Økologi & Erhverv nr 546 06-06-14

Det økologiske areal stagnerer

Kunderne slagtede kyllinger

Ă˜rbĂŚk tapper nyt overskud

Mens salget af økologiske produkter bare vokser og vokser, stagnerer omlÌgningen til økologi - büde nür det handler om areal og antallet af bedrifter.

Kunderne slagtede selv deres kyllinger, da Peter KirkHaugstrup sidste ĂĽr arrangerede to vellykkede slagteDIWHQHU PHQ NRQFHSWHW NRQĂ LNWHU PHG MXUDHQ

Salget af økologiske drikkevarer gĂĽr sĂĽ godt, at Ă˜rbĂŚk Bryggeri kom ud af det seneste regnsskabsĂĽr med et overskud efter skat pĂĽ 6,5 mio. kr. Selv japanske kunder har fĂĽet smag for de fynske fristelser.

5

AKTUELT

9

MARK OG STALD

Ă˜KOLOGI

14

MAD OG MARKED

ERHVERV

6. juni 2014 nr. 546 34. ĂĽrgang

16 mio. kr. til udvikling af øko-landbrug Villum Fonden støtter med 16 mio. kr. et nyt, stort projekt, som skal udvikle nye ejer-, samarÂ„Â‡ÂŒÂ†Â•ÇŚ ‘‰ Ď?‹Â?ƒÂ?•‹‡”‹Â?‰•modeller for fremtidens økologiske landbrug - Vores landmĂŚnd stĂĽr pĂĽ spring med nye løsninger, og der er meget nytĂŚnkning derude. Vi skal understøtte og udbrede den nytĂŚnkning og det lokale samarbejde, hvor økologisk landbrug kan skabe nye vĂŚrdier i bĂĽde produktionen og i samfundet. Nye ejerformer, samarbejde RJ Ă€QDQVLHULQJVIRUPHU VNDO RJVn SUÂĄves af. Det har Villum Fondens støtte nu muliggjort, siger Per Kølster, formand for Ă˜kologisk Landsforening.

Foreningen stür sammen med Biodynamisk Forening bag projektet, som skal udvikle modeller, der kan skabe mervÌrdi i den økologisk produktion og lokalt i samfundet ved at etablere forarbejdning pü gürdene, skabe job, understøtte socialøkonomiske virksomheder og natur- og drikkevandsbeskyttelse i nÌromrüdet.

Nye ejerformer - nye samarbejder Det typiske løsningsforslag pü land-

brugets udfordringer er at effektivisere og blive større. Men de meget store bedrifter gør det svÌrt for en ny generation af økologiske landmÌnd at samle kapital nok til at kunne etablere sig. Projektet tager udgangspunkt i en rÌkke konkrete landbrug fordelt rundt i landet. Casene er enkelte eksempler pü udvikling af bÌredygtige modeller for generationsskifte, nye ejerformer og samarbejder mellem landmÌnd og det omkringliggende samfund.

Projektet bygger sĂĽledes pĂĽ eksisterende viden og erfaringer i Danmark og internationalt.

Gßnther Lorenzen, formand for Biodynamisk Forening siger: - I øjeblikket har vi en situation i Sønderjylland, hvor store arealer bliver til biogasmajsmarker, som hverken giver job, mad, natur eller vÌrdi for lokalsamfundet. Vores vision er, at landbrug bliver mere vÌrdifuldt for lokalsamfundet büde socialt, økonomisk og miljømÌssigt. De bidrag kan styrkes og samtidig gøre landbruget mere lønsomt for landmÌnd. ib@okologi.dk

LÌs mere om projektet ’Det samfundsnyttige landbrug’ side 4

Coop-succes med lokalt salg Coop er parat til at lave lÌngerevarende aftaler med smü øko-producenter Flere økologiske producenter har det seneste ür fundet vej til hylderne hos SuperBrugsen, som sammen med Kvickly har vist, at dedikerede

dagligvarekÌder, kan fungere som effektiv salgskanaler for lokal økologi.

For at fü endnu mere dansk økologi i sortimentet er kÌderne snart klar til at droppe ürsaftalerne og give de smü producenter en lÌngere horisont at planlÌgge efter.

Det oplyser food-direktør Jens Visholm, Coop, i forbindelse med of-

fentliggørelsen af Coops nye madmanifest.

- Vi overvejer at droppe ürskontraktmodellen, sü producenterne für bedre mulighed for gradvist at øge deres volumen, siger han. jb@okologi.dk LÌs mere om lokale varer og Coops madmanifest side 14-15

Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første ĂĽr Vi samarbejder med Ă˜kologisk Landsforening

2

ØKOLOGI & ERHVERV

6. juni 2014 nr. 546

MENNESKER & MENINGER

Det samfundsnyttige landbrug FOTO: JAKOB BRANDT

LEDER AF PER KØLSTER

Ny eksportmedarbejder Ulrik Nam Knudsen, 42 år er ansat som internationale markedskonsulent i Økologisk Landsforening. Han er uddannet cand. merc. i international markedsføring ved Syddansk Universitet og kommer fra en stilling som trade analyst hos Italiensk Institut for Udenrigshandel (ICE), hvor han primært har hjulpet italienske producenter med at komme ind på det danske marked. I ØL kommer han til at arbejde mest med diverse messeaktiviteter og det tyske marked.

Topchef i spidsen for grønne millioner Fødevareminister Dan Jørgensen har udpeget Mikael Thinghuus til ny bestyrelsesformand for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP).

Til daglig er Mikael Thinghuus administrerende direktør i Royal *UHHQODQG +DQ DÁ¡VHU /DUV )UHderiksen, som har siddet på formandsposten siden 2012.

GUDP uddeler to gange om året omkring 100 mio. kroner til forskningsinstitutioner, producenter og iværksættere, der har idéer til, hvordan man gør fødevareerhvervet både miljømæssigt og økonomisk bæredygtigt.

Tre ud af i alt otte menige bestyrelsesposter er blevet skiftet ud. Et af de nye bestyrelsesmedlemmer er Jørn Jespersen, der er direktør i Dansk Miljøteknologi og tidligere formand for Natur- og landbrugskommissionen.

Der var engang en fri bonde.

Det forhadte hoveri og stavnsbånd var fortrængt til fordel for @MCDKRADU¡FDKRDM RNL ƥJ R@S RXRSDL H R@FDQMD NF RJ@AS SQXFGDC for afsætningen. Herremænd, gårdmænd og husmænd levede i samdrægtighed med hver deres foreninger og med et passende E¡KKDRJ@A Verden af i dag ser helt anderleCDR TC ( S@JS LDC K@MCAQTFDSR SHKO@RMHMF SHK CDM FKNA@KD JNMJTQQDMBD DQ CDQ RJDS MNFDS LDC EQHGDCDM 2SQTJSTQTCUHJKHMFDMR RSQ¡ADM efter rationalisering og stordriftsENQCDKD G@Q @EUHJKDS TDMCDKHFS L@MFD K@MCAQTF NF CDM JK@RRHRJD F QC 2ODBH@KHRDQHMF SDJMNKNFHRJ TCUHJKHMF NF OQNCTJSHUHSDSRJQ@U G@Q RJ@AS ENQUDMSMHMFDQ CDQ DQ blevet belånt til langt op over RJNQRSDMDM &¡KCDM DQ R@LKDS RDS DMNQL NF ENQ CDM DMJDKSD J@M CDM U¡QD J@S@RSQNE@K Friheden er dermed solgt til JQDCHSNQDQMD NF CDM EQDLSHC RNL RJ@K HMCEQH F¡KCDM (JJD FNCS ENQ den jord, som har sine grænser.

(JJD FNCS ENQ LTKHFGDCDQMD ENQ at overtage den fædrene jord.

5@MRJDKHFS @S DS@AKDQD RHF RNL TMF /QNAKDL@SHRJ @S S¡MJD H ³JNKNFH i innovation og i at betræde nye stier.

5¡JRSOK@MDM ENQ E³CDU@QDDQhvervet er det bud, der netop nu RJ@K RJ@AD FQNATMC ENQ @S UDMCD TCUHJKHMFDM #DMR MC DQ @S ³FD OQNCTJSHNMDM ENQ @S RJ@AD RS³QQD @JSHUHSDS H @ES@FDQKDCCDS NF LDC RS³QQD LTKHFGDC ENQ DJRONQS 5H J@M HJJD U¡QD HLNC @S RHJQD ³JNMNLH

22. maj mødtes styregruppen for Det samfundsnyttige landbrug for første gang i Økologiens Hus. Styregruppen er: Forreste række fra venstre: Anders Rousing, Ole Bloch Engellyst, Claus Sall, Günther Lorenzen. Bageste række fra venstre: Paul Holmbech, Klaus Loehr-Petersen, Mads Helms, Kim Qvist, Claus Øsrtergaard og Per Kølster.

“

Jorden er begrænset, og der er kamp om den. Men heldigvis er den menneskelige kreativitet uudtømmelig.

NF ADRJ¡ESHFDKRD ,DM CDQ DQ HJJD LDFDS CDQ SXCDQ O @S U¡JRSOK@MDM S@FDQ G³ICD ENQ CD DMNQLD TCENQCQHMFDQ RNL CDM DMJDKSD landmand står med. Og der er ligeså lidt, der tyder på, at strategiDM RHJQDQ CDM ADRJ¡ESHFDKRD RNL DQ 1DFDQHMFDMR J@QCHM@KOTMJS ( JNKNFHRJ +@MCRENQDMHMF S@FDQ UH MT E@S O @S ƥMCD MXD K³RMHMFDQ H CDS M¡QD ,DC DM ƦNS ADUHKKHMF fra Villum-Fondet på 16 millioner JQNMDQ JHBJRS@QSDQ UH @QADICDS LDC CDS UH J@KCDQ ŗCDS R@LETMCRMXSSHFD K@MCAQTFŗ 5H UHK @QADICD LDC @S TMCDQRS³SSD NF TCUHJKD MNFKD af de mange meget spændende initiativer og ideer, der bobler

Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

ØKOLOGI Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 87 32 27 29

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 87 32 27 27

Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23

Journalist Karen Munk Nielsen kmn@okologi.dk 87 32 27 28

ERHVERV

CDQTCD #DS G@MCKDQ NL @S RJ@AD R@L@QADICD NF E¡KKDRRJ@ADQ ENQ @S RHJQD TMFDR @CF@MF SHK K@MCAQTFDS FDMDQ@SHNMRRJHESD NF MXD DIDQENQLDQ #DS G@MCKDQ NL @S TCUHJKD MXD LTKHFGDCDQ ENQ KNJ@KS EQDLRSHKKDCD ³JNKNFHRJD JU@KHSDSRU@QDQ #DS G@MCKDQ NL @S NOCXQJD DM ƥM@MRHDQHMFRRSQ@SDFH RNL MXS¡MJDQ vores pensioner og mulighederne for at belåne landbrug hensynsETKCS NF RHJQD CDS TSQNKHFD @QADICD CDQ KHFFDQ H @S RJ@AD CDM EQTFSA@QD jord. Det handler om at underRS³SSD TCUHJKHMFDM @E RNBH@K³JNMNLHRJD UHQJRNLGDCDQ RNL NLE@SSDQ LDMMDRJDQ H DM R QA@Q RHST@SHNM %NQRJDKKHF@QSDCD ³JNKNFHRJD K@MCAQTF NF UHQJRNLGDCDQ RJ@ADQ INAR GUNQ CD J@M JNLLD SHK G¡FSDQMD NF ƥMCD ENCE¡RSD H DM UDQCDM GUNQ @QADICRL@QJDCDSR MNQL@KD ROHKKDQDFKDQ HJJD KDUMDQ LDFDS plads til det afvigende. +@MCAQTFRDQGUDQUDS G@Q DM R¡Qstilling. Selvom det er et privat erhverv, der lever af at fremstille

Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg.

Et årsabonnement koster 680 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

mad, så producerer det i lige så G³I FQ@C R@LETMCRFNCDQ H AQDCDRSD ENQRS@MC 5H RJ@K ƥMCD DM form, så dette bliver mere og mere tydeligt og velfungerende.

Jorden er begrænset, og der er J@LO NL CDM ,DM GDKCHFUHR DQ CDM LDMMDRJDKHFD JQD@SHUHSDS TTCS³LLDKHF 5H S@FDQ G@MCRJDM NO NF UHK CD JNLLDMCD Q HMSDMRHUS NOCXQJD MXS K@MC H CDM RNBH@KD ³JNMNLHRJ NF ³JNKNFHRJD RE¡QD Og som min gamle morfar altid R@FCD Ś&NCS ADFXMCS DQ G@KUS fuldendt”.

2NL SQ@CHSHNMDK G MCU¡QJDQ NF RNBH@KCDLNJQ@S ENQRSNC G@M H ³UQHFS NOSHLHRSHRJ NF SHK ETKCD @S værdsætte den frihed, som samfundets tryghed havde givet ham. ,DFDS SXCDQ O @S UHK UH TMCF @S FDMHMCE³QD DM LNCDQMD TCF@UD af hoveriet og stavnsbåndet, så handler fremtidens frihed mere om retten til at vælge end om M³CUDMCHFUHR @S G@U@ ENCDM TMCDQ eget bord.

Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere.

Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

6. juni 2014 nr. 546

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

3

INDHOLD: AKTUELT 4 ’Det samfundsnyttige landbrug’ skal udvikle løsninger Den svÌre økonomiske situation mange landmÌnd stür i, behovet for en ny generation af landmÌnd og den store lyst og nytÌnkning, der alOHUHGH HU KRV ¥NRORJLVNH ODQGP QG RP VDPDUEHMGH ÀQDQVLHULQJ RJ O¥Vning af nye opgaver for natur og samfund, danner til sammen baggrund for et nyt stort projekt

4 EU-regler sÌnker grÌnsevÌrdierne for gift i frugt og grønt

Fyn og Bornholm til frontløbere for økologisk svineproduktion � Vores analyse viser, at vi med den halve svineproduktion kan opnü

mindst samme eksportvÌrdi som i dag ved at omlÌgge til økologisk produktion og samtidig øger vÌrdiforÌdlingen af svinekødet frem for at eksportere halve grise og udskÌringer.

PER CLAUSEN, FĂ˜DEVAREORDFĂ˜RER, ENHEDSLISTEN. 1 JUNI, 2014.

Nye regler øger behovet for at forbyde sprøjtegiften ’Boxer’

4

SKREVET OM Ă˜KOLOGI ‌

5 Det økologiske areal stagnerer Mens salget af økologiske produkter bare vokser og vokser, stagnerer omlÌgningen til økologi - büde nür det handler om areal og antallet af bedrifter

MARK OG STALD

8

Det offentliges skal gü forrest � Det offentlige skal gü forrest for at fü mere økologi og dermed

bedre dyrevelfÌrd, fÌrre sprøjtemidler og renere drikkevand. Derfor hüber jeg, at kommunerne vil tage positivt imod de seks forslag, jeg har sendt til dem, som udpeger omrüder, hvor kommunerne med fordel kan sÌtte ind.

DAN JĂ˜RGENSEN FĂ˜DEVAREMINISTER, FREDERIKSBORG AMTS AVIS. 30. MAJ 2014.

Ud i naturen � Jeg elsker at gü ude i naturen. Ogsü selv om det regner. Jeg gik ind

7 Fagligt talt: Sol, sommer og optimal afgrĂŚsning 7 Urter sĂŚnker metanudslip

i økologisk griseavl, fordi jeg ikke kunne se mig selv gü inde i en stald otte timer om dagen.

ERIK NIELSEN, Ă˜KOLOGISK SVINEPRODUCENT. HERNING FOLKEBLAD. 26. MAJ 2014.

Canadiske forskere har tilsat oregano til foderblandingerne, og resultatet tyder pü, at stoffer i oregano kan reducere metan produktionen og øge mÌlkeydelsen

EU kan hjÌlpe med økologien � For mig drejer valget sig om økologi og GMO. Det her handler om,

9 Kunderne kom og slagtede deres kylling Kunderne slagtede selv deres kyllinger, da Peter Kirk-Haugstrup sidste nU DUUDQJHUHGH WR YHOO\NNHGH VODJWH DIWHQHU PHQ NRQFHSWHW NRQĂ LNWHU med juraen

at Danmark har en plan om at fremme økologi. Det hüber jeg, at EU kan hjÌlpe til med.

ANETTE KRISTENSEN, ILSKOV. HERNING FOLKEBLAD. 26. MAJ 2014.

10 Reddet af det tidlige forür Peder Nielsen fodrer sine malkekøer med hø – og kun hø

11 Man skal have tillid til vejrudsigten Sidste ürs danmarksmester i hø kan godt lide at udfordre gÌldende praksis

12 ”‡Â?–‹†‡Â?• ŽƒÂ?†„”—‰ ˆ‡Œ”‡” Ϳ͜ ¤”ǣ Muld er sort guld Det begyndte med en iagttagelse, et spørgsmĂĽl og et opgør – og det blev til en helt ny dyrkningsmetode, der bliver stadigt mere aktuel

Mere økologi i Føtex og Bilka

VÌksten er delt i to Brunsminde I/S har fordoblet koantallet uden at bygge ny og større stald. Ejerne deler to gürde og to besÌtninger. Det er der büde økonomiske og praktiske fordele ved, mener de

MAD OG MARKED

MADS HVITVED GRAND, PRESSECHEF, DANSK SUPERMARKED. POLITIKEN. 24. MAJ 2014.

14 Bilerne med Hjem-Is skal fremover distribuere protein-is fra Skee Ismejeri til smĂĽtspisende kunder i hele landet

13 PĂĽ markedet: Let presset af økologien 14 Endnu et godt ĂĽr for Ă˜rbĂŚk Bryggeri 1DWXUIULVN GHU GULYHU GHW ÂĄNRORJLVNH EU\JJHUL L ‘UE N Ă€N HW RYHUVNXG Sn 6,5 mio. kr.

Sund fornuft

14 Manifest løfter økologien Ă˜kologisk Landsforening skal hjĂŚlpe Coop med at løfte økologien til nĂŚste niveau

16 NorthSide Festival gür all in pü økologi

17 Topkarakter til Ă˜kologiskolen Det tredje og sidste hold har netop afsluttet Ă˜kologiskolen, som dermed har klĂŚdt 86 af grossisternes sĂŚlgere bedre pĂĽ til at hjĂŚlpe køkkenerne med omlĂŚgningen til økologi.

Hold høns � Vil man have Ìg fra høns, er det bedste uden tvivl selv at holde

K¥QV 6n InU PDQ IULVNH  J IUD IULH K¥QV RJ PDQ KDU VHOY KDIW LQGà \delse pü deres pasning og velfÌrd. Kan man ikke det, sü køb i stedet Ìggene fra smü hønsehold hos naboen, kollegaen eller ved stalddørssalg. Det eneste acceptable alternativ er økologiske Ìg. Disse høner har det rimeligt, men stop med Ìg fra burhøns og stop med at give indtryk af, at burhøns har det godt. Det har de ikke.

TANJA PEDERSEN, DANSK FJERKRÆ FORUM OG LINA LIND CHRISTENSEN, NÆSBY HĂ˜NSERI. EFFEKTIVT LANDBRUG. 24. MAJ 2014.

