Økologi & Erhverv nr 541 21-03-14

Ă˜kologien skal have mere plads

TEMA: StĂŚrke kalve

Foodexpo

300 økologer deltog pĂĽ generalforsamlingen i Ă˜kologisk Landsforening. Foreningen formand, Per Kølster, sendte et klart signal til politikere og det øvrige landbrug om, at der skal vĂŚre bedre plads til økologiens udvikling i Danmark.

Jersey-mÌlkeproducent für slet ikke kalve om vinteren, og i Varde gür kalvene med jakker pü. I Borris für goldkøerne kvalitetsprotein for at øge kalvenes immunstatus.

XXX

4

AKTUELT

10-13

Ă˜KOLOGI

MARK OG STALD

16-17 FOODEXPO 2014

ERHVERV

21. marts 2014 nr. 541 34. ĂĽrgang

Flere økologiske grise Ikke et ord om Ă˜Ls Udviklingsinitiativ for økologisk svineproduktion pĂĽ svinetopmødet. Dan Jørgensen lover at tage initiativet i betragtning i arbejdet med den kommende handleplan for svineproduktionen SVINETOPMĂ˜DE AF IRENE BRANDT

Hyben endte i kontrollens syltekrukke

20

%LUJLWWH %XVN PnWWH YHQWH L XJHU I¥U KXQ À N JU¥QW O\V WLO DW EUXJH VLQ K¥VW DI ¥NRORJLVNH K\EHQ )RWR -DNRE %UDQGW

Madmarked ekspanderer PrÌstø Madmarked er blevet en gedigen succes, og et dusin satellitbutikker er nu pü vej rundt om i landet LOKAL MAD AF JAKOB BRANDT )¥U MXO À N 3U VW¥ 0DGPDUNHG HQ OLO lesøster i Store Heddinge. Landets tredje økologiske madmarked übner 13. april pü Skovsgürd Gods pü Langeland, og til maj für borgerne i LynÌs deres eget lokale madmarked.

Birgitte Escherich, grundlÌgger af det økologiske madkoncept, er vildt overrasket over markedets solide succes og over de mange frø, som det har süet rundt om i landet efter kun ni müneders drift.

0HOGLQJHUQH RP GHW Q\H PDGNRQ cept har pĂĽ rekordtid spredt sig til andre smĂĽ og mellemstore provinsbyer,

og ud over de ovennĂŚvnte madmarkeder kan hun i dag sĂŚtter navn pĂĽ yderligere 10 byer, hvor der bliver arbejdet pĂĽ at etablere en satellit.

For den sjÌllandske ivÌrksÌtter er den store interesse for lokale fødevarer det bedste bevis pü, at forbrugerne er trÌtte af dagligvarehandlens standardiserede produkter. Og at hun i den grad har ramt plet med et madkoncept, som handler om at lave kvalitetsmad fra bunden af rüvarer fra lokale økologer.

- Du kan ikke sige noget negativt om det her projekt. Vi skaber lokale arbejdspladser og laver god mad, og vi har fĂĽet ekstrem meget opmĂŚrksomhed. Folk vil rigtig gerne vĂŚre med, siger Birgitte Escherich.

3UÂ VWÂĄ 0DGPDUNHG HMHU SUR cent af satellitbutikkerne, mens resten bliver ejet af lokale ildsjĂŚle.

Lige nu er madmarkedets største udfordring, at lovgivningen ikke kan følge med.

LĂŚs side 21

Markeder i støbeskeen Her bliver der arbejdet pü at etablere nye madmarkeder: ɝ Skovsgaard Gods, LynÌs, Gilleleje, Liseleje, Nibe, Silkeborg, Aabenraa, Sakskøbing, Sorø, Vordingborg, Stege og Gadevang.

DyrevelfĂŚrden var omdrejningspunktet for det svinetopmøde fødevareminister Dan Jørgensen var vĂŚrt ved i sidste uge. Forud for mødet havde Ă˜kologisk Landsforening, Ă˜L, lanceret Udviklingsinitiativ for økologisk svineproduktion - bedre dyrevelfĂŚrd, miljø, økonomi og markedsudvikling. Et iniWLDWLY VRP LNNH Ă€ N PDQJH RUG PHG pĂĽ vejen pĂĽ topmødet. Hvilket blandt andet resulterede i, at Ă˜Ls formand, Per Kølster, ikke underskrev erklĂŚringen fra topmødet. I lederen her i avisen forklarer Per Kølster, hvorfor han valgte at forblive pĂĽ sidelinjen: - Topmødet var tilrettelagt for at sikre, at de deltagende organisationer underskrev en erklĂŚring til støtte for de initiativer, ministeren ønsker at tage for at forbedre svinenes velfĂŚrd.

Alle skrev under, undtagen Ă˜kologisk Landsforening, idet erklĂŚringen ikke VSHFLĂ€ NW RPIDWWHU PXOLJKHGHU IRU GHQ økologiske svineproduktion men alene forholder sig til den konventionelle produktion, skriver Per Kølster.

Tages med i det videre arbejde Senere har Per Kølster haft lejlighed til at mødes med Dan Jørgensen: - Vi drøftede Ă˜Ls udspil, og Dan Jørgensen lovede pĂĽ dette møde, at vores synspunkter vil blive taget i

betragtning i det videre arbejde med handlingsplanen, siger Per Kølster.

- Ă˜kologer har ogsĂĽ omrĂĽder, hvor dyrevelfĂŚrd skal forbedres. Derfor fremlagde vi et udviklingsinitiativ pĂĽ svinetopmødet, som skal sikre, at den økologiske svineproduktion udvikOHV 'HU VNDO Y UH Ă HUH JULVH L GHW IUL endnu bedre dyrevelfĂŚrd i økologi, og GDQVNHUQH VNDO Ă€ QGH HW VWÂĄUUH XGYDOJ af økologisk svinekød i butikkerne, siger Per Kølster.

Forskning skal understøtte Udviklingsinitiativet indeholder en rÌkke forslag til en fortsat udvikling af dyrevelfÌrden i økologisk svineproduktion. Nye staldtyper skal forbedre grisenes adgang til udearealer og naturlig fødevaresøgende adfÌrd og samtidig reducere miljøpüvirkningen.

Avlsarbejde og selektion skal give grise, der er bedre egnet til økologisk produktion. Ă˜get salg kan fremme økologi Det er kun ca. 1,5 procent af svinekødet pĂĽ danskernes tallerkner, der i dag er økologisk.

- Vores seneste undersøgelse viste, at danskerne gerne vil købe mere økologisk svinekød, hvis det er mere tilgÌngeligt. Og eksportpotentialet er stort. Derfor indstiller vi, at økologisk eksport- og markedsudvikling prioriteres, sü de danske forbrugere og eksport kan fremme dyrevelfÌrd, siger Per Kølster.

Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første ĂĽr Vi samarbejder med Ă˜kologisk Landsforening

2

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

21. marts 2014 nr. 541

MENNESKER & MENINGER

Den glade gris!

LEDER AF PER KĂ˜LSTER

Forleden afholdt fødevareminister Dan Jørgensen Svinetopmøde med deltagere fra landbruget, svinebranchen, forbrugerne, detailhandlen, forskningen mv. Den aktuelle baggrund for mødet var de kritiske TVudsendelser, som satte fokus isĂŚr pĂĽ den store pattegrisdødelighed, NDVWUDWLRQ PDYHVnU RJ Ă€NVHULQJ DI søer. Topmødet var tilrettelagt for at sikre, at de deltagende organisationer underskrev en erklĂŚring til støtte for de initiativer, ministeren ønsker at tage for at forbedre svinenes velfĂŚrd. Alle skrev under, undtagen Ă˜kologisk Landsforening, idet HUNO ULQJHQ LNNH VSHFLĂ€NW RPIDWWHU muligheder for den økologiske svineproduktion men alene forholder sig til den konventionelle produktion.

Som optakt til topmødet og efter en forudgĂĽende, solid drøftelse med alle aktører inden for vores økologiske svinebranche har Ă˜kologisk Landsforening udarbejdet et sĂĽkaldt Udviklingsinitiativ for Ă˜kologisk Svineproduktion. Det blev fremsendt til ministeren ugen før topmødet. Med initiativet fokuserer vi pĂĽ tre forhold: avl, udvikling og afsĂŚtning. MĂĽlsĂŚtningen er helt klart, at vi skal vĂŚre forrest med at sikre en bedre overlevelse af pattegrise, at vi kan ophøre med at kastrere og at vores produktionssystem konstant forbedres ikke alene med hensyn til velfĂŚrd men ogsĂĽ i forhold til sundhed og miljø.

Avlsarbejdet er en afgørende forudsÌtning for, at vi i fremtiden kan fü en gris, der er tilpasset udelivet, og som ikke krÌver kastration. Udviklingen af produktionssystemerne er ogsü afgørende for at sikre overlevelse af pattegrise, forebygge or-

Den glade gris er økologisk og grisens velfĂŚrd og hensynet til miljøet er to sider af samme sag i Ă˜kologisk Landsforening. Foto: Karen Munk Nielsen

nelugt, halebid og sikre effektivitet.

Og endelig betyder Ìndringer i arvelige egenskaber og i afskaffelsen af kastrationen, at vi für behov for at arbejde med produktudvikling og markedet, sü kødet ogsü kan blive modtaget positivt hos forbrugerne.

Det kom meget tydeligt frem pü topmødet, at den store bekymring knytter sig til, hvordan øgede velfÌrdskrav vil püvirke isÌr den danske svineeksport, som det globale marked efter sigende ikke er parat til at efterspørge. Den danske svinebranche mener selv, at den allerede set i det globale perspektiv - er langt foran med velfÌrd.

Som økologer bliver vi kritiseret for, at vi ikke er gode nok. Vi svarer med at ’Nej, det er vi ikke, og vi ved det godt, og vi vil det godt!’ Og nür vi svarer, püpeger vi, at trÌerne ikke vokser ind i himlen, fordi vi er økologer. TvÌrtimod, sü er vores ’krop’ for lille til at vi kan løse problemerne alene.

Vi mener, vi kan og skal spille en PHJHW YÂ VHQWOLJ UROOH IRU DW Ă \WWH LNNH

“

Som økologer hverken kan eller vil vi skille dyrenes trivsel fra beskyttelsen af vores jord og miljø.

Det gør udfordringen endnu større, og dermed endnu mere spÌndende. Det er den opgave, vi er sat i verden for at løse, nemlig at gü forrest og gøre det bedst mulige for helheden.

alene den økologiske svineproduktion men ogsü svineproduktionen generelt i en retning, som i højere og højere grad lever op til forbrugernes forventninger.

Vi er süledes nødt til at alliere os med det samlede erhverv og sikre at det forsknings- og udviklingsmiljø, der arbejder med udviklingen af den danske svineproduktion, i endnu højere grad, end tilfÌldet er i dag, arbejder i samme retning: Mere og bedre økologi.

Avlsarbejdet er langvarigt og omkostningsfyldt, og udviklingen af strategier til at forbedre slagtesvi-

Udgiver Ă˜kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă…byhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

Ă˜KOLOGI Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 87 32 27 29

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 87 32 27 27

Udkommer 22 udgivelser ĂĽrligt Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23

Journalist Karen Munk Nielsen kmn@okologi.dk 87 32 27 28

ERHVERV

neproduktionen krĂŚver ogsĂĽ store investeringer. Vi ser frem til at vores plan bliver brugt i det kommende arbejde for at udvikle handlingsplanen for svineproduktionen, som opfølgning pĂĽ erklĂŚringen fra svinetopmødet. Og vi ser frem til at den nĂŚrt forestĂĽende revision af Den Ă˜kologiske 2020 Handlingsplan ogsĂĽ omfatter et markant løft til svineproduktionen.

Vi er ikke i tvivl om, at fremtidens svineproduktion omfatter et meget vÌgtigt bidrag, hvor vi møder vores gris og forbrugerne, der hvor de drømmer om frisk luft, grønt grÌs,

Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg.

Et ĂĽrsabonnement koster 680 kr. (ekskl. moms). Bestil pĂĽ mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

et sundt og glad liv med hale, fĂĽ eller ingen medicinerede sygedage og levering af den gode smag i munden.

VelfÌrd er en ting, bÌredygtighed en anden. Pü Topmødet var der ikke nogen kobling. Som økologer hverken kan eller vil vi skille dyrenes trivsel fra beskyttelsen af vores jord og miljø. Det gør udfordringen endnu større, og dermed endnu mere spÌndende. Det er den opgave, vi er sat i verden for at løse, nemlig at gü forrest og gøre det bedst mulige for helheden.

Vi har forstüelse og støtte for vores sag i meget brede kredse - ogsü udover Dyrene Beskyttelse og Forbrugerrüdet TÌnk. Og Svinetopmødet var en god lejlighed til at fremlÌgge vores synspunkter og krav. Nu vil den kommende tid vise, om det ogsü er muligt at fü sat handling bag velviljen. Som sÌdvanlig er mulighederne afhÌngig af, at vores egen branche, detailhandlen, forbrugerne og det politiske system bakker op. Vi arbejder alle pü sagen!

Ă˜kologi & Erhverv Redigeres uafhĂŚngigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

DebatindlĂŚg: Redaktionen modtager gerne debatindlĂŚg fra vores lĂŚsere.

Send dit indlĂŚg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

21. marts 2014 nr. 541

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

3

SKREVET OM Ă˜KOLOGI ...

INDHOLD: AKTUELT

5

4

Ă˜kologien skal have mere plads 300 økologer deltog pĂĽ generalforsamlingen i Ă˜kologisk Landsforening. Foreningen formand, Per Kølster, kom vidt omkring økologien i beretningen; men sendte ogsĂĽ et klart signal til politikere og det øvrige landbrug om, at der skal vĂŚre bedre plads til økologiens udvikling i Danmark

4

Flere efterlyste nye fagudvalg

5

Ung økolog pü traktor ind i bestyrelsen

5

VOXPOP: Skal Ă˜L tilbyde økonomirĂĽdgivning?

6

Ă˜kologisk Landsforening:

Ung økolog pü traktor ind i bestyrelsen

Den reelle pris � Nür økolandmanden undlader at bruge sprøjtegift og prioriterer dy-

PORTRÆT: Den lille pige med grydeskeen Pernille Oduncu vandt for nylig DM i skills for ernÌringsassistentelever, og hun er netop blevet godkendt som en af otte Food Fightere, der i løbet af 2014 kan glÌde sig til at fü et unikt indblik i de problemstillinger, udfordring og muligheder, økologien stür overfor

MARK OG STALD 8

UHYHOI UG EHWDOHU KDQ L IRUP DI ODYHUH XGE\WWH RJ SURÀW 2PYHQGW EHWDOHU den konventionelle landmand ikke en krone for den forurening, han forürsager med sprøjtegifte eksempelvis i form af drikkevandsboringer, der mü lukkes. Den regning bliver trygt overladt til skatteborgerne.

Det er et problem, at vi pü den müde skÌvvrider markedet ved at subsidiere konventionelt landbrug pü bekostning af det økologiske alternativ.

Det er pü tide, vi begynder at se pü tings reelle pris, nür vi propper ting i indkøbsvognen.

ANNA ROSBACH, KANDIDAT TIL EUROPA-PARLAMENTET FOR MILJĂ˜PARTIET FOKUS. INFORMATION. 13. MARTS 2014.

ForĂŚldre klar i kulissen

Sikke noget vrøvl! â€? Ă˜kologi er ikke nyt. Kommerciel økologi har mere end 20 ĂĽr pĂĽ bagen

Om bare fem uger kan de første danske rugeÌg til slagtekyllinger lÌgges i rugemaskinerne hos Top Æg i Viborg

9

ikke i, at økologien skal brødføde hele verden, eller at hele Danmark skal vÌre økologisk. Men Den konventionelle produktion, som vi kender den i dag, vil inden for de nÌste 10-20 ür blive udfordret af de tidligere østlande. Vi er derfor nødt til at se pü, hvordan vi kan skabe et bredere fundament for dansk landbrug, der er konkurrencedygtigt i fremtiden. Og her mener jeg, at økologien kan noget sÌrligt.

FĂ˜DEVAREMINISTER DAN JĂ˜RGENSENS BESVARELSE AF SPĂ˜RGSMĂ…L NR. 248 (FLFALM. DEL) STILLET DEN 19. FEBRUAR EFTER Ă˜NSKE FRA ERLING BONNESEN.

Handleplan stopper ikke gift i regnvand

7

Ă˜kologien skal ikke brødføde hele verden â€? I dag er 7 pct. af det danske landbrug økologisk. Vejen frem ligger

og har alt for lĂŚnge fĂĽet rigeligt støtte. Man bryster sig af, at det økologiske salg er stigende - sikke noget vrøvl! Ă˜kologi stoppes ned halsen Sn Ă HUH RJ Ă HUH VRP InU NRVWHQ Sn RIIHQWOLJH LQVWLWXWLRQHU HOOHU VRP HW politisk korrekt personalegode i nogle større virksomheder.

Sverige tÌnker anderledes om gødning Svenske økologer har begrÌnset adgang til konventionel husdyrgødning. Til gengÌld er blod-, kød- og benmel almindeligt brugt

NIELS CHRISTIAN BORUP, DRONNINGLUND. EFFEKTIVT LANDBRUG. 13. MARTS 2014

9

Nyt gødningskatalog pü nettet Nyt katalog skal vise vej til lokale nÌringsstoffer og øge recirkuleringen af nÌringsstoffer fra by til land

Rigere og renere natur � I dag yder vi massiv støtte til en stÌrkt forurenende landbrugsindu-

Íť ‡„ƒ– Ď?Ž›––‡” Š‘Ž†Â?‹Â?‰ –‹Ž •ŽƒÂ? Ă˜kologiske landmĂŚnd er ikke lĂŚngere totalt afvisende over for spildevandsslam som gødning

10 Jernklorid slipper gassen løs Kyllingemøg er rigt pü energi, men det opfører sig ikke altid hensigtsmÌssigt i biogasanlÌg. Svenske eksperter har fundet en løsning

13 2020: 500 Ìg pr. høne Det internationale avlsselskab ISA vil gøre fremtidens høns mere konkurrence- og bÌredygtige pü samme tid

stri, hvor varerne ikke er prissat efter de reelle miljøomkostninger, der er ved at producere disse varer. Der er brug for et mindre forurenende alternativ til den hĂĽrde konventionelle landbrugsdrift, og her er økologien svaret. Ă˜kologi giver en rigere og renere natur, et renere vandmiljø og sikrer bedre forhold for husdyr. Alligevel er de økologiske fødevarer i dag dyrere end de konventionelle varer. Den situation skal vi have vendt.

10 - 13 TEMA: StĂŚrke kalve Vinterjakker og otte liter mĂŚlk Mit mĂĽl er nul Ingen kĂŚlvninger om vinteren Landmand: 130 kr./ko er OK Styrk kalven med protein til koen Dødfødte: Ă˜kologer pĂĽ niveau

MAD OG MARKED 15 PĂĽ markedet: Maden i kantinerne viser virksomhedens vĂŚrdier

17

15 HvornĂĽ er en vare lokal?

Vi vil gerne underbygge økologien � Der er mange fordele ved økologi for et samfund. Det handler om, at

vi für bedre miljø, om sundhed og dyrevelfÌrd. Pü de tre parametre, er der virkelig noget at hente pü den økologiske produktion. Det vil vi gerne underbygge. Eksportmarkedet for økologi er i stigning. Inden for en kort ürrÌkke har vi fordoblet vores eksport af økologi. Der er potentiale for at fortsÌtte i den retning, hvis vi politisk underbygger det.

FĂ˜DEVAREMINISTER DAN JĂ˜RGENSEN, ALTINGET.DK, 11. MARTS 2014.

Markedet alene er ikke nok � Det er meget moderne at sige, at det er forbrugerne, der skal vÌlge

Hvis økologien skal køre parløb med de lokale varer, er der behov for QRJOH NODUH GHÀQLWLRQHU Sn EHJUHEHW

det rigtige, og hvis folk bare efterspørger økologi, skal det nok komme.

Der er det min opfattelse, at sü nemt gür det ikke med økologien. Markedet kan ikke klare disse ting. Det, folk siger her, er, at de gür ind for, at der skal vÌre en politisk regulering, der fremmer økologi.

16 Foodexpo 17 Stor fremgang for foodservicesalget

SOCIOLOG CHARLOTTE HOLM, PROFESSOR PĂ… INSTITUT FOR FĂ˜DEVARE- OG RESSOURCEĂ˜KONOMI PĂ… KĂ˜BENHAVNS UNIVERSITET. ALTINGET.DK, 11. MARTS 2014.

18 Fødevarebutik pü grÌnsen mellem land og by Elisabeth og Jens Otto Rasmussen har de sidste 17 ür skridt for skridt udvidet deres aktiviteter fra stalddørssalg af Ìg til en velasorteret økologisk fødevarebutik

Noget for noget â€? Ă˜kologi er leveringsdygtig i de varer, samfundet har behov for, og kan

20 To ton hyben landede i kontrollens syltekrukke Birgitte Busk nĂŚgtede at give op, men ventetiden trak store veksler pĂĽ ivĂŚrksĂŚtterlysten

21 Madmarked ønsker enklere kontrol Birgitte Escherich er i dialog med Fødevarestyrelsen for at fü myndighederne til at bløde op pü de rigide regler, som ikke er tilpasset en frontløber-virksomhed som PrÌstø Madmarked

ELLA MARIA BISSCHOP-LARSEN, PRÆSIDENT I DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING. WWW.DN.DK 12. MARTS 2014.

Guldregn over Emmerys butikker

samtidig bidrage til bedre miljø, klima, sunde fødevarer, bedre dyrevelfĂŚrd og drikkevandsbeskyttelse. SĂĽ det er noget for noget. Ă˜kologipolitik - bĂĽde det, der koster penge, og det, der ikke koster, er med til at bane vejen for, at økologi kan levere endnu mere pĂĽ de punkter.

Markedet er en stÌrk drivkraft, men grunden til, at økologi skal gü pü to ben, er, at markedet ikke kan drive økologi alene. Det skyldes, at der ikke er lige konkurrence pü markedet, nür priserne pü vores varer afspejler en miljøindsats, som de lavere priser pü andre varer ikke afspejler.

DIREKTĂ˜R PAUL HOLMBECK, Ă˜KOLOGISK LANDSFORENING. ALTINGET.DK, 11. MARTS 2014.

4

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

21. marts 2014 nr. 541

Ă˜kologien skal have mere plads 300 økologer deltog pĂĽ generalforsamlingen i Ă˜kologisk Landsforening. Foreningen formand, Per Kølster, kom vidt omkring økologien i beretningen; men sendte ogsĂĽ et klart signal til politikere og det øvrige landbrug om, at der skal vĂŚre bedre plads til økologiens udvikling i Danmark GENERALFORSAMLING AF IRENE BRANDT

PĂĽ det politisk plan var der isĂŚr tre begivenheder, der satte spor i bestyrelsens beretning pĂĽ generalforsamlingen i Ă˜kologisk Landsforening, Ă˜L: Adgangen til jord, giftrester fra konventionel landbrug i økologisk frugt og revisionen af regeringens 2020 handleplan for økologien - NĂĽr regeringen ønsker en fordobling af det økologisk areal, er det bydende nødvendigt at fjerne de politiske hurdler, der er for økologers udviklingsmuligheder og fair adgang til jord, sagde Per Kølster.

I Sønderjylland har de økologiske landmÌnd oplevet, at jordpriserne er steget.

- Vi vil ikke acceptere, at statsgaranterede energipriser syd for Padborg undergraver fødevareproduktion i Sønderjylland. Gas-majs-ørkener truer økologi det sted i hele verden, der har den største koncentration af økologiske mĂŚlkeproducenter, sagde Per Kølster. Ă˜kologitjek Mens regeringen laver tjek af handleplanen for økologi, krĂŚver Ă˜L, at der laves økologitjek pĂĽ al ny lovgivning, der kommer ud af Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger.

- NĂĽr nye rettigheder deles ud til

Bestyrelsens beretning blev enstemmigt vedtaget.

Foto: Jakob Brandt

konventionelle producenter, skal ordningen tilpasses, eller økologer kompenseres pĂĽ anden vis, sĂĽ vi stĂĽr lige med vores naboer, nĂĽr der skal bydes pĂĽ jord. Vi ønsker ikke at stĂĽ i vejen for en mĂĽlrettet miljøregulering i landbruget. Men hvis modellen er til skade for økologiske landmĂŚnds muligheder for at drive landbrug i Danmark, kan jeg love for, at Ă˜kologisk Landsforening vil stĂĽ i vejen!, sagde formanden.

Al jord er sürbar - Nogen er allerede begyndt at lufte tanken om, at økologer ønskes ud pü de sükaldt sürbare jorder. Glem det!

