Økologi & Erhverv nr 544 09-05-14 by Økologisk Landsforening

EU forordning møder modstand

Stankelben koster udbytte

Modstanden mod EU’s kommende økologiforordning, som tidligst skal træde i kraft i 2017, er markant blandt økologerne i EU.

AKTUELT

Kraftige angreb i økologiske korn- og græsmarker kan koste tusinde af kr. pr. ha. I græs går det ud over det forestående første slæt. I korn må de værst angrebne pletter sås om - men ikke endnu, pointerer eksperterne.

MARK OG STALD

ØKOLOGI

Skee Is er på vej til Skåne

Økologisk protein-is fra Skee Is skal hjælpe svenske patienter hurtigere tilbage på højkant.

MAD OG MARKED

ERHVERV Stenalt Gods tester hvid raps 14-15

Svinetopmødet kan blive dyrt for økologien Flere af medunderskriverne på erklæringen fra svinetopmødet frygter, at dyrevelfærden for grisene fremover skal gradbøjes gennem nye mærkningsordninger SVINETOPMØDET AF IRENE BRANDT

- Vi skrev under på erklæringen fra svinetopmødet, fordi vi ønsker øget information til forbrugerne om den dyrevelfærd, der knytter sig til de forskellige produkter, siger Vagn Jelsøe, der er vicedirektør i Forbrugerrådet, Tænk. Han understreger, at foreningens med underskriften på erklæringen bestemt ikke støtter, at der skal indføres nye mærkningsordninger på svinekød. - Forbrugerne skal have bedre information, så de ved, at hvis de for alvor ønsker høj dyrevelfærd, så er der i dag kun ét valg: køb økologisk kød, siger Vagn Jelsøe. Han opfordrer fødevareministeren til at tænke sig rigtig godt om, inden han lancerer endnu et mærke. Vagn Jelsøe understreger, at

Pilen peger mod fortsat vækst Danskernes forbrug af økologi forstsætter med at vokse, men ikke alt er positivt i den nye statistik for detailsalget Markedschef Henrik Hindborg, ØL, hæfter sig ved flere positive tenden-

ser i de nye detailhandelstal, som Danmarks Statistik netop har offentliggjort. I 2013 omsatte dagligvarehandlen økologi for 5,8 mia. kr. Det svarer til en vækst på 6 pct. Han glæder sig især over, at mælkesalget fik et løft på hele 4 pct., og at der er generel fremgang for kødsalget, som gennem mange år har

været økologiens akilleshæl. Coop tror på fortsat vækst, men bag den positive udvikling gemmer sig også nogle negative tendenser, idet grøntsagssalget efter mange års konstant vækst oplevede et fald på 5 pct. jb@okologi.dk Læs mere side 16-17

9. maj 2014 nr. 544 34. årgang

forbrugerne allerede kan vælge svinekød fra mindst tre forskellige produktionsformer: konventionelle grise, konventionelle grise på friland og økologiske grise. Og at Forbrugerrådet støtter bedre information om dyrevelfærden i de tre produktionsformer i stedet for endnu et mærke. - Hvis alle postulerer, de gør noget for dyrevelfærden, så vælger forbrugeren det billigste produkt. Derfor vil endnu et ’velfærdsmærke’ kannibalisere økologi-mærket, siger Vagn Jelsøe. Stridens æble Siden svinetopmødet i marts har Fødevareministeriet arbejdet på at konkretisere punkterne i erklæringen til en samlet handlingsplan. Ét af punkterne har overskriften: ”Større valgfrihed for forbrugerne, når det gælder dyrevelfærd”. Siden har Fødevareministeriet holdt et møde med interessenterne, hvor flere deltagere fik det indtryk, at fødevareminister Dan Jørgensen vil konkretisere det omtalte punkt i erklæringen i form af et nyt mærke. Læs om reaktion på det varslede initiativ fra Økologisk Landsforening, Dyrenes Beskyttelse og Coop side 4.

Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening

ØKOLOGI & ERHVERV

9. maj 2014 nr. 544

MENNESKER & MENINGER NAVNENYT

Styr på fremtiden FOTO: RUNE JOHANSEN/SCANPIX

Vi har for længst overskredet de grænser, som sikrer, at naturen trives, og at vi forsvarligt kan aflevere en jord, som er bedre end den, vi selv har overtaget.

LEDER Flemming Haugaard er nyvalgt i bestyrelsen for Danæg Holding, der er ansvarlig for alle Danægs kommercielle aktiviteter. Flemming Haugaard er formand for de økologiske ægproducenter i Økologisk Landsforening og sidder i forvejen i Danæg amba.

Kirsten Holst er ny økologichef i Videncentret for Landbrug. Kirsten Holst kommer til Videncentret fra Aarhus Universitet, hvor huntidligere har været chefkonsulent ved Det nationale Center for Jordbrug og Fødevarer.

Randi Kok forlader posten som kontorchef i Friland efter 17 år og tiltræder som ny direktør for handelsselskabet Tamaco Food.

AF PER KØLSTER

Økologisk Landsforenings bestyrelse er netop startet på arbejdet med at udforme en kommende strategi for foreningen, som skal skabe plads for økologien i fremtiden. Og når det handler om fremtiden, er det selvsagt mest interessant aktivt at være med til at styre og bestemme i stedet for passivt bare at drømme eller spå. Men hvad er det for en fremtid, vi snakker om? Vi befinder os midt i en kamp om fremtidens landskab, natur, lokalsamfund, fødevareproduktion, -forsyning og -kvalitet. Der er store forskelligheder i, hvad samfundets aktører vil og forestiller sig er muligt. Set med økologiske briller, griber den massive import af næringsstoffer i form af kunstgødning og foderstoffer sammen med den kemiske bekæmpelse meget alvorligt ind i såvel jordfrugtbarhed som naturindhold. Vi har for længst overskredet de grænser, som sikrer, at naturen trives, og at vi forsvarligt kan aflevere en jord, som er bedre end den, vi selv har overtaget. Politikere er valgt for fire år ad gangen. Landmænd og virksomhedsledere skal præstere resultater på bundlinjen for at tilfredsstille investorer og holde kreditorer og finansieringsselskaber fra døren. Det giver et kort perspektiv. Jorden er biologisk kapital, den har sine potentialer og sin bærekraft, som afhænger af, hvordan den behandles. På samme måde er det biologiske liv et komplekst system, som indtil en vis grænse kan levere varen, når den ellers håndteres med nænsomhed. Det giver et langt perspektiv.

“

Vi er forhåbentligt langsomt ved at nærme os et vendepunkt, hvor økologien bliver det normale og svaret på samfundets krav, og at det dermed er den konventionelle produktion, der skal underlægges særregler og certificering.

Vi tror fuldt og fast på, at vi skal finde de metoder, som gør, at landbrug kan drives med de midler, naturen og vore kloge hoveder selv stiller til rådighed. Økologien er det bedste bud, som verden ser ud netop nu, men den er ikke noget endegyldigt svar på den store udfordring. Fremtiden må og skal handle om at sikre den gode husholdning med

Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

ØKOLOGI Redaktør (ansv.) Irene Brandt ib@okologi.dk 87 32 27 29

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 87 32 27 27

Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23

Journalist Karen Munk Nielsen kmn@okologi.dk 87 32 27 28

ERHVERV

alle de ressourcer, som sikrer vores livsgrundlag. Det er en lokal affære. Vi skal have styr på egne rækker. Handlen med omverdenen er heldigvis også en nødvendighed og en mulighed. Vi har og vil - med vores jord og klima - altid have overskud, og vi må og skal leve i en åben verden. Det vi tilbyder med økologisk jordbrug er således både en løsning til den enkelte, som gennem sin personlige adfærd som landmand, virksomhed, institution eller borger ønsker at bidrage til en bedre verden. Og det sker i dag på markedets præmisser og er dermed vanskeligt stillet, fordi de samfundsmæssige goder vi tilbyder, er internaliserede i kæden fra jord til bord, og som systemet er skruet sammen fordyrende. Det er et paradoks, som alle i økologien oplever som særdeles urimeligt, og som ikke er holdbart demokratisk set. Vi er forhåbentligt langsomt ved at nærme os et vendepunkt, hvor økologien bliver det normale og svaret på samfundets krav, og at

Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 680 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

det dermed er den konventionelle produktion, der skal underlægges særregler og certificering. Det er her spåkunsten skal i spil. Det er stærke kræfter, der kæmper for at fastholde status quo eller endda ønsker at intensivere brugen af kemiske hjælpestoffer og indføre GMO. Svaret er, at vi vedholdende skal vise vej med vores gode eksempler, vi skal skabe løsninger, og at vi skal larme! Vi skal være i en levende kontakt med vores omverden. Vi skal være et fælles demokratisk projekt, samtidig med at vi er et levende og dynamisk tilbud i markedet. Vi skal arbejde med at omtænke alle de uendeligt mange samfundsanliggender, som tilsammen skaber de beslutninger og den adfærd, der er budet på fremtidens bæredygtige samfund. Vi skal ud af rollen som en bekvem vare, der tilgodeser et veluddannet publikum. Derfor er det meget spændende at arbejde med den kommende strategi for Økologisk Landsforening. Vi har en opgave vi skal løse. ’We are on a mission!’ .

Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

9. maj 2014 nr. 544

ØKOLOGI & ERHVERV

INDHOLD:

SKREVET OM ØKOLOGI ….

AKTUELT 4

Nyt dyrevelfærdsmærke er ikke til gavn for økologien

5 Giv forbrugerne mulighed for at vælge økologi

tiv bosætningskommune. Vi er Københavns forhave eller køkkenhave - om man vil. Derfor var det naturligt at vælge økologien som det, vi vil satse på. LEIF V. NIELSEN, FORMAND FOR SOCIAL, SUNDHED OG ÆLDREUDVALGET I LEJRE KOMMUNE. FYENS STIFTSTIDENDE. 1. MAJ 2014.

6 Ny EU forordning møder modstand

Rollemodel

Når erklæringen fra svinetopmødet understreger, at forbrugerne skal have større valgfrihed, så handler det om, at forbrugerne skal have bedre muligheder for at købe økologisk svinekød, siger Dyrenes Beskyttelse.

Modstanden mod EU’s kommende økologiforordning, som tidligst skal træde i kraft i 2017, er markant blandt økologerne i EU.

4-5

Skiller sig ud ” Det handler om at skille sig ud og på den måde fremstå som en attrak-

6 Økologisk soja skiller sig ud 7 Godt Håndværk: Anvendt biologi

Jakob Kortegaard Becher arbejder med at bevare to gamle husdyrracer.

MARK OG STALD

“

Prøv at tænke på, hvor mange unge drenge, der ser op til mig, som ville æde burgere hele tiden, hvis jeg står og reklamerer for en boksermenu eller sportsmenu, fordi: „Den spiser Mikkel Kessler – så må den være okay.” Hvordan skal jeg så bagefter kunne fortælle dem om alt det, jeg lever for: sundhed og ren, økologisk kost.

10 Storhytte er udfordret af kulde

MIKKEL KESSLER, PROFESSIONEL BOKSER. FITLIVING. 03. APRIL 2014.

Hytter til fire farende søer har flere arbejds- og velfærdsmæssige fordele, men der er også ulemper og udfordringer, der kræver nye løsninger.

Bag dit eget brød ” Det er videnskabeligt påvist, at tørstofindholdet, som er det, der mæt-

11 Robovator luger løg i døgndrift

Gartneriet Månsson a/s skruer markant ned for håndlugningen med ny lugemaskine.

ter og giver næring, er op mod 30 procent højere i økologiske varer end i de industrielt udpinte varer. Men skal det hænge sammen på husholdningsbudgettet, så kræver det, at man går væk fra de færdigproducerede varer og for eksempel selv begynder at bage brød og kager. BIRGITTE ESCHERICH, PRÆSTØ MADMARKED, DAGBLADET, 29. APRIL 2014.

11 Lugerobot sælger godt i udlandet 12 Klimaplan: Spar 120 ton CO2 13 Thise tænker klima i fællesskab

Thises ca. 80 leverandører af økologisk mælk har alle fået lavet en klimaplan. Mejeriet vil dog ikke umiddelbart stille krav om mindre udledning af drivhusgas.

13 Køerne selv står for halvdelen

Ældre køer og dermed færre kælvekvier er en måde at begrænse det ubegrænselige udslip af metan fra køernes vomforgæring.

14 Stenalt Gods tester hvid vinterraps

Vinterrapsen har fået en flyvende start i dette forår. Kolde nætter i knopstadiet holder formentlig glimmerbøsserne lidt i ave.

15 Geder gnaver skræpper væk

De sejlivede skræpper bukker under, når de bliver udsat for flere års afgræsning med geder.

Mad ska alle mennesker have … ” Mad skal alle mennesker have. Det er en vigtig ting, og det har en stor

9 Stankelben koster udbytte Usædvanligt mange stankelbenslarver er lige nu i færd med at æde de økologiske korn- og græsmarker. Normalt gør larverne primært skade i korn og knap så voldsom skade i græsmarker, men i år er angrebene så voldsomme, at det også vil koste udbytte i græsmarker

MAD OG MARKED 16 Konstant fremgang for økologien

Der er flere overraskelser i tallene for detailhandlen med økologi, som samlet voksede med seks procent i 2013

17 Kartoflen er klemt på flere fronter

indvirkning på jorden, hvordan vi dyrker vores mad. Der er mange ting i det nuværende system, som jeg ikke synes fungerer, og det er med til at udnytte vores ressourcer forkert. Hvis man køber økologisk, undgår man mange af sprøjtegiftene, som man ikke præcist ved, hvor meget skade gør. REBECCA BANG SØRENSEN, VIBORG FØDEVARESELSKAB, VIBORG STIFTS FOLKEBLAD, 22. APRIL 2014.

Man satser på det, man tror på

“

Vi har både idealistiske og økonomiske grunde til at ønske mere økologi. De idealistiske motiver handler om, at økologi er godt for naturen, miljøet og dyrevelfærden. De økonomiske motiver handler om, at der er et enormt potentiale for at øge eksporten af økologiske varer. Sådan er det jo at føre politik. Man satser på det, man tror på, vi kan leve af i fremtiden. FØDEVAREMINISTER DAN JØRGENSEN, JYLLANDS-POSTEN, 21. APRIL 2014.

17 Fald rammer importæbler 18 Tyskland trækker

Savner debat ” Jeg ved godt, at denne regering har besluttet at økologi er af det gode,

Danske producenter af økologi behøver blot at bevæge sig syd for grænsen for at møde det mest interessante marked for dansk økologi

men jeg savner stadig en ordentlig og saglig debat af, om det nu også er den rette beslutning. DIREKTØR VAGN LUNDSTEEN, BÆREDYGTIGT LANDBRUG, EFFEKTIVT LANDBRUG, 19. APRIL 2014.

18 Københavnske køkkener skruer op for økologien 18 Hanegal bager Baby Bites til 7-Eleven 19 Svinepest lammede Friland

Den midlertidige lukning af DC-slagteriet i Herning kostede formentlig kun ca. en mio. kr. i tabt omsætning hos Friland, som mangler en plan-B

19 Friland ændrer salgsorganisationen 20 Skarø Is gør isen til den bedste medicin 20 En Skee is til Skåne

Økologisk protein-is fra Skee Is skal hjælpe svenske patienter hurtigere tilbage på højkant

Istid Det ser forførende fristende ud, når den friskfrosne ismasse slanger sig ud af ismaskiner i gårdmejeriet på Ny Lundgård, og smagsløgene hos avisens udsendte bliver ikke skuffede

Økologernes genistreg ” Det er tiende gang, økologerne inviterer omverdenen med, når køerne

lukkes på græs. Og hvert år stiger tilskuertallet. At se køerne - og vel også kravle lidt i halm, beundre traktorer og sådan i al almindelighed få lidt god landluft - er blevet en af forårets helt store begivenheder. Stort tillykke til den samlede økologi for successen, hvem der så end har fået den ganske geniale tanke at gøre køernes lidt vilde spjæt med bentøjet til en folkeforlystelse. HENRIK LISBERG, ANSVARSHAVENDE REDAKTØR, LANDBRUGSAVISEN, 18. APRIL 2014.

ØKOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

9. maj 2014 nr. 544

Økologisk Landsforening frygter, at et nyt dyrevelfærdsmærke vil skade salget af svinekød fra økologiske grise og frilandsgrise. Det er især disse produkters vækstpotentiale, der kan blive ramt.

ikke skaber et godt griseliv, er en risikable affære, siger Paul Holmbeck. Han fortsætter: - At kalde et nyt statsligt dyrevelfærdsmærke for en garanti for dyrevelfærd er problematisk, og det vil alt andet lige ramme økologien.

Økologisk Landsforening:

Nyt dyrevelfærdsmærke er ikke til gavn for økologien SVINETOPMØDET AF IRENE BRANDT

- Målet er jo meget sympatisk. Fødevareminister Dan Jørgensen ønsker, at et nyt dyrevelfærdsmærke skal løfte dyrevelfærden for mange grise, siger Paul Holmbeck, direktør i Økologisk Landsforening, ØL, i sin kommentar til, at Dan Jørgensen udlægger teksten i erklæringen fra svinetopmødet - som ØL ikke skrev under på - som et ønske fra deltagerne på topmødet om, at der skabes et nyt statsligt dyrevelfærdsmærke. Paul Holmbeck vurderer blot resultatet af et statsligt dyrevelfærdsmærke til at blive et andet end dét, ministeren forventer: - Vi mener, at de produktioner, der giver reel dyrevelfærd, kommer til at betale prisen i form af nedgang i salget til fordel for de produktioner, hvor dyrevelfærden kun er lidt bedre, end i den konventionelle produktion, siger Paul Holmbeck. Fire grunde til at sige nej Økologisk Landsforening deltog i slutningen af april på et møde i Fødevareministeriet, som fulgte op på anbefalingen om styrket information om dyrevelfærd, og styrkede valgmuligheder for forbrugerne, når det handler om dyrevelfærd. Et af ministeriets tanker er et nyt statslig

mærke for dyrevelfærd. ØL imødegik forslaget med fire grunde til ikke at indføre et statsligt dyrevelfærdsmærke: ►

►

Et nyt mærke vil skade salget af svinekød fra økologiske grise og frilandsgrise. Det er især disse produkters vækstpotentiale, der kan blive ramt. Forbrugernes udtalte ønske om høj dyrevelfærd rummer et stort potentiale for øget salg af økologisk svinekød. Hvis et nyt statsligt dyrevelfærdsmærke vil blive opfattet som et mærke, der signalerer dyrevelfærd, vil dette være misvisende. Det signalerer i bedste fald kun enkelte forbedringer. Effekten af et nyt mærke bliver minimal, for hjemmemarkedet aftager kun 10% af de konventionelle danske svin. Hvis man flytter 20% af forbrugerne, er der tale om små forbedringer for 2% af de konventionelle svin. Hvis regeringen for alvor ønsker at forbedre dyrevelfærden i alle de danske svinestalde, er der ingen anden vej end lovgivning.

Bedre information - Alle aktører i detailhandlen vedgår, at de ikke har informeret deres kunder tilstrækkeligt om, hvilken forskel det har for dyrevelfærden, om grise-

“

At kalde et nyt statsligt dyrevelfærdsmærke for en garanti for dyrevelfærd er problematisk, og det vil alt andet lige ramme økologien.

