Økologi & Erhverv nr 547 20-06-14

Det ser skidt ud for grisene Hverken Martin Merrild, formand for Landbrug og Fødevarer, eller fødevareminister Dan Jørgensen satser pü, at fremtidens svineproduktion kommer til at give optimal dyrevelfÌrd i svinestaldene.

6

AKTUELT

12.000 kg mĂŚlk pr. ko

Ă˜koløft Bornholm

De første økologiske mÌlkeproducenter har rundet 12.000 kg mÌlk pr. ko, og ydelsen stiger fortsat.

Brødet er det første, som bliver omlagt til økologi i de kommunale køkkener pü Bornholm.

10-12

MARK OG STALD

Ă˜KOLOGI

19

MAD OG MARKED

ERHVERV

20. juni 2014 nr. 547 34. ĂĽrgang

Ă˜kologisk Landsforening:

Nu skal der handles ‘Â?•—Ž‡Â?–Ď?‹”Â?ƒ‡– ’‡”ƒ–‡ Šƒ” Â?‘”–Žƒ‰– Š‹Â?†”‹Â?‰‡” ‘‰ Â?—Ž‹‰Š‡†‡” ˆ‘” —†˜‹Â?Ž‹Â?‰ ƒˆ †ƒÂ?•Â? ĂžÂ?‘Ž‘‰‹ ]

AF IRENE BRANDT

Landbrug og Fiskeri, hvor embedsmĂŚnd og politikerne nu skal vurdere de ni anbefalinger, som afslutter arbejdet fra Operates side.

- Operate siger tingene, som de er: Hvis politikerne ønsker at fordoble ޔ‡Â?†‡ ’¤ ˜‡”†‡Â?•’ŽƒÂ? det økologiske areal i Danmark, skal Rapporten evaluerer regeringens økologi tĂŚnkes ind i den helt aktuel- Ă˜kologisk Handlingsplan 2020 pĂĽ le udvikling af den overordnede mil- baggrund af den viden, Operate har indsamlet i løbet jø-, ressource- og af forĂĽret. landbrugspolitik.

Flere af forPaul Holmbeck Det sker alt for slagene kan siger: sjĂŚldent i dag, at ikke engang - Vigtigst er, at den grønne omvente til ministeriet arbejstilling tĂŚnkes pĂĽ der videre med tvĂŚrs at de po- planen er fĂŚrdig til efterindarbejdelse af litiske omrĂĽder. ĂĽret - ny miljøregulering, økologi i de store Det har Operate miljøstøtteordninger og registreret, og de ressourceplaner skal laves politiske tandhjul. Vi er et af opfordrer til at her og nu. verdens førende ĂŚndre praksis. lande inden for Det hĂĽber vi, politikerne vil lytte til, for det er et øn- økologisk landbrug og økologisk salg; ske, vi lĂŚnge har haft, siger direktør i men man laver miljøpolitik, ressourĂ˜kologisk Landsforening, Paul Holm- cepolitik og landbrugspolitik nĂŚsten som om, økologi ikke er her. Flere af beck.

2SHUDWH HU GHW NRQVXOHQWĂ€UPD forslagene kan ikke engang vente som har brugt forĂĽret til at arbejde i til planen er fĂŚrdig til efterĂĽret - ny dybden med vilkĂĽrene for den økolo- miljøregulering, miljøstøtteordninger giske udvikling i Danmark. Opgaven og ressourceplaner skal laves her og har de fĂĽet fra Dan Jørgensen, og nu. rapporten, som afslutter arbejdet, er §• ‘Â? ’‡”ƒ–‡• ˆ‘”•Žƒ‰ •‹†‡ Íś DĂ HYHUHW L 0LQLVWHULHW IRU )ÂĄGHYDUHU

“

ƒÂ?†‡–• •–Þ”•–‡ –ƒÂ?‰Â?ƒ”Â? ˜‡† Œƒ”Â?Ăž ‡” ‘Â?Žƒ‰– –‹Ž ĂžÂ?‘Ž‘‰‹

ʹͲnjʹͳ

”‹ŽƒÂ?† ¤„Â?‡” ˆ‘” Ď?Ž‡”‡ •˜‹Â? ”‹ŽƒÂ?† ˆ‘”˜‡Â?–‡” ‡Â? ¤”Ž‹‰ ˜§Â?•– ’¤ •˜‹Â?‡Â?ކ ’¤ ͳ͡njʹͲ ’…–Ǥ ‘‰ †‡– ˆ¤” •‡Ž•Â?ƒ„‡– –‹Ž ƒ– ¤„Â?‡ ˜‡Â?–‡Ž‹•–‡Â?

OMLÆGNING: Eksporten af økologisk svinekød har udviklet sig sü

SRVLWLYW DW )ULODQG InU EHKRY IRU à HUH økologiske leverandører de kommende ür. Friland har orienteret nuvÌrende og potentielle producenter om mulighederne for at øge produktionen.

Direktør Henrik Biilmann forventer en ürlig vÌkst pü 15-20 pct. i de kommende ür, og det giver blandt

andet plads til Jonas Frost, KibÌk, VRP L WUH ÀUH nU KDU Y UHW NODU WLO DW omlÌgge sin frilandsproduktion til økologi.

- Vi er utroligt glade for, at vi nu kan komme til at arbejde med det, vi gerne har villet i sĂĽ mange ĂĽr, siger han. kmn@okologi.dk

Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første ĂĽr Vi samarbejder med Ă˜kologisk Landsforening

2

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

20. juni 2014 nr. 547

MENNESKER & MENINGER Vi har modtaget:

Vi mangler gartnere Danmark egner sig godt til grøndagsproduktion, og vi har tidligere ogsü haft en stor bÌr- og frugtproduktion.

Men gartnerfaget er i krise, og vi importerer mÌngder af frugt og grønt fra udlandet.

Børnehavebørn kender kiwifrugter men ikke kirsebÌr! , 'DQPDUN ÀQGHV LNNH HW HQHVWH sted, hvor man kan uddanne sig til produktionsgartner med undervisning i at dyrke frugt og grønt.

Pü landets to gartnerskoler i Århus og Roskilde kan man blive blomsterbinder, greenkeeper, anlÌgsgartner, vÌksthusgartner og planteskolegartner. Planteskolegartnere kaldes ogsü for produktionsgartnere, men uddannelsen er ikke baseret pü at uddanne til fødevareproduktion.

PĂĽ den tredje skole i Odense kan man kun tage gartnerfagets grundmodul og skal sĂĽ fortsĂŚtte pĂĽ en af de to andre skoler.

Den nuvÌrende produktion i Danmark af frugt og grønt varetages i udstrakt grad af mennesker, der er over 50 ür. Nür de gür pü pension er der ingen til at overtage deres ejendomme, for det er umuligt at lüne penge til køb. Nye gartnerier kan heller ikke etableres, med mindre man selv har en stor pose penge med.

Og nür ingen bliver uddannet, sü er det jeg spørger: Hvem skal dyrke fremtidens frugt og grøntsager?

'HU VNDO ÀQGHV XGYHMH KYLV YL skal bevare produktion af frugt og grønt i Danmark. For mig at se mü der gøres noget fra politisk hold for at undgü at dyrkning af frugt og grønt helt ophører her.

Og vi kan lige sü godt se i øjnene, at kommende gartnere bør fokusere pü økologisk produktion.

Er vi parat til dette - eller vil vi overlade det til udlandet, og skal hollÌndere sü endnu engang lÌre danskere at dyrke grønsager?!

Tove Christensen Millinge

Samarbejde og kreativitet LEDER

@CLHMHRSQ@SHUD JQ@U NF J@M UH ƼMCD løsninger for at indbygge de generelle krav i de økologiske, sü kan livet som økolog ikke alene blive lettere, det kan endda blive attraktivt for meget bredere kredse i landbruget.

Omstillingen skal fremme løsninger, som sikrer konkurrencedygtighed uden at reducere vores ønsker om at skabe bedre økologi.

Vi er ikke ved vejs ende, men det er svÌrt at forestille sig, at vi kommer meget videre, hvis vi ikke i højere grad kan nivellere priserne i detailhandlen.

AF PER KĂ˜LSTER

Der er grøde i den danske muld.

Med junimünedens maksimale lys, med sommervarmen og godt med nedbør, sü kan det ikke vÌre bedre. ’Truende rekordhøst’, som Ên engang sagde drillende om bonden, for der mü da vÌre noget galt.

Hvis jeg kunne lÌse i krystalkuglen, kunne jeg ikke alene forudsige ürets høst, men ogsü hvor vi er pü vej hen netop nu med økologien. Ministeren har netop afsat 20 mio. kr. til afsÌtning og omlÌgning. Dejligt, men det er betydeligt under det hidtidige niveau pü 40 mio. kr. pr. ür. Vi ser frem til, at der i forbindelse med ƼM@MRKNUDM @ER¥SSDR ƌDQD LHCKDQ Det krÌver investeringer for at fremme økologien.

EmbedsvĂŚrket og Det Ă˜kologiske FødevarerĂĽd har fĂĽet en solid mundfuld af en konsulentrapport at tygge pĂĽ som oplĂŚg til, hvordan revisionen af Regerings 2020 Handlingsplan for økologien skal udformes. Alle involverede parter har haft mulighed for at bidrage, sĂĽ rapporten er resultatet af en lĂŚngere proces dette forĂĽr.

Og meget overordnet, sü peger rapporten pü, at vi stür over for en skillevej, hvor muligheden for at sÌtte skub i omlÌgningen i høj grad beror pü, at vi für skabt helt nye muligheder for at tÌnke pü tvÌrs i statsadministrationen - i müden i det hele taget at skabe rammer og regulere pü og i alle de samarbejder, der kan skabe forandringen. Det er de store tandhjul, der skal tages fat i.

Meget tyder pü, at der netop nu er en massiv interesse i detailhandlen for at skabe solidariske løsninger. Foto: Nils Wßrtzenfeld.

“

Vi ser frem til den kommende konkretisering af alle de mange forslag og til, at der skabes hĂĽndfaste anbefalinger

Rapporten gür endda sü vidt som til at fremhÌve, at økologien med rette kan blive en løsning for det samlede danske landbrug. Men nür vi samtidig ved, at store dele af landbruget og dele af det politiske spektrum ser økologien som en markedsniche til et forkÌlet publikum, og nogen endda ønsker økologien hen, hvor peberet gror, sü kan det vÌre svÌrt at fü øje pü, hvad der er hoved og hale i de politiske muligheder og erhvervets vilje til at satse og tÌnke nyt med økologien som rettesnor.

SĂĽ lad os holde fast i, at mĂĽlet om en fordobling i sig selv er den store udfordring. Stillet over for en

Udgiver Ă˜kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă…byhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

Ă˜KOLOGI Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 87 32 27 29

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 87 32 27 27

Udkommer 22 udgivelser ĂĽrligt Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23

Journalist Karen Munk Nielsen kmn@okologi.dk 87 32 27 28

ERHVERV

situation, hvor arealet til byudvikKHMF OQ CDƼMHSHNM HJJD J@M E@KCD hvor der er krav om at udvide arealet med natur og skov, og at landbrugets hovedkrav, som er sanktioneret i vÌkstplanen, handler om at øge produktionen, sü er økologien en udfordring. Men med rapporten er der heldigvis fremkommet et overblik og en meget omfattende katalog af idÊer.

Vi ved fra gentagne meldinger, at skal der ske noget, vil det ikke blive med øgede subsidier. Og det kan vi kun vÌre tilfredse med.

Derimod kan vi ogsü kun bifalde L@JRHL@K ƌDJRHAHKHSDS ENQ @S RJ@AD ƼM@MRHDKKD Q@LLDQ SHK @S HMUDRSDQD i den massive omlÌgning, som er nødvendig for at ramme fordoblingen. Kombineres dette med en intelligent nytÌnkning af forvaltningen, hvor vi kan se løsninger pü at økologien fremmes - ikke hÌmmes - af den kommende mülrettede miljøregulering; kan vi ƼMCD ENQDMJKHMFDQ H QDFKDQ NF CD

Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg.

Et ĂĽrsabonnement koster 680 kr. (ekskl. moms). Bestil pĂĽ mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

Meget tyder pü, at der netop nu er en massiv interesse i detailhandlen for at skabe solidariske løsninger, som i højere grad kan sikre lavere priser og lokale varer.

Det forudsÌtter samarbejde, det forudsÌtter projektstøtte til markedsudvikling, til oplysning og til uddannelse. Ikke nye penge nej, men en Ìndret müde at bruge dem, der allerede er i spil.

Vi ser frem til den kommende konkretisering af alle de mange forslag og til, at der skabes hündfaste anbefalinger, som myndigheder süvel som erhverv, detailhandel og øvrige involverede parter kan bidrage til at gennemføre.

Nøgleordene bliver samarbejde og kreativitet.

Om der er udsigt til en ’truende’ udvikling af økologien, eller det hele er varm luft i metermül vil den kommende tid vise. Men indtrykket af de politiske vinde og senest de utallige og utvetydige signaler til fordel for mere økologi pü det nys gennemførte Folkemøde pü Bornholm borger for en god ’høst’.

Ă˜kologi & Erhverv Redigeres uafhĂŚngigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

DebatindlĂŚg: Redaktionen modtager gerne debatindlĂŚg fra vores lĂŚsere.

Send dit indlĂŚg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

20. juni 2014 nr. 547

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

3

INDHOLD:

SKREVET OM Ă˜KOLOGIEN ‌.

AKTUELT

5

4 Ni anbefalinger skal fremme økologi Landbrugs- og fødevareminister Dan Jørgensen bad tidligere pü üret NRQVXOHQWÀUPDHW 2SHUDWH RP DW JLYH UHJHULQJHQV ‘NRORJLVN +DQGOLQJVplan 2020 et servicetjek.

5 Ă˜L lancerer naturrĂĽd til landmĂŚnd 6 Importeret soja skĂŚvvrider markedet Importen af soja fra Sydamerika giver store miljø og sundhedsmĂŚssige problemer i produktionslandene. I Danmarks skĂŚvvrider den billige, importerede soja fødevaremarkedet.

6 Dan Jørgensen efterlyser dyrevelfÌrd i danske stalde (Q KHOW Q\ ÀOP KDU IRNXV Sn G\UHYHOI UG 'HQ VNLOGUHU GHQ ELRG\QDPLVNH landmand Niels Stockholm - en idealist i optimal kontakt med sine dyr RJ L NRQà LNW PHG ¥NRORJLNRQWUROOHQ VRP LNNH NDQ ÀQGH SODGV WLO GHQ biodynamiske landbrugsproduktion inden for økologireglernes rammer.

20 mio. kr. burde have vĂŚret 40 mio. kr.

Regeringen har givet 20 mio. kr. til afsÌtnings- og eksportfremme for økologien; men beløbet kunne have vÌret dobbelt sü stort.

7 Fremtidens svineproduktion ser skidt ud for grisene Hverken Martin Merrild, formand for Landbrug og Fødevarer, eller fødevareminister Dan Jørgensen satser pü, at fremtidens svineproduktion kommer til at give optimal dyrevelfÌrd i svinestaldene.

MARK OG STALD

8

8 Fagligt talt: Agressive krudtugler 9 Hßhnermobil für dansk forhandler Organic by Nørskov skal formentlig forhandle den tyske mobilstald til høns, Hßhnermobil, i Danmark.

12 Nyt dyrkningssystem til majs

11 Maskine luger 70 ha roer og majs Henrik Klitgaards Garford-lugerobot fĂĽr kamp til stregen af en usĂŚdvanlig tĂŚt ukrudtsbestand i roemarken i ĂĽr.

Ekspert: I gør det godt Der var ingen pakningsskader af betydning i de økologiske sandjordsmarker, som blev nĂŚrstuderet pĂĽ Jysk Ă˜kologis markvandring.

MAD OG MARKED 16 Fremgang for Aarstiderne

20

17 Hvor er de lokale varer?

Coop er güet i spidsen med lokale varer pü hylderne. Men der er langt mellem de lokale frugt- og grøntavlere.

17 Alle skal tage et ansvar 'HU HU SODGV WLO à HUH ORNDOH YDUHU L EXWLNNHUQH PHQ GHW NU YHU DW DOOH aktører spiller med.

18 BĂ˜FF er gĂĽet i dvale 18 Aftale om kloge indkøb ͳͺ ]Â?‘Ž‘‰‹‡Â? ‰‹˜‡” Ď?Ž‡”‡ •‹†‡‰‡˜‹Â?•–‡” Flere arbejdspladser, øget sundhed og en mere bĂŚredygtig og grøn ø er nogle af de gevinster, som borgmester Winni Grosbøll (S) hĂĽber bliver resultatet af omlĂŚgningsprojektet Ă˜koløft Bornholm.

19 Ă˜koløft Bornholm tĂŚnder ovnen Brødet er det første, som bliver omlagt til økologi i de kommunale køkkener pĂĽ Bornholm.

21 Skee Is vil ind i varmen

“

Jeg anerkender helt sikkert, at prisen er for høj. Specielt pü økologisk kød. Det skal vi ogsü se, hvad vi kan gøre ved. Men det er alfa og omega, at der er afsÌtningsmuligheder ude i det store udland, for at fü volumen op, for først nür du har volumen oppe, kan du begynde at sÌnke priserne.

FĂ˜DEVAREMINISTER DAN JĂ˜RGENSEN. INFORMATION. 16. JUNI 2014.

Ă˜kologi til Dubai â€? Jeg kan give Dubai det, som folk vil have. De vil have sundere mad

med lokale, økologiske rüvarer, noget, som du slet ikke kan fü i dag.

SILVENA ROWE, RESTAURATĂ˜R IN SPE I DUBAI. BĂ˜RSEN. 13. JUNI 2014.

Ă˜kologi skal brødføde Verden â€? FNs miljøprogram, UNEP, konkluderede med afsĂŚt i forskningsre-

Majsen mü rette ind efter roerne, sü den kan luges maskinelt. Det øger sikkerheden for at holde marken ren og dermed høste høje udbytter.

14 Nyt fra ICROFS: 10 nye økologiprojekter sat i gang i 2014.

Prisen er for høj – volumen skal op

mentets overforbrug af klodens sparsomme jordressourcer. Ă˜kologi mĂĽ koste prisen og forblive en niche.

JĂ˜RGEN LUND CHRISTIANSEN, LANDMAND OG JOURNALIST. LANDBRUGSAVISEN. 13. JUNI 2014.

Thomas Andersens køer malker 12.000 kg mÌlk i gennemsnit, og besÌtningen har i tre ür ligget nr. Êt blandt ydelseskontrollerede økologiske Holstein-besÌtninger.

Listeria, Salmonella og E. coli er blandt de bakterier, som ramsløg kan hÌmme. Forskere ser potentiale til konservering af økologisk kød i den vilde løgplante.

vil betale for dyrevelfÌrd? Der er enkelte produkter süsom kød fra frilandsgrise, men ikke sü meget. Kunne vi ikke fü mere af det og fü afskaffet det statsautoriserede økologistempel, der understøtter dette stupide og naturskadelige økologiske feel good-fÌnomen.

SEBASTIAN NILS SWIATECKI, JOURNALIST. JYLLANDS-POSTEN. 15. JUNI 2014.

ForkÌlelsessegmentets overforbrug � Men jeg ønsker som skatteyder ikke at bidrage til forkÌlelsesseg-

10 DH-mester: Ingen hokus-pokus

14 Ramsløg slür bakterier ned

Feel good-fÌnomen? � Men hvad gør jeg som forbruger, der nÌgter økologi, men gerne

Fremtiden vokser i Hjarnøs tangskov Sukkertang kan büde rense havvandet for uønskede nÌringsstoffer og vil kunne erstatte noget af det importerede gmo-soja som proteinkilde i büde foder og fødevarer.

sultater fra mere end 1,5 millioner smü landbrug i ulande, at simple, økologiske metoder, der styrker jordens frugtbarhed, giver de smü bønder to-tre gange mere mad fra marken. Samtidig bliver jorden mere klimarobust, fordi den holder bedre pü vand i tørre perioder og modstür erosion fra tunge regnskyl.

PER KĂ˜LSTER, Ă˜KOLOGISK LANDMAND OG FORMAND FOR Ă˜KOLOGISK LANDSFORENING. LANDBRUGSAVISEN. 6. JUNI 2014.

Undgü gift: Spis økologisk � Hvis man spørger myndighederne, sü siger de, at der ikke er

QRJHW DW Y UH QHUY¥V IRU IRUGL GH SHVWLFLGUHVWHU GHU ÀQGHV L GDQVNH levnedsmidler, gennemgüende er under grÌnsevÌrdierne. Men jeg er XHQLJ -HJ HU XHQLJ IRUGL PDQ I HNV NDQ VH DW YL ÀQGHU K¥MH P QJGHU i urinen af det stof, der hedder chlorpyrifos. Det er et insektmiddel, VRP HU IRUEXGW L 'DQPDUN PHQ ÀQGHV L IRUVNHOOLJH OHYQHGVPLGOHU VRP importerede vindruer og havregryn. Der er lavet undersøgelser i USA pü børn, hvis mødre er blevet eksponeret for det her pesticid under graviditeten, og der har man set, at fra niveauer, der ikke er sü forskellige fra dem, der er lavet her, der er en negativ püvirkning af barnets hjerne. Sü jeg rüder alle gravide til at spise økologisk.

Fødevarestyrelsen baserer deres grÌnsevÌrdier pü dyreforsøg. Jeg er lÌge og baserer min holdning pü undersøgelser, der er lavet pü mennesker og børn. Og nür de undersøgelser viser, at niveauer som det her kan gøre skade pü hjernens udvikling, sü er det altsü mig der har ret - og ikke rotter og fødevarestyrelsen.

PHILLIPPE GRANDJEAN, PROFESSOR I MILJĂ˜MEDICIN OG FORSKNINGSLEDER, SDU. MADMAGASINET BITZ & FRISK. 3. JUNI 2014.

Den vildeste dyrevelfÌrd � Vi kalder det sommetider for den vildeste dyrevelfÌrd. Det er det

her, vi strĂŚber efter. Vi har brug for nogle gĂĽrde, der viser, at der er et reelt alternativ til den konventionelle landbrugsproduktion, hvor dyrene lever et stresset og kedsommeligt liv.

BRITTA RIIS, DIREKTĂ˜R I DYRENES BESKYTTELSE IFM. Ă…BNINGEN AF FORENINGENS FĂ˜RSTE BESĂ˜GSGĂ…RD: TROLDGAARDEN I VEDSLET NORD FOR HOVEDGĂ…RD. HORSENS FOLKEBLAD. 2. JUNI 2014.

4

ØKOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

20. juni 2014 nr. 547

Økologisk planteavl (markdrift, gartnerier og frugtavlere) vil blive styrket både arealmæssigt og udbyttemæssigt, hvis der er bedre adgang til næringsstoffer.

Foto: Karen Munk Nielsen.