- Vi vil gerne dyrke den sürbare jord og yde naturpleje. Men al jord er sürbar. God og robust jord bliver kun ved med at vÌre god og robust, hvis frugtbarheden opretholdes. Det krÌver et sundt og solidt, kulstofÀ NVHUHQGH V GVNLIWH RJ GHUIRU KDU

økologisk jordbrug i allerhøjeste grad ogsĂĽ en nøglerolle at spille pĂĽ de sĂĽkaldt robuste arealer, sagde Per Kølster. Ă˜kologi skal vĂŚre Boxer-fri I efterĂĽret blev en hĂĽndfuld økologiske ĂŚbleavlere ramt af forurening med giften prosulfocarb. Denne kollektive luftforurening anser Ă˜L for at vĂŚre et alvorligt anslag mod økologien.

- Dette er en meget principiel sag, og min besked herfra til kemigiganten Syngenta, til erhvervet, de myndigheder, der godkender anvendelsen af stoffet, og de kunder, der køber det, er: Vi skal ha’ renset luften! Vi vil ikke have prosulfocarb pü vores Ìbler. Og I für ikke fred, før økologi er Boxer-fri, lovede Per Kølster.

VÌkst i kvalitet I regeringens VÌkstplan Fødevarer peges der pü, at landbruget skal pro-

ducere mere og større mÌngder for at sikre eksport og arbejdspladser.

- Vi har füet en afklaring fra Fødevareministeren: VÌkst betyder ikke nødvendigvis øget volumen i svinekød. Hvis øget vÌrdi og jobskabelse kan ske via højvÌrdiprodukter og bedre fødevarehündvÌrk, frem IRU à HUH JULVH HU KDQ WLOIUHGV 'HW er vi glade for! Fordi vi er en del af en mervÌrdi-strategi. Og vi har ikke tÌnkte os at afgive jord til produkWLRQ DI IRGHU WLO à HUH NRQYHQWLRQHOOH grise, sagde Per Kølster.

Lokal økologi Den øgede kvalitet i vÌksten skal blandt andet ske via lok afsÌtning: - Fremtidens økologi er ogsü lokal økologi. Vi skal vÌre fremme i skoene, og derfor vil jeg arbejde for at vi prioritere det lokale højt i foreningens kommende strategiperiode, sagde Per Kølster.

Offentlig økologi - Ved at gü foran for økologi i de offentlige køkkener og skabe stÌrke alliancer for en bred dagsorden for mindre spild, mere grønt og mindre kød, er det lykkedes os sammen i 2013 at placere økologi centralt i omlÌgningen. Flere end 20 kommuner er i gang, og 11 mere pü vej.

Foreningen var i front, da regeringen vedtog et mül om 60 procent økologiske rüvarer i offentlige mültider. Og der er nu mere end 600 køkkener med økologisk spisemÌrk, sagde Per Kølster og tilføjede: - Via vores politiske benarbejde, sikrede foreningen yderligere 28 mio. kroner i ür til at hjÌlpe kommuner, regioner og statslige institutioner med omlÌgning af deres køkkener.

Den nye bestyrelse i Ă˜L

Er der brug for nye fagudvalg?

Per Kølster, formand Karsten KjĂŚrgaard, planteavler/ kødkvĂŚg Lis Roborg, kvĂŚgproducent Randi Kok, Friland Rikke Friederichsen, mĂŚlkeproducent Philip Dam Arne Juel Jensen Birthe Brorson, omlĂŚgningskonsulent Mads Helms, mĂŚlkeproducent Ole Sørensen, mĂŚlkeproducent Kim Qvist, forstander pĂĽ Kalø Ă˜kologisk Landbrugsskole Laust Stenger, mĂŚlkeproducent Helle Bossen, medarbejderreprĂŚsentant

To bestyrelsesmedlemmer efterlyste fagudvalg for henholdsvis ’SkĂŚl & skaller’ og ’3F’ De seneste ĂĽrs udvikling af økologien stiller nye krav til organiseringen af det fagpolitiske arbejde i Ă˜kologisk Landsforening. Det mener Birte Brorson og Kim Qvist, som begge blev genvalgt til bestyrelsen pĂĽ generalforsamlingen i Horsens. De var ogsĂĽ begge fortalere for, at Ă˜L opretter helt nye fagudvalg for at vĂŚre bedre rustet til at tackle nye udfordringer for økologien.

OmlÌgningskonsulent Birte Brorson efterlyste et udvalg for ’SkÌl & skaller’. Et ønske hun begrundede med, at der de seneste ür er sket en

stor udvikling i den hjemlige produkWLRQ DI ¥NRORJLVNH À VN RJ OLQHPXVOLQ ger, som af samme grund kommer til at fylde vÌsentligt mere i landets mange økologiske køkkener.

Kalø-forstander Kim Qvist ønsker et ’3F-udvalg’, hvor de tre F’er stür for forbruger, forskning og formidling.

- Over halvdelen af foreningens medlemmer er personlige medlemmer eller øko-venner. Det bør afspejles i foreningens fagudvalg, siger Kim Qvist om et udvalg, som ligner en udvidet udgave af det forbrugerudvalg, Ă˜L nedlagde for fĂĽ ĂĽr siden.

AKTUELT

21. marts 2014 nr. 541

CITATER FRA GENERALFORSAMLING OG TEMAMØDER:

“

Økologien er under pres, og det er væsentlig vanskeligere at blive enige om økologien på Axelborg. Det er her, der er behov for at kæmpe.

God kamp.

POUL PEDERSEN, MEJERIBESTYRER PÅ THISE MEJERI

Philip Dam ankom til Hotel Opus på traktor, og kort efter at han var valgt ind i bestyrelsen, kørte han videre til en maskinforretning i Brædstrup, hvor den gamle røde blev byttet til en spritny model.

Ung økolog på traktor ind i bestyrelsen Da Økologisk Landsforenings nye bestyrelse var samlet for første gang torsdag i denne uge, var der skiftet ud på et par pladser. To af foreningens mest rutinerede kræfter i skikkelse af frugtavler Mette Melgaard og mælkeproducent Jens Krogh valgte at forlade bestyrelsen efter mange år i økologiens tjeneste for at få mere tid til at dyrke familien og deres egne landbrug.

Deres exit gav plads til to nye ansigter i bestyrelsen i skikkelse af svineproducent Arne Juel Jensen fra Sorø og Philip Dam, som med kun 24 år ligner et forfriskende pust fra en ny generation af økologer.

Dam driver det lille alsidige landbrug Troldgården på 25 ha mellem Hovedgård og Odder, og 700-

800.000 tv-seere har den seneste tid kunnet følge ham og hans bedrift i tv-serien ’De unge landmænd’ på DR. - Jeg vil gerne være de små producenters og det alternatives stemme i bestyrelsen. På Troldgården laver vi lidt det samme som Bonderøven. Vores landbrug er bare lidt større, sagde han under præsentationen af sig selv forud for valget, hvor han som det naturligste i verden var ankommet til Hotel Opus på en ældre Massey Ferguson 894 med frontlæsser.

- Jeg skal videre til Brædstrup for at have byttet traktoren til en spritny model, forklarede han avisens udsendte, inden han forlod Hotel Opus som nyvalgt bestyrelsesmedlem.

Underskud trods stigende omsætning

Økologisk Landsforening kom ud af 2013 med underskud på 304.000 kr.

Kr.

Mio. kr.

600.000

60

400.000

40

200.000

20 0

0

-20

-200.000 -400.000

2006 2007 2008

2009

Resultat, kr.

Aktivitetstilskud 2013

2010

2011 2012 2013

Omsætning, mio. kr.

Aktivitetstilskud til projekter udgør ca. 60 pct. af omsætningen.

Mio. kr.

12 10 8 6 4 2 0

-40

“

På kort sigt er det ikke fødevareproduktionen, der er problemet.

Der er mad nok!

Det store problem er derimod, at hvis vi ikke dyrker jorden efter bæredygtige principper, kan naturen ikke modvirke klimaforandringerne. Resultatet bliver, at vi har mad nok; men klimaet kollapser!

GUNNAR RUNDGREN, FORFATTER OG PROJEKTLEDER, TIDL. FORMAND FOR IFOAM TEMAMØDE: ØKOLOGI SOM BUD PÅ STRA-

ØKOLOGI & ERHVERV

5

Skal ØL tilbyde økonomirådgivning?

Flere medlemmer på generalforsamlingen ytrede ønske om, at ØL supplerer staben af faglige konsulenter med en egentlig økonomisk rådgivning. En af dem var Aage Dissing. Han henviste til, at det ikke er optimalt, at mange økologer er henvist til at hente rådgivning om økonomien i organisationer, som ikke har den samme forståelse for bæredygtigt landbrug, som den der

præger konsulenterne i ØL. - Jeg mener, at det er på tide at sikre en helhedsrådgivning ved at ansætte rådgivere, som forstår sig på skattelovgivningen og økonomirådgivning, sagde Aage Dissing. Økologi & Erhverv har loddet stemningen blandt medlemmerne, og dem avisen talte med, var stort set enige med Aage Dissing:

Erling Fischer Madsen, Nygård Vejle. 130 ha naturpleje med stude - Økologisk Landsforening er i dag så stor, at der er basis for økonomisk rådgivning. Og jeg vil gerne samarbejde med regnskabsassistenter/førere, der kun arbejder med økologiske landbrug, for jeg tror, de bedre kan sætte sig ind i den tankegang, jeg har.

TEGI FOR KLODENS FØDEVARESIKKERHED

“

Jeg betragter min besætning som én ko, for de insemineres, kælver og goldes alle på samme tid.

Det er en stor fordel, når man som landmand også gerne vil lave andet. Jeg ϔ Þ gården, så længe jeg ikke tager fri, når arbejdspresset er størst – for eksempel, i kælvingssæsonen.

STEN DISSING, MÆLKEPRODUCENT MED LILLE BESÆTNING. ÅRETS ØKOLOGISKE FRONTLØBER 2013.

TEMA: MINDRE LANDBRUGS ROLLE I ØKOLOGIEN

“

Dette er en meget principiel sag, og min besked herfra til Syngenta, til erhvervet, de myndigheder, der godkender anvendelsen af stoffet, og de kunder, der køber det, er: Vi skal ha’ renset luften!

Vi vil ikke have prosulfocarb på vores æbler. Og I får ikke fred, før økologi er Boxer-fri.

PER KØLSTER, FORMAND I ØL. BESTYRELSENS BERETNING

Hans Johnsen, Sødam, Tønder, slagtekyllingproducent - Det er muligvis en god ide, men foreningen bør se på sin egen bundlinje, før den kaster sig ud i en endnu bredere vifte af aktiviteter. Foreningen har brug for at konsolidere sig.

Det var ikke sjovt at se regnskabet i år.

Frode Lehmann, mælkeproducent, Naturmælk - Det er en god idé at samle al økologisk rådgivning på ét sted, så vi kan få økonomisk rådgivning med holdninger. Økonomiske rådgivere med forstand på økologi kan se længere frem, så de vil være et godt alternativ til bankerne og den konventionelle rådgivning. Økonomiske rådgivere ansat i Økologisk Landsforening må gerne – lige så de faglige konsulenter – arbejde decentralt, så de også har et lokalkendskab.

Marie Pedersen, Søgård, Sdr. Felding, mælkeproducent - Det er et rigtig godt forslag. Økonomi fylder meget i det at drive en bedrift, og hvis man skal tænke anderledes i driften, er det en god ide, at økonomikonsulenten også gør det. Økonomirådgivningen er meget traditionel.

6

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

Politikere tør ikke bare støtte Kalø-fusion Syddjurs ByrĂĽd vil ikke bare give tre millioner kroner til at støtte en fusion i mellem Kalø Ă˜kologisk Landbrugsskole og Viden Djurs. De to uddannelsessteder vil modernisere Kalø-skolen for 10 millioner kroner. HĂĽbet er, at kommunen yder støtte.

Men politikerne i økonomiudvalget vil først have en juridisk vurdering af, om kommunen mü yde den slags støtte. Den bliver nu udarbejdet

Stor opbakning til økologiske fødevarer Danskerne bakker op om økologi i südan en grad, at de ønsker staten støtter op om den økologiske produktion. Det viser en meningsmüling, som Altinget.dk har füet foretaget. Undersøgelsen viser, at HW à HUWDO Q VWHQ SURFHQW DI danskerne enten er tilfredse med SROLWLNHUQHV QXY UHQGH SULRULWHULQJ af økologi eller ønsker en højere prioritering.

Danmarks Naturfredningsforening er glad for resultatet.

- I dag yder vi massiv støtte til en VW UNW IRUXUHQHQGH ODQGEUXJVLQdustri, hvor varerne ikke er prissat efter de reelle miljøomkostninger, GHU HU YHG DW SURGXFHUH GLVVH YDUHU Der er brug for et mindre forurenende alternativ til den hĂĽrde konventionelle landbrugsdrift, og her er økologien svaret. Ă˜kologi giver en rigere og renere natur, et renere vandmiljø og sikrer bedre forhold for husdyr. Alligevel er de økologiske fødevarer i dag dyrere end de konventionelle varer. Den situation skal vi have vendt, siger Ella Maria %LVVFKRS /DUVHQ SU VLGHQW L 'DQmarks Naturfredningsforening.

Lidt gift i vandet er lidt for meget Vi vil ikke drikke vand med rester af sprøjtegift. Heller ikke, selvom LQGKROGHW HU XQGHU JU QVHY UGLHUne for, hvad myndigheder anser for DFFHSWDEHOW 'HW YLVHU HQ XQGHUV¥gelse, som TNS Gallup har lavet for Danmarks Naturfredningsforening.

SURFHQW VYDUHU DW GHW VOHW LNNH er i orden med rester af sprøjtegift i drikkevandet.

I 2012 blev der fundet rester af VSU¥MWHJLIW L SURFHQW DI GH XQdersøgte drikkevandsboringer, og DI GLVVH YDU ÀUH SURFHQW HQGGD RYHU JU QVHY UGLHUQH 'HUIRU PHQHU man hos Danmarks Naturfredningsforening, at grundvandet skal beskyttes langt bedre.

- Sprøjtegifte er ürsag til rigtig mange forureninger af drikkevandet og mange lukkede boringer.

Derfor er det pü høje tid at forbyde brugen af dem der, hvor grundvandet dannes og indvindes, siger Ella 0DULD %LVVFKRS /DUVHQ

AKTUELT

21. marts 2014 nr. 541

Ă˜kologisk Landsforening:

Handleplan stopper ikke gift i regnvand LandmĂŚndene skal optimere deres sprøjteteknik og vĂŚre opmĂŚrksomme pĂĽ vejrets betydning, nĂĽr de sprøjter deres marker med giften prosulfocarb. SĂĽdan lyder anbefalingerne i den handleplan Videncentret for Landbrug har udarbejdet. Ă˜kologisk Landsforening krĂŚver mere markant indsats og erstatning til ramte økologer gers krav om, at landbrugets giftstofIHU LNNH Pn Ă€QGHV L ÂĄNRORJLVNH YDUHU Miljøstyrelsen, som har godkendt giften, skal gribe ind, hvis ikke indsatsen styrkes, og sikre, at spredning af SURVXOIRFDUE VWDQGVHV DOOHUHGH L nU VLJHU 3DXO +ROPEHFN Ă˜L mener derfor, at myndighederQH VNDO VWLOOH NUDY Sn Ă HUH DI GH RPrĂĽder, hvor Syngenta og landbruget O JJHU RS WLO IULYLOOLJKHG 8GVNLIWQLQJ og korrekt anvendelse af dysser pĂĽ sprøjtemaskiner, ligesom sprøjtning i varmt, tørt vejr, hvor fordampning er størst, bør forbydes.

- En kampagne for at indsamle forkert sprøjteudstyr suppleret med gode rüd er ikke nok, konstaterer 3DXO +ROPEHFN

SPRĂ˜JTEGIFT AF IRENE BRANDT 9LGHQFHQWUHW IRU /DQGEUXJ 9I/ RJ 6\QJHQWD GHU SURGXFHUHU ODQJW GHW PHVWH DI GHW JLIW PHG SURVXOIRFDUE der anvendes pĂĽ danske marker, skal udarbejde en handleplan for en rĂĽdgivnings- og informationsindsats, GHU NDQ V WWHV L Y UN IRU DW Qn GHWWH mĂĽl. Det er det foreløbiger resultat, ef det arbejde, der blev pĂĽbegyndt HIWHU SURVXOIRFDUE VNDQGDOHQ VLGVWH efterĂĽr.

L&F er tilfreds Hos Landbrug & Fødevarer er man ifølge en pressemeddelelse fra VfL meget tilfreds med, at handleplanen bĂĽde har konkrete her og nu tiltag og WLOWDJ GHU U NNHU LQG L IUHPWLGHQ - Det er godt, at alle involverede parter har taget problemet seriøst, og KDU VDPDUEHMGHW RP DW Ă€QGH HQ OÂĄVning. Forbrugerne skal kunne stole pĂĽ, at nĂĽr de køber økologisk frugt og JUÂĄQW Vn HU GHU LNNH UHVWHU DI SHVWLFLder i det. Det er jo blandt andet en af JUXQGHQH WLO PDQ Y OJHU DW NÂĄEH ÂĄNRlogi, siger Kirsten Lund Jensen, økoloJLFKHI L /DQGEUXJ )ÂĄGHYDUHU WLO 9I/ Ă˜L er skeptisk Ă˜kologisk Landsforening er ikke enig PHG / ) , VWHGHW NU YHU IRUHQLQJHQ PHUH PDUNDQW KDQGOLQJ HQG GHU Ă€Qdes i den handleplan, som VfL og Syngenta har offentliggjort.

- Ă˜kologisk frugt og grønt er forbrugernes eneste garanti for varer uden JLIWUHVWHU RJ YL YLO LNNH DFFHSWHUH DW vores varer forurenes af andre. Planen indeholder fornuftige rĂĽd til landP QG GHU EUXJHU SURVXOIRFDUE PHQ sandsynliggør ikke, at de gode rĂĽd YLO VOn WLOVWU NNHOLJW LJHQQHP L ODQGP QGV GDJOLJH SUDNVLV L PDUNHQ 6n stĂĽr vi igen i 2014 med en forurening af økologiske varer, siger Paul HolmEHFN GLUHNWÂĄU L ‘NRORJLVN /DQGVIRUening.

Ikke et ord om erstatning Da forureningen af de økologisk afgrøder kom frem i november sidste ĂĽr, formulerede Ă˜L tre krav til det konventionelle landbrug: - For det første skal løsninger fra ODQGEUXJHW V QNH EDJJUXQGVIRUXUHQLQJ Vn PHJHW DW GHU LNNH Ă€QGHV UHVWHU DI SURVXOIRFDUE L ÂĄNRORJLVNH YDUHU 0nOHW VNDO Y UH QXO IXQG L ÂĄNRlogiske produkter. For det andet skal HYHQWXHOOH  QGULQJHU L EHWLQJHOVHUQH for at bruge Boxer ske med tilbagevirkende kraft. Sidst men ikke mindst skal økologerne holdes skadesløse. Ă˜L pegede blandt andet pĂĽ, at økolo-

Ă˜kologisk frugt og grønt er forbrugernes eneste garanti for varer uden giftrester, og vi vil ikke acceptere, at vores varer forurenes af andre. Foto: Karen Munk Nielsen JLVNH SURGXFHQWHU NDQ In HUVWDWQLQJ fra Promilleafgiftfonden, hvis der opstĂĽr skader pĂĽ deres afgrøder pĂĽ grund af gmo-forurening. En tilsvarende løsning kunne mĂĽske oprettes WLO DW G NNH XGJLIWHUQH VRP IÂĄOJH DI baggrundsforurening med sprøjtegift.

I handleplanen er erstatning til de UDPWH ¥NRORJHU LNNH Q YQW PHG pW RUG - Vi undrer os meget over at L&Fs ¥NRORJLFKHI VLJHU JRG IRU HQ SODQ GHU LNNH KM OSHU GH UDPWH ¥NRORJHU RJ som ingen garanti giver for, at forureningen af økologisk varer ikke gentager sig i ür.

Afviser krav I stedet har Syngenta og L&F afvist Ă˜Ls krav om erstatning til de økoloJLVNH  EOHDYOHUH IRU GHUHV ÂĄNRQRmiske tab. Avlerne havde betydelige RPNRVWQLQJHU L VRP VN\OGHV tilbagekaldelse af varer, fjernelse fra hylderne, returfragt og tabt fortjeneste under afklaringsperioden.

9L NU YHU DW GH ¥NRORJLVNH ODQGP QGV WDE VNDO HUVWDWWHV /DQGbruget ønsker fortsat at bruge proVXOIRFDUE RJ WDEHW E¥U EHWDOHV DI SURGXFHQWHQ 6\QJHQWD HOOHU DI GHW samlede landbrugserhverv, da der er tale om en kollektiv skade og dermed kollektivt ansvar. Hvis L&F og Syngenta er sü sikre pü, at planen sikrer økologisk frugt mod giftrester, som man püstür, hvorfor er det sü et problem at garantere erstatning, hvis det skulle VNH LJHQ" VS¥UJHU 3DXO +ROPEHFN Fasthold ministerkrav Da Ida Auken var miljøminister støt-

tede hun kampen mod baggrundsforureningen, og hun var parat til at  QGUH UHJOHUQH KYLV LNNH GHU JLIWDIdriften fra markerne stoppes.

- Vi beder om, at miljøminister KirVWHQ %URVE¥O IDVWKROGHU VLQ IRUJ Q-

Ændret praksis I stedet opfordrer Ă˜L de konventionelOH ODQGP QG WLO DW  QGUH WLO HQ SUDNsis, som gør giftstoffet unødvendigt. +HU NDQ GH ÂĄNRORJLVNH ODQGP QGV erfaringer bruges.

3URVXOIRFDUE DQYHQGHV PRG GHW ukrudt, som opstür, fordi de samme afgrøder-vinterhvede/vinterbyg - dyrkes ür efter ür pü de samme marker.

8NUXGWVSUREOHPHW NDQ DIKMÂ OSHV PHG EHGUH VÂ GVNLIWHU VLJHU 3DXO +ROPEHFN

Informationskampagner mod sprøjtegift )RUEUXJHW DI VSU¥MWHJLIWHQ SURVXOIRFarb i konventionelt landbrug er sü udbredt om efterüret, at økologiske, VHQW K¥VWHGH  EOHU EOHY IRUXUHQHW L

Da giften dukkede op i den økoORJLVNH  EOHU WRJ 9LGHQFHQWUHW IRU Landrug, VfL, initiativ til et møde om problemet. Pü mødet enedes man om, at mület er, at man fremRYHU LNNH ÀQGHU UHVWHU DI SURVXOIRFarb i økologisk frugt, og at VfL og 6\QJHQWD GHU SURGXFHUHU ODQJW GHW PHVWH DI GHW JLIW PHG SURVXOIRFDUE der anvendes pü danske marker, skal udarbejde en handleplan for en rüdgivnings- og informationsindVDWV GHU NDQ V WWHV L Y UN IRU DW Qn dette mül: ɝ VfL har informeret om problematikken pü Plantekongressen, udarbejdet undervisningsmateriale, udarbejdet videoer og informeret planteavlskonsulenter om rigtig sprøjteteknik. ɝ Syngenta har suppleret med en folder med nye anbefalinger.

Og derudover har Syngenta revideret etiket-teksten for Boxer,

süledes at der gives konkrete anbefalinger vedr. sprøjtetekQLN 6\QJHQWD IRUYHQWHU DW V OJH PLQGUH P QJGHU DI %R[HU L end de foregüende ür grundet den forholdsvis store hamstring DI SURGXNWHW L RJ L forbindelse med den nye afgift pü sprøjtegift. Nür den reviderede etiket bliver godkendt af Miljøstyrelsen i løbet af forüret 2014, bliver Boxer solgt med den nye etiket. Nür etiketten er godkendt vil den til august blive omtalt i et følgebrev, der sendes ud med landbrugsaviserne, sü ODQGP QG GHU KDU KDPVWUHW Boxer, ogsü für informationen om de nye sprøjteanbefalinger. ɝ Derudover vil Syngenta og VfL O¥EHQGH JHQQHP HQ U NNH IRUskellige kanaler informere om korrekt brug af sprøjtegiften. ɝ (QGHOLJ YLO SDUWHUQH LY UNV WWH HQ ODQGVG NNHQGH LQGVDPOLQJ af de sprøjtedyser, der er under PLVWDQNH IRU DW Y UH HQ Y JWLJ ürsag til afdriften af sprøjtegiften.

PORTRÆT

21. marts 2014 nr. 541

Pernille Oduncu ender efter eget udsagn altid med en grydeske i hünden, for hun elsker at lave mad og kan slet ikke holde sig ude af køkkenet - heller ikke nür hun selv er gÌst. Her er det dog for en gangs skyld mest til Ìre for fotografen, at hun har grebet grydeskeen.

“

Jeg kan simpelthen ikke fü mig selv til at købe konventionel mÌlk, for jeg tÌnker pü, nür jeg stür med mÌlkekartonen i hünden, at det er en liter mÌlk og 200 liter grundvand, jeg holder i mine hÌnder.

