvordan et anlæg i praksis skal skrues sammen med de biomasser, vi har til rådighed. Det havde jeg håbet at få svar på, siger Jørgen Holst.

EU-projekt ser på små anlæg Ifølge projektleder Lone Malm, Økologisk Landsforening, er konklusionerne i rapporten på linje med erfaringer i EU-projektet Sustaingas.

- Små anlæg er for selvbyggere.

'HU ÀQGHV LNNH Q¡JOHI UGLJH DQO J De simple ulandsanlæg kan heller ikke umiddelbart bruges på vore breddegrader, hvor vi har brug for isolering og en varmekilde til at holde den biologiske proces i anlægget kørende, siger hun.

Alligevel mener hun ikke mulighederne er udtømte for Jørgen Holst og andre, der er interesserede i små anlæg. Et kommende EU-projekt med dansk deltagelse vil netop fokusere på mindre biogasanlæg, oplyser hun.

- AgroTech og Økologisk Landsforening er partnere i det ny EU-projekt, hvor vi tager erfaringerne fra projektet her med. Jeg forventer, at der opstår enklere og investeringsmæssigt billigere løsninger som effekt af den samlede indsats, siger hun.

Det er muligt at læse mere om projekt og resultater på Jørgen Holsts hjemmeside www.natur-gris.dk samt på www.okologi.dk.

ØKOLOGI & ERHVERV

Skrabere forstyrrer MALKEKVÆG: Man risikerer at afbryde køerne i at æde, hvis skraberne kører, mens køerne står ved foderbordet, viser en schweizisk undersøgelse. Generelt stresser skraberne ikke køerne, men Forskerne anbefaler, at skraberne ikke kører de første to timer efter udfodring, skriver Kvæg.

Økologer er yngre STATISTIK: EU’s økologer er både yngre og driver større bedrifter end deres konventionelle kolleger. EU-kommissionens statistik over økologien i medlemslandene viser, at godt 60 procent af de økologiske landmænd er under 55 år. Det samme gælder kun for 45 procent af de konventionelle.

Gennemsnitsstørrelsen på bedrifterne er 34 ha. Konventionelle bedrifter er i gennemsnit kun ca.

15 ha.

Rug smager godt FODRING: Der er tilsyneladende ikke hold i myten om, at køer ikke så godt kan lide hvede som rug.

Der var fuld knald på ædelysten til rug i et fodringsforsøg i Foulum, som viser, at fordøjeligheden af rug er på højde med hvede, skriver Kvæg. Køerne i forsøget var oppe på at æde ni kg ts i rug om dagen.

Markskole for udfasning uden udbyttetab Et hurtigt og koncentreret forløb med landmanden for bordenden og konsulenten på sidelinjen

Neonicotinoider overlever i væksthusjord

Bierne kan ikke føle sig sikre med EU’s toårige forbud på markjord Selv om EU har indført restriktioner i brugen af de såkaldte neonicotinoider på markerne i to år, er det ikke nogen garanti for, at bier ikke bliver forgiftet. Pesticiderne må gerne bruges i væksthuse, og nu viser norske forsøg, at der er en potentiel risiko for, at giften kan ramme bierne via dyrkningsmedierne i væksthusene.

Hvert år bliver tonsvis af affaldstørv kørt ud af væksthuse og deponeret eller spredt på landbrugsjord.

Hvis affaldsjorden indeholder rester af neonicotinoider, kan giften havne i pollen og nektar i de ukrudtsplanter

eller afgrøder, der spirer frem i affaldsjorden, og fra nektar og pollen er vejen kort til bierne.

Det fremgår af et norsk studium, som Bioforsk har udført for Mattilsynet i Norge.

Den økologiske organisation Oikos opfordrer de norske myndigheder til helt at forbyde neonikotinoider i Norge.

Pesticiderne mistænkes for at være en del af årsagerne til omfattende bidød rundt omkring i verden. kmn@okologi.dk

Du kan deltage i én ud af 19 grupper med 5–6 engagerede økologiske landmænd.

Afsluttet forløb, hvor I mødes på skift hos hinanden i alt 7 gange. Februar 2014 til september 2015.

Din gevinst ved at deltage k !R JĿABP JBA HLIIBDBO PLJ E>O ABQ P>JJB CLHRP PLJ AFD

k !R ?IFSBO RACLOAOBQ Mŷ AFKB S>KBO F AFK J>OHAOFCQ

k !R DBKKBJCĿOBO HLKHOBQ E>KAIFKD F AFKB J>OHBO

k !R ?IFSBO F PQ>KA QFI >Q HI>OB AFD JBA JFKAOB ERPAVODĿAKFKD

Er du ikke allerede blevet kontaktet af din konsulent, kan du kontakte sekretær Jette Hallenberg på tlf: 8740 6646 eller mail: jxc@vfl.dk. Så formidler vi videre kontakt til en markskolegruppe.

Økologifremme-projekt ”Høj produktion uden konventionel husdyrgødning”. Uddannelse af landmænd.