Ni anbefalinger skal fremme økologi Landbrugs- og fødevareminister Dan Jørgensen bad ¤ ¤ ϐ give regeringens Økologisk Handlingsplan 2020 et Ǥ ǡ Þ § ǡ ¤ handlingsplanen ville blive svære at nå ]

$) ,5(1( %5$1'7 .RQVXOHQWÀUPDHW 2SHUDWH KDU EUXJW IRUnUHW WLO DW DUEHMGH L G\EGHQ PHG YLONnUHQH IRU GHQ ¡NRORJLVNH XGYLNOLQJ L 'DQPDUN 2SJDYHQ KDU GH InHW IUD 'DQ -¡UJHQVHQ RJ UDSSRUWHQ VRP DIVOXWWHU DUEHMGHW HU DÁHYHUHW L 0LQLVWHULHW IRU )¡GHYDUHU /DQGEUXJ RJ )LVNHUL KYRU HPEHGVP QG RJ SROLWLNHUQH QX VNDO YXUGHUH GH QL DQEHIDOLQJHU VRP DIVOXWWHU DUEHMGHW IUD 2SHUDWHV VLGH NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ / KDU Q UO VW XGVSLOOHW RJ YXUGHUHU DW GHU HU WDOH RP PHJHW DNWXHOOH IRUVODJ WLO EHVOXWQLQJHU VRP L K¡M JUDG SnYLUNHU XGYLNOLQJHQ DI ¡NRORJL L 'DQPDUN Fire hovedområder 'H QL DQEHIDOLQJHU WDJHU DIV W L GH RPUnGHU GHU KDU EHW\GQLQJ IRU XGEUHGHOVHQ DI ¡NRORJL L 'DQPDUN ɻ %HGUH DIV WQLQJ IRU ¡NRORJLVNH YDUHU ɻ )UHPPH DI ¡NRORJL JHQQHP SROLWLVNH KDQGOLQJHU ɻ %HGUH YLONnU IRU ODQGP QGHQH RJ ɻ )RNXV Sn ¡NRORJL L IRUVNQLQJV RJ XGGDQQHOVHVV\VWHPHW $IV WQLQJHQ NDQ LI¡OJH 2SHUDWH VW\UNHV JHQQHP V\Y NRQNUHWH KDQGOLQJHU VRP VS QGHU IUD DW SULRULWHUH ¡NRORJL L HNVSRUWVWUDWHJLHQ WLO DW O JJH HQ SHVWLFLGDIJLIW Sn NRQYHQWLRQHOOH I¡GHYDUHU $IJLIWHQ VNDO O JJHV L GHWDLOOHGHW Vn GHW LNNH VNDGHU GDQVNH YLUNVRPKHGHUV NRQNXUUHQFHHYQH RYHU IRU XGHQODQGVNH NRQNXUUHQWHU O\GHU DQEHIDOLQJHQ IUD 2SHUDWH NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ YXUGHUHU DW DIV WQLQJVDQEHIDOLQJHUQH HU UDSSRUWHQV VYDJHVWH OHG +HU YDU 2SHUDWH QRN UDPW DI NUDYHW RP DW SODQHQ LNNH Pn NRVWH SHQJH IRU Sn DIV WQLQJV KHUXQGHU HNVSRUWRPUnGHW KDQGOHU GHW RJVn RP DW EDNNH EUDQFKHQ RS L YRUHV DUEHMGH IRU ¡JHW DIV WQLQJ $OOH GLVVH PLGOHU EOHY IMHUQHW YHG nUVNLIWHW Vn

GHU VNDO VNH QRJHW KHU VLJHU 3DXO +ROPEHFN Politikerne skal i spil 7UH DQEHIDOLQJHU UHWWHU VLJ PRG SROLWLVNH KDQGOLQJHU KYRU )RONHWLQJHW VNDO L VSLO 2SHUDWH DQEHIDOHU IRU HNVHPSHO DW ·Q\H UHJXOHULQJVP VVLJH WLOWDJ LNNH Pn PRGDUEHMGH XGYLNOLQJHQ DI ¡NRORJLHQ PHQV DQGHQ UHJXOHULQJ IRUV¡JHU DW IUHPPH ¡NRORJLHQ GHW NDQ HNVHPSHOYLV VNH YHG DW DOOH Q\H WLOWDJ JHQQHPJnU HQ ¡NRORJLVN NRQVHNYHQVYXUGHULQJ LQGHQ IUHPV WWHOVH · 'HWWH HU HW IRUVODJ VRP NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ PHQHU UDPPHU SOHW 'HQ RYHURUGQHGH DQEHIDOLQJ RP DW LQGDUEHMGH NRQNUHWH ¡NRORJLPnO L VHNWRUVWUDWHJLHU IRU UHVVRXUFHU QDWXU PHG YLGHUH HU KHOW RSODJW /LJHVRP YL YDUPW VW¡WWHU NRQVHNYHQVYXUGHULQJ Sn Q\ PLOM¡UHJXOHULQJ IRU DW VLNUH DW ¡NRORJHUQHV DGJDQJ WLO MRUG LNNH XQGHUJUDYHV PHQ IUHPPHV VLJHU 3DXO +ROPEHFN $QEHIDOLQJHQ IUD 2SHUDWH RP DW 'DQPDUN E¡U DUEHMGH IRU DW VW¡WWH WLO ODQGEUXJHW EDVHUHU VLJ Sn HQ YXUGHULQJ DI SURGXNWLRQHQV VDPIXQGVQ\WWH InU RJVn RSEDNQLQJ IUD / 'HW VDPPH J OGHU DQEHIDOLQJHQ RP DW 'DQPDUN E¡U OHWWH KYHUGDJHQ IRU ¡NRORJHU JHQQHP UHJHOIRUHQNOLQJ IMHUQHOVH DI DGPLQLVWUDWLYH E\UGHU RJ ¡JHW VHUYLFH 'HW HU HQ PHJHW UHOHYDQW DQEHIDOLQJ (Q DI nUVDJHUQH WLO GHQ PDQJOHQGH RPO JQLQJ HU QHWRS IRUYHQWQLQJHQ RP ÁHUH UHJOHU NRQWURO RJ NRPSOHNVH DGPLQLVWUDWLYH DUEHMGVJDQJH RJ E\UGHU VLJHU 3DXO +ROPEHFN Bedre adgang til jord 7R DQEHIDOLQJHU WDJHU DIV W L GH SURGXNWLRQVIRUKROG GHU NDQ VW\UNH HOOHU EHJU QVH Y NVWHQ DI GHW ¡NRORJLVNH DUHDO 2SHUDWH DQEHIDOHU IRU HNVHPSHO DW 'DQPDUN E¡U VLNUH DW GHQ ¡NRORJLVNH SULP UVHNWRU KDU WLOVWU NNHOLJ DGJDQJ WLO MRUG RJ PXOLJKHG IRU DW ÀQDQVLHUH RJ IRUUHQWH GHQ +DQGOLQJVSXQNWHW LQGHKROGHU HQ

YLIWH DI PHJHW YLJWLJH RJ PHJHW HIIHNWIXOGH IRUVODJ GHU VNDO IROGHV XG L ÁHUH KDQGOLQJVSXQNWHU VLJHU 3DXO +ROPEHFN +DQ JO GHU VLJ RYHU DW GHU HU KDQGOLQJVIRUVODJ VRP EnGH nEQHU RS IRU DW IRUEHGUH ¡NRORJHUQHV DGJDQJ WLO MRUG IUHPPHU Q\H HMHUIRUPHU RJ YLO KDYH HQGQX ÁHUH RIIHQWOLJH DUHDOHU LQG XQGHU ¡NRORJLVN GULIW 2SHUDWH VNULYHU · ÁHUH· RIIHQWOLJH DUHDOHU 9L V\QHV HJHQWOLJ GHU E¡U VWn ·DOOH· RIIHQWOLJH ODQGEUXJVMRUGH VLJHU 3DXO +ROPEHFN +DQ HU RJVn PHJHW WLOIUHGV PHG DW ¡NRORJHUQHV DGJDQJ WLO Q ULQJVVWRIIHU LQGJnU L U NNHQ DI DQEHIDOLQJHU 2SHUDWH VNULYHU DW ·8GHQ DGJDQJ WLO Q ULQJVVWRIIHU HU GHW VY UW IRU ¡NRORJLHQ DW XGYLNOH VLJ HQGVLJH LQGIUL DUHDOPnOHW RJ LV U ¡NRORJLVN SODQWHDYO PDUNGULIW JDUWQHULHU RJ IUXJWDYOHUH YLO EOLYH VW\UNHW EnGH DUHDOP VVLJW RJ XGE\WWHP VVLJW KYLV GHU HU EHGUH DGJDQJ WLO Q ULQJVVWRIIHU 'HU HU EUXJ IRU EnGH SUDNWLVNH SROLWLVNH RJ YLGHQVNDEHOLJH ELGUDJ IRU DW O¡VH SUREOHPHW · 'HW HU YL PHJHW HQLJH L VLJHU 3DXO +ROPEHFN RJ IRUWV WWHU 2SHUDWH DQEHIDOHU IRU HNVHPSHO DW GHU HWDEOHUHV HW GHPRQVWUDWLRQVSURMHNW L VW¡UUH VNDOD VRP NDQ LOOXVWUHUH KYRUGDQ HQ JHRJUDÀVN UHJLRQ NDQ GULYHV ¡NRORJLVN Sn WY UV DI KHOH Y UGLN GHQ RJ L GHQ IRUELQGHOVH E¡U GHU XGDUEHMGHV HQ UHFLUNXOHULQJVVWUDWHJL IRU UHJLRQHQ 3URMHNWHW E¡U XQGHUV¡JH KYRUGDQ PDQ EHGVW VLNUHU DW UHVVRXUFHUQH DQYHQGHV KHQVLJWVP VVLJW KYRU GH J¡U PHVW JDYQ RJ KYLONHQ UHVVRXUFHDQYHQGHOVH GHU HU PHVW KHQVLJWVP VVLJ XG IUD HQ UHFLUNXOHULQJVEHWUDJWQLQJ 9L KDU L / DOOHUHGH NRQWDNW PHG ÁHUH NRPPXQHU GHU NXQQH Jn L IURQW PHG GHWWH SURMHNW RJ VNDO GHW YLUNH VNDO GHW Y UH HW XGYLNOLQJVSURMHNW VRP KDQGOHU RP HW RIIHQWOLJ SULYDW SDUWQHUVNDE RJ VRP LQGGUDJHU NRPPXQH ERUJHUH YLUNVRPKHGHU RJ ¡NRORJHU Mere viden 'H WR VLGVWH DQEHIDOLQJHU SHJHU Sn EHKRYHW IRU PHUH IRUVNQLQJ RJ PHUH

XGGDQQHOVH 'H WDJHU EODQGW DQGHW IDW Sn GHW SDUDGRNV DW VHOYRP GHW U¡GH VWDWVNRQWUROOHUHGH P UNH L NDQ IHMUH nUV I¡GVHOVGDJ HU GHU IRUWVDW HQ GHO KHOW JUXQGO JJHQGH XGIRUGULQJHU VRP EO D UHODWHUHU VLJ WLO DW ¡NRORJLHQ HU HQ DOWHUQDWLY SURGXNWLRQVIRUP L HQ NRQYHQWLRQHO YHUGHQ (NVHPSHOYLV DYOHV GHU LNNH PHG ¡NRORJLHQ IRU ¡MH Sn KXVG\U SODQWHVRUWHU RJ DUWHU RJ ¡NRORJLHQ KDU HW JUXQGO JJHQGH SUREOHP PHG WLOVWU NNHOLJ DGJDQJ WLO Q ULQJVVWRIIHU 7LOVYDUHQGH DQEHIDOHU 2SHUDWH JHQQHP HQ ¡JHW LQGVDWV Sn XGGDQQHOVHVLQVWLWXWLRQHUQH HW K¡MHUH YLGHQVQLYHDX L VDPIXQGHW RP ¡NRORJL 9L VW¡WWHU DQEHIDOLQJHQ IXOGW XG VLJHU 3HU .¡OVWHU IRUPDQG IRU /

'HW VNDO J¡UHV NODUW DW DQEHIDOLQJHQ LNNH DOHQH KDQGOHU RP RPIDQJHW PHQ RJVn RJ LNNH PLQGVW RP XQGHUYLVQLQJVPHWRGH NRORJLHQV Y VHQ RJ YLUNHOLJKHG VNDO HUIDUHV L VNDOD LNNH NXQ L SUDNVLV PHQ RJVn L VHOYH XQGHUYLVQLQJHQ 'HW HU KHU GHW U\NNHU YLGHQV RJ HUNHQGHOVHVP VVLJW XDQVHW RP XQGHUYLVQLQJHQ UHWWHV PRG E¡UQ HOOHU YRNVQH RJ XDIK QJLJW DI IDJJUXSSH RJ NRQWHNVW VLJHU 3HU .¡OVWHU +DQ WLOI¡MHU 'HU E¡U RJVn WLOE\GHV VRP HW PLQLPXP PXOLJKHGHQ IRU DW ODQGEUXJVVWXGHUHQGH NDQ WDJH HW ¡NRORJLVN VSHFLDOH Sn KRYHGIRUO¡E OLJHVRP PDQ VNDO NXQQH In HQ XGGDQQHOVH VRP ¡NRORJLVN IULODQGV RJ Y NVWKXVJDUWQHU

Ni anbefalinger: ɻ 'DQPDUN E¡U VNDEH Y NVW L DIV WQLQJHQ DI GDQVNH ¡NRORJLVNH YDUHU YHG HQ IRUVW UNHW LQGVDWV Sn RPUnGHU PHG W\GHOLJH SRWHQWLDOHU ɻ 'DQPDUN E¡U VNDEH Y NVW L DIV WQLQJHQ DI GDQVNH ¡NRORJLVNH YDUHU YHG DW JHQQHPI¡UH LQGVDWVHU GHU PLQGVNHU SULVIRUVNHOOHQ Sn ¡NRORJLVNH RJ NRQYHQWLRQHOOH I¡GHYDUHU ɻ 'DQPDUN E¡U LQGDUEHMGH ¡NRORJLHQ VRP YLUNHPLGGHO L DUEHMGHW PHG DW Qn UHOHYDQWH VDPIXQGVPnO ɻ 'DQPDUN E¡U DUEHMGH IRU DW VW¡WWH WLO ODQGEUXJHW EDVHUHU VLJ Sn HQ YXUGHULQJ DI SURGXNWLRQHQV VDPIXQGVQ\WWH ɻ 'DQPDUN E¡U VLNUH DW GHQ ¡NRORJLVNH SULP UVHNWRU KDU WLOVWU NNHOLJ DGJDQJ WLO MRUG RJ PXOLJKHG IRU DW ÀQDQVLHUH RJ IRUUHQWH GHQ ɻ 'DQPDUN E¡U VLNUH DW GHQ ¡NRORJLVNH SULP UVHNWRU KDU WLOVWU NNHOLJ DGJDQJ WLO Q ULQJVVWRIIHU ɻ 'DQPDUN E¡U OHWWH KYHUGDJHQ IRU ¡NRORJHU JHQQHP UHJHO IRUHQNOLQJ IMHUQHOVH DI DGPLQLVWUDWLYH E\UGHU RJ ¡JHW VHUYLFH ɻ 'DQPDUN E¡U VLNUH DW HQ Y VHQWOLJ GHO DI IRUVNQLQJVLQGVDWVHQ WDJHU DIV W L ¡NRORJLVHNWRUHQV JUXQGO JJHQGH EHKRY ɻ 'DQPDUN E¡U K YH YLGHQVQLYHDXHW L IRUKROG WLO ¡NRORJLHQ JHQQHP HQ XGGDQQHOVHVLQGVDWV PHG IRNXV GHOV Sn UHNUXWWHULQJ RJ XGYLNOLQJ DI Q\H WDOHQWHU GHOV Sn JHQHUHO RSO\VQLQJ RP HQ JU¡Q RPVWLOOLQJ DI VDPIXQGHW L KHOH XGGDQQHOVHVV\VWHPHW

AKTUELT

20. juni 2014 nr. 547

20 mio. kr. burde have været 40 mio. kr.

Regeringen har givet 20 mio. kr. til afsætningsog eksportfremme for økologien; men beløbet kunne have været dobbelt så stort

ØKOLOGI & ERHVERV

5

EU’s ministre enige om GMO-forslag GMO: (IWHU ÁHUH nUV WRYWU NNHULHU KDU (8·V PLOM¡PLQLVWUH RSQnHW HQLJKHG RP HW VW UNW RPGLVNXWHUHW *02 IRUVODJ )RUVODJHW LQGHE UHU DW 'DQPDUN VHOY NDQ EHVWHPPH KYRUYLGW HQ (8 JRGNHQGW JHQPRGLÀFHUHW DIJU¡GH VNDO G\UNHV Sn GDQVNH PDUNHU )RUVODJHW VNDO KHUHIWHU IRUKDQGOHV HQGHOLJW Sn SODGV PHG (XURSD 3DUODPHQWHW VHQHUH Sn nUHW , 'DQPDUN YLO YL WDJH VWLOOLQJ WLO HQ JHQPRGLÀFHUHW DIJU¡GH IUD VDJ WLO VDJ RJ GHW HU JRGW DW GHQ GDQVNH UHJHULQJ QX VHOY NDQ EHVWHPPH KYDG YL PHQHU HU ULJWLJW IRU 'DQPDUN VLJHU PLOM¡PLQLVWHU .LUVWHQ %URVE¡O +YLV 'DQPDUN IUHPRYHU LNNH ¡QVNHU DW HQ *02 DIJU¡GH VRP HNV HQ PDMV LNNH VNDO G\UNHV L 'DQPDUN HU GHU WR PXOLJKHGHU IRU DW XQGJn GHW )¡UVW VNDO PDQ IRUV¡JH DG IULYLOOLJKHGHQV YHM YHG DW DQPRGH YLUNVRPKHGHQ RP DW XQGWDJH 'DQPDUN IUD GHUHV JHQHUHOOH (8 DQV¡JQLQJ +YLV YLUNVRPKHGHQ PRG IRUYHQWQLQJ LNNH DFFHSWHUHU GHWWH NDQ PDQ QHGO JJH HW QDWLRQDOW IRUEXG

VÆKSTPAKKEN $) ,5(1( %5$1'7

Nyt kodeks skal sikre bedre kontrolbesøg -HJ UJUHU PLJ VLJHU &KDUORWWH '\UHPRVH GH .RQVHUYDWLYHV I¡GHYDUHRUGI¡UHU +XQ IRUWV WWHU $OOHUHGH L MDQXDU IRUHVORJ MHJ DW GHU RYHU GH WUH Q VWH nU DIV WWHV PLR NU nUOLJW WLO DIV WQLQJV RJ HNVSRUWVW¡WWH IRU ¡NRORJLHQ VDPW WLO RPO JQLQJVWMHN KRV ODQGP QG RJ RIIHQWOLJH N¡NNHQHU PHQ IRUVODJHW EOHY DIYLVW 1X KDU UHJHULQJHQ Vn EHYLOJHW GHW KDOYH EHO¡E PHG GHQ EHJUXQGHOVH DW GHW HU IRU VHQW Sn nUHW WLO DW PDQ NDQ EUXJH KHOH EHO¡EHW 'HW YDU LNNH VNHW KYLV PDQ KDYGH KDQGOHW DOOHUHGH GD IRUVODJHW EOHY IUHPVDW &KDUORWWH '\UHPRVH HU JnHW LQG L NDPSHQ IRU ÁHUH SHQJH IUD 'HQ *U¡QQH 5HVHUYH WLO ¡NRORJLHQ IRUGL (8 PHG XGJDQJHQ DI DIVNDIIHGH DIV WQLQJV RJ HNVSRUWVW¡WWHQ L /DQGGLVWULNWVSURJUDPPHW .RQNUHW ÀRUHVOnU YL QX DW GHU L IRUELQGHOVH PHG IRUKDQGOLQJHUQH RP Y NVWSDNNHQ DIV WWHV PLR NU RP nUHW L RJ Overset tekst 8QGHU IRUKDQGOLQJHUQH RP Y NVWSODQ )¡GHYDUHU EDG &KDUORWWH '\UHPRVH RP DW In PHGWDJHW HQ WHNVW PHG I¡OJHQGH RUGO\G

)¡GHYDUHRUGI¡UHU IRU GH NRQVHUYDWHLYH &KDUORWWH '\UHPRVH UJUHU VLJ PLR NU WLO ¡NRORJLHQ HU LQGWLO YLGHUH NXQ EOHYHW WLO PLR NU 1X VDWVHU KXQ Sn PLR NU RP nUHW GH Q VWH WUH nU )RWR 0DULH +DOG

”Eksport af økologiske fødevarer er ÀUHGREOHW RYHU GH VLGVWH IHP nU RJ det globale marked for økologiske I¡GHYDUHU OLJJHU QX Sn PLD NURQHU nUOLJW (Q SRVLWLY PDUNHGVXGYLNOLQJ IRU ¡NRORJL KHUXQGHU Sn eksportmarkeder, er centralt for PnOV WQLQJHQ RP HQ IRUGREOLQJ DI GHW GDQVNH ¡NRORJLVNH DUHDO L 0HGÀQDQVLHULQJ DI ¡NRORJLVN DIV WQLQJ KHUXQGHU HNVSRUWIUHPPH Sn PLR NU nUOLJW XQGHU ODQGGLVWULNWVSURJUDPPHW RSK¡UWH L 'HUIRU styrkes den markedsdrevne udvikling af økologi via en innovations, afsætnings- og eksportfremmende indsats via Fonden for Økologisk /DQGEUXJ Sn PLR NU nUOLJW

,QGVDWVHQ ÀQDQVLHUHV YLD udmøntning af eksisterende midler under Grøn Reserve.”

1X EHJ\QGHU UHJHULQJHQ DW YLOOH XGP¡QWH SXOMHQ WLO DQGUH WLQJ HQG ¡NRORJL 'HUIRU SUHVVHU YL QX UHJHULQJHQ WLO DW ¡NRORJLHQ VNDO SULRULWHUHV VLJHU &KDUORWWH '\UHPRVH RJ IRUWV WWHU 8QGHU Y NVWIRUKDQGOLQJHU HU GHW YLJWLJW IRU RV DW In ¡UHP UNHW PLR NU L KYHUW DI GH NRPPHQGH WUH nU +XQ IRUWV WWHU -HJ HU U\VWHW RYHU DW GHW HU Vn VY UW DW In UHJHULQJHQ WLO DW SULRULWHUH ¡NRORJLHQ )RU RV HU GHW YLJWLJW DW GHU HU HW PDUNHG IRU ¡NRORJLVN SURGXNWLRQ

Økologisk Landsforening lancerer naturråd til landmænd Økologer, jægere, ornitologer, biavlere, forskere og miljøministeren benyttede Folkemødet til at lancere ’De 8 Naturråd’ , der er ispireret af de otte kostråd. Naturrådene er en overskuelig guide til landmænd, der gerne vil passe bedre på naturen /DQGEUXJHW I\OGHU PHUH HQG SFW DI GHW GDQVNH DUHDO RJ ODQGEUXJHWV SUDNVLV HU DIJ¡UHQGH IRU QDWXUHQV WLOVWDQG RJ XGYLNOLQJ 2J VHOYRP PDQJH ODQGP QG VHU VLJ VHOY VRP QDWXUIRUYDOWHUH HU QDWXUHQ L GDJ DOOLJHYHO SUHVVHW DI EHKRYHW IRU ODQGEUXJVMRUG RJ HIWHUVS¡UJVOHQ Sn ELOOLJH I¡GHYDUHU 0HG ·'H QDWXUUnG· ¡QVNHU YL DW

LQVSLUHUH RJ YLVH KYDG PDQ VRP ODQGPDQG NDQ J¡UH IRU DW In PHUH QDWXU LQG L KYHUGDJVGULIWHQ XGHQ DW GHW VNHU Sn EHNRVWQLQJ DI YLJWLJ ODQGEUXJVMRUG 0DQ NDQ RIWH PHG HQ OLOOH LQGVDWV IRUEHGUH OHYHYLONnU IRU G\U RJ SODQWHU L DJHUODQGHW RJ NDWDORJHW J¡U det let for den enkelte landmand at Jn WLO VLJHU 0DULH /RXLVH 6LPRQVHQ SODQWHDYOVNRQVXOHQW L NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ RJ KRYHGIRUIDWWHU WLO ·'H 1DWXUUnG· ib@okologi.dk Danmarks Jægerforbund, Aarhus Universitet, Danmarks Biavlerforening, Naturstyrelsen - miljøministeriet, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Ornitologiske Forening, Videncentret for Landbrug, Biodynamisk Forening, naturog vildtkonsulenter, konventionelle samt økologiske landmænd og

Økologisk Landsforening har alle bidraget til det faglige indhold i kataloget.

De 8 Naturråd ɻ ɻ ɻ ɻ ɻ ɻ ɻ ɻ

6NDE RYHUEOLN RJ VDPPHQK QJ 3OHM GHQ QDWXU GX KDU 3ODQO J GHQ nUOLJH QDWXUpleje 9DULDWLRQ VNDEHU OLY *LY SODGV WLO O\V RJ YDUPH /DG QDWXUHQ EORPVWUH RJ rode *LY QDWXUHQ GH VN YH KM¡UQHU %UXJ Q ULQJVVWRI RJ XNUXGWVEHN PSHOVH RStimalt

KONTROLBESØG: /DQGP QG RJ ÀVNHUH VNDO YLGH KYDG GHU YHQWHU GHP QnU GH InU EHV¡J DI HQ NRQWUROO¡U IUD 1DWXU(UKYHUYVW\UHOVHQ 'HUIRU LQGI¡UHU VW\UHOVHQ QX HW NRGHNV IRU GHW JRGH NRQWUROEHV¡J 'HW Q\H NRGHNV HU XGYLNOHW L VDPVSLO PHG ÀVNHUH ODQGP QG NRQWUROO¡UHU RJ HUKYHUYHQH (Q NXQGHDQDO\VH IUD YLVWH DW SURFHQW DI GHP VRP EOLYHU NRQWUROOHUHW DI 1DWXU(UKYHUYVW\UHOVHQ HU PHJHW WLOIUHGVH HOOHU WLOIUHGVH PHG NRQWUROEHV¡JHW 0HG GHW Q\H NRGHNV HU GHW PnOHW DW ODQGP QG RJ ÀVNHUH InU HW EHGUH RYHUEOLN RYHU KYDG HW NRQWUROEHV¡J LQGHE UHU VDPWLGLJ PHG DW NRQWUROO¡UHUQH InU HW Q\W Y UNW¡M WLO DW JHQQHPI¡UH EHV¡JHQH PHUH HQVDUWHW RJ SURIHVVLRQHOW , VLGVWH HQGH VNDO GHW Y UH PHG WLO DW ¡JH DFFHSWHQ DI NRQWUROOHQ VRP HU HQ DI GH FHQWUDOH P\QGLJKHGVRSJDYHU KRV 1DWXU(UKYHUYVW\UHOVHQ 'HW Q\H NRGHNV EOLYHU WDJHW L EUXJ L O¡EHW DI VRPPHUHQ Se Kodeks for det gode kontrolbesøg her: www.naturerhverv.dk

Lejre Kommune nomineret til Miljøpris NORDISK RÅD: IRONHWLQJVSROLWLNHUH RJ OHGHQGH ÀJXUHU L GHQ JU¡QQH YHUGHQ VNUHY L PDM XQGHU Sn DW /HMUH IRUWMHQHU SULVHQ IRU µGHQ LQYROYHUHQGH Q\W QNHQGH RJ DPELWL¡VH QDWXU RJ PLOM¡ LQGVDWV )RU GHW Q\W QNHQGH VDPDUEHMGH )RU JUDGHU YLQNOHQ KYRU ¡NRORJL W QNHV XG L DOOH NURJH 2J LNNH PLQGVW IRUGL SULVHQ NDQ VNDEH RSP UNVRPKHG WLO LQVSLUDWLRQ IRU DQGUH NRPPXQHU L 'DQPDUN RJ LQWHUQDWLRQDOWµ 1RPLQHULQJHQ EOHY RIIHQWOLJJMRUW DI 1RUGLVN 5nG Sn )RONHP¡GHW 1RUGLVN 5nGV QDWXU RJ PLOM¡SULV YLO L nU Jn WLO HQ QRUGLVN NRPPXQH E\ HOOHU HW ORNDOVDPIXQG VRP HQWHQ KDU JMRUW HQ V UOLJ VDPOHW LQGVDWV IRU PLOM¡HW HOOHU HQ V UOLJ LQGVDWV Sn HW HQNHOW PLOM¡RPUnGH 3ULVHQ HU Sn NU 'HQ HQGHOLJH YLQGHU DI QDWXU RJ PLOM¡SULV RIIHQWOLJJ¡UHV QnU SULVHQ RYHUU NNHV L 6WRFNKROP XQGHU 1RUGLVN 5nGV VHVVLRQ RNWREHU

Dan Jørgensen holder fast i regeringens miljøambitioner.