Den lille pige med grydeskeen Pernille Oduncu vandt for nylig DM i skills for ernÌringsassistentelever, og hun er netop blevet godkendt som en af otte Food Fightere, der i løbet af 2014 kan glÌde sig til at fü et unikt indblik i de problemstillinger, udfordring og muligheder, økologien stür overfor PORTRÆT TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT - Jeg ved egentlig ikke hvorfor; men selv nür jeg er gÌst, ender jeg altid med en grydeske i hünden, fortÌller Pernille Oduncu med et smil sü smittende, at der intet truende er over scenariet med den spinkle pige med den store grydeske i hünden. Grydeskeen planter hun i gryderne, hvor hun kommer frem, for hun elsker at lave mad.

I professionelt øjemed er det pü Seniorcenter Møllegürden i Gladsaxe, hvor hun ud over mad til kommunens pensionister ogsü er med til at lave mad til ni af kommunens daginstitutioner. Seniorcenteret er pü 3. ür hendes praktikplads, og til oktober er hun uddannet ernÌringsassistent; men Pernille Oduncu har allerede gjort sig meget positivt bemÌrket inden for sit fag. I slutningen af januar vandt hun DM i skills for ernÌringsassistentelever. For at vinde tilberedte hun tre mültider: Et økologisk mültid, et mültid med tyggevenlig kost til unge og en buffet, hvor Pernille Oduncu valgte økologiske krydderurter som gennemgüende tema.

I forbindelse med küringen udtalte Pernille Oduncu, at �Nür jeg laver mad til andre mennesker, er det automatisk mig, der har styringen med mültidet og dermed ogsü skal trÌffe beslutningen om, hvorvidt de spisende skal udsÌttes for pesticider og sprøjtegifte eller ej. Og her er jeg ikke i tvivl. Alle mennesker har ret til rene rüvarer.�

Det var en udtalelse, som blev hørt her pü redaktionen. ’Hende mü vi da have et portrÌt af i avisen.�

Som sagt sü gjort - og her er det: Mad uden giftrester - Jeg startede pü uddannelsen lige efter et ür pü efterskole. Jeg ville gerne arbejde med sundhed og ernÌring, og jeg ville gerne arbejde i et køkken.

Derfor var ernÌringsassistentuddannelsen et godt valg for mig, siger Pernille Oduncu - men drømmene rÌkker til mere, og hendes plan er at supplere med en professionsbachelor i ernÌring og sundhed.

- De to uddannelser kombinere praktisk erfaring med teoretisk viden pü en rigtig god müde, siger Pernille Oduncu. Hun fortsÌtter: - Jeg har altid sat stor pris pü økologi. Efter jeg begyndte at arbejde med mad til svÌkkede mennesker, har jeg for alvor füet øjnene op for vigtigheden af, at vi producerer sund mad til denne gruppe. De skal ikke have mad serveret, hvori man kan ÀQGH PHGLFLQ RJ VSU¥MWHJLIWUHVWHU - Børnene i børnehaverne skal ogsü have sund mad. Det er 3-400 børn ad gangen, der udsÌttes for alt muligt, hvis vi ikke tÌnker over, hvad vi putter i gryderne.

Passion for mad GlÌden ved økologien er ikke kun synlig i Pernille Oduncus arbejdsliv, den følger hende hele vejen hjem i hendes eget køleskab.

- Jeg kan simpelthen ikke fü mig selv til at købe konventionel mÌlk, for jeg tÌnker pü, nür jeg stür med mÌlkekartonen i hünden, at det er

en liter mĂŚlk og 200 liter grundvand, jeg holder i mine hĂŚnder, siger Pernille Oduncu og erklĂŚrer: - Mad er min passion! Derfor prioriterer jeg at købe økologisk mad ogsĂĽ selv om det giver fĂŚrre penge at shoppe for. Ă˜kologi er en kvalitet - Jeg vil gerne kunne stĂĽ inde for det, jeg laver - bĂĽde teknisk omkring tilberedningen, men ogsĂĽ i valget af rĂĽvarer, siger Pernille Oduncu.

Og selvom de konventionelle grøntsager for eksempel er mere ensartede, end de økologiske, sü er Pernille Oduncu ikke i tvivl.

- Jeg har vÌnnet mig til at gü efter de varer, som ikke nødvendigvis HU GH à RWWHVWH 'H ¥NRORJLVNH UnYDUHU er müske ikke altid pÌne, men de er til gengÌld fri for sprøjtegifte, og jeg ved, hvad jeg har i hÌnderne, siger Pernille Oduncu. Hun fortsÌtter: - Nür jeg vurderer en rüvares kvalitet er dÊt, at den er økologisk en grundlÌggende kvalitet i sig selv: Hverken miljøet eller dyr har lidt overlast, da denne rüvare blev produceret. Og det er vigtigt for mig, for jeg har købt hele økologipakken: Sundhed, dyrevelfÌrd og miljø er alle vigtige parametre for mit valg af økologi, og jeg hüber, vi aldrig bliver nødt til at gü pü kompromis med kravene til økologien. TvÌrtimod skal vi arbejde for, at økologikravene i EU som minimum bliver lige sü stÌrke, som de er herhjemme.

Food Fighter Hvert ür vÌlger Landbrug & FødevaUHU RWWH XQJH IUD ÀUH IRUVNHOOLJH I¥-

devareuddannelser til Food Fighter.

De unge für et unikt indblik i de problemstillinger, udfordring og muligheder, økologien stür overfor. Der er KYHUW nU PDQJH NYDOLÀFHUHGH DQV¥JHre til holdet. I ür slap Pernille Oduncu gennem nüleøjet, og hun glÌder sig rigtig meget til at komme ud og gøre endnu mere for økologien.

- Det er her og nu; men lĂŚngere ude i fremtiden, hĂĽber jeg, at jeg kommer til at arbejde med kostvejledning til for eksempel hjertepatienter. For nogle ĂĽr siden blev min mor ramt af en blodprop, og hun bad mig hjĂŚlpe med at sammensĂŚtte en diĂŚt, der kunne forbedre hendes helbred. Det har vĂŚret lĂŚrerigt for mig at hjĂŚlpe min mor med at lave OÂ NNHU YHOVPDJHQGH RJ Ă RW DQUHWWHW mad, som ogsĂĽ er sund mad. Det vil MHJ JHUQH KMÂ OSH HQGQX Ă HUH PHG siger Pernille Oduncu.

Efterskrift: I bilen pü vejen hjem efter interviewet kan jeg slet ikke slippe Pernille Oduncu. Hun er sü ung. (Hun fylder faktisk 23, den dag avisen udkommer. Til lykke med fødselsdagen, Pernille). Men hendes engagement og begejstring over madlavningen og økologien - for slet ikke at tale om alt det gode kombinationen mad og økologi kan gøre for os alle - er sü smittende, at jeg ikke et sekund er i tvivl om, at økologien kan vÌre rigtig, rigtig glad for, at Pernille Oduncu er pü økologiens hold.

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

7

Workshops om økologiens fremtid En bred kreds af interessenter bidrog med gode idÊer til, hvordan vi styrker økologien, da NaturErhvervstyrelsen holdt workshop i Århus og København.

For at fü sü mange gode idÊer i spil som muligt, har NaturErhvervstyrelsen inviteret en bred kreds med interesse for økologi til at bidrage til fødevareministerens servicetjek pü handlingsplanen.

Temaerne pĂĽ de to workshops: Éť Positiv sĂŚrbehandling af økologer Éť Ă˜kologiske vĂŚrdier i konventionelt landbrug Éť En lettere hverdag som økolog Éť Alternative veje til udvikling gør vi det rigtige? Éť Ă˜get afsĂŚtning af dansk økologi Éť Danmark som økologisk laboratorium og vĂŚksthus De to workshops lĂĽ i forlĂŚngelse af evalueringen af den samlede økologiindsats, som er gennemført i op til de to workshops.

4. april 2014 holder NaturErhvervstyrelsen et seminar som en samlet afrunding pĂĽ de to workshops.

Miljøminister pĂĽ ostebesøg pĂĽ Samsø Tekst og foto: Jens Ă˜ster-Mortensen Landets nye miljøminister Kirsten %URVEÂĄO 6 DĂ DJGH PDUWV HW miljøvenligt besøg pĂĽ Samsø. Her besøgte hun blandt andet det lille gĂĽrdmejeri Samsø MĂŚlk, som drives af Birthe og Bent Degn.

0LOM¥PLQLVWHUHQ ÀN HQ UXQGYLVning og ikke mindst smagsprøver pü mejeriet, hvor det er den lille produktion, som er i højsÌdet.

MÌlken, der bruges til produktionen, kommer fra gürdens syv køer, som er en krydsning mellem jersey og RDM. Ud over ost produceres der ogsü smør.

Produkterne sĂŚlges fra mejeriudsalget og i en nyoprettet butik i Tranebjerg, hvor det er foreningen Samsø Ă˜kologisk, der stĂĽr bag det nye tiltag.

Der produceres to slags oste pü mejeriet. Det er Samsø 45+ og Serum 45+ samt 60+. Ministeren ÀN VHOYI¥OJHOLJ HW VW\NNH ¥NRORJLVN ø-ost med hjem til Christiansborg.

8

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

21. marts 2014 nr. 541

MARK & STALD FAGLIGT TALT AF SĂ˜REN LYKKE-JENSEN, JYSK Ă˜KOLOGI

GRÆSSET GROR – DER ER NOK AT GĂ˜RE PĂĽ det seneste har vi haft to-cifrede temperaturer, og solen har skinnet fra en skyfri himmel. Nogle er sĂĽ smĂĽt begyndt at fĂĽ kornet lagt i jorden, og andre har fĂĽet kørt gylle ud til kløvergrĂŚsmarken. Mens du venter pĂĽ, det for alvor bliver forĂĽr, og der kommer rigtig gang i grĂŚsvĂŚksten, er her nogle opgaver, du kan gĂĽ i gang med: Tjek kløvergrĂŚsmarkerne KløvergrĂŚsmarkerne skal ses efter i sømmene. Er der er god bestand af grĂŚs og kløver, som sikrer et godt udbytte?

En god slÌt- og afgrÌsningsmark skal vÌre tÌt, og kløveren sü smüt i gang pü nuvÌrende tidspunkt. Er der tynde pletter i marken, kan du sü en kløvergrÌsblanding i her i marts. Er kløvergrÌsmarken skadet for meget af vinteren med store pletter, bør marken pløjes om.

JÌvn muldskuddene ud For at undgü sand/jord i ensilagen bør du fü marker med muldskud jÌvnet ud og sat muldvarpefÌlder op. Har du LNNH VHOY WLG WLO GHWWH Pn GX ÀQGH QRJHQ GHU NDQ KnQGY Uket med at fange muldvarpe. Sand i ensilagen er dyrt og gür ud over mÌlkeydelse og produktion. Det kan vÌre en god ide at udlove en dusør pr. muldvarpehale.

LÌg plan og sÌt hegn Det er ogsü nu, du bør fü set hegnet efter pü afgrÌsningsmarkerne og eventuelt sat nyt hegn op, inden du für alt for travlt med andet forürsarbejde. Ud over dette er det ogsü vigtigt at fü lavet en afgrÌsningsplan for køerne. En god plan der tager højde for, hvor stort et areal du skal bruge, og hvordan afgrÌsningen skal foregü.

StrÌk grÌsset med vinterrug Har du ikke tilstrÌkkeligt med afgrÌsningsareal, og nogle af markerne er kløvergrÌstrÌtte, kunne du overveje forürssüet vinterrug til afgrÌsning. Der er efterhünden mange gode erfaringer med rug til afgrÌsning.

AMS: Lav trÌningsfold til unge køer Har du malkerobotter, er det vigtigt, at du für vÌnnet køerne til at bruge systemet i god tid. Det gÌlder isÌr de 1. kalvs-køer, der har kÌlvet, efter køerne kom fra grÌs sidste ür. SÌt en mindre fold op til trÌningsformület, hvor køerne lÌrer, hvordan det er at bruge lügerne. Først 1 uge med fuld gennemgang af lügerne og derefter med de indstillinger, der skal bruges, nür der kommer gang i afgrÌsningen.

Sü er køerne klar til at udnytte rigtig mange FE grÌs.

De Ìg, der i dag bliver til økologiske slagtekyllinger, produceres i udlandet. Med en ny bekendtgørelse kan de produceres i Danmark.

ForÌldre klar i kulissen Om bare fem uger kan de første danske rugeÌg til slagtekyllinger lÌgges i rugemaskinerne hos Top Æg i Viborg SLAGTEKYLLINGER AF KAREN MUNK NIELSEN

Ă˜kologiske rugeĂŚg skal fremover kunne produceres i Danmark, sĂĽ danske rugerier ikke tvinges til at importere ĂŚggene. Virksomheden Top Æg med Hardy Eskildsen i spidsen har i ĂĽrevis gerne villet producere rugeĂŚg, men der har ikke vĂŚret økologiregler for forĂŚldredyrsproduktion pĂĽ dansk grund, og nu ser det ud til, at mĂĽlet er nĂŚrmere end nogensinde.

NaturErhvervstyrelsen sender om kort tid et forslag til bekendtgørelse i høring, der regulerer en südan produktion.

Det sker fordi EU-Kommissionens arbejde med at revidere og harmonisere reglerne for økologisk fjerkrÌ - og dermed ogsü forÌldredyr - trÌkker ud, oplyser NaturErhvervstyrelsen.

Veranda er nok Ifølge forslaget für økologiske høns og haner i en rugeÌgsbesÌtning en undta-

gelse fra de generelle regler, nür det gÌlder udeareal. Almindeligvis skal økologiske høns og kyllinger have adgang til en hønsegürd, men det krav kan fraviges for forÌldredyr aht. smitterisiko. I stedet for adgang til det fri kan dyrene nøjes med en overdÌkket veranda.

Netop spørgsmĂĽlet om udeareal har vĂŚret kernen i diskussionen om en dansk forĂŚldredyrsproduktion. Senest har erhvervet gennemført en analyse af de sygdomsmĂŚssige risici ved adgang til udearealer, og bl.a. pĂĽ den baggrund bakker Ă˜kologisk Landsforening op om verandamodellen.

Det samme gør Landbrug & Fødevarer, og dermed stür et enigt erhverv bag reglerne for økologiske forÌldredyr.

Alternativet var Tyskland For Hardy Eskildsen er det et helt afgørende vilkĂĽr, at dyrene beskyttes mod smitte fra vildfugle. Samtidig spiller det konkurrencemĂŚssige parameter ogsĂĽ ind, for de ĂŚg, han i øjeblikket importerer fra Tyskland og Ă˜strig, kommer fra besĂŚtninger, der lever under tilsvarende forhold.

At der nu ser ud til at vÌre grønt lys for en dansk produktion, hilser han velkommen, men det er ogsü i sidste øjeblik.

- Jeg har investeret mange penge i projektet. Hvis ikke det lykkes nu, er jeg klar til at etablere produktionen syd for

grÌnsen. Det ville vÌre Ìrgerligt, nür vi lige sü godt kan skabe disse arbejdspladser i Danmark, siger Top Ægs direktør.

Nyt vÌkstomrüde Han har allerede opdrÌttet de nødvendige forÌldredyr.

- Vi kan sÌtte en besÌtning pü 3.000 høns og haner i gang om et par uger uger, sü vi har de første Ìg om fem uger, siger Hardy Eskildsen.

Han vurderer, at han med denne besĂŚtning vil kunne dĂŚkke ca. en tredjedel af det nuvĂŚrende marked i Danmark.

-HJ O JJHU XG PHG pQ à RN PHQ MHJ forventer da, der er et vÌkstpotentiale, siger Top Ægs direktør, der af Børsen er blevet küret som gazellevirksomhed i büde 2012 og 2013.

Større forsyningssikkerhed En dansk produktion af rugeÌg vil give en større forsyningssikkerhed, vurderer han. Udbryder der sygdomme i de lande, vi importerer rugeÌg fra, vil det ikke gü ud over de danske kyllingeproducenter.

- Det vil desuden give en større leveringssikkerhed. Vi stür ikke forrest i køen hos de udenlandske leverandører, hvis der mangler økologiske rugeÌg, konstaterer Hardy Eskildsen, der ogsü ser fordele ved at komme i tÌttere kontakt med avlsselskaberne.

MARK & STALD

21. marts 2014 nr. 541

Sverige tĂŚnker anderledes om gødning ˜‡Â?•Â?‡ ĂžÂ?‘Ž‘‰‡” Šƒ” begrĂŚnset adgang til Â?‘Â?˜‡Â?–‹‘Â?‡Ž Š—•†›”nj gødning. Til gengĂŚld er blod-, kød- og benmel ƒŽÂ?‹Â?†‡Ž‹‰– „”—‰– RECIRKULERING $) .$5(1 081. 1,(/6(1

'HU HU LNNH VÂ UOLJW PDQJH OLJKHGV SXQNWHU PHOOHP ÂĄNRORJLVNH JÂĄG ningsregler i Danmark og Sverige, VHOY RP GH E\JJHU Sn VDPPH (8 regler.

Herhjemme supplerer økologiske

SODQWHDYOHUH SULP UW PHG NRQYHQ tionel svinegylle, mens tilsvarende i Sverige begrÌnses af en lang rÌkke UHVWULNWLRQHU %ODQGW DQGHW HU GHU IRU EXG PRG DW DQYHQGH J\OOH IUD VODJ tesvin, burhøns, pelsdyr og kvÌg i fuldspaltestalde.

7LO JHQJ OG À QGHV GHU HQ ODQJ U NNH J¥GQLQJHU IUHPVWLOOHW DI DQL malske biprodukter pü markedet, og GH EUXJHV à LWWLJW 'HW HU IRU HNVHPSHO pelleterede gødninger af forskellige W\SHU VODJWHULDIIDOG VRP IMHU RJ EORG PHO RJ N¥G EHQPHO , PRGV WQLQJ WLO KHUKMHPPH EOL ver brugen af disse gødninger ikke problematiseret, og det er slet ikke et forbrugeranliggende. Det fortalte SURGXNWVSHFLDOLVW L /DQWPlQQHQ 7RU

ben Kudsk, da han holdt oplÌg om UHFLUNXOHULQJ DI Q ULQJVVWRIIHU Sn HW WHPDP¥GH L IRUELQGHOVH PHG ‘NROR JLVN /DQGVIRUHQLQJV JHQHUDOIRUVDP ling i Horsens.

Fremmer konventionel tÌnkning 'H SHOOHWHUHGH J¥GQLQJHU HU SR pulÌre, men de er pü det seneste steget voldsomt i pris og koster nu for manges vedkommende omkring NU SU NJ 1 'HW VN\OGHV GH aktuelt høje priser pü mink, som har ¥JHW NRQNXUUHQFHQ RP VODJWHULDIIDO det.

'H VWLJHQGH SULVHU HU HQ YÂ VHQW lig grund til, at Svante Kaijser, der GULYHU KD ÂĄNRORJLVN SODQWHDYO YHG 7UROOKlWWDQ GURVOHU QHG IRU EUX

gen af gødningspillerne, selv om han har brugt produkterne i snart ti ür.

6LGHQ HU SULVHQ IRU DW J¥G ske med 40 kg N tredoblet fra 583 til 1.880 Skr. fortalte han de danske tilhørere.

Han har generelt oplevet en god virkning af gødningspillerne men har RJVn HUNHQGW DW GH LNNH HU QRJHW YLG undermiddel.

3n Q\ ¥NRORJLVN MRUG XGHQ GHQ store biologiske aktivitet virker de LNNH UHW JRGW *¥GQLQJVSLOOHUQH À N PLJ GHVY UUH WLO DW W QNH PHUH NRQ ventionelt og mindre pü sÌdskifte og forfrugt. Derfor er jeg nu pü vej tilbage mod mere grøngødning og mellemafgrøder, konstaterer den svenske planteavler.

Nyt gødningskatalog pĂĽ nettet Nyt katalog skal vise vej til lokale nĂŚringsstoffer ‘‰ މ‡ ”‡…‹”Â?—Ž‡”‹Â?‰‡Â? ƒˆ nĂŚringsstoffer fra by til land I et forsøg pĂĽ at lette økologiske planteavleres jagt pĂĽ alternative JÂĄGQLQJVNLOGHU ODQFHUHU ‘NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ QX HW NDWDORJ Sn QHW tet, som giver overblik over lokale kilder. Kataloget er et Danmarkskort opdelt i kommuner. Klikker man pĂĽ en kommune, fĂĽr man en liste over gødninger markeret med grønt, gult og rødt.

'H JU¥QQH J¥GQLQJHU HU GHP GHW XPLGGHOEDUW HU WLOODGW DW EUXJH L ¥NR logisk jordbrug. De gule gødninger kan der vÌre restriktioner pü f.eks. i forhold til afsÌtning, og de røde gødninger er ikke tilladte at bruge.

'H HU PHG L NDWDORJHW VRP JÂĄGQLQ ger, man kunne arbejde pĂĽ at fĂĽ enten en dispensation til at bruge eller med tiden en regelĂŚndring for, VLJHU SURMHNWOHGHU RJ SODQWHDYOVNRQ sulent, Erik Kristensen, Ă˜kologisk Landsforening.

Aktuelt stür struvit og human urin markeret med rødt pü listerne.

Kendte kilder Listen over gødningsmidler varierer

Køge kommune Gødningsstoffer: Kaliumvinasse Kombigødning 5-2-4 (gødningspille) Miljøservice Tang Solum D-Gro A kompost Biogrow 10-3-1 (gødningspille) HP pulp Human urin Struvit Om Køge kommune (W HNVHPSHO IUD J¥GQLQJVNDWDORJHW , .¥JH .RPPXQH HU GHU À UH ¡JU¥QQH¡ J¥GQLQJVSURGXNWHU Sn PDUNHGHW VRP ¥NRORJHU XPLGGHOEDUW NDQ DQYHQGH RJ \GHUOLJHUH WR ¡JXOH¡ VRP NDQ DQYHQGHV PHG YLVVH IRUEHKROG endnu ikke meget fra kommune til kommune. Det er gÌngse gødninger som protamylase, kaliumvinasse og SHOOHWHUHW IMHUNU J¥GQLQJ GHU À JXUH UHU L GH à HVWH NRPPXQHU PHQ HQNHO WH VWHGHU À QGHU PDQ GRJ RJVn NRP SRVWHUHW KDYH SDUNDIIDOG Sn OLVWHQ (ULN .ULVWHQVHQ IRUYHQWHU LPLG OHUWLG OLVWHUQH YRNVHU GH NRP

‡„ƒ– Ď?Ž›––‡” Š‘Ž†Â?‹Â?‰ –‹Ž •ŽƒÂ?

RECIRKULERING: Ă˜kologiske landmĂŚnd er ikke lĂŚngere totalt afvisende over for spildevandsslam som gødning Spildevandsslam er ikke lĂŚngere sĂĽ VWRUW HW I\ RUG EODQGW ÂĄNRORJLVNH ODQG mĂŚnd, som det har vĂŚret. Det var udgangen pĂĽ en lille øvelse pĂĽ gulv, som deltagerne i et temamøde om UHFLUNXOHULQJ EOHY XGVDW IRU L IRUELQ delse med Ă˜kologisk Landsforenings

generalforsamling i forrige weekend.

Et stort kvadratisk papir inddelt i À UH IHOWHU EOHY ODJW XG Sn JXOYHW RJ GHOWDJHUQH VNXOOH QX SODFHUH VLJ L GHW kvadrat, der bedst stemte overens med deres syn pü, hvilke gødninger ¥NRORJHU E¥U NXQQH EUXJH 9DOJPXOLJ hederne spÌndte fra rent økologisk J¥GQLQJ L GHQ HQH HQGH WLO DOOH UHFLU NXOHUHGH SURGXNWHU LQNOXVLYH VSLOGH YDQGVVODP L GHQ DQGHQ (W RYHUY O GHQGH à HUWDO YDOJWH VLGVWQ YQWH 'HW YLVHU DW GHEDW à \WWHU KROG ninger. Dette resultat var utÌnkeligt for bare to ür siden, siger konsulent

mende müneder, efterhünden som SURMHNWHW ¡5HFLUNXOHULQJ IUD E\ WLO land’ für støvsuget hvert enkelt omrüde for tilgÌngelige organiske restprodukter.

Info om gødningerne Fra listen over gødningsmidler kan man klikke sig videre til information

om det pügÌldende produkt. Det J OGHU EnGH GHWV LQGKROG DI Q ringsstoffer, anvendelse, virkning i marken og leverandør. Regler for og EHJU QVQLQJHU L EUXJHQ HU RJVn EH skrevet.

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

9

HjÌlp svalerne Svaler sviner, men de Ìder ogsü rigtig mange insekter i løbet af ynglesÌsonen. Et svalepar fanger 120.000 insekter for at føde bare Êt kuld unger. De er DOWVn JRGH KM OSHUH L LQVHNWEH kÌmpelsen.