PAUL HOLMBECK, DIREKTØR I ØKOLOGISK LANDSFORENING, ØL

ne er økologiske eller konventionelle. Det er de nu parate til at rette op på, siger Paul Holmbeck, som håber, at bedre information i butikkerne til forbrugerne vil få forbrugerne til at handle i overensstemmelse med, hvad de siger. En undersøgelse, Landbrug & Fødevarer gennemførte i marts, viste, at over halvdelen af de adspurgte gav udtryk for, at de i høj eller meget høj grad lægger vægt på dyrevelfærd, når de handler. Et svar, som bestemt ikke afspejles i salget af økologisk kød. Stik mod hensigten I Økologisk Landsforening frygter Paul Holmbeck, at et nyt statsligt

dyrevelfærdsmærke vil få resultater, som er stik mod fødevareminister Dan Jørgensens ønske om at løfte dyrevelfærden i dansk svineproduktion. - Vi frygter, at flere butikker vil fravælge økologi, hvis et statsligt dyrevelfærdsmærke introduceres. Dynamikken i butikkerne er sådan, at alle supermarkedskæder vil have den billigste kødvariant, samt oftest ét alternativ. Det alternativ kan i fremtiden være en mellemvare og ikke økologi. Andre kæder vil fastholde tre varianter, mens de kæder, der ikke endnu har et udvalg af økologiske svinekødsprodukter, nok aldrig får det, siger Paul Holmbeck. Fortiden skræmmer Det er ikke første gang, Fødevareministeriet barsler med idéer om statslige dyrevelfærdsmærker. I 1990’erne blev ’Blå lup’-mærket introduceret. Det blev en dundrende fiasko og sporene fra fortiden skræmmer, mener Paul Holmbeck: - Erfaringer med Fødevareministeriets fejlslagne blå lup-mærke viser, at når ministeriet og et kommunikationsbureau får til opgave at promoverer et nyt mærke, giver de den gas. Det endte med at være misvisende kommunikation, som også ramte bedre produktioner. Fordi den kraftige markedsføring af marginalt forbedrede produktionsformer, som

Tror på ministeren Foreningen har siden drøftelserne i ministeriet taget sagen op på et møde med fødevareministeren, hvor der var en god dialog om emnet. Paul Holmbeck understreger, at Økologisk Landsforening tror på udsagn fra fødevareministeren om, at han ønsker, at det økologiske kødsalg skal vokse, og dermed sikre flere grise, kvæg og andre dyr et godt dyreliv. Men når al støtte til økologisk salgsfremme, herunder eksportfremme og forbrugeroplysning, er fjernet pr. 1. januar, og når der nu overvejes et konkurrerende mærke på de økologiske kødprodukters vigtigste konkurrenceparameter - dyrevelfærd - kan det være svært at se, hvilken politik der skal understøtte en positiv markedsudvikling på økologisk kød. - Vi mener, at fælleserklæringen fra topmødet om at give forbrugerne mere information og flere valgmuligheder kan gennemføres uden et statsligt mærke for dyrevelfærd, siger Paul Holmbeck. Handlingsplan inden sommer Økologi & Erhverv har naturligvis forsøgt at få en kommentar fra fødevareminister Dan Jørgensen til forlydenderne om, at han har planer om at udvikle et nyt, statsligt dyrevelfærdsmærke. Vi bad blandt andet om svar på, hvad baggrunden for at udvikle et nyt mærke er; hvem der skal udvikle kriterierne, kødet skal certificeres efter; om der er dokumenteret behov for et statsligt dyrevelfærdsmærke, og om Dan Jørgensen mener, at dyrevelfærd kan gradbøjes. Vi fik følgende svar fra Michael Dahl Nielsen, der er pressesekretær for Dan Jørgensen: ”Det er ikke muligt med et interview med fødevareministeren, men jeg kan oplyse: at efter fødevareministeren landende svinetopmødeerklæringen, har Fødevareministeriet arbejdet på at konkretiserer punkterne i erklæringen til en samlet handlingsplan. En handlingsplan, der endnu ikke er færdig, men som vil blive meldt ud inden sommer.”

AKTUELT

9. maj 2014 nr. 544

ØKOLOGI & ERHVERV

Giv forbrugerne mulighed for at vælge økologi Når erklæringen fra svinetopmødet understreger, at forbrugerne skal have større valgfrihed, så handler det ikke om øget adgang til svinekødsprodukter med ufuldstændig dyrevelfærd. I stedet handler det om, at forbrugerne skal have bedre muligheder for at købe økologisk svinekød, siger Dyrenes Beskyttelse SVINETOPMØDET AF IRENE BRANDT

- Hvis alle postulerer, de gør noget for dyrevelfærden, så vælger forbrugeren det billigste produkt. Derfor vil endnu et ’velfærdsmærke’ kannibalisere økologi-mærket, siger Vagn Jelsøe, der er vicedirektør i Forbrugerrådet, Tænk. Han fortsætter: - Det er i øvrigt en illusion at tro, at man alene gennem forbrugeradfærd kan højne dyrevelfærden i svineproduktionen. Dyrevelfærd skal styrkes gennem skærpet lovgivning. Siden svinetopmødet i marts har Fødevareministeriet arbejdet på at konkretisere punkterne i erklæringen til en samlet handlingsplan. Ét af punkterne har overskriften: ”Større valgfrihed for forbrugerne, når det gælder dyrevelfærd”. Punktet uddybes med denne tekst: ”Slagterierne og detailhandlen forpligter sig til at arbejde for at give forbrugerne mere information om og

større valgmulighed i forhold til produkter med bedre dyrevelfærd. En fælles indsats starter nu.” Siden har Fødevareministeriet holdt et møde med interessenterne, hvor flere deltagere fik det indtryk, at fødevareminister Dan Jørgensen vil konkretisere det omtalte punkt i erklæringen i form af et nyt mærke. Forbrugerrådet Tænk er ikke alene om at være uenig med fødevareministeren om denne fortolkning af erklæringen fra topmødet. - Vi skrev under, fordi vi mener, at selvom det i dag er muligt at købe svinekød fra produktioner med henholdsvis lav og høj dyrevelfærd, så er det ikke let for forbrugerne at vælge alternativer til det konventionelle svinekød, fordi de økologisk svinekødsprodukter slet ikke kan købes i mange dagligvareforretninger. Det er dette forhold, vi ønsker ændret med vores underskrift på erklæringen, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse. Hun understreger, at et eventuelt nyt mærke kun kan få

“

Dyrevelfærd skal styrkes gennem skærpet lovgivning.

VAGN JELSØE, VICEDIREKTØR I FORBRUGERRÅDET, TÆNK.

foreningens støtte, hvis det kan resultere i, at dyrevelfærden løftes for rigtig mange grise. Hvad vægter forbrugerne? Karin Frøidt, kvalitetschef i Coop, opfatter heller ikke topmødeerklæringen som noget, der nødvendigvis skal udmundes i et nyt mærkningssystem. - Hvis der kommer et statsligt dyrevelfærdsmærke, vil vi selvfølgelig tage stilling, når det kommer; men

hvis det bliver en form for point-system, så støtter vi ikke et nyt mærke, siger Karin Frøidt. Og det er der flere grunde til: - For det første har vi allerede en række forskellige svinekødsprodukter i vores butikker, som inkluderer bedre velfærd. For det andet er fødevareminister Dan Jørgensens opfattelse af dyrevelfærd, der handler om kastration, halekupering og smågrisedødelighed, meget langt fra forbrugernes opfattelse af god dyrevelfærd, der handler om, at dyrene skal have et liv, hvor de kan komme på græs og har mulighed for at udfolde deres naturlige adfærd, siger Karin Frøidt. Mere information - Vi skrev under på, at give forbrugerne mere information. Så det er mere synligt, hvad man betaler for, når man køber svinekød, siger Karin Frøidt og fortsætter: - Vi bruger allerede vores medier til at fortælle om, hvad man får, når

man køber økologisk kød og frilandskød; men vi kan blive bedre til det - for eksempel ved at gøre det konsekvent i stedet for bare en gang imellem. Karin Frøidt understreger, at strategien i Coop er at appellere til forbrugerne gennem de emner, de allerede forholder sig til, og så ellers holde fokus på de positive tilvalg ved at købe økologi og friland. - Vi vil have en positiv tilgang. Vi vil ikke øge salget af økologisk svinekød gennem fokus på de negative sider af den konventionelle svineproduktion - en produktion som skal løftes på dyrevelfærden, men det er der andre punkter i erklæringen, der skal sikre, siger Karin Frøidt. Hun fortsætter: - Vi har også en kvalitetsgris Bornholmergrisen - som har en bedre spisekvalitet og lidt bedre velfærd end den konventionelle gris. Der er ikke lige så meget velfærd i Bornholmergrisen som i Friland og Øko, men den er små skridt i den rigtige retning.

Hør om økologisk jordbrug og mulighederne ved omlægning til økologi Kom til Økologisk Landsforenings stand på følgende dyrskuer: Gl. Estrup 24.-25. maj Roskilde Dyrskue 30.-31. maj og 1. juni Det Sønderjyske Fællesskue 6.-7. juni Folkemødet på Bornholm 12.-15. juni Det Østjyske Dyrskue 13.-14. juni Det Fynske Dyrskue 13.-15. juni Hjørring Dyrskue 20.-21. juni Annoncen er produceret af

Agromek 25.-28. november

Sammenslutningen for Økosalg & Oplysning

ØKOLOGI & ERHVERV

Råvare- og madspild skal reduceres MADSPILD: Dansk produktion af kartofler, frugt og grøntsager har siden år 2000 tabt konkurrenceevne markant, og det skyldes blandt andet store mængder af spild i værdikæden fra jord til bord. Det årlige spild i værdikæden på spisekartofler, frugt og grønt er på ca. 368.000 ton. Aarhus Universitet vil have fokus på at mindske råvarespildet ved at udvikle metoder til forbedret kvalitetsvurdering af produkterne i de enkelte led i forsyningskæden, så spild bedre kan undgås. Den tabte fortjeneste for primærproducenter er estimeret til en årlig værdi på 600 mio. kr. Parterne bag projektet forventer, at deres indsats vil kunne skabe en yderligere årlig værdi for primærproducenterne på 180 millioner kr. ved at reducere det nuværende råvarespild med op til 30%. Projektet vil have fokus på at mindske råvarespildet ved at udvikle metoder til forbedret kvalitetsvurdering i værdikæden som de forskellige aktører kan bruge ved optimering af dyrkning, høst, lagring og klargøring af produkterne før salg. Projektet ledes af AgroTech A/S og den forskningsmæssige del ledes af Aarhus Universitet, Institut for Fødevarer. Projektet vil vare i fire år.

Det grønne køkken FÆLLESSKABER: Sakskøbing Turistforening, Hotel Saxkjøbing, Madhus Lolland-Falster, Horslunde Gartneri og Sakskøbing Handelsstandsforening inviterer alle interesserede til fællesspisning på Saxkjøbing Hotel torsdag den 22. maj. Samtidig får man mulighed for at blive en del af et samarbejde, der skal styrke produktion, afsætning og nydelse af lokale økologiske råvarer i Sakskøbing. Projektet Det Grønne Hus er baseret på netværk og partnerskaber, som skal styrke engagementet for større lokal økologisk produktion, afsætning og nydelse af lokale økologiske råvare i Sakskøbing. Projektets mål er rettet mod både nuværende og nye lokale økologiske produkter. På sigt skal projektet medvirke til, at understøtte området som et alsidigt spisekammer baseret på lokale økologisk produkter. Aftenens mål er, at præsentere projektet og finde medborgere og producenter, der sammen med initiativtagerne, projektlederen og allerede kendte producenter vil engagere sig i fællesspisningtilbud, iværksætterdage og iværksætter boder. Arrangementet er støttet af Fonden for økologisk landbrug og Økologisk Landsforening.

AKTUELT

9. maj 2014 nr. 544

Ny EU forordning møder modstand Modstanden mod EU’s kommende økologiforordning, som tidligst skal træde i kraft i 2017, er markant blandt økologerne i EU

EU ØKOLOGIFORODNING AF IREnE BRAnDT

- EU’s kommende økologi-forordning bliver den nye grundlov, som sætter rammerne for, hvordan økologien kan og vil udvikle sig. Den kan ikke undervurderes, og som forslaget ser ud lige nu, er der udbredt enighed om i europæiske økologi-rækker, at forslaget desværre vil begrænse frem for at fremme økologien, siger formand i Økologisk Landsforening, Per Kølster. I april deltog han sammen med foreningens fagpolitiske chefkonsulent, Sybille Kyed, en konference arrangeret af IFOAM EU. På konferencen var der blandt deltagerne meget stor modstand mod forslaget med Italien og Frankrig som eneste undtagelser. Der var enighed om, at forslaget skal afvises, hvis der ikke foretages grundlæggende ændringer særligt inden for en række områder. Overordnet vurdering Økologisk Landsforening har i sit høringssvar til forordning formuleret følgende overordnede vurdering af forslaget: ”Der er for lidt i forslaget som rykker på de felter, hvor økologien skal flytte sig for at bevare sin relevans for den bevidste forbruger. Samtidigt indeholder det for mange forslag, som skal justeres, hvis de skal fungere godt i praksis. Det er et stort problem, fordi der er tale om forslag, som, vi ikke mener, har stor relevans for økologiens integritet eller forbrugernes opbakning til økologien, og fordi den proces, vi står over for med at færdigforhandle

forslaget, er så langvarig og ressourcekrævende, at det let kan betyde, at der går 10 år, inden Kommissionen vil være i stand til at arbejde med de emner, som, vi mener, kan rykke økologien tættere på dets mål og principper og forbrugernes forventninger.” Også gode forslag Ikke alt er dog kassabelt i forslaget til den nye forordning. Sybille Kyed peger på tre positive nytiltag. - Det er godt, at der sættes fokus på, at der skal etableres et økologisk avlsarbejde inden for såvel planteformeringsmateriale som dyr, siger Sybille Kyed og fortsætter: - Det er ligeledes godt, at der er indført krav om miljømanagementredegørelser i virksomheder, og at der er indført forbud mod færdigfedning af kreaturer på stald. Derudover er der mangler i forslaget, som hverken lægger op til initiativer, der placerer økologien som garanti for leverandør på natur og bidiversitet, eller initiativer, der også retter sig mod klima og energiperformance på bedriftsniveau og ikke kun som i forslaget mod forarbejdningsvirksomheder. Sybille Kyed savner også initiativer, der forholder sig til nanoteknologi i relation til økologi, og en løsning, hvor EU’s økologiregler giver plads til, at lande med veludviklet økologi sammen kan tage næste skridt, samtidig med at lande med ringe udviklet økologi får længere tid til at tilpasse sig nye krav. - Det er helt afgørende, hvis økologien ikke skal bremses af tilgangen af nye medlemslande. Den nuværende situation skaber et behov for etablering af private regler, hvilket betyder

Hvad skal ændres i udkastet til den nye forordning: Af særlige problemer, der bør justeres i Kommissionens forslag til en ny forordning, nævner Sybille Kyed, fagpolitiske chefkonsulent i Økologisk Landsforening, følgende: ► Kravet om kontrol af detailbutikker, der kun sælger men ikke pakker og forarbejder fødevarer, vil begrænse antallet af butikker, der vil forhandle økologi og i øvrigt risikere at gøre det dyrere at levere til disse butikker. ► Indførsel af forbud mod afhorning af kreaturer vil give tilbagelægning og betyde, at producenter vil undlade at lægge om til økologi. ► Krav om direkte overholdelse af EU’s regler ved eksport til EU vil reducere antallet af lande, der vil kunne levere til EU og dermed ramme vareudbudet hårdt. ► Introduktion af en nedklassificeringstærskelværdi for pesticider vil gøre det meget risikabelt at dyrke økologisk. ► Opstramninger i anvendelse af omlægningsfoder vil gøre omlægningsprocessen unødigt sværere. ► Bortfald af muligheder for forkortet omlægningstid vil gøre det unødigt sværere at lægge om. ► Frafald af mulighed for parallelavl vil gøre det unødigt sværere at gennemføre forskning i økologi med praktiske forsøg. ► Hvis der indføres krav om omlægning af hele bedriften uden at kunne undtage produktion under erhvervsmæssigt dyrehold og køkkenhaver og private haver, hvorfra der ikke sælges produkter, vil der opstå unødigt bureaukrati og administration.

Per Kølster, formand i Økologisk Landsforening og Sybille Kyed, foreningens fagpolitiske chefkonsuelt, er begge meget kritiske over for EU-Kommissionens forslag til en ny økologiforordning. mindre harmonisering og lader lande som Danmark og danske forbrugere, der ikke har private regler, i stikken, siger Sybille Kyed. Hun tilføjer: - Men uanset hvad vi synes som dette forslag, så skal der foretages ændringer i den nuværende forord-

ning, da beslutningsprocedurerne skal tilpasses Lissabontraktaten. Lissabontraktaten lægger beslutningskompetencer ud i Kommissionen, samtidigt med at den også giver EU-Parlamentet medbestemmelse på landbrugsområdet.

Økologisk soja skiller sig ud GMO: Økologisk soja adskiller sig ikke kun fra anden soja ved fraværet af sprøjtemidler. Også andre indholdsstoffer varierer Soja er soja. Det er et af standpunkterne, når fortalere for gensplejset soja argumenterer for, at gensplejset soja er sikker. Men soja er ikke bare soja, konstaterer et norsk-engelsk forskerhold, der har analyseret 31 sojaprøver fra Iowa for en lang række indholdsstoffer. Prøverne er hentet på markedet og er altså ikke dyrket under særlige forsøgsmæssige

vilkår, hvilket forskerne fremhæver som positivt, fordi prøverne dermed afspejler den virkelige sojaproduktion. Der er tale om økologisk og konventionel soja samt gm-soja. Glyphosat ophobes i soja Ikke overraskende finder forskerne glyphosat (aktivt stof i Roundup) i de gensplejsede, Roundup-resistente sojabønner. Endog i betydelige mængder. Mere overraskende er, at der er andre forskelle på sojabønnerne. Det gælder indholdet af sukker, som især de økologiske er relativt rige på, og sammensætningen af fedtsyrer, som også er mere optimal i de økologiske end i de øvrige prøver, fremgår det af en artikel i Food

Chemistry. Proteinindholdet er større i de økologiske bønner, som også indeholdt mere Zink. Forskerne kalder på den baggrund økologisk soja sundere end både den konventionelt dyrkede og gm-sojaen og konkluderer, at der er grund til at være kritisk over for betragtningen, at soja er soja. Forskerne bemærker, at FAO ikke skelner mellem almindelig konventionelt dyrket soja og gm-soja, når det gælder risikoen for glyphosatrester i soja, men at det burde være tilfældet, eftersom denne undersøgelse sandsynliggør, at glyphosat og nedbrydningsproduktet AMPA ophobes i den gensplejsede soja. kmn@okologi.dk

Forskel på soja En undersøgelse af 31 prøver af sojabønner viser, at økologiske bønner har den sundeste profil, når det gælder indholdsstoffer. ► ► ► ► ► ► ►

Mere sukker Mere protein Flere aminosyrer Mindre mættet fedt Mere Zink Ingen sprøjtemiddelrester GMO-soja indeholdt 3,3 mg glyphosat pr. kg og 5,7 mg AMPA pr. kg

GODT HÅNDVÆRK

9. maj 2014 nr. 544

Anvendt biologi

ØKOLOGI & ERHVERV

FAO og EU har opfordret til, at de respektive lande bevarer deres nationale gamle racer af husdyr uden indkrydsning for at have deres specielle egenskaber til senere brug.