Ny randzonelov RANDZONER: (W EUHGW ÁHUWDO L )RONHWLQJHW KDU QGUHW UDQG]RQHORYHQ Vn GHW EOLYHU QHPPHUH IRU ODQGP QG RJ P\QGLJKHGHU DW I¡OJH RJ KnQGK YH ORYHQ - Jeg er meget glad for denne ORY QGULQJ VRP OHWWHU ODQGP QGHQHV KYHUGDJ RJ VW\UNHU GHUHV NRQNXUUHQFHHYQH 0HQ VDPWLGLJW YLO MHJ XQGHUVWUHJH DW UHJHULQJHQ LNNH U\NNHU HQ W¡GGHO Sn VLQH K¡MH PLOM¡DPELWLRQHU 9L IMHUQHU E¡YO RJ XVLNNHUKHG KRV ODQGP QGHQH RJ UHGGHU KHNWDU UDQG]RQHU VRP YDU NRPPHW L IDUH]RQHQ VLJHU I¡GHYDUHPLQLVWHU 'DQ -¡UJHQVHQ QGULQJHQ DI UDQG]RQHORYHQ EHW\GHU DW ORYSOLJWLJH UDQG]RQHDUHDO IDOGHU IUD RPNULQJ WLO FD KHNWDU 'HQ NY OVWRIPDQNR VRP RSVWnU YHG ORY QGULQJHQ YLO EOLYH KnQGWHUHW LJHQQHP UHJHULQJHQV IRUVODJ WLO Q\H YDQG RJ QDWXUSODQHU GHU NRPPHU WLO HIWHUnUHW 9HQVWUH .RQVHUYDWLYH /LEHUDO $OOLDQFH RJ 'DQVN )RONHSDUWL KDU VDPPHQ PHG UHJHULQJHQ VWHPW IRU ORY QGULQJHQ VRP WU GHU L NUDIW DXJXVW

6

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

FOLKEMĂ˜DET 2014

20. juni 2014 nr. 547

�’‘”–‡”‡– •‘Œƒ •�§˜˜”‹†‡” �ƒ”�‡†‡–

Â?’‘”–‡Â? ƒˆ •‘Œƒ ˆ”ƒ ›†ƒÂ?‡”‹Â?ƒ ‰‹˜‡” •–‘”‡ Â?Â‹ÂŽÂŒĂž ‘‰ •—Â?†Š‡†•Â?§••‹‰‡ ’”‘„Ž‡Â?‡” ‹ ’”‘†—Â?–‹‘Â?•ŽƒÂ?†‡Â?‡Ǥ ƒÂ?Â?ƒ”Â?• •Â?§˜˜”‹†‡” †‡Â? „‹ŽŽ‹‰‡ǥ ‹Â?’‘”–‡”‡†‡ •‘Œƒ ÂˆĂžÂ†Â‡Â˜ÂƒÂ”Â‡Â?ƒ”Â?‡†‡–

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

deres jord, og disse vil derefter vĂŚre tvunget til at opdyrke nyt land i stedet for den jord, de har mistet.

Hvordan kan man bedst imødegü de problemer importen af gmo-soja fra Sydamerika bÌrer med sig i form af ødelagt natur og forringet sundhed i landbefolkningen i Sydamerika, samt en forringelse af konkurrenceevnen for de økologiske danske landbrug? Spørgsmület var til debat pü Folkemødet under overskriften: Import-soja for milliarder - hvad er alternativet?

To af de tre politikere i panelet, Trine Pertou Mach fra SF og Sanne Bjørn fra de radikale, efterlyse certiÀFHUHW VRMD (W ¥QVNH GHW YLVWH VLJ DW de stür ret alene med.

9L NDQ LNNH FHUWLĂ€FHUH RV XG DI problemerne med gmo-soja, slog Torben Chrinz, videnschef i Concito fast. &HUWLĂ€FHUHW JPR VRMD NDQ LNNH beskytte naturen i Sydamerika. Et FHUWLĂ€FHULQJVV\VWHP YLO UHVXOWHUH L land grabbing, og i stedet for at sojaproducenter opdyrker ny skov, vil de fortrĂŚnge de smĂĽ landbrugere fra

Hvem har ansvaret?

- LandmĂŚndene skal tage ansvar for hele deres produktion - ogsĂĽ den del, der ligger uden for Danmark, sagde Ella Maria Bisscop-Larsen fra Danmarks Naturfredningsforening. Hun Ă€N VWÂĄWWH IUD Ă HUH SDQHOGHOWDJHUH - Problemet er skjult for forbrugerne, for kødet mĂŚrkes ikke med gmo-mĂŚrket, selvom dyrene er blevet fodret med gmo-foder. Derfor er det aktørerne, der har ansvaret. Den eneste mĂĽde forbrugerne kan undgĂĽ gmo i deres mad er ved at købe Ă˜mĂŚrkede fødevarer. Derfor skal vi arbejde for at fremme økologien og minimere prisforskellene pĂĽ de økologiske og de konventionelle fødevarer. sagde Camilla Udsen fra TĂŚnk.

Per Clausen, fødevareordfører fra Enhedslisten supplerede: - Politikerne skal tage ansvar for den del, vi rent faktisk kan gøre noget ved: rammebetingelserne for landbruget.

ǧ

Panelet fra vestre: Ella Maria BisschopLarsen, John Nordbo, Per Kølster, Camilla Udsen, Torben Chrinz, Trine Pertou Mach, Per Clausen, Henrik Høegh og Sanne Bjørn.

John Nordbo, klima- og miljøchef i WWF supplerede: - Forbrugerne har ogsü et ansvar.

For de skal hjĂŚlpe med at presse pĂĽ over for detailhandlen, som siger, at de ikke har et ansvar, sĂĽ lĂŚnge de ikke forhandler foder til svin. Â?‹†– ˆ‘” Â?Ž‹Â?ƒ‡– Naturen og befolkningen i Sydamerika lider under forbruget af gmo-soja i den konventionelle ende af dansk landbrug. Det samme gør klimaet, for der produceres og konsumeres alt for meget kød.

- Kødforbruget i Danmark udleder i gennemsnit to ton CO2 pr. dansker.

'HW HU ÀUH JDQJH Vn K¥M HQ XGOHG-

ning, som vores elforbrug giver. Og en meget stor del af de to ton stammer fra den importerede gmo-soja, sagde Torben Chrinz. Â?ˆƒ‹” Â?‘Â?Â?—””‡Â?…‡ Per Kølster, formand i Ă˜kologisk Landsforening, argumenterede for, at importeret gmo-soja ud over at belaste natur, sundhed og klima ogsĂĽ skĂŚvvrider konkurrencen.

- De økologiske kødproducenter, bruger ikke importeret gmo-soja. Det betyder, at deres produkter bliver forholdsmÌssigt dyrere, end de konventionelle kødprodukter, sagde Per Kølster og fortsatte: - For mig handler denne debat i

høj grad om, at det ikke er bÌredygtigt, at producere millioner af konventionelle grise, der fedes op pü LPSRUWHUHW JHQPRGLÀFHUHW VRMD - Vi hører hele tiden, at vi skal kunne brødføde jordens befolkning; men hvis det er det, det handler om, sü skal vi slet ikke producere alt det kød, vi producerer.

Ikke klimavenligt Torben Chrinz fra Concito benyttede debatten til at mane Landbrug & Fødevarers püstand om, at dansk landbrug er verdens mest klimavenlige landbrug i jorden.

- Det passer ikke! Dansk landbrug ligger lige over midten i EU, sagde han.

Dan Jørgensen efterlyser mere dyrevelfĂŚrd i danske stalde Â? Š‡Ž– Â?› Ď?‹ŽÂ? Šƒ” ˆ‘Â?—• ’¤ †›”‡˜‡Žˆ§”†Ǥ ‡Â? •Â?‹Ž†”‡” †‡Â? „‹‘†›Â?ƒÂ?‹•Â?‡ ŽƒÂ?†Â?ƒÂ?† ‹‡Ž• –‘…Â?Š‘ŽÂ? ÇŚ ‡Â? ‹†‡ƒŽ‹•– ‹ ‘’–‹Â?ƒŽ Â?‘Â?–ƒÂ?– Â?‡† •‹Â?‡ †›” ‘‰ ‹ Â?‘Â?Ď?Ž‹Â?– Â?‡† ĂžÂ?‘Ž‘‰‹Â?‘Â?–”‘ŽŽ‡Â?ÇĄ •‘Â? ‹Â?Â?‡ Â?ƒÂ? Ď?‹Â?†‡ ’Žƒ†• –‹Ž †‡Â? „‹‘†›Â?ƒÂ?‹•Â?‡ ŽƒÂ?†„”—‰•’”‘†—Â?–‹‘Â? ‹Â?†‡Â? ˆ‘” ĂžÂ?‘Ž‘‰‹nj reglernes rammer - Men jeg er optaget af, at vi skal have mere dyrevelfĂŚrd i alle danske stalde. Dyr er levende og følende vĂŚsner. Og mange af de dyr, vi spiser, er intelligente dyr. Min mission er, at vi skal behandle produktionsdyrene med samme respekt, som vi for eksempel viser hunde. Ă˜kologi er den bedste garanti for høj dyrevelfĂŚrd i svinestaldene; men pĂĽ den anden side skal vi ogsĂĽ sikre, at alle de andre grise har det godt.

]

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

Debatredaktør Mette Højbjerg fra dagbladet Politiken modererede deEDWWHQ HIWHU VQLJSUHPLHUHQ Sn ÀOPHQ ’Sü meget godt i vente’, hvor instruktøren Phie Ambo portrÌttere Niels og Rita Stockholm, som driver den nordsjÌllandske gürd Thorshøjgürd efter biodynamiske principper. Kontakten til dyrene er tÌt, alligevel viVHU ÀOPHQ KYRUGDQ ¥NRORJLNRQWUROOHQ retsforfølger Niels Stockholm med anklager om dyremishandling.

3n EDJJUXQG DI GHQ KLVWRULH ÀOmen fortÌller, vil jeg gerne høre, hvilke visioner I har for dansk landbrug om 10-20 ür, spurgte Mette Højbjerg panelet, der bestod af fødevareminister Dan Jørgensen og Aarstidernes grundlÌgger, Søren Ejlersen.

- Jeg kan sagtes se et dansk landbrug i den retning. Vi er allerede førende pü økologi pü verdensplan i Danmark; men vi kommer ikke til at se et dansk landbrug, hvor alle er økologer, sagde Dan Jørgensen og fortsatte: - Og det gør vi ikke, fordi de store vÌkstmarkeder efterspørger danske landbrugsprodukter. I Kina for

Niels og Rita Stockholm overvĂŚrede debatten mellem Søren Ejlersen og Dan Jørgensen pĂĽ Folkemødet. eksempel er befolkningen sĂĽ utryg ved den lokale produktion, at de ikke alene betaler over 30 kr. for en liter økologisk mĂŚlk fra Danmark. De køber ogsĂĽ mad til deres kĂŚledyr fra Danmark, for de har stor tillid til alle danske landbrugsprodukter. ›” Šƒ” Â?”ƒ˜ ’¤ ”‡•’‡Â?– Dan Jørgensen understregede, at uagtet den store interesse for den konventionelle svineeksport, sĂĽ skal Danmark satse meget pĂĽ alternative

produktionssystemer - for eksempel økologiske.

- Efterspørgslen pü økologiske varer vokser. I øjeblikket stagnerer omlÌgningen af landbrugsjorden; men vi er ved at lÌgge sidste hünd pü en omfattende evaluering af hele økologiindsatsen. Mület er at fordoble det økologiske areal i Danmark - men selv hvis vi nür dette mül, sü vil de økologiske landbrug fortsat kun udgøre en mindre del af det danske landbrug, sagde Dan Jørgensen. Han fortsatte:

En sanselig verden Mens ministeren var optaget af velfÌrden i staldene, havde Søren EjOHUVHQ QRWHUHW VLJ DW ÀOPHQ YLVWH HQ landmand, der passede sin bedrift HIWHU SULQFLSSHU PDQ LNNH ÀQGHU L GHW industrialiserede landbrug.

- Filmen giver et helt nyt syn pü ’velfÌrd’ - for büde landmand og dyr.

Niels’ og Ritas ünd kan man ikke købe. Man skal leve sig ind i den. Deres verden er sanselig, udviklende og livsbekrÌftende, sagde Søren Ejlersen.

Dan Jørgensen tog trüden op: - I regeringen støtter vi allerede økologien økonomisk, og vi hjÌlper landmÌnd og offentlige køkkener med omlÌgningen til økologi; men IRUEUXJHUQH VNDO RJVn à \WWHV 9L ERU i et land, hvor vi har rekordmange

supermarkedskvadratmeter pr. indbygger - og fÌrrest varenumre pü hylderne. Vi bruger penge pü køkkener, PHQ LNNH Sn PDG 1HZ <RUNHUH à \YHU til Danmark for at spise pü vore restauranter - danskernes foretrukne ret er pasta bolognese! Vi skal have startet en samtale om mad, vi skal tale om, hvad vi spiser, mens vi spiser, sü sanseligheden bliver en del af mültidet.

FÌrre regler Filmen kredser om retssagen mod Niels Stockholm, som ender med en bøde. Mette Højbjerg efterlyste initiativer, der kunne übne op for reglerne, sü ogsü den biodynamiske landmand kan rummes.

- Kan vi ikke lĂŚgge en konkret strategi, som ogsĂĽ giver en god fornemmelse i dyrenes maver? spurgte hun.

- Vi er ved at lĂŚgge sidste hĂĽnd pĂĽ en grundig gennemgang af de udfordringer, der er for udviklingen af økologi i Danmark. Ă&#x2030;n af de ting, vi helt sikkert kommer til at se nĂŚrmere pĂĽ, er reglerne. Reglerne er vigtige for tilliden til økologimĂŚrket; men der er helt sikkert regler, vi kan undvĂŚre, og dem skal vi af med, sagde Dan Jørgensen.

FOLKEMĂ&#x2DC;DET 2014

20. juni 2014 nr. 547

En landmand i Gadstrup lÌgger et kraftigt røgslør ud over nabolaget - herunder Tune Lufthavn og lokalbanen mellem Roskilde og Køge. Foto: Stig Nørhald/Scanpix

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

7

HĂ&#x2DC;RT PĂ&#x2026; FOLKEMĂ&#x2DC;DET

DĂĽrlig forretning â&#x20AC;? Dansk svineproduktion er

ikke en god forretning. Pü hver gris er der et tab pü 56 kr. - Og det pü trods af, at vi giver 7 mia. kr. i støtte til landbruget om üret.

ELLA MARIA BISSCHOP-LARSEN. DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING. PĂ&#x2026; MĂ&#x2DC;DET: IMPORT-SOJA FOR MILLIARDER HVAD ER ALTERNATIVET?

Flerfoldighed â&#x20AC;? Vi har tilsyneladende mang-

foldighed pü fødevaremarkedet i dag; men i virkeligheden er der WDOH RP à HUIROGLJKHG IRU MR à HUH udenlandske mango, des fÌrre danske Ìbler er der i butikkerne.

PER KĂ&#x2DC;LSTER, Ă&#x2DC;KOLOGISK LANDSFORENING. PĂ&#x2026; MĂ&#x2DC;DET: LOKALE FĂ&#x2DC;DEVARER MED VĂ&#x2020;RDI I EN GLOBAL VERDEN.

Fremtidens svineproduktion ser skidt ud for grisene Hverken Martin Merrild, formand for Landbrug og Fødevarer, eller fødevareminister Dan Jørgensen satser pü, at fremtidens svineproduktion kommer til at give optimal dyrevelfÌrd i svinestaldene SVINEPRODUKTION AF IRENE BRANDT

- Det, der er et af problemerne i dansk svineproduktion, er, at man Ă&#x20AC; QGHU Sn DW ODYH VnGDQ QRJHW VRP â&#x20AC;&#x2122;mĂĽnegrisenâ&#x20AC;&#x2122;. Dette projekt er som at tisse i bukserne, for det luner mĂĽske lidt her og nu; men pĂĽ lĂŚngere sigt fastholder det svineproducenterne i forĂŚldede produktionsrammer, sagde Per Kølster, formand for Ă&#x2DC;kologisk Landsforening pĂĽ Dyrenes Beskyttelses møde om Fremtidens svineproduktion i forbindelse med Folkemødet 2014. Han beklagede, at Danish Crown ikke udnyttede chancen til at skabe en del af fundamentet for et nyt økologisk, udviklende og eksperimenterende landbrug pĂĽ Bornholm, da chancen var der.

Inden havde büde Martin Merrild, formand for Landbrug og Fødevarer, og fødevareminister Dan Jørgensen brugt taletid pü at forklare deltagerne, at hvis kravene til dyrevelfÌrden i svinestaldene strammes, sü ryger produktionen af grise ad Pommern til, for det er sket i Sverige.

- Sü hellere producere grise under de trods alt bedre dyrevelfÌrdsforhold, vi har i de danske svinestalde, sagde Dan Jørgensen.

â&#x20AC;&#x153;

Mit spørgsmül er: Hvorfor lader man ikke forureneren betale. I dag er det os, der betaler forureneren gennem landbrugsstøtten. Det er ikke rimeligt. Hvis landbruget selv betalte regningen for de miljøproblemer, deres produktion medfører, sü ville de konventionelle landbrugsprodukter blive sü dyre, at ingen ville købe dem.

ELLA MARIA BISSCHOP-LARSEN DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING.

FORMAND I

Forbrugernes ansvar - Landbrugets vilje til at lave specialproduktioner er betydeligt større end forbrugernes vilje til at betale for dem, sagde Martin Merrild. Han mener, det er forbrugernes ansvar, at sü stor en del af de danske grise produceres i konventionelle stalde.

Her hørte enigheden med fødevareministeren op.

- Vi giver hvert ür er et tre-cifret millionbeløb i tilskud til de økologiske landbrug i Danmark. Det er et politisk valg, som vi har truffet, fordi vi synes, økologi er godt for sundheden, for dyrene og for miljøet, sagde Dan Jørgensen.

Spørgsmül uden svar Formanden for Danmarks Naturfredningsforening, DN, Ella Maria %LVVFKRS /DUVHQ EDG à HUH JDQJH RP svar pü spørgsmület: - Man taler meget om, at prisforskellen pü økologiske og konventionelle varer er for stor, og at prisen pü ¥NRORJLVNH YDUHU VNDO QHG Vn à HUH YLO købe dem. Mit spørgsmül er: Hvorfor lader man ikke forureneren betale. I dag er det os, der betaler forureneren gennem landbrugsstøtten. Det er ikke rimeligt. Hvis landbruget selv betalte regningen for de miljøproblemer, deres produktion medfører, sü ville de konventionelle landbrugspro-

dukter blive sü dyre, at ingen ville købe dem.

Uagtet, at spørgsmület affødte heftige klapsalver blandt tilhørerne, blev det aldrig besvaret.

Gradbøjet dyrevelfĂŚrd I stedet for at svare pĂĽ spørgsmĂĽlet fra DN løftede Dan Jørgensen sløret for, hvad han som minister har visioner om: - Jeg kunne godt tĂŚnke mig, at der er noget midt i mellem de økologiske grise og den traditionelle, konventionelle gris. Hvis der var produkter, hvor der var lidt mere dyrevelfĂŚrd, sĂĽ kunne vi forbedre livskvaliteten IRU Ă HUH JULVH VDJGH 'DQ -ÂĄUJHQVHQ Da dette svar ikke stemmer overens med det svar, Dan Jørgensen for nyligt gav til Folketingets Fødevareudvalg, hvoraf det fremgĂĽr, at han ikke har konkrete planer om at indføre et nyt dyrevelfĂŚrdsmĂŚrke inden for svineproduktionen, bad Ă&#x2DC;kologi & Erhverv ministeren om at forklare sammenhĂŚngen: - Svaret til fødevareudvalget var rigtigt nok. Jeg har ikke konkrete plaQHU RP DW VNDEH Ă HUH YHOI UGVSUR dukter; men det betyder ikke, at jeg ikke undersøger, hvordan man gør i andre lande. Jeg har nogle idĂŠer, som jeg i øjeblikket undersøger, svarede Dan Jørgensen.

Globalisering â&#x20AC;? I takt med at verden bliver

globaliseret, bliver den ogsĂĽ afdemokratiseret. Importen af soja fra Sydamerika er i hvert fald ikke et demokratisk projekt - hverken for den sydamerikanske landmand eller for de danske svin.

PER KĂ&#x2DC;LSTER, Ă&#x2DC;KOLOGISK LANDSFORENING. PĂ&#x2026; MĂ&#x2DC;DET: LOKALE FĂ&#x2DC;DEVARER MED VĂ&#x2020;RDI I EN GLOBAL VERDEN.

SpĂŚndende butikker â&#x20AC;? Vi tjener ikke meget pĂĽ lokale

fødevarer; men de gør vores butikker spÌndende og viser forskellen pü discountbutikkerne og supermarkederne.

MICHAEL LĂ&#x2DC;VE, KONCERNDIREKTĂ&#x2DC;R COOP. PĂ&#x2026; MĂ&#x2DC;DET: LOKALE FĂ&#x2DC;DEVARER MED VĂ&#x2020;RDI I EN GLOBAL VERDEN.

Kan ikke rede handlingsplanen â&#x20AC;? De offentlige køkkener køber

fødevarer for 4 mia. kr. om üret.

Køber de alle 60 pct. økologi bliver det til 2,6 mia. kr. pü et ür.

Det er altsü ikke den offentlige forplejning alene, der kan hjÌlpe regeringen til at nü mület om en fordobling af økologi- arealet.

Faktisk kan 1/3 af Lejre Kommunes landbrugsareal brødføde de offentlige køkkener.

ANNE BIRGITTE AGGER, DIREKTĂ&#x2DC;R KĂ&#x2DC;BENHAVNS MADHUS. PĂ&#x2026; MĂ&#x2DC;DET: LOKALE FĂ&#x2DC;DEVARER MED VĂ&#x2020;RDI I EN GLOBAL VERDEN.

Selvforsyning â&#x20AC;? Den bedste løsning er, at vi

selv producerer den foder, vi bruger i Danmark.

PER CLAUSEN, FĂ&#x2DC;DEVAREORDFĂ&#x2DC;RER I ENHEDSLISTEN. PĂ&#x2026; MĂ&#x2DC;DET: IMPORT-SOJA FOR MILLIARDER - HVAD ER ALTERNATIVET?

8

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

20. juni 2014 nr. 547

MARK & STALD FAGLIGT TALT AF ANNE ERIKSEN Ă&#x2DC;KOLOGIRĂ&#x2026;DGIVER, JYSK Ă&#x2DC;KOLOGI

AGGRESSIVE KRUDTUGLER SĂĽ galt kan det gĂĽ!

Pü en 2,5 ha stor mark kan jeg ved første øjekast kun se pileurter. Da jeg kigger nÌrmere efter, stür et forürssüet kløvergrÌsudlÌg og kÌmper i bunden. Det er en kraftig pümindelse om, at det ikke kun er rodukrudtet, der driller pü økomarkerne.

Pileurter i vĂĽrsĂŚden er kun ĂŠt af eksemplerne; hanekro og agersennep kan ogsĂĽ vĂŚre med. De vokser hurtigt til, og nogle af dem kan spire over en lang periode, sĂĽ blindstrigling alene er ikke nok, KYLV PDQ IRUYHQWHU Ă HUH end fem planter pr. m2 af Det er den slags. nu, du

â&#x20AC;&#x153;

kan gøre

Vi fĂĽr ogsĂĽ nye aggressive dig selv den tjeneste ukrudtsarter ind i markat holde øje med, om erne. Mange observerer i begyndelsen bare en evt. nye ukrudtsarter enkelt gulurt eller hĂĽret er dukket op. SlĂĽ til kortstrĂĽle, men har dem første gang, du ser sĂĽ â&#x20AC;&#x2122;pludseligâ&#x20AC;&#x2122; over hele dem. marken. De to spredes i øvrigt effektivt med høstmaskinerne. Murjordrøg og krumhals er ogsĂĽ begyndt at vise tĂŚnder.

Det er nu, du kan gøre dig selv den tjeneste at holde øje med, om evt. nye ukrudtsarter er dukket op. Slü til første gang, du ser dem. Müske kan du undgü bøvlet, hvis du fjerner de første, du ser, inden de nür at smide frø.

Har du aggressive ukrudtsarter, skal du nÌste ür ud med striglen ogsü efter fremspiring, og det skal vÌre sü tidligt, DW K¥MVW NLPEODGHQH HU IUHPPH 6NUDE MRUGRYHUà DGHQ PHG en kniv og se efter, om de stür klar til at bryde igennem, eller hold øje med de luneste pletter i marken, sü din ukrudtsharvning bliver rettidig.

Kornet vil selvfølgelig vÌre mere følsomt for striglen, nür det stür i 1-2 bladstadiet, sü du skal køre forsigtigt. Men det er pest eller kolera. MÌngden kan vÌre sü overvÌldende, at afgrøden mü tages som grønkorn eller helsÌd.

Er problemet blevet uoverskueligt, kan rĂŚkkesĂĽning og radrensning vĂŚre løsningen. Men husk, at du stadig skal tidligt ud. Er bunden først dĂŚkket af ukrudt med 4â&#x20AC;&#x201C;6 løvblade, risikerer du, at rensningen simpelthen ikke kan gennemføres.

God fornøjelse med jagten pü de aggressive frøukrudter!

SĂĽdan ser det ud, nĂĽr man graver et to meter dybt hul i en sandjord i det midtjyske. Rødderne har kun et tyndt muldlag at arbejde L 5HVWHQ HU ERJVWDYHOLJW WDOW HQ VWRU VDQGNDVVH 6HQLRUIRUVNHU /DUV 0XQNKROP HU JnHW L G\EGHQ RJ OHGHU HIWHU URGY NVW L SURĂ&#x20AC;OHQ

Ekspert: I gør det godt Der var ingen pakningsskader af betydning i de økologiske sandjordsmarker, som landmĂŚnd, konsulenter og en jordbundsekspert nĂŚrstuderede pĂĽ Jysk Ă&#x2DC;kologis markvandring i sidste uge JORDSTRUKTUR AF KAREN MUNK NIELSEN

- Det er udprĂŚget sandjord med begrĂŚnset rodudvikling. Rødderne nĂĽr typisk ned i 30 cmâ&#x20AC;&#x2122;s dybde, i heldigste fald 50 cm.

7LOVWDQGHQ L SOÂĄMHODJHW HU Ă&#x20AC;Q RJ MHJ VHU ikke umiddelbart noget behov for at løsne jorden. SĂĽdan opsummerede seniorforsker Lars Munkholm, Aarhus Universitet, tilstanden i tre økologers marker efter at have tilbragt en formiddag i til lejligheden udgravede to meter dybe huller. Det var Jysk Ă&#x2DC;kologi, der havde fĂĽet den gode ide at invitere til en markvandring, der bogstaveligt talt gik i dybden med jordpakning og rodudvikling pĂĽ sandjord.