Svaler er fredede, og derfor mĂĽ man ikke fjerne deres reder.

Vil man styrke svalerne, skal man sørge for, at der er trÌbjÌlker eller –brÌdder, de kan ’klistre’ redemateriale fast pü, eller man kan evt. opsÌtte kunstige UHGHU WLO GHP FP EUHGH J¥GQLQJVEU GGHU FP XQGHU rederne kan ogsü vÌre en god ide, skriver Bioland.

AAT til nykÌlveren Et forsøg med ekstra AAT efter kÌlvning resulterede i seks kg mÌlk ekstra om dagen pr. ko. .¥HUQH À N J $$7 0- GH I¥UVWH À UH XJHU HIWHU N OYQLQJ PRG QRU malt 15,7 g, skriver KvÌg.

Svenske forskere har i øvrigt konstateret, at kÌllingetand øger AAT i en grÌsbaseret foderration. .¥HUQH GHU À N HQVLODJH EDVHUHW Sn NO¥YHUJU V RJ N OOLQJH tand, malkede 1,3 kg mere end N¥HU GHU LNNH À N N OOLQJHWDQG L UDWLRQHQ cUVDJHQ HU DW N OOLQ getandens indhold af tanniner EHVN\WWHU SURWHLQHW PRG QHGEU\G ning i vommen.

50 kg 6n PHJHW MRUG VNDO HQ PDO keko sĂŚtte til livs om ĂĽret, hvis askeindholdet i ensilagen er 122 J NJ L VWHGHW IRU 7DOOHQH HU hentet fra analyser af 292 prøver DI IÂĄUVWH VO W L , SFW af prøverne var indholdet over J NJ , GH EHGVWH SFW On LQGKROGHW XQGHU .OÂĄYHUJU V uden jord indeholder naturligt J DVNH NJ VNULYHU %HWWLQD Hansen i Ă˜kologisk Nyhedsbrev.

.DWDORJHW NDQ VHV Sn ZZZ RNRORJL dk/planteavl.

Stakkels øko-køer Ž‡•– ˜‹ŽŽ‡ Šƒ˜‡ †‡– Š‡Ž‡ 3n WHPDPÂĄGHW EOHY GHOWDJHUQH EHGW RP DW WDJH VWLOOLQJ WLO KYLONH JÂĄG QLQJVNLOGHU GH PHQHU ÂĄNRORJHUQH VNDO UHFLUNXOHUH 'HW JDY IÂĄOJHQGH resultat: Tilslutning Éť Ă˜kologiske 4 Éť %LRJURZ NÂĄG EHQPHO KXVKROGQLQJV RJ KDYH SDUN DIIDOG Éť $OOH UHFLUNXOHUHGH SURGXNWHU XQGW VODP

Éť $OOH UHFLUNXOHUHGH SURGXNWHU LQNO VODP

%MDUQH +DQVHQ GHU VW\UHGH GHOWDJHU ne gennem temamødet.

'H VHQHVWH nUV GHEDW KDU QXDQ FHUHW RJ ÂĄJHW IRONV YLGHQ RP VODP RJ KYDG GHW LQGHKROGHU RJ LNNH LQGHKRO

der. Kommunerne er blevet gode til at rense det, og spildevandsslam er i dag meget mere velbeskrevet end husdyrgødning. kmn@okologi.dk

’Er det for eksempel smart, at nogle økologiske køer skal gü 14 kilometer hver dag for at komme hjem og blive malket? Det er NUDYHW L PDQJH DI GH VWRUH ¥NR logiske besÌtninger. Det kunne jo vÌre, det var lige sü godt, man hentede det friske grÌs ude pü marken og serverede det for køerne inde i stalden’, siger P ONHSURGXFHQW -HWWH -DFREVHQ til tidsskriftet KvÌg.

Hun mener, der skal gøres op med arealkravet til økologisk DIJU VQLQJ IRUGL ¥NR UHJOHUQH presser de store bedrifter ud af sektoren.

10

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

21. marts 2014 nr. 541

Jernklorid slipper gassen løs

Kalvedødelighed 2010 - 2013

Dødeligheden er en smule højere i det økologiske kvÌgbrug, büde nür det gÌlder andelen af dødfødte og andelen af levendefødte, der dør i løbet af de første seks müneder.

BIOGAS: Kyllingemøg er rigt pü energi, men det opfører sig ikke altid hensigtsmÌssigt i biogasanlÌg.

Svenske eksperter har fundet en løsning Kyllingemøg indeholder sü meget kvÌlstof og cellulose, at det kan vÌre svÌrt at fü frigivet energien i møget i et biogasanlÌg. Ifølge svenske forskere risikerer man alt for lav gasproduktion, hvis man bruger den ellers energirige gødning som rüvare.

I et laboratorieforsøg med afgasning af en blanding af kvÌggylle og kyllingemøg var gasproduktionen süledes 20-45 pct. lavere end forventet pü baggrund af biomassernes energiindhold.

Forskerne har derfor testet forskellige metoder til at øge gasproduktionen og konkluderer, at den mest velegnede er tilsÌtning af jernklorid.

men stoffet binder ogsĂĽ svovl.

Ved at tilsÌtte jernklorid steg gasproduktionen, sü 70 procent af den producerede gas stammede fra kyllingegødningen. Samlet set var gasproduktionen 30 pct. højere end ved forgasning af traditionel gylle.

- Vi ved ikke helt, hvorfor det virker, men müske skyldes det, at jernklorid øger tilgÌngeligheden af spormetaller i biomassen. Spormetallerne er nødvendige for metanbakteriernes vÌkst, siger forsker Mats EdstrÜm i JTI’s nyhedsbrev.

At jernklorid desuden fĂŚlder svovl, er kun en fordel, fordi svovl ogsĂĽ kan hĂŚmme biogasprocessen.

Kendt fra rensningsanlĂŚg Det er et stof, man anvender i rensningsanlĂŚg til bl.a. at fĂŚlde fosfor,

kmn@okologi.dk

TrÌk kontanter og 10 Ìg Et utraditionelt samarbejde mellem lokale Bioland-økologer og den tyske NUHGVVSDUHNDVVH 6DDUSIDO] EHW\GHU DW NXQGHUQH L WR DI VSDUHNDVVHQV ÀOLDOHU ikke blot kan hÌve kontanter i automaten men ogsü økologiske Ìg, mÌlk, yoghurt og pülÌgsvarer.

Transaktionen foregür i sükaldte Regiomater’, og sparekassen og Bioland lÌgger vÌgt pü, at der er tale om netop regionale varer.

Sparekassen har indgĂĽet samarbejde med to lokale producenter. Et oplagt samarbejde, konstaterer teamleder i sparekassen Ingo Sonnenschein.

'HPRJUDÀHQ Sn ODQGHW NU YHU XNRQYHQWLRQHOOH O¥VQLQJHU DI RV RJ YL EOHY hurtigt enige om samarbejdsvilkürene. Vi lÌgger sted og strøm til, og producenterne opstiller regiomaten og leverer varerne, siger han til tidsskriftet Bioland.

En regiomat koster godt 100.000 kr. Den kan have forskellige funktioner indbygget, for eksempel hÌveautomat, vekselautomat og frostsikret køleskab.

Handl køer pü KoBørsen Siden februar har man kunnet handle med kvÌg pü Kobørsen, der er en netbaseret handelsplads. Ideen er at give landmÌnd nem adgang til køb og salg af kvÌg og samtidig garantere fuld gennemsigtighed om sygdomme, ydelse og avlspotentiale, skriver AgroTech, der har udviklet markedspladsen pü en ide af bl.a. dyrlÌge Erling Kristensen fra Animal Market.

- Den største risiko for at sprede sygdomme i kvÌgbestanden er ved handel med kvÌg, og det er Ìrgerligt, for i Danmark har vi faktisk meget kontrol med dyrenes sundhedstilstand, udtaler han.

KoBørsen opdateres dagligt. Den henter data fra KvÌgdatabasen.

Noteringen X

Svin

Basisnotering (70,0-93,9) uge 12 10,00 kr.

Friland A/S giver i uge 13 følgende tillĂŚg til konventionel notering: Ă˜ko-tillĂŚg (alle grise): 4,00 kr./kg.

KvalitetstillÌg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over å conto udbetalingen ydes økologisk markedstillÌg afhÌngigt af afsÌtningssituationen - for uge 13: 6,00 kr./kg for alle grise. Søer slagtes pt ikke.

Der udbetales ogsĂĽ konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

X

SmĂĽgrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smügrise for uge 12: Beregnet smügrisenotering: 30 kg: 739,35 kr. (+6,20). Kg-regulering: 12-25 kg: 11,77 kr. 25-30 kg: 12,64 kr.

30-40 kg: 12,76 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

Dødfødte

%

%

Døde 1-180 dage

10

10

8

8

6

6

4

4

Ă˜ko. gnsn.

2

2

Ellegaard

0 2010

2011

2012

2013

0

Konv. gnsn.

2010

2011

2012

2013

Vinterjakker og otte liter mĂŚlk SUCCESKALVE: Alle Tove Ellegaards kalve gĂĽr med jakker pĂĽ om vinteren og kommer om sommeren pĂĽ grĂŚs fĂĽ uger gamle

Der bliver passet godt pü smükalvene pü Ellegaard. De gür i udendørs kalvehytter, og ikke mindst i de kolde müneder gør Tove Ellegaard en ekstra indsats for at holde dem i god NRQVWLWXWLRQ 0HG ÀUH OLWHU P ON WR gange dagligt ligger mÌlketildelin- Et velindrettet kalvekøkken lige ved siden af kalvehytterne giver gode arbejdsgen allerede i den høje ende, men forhold. nür frosten bider, hÌlder hun yderligere en halv til en hel liter i truget, sü kalvene har ekstra energi til var- grÌsarealer lige omkring gürden, hvor mÌlketaxaen nemt kan komme metab.

Desuden gĂĽr kalvene konsekvent rundt. Bagsiden af medaljen er, at med dĂŚkkener i vintermĂĽnederne. kalvene ofte fĂĽr coccidiose.

- De har det med at Ìde af jorDe bliver først taget af, nür kalvene enten vokser ud af dem, eller nür for- den. Sü ved man, at det kommer 14 dage senere. En kollega sagde ennUVYHMUHW J¥U GHP RYHUà ¥GLJH Om sommeren gür Tove Ellegaard gang, at man mütte budgettere med mod strømmen og slipper kalvene ud døde kalve pga. coccidiose. Det kan pü grÌs allerede, nür de er fü uger jeg ikke acceptere. Det er et spørgsgamle. Grunden er udelukkende, at mül om at se det og behandle det tidhun under dem at lege og springe ligt nok – sü kan de sagtens komme HU ÀUH PnQHGHU JDPOH VLJHU 7RYH (Ofrit rundt, og hun nyder at se dem sig. Faktisk synes jeg, smü kalve er legaard. kmn@okologi.dk gøre det. Kalvene gür pü nogle smü nemmere at helbrede end kalve, der

TEMA StĂŚrke kalve

X

KvĂŚg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvÌg leveret i uge 13: Ungtyre u/12 mdr.: 1,85 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillÌg: 2,25 kr. pr. kg. KontrakttillÌg*: 1,75 kr./kg. Køer: 2,25 kr./ kg. Restgruppe: 1,25 kr./kg. TillÌggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitets-godkendte dyr pü kontrakt aftegnes med variabelt tillÌg + kontrakttillÌg.

X

Tyrekalve

Vejledende notering pĂĽ økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Ă˜kologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 1.121 kr. Kg-reg.: 10 kr. Stor race, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.105 kr. Kg-reg.: 11 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Slagtesvin uge 1-12

Kilde: Danish Crown og Friland a/s Kr./kg 25 20 15 10 5 0

Ă˜kologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Januar Basis

Marts Inkl. øko-tillÌg

MARK & STALD

21. marts 2014 nr. 541

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

11

Mit mül er nul Tove Ellegaard begrÌder enhver død kalv. Den indstilling er en god drivkraft, nür man passer kalve STÆRKE KALVE $) .$5(1 081. 1,(/6(1

- Jeg er lidt hysterisk, nĂĽr det gĂŚlder renlighed. De drenge, der hjĂŚlper med malkningen, synes vist, jeg er striks.

Tove EllegĂĽrd smiler. Ă˜kologi & Erhverv besøger den vestjyske landmand pĂĽ gĂĽrden nord for Varde, fordi hun ĂĽr efter ĂĽr gør sig bemĂŚrket med en sĂŚrdeles lav dødelighed blandt sine kalve. Kalvedødeligheden i økologiske besĂŚtninger er ellers ikke generelt noget at rĂĽbe hurra for. I gennemsnit dør omkring 14-15 procent af alle kalve enten ved fødsel eller i løbet af det første halve ĂĽr. /LGW Ă HUH L ÂĄNRORJLVNH HQG L NRQYHQtionelle besĂŚtninger.

Overvügning burde hjÌlpe Hos Tove Ellegaard dør kun ca. fem procent af kalvene, og selv om tallet altsü er relativt lavt, er det efter hendes egen mening stadig for højt.

- Nul døde er mit mül. Enhver død kalv Ìrgrer mig, konstaterer hun fast og undrer sig over, at andelen af dødfødte kalve fortsat ligger pü 6-7 procent pü landsplan.

- Tallet burde vĂŚre meget lavere med alle de nye muligheder, der er for overvĂĽgning, siger hun.

Hun synes selv, hun med ĂĽrene er god blevet rigtig god til at vurdere, hvornĂĽr en ko vil kĂŚlve, og stĂĽr gerne op om natten for at vĂŚre til stede under kĂŚlvningen.

- Hos os er der ikke nogen kalve,

der dør under fødslen. De dødfødte, vi für, er døde inden fødslen, siger hun.

Avler efter kÌlvningsevne Der er en lang rÌkke grunde til, at Tove Ellegaard prÌsterer sü mange levendefødte og overlevende kalve pü gürden, som hun driver sammen med sin mand Torben. Ud over altid at vÌre klar til at tilse sine dyr uanset tidspunkt pü døgnet, nÌvner hun som det første en mülrettet avl efter kÌlvningsevne. Hun bruger kun tyre med et indeks over 100 for kÌlvningsevne og har fulgt denne linje i mange ür. Hun für lavet avlsplan for besÌtningen men tjekker altid op pü tyrevalget inden inseminering, og det sker tit, hun retter det foreslüede valg.

Hellere to klude end en Renlighed og hygiejne omkring malkning er en anden af hendes kÌpheste. Hun stür selv for malkningen af de nykÌlvede køer, og malkesÌttet er altid rent, nür det sÌttes pü. Hun bruger ogsü hellere to rene klude end Ên til at vaske yveret af. Kvaliteten af rümÌlken müles med kolostrumeter, og kvaliteten er generelt i orden.

Alle kalve für rümÌlk fra moren kort efter fødslen, men der ligger ogsü altid mÌlk i fryseren, hvis en ko ikke vil lÌgge ned. Kalven für ÀUH OLWHU DI VSDQG 6RQGH HU HQ Q¥Gløsning, mener Tove, der gemmer overskydende rümÌlk til de efterfølgende fodringer.

De første par dage bliver kalven

Tove Ellegaard giver kalvene otte liter mĂŚlk om dagen. Det giver god tilvĂŚkst, som yderligere hjĂŚlpes pĂĽ vej af dĂŚkkenerne, som alle kalve fĂĽr pĂĽ om vinteren.

fodret af stĂĽlspand. Den er nemmere at holde helt ren end plasticspande.

Fast rutine er ogsü at give kalvene Evitamin ved fødslen og yderligere et par gange efterfølgende.

- Men selvfølgelig kan kalve ogsü blive syge hos os. Vi har desvÌrre KDIW WUH GHU VWUDNV HIWHU I¥GVOHQ ÀN

lungebetĂŚndelse, som vi ikke kunne NXUHUH 9L PnWWH DĂ LYH GHP VLJHU hun.

I efterĂĽret sloges hun med alvorlig kalvediarrĂŠ pga. rota-corona-virus.

- Det bryder ud, nür kalvene er omkring en uge og lige er lukket sammen to og to. Vi har prøvet alt, hvad

vi kunne inden for hygiejne osv., men intet hjalp, sĂĽ siden december har vi vaccineret alle kalve, og det ser heldigvis ud til at virke.

- Jeg synes, det er en katastrofe, nür en kalv bliver syg. Jeg kan slet ikke holde ud at se syge kalve og slet ikke døde, betoner Tove Ellegaard.

Staldtip: Ingen kÌlvninger om vinteren STÆRKE KALVE: MÌlkeproducent med jerseykøer har tom kalvestald i de koldeste vintermüneder. Det letter arbejdet og giver et tiltrÌngt brud i smittevejene /DQJW GH à HVWH NDOYH G¥U RP YLQWHren. For de smü jerseykalves vedkommende er det sÌrligt udtalt.

Dødeligheden ligger omkring 14 procent mod seks procent om sommeren.

Denne kedelige statistik har økologisk mÌlkeproducent Niels Erik

Nilsson, Herning, reageret pĂĽ. For tre ĂĽr siden besluttede han slet ikke at have kĂŚlvninger i december og januar.

- Jeg holdt simpelthen op med at inseminere køer og kvier i marts müned, fortÌller han.

Han havde store problemer med kalvediarrÊ pga. rota- og coronavirus og sü tiltaget som en mulig løsning.

- Det er ikke fordi, vi mistede mange kalve før, men vi brugte meget tid pü at passe syge kalve, og det var et trÌls arbejde.

Seks ugers pause Beslutningen viste sig at vĂŚre sĂĽ god, at han har holdt fast i praksis

siden. I ür standsede insemineringerne i den 200 køer store besÌtning 25. februar, og de bliver først genoptaget 10. april.

- Det betyder, at vi har nogle omløbere, og at nogle af kvierne bliver lidt Ìldre, nür de kÌlver, men det er det vÌrd, tilføjer han.

Med startdato 10. april nĂĽr han lige tre ugers insemineringer i kvieĂ RNNHQ LQGHQ GH VNDO Sn JUÂ V Mange fordele - Det er meget nemmere ikke at have kalve, nĂĽr det er koldt. Uden kĂŚlvninger og kalve er der tre timers arbejde mindre om dagen omkring jul RJ Q\WnU 6n NDQ YL DIYLNOH IHULH RJ

afspadsering, forklarer han.

6LGHHIIHNWHQ HU HQ VPLWWHEU\GQLQJ for Rota Corona, som ellers har givet massive diarrĂŠproblemer i stalden.

- De første to-tre müneder efter, at vi begynder at fü kalve, er der stort set ingen diarrÊ, men sü begynder det sü smüt at komme. Det er dog ikke sü voldsomt som tidligere. De mister drikkelysten en dag eller to, men sü kommer de sig igen, siger Niels Erik Nilsson, der overvejer at udvide den insemineringsfri periode med en uge eller to. kmn@okologi.dk Niels Erik Nilsson overvejer at forlÌnge kÌlvningspausen med en uge eller to.

12

ØKOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

21. marts 2014 nr. 541

Væn køerne til tomt foderbord En måde at få mest muligt græs i køerne på i AMS-besætninger er, at lade foderbordet være tomt den del af døgnet, køerne kan gå på græs. Og vænner man dem til denne orden fra begyndelsen af sæsonen, hvor græsset er mest interessant, hjælper det også til at få dem ud sidst på sæsonen, når græsset er knap så spændende. Det skriver Økologisk Nyhedsbrev i en artikel om AMS og afgræsning. Hans Lund, Jysk Økologi beskriver en bedrift, hvor køerne har adgang til skiftende græsfolde fra kl. 23 til 17. Græsoptaget har i gennemsnit over seks måneder været over 9 FE, og ydelsen ligger omkring 9.000 kg mælk.

Nordmænd slås om velfærd I Norge strides økologer og dyreværnsfolk om, hvorvidt økologi er lig med god dyrevelfærd. Dyrevernalliansen hævder på hjemmesiden nrk.no, at økologi-mærket er bluf, og at økologiske dyr ikke har det bedre end konventionelle.

Alliancen har nu meldt sig ud af kontrolorganisationen Debio.

- Dyrevernalliansens angreb på Ø-mærket giver ingen dyr et bedre liv. Den største trussel mod god dyrevelfærd er den ensidige fokus på billig mat, replicerer seniorrådgiver Marit Grinaker Wright fra de norske økologers organisation Oikos.

Hamp for levende grise Pattegrisedødelighed koster erhvervet dyrt, men nu tager forskere fra Aarhus Universitet et nyt træk for at minimere dødeligheden og øge dyrevelfærden.

De fæster deres lid til industrihamp i et nyt forskningsprojekt, der netop har modtaget 6,7 mio. kr. fra GUDP under Fødevareministeriet. Projektet bygger på positive erfaringer fra en svinebedrift, der har er tildelt et hampeolieprodukt til patte- og smågrise.

I besætningen er efterfølgende registreret en markant forbedret overlevelse hos smågrisene.

Forskerne håber, at hamp i diegivningsfoderet kan styrke pattegrisene gennem råmælken og nedsætte dødeligheden, skriver DCA i sit nyhedsbrev.

Ydelsen er stigende, og måske er det et signal om, at goldkofodringen nu fungerer optimalt, mener Erling Bonde, Borris, som har deltaget i Vestjysk LandboIRUHQLQJV SURMHNW RP NYDOLWHWVSURWHLQ WLO JROGN¡HU VDPPHQ PHG NY JUnGJLYHU $QQD 6RÀH .M UVJDDUG

Landmand: 130 kr./ko er OK Omkostningerne til kvalitetsprotein er givet godt ud, mener Erling Bonde, der nu er spændt på, om tiltaget også giver mere mælk i tanken GOLDKØER AF KAREN MUNK NIELSEN Et halvt kg soja- og rapskage ekstra til goldkøerne løber op i omkring 130 kr./goldko ifølge Erling Bondes udregning. Han er en af tre økologiske landmænd, der deltager i Vestjysk Landboforenings afprøvning af kvalitetsprotein til goldkøer. Han synes ikke, prisen er for høj, hvis han til gengæld får bedre råmælk til sine kalve og måske også en kælveko, der lettere kommer gennem overgangen fra gold til malkende.

Erling Bonde har da også besluttet at fortsætte den mere proteinrige fodring af goldkøerne efter testperioden, selv om forbedringen af råmælkens kvalitet ikke har været så tydelig på hans bedrift.

Kasserer mindre råmælk Bedriften har nemlig i forvejen fokus på råmælk og har en række faste rutiner omkring behandlingen af den og af de nyfødte kalve, der sikrer en høj immunisering.

TEMA

- Men kan vi højne sundheden yderligere, er vi altid klar, konstaterer Erling Bonde, der konsekvent måler indholdet af immunstoffer i al råmælk og kasserer det ringeste.

- Jeg synes, vi oplever, at vi kasserer knap så meget råmælk som før.

Mælk med IgG på 1070-1080 er god råmælk i dag. Tidligere var vi glade, når IgG var over 1060, konstaterer han.

plerede han goldkofoderet med Ablanding, men nu får de yderligere et halvt kg soja-/rapskage.

Mælkeydelsen er stigende og nærmer sig 10.000 kg.

- Måske er det et signal om, at goldkofodringen fungerer rigtig godt nu, siger han.

Råmælk hos Bonde

Fakta om St. Gaasdal

Faste rutiner er kanon De faste rutiner omkring kalvefodringen indebærer konsekvent tildeling af råmælk få timer efter fødsel. Råmælken hentes i ’banken’, hvor kun mælk af god kvalitet bliver frosset ned.

- Kalvene får aldrig kun mælk fra egen mor. Det er et kanonkoncept, at det ligger i så faste rammer. Det betyder, at vi undgår at lave fejl, siger Erling Bonde, der netop har investeret i udstyr, der kan pasteurisere råmælk. I forvejen pasteuriseres den almindelige mælk til kalvefodringen.

Ved første malkning af den nykælvede ko sørger Bonde for kun at malke få liter. Det sikrer, at de vigtige immunstoffer i den første mælk ikke fortyndes.

På St. Gaasdal får kalvene ikke råmælk fra egen mor alene.

Alle kalve får råmælk med kendt, højt indhold af immunstoffer. Der er faste rutiner for råmælk til kalvene:

Erling Bonde driver en alsidig økologisk bedrift ved Borris med produktion af mælk, kød og æg. Malkekobesætninger er på 490 køer.

På vej mod ti ton mælk Erling Bondes goldkøer får samme grundration som besætningens lakterende køer. Den består af majs, kløvergræs og halm. Tidligere sup-

ɻ

ɻ

ɻ

ɻ

ɻ ɻ

ɻ

Alle kalve får 3-4 liter råmælk fra ’banken’ i løbet af deres første levetimer Råmælken gives med sut eller med sonde, hvis kalven ikke drikker tilstrækkeligt Ved første malkning efter kælvning malkes kun 4-5 liter fra til råmælksbank Al mælk testes for immunstof (IgG) Mælk med IgG <1025 kasseres Mindre mælk kasseres efter ny goldkofodring Råmælk skal fremover pasteuriseres

Stærke kalve

Fuldfoder til goldkøer ɻ Majshelsæd ɻ 1. slæt kløvergræs ɻ Vårbyghalm ɻ A-blanding ɻ Soja- /rapskager 50:50

Ordforklaring ɻ IgG = immunoglobulin G. Det eneste antistof, der kan passere gennem moderkagens membran. Beskytter fosteret og den nyfødte mod infektionssygdomme.