15

16

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

Noteringen

X

Svin

Basisnotering (70,0-93,9) uge 4 10,70 kr.

Friland A/S giver i uge 4 følgende tillĂŚg til konventionel notering: Ă˜ko-tillĂŚg (alle grise): 4,00 kr./ kg. KvalitetstillĂŚg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over ĂĄ conto udbetalingen ydes økologisk markedstillĂŚg afhĂŚngigt af afsĂŚtningssituationen - for uge 4: 4,20 kr./kg for alle grise. Søer slagtes pt ikke. Der udbetales ogsĂĽ konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

X

SmĂĽgrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smügrise for uge 4: Beregnet smügrisenotering: 30 kg: 704,93 kr. (+7,70). Kg-regulering: 12-25 kg: 11,56 kr. 25-30 kg: 10,37 kr. 30-40 kg: 16,65 kr.

Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

KvĂŚg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvÌg leveret i uge 4: Ungtyre u/12 mdr.: 1,85 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillÌg: 2,25 kr. pr. kg. KontrakttillÌg*: 1,75 kr./kg. Køer: 2,00 kr./kg. Restgruppe: 1,25 kr./kg.

TillĂŚggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr pĂĽ kontrakt aftegnes med variabelt tillĂŚg + kontrakttillĂŚg.

X

Tyrekalve

Vejledende notering pĂĽ økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Ă˜kologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 1.121 kr.

Kg-reg.: 10 kr. Stor race, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.105 kr. Kg-reg.: 11 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning. Ă˜kologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

MARK & STALD

24. januar 2014 nr. 537

LĂŚngde gør det ikke alene ‡” •Â?ƒŽ Ď?Ž‡”‡ ’ƒ”ƒÂ?‡–”‡ ‹ •’‹Žǥ Â?¤” Â?ƒÂ? •Â?ƒŽ ˆ‘”udsige bygsorters evne til at konkurrere med ukrudt KONKURRENCE AF KAREN MUNK NIELSEN Ukrudt koster hvert ĂĽr masser af udbytte i økologisk korn. I vĂĽrbyg falder udbyttet med 18 kg kerne pr. ha, nĂĽr ukrudtsdĂŚkningen øges med ĂŠn procent. Det er velkendt, at høje sorter anses for at have en større konkurrenceevne over for ukrudt end lave, men strĂĽlĂŚngden er bare ikke hele sandheden om konkurrenceevne, og nĂĽr man i tillĂŚg ogsĂĽ gerne vil have den øgede konkurrenceevne udmøntet i et højt kerneudbytte, bliver det kompliceret.

Videncentret for Landbrugs økologikonsulenter har kastet sig ud i at udvikle et konkurrenceindeks for vürbyg. Et südant indeks vil øge økologiske landmÌnds informationer om de udbudte sorter og mulighed for at vÌlge derefter. Spørgsmület er

Moderne bygsorter er meget korte, og giver ikke ukrudtet meget konkurrence. Ă˜kologer og planteforĂŚdlere kigger derfor i retning af lĂŚngere strĂĽ, men strĂĽlĂŚngde og ukrudtskonkurrence alene gør ikke højt udbytte. blot, hvordan man forudser en sorts konkurrenceevne og evne til at optage tilgĂŚngeligt kvĂŚlstof.

Specialkonsulent Katrine Hauge Madsen redegjorde pü Plantekongres 2014 for resultaterne af det indledende arbejde. Hun konstaterede, at der i 2013 ikke var nogen tydelig sammenhÌng mellem ukrudt i forsøgsparcellerne og udbytte ved høst, men at de mange forskellige mülemetoder, som har vÌret sat i vÌrk, er lovende i forhold til at kunne udvikle en model, der kan forudsige en sorts konkurrenceevne.

Lovende resultater De mĂĽlemetoder, der i 2013 kunne registrere sikre forskelle pĂĽ sorter, var bl.a. tidlige foto af ukrudtsdĂŚkning/plantedĂŚkning, tidlige telemĂĽlinger, visuel vurdering af jorddĂŚkning, planteklip ved skridning, skud pr. plante, bladlĂŚngde, N-koncentration ved skridning, strĂĽlĂŚngde og kerneudbytte.

- Den model, vi har kunnet lave i ĂĽr, er allerede bedre end at se pĂĽ strĂĽlĂŚngden alene, og det giver forhĂĽbninger om, at vi er pĂĽ rette spor, siger Katrine Hauge Madsen.

Hun pointerede, at stÌrk konkurrenceevne ikke nødvendigvis giver et højere udbytte, men at det alligevel kan give mening at gü lidt pü kompromis med udbyttet, hvis en sort er god til at undertrykke ukrudt og dermed hindre opformering til efterfølgende ür.

Et screeningsforsøg med vürbyg viser i øvrigt, at forÌdlerne har sorter i pipelinen med rigtig god konkurrenceevne over for ukrudt.