13 Hjem-Is giver plads til Skee Is

Op mod 70 procent af maden er økologisk, nür 30.000 mennesker mødes til en tre dage lang musikfestival pü baneterrÌnet i Ådalen i Aarhus

“

Ă˜kologi er blevet et konkurrenceparameter ogsĂĽ for discountkĂŚder. Netto sĂŚlger ϔŽ‡•– ĂžÂ?‘Ž‘‰‹•Â?‡ ˜ƒ”‡” ‘‰ Šƒ” †‡Â? •–Þ”•–‡ Â?ƒ”Â?‡†•ƒÂ?†‡Ž ’¤ ĂžÂ?‘Ž‘‰‹ǥ ‘‰ †‡– ‡” Â?‘‰‡–ǥ ˜‹ ˜‹Ž •Ž¤ ’¤ ‹ ÂŠĂžÂŒÂ‡Â”Â‡ ‰”ƒ† ˆ”‡Â?ƒ†”‡––‡–Ǥ ]Â?‘Ž‘‰‹ Â?‘Â?Â?‡” ‘‰•¤ –‹Ž ƒ– •’‹ŽŽ‡ ‡Â? ‡Â?†Â?— •–Þ””‡ ”‘ŽŽ‡ ‹ ޖ‡š ‘‰ ‹ŽÂ?ƒ ‹ †‡ Â?‘Â?Â?‡Â?†‡ ¤”Ǥ

Coop er ideel for smü producenter )OHUH ORNDOH SURGXNWHU ÀQGHU YHM WLO Coops hylder, og producenterne er begejstrerede for de nye salgskanaler

“

‘” Â?‹‰ ‡” ĂžÂ?‘Ž‘‰‹•Â? †”‹ˆ– •‹Â?’‡Ž–Š‡Â? •—Â?† fornuft. Et dyr er et produktionsdyr - ogsĂĽ Š‘• ‘•ǥ Â?‡Â? Â?ƒÂ? Â?ƒÂ? ƒŽ–•¤ •ƒ‰–‡Â?• ’”‘†—…‡”‡ ‰‘†– Â?ކ ’¤ ˆ‘”Â?—ˆ–‹‰ Â˜Â‹Â•ÇĄ •¤ †›”‡Â?‡ Šƒ” †‡– ‰‘†–ǥ Â?‡Â?• †‡ ‡” Š‡”Ǥ ‡•—†‡Â? ‡” †‡” †‡– Â?‡† •—Â?†Š‡†‡Â?Ǥ ‹ Â?‡Â?Â?‡•Â?‡” •Â?ƒŽ Œ‘ ‹Â?Â?‡ ‹Â?†–ƒ‰‡ ‡Â? Â?ƒ••‡ Â?‡†‹…‹Â?ÇĄ Š˜‹• ˜‹ ‹Â?Â?‡ ‡” •›‰‡Ǥ

TINE THYBO, Ă˜KOLOGISK SVINEPRODUCENT. Ă…RHUS STIFTSTIDENDE, 24. MAJ 2014.

4

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

6. juni 2014 nr. 546

’Det samfundsnyttige landbrug’ skal udvikle løsninger Den svĂŚre økonomiske situation mange landmĂŚnd stĂĽr i, behovet for en ny generation af landmĂŚnd og den store lyst og nytĂŚnkning, der allerede er hos økologiske landmĂŚnd om samÂƒÂ”Â„Â‡ÂŒÂ†Â‡ÇĄ Ď?‹Â?ƒÂ?•‹‡”‹Â?‰ ‘‰ løsning af nye opgaver for natur og samfund, danner til sammen baggrund for et nyt stort projekt UDVIKLINGSPROJEKT AF IRENE BRANDT

- MĂĽlene er ambitiøse: Sammen med lokale krĂŚfter, skal vi udvikle, dokumentere og udbrede helt nye udviklingsveje for de økologiske landmĂŚnd. Nye veje, som skaber plads til nĂŚste generation af økologer, og som skaber ny vĂŚrdi for bĂĽde landmĂŚnd og lokalsamfundet, fordi de JnU VDPPHQ RP DW Ă€QGH OÂĄVQLQJHU pĂĽ natur, miljø, vĂŚkst, jobskabelse og plads til borgere med psykiske, fysiske eller sociale udfordringer. Potentiallet er enorm, siger Ole Bloch Engellyst, leder af Faglig Afdeling i Ă˜kologisk Landsforening.

Foreningen har sammen med Biodynamisk Forening søgt og füet støtte til projektet ’ Det samfundsnyttige landbrug’. Det er Villum Fonden, der er güet ind i projektet med en støtte

pü 16 mio. kr. Erfaringerne fra de landbrug, der indgür i projektet, skal efterfølgende udbredes til inspiration for andre. Projektet løber i tre ür.

Nøgleleverancer fra projektet ɝ

Nye veje Projektet skal skabe skabe nye veje for økologiske landmÌnd til udvikling af deres bedrifter og gøre det lettere at gennemføre generationsVNLIWH EO D YLD Q\H HMHU RJ ÀQDQVLHringsformer samt innovative samarbejder, der kan fastholde og udvikle de økologiske landbrug, herunder skabe solide økonomiske fundamenter for bedriftsudvikling.

Mület er at udvikle, dokumentere og udbrede nye modeller for samarbejder, der styrker de økologiske landbrug som aktive deltagere og redskaber til løsning af lokalsamfundets store udfordringer pü naturforbedringer, drikkevandsbeskyttelse RJ MRE à XJW 'HUWLO NRPPHU RSJDYHU hvor økologiske og biodynamiske landbrug allerede har vist, at de har gode løsninger. Det drejer sig om jobtilbud til borgere med psykiske, sociale eller fysiske udfordringer.

Projektet skal med andre ord udvikle nye modeller for samarbejde om økologisk forarbejdning og jobskabelse lokalt, økologi som beskyttelse af lokale natur- og drikkevandsressourcer og økologisk landbrug med høj socialvÌrdi.

Bygge bro ’Det samfundsnyttige landbrug’ forventes ogsü at bygge bro mellem by og land og skabe nyt liv og bringe mennesker sammen om konkrete

/HYHQGH IURQWO¥EHU PRGHOOHU IRU LQQRYDWLYH HMHU ÀQDQVLHULQJV organiseringsformer for økonomisk robuste økologiske og biodynamiske landbrug. Modellerne skal lette generationsskifte samt understøtte samarbejde, der skaber mervÌrdi for naturen, miljøet og samfundet.

Éť

Modellerne skal vÌre reproducerebare. De er eksperimenterende vÌrksteder, hvor der udarbejdes strategi, mül og plan for konkrete mülbare og skalÊr-/reproducerbare virkemidler og resultater. Succeskriterierne er, at projekterne lykkes med at skabe løsninger, og at der ogsü genereres og beskrives know-how om processer og virkemidler, som kan bruges til at rüdgive.

Éť

Bred formidling af løsninger, erfaringer med nye modeller for fremtidens økologiske landbrug/ejerformer/organiseringsformer - fra danske cases og research i andre lande.

Éť

Dokumentation. Ud over beskrivelser af forskellige modeller forventes det, at projektet medvirker til udvikling af, eller undersøger og lüner, let hündterebare, trovÌrdige dokumentations-metoder for producenternes bidrag til biodiversitet, vandbeskyttelse, klimaet og lokale sociale behov. En form for CSR-regnskab, som ogsü kan anvendes, nür der er eksterne ejere, der vÌgter grønne og sociale udbytte.

Éť

Projektet ledes af Ă˜kologisk Landsforening og er skabt i et samarbejde mellem Ă˜kologisk Landsforening og Biodynamisk Forening.

løsninger. Flere landbrug kan for eksempel samarbejde om beskyttelse af lokale drikkevandsressourcer, indGUDJHOVH DI à HUH XQJH L ODQGEUXJHW eller forarbejdning af nye fødevarer, som giver ny økonomisk vÌkst i udkantsomrüder.

Andre modeller i projektet skal übne for, at større investorer og loka-

le forbrugere kan investere i og komme tÌt pü den økologiske produktion og opleve den vÌrdi og glÌde, der er ved at skabe bÌredygtige løsninger, eller vÌre knyttet til det sted der producere den mad, man spiser.

Andre modeller igen vil skabe tilbud til for eksempel den urolige unge eller traume-ramte soldat, der fĂĽr

mulighed for healing og ro pü sÌrOLJH ¾KHDOLQJ ÀHOGV¾ 0XOLJKHGHUQH HU mange, og der er mange innovative lokale initiativer, som projektet skal facilitere og understøtte, sü de gode løsninger kan udbredes.

Alternativ til stordrift I Projektbeskrivelsen fremhÌver foreningerne bag projektet, at de er inspireret af andelsbevÌgelsen, hvor en grundlÌggende lÌring var, at økonomisk, social og teknologisk fremgang kan skabes via nye müder at organisere mennesker og produktion pü. Det førte til nye ejerskabsformer og kapitaldannelse. �Social innovation og samarbejde undertrykkes i dag af en specialisering og fokus pü stordriftsfordele - men samarbejde og social innovation kan vÌre büde et alternativ til, og vigtigt supplement til, specialisering og stordriftsfordele. Social og økonomisk innovation, herunder Q\H HMHUIRUPHU RJ ÀQDQVLHULQJVIRUmer, kan udløse büde økonomisk velstand og stor ekstra-vÌrdi i produktionen. Den mervÌrdi kan vÌre øget produktkvalitet og salgsmuskler (som ved Lurpak), men i nutiden kan det ogsü vÌre en mervÌrdi i form af løsning af vigtige natur-, miljø-, økonomiske og sociale opgaver, som presser sig pü i lokalsamfundet. En mervÌrdi for hjertet, men ogsü nye økonomisk bÌredygtige forretningsPRGHOOHU VRP Dà HYHUHU PLOM¥ RJ VRciale goder.�

EU-regler sÌnker grÌnsevÌrdierne for gift i frugt og grønt Nye regler øger behovet for at forbyde sprøjtegiften ’Boxer’

SPRĂ˜JTEGIFT AF IRENE BRANDT - Personligt forstĂĽr jeg ikke, at miljøstyrelsen har godkendt et produkt, som ’Boxer’ der giver sĂĽ massiv en baggrundsforurening, siger Birgitte Pedersen, der er kvalitets- og fagkonsulent hos Gasa Nordgrønt.

Sidste efterür resulterede den massive baggrundsforurening med produktets aktive stof, prosulfocarb i, at fem økologiske Ìbleavlere ÀN NDVVHUHW HQ GHO DI GHUHV K¥VW IRUGL SURVXOfocarb var regnet ned over deres afgrøder. Efterfølgende blev Ìblerne af myndighederne godkendt til salg som økologiske med den begrundelse, at der var tale om en udefrakommende forurening, og at giftmÌngden i Ìblerne ikke blev anset for at vÌre sundhedsfarlig, men da havde avlerne allerede mistet en del penge.

Videncentret for Landbrug tog initiativ til at samle en rĂŚkke interessenter for at hindre, at

de kunne ske igen. Resultatet blev, at man ville indskÌrpe over for landmÌndene, hvordan man skal sprøjte med giften, sü afdrift undgüs.

Det var i efterĂĽret 2013.

Ny forordning Siden er en ny EU-forordning trüdt i kraft. I følge forordningen sÌnkes grÌsevÌrdien for prosulfocarb i frugt og grønt til detektionsgrÌnsen, som sidste ür var 0,01%. Det betyder to ting: Dels at al frugt og grønt – ogsü økologisk – som fremover indeholder mere prosulfocarb end 0,01 pct., som man kan müle, ikke kan sÌlges til konsum. Dels at de økologiske avlere kan blive endnu hürdere ramt økonomisk, hvis giftskandalen gentages til efterüret, hvor landmÌndenes forbrug af prosulfocarb er størst.

Hvem har ansvaret? Ă˜kologisk Landsforening, Ă˜L, har pĂĽ vegne af GH IHP DĂ HYHUH UHMVW NUDY RYHU IRU 6\QJHQWD der producerer ’Boxer’, om erstatning for den fortjeneste de mistede sidste efterĂĽr, da deres

ĂŚbler blev forurenet med prosulfocarb.

- Det svar, vi har fĂĽet fra Syngenta, lover ikke godt. Udover at vi skal besvare en rĂŚkke spørgsmĂĽl, inden de vil forholde sig til et eventuelt erstatningskrav, gør de opmĂŚrksom pĂĽ, at de jo ikke er de eneste, der sĂŚlger produkter med prosulfocarb, siger Paul Holmbeck, direktør i Ă˜L. Han fortsĂŚtter: - Vi har derfor taget spørgsmĂĽlet op i promilleafgiftsfonden. Hvis ikke det er muligt at rejse et erstatningskrav over for Syngenta, sĂĽ mĂĽ ansvaret kollektiv vĂŚre det konventionelle landbrugs – og sĂĽ mĂĽ de økologiske avlere gennem promilleafgiftsfondens midler holdes skadesfri.

Der var slagtilbud pü økologiske Ìbler sidste efterür. Coop trak først Ìblerne tilbage, men da der ikke var tale om sundhedsfare eller overtrÌdelse af økologireglerne, fandt de efter en god uges venten igen vej til hylderne.

Foto: Jakob Brandt

AKTUELT

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

6. juni 2014 nr. 546

3500

160000

3000

140000 120000

2500

100000

2000

80000

1500

60000

1000

40000

500

20000 0

Ă˜kologisk areal

er i omlÌgningen, kan og vil blive afløst af det nÌste ryk.

Fald eller stagnation?

Statistikken viser, at: ɝ Det registrerede økologiske produktionsareal faldt med 1.213 ha fra 2012 til 2013. Det registrerede areal er dermed 181.717 ha. Tallet skal dog tages med et forbehold. I virkeligheden er der sandsynligvis tale om en stagnation. 93 økologiske bedrifter indgür ikke i statistikken, fordi de ikke har indberettet rettidigt til

Ă˜kologiske bedrifter

NaturErhverstyrelsen, NAER. 55 af disse bedrifter har NAER genfundet i statistikken fra 2012. De har tilsammen et økologisk areal pü 1.223 ha. TÌlles de med, er der ikke tale om et fald men om stagnation. ɝ Husdyrproduktionen stiger.

I 2012 blev der produceret 1.767.106 stk. økologiske husdyr.

I 2013 var produktionen steget til 2.022.899. Bag tallene gemmer sig et fald i antallet af malkekøer pü 2.270 stk. fra 2012 til 2013.

I samme periode steg antallet

2013

2012

2011

2010

2009

2008

2007

2006

2005

2004

2003

2002

2001

2000

1999

1998

1997

1996

1995

1994

1993

0

1992

- Markedet er der, interessen er der, der er mange landmĂŚnd, der gerne vil lĂŚgge om. Det viser vores omlĂŚgningstjek. Men derfra og til at fĂĽ alle brikkerne til at lande, kan der vĂŚre langt. Et af de store spøgelser lige QX HU GHQ Ă€QDQVLHOOH VHNWRUV VWRUH tilbageholdenhed og konservatisme, siger Per Kølster, formand for Ă˜kologisk Landsforening, i en kommentar til den nye statistik over økologiske jordbrugsbedrifter, der viser, at antallet af økologiske bedrifter stagnerer. Det samme gĂŚlder størrelsen pĂĽ de økologisk dyrkede arealer.

Per Kølster understreger, at Ă˜kologisk Landsforening har en stor opgave foran sig med at skabe optimisme og tillid i de led, der skal skabe de økonomiske rammer.

- Vi skal snart til at drøfte rege-

180000

1991

AF IRENE BRANDT

ringens revision af 2020-planen for økologi, og i takt med, at den har elementer, der kan skabe bedre rammevilkür, sü kan tilliden øges.

Det samme gÌlder i forhold til detailhandlen. Der er grund til at tro, at der kan rykkes. Det gÌlder ikke mindst, hvad angür kød, hvor markedsandelen er uforholdsmÌssig lav sammenlignet med andre produktgrupper som grønt og mejeri, siger Per Kølster og fortsÌtter: - Endelig har vores virksomheder rigtigt godt fat i at øge eksporten.

Dansk økologi har meget at byde pü, og potentialet er enormt. Der er tale om et spÌndende plussumspil PHOOHP VWDW HUKYHUY ÀQDQVLHO VHNtor, detailhandel og forbrugere. Og taget i betragtning at spørgsmülene om dyrevelfÌrd, om miljø, om biodiversitet, om rent drikkevand og om klimabeskyttelse i stigende grad er pütrÌngende og aktuelle, sü er der kun grund til at tro, at den pause, der

bedrifter

1990

Ă˜KOLOGITJEK

200000 ha

1989

Mens salget af økologiske produkter bare vokser og vokser, stagnerer omlÌgningen til økologi - büde nür det handler om areal og antallet af bedrifter

Udviling i det økologiske landbrug i Danmark fra 1990-2013

Kilde: NaturErhvervsstyrelsen

af slagtekyllinger fra 295.311 til 458.203. ɝ Bedrifterne vokser. I 2007 var en gennemsnitlige økologisk bedrift pü 57,6 ha. I 2013 var den gennemsnitlige størrelse pü de økologiske bedrifter steget til 71,9 ha.

Dermed er den gennemsnitlige økologiske bedrift 4,2 ha større end den gennemsnitlige størrelse pü jordbrugsbedrifter. ɝ Antallet af bedrifter falder. I 2012 var der 2665 bedrifter med økologisk autorisation. I 2013 var tallet faldet til 2608.

Hør om økologisk jordbrug og mulighederne ved omlĂŚgning til økologi Kom til Ă˜kologisk Landsforenings stand pĂĽ følgende dyrskuer: Det Sønderjyske FĂŚllesskue 6.-7. juni Folkemødet pĂĽ Bornholm 12.-15. juni Det Ă˜stjyske Dyrskue 13.-14. juni Det Fynske Dyrskue 13.-15. juni Hjørring Dyrskue 20.-21. juni Landsskuet - Dyrskuet i Herning 3.-5. juli Annoncen er produceret af

Agromek 25.-28. november

Sammenslutningen for Ă˜kosalg & Oplysning

GRAFIK: JAKOB BRANDT

Det økologiske areal stagnerer

5

NYHEDSBREV FRA FAGLIG AFDELING

NYHEDSBREVET ER SKREVET OG REDIGERET AF RÅDGIVERNE I FAGLIG AFDELING, ØKOLOGISK LANDSFORENING

Økologisk Landsforening PLANTEAVL

SÅ EFTERAFGRØDER I MAJS Økologisk majs bliver ofte dyrket 1. eller 2. år efter kløvergræs i sædskiftet, og det kan give risiko for udvaskning på op mod 100 kg N pr. ha. Sår man efterafgrøder som rajgræs efter sidste radrensning, er der en chance for, at udvaskning kan reduceres til omkring det halve. Det viser konventionelle forsøg udført af Aarhus Universitet på sandjord i 2009 og 2010. Som efterafgrøde kan benyttes (pr. ha.): 8-10 kg sildig alm. rajgræs evt. kun 6-8 kg + 2 kg hvid- eller rødkløver 4 kg rødkløver eller 4-6 kg vinterraps Efterafgrøden sås i forbindelse med sidste ukrudtsharvning/ radrensning, gerne med udsigt til nedbør eller før vanding og ikke senere end 1. juli, da den ellers vil blive kvalt af majsen. Der kan benyttes en pneumatisk såmaskine, der er påmonteret ukrudtsharven/radrenseren. En almindelig radsåmaskine kan også benyttes (bør bruges til rapsfrø), når såskæret over majsrækken hæves. Hvis efterafgrøden

får gode vækstbetingelser, dvs. fugt efter såning og majsen ikke bliver alt for kraftig, vil den samle overskydende kvælstof op hen over efteråret, hvor majsen har stoppet sin N-optagelse allerede i august. Der bør kun sås efterafgrøde, hvis man har en forventning om, at vækstvilkårene for den er acceptable. Der kan også være risiko for, at efterafgrøden vil svække majsen, men det er sandsynligvis kun, hvis majsen i forvejen er svækket af andre grunde. Kontakt vores konsulenter, hvis du er i tvivl, om det er en god idé i din situation.