MARK & STALD

21. marts 2014 nr. 541

Ekstra kvalitetsprotein til goldkøerne øger rümÌlkens indhold af immunstoffer og kan give kalvene en bedre start GOLDKOFODRING AF KAREN MUNK NIELSEN

Det kan vĂŚre en god forretning at ofre lidt ekstra pĂĽ goldkøernes fodring. Syv vestjyske mĂŚlkeproducenter â&#x20AC;&#x201C; heraf tre økologer â&#x20AC;&#x201C; har denne vinter prøvet at hĂŚve foderets indhold af protein i goldperioden, og resultatet er bedre kvalitet af rĂĽmĂŚlken.

- Alle har rykket sig, men nogle selvfølgelig mere end andre. Det kommer meget an pĂĽ udgangspunkWHW VLJHU NY JUnGJLYHU $QQD 6RĂ&#x20AC; H KjĂŚrsgaard, Vestjysk Landboforening, som er rĂĽdgiver hos to af de tre økologiske landmĂŚnd.

Kalvenes immunstatus er dokumenteret med blodprøver.

â&#x20AC;&#x153;

Man løber jo ikke en marathon lige efter, at man har forÌdt sig.

nes, køerne er kommet godt fra start. Hvis man kan opnĂĽ en bedre omsĂŚtning i goldkoen, kan det betyde, at den negative energibalance efter kĂŚlvning bliver knap sĂĽ voldVRP VRP HOOHUV VLJHU $QQD 6RĂ&#x20AC; H KjĂŚrsgaard.

Hun anbefaler en jÌvn forsyning med protein og energi, sü goldkoen ikke skal trappes op lige før kÌlvning.

- Man løber jo heller ikke en marathon lige efter, at man har forÌdt sig, siger hun.

Dødfødte: Ă&#x2DC;kologer pĂĽ niveau ( ÇŁ ʹͲͳ; Â?¤Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2021; Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2022;Â?Â&#x2021; Â?§Â&#x17D;Â?Â&#x2021;Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2018;ÇŚ ducenter ned under seks pct. dødfødte kalve og er dermed pĂĽ niveau med konventionelle besĂŚtninger 5,8 og 5,9 pct. Det viser den seneste ĂĽrsopgørelse for dødfødte kalve i hhv. konventionelle og økologiske besĂŚtninger. Dermed ser det ud til, at de økologiske bedrifter har formĂĽet at lukke det gab, der tidligere har vĂŚret mellem dødfødte i de to grupper.

En spørgeundersøgelse fra Videncentret for Landbrug, Ă&#x2DC;kologi, i 2011 blandt 14 økologiske mĂŚlkebedrifter, der havde nedbragt andelen af dødfødte kalve betragteligt, viser, at fokus pĂĽ overvĂĽgning af kĂŚlvende køer og kvier samt tyrevalg til isĂŚr kvierne er afgørende for resultatet.

MĂŚlkeproducenterne peger ogsĂĽ pĂĽ, at fokus pĂĽ problemet i staldskoler og det konkurrencemoment, der kan opstĂĽ i den sammenhĂŚng, har haft

betydning for det positive resultat.

Fokus pü kvierne Det er naturligvis forskelligt, hvad de 14 bedrifter har Ìndret forud for det positive fald i antal dødfødte. Flere nÌvner, at de ikke mere bruger foldtyr, andre er specielt opmÌrksomme pü valg af tyrene til første-kalvskøerne.

Analyseresultater viser netop, at andelen af dødfødte kalve hos disse er højere hos økologerne end hos konventionelle. Det er vigtigt, at bruge tyre med høje fødselsindekser til kvierne. Hvis der bruges privat tyr, er det vigtigt, at den er stambogsført, og at dens far har gode fødselsindekstal, konstaterer VfLâ&#x20AC;&#x2122;s konsulenter. kmn@okologi.dk

Det internationale avlsĎ?Â&#x2039;Â&#x201D;Â?Â&#x192; Â&#x2DC;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x2030;Ă&#x17E;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2C6;Â&#x201D;Â&#x2021;Â?Â&#x2013;Â&#x2039;ÇŚ dens høns mere konkurrence- og bĂŚredygtige pĂĽ samme tid

AF KAREN MUNK NIELSEN Fremtidens ÌglÌggende høns skal leve lÌngere. I 2020 skal en høne kunne lÌgge 500 førsteklasses Ìg, før hun sÌttes ud. Det er det nye avlsmül i det internationale selskab, Hendrix Genetics, som ISA er en del af.

Nür ÌglÌgningsprocenten nÌrmer sig 100, kan man ikke komme lÌngere ad den vej. Og nür hønsene efterhünden ikke har et gram fedt eller muskler for meget pü kroppen, er det svÌrt at mindske foderforbruget yderligere. Hvor sÌtter man sü ind, nür man er et avlsfrma, der fortsat gerne vil vÌre konkurrencedygtige pü markedet?

Ifølge chefgenetiker hos ISA, Jeroen Visscher, für fremtidens fjerkrÌavl i højere grad end tidligere fokus pü bÌredygtighed, adfÌrd og velfÌrd. I ISAs tilfÌlde betyder det bl.a. avl pü linjer, der lÌgger Ìg i lÌngere tid end i dag.

Større fokus pĂĽ velfĂŚrd Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings fjerkrĂŚudvalg havde inviteret Jeroen Visscher til at fortĂŚlle om de avlsmĂŚssige

fremtidsudsigter pü et temamøde ved foreningens generalforsamling i forrige uge.

- Vi avler mod 500 førsteklasses Ìg, lÌngere levetid og mindre foderforbrug pr. Ìg. Det vil vÌre mere bÌredygtigt, fordi fÌrre høns skal opdrÌttes, og fÌrre haner slüs ihjel.

Vi fokuserer mere pĂĽ output og mindre pĂĽ input, siger Jeroen Visscher.

Han understreger, at den lÌngere levetid ikke avles frem pü bekostning af fjerdragt og velfÌrd. ISA avler aktuelt ogsü pü linjer, der holdes i dagslys uden nÌbtrimning for at imødekomme ønsker om bedre adfÌrd og mindre fjerpilning.

- Sundhed og velfÌrd udgør en tredjedel af avlsmület nu, hvor det tidligere slet ikke var et tema, fastslog genetikeren, der benyttede lejligheden til at notere sig de danske økologers ønsker til egenskaber hos høns.

Kombi gør Ìg og kød dyrere Firmaet har ogsü sü smüt taget hul pü at arbejde med toformülsracer, dvs. afstamninger, der lÌgger mange Ìg og samtidig sÌtter mere kød pü kroppen, sü hanekyllingerne kan anvendes til kødproduktion. $à LYHGH KDQHN\OOLQJHU HU EOHYHW et tema i debatten i Europa, men konsekvensen af kombiracer er dyrere Ìg og kyllingekød. EffektivLWHWHQ HU ODYHUH RJ GHU VNDO à HUH G\U til at producere samme mÌngde, siger Jeroen Visscher.

Han betragter kombiracer som

en absolut nicheproduktion, men altsĂĽ en nicheproduktion, som ISA er indstillet pĂĽ at beskĂŚftige sig med.

Udgangspunktet for de begyndende NU\GVQLQJVHNVSHULPHQWHU HU Ă&#x20AC; UPDHWV tungeste ĂŚglĂŚggerlinjer.

- Vi vil acceptere en nedgang i Ìgproduktionen pü højst 10 pct., og hanerne skal nü mindst to kg pü 70 dage og have tilstrÌkkelig salgbar kvalitet, siger han om kravene til kombi-krydsningerne.

Toformülsracer var almindeligt frem til ca. 1920, hvor avlen for alvor spaltedes ud i to retninger efter henholdsvis kød og Ìg, Kønssortering er ikke mulig I fjerkrÌavlen kan man ikke som i kvÌgavlen anvende kønsbestemt sÌd. Hos høns er det hønen, der lÌgger Ìgget, der bestemmer kyllingens køn og ikke hanens sÌd.

Jeroen Visscher, ISA

Sukker dine køer ogsü efter grÌsmarker med AberDart sukkergrÌs?

%HGVWH IRUGÂĄMHOLJKHG 6WÂĄUUH IRGHURSWDJHOVH 0HVW PÂ ON L WDQNHQ

Hunsballe Frø har i mange ĂĽr forsynet dansk landbrug med kvalitetsfrø... og det gør vi fortsat â&#x20AC;&#x201C; nu som DSV Frø Danmark!

t . e s ..

M ĂŚlk m

e

Det skal vĂŚre kvalitet ,IÂĄOJH $QQD 6RĂ&#x20AC; H .M UVJDDUG HU LQG holdet af rĂĽprotein i goldkøernes foder hĂŚvet til godt 13 procent. Det er sket med soja og raps, og det er en vigtig pointe, understreger hun.

- Det skal vĂŚre kvalitetsprotein.

Hvis det bare handlede om rüprotein, kunne man give køerne noget femte slÌt-ensilage, men det har ikke samme gunstige aminosyresammensÌtning. Det gÌlder i øvrigt

ogsü hestebønner, püpeger hun.

Første prioritet i forsøget har vÌret kalvenes immunisering. Men tildelingen af ekstra protein kan ogsü vise sig at have en effekt pü koens efterfølgende laktation. Det er dog endnu for tidligt at afgøre, om køerne yder mere mÌlk.

0HQ YL KÂĄUHU IUD Ă HUH DW GH V\

13

2020: 500 Ìg pr. høne

(7: *VÂ&#x2022; (ERQEVO % 7 w )RIVKMZIN w ,SPWXIFVS w 8PJ w [[[ HWZ JVSI HO w FYXMO LYRWFEPPI HO

Styrk kalven med protein til koen

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

NYHEDSBREV FRA FAGLIGT TEAM

Nyhedsbrevet er skrevet og redigeret af rådgiverne i Fagligt Team, Økologisk Landsforening

Økologisk Landsforening UNDGÅ MULDVARPEJORD I ENSILAGEN Nu er det tiden at bekæmpe muldvarpene, og den eneste effektive metode er at investere i en del fælder, og så få dem opsat relevante steder. Det virker, hvis man har øje for muldvarpens adfærdsmønster. I den forløbne vinter har muldvarpen faktisk været i arbejdshumør i lange perioder. Det ses ved alle de nye skud, der har været og er kommet på mange græsmarker. Det kan blive et helt månelandskab, hvis muldvarpen ikke bliver fanget.

Muldvarpebekæmpelse om vinteren er nødvendig, da de er ekstra aktive om vinteren, når der er frost i jorden.

Muldvarpene søger så føde længere nede i jorden, og muldvarpene må grave ekstra meget for at komme ned til føden. Derfor de mange skud nu, hvor de har været i gang uden en bekæmpelse.

Når muldvarpene går i gang med at grave, ses en lille bunke jord - op mod 5 til 6 kg jord i hver dynge, og med den typiske lidt våde jord ved nyeste skud. Når de første skud ses, er det om at komme i gang med bekæmpelsen. Jo før du kommer i gang, jo bedre og nemmere vil det være at slippe af med de små kræ.

Skuddene bør jævnes ud, inden der sættes muldvarpe-

HUSDYR

sakse og -fælder op, så man kan se, hvor muldvarpen er aktiv næste gang, og fælderne kan sættes op der, hvor den er i gang med at grave. Enten sættes fælden i en af gangene mellem to skud, og/eller fælden sættes i skuddet, hvor man skal finde en tværgang. Her er man nødt til at prøve sig frem både efter fældetype og erfaringer med at fange muldvarpene.

Jorden i muldvarpeskuddene må ikke komme med i ensilagen, når vi tager slæt. Og skuddene sænker også udbyttet i marken. Så lav en slagplan for bekæmpelse.

Tag en mark ad gangen, og få evt. hjælp af en pensionist eller en skoleelev, som er god til at fange muldvarpe, men som også vil give sig tid til at flytte fælderne.

KIRSTINE LAURIDSEN Mail: kl@okologi.dk Tlf.: 20436104

PLANTEAVL

PLANLÆG HVORDAN GRÆSMARKERNE SKAL BENYTTES

BLINDSTRIGLING I KORN BETALER SIG

Det er vigtigt at have lavet en slagplan for benyttelse af de arealer, der skal anvendes til afgræsning og også af de rene slætarealer.

s

AFGRÆSNINGSAREALERNE:

s

De arealer, der er tæt ved kostalden, vil være forbeholdt de malkende køer, men af praktiske årsager kan der være nødvendigt at afsætte arealer til 1. goldkøer og kælvekvier den sidste måned inden kælvning 2. småkalve fra 4 til ca. 6-8 måneders alderen 3. løbekvierne, så de kan blive insemineret

s

Derfor er der nogle logistiske ting, der skal gå op.

s

Flere landmænd har i de seneste år afprøvet afgræsning af rajgræs udlagt med rug som dæksæd. Dette for at få flere ha hjemme ved stalden, og samtidig få markerne omlagt og have dem uden kløver et eller to år. Det er her vigtigt at få etableret en tæt afgrøde, så ukrudt ikke får for meget plads. Det sænker udbyttet.

Benyttelsen af afgræsningsmarkerne i løbet af sommeren kan være forskellig. Der er flere muligheder: s storfolde s regulerede storfolde s skiftefolde: store til flere dage eller små til max 2 dage s stribegræsning s eller andre valg Det er vigtigt at vælge strategi efter de muligheder, der er på ejendommen, vanding, jordtype og andre lokale faktorer.

Alle afgræsningstyper har både fordele og begrænsninger, og det er vigtigt at opveje dem mod hinanden inden udbinding af dyrene. Vær opmærksom på:

s s

vælg strategi efter dit temperament. Det nytter ikke at vælge stribegræsning, hvis der ikke hver dag eller måske endog 2 gange pr døgn tildeles et stykke græs mere.

1. gangsgræssende småkalve skal altid have et areal, der ikke har fået gylle eller fast møg tildelt i dette år, og der må ikke sidste år eller i år have gået ældre dyr på arealet. Der skal kunne laves foldskifte hver gang, der lukkes nye kalve ud f.eks en gang pr. måned. Godt med en lade/stald til natfoder.

Vælg ikke storfold, hvis du ikke kan vande. Her vil reguleret storfold eller skiftefolde være bedre.

Ved mange dyr kan det være en fordel med flere indgange til marken (eller skiftende åbninger), så der ikke bliver for stort et optrådt areal.

Tænk gode drivveje ind i systemet, så spildareal undgås.

Placer drikkekar på fast underlag, så vi undgår en mudderpøl i vådt vejr.

Det er ligeledes vigtigt at tænke foldskifte ind i løbet af sommeren. Her tages køerne helt væk fra et afgræsset areal, og kommer på en mark, der har været slættet i første omgang, og dette gentages igen senere på sæsonen. Planlægning af arealudvidelse i løbet af sommeren skal ligeledes medtages. Når det er så vigtigt med foldskifte, skyldes det den fokus, der bør være på parasitter, og her tænkes på løbe-tarmorm, lungeorm og leverikter, hvor det kan være aktuelt.

KIRSTINE LAURIDSEN Mail: kl@okologi.dk Tlf.: 20436104

Det største del af det ukrudt i korn, man potentielt kan bekæmpe med strigle og radrenser, kan elimineres allerede inden kornet kommer op - med en blindstrigling. Forsøg viser, at blindstrigling på det rette tidspunkt kan give en bekæmpelseseffekt på 40 til 100%.

Effekten afhænger af, hvilke ukrudtsarter der er dominerende i marken. Størst effekt opnås på ukrudtsarter med små kimblade, som ærenpris, agerstedmoder, fuglegræs eller kamille. Effekten kan være noget mindre på ukrudtsarter med store kimblade. Det kan være krumhals, pileurter, hanekro eller burresnerre. Samtidig afhænger effekten af blindstrigling meget af vejret efter såning. Er jorden fugtig vil meget ukrudt være spiret frem og en blindstrigling kan betale sig. Hvis jorden er tør efter såning spirer ukrudtet ikke frem og blindstrigling kan være spild af ressourcer En optimal blindstrigling forudsætter, at kornet er sået i jævnt såbed med ensartet sådybde på 4-5 cm.

Foråret 2014 tegner til at have forudsætningerne for at lave en perfekt såbed. Ved blindstrigling foretages 1-2 lette harvninger efter såning og inden kornet kommer op. De første grønne spirer må gerne kunne anes ved den sidste blindstrigling, men heller ikke mere. Ved en blindstrigling opnås en bekæmpende effekt på spirende ukrudtsfrø samt nyfremspirede ukrudtsplanter - uden at man rammer kornet som ligger dybere i jorden. Ved en blindstrigling harves ikke dybere end ca. 2 cm, mens kørehastigheden godt kan være 12-15 km/t. Blindstriglingen kan være med til at fremprovokere fremspiring af nyt ukrudt. Derfor skal man altid nøje overveje, om det er nødvendigt at følge op med en strigling, når kornet har 2-3 blade.

TID FOR KVIKBEKÆMPELSE Vi har de seneste forår haft længere perioder med tørt og solrigt vejr og også af og til frost om natten, således også i år. Når der er sol, blæst og frost om foråret, er det fantastisk effektivt at harve og trække kvik op på overfladen.

Denne periode skal udnyttes til at få gjort noget ved kvikken, hvor der er for meget kvik. Det kan være et dilemma om man skal så tidligt eller få bekæmpet ukrudt i foråret, men når det er kvik, der er problemet, kan man godt trække såtidspunktet lidt, til gengæld for at få gjort noget effektivt ved kvikken.

Man skal altid starte med at skære igennem, så kvikken, bliver standset i vækst og kan trækkes op. Om man bruger en Kvik-up, en Kvik-killer, en Dyna-Drive, en Marsk-Stig harve, er ikke det vigtigste, det er nu det skal ske, det vigtige er, at man får så meget som muligt af kvikken op oven på at ligge. Gentag gerne behandlingen hver anden eller tredje dag, så længe det er tørt vejr og især hvis der er frost om natten.

Man kan afslutte med at skære kvikken i stykker med en tallerkenharve el. lign og det allersidste og vigtigste tiltag mod kvikken, er at få pløjet ordentligt. Kvikken skal helt ned i bunden af plovfuren, derfor skal der en god forplov på og den skal indstilles så den tager kvik og overjord og lægger det ned i bunden af furen.

Pløjning skal vende hele furen ned, så det, der før var overjord, kommer ned i 18-22 cm dybde.

Her sidst i marts kan vi, hvis vejret er med os igen i år, godt nå at bekæmpe kvik 14 dage endnu uden at såningen bliver forsinket for meget.

CLAUS ØSTERGAARD

CARSTEN MARCUSSEN

Mail: co@okologi.dk Tlf.: 20457465

Mail: cma@okologi.dk Tlf.: 30627215

21. marts 2014 nr. 541

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

15

MAD & MARKED PĂ&#x2026; MARKEDET AF TRINE KREBS DIREKTĂ&#x2DC;R I FRUGTFORMIDLINGEN OG FMD. FOR LANDSFORENINGEN PRAKTISK Ă&#x2DC;KOLOGI

MADEN I KANTINEN VISER VIRKSOMHEDENS VĂ&#x2020;RDIER I denne uge tordnede alle og enhver, som arbejder professionelt med mad, til Hernings hellige fødevarehaller, Foodexpo, for at se girafferne, nyhederne og branchen.

Pü messen mødtes alle de, som har ansvar for, at danskerne für fantastisk mad pü arbejdspladsen, i sygesengen, i institutionen, pü restauranter.

Hvis disse skønne køkkenarbejderes virksomhedsledere vidste mere om mad og det at drive et køkken, og ikke mindst DOOH GH Dà HGWH JRGH HIIHNWHU PDQ InU L HQ YLUNVRPKHG QnU køkkenet kører pü skinner, sü sendte de alle køkkenmedarbejdere pü Foodexpo med alle virksomhedens vÌrdier i rygsÌkken.

Køkkenet i en virksomhed fortĂŚller altid med stor synlighed, om en virksomhed udlever sine vĂŚrdier eller ej. Du behøver blot 5 minutter i kantinen, før du kan mĂŚrke og smage, om virksomhedens vĂŚrdier bliver foldet ud, eller om de blot lever et hengemt liv pĂĽ Køkkenet en fjern hjemmeside. i en virkFleksibel, moderne, etisk, somhed CSR, bĂŚredygtig, socialt fortĂŚller altid med bevidst, miljøbevidst, rummelig, fair, innovativ. Man- stor synlighed, om en ge er ordene om, hvor godt virksomhed udlever vi vil det for verden, men sine vĂŚrdier eller ej. nĂĽr vi sĂŚtter os til bordet, sĂĽ lever samvĂŚret og maGHQ LNNH DOWLG RS WLO GH Ă&#x20AC;QH ord. Det er skammeligt, for nĂĽr vi bruger penge pĂĽ at drive et velduftende sanseligt pausevĂŚrksted, sĂĽ kan vi da lige sĂĽ godt give den det sidste tryk pĂĽ speederen og fĂĽ alle DĂ HGWH HIIHNWHU PHG IUD HW YHOJHQQHPW QNW RJ YHOGUHYHW køkkenkoncept.

â&#x20AC;&#x153;

Alle disse moderne og gode vÌrdier peger jo i høj grad pü ¥NRORJLHQ KYRUIRU GHW HU PLJ XEHJULEHOLJW DW PDQJH à HUH ikke griber denne mulighed for at sÌtte store fede streger under de vÌrdier, som virksomheden vil leve i verden.

Spisebordet har altid vĂŚret og vil sandsynligvis for evigt forblive det sted, hvor alle vigtige beslutninger tages og udleves. Derfor er det sĂĽ vigtigt, at alt, der sĂŚttes foran os, emmer af det, vi vil, og det vi er, og det virksomheden er sat i verden for. Server dine vĂŚrdier â&#x20AC;&#x201C; og du vil sandsynligvis fĂĽ medarbejdere, som tager bedre beslutninger og en omverden, som kan afkode, hvad du mener og vil.

Kødvarer fra Mineslund var blandt udstillerne, da SuperBrugsen i sidste uge inviterede lokale avlere fra SjÌlland til leverandørtrÌf.

Â&#x2DC;Â&#x2018;Â&#x201D;Â?¤Â&#x201D; Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2021;Â? Â&#x2DC;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x17D;Â&#x2018;Â?Â&#x192;Â&#x17D;ÇŤ Hvis økologien skal køre parløb med de lokale varer, er der behov for nogle klare Â&#x2020;Â&#x2021;Ď?Â&#x2039;Â?Â&#x2039;Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2018;Â?Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2019;¤ Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x2030;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x2013; LOKALE VARER AF JAKOB BRANDT - HvornĂĽr er en fødevare lokal?

Det spørgsmĂĽl skal økologerne hurWLJVW PXOLJW Ă&#x20AC;QGH HW VYDU Sn 6NHU GHW LNNH IU\JWHU Ă HUH L EUDQFKHQ DW ¡ORNDOH YDUHU¡ risikerer at blive en sĂĽ stĂŚrk trend, at den bliver en konkurrent til økologien i stedet for en oplagte medspiller.

I samarbejde med Coop har Ă&#x2DC;kologisk Landsforening (Ă&#x2DC;L) allerede etableret et tĂŚt samarbejde, som skal spotte lokale økologiske varer.

PĂĽ ĂĽrsmødet i Virksomhedsudvalget i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening opridsede Henrik Hindborg, markedschef i Ă&#x2DC;L situationen: - Lokale varer har sĂĽ meget momentum. Der er ved at opstĂĽ en bølge. Det skal vi udnytte, sĂĽ lokale varer ikke bliver en konkurrent til økologi, men det komPHU WLO DW KDQGOH RP ¡ORNDO ÂĄNRORJL¡ 9L VNDO ride med pĂĽ bølgen.

Han advarer samtidig mod at lave alt for rigide regler i form af en fast kilometergrĂŚnse, som omfatter alle varer. Det YLJWLJVWH EOLYHU DW Ă&#x20AC;QGH HQ GHĂ&#x20AC;QLWLRQ VRP sikrer en god synergi.

- Men vi skal tydeligt kunne forklare forbrugerne, hvad lokale varer er, ellers føler de sig snydt, siger han. Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x160;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2013; Mejerichefen pĂĽ Thise Mejeri, Poul Pedersen, pegede pĂĽ landets mange fødevarefĂŚllesskaber som en fantastisk eksponent for lokal økologi og en tydelig tilkendegivelse af, at mange forbrugere sĂŚtter lighedstegn mellem lokale varer og økologi.