Jakob Kortegaard Becher har taget en forpligtelse på sig i sit arbejde med at bevare to gamle husdyrracer GODT HÅNDVÆRK

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT Gården Engdal ligger på sydsiden af Uhrehøje Plantage i Vesthimmerland. Gården er omkranset af søer og vådområder, der mod øst afgrænses af vestvendte skråninger. På skråningerne, engene og hængesækken i bunden af dalen går Ertebøllefår og Sortbroget Jydsk Malkekvæg, SJM, på græs, samtidig med at de laver naturpleje. Dyrene er nogle af de aller sidste efterkommere af de dyr, der før 1950 var almindelige produktionsdyr i landbruget i Jylland. Siden er både fåre- og kvægavlen gået i helt andre retninger. Det store spørgsmål er, om der er egenskaber, der er gået tabt i jagten på stor tilvækst og høj mælkeydelse? - Måske får vi en dag brug for de egenskaber, de moderne racer har tabt i avlsarbejdet. Derfor er vi også nødt til at bevare de gamle racer, og det gør vi bedst ved at lade dem leve i det miljø, hvori de har tilegnet sig deres gode egenskaber, fortæller Jakob Kortegaard Becher. Akademisk baggrund I 2004 købte Jakob Kortegaard Becher. sit barndomshjem af sin far, Leo Kortegaard. Da var der allerede en besætning af oprindeligt SJM og Ertebøllefår under opformering. Ertebøllefårene fulgte med ejendommen, men SJM-kvæget er kommet til senere. Både Jakob og hans kone, Anne, er som Leo uddannede biologer og fritidslandmænd. Den akademiske baggrund spiller en ikke uvæsentlig rolle, når Jakob Kortegaard Becher skal forklare, hvorfor han har kastet sig over arbejdet med gamle racer, der af mange betragtes som temmeligt nørdet. - Det skyldes bl.a. indtryk fra min barndom og ungdom med mange slags gamle dyreracer. Desuden er der selve bevaringstanken og de faglige udfordringer der ligger bag, siger Jakob Kortegaard Becher, der i en periode har siddet i Genressourceudvalget og NGH’s dyreartsgruppe for får og geder. - Formelt har vi som samfund en forpligtelse til at bevare de oprindelige dyreracer, og vi har taget den forpligtelse på os, fordi arbejdet med de oprindelige racer er anvendt biologi, siger Jakob Kortegaard Becher og fortsætter:

- Fritidslandbruget giver mig muligheden for at komme ud og få frisk luft og bruge min viden til at pleje naturen, dyrke markerne og arbejde med min viden om genetik og avl i praksis. Og det er drivkraften bag det her arbejde. Systematisk avlsarbejde I fårestalden står de får, som lige har læmmet, eller som er lige op over. Alle fårene stammer fra en lille ﬂok på seks får og én vædder, som Leo Kortegaard købte af et dødsbo i Ertebølle få kilometer fra Engdal i 1992. For at undgå indavl arbejder Jakob Kortegaard Becher systematisk med linjer fra syv moderfår. Den systematiske linjeavl skal sikre bestanden mod indavl. Af samme grund er der nøje kontrol med, hvilke lam der hører til hvilke får - derfor læmmer fårene i stalden. - Ertebøllefårene har utroligt gode moderegenskaber, så det er kun af hensyn til avlsarbejdet, at de ikke læmmer ude på marken, fortæller Jakob Kortegaard Becher. Livretter. Fårene er en broget ﬂok, som i gennemsnit får 1,5 lam pr. moderdyr. Dødeligheden blandt lammene er helt nede på fem procent. - De her får er utroligt nøjsomme. Derfor er de også ideelle naturplejere både på strandenge og heder. De lever af hø i vinterhalvåret og kræver kun meget lidt supplerende foder i forbindelse med læmningerne. Lammene kan uden problemer fedes op på naturlige græsgange, og vi har opnået en tilvækst på lidt mere end 200 gram om dagen på en lynghede, siger Jakob Kortegaard Becher. Men - og der er et men - fårene har livretter. De gør kål på tagrør, gyvel, bjørneklo og rynket rose til topkarakterer. Men når det gælder urter, er de problematiske, for de kan rigtig godt lide orkidéer, herunder den ekstremt sjældne Priklæbet gøgeurt, som i løbet af foråret står i blomst på hængesækken i bunden af dalen. Alle arter af gøgeurt er fredet og må hverken plukkes, graves op, samles eller ødelægges - og det ved fårene ikke! Derfor venter Jakob Kortegaard Becher med at sætte dyr på græs på hængesækken indtil gøgeurten er afblomstret. Maskiner - Man kan sige, at fårene og kreaturerne er de ’maskiner’, jeg bruger for

gaard Becher, mens vi bevæger os rundt på det gyngende tykke lag af sammenﬁlterede planterødder, som ﬂyder ovenpå mosen. Jakob Kortegaard Becher jager et stykke armeringsjern gennem hængesækken, og stangen forsvinder godt og vel en meters penge, inden spidsen rammer fast bund.

Jakob Kortegaard Becher.

Ertebøllefår

Ertebøllefår er en rest af lavt forædlede landfår fra Vesthimmerland, der har været kendt lokalt i 100 år eller mere. I 1992 blev en gammel vædder og seks moderdyr indkøbt af Leo Kortegaard. Ertebøllefårene er siden blevet opformeret og princippet i avlen er at holde dem i de oprindelige moderlinjer og anvende et relativt stort antal væddere. På denne måde er bestanden opformeret til 100 moderdyr, derudover er der 6-8 mindre besætninger med Ertebøllefår i alt ca. 200 moderdyr. Kilde: www.erteboellefaar.dk

Sortbroget Jydsk Malkekvæg, SJM

SJM er en af de gamle kvægracer, hvis gener man gerne vil bevare for eftertiden. Der er tale om en linje, der ligner 1930’ernes kvæg, og mælkeydelsen er derfor ikke høj, men den har andre potentialer, som kan have værdi i nutiden. De relativt små, nøjsomme dyr egner sig godt til naturpleje. På Engdal er der 11 køer, tre drægtige kvier og indtil nu otte kalve samt en ungtyr, som får hjælp af endnu en tyr, når køerne skal bedækkes. Kilde: www.okologi.dk

at lave naturpleje. Det viste sig, at den første maskine, fårene, havde skavanken med at spise de sjældne urter i vådområderne. Derfor ﬁk jeg endnu en ’maskine’, SJM-kvæget, som supplerer fårene. De er ikke så selektive, når de græsser, siger Jakob Kortegaard Becher. Tyren går for sig selv på en højere liggende eng; mens køerne, der er i

kælvingssæson, går i en indhegning, hvor de har adgang til både eng og vådområde. Det meste af vådområdet er hængesæk og selvom SJM-køerne er små køer, er de dog langt fra vægtløse. - Det sker også, at de stikker et ben gennem hængesækken; men de er så vant til det, at de bare trækker det op igen, fortæller Jakob Korte-

Så-bede - Her kan du se en anden ting, som gør, at køerne er bedre i dette område end fårene, siger Jakob Kortegaard Becher og peger på et hul i hængesækken, hvor kloven fra en ko har skrabet ned gennem plantevæksten og blotlagt et bart stykke jord. - Fårene går ikke igennem hænge sækken, så de efterlader hængesækken som en jævn nedgræsset ﬂade, hvor alt er dækket af planter; men de huller, køerne laver, er rigtig gode ’så-bede’ for frøene fra eksempelvis gøgeurt. Så ud over, at køerne ikke kun spiser gøgeurt, når de græsser i vådområdet, så skaber de også bedre betingelser for, at de sjældne plantearter kan formere sig, siger Jakob Kortegaard Becher. Gode egenskaber Både Ertebøllefårene og især SJMkreaturerne har vist sig at have én helt speciel god egenskab: De angribes kun i lav grad af leverikter, som er et problem mange steder for dyr i naturpleje. - Selvom dyrene går i vådområder har de ikke ikter i leveren, når de slagtes, nogle gange kan slagteriet se, at der har været ikter i leveren, men at de er forsvundet. Hvordan de her gamle racer håndterer parasitterne, ved jeg ikke, men det har noget med deres immunsystem at gøre. Det er i hvert fald en utrolig god egenskab, som betyder, at de er rigtig gode at have som naturplejere i vådområder, siger Jakob Kortegaard Becher.

NYHEDSBREV FRA FAGLIGT TEAM

NYHEDSBREVET ER SKREVET OG REDIGERET AF RÅDGIVERNE I FAGLIGT TEAM, ØKOLOGISK LANDSFORENING

Økologisk Landsforening HOLD ØJE MED KALIUMBEHOVET I SLÆTGRÆSMARKER Især på sandede jorder, hvor der dyrkes slætgræs, kan man komme i så alvorlig underskud for kalium, at det koster udbytte. Hvis man har marker, der af praktiske årsager, år efter år tildeles kalium-fattig gødning som f.eks. svinegylle eller minkgylle, kan disse marker også komme i underskud. Hold øje med, hvordan kaliumtallet udvikler sig, ved at tage jordprøver hver 4.-5. år. Foderanalyser kan også fortælle, om kaliumniveauet er lavt, og endelig kan man kigge efter, om planterne udviser mangelsymptomer. Marker, der er i risiko for at komme eller som er kommet i underskud, bør fremover tilgodeses med kaliumrig husdyrgødning som f.eks. kvæggylle eller dybstrøelse/kompost. Ved konstateret mangel eller hvis man forudser, at der bliver mangel, kan man gødske med vinasse, protamylasse eller patentkali (gødskning med patentkali kræver en jordbundsanalyse, der

viser behovet). Et godt tidspunkt at tildele ekstra kalium på er efter første slæt, der som regel er stort og derfor har bortført meget kalium. Tildeling af 500-600 kg vinasse, svarende til 100-120 kg ren kalium, vil normalt sikre, at de resterende slæt bliver tilfredsstillende, og at kløvergræsmarken kan overvintre på tilfredsstillende vis. Med vinasse tildeles også tilstrækkelige mængder svovl, til at der ikke bliver underskud af dette næringsstof. Hvis man vælger at tage jordprøver og gødske med patentkali, er man dækket ind med både svovl og magnesium.

CARSTEN MARKUSSEN Mail: cma@okologi.dk Tlf.: 30627215

ENSILERING

NATURSTRIBER TILGODESER AGERHØNS

PLANTEAVL

AFGRØDEKONTROL Har du sået en anden afgrøde på nogle af dine marker i forhold til de anmeldte afgrøder på det indsendte Fællesskema fra april, er det tid nu at få dem ændret. Sidste frist er 16. maj. Alle ændringer sker via Tast Selv Service på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside www.naturerhverv.dk/tastselv. En ajourført markplan gør Økologikontrollen let og glad. Og fremmer salget af dine økologiske varer, når partidokumentationen skal skrives.

ERIK KRISTENSEN Mail: ekr@okologi.dk Tlf.: 30627545

MARIE-LOUISE SIMONSEN

TÆL MAJSPLANTERNE

ENSILERING OG TILDÆKNING AF ENSILAGESTAK Græsset gror, og snart er det tid at tage det første slæt græs. De vigtigste områder ved ensilering af græsset er rettidighed. Og hvilke områder er det så? 1. Skårlæg græsset, når vejret ser lovende ud og kvaliteten kan blive i top. Se på græssets udviklingstrin og vurder derfra. 2. Fortørring til det ønskede tørstofniveau. Mellem 35 og 40 % vil ofte være det optimale. 3. Plansiloen ”fores” med plastik op af siderne, men for at undgå, at der slæbes plastik med ind på foderbordet, kan plastikken hævet ca. 10 cm fra bunden. 4. Der anvendes to lag plastik – folie nederst og dækplastik øverst. Der bør være så meget plastik fra siderne, at der er 2 til 3 meter overlap. Der kan anvendes net øverst, inden dæksider lægges på, sammen med sandsække i kanterne i plansiloen. 5. Ilægning i stak skal foregå i hastigt tempo – stakken skal være dækket, inden der stoppes med arbejdet. Hvis der er flere ha, der ikke kan nås, må der laves en ny stak. Maskinkapaciteten må ikke være den begrænsende faktor. Hvis man selv er med i proces-

sen, så vælg det område, hvor du får mest for at gøre det selv. At køre i stakken f.eks. og lej til resten. 6.

Sammenkørsel er alfa og omega for et godt resultat. Tynde lag af gangen og meget kørsel – husk især siderne, men pas på dig selv i de høje stakke og tag ingen risiko. Kør minimum ½ time i stakken efter, at det sidste græs er kommet hjem. Hold folien tæt hele opbevaringsperioden, da der kan mistes meget god ensilage, hvis der er huller. Nettet øverst hjælper her, da fugle og dyr vil have svært ved at beskadige plastikoverdækningen.

Hvis ovenstående overholdes, vil der ikke være hjørner af ensilage i plansiloen, hvor der skal kasseres græs pga. luft i ensilagen. ”Muldvarpejord” skulle der heller ikke gerne være noget af.

Mail: mls@okologi.dk Tlf.: 30625852

8,5 majsplanter pr. meter række ved 75 cm’s rækkeafstand, giver 110.000 majsplanter pr. ha. Det er den udsåede plantebestand i økologiske majs, når vi regner med en markspiring på 90%. Lavere plantetal koster udbytte. En tommelfingeregel er, at én plante mindre pr. meter række, koster 4-5% af udbyttet. I år med fusarium og dårligt testede frø, er vi ude at vurdere behovet for omsåning. Det skal vi forhåbentlig ikke igennem i år. Visuelt er det meget vanskeligt at vurdere, om der er 80.000 eller 100.000 planter pr. ha, når man ser på den nyfremspirede mark. Det kræver en ret systematisk optælling. En enkel metode er, at man tager en tommestok og går skråt henover marken og tæller de planter stokken dækker over i en række, en gang for hver 10 rækker. Hvis det giver 25-30 optællinger, er det et rimeligt udtryk for markens plantetal. (med mindre det er en meget stor mark) Tallet regnes ned til planter pr. meter række, og dette kan evt. ganges med 13333 for at komme frem til plantetallet pr. ha. Vi anbefaler, at du får lavet optællingen snarligt, sammen med din konsulent eller på egen hånd, og får tallene noteret ned i markbogen. Vi vil meget gerne se så mange af resultaterne som muligt og endnu bedre, se optællingen sammen med foderopgørelsen, når stakken er målt op og analysen er i hus.

KIRSTINE LAURIDSEN

SVEN HERMANSEN

Mail: kl@okologi.dk Tlf.: 2043 6104

Mail: sh@okologi.dk Tlf.: 29437550

For at tilgodese agerhønens livscyklus, skal der være skjul, hvile og føde. Det kan gøres ved at etablere en insektvold, en naturstribe og en barjordsstribe i eller omkring marken. Striberne må maksimalt udgøre 10 % af markens areal, være 10 meter bredde og så har de ingen kvælstofnorm. En insektvold giver et godt redested til agerhøns. Volden er en halv meter i højden, og er ikke i omdrift. Volden tilsåes med tuegræsser som timote, svingel og hundegræs. Naturstriber er en fælles betegnelse for tilsåede striber, med græsser, blomster og urter som tilsammen giver et bredere fødegrundlag, skjul og redesteder. I naturstriber er der mange insekter, hvilket agerhønekyllingerne er helt afhængige af de første uger af deres levetid. En barjordsstribe er en harvet eller fræset stribe på op til 2 meters bredde, hvor plantevækst forhindres. Agerhøns bruger barjordsstriben til at støvbade og tørre sig efter regnskyl.

VANDING TIL OVERVINTRENDE AFGRØDER I egne af landet hvor der kan vandes er der med de mange dages sol sidst i april behov for vanding af overvintrende afgrøder som raps, kløvergræs og vintersæd. `Vandregnskab Online´ fortæller ganske præcist om behovet, hen over sæsonen. Kontakt din økologirådgiver for mere information. Vinterhvede betaler bedst for vanding. Kløvergræs vandes i maj ved et underskud på 25 mm. Under normale omstændigheder vil selv ret store nedbørsunderskud i vårsæd ikke give rentabilitet i kunstvanding, når kalenderen skriver maj.

ERIK KRISTENSEN Mail: ekr@okologi.dk Tlf.: 30627545

FØLG OS PÅ RÅDGIVERBLOGGEN

Get the free mobile app at

http:/ / gettag.mobi

ØKOLOGI & ERHVERV

9. maj 2014 nr. 544

MARK & STALD FAGLIGT TALT AF KARSTEN SIMONSEN PLANTEAVLSKONSULENT, VESTJYSK LANDBOFORENING

KRITISK LAVT INDHOLD AF SVOVL I GRÆS

I uge 17 fik vi foretaget tre planteanalyser af kløvergræs i det vestjyske. Fælles for alle var et kritisk lavt indhold af svovl, et middel indhold af kvælstof og et middel til lavt indhold af kalium. Det var en øjenåbner her på kontoret, at svovlindholdet er så lavt. Prøverne er udtaget hos økologiske mælkeproducenter på såvel første som tredje års kløvergræs med frøblanding 35 og 45. I marts måned havde sandjorden fået tilført ca. 70 kg NH4-N i kvæggylle. Markerne havde i uge 17 et overvejende mørkegrønt skær og en plantehøjde på ca. 15-20 cm i én mark og ca. 30-35 cm i øvrige marker.

“

Det var

Der er straks doseret tilen øjenførsel af vinasse, der har åbner her et højt indhold af svovl. på kontoret, at svovlPatentkalium kan også anvendes, hvis en ny jordprø- indholdet er så lavt. ve viser lave kali-værdier. Vi håber på denne måde, at græsvæksten og dermed udbyttet i markerne vil forøges. Gennem de senere år har udbytterne i kløvergræs været vigende hos mange økologer i området omkring Ringkøbing. Der har oftest været en god og varieret bestand af græsmarksplanter, og der er tilført såvel ca. 80 kg NH4-N som ca. 100 kg kalium i kvæggylle og vinasse. Tilførslen af vinasse er oftest sket efter første eller andet slæt.

En planteanalyse viser indholdet af en lang række næringsstoffer. Ud fra indholdet og indbyrdes forhold af næringsstoffer kan man vurdere, hvilket eller hvilke næringsstoffer planten har mangel på. Planteanalyser kan være et hjælpemiddel til at afdække problemer i marker eller områder, hvor afgrøden ikke har den ønskede eller forventede vækst. I ovennævnte tilfælde kunne jeg imidlertid ikke se, at der var svovl-mangel. Planteanalyser er derfor et rigtig godt redskab, og jeg vil tilskynde til at få flere prøver udtaget fremover.

Normalt er larvernes skade i græsmarker begrænset, men i år går deres gnav også ud over græsudbyttet, vurderer planteavlskonsulent Claus Østergaard. Foto: Claus Østergaard

Stankelben koster udbytte Usædvanligt mange stankelbenslarver er lige nu i færd med at æde de økologiske korn- og græsmarker. Normalt gør larverne primært skade i korn og knap så voldsom skade i græsmarker, men i år er angrebene så voldsomme, at det også vil koste udbytte i græsmarker SKADEDYR

AF KAREN MUNK NIELSEN

Årets angreb af stankelbenslarver kom så tidligt og er så voldsomt, at det vil koste græsudbytte. Det vurderer planteavlskonsulent Claus Østergaard, Økologisk Landsforening, der til daglig opererer i den sydøstlige del af Jylland. Angrebene kommer ikke ud af den blå luft, for allerede i efteråret kunne man med den såkaldte saltvandsprøve konstatere, at der var mange stankelbenslarver i græsmarkerne. - Vi ser det overalt. Angrebene begynder ofte på lave humuspletter og er

ellers generelt værst på sandjord, siger han.

