Økologi & Erhverv nr 548 04-07-14

Slut med kastration af grise

Ren mælk tager tid

Send maden med posten

,QGHQ VNDO DO NDVWUDWLRQ DI KDQJULVH XGHQ EHG¡YHO VH VWRSSH GHW IUHPJnU DI I¡GHYDUHPLQLVWHU 'DQ -¡UJHQ VHQV KDQGOLQJVSODQ IRU O¡IW DI G\UHYHOI UGHQ IRU VYLQ 0nOHW HU HW WRWDOW VWRS IRU NDVWUDWLRQ DI JULVH

+HQULN 6XQGJDDUG HU À UHGREEHOW UHJLRQVPHVWHU L P ONH NYDOLWHW RJ OHYHUHU GHQ ¡NRORJLVNH P ON WLO $UODV Q\H Un P ONVRVW .U\ +HQULNV 6XQGJDDUGV RSVNULIW Sn NYDOLWHWV P ON HU JRG WLG

)OHUH RJ Á HUH Y OJHU DW EHQ\WWH 3RVW1RUG 'DQPDUN VRP GLVWULEXWLRQVNDQDO IRU IHUVNH I¡GHYDUHU RJ VHOVNDEHW OLJQHU HQ JRG O¡VQLQJ IRU Á HUH DI ODQGHWV VPn I¡GHYDUH SURGXFHQWHU VRP LNNH VHOY NDQ O¡IWH ORJLVWLNNHQ

4

AKTUELT

10

MARK OG STALD

ØKOLOGI

17

MAD OG MARKED

ERHVERV FOTO: KAREN MUNK NIELSEN

Rigtig god sommer ...

(Q JXOLULVN WURU YL QRN VLGGHU RJ Q\GHU GHQ GDQVNH VRPPHU L HQ ¡NRORJLVNH KYHGHPDUN $YLVHQV UHGDNWLRQ VNDO RJVn XG L VRPPHUODQGHW RJ VODSSH DI Vn YL HIWHU VRPPHUIHULHQ HU NODU WLO LJHQ DW VNULYH O¡V RP ¡NRORJL 9L HU WLOEDJH DXJXVW PHG HW WHPDQXPPHU RP NRUQ RJ NHUQHU 3n JHQV\Q

Ung økolog: Svært at få lov SVIN: Det kan trække ud med at skaffe økologiske slagtesvin nok til Friland. Flere potentielle lev Þ ϐ +DQ HU nU RJ EU QGHU IRU ¡NRORJL HQ +DQ KDU VWnHW L N¡ L Á HUH nU IRU DW In ORY DW SURGXFHUH ¡NRORJLVNH JULVH WLO )ULODQG +DQ YLO J¡UH DOW GHW VRP SROLWLNHUH RJ IRUEUXJHUH HIWHUVS¡UJHU PHQ EDQNHQ VLJHU QHM -RQDV )URVW .LE N HU IDQJHW L À QDQVLHULQJVI OGHQ RJ NDQ LNNH VWDPSH GHQ Q¡GYHQGLJH GULIWVNUHGLW RS KRV VLQ EDQN +DQGHOVEDQNHQ VHOY RP EXGJHWWHUQH GRNXPHQWHUHU DW GHW YLOOH IRUEHGUH KDQV ¡NRQRPL EHWUDJWHOLJW DW SURGXFHUH ¡NRORJLVNH VODJWHVYLQ L VWHGHW IRU IULODQGVVYLQ

Prosulfocarb bør forbydes Som minimum skal økologer holdes skadefri, når deres afgrøder forurenes 3DXO +ROPEHFN GLUHNW¡U L NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ KDU WDJHW NRQWDNW WLO PLOM¡PLQLVWHU .LUWVHQ %URVE¡O %DJ KHQYHQGHOVHQ OLJJHU HW NUDY RP DW 0LOM¡VW\UHOVHQ JULEHU LQG RJ VLNUHU DW ¡NRORJLVN IUXJW RJ JU¡QW HQ WHQ LNNH IRUXUHQHV PHG SURVXOIRFDUE HOOHU DW VWRIIHW KHOW IRUE\GHV L 'DQ PDUN KYLV GHW LNNH NDQ XQGJnV 'HW VNDO Y UH PXOLJW DW G\UNH RJ V OJH JLIWIUL ¡NRORJLVN IUXJW L 'DQPDUN XGHQ IU\JW IRU JLIW IUD GHW ¡YULJH ODQG EUXJ VLJHU 3DXO +ROPEHFN

6LGHQ MXQL KDU Q\H (8 UHJOHU Y UHW L NUDIW RJ GLVVH UHJOHU EHW\GHU DW DOOH I¡GHYDUHU KYRUL GHU À QGHV SURVXOIRFDUE VNDO NDVVHUHV 6LGVWH nU PLVWHGH HQ KnQGIXOG ¡NRORJLVNH IUXJWDYOHUH LQGW JWHU GD GHOH DI GHUHV K¡VW PLVWHGH P UNHW IRUGL GHW YDU IRUXUHQHW PHG SURVXOIRFDUE 6SU¡MWHJLIWHQ YDU HQGW L GHQ ¡NROR JLVNH IUXJW IRUGL JLIWHQ L GHW WLGOLJH HIWHUnU EUXJHV L HW PHJHW VWRUW RP IDQJ WLO XNUXGWVEHN PSHOVH L GHW NRQYHQWLRQHOOH ODQGEUXJ *LIWHQ HU

4. juli 2014 nr. 548 34. årgang

PHJHW Á \JWLJ RJ VSUHGHV OHW WLO DQGUH arealer.

'H EOHDYOHUH VRP WDEWH RP V WQLQJ VLGVWH nU KDU LNNH InHW HU VWDWQLQJ IRU GHUHV WDE RJ WLO HIWHUnUHW IU\JWHU YL DW ¡NRORJLVNH IUXJW RJ JU¡QWDYOHUH LNNH DOHQH PLVWHU P U NHW PHQ L VWHGHW ULVLNHUHU DW VNXOOH GHVWUXHUH GHUHV DIJU¡GHU 'HW NDQ YL LNNH DFFHSWHUH VLJHU 3DXO +ROPEHFN ib@okologi.dk Læs mere side 5

Usikkert tempo )ULODQG $ 6 RSOHYHU L ¡MHEOLNNHW YRN VHQGH DIV WQLQJ IRU ¡NRORJLVN VYLQH N¡G RJ KDU EUXJ IRU Q\H SURGXFHQWHU HOOHU XGYLGHOVHU KRV GH HNVLVWHUHQGH 0HQ GHW HU XVLNNHUW KYRU KXUWLJW SUR GXNWLRQHQ NDQ VNUXHV RS O\GHU GHW IUD DIGHOLQJVOHGHU -HQV 3HWHU 1DQQH UXS GHU KDU W W NRQWDNW WLO OHYHUDQ G¡UHUQH ² JDPOH VnYHO VRP Q\H 'HW HU YDQVNHOLJW DW À QDQVLHUH SURMHNWHU L ¡MHEOLNNHW 'HU JnU ODQJ WLG IUD PDQ JnU L JDQJ PHG DW N¡EH SROWH LQG WLO PDQ KDU QRJHW DW V OJH RJ SHQJHQH EHJ\QGHU DW NRPPH LQG 0LOM¡JRGNHQGHOVHU NDQ RJVn WU NNH XG IRUNODUHU KDQ ,I¡OJH -HQV 3HWHU 1DQQHUXS HU

-RQDV )URVW LNNH HW HQNHOWVWnHQGH WLOI OGH +DQ NHQGHU WLO Á HUH XQJH GHU JHUQH YLO L JDQJ PHQ O¡EHU LQG L SUREOHPHU 'HW QHPPHVWH HU KYLV GH NDQ NRPPH L JDQJ L VDPDUEHMGH PHG HQ HWDEOHUHW SURGXFHQW Knivskarp forretningsplan 'H ¡NRORJLVNH VYLQHSURGXFHQWHUV IRUPDQG 5DQGL 9LQIHOGW EHNODJHU VLWXDWLRQHQ 'HW HU ULJWLJ 9 PHQ MHJ NDQ GHV Y UUH LNNH WU\OOH HQ O¡VQLQJ IUHP -HJ NDQ NXQ RSIRUGUH WLO DW Y UH NQLYV NDUS Sn GHW PDQ JHUQH YLO ODYH RJ DW KDYH HQ ULJWLJ JRG IRUUHWQLQJVSODQ +DU PDQ GHW HU GHW YDQVNHOLJW DW J¡UH PHUH 5DQGL 9LQIHOGW YLOOH PHG JO GH E\GH \QJUH NU IWHU YHONRPQH L EUDQFKHQ 1RJHQ VNDO MR WDJH RYHU HIWHU RV JDPOH RJ EUDQFKHQ YLOOH KDYH JRGW DI Q\H NU IWHU ² XDQVHW GHUHV DO GHU 'HW YLJWLJH HU WURGV DOW DW PDQ EU QGHU IRU SURGXNWLRQHQ RJ NDQ VLW KnQGY UN VLJHU KXQ +DQGHOVEDQNHQ KDU LNNH ¡QVNHW DW NRPPHQWHUH VLWXDWLRQHQ RYHU IRU NRORJL (UKYHUY kmn@okologi.dk Læs mere side 9

Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening

2

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

4. juli 2014 nr. 548

MENNESKER & MENINGER Respekt for Steiner men ..

I Ă˜kologi & Erhverv ’Muld er sort guld’ 6. juni tages der fat om det helt vĂŚsentlige for økologiske jordbrugere: opbyggelsen af humus og deraf følgende berigelse af jordens frugtbarhed.

FÌlles for biodynamisk og økologisk jordbrug er overordnet visionen om en holistisk tilgang, og de to grene af økologien har stort overlap, hvad dyrkningsgrundlag angür. RegelsÌt varierer indbyrdes afh. fokus og prioriteringer.

Den metafysiske tilgang til virket spiller en vigtig rolle i den biodynamiske selvforstüelse, og fremhÌves indimellem som afgørende i forskellen til det økologiske, men da det guddommelige jo hverken ligger i ordet eller skrifterne, men alle andre steder, mü udsagnet ’enhver bliver salig i sin egen tro’ her erindres.

For den økologiske driftsform gÌlder, at et højere niveau af symbiose mellem bonde, jorden, afgrøderne og husdyrholdet kan udvikles og muliggøre jordbrugets dyrkningsmÌssige kompetence i fuld udfoldelse. Dette er den dynamik/biodynamik som muliggør, at vi mennesker kan dyrke sunde afgrøder pü noget sü komplekst som muldjord. Processerne i jorden er sü mange og sü komplicerede, at de dürligt nok er afdÌkket videnskabeligt - og müske aldrig bliver det fuldt ud.

Filosoffen Rudolf Steiner er givetvis pü linje med mange bønder blevet dybt grebet af oplevelsen af dynamikken og processerne, men at udlÌgge Steiners tanker RJ ÀORVRÀHU VRP Y UHQGH PHUH yppige end, hvad andre gode MRUGEUXJVKnQGY UNHUH RJ ÀORVRIfer tilsvarende har oparbejdet gennem ürs virke og erfaring, er problematisk.

Biodynamikere og økologer er gode kollegaer med stor gensidig respekt, og lad det blive ved det: ’Stor respekt for den, der søger sandheden, men skepsis over for den, der püstür at have fundet den’.

Eskil Romme Hedegaarde, Nibe

Benyttelse skal rime pĂĽ beskyttelse

LEDER AF PER KĂ˜LSTER

Fremtiden handler om at tÌnke og handle økologisk. Den handler ikke om en ulidelig spiral med mere og mere regulering for at opnü et umuligt kompromis mellem at sikre naturen og samtidig friheden til at producere løs.

Det er et smerteligt problem, fordi det i dybeste forstand udstiller det, der skiller os som økologer og konventionelle land-brugere. De kemiske hjÌlpestoffer, hvad enten de er kunstige nÌringsstoffer eller giftstoffer, vil, uanset hvordan man vender og drejer det, blande sig problematisk i den naturressource, som landbruget pü menneskehedens vegne har til lüns. Nej, regulering skal vÌre en indbygget del i landbrugets ressourceforvaltning, det som vi strÌber efter med den økologiske tilgang.

Vi er stillet over for en fremtid, som udfordrer büde menneskeheden og naturressourcen. Jo mere forenelighed mellem de to, jo større sandsynlighed er der for en bÌredygtig fremtid. Uanset at regeringen ogsü vil økologien det bedste, sü er og bliver der noget, der ikke stemmer.

Mület om fordobling af det økologiske areal virker utopisk i lyset af de muligheder, den Ìndrede regulering kan komme til at betyde for det konventionelle landbrug. Der skal virkeligt tÌnkes godt og grundigt i müden at skabe regulering pü, for at den øgede konventionelle gødskning samtidig ogsü fremmer og ikke hÌmmer økologien. Vi har til gode at se for os, hvordan dette kan gøres.

Ă˜kologien er opfundet for at integrere landskabets benyttelse med dets beskyttelse. Foto: Marie-Louise Simonsen

“

Der skal virkeligt tÌnkes godt og grundigt i müden at skabe regulering pü, for at den øgede konventionelle gødskning samtidig ogsü fremmer og ikke hÌmmer økologien.

Dermed stür vi overfor, at økologiens fremtid müske skal henvises til landets mere følsomme omrüder. I sin yderste konsekvens at økologiens fremtid ligger i vores rolle som naturforvaltere. Det er der jo ikke i sig selv noget i vejen med, men før vi slipper drømmene løs, er der to forhold, som skal tages med i betragtning.

For det første er det ogsü her et spørgsmül om, hvordan reguleringen tilrettelÌgges, for at det ikke

Udgiver Ă˜kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă…byhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

Ă˜KOLOGI Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 87 32 27 29

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 87 32 27 27

Udkommer 22 udgivelser ĂĽrligt Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23

Journalist Karen Munk Nielsen kmn@okologi.dk 87 32 27 28

ERHVERV

alligevel bliver den konventionelle landmÌnd, som vil fü en fortrinsstilling pü de følsomme arealer.

Det kan ske, fordi disse arealer inddrages i regnskabet for at skabe balance. Altsü at de følsomme arealer für en markedsvÌrdi, fordi de kompenserer for at tilføre mere gødning pü de sükaldte robuste jorder. Vi ved det ikke endnu.

For det andet, strider en marginalisering som naturforvaltere direkte imod den økologiske tÌnkning og praksis. I historiens lange lys har der vÌret et meget fornemt samspil mellem følsomme og robuste jorder.

De følsomme men produktive lave, fugtige jorde har givet nÌring til de højere og tørre jorde. I samspillet mellem driftsformen, og det jorden med sin naturlige frugtbarhed har vÌret i stand til at prÌstere, er der opstüet en mere stabil, produktiv og samtidig skünsom driftsform. Denne rolle skal økologien stadig spille.

Den skal ikke fortrÌnges af et fremtidigt system, som i endnu højere

Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg.

Et ĂĽrsabonnement koster 680 kr. (ekskl. moms). Bestil pĂĽ mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

grad skaber en adskillelse imellem jordtyper. Ă˜kologien er opfundet for at integrere landskabets benyttelse med dets beskyttelse. Vi har brug for at regeringen, ministeren og embedsvĂŚrket har mod og kreativitet til at sikre løsningerne. Vi bistĂĽr med DOOH PLGOHU WLO DW Ă€QGH GHP Og vel vidende at vi nok ikke helt kan blive enige om, hvordan vi skal Ă€QGH EDODQFHQ Vn HU GHW PLW ÂĄQVNH til eftertanken i sommervarmen, at vi alle udfordrer vores venner, naboer, familier og feriemøder med spørgsmĂĽlet om, hvordan vi skaber en bĂŚredygtig fremtid. Ikke med mere kemi men med mere biologi.

Ikke med mere kontrol og regulering, men med mere økologi. Ikke med mere anonymitet men med mere nÌrhed.

Der er ingen vej uden om, at vi stür ved det, vi tror pü. Med en hyldest til det frie ord vil jeg ønske alle en god, frugtbar og diskussionslysten sommer!

Ă˜kologi & Erhverv Redigeres uafhĂŚngigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

DebatindlĂŚg: Redaktionen modtager gerne debatindlĂŚg fra vores lĂŚsere.

Send dit indlĂŚg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

4. juli 2014 nr. 548

ØKOLOGI & ERHVERV

3

INDHOLD: AKTUELT Bylandbrug

4 Slut med kastration af grise ,QGHQ VNDO DO NDVWUDWLRQ DI KDQJULVH XGHQ EHG¡YHOVH VWRSSH GHW IUHPJnU DI I¡GHYDUHPLQLVWHU 'DQ -¡UJHQVHQV KDQGOLQJVSODQ IRU O¡IW DI G\UHYHOI UGHQ IRU VYLQ 0nOHW HU HW WRWDOW VWRS IRU NDVWUDWLRQ DI JULVH

SKREVET OM ØKOLOGI …

4 Lettere at komme ud af tilsagnet NRORJHU ULVLNHUHU LNNH O QJHUH DW VNXOOH EHWDOH WLOVNXG WLOEDJH KYLV HW DUHDO V OJHV HOOHU ERUWIRUSDJWHV WLO HQ DQGHQ ODQGPDQG

5 ØL strammer krav til prosulfocarb

6

6LGVWH HIWHUnU PLVWHGH ¡NRORJLVNH IUXJWDYOHU WLOVDPPHQ LQGW JWHU IRU L DOW NU 'HUHV DIJU¡GHU YDU IRUXUHQHW PHG VSU¡MWHJLIW IUD GHW NRQYHQWLRQHOOH ODQGEUXJ 6NHU GHW LJHQ EOLYHU GHW HQGQX G\UHUH

5 ØL: Snuptagsøkologi er ikke løsningen

Grønne Krav ” 'HW HU DIJ¡UHQGH DW GHU Á\WWHV VW¡WWH IRU DW In SHQJH WLO IRUVNQLQJ

PLOM¡WHNRORJL G\UHYHOI UG RJ LNNH PLQGVW HQ ODQJW PHUH DPELWL¡V RPO JQLQJ WLO ¡NRORJL CHRISTIAN FRIIS BACH FRA RADIKALE VENSTRES GRUPPELEDELSE.

Et øgHW ¡NRORJL DUHDO VNDO RJVn UHVXOWHUH L ÁHUH ¡NRORJLVNH I¡GHYDUHU

” +YLV UHJHULQJHQ YLO JWH E UHG\JWLJ RPVWLOOLQJ HU FKDQFHQ KHU QX XGHQ DW GHW NRVWHU VWDWHQ HQ NURQH 5HJHULQJHQ NDQ EUXJH SHQJHQH WLO DW RSI\OGH VLQH EXQGQH QDWXU RJ PLOM¡RSJDYHU XGHQ DW GHU JnU PLGOHU IUD GH ¡YULJH VDPIXQGVRSJDYHU RJ VDPWLGLJ EOLYHU SHQJHQH IDNWLVN L ODQGEUXJHW 'HW HU GD HQ FKDQFH PDQ VNDO Y UH PHJHW VRUW IRU LNNH DW VH GHW JU¡QQH SRWHQWLDOH L ELLA MARIA BISSCHOP-LARSEN, PRÆSIDENT I DN. POLITIKEN. 1. JULI 2014.

MARK OG STALD 8 Roerne er på vej tilbage 9 Banken bremser bedre bundlinje

10

-RQDV )URVW NDQ ¡JH VLW UHVXOWDW PHG PLR NU YHG DW RPO JJH VLQ VYLQHSURGXNWLRQ WLO ¡NRORJL PHQ EDQNHQ YLO LNNH Y UH PHG

Kineserne elsker dansk økologi ” 0DQJH NLQHVHUH YLO JHUQH KDYH GHW UHQHVWH UHQH QnU GHW J OGHU

11 Slagteriaffald ingen hindring

I¡GHYDUHU 2J GHW HU GH ¡NRORJLVNH SURGXNWHU , 7KLVH HU YL NRPPHW JRGW L JDQJ PHG HNVSRUWHQ RJ MHJ UHJQHU PHG DW YL L O¡EHW DI QRJOH XJHU VHQGHU WUHGMH VHQGLQJ WLO .LQD 9RUHV ¡NRORJLVNH OHW RJ V¡GP ON EOLYHU VROJW IRU RPNULQJ NU SU OLWHU DIREKTØR POUL PEDERSEN FRA THISE MEJERI. BERLINGSKE. 1. JULI 2014.

'HQ VLGVWH NQDVW VNXOOH QX Y UH U\GGHW DI YHMHQ Vn ¡NRORJHU IUHPRYHU NDQ DIWDJH NRQYHQWLRQHO J\OOH IUD ELRJDVDQO J GHU DQYHQGHU VODJWHULDIIDOG

12 Elektriker er specialist i planteavl *2'7 +c1'9 5. 2OH &ROEHUJ -HQVHQ WDJHU DOOH PLGOHU L EUXJ IRU DW G\UNH NYDOLWHW LQG L VLW EU¡GNRUQ ² IUD IUHPVWLOOLQJ DI HJHQ VnV G WLO GHQ UHWWH IUDNWLRQHULQJ DI GHW K¡VWHGH NRUQ

Økologiens samfundsmæssige værdi ” 'HW HU HQ SROLWLVN NDPS RP VDQGKHGHQ 2J GHW VNXOOH YL MR JHUQH

KDYH HQ IRUVNQLQJVVHNWRU VRP NDQ KnQGWHUH 'HW WURU MHJ NDQ VNDEH QRJOH UHGVNDEHU GHU NDQ In HQ VWRU EHW\GQLQJ IRU GHQ SROLWLVNH EHVOXWQLQJVSURFHV RJ GHQ RIIHQWOLJH GHEDW PER KØLSTER FORMAND ØKOLOGISK LANDSFORENING. ALTINGET.DK. 26. JUNI 2014

13 Ringere økonomi i mælk end ventet 13 Sojamelasse mulig ny gødning 1 5,1*6672))(5 5HVWSURGXNW IUD SURWHLQIDEULN HU LQWHUHVVDQW J¡GQLQJ IRU VYRYOWU QJHQGH DIJU¡GHU

14 WITT er klar til høst 'HQ KYLGH YLQWHUUDSV :LWW VWnU WLO DW JLYH S QW XGE\WWH L nU Sn GH ¡NRORJLVNH IUHPDYOVPDUNHU

Ren mælk tager tid )LUHGREEHOW UHJLRQVPHVWHU L P ONHNYDOLWHW OHYHUHU ¡NRORJLVN P ON WLO $UODV HQHVWH UnP ONVRVW .U\

MAD OG MARKED ͳ͸ Þ ϐ

18

NRJnUGHQH 6NMHUQ (QJH KDU RYHUWDJHW ZHEVKRSSHQ IUD 6ODJWHU 6¡UHQVHQ VRP GHUPHG InU EHGUH WLG WLO DW DUEHMGH PHG VLW KnQGY UN

17 Mere økologi i kasserne -\VN )LUPDIUXJW HU Sn YHM PHG VDOJ DI NDVVHU PHG ¡NRORJLVN IUXJW RJ JU¡QW WLO SULYDWH

19 Føtex går ind i jagten på lokale varer

20 ØL advarer mod ny indkøbs-aftale NRORJLHQ RJ GH ORNDOH YDUHU NRPPHU L NOHPPH KYLV 6., ODYHU HQ I OOHV LQGN¡EVDIWDOH IRU I¡GHYDUHU VRP VNDO EHQ\WWHV DI DOOH NRPPXQHU RJ UHJLRQHU

20 Sammen står bønderne stærkere Unik ost

'DQVNH RVWHHQWXVLDVWHU KDU InHW HW Q\W 0HNND L IRUP DI $UOD 8QLNDV Q\H 'HW PLGOHUWLGLJH VSLVHP UNH VWRG VLQ SU¡YH Sn 1RUWK6LGH )HVWLYDOHQ $IÀQDJH &HQWHU Sn 7LVWUXS 0HMHUL KYRU VWRUW VHW DOOH ERGHU OHYHGH RS WLO GH ORYHGH ¡NRORJLSURFHQWHU KYRU ¡NRORJLHQ HU L K¡M NXUV

21 Det spillede for økologien

VHU QHPOLJ DW SURFHQW DI GDQVNHUQH PHQHU DW N¡HUQH VNDO KDYH ORY WLO DW NRPPH Sn JU V QnU GHW HU VRPPHU 9LUNHOLJKHGHQ HU DW SURFHQW DI N¡HUQH L GH NRQYHQWLRQHOOH ODQGEUXJ InU JU¡QW JU V XQGHU NORYHQH 2J NXQ KYHU WUHGMH OLWHU P ON VROJW L 'DQPDUN HU ¡NRORJLVN 'HW InU PLQLVWHUHQ Q SSH ODYHW RP Sn PHG VLQH PLOOLRQHU

+YLV HQ PLOOLDUGLQGXVWUL VRP GDQVN ODQGEUXJ IRU DOYRU VNDO WU NNH L GHQ ¡NRORJLVNH UHWQLQJ HU GHW (8·V ODQGEUXJVVW¡WWH GHU VNDO VNUXHV Sn ,QGWLO GHW VNHU NDQ DOOH YL IRUEUXJHUH PHG GHQ URPDQWLVNH IRUHVWLOOLQJ RP N¡HU Sn JU¡QW JU V SDVVHQGH EHJ\QGH DW O JJH YRUHV SHQJH KYRU YRUHV RUG HU QnU YL VWnU YHG N¡OHGLVNHQ RJ VNDO Y OJH PHOOHP ¡NRORJLVNH HOOHU NRQYHQWLRQHOOH SURGXNWHU LEDER, FYENS STIFTSTIDENDE. 19. JUNI 2014.