- Kontakten mellem forbruger og producent har vÌret pü vej vÌk. Nu har vi fundet en købekraft, som er interessant for producenterne. Det er herligt.

Konsulent Claus Sall fra Sall&Sall opfordrer i den forbindelse til, at Ă&#x2DC;L laver fokusgruppeinterview med forbrugerne, for at danne et klart billede af deres forventninger til lokale varer. Â&#x2018;Â?Â&#x192;Â&#x17D; Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x17D;Â&#x2018;Â?Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2013; 1nU GHĂ&#x20AC;QLWLRQHUQH EOLYHU VWULNNHW VDPmen, er det vigtigt at skelne mellem lokale varer og varer fra bestemte lokaliteter, men begge dele er i vĂŚkst, og det mĂŚrker man ikke kun i detailhandlen.

De lokale varer er ogsĂĽ sĂĽ smĂĽt ved at Ă&#x20AC;QGH YHM WLO FDWHULQJJURVVLVWHUQHV K\OGHU men der er stadig rum for forbedringer, erkender Jesper Bøgelund, varehusdirektør hos Inco Aarhus.

- Vi har ikke vÌret dygtige nok til at honorere efterspørgslen. Vi er stadig et stykke fra detailhandlen, nür det gÌlder

lokale varer, men de begynder at komme, og jeg er ikke i tvivl om, at vi vil se salget af lokale varer rulle, som det er sket med økologien, siger han under et temamøde om foodservice.

- Vi vil det, fordi vi kan se, at efterspørgslen er der. Vi kan se, hvilken vej trenden gür, og det er ikke kun inden for det offentlige, at salget vokser, siger Jesper Bøgelund.

Han oplyser, at Inco derfor i øjeblikket arbejder pĂĽ at fĂĽ en endnu tĂŚttere dialog med avlerne. Â&#x2DC;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2013;Â&#x201D;§Â&#x2C6; Â&#x160;Â&#x2018;Â&#x2022; Â&#x2018;Â&#x2018;Â&#x2019; Det samme gør Coops kĂŚder. Coop vil JHUQH KDYH HQGQX Ă HUH ÂĄNRORJLVNH YDUHU pĂĽ hylderne i butikkerne, og derfor afholdt koncernen i samarbejde med Ă&#x2DC;L i VLGVWH XJH DUUDQJHPHQWHW ¡.RP RJ PÂĄG GLQ ORNDOH OHYHUDQGÂĄU¡ L &RRSV KRYHGNRQtor i Albertslund.

Her deltog 24 lokale øko-producenter IUD 6M OODQG RJ )\Q RJ à HUH KXQGUHGH uddelere og andre ansatte fra Coop-kÌderne.

- Vi oplever en rigtig stor interesse fra forbrugerne for de lokale varer, nĂĽr vi har dem pĂĽ hylderne. Forbrugerne vil gerne have varer, som er produceret i nĂŚrheden af butikken. Det giver en større tillid til varen, nĂĽr man ved, hvem der stĂĽr bag, og hvor varen er produceret, siger 0LFKDHO /ÂĄYH VRP WLGOLJHUH KDU GHĂ&#x20AC;QHUHW at lokale varer skal komme fra en radius pĂĽ ca. 50 km.

16

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

21. marts 2014 nr. 541

Kvickly i Ry sÌlger mest En økologiandel pü 10 procent placerer Kvickly-butikken i Ry som kÌdens bedste til at sÌlge økologi. Ifølge Lokalavisen Skanderborg er det anden gang, at Ry-butikken vinder vÌrdigheden som økologisk duks blandt Kvicklys 76 varehuse.

'H à HVWH EXWLNNHU OLJJHU Sn HQ økologiandel pü 5-7 pct.

GRĂ&#x2DC;D og 7-Eleven serverer grød to go GRĂ&#x2DC;D: I USA og England er instant grød to go et kĂŚmpe fĂŚnomen, mens grød herhjemme har levet en mere anonym tilvĂŚrelse.

Men med et nyt samarbejde mellem grødbaren GRĂ&#x2DC;D, økobageriet Aurion og conveniencekĂŚden 7-Eleven er økologisk grød to go nu pĂĽ vej til et bredere gennembrud.

- Vi har lavet grøden kun til 7-Eleven, fordi folk fortjener et nĂŚrende, lĂŚkkert og økologisk mĂĽltid, de kan tage med pĂĽ farten, siger Lasse Skjønning Andersen, der er initiativtager og ejer af GRĂ&#x2DC;D. Lanceringen sker som led i 7-Elevens strategi for at øge antallet af lokalt producerede og økologiske produkter i kĂŚdens 195 butikker.

Grøden koster en rund 20â&#x20AC;&#x2122;er. Den fĂĽs i to varianter, som tilberedes nemt i butikken ved at tilsĂŚtte kogende vand.

De 5 Gaarde lancerer øko-kylling FJERKRĂ&#x2020;: Virksomheden De 5 Gaarde, som producerer bl.a. konventionelle kyllinger, har netop sendt en økologisk kylling pĂĽ markedet, som er opdrĂŚttet og slagtet i Danmark. I første omgang kan den kun købes i Kvickly som en hel kylling, men det er planen meget snart at lancere pakker med enten lĂĽr eller brystkød med skind, skriver Politiken Niels Hasselholm, adm. direktør for De 5 Gaarde forventer et ĂĽrligt salg pĂĽ 50-100.000 kyllinger.

Nyt madmarked udfordrer Torvehallerne MARKED: Under mottoet â&#x20AC;&#x2122;street food til folketâ&#x20AC;&#x2122; ĂĽbner et nyt madmarked til pĂĽske i København, Copenhagen Street Food, som vil udfordre Torvehallerne pĂĽ folkelighed.

Markedet skyder op pü Papirøen, hvorfra der er udsigt til Operaen, Skuespilhuset og Københavns havn. Til RetailNews oplyser initiativtagerne, at det bliver en ny legeplads for kreative madentreprenører, hvor büde kultur, mad, bÌredygtighed og det gode formül gür hünd i hünd.

Fødevareminister Dan Jørgensen havde en travl dag i Herning, hvor han uddelte spisemÌrker og roser til 83 spisesteder.

Foto: Tony Brøchner

Ros og gyldne mÌrker fra ministeren Fødevareminister Dan Jørgensen overrakte økologiske spisemÌrker i büde guld, sølv og bronze til hele 83 spisesteder under Foodexpo i Herning.

Mandag under Foodexpo stod i økologiens tegn, og fødevareminister Dan Jørgensen havde en travl dag under økotrÌet i midten af den økologiske fÌllesstand, hvor 49 økologiske virksomheder var samlet om

det hidtil største enkeltstüende økofremstød pü dansk grund.

Køkkenfolk fra alle hjørner af Danmark var troppet op for at modtage et økologisk spisemÌrke i enten guld, sølv eller bronze af Dan Jørgensen. Ialt blev der uddelt 83 øko-spisemÌrker til bagerbutikker, kantiner, børnehaver, plejehjem P à RJ GHUPHG HU DQWDOOHW DI VSLVHsteder med mÌrket vokset fra i alt 400 til 700 pü et ür.

- Det betyder, at rigtigt mange mennesker für økologisk mad i hverdagen. Og en af de mange fordele ved den økologiske omlÌgning i køkkenerne er, at mültiderne bliver

sundere, sagde fødevareminister Dan Jørgensen i forbindelse med overrÌkkelsen af de mange spisemÌrker.

Dermed sigtede han til, at der EnGH NRPPHU à HUH JU¥QWVDJHU Sn menuen, nür køkkener omlÌgger til økologi, samt at rüvarerne er uden potentielt skadelige pesticidrester.

Ros til køkkenerne Fødevareministeren understregede, at økologien i Danmark er drevet af engagement og ildsjÌle og roste N¥NNHQDUEHMGHUQH IRU GHUHV à RWWH arbejde.

- Det er virkelig godt gĂĽet af jer

alle, og det er mig en meget stor Ìre at fü lov at overrÌkke sü mange økologiske spisemÌrker i dag. FortsÌt det gode arbejde, opfordrede Dan Jørgensen.

Formanden i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, Per Kølster, fulgte op med Ă HUH URVHU - NĂĽr det lykkes at hĂŚve økologiprocenten ude i køkkenerne uden samtidig at øge budgetterne, sĂĽ skyldes det engagement. De mange, der i dag modtager spisemĂŚrket, har slidt, slĂŚbt og strĂŚbt pĂĽ vores alles vegne, sagde Per Kølster. jb@okologi.dk

Guldregn over Emmerys Mindst 90 procent af alle rĂĽvarerne i Emmerys 25 butikker er økologiske, og pĂĽ Foodexpo modtog bagerkĂŚden 24 økologiske guld-spisemĂŚrker For de ansatte pĂĽ Emmery-kĂŚdens 25 bagerier har omlĂŚgningen til økologi vĂŚret en lĂŚngere rejse, som begyndte for snart ti ĂĽr siden. Rejsen mod det optimale bagvĂŚrk slutter aldrig, men mandag markerede en milepĂŚl for Emmerys, som pĂĽ )RRGH[SR Ă&#x20AC;N RYHUUDNW ÂĄNRORJLVNH spisemĂŚrker i guld, og nummer 25 følger snart efter.

I en tid, hvor de traditionelle bagerbutikker bliver hürdt presset af discountkÌdernes satsning pü frisk brød, føler ejerne af Emmerys, at tiden er moden til mere übent at

Kort om Emmerys Éť

Éť

Éť Éť Éť

Per Brun ĂĽbnede Emmerys første butik i Ă&#x2026;rhus i 1996 Alt brød bliver bagt pĂĽ Emmerys centralbagerier i Valby og City Vest i Ă&#x2026;rhus Butikker: København: 20 Ă&#x2026;rhus: 5

fortÌlle kunderne, at Emmerys udelukkende bruger økologiske ingredienser i sine brød og kager.

- Jeg mener, at der er behov for en kĂŚde, der holder fanen højt â&#x20AC;&#x201C; bĂĽde hvad angĂĽr kvalitet og økologi, siger Thomas Knaack, som overtog Emmerys sammen med Hans Henrik Preisler, da kĂŚden for knap tre ĂĽr siden gik i betalingsstandsning.

- Vi ønsker at skabe en skarpere SURĂ&#x20AC;O Sn ÂĄNRORJL RJ NYDOLWHW 'HW VNDO gøre det tydeligt for kunderne, hvad de fĂĽr, nĂĽr de handler hos Emmerys, siger direktøren, som selv var i Herning for at modtage de mange guldmĂŚrker.

Gode rüvarer og godt hündvÌrk Direktøren peger pü, at den største udfordring for Emmerys er, at kÌden er i konkurrence med andre bagerier, som benytter fÌrdige, billige bagemix i stedet for de noget dyrere økologiske rüvarer, som ender i dejen i Emmerys centralbagerier i Aarhus og København.

- Forskellen pĂĽ dem og os er bĂĽde rĂĽvarerne og mĂĽden, vi arbejder pĂĽ, fastslĂĽr Thomas Knaack.

VĂŚksten i omsĂŚtningen har dog overbevist de nye ejere om, at de er pĂĽ rette spor, og de forventer at ĂĽbne Ă HUH EXWLNNHU L GH NRPPHQGH nU

MAD & MARKED

21. marts 2014 nr. 541

TrĂŚngsel og Â?Â&#x203A;Â&#x160;Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2014;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; øko-trĂŚet Â&#x2018;Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x161;Â&#x2019;Â&#x2018; Â&#x2014;Â&#x2020;Â&#x2DC;Â&#x2039;Â?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x2022;Â&#x2039;Â&#x2030; til en solid manifestation Â&#x192;Â&#x2C6;ÇĄ Â&#x160;Â&#x2DC;Â&#x2018;Â&#x201D; Â&#x17D;Â&#x192;Â?Â&#x2030;Â&#x2013; Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2021;Â? Â&#x2021;Â&#x201D; Â?¤Â&#x2021;Â&#x2013; Â?Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x192;Â&#x2013; Â&#x2014;Â&#x2020;Â&#x2DC;Â&#x2039;Â?Â&#x17D;Â&#x2021; et sortiment til landets Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2018;Â&#x201D;Â?Ă&#x17E;Â?Â?Â&#x2021;Â?Â&#x2021;Â&#x201D;ÇĄ Â?Â&#x192;Â?Â&#x2013;Â&#x2039;Â?Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x2014;Â&#x201D;Â&#x192;Â?Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D; GĂŚsterne strømmede til den økologiske fĂŚllesstand â&#x20AC;&#x201C; ikke mindst mandag, som var dedikeret til økologien, og det er en yderst tilfreds Rikke Grønning, foodservicekoordinator i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, som gør status efter tre hektiske dage i Herning Messecenter.

- Det har vĂŚret nogle fantasiske dage, og midt pĂĽ dagen mandag var der sĂĽ mange gĂŚster, at man nĂŚrmest

ikke kunne komme ind pü standen, siger Rikke Grønning.

Hun glĂŚder sig ogsĂĽ over de manĹ?Ä&#x17E; Ć&#x2030;Ć&#x152;Ĺ˝Ä&#x161;ƾŏĆ&#x161;ĹśÇ&#x2021;Ĺ&#x161;Ä&#x17E;Ä&#x161;Ä&#x17E;Ć&#x152;Í&#x2022; Ć?Žž Ä&#x161;Ä&#x17E; Ď°Ďľ ĆľÄ&#x161;Ć?Ć&#x;ĹŻĹŻÄ&#x17E;Ć&#x152;Ä&#x17E; Ĺ&#x161;Ä&#x201A;Ç&#x20AC;Ä&#x161;Ä&#x17E; Ć&#x161;Ä&#x201A;Ĺ?Ä&#x17E;Ć&#x161; ĹľÄ&#x17E;Ä&#x161; Ć&#x;ĹŻ ,Ä&#x17E;Ć&#x152;ĹśĹ?ĹśĹ?Í&#x2DC; Ä&#x17E;Ć&#x161; viser, at der er grøde i økologien og at virksomhederne har indset, at økologisk foodservice er et marked i vĂŚkst.

Rabel kom med en serie af proteinrige supper og desserter. De kan hjÌlpe plejesektoren med at opnü mülsÌtningen om, at 60 procent af maden skal vÌre økologisk.

ZÄ&#x201A;Ä?Ä&#x17E;ĹŻ Ć&#x;ĹŻÄ?Ç&#x2021;Ä&#x161;Ä&#x17E; ĹŹĹŻÄ&#x201A;Ć&#x152; Ĺ&#x161;Ć&#x2020;ĹśĆ?Ä&#x17E;ĹŹĆ&#x2020;Ä&#x161;Ć?ĆľĆ&#x2030;Ć&#x2030;Ä&#x17E;Í&#x2022; cremet blomkĂĽlssuppe og cremet paprikasuppe.

Firmaets økologiske dessertkort ŽžĨÄ&#x201A;ĆŠÄ&#x17E;Ć&#x152; ĹŠĹ˝Ć&#x152;Ä&#x161;Ä?Ä?Ć&#x152;Ĺ?Ć?Í&#x2022; Ä?Ĺ?Ć&#x161;Ć&#x152;ŽŜĨĆ&#x152;ŽžÄ&#x201A;Ĺ?Ä&#x17E; Ĺ˝Ĺ? Ĺ&#x2021;Ć&#x2020;Ä&#x161;Ä&#x17E;Ć&#x152;Ä&#x201A;ĹśÄ&#x161;Í&#x2DC;

Nye foodservice-tal Tallene i Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings foodservicedatabase bygger pĂĽ indberetninger fra 15 grossister, som skønnes at stĂĽ for ca. 75 pct. af markedet.

'HU Ă&#x20AC;QGHV LQJHQ SU FLVH RSJÂĄUHOVHU RYHU størrelsen pĂĽ det danske foodservicemarked, men branchen vurderer, at tallet udgør 12-16 mia. kr.

PĂĽ basis af de indsamlede omsĂŚtningstal har Ă&#x2DC;L beregnet økologiprocenten i foodservicebranchen til 6-7 procent. Den halter med andre ord kun en smule efter økologiens andel af detailsalget, som ligger pĂĽ 7,6 pct.

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

17

Salgskanaler Tankstationer og andre 15 %

Restaurant, hotel, cafĂŠ 18 %

Kantiner 36 %

Institutioner 36 %

Kategorier Frost 7 %

Ă&#x2DC;kologisk foodservice 2010-2013

Kød/fjerkrÌ 3 %

800 mio. kr.

600

Frugt & grønt 18 % Kolonial 36%

400 200 0

2010

2011

2012

2013

Mejeri 36 %

Frygt for varemangel OmsĂŚtningen i den økologiske foodservicebranche er fordoblet pĂĽ Ď?Â&#x2039;Â&#x201D;Â&#x2021; ¤Â&#x201D;ÇĄ Â&#x2018;Â&#x2030; Â?Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x2014;Â&#x2020;Â&#x2022;Â&#x2039;Â&#x2030;ten til yderligere vĂŚkst frygter Ă&#x2DC;kologisk LandsÂ&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2021;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030;ÇĄ Â&#x192;Â&#x2013; Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x201E;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D; mangel pĂĽ økologiske rĂĽvarer

runder en mia. kr. i 2014.

- Ă&#x2DC;kologi har efterhĂĽnden fĂĽet godt fat rundt omkring i landets køkkener, og meget peger pĂĽ, at økosalget vil vokse endnu kraftigere i ĂĽr. Der er blevet søsat en lang rĂŚkke RPO JQLQJVSURMHNWHU L Ă HUH DI ODQdets kommuner, som vil medføre endnu større efterspørgsel. Det vil vi IRU DOYRU NXQQH DĂ Â VH Sn WDOlene, siger hun.

FOODSERVICE

Risiko for varemangel - Vi kan høre pĂĽ vandrørene ude hos køkkenerne, at der er bekymring om, hvorvidt der nu er økologiske varer nok og i de rigtige mĂŚngder og kvaOLWHWHU QnU Ă HUH RJ Ă HUH HIWHUVSÂĄUJHU dem. Derfor vil vi gerne opfordre alle producenter, som er interesseret i at sĂŚlge varer til foodservice, til at melde sig ind i Ă&#x2DC;kobasen og pĂĽ den mĂĽde blive synlige for indkøberne, siger Rikke Grønning.

Hun mener, at det er pĂĽ høje tid, at økologerne fĂĽr øjnene op for, at GHU Ă&#x20AC;QGHV HW LQWHUHVVDQW PDUNHG som efterspørger dansk økologi.

Som eksempel nĂŚvner hun, at der i 2013 blev solgt for fem mio. kr.

TEKST OG GRAFIK: JAKOB BRANDT

Der var trÌngsel under trÌet pü økologernes fÌllesstand, hvor gÌsterne büde kunne blivere klogere pü økologien og smage pü den. Foto: Tilde Hurup

De hjemlige økologer bør i højere grad rette blikket mod de mange offentlige og private køkkener, som sidste ür købte økologi for 948 mio. kr. Det svarer til en vÌkst pü 9,4 pct.

Det fremgĂĽr af dugfriske tal, som er beregnet pĂĽ basis af indsamlede tal fra foodservicedatabasen, som er oprettet af Ă&#x2DC;kologisk Landsforening (Ă&#x2DC;L). Tallene viser, at omsĂŚtningen er fordoblet siden 2009, og projektleder i Ă&#x2DC;Lâ&#x20AC;&#x2122;s foodserviceafdeling, Rikke Grønning forventer, at omsĂŚtningen af økologi i foodservicebranchen

ÂĄNRORJLVNH NDUWRĂ HU L IRRGVHUYLFHsektoren. Det svarer til ca. 600 ton, og ifølge Rikke Grønning svarer det tal alene til det samlede forventede forbrug i indevĂŚrende ĂĽr hos Fru Hansens KĂŚlder, Københavns Madhus, Rigshospitalet og omlĂŚgningsprojektet Ă&#x2DC;KO++ pĂĽ SjĂŚlland.

Vi skal have noget i jorden Rikke Grønning forventer, at de mange private og offentlige køkkener og institutioner, som netop nu er under omlĂŚgning, vil have en vis forstĂĽelse for, at det kan knibe for de danske økologer at dĂŚkke den voksende efterspørgslen i indevĂŚrende ĂĽr. Men hvis ikke branchen er hurtig til at tilpasse produktionen, frygter hun, DW ¡¥NR Ă&#x20AC;OPHQ NQ NNHU¡ KRV PDQJH indkøbsansvarlige i landets storkøkkener og kantiner.

- Hvis køkkenerne bliver henvist til at købe udenlandsk økologi, tror jeg, at mange vil foretrÌkke at købe danske konventionelle rüvarer.

SĂĽ opfordringen fra Ă&#x2DC;kologiens Hus er klar: - Vi skal have sat noget i jorden, siger Rikke Grønning.

Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â?Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2DC;Â&#x2039;Â?Â&#x2020; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x17D;Â&#x192;Â?Â&#x2020; Â&#x201E;¤Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x2014;Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x160;Â&#x152;Â&#x2021;Â?Â?Â&#x2021; SVINEKĂ&#x2DC;D: Det gĂĽr støt fremad med salget af økologisk svinekød pĂĽ bĂĽde det danske marked og eksportmarkedet oplyser det Danish Crownejede selskab Friland

'H GDQVNH IRUEUXJHUH SXWWHU à HUH øko-koteletter og medister i indkøbskurven, meddeler Friland, som har registreret en vÌkst pü 30 procent i hjemmemarkedssalget de seneste seks müneder i forhold til samme periode sidste ür.

- Det sidste halvandet ür har vi oplevet en stabil og positiv udvikling i salget af økologisk svinekød. Vi ser

en stigende efterspørgsel fra dagligvarehandlen, som er langt den største aftager, men salget til kantiner, restauranter, institutioner osv. er ogsü i vÌkst, siger Henrik Biilmann, direktør hos Friland, der forventer, at udviklingen vil fortsÌtte.

Fremgang for eksporten Ă&#x2DC;kologisk svinekød udgør imidlertid

stadig kun omkring Ên procent af det svinekød, der i dag bliver solgt i den danske dagligvarehandel.

Ifølge Henrik Biilmann er det derfor utrolig vigtigt, at selskabet atter kan notere fremgang pü eksportmarkedet.

I udlandet er det fortsat Frankrig og Tyskland, som trÌkker det største lÌs, og efter et ür, hvor eks-

porten blev ramt af tilbageslag, har Friland brugt 2013 til at positionere VLJ VWÂ UNHUH L IRUKROG WLO Ă HUH HXURpĂŚiske nĂŚrmarkeder som Sverige, Holland og England, og det skaber ny optimisme i hovedkontoret i Randers.

Samtidig er Friland begyndt at sende et ton svinekød til Kina hver müned. jb@okologi.dk

18

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

21. marts 2014 nr. 541

Fødevarebutik pĂĽ grĂŚnsen mellem land og by Elisabeth og Jens Otto Rasmussen har de sidste 17 ĂĽr skridt for skridt udvidet deres aktiviteter fra stalddørssalg af ĂŚg til en velasorteret økologisk fødevarebutik GODT HĂ&#x2026;NDVĂ&#x2020;RK TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT Drømmer du om at starte gĂĽrdbutik?

Sü er der mindst to spørgsmül, du skal forholde dig til: 1: Har du unikke varer?

2: Hvorfor skal kunden komme til dig?

- Kan du ikke svare â&#x20AC;&#x2122;jaâ&#x20AC;&#x2122; til det første spørgsmĂĽl, eller har du slet ikke et svar pĂĽ det andet spørgsmĂĽl - sĂĽ glem det! siger Jens Otto Rasmussen, der pĂĽ 18. ĂĽr sammen med ĂŚgtefĂŚllen Elisabeth driver gĂĽrdbutik (eller fødevarebutik, som parret foretrĂŚkker at kalde deres butik) lidt nord for Farum.

De købte Stengürden i 1997 og startede med 100 høns, og var begge fuldtidsarbejde kemiingeniører.

I dag piler 3.000 høns rundt i hønsegĂĽrden, og udover, at Jens Otto og Elisabeth Rasmussen begge er fuldtidsbeskĂŚftigede pĂĽ gĂĽrden, har de RJVn Ă&#x20AC;UH IDVWDQVDWWH PHGDUEHMGHUH og lille hĂĽndfuld timelønnede hjĂŚlpere. StengĂĽrden omsatte i 2013 for 6,6 mio. kr. - heraf blev 5,8 mio. kr. omsat i butikken.

Et godt sted at dele viden Elisabeth og Jens Otto Rasmussen deler gerne ud af deres erfaringer.

- Erfagrupper og netvÌrk er et godt sted at dele viden. Vi er for eksempel med i et terroir-projekt sammen med blandt andre Gram Slot, som vi for nylig besøgte, og hvor vi blev inspireret til at integrerer oplevelseselementer pü Stengürden, fortÌller Elisabeth Rasmussen og fortsÌtter: - Vi har allerede en hønsesti rundt om hønsegürden - som ogsü er vores frugtplantage. Stien er meget populÌr, for vi bor i et omrüde, hvor folks viden om, hvad der foregür pü et landbrug, er uhyggelig lille; men de vil gerne have mere viden.