I majsstubben kan man den følgende vinter glæde sig over den opsparede kvælstof, og at der leveres kulstof til jordens humuspulje. Afgræsning af efterafgrøden kan evt. komme på tale.

MICHAEL TERSBØL Mail: mit@okologi.dk Tlf.: 5153 2711

SLÆT AF GRØNKORN Vårsæd til grønkorn med udlæg af kløvergræs eller ital. rajgræs skal tages til slæt ved begyndende skridning af kornet for at få en rimelig kvalitet. Derefter kan markerne bruges til enten slæt eller afgræsning. Når arealet afgræsses efter slæt, vil både vårbyg og havre giver genvækst, der ofte skal afpudses for at få de sidste stængler fjernet. Har man sået vinterrug om foråret skal man være opmærksom på, at der ingen eller næsten ingen stængeldannelse er, og at afgrøden derfor er vanskeligere at tage til slæt og bedre egnet til

afgræsning. Her vælger du tidspunktet for slæt efter afgrødens vækst: Når der begynder at være gule blade i bunden af afgrøden, skal du tage slæt for at undgå tab af udbytte.

Derefter kan der afgræsses eller tages slæt igen.

CHRISTIAN PETERSEN Mail: cp@okologi.dk Tlf.: 2160 1160

BRUG HAVE- OG PARKAFFALD Maj måneds kulde gør laderne fulde. Men kulden kan også have indflydelse på hastigheden for næringsstoffernes mobilisering. Og det er tit i maj, at der konstateres mangel på et specifikt næringsstof i afgrøderne. Kalimangel, manganmangel, fosformangel, svovlmangel og kvælstofmangel. Problemerne kan forebygges. Brug komposteret haveparkaffald fra genbrugspladserne. Kompost fremmer omsætningen af næringsstoffer.

Med tildeling af kulstof tilføres jordens mikroorganismer energi, så arbejdstempoet kan holdes højt, og samtidig sikres et effektivt luftskifte i marken, der er helt afgørende for vækst. Desuden indeholder komposteret haveparkaffald faktisk også konkrete næringsstoffer, typisk 8 kg total N, 1 kg P og 5 kg K pr. ton. Haveparkaffald er tilladt at bruge i økologisk jordbrug og tæller ikke med i kvælstofberegningen, fordi det er et jordforbedringsmiddel. Til sikring af næringsstoffernes mobilisering nedpløjes forud for hovedafgrøden 25 ton pr. hektar, svarende til 0,5 cm kompost på jordoverfladen. Og der etableres en efterafgrøde for at holde fast i det kvælstof, der naturligt frigives uden for dyrkningssæsonen.

Komposten skal være velomsat, så der ikke følger spiredygtige ukrudtsfrø med i købet. Lav allerede nu en aftale med den lokale genbrugsstation til sikring af høsten 2015. Find flere oplysninger om alternative gødningskilder i Gødningskataloget online: http://www.okologi.dk/landmand/fagomraader/ oekologisk-planteavl.aspx

ERIK KRISTENSEN Mail: ekr@okologi.dk Tlf.: 3062 7545

KLAR TIL KAMP MOD RODUKRUDT Vejret i forårssæsonen 2014 har givet næsten ideelle vækstbetingelser for korn og grovfoder, men forude venter en af klassikerne i økologisk planteavl, nemlig arvefjendeopgøret mod kvik, tidsler og skræpper, der traditionelt volder en ellers toptunet kornmark store problemer.

Registrering nu!

Foretag inden høst en grundig gennemgang af markerne med registrering af rodukrudt i pletter eller kolonier på et kort over marken eller med GPS. Nedskriv en strategi, der er tilpasset den enkelte mark og følg den nøje.

Minisommerbrak I marker med særligt aggressivt rodukrudt som agersvinemælk, tidsler eller skræpper, kan bekæmpelse ske efter høst af tidlige afgrøder som vinterbyg, helsæd eller tidligt ompløjet kløvergræs, ved en minisommerbrak. Bekæmpelsen begynder hurtigst muligt efter 1. juli med fuld gennemskæring (vingeskærsharve eller skrælpløjning). Efterfølgende harves gentagne gange, hvor kvikrødderne trækkes fri af jorden med stubharve, kvikup eller kvik-killer. Efter behandlingerne sås en efterafgrøde senest 15. august.

stedet for lave en pløjning med det samme og derefter så en konkurrencedygtig efterafgrøde som olieræddike eller gul sennep. Behandlingen afsluttes med en pløjning næste forår, inden næste afgrøde etableres.

Efterårsbehandling Hvis kvik er det væsentligste problem, kan bekæmpelse også ske efter høst af korn til modenhed efter medio august. Også her begynder behandlingen med fuld gennemskæring af rødderne. Hvis vejret efter høst er vådt og fugtigt, er den bedste strategi at udsulte kvikrødderne: Marken stubharves, hver gang kvikken har 3-4 blade, indtil der ikke er mere spireenergi tilbage.

Dyb pløjning til sidst Alle behandlinger afsluttes med en omhyggelig pløjning med forplov, der nedmulder overlevet rodukrudt i 20-25 cm’s dybde.

Umiddelbart efter etableres næste års afgrøde med et værdifuldt forspring til det svækkede rodukrudt.

CLAUS ØSTERGAARD To gange pløjning Hvis afgrøden ikke kan høstes før starten af august, kan man i

BIER KAN GIVE MERUDBYTTE I HESTEBØNNER Hestebønner kan bestøve sig selv, men undersøgelser har vist, at udbyttet i hestebønner kan hæves med op til 30 pct., hvis afgrøden bliver bestøvet af bier. Både honning- og humlebier trækker på hestebønner. Det anbefales at udsætte 2-3 bistader pr. ha. Det giver en bedre og hurtigere bestøvning og en lidt tidligere og mere ensartet modning.

Hestebønner giver dog kun lidt nektar og pollen, så hvis man skal overtale en biavler til at placere nogle bistader i nærheden af hestebønnemarken, vil det enten kræve en betaling, eller at omgivelserne og udbuddet af blomstrende planter i øvrigt er varieret. Man kan evt. etablere en blomsterstribe, således at der også er noget til bierne, når hestebønnerne er afblomstret.

FØLG OS PÅ RÅDGIVERBLOGGEN

MARTIN BECK Mail: mab@okologi.dk Tlf.: 2342 4980

Mail: co@okologi.dk Tlf.: 2045 7465

6. juni 2014 nr. 546

ØKOLOGI & ERHVERV

7

MARK & STALD FAGLIGT TALT AF AASE HOLMGAARD, ØKOLOGIKONSULENT, SYDDANSK ØKOLOGI

SOL, SOMMER OG OPTIMAL AFGRÆSNING Med en forrygende god græsvækst i april og det meste af maj måned, er der lagt op til et godt græsår. Hold nu fast i strategien, så du bevarer en høj græsoptagelse i juni, hvilket kræver, at der bruges tid på at tjekke græshøjde, køernes afgræsningsrytme og sikre vand, hvor dette kan lade sig gøre. Alle disse faktorer giver økonomisk gevinst.

Afgræsningens grundlov For alle kløvergræsmarker skal man følge afgræsningens grundlov. SÅ HUSK - optimal græshøjde er ved 6½ - 8½ cm, da man her får god græsoptagelse hos dyret, samtidig med at der opnås en god afgrødeproduktion. Så tag turen ud i fjerneste hjørne og afklar græshøjen i forbindelse med at køerne hentes hjem.

Gror græsset fra køerne, skal rationen på stald nedjusteres, og er det modsatte gældende, skal der, hvis det er praktisk muligt, tildeles lidt mere på stald eller foretages en hurtigere foldskifte.

Godt græs hvor længe Nye arealer efter 1. sl. eller en vinterrug som med en højde på 12- 15 cm., der er klar til køernes bid, skal gøre, at man fortsat kan holde tilskudsfoderniveauet lidt lavere end i vinterperioden. Er du ny i afgræsningen af rug, skal du sørge for at være over disse arealer med jævnlige afgræsninger – mindst hver 5. dag, da det giver højest ædelyst hos dyrene og en god buskning af planten.

Fra sidst i juli ses oftest et fald i fordøjeligheden af græsset, RJ VRP WRPPHOÀQJHUUHJHO VNDO GHU VWDUWHV PHG VO JU V seneste 1. august til at sikre optimal energiforsyning og dermed fastholdelse af ydelsen. Afhængig af ensilagens kvalitet og niveau for afgræsning kan lidt ekstra tilskudsfoder også blive nødvendig.

Hvorfor bruge energi på afgræsning?

Fordi: 'HQ IULVNH JU V WLOI¡UHU NRHQ JRG HQHUJL ² NYDOLWHWHQ HU pt. stadig på 6,50 MJ/kg TS eller højere, hvilket ligger noget højere end en god 1. sl. (ca. 6,3-6,4 MJ/kg TS). .RHQ InU WLOI¡UW PLQGVW J $$7 NJ 76 PHUH SU NJ 76 L frisk græs i fht. græsensilage. )UHPVWLOOLQJVSULVHQ HU HIWHU LQWHUQH RYHUI¡UVHOVSULVHU mindst 36 øre/FEN billigere.

Og så er der udbyttet – som altid kan ønskes øget.

Fortsat god arbejdslyst med afgræsningen.

Oregano planten har vist sig at være velegnede til at sænke metan udslippet fra vombakterierne. Foto: Colourbox

Urter sænker metanudslip Canadiske forskere har tilsat oregano til foderblandingerne, og resultatet tyder på, at stoffer i oregano kan reducere metan produktionen og øge mælkeydelsen Kreaturer belaster miljøet med udslip af de metangasser, som produceres af de vombakterier og protozoer, der er i koens vom. Der gøres en stor indsats for at reducere produktionen af metan, og forskerne leder nu efter egnede midler, der kan hæmme udslippet fra kvægbesætninger.

- Konventionelle mælkeproducenter kan sænke metanudslippet ved at tilsætte urea eller fedt til foderet. Denne mulighed har økologiske landmænd ikke.

I Økologisk Landsforening er vi derfor interesseret i at efterprøve de forsøg, canadiske forskere har lavet, siger kvægbrugskonsulent Thorkild Nissen.

Foderets forskellige næringsstoffer har en stor betydning for produktionen af metan. Det kan man styre gennem ændring af forgæringen i vommen eller ved direkte hæmning af de metanproducerende bakterier.

Oregano reducerer metan Oregano planten har vist sig at være velegnede til at sænke metan udslippet fra vombakterierne. Canadiske forsøg viser, at oregano kan reducere metan udslippet med stigende mængder oregano i

foderet. I forsøget blev der blandet fra 750 g til 250 g oregano i foderet. Metanproduktionen faldt inden for otte timer med henholdsvis 18.2, 16.5, 11.7, og 13.6 g metan pr. kg tørstof. Tilsætningen af oregano havde en positiv virkning på fodereffektiviteten, uden at fedtsyrerne i mælken ændrede sig. I et Kinesisk forsøg med æteriske olier fra oregano, timian, kanel og citron, fandt man også en betydelig reduktion af metan produktionen i en forsøgsopstilling med vomsaft. Kombinerede man de æteriske olier med antioxidanten fumarsyre kunne man opnå en reduktion på 80 pct.

- Vi vil undersøge køerne i klimakamre, hvor al metanudslip måles. Vi vil også teste, om mindre mængder oregano kan give samme positive effekt, hvis vi vælger at fodre med en oreganosort med et meget højt indhold af thymol, som er det aktive stof, vi mener, har den gavnlige effekt, siger Thorkild Nissen.

De første tre ha er tilsået med oregano, og Økologisk Landsforening har sendt interessetilkendegivelser til både Mælkeafgiftfonden og Kvægaftgiftfonden med KHQEOLN Sn DW In ÀQDQVLHUHW SURMHNWHW - Udover at undersøge om oregano i

foderet dæmper metanudslippet, ønsker vi også at teste andre gavnlige effekter af oregano i foderet til malkekvæg. Blandt andet vil vi undersøge, om krydderurten har en forebyggende effekt på orm hos køerne, siger Thorkild Nissen.

Fokus på urter Der er en stigende interesse for at bruge forskellige urter til at reducere metan udslippet fra kvægbruget. Hvis urter også kan øge dyrenes sundhed samtidig med det kan påvirke mælkens kvalitet, så vil der være store potentialer i at tilsætte oregano og lignende planter til foderet.

UrteFarm Aps dyrker og tørrer forskellige urter og virksomheden leverer betydelige mængder oregano til tyske mælke producenter.

- De tyske landmænd har en tradition for at bruge urter til deres dyr, og det kan vi mærke på omsætningen. Vi kan dyrke urterne og tørre dem så skånsomt at de æteriske olier bevares og det har stor betydning for urternes gavnlige egenskaber, fortæller direktør Dines Holm, fra UrteFarm. ib@okologi.dk

8

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

GODT HÅNDVÆRK

6. juni 2014 nr. 546

Noteringen

X

Svin

Basisnotering (70,0-91,9) uge 23 11,00 kr.

Friland A/S giver i uge 24 følgende tillĂŚg til konventionel notering: Ă˜ko-tillĂŚg (alle grise): 4,00 kr./kg. KvalitetstillĂŚg (godkendte grise): 2,00 kr./kg.

Ud over å conto udbetalingen ydes økologisk markedstillÌg afhÌngigt af afsÌtningssituationen - for uge 24: 7,00 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes hver 4-6 uge) 2,00 kr./kg. Der udbetales ogsü konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

X

SmĂĽgrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smügrise for uge 23: Beregnet smügrisenotering: 30 kg: 799,07 kr. (+6,81). Kg-regulering: 12-25 kg: 13,21 kr. 25-30 kg: 13,29 kr. 30-40 kg: 13,42 kr.

Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

KvĂŚg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvÌg leveret i uge 24: Kalve u/12 mdr.: 1,85 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillÌg: 2,50 kr. pr. kg. KontrakttillÌg*: 1,75 kr./kg. Køer: 2,75 kr./kg. Restgruppe: 1,25 kr./kg.

TillĂŚggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr pĂĽ kontrakt aftegnes med variabelt tillĂŚg + kontrakttillĂŚg.

X

Tyrekalve

Vejledende notering pĂĽ økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Ă˜kologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 982 kr.

Kg-reg.: 9 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 1.914 kr. Kg-reg.: 13 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Gert Hansen og Jens Chr. Mathiasen deler to gĂĽrde og to besĂŚtninger i et I/S. Planen er at Gert overtager hele molevitten.

VÌksten er delt i to Brunsminde I/S har fordoblet ko-antallet uden at bygge ny og større stald. Ejerne deler to gürde og to besÌtninger. Det er der büde økonomiske og praktiske fordele ved, mener de GODT HÅNDVÆRK AF KAREN MUNK NIELSEN 6YDUHW Sn Y NVW RJ à HUH N¥HU HU LNNH altid en ny og dobbelt sü stor stald VRP GHQ JDPOH 'HU ÀQGHV DQGUH RJ billigere løsninger.

Det er Brunsminde I/S ved Givskud et godt eksempel pü. Her deler to generationer arbejdsfÌllesskab om 380 jerseykøer og 350 ha jord.

Jens Chr. Mathiasen nÌrmer sig pensionsalderen og er pü vej ud af driften, mens hans kompagnon Gert Hansen er i fÌrd med at købe sig ind. I den proces har de tilkøbt en nabogürd og 150 fynske jerseykøer og dermed fordoblet büde areal og dyrehold.

TilfÌldigt samarbejde - Vi kender hinanden her fra lokalomKøer 175

Ă˜kologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Hurtigt og billigt i gang Udvidelsen af bedriften er sket uden at bygge nyt. Der er to omtrent lige store besÌtninger – en pü hver gürd, og det, mener ejerne pü mange mü-

Brunsminde I/S

150

Éť Éť

125 100 75

Éť Éť Éť

50 25 0

rüdet, men det har aldrig ligget i kortene, at jeg skulle købe mig ind hos Jens Christian. Jeg er mere til kødproduktion, men økonomien i studeproduktion var ikke god, og tiden var moden til etablering, siger Gert Hansen om en lidt tilfÌldig optakt til samarbejdet.

Han havde forsvoret, at han nogensinde ville malke køer.

- Men med malkerobotter er det jo ikke noget problem, smiler han.

Han har ansvaret for køerne pü den ’gamle’ gürd, mens en ansat fodermester styrer den anden besÌtning. Jens Chr. er markmand. Ugentlige møder sikrer koordineringen.

1996

2012

Pü relativt fü ür er de økologiske kvÌgbesÌtninger blevet dobbelt sü store, og 400 økologiske køer pü samme brug er ikke lÌngere et sÌrsyn.

Éť Éť Éť Éť

Ă˜kologisk siden 1996 370 jerseykøer med opdrĂŚt 350 ha Ejendom tilkøbt i 2010 Malkerobotter hhv. malkestald (sildeben) SengebĂĽse med tykke madrasser Ydelse: 8100 kg EKM Lave sygdomsomkostninger: 4 øre/kg EKM Ansat fodermester og to elever

der, er en praktisk løsning.

- Vi satte bare en ny malkestald ind pü den nye gürd – sü var vi kørende, siger Jens Chr. Mathiasen.

- Det var ikke nogen svÌr beslutning. Hvis der skulle vÌre økonomi i at købe gürden, skulle vi malke derovre. Der var i forvejen en miljøgodkendelse. En udvidelse med nyE\JJHUL KHU YLOOH KDYH WDJHW à HUH nU supplerer Gert Hansen.

Nem afgrĂŚsning GĂĽrdene ligger med fĂĽ kilometers afstand, og begge er meget harmoniske mht. arrondering og afgrĂŚsningsmarker. Og netop afgrĂŚsningen fremhĂŚver de som en af de vĂŚsentlige fordele ved at have to adskilte besĂŚtninger.

- Hvis vi skulle have 400 køer ud pü grÌs samme sted, ‌. , siger Gert Hansen og lader sÌtningen hÌnge uafsluttet i luften, sü man fornemmer hans skepsis.

Pü den nye gürd malkes køerne i en traditionel sildebensstald, og derfor er afgrÌsningen enkel at praktisere og grÌsoptaget nok ogsü højere end hos køerne, der bliver malket i robotter. IsÌr senere pü sÌsonen.

- Lige nu er forskellen ikke stor.

De fĂĽr 3-400 kg fuldfoder mindre om dagen - det er alt, fastslĂĽr Gert Hansen.

De traditionelt malkede køer er pü grÌs otte-ni timer om dagen. Robotkøerne kan malke sig ud pü grÌs fra NO ÀUH RP PRUJHQHQ .ORNNHQ RWWH hvor ca. halvdelen er malket, lukker lügerne for mark Êt og übner for mark to. Til middag hentes køerne

fra mark ĂŠt hjem og kan igen malke sig ud. Kl. 16 henter de hold to.