Ambitiøs lederskribent ” 9RUHV PnO HU DW GHW ¡NRORJLVNH DUHDO L VNDO IRUGREOHV Vn YL

9LD HW VDPDUEHMGH PHG *2·ORFDO JnU )¡WH[ LQG L MDJWHQ Sn ORNDOH I¡GHYDUHU IUD VPn I¡GHYDUHSURGXFHQWHU

NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ KDU InHW WUH PLR NU WLO SLORWSURMHNW VRP VNDO KM OSH VPnE¡QGHU L 8JDQGD PHG DW DIV WWH GHUHV ¡NRORJLVNH DIJU¡GHU

Kovending for småpenge ” (Q XQGHUV¡JHOVH VRP NRORJLVNH /DQGEUXJ ÀN ODYHW L IRUnUHW YL-

WLO GHQ WLG KDU KYDG GHU VYDUHU WLO IRGEROGEDQHU XGHQ EUXJ DI SHVWLFLGHU 'HUIRU KDU YL L nU DIVDW PLOOLRQHU WLO IRQGHQ IRU NRORJLVN ODQGEUXJ PLOOLRQHU WLO RPVWLOOLQJ DI RIIHQWOLJH PLOOLRQHU WLO ¡NRORJLVN IRUVNQLQJ PLOOLRQHU WLO ¡NRORJLVN LQYHVWHULQJVVW¡WWH RJ PLOOLRQHU WLO ¡NRORJLVNH DUHDOWLOVNXG )RU EDUH DW Q YQH QRJOH DI LQLWLDWLYHUQH 7LOVDPPHQ VDWVHU YL PHUH HQG PLOOLRQHU DOHQH L 'H PLOOLRQHU NURQHU YL QHWRS KDU ODJW RYHQ L GHW WUHFLIUHGH PLOOLRQEHO¡E NRPPHU XG DW DUEHMGH PHG GHW VDPPH «

$O UH RJ UHVSHNW IRU DW OHGHUVNULEHQWHQ Sn GHQQH DYLV HU HQGQX PHUH DPELWL¡V 0HQ GHW YLOOH NO GH YHGNRPPHQGH L GHQ VDPPHQK QJ DW Q YQH KYRU PHJHW UHJHULQJHQ UHQW IDNWLVN J¡U DAN JØRGENSEN FØDEVAREMINISTER. FYENS STIFTSTIDENDE. 1. JULI 2014.

4

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

Partnerskab om mĂĽlrettet miljøregulering MILJĂ˜MĂ…L: Fødevareminister Dan Jørgensen og miljøminister Kirsten Brosbøl har indgĂĽet et nyt stort partnerskab, der skal styrke det videnskabelige fundament for mĂĽlrettet miljøregulering af landbruget. Partnerskabet samler landbruget, de grønne organisationer, universiteter, vidensinstitutioner samt Miljøministeriet og Fødevareministeriet om at skabe fundamentet for ny regulering af landbruget.

En ny regulering skal fastholde regeringens ambitiøse miljømül og samtidigt give landmÌndene de bedst mulige forudsÌtninger for at dyrke deres jord.

I projektet indsamler ministerierne i samarbejde med en rÌkke interessenter og videnskabelige institutioner data fra 30 forskellige landbrugsbedrifter i tre omrüder i Danmark. Formület er at afprøve to modeller for, hvordan en ny, mülrettet regulering af arealerne kan se ud og fungere i praksis.

Mere frugt til danske skolebørn SKOLEFRUGT: Udbredelsen af skolefrugt i Danmark er blevet sü succesfuld, at der nu tildeles à HUH PLGOHU WLO RUGQLQJHQ Dermed kan NaturErhvervstyrelsen nu uddele helt op til 13,7 mio. stykker frugt i det nye skoleür, hvis skolerne og I det gamle skoleür lü der ca.

11,4 mio. kr. til skolefrugt- og grønt. Efter sommerferien kan skolerne søge fra en pulje med 20,2 mio. kr.

Den ekstra store pulje penge betyder at op til knap 70.000 børn kan modtage et stykke frugt dagligt. Samtidig falder den tidligere egenbetaling for forÌldre og kommuner pü 50 procent til 25 procent.

Ordningens formül er blandt andet at skabe sunde kostvaner hos børn og unge. For at understøtte formület kan en del af den samlede pulje penge bruges til sükaldte ledsageforanstaltninger som lÌring om frugt og grønt, gürd- og gartneribesøg eller skole- eller gürdhaver.

FAKTA: ɝ For skoleüret 2014/2015 vil en forøgelse af puljen betyde, at ordningen kan favne ca.

43.000 børn med økologisk frugt og grønt hver dag i et helt skoleür, eller at ca.

69.000 børn kan fü konventionelt frugt i et helt skoleür. ɝ Der kan i alt for skoleüret 2014/2015 uddeles ca. 8,6 mio. stykker økologisk frugt eller 13,7 mio. stykker konventionelt frugt.

AKTUELT

4. juli 2014 nr. 548

Slut med kastration af grise Inden 2018 skal al kastration af hangrise uden bedøvelse stoppe, det fremgür af fødevareminister Dan Jørgensens handlingsplan for løft af dyrevelfÌrden for svin. Mület er et totalt stop for kastration af grise SVINEHANDLINGSPLAN AF IRENE BRANDT - Vi har fundet en rÌkke løsninger pü nogle store dyrevelfÌrdsproblemer, som ikke kommer til at gü ud over landbrugets økonomi. TvÌrtimod viser vi, at dyrevelfÌrd og hensynet til bundlinjen godt kan gü hünd i hünd.

Eksempelvis er det büde godt for dyrevelfÌrden og for landmandens SHQJHSXQJ DW à HUH VPnJULVH L IUHPtiden vil overleve, og at der ikke skal bruges ressourcer pü at kastrere smügrise, siger fødevareminister Dan Jørgensen i forlÌngelse af lanceringen af den nye handlingsplan for bedre dyrevelfÌrd for svin Merpris for ornekød Fra 2018 skal det vÌre slut med at kastrere grise uden bedøvelse.

Samtidig opfordrer Dan Jørgensen slagterierne og detailhandlen til at ÀQGH O¥VQLQJHU Vn N¥G IUD XNDVWUHUHGH KDQJULVH RJVn NDQ ÀQGH YHM WLO kølediskene. �Der indgüs efter indbydelse fra fødevareministeren aftale mellem svineproducenterne, slagterierne og detailhandelen om afsÌtning af kød fra ukastrerede hangrise. Kødet afsÌttes i detailhandelen som kød med bedre dyrevelfÌrd og betales evt. med en markedsorienteret merpris.� Südan lyder teksten i handlingsplanen.

- Det bliver et frivilligt initiativ, og der er ikke tale om et nyt, statskontrolleret dyrevelfĂŚrdsmĂŚrke. Ă˜-mĂŚrket er fortsat den eneste statsgaranti for høj dyrevelfĂŚrd, understreger pressemedarbejder Michael Dahl Nielsen fra Fødevareministeriet.

Stor udfordring Handlingsplanen er en udløber af den erklÌring, som reprÌsentanter for landbrug, dyrevÌrnsorganisationer, forbrugere og detailhandel skrev under pü ved Svinetopmødet tidligere pü üret.

- Jeg er enormt glad for at sĂĽ mange parter har bidraget med at udforme denne plan. Ligesom jeg er

Fra 2018 skal det vÌre slut med at kastrere grise uden bedøvelse. Foto: Dansk Svineproduktion.

“

I dag er det alt for mange hangrise, der udvikler ornelugt, hvis de ikke kastreres. Det er ikke nok at kunne frasortere disse grise. Vi skal ogsü kunne forebygge at antallet af dyr med ornelugt er sü stort. Hvis der skal vÌre økonomi i at producere ukastrerede hangrise, skal procenten ned under fem.

HENRIK BIILMANN, DIREKTĂ˜R FRILAND A/S

helt bevidst om, at arbejdet slet ikke er fÌrdigt endnu. Jeg hüber og forventer, at alle interessenter bidrager konstruktivt til at fü de her ting ført ud i livet, siger Dan Jørgensen.

Og hos Friland A/S følger direktør Henrik Biilmann udviklingen nøje.

- Det er en stor udfordring for hele svinebranchen enten helt at ophøre med kastration af smügrise eller at ÀQGH HQ HJQHW PnGH DW EHG¥YH VPngrisene pü, siger Henrik Biilmann og fortsÌtter: , 'DQPDUN KDU YL JMRUW à HUH IRUsøg med Human-nose-metoden, og

disse forsøg har ikke vÌret tilfredsstillende. For meget kød med ornelugt er sluppet gennem kontrollen, og det er uacceptabelt, for dette kød er uspiseligt.

Henrik Biilmann understreger, at VHOY KYLV GHW O\NNHV DW ÀQGH HQ HIIHNtiv frasorteringsmetode af kød med ornelugt, vil der vÌre problemer for svineproducenterne. Alt efter. hvilke kriterier man lÌgger til grund for frasorteringen, viser undersøgelser fra Videncenter for Svineproduktion, at et sted mellem 11 og 38 pct. af de ukastrerede hangrise udvikler ornelugt.

- I dag er det alt for mange hangrise, der udvikler ornelugt, hvis de ikke kastreres. Det er ikke nok at kunne frasortere disse grise. Vi skal ogsü kunne forebygge at antallet af dyr med ornelugt er sü stort. Hvis der skal vÌre økonomi i at producere ukastrerede hangrise, skal procenten ned under fem, siger Henrik Biilmann.

Han følger derfor med interesse den rÌkke af forsøg, som blandt andre Udviklings Centeret for Husdyr pü Friland stür bag. Forsøgene skal ÀQGH YHMH WLO UHGXNWLRQ DI RUQHOXJW L kød fra hangrise. Henrik Biilmann ser ad den vej muligheder for at komme tÌttere pü mület.

Indsats mod høj dødelighed Handleplanen rejser ogsü et krav om at pattegrisedødeligheden i svinebesÌtningerne skal nedbringes markant. Ikke mindst i de økologiske besÌtninger, hvor i gennemsnit hver 3. gris dør. Handlingsplanen lÌgger op til en indsats for at sikre mere robuste avlslinjer/besÌtninger, der er mere egnet til den økologiske produktionsmetode. Flere forsøg er allerede startet pü dette omrüde.

Lettere at komme ud af tilsagnet Ă˜kologer risikerer ikke lĂŚngere at skulle betale tilskud tilbage, hvis et areal sĂŚlges eller bortforpagtes til en anden landmand Ă˜KOLOGISTĂ˜TTE: Fra 2015 kan økologer søge en ny 5-ĂĽrig støtteordning, Ă˜kologisk Arealtilskud. Den nye støtteordning lemper krav til tilsagnsperioden ved salg og forpagtning.

I den nye ordning lempes kravet til, at et tilsagn skal overføres til ny ejer eller forpagter, nür en forpagt-

ning ophører, et areal sÌlges eller bortforpagtes.

Tilsagnet til Ă˜kologisk Arealtilskud for et givet areal kan sĂĽledes bortfalde, nĂĽr arealet sĂŚlges eller bortforpagtes, uden at tilskudet, som allerede er udbetalt, skal betales tilbage. En økolog risikerer sĂĽledes

ikke at skulle betale penge tilbage for et areal, som sĂŚlges eller forpagtes til en anden landmand.

Den nye mulighed for at komme ud af et tilsagn uden tilbagebetaling er i modsÌtning til den nuvÌrende praksis, hvor et tilsagn skal følge det tilhørende areal i hele den 5-ürige

tilsagnsperiode, ogsĂĽ hvis arealet overdrages til en ny ejer.

De lempede krav for de 5-ürige ordninger skal ogsü ses i lyset af, at der fra 2015 ikke lÌngere er mulighed for at søge støtte fra de populÌre 1-ürige miljøstøtteordninger, som for eksempel Ekstensivt landbrug.

AKTUELT

Ă˜kologisk omlĂŚgningshjĂŚlp til kommunale landbrugsarealer OMLÆGNING: Ă˜kologisk Handlingsplan 2020 indeholder en ambitiøs mĂĽlsĂŚtning om, at det økologiske areal skal fordobles i 2020 i forhold til i 2007.

Pü Fødevareministeriets egne landbrugsarealer er den økologiske omlÌgning i gang, men der ligger isÌr et stort potentiale i de arealer, som ejes af kommunerne. De danske kommuner rüder samlet over knap 22.000 hektar landbrugsjord, hvoraf ca. 21 pct. drives økologisk. En fuld omlÌgning af de kommunale arealer vil øge det samlede økologiske areal i Danmark med 9 pct.

NaturErhvervstyrelsens hjemmeside er udvidet med undersiden â€?Ă˜kologi pĂĽ kommunale arealerâ€?, der skal gøre det nemmere for kommunerne at omlĂŚgge arealer til økologisk drift. PĂĽ hjemmesiden kan kommunerne - og andre interesserede - bl.a. lĂŚse om: Éť Hvordan økologiske arealer omfattes af NaturErhvervstyrelsen ĂĽrlige kontrol, som dermed hjĂŚlper kommunerne med at sikre grundvandsbeskyttelse Éť Hvordan bjørneklobekĂŚmpelse med afgrĂŚsning eller slĂĽning er en mere skĂĽnsom og omkostningseffektiv metode end kemisk bekĂŚmpelse Éť Hvad kommunerne skal vĂŚre sĂŚrligt opmĂŚrksomme pĂĽ, nĂĽr de ønsker at omlĂŚgge arealer til økologi Éť Gode eksempler pĂĽ hvordan kommuner driver og bortforpagter økologisk landbrugsjord Éť Links til udformning af forpagtningskontrakter LĂŚs mere her: naturerhverv.dk

Bi-venlige randzoner FRĂ˜BLANDINGER: NaturErhvervstyrelsen har sendt udkast til en revideret bekendtgørelse om randzoner i offentlig høring.

Med Ìndringen af bekendtgørelsen bliver det bl.a. tilladt at sü frøblandinger af bi-venlige vilde blomster pü de inderste to meter af de randzoner, der ligger i tilknytning til omdriftsarealer.

Frøblandingerne skal fremme à RUD RJ IDXQDIRUEHGUHQGH IRUDQstaltninger i randzonerne, sÌrligt med henblik pü at fremme honningbiens fødegrundlag. Ændringen af bekendtgørelsen er en del af opfølgningen pü den Ìndring af randzoneloven, som blev vedtaget af Folketinget den 11. juni 2014. Der er mulighed for at komme med bemÌrkninger frem til den 18. juli 2014.

4. juli 2014 nr. 548

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

5

Ă˜L strammer krav til prosulfocarb Sidste efterĂĽr mistede økologiske frugtavler tilsammen indtĂŚgter for i alt 200.000 kr. Deres afgrøder var forurenet med sprøjtegift fra det konventionelle landbrug. Sker det igen, bliver det endnu dyrere SPRĂ˜JTEGIFT AF IRENE BRANDT - Vi har sendt et brev til miljøminister Kirsten Brosbøl, fordi vi frygter, at den forurening, der sidste efterĂĽr kostede økologiske frugtavlere 200.000 kroner, vil gentage sig igen i ĂĽr – blot med den forskel, at det i ĂĽr bliver endnu dyrere for producenterQH KYLV GHU LJHQ Ă€QGHV VSUÂĄMWHJLIW L deres afgrøder, siger Paul Holmbeck, direktør i Ă˜kologisk Landsforening.

Siden sidste ür har EU indført nye regler, som betyder, at alt frugt og JU¥QW VNDO NDVVHUHV KYLV GHU ÀQGHV rester af prosulfocarb i afgrøderne.

Sidste ür var der en grÌnsevÌrdi, der ikke mütte overskrides. MÌngden af gift, der blev fundet i de økologiske Ìbler, var under grÌnsevÌrdien. Æblerne kunne derfor sÌlges

som konventionelle ĂŚbler. Det kan de ikke mere, hvis forureningen gentager sig.

- Og det frygter vi, at den gør, siger Paul Holmbeck.

Frivillig indsats Ganske vist har Videncentret for Landbrug sammen med hovedleverandøren af prosulfocarb, Syngenta, lavet en handlingsplan, som skal forhindre gentagelser.

- Vi anerkender, at der er udviklet et stort informationsindsats til landmĂŚnd om, hvordan man bedst reducerer fordampning af prosulfocarb.

Men det skal ikke vÌre frivilligt, om man vil undgü at forurene økologisk - og i øvrigt ogsü konventionelt - frugt og grønt med prosulfocarb. De seneste stramninger fra EU betyder, at de landmÌnd, der vel at mÌrke ikke engang selv bruger prosulfocarb,

“

Det er helt uholdbart, at landmÌnd og gartnere risikerer at miste deres høst, fordi andre spreder gift, som ikke kun lander pü deres egne marker.

PER CLAUSEN, MILJĂ˜ORDFĂ˜RER FOR

ENHEDSLISTEN.

stĂĽr med hele risikoen for, at deres varer ikke kan sĂŚlges. Derfor skal Ă HUH DI GH IULYLOOLJ WLOWDJH JÂĄUHV REOLgatorisk, siger Paul Holmbeck.

Han opfordrer derfor ministeren til - hvis hun ikke vil tage skridtet og forbyde sprøjtegiften – sü som

minimum at stramme krav til udstyr og anvendelse og samtidig sikre, at producenter, der für kasseret deres afgrøder, holdes skadesløse.

- Hvis Syngenta og det konventionelle landbrug selv tror pĂĽ, at deres handlingsplan resulterer i, at vi ikke LJHQ RSOHYHU DW Ă€QGH SURVXOIRFDUE L økologiske fødevarer, sĂĽ kan det vel heller ikke vĂŚre sĂĽ svĂŚrt at fĂĽ dem ovetalt til, at give en økonomisk garanti, hvis uheldet alligevel er ude, siger Paul Holmbeck Miljøordfører fra Enhedslisten, Per Clausen, bakker Ă˜Ls henvendelse til ministeren op: - Det er helt uholdbart, at landmĂŚnd og gartnere risikerer at miste deres høst, fordi andre spreder gift, som ikke kun lander pĂĽ deres egne marker, siger Per Clausen, der vil tage sagen op i Folketingets miljøudvalg.

Ă˜L: Snuptagsøkologi er ikke løsningen – މ‡– ĂžÂ?Â‘ÂŽÂ‘Â‰Â‹ÇŚÂƒÂ”Â‡ÂƒÂŽ •Â?ƒŽ ‘‰•¤ ”‡•—Ž–‡”‡ ‹ Ď?Ž‡”‡ ĂžÂ?‘Ž‘‰‹•Â?‡ ÂˆĂžÂ†Â‡Â˜ÂƒÂ”Â‡Â” ] ǧ ʹͲʹͲ AF IRENE BRANDT - I forbindelse med arbejdet med at revidere regeringens økologiske handleplan 2020, er der dukket forslag op om at fjerne eller ĂŚndre 180-dages reglen, der forhindrer, at konventionelle dyr mĂĽ afgrĂŚsse økologiske arealer i en periode pĂĽ mere 180 dage, hvis arealet fortsat skal bevare sin økologi-status, siger Sybille Kyed, fagpolitisk chefkonsulent i Ă˜kologisk Landsforening. Hun fortsĂŚtter: - Umiddelbart er forslaget en praktisk genvej til at sikre, at det økologisk dyrkede areal kan vokse, fordi alle de naturarealer, der i dag og fremover afgrĂŚsses, kan fĂĽ økologistatus, da der jo hverken bruges gift eller kunstgødning pĂĽ naturarealer. MĂĽlet om udvidelse af det økologiske areal mĂĽ bare ikke anses for opfyldt ad denne vej. Det kommer GHU MR LNNH Ă HUH ÂĄNRORJLVNH IÂĄGHYDUHU ud af.

Mere natur - mere økologi Men det er vigtigt at gøre det enklere og mere oplagt at drive naturarealerne økologisk. Naturpleje er en mülsÌtning i økologien. Sybille Kyed hüber derfor, at handlingsplanen indeholder anbefalinger, som skal fjerne den lange rÌkke af problemer, som i øjeblikket türner sig op forude, hvis en (økologisk) landmand ønsker at gøre naturpleje til en driftsgren.

Marie Louise Simonsen, der er planteavlskonsulent i Ă˜kologisk Landsforening, er enig:

- For eksempel er de nuvÌrende støtteregler ikke til gavn for den del af naturen, der har mest brug for at blive plejet, siger hun og fortsÌtter: - Eksempelvis er de arealer, der rent faktisk kan bÌre, at der søges enkeltbetaling, som regel ogsü de arealer, hvor dyrene kan hente mest foder. Disse arealer er derfor mere rentable at afgrÌsse for landmanden. Hvilket betyder, at der er mere støtte til de - set ud fra landmandens synspunkt - gode arealer og mindre støtte til de mindre gode arealer.

Men som ofte er det sidstnÌvnte, der har højest naturvÌrdi. De arealer er meget dyrere at afgrÌsse/lave naturpleje pü, fordi der ikke er meget foder at hente, de kan vÌre svÌrt tilgÌngelige og i nogle tilfÌlde mindre arealer.

- Det bør vÌre südan, at der gives mest støtte dÊr, hvor det giver mest natur. Og det er som regel pü de arealer, hvor der ikke kan søges enkeltbetaling.

Sybille Kyed har samlet en rÌkke eksempler pü barrierer, der i dag enten gør det besvÌrligt eller helt umuligt at fü en god forretning ud af at lave naturpleje. Listen har hun suppleret med forslag til tiltag, der kan forbedre arbejdet med naturpleje.

Det hele er sendt til NaturErhvervstyrelsen i hĂĽbet om, at de vil indarbejde forslagene i den Ă˜kologisk Handleplan 2020, der er under revision i øjeblikket.

Mindre bøvl - mere natur - Naturen er under pres, konstaterer Sybille Kyed og fortsÌtter: - Men det er ikke kun den beskyt-

Sybille Kyed

Marie Louise Simonsen

tede natur, der har det skidt. Den almindelige natur, som burde vÌre DW ÀQGH PHOOHP RJ Sn GH G\UNHGH DUHDOHU HU L GDJ PHJHW VY U DW ÀQGH for landmÌndene vil ikke risikere administrativt bøvl, fordi de har valgt at lave naturfremmende tiltag pü deres ejendom.

Marie-Louise Simonsen supplerer: - Det skyldes, at der ikke kan indgĂĽ smĂĽbiotoper i harmoniarealet.

Det vil sige, hvis landmanden vÌlger at lÌgge naturelementer som lÌrke- eller vibepletter, insektvolde eller striber med bi-venlige urter ud i marken, sü skal det fratrÌkkes opgørelsen af harmoniarealet. Dette er en alvorlig bremse pü landmandens lyst til at etablere naturtiltag. For det første vil nogen kunne fü et problem i forhold til at have nok udbringningsareal, men derudover risikerer landmanden et stort administrativt bøvl, hvis tiltaget afviger fra den tilsigtede størrelse, og det uanset at der eventuelt kun er tale om afvigelser pü 10 - 40 cm i bredden pü udlagte natur-

striber. Afvigelser vil indebÌre, at gødningsplanen og fÌllesskema for bedriften skal revideres, hvilket for GH à HVWH LQGHE UHU LQGGUDJHOVH DI deres konsulent og dermed en yderligere udgift for at lÌgge naturtiltag ud i marken. Disse omkostninger, og det tilhørende bøvl vil landmanden ikke risikere. Og det er ikke kun for landmanden, at afvigelser udløser ekstraudgifter, det medfører ogsü ekstra administration hos myndighederne, der skal sagsbehandle den reviderede gødningsplan og fÌllesskema.

- Den økologiske landmand vil som regel altid gerne dyrke sin jord, sü der ogsü er plads til natur pü hans ejendom; alligevel fravÌlger landmÌnd naturtiltag af frygt for at rende ind i administrativt bøvl og det behøver ikke vÌre südan. Vi har derfor lavet forslag til Ìndringer i reglerne. sü der bliver plads til naturen i dyrkQLQJVà DGHQ XGHQ UHGXNWLRQ L KDUPRniarealet og uden tung administration, siger Sybille Kyed.