]Â?Â‘ÇŚÂ’ÂŽÂƒÂ?–‡ƒ˜Ž ‹Â?Â?‡ •’‡…‹‡Ž– —•‹Â?Â?‡” ’”‡†Â?‹Â?‰‡Â? ‹ ĂžÂ?‘Â?‘misk resultat er lige •¤ •–‘” Č‚ ‡ŽŽ‡” Ž‹ŽŽ‡ Č‚ ’¤ ĂžÂ?‘Ž‘‰‹•Â?‡ „”—‰ •‘Â? ’¤ konventionelle Ă˜KONOMI AF KAREN MUNK NIELSEN

Ă˜konomien i økologisk planteavl har ry for at vĂŚre mere usikker end i konventionel planteavl. Det er imidlertid ikke tilfĂŚldet, viser en analyse af fem ĂĽrs regnskabstal fra 619 økologiske og 9.885 konventionelle planteavlsbrug. Analysen er et af resultaterne af et arbejde, som blev sat i vĂŚrk af Landbrug & Fødevarer for at klĂŚde økologer og deres konsulenter pĂĽ til mødet med kritiske banker og andre lĂĽngivere.

Det overraskende resultat blev fremlagt pĂĽ Planteavlskongres 2014 af økonomi- og økologikonsulent Marianne Tesdorpf fra Ă˜kologisk RĂĽdJLYQLQJ *HĂ€RQ VRP KDU GHOWDJHW L

arbejdsgruppen bag analyserne.

- Set over en femürig periode ligger økologernes gennemsnitlige resultat 40.000 kr. under de konventionelles. Det er selvfølgelig Ìrgerligt, men det interessante er, at det ikke er mere usikkert at vÌre økolog.

Spredningen i driftsresultat er den samme, siger Marianne Tesdorph, som pü den baggrund erklÌrede økologisk og konventionel planteproduktion som økonomisk ligevÌrdige.

Gynger og karusseller Planteavler Christian Jørgensen gav efterfølgende de omkring 100 tilhørere et indblik i driftsøkonomien pü sin 820 ha store bedrift og med det ogsü en mulig forklaring pü, hvorfor det hverken er mere eller mindre usikkert at vÌre økolog. ’Spaghettidiagrammet’ kaldte han billedet af 10 ürs dÌkningsbidrag i seks afgrødekategorier. Kurverne ligner en hündfuld spaghetti-pinde kastet hulter til bulter pü en bordplade. Gür DB op i en afgrøde Êt ür, dykker den helt sikkert üret efter, og udsvingene kan vÌre pü büde 5-, 10- og 15.000 kr./ ha. Til gengÌld følger kurverne ikke

hinanden. Gür det skidt i f.eks. frøgrÌs, gür det som regel godt i andre afgrøder, og pü den müde udjÌvner resultatet sig.

- For mig er et godt ür derfor et ür, hvor ingen afgrøde gür rigtig galt, konstaterer Christian Jørgensen.

For ham er risikospredning en selvfølge.

- Det er umuligt at forudsige, hvad nÌste ürs økonomiske succesafgrøde bliver. Derfor bliver det helt andre – og mere faglige – parametre, der styrer, hvad vi dyrker, siger Christian Jørgensen, der driver Vibygürd Gods og Arnakke.

/ ĂĨĹ?ĆŒĆ†ÄšÄžĹ?ĆŒĆľĆ‰Ć‰ÄžĆŒ

sĹ?ĹśĆ&#x161;Ä&#x17E;Ć&#x152;ĹŹĹ˝Ć&#x152;Ĺś sÄ&#x160;Ć&#x152;ĹŹĹ˝Ć&#x152;Ĺś ZÄ&#x201A;Ć&#x2030;Ć? &Ć&#x152;Ć&#x2020;Ĺ?Ć&#x152;Ä?Ć? <ĹŻĆ&#x2020;Ç&#x20AC;Ä&#x17E;Ć&#x152;ĨĆ&#x152;Ć&#x2020; Ä&#x201A;ĹśÄ&#x161;Ä&#x17E;Ć&#x161;

ĎŽĎŹĎŹĎŻ

ĎŽĎŹĎŹĎ°

ĎŽĎŹĎŹĎą

ώϏϏϲ

ĎŽĎŹĎŹĎł

ĎŽĎŹĎŹĎ´

ĎŽĎŹĎŹĎľ

ĎŽĎŹĎ­ĎŹ

ĎŽĎŹĎ­Ď­

ĎŽĎŹĎ­ĎŽ

ĎŽĎŹĎ­ĎŻ

Risikospredning kommer helt af sig selv, for det er umuligt at forudsige, hvilke afgrøder, der giver topresultat nĂŚste ĂĽr, fortalte Christian Jørgensen illustreret med denne graĂ&#x20AC;k over DB i forskellige afgrødegrupper.

MARK & STALD

Ă&#x2DC;kologi & Erhverv pĂĽ Plantekongres 2014 Ă&#x2026;rets plantekongres blev afviklet 14.-15. januar i Herning.

Fire sessioner relaterede sig til økologisk planteavl. Artiklerne pü disse to sider er et pluk fra de faglige indlÌg og diskussioner pü kongressens økologisessioner.