Tre landmĂŚnd i det midtjyske â&#x20AC;&#x201C; mĂŚlkeproducent Mads Helms, grøntsagsproducent Axel MĂĽnsson og biodynamisk

landmand Karl Henning Mikkelsen lagde marker og huller til.

Pas pü det, I har Det gennemgüende billede var en tynd skal af mørk dyrkningsegnet jord pü 2030 cm oven pü det argeste sand.

Lars Munkholm fandt ingen udprÌget pakning i pløjelaget i de pügÌldende marker, til trods for at det er meget almindeligt pü sandjord. Det tilskriver han dyrkningspraksis.

- I gør det, man skal gøre. I dyrker grÌs og indarbejder organisk materiale i jorden. Jeg kan vanskeligt se, at I kan gøre meget mere med effekt. For jer handler det om at vedligeholde dyrkningsjorden og dens humusindhold. I skal have fokus pü ikke at lave skader pü de 30 cm, I trods alt har at dyrke i, konstaterede Lars Munkholm afslutningsvis.

Hvor dybt skal man gü Mads Helms far, Edvard Helms, kunne berette, hvordan det humusholdige pløjelag i hans tid voksede fra ca. 10 til 20 cm i kraft af mergling og traktorernes indtog, der gjorde en dybere pløjning mulig. Det fremkaldte en diskussion blandt deltagerne, om man ogsü i dag ville kunne øge det dyrkbare lag og rodudviklingen yderli-

gere ved gradvist at pløje dybere.

- Det kan I sikkert godt, men I für ikke mere humus af den grund. Det bliver blot blandet op i et større volumen. I für kun mere humus, hvis den dybere pløjning giver større plantevÌkst og mere organisk stof i jorden, lød Lars Munkholms svar.

Han blev sekunderet af planteavlskonsulent Finn Poulsen, Jysk LandbrugsrĂĽdgivning, der kaldte strategien for en dyr investering.

- Det krÌver egenkapital at øge dyrkningslaget nedad. Det koster afgrøde at blande rüjord op - det ser vi mange eksempler pü, nür landmÌnd kommer til at pløje for dybt.

Løsne eller ej Flere spurgte til effekten af at løsne sandjord i dybden, en praksis som i hvert fald Karl Henning Mikkelsen har gode erfaringer med i sit biodynamiske dyrkningssyVWHP PHG JU V JU¥QWVDJHU RJ NDUWRà HU og minimal tilførsel af husdyrgødning, men Lars Munkholm er generelt ikke fortaler for jordløsning og fandt ikke belÌg for at anbefale det i de konkrete marker.

- Problemet er, at man ødelÌgger de strukturer, der allerede er dannet og risikerer at lave pakningsskader, siger han.

MARK & STALD

20. juni 2014 nr. 547

HĂźhnermobil fĂĽr dansk forhandler Organic by Nørskov skal formentlig forhandle den tyske mobilstald til høns, HĂźhnermobil, i Danmark MOBILT HĂ&#x2DC;NSEHUS AF KAREN MUNK NIELSEN

'HW HNVSDQGHUHQGH W\VNH Ă&#x20AC;UPD Stallbau Weiland, der bygger mobile hønsehuse til mellem 200 og 1200 høns, vil gerne have en reprĂŚsentant i Danmark. Det ser ud til at blive Organic by Nørskov.

- Jeg synes, en kommerciel gren vil passe godt til min lille konsulentvirksomhed, siger direktør Niels Nørskov om baggrunden for samarbejdet.

En kontrakt er dog ikke underskrevet endnu, men han forventer, at det kun er et spørgsmĂĽl om uger, før de sidste juridiske knaster er forhandlet pĂĽ plads. Allerede nu indebĂŚrer samarbejdet, at han formidler kontakt mellem potentielle danske NÂĄEHUH RJ Ă&#x20AC;UPDHW L 7\VNODQG LuksusĂŚg Han lĂŚgger ikke skjul pĂĽ, at en afgørende forudsĂŚtning for succes i Danmark bliver prisen pĂĽ mobilstalden.

Nørskov vurderer, at markedsprisen for en stald til 225 høner kommer til at ligge omkring 280.000 kr. inkl. en servicepakke pü 10-15 timers rüdgivning.

- Mobilstalden er dyr pr. høneplads, men det interessante er, at det er et system med utrolig høj dyrevelfÌrd, det er miljøvenligt, og giver en høj Ìgkvalitet, fordi hønsene reelt er pü grønne arealer hele tiden. Den historie er meningsfuld for kunderne og meget vigtigere end

Den mobile stald til 225 høns er bygget af isolerede sandwichplader og indrettet i to etager. I bunden er et strøet areal til sandbadning. Herfra gĂĽr trapper op til overetagen med WUHPPHJXOY KYRU KÂĄQVHQH Ă&#x20AC;QGHU IRder og vand. Som i store, moderne HWDJHVWDOGH HU GHQ OLOOH Ă \WEDUH VWDOG udstyret med et bĂĽnd under slattet, sĂĽ gødningen opsamles. GødningsbĂĽndet tømmes med passende mellemrum ved hjĂŚlp af et hĂĽndsving.

En selvforsynende ø - Det er en lille selvforsynende â&#x20AC;&#x2122;øâ&#x20AC;&#x2122;,

9

FÌrdigmad forurener KLIMA: Det koster mere pü klimaog miljøkontoen at spise frosne fÌrdigretter end hjemmelavet mad. Engelske forskere har regnet pü klima- og miljøbelastning fra et mültid bestüende af N\OOLQJ JU¥QWVDJHU NDUWRà HU RJ tomatsauce. VÌrst ser det ud, hvis man varmer en frossen ret fremstillet af frosne ingredienser i almindelig ovn. Det bedste regnskab für man, nür man fremstiller retten af friske rüvarer hjemme.

Men enkelt er det ikke at trĂŚffe kloge valg. For eksempel belaster kylling fra Brasilien og tomater fra Spanien mindre end de samme rĂĽvarer produceret i UK.

Ă&#x2DC;ko-kalv pĂĽ andele

+ KQHUPRELOHU YHG 1 UQEHUJ %HP UN VROFHOOHUQH GHW VWU¥PI¥UHQGH KHJQ RJ GH à \WEDUH VNMXO GHU HU IUHPVWLOOHW DI rio-net og pressenning. Foto: Niels Nørskov prisdiskussionen. I Tyskland, hvor prisniveauet generelt er lavere end i Danmark, sÌlger de Ìg fra mobile systemer til op til 5 kr. pr. stk.

- Vi har beregnet, at med en timeløn pĂĽ 150 kr. skal et ĂŚg kunne sĂŚlges for 2,50 kr. ex. moms, og det mener jeg er helt realistisk ved stalddørssalg. Det viser de tyske erfaringer, siger Niels Nørskov, der i maj arrangerede en studietur til Tyskland for at se forskellige mobile løsninger WLO KÂĄQV VRP OHG L GHW )Â&#x2018;/ Ă&#x20AC;QDQVRHrede projekt â&#x20AC;&#x2122;Ă&#x2020;gaktier og direkte afsĂŚtning af ĂŚg fra mindre mobile og lokale hønsehuseâ&#x20AC;&#x2122;.

Tror pü et marked Niels Nørskov er overbevist om, at

der er et marked for Hßhnermobil og lignende løsninger til mindre produktioner i Danmark.

- Det er sÌrligt oplagt til bynÌre bedrifter med stalddørssalg eller gürdbutik. Jeg tror, vi kan sÌlge 10-20 huse i løbet af et par ür, men prisen er vigtig, understreger Niels Nørskov, der ogsü ser mere utraditionelle muligheder for at udbrede mobilstalden: - Kan vi virkelig tÌnke ud af boksen, er potentialet endnu større.

Boligforeninger og fødevarefÌllesskaber kunne jo ogsü investere i et mobilt anlÌg. Det forudsÌtter blot en aftale med en landmand, der har lidt jord.

I Tyskland er der omkring 400 mo-

bile stalde, hvoraf de 350 er den lille model til 225 høns.

Herhjemme er mobilstalden pt. pü listen over støtteberettiget teknologi til økologi.

Mobilstald pü dyrskue Den første Hßhnermobil er netop kommet til landet og blev vist frem pü Dyrskuet i Roskilde, hvor den vakte stor interesse.

- Der var utroligt mange økologer forbi for at se og høre om den. Det er tydeligt, at den rammer centralt i vĂŚrdisĂŚttet for økologien, siger 1LHOV 1ÂĄUVNRY GHU Ă&#x20AC;N VHULÂĄVH henvendelser, som han nu skal følge op pĂĽ.

Lille stald med smarte funktioner MOBILITET: HĂźhnermobilen fra Stallbau Weiland har 10-15 ĂĽr pĂĽ bagen og er efterhĂĽnden udstyret med en rĂŚkke smarte funktioner

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

som blot skal fyldes op med foder og vand hver 7.-10. dag. Selv strøm er der sørget for i kraft af solceller og batteri, fortÌller Niels Nørskov, der reprÌsenterer Stallbau Weiland i Danmark.

Strømmen bliver dels brugt til automatisk styring af udgangslügerne, dels til at give strøm til hegning.

'HU HU à HUH PnGHU DW KHJQH Sn PHQ et strømførende 1,2 meter højt hegn er en af dem. Det er nemt at rulle ud, QnU PDQ à \WWHU KXVHW Udvendige reder I hverdagen bestür arbejdet blot i indsamling af Ìg og tilsyn. Niels Nørskov vurderer, at det gennemsnitlige arbejdsbehov er en time pr. dag.

Rederne sidder pĂĽ ydersiden, og ĂŚggene samles ind udefra. Redematerialet kan med fordel vĂŚre 10 cm spelt- eller havreskaller, der beskytter ĂŚggene mod skader og snavs.

Det er vigtigt, det er helt rent. Der mü ikke vÌre rester af kerner, der inviterer til at skrabe eller hakke i strøelsen.

Flyttes med traktor Stalden, der vejer 2,5 ton, har hjul RJ à \WWHV PHG WUDNWRU 1LHOV 1¥UVNRY anbefaler, at det sker ugentligt, sü hønsene altid gür pü et grønt areal.

Om vinteren kan det dog vĂŚre praktisk at placere vognen mere permanent tĂŚt pĂĽ ejendommen.

Pü en studietur til Tyskland i maj sü deltagerne velfungerende vogne med ti ür pü bagen, sü Niels Nørskov vurderer, de har lang levetid.

- I et mere fugtigt dansk klima kan det komme pĂĽ tale at skifte bundplaGHUQH 'H EHVWnU DI WR JDQJH NU\GVĂ&#x20AC;ner, sĂĽ det er ikke den store udskrivning, siger han. kmn@okologi.dk

Hßhnermobil i DK Kirsten Sivertsen og Johan Frederiksen, Stensbølgürd i Lejre, er de første herhjemme, der har investeret i den tyske Hßhnermobil. ɝ 225 Brun Lohmann er netop sat ind ɝ Mület er at øge det direkte salg fra gürden ɝ 27. august er der übent hus pü Stensbølgürd, hvor man kan se høns og hus i funktion

KONCEPT: Den fynske økolog Lars Granhøj har succes med at sÌlge kalve pü andele gennem konceptet Minkalv.dk.

Med et münedligt bidrag pü 250 kr. i 16 mdr. køber kunderne rettigheden til 1/8 af den udvoksede slagtekalv. Sideløbende kan kunden via web-kameraer i marken følge dyrene üret rundt.

Lars Granhøj oplever stor interesse for konceptet og oplyser til FoodCulture, at han i gennemsnit für en henvendelse hver dag.

NaturgrĂŚs gør kød bedre SUNDHED: Kød fra kvĂŚg, der afgrĂŚsser enge og overdrev, har YLOGWVPDJ RJ EHGUH IHGWV\UHSURĂ&#x20AC;O Det viser resultater fra projektet Smag pĂĽ Landskabet, hvis formĂĽl er at øge afgrĂŚsning af naturarealer.

Det er kendt, at afgrĂŚsning giver højere indhold af de sunde omega 3-fedtsyrer, forskerne Ă&#x20AC;QGHU RJVn HW KÂĄMHUH LQGKROG DI fytansyre, som drøvtyggere danner ud fra klorofyl. Fytansyre kan have gavnlig virkning pĂĽ diabetes og immunforsvar. Forskerne KnEHU DW NXQQH Ă&#x20AC;QGH XG DI KYLONH urter, der er ĂĽrsag til det højere indhold.

Gulrust som sidste ür KORN: Det er de samme smitteracer som sidste ür, der huserer i økologisk vintertriticale i ür.

Det viser de prøver, der gennem forĂĽret er sendt til Aarhus Universitets â&#x20AC;&#x2122;rustvagtâ&#x20AC;&#x2122;, som bestemmer smitteracer.

Gringo og Trilobit er massivt angrebet, mens de mest udbredte sorter, Tulus og Ragtac, kun er moderat angrebet, fordi de er i stand til at vokse fra svampeangrebet. Derfor kan man forvente nogenlunde samme resultat som sidste ĂĽr: en mindre udbyttenedgang, vurderer planteavlskonsulent Henrik Ă&#x2DC;stergaard i Ă&#x2DC;kologisk Nyhedsbrev.

10

ØKOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

20. juni 2014 nr. 547

DH-mester: Ingen hokus-pokus Thomas Andersens køer malker 12.000 kg mælk i gennemsnit, og besætningen har i tre år ligget nr. ét blandt ydelseskontrollerede økologiske Holstein-besætninger GODT HÅNDVÆRK AF KAREN MUNK NIELSEN

Thomas Andersen, Langbakgård, er den glade indehaver af landets højstydende økologiske DH-besætning. Det blev han sidste år med en ydelse på 11.692 kg mælk i gennemsnit af gårdens 300 køer, og han kandiderer muligvis til titlen igen i år.

I hvert fald har han rundet 12.000 kg på nuværende tidspunkt. Økologi & Erhverv besøger Thomas Andersen på Langbakgård lige nord for Hobro for at høre, hvordan han bærer sig ad med år efter år at præstere så høj en ydelse.

Alt skal spille sammen Køerne bliver malket tre gange om dagen, får et kraftfoder i den dyre ende af skalaen og bliver fodret godt på stald i afgræsningsperioden, men det er ikke nogen af disse faktorer, han nævner som de første, når han VHOY VNDO V WWH ÀQJHUHQ Sn nUVDgerne til køernes præstationer. Han

fremhæver derimod reproduktion, goldkøerne og gode staldforhold.

- Enhver kan købe dyrt kraftfoder.

Det er alt det andet udenom, der skal spille, lyder hans begrundelse.

Og det spiller tilsyneladende på Langbakgård, der de seneste tre år har taget førstepladsen på RYKs liste over økologiske topydelser. Og vel at mærke i en periode, hvor besætningen er udvidet fra 220 til 300 køer – med eget opdræt.

Mange kælvninger, megen mælk Med hensyn til reproduktion er det ikke fordi, Thomas Andersen præsterer særlige resultater. Kvierne kæl-

ver omkring 25 måneder gamle, og han påbegynder ikke inseminering før 60 dage efter kælvning. Men Thomas Andersen vil have en kalv om året af hver ko. Mange kælvninger giver ganske enkelt mange topydelser, konstaterer han.

Goldkøerne har han bøvlet noget med, men efter at de lige som resten af køerne har fået sengebåse med sand, er der ikke yverproblemer af betydning. Kælvningsfeber er der også styr på. Goldkøerne afgræsser en fold uden for meget græs, så han kan styre fodringen. Når køerne er goldet af på halm, får de et foder bestående af halm, 3.-4. slæt græs,

150.000 kg mælk Hun er en af dem, man ikke lægger mærke til i hverdagen, og for malkeko, er det faktisk et godt skudsmål at få.

Ko nr. 338 er Thomas Andersens rekordko. Den 12 år gamle Just-Hux-datter har netop rundet 150.000 kg mælk i livsydelse og skal om et par måneder kælve for 10. gang.

Thomas Andersen har lagt et par foldtyre til efter 338, som han med succes har brugt til løbekvierne.

- Kvierne efter dem har kælvet og malker godt – men det overrasker mig jo ikke, siger han.

Blind på det ene øje og goldbehandlet, men ellers er det ikke til at se, at 338 er 12 år gammel og har givet 150.000 kg mælk.

lidt korn og C-blanding helt frem til kælvning.

Sand og gamle køer Men den faktor, Thomas Andersen

“

Enhver kan købe dyrt kraftfoder.

Det er alt det udenom, der skal spille.

fremhæver over alle andre, er sandet i sengebåsene. Det holder klove og haser tørre og rene og mindsker risikoen for yverbetændelser.

- Gode staldforhold betyder, at vi kan få de gamle køer til at holde.

Gamle køer yder 100 procent, hvor andenkalvskøer giver 96 pct. og førstekalvskøer 75 pct. Og det er alt andet lige en bedre forretning at sælge levekvier til 10.000 kr. end slagtekøer til 6.000, siger Thomas Andersen, der bl.a. sælger førstekalvskøer til eksport.

Lige nu er det dog sat i bero, fordi han forbereder en udvidelse af besætningen med 50 køer, når mælkeproduktionen gives fri til april. Det betyder også, at han stort set ikke sætter køer ud.

- Aktuelt er udskiftningsprocenten syv. Vi beholder stort set alt. Det gi-

ver ikke voldsomme topydelser, men vi holder et højt bundniveau.

De malkende køer er opdelt i tre hold. De græsser sammen men separeres ud i hold efter malkning.

Opdelingen sikrer, at køerne kun står kortvarigt på opsamlingspladsen.

- Vi malker 250 køer på halvanden time, så det er virkelig ikke ret længe, de står der, konstaterer Thomas Andersen, der har en malkekarussel med 40 pladser.

Det betaler sig Nogen vil måske indvende, at høj ydelse kan købes for dyrt. Det mener Thomas Andersen ikke gælder i hans tilfælde.

- Jeg holder altid ydelsen op mod økonomien. En høj ydelse giver en god økonomi, når man har en høj selvforsyning. Der er ikke noget hokus-pokus i det, konstaterer han.

De 350 ha, han driver, leverer 14 FE grovfoder samt halvdelen af foderplanens 5 FE rug. En økologisk planteavler dyrker det resterende korn – ligeledes rug. Herudover består indkøbet af 4 FE kraftfoder pr. ko pr. dag.

Det såkaldte restbeløb pr. ko pr. dag ligger tæt på 100 kr., fortæller Thomas Andersen. Det er omkring 2,50 kr. pr. kg mælk og absolut i topklasse. I en opgørelse fra Videncentret for Landbrug i 110 besætninger opnår de ti procent bedste 2,38 kr. i gennemsnit svarende til 84 kr. pr. ko pr. dag.

MARK & STALD

Thomas Andersen malker selv med om morgenen og kender sine køer. Han vurderer, at ydelsen pü 12.000 kg i gennemsnit udtrykker besÌtningens potentiale med det aktuelle pasningsniveau.

De tre faste medarbejdere indgür i en rullende tre ugers turnus og deltager pü den müde i alle opgaver omkring køerne.

- Vi skriver ikke meget ned.

Jeg lĂŚgger ansvaret ud.

Alle skal have indsigt hele vejen rundt, siger han om sin ledelsesstil.

Topydelse - sĂĽdan!

20. juni 2014 nr. 547

Thomas Andersen overtog sidste halvdel af bedriften 1. januar efter at have drevet den i et I/S med den tidligere ejer siden 2008. Éť Éť Éť Éť Éť Éť Éť

350 ha 300 ha kløvergrÌs og eng 50 ha vinterrug 300 DH malkekøer med opdrÌt Ydelse: 12.000 kg Malker tre gange dagligt Medarbejdere: tre fuldtids og to timelønnede til aftenmalkning

Sommerfodring Køerne für 14 FE grovfoder dagligt. Forholdet mellem afgrÌsning og ensilage svinger gradvist fra 8:6 de første müneder til 4:10 i slutningen af grÌsningssÌsonen. ɝ ɝ ɝ ɝ

8 FE afgrĂŚsning 6 FE grĂŚsensilage 5 FE valset rug 4 FE kraftfoder

Tre nøglepunkter Thomas Andersens bud pü tre vÌsentlige forudsÌtninger for køernes stabilt høje ydelse: ɝ ɝ ɝ

Reproduktion Goldkøerne Gode staldforhold

11

Ă&#x2DC;kologer runder 12.000 kg MĂ&#x2020;LK: De første økologiske malkekvĂŚgsbesĂŚtninger har rundet 12.000 kg mĂŚlk i gennemsnit, og potentialet er endnu større 12.000 kg mĂŚlk er om ikke almindeligt sĂĽ dog opnĂĽeligt i økologiske besĂŚtninger. Det er en kendsgerning, efter at de første par besĂŚtninger har rundet det skarpe hjørne i ydelseskontrollen. Og selv om økologer i sĂŚrlig grad er afhĂŚngige af vejr og vĂŚkstsĂŚson, og økologireglerne sĂŚtter naturlige grĂŚnser for vĂŚksten, vil den økologiske ydelseskurve fortsat stige.

Det er chefrĂĽdgiver Ida Ringgaard, Vestjysk Landboforening, overbevist om.

- Køernes genetiske potentiale er ikke udnyttet hos økologerne, og selv om det heller ikke kan blive det fuldt XG KDU à HUH MR HQNHOWN¥HU GHU PDOker 15-16.000 kg, sü potentialet for højere ydelse er der, siger hun.

Flere af de højstydende besÌtninger ligger i det vestjyske, og Ida

Ringgaard karakteriserer landmĂŚnd ene bag som ekstremt gode hĂĽndvĂŚrkere.

Mange mister mÌlk pü grÌs - Man kan ikke købe sig til høj ydelse. Disse landmÌnd mestrer hündvÌrket i stald og mark, de er altid ekstra vügne, og de gør tingene rigtigt første gang.

- Mange mÌlkeproducenter mister mÌlk om sommeren, fordi de ikke mestrer afgrÌsningen, men de dygtigste kender deres marker, passer og plejer dem og ser pü køernes adfÌrd i marken: hvor lÌnge Ìder de, hvornür lÌgger de sig, stür de ved leddet og vil hjem osv. De venter ikke med at justere pü grÌsset, til de ser, at mÌlkebilen har hentet 300 kg mÌlk mindre end i gür. kmn@okologi.dk

Ă&#x2DC;ko-mĂŚlkens topscorere Den absolut højst ydende besĂŚtning ifølge RYK var sidste ĂĽr Lars Remme Larsens blandede besĂŚtning pĂĽ 175 ĂĽrskøer i Sørvad. De opgivne tal for ydelse er kontroltal, ikke leverance til mejeri.

Fakta om LangbakgĂĽrd

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

Race Fedt+prot, kg MĂŚlk, kg Blandet 882 12.220 DH 814 11.692 Jersey 810 8.653 Krydsning 747 10.145 RDM 696 9.064

Ejer Lars Remme Larsen, Sørvad I/S Langbakgürd, Hobro Morten Dalby Jensen, Sunds Jens-Bernhard Knudsen, Sørvad Johan Frederiksen, Kr. Hyllinge

Har du det bedste hø i ĂĽr - sĂĽ lad os se, røre, dufte og smage det Nu er det tid til DM i hø 2014 , nU ÂżQGHV YLQGHUHQ OÂĄUGDJ GHQ MXOL Sn /DQGVVNXHW L +HUQLQJ 'HU YLO LJHQ L nU EOLYH G\VWHW L WR NDWHJRULHU PDUNWÂĄUUHW RJ ODGHWÂĄUUHW , nU YLO GHW Y UH NY J GHU HU GH ÂżUEHQHGH GRPPHUH L NDWHJRULHQ ODGHWÂĄUUHW KÂĄ RJ KHVWH L NDWHJRULHQ PDUNWÂĄUUHW KÂĄ 'HU YLO Y UH SU PLHU WLO GH WR EHGVWH SDUWLHU KÂĄ L KYHU NDWHJRUL )RU DW GHOWDJH VNDO GX Jn LQG Sn Â&#x2018;NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJV KMHPPHVLGH http://www.okologi.dk/kalender/dm-i-hoe-2014-05072014.aspx RJ XGI\OGH WLOPHOGLQJVIRUPXODUHQ +HUHIWHU KDU YL EUXJ IRU PLQLPXP NJ KÂĄ 'HW NDQ HQWHQ OHYHUHV WLO Â&#x2018;NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ 6LONHERUJYHM cE\KÂĄM VHQHVW PDQGDJ GHQ MXQL HOOHU DĂ&#x20AC;HYHUHV L KÂĄWHOWHW KRV Â&#x2018;NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ Sn /DQGVVNXHW L +HUQLQJ VHQHVW OÂĄUGDJ GHQ MXOL NO +ÂĄHW HU LQGJDQJVELOOHW IRU pQ SHUVRQ '0 L KÂĄ YLO LJHQ L nU Y UH PHG EO D )UDQN (ULFKVHQ NHQGW VRP ERQGHUÂĄYHQ VRP GRPPHU KDQ YLO RJVn YLVH KYRUGDQ KDQ ODYHU KÂĄ Sn .DVWDQMHJnUGHQ 8GRYHU '0 L KÂĄ YLO KÂĄWHOWHW KRV Â&#x2018;NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ EO D E\GH Sn VPDJVSUÂĄYHU IUD 1DWXUP ON RJ RPO JQLQJVWMHN 'X NDQ RJVn PÂĄGH &ODXV +ROW YLQGHU DI '0 L KÂĄ 8UWHIDUP YLQGHU L NDWHJRULHQ ODGHWÂĄUUHW L RJ /H P QGHQH GHU LJHQ L nU WLOE\GHU NXUVXV L DW VOn PHG OH RJ V OJHU OHHU RJ WLOEHKÂĄU +YLV GX KDU VSÂĄUJVPnO HU GX PHJHW YHONRPPHQ WLO DW NRQWDNWH 7KRUNLOG 1LVVHQ NY JEUXJVNRQVXOHQW WOI PDLO tbn@okologi.dk

Ydelse og DB hĂŚnger sammen MĂ&#x2020;LK: Et godt foder, et godt sted at ligge og en god grĂŚsmark at gĂĽ ud pĂĽ â&#x20AC;&#x201C; det er fundamentet for høj ydelse pĂĽ StensbølgĂĽrd De seneste to ĂĽr har StensbølgĂĽrd pĂĽ SjĂŚlland ligget pĂĽ førstepladsen pĂĽ RYKs liste over økologiske RDMbesĂŚtninger med høj ydelse. Helt konkret gav køerne sidste ĂĽr 9.000 kg mĂŚlk og 696 kg fedt og protein i gennemsnit.