Flytter helst ikke køer De to besÌtninger har hver sit CHRnr. og drives ogsü fysisk som to adskilte enheder.

9L Ă \WWHU PHJHW VMÂ OGHQW NÂĄHU IUD den ene besĂŚtning til den anden.

Det er for det første et stort arbejde, og for det andet ville det stresse køerne hver gang. Desuden er malkesystemerne forskellige, sü det vil ikke vÌre nogen fordel, siger Gert.

- Men kvierne grĂŚsser sammen og bliver fordelt i de to besĂŚtninger efter behov ved indbinding, supplerer Jens Chr. Mathiasen.

Optimerer økonomien Han er I/S’ets markmand. Grovfoderet fra begge ejendomme lagres pü den ’gamle’ gürd, og det er ogsü her, fuldfoderet mikses hver dag, inden det fordeles til de to besÌtninger.

For at optimere mÌlkeproduktionen høster han nu fem slÌt grÌs.

Med den gode grovfoderkvalitet kan de opnü en grovfoderprocent omkring 70. UdmÌrket for jerseykøer, er de enige om.

Ydelsen er 8.100 kg EKM. Den mü gerne stige, men mere mÌlk skal ikke købes for dyre penge. Gert Hansen er meget fokuseret pü at optimere økonomien i de nuvÌrende rammer.

- Problematikken for mig er at kunne overtage hele bedriften, konstaterer han.

MARK & STALD

6. juni 2014 nr. 546

ØKOLOGI & ERHVERV

Kunderne kom og slagtede deres kylling Kunderne slagtede selv deres kyllinger, da Peter Kirk-Haugstrup sidste år arrangerede to vellykkede slagte-aftener, men ϐ med juraen

Peter Kirk-Haugstrups slagteaftener foregik om aftenen efter, at kyllingerne var gået til ro, så de i mindst mulig grad blev stresset af indfangningen.

FJERKRÆ

Reglerne kort

$) .$5(1 081. 1,(/6(1

'HW HU WLOODGW DW V OJH P ON J ÀVN NUHEVG\U YLOGW IMHUNU RJ NDQLQHU YHG VWDOGG¡UHQ XQGHU YLVVH IRUXGV WQLQJHU ɻ .XQ HJQH SURGXNWHU ɻ 5HJLVWUHULQJ VRP SULP USURGXFHQW RJ VWDOGG¡UVVDOJ ɻ .XQ VDOJ L PLQGUH RPIDQJ ɻ )MHUNU RJ NDQLQHU VNDO Y UH XnEQHGH PHQ NDQ Y UH SOXNNHGH DIKXGHGH ɻ 6DOPRQHOODNRQWURO IRU IMHUNU

6HOYSOXN ÀN HQ KHOW DQGHQ EHW\GQLQJ HQG QRUPDOW GD 3HWHUV *DUWQHUL L %HGHU VLGVWH HIWHUnU LQYLWHUHGH WLO N\OOLQJHVODJWQLQJ .XQGHUQH NXQQH NRPPH RJ SOXNNH RJ UHQVH GH ¡NRORJLVNH /\V 6XVVH[ N\OOLQJHU 3HWHU RSGU WWHU L VLQ IUXJWSODQWDJH RJ WDJH GHP PHG KMHP L IU\VHUHQ WRJ PRG WLOEXGGHW RJ ÀN HQ LQWHUHVVDQW DIWHQ XG DI GHW O UWH KYRUGDQ PDQ WDJHU LQGPDG XG HQ N\OOLQJ RJ NRP W WWHUH Sn GH G\U GHU O JJHU NURS WLO PLGGDJVPDGHQ En undtagelse fra reglen 'HW HU Sn LQJHQ PnGH QRUPDO SUDNVLV )¡GHYDUHVW\UHOVHQ KDYGH JLYHW HQ V UOLJ WLOODGHOVH WLO GH WR VODJWHDIWHQHU IRU PHG GH QXY UHQGH UHJOHU Sn RPUnGHW HU GHW LNNH HQ ORYOLJ PnGH DW V OJH N\OOLQJHU Sn $I KHQV\Q WLO I¡GHYDUHVLNNHUKHGHQ VNDO G\U HQWHQ VODJWHV Sn JRGNHQGW VODJWHUL HOOHU SULYDW L HJHW KMHP KYRU PDQ VHOY WDJHU GHW IXOGH DQVYDU IRU DW G\UHW HU VXQGW RJ UDVN 'HW HU GLVVH UHJOHU 3HWHU .LUN

+DXJVWUXS JHUQH YLOOH XGIRUGUH PHG VLW SURMHNW 6SULQJHW IUD DW N¡EH EU\VWÀOHWHU L HQ SODVWLNEDNNH WLO DW VWn PHG KnQGHQ ODQJW LQGH L HW G¡GW G\U HU VWRUW IRU GH ÁHVWH 'HUWLO NRPPHU E¡YOHW RJ XVLNNHUKHGHQ RP KYRUYLGW PDQ J¡U GHW ULJWLJW +nQGHODJ HU YLJWLJW IRU DW KLQGUH IRUXUHQLQJ DI N¡GHW PHG WDUPLQGKROG RJ JDOGH RJ GHW RSQnU PDQ EHGVW YHG LQVWUXNWLRQ RJ VXSHUYLVHUHW ¡YHOVH DUJXPHQWHUHU 3HWHU .LUN +DXJVWUXS Tilfredse kunder +DQ ÀN GHUIRU LGHHQ RP VODJWHDIWH-

Har du det bedste hø i år - så lad os se, røre, dufte og smage det Nu er det tid til DM i hø 2014 , nU ¿QGHV YLQGHUHQ O¡UGDJ GHQ MXOL Sn /DQGVVNXHW L +HUQLQJ 'HU YLO LJHQ L nU EOLYH G\VWHW L WR NDWHJRULHU PDUNW¡UUHW RJ ODGHW¡UUHW , nU YLO GHW Y UH NY J GHU HU GH ¿UEHQHGH GRPPHUH L NDWHJRULHQ ODGHW¡UUHW K¡ RJ KHVWH L NDWHJRULHQ PDUNW¡UUHW K¡ 'HU YLO Y UH SU PLHU WLO GH WR EHGVWH SDUWLHU K¡ L KYHU NDWHJRUL )RU DW GHOWDJH VNDO GX Jn LQG Sn NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJV KMHPPHVLGH http://www.okologi.dk/dmihø RJ XGI\OGH WLOPHOGLQJVIRUPXODUHQ +HUHIWHU KDU YL EUXJ IRU PLQLPXP NJ K¡ 'HW NDQ HQWHQ OHYHUHV WLO NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ 6LONHERUJYHM cE\K¡M VHQHVW PDQGDJ GHQ MXQL HOOHU DÀHYHUHV L K¡WHOWHW KRV NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ Sn /DQGVVNXHW L +HUQLQJ VHQHVW O¡UGDJ GHQ MXOL NO +¡HW HU LQGJDQJVELOOHW IRU pQ SHUVRQ '0 L K¡ YLO LJHQ L nU Y UH PHG EO D )UDQN (ULFKVHQ NHQGW VRP %RQGHU¡YHQ VRP GRPPHU KDQ YLO RJVn YLVH KYRUGDQ KDQ ODYHU K¡ Sn .DVWDQMHJnUGHQ 8GRYHU '0 L K¡ YLO K¡WHOWHW KRV NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ EO D E\GH Sn VPDJVSU¡YHU IUD 1DWXUP ON RJ RPO JQLQJVWMHN 'X NDQ RJVn P¡GH &ODXV +ROW YLQGHU DI '0 L K¡ 8UWHIDUP YLQGHU L NDWHJRULHQ ODGHW¡UUHW L RJ /H P QGHQH GHU LJHQ L nU WLOE\GHU NXUVXV L DW VOn PHG OH RJ V OJHU OHHU RJ WLOEHK¡U +YLV GX KDU VS¡UJVPnO HU GX PHJHW YHONRPPHQ WLO DW NRQWDNWH 7KRUNLOG 1LVVHQ NY JEUXJVNRQVXOHQW WOI PDLO tbn@okologi.dk

QHU VDW L Y UN PHG WLOVNXG IUD )RQGHQ IRU NRORJLVN /DQGEUXJ GHU VW¡WWHU HNVSHULPHQWHUHQGH ¡NRORJL 3HWHU .LUN +DXJVWUXS V WWHU G\UHQHV YHOI UG K¡MW RJ GHW J OGHU RJVn L VODJWH¡MHEOLNNHW 'HUIRU EOHY N\OOLQJHUQH VODJWHW RP DIWHQHQ HIWHU DW GH YDU JnHW WLO UR RJ VNXOOH EORW WUDQVSRUWHUHV JDQVNH In PHWHU IUD KXV WLO DÁLYQLQJ $OWHUQDWLYHW IRU VPnSURGXFHQWHU VRP PLJ HU VODJWQLQJ L /¡NNHQ HOOHU 6¡QGHUM\OODQG NRQVWDWHUHU KDQ $I UDSSRUWHQ ·'\UHYHOI UG OLJH WLO GHW VLGVWH· RP SURMHNWHW IUHPJnU GHW DW GH NXQGHU HU WLOIUHGVH PHG N\O-

OLQJHUQH RJ PHG DIWHQHQV IRUO¡E RJ GHW VDPPH HU 3HWHU .LUN +DXJVWUXS VHOY RP KDQ RJVn HUNHQGHU DW NRQFHSWHW VNDO XGYLNOHV RJ IRUEHGUHV +DQ KnEHU DW KDQ LJHQ WLO HIWHUnUHW NDQ VODJWH N\OOLQJHU L HQ HOOHU DQGHQ IRUP IRU VDPDUEHMGH PHG NXQGHUQH 2J WLO GHQ WLG KHOVW XGHQ GLVSHQVDWLRQ )¡GHYDUHVW\UHOVHQ HU L I UG PHG DW UHYLGHUH UHJOHUQH IRU JnUGEXWLNNHU -HJ KnEHU UHJOHUQH EOLYHU QGUHW Vn PDQ NDQ In ORY DW V OJH VODJWHGH N\OOLQJHU YHG VWDOGG¡UHQ VLJHU 3HWHU .LUN +DXJVWUXS GHU L nU KDU N\OOLQJHU JnHQGH L VLQ SODQWDJH

Derfor kom de $I GHOWDJHUQHV HYDOXHULQJ DI VODJWHDIWHQHUQH IUHPJnU GHW DW GH Y VHQWOLJVWH JUXQGH WLO DW GHOWDJH HU ɻ -HJ YLO KHOVW VSLVH N¡G IUD G\U GHU KDU KDIW HW JRGW OLY ɻ -HJ YLO JHUQH O UH QRJHW Q\W ɻ 1 QVRP VODJWQLQJ HU YLJWLJ

Te ma da g

Høst og lagring af korn- og proteinafgrøder på økologiske kvægbrug På temadagen kan økologiske kvægbrugere, rådgivere og maskinstationer hente den nyeste viden om metoder til høst, behandling og opbevaring af hjemmedyrkede korn- og proteinafgrøder.

Der bliver særlig fokus på crimpning, ribbehøst og varmebehandling af økologiske proteinafgrøder.

Temadagen foregår torsdag den 26. juni 2014, kl. 9.30 – 14.30 hos Jysk Landbrugsrådgivning, Majsmarken 1, Billund.

Prisen er 400 kroner per deltager.

Tilmelding hos Videncentret for Landbrug, Økologi hos sekretær Jette Hallenberg, tlf. 8740 6646 eller e-mail: jxc@vfl.dk Se programmet og læs mere på: www.landbrugsinfo.dk/oko-detsker

9

10

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

GODT HÅNDVÆRK

6. juni 2014 nr. 546

Reddet af det tidlige forür Peder Nielsen fodrer sine malkekøer med hø – og kun hø

GODT HÅNDVÆRK TKST OG FOTO: IRENE BRANDT Det første, man ser, nür man kommer kørende til Peder Nielsens gürd syd for Lemvig, er en meget stor lade. Og det første, man lugter, er duften fra ladens indhold: hø.

Peder Nielsen installerede sit plantørringsanlÌg til hø i 2007 og fodrer i dag sine 60 sortbrogede malkekøer udelukkende med hø.

Det giver dels en bedre kilopris for mÌlken, og dels en anden arbejdsgang pü gürden. Det første er jo altid kÌrkomment. Det andet er der büde godt og skidt at sige om.

- Beslutningen om at omlÌgge til kun at fodre med hø traf jeg en vinter, hvor markstakkene stod under vand.

Og det var jeg ret trÌt af. Vinterfordringen er meget nemmere med hø.

Jeg henter høet i laden og kan lÌgge foderet pü foderbordet for 1-2 døgn ad gangen, siger Peder Nielsen.

Køerne pü gürden er ret vilde med det lÌkre hø. Om sommeren behøver Peder Nielsen bare at startet minilÌsseren, sü kommer køerne ind om aftenen, for de ved godt, at nür minilÌsseren kører, sü er der hø pü vej til stalden.

Avlet til ensilage Det første ür med produktion af hømÌlk faldt mÌlkeydelsen i besÌtningen.

- Vi kom for sent i gang, konstaterer Peder Nielsen, som siden har füet mÌlkeydelsen op pü højere niveau end før omlÌgningen til høfodring, ca. 9500 kg EKM i dag.

- Men det er ikke problemfrit.

Vi har svÌrt ved at fü foderet til at slü til. I ür blev vi reddet af det tidlige forür, som betød tidlig adgang til grÌsmarkerne, konstaterer Peder Nielsen, som ikke er helt sikker pü, om det er køerne, der Ìder for meget, eller om de bare udnytter det, de spiser, for dürligt.

- Køerne er jo fremavlet til at give en høj ydelse pü ensilage – müske er det ürsagen til, at de ikke udnytter høfoderet optimalt, siger Peder Nielsen.

Travle somre Peder Nielsen sparer som nÌvnt arbejdstid om vinteren. Til gengÌld har han travlt om sommeren, nür høet skal slüs, vendes og bjÌrges.

- Det første slÌt tages ad treÀUH RPJDQJH 'HW HU KpU XGE\WWHW er størst. Vi bjÌrger typisk mellem 2000 og 4000 FE pr. ha i første slÌt, hvilket svarer til 30-50 procent af det ürlige udbytte, fortÌller Peder Nielsen. Pü et godt ür kan han genQHPI¥UH ÀUH VO W L DOW 'HW VLGVWH ODver Peder Nielsen til wrap til kviernes vinterfodring, men det er lykkedes enkelte ür at bjerge over halvdelen af det sidste slÌt som hø.

Nür høet er slüet, skal det tørre pü markerne og vendes regelmÌssig undervejs, inden det bjÌrges.

- Det betyder, at jeg sidder pĂĽ en traktor en del timer om sommeren.

Det giver ikke megen ferie – og kan vi endelig holde fri en halv dag, sü er det, fordi vejret er dürligt, siger Peder Nielsen.

Det trÌkker veksler pü familielivet at bruge sü megen tid pü arbejdet om sommeren; men indtil videre skal der ikke Ìndres pü fodringen af køerne, siger Peder Nielsen.

GrÌs og lucerne 3HGHU 1LHOVHQ KDU DISU¥YHW à HUH IRUskellige frøblandinger til markerne, bl.a. Frøsalgets bl. 870, som var med til DM i hø 2012. Udgangspunktet er halvt lucerne og halvt grÌs. Lucerne er godt, fordi de hule stÌngler giver en god bÌreevne i høstakken og tørrer hurtig, men halter nok lidt udbyttemÌssig i forhold til en anden kvÌlstofbinder, rødkløver, som Peder Nielsen mener er uegnet til høfremstillingen, for den kraftige plante er svÌr at tørre.

Peder Nielsen producerer ürligt hø svarene til 250.000 – 300.000 FE. Høet tørres fÌrdigt i det store plantørringsanlÌg.

- Én af vores udfordringer er, at det ikke er alle vores marker, vi kan vande. Vi skal derfor bruge grÌsser, der er tørketülende. Vi har eksperimenteret med Barolex fra Barenbrug. Denne grÌs har et lavt sukkerindhold, stor roddybde samt en langsom udvikling; men jeg var ikke tilfreds med udbyttet første brugsür, fortÌller Peder Nielsen. I 2012 vandt han andenpladsen i DM i hø.

PrÌmien var 150 kg Hay mix lucerne fra Frøsalget.

- Der var lucerne, kløver, urter og grÌsser i blandingen, som stod utroOLJW à RW 'HQ HU OLGW VY U DW W¥UUH PHQ vi har ikke haft rigtig høvejr endnu i ür, her den 23. maj, siger Peder Nielsen.

I ĂĽr har han lavet sin egen blan-

ding, hvor lucerne, som indimellem KDU VY UW YHG DW ÀQGH IRGI VWH Sn Peder Nielsen sandede jorde, bliver suppleret med hvidkløver og meget lidt rødkløver, sü hullerne i marken kan lukkes.

Høst før tid Markerne dyrkes i syvürs cyklusser.

Første ür er der korn i marken. Andet ür er der korn med grÌsudlÌg, RJ GH Q VWH ÀUH IHP nU HU GHU JU V pü marken, hvorefter Peder Nielsen starter forfra med korn.

- Det 2. ür rummer udfordringer, for halmen skal vÌk fra marken hurtigt. I ür har jeg planer om at skürlÌgge kornet, et par dage før det er helt modent. Sü skal det ligge og modne fÌrdigt et par dage pü mar-

FAKTA: Éť Éť Éť Éť Éť Éť

ɝ Hø-tørringen styres elektronisk.

60 sortbrogede malkekøer Malkning pü Lely malkerobot ürgang 1998 Leverer tre ton mÌlk hver anden dag til Thise 18 müneders laktationsperiode Producerer ürlig hø svarende til 250-300.000 FE Tørrer hø i to tørrekasser, der hver er pü 10 x 20 m. BlÌser, kran og affugter er fra Lasco. Anskaffelsespris: 2,5 mio.kr. inkl. hal pü 85 x 22 m og en del egne timer.

Jordtilliggende: 40 ha ved gĂĽrden. 60 ha i nabolaget. Heraf: ca. 25 ha med korn og ca. 75 ha med grĂŚs.

ken, hvorefter jeg vil samle det op med pickup’en, siger Peder Nielsen og tilføjer: - Vil man have succes med hø, er det vigtigt, at man ved, hvornür man skal lave slÌt – og det er som regel et par dage før, end man tror, det er tid. Sü skal høet vendes – ikke for ofte og ikke for lidt. Det slider pü høet, hver gang vi vender det, og det tÌrer pü de efterfølgende slÌt, hver gang vi kører pü marken, siger Peder Nielsen.

LøstørringsanlÌg I den store lade, som stür langs indkørslen til gürden, er der i den ene ende ridebane med dobbelttag. Den opvarmede luft fra taget udnyttes i ladens anden halvdel, hvor to store motorer blÌser 100.000 kbm. luft i timen ind i hver af de to løstørringsanlÌg. Det larmer, men duften af høet fra ürets første slÌt er helt ubeskrivelig god – det er ikke underligt, at køerne elsker det lÌkre hø.