Så om i slutningen af maj Umiddelbart er der ikke andet at gøre end at væbne sig med tålmodighed. I græsmarker kan det koste første slæt, men herefter gror græsset videre. Ødelagte kornmarker må sås om, men det er vigtigt at vente, til larverne er færdige med at æde. I normale år sker det i begyndelsen af juni, men da stankelbenenes cyklus ifølge eksperterne styres af temperatursummen, er der håb om, at de standser tidligere i år. - Vi fik de første meldinger om ødelagt græs i begyndelsen af marts. Det er meget tidligt, så vi vover i år at sige, at man kan så om i slutningen af maj, siger landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug. Tidlig sort kan modne Anbefalingen fra Claus Østergaard lyder på vårbyg med italiensk rajgræs til helsæd eller grønbyg. Alternativet er en tidlig majssort, for eks. Activate eller Caspian. Sen såning af majs kan dog i dårlige vækstår give problemer med stivelsesindholdet. Har man ikke selv brug for eller aftagere til foderafgrøder, er vårbyg til modenhed stadig en mulighed, vurderer chefkonsulent Inger Bertelsen, VfL Økologi.

- Vårbyg er den vårsæd, der har den korteste vækstsæson, og vælger man en tidlig sort, kan der godt være 14 dage at hente totalt set, siger Inger Bertelsen. Hun vurderer ud fra forsøg, at tabet alene på grund af sen såning vil beløbe sig til 0,25 hkg/ha pr. dag, såningen er udskudt. Det svarer til 7,5 hkg på en måned. Hold øje i august Ifølge Ghita Cordsen Nielsen er der ikke nogen effektive måder at forebygge stankelben på. Omvendt er et stort skadetryk i år ikke ensbetydende med en stor population næste år. - Meget kan gå galt med æglægning og overvintring, så det er ikke tilfældet, men man kan holde øje med, om der er mange stankelben i græsmarkerne i august, hvor hunnerne lægger æg, og vælge mere robuste afgrøder til de marker året efter, konkluderer Ghita Cordsen Nielsen.

Fugle mod larver ► ►

Stære og råger æder store mængder stankelbenslarver. Desværre ligger det store fødebehov først sidst i maj, når første hold unger skal fodres.

ØKOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

9. maj 2014 nr. 544

Tannin-hestebønner er godt for grise Tannin-holdige hestebønner har god effekt på smågrise. Sorten Espresso halverer diarréer i et konventionelt fodringsforsøg Grisene voksede bedre og fik i mindre grad diarré i et fodringsforsøg med ca. 2000 smågrise, som VSP har gennemført. Årsagen: at en stor del af sojaskråen i foderet var skiftet ud med hestebønner. Tre sorter blev testet i forsøget – to tanninholdige og en tanninfri - og den tanninholdige Espresso gav det bedste resultat. Grisene udnyttede foderet bedre, og samtidig faldt andelen af behandlede diarré-tilfælde til det halve, skriver VSP i en meddelelse.

Dispensation til Neem FRUGT: Økologiske frugtavlere kan i år sprøjte mod lus med Neem-produktet NeemAzal-TS. En dispensation fra Miljøstyrelsen tillader brugen i kerne-, sten- og buskfrugt, dog ikke i pærer. Sprøjtefristen er 14 dage, og kulturen må højst sprøjtes fire gange med 10 dages interval, fremgår det af dispensationen, der gælder til 25. august. Herefter må midlet hverken bruges eller opbevares på bedriften. Neem er et udtræk af træet Azadirachta indica, der tilhører Paternostertræ-familien.

500 kr.

Det er den årlige fortjeneste pr. ko ved at tage fem slæt kløvergræs i stedet for fire. Det er Lemvigegnens Landboforening, der står bag beregningerne, der er baseret på aktuelle priser på økologisk grovfoder og kraftfoder på henholdsvis 1,45 kr. og 2,80 kr., skriver LandbrugsAvisen.

Storhytten er bygget til fire søer, og med udgangshuller på begge sider af hytten er risikoen for træk og kulde stor, konstaterer Lene Thomsen fra Udviklingscenter for Husdyr fpå Friland.

Storhytte er udfordret af kulde Hytter til fire farende søer har flere arbejds- og velfærdsmæssige fordele, men der er også ulemper og udfordringer, der kræver nye løsninger. Det viser afprøvningen denne vinter, hvor det var svært at holde hytterne varme UDVIKLING

AF KAREN MUNK NIELSEN

Igen angreb af gulrust PLANTEAVL: Den milde vinter har gjort livet lidt lettere for gulrustsvampen. Allerede i marts kunne man finde de første symptomer i triticale, og på nuværende tidspunkt er der betydelige angreb flere steder. Angrebenes alvor er sortsafhængig. Gringo er mest følsom og vokser ikke fra angreb. Udbyttetabet vurderes at blive i størrelsesordenen 25-40 pct. Tulus og Ragtac har såkaldt voksenplanteresistens over for de gulrustracer der findes og angrebsgraden skulle dermed aftage efterhånden som planterne vokser, skriver Landbrugsinfo.

Storhytterne er, som navnet siger, store, og de mange kubikmeter luft er svære at varme op om vinteren. Søernes kropsvarme kunne ikke gøre det, bl.a. fordi hytterne har udgang til begge sider. De fire udgangshuller skaber for stort luftskifte – selv med vinterstrimler for hullerne. Det fortæller Lene Thomsen, Udviklingscenter for Husdyr på Friland (UHF), som hen over vinteren har fulgt søerne i de i alt fire testhytter, som er opstillet hos to landmænd. - Det er en dejlig hytte at gå ind i. Den er lys, og man har et godt overblik, men vi er udfordret af volumen. Der er fire gange så meget luft pr. so, der skal varmes op, forklarer Lene Thomsen om erfaringerne med hytten.

Hver faresti er på 5,2 m2 og 6,1 m , hvis man regner smågrisehulen med. Lovkravet er 3,8 m2. Hytten er designet til fire søer for at skabe rationelle arbejdsgange. Fire farende søer under samme tag giver for eksempel bedre mulighed for kuldudjævning. 2

Foderautomater er sløjfet Efter de indledende forsøg er der foretaget forskellige tilpasninger af hytten. Foderautomaterne, som den første prototype var udstyret med, er sløjfet, fordi foderet tog fugt og satte mug i hjørnerne. Nyt er også et sæt hjul, der gør det nemmere at flytte den store hytte. - Vi har opgivet at løfte den rundt,

selv om materialerne i den nye hytte er lettere, siger Lene Thomsen om denne ændring. Grise bliver ved soen Hyttens indvendige udrustning er inspireret af indendørs produktion. Stierne er således rigt udstyret med friholderbøjler og måske også rigere end nødvendigt, erkender Lene Thomsen. - Dem kan vi godt skrue ned for. Landmændenes erfaring er, at halmen sætter sig fast i bøjlerne, og så fungerer de jo ikke efter hensigten. Desuden er det jo ikke sikkert, at udegående søer, der er vant til at bevæge sig, lægger sig lige så tungt og pludseligt som indegående.

Efter et par dage har smågrisene lært, at hulen (th) er et godt sted at være.

De opvarmede grisehuler er ligeledes inspireret af konventionel produktion, hvor varmen trækker de nyfødte grise væk fra det ’farlige’ område tæt på soen. I storhytten er dette ikke tilfældet. Her holder de nyfødte grise sig tæt på soen de første par døgn. - Efter et par dage har de lært at bruge hulen, og derefter ligger de gerne derinde, konstaterer Lene Thomsen. Varmeforbruget er ikke opgjort men er vurderet til at koste 110 kr./ kuld om vinteren. Hytter skal evalueres Erfaringerne med storhytten skal nu evalueres. Det gælder også de andre alternative farehytter, der er udviklet og afprøvet de seneste år. Data for dødelighed blandt smågrise foreligger dog først senere på året. - Vi er nået et langt stykke ad vejen med denne hytte, selvom den nok ikke har fundet sin endelige form. Nu er det vigtigt at opsamle og inddrage forsøgsværternes erfaringer og oplevelser. Hvis ikke de kan se fidusen, nytter det ikke noget, siger Lene Thomsen. Ideen til at udvikle en farehytte til flere søer er fostret af producenter, men holdningerne til storhytten er meget forskellige. - Nogle er glade for ideen, andre synes ikke, der skal stå små ’stalde’ på en økologisk mark.

MARK & STALD

9. maj 2014 nr. 544

ØKOLOGI & ERHVERV

Renee Borggreen flankeret af de to traktorførere, der pt. kan køre Robovatoren, Søren Møller Sørensen (th) og Modestas (tv).

Robovator luger løg i døgndrift

Gartneriet Månsson a/s skruer markant ned for håndlugningen med ny lugemaskine GODT HÅNDVÆRK

AF KAREN MUNK NIELSEN Det går tjept, når den nye løgluger luger løg på gartneriet Månssons flade marker ved Brande. Knivene ryger ud og ind af rækkerne i et tempo, så øjet knap kan registrere bevægelserne. Vejret og omstændighederne er noget nær perfekte til lugearbejdet. Solen skinner, løgenes rødder har godt fat i jorden, og ukrudtet er på kimbladstadiet. Så maskinen kører næsten i døgndrift i øjeblikket for hurtigst muligt at nå over de i alt 45 ha økologiske løg, som gartneriet dyrker i år. - Den luger ca. én ha i timen, så to lange dage – så er det klaret, griner produktionschef Renee Borggreen henvendt til maskinfører Søren Møller Sørensen. Han har siddet i førerhuset under de seneste dages indkøring af lugerobotten - en Robovator fra F. Poulsen Engineering - men er i dag afløst af kollegaen Modestas. Knivenes bevægelser ud og ind mel-

lem planterne styres af kameraer, og takket være en 100 watt lampe over hver række er det også muligt at køre efter solnedgang. - Den første dag var klokken 22, da vi stoppede, og det gik fint, bekræfter Søren Møller Sørensen. Så snart alle løg er luget første gang, får de endnu en lugning med modsat kørselsretning. - Vi får ikke alt ukrudt med første gang, og når vejret er til det, skal man køre, siger Renee Borggreen, der regner med tre-fire overkørsler i alt med Robovator suppleret med almindelig radrensning. Han er særdeles tilfreds med Robovatorens arbejde denne lørdag formiddag. Ukrudtsplanternes fine hvide rodtråde ligger på jordoverfladen, og løgene står urørt tilbage i deres jordpotter. Kun få blokke er revet op og ligger oven på jorden. Det sker typisk ved forageren, hvis jorden er ujævn, og hjulet, der registrerer fremkørselshastigheden, kortvarigt mister kontakt til jordoverfladen. - Det er imponerende at den kan arbejde så godt med så høj fart, si-

Behandlinger i løg

Lugning med Robovator er blot en del af det samlede ukrudtsprogram i økologiske løg hos Månsson a/s. Løgene udplantes i femrækkede bede med 20 cm mellem hver jordpotte. ► ► ► ► ► ► ►

Kvikbekæmpelse efteråret og forår før plantning Forårspløjning Opsætning af bede 1. og 2. lugning med Robovator ca. en måned efter plantning Evt. radrensning med kamerastyret Einböck radrenser Tredje + fjerde lugning, Robovator Evt. radrensning og håndlugning efter behov

Kameraer styrer knivene ud og ind mellem løgplanterne.

ger han om hastigheden på 5 km/t. Skal halvere lugeomkostninger Der har kun været få indkøringsvanskeligheder, og Borggreen håber, Robovatoren kan overflødiggøre det meste af det manuelle lugearbejde i løg. - Kan vi nøjes med en enkelt håndlugning med lugevogn eller ligefrem helt slippe og nøjes med at trække enkelte store ukrudtsplanter op, er der mange penge at spare. Vi bruger gennemsnitligt 8.000-10.000 kroner pr. ha på renholdelse. Kan vi halvere omkostningerne med Robovator, vil det være et vigtigt fremskridt, siger produktionschefen, der har konstant fokus på omkostninger i marken. Målrettet til løg Det er efterhånden mange år siden,

den første Robovator-prototype blev prøvekørt på gartneriet, men først nu er maskinen udviklet i en grad, så Månsson har valgt at investeret i det tre-rækkede eksemplar. Det er indkøbt med særlig tanke på renholdelse af løg og supplerer gartneriets RoboCrop, som renser salat. - Det er to kulturer, der skal behandles forskelligt. RoboCrop’en kan ikke helt bestemme løgplanternes placering, hvis bladene bevæger sig i vinden. Det er Robovatoren bedre til. Til gengæld hypper Robovatoren jord ind i rækken. Det er vi ikke interesseret i i salat, men i løg er det en fordel, forklarer Renee Borggreen. Skruer selv videre Selv om både driftsleder og maskinfører er tilfredse med Robovatoren i dens nuværende form, er de alle-

Lugerobot sælger godt i udlandet TEKNOLOGI: Tyske gartnere har fået øje på Frank Poulsens Robovator. Firmaet har netop bygget den hidtil største lugerobot til tysk salatavler

12 meter bred og udstyret til at luge 31 rækker salat. Så stor er den udgave af Robovator, som F. Poulsen Engineering netop har solgt og leveret til Tyskland. Det er den hidtil største, som har forladt firmaet i Hvalsø - men næppe den sidste. For mens virksomheden kun har solgt en enkelt Robovator herhjemme, går

salget i udlandet efterhånden godt, fortæller direktør Frank Poulsen. - Vi eksporterer mest til tyske kunder men har også solgt maskiner til Holland, Frankrig, Norge, England, Schweiz og så fjernt som Canada. Maskinerne bygges efter ordre og tilpasses de kulturer, de skal arbejde i. Det er således ikke lige meget, om

det er løg eller salat eller noget helt tredje, der skal luges. Det handler bl.a. om, hvor aggressivt lugeaggregaterne skal arbejde og dermed hvor megen jord, der kastes ind i rækken. Alt efter kultur lægges der begrænsninger på kørehastigheden, men kunderne kan også have individuelle holdninger til spørgsmålet.

Principskitse af hvordan Robovator arbejder i rækken. Lys farve er ubehandlet jord. Ø: nuværende funktion. N: Tænkt situation, hvor jordpotterne er drejet 45 grader ved plantning- en måde at begrænse det ubehandlede areal. Grafik: Mai T. Nielsen

rede i gang med at udtænke forbedringer, der gør den endnu smartere. For eksempel vil de sætte en lille elmotor på hvert skær, så dybden kan reguleres fra førerhuset. I øjeblikket skal man af traktoren og justere en bolt på hvert skær. - Og så kunne vi godt tænke os at supplere med andre tænder, for eksempel stjerneruller eller lignende, som kan flytte nedskredet jord tilbage i bedet, siger Renee Borggreen.

- I salat begrænser vi hastigheden til tre-fire km/t. I Holland kører de seks km/t i selleri, og herhjemme har vi foreløbigt begrænset hastigheden i løg til ca. fem km/t, men det er muligt, grænsen kan være højere, siger Frank Poulsen. kmn@okologi.dk

ØKOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

9. maj 2014 nr. 544

Noteringen

Svin

Basisnotering (70,0-91,9) uge 19 10,60 kr. Friland A/S giver i uge 19 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 19: 6,50 kr./kg for alle grise. Søer slagtes pt ikke. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

Smågrise Gert Hansen og Jens Chr. Mathiasen håber, at et kommende biogasanlæg kan skære en pæn luns af deres gårdes udledning af klimagasser.

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 19: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 768,55 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 12,50 kr. 25-30 kg: 12,96 kr. 30-40 kg: 13,09 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 19: Ungtyre u/12 mdr.: 1,85 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 2,25 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 2,00 kr./kg. Køer: 2,50 kr./kg. Restgruppe: 1,25 kr./kg. Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg.

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 982 kr. Kg-reg.: 9 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 1.914 kr. Kg-reg.: 13 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Klimaplan: Spar 120 ton CO2 Klima og økonomi skal spille sammen, mener landmændene på Brunsminde

GODT HÅNDVÆRK

AF KAREN MUNK NIELSEN Brunsminde I/S i Givskud kan sænke udledningen af klimagasser med 13 procent ved at pumpe gyllen ud af stalden hver uge, afgasse den i biogasanlæg, sænke kælvningsalderen og øge fodereffektiviteten hos de 180 jerseykøer. Det fremgår af gårdens klimaplan, der blev udarbejdet som en af de første, da Thise for et par år siden besluttede at rulle mejeriets handlingsplan for klimaet ud til alle leverandører. Med de beskrevne tiltag kan ejerne, Jens Chr. Mathiasen og Gert Hansen, skære i alt 120 ton CO2-udledning væk på årsbasis. Takket være biogassen Det er en anelse mere end gennemsnittet for Thise-leverandørerne og skyldes primært udsigten til at kunne levere gylle til et biogasanlæg. På mange af de øvrige områder, der har betydning for udledningen, præsterer Brunsminde nemlig i forvejen godt, kan man læse i klimaplanen, der er udarbejdet af Økologisk Landsforening. For eksempel er der allerede 72 procent kløvergræs i markplanen. Varmen fra mælkekølingen genbruges, og bedriften har et miljøvenligt energiforbrug til opvarmning af privatboligerne.

Den største post i planen er den ændrede håndtering af gødning, der vil kunne spare 108 ton CO2. Desværre har det endnu ikke været muligt at effektuere besparelsen. - Vi er med i leverandørforeningen til et økologisk biogasanlæg i Brande, men desværre er anlægget af forskellige grunde endnu ikke bygget, forklarer Jens Chr. Mathiasen.

Kvier kælver tidligt Til gengæld er flere af de andre tiltag ført ud i livet. Kælvningsalderen er således sænket fra 24 til aktuelt

22,7 mdr., og fodereffektiviteten er hævet til mellem 94 og 96 pct. bl.a. takket være en fem-slæts strategi. Mælkeydelsen er steget en smule til nu 8100 kg EKM. Alt sammen tiltag, der tæller positivt i klimaregnskabet. 70 pct. selvforsynende - Ydelsen må gerne stige endnu mere, men det skal komme af sig selv. Vi vil ikke købe os til det, pointerer Gert Hansen. Han vurderer, at selvforsyningsgraden med foder er omkring 70 pct. Brunsminde dyrker ikke majs

Brunsmindes klimaregnskab

Hvis Gert Hansen og Jens Chr. Mathiasen gennemfører klimaplanens tiltag, vil de udlede 120 ton CO2 mindre om året. Forslag i klimaplan: ► Anvende gødning til biogas ► Pumpe gylle fra stald til lager ugentligt ► Sænke kviernes kælvningsalder fra 24 til 23 mdr. ► Øge fodereffektiviteten med fire pct.

Foderindkøb Energi Mark Husdyrgødning Husdyr I alt

Før 97 221 -246 250 590 912

ton CO2 pr. år Efter 97 221 -246 142 578 792

Definitioner: Foderindkøb: udledningen fra dyrkning, forarbejdning og transport af indkøbt foder Energi: direkte energiforbrug på bedriften og af eksterne maskinstationer Mark: lattergas udledt ved dyrkning af afgrøder fratrukket kulstof lagret i humus og dyrkede træer Husdyrgødning: udledning fra lagre og udbringning samt import og eksport. Husdyr: metan-udledning beregnet på baggrund af foderplaner

men baserer mælkeproduktionen på græs. Græsmarkerne spiller en vigtig rolle for gårdens klimapåvirkning. Dels udgør de en stor andel af sædskiftet, dels er Jens Chr. og Gert optaget af at optimere udbyttet, hvilket i denne sammenhæng også gavner klimaet. - Før i tiden lå græsmarker typisk bare i to produktionsår. I dag bliver de mellem tre og fem år gamle, konstaterer Jens Chr., der har ansvaret for markdriften. - Men det er selvfølgelig hele tiden en afvejning mellem klima og økonomi. Tænker man i kulstofbinding, skal vi have lang omdrift, men udbytterne kan trække i modsat retning, forklarer Gert Hansen, der står for køer og stald. Økonomi vægter tungt De to landmænd, der er midt i et generationsskifte, er optaget af at begrænse klimapåvirkningen fra driften, men de har også skarpt fokus på økonomien. Ikke mindst Gert, der om et par år skal overtage Jens Chr. Mathiasens halvdel. - For mit vedkommende er økonomien lige nu vigtigere end klimaet. - Men kan man tænke de to ting sammen, er det jo ikke noget problem, supplerer Jens Chr. Mathiasen.