Ejeren, Johan Frederiksen, er glad for placeringen. Han har et mül om sü høj en ydelse som muligt men ikke for selve ydelsens skyld, understreger han.

- Det er ikke en konkurrence, jeg vil vinde â&#x20AC;&#x201C; det er fordi, alle tal viser, at der som regel er en sammenhĂŚng mellem høj ydelse og højt dĂŚkningsbidrag.

Pü forkant i hverdagen - Hvis koen für et godt foder, et godt sted at ligge og en god grÌsmark at gü ud pü, kan man opnü høj ydelse. Alle ved jo, hvordan man skal gøre, men det er ikke altid, man synes, man har tid til det, og sü kommer man bagud. Det har jeg ogsü prøvet i perioder, men lige nu kører det meget godt. Det er herligt, nür man har fornemmelsen af at vÌre pü forkant i hverdagen, siger Johan

Frederiksen, der ogsĂĽ tilskriver gode medhjĂŚlpere en del af ĂŚren.

Dybstrøelse i sengene Stensbølgürds stald er indrettet med sengebüde med dybstrøelse, som Johan Frederiksen er glad for.

- Der er ingen trykninger og hudafskrabninger, og vi har aldrig haft digital dermatitis. Køerne kan blive gamle her, og det er en del af forklaringen pü ydelsen.

Ekstra ansøgningsrunde for økologer NaturErhvervstyrelsen har übnet den ekstra ansøgningsrunde for ordningen OmlÌgningstilskud til økologisk jordbrug, hvor økologer kan ansøge om tilsagn til nye arealer.

'HW HU QX PXOLJW DW DQV¥JH RP Q\H nULJH WLOVDJQ WLO 2PO JQLQJVWLOVNXG WLO ¥NRORJLVN MRUGEUXJ IRU DUHDOHU GHU HU WLOJnHW HQ ¥NRORJLVN EHGULIW L SHULRGHQ IUD DSULO WLO VHSWHPEHU 'HW HU NXQ HWDEOHUHGH ¥NRORJHU VDPW ODQGP QG GHU KDU DQV¥JW RP ¥NRORJLVN DXWRULVDWLRQ VHQHVW GHQ DSULO GHU KDU PXOLJKHG IRU DW V¥JH L GHQ HNVWUD DQV¥JQLQJVUXQGH Ansøgningsfrist $QV¥JQLQJVVNHPDHW VNDO Y UH PRGWDJHW L 1DWXU(UKYHUYVW\UHOVHQ senest den 2. september 2014. , HNVWUDUXQGHQ V¥JHU PDQ Sn HW V UOLJW DQV¥JQLQJVVNHPD GHU ¿QGHV Sn 1DWXU(UKYHUYVW\UHOVHQV KMHPPHVLGH 6NHPDHW NDQ RJVn InV YHG DW NRQWDNWH &HQWHU IRU $UHDOWLOVNXG 0DUNHUQH NDQ LQGWHJQHV HOHNWURQLVN L ,QWHUQHW 0DUNNRUW Sn 1DWXU (UKYHUYVW\UHOVHQV 7DVW VHOY VHUYLFH

Johan Frederiksen, Kirke Hyllinge

Yderligere oplysninger &HQWHU IRU $UHDOWLOVNXG WOI H PDLO DUHDOWLOVNXG#QDWXUHUKYHUY GN

12

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

20. juni 2014 nr. 547

EU-revision bremser svensk gartneri REGLER: Revisionen af EUâ&#x20AC;&#x2122;s økologiregler sĂŚtter lige nu en bremse pĂĽ udvidelsen af svenske øko-gartnerier. Det er usikkerhed om, hvorvidt gartnerne efter revisionen kan fĂĽ lov at dyrke i afgrĂŚnsede bede, der holder dem tilbage, skriver Ekologiskt Lantbruk. Selv om efterspørgslen pĂĽ svenske økologiske agurker vokser, tør en af de største pĂĽ markedet, GĂśran Ektander, ikke udvide produktionen. Han har sat byggeplanerne i bero til han ved, hvordan reglerne kommer til at se ud.

Ingen BlĂĽkvĂŚg til økologer KĂ&#x2DC;DPRODUKTION: NaturErhvervstyrelsen mener ikke, det er godtgjort, at fødselsproblemerne hos BlĂĽkvĂŚg er nedbragt i en grad, der gør racen økologisk stueren. Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings mĂŚlkeog kødudvalg havde bragt spørgsmĂĽlet op i Kontroludvalget, men her blev tommelen altsĂĽ vendt nedad. For selv om der ikke er kĂŚlvningsproblemer, nĂĽr malkerace-køer føder BlĂĽkvĂŚgskalve, sĂĽ er den renracede avl stadig belastet af mange kejsersnit, fordi kalvene er for store.

14 dage HESTEBĂ&#x2DC;NNE: SĂĽ meget tidligere kunne et svensk hestebønneforsøg høstes, fordi planterne havde fĂĽet de øverste 10 cm af toppen kappet af 31. juli. I et andet forsøg begyndte planterne derimod at sĂŚtte sideskud fra basis. Aftopningen tog desvĂŚrre ogsĂĽ toppen af udbyttet, skriver Ekologiskt Lantbruk.

Nyt dyrkningssystem til majs TEKNOLOGI: Majsen mü rette ind efter roerne, sü den kan luges maskinelt. Det øger sikkerheden for at holde marken ren og dermed høste høje udbytter lHenrik Klitgaards lugerobot er egentlig købt til at luge roer, men den kan ogsü luge majs. Faktisk er den endnu bedre til at luge majs end roer, mener Klitgaards markmand, Torben Vestergaard. Det bygger han pü erfaringer fra sidste ür, hvor majsen blev etableret efter et nyt dyrkningssystem tilpasset lugerobotten.

Det vil sige med en rĂŚkkeafstand pĂĽ 50 cm og en planteafstand i rĂŚkken pĂĽ 20 cm.

- Vi gĂĽr stadig efter 100.000 planter pr. ha, der er bare en anden fordeling pĂĽ marken, konstaterer Torben Vestergaard, som sidste ĂĽr lugede en del af majsarealet med gĂĽrdens seksrĂŚkkede Garford Robocrop.

- Vi havde to marker. Den ene var sĂĽ ren, at vi ikke behøvede luge den, den anden blev luget med GarIRUG¡HQ RJ GHW JMRUGH GHQ Ă&#x20AC;QW IRUW Oler han ved Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings markdemonstration af lugerobotten en af de første dage i juni.

Denne dag luger den nu kun roer.

Majsen er nemlig ikke sĂĽet endnu.

Bygger selv maskiner om Ved at synkronisere dyrkningen af majs og roer slipper Torben Vester-

gaard for meget arbejde med at omstille maskiner. Det gÌlder lugerobotten men i lige sü høj grad en gammel seks meter bred radrenser, som er bygget om, sü den passer til dyrkningssystemet. Det samme er en majssümaskine.

Planteafstanden pĂĽ 20 cm sikrer plads til, at de smĂĽ mĂĽneformede skĂŚr kan rotere omkring hver majsplante.

Majsplanter stikker ud Nür lugerobotten efter Vestergaards mening er endnu bedre til at luge majs end roer, skyldes det formentlig majsplanternes oprette vÌkst. Lugerobottens kameraer fokuserer pü de største/højeste planter i rÌkken, og her har de oprette majsplanter en fordel, mens roerne kan have vanskeligere ved at fü det nødvendige forspring til ukrudtet.

Umiddelbart er der ikke nogen ulemper ved at dyrke majs pĂĽ 50 cm, tvĂŚrtimod. Majsplanterne fĂĽr en bedre rumlig fordeling pĂĽ marken og kan hurtigere lukke rĂŚkkerne. kmn@okologi.dk

Maskine lu Henrik Klitgaards Garford-lugerobot fĂĽr kamp til stregen af en usĂŚdvanlig tĂŚt ukrudtsbestand i roemarken i ĂĽr

Ny kylling øko-testet VOKSEVĂ&#x2020;RK: Afstamningen ColorYield fra avlsselskabet Hubbard er blevet testet i et økologisk boksforsøg. Resultaterne viser, at der ingen vĂŚsentlige forskelle er mellem de to kyllingelinjer, nĂĽr det gĂŚlder foderudnyttelse, dyrevelfĂŚrd, slagtekvalitet og spisekvalitet. Man kan sĂĽledes godt bruge ColorYield i den økologiske slagtekyllingeproduktion, konkluderer Videncentret for Landbrug, Ă&#x2DC;kologi, der stĂĽr bag afprøvningen. ColorYield-kyllingerne havde i forsøget højere tilvĂŚkst end JA 757 kyllingerne, som de blev sammenlignet med, men den gennemsnitlige daglige tilvĂŚkst var ikke sĂĽ høj, at den overskred den maksimalt tilladte for økologiske slagtekyllinger, skriver LandbrugsInfo.

TEKNOLOGI TIL UKRUDT AF KAREN MUNK NIELSEN

Henrik KlitgĂĽrds roer er spiret fantastisk godt frem i ĂĽr. Man skal se godt HIWHU IRU DW Ă&#x20AC;QGH KXOOHU L U NNHUQH Sn marken ved Nørager.

Men man skal ogsĂĽ se godt efter IRU DW Ă&#x20AC;QGH URHUQH IRU RJVn XNUXGWHW har fĂĽet en exceptionel god start, og gĂĽrdens seksrĂŚkkede Garford-lugerobot, som i forrige uge blev demonstreret i marken, har sit hyr med at kende skidt fra kanel.

Garford lugemaskinen er god til at luge majs, men det forudsÌtter, at majsen er süet med større afstand, sü skÌret har plads til at rotere om planterne. Af hensyn til plantetallet skal rÌkkeafstanden derfor mindskes.

Kører i døgndrift Den engelske lugemaskine er primÌrt beregnet til udplantede kulturer, hvor forskellen pü afgrøde og ukrudt er noget større end i süede afgrøder som roer. Kameraerne kan

LNNH VSHFLĂ&#x20AC;NW NHQGH URHU IUD DQGUH planter. De registrerer plantehøjden, og derfor falder der ind imellem en roe for den lille roterende kniv, mens store svinemelder fĂĽr lov at stĂĽ uskadt tilbage.

Roerne er radrenset traditionelt, og dette er anden lugning med Garford-maskinen, fortĂŚller Torben Vester-gaard, der er markmand pĂĽ gĂĽrden, og som normalt tilbringer alle lyse timer pĂĽ traktoren i denne tid â&#x20AC;&#x201C; enten for at radrense eller for at luge.

Han dyrker i ür 70 ha med foderroer og majs, som skal radrenses og maskinluges to-tre gange. I dag er det dog hans søn, der har tjansen i førerhuset, mens Torben fortÌller de fremmødte landmÌnd om sine erfaringer med at rense roer og majs med lugerobot.

Mens gÌsterne udtrykker nogen skepsis over for robottens nytte i de ukrudtsbefÌngte rÌkker, er Torben Vestergaard anderlede fortrøstningsfuld.

- Der skal nok komme roer ud af det. Jeg er ikke bange, nĂĽr jeg tĂŚnker pĂĽ hvor mange roer, det gav sidste ĂĽr, og hvor store de var, svarer han skeptikerne efter lige at have

MARK & STALD

20. juni 2014 nr. 547

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

13

Der skal skiftes skĂŚr.

Det tager ikke markmand Torben Vestergaard mere end et par minutter at skifte et par skĂŚr pĂĽ den seksrĂŚkkede lugemaskine.

En hakning af 40 ha roer tager 200 timer. Hver hakning bestür af to overkørsler fra hver sin side.

BrÌndstofforbruget er relativt højt, ca. det dobbelte af, hvad radrenseren krÌver.

uger 70 ha roer og majs udskiftet to slidte skĂŚr. De holder typisk til at rense 15 ha.

Højt udbytte trods ukrudt Og planteavlskonsulent Bjarne Hansen, Ă&#x2DC;kologisk Landsforening giver ham ret. Han har de seneste to ĂĽr opmĂĽlt roekulerne og har beregnet udbyttet til henholdsvis 13.500 og 14.000 FE pr. ha. Vel at mĂŚrke i rødder alene. Toppen bliver efterladt i marken.

- Rene bliver roerne her aldrig, men det er ogsĂĽ nok, hvis man kan holde deres blade oppe over ukrudtet, til de lukker rĂŚkkerne, fastslĂĽr han.

Og her har den valgte sort Beretta müske en fordel. Ifølge sortsoplysningerne har den en veludviklet topvÌkst og anbefales af samme grund til økologisk dyrkning af sÌlgeren, KWS. Bjarne Hansen er lige nu mere bekymret for et udbredt angreb af beGHà XHODUYHU HQG KDQ HU IRU XNUXGWHW Slut med at hakke roer Arealet med økologiske foderroer er meget begrÌnset. 100 ha blev der dyrket i 2013. Men hos økologisk mÌlkeproducent Henrik Klitgaard

stiger arealet støt og udgør i ür hele 40 ha.

Manuel roehakning er det endegyldigt slut med, slĂĽr Torben Vestergaard fast: - Det kan vi slet ikke overkomme, og havde vi ikke lugerobotten, ville

en mark som denne blive kasseret.

Det ville vÌre en tabt afgrøde.

Mülrettet brÌnding Roerne er süet 28. april i et sübed, der er pløjet og tromlet om natten for at mindske ukrudtsfremspiringen.

Roerne er radrenset forud for lugningen (tv). Lugemaskinen tager noget ukrudt men langtfra det hele (th). Alligevel er Stejlhøjs markmand fortrøstningsfuld mht. det endelige resultat.

Det kan man ikke lige se effekten af i ĂĽr, og Torben Vestergaard overvejer da ogsĂĽ at sprede sĂĽningen nĂŚste ĂĽr for ikke at lĂŚgge alle ĂŚg i samme NXUY +DQ YLO RJVn JHUQH KDYH Ă&#x20AC;QJUH i en 12-rĂŚkket rĂŚkkebrĂŚnder for at kunne slĂĽ mĂĽlrettet til mod det aller-

tidligste ukrudt.

- Man kan ikke blindstrigle roer uden at ramme frøene, og vi har WLGOLJHUH SUÂĄYHW DW Ă DGHEU QGH 'HW GXHU LNNH -RUGHQ SXOYHULVHUHGH YL Ă&#x20AC;N VDQGĂ XJW RJ DIJUÂĄGHQ YDU ÂĄGHODJW opsummerer han.

De smĂĽ roterende skĂŚr skal udskiftes efter ca, 15 hektars arbejde

%HGHĂ XHQV ODUYHU WDJHU JRGW IRU VLJ af bladene. De kan vĂŚre ĂĽrsag til betydelige tab.

14

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

20. juni 2014 nr. 547

Ramsløg slür bakterier ned

Noteringen

X

Svin

Basisnotering (70,0-91,9) uge 25 11,00 kr.

Friland A/S giver i uge 25 følgende tillĂŚg til konventionel notering: Ă&#x2DC;kotillĂŚg (alle grise): 4,00 kr./kg. KvalitetstillĂŚg (godkendte grise): 2,00 kr./ kg. Ud over ĂĄ conto udbetalingen ydes økologisk markedstillĂŚg afhĂŚngigt af afsĂŚtningssituationen - for uge 25: 7,00 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes hver 4-6 uge) 2,00 kr./kg. Der udbetales ogsĂĽ konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

X

SmĂĽgrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smügrise for uge 25: Beregnet smügrisenotering: 30 kg: 799,07 kr. (0).

Kg-regulering: 12-25 kg: 13,21 kr. 25-30 kg: 13,29 kr. 30-40 kg: 13,42 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

KvĂŚg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvÌg leveret i uge 25: Kalve u/12 mdr.: 1,85 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillÌg: 3,00 kr. pr. kg. KontrakttillÌg*: 1,75 kr./kg. Køer: 2,75 kr./kg. Restgruppe: 1,25 kr./kg. TillÌggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitets-godkendte dyr pü kontrakt aftegnes med variabelt tillÌg + kontrakttillÌg.

X

Tyrekalve

Vejledende notering pĂĽ økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Ă&#x2DC;kologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg).

Pris: 982 kr. Kg-reg.: 9 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 1.914 kr. Kg-reg.: 13 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Ă&#x2DC;kologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

URTER: Listeria, Salmonella og E. coli er blandt de bakterier, som ramsløg kan hÌmme.

Forskere ser potentiale til konservering af økologisk kød i den vilde løgplante Formalet ramsløg har en kraftig bakteriehÌmmende virkning og kan müske anvendes til konservering af kød. Det konstaterer forskere, som har screenet et stort antal urter og bÌr for netop denne egenskab i det økologiske projekt BerryMeat.

3ODQWHUQH HU VSHFLĂ&#x20AC;NW XQGHUVÂĄJW IRU deres evne til at hĂŚmme Listeria, Salmonella typhimurium og E. coli, og ramsløg har sĂŚrlige evner i den retning.

Det er ramsløgs indhold af fosforforbindelsen allicin, som ifølge forskerne virker ind pü de sygdomsfremkaldende bakterier. Koncentrationen af det bakteriehÌmmende stof er størst i løget og blomsten og mindre i blade og stÌngler, viser undersøgelserne.

kommerciel vare til økologisk konservering, vil det vÌre nødvendigt at etablere en decideret dyrkning af løgene. Büde for ikke at overudnytte de naturligt forekommende ramsløg men ogsü for at kunne gennemføre effektiv høst af løg i passende størrelse. Jo større løg, jo højere er koncentrationen af allicin nemlig, fremgür det af en artikel i ICROFS news.

Og egentlig dyrkning skulle vÌre mulig, vurderer forskerne, der selv har gjort de første indledende øvelser i ramsløg-dyrkningens kunst.

Dyrkning er mulig Det er altsü selve løgene, der er interessante i denne sammenhÌng, og skulle ramsløg blive en efterspurgt

kmn@okologi.dk

Krads kritik af biogas-politik EVALUERING: Regeringen für ikke ligefrem ros for indsatsen for økologisk biogas i evalueringen af den danske økologiindsats Komplekse og uanvendelige ordninger. Diffuse og utydelige vilkür. Klodset hündtering og en tabt indsats.

Det er nogle af de knubbede ord, regeringens og forligspartiernes indsats for økologisk biogas pĂĽ gĂĽrdniveau fĂĽr med fra landmĂŚndene i en HYDOXHULQJVUDSSRUW IUD NRQVXOHQWĂ&#x20AC;Umaet Operate.

Rapporten, der er bestilt af re-

geringen, konkluderer, at biogas og recirkulering af nÌringsstoffer er et centralt indsatsomrüde for udvikling af økologien.

Behov for klare meldinger â&#x20AC;&#x2122;Men her og nu er det mere end vanskeligt for økologerne at fĂĽ økonomi i omrĂĽdet, og pĂĽ den lange bane er der behov for mere klare, politiske meldinger om, hvilken rolle bioressourcerne og økologien skal spille i energimikset. Et sikkert pejlemĂŚrke kan øge investeringsvilligheden og vĂŚre med til at opdyrke nye forretningsomrĂĽder for økologienâ&#x20AC;&#x2122;, konkluderer Operate sĂĽledes i rapporten.

Kritikken fra økologerne gür pü økonomien i biogas, som er for usikker, men ogsü pü manglende sammenhÌng i politik og manglende samarbejde pü tvÌrs af ministerier.

Ni respondenter har forholdt sig konkret til indsatsen for at fremme økologisk biogas og recirkulering af nÌringsstoffer.

Seks af disse fremhÌver økologisk biogas og recirkulering som vÌsentlige for økologien, bl.a. fordi økologisk produktion taber nÌringsVWRIIHU RJ IRUGL à HUH NRQYHQWLRQHOOH landmÌnd, ifølge en af respondenterne, ville lÌgge om, hvis der var bedre økonomi i biogas. kmn@okologi.dk

10 nye økologiprojekter sat i gang i 2014 Siden ĂĽrsskiftet har en rĂŚkke nye og spĂŚndende økologiprojekter set dagens lys. Det drejer sig om 10 projekter under GUDPâ&#x20AC;&#x2122;s økologiske forsknings-, udviklingsog demonstrationsprogram Organic RDD 2, som koordineres af ICROFS Organic RDD 2-programmet er baseret pĂĽ den Forsknings- og udviklingsstrategi 2012 inden for Ă&#x2DC;kologisk jordbrug og fødevarer: â&#x20AC;&#x153;VĂŚkst, trovĂŚrdighed og robuste systemerâ&#x20AC;?, som er udarbejdet af ICROFSâ&#x20AC;&#x2122; programkomitĂŠ. Organic RDD 2 har fokus bĂĽde pĂĽ kort- og langsigtede perspektiver, pĂĽ sektor og samfund samt pĂĽ forskning og praksis. Lige som forgĂŚngeren har Organic RDD 2 tre overordnede temaer: vĂŚkst; trovĂŚrdighed ift. økologiske principper; og robuste systemer.

De 10 nye projekter spÌnder bredt og omhandler lige fra økologisk hus-

G\USURGXNWLRQ Ă&#x20AC;VN IUXJW RJ SODQWHproduktion til vilde bier, bestøvning og ELRUDIĂ&#x20AC;QHULQJ +RYHGSDUWHQ DI SURMHNterne startede i januar og april, mens et par stykker først pĂĽbegynder arbejdet til oktober 2014. Organic RDD 2 projekterne omfatter følgende: VIPiglets - robuste og tungere økologiske pattegrise, som vil facilitere en reduktion i pattegrisedødelighed fra 33 pct. til 20 pct. af totalfødte JULVH EO D YLD LGHQWLĂ&#x20AC;NDWLRQ DI ULVLkofaktorer for pattegrisedødelighed, introduktion af et sĂŚrligt økologisk avlsmĂĽl samt generel forbedring af management; PROTECFRUIT - beskyttet produktion af økologiske ĂŚbler og pĂŚrer. Projektet vil bidrage til øget udbytte og areal i den økologiske frugtavl, reducere spild og minimere pesticidbelastning samt øge tilgĂŚngelighed af økologiske ĂŚbler og pĂŚrer; MultiChick - diversitet og integritet i økologisk slagtefjerkrĂŚproduktion, der vil bidrage til øget vĂŚkst i økologisk slagtefjerkrĂŚproduktion via en revurdering af produktionssystemerne herunder nye fodringsstrategier samt udvik-

ling af nye systemer, hvor nye kyllingetyper integreres i produktionen af trÌ-/ energiafgrøder; pECOSYSTEM - konkurrencedygtig, trovÌrdig og ressourceeffektiv økologisk svineproduktion.

Projektet vil, gennem nytĂŚnkning af det eksisterende produktionssystem, understøtte en mere konkurrencedygtig og ressourceeffektiv økologisk svineproduktion baseret pĂĽ integreret produktion af trĂŚbiomasse og frilandssvin; RobustFish - nye muligheder for vĂŚkst og større robusthed i økologisk akvakultur, der vil styrke udviklingen af økologisk ørredproduktion i Danmark bl.a. ved at sĂŚtte fokus pĂĽ ynglens robusthed over for bl.a. den alvorligste yngelsygdom i dansk ørredopdrĂŚt, YDS (â&#x20AC;?yngeldødeligheds-syndromâ&#x20AC;?); SOBcows - nye avlsmĂĽl og avlsplaner for økologiske malkekøer, som vil øge omfanget og rentabiliteten af den økologiske mĂŚlkeproduktion bl.a. ved at tilpasse avlsmaterialet og produktionsdyrene til de økologiske produktionsformer; 0XOWL3ODQW Ă HUnULJH KÂĄMY UGLafgrøder i økologisk planteproduk-

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I Ă&#x2DC;KOLOGISK JORDBRUG OG FĂ&#x2DC;DEVARESYSTEMER

Af Linda Søndergaard Sørensen, ICROFS tion. Projektet skal udvikle, demonstrere og dokumentere potentialet DI Ă HUnULJH EODQGLQJHU PHG KÂĄMW XGbytte, høj biodiversitet og lavt input mĂĽlrettet salgbare produkter; BEEFARM - Vilde bier og bestøvning pĂĽ økologiske bedrifter, der har det mĂĽl at give økologiske og konventionelle landmĂŚnd mulighed for at vurdere kvaliteten af deres bedrift som levested for vilde bier og forbedre disse; 2UJDQR)LQHU\ ELRUDIĂ&#x20AC;QHULQJ DI grøntafgrøder til proteinfoder, gødning og energi. Projektet vil udvikle en ny platform for økologisk vĂŚkst JHQQHP HW NRQFHSW IRU ELRUDIĂ&#x20AC;QHULQJ

af grøntafgrøder til proteinfoder, gødning og energi og endelig RowCrop - højere udbytter ved rÌkkedyrkning og efterafgrøder, som vil udvikle, evaluere og demonstrere et nyt rÌkkedyrkningssystem der udnytter den seneste udvikling inden for vision og GPS styrede rÌkkedyrkningsudstyr.

De op til 4 ür lange projekter har füet tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, (GUDP) under Fødevareministeriet, og er en del af Organic RDD 2-programmet, som koordineres af ICROFS, og resultater kan følges pü www.icrofs.dk .

NYHEDSBREV FRA FAGLIG AFDELING

NYHEDSBREVET ER SKREVET OG REDIGERET AF RÅDGIVERNE I FAGLIG AFDELING, ØKOLOGISK LANDSFORENING

Økologisk Landsforening PLANTEAVL

HØST AF HELSÆD Helsæd af korn og blandingsafgrøder høstes når kernerne på kornet er dejagtige, men det er vigtigt ikke at komme for sent - hellere to dage for tidlig end to dage for sent.

Ren ærtehelsæd bør skårlægges inden det snittes pga. lavt tørstofindhold i den friske afgrøde på høsttidspunktet. Det optimale høsttidspunkt er når ca. 80 % alle bælge er fuldt udviklede og har den typiske størrelse.

Vårbyg I kornet er udbytte og kvalitet højst ved vækststadium 78-80. Kornet har en tilvækst på 100-125 FE pr. ha pr. dag fra skridning frem til dejmodenhed. I denne periode øges kornets fordøjelighed også, for tidlig høst vil derfor give lavere udbytte og lavere fordøjelighed. Ærter I ærter er udbytte og kvalitet til helsæd også højest i stadium 78-80, med ca. samme tilvækst som korn fra blomstring til høsttidspunkt.