- Jeg sĂĽ anlĂŚgget pĂĽ Agromek, hvor en hel udstillingshal duftede af KÂĄ RJ Vn HQGWH GHW PHG DW MHJ Ă€N det installeret her pĂĽ gĂĽrden, siger Peder Nielsen. Og kravler ud i kranen, der svĂŚver over høstakkene, sĂĽ Ă˜kologi & Erhverv kan fĂĽ et billede med hjem til artiklen.

GODT HÅNDVÆRK

6. juni 2014 nr. 546

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

11

Man skal have tillid til vejrudsigten Sidste ürs danmarksmester i hø kan godt lide at udfordre gÌldende praksis GODT HÅNDVÆRK

Kreaturerne klarer første slÌt, eller der laves ensilage pü de marker, hvor Mads LystbÌk senere pü sommeren høster sit gode foderhø.

TKST OG FOTO: IRENE BRANDT

Kan ungtyre gü pü grÌs? Mange vil svare ’nej’. Mads LystbÌk siger: Sagtens! Man skal bare kende visse forholdsregler. Og det gør han: - Jeg lader en ko og hendes tyrekalv gü sammen med ungtyrene, og de mü gerne vÌre større end koens kalv. Sü er der ingen problemer.

Snakken om ungtyrene foregür, mens Mads LystbÌk viser rundt pü sine marker, hvorfra han med stor succes hvert ür henter hø. Og eftersom han tidligere har fortalt, at han ikke vender høet, mens det tørrer pü marken, er det nÌrliggende at stille spørgsmület: Kan du godt lide at gü mod strømmen?

- Ja ‌ og nej. Jeg afprøver bare forskellige muligheder. Og nogen gange ved jeg jo ikke, at andre mener, det ikke kan lade sig gøre, svarer Mads LystbÌk.

Det andet slÌt Mads LystbÌk har 25 Limousinekøer og 35 moderfür, som grÌsser rundt om hans ejendom vest for Spjald.

Derudover dyrker han vürhvede til EU¥G ¥NRORJLVNH NDUWRà HU RJ JU¥QWsager, som afsÌttes gennem lokale butikker og sÌlges fra hans bod ved vejen. I midten af maj er der lÌkre, Q\H ¥NRORJLVNH NDUWRà HU L ERGHQ - Mine dyr für ikke kun høfoder om vinteren. Det første slÌt tager jeg i begyndelsen af juni, sü snart grÌsset er skredet. Dette slÌt bliver ensileret, for det er nÌsten umuligt at marktørre første slÌt, fortÌller Mads LystbÌk. Han tørrer ikke hø i lade, og han vender ikke gerne høet pü marken.

Det andet slÌt tager Mads LystbÌk omkring midten af juli, og dette slÌt er sü godt, at Mads LystbÌk sidste ür vandt DM i hø.

- Høet fra andet slÌt tørrer pü marken, og jeg vender det ikke. Derfor kommer al kløveren med ind i laden. Jeg fodrer nykÌlvere, kalvene

og für med smü lam med høet fra dette slÌt, for det er meget bedre end ensilage, fortÌller Mads LystbÌk og tilføjer: - Jeg für ikke det helt store udbytte af hø; men det er heller ikke dÊt, jeg er ude efter. Mület er at lave et rigtig godt foder til de dyr, der har brug for det.

Vejret er afgørende - Andet slÌt bliver tørt pü marken.

Hvis grÌsset under er i god vÌkst, vil det hurtigt løfte høet op fra jorden, og sü er det slet ikke nødvendigt at vende grÌsset, hvis bare vejret holder. Og der skal vÌre mindst fem dage med høj sol og gerne noget vind – men skulle det alligevel ende

med dürligt vejr. Sü kan man jo altid lave wrap af grÌsset i stedet, siger Mads LystbÌk. Han tilføjer: - Hvis man vil lave godt hø, skal man have tillid til vejrudsigten – og efterhünden kan man da ogsü regne med den.

Kraftfoder Mads LystbÌk har lavet høfoder i de sidste 7-8 ür. Kun Êt ür var sommeren for vüd til, at der kunne bjÌrges hø pü markerne.

- Jeg betragter mit hø som kraftfoder. Proteinindholdet er det samme som i regulÌrt kraftfoder, og lammene og kalvene er vilde med høet, siger Mads LystbÌk.

FAKTA: Opskriften pü Mads LystbÌks vinderhø ɝ ɝ ɝ ɝ

Éť Éť Éť

Høet stammer fra andet slÌt, som skürlÌgges midt i juli en dag, hvor der er udsigt til 5-6 dage med høj sol og lidt vind.

Vejret er vigtigere, end hvordan grÌsset er; men typisk vil grÌsset med hvidkløver vÌre tÌt og ca. 15-20 cm højt.

Marken er ikke blevet gødet efter første slÌt, og kløveren har füet gode muligheder for at brede sig.

Efter tre dage, hvor grÌsset har ligget udbredt pü marken, er det ikke helt tørt. Pü dette tidspunkt rives grÌsset sammen. Fordi det endnu ikke er helt tørt, kommer kløveren med.

Efter yderligere to dages marktørring presser Mads LystbÌk rundballer af det tørre hø.

Rundballerne sĂŚttes enkeltvis i laden.

Mads LystbÌks hø brÌmmede lidt i laden. Den svage opvarmning giver en duft af tobak, som er et kriterie for godt hø.

Første slÌt tages pü marker, hvor grÌs, urter og rødkløver har füet lov at vokse sig højt. Det forholdsvis grove grÌs lÌgges i køresilo, og senere kommer et lag af byg/Ìrter/ havre-helsÌd ovenpü. Det giver en tungt fordøjelig ensilage, som kan fodres efter Ìdelyst, og som giver den helt rigtige fedme-kvalitet hos køerne. Bliver ensilagen for letfordøjelig, bliver køerne for fede.

12

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

6. juni 2014 nr. 546

Som biodynamiker skal man sprøjte sine marker med prÌparater, der er en slags homøopatiske midler. Det krÌver sin mand m/k at køre over sine PDUNHU PHG HQ VSU¥MWH IRU GH à HVWH ¥NRORJHU EHWUDJWHU HQ VSU¥MWH VRP HW symbol pü gift. Derfor bruger biodynamikere ofte en anden type sprøjte end de sÌdvanlige, selv om det vigtige jo ikke er redskabet, men det man spreder med det.

Fremtidens landbrug fejrer 90 ĂĽr:

Muld er sort guld Det begyndte med en iagttagelse, et spørgsmül og et opgør – og det blev til en helt ny dyrkningsmetode, der bliver stadigt mere aktuel

BIODYNAMIK AF KLAUS LOEHR-PETERSEN Flere landmÌnd, primÌrt godsejere, der var med pü de nye metoder, havde lagt mÌrke til, at kunstgødningen ikke alene gav et godt udbytte, men ogsü gav svagere afgrøder. De syntes

ogsü at kunne se, at det gik ned ad bakke for frugtbarheden hos deres dyr. De spurgte sig selv, og senere Rudolf Steiner, om der var en sammenhÌng, og hvad man kunne gøre i stedet for at bruge den moderne, effektive, hurtigtvirkende og prÌcise kunstgødning.

Det var i Tyskland i 1920’erne,

Vedr. forarbejdning: Éť Éť Éť Éť Éť Éť

I alt er kun 14 tilsÌtningsstoffer tilladt til Demeter-produkter mod 45 til økologiske produkter Der er mü ikke anvendes nitrit eller nitrat i Demeter-produkter Mikrobølger mü ikke anvendes Homogenisering og UHT-behandling af mÌlkeprodukter er ikke tilladt Safter skal vÌre pressesafter og mü ikke laves af koncentrater og vand Korn mü ikke formales i hammermøller.

FAKTA: I anledning af 90-ĂĽret for Landbrugskursets afholdelse i Koberwitz inviterer Biodynamisk Forening til sommermøde/ĂĽrsmøde mandag d. 9. juni, 2. pinsedag pĂĽ SophiagĂĽrd, Ă˜lstedgĂĽrdsvej 9, Ă˜lsted, 5672 Broby.

De vÌsentligste forskelle pü Demeter- og økologireglerne: ɝ En bedrift skal have et dyrehold (overvejende drøvtyggere) eller indgü i et fast samarbejde med et biodynamisk husdyrbrug ɝ De biodynamiske markprÌparater skal anvendes til hver afgrøde hvert ür ɝ Konventionel gylle og ajle mü ikke anvendes pü biodynamiske jorde ɝ KvÌg mü ikke afhornes, og indkøbt kvÌg mü ikke vÌre afhornet ɝ Alt foder skal vÌre biodynamisk eller økologisk efter nÌrmere angivelser ɝ Gødning skal tilsÌttes de biodynamiske kompostprÌparater ɝ Indkøbt gødning skal komposteres og tilsÌttes kompostprÌparaterne ɝ Der mü generelt højst tilføres gødning med 112 kg N/ha pr. ür i gennemsnit ɝ Tilførslen af indkøbt gødning mü ikke overstige 40 kg N/ha ɝ Der mü ikke anvendes CMS-hybride sorter (GMO-lignende fremstilling) ɝ RÌkkedampning mod ukrudt er forbudt ɝ UVC-lys mü ikke anvendes til bestrüling af planter (mod svamp og skimmel) ɝ Nanoteknologiske stoffer mü ikke anvendes.

og i 1924 holdt Steiner et kursus for landmÌnd med interesse for jordkvalitet, helhedsforstüelse og sunde fødevarer. Det blev begyndelse pü den biodynamiske dyrkningsform, der senere inspirerede til dannelsen af de økologiske foreninger i Europa.

I Danmark blev den biodynamiske forening stiftet i 1936 af godsejere og direktører – som dog ikke var med ret lÌnge.

90 ür efter Steiners kursus kunne man sagtens tro, at de rüd, landP QGHQH ÀN GHQJDQJ L GDJ PHUH hører hjemme pü et landbrugsmuseum end i et nutidigt produktionslandbrug. Men realiteten er, at de er mere relevante i dag end dengang, og at de bliver det i stigende grad i fremtiden, hvor landbrugets bidrag til samfundets fÌlles goder vil vÌre mulddannelse, selvforsyning, sporbarhed og helhedstÌnkning. Og hvor landbruget bliver vurderet pü sin evne til at levere fødevarekvalitet og sociale relationer til samfundet.

Helt i front Biodynamisk dyrkning er – nÌvnt uden at prale - helt i front, nür det gÌlder humusopbygning, jordstruktur, kompostering, nÌringsstofbalance, plantesundhed, selvforsyning og dyrevelfÌrd samt biologisk mangfoldighed og frøforÌdling. Mange videnskabelige langtidsforsøg med økologisk, biodynamisk og konventionel dyrkning dokumenterer, hvad de praktiske erfaringer viser: de biodynamiske metoder er sÌrligt gode (rent faktisk de bedste) til at binde og opbygge kulstof i jorden og øge dens liv og struktur. Det er en konkret fremtidssikring, for muld er sort guld.

Ogsü i disciplinerne fødevarekvalitet og gastronomi klarer biodynamiske produkter sig ikke sü ringe: de biodynamiske metoder som helhed, og ikke mindst de biodynamiske prÌparater, der er centrale midler i dyrkningen, giver produkterne smag og struktur, der bliver bemÌrket og vÌrdsat, ogsü økonomisk. Bio-

dynamisk vindyrkning er en sĂŚrlig succes: Den har givet selv verdens bedste vinavlere nye muligheder for at forbedre deres kvalitet, og deres udvikling bliver rost i fagkredse og af vinnydere.

Det korte svar Et godt spørgsmül i 2014: Hvis de biodynamiske metoder er sü gode, KYRUIRU HU GHU Vn LNNH à HUH GHU G\Uker biodynamisk? Det korte svar er, at det krÌver en del mere at dyrke biodynamisk end økologisk, büde fagligt og personligt.

Pü det praktiske plan krÌver det en ekstra indsats, büde i marken og i stalden. Bl.a. skal man som biodynamiker sprøjte sine marker med prÌparater, der er en slags homøopatiske midler. Det krÌver sin mand m/k at køre over sine marker med en VSU¥MWH IRU GH à HVWH ¥NRORJHU EHWUDJter en sprøjte som et symbol pü gift.

Derfor bruger biodynamikere ofte en anden type sprøjte end de sÌdvanlige, selv om det vigtige jo ikke er redskabet, men det man spreder med det.

Selvforsyning Et vigtigt princip i den biodynamiske praksis er forbindelsen og balancen mellem jord, afgrøder og husdyr pü en gürd. Der er derfor altid dyr pü en biodynamisk bedrift eller i et driftssamarbejde. Det betyder en meget høj grad af selvforsyning med gødning og foder og en tilsvarende mindre sürbarhed over for uønskede stoffer udefra.

For kvĂŚgholdere er kravet om, at dyrene ikke mĂĽ afhornes, en faglig, praktisk og personlig udfordring.

Men nür man forstür, hvad hornene betyder for dyrenes integritet og kvaliteten af mÌlk og gødning, für man en motivation til ikke at afhorne.

Hornene har betydning for mere end for det enkelte dyr og er i øvrigt ogsü med til at ’tegne’ det biodynamiske jordbrug, ligesom grisehaler og nÌbspidser ’tegner’ det økologiske (og biodynamiske).

Holistisk forstüelse Pü det personlige plan er biodynamisk dyrkning en udfordring og en berigelse. Livsforstüelsen bag den biodynamiske praksis er ikke helt let at gü til, for der er i det biodynamiske à HUH DVSHNWHU DI OLYHW L QDWXUHQ RJ L HW ODQGEUXJ HQG PDQ ÀQGHU L ¥NRlogiens grundlag. Bio-dynamisk betyder livs-kraft, og disse livskrÌfter er ikke südan lige at fü hold pü. Dels kan man ikke se dem, kun deres virkninger (det kan man til gengÌld ofte tydeligt), dels er vi moderne mennesker generelt vant til kun at forstü verden naturvidenskabeligt, GYV VWRà LJW RJ PnOEDUW 6WHLQHUV beskrivelser af de levende sammenhÌnge i kosmos, natur, landbrug og mennesker krÌver derfor noget ekstra af os. Men det er inspirerende, tankevÌkkende og lÌrerigt at prøve at udvide sin forstüelse af, hvordan nÌringsstoffer og livskrÌfter spiller sammen i det, man som landmand laver, nemlig fødevarer til mennesker og muld til fremtiden. De metoder, en biodynamiker bruger ud over de almindelige økologiske metoder, er netop for at styrke samspillet mellem fysiske stoffer og livsbefordrende krÌfter. Det er holistisk forstüelse i praktisk arbejde.

I vÌkst overalt Biodynamisk dyrkning er i vÌkst overalt i verden, og som regel som en udvikling af en økologisk praksis. De internationale Demeter-regler, der er mere omfattende og pü mange omrüder skrappere end økologireglerne, er den juridiske del af biodynamikken. For mange er det interessen for at forstü livet, det dynamiske, i de biologiske processer i landbruget, der motiverer. For andre er de biodynamiske metoder en nødvendighed for at fü liv og muld i jorden igen og sunde fødevarer at spise og sÌlge.

LĂŚs mere om biodynamik her: www.biodynamisk.dk

6. juni 2014 nr. 546

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

13

MAD & MARKED PĂ… MARKEDET AF GROSSIST LONE REUMERT Ă˜KOLOGISK GRĂ˜NNE TORV

LET PRESSET PĂ… Ă˜KOLOGIEN Det er ingen hemmelighed, at bĂĽde supermarkeder og store cateringgrossister er pris-pressere i en sĂĽdan grad, at det er meget svĂŚrt for mange producenter at fĂĽ økonomien til at hĂŚnge sammen. Det er vi nødt til at ĂŚndre pĂĽ.

Det er ikke rimeligt, at landmÌnd, som har brugt penge, tid og krÌfter pü at producere kemikaliefri, økologisk mÌlk fra dyr, som har et godt liv, skal tvinges til enten at lukke eller at gü tilbage til konventionel mÌlkeproduktion, fordi supermarkederne bruger mÌlken som slagvare til forbrugerne.

I den forbindelse har vi forbrugere ogsü et ansvar for at signalere til supermarkederne, at vi ikke er dummere, end at vi sagtens kan gennemskue, at selvom mÌlken er billig, sü handler vi samtidigt andre varer, som er ’dyre’, og sü har supermarkedet tjent de penge, det skal tjene alligevel. Var det sü ikke mere fair at dele dÌkningsbidraget ud over alle varer?

I de offentlige udbud er man ogsü presset af budgetter, der naturligvist skal overholdes, men de offentlige institutioner NXQQH PnVNH ÀQGH GHQ ¥NRQRPLVNH JHYLQVW DQGUH VWHGHU end pü rüvarepriserne. Det kunne vÌre i form af bedre uddannelse af køkkenpersonale i forhold til at arbejde og planlÌgge med økologi. Eller ved at ledelsen skaber Løsninøget motivation for at imgen er plementere de økologiske at lave aftaler i tÌt samarbejde büde et konventiomed leverandørerne.

“

nelt og et økologisk udbud for at kunne tilfredsstille alle og sørge for den bedste udvikling.

En anden mulighed er at centralisere køkkenernes budgetter, sü man ikke kaster sig over køkkenet, KYHU JDQJ GHU VNDO ÀQGHV besparelser. Pü den müde kan man sikrer, at de penge, som er reserveret til bespisning, ogsü bliver brugt pü denne konto.

Der er desuden behov for at skrue bedre udbud sammen i de kommuner, som skal omstille til økologi, forstüet pü den müde at man skal sørge for, at udbuddene büde dÌkker den institution, som lige er startet med økologi, süvel som den institution, som er meget langt fremme.

VÌlger man de store cateringgrossister til denne gruppe af økologer, som er langt fremme i processen, sÌtter man nogle institutioner tilbage i udviklingen, idet de ikke kan fü adgang til den brede palette af varer. Løsningen er at lave büde et konventionelt og et økologisk udbud for at kunne tilfredsstille alle og sørge for den bedste udvikling.

Hjem-Is vil fremover levere forudbestilte kasser med protein-is fra Skee Ismejeri til kunder i hele landet. Der er en leveringstid pĂĽ te-fem dage pĂĽ en kasse med 30 is. Pris: 450 kr. Foto: Hjem-Is

Hjem-Is giver plads til Skee Is Bilerne med Hjem-Is skal fremover distribuere protein-is fra Skee Ismejeri til smĂĽtspisende kunder i hele landet

ǧ

AF JAKOB BRANDT

En ny aftale mellem Skee Is og Hjem-Is er godt nyt for de mange borgere, som pü grund af sygdom eller andre ürsager tilhører gruppen af smütspisende, som har behov for en sÌrlig proteinrig kost.

De kan nu fü leveret økologiske protein-is lige til døren, og Jørgen Nielsen fra Skee Is hüber, at rigtig mange vil benytte sig af den mulighed.

Hidtil har Skee Is primĂŚrt vĂŚret tilgĂŚngelig pĂĽ mange af landets hospitaler, men med adgang til landsdĂŚkkende distribution hĂĽber indehaveren af det sjĂŚlODQGVNH LVPHMHUL L 6NHH DW PDQJH Ă HUH YLO fĂĽ mulighed for at sĂŚtte tĂŚnderne i en protein-is.

- Vi har vÌret pü jagt efter en landsG NNHQGH GLVWULEXW¥U L à HUH nU Vn GHW HU en superaftale, vi har lavet med Hjem-Is, siger Jørgen Nielsen.