6

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

PORTRÆT

4. juli 2014 nr. 548

Fakta:

Landbrug i 3. sals højde Ă˜sterGro vil avle økologiske fødevarer til sine medlemmer og formidle viden om, hvordan man gør BYLANDBRUG $) ,5(1( %5$1'7 Kan tre voksne mennesker fĂĽ deres udkomme af 600 kvm. by-landbrug pĂĽ taget af en ejendom pĂĽ Ă˜sterbro i København? SpørgsmĂĽlet blafrer i luften over Ă˜sterGro, sammen med de kulørte vimpler, der er spĂŚndt ud over grøntsagsbedene.

- Ikke direkte; men indirekte, svarer Livia Urban Swart Haaland. Og Kristian Skaarup fortsÌtter: - Vi kan ikke skabe lønninger ved kun at avle grøntsager, høns og bier; men vi har en ambition om, at bylandbruget skal vÌre bÌredygtigt, büde sundheds- og miljømÌssigt, socialt og ikke mindst økonomisk.

Og er økonomien ikke stabil, er der heller ikke noget projekt. Ă˜sterGro er etableret af Kristian Skaarup, Livia Urban Swart Haaland RJ 6RĂ€H %ULQFNHU L I OOHVVNDE 'H GULver by-landbruget som en forening, hvor der indtil videre er plads til 16 medlemmer, der hver betaler 3.000 kr. hen over sommeren i medlemskontingent mod til gengĂŚld at kunne fĂĽ andel i afgrøder og produkter fra tagfarmen.

'HUXGRYHU HU HW Y VHQWOLJW HOHment i projektet formidlings- og vidensgenererende aktiviteter süsom studiebesøg, undervisning, foredrag, PLGGDJH HWF 'HW HU KHUIUD YL NDQ JHnerere en løn, forklarer Livia Urban Swart Haaland.

Et eksperiment Â&#x2018;VWHU*UR HU 'DQPDUNV IÂĄUVWH E\ landbrug, og de tre initiativtagere et stĂŚrkt inspirerede af tilsvarende foretagender i udlandet - blandt anGHW %URRNO\Q *UDQJH L 1HZ <RUN HW 4000 kvm. stort bylandbrug, hvorfra der hvert ĂĽr høstes 25.000 kg. økologiske grøntsager, som sĂŚlges pĂĽ markeder, til medlemmer og restauranter.

'HU HU LNNH Vn PDQJH à DGH WDJH L .¥EHQKDYQ VRP L 1HZ <RUN PHQ vi var heldige at vi gennem Københavns Klimakvarter kom i kontakt med ejeren af denne bygning, for den er virkelig velegnet til formület, siger Livia Urban Swart Haaland.

Over 100 ton jord er bragt op pü taget ved hjÌlp af en lastbil med en JUDE Sn WHOHVNRSDUP 'HW WRJ dag. Siden er jorden blevet spredt ud i drÌnede bede, hvori afgrøderne dyrkes pü volde. Pü toppen af hver vold ligger siveslanger fra vandingsanlÌgget.

- Vi kan bruge taget i foreløbigt to ĂĽr, fortĂŚller Livia Urban Swart Haaland. I løbet af denne periode fĂĽr hun og kollegaerne i Ă&#x2DC;sterGro travlt, for de stĂĽr midt i et eksperiment. Jorden, de dyrker i, er en del af eksperimentet.

'HW HU OHWYÂ JWVMRUG VSHFLHOW XGviklet til formĂĽlet, fortĂŚller Livia Urban Swart Haaland.

Jorden ser sandet ud og er blandet op med knust tegl.

- Taget pĂĽ denne her bygning er

konstrueret til at kunne bÌre parkerede biler. 100 ton jord er derfor ikke et problem hÊr; men vi ville vÌre udIRUGUHW DI HQ QRUPDO MRUGV Y JW 'HVuden dyrker vi ogsü bedene i volde i stedet for bare at have et jÌvnt 40 FP G\EW PXOGODJ 'HW YLOOH NU YH endnu mere jord, end vi kan nøjes med nu, siger Livia Urban Swart Haaland.

HjĂŚlp udefra Jordblandingen er specielt udviklet WLO DW EOLYH EUXJW Sn Ă DGH WDJH - Vi hjĂŚlper med at afprøve produktet, men som du kan se, har der vist sig ikke at vĂŚre nĂŚring nok i jorden til alle planterne, fortĂŚller Livia Urban Swart Haaland mens hun viser rundt mellem bedene pĂĽ taget. Ă&#x2020;rterne og bønnerne, som selv kan hente kvĂŚlstof ud af luften, stĂĽr Ă&#x20AC;QH RJ JUÂĄQQH ODQJV ULRQHW HVSDOLeret. Mindre godt ser det ud for det nĂŚringskrĂŚvende grĂŚskar, hvor mange af planterne er begyndt at fĂĽ JXOH EODGH .DUWRĂ HUQH NODUHU VLJ Ă&#x20AC;QW i den sandede jord; mens frilandstomaterne kĂŚmper en kamp for overlevelse langs de forblĂŚste mure pĂĽ taget.

- Vi er jo ikke landmandsuddannede, sü vi henter hjÌlp udefra. Vi har füet hjÌlp af en økologisk gartner til at lave en planteplan for bedene, og vi für hjÌlp fra en økologisk landmand og leverandøren af jord og underlag til kontrol med jorden, sü vi kan forbedre kvaliteten af den,

Livia Urban Swart Haaland og Kristian Skaarup har etableret Ă&#x2DC;sterGro VDPPHQ PHG 6RĂ&#x20AC;H %ULQFNHU 6LGVWQ YQWH YDU RSWDJHW DI DW DĂ HYHUH VLW VSHFLDOH VRP ODQGVNDEVDUNLWHNW RJ KDYGH InHW ¡IUL¡ GHQ GDJ Â&#x2018;NRORJL (UKYHUY EHVÂĄJWH Â&#x2018;VWHU*UR Livia Urban Swart Haaland har orlov fra sin arkitektuddannelse og overvejer seriøst at skifte spor og uddanne sig til økologiske landmand eller vĂŚksthusgartner i stedet.

Kristian Skaarup er uddannet skov- og landskabsingeniør med kandiGDW L ODQGVNDEVDUNLWHNWXU +DU HJHW WU I OGQLQJVĂ&#x20AC;UPD GHVLJQĂ&#x20AC;UPD RJ arbejder som videnskabelig assistent pĂĽ KU Science.

â&#x20AC;&#x153;

Vi har en ambition om, at bylandbruget skal vÌre bÌredygtigt, büde sundheds- og miljømÌssigt, socialt og ikke mindst økonomisk.

Og er økonomien ikke stabil, er der heller ikke noget projekt.

KRISTIAN SKAARUP, MEDSTIFTER AF Ă&#x2DC;STERGRO.

fortÌller Livia Urban Swart Haaland, mens Kristian Skaarup trÌkker en palle med organisk gødning ud af den store vareelevator i den anden ende af taget.

Recirkulation Medlemmerne af Ă&#x2DC;sterGro mĂĽ gerne, men har ikke forpligtet sig til at tage del i arbejdet med at passe E\ ODQGEUXJHW 'H WUH LQLWLDWLYWDJHUH skal derfor selv kunne levere den arbejdsindsats, der er nødvendig for at skabe en succes ud af landets første by-landbrug.

- HĂŠr i dette hjørne kommer der snart et hønsehus og en hønsegĂĽrd, sĂĽ vi ud over honning ogsĂĽ kan supplere afgrøderne med ĂŚg, fortĂŚller Livia Urban Swart Haaland. Ă&#x2DC;sterGro opfordrer derfor sine medlemmer til at komme tilbage til taglandbruget med deres madaffald, sĂĽ det enten kan blive komposteret i en af kompostbeholderne eller bruges til foder til hønsene.

- Vi har ogsĂĽ lavet en aftale med 'ÂĄJQ1HWWR IRUUHWQLQJHQ QHGH Sn

hjørnet om, at vi kan fü det frugt og grønt, de kasserer. Sü kan det ogsü komposteres eller indgü i foderet til hønsene, fortÌller. Livia Urban Swart Haaland.

Med etableringsstøtte fra Fonden for Ă&#x2DC;kologisk Landbrug, FriluftsrĂĽdet, Klimakvarter og Ă&#x2DC;sterbro Lokaludvalg er Ă&#x2DC;sterGro kommet Ă&#x20AC;QW IUD VWDUW %HGHQH ELNXEHUQH RJ det kommende hønsehus bygges i et samarbejde mellem Ă&#x2DC;sterGro og skolepraktikken pĂĽ Københavns Tekniske Skole samt Projektcenter .ÂĄJH %XJW 8GSODQWQLQJVSODQWHUQH er leveret gennem Plantemageren og Grennessmindes økologiske gartneri, som er et tilbud til unge med et sĂŚrligt behov.

'LVVH VDPDUEHMGHU ELGUDJHU WLO DW YL HU EÂ UHG\JWLJ Sn DOOH GH Ă&#x20AC;UH omrĂĽder, som er vigtige for os, siger Kristian Skaarup.

'H NRPPHQGH WR nU VNDO Vn YLVH om det lykkes Ă&#x2DC;sterGro at skabe sĂĽ stor interesse om bylandbrugets formidlingstilbud, at det ogsĂĽ ender med at vĂŚre økonomisk bĂŚredygtigt.

ØKOLOGI -GODT HÅNDVÆRK

Nyt magasin og film om 50 økolandmænd og deres håndværk

Ø KO L O G I ÆRK -G O D T H Å N D V SE MAGASIN OG FILM HER WWW.OKOLOGI.DK/LANDMAND

Mød 50 økologiske landmænd og se, hvordan de udøver deres håndværk i marken, i stalden og i handlen.

Se video om radrensning af korn, afgræsning og robotmalkning, høje mælkeydelser, poppeltræer i grisestier og direkte salg fra gård til supermarkeder. Økologisk Landsforening og avisen Økologi & Erhverv udgiver et nyt magasin og film om 50 dygtige økologer.

Med det nye magasin med tilhørende website, ønsker Økologisk Landsforening at udbrede viden om, hvordan de økologiske landmænd egentlig arbejder.

Projektet har fået tilskud fra ”Grønt Udviklings – og Demonstrationsprogram, (GUDP) under Fødevareministeriet”

Hvordan er økolandmandens tilgang til og succes med ukrudtsbekæmpelse, robotmalkning, sæsonkælvning og klimaforbedringer er noget af det, man kan få svar på i de 50 portrætter af økologiske landmænd og deres håndværk.

Portrætserien ’ Økologi – godt håndværk’ (magasin og videoer) kan læses og ses på okologi.dk/landmand.

Alle film er tilgængelige på youtube.com, hvor der også frit kan linkes fra.

8

ØKOLOGI & ERHVERV

4. juli 2014 nr. 548

MARK & STALD FAGLIGT TALT AF IRENE FISKER KVÆGKONSULENT I ØKOLOGISK LANDSFORENING

KØERNES FODER SKAL KLÆBE Når foderet er blandet godt, og kornet klæber til ensilagen, sorterer køerne mindre. Så får alle køer den ration, man har tiltænkt dem, og det påvirker både foderudnyttelse og mælkeydelse positivt. Derfor anbefaler vi ofte at sætte vand til foderblandingen eller at sætte kornet i støb.

Det er en god ide at klatre op og kigge ned i mixervognen, mens den blander. Her kan man tydeligt se, om alt foderet er i bevægelse, eller om der er områder, som står stille. Tjek, om knivene trænger til udskiftning. Slidte knive kan ikke lave en ensartet foderblanding. Tjek også, om Lancefoderet er ensartet blandet ringen hen langs foderbordet. af kompakt Alt dette er der ikke noget nyt fuldfoder har fået folk i. Men det nye er konceptet til at interessere sig for kompakt fuldfoder, som Niels foder og blanding af B. Kristensen, VFL, står bag. foder igen – tak for det!

Lanceringen af det har fået folk til at interessere sig for foder og blanding af foder igen – tak for det! Ved kompakt fuldfoder forstår man en fuldstændig homogen blanding uden græsbolde, og hvor tilskudsfoderet er ’forsvundet’.

“

Det er ikke alle mixervogne og udfodringsanlæg, som er bygget til at lave kompakt fuldfoder, men man kan komme et stykke ad vejen. Opskriften for vertikalblandere er som følger: ɻ Snit ensilagen kortere ved høst, vælg f.eks. 10-20 mm.

Det tager længere tid ved høst, men sparer mixervognen for hårdt skærearbejde. ɻ Skal der halm i blandingen, skal den også være snittet. ɻ Sæt korn og kraftfoder i blød i en time. Der skal bruges vand svarende til minimum halvdelen af tilskudsfodermængden. ɻ Herefter tilsættes græsensilagen, og der blandes, til korn og kraftfoder er arbejdet ind i ensilagen. ɻ Eventuel majsensilage iblandes til sidst. ɻ Det koster diesel at lave en fuldstændig homogen blanding. Den anbefalede blandetid er 35 minutter.

Når foderet hænger godt sammen, vil køerne æde fra oven.

De står ikke og graver huller eller kaster med foderet. Når køerne vænner sig til, at foderet er ens, uanset hvornår de kommer til foderbordet, bliver der mere ro i stalden.

Ulempen ved vandtilsætning er risikoen for at foderet tager varme – pas især på her om sommeren. Og så er det måske mere kedeligt at være ko, når det hele smager ens.

Roer er mere udbyttestabile end majs og på et højere niveau, hvilket gør dem interessante i økologisk sammenhæng.

Roerne vender tilbage Højteknologiske lugeredskaber kan bringe roerne tilbage på de økologiske marker

Billigere at maskinluge Barrieren for en større produktion af foderroer har i høj grad været renholdelsen, som til trods for stadigt bedre radrensere ikke hidtil har kunnet gennemføres uden håndlugning. Men nu tyder de første erfaringer med maskinel lugning på, at det faktisk kan lade sig gøre at drible uden om den dyre og praktisk uoverkommelige håndlugning.

De højteknologiske redskaber giver mulighed for at dyrke større arealer, og samtidig er økonomien i maskinel lugning absolut konkurrencedygtig, vurderer konsulent i Økologisk Landsforening, Sven Hermansen.

- Håndlugning ved vi erfaringsmæssigt koster mellem 60 og 100 timer pr. ha, og

med en timeløn på 150 kr. løber det op i 9.000-15.000 kr./ha. To lugninger med en lugerobot koster omkring 7.000 kr., hvis man har et nogenlunde stort areal at forrente maskinen på, siger han.

Alternativ til roekulen Men hvad må en FE koste? Ifølge kvægkonsulent Arne Munk, Videncentret for AF KAREN MUNK NIELSEN Landbrug, Økologi, skal prisen på roer ligge ca. 20 øre under korn og grovfoder, som roerne kan substituere. Det skyldes Det økologiske roeareal er marginalt. I omkostninger til håndtering.

2013 blev der blot dyrket 100 ha foder- Vi mangler et godt alternativ til de roer på økologiske landbrug. Det er ikke traditionelle, arbejdskrævende roekuler. desto mindre en fordobling i forhold til Et alternativ, der også løser problemet året før, og i år er arealet steget yderlimed at køerne kan sortere roerne ud af gere. fuldfoderet, siger han.

- Vi har solgt økologiske frø svarende Et sådant er KWS i gang til 123 ha i år, oplyser Elo med at udvikle. Firmaet er West Larsen, der er konsuhemmelighedsfuldt, når OHQW L IU¡ÀUPDHW .:6 6FDQdet kommer til detaljer om dinavia.

Maskinel lugning er billigere metoden, der forventes KWS valgte i år at marOmkostningerne til maskinel lugning med Garford Robocrop præsenteret inden for et kedsføre økologiske frø af kan i overslag beregnes til 7.000 kr./ha med en seksrækket par år, men ideen udsprinsorten Beretta. Beretta er maskine og 30 ha roer. Maskinens kapacitet er større, og et ger af tyske erfaringer med en sukkerroe og eneste større areal vil yderligere sænke prisen på lugning. ensilerede roer til biogassort, der var registreret i den formål. økologiske frødatabase, så Forudsætninger - Udfordringerne er at sortsvalget var på forhånd 30 ha, investering: 800.000 kr., levetid 10 år, rente: 5 pct., to undgå tab af tørstof og afgjort for de økologiske rolugninger á 5 timer/ha, udbytte: 10.000 - 14.000 FE/ha ÀQGH HQ NRQVHUYHULQJVPHedyrkere. Og Beretta, der er tode, der gør det muligt at fremavlet i Italien, vil også Forrentning og afskrivning 120.000 kr. fodre med roer året rundt, Y UH DW ÀQGH Sn VRUWVOLVWHQ Mand + traktor, 300 timer á 300 kr.

90.000 kr. men dem er jeg sikker på, næste år.

I alt 210.000 kr. vi har en løsning på, siger - Vi skulle gerne fordoble Omkostninger pr. ha 7.000 kr.

KWS’s foderroekonsulent, arealet, lyder det håbefuldt Håndlugning, 60-100 timer, kr./ha 9.000-15.000 Lars Andersen. fra Elo West Larsen.

FODERØKONOMI

MARK & STALD

4. juli 2014 nr. 548

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

'HW HU Ă HUH nU VLGHQ -RQDV )URVW RPODJGH VLQ MRUG RJ VWLOOHGH VLJ L NÂĄ KRV )ULODQG VRP ÂĄNRORJLVN OHYHUDQGÂĄU 1X KDU KDQ HQGHOLJ InHW HQ NRQWUDNW PHQ EDQNHQ YLO LNNH KMÂ OSH PHG GHQ QÂĄGYHQGLJH GULIWVNUHGLW

Banken bremser bedre bundlinje Jonas Frost kan øge sit resultat med 1 mio. kr. ved at omlÌgge sin svineproduktion til økologi, men banken vil ikke vÌre med

OMLĂ&#x2020;GNING AF KAREN MUNK NIELSEN

Det burde have vÌret en solstrüleKLVWRULH )ULODQG YLO JHUQH KDYH à HUH økologiske slagtesvin, og 25-ürige Jonas Frost vil gerne producere dem.

De to parter har en kontrakt, men alligevel er det ikke økologiske men frilands-slagtesvin, der gür i storstierne pü Jonas Frosts og Susanne Ultangs lille gürd ved KibÌk.

Jonas Frosts bank, Handelsbanken, vil nemlig ikke vĂŚre med til at Ă&#x20AC;QDQVLHUH RPO JQLQJHQ WLO ÂĄNRORJLVN produktion. Frost og hans konsulenter har beregnet, at han skal bruge en driftskredit pĂĽ ca. to mio. kroner for at etablere den økologiske besĂŚtning pĂĽ 135 søer, der skal vĂŚre krumtappen i leverancen af slagtesvin fra gĂĽrden. OmlĂŚgningen vil kunne øge det ĂĽrlige resultat med 7-800.000 kr. fra 2015, viser beregningerne.

- Og det er endda konservativt budgetteret. Det er nĂŚrmere en million, for Friland har hĂŚvet noteringen med to kroner, siden budgettet blev lagt, siger Jonas Frost, der budgetterer med en produktivitet pĂĽ 20 grise pr. ĂĽrsso.

Gammel gÌld tynger De to mio. kr. skal dÌkke indkøb af søer og polte, foder, løn samt leje af hytter og ekstra staldplads, altsü

driftsomkostninger i opstartsperioden indtil salget af slagtesvin begynder at give indtĂŚgter.

- Banken forventer en soliditet pü 20 procent. Det er svÌrt at prÌstere som nyetableret, konstaterer Jonas Frost, der trods sin relativt korte karriere som selvstÌndig landmand slÌber en gammel gÌld med sig pü en million kr. fra en økologisk grøntsagsproduktion.

- Jeg trak mig ud i 2011, da vi havde füet vores første barn. Jeg arbejdede nÌsten i døgndrift i perioder, og det var ikke holdbart, fortÌller han.

Tidsplanen holder ikke Jonas Frost havde hübet at kunne gü i gang med at etablere den økologiske svineproduktion 1. juli, sü han kunne levere de første slagtesvin til december og vÌre i fuld produktion i maj 2015, men som dagene gür uden en løsning pü kreditproblemet, svinder hübet om at holde denne tidsplan.

Da Ă&#x2DC;kologi & Erhverv besøger Jonas og Susanne den sidste uge i juni, møder vi imidlertid ikke et opgivende ungt landmandspar. De er parat til at kĂŚmpe videre og afsøge mulighederne for at stampe penge op til det, der i deres øjne ikke blot er et drømmeprojekt men ogsĂĽ et solidt projekt.

- Vi er trÌtte af ikke at kunne drive svineproduktionen økologisk. Vi lever økologisk, og vores jord og kvÌg

er økologisk, siger Jonas Frost, der foruden slagtesvinene har en lille besĂŚtning af ammekøer til naturpleje. Â&#x2013;¤Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2019;¤ Â&#x2022;Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2039;Â?Â&#x2030; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; ¤Â&#x201D; Parret lagde jorden om til økologisk drift for tre ĂĽr siden og har siden gĂĽet og ventet pĂĽ, at der skulle blive brug IRU Ă HUH ÂĄNRORJLVNH VODJWHVYLQ Vn GH kunne rykke fra ventelisten til leverandørlisten hos Friland.

De var derfor glade, da Friland for et par müneder siden kontaktede dem med tilbud om en kontrakt, som de selvfølgelig sagde ja til.

Afsøger alternativer Bankens modvilje mod at hĂŚve kassekreditten presser parret til at søge løsninger andre steder. Jonas Frost vil ikke komme nĂŚrmere ind pĂĽ alle de muligheder, han afsøger, men han har bl.a. kontaktet det alternaWLYH SHQJHLQVWLWXW 0HUNXU GHU Ă&#x20AC;QDQsierer en del økologiske landbrug og tidligere har hjulpet unge landmĂŚnd i gang med økologien. Om det kan føre til en løsning, var ikke afklaret

ved redaktionens slutning.

Savner opbakning til unge Skulle hele projektet falde til jorden, vil der fremover ikke blive produceret grise pĂĽ gĂĽrden ved KibĂŚk. Frilandsgrise er simpelthen for dĂĽrlig en forretning, og dele af produktionen foregĂĽr i tilgift pĂĽ en ejendom, der ligger 65 km vĂŚk.

- SĂĽ passer vi bare jorden og gĂĽr pĂĽ arbejde, fastslĂĽr Jonas Frost og Susanne Ultang samstemmende.

- Jeg synes, vi kunne bidrager til et bedre samfund ved at producere økologisk, men vi kan ikke fĂĽ lov. Det er ufatteligt, at politikerne kan tale sĂĽ meget om økologi, samtidig med at de laver bankpakker, der modarbejder, at unge kan lĂĽne penge. Det HU GD Ă&#x20AC;QW QRN PHG WHNQRORJLVWÂĄWWH RJ den slags til økologer, men vi mangler adgang til lĂĽn og driftskreditter for unge landmĂŚnd, siger Jonas Frost, der med egne ord har vĂŚret â&#x20AC;&#x2122;sygeligt interesseretâ&#x20AC;&#x2122; i landbrug, og siden han lĂŚrte at tale har ytret, at han skulle vĂŚre landmand.

Aktuel produktion Den nuvÌrende produktion er fordelt pü egen ejendom og en lejet stald 65 km vÌk, hvilket giver megen daglig kørsel. ɝ 110 ha økologisk planteavl ɝ Dyrker rug, byg, hvede og triticale til foder ɝ 7.500 frilandsgrise fra 30 kg til slagt ɝ 9 ammekøer med kalve, naturpleje

Ă&#x2DC;nsket produktion Søer og smĂĽgriseproduktion skal foregĂĽ pĂĽ egen ejendom, mens slagtesvineproduktionen skal etableres i stald pĂĽ nĂŚrliggende ejendom Éť 135 økologiske søer Éť 2.800 slagtesvin Éť Foderproduktion

9

10

ØKOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

4. juli 2014 nr. 548

Ren mælk tager tid Firedobbelt regionsmester i mælkekvalitet leverer økologisk mælk til Arlas eneste råmælksost, Kry GODT HÅNDVÆRK AF KAREN MUNK NIELSEN

God tid. Det er den faktor, Henrik Sundgaard udpeger som den væsentligste, når han skal forklare, hvorfor han år efter år kan levere mælk med nærmest rekordagtigt lavt celle- og kimtal.

- Det sidste kvarter er altid givet godt ud. Man får en høj timeløn for lige at bruge de ekstra minutter, så arbejdet bliver gjort ordentligt, siger han.

Den læresætning – hvis man kan kalde det en læresætning – videregiver han med succes til sine medarbejdere. I øjeblikket har han en

fast medhjælper og tre skoledrenge, der alle malker køer på Sundgaard i Ørnhøj.

- Det gode ved skoledrenge er, at de er meget loyale og tror på det, jeg siger, smiler Henrik Sundgaard, der har været mælkeproducent siden 1997 og drevet økologisk landbrug siden 1999. ϐ I 2013 blev han regional Arla-mester i mælkekvalitet for fjerde gang med et celletal på 82.000 i gennemsnit.

Samme titel hentede han i både 2012, 2008 og 2004, og den rene mælk gør, at han i dag leverer mælken til Arlas eksklusive ost, Kry. Det er p.t. landets eneste råmælksost, dvs. ost lavet af ikke-pasteuriseret mælk, efter at Thise mejeri har standset produktionen af Rå Hinge.

- Vi har altid ligget lavt i celletal, men selvfølgelig går det op og ned. Vi har da været oppe omkring 140.000 celler, og for seks-syv år siden sloges vi med kokopper, men de senere år

er det gået bedre og bedre, konstaterer Henrik Sundgaard.

Konsekvent strategi Strategien er hygiejne samt konsekvent slagtning af problemkøer.

- Vi CMT-tester alle nykælvede for

Gummibånd på drivvejen beskytter mod klovskader.

at se, om der er for mange celler i en kirtel. Vi malker aldrig mælk med, der slår ud i testen. Er det en ko, vi vil beholde, sætter vi en antibiotikabehandling i gang. Hvis ikke, kommer hun på slagtelisten og bliver ikke insemineret, medmindre hun når

Rødt bånd: alt malkes fra.

Blåt bånd: enkeltkirtler malkes fra.

at komme sig inden første inseminering, forklarer Henrik Sundgaard proceduren.

Er det enkeltkirtler, det er galt med, bliver mælken framalket med en én-pat-maskine.

- På den måde undgår vi at bære smitte fra ko til ko.

Strategien betyder, at der er relativt mange unge køer i besætningen. Udskiftningsprocenten ligger omkring 35-40, og ældste ko er blot seks år gammel.

Strategien betyder derimod ikke, at dyrlægeomkostningerne er høje.

Udgiften til sygdomsbehandling ligger, anslår Henrik Sundgaard, omkring 300 kr./ko om året.

Strøer to gange om dagen Hygiejneniveauet må nødvendigvis være højt resultatet taget i betragtning, men for en udenforstående ser den daglige praksis på Sundgaard ikke meget anderledes ud end hos GH ÁHVWH DQGUH P ONHSURGXFHQWHU køernes yvere forsprayes med sæ-

MARK & STALD

4. juli 2014 nr. 548

MĂŚlkeleverancen til rĂĽmĂŚlksosten giver et ekstra incitament til at holde fast i de gode rutiner, mener Henrik Sundgaard, der driver gĂĽrden af samme navn.

Han lÌgger vÌgt pü, at arbejdet skal gøres omhyggeligt fremfor hurtigt. Det sidste kvarter er godt givet ud, mener han.

Slagteriaffald er ingen hindring Den sidste knast skulle nu vÌre ryddet af vejen, sü økologer fremover kan aftage konventionel gylle fra biogasanlÌg, der anvender slagteriaffald

ǧ ]

AF KAREN MUNK NIELSEN

Incitament til at holde fast Henrik Sundgaard har leveret mĂŚlk til den eksklusive ost i lidt over et ĂĽr men spinder ikke guld pĂĽ aftalen.

Han fĂĽr â&#x20AC;&#x2122;lidt ekstraâ&#x20AC;&#x2122; for mĂŚlken, som han siger, men det er stadig kun en meget lille del af produktionen, der gĂĽr til ostemejeriet i Tistrup. Langt det meste sĂŚlges pĂĽ almindelige vilkĂĽr.

- Men det er spĂŚndende at vĂŚre med, og det giver da et incitament til at holde fast i den gode kvalitet, siger han.

Betingelserne for at levere mÌlk til specialosten er bl.a. et rullende tankcelletal under 200.000 og kimtal under 30.000, hvilket Sundgaards mÌlk sü rigeligt lever op til, men ogsü at der ikke kommer besøgende i stalden, der kan bÌre smitte ind.

- Vi har holdt øko-dag i mange ür, men det holder vi nok op med. Det bliver for kunstigt, hvis vi skal spørge alle, om de har vÌret i andre stalde, eller udstyre alle med kitler og sko, siger Henrik Sundgaard.

LĂŚs om Arlas rĂĽmĂŚlksost side 18

Henrik Sundgaard har drevet â&#x20AC;&#x2122;Sundgaardâ&#x20AC;&#x2122; ved Ă&#x2DC;rnhøj med økologisk mĂŚlkeproduktion siden 1999. Éť Éť Éť Éť Éť Éť Éť Éť

200 hektar 160 malkekøer med opdrÌt 10.000 kg EKM Celletal, gnsn. 82.000 Kimtal < 3.000 2x11 sildebensstald Golder køer pü fast ugedag DaggrÌsning i reg. storfold

Krav til ostemÌlk Arla stiller en rÌkke krav til leverandøren af mÌlk til den økologiske rümÌlksost Kry. Blandt andet: ɝ ɝ ɝ ɝ ɝ ɝ ɝ ɝ ɝ

Celletal: < 200.000 Kimtal: < 30.000 Højt sundhedsniveau Ingen svin og høns pü gürden Ingen foder i markstak Tankvagt med alarm pü køletank Salmonellaniveau 1a Ikke malkerobotter Ydelseskontrol

Vigtig deklaration Vil man aftage konventionel biogasgylle, er det en forudsĂŚtning, at de anvendte biomasser er pĂĽ Ă&#x2DC;kologivejledningens liste over tilladte konventionelle gødningsmidler. NĂĽr man modtager gyllen, skal der derfor følge en skriftlig deklaration med fra biogasanlĂŚgget.

Koblede kødprĂŚmier VĂ&#x2020;KSTPLAN: 180 mio. kr. skal KROGH Ă HUH NDOYH KMHPPH 3HQ gene er en del af den vĂŚkstplan for kvĂŚgbruget, som netop er vedtaget, og de bliver koblet til produktionen af slagtedyr â&#x20AC;&#x201C; bĂĽde kvier, tyre og stude.

Kødproduktionen er i dag presset økonomisk, og mange kalve eksporteres derfor til Holland.

'HQ WUDĂ&#x20AC; N ÂĄQVNHU SROLWLNHUQH DW dĂŚmme op for med den koblede prĂŚmie. Ă&#x2DC;kologiske smĂĽkalve bliver ikke eksporteret. Det sikrer en brancheaftale mellem landmĂŚnd, mejerier og slagterier.

Resistens mod orm KVĂ&#x2020;G: Resistens mod ormemidler er et stigende problem.

Forskere ved KU og DTU VeterinÌrinstituttet er i gang med at undersøge omfanget og søger kvÌgbedrifter, der vil deltage.

Besvarer man et spørgeskema om parasitproblemer, brug af afgrÌsning og ormemidler, har man mulighed for gratis gødningsanalyser af løbe-tarmorm.

Hvis undersøgelsen viser stor ormebelastning, vil man derefter kunne deltage i den praktiske del af undersøgelsen. Fem malkekvÌgsbesÌtninger skal udvÌlges til opfølgende besÌtningsbesøg, skriver Landbrugsinfo, der ogsü har et link til spørgeskemaet.

Sukker dine køer ogsü efter grÌsmarker med AberDart sukkergrÌs?

%HGVWH IRUGÂĄMHOLJKHG 6WÂĄUUH IRGHURSWDJHOVH 0HVW PÂ ON L WDQNHQ

Hunsballe Frø har i mange ĂĽr forsynet dansk landbrug med kvalitetsfrø... og det gør vi fortsat â&#x20AC;&#x201C; nu som DSV Frø Danmark!

11

t . es ..

M ĂŚlk m

Fakta om Sundgaard

(7: *VÂ&#x2022; (ERQEVO % 7 w )RIVKMZIN w ,SPWXIFVS w 8PJ w [[[ HWZ JVSI HO w FYXMO LYRWFEPPI HO

bevand, sü de er nemmere at gøre rene. Efter malkning bruges pattedyp. Malkesystemet für en servicegennemgang to gange om üret.

SengebĂĽsene er halmstrøede gummimĂĽtter, men det er mĂĽske her, et af de â&#x20AC;&#x2122;ekstra kvarterâ&#x20AC;&#x2122;er bliver brugt. I hvert fald bliver lejerne strøet to gange dagligt.

Danske landbrug uden jord er ikke â&#x20AC;&#x2122;jordløseâ&#x20AC;&#x2122; i økologisk forstand, hvis de har aftale om afsĂŚtning af husdyrgødning. SĂĽdan tolker NaturErhvervstyrelsen de danske gødningsregler i forhold til økologireglerne, og dermed er et vigtigt bump ryddet af vejen for økologer, der gerne vil anvende biogasgylle fra konventionelle anlĂŚg.

Mange anlÌg anvender slagteriaffald til at booste gasproduktionen, og det blev derfor hilst velkomment, da det for nylig blevet afklaret, at slagteriaffald i sig selv ikke er til hinder for, at økologer kan benytte sig af biogasgyllen. Alligevel har der hersket nogen usikkerhed om, hvorvidt gyllen i praksis var til at anvende. Det er nemlig et generelt krav, at gødninger til økologisk jordbrug ikke mü stammer fra jordløse brug.

Men usikkerheden skulle nu vÌre manet i jorden. Pü det seneste møde i NaturErhvervstyrelsens kontrolud-

valg for økologi slog styrelsen fast, at danske brug mü forventes at have enten jord eller aftale om overførsel af gødning, og denne tolkning er da ogsü netop skrevet ind i økologivejledningen.

Ifølge Husdyrgødningsbekendtgørelsens § 33 skal der foreligge skriftlige aftaler om afsÌtning af overskydende gødning, hvis landbrugsbedrifter har mere gødning end de mü udbringe pü bedriftens areal., og det er denne bestemmelse, der ligger bag tolkningen.

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

12

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

4. juli 2014 nr. 548

Elektriker er specialist i planteavl Ole Colberg Jensen tager alle midler i brug for at dyrke kvalitet ind i sit brødkorn â&#x20AC;&#x201C; fra fremstilling af egen sĂĽsĂŚd til den rette fraktionering af det høstede korn GODT HĂ&#x2026;NDVĂ&#x2020;RK AF KAREN MUNK NIELSEN

Med brødkorn og frøavl pĂĽ 215 af i alt 250 ha har den bornholmske planteavler Ole Colberg Jensen placeret sig i et interessant spĂŚndingsfelt mellem økologisk kvalitet og kvantitet. Den tidligere elektriker har gjort økologiske højvĂŚrdiafgrøder til sin fuldtidslevevej efter en ĂĽrrĂŚkke som først fritids- og senere deltidsbonde pĂĽ LĂŚrkegĂĽrd i Allinge, og han har med ĂĽrene opbygget en solid planteavlsbedrift, hvor han til VWDGLJKHG IRUĂ&#x20AC;QHU GH PHWRGHU GHU giver den bedste kvalitet.

TĂŚt samarbejde med mølle VĂĽrhvede er den altdominerende hovedafgrøde, der ud over den foretrukne sort Dache ogsĂĽ tĂŚller durum og Ă&#x2DC;landshvede, som bliver til mel pĂĽ Bornholms Valsemølle.

- Vi er begunstiget af at have en G\JWLJ PÂĄOOHU VRP HU JRG WLO DW Ă&#x20AC;QGH pĂĽ nye produkter og afsĂŚtte dem.

Jeg kan godt lide at eksperimentere, sü det er positivt, men selvfølgelig

Noteringen X

Svin

Basisnotering (70,0-91,9) uge 27 11,20 kr.

Friland A/S giver i uge 27 følgende tillĂŚg til konventionel notering: Ă&#x2DC;ko-tillĂŚg (alle grise): 4,00 kr./kg.

KvalitetstillÌg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over å conto udbetalingen ydes økologisk markedstillÌg afhÌngigt af afsÌtningssituationen - for uge 27: 7,50 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes hver 4-6 uge) 2,00 kr./kg. Der udbetales ogsü konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

er nogle af specialafgrøderne ogsü mere usikre. Durum og spelt giver for eksempel ikke mere end et par ton i udbytte, sü de kan ikke tjene meget hjem som foder, hvis kvaliteten ikke er i orden, konstaterer Ole Jensen.

Mindre udsÌd, bedre kvalitet Derfor gør han, hvad han kan for at sikre proteinindhold og faldtal. Bl.a. holder han igen med udsÌdsmÌngden i vürhveden.

- Man anbefaler omkring 240 kg/ ha, men jeg nøjes med 180 kg. Jeg høster sü heller ikke sü meget, men til gengÌld er proteinprocenten højere, forklarer Ole Jensen, der da ogsü foretrÌkker sorten Dache netop pga. dens relativt høje proteinprocent.

Med til at sikre kvaliteten er ogsü en stor mejetÌrsker- og tørrekapacitet.

- Nür man er afhÌngig af høje faldtal i kornet, skal der kapacitet til.

Vi har en 30 fods mejetÌrsker, der kan rykke 50 ha af pü en dag, hvis det er nødvendigt, siger Ole Colberg Jensen, der fremhÌver et meget velfungerende maskinsamarbejde med to andre landmÌnd.

Egen udsĂŚd UdsĂŚden laver han sĂĽ vidt muligt selv. En tromlerenser og en kastesorterer giver tilsammen gode muligheder for at fremstille udsĂŚd af god kvalitet.

Udstyret anvendes ogsü til at højne en evt. vaklende brødkvalitet i kornet.

X

SmĂĽgrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smügrise for uge 27: Beregnet smügrisenotering: 30 kg: 821,53 kr. (-0,41). Kg-regulering: 12-25 kg: 13,78 kr. 25-30 kg: 13,54 kr.

30-40 kg: 13,69 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

- I 2011 stod vi med et parti Ă&#x2DC;landshvede med for dĂĽrligt faldtal.

9HG KM OS DI NDVWHVRUWHUHUHQ Ă&#x20AC;N YL sorteret de spirede kerner fra og hĂŚvet faldtallet fra 150 til 230, sĂĽ møllen kunne bruge det, fortĂŚller Ole Jensen.

Han dyrker foderkorn til en økologisk mÌlkeproducent og kan afsÌtte det frasorterede korn samme sted.

tre ür. Det er svingende, hvor meget den kører, men i ür har den vÌret brugt en del.

- Bliver tidslerne for dominerende, forsøger vi at holde dem nede med dobbelt pløjning, men er det ikke nok, kan vi tage dem med tidselskÌreren. Den kan ogsü rykke blomsterne af agersennep, sü de ikke kaster frø, forklarer Ole Colberg.

SkÌrer hovedet af tidslerne For at holde ukrudtet i skak har Ole Jensen en palet af mere eller mindre utraditionelle redskaber. De mest robuste afgrøder som for eksempel vinterrug og havre mü klare sig pü almindelig vis med en blindstrigling før fremspiring. Mere übne afgrøder som durum og vürhvede bliver dyrket pü 25 cms rÌkkeafstand og radrenset. Og hvis ukrudtet für for godt fast, trÌkker Ole Jensen sin svenske tidselskÌrer frem. Den har han haft i

DĂĽrlig arrondering er god Mange økologer betragter hvidkløver til frø som en â&#x20AC;&#x2122;kasinoafgrødeâ&#x20AC;&#x2122;. Den kan nok give høje dĂŚkningsbidrag, men den bliver ogsĂĽ ofte udraderet totalt af snudebiller.

Det er ikke tilfÌldet pü LÌrkegürd. En af de afgrøder, der faktisk altid lykkes, er hvidkløver, og Ole Jensen giver en halvdürlig arrondering skylden.

- En stor del af vores jord â&#x20AC;&#x201C; 170 ha - er forpagtninger, der ligger spredt i

X

KvĂŚg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvÌg leveret i uge 27: Kalve u/12 mdr.: 1,85 kr./ kg. Stude og kvier: Variabelt tillÌg: 3,50 kr. pr. kg. KontrakttillÌg*: 1,75 kr./kg. Køer: 3,25 kr./kg.

Restgruppe: 1,25 kr./kg. TillĂŚggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitets-godkendte dyr pĂĽ kontrakt aftegnes med variabelt tillĂŚg + kontrakttillĂŚg.

X

Tyrekalve

Vejledende notering pĂĽ økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Ă&#x2DC;kologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 986 kr. Kg-reg.: 10 kr.

SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 1.971 kr. Kg-reg.: 14 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

klumper over det meste af nordøen.

Det ser ud til at virke. Med 8-10 km imellem markerne fĂĽr vi tilsyneladende ikke opformeret kløversnudebillerne. Jeg har dyrket hvidkløver i ti ĂĽr, og kun ĂŠn gang er det gĂĽet galt, og det var min egen skyld, siger Ole -HQVHQ GHU GH VHQHVWH Ă&#x20AC;UH nU KDU KÂĄstet henholdsvis 300, 500, 500 og â&#x20AC;&#x201C; hold nu fast â&#x20AC;&#x201C; 970 kg renvare pr. ha i hvidkløver.

Med til forklaringen pü succesen hører nok ogsü, at klimaet pü Bornholm er meget gunstigt for avl af kløverfrø.

- Kløver kan lide havudsigt, siger man, og det har vi jo stort set alle steder her. Foruden 24 ha hvidkløver, dyrker han i ür 17 ha rødkløver.

De to afgrøder er sÌdskiftets kilde til kvÌlstof. Hertil kommer konventionel gylle svarende til ca. 70 kg/ ha og yderligere 10-15 kg økologisk kvÌggylle.

X

MarkedstillĂŚg

MarkedstillĂŚgget for slagtesvin er nĂŚsten fordoblet pĂĽ et halvt ĂĽr.

kr./kg 8,00 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00

Ă&#x2DC;kologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Uge 1

Uge 26

MARK & STALD

4. juli 2014 nr. 548

Spelt er blandt de højvÌrdiafgrøder, som planteavler Ole Colberg Jensen har specialiseret sig i at dyrke til Bornholms Valsemølle.

Foto: Jakob Brandt

Prognose for mÌlkeproduktion 2013 - 2015 Videncentret for Landbrugs prognose for økonomien i mÌlkeproduktion bygger pü regnskabsdata og fremskrivninger. Prognosen gÌlder forskellige besÌtningsstørrelser.

Driftsresultat, 1000 kr.

800 600 400 200

Markplan pĂĽ LĂŚrkegĂĽrd

0 2013

Ole Colberg Jensen dyrker konsumkorn og frø pü størstedelen af bedriftens 253 ha. Vürhvede er den absolut største afgrøde i ür.

93 ha vürhvede 15 ha durum-hvede 15 ha vinterspelt 33 ha vinterrug 4 ha havre 24 ha hvidkløver 17 ha rødkløver 19 ha ital. rajgrÌs 31 ha havre/Ìrt til modenhed 3 ha kløvergrÌs o.a.

Ă&#x2DC;-økologer mĂĽ samarbejde BORNHOLM: NĂĽr man fysisk er omgivet af vand, og der er langt til alternative afsĂŚtningskanaler, bliver samarbejde ekstra vigtigt Bornholmske økologer samarbejder i høj grad. Samarbejdet udspiller sig ikke kun landmĂŚnd imellem men ogsĂĽ mellem landmĂŚnd og virksomhederne, der aftager de økologiske afgrøder.

Samarbejdet indebĂŚrer bl.a., aftaler om, hvem der dyrker hvad og hvor meget, for ingen har gavn af at brĂŚnde inde med produkter, der ikke kan afsĂŚttes pĂĽ øen eller det modsatte, at der skal â&#x20AC;&#x2122;importeresâ&#x20AC;&#x2122; varer, som lige sĂĽ godt kunne produceres pĂĽ øen.

Det fortĂŚller Henning Hervik,

Ă&#x2DC;kologisk RĂĽdgivning, der er SODQWHDYOVNRQVXOHQW IRU Ă HUH DI klippeøens økologer.

Nür en aftager efterspørger mere af en vare, er der en meget üben dialog, og landmÌndene henviser gerne til hinanden. De forsøger at handle sü godt som muligt med hinanden og for eksempel udnytte omlÌgningsafgrøder bedst muligt. Det koster 25 kr./hkg i fragt til og fra øen, sü det er ikke uden økonomisk betydning, forklarer han. kmn@okologi.dk

Sojamelasse mulig ny gødning NĂ&#x2020;RINGSSTOFFER: Restprodukt fra proteinfabrik er interessant gødning for svovltrĂŚngende afgrøder AgroKorn producerer sojaprotein til foder men stĂĽr ogsĂĽ tilbage med et UHVWSURGXNW HIWHU UDIĂ&#x20AC;QHULQJHQ VRP muligvis kan blive til god gødning pĂĽ økologiske marker. Den sĂĽkaldte sojamelasse, som fabrikken producerer 200 ton af hver dag, kan ikke bruges som foder pga. for højt svovlindhold, men som gødning volder det ikke samme problem. TvĂŚrtimod kan det gøre nytte pĂĽ marker, hvor der netop er svovlmangel. Melassen har et tørVWRĂ&#x20AC;QGKROG Sn SFW RJ VNDO EODQdes op med f.eks. gylle for at holde sig

à \GHQGH ,I¥OJH RSO\VQLQJHU IUD $JURKorn indeholder den 2-6 pct. svovl i tørstof. N-, P- og K-indhold er henholdsvis 2-4 pct., 0,7 pct. og 4,5 pct.

Det er produceret af gmo-fri soja, og falder ind under kategorien â&#x20AC;&#x2122;produkter eller biprodukter af vegetabilsk oprindelseâ&#x20AC;&#x2122; i gødningsbilaget.

Der er dog et enkelt udestĂĽende, oplyser Bjarne Hansen, Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

- Melassen er godkendt til foder men ikke til gødning - endnu. Det skal lige pü plads først. kmn

Ă&#x2DC;ko 80-160 køer

Resultat, kr./ĂĽrsko

2014

Konv 80-160 køer

Resultat, kr./kg EKM

4000

0,4

3000

0,3

2000

0,2

1000

0,1

0

Ă&#x2DC;ko Konv Konv 80-160 80-160 240-320

2015

0

Ă&#x2DC;ko Konv Konv 80-160 80-160 240-320

Ringere økonomi i mÌlk end ventet NEDJUSTERING: Ny prognose skruer yderligere ned for forventningerne til de økologiske mÌlkeproducenters resultat i 2013 , WDNW PHG DW à HUH RJ à HUH UHJQskaber lukkes, falder forventningerne til de økologiske mÌlkeproducenters resultat. Omkring nytür lød prognosen pü 545.000 kr. i gennemsnit for bedrifter med 80-120 malkekøer. I april blev tallet nedskrevet til 455.000 kr. pga. slunkne fodersiloer og udebleven ydelsesstigning. Nu peger en helt ny prognose fra Videncentret for Landbrug pü et resultat pü blot 374.000 kr. i denne størrelsesgruppe.

Det er smĂĽ 50.000 kr. mindre, end tilsvarende konventionelle bedrifter forventes at bringe i hus og kun 60.000 kr. mere end 2012.

Korn kunne ikke kompensere De økologiske mÌlkeproducenter har ikke opnüet samme fremgang i 2013 som de konventionelle af samme størrelse. De vÌsentligste forklaringer er som nÌvnt den stagnerende ydelse men ogsü, at besÌtningerne ikke er vokset. Den bagvedliggende ürsag er igen den dürlige grÌsmarksproduktion i 2013.

Den førte ifølge de analyserede regnskaber til, at de økologiske bedrifter i 2013 brugte for godt 100.000 kr. mindre grovfoder end i 2012. Til gengÌld steg forbruget af korn og kraftfoder med 170.000 kr., men meget tyder pü, at det ikke har vÌret nok til at kompensere for det manglende energiindhold i grov-

foderet, fremgĂĽr det af VfLs rapport â&#x20AC;&#x2122;Prognose for kvĂŚgbrugets økonomiske resultater 2013-2015â&#x20AC;&#x2122;.

Hertil kommer realiserede tab pĂĽ J OG RJ Ă&#x20AC;QDQVPDUNHGHW Sn kr. Til gengĂŚld er kapacitetsomkostningerne steget knap sĂĽ meget hos de økologiske mĂŚlkeproducenter som hos de konventionelle, og rentebyrden faldet med omkring 50.000 kr., hvilket trĂŚkker i den positive retning.

Ikke varig tendens Arne Munk, Videncentret for Landbrug, Ă&#x2DC;kologi, der er medforfatter pĂĽ rapporten, understreger, at 2013 var et specielt ringe ĂĽr for økologerne og ikke nødvendigvis udtrykker en mere varig tendens.

- Fremadrettet kan man godt vÌre lidt nervøs for omfanget af tilEDJHO JQLQJ 9L K¥UHU à HUH VLJH DW de oplever faldende markudbytter pga. ukrudt og trÌtte sÌdskifter.

Men det kan man gøre noget ved, og det skal man gøre noget ved, og sü tror jeg, økologerne igen kan komme i front økonomisk, siger Arne Munk.

VfLs prognose viser en fremgang i 2014 til 597.000 kr. og en lille tilbagegang i 2015 til 512.000 kr. i gennemsnit for bedrifter med 80160 køer, men prognosen er usikker, fastslür rapporten. kmn@okologi.dk

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

13

AfgrĂŚsning pĂĽ lavt blus er i orden TĂ&#x2DC;RKE: Tørkeramte kvĂŚgbrugere har nu lov til at indskrĂŚnke afgrĂŚsningsarealet til økologiske køer og andet kvĂŚg, hvis fortsat afgrĂŚsning giver fare for dødbidning.

NaturErhvervstyrelsen har givet en generel dispensation fra afgrÌsningsreglernes arealkrav pga. tørke. Den gÌlder, indtil grÌsset igen er i god vÌkst eller senest til 1. september.

En rÌkke forudsÌtninger skal dog vÌre opfyldt, hvis man vil lukke køerne pü et mindre areal end normalt: ɝ GrÌsmarkerne risikerer at blive varigt skadede af afgrÌsningen ɝ Der mü ikke vÌre andre egnede grÌsmarker pü bedriften ɝ KvÌget skal vÌre ude i seks lyse timer ɝ Dyrene für supplerende grovfoder ɝ FoderÌndringer og indskrÌnkning af areal noteres i logbog

512.000 PROGNOSE: En ny kvartalsprognose fra Videnscentret for Landbrug spür et driftsresultat pü økologiske kvÌgbrug med 80160 køer et pü godt 500.000 kr. i gennemsnit i 2015.

Koen gĂĽr selv i kĂŚlveboks DYREVELFĂ&#x2020;RD: Et samarbejde mellem forskere ved Aarhus 8QLYHUVLWHW RJ Ă&#x20AC;UPDHW -\GHQ %XU skal efter planen munde ud i en selvbetjent kĂŚlvningsboks, som koen selv søger ind i, nĂĽr hun skal til at kĂŚlve. .ÂĄHU VÂĄJHU Y N IUD Ă RNNHQ QnU de skal kĂŚlve, men i dag er det op til landmanden at vurdere, KYRUQnU KXQ VNDO Ă \WWHV WLO HJHQ boks, og det kan vĂŚre svĂŚrt at ramme det rette tidspunkt.

Â&#x192;Â&#x2020;Â&#x201D;Â&#x2021;Â?Â&#x2022;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Ď?Â&#x2039;Â?Â&#x2021;Â&#x2022; Et nyt projekt â&#x20AC;&#x2122;NEWCUTâ&#x20AC;&#x2122; har fĂĽet 3,5 mio. GUDP-kr. til blandt andet at udvikle nye bekĂŚmpelsesmoduler til radrensere, der kan arbejde ved mindre rĂŚkkeafstand end 20 cm. De skal sikre bedre effekter mod ukrudt. Desuden skal der udvikles en ny konceptmaskine til bekĂŚmpelse af rodukrudt med øverligt placerede rødder og udløbere, skriver DCA i sit nyhedsbrev.

14

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

4. juli 2014 nr. 548

WITT er klar til høst 72 gødninger kortlagt KATALOG: Der er nu registreret 72 gødninger i Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings â&#x20AC;&#x2122;Gødningskatalogâ&#x20AC;&#x2122;. Kataloget skal hjĂŚlpe til at give overblik over, hvilke restprodukter og lignende, økologiske landmĂŚnd lovligt kan anvende i stedet for eller som supplement til husdyrgødning. Kataloget bliver løbende opdateret i takt med, at foreningens konsulenter bliver opmĂŚrksomme pĂĽ nye rest- og industriprodukter.

Det kan vĂŚre produkter som for eksempel roepulp og bagharp fra renovationsvirksomheder.

Projektleder Erik Kristensen oplyser, at det i stigende grad er virksomhederne der henvender sig med produkter, som kan falde ind under reglerne for økologers brug af konventionelle gødningsstoffer. Nür det sker, skal gødningen beskrives og dens status i forhold til reglerne afklares. I gødningskataloget er der büde grønne, gule og røde gødninger. De grønne kan umiddelbart anvendes, mens de gule er behÌftet med forbehold.

De røde er ikke tilladte pt, men kan muligvis blive det med tiden. kmn@okologi.dk

FORĂ&#x2020;DLING: Den hvide vinterraps Witt stĂĽr til at give pĂŚnt udbytte i ĂĽr pĂĽ de økologiske fremavlsmarker Høsten af frø lover godt pĂĽ syv ha hvid vinterraps hos Helge KjĂŚr Sørensen, Gylling. Han dyrker i ĂĽr rapsen i økologisk fremavl, og tre ton er ikke et urealistisk bud pĂĽ et udbytte, vurderer forĂŚdleren Erik Tybirk, Knold & Top, ved en markvandring hos Helge Sørensen i sidste uge.

Pü dagen vurderede Erik Tybirk, at der endnu var 14 dage til høst.

- En af de hyppigste fejl, man gør, er at høste for tidligt. Raps er ikke nÌr sü spildsom som tidligere, sü man skal ikke for tidligt ud, siger han.

Han anbefaler kraftigt at skürlÌgge, selv om afgrøden umiddelbart vil kunne høstes pü roden.

- Det giver typisk en bedre frøkvalitet, og sü kan man sove sü dejligt roligt om natten, nür den ligger pü skür, siger han.

Solgt til salat i USA Fra høst til nÌste ürs afgrøde skal vÌre süet er der kun kort. Erik Tybirk hüber pü et tidspunkt at have sü meget frø, at han kan lade noget ligge

over fra ĂĽr til ĂĽr. Det er ikke tilfĂŚldet i ĂĽr.

- Jeg har lige solgt 4.600 kg til Californien, hvor den skal bruges til babyleaves. Bladene smager godt, og man har fundet ud af, at den giver dobbelt sü stort udbytte som den grønkül, de bruger i dag, fortÌller Erik Tybirk.

To sorter i frødatabasen Det interessante ved den hvide raps er, om blomsterfarven kan dÌmme op for glimmerbøsser og andre skadedyr. Det er der en del, der tyder pü, bl.a. ürets tÌllinger i de økologiske marker.

Erik Tybirk har endnu ikke gjort resultatet endeligt op, men han er ikke i tvivl om, at der er klar effekt i nogle af markerne. TĂŚllinger pĂĽ Stenalt Gods, hvor den hvide raps har vĂŚ-

ret omgivet af et bÌlte af gul raps, viser klart fÌrre glimmerbøsser i den hvide end i den gule raps.

Men spørgsmület er dog stadig, om det skyldes farven, eller om det blot afspejler, at skadedyrene angriber fra kanten og spreder sig indad derfra.

- Flower Power Systemet (hvid sort med tidligere blomstrende gul sort i randen, red.) er ikke et perfekt system. Det løser ikke alle problemer med glimmerbøsser m.m. i raps, men jeg mener, at det vil hjÌlpe, uden at det koster andet end lidt ekstra besvÌr under süningen, siger Erik Tybirk.

Nordic Seed / Danish Agro forventer, at bĂĽde Witt og en tidlig østrigsk JXO VRUW 6DPP\ YLO Y UH DW Ă&#x20AC;QGH L den økologiske frødatabase i ĂĽr. kmn@okologi.dk

Helge Sørensen, Gylling vurderer fremavlsrapsen sammen med forÌdler Erik Tybirk, Knold & Top.

Eksempel pü tÌlling Glimmerbøssernes antal aftager med afstanden fra markens kant.

4 og 8 m er gul sort, øvrige er hvid.

25 20

Blomst

15 10 Knop

5 0

4 m 8 m 16 m 32 m 64 m Afstand fra kant

Agroforestry i økologisk husdyrproduktion Er agroforestry en mulig udviklingsvej for økologisk husdyrproduktion?

Dette undersøges i et stort europÌisk projekt, AGFORWARD, som involverer forskere og landmÌnd fra 10 lande, herunder Danmark

Ă&#x2DC;kologisk husdyrproduktion har sine markante fordele. Husdyrene har gode muligheder for naturlig adfĂŚrd, og antibiotikaforbruget er lavt.

Der er dog en rĂŚkke udfordringer i forhold til ressourceforbrug og miljøbelastning. Ă&#x2DC;kologisk husdyrproduktion beslaglĂŚgger et større dyrkningsareal end konventionel, som følge af lavere afgrødeudbytter, og i svine- og fjerkrĂŚproduktionen derforuden et højere foderforbrug. Dette øger

presset pĂĽ klodens jordressourcer.

Endelig er ammoniakfordampning og nitratudvaskning i svine- og fjerkrÌfolde en stor udfordring. Projektets hypotese er, at agroforestry kan vÌre med til at imødegü disse udfordringer.

Eksempler pĂĽ agroforestry $JURIRUHVWU\ GHĂ&#x20AC;QHUHV VRP HQ LQWHgreret arealanvendelse, hvor trĂŚer, buske og lignende dyrkes i forening med afgrøder eller husdyr, og hvor der er positive interaktioner mellem de forskellige elementer, fx mellem trĂŚer og husdyr.

Et af de mest kendte agroforestry-systemer er det spanske â&#x20AC;&#x2122;la dehesaâ&#x20AC;&#x2122; med iberiske grise, der afgrĂŚsser store arealer med egetrĂŚer, og hvor olden udgør den primĂŚre fødekilde. Et andet eksempel er Woodland Eggs i England, der involverer 180 økologiske ĂŚgproducenter som er forpligtiget til at plante trĂŚer i 20 pct. af udearealet.

I DK er agroforestry stadig i sin

vorden. Der er dog ogsĂĽ i Danmark økologiske svine- og ĂŚgproducenter, der har plantet energiafgrøder som fx pil og poppel i foldene. To af disse deltager i det danske projekt, pECOSYSTEM, hvor et vigtigt mĂĽl er DW NYDQWLĂ&#x20AC;FHUH IRUYHQWHGH IRUGHOH ved integreret produktion af trĂŚbiomasse og frilandsgrise.

Forventede fordele En af de mest oplagte fordele ved agroforestry er øget produktion per arealenhed, idet der büde produceres fx kød og trÌbiomasse pü det samme areal. Samtidig kan trÌerne opsamle en stor andel af de nÌringsstoffer, som dyrene afsÌtter pü markerne. Herved reduceres risikoen for kvÌlstofudvaskning og ammoniakfordampning. Endelig giver marker med trÌer dyrene bedre muligheder for at søge skygge og lÌ i forhold til übne grÌsmarker.

LĂŚs og se mere Der er dog et stort behov for at fĂĽ

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I Ă&#x2DC;KOLOGISK JORDBRUG OG FĂ&#x2DC;DEVARESYSTEMER

Af Anne Grete Kongsted og John Hermansen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

NYDQWLĂ&#x20AC;FHUHW IRUYHQWHGH IRUGHOH OLgesom der stadig er mange ubesvarede spørgsmĂĽl i forhold til, hvordan systemerne bedst indrettes for at optimere produktionen og gøre agroforestry sĂĽ attraktiv som muligt i praksis. Et første vigtigt skridt i projekterne er afklaring af betydende barrierer og muligheder for integreret produktion af husdyr og trĂŚer.

I projektet AGFORWARD vil vi indhente erfaringer fra svine- og fjerkrÌproducenter i Danmark, mens andre partnere undersøger

tilsvarende i de øvrige lande. Vi hører gerne fra alle, der har südanne erfaringer.

Se og lĂŚs mere: www.agforward. eu/index.php/en/ og www.icrofs. dk/Sider/Forskning/ORG_RDD2_ pECOSYSTEM.html $*)25:$5' HU HW )3 SURMHNW Ă&#x20AC;nansieret af EU. pECOSYSTEM er en del af Organic RDD 2 programmet og har fĂĽet tilskud fra GUDP under Fødevareministeriet.

NYHEDSBREV FRA FAGLIG AFDELING

NYHEDSBREVET ER SKREVET OG REDIGERET AF RÅDGIVERNE I FAGLIG AFDELING, ØKOLOGISK LANDSFORENING

Økologisk Landsforening PLANTEAVL

SKÅRLÆG KORNET OG FÅ EN RENERE HØST

Udfordringen ved skårlægning er at det kræver stabilt vejr over 3-4 dage. Men hvis det er muligt, er fordelene ved skårlægning store.

Skårlægning giver mulighed for at etablere efterafgrøden sammen med hovedafgrøden om foråret. Efterafgrøden etablerer sig i bunden af afgrøden, og selv hvis efterafgrøden skulle få overtaget i dele af marken, så er det ikke et problem i forbindelse med høsten.

Ved skårlægning klippes den næsten fuldmodne afgrøde ned sammen med efterafgrøden (eller udlægget) og ukrudt.

Skårlæggeren samler den afskårne afgrøde i rækker, hvor den ligger og tørrer i 2 dage typisk. I den periode visner det afskårne ukrudt og anden grøn biomasse. Herefter kan kornet tærskes med mejetærskeren, som uden problemer frasorterer ukrudt osv.

I 2013 blev der lavet en film, som viser og fortæller hvordan, du kan bruge skårlægning af korn som høstmetode hos dig.

Filmen blev lavet i projektet Sikre efterafgrøder.

Se filmen her: okologi.dk/skårlægning

MARIE-LOUISE SIMONSEN Mail: mls@okologi.dk Tlf.: 3062 5852

TIDLIG HØST SKAL UDNYTTES TIL GRØNGØDNING

DE 8 NATURRÅD:

SKAB OVERBLIK OG SAMMENHÆNG - VED AT SÆTTE MÅL FOR NATUREN PÅ DIN BEDRIFT FOTO: NIELS SØNDERGAARD

Du har en masse natur på din bedrift. Du ved, hvor de vilde dyr holder til, og hvor de gode natursteder på bedriften er.

Det, du skal nu, er at sætte dig ned og få et overblik over det.

Tegn det gerne ind på et kort.

Overblikket gør det lettere at få både natur og markdrift til at fungere sammen, uden at de to påvirker hinanden negativt.

Når du har et overblik over naturen på din bedrift, er det let at skabe sammenhæng med få og enkle tiltag.

For at gøre arbejdet nemt for dig selv er det rigtig godt at lave en plan for de tiltag, der skal laves. Der skal både ses på hvornår og hvordan, det skal gøres. Tag ét skridt ad gangen, alt behøver ikke ske på én gang.

Sådan gør du Tænk over hvad du har af natur på bedriften. F.eks. gravhøje, skråninger, markveje, levende hegn, våde pletter, tørre pletter, vandhuller, stenbunker, græs og meget mere.

Udvælg fem steder på bedriften, hvor du er glad for naturen.

Sæt mål for hvad der skal ske med naturen de pågældende steder, både kortsigtede og langsigtede mål.

Gode tips Tag billeder over året og notér, hvad du ser af dyr eller planter. Det giver motivation til at fortsætte det gode arbejde.

Planlæg næste års pleje eller tiltag i efteråret. Notér den udførte pleje og nye tiltag løbende, og følg op når næste år plan laves.

DE 8 NATURRÅD ER UDVIKLET AF: Danmarks Jægerforbund, Aarhus Universitet, Danmarks Biavlerforening, Naturstyrelsen - Miljøministeriet, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Videncentret for Landbrug, Biodynamisk Forening, natur- og vildtkonsulenter, konventionelle samt økologiske landmænd og Økologisk Landsforening.

MARIE-LOUISE SIMONSEN Mail: mls@okologi.dk Tlf.: 3062 5852

Høsten forventes i år at blive lidt tidligere end normalt, men meget kan ske endnu. Tidlig høst bør du udnytte til at etablere en god grøngødning. Er der behov for bekæmpelse af rodukrudt, er der også gode muligheder for at opnå en effektiv bekæmpelse. Tidlig høst giver mulighed for et godt forarbejde til næste års afgrøde. Valget står mellem at forbedre forfrugtsvirkning med grøngødning eller bekæmpe rodukrudt.

Grøngødning kan give merudbytte Efter afgrøder, der kan høstes inden 15. august, kan du nå at så grøngødning. Vintervikke og fodervikke er afprøvet i økologiske landsforsøg i 2001-2002. Alle de afprøvede grøngødningsafgrøder havde en god effekt på udbyttet i den følgende vårbyg, som gav op til ca. 20 pct. højere udbytte i gennemsnit af forsøgene. Forsøgene blev sået i løbet af august (i gennemsnit ca.

15. august). Hvis der bliver mulighed for såning før 15. august, må der forventes et højere merudbytte, hvis etableringen af grøngødningen bliver vellykket. Efter en god grøngødning er det muligt at prioritere husdyrgødning til andre afgrøder med en ringere forfrugt.

Mindre udvaskning ved iblanding af rug Vintervikke giver mindre udvaskning end fodervikke, da sidstnævnte ikke overvintrer. Men vintervikkefrøene er de dyreste, hvorfor du her får det mindste nettomerudbytte. Desuden er der risiko for vintervikke som ukrudtsproblem.

Fodervikke bør du ikke så alene, men sammen med vinterrug for at kompensere for udvaskning af kvælstof fra fodervikken.

Fodervikke bør du slet ikke bruges på sandjord, pga. udvaskningsrisikoen. Rødkløver kan du bruge som et billigt alternativ, hvis såbedet er godt, og der er fugtighed i jorden.

Udsædsmængder Vintervikke: 40-60 kg pr. ha Rug/vintervikke: 40/25 kg pr. ha Rug/fodervikke: 40/40 kg pr. ha

MICHAEL TERSBØL Mail: mit@okologi.dk Tlf.: 5153 2711

FOREBYG SKADEDYR I ØKOLOGISKE KORNLAGRE Kornlagre skal tømmes og rengøres fuldstændigt, inden ny høst lægges ind på lageret.

I kornsiloer og andre lagerrum kan kornsnudebiller og andre skadedyr gøre skade på det lagrede korn, som de gnaver af, men som også skades af den fugt og varme, som skadedyrene forårsager. For at forebygge angreb skal kornlageret derfor rengøres grundigt nu, hvor beholdningerne er små, og før den nye høst tages ind. Alt gammelt korn og melstøv fjernes såvel fra silo og lagerrum som fra de tilhørende transport- og indtagningsfaciliteter. Det er væsentligt, at der foretages en god rengøring med kost og støvsuger.

Skadedyrenes udseende og biologi På Skadedyrlaboratoriets hjemmeside (www.dpil.dk) under ”Spørg om skadedyr” findes yderligere oplysninger om skadedyrenes udseende og biologi. Mest forekommende skadedyr i kornlagre er kornsnudebiller, men det kan også være savtakket kornbille, australsk tyvbille, rismelbiller, melbiller, lagermider og frømøl.

Bekæmpelse med Kiselgur Hvis der er angreb af skadedyr i et kornlager, må man anvende Kiselgur, som har en god effekt mod insekter, der kravler frit i kornet. Derimod har det ingen effekt mod larver, der er inde i kernerne. Både kornets vandprocent og luftens fugtighed skal være lav for at Kiselgur har effekt.

MICHAEL TERSBØL Mail: mit@okologi.dk Tlf.: 5153 2711

FØLG OS PÅ RÅDGIVERBLOGGEN

Fordelene ved skårlægning kan listes i fire hovedpunkter: 1.

Der opnås en renere høst.

2.

Mejetærskeren kan køre med højere kapacitet.

3.

Halmen bliver presset tidligt.

4.

Efterafgrøderne kan etableres tidligt, så der kan hentes mere kvælstof i sædskiftet.

16

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

4. juli 2014 nr. 548

MAD & MARKED Ny økologi pĂĽ hylderne Ă&#x2020;ble-Citrus med et twist af ingefĂŚr Klar til at drikke O. Kavli A/S har i serien Grønne Gaarden Oase en ny drik med frugtsaft og uden tilsat sukker eller aroma.

Drikken forhandles af Bilka, Føtex og SuperBest, og 1 liter har en vejledende salgspris pü 18,95 kr.

Risdrik og Sojadrik NĂĽr man vil drikke laktosefrit Urtekram forhandler nu risdrik i to udgaver (naturel og kalcium) og sojadrik i tre udgaver (naturel, kalcium og kakao).

Alle fem varianter kommer i kartoner pĂĽ 1 liter, og den vejledende salgspris for risdrikkene er 18,95 kr. og for sojadrikkene 19,95 kr. NĂŚrmeste forhandler oplyses pĂĽ tlf. 9854 2288.

Mandelmel 9HOVPDJHQGH SURWHLQ RJ NRVWÂżEUH WLO NDJHU pandekager etc.

Med Urtekrams mandelmel er forarbejdet gjort.

(Q SRVH PHG J KDU HQ YHMOHGHQGH VDOJVSULV pĂĽ 49,95 kr. NĂŚrmeste forhandler oplyses pĂĽ tlf.

9854 2288.

Nicolaj Sørensen har solgt sin netbutik til to landmÌnd og en dambrugsejer, som skruer op for sortimentet.

Kokosnyheder Fint og aromatisk

Ă&#x17E;Â&#x201E; Ď?Â&#x2039;Â&#x2022;Â? Â&#x2039; Â&#x2022;Â&#x17D;Â&#x192;Â&#x2030;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x201E;Â&#x2014;Â&#x2013;Â&#x2039;Â?Â?Â&#x2021;Â?

Almindeligt kokosmel kender alle, men nu markedsfører 8UWHNUDP RJVn NRNRV¿EHUPHO GHU HU ¿QWPDOHW W¥UUHW NRNRV RJ NRNRVVXNNHU ODYHW DI QHNWDUHQ fra kokospalmens blomster.

Begge har mange anvendelsesmuligheder, og sukkeret søder med en ny, karamelagtig aroma.

3RVHU PHG J KDU HQ YHMOHGHQGH VDOJVSULV Sn NU NĂŚrmeste forhandler oplyses pĂĽ tlf. 9854 2288.

]Â?Â&#x2018;Â&#x2030;¤Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x2021;Â?Â&#x2021; Â?Â&#x152;Â&#x2021;Â&#x201D;Â? Â?Â&#x2030;Â&#x2021; Â&#x160;Â&#x192;Â&#x201D; Â&#x2018;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2122;Â&#x2021;Â&#x201E;Â&#x2022;Â&#x160;Â&#x2018;Â&#x2019;Â&#x2019;Â&#x2021;Â? Â&#x2C6;Â&#x201D;Â&#x192; Â&#x17D;Â&#x192;Â&#x2030;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D; Ă&#x17E;Â&#x201D;Â&#x2021;Â?Â&#x2022;Â&#x2021;Â?ÇĄ Â&#x2022;Â&#x2018;Â? Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x2C6;¤Â&#x201D; Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2020; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x192;Â&#x2013; Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x152;Â&#x2020;Â&#x2021; Â?Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x2022;Â&#x2039;Â&#x2013; Â&#x160;¤Â?Â&#x2020;Â&#x2DC;§Â&#x201D;Â?

Balsamico

Mere smag til salater, dressinger og meget mere

Der er tre nye balsamico-eddiker fra Urtekram med hhv. citron, hindbĂŚr og granatĂŚble i ĂŚblecidereddike.

(Q Ă&#x20AC;DVNH PHG PO KDU HQ YHMOHGHQGH VDOJVSULV Sn kr. NĂŚrmeste forhandler oplyses pĂĽ tlf. 9854 2288.

Til tørsten Sodavand pĂĽ italiensk Klosterbryggeriet A/S forhandler en serie pĂĽ ni mineralvand i serien Galvanina â&#x20AC;&#x201C; Cola, rød grape, citron, sport/druesukker, ingefĂŚr, appelsin, blodappelsin, clementin og lemon.

6 OJHV L Ă&#x20AC;DVNHU PHG O L VSHFLDOIRUUHWQLQJHU VDPW YLVVH FDIpHU RJ UHVWDXUDQWHU , EXWLNNHU OLJJHU SULVHQ IRU HQ Ă&#x20AC;DVNH Sn FD NU RJ Sn FDIp FD NU Tortilla Chips Kan vĂŚre vanedannende De nye tortilla chips med sour cream & onion fra Urtekram viser, at krydret majsmel i sprøde Ă&#x20AC;DJHU NDQ Y UH VY U DW KROGH ÂżQJUHQH IUD En pose med 125 g har en vejledene salgspris pĂĽ 12,95 kr. NĂŚrmeste forhandler oplyses pĂĽ tlf. 9854 2288.

med landets største producent af dambrugsørreder, som øjnene muligheden for at fü adgang til en landsdÌkkende salgskanal for frosne økologiske ørredprodukter.

- Det er dejligt, at der er andre, som gür ind og løfter opgaven med salg og markedsføring, sü jeg für mere tid til at arbejde med forarbejdning af kødet, siger Nicolaj Sørensen.

AF JAKOB BRANDT

0HG Q\H HMHUH EDJ ¡GLVNHQ¡ RJ à HUH varer pü frost har Slagter Sørensen alias Nicolaj Sørensen udsigt til mere travlhed ved kødkrogen.

Siden den unge slagtermester i 2011 etablerede egen slagterbutik i VidebĂŚk, er salget gradvist vokset.

Forretningen er dels baseret pĂĽ salg af økologisk kød fra lokale økologer, dels pĂĽ partering af dyr for andre kunder. +DQ KDU L GDJ Ă&#x20AC;UH DQVDWWH RJ L IRUĂĽret mĂĽtte han erkende, at døgnet ikke havde timer nok til, at han bĂĽde kunne føre kniven og stĂĽ for webbutik og markedsføring af økologiske NÂĄG IUD Ă&#x20AC;UH ÂĄNRORJLVNH JnUGH VRP alle ligger langs Skjern Ă&#x2026;. Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2020; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x160;¤Â?Â&#x2020;Â&#x2DC;§Â&#x201D;Â?Â&#x2021;Â&#x2013; Derfor valgte han i forĂĽret at sĂŚlge ZHEVKRSSHQ WLO WR DI GH Ă&#x20AC;UH ÂĄNRORJHU som hidtil har leveret det økologisk kød. De nye ejere dannede selskabet Ă&#x2DC;kogĂĽrdene Skjern Enge sammen

Â&#x2018;Â&#x2013;Â&#x2021;Â?Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Direktør i anpartsselskabet Ă&#x2DC;kogĂĽrdene Skjern Enge er økolog Erling Bonde. Han leverer bĂĽde okse- og svinekød til kødkasserne, og han glĂŚder sig over, at en øget markedsføringsindsats allerede har givet SRWH L IRUP DI Ă HUH Q\H NXQGHU - Vi valgte at overtage butikken, fordi vi kunne se, at potentialet er der, men hvis vi vil det hĂŠr, er vi nødt til at give den gas.

'HUIRU KDU HMHUQH DIVDW Ă HUH SHQge til markedsføring. Â&#x201D;Â&#x2018;Â?Â&#x2018;Â&#x2022;Â&#x2013;Â?Â&#x192;Â&#x2022;Â&#x2022;Â&#x2021; Â?Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x2019;¤Â&#x17D;§Â&#x2030; Â&#x2018;Â&#x2030; Ď?Â&#x2039;Â&#x2022;Â?

De nye ejere ønsker desuden at bruge webbutikken som platform for salg af andre lokale produkter, og derfor er Erling Bonde glad for, at, Christian Jørgensen fra KÌrhede Dambrug ApS, er kommet med i ejerkredsen.

Ud over en stor konventionel produktion af ørreder pĂĽ en stribe jyske dambrug producerer Christian Jørgensen 300 t økologiske ørreder pĂĽ et dambrug, som er forbundet med Skjern Ă&#x2026;-systemet og han har yderli-

]Â?Â&#x2018;Â&#x2030;¤Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x2021;Â?Â&#x2021; Â?Â&#x152;Â&#x2021;Â&#x201D;Â? Â?Â&#x2030;Â&#x2021; Éť Ă&#x2DC;kogĂĽrdene Skjern Enge ApS er etableret af de to økologiske landmĂŚnd Søren Christensen og Erling Bonde og dambrugsejer Christian Ravn Jørgensen fra KĂŚrhede Dambrug ApS. Éť I forĂĽret overtog de Slagter Sørensens webbutik, og de har siden skruet op for markedsføringen af sortimentet af NÂĄG RJ Ă&#x20AC;VN

gere et dambrug under omlĂŚgning L GHW RPUnGH Vn Ă&#x20AC;VNHQH SDVVHU Ă&#x20AC;QW ind i fortĂŚllingen om produkter fra Skjern-omrĂĽdet.

- Stort set hele produktionen gĂĽr til eksport, men det har lĂŚnge vĂŚret et ønske at fĂĽ adgang til en hjemlig salgskanal med landsdĂŚkkende distribution, siger Lars RahbĂŚk, adm. direktør i KĂŚrhede Dambrug ApS. Salget af de økologiske ørreder har fĂĽet en stille start, men han forventer, at en kommende lancering af en frokostkasse med økologisk kødSnO J RJ Ă&#x20AC;VN YLO Y UH PHG WLO DW OÂĄIWH salget.

- Nu skal kunderne lige opdage, at GHU HU NRPPHW Ă&#x20AC;VN L VRUWLPHQWHW

MAD & MARKED

4. juli 2014 nr. 548

Send maden med posten PostNord Danmark satser benhürdt pü at blive en stor aktør som distributør af ferske fødevarer LOGISTIK AF JAKOB BRANDT - Udvid din forretning til hele landet, og lad os om logistikken.

Südan lyder opfordringen fra PostNord Danmark (PND), som har udviklet en standardiseret distributionsløsning, der er en oplagt mulighed for büde smü og store fødevareproducenter, som ikke selv har krÌfter til at løfte logistikken.

Af salgsmaterialet fra PND fremgür det, at selskabet er fødevaregodkendt i hele landet, og Michael Dall

fra PND oplyser, at forsendelserne med fødevarer kan vÌre fremme inden for 24 timer.

Det gør den landsdĂŚkkende distributionskanal ideel til forsendelse DI QHGNÂĄOHGH IHUVNH IÂĄGHYDUHU RJ Ă HUH Ă&#x20AC;UPDHU KDU ODYHW DIWDOHU PHG 31' som beskriver distribution af fødevarer som et strategisk satsningsomrĂĽde, som i ĂĽr har oplevet en vĂŚkst i omsĂŚtningen pĂĽ 40 procent i forhold til sidste ĂĽr. Selskabet forventer, at omsĂŚtningen af mad- og drikkevarer i 2020 vil runde en mia. kr.

Fü frugt med posten - Vi er den største uafhÌngige logistikløsning, som ikke er bundet op pü en producent, og nür man ser pü, hvordan salget af tøj og elektronik er à \WWHW RYHU Sn QHWWHW WURU MHJ RJVn Sn at büde restauranter og private vil

EHJ\QGH DW NÂĄEH PDQJH Ă HUH IÂĄGHvarer ad den vej, siger Michael Dall.

(W DI GH Ă&#x20AC;UPDHU VRP KDU YDOJW DW benytte Post Danmark som distributør af fødevarer, er Jysk Firmafrugt i Kliplev. Firmaet pakker hver uge ca.

NDVVHU PHG IUXJW VRP EOLYHU OHYHUHW WLO FD Ă&#x20AC;UPDNXQGHU Indtil for halvandet ĂĽr siden benyttede Jysk Firmafrugt ca. et halvt hundrede chauffører fra private vognmĂŚnd til at distribuere kasserQH PHG Ă&#x20AC;UPDIUXJW WLO KHOH ODQGHW 'HW krĂŚvede en masse koordinering og styring at dirigere de knap 400 paller med frugt til de rigtige adresser.

FÌrre klager og mere tid Ifølge medindehaver af Jysk Firmafrugt, Lars Koed Lauritzen, har det frigivet mange ressourcer pü kontoret i Kliplev, at overdrage hele trans-

Mere økologi i kasserne

portopgaven til PostNord Danmark, som für leveret kasserne til centrale postcentre i Fredericia, Aarhus og København.

- Jeg tror sĂĽdan set ikke, at selve distributionen er blevet billigere, men det har lettet arbejdet pĂĽ kontoret betydeligt, at vi nu kun skal kommunikere med ĂŠn enkelt logistikansvarlig, siger han.

En anden fordel er, at de lokale postbude har et rigtig godt kendskab til de lokale leveringsadresser, og det NDQ Dà  VHV L HW ODYHUH DQWDO IHMO RJ klager, som igen letter arbejdspresset i administrationen hjemme i Kliplev, sü nür Jysk Firmafrugt efter sommerferien begynder at sÌlge frugtkasser til private, bliver det med PostNord Danmark som transportør.

Lars Koed Lauritzen fra Jysk Firmafrugt har gode erfaringer med at benytte PostNord DanPDUN VRP GLVWULEXWÂĄU DI Ă&#x20AC;UPDfrugt, og efter sommerferien er han klar med tre størrelser af økologiske frugt- og grøntkasser til private.

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Firmafrugt er efterhĂĽnden blevet et SHUVRQDOHJRGH L PDQJH GDQVNH Ă&#x20AC;Umaer, og efter sommerferien fĂĽr de DQVDWWH L Ă&#x20AC;UPDHUQH VRP KDQGOHU med Jysk Firmafrugt, en nem genvej til økologisk frugt og grønt.

Den jyske frugtimportør har siden 2006 solgt primÌrt konventionel frugt til virksomheder i hele landet, men fremover kommer økologien til at spille en større rolle.

5HODWLYW In Ă&#x20AC;UPD NXQGHU DERQQHUHU Sn Ă&#x20AC;UPDHWV ÂĄNRORJLVNH IUXJWNDV-

Jysk Firmafrugt ApS Éť Jysk Firmafrugt blev etableret i 2006 og bliver drevet af Anette Krog og Lars Koed /DXULW]HQ VRP HMHU Ă&#x20AC;UPDHW sammen med en tredje medinvestor. Éť Administrationen tĂŚller seks ansatte i Kliplev 12 km nord for den dansktyske grĂŚnse, hvor 12 pakkeriarbejdere har hĂŚnderne nede L IUXJWNODVVHUQH L Ă&#x20AC;UPDHWV kølelager pĂĽ 600 kvm. Éť Den nye økologiske kasse til privatkunder kommer i tre størrelser.

ser, og økologiandelen hos Jysk Firmafrugt ligger nede pü 3-4 procent. Den für formentlig et større løft efter sommerferien, nür selskabet lancerer økologiske kasser til private.

Dermed bevĂŚger Jysk Firmafrugt sig ind pĂĽ et marked, KYRU $DUVWLGHUQH RJ Ă HUH VWÂĄUre og mindre abonnementsordninger har vĂŚret pĂĽ landevejen gennem en del ĂĽr, men det bekymrer ikke medindehaver af Jysk Firmafrugt, Lars Koed Lauritzen.

Stor mĂŚngde â&#x20AC;&#x201C; lav avance - Vores koncept bygger pĂĽ lav avance og stor mĂŚngde, sĂĽ jeg hĂĽber, at vi kan tilbyde konkurrencedygtige priser, siger han.

Selskabet vil udnytte sit kundekartotek som en genvej til de private kunder. Hver uge leveUHU Ă&#x20AC;UPDHW FD NDVVHU IUXJW WLO Ă&#x20AC;UPDHU RYHU KHOH ODQGHW Lars Koed Lauritzen forventer, at der er et marked for økologiske frugtkasser til de private husholdninger KRV GH PDQJH DQVDWWH L GH Ă&#x20AC;UPDHU VRP L IRUYHMHQ InU OHYHUHW Ă&#x20AC;UPDIUXJW Efter hans vurdering er det oplagt DW XGQ\WWH DW Ă&#x20AC;UPDHW YLD VLW QXY rende salg i forvejen har kontakt til virksomhedernes mange ansatte, og distributionen er ikke noget problem, LGHW GHQ VRP Ă&#x20AC;UPDIUXJWHQ EOLYHU ODJW i hĂŚnderne pĂĽ PostNord Danmark,

17

Ferske forsendelser Éť PostNord Danmark laver individuelle aftaler med alle fødevarekunder. Éť Levering til hele landet pĂĽ alle hverdage i løbet af ĂŠt døgn. Éť Prisen per drop 40-60 kr. Éť MaxvĂŚgt per kasse: 20 kg Éť 9HG IHUVN NÂĄG HOOHU Ă&#x20AC;VN skal man pĂĽregne udgifter til termokasser og is. Det løber W\SLVN RS L NU Éť BĂĽde producent/afsender og kunde kan følge varen via Trak & Trace.

Fresh Food People søger producenter NETHANDEL: Fresh Food People er et nyt bud pü en netbaseret distributionskanal for ferske produkter fra landets mange smü fødevareproducenter

Jysk Firmafrugt er pĂĽ vej med salg af kasser med økologisk frugt og grønt til private FRUGT OG GRĂ&#x2DC;NT

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

som ifølge Lars Koed Lauritzen løfter den opgave bedre, end da Jysk Firmafrugt selv styrede logistikken via private vognmÌnd.

I første omgang vil han vÌre tilfreds, hvis salget i løbet af et par ür nür op pü 1000 øko-kasser, men han YLO JHUQH V OJH à HUH - Jeg tror pü, at økologi er vejen IUHP RJ NLJJHU YL nU IUHP YLO YL sÌlge meget mere økologi.

Vi er helt grønne Stort set alt frugt og grønt bliver importeret, og til at sammensÌtte de

økologiske frugt/grøntkasser har Jysk Firmafrugt allieret sig med et Ìgtepar, som er inkarnerede økoforbrugere. De für ogsü ansvaret for de opskrifter, som følger med kasserne.

- Men vi er helt grønne pü det her marked, sü nu mü vi se, om det kan bÌre eller briste, siger Lars Koed Lauritzen.

PrĂŚcis hvornĂĽr, kasserne kommer i handlen, afhĂŚnger af, hvornĂĽr betalingsmodulet er integreret i IUXJWĂ&#x20AC;UPDHWV Q\H KMHPPHVLGH

I sidste uge modtog de første kunder kølekasser med fersk Angus-kød fra økolog Anders KjÌr fra Hjardemül Klit. Afsenderen var Fresh Food People.

Det er et helt nyt selskab, som er etableret af direktør Christian Christensen. Han har skabt en logistikløsning, som forbinder producent med kunden uden fordyrende mellemled og med fuld sporbarhed. Det lyder som en skrÌddersyet løsning for mange af landets smü producenter af økologiske fødevarer, som ikke selv har mulighed for at stü for distributionen af deres produkter.

-HJ KDU EUXJW Ă HUH PnQHGHU Sn at lave markedsundersøgelser og udvikle hjemmesiden og systemet bag, siger Christian Christensen, da han besøger Ă&#x2DC;kologiens Hus for at forklare om det logistiske set-up bag FFP. +DQV PLVVLRQ HU LNNH DW Ă \WWH Ă HVW mulig standardvarer fra A til B. - Jeg gĂĽr efter produkter, hvor historien er mere vĂŚrdifuld end produktet. I min verden er et produkt uden historie vĂŚrdiløst, fordi det opsluges i markedskrĂŚfter, som producenten ikke har kontrol over eller LQGĂ \GHOVH Sn Ud af ni producenter er der i dag kun ĂŠn økolog, men Christian Christensen oplyser, at der bliver plads til Ă HUH / V PHUH Sn ZZZ IUHVKIRRGpeople.dk jb@okologi.dk

18

ØKOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

4. juli 2014 nr. 548

'H GHU VnU XWRSL K¡VWHU UHDOLWHW )RU WL nU VLGHQ YLOOH PDQJH QRN JULQH DI RV KYLV YL IRUXGVDJGH DW $UODV RVWH RP QRJOH nU YLOOH EOLYH VROJW Sn ODQGHWV WRSUHVWDXUDQWHU , GDJ HU GHW HQ UHDOLWHW VLJHU -RKQ *\QWKHU JDVWURQRPLVN DQVYDUOLJ KRV $UOD 8QLND VRP KHU IRUW OOHU RP $UODV IRUV¡J PHG DW XGYLNOH ·K QJHRVWH·

Unik ost Danske osteentusiaster har fået et nyt Mekka i form af Arla Unikas nye ϐ ¤ ǡ Þ Þ

7(.67 2* )272 -$.2% %5$1'7

, HQ OLOOH NQRSVN\GQLQJ Sn 7LVWUXS 0HMHUL ÀN SUHVVHQ RJ LQGEXGWH J VWHU IRUOHGHQ HW VS QGHQGH NLJ LQG L HQ DQGHQ RJ PHJHW PHUH KnQGKROGW YHUGHQ VRP YLVHU DW $UOD KDU HQ DPELWLRQ RP RJVn DW J¡UH HQ IRUVNHO L WRSSHQ DI PDUNHGHW 'HUIRU KDU VHOVNDEHW HWDEOHUHW $IÀQDJH &HQWHU 8QLND KYRU $UODV JXOH RVWH EOLYHU ODJUHW RJ PRGQHW WLO HW KHOW Q\W XQLYHUV DI VPDJVRSOHYHOVHU

*HQQHP nUWLHU KDU $UOD )RRGV RSE\JJHW HW VW UNW EUDQG VRP HQ HIIHNWLY VWRUSURGXFHQW DI HQVDUWHGH NRQVXP RVWH WLO GHW EUHGH GDJOLJYDUHPDUNHG 'HQ SRVLWLRQ KDU GHW QRUGLVNH PHMHULVHOVNDE VWDGLJ RJ GHW HU RJVn Sn LQGXVWULSURGXNWLRQHQ DW VHOVNDEHW L IUHPWLGHQ VNDO KHQWH VLQ KRYHGRPV WQLQJ PHQ LNNH DOW HU VWRUW RJ VWU¡POLQHW L $UODV RVWHSURGXNWLRQ

Þ (Q UXQGYLVQLQJ L GH Q\H HIWHU $UOD PnOHVWRN PHJHW VPn ODJHUUXP HU LNNH IRU VDUWH Q VHU ,NNH PLQGVW ODJHUHW PHG UnP ONVRVWH YLGQHU RP DW GHU HU PDVVHU DI OLY L RVWHEDNWHULHUQH 2VWHQH InU NRQVWDQW RSP UNVRPKHG DI DIÀQHXUHQ VRP YHQGHU YLVNHU E¡UVWHU RJ JQLGHU K¡UIU¡ROLH Sn RVWHQH 1RJOH RVWH VNDO KnQGWHUHV RIWHUH

$IÀQDJH JLYHU RVWHQ VLQ VPDJ $UOD 8QLND VWDUWHGH L VRP $UODV SURJUDP IRU XGYLNOLQJ DI QRUGLVNH JRXUPHWRVWH RJ HWDEOHULQJHQ DI $IÀQDJH &HQWHU 8QLND VNDEHU GH RSWLPDOH I\VLVNH UDPPHU WLO IRU DOYRU DW NXQQH DUEHMGH PHG RVWHQHV PRGQLQJ RJ ODJULQJ ² GHQ VnNDOGWH DIÀQDJH $IÀQDJH HU HW V UOLJW PRGQLQJV RJ ODJULQJVKnQGY UN RJ FHQWUHW EOLYHU HW IUHPWLGLJW RPGUHMQLQJVSXQNW IRU $UOD 8QLNDV SURGXNWLRQ DI JRXUPHWRVWH RJ RVWHHNVSHULPHQWHU )DNWLVN NDQ RYHU SURFHQW DI VPDJHQ WLOVNULYHV DIÀQDJH 2VW HU OHYHQGH RJ PHJHW PRGWDJHOLJ RYHU IRU GHW PLOM¡ GHQ XGYLNOHV L 'HW EHW\GHU DW WR RVWH DI VDPPH W\SH VRP XGV WWHV IRU IRUVNHOOLJ ODJULQJ RJ PRGQLQJ YLO VPDJH KHOW IRUVNHOOLJW

HQG DQGUH RJ GHW HU VDQVHUQH KRV ·RVWHYLVNHUHQ· VRP DIJ¡U KYRUQnU KDQ YHQGHU HOOHU YLVNHU RVWHQH VLJHU -RKQ *\QWKHU VRP HU NXOLQDULVN DQVYDUOLJ KRV $UOD 8QLND +YHU RVW KDU VLW HJHW UXP KYRU IXJW RJ WHPSHUDWXU UHJXOHUHV LQGLYLGXHOW YHG KM OS DI HW NOLPDDQO J 'HW HU PHG WLO DW JLYH GHQ HQNHOWH RVW VLQ KHOW V UOLJH NDUDNWHU RJ HOOHUV HQV RVWH NDQ HQGH PHG PHJHW IRUVNHOOLJH VPDJVLQGWU\N KYLV GH EHKDQGOHV IRUVNHOOLJW , ¡MHEOLNNHW HU GHU FD RVWH Sn K\OGHUQH L 7LVWUXS KYRU GH Q UPHVW EOLYHU SDVVHW RJ SOHMHW VRP VPn E¡UQ (Q VDPPHQOLJQLQJ VRP -RKQ *\QWKHU VHOY EHQ\WWHU YHG nEQLQJHQ DI FHQWUHW 2VWHQH HU PLQH E¡UQ 'HQ NDUDNWHU E¡UQ InU VRP YRNVQH HU LNNH NXQ VNDEW DI GHUHV GQD 'H EOLYHU L K¡M JUDG SU JHW DI YLONnUHQH XQGHU RSY NVWHQ 'HW VDPPH J OGHU IRU RVWH Unika er Arlas Formel 1 ,I¡OJH 3HWHU *L¡UW] &DUOVHQ GLUHNW¡U IRU $UOD )RRGV 'DQPDUN V WWHU GH Q\H ODJHU RJ PRGQLQJVIDFLOLWHWHU Q\H VWDQGDUGHU IRU GDQVN RVWHKnQGY UN RJ LQQRYDWLRQVNUDIW RJ GHPRQVWUHUHU KYRUGDQ $UOD L GLVVH nU V WWHU IDUW Sn XGYLNOLQJ RJ ODQFHULQJ DI Q\H K¡MW IRU GOHGH PHMHULSURGXNWHU WLO GHW JOREDOH PDUNHG $UOD 8QLND HU $UODV )RUPHO PHQ YL YDU LNNH JnHW LQG L GHW KYLV

LNNH YL WURHGH GHU YDU HQ IRUUHWQLQJ L GHW VLJHU 3HWHU *L¡UW] &DUOVHQ (Q GHO DI DINDVWHW NRPPHU L IRUP DI Q\ LQVSLUHUHQGH YLGHQ RJ XGYLNOLQJ DI Q\H WHNQRORJLHU VRP NDQ EHQ\WWHV Sn DQGUH DI VHOVNDEHWV PHMHULHU

NRPPHUFLHOW VSLOOHU GHW RJVn HQ UROOH DW ÁHUH DI GH WRSUHVWDXUDQWHU VRP L GDJ N¡EHU 8QLND RVWHQH KDU GHW ¡NRORJLVNH VSLVHP UNH RJ GHUIRU LV U HU LQWHUHVVHUHGH L ¡NRORJLVNH PHMHULSURGXNWHU

] Þ § 1nU $UOD 8QLND XGYLNOHU Q\H JRXUPHW RVWH HU GHW VPDJHQ RJ NYDOLWHWHQ VRP KDU I¡UVWHSULRULWHW PHQ -RKQ *\QWKHU Y OJHU DW EHQ\WWH ¡NRORJLVN P ON KYLV GHW HU PXOLJW 'HW YLOOH Y UH IMROOHW LNNH DW J¡UH GHW PHG GHW VHJPHQW YRUHV RVWH KHQYHQGHU VLJ WLO VLJHU KDQ HIWHU nEQLQJHQ DI $UODV Q\H $IÀQDJH &HQWHU Sn 7LVWUXS 0HMHUL VRP HU YHUGHQV OGVWH IXQJHUHQGH DQGHOVPHMHUL (IWHU KDQV YXUGHULQJ SDVVHU ¡NRORJLHQ JRGW LQG L GHQ KLVWRULH VRP $UOD 8QLND JHUQH YLO IRUW OOH RJ UHQW

Ǧ 'HW Q\H $IÀQDJH &HQWHU EOLYHU KHOW FHQWUDOW IRU $UOD 8QLNDV XGYLNOLQJ RJ IUHPVWLOOLQJ DI JRXUPHWRVWH RJ PHG HWDEOHULQJHQ DI GH Q\H ODJHU RJ PRGQLQJVIDFLOLWHWHU GHPRQVWUHUHU $UOD DW HQ PHJDNRQFHUQ PHG IRUGHO NDQ W QNH VPnW ,I¡OJH -RKQ * QWHU HU SODFHULQJHQ L 7LVWUXS YHOYDOJW IRUGL GHW V\GYHVWM\VNH PHMHUL HU $UODV HQHVWH RVWHPHMHUL VRP NDQ KnQGWHUH VnNDOGW ·VLQJOH IDUP P ON· VRP J¡U GHW PXOLJW DW ODYH JnUGRVWH %ODQGW J VWHUQH WLO nEQLQJHQ DI

$IÀQHXUHQ KRV $UOD 8QLND YHQGHU YLVNHU E¡UVWHU RJ JQLGHU K¡UIU¡ROLH Sn RVWHQH VRP NDQ ODJUH RJ IRU ·K QJHRVWHQHV· YHGNRPPHQGH K QJH L PHUH HQG HW nU I¡U GH HU PRGQH RJ NODU WLO VDOJ

MAD & MARKED

4. juli 2014 nr. 548

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

19

Føtex med i kapløb om lokale varer Via et samarbejde med GOâ&#x20AC;&#x2122;local gĂĽr Føtex ind i jagten pĂĽ lokale fødevarer fra smĂĽ fødevareproducenter

$IĂ&#x20AC;QDJH &HQWUHW YDU ÂĄNRORJHQ +HQULN Sundgaard, hvis 160 køer leverer al mĂŚlken til en af Arla Unikas prestigeprodukter, gĂĽrd- og rĂĽmĂŚlksosten Kry. Udviklingen af rĂĽmĂŚlksosten har vĂŚret mere end ti ĂĽr undervejs, og den bliver af Arla betegnet som en milepĂŚl pĂĽ Unikas rejse.

Et godt skulderklap Arbejdet med upasteuriseret mÌlk stiller ekstremt høje krav til hygiejnen lige fra mÌlken forlader yveret, til den havner i det kun 3000 liter store ostekar pü Tistrup Mejeri.

Det krÌver isÌr ekstra püpasselighed i stalden, og Henrik Sundgaard skal leve op til en stribe krav, og selv om han für en lidt højere afregning for den mÌlk, som bliver brugt til rümÌlksosten, er det ikke pengene, der driver ham.

- Det giver da lige en skulderklap, at Arla vil bruge min mÌlk. Men man bliver ikke rig af det i forhold til den ekstra tid, vi bruger i stalden, og det er i stalden, at vi skal gøre en forskel.

Udfordringen er at holde standarden, siger en synligt stolt mĂŚlkeproducent.

Hidtil har han leveret mĂŚlk til rĂĽostene hver femte uge. Fremover bliver det hver tredje.

Henrik Sundgaard har taget over efter en konventionel mÌlkeproducent, som ikke lÌngere ønskede at leve op til de meget skrappe krav,

Hidtil har Coop-kÌderne Irma, Kvickly og SuperBrugsen vÌret de mest aktive bannerførere for lokale fødevarer, men nu melder Føtex sig ind i jagten pü unikke, lokale produkter.

KĂŚden, som drives af Dansk Supermarked, har lĂŚnge haft en DPELWLRQ RP DW In Ă HUH GDQVNH NYDOLtetsfødevarer ind pĂĽ hylderne, og det er der nu banet vej for via et samarbejde med fødevare-entreprenørvirksomheden GOâ&#x20AC;&#x2122;local.

Føtexâ&#x20AC;&#x2122; sortimentschef, Jan Møller, oplyser, at udvalget af lokalt producerede fødevarer vil variere fra Føtex til Føtex.

- Det har vĂŚret svĂŚrt for de smĂĽ producenter at komme ind pĂĽ hylderne, fordi vores logistik- og indkøbssystemer slet ikke er gearet til at hĂĽndtere smĂĽ varepartier. Sammen med GOâ&#x20AC;&#x2122;local har vi nu fundet en unik løsning pĂĽ det. Vi ved jo, at kunderne gerne vil købe varer fra lokalomrĂĽdet. Det kan vi se pĂĽ salget, hvor fx lokale bryghuse og fødevareproducenter sĂŚlger markant bedre i deres lokalomrĂĽder. Desuden peger vores egne kundeundersøgelser pĂĽ, at kunderne gerne vil købe lokalt, siger Jan Møller.

Det giver fordele for alle parter Konceptet indføres i en testfase i sensommeren, hvor Føtex food-butikkerne für de nye, lokalproducerede kvalitetsvarer ind. Mület er, at alle landets 88 Føtex-varehuse skal for-

handle lokalt producerede fødevarer.

For at det kan lade sig gøre, har Føtex indledt et samarbejde med Bjarne Agger Sidelmann, som stĂĽr bag virksomheden GOâ&#x20AC;&#x2122;local. Den nye samarbejdspartner bliver bindeleddet mellem producenter og Føtex.

Logistik og økonomistyring varetages af Dansk Cater A/S, som bliver den direkte leverandør til Føtex. Den model er en fordel for alle parter, oplyser Dansk Supermarked i en pressemeddelelse.

- Vores koncept er gearet til smĂĽ SURGXFHQWHU VRP KDU EUXJ IRU Ă HNsibilitet. Vi tegner aftaler med producenterne ud fra, hvad de har kapacitet til at kunne levere, og Dansk Cater A/S stĂĽr for det praktiske med betaling og leverancer til varehusene. PĂĽ den mĂĽde kan alting foregĂĽ i HQ PHJHW PLQGUH RJ Ă HNVLEHO VNDOD forklarer Bjarne Agger Sidelmann. Â&#x2021;Â&#x160;Â&#x2018;Â&#x2DC; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2022;Â?¤ Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2014;Â&#x2026;Â&#x2021;Â?Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D; Indtil videre er der forhandlinger i gang med leverandører, som kan levere bĂĽde mejeri-, fersk- og kolonialvarer, frost, frugt og grønt til de fem Føtex food-supermarkeder, men Bjarne Agger Sidelmann fra GOâ&#x20AC;&#x2122;local HIWHUO\VHU Ă HUH VRP YLO LQGJn L SRUWHføljen.

- Vi leder efter dedikerede leverandører â&#x20AC;&#x201C; alt fra smĂĽ gartnerier til pølsemagere og mosterier. Vi vil have producenter med en god historie, der har styr pĂĽ produktionen og fokus pĂĽ smag, kvalitet og hĂĽndvĂŚrk, siger han og opfordrer alle interesserede til at tage kontakt, hvis de ønsker en plads pĂĽ hylderne i Føtex.

- Og det trĂŚkker bestemt ikke ned, hvis varerne er økologiske, siger Jan Møller til Ă&#x2DC;kologi & Erhverv.

MÌlkeudvalg pü turnÊ til landets øko-mejerier

Havgus er lavet af økologisk mÌlk fra gürden Nygürd i Tøndermarsken, hvor Aksel Lund og hans økologiske besÌtning ligger blot to km fra Vadehavet.

BlĂŚsten og havgusen trĂŚkker smagen af salt ind over engene og pĂĽvirker derved køernes foder. Den økologiske ost Havgus ĂŚndrer markant karakter RJ VPDJ IUD GHQ \QJVWH RVW Sn VHNV XJHU WLO GHQ Ă&#x20AC;UH nU JDPOH RVW W K RJ GHQ MEJERI: Medlemmerne af økologiuder et godt eksempel pĂĽ, hvad lagring og modning betyder for osten. valget i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening har planlagt en turnĂŠ rundt til landets økologiske mejerier. som Arla Unika stiller til sine leveran- med et x. Det symboliserer, at osten Ifølge udvalgets formand Ole Sødører â&#x20AC;&#x201C; ikke mindst nĂĽr det gĂŚlder endnu ikke er helt klar til at blive rensen er mĂĽlet med den lille mejerirĂĽmĂŚlksosten, hvor uønsket bakte- frigivet, men den bliver formentlig turnĂŠ at komme i tĂŚttere dialog med rievĂŚkst risikerer at ødelĂŚgge en tilgĂŚngelig i udvalgte dagligvarebu- mejerierne og fĂĽ nye ideer til, hvilke tikker og specialhandlen i løbet af opgaver Ă&#x2DC;kologisk Landsforening hel produktion.

- Det gĂŚlder bĂĽde foder og hygiej- efterĂĽret. Den bliver dermed det før- bør arbejde med i forhold til at øge ne, som skal vĂŚre 100 procent i top, VWH  JWH EDUQ DI $IĂ&#x20AC;QDJH $UOD 8QLNDV produktionen og salget af økologisk og fĂĽr en ko eksempelvis konstateret udviklingsarbejde. mĂŚlk.

Det omfatter i øjeblikket 18 forantistoffer mod salomonella, skal - Det kommer nok mest til at GHQ HQWHQ Dà LYHV HOOHU V OJHV VLJHU skellige oste, som bliver fremstillet handle om det videre arbejde med pü forskellige Arla-mejerier. Kun seks aktionsplanen og om initiativer, der John Gynther. er helt fÌrdigudviklede og sat i pro- kan sÌtte mere gang i eksporten, duktion, og i løbet af efterüret bliver siger Ole Sørensen.

Unikas 18 oste Det er ostemester Gert Bjerre, som de tilgĂŚngelige i 40 udvalgte dagligThise blev det første mejeri, som har ansvaret for at udvikle rĂĽmĂŚlks- varebutikker under kĂŚderne Føtex, Ă&#x20AC;N EHVÂĄJ DI Â&#x2018;/ XGYDOJHW RJ JUXQGosten Kry, som stadig er forsynet Irma, Kvickly og Superbest. lĂŚggende viste mødet, at optimis-

men er ved at vende tilbage hos ledelsen i det økologiske mejeri efter en noget turbulent periode med en del varslede udmeldelser, som fra ürsskiftet vil gøre et større indhug i indvejningen.

Ledelsen hos Thise kunne fortÌlle, at der kommer nye leverandører til, og det er ikke umuligt, at nogle af de mÌlkeproducenter, som er pü vej vÌk, vÌlger at blive hos Thise, nür mÌlkekvoterne afskaffes fra ürsskiftet.

Medlemmerne af mÌlkeudvalget skal efter sommerferien besøge büde Them, Arla og NaturmÌlk, som dermed ogsü für mulighed for at sÌtte dagsordenen for udvalgets fremtidige arbejde.

20

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

4. juli 2014 nr. 548

Ă&#x2DC;L advarer mod ny indkøbsaftale Ă&#x2DC;kologien og de lokale varer kommer i klemme, hvis SKI laver en fĂŚlles indkøbsaftale for fødevarer, som skal benyttes af alle kommuner og regioner INDKĂ&#x2DC;BSAFTALER AF JAKOB BRANDT Den centrale indkøbsorganisation 6., DUEHMGHU QHWRS QX Sn HQ PDUkedsanalyse for et landsdĂŚkkende forpligtende fødevareudbud.

Hvis det bliver godkendt, vil det betyde, at hovedparten af landets kommuner, regioner samt statslige institutioner skal købe ind pü den samme aftale.

Det vil ifølge Ă&#x2DC;kologisk Landsforening (Ă&#x2DC;L) vĂŚre et stort skridt i den forkerte retning i forhold til regeringens mĂĽlsĂŚtning om at omlĂŚgge de offentlige køkkener til mindst 60 pct.

økologi. Foreningen kÌmper derfor for, at de offentlige fødevareudbud fortsÌtter som en frivillig ordning.

I et notat til fødevareminister Dan -ÂĄUJHQVHQ 6 DGYDUHU Â&#x2018;/ RP Ă HUH utilsigtede konsekvenser af en fĂŚlles forpligtende aftale pĂĽ fødevareomrĂĽdet, der ifølge foreningens direktør Paul Holmbeck strider direkte imod Ă HUH Q\H LQLWLDWLYHU VRP PLQLVWHULHW KDU LY UNVDW IRU DW In Ă HUH ÂĄNRORJLVNH rĂĽvarer i de offentlige køkkener.

En fordel for de store - Med prisen om hovedfokus risikerer YL HQ HQVUHWQLQJ RJ ¡GLVFRXQWLĂ&#x20AC;FHULQJ¡ af de offentlige fødevareudbud. Det er uundgĂĽeligt, at en stor aftale som denne vil have fokus pĂĽ et mindre udsnit af varer, der købes i stor tonnage. Standardisering, med fĂŚrre varetyper, er et grundlĂŚggende princip i fĂŚllesindkøb, hedder det i notatet. Ă&#x2DC;L frygter ikke alene, at det vil gĂĽ ud over madkvaliteten i de enkelte køkkener. Det vil ogsĂĽ ramme de grossister, som har det bredeste ud-

valg af økologi.

- En centralisering af de offentlige udbud vil sandsynligvis favorisere de største grossistkĂŚder og slĂĽ en rĂŚkke smĂĽ og mellemstore grossister â&#x20AC;&#x201C; i sĂŚrdeleshed de mindre virksomheder, som er specialiseret i økologi â&#x20AC;&#x201C; ud af det offentlige marked, hedder det i notatet.

Ensidigt fokus pĂĽ pris og mĂŚngde De nye indkøbsaftaler bliver lavet som opfølgning pĂĽ den tidligere regerings økonomiaftale med KL, hvor 6., Ă&#x20AC;N DQVYDU IRU DW XGDUEHMGH DIWDler om fĂŚllesindkøb af 15-20 vareNDWHJRULHU VRP VS QGHU IUD YHMVDOW over computere til fødevarer.

Aftalen blev lavet pü baggrund af en analyse, som viste, at der samlet kunne spares op mod et par mia. kr. ved at effektivisere og standardisere de offentlige indkøb. Paul Holmbeck er enig i, at der müske kan vÌre SHQJH DW VSDUH Sn YHMVDOW RJ 3&¡HU men fødevareindkøb er en meget mere kompleks varegruppe, hvor der

FÌlles indkøb SKI er en central indkøbsorganisation, der gennemfører EU-udbud pü vegne af den offentlige og halvoffentlige sektor og etablerer sükaldte rammeaftaler pü en rÌkke YDUH RJ WMHQHVWH\GHOVHVRPrüder.

Sideindhold SKI skal effektivisere og professionalisere det offentlige indkøb og sikre mÌngderabatter pü de mest almindelige varer og ydelser til den offentlige sektor.

er behov for lokale løsninger.

- Der er en overhÌngende fare for et ensidigt fokus pü pris og store mÌngder, som presser kvalitet og hündvÌrk ud af de offentlige køkkener og reducerer konkurrencen i

leverandørkĂŚden, fordi meget fĂĽ leverandører vil kunne vĂŚre med. Der er EHKRY IRU ORNDO LQGĂ \GHOVH RJ LNNH ¡RQH VL]H Ă&#x20AC;WV DOO¡ VLJHU 3DXO +ROPEHFN SpĂŚnder ben for omlĂŚgning Hidtil har det vĂŚret frivilligt, om kommunerne vil benytte de eksisterende SKI-aftaler i forhold til indkøb af fødevarer, og i notatet advarer Paul Holmbeck mod at undergrave kommunernes selvbestemmelse. Han peger samtidig pĂĽ, at en fĂŚllesaftale vil spĂŚnde ben for de mange kommuner, VRP L ÂĄMHEOLNNHW DUEHMGHU IRU DW LQGIÂĄUH Ă HUH ORNDOH YDUHU RJ PHUH ÂĄNRORJL Fødevareministeriet har netop investeret 16 mio. kr. i etablering af WDVN IRUFHQ ¡.ORJH )ÂĄGHYDUHLQGNÂĄE¡ XQGHU 0DGNXOWXUHQ 'HQ \GHU MXULdisk og faglig bistand til de mange NRPPXQHU VRP PHG KM OS IUD HQ anden støtteordning er i fĂŚrd med at omlĂŚgge deres køkkener til økologi.

For dem er det vigtigt, at økologi og ORNDOH YDUHU EOLYHU Y JWHW K¥MW L GHUHV fødevareudbud.

Sammen stĂĽr bønderne stĂŚrkere Ă&#x2DC;kologisk Landsforening har fĂĽet tre mio. kr. til pilotprojekt, som skal hjĂŚlpe smĂĽbønder i Uganda med at afsĂŚtte deres økologiske afgrøder

SURMHNW HU DW HWDEOHUH PLQGVW NRoperative markedsorganisationer, der sĂŚlger økologiske produkter til lokale, regionale eller internationale markeder, og sĂĽledes sikre smĂĽbønderne i omrĂĽdet en mere stabil afsĂŚtning, forklarer Per Rasmussen, international konsulent i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

UGANDA

Stür stÌrkere sammen Over halvdelen af befolkningen i Uganda er beskÌftiget i landbruget, og efter hans vurdering er hovedudfordringen for mange af dem at fü adgang til markeder, hvor de kan sÌlge deres høst. De ugandiske bønder er vant til selv at sÌlge deres afgrøder, men ved at gü sammen i kooperativer vil de ifølge Per Rasmussen stü stÌrkere og vÌre i VWDQG WLO DW RSQn K¥MHUH SULVHU - Nür organisationerne er etableret, vil vi give dem trÌning og kurser i forretningsgang og markedsføring, sü de er rustet til at gennemskue markedet og kan afsÌtte deres produkter, siger Per Rasmussen, som vurderer, at minimum 1000 ugandiske familier vil drage direkte nytte af SURMHNWHW

AF JAKOB BRANDT

Ă&#x2DC;kologisk Landsforening (Ă&#x2DC;L) har netop fĂĽet bevilliget tre millioner NURQHU WLO HW Q\W Ă&#x20AC;UHnULJW SLORWSURMHNW L GHW YHVWOLJH 8JDQGD 3URMHNWHW E\Jger videre pĂĽ de staldskoler, som siden 2008 har bidraget til en lokal produktion af økologiske landbrugsSURGXNWHU VRP PDMV EÂĄQQHU ULV RJ frugt samt kaffe- og kakaobønner.

Pengene kommer fra CISU (Civilsamfund i udvikling), og den nye bevilling skal bruges til at etablere 20 markedsorganisationer i form af ORNDOH NRRSHUDWLYHU VRP VNDO DUEHMde for at fremme salget af fødevarer produceret af økologiske smübønder i Rwenzori-regionen i det vestlige Uganda.

3URMHNWHW EOLYHU JHQQHPIÂĄUW L VDPDUEHMGH PHG Â&#x2018;/¡V XJDQGLVNH VÂĄVWHUorganisation NOGAMU og en af dens medlemsorganisationer, SATNET. - Det primĂŚre formĂĽl med det nye

Enorm betydning Han peger i den forbindelse pü, at forskning og praktiske erfaringer viser, at økologi er en effektfuld müde at øge ulandsbønders udbytter, indWMHQLQJ RJ OHYHVWDQGDUG Sn - For mange smübønder kan det

Fra staldskole til markedskooperativ Â&#x2018;NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ KDU VLGHQ Y UHW LQYROYHUHW L Ă HUH ÂĄNRORJLSURMHNWHU L 8JDQGD 'H E\JJHU Sn HQ GDQVN PRGHO IRU VSDUULQJ mellem landmĂŚnd - de sĂĽkaldte staldskoler - som i Uganda kaldes ¡)DPLO\ )DUPHU /HDUQLQJ *URXSV¡ ))/*

%ÂĄQGHUQH L 8JDQGD KDU JHQQHP Ă HUH ĂĽr arbejdet med de økologiske dyrkningsmetoder. Nu fĂĽr de hjĂŚlp til at Ă&#x20AC;QGH GH ULJWLJH DIV WQLQJVNDQDOHU

))/*¡HU EHVWnU RIWHVW DI RPNULQJ IDPLOLHU RJ L GDJ HU GHU RPNULQJ 130 af disse grupper i det vestlige Uganda. Det er disse grupper af bønder, som kommer til at udgøre de nye markedskooperativer.

vÌre forskellen pü et godt eller et skidt liv. Det er folk, der overlever pü meget fü ressourcer, sü selv et marginalt større udbytte har en enorm

betydning, siger Per Rasmussen, og understreger, at potentialet for økologi i Uganda derfor er meget stort.

Han hĂĽber, at mange andre end

de direkte involverede bønder vil komme til at drage nytte af erfarinJHUQH IUD SURMHNWHW

MAD & MARKED

4. juli 2014 nr. 548

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

21

Det lykkelige Albertslund UNDERSĂ&#x2DC;GELSE: Hvilken sammenhĂŚng er der mellem lykke og en grøn livsstil? Det skal en stor undersøgelse i Albertslund nu afdĂŚkke. Bag undersøgelsen stĂĽr forsker i det gode bĂŚredygtige liv Simon Elsborg Nygaard, der er Ph.d.-stipendiat ved Aarhus Universitet. Til formĂĽlet har han allieret sig med Agenda Center Albertslund.

9HG DW Ă&#x20AC;QGH IUHP WLO VDPPHQhĂŚngen kan vi nĂĽ frem til en win-win situation, hvor vi bĂĽde opnĂĽr trivsel og en bĂŚredygtig adfĂŚrd. AltsĂĽ et lykkeligt liv pĂĽ et bĂŚredygtigt grundlag, siger Simon Elsborg Nygaard.

Konkret er første led i undersøgelsen en spørgeskemaundersøJHOVH RJ KDQ KnEHU DW à HUH HQG 1.000 albertslundere deltager.

Dorthe Kloppenborg (i midten) og kontrolteamet fra Ă&#x2DC;kologisk Landsforening tjekker økologien hos CafĂŠ Glad, som levede op til kravene bag guldmĂŚrket.

Det spillede for økologien Det midlertidige spisemĂŚrke stod sin prøve pĂĽ NorthSide Festivalen, hvor stort set alle boder levede op til de lovede økologiprocenter SPISEMĂ&#x2020;RKER TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Pulled Pork, bøffer, suppe, pizza og pølser og bjerge af salat. Der var guf for bĂĽde smagsløg og øregang under den femte udgave af NorthSide Festivalen i Aarhus. BĂĽde maden RJ PXVLNNHQ Ă&#x20AC;N JRGH DQPHOGHOVHU L pressen, men hos Ă&#x2DC;kologisk Landsforening glĂŚder Dorthe Kloppenborg sig mest over, at de sĂĽkaldte midlertidige spisemĂŚrker stort set fungerede efter hensigten, og at festivalens samlede økologiprocent ifølge NorthSide endte pĂĽ ca. 70.

Hun stod i spidsen for et lille kontrolteam, som løbende under hele festivalen tjekkede madboderne for at sikre, at de levede op til de økologiprocenter, som de skulle.

- Bortset fra enkelte misforstĂĽelser fungerede alt, som det skulle, og YL IDQJHGH KHOGLJYLV GH Ă HVWH WLQJ

inden gĂŚsterne kom, siger Dorthe Kloppenborg, som er ansat i Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings foodserviceteam, som ogsĂĽ til nĂŚste ĂĽr vil samarbejde med den østjyske festival.

Hun hüber, at de midlertidige spiVHP UNHU YLO LQVSLUHUH à HUH DI PDGleverandørerne til at indføre økologi hjemme i deres produktionskøkkener eller restauranter, sü mÌrkerne pü den müde bidrager til at fü omlagt à HUH N¥NNHQHU 9L RSOHYHGH DW GH à HVWH ERGHU havde styr pü tingene, og der var kun et par boder, som ikke levede op til festivalens krav om, at alle retter skulle indeholde mindst 30 procent økologi, siger hun.

Solid dokumentation Efter festivalen indsamler Dorthe Kloppenborg dokumentation i form af fakturaer fra alle madboderne. De skal sendes videre til Fødevarestyrelsen, og selv om hun erkender, at det er en tung og arbejdskrÌvende proces, mener hun, at det er den eneste müde at gøre det pü, hvis man skal opretholde trovÌrdigheden omkring det midlertidige spisemÌrke.

- Det er ikke ligefrem nemt, og der er et stort administrativt arbejde â&#x20AC;&#x201C; bĂĽde før og efter festivalen, men

nu har vi indsamlet nogle erfaringer, som vi kan bruge nĂŚste ĂĽr.

I Fødevarestyrelsen er Robert Lind ogsĂĽ godt tilfreds med meldingerne fra de relativt fĂĽ arrangementer, som hidtil har benyttet de midlertidige spisemĂŚrker, og han mener, at de nuvĂŚrende regler er udtryk for en god balance mellem trovĂŚrdigKHG RJ Ă HNVLEOH UHJOHU VRP HU WLO DW hĂĽndtere for køkkenerne. Ă&#x2DC;kologivenlig afregning Efter Dorthe Kloppenborgs vurdering YDU GHU Ă HUH IRUKROG VRP WLOVN\Qdede boderne til at gøre alt, hvad de kunne for at leve op til den økologiprocent, som de dog efter hendes vurdering gerne mĂĽ blive bedre til at skilte med.

Blandt de vÌsentligste ürsag er fremhÌver hun festivalens økologivenlige afregningsmodel, hvor boderne slipper billigere, jo højere økologiprocent de har.

Endelig er der nÌppe tvivl om, at GH à HVWH PHJHW JHUQH YLO KDYH PXOLJhed for at vende tilbage til nÌste ür, hvor NorthSide ifølge madansvarlig Peter Skoven forventer at stramme kravet til bodernes økologiske formüen. Han har det overordene ansvar for festivalens madboder.

- Stür det til mig, hedder det 60 procent nÌste ür, og det er kun et spørgsmül om tid, før vi lander pü 100 procent, siger Peter Skoven.

For ham har det vÌret vigtigt, at arbejdet med økologi ikke skulle gü ud over prisen, kvaliteten og udbuddet.

- Vi er derfor meget glade for at se de mange madbloggeres mange positive anmeldelser af alt fra østers, LV VP¥UUHEU¥G RJ VWHJW à  VN WLO S¥Oser, suppe, bøfsandwich og Ìggeslices.

Den økologiske hane løb tør Det er ganske store mÌngder mad, der bliver konsumeret i løbet af den tre dage lange festival, hvor en af de mere populÌre retter var NorthSide Burgeren, som blev solgt i 21.000 eksemplarer.

Maden blev skyllet ned med rigelige mĂŚngder af vin og fadøl, og VDPWOLJH EDUHU YDU L nU FHUWLĂ&#x20AC;FHUHW med enten økologisk bronze- eller sølvmĂŚrke, og der var travlt ved fadølshanerne.

400.000 liter økologisk fadøl fra Tuborg. Sü meget drak gÌsterne, inden de økologiske haner løb tør pü festivalens sidste dag, hvor resten af musikken og støvet blev skyllet ned med Tuborgs konventionelle fadøl.

Roskilde Festival sÌtter nye ambitiøse mül I 2017 skal 90 procent af al maden pü Roskilde Festivalen vÌre økologisk Roskilde Festivalen skruer i disse dage op for musikken pü mange forskellige scener pü dyrskuepladsen i Roskilde. Men det er ikke kun musikken, som skal mÌtte de 80.000 gÌster og mange frivillige.

For mange deltagere pĂĽ Roskilde Festivalen er The Rolling Stones ĂĽrets hovednavn, men pĂĽ den kulinariske scene er økologien ved at udvikle sig til en hovedrolleindehaver pĂĽ den traditionsrige festival, som gennem Ă HUH nU KDU DUEHMGHW Sn DW VNDEH HQ E UHG\JWLJ SURĂ&#x20AC;O I ĂĽr sigter arrangørerne mod 30 pct. økologi i alle madboder. Dermed er festivalen klar til at tage endnu et

skridt mod et meget ambitiøst mĂĽl, som er beskrevet i festivalens â&#x20AC;&#x2122;mad og drikkestrategiâ&#x20AC;&#x2122;.

Heraf fremgür det, at økologiprocenten skal øges gradvist frem mod 2017, hvor det er mület, at 90 pct. af alle fødevarer skal vÌre økologiske, og der er tale om ganske betydelige mÌngder mad.

Men allerede i ür er der masser af økologiske initiativer. Som sidste

ĂĽr spiller Københavns FødevarefĂŚllesskab en vigtig rolle som vĂŚrt for â&#x20AC;&#x2122;Ă&#x2DC;kokalasetâ&#x20AC;&#x2122;. Det fungerer som et Go Cooking-arrangement, hvor festivaldeltagerne kan købe en billet til at lave mad af lokale, økologiske rĂĽvarer og samtidig fĂĽ historier om de økologiske producenter og økologi. jb@okologi.dk

Kalø-fusion er i hus UDDANNELSE: Fusionen mellem Kalø Ă&#x2DC;kologisk Landbrugsskole og Viden Djurs i Grenaa er nu NRQĂ&#x20AC;UPHUHW DI P\QGLJKHGHUQH Det betyder, at de to skoler nu for alvor kan begynde at konkretisere og realisere deres fĂŚlles visioner for den fremtidige uddannelse af økologiske landmĂŚnd. PĂĽ Kalø vil det medføre en omfattende renoveringen af bygningerne, og det er forventningen hos begge fusionspartnerne, at det fremtidige samarbejde vil styrke uddannelsen af økologiske landmĂŚnd.

Brug 10 mia. mere pü mad DAGLIGVARER: Dagligvarekoncernen Coops topchef, Peter Høgsted, sÌtter nu tal pü, hvor meget salget af fødevarer kan stige, hvis den danske dagligvarehandel for alvor satser pü kvalitetsfødevarer og pü at skabe mere madglÌde i supermarkedet. Han forventer, at dagligvaresalget de kommende ür kan stige med 10 procent fra de nuvÌrende 120 mia. kr. til 132 mia. kr.

- Danskerne bruger ca. ti procent af deres disponible indkomst pü mad, og det er mindre end vores nabolande. Et realistisk mül kunne vÌre at hÌve forbruget pü mad med Ên procent inden for de nÌste par ür, hvilket vil svare til en stigning i dagligvareforbruget pü ca. tolv mia. danske kr. Hvis vi i branchen gør alvor af at skabe en bedre madkultur og vÌkke interessen for det gode PnOWLG RJ WLOE\GH NXQGHUQH à HUH spÌndende mültidsløsninger RJ à HUH NYDOLWHWVYDUHU WURU MHJ godt, at omsÌtningen kan stige sü meget, siger Peter Høgsted til Handelsbladet.

22

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

4. juli 2014 nr. 548

Éť ANNONCER

Â&#x201E; Bog-nyt

Â&#x201E; TID & STED 13. juli kl. 14-15. Byhaver og kompostspanden. Med bykompostspanden kan kÂłkkenaƤaKd nemt omdannes tHK kompost. Â&#x201C;koKogHens Have, Rørthvej 132, Odder. Se mere p VVV.okoKogHenshave.dk.

Se ogsĂĽ hjemmesiden: www.byhaver.dk. rr: Â&#x201C;koKogiens Have.

vandring pĂĽ %yn, HarndrTp Skov %rTgtpKantage. HarndrTp Skov 11, HarndrTp. www.harndrTpErTgt.dk.

KKe er veKkomne og deKtageKse er gratis. 3iKmeKding tiK 3ine )ensen, WDM#YĆł GN, tKE: 8 0 02 senest d.

20. aTgTst. rr: &artneriRĂĽdgivningen S.

17. juli kl. 12.00 - 20. juli kl. 16.30.

Raw Eood EestivaK. %ire dage med K¥kker økoKogisk ErTgt og grønt, internationaKe EoredragshoKdere, sport og aktiviteter. Osted %ri- og eEterskoKe, ssendKøsevejen 1, Osted. +¥s mere pü http://www.freshfoodfestival.com. rr: %resh %ood %estivaK.

21. august kl. 13.30-16.30. Ă&#x2026;bent hTs pĂĽ %orskningsBenter Ă&#x2026;rsKev rTndvisning i Eorsøgene. (nstitTt Eor %ødevarer. Ă&#x2026;rhTs 4niversitet. Mødested: *irstinebjergvej 10, Ă&#x2026;rsKev. KKe er veKkomne og deKtageKse er gratis. 3iKmeKding tiK 3ine )ensen, taj vĆŚ.dk, tKE: 8 0 02 senest d. 20. aTgTst. rr: &artneriRĂĽdgivningen S.

26. juli kl. 15 - 2. august kl. 11. %ra jord tiK bord - sommerhøjskoKekTrsTs pü +ivø. +ivø %erieBenter, Skippervej 1 , +ivø, RanTm. +¥s mere om sommerhøjskoKen pü Kivo.sEoE. dk. rr: S%O%.

28. juli kl. 14.00-15.30. %TgKene i haven og ETgKevenKig havedriEt med rTndvisning v ornitoKog /eter +ange Era #ansk OrnitoKogisk %orening i Â&#x201C;stjyKKand. Â&#x201C;koKogiens Have, Rørthvej 132, 8300 Odder.

Se mere pĂĽ www.okoKogienshave. dk. rr: Â&#x201C;koKogiens Have.

26. august kl. 10.00-16.30. Cooking *ids 201 . *om og hep pü ürets Cooking *ids 201 og prøv kr¥Eter

med det sjove og TdEordrende madhĂĽndvÂĄrk. *øbenhavns MadhTs, (ngersKevsgade , *øbenhavn 5. %ind mere information pĂĽ KWWS NEKPDGKXV GN NXUVHU NDOHQGHU DXJXVW FRRNLQJ NLGV . Arr: Københavns MadhTs. 28. august kl. 13-18. Â&#x201C;koKogisk Markedsdag. Kom og fĂĽ inspiration tiK dine økoKogiske indkøb, nĂĽr vi hoKder markedsdag i Københavns MadhTs. Mød Keverandører og prodTBenter, der Keverer rĂĽvarer tiK bK.a. børnehaver, skoKer, pKejehjem og kantiner. Københavns MadhTs, (ngersKevsgade , København 5. %ind mere information pĂĽ www. kbhmadhTs.dk. Arr: Københavns MadhTs. OpKysninger tiK 3id Sted maiKes tiK ab okoKogi.dk

LÌs om de økologiske spisemÌrker pü

TgTst

www.oekologisk-spisemaerke.dk

21. august kl. 10-13. /Kantage-

21 15 87 06 30 62 72 15 21 60 11 60 20 45 74 65 30 62 75 45 20 92 68 24 23 44 65 57

Kirstine Lauridsen Mads S. Vinther Marie-Louise Simonsen Martin Beck Michael Tersbøl Sven Hermansen Thorkild Nissen

100 % økologisk gødning Til drypvanding - 1 ton 1.000 kr. Ă&#x20AC;\GHQGH JÂĄGQLQJ WLO HIWHUJÂĄGVNQLQJ L PDUNHQ GreenF Creme: 7,5 kg N/ton - meget hurtigvirkende www.greenf.dk Kun 750 kr./ton

Ă&#x2DC;kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă&#x2026;byhøj Tlf. 8732 2700 Â&#x203A; Fax. 8732 2710 Â&#x203A; www.okologi.dk Se foreningens hjemmeside og fĂĽ elektroniske nyheder om økologi gratis!

Tilmeld dig i formularen pĂĽ forsiden af www.okologi.dk

I ferieperioden kan du ringe til din rĂĽdgiver Mobilsvar fortĂŚller hvem der har vagten Bjarne Hansen Carsten Markussen Christian Petersen Claus Ă&#x2DC;stergaard Erik Kristensen Irene Fisker Jens Christian Skov

Meyers mad til smĂĽ og store. Meyers 0DGKXV V NU /LQGKDUGW RJ 5LQJKRI #ette er en bog tiK aKKe forÂĄKdre,

hvis børn afviser maden aKKerede før, de har smagt pĂĽ den, og som nÂĄgter at vove sig Td i nye smagsopKeveKser Ĺ&#x201D; hviKket bTrde sikre et ret stort opKag. $n brTgsbog med opskrifter og vejKedning tiK, hvordan man fanger børnenes interesse for mad ved at inddrage dem i fremskaƤeKse af rĂĽvarerne og deKtage i tiKberedningen i køkkenet eKKer mĂĽske ved bĂĽKet . #et er vigtigt at gøre spisning tiK en positiv opKeveKse og ikke en sTr og højrøstet pKage, men børn er ogsĂĽ forskeKKige, sĂĽ man kan kTn hĂĽbe, at de er modtageKige for forsKag. AB

Nyt fra mark og stald Faglig afdeling 20 43 61 04 30 62 90 16 30 62 58 52 23 42 49 80 51 53 27 11 29 43 75 50 40 25 60 47

Job søges

Small scale biogasanlĂŚg pĂĽ vej frem

Krudt og kalium til engen

Glad og frisk landbrugselev søger praktikplads efter 1. hovedforløb Ă&#x2DC;nsker .Y J NDOYH SODQWHU KÂĄQV RJ N\OOLQJHU Uddannelse *nU Sn .DOÂĄ Â&#x2018;NRORJLVNH /DQGEUXJVVNROH KYRU MHJ KDU DIVOXWWHW JUXQGIRUOÂĄEHW RJ KRYHGIRUOÂĄE Erhvervserfaring: 13 md. i praktik pĂĽ Stenalt Gods. Godset drives økologisk og har ca. 500 malkegeder.

-HJ DUEHMGHGH L VWDOGHQ RJ KDU HUIDULQJ PHG PDONQLQJ VWUÂĄ Ă&#x20AC;\WWH G\U VFDQQH RJ KnQGWHUH JHGHU YDVNH stald m.m.

Kørekort: Til traktor og alm. personbil.

Maskinerfaring: Jeg har kørt en del minilÌsser og teleskoplÌsser pü Stenalt Gods.

3n ODQGEUXJVVNROHQ KDU MHJ UHYHW PHOOHP E\JQLQJHUQH Reference /DUV 6ÂĄUHQVHQ 6WHQDOW *RGV WOI .ODXV $QNMÂ U .DOÂĄ Â&#x2018;NRORJLVN /DQGEUXJVVNROH WOI $QEHIDOLQJ IUD IÂĄUVWH SUDNWLNSODGV WLOVHQGHV Sn RSIRUGULQJ Opstart: Snarest muligt og indtil januar 2016.

8GGDQQHOVHVDIWDOH LKW JÂ OGHQGH RYHUHQVNRPVW Henvendelse til Casper Harlund Gamborg, mobil: 42 40 01 41 eller mail: Casper@gamborg.dk

GrĂŚsmarksstyring

Holistisk afgrÌsning pü Søgürd Andelslandbrug

Strukturskade i for tidligt sĂĽet vĂĽrbyg

LĂŚs om det pĂĽ http://fagligtteam.blogspot.com/

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

4. juli 2014 nr. 548

23

$1121&(5 É˝

Â&#x201E; KORT & GODT

www.oekologiogerhverv.dk

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

Købes: Ă&#x2DC;kologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Ă&#x2DC;ko-aut.nr. 20877.

De nĂŚste numre Ă&#x2DC;kologiens Have, Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk

Fyn Ă&#x2DC;kologiske Gruppe Vi vil gerne tiltrĂŚkke endnu mere økologi til Fyn og styrke bevidstheden om en økologisk og eksperimental vĂŚkstzone pĂĽ Fyn. NetvĂŚrk, information og nye ideer er midlerne til at nĂĽ ideelle forhold for økologiens udbredelse her pĂĽ Fyn. Har du lyst til at bidrage? Kontakt Christina Kirstinesgaard / 2073 0855 / potentiana@mail.dk

LĂŚr ooslogi mer â&#x20AC;&#x2122; øk Ă&#x2DC;kologiske praktikpladser søges.

Kontakt os pü tel 96 96 66 66 kÌrlig hilsen Eleverne pü Kalø

8410 Rønde ¡ Tel 9696 6666 ¡ www.kalo.dk

Erri - Comfort ÂŽ madrasser: Markedets tykkeste!

(Ă&#x2DC;)-koprinsesser krĂŚver minimum 10 centimeter blødt underlag!

Udkommer 15. august 29. august 12. sept.

26. sept.

Annoncedeadline 05. august 19. august 02. sept.

16. sept.

Nr. 549 550 551 552

Se oplysninger om annoncering pĂĽ www.oekologiogerhverv.dk

Bestil annonce pĂĽ tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

SĂŚlges: Ă&#x2DC;kologisk Skotsk HøjlandskvĂŚg. Tlf. 2191 1163 eller 7456 1163.

Under Kort & Godt koster en annonce pü højst 20 ord kun 125 kr. Er den pü højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke vÌre medlem eller abonnent for at annoncere.

I spalten Kort & Godt mü teksten ikke vÌre pü mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden sÌrlige markeringer eller linieskift.

.....og sü for øvrigt

GOD SOMMER NĂŚste nummer udkommer 15. august med deadline 5. august

Den Ă&#x2DC;kologiske Uge I weekenden den 30. og 31. august kickstartes Den Ă&#x2DC;kologiske Uge med De Ă&#x2DC;kologiske Høstmarkeder, hvor alle er velkomne, nĂĽr landmĂŚnd over hele landet inviterer til økologisk gĂĽrdbesøg.

Ugen efter (uge 36) gennemføres en rÌkke landsdÌkkende aktiviteter, hvor alle kan deltage.

Over hele landet vil det summe af aktivitet og økologisk madglÌde, nür alle sejl sÌttes ind for at fejre økologien. Büde ude pü gürdene og i de større byer er der allerede planlagt en lang rÌkke aktiviteter og oplevelser i økologiens tegn.

Du kan selv vÌre med ved at lave et event ved at kontakte Malene Jensen (mje@okologi.dk) Vil du vide mere, sü klik dig ind pü www.den-økologiske-uge.dk

Ă&#x2DC;kologisk Sortsudvikling Markvandringer 2014 Ă&#x2DC;kologisk Landsforening inviterer, i samarbejde med Knold og Top aps, Nordic Seed, Agrolocia og MørdrupgĂĽrd Korn, til en rĂŚkke spĂŚndende og inspirerende markvandringer med fĂŚlles tema om økologisk sortsudvikling Udvikling af vĂĽrhvedesorter til specialmel Tid: Onsdag den 9. juli kl. 19.00 â&#x20AC;&#x201C; 22.00 Sted: MørdrupgĂĽrd, Mørdrupvej 5, 3450 Lynge Markvandringen tager udgangspunkt i Per Grupes økologiske planteavlsbedrift og melvirksomhed, MørdrupgĂĽrd Korn. I 2014 er der udlagt markforsøg med 20 sorter af økologisk YnUKYHGH VRP EOLYHU VHOHNWHUHW IRU DW Âż QGH HJQHGH VRUWHU WLO ÂĄNRORJLVN VSHFLDOPHO 3n PDUN vandringen ser vi ogsĂĽ pĂĽ MørdrupgĂĽrds mange andre aktiviteter med dyrkning og forĂŚdling af økologisk korn. Ă&#x2DC;kologisk Landsforening er vĂŚrt med en forfriskning og en snack ved alle arrangementer.

Mere info: Claus Ă&#x2DC;stergaard, Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

Mobil: 2045 7465. Mail: co@okologi.dk Tilmelding af hensyn til forplejning til Mette Hansen pĂĽ tlf. 8732 2721 eller mail meh@okologi.dk

OBS!

UndgĂĽ afhorning brug polled sĂŚd!

Uden Erri

Med Erri

R TE

97

44

w

90

w

76

w. cn ag

f.

Tl

CN AGRO

ro .d k

HU S

YT EH

IS

GR

E

Tlf 97132382, info@erri-comfort.dk, SkĂŚrbĂŚk

KA LV E

Kontakt os for info!

Projektet har füet tilsagn om tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, (GUDP) under Fødevareministeriet.

ID nr. 42742

Ă&#x2DC;KOLOGI ERHVERV

Hvem lĂŚser Ă&#x2DC;kologi & Erhverv:

BakkelygĂĽrd Julius Nielsen Julius Nielsen Vej 31 3131 HumlebĂŚk

SJĂ&#x2020;LLAND

Gürdbutikker med salg af korn, mel og brød

Derudover vil der blive trykt et ekstraoplag pü 1.500 stk. af temaavisen til omdeling pü høstmarkederne, øko-ugen etc.

Éť ca. 170 aviser sendes til virksomheder, der arbejder med afsĂŚtning/forarbejdning af økologiske produkter. Éť ca. 910 aviser sendes til økologiske landmĂŚnd Éť ca. 1.830 aviser sendes til personlige medlemmer af Ă&#x2DC;kologisk Landsforening (dedicerede forbrugere). Éť ca. 450 sendes til lĂŚsere, der ikke er medlem af foreningen (landmĂŚnd, organisationer etc.) Éť ca. 120 sendes til interessenter, journalister etc.

Har du gĂĽrdbutik eller anden form for direkte salg til forbrugerne, tilbyder vi et sĂŚrprodukt. Vi afsĂŚtter annonceplads kun til gĂĽrdbutikker m.m., hvor du kan købe en annonce for NU PRPV $QQRQFHUQH YLO EOLYH JUXSSHUHW JHRJUDĂ&#x20AC;VN Vn DYLVHQV O VHUH OHW NDQ Ă&#x20AC;QGH QHWRS GLQ JnUGEXWLN

Temaavis om korn og kerner Vi sĂŚtter økologisk korn og kerner pĂĽ menuen med et stort tema i Ă&#x2DC;kologi & Erhverv nr. 549, der udkommer 15. august.

Vi følger kornet og kernerne fra marken til bordet og skriver om alt fra produktion og hündtering til forÌdling og produktudvikling. Vi har selvfølgelig sÌrligt fokus pü de udfordringer og muligheder, økologien tilfører det gode kornprodukter og den dygtige producent.

Temaavisen har et lĂŚngere â&#x20AC;&#x2122;livâ&#x20AC;&#x2122; end de ordinĂŚre numre af avisen. Temaavisen udkommer i et oplag pĂĽ ca. 5.500 og vil blive bragt med ud pĂĽ de økologiske høstmarkeder og andre folkelige arrangementer, hvor økologi er i fokus.

Vil du vĂŚre synlig?

Har du lyst til at synliggøre dine produkter for Ă&#x2DC;kologi & Erhvervs lĂŚsere, sĂĽ kan vi anbefale en annonce i temaavisen. Der er to muligheder: Du kan bestille en annonce til vores tekstsider. I vedhĂŚftede prisblad kan du se priserne for de forskellige størrelser, vi tilbyder.

ERHVERV Ă&#x2DC;kologi & Erhverv udgives af: Ă&#x2DC;kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă&#x2026;byhøj

, GHQ HQH Ă&#x20AC; OP PÂĄGHU VHHUQH WUH ÂĄNRORJLVNH SODQWHDYOHUH GHU PHG UÂ NNHG\UNQLQJ RJ KYHU GHUHV UDGUHQVHUV\VWHP KDU RSUXVWHW L NDPSHQ PRG XNUXGW 6H GHQ VHOYE\JJHGH IURQWOÂ VVHUPRGHO RJ GH VWÂĄUUH NDPHUDVW\UHGH UDGUHQVHUH +HU HU GHW $QGHUV /XQG IUD %UÂ GVWUXS GHU YLVHU VLQ KMHPPHE\JJHGH RJ YHOIXQJHUHQGH UDGUHQVHU )RWR -oachim Plaetner Kjeldsen

'HW VWRUH DUEHMGH PHG DW Ă&#x20AC; QGH RJ IRUPLGOH KLVWRULHUQH RP GHW JRGH KnQGY UN KDU InHW WLOVNXG IUD Âľ*UÂĄQW 8GYLNOLQJV ² RJ 'HPRQVWUDWLRQVSUR JUDP *8'3 XQGHU )ÂĄGHYDUHPLQL VWHULHWÂľ

PĂĽ hjemmesiden er der i alt seks videoer, som viser alt fra radrensning DI NRUQ WLO DIJUÂ VQLQJ RJ URERWPDON

0HG PDJDVLQHW RJ ZHEVLWHW ÂĄQVNHU Ă&#x2DC;kologisk Landsforening at udbrede viden om, hvordan de økologiske ODQGP QG HJHQWOLJ DUEHMGHU +YRU dan er øko-landmandens tilgang til RJ VXFFHV PHG XNUXGWVEHN PSHOVH robotmalkning, høje ydelser, direkte VDOJ V VRQN OYQLQJ RJ NOLPDIRU bedringer er noget af det, man kan fĂĽ VYDU Sn L SRUWU WWHUQH DI ÂĄNRORJLVNH ODQGP QG RJ GHUHV KnQGY UN

I et ĂĽrs tid godt og vel har Ă&#x2DC;kologi & Erhvervs tre journalister og vores kollega, Joachim Plaetner Kjeldsen, der er pressemedarbejder i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, rejst land og rige UXQGW IRU DW Ă&#x20AC; QGH GHW JRGH KnQGYÂ UN RJ LNNH PLQGVW IRU DW IRUWÂ OOH RP det i avisen og gennem videoklip.

Artikler og videoer kan nu ses samlet pĂĽ hjemmesiden okologi.dk/ ODQGPDQG +HU NDQ PDQ RJVn O VH en pdf-version af magasinet â&#x20AC;&#x2122;Ă&#x2DC;koORJL *RGW KnQGY UN¡ , PDJDVLQHW SU VHQWHUHV HQ U NNH DI GH JRGH KnQGY UNV KLVWRULHU 0DJDVLQHW HU blevet sendt til landbrugsskolerne VDPW WLO DOOH ÂĄNRORJLVNH ODQGP QG og omdeles pĂĽ sommerens dyrskuer til interesserede besøgende pĂĽ Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings stande.

Ă&#x2DC;KOLOGI Kontakt: Arne Bjerre 8732 2723 ab@okologi.dk www.økologiogerhverv.dk

SĂĽdan kan din annonce se ud!

Nymalet korn og friskbagt brød - hver dag!

Tlf: 70 70 70 70 Mobil: 24 24 24 24 E-mail: jn@bakkely.dk www.bakkely.dk

AF IRENE BRANDT

QLQJ KÂĄMH PÂ ONH\GHOVHU SRSSHOWUÂ er i grisestier og direkte salg fra gĂĽrd til supermarkeder.

GODT HĂ&#x2026;NDVĂ&#x2020;RK

4. juli 2014 nr. 548

ERHVERV Ă&#x2DC;KOLOGI

Ă&#x2DC;KOLOGI â&#x20AC;&#x201C; GODT HĂ&#x2026;NDVĂ&#x2020;RK

Nyt magasin og website om 50 øko-landmĂŚnd og deres hĂĽndvĂŚrk Afsender: Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV Éż Silkeborgvej 260 Éż 8230 Ă&#x2026;byhøj Éż avis@okologi.dk