Siden Brunsminde fik lavet klimaregnskab, er produktionen udvidet betragteligt. Klimaplanen omfatter kun den ’gamle’ bedrift.

MARK & STALD

ØKOLOGI & ERHVERV

9. maj 2014 nr. 544

Thise tænker klima i fællesskab Thises ca. 80 leverandører af økologisk mælk har alle fået lavet en klimaplan. Mejeriet vil dog ikke umiddelbart stille krav om mindre udledning af drivhusgas DRIVHUSGAS

AF KAREN MUNK NIELSEN I april satte Thise om ikke punktum så i hvert fald et komma for et klimaprojekt, som har involveret samtlige leverandører til det økologiske mejeri. Mejeriets beslutning om at give

alle leverandører en kortlægning af deres bedrifters klimapåvirkning var gennemført. I typisk Thise-stil var der tale om en kollektiv indsats møntet på et væsentligt samfundsproblem. - Som økologisk virksomhed er det helt naturligt at interessere sig for klimaet og vores påvirkning af det, og de almindelige klimaregnskaber viser jo, at 80 procent af belastningen med drivhusgasser kommer fra primærproduktionen, lyder forklaringen fra Jens Christensen, der er mejeriets ankermand på projektet. Han bakkes op af bestyrelsesmedlem Jens Chr. Mathiasen. - Vores aftagere forventer det af os. Vi har arbejdet med udfasning af antibiotike og paratuberkulose før

Køerne selv står for halvdelen

Godt håndværk virker Disse viser også, at Thiseleverandørerne med tre-fire tiltag hver kan nedbringe udledningen med ca. 10 pct. - Klimaplaner skal have fokus på lavpraktiske tiltag og ’godt håndværk’, hvis de skal virke, fastslår Erik Kristensen, om de tiltag, der er skrevet ind i klimaplanerne efter aftale med hver enkelt producent. Det er tiltag som hyppig udpump-

- Når vi nu har afsluttet fase 1, skal vi diskutere, om der skal sættes mål for klimaindsatsen, men det er op til landmændene at beslutte, siger han.

Landmændenes beslutning Kortlægningen på kvægbedrifterne følger efter en årelang indsats for at gøre selve mejeriet mere klimavenligt. Elforbruget dækkes i dag af vindmøllestrøm, mens der endnu ikke er fundet brugbare løsninger for lastbiltransporten. Mejeriets ambition er dog at gøre sig helt uafhængig af fossilt brændstof. Om ambitionerne på landmændenes vegne er Jens Christensen mindre kontant.

Mange dilemmaer Han pointerer i den forbindelse, at der er mange dilemmaer og få lette løsninger, når det gælder det økologiske kvægbrugs klimapåvirkning. - Som økologer har vi pålagt os nogle begrænsninger. Køerne skal for eksempel på græs. Det er isoleret set ikke optimalt i forhold til klimaet. Til gengæld er græsmarker godt for kulstoflagringen og klimaet, men det er skidt, når de pløjes om. Der er ingen simple løsninger, men vi

kan blive klogere af den viden, der ligger i klimaplanerne og af at diskutere med hinanden, siger Jens Christensen.

Jens Christensen er Thises ankermand på klimaprojektet.

Økologisk Sortsudvikling Markvandringer 2014

THISE-PROJEKT: Ældre køer og dermed færre kælvekvier er en måde at begrænse det ubegrænselige udslip af metan fra køernes vomforgæring Thiseleverandørernes klimaplaner viser, at der gennemsnitligt udledes drivhusgas svarende til netto 0,8 kg CO2 pr. kg mælk, men variationen er stor: fra 1,24 kg til 0,25 kg. Lave udledninger skyldes typisk enten, at bedrifterne producerer vedvarende energi eller har produktionsskov. Høje udledninger skyldes typisk stor foderimport, dårlig kvælstofudnyttelse og højt energiforbrug. Det oplyser plante- og klimakonsulent Erik Kristensen, Økologisk Landsforening, der har gennemført beregningerne.

andre begyndte at interessere sig for det, og klimaspørgsmålet er bare det næste. Vi er meget bvevidste om at give forbrugerne gode grunde til at købe vores produkter, siger han.

ning af gyllen fra stald til lager. Det koster ikke ekstra at pumpe ofte og kortvarigt end sjældent og længe,. Til gengæld er fordampningen mindre fra lager end fra gyllekanaler, og det sparer drivhusgas. Halvdelen af udledningen - 49 procent - stammer fra metanproduktion i køerne. Det er en klimabelastning, der skyldes koens biologi, og som man derfor ikke umiddelbart kan rykke meget ved. Og så alligevel. Erik Kristensen har et par ideer, der kan forbedre regnskabet. - I gennemsnit malker danske køer kun i ca. to år. Det svarer til den tid, det tager at opdrætte dem. Hvis køerne blev ældre, ville man få mere mælk for samme metanudledning i opdrætsperioden, og desuden kan man nøjes med færre opdrætskvier, siger han. Stram styring af kviernes tilvækst, så de kan kælve tidligt, er et andet godt råd, der sparer unødig metanudledning. kmn@okologi.dk

Gennemsnitlig klimapåvirkning pr. kg mælk

Den samlede klimabelastning er beregnet til 0,8 kg CO2 pr. kg mælk. Tallet dækker over en direkte udledning på 1,01 kg modregnet 0,21 kg fra kulstofbinding og energiproduktion. Vomforgæring Husdyrgødning stald og lager

Økologisk Landsforening inviterer, i samarbejde med Knold og Top aps, Nordic Seed, Agrolocia og Mørdrupgård Korn, til en række spændende og inspirerende markvandringer med fælles tema om økologisk sortsudvikling Udvikling af dyrkningssystem til hvidblomstreret økologisk vinterraps Tid: Tirsdag den 13. maj kl. 13.00 – 15.30 Sted: Stenalt gods, Stenaltvej 8, 8950 Ørsted Stenalt gods driver 470 ha med økologisk planteavl med grovfoder til geder samt korn, græsfrø, spelt og vinterraps. Ved markvandringen ser vi på et DEMO forsøg med hvidblomstret vinterraps. Erik Tybirk deltager på markvandringen og fortæller mere om, hvordan man holder skadedyr på afstand med hvidblomstret vinterraps. I samme mark fremviser en rådgiver fra LMO-Økologi forsøg med vinterraps og strategier til at mindske angreb af rapsjordlopper. Udenlandske sorter af vinterhvede og vårbyg Tid: Torsdag den 26. juni kl. 13.00 – 15.30 Sted: Holtgaard v/ Helge Kjær Sørensen, Gyllingnæsvej 24, 8300 Odder Helge Kjær Sørensen er vært for en forsøgsserie med afprøvning af vårbyg og vinterhvede sorter fra en økologisk forædlings virksomhed i Darzau i Tyskland. Sorter dyrkes i Danmark med henblik på at identificere materiale, der er egnet til anvendelse i økologisk planteavl i Danmark. Hans Haldrup fra Nordic Seed medvirker på markvandringen og fortæller om forsøgene og opformering af vårbyg og vinterhvede. Økologisk forædling af korn Tid: Søndag den 29. juni kl. 13.00 – 15.30 Sted: Anders Borgen, Houvej 55, 9550 Mariager Anders Borgen har 30 års erfaring med økologisk frø og korn, og arbejder bl.a. med udnyttelse af plantegenetiske ressourcer. Til markvandringen fremvises forsøg med forædling af stinkbrandresistens i hvede, med hirse, nøgenbyg, eksotiske hvedearter, og sorter med forskellige farver og andre specielle egenskaber. Udvikling af vårhvedesorter til specialmel Tid: Onsdag den 9. juli kl. 19.00 – 22.00 Sted: Mørdrupgård, Mørdrupvej 5, 3450 Lynge Markvandringen tager udgangspunkt i Per Grupes økologiske planteavlsbedrift og melvirksomhed, Mørdrupgård Korn. I 2014 er der udlagt markforsøg med 20 sorter af økologisk vårhvede, som bliver selekteret for at finde egnede sorter til økologisk specialmel. På markvandringen ser vi også på Mørdrupgårds mange andre aktiviteter med dyrkning og forædling af økologisk korn. Økologisk Landsforening er vært med en forfriskning og en snack ved alle arrangementer. Mere info: Claus Østergaard, Økologisk Landsforening. Mobil: 2045 7465. Mail: co@okologi.dk Tilmelding af hensyn til forplejning til Mette Hansen på tlf. 8732 2721 eller mail meh@okologi.dk

Energiforbrug Udbringning af husdyrgødning Marktab Foderindkøb Energiproduktion C-binding i træer C-binding i sædskifte -0,2

-0,1

0,1

0,2

0,3

0,4 0,5 kg CO2/kg mælk

Projektet har fået tilsagn om tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, (GUDP) under Fødevareministeriet.

ØKOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

9. maj 2014 nr. 544

Stenalt Gods tester hvid vinterraps Vinterrapsen har fået en flyvende start i dette forår. Kolde nætter i knopstadiet holder formentlig glimmerbøsserne lidt i ave SORTSUDVIKLING

AF KAREn MunK nIElSEn

- Nå. Den her er der glimmerbøsser i. Godsejer Dorte Mette Jensens stemme får et anstrøg af ærgrelse, når hun finder en af de små blanke biller i de hvidgule rapsblomster. Mange synes der nu heldigvis ikke at være i Stenalts rapsmark. Det har været et godt forår med kolde nætter og tidlig blomstring. Det er glimmerbøsserne ikke så glade for, konstaterer Dorte Mette Jensen. Det er rapsen til gengæld. Den er skudt i vejret i et tempo, så Stenalt ikke kunne nå at radrense den, inden den lukkede rækkerne. - Alene i går voksede den seks

cm, siger Dorte Jensen og aflæser 125 cm på den tommestok, der for sjov er sat op på en pæl i marken. Hvid med gul kant Dorte Mette Jensen står midt i 15 ha økologisk vinterraps. Det meste er af sorten Witt, en såkaldt hvid raps, men rundt i kanten stråler et bredt bælte af almindelig gulblomstret raps. Stenalt Gods er med denne mark en del af projektet OKOSORT, der blandt andet tester, om hvid raps er den økologiske løsning på skadedyrsproblemerne i raps. I teorien skulle de lyse blomster i mindre grad tiltrække skadedyr som for eksempel glimmerbøsser. I tillæg skulle den gule raps i kanten fungere som tidligt blomstrende fangsort, så et evt. skadedyrsproblem ikke rammer hele marken. Rette sort nåede ikke frem Ifølge Erik Tybirk, Knold & Top, der står bag både forædlingen af hvidblomstrede rapssorter og det beskrevne dyrkningssystem, har det

Dorte Mette Jensen, Stenalt Gods, er ganske tilfreds med den hvide vinterraps på nuværende tidspunkt. Den præsterede på en enkelt dag i april at vokse seks cm.

dog ikke været tilfældet i Stenalts mark i år. - Vi kunne ikke nå at skaffe den rette gule sort, Sammy, hjem og måtte i stedet så den sort, det var muligt at skaffe ubejdset. I praksis endte den hvide faktisk med at blomstre før den gule, forklarer han. I en anden og senere sået forsøgsmark ved Mårslet er konceptet derimod fulgt med den rette forskydning i blomstringstid. Til gengæld er rapsen dér ikke så veletableret som Stenalts, vurderer Tybirk. - Og generelt blomstrer vinterraps mere spredt end vårraps, hvilket også er en udfordring. Erik Tybirk registrerer skadedyr i markerne og har indtil videre konstateret, at niveauet ligger omkring skadetærsklen, altså fem glimmerbøsser pr. plante. Om dyrkningssystemet har effekt på galmyg og snudebiller, er endnu for tidligt at sige. Tror på godt resultat Stenalt har dyrket raps gennem en årrække men har også erfaret, at udbyttet har været faldende fra 3,5

ton pr. ha første år til senest omkring et par ton. Det er forskellige uheldige kombinationer af rapsjordlopper, andre skadedyr, ukrudt og sandflugt, der er udfordringen. Men i år har både Dorte Mette Jensen og markchefen Hans Fynbo stor tiltro til et godt resultat i den hvide raps. Ikke mindst fordi ukrudts-

bekæmpelsen med godsets nye gps-styrede Thyregod radrenser er lykkedes så godt. Økologisk udsæd på vej Skulle Stenalt og andre økologer have mod på at dyrke raps næste år, er der økologisk udsæd på vej af Witt. Erik Tybirk har sorten i fremavl

Grise som naturplejere? Der er gode perspektiver i at bruge grise som naturplejere. Det viser et pilotprojekt gennemført hos en økologisk svineproducent

Behovet for naturpleje er større end nogen sinde. I Danmark gennemføres plejen traditionelt med kvæg og får. Sammenlignet med drøvtyggere er grise imidlertid mere robuste mht. at afgræsse vådområder. under naturlige forhold har grise da også skov og overdrev tæt ved vandhuller og marsk som deres foretrukne habitat. Da grise med stor appetit æder både græsser, rødder, orme, biller, nødder, frugter m.m., er det oplagt at lade dem finde en del af føden på naturarealer. Hvordan det påvirker arealerne i DK, ved vi dog meget lidt om. Erfaringer fra Tyskland og Kroatien viser, at grises fødesøgningsadfærd kan medvirke

til at øge plantediversiteten i engsamfund og på tørre og næringsfattige overdrev. Pilotprojekt På den baggrund besluttede to økologiske svineproducenter, Bertel Hestbjerg og Carsten Romsøe, i samarbejde med Bo Boysen larsen fra Holstebro kommune at lukke grise ud på gårdenes naturarealer somrene 2010-2013. Hos Carsten Romsøe blev der lukket grise ud på et 4 ha varieret naturareal bestående af bakker, mose og eng. Grisene blev fodret restriktivt på en kløvergræsmark, som lå i forlængelse af naturarealet. For at få mere viden om grises adfærd og afsætning af næringsstoffer på et varieret naturområde med et mangeartet fødeudbud iværksatte vi sommeren 2013 et pilotprojekt. Vi observerede grisenes fødesøgningsadfærd og fødepræferencer ved at følge dem i en af stand af 1-3 meter, hvor bl.a. indtag af fødeemner samt området, grisene befandt sig i, blev registreret.

27 forskellige plantearter Resultatet af vores observationer viste, at grisene fouragerede på hele 27 forskellige plantearter, men at de primært foretrak at æde kvik, rajgræs, kamille, hyrdetaske og kløver. Selvom grisene blev fodret ved hytterne, var de yderst mobile og kom ud i hver en afkrog af naturarealet. Omkring 56 pct. af den observerede tid anvendte grisene på at græsse eller rode. Græsser om sommeren og roder om efteråret Om sommeren anvendte grisene 38 pct. af observationstiden på at græsse men kun 14 pct. på at rode. Om efteråret derimod rodede de 35 pct. af den totale observationstid, mens kun 24 pct. af tiden blev anvendt på at græsse. Det tyder således på, at grisene foretrak at græsse om sommeren og at rode om efteråret - et mønster som også er fundet hos vildsvin. Grisene gødede primært på kløvergræsmarken, hvor de blev fodret, og foretrak at rode i kløvergræsmarken, i krat

nyT FRA InTERnATIOnAlT CEnTER FOR FORSKnInG I ØKOlOGISK JORDBRuG OG FØDEVARESySTEMER

Af Malene Jakobsen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

og hegn og et areal rigt på kvik. Dermed blev de følsomme naturtyper skånet. I hvilket omfang, de forskellige plantesamfund påvirkes af grisene, vurderes på et senere tidspunkt af Holstebro kommune. Økologisk naturkød udover naturplejen kan der være perspektiver i forhold til markedsføring af økologisk svinekød og udvikling af produkter, som kan diversificere den økologiske produktion og øge afsætningen. Kød fra grise på naturarealer vil måske kunne

sælges som et højkvalitetsprodukt og dermed indbringe en merpris. Samlet set tyder resultaterne på gode muligheder i at udnytte grises naturlige fødesøgningsadfærd som et redskab i naturplejen. Vi mangler dog mere viden om de ernæringsmæssige aspekter for grisene, ligesom effekten på plantesamfundene skal klarlægges.

MARK & STALD

ØKOLOGI & ERHVERV

9. maj 2014 nr. 544

Geder gnaver skræpper væk UKRUDT: De sejlivede skræpper bukker under, når de bliver udsat for �lere års afgræsning med geder

på syv ha hos en økologisk planteavler ved Odder. Lykkes dyrkningen, skulle det give udsæd nok til ﬂere tusinde ha. I praksis kan det blive den sort, de ﬂeste dyrker, hvis det viser sig at være den eneste økologiske på sortslisten. Noget af udsæden vil dog også ende i udlandet. - Der er forespørgsler på Witt fra både Tjekkiet og Frankrig, lyder meldingen fra Erik Tybirk, som omvendt skal i gang med at skaffe udsæd af den østrigske gule Sammy til den kommende sæson. Der er enkelte glimmerbøsser i rapsblomsterne.

Stenalts markdrift

Den hvide raps er blot en af ﬂere interessante brikker i Stenalts markbrug, der er bredt sammensat af konsumkorn, fremavl og foderafgrøder til godsets 500 malkegeder. 13 ha vårspelt 85 ha vårhvede Hamlet, Øland 76 ha vinterrug Palazzo, Kapitan 17 ha vinterbyg Sandra 15 ha vinterraps Witt 47 ha rajgræs Calibra 24 ha hvidkløver Rivendel 78 ha hestebønne Taifun 15 ha gulerod 70 ha kløvergræs 24 ha byg/ært

Skræpper kan blive en pestilens i græsmarker, hvis ikke man fra begyndelsen er kvik til at fjerne planterne. Men der ﬁndes en kur mod skræpper, konstaterer en gruppe tjekkiske forskere i tidsskriftet Weed Biology and Management. Den hedder geder. Geder græsser anderledes og har andre fødepræferencer end for eksempel kvæg og heste, og det kan udnyttes i bekæmpelsen. Køer går uden om skræpperne, når de græsser; det gør geder ikke. Fire års græsning Men det tager tid at få bugt med de sejlivede skræpper med deres dybe pælerødder. Forskerne har undersøgt effekten af ﬁre års kontinuer afgræsning efter udplantning af både butbladet og kruset skræppe i græs-

Kvæg går uden om skræpper, når de græsser. Det gør geder ikke. De æder dem gerne og forhindrer dermed at de formerer sig. marker. Ved indgangen til det fjerde græsningsår var 70 procent af de butbladede og 87 pct. af de krusede skræpper døde, og ingen af de resterende overlevede fjerde år. Der var heller ingen af skræpperne, der kastede frø. Gederne holdt planterne græsset ned, så de ikke formåede at sætte blomster.