Hjem-Is strĂŚkker sĂŚsonen Lige inden nytĂĽr fusionerede Viking Is med Hjem-Is. Forinden havde de to jyske

brødre Per og Tom Roth og Viking Is brudt 35 ürs monopol, da de i 2011 udfordrede Hjem-Is, som var ejet af det multinationale selskab NestlÊ.

Med overtagelsen er Hjem-Is igen pü danske hÌnder, og de sønderjyske brødre styrer og udvikler i dag den rullende frostvarebutik fra hovedsÌdet i Aabenraa. Det er en udfordring, at is er en noget sÌsonbetonet vare.

- Vi er hele tiden pĂĽ jagt efter produkter, som kan supplere vores is-sortiment, sĂĽ vi kan strĂŚkke sĂŚsonen, siger Per Roth.

Af samme ürsag er Hjem-Is begyndt at sÌlge büde frosne pizzaer og pølser, som sammen med protein-is er mindre V VRQDIK QJLJH HQG DOPLQGHOLJ à ¥GHLV og ispinde.

9L YLO JHUQH V OJH à HUH QLFKHSURGXNter, og jeg hüber, at der i fremtiden kan blive plads til mere økologi, siger HjemIs-direktøren.

Efter hans vurdering er det rullende købmands-koncept büde velegnet til at sÌlge convenince- og kødprodukter.

Fire afslag pĂĽ tilskud Her og nu satser Hjem-Is pĂĽ at fĂĽ gang i

salget af de forholdsvis dyre Skee Is, og i den forbindelse hĂĽber Per Roth, at isene bliver tilskudsberettigede.

Det samme gør Jørgen Nielsen, som dog hidtil har løbet panden mod en mur hos myndighederne.

Selv om protein-isene er godkendt som sĂŚrlig medicinsk ernĂŚring, er de endnu ikke blevet optaget pĂĽ Sundhedsstyrelsens liste over tilskudsberettigede proteinberigede produkter, hvor kunderne kan fĂĽ 60 procent i tilskud.

-HJ KDU KLGWLO InHW ÀUH XIRUVWnHOLJH DIslag om at blive optaget pü listen, siger Jørgen Nielsen.

Der er ingen tvivl om, at det vil fungere som en løftestang under salget, hvis kunderne kan fü tilskud til isen, og da Jørgen Nielsen mener, at afslagene hviler pü et usagligt grundlag, er han er indstillet pü at fortsÌtte kampen.

14

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

6. juni 2014 nr. 546

Lis Andersen og Holger Hansen fra Tholstrup Æbler afsÌtter i dag en tredjedel af den ürlige  EOHK¥VW WLO ORNDOH &RRS EXWLNNHU RJ à HUH EXWLNker kommer til. Foto: Søren Gammelmark

Endnu et godt ĂĽr for ]”„§Â? ”›‰‰‡”‹ ƒ–—”ˆ”‹•Â?ÇĄ †‡” †”‹˜‡” †‡– ĂžÂ?‘Ž‘‰‹•Â?‡ „”›‰‰‡”‹ ‹ ]”„§Â?ÇĄ Ď?‹Â? ‡– ‘˜‡”•Â?—† pĂĽ 6,5 mio. kr.

DRIKKEVARER AF JAKOB BRANDT Nye eksportordrer og en større udvidelse er hovedingredienserne bag den fremgang, som i ĂĽr sikrer Ă˜rbĂŚk Bryggeri et resultat pĂĽ 6,5 mio. kr. efter skat.

Det er et plus pü en lille halv mio. kr. i forhold til üret før, og det betegner ledelsen som tilfredsstillende i det netop offentliggjorte ürsregnskab.

Nür direktør Niels Rømer skal forklare ürsagen til bryggeriets fortsatte fremgang, kigger han ikke mindst ud over landets grÌnser.

- Det er isĂŚr eksporten af sodavand, smoothies og juice, som er vokset, og vi eksporterer til kunder i hele Europa.

0HQ PDQJH nUV Ă LWWLJ PHVVHGHOWDgelse har ogsĂĽ givet kunder pĂĽ fjerQHUH GHVWLQDWLRQHU RJ Ă HUH FRQWDLQHre med drikkevarer har det seneste halve ĂĽr forladt Fyn med kurs mod en stor japansk grossist. ‡••‡” ‰‹˜‡” „‘Â?—• Selv er Niels Rømer netop kommet hjem fra deltagelsen pĂĽ private la-

bel-messen PLMA i Amsterdam. Det var andet ĂĽr, at Ă˜rbĂŚk Bryggeri viste Ă DJHW Sn GHQ KROODQGVNH PHVVH RJ Niels Rømer forventer, at der følger nye ordrer i kølvandet pĂĽ messen.

- Vi møder altid nye kunder, nür vi er ude, og det er en rigtig god messe, KYRU YL ÀN ULJWLJ PDQJH VS QGHQGH kontakter, siger Niels Rømer.

Selv om messen primĂŚrt henvender sig til producenter, som er interesseret i at producere under andres mĂŚrker, oplever Ă˜rbĂŚk Bryggeri, at rigtig mange kunder falder for bryggeriets egne etiketter. ‡•–‹ŽŽ‡”‹ ’¤ Šƒ˜Â?‡ˆ”‘Â?–‡Â?

PĂĽ hjemmefronten har det seneste ĂĽr stĂĽet i om- og tilbygningens tegn, idet en opkøbt nabogrund gjorde det muligt for Ă˜rbĂŚk at udbygge med 1200 kvm til nye lagertanke og fĂŚrdigvarelager.

Ogsü i 2014 kommer de lokale hündvÌrksmestre til at arbejde for det fynske bryggeri, som endelig har füet alle godkendelserne pü plads til at indrettet et økologisk destilleri i det gamle DSB-vÌrksted pü Nyborg Havn.

- Byggeriet gür i gang efter sommerferien, og det kommer til at tage ca. et ür, siger Niels Rømer.

Nür det er fÌrdigt, vil den gamle rustikke vÌrkstedsbygning, som bryggeriet købte i 2011, ud over produktionen af alkohol rumme cafÊ og restaurant.

Manifest løfter økologien Ă˜kologisk Landsforening •Â?ƒŽ ŠŒ§Ž’‡ ‘‘’ Â?‡† ƒ– løfte økologien til nĂŚste Â?‹˜‡ƒ— 25 procent af alle fødevarer i alle Coops 1200 butikker vil blive erstattet af nye varer over de kommende fem ĂĽr. Det bliver en af de meget iøjnefaldende konsekvenser af det madmanifest, som Coop prĂŚsenterede i denne uge.

Initiativet er resultat af et udviklingsarbejde, der blev sat i gang i januar i ür, efter at Coops adm. Direktør, Peter Høgsted, meldte ud, at dansk dagligvarehandel trÌnger til fornyelse og udvikling. Fokus skal à \WWHV IUD HQVLGLJW SULV WLO L VW¥UUH JUDG ogsü at vÌgte kvalitet, udvalg – altsü à HUH Q\H RJ EHGUH YDUHU RJ Sn VLJW HQ udvikling af dansk madkultur.

Et af hovedpunkterne omfatter en forstÌrket indsats for at øge udvalg og salg af ansvarlige varer inden for økologi, dyrevelfÌrd og sundhed.

For at nĂĽ det mĂĽl har Coop allieret sig med Ă˜kologisk Landsforening, oplyser food-direktør Jens Visholm, Coop.

- Vi har lavet et samarbejde med Ă˜kologisk Landsforening, som skal hjĂŚlpe os med at udvikle en ny økologi-vision, som skal bringe økologien op pĂĽ nĂŚste niveau, siger han.

Visionen vil formentlig rumme et konkret mül for hvor stor en økologiandel, Coop skal sigte mod, men Jens Visholm tør ikek spü om tallet.

Hele Coops koncernledelse deltager i en rÌkke arrangementer pü Folkemødet pü Bornholm 12.-15. juni, hvor de vil debattere fremtidens danske fødevarekvalitet. jb@okologi.dk

Coop er ideel for smĂĽ p Flere lokale produkter Ď?‹Â?†‡” ˜‡Œ –‹Ž ‘‘’• Š›Žder, og producenterne er „‡‰‡Œ•–”‡”‡†‡ ˆ‘” †‡ Â?›‡ salgskanaler LOKALE VARER TEKST: JAKOB BRANDT

SuperBrugsen-kĂŚden har nu gennemført producentmøder over hele landet, og mange Ă˜-mĂŚrkede produkter fra smĂĽ producenter har allerede fundet vej til butikkernes hylder.

'HU NDQ Y UH à HUH JUXQGH WLO DW afsÌtte lokalt. For Holger Hansen fra Tholstrup Æbler handler det primÌrt om at blive mindre afhÌngig af en enkelt storkunde. Plantagen ved Horsens producerer ürligt ca.

50 t Ìbler fordelt pü 10-12 sorter, og en pÌn portion af dem bliver hvert ür solgt til Gasa Nord Grønt, men noget tyder pü, at lidt fÌrre

Ìbler fra ürets høst ryger den vej.

- Vi vil meget gerne handle lokalt, og vi begyndte allerede at levere til 10 SuperBrugsener og Kvickly-butikker sidste ür, og efter det seneste avlermøde pü Godsbanen i Aarhus, ser det ud til, at der kommer nye butikker til.

PrÌcis hvor mange brugsuddelere, som i ür ønsker at forhandle Ìbler fra den seks ha store plantage, ved Holger Hansen endnu ikke.

Men som sidste ür forventer han at sÌlge sine Ìbler i løs vÌgt. Det giver en del ekstra arbejde med at sÌtte mÌrker pü hvert enkelt Ìble, men det er ogsü med til at sikre, at Ìblerne nemmere bliver solgt.

- Hvis salget gĂĽr godt igen i ĂĽr, vil vi undersøge, hvordan vi kan automatisere processen med mĂŚrkerne til nĂŚste ĂĽr, siger den jyske ĂŚbleavler. Â‘Â‘Â’ÇŚÂ•ÂƒÂŽÂ‰ ‰‹˜‡” Â?‡”‡ ˆ”‹–‹† Det økologiske mølleri pĂĽ FalslevgĂĽrd mellem Mariager og Hadsund er en anden af de producenter, som nyder

godt af SuperBrugsens beslutning om at satse mere pĂĽ lokale varer.

- Det var nogle gode producentmøder, vi deltog i, og vi mødte nogle meget interesserede uddelere. Müske man kunne lave noget lignende i forhold til køkkener og restauranter, siger møller Niels Foged.

Sammen med hustruen Karin Kirk har han produceret mel i seks ĂĽr, og i den periode har parret brugt rigtig mange timer pĂĽ landevejen for at nĂĽ frem til markedspladser og torvehandler, hvor de weekend efter weekend har solgt deres mange meltyper. Det er en livsstil, de selv har valgt, men det er ogsĂĽ en livsstil, som trĂŚkker store veksler pĂĽ familielivet og fritiden.

Derfor satser parret nu pĂĽ, at Coop fremover kan hjĂŚlpe dem med at sĂŚlge korn og kerner. ‡ ÂˆĂžÂ”Â•Â–Â‡ ‘”†”‡” ‡” ‹ Š—• - Vi deltog i avlermøder i bĂĽde Aarhus og Aalborg, og vi er allerede begyndt DW OHYHUH WLO Ă€UH EXWLNNHU L $DOERUJ VLger Niels Foged, som ved møderne

MAD & MARKED

6. juni 2014 nr. 546

ww Ă˜KOLOGI & ERHVERV 15 w. lan db lĂŚs ru m gs ere inf p o.d ĂĽ k/ ok o-d et sk er

SpÌndende økologiske arrangementer fra Videncentret for Landbrug

2 Markvandring: Protein i mark og stald og robuste kornsorter Tirsdag den 17. juni 2014, kl. 13.00 i hestebønnemark overfor KvÌrnholtvej 20, 6372 Bylderup-Bov. Vi ser pü hestebønner, vürbyg, vürhvede, havre og lupin i forskellige forsøg. Der bliver oplÌg om dyrkning og anvendelse af dansk protein til malkekvÌg.

Markforsøgene er del af GUDP-projekterne Ă˜koprotein og FREJ. Markvandringen er arrangeret af Videncentret for Landbrug og Syddansk Ă˜kologi.

4

3 Alle er velkomne, og tilmelding er ikke nødvendig.

1 Yderligere information: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug, Ă˜kologi, tlf. 8740 5453, e-mail: inb@vfl.dk

2

3 Demodag: Ă˜ko-biogas: Afgasning af 1 Markvandring: VĂĽrbygsorter og gulrust kløvergrĂŚs og fast gødning Onsdag den 11. juni 2014, kl. 19.00 pĂĽ Sorø Lande- Torsdag den 19. juni 2014, kl. 9.00–12.00 pĂĽ biogasanvej 304, 4261 Dalmose. lĂŚgget hos BioVĂŚkst, Hagesholmvej 7, 4532 Gislinge.

Vürbygsorter I projektet FREJ arbejder vi med metoder til at bestemme sorternes evne til at konkurrere mod ukrudt. Vi ser pü forskellene i de økologiske vürbygsortsforsøg.

Gulrust i hvede og triticale Gulrust volder i nogle ür store problemer. I projektet RAMP forsøger vi at finde praktiske løsninger, der kan begrÌnse problemet og etablere et varslingssystem.

producenter

Radrensede kornafgrøder Pü vÌrtsgürden er der indført radrensning i alle kornafgrøder. Hør om landmandens erfaringer.

Markvandringen afholdes i samarbejde mellem Videncentret for Landbrug, Aarhus Universitet, Flakkebjerg og Ă˜kologisk RĂĽdgivning, Gefion.

Tilmelding er ikke nødvendig.

Ă€N NRQWDNW WLO HQ OLOOH VQHV EXWLNNHU +DQ KDU VWRUH IRUYHQWQLQJHU WLO GHW Q\H VDPDUEHMGH RJ DW GÂĄPPH HIWHU GH IRUHOÂĄELJH EHVWLOOLQJHU HU EXWLNNHUQH PHVW LQWHUHVVHUHGH L VSHFLDOPHO VRP ÂĄODQGVKYHGH VSHOW RJ JROGEOXPH PHQ GHU U\JHU RJVn HQ GHO EUÂĄGEODQGLQJHU Sn EHVWLOOLQJVOLVWHQ 2J SULVHUQH 'HP EOLYHU GHU LNNH WDOW RP 'H IÂĄOJHU )DOVOHYJnUGV SULVOLVWH HOOHUV EOLYHU GHU LQJHQ DIWDOH -HJ KDU LQJHQ SUREOHPHU PHG DW V OJH PLW PHO Vn GHU HU LQJHQ IRUKDQGOLQJHU RP SULVHQ VLJHU 1LHOV )RJHG )RU KDP HU GHW PHVW SHUVSHNWLYULJH L &RRS DIWDOHUQH DW .DULQ RJ KDQ IUHPRYHU LNNH EHKÂĄYHU DW DIV WWH DOOH ZHHNHQGHU WLO DW VWn Sn PDUNHGHU -HJ HU MR KHOOHU LNNH KHOW XQJ O QJHUH Â?‘˜Ž›•– Ď?‹Â? –”‡ ƒˆ–ƒŽ‡” *LWWH +YROGDO IUD 0DUNHGVDIGHOLQJHQ L ‘NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ JO GHU VLJ RYHU GH SRVLWLYH PHOGLQJHU IUD SURGXFHQWHUQH RJ KXQ HU LPSRQHUHW RYHU

DW LNNH I UUH HQG &RRS EXWLNNHU KDU EHQ\WWHW PXOLJKHGHQ WLO DW VWLIWH EHNHQGWVNDE PHG GH ORNDOH SURGXFHQWHU L GHUHV RPUnGH 6DPOHW HU ¥NRORJLVNH SURGXFHQWHU WURSSHW RS YHG P¥GHUQH UXQGW RP L ODQGHW IRU DW IRUI¥OJH PXOLJKHGHQ IRU DW In &RRS VRP ORNDO DIV WQLQJVNDQDO (Q DI GHP YDU /LVEHWK 0DGVHQ IUD GHW ¥NRORJLVNH  JSDNNHUL 6NRYO\VW YHG 5LQJH Sn )\Q RJ KXQ ÀN SORWWHW WUH Q\H OHYHULQJVDGUHVVHU LQG L GH XJHQWOLJH YDUHWXUH VRP OLJJHU PDQGDJ RJ WLUVGDJ 9L ÀN WUH DIWDOHU L KXV VRP YL HU EHJ\QGW DW OHYHUH WLO PHQ MHJ KnEHU DW YL NRPPHU LQG L HQGQX à HUH EXWLNNHU VRP OLJJHU LQGHQ IRU HQ UDGLXV Sn NP VLJHU /LVEHWK 0DGVHQ +XQ RSOHYHGH DW EXWLNNHUQH YDU PHJHW LP¥GHNRPPHQGH RJ LQWHUHVVHUHGH RJ JnU GHW VRP KXQ KnEHU EOLYHU GHW IRUPHQWOLJ VQDUW Q¥GYHQGLJW DW VXSSOHUH PHG OLGW à HUH K¥QHU IRU DW G NNH EHKRYHW IRU  J

Yderligere information: Peter Mejnertsen, Videncentret for Landbrug, Ă˜kologi, tlf. 8740 5459, e-mail: ptm@vfl.dk

Ă˜kologiske planteavlere fĂĽr nye muligheder, nĂĽr de kan skaffe økologisk gødning fra kløvergrĂŚs, planterester og fast gødning, der er gĂĽet gennem et biogasanlĂŚg. Kom og hør om de biogassystemer, der kan hĂĽndtere de økologiske biomasser, og se Aikan-teknologien.

Arrangementet er gratis, men vi vil gerne have tilmelding af hensyn til det praktiske.

Yderligere information: Erik Fog, Videncentret for Landbrug, Ă˜kologi, tlf. 8740 5490, e-mail: erf@vfl.dk

4 Temadag: Høst og lagring af korn- og proteinafgrøder pü økologiske kvÌgbrug Torsdag den 26. juni 2014, kl. 9.30–14.30 hos Jysk Landbrugsrüdgivning, Majsmarken 1, Billund.

Pü temadagen kan økologiske kvÌgbrugere, rüdgivere og maskinstationer hente den nyeste viden om metoder til høst, behandling og opbevaring af hjemmedyrkede korn- og proteinafgrøder. Der bliver sÌrlig fokus pü crimpning og ribbehøst af korn samt varmebehandling af hestebønner og lupiner.

Prisen er 400 kroner per deltager. Tilmelding hos Videncentret for Landbrug, Ă˜kologi pĂĽ 8740 6646 eller e-mail: jxc@vfl.dk.

Yderligere information: Finn Strudsholm, Videncentret for Landbrug, Ă˜kologi, tlf. 8740 5483, e-mail: fns@vfl.dk

STĂ˜TTET AF fonden for økologisk landbrug

STĂ˜TTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug

Videncentret for Landbrug P/S arbejder pĂĽ et fagligt uafhĂŚngigt grundlag med at udvikle og formidle viden og produkter til landmĂŚnd, gartnere og andre kunder med relationer til det primĂŚre landbrug.