Høsttidspunkt Vårbyg ensileres når kernerne er dejagtige og endnu kan klemmes sammen. Den øverste tredjedel af stænglerne er

på dette tidspunkt grønlig og de nederste to tredjedele af strået er gule. Normalt er tidspunktet fire til fem uger efter begyndende skridning.

Byg-/ærtehelsæd med op til optisk 50 % ærteandel høstes efter samme regler som byghelsæd. Helsæd med større ærteandel høstes før det går i leje og påvirker udlæggets kvalitet. Også byg-/ærtehelsæd høstes direkte. Ærtehelsæd med udlæg af rajgræs eller kløvergræs høstes før det går i leje. Høj varme og vanding kan påvirke ærterne til at gå i leje. Ærterne høstes når de nederste bælge har fuld størrelse og er dejagtige.

For at opnå det fornødne tørstofindhold skal ærterne typisk skårlægges inden ensilering, bedst med en rapsskårlægger.

Der tilstræbes en tørstofprocent på 35 – 40 % ved snitning.

Udlæg Skån udlægget i tørt og varmt vejr, og overvej at vande 3-4 dage før høst og igen lige efter høst. På leret jord tager udlægget sjældent skade.

CHRISTIAN PETERSEN Mail: cp@okologi.dk Tlf.: 2160 1160

ØKOLOGISK VINTERRAPS SKAL MED I OVERVEJELSERNE NU

FOREBYG FLUEPLAGERNE Det varme forår og sommer er jo dejligt, men der følger tit nogle ulemper med nemlig fluer. Kan man være på forkant med de tiltag, som kan reducere plagen bør man gør det. Det er nu, der skal tages skridt til at fjerne fluens foretrukne steder at lægge æg og udvikle larver.

Flueplagen kan groft inddeles i stueflue, stikflue og plantageflue, som har hver sine karakteristika, forvolder hver sine problemer og kan reguleres på hver sin måde.

Stuefluen lever i staldene, og foretrækker temperaturer omkring 35 grader, som eksempelvis er kalvenes kropstemperatur. Man kan opleve at kalvene er fuldstændigt dækket af fluer. Selvom det i sig selv er irriterende for kalven, er stuefluens væsentligste gene imidlertid, at den spreder bakterier.

Stikfluen ligner stuefluen, men er monteret med en snabel, som den bruger til at stikke hul på huden på kreaturer (og mennesker) og opsuge blod. Stikfluen sidder i stalden og venter på at køerne kommer hjem til malkning. Stikfluerne kan i perioder af sommeren gøre malkningen til en meget stresset affære, fordi køerne sparker malkesættene af, når de stikkes på især underben, bug og patter.

Plantagefluen lever som navnet antyder i plantager og er en såkaldt sugende flue, der sætter sig på sår, øjne og yver, hvor den overfører smitsomme bakterier. Plantagefluen er især et problem for kvier og goldkøer, fordi den kan gennembryde keratinproppen i pattekanalen og efterlader bakterier i patten, som kan give nogle meget voldsomme

yverbetændelser. Økologiske mælkeproducenter må i dag lukke kvier og goldkøer på stald, når plantagefluen huserer.

Hvad kan du gøre?

Udmugning minimum en gang ugentligt hos kalvene Hovedrengøring af ungdyrstald straks efter udbinding af kvier Ingen foderrester på fodergange/ foderkrybber Skrabning ved kanter i gangarealer Højt hygiejneniveau på fodergange, åbne pladser og kalvestald Harpiksplader ved indgange til stalden (kan bruges som et ”gardin”) Ingen kreaturer inde i perioder med fluer Overdækning af mødding med plastic eller kompostdug Køre mødding ud i markmødding, så den er væk fra stalden (vær opmærksom på krydsoverensstemmelseskravene, møddingen skal være minimum 3 mdr. gammel).

Sand i sengebåse. Sand, høvlspåner, hesteflisstrøelse i kalvebokse og kælvningsbokse i 2-3 sommermåneder Minimering af mulige opformeringssteder, specielt mælkerester skal væk Renholdelse og/ eller vandspuling af mælkerester

JENS CHR. SKOV Mail: jcs@okologi.dk Tlf.: 2344 6557

Fangst af jordlopper i efteråret 1992 til 2013 (kilde: Oversigt over landsforsøgene 2013) De gode priser gør det værd at overveje økologisk vinterraps, hvis man kan skaffe gødningen, men skadedyrene kan være svære at styre. Vinterraps er bedst egnet på lerjord eller vandet sandjord på milde og kystnære lokaliteter.

Vinterraps kræver meget gødning Vinterraps kræver en god forsyning af både kvælstof og svovl for at blive vellykket. Vinterrapsen har et N-behov på 130–140 kg N/ha. Hvis forfrugten er kløvergræs kan N-mængden reduceres til 50–100 kg/ha. Vinterraps har et stort svovlbehov på 30-40 kg/ha. Husdyrgødning indeholder begrænsede mængder svovl og det kan derfor være nødvendigt at tilføre kaliumvinasse eller anden S-holdig gødning.

Så primo august Vinterraps kan sås i perioden 10.–25. august. Særligt ved økologisk dyrkning er det dog vigtigt at så i første halvdel af august for at opnå store og kraftige planter, der bedre kan klare angreb af især glimmerbøsser.

Skadedyr er den store joker Både rapsjordlopper og glimmerbøsser kan lave alvorlige

skader på vinterraps. Rapsjord¬lopperne kan æde så voldsomt af planterne i frem¬spiringsfasen, at planterne hæmmes, men det er dog især rapsjordloppens larve, der lever i bladstilke og stængel, der giver det store udbyttetab.

Hidtil har antallet af rapsjordlopper optrådt i cyklusser, hvor der efter år med kraftige angreb af rapsjordlopper kommer flere år med færre angreb. Der har nu været nogle år med få rapsjordlopper, men i efteråret 2013 ses igen en svag stigning i fangsten af jordlopper.

Hvidblomstret raps For at undgå glimmerbøsser i det tidlige knopstadie kan man så en hvidblomstret vinterraps med en rand af vinterraps med gule blomster, der blomstrer tidligere. Derved kan man mindske angreb af glimmerbøsser, der tiltrækkes af den gule farve i randen. Der er hvidblomstret økologisk vinterraps på markedet af sorten Witt.

AFGRÆS IKKE GRØNRUG FOR HÅRDT Hvis grønrug bliver afgræsset tidligt, tæt og ofte, bliver den dødbidt, og væksten går i stå. Grønrugen bør blive 12-15 cm høj, før der afgræsses første gang, og bør i løbet af sæsonen ikkeafgræsses kortere end 8 cm. Når rugen bliver for kort bliver der huller i ”solfangeren”, og rødderne får ikke lov at strække sig ordentligt nedad.

Forårssået grønrug med it. rajgræs er perfekt til afgræsning efter kløvergræs, hvor der ikke er for meget afgræsningsareal og kløvertrætheden derfor truer sædskiftets stabilitet. Der kan også udlægges kløvergræs i grønrug sået om foråret, dog kun på arealer hvor man ikke risikerer at dyrene træder bunden i stykker. Forårssået grønrug egner sig ikke til slæt, da den ikke strækker sig.

CLAUS ØSTERGAARD

CARSTEN MARKUSSEN

Mail: co@okologi.dk Tlf.: 2045 7465

Mail: cma@okologi.dk Tlf.: 3062 7215

FØLG OS PÅ RÅDGIVERBLOGGEN

16

ØKOLOGI & ERHVERV

20. juni 2014 nr. 547

MAD & MARKED PÅ MARKEDET AF GITTE HVOLDAL, MARKEDSKONSULENT I ØKOLOGISK LANDSFORENING

VÆR MED TIL AT FEJRE ØKOLOGI Sidste år var landmænd, virksomheder, interesseorganisationer, dagligvarehandlen og øko-ildsjæle overalt i Danmark med til at skabe en hel uges økologisk folkefest med mere end 400 store og små events rundt omkring i landet, da Den Økologiske Uge løb af stablen for første gang. I år gentager vi succesen og inviterer alle med til at fejre økologien i uge 36. Vi håber, I vil være med!

Der er mange måder, man kan blive en del af Den Økologiske Uge på. Som virksomhed eller landmand kan man eksempelvis invitere den lokale skole eller børnehave på besøg eller holde et åbent hus-arrangement. Man kan give gode tilbud og smagsprøver på økovarerne i sin Sammen gårdbutik. Eller man kan kan vi holde økologisk kaffepauskabe se for sine medarbejdere en masse synlighed – vi giver chokoladen. Vi sender også gerne andre omkring økologi og materialer, der kan under- forhåbentlig vække instøtte jeres aktiviteter. teresse for økologiske

“

fødevarer hos endnu

Hele ugen kickstartes ϔ Ǥ med Økologisk Høstmarked i weekenden 30.-31. august, som er en oplagt mulighed for at bidrage til festlighederne, hvis du er landmand. På den måde kan du være med til at give danskerne en førstehåndsoplevelse af et økologisk landbrug, og der er VWDGLJ SODGV WLO ÁHUH Y UWHU Danskernes interesse for Den Økologiske Uge var sidste år langt større, end vi havde forventet. 22.000 danskere har eksempelvis tilkendegivet, at de synes godt om kampagnen på økougens facebook-side.

Vi har også i år stort fokus på de sociale medier, hvor vi opfordrer alle til dialog omkring økologi og gør opmærksom på økougens aktiviteter. Og det er der allerede rigtigt mange, der har taget del i. I kan også være med i facebookaktiviteten ved at dele posts om Den Økologiske Uge, deltage i debatterne og konkurrencerne og like facebook-sitet, hvis I synes godt om det.

På den Økologiske Uges hjemmeside – www. den-oekologiske-uge.dk - kan du indsende din event og komme med i programmet.

Vi håber, at I vil støtte op og være med til at holde en stor fest for økologien. Sammen kan vi skabe en masse synlighed omkring økologi og forhåbentlig vække interesse for ¡NRORJLVNH I¡GHYDUHU KRV HQGQX ÁHUH GDQVNHUH

Udviklingen af måltidskasserne er en af de væsentligste årsager til Aarstidernes fremgang.. Foto: Aarstiderne

Fremgang for Aarstiderne Den økologiske abonnementsordning kom ud af 2013 med en rekordomsætning på 300 mio. kr. og høster sit hidtil bedste resultat ABONNEMENTSSALG AF JAKOB BRANDT

Salget af kasser med økologisk frugt og grønt og ikke mindst de populære måltidskasser, gik sidste så godt, at Aarstiderne præsterer et rekordoverskud på 11,5 mio. kr. efter skat.

Det fremgår af selskabets årsregnskab, og det er derfor en yderst tilfreds adm. direktør Anette Hartvig Larsen, som giver årsregnskabet et par ord med på vejen.

Set fra hendes kontor på Krogerup er det naturligvis positivt, at Aarstidernes reVXOWDW EOHY IRUEHGUHW PHG ÀUH PLR NU L IRUhold til året før, eftersom omsætningen i 2013 tog et stort hop på 50 mio. kr. og krydsede 300 mio. kr.

Den hidtidige omsætningsrekord

stammer fra 2008 og lyder på 279 mio.

NU 'HQ EOHY VNDEW L SHULRGHQ OLJH I¡U Ànanskrisen, hvor kunderne strømmede til og pengene sad meget løsere end i dag. Set i det lys er 2013-regnskabet efter direktørens opfattelse en langt større bedrift.

- I 2008 smed folk om sig med penge, så for mig er den største sejr, at vi efter 15 år endelig har skabt et regnskab, som også økonomer synes, er ok. Vi har bevist, at det er muligt at skabe en økologisk virksomhed med et anderledes afsætningskoncept, som mange i starten betragtede som en idealistisk drøm, der var dømt til at lukke, siger Anette Hartvig Larsen.

Dygtigere og bedre Aarstiderne sælger ca. 30.000 kasser med økologiske fødevarer om ugen, men indholdet i kasserne har ændret sig en del over de seneste år, hvor de såkaldte måltidskasser er blevet populære i mange travle husholdninger.

- Det er måltidskasserne, der rykker, så det var godt, at vi holdt kreativiteten oppe under krisen, hvor vi brugte tiden på at blive dygtigere og bedre, siger Anette Hartvig Larsen.

Dermed sigter hun til, at de 130 ansatte i Aarstiderne har justeret forretningskonFHSWHW L UHWQLQJ DI ÁHUH I UGLJH PnOWLGVO¡Vninger, som gør madlavningen nemmere for kunderne og mindsker madspildet.

Flere lokale kasser Trenden med lokale fødevarer er også nået til Aarstiderne, som et stykke tid har distribueret ’KiselKassen’ med grøntsager og urter fra Kiselgården. Snart følger en tilsvarende kasse fra Nørregården på Fyn, og selv om de lokale kasser ikke fylder meget i det samlede billede, håber Anette Hartvig Larsen, at hun også snart kan præsentere en kasse med økologiske produkter fra jyske avlere.

- Dermed vender vi tilbage til selve grundtanken fra grundlæggelsen af Aarstiderne, hvor det var ambitionen at sælge lokal økologi.

Gennem årene har Aarstiderne været kendt for hele tiden at afprøve nye ideer, men ifølge Anette Hartvig Larsen har krisen lagt en dæmper på de mest vilde planer.

- Vi har lært, at vi er nødt til at have lidt sul på kroppen, for der kan jo komme en ny krise, siger hun.

MAD & MARKED

20. juni 2014 nr. 547

Hvor er de lokale varer?

Spørgelysten pü mødet om lokal afsÌtning var stor.

Coop er gĂĽet i spidsen med lokale varer pĂĽ hylderne.

Men der er langt mellem de lokale frugt- og grøntavlere LOKAL AFSĂ&#x2020;TNING TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT - Den allerstørste udfordring for den lokale afsĂŚtning er at genskabe producentlaget for de smĂĽ, lokale avlere, og landmĂŚndene er sjĂŚldent markedsorienterede, sagde formanden for Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, Per .ÂĄOVWHU XQGHU HW DI Ă HUH GHEDWPÂĄGHU om lokal afsĂŚtning pĂĽ Folkemødet 2014.

BĂĽde Dansk Supermarked og &RRS HIWHUO\VHU Ă HUH ORNDOH SURGXNWHU og han er ikke i tvivl om, at salget af lokale varer kan udvikle sig til en løftestang for mange smĂĽ producenter. Â&#x2014;Â&#x2019;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x201D;Â&#x2014;Â&#x2030;Â&#x2022;Â&#x2021;Â? Â&#x2DC;Â&#x2039;Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x152; Sidste ĂĽr solgte Coop lokale varer for 50 mio. kr. Det skal ses i lyset af, at Coop totalt omsĂŚtter for 14 mia. kr. om ĂĽret. Michael Løve forventer, at Coop vil omsĂŚtte for 100 mio. kr. lokale varer i 2014.

- Vi startede med en satsning pĂĽ

- Der skal ske noget med priserne!

- Giv os differentieret moms pü økologi!

- Regeringen er nødt til at imødekomPH EUDQFKHQ Sn à HUH RPUnGHU - KÌderne skal vÌre villige til at lave lÌngere aftaler!

- Det handler om, at forbrugerne skal vĂŚre klar til at betale for kvalitet!

Listen over udsagn fra de mange debatmøder pü Folkemødet, hvor fødevarebranchens aktører opfordrer andre til at gøre noget for at øge salget af økologiske varer, er alenlang. , $OOLQJH KDYGH KXQ GHOWDJHW L à HUH debatter om økologi, og billedet var det samme hver gang. All eskyder efter hinanden, og det er altid nogle andre, som skal gøre noget. Pü den slagmark kommer kommer de smü producenter tit i klemme, fordi de

17

Stort rykind pĂĽ Kalø FESTIVAL: Høj sol og 31 stande med masser af økologi lokkede i weekenden ca. 3500 gĂŚster til den ĂĽrlige festival pĂĽ Kalø Ă&#x2DC;kologisk Landbrugsskole, som arbejder pĂĽ at gøre festivalen til et fast punkt i østjydernes kalender. I ĂĽr konkurrerede Kaløfestivalen bĂĽde med Northside i Ă&#x2026;rhus, Folkemødet pĂĽ Bornholm og en lokal byfest, og før den endelige evaluering af arrangementet tør Kalø-forstander Kim Qvist ikke love, at festivalen bliver gennemført efter samme koncept nĂŚste ĂĽr.

Der er langt til mület de lokale fødevarer sidste ür, fordi vi kunne se, at de SuperBrugsen-butikker, der klarede sig godt, var lokalt forankrede i lokalsamfundet og havde lokale varer pü hylderne, fortalte Michael Løve og fortsatte: - Kunderne synes godt om lokale varer. I SuperBrugsen i Vamdrup solgte vi for eksempel 300 glas honning fra en lokal biavler pü to uger.

Og jeg vil gerne understrege, at normalt sĂŚlger vi ikke i nĂŚrheden af 200 glas honning pĂĽ to uger i vores butikker. Â&#x160;Â&#x2039;Â&#x2022;Â&#x2021; Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2030;Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x2021;Â?Â&#x2022;Â&#x2021;Â?Â&#x2019;Â&#x2021;Â&#x17D; - Hidtil er vi er gĂĽet efter varer, der er 100 pct. lokale og dyrket tĂŚt pĂĽ vores butikker. Men vi vil ogsĂĽ gerne bane vej for lokale varer til et landsdĂŚkkende marked. Thise Mejeri er et rigtig godt eksempel pĂĽ et samarbejde af denne karakter, sagde Michael Løve, som op til Folkemødet annoncerede, at Coop gĂĽr efter at skabe 20 nye â&#x20AC;&#x2122;Thiseâ&#x20AC;&#x2122; inden for andre varekategorier.

Â&#x2030;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2021;Â&#x2C6;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x17D;Â&#x203A;Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2030;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2013;Â?Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x201D; Anne-Birgitte Agger, direktør i Københavns Madhus, stĂĽr i spidsen for omlĂŚgningen af de offentlige køkkener i København.

- Der gĂĽr lang tid, før København bliver selvforsynende, sagde Anne Birgitte Agger en kende sarkastisk og konstaterede, at â&#x20AC;&#x2122;lokalâ&#x20AC;&#x2122; i hovedstaden derfor dĂŚkker et større omrĂĽde end i andre egne.

- Problemet er, at dansk landbrug slet ikke passer til lokal afsĂŚtning. +YHP VNDO OHYHUH NDUWRĂ HUQH" 'HU HU brug for gartnerier, som ikke er der i dag. Vi mĂĽ hĂĽbe, at den stigende efterspørgsel kan bane vej for nye gartnerier, sagde Anne-Birgitte Agger. Â&#x2039;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2020; Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x2019;Â&#x192;Â&#x2022;Â&#x2022;Â&#x2039;Â&#x2018;Â?

Ud over, at der er langt mellem de lokale producenter, sĂĽ er de, der er, udfordret af, at detailhandelen slet ikke er gearet til at aftage lokale varer.

- GrantoftegĂĽrd kontaktede pĂĽ et tidspunkt den lokale brugs i MĂĽ-

løv med henblik pü at fü en aftale om at levere økologiske varer til forretningen; men de blev mødt med VS¥UJVPnOHW +YRU HU VWUHJNRGHUQH" fortalte Per Kølster og fortsatte: - Coop har ca. 35.000 ansatte.

Mindst ĂŠn ansat er ekspert i stregkoder. Hos de smĂĽ producenter er ingen stregkodeeksperter, og det er urimeligt, at dette er en hindring for, at de lokale forretninger kan tage lokale varer ind i sortimentet.

0LFKDHO /¥YH HIWHUO\VWH PHUH à HNsibel lovgivning: - De regler og den lovgivning, som i dag bremser udviklingen af lokal afsÌtning, bør lempes. Jeg er overbevist om, at man kan komme rigtig langt med mere tillid. Det er jo tydeligt, at det er producenternes passion, der bÌrer den lokale afsÌtning frem. I Coop kan vi tilbyde at hjÌlpe GHP PHG DW à \WWH VDOJHW IUD YHMERGHQ til supermarkedet.

Â&#x2021;Â&#x160;Â&#x2018;Â&#x2DC; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2019;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2013;Â?Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2022;Â?Â&#x192;Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2019;Â&#x17D;Â&#x192;Â&#x2020;Â&#x2022; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x17D;Â&#x2018;Â?Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2021; Â&#x2DC;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2039; Â&#x201E;Â&#x2014;Â&#x2013;Â&#x2039;Â?Â?Â&#x2021;Â&#x201D;ne, men det krĂŚver, at Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021; Â&#x192;Â?Â&#x2013;Ă&#x17E;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2022;Â&#x2019;Â&#x2039;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D; Â?Â&#x2021;Â&#x2020;

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

ikke har de fornødne muskler i forhold til branchens store aktører.

Formanden for Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, Per Kølster, erkendte, at det er nødvendigt, at alle tager et ansvar og trĂŚkker i samme retning.

- Det er tydeligt, at alle skal spille med.

Det er Nettos direktør ogsü villig til, men han kunne ikke strÌkke sig lÌngere end til at love, at kÌden vil arbejde for at gøre økologien mere synlig i butikkerne.

Alt for meget crap Meget illustrativt for varesortimentet i mange danske dagligvarebutikker var debattørerne i Netto placeret IRUDQ HQ Ă HUH PHWHU ODQJ K\OGHY J PHG VNXPEDQDQHU PDWDGRUPL[ Ă ÂĄdeboller og andre herligheder, som ligger sĂĽ langt fra økologien, som man nĂŚsten kan komme, og netop VRUWLPHQWHW Ă&#x20AC;N KnUGH RUG PHG Sn vejen af direktør Niels Jespersen fra Bornholms Valsemølle.

- Inden jeg kom her til mødet, var jeg

inde og besøge den lokale Netto i Ă&#x2026;kirkeby.

Det første, jeg møder, er en to meter høj mur af cola, og sĂĽ følger der en PDVVH FUDS LQGHQ MHJ NDQ Ă&#x20AC;QGH HW lille hjørne med økologi. Jeg synes ikke, at der er nok at komme efter, sagde en meget lidt imponeret bornholmsk møller.

Bornholms Valsemølle er selv en af de bornholmske producenter, som gĂĽr foran, nĂĽr det gĂŚlder økologi, og møllen tilbyder stort set det samme økologiske og konventionelle sortiment af mel. Â&#x2021;Â&#x160;Â&#x2018;Â&#x2DC; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; Â&#x2019;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2013;Â?Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2022;Â?Â&#x192;Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x201D; NĂŚste step kunne vĂŚre at anskaffe en poleremaskine, men selv om Bornholms Regionskommune efterspørger diverse polerede øko-kerner, er der stadig tale om sĂĽ smĂĽ mĂŚngder, at det ikke kan bĂŚre en sĂĽ stor investering.

- Vi vil gerne strĂŚkke os vidt for at hjĂŚlpe omlĂŚgningen pĂĽ vej, men der er grĂŚnser for, hvor mange pen-

ge vi kan putte i det, sagde Niels Jespersen. +YLV YL VNDO SURGXFHUH Ă HUH ÂĄNRORJLske varer, krĂŚver det at kĂŚderne er villige til at indgĂĽ partnerskabet, sĂĽ man kan planlĂŚgge mere langsigtet, siger Niels Jespersen.

Han oplever alt for ofte, at kunder shopper rundt efter de billigste tilbud pĂĽ markedet, og hvis alt kun handler om pris, risikerer de danske producenter ofte at komme til kort i forhold til billige udenlandske varer.

Dansk Supermarkeds CSR-chef, Helene Regnell, erkender, at det efterhĂĽnden kan vĂŚre vanskeligt for de mindste producenter at fĂĽ en kontrakt.

- Vi har vÌret meget dygtige til at effektivisere, og det kan vÌre vanskeligt for de smü leverandører at leve op til de krav, vi stiller. Det er noget, vi skal blive bedre til at hündtere, for det er deres produkter, som giver farver i vores sortiment, sagde hun.

OMLĂ&#x2020;GNING: Der skal skrues voldsomt op for økologien i kommunerne, hvis de skal nĂĽ regeringens mĂĽl om 60 procent økologiske rĂĽvarer i 2020. Aktuelt anslĂĽr Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, at kommunerne kun er nĂĽet 10 procent af vejen, sĂĽ der skal meget mere økologiske mad pĂĽ tallerkenen pĂĽ landets plejehjem, hospitaler og daginstitutioner.

ĂśSkyr fra Bornholm IS: Bornholms Andelsmejeri i Klemensker droppede for et par ĂĽr siden produktionen af lokale syrnede mejeriprodukter for at koncentrere sig om osteproduktionen, som har gjort mejeriet kendt langt ud over landets grĂŚnser.

Siden har bornholmerne vĂŚret henvist til mejeriprodukter fra fastlandet, men nu har to unge ivĂŚrksĂŚttere Jonas Brandt fra Arnager og Mads Boss fra Svaneke besluttet sig for at ø-boerne skal have økologisk skyr pĂĽ basis af bornholmske rĂĽvarer. De stĂĽr EDJ GHW Q\H Ă&#x20AC;UPD 1RUGLF ,VODQG ApS, som vil hĂŚgte sig pĂĽ den nordiske bølge.

- Her i starten für vi lønproduceret skyren efter vores opskrifter hos Løgismose pü Fyn, siger Jonas Brandt.

Den bliver fremstillet af økologisk mĂŚlk fra Bornholm, og hvis Ă&#x2013;-skyr bliver en succes, er det planen at fĂĽ den produceret pĂĽ øen.

- Vi tÌnker stort, og vi vil gerne udvikle os til en seriøs spiller pü markedet, siger den 28-ürige ivÌrksÌtter.

Det er tanken at halvdelen af skyren skal sĂŚlges i smĂĽ bĂŚgre via specialbutikker, i bagerier, i Ă&#x20AC;WQHVVFHQWUH RJ Sn KRVSLWDOHU Den anden halvdel bliver til Ăśskyris, der skal sĂŚlges i København.

18

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

20. juni 2014 nr. 547

]Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2021;Â? Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; sidegevinster Det er halvandet ĂĽr siden, de sidste poser med økologisk frugt og grønt blev pakket hos Bornholms Ă&#x2DC;kologiske FødevarefĂŚllesskab.