24. januar 2014 nr. 537

VÌrdital for mobil grøngødning Virkning af mobil grøngødning udbragt før vürbyg er her sammenlignet med virkningen af kvÌggylle og en afgasset blandingsgylle.

KvĂŚggylle

Kort nyt fra forsøg og plantekongres 2014 Højst udbytte i Taifun

Lucerne kompost Lucerne enislage KløvergrÌs kompost KløvergrÌs ensilage 10

20

30

40 50 60 70 Virkningsgrad, % af total-N

Ensilage bedre end kompost KvÌlstoftabet er stort, nür man komposterer mobil grøngødning. Ensilering giver mindre tab

Peter Sørensen, Ă&#x2026;rhus Universitet, pĂĽ Plantekongres 2014 i Herning.

- I forsøget har vi set et tab af kvÌlstof pü 15-34 procent i komposten.

Tabet ved ensilering var 4-7 procent.

høje omkostninger. Hvor vidt det kan EHWDOH VLJ DW K¥VWH RJ à \WWH UXQGW Sn grøngødningen, afhÌnger af den enkeltes bedrifts adgang til og pris pü andre gødningskilder.

ǧ

C/N-forhold er vigtigt Tabet har bl.a. betydning for den virkningsgrad, man efterfølgende opnür af gødningen. Den var dobbelt sü høj med ensilage som med kompost.

Lucerneensilage havde den højeste virkningsgrad pü 48 pct. sammenlignet med kløvergrÌsensilagens 33 pct. Der er en tÌt sammenhÌng mellem virkningsgrad og C/N-forholdet i gødningen. Jo lavere C/N, jo bedre virkning.

En mĂĽde at sĂŚnke C/N og øge mĂŚngden af tilgĂŚngeligt kvĂŚlstof pĂĽ er at høste tidligere eller tage Ă HUH VO W PHQ GHW ÂĄJHU RJVn RPkostningerne. Ă&#x2DC;konomien i mobil grøngødning rĂŚkker generelt ikke til

Svidning i vintersÌd Peter Sørensen understreger, at den lave virkningsgrad af kompost ikke skyldes tilsÌtning af halm til komposten. Det dokumenterer et forsøg med tilførsel af tørret grøngødning uden tilsat halm.

En vigtig pointe er i øvrigt, at man skal tilføre gødningen før sĂĽning. I forsøget prøvede forskerne at sprede ensilage i vintersĂŚd i marts, men resultatet var en alvorlig svidning, som den pĂĽgĂŚldende vinterrug aldrig kom over. Ă&#x2026;rsagen er formentlig et højt indhold af organiske syrer, der svider rødderne, lyder det fra Peter Sørensen.

KløvergrÌs og lucerne kan høstes og fordeles som gødning pü andre marker. Det øger udnyttelsen af kvÌlstoffet i planteavlssÌdskiftet.

Metoden er kommet i fokus i forbindelse med planerne om at udfase konventionel husdyrgødning. Forsøg i projektet HighCrop viser, at man kan opnü pÌne virkningsgrader af denne form for grøngødning men ogsü, at det forudsÌtter den rette konservering og lagring. Ensilering giver et langt mindre kvÌlstoftab end kompostering i baller, fortalte

17

Sammendrag og indlĂŚgsholdernes show fra Plantekongres 2014 er tilgĂŚngelige pĂĽ LandbrugsInfo.

Biogasgylle

0

AF KAREN MUNK NIELSEN

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

Kun vĂĽrhvede kvitterer for ekstra udsĂŚd ROBUSTE UDBYTTER: Ă&#x2DC;kologer jagter enkle veje til stabilt højere udbytter i korn, men landsforsøgene 2013 gav ikke klart svar pĂĽ, hvor vejene er Kan man med enkle og billige tiltag øge udbyttet i økologisk vĂĽrbyg og vĂĽrhvede, vil det vĂŚre en stor fordel for bĂĽde planteavlerens økonomi og for miljø og klima. Den tanke har de økologiske konsulenter forfulgt i ĂĽrets landsforsøg.

Ifølge chefkonsulent Inger Bertelsen, VfL, kan man sagtens gødske sig til topudbytte i disse afgrøder, men hvis konsekvensen er, at man sÌtter mere til andre steder i sÌdskiftet, giver det ikke mening.

- Vi har brug for en robust planteproduktion, og vi har villet undersøge, om der er enkle og billige dyrkningstiltag, der kan fü udbyttet i byg og hvede op i nÌrheden af havres niveau, sagde hun fra talerstolen pü Plantekongressen.

udsĂŚdsmĂŚngde.

DesvÌrre har der ikke vÌret sikker effekt af disse tiltag. Eneste undtagelse er øget udsÌdsmÌngde i vürhvede, hvor der i 2013 var et merudbytte pü 3,5 hkg/ha ved at gü 15 procent op i udsÌdsmÌngde. Nür omkostningerne til udsÌd er trukket fra, er gevinsten 2,3 hkg/ha.