Gedegræsning ser således ud til at være en teoretisk mulig løsning på et ukrudtsproblem, men om den i praksis vil tiltale danske kvægbrugere, er nok mere tvivlsomt. Men så er der jo stadig metoden med at grave planterne op. kmn@okologi.dk

Oplev nyeste teknologi inden for radrensere To-delt gratis arrangement for alle med interesse for mekanisk ukrudtsbekæmpelse

onsdag den 21. maj 2014. 11.00–14.30: Demonstration af nyeste rækkerensere i vårsæd (Københavns Universitets forsøgsgård), Snubbekorsvej 1, 2630 Tåstrup. Arrangør: Videncentret for Landbrug, Økologi 14.30–16.30: Oplev rækkerensede afgrøder hos økologisk landmand Nick Ziegler, Hedehusene (transport foregår i egne biler). Arrangør: Økologisk Rådgivning Læs mere om programmet på www.landbrugsinfo.dk/oko-detsker Dagen er arrangeret i samarbejde mellem Videncentret for Landbrug, Økologi, Økologisk Rådgivning og Københavns Universitet.

Om OKOSORT

► ► ►

OKOSORT er det korte navn for det ﬁreårige projekt ’Økologisk sortsudvikling, nye samarbejder og produkter’. Deltagere: Nordic Seed A/S, Agrologica, Aarhus Universitet, Økologisk Landsforening, Knold og Top ApS, Mørdrupgård Korn GUDP har bevilget ca. to millioner kr. til projektet

Radrenserdemonstrationen på Københavns Universitetet er en del af OptiMek-projektet, som har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrations Program, GUDP under Fødevareministeriet, Fonden for Økologisk Landbrug og Promilleafgiftsfonden. Markvandring hos Nick Ziegler er en aktivitet i RowCrop-projektet, som er en del af Organic RDD programmet, der koordineres af Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer, ICROFS. Det er finansieret fra NaturErhvervsstyrelsen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

ØKOLOGI & ERHVERV

9. maj 2014 nr. 544

MAD & MARKED PÅ MARKEDET

Detailhandlens salg af økologi

Finanskrisen bremsede væksten i økologisalget, men stoppe det, kunne den ikke.

Stor vækst i salget af æg 9 1000 t 8 7 6 5 4 3 2 1 0 2009

2010

2011

Æg mængde 1000 tons AF HENRIETTE WINTHER FØDEVARERÅDGIVNINGEN, ØKOLOGISK LANDSFORENING

Mælken er tilbage på vækstsporet

mio. kr. 500 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 2012 2013 Æg værdi i mio. kr.

Samlet detailsalg 2003-2013 6 5 4 3 2 1

Nu er Fødevarerådgivningen i Økologisk Landsforening atter en realitet. Kort før påske satte vi det endelige punktum i en ny 3-årig aftale med Erhvervs- og Vækstministeriet, med det formål at hjælpe økologiske iværksættere og virksomheder med vejledning og rådgivning om produktudvikling, afsætning og markedsføring. I Danmark favner det økologiske marked både mainstreamprodukter, hvor prisen på varen gør det muligt for de fleste at købe den, og højprofilerede innovative produkter, Fødevahvor der er kælet for varen rerådgivi alle detaljer, og prisen så ningen er rettet mod afspejler det. Der er et marøkologiske landmænd ked for begge dele - både i og producenter, men Danmark og i udlandet. Smag, behag og købekraft konventionelle lander forskellig. Økologisk mænd og virksomheFødevarerådgivning fokuder, der er på vej med serer de næste 3 år på omlægning til økologi, at styrke det økologiske marked over en bred kam er også velkomne. og hjælper både mainstreamprodukter og højprofilerede varer til verden. Der skal være noget til alle – og både til hverdag og fest. Heldigvis er økologer gode til at tænker i nye baner.

“

Fødevarerådgivningen er rettet mod økologiske landmænd og producenter, men konventionelle landmænd og virksomheder, der er på vej med omlægning til økologi, er også velkomne. Hjælpen gives til producenter i alle størrelser, fra små enkeltmands-virksomheder til mellemstore producenter med op til et par hundrede medarbejdere. Vores mål er at skabe glæde. Glæde hos danskerne, fordi det økologiske varesortiment bliver større og endnu mere mangfoldigt med nye smage, nye måltider og nye veje til sundhed. Glæde hos økologiske producenter, fordi nye produkter og afsætningsmuligheder åbenbarer sig og omsætningen deraf øges. Glæde i verden, fordi den med økologiens udbredelse trives og på bedste vis bevares for eftertiden. Ring eller skriv til os - vi glæder os til at hjælpe dig!

2003

2005

2007

2009

2011

680 mio. kr. 660 640 620 600 580 560 540 520

Grøntsagskurven fik et knæk i 2013

7 mia. kr.

DER ER HJÆLP PÅ VEJ!

350 mio kg 340 330 320 310 300 290 280 2009 2010 2011 2012 2013 Mængde mio. kg Værdi i mio. kr.

2013

900 mio. kr 800 700 600 500 400 300 200 100 0 2003

2005

2007

2009

2011

2013

Konstant fremgang for økologien Der er flere overraskelser i tallene for detailhandlen med økologi, som samlet voksede med seks procent i 2013. Både Coop og Dansk Supermarked melder om fortsat fremgang i år DETAILHANDEL AF JAKOB BRANDT

Der blev solgt økologiske fødevarer for 5,8 mia. kroner i de danske supermarkeder i 2013. Det er en stigning på seks procent i forhold til året før. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, som har registreret den økologiske omsætning gennem ti år, hvor pilen kun har peget en vej: opad. Markedsafdelingen i Økologisk Landsforening følger salgsudviklingen nøje, og markedschef Henrik Hindborg ser flere positive tendenser i 2013-tallene, som fortsætter på kursen ’konstant fremgang’, og han er især glad for, at drikkemælken noterer en vækst på 4 pct. - Jeg er positivt overrasket over, at tallet er så højt. Det er næsten dobbelt så højt som de tilbagemeldinger, vi har fået fra mejerierne. På plus-siden hæfter han sig også ved, at alle kødkategorier oplever tocifrede vækstrater, og han opfordrer branchen til at udnytte det nye momentum til at løfte salget yderligere i en kategorien, som altid har været økologiens akilleshæl. Også de økologiske æg har gavn af forbrugernes øgede fokus på dyrevelfærd.

Sidste år trillede de 24 pct. stærkere ned i indkøbsvognen end året før.

med salgsudviklingen og de seneste meldinger fra branchen.

Minus til grønt og babymad En gennemgang af tallene giver også anledning til en smule bekymring hos ØL, idet grøntsagssalget for første gang oplever tilbagegang. Det blev til et samlet minus på fem pct. - Jeg har lidt svært ved at finde en forklaring på, at salget bakker for første gang i ti år, men det kan skyldes, at vi sidste år oplevede, at flere kæder skar i deres økologiske grøntsagssortiment, siger Henrik Hindborg. Han undrer sig også over, at salget af økologisk babymad faldt med en tredjedel. Normalt sparer forældrene ikke på brændstoffet til familiens yngste, men generelt er Henrik Hindborg godt tilfreds

Kæderne tror på vækst Både Dansk Supermarked og Coop oplyser til Økologisk Landsforening, at de forventer fortsat vækst i indeværende år. - Salget af økologiske varer stiger år for år i vores butikker, siger Henrik Kjeldsen, indkøbsdirektør for ferskvarer hos Dansk Supermarked. Det samme gør sig gældende hos Coop, hvor ansvarlighedschef Thomas Roland oplyser, at økologi-salget på tværs af kæderne steg mærkbart i løbet af 2013. - Den økologiske omsætning nåede et markant højere niveau i slutningen af året end i starten, og vi forventer yderligere vækst i 2014, siger Thomas Roland, der peger på, at 40 procent af Coops kunder ifølge en undersøgelse forventer at bruge endnu flere penge på økologi i år, end de gjorde i 2013.

Aldrig tidligere er der trillet så mange økologiske æg ned i indkøbsvognen som i 2013, hvor salget steg med 24 pct.

Værdidrevet adfærd De optimistiske forventninger underbygges af vurderingen fra forbrugerøkonom i Nykredit, Johan Juul-Jensen: - Trods uændrede økonomiske forhold for de fleste familier er danskerne takket være finanskrisen blevet mere økonomisk bevidste og påvirket af en underligende krisebevidsthed. De er blevet mere værdidrevne i deres adfærd, og når det f.eks. gælder forbrug, tillægger de forholdet mellem kvalitet og pris en større betydning. Det afspejler sig i det stigende salg af økologiske fødevarer.

MAD & MARKED

9. maj 2014 nr. 544

ØKOLOGI & ERHVERV

Kartoflen er klemt på flere fronter De økologiske grøntsager fik tæsk i den danske detailhandel i 2013 GRØNTSAGER Af jAKob brAnDT

Kartoflens position som nagelfast inventar på middagstallerkenen er for længst ovre, og den stivelsesholdige rodknold bliver presset fra flere sider. Det afspejler sig i detailsalget, hvor de danske dagligvarekæder i 2013 solgte 25,4 pct. færre kg økokartofler end året før. Løgmængden faldt med 16 pct., og generelt blev der solgt 7,9 pct. færre grøntsager end i 2012, fremgår det af den årlige opgørelse fra Danmarks Statistik. Målt i værdi ser billedet lidt mindre dramatik ud. Sidste år blev der omsat øko-grøntsager for 825 mio. kr. Det svarer til et fald på 5 pct. Flere af producenterne har dog kompenseret for det vigende hjemmemarkedssalg med voksende salg til kunder på de nære eksportmarkeder. Det gælder blandt andet DanOrganic i Sdr. Felding, hvor direktør

Leon Poulsen erkender, at kartoflens popularitet er kraftigt dalende. Spor på sidebenene - Kartoflen er ikke længere en fast bestanddel af danskernes middagsbord. Samtidig har kampagnen seks om dagen sejret ad helvede til, og kartoflen må vige pladsen dels for pasta og ris, dels for andre mere spændende rodfrugter, som passer bedre til vores livsstil, siger Leon Poulsen. I dag, hvor de fleste har et stillesiddende arbejder, tror han, at mange dribler uden om kartoflen af frygt for, at den efterlader for mange spor på sidebenene. Forbrugerne satser på mindre fedende alternativer. Spirende interesse i Norden Efter hans vurdering drukner de økologiske kartofler ofte i de mange nye konventionelle kartoffeltyper, som flere kæder har taget ind. - Der er ikke længere nogen, der har fokus på eller markedsfører den økologiske kartoffel, siger han. Leon Poulsen peger også på en helt tredje årsag til det vigende salg af øko-grønt på hjemmemarkedet.

Salget af økologiske grøntsager skrumpede med knap otte procent i 2013, og den tidligere så populære kartoffel er tilsyneladende ved at blive kørt ud af danskernes menukort. Nye specialkartofler skal vende udviklingen. Foto: Colourbox - Netto var tidligere det store fyrtårn, når det gjaldt salget af økologi, men de har taget flere konventionelle varer ind, og deres eksponering af økologien er blevet mindre. Når kartoffelsalget hos DanOrganic ikke faldt sidste år, skyldes det udelukkende et øget salg til kunder i resten af Skandinavien, hvor Leon Poulsen oplever en spirende interesse for økologi. Bay satser på nye sorter Kartoffelproducent Peter Bay fra

Skiftekær Økologi har også bemærket, at mange forbrugere har sat kartoflen i skammekrogen, men det får ham ikke til at lægge færre kartofler. Tværtimod. Det bedste forsvar er som bekendt et angreb, og i stedet for at resignere har han valgt at lægge flere forskellige slags specialkartofler. - De økologiske forbrugere er som regel med på det sidste nye, og firstmoverne spiser ikke almindelige kartofler, siger han. Men selv om Peter Bay har haft en vis succes med at satse på mere specielle sorter, oplever han fortsat, at det er vanskeligt at få plads på dagligvarekædernes hylder. - Kunderne gider ikke længere skrælle kartofler, så de skal se flotte ud, og der er en tendens i retning af, at kunderne efterspørger mindre pakninger, så de ender med at smide mindre ud, siger Peter Bay. Efter hans vurdering er det også nogle af de vigtigste årsager til, at Aarstiderne har fået så stor succes med deres måltidskasser, som præcis rummer de råvarer, der skal benyttes til de medfølgende opskrifter.

Fald rammer importæbler

Kick off for Haver til Maver - Se, jeg graver med den store skovl. Vuggestuebarnet Silje svinger faretruende i luften med en spade i forsøget på at fylde en spand med muldjord. Jorden blev siden fyldt i de højbede, som er omdrejningspunktet for udeskole-konceptet Haver til Maver, som i sidste uge tog en nyindrettet have i brug på Aarhus Kommunens økologiske landbrug Natursamarbejdet i Brabrand. Det havde trukket masser af børn og pædagoger til Aarhus-forstaden, som bliver hjemsted for en af kommunens tre skolehaver, som skal være med til at give børnene er bedre forståelse for hvor den mad, vi putter i munden, kommer fra. - Økologien bliver et af de bærende elementer i skolehaverne, siger Tove Preisler, projektchef i Haver til Maver. Frem mod 2016 bliver skolehaverne et tilbud til 8.000 elever på landsplan

Haver får egne ambassadører

Det samlede detailsalg af øko-æbler faldt sidste år med en tredjedel, men de danske avlere oplevede et af de hidtil bedste år Hver gang de danske dagligvarebutikker i 2012 solgte tre økologiske æbler, solgte de året efter kun to. Målt i kroner faldt salget i 2013 med 17 mio. kr. Det lyder som en trist udvikling for de hjemlige frugtavlere, men der er bestemt ingen klynk fra æbleavler Poul Rytter Larsen. Han er formand for Frugt-, Bær- & Grøntudvalget i Økologisk Landsforening, og baseret på salget af danske æbler har han vanskeligt ved at genkende de detailhandelstal, som Danmarks Statistik netop har offentliggjort. Han betegner derimod 2013 som et rigtig godt æbleår for de hjemlige producenter, så den kraftige tilbagegang er udelukkende gået ud over den importerede frugt. - Vi producerede ca. 1.000 t danske æbler. Det er næsten dobbelt så meget som året før, og det gik rigtig godt med at sælge dem. Vi havde ud-

Haver til Maver-projekterne er med til at forme fremtidens forbruger. Her er Otto, Silje og Conrad fra en vuggestue i Viby i færd med at hente jord til de første økologiske skolehaver i Århus Kommune.

Ifølge Poul RytterLarsen er faldet i æblesalget gået ud over den importerede frugt.

solgt her midt i januar, og det er rigtig godt, for vi vil helst sælge æblerne, mens de har en høj kvalitet, siger den fynske frugtavler. Frygt for frost Netop nu ligger frugtavlerne i årsforhandlinger med detailkæderne, og Poul Rytter Larsenglæder sig i den forbindelse over, at det ser ud til, at Dansk Supermarked igen i år har valgt at prioritere danske æbler.

Han er derimod mindre tilfreds med det generelt voksende prispres fra dagligvarekæderne. - De vil ikke betale mere for de danske æbler end for de udenlandske, og sidste år måtte vi tilnærme vores priser til de udenlandske priser. Det ser ud til, at den udvikling fortsætter i år, siger han. Aktuelt retter hans største bekymring sig dog mod vejret og metrologernes frostvarsel.

Foto: Karen M. Nielsen

- Vores træer står i fuld blomst, og bare en halv grads frost kan ødelægge høsten. For at redde æblerne, har Poul Rytter slået græsset helt kort under træerne, så jordvarmen bedre kan stråle op og eliminere frosten, og sammen med natlig drypvanding håber han, det er nok til at redde plantagens 2014-frugt. jb@okologi.dk

Landsforeningen Praktisk Økologi (LPØ) vil uddanne 75 haveambassadører, der kan udbrede økologien via lokale netværk. Det skal ske ved at støtte og rådgive haveejere og have-iværksættere i at dyrke økologisk. I parcelhushaver, kolonihaver, skolehaver, byhaver – alle haver, hedder det i en pressemeddelelse fra foreningen. Ifølge projektleder Sandra Villumsen, LPØ, handler økologi om mere end blot at sige nej til sprøjtemidler og kunstgødning og ja til kompost og øko-grønt. Økologien skal være mere helhedsorienteret og favne mangfoldigheden. Der er allerede sat navn på over halvdelen af ambassadørerne, og de kommer alle på et ambassadør-kursus, som strækker sig over fire weekender. Praktisk Økologi vil gerne i kontakt med flere folk med grønne fingre, som har en haveambassadør i maven. Haveambassadørprojektet bliver støttet af Velux Fonden med tre mio. kr. over tre år.

ØKOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

9. maj 2014 nr. 544

Mere økologi i de københavnske gryder

En ny opgørelse viser at økologiprocenten i de kommunale køkkener i København er oppe på 79,2 pct. 90 % 80 70 60 50 40 30 20 10 0 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Københavnske køkkener skruer op for økologien OMLÆGNING: Økologiprocenten i de kommunale køkkener ligger på 79,2 pct.

Bio Company er Tysklands største rene øko-kæde, og selv om den satser meget på regionale råvarer, efterspørger de tyske indkøbere også danske produkter.

Tyskland trækker Gennem de seneste måneder er der blevet snakket rigtigt meget Kina, men det rokker ikke ved, at danske producenter af økologi blot behøver at bevæge sig syd for grænsen for at møde det i særklasse mest interessante marked for dansk økologi EKSPORT

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Eksportchef i Organic Denmark, Helene Birk har netop været i Berlin sammen med de fem danske virksomheder Naturfrisk, Danæg, Magnihill, Ardo/Frigodan og Food Solution, som var til møde med indkøbere fra Tysklands største øko-kæde, Bio Company. - Den har 35 butikker i Berlin og Hamburg, og øger til 40 butikker i 2014, og Ingen af producenterne tog hjem uden tysk interesse. Nu skal de hjem og lave pris- og sortimentsop-

læg, siger Helene Birk. Hun betegner det som et drømmescenarie, at komme ind hos Bio Company, som er et godt showroom for det tyske marked. - Kommer man ind her, kan man forvente at andre kæder lægger mærke til én. Hun ved godt, at den tyske kæde satser meget på regionale produkter, men i den forbindelse er det værd at bemærke, at de danske producenter ligger tættere på Berlin end f.eks. München gør. Tysk markedsoverblik Indtil videre er det kun gedeostene fra Søvind Mejeri, som har fundet vej til hylderne hos Bio Company, men meget tyder på, at flere danske produkter snart sætter kurs mod syd. - Jeg skal til møde med Bio

Bio Company ► Den tyske økokæde driver 35 butikker i Berlin og Hamburg ► Omsætning 739 mio. kr. ► Varenumre: 8.000

Company igen til september, hvor jeg skal have tre nye virksomheder med, siger eksportchefen, som snart får selskab af en ny projektansat markedskonsulent, som får ansvaret for de mange eksportmesser, som Organic Denmark deltager i. I øjeblikket arbejder Organic Denmark målrettet på at lave eksportaftaler med flere tyske kæder. Det gælder blandt andre Norma Discount, som driver 1300 butikker, og Heimfrost Schumacher, som leverer konventionelle og økologiske fødevarer direkte til døren hos kunder i hele Tyskland. Økologiens Hus i Aarhus og Helene Birk er desuden vært for et markedsseminar, som stiller skarpt på det tyske marked i juni, og deltagerne kan her få et grundigt overblik over profilerne på alle kæder og grossister og en status på de enkelte varekategoriernes udvikling. - Det er vigtigt at vide, hvad de enkelte kæder har fokus på, så man nemmere kan lægge strategi for, hvem man vil gå efter. Markedsseminaret henvender sig til alle som ønsker at eksportere til Tyskland, oplyser Helene Birk, som netop har afholdt et tilsvarende seminar om Benelux-landene.