Elisabeth Rasmussen synes, at hun de sidste 15 ĂĽr har haft et kanongodt liv. Hun blev fuldtidsbeskĂŚftiget pĂĽ StengĂĽrden i 1999.

Sü efter 3. barns fødsel valgte Elisabeth at kvitte jobbet, og siden fulgte Jens Otto i hendes fodspor.

- I dag drømmer jeg om, lidt mere fritid. Sü vi bygger müske en cafÊ!

Elisabeth Rasmussen griner højt, for hun kan godt høre, at logikken ikke rigtig hÌnger sammen.

Det ender nok med, at fritiden bliver udsat, for bĂĽde Elisabeth og Jens Otto Rasmussen har en del gode argumenter for, hvorfor en cafĂŠ pĂĽ StengĂĽrden er en rigtig god idĂŠ.

- NĂĽr folk har vĂŚret forbi med børnene for at gĂĽ en tur pĂĽ hønsestien, YLO GHW Y UH ULJWLJ Ă&#x20AC;QW PHG HQ FDIp hvor de kan købe et stykke kage, siger Elisabeth Rasmussen. Jens Otto Rasmussen fortsĂŚtter: - Vi har ogsĂĽ tit skoleklasser pĂĽ besøg, og isĂŚr, nĂĽr vejret er dĂĽrlig, mangler vi et lokale, vi kan invitere dem indenfor i. Han fortsĂŚtter: - Vi kunne ogsĂĽ bruge cafĂŠen til at holde kurser i - for eksempel madpakkekurser, salatkurser eller inspirationskurser.

Stille men støt vÌkst.

Da familien Rasmussen i 1997 startede med at sĂŚlge ĂŚg fra stalddøren pĂĽ StengĂĽrden havde de 100 høns og 9 RDM-køer, 17 ha jord hvoraf 500 kvm. var tilplantet med grøntsager. Ă&#x2026;rsomsĂŚtning: 28.000 kr..

Siden er StengĂĽrden vokset - stille men støt. I dag er der 3.000 høns pĂĽ gĂĽrden. Derudover dyrker familien 85 ha korn, grĂŚs og grøntsager, KD QDWXUSOHMH DPPHNÂĄHU Ă&#x20AC;UH fastansatte og en ĂĽrsomsĂŚtning pĂĽ 6,6 mio. kr.

- Indtil 2008 solgte vi büde Ìg og grøntsager som stalddørssalg,

Det er 17 ür siden Jens Otto og Elisabeth Rasmussen købte Stengürden nord for Farum. I dag driver de fødevarebutik med en god omsÌtning.

â&#x20AC;&#x153;

Annoncering har vi stort set ikke brugt penge pĂĽ. Men vi udsender ni gange om ĂĽret et elektronisk Nyhedsbrev til 1.600 abonnenter, og vi har nu 1.500 â&#x20AC;&#x2122;vennerâ&#x20AC;&#x2122;, som følger os pĂĽ facebook.

Det er ogsĂĽ en slags annoncering, og det er ikke noget, man kommer sovende til.

men da ürsomsÌtningen rundede en mio.kr., besluttede vi at bygge fødevarebutikken, fortÌller Elisabeth Rasmussen, som er godt tilfreds med, at Jens Otto Rasmussen er en god hündvÌrker, der kunne klare en stor del af ombygningen selv.

Til gengĂŚld roser Jens Otto Rasmussen sin kone for, at hun har YÂ UHW ULJWLJ JRG WLO DW Ă&#x20AC;QGH EUXJW EXtiksinventar, som bĂĽde passer rigtig godt til butikken og ikke har vĂŚret specielt dyrt.

- Alt - pĂĽ nĂŚr ĂŚggene - sĂŚlges nu gennem butikken, hvor vi ogsĂĽ har

Fritid eller cafĂŠ?

- Vores børn har nydt godt af, at vi ikke skal pĂĽ arbejde uden for hjemmet. Da de to store var smĂĽ, stod vi jo hver gang børnene var syge og VNXOOH Ă&#x20AC;QGH XG DI KYLV PÂĄGHU GHU EHGVW NXQQH DĂ \VHV IRUW OOHU (OLVD- Det er først og fremmest StengĂĽrdens egne produkter, der sĂŚlges i butikken, beth Rasmussen. men der suppleres med varer fra andre leverandører.

ELISABET RASMUSSEN

produkter fra andre leverandører. Ă&#x2020;ggene har stadig staldørsstatus, for vores kunder vil gerne have friske ĂŚg, og det fĂĽr de ikke, hvis alle ĂŚggene først skal en tur forbi ĂŚgpakkeriet i Hadsund. Hertil leverer vi kun nogle af vores ĂŚg men nok til, at besĂŚtningen bliver kontrolleret for salmonella hver 14. dag, og det giver forbrugertryghed, siger Elisabeth Rasmussen.

Beliggenheden Elisabeth og Jens Otto Rasmussen har igennem hele interviewet vĂŚret enige; men da emnet â&#x20AC;&#x2122;StengĂĽrdens beliggenhedâ&#x20AC;&#x2122; bringes pĂĽ bane, er det slut: - Vi har Danmarks bedst beliggende gĂĽrdbutik, erklĂŚrer Elisabeth Rasmussen.

Jens Otto Rasmussen ser dog ogsü visse ulemper ved beliggenheden: - Vi ligger lige midt i Aarstidernes kernekundeomrüde, og der er Irmabutikker over det hele. De andre dagligvareforretninger er ogsü godt pü vej med økologien, lyder hans kommentar; men Elisabeth Rasmussen har svar pü tiltale: - For det første har vi ingen konkurrenter. Alle andre her pü egnen, som har jord, bruger den til at holde heste pü. Derudover har vi et stort,

købedygtig kundeunderlag, som gerne vil købe økologiske varer. Vi VNDO EORW VÂĄUJH IRU DW KDYH Ă&#x20AC;QJHUHQ pĂĽ pulsen og vĂŚre klar med de stribede rødbeder, nĂĽr madmoden dikterer det, og sĂĽ skal vi ikke mindst vĂŚre skarpe pĂĽ, at vi kan lave produkter, som aldrig kan overleve en tur igennem dagligvarebutikkernes grøntsagshĂĽndtering. For eksempel har vi succes med de gode - men sarte - jordbĂŚrsorter og skrøbelige salater, fordi vores kunder gerne vil have dem, og fordi de ikke kan købes DQGUH VWHGHU 9RUHV NDUWRĂ HU HU Q\RSgravede samme dag, de sĂŚlges. Det er der ogsĂĽ mange, der gerne kører efter.

Dertil kommer, at der, da vi startede, dagligt kørte 4.000 biler forbi gĂĽrden, hvilket betød, at et Ă&#x2020;g sĂŚlges-skilt ved vejen var rigelig til at skabe et stort kundegrundlag.

- Annoncering har vi stort set ikke brugt penge pĂĽ. Men vi udsender ni gange om ĂĽret et elektronisk Nyhedsbrev til 1.600 abonnenter, og vi har nu 1.500 â&#x20AC;&#x2122;vennerâ&#x20AC;&#x2122;, som følger os pĂĽ facebook. Det er ogsĂĽ en slags annoncering, og det er ikke noget, man kommer sovende til, fortĂŚller Elisabeth Rasmussen.

Lille eller stor?

For Jens Otto Rasmussen er det et temperamentsspørgsmül, om man skal vÌre stor eller lille.

- Jeg syntes, opstartsfasen var utroligt spÌndende. Vi anede jo ikke, hvor det her ville ende. Det kunne gü alle veje. Da vi begyndte at fü ansatte, Ìndrede det vores müde at arbejde pü - og hvis vi skal have mange ansatte, er det en 3. müde, vi skal forholde os til, siger han og tilføjer: - Man skal derfor tage stilling til, hvad man har mulighed for, og hvad det er, man gerne vil.

LĂŚs mere: www.stengaardenoko.dk

ANNONCE

Bredt udvalg af lokale varer De sjĂŚllandske leverandører som deltog i messen prĂŚsenterede et bredt udvalg af økologiske varer: is, kød, brød, mel, grøntsager, øl, juice og chokolade. Coopâ&#x20AC;&#x2122;s ansatte kunne nyde smagsprøver pĂĽ varerne og fĂĽ en snak om økologi til lyden af Tim Christensen, som afsluttede dagen med en intim koncert.

Messen â&#x20AC;?Kom og mød din lokale leverandørâ&#x20AC;? blev afholdt i aulaen i Coops hovedkontor i Albertslund.

Lokal leverandørmesse hos Coop De danske forbrugere viser stor interesse for lokale fødevarer, og den efterspørgsel vil Coop gerne efterkomme. Derfor mødtes alle Coop-ansatte og økoleverandører fra SjĂŚlland til lokal leveranddørmesse onsdag d. 19. marts, som var arrangeret i samarbejde med Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

- Vi oplever en rigtig stor interesse fra forbrugerne for de lokale varer, nür vi har dem pü hylderne. Forbrugerne vil gerne have varer, som er produceret i nÌrheden af butikken. Det giver en større tillid til varen, nür man ved, hvem

der stĂĽr bag, og hvor varen er produceret, siger Michael Løve, koncerndirektør i Coop. Ă&#x2DC;kologisk Landforening har arrangeret yderligere seks møder mellem butiksbestyrere i SuperBrugsen-butikker og lokale avlere i henholdsvis Fyn, Nordjylland, Midtjylland, Sønderjylland, NordsjĂŚlland og SydsjĂŚlland den 12., 13. og 14. maj.

God afsĂŚtningsmulighed for øko-producenter - Det er utroligt positivt, at Coop og SuperBrugsen har JUHEHW VWDIHWWHQ L IRUKROG WLO DW In Ă HUH ORNDOH YDUHU LQG L VRUtiment. Det giver en god mulighed for de økologiske leverandører for at etablere en afsĂŚtning i deres lokalomrĂĽde, siger Gitte Hvoldal, projektleder i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening og peger pĂĽ, at der er en naturlig sammenhĂŚng mellem økologi og lokale varer.

- Der er en stĂŚrk tendens i tiden, hvor forbrugerene søger mod det nĂŚre og autentiske, hvilket matcher rigtig godt med økologi. Ă&#x2DC;kologiske leverandører arbejder ud fra sĂŚrlige kriterier, som netop sikrer gennemsigtighed i deres produktion fra jord til bord - bl.a. fordi de driver landbrug

pĂĽ naturens prĂŚmisser, siger Gitte Hvoldal.

Ifølge en undersøgelse fra Coop er størstedelen af de kunder, som køber lokale varer, ogsĂĽ folk, der normalt køber økologiske varer. Ă&#x2DC;kologisk Landsforening opfordrer økologiske producenter, som er interesseret i at afsĂŚtte deres varer lokalt til at registrere sig i onlinedatabasen www.okobasen.dk. Medarbejderne i foreningens markedsafdeling og foodserviceteam benytter konsekvent Ă&#x2DC;kobasen som redskab, nĂĽr grossister, institutioner og dagligvarebutikker beder om KM OS WLO DW Ă&#x20AC;QGH ÂĄNR OHYHUDQGÂĄUHU

Coopâ&#x20AC;&#x2122;s administrerende direktør Peter Høgsted samt markedschef Henrik Hindborg, projektleder Gitte Hvoldal og formand Per Kølster - alle fra Ă&#x2DC;kologisk Landsforening - var til stede pĂĽ messen.

Konkrete aftaler kom i hus

24 sjÌllandske øko-producenter deltog i leverandør-dag hos Coop.

En af de sjÌllandske leverandører, som deltog i leverandørmessen hos Coop, var Søren Moeslund Larsen fra Bakkegürden ved Ringsted. For ham lykkedes det under messen at lave aftaler med tre lokale butikker, som var interesseret i hans økologiske jordbÌr, kartofler og Ìrter. Dermed er afsÌtningen af sommerens høst nu pü plads.

'HW YDU HW Ă RW DUUDQJHPHQW RJ HQ rigtig god idĂŠ. Vi avlere og indkøbere VNDO YL MR Ă&#x20AC;QGH KLQDQGHQ RJ GHW HU HQ

rigtig god müde at gøre det pü, siger han.

OgsĂĽ Bjarne Straarup fra Hellas Frugt ved Skibby deltog i arrangementet og er begejstret over konceptet.

- Der var en rigtig god stemning og folk var meget interesserede i de varer, vi havde med. Vi afsĂŚtter i dag vores  EOHPRVW WLO Ă&#x20AC;UH IHP ORNDOH 6XSHUBrugsen-butikker og vil gerne udvide vores lokale salg. Det forventer jeg, at messen kan have bidraget til, siger han.

20

ØKOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

21. marts 2014 nr. 541

Birgitte Busk har oplevet en yderst langsommelig og til tider temmelig kritisabel sagsbehandling. Da hun sidste år høstede to ton hyben blev de godkendt som økologiske. SiGHQ ÀN GH IUDWDJHW GHUHV ¡NRlogiske status, inden de igen blev økologiske

Sektionsleder:

Det tog for lang tid

To ton hyben landede i kontrollens syltekrukke Birgitte Busk nægtede at give op, men ventetiden trak store veksler på iværksætterlysten KONTROL 7(.67 2* )272 -$.2% %5$1'7

Det minder mest om et manuskript WLO HQ GnUOLJ J\VHUÀOP IRU Q\HWDEOHUHGH I¡GHYDUHSURGXFHQWHU PHQ PDLOHQ KYRU %LUJLWWH %XVN IUD %U¡QGHUVOHY EHVNULYHU VLQ NRUUHVSRQGDQFH PHG )¡GHYDUHUHJLRQ $DOERUJ HU ELWWHU YLUNHOLJKHG RJ GHW IRUO¡E GHQ EHVNULYHU HU EDJJUXQGHQ IRU DW KXQ LQYLWHUHGH NRORJL (UKYHUY Sn EHV¡J Sn GHW OLOOH ODQGEUXJ VRP KXQ GULYHU VDPPHQ PHG JWHI OOHQ -RKQQ\ +DQ HU V OJHU L PDOHUEUDQFKHQ PHQV %LUJLWWH %XVN VLGHQ KXQ ÀN GHW JU¡QQH EHYLV L KDU GU¡PW RP DW HWDEOHUH HQ SURGXNWLRQ DI IRUDUEHMGHGH ORNDOH I¡GHYDUHU Hun måtte dog ud på en længere RPYHM I¡U KXQ ÀN MRUG XQGHU QHJOHQH LGHW KXQ EOHY XGGDQQHW VRP ODERUDQW RJ KHQGHV KRYHGLQGW JW VWDPPHU VWDGLJ IUD MREEHW Sn 0ROHN\O UELRORJLVN $IVQLW Sn $DOERUJ 8QLYHUVLWHWVKRVSLWDO Byttede huset for en gård 0LQ GU¡P HU DW VNDEH HQ KMHPPHDUEHMGVSODGV IRU PLJ VHOY KYRU MHJ SURGXFHUHU IRUVNHOOLJH I¡GHYDUHU DI E U RJ IUXJWHU

, IRUnUHW NRP KXQ HW N PSH VNULGW W WWHUH Sn GHW PnO GD <VVLQJ IDPLOLHQ VRP RJVn W OOHU WR VPn G¡WUH E\WWHGH SDUFHOKXVHW XG PHG IRU OGUHQHV ODQGEUXJ Sn KD -RUGHQ YDU QHWRS RPODJW WLO ¡NRORJL RJ VLGHQ KDU IDPLOLHQ LQYHVWHUHW FD NU L DW LQGUHWWH HW KHOW Q\W SURGXNWLRQVN¡NNHQ PHG WLOK¡UHQGH ODJHU RJ HW OLOOH K\EHQUHQVHUL VRP EOHY JRGNHQGW WLO I¡GHYDUHSURGXNWLRQ L 3DUUHW KDYGH KHOGLJYLV HUIDULQJHU IUD VDPDUEHMGHW RPNULQJ %RQGHJnUGVK\EHQ PHQ GH PDQJH NRPSOHNVH UHJOHU VRP VNDO RYHUKROGHV QnU PDQ YLO SURGXFHUH I¡GHYDUHU YDU YHG DW SXVWHQ IUD GHP 'HW NDQ WDJH PRGHW IUD HQKYHU QnU PDQ InU IHP VLGHU SDUDJUDIIHU VLJHU %LUJLWWH %XVN +XQ YDU GHUIRU JODG GD N¡NNHQHW YDU JRGNHQGW RJ KXQ KDYGH XGVLJW WLO DW In JDQJ L GHQ ¡NRORJLVNH SURGXNWLRQ Sagen cykler rundt +XQ UHJQHGH PHG DW GHW NXQ YLOOH Y UH HQ IRUPDOLWHW DW In JRGNHQGW N¡NNHQHW WLO ¡NRORJLVN SURGXNWLRQ GD KXQ MXQL VHQGWH HQ PDLO WLO )¡GHYDUHDIGHOLQJ $DOERUJ 9HG HQ IHMO JOHPWH KXQ DW YHGK IWH GH GRNXPHQWHU VRP VNXOOH GRNXPHQWHUH DW DOW YDU L RUGHQ 'HW HU I¡UVW WUH PnQHGHU VHQHUH GD K\EHQK¡VWHQ VWnU IRU G¡UHQ RJ %LUJLWWH %XVN U\NNHU IRU HW VYDU DW KXQ InU EHVNHG RP GH PDQJOHQGH ÀOHU

-HJ YLOOH LNNH SUHVVH Sn IRU DW EHYDUH HW JRGW IRUKROG WLO NRQWUROOHQ (IWHUI¡OJHQGH RSOHYHU %LUJLWWH %XVN HQ VDJVEHKDQGOLQJ VRP KXQ EnGH NDOGHU ODQJVRPPHOLJ WXQJ RJ NULWLVDEHO +XQ RSOHYHU DW GHW HU næsten umuligt at komme i kontakt PHG NRQWUROP\QGLJKHGHUQH KYRU KHQGHV VDJ F\NOHU UXQGW PHOOHP IRUVNHOOLJH VDJVEHKDQGOHUH RJ I¡UVW MDQXDU PRGWDJHU KXQ ¡NRORJLHUNO ULQJHQ HIWHU XJHU Urimelig tung praksis Tre uger senere kommer næste gok L Q¡GGHQ GD KXQ InU EHVNHG RP DW KHQGHV K\EHQ LNNH KDU ¡NRORJLVN VWDWXV GD N¡NNHQHW LNNH YDU ¡NRORJLJRGNHQGW Sn K¡VWWLGVSXQNWHW +XQ NDQ JDQVNH HQNHOW LNNH IRUVWn DW P\QGLJKHGHUQH PHG GHQ HQH KnQG ELGUDJHU PHG /$* PLGOHU WLO DW indrette produktionslokaler under RUGQLQJHQ ·(WDEOHULQJ DI Q\H DUEHMGVSODGVHU L ODQGGLVWULNWHUQH· PHQV NRQWUROP\QGLJKHGHUQH PHG GHQ DQGHQ KnQG WLOV\QHODGHQGH J¡U KYDG GH NDQ IRU DW V\OWH HQ DI GH LQQRYDWLYH LY UNV WWHUH VRP VNDO SURGXFHUH GH ORNDOH YDUHU VRP EOLYHU HIWHUO\VW IUD DOOH VLGHU (IWHU KHQGHV YXUGHULQJ HU IRUO¡EHW et eksempel på en urimelig tung konWUROSUDNVLV VRP NDQ Y UH PHG WLO DW NY OH VPn Q\H I¡GHYDUHSURGXFHQWHU VRP KHQGH VHOY O QJH LQGHQ GH InU SURGXFHUHW QRJHW VRP KHOVW -HJ EOHY PHJHW IUXVWUHUHW 9RUHV K\EHQ EOLYHU NRQWUROOHUHW Sn PDUNHQ RJ RSEHYDULQJHQ DI GHP HU JRG-

NHQGW +YRUGDQ NDQ GHQ ¡NRORJLVNH VWDWXV IRUVYLQGH Sn GH P IUD PDUNHQ RJ LQG L YRUHV N¡NNHQ VRP HQGQX LNNH HU WDJHW L EUXJ VS¡UJHU KXQ GD DYLVHQ HU Sn EHV¡J Beder ØL om hjælp 8QGHUYHMV L IRUO¡EHW KDU KXQ JHQWDJQH JDQJH IRUJ YHV IRUV¡JW DW komme i kontakt med sektionsleder 6XVDQQH )UDQGVHQ )¡GHYDUHDIGHOLQJ $DOERUJ PHQ KXQ NDQ KYHUNHQ In XGOHYHUHW KHQGHV WHOHIRQQXPPHU HOOHU PDLODGUHVVH 'HW KHU KDQGOHGH LNNH RP I¡GHYDUHVLNNHUKHG RJ MHJ YLOOH KDYH HQ RUGHQWOLJ IRUNODULQJ Sn KYRUGDQ GHW NXQQH WDJH Vn ODQJ WLG VLJHU %LUJLWWH %XVN +\EHQSURGXFHQWHQ HIWHUO\VHU VW¡U UH KDUPRQL PHOOHP GH SROLWLVNH XGPHOGLQJHU RJ GHQ SUDNVLV VRP I¡GHYDUHSURGXFHQWHUQH RSOHYHU +XQ NDQ LNNH NRPPH YLGHUH PHG DW EHVWLOOH GH ¡YULJH LQJUHGLHQVHU I¡U KXQ YHG RP GH YLO JRGNHQGH KHQGHV K\EHQ RJ L IUXVWUDWLRQ NRQWDNWHU KXQ IHEUXDU IRRGVHUYLFHWHDPHW L NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ Det sætter tilsyneladende lidt VNXE L VDJHQ GD IRRGVHUYLFHNRQVXOHQW 'RUWKH .ORSSHQERUJ NRQWDNWHU )967 RJ IHEUXDU HIWHU RWWH PnQHGHUV YHQWHWLG NDQ KXQ HQGHOLJ EHJ\QGH DW NRJH PDUPHODGH DI K\EHQK¡VWHQ VRP KDU YHQWHW L IHP VWRUH NXPPHIU\VHUH RJ HW VW¡UUH IU\VHUXP YHG HQ WHPSHUDWXU Sn PLQXV JUDGHU

6XVDQQH )UDQGVHQ VHNWLRQVOHGHU L )¡GHYDUHDIGHOLQJ $DOERUJ HU ODQJW IUD VWROW RYHU IRUO¡EHW RPNULQJ %LUJLWWH %XVNV ¡NRORJLVNH K\EHQ VRP P\QGLJKHGHUQH I¡UVW G¡PWH ¡NRORJLVNH Vn LNNH ¡NRORJLVNH RJ VLGHQ HIWHU PDQJH PnQHGHUV YHQWHWLG L IHP NXPPHIU\VHUH RJ HW IU\VHUXP HQGWH PHG DW In GHW U¡GH 'HW HU LNNH ULPHOLJW DW VnGDQ HQ VDJ WDJHU Vn ODQJ WLG PHQ KHOGLJYLV HQGWH GHQ JRGW VLJHU 6XVDQQH )UDQGVHQ +XQ IRUNODUHU DW GHW YDU HW VDPPHQIDOG DI ÁHUH IRUVNHOOLJH XKHOGLJH RPVW QGLJKHGHU VRP ÀN VDJHQ WLO DW WU NNH XG L ÁHUH PnQHGHU +XQ IUHPK YHU LV U WR IRUKROG 6DJHQ KDU VNLIWHW VDJVEHKDQGOHU PDQJH JDQJH RJ KYHU JDQJ HU GHQ HQGW QHGHUVW L EXQNHQ VLJHU 6XVDQQH )UDQGVHQ VRP VHOY L HQ SHULRGH KDYGH K QGHUQH QHGH L GH QRUGM\VNH K\EHQ +XQ SHJHU GHVXGHQ Sn HU DW GHW LNNH HU )¡GHYDUHVW\UHOVHQ PHQ 1DWXU (UKYHUYVW\UHOVHQ VRP VWnU IRU ¡NRORJLNRQWUROOHQ DI VHOYH K\EHQSURGXNWLRQHQ XGH Sn PDUNHQ RJ DW GHW WRJ QRJHW WLG DW In YLVKHG IRU DW K¡VWHQ UHHOW YDU ¡NRORJLVN Tiltrængt kovending .RYHQGLQJHQ L $DOERUJ JO GHU 'RUWKH .ORSSHQERUJ IUD NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ GHU EHWHJQHU IRUO¡EHW VRP KHOW XULPHOLJW RJ XIRUVWnHOLJW +XQ VLGGHU L IRRGVHUYLFHWHDPHW VRP JHQQHP WLGHQ KDU InHW HQ GHO NODJHU RYHU NRQWUROOHQ DI PHGOHPVYLUNVRPKHGHUQH UXQGW RP L ODQGHW )¡GHYDUHVW\UHOVHQ NDQ JRGW QRJOH JDQJH RSOHYHV OLGW VRP HW )RUW .QR[ KYRU GHW HU PHJHW YDQVNHOLJW DW komme i kontakt med de rigtige perVRQHU O\GHU KHQGHV HUIDULQJ 0DQJH YLUNVRPKHGHU VRP HU N¡UW VXU L NRQWUROOHQ KHQYHQGHU VLJ HIWHUI¡OJHQGH WLO / VRP IRUV¡JHU DW KM OSH GHP EHGVW PXOLJW 0HQ LI¡OJH 'RUWH .ORSSHQERUJ HU GHQ L YLVVH WLOI OGH QRJHW WXQJH NRQWUROSUDNVLV LNNH V UOLJW PRWLYHUHQGH IRU VPn Q\H SURGXFHQWHU VRP EORW JHUQH YLO L JDQJ PHG DW SURGXFHUH QRJHW ¡NRORJL +XQ PHQHU DW )¡GHYDUHVW\UHOVHQ E¡U DQO JJH HQ PHUH VHUYLFHPLQGHG VWLO KYRU UnGJLYQLQJHQ EOLYHU HQ LQWHJUHUHW GHO DI NRQWUROOHQ

MAD & MARKED

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

21. marts 2014 nr. 541

21

Madmarked ønsker enklere kontrol Birgitte Escherich er i dialog med Fødevarestyrelsen for at fü myndighederne til at bløde op pü de rigide regler, som ikke er tilpasset en frontløber-virksomhed som PrÌstø Madmarked KONTROL TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

I nÌr fremtid skal Birgitte Escherich og hendes team fra PrÌstø Madmarked til møde med Fødevarestyrelsen.