- Vi fortsÌtter forsøgene i ür. Udfordringen i 2013 var, at udbytterne generelt var høje. Vi ville gerne have set, hvordan tiltagene virker i de situationer, hvor vürbyg og vürhvede giver 30 hkg/ha. Det var ikke situationen i 2013, konstaterer Inger Bertelsen.

Udbyttet i Landsforsøgene var 59,1 hkg i havre, 53,1 hkg i vürbyg og 47,3 hkg i vürhvede.

Kun effekt i vürhvede Midlerne har vÌret størrelsessorteret udsÌd, blandsÌd af hvede og byg, sortsblanding i hvede og øget

Radrensere er til meget ukrudt RÌkkedyrkning og radrensning i korn er en metode, som de seneste ür har vundet større indpas takket

vÌre teknologistøtte, og som ogsü kan øge udbyttet.

Ifølge ürets landsforsøg er der imidlertid ikke økonomisk gevinst i form af merudbytte ved rÌkkedyrkning, medmindre der er et relativt højt ukrudtstryk. Er der ikke det, er blindstrigling stadig den billigste og mest effektive indsats, man kan foretage mod ukrudt i korn.

HESTEBĂ&#x2DC;NNER: Et sortsforsøg med syv sorter af hestebønner gav højst udbytte i den tanninfri sort Taifun. Bioro, Fuego, Obelisk og Divine ligger i samme liga, mens de to tanninfri sorter Columbo og Banquise ikke helt kan følge med.

Lidt anderledes ser det ud, hvis man müler pü proteinudbyttet. Columbo udmÌrker sig her med den højeste proteinprocent, fremgür det af Oversigt over Landsforsøg 2013.

Hvis man dyrker foder til eget forbrug eller til andre, der vil betale efter proteinindhold, kan man godt tillade sig at gü lidt pü kompromis med udbytte mod at fü en højere proteinprocent.

Hestebønner til smĂĽgrise TILVĂ&#x2020;KST: Hestebønner vinder indpas i foderrationerne mange steder, og ikke mindst økologer har vĂŚret i front pĂĽ det felt. Foderforsøg fra VSP med konventionelle smĂĽgrise viser nu, at selv smĂĽgrise fra 9-30 kg vokser godt pĂĽ hestebønner og faktisk ogsĂĽ bedre end pĂĽ et traditionelt soja-foder.

Tre sorter indgik i forsøget: Columbo, Fuego og Espresso. Forsøgsfoderet indeholdt 25 pct. hestebønner suppleret med sojaskrĂĽ til standard proteinindhold. )UD WLO NJ YDU WLOY NVWHQ VLJQLĂ&#x20AC;NDQW EHGUH HQG NRQWUROIRGHUHW IRU DOOH tre sorter. Fra 16 til 30 kg var det tilfĂŚldet med Fuego og Espresso.

Forsøgsresultaterne er udtryk for, at moderne farvede hestebønnesorter er forÌdlet frem til et lavere indhold af tanniner, sü de bedre egner sig til IRGHU 'H IDUYHGH VRUWHU LQGHKROGW WLGOLJHUH à HUH WDQQLQHU HQG GH KYLGH som til gengÌld ikke gav sü høje udbytter. Nu kan man altsü büde fü højt udbytte og lavt tanninindhold i samme sorter, konstaterer projektleder i VSP, Sønke Møller.

â&#x20AC;&#x153;

Der er store fordele ved at have maskinsamarbejde med konventionelle kolleger. Om efterüret sür de tidligt, hvor jeg sür sent. Et andet eksempel er høst af kløverfrø, hvor den store kapacitet pü mejetÌrskerne gør, at jeg kan høste økologisk frø pü de to gode dage, der typisk er til det.

Christian Jørgensen, Arnakke og Vibygaard Gods

Hvede gavner i lupinmarken SAMDYRKNING: Nür man dyrker lupin i blanding med hvede, ender man tit med at høste meget hvede og dermed stivelse og ikke sü meget protein.

I et økologisk landsforsøg i 2013 blev forskellige lupinsorter dyrket i blanding med bare 40 kg vürhvede.

Det lille tilskud af hvede sÌnkede vandprocenten ved høst med tre procentpoint, hvilket i sig selv er interessant og nyttigt i isÌr forgrednede sorter.

Et andet interessant resultat er, at hveden ikke pĂĽvirkede udbyttet i lupin, som var det samme med og uden hvede, fortalte chefkonsulent Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug, Ă&#x2DC;kologi.

Der er udsĂĽet fuld udsĂŚdsmĂŚngde af lupin uanset i blanding af hveden.

I den forgrenede sort Boregine udgjorde lupin 80 procent af den høstede mÌngde.

SvÌrt ür for efterafgrøder

Inger Bertelsen.

BIOMASSE: Et økologisk landsforsøg med efterafgrøder til biomasse havde ikke de bedste betingelser i 2013, hvor tørke gav problemer med fremspiringen.

Kun et enkelt forsøg pü JB 6 kunne høstes. Otte forskellige efterafgrøder eller blandinger er testet ved tre forskellige sütider i august.