BĂ&#x2DC;FF er gĂĽet i dvale GRĂ&#x2DC;NTSAGER: Bornholms Ă&#x2DC;kologiske FødevarefĂŚllesskab, BĂ&#x2DC;FF, er hjemløst og har bĂĽde Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x160;Â&#x2018;Â&#x2DC; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2C6;Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x2DC;Â&#x2039;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2021; og mere lokal økologi, hvis der skal blive tale om et comeback Mens lokale fødevarefĂŚllesskaber i disse ĂĽr popper op over det meste af landet, gik Bornholms Ă&#x2DC;kologiske FødevarefĂŚllesskab, BĂ&#x2DC;FF, i hi for halvandet ĂĽr siden, og foreningens formand, Flemming T. Sørensen, har Ă HUH IRUNODULQJHU Sn DW %Â&#x2018;)) VWRSpede sine aktiviteter.

- Manglen pü frivillige var den største udfordring. En anden udfordring var manglen pü lokale rüvarer, og i perioder var det nødvendigt at sÌlge varer fra Solhjulet. Sü hÌnger CO2regnskabet ikke rigtig sammen, og der blev solgt for fü poser i forhold til besvÌret, siger Flemming T. Sørensen.

Efter hans vurdering er det ogsĂĽ en stor udfordring for BĂ&#x2DC;FF, at Bornholm bĂĽde er en landkommune og et lavtlønsomrĂĽde, hvor mange af borgene har adgang til grøntsager i deres egne haver.

- Hvis de skal ud og køre 30 km for at hente en pose grøntsager, er det billigere at købe dem i den lokale Netto, sü der ligger en stor logistisk udfordring i at drive et fødevarefÌllesskab pü Bornholm, siger Flemming T. Sørensen.

PĂĽ et visionsmøde i december 2013 fastholdt BĂ&#x2DC;FF ambitionen om at genetablere en abonnementsordning, hvor øboerne kan købe lokalt produceret frugt og grønt. Siden er der intet sket, og nĂĽr foreningen ikke er lukket helt, bunder det i ønsket om at holde fast i navnet og medlemskartoteket, og BĂ&#x2DC;FF-formanden hĂĽber, at omlĂŚgningens af de kommunale køkkener mĂĽske kan skubbe sĂĽ meget til udviklingen, sĂĽ nye krĂŚfter fĂĽr mod pĂĽ at genetablere fødevarefĂŚllesskabet. jb@okologi.dk

Aftale om kloge indkøb BORNHOLM: En samarbejdsaftale med Kloge Fødevareindkøb skal hjĂŚlpe Bornholms Regionskommune med at Â&#x2C6;¤ Ď?Â&#x2039;Â?Â&#x2030;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2039; Â?Â&#x2021;Â&#x2022;Â&#x2013; Â?Â&#x2014;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2030; økologi fra lokale producenter Alle, der arbejder med fødevareudbud, ved, at det ofte krĂŚver et større DUEHMGH DW Ă&#x20AC;QGH YHM JHQQHP GHQ temmelig uigennemskuelige jungle af regler, som regulerer omrĂĽdet.

Mange â&#x20AC;&#x201C; isĂŚr landets mindste kommuner â&#x20AC;&#x201C; rĂĽder ganske enkelt ikke over den faglige ekspertise, som er nødvendig for bedst muligt at imødekomme ønskerne fra de køkkener, som bliver omlagt til økologi. PĂĽ Bornholm handler det bĂĽde om at stimulere omlĂŚgningen og samtidig gøre øen mere selvforsynende, uden DW NRPPH L NRQĂ LNW PHG NRQNXUUHQcelovgivningen.

Derfor benyttede Bornholms Regionskommune Folkemødet til at lave rammerne for en samarbejdsaftale med reprĂŚsentanter fra â&#x20AC;&#x2122;Kloge Fødevareindkøbâ&#x20AC;&#x2122;. Det er en taskforce under Madkulturen, som rĂĽder over den nødvendige juridiske og køkkenfaglige viden.

Johannes Nilsson, servicedirektør i regionskommunen, glÌder sig over at fü hjÌlp til at knÌkke koden.

- Vi er ikke København, og vi skal tÌnke pü, hvad der giver mening for øen, siger han.

Ifølge projektleder i Kloge Fødevareindkøb, Christoph Mathiesen, gĂĽr øvelsen ud pĂĽ at formulere nogle NUDY VRP JÂĄU GHW PXOLJW IRU Ă HVW PXligE â&#x20AC;&#x201C; ogsĂĽ de helt smĂĽ producenter â&#x20AC;&#x201C; at byde ind med de lokale varer, som køkkenerne efterspørger.

- MĂĽske er det en mulighed, at kommunen etablerer sin egen distribution, sĂĽ ogsĂĽ de smĂĽ producenter fĂĽr nemmere ved at levere, siger Christoph Mathiesen. jb@okologi.dk

Flere arbejdspladser, øget sundhed og en mere bĂŚredygtig og grøn ø er nogle af de gevinster, som borgmester Winni Grosbøll (S) hĂĽber bliver resultatet af omlĂŚgningsprojektet Ă&#x2DC;koløft Bornholm.

OMLĂ&#x2020;GNING AF JAKOB BRANDT

Det er nu snart tre mĂĽneder siden, at Bornholms borgmester Winni Grosbøll og Københavns Madhus inviterede til projektpremiere pĂĽ Ă&#x2DC;koløft Bornholm, der skal omlĂŚgge kommunens mad til 60 procent økologi, og hun glĂŚder sig over, at de første spor snart bliver sat ude i køkkenerne.

- Set i lyset af vores vision om at udvikle Bornholm til en grøn ø, ligger økologien lige til højrebenet, siger den socialdemokratiske borgmester.

Hun hĂĽber, at omlĂŚgningen vil fungere som en løftestang for en bĂŚredygtig udvikling pĂĽ klippeøen. Hun forventer desuden, at omlĂŚgningen bĂĽde fører til øget erhvervsudvikling og øget folkesundhed. Ă&#x2DC;kologi & Erhverv mødte BornKROPV SROLWLVNH IURQWĂ&#x20AC;JXU XQGHU )ROkemødet i Allinge, hvor hun satte QRJOH Ă HUH RUG Sn KYRUIRU KXQ EHtragter økologiens indtog som et vigtigt skridt i retning af regionskommunens erklĂŚrede mĂĽl. Det er at udvikle øen til et 100 procent bĂŚredygtigt og CO2-neutralt samfund i 2025. Ă&#x2DC;-mĂŚrket og lokal mad Blandt de bornholmske regionspolitikere er der samtidig bred enighed om, at en del af ideen bag økologien gĂĽr tabt, hvis omlĂŚgningen til økoloJL IÂĄUHU WLO DW Ă HUH UnYDUHU VNDO VHMOHV til øen med forurenende dieselfĂŚrger.

Regionskommunen har derfor en ambition om, at øens økologer i fremtiden skal øge produktionen, sü mindst 40 procent af rüvarerne i de kommunale gryder bliver produceret pü Bornholm.

- Lokale varer hÌnger godt sammen med den økologiske tankegang, og det kan vÌre med til at skabe yderligere udvikling og nye arbejdspladser pü øen, siger Winnie Grosbøll.

I den forbindelse vurderer hun, at kommunen kan spille en vigtig rolle som katalysator for fødevareinnovationen, som ogsü kan skabe et salg til resten af landet.

- PĂĽ den mĂĽde kan vi hjĂŚlpe pro-

ducenterne med at komme ud over klippekanten.

Behov for tĂŚt samarbejde - GrundlĂŚggende handler det om, hvordan vi producerer og behandler vores mad, og Ă&#x2DC;koløft spiller en vigtig rolle i den informationsindsats, som skal sikre omlĂŚgning i bĂĽde gryder og hoveder.

Her tÌnker Winnie Grosbøll isÌr pü skiftet til at arbejde med sÌsonens rüvarer og bestrÌbelserne pü at reducere madspildet til et minimum.

- Nür vi ser pü erfaringerne fra Københavns Madhus, tror jeg pü, at det er realistisk at nü mület, men det krÌver et meget tÌt samarbejde mellem alle aktørerne i vÌrdikÌden.

En sympatisk og rar tanke Før det var afgjort, at Danish Crowns bornholmske svineslagteri og op mod 4-500 lokale arbejdspladser blev reddet, luftede folketingsmedlemmer fra büde Enhedslisten og SF muligheden for en redningsplan, som omfattede en total grøn omstilling af hele øens landbrug.

Men selv om borgmesteren betragter en omlÌgning til 100 procent økologi som en büde sympatisk og rar tanke, vurderer hun, at det er urealistisk at køre butikken Bornholm uden det konventionelle landbrug.

- Det er vigtigt, at vi har et erhverv, som har en økonomi, der gør det muligt at lave en grøn omstilling.

Seminar gav blod pü tanden I kommunen er det Janne Westerdahl som stür i spidsen for omlÌgningsprojektet, som hun beskriver som en omfattende forandring af kulturen i de bornholmske køkkener.

- Lige nu er tingene meget i proces. Vi ved hvor vi vil hen, men vi kender ikke helt vejen, og vi fĂĽr ikke omlagt i gryderne, uden at fĂĽ omlagt hovederne hos medarbejderne, siger hun.

Ă&#x2DC;koløft Bornholm Den 25. marts 2014 lød det RIĂ&#x20AC;FLHOOH VWDUWVNXG WLO SURMHNW â&#x20AC;&#x2122;Ă&#x2DC;koløft Bornholmâ&#x20AC;&#x2122;, som i løbet af 2015 skal omlĂŚgge 60 procent af rĂĽvarerne i de kommunale køkkener til økologi. Éť Det to-ĂĽrige projekt bliver gennemført i samarbejde mellem Københavns Madhus, Landbrug & Fødevarer og Bornholms Regionskommune. Éť De bornholmske politikere vedtog i 2013 en mĂĽlsĂŚtning om minimum 60 % økologisk fødevareforbrug i regionskommunens madproduktion, og der er desuden politisk enighed om en mĂĽlsĂŚtning, som sigter mod, at mindst 40 procent af rĂĽvarerne skal vĂŚre produceret lokalt. Éť Kommunens ĂĽrlige rĂĽvarebudget: 14 mio. kr. Éť Ă&#x2DC;koløft Bornholm har fĂĽet 2,88 mio. kr., til den store uddannelses- og inspirationsindsats, som er nødvendig for at nĂĽ mĂĽlet. Éť 3URMHNWHW RPIDWWHU Ă&#x20AC;UH skoler, fem personalekantiner, 11 plejecentre, et stort centralkøkken og et mindre antal daginstitutioner.

Sidste efterür var de bÌrende krÌfter pü seminar i Københavns Madhus, og det har stimuleret omlÌgningslysten og givet medarbejderne blod pü tanden, oplyser Janne Westerdahl.

Nina Kragskov t.h. glÌder sig over, at køkkenpersonalet har taget ja-hatten pü i forhold til omlÌgningen af de kommunale køkkener pü Bornholm.

MAD & MARKED

20. juni 2014 nr. 547

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

19

Bager Allan Jensen bliver den første, som für hÌnderne ned i de økologiske rüvarer, og han har afsat sommeren til at tilrette sine opskrifter til bageegenskaberne i det økologiske mel fra Bornholms Valsemølle.

â&#x20AC;&#x153;

Jeg glĂŚder mig. Det bliver spĂŚndende, og jeg tror, det bliver godt.

BAGER ALLAN JENSEN OM Ă&#x2DC;KOLOGIENS INDTOG I REGIONSKOMMUNEN

Ă&#x2DC;koløft Bornholm tĂŚnder ovnen Brødet er det første, som bliver omlagt til økologi i de kommunale køkkener OMLĂ&#x2020;GNING AF JAKOB BRANDT

pĂĽ Bornholm Folkemødesnack i form af nybagte â&#x20AC;&#x2122;mĂźsliruderâ&#x20AC;&#x2122; og grødchips fylder bagepladerne i bageriet i Devikas centralkøkken i Rønne, hvor de ansatte til daglig laver skolemad og mødeforplejning til regionskommunen.

I bageriet regerer bager Allan Jensen, og han er ogsü manden, som indleder Bornholms kommunale køkkeners fÌrd mod 60 procent økologi.

Som i resten af landet er den store XGIRUGULQJ DW GHU LNNH HU DIVDW à HUH penge til at indføre økologi.

Som led i Ă&#x2DC;koløft Bornholm har Devika derfor udarbejdet en fempunktsplan, som beskriver hvilke fødevarer, der først skal omlĂŚgges.

Bornholmerne begynder med brødet, og ifølge lederen af Devika, Nina .UDJVNRY HU GHU à HUH nUVDJHU WLO GHW valg, som ikke mindst hÌnger nøje sammen med ambitionen om at bruge mest mulig lokal økologi.

Medvind blandt personalet - Min største bekymring er forsy-

ningssikkerheden, men nĂĽr det gĂŚlder mel, er vi godt forsynet via Bornholms Valsemølle i Ă&#x2026;kirkeby, siger Nina Kragskov.

Mens Nina Kragskov er en smule usikker pü, hvordan slutbrugerne vil tage imod den økologiske menu med mindre kød og mere grønt, glÌder hun sig over medarbejdernes müde at tackle økologien pü, og for hende er det ikke altafgørende, at de 60 procent bliver nüet i 2015. Det vigtigste er, at omlÌgningen forløber pü en müde, sü alle kan følge med.

- Vi tager det step for step, og vi nĂĽr det, vi nĂĽr, men jeg mĂĽ sige, at hele personalet virkelig har taget jahatten pĂĽ.

Det bliver godt Som resten af personalet ser Allan Jensen det som en spĂŚndende fagOLJ XGIRUGULQJ DW In Ă&#x20AC;QJUHQH L GH ÂĄNRlogiske rĂĽvarer.

- Jeg glÌder mig. Det bliver spÌndende, og jeg tror, det bliver godt, siger den bornholmske bager, som allerede har füet leveret et bredt udsnit af økologiske meltyper fra Valsemøllen.

- Nu skal jeg bruge sommerferien til at justere mine opskrifter. Der er mĂĽske nogle ting, der er for dyre i økologisk udgave, men den største XGIRUGULQJ EOLYHU DW Ă&#x20AC;QGH KHOH NHUQHU som er produceret lokalt.

Han er ogsĂĽ en smule usikker pĂĽ

bageegenskaberne i den økologiske mel.

- Den kan jeg fortÌlle dig meget mere om i løbet af et par uger, siger Allan Jensen.

Er der hÌnder nok , GHW KHOH WDJHW O\GHU GHU OLJH QX à HUH spørgsmül end svar fra de bornholmske køkkener, som hidtil har vÌret nÌrmest klinisk renset for økologi, sü der skal indarbejdes mange nye rutiner, nür mere af maden skal laves fra bunden.

- Jeg er spĂŚndt pĂĽ, om vi har ressourcer nok til at forarbejde rĂĽvarerne fra bunden, siger Nina Kragskov.

Devikas køkken i Nexø har kun Ă&#x20AC;UH IXOGWLGVDQVDWWH RJ HQ Sn GHOWLG til at lave mad til 500 pensionister og plejehjemsbeboere, og hun er bekymret for, om der er hĂŚnder nok.

I den forbindelse hĂŚfter hun sig ved erfaringerne fra Københavns Kommune og meldingerne fra Københavns Madhus, som har tilknyttet kokken Nikolaj Løngreen som omlĂŚgningskoordinator for at klĂŚde Ă&#x2DC;koløft Bornholm bedst muligt pĂĽ. Ă&#x2DC;ko-ambassadører pĂĽ vej Han beskriver det som en stor udfordring, at køkkenerne er meget forskellige.

- Jeg bor selv pü Bornholm og har vÌret i tÌt dialog med büde producenter og køkkenerne, og pü den

Skridt for skridt Pü Bornholm arbejder de kommunale køkkener efter en liste, som løbende bliver opdateret. Den viser i hvilken rÌkkefølge rüvarerne skal omlÌgges til økologi: 1. Brød 2. Ost 3. MÌlk 4. Fond 5. Marinerede grøntsager

baggrund kan jeg se, at det sagtens kan lade sig gøre at fü de økologiske varer og omlÌgge inden for budgettet. Men det vil tage nogle ür, at udvikle et lokalt rüvaregrundlag, siger Nikolaj Løngreen.

I denne uge stĂĽr Nikolaj Løngreen i spidsen for Ă&#x2DC;koløft Bornholms første kursusforløb, der i første omgang skal uddanne 18 øko-ambassadører, som til daglig arbejder i øens seks største kommunale køkkener. Efter to uger pĂĽ skolebĂŚnken skal de stĂĽ i spidsen for omlĂŚgningen ude i køkkenerne.

Fagligheden er lidt rusten Efter hans vurdering er den faglige kompetence til stede i de kommu-

nale køkkener.

- Men nogle steder er den lidt rusten, fordi de i mange ĂĽr har vĂŚret vant til at bruge pulverkartoffelmos og ĂĽbne poser med halvfabrikata.

Da køkkenerne heller ikke har arbejdet ud fra en fÌlles vision og madpolitik, er det en større opgave at strikke undervisningen sammen, sü den er tilpasset alle.

- Det betyder, at vi kommer til at kigge pü alle aspekter af madlavningen, fra rüvarerne kommer ind i køkkenet til vÌrtsskabet, nür maden bliver serveret for kunderne, siger Nikolaj Løngreen.

Butikkerne hjĂŚlper med OgsĂĽ han peger pĂĽ, at ambitionen om, at 40 procent af rĂĽvarerne skal vĂŚre lokalt producerede, formentlig kommer til at volde problemer.

- Problemet er, at mange af producenterne er meget smĂĽ.

For at fü tilstrÌkkelig volumen pü, hüber Nikolaj Jørgensen, at omlÌgningen i de kommunale gryder smitter af pü lokalbefolkningens madvaner, og han har med tilfredshed noteret sig, at büde Coop og Netto samt Rema 1000, som er pü vej til øen, har tilkendegivet, at de er klar WLO DW EDNNH RS RP ¥QVNHW RP à HUH lokale rüvarer.

Det kan vÌre med at skabe en efterspørgsel, som gør det mere attraktivt at producere økologi.

20

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

20. juni 2014 nr. 547

+MDUQ¥ +DYEUXJ KDU K¥VWHW à HUH lÌs økologisk tang siden omlÌgningen. Her er Teis Boderskov klar med en fuld last sukkertang, som skal leveres til Endelave Tang.

Foto: Hjarnø Havbrug

Fremtiden vokser i Hjarnøs tangskov Sukkertang kan büde rense havvandet for uønskede nÌringsstoffer og vil kunne erstatte importeret gmo-soja som proteinkilde i büde foder og fødevarer TANG AF JAKOB BRANDT Da Teis Boderskov og Peter Schmedes under biologistudierne pü Aarhus Universitet skrev speciale om tangdyrkning, havde de ikke i deres vildeste fantasi forestillet sig, at de allerede üret efter skulle udgøre krumtappen i omlÌgningen af Danmarks første produktionsanlÌg for økologisk tang.

De gik lige fra skolebÌnken til deres drømmejob hos Hjarnø Havbrug, hvor de primÌrt er ansat for at udvikle en effektiv metode til at dyrke og høste økologisk tang i stor skala.

I sidste mĂĽned nĂĽede de en vigtig PLOHS O GD GH Ă&#x20AC;N FHUWLĂ&#x20AC;FHUHW ODQGHWV første store tangmark til økologisk produktion. Den omfatter et rektangulĂŚrt areal pĂĽ 100 ha, som ligger ved Hjarnø Hage ved udmundingen af Horsens Fjord.

Sammen har de to brugt mange timer pü vandet for at nü sü langt, og de fornemmer, at de stür pü tÌrsklen til et større, dansk tangeventyr.

2014 bliver üret, hvor dansk tang skal stü sin prøve.

VĂŚkst i global tangindustri - Vi har mĂŚrket et boost i interesse for tangen fra mange sider, siger Teis Boderskov.

Han beskriver tang som en utrolig alsidig afgrøde med talrige anvendelsesmuligheder. Det gÌlder büde som ingrediens i fødevarer, kosttilskud og foder og som biomasse til energiproduktion og gødning.

7DQJ Ă&#x20AC;QGHU KYHUW nU YHM WLO Q\H SURGXNWHU RJ GHW NDQ DĂ Â VHV L Y NVWUDterne i den globale tangindustri, som skønnes at omsĂŚtte for over 36 mia. kr. ĂĽrligt.

'HU Ă&#x20AC;QGHV GRJ NXQ In WLOJÂ QJHOLJH erfaringer fra tanganlĂŚg i udlandet, som kan oversĂŚttes direkte til danske forhold.

- Sü pü mange omrüder er det pionÊrarbejde, vi laver, og det er ikke altid, at det, der fungerer i laboratoriet, fungerer, nür det skal skaleres op ude i havet, siger Peter Schmedes, da avisen besøger virksomheden pü Snaptun Havn. Her klÌkker de tangen i beholdere med 600 l iltet havvand, og de høster løbende nye erfaringer.

Sikrer bedre havmiljø Selv om det er tanken, at de to havbiologer skal udvikle en effektiv metode til kommerciel dyrkning og høst af tang, er det i første omgang tangens vandrensende effekt, som har füet Hjarnø Havbrug til at interessere sig for tang.

Havbrugets eksport af regnbueørUHGHU JnU QHPOLJ Vn JRGW DW Ă&#x20AC;UPDHW ønsker at øge produktionen. Tilladelsen til det nye havbrug syd for Endelave er givet pĂĽ betingelse af, at ansøgeren etablerer et kompensationsopdrĂŚt i form af muslingeanlĂŚg og tangplantager.

Derfor har Hjarnø Havbrug udover GHQ Ă \GHQGH WDQJPDUN HWDEOHUHW WUH muslingeanlĂŚg, hvoraf ĂŠt er omlagt til økologi. Firmaet er desuden ved at omlĂŚgge et af sine dambrug, mens det er planen, at det nye havbrug bliYHU FHUWLĂ&#x20AC;FHUHW L Sammen skal muslinger og tang optage den samme mĂŚngde nĂŚringsstoffer, som det nye havbrug udleder i form af overskydende foder RJ HNVNUHPHQWHU IUD Ă&#x20AC;VNHQH Vn QHWtopĂĽvirkningen af havmiljøet bliver neutral.

- Tang fjerner bĂĽde fosfor og kvĂŚlstof fra vandet, siger Teis Boderskov.

Mange ür efter landbruget - Vi er dÊr, hvor landbruget var i starten af 1900-tallet, og vi er slet ikke begyndt at forÌdle tangarterne og udvikle høstmaskiner. Vores nuvÌrende høstmetode, hvor vi løfter linerne ud af vandet og skÌrer tangen af, krÌver alt for meget manuelt

Krav til øko-tang ɝ AnlÌg skal etableres PLQGVW P IUD YDQGO¥E RJ havbrug ɝ Maks en tangline per kvadratmeter ɝ Der mü ikke bruges kunstgødning i klÌkkeriet ɝ Løbende analyser af vandkvaliteten ɝ Servicefartøjer skal benytte bionedbrydelig hydraulikolie og mü ikke benytte giftig bundmaling

arbejde, erkender Peter Schmedes.

Projektleder hos Hjarnø Havbrug, Malene Mølgaard, oplyser, at det er en kostbar proces at udvikle sin eget tangdyrkningsmetode. Derfor er det ogsü planen, at salget af tang skal suppleres med salg af knowhow om tangdyrkning til andre producenter.

9L KDU DUEHMGHW PHG WDQJHQ L Ă&#x20AC;UH nU RJ YL HU GHW GDQVNH Ă&#x20AC;UPD VRP HU gĂĽet mest helhjertet ind i produktionen, siger Malene Mølgaard.

Bidrager til større biodiversitet I vandet langs den danske kyst vokVHU RPNULQJ IRUVNHOOLJH DOJHDUWHU PHQ GHU HU Ă HUH JUXQGH WLO DW GHQ jyske tangpionĂŠrer har valgt at satse pĂĽ sukkertang. Den er bĂĽde nem at dyrke og vokser meget hurtigt â&#x20AC;&#x201C; op til Ă HUH PHWHU SHU nU - Under helt optimale forhold i højsĂŚsonen kan tang vokse op til en cm om dagen, og vi vil gerne høste pĂĽ de samme liner to-tre gange om ĂĽret, siger Peter Schmedes.

Tangmarken har karakter af et Ă \GHQGH UHY VRP XG RYHU DW UHQVH vandet bidrager til øget biodiversitet, da tangen hurtigt bliver hjemsted for IRUVNHOOLJH Ă&#x20AC;VNHDUWHU UHMHU RJ DQGUH marine organismer.

Behov for mere forskning 'H Ă HVWH GDQVNHUH NHQGHU WDQJ IUD sushi-rullerne, og Villy Larsen, chefkonsulent i Dansk Akvakultur, opfor-

Tangplanterne begynder deres liv i tangklĂŚkkeriet pĂĽ Snaptun Havn.

Sukkertang ɝ 6XNNHUWDQJ HU GHQ PHVW DOPLQGHOLJH DI GH à HUnULJH VWRUH EODGWDQJarter. I klÌkkeriet hÌfter de nyklÌkkede alger sig til tynde liner, som efter ca. seks uger er klar til at bliver sat ud i havet pü 7-12 m vand, hvor de hÌnger i 1-6 meters dybde. ɝ Linerne bliver holdt oppe af bøjer, mens ankrer pü bunden sørger for, at tangmarken ikke driver vÌk. ɝ En enkelt tangplante kan udvikle et halvt kg biomasse pü en sÌson, og isÌr den tidlige høst giver en god spisetang.

drer fødevare- og foderproducenterne til at tĂŚnke dansk øko-tang ind i Ă HUH SURGXNWHU - Potentialet er nĂŚsten uanet, hvis tangen eksempelvis kan benytWHV WLO ÂĄNRORJLVN Ă&#x20AC;VNHIRGHU KYRU GHW formentlig kan erstatte hvede og inGXVWULĂ&#x20AC;VN VLJHU 9LOO\ /DUVHQ Men der er behov for mere forsk-

ning, før det bliver en realitet, og efter hans vurdering er den helt store KXUGOH IRU +MDUQÂĄ +DYEUXJ QX DW Ă&#x20AC;QGH frem til de rigtige afsĂŚtningskanaler.