De kommunale køkkener i København nærmer sig målet om 90 pct. økologi i 2015. Helt præcist mangler køkkenerne i gennemsnit 10,8 pct. Det fremgår af en ny økologimåling, som Københavns Madhus netop har offentliggjort. Målingen viser, at kommunens institutioners økologiprocent i gennemsnit er 79,2 pct. Det betyder, at 7.688.000 kg ud af de 10.128.000 kg mad, som Københavns Kommunes institutioner årligt serverer, er økologisk. Samlet køber kommunen økologi

for en lille kvart mia. kr. om året. Der er ingen tvivl om, at det er de første kg, som er nemmest og billigst at hente, og i sit seneste nyhedsbrev lægger Københavns Madhus ikke skjul på, at det bliver en stor opgave at nå de sidste procenter. - Selvom der samlet set har været en fremdrift på 3,3 pct. økologi fra 2012 til 2013, er der 40-50 institutioner med tilbagegang. Den tendens er Københavns Madhus meget opmærksom på. Der er desuden 200 institutioner, der samlet set endnu ikke indfrier 2011-målet på 75 pct. og det kræver fokus, da alle køkkentyper og forvaltninger skal med, hvis målet om 90 pct. økologi skal indfries, hedder det i nyhedsbrevet. jb@okologi.dk

Melet er fra Aurion og pølsen fra Hanegal i 7-elevens nye økologiske Baby Bites til 25 kr. for tre.

Hanegal bager Baby Bites til 7-Eleven-kæden CONVENIENCE: 7-Eleven gået i samarbejde med Hanegal om at lancere økologiske Baby Bites i kædens danske butikker

De økologiske Baby Bites sælges til samme pris som den ikke-økologiske udgave af de populære små pølsehorn – tre styk for 25 kroner. Baby Bites’ene fra Hanegal er det første varme økologiske måltid, der bliver solgt i 7-Eleven butikkerne. Pølsen i hornet har Hanegal specielt udviklet til 7-Eleven. Der er brugt samme opskrift som i Hanegals populære wienerpølse, blot er pølsen i Baby Bites uden skind. Netop Hanegals wienerpølse blev i april kåret som den bedste af 10

wienerpølser i en test udført af Forbrugerrådet Tænk. Glæde over samarbejde De økologiske Baby Bites er led i en generel satsning på mere kvalitet og økologi i 7-Eleven-butikkerne, oplyser Max Schellenbauer. Han er kategorichef i Reitan Convenience, som driver de danske 7-Eleven butikker. - Vi er glade for, at Hanegal vil arbejde sammen med os. Vi vil gerne have flere varer fra lokale og mindre producenter af kvalitetsvarer, fortæller han. Mens Hanegal sørger for pølsen, er det Aurion, der leverer det velsmagende ølandshvedemel til de nye pølsehorn. Aurion producerer i forvejen de økologiske grødblandinger, som på kort tid er blevet meget populære hos 7-Elevens kunder. jb@okologi.dk

MAD & MARKED

9. maj 2014 nr. 544

Svinepest-alarm lammede Friland Den midlertidige lukning af DC-slagteriet i Herning kostede formentlig kun ca. en mio. kr. i tabt omsætning hos Friland, som mangler en plan-B KØD

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT De ansatte hos Friland holdt vejret, mens de i sidste uge afventede svaret på, om der var fundet svinepest på Danish Crowns slagteri i Herning. Fundet af en død gris fra en konventionel landmand havde onsdag sat myndighederne i alarmberedskab, og prøver af dyret blev kørt med politieskorte til DTU Veterinærinstituttets laboratorium på Lindholm. Her skulle laboranterne bruge godt to døgn, før analyserne fastslog, at der var tale om falsk alarm. Det modsatte havde været en katastrofe for dansk svineproduktion. Selv om det var en konventionel gris, som havde udløst alarmen, var situationen ekstra alvorlig for de økologiske svineproducenter, da Herning er det eneste danske slagteri, som er godkendt til og har kapacitet til at foretage Frilands ca. 2.000 ugentlige øko-slagtninger. - Frilandsgrisene kræver ingen myndighedsgodkendelse, så dem kan vi i princippet slagte hvor som helst, men vi har igen alternativer for de økologiske svin, siger Frilands di-

DETAILHANDEL: Walmart har netop indgået et samarbejde med fødevareproducenten Wild Oats om at sælge 100 økologiske fødevarer i sine varehuse til lavpris. Produkterne prisfastsættes mindst 25 procent under den amerikanske dagligvaregigants øvrige økologiske fødevarer, fordi flere amerikanske forbrugere hævder, at højere priser afholder dem fra at købe økologi. En undersøgelse fra Walmart viser, at 91 procent af dagligvareaktørens kunder vil overveje at købe produkter fra et økologisk mærke med overkommelige priser. I 2013 steg økologisalget med elleve procent i USA, og forudsigelser estimerer en årlig vækst på ti til tolv procent i landet frem til 2020. Chicago Tribune

Økofest på Rådhuspladsen Der er igen fuld gang i knivene på DC-slagteriet i Herning, som slagter alle Frilands øko-svin.

teret med en så alvorlig udfordring som svinepest, da den type nyheder spreder sig meget hurtigt over landegrænser. Vi slap billigt - Mange kunder henvendte sig for at høre mere, og den største udfordring har været at få de rigtige og helt præcise informationer ud til vores eksportkunder i tide.

Slagteriet i Herning kan slagte 9.000 svin om dagen, så forsinkelsen på slagtesiden er indhentet på under en time, og skulle enkelte svin være røget ud af den bedst betalte kategori på grund af den ekstra ventetid, bliver landmanden kompenseret, oplyser Henrik Biilmann. - I forhold til, hvad det kunne have udviklet sig til, slap vi meget billigt, siger han.

Friland ændrer salgsorganisationen Efter knap 17 år hos Friland har Randi Kok forladt stillingen som kontorchef hos landets største økologiske slagteri for at blive direktør for Tamaco Food A/S Det er kun halvandet år siden, at Randi Koks mand, Karsten Dejbjerg, valgte at forlade Danish Crown og posten som direktør for Friland og DC Nordic. Han blev afløst af Henrik Biilmann, som udelukkende er direktør for Friland, og efter et år på posten har han varslet nogle ændringer i organisationen, som er hovedårsagen til at Randi Kok siger farvel. Hun kan ikke se sig selv som en del af den nye struktur, og derfor vælger hun i mere end en forstand at følge i gemalens fodspor. Randi Kok blev 1. maj ansat som direktør for Tamaco Food. Det er et af seks datterselskaber i Tamaco

Holding A/S i Hasselager, som Karsten Dejbjerg har købt sig ind i, og på arbejdernes kampdag, da hans konkurrenceklausul med Danish Crown udløb, overtog han stillingen som adm. direktør for koncernen, som omsætter for ca. en halv mia. kr. En mindre del af den omsætning kommer fra Tamaco Food, som har specialiseret sig i handel med fødevarer inden for mejeri, charcuteri, olier og pasta m.m. fra primært Sydeuropa, oplyser Randi Kok. Friland får bredere skuldre I løbet af maj måned bliver ansvaret for økologisalget hos Friland outsourcet til Danish Crowns salgsorganisation. På den måde behøver kunderne kun at have kontakt med en enkelt sælger, som fremover får ansvaret for hele paletten af kød fra DC-koncernen. - Jeg tror, at det vil give os nogle fordele, at den enkelte kunde kun skal snakke med én sælger, og vi får samtidig flere personer til at løfte vores kødsalg, siger Henrik Biilmann.

Walmart satser på økologiske fødevarer til lavpris

rektør, Henrik Biilmann. Er der behov for at lave en fast plan B? - Hvis der udbryder svinepest, ville konsekvenserne være så katastrofale for hele branchen, at det ville være nødvendigt at finde en individuel løsning. Efter Biilmanns vurdering er det heldigvis forholdsvis sjældent, at frygten for svinepest dukker op i Danmark. Det skete senest i 2009, og normalt tager det kun nogle få timer, før veterinærmyndighederne kan afkræfte mistanker om svinepest. Derfor ser han ingen grund til at have en fast plan B i skuffen. - Jeg kan godt se behovet, men selv om vi risikerer at ligge stille nogle dage, vil det være væsentligt billigere end at have et slagteri til at stå stand by, siger Friland-direktøren. Efterslæb hurtigt indhentet Det er vanskeligt at opgøre det aktuelle tab, men han vurderer, at Frilands tab på sidste uges lukning kan holdes på ca. en mio. kr. - Lige så snart, vi fik besked fra laboratoriet ved middagstid fredag, begyndte lastbilerne med kød at rulle ud fra slagteriet i Herning, men der er nogle udenlandske forarbejdningsvirksomheder, som ikke fik deres kød. På slagte-siden var forholdene normaliseret fra mandag, og hele forløbet har lært Henrik Biilmann, at det er vigtigt at holde tungen lige i munden, når man bliver konfron-

ØKOLOGI & ERHVERV

FEST: Økologi er meget andet end krogede agurker og politisk korrekthed. Det er en verden af smagsnuancer, dufte, farver og sanseindtryk. Sådan beskriver dagbladet Politiken den økofest, som avisen 17. maj holder sammen med Økologisk Landsforening i ’Pressen’ I Politikens Hus på Rådhuspladsen i København. Der er tale om en fest for hele familien, hvor der er mulighed for selv at lave flødeost og smør af økologisk mælk. Gæsterne kan deltage i en øko-quiz og hente masser af viden om økologi.

at der totalt bliver en håndfuld ansatte færre hos Friland.

Randi Kok var ikke helt enig i den nye kurs hos Friland og er skiftet til jobbet som direktør for det noget mindre selskab Tamaco Food A/S. Han frygter ikke, at DC-sælgerne vil være mindre dedikerede i forhold til at sælge de økologiske produkter, som konkurrerer om pladsen i køledisken med koncernens konventionelle kød. - Tværtimod får vi nogle bredere skuldre med bedre muligheder for at lave markeds- og forbrugeranalyser. Det handler om at løfte hele kødkategorien, siger direktøren. Han afviser, at der er tale om en spareøvelse, selv om han forventer,

En fantastisk rejse For Randi Kok er det lidt vemodigt at sige farvel. Hun beskriver årene hos Friland som en fantastisk rejse, men glæder sig over at forlade en virksomhed i vækst. - Jeg har været med til en rigtig spændende udvikling, hvor noget, der startede som meget småt, har udviklet sig til noget med stor betydning for økologien og den danske specialproduktion af kød. I sin nye rolle kommer hun også til at handle med en del økologiske produkter. - Ambitionen hos Tamaco er at skabe vækst, og vi vil gerne udvikle os til mere end en handelsvirksomhed og arbejde mere med økologi og koncepter, som vi begge har gjort det i mange år hos Friland, siger Randi Kok. Hun fortsætter som medlem af både Virksomhedsudvalget og bestyrelsen i Økologisk Landsforening.

Økologisk slot i Legoland MARKEDSFØRING: Gram Slot, som drives økologisk af Svend og Sanne Brodersen, kan nu opleves i en miniatureudgave. Legoland har brugt 92.400 legoklodser til at bygge slottet, som er opført efter de originale tegninger fra omkring år 1470.Gram Slot bliver en del af det område i Miniland, der hedder Mælkevejen. Her kan gæsterne på sjov og levende vis få et indblik i mælkens vej fra ko til forbruger. Opførelsen af Gram Slot er blevet til i et tæt samarbejde mellem Legoland og Rema 1000, der har eneret til at forhandle produkter mærket Gram Slot.

ØKOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

9. maj 2014 nr. 544

Skarø Is gør isen til den bedste medicin ENERGI: Kræftpatienter foretrækker smagen af citronfromage frem for jordbær, viser test af energitæt is, som Skarø Is har lavet sammen med Rigshospitalet Skarø Is har gennem flere år arbejdet på at specialdesigne økologisk is, som er målrettet forskellige patienttyper, men ifølge salgsansvarlig Mette Dannesboe er salget indtil videre begrænset. - Vores kundekartotek tæller i øjeblikket et par jyske hospitaler og nogle få private kunder, og vi producerer mest på bestilling, siger hun. Det er hendes bror, Martin Jørgensen, som har udviklet isene, og i øjeblikket deltager han i et forskningsprojekt sammen med Rigshospitalet. - Vi arbejder i øjeblikket på at finde smagsvarianter, der passer til kræftpatienter, som ofte under deres sygdom får en forvrænget smagsoplevelse, siger Martin Jørgensen, som driver Skarø Is sammen med hustruen Britta Tarp. Manglende sult er ofte med til at forlænge de kræftramtes behandlingstid, og det er dyrt for samfundet. Derfor er der god økonomi i at stimulere patienternes appetit i de perioder, hvor de ikke har lyst til at spise almindelig mad. - Ved at justere på smag og fedtindhold kan vi øge patienternes indtag af is til næsten det dobbelte, forklarer han.

Is med tang og svampe Mange hospitaler bruger forskellige former for proteindrikke, men spørger man patienterne, foretrækker de ofte is, og hvis den smager af citronfromage, glider der dobbelt så meget ned, som hvis den har jordbærsmag, viser en af erfaringerne fra testen på Rigshospitalet. - Men det vanskeligste er overhovedet at finde nogle smage, som kræftpatienterne har lyst til. Derfor afprøver vi en masse varianter, som man ikke normalt forbinder med is. Det gælder for eksempel tang og svampe, siger Martin Jørgensen. Han har fået 700.000 kr. i støtte til projektet i form af OPI-midler til offentlig/privat innovation, og han håber, at isen på længere sigt vil udvikle sig til en god forretning. - Men vi er nok bedre til at forske end til salgsarbejdet. Vågn op til en is Til efteråret indleder Skarø Is et samarbejde med Svendborg Hospital. Ambitionen er her at finde frem til istyper, som falder i smag hos patienter, som vågner op efter narkose. For at undgå kvalme og andre bivirkninger efter bedøvelsen er det vigtigt, at patienterne hurtigt får noget i maven, og Martin Jørgensen eksperimenterer derfor med at tilsætte præ- og probiotika, som stimulerer fordøjelsen. - Vi arbejder hele tiden på at målrette vores special-is meget præcist til forskellige patientgrupper, siger han. jb@okologi.dk

Rørsukker er en vigtig ingrediens i de økologiske protein-is, som Skee Is netop har lanceret på flere svenske hospitaler.

En Skee is til Skåne

Økologisk protein-is fra Skee Is skal hjælpe svenske patienter hurtigere på højkant Special-iS

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

En aftale med Medirest, som er en del af den verdensomspændende engelske Compass Group, har i starten af året skabt en åbning for Skee Is på det svenske marked for proteinis. - Vi holdt det første møde med Medirest 7. januar, og i starten af marts leverede vi de første is til fire svenske hospitaler. Det gik rekordhurtigt, siger Jørgen Nielsen, der driver Skee Is sammen med hustruen Jeanette Nielsen. Siden de lancerede protein-is til hospitalssektoren i 2010 har de kæmpet hårdt for at få en bid af det hjemlige marked, hvor de konventionelle Ryå Is fra Aabybro Mejeri stadig har et forspring efter 13 år som producent af såkaldt energitæt is. Protein-isene fra Skee Is er i modsætning til Ryå Is godkendt af Fødevarestyrelsen som særlig medicinsk ernæring, og prismæssigt er der ifølge Jørgen Nielsen ikke den store forskel på, om hospitalerne vælger en konventionel eller en økologisk is.

Udfordringen ligger et andet sted.

Fantastisk modtagelse Ifølge Skee Is er salget af protein-is i Danmark begrænset af nogle særligt gunstige markedsvilkår for salget af proteindrikke. Når patienter køber proteindrikke på apoteket, kan de få 60 procent i tilskud. Det gør det ifølge Jørgen Nielsen muligt for producenterne at lave en prisstruktur, hvor de kan sælge proteindrikkene til meget lave priser til hospitalerne. Mens patienterne er indlagt, finder de ud af, hvilke produkter de bedst kan lide, og efter udskrivelsen fortsætter de med at købe dem produktet på apoteket. Da der ikke er tilskud til is, er det selvsagt vanskeligt for ismejerierne at konkurrere på prisen, og derfor kommer Skee Is’s gennembrud i Sverige på det helt rigtige tidspunkt efter nogle stramme år i skyggen af finanskrisen. - Vi har fået en fantastisk modtagelse i Sverige, og jeg har store forventninger til salget, men det kommer til at tage tid, siger Jørgen Nielsen. Han forventer i løbet af kort tid at lande en aftale, som vil gøre Skee Is til leverandør til alle de ni hospitaler i Region Skåne.

rolinska Universitets Hospital i Stockholm, men vi har ikke kræfterne til at investere i en agent på det svenske marked, hvor vi mangler en landsdækkende distributør. Derfor vil forretningen Skee Is formentlig også i fremtiden være meget afhængig af detailsalget, som i øjeblikket bidrager mest til bundlinjen i det lille midtsjællandske isfirma, hvor knap tre ud af fire omsætningskroner kommer fra dagligvarehandlen. De vigtigste handelspartnere er Irma og tyske Tegut, men ifølge Jørgen Nielsen oplever firmaet også et voksende salg til foodservicesektoren, hvor ØGT og Solhjulet er de vigtigste distributører til mindre kunder. - Og de rene økologiske grossister er vigtige samarbejdspartnere, fordi de er mere dedikerede til økologi og laver et større opsøgende arbejde for at få solgt netop de økologiske varer, men vi har også et godt samarbejde med de største landsdækkende grossister, som har listet vores is, siger Jørgen Nielsen. Han glæder sig over, at Solhjulet har fået frostvarer på programmet, da det har gjort det muligt for den jyske grossist at varetage distributionen for Skee Is til de skånske hospitaler.