Mødet er første trin i en dialog, som bliver afgørende for, om den unge fremadstormende virksomhed fĂĽr mulighed for at bruge Ă&#x2DC;-mĂŚrket pĂĽ varerne fra omrĂĽdets mange lokale økologer.

Som grundlĂŚgger af PrĂŚstø Madmarked, der pĂĽ rekordtid er blevet en gedigen succes, har det hele tiden vĂŚret ambitionen for Birgitte Escherich, at hun kan mĂŚrke sine varer med Ă&#x2DC;-mĂŚrket og skilte med det økologiske spisemĂŚrke i guld.

Begge dele burde efter hendes mening vÌre en formalitet, da PrÌstø Madmarked udelukkende bruger økologiske rüvarer.

- Vi lukker ikke konventionelle fødevarer ind pü vores matrikel, siger Birgitte Escherich.

Da hun satte sig ned for at lave den dokumentation, som myndighederne forlanger for at udstede en økologirapport, blev hun derfor overrasket over at møde en mur af regler og krav om kontrolvejninger.

- Hvis vi skal leve op til reglerne, som vi fortolker dem, kommer vi hurtigt op pĂĽ at bruge mange timer pĂĽ dokumentation i løbet af en uge, siger Birgitte Escherich, som derfor i første omgang har opgivet at fĂĽ Ă&#x2DC;mĂŚrket sine produkter.

Hun oplever, at økologikontrollen slet ikke er gearet til at hündtere en frontløber-virksomhed som PrÌstø Madmarked, hvor rüvarerne bliver forarbejdet og brugt i mange forskellige sammenhÌnge for at udnytte rüvarerne bedst muligt.

Reglerne halter efter udviklingen - Den meget rigide kontrol er gigantisk provokerende i forhold til det projekt, som vi har gang i, siger Birgitte Escherich.

PĂĽ den ene side skriger alle pĂĽ bĂŚredygtighed. PĂĽ den anden side forhindrer reglerne, at det kan honoreres.

Hun forstür ikke, at en virksomhed, som udelukkende arbejder med økologiske rüvarer, ikke kan nøjes med at lave en central bogføring af de varer, som kommer ind og ud af virksomheden. Og helst mült i kroner, sü det er muligt at bruge tallene fra bogholderiet.

- Til gengÌld vil vi tilbyde at kontrollere alle vores leverandørers økologistatus en gang ürligt.

Som det er i dag, er reglerne efter hendes vurdering med til at bremse udviklingen, og det giver ikke megen mening i en tid, hvor alle efterlyser Ă HUH ORNDOH ÂĄNRORJLVNH IÂĄGHYDUHU - Vi har fĂĽet ekstrem meget opmĂŚrksomhed, siden vi ĂĽbnede. Det viser, at verden er klar til vores projekt, men det er lovgivningen ikke.

Det er udtryk for, at lovgivningen og udviklingen i fødevarebranchen ikke følges ad, pointerer den sjÌllandske ivÌrksÌtter.

FVS inviterer til dialog Hun er derfor utrolig glad for, at Fødevarestyrelsen har anlagt den konstruktive linje og inviterer til en dialog, som meget gerne skulle føre til en forenkling af reglerne, sü de samme rüvarer ikke skal müles og vejes à HUH JDQJH QnU GH YDQGUHU PHOOHP butik, restaurant og produktionskøkken.

- Fødevarestyrelsen kan godt se, at vores kritik giver god mening. De vil ogsü gerne arbejde for bÌredygtighed, siger Birgitte Escherich.

Hun er helt pĂĽ det rene med, at det formentlig tager noget tid at ĂŚndre reglerne, og af samme grund skal kunderne nĂŚppe forvente at se Ă&#x2DC;-mĂŚrket pĂĽ varerne i PrĂŚstø lige med det første, men pĂĽ sigt vil hun gerne have mulighed for at skilte

Birgitte Escherich oplever at reglerne for økologikontrol slet ikke er gearet til en frontløber-virksomhed som PrĂŚstø Madmarked, og hun er glad for at Fødevarestyrelsen inviterer til konstruktiv dialog om ĂŚndring af reglerne. de rammer, som er fastlagt i EUâ&#x20AC;&#x2122;s økologiforordning. Arbejdet sker i dialog med branchen â&#x20AC;&#x201C; f.eks. i Dialoggruppen for økologiske fødevarer, hvor bl.a. Ă&#x2DC;L er reprĂŚsenteret, siger Lisbeth Landstrøm.

Gruppen foreslog pü sit seneste møde 3. marts, at FVST i forbindelse med den kommende forhandling af ny EU-økologiforordning, skal arbejde for, at detailvirksomheder blev kontrolleret efter samme koncept som er fastlagt i de danske regler for brug af det økologiske spisemÌrke.

- Uanset udfaldet er der ved ĂŚndring af EU-lovgivning tale om en relativ lang tidshorisont â&#x20AC;&#x201C; der kan let Jn Ă HUH nU VLJHU /LVEHWK /DQGVWUÂĄP

med, at hun stĂĽr i spidsen for en af landets mest bĂŚredygtige madkoncepter.

Lange udsigter til ĂŚndringer Lisbeth Landstrøm fra Fødevarestyrelsen oplyser, at køkkener normalt ikke er omfattet af EUâ&#x20AC;&#x2122;s økologiregler, og dermed slipper for de omfattende balanceregnskaber.

Det gÌlder dog ikke PrÌstø Madmarked, som büde er køkken, detailbutik og produktionsvirksomhed.

Den kan ikke nøjes med at anvende de lempeligere danske regler om økologisk storkøkkendrift.

- Myndighederne arbejder løbende pü at justere kontrollen inden for

Rødbedens kringlede vej fra bonde til kunde For at anskueliggøre udfordringerne med de omfattende kontrolkrav har PrĂŚstø Madmarked lavet et skema over en â&#x20AC;&#x2122;bĂŚredygtighedslivscyklus for rødbederâ&#x20AC;&#x2122;, der viser, hvordan et parti rødbeder fra en lokal avler typisk bliver brugt, og hvor mange gange de røde rodfrugter risikerer at skulle kontrolvejes, før den sidste rødbede har forladt virksomheden.

Rundtossede rødbeder 6RP GHW IUHPJnU DI JUDĂ&#x20AC;NNHQ risikerer en del rødbeder at komme ud pĂĽ en noget kringlet rejse, men grundlĂŚggende er der fem mulige scenarier for de rødbeder, som lander i det økologiske madmarked pĂĽ havnen i PrĂŚstø. Éť Éť Éť

Éť Éť

Rødbeden bliver solgt rü i butikken Rødbeden indgür i menuen i restauranten Rødbeden indgür i en hjemmelavet salat i butikkens delikatesse Rødbeden syltes og sÌlges pü glas i butikken Syltede rødbeder fra butikken bruges i delikatesse eller restaurant

100% økologisk zone Bortset fra nÌvnte undtagelser (Vand, salt mv)

IndgĂĽende & Lager Lager g

Produktion

AfsĂŚtning AfsĂŚtn Restaurant

Køkken/Produktion H

T

T

R Pakning/emballering g b Varer fra lokale avlere

Varer fra økologiske Ă&#x2DC;k rogrossister R

R

T

H

Afsendelse R

Montre/Delikatesse Mo

d Fødevarehandel H

R

Potentielt kontrolpunkt i forhold til traditionel økologikontrol

Leverandører (Krav: Ă&#x2DC;kologicertiďŹ cering)

Satelit-butik R

RĂĽvarer

T

Tilberedte

H

Henkogte/syltede

RegelsĂŚt: SpisemĂŚrke/Bekendtgørelse om økologisk storkøkkendrift RegelsĂŚt: Ă&#x2DC;kologiforordningen/Ă&#x2DC;kologibekendtgørelsen

22

ØKOLOGI & ERHVERV

21. marts 2014 nr. 541

ɻ ANNONCER

TID & STED 26. marts kl. 19. Et spadestik dybere - om biodynamisk dyrkning, livskræfter i naturen og et udvidet syn på fødevarekvalitet. Foredrag af Klaus Loehr-Petersen, Biodynamisk Forening. Sted: Vitsø Kunstskole, Søby Landevej 18, 5985 Søby. Tilmelding på 2253 9935.

Arr: Biodynamisk Forening med støtte fra Promilleafgiftsfonden.

30. marts kl. 10-17. Rodfrugternes dag. En smagsoplevelse med

rodfrugter. Pedersholt, Tryvej 201, 9352 Dybvad. Tlf.: 6160 9444. Arr: ZENAS-Pedersholt.

April 2. april kl. 13-16. Det gode børnemåltid. På dette kursus vil du lære, hvilken rolle måltidet spiller, men også hvilken rolle du selv har i forhold til at skabe gode måltider i børneinstitutionen. Københavns Madhus, Ingerslevsgade 44, 1705 København V. Tilmelding: www. kbhmadhus.dk. Tlf.: 2214 7276.

Arr: Københavns Madhus.

9. april kl. 09-15. Pølser og pålæg - lav pølser i lange baner. Denne dag er for jer, der elsker pølser, og som gerne vil inspireres til at lave dem i institutionen eller hjemme i jeres eget køkken. Københavns Madhus, Ingerslevsgade 44, 1705 København V. Tilmelding: www. kbhmadhus.dk. Tlf.: 2214 7276.

Arr: Københavns Madhus.

økodag.dk. Arr: Økologisk Landsforening i samarbejde med de økologiske mejerier.

14. april kl. 09.30-16.30. Bustur til Fuglebjerggaard. Bustur fra

Bog-nyt

13. april. Økodag. Hele Danmark inviteres ud på økologiske gårde for at se glade køer blive lukket på græs. Se meget mere på www.

Benyt chancen for at få kvikken nHG PHG QDNNHQ L GHW ¿QH IRUnU Bjarne Hansen Carsten Markussen Christian Petersen Claus Østergaard Erik Kristensen Irene Fisker Jens Christian Skov

21 15 87 06 30 62 72 15 21 60 11 60 20 45 74 65 30 62 75 45 20 92 68 24 23 44 65 57

Kirstine Lauridsen Mads S. Vinther Marie-Louise Simonsen Martin Beck Michael Tersbøl Sven Hermansen Thorkild Nissen

20 43 61 04 30 62 90 16 30 62 58 52 23 42 49 80 51 53 27 11 29 43 75 50 40 25 60 47

Økologisk Landsforening vil gerne takke sponsorerne for deres støtte til generalforsamlingen

Skælskør Havn/Korsør/Slagelse til Camilla Plum og Fuglebjerggaard. Tilmelding til Slagelse SFOF: slagelse@sfof.dk eller tlf.: 2045 5738. Arr: SFOF Slagelse

Spis. Mikkel Karstad og Anders Schønnemann (foto). 224 s. 349,95 kr. Lindhardt og Ringhof.

Bogen er opbygget omkring enkelte råvarer og de tilberedningsmetoder og tilbehør, som kokken Mikkel Karstad gennem sine mange aktive år i køkkener har erfaring for passer sammen.

Der er fokuseret på årstidernes skiften, og hvornår råvarerne er allerbedst, og der er tænkt på lækkerier, som kan gemmes på glas, til når de kan glæde allermest.

Opskrifterne er beregnet til 4-6 personer, og de kræver ikke mere eksotiske ingredienser, end at de Ʀeste kan ƥndes i en butik i nærheden eller dyrkes i køkkenhaven.

AB

Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 Fax. 8732 2710 www.okologi.dk Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis!

Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

Nyt fra mark og stald Fagligt Team Tænk smittebeskyttelse og hygiejne, når der køres gylle på afgræsningsmarken

Tid for kvikbekæmpelse

Gulurt i Rug

Peders nye drone

Rettidig vinterhvede

Læs om det på http://fagligtteam.blogspot.com/

21. marts 2014 nr. 541

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

23

$1121&(5 É˝ 6FDQ RJ VH DYLVHQV KMHPPHVLGH

LÌs om de økologiske spisemÌrker pü

Købes: Ă&#x2DC;kologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Ă&#x2DC;ko-aut.nr. 20877.

Bestil annonce pĂĽ tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

www.oekologisk-spisemaerke.dk

Hej - søger job bolig Ă&#x2DC;kologiske lĂŚggekartofler og stikløg sĂŚlges Nyhed: Flere special kartoffelsorter Online-bestilling pĂĽ vore hjemmeside www.bioselect.dk Peter Bay Knudsen c/o Bioselect DK Søren Lolks Vej 2, TĂĽsinge 5700 Svendborg Tlf. 63 54 00 10

Â&#x201E; KORT & GODT

Er uddannet grundskole - praktik udlandsophold, ogsĂĽ designer/pĂŚd.

RLQJ IRU QÂ UPHUH OÂĄQ WLOVNXG .LUVWLQH

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

email: peter@bioselect.dk

GreenF Gødning. 100 % økologisk gødning sĂŚlges. Flere forVNHOLJH VODJV Ă&#x20AC; \GHQGH RJ VRP pelleret. Se: www.greenf.dk. Tlf. 2179 3774.

FrøgrĂŚshalm sĂŚlges. Ă&#x2DC;koloJLVN IUÂĄJU VKDOP L UXQGEDOOHU fra lade. 70 øre/kg. Gert Ladegaard Jensen, tlf. 9714 0485, PRELO SĂŚlges: VWN WU\NLPSU J nerede sorte stolper, 300 x 8 FP .U SU VWN 'LYHUVH KHJQVPDWHULDOHU 1ÂĄUE\ .OLS SLQJHYHM 6WUÂĄE\ 7OI 5121 0603.

Wrapballe-ensilage sĂŚlges.

VWN PLQLELJ ZUDSEDOOHU VÂ O ges. Tlf. 5539 5300.

Tidlige: Solist Princess

Ă&#x2DC;kologisk gødning sĂŚlges Flere forskellige typer (piller).

Middeltidlige:

Sü- og priklejord med økologisk gødning sÌlges.

Ballerina Sava Ditta Inova

Flydende økologisk gødning sÌlges.

Kompost til forskellige formĂĽl sĂŚlges.

Vesterbjergevej 1 7280 Sdr. Felding Tlf. 97 19 88 99 Fax 97 19 89 03 www.danorganic.com

danorganic@danorganic.com

Information og tilbud gives.

FARMERGĂ&#x2DC;DNING v/Erik Mortensen Toruphøjevej 56, Fjelsø, 9620 Ă&#x2026;lestrup erik@farmergoedning.dk Tlf. 98 64 71 22 Fax 98 64 74 22 Ă&#x2DC;ko-aut.nr. 20877 SE.nr. 28 43 02 13

Bestil annonce pĂĽ tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

De nĂŚste numre Udkommer 04. april

Annoncedeadline 25. marts

Nr. 542

25. april 09. maj 23. maj 06. juni 20. juni 04. juli

08. april 29. april 13. maj 27. maj 10. juni 24. juni

543 544 545 546 547 548

Se oplysninger om annoncering pĂĽ www.oekologiogerhverv.dk

YT EH

IS

GR R TE

f.

Tl 97

CN AGRO

76

ag ro .d k

8410 Rønde ¡ Tel 9696 6666 ¡ www.kalo.dk

90

w. cn

Kontakt os pü tel 96 96 66 66 kÌrlig hilsen Eleverne pü Kalø

44

w

pladser søges.

8QGHU .RUW *RGW NRVWHU HQ DQ QRQFH Sn KÂĄMVW RUG NXQ NU (U GHQ Sn KÂĄMVW RUG HU SULVHQ NXQ NU LQNO PRPV RJ PDQ EHKÂĄYHU LNNH YÂ UH PHGOHP HOOHU abonnent for at annoncere. UnGHU .RUW *RGW Pn WHNVWHQ LNNH YÂ UH Sn PHUH HQG RUG IÂĄUVWH RUG PDUNHUHV PHG IHG RJ UHVWHQ VNULYHV XGHQ VÂ UOLJH PDUNHULQ ger eller linieskift.

w

LĂŚr ooslogi mer â&#x20AC;&#x2122; øk Ă&#x2DC;kologiske praktik-

SÌlges: 150 tdr. økologisk E\J ZUDSEDOOHU ¥NRORJLVN HQVLODJH VDPW ¥NRORJLVN 6NRWVN +¥MODQGVNY J 7OI eller 7456 1163.

US E

Dansk forÌdlede økologiske lÌggekartofler sÌlges

www.ecogarden.dk

LV EH

9L YLO JHUQH WLOWUÂ NNH HQGQX PHUH ÂĄNRORJL WLO )\Q RJ VW\UNH EHYLGVWKHGHQ RP HQ ÂĄNRORJLVN RJ HNVSHULPHQWDO YÂ NVW]RQH Sn )\Q 1HWYÂ UN LQIRUPDWLRQ RJ Q\H LGHHU HU PLGOHUQH WLO DW Qn LGHHOOH IRUKROG IRU ÂĄNRORJLHQV XGEUHGHOVH KHU Sn )\Q +DU GX O\VW WLO DW ELGUDJH" .RQWDNW &KULVWLQD .LUVWLQHVJDDUG SRWHQWLDQD#PDLO GN

Ă&#x2DC;kologiens Have, Rørthvej 132, 8300 Odder

KA

Fyn Ă&#x2DC;kologiske Gruppe

ID nr. 42742

BAG OM Ă&#x2DC;KOLOGIEN ...

Ă&#x2DC;KOLOGI ERHVERV

Til lykke!

Ă&#x2DC;kologi & Erhvervs lederskribent, Per Kølster, fyldte 60 den 19. marts, redaktionen ønkser til lykke og takker for det gode samarbejde.

Vi har vÌret en tur i arkivet, og fundet de bedste citater fra Pers første ür som formand og lederskribent:

Ă&#x2DC;kologien er ikke en tilfĂŚldig vare, som kan erstattes af en anden. Den bĂŚrer en kultur, som i sig bĂŚrer en meget bredere og dybere mulighed for at gøre noget godt.

LEDEREN Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV 532

§Â?Â&#x2022;Â&#x2013; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2014;Â&#x2020;Â&#x2022;§Â&#x2013;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2021;Â? Â&#x2030;Â&#x201D;§Â?Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x17D;Ă&#x17E;Â&#x2022; Â?Â&#x192;Â&#x2013;Â&#x2014;Â&#x201D;Ǥ Â&#x2021;Â? Ď&#x201D;Â&#x2039;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2022; Â&#x2039;Â?Â?Â&#x2021;Ǩ

LEDEREN Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV 536

Â&#x2039; Â&#x2022;Â?Â&#x192;Â&#x17D; Â&#x160;Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â&#x17D;Â&#x2021; Â?Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x2020;Â&#x2021;Â? Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x2021;Â? Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x2022;Â&#x192;Â?Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2020;Â&#x2039;Â&#x2030; Ď&#x201D;Â&#x2039;Â?Â&#x2020;Â&#x2021; nye veje for at sikre en klode i balkance. Mange af vores vante forestillinger vil blive udfordret de kommende ĂĽr, og her har vi momentun. Ă&#x2DC;kologien er kommet for at blive.

LEDEREN Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV 535

Uden for vores egen verden er lokal afsÌtning ved at blive en solid trend - endda sü solid, at det kan blive en bekvem undskyldning for at glemme økologien, nür bare det er lokalt.

LEDEREN Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV 540

Der var engang, hvor gift var gift. Rotten fĂĽr rottegift og rotten dør. Klar tale. Men med ordet â&#x20AC;&#x2122;rottemiddelâ&#x20AC;&#x2122;, hvad sker der sĂĽ lige med rotten? Sproget glider, og den dybere mening kan derfor fortrĂŚnges. Engang var gift endda noget positivt. VĂŚk med de pokkers skadedyr. Gift er noget, der fĂĽr noget til at dø. Og giftige planter er farlige. Slanger er det osv. Sproget er klart og tydligt. Hvad er det sĂĽ lige, der er sket, nĂĽr kemiske stoffer, der entydigt er beregnet til at slĂĽ ukrudt, skadedyr eller svampe ihjel, er blevet til â&#x20AC;&#x2122;midlerâ&#x20AC;&#x2122;, og at bekĂŚmpelse med gift er blevet til â&#x20AC;&#x2122;plejeâ&#x20AC;&#x2122; eller â&#x20AC;&#x2122;vĂŚrnâ&#x20AC;&#x2122;?

LEDEREN Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV 529

Afsender: Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV Éż Silkeborgvej 260 Éż 8230 Ă&#x2026;byhøj Éż avis@okologi.dk Ă&#x2DC;KOLOGI

ERHVERV

21. marts 2014 nr. 541

ForĂĽrsfornemmelser pĂĽ Steensgaard Gods Der var nĂŚsten udsolgt pĂĽ alle hylder, da Steensgaard i weekenden ĂĽbnede dørene til godsets nyindrettede gĂĽrdbutik med tilhørende spiseri GĂ&#x2026;RDBUTIK: For det dansk-tyske ĂŚgtepar Ann og Henning Wiesinger blev det en rigtig god oplevelse at ĂĽbne dørene til den mere kommercielle side af deres symbiotiske landbrug, hvor det langsigtede mĂĽl er at skabe en bĂŚredygtig drift i total økologisk balance.

Steensgaard adskiller sig pü mange punkter fra en mere traditionel bedrift, og hjertet i virksomheden er det nyindrettede gürdslagteri, hvor køer, svin, lam og diverse fjerkrÌ bogstavlig talt bliver slagtet lige fra marken og pü den müde undgür stress.

Gürdbutikken og spiseriet blev prÌsenteret for indbudte gÌster og pressen forrige søndag, men den rigtige übning var i weekenden, hvor lokale borgere strømmede til for at fü en forsmag pü, hvad Sydvestfyns nye økologiske kraftcenter kan tilbyde kunderne.

- Det er gĂĽet over al forventning, RJ YL Ă&#x20AC; N QÂ VWHQ XGVROJW Sn DOOH K\O der, siger Henning Wiesinger.

Sammen med godsets 12 ansatte skal parret nu bruge det kommende ür til at skrue en produktion sammen, som harmonerer med det, kunderne efterspørger. I den forbindelse glÌder han sig over, at kunderne købte mere specielle udskÌringer som hjerte, nyre og tunge.

- Det var dejligt at se, for vi bliver nødt til at bruge alle udskÌringer, for at fü det til at løbe rundt.

Steensgaard har hentet den tidligere restaurantchef fra Falsled Kro, Kristian Beck Jensen, til at stü for gürdbutikken, og dermed er kunderne sikret kompetent vejledning til, hvordan de skal tilberede kødet.

Ude pĂĽ markerne er nogle af godsets 12 ansatte sĂĽ smĂĽt gĂĽet i gang med forĂĽrsarbejdet, og der er nok at rive i â&#x20AC;&#x201C; bĂĽde ude og inde.

Tanken er at forvandle det 800 ha store gods til en oase af økologisk viden, hvor formidling om bÌredygtighed, dyrevelfÌrd og sund mad bliver den røde trüd.

ME#RNRORJL GN

)UD JnUGEXWLNNHQ Sn 6WHHQVJDDUG *RGV HU GHU GLUHNWH NLJ WLO JnUGVODJWHULHW KYRU VODJWHU 6WHSKDQ +Dà LVFK W Y VWRUW foto) forarbejder de nyslagtede dyr til pølser, skinker og mange udskÌringer, som godsets gÌster købte godt ind af, LQGHQ GH à HVWH EHQ\WWHGH OHMOLJKHGHQ WLO DW EHV¥JH ODQGEUXJHWV PDQJH G\U VRP Q\GHU GHW WLGOLJHUH I\QVNH IRUnU