Økologi & Erhverv nr 553 10-10-14

Page 1

Mere plads til økologisk biavl

Langt græs til malkekøer

Økologien speeder op

Den danske fortolkning af EU’s regler for økologisk biavl er blevet lempet, og det godkendte areal er dermed mere end fordoblet fra 2.000 ha til 5.000 ha.

På Søgård Andelslandbrug i Sdr. Felding eksperimenterer man med holistisk afgræsning til malkekøerne. Erfaringerne er overvejende og overraskende positive, fortæller landmand Marie Pedersen.

Tilbagemeldinger fra landets dagligvarekæder viser, at økologisalget for alvor er tilbage i vækstsporet. I ØL forventer markedschef Henrik Hindborg den højeste vækst i fem år.

6

AKTUELT

12-13 MARK OG STALD

ØKOLOGI

16

MAD OG MARKED

ERHVERV

10. oktober 2014 nr. 553 34. årgang

Brosbøl er på kant med L&F Miljøministeren forventer, at Landbrug & Fødevarer træder til med erstatninger til frugt- og grøntproducenter, der får ødelagt afgrøder af prosulfocarb

Skål i økologisk æblevin Side 18-19

- Det er sygt BAKTERIER: Gæster og kunder må ikke længere røre grisene pga. risikoen for MRSA Risikoen for, at der er resistente stafylokok-bakterier i de økologiske be-

sætningen, er formentlig lille - men dog til stede, og derfor følger økologerne henstillinger fra branchen og myndighederne. ’Sygt’, kalder de økologiske svineproducenters formand, Randi Vinfeldt, den nødvendige lukkethed hos økologerne. Resistensen skyldes et alt for

massivt forbrug af antibiotika i svinestaldene - et forbrug som økologerne netop ikke har, viser helt friske tal fra Fødevarestyrelsen. kmn@okologi.dk

Side 8-9

SPRØJTEGIFT: - Jeg forventer, at /DQGEUXJ )¡GHYDUHU YLO ÀQGH HQ løsning i form af kompensation til de berørte frugtavlere, hvis det mod forventning skulle blive nødvendigt igen i år. Det har jeg også sagt meget klart til Landbrug & Fødevarer, sagde miljøminister Kirsten Brosbøl på det åbne samråd i sidste uge om økologiske frugtplantagers udfordringer i forhold til sprøjtegiften prosulfocarb. Kirsten Brosbøl lagde ikke skjul på, at hun ikke vil acceptere, at forureningen fra sidste år, hvor to æbleDYOHUH ÀN IRUXUHQHW GHUHV K¡VW PHG sprøjtegift, gentager sig i år. - Hvis det mod forventning viser sig, at handlingsplanen ikke får den ønskede virkning, ja så vil jeg ikke tøve med at gribe ind med nye tiltag. Det kan være lovkrav om valg af de bedst egnede sprøjtedyser til begrænsning af afdriften - altså den utilsigtede spredning. Eller det kan være, at vi skal se på, om midlets dosering kan nedsættes, eller der kan stilles yderligere krav i forhold til fristerne for anvendelsen, så æblerne vil være høstet før sprøjtning, sagde Kirsten Brosbøl.

gen inden samrådet fået afslag på en ansøgning til Promilleafgiftsfonden. Ansøgningen gik ud på, at fonden afsatte penge til at dække skaderne, hvis økologiske landmænd igen skulle opleve at få forurenet deres afgrøder. Hvis afgrøder på friland igen i år rammes af forurening fra sprøjtegiften prosulfocarb, er producenterne derfor stadig ladt i stikken økonomisk. L&F besluttede tidligere på året at give en kulancemæssig kompensation, der kunne dække omkostningerne i forbindelse med forureningen for de to økologiske æbleavlere, der ÀN ¡GHODJW HQ GHO DI GHUHV EOHK¡VW Det gentager sig ikke i år. - I år vurderer vi i bestyrelsen, at situationen er væsentlig anderledes. Landbrug & Fødevarer har gennem Videncentret for Landbrug i samarbejde med Syngenta taget ansvar for en massiv informations- og rådgivningsindsats, hvor der er sat effektivt fokus på at minimere uønsket afdrift af prosulfocarb og andre pesticider, siger viceformand i Landbrug & Fødevarer, Lars Hvidtfeldt. ib@okologi.dk

Ingen hjælp fra fond Økologisk Landsforening havde da-

Side 10-11

Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening

2

ØKOLOGI & ERHVERV

10. oktober 2014 nr. 553

MENNESKER & MENINGER SKREVET OM ØKOLOGI … Økologerne kan

” Økologerne kan godt dyrke brødhvede med et højt proteinindhold under en mindre tildeling af kvælstof end på de konventionelle brug. Og det gør de blandt andet ved at anvende hvedesorter, der er egnede til netop dette formål. Det kan altså godt lade sig gøre, at producere korn med et højt proteinindhold i Danmark. Hvis det er proteinindholdet i kornet, der prioriteres; men jeg anerkender, at det i givet fald sker med et lavere udbytte til følge. FØDEVAREMINISTER DAN JØRGENSEN I ÅBENT SAMRÅD OM KVALITETEN AF DANSK KORN OG MÅLRETTET GØDSKNING. TINGET,

FOLKE-

1. OKTOBER 2014.

Økologi til enhver tid

” Der er ikke noget jeg hellere vil end frivillige aftaler om bæredygtighed og bedre produktion og så videre. Og det er jo også en af grundene til, at vi hjemme hos os, hvor vi har både det menneskelige og det økonomiske overskud til - til nærmest enhver tid og på nærmest hysterisk vis - alene at købe økologiske landbrugsprodukter, der gør vi dét. Helt frivilligt – uden at nogen tvinger os til det. For det har vi overskudet til på alle fronter. CHARLOTTE DYREMOSE, FØDEVAREPOLITISK ORDFØRER KONSERVATIV FOLKEPARTI. ÅBENT SAMRÅD OM KVALITETEN AF DANSK KORN OG MÅLRETTET GØDSKNING. FOLKETINGET, 1. OKTOBER 2014. Gradbøjet dyrevelfærd

” Vi kan ikke nøjes med at have et luksusprodukt som økologisk kød, hvis vi skal fremme dyrevelfærden. Vi vil faktisk gerne hen til det økologiske, men vi er nødt til at have forbrugerne med, og vi tror, et mellemprodukt er en rigtig god løsning lige nu. I COOP spørger vi 10.000 forbrugere om ugen om deres holdninger, og mange siger, at hvis der var mellemprodukt, så ville de gerne trade up. ANNA LISE MORTENSEN GRANDJEAN, COOPS ANSVARLIGHEDSDIREKTØR. DYREVENNEN. 30. SEPTEMBER 2014.

Bierne lyver ikke LEDER AF PER KØLSTER

Landskabet glider forbi i høj hastighed. Toget skærer sig igennem udsigter, der i en varm oktoberaften kan få det til at synge. Det er et smukt land, vi bor i. Der er hegn, huller, skove, haver, moser, søer, åløb og andre elementer af natur, som skaber variation og indhold. I den høje hastighed virker det hele meget stilfærdigt, venligt, harmonisk og sundt. Hvis hastigheden sættes ned i det samme landskab, er historien ikke helt den samme. Så er det til at få øje på, at den dyrkede natur er på retur. Men man skal virkeligt ned i hastighed, helt derned hvor der skal måles og vejes. Det er liFDRNL LDC G@UDS O NUDQƦ@CDM ser det ud, som det altid har gjort, men sandheden gemmer sig under NUDQƦ@CDM #D RHCRSD SN FDMDQ@tioner har landbrugslandet ændret sig voldsom som følge af strukturændringerne og den udbredte anvendelse af kemi: færre afgrøder, færre eller ingen græssende dyr, nedlæggelse af utallige naturelementer med sammenlægninger af marker og ejendomme. Storken tog til takke og vendte vores landskab ryggen for længe siden. Det er til at få øje på, når man ved det. Og alle kender ’De små synger’, hvor hver anden sang handler om landets rigdomme og begejstring over ’brøndens klare vand’. Og man skal have en lang hukommelse for at kunne sætte ord på forskellene. Blot et eksempel: Kørte man 100 km i bil en dag i august i 1960, så var front og forrude et kolos-

I 1940’erne høstede man helt op til 170 kg honning på et stade, i dag skal man være glad, hvis udbyttet er 50 kg. Foto: Colourbox

“

Det er et lille men godt skridt, at fødevareministeren netop nu har taget initiativ til at fremme den økologiske biavl. Men derudover er der to ting, der for alvor kan gøre en forskel, nemlig at genskabe et landbrug, hvor ϔ Þ ǡ og hvor der er landskaber med større variation og plads til natur.

salt insektmord. Store og små sad de mere eller mindre udsplattede og uigenkendelige. Var farten lav var de mere intakte, og de kunne pilles forsigtigt af og indlemmes i samlingen. Og det kunne være så slemt, at der skulle stoppes under vejs.

Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

ØKOLOGI Redaktør (ansv.) Irene Brandt ib@okologi.dk 87 32 27 29

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 87 32 27 27

Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23

Journalist Karen Munk Nielsen kmn@okologi.dk 87 32 27 28

ERHVERV

Nogle ville sige: Hvor er det skønt vi er sluppet af med alt det kryb. Ingen tvivl om at moderne mennesker ikke holder voldsomt meget af alt det ’rod’ og summen og brummen og kilden. Men moderne mennesker bliver også dybt berørte af at høre om, hvordan vores bier er truede. I 1940’erne høstede man helt op til 170 kg honning på et stade, i dag skal man være glad, hvis udbyttet er 50 kg. En dramatisk forskel, som kan forklares med, at landskabet er tømt for biernes føde: nektar og pollen, fordi rodet er væk både i markerne og i landskabet. Hastighed eller ej, bierne lyver ikke. Og hvad værre er, så reagerer bierne særdeles negativt på landbrugets gifte, som de simpelthen ikke kan tåle. Det har været fremme, at bier, der trækker på afgrøder med giftrester, tømmer honningmaven og derved mister CDQDR @QADICD #DS ADSXCDQ ƦDQD SHMF MDLKHF @S CDQ @KCQHF ƥMCDR pesticidrester i honning, at udbyttet af honning er uhyggeligt lavt, at bestøvningen i den danske na-

Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 680 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

tur har det skidt og dermed biodiversiteten, og endelig at bierne er meget sårbare. Resultatet er kendt: Bidød og forarmning af naturen. En negativ spiral, som dybest se har uhyggelige konsekvenser for naturen og for os mennesker. Kort og godt. Det er et lille men godt skridt, at fødevareministeren netop nu har taget initiativ til at fremme den økologiske biavl. Men derudover er der to ting, der for alvor kan gøre en forskel, nemlig at genskabe et landbrug, hvor giften kan blive NUDQƦ³CHF NF GUNQ CDQ DQ K@MCRJ@ber med større variation og plads til natur. Samspillet mellem det vilde og det kultiverede har trivedes glimrende frem til verden gik af lave i 1960’erne. Vi skal ikke tilbage men frem til tider, hvor vi igen har et indhold i vores landbrug og natur, der skaber liv, trivsel og mangfoldighed, og hvor bierne igen kan levere varen. Og så kan vi nyde naturen uanset hastigheden.

Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

10. oktober 2014 nr. 553

INDHOLD:

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

3

Vi har modtaget:

ƒ…‘Â? Â’¤ ”‡Œ•‡

AKTUELT 4 Green Cities-kommunerne nür ikke i mül Det krÌver en hidsig slutspurt, hvis alle de kommunale køkkener i Green &LWLHV VDPDUEHMGHW VNDO RS Sn SFW ¥NRORJL LQGHQ XGJDQJHQ DI

6 Mere plads til økologisk biavl 'HQ GDQVNH IRUWRONQLQJ DI (8¡V UHJOHU IRU ¥NRORJLVN ELDYO HU EOHYHW OHPSHW RJ GHW JRGNHQGWH DUHDO HU PHUH HQG IRUGREOHW IUD KD WLO KD

6 Hvordan für vi mere økologisk dansk honning? $W GHQ GDQVNH KRQQLQJ HU WU QJW Sn PDUNHGHW HU LNNH HW JRGW DUJXPHQW IRU DW  QGUH UHJOHUQH IRU ¥ P UNHW

7 PortrĂŚt: Fuld tid – halv løn

6

6DQQH 5XELQNH KDU VLGHQ IRUnUHW Y UHW GDJOLJ OHGHU DI 'HQ ‘NRORJLVNH +DYH L 2GGHU +HU HU GHU PHG PDQJH IULYLOOLJH RJ PHGDUEHMGHUH L IRUVNHOOLJH IRUPHU IRU O¥QWLOVNXGVMRE EUXJ IRU KHQGHV nUHODQJH HUIDULQJHU med sociale udviklingsprojekter

MARK OG STALD 8 Fagligt talt: Ă˜kologi i byens hjørner Íş ˜‹Â? Ž‡˜‡” Ď?‹Â?– —†‡Â? Â?‡†‹…‹Â? ‘NRORJLVNH VYLQHSURGXFHQWHUV IRUEUXJ DI DQWLELRWLND OLJJHU NRQVWDQW ODYW 6DPOHW VHW InU HQ ÂĄNRORJLVN JULV NXQ HQ WLHQGHGHO DI GHQ DQWLELRWLND VRP et konventionelt svin behandles med

9 Ă˜kologer tester sig frivilligt )RUHOÂĄELJW WR PHGOHPPHU DI ‘NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJV 6YLQHXGYDOJ ODGHU GHUHV EHV WQLQJHU WHVWH IRU UHVLVWHQW EDNWHULH

10 Ă˜kologer tror ikke pĂĽ positive Boxer-udsigter 6HOYRP GHU LIÂĄOJH nUHWV IÂĄUVWH VSUÂĄMWHJLIWDQDO\VH LNNH HU IXQGHW VSRU DI SURVXOIRFDUE EODQGW Q\KÂĄVWHGH ÂĄNRORJLVNH  EOHU Vn InU Q\KHGHQ LNNH landets økologer til at juble. Flere har allerede mĂĽtte tage de negative NRQVHNYHQVHU DI %R[HU IU\JWHQ

ͳͳ Â”Â‘Â•Â—ÂŽÂˆÂ‘Â…ÂƒÂ”Â„ÇŚÂ?‘Â?–”‘Ž ŠƒŽ–‡” 6HOYRP GHU RYHU KHOH ODQGHW EOLYHU NRQWUROOHUH IRU JLIWUHVWHU L EnGH NRQYHQWLRQHO RJ ÂĄNRORJLVN IUXJW RJ JUÂĄQW Vn HU NRQWUROOHQ LNNH HQ JDUDQWL IRU KYHUNHQ IRUEUXJHUH HOOHU SURGXFHQWHU

14 ForĂŚdlere skal gĂĽ under jorden 1<( 6257(5 5RGYÂ NVW NDQ EOLYH HQ YLJWLJ SDUDPHWHU QnU PDQ VNDO XGYLNOH Q\H VRUWHU DI NRUQ WLO ÂĄNRORJHU

14 Nyt fra ICROFS: Bedre fosforudnyttelse i økologisk jordbrug

12 Langt grÌs til Søgürds malkekøer 6¥JnUG $QGHOVEUXJ HNVSHULPHQWHUHU PHG KROLVWLVN DIJU VQLQJ WLO PDONHN¥HU RJ GH I¥UVWH VS GH HUIDULQJHU IUD VRPPHUHQV DIJU VQLQJ HU KRYHGsageligt positive

MAD OG MARKED

Kim Qvist Forstander Kalø Ă˜kologisk Landbrugsskole

Landbrug & Fødevarers ĂžÂ?Â‘ÂŽÂ‘Â‰Â‹Â…ÂŠÂ‡ÂˆÇĄ ‹”•–‡Â? —Â?† ‡Â?•‡Â?ÇĄ ‡” Â?› ˆ‘”Â?ƒÂ?† ˆ‘” ICROFS ProgramkomitĂŠ programkomitĂŠ

16 Ă˜kologien speeder op 7LOEDJHPHOGLQJHUQH IUD GDJOLJYDUHN GHUQH W\GHU Sn DW ÂĄNRORJLVDOJHW L RSOHYHU GHQ KÂĄMHVWH Y NVW VLGHQ Ă€QDQVNULVHQ

17 Stort rykind til Solhjulets husmesse 'H ÂĄNRORJLVNH OHYHUDQGÂĄUHU VHU SRVLWLYW Sn IUHPWLGHQ RJ PHOGHU RP YRNVHQGH VDOJ WLO IRRGVHUYLFHEUDQFKHQ

19 Ikke støttekroner til alle 'HU HU ULIW RP SHQJHQH WLO RPO JQLQJ DI RIIHQWOLJH N¥NNHQHU

18

20 Beboerne er ligeglade med økologien Gyldne drüber af økologiske Ìbler

De jyske vinproducenter Lone Vitus RJ 6¥UHQ .YLVW YLO Sn PHQXNRUWHW L 6RP GHQ I¥UVWH GDQVNH ¥NRORJL KDU .XUW 0DGVHQ DQODJW HQ OLOOH SODQWDJH landets bedste restauranter og omO JJHU QX SURGXNWLRQHQ Sn %UDQGmed gojibÌr byggegaards lille vineri til økologi

21 Kurts første superbÌr

landet, nĂĽr de danske landmĂŚnd L GHUHV LYHU HIWHU SURĂ€WRSWLPHULQJ ODGHU GHUHV HJHW VODJWHUL Ă \WWH HIWHU GH ELOOLJH OÂĄQQLQJHU RJ GHW tilbagevendende mantra hedder konkurrence- og rammevilkĂĽr. Dansk landbrug modtager hvert ĂĽr op til 7 milliarder kr. i tilskud - vel og mĂŚrke skatteyderbetalt. Dvs. at vi skatteydere indirekte EHWDOHU IRU GDQVN VYLQHSURGXNWLRQ KYRUHIWHU YL VWnU WLOEDJH PHG HQ ringere natur, resistensproblemer, et ensartet kedeligt produkt, lugtgener, dĂĽrligere vandmiljø, lukkede drikkevandsboringer, tabte slagteriarbejdspladser og sĂĽ OLJH UHJQLQJHQ IRU DW U\GGH RS HIWHU IRUXUHQHUHQ (QJO QGHUHQ RJ NLQHVHUHQ HU JODGH GH InU HQWHQ EDFRQ HOOHU VYLQHIÂĄGGHU $OLELHW er som altid, eksportinteresser, kapital til landet. 0HQ HU SULVHQ LNNH IRU KÂĄM" -HJ V\QWHV SULVHQ HU IRU KÂĄM 1DWXUHQ og Sydamerikaneren skal ikke beWDOH IRU YRUHV LYHU HIWHU SURĂ€W L O\VHW DI HW HUKYHUY ODQGEUXJHW VRP HU VW UNW IRUJ OGHW RJ LNNH HYQHU DW  QGUH VLQ SURGXNWLRQVIRUP (Q Q\ SURGXNWLRQVIRUP VRP VLNUHU MRUGHQV IRUWVDWWH IUXJWEDUKHG Sn naturens, dyrets og menneskets SU PLVVHU Pn Y UH IUHPWLGHQV YHM 1HWRS GHUIRU HU MHJ ÂĄNRORJ Og skulle vi sĂĽ ikke sammen JÂĄUH HQ IRUWVDW LK UGLJ LQGVDWV IRU DW In RV Y N IUD GHQ PLQGUH Ă DWWHUHQGH SODGV VRP GHQ QDtion i verden, der har det største QHJDWLYH NOLPDDIWU\N KRYHGVDOLJW SJD LPSRUW DI VRMD SĂĽ Danmark som et landEUXJVODQG L IUHPWLGHQ WURU MHJ Sn men det er som økologisk eller biodynamisk.