Nøddeagtig salatsmag Ifølge de to unge tangpionerer stür de spÌndende perspektiver nÌrmest i kø, nür man taler om dyrkning

MAD & MARKED

20. juni 2014 nr. 547

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

21

Skee Is vil med ind i varmen Inden sommerferien für is-producent Jørgen Nielsen et lÌnge ventet svar fra Sundhedsstyrelsen

ǧ

AF JAKOB BRANDT Fairtrade, stĂĽr der pĂĽ lĂĽgene pĂĽ de protein-is, som Skee Is har lanceret til smĂĽtspisende og personer under restitution efter sygdom og hospitalsindlĂŚggelser. Men ifølge isproducent Jørgen Nielsen har hans is ikke mødt ret meget fairness hos sundhedsmyndighederne, som han anklager for urent trav og ekstrem langsommelighed, nĂĽr de bliver ved PHG DW IRUKDOH RSWDJHOVHQ DI Ă&#x20AC;UPDets protein-is pĂĽ listen over tilskudsberettigede ernĂŚringsprĂŚparater.

Sker det, kan patienterne fü 60 procent af prisen i tilskud, og ifølge Jørgen Nielsen, der driver det midtsjÌllandske ismejeri, vil det fungere som en nødvendig løftestang under salget. Protein-isene er i forvejen godkendt som sÌrlig medicinsk ernÌring, og han kan ikke se nogen saglig begrundelse for, at Skee-isene bliver holdt ude af listen.

PĂĽ den mĂĽde bliver patienterne kun prĂŚsenteret for konkurrenternes produkter pĂĽ hospitalerne.

- Det er en helt uholdbar situation, hvor vores konkurrenter oven i købet fĂĽr 60 procent i statstilskud, nĂĽr patienterne bliver udskrevet og skal købe produkterne pĂĽ apoteket, siJHU -ÂĄUJHQ 1LHOVHQ VRP Ă HUH JDQJH tidligere er kommet sejrrigt ud af en LQĂ&#x20AC;JKW PHG P\QGLJKHGHUQH

Nür tangen har hÌftet sig pü tanglinen, og kommer i havet gür det stÌrkt, fortÌller Peter Schmedes fra Hjarnø Havbrug. af økologisk tang til kommerciel brug, som efter deres vurdering bliver et af svarene pü verdens voksende behov for proteinkilder. Tang kan eksempelvis vÌre med til at erstatte importeret soja i büde menneskeføde og dyrefoder.

- Tang er rig pĂĽ bĂĽde omega-3 fedtstoffer, mineraler, vitaminer og andre sunde indholdsstoffer, som har en positiv effekt pĂĽ helbredet hos bĂĽde mennesker og dyr, siger Teis Boderskov.

Frisk tang betragtes desuden i à HUH ODQGH VRP HQ GHOLNDWHVVH RJ sukkertangen fra udmundingen af Horsens Fjord har en lidt nøddeagtig salat/Ìrtesmag, sü de forventer ogsü et vist marked for fersk tang om forüret.

Senere pü vÌkstsÌsonen bliver tangplanterne begroet med søane-

Hjarnø Havbrug A/S ɝ Den familieejede virksomhed omsÌtter for over 50 mio. kr. fra basen pü Snaptun Havn. ɝ Produktionen bestür primÌrt af konventionelle ørreder fra havbrug og dambrug, men fra i ür er produktionen suppleret med økologiske ørreder, muslinger og tang. ɝ En ha tang kan give helt op til 20-25 t tang ɝ Anslüet produktion i ür: 100 t

moner og forskellige svampe, og sü er den ifølge Teis og Peter mest velegnet til foderproduktion.

Frisk tang til Endelave - Vi har allerede høstet de første ton tang pü anlÌgget, siger Teis Boderskov.

Tangen er solgt til Bjarne Ottesen fra Endelave Tang. Han tørrer tangen og forarbejder den til mel, granulat HOOHU à DJHU VRP EOLYHU VROJW WLO EO D møllerier, der bruger tangen i brødblandinger.

Bjarne Ottesen stĂĽr desuden i spidsen for projektet â&#x20AC;&#x2122;Smagen af Endelaveâ&#x20AC;&#x2122;, som i samarbejde med tre økologer arbejder for at udvikle fødevarer, som kan skabe op mod 10 nye lokale arbejdspladser.

- Der er ingen tvivl om, at tangen kommer til at spille en vigtig rolle i den forbindelse, siger Bjarne Ottesen.

Problemer med habiliteten Det tror han ogsĂĽ bliver udgangen pĂĽ denne sag. Hans optimisme bygger ikke mindst pĂĽ, at hans is rent energimĂŚssigt sagtens kan konkurrere med de godkendte produkter, som alle kommer fra de tre multinationale selskaber NestlĂŠ, Nutricia (ejet af Danone) og Fresenius Kabi.

Jørgen Nielsen betegner listen som en lukket klub. Han har hidtil fĂĽet tre afslag, og efter hans vurdering er der store habilitetsproblemer IRU Ă HUH DI PHGOHPPHUQH L GHW JRGkendelsespanel, som SundhedsstyUHOVHQ KDU QHGVDW GD Ă HUH DI GHP KDU DUEHMGHW IRU GH SnJ OGHQGH Ă&#x20AC;Umaer.

Skee Is oplever, at myndighederne reelt ikke er interesseret i at

godkende et is-produkt, som ifølge Jørgen Nielsen smager langt bedre end de proteindrikke, som hospitalerne i dag tilbyder patienter under restituering.

- Det mü übenbart ikke smage for godt, for sü køber folk for meget af det, siger en kampklar isproducent.

Et argument som efter hans vurdering er ret grotesk, da ernĂŚringsprĂŚparater netop henvender sig til smĂĽtspisende mennesker, som har behov for at fylde mest mulig pĂĽ tanken, og sĂĽ burde det vĂŚre en fordel, at produkterne smager godt.

Paraderne er helt oppe - Vi mødte en Fødevarestyrelse og Sundhedsstyrelse med paraderne helt oppe og uden nogen som helst lyst til at lukke isen ind i systemet.

I de to et halvt ĂĽr, sagsbehandlingen indtil videre er pĂĽgĂĽet, har vi ikke mødt nogen faglige argumenter PRG SURWHLQĂ ÂĄGHLVHQ 9L HU GHULPRG blevet mødt med rene teknikaliteter og en manglende evne til at lĂŚse bekendtgørelser, hedder det i en skriftlig fremstilling, som Jørgen Nielsen har sendt til Ă&#x2DC;kologi & Erhverv.

Han mener, at myndighederne reelt har administreret efter uskrevne regler siden slutningen af 90â&#x20AC;&#x2122;erne, og bliver det til endnu et afslag, er han indstillet pĂĽ at kĂŚmpe videre.

Afgørelse inden sommerferien I Sundhedsstyrelsen erkender enhedschef Kim Helleberg Madsen, at sagen har vĂŚret lĂŚnge undervejs, men langt hovedparten af de produkter, myndighederne giver tilskud til, er produkter, som kan erstatte hele den daglige kost for en patient eller VRP HU V\JGRPVVSHFLĂ&#x20AC;NNH - Vi har kun givet tilskud til ganske fĂĽ andre produkter, der som Skee is ikke kan erstatte den fulde kost, eller som ikke er mĂĽlrettet en bestemt sygdom, og der er ikke tidligere givet tilskud til is, siger han.

I vurderingerne af prÌparaterne bliver Sundhedsstyrelsen rüdgivet af et panel lÌgefaglige ernÌringseksperter, men trÌffer selv den endelige afgørelse.

- Skee Is er utilfreds med vores afgørelse og har anmodet os om at se pü sagen igen. Vi ser nu pü, om vi mener, at sagen kan fü et andet resultat, og jeg vil derfor ikke kommentere pü en sag, som endnu ikke er fÌrdigbehandlet, siger Kim Helleberg Madsen, som forventer, at der kommer et svar inden sommerferien.

22

ØKOLOGI & ERHVERV

20. juni 2014 nr. 547

ɻ ANNONCER

Bog-nyt

TID & STED 21. juni kl. 12-15. Den store jordbærdag. Kogedemonstration af kager og desserter - og lidt salater med jordbær i massevis. Fuglebjerggaard, Hemmingstrupvej 8, Helsinge. Tilmelding i Netbutikken. www.fuglebjerggaard.dk Arr: Camilla Plum.

29. juni kl. 14-15. Kom og hør om bier v/ Peter Bartoldi fra Odder Biavlerforening. Foreningen har bistader i Økologiens Have, og Peter deler ud af sin viden og viser rundt. Økologiens Have, Rørthvej 132, 8300 Odder. Se mere på www. okologienshave.dk. Arr: Økologiens Have.

Juli 2. juli kl. 14.00-15.30. Børn og bier. Biavler Vinni Jensen kommer og viser, hvordan bierne lever og fortæller om, hvordan de bærer sig ad med at samle honning. Økologiens Have, Rørthvej 132, 8300 Odder. Se mere på www.okologienshave.dk. Arr: Økologiens Have.

13. juli kl. 14-15. Byhaver og kompostspanden. Med bykompostRO@MCDM J@M J³JJDM@Ƥ @KC MDLS omdannes til kompost.Økologiens Have, Rørthvej 132, 8300 Odder.

Se mere på www.okologienshave. dk. Se også hjemmesiden: www. byhaver.dk. Arr: Økologiens Have.

universitetsstuderende, kommuner og byggebrancher.

26. juli kl. 15 - 2. august 2014 kl.

11. Fra jord til bord - sommerhøjskolekursus på Livø. Livø Feriecenter, Skippervej 10, Livø, 9681 Ranum. Læs mere om sommerhøjskolen på livo.sfof.dk. Arr: SFOF. 28. juli kl. 14.00-15.30. Fuglene i haven og fuglevenlig havedrift med rundvisning v/ Ornitolog Peter Lange fra Dansk Ornitologisk Forening i Østjylland. Økologiens Have, Rørthvej 132, 8300 Odder. Se mere på www.okologienshave.dk.

Arr: Økologiens Have.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Den Økologiske Uge I weekenden den 30. og 31. august kickstartes Den Økologiske Uge med De Økologiske Høstmarkeder, hvor alle er velkomne, når landmænd over hele landet inviterer til økologisk gårdbesøg.

Ugen efter (uge 36) gennemføres en række landsdækkende aktiviteter, hvor alle kan deltage.

Over hele landet vil det summe af aktivitet og økologisk madglæde, når alle sejl sættes ind for at fejre økologien. Både ude på gårdene og i de større byer er der allerede planlagt en lang række aktiviteter og oplevelser i økologiens tegn.

Hverdagsmad med frugt og bær fra River Cottage. Hugh FearnleyWhittinghall og Simon Wheeler (foto). 416 s. 299,95 kr. Strandberg Publishing A/S. Mange med køkkenhave dyrker et standardrepertoire af frugt og bær, og har nogle få faste opskrifter på hvordan man kan bruge dem i køkkenet. Men der er mange andre spændende muligheder, som man kan blive inspireret til i bogen her.

Hvis man ikke kender River Cottage, J@M L@M ƥ MCD NOKXRMHMFDQ O hjemmesiden www.rivercottage.net

MK bootcamp 6:1. Michelle Kristensen.

192 s. 199,95 kr. Lindhardt og Ringhof.

Hvis man siger ‘jatak’ til vægttab og ‘nejtak’ til slankekur, er svaret på problemet måske i bogen her, GUNQ L@M ƥ MCDQ Q C UDIKDCMHMF træningsprogrammer og opskrifter til det søde liv med en ugentlig fastedag. Og det er bestemt ikke opskrifter på kedelig mad.

Bæredygtig omstilling af bolig og byggeri. Jesper Holm, Bent Søndergård, Inger Stauning og Jesper Ole Jensen (red.). 352 s. 399 kr. Frydenlund.

En række forskeres erfaringer med boligen og byggeriets omstilling til A¡QDCXFSHFD NF QDRRNTQBDDƤ DJSHUD boformer.

Bogen henvender sig bredt til miljøinteresserede,

(Q OLOOH ERJ RP NDƱ H 5XG Christiansen. 128 s. 149,95 kr.

Lindhardt og Ringhof.

En brugs- og opslagsbog til rigtige J@Ƥ DCQHJJDQD RNL FDQMD UHK UHCD LDQD NL GU@C CDQ @CRJHKKDQ J@Ƥ D EQ@ forskellige lande – og ikke mindst hvordan man laver sig en rigtig god JNO J@Ƥ D AB

Du kan selv være med ved at lave et event ved at kontakte Malene Jensen (mje@okologi.dk) Vil du vide mere, så klik dig ind på www.den-økologiske-uge.dk

Det er her midt i vækstsæsonen at planlægningen af det næste år begynder Bjarne Hansen Carsten Markussen Christian Petersen Claus Østergaard Erik Kristensen Irene Fisker Jens Christian Skov

21 15 87 06 30 62 72 15 21 60 11 60 20 45 74 65 30 62 75 45 20 92 68 24 23 44 65 57

Kirstine Lauridsen Mads S. Vinther Marie-Louise Simonsen Martin Beck Michael Tersbøl Sven Hermansen Thorkild Nissen

20 43 61 04 30 62 90 16 30 62 58 52 23 42 49 80 51 53 27 11 29 43 75 50 40 25 60 47

Se avisens hjemmeside på www.oekologiogerhverv.dk

Økologisk gødning sælges Flere forskellige typer (piller).

Så- og priklejord med økologisk gødning sælges.

Flydende økologisk gødning sælges.

Kompost til forskellige formål sælges.

Information og tilbud gives.

FARMERGØDNING v/Erik Mortensen Toruphøjevej 56, Fjelsø, 9620 Ålestrup erik@farmergoedning.dk Tlf. 98 64 71 22 Fax 98 64 74 22 Øko-aut.nr. 20877 SE.nr. 28 43 02 13

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

20. juni 2014 nr. 547

23

$1121&(5 É˝

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

Ă&#x2DC;kologiens Have, Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk

Fyn Ă&#x2DC;kologiske Gruppe Vi vil gerne tiltrĂŚkke endnu mere økologi til Fyn og styrke bevidstheden om en økologisk og eksperimental vĂŚkstzone pĂĽ Fyn. NetvĂŚrk, information og nye ideer er midlerne til at nĂĽ ideelle forhold for økologiens udbredelse her pĂĽ Fyn. Har du lyst til at bidrage? Kontakt Christina Kirstinesgaard / 2073 0855 / potentiana@mail.dk

LĂŚr ooslogi mer â&#x20AC;&#x2122; øk Ă&#x2DC;kologiske praktik-

Â&#x201E; KORT & GODT Købes: Ă&#x2DC;kologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Ă&#x2DC;ko-aut.nr. 20877.

De nĂŚste numre AnnonceUdkommer deadline 04. juli 24. juni Sommerferie 15. august 05. august 29. august 19. august 12. sept.

02. sept.

Nr. 548 549 550 551

Se oplysninger om annoncering pĂĽ www.oekologiogerhverv.dk

SĂŚlges: Ă&#x2DC;kologisk Skotsk HøjlandskvĂŚg. Tlf. 2191 1163 eller 7456 1163.

kr. Er den pü højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke vÌre medlem eller abonnent for at annoncere.

I spalten Kort & Godt mü teksten ikke vÌre pü mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden sÌrlige markeringer eller linieskift.

Ă&#x2DC;kologiske søer sĂŚlges. Evt. med inventar/hytter. Tlf. 4028 1703.

Bestil annonce pĂĽ tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

8 Rdm kÌlvekvier sÌlges. Løbet ved foreningstyre. 1 i aug., 2 i sep. og 5 i okt . Tlf. 2841 0130.

Under Kort & Godt koster en annonce pü højst 20 ord kun 125

100 % økologisk gødning Til drypvanding - 1 ton 1.000 kr. Ă&#x20AC; \GHQGH JÂĄGQLQJ WLO HIWHUJÂĄGVNQLQJ L PDUNHQ GreenF Creme: 7,5 kg N/ton - meget hurtigvirkende Kun 750 kr./ton www.greenf.dk

pladser søges.

Kontakt os pü tel 96 96 66 66 kÌrlig hilsen Eleverne pü Kalø

8410 Rønde ¡ Tel 9696 6666 ¡ www.kalo.dk

Nyt fra mark og stald Faglig afdeling

KløvergrÌs i siloen

BÌredygtige biogasafgrøder

Gulurt, igen

Gulrust pĂĽ faneblad i vĂĽrhvede

Bier kan give merudbytte i hestebønner

LĂŚs om det pĂĽ http://fagligtteam.blogspot.com/

Ă&#x2DC;kologisk Sortsudvikling Markvandringer 2014 Ă&#x2DC;kologisk Landsforening inviterer, i samarbejde med Knold og Top aps, Nordic Seed, Agrolocia og MørdrupgĂĽrd Korn, til en rĂŚkke spĂŚndende og inspirerende markvandringer med fĂŚlles tema om økologisk sortsudvikling Udenlandske sorter af vinterhvede og vĂĽrbyg Tid: Torsdag den 26. juni kl. 13.00 â&#x20AC;&#x201C; 15.30 Sted: Holtgaard v/ Helge KjĂŚr Sørensen, GyllingnĂŚsvej 24, 8300 Odder Helge KjĂŚr Sørensen er vĂŚrt for en forsøgsserie med afprøvning af vĂĽrbyg og vinterhvede sorter fra en økologisk forĂŚdlings virksomhed i Darzau i Tyskland. Sorter dyrkes i Danmark PHG KHQEOLN Sn DW LGHQWLÂż FHUH PDWHULDOH GHU HU HJQHW WLO DQYHQGHOVH L ÂĄNRORJLVN SODQWHDYO L Danmark. Hans Haldrup fra Nordic Seed medvirker pĂĽ markvandringen og fortĂŚller om forsøgene og opformering af vĂĽrbyg og vinterhvede. Ă&#x2DC;kologisk forĂŚdling af korn Tid: Søndag den 29. juni kl. 13.00 â&#x20AC;&#x201C; 15.30 Sted: Anders Borgen, Houvej 55, 9550 Mariager Anders Borgen har 30 ĂĽrs erfaring med økologisk frø og korn, og arbejder bl.a. med udnyttelse af plantegenetiske ressourcer. Til markvandringen fremvises forsøg med forĂŚdling af stinkbrandresistens i hvede, med hirse, nøgenbyg, eksotiske hvedearter, og sorter med forskellige farver og andre specielle egenskaber.

Udvikling af vĂĽrhvedesorter til specialmel Tid: Onsdag den 9. juli kl. 19.00 â&#x20AC;&#x201C; 22.00 Sted: MørdrupgĂĽrd, Mørdrupvej 5, 3450 Lynge Markvandringen tager udgangspunkt i Per Grupes økologiske planteavlsbedrift og melvirksomhed, MørdrupgĂĽrd Korn. I 2014 er der udlagt markforsøg med 20 sorter af økologisk YnUKYHGH VRP EOLYHU VHOHNWHUHW IRU DW Âż QGH HJQHGH VRUWHU WLO ÂĄNRORJLVN VSHFLDOPHO 3n PDUN vandringen ser vi ogsĂĽ pĂĽ MørdrupgĂĽrds mange andre aktiviteter med dyrkning og forĂŚdling af økologisk korn. Ă&#x2DC;kologisk Landsforening er vĂŚrt med en forfriskning og en snack ved alle arrangementer.

Mere info: Claus Ă&#x2DC;stergaard, Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

Mobil: 2045 7465. Mail: co@okologi.dk Tilmelding af hensyn til forplejning til Mette Hansen pü tlf. 8732 2721 eller mail meh@okologi.dk Projektet har füet tilsagn om tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, (GUDP) under Fødevareministeriet.

ID nr. 42742

Ă&#x2DC;KOLOGI ERHVERV

Har du gĂĽrdbutik eller anden form for direkte salg til forbrugerne, tilbyder vi et sĂŚrprodukt. Vi afsĂŚtter annonceplads kun til gĂĽrdbutikker m.m., hvor du kan købe en annonce for NU PRPV $QQRQFHUQH YLO EOLYH JUXSSHUHW JHRJUDĂ&#x20AC;VN Vn DYLVHQV O VHUH OHW NDQ Ă&#x20AC;QGH QHWRS GLQ JnUGEXWLN

Hvem lĂŚser Ă&#x2DC;kologi & Erhverv:

Éť ca. 170 aviser sendes til virksomheder, der arbejder med afsĂŚtning/forarbejdning af økologiske produkter. Éť ca. 910 aviser sendes til økologiske landmĂŚnd Éť ca. 1.830 aviser sendes til personlige medlemmer af Ă&#x2DC;kologisk Landsforening (dedicerede forbrugere). Éť ca. 450 sendes til lĂŚsere, der ikke er medlem af foreningen (landmĂŚnd, organisationer etc.) Éť ca. 120 sendes til interessenter, journalister etc.

Derudover vil der blive trykt et ekstraoplag pü 1.500 stk. af temaavisen til omdeling pü høstmarkederne, øko-ugen etc.

Gürdbutikker med salg af korn, mel og brød

SJĂ&#x2020;LLAND

BakkelygĂĽrd Julius Nielsen Julius Nielsen Vej 31 3131 HumlebĂŚk

Temaavis om korn og kerner

Vi sĂŚtter økologisk korn og kerner pĂĽ menuen med et stort tema i Ă&#x2DC;kologi & Erhverv nr. 549, der udkommer 15. august.

Vi følger kornet og kernerne fra marken til bordet og skriver om alt fra produktion og hündtering til forÌdling og produktudvikling. Vi har selvfølgelig sÌrligt fokus pü de udfordringer og muligheder, økologien tilfører det gode kornprodukter og den dygtige producent.

Temaavisen har et lĂŚngere â&#x20AC;&#x2122;livâ&#x20AC;&#x2122; end de ordinĂŚre numre af avisen. Temaavisen udkommer i et oplag pĂĽ ca. 5.500 og vil blive bragt med ud pĂĽ de økologiske høstmarkeder og andre folkelige arrangementer, hvor økologi er i fokus.

Vil du vĂŚre synlig?

ERHVERV

Ă&#x2DC;kologi & Erhverv udgives af: Ă&#x2DC;kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă&#x2026;byhøj

Har du lyst til at synliggøre dine produkter for Ă&#x2DC;kologi & Erhvervs lĂŚsere, sĂĽ kan vi anbefale en annonce i temaavisen. Der er to muligheder: Du kan bestille en annonce til vores tekstsider. I vedhĂŚftede prisblad kan du se priserne for de forskellige størrelser, vi tilbyder.

Ă&#x2DC;KOLOGI

Kontakt: Arne Bjerre 8732 2723 ab@okologi.dk www.økologiogerhverv.dk

SĂĽdan kan din annonce se ud!

Nymalet korn og friskbagt brød - hver dag!

Tlf: 70 70 70 70 Mobil: 24 24 24 24 E-mail: jn@bakkely.dk www.bakkely.dk

Afsender: Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV Éż Silkeborgvej 260 Éż 8230 Ă&#x2026;byhøj Éż avis@okologi.dk Ă&#x2DC;KOLOGI

ERHVERV

20. juni 2014 nr. 547

â&#x20AC;&#x2122;Bonderøvenâ&#x20AC;&#x2122; ĂĽbner øko-skole Frank Erichsen har købt en nabogĂĽrd, hvor han efter sommerferien ĂĽbner en alternativ økologiuddannelse UNDERVISNING TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Gennem en del ĂĽr har â&#x20AC;&#x2122;Bonderøvenâ&#x20AC;&#x2122; alias Frank Erichsen hver uge naglet mange tv-seere til tv-skĂŚrmen med reportagerne om livet pĂĽ KastaniegĂĽrden pĂĽ Djursland og de stolte gamle hĂĽndvĂŚrkstraditioner, som er ved at gĂĽ i glemmebogen efter mange ĂĽrs brug-og-smid-vĂŚk-kultur.

Efter sommerferien søsÌtter den populÌre tv-bonde et helt nyt initiativ, nür han übner sin egen øko-skole pü Djursland.

- Jeg vil gerne tilbyde eleverne nogle af de kundskaber og de hĂĽndvĂŚrk, som jeg har lĂŚrt for at forfølge min egen drøm, sagde Frank Erichsen under et dialogmøde med økologernes formand Per Kølster i Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings telt pĂĽ Folkemødet pĂĽ Bornholm.

Gürd købt pü tvangsauktion - Jeg har købt en gürd pü tvangsauktion, og eleverne rykker ind til august, hvor de begynder at opbygge skolen, sagde Frank Erichsen.

Eleverne skal lÌre at slü søm i et brÌdt og bruge en masse andet hündvÌrktøj, som de fÌrreste unge stifter bekendtskab med i dag.

Frank Erichsen ser det som en vigtig mission at give sine elever en mere hündvÌrksmÌssig tilgang til det at leve pü og af jorden. Derfor vil han give de kommende elever mulighed for at tilegne sig nogle af de mange praktiske erfaringer, som han selv har høstet i jagten pü et mere enkelt liv med en god jordforbindelse.

SpĂŚndende alternativ til Kalø - Kalø (Ă&#x2DC;kologisk Landbrugsskole, red) modtager hvert ĂĽr mange elever, som kommer, fordi de søger en alternativ uddannelse, og derfor bliver mange enormt skuffede, nĂĽr de opdager, at uddannelsen pĂĽ mange punkter ligner det, eleverne lĂŚrer pĂĽ andre landbrugsskoler. MĂĽlgruppen for skolen er blandt andet et tilbud til de elever, som hvert ĂĽr dropper ud af grundforløbet pĂĽ Kalø, siger Frank Erichsen.

En del af undervisningen vil vĂŚre internetbaseret, og det nye undervisningstilbud er udviklet i samarbejde

Frank Erichsen benyttede Folkemødet til at løfte sløret for planerne om en helt ny alternativ økologiuddannelse. med Kalø, hvis forstander, Kim Qvist, ser spÌndende perspektiver i den nye uddannelse.

Han betragter ikke den nye skole som en konkurrent til Kalø, men snarere som et kÌrkomment supplement og alternativ for en del unge,

som ikke passer ind i det etablerede skolesystem, og som er inspireret af den livstil og de holdninger, som prÌger tv-programmet om Bonderøven.

Han forventer ikke mindst, at skolen vil tiltrĂŚkke de elever, som ikke

bryder sig om en alt for teoretisk tilgang til landbruget.

- Det er en stor gevinst for begge parter, at en meget vidende og passioneret økolog som Frank er klar til at formidle sin store viden til andre, siger Kim Qvist.