Ind i kulden hos Solhjulet - Vores is er også blevet testet på Ka-

Når appetitten ikke slår til, er is en genvej til proteiner ENERGI: Aabybro Mejeri lancerer økologisk is til småtspisende Efter 18 års pause er Aabybro Mejeri klar til at genindføre økologisk mælk til produktion af energitung flødeis. Et juridisk benspænd er dog kommet på tværs, og i stedet for at lancere den økologiske is her i foråret, forventer mejeriejer Niels Henrik Lindhardt at levere de første bøtter med Ø-mærket is i november. Det er en strid om mejeriets ret til

at benytte betegnelsen energitung is, som har forsinket økologiens comeback. Aabybro Mejeri blev sidste år politianmeldt af Fødevarestyrelsen, fordi Niels Henrik Lindhardt nægter at betale en bøde på 10.000 kroner. Det lille nordjyske mejeri må nemlig ikke kalde den is, som de producerer til underernærede patienter ’energitæt’. Det fremgår af den nye EU-forordning. Den sætter rammerne for, hvad man må skrive, og hvad man ikke må skrive på sine produkter - og navnet ’energitæt’ er ikke med i det fine selskab, men det

vil Niels Henrik Lindhardt ikke acceptere. - Retsmødet er ikke berammet endnu, og jeg vil ikke begynde at lave emballage, før jeg ved, hvordan sagen ender, siger en kampklar nordjysk mejerist. Økologien må stå sin prøve Da mejeriet senest forsøgte sig med økologi for 18 år siden, kom der aldrig gang i salget, og det blev kun til en kort flirt med økologien. Der er dog flere årsager til, at han nu er klar til at gøre et nyt forsøg med økologi-

en. En af dem er et samarbejde med Halkær Ådal Økologi, som sælger ældremad og gerne vil have is med i sortimentet. En anden er regeringens ambition om 60 procent økologi i de offentlige køkkener i 2020. - Det må stå sin prøve. Så må vi se, hvad køkkenerne vægter. Økologi eller økonomi, siger Niels Henrik Lindhardt. Aabybro gik foran Aabybro Mejeri har siden 2001 arbejdet med udvikling og fremstilling af energitætte produkter og er blevet

hædret af Det Danske Gastronomiske Akademi for sit pionérarbejde med produkter til svagt-spisende. Mejeriet er i dag den største hjemlige producent af energitæt is, som bliver solgt under brandet Ryå Is. Den er udviklet specielt til personer, hvis næringsbehov ikke dækkes via kosten. Isen har derfor et forøget indhold af protein, fedt og kulhydrat. Ryå Energitæt Is findes i dag i fire forskellige varianter. I første omgang vil mejeriet teste økologien i form af en flødeis med vanilje i bægre med 120 ml. jb@okologio.dk

GODT HÅNDVÆRK

9. maj 2014 nr. 544

GODT HÅNDVÆRK

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Begreber som godt håndværk og god kvalitet og smag får et meget konkret indhold, når man besøger ismejeriet på det kronjyske landbrug Ny Lundgård, som ligger i et naturskønt område tæt på landevejen midt mellem Randers og Viborg. Her er årets nye hit Skyr-is. Stort set alt i det lille gårdmejeri er håndarbejde, og april er typisk årets mest hektiske måned på grund af de mange konfirmationer, hvor kun det bedste er godt nok til dessertbordet, og rygtet om isen fra Ny Lundgård er nået vidt omkring. - Det skifter lidt, hvad konfirmanderne vil have. Sidste år stod vi i islagkager til op over begge ører. I år skal vi lave is til 30 konfirmationer, og de bestiller typisk en af vores mobile isbarer med 6-8 slags is, og de skal alle have noget forskelligt. Så det er med at holde tungen lige i munden, siger mejerichef Kirsten Kjærgaard, mens hun sætter etiketter på plasticbøtterne til den ananas/kokos sorbet-is, som netop har rundet minus to grader i ismaskinen. Laver is som ingen andre Kirsten Kjærgaard og Sten Hareskov

begyndte at drive økologisk landbrug i 90’erne, og i 2003 købte de Ny Lundgård. De driver 150 ha, og der går 80 køer på marken, som producerer mælk til Thise Mejeri og gårdmejeriet. Kirsten havde arbejdet som plejehjemsleder i Viborg i 18 år, men havde lyst til at producere noget af gårdens egne råvarer, og da parret besøgte et ismejeri i Vendsyssel, var de ikke i tvivl. - Det er det, vi skal. I 2009 indrettede de et 140 kvadratmeter stort lokale med produktion, lager, kontor, gæstetoilet og gårdbutik, og i dag hænger økonomien sammen, men mejeriet kan sagtens producere mere. - Vores niche er at lave noget, som ingen andre laver. Det skal være en oplevelse at spise vores is. Det handler især om, hvordan den fylder i munden, siger Kirsten. Rigtig smag og sødme I øjeblikket kører ismaskinen dog nærmest non-stop for at holde trit med kludetæppet af håndskrevne papirlapper med bestillinger, som fylder godt på en af mejeriets flisebeklædte vægge. Da avisen er på besøg, har den læreruddannede isproducent indkaldt sin faste ’ad hoc medhjælper’ Vibeke Bekhøj til at bistå med dagens produktion. På en god dag producerer de over 100 l is. Rollerne er klart fordelt. Vibeke vejer bær og frugter af i stålspande og blender dem med en grøn megablender, inden de økologiske råvarer havner i ismaskinen. Den behøver kun ca. 10 minutter på at pasteurisere isen og yderligere 10 minutter til at fryse den til minus 9-13 grader, inden 8-9 l cremet is-

Arbejdshest, blæksprutte, iværksætter og produktudvikler. Listen burde være meget længere, hvis man vil beskrive alle de kasketter, som Kirsten Kjærgaard har på for at drive ismejeriet på Ny Lundgård.

Istid Det ser forførende fristende ud, når den friskfrosne ismasse slanger sig ud af ismaskiner i gårdmejeriet på Ny Lundgård, og smagsløgene hos avisens udsendte bliver ikke skuffede

ØKOLOGI & ERHVERV

masse bliver tappet på bæger. Landets dyreste is - Isen smager allerbedst, lige når den kommer ud af maskinen, siger Kirsten Kjærgaard. Af samme grund har hun stort set aldrig is på lager. - Vi producerer efter ordre. Kunderne skal have friske varer, forklarer hun, mens hun sirligt tørrer kanterne på bøtterne rene for is. - Ananas-kokos-sorbet er min egen favorit, siger Kirsten, mens hun fylder bægrene. Et stykke mellemlægspapir lander på toppen af den hvide ismasse, inden låget følger efter. - Papiret forhindrer, at der dannes krystaller oven på isen, forklarer den selvlærte ismejerist, som har overvejet at skilte med, at hun laver landets dyreste is. Kilopriser svinger omkring 90 kroner. De dyreste varianter er kirsebær og vanilje med rom, chokoladestykker og rosiner. Is uden E-numre Mens industrielt fremstillet is ofte er pumpet med luft og vand og rummer helt op mod 30 forskellige ingredien-

ser og tilsætningsstoffer, er opskrifterne hos Ny Lundgård eksemplarisk korte. Hos Kirsten er der ingen E-numre. Men selv om isen fra Ny Lundgård formentlig er landets dyreste, bliver Kirstens kompromisløse holdning til råvarernes kvalitet udfordret på et enkelt punkt, når det gælder æg. - Jeg ville helst bruge friske æggeblommer, men det bliver for dyrt, hvis vi selv skal stå og slå æggene ud og skille blommer og hvide. Derfor køber hun frosne blommer fra Tyskland. - Jeg vil ikke bruge de danske blommer, fordi de bliver tilsat citronsyre for at forlænge holdbarheden. Min ingrediensliste skal være så kort som mulig. Hun bruger citronsaft som smagsforstærker, mens mel af johannesbrødfrugten bidrager til at give isen den rigtige cremede konsistens. Dagen begynder i stalden Siden mejeriet blev indviet for fem år siden, har Kirsten udviklet over 40 opskrifter på fløde- og sorbet-is, og hun har et indgående kendskab til, hvordan råvarerne spiller sammen. Hun nikker hen mod en kasse ba-

naner på gulvet. De er så modne, at de fleste kunder ville lade dem ligge i grønthandlerens kurv, men til isproduktion er de perfekte. - Bananer skal være ’fuldmodne’ for at have den rigtige smag og sødme. Meget af frugten køber hun hos lokale økologer, mens Solhjulet bidrager med de fleste af de mere eksotiske frugter. Friske råvarer betyder meget for slutproduktet, og mange morgener starter Kirsten med en tur i stalden, hvor hun henter friskmalket mælk. Det bliver til 10-12.000 l på årsplan. Hun bruger en lille centrifuge til at skille fløden fra råmælken, og skummetmælken afsættes hun til lokale kunder. Salget er største udfordring - Den største udfordring er at sælge isen. Den næststørste udfordring er logistikken. Det koster minimum 650 kr. uanset, hvor lidt der er på pallen, siger Kirsten som bruger megen tid rundt om på markeder og messer. Det jyske ismejeri får ofte besøg af busselskaber, som bliver bænket i en af længerne og får kaffe og tærte med is. - Hvis de har lyst, får de en sang fra de varme lande om økologi og ordentlige fødevarer. Og om hvordan min mand blev syg af at køre med marksprøjten og kastede op, inden vi lagde om til økologi, siger Kirsten, der betegner landbrugsturisme som en vigtig indtægtskilde. - Det er en kæmpe fordel, når du skal sælge din vare, at det ikke er et konceptprodukt. Det giver også en langt større tilfredsstillelse at arbejde med egne produkter.

ØKOLOGI & ERHVERV

9. maj 2014 nr. 544

► ANNONCER

Se årets program på

n TID & STED 17. maj kl. 12-15. Krydderurtekursus. Selv den mindste have kan forsyne en med masser af krydderurter. Hvilke er enårige? flerårige, hårdføre? Og hvordan skal de forskellige krydderurter have det. Fuglebjerggaard, Hemmingstrupvej 8, 3200 Helsinge. Pris: 350 kr. Tilmelding i Netbutikken www.fuglebjerggaard.dk. Arr: Camilla Plum. 18. maj kl. 10-17. Birkens og de vilde planters dag. En kulinarisk oplevelse med Naturmad. Smagsprøver på produkter med vilde planter, lille markvandring med quiz samt præsentation produktionslokale og gårdbutik. Pedersholt, Tryvej 201, 9352 Dybvad. Oplysninger på tlf. 6160 9444. Se mere på www.zenas.dk. Arr: ZENASPedersholt.

n Bog-nyt Bagest i bogen er en indkøbs-guide til 64 fødevarer og E-nummerguiden med mere end 300 tilladte tilsætningsstoffer (hvoraf kun et fåtal er godkendt til økologiske varer). Det er måske ikke ligefrem en kriminalroman, men det er noget af en gyser og særdeles spændende læsning.

vestjyllandshojskole.dk Vestjyllands Højskole Skraldhedevej 8 6950 Ringkøbing

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

Økologiens Have, Rørthvej 132, 8300 Odder

20. maj kl. 14-17. På jagt efter vilde urter med Københavns Skolehaver. Bispebjerg Bakke 8, København NV. Oplysninger og tilmelding på www.kbhmadhus.dk. Arr: Københavns Madhus.

www.ecogarden.dk

Nyt fra mark og stald Fagligt Team

24. maj kl. 10-20. Tag Fejø med tang. En dag på Fejø med fire workshops. Storemosevej 32, Fejø. Oplysninger, tilmelding og betaling på anne@helbredendehave.dk. Arr: Fejø Retreat.

Økologisk jordbrug øger biodiversiteten

24. maj kl. 12-15. Klosterhaven. Se hvordan man anlægger en klosterhave med medicinal- og krydderurter, som munkene indførte og brugte. Fuglebjerggaard, Hemmingstrupvej 8, 3200 Helsinge. Pris inkl. kaffe og kage: 200 kr. Tilmelding i Netbutikken www.fuglebjerggaard.dk. Arr: Camilla Plum.

Ærter skal i jorden

Hybrid-vinterraps

Juni

Smart indretning af udleveringsboks

4. juni kl. 10-16. Maskindemonstration hos gdr. Jens Henrik Klitgaard, Stejlhøjvej 7, 9610 Nørager. Se en kamerastyret lugerobotmaskine af typen Garford Robocrop Inrow, 6 rækker luge roer og majs. Arr: Økologisk Landsforening. Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Aarstidernes køkkenhave. Søren Ejlersen, Frank van Beek og Jacob Dietz. 298 s. 299,95 kr. People’s Press. Tre herrer med jord på fingrene og kærlighed til køkkenhave har skrevet en flot grundbog i køkkenhavens røgt og pleje – sorter, dyrkning, havegrej, kompost, sygdomme, skadedyr, ukrudt, gode naboplanter, sværhedsgrad, opbevaring og meget mere. Alle med adgang til lidt jord kan være med – og garvede kan sikkert lære lidt også. Bageste del af bogen indeholder mere end 70 af Aarstidernes opskrifter med køkkenhavens høst.

Hvid Raps på Stenalt

Læs om det på http://fagligtteam.blogspot.com/

Den hemmelige kok – Sådan fusker madproducenterne med dine fødevarer. Mats-Eric Nilsson. 256 s. 200 kr. Politikens Forlag. Det er ikke småting, man sætter til livs, hvis man bare ukritisk vælger fødevarer fra butikkernes fristende hylder – men man kan være sikke på, at man får masser af E-numre og andet spændende. Læs med, når Mats-Eric Nilsson tager luppen frem og kigger nærmere på varedeklarationerne.

Hvis man er den lykkelige indehaver af en grill, og gerne vil udnytte den bedst muligt, har Webers kok, Jamie Purviance, skrevet fire kogebøger med grill-retter (for garvede såvel som nybegyndere) med hvert sit emne: Steak, Kylling, Grønt og Burger. Opskrifterne, hvoraf der er 90 i hver bog, har hentet inspiration fra mange landes traditioner for retter og krydderier, så det behøver ikke være den samme gamle traver hver gang, og ikke mindst bøgerne med grønt og burger vil nok kunne byde på velkommen variation. 144 s. 129,95 kr. Lindhardt og Ringhof. AB

Er der småfolk i familien, så klik ind på økobarn.dk

Nu er det tid til økologiråd Græs, ukrudt, korn …det gror Bjarne Hansen Carsten Markussen Christian Petersen Claus Østergaard Erik Kristensen Irene Fisker Jens Christian Skov

21 15 87 06 30 62 72 15 21 60 11 60 20 45 74 65 30 62 75 45 20 92 68 24 23 44 65 57

Kirstine Lauridsen Mads S. Vinther Marie-Louise Simonsen Martin Beck Michael Tersbøl Sven Hermansen Thorkild Nissen

20 43 61 04 30 62 90 16 30 62 58 52 23 42 49 80 51 53 27 11 29 43 75 50 40 25 60 47

Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 • Fax. 8732 2710 • www.okologi.dk Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis! Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

9. maj 2014 nr. 544

ØKOLOGI & ERHVERV

ANNONCER ◄

 KORT & GODT

Fyn Økologiske Gruppe

Kontakt os på tel 96 96 66 66 kærlig hilsen Eleverne på Kalø

– med sans for jorden og salg af rådgivning

8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk

Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

Hovedvægten i stillingen er at have fokus på rådgivning til landmænd, men du skal også deltage i afdelingens øvrige faglige udviklingsaktiviteter.

ØKOLOGI

Du kommer til at indgå i et meget stærkt fagligt team af økologikonsulenter, hvor faglighed og udvikling af økologisk jordbrug er i højsædet. Vi er drevet af, at det skal være sjovt og give mening. Økologiens Hus bliver din arbejdsplads, hvor økologi fylder hele palletten.

Arbejde - Køb Salg - Bytte

Proﬁl: • Flere års erfaring med økologirådgivning • Indgående kendskab til at servicere landmænd på et højt niveau • Planteavlskonsulent med solid viden om grovfoder • Fleksibel og samarbejdsorienteret • Udviklingsorienteret og velkendt med projektarbejde

Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Økologisk Landsforening er interesseorganisationen for økologiske landmænd, virksomheder og alle, der vil være med til at udvikle og udbrede økologisk fødevareproduktion. Vi er 55 ansatte, som skaber en attraktiv arbejdsplads, kendetegnet ved engagement, mod, samarbejde og nytænkning. Foreningen har kontor i det gamle rådhus på Silkeborgvej i Åbyhøj. Læs mere på: www.okologi.dk

Maskindemonstration

Se oplysninger om annoncering på

4. juni fra kl. 10.00 til 16.00

www.oekologiogerhverv.dk

hos gdr. Jens Henrik Klitgaard, Stejlhøjvej 7, 9610 Nørager Se en kamerastyret lugerobotmaskine af typen Garford Robocrop Inrow, 6 rækker Se maskinen luge roer og majs og hør maskinfører Torben Vestergaards erfaringer med kørsel af maskinen. Maskinen vil køre på marker ved Stejlhøjvej, 9610 Nørager Økologisk Landsforening er vært ved en øl/sodavand

De næste numre AnnonceUdkommer deadline 23. maj 13. maj 06. juni 27. maj 20. juni 10. juni 04. juli 24. juni Sommerferie 15. august 05. august 29. august 19. august

Nr. 545 546 547 548 549 550

Se oplysninger om annoncering på www.oekologiogerhverv.dk

GR IS YT EH R TE

CN AGRO

f. Tl 97

o. dk

Ønsker du yderligere oplysninger, kan du kontakte rådgivningschef Sven Hermansen (tlf. 2943 7550) eller afdelingsleder Ole Engellyst (M. 2133 2702). Send din ansøgning (mrk. ”Økologikonsulent”) pr. mail til job@okologi.dk, så vi har den senest mandag den 26. maj kl. 12.00.

Bestil annonce på 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

ag r

Vi tilbyder: • Afhængig af hvor du er bosiddende, tilbyder vi hjemmekontor med en ugentligt mødedag i Åbyhøj. Alternativt kan du også få en fast kontorplads i Åbyhøj • Et inspirerende og engageret arbejdsfællesskab i en forening i vækst • En løn, der modsvarer dine kvaliﬁkationer, ﬂeksible arbejdsforhold, pension, frokostordning m.m.

ERHVERV

w. cn

Økologisk Landsforening har igen behov for at styrke og udvide rådgivningen til de økologiske landmænd. Derfor søger vi en erfaren økologikonsulent med solid viden om grovfoder, og som er velkendt med at sælge rådgivning til landmænd.

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. I spalten Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.

Økologikonsulent

pladser søges.

Man kan også gå direkte til kilden og snakke med Arne Bjerre på tlf. 8732 2723 eller maile til ham på ab@okologi.dk.

Lær ooslogi mer ’ øk Økologiske praktik-

På www.oekologiogerhverv.dk kan man ﬁnde oplysninger om størrelser og priser, udgivelsesdatoer og deadlines med mere.

GreenF Gødning. 100 % økologisk gødning sælges. Flere forskelige slags ﬂydende, og som pelleret. Se: www.greenf.dk. Tlf. 2179 3774.

Ja, man kan for eksempel få en annonce i denne størrelse for 750 kr. + moms. Den er 60 mm høj over to spalter. Der kan stå en hel del på den plads, men vi laver dem også større (og mindre), alt efter hvad der er behov for.

Sælges: Økologisk Skotsk Højlandskvæg, 150 tdr. økologisk byg samt økologisk ensilage i wrapballer. Tlf. 2191 1163 eller 7456 1163.

LV E

Hvad får man egentlig for pengene nu om dage?

Vi vil gerne tiltrække endnu mere økologi til Fyn og styrke bevidstheden om en økologisk og eksperimental vækstzone på Fyn. Netværk, information og nye ideer er midlerne til at nå ideelle forhold for økologiens udbredelse her på Fyn. Har du lyst til at bidrage? Kontakt Christina Kirstinesgaard / 2073 0855 / potentiana@mail.dk

www.oekologisk-spisemaerke.dk

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.





Maj 1994 - Maj 2014

- og vi fejrer det blandt andet med kampagner på en lang række produkter med 20 % rabat - f.eks. disse

Flint & Hvid's - Det Grønne Selskab ApS

ID nr. 42742

Rovsingsgade 80, 2200 København N, Telefon 35 86 10 46, Telefax 35 86 10 56 CVR-nummer 34089965, Bankkonto 5024 0001322465, Jyske Bank

ØKOLOGI ERHVERV

Svar og vind

Hvorfor er det så svært at sælge økologisk kød?

Redaktionen Økologi & Erhverv

Mange venlige hilsner

Alle, der svarer inden den 12. maj, deltager i lodtrækning om fem eksemplarer af kogebogen: Jagten på den gode smag - af Carsten Kyster & Columbus Leth.

Undersøgelsen skal give større indsigt i årsagerne til, at økologisk kød har så lille en markedsandel som tilfældet er - ca. 1 pct.

Hjælp os med at finde svaret og deltag i lodtrækningen om lækre kogebøger I Økologi & Erhverv nr. 545, der udkommer 23. maj, har vi tema om kød. I denne forbindelse gennemfører vi for tiden en spørgeskemaundersøgelse. Det digitale nyhedsbrev fra Økologisk Landsforening opfordrede i sidste uge sine abonnenter til at deltage i vores spørgeskemaundersøgelse. Hvis du ikke har fået nyhedsbrevet, men gerne vil bruge fem minutter på at besvare skemaet, kan du finde et link til undersøgelsen på: www.okologi.dk/survey

20 års jubilæum

Vi lader propperne springe!





9. maj 2014 nr. 544

ERHVERV ØKOLOGI

BAG OM ØKOLOGIEN ... Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV ● Silkeborgvej 260 ● 8230 Åbyhøj ● avis@okologi.dk