16

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

6. juni 2014 nr. 546

NorthSide gür all in pü økologi Op mod 70 procent af maden er økologisk, nür 30.000 mennesker mødes til en tre dage lang musikfestival pü baneterrÌnet i Ådalen i Aarhus FESTIVAL AF JAKOB BRANDT Det bliver ikke til at komme uden om økologi for gÌsterne pü festivalen NorthSide i ür. Arrangørerne stiller krav om, at alle madbodernes retter som minimum er 30 procent økologiske, og her et par uger inden de første guitarakkorder lyder pü festivalpladsen, forventer de at ramme en samlet økologiandel pü tvÌrs af alle boder pü 70 procent. Det betyder, at hvad end det er chili sin carne, suppe, burger eller noget helt fjerde, som festivalgÌsterne til NorthSide 2014 vÌlger at sÌtte tÌnderne i, sü vil retterne som minimum vÌre 30 procent økologiske.

- Vi har et stort fokus pü bÌredygtighed pü NorthSide, og her er økologi et markant indsatsomrüde i ür. Vi øn-

MASH serverer grønne bøffer Den landskendte steakhouse-kÌde MASH serverer økologiske bøffer pü NorthSide

sker at tilbyde gÌsterne pü NorthSide et spÌndende og varieret madudbud, og derudover vil vi gerne tilbyde sü meget økologi som muligt. Nür vi nu kan sige, at vi forventer at ramme 70 procent økologi pü madsiden, sü er det langt over, hvad vi troede var muligt. Vores boder og leverandører har virkelig vist samarbejdsvillighed og ambitioner pü omrüdet, sü det er vi meget tilfredse med, siger Anne Jensen, der er ansvarlig for grønne initiativer pü NorthSide.

Der er udsolgt til NorthSide Festival, som i ĂĽr fylder Ă…dalen i Aarhus med 30.000 gĂŚster og frivillige hjĂŚlpere, som ud over musikken fĂĽr serveret PDVVHU DI ÂĄNRORJL L EnGH Ă \GHQGH RJ IDVW IRUP )RWR 0RUWHQ 5\JDDUG

Ă˜kologi giver ekstra rabat Det er Peter Skoven, som er ansvarlig for aftalerne med de 31 madboder, og han oplyser, at alle har fĂĽet besked om, at de enkelte retter som minimum skal leve op til de økologikrav, der gĂŚlder for bronzemĂŚrket, og festivalen har lavet en afregningsmodel, som giver alle madboderne et økonomisk incitament til at proppe mest mulig økologi i maden.

- Vi vil gerne have løftet hele bundniveauet, og derfor für boderne rabat, alt efter hvor høj deres økologiprocent er, siger Peter Skoven.

Er over 90 procent af rüvarerne økologiske, skal de kun betale halvt sü meget som standardprisen.

sig over NorthSides dedikerede indsats pü øko-fronten.

- NorthSides økologi-initiativ er helt klart det mest ambitiøse, vi har set hidtil pü en dansk festival. Og det er virkelig imponerende, hvor høje økologiprocenter madboderne har opnüet. Forhübentlig vil nogle af de spisesteder, der ikke arbejder med økologiske rüvarer til dagligt, ogsü overveje at fortsÌtte med det efter festivalen, siger Dorthe Kloppenborg.

Under festivalen stür hun i spidsen for et lille kontrolteam, som tjekker, at madboderne lever op til de aftalte økologiprocenter.

Ă˜kologiandele pĂĽ Northside: Madboder Éť 12 med min. 90 % økologi Éť 16 med min. 60 % økologi Éť 3 med min. 30 % økologi

- Det her koster festivalen penge, men det er et signal om, at det er noget, vi vil, siger Peter Skoven. Ă˜ko-fokus gør en forskel Projektleder i Ă˜kologisk Landsforening, Dorthe Kloppenborg, glĂŚder

I ür skal MASH servere grønne bøffer til de sultne festivaldeltagere pü den ürhusianske festival.

MASH skal büde servere bøffer i VIP-omrüdet og fra en restaurant pü selve festivalpladsen.

- Da MASH übnede i Danmark i 2009, lü der to ürs research i over VWDWHU L 86$ EDJ DW ÀQGH GH K¥jeste standarder af kød. Ligeledes har vi nu brugt mange müneder pü DW ÀQGH IUHP WLO GHW DEVROXW EHGVWH økologiske MASH-kød til vores bøffer pü NorthSide, forklarer Mikkel Glahn, partner i Copenhagen Concepts, der ejer MASH, Umami og Le Sommelier.

Vi har fÌlles vÌrdier Martin Lemvig, chefen for MASH Aarhus og partner i Copenhagen Concepts, ser frem til at fü økologi pü menukortet: - Vi für mange tilbud fra forskellige begivenheder og virksomheder, der ønsker at arbejde sammen med os.

Vi siger ogsü nej tak engang imellem, men NorthSide har vi ligefrem kigget efter, fordi det pü mange müder er en kvalitetsfestival, der afspejler mange af de samme vÌrdier, som vi vÌgter højt hos MASH, siger han.

Tuborg lancerer økologisk festival-fadøl I ür kan festivalgÌsterne pü NorthSide for første gang nyde en kold Tuborg RÅ. Det er en økologisk fadøl, som er brygget af dansk maltbyg specielt til det danske festivalmarked

Tuborg har gennem mange ür vÌret kendt for at gør livet lidt grønnere.

Pü femte udgave af den ürhusianske musikfestival NorthSide für det gamle slogan en ekstra betydning, nür Tuborg lancerer den økologiske IDG¥O 7XERUJ 5c VRP YLO à \GH IUD stort set alle fastivalens ca. 25 barer pü festivalomrüdet.

- Vi er meget glade for at kunne

tilbyde denne økologiske Tuborg fadøl til festivalgÌsterne pü NorthSide, fortÌller Brand Manager pü Tuborg, Malin GardestrÜm.

Ogsü de jyske festivalarrangører er helt oppe i det grønne felt over, at den nye økologiske øl bliver lanceret pü NorthSide, som i ür har øget sit fokus pü bÌredygtighed og økologi i form af krav til büde den faste og à \GHQGH NRVW Sn IHVWLYDOHQ Festival Ìder merpris Selv om den nye økologiske øl er lidt dyrere i indkøb, bliver den solgt til samme pris som den konventionelle variant.

- Festivalen ĂŚder merprisen, siger Peter Skoven, som er ansvarlig for kontakten til alle madboder pĂĽ festivalpladsen. +DQ KDU VHOY GUHYHW Ă HUH VSLVHVWHder og det er fjerde ĂĽr, at han er hyret

til tjansen med at skabe et bĂŚredygtigt madunivers pĂĽ NorthSide.

Han er spÌndt pü, hvordan gÌsterne vil tage imod den nye økologiske tilføjelse til drikkevaresortimentet.

Tuborg RĂ… er en XĂ€OWUHUHW øl pĂĽ 4,5 % alkohol og bĂŚrer det danske Ă˜-mĂŚrke. Éť Tuborg RĂ… er brygget af dansk maltbyg. Éť Ă˜llets farve er en smule uklar pĂĽ grund af malt-, humle- og gĂŚrrester, som ikke HU Ă€OWUHUHW IUD

GÌsternes afgør øllets skÌbne Det samme er man hos Tuborg, som endnu ikke har besluttet, hvordan den nye økologiske fadøl skal indgü i sortimentet.

I udgangspunktet er den brygget til festivalerne NorthsSide og Roskilde, og Tuborgs pressechef, Jens Bekke, oplyser, at øllens skÌbne vil afhÌnge af, hvordan sommerens festivalgÌster tager imod den.

- I første omgang har vi brygget øllen for at imødekomme et ønske fra à HUH VDPDUEHMGVSDUWQHUH VRP KDU fokus pü økologi, siger Jens Bekke.

Rü er produceret af dansk øko-

logisk maltbyg, som er maltet hos Danish Malting Group A/S (DMG) i Vordingborg. Det er landets største malteri og er ejet 100 procent af Carlsberg.

DMG-direktør Kim Jørgensen oplyser, at selskabet producerer 8-900 ton økologisk pilsnermalt om üret.

Det kan DMGs store anlĂŚg producere ved tre maltninger. Kunderne tĂŚller bl.a. Thisted Bryghus, Harboe og en stribe mikrobryggerier.

Ifølge Kim Jørgensen svinger kvaliteten af den økologiske maltbyg meget fra ür til ür, og det er ofte en udfordring at kernerne er meget smü. Det betyder, at der er en stor frasortering, og det er en af ürsagerne til at DMG betaler ca. 2,50 kr. for et kg økologisk, mens den konventionelle maltbyg er ca. en kr. billigere. jb@okologi.dk

MAD & MARKED

6. juni 2014 nr. 546

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

17

Ă˜kologiomlĂŚgning bag tremmer OMLÆGNING: Kriminalforsorgen, Københavns Madhus og Aalborg Universitet har søsat et nyt projekt, som skal sørge for mere økologisk mad til de indsatte i landets arresthuse. Udgangspunktet er noget nĂŚr nul, og mĂĽlet er 60 procent. Med projekt ’Victus Bonus’, som pĂĽ dansk betyder god mad, begynder Kriminalforsorgen for alvor pĂĽ den økologiske omlĂŚgning i køkkenerne. Peter Larsen, afdelingsleder i Kriminalforsorgens Ressourcestyringskontor, har siden slutningen af 2012 vĂŚret i dialog med bĂĽde Københavns Madhus og Aalborg Universitet om at fĂĽ ordningen skudt i gang.

- Victus Bonus vil munde ud i en videnskabelig rapport, som kan bruges til at trĂŚffe senere politiske beslutninger, fortĂŚller forsker Michael Svane fra Aalborg Universitet.

Ă˜kolageret vokser Alle elever pĂĽ hold 3 og hele Ă˜kologiskolen bestod, men det stĂĽr klart, at der er behov for mere efteruddannelse for at ruste branchen til fremtidens udfordringer. Foto: Ole Risbjerg Pedersen

Topkarakter til Ă˜kologiskolen Det tredje og sidste hold har netop afsluttet Ă˜kologiskolen, som dermed har klĂŚdt 86 af grossisternes sĂŚlgere bedre pĂĽ til at hjĂŚlpe køkkenerne med omlĂŚgningen til økologi UNDERVISNING AF JAKOB BRANDT

Inspiration, viden og trĂŚning. Det er de tre gennemgĂĽende nøgleord, som kendetegner de tre kursusdage, der tilsammen udgør Ă˜kologiskolen.

Det tredje og sidste hold har netop afsluttet ürets sidste kursusforløb.

Holdet bestod af 36 deltagere.

- Og alle bestod med glans og honnør, siger projektleder Torben Bloch fra Foodservice-teamet i Ă˜kologisk Landsforening.

Eleverne, som primÌrt bestod af sÌlgere fra landets foodservicegrossister, giver topkarakter til skolen, som ud over decideret undervisning omfattede besøg hos dedikerede producenter pü Farmers Market og via markvandringer.

Eleverne blev indført i reglerne bag de økologiske spisemÌrker, og mødte nogen af omlÌgningens frontløbere ude fra køkkenerne, og at dømme efter tilbagemeldingerne fra de nyuddannede ’økologispecialister’, er der et stort behov for efteruddannelse.

Ifølge kursisterne er der et stort

behov for efteruddannelse og mere viden om økologi rundt om pü salgskontorerne.

Her har de ansatte gennem mange ĂĽr vĂŚret vant til primĂŚrt at handle med konventionelle fødevarer, og Ă˜kologiskolen giver dem en helt ny tilgang til omlĂŚgningen til økologi og ruster dem bedre til at tackle de spørgsmĂĽl, som kunderne stiller, nĂĽr økologien banker pĂĽ køkkendøren. ‡– ƒ– Ď?Ž›––‡ Â?‡ŽŽ‡Â?‰”—’’‡Â?

- Jeg føler mig helt sikkert bedre klÌdt pü, nür jeg skal ud i marken og hjÌlpe kunder, som vil omlÌgge til økologi. Jeg ville ønske, at alle sÌlgere kunne komme pü et lignende NXUVXV VLJHU /DUV (QJ¥ IUD &DWHULQJ Engros Hvidovre.

Han blev sĂĽ inspireret af Ă˜kologiskolen, at han nu ogsĂĽ har omlagt sin private husholdning.

Ogsü i jobbet som sÌlger til kanWLQHU RJ DQGUH IRRGVHUYLFHNXQGHU ÀN han et stort udbytte med hjem fra de tre kursusdage.

Han vurderer, at ca. 10 procent af kunderne er hardcore økologiske, PHQV GHU Sn GHQ DQGHQ à ¥M HU HQ WLOsvarende gruppe, som under ingen omstÌndigheder ønsker at benytte økologiske rüvarer i deres køkkener.

- Sü er der en stor mellemgruppe, som er mere usikre omkring økologien, og jeg oplever, at de er nemme at skubbe i retning af mere økologi. Det er en udfordring som jeg gerne vil arbejde videre med, siger Lars Engø.

Med en baggrund som kok stĂĽr han i spidsen for fordelsklubben KRV &DWHULQJ (QJURV 'HQ W OOHU medlemmer, og Ă˜kologiskolen har

Ă˜kologiskolen Éť Kursusleder Torben Block, Ă˜L Éť HovedformĂĽlet med det tre dage lange kursusforløb er at: - støtte grossisterne i salget af økologi.

- bygge bro mellem storkøkkenerne og leverandørerne.

- øge kendskabet til økologi og økologisk produktion.

JLYHW KDP Ă HUH LQWHUHVVDQWH NRQWDNter, som han vil benytte i forbindelse med diverse arrangementer.

Han er desuden udvalgt til at deltage i Ă˜kologiskolens to dage lang e overbygning for økologiansvarlige, - Det bliver lidt mere nørdet, hvor vi lige graver et spadestik dybere, siger kursusleder Torben Bloch.

Motivation og viden En anden af de nyuddannede ’økologispecialister’ er Lene Uhrbrand, som er udbudskonsulent hos KødJURV 9HVW GHU HU HMHW DI 'DQVN &DWHU - Jeg startede pĂĽ Ă˜kologiskolen med en del skepsis, og jeg er gĂĽet derfra med en masse motivation, begejstring og viden om, hvordan køkkener kan lĂŚgge om til økologi, og hvor let de kan gøre en forskel.

Nu kan jeg se meningen med regeringens 2020-mĂĽlsĂŚtning, og at det er helt tosset ikke at gĂĽ den vej, siger Lene Uhrbrand, der mener, hun i dag er meget bedre rustet til at hjĂŚlpe

de køkkener, der henvender sig til hende.

- Jeg har füet en forstüelse for køkkeners udfordringer og er i langt højere grad i stand til at guide dem i den økologiske omlÌgning. I dag kan jeg se, at det ikke er køkkenerne, der skal løfte opgaven alene. Det skal vi vÌre med til. Sü vi burde faktisk alle sammen igennem det her kursus, siger hun.

Mange har paraderne oppe Den indstilling fĂĽr opbakning fra Søren Riis, konsulent hos Hørkram, der deltog pĂĽ Ă˜kologiskolens første hold.

- Det er jo ofte sĂĽdan, at hvis man selv tror pĂĽ noget, sĂĽ er man ogsĂĽ bedre til at overtale andre. Og efter jeg har vĂŚret pĂĽ Ă˜kologiskolen, er mine samtaler med køkkenerne omkring økologiske fødevarer blevet meget mere professionelle. Mange af køkkenerne har paraderne oppe i forhold til økologi pĂĽ grund af prisen, men nu kan jeg forklare dem, hvordan de kan fĂĽ rĂĽd til mere økologi ved bl.a. at købe mindre halvfabrikata og lave maden fra bunden, samtidig med at jeg kan argumentere for, hvorfor de bør gøre det, siger han. ‡Š‘˜ ˆ‘” Ď?Ž‡”‡ Â?—”•‡” Kursusleder Torben Bloch er meget taknemmelig for den opbakning, som branchen har givet til Ă˜kologiskolen. Set gennem hans briller viser den store interesse, at grossisterne tager deres rolle som økologisĂŚlger meget seriøst.

- Vi arbejder for at gøre Ă˜kologiskolen til et permanent tilbud, som vi kan tilbyde, nĂĽr der er et behov.

*5266,67 (IWHU Ă HUH nU KRV grøntgrossisten Frugt Karl ĂĽbnede Jens Gravesen i 2013 Ă˜kolageret i Aarhus. Efter kun godt et ĂĽrs drift, har den unge ivĂŚrksĂŚtter nu fĂĽet sĂĽ meget gang i butikken, at han netop har ansat sin første fuldtidsmedarbejder.

- Jeg havde efterhünden füet sü mange kunder, at jeg ikke havde tid til det opsøgende salgsarbejde. Med ansÌttelsen er jeg ikke lÌngere sü bundet til butikken, siger Jens Gravesen, som er begyndt at jagte nye kunder.

Danskerne vÌlger lokalt LOKALE VARER: En ny undersøgelse viser, at nÌsten seks ud af 10 danskere vÌlger lokalt producerede fødevarer, nür de køber ind.

(W à HUWDO DI GDQVNHUQH Y OJHU bevidst lokale fødevarer til, nür de handler mad. Det viser en rundspørge fra Forbrugerrüdet TÌnk, hvor 962 reprÌsentativt udvalgte danske forbrugere har svaret pü spørgsmül om deres syn pü og forbrug af lokalt producerede fødevarer.

Ă˜kologi fylder mere i tilbudsaviserne TILBUD: Til trods for at de danske tilbudsaviser er blevet tyndere, fylder økologiske produkter mere.

Ikke fÌrre end 7,5 procent af alle fødevarer pü tilbud er økologiske, nür man ser bort fra øl, vin og spiritus. Det viser en undersøgelse, VRP NRQVXOHQWÀUPDHW L&R&R KDU foretaget for Politiken.

- Mange forbrugere har en intention om at købe økologisk, men de er meget püvirkelige af prisen, sü det er oplagt at fü dem til at købe mere økologisk gennem tilbud, siger medarbejder i Forbrugerrüdet, &DPLOOD 8GVHQ WLO 3ROLWLNHQ

18

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

6. juni 2014 nr. 546

Éť ANNONCER

„ Bog-nyt

„ TID & STED 9. juni kl. 10.30 – 16. Biodynamisk sommermøde med 90 ürs jubilÌum for den biodynamiske dyrknings begyndelse. OplÌg af Niels Stokholm, Gßnther Lorenzen og Louise Lembke samt fÌlles røring af humusprÌparat. Sted: Sophiagürd i Broby pü Fyn. Om program og tilmelding: se www.biodynamisk.dk Arr. Biodynamisk Forening.

11. juni kl. 12.45 til 13. juni kl.

15.00. Biogasdage i Skive. Skive Kommune indbyder til biogasda-

ge med gode indlÌg, deltagelse i übne netvÌrksmøder, udstilling af gasbiler og deltagelse i energisafari. Skyttevej 12, 7800 Skive. Tilmelding senest 10. juni kl. 10 pü: http://www.dynamicit.dk/energibyenskive/ Yderligere oplysning hos energibyen@skivekommune.dk.

Arr: Skive Kommune.

19. juni kl. 14.00 - 16.30. Saft og kraft - pres de grønne sager. Kom med ind i Sørens Ejlersens grønne univers, nür han giver smagsprøver

21. juni kl. 12-15. Den store jordbĂŚrdag. Kogedemonstration af kager og desserter - og lidt salater med jordbĂŚr i massevis. Fuglebjerggaard, Hemmingstrupvej 8, Helsinge. Tilmelding i Netbutikken. www.fuglebjerggaard.dk Arr: Camilla Plum.

Det er her midt i vĂŚkstsĂŚsonen at planlĂŚgningen af det nĂŚste ĂĽr begynder Bjarne Hansen Carsten Markussen Christian Petersen Claus Ă˜stergaard Erik Kristensen Irene Fisker Jens Christian Skov

21 15 87 06 30 62 72 15 21 60 11 60 20 45 74 65 30 62 75 45 20 92 68 24 23 44 65 57

Søde sunde sager. Nana Frolov Christensen. 144 s. 249,95 kr.

Lindhardt og Ringhof.

og friskpresser pü livet løs. Københavns Madhus, Ingerslevsgade 44, København V. Pris: 325 kr. Oplysning og tilmelding: www.kbhmadhus.dk. Arr: Københavns Madhus.

Kirstine Lauridsen Mads S. Vinther Marie-Louise Simonsen Martin Beck Michael Tersbøl Sven Hermansen Thorkild Nissen

20 43 61 04 30 62 90 16 30 62 58 52 23 42 49 80 51 53 27 11 29 43 75 50 40 25 60 47

Juice & Co. Louisa Lorang. 232 s.

149,95 kr. Lindhardt og Ringhof.

Hvis man synes, kolde, lÌskende og hjemmelavede juicer, smoothies, shakes og juicepops lige lyder som sagen i sommervarmen, er her en samling opskrifter, der oven i købet er sunde.

Hvis kroppen trÌnger til at blive renset ud og appetitten nulstillet, er det ogsü muligt med en ’juicetur’ O DM DKKDQ ƌDQD C@FD LDC @KS CDS gode fra frugt og grønt. Og hvor tit er det lige, man ligefrem kan glÌde sig til at gü pü kur?

Opskrifter pü kager og desserter uden sukker, gluten og mÌlkeprodukter (dog ikke nødvendigvis i samme opskrift) – fordelt over de ƼQD  QRSHCDQ At det rent faktisk kan lade sig gøre at lave søde sunde sager, hvor smag og sødme er bevaret, det visuelle udtryk er i top og gÌsterne gerne vil have lidt mere, kan der vist ikke vÌre tvivl om.

AB

ERFA-møder for økologiske gürdbutikker 11. juni Sn 6WHQJnUGHQ +¥YHOWHYHM %UHJQHU¥G %LUNHU¥G 17. juni Sn *RWKHQERUJ *RWKHQERUJYHM 7KHP 'HOWDJHOVH HU JUDWLV ¹ GRJ NU YHU GHW WLOPHOGLQJ DKW IRUSOHMQLQJ

Fremtidens grønsagsproduktion med begrĂŚnset input Mandag den 16. juni kl. 13.30 - 16.30 pĂĽ SkiftekĂŚr Ă˜kologi v. Peter Bay Knudsen Søren Lolksvej 2, TĂĽsinge, 5700 Svendborg

Tilmelding senest d. 6. juni til Malene Jensen pĂĽ mail: mje@okologi.dk eller tlf: 87 32 27 50.

Nyt fra mark og stald Faglig afdeling

3n EHGULIWHQ G\UNHV NDUWRÀHU O¥J NnO ¹ LV U VSLGVNnO KRNNDLGR U¥GEHGH GLYHUVH DQGUH grønsager samt grøngødning. SkiftekÌr ligger langt fra den nÌrmeste økologiske husdyrproGXFHQW RJ KXVKROGQLQJ PHG J¥GQLQJVUHVVRXUFHU KDU GHUIRU K¥MHVWH SULRULWHW 9HG DUUDQJHPHQWHW GHU KDU LV U IRNXV Sn J¥GQLQJVIRUV\QLQJ IUHPYLVHV EODQGW DQGHW VW¥UUH projekter med fokus pü gødningsforsyning. ‡ ‘NRORJL L 6SRUHW ¹ +DQQH /DNNHQERUJ .ULVWHQVHQ cUKXV 8QLYHUVLWHW %UXJ DI *36 RJ IDVWH N¥UHVSRU VDPW J¥GQLQJVRSWLPHULQJ ‡ 0DNVLPDO SURGXNWLRQ DI ¥NRORJLVN NY OVWRI PHG PRELO JU¥QJ¥GQLQJ ¹ -¥UQ 1\JDDUG 6¥UHQVHQ cUKXV 8QLYHUVLWHW 0RELO JU¥QJ¥GQLQJ L ÀHUH IRUPHU WLO DQYHQGHOVH L JU¥QVDJV produktion. ‡ Drøftelse af aktuelle faglige problemstillinger v/ formand Poul Rytter Larsen.

0ÂĄGHW HU DUUDQJHUHW L HW VDPDUEHMGH PHOOHP *DUWQHUL5nGJLYQLQJHQ RJ )UXJW E U RJ JUÂĄQWudvalget i Ă˜kologisk Landsforening.

KløvergrÌs i siloen

BÌredygtige biogasafgrøder

Perfekt udlĂŚg

'HOWDJHOVH HU JUDWLV PHQ DI SUDNWLVNH KHQV\Q YLO YL JHUQH KDYH WLOPHOGLQJ WLO ‘NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ Sn WHOHIRQ HOOHU Sn PDLO WLO +HOOH 0RYLQJ KPR#RNRORJL GN VHQHVW WRUVGDJ den 12. juni klokken 12.00.

Projekter og arrangement har füet tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Fødevareministeriet samt Landdistriktsmidler og GAU

Intelligent fugleskrĂŚmsel

Gulrust

LĂŚs om det pĂĽ http://fagligtteam.blogspot.com/

19

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

6. juni 2014 nr. 546

$1121&(5 É˝

„ KORT & GODT

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

Købes: Ă˜kologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Ă˜ko-aut.nr. 20877.

De nĂŚste numre AnnonceUdkommer deadline 20. juni 10. juni 04. juli 24. juni Sommerferie 15. august 05. august 29. august 19. august

Ă˜kologiens Have, Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk

Fyn Ă˜kologiske Gruppe 9L YLO JHUQH WLOWU NNH HQGQX PHUH ÂĄNRORJL WLO )\Q RJ VW\UNH EHYLGVWKHGHQ RP HQ ÂĄNRORJLVN RJ HNVSHULPHQWDO Y NVW]RQH Sn )\Q 1HWY UN LQIRUPDWLRQ RJ Q\H LGHHU HU PLGOHUQH WLO DW Qn LGHHOOH IRUKROG IRU ÂĄNRORJLHQV XGEUHGHOVH KHU Sn )\Q +DU GX O\VW WLO at bidrage? Kontakt Christina Kirstinesgaard / 2073 0855 / SRWHQWLDQD#PDLO GN

LĂŚr ooslogi mer ’ øk Ă˜kologiske praktikpladser søges.

Kontakt os pü tel 96 96 66 66 kÌrlig hilsen Eleverne pü Kalø

8410 Rønde ¡ Tel 9696 6666 ¡ www.kalo.dk

Danmarks Naturfredningsforening LQGE\GHU L VDPDUEHMGH PHG Skjoldhøj LandbrugsfÌllesskab, til

LE-KURSUS Lørdag d. 21. juni 2014, kl. 10-15.00 Pü Skjoldhøj LandbrugsfÌllesskabs eng i �TyrkÌr�

9L LQWURGXFHUHV RJ YHMOHGHV DI HQ HUIDUHQ RJ VÂ UGHOHV NRPSHWHQW le-slĂĽer, Ole Andersen.

9L VOnU Vn PHJHW DI HQJHQ VRP YL KDU NU IWHU WLO (IWHU GDJHQV RI¿ FLHOOH DIVOXWQLQJ ´KHVMHV´ DOW DIVOnHW JU V $OOH GHU HQGQX KDU O\VW HU YHONRPQH WLO RJVn DW GHOWDJH L ´KHVMLQJHQ´ 'DQPDUNV 1DWXUIUHGQLQJVIRUHQLQJ YLO EHQ\WWH GDJHQ WLO DW LQGE\GH LQWHUHVVHUHGH WLO DW Y UH PHG L HW 1DWXUSOHMHODXJ L )DYUVNRY 6NMROGK¥M /DQGEUXJVI OOHVVNDE YLO LQGE\GH LQWHUHVVHUHGH WLO DW Y UH PHG L ´6NMROGK¥M +¥VO WODXJ´

Nr. 547 548 549 550

Se oplysninger om annoncering pĂĽ www.oekologiogerhverv.dk

JHV E\J RJ KDYUH +O vĂŚgt 60 kg. Renset. 170 kr. ab gĂĽrd. Tlf. 7578 2069.

SĂŚlges: Ă˜kologisk Skotsk HøjlandskvĂŚg. Tlf. 2191 1163 eller 7456 1163.

Under Kort & Godt koster en annonce pü højst 20 ord kun 125 kr. Er den pü højst 40 ord, er priVHQ NXQ NU LQNO PRPV RJ GreenF Gødning. 100 % økolo- PDQ EHK¥YHU LNNH Y UH PHGOHP gisk gødning sÌlges. Flere for- eller abonnent for at annoncere.

VNHOLJH VODJV À \GHQGH RJ VRP , VSDOWHQ .RUW *RGW Pn WHNVWHQ pelleret. Se: www.greenf.dk. Tlf. LNNH Y UH Sn PHUH HQG RUG 2179 3774.

I¥UVWH RUG PDUNHUHV PHG IHG RJ UHVWHQ VNULYHV XGHQ V UOLJH PDU SÌlges: Lille økologisk kort- keringer eller linieskift. horns-besÌtning. Henv. Karl Barslund. tlf. 2425 0937.

Bestil annonce pü tlf. 87 32 27 23 eller 30 t økologisk blandkorn sÌlab@okologi.dk

Ă˜kologisk Sortsudvikling Markvandringer 2014 ‘NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ LQYLWHUHU L VDPDUEHMGH PHG .QROG RJ 7RS DSV 1RUGLF Seed, Agrolocia og MørdrupgĂĽrd Korn, til en rĂŚkke spĂŚndende og inspireUHQGH PDUNYDQGULQJHU PHG I OOHV WHPD RP ÂĄNRORJLVN VRUWVXGYLNOLQJ Udenlandske sorter af vinterhvede og vĂĽrbyg Tid: Torsdag den 26. juni kl. 13.00 – 15.30 Sted: +ROWJDDUG Y +HOJH .M U 6ÂĄUHQVHQ *\OOLQJQ VYHM 2GGHU +HOJH .M U 6ÂĄUHQVHQ HU Y UW IRU HQ IRUVÂĄJVVHULH PHG DISUÂĄYQLQJ DI YnUE\J RJ YLQWHUKYHGH VRUWHU IUD HQ ÂĄNRORJLVN IRU GOLQJV YLUNVRPKHG L 'DU]DX L 7\VNODQG 6RUWHU G\UNHV L 'DQPDUN PHG KHQEOLN Sn DW LGHQWLÂż FHUH PDWHULDOH GHU HU HJQHW WLO DQYHQGHOVH L ÂĄNRORJLVN SODQWHDYO L 'DQPDUN +DQV +DOGUXS IUD 1RUGLF 6HHG PHGYLUNHU Sn PDUNYDQGULQJHQ RJ IRUW OOHU RP IRUVÂĄ JHQH RJ RSIRUPHULQJ DI YnUE\J RJ YLQWHUKYHGH Ă˜kologisk forĂŚdling af korn Tid: Søndag den 29. juni kl. 13.00 – 15.30 Sted: Anders Borgen, Houvej 55, 9550 Mariager $QGHUV %RUJHQ KDU nUV HUIDULQJ PHG ÂĄNRORJLVN IUÂĄ RJ NRUQ RJ DUEHMGHU EO D PHG XGQ\WWHO VH DI SODQWHJHQHWLVNH UHVVRXUFHU 7LO PDUNYDQGULQJHQ IUHPYLVHV IRUVÂĄJ PHG IRU GOLQJ DI VWLQN EUDQGUHVLVWHQV L KYHGH PHG KLUVH QÂĄJHQE\J HNVRWLVNH KYHGHDUWHU RJ VRUWHU PHG IRUVNHOOLJH farver og andre specielle egenskaber.

Udvikling af vĂĽrhvedesorter til specialmel Tid: Onsdag den 9. juli kl. 19.00 – 22.00 Sted: 0ÂĄUGUXSJnUG 0ÂĄUGUXSYHM /\QJH 0DUNYDQGULQJHQ WDJHU XGJDQJVSXQNW L 3HU *UXSHV ÂĄNRORJLVNH SODQWHDYOVEHGULIW RJ PHOYLUN VRPKHG 0ÂĄUGUXSJnUG .RUQ , HU GHU XGODJW PDUNIRUVÂĄJ PHG VRUWHU DI ÂĄNRORJLVN YnUKYHGH VRP EOLYHU VHOHNWHUHW IRU DW Âż QGH HJQHGH VRUWHU WLO ÂĄNRORJLVN VSHFLDOPHO 3n PDUN YDQGULQJHQ VHU YL RJVn Sn 0ÂĄUGUXSJnUGV PDQJH DQGUH DNWLYLWHWHU PHG G\UNQLQJ RJ IRU GOLQJ af økologisk korn. ‘NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ HU Y UW PHG HQ IRUIULVNQLQJ RJ HQ VQDFN YHG DOOH DUUDQJHPHQWHU Mere info: Claus Ă˜stergaard, Ă˜kologisk Landsforening.

Mobil: 2045 7465. Mail: co@okologi.dk 7LOPHOGLQJ DI KHQV\Q WLO IRUSOHMQLQJ WLO 0HWWH +DQVHQ Sn WOI HOOHU PDLO meh@okologi.dk

3URJUDP WLOPHOGLQJ VHQHVW MXQL RJ \GHUOLJHUH RSO\VQLQJHU dn.dk/favrskov Projektet har füet tilsagn om tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, (GUDP) under Fødevareministeriet.

ĂŚ kk rh

ne k

Fo de

g

ru -T

ag .cn w w

44

w

90

Transp.vogn m/ hydr. & fast tag

76

Fodertruge, forsk. lgd./br.

CN AGRO

7

Ovalt drikkekar m/ svømmer

9 f.

Tl

3-delt ballering

Isoleret drikkebalje m/ termostat

g Vo

3-delt ballering

ro .d

Skjoldhøj LandbrugsfÌllesskab Skjoldhøjvej 24 8471 Sabro 7OI 0DLO PRUJHQIUXH #\DKRR GN

e

Sted:

ID nr. 42742

Ă˜KOLOGI ERHVERV

Inspirationsdag

den 19. juni kl. 9.00-15.30

Planteavlsudvalget i Ă˜kologisk Landsforening inviterer alle interesserede til inspirationsdag med følgende program:

9.00-12.00 BiogasanlĂŚgget hos BioVĂŚkst, Hagesholmvej 7, 4532 Gislinge

Foto Erik Fog

Ă˜kologiske planteavlere fĂĽr nye muligheder, nĂĽr de kan skabe økologisk gødning fra kløvergrĂŚs, planterester og fast gødning, der er gĂĽet gennem et biogasanlĂŚg. Kom og hør om de biogassystemer, der kan hĂĽndtere de økologiske biomasser, og se Aikan-teknologien pĂĽ demo- og informationsdagen. Laves i samarbejde med Videncenter for Landbrug, Ă˜kologi.

12.00–12.30 Kørsel i egne biler til: 12.30–15.30 Birkemosegaard, Oddenvej 165, 4583 SjÌllands Odde

Foto Sven Hermansen

Hvor der spises frokost. DernÌst fortsÌtter vi med rundvisning hos Kung og Jesper Andersen og ser et eksempel pü, hvordan man kan afsÌtte alle sine produkter selv fra et større, professionelt landbrug.

Arrangementet er støttet af:

Deltagelse er gratis, men tilmelding nødvendig pü 8732 2700 af hensyn til forplejning.

Annonce

Afsender: Ă˜KOLOGI & ERHVERV Éż Silkeborgvej 260 Éż 8230 Ă…byhøj Éż avis@okologi.dk Ă˜KOLOGI

ERHVERV

6. juni 2014 nr. 546

Team Rynkeby kører til Paris pĂĽ økologi Det er ikke epo men øko, som er brĂŚndstoffet, nĂĽr et halvt hundrede østjyder cykler penge hjem til Børnecancerfonden GRĂ˜N DOPING TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT NĂĽr godt et halvt hundrede cykelmotionister fra Team Rynkebys Aarhushold d. 3. juli tager de første pedaltrĂĽd mod Paris, har rytterne masser af økologisk brĂŚndstof med i følgebilerne i form af økologisk frugt og nødder fra Ă˜koLageret i Aarhus.

BĂĽde Ă˜kologisk Landsforening (Ă˜L) og Urtekram har valgt at sponsere fødevarer til de halvt hundrede østjyder, som hver isĂŚr har valgt at investere ca. 20.000 kr. og en masse trĂŚningstimer pĂĽ landevejen og i motionscentret for at komme i form til at deltage i det velgørende cykelprojekt.

De cykelglade deltagere lĂŚgger ikke skjul pĂĽ, at hovedformĂĽlet er DW LQGVDPOH Ă HVW PXOLJW SHQJH WLO

%¥UQHFDQFHUIRQGHQ PHQ à HUH DI deltagerne har ogsü mere private dagsordner. Det handler om omlÌgning til et sundere liv og ønsket om at komme i bedre form. Andre ser et potentiale i at bruge den populÌre cykelevent til at promovere forskellige former for konsulentvirksomhed.

En kĂŚmpe oplevelse - Under alle omstĂŚndigheder er det en kĂŚmpe oplevelse at deltage, siger journalist Birgitte Wulf, som har trĂŚnet mange timer i sadlen, siden hun sidste ĂĽr blev udvalgt til at deltage pĂĽ 2014-turen.

Hun har tidligere arbejdet for Ă˜L, og hun synes, at det er superfedt, at hendes gamle arbejdsplads markerer sig med et tilskud til det gode formĂĽl.

Til gengĂŚld har hun lovet at sørge for at promovere økologien mest muligt i medierne, og som led i aftalen har Ă…rhus-holdet indvilget i at cykle med ’I love øko-tatoveringer’ hele vejen til Paris. Ă˜kologien bliver desuden synlig i form af streamere pĂĽ følgebilerne, og ifølge Gitte Hvoldal fra Ă˜kologisk Landsforening er der

*U¥QWKDQGOHU -HQV *UDYHVHQ HU KHU à DQNHUHW DI IHP DI GH ¥VWM\VNH 7HDP 5\QNHE\ U\WWHUH VRP IRUOHGHQ ODJGH YHMHQ IRUEL ‘NRODJHUHW L $DUKXV IRU DW GLVNXWHUH KYLONHQ IRUP IRU ¥NR EU QGVWRI GH VNDO KDYH PHG Sn F\NHOWXUHQ WLO 3DULV

tale om en büde billig og effektiv müde at promovere økologien pü.

Team Rynkeby-fonden Team Rynkeby fungerer som et internationalt velgørenhedsprojekt, som

drives af Team Rynkeby-fonden i Danmark. Siden det første Team Rynkebyhold i 2002 valgte at donere 38.000 kr. til kampen mod børnekrÌft, er det cyklende velgørenhedsprojekt vokset ür for ür, og i ür starter hold i büde

Sverige, Finland og Danmark.

Team Rynkeby kører til Paris i uge 28, og alle hold ankommer samlet til Paris den 11. juli efter at have tilbagelagt ca. 1200 km med 25-28 km i timen.