Generelt rokker forsøget ikke ved den kendte sandhed, at efterafgrøder skal süs tidligst muligt. Ved süning 9. august gav blandingen Terra Gold det største udbytte. Ved senere süning gav en blanding af gul sennep og fodervikke størst udbytte.

Terra Gold bestür af foderÌrt, aleksandrinerkløver, serradel, honningurt, boghvede og sommervikke.

18

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

24. januar 2014 nr. 537

Éť ANNONCER

Â&#x201E; TID & STED

Â&#x201E; Bog-nyt

Madkunst vegetariske buĆąeter.

Birgitte Winterberg. 128 s. 299 kr. Rosenkilde & Bahnhof.

Denne bog med 50 vegetariske retter vandt Gourmand World Cookbook Awards 2013/14.

Hvis det ikke er anbefaling nok, J@M L@M IN KHFD JHFFD H CDM GNR boghandleren og se, om man ikke bliver sulten â&#x20AC;&#x201C; eller man kan kigge forbi Birgitte WinterADQFR DFDM GIDLLDRHCD VVV corporatecooking.dk.

Kül fra Samvirke. Rodfrugter fra Samvirke, Hakket kød fra Samvirke. FjerkrÌ fra Samvirke.

Mia Irene Kristensen og Inger Abildgaard. 88 s. 49,95 kr.

Samvirke.

I 1980â&#x20AC;&#x2122;erne udkom kogebogsserien Mad fra Brugsen, og i

MNUDLADQ TCJNL ĆĽQD AÂłFDQ i seriens arvtager, Mad fra Samvirke, hver omhandlende et bestemt emne â&#x20AC;&#x201C; kĂĽl, rodfrugter, G@JJDS JÂłC NF EIDQJQÂĄ Ĺ&#x201D; NF GUDQ LDC KDSSHKFÂĄMFDKHFD opskrifter og gode rĂĽd om tilberedningen.

AB

29. januar kl. 10.00â&#x20AC;&#x201C;15.30. Trend seminar med det engelske bureau Organic Monitor. Hotel HaraldskĂŚr, Skibetvej 140, Vejle. Se mere pĂĽ www.organicmonitor. com. Tilmelding pĂĽ mje@okologi.dk. Arr: Organic Denmark.

Februar 5. februar kl. 13.30-16.00. Vinterhaver i vindueskarmen - børnenes lille køkkenhave indenfor.

Københavns Madhus, Ingerslevsgade 44, København V. Se mere pü www.kbhmadhus.dk.

Arr: Københavns Madhus og Foreningen Ottilias Have.

! ! "

!

!

8. februar kl. 12-15. En eftermiddag hos Camilla Plum i syltningens og fermenteringens tegn.

Fuglebjerggaard, Hemmingstrupvej 8, Helsinge. Oplysninger og tilmelding i Netbutikken pĂĽ www.fuglebjerggaard.dk. Arr: Camilla Plum.

#$ # % &' &

#)

#) *

+

! , " - !

- ! . '$ $ /

0

1

2 & #33 4

5

20. februar kl. 19-22. Podning af de gamle frugttrÌssorter ved Boi Jensen. Først 1 times teori om f.eks. podeteknikker, grundstammer og podekviste. Efter kaffen øves det rigtige snit, og herefter podes de trÌer, I für med hjem.

Randers Naturcenter, Gudenüvej 20, 8920 Randers NV. Tilmelding: 8642 0049. Et gebyr. Arr: Byøkologisk Forum.

Marts 15. marts. kl. 10-16. Biodynamisk bikursus med jordbrugsteknolog Erik Frydenlund.En introduktion til en alternativ müde at holde bier pü, som tilgodeser deres vÌsen og behov, hvilket giver bedre livsvilkür og større sundhed for bierne! Kurset henvender sig til alle med interesse for bier.

Nr. Lyndelse vej nr. 19, Odense S. Pris: 400 kr inkl. moms. LÌs mere pü: www.erikfrydenlund. dk. Tilmelding og spørgsmül til: erikfrydenlund@gmail.com

Nyt fra mark og stald Fagligt Team

Sen fravĂŚnning af kalve workshop

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Randzoner der kan bruges til noget

Toastning af hestebønner

Vil du lÌre at høre grÌsset gro?

Vi samler grupper til grĂŚsmarksstyring Ring til Kirstine Lauridsen Bjarne Hansen Carsten Markussen Christian Petersen Claus Ă&#x2DC;stergaard Erik Kristensen Irene Fisker Jens Christian Skov

21 15 87 06 30 62 72 15 21 60 11 60 20 45 74 65 30 62 75 45 20 92 68 24 23 44 65 57

Kirstine Lauridsen Mads S. Vinther Marie-Louise Simonsen Martin Beck Michael Tersbøl Sven Hermansen Thorkild Nissen

Gammel kornsort slĂĽr ny pĂĽ bagekvalitet 20 43 61 04 30 62 90 16 30 62 58 52 23 42 49 80 51 53 27 11 29 43 75 50 40 25 60 47