Kirsten Lund Jensen i front for økologiforskningen

16 PĂĽ markedet: Problemet med kvalitet

Trods en økologiprocent pü 86 bliver der ikke snakket om økologi ved PLGGDJVERUGHW Sn IRUVRUJVKMHPPHW 6¥O\VW %HERHUQH YLO KHOOHUH KDYH HQ VWRU E¥I HQG HQ K¥M ¥NRORJLSURFHQW

Et areal pü størrelse med SjÌlland er, hvad der mangler i den Sydamerikanske regnskov, nür danske landmÌnd har hentet det soja de skal bruge til deres svineproduktion, ikke sÌrligt klimavenligt, da regnskoven som bekendt binder en del CO2. Endnu vÌrre er det, at i netop de omrüder, hvor sojaen produceres, har de lokale LQGE\JJHUH ODQJW à HUH WLOI OGH DI NU IW IHUWLOLWHWV SUREOHPHU RJ HQ VWRU RYHUY JW DI E¥UQ GHU I¥GHV PHG GHIRUPLWHWHU 0 QJGHQ DI VSU¥MWHJLIWH HU QHPOLJ DEQRUP L disse omrüder. (IWHU HQGW VHMODGV RYHU YHUdenshavene havner sojaen i de danske svin. Over 25 millioner svin ürligt Ìder det proteinholdige IRGHU 2J GHQ GDQVNH PXOG VRP HU Vn VPXNW RPJLYHW DI KDYHW nHQ IMRUGHQ RJ E NNHQ VNDO optage mange milliarder liter gylle (nogen siger langt over 20 milOLDUGHU OLWHU /XIWEnUHQ NY OVWRI lugtgener, grisedødelighed, halekupering er blot andre negative sidegevinster. Genererer de mange svin sü ikke en masse danske arbejdspladser? Jo vil nogen mene. 0HQ MHJ KDU ODGHW PLJ IRUW OOH DW PDQJH ¥VWHXURS HUH InU MRE LNNH IRUGL O¥QQHQ Q¥GYHQGLJYLV er overenskomstmÌssig, eller at arbejdsklimaet er unikt, eller GHUHV EROLJIRUKROG JRGH PHQ IRUGL GH PDQJOHU SHQJHQH 1RJHQ vil püstü, at danskeren ikke vil have jobbet, müske netop pga. vilkürene i jobbet. Og hvis man Vn VNDO VH Sn DW G\UHYHOI UGHQ WU GHV XQGHU IRGH RJ ULVLNRHQ IRU at blive resistens pga. overdreven EUXJ DI DQWLELRWLND NRPPHU RYHQL Vn OLJJHU YDOJHW OLJH IRU Jamen, sü mü de mange svin da skabe job pü de danske slagterier. Tjae, er der ikke QRJHW PHG DW GH IRUVYLQGHU XG DI

.LUVWHQ /XQG -HQVHQ ÂĄNRORJLFKHI i Landbrug & Fødevarer er udpeJHW WLO IRUPDQG IRU ,QWHUQDWLRQDOW &HQWHU IRU )RUVNQLQJ L ‘NRORJLVN Jordbrug og Fødevaresystemers ,&52)6 3URJUDPNRPLWp VRP DUEHMGHU PHG IRU XGYLNOLQJ RJ IUHPPH DI ÂĄNRORJLVNH IÂĄGHYDUHV\VWHPHU 0HG VLQ Q\H SRVLWLRQ KnEHU .LUVWHQ /XQG -HVHQ DW KXQ kan vĂŚre med til at sĂŚtte yderligere turbo pĂĽ den hjemlige økoloJLIRUVNQLQJ - Jeg synes, vi har en opgave

med at synliggøre, hvor vigtigt det HU DW SULRULWHUH ¥NRORJLIRUVNQLQJ i Danmark. Det kan vÌre svÌrt, IRUGL GHW HU Vn ODQJVLJWHW Vn EOLYHU GHW OHW XV\QOLJW 0HQ KYLV YL LNNH LQYHVWHUHU L IRUVNQLQJ EOLYHU vi ikke ved med at kunne gøre os J OGHQGH LQGHQ IRU ¥NRORJL VLJHU .LUVWHQ /XQG -HQVHQ L IRUELQGHOVH med udpegningen.

4

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

FOTO: CLAUS BJĂ˜RN LARSEN

Det skal koste at ødelĂŚgge naturen BĂ˜DER: Miljøminister Kirsten Brosbøl vil hĂŚve bødestraffen for at gøre skade pĂĽ naturen. Hidtil har bødestraffen for at ødelĂŚgge Y UGLIXOG QDWXU L GH Ă HVWH WLOfĂŚlde ligget pĂĽ ca. 2.000-8.000 kroner. Med det nye lovforslag vil den vejledende bødestraf for eksempelvis at pløje et stykke § 3-beskyttet naturomrĂĽde op begynde ved 20.000 kroner. Lovforslaget er en del af Naturplan Danmark, og miljøministeren vil sende lovforslaget i høring i oktober mĂĽned.

LA vil nedlĂŚgge NaturErhvervstyrelsen UDSPIL: I et nyt landbrugsudspil foreslĂĽr Liberal Alliance, at man nedlĂŚgger NaturErhvervstyrelsen, da den ifølge partiet er ’erhvervsfjendtlig’. Liberal Alliance foreslĂĽr i stedet, at styrelsens kompetencer i forhold til miljø- og naturbeskyttelse samles under Miljøministeriet, mens de erhvervspolitiske kompetencer skal overdrages til Erhvervs- og VĂŚkstministeriet.

NaturErhvervstyrelsen laver vĂŚkst- og nabotjek TJEK: NaturErhvervstyrelsen har igangsat to vĂŚkst- og nabotjek. Det ene er et tjek af miljøreguleringen og kontrol af primĂŚrjordbruget i andre lande. Det andet tjek drejer sig om reglerne for krydsoverensstemmelse indenfor PLOMÂĄ RJ */0 0nOHW HU KHQKROGVYLV DW Ă€QGH gode ideer til udviklingen af den ny mĂĽlrettede miljøregulering af landbruget samt at afklare, om den danske implementering af KO-reglerne skaber barrierer for erhvervets vĂŚkstmuligheder.

Ă˜kologi-festival vender tilbage FESTIVAL: Den 25. oktober afholdes ’Mere Liv i Haven-festival’ for andet ĂĽr. Den landsdĂŚkkende festival besøger hvert ĂĽr en ny by, og i ĂĽr er festivalen nĂĽet til Fredericia. Bag festivalen stĂĽr Landsforeningen Praktisk Ă˜kologi, der ønsker at samle danskere om bĂŚredygtig husholdning og økologisk havedyrkning.

AKTUELT

10. oktober 2014 nr. 553

Green Citieskommunerne nĂĽr ikke i mĂĽl Det krĂŚver en hidsig slutspurt, hvis alle de kommunale køkkener i Green Cities-samarbejdet skal op pĂĽ 75 pct. økologi inden udgangen af 2015 OMLÆGNING AF JAKOB BRANDT

De globale klimaudfordringer og ønsket om at nedbringe CO2-emissionen har trĂŚngt økologien i bagJUXQGHQ L Ă HUH DI ODQGHWV VHNV *UHHQ Cities-kommuner. Det mener Agnete Fog (B), som er medlem af byrĂĽdet i Allerød Kommune og udpeget som formand for miljøsamarbejdet, der aktuelt omfatter seks danske kommuner. - Ă˜kologien har desvĂŚrre ikke lĂŚngere sĂĽ høj prioritet som klima og CO2-udledningen og den lidt større globale dagsordenen, siger den radikale politiker. Hun ĂŚrgrer sig over, at politikerne har fĂĽet mindre fokus pĂĽ omlĂŚgningen til økologi, og hun er langt fra stolt over, at køkkenerne i Allerød Kommune nĂŚste ĂĽr ifølge forvaltningens beregninger i gennemsnit ender pĂĽ en økologiprocent lige i overkanten af 30 pct. – langt fra mĂĽlet pĂĽ 75 pct. Kommuner sĂŚtter nye mĂĽl 23. oktober danner NordsjĂŚllands KonferenceCenter i Allerød rammen om den ĂĽrlige konference for landets *UHHQ &LWLHV NRPPXQHU 'DJHQV

Udskiftning pü holdet *UHHQ &LWLHV VDPDUEHMGHW EOHY grundlagt i 2000 i regi af det davÌrende Dogme 2000-initiativ med Albertslund, Ballerup og København som de første deltagere. I 2001 kom Herning og Fredericia med i samarbejdet. I 2006 fulgte Kolding og Malmø efter. Den svenske kommune og Fredericia forlod dog samarbejdet igen i 2010. I mellemtiden var Allerød KomPXQH EOHYHW PHGOHP DI *UHHQ Cities-familien. P.t. har Aabenraa og Aalborg status som observatører, der overvejer, om de skal med i miljøsamarbejdet.

overordnede tema er, hvordan kommunerne kan fastholde den bĂŚredygtige udvikling. Ă˜kologi er ikke direkte nĂŚvnt i programmet, men den kommer derimod pĂĽ dagsordenen dagen efter, QnU *& NRPPXQHUQH WDJHU KXO Sn at fastsĂŚtte det økologiske ambitionsniveau for de kommende ĂĽr. Et arbejde som først ventes fĂŚrdigt til nĂŚste sommer. Ifølge Agnete Fog er der dog nĂŚppe lagt op til at hĂŚve ambitionsniveauet pĂĽ økologiomrĂĽdet, da det som nĂŚvnt kniber alvorligt for Ă HUH DI NRPPXQHUQH DW OHYH RS WLO det nuvĂŚrende mĂĽl om, at 75 pct. af maden i de kommunale køkkener skal vĂŚre økologisk ved udgangen af 2015.

UjĂŚvn omlĂŚgning af landbrugsjorden *UHHQ &LWLHV NRPPXQHUQHV PnO RP DW PLQGVW SFW DI ODQGEUXJVMRUden skal vĂŚre omlagt til økologi i 2025, giver vidt forskellige udfordringer i de seks kommuner. .ÂĄEHQKDYQ VOLSSHU QHPPHVW GD GHU LNNH Ă€QGHV ODQGEUXJVMRUG L NRPmunen. I Ballerup Kommune er der 496 ha landbrugsjord, som alle er i komPXQDOW HMH -RUGHQ HU IRUSDJWHW DI *UDQWRIWHJDDUG VRP GULYHU DO MRUGHQ økologisk. I Herning Kommune er det økologisk dyrkede areal vokset med 1.096 ha siden 2008. Alligevel udgør økologien kun 12 pct. af det samlede landbrugsareal. Udfordringerne er endnu større i Kolding Kommune, hvor kun syv pct. af kommunens godt 39.000 ha store landbrugsareal er omlagt til økologi. I Allerød kommune er der 2.200 ha landbrugsjord, og 16 pct. af jorden er dyrket økologisk, mens der kun er 80 ha landbrugsjord inden for kommunegrĂŚnsen i Albertslund, som alle er omlagt til økologi.

Ă˜kologiprocenter i køkkener 2009-2013

Kun Københavns Kommune lever op til kravet om 75 pct. økologi. De øvrige Green Cities-kommuner har godt et ür til at nü i mül. 90 % 2015-mül

70 50 30 10 2009

2010

København Kolding

2011

2012

Albertslund Allerød

2013

Ballerup Herning

Kilde: Green Cities

Al landbrugsjord er omlagt i to kommuner

Herning, Allerød og Kolding kommuner halter langt efter Ballerup og Albertslund, nür det gÌlder omlÌgning af landbrugsjorden, mens København slet ikke rüder over landbrugsjord. Ballerup Albertslund Herning Allerød 2025-mül

Kolding 0

20

40

60

80

100 %

Kilde: Green Cities 2013

Faktisk er det kun København, som er nĂĽet i mĂĽl. Albertslund er tĂŚt Sn PHQV GHU HU ODQJ YHM IRU GH Ă€UH øvrige kommuner. - Det er blevet lidt mindre sexet at snakke økologi, men i sidste ende handler det ogsĂĽ om penge, siger Agnete Fog. Hun har dog ikke opgivet at komme lĂŚngere, og efter hendes vurdering er der mange gode erfaringer at trĂŚkke pĂĽ i andre kommuner. Sparekniven rammer økologien I Allerøds tilfĂŚlde er hovedĂĽrsagen til den lave økologiprocent ifølge Niels Erik von Freiesleben, miljøchef i Allerød Kommune, at den ellers relativt velstillede kommune er tvunget ind i en kraftig spareøvelse, som rammer økologien. I 2009 var 35 pct. af maden økologisk. I 2012 lĂĽ andelen pĂĽ 30 pct., og den faldt til 24 pct. i 2013. Den negative udvikling bunder blandt andet i vigende skatteindtĂŚgter og store udgifter til den kommunale udligning. Alene pĂĽ 2015-budJHWWHW VNDO SROLWLNHUQH Ă€QGH PLR kr., oplyser Niels Erik von Freiesleben. - Det er voldsomt for en lille kommune som Allerød, og det betyder, at mange af de besparelser, som køkkenerne har fundet ved at reducere madspildet, drukner i nye besparelser. Det gør det vanskeligt at opnĂĽ de ønskede økologi-procenter, siger han. Ă˜kologien er pĂĽ vej En anden ĂĽrsag til den lave økolo-

FÌlles økologimül *UHHQ &LWLHV HU HW W W RJ forpligtende miljøsamarbejde mellem Albertslund, Allerød, Ballerup, Herning, Kolding og Københavns kommuner. FÌlles krav til økologi: ɝ Mindst 75 % økologi i de kommunale køkkener ved udgangen af 2015 ɝ Mindst 20 % af landbrugs arealet er økologisk ved udgangen af 2025

JLSURFHQW VNDO Ă€QGHV L VDPDUEHMGHW med tre nabokommuner, som i fĂŚllesskab driver centralkøkkenet ’Mad til Hver dag’. Det ligger i Hillerød og producerer hovedparten af maden til de kommunale plejecentre. Ældremaden udgør 44 pct. af Allerøds samlede fødevareindkøb, og det vejer derfor tungt i den samlede opgørelse, at økologiprocenten i centralkøkkenet sidste ĂĽr lĂĽ pĂĽ et rundt nul. Et projekt med omlĂŚgningskonsulent Birte Brorson i spidsen arbejder nu pĂĽ at omlĂŚgge centralkøkkenet. Hun ĂŚrgrer sig over, at den massive sparerunde har drejet politikernes fokus vĂŚk fra økologien, men hĂŚfter sig ved, at omlĂŚgningen ikke er gĂĽet helt i stĂĽ, og det er ambitionen, at Mad til Hver dag skal op pĂĽ 30 pct. inden nytĂĽr. Det vil bringe den samlede øko-procent op pĂĽ 32. Til sammenligning er økologiprocenten i kommunens daginstitutioner pĂĽ 86 pct.

10. oktober 2014 nr. 553

ØKOLOGI & ERHVERV

Kompostseminar 2014 30. og 31. oktober 2014 Vi får besøg af biolog Walter Witte fra Harzen, som er ekspert i kompostering og jordbundsfrugtbarhed. Han har forsket og beskæftiget sig med kompost hele sit liv, har udgivet en bog og udviklet metoden mikrobiel carbonisering – en komposteringsmetode, hvormed man kan fremstille humus af særledes god kvalitet. Der vil være oversættelse fra tysk.

Torsdag den 30. oktober: Kompost Road-Show. Walter Witte og Martin Beck er på tur i Jylland med 3 stoppesteder, hvor man kan støde til og høre om komposteringen de pågældende steder. Det er gratis at være med. Walter Witte rådgiver landmænd omkring håndtering af organisk materiale, og hvordan man komposterer i praksis, har revolutioneret dyrkningsmetoder og hævet udbytterne betydeligt de pågældende steder. 1. stop: 8.00-9.30: hos Kurt Jessen, Eliselund, Skovbøllingvej 20, 6100 Haderslev Kompostering af dybstrøelse og pløjefri, biodynamisk dyrkning 2. stop: 11.00-12.30: Mads Helms, Sommerbjerg, Isenbjergvej 17, 7361 Ejstrupholm Malkekøer i kompoststald 3. stop: 16.00-17.30: Ny Vraa Bioenergi, Gl. Vraavej 31, 9382 Tylstrup .RPSRVWHULQJ DI SLOHÀLV

Fredag den 31. oktober: Foredrag af Walter Witte om kompostering, mikrobiel carbonisering og opbygning af jordbundsfrugtbarhed. Sted: Stensbæk - Den Holistiske Højskole, Stensbækvej 29, 6510 Gram. 08.30: 09.00: 12.00: 13.00: 14.00: 15.00: 15.30: 17.00:

Kaffe og en bolle vil være klar Mikrobiel carbonisering teori og grundkursus i kompostering v/ Walter Witte Frokost Mulighederne og foreløbige erfaringer omkring varmevinding via kompostvarmeanlæg v/ Bent Thestrup Nielsen, energirådgiver Opbygning af jordbundsfrugtbarhed i praksis v/ Walter Witte Kaffe Foredrag fortsat, spørgsmål Afslutning

Tilmelding nødvendig – helst på mail - senest den 24. oktober til Martin Beck, mab@okologi.dk, tlf. 2342 4980. Begrænset til 50 deltagere. Det er gratis at deltage.

15

6

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

10. oktober 2014 nr. 553

Mere plads til økologisk biavl Den danske fortolkning af EU’s regler for økologisk biavl er blevet lempet, og det godkendte areal er dermed mere end fordoblet fra 2.000 ha til 5.000 ha BIAVL AF IRENE BRANDT Det er nu muligt at opstille bistader til økologisk biavl i omrĂĽder, hvor der udover økologisk landbrug ogsĂĽ er enkelte konventionelt dyrkede arealer uden for omdrift. Ændringen trĂĽdte i kraft sidste fredag samtidig med, at interessenter var samlet til Danmarks Biavlerforenings konference om økologisk biavl. - Reelt er udvidelsen blot en drĂĽbe i havet og en rent kosmetisk ĂŚndring, som ikke vil medføre nogen vĂŚsentlig økologisk honningproduktion i Danmark, sagde biavlernes formand, Knud Graaskov pĂĽ konferencen i en kommentar til udvidelsen af de godkendte arealer til økologisk biavl fra 2.000 hektar til 5.000 hektar. Ny praksis Det er Aarhus Universitet, der har udpeget de nye arealer, og pĂĽ konferencen kom det frem, at der potenWLHOW PnVNH HU HQGQX Ă HUH HJQHGH omrĂĽder

- Vi fandt i alt nĂŚsten 7.500 ha, der lever op til den nye fortolkning af reglerne. De arealer, ligger primĂŚrt i kystnĂŚre omrĂĽder og isĂŚr pĂĽ smüøerne, fortalte Per Kryger fra Aarhus Universitet, Flakkebjerg, pĂĽ konferencen. Per Kryger forsker i bier og har vĂŚret med til at skrive rapporterne, der ligger bag udpegningen af egnede omrĂĽder. Han tilføjede, at der derudover er 805 ha, som overholder reglerne, men hvor der er for lidt føde til bierne, samt yderligere 56 ha, som overholder reglerne, men hvor arealet ikke er tilgĂŚngeligt. Det er passussen ’enkelte konventionelt dyrkede arealer uden for omdrift’, der har medvirket til den markante udvidelse af de egnede arealer. - Anholt er ĂŠt af de steder, hvor økologisk biavl ikke var muligt. Ă˜rkenen er fredet, sĂĽ dĂŠr mĂĽ der ikke opstilles bistader. PĂĽ resten af øen var der ĂŠn mark, som blev drevet konventionelt; men det viste sig, at marken blev brugt til hestefold og

3n NRQIHUHQFHQ ¡ ‘NRORJLVN ELDYO L 'DQPDUN¡ EOHY GHU VDW IRNXV Sn KYRUGDQ YL InU Ă HUH ÂĄNRORJLVNH GDQVNH ELHU ikke var i omdrift. Derfor er der nu mulighed for at have økologiske bier pĂĽ Anholt, fortalte Per Kryger. Tro og love Ud over de kortlagte arealer vil der L IUHPWLGHQ Y UH PXOLJKHG IRU Ă HUH omrĂĽder for økologisk biavl. Hvis mindre ikke-økologiske landbrugsarealer dyrkes uden brug af pesticider eller bejdset udsĂŚd, og biavleren kan dokumentere dette gennem en tro- og loveerklĂŚring fra jordens ejer, vil NaturErhvervstyrelsen i fremtiden godkende omrĂĽdet til økologisk biavl.

9L KDU L GDJ KÂĄUW DW GHU Ă€QGHV ca. 2.600 økologiske landbrug i Danmark. I stedet for at begrĂŚnse muligheden for økologisk biavl til fĂĽ tusinde ha, bør vi tage udgangspunkt i disse bedrifter. Det er dĂŠr, vi kan Ă€QGH GHW ÂĄNRORJLVNH JUXQGODJ IRU IÂĄden til bierne. Men mĂĽske er det for vidt at gĂĽ at sige, at hvis bedriften er økologisk, sĂĽ er den ogsĂĽ godkendt til økologisk biavl, sagde Knud Graaskov. Landbrug & Fødevarers reprĂŚsentant pĂĽ konferencen, seniorkonsulent Lars Holdensen, var enig med Danmarks Biavlerforening i, at initia-

tivet fra NaturErhvervstyrelsen var et skridt pĂĽ vejen men ikke nok. Fra Ă˜kologisk Landsforening deltog fagpolitisk chefkonsulent Sybille Kyed. Hun svarede: - For Ă˜kologisk Landsforening er det ikke et spørgsmĂĽl om, om arealet er stort nok. Vi arbejder for, at hele Danmark skal vĂŚre økologisk. Og sĂĽ er 5.000 ha jo langt fra nok; men i virkeligheden er det jo ikke vigtigt, hvor stort et areal, der er godkendt. Det afgørende er, hvor meget honning man kan lave pĂĽ de godkendte arealer.

Hvordan fĂĽr vi mere økologisk dansk honning? At den danske honning er trĂŚngt pĂĽ markedet, er ikke et godt argument for at ĂŚndre reglerne for ø-mĂŚrket BIAVL AF IRENE BRANDT Er det fordi de danske økologiregler er strammere end i resten af EU, at den danske honning bliver fortrĂŚngt fra hylderne i dagligvarebutikkerne? Ja, siger Danmarks Biavlerforening, DB, og Landbrug & Fødevarer, Ă˜kologisektionen, L&F, som sammen har lanceret en plan, der skal sikre mere produktion af økologisk honning i Danmark. Planen blev i fredags prĂŚsenteret pĂĽ en konference om økologisk biavl, som Danmarks Biavlerforening havde arrangeret. - Forslaget er en alternativ fortolkning af reglerne, sĂĽ man stadig opnĂĽr kvalitetsprodukter, sagde seniorkonsulent Lars Holdensen, fra Landbrug & Fødevarer, da han prĂŚsenterede planen pĂĽ konferencen. Han understregede, at økologiens trovĂŚrdighed er helt central. - Vi ønsker ikke svenske tilstande pĂĽ økologiomrĂĽdet. Men vi efterlyser harmoniserede regler, der giver tilnĂŚrmelsesvis ens praksis, og som lĂŚgger sig tĂŚt pĂĽ den øvrige økologi-

ske produktion, sagde Lars Holdensen. Ifølge forslaget fra DB og L&F skal det fortsat vĂŚre gĂŚldende, at økologiske dyr skal have økologisk foder. Afstandskravene ser de to foreninger til gengĂŚld gerne ĂŚndret. Afstandskravet foreskriver, at der i en radius pĂĽ tre km rundt om bigĂĽrden overvejende skal vĂŚre økologisk landbrug eller natur, ligesom der ikke mĂĽ vĂŚre haver, konventionelt landbrug, byer, motorveje eller forurenende industri inden for tre km-zonen. - Denne regel bør harmoniseres, sĂĽ vi ikke har sĂĽ forskellige regler inden for EU. Det synes vi, man skal kigge pĂĽ, ligesom man ogsĂĽ bør fjerne bestemmelsen om, at bistaderne skal vĂŚre fremstillet af naturmaterialer, sagde Lars Holdensen. SpĂŚnder ben Ă˜kologisk Landsforening er enig et stykke hen ad vejen: - Vi vil gerne vĂŚre med til at se pĂĽ, om det er mere hensigtsmĂŚssigt, at man lĂŚgger lidt mindre vĂŚgt pĂĽ, hvor bierne har søgt nektar, fordi bierne er sĂĽ fundamentalt vigtige for naturen og landbruget, sagde fagpo-

litisk chefkonsulent Sybille Kyed fra Ă˜kologisk Landsforening, Ă˜L. Hun fortsatte: - Men I har spĂŚndt ben for jer selv, fordi I har argumenteret ud fra, at den danske honning er trĂŚngt pĂĽ markedet. Man kan ikke ĂŚndre økoORJLUHJOHUQH IRUGL , Ă€QGHU GHW XULPHligt, at jeres honning ikke sĂŚlger sĂĽ godt som den økologiske honning fra lande uden for EU. Heller ikke selvom I synes, at selv den konventionelle danske honning er bedre end den importerede økologiske. Hun rĂĽdede i stedet biavlerne til, at de fremover lĂŚgger vĂŚgt pĂĽ, hvad de mener, er rimeligt at krĂŚve i forhold til fourageringsareal. Og til at argumentere ud fra de fordele for samfundet og bierne, der er, nĂĽr man fremmer produktionen af økologisk honning. Ă˜L er ogsĂĽ indstillet pĂĽ at se pĂĽ justeringer af den danske praksis med afsĂŚt i viden om biernes trĂŚkadfĂŚrd ved at se nĂŚrmere pĂĽ, om der kan stilles eksplicitte krav til fødegrundlag, som berettiger en ny praksis. - Det bør overvejes, om vi kan lĂŚgge knap sĂĽ ensidig vĂŚgt pĂĽ, at

bierne kun har søgt pĂĽ økologiske eller naturarealer, fordi vi kan kommunikere, at forbrugere af økologisk honning er med til at bakke op om, at bedrifterne har indrettet en driftsform, der tilgodeser bierne, sagde Sybille Kyed. Hun prĂŚsenterede et label, som biavlere, der ikke kan fĂĽ det røde Ă˜-mĂŚrke, men som har haft bistaderne stĂĽende pĂĽ økologiske landbrug, i stedet kan benytte. Kvalitetskrav PĂĽ konferencen blev der sat spørgsmĂĽlstegn ved, om en harmonisering af reglerne vil ĂŚndre pĂĽ danskernes indkøbsvaner. Det er jo ikke økologisk honning fra hverken Sverige eller Tyskland, der sĂŚlger bedre end den danske honning i de danske butikker. Der blev fremsat ønske om, at økologireglerne ogsĂĽ kommer til at omfatte kvaliteten af honningen. For eksempel gennem forbud mod varmebehandling, som drĂŚber en]\PHUQH L KRQQLQJHQ , GH Ă HVWH europĂŚiske lande varmebehandles honningen ikke; men dette er ikke tilfĂŚldet med den økologiske honning fra ikke-EU-lande. Hvilket angiveligt

er en vĂŚsentlig kvalitetsforskel, som forbrugerne ikke kender, nĂĽr de beslutter sig for at købe 450 g økologisk, oversøisk honning, som er fem kroner billigere end den konventionelle danske honning. - Dansk honning er renere og har en bedre kvalitet end importeret, økologisk honning fra ikke-EU-lande. SĂĽdan, som det er i dag, snyder vi forbrugerne. De tror, de køber noget, der er godt; men sĂĽdan forholder det sig ikke, sagde Erik Frydenlund fra Foreningen for biodynamiske jordbrug. Sybille Kyed kommenterede: - Der er mĂĽske behov for at se pĂĽ, om de aftaler, EU har med ikke-EUlande, er i overensstemmelse med de krav, vi stiller til økologisk honning produceret i EU. EU’s regler siger, at økologiske produkter skal behandles skĂĽnsomt; men det er ikke udfoldet. Vi kunne godt stille krav om, at økologisk honning ikke mĂĽ vĂŚre varmebehandlet. I sĂĽ fald skal det ĂŚndres i hele EU, hvis man skal sikre, at alt Ă˜-mĂŚrket honning i de danske butikker ikke er varmebehandlet.

PORTRÆT

10. oktober 2014 nr. 553

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

7

Fuld tid – halv løn

Ny forening vil gøre naturpleje rentabel

Sanne Rubinke har siden forĂĽret 2012 vĂŚret daglig leder af Den Ă˜kologiske Have i Odder. Her er der med mange frivillige og medarbejdere i forskellige former for løntilskudsjob brug for hendes ĂĽrelange erfaringer med sociale udviklingsprojekter

NATURPLEJE: ’Smag pĂĽ Landskabet’ er en ny forening, der arbejder for at fremme naturpleje og produktion af kød fra naturarealer. Den landsdĂŚkkende forening er dannet af landmĂŚnd, gĂĽrdbutiksejere, slagtere og restauratører. Visionen skal lykkes ved at organisere afsĂŚtningen, sĂĽ landmĂŚnd og slagtere nemt kan gøre naturkødet tilgĂŚngeligt og dermed fĂĽ glĂŚde af en fĂŚlles markedsføringsindsats fra foreningens side.

PORTRÆT

- Vi købte haven; men har vi reddet den?

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT PĂĽ en mark i Den Ă˜kologiske Have i Odder gĂĽr en udtjent jerseyko sammen med to tyrekalve. De vil vĂŚldig gerne klappes, og de vil vĂŚldig gerne tygge lidt pĂĽ bĂĽde tøj og kamera; men man kan jo ogsĂĽ bare lade vĂŚre med at gĂĽ ind pĂĽ marken til dem; men Sanne Rubinke, der er daglig leder af haven, viser rundt og skal fotograferes sammen med kalvene. Jerseykoen er pĂĽ aftĂŚgt i haven, inden hun skal slagtes, og kalvene er blevet reddet fra en tidlig død. PĂĽ marken ved siden af ligger to grise og driver den af. Her er der pĂĽ grund af muligheden for MRSA-smitte til gengĂŚld ikke adgang for publikum. - Der er blandt andet Yorkshire og Duroc i grisene. Derfor er de mørke. Det gør dem bedre i stand til at tĂĽle solen, for grise kan jo ikke svede, siger Sanne Rubinke, da vi pĂĽ turen rundt i haven er nĂĽet til grisemarken. SĂĽ tilføjer hun: - Ja, det er jo alt sammen noget, jeg har fĂĽet fortalt, for jeg ved jo i virkeligheden ikke rigtig noget om hverken økologisk planteavl eller dyrehold. Ja, hvad laver jeg egentlig her? Sandheden er, at Sanne Rubinke faktisk laver en hel del. Hun er lønnet daglig leder i haven pĂĽ halv tid; men det betyder bare, at hun resten af tiden arbejder frivilligt i Den Ă˜kologiske Have – lige som et halvt hundrede andre mennesker fra Odder og omegn gør. IvĂŚrksĂŚtter - Man kan vel sige, at jeg er en socialøkonomisk ivĂŚrksĂŚtter, og jobbet som leder af haven har jeg faktisk aldrig søgt. Sanne Rubinke brugte haven rekreativt i mange ĂĽr, og da haven i 2011 kom i økonomiske vanskeligheder gik hun i aktion for at redde den. - Jeg startede med at tage sagen op i byrĂĽdet. Her har jeg vĂŚret medlem siden 1999; men der var ikke et Ă HUWDO IRU DW NRPPXQHQ VNXOOH SnWDge sig det økonomiske ansvar for havens videreførelse, fortĂŚller Sanne Rubinke og fortsĂŚtter: - Men jeg var heldigvis ikke den eneste, der helst ikke sĂĽ haven nedlagt og udstykket til parcelhusgrunde. Helge KjĂŚr Sørensen, økologisk landmand pĂĽ Holtgaard syd for Odder, var ĂŠn af Sanne Rubinkes meningsfĂŚller. 9L Ă€N IDW L Ă HUH RJ JLN VDPPHQ om at rekonstruere haven økonoPLVN RJ L OÂĄEHW DI HIWHUnUHW Ă€N vi dannet en forening og lĂĽnt penge i Merkurbank, sĂĽ vi kunne købe haven, siger Sanne Rubinke; men hun kan ikke lade vĂŚre med at tilføje:

TĂŚret pĂĽ reserven Sanne Rubinke ser frem til, at der i nĂŚrmeste fremtid bliver vedtaget en strategi for havens udvikling, for siden rekonstruktionen er arbejdet med at bevare haven foregĂĽet med afsĂŚt i det, der var. 9L HU QÂĄGW WLO DW Ă€QGH XG DI L KYLOken retning haven skal udvikle sig. I dag er haven et fantastisk sted, hvor folk kan fĂĽ gode oplevelser og viden om økologi med sig hjem. Ud over at tage entrĂŠ fra havens gĂŚster, sĂŚlger vi ogsĂĽ planter, en lille smule af vores afgrøder i cafĂŠen og sidst men ikke mindst, kan man leje vores store drivhus til fester. Det hele drives stort set af frivillig arbejdskraft, da der ud over mig kun er tilknyttet en freelance-gartner pĂĽ halv tid, en gartnerelev pĂĽ halv tid og en pedel, GHU HU L Ă H[MRE RWWH WLPHU RP XJHQ siger Sanne Rubinke, der blev daglig leder af haven, fordi der var brug for en person med hendes kompetencer inden for økonomi og udvikling af frivillige organisationer. - Jeg havde givet mig selv fri fra arbejde, lige inden vi begyndte at arbejde for at bevare Den Ă˜kologiske Have. Og sĂĽ en dag spurgte bestyrelsen mig, om jeg kunne tĂŚnke mig jobbet som daglig leder. Tanken havde ikke strejfet mig inden; men jeg endte jo med at sige ja. Sanne Rubinke lĂŚgger ikke skjul pĂĽ, at støtten fra hendes mand i denne forbindelse har vĂŚret vigtig. - Jeg har jo tidligere tjent gode penge til familien; men nu bidrager jeg ikke ret meget mere. I begyndelsen havde vi en opsparing, vi kunne tĂŚre pĂĽ; men det er ved at vĂŚre slut. - MĂĽske er det pĂĽ sigt heller ikke ĂŠn som mig, der skal vĂŚre daglig leder af haven. Det ved vi mere om,

Brosbøl vil forbyde sprøjtegift i dyrebar natur

Sanne Rubinke er med egne ord socialist helt ind til benet; men hun kalder sig ogsĂĽ socialøkonomisk ivĂŚrksĂŚtter. Derudover er hun daglig leder af Den Ă˜kologiske Have i Odder, medlem af kommunalbestyrelsen i Odder og Folketingskandidat for SF. nĂĽr strategien er vedtaget, siger Sanne Rubinke. Socialist helt ind til benet Sanne Rubinke er ogsĂĽ kandidat til )RONHWLQJHW IRU 6) RJ KXQ KDU Ă HUH gange vĂŚret medlem af Folketinget som vikar for partikollegaer, hvilket har givet mad pĂĽ bordet i familien. Efter nytĂĽr er der igen bud efter Sanne Rubinke; men hendes store drøm er, at hun selv en dag opnĂĽr direkte valg til Folketinget. - Jeg er ret vild med Folketingsarbejdet, og for hver gang, jeg har vĂŚret vikar, er det blevet nemmere og nemmere at gĂĽ til for mig, siger Sanne Rubinke. Det er arbejdet med at skabe helhedsløsninger baseret pĂĽ langsigtede overvejelser og grundige forhandlinger, der isĂŚr trĂŚkker i Sanne Rubinke.

- Politikerne pĂĽ Christiansborg skal tĂŚnke langsigtet; men det samme gĂŚlder for det enkelte menneske, som ikke bør trĂŚffe beslutninger, der tager udgangspunkt i, hvad der her og nu er bedst for ĂŠn selv. I stedet bør vi tĂŚnke langsigtet og vĂŚre bevidste om, at vi som forbrugere faktisk har ret stor magt, hvis vi EHVOXWWHU RV IRU DW EUXJH YRUHV LQGĂ \delse, siger Sanne Rubinke. Men Sanne Rubinke er ogsĂĽ drevet af personlig indignation. - Jeg er socialist helt ind til benet, og det er jeg i alt, jeg foretager mig. Politik er hjerteblod for mig. Og MHJ Ă€QGHU GHW XWUROLJW VS QGHQGH DW man gennem politisk arbejde kan skabe enighed pĂĽ tvĂŚrs af alle forskellighederne.

FORBUD: Miljøminister Kirsten Brosbøl vil gøre det forbudt at sprøjte og gøde Danmarks mest sürbare naturomrüder. Det skal give bedre vilkür for en del af landets mest vÌrdifulde natur og sjÌldne dyr og planter. I dag er det tilladt at sprede gylle og gift pü dele af landets sürbare naturomrüder kendt som §3-natur. Disse omrüder omfatter blandt andet ferske enge og strandenge, der danner ramme om sjÌldne og truede arter som orkideer, sommerfugle, padder og vadefugle.

Syddansk Ă˜kologi øger samarbejdet LANDBRUG: Syddansk Ă˜kologi skaber et fortsat tĂŚttere samarbejde med de økologiske landmĂŚnd i Sønderjylland. Senest er der er etableret en brugergruppe bag Syddansk Ă˜kologi, som skal vĂŚre sparringspartner til rĂĽdgivningen og dens udvikling. Gruppens medlemmer bestĂĽr af syv producenter udpeget af GH Ă€UH IRUHQLQJHU EDJ 6\GGDQVN Ă˜kologi.

Del din yndlingsnatur og vind

En ko og to tyrekalve har fundet et fristed i Den Ă˜kologiske Have, hvor de gerne lader sig klappe af alle.

KONKURRENCE: Miljøminister Kirsten Brosbøl ønsker at skabe mere opmÌrksomhed om den danske natur og opfordrer derfor danskerne til at udveksle deres bedste natursteder med hinanden. Delingerne skal ske via Facebook eller pü Instagram, hvor man oploader et billede med hashtaget #voresnatur. Til november vil miljøministeren küre det bedste billede, der vinder en guidet tur i Bison-skoven pü Bornholm.

8

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

10. oktober 2014 nr. 553

MARK & STALD FAGLIGT TALT AF CANDELA VARGAS KANDIDAT-STUDERENDE FRA KU SCIENCE

Ă˜KOLOGI I BYENS HJĂ˜RNER

http://www.sharingcopenhagen.dk/dansk/kalender/begivenheder/koebenhavns-hoestfest-2014/ http://www.kobenhavnergron.dk/place/ostergro/

Ă…rsagen til det lave forbrug af medicin i økologisk produktion er formentlig en kombination af udeliv, mere plads, senere fravĂŚnning og restriktive regler for medicinering.

˜‹Â? Ž‡˜‡” Ď?‹Â?– —†‡Â? Â?‡†‹…‹Â? Ă˜kologiske svineproducenters forbrug af antibiotika ligger konstant lavt. Samlet set fĂĽr en økologisk gris kun en tiendedel af den antibiotika, som et konventionelt svin behandles med

Medicin pü menuen Det økologiske antibiotika-forbrug er lavt i alle dele af produktionen. Doser pr. 100 grisedage* 10 8

FravĂŚnnede ligger lavt En del økologiske svineproducenter oplever mĂĽske, de har problemer med fravĂŚnningsdiarrĂŠ, men det er vand ved siden af de problemer, konventionelle stĂĽr med – i hvert fald hvis man tager medicinforbruget som udtryk for problemets omfang. I konventionelle besĂŚtninger behandles fravĂŚnnede grise 20 gange mere end økologiske. Her kan det spille

4 2

vi n te s ag Sl

Fr av ĂŚ

nn

ed

e

e

0

ĂĽg ris

En helt frisk opgørelse af medicinforbruget i svineproduktionen dokumenterer endnu engang, at man sagtens kan producere svin uden at fylde dem med penicillin og andre antibiotika. Fødevarestyrelsen har for fødevareminister Dan Jørgensen opgjort økologernes forbrug af antibiotika i 2013, og resultatet er fuldstÌndigt pü linje med en tilsvarende opgørelse fra 2011, nemlig at konventionelle svin i gennemsnit für ti gange sü meget antibiotika som økologiske. Behandlingsindekset i de økologiske besÌtninger er 0,48. I de konventionelle er det 5,08, viser Fødevarestyrelsens tal.

Konv

m

AF KAREN MUNK NIELSEN

Ă˜ko

6

er ,s

ANTIBIOTIKA

Sø

I de seneste ĂĽr er en grøn ĂĽnd vokset frem inden for byerne rundt om i verden. Borgerne fĂĽr bevidsthed om ’food sovereignty’ og opdager glĂŚden ved havebrug. Mange gode ekVHPSOHU GXNNHU RS RJ NDQ Ă€QGHV RPNULQJ Sn .ÂĄEHQKDYQV hustage, parker og baghaver. Konferencen ’Eat your city’, afholdt af Miljøpunkt Amager i september i ĂĽr, var en god mulighed for mange af disse projekter til at indsamle, inspirere hinanden og fremme netvĂŚrksdannelse. Konferencen sluttede med en imponerende â€?høstfestâ€?, organiseret af Share Copenhagen og foreningen By Høst, hvor mere end 2000 mennesker sad omkring et 800 m langt bord for at spise produkter fra byens vildt voksende planter, fra byhaver og fra lokale økologiske landmĂŚnd. Denne type initiativer giver folk hĂĽb om, at det ogsĂĽ er muligt at fodre byen indefra, i hvert fald til en vis grad. Selv i byens haver som Byhaven2200, hvor fokus er pĂĽ miljømĂŚssig og social etablering, er mĂŚngden af urter og grønsager, der er høstet i de gode sĂŚsoner, store nok til at forsyne mange naboer og havebrugere med aromatiske urter som timian, salvie, mynte, Annis issop og sĂĽ videre, hele ĂĽret rundt. Lige nu er byens fødevareproduktion bare symbolsk, men den tilgĂŚngelige plads til havedyrkning er ganske betydelig RJ NXQQH JÂĄUH HQ IRUVNHO QnU PDQ WDJHU ORGUHWWH Ă DGHU WDJH og jordareal i betragtning. Det er mĂĽske ikke nok til at fodre en tĂŚtbefolket by, men det ville helt sikkert kunne mĂŚrkes i afsĂŚtningsleddet. Vigtige overvejelser, man bør tĂŚnke over i forbindelsen med taghaver og bĂŚredydighed, er, hvor jorden og nĂŚringsstoffer kommer fra. SpørgsmĂĽlet man bør stille sig selv er: ’Hvad er mest bĂŚredygtigt? At forsyne byer med fødevarer fra konventionelt udenbys landbrug eller at dyrke fødevarer inde i byerne i tilført jord og nĂŚring pĂĽ et tag eller i potter uden jordforbindelse?’ Den manglende jordforbindelse til dybe jordlag begrĂŚnser nĂŚringsstofoptagelsen. For at undgĂĽ tilførsel af nĂŚringsstoffer i store mĂŚngder fra et andet sted, er det vigtigt at arbejde med recirkulering og gøre en stor indsats for at reducere tab af nĂŚringsstoffer, f.eks ved at holde jorden dĂŚkket med plantemateriale hele tiden. Trods betĂŚnkeligheder er der mange fordele ved bylandbrug: Renere luft, et fredeligt bylandskab at se pĂĽ og den fĂŚllesskabsfølelse, der bliver opbygget. Disse og andre sociale og miljømĂŚssige fordele taler stĂŚrkt for denne grønne tendens. LĂŚs mere her:

SĂĽdan opgøres forbruget Antibiotikaforbruget opgøres i doser pr. 100 dyredage. Den samlede mĂŚngde medicin brugt i en besĂŚtning omregnes til standarddoser til den pĂĽgĂŚldende dyregruppe og divideres med antal grise i dyregruppen og dage, de er i besĂŚtningen – de sĂĽkaldte dyredage. Eksempel: Behandlingsindekset er 10. Det betyder, at der er brugt ti doser antibiotika pr. 100 dyr pr. dag. Det svarer til, at hver 10. gris kan behandles dagligt.

LQG DW NRQYHQWLRQHOOH JULVH NXQ HU WUH Ă€UH uger gamle ved fravĂŚnning, mens økologiske grise er mindst syv uger. MĂĽden, medicinen anvendes pĂĽ, kan ogsĂĽ spille ind. Flokmedicinering er for e ksempel udbredt i konventionel svineproduktion, mens kun syge dyr mĂĽ behandles i økologiske besĂŚtninger og kun efter diagnosticering af dyrlĂŚge. Holland bruger mere De danske økologers antibiotikaforbrug ligger ikke kun lavt sammenlignet med konventionelle besĂŚtninger. Det er ogsĂĽ lavere end for eksempel økologiske besĂŚtningers forbrug i Holland. Omregnet til dansk indeks er forbruget 1,45 i soholdet og 0,66 i slagtesvineholdet. Hvor danske økologers forbrug ligger 90 pct. under konventionelt forbrug, er det hollandske kun 70 pct. lavere. Usikre svinetal Fødevareminister Dan Jørgensen fremlagde tallene for antibiotikaforbruget som svar pĂĽ et spørgsmĂĽl fra Enhedslistens Per Clausen. 7DOOHQH VNDO WDJHV PHG Ă HUH IRUEHhold. Bl.a. er opgørelsen af økologiske svin usikker, fordi økologer ikke har pligt til at lade sig registrere som økologer i det Centrale HusdyrbrugsRegister CHR, der er basis for VetStats registrering af medicinforbruget. Opgørelsen tager heller ikke højde for, at økologer jĂŚvnligt destruerer ubrugt medicin, fordi pakningerne er for store. Det er den udleverede/ solgte medicin, der registreres i VetStat, ikke den faktisk forbrugte.

MARK & STALD

] Þ ] § MRSA $) .$5(1 081. 1,(/6(1

'HQ UHVLVWHQWH VYLQH VWDI\ORNRN 056$ GHU L ¡MHEOLNNHW EHN\PUHU RJ I\OGHU PHGLHUQHV VSDOWHU VWnU RJVn K¡MW Sn GH ¡NRORJLVNH VYLQHSURGXFHQWHUV GDJVRUGHQ 6HOY RP GH EUXJHU PHJHW OLGW DQWLELRWLND RJ LI¡OJH XGYDOJHWV IRUPDQG 5DQGL 9LQIHOGW LNNH PHQHU GH KDU DQGHO L GHQ SUDNVLV GHU I¡UHU WLO XGYLNOLQJHQ DI GH UHVLVWHQWH EDNWHULHU L VYLQHVWDOGHQH JnU ¡NRORJHUQH LNNH UDP IRUEL 8GYDOJHW KDU QHWRS VHQGW UHWQLQJVOLQMHU XG WLO PHGOHPPHUQH RP KYRUGDQ GH VNDO KnQGWHUH EHV¡JHQGH Sn JnUGHQ 9L Pn VWDGLJ JHUQH KDYH EHV¡J Sn JnUGHQH PHQ IRON Pn LNNH Jn LQG L IROGHQH HOOHU U¡UH YHG JULVHQH 'HW HU GD V\JW 9L YLO MR JHUQH KDYH IRON XG DW VH RJ U¡UH RJ VPDJH 1X EOLYHU YL RJVn HQ GHO DI HW OXNNHW V\VWHP VRP UHVWHQ DI ODQGEUXJHW PHQ YL NDQ

LNNH ULJWLJ J¡UH QRJHW YHG GHW 9L NDQ MR LNNH ULVLNHUH DW XGV WWH QRJHQ IRU VPLWWH VHOY RP ULVLNRHQ UHHOW HU OLOOH VLJHU 5DQGL 9LQIHOGW +YRU VWRU ULVLNRHQ HU IRU DW P¡GH 056$ L HQ ¡NRORJLVN EHV WQLQJ HU XNODUW 0HQ VHOY YLO 5DQGL 9LQIHOGW QX YLGH KYRUGDQ VWDWXV HU L KHQGHV EHV WQLQJ RJ KXQ KDU NHQGVNDE WLO HQGQX HW XGYDOJVPHGOHP GHU I¡OJHU WURS RJ WHVWHU EHV WQLQJHQ 9L KDU YHQGW L XGYDOJHW RP YL VNXOOH RSIRUGUH DOOH ¡NRORJLVNH VYLQHSURGXFHQWHU WLO DW ODGH VLJ WHVWH IRU DW GDQQH RV HW ELOOHGH DI KYRU UDPWH YL HU 'HW KDU YL HQGQX LNNH JMRUW PHQ XGYDOJHWV PHGOHPPHU NDQ MR Jn IRUDQ RJ LQGWLO YLGHUH HU YL WR GHU J¡U GHW VLJHU 5DQGL 9LQIHOGW +XQ YHG LPLGOHUWLG LNNH KYDG HW HYW SRVLWLYW SU¡YHVYDU YLO EHW\GH IRU KHQGH RJ EHV WQLQJHQ 2J GHW HU KXPOHQ (Q WHVW YLVHU EORW HW ¡MHEOLNVELOOHGH DI VLWXDWLRQHQ 6HOY RP HQ 056$ WHVW HU QHJDWLY HU GHQ LQJHQ JDUDQWL IRU DW EHV WQLQJHQ LNNH NDQ Y UH VPLWWHW GDJH VHQHUH § 3KLOLS 'DP +DQVHQ +RYHGJDDUG HU HQ DI GH ¡NRORJLVNH VYLQHSURGXFHQter, der satser på og lever af at have PDQJH EHV¡JHQGH Sn 7UROGJDDUGHQ

ɻ ɻ ɻ ɻ ɻ ɻ

056$ PHWKLFLOOLQ UHVLVWHQW 6WDSK\ORFRFFXV DXUHXV 056$ HU EO D UHVLVWHQW RYHU IRU SHQLFLOOLQHU RJ FHSKDORVSRULQHU 'HU ÀQGHV IRUVNHOOLJH 056$ W\SHU 'HQ ODQGEUXJVUHODWHUHGH W\SH GHU IRUELQGHV PHG VYLQHEHV WQLQJHU NDOGHV && 056$ NDQ VPLWWH IUD G\U WLO PHQQHVNHU )¡GHYDUHVW\UHOVHQ VFUHHQHU OLJH QX EHV WQLQJHU KHUDI WR økologiske GDQVNHUH ÀN NRQVWDWHUHW 056$ && L 'HW HU HQ NUDIWLJ VWLJQLQJ GHU EO D VN\OGHV DW NRQWDNW WLO VYLQ QX EHWUDJWHV VRP HQ ULVLNRIDNWRU GHU XGO¡VHU VFUHHQLQJ DI SDWLHQWHU

¤ § gen ǣ Ǥ § Ǧ QVNHU PDQ VYDU Sn RP HQV VYLQHEHV WQLQJ HU VPLWWHW PHG 056$ NDQ GHW ODGH VLJ J¡UH IRUPHGHOVW HW SDU WXVLQGH NU 'HW IRUXGV WWHU XGWDgelse af fem puljede prøver, der hver LQGHKROGHU Q VHVNUDE DI IHP JULVH 3U¡YHUQH DQDO\VHUHV KRV '78 HYW Sn DQGUH ODERUDWRULHU , I¡UVWH UXQGH XQGHUV¡JHV IRU VWDI\ORNRNNHU (U GH WLO VWHGH VNDO GHU HIWHUI¡OJHQGH VNH HQ UHVLVWHQVXQGHUV¡JHOVH Fang 25 grise 2YHQVWnHQGH IUHPJDQJVPnGH LQGHE UHU DW PDQ VNDO KDYH IDW L JULVH &KHINRQVXOHQW RJ G\UO JH -DQ 'DKO /DQGEUXJ )¡GHYDUHU DQEHID-

ØKOLOGI & ERHVERV

10. oktober 2014 nr. 553

OHU DI IRUVNHOOLJH JUXQGH DW PDQ IRUHWDJHU Q VHVNUDEHQH Sn IUDY QQHGH JULVH RPNULQJ NJ )RU GHW I¡UVWH HU IRUHNRPVWHQ HQ OLOOH VPXOH K¡MHUH L GHQQH DOGHUVJUXSSH HQG KRV \QJUH RJ OGUH VYLQ 'HVXGHQ HU GHU RJVn GHQ KHOW ODYpraktiske fordel, at det er lettere at KROGH HQ JULV Sn NJ HQG HQ VWRU VR VLJHU KDQ +DU PDQ LNNH NJ JULVH WDJHU PDQ VHOYI¡OJHOLJ SU¡YHUQH L GH G\UHJUXSSHU PDQ KDU 3ULVHQ IRU WHVWHQ HU RPNULQJ NU PHQ VS¡UJ KRV GLQ G\UO JH 'HW SULVHNVHPSHO NRORJL (UKYHUY KDU InHW RSO\VW EHVWnU DI HW VWDUWJHE\U Sn NU GHU G NNHU pQ SU¡YH VDPW NU IRU KYHU DI GH ÀUH ¡YULJH SU¡ver. kmn@okologi.dk

MRSA hos økosvin

ϐ §

)RUHNRPVWHQ DI 056$ L GDQVNH ¡NRORJLVNH VYLQHEHV WQLQJHU HU LNNH NRUWODJW (Q LJDQJY UHQGH VFUHHQLQJ DI EHV WQLQJHU RPIDWWHU WR ¡NRORJLVNH PHQ UHVXOWDWHUQH IRUHOLJJHU LNNH HQGQX , HW SDU DI YRUHV QDERODQGH KDU PDQ GHULPRG XQGHUV¡JW IRUHNRPVWHQ

GRÆS: De første prøver af fjerde slæt økologisk kløvergræs viser K¡MHUH W¡UVWRÀQGKROG RJ OLGW ODYHUH IRUG¡MHOLJKHG HQG IMHUGH slæt sidste år. )RUG¡MHOLJKHGHQ HU RSJMRUW WLO KKY 541 MJ/kg ts i NorFor og 1,30 kg ts/FE efter det gamle system.

ǣ ,NNH XQGHUV¡JW

Randi Vinfeldt KYRU KDQ EODQGW PHJHW DQGHW KDU HQ EHV WQLQJ DI VRUWEURJHGH VYLQ , VDPDUEHMGH PHG '\UHQHV %HVN\WWHOVH SURGXFHUHU KDQ XQGHU P UNHW 9HOI UGVGHOLNDWHVVHU RJ KDU HWDEOHUHW HW EHV¡JVODQGEUXJ KYRU PDQ XG RYHU DW NXQQH N¡EH N¡GHW L JnUGEXWLNNHQ NDQ NRPPH W W Sn GH iøvrigt meget tamme dyr. 'HW HU HQ UJHUOLJ VLWXDWLRQ IRU GHW HU HQ VWRU RSOHYHOVH IRU IRON PHQ L ¡MHEOLNNHW Pn GH EHWUDJWH GHP Sn DIVWDQG VLJHU KDQ RJ EHWRQHU DW VLNNHUKHGVDIVWDQGHQ VDPWLGLJ EHVN\WWHU KDQV JULVH PRG DW EOLYH VPLWWHW DI EHV¡JHQGH 9L UHJQHU LNNH PHG YL KDU EDNWHULHQ VLJHU 3KLOLS 'DP KYLV N UHVWH HU EOHYHW WHVWHW L IRUELQGHOVH PHG JUDviditet og fødsel. 0HQ QnU JULVHQH VODJWHV WLO HIWHUnUHW EOLYHU GH XQGHUV¡JW 'HW J OGHU DOOH VYLQ GHU V OJHV VRP 9HOI UGVGHOLNDWHVVHU WLOI¡MHU KDQ

9

ǣ ͳ͹ Ǥ )RUHNRPVWHQ DI 056$ L ¡NRORJLVNH EHV WQLQJHU EOHY XQGHUV¡JW L L ¡NRORJLVNH EHV WQLQJHU RJ EnGH JULVH PHGDUEHMGHUH RJ ODQGPDQGVIDPLOLHQ HU WHVWHW , WUH SURFHQW DI VDPWOLJH VYLQHSU¡YHU EOHY GHU SnYLVW 056$ 'H positive prøver fordelte sig på L DOW ÀUH EHV WQLQJHU VYDUHQGH WLO SFW 0DQ UHJQHU PHG DW RPNULQJ SFW DI NRQYHQWLRQHOOH VYLQHEHGULIWHU HU VPLWWHW

ͳͶͲ ͳͲͲ ØKOLOGISTØTTE: TilskudsordQLQJHQ WLO ¡NRORJL XQGHU GHW Q\H ODQGGLVWULNWVSURJUDP WDJHU IRUP %HWLQJHOVHUQH IRU WLOVNXG HU IUHPRYHU HW J¡GQLQJVORIW Sn NJ XGQ\WWHW 1 L VWHGHW IRU GH hidtidige 140 kg total-N, skriver /DQGEUXJV,QIR 'HW VYDUHU WLO HQ XGQ\WWHOVHVSURFHQW RPNULQJ 'HQ Q\H PnGH DW UHJQH Sn JLYHU ¡NRORJHU HQGQX PHUH SDSLUDUEHMGH 0DQJH VNDO QHPOLJ VWDGLJ RYHUKROGH NJ WRWDO 1 JHQQHP GHQ IULYLOOLJH EUDQFKHDIWDOH

Kilde: ‘Zoonoses and Public Health’ 2013

ǣ ʹ͸ Ǥ )UD 7\VNODQG IRUHOLJJHU HQ XQGHUV¡JHOVH L NRQYHQWLRQHOOH RJ ¡NRORJLVNH EHV WQLQJHU 'HU EOHY IXQGHW 056$ L SFW DI GH ¡NRORJLVNH EHV WQLQJHU RI L SFW DI GH NRQYHQWLRQHOOH Kilde: Epidemiologische Studie zur Entwicklung von MRSA in ökologisch wirtschaftenden Schweinebetrieben

Þ § .9$/,7(7 +YDG VNHU GHU PHG P ONHQ QnU N¡HU IRGUHV PHG IRUVNHOOLJH XUWHU" 'HW NDQ PDQ K¡UH PHJHW PHUH RP QRYHPEHU QnU der er temadag om mælkekvaOLWHW KRV $JUR7HFK L 6NHME\ 3K' 0DMEULWW %RQHIHOG IUHPO JJHU UHVXOWDWHU DI VLQ IRUVNQLQJ RJ 1DWXUP ON RJ $DUKXV 8QLYHUVLWHW GHOWDJHU RJVn L DUUDQJHPHQWHW

Gratis web-kursus og webinar:

Biogasproduktion i økologisk landbrug I perioden 20. oktober 2014 til 13. marts 2015 kan du logge ind på et gratis web-kursus om økologisk biogas. Kurset starter den 28. 10. kl. 11 med et WEBINAR, som varer ca. 1 time. Webinaret giver en introduktion til økologisk biogas, til projektet SUSTAINGAS, men også til hvordan man bruger kurset og on-line-platformen til at stille spørgsmål til oplæggene, deltage i forum og selv-teste dit udbytte af kurset. Efterfølgende bestemmer du selv, hvornår du vil følge kurset, og hvor hurtigt du vil gå frem, og hvor langt du vil gå. For at deltage skal du være tilmeldt her: http://www.renac.de/en/current-projects/sustaingas/registration/registration-danish.html 'X NDQ RJVn ¿QGH RYHQVWnHQGH OLQN XQGHU NDOHQGHUHQ RNWREHU Sn ZZZ RNRORJL GN +RYHGHPQHU Sn NXUVHW HU z Det grundlæggende om biogasproduktion z Hvad er ØKOLOGISK biogas? z Effekten af økologisk biogas på landbrug og miljø z Økonomisk levedygtighed og projektudvikling z Praktiske overvejelser z Best practice eksempler <GHUOLJHUH RSO\VQLQJHU Michael Tersbøl, mit@okologi.dk mobil: 51532711 www.sustaingas.eu

Co-funded by the Intelligent Energy Europe Programme of the European Union

10

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

10. oktober 2014 nr. 553

Noteringen

X

Svin

Basisnotering (70,0-93,9) uge 41 9,40 kr. Friland A/S giver i uge 42 følgende tillĂŚg til konventionel notering: Ă˜ko-tillĂŚg (alle grise): 4,00 kr./kg. KvalitetstillĂŚg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over ĂĄ conto udbetalingen ydes økologisk markedstillĂŚg afhĂŚngigt af afsĂŚtningssituationen - for uge 42: 7,00 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes hver 4-6 uge) 2,00 kr./kg. Der udbetales ogsĂĽ konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

X

SmĂĽgrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smügrise for uge 41: Beregnet smügrisenotering: 30 kg: 747,08 kr. (-12,78). Kg-regulering: 12-25 kg: 11,91 kr. 25-30 kg: 12,70 kr. 30-40 kg: 12,82 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

KvĂŚg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvÌg leveret i uge 42: Kalve u/12 mdr.: 1,85 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillÌg: 3,50 kr. pr. kg. KontrakttillÌg*: 1,50 kr./kg. Køer: 2,75 kr./kg. Restgruppe: 1,25 kr./kg. TillÌggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr pü kontrakt aftegnes med variabelt tillÌg + kontrakttillÌg.

X

Tyrekalve

Vejledende notering pĂĽ økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Ă˜kologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 934 kr. Kg-reg.: 9 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 1.952 kr. Kg-reg.: 13 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Ă˜kologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

I november müned sidste ür var der slagtilbud pü økologiske Ìbler i Coops butikker. Først havde Coop trukket Ìblerne retur, fordi kÌden havde fundet rester af sprøjtegiften prosulfocarb i Ìblerne; men efter at sagsbehandlingen i Fødevarestyrelsen havde frikendt Ìblerne, kom de med en uges forsinkelse tilbage pü hylderne. Arkivfoto: Jakob Brandt.

Ă˜kologer tror ikke pĂĽ positive Boxer-udsigter Selvom der ifølge ĂĽrets første sprøjtegiftanalyse ikke er fundet spor af prosulfocarb blandt nyhøstede, økologiske ĂŚbler, sĂĽ fĂĽr nyheden ikke landets økologer til at juble. Flere har allerede truffet deres forholdsregler som resultat af Boxer-frygten SPRĂ˜JTEGIFT AF NILS WĂœRTZENFELD De har vĂŚret ventet med spĂŚnding og nervøsitet - de første indikationer pĂĽ, om dette ĂĽrs ĂŚblehøst ville ende ligesom sidste ĂĽr, hvor økologiske sĂĽvel som konventionelle ĂŚbler blev forurenet med sprøjtegiften prosulfocarb fra ukrudtsmidlet Boxer. Imidlertid tegner de allerførste tests, foretaget af Gasa Nord Grønt, dog positive. - Vi har netop fĂĽet de første resultater, og de viser, at der ingen sprøjterester er fundet overhovedet, sĂĽ det er selvfølgelig en god nyhed, fortĂŚller Svend Jensen, kvalitetschef hos Gasa Nord Grønt. Testen er foretaget 23. september i ĂĽr i ĂŚbler høstet et par dage tidligere ved Vejle, pĂĽ Sydfyn og Lilleø ved Lolland. Men de positive resultater er dog langt fra nok til at skabe glĂŚde hos de økologiske ĂŚbleavlere. - Indtil videre har vi sĂĽdan set KDIW HQ Ă€Q KÂĄVW L nU PHQ IU\JWHQ for sprøjterester ligger hele tiden i baghovedet, og det vil den blive ved med. Hver gang vi har set en land-

mand sprøjte i nÌromrüdet, har vi tÌnkt: Hvad sprøjtes der med? Kan det overhovedet svare sig for os i ür? Og hvor meget af vores høst kan vi sÌlge? fortÌller Bjarne Straarup, der sammen med sin kone driver Hellas Frugt, der er Danmarks Ìldste økologiske frugtplantage. Og bekymringerne har haft konsekvenser for familien og for ürets Ìblehøst. - I ür har vi ikke ansat lønarbejdere, da vi ikke har turdet bruge penge, som vi ikke føler os sikre pü at tjene ind igen, Derfor har vi selv stüet for al plukningen, hvilket har forsinket ürets høst. Vi har heller ikke plantet nye ÌbletrÌer i ür, da vi ikke føler os sikre pü fremtiden, forklarer Bjarne Straarup, der ogsü mÌrker en usikkerhed blandt sine kolleger. /LJH QX KDU GH à HVWH VOnHW EUHPsen i, til der forhübentlig kommer styr pü tingene. Vi føler, at vi bliver nødt til at vÌre pü forkant, hvilket selvfølgelig er trist, men vi kan mÌrke en mistillid i hele branchen. Der er ikke den samme positive ünd i øjeblikket, men det er klart, for folk vil gerne vÌrne om deres vÌrdier, forklarer Bjarne Straarup.

Intet er sikkert endnu Selvom de første prosulfocarb-test foretaget af Gasa Nord Grønt har vist sig at vĂŚre en forbedring i forhold til sidste ĂĽr pĂĽ samme tid, sĂĽ er nyheden ikke noget, der fĂĽr de økologiske avlere til at juble. - Der har vĂŚret fundet giftrester pĂĽ ĂŚbler de sidste syv ĂĽr, sĂĽ det skulle undre mig meget, hvis de ikke RJVn Ă€QGHU QRJHW L nU 6HOYRP GHQ første test er positiv, sĂĽ er fremtiden stadig usikker for os, og det føles ikke godt, lyder det fra Poul Rytter, der i august blev kompenseret af Landbrug og Fødevarer, fordi der sidste ĂĽr blev fundet prosulfocarb i hans ĂŚbler. OgsĂĽ hos Gasa Nord Grønt fremhĂŚver man forbeholdene ved den første gift-test. - LandmĂŚndene er blevet opfordret til at vente sĂĽ lĂŚnge med sprøjtningen, som de kunne, og har de fulgt det rĂĽd, sĂĽ betyder det ogsĂĽ, at vi har foretaget den første test, før der for alvor er risiko for spredning af prosulfocarb. Derfor vil vi fortsat foretage et par test de kommende uger, og sĂĽ mĂĽ vi se, om resultaterne ĂŚndrer sig. Derfor bør man heller ikke konkludere noget entydigt end-

nu, understreger Svend Jensen, der ikke tør pege pü, hvad der ligger til grund for de giftfri test. - Det er endnu ikke til at sige, om de kampanger og handleplaner, som landmÌndene er blevet introduceret til, har büret frugt, men vi kan i hvert fald se, at udviklingen er en anden end sidste ür, hvor vi i en tilsvarende test pü dette tidspunkt fandt giftrester, forklarer Svend Jensen. Poul Rytter tror dog langt fra pü, at de mülrettede kampagner har haft HQ DIJ¥UHQGH LQGà \GHOVH Sn ODQGmÌndenes brug af Boxer. Han peger endda pü, at en südan antagelse er ekstra problematisk for udsigterne til en permanent løsning. - For mig er det vÌrste, der kunne ske, faktisk, hvis resultaterne viser sig at vÌre en smule bedre end sidste ür, og at man derfor antager, at det mü skyldes kampagnerne og handleplanerne, for pü den müde kommer vi aldrig til bunds i problematikken. Sü stiller man sig tilfreds med en halv løsning, men det hjÌlper ikke mig og mine kolleger. Jeg er i hvert fald ikke tilfreds, før der lovmÌssigt bliver sat ind over for brugen af Boxer, fastslür Poul Rytter.

MARK & STALD

10. oktober 2014 nr. 553

ØKOLOGI & ERHVERV

11

Prosulfocarbkontrol halter Selvom der over hele landet bliver kontrollere for giftrester i både konventionel og økologisk frugt og grønt, så er kontrollen ikke en garanti for hverken forbrugere eller producenter SPRØJTEGIFT AF NILS WÜRTZENFELD Først når alle sæsonens æbler er plukket og ligger spiseklar på hylder, i kasser og kurve i landets detailhandler, kan vi få en status på, om de økologiske avlere igen i år er blevet ramt af landbrugets sprøjtegifte. Det er dog langt fra sikkert, at de forskellige analyser, der bliver foretaget med frugt og grønt fra hele landet, kan forhindre, at prosulfocarb fortsat YLO Y UH DW ÀQGH L YRUHV I¡GHYDUHU Det skyldes forskellige og uklare regler på området. Hos Gasa Nord Grønt, der som de første i år var ude med et foreløbigt testresultat af årets æblehøst, IRUHWDJHU PDQ ÁHUH JUXQGLJH XQGHUsøgelser af prosulfocarb-rester i økologiske æbler. Dog tester man ikke andre fødevarer end æbler, ligesom man heller ikke tester konventionelt frugt og grønt. Det gør det svært at sikre forbrugerne mod giftrester i varerne. EU sænkede 1. juni i år grænseværdien for prosulfocarb til detektionsniveauet. Dette betyder, at alle afgrøder skal kasseres, hvis man ÀQGHU UHVWHU DI SURVXOIRFDUE Sn GHP Hos Fødevarestyrelsen kontrollerer man også for pesticidrester i fødevarer - deriblandt prosulfocarb. I 2012 blev der eksempelvis foretaget stikprøvekontrol blandt 1559 frugtog grøntfødevarer for rester af pesticider - konventionelle såvel som økologiske og udenlandske såvel som danske. Dog blev kun 112 af disse kontroller foretaget blandt økologiske varer. Fødevarestyrelsen oplyser i øvrigt, at man i år, på baggrund af

Pesticidregn Århus Universitet måler hvert år forhøjet nedfald af prosulfocarb i efterårsmånederne.

Boxer-sagen, har øget antallet af økologiske æbleprøver. Et forøget antal æble-test er dog ikke ensbetydende med et ligeledes stigende antal test for prosulfocarb i andre fødevarer, og dermed er der stadig en risiko for, at det omdiskuterede giftstof kan have LQÀFHUHW DQGUH I¡GHYDUHU XGHQ SURducenters, myndigheders og forbrugeres kendskab. Kun fokus på æbler Hos landets to største detailhandelsvirksomheder, Coop og Dansk Supermarked, bliver frugt og grønt også kontrolleret for giftrester, men samtidig hviler en stor del af ansvaret for kontrollen dog på andre end de to detailkæder selv. Hos Dansk Supermarked er det op til koncernens egne producenter at teste deres varer for giftrester. Dansk Supermarked kan efterfølgende forlange at få dokumentation for disse analyser, ligesom man også selv foretager stikprøver i sit frugt og grønt-sortiment. Hos konkurrenten Coop ligger ansvaret for test af giftrester hos virksomhedens leverandører, men man regner ligeledes selv med at udtage godt 900 prøver frugt og grønt til analyse i år. Begge virksomheder undersøger både økologiske og konventionelle varer samt danske såvel som udenlandske, og hos begge koncerner lyder det, at den største fokus ligger på de mest risikable varer, hvilket indebærer varer, der tidligere har vist sig problemer med. Dermed har man ekstra fokus på test af æbler i forbindelsen med de seneste 11 måneders Boxer-skriverier. Dog tegner der sig det samme billede her, at heller ikke Dansk Supermarked eller Coop går målrettet på jagt efter prosulfocarb i anden frugt og grønt - kun blandt æbler, og dermed vil der fortsat ikke være et øget fokus på om eksempelvis pærer, kål eller salat også er blevet forurenet med landbrugets sprøjtegifte.

μg/m2 70

Til dig, som ejer en mindre, økologisk ejendom, tilbyder Økologisk Landsforening et gratis kursus Det er ofte overskud og kræfter til at sætte ting i gang, der kan bringe økologien fremad. Der skal blot sættes struktur og strategi ind på bedriften for at udnytte ressourcerne optimalt, og det er bl.a. noget af det, som kurset kan tilbyde hjælp til ved at tage udgangspunkt i din bedrift. Et af målene for kurset er bl.a. at generere ideer til, hvordan du samarbejder om og koordinerer din produktion og afsætning af økologiske varer for at optimere økonomien – måske har du allerede ideerne og mangler blot hjælp til at komme i gang og afprøve dem? På kurset vil du indgå i et netværk med kolleger om faglig udvikling af og sparring på din og deres bedrifter samt om målet om at øge kontakten til og samspil med omgivelser og forbrugere. .XUVHW EHVWnU DI L DOW ¿UH ORNDOH P¡GHU VDPW HW DIVOXWWHQGH I OOHVP¡GH

Kurset afholdes som et efterårsforløb (en fast ugedag) i ugerne 44, 45, 46, 47 og 49 med emnerne: 1.

Inspirationsmøde med fokus på økonomi – uge 44 Tirsdag d. 28. oktober kl.17-21 i Holbæk området Onsdag d. 29. oktober kl.17-21 på Grantoftegaard, Ballerup Torsdag d. 30. oktober kl. 17-21 i Højbyhus, Odense

2.

Strategi i forhold til den valgte produktion – uge 45 Tirsdag d. 4. november kl.17-21 i Holbæk området Onsdag d. 5. november kl.17-21 på Grantoftegaard, Ballerup Torsdag d. 6. november kl. 17-21 i Højbyhus, Odense

3.

Økonomisk optimering på bedrift niveau – uge 46 Tirsdag d. 11. november kl.17-21 i Holbæk området Onsdag d. 12. november kl.17-21 på Grantoftegaard, Ballerup Torsdag d. 13. november kl. 17-21 i Højbyhus, Odense

4.

Netværk, herunder Matrix netværksdannelse – lokalt potentiale og samarbejde – uge 47 Tirsdag d. 18. november kl.17-22 i Holbæk området Onsdag d. 19. november kl.17-22 på Grantoftegaard, Ballerup Torsdag d. 20. november kl. 17-22 i Højbyhus, Odense

5.

Afsluttende fællesmøde: Hvor vi samler op på gruppernes arbejde, spreder motivation til at videreføre de gode ideer og får inspiration fra aktuel mentor. Vi berører også emner som hvilke muligheder, der er i LAG-midler og hvordan vi kommer videre? – uge 49 Dato og sted fastsættes efter kursisternes ønske. Tilmelding: Louise Kragskov Kristensen på lkk@okologi.dk senest d.21. oktober. Tilmelding foregår efter ’først til mølle’-princippet.

60 50

For yderligere oplysninger: Projektleder og underviser Bjarne Hansen, mobil: 21 15 87 06.

40 30 20 10 0 Januar

December

Hvert efterår stiger koncentrationen af sprøjtegiften prosulfocarb i luften. Det store spørgsmål er nu, om dette gentager sig i år. Det konventionelle landbrug har frivilligt pålagt sig selv en række restriktioner, som skal forhindre en gentagelse.

Projektet ’Økonomiske økologiske strategier for mindre økologiske landbrug’ er støttet af Promilleafgiftsfonden.

12

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

10. oktober 2014 nr. 553

MARK & STALD

De evige grĂŚsmarker Holistisk afgrĂŚsning bygger pĂĽ en tankegang om vedvarende grĂŚsmarker. Pløjninger modvirker den kulstofopbyggende virkning, som driftsmetoden blandt andet vil tilgodese PRINCIPPER OG PRAKSIS: Uanset om man kalder det holistisk afgrĂŚsning, intensiv rotationsgrĂŚsning eller noget helt tredje, er princippet, at man afgrĂŚsser marken massivt i meget kort tid – i nogle tilfĂŚlde bare en halv eller en hel dag - og derefter leder dyrene videre til et nyt areal. Det forladte areal fĂĽr herefter seks til otte ugers hvile, før man vender tilbage og afgrĂŚsser det igen. Metoden indebĂŚrer, at dyrene kun ĂŚder toppen og dermed den lettest fordøjelige del af grĂŚsset. Resten bliver i varierende grad trampet ned og bidrager til den mikrobiologiVNH RPV WQLQJ L MRUGRYHUĂ DGHQ RJ pĂĽ lĂŚngere sigt opbygning af humus. ‘„—•– Â’¤ Ď?Ž‡”‡ ’ŽƒÂ?‡” Efter afgrĂŚsningen har planterne stadig en stor bladmasse, hvilket fører til hurtig genvĂŚkst og opbygning af organisk materiale bĂĽde over og under jorden. Ud over den humusopbyggende effekt er der angiveligt ogsĂĽ en bedre evne til at holde pĂĽ vand og nĂŚringsstoffer i grĂŚsmarker, der afgrĂŚsses efter holistiske principper. - Alle landmĂŚnd ved, at grĂŚsmarker, der holdes korte, har brug for masser af bĂĽde gødning og vand. Samme behov er der ikke, nĂĽr man lader grĂŚsset have mere lĂŚngde. Store planter har stort rodnet, smĂĽ planter har smĂĽ rødder, forklarer konsulent Carsten Markussen, Ă˜kologisk Landsforening.

man ophører med at pløje markerne og arbejder med vedvarende grĂŚs. NĂĽr grĂŚsmarkerne ikke lĂŚngere omlĂŚgges, vil plantesammensĂŚtningen hen ad vejen udvikle sig alt efter forholdene i marken. Arterne konkurrerer med hinanden, og nogle breder sig pĂĽ andres bekostning. - Foryngelsen sker gennem naturlig frøsĂŚtning, fordi grĂŚsserne fĂĽr lov at vokse sig ĂŚldre, siger Carsten Markussen, der for nylig deltog i en studietur til USA for at samle viden om metoden. - Nogle af de landmĂŚnd, vi beVÂĄJWH NXQQH GRJ JRGW Ă€QGH Sn DW Vn f.eks. ekstra kløver ud tidligt forĂĽr, hvis de mente, der var brug for at supplere den naturlige foryngelse, tilføjer han.

De nødvendige slĂŚt Man tager – igen i princippet - ikke slĂŚt pĂĽ markerne eller pudser dem DI 8QGHU GDQVNH IRUKROG KDU GH Ă Hste i praksis dog brug for at høste foder til vinteren, og selvfølgelig kan Marie Pedersen, SøgĂĽrd, forklarer, hvordan de pĂĽ gĂĽrden har grebet afgrĂŚsningen i de mange smĂĽ folde an. Den omfattende afg det lade sig gøre at tage slĂŚt pĂĽ holistiske afgrĂŚsningsmarker, siger Carsten Markussen. - Men gør man det, begynder man sĂĽ at sige forfra med opbygningen af en stĂŚrk grønsvĂŚr. VraggrĂŚs er tilsyneladende ikke no- SøgĂĽrd Andelsbrug eksperimenterer med holistisk afgrĂŚsning til malkekøer, og de først get problem. Det kan skyldes omgeligt positive V WQLQJHQ YHG MRUGRYHUĂ DGHQ RJ den lange hviletid mellem afgrĂŚsningerne. Mange af de amerikanske produktionen og grĂŚssets kvalitet i hvert fald ikke ringere, end hvad vi landmĂŚnd har helt taget stĂĽlet ud HOLISTISK AFGRÆSNING er sĂĽ fundamentalt afgørende for ellers høster. af vĂŚrktøjskassen, fortĂŚller Carsten AF KAREN MUNK NIELSEN mĂŚlkeproduktion og økonomi, at de Markussen. Slut med pløjning to landmĂŚnd ikke har turdet gĂĽ ind Det blev lidt bøvlet kmn@okologi.dk Metoden indebĂŚrer i princippet, at med mere end en enkelt mark pĂĽ ni PĂĽ grund af bekymringen for produkDe 150 hornede jerseykøer viger hektar, hvor 39 førstekalvskøer har tivitetsfald er hele projektet endt i en NQDS WLO VLGH IRU Ă RNNHQ DI VWÂĄYOH- grĂŚsset i dagtimerne sommeren lidt upraktisk form, erkender Marie Pedersen. trampende landmĂŚnd og -kvinder, igennem. 9L Ă€N VWLOOHW GHW Vn EÂĄYOHW DQ VRP - Vi har ikke kunnet se nogen forder traver tvĂŚrs gennem deres middagsmad. De har alt for travlt med at skel i mĂŚlketanken. Det synes jeg i vi nĂŚsten kunne komme til, siger ĂŚde kløvergrĂŚsset, som de for blot sig selv er interessant, siger Marie hun med et skĂŚvt smil. Mange folde og hyppige foldskift er arbejdskrĂŚvenDet bøvlede bestĂĽr bl.a. i, at de Pedersen og kommenterer en med†‡ǥ Â?‡Â? †‡” Ď?‹Â?†‡• ’”ƒÂ?–‹•Â?‡ ŽÞ•Â?‹Â?‰‡”ǥ †‡” Â?ƒÂ? Ž‡––‡ en time siden blev lukket ind pĂĽ. GrĂŚsset er pĂĽfaldende langt og bragt planche over førstekalvskøer- valgte den fjerneste mark 1,5 km fra nogle af opgaverne stalden – fordi det var den ringeste uplejet at se pĂĽ, og det fĂĽr en del nes ydelse. I juni fulgte de den forventede - og at de har mĂĽttet dele køerne op kommentarer med fra de garvede TEKNIK: Malkekøer er krĂŚvende tidspunkt. De koster omkring 2.000 mĂŚlkeproducenter, der er vant til, laktationskurve, og i august lĂĽ de lidt for at fĂĽ belĂŚgningsgrad og areal til at passe sammen. mht. grĂŚskvalitet, og vil man anven- kr. og er et must, hvis man skal give at afgrĂŚsningsmarker skal holdes i under. - Vi valgte førstekalvskøerne, fordi - Men det gjorde de ogsĂĽ sidste ĂĽr de holistisk afgrĂŚsning, skal køerne PDONHNÂĄHU Q\W JU V Ă HUH JDQJH RP rimelig kort snor. OgsĂĽ Marie Pedersen synes, det ved den tid, sĂĽ jeg tror ikke, det har vi i forvejen syntes, de havde det lidt ofte have nyt grĂŚs. Det indebĂŚrer, at dagen, siger projektleder Thorkild ser ’skrĂŚkkeligt’ ud. Hun driver Sø- noget med afgrĂŚsningssystemet at VY UW L Ă RNNHQ 0HQ GHW EOHY LNNH der skal hegnes et stort antal folde, Nissen, Ă˜kologisk Landsforening. bedre af at skille dem fra de ĂŚldre Vanding skal ogsĂĽ stilles praktisk gĂĽrd Andelsbrug i Sdr. Felding sam- gøre, siger hun. at der er vandingsmuligheder alle køer, tvĂŚrtimod, konstaterer Marie VWHGHU RJ DW GHW HU OHW DW OXNNH Ă RN- DQ PHG VQDENREOLQJHU RJ Ă \WEDUH NDU men med kollegaen Ole Nielsen og Pedersen. - eller kar i alle folde. fortalte i forrige uge om eksperimen- PĂŚnt udbytte i marken ken fra fold til fold. Hertil kommer, at holdet kun tet for ca. 30 fremmødte ved Ă˜kolo- Marie Pedersen har ogsĂĽ regnet pĂĽ Selve hegningen bør bestĂĽ af et grĂŚssede holistisk om dagen, mens gisk Landsforenings arrangement grĂŚsudbyttet i marken. solidt omfangshegn med fast trĂĽd. Se automatisk led i funktion - Efter første rotation i juni havde de af praktiske grunde gik pĂĽ ’alYderligere opdeling kan ske med po- PĂĽ internettet kan man se forskellige om holistisk afgrĂŚsning. den givet 2700 FE/ha, og i slutnin- mindelige’ grĂŚsmarker om natten. lywire, plastikpĂŚle og edderkophjul. eksempler pĂĽ Spring Gates. Prøv for gen af august var vi oppe pĂĽ 4700. Det er derfor ikke nemt at trĂŚkke En praktisk anordning er en sĂĽkaldt eksempel at google Batt-Latch, der Ingen forskel i mĂŚlketanken Spring Gate, der ved hjĂŚlp af et sol- er en model med solceller og timer. Marie Pedersen lĂŚgger ikke skjul Med den sidste rotation ender vi helt klare konklusioner ud af ekspecellebatteri og en timer kan ĂĽbne En lille video viser, hvordan det auto- pĂĽ, at hun og kollegaen er gĂĽet ind i omkring 5500 FE/ha. Vi havde ikke rimentet. Men samlet set ser Marie projektet med nogen skepsis. GrĂŚs- forventet sĂĽ godt et udbytte. Det er Pedersen positivt pĂĽ udfaldet. leddet mellem to folde pĂĽ et givet matiske led fungerer i praksis.

Leddet lukker selv op

Langt grÌs til Søgürds

MARK & STALD

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

10. oktober 2014 nr. 553

13

Tre landmĂŚnd - tre modeller Kød- og mĂŚlkeproducenter udveksler erfaringer med intensiv rotationsgrĂŚsning HOLISTISK AFGRÆSNING: Leif Rørbye, Barrit er den landmand herKMHPPH GHU KDU Ă HVW HUIDULQJHU PHG holistisk afgrĂŚsning. Han har de senere ĂĽr praktiseret metoden i sit studehold, der tĂŚller ca. 500 dyr. Ved Vejle er Michael Kjerkegaard i gang med at opbygge en besĂŚtning af kødkvĂŚg, der skal pleje engarealer omkring Vejle Ă…. Han vurderer, at den intensive rotationsgrĂŚsning, som praktiseres i holistisk afgrĂŚs-

ning, vil vÌre sÌrdeles velegnet til naturpleje. Og pü Søgürd Andelsbrug i Sdr. Felding gør man i ür de første erfaringer med at servere det halvlange grÌs for gürdens unge malkekøer. De tre landmÌnd deltager i en erfagruppe omkring holistisk afgrÌsning og fortalte om deres bedrifter og erfaringer pü et møde i Sdr. Felding i forrige uge. Gruppen, der ogsü tÌller konsu-

lenter fra Ă˜kologisk Landsforening, er dannet i forbindelse med projektet Holistisk AfgrĂŚsning. Det udløber med udgangen af dette ĂĽr, men projektleder Thorkild Nissen hĂĽber, at projektet har skabt sĂĽ megen opmĂŚrksomhed, at det nĂŚste ĂĽr bliver muligt at oprette et par erfagrupper, som kan arbejde videre med at udvikle metoden pĂĽ dansk jord. kmn@okologi.dk

Dokumentation halter Forskere diskuterer det videnskabelige belĂŚg for effekterne af alternativ grĂŚsningsstrategi

grĂŚsningsplan er alfa og omega for styringen, nĂĽr man praktiserer holistisk afgrĂŚsning.

malkekøer

VIDENSKAB: En større kulstofbinding i jorden og reduktion af klimabelastende drivhusgasser skulle vÌre en af de fordele, som den holistiske afgrÌsning i form af kortvarig, intensiv afgrÌsning i rotationsfolde skulle føre med sig. Men det er forskere ikke enige om, at man kan konkludere. En gruppe amerikanske og australske forskere kritiserer kolleger for at overfortolke og oversÌlge forsøgsresultater om kulstofbinding ved forskellige grÌsningsstrategier. Der er simpelthen ikke belÌg for den konklusion, skriver de i en artikel publiceret i Agricultural Systems i januar.

Ogsü en anden gruppe amerikanske forskere er ude med riven i forhold til dokumentationen for de gunstige klimaeffekter. I International Journal of Biodiversity konkluderer de i april, at ingen videnskabelige undersøgelser kan dokumentere, at denne grÌsningsmetode er andre overlegen. Rent biologisk er holistisk afgrÌsning med nedtrampning og intensiv afgrÌsning lige sü ødelÌggende for planter, jord, vand og produktivitet som konventionelle grÌsningsmetoder. En eventuel positiv effekt af holistisk management skyldes ikke selve afgrÌsningsmetoden men muligvis det aspekt, at man

KÌrt barn har mange i holistisk navnemanagement sÌtter mül, følger op og løbende tilpasser sin praksis for atafgrÌsning nü sine mül,erskriver Holistisk Ên afde. kmn@okologi.dk à HUH EHWHJQHOVHU IRU V\VWHPHU hvor man afgrÌsser med mange dyr i kort tid og efterfølgende giver marken lang hviletid. I litteraturen kan man støde pü bl.a. disse: ɝ ɝ ɝ ɝ

Wo rks ho p

te spĂŚde erfaringer fra sommerens afgrĂŚsning er hovedsa-

- Vi har lÌrt rigtig meget, og hvis ydelsen i mark og mÌlketank er uÌndret, sü er alle de øvrige fordele med rodudvikling og større vandholdende evne jo gratis gevinster, sammenfatter hun erfaringerne. Klar til vinteren Hvad der skal ske med marken i forhold til grÌssets overvintring, er ikke helt afklaret.

- Det diskuterer vi i øjeblikket. Ifølge teorien skal vi ikke gøre noget, men man har jo lyst til at pudse den af. Men nu har vi valgt at tage marken ud til forsøg, sü det ender nok med, vi eksperimenterer med forskellig grÌshøjde, lyder Marie Pedersens overvejelser.

Südan har de gjort En grÌsmark pü ni hektar har vÌret prøveklud for den holistiske afgrÌsnings-ide pü Søgürd i ür. ɝ ɝ ɝ ɝ ɝ ɝ

Marken er inddelt i ti folde. Hver fold stribegrĂŚsses ved hjĂŚlp af en fronttrĂĽd, sĂĽ køerne hver dag lukkes pĂĽ frisk grĂŚs. 39 førstekalvskøer har afgrĂŚsset marken i dagtimerne. Om natten har de afgrĂŚsset traditionelt styrede grĂŚsmarker. Der tilstrĂŚbes 30 dages hvile mellem afgrĂŚsningerne. Marken er ikke vandet – hvilket ellers er normal praksis pĂĽ SøgĂĽrds sandjord Marken er ikke afpudset undervejs Marken forventes ikke klargjort til vinteren i gĂŚngs forstand med afpudsning

Holistic management Tall grazing Mob grazing Intensive rotational grazing

Lokal produktion, pakning og markedsføring af økologiske ĂŚg HvornĂĽr: Tirsdag den 28. oktober 2014 kl. 10–15. Hvor: Centrovice, Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Hvis du har en økologisk ĂŚgproduktion eller overvejer at starte en produktion af økologiske ĂŚg med henblik pĂĽ at sĂŚlge ĂŚggene lokalt, kunne nedenstĂĽende program mĂĽske have interesse. Indhold k Trends i markedet – stigende efterspørgsel efter lokalt producerede varer k Produktion af økologiske ĂŚg, regler, produktionssystemer, management k Regler for stalddørssalg, pakkerivirksomhed og veterinĂŚre regler og -forholdsregler k Ă˜konomi, investeringsbehov, driftsomkostninger, salgspriser, nettoøkonomi k Mobile hønsehuse, hønseracer, flokstørrelser, velfĂŚrd k Drøftelser af dagens oplĂŚg – hvad tĂŚnker deltagerne ? Der serveres kaffe/te og rundstykker, frokost og gĂĽ-hjem-sandwich. Deltagelse er gratis. Tilmelding til Videncentret for Landbrug, Ă˜kologi hos sekretĂŚr Jette Hallenberg, tlf. 8740 6646 eller E-mail: jxc@vfl.dk senest den 20. oktober 2014. Se programmet og lĂŚs mere pĂĽ : www.landbrugsinfo.dk/oko-detsker

14

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

Mindre skimmel i trimmede gulerødder I England har en rüdgiver, Howard Hinds undersøgt, om man kan nedbringe skimmelangreb ved at beskÌre gulerodstoppen. Det kan man. Over en femürig periode er det lykkedes at reducere angreb af Storknoldet knoldbÌgersvamp med 60 procent i gennemsnit, uden at udbyttet gür nÌvnevÌrdigt ned. Storknoldet knoldbÌgersvamp kan angribe süvel blade som rod. Ved at trimme toppen øger man luftgennemstrømningen, sü klimaet omkring gulerødderne er mere tørt og mindre gunstigt for udvikling af svampeangreb.

10. oktober 2014 nr. 553

I fremtiden spiser vi grÌs - ikke korn Stort projekt skal afdÌkke, hvordan grÌs kan blive til fødevarer og svinefoder

forskningsprojekt - BIO-VALUE - skal undersøge, hvordan vi kan udvinde ikke bare bioenergi og fodermidler af grÌs men ogsü ingredienser til menneskeføde.

Kornplanter er ikke sÌrligt gode til at udnytte vÌkstsÌsonen, fordi de modner midt i det hele. GrÌs vokser i en meget lÌngere periode, og kan derfor producere meget mere plantemateriale. KvÌlstofudvaskningen er meget mindre og udbyttet meget højere, og det er godt for büde miljø og klima. Problemet er bare, at vi ikke spiser grÌs. Men det vil Ìndre sig i fremtiden. Et nyt 160 mio. kr. stort

GrÌssets høje proteinindhold er i første omgang oplagt at udvinde og benytte til foder til enmavede dyr. Derved kan vi spare sojaimporten fra sydamerika, forklarer seniorforsker Søren Krogh Jensen, Aarhus Universitet, til tidsskriftet FiB, Forskning i Bioenergi, Brint og BrÌndselsceller. kmn@okologi.dk Udbyttet i grÌs kan vÌre det dobbelte af udbyttet i kornmarker. Det er der perspektiver i.

260.000 ForĂŚdlere skal gĂĽ under jorden Ă˜kologisk høns tjente fĂŚrre penge hjem i 2013 end ĂĽret før. Det viser en regnskabsanalyse fra Videncentret for Landbrug omfattende 17 regnskaber. Bedrifternes gennemsnitlige resultat blev 260.000 kr., hvilket er en lille stigning i forhold til 2012. Stigningen skyldes imidlertid ikke hønsene, som gav 90.000 kr. mindre i kassen. Men det ringere resultat i hønsegĂĽrden er blevet opvejet af gevinster andre steder. Bl.a. et lidt større udbytte i marken og frem for alt lavere renteomkostninger, skriver VfL pĂĽ LandbrugsInfo.

NYE SORTER: RodvÌkst kan blive en vigtig parameter, nür man skal udvikle nye sorter af korn til økologer Synes du, det kniber for dit nyfremspirede korn at fü fart i vÌksten i det tidlige forür, kan det vÌre fordi, du ikke har gødsket rigeligt nok. Men man kan ogsü anskue problemet pü en anden müde. Müske har du intetanende valgt en sort, der ikke sÌtter ret stort rodnet. Rodnettet er nemlig ikke en parameter, der typisk indgür L IRU GOLQJVPnOHQH IRUGL GH à HVWH

sorter er udviklet under forhold med rigelig nĂŚring. Rodnet afgørende for vĂŚkst Der er stor sortsforskel pĂĽ hvedesorters rodnet, bĂĽde nĂĽr det gĂŚlder tĂŚthed og dybde, viser forskning i det økologiske RDD-projekt ROCO. Forskere ved Københavns Universitet har studeret 23 nye og gamle vĂĽrhvedesorters rodudvikling i det tidlige forĂĽr under typiske økologiske betingelser, dvs. med begrĂŚnset nĂŚringsstofforsyning. Og forskningen viser, at der ikke kun er forskel sorterne imellem pĂĽ rodlĂŚngde, rodtĂŚthed og mĂŚngden af rodhĂĽr. Der HU WLOOLJH HQ VLJQLĂ€NDQW VDPPHQK QJ

mellem disse egenskaber og planternes optag af nĂŚringsstoffer. Den simple forklaring er, at jo VWÂĄUUH URGQHW MR PHUH MRUG LQĂ€OWUHUHU UÂĄGGHUQH RJ MR Ă HUH Q ULQJVVWRIfer kommer planten i kontakt med RJ NDQ RSWDJH NRQVWDWHUHU Ă€UH IRUskere i en artikel i det seneste nr. af ICROFS news. Forskerne opfordrer derfor forĂŚdlere af økologiske sorter til ogsĂĽ at fokusere pĂĽ den underjordiske del af planterne, nĂĽr forĂŚdlingsmĂĽlene fastlĂŚgges.

bearded, en gammel walisisk sort. Blandt aktuelle sorter har Koga en stor tidlig vĂŚkst, mens Taifun er bedre til at udbrede sit rodsystem. Floradur og Durabon klarer sig dĂĽrligt pĂĽ begge omrĂĽder. De indledende studier er gjort i vandkultur og vĂŚksthuse, og et udvalg af sorter er ogsĂĽ dyrket i markforsøg. Ifølge forskerne tyder resultaterne, der endnu ikke er gjort endeligt op, pĂĽ, at forskellene ogsĂĽ NDQ JHQĂ€QGHV XQGHU PDUNIRUKROG kmn@okologi.dk

April bearded bedst Den sort, der i forsøget har haft den største tidlige rodvÌkst, er April

Bedre fosforudnyttelse i økologisk jordbrug Et EuropĂŚisk projekt, ’IMPROVE-P’ arbejder pĂĽ at forbedre fosforressourceeffektiviteten i økologisk landbrug via genbrug og forøget biologisk mobilisering Ă˜kologisk landbrug er baseret pĂĽ en effektiv anvendelse og genbrug af de disponible ressourcer. I øjeblikket gĂĽr en del af de mineralske nĂŚringsstoffer tabt pĂĽ grund af manglende recirkulering til landbrugsjord, og de tilbagevĂŚrende nĂŚringsstoffer kan i nogle tilfĂŚlde udnyttes bedre. Med deltagelse fra en rĂŚkke europĂŚiske lande har CORE Organic programmet i 2013 igangsat et projekt, der kan bidrage til at forbedre genanvendelsen af fosfor (P) fra byomrĂĽder og fødevareindustrien, tilbage til dyrkede omrĂĽder, samt at fĂĽ bedre udnyttelse DI GH UHVVRXUFHU GHU Ă€QGHV L GHW økologiske jordbrug. Aktiviteter i projektet Projektet indeholder en rĂŚkke aktiviteter:

1. Opsamling af eksisterende viden om alternative P-kilder, P-effektive sorter, udnyttelse af efterafgrøder til mobilisering af P, samt mikroorganismer som kan forbedre planteoptag af P 2. Vurdering af plante-P-tilgÌngeligheden af alternative P-kilder 3. Vurdering af økologiske konsekvenser og risici ved akkumulering af forurenende stoffer fra disse kilder ved hjÌlp af livscyklus-analyse 4. Udvikling af et indeks for sammenligning af de tilgÌngelige alternative P-kilder i form af deres potentielle forurening i forhold til deres P-gødningsvÌrdi 5. Udvikling af agronomiske strategier til forbedring af plante-P-tilgÌngelighed ved: a. anvendelse af mikroorganismer, som kan forbedre planteoptag af P b. strategisk integration af efterafgrøder c. brug af P-effektive sorter 6. Inddragelse af interessenternes opfattelser af anvendeligheden, fordele og risici af alternative P-gødning i økologisk landbrug. Projektet er nu gennem det første

ür, og der begynder at indløbe resultater, men mange aktiviteter er endnu i sin vorden. Lavere niveauer af fosfor Der er lavet en database til opsamling af relevant litteratur, i første omgang med fokus pü økologisk jordbrugs behov for import af fosfor. Dette studie viser, at der er store forskelle i behovene afhÌngigt af bedriftstype og udgangsniveauet af fosfor i jorden. Der ses ofte lavere niveauer af fosfor pü økologiske gürde sammenlignet med nÌrliggende konventionelle. Generelt er planteavlsbedrifterne lavere i status end kvÌgbrug, mens der hos grøntsagsproducenter er registreret meget høje niveauer pga. af import af gødning. Gürde med lave overskud eller negative fosforbalancer mü forventes at stile mod fosformangel i fremtiden. Undersøgelser af aske Undersøgelser af aske fra spildevandsslam viser, at den kan virke som P-gødning pü sure jorder, men ikke har effekt pü jorder ved neutral pH. Yderligere undersøgelser af al-

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I Ă˜KOLOGISK JORDBRUG OG FĂ˜DEVARESYSTEMER

Af Jakob Magid, lektor, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet.

ternative restprodukter pügür. Foreløbige resultater De foreløbige resultater vedrørende anvendelse af mikroorganismer, som kan forbedre planteoptag af P, har vÌret skuffende. Til gengÌld har markforsøg med forskellige sorter af vürhvede vist, at der er en betydelig forskel i deres udbytter ved lavere frugtbarhedsniveauer, og at sorter med vital rodvÌkst i den tidlige vÌkst klarer sig godt under disse forhold. Der vil blive afholdt workshops med økologiske interessenter, star-

tende pĂĽ IFOAM’s verdenskongres i ĂĽr, og herefter nationale møder i de deltagende lande videre frem. Projektet afsluttes i midten af 2016 og forventes at levere vĂŚrdifuld viden om mulighederne for bedre udnyttelse af fosfor pĂĽ bedriften, sĂĽvel som fra samfundet og bidrage til formuleringen af en fĂŚlles EuropĂŚisk politik pĂĽ omrĂĽdet vedrørende genanvendelse. LĂŚs mere om projektet pĂĽ: http://coreorganic2.org/

NYHEDSBREV FRA FAGLIG AFDELING

NYHEDSBREVET ER SKREVET OG REDIGERET AF RÅDGIVERNE I FAGLIG AFDELING, ØKOLOGISK LANDSFORENING

Økologisk Landsforening NATURPLEJE

KVÆGAVL

NY SLAGTEPRÆMIE FOR KVIER, TYRE OG STUDE Fra 1. januar 2015 - 2020 indføres en ny støtteordning med slagtepræmie for kvier, tyre og stude. Samtidig ophører den gældende ordning om præmie for handyr. Det er en ny støtteordning, hvor der nu også gives præmie til kvier, som slagtes med en maksimum alder på 16 måneder. For tyre og stude gælder maksimum alder på 30 måneder. Tilmelding til ordningen skal ske senest 31. oktober 2014. Det vil sige, at du ikke automatisk er tilmeldt i den nye ordning, selvom du var i den gamle handyrordning. Kravet om tilmelding gælder for alle producenter, der ønsker at modtage den nye slagtepræmie.

Fakta om slagtepræmien: Den samlede støttepulje til slagtepræmien er på 180 mio. kr. Slagtepræmien gives ved slagtning af dyr af begge køn. Den maksimale alder for støtteberettigede dyr er 16 mdr. for kvier og 30 mdr. for tyre og stude. Dyret skal have en slagtet vægt på mindst 160 kg eller en alder på mindst 8 mdr., hvis dyret sendes til slagtning i et andet EU-land. Dyret skal have opholdt sig på ansøgerens bedrift i mindst 2 af de forudgående 3 mdr. før slagtning eller forsendelse. Dette er uændret i forhold til den nuværende støtteordning.

Du kan tilmelde dig via Fødevareministeriets Tast selvservice fra 1. oktober 2014 eller lade din konsulent udfylde ansøgningen og indsende den digitalt. Du skal være opmærksom på, at tilmeldingen til slagtepræmieordningen skal være med samme CVR- eller CPR-nummer, som din besætning er registreret under i CHRregistret.

VILDTSTRIBER ER TIL STOR GAVN FOR VILDTET JENS CHRISTIAN SKOV jcs@okologi.dk Mobil. 23 44 65 57

VINTERKLARGØRING AF GRÆSFRØMARKER Med de gode vækstbetingelse i august og september måned har der været en kraftig vækst i græsfrømarkerne.

gel er der ofte et gødningsbehov her i efteråret. Frøavlskonsulenterne har specialviden på de enkelte sorter og arter.

Her først i oktober skal det afgøres, om græsfrømarkerne skal afpudses inden vinter. Afpudsningen bør ske i god tid før vinter. I rajsvingel er der sket udvintring, hvor marken er slået sent på året umiddelbart før vinteren satte ind.

Fristen for udbringning af flydende husdyrgødning er den 15.10.2014 i græsfrømarkerne.

Når vinteren sætter ind er den optimale græshøjde 8-12 cm. Stive græsser, som strandsvingel, kan være længere end blødstråede afgrøder som 2. års rajgræs. I flerårige rajgræsmarker og i f.eks. Timote, eng- og rødsvin-

En usædvanlig situation hvor en agerhøne forsvarer sit territorium mod en ræv i en nyetableret vildtstribe. Foto, vildtkamera: Rasmus Løbner, Økologisk Landsforening.

Et nyt forsøg viser, at der med fordel kan etableres vildtstriber langs pilemarker til gavn for agerlandets dyr, fugle og insekter På varme sommerdage har det summet af liv i vildtstriber, der er anlagt som forsøg ved to økologiske pilemarker i henholdsvis Tylstrup i Vendsyssel og Farsø i Himmerland. Et opsat vildtkamera har vist, at især rådyr, harer, agerhøns, fasan og ræve er aktive i vildtstriberne. I forsøget blev der registreret flere forskellige arter af vilde bier og sommerfugle. Disse arter viste særlig stor interesse for de blomstrende vildtstriber, fordi de her kunne finde føde fra pollen og nektar igennem hele sommeren. Der er etableret tre forskellige vildtstriber på de to forsøgslo-

POUL CHRISTENSEN poc@okologi.dl Mobil. 30 62 75 45

kaliteter. Konklusionen er, at aktiviteten er særlig stor i vildtblandinger med blomstrende planter. Den generelle observation er også, at des flere forskellige frø, der er i blandingen, des flere dyrearter trives i vildtstriben. Vildtstriber sikrer generelt bedre leveforhold for mange af agerlandets dyr. Det gælder særligt for markvildtet, de jordrugende fugle, insekter og padder. En vildtstribe som ligger i forbindelse med en pilemark er til særlig stor gavn for vildtet, fordi der er kort vej fra skjul i pilen til føden i vildtstriben. Forfattet af: Rasmus Løbner

MADS S. VINTHER msv@okologi.dk Mobil. 30 62 90 16

GIV PLADS TIL LYS OG VARME - Med lysåbne arealer gennem afgræsning og naturstriber uden gødning og sprøjtning

DEN NYE EU-REFORM 2015 Tilskudsmuligheder med den nye EU-reform: Betalingsrettighederne nedsættes i gennemsnit med 36 %. En betalingsrettighed der udgjorde 2014 kr. i 2014 vil således udgøre 1286 kr. i 2015. Den grønne støtte (grønningen) er på 604 kr. - i alt 1890 kr. pr. betalingsrettighed. Krav i grønningen er overholdt af alle økologer, der ikke har tilladelse til samdrift. De nye 5-årige økologitilskud udgør 870 kr. pr ha. Det er ikke muligt at søge 1-årige tilskud. Bedrifter, der anvender under 80 kg kvælstof pr. ha, får

FØLG OS PÅ RÅDGIVERBLOGGEN

yderligere 500 kr. pr. ha. Omlægningstilskudt vil udgøre 1200 kr. de første to år. Tilskud til MVJ-ordninger. tøtte til unge nyetablerede landbrugere er ca. 586 kr. pr. ha - den samlede pulje er 136 mio. kr.

POUL CHRISTENSEN poc@okologi.dl Mobil. 30 62 75 45

Hvis der skal være flere dyr og skabes bedre betingelser for dem i agerlandet, er plads det første, vi skal give dem. Der er masser af føde i et levende hegn f.eks. i form af nødder og bær, men det har ingen værdi, hvis det ikke er muligt at komme ind til føden, fordi afgrøden er sået helt op af det levende hegn. En græsstribe langs det levende hegn - også kaldet en fodpose kan give den plads, der skal til. Sådan gør du: Afgræs arealer som overdrev og enge, så de ikke gror til i skov. Dette sikrer mange arters overlevelse, fordi der gives plads og lys. Anlæg græsstribe langs levende hegn og andre markskel. Læg gerne en barjordsstribe langs fodposen, det øger værdien af fodposen, både fordi der ikke kommer gødning ind på

fodposen, men også fordi der nu er et sted, hvor dyrene kan tørre efter regnskyl. Samtidig gør barjordsstriben, at du ikke skal kæmpe med ukrudt fra kanten i marken. Gode tips: Afgræsning eller slåede græsstriber er en god måde at give plads og føde til f.eks. haren. Lad usåede, tørre eller våde pletter i marken være. Tørre pletter i marken bruger lærken som redested og til spisekammer. De fugtige pletter er til stor gavn for viben. Er de under 100 m2 kan du lade dem ligge uden at miste støtte.

MARIE-LOUISE SIMONSEN Mail: mls@okologi.dk (Pt. på orlov)

16

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

10. oktober 2014 nr. 553

MAD & MARKED PĂ… MARKEDET AF FLEMMING BIRCH PARTNER, BIRCH

& BIRCH MARKEDSUDVIKLING

PROBLEMET MED KVALITET Hvis man gerne vil have mere end discountpris for sine produkter, slĂĽr man typisk pĂĽ kvaliteten. Men kvalitet kan betyde mange ting, f.eks. at varen er frisk, smager godt, har et højt nĂŚringsindhold, er transporteret nĂŚnsomt eller noget helt femte Problemet er, at det kan enhver komme og pĂĽstĂĽ, for forbrugeren har ingen mulighed for at efterprøve det. Ved du f.eks., hvordan du bedømmer friskheden af en slagtet and? Hvis ikke, sĂĽ skal du ifølge ’Vor tids husmoder’ fra 1939 mĂŚrke pĂĽ nĂŚbbet. Hvis det er for blødt, sĂĽ er dyret ikke friskslagtet. Den slags er der ikke mange, der ved lĂŚngere. Det skyldes, at det moderne selvbetjeningssupermarked slet ikke fungerer, hvis kunderne i butikken har mulighed for at bruge deres egne sanser til at vurdere varerne.

Kvalitetsbegrebet kan altsü fortolkes pü mange forskellige müder – og forbrugeren har ikke nogen mulighed for at tjekke, om det er rigtigt.

“

Forestil dig hele jule-rykind’et af andekunder stĂĽ og prikke og snuse til nĂŚb og svømmehud. SĂĽ har vi hurtigt en fødevareskandale pĂĽ samvittigheden. Derfor er selvbetjeningsmodellen uløseligt forbundet med emballering af varerne. Anden ind i plastik, sĂĽ er skandalen afvĂŚrget. Men det er muligheden for at bedømme kvaliteten ogsĂĽ. Kvalitetsbegrebet kan altsĂĽ fortolkes pĂĽ mange forskellige mĂĽder – og forbrugeren har ikke nogen mulighed for at tjekke, om det er rigtigt. Det forhold har store dele af fødevarebranchen forvalte med sproglig kreativitet. Derfor ved enhver forbruger i dag, at ’gammeldaws’ betyder ’fremstillet pĂĽ ĂŚldre fabriksanlĂŚg’, og at ’nye forbedrede ingredienser’ betyder mere vand og Ă HUH WLOV WQLQJVVWRIIHU Problemet med kvalitet er ikke, at forbrugeren ikke vil betale for et kvalitetsprodukt. Problemet er, at hun er blevet snydt utallige gange før af produkter, der skrev ’kvalitet’ pĂĽ etiketten, sĂĽ nu er hun ĂŚrlig talt lidt pĂĽ vagt. Den eneste oplysning, hun altid har kunnet stole pĂĽ, er prisen. SĂĽ hvorfor ikke bare vĂŚlge det billigste, nĂĽr man alligevel føler sig til grin for egne penge?

I takt med at optimismen vender tilbage hos forbrugerne, er de begyndt at putte mere økologi i indkøbsvognen.

Foto: Colourbox

Ă˜kologsalget speeder op Tilbagemeldingerne fra dagligvarekĂŚderne tyder pĂĽ, at økologisalget i 2014 oplever den højeste vĂŚkst siden Ď?‹Â?ƒÂ?•Â?”‹•‡Â? DAGLIGVAREHANDEL TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

De økologiske fødevarer fortsĂŚtter med at vinde markedsandele. Mens det konventionelle fødevaresalg er faldende, viser tilbagemeldingerne fra dagligvarekĂŚderne, at økologisalget vokser. Det er markedsafdelingen i Ă˜kologisk Landsforening, som har taget temperaturen pĂĽ økologisalget, og hvis udviklingen fortsĂŚtter ĂĽret ud, forventer Henrik Hindborg, markedschef i Ă˜kologisk Landsforening, at vĂŚksten i 2014 ender pĂĽ 8-10 procent. Ifølge dagligvarekĂŚderne er det isĂŚr de store kategorier som mejeri og frugt og grønt, der er med til at trĂŚkke salget. 'HU HU Ă HUH nUVDJHU WLO Y NVWHQ RJ den er et tegn pĂĽ, at forbrugerne er blevet mere optimistiske og tror pĂĽ, at fremtiden tegner mere lys, siger Henrik Hindborg. Han peger ogsĂĽ pĂĽ, at mĂŚlkekampagnen og kĂŚdernes øgede fokus pĂĽ økologi og lokale varer har bidraget til vĂŚksten. - Under krisen var det mejerikategorien, som var med til at bremse vĂŚksten, nu er der en vĂŚkst pĂĽ over 10 pct. i salget

af mejerivarer, siger markedschefen Ifølge mejerierne er det ikke mindst salget af drikkemÌlk og skyr, som für à HUH NURQHU WLO DW UXOOH QHG L PHMHULHUQHV kasse. Seksdobbelt salg af skyr Salgsdirektør Mogens Poulsen fra Thise Mejeri er godt tilfreds med markedsudviklingen. - Vi oplever en betydelig fremgang i salget. DrikkemÌlken vokser i ür med 2-3 pct. efter et stort boost i salget sidste ür, og vi har seksdoblet salget af skyr pü bare to ür, siger han. Hver uge sÌlger Thise 70 ton skyr, og da der gür ca. tre liter letmÌlk til et kg skyr, er det islandsk inspirerede mejeriprodukt en vÌsentlig ürsag til, at Thise igen øger indtjeningen. Uforklarlig vÌkst Hos Coop kommer vÌksten lidt bag pü Thomas Roland, da det er de fÌrreste familier, som har füet et større rüdighedsbeløb. - Jeg kan ikke helt forklare vÌksten, men det ser ud til, at krisen har mistet sit tag i økologien, som er tilbage pü vÌkstsporet, siger Thomas Roland. De seneste ür har hverken budt pü store lønstigninger eller øget familiernes rüdighedsbeløb, og han kan ikke give en entydig forklaring pü, hvorfor pengene tilsyneladende sidder lidt løsere hos forbrugerne. - I forhold til det samlede fødevaremar-

ked vinder økologien markedsandele, siger Thomas Roland. Han tror, at danskerne er nüet til et punkt, hvor usikkerheden omkring familiens økonomi er mindre, og hvor de igen føler, at de har rüd til at tÌmke pü fremtiden og fokusere mere pü kvalitet. Forbrugerne er utülmodige Thomas Roland peger desuden pü, at der har vÌret et pres pü de økologiske priser i form af mange dagligvarekÌde-kampagner, hvor de i kortere kampagneperioder gav store rabatter pü økologi. Det bidrager büde til et øget salg her og nu, men har ogsü en langsigtet effekt, vurderer Thomas Roland. - Det für nogle forbrugere til at tage det første skridt op ad den økologiske trappe. +YLV à HUH VNDO I¥OJH HIWHU HU GH ¥NRlogiske producenter nødt til at fokusere endnu mere pü produktudvikling, mener Thomas Roland. Set gennem hans briller er det tankevÌkkende, at det konventionelle salg af frugt og grønt hvert forür løfter sig mere end det økologiske. Det skyldes efter hans vurdering, at spÌndvidden af det økologiske sortiment slet ikke kan hamle op med det konventionelle. Det samme er tilfÌldet med en kategori som rugbrød, hvor salget af fÌrdigbagt brød udgør under ti procent, mens salget af økologiske mel har rundet 40 pct. - Det viser, at de økologiske forbrugere ikke gider vente pü producenterne, siger Thomas Roland.

MAD & MARKED

10. oktober 2014 nr. 553

Run pü Solhjulets husmesse De økologiske leverandører ser positivt pü fremtiden og melder om voksende salg til foodservicebranchen HUSMESSE TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Det var en meget tilfreds Niels AndreÌ, markedschef hos Solhjulet, som i sidste uge var vÌrt for 36 økologiske producenter ved den ürlige husmesse hos den økologiske grossist. - Det var pü alle müder en god dag, og vi kan nÌsten ikke fü armene ned, siger Niels AndreÌ. Han benyttede dagen til at fü en snak med de danske og udenlandske leverandører, som havde lagt vejen forbi Solhjulet pü Priorvej i Silkeborg. - De er meget optimistiske i forhold til udviklingen inden for büde

foodservice og detailhandlen. Det gÌlder blandt andre Alida Stijkel fra Sondrup Gürdmejeri, der siden 2010 har produceret økologisk gauda ost pü basis af gedemÌlk. - Det er dejligt at komme ud og møde kunderne. Det giver en mulighed for at fortÌlle vores historie. Det kan vi ikke forlange, at Solhjulet skal gøre, siger Alida Stijkel. Hun oplyser, at det lille gürdmejeri mellem Horsens og Odder har oplevet et stødt voksende salg, men hun glÌder sig til vinterhalvüret, hvor der er lidt fÌrre messer og lidt mindre at bestille pü gürden. - Kan I leve af jeres oste i dag? - Ligner jeg ikke Ên, der lever, smiler Alida Stijkel og slür ud med armene over bordet med runde oste, som er krydret med forskellige urter. - Vi für masser af ros fra kunderne. Det er dejligt, siger hun. Byg en pizza af en svamp Blandt de nye produkter pü husmessen tiltrak en svampepizza fra Tvedemose Champignon sig en pÌn portion opmÌrksomhed fra messens

ca. 600 gĂŚster. - Svampepizza‌ aaahhh. Tre yngre mĂŚnd er stoppet ved Tvedemoses stand, og efter at have taget mod til sig napper de alligevel hver et stykke af de nybagte svampepizzaer. - De smager overraskende godt, lyder dommen. 'H Ă HVWH J VWHU YDU HQLJH L GHQ vurdering, og indehaver af Tvedemose Champignon, Jens Christian Hansen, tror pĂĽ, at alternativet til den traditionelle pizza kan fĂĽ en fremtid pĂĽ de danske middagsborde. Han KDU DOOHUHGH NRQWDNW WLO Ă HUH LQWHUHVserede kunder. Opskriften er enkel. I stedet for pizzadej har Tvedemoset dyrket nogle ekstra store og langsomt voksende portobellosvampe. De er to-tre gange større end de svampe, som normalt bliver solgt i butikkerne, og den kødfulde og tørstofholdige hat bliver brugt som bund i pizzaen. Det giver en mere proteinrig og glutenfri pizza, hvor fyldet denne dag bestĂĽr DI WRPDWVRYV Ă€QWKDNNHW VTXDVK SDstinak, porre og løg og godt med ost.

En fÌrdiglavet svampepizza fra Tvedemose Champignon, hvor bunden bestür af hatten fra en Portobello-svamp, var en af nyhederne pü Solhjulets velbesøgte husmesse.

Jens Christian Hansen med en høstklar blok med Shiitake-svampe. - Man kan komme det pĂĽ, man selv har lyst til, og det er et helt mĂĽltid i sig selv, siger Jens Christian Hansen. Dyrk dine egne svampe Han har ogsĂĽ visse forhĂĽbninger til salget af nogle blokke med Shiitakesubstrat. Det bestĂĽr af savsmuld, hvedeklid og svampesporer. PĂĽ posen stĂĽr en enkel dyrkningsvejledning. Blokken tages ud af posen og skylles let, inden den stilles i et 10-17 grader varmt rum. Blokken skylles to-tre gange dagligt i de første to dage. Efter 3-10 dage er svampene udvokset og klar til høst. En blok giver 500-800 g svampe, og efter høsten kan man lĂŚgge blokken pĂĽ et skyggefuldt sted i haven og med lidt held fĂĽ yderligere en høst. Investerer i kompostanlĂŚg Siden de første økologiske champignoner forlod de sjĂŚllandske produkWLRQVKDOOHU IRU Ă€UH nU VLGHQ HU VDOJHW vokset stødt, og i dag bidrager økologien med tĂŚt pĂĽ en fjerdedel af omsĂŚtningen. - Salget til detailhandlen har fundet sit leje, og i øjeblikket er det i foodservicebranchen, at vi oplever vĂŚksten, siger Jens Christian Hansen. Derfor er det nødvendigt at effektivisere produktionen, og samme dag som husmessen blev afholdt, tog Tvedemose første spadestik til et nyt økologisk komposteringsanlĂŚg til 15 mio. kr.

MÌrkningen püvirker smagsoplevelsen MÌrker, der er knyttet til økologi, sundhed, oprindelse, etik, produktionsmetoder, men ogsü mÌrker og navne, der beskriver smagen, püvirker forbrugernes smagsoplevelser, viser svensk forskning

En ny afhandling fra Sveriges Lantbruksuniversitet, SLU, viser, at forskellige mÌrkninger pü fødevarer püvirker forbrugernes smagsoplevelser. Effekten af mÌrkninger, der signalerer forskellige typer af tillid, som oprindelsesland eller økologisk produktion, har vist sig at vÌre stor. Har kunden en positiv indstilling til mÌrkningen, bliver effekten af den oplevede smag endnu større.

Et forbrugerpanel, som testede identiske tomater med forskellige mÌrkