Økologi & Erhverv nr 552 26-09-14

SKI-udbud bør vente

70 kg N er ikke grænsen

Masser af kål fra Månsson

ØL vil arbejde for, at det kommende SKI-udbud på fødevarerindkøb enten udskydes til kommunerne kender deres behov bedre, eller som minimum designes, så erfaringerne fra kommuner, der har omlagt til økologi, inddrages.

To planteavlere har udfordret den danske ’regel’ om, at økologer højst må bruge 70 kg konventionel N pr. ha. NaturErhvervstyrelsen har givet dem tilladelse til at bruge mere.

Danmarks største frilandsgartneri, Axel Månsson A/S, er klar til at dyrke nye typer af økologisk kål og salat, som kan være med til at sætte mere kolorit på salatbuffeten og dagligvarekædernes grøntafdeling.

5

AKTUELT

6

MARK OG STALD

ØKOLOGI

16

MAD OG MARKED

ERHVERV FOTO: JAKOB BRANDT

Nye kål i lange baner Henning Aae, indkøbschef i Fazer Foodservice A/S, og Lars Hansen fra Duo Frugt, er imponeret over Axel Månssons demohave, og de ser frem til, at det jyske frilandsgartneri sætter nye salat- og kåltyper i jorden næste år. side 16

26. september 2014 nr. 552 34. årgang

AP Pension redder unge økologer Hvis alt gik efter planen, overtog AP Pension i går Christian Andersens kvægejendom på tvangsauktion. Han er dermed den første økolog, der nyder godt af pensionskassens investering i landbruget FINANSIERING: Den første økologiske ejendom, som AP Pensions landbrugsfond, Dansk Farmland K/S, står til at overtage, er Skovbakkegård ved Holbæk. Her driver Christian og Irene Andersen, der er i begyndelsen af 30’erne, en malkekvægsbedrift med 175 køer. De overtog gården i 2008 for 25 mio. kr. men har ikke kunnet få forretningen til at løbe rundt. Derfor begærede de sig tidligere i år konkurs. Problemerne skyldes ifølge Christian Andersen faldende ejendomspriser, der har gjort dem insolvente, kombineret med store tekniske problemer med malkerobotterne og manglende kapital til ny stald og Áere køer.

Hårdt at påføre andre tab Onsdag i denne uge var tvangsauktionen berammet, og her stod AP Pension klar til at byde på bedriften.

Aftalen med pensionsselskabet er kommet i stand via familien Andersens økonomikonsulent. Den indebærer, at Irene Andersen forpagter landbruget af pensionsselskabet med mulighed for overtagelse efter 10 år.

Christian Andersen ser frem til at afslutte et svært forløb, der ud over dem selv rammer mange kreditorer.

- Det er ganske forfærdeligt at gå igennem en konkurs og påføre andre tab. Vi kunne måske være fortsat et år eller to mere, men vi ville stadig stå med nedslidte stalde og et produktionsapparat, der ikke kan servicere gælden. Med denne løsning er der færre, der bliver snydt, konstaterer Christian Andersen, der roser banken Merkur for samarbejdsvilje i forløbet.

Højere rentesats Forpagtningsafgiften til pensionskassen bliver en smule dyrere end traditionel Ànansiering med bank- og realkreditlån, men til gengæld bliver der penge til at bygge stalden færdig og udvide besætningen for. Investeringer, der vil kunne løfte indtjeningen.

- Vi kommer ikke til at eje gården, men det er ikke noget problem, og at der skal nedsættes et gårdråd, ser jeg kun som en styrke, siger Christian Andersen om de fremtidige vilkår, de skal drive landbrug på.

Tvangsauktionen var berammet til 24/9 kl. 9 ved retten i Holbæk. Udfaldet var ikke kendt ved redaktionens slutning, herunder om der blev begæret anden auktion.

København er få mio. fra målet Københavns Kommune er kun seks mio. kr. fra at nå målet om 90 procent økologi ved udgangen af 2015 Det fremgår af en ny statusredegørelse fra Københavns Madhus, og selv om Københavns budgetforlig

2015 ikke afsatte ekstra penge til økologien, tyder alt på, at målet bliver nået.

- Jeg er sikker på, at politikerne eller forvaltningerne nok skal Ànde pengene. Jeg har ikke fået signaler om andet, siger Anne-Birgitte Agger, direktør for Københavns Madhus.

Samtidig kører omlægningen af

de kommunale køkkener i Aarhus på fuld tryk.

Drejebogen for Økoløft Aarhus er skrevet i København, og en Áok optimistiske og yderst omlægningsparate kursister har netop forladt skolebænken for at omlægge de kommunale plejecentre til økologi.

Læs side 17 og 20-21

Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening

2

ØKOLOGI & ERHVERV

26. september 2014 nr. 552

MENNESKER & MENINGER

Marked og stat LEDER AF PER KØLSTER

Nyt job Peter Mejnertsen skifter efter 14 år som konsulent hos Videncentret for Landbrug, Økologi, til en stilling som økologirådgiver i LandboMidtØst, LMO. Hans speciale bliver her økologiske salgsafgrøder og grovfoder.

Peter Mejnertsen er ikke kun en garvet økologikonsulent. Han er også selv økologisk planteavler på fødegården ved Holbæk, som han driver fra bopælen nord for Århus.

Formand for partnerskab Kurt Nielsen, som er prodekan for videnudveksling ved Aarhus Universitet, er valgt til formand for partnerskabet for ny målrettet regulering af landbrugets arealer.

Kurt Nielsen kommer med en meget stærk faglig ballast, idet han er dybt forankret i forskningsverdenen og til dagligt arbejder med netop videnudvikling inden for både landbrug og miljø.

Siden Natur- og Landbrugskommissionen offentliggjorde sine anbefalinger, har regeringen arbejdet på at skabe det faglige grundlag for en mere målrettet miljøregulering af dansk landbrug, hvor der i højere grad tages højde for lokale forskelle i miljøet, så man kan gøde både hensynsfuldt og effektivt.

I partnerskabet indgår både universiteter og interesseorganisationer såsom Dansk Naturfredningsforening, Danmarks SportsÀskerforbund, Økologisk Landsforening, KL, L&F og VfL.

Økologiens udvikling afhænger af, om varerne kan sælges. Uden afsætning ingen træk på produktionen. Det er markedet, der bestemmer. Det med staten er lidt mere tricky. Via skatten ledes en del midler tilbage i erhvervet. Grundlæggende er det usundt, at skat skal anvendes til erhvervsstøtte. Erhvervet burde tjene sine egne penge.

Og der er ingen tvivl om, at de store summer, der blandt andet via EU’s budgetter returneres til landbruget, ikke er holdbart. Men alle vogter på hinanden, og uanset at der er bred dansk enighed om afskaffelsen, så er det småt med afståelsen.

Det er vanskeligt at se for sig, hvordan landbruget skal udvikle sig uden statens medspil. Det gælder alt fra uddannelse, forskning, tilskudsordninger, regulering osv.

Staten har blandet sig altid. Konger har bestemt, hvad der skulle dyrkes, og siden 1800-tallet er der givet egentlige tilskud. Tilskuddenes funktion var og er at skabe nye udviklingsmuligheder og adfærd.

Bønderne Àk frugttræer forærende i 1800-tallet, der blev givet billige lån til svinehuse i 1930-erne osv. Intet nyt under solen.

Forskellen er, at den mest omfattende støtte i dag er en arealbetinget støtte, som kun i meget begrænset omfang skaber en ændret adfærd og innovation. For at sikre målsætningen om fordobling af økologiarealet til i alt cirka 15 pct. i 2020, så skal der investeres og ydes direkte opmuntring til at skabe motivation til at Áytte produktionen fra den

For at sikre målsætningen om fordobling af økologiarealet til i alt cirka 15 pct. i 2020, så skal der investeres og ydes GLUHNWH RSPXQWULQJ WLO DW VNDEH PRWLYDWLRQ WLO DW Á\WWH SURGXNWLRQHQ IUD GHQ NRQYHQWLRQHOOH WLO GHQ ¡NRORJLVNH )RWR Karen Munk Nielsen.

“

Markedet kræver vækst, men naturens ressourcer er endelige. Det er kun solens stråler, der er evige.

Vi er en del af et stort kredsløb, som markedsøkonomien kan dominere men ikke beherske.

markedsudviklingen suppleres med de muligheder, som staten har for at stimulere udviklingen. I disse dage arbejdes der intenst med at skabe indhold i det kommende landdistriktsprogram, som skal gælde frem til 2020. Det er det vigtigste skud i bøssen for at fremme økologien. Vi spiller ind med forslag til mange initiativer: De direkte tilskud i samspil med klima og naturforbedringer, jordfordeling, understøttet generationsskifte, tilskud til innovation og investeringer, økologi som naturforvalter, omlægning af offentlige køkkener osv.

konventionelle til den økologiske.

Markedet trækker, men markedet er kynisk og skelner ikke mellem import og danske eller lokale varer.

Den stigning, som vi ser meget markant i den økologiske efterspørgsel, afspejler sig ikke i tilsvarende arealtal. Danske økologer bliver utvivlsomt dygtigere, men meget af forklaringen på stigningen skyldes import. Med andre ord så skal

Offentlige penge skal bruges til at Ànansiere offentlige goder. Økologien er en løsning, som ikke alene skal tilfredsstille kritiske ganer og forbrugere, men også fremtiden for den Jord vi ejer i fællesskab. Markedet kan ikke, som økonomien ser ud i vores vestlige økonomier, håndtere de spilleregler, naturen følger. Markedet kræver vækst, men naturens ressourcer er endelige. Det er kun

Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

ØKOLOGI Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 87 32 27 29

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 87 32 27 27

Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23

Journalist Karen Munk Nielsen kmn@okologi.dk 87 32 27 28

ERHVERV

Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg.

Et årsabonnement koster 680 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

solens stråler, der er evige. Vi er en del af et stort kredsløb, som markedsøkonomien kan dominere men ikke beherske.

Med andre ord skal staten spille med, og de offentlige penge skal i stigende grad investeres og sammen med den nødvendige regulering sikre det langtidsholdbare samspil mellem økologi og økonomi.

Det burde være banalt. Det samlede landbrugsbudget er faldende og lidt Áere midler er Áyttet over i den såkaldte søjle 2 til Landdistriktsprogrammet, hvor staten med EU i ryggen direkte kan støtte grønne initiativer. Og lad os få det bedste ud af denne mulighed.

Denne såkaldte modulation er et skridt på vejen, men fremtiden må og skal byde på en helt anderledes markant måde at sikre, at samfundets midler bruges til at Ànansiere samfundets goder.

Ganske enkelt.

Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere.

Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

26. september 2014 nr. 552

ØKOLOGI & ERHVERV

3

INDHOLD:

SKREVET OM ØKOLOGI …

AKTUELT 4 Vi skal tænke længere end kun på vækst Hvis vi også i fremtiden skal brødføde verdens voksende befolkning er det på høje tid, at vi bliver enige om, hvilke landbrugssystemer, der bedst dækker det stigende behov for mad. Det var der enighed om på det fødevarepolitiske topmøde i forbindelse med Food Festival.

4

5 Økologisk Landsforening: Fødevareområdet er slet ikke klar til udbud

MARK OG STALD 6 Fagligt Talt: Om Kløvergræs og kvik 6 Mere N til planteavlere

Vi skal målrette placeringen af de økologiske arealer, hvis vi skal sikre danskerne rent drikkevand.

8 Arkegårde skal sikre gamle racer og sorter Et nyt landbrugsinitiativ er udtænkt til at sikre bevarelsen af gamle husdyrracer og plantesorter i Danmark.

HENRIK BYAGER, LIVSSTILSEKSPERT. DAGBLADET RINGKØBING-SKJERN. 17. SEPTEMBER 2014.

11

Kommune omlægger ” Det er vigtigt, at vi får omlagt mere landbrugsjord til økologisk

10 Udfasning på skoleskemaet

drift. Årsagen er, at økologisk drift giver færre sprøjtegifte og en sundere drift rent gødningsmæssigt af vores arealer, og det sikrer en større biodiversitet, så det er rigtig godt for naturen.

THOMAS KASTRUP-LARSEN, BORGMESTER AALBORG KOMMUNE. NORDJYSKE STIFTSTIDENDE. 16. SEPTEMBER 2014.

Fem planteavlere diskuterede agerkål og efterafgrøder og så på nye kilder til næringsstoffer, da de mødtes i deres ’Markskole’.

11 Staldskolen rykker i marken Staldskolekonceptet, der er blevet en populær rådgivningsmetode i kvægbruget, er nu også taget i brug i planteavlen. Omkring 100 planteavlere over hele landet hjælper i år hinanden med at udfase konventionel husdyrgødning.

NYE SMAGSOPLEVELSER

12 Skålplanten sikrer både gas og natur En demonstation af forskellige økologiske energiafgrøder tegner ikke bare godt for produktionen af biogas men også for naturen.

12 Nyt fra ICROFS Sådan etablerer du græsmarker med mange arter.

12

MAD OG MARKED ͳͶ ] Ǧ ϐ I et ambitiøst forsøg på at bringe en række aarhusianske kokke tættere på lokale økologiske fødevareproducenter inviterede Økologisk Landsforening de to parter på en hel dag med særprægede øko-oplevelser.

Ørbæk Bryggeri overtager Woodshade Organic efter konkurs og lægger an til lancering af et nyt sortiment, som sigter mod dagligvarebutikkerne.

17 København kan nå i mål for seks mio. kr.

Husdyrgødning skal der til ” Lejre som økologisk kommune er Àn branding, men jeg mangler

Et ønske om en ekstrabevilling på seks mio. kr. til omlægning af de to store centralkøkkener blev ikke en del af det københavnske budgetforlig.

at se, at det rykker noget. Vi har faktisk godt 100 hektar økologisk afgræsning i et selskab, og vi er bestemt ikke modstandere af økologi, men det er helt urealistisk på et rent planteavlsbrug som vores uden nogen form for husdyrgødning.

ERIK BORUP, DRIFTSLEDER PÅ RYEGAARD OG TRUDSHOLM GODSER I LEJRE KOMMUNE. AGROLOGISK. 12. SEPTEMBER 2014.

18 Sol over Bornholms havtorn Den bornholmske marmeladeproducent Høstet syvdobler arealet med havtorn for at følge med efterspørgslen.

19 Solhjulet klar til ny vækst

20 God start for økoløftet i Aarhus 21 Portræt: Farvel til skyklapperne Helle Simonsen syntes, det var svært i en travl hverdag som kostfaglig eneansvarlig på en stor skole at Ànde tid til at ændre de indgroede rutiner. Men så kom hun på kursus ...

“

Børnene for lov til at prøve et væld af nye smagsoplevelser, så som spændende og anderledes kålsorter, solgule gulerødder og bær i mange kategorier, som de måske ikke ville få smagt i det daglige, og det gælder både for de helt små børn i vuggestuen til de store i børnehaven. Børnene lærer fra barnsben, at naturen er noget man skal værne om for at få det bedste udbytte og bevare den bedst muligt for fremtiden – noget den økologiske tankegang kan være med til at sikre.

HENRIK DOLLERUP, LEDER AF BØRNEHUSET KLOKKERVEJ, ÅRHUS, DER HAR FÅET GULDMÆRKET I ØKOLOGI. PRESSEMEDDELELSE FRA ØKOLOGISK LANDSFORENING. 15. SEPTEMBER 2014

15 Woodshade har slået en kolbøtte

Den økologiske totalgrossist har opgraderet sortimentet, og næste udfordring bliver det ferske kød.

“

Det er blevet »cool« blandt de mere veluddannede unge ikke bare at spise sundt, men også at skabe et biodynamisk madunivers, der er appellerende, lækkert, æstetisk og samtidig har en interessant historie, man kan fordybe sig i.

7 Økologi kan sikre grundvandet

Det Àreårige europæiske projekt Agforward skal fremme integrationen af træer og landbrug.

sig ind blot for at støtte organisationens arbejde. Der har Økologisk Landsforening en fordel, fordi de arbejder for et mål - økologi - som appellerer mere til almindelige mennesker.

PROFESSOR ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ, STATSKUNDSKAB VED ÅRHUS UNIVERSITET. LANDBRUGSAVISEN. 19. SEPTEMBER 2014.

BIODYNAMISK ER COOL

To økologiske planteavlere har fået lov til at importere mere end 70 kg konventionelt kvælstof pr. ha.

9 Træerne skal ind i landbruget

Økologi appellerer til almindelige mennesker ” Jeg tror, det vil være vanskeligt for L&F at få folk til at melde

16 Nye kål i lange baner Axel Månsson er på vej med farverige og velsmagende alternativer til vinterens mange hvidkål, rødbeder og rodknolde.

Fjern tidslerne! ” Hvis der stilles større krav til det traditionelle landbrug, må vi

omvendt bede økologerne fjerne tidslerne, som vi skal bekæmpe med store udgifter til følge.

ARNE RASMUSSEN, LANDMAND OG MASKINSTATIONSEJER ALLINDEMAGLE HUSE. LANDBRUG ØST, 9. SEPTEMBER 2014.

4

ØKOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

26. september 2014 nr. 552

Vi skal tænke længere end kun på vækst Hvis vi også i fremtiden skal brødføde verdens voksende befolkning er det på høje tid, at vi bliver enige om, hvilke landbrugssystemer, der bedst dækker det stigende behov for mad. Det var der enighed om på det fødevarepolitiske topmøde i forbindelse med Food Festival FØDEVARESIKKERHED TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT I løbet af de næste 40 år skal der formodentlig produceres lige så meget mad på Jorden, som menneskeheden tilsammen har produceret de sidste 8.000 år. Samtidig forventer klimaforskerne at 20 pct. af landbrugsjorden vil blive ødelagt på grund af klimaforandringer.

Jordens befolkning nærmer sig 9 mia. i antal, og i 2050 vil halvdelen af os bo i områder med akut vandmangel. Nogenlunde sådan og i hvert fald lige så dystert lød optakten til det fødevarepolitiske topmøde på Food Festival i Århus i begyndelsen af september. Arrangørerne havde bedt debattører kaste lys over emnet i en paneldebat, hvor de store spørgsmål i den globale fødevareøkonomi og Danmarks muligheder for at spille en rolle som foregangsland blev drøftet.

De Àre debattører var: Søren Gade, direktør i Landbrug & Fødevarer; Per Kølster, formand Økologisk Landsforening; Stig Oddershede, kommunikationschef i DLF Trifolium samt professor John R. Porter fra Københavns Universitet. John Porter er tillige medlem af FN’s klimapanel.

Tænk i nye baner - Der er stor efterspørgsel på protein; men vi har i Danmark vist, at vi kan producere mere med mindre. For eksempel har dansk mælk det laveste klimaaftryk i verden. Både for vores egen og for klimaets skyld skal vi eksportere denne viden, sagde Søren Gade.

Per Kølster var ikke enig i, at dansk systemeksport vil redde fødevaresikkerheden i verden.

- De økologiske mælkeproducenter i Danmark er i gennemsnit større end deres konventionelle kollegaer; men det betyder ikke, at vi tror, at vi bare skal kopiere danske løsninger til Afrika, sagde Per Kølster og fortsatte: - Dér, hvor fødevareproduktionen foregår tæt på forbrugerne, er dér, hvor fødevaresikkerheden er størst.

Og projekter i Østafrika viser, at de lokale landmænd kan fordoble deres produktion, når de begynder at bruge

økologiske dyrkningsprincipper. Projektet er et omfattende socialt projekt, der både understøtter de lokale småbønder og fødevaresikkerheden.

I projektet bliver bønderne uafhængige af kunstgødning og sprøjtegifte, som er dyre at anvende, og de kan dyrke afgrøder, der både dækker familiens egne behov og giver et overskud, bønderne kan sælge.

- Der er et stort behov for, at vi tænker i nye baner og løsner op for magtstrukturerne i fødevaresektoren, sagde Per Kølster.

Kulstoføkonomi John R. Porter havde inden paneldebatten blandt andet plæderet for, at omlægge de økonomiske systemer, så vi i stedet for at måle på BNP måler på, hvad vi sparer – for eksempel tilbageholdelse af CO2. Han introducerede begrebet ’Carbon Currency Standard’ hvor et lands valutaværdi bestemmes af dets nationale kulstoflagre.

Per Kølster tog ideen op: - Kulstoføkonomi er måske en ÀlosoÀsk tanke i dag – men om 30 år kommer vi ikke uden om at forholde os til begrebet. I dag fokuserer forskningen ensidigt på at øge udbytterne i landbruget. I stedet burde interessen også samle sig om udvikling af samfundsgoder i form af mindre klimapåvirkning og jordens evne til at tilbageholde kulstof.

Værdien af bæredygtighed Blandt publikum var der stor spørgelyst og landskonsulent Erik Fog fra Videncentret for Landbrug efterlyste en model, landmændene kan bruge til at vurdere værdien af bæredygtighedstiltagene på gårdene.

“

- Ved hjælp af gmo kan man måske udvikle én plante, som kan tåle tørke; men arbejder man derimod med forbedring af jorden, får man en tørkeresistent jord, der giver landmanden mulighed for at dyrke mange afgrøder, konstaterede Paul Holmbeck, der er direktør i Økologisk Landsforening, fra sin plads blandt tilhørerne.

Per Kølster (tv) og Søren Gade lyttede.

Søren Gade kommenterede dette forslag: - Det er jo et politisk spørgsmål, som Natur- og Landbrugskommissionen også tog op. Så mon ikke det vil blive tænkt ind i forbindelse med en målrettet regulering af erhvervet.

Per Kølster tog også emnet op: - Vi skal fastholde et fokus, der ligger så langt ude i fremtiden, at vi næsten ikke kan få øje på det. Men jeg oplever ikke, at dansk landbrug tænker i radikale løsninger. I stedet fortsætter vi, som om vi i al fremtid skal være et husdyrproducerende samfund. I stedet skal vi tænke i grøn mad, som vi tænker i grøn energi … Det gør ondt! Også på økologerne. For mælkeproducenterne er rygraden i dansk økologisk produktion.

Men vi skal til at tænke anderledes.

Søren Gade: - Det du siger er, at vi skal gå så langt foran, at vi ikke kan se resten!

John Porter: - Vi bliver nødt til at tænke længere end bare på vækst.

Med eller uden gmo?

Stig Oddershede fra frøÀrmaet DLF Trifolium slog til lyd for, at vi skal Ànde de planter, der passer bedst dér, hvor de skal dyrkes.

- Vi bruger i dag genomisk selektion i stedet for gmo; men jeg tror ikke, at vi på sigt kommer uden om at anvende gmo i Danmark. For ved hjælp af gmo kan vi udvikle planter, der er tørketolerante, sygdomsresistente eller lettere at fordøje, sagde Stig Oddershede.

Paul Holmbeck, der er direktør i Økologisk Landsforening Àk ordet fra sin plads blandt tilhørerne: - Optimeringstilgangen er én tilgang; men vi kan også gøre andet.

I udviklingslandene er det for eksempel ikke gmo-afgrøder, der efter-

- I dag kender vi ikke det landbrugssystem, som kan brødføde 9 mia. mennesker. Det industrielle landbrugssystem er ved at ødelægge sig selv indefra, og økologernes udbytter er ikke høje nok endnu; men for at vi kan vælge, hvor vi skal lægge udviklingsindsatsen, skal vi vælge, hvilken retning vi vil gå.

NIELS HALBERG, CENTERLEDER, ICROFS.

spørges. De ønsker i stedet at bruge dyrkningssystemer, der øger jordens frugtbarhed. Og det batter. Ved hjælp af gmo kan man måske udvikle én plante, som kan tåle tørke; men arbejder man derimod med forbedring af jorden, får man en tørkeresistent jord, der giver landmanden mulighed for at dyrke mange afgrøder.

Hvilken kurs?

Centerleder Niels Halberg fra ICROFS blandede sig også i debatten fra tilhørerpladserne: - I dag kender vi ikke det landbrugssystem, som kan brødføde 9 mia. mennesker. Det industrielle landbrugssystem er ved at ødelægge sig selv indefra, og økologernes udbytter er ikke høje nok endnu; men for at vi kan vælge, hvor vi skal lægge udviklingsindsatsen, skal vi vælge, hvilken retning vi vil gå.

Per Kølster var helt enig: - I Danmark har vi både jord og viden, og jo bedre vi er til at kombinere jord og viden, des bedre landbrug får vi; men vi skal være enige om, hvilken kurs vi skal tage.

Søren Gade var også enig: - Ja. Men mens vi arbejder os hen mod en bedre vision, som vi som samfund ikke kan være uenig i, så skal vi ikke tale den produktion, der foregår i dag, ned. For den er bedre for dyrene og for miljøet, end landbruget er i resten af verden.

AKTUELT

26. september 2014 nr. 552

Økologisk Landsforening:

Fødevareområdet er slet ikke klar til udbud UDBUD AF IRENE BRANDT

- Vi frygter, at et kommende forpligtende udbud af offentlige fødevareindkøb kan bremse omlægningen til økologi i de offentlige køkkener, og at den lokale afsætning vil blive bremset. I dag har køkkenerne deres frihed til at lægge deres indkøb dér, hvor de kan få de varer, de ønsker til den bedste pris. Et udbud, som kun dækker få varenumre vil smadre prisdannelsen, og de varer, der ikke er med i udbudet, vil sandsynligvis blive dyrere. Den struktur, som i dag gør det muligt for de offentlige køkkener at omlægge til økologi vil med andre ord blive ødelagt. Derfor forsøger vi allerede nu, at gøre opmærksom på de problemer, vi frygter de offentlige køkkener vil løbe ind i, når først en forpligtende SKI-indkøbsaftale er kommet på plads, siger Per Kølster, formand i Økologisk Landsforening. Han tilføjer: - Men vi vil også arbejde hårdt for, at udbudet designes, så alle de gode erfaringer man har i kommuner, der har omlagt til økologi, inddrages i forarbejdet til udbudet.

Debatten om, de offentlige fødevareindkøb startede i sommerferien og blev fulgt op med et samråd i Folketinget, hvor Enhedslisten bad fødevareminister Dan Jørgensen om at forholde sig til kritikken.

SKI’s udbudsdirektør, Christian Lunding, gik også i medierne, hvor han understregede, at SKI gennemfører de fælleskommunale udbud på vegne af de kommuner, der ønsker at være med. Og det betyder, at det er kommunernes ønsker og indkøbsbehov, udbudene skal opfylde.

Derfor skal kommunerne også først beslutte sig for, om de hver i sær vil tilmelde sig aftalen efter de har set det endelige udbudsmateriale. ”Og hvis de har et ønske om at købe økologisk, så kommer det med på aftalen. Det handler i bund og grund om, hvad det er kommunerne vil have, og hvordan de kan købe det på den bedste og billigste måde, så det opfylder deres behov,” sagde Christian Lunding til FødevareWatch.

SKI har allerede før sommerferien inviteret kommunerne til at deltage i udviklingsarbejdet forud for udbudet, og i løbet af oktober eller november forventer Christian Lunding, at arbejdsgruppen vil blive nedsat. I slutningen af næste år forventes udbudet at være klar til drift.

“

- Under alle omstændigheder er det hamrende svært at lave fødevareudbud. Det er et juridisk kompliceret område, og det er ikke let at imødekomme det politiske ønske i kommunen om en høj økologiprocent og ønsket om at fremme små og mellemstore virksomheder.

LINA MARIA JOHNSSON KONTORCHEF I BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

Mangler overblik Frem mod 2015 har SKI forpligtet sig til at lave 20 forpligtende fælleskommunale indkøbsaftaler, hvoraf fødevare-aftalen er den ene.

- Alle er enige om, at udbud på fødevarer er komplicerede, fordi mad ikke er en standardvare. Vi håber, at vi i det mindste kan få udbudet udskudt. Det vil også give Áere kommuner mulighed for at forholde sig til, om de ønsker at omlægge deres køkkener til økologisk fødevareproduktion, siger Per Kølster. Han fortsætter: - Det lyder jo godt, at SKI vil overlade designet af udbudet til kommunerne; men det store problem er, at SKI arbejder ud fra en forventning om, at kommunerne kommer med en viden og en afklarethed om egne ønsker og behov, som de oftest ikke har.

Per Kølster understreger, at i de Áeste kommuner er man slet ikke startet eller kun lige begyndt med at udvikle en kommunal fødevarepolitik; og at det kun er et mindretal af kommunerne, der er færdige med at tage stilling til, om den kommunale mad skal være lokal, økologisk og bæredygtig.

I Økologisk Landsforening frygter man derfor, at et SKI-udbud først og fremmest vil tiltrække de kommuner, som endnu ikke har truffet beslutning om for eksempel at omlægge til økologi. Har de først forpligtet sig i et SKI-udbud, vil de være bundet i aftalens løbetid - ofte mindst Àre år, hvor de ikke vil have mulighed for at skifte retning.

Hamrende svært I Københavns Kommune har politikerne vedtaget, at maden i de kommunale køkkener i 2015 skal op på 90 pct. økologi. I dag er kommunen nået til 79 pct. Kontorchef i Børne- og

Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune Lina Maria Johnsson har derfor stor fokus på at fødevareaftalerne understøtter kommunens målsætning.

- Under alle omstændigheder er det hamrende svært at lave fødevareudbud. Det er et juridisk kompliceret område, og det er ikke let at imødekomme det politiske ønske i kommunen om en høj økologiprocent og ønsket om at fremme små og mellemstore virksomheder, siger Lina Maria Johnsson. Hun tilføjer: - Vi vil fra Københavns Kommune gå aktivt ind i det kommende udviklingsarbejde i SKI, hvor kommunerne skal Ànde ud af, hvordan udbudet skal designes. Vi vil gå ind i arbejdet for at skabe noget, der matcher vores behov. Men tror vi ikke på, at det bliver godt for målsætningen om mere økologi og styrkelse af de mindre virksomheder, så vil vi anbefale politikerne i borgerrepræsentationen, at de ikke går med i et forpligtende SKIudbud på fødevareområdet.

Samråd om SKI I slutningen af august var Dan Jørgensen kaldt i samråd i Folketinget.

På samrådet bekræftede Dan Jørgensen den opfattelse som både Økologisk Landsforening og Lina Maria Johnsson fra Københavns Kommune har givet udtryk for: - Der er ingen tvivl om, at juraen omkring dette område kan være kompliceret og derfor kan opleves som en hindring for innovative indkøb, sagde Dan Jørgensen og tilføjede: - Det er blandt andet derfor, regeringen har taget initiativ til Kloge Fødevareindkøb, der skal hjælpe kommunerne på vej. Via Kloge Fødevareindkøb er vi også i dialog med SKI, så den nye forpligtende fælles-

kommunale indkøbsaftale på fødevareområdet netop kan rumme de elementer, kommunerne ønsker.

Teamleder Malis Ravn fra Madkulturen, som er projektleder på Kloge Fødevareindkøb, understreger, at KF har et rigtig godt samarbejde med SKI om udvikling af et nationalt forpligtende kommunalt fødevareudbud.

- På nuværende tidspunkt er det ikke til at sige, hvad det vil ende med. Fra KF’s side bidrager vi med rådgivning og erfaring, siger Malis Ravn.

Hun understreger vigtigheden af, at det endelige resultat er fremtidssikret og åbent for økologiske såvel som kvalitetsfødevarer, så de entusiastiske køkkener også kan være med. Men samtidig forventer hun, at det nok er de kommuner, hvor der i dag ikke er fokus på økologi, der vil forpligte sig i en SKI-aftale på fødevareområdet.

- Kommuner, hvor der er fokus på økologi, vil formodentlig lave deres egne udbud eller vælge at gå sammen med andre kommuner i indkøbsfællesskaber, siger Malis Ravn.

Et hypotetisk spørgsmål Tilbage til Christian Lunding fra SKI, som så hurtigt var ude at forsvare de kommende udbud. Økologi & Erhverv har spurgt Christian Lunding, om det overhovedet er teknisk muligt at lave et udbud, der tilgodeser både økologiske fødevarer og lokale fødevarer i de kommunale køkkener, hvis udviklingsarbejdet i SKI forud for det forpligtende udbud resulterer i, at det er dét kommunerne ønsker.

Christian Lunding svarer: - Udbudsreglerne tager udgangspunkt i, at man ikke må forskelsbehandle leverandørerne ved for eksempel at stille krav om et geograÀsk tilhørsforhold. Det gælder uanset, om det er SKI eller en kommune, der udbyder en fødevareaftale. Der er til gengæld rig mulighed for at inddele leverancerne geograÀsk, hvilket også tidligere har været en anvendt løsning.

- Men lad os nu se, hvad kommunerne ønsker, at den kommende aftale skal leve op til. Hvis det er økologi, de ønsker, giver udbudsreglerne rige muligheder for at stille krav om dette. Indtil videre gisnes der meget om kommunernes ønsker, men de har endnu ikke haft mulighed for at beskrive dem for os. Derfor er der rejst en række hypotetiske spørgsmål i den offentlige debat - og dem svarer jeg ikke på!

ØKOLOGI & ERHVERV

5

Aalborg Kommune omlægger jord KOMMUNAL OMLÆGNING: Som den første kommune i Jylland vil Aalborg Kommune omlægge alle kommunalt ejede landbrugsarealer til økologisk drift.

Det har et Áertal bestående af Socialdemokraterne og Enhedslisten besluttet i magistraten.

Venstre og Konservative stemte imod forslaget, der er landet på politikernes bord, efter at minister for fødevarer, landbrug og Àskeri Dan Jørgensen (S) i et brev har opfordret landets kommuner til at omlægge driften af deres landbrugsarealer til økologisk drift frem mod 2020.

Aalborg Kommune ejer cirka 900 ha jord, der er bortforpagtet til landbrugsmæssig drift. På grund af disse aftaler kommer omlægningen til at ske over en årrække.

Søg tilskud til beplantninger Ansøgningsrunden til landskabsog biotopforbedrende beplantninger er åben. Du kan søge tilskud til etablering af levende hegn og småbeplantninger.

Ansøgningsfristen er forlænget til tirsdag den 7. oktober 2014.

Der er i alt 15,1 mio. kr. til rådighed i 2014. De fordeles med 3,0 mio. kr. til de individuelle projekter og 12,1 mio. kr. til de kollektive projekter. Beløbene er indikative.

Tilskuddet er på 60 pct.

Bekendtgørelsen er ny, og derfor er der sket ændringer i forhold til sidste års ansøgningsrunde.

De væsentligste ændringer er: ɻ Du kan kun opnå tilskud, hvis du sammen med beplantningen etablerer andre tiltag, der er med til at give projekterne et højt naturindhold.

Det kan fx være at benytte mange bivenlige planter, at forbedre levestederne for hasselmus, at undgå brug af plantebeskyttelsesmidler, at etablere en udyrket stribe jord, at etablere en insektvold og at etablere en trampesti. ɻ Du skal plante mindst 1.500 planter. ɻ Hvis du vælger at etablere en trampesti, skal du sørge for, at stien har forbindelse til offentlig vej eller sti. ɻ Der skal mindst være 25 % planter til gavn for bier og andre bestøvende insekter. ɻ Plantelisten er ændret. Du kan kun benytte de planter, der er på plantelisten. ɻ Du kan ikke længere søge tilskud til at udarbejde projektrapporten og til leje af udstyr. ɻ Det er NaturErhvervstyrelsen, der foretager en prioritering af projekterne.

6

ØKOLOGI & ERHVERV

26. september 2014 nr. 552

MARK & STALD FAGLIGT TALT AF INGVARD KRISTENSEN, PLANTEAVLSKONSULENT, LEMVIGEGNENS LANDBOFORENING

OM KLØVERGRÆS OG KVIK Ingvard Kristensen, planteavlskonsulent, Lemvigegnens Landboforening Det meste af vintersæden er sået, og det meste af majsen er ensileret. Men der er stadigvæk vækst både i kløvergræs og kvik, så der er stadig en del markarbejde.

Kløvergræsmarkerne bør ved udgangen af oktober have en græshøjde på 8-10 cm. Derfor er det vigtigt at time sidste slæt græs til omkring d. 15. oktober, og planlægge efter en stubhøjde på 6-7 cm.

Hvis der er udsigt til en del nedbør i midten af oktober, bør man tage sidste slæt allerede omkring d. 5.-10. oktober, da kløvergræsset 1. november hellere må være lidt for højt end lidt for kort.

Men selv den bedste planlægning kan mislykkes, og bliver man tvunget til at tage sidste slæt efter 20. oktober, bør man efterlade en høj stub på 8-10 cm. For at kunne tage en ekstra høj stub, kan det være nødvendigt at svejse eller montere ekstra stykker Áadjern under slæbeskoene.

De to foregående efterår har været meget nedbørsrige, hvilket har vanskeliggjort en ordentlig kvikbekæmpelse, og mange steder har der været en opformering af kvik. Derfor bør man i marker med kvik bestræbe sig på også i oktober/ november at lave mekanisk kvikbekæmpelse Ideelt set har du foretaget en fuld gennemskæring lige efter høst, og i nogle marker har du allerede nu udført to-tre stubharvninger med forskudt kørselsretning.

I oktober kan man ikke udtørre kvikrødderne. Derfor handler det groft sagt om at holde marken helt sort, så der ingen grønne kvikblade er. Det er stadigvæk en fordel, at harvningerne er vinklede i forhold til hinanden.

I slutningen af november vil der ofte være nattefrost. Her gælder det om at få så mange kvikrødder som muligt op på jordoverÁaden. Kvikkiller og Kvik-up harven de bedst egnede, men harver med meget vibrerende tænder er ofte næsten lige så gode.

Den afsluttende pløjning betyder meget for mængden af kvik næste år. Forploven skal gå præcis i 12 cm’s dybde, så kvikrødderne lægges ned i bunden af furen. For at sikre, at forploven går i rette dybde, kan det på nogle marker være nødvendigt med en mindre tromling, så marken bliver mere jævn.

Muldpladen på ploven bør vende underjorden helt rundt.

Erfaringerne fra Lemvigegnen tyder på, at Kuhns risteplov er den mest effektive til at bekæmpe rodukrudt.

Vil man importere mere end 70 kg N/ha, skal man dokumentere, at afgrødernes behov ikke kan dækkes med drifts- og sædskiftemæssige tiltag og økologisk gødning.

Mere N til planteavlere To økologiske planteavlere har fået lov til at importere mere end 70 kg konventionelt kvælstof pr. ha GØDNINGSREGLER AF KAREN MUNK NIELSEN Det har hidtil været en nærmest hellig regel, at økologer højst må bruge 70 kg N i konventionel gødning. Det er det ikke mere, efter at NaturErhvervstyrelsen tidligere i år har givet to planteavlere mulighed for at importere ekstra 20 kg/ha.

De pågældende landmænd har kunnet dokumentere, at de trods brug af efterafgrøder, grøngødning og fornuftigt sædskifte ikke har kvælstof nok til at dække afgrødernes behov.

Reglen om højst 70 kg konventionel N/ha er en dansk tolkning af EU-reglerne, der siger, at kan man ikke opfylde næringsbehovet med økologisk gødning og driftsmæssige tiltag i sædskiftet, kan man anvende konventionel gødning i et vist omfang. Dette omfang er der ikke loft over i EU’s økologiregler.

Relevant for mange Mange planteavlere på især Øerne er i N-underskud, fordi der er få økologiske husdyr, og de to landmænd, der aktuelt er tale om, er næppe de eneste, der har lyst til at udfordre gødningsrammen. Hvor stor interessen for større import er, er endnu uvist. Planteavlskonsulent Jesper Hansen, Økologisk Rådgivning, GeÀon, vurderer, at det er relevant for mange sjællandske planteavlere, hvis de tilpasser sædskiftet. Han tør dog endnu ikke

“

Der vil være en del kunder, for hvem det er relevant, og som rådgivere varetager vi selvfølgelig deres interesser.

OLE BLOCH ENGELLYST , RÅDGIVNINGSCHEF I ØKOLOGISK LANDSFORENING,

spå om, hvor mange, der reelt vil forsøge at tage muligheden i brug.

Rådgivningschef i Økologisk Landsforening, Ole Bloch Engellyst er forberedt på, at den nye praksis kan give henvendelser fra kunder, der vil øge importen - Der vil være en del kunder, for hvem det er relevant, og som rådgivere varetager vi selvfølgelig deres interesser, siger han.

Frygter tung sagsbehandling Fagpolitisk chefkonsulent i Økologisk Landsforening Sybille Kyed frygter, at individualiseringen af N-beregningen kan blive administrativt tung.

- Den gennemsnitlige betragtning har fungeret godt hidtil, men vi må konstatere, at juraen gør det muligt at vurdere sagerne individuelt. Man kan sige, vi får en mere faglig forvaltning men også en

mere omkostningsfuld forvaltning. Det tvinger os til at gå direkte ind i sædskifterne og vurdere, om de er i overensstemmelse med de økologiske principper. Det er positivt men lægger pres på det administrative system, siger Sybille Kyed.

Hun vurderer tillige, at det nu kan blive sværere at afvikle anvendelsen af ikke-økologisk husdyrgødning.

Mere at udfase Dette er som bekendt Økologisk Landsforenings og Landbrug & Fødevarers fælles ambition. Første skridt skulle være at sænke importen fra 70 til 50 kg N/ha.

I Landbrug & Fødevarer nedtoner økologiformand Uffe Bie problemet.

- Det kan godt være, at der på kort sigt bliver brugt mere konventionel gylle, men det er i så fald en overgangsfase, til vi har dokumenteret, at der er alternativer. Det arbejde er godt i gang, og det fortsætter.

Og hvis forudsætningen for at importere mere gødning er, at folk dyrker efterafgrøder, kløvergræs og bælgsæd, vil det kun stille dem bedre i udfasningen, siger Uffe Bie. Også Sybille Kyed ser denne fordel og tilføjer: - Det er en anledning til at få vurderet, om EUs regler kan anvendes til at prioritere godkendte restprodukter over ikke økologisk husdyrgødning. Dermed får vi taget fat på den løsning, der skal i gang, hvis vi nogen sinde skal i mål med udfasningen.

MARK & STALD

ØKOLOGI & ERHVERV

26. september 2014 nr. 552

7

Økologi kan sikre grundvandet gennem målrettet drift Økologisk dyrkning i vandindvindingsområder skåner grundvandet for pesticidrester, men vi skal målrette placeringen af de økologiske arealer, hvis vi skal sikre danskerne rent drikkevand

marker i Jylland på steder, der ikke mangler rent drikkevand.

- Hvis økologien skal udgøre en form for grundvandsbeskyttelse, er vi nødt til at lægge den økologiske dyrkning samlet i et helt indvindingsområde, tilføjer Preben Olsen.

DRIKKEVAND AF NILS WÜRTZENFELD Det er velkendt, at det økologiske landbrug er med til at skåne vores drikkevand ved at afholde sig fra at bruge pesticider, der kan ende i grundvandet. Men ønsker man at opnå et maksimalt drikkevandsudbytte af den økologiske drift, så er det nødvendigt, at man målretter økologien. Det mener Preben Olsen, der er akademisk medarbejder hos Aarhus Universitets Institut for Agroøkologi.

- Økologi er godt for grundvandet, men den måde, vi i dag bruger økologien på, er ikke særlig målrettet eller hensigtsmæssig, hvis vi ønsker at opnå resultater, som gør en forskel, forklarer han.

Konklusionen kommer oven på en undersøgelse foretaget af DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet - på forespørgsel fra Fødevarestyrelsen.

- Sidste år Àk vi en henvendelse fra Fødevarestyrelsen, der ønskede

Fra 1999 til 2008 blev 3.386 vandværksboringer taget ud af drift. Ud af disse var der fundet pesticidrester i 1273, hvoraf 602 havde et pesticidindhold over den tilladte grænseværdi på 0,1 mikrogram pr. liter. at vide mere om økologiens betydning for bevarelse af den danske drikkevands-ressource. Vores undersøgelse viste efterfølgende, at økologisk drift helt klart er en fordel

Dokumentation skal være i orden GØDNINGSREGLER: Det kræver individuel ansøgning og omfattende dokumentation at få lov til at bruge mere konventionel gødning Har du svært ved at skaffe økologisk gødning og få de 70 kg konventionel N til at strække til alle afgrøder, kan du søge om at importere mere.

NaturErhvervstyrelsen har givet to tilsagn i foråret, og kommer der Áere ansøgninger, vil de på samme vis blive behandlet som individuelle sager, oplyser enhedschef for Miljø- og Økologikontrollen, Pernille BalslevErichsen.

Hun understreger, at der ikke er

tale om en automatisk forhøjelse af gødningsloftet.

- Op til 70 kg N/ha skal man ikke dokumentere behovet, men ønsker man at gå højere op, skal der dokumentation til, siger hun.

Det gælder både afgrødernes behov, at man ikke kan skaffe økologisk gødning i området, og at man forsøger at bevare jordens frugtbarhed gennem god økologisk dyrkningspraksis. kmn@okologi.dk

Eksempler på dokumentation for N-behov Ifølge LandbrugsInfo har landmænd, der har søgt om at anvende mere konventionel gødning, bl.a. dokumenteret, at:

for vores grundvand, men maksimaleffekten udebliver dog, da de økologiske marker i Danmark ligger alt for spredt, lyder det fra Preben Olesen.

Især ligger mange økologiske

Gift lukker vandværksboringer Baggrunden for Fødevarestyrelsens henvendelse til DCA skal blandt andet ses ud fra en række halv-dystre drikkevandsudsigter. Alene fra 1999 til 2008 blev 3.386 vandværksboringer nemlig taget ud af drift. Ud af disse var der fundet pesticidrester i 1273, hvoraf 602 havde et pesticidindhold over den tilladte grænseværdi på 0,1 mikrogram pr. liter. Samtidig ønsker et Áertal af politikerne på Christiansborg at fordoble det økologisk dyrkede areal fra seks procent i 2007 til 15 procent i 2020, hvilket svarer til 300.000 ha. Dermed er der et tydeligt ønske om at passe på grundvandet, men man mangler stadig en klar indsigt i hvordan.

- Det er skam ikke fordi, vi ikke gør noget for at sikre grundvandet her i

4 lørdage om økologi

Kom tættere på Økologien Deltag på 4 relevante økologikurser i efteråret 2014, og bliv klædt på til dine kunder.

Kurserne henvender sig til butiksejere, butiksansatte og alle andre, der har lyst til at få inspiration og mere viden om økologi. Der vil være mulighed for debat undervejs.

1. Fakta om økologi Hvorfor økologi. Hvad må man og hvad må man ikke i den økologiske dyrkning og handel.

Gæstekok: Lone Mølleskov, Kalø landbrugsskole.

ɻ ɻ ɻ ɻ

pris og transportforhold gør, at der ikke er adgang til mere økologisk gødning, andelen af bælgplanter i renbestand i sædskiftet er over 20 pct., der er en høj grad af vintergrønne marker, jordbehandling mod ukrudt foregår der, hvor der er mindst risiko for kvælstoftab, der er fokus på at bevare jordens kvælstofpulje og undgå tab.

STED:

Muligheder og udfordringer. Kan økologi brødføde jordens befolkning? Billedfortælling om det økologiske og biodynamiske arbejde i Uganda.

Gæstekok: Helene, Gothenborg.

3. Grøntsager og frugt Sæson, sorter, præsentation, opbevaring, prisansættelse. Smag på spændende og ukendt frugt og grønt. “Kunsten i æbledyrkning” ved Olaf og Dierk fra Augustin. Gæstekok: Mette Kloppenborg.

Forskelle, fordele og udfordringer. Økologi kombineret med social ansvarlighed. “Biodynamik i ord, billeder og produkter” ved Klaus LoehrPetersen, Biodynamisk Forening.

Gæstekok: Karsten Smith, Elverhøj.

Tilmelding:

Storhedevejen 32, 8850 Bjeringbro

TID: Alle lørdage kl. 9.30 - 20.00 Kaffe/te og brød fra kl. 9.00

27.9. - 25.10. - 01.11. - 15.11.

2. Lokal og Global Økologi

4. Økologi og Biodynamik ɻ

Danmark, indsatsen er bare ikke målrettet nok, mener Preben Olsen og peger på, at anvendelse af økologisk jordbrug som redskab til beskyttelse af grundvandet især kunne give mening omkring København.

- I hovedstaden er der mindre grundvandsdannelse, og det er forbundet med betydelige omkostninger at lukke boringer og Ànde nye vandindvindingsområder. Økologisk drift på vandindvindingsområderne ville derfor kunne give en øget sikkerhed, mener Preben Olsen.

Desværre for københavnerne er grundvandet meget længere om at blive dannet i Sjællands fede lerjord end på den jyske hedes sandede jorder. Ofte tager det mere end 20 år, fra den regn, der falder i dag, kan tappes til drikkevand. Derfor er det naturligvis smartest at omlægge markerne til økologi i nærheden af de vandboringer, hvor grundvandet dannes hurtigst, fastslår Preben Olsen.

PRIS: 1.300 kr + moms pr. kursusdag. Samlet tilmelding alle 4 dage: 4.400 kr. + moms.

Særrabat for virksomheder med flere ansatte.

Book frit på dage og personer: Ved min. 4 kursusdage 1.100 kr. pr. kursusdag. Ved 8 kursusdage eller flere 1.000 kr. pr. dag.

Prisen inkluderer fri forplejning Kaffe/te og brød · Frokost · Eftermiddags kaffe Aftensmad. Al mad er vegetarisk.

Underviser og gæstekokke Sven Jensen vil dele sin indsigt og store viden omkring økologi og biodynamik. Derudover vil der være tilknyttet gæsteundervisere og -kokke der alle vil fortælle om deres personlige forhold til økologi.

Sven Jensen, tlf. 3034 0567 eller mail svjensen@outlook.dk. Antal deltagere pr. kursus: max 24. Forbehold for ændringer og tilføjelser i programmet kan forekomme.

8

ØKOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

26. september 2014 nr. 552

Noteringen

X

Svin

Basisnotering (70,0-91,9) uge 39 10,20 kr.

Friland A/S giver i uge 40 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg.

Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 40: 7,00 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes hver 4-6 uge) 2,00 kr./kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

X

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 39: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 779,45 kr. (-22,87). Kg-regulering: 12-25 kg: 12,73 kr. 25-30 kg: 13,07 kr. 30-40 kg: 13,20 kr.

Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 40: Kalve u/12 mdr.: 1,85 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 3,50 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 1,50 kr./kg. Køer: 3,00 kr./kg. Restgruppe: 1,25 kr./kg.

Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg.

X

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 934 kr.

Kg-reg.: 9 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 1.952 kr. Kg-reg.: 13 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Den Sortbrogede Danske Landrace er populær blandt stjernekokkene. Foto: Irene Brandt

Arkegårde skal sikre gamle racer og sorter Et nyt landbrugsinitiativ er udtænkt til at sikre bevarelsen af gamle husdyrracer og plantesorter i Danmark. Det skal ske gennem økologi og inspiration fra en svunden tid BEVARINGSARBEJDE AF NILS WÜRTZENFELD Navnet siger det hele - Arkegård. Inspireret af den bibelske fortælling om Noah, der ved hjælp at sin ark sikrede verdens dyrs overlevelse, har Áere repræsentanter for landbruget - med Foreningen Gamle Danske Husdyrracer i spidsen - længe været fortalere for oprettelsen af konceptet Arkegårde, hvor man målrettet integrerer gamle husdyrracer og plantesorter i et ekstensivt og økologisk landbrug for at sikre fremtidig bevarelse.

Selvom projektet - i modsætning til sit bibelske forbillede - ikke foregår til søs, så tyder meget på, at visionen alligevel er ved at få vind i sejlene. Det sker, efter Foreningen Gamle Danske Husdyrracer 1. september havde inviteret fødevareminister Dan Jørgensen til Fyn for at se på gamle husdyrracer og ikke mindst for at præsentere ham for tankegangen bag Arkegårdene.

- Hele dagen forløb over al forventning. Fødevareministeren blev i over otte timer og udviste undervejs stor begejstring. Han garanterede, at han ville gå langt for at støtte projektet politisk, og da dagen var omme, tror jeg, at de Áeste tilstedeværende følte, at dette var dagen, hvor vi for alvor mødte opbakning, lyder det fra Stig Benzon, der er bestyrelsesmedlem i Foreningen Gamle Danske Husdyrracer.

Grundlæggende skal Arkegårde tjene til in situ bevarelse af gamle og uddøende husdyrracer og plantesorter - forstået på den måde, at bevaringen skal ske på miljøets vilkår - eller så tæt på så muligt. I praksis betyder det, at de rammer, man vil skabe for

at fremme fortidens udbredte dyr og planter, bør være tilsvarende tidligere tiders danske landbrug, og netop her kommer økologien ind i billedet.

- Efter min mening bør økologi og Arkegårde gå hånd i hånd, da det økologiske landbrug er det tætteste, vi kommer på det gamle danske landbrug. Eksempelvis indebærer et øko-landbrug som regel store græsarealer, der er velegnede til drøvtyggere - for eksempel kvægtypen Rød Dansk Malkerace - der i dag ikke er mange tilbage af, siger Stig Benzon, der blandt andet har ladet sig inspirere af Áere velfungerende Arkegårde i Tyskland.

Fra Dronningmølle til Noma Hos Økologisk Landsforening ser man også en logisk kobling mellem Arkegårde og den økologiske tankegang.

- De landbrugsforhold, vi kender fra gamle dage, var jo i bund og grund økologiske - begrebet var bare ikke opfundet endnu. I dag er de gamle husdyrracer jo som bygget til de økologiske rammer, og derfor bør den faglige side af en Arkegård også hvile på økologi, mener konsulent hos Økologisk Landsforening, Bjarne Hansen, der kan se Áere fordele ved udbredelsen af Arkegårde.

- Jeg synes, at Arkegårde er en rigtig god idé. Ved at omfavne de gammeldags og økologiske principper, hvor der er mere håndarbejde, vil Arkegårde udgøre gode arbejdsog lærepladser. Men endnu vigtigere så giver de os muligheden for at gå tilbage til basis og udvikle på nogen sunde og gode racer eller sorter, som har været uberørt af årtiers landbrugsudvikling, forklarer Bjarne Hansen.

I gastronomiske kredse har man også fået øjnene op for de gamle husdyrracer, og i særdeleshed har konceptet Nyt Nordisk Køkken med Claus Meyer i spidsen efterspurgt Áere råvarer fra det gamle danske landbrug. Eksempelvis var det på en tur til gården Oregaard, der danner rammen om et af Europas betydeligste projekter for bevaring af gamle nationale husdyrracer, at Claus Meyer blev introduceret til den gamle svinerace Den Sortbrogede Danske Landrace.

Efterfølgende besluttede Foreningen Gamle Danske Husdyrracer at sende kendiskokken et eksemplar fra den biodynamiske Thorshøjård. Kødet fra den sjældne svinerace blev efterfølgende serveret for indbudte kokke, mad- og vinjournalister på restaurant Noma, hvor ni ud af ti entydigt bedømte kødet som værende det bedste svinekød, de nogensinde havde smagt. Ifølge Stig Benzon vil et løft i smagskvalitet da også være en anden af fordelene ved etableringen af Arkegårde.

- De gamle racer og sorter har mange egenskaber, som vi ikke ser i dagens moderne landbrug. Flere af disse egenskaber står vi stadig over for at skulle fastslå, men når kød fra gamle dyreracer oftest er i ekstra høj kurs hos mange af de dygtigste kokke i landet, så må det jo betyde, at kvaliteten og smagen er i særklasse, siger Stig Benzon.

Også på Strynø er der opbakning til Arkegårds-projektet. Her er ejeren af Strynø Frugthave, Mette Meldgaard, en varm fortaler for, at gamle sorter bør bevares.

- Jeg føler, det er vigtigt, vi bevarer vores landbrugsarv, så der dannes basis for fremtidig kvalitetsudvikling.

Ellers forsvinder der lige så stille

Áere og Áere genressourcer. Hvordan det skal udføres i praksis vil vise sig, men jeg håber, at man indser, at bevaringsværdier ikke nødvendigvis er en forretning. Først efter et bevaringsprojekt som en Arkegård er sat i værk, kan man i længden bringe markedsaspekter i spil, mener Mette Meldgaard.

Klar til næste skridt Selvom fødevareministeren efter besøget på Fyn nu åbent har givet sin opbakning til etablering af Arkegårde i Danmark, så er der stadig et stykke vej, før gamle husdyrracer og plantesorter kan sikres for fremtiden.

- Lige nu er det spændende, hvordan vi kommer videre herfra.

Med ministerens opbakning føler vi, at der er blevet taget det næste skridt, og nu er det blandt andet på tide at tænke økonomi ind i det. Vi så jo gerne, at Áere ansvarsbevidste fødevarevirksomheder begyndte at vise interesse, men vi har allerede oplevet megen opbakning, og det er selvfølgelig dejligt, fortæller Stig Benzon, der tegner et forsigtigt billede af fremtidens Arkegård.

- Først og fremmest er det vigtigt, at Arkegårde bliver sat målrettet i værk på biodiversitets-landbrug, der ikke drives side om side med konventionelt landbrug. Dernæst påtænker vi også, at gårdene eksempelvis kunne ligge på landets små øer eller i nationalparker, hvor jorden er forholdsvis uberørt og forholdene gode. Det handler som sagt om at skabe et så autentisk miljø som muligt, siger Stig Benzon og peger på, at der snarest bør nedsættes et Arkegårdsudvalg, der skal præsentere en klar målsætning.

MARK & STALD

26. september 2014 nr. 552

TrĂŚerne skal ind i landbruget

Ă…RSMĂ˜DE for økologer Onsdag den 29. oktober 2014 pĂĽ Boltinggaard, Fyn

Danmarks økologiske rüvaregrundlag

‡– Ď?‹”‡¤”‹‰‡ ‡—”‘’§‹•Â?‡ ’”‘Œ‡Â?– ‰ˆ‘”™ƒ”† •Â?ƒŽ ˆ”‡Â?Â?‡ ‹Â?–‡‰”ƒ–‹‘Â?‡Â? ƒˆ –”§‡” ‘‰ ŽƒÂ?†„”—‰

AF IRENE BRANDT - Et relevant forsøg kunne vÌre at undersøge, om hønsene kan lokkes til at ’arbejde’ mere rundt om frugttrÌerne, hvis man strør lidt korn ud rundt om trÌerne.

Det er Bent Hindrup Andersen fra Dyrenes Beskyttelse, der kommer med forslaget. Stedet er Troldgürden ved Hovedgürd, hvor Philip Dam allerede er i gang med at afprøve agroforestry, og anledningen er et nyt Àreürigt europÌisk projekt med dansk deltagelse, som skal fremme agroforestry - et landbrugssystem, hvor trÌer og landbrug blandes.

Anne Grethe Kongsted og John E. Hermansen fra Aarhus Universitet, Afdelingen for Agroøkologi, har taget initiativ til mødet. De er selv en del af projektet, og de vil gerne have input fra danske eksperter og landmÌnd til, hvordan projektet kan bidrage til udbredelsen af agroforestry i Danmark.

Barrierer - Først og fremmest skal vi Ànde de barrierer, der bremser udviklingen af agroforestry i Danmark. Vi skal ogsü have afdÌkket hvilke udviklingsinitiativer, vi med fordel kan sÌtte i gang, og ikke mindst, hvordan reglerne kan Ìndres, sü agroforestry ikke bremses, sagde John E. Hermansen.

Fagpolitisk chefkonsulent Sybille Kyed fra Ă˜kologisk Landsforening kender til en del barrierer for agroforestry: - For det første er agroforestry slet ikke et indarbejdet begreb i den fĂŚlles landbrugspolitik i EU. Det betyder, at de fjerkrĂŚ- og svineproducenter, der gerne vil tilgodese deres dyr og plante trĂŚer i hønsegĂĽrdene og pĂĽ grisemarkerne, skal opdele deres arealer i mange smĂĽ parceller, hvis de ikke vil risikere at miste enkeltbetalingen til den del af deres jord, der er hønsegĂĽrd eller grisemark, sagde Sybille Kyed og fortsatte: - Men samtidig er det mit indtryk, at det specielt er i Danmark, at arealkoderne slet ikke passer til arealer, hvor der bĂĽde er trĂŚer og mark. I Frankrig er agroforestry tilsyneladende langt mere udbredt end herhjemme. Har de andre regler? Det kunne man mĂĽske ogsĂĽ prøve at afdĂŚkke i projektet.

KrĂŚver uddannelse Ă˜kologikonsulent Pernille Plantener understregede vigtigheden af, at der tilbydes undervisning til landmĂŚnd om agroforestry.

- Agroforestry er meget arbejdsin-

tensivt, og der er et stort behov for at indsamle viden om best practice hos de landmĂŚnd og frugtavlere, der allerede har gjort sig erfaringer med agroforestry, sagde Pernille Plantener.

”‹•‡Â?‡ •Â?ƒŽ —† ƒˆ •–ƒŽ†‡Â?‡ Philip Dam hĂĽber, at projektet vil resultere i, at de økologiske grise kommer ud af staldene.

- Ă˜kologiske grise hører ikke hjemme i en stald. Og efter min mening er det en achilleshĂŚl i den økologiske produktion, at de er der. Jeg er overbevist om, at forbrugerne gerne betaler mere for grise, der har vĂŚret pĂĽ friland i 80 pct. af deres liv i stedet for i 20 pct., som det er nu, sagde Philip Dam. Han efterlyste ogsĂĽ muligheder i de veterinĂŚre systemer for at slagte fjerkrĂŚ pĂĽ gĂĽrdene. ‰”‘ˆ‘”‡•–”› ’¤ „ƒ”Â?ƒ”Â?

Bent Hindrup Andersen foreslog, at projektet belyser de udfordringer, som Philip Dam blandt andet stĂĽr over for i sit arbejde med at etablere agroforestry pĂĽ TroldgĂĽrden.

- Det er svÌrt at starte pü barmark. De første mange ür kan dyrene ikke gü sammen med de nyplantede trÌer. De kan derfor heller ikke holde jorden fri for ukrudt mellem frugttrÌer og bÌrbuske. Det er vigtigt, at vi udvikler teknologier og dyrkningsmetoder, der letter etableringsprocessen, sagde Bent Hindrup Andersen.

Simme Eriksen fra Udviklingscenter for Husdyr pü Friland, UHF, tog problemerne med skovloven op pü mødet.

- Vi mangler en tradtion for at bruge skov til dyrehold i Danmark. Det skyldes isĂŚr fredskovspligten, sagde Simme Eriksen. Han fortsatte: - Men vi kan jo se, at i de besĂŚtninger, hvor landmanden arbejder med agroforestry, trives dyrene rigtig godt under trĂŚerne.

Anne Grethe Kongsted tog trĂĽden op og understregede, at den forskning, der er foregĂĽet har givet viden om, hvad dyrene kan hente i jorden i agroforestry-projekter.

- Men vi mangler stadig viden om, hvad dyrene kan hente fra trĂŚerne, sagde hun.

Bent Hindrup Andersen havde endnu et forslag til projektet: - Forsøg, hvori der for eksempel lÌgges halmballer i hønsegürden, kan dokumentere, om hønsene selv kan dÌkke deres proteinbehov ved at spise alt det smükravl, der samler sig under ballerne, foreslog Bent Hindrup Andersen.

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

- hvordan sikrer vi det i fremtiden? Ă˜kologisektionens ĂĽrsmøde udfordrer politikere, virksomheder, foodservicesektoren og detailhandlen pĂĽ det store spørgsmĂĽl:

09.00

Morgenmad og registrering

10.00

Beretning og valg til Ă˜kologisektionen v/ Uffe Bie og Michael Svane Alle økologiske landmandsmedlemmer i Landbrug & Fødevarer har stemmeret.

Hvordan sikrer vi, at det i fremtiden er danske økologiske landmÌnd, der leverer konkurrencedygtige rüvarer til danske økologiske produkter?

13.00

Ă˜kologi - mere end en produktionsform v/ godsejer Peter-Vilhjem Rosenstand, Boltinggaard

Alle er velkomne!

13.30

DANMARKS Ă˜KOLOGISKE RĂ…VAREGRUNDLAG Hvordan sikrer vi, at danske økologiske landmĂŚnd leverer fremtidens økologiske rĂĽvarer?

TILMELDING www.lf.dk/oko-aarsmode senest 22. oktober 2014 KONTAKT Kirsten Bencke kbe@lf.dk - 3339 4292 TIL LANDMÆND Kontakt din forening/økologikonsulent vedr. evt. fÌlles transport til Boltinggaard.

OplÌg og paneldebat ved fødevareordførerne: Trine Mach (SF), Orla Hav (S) og RenÊ Christensen (DF) 15.15

Hvordan bliver danske økologiske rüvarer de mest attraktive? Markedets forventninger og krav til fremtidens økologiske fødevarer Debat med: Markedsdirektør Jakob Knudsen, Arla Danmark, Indehaver Eirik Vinsand, Mineslund, Markedsdirektør Søren Berthelsen, Dansk Cater, Indkøbs- og innovationschef Martin Hansen, Irma

Til dig som ejer en mindre, økologisk ejendom tilbyder Ă˜kologisk Landsforening et gratis kursus Det er ofte overskud og krĂŚfter til at sĂŚtte ting i gang, der kan bringe økologien fremad. Der skal blot sĂŚttes struktur og strategi ind pĂĽ bedriften for at udnytte ressourcerne optimalt, og det er bl.a. noget af det, som kurset kan tilbyde hjĂŚlp til ved at tage udgangspunkt i din bedrift.

Et af mülene for kurset er bl.a. at generere ideer til, hvordan du samarbejder om og koordinerer din produktion og afsÌtning af økologiske varer for at optimere økonomien – müske har du allerede ideerne og mangler blot hjÌlp til at komme i gang og afprøve dem?

Pü kurset vil du indgü i et netvÌrk med kolleger om faglig udvikling af og sparring pü din og deres bedrifter samt om mület om at øge kontakten til og samspil med omgivelser og forbrugere. .XUVHW EHVWnU DI L DOW ¿UH ORNDOH P¥GHU VDPW HW DIVOXWWHQGH I OOHVP¥GH KRV ‘NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ L cE\K¥M 0¥GHVWHGHUQH IRU GH ¿UH P¥GHU SODQO JJHV XG IUD DQWDO WLOPHOGWH L ORNDORPUnGHUQH Kurserne afholdes som et efterürsforløb (en fast ugedag) i ugerne 44, 45, 46, 47 og 49 med emnerne: 1. Inspirationsmøde med fokus pü økonomi – uge 44 2. Strategi i forhold til den valgte produktion – uge 45 ‘NRQRPLVN RSWLPHULQJ Sn EHGULIW QLYHDX ¹ XJH 4. NetvÌrk – lokalt potentiale og lokalt samarbejde – uge 47 ) OOHVP¥GH œ+YRUGDQ NRPPHU YL YLGHUH RJ RSUHWKROGHU QHWY UNHW"œ LQIRUPDWLRQ RP /$* PLGOHU og inspiration fra aktuel mentor – uge 49 Om underviserne: Bjarne Hansen har mange ürs erfaring med lÌring, rüdgivning og udvikling af mindre landbrug. Han har Y UHW PHG WLO DW XGYLNOH NXUVHW Sn EDJJUXQG DI O ULQJ IUD œ/DQGEUXJVNXUVHWœ L RJ %MDUQH KDU erfaring med diverse mindre produktioner inden for planter og dyr samt afsÌtning af lokale varer. Han arbejder dagligt med rüdgivning i hele vÌrdikÌden pü de mindre landbrug for at gøre deres produktion mere økonomisk bÌredygtig.

Steen Nørhede er landbrugsuddannet, agronom i kvÌg- og planteavl og har en bred erfaring som landbrugsbestyrer, specialafgrødekonsulent, landbrugslÌrer og har stor erfaring med at facilitete udviklingsog miljøprojekter. Steen arbejder med økologisk rüdgivning for de mindre landbrug og har en bred viden om selvforsyning med fødevarer, energi og bÌredygtigt byggeri med hampekalk.

Malene KrÌfting er uddannet jordbrugsteknolog og faglÌrt landmand. Hun har vÌret landbrugslÌrer og er nyligt uddannet i jordbrugsvirksomhed. Pt er Malene projektleder i et projekt om lokal afsÌtning og DUEHMGHU GHUXGRYHU PHG SODQWHDYOVUnGJLYQLQJ YHG ‘NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ 0DOHQH YLO NXQQH ELGUDJH WLO kurset med nye øjne og udfordre pü de beslutninger, der ligger under kategorien �plejer�.

Tilmelding: /RXLVH .UDJVNRY .ULVWHQVHQ Sn ONN#RNRORJL GN VHQHVW G RNWREHU Tilmelding foregür efter ’først til mølle’-princippet.

For yderligere oplysninger: 3URMHNWOHGHU RJ XQGHUYLVHU %MDUQH +DQVHQ PRELO 3URMHNWHW œ‘NRQRPLVNH ¥NRORJLVNH VWUDWHJLHU IRU PLQGUH ¥NRORJLVNH ODQGEUXJœ HU VW¥WWHW DI 3URPLOOHDIJLIWVIRQGHQ

9

10

ØKOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

26. september 2014 nr. 552

Udfasning på skoleskemaet Fem planteavlere diskuterede agerkål og efterafgrøder og så på nye kilder til næringsstoffer, da de mødtes i deres ’Markskole’ PLANTEAVL AF KAREN MUNK NIELSEN

Blandingen af gul sennep og olieræddike når til støvlekanten på de fem planteavlere, der denne dag er mødt frem i Markskolen hos økologisk landmand Hans Rostgaard Andersen ved Kolding. De er imponerede - ikke mindst når de sammenligner med væksten i forageren. Her dækker planterne kun lige støvlesnuden.

Der er 12 dages forskel i såtid, fortæller Hans Rostgaard, som pløjede og etablerede efterafgrøden 29. juli dagen efter, at rugen var høstet – og forageren 10. august.

Tema: udfasning Efterafgrøder er et centralt emne i Markskolen, der har udfasning af konventionel husdyrgødning som overordnet tema, og Hans Rostgaards lille eksperiment sætter straks gang i snakken i ’klassen’. For det er jo helt specielt i år at kunne så efterafgrøden så tidligt, mener nogle.

Denne holdning bliver straks udfordret af planteavlskonsulent i LMO, Peter Mejnertsen, der er særligt inviteret med i dag for at holde et oplæg om optimal effekt af efterafgrøder.

- Er I villige til at stoppe op i høsten og så efterafgrøden rettidigt? spørger han lidt provokerende.

Ingen svarer dog rigtigt på det spørgsmål.

Klog strategi mod tidsler Efterafgrøden, som også indeholder lidt rødkløver, er ikke kun etableret for at samle næring op. Den er også led i Hans Rostgaards strategi mod tidsler. Derfor er marken pløjet før såning – et fordyrende led i etableringen men også en af grundene til, at afgrøden står så jævn og Áot og er i stand til at konkurrere mod de nye tidselskud. Til foråret skal den pløjes igen, og denne dobbeltpløjning har en dokumenteret god effekt på netop tidsler.

- Og den kloge planteavler sår så også en konkurrencestærk afgrøde efterfølgende, pointerer Peter Mejnertsen.

En meter i dybden Markskolens tovholder, planteavlskonsulent Claus Østergaard, Økologisk Landsforening, graver planter op, så vi kan se rodnettet. I den tidligt såede afgrøde er rødderne nået 20-30 cm i jorden. Det gælder både olieræddike og gul sennep. De skal nok nå ned i en meters dybde i løbet af efteråret, bliver man enige om.

Selv de små kløverplanter har 10 cm lange rødder.

- Hvor meget gødning regner du med at spare, spørger en af deltagerne.

- Jeg har læst, at det er op til 70 kg N, men jeg tror ikke, det er rea-

Markskolens deltagere diskuterer etablering af efterafgrøder hos Hans Rostgaard Andersen, Kolding. Han har sået 10 kg olieræddike, 4 kg gul sennep og 2,5 kg rødkløver i marken 29. juli. Foto: Karen Munk Nielsen listisk her. 20 kg måske, vurderer Hans Rostgaard.

- Havde du blandet vikke i, ville du have fået en større N-Àksering, supplerer Peter Mejnertsen.

Kvikrødder tørrer ikke Markturen går videre. Vi gør holdt i en stubharvet mark, hvor Hans er i gang med at bekæmpe kvik. Han vil gerne diskutere, om han med sin Lemken Smaragd og en gammel Marsk Stig-harve har det rette grej til opgaven, for selv synes han, han bruger meget diesel og slider mange tænder op. Kollegerne bringer alternativerne på bane: skrælpløjning og de specialiserede kvikharver, men alle er enige om, at det er dyrt at lave fuld gennemskæring uanset hvilke redskaber, man anvender. Til gengæld overrasker det alle at høre, at udtørring af kvikrødderne ikke er muligt på denne tid af året – uanset vejr. Dertil er fugtigheden om natten for høj. Kun udsultningsstrategien er en mulighed nu, understreger planteavlskonsulenterne, og marken skal derfor harves igen om et par dage, når kvikskuddene har to blade.

Kompost fra kommunen Lidt længere henne ad markvejen har en lastbil tippet en stor bunke kompost af. Det er have-parkaffald fra kommunen. Hans Rostgaard regner med at kunne få 1000 ton om året, og spørgsmålet er, i hvilken grad den kan erstatte ca. 1000 ton konventionel svinegylle, han importerer i øjeblikket sammen med 500 ton økologisk kvæggylle, som han

fremover ikke længere kan få. Forsyning med K og P er et af de emner, han vil diskutere med de øvrige markskoledeltagere.

Men den diskussion er hurtigt overstået, for med gode efterafgrøder, kløvergræs og komposten har han ikke problemer med at forsyne afgrøderne, er alle enige om.

Hans Rostgaards plan er at lade haveaffaldet kompostere færdig i markstak, inden han spreder den.

Han har set eksempler på kaliummangel på især den lettere jord og vil prioritere komposten dér. Han har allerede prøvekørt den på græsmarker efter andet slæt.

- Jeg lavede en helligdag, og den kunne altså ses, fortæller han.

Overvejer radrensning Ved kaffebordet efter markturen får Hans Rostgaard samlet op på de tre problemstillinger, han har sat på dagsordenen: P- og K-forsyningen, kvik-harver og problemer med agerkål i en enkelt mark.

Han konkluderer afslutningsvis, at han ikke har grund til at frygte P- og K-mangel, selv om han af forskellige grunde ikke længere skulle have adgang til de vante mængder gylle. I forhold til kvik vil han overveje at benytte minisommerbrak i 2. års kløvergræs, og i marken med agerkål lover han at overveje dybt såede hestebønner næste gang, han skal dyrke vårafgrøde i marken. Han er godt nok ikke meget for radrensning, men omvendt vil han heller ikke ende med en mark, han ikke kan dyrke vårsæd i.

Analyse af kompost Hans Rostgaard Andersen kan erstatte noget af den importerede husdyrgylle med 1000 ton kommunal kompost. Ifølge analysen indeholder den: N: 6,5 kg/t P: 1,1 kg/t K: 3,8 kg/t

Rødderne er nået ned i 20-30 cm’s dybde på bare en måned.

Fordelt på knap 70 ha svarer det til en tilførsel på ca. 90 kg total-N, 15 kg P og 55 kg K pr. ha.

Tre problemer – mange løsninger I Markskolen beslutter værten hvilke problemstillinger, kollegerne skal drøfte og give løsningsforslag til. Hans Rostgaard Andersen satte tre emner på dagsordenen.

Problem: P- og K-forsyning med mindre gylle Løsningsforslag: Større studehold, afsøge området for økologisk gylle, importere have-parkaffald Problem: Teknik til kvikbekæmpelse Løsningsforslag: Acceptere løsning med eksisterende maskiner, anvende skrælpløjning, Kvik-killer eller Kvik-up, tage Àre i stedet for tre slæt græs, anvende minisommerbrak Problem: > 100 agerkål/m2 i en enkelt mark Løsningsforslag: Dyrke vinterafgrøder og græs, undgå jordbehandling efterår, så frøene spirer i stubben og dør, dyrke rækkesåede vårafgrøder, fokuser på afgrødekonkurrence frem for forårsharvninger og forsinket såning

MARK & STALD

ØKOLOGI & ERHVERV

26. september 2014 nr. 552

11

Staldskolen rykker i marken Staldskolekonceptet, der er blevet en populær rådgivningsmetode i kvægbruget, er nu også taget i brug i planteavlen. Omkring 100 planteavlere over hele landet hjælper i år hinanden med at udfase konventionel husdyrgødning

Hans Rostgaard Andersen driver en planteavlsbedrift vest for Kolding.

Landmand:

Markskole giver mod på mere PLANTEAVL: Hans Rostgaard Andersen vil prioritere efterafgrøderne endnu højere, end han allerede gør i dag - Jeg har fået rigtig meget ud af at være med i Markskolen. Især i starten, for det ender jo nemt med gentagelser, når det er de samme problemstillinger, vi bøvler med alle sammen, siger Hans Rostgaard Andersen, der har drevet økologisk planteavl ved Kolding i 15 år.

Han er én af ca. 100 planteavlere, der i år deltager i en Markskole om udfasning af konventionel husdyrgødning.

Markskolen har især inspireret

ham til at ville gøre mere ud af planlægningen af efterafgrøder i fremtiden.

- Jeg har aldrig sået efterafgrøde efter rajgræs, men den er jo tidligt høstet, så det vil jeg gøre fremover.

Vinterbyg er også tidlig, og den dyrker jeg for første gang i år, fortæller han.

Endnu har han ikke taget stilling til, om han til foråret vil skrue ned for den konventionelle svinegylle, han plejer at importere.

- Men vi skal da have det udfaset, og jeg synes, jeg forbereder mig godt til den situation, siger han. kmn@okologi.dk

Stands mejetærskeren og så EFTERAFGRØDER: Sennep, olieræddike og andre korsblomstrede efterafgrøder skal etableres omkring 1. august, hvis de skal have en chance for at blive kraftige, samle næringsstoffer og konkurrere mod ukrudtet. Men som regel kommer høsten i vejen.

Men det er ikke en undskyldning, som planteavlskonsulent Peter Mejnertsen, LMO, køber.

Han slår til lyd for, at man stopper op i høsten og etablerer efterafgrøder i de marker, hvor det er mest påkrævet.

- Ved man, at man skal bekæmpe Økologirådgiver Peter Mejnertsen, tidsler i en mark, kan man så den LandboMidtØst som den første i foråret med byg eller havre, så man også kan høste den tidligt. Og man kan evt. høste af sin jord. Får man veletablerede efterafgrøder, vil man desuden den inden, den er helt moden. opleve, at jorden hurtigere Man kan lige så godt tørre bliver klar om foråret, lidt af den første høst og så kan man komme som den sidste, pointeKonsulentens endnu tidligere i gang, rede Peter Mejnertsen siger planteavlskonsupå et Markskolemøde tip lenten, der også selv er for planteavlere tidligeøkologisk planteavler. re på måneden. kmn@okologi.dk - Det kan man godt overkomme på f.eks. fem procent

RÅDGIVNING: De såkaldte staldskoler er, som navnet siger, hidtil især benyttet i kvægbruget, hvor grupper af landmænd rådgiver hinanden om løsninger på speciÀkke problemer i besætningerne.

Nu er staldskolerne så rykket i marken. 100 økologiske planteavlere deltager i øjeblikket i 19 såkaldte markskoler om udfasning af konventionel husdyrgødning, oplyser projektleder Margrethe Askegaard, Videncentret for Landbrug.

Styrken i stald- og markskolerne er, at alle arbejder med samme tema, at det er landmændene selv, der er eksperterne, at værten ikke får ét men mange forskellige bud på, hvordan han eller hun kan løse sit problem, og at der efterfølgende bliver fulgt op på, hvordan ændringerne har virket.

Jordnære eksperimenter Markskolerne har i modsætning til staldskolerne en særlig udfordring, fordi reaktionstiden i marken er længere end i stalden. Hvis først afgrøderne er sået og gødningen spredt, må man vente til næste sæson, før man kan gøre noget andet.

For at kompensere for dette er deltagerne blevet opfordret til at lægge eksperimenter ind i deres marker i denne vækstsæson. Det kan være striber med forskellig gødningstilførsel, forskelligt såtidspunkt for efterafgrøder eller strategier mod rodukrudt.

Når gruppen mødes, kan alle på den obligatoriske marktur ved selvsyn vurdere disse tiltag og tage inspiration med derfra til den efterfølgende diskussion eller til brug hjemme på egen bedrift.

andet vigtigt mål er at opnå eller opretholde høje udbytter i udfasningsprocessen. kmn@okologi.dk

Læringen er målet Om deltagerne efter projektets slutning bruger mindre konventionel husdyrgødning end før, er projektet ikke gearet til at følge. Dertil er dets løbetid for kort.

- Vi kan desværre ikke lave førefter-registreringer. Succeskriteriet er, at landmændene deler deres viden og erfaringer og inspirerer hinanden til at udvikle deres markdrift og få endnu mere ud af ressourcerne, siger Margrethe Askegaard, der understreger, at markskolerne ikke kun handler om at sænke forbruget af konventionel husdyrgødning. Et

Om projektet Projektet ’Høj produktion uden konventionel husdyrgødning’ er et Økologifremmeprojekt, der gennemføres i et samarbejde mellem Videncentret for Landbrug og Økologisk Landsforening. ɻ Projektet løber til efteråret 2015 ɻ Konsulenter fra begge organisationer er tovholdere i markskolerne ɻ 19 grupper er etableret med 5-6 deltagere i hver gruppe ɻ Hver får ét besøg i løbet af 2014-2015 ɻ Hertil kommer tilbud om studietur til Holland samt fælles opsamling ved projektets udløb.

Har du lyst til at være med til at udvikle økologien i dit lokalområde? Økologisk Landsforening vil gerne invitere dig til et fællesmøde Fællesmøderne er for alle, små som store landbrugere i et lokalområde, som enten er autoriserede økologer eller som går med overvejelserne om at lægge om til økologi.

Møderne afholdes følgende steder og datoer: z Mandag den 20. oktober kl. 18-22 på Dalum Landbrugsskole (Odense) z Tirsdag den 21. oktober kl. 18-22 på Skovsgård Hotel (Brovst) z Onsdag den 22. oktober kl. 18-22 på Restaurant Skovbakken (Randers) z Torsdag den 23. oktober kl. 18-22 på Kalø Økologisk Landbrugsskole (Rønde) Formålet med møderne er at udvikle kompetencer og styrke samarbejdet hos økologiske landmænd i et lokalområde, således afsætning og branding af deres lokale produkter fremmes.

Samarbejde på mødeprogrammet Samarbejde vil være på programmet til fællesmødet. Du vil få ideer til, hvordan du via samarbejde med andre landbrugere i dit lokalområde og med lokale virksomheder kan opnå en synergi og dermed udvikle økologien lokalt.

Der vil blive serveret en let aftensmad samt kaffe til møderne. Møderne er gratis at deltage i.

Tilmelding vil være bindende og skal ske senest 13. oktober.

Tilmelding sker på telefon 8732 2700 (Helle), og der er et begrænset antal pladser. Eventuelle spørgsmål kan stilles til Malene Kræfting på telefon 2026 1072 eller mail msk@okologi.dk

Projektet er støttet af: ”Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne”.

12

ØKOLOGI & ERHVERV

Ny guide om SR SUNDHEDSRÅDGIVNING: Tværfaglig sundhedsrådgivning, som anvendes af en del økologiske mælkeproducenter, får nu et løft i kraft af en ny guide til tovholderne. Den tværfaglige rådgivning er ikke i samme grad som staldskolerne et velbeskrevet koncept og har tidligere fået nogen kritik af de deltagende landmænd. Med den nye guide, som er udarbejdet af Videncentret for Landbrug, Den Danske Dyrlægeforening og Økologisk Landsforening, får landmænd og rådgivere hjælp til at sætte rådgivningen i system og sikre et større udbytte af den.

Guiden hedder ’Succes med tværfaglig Sundhedsrådgivning.

Snylter angriber gulerødder UKRUDT: To økologiske avlere har i år haft ubudne gæster i gulerodsmarken. Det drejer sig om en snylter af silkeslægten, der spinder gulerødderne ind i et net af gule tråde. Hver silkeplante kan brede sig og dække op til tre kvadratmeter i marken, skriver Frugt & Grønt. Den bedste måde at bekæmpe den på er at fjerne inÀcerede planter, inden de kaster frø. Frøene kan overleve i jorden i 20-30 år, så denne indsats er ekstrem vigtig.

Mulige værtsplanter er ud over gulerødder lucerne, kløver, kartoÁer, løg, tomater og sukkerroer samt en række ukrudtsplanter.

26. september 2014 nr. 552

Skålplanten sikrer både gas og natur En demonstation af forskellige økologiske energiafgrøder tegner ikke bare godt for produktionen af biogas men også for naturen BIOGAS AF NILS WÜRTZENFELD I juni sidste år blev Silphie-planten - eller skålplante, som den mere mundret kaldes, plantet ud i forsøgsmarker ved Foulum og St. Jyndevad.

Samtidig såede man også blandingsafgrøden ’biogas 1’ som en del af et samlet forsøg, der skal skabe bæredygtige biogas-afgrøder, der samtidig vil komme både naturen og dyreliv til gode.

Bag forsøget står Økologisk Landsforenings faglige afdeling, der har allieret sig med Ove Edlefsen, der til daglig styrer forsøgsmarkerne, og efter mere end et år i jorden tegner afgrøderne til at leve op til målsætningerne. Det var i hvert fald konklusionen ved en præsentation for nylig af forsøget i St. Jyndevad.

- Vores mål var at vise, at man i stedet for energimajs sagtens kan producere energiafgrøder, der både er bæredygtige og samtidig en fordel for naturen, og indtil videre kan vi se, at dyrelivet stortrives omkring vores forsøgsafgrøder, fortæller faglig udviklingschef i Økologisk Landsforening Michael Tersbøl, der har været med til at stable projektet på benene sammen med økologikonsulent og projektleder Carsten Markussen – også fra Økologisk Landsforening.

- Ganske vist er det billigt at pro-

ducere majs til biogas, men det har ingen fordele for naturen. På de marker, hvor vi har plantet skålplanten og biogas 1, ser vi derimod, at både fugle og insekter trives, og samtidig tegner det til, at de afgrøder, der er sået i den bedste jord, kan yde et ligeså stort biogas-udbytte som majs, forklarer Michael Tersbøl.

Forsøgsplanterne i Foulum og St. Jyndevad, der alle er bestøverplanter, er samtidig Áerårige og opbygger derfor kulstof i jorden i stedet for at tære på jordens beholdning. Dermed er skålplanten, der oprindeligt er en prærieplante og derfor rimelig hårdfør, god for jorden. Det samme er biogas 1, der er sammensat af en blanding af 27 forskellige plantearter, der giver en høj biomasse og en masser blomster.

Et bæredygtigt alternativ Forsøget med de økologiske energiafgrøder kommer i kølvandet på et fald i mængden af majs og energiafgrøder til biogas med knap 25 procent fra 2012 til 2013. Samtidig anses biogas produceret af majs og andre energiafgrøder ikke længere for at være bæredygtig - især ikke på længere sigt - og derfor arbejdes der også på at begrænse brugen af energiafgrøder til biogasproduktion fra 2015. Michael Tersbøl håber dog, at Økologisk Landsforenings forsøg med økologiske energiafgrøder vil

Skålplanten har fået sit navn efter sine blade, der danner en skål, der samler regn og dug op. Foto: Michael Tersbøl. bidrage til debatten og på sigt illustrere, at man sagtens kan sikre bæredygtighed gennem energiafgrøder.

- Vores forsøg skulle gerne vise, at der er et alternativ til konventionelle energiafgrøder og husdyrgødning og rest- og affaldsprodukter. Hvis vi inddrager et hensyn til naturen, så er dette en måde, hvorpå man sagtens kan skabe bæredygtigt biogas, fastslår Michael Tersbøl.

Af samme grund krydser forsøgets initiativtagere Àngre for, at

projektet – der oprindeligt er sat til at løbe to år – kan forlænges med yderligere et år, så det bliver endnu tydeligere, hvad planterne kan præstere over tid.

- Lykkes det, er det planen, at vi skal gøre mere opmærksom på de to afgrøder. Det kunne f.eks. være fedt at invitere biavler- natur- eller haveforeninger ud for at se markerne og høre om mulighederne ved skålplanten og ’biogas 1’, fortæller Michael Tersbøl.

Sådan etablerer du græsmarker med mange arter Vi præsenter her forslag til et meget enkelt design for en slætmark, hvor der både bliver plads til de stærke og svage urter – byggende på vores forsøg og erfaring med urter Der er mange grunde til at udså urter i græsmarkerne, herunder ønsket om at forøge ædelyst, forøge mineraloptag, begrænse parasittryk og forbedre produktkvalitet. Disse ønsker er alle relateret til produktion, men der er også andre formål, som en generel forøgelse af biodiversitet og forøgelse af fødegrundlaget for den vilde fauna.

Urter, som etableres sammen med kløvergræs, er udsat for kraftig konkurrence. Over jorden kæmpes der om lys og under jorden om vand og næringsstoffer. Ikke alle arter klarer sig lige godt. Vi opdeler urterne i tre kategorier. 1) Stærke urter som kan

vokse sammen med kløvergræs (cikorie, lancet vejbred og kommen), 2) svage urter som har det svært i kløvergræs og derfor kræver mindre konkurrence, hvis de skal produceres i større mængder (især kællingetand, bibernelle, røllike og blåhat) og 3) meget svage urter som selv ved skånsom dyrkning ikke er egnede til at indgå i kløvergræsblandinger. Til sidstnævnte hører vild kørvel og stenkløver.

Ofte er der en begrænset urteandel i markerne. En forøgelse af såmængden vil for de stærke urter kunne øge urteandelen betydeligt, mens det for de svage urter er nødvendigt med målrettede blandinger, hvor der tages hensyn til deres vækstkrav.

Eksempel på mark design Der udsås tre blandinger. Blanding 1 er tiltænkt den største del af marken og er en blanding 45 med lidt lucerne for at øge bælgplanterobustheden og yderligere med de tre stærke urter (cikorie, vejbred og

kommen). I blanding 2 er der mere fokus på de svage urter og den indeholder derfor kun lidt rødkløver og lucerne for at sikre N-Àkseringen, men en stor andel stærke urter samt meget af de mindre stærke.

Græs og hvidkløver indgår ikke i blandingen for at begrænse konkurrencen. I blanding 3 er de svage urter i centrum. Den er uden rødkløver og lucerne og kun lidt af de stærke urter men til gengæld meget af de svage.

Blandingerne skal man så forestille sig udsået i en kvadratisk mark på 10 ha med læhegn på to sider. Blanding 1 udsås i det meste af marken, blanding 2 udsås udenom i forager og langs læhegn i 12 meters bredde og blanding 3 i en 6 m stribe langs læhegnene. Fordelen ved det enkelte design er, at såningen er enkel, og at områderne med mange arter er tæt på de omgivende biotoper, hvilket giver bedre muligheder for den vilde faunas fouragering. Ensilering i stak og blanding før udfodring gør, at foderet bliver homogent.

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

AF: KAREN SØEGAARD OG JØRGEN ERIKSEN

Andre benyttelser, som ensilering i baller eller afgræsning, kan nødvendiggøre andre design.

Udbyttet i blanding 1 er som minimum på niveau med en normal kløvergræsmark, dvs. et bruttoudbytte på 10.000 FE/ha. I blanding 2 bliver udbyttet lidt mindre ca. 9.000 FE/ha, mens det i blanding 3 kun bliver ca. 6.000 FE/ha. Arealet af blandingerne i designet udgør henholdsvis 82, 15 og 3 % af blanding

1, 2 og 3 og bruttoudbyttet for hele marken vil ved denne sammensætning være 9.800 FE/ha. Man skal dog være opmærksom på, at blanding 2 og 3 er placeret i forager og nær hegn, hvor udbytteniveauet oftest er lavere end i resten af marken. Hvordan energikoncentrationen (NorFor, MJ/kg tørstof) bliver påvirket, afhænger helt af artssammensætningen, idet nogle arter forbedrer mens andre forringer foderværdien.

NYHEDSBREV FRA FAGLIG AFDELING

NYHEDSBREVET ER SKREVET OG REDIGERET AF RÅDGIVERNE I FAGLIG AFDELING, ØKOLOGISK LANDSFORENING

Økologisk Landsforening PLANTEAVL

HESTEBØNNER PÅ SANDJORD Der blev i 2013 dyrket ca. 6400 ha. med bælgsæd til modenhed.

Halvdelen som blandsæd til modenhed. 200 ha. lupin, 1200 ha. ærter og - 1800 ha. hestebønner. Arealet har været støt stigende og priserne har været det samme. Der handles til priser omkring 270-290 kr./hkg for tiden. Er det nok til planteavleren? Sikkert ikke , og i hvert fald kun, hvis vi bliver bedre til at lave stabile udbytter i bælgsæd.

I 2014 er der igen dyrket mange hestebønner, både på let jord og på den tungere jord, hvor hestebønne traditionelt er den bedst egnede af bælgplanterne. Erfaringerne på sandjord er, at de fint kan dyrkes på 12,5 cm’s rækkeafstand. De skal langt i joden, 6-8 cm, så de ligger godt i fugten og der er god tid til 2-3 blindharvninger. Det bliver så den eneste ukrudtsbekæmpelse, så afgrøden skal gøre resten ved at blive tæt og kraftig. Den næste og største udfordring på sandjorden er vand. Især omkring blomstring må det ikke mangle. Hold regnskab med fordampningen og sæt maksimumfordampning til 5 mm pr. dag i de varme tørre perioder. I sommer blæste det oven i købet en del på

de varmeste dage. Konsekvensen af vandmangel omkring blomstring er ganske enkelt, at planten smider blomsterne. 3-4 blomster er ikke ret meget, og udbyttet er så reduceret til måske 25 hkg. 8-10 blomster- og efterfølgende bælge pr. plante, er afgrødens potentiale, som helst skal komme til udtryk. Ukrudtskonkurrence og vand kan og skal vi have styr på sandjorden.

Derudover er hestebønne rigtigt velegnet til at lægge frøgræs ud i.

Såning ved sidste harvning eller radrensning. Vandingen får græsset til at spire. Den langsomme afløvning af hestebønnerne giver lys og plads til etablering, og de 30-40 kg N, der efterlades, er med til at give frøgræsset stærke rødder inden vinteren.

SVEN HERMANSEN sh@okologi.dk Mobil. 29 43 75 50

HØSTTIDSPUNKTET FOR MAJS Ved indgangen af endnu en mild efterårsuge, begynder mange økologer at forberede majshøsten. Optælling af majsvarmeenheder viser medio september, at afgrøder sået i begyndelsen af maj nu passerer den teoretiske grænse på 27-30 % tørstof. I hvert fald længst mod syd. Samme beregning gennemført i Himmerland viser, at der er næsten 14 dage endnu, inden afgrøden er klar.

Men det er jo bare vejledende. Vores konsulenter konstaterer, at kolberne er modne, kernerne begynder at blive hårde - men stænglen er stadig meget grøn. Tørstofprocenten i den høstede afgrøde vil i år blive bestemt af netop det.

Vi kommer ikke uden om, at det bliver sværere end sædvanligt at finde det rigtige tidspunkt at høste på. Det kan blive nødvendigt at lave prøvehøstninger. Man kan gøre det selv, tørre og afveje, derhjemme i køkkenet eller sende 8-10 repræsentative planter til laboratoriebestemmelse. Det er fine afgrøder, og de skal lægges godt ind i siloen, så den indsats skal med.

Når det bliver tid at køre, vil kernerne mange steder være langt mere modne, end vi er vant til. Derfor skal de crackes, knuses i snitteren, ellers vil en for stor del af energien ikke blive udnyttet af koen.

Med den sommer vi er ved at have brugt op, vil der være flere, der får lyst til og mod på at dyrke majs. Dyrke majs igen, for manges vedkommende. Vi er ved at have fornuftigt styr på ukrudt, vi ved hvordan fuglene skal holdes i skak og har efterhånden set fordelene ved at så store frø i varm jord. Vi glæder os til at se udbytter og kvaliteter gjort endeligt op.

- Yveret skal være blødt, uden knuder eller strenge i patterne.

- Klovene skal være i orden.

- Tænderne og biddet kontrolleres ligesom hos vædderne.

- Huldet skal være i orden. Hos kødracerne betyder det 3- 3,5 efter 5-skalaen og korthalefårene op til en 0,5 huldkarakter lavere. Lav en flushing af fårene ved at tilbyde dem godt græs de sidste tre uger før til tre uger efter bedækning.

- Gimmere skal veje mere end 60 % af voksenvægt, da det sikrer en tydeligere brunst og bedre størrelse får.

FØLG OS PÅ RÅDGIVERBLOGGEN

sh@okologi.dk Mobil. 29 43 75 50

Ønsker du en komprimeret læmningssæson, kan vædderen gå i en tilstødende indhegning til marken i 12 dage, før den lukkes til fårene.

På denne måde skal der bruges én vædder pr. 25-30 får for at få fuldt udbytte.

En ”teaser-vædder” er en steriliseret vædder, der kan bruges i stedet for at stresse avlsvædderen op til sæsonen. Der introduceres en teaser for hver 100 får i mindst 2-3 dage og højst 12 dage. Den fertile vædder lukkes til flokken på 12. dagen. På denne måde fås en kort læmningssæson. Brunsterne vil blive tydelige og normale brunster vil forekomme med to toppe af aktivitet i flokken mellem 18 og 26 dage efter vædder-introduktionen.

Gimmerne har brug for en vædder med kraftig udskillelse af duftstoffer, og derfor lykkes bedækningen ofte bedst med en fuldvoksen vædder.

BJARNE HANSEN

Der er blot 26 økologiske mælkeproducenter i Irland. Pat Mulrooney i Tipperary er af dem. Han har et low inputsystem, hvor afgræsning udgør hovedparten af køernes foder. Det er almindeligt i Irland, der som bekendt er dækket af græsarealer takket være hyppig regn og lunt klima. Hos Mulrooney er køerne på græs fra februar til november. De får en ny fold ved hver malkning i første del af sæsonen, senere en ny fold hver eller hver anden dag. Der græsses med tre ugers rotation forår og sommer og med op til seks uger i efteråret. Køerne tildeles i gennemsnit to kg tilskudsfoder pr. dag. Robusthed prioriteres højt, og derfor er køerne krydsninger. Set med danske øjne er mælkeydelsen meget beskeden, nemlig 5300 kg mælk pr. ko pr. år. De fleste malkekvægbedrifter er baseret på forårskælvninger, men Mulrooney lader halvdelen af køerne kælve i efteråret. Dermed udnytter han, at han får en god pris for vintermælken (55-60 mod

SVEN HERMANSEN

ER DINE FÅR OG VÆDDERE KLAR TIL BEDÆKNINGSSÆSONEN? For at få et godt resultat ud af bedækningen er det nødvendigt at sætte tid af til at sikre fårenes og væddernes kvalitet før bedækning.

Alle fårene bør kontrolleres før bedækning for følgende:

PÅ GRÆS FRA FEBRUAR TIL NOVEMBER

bh@okologi.dk Mobil. 21 15 87 06

40 cent/liter). Trods low input-strategien har Mulrooney investeret i malkerobotter. Det har først og fremmest givet ham en arbejdslettelse, men det har også forbedret celletallet.

Det økologiske areal udgør kun 1 % af landbrugsarealet i Irland og væksten er meget langsom. Regeringen havde på et tidspunkt et mål om 5 % økologisk areal, men det bliver der ikke talt så meget om. De irske landmænd anser den økologiske driftsform for at være lidt gammeldags, og der har ikke været forureningssager, som har skubbet på udviklingen.

Vi besøgte Irland i regi af et Leonardo Partnerskabsprojekt.

IRENE FISKER irf@okologi.dk Mobil. 20 92 68 24

NATURPLEJE

VARIATION SKABER LIV God natur er også en varieret natur. Der skal være både høje træer og lave træer, korn og græs, afgrøde og bar jord, mark og overdrev, skygge og lys, tørre og våde pletter, gravhøje og vandhuller, læhegn og skov osv.

Det er muligt - og sjovere at få agerhøne og fasan på bedriften uden at fodre dem med korn. Gennem variation i landskabet er det nemlig muligt at skabe ynglesteder og sørge for, at der er insekter, frø og nye skud til hønsefuglene.

Placér naturstriberne så de ikke giver ekstra kørsel i marken, eller på anden måde er træls i markarbejdet. Naturstriber skal være en fryd for øjet og give glæde i hverdagen. Indkøb gerne frø til naturstriber sammen med årets udsæd.

Sådan gør du Se hvad der dominerer landskabet på din bedrift og hos dine naboer - lav det modsatte. Hvis der er store åbne arealer, bør marken brydes op med f.eks. naturstriber eller levende hegn. Hvis der er megen bevoksning, er der brug for lys og varme ned til jorden og lave planter.

Gode tips Hav mere end tre afgrøder i din markplan. Selv variationen i afgrøderne på marken er med til at skabe liv. Bl.a. foretrækker haren flere forskellige afgrøder inden for en kort afstand.

Fræs eller strigl barjordsstriber, når de har lige under halvt plantedækken. Fugle bruger bl.a. den bare jord til solbadning, og andre dyr bruger den til at tørre efter et regnskyl.

Du kan læse mere om de 8 naturråd på www.okologi. dk

MARIE-LOUISE SIMONSEN Mail: mls@okologi.dk (Pt. på orlov)

14

ØKOLOGI & ERHVERV

26. september 2014 nr. 552

MAD & MARKED PÅ MARKEDET AF EJVIND PEDERSEN, CHEFKONSULENT, LANDBRUG & FØDEVARER

KINA - HVORDAN ER DET LIGE? Omkring en femtedel af Verdens befolkning bor i Kina, og derfor er det altid interessant, når danske virksomheder får hul igennem muren og begynder at eksportere varer til dette store land i Østen. I den forbindelse får ikke mindst økologiske fødevarer til Kina megen omtale. Vi oplever stor optimisme i erhvervet med hensyn til de fremtidige eksportmuligheder, og der er givetvis også et stort potentielt marked for økologiske fødevarer fra Danmark, da vi er kendte for kvalitetsfødevarer, høj fødevaresikkerhed og et De almeget troværdigt kontrollerede system i økologi.

Når de gode markedsmuligheder er nævnt, skal man dog også gøre sig klart, at for en dansk virksomhed er Kina ikke umiddelbart noget let marked at agere på pga. sprog- og kulturforskelle, logistik og bare det at opnå markedsadgang.

“

Kinagodkendte virksomheder vil sikkert gerne medgive, at det er en administrativ tung og ikke helt gratis proces at få lov at eksportere til Kina.

For at kunne sælge danske økologiske fødevarer som økologiske i Kina, er det et krav, at den danske virksomhed og dens landmænd skal opfylder de kinesiske økologiregler, og dette skal årligt kontrolleres af én af de ca. 20 kinesiske kontrolmyndigheder. De allerede Kina-godkendte virksomheder vil sikkert gerne medgive, at det er en administrativ tung og ikke helt gratis proces at få lov at eksportere til Kina.

En lille eller mindre virksomhed skal måske i første omgang overveje, om nærmarkederne er en nemmere mulighed for eksport end Kina.

I L&F arbejder vi sammen med myndighederne om at lette markedsadgangen for økologi til Kina, da vi tror på potentialet for både økologiske og konventionelle fødevarer til det kinesiske marked. Vi har derfor oprettet en ny ’China Desk’, der med Áere årlige netværksmøder har fokus på markedsviden og trends, erfaringsudveksling om handel og eksport til Kina, fælles messefremstød og kundebesøg samt ikke mindst rådgivning, hvor vi trækker på tidligere erfaring samt L&F’s kontor i Beijing. Vi vil gøres vores til, at danske virksomheder – små som store – opnår den størst mulige andel af økologimarkedet i Kina.

Kokken Bjørn Madsen var i det kreative hjørne, da han sammen med performer-kunstnere kunne tilbyde porre-hotdogs omgivet af en mandala-labyrint – ligeledes kreeret i porrer. Foto: Jakob Brandt

] Ǧ ϐ I et ambitiøst forsøg på at bringe en række aarhusianske kokke tættere på lokale økologiske fødevareproducenter inviterede Økologisk Landsforening de to parter på en hel dag med særprægede øko-oplevelser LOKALE VARER TEKST: NILS WÜRTZENFELDT

I 1967 kunne alverdens biografgængere se The Beatles begive sig ud på en fantasifuld og mærkværdig bustur i Àlmen Magical Mystery Tour. Skulle denne Àlm genindspilles, kunne et sådan projekt meget passende have fundet sted mandag d.

22 september. Her inviterede Økologisk Landsforening nemlig fem kokke og to grosister fra AB Catering og INCO på en bustur, som endte med at blive en rejse ind i en forunderlig økologisk verden.

Anledningen var i sig selv simpel. Det fortæller Torben Blok, der er projektleder hos Økologisk Landsforening - Hovedformålet har været at vise en række lokale Aarhus-kokke, at der Àndes et storslået lokalt spisekammer lige udenfor døren, som bare venter på at blive transporteret hjem til byens restaurantkøkkener, lyder det fra Torben Blok, der

i forsøget på at gøre dagen mindeværdig havde allieret sig med madkunstner og indehaver af gourmetrestauranten 1 th., Mette Martinussen.

Og mindeværdig blev dagen i høj grad.

I en gammel, ombygget bus blev den syv mand store delegation kørt rundt til en vifte af økologiske fødevareproducenter, hvor en performergruppe hele dagen medvirkede til, at oplevelsen blev noget for sig – blandt andet ved hjælp af dans, instruktioner gennem høretelefoner, æblekast, et tæppe af spinat og meget andet.

Aarhus. Her har man indvilliget i, at butikken fra sidst i oktober vil gøre ekstra plads på hylderne for lokale producenter i håb om, at deres varer dermed har lettere ved at Ànde vej til Aarhus’ restauranter.

- Vi ser dette samarbejde som en mulighed for at promovere de lokale avlere.

Det er ikke altid med lige stor succes, at producenterne kan få afsat deres varer, og der har klart manglet et tiltag, som kan gøre det lettere for dem. Det håber vi kan lykkes ved at lægge nogle hyldemeter til, forklarer Jesper Bøgelund.

Logistikken har manglet - Det har været en rigtig spændende dag.

Det er altid en oplevelse at komme ud og se, hvor råvarerne kommer fra, og det har især været positivt at blive introduceret til producenter med varer af så høj en kvalitet, fortæller Bjørn Madsen, der er køkkenchef på Aros Kunstmuseum, og som var én af de deltagende kokke.

Han peger på, at det tidligere har været svært for kokke og producenter at samarbejde, da logistikken ofte mangler.

- Sådan en dag som i dag er helt sikkert med til at fremme et samarbejde mellem os og producenterne, og da både Økologisk Landsforening, AB Catering og INCO tilmed er med i projektet, så har vi fået ekstra logistiske kræfter, som restauratører ofte mangler i sammenspillet med producenter, fortæller Bjørn Madsen.

I øko-arrangementet deltog også Jesper Bøgelund, der er varehusdirektør i INCO

En hotdog med porre, tak Efter besøgene på en række udvalgte økogårde, gjorde bussen et sidste stop ved restaurant Gastro & Vino i det centrale Aarhus.

Her blev rollerne byttet rundt og i stedet for at blive klogere på økologiske råvarer, var det nu de fem kokke, der overfor producenterne skulle demonstrere, hvordan man på alternative måder kunne skabe gastronomiske oplevelser ud fra avlernes egne produkter. Dette blev ligeledes iscenesat ved hjælp af både skøre og iøjefaldende indslag, der bogstavlig talt kastede madkunst af sig – blandt andet en porrelabyrint med dertil hørende porre-hotdogs.

- Vi har altid ønsket os et arrangement som dette, da det giver os mulighed for at komme i kontakt restaurationsbranchen siger Lone Hedegaard, der leverer økologisk fjerkræ fra sin gård Gothenborg ved Them.

MAD & MARKED

26. september 2014 nr. 552

MADSPILD: Ifølge Miljøstyrelsen smider fødevareindustrien og butikkerne 303.000 tons mad ud hvert år. For at undgå dette store madspild, vil Folkekirkens Nødhjælp i samarbejde med Fødevarebanken og Dansk Supermarked åbne en butik med overskudsmad fra supermarkeder. Den får navnet ReFood, og planen er, at den skal åbne på Nørrebro i begyndelsen af 2015.

Overskuddet fra butikken vil gå til Folkekirkens Nødhjælps kamp mod sult i fattige lande, skriver Nørrebro Nordvest Bladet

Woodshade har slået en kolbøtte CHOKOLADE TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

- Vi har lige slået en lille kolbøtte…

Sådan opsummerede chokoladeproducent Lars Frederiksen i sidste uge situationen for Woodshade Organics, som dagen forinden var blevet overtaget af Ørbæk Bryggeri, der er ejet af Rømer-familien fra Silkeborg.

Dermed er der lagt op til et tæt samarbejde mellem Niels Rømer og Lars Frederiksen. De kender hinanden fra et utal af danske og udenlandske messer, hvor de har stået på hver deres stand med henholdsvis drikkevarer og chokolade.

Da Niels Rømer på Food Festivalen i Århus hørte, at Woodshade var i vanskeligheder, blev der handlet hurtigt.

- Jeg har kendt Mølle Skovly (Woodshade Organics, red.) lige siden Àrmaet blev grundlagt, og jeg synes, at det ville være synd, hvis det lukkede, siger Niels Rømer, som ser spændende muligheder for udviklingen af Woodshade.

Marmelader og energibarer Woodshade har produceret fyldte chokolader, marmelade og andre lækkerier i det nedlagte Arla-mejeri i Vrinners på Djursland siden 2007, og Áere potentielle købere var med i opløbet, men Lars Frederiksen er ikke i tvivl: - Det var det bedste, der kunne ske for os, og det betyder, at virksomheden nu kører videre på et styrket grundlag, siger den passionerede chokoladeproducent.

Han er enig i, at der vil være Áere synergieffekter mellem Woodshade og den nye ejers øvrige aktiviteter, som både omfatter engros-virksomhed, drift af helsekostbutik, produktion af økologisk kosmetik samt drik-

Gode resultater i tunneller

kevarer som sodavand, øl og spiritus m.m.

- Vi har nogle kompetencer og netværk, så vi kan gå ind og hjælpe på salgssiden og med produktudvikling.

Jeg forstiller mig, at vi kan lave et nyt snævert sortiment af marmelader og energibarer, siger Niels Rømer.

Han pointerer, at Woodshade skal fortsætte som et selvstændigt kvalitetsbrand, men ser samtidig et stort potentiale i at lave en produktserie med et andet navn, som henvender sig mere bredt til dagligvarehandlen, så der kommer større volumen i produktionen.

Hullet var for stort Efter præcis 13 år og én dag i spidsen for det økologiske chokoladeÀrma blev Woodshade 2. september erklæret konkurs, da banken smækkede kassen i.

- Vi havde fået gravet et hul, der var for stort, erkender Lars Frederiksen, som peger på Áere årsager til, at økonomien var strammet til gennem de seneste år.

Dels overtog Woodshade i 2007 det nedlagte Arla-mejeri i Vrinners.

Det var en stor investering for den lille virksomhed, som ikke selv havde brug for al pladsen.

- Det var lige inden Ànanskrisen, og det gjorde det både vanskeligt at leje de lokaler ud, som vi ikke selv skulle bruge, og på grund af krisen kunne vi ikke fortsætte med de tidligere års vækstrater på 10-15 procent, som i 2007 gjorde os til Gazelle-virksomhed, siger Lars Fredriksen.

Samtidig Àk Woodshade et tab på 700.000 kr., da det lokale vandværk sidste år gravede en vandledning over og dermed forurenede to ugers produktion af marcipan lige op til julesalget.

Efter Áere år med underskud kom Woodshade ud af det seneste regnskabsår med et minus på 606.000 kr. og en negativ egenkapital på 1,6 mio. kr.

Lars Frederiksen fortsætter Allerede for tre år siden Àk Woodshade tilført ny kapital i forbindelse med en udvidelse af ejerkredsen, da en privat investor skød penge ind i selskabet.

Han er nu ude af billedet, og som

15

Ny Nørrebro-butik til kamp mod madspild

Lars Frederiksen glæder sig over, at han fortsat får mulighed for at stå i spidsen for chokoladeproduktionen på Woodshade Organics og han ser frem til samarbejdet med Rømer-familien. w

Ørbæk Bryggeri overtager Woodshade Organic efter konkurs og lægger an til at lancere et nyt sortiment til dagligvarebutikkerne

ØKOLOGI & ERHVERV

TOMATER: Økologisk dyrkning i tunneller vinder frem. I begyndelsen var det jordbær, der blev sat under plast, men forsøg med forskellige bærbuske hos Aarhus Universitet i Årslev ser ud til at give gode resultater. Økologiske hindbær i tunnel giver eksempelvis samme udbytte som konventionelle – nogle tilfælde højere, konstaterer eksperterne i en artikel i Frugt & Grønt. Det gælder både sommer- og efterårssorter.

Højeste udbytte på andetårsbuske var 31,4 ton/ha Glen Fyne.

Tomater i tuneller TOMATER: Ved Ringsted har den økologiske planteavler Søren Larsen succes med at dyrke tomater i plasttunnel. Han dyrker til lokalt salg og har derfor mange sorter i huset. Det er besværligt men nødvendigt for at imødekomme kundernes ønsker. I år er der otte forskellige tomater i tunnelen, men det er for få, og næste år skal der Áere forskellige tomater i sortimentet.

I andre tuneller er der efterårshindbær. Tunnel-produktionen gør det muligt at forlænge sæsonen og dermed få mest muligt ud af den lokale afsætning, fortæller Søren Larsen til Frugt & Grønt.

led i aftalen med de nye ejere er det planen, at 67-årige Lars Frederiksen fortsætter som direktør i tre-fem år, eller til han går på pension. Samtidig bliver Niels Rømers søn Aksel Rømer kørt i stilling til på et tidspunkt at sætte sig i direktørstolen.

I første omgang bliver han tilknyttet Woodshade med ansvar for salg og eksport.

- Men nu skal jeg først lære hele produktionen at kende, siger Aksel Rømer fra sin nye arbejdsplads i Vrinners.

Den japanske jul kalder Mejeriet i Vrinners blev til salg, da Arla valgte at Áytte produktionen af Áødeost til Korsvej Mejeri i Frederi-

cia, og ud over Woodshade og den økologiske delikatessebutik Knebelgodt huser mejeribygningen i dag Tebstrup Gedeosteri, og en lokal mjødproducent, som ikke er berørt af konkursen.

Med en ny ejer ved roret har de ansatte på Woodshade nu udsigt til nogle særdeles travle dage.

- Vi har et bjerg af ordrer, der er løbet ind i løbet af de to uger, hvor vi har ligget stille, siger Lars Frederiksen.

Førsteprioritet har en prøveproduktion af julekonfekt til en ny japansk kunde.

Tank øko-mælk ved stalddøren MÆLK: De midtsjællandske forbrugere kan snart tanke økomælk ved stalddøren hos Peter Sivertsen, som driver et økologisk landbrug ved Osted. Den 52-rige mælkeproducent, der leverer til Arla, har netop klargjort sin nye investering på bedriften. En mælketapningsautomat, hvorfra kunderne selv kan tappe frisk mælk direkte fra gården. - Jeg har faktisk altid haft en gammel drøm om at kunne sælge frisk mælk direkte til forbrugerne. Det smager altså bare bedre, når det kommer direkte fra koen, siger Peter Sivertsen til Foodculture.dk.

16

ØKOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

26. september 2014 nr. 552

Axel Månssons demo-have med kål og salat var nærmest klinisk renset for ukrudt, og man behøver ikke at være vegetar, før tænderne begynder at løbe i vand ved synet af de velplejede planter.

Nye kål i lange baner Axel Månsson er på vej med farverige og velsmagende alternativer til vinterens mange hvidkål, rødbeder og rodknolde GRØNTSAGER TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

- Prøv at se de farver!

- Hvor er de Áotte!

- Der er en god fylde i den hér salat.

Superlativerne nærmest snubler over hinanden, da repræsentanter for landets største grossister og cateringkæder var inviteret til ’kålvandring’ i Axel Månssons specialindrettede demonstrationshave med kål og salat.

Siden har også repræsentanter fra dagligvarehandlen været på besøg i kålhaven på landets største frilandsgartneri ved Brande.

Gæsterne er ikke mindst imponeret over det store udvalg og de mange Áotte farvenuancer i både salat og kål, som måske i fremtiden kan sætte mere kolorit på salatbuffeten

og dagligvarebutikkernes grøntafdelinger.

Glaskål og aspargesbroccoli Demohavens mange små parceller frister med sorter som den asiatiske Pak Choy med tykke hvide bladstilke og mørkegrønne blade, hvide og røde glaskål og den langstilkede apargesbroccoli, som sjældent Ànder vej til de danske dagligvarebutikker.

Det vil grøntsagsproducent Axel Månsson, Brande, gerne råde bod ved at lytte til ønskerne fra de mange professionelle indkøbere, som at dømme efter deres umiddelbare begejstring tørster efter Áere af de mere sjældne kål- og salattyper fra den jyske demohave.

For tre år siden afholdt Axel Månssons et lignende arrangement, og også dengang førte det til, at den jyske producent tog nye kulturer med i markplanen. ’Vi blev meget inspireret af de gode erfaringer med demohaven i 2011, som var årsagen til, at vi startede en mindre produktion af bl.a. rød spidskål, romanesco og lilla blomkål, som vi ikke har haft problemer med at få afsat og derfor regner med at dyrke fast i de kommende

Grøntsager og æg ɻ Axel Månsson A/S producerer salat og grøntsager på 800 hektar, hvoraf de 300 er omlagt til økologi. ɻ Han har desuden 80.000 æglæggende øko-høns og planlægger næste år at øge antallet til 110.000 høns.

år’, skriver Axel Månsson i en guide til haven.

Markedet driver omlægningen - Det er vildt spændende, og der er Áere ting, som jeg ikke kender, siger Mona Carøe Jensen, cheføkonoma på Regionshospitalet Randers.

For hende og de øvrige gæster er det en stor oplevelse at se hvor Áotte kål- og salatplanter, det er muligt at dyrke i Danmark uden brug af kemi og kunstgødning.

Gæsterne bliver bedt om at aÁevere en liste over de produkter, som de Ànder mest interessante, og når Axel Månsson får samlet svarene fra

efterårets kålvandringer, er det ambitionen at give plads i den økologiske såplan til de mest efterspurgte afgrøder.

- Jeg tror meget på glaskål, og overvejer også rosenkål, sagde Axel Månsson, og at dømme efter gæsternes bud kan han også godt sætte både røde spidskål og aspargesbroccoli i jorden til næste år.

- Vi konverterer alt, hvad vi kan, til økologi i takt med, at vi kan afsætte produkterne, siger Axel Månsson, som glæder sig over den store interesse for demohavens planter.

Gør vinteren lidt sjovere Det samme gør Rikke Grønning fra Markedsafdelingen i Økologisk Landsforening.

- Haven viser nogle af de kåltyper og andre vinterafgrøder, som kan være med til at gøre jeres hverdag lidt sjovere og skabe mere variation i de kolde vintermåneder, siger Rikke Grønning, inden gæsterne fra foodservicebranchen bliver sluppet løs mellem salat og noget så selvmodsigende som røde grønkål.

- Det er en rigtig Áot have, de har lavet, og jeg glæder mig til, at vi får nogle Áere kål ind i supermarkeder-

ne, hvor sortimentet er utroligt kedeligt, siger Dorte Rhode Nissen fra Urban Green.

Kantinerne kalder Henning Aae, indkøbschef i Fazer Foodservice A/S, som driver 160 danske kantiner rundt om i hele landet, er også begejstret.

Med sig har han Lars Hansen fra Duo Frugt, som står for alle leverancer af frugt og grønt til Fazers kantiner, og også de kan lide, hvad de ser.

Duo Frugt handler i forvejen med produkter fra Månsson, men hvis han sætter de rigtige planter i jorden, kan Fazers kunder se frem til at få mere jysk salat og kål på bordet.

- Det er helt vildt Áot og en god måde at præsentere produkterne på. Vi oplever en stigende efterspørgsel efter Pak Choy, og vi bruger meget konventionel radicchio, siger Henning Aae, som også er meget interesseret i aspargesbroccolien.

- Den er også Áot, men jeg tror måske, at den bliver lidt for dyr.

Derimod ser han et stort potentiale i nogle af de mere fyldige salattyper, som vejer godt i økologiregnskabet, når køkkenerne skal have det økologiske spisemærke.

MAD & MARKED

København kan nå i mål for seks mio. kr.

Et ønske om en ekstrabevilling på seks mio. kr. til omlægning af de to store centralkøkkener blev ikke en del af det københavnske budgetforlig 2015 OMLÆGNING TEKST OG GRAFIK: JAKOB BRANDT

Det vil koste en ekstra driftsbevilling på seks mio. kr. at realisere Københavns Kommunes ambition om, at 90 procent af maden i alle de kommunale køkkener skal være økologisk ved udgangen af 2015.

Det fremgår af ’Redegørelse om økologi 2014-2015’, som er udarbejdet af Københavns Madhus. Det er en statusrapport over den hidtidige omlægningsindsats, hvor Madhuset samtidig ridser op, hvad der skal til for at nå helt i mål.

Der var dog ingen gaver til økologien, da Enhedslisten, SF, Socialdemokraterne, De Radikale og Dansk

ØKOLOGI & ERHVERV

26. september 2014 nr. 552

Folkeparti indgik budgetforlig for 2015. Men det får ikke Anne-Birgitte Agger, direktør for Københavns Madhus til at ryste på grydeskeen.

Hun har tillid til, at der fortsat er så solid politisk opbakning bag byens økologiske mål, at det ikke bliver nødvendigt at nedjustere ambitionerne.

Det handler om to procent - Jeg er sikker på, at politikerne eller forvaltningerne nok skal Ànde pengene. Jeg har ikke fået signaler om andet, siger Anne-Birgitte Agger, som allerede i 2009 gjorde politikerne opmærksom på, at det næppe var muligt at nå hele vejen uden en lille ekstrabevilling.

Hun minder i den forbindelse om, at seks mio. kr. kun udgør en stigning på to procent i forhold til kommunens samlede årlige fødevareindkøb på ca. 300 mio. kr.

- Set i forhold til det samlede omlægningsprojekt er det ikke en høj pris, men køkkenerne har ikke mulighed for selv at Ànde pengene, pointerer Madhus-direktøren.

Det begrunder hun med, at de centralkøkkener, der laver maden

Økologiprocenter i Københavns Kommune Daginstitutionerne er længst fremme med omlægningen, mens kommunens store centralkøkkener halter efter.

100 80 60 40

Et solidt madbudget

20

ɻ De kommunale køkkener i København køber årligt fødevarer for 300 mio. kr. ɻ Kommunens ca. 900 små og store køkkener serverer dagligt mad til Áere end 60.000 borgere. ɻ Ved udgangen af 2015 skal alle køkkener være omlagt til 90 procent økologi.

til kommunens ældre og skolemadsordningen EAT, allerede bliver drevet så effektivt og stiller så høje kulinariske krav, at det ikke er muligt at effektivisere sig til Áere besparelser.

Behov for nyt EAT-køkken Det store køkken i Bystævneparken, der primært laver mad til hjemmeboende pensionister, har p.t. en økologiandel på 55 procent, og Madhusets beregninger viser, at der er behov for et driftstilskud på 4 mio.

17

0

Kilde: Redegørelse om økologi 2014-15, Københavns Madhus.

Suf omfatter plejehjem og centralkøkkner under Sundheds- og omsorgsforvaltningen.

Sof omfatter psykiatri-, børne- og handicapområdet under Socialforvalt ningen.

Tallene stammer fra 2013

kr. til at løfte økologiprocenten op på 90.

Skolemadsordningen EAT blev lanceret i 2009 med et budget, der matchede kommunens daværende mål om 75 procent økologi. For at nå op på 90 pct. er der aktuelt behov for 1,3 mio. kr. årligt, men det beløb vil vokse til 1,6 mio. kr., når EAT er fuldt udrullet.

Madhuset anbefaler kommunen at etablere et nyt køkken til 30 mio. kr.

Det vil skabe de optimale rammer for både skolemaden, og køkkenpersonalet.

Mange køkkener er i mål Daginstitutionerne, som står for 45 pct. af kommunens samlede fødevareforbrug, er allerede stort set i mål med en gennemsnitlig økologiprocent på 90. Den samlede omlægningsgrad ligger aktuelt på ca. 80 procent.

Skandinaviens eneste fagmesse dedikeret til økologiske fødeog drikkevarer Nordic Organic Food Fair, den nye Nordiske fagmesse for økologiske føde- og drikkevarer vender tilbage til Malmø i oktober. Messen, der afholdes sideløbende med Natural Products Scandinavia, vil fungere som et unikt udstillingsvindue for hundredvis af internationale leverandører af økologiske fødevarer & drikkevarer, der vil præsentere sunde, bæredygtige økologiske delikatesser og specialiteter.

Hvis du er indkøber af økologiske fødevarer, distributør, grossist, eller fra hotel og restaurationsbranchen og ønsker at finde bæredygtige produkter og lægger vægt på kvalitet så er et besøg til Nordic Organic Food Fair et MUST.

MalmöMässan | Sverige

26-27 oktober 2014

Sideløbende med Natural Products Scandinavia 2014 Din entrébillet giver dig adgang til Natural Products Scandinavia, den prisvindende skandinaviske fagmesse for den naturlige produkter, helsekost, personlig pleje og naturlig skønhed. Flere oplysninger kan fås på www.naturalproductsscandinavia.com

Din entrébillet er GRATIS. Tilmeld dig på www.nordicorganicfoodfair.com og oplys prioritetskoden: NOFDK738

Samarrangeras med

18

ØKOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

26. september 2014 nr. 552

I 2010 plantede Mads og Camilla Meisner 450 havtornbuske på Fløjlegaard mellem Svaneke og Nexø. De forventer at blive færdige med årets høst i denne uge.

Sol over Bornholms havtorn Den bornholmske

syvdobler arealet med Þ Þ HAVTORN AF JAKOB BRANDT

I slutningen af juni modtog Camilla og Mads Meisner Innovationsprisen 2014 for deres økologiske havtornmarmelade ved den sjette udgave af kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem.

Kort forinden havde de åbnet Àrmaet Høstet og lanceret deres havtornmarmelade. Prisen sikrede dem en masse omtale. I dag sælger de små glas med marmelade så godt,

at iværksætter-parret regner med, at de om få år begge kan leve af at dyrke havtorn og sælge forskellige forarbejdede havtornprodukter.

Før de når så langt, skal der Áere buske i jorden.

Den nuværende produktion er baseret på høsten fra de 450 buske, som parret plantede for Àre år siden, men i løbet af efteråret regner de med at sætte yderligere 3.000 stiklinger i jorden.

- Efterspørgslen efter havtorn er så stor, at vi er nødt til at plante Áere buske, hvis vi skal følge med, forklarer Mads Meisner baggrunden for, at arealet med havtorn nu bliver syvdoblet i ét hug.

De første stiklinger købte parret i Sverige og Tyskland, men i dag er de selvforsynende med planter.

- Vi producerer selv stiklingerne ved hjælp af rodskud, siger Mads Meisner,

som allerede har plantet 250 buske i år.

Resten må vente, til høsten er i hus. ¤ § Det er lidt af en tilfældighed, at han og hustruen Camilla endte som havtornproducenter på Bornholm. Ingen af dem kommer fra fødevarebranchen.

Han havde gennem Áere år arbejdet med genplacering af fyrede folk, da de på en sommerferie hovedkulds forelskede sig i Bornholm.

Samtidig havde Camilla som kropsterapeut læst en del om de såkaldte superbær, og da de hørte om hav-

tornens mange gode egenskaber, opstod ideen om at etablere deres egen plantage på Østersø-øen.

- Havtorn er et sundt bær med en eksotisk smag, som det er rigtig spændende at arbejde med, siger Mads Meisner, som i dag arbejder med de stikkende buske på fuld tid.

På studietur til Lund Tidligere har havtorn udgjort en vigtig vitaminkilde i mange danske husholdninger, men gennem de seneste generationer er plantens mange sunde egenskaber gået i glemmebogen.

Mads og Camilla Meisner tog derfor på en studietur til Sverige, hvor universitetet i Lund har forsket i havtorn siden 1985, og hvor der er Áere havtornplantager.

I 2009 Áyttede de til Bornholm, hvor de købte et nedlagt landbrug og lejede Àre hektar jord i 30 år, hvor de plantede de første buske.

- Vores strategi var primært at sælge frosne bær til industrien, siger Mads Meisner.

Siden har havtorneventyret taget en ny drejning, for ved selv at forarbejde bærrene får de langt mere værdi ud af høsten, og han forventer,

% Þ Kun få dyrker havtorn i Danmark, men erfaringerne fra Bornholm viser, at buskene trives ϐ ¤ Þ lerjord Det kræver gode handsker at høste havtorn, og man skal påregne lidt tid om aftenen til at fjerne torne fra Àngere. Høsten af buskens vitaminrige bær kan være en særdeles stikkende fornøjelse. På grund af buskenes lange torne er det nærmest umuligt at plukke bærrene direkte fra grenene, og får man fat i de gulorange kugler, er de ofte så bløde, at de smatter ud mellem Àngrene.

Buskene bliver barberet Det lektie har Camilla og Mads Meisner for længst lært, og de indrømmer gerne, at havtornen er en lidt bøvlet legekammerat. De benytter derfor en noget speciel høstteknik, når de angriber de tornede buske, som efter Àre års vækst strækker sig Àre meter op i luften.

ɻ Sandtorn, Klittorn eller Havtidsel. Havtornbusken har mange navne.

Havtorn er en op til seks meter høj, salttolerant busk, som typisk vokser på let og sandet jord tæt ved havet, hvor risikoen for tidlig efterårsfrost er mindre. ɻ Havtorn blomstrer med små uanselige blomster i april-maj. En busk giver 6-14 kg bær. ɻ Planten har vokset vildt i Danmark siden den seneste istid, og dens orange frugter har et stort indhold af C-vitaminer og er en af de hotteste råvarer i det nordiske køkken, hvor den bl.a. bliver brugt til te, saft, syltetøj, grød og m sli, hvor den rige, let syrlige smag kommer til sin ret.

Et enkelt lille bær indeholder lige så meget vitamin C som en stor appelsin, og én enkelt teskefuld saft eller 1-2 små bær indeholder en hel dagsration af vitaminer og antioxidanter. ɻ Havtornens frø indeholder desuden omega-7 olie, som blandt andet bliver brugt i kosmetik.

Det vigtigste arbejdsredskab er en grensaks, og under høsten bliver buskene brutalt klippet ned til en højde på kun 1,2 meter. De afklippede grene, som er tætbesat med bær, bliver delt i mindre stykker, inden de ender i en 600 l pallebeholder.

- Jeg kan høste tre buske i timen, og de fylder to beholdere, siger Mads

Meisner.

Når beholderne er fyldt, ryger de på traileren bag på bilen og bliver kørt de Àre km ned på havnen i Nexø, hvor Høstet har adgang til et frysehus, som tidligere primært blev brugt til Àsk.

Efter tre-Àre dage ved 22 graders frost er både bær og blade løsnet fra

Havtorn er en bøvlet busk med spidse torne, smattede bær og et kæmpe potentiale. grenene, og ved hjælp af en hjemmelavet sorteringsmaskine, som ifølge Mads Meisner ligner et rejesorteringsanlæg, bliver bærrene sorteret fra og er klar til videre forarbejdning. Þ Så længe havtornbusken ikke tørrer ud, passer den stort set sig selv, men nogle år har det været nødvendigt at vande.

- På grund af den varme sommer høster vi tre uger tidligere end sidste

år, siger Mads Meisner, som generelt er godt tilfreds med udbyttet.

- I år høster vi for første gang på nogle buske, som har stået siden 2010, og de er blevet Àre meter høje og giver ca. ti kg bær per busk.

Når en busk er høstet, går der normalt to år, før den igen er klar til høst. Høsttidspunktet smager han sig frem til. Jo længere han lader bærrene sidde, jo mindre er deres indhold af C-vitamin og jo mindre syrlige er bærrene.

MAD & MARKED

26. september 2014 nr. 552

‘ŽŠŒ—Ž‡– Â?Žƒ” –‹Ž Â?› ˜§Â?•– ‡Â? ĂžÂ?‘Ž‘‰‹•Â?‡ –‘–ƒŽ‰”‘••‹•– Šƒ” ‘’‰”ƒ†‡”‡– •‘”–‹Â?‡Â?–‡– ‘‰ Â?§•–‡ —†ˆ‘”†”‹Â?‰ „Ž‹˜‡” †‡– ˆ‡”•Â?‡ Â?ކ

AF JAKOB BRANDT

at arbejdet med de gul-orange bĂŚr om kort tid vil vĂŚre den vigtigste indtĂŚgtskilde for dem begge. †˜‹Â?Ž‹Â?‰ ’¤ Â?ĂžÂ?Â?‡Â?„‘”†‡– De første produkter blev udviklet hjemme pĂĽ køkkenbordet, men nĂĽr der kan høstes pĂĽ de nye buske i 2017, er det nødvendigt med et mere professionelt set-up. Derfor indretter Høstet nu et egentligt produktionskøkken hjemme pĂĽ gĂĽrden, og nĂĽr produktionen kommer op i gear, forventer de, at det bliver nødvendigt at ansĂŚtte medarbejdere.

Men det er fremtidsmusik. Lige

nu laver de alt arbejdet selv, og høsten og produktionen af marmelade tager sü megen tid, at de endnu ikke har nüet at lancere en nÌsten fÌrdigudviklet havtornsirup.

- Vi hĂĽber, at vi fĂĽr tid, sĂĽ vi kan have den pĂĽ markedet inden jul, siger Mads Meisner, som glĂŚder sig til at fĂĽ mere tid til produktudvikling.

Nye ideer prøver de løbende af i den private husholdning, hvor familien Meisner bruger havtorn til meget andet end marmelade. De laver smoothies med banan, Ìble og havtorn, og der er selvfølgelig havtorn i Ìblekage med crumble.

ƒ˜–‘”Â? Č‚ ‘”†‡Â?• …‹–”‘Â?

Kim Gra Kim Gravenhorst, venhors t – Jaco b Ljørrin køkkenchef, madpublicist g og indehaver af Restaurant Beghuset i Dragør, Norden har sammen med s citron til forrette r, hoved retter, d madfotograf Jacob Ljøresserter & drikke ring lavet kogebogen ’Havtorn – Nordens citron’, som rummer mange bud pü, hvordan havtorn kan indgü i maden.

- Havtorn er vanvittig sundt, og med sin syrlige smag har det en masse anvendelsesmuligheder i bĂĽde formuusman n forlag retter, hovedretter og ikke mindst desserter, siger Kim Gravenhorst.

Han har gennem Ă ere ĂĽr forgĂŚves kĂŚmpet for at fĂĽ dagligvarehandlen til at forhandle de aromatiske havtornbĂŚr pĂĽ frost, men det har vĂŚret en kamp op ad bakke, og bortset fra Grand Fromage og nogle fĂĽ enkeltstĂĽende butikker er det nĂŚsten umuligt at opspore havtorn, med mindre man kan handle hos nogle af de store foodservicegrossister, og det ĂŚrgrer Kim Gravenhorst.

- Jeg synes, at butikkerne har en forpligtigelse til at sørge for, at kunderne für de sundeste varer. jb@okologi.dk

hav to rn

Solhjulet vil gøre økologien tilgÌngelig for alle, og efter et ür, hvor de nye ejere fra HCH Gruppen har udbygget sortimentet med à ere nye varekategorier, er det en optimistisk grossist, der i nÌste uge inviterer leverandører og kunder til husmesse i Silkeborg.

Mens Solhjulet gennem ürene er blevet kendt som en af de foretrukne leverandører af økologi til specialhandlen og eksklusive restauranter, ønsker de nye ejere nu at styrke den jyske grossists position i andre kundesegmenter, oplyser markedschef Niels AndreÌ.

PĂĽ husmessen vil der derfor vĂŚre fokus pĂĽ nogle af de mange nye varer, som Solhjulet har fĂĽet pĂĽ hylderne i form af frostvarer og vin.

- Vores frostvarer og det frosne kød er kommet fornuftigt i gang. NÌste step bliver at tage det ferske kød ind, og vi overvejer at lave kødpakker til gürdbutikker i grillsÌsonen.

Husmessen afvikles sideløbende med en messe for rüvarer og udstyr til bagebranchen.

- Men i modsĂŚtning til sidste ĂĽr har vi i ĂĽr lavet en sĂŚrlig afdeling for de økologiske udstillere, siger Niels AndreĂŚ, som har tilsagn fra 30 økoproducenter. ‡––‘–‹Ž‰ƒÂ?‰ ƒˆ Â?—Â?†‡” Ifølge markedschefen er der sket rigtig meget, siden HCH Gruppen sidste ĂĽr valgte at Ă ytte Solhjulet fra Taul Mejeri til HCH Gruppens domicil i Silkeborg, hvor kunderne kan trĂŚkke pĂĽ et økologisk totalsortiment, som bĂĽde omfatter kolonialvarer, vin, frugt og grønt, mejeriprodukter og forskellige frostvarer.

- For os handler det først og fremmest om at fü synliggjort bredden af sortimentet og vise, at vi kan hündtere alle varekategorier. Det har vi hidtil ikke vÌre gode nok til, siger Niels AndreÌ.

Samtidig lĂŚgger han ikke skjul pĂĽ, at det har kostet en del krĂŚfter at fĂĽ de to virksomhedskulturer til at smelte sammen. Solhjulet det seneste ĂĽr har mistet en del stamkunder.

De ønskede ikke at handle med et Àrma, som ogsü hündterer konventionelle fødevarer, men ifølge Niels AndreÌ er tabet af kunder opvejet af en endnu større tilgang af nye kunder.

Niels AndreĂŚ vurderer at Solhjulet stĂĽr stĂŚrkt rustet til fremtiden.

Â? Š¤”Ď?‹Â? „ƒŽƒÂ?…‡ Efter hans vurdering har det vĂŚret en stor fordel for Solhjulet at komme ind i et hus med en bred kontaktĂ ade til bĂĽde detail- og foodservicebranchen.

- Vi ligger over omsĂŚtningen fra sidste ĂĽr, og vi har store forventninger til den fremtidige vĂŚkst, siger Niels AndreĂŚ.

Han mener, at Solhjulet i dag rüder over den ideelle platform med et Àntmasket distributionsnet via terminalerne i Sorø og Silkeborg.

- Vi vil gerne handle med alle, og det er en hürÀn balance at Ànde ud af, hvilke koncepter der passer til de enkelte segmenter, nür vi samtidig ønsker at fastholde Solhjulet som et kvalitetsbrand, siger Niels AndreÌ. ‹•–‡†‡ •–‘” �—�†‡ HCH Gruppen har hidtil hentet sin hovedomsÌtning via salg af rüvarer til bageindustrien. Det var derfor et stort tilbageslag, da Àrmaet tidligere pü üret med kort varsel mistede en bagerikÌde som kunde, der aftog for 80 mio. kr. om üret.

Det førte til à ere fyringer, og i dag er der kun fü af Solhjulets gamle medarbejdere tilbage. Derfor har det topprioritet hos Solhjulet at fü uddannet det resterende personale, sü de für den nødvendige viden, sü de kan rüdgive kunderne pü samme niveau som tidligere.

HCH Gruppen Efter 40 ĂĽrs drift valgte grundlĂŚgger Niels Ebbe i forĂĽret 2013 at sĂŚlge Solhjulet til Hedegaard & Christensen Holding A/S. Siden er Solhjulet blevet drevet som et selvstĂŚndigt selskab under HCH Gruppen A/S. Éť Total omsĂŚtning: 400 mio. kr. Éť Solhjulet: 110 mio. kr. Éť Ansatte: 80

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

19

‘”†Â?§Â?† „”—‰‡” Ď?Ž‡”‡ ’‡Â?‰‡ ’¤ ĂžÂ?‘Ž‘‰‹ DAGLIGVARHANDEL: Salget af økologiske fødevarer i Norges dagligvarehandel voksede med godt 30 procent i første halvĂĽr af 2014, mens salget via alternative salgskanaler bagerier, abonnementsordninger og markeder m.m. oplevede en fremgang pĂĽ ca. 20 pct.

Det fremgĂĽr af halvĂĽrsrapporten fra Norges Landbrugsdirektorat.

Totalt voksede omsÌtningen med 180 mio. kr. Dermed købte de norske forbrugere økologi for 788 mio. kr. i ürets første seks müneder. Af rapporten fremgür det, at en del af vÌksten skyldes prisstigninger, men det Ìndrer ikke ved billedet af en kategori med solid fremgang.

- Det er glÌdeligt, at omsÌtningen af økologiske varer er øget sü meget, siger statssekretÌr i Landbrugsdirektoratet, Hanne Maren Blüfjelldal.

VÌksten kommer efter et ür, hvor det økologiske areal i Norge oplevede en mindre tilbagegang i det økologiske landbrugsareal.

˜‡”– ˆ‡Â?–‡ §‰ ‡” Žƒ‰– ƒˆ ‡Â? ĂžÂ?‘Ž‘‰‹•Â? ŠÞÂ?‡ ÆG: BurĂŚg fylder stadig mest pĂĽ de danske pakkerier, men andelen af økologiske ĂŚg, der leveres til pakkerierne, er steget siden 1990’erne, mens andelen af burĂŚg og ĂŚg fra fritgĂĽende høns er faldet. Det skriver Danmarks Statistik i forbindelse med en opgørelse over den animalske produktion. Ă˜kologiske ĂŚg udgør per andet kvartal 2014 20 procent af de leverede ĂŚg til pakkerierne. Det samme gør skrabeĂŚg, mens burĂŚg stadig udgør størstedelen med 54 procent. De resterende ĂŚg stammer fra fritgĂĽende høns.

Produktionen af konsumÌg var i 2013 61 millioner kg. Heraf var 18 procent økologiske.

Š‡Â? ‡Œ‡”‹ ˜‹Ž –‹Ž ‹Â?ƒ MEJERI: Flere og Ă ere økologiske virksomheder vil gerne ind pĂĽ det kinesiske marked og gĂĽr i disse mĂĽneder efter en certiĂ€cering.

I sidste uge meldte Them Mejeri sig pĂĽ Kina-holdet.

Ifølge Berlingske er det jyske mejeri dermed den femte danske virksomhed, som retter blikket mod det store marked i øst.

De kinesiske kontrollanter har allerede besøgt mejeriet.

Samtidig meddeler NaturmÌlk, at det sønderjyske mejeri sÌtter sine Kina-ambitionerne pü stand by for i steder at koncentrere eksportindsatsen om nÌrmarkederne, hvor selskabet oplever en vis succes pü det tyske marked.

20

ØKOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

26. september 2014 nr. 552

Ernæringsassistenterne Maria Moreau t.v. og Dorthe Skov Eriksen har været fem uger på skolebænken hos Økoløft Aarhus, og de ser nu frem til at vende hjem og sætte turbo på omlægningen i deres egne køkkener.

God start for økoløftet i Aarhus Omlægningen af de kommunale køkkener i Aarhus kører på skinner OMLÆGNING TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Den århusianske institution Børnehuset Klokkervej og to andre institutioner Àk i forrige uge det økologiske guldspisemærke, og de århusianske institutioner er et godt bevis på, hvor hurtigt man kan omlægge til økologi, uden at det behøver belaste budgettet.

Sideløbende med at de økologiske spisemærker drypper ned over byens kommunale køkkener, har omlægningen desuden udløst Áere positive sidegevinster ved at skabe større arbejdsglæde i køkkenerne og få ledige sluset ind på arbejdsmarkedet, oplyser Bente Kramer Møller, som er kommunens projektleder for omlægningen.

Indsatsen begyndte for alvor i januar i år, da Økoløft Aarhus åbnede dørene for de første kursister fra de kommunale daginstitutioner. Her kun et halvt år efter, at kursisterne fra 36 institutioner vendte hjem til deres egne potter og pander, dokumenterer salgstal fra totalgrossisten AB Catering, at økologien på rekordtid har fortrængt en stor del af de konventionelle råvarer.

- Det er vanvittig Áot, og det er gået væsentlig hurtigere, end vi havde forventet, siger Anne-Birgitte Agger, direktør i Københavns Madhus og den øverst ansvarlige for omlægningsprojekterne under Økoløft Danmark.

Det er noget der batter Politikernes målsætning er, at 60 pct. af maden i de kommunale køkkener skal være økologisk ved udgangen af 2015, og på et halvt år er økologiprocenten i institutionerne vokset fra 57 pct. til 88 pct.

- Det er noget, der batter, og vi er meget tilfredse med udviklingen, siger Bente Kramer Møller.

Personalet i skolekantinerne var først på skolebænken i maj, men da 2. kvartal af året udløb, havde de allerede øget øko-procenten fra 24 til 39. På baggrund af de foreløbige resultater tyder det ifølge Bente Kra-

mer Møller på, at det er muligt at nå kommunens mål, men en lille usikkerhed nager.

- De, der har meldt sig til de første kurser, er formentlig også de mest entusiastiske, og det er vigtigt, at man er motiveret, og at hele arbejdspladsen spiller med, når køkkenet skal omlægges til økologi, siger Bente Kramer Møller.

Personalet står i kø Mette Iermiin, projektleder for Økoløft Aarhus, mener, at det er helt naturligt med en vis skepsis, når de daglige arbejdsrutiner skal ændres.

- I skolekantinerne har der været en vis skepsis for, om økonomien holder, men det gør den, fastslår Mette Iermiin.

Lige nu oplever hun, at køkkenpersonalet står i kø for at komme med på de kommende fem-ugers forløb. Den foreløbige bevilling til Økoløft Aarhus rækker dog kun til at omlægge to tredjedele af de århusianske køkkener, og sammen med Københavns Madhus og Økologisk Landsforening har kommunen derfor søgt NaturErhvervstyrelsen om en ny pulje penge, som skal gøre det muligt at sende personalet fra de sidste køkkener på skolebænken fra 2015.

Flere kommer i arbejde Generelt har økologiens møde med Smilets By været en positiv oplevelse, der har løftet arbejdsglæden hos de ansatte, som har påbegyndt omlægningen.

- Køkkenpersonalet har fået et fagligt løft, og der er er kommet et øget bevågenhed omkring en faggruppe, som har en tendens til at blive glemt.

Man kan se, hvordan de blomstrer op, siger Bente Kramer Møller.

Hun hæfter sig også ved en anden positiv sidegevinst. Flere af de vikarer, som Økoløft Aarhus har uddannet til at fylde hullerne i køkkenerne, mens det faste personale er på kursus, har gjort det så godt, at de efterfølgende er blevet fastansat i kommunen.

- På den måde har omlægningen også fået et socialt aspekt, siger hun.

Þ ϐ Þ Omlægningen af ældremaden vender de normale kostråd på hovedet og giver medarbejderne et fagligt løft OMLÆGNING TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Da det første hold ernæringsassistenter fra de kommunale plejeboliger i Aarhus i sidste uge Àk diplom efter et fem ugers omlægningskursus hos Økoløft Aarhus på Lokalcenter Rosenvang, var det en Áok optimistiske og yderst omlægningsparate kursister, som glædede sig til at komme hjem og bage og sylte. Erfaringer fra andre dele af landet viser ellers, at det især er en udfordring at omlægge til økologi på ældreområdet.

Maria Moreau arbejder i køkkenet på den medicinske rehabiliteringsenhed på Thorsgården i Aarhus-forstaden Åbyhøj. Her er det en særlig udfordring, at de 24 beboerne er småtspisende, og parolen er hverken mange Àbre eller grøntsager. Mens daginstitutionerne kan spare en del penge ved at reducere kødforbruget, er det ikke et tema på ældreområdet, hvor målet er at den enkelte beboer skal have mindst 12 g ren protein i den daglige kost. Derfor er der kød og fed mad på bordet,

også selv om maden i Áere tilfælde skal blendes og serveres via sonde.

- Beboerne skal have rigelig med smør og masser af Áøde, så vi kan få noget fedt og protein i dem i løbet af de fem uger, de kan opholde sig hos os, siger Maria Moreau, som i den grad har taget økologien til sig.

Jeg er blevet omvendt - Der er mere krudt i grøntsagerne og de smager bedre. Økologien er næsten blevet en ny religion. Man ser en ny verden, og jeg er blevet omvendt. Det er den vej vi skal, siger Maria Moreau.

Hun ser frem til at lave mest mulig af maden fra bunden. Hun starter med at bage brød og lave marmelade, hvor der er mange penge at spare i forhold til at købe færdige produkter.

- Det er back to basic. Det er lidt ligesom, da mormor var i køkkenet, og jeg er sikker på, at det kan lade sig gøre. Det er meget et spørgsmål om holdninger, siger Maria Moreau.

Som de Áeste andre på kurset arbejder hun alene, og derfor ser hun det som et kæmpe plus, at kursisterne har etableret et netværk med en fælles facebookside, hvor de kan

Økologiske mål ɻ Aarhus Kommune bespiser dagligt ca. 23.000 borgere, og for at opfylde målet om, at minimum 60 pct. af det samlede kommunale madforbrug skal være økologisk ved udgangen af 2015, har kommunen opstillet følgende krav til økologiprocenten: ɻ Daginstitutioner: ɻ Personalekantiner og ældrecaféer: ɻ Skolekantiner: ɻ Ældreområdet: ɻ Centralkøkkenet:

90 pct.

75 pct.

60 pct.

60 pct.

35 pct.

udveksle erfaringer.

- Kurset har givet os et fagligt løft og skabt en anden forståelse for råvarerne.

Det sidste stammer ikke mindst fra producentbesøg, hvor kursisterne har lært om sædskifte og set gulerødderne blive trukket op af jorden.

PORTRÆT

26. september 2014 nr. 552

ØKOLOGI & ERHVERV

21

Farvel til skyklapperne ǡ § ¤ ϐ tid til at ændre de indgroede rutiner. Men så kom hun på kursus ...

PORTRÆT TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT Det er ikke kun de 650 elever og lærere på Rosenvangskolen i Viby, der har opdaget, at deres kantineleder, Helle Simonsen, har været på et 5-ugers kursus hos Økoløft Aarhus.

Helle Simonsens mand og børn har også fået glæde af de nye impulser i køkkenet.

- På kurset Àk jeg åbnet øjnene for, hvordan man kan skabe ændringer og bruge Áere økologiske råvarer uden samtidig at bruge Áere penge.

Man kan sige, at de skyklapper, jeg gik rundt med, som forhindrede mig i at se mulighederne for at gøre tingene anderledes, forsvandt. Derhjemme bruger jeg også de nye teknikker, og især mine børn er glade for ændringerne, selvom det betyder Áere grove grøntsager, fortæller Helle Simonsen. Hun fortsætter: - Jeg arbejder meget med at undgå for eksempel madspild. Så jeg bruger nu skrællerne fra gulerødder og kartoÁer til at lave lækre hjemmelavede chips til salatbaren, og stokkene fra broccoli og blomkål ender i pestoen. Jeg er også blevet mere bevidst om at bruge årstidens råvarer og om at servere mad, der giver mæthedsfornemmelse i lang tid.

Lockout blev til boller - Jeg blev i 1996 uddannet cafeteriaog kantineassistent - det, der hedder ’cater’ i dag - og siden har jeg været hele branchen rundt fra restaurant til personalekantiner i private virk-

somheder. Det sidste job, jeg havde, inden jeg for to år siden kom her til Rosenvangskolen, var i en børnehave, og det var først dér, jeg for alvor begyndte at arbejde med økologiske råvarer. Børnehaven havde et ønske om at få økologiske råvarer; men budgettet var ikke lagt til det. Så jeg kunne kun købe økologiske råvarer, når de var billigere end normalt, fortæller Helle Simonsen. Til gengæld Àk hun muligheden for at bruge Áere økologiske råvarer, da hun Àk jobbet som kantineleder på Rosenvangskolen.

- Jeg havde store planer, da jeg startede - for eksempel om selv at bage økologiske grovboller hver dag men jeg havde svært ved at Ànde tid til en ny rutine i den travle hverdag, fortæller Helle Simonsen.

Bortset fra en kollega, der er i jobtræning i en 15 timer-stilling, står hun selv for alt arbejdet i skolekantinen. Men lærerlockouten sidste år gav tid til at se rutinerne efter i sømmene og indarbejde nye opgaver. Så nu er der friskbagte grovboller hver dag på Rosenvangskolen.

Smag nyt Vi sidder i septembersolen ved et af bordene, der står foran ’Mælkebøtten’, som er kantine/køkken på Rosenvangskolen i Viby i Aarhus Kommune. Hej Helle, lyder det, hver gang en elev i kommer forbi. Helle Simonsen er uden tvivl en populær person på skolen - og det på trods af, at en del usunde favoritter er forsvundet fra kantinen, siden hun blev ansat.

- Jeg synes, det er vigtigt, at både

eleverne og lærerne bliver mætte i lang tid af den mad, de køber i kantinen. Derfor har jeg også ændret sortimentet i kantinen, og skiftet agurker, tomater og dåsemajs ud med forskellig slags kål skåret i mundrette størrelser samt linser og sojabønner i salatbaren, siger Helle Simonsen.

Hun holder lidt øje med børnene, når de øser op fra salatbaren. På denne måde sikrer hun, at de ikke kun tager fetaost og kylling, men at de også får grøntsager og bønner eller linser. Ligesom hun får dem til at smage, når der dukker nye ingredienser op i skålene i salatbaren.

Små skridt Hver dag kan børnene vælge en varm ret fra køkkenet, eller de kan købe salat, boller, frugt eller grovkiks. Forældrene får tilsendt en ugentlig menuplan, så de sammen med børnene kan vælge, hvilke dage der skal madpakke med hjemmefra, og hvilke dage barnet kan købe mad i Mælkebøtten.

- Jeg ved aldrig, hvor mange portioner jeg sælger af den varme mad. I dag har vi for eksempel fået kyllingespyd, og der er solgt 25 portioner. På torsdag er der tacoskaller på menuen, og det ved jeg erfaringsmæssigt, at der er mange elever, som gerne vil have. Sidst vi havde tacoskallerne på menuen, satte vi rekord med 76 solgte portioner på halvanden time, fortæller Helle Simonsen.

Kantinen skal hvile i sig selv økonomisk, og maden skal appellere til børnene - ellers er der ingen omsæt-

ning i kantinen, konstaterer Helle Simonsen.

- Jeg laver derfor retter, børnene kender; men jeg har ændret dem, så der for eksempel er masser af grøntsager i kødsaucen og i frikadellefarsen. Det er alt sammen små skridt i den rigtige retning, siger Helle Simonsen.

Opbakning Helle Simonsen er glad for, at både ledelsen og lærerne såvel som mange af forældrene udtrykker deres opbakning til hendes nye tiltag.

- Hvis børnene skal købe maden, er forældrenes opbakning især vigtig. Sammen med menuplanen får de derfor små nyhedsbreve, hvor jeg fortæller om kantinens målsætning og visionerne for skolemaden, fortæller Helle Simonsen. Hun tilføjer: - Det glæder mig derfor rigtig meget, hver gang en forælder stikker hovedet ind og roser de nye tiltag - og det sker heldigvis ret tit.

Det økologiske sølvmærke er ét af målene for Helle Simonsen. Da hun startede på kurset i Økoløft Aarhus i foråret havde hun en økologiprocent på 50. I dag anslår Helle Simonsen, at procenten er over 60, så sølvmærket er i hus, når hun får søgt om det.

- Vi bruger stort set kun økologiske råvarer i dag. Alt - på nær kød, drikkevarer og fetaost - er i dag økologisk. Det betyder, at vi køber ind i mindre portioner, for holdbarheden er ikke den samme; men samtidig har vi også reduceret spildet i køkkenet markant, fortæller Helle Simonsen.

Helle Simonsen koger stille og roligt mere økologi ind i kantinemaden på Rosenvangskolen i Viby.

Børnene i de københavnske daginstitutioner bliver nu igen omfattet af en indkøbsaftale. Foto: Morten Telling

Københavns institutioner sendt i udbud BESPISNING: Efter et par år uden en indkøbsaftale, som har omfattet Københavns Kommunes mindste institutioner, har kommunen netop lavet et fødevareudbud, som i første omgang kun omfatter ca. en femtedel af institutionerne.

- For os handler det om at Ànde den rigtige balance, som både gør det muligt for de små leverandører at byde ind og samtidig også gør udbuddet interessant for de store landsdækkende grossister, siger Lina Maria Johnsson, kontorchef i Sundhed og Indkøb under Københavns Kommune.

Erfaringerne viser, at det har været vanskeligt at Ànde grossister, som var villige til at løfte den logistisk tunge opgave med at levere økologiske råvarer til de små institutioner, og ifølge Lina Maria Johnsson er det vigtigt at skrue et udbud sammen, som Áest muligt har lyst til at byde ind på. Af samme grund er der blevet luget lidt ud i den sortimentsliste, som blev brugt ved det seneste udbud. Men det krævede sortiment har stadig en kaliber, så det dækker køkkenernes behov for råvarer, når de skal leve op til kommunens krav om en økologiprocent på mindst 90 pct. ved udgangen af 2015.

- Vi har efterhånden Áere års erfaringer at trække på, og jeg tror på, at det denne gang er lykkedes at lave det rigtige udbud, siger Lina Maria Johnsson.

Den første udbudsrunde omfatter institutionerne i postnumrene 10001499 + 2100, som omfatter Østerbro og en del af Indre Nørrebro. Lina Maria Johnsson tør endnu ikke spå om, hvornår den næste bid af kommunens køkkener kommer i udbud.

- Vi ved endnu ikke, om vi deler resten af byen op, og hvornår de enkelte dele bliver udbudt. Det afhænger meget af, hvem der byder ind på det første udbud, siger Lina Maria Johnsson.

Sidste frist for at give et bud på det aktuelle udbud er 21. oktober. jb@okologi.dk

22

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

26. september 2014 nr. 552

Éť ANNONCER

„ TID & STED

„ Bog-nyt

Konference:

28. september kl. 14.00-15.30.

Lone Landmand fortĂŚller. Lone Vitus fortĂŚller om BrandbygegĂĽrd og omlĂŚgningen fra konventionelt landbrug til økologisk landbrug. Ă˜kologiens Have, Rørthvej 132, 8300 Odder. Arr: Ă˜kologiens Have.

30. september kl. 17.30-21.00.

Det enkle liv. LÌkker, økologisk middag og inspirerende foredrag (19-21) om Det enkle liv med Frank Erichsen (Bonderøven). En spÌndende og hyggelig aften med økologi, selvforsyning og kundskaber som midtpunkt.Gothenborgvej 3, 8653 Them. Oplysning og tilmelding pü 2043 8014 og www. gothenborg.dk. Arr: Det økologiske landsted Gothenborg.

Ă˜kologisk biavl i Danmark Muligheder og begrĂŚnsninger Fredag den 3. oktober kl. 9.30-17.00 Heldagskonference som, med foredragsholdere og gennem debat, skal klarlĂŚgge mulighederne for at drive en rentabel og større økologisk biavl i Danmark. Til konferencen inviteres bĂĽde udenlandske og danske specialister, organisationer og politikere til at fremlĂŚgge deres synspunkter for dansk økologisk biavl.

Konferencen skal munde ud i konkrete forslag, som kan gives videre til fødevareministeren og føre til en opblødning af den danske fortolkning af økologireglerne, sü det bliver muligt at producere dansk økologisk honning og dermed ogsü sikre bestøvning af danske afgrøder og dansk natur.

Oplysninger, tilmelding og betaling via Danmarks Biavlerforenings webshop www.bishoppen.dk under arrangementer.

Oktober 18. oktober kl. 10-16. Biodynamisk kompostkursus. Hertha, LandsbyvĂŚnget 17, 8464 Galten. Tilmelding 3095 4577 eller birtheholt@ live.dk. Pris 500 kr. med mĂĽltider.

Underviser Birthe Holt og Aymeric d´Herouville.

23. oktober kl. 13.30-16.00.

KrÌsne børn – hvad kan pÌdagogerne gøre? VÌrktøjer til hvordan det pÌdagogiske personale kan hündtere børns krÌsenhed. Københavns Madhus, Ingerslevsgade 44, København V. Information og tilmelding pü www.kbhmadhus.dk.

Arr: Københavns Madhus.

ninger pü, hvordan man skal gøre for at fü det ønskede resultat.

Maskindemonstration

JRGH WLQJ IUD 5LYHU &RWWDJH +XJK )HDUQOH\ :KLWWLQJVWDOO V NU 6WUDQGEHUJ 3XEOLVKLQJ Madmagi med 3 ingredienser + det løse. 175 opskrifter lige fra hverdagsretter til gÌstemad, snacks og desserter, hvor der fokuseres pü det enkle med kun tre hovedingredienser, der supplerer og fremhÌver hinanden pü smukkeste vis.

Hugh Fearnley-Whittingstall bryder sig ikke om mad, der er gjort for meget ud af. Det kan se smukt ud, LDM RL@FDM DQ NESD RJTƤ DMCD Og hvorfor ogsü gøre det hele besvÌrligt, nür det enkle og nemme er meget bedre?

%RWDQLN IRU KDYHIRON *HRƹ +ROGJH V NU /LQGKDUGW RJ 5LQJKRI Man für et nyt syn pü haven og planterne, jo mere man ved om dem, og glÌden ved at trisse rundt derude forøges betragteligt.

Her er en bog om kunsten at dyrke sin have, som indbyder til lÌsning, fordi den er fuld af spÌndende informationer skrevet i et letforstüeligt sprog. Der er büde historiske oplysninger og praktiske rüd til den heldige ejer af en have – stor eller lille.

Mandag 6. oktober fra kl. 10.00 til 16.00 hos Thorbjørn Sørensen FriskjÌrvej 6, 6535 Branderup J.

November 9. november 10–15. Ă˜kologisk Slagtefestival. Stort marked hvor bønderne stĂĽr med lokale produkter. Frosne prisvindende middagsretter, pølser, pĂĽlĂŚg, patĂŠ. CafeĂŠn er ĂĽben. Musik i salen. HalkĂŚr Kro og Kulturhus, HalkĂŚrvej 59, HalkĂŚr, 9240 Nibe. Info: halkaeraadal. dk. Arr: HalkĂŚr Ă…dal Ă˜kologisk.

FĂĽ styr pĂĽ strategien omkring radrensning af vintersĂŚd.

Der vil blive radrenset vinterkorn med en Cameleon.

Se maskinen køre og hør om erfaringer med kørsel af Cameleon og radrensning af vinterkorn ved Thorbjørn Sørensen. Ă˜kologisk Landsforening er vĂŚrt med en øl/sodavand.

15. november kl. 9.30-17.00. Kursus i glutenfri bagning. Boller, brød, RL J@FDQ JHJR NF LTƧ MR &TKC

agervej 525, Hjørring. Se nÌrmere pü www.aurion.dk. Arr: Aurion A/S. Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Projektet er støttet af: �Den EuropÌiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne�

+HLEHUJV VšGH WDQG 0RUWHQ +HLEHUJ V NU /LQGKDUGW RJ 5LQJKRI Vi glemmer lige alt om kalorier og fokuserer et øjeblik pü den rene nydelse – og i den afdeling er der MT DMCMT ƌ DQD LTKHFGDCDQ ENQ forkÌlelse med desserter og lidt til J@Ƥ DM Morten Heibergs opskrifter spÌnder lige fra ’Rødgrød med ƌ ³CDŗ SHK SHMF LDC Ƽ MD TCDMK@MCRJD navne, og der er udførlige anvis-

/DWLQ IRU KDYHIRON /RUUDLQH +DUULVRQ V NU /LQGKDUGW RJ 5LQJKRI Hvorfor har blomsterne svĂŚre, latinske navne, hvad betyder de og hvordan udtales de?

Hvis man har stillet sig den type spørgsmül, og i det hele taget interesserer sig for blomster, kan man fü stor glÌde af denne bog, der blandt andet giver forklaringer pü over 3.000 latinske begreber pü almindeligt dansk.

AB

LĂŚr ooslogi mer ’ øk Ă˜kologiske praktik-

FĂĽ styr pĂĽ kvalitet og mĂŚngde af grovfoder - kontakt vores kvĂŚgbrugskonsulenter

pladser søges.

Bjarne Hansen Carsten Markussen Christian Petersen Claus Ă˜stergaard Poul Kristensen Irene Fisker Jens Christian Skov

21 15 87 06 30 62 72 15 21 60 11 60 20 45 74 65 30 62 75 45 20 92 68 24 23 44 65 57

Kirstine Lauridsen Mads S. Vinther Malene Storm KrÌfting Martin Beck Michael Tersbøl Sven Hermansen Thorkild Nissen

20 43 61 04 30 62 90 16 20 26 10 72 23 42 49 80 51 53 27 11 29 43 75 50 40 25 60 47

Kontakt os pü tel 96 96 66 66 kÌrlig hilsen Eleverne pü Kalø

8410 Rønde ¡ Tel 9696 6666 ¡ www.kalo.dk

26. september 2014 nr. 552

23

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

$1121&(5 É˝

KrÌsne børn

Se avisens hjemmeside pĂĽ www.oekologiogerhverv.dk

– hvad kan pÌdagogerne gøre?

23. oktober kl. 13.30-16.00

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

VÌrktøjer til hvordan det pÌdagogiske personale kan hündtere børns krÌsenhed.

Københavns Madhus, Ingerslevsgade 44, København V. Information og tilmelding pü www.kbhmadhus.dk.

www.ecogarden.dk

Ă˜kologisk gartneri i Nordjylland – søger en gartner/landmand/driftsleder Den socialøkonomiske virksomhed RĂĽd & DĂĽd i Attrup har siden 1994 arbejdet for at skabe meningsfyldte bo- og arbejdsmuligheder for menQHVNHU VRP DI GHQ HQH HOOHU DQGHQ JUXQG LNNH NDQ Ă€QGH IRGI VWH Sn GHW almindelige arbejdsmarked. RĂĽd og DĂĽd er et lokalt forankret projekt, som pĂĽtager sig et medmenneskeligt ansvar, bĂĽde for lokalomrĂĽdet og dets borgere. Vi arbejder ud fra teorien om, at â€?alle duer til nogetâ€?, og forsøger i EUHGW RPIDQJ DW KM OSH WLO DW Ă€QGH XG DI KYLONH UHVVRXUFHU KYHU HQNHOW KDU og udnytte dem til noget produktivt.

Omdrejningspunktet er 6 ha økologisk gartneri, hvor der produceres manJH IRUVNHOOLJH JU¥QVDJHU WLO ORNDO DIV WQLQJ 'HUXGRYHU HU GHU HQ JnUGEXWLN KnQGY UNHUKROG KDYHVHUYLFH JHQEUXJVKROG RJ HQ ODQGVE\N¥EPDQG 'HU HU RUGLQ UW DQVDWWH RJ DQVDWWH Sn V UOLJH YLONnU 6H L ¥YULJW http://www.raaddaad.dk Vi søger en faglig stÌrk landmand med visioner for økologi og bÌredygtighed og medmenneskelige kvaliÀkationer, der ser muligheder i og kan rumme andre menneskers forskellighed. Udover at udvikle, planlÌgge og drive vores økologiske gartneri, skal du kunne fungere som arbejdsleder for op til 5 medarbejdere ansat pü sÌrlige vilkür.

Din proÀl

-

Bestil annonce pĂĽ 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

Vi tilbyder - Store muligheder for at prÌge og udvikle vores økologiske grønsagsproduktion - En dynamisk arbejdsplads som altid er i udvikling - Et godt arbejdsmiljø med gode kolleger - Høj himmel og kort afstand til Limfjorden og Vesterhavet - Et fuldtidsjob med en god løn - HjÌlp til at Ànde en bolig TiltrÌdelse: Hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist: 15/10-14 Ansøgning og spørgsmül rettes til Leder, Rasmus Højen Rüd & Düd Smba.

Blushøj 4, Attrup 9460 Brovst Tà .: 2072 2223 Mail: rasmus@raaddaad.dk

De nĂŚste numre Annoncedeadline 30. sept.

21. okt.

4. nov.

18. nov

Udkommer 10. okt.

31. okt.

14. nov.

28. nov.

Nr. 553 554 555 556

Se oplysninger om annoncering pĂĽ www.oekologiogerhverv.dk

GR YT EH IS R TE

7

9 f.

Tl

CN AGRO

o. dk

LĂŚs om det pĂĽ http://fagligtteam.blogspot.com/

Har du, hvad du behøver, eller har du for meget af noget?

ag r

Tidlig süning af efterafgrøder betaler sig

Arbejde - Køb Salg - Bytte

76 90

w. cn

GrĂŚs og halm til gas

-

ERHVERV

44

w

Maskindemonstration med til bekĂŚmpelse af rodukrudt

Ă˜KOLOGI

w

Etablering af insektvold

Du brÌnder for økologi og bÌredygtighed Du har kendskab til reglerne for dyrkning af økologisk landbrug Du er fortrolig med gartneri- og landbrugsmaskiner Du sÌtter en Ìre i at levere økologiske grønsager af høj kvalitet Du er à eksibel og ansvarsbevidst Du har godt humør og faglig stolthed Du mü gerne have erfaring med, eller kunne se dig selv samarbejde ligevÌrdigt med mennesker, der ikke pt. passer ind pü det ordinÌre arbejdsmarked Du skal kunne tage initiativ og ansvar, men ogsü forstü og se glÌden ved at samarbejde Du skal vÌre indstillet pü at indgü i landbrugsfaglig og pÌdagogisk efteruddannelse Du skal vÌre psykisk robust og kunne have mange bolde i luften ad gangen Og sü skal du vÌre indstillet pü at bosÌtte dig i lokalomrüdet

Bestil annonce pĂĽ tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

SE

Blomkül pü faste kørespor i NL

-

Under Kort & Godt koster en annonce pü højst 20 ord kun 125 kr. Er den pü højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke vÌre medlem eller abonnent for at annoncere.

I spalten Kort & Godt mü teksten ikke vÌre pü mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden sÌrlige markeringer eller linieskift.

HU

Nyt fra mark og stald Faglig afdeling

Wrapruller sĂŚlges. Ă˜kologiske, 600 kg/stk. Tlf. 2173 8774 eller 6251 5303.

KA LV E

Vi vil gerne tiltrÌkke endnu mere økologi til Fyn og styrke bevidstheden om en økologisk og eksperimental vÌkstzone pü Fyn. NetvÌrk, information og nye ideer er midlerne til at nü ideelle forhold for økologiens udbredelse her pü Fyn. Har du lyst til at bidrage? Kontakt Christina Kirstinesgaard / 2073 0855 / potentiana@mail.dk

Købes: Ă˜kologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Ă˜ko-aut.nr. 20877.

SĂŚlges: 15 stk. kalkuner til avl/ slagt. Tyrekalve (angus/limusine) til viderefedning. Vestjylland. Ă˜ko-aut. 20899/21473.

Tlf. aften 9787 1121.

Ă˜kologiens Have, Rørthvej 132, 8300 Odder

Fyn Ă˜kologiske Gruppe

„ KORT & GODT

ID nr. 42742

BAG OM ØKOLOGIEN ...

ØKOLOGI ERHVERV

Gør os bedre

Kære læser

Økologi & Erhverv er din avis om økologi. Vi vil derfor gerne invitere dig med i et læserpanel, som kan give os respons på artiklerne i avisen og avisens udseende.

Hvis du har lyst til to gange årligt at få tilsendt et spøgeskema om din oplevelse af Økologi & Erhverv, kan du tilmelde dig vores læserpanel ved at sende en email mærket ’Læserpanel’ til: ib@okologi.dk.

Det kræver altså ikke en stor indsats fra din side at være medlem af læserpanelet. Indsatsen er til gengæld meget værdifuld for avisens redaktion i det daglige arbejde med at lave en avis, der lever op til læsernes forventninger.

Venlig hilsen Redaktionen

Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV ɿ Silkeborgvej 260 ɿ 8230 Åbyhøj ɿ avis@okologi.dk ØKOLOGI

ERHVERV

26. september 2014 nr. 552

Økologi på bålet Økoløft Aarhus supplerer de lange fem-ugers kurser med korte fyraftenskurser og AMU-forløb, som skal inspirere medarbejderne til at arbejde med økologi

OMLÆGNING TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Der er fuldt booket op i kursuskøkkenet på Lokalcenter Rosenvang, hvor Økoløft Aarhus er i færd med at uddanne køkkenmedarbejderne til en fremtid med økologiske råvarer.

De bliver uddannet i fem uger lange forløb, men for også at nå ud til de medarbejdere, der ikke er plads til på de lange kurser og give det pædagogiske personale mulighed for at blive klædt bedre på, tilbyder omlægningsteamet også helt korte kurser.

- Arrangementer og kurser er primært målrettet køkkenfaglige medarbejdere, men er du pædagogisk medarbejder med særlig interesse i økologi, og er du med til at støtte omlægningen på netop din arbejdsplads, har du også mulighed for at deltage, oplyser Mette Iermiin, projektleder i Økoløft Aarhus.

Børnene bliver mere madmodige Efter hendes vurdering er det vigtigt at arbejde med omlægningen på mange niveauer. Og kurserne tager udgangspunkt i det enkle køkken, hvor alle kan være med, og hvor det også er nemt at inddrage børnene i arbejdet med at tilberede maden.

- Vi vil gerne give pædagogerne mulighed for at komme på små korte forløb, så de bliver mere motiverede for at støtte køkkenfolkene med omlægningen, siger Mette Iermiin.

Underviser på det første fyraftens-kursus om bålmad var TV-kok og kogebogsforfatter Anne Hjernøe, som mener, at madlavning over bål er en fantastisk god måde at engagere børnene i, hvad de putter i munden.

To pædagoger fra daginstitutionen Børnehuset i Aarhus er enige.

- Vi har i forvejen gode erfaringer med at lave bålmad til vores børn, siger Lisbeth Dons og Dorte Severin-

Menuen stod på ørreder fyldt med æbler, løg og dild m.m., ristede svampe og stegte grøntsager, da Anne Hjernø var grillmester og inspirator for de pædagoger og køkkenpersonale fra de århusianske daginstitutionskøkkener, som deltog i det første tilbud i Økoløft Aarhus’ nye inspirations- og kursuskatalog. sen, mens de bakser med at fylde ørrederne med æbler, løg og dild.

De oplever, at mange børn bliver mindre kræsne og mere madmodige, når de selv deltager i madlavningen.

Inspiration:

AMU-kurser:

ɻ Bålmad ɻ Økologisk Markedsdag ɻ Salater ɻ Kød, pålæg og pølser ɻ Bagning

ɻ Råvarer i køkkenet – sovs, saucer og suppe ɻ Råvarer i køkkenet – brød grøntsagsretter og madsalater