Hvid raps er kommet godt fra start

LĂŚs om det pĂĽ http://fagligtteam.blogspot.com/

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

24. januar 2014 nr. 537

19

$1121&(5 É˝

Fyn Ă&#x2DC;kologiske Gruppe Vi vil gerne tiltrĂŚkke endnu mere økologi til Fyn og styrke bevidstheden om en økologisk og eksperimental vĂŚkstzone pĂĽ Fyn. NetvĂŚrk, information og nye ideer er midlerne til at nĂĽ ideelle forhold for økologiens udbredelse her pĂĽ Fyn. Har du lyst til at bidrage? Kontakt Christina Kirstinesgaard / 2073 0855 / potentiana@mail.dk

Ă&#x2DC;KOLOGISK HĂ&#x2DC;NSERI TIL SALG Hønseri med 11.200 hønepladser - kan udvides til 18.000 i bestĂĽende bygninger. Jordtilligende 28 ha, hvoraf de 17 ha er udlejet til nov. 2015 - mulighed for forlĂŚngelse.

Renoveret stuehus - boligareal 148 m2 med gulvvarme/ jordvarme.

Er der smĂĽfolk i familien, sĂĽ klik ind pĂĽ økobarn.dk Ă&#x2DC;kologiske lĂŚggekartofler og stikløg sĂŚlges Nyhed: Flere special kartoffelsorter Online-bestilling pĂĽ vore hjemmeside www.bioselect.dk Peter Bay Knudsen c/o Bioselect DK Søren Lolks Vej 2, TĂĽsinge 5700 Svendborg Tlf. 63 54 00 10

email: peter@bioselect.dk

Ă&#x2DC;kokød giver skulderklap Ă&#x2DC;køkød udlodder 5000 kr. til en person eller familie der har arbejdet mĂĽlrettet for synliggøre økologisk kødproduktion i Danmark.

Peter Hoyer Nielsen, Lemmosevej 7 6240 Løgumkloster - tlf. 2177 7283

Tilskud fra Ă&#x2DC;kokød f.m.b.a for 2014 Â&#x2018;NRNÂĄG I P E D XGORGGHU NU IRUGHOW L Ă&#x20AC;HUH SRUWLRQHU til markedsføring, produktudvikling og markedsudvikling af økologisk kødproduktion.

Der er ansøgningsfrist 1. april 2014.

Pengene kommer til udbetaling i oktober kvartal 2014, nĂĽr udgifter og afrapportering har fundet sted.

SH HYW KYHP GHU ÂżN XGORGGHW VLGVWH nU Sn IRUHQLQJHQV hjemmeside, www.okokod.dk Ansøgningen sendes til formanden for Ă&#x2DC;kokød f.m.b.a.

Frode Flyvebjerg Kristensen, VesterbĂŚkvej 73, 6800 Varde E-mail: frRdeĂ&#x20AC;yvbMerJ#hRtPail.FRP Eller tlf. 75 29 80 83, mobil 40 75 03 93

Â&#x201E; KORT & GODT Købes: Ă&#x2DC;kologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf.

9864 7122. Ă&#x2DC;ko-aut.nr. 20877.

SÌlges: 400 tdr. økologisk byg samt økologisk Skotsk HøjlandskvÌg. Tlf. 2191 1163 eller 7456 1163.

Under Kort & Godt koster en annonce pü højst 20 ord kun 125 kr. Er den pü højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke vÌre medlem eller abonnent for at annoncere. Under Kort & Godt mü teksten ikke vÌre pü mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden sÌrlige markeringer eller linieskift.

Til dette har vi brug for jeres hjÌlp. Indsend en kandidat eller familie der opfylder ovenstüende krav, med en lille anbefaling ved, inden den 1. april 2014 til økokød.

Bestyrelsen I økokød vil sĂĽ vĂŚlge en kandidat, blandt de indstillede, og overrĂŚkke prisen, ved foreningens ĂĽrlige VRPPHUXGĂ&#x20AC;XJW

Bestil annonce pĂĽ tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk Scan og se avisens hjemmeside

Indstillinger sendes pr. mail til: frRdeĂ&#x20AC;yvbMerJ#hRtPail.FRP eller pr. brev til: Frode Flyvbjerg Kristensen, VesterbĂŚkvej 73, 6800 Varde

Ă&#x2DC;kologisk gødning sĂŚlges

Ă&#x2DC;KOLOGI

Flere forskellige typer (piller).

Sü- og priklejord med økologisk gødning sÌlges.

Arbejde Bytte Salg Køb

Flydende økologisk gødning sÌlges.

Kompost til forskellige formĂĽl sĂŚlges.

Information og tilbud gives.

Dansk forÌdlede økologiske lÌggekartofler sÌlges

ERHVERV

FARMERGĂ&#x2DC;DNING v/Erik Mortensen Toruphøjevej 56, Fjelsø, 9620 Ă&#x2026;lestrup erik@farmergoedning.dk Tlf. 98 64 71 22 Fax 98 64 74 22 Ă&#x2DC;ko-aut.nr. 20877 SE.nr. 28 43 02 13

Bestil annonce pĂĽ 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk Se oplysninger om annoncering pĂĽ www.oekologiogerhverv.dk

Tidlige: Solist Princess

ProVelDi inviterer til:

Middeltidlige:

Kødsalgskursus tirsdag d. 25. februar 2014 kl. 10-13

Kød, køl og transport

Ballerina Sava Ditta Inova

Sted: Bjerringbro Jens Chr. Weidanz, tilsynsførende dyrlÌge i Fødevarestyrelsen, orienterer om køleregler, transport og egenkontrol ved direkte salg af kød fra egne dyr.

Tilmelding senest 20. februar.

Mere info og tilmelding: www.businessbyheart.dk/velfaerdsdelikatesser

Vesterbjergevej 1 7280 Sdr. Felding Tlf. 97 19 88 99 Fax 97 19 89 03 www.danorganic.com

danorganic@danorganic.com

Projektet er støttet af Ă&#x2DC;kologifremmepuljen

ID nr. 42742

BAG OM Ă&#x2DC;KOLOGIEN ...

Ă&#x2DC;KOLOGI ERHVERV

ILLUSTRATION: COLOURBOX

twitter.com/perk_pk

â&#x20AC;?Ny rapport fra Fødevarestyrelsen: 50% stigning i giftrester i ikke-økologisk frugt og grønt. GĂĽ efter Ă&#x2DC;-mĂŚrket og den rene vare. â&#x20AC;?

Per Kølster â&#x20AC;&#x201C; formand for Ă&#x2DC;kologisk Landsforening â&#x20AC;&#x201C; kan nu ogsĂĽ følges pĂĽ twitter.

Hans første tweet blev offentliggjort 21. januar med ovenstüende tekst, som henviser til, at en ny undersøgelse fra Fødevarestyrlesen dokumenterer, at ikke-økologisk frugt og grønt bliver mere og mere forurenet med giftrester.

Pü adressen: twitter.com/perk_pk kan du lÌse og følge Per Kølsters tweets.

Afsender: Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV Éż Silkeborgvej 260 Éż 8230 Ă&#x2026;byhøj Éż avis@okologi.dk Ă&#x2DC;KOLOGI

ERHVERV

24. januar 2014 nr. 537

DM-bĂŚltet skal hjem til Jylland De jyske uddelere har revanche til gode, nĂĽr 17 udvalgte SuperBrugsener i nĂŚste uge indleder DM i økologi MARKEDSFĂ&#x2DC;RING TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Det er en kampklar brugsuddeler, Christian MĂźller, fra Ă&#x2026;rhus, som er klar til at sĂŚtte turbo pĂĽ økologisalget i uge 5, 6 og 7, nĂĽr Coop-kĂŚden for anden gang afvikler DM i økologi.

Sidste ür vandt SuperBrugsen fra Nørrebrogade i København foran hans butik i JÌgergürdsgade.

- Kun butikker med en øko-andel pü over 10 pct. kan deltage, og sü skal man have mod og lyst til at dyste om de økologiske varer, for kampen bliver hürd, siger Christian Mßller.

Han er en af idemÌndene bag den interne konkurrence, som bliver meget synlig for kunderne i form af stÌrke tilbud, demoer og andre former for markedsføring af økologien.

I ĂĽr har i alt 17 butikker meldt sig

pĂĽ banen, sĂĽ der bliver kamp til stregen.

Allerede nu mĂŚrker projektleder Gitte Hvoldal fra Ă&#x2DC;kologisk LandsIRUHQLQJ NDPSLYHUHQ GD Ă HUH DI EXtikkerne har henvendt sig for at fĂĽ ideer og inspiration til at udtĂŚnke GH EHGVWH OÂĄVQLQJHU WLO DW V OJH Ă HVW øko-varer.

Butikken i JÌgergürdsgade har allerede en øko-andel pü over 30 pct., og Christian Mßller er blandt favoritterne til at vinde SuperBrugsens DMbÌlte.

Flere af de andre butikker har dog allerede udtĂŚnkt spĂŚndende initiativer, sĂĽ Gitte Hvoldal forventer en tĂŚt kamp om bĂŚltet.

- Jeg hüber, at DM-dysten kan inspirere andre butikker til at lave lignende arrangementer, som kan ELGUDJH WLO DW WLOWU NNH à HUH NXQGHU WLO økologien, siger Gitte Hvoldal.

Konkurrencen løber over tre uger og vinderbutikken er den, der samlet oplever den største fremgang i â&#x20AC;&#x2122;disciplinerneâ&#x20AC;&#x2122;: Éť OmsĂŚtningsindex Éť Avance Éť Ă&#x2DC;kologiandel

Brugsuddeler Christian MĂźller t.v. fra SuperBrugsen i JĂŚgergĂĽrdsgade i Ă&#x2026;rhus har revanche tilgode fra sidste ĂĽr, nĂĽr Coop kĂŚden for anden gang afviklet det interne DM i økologi i uge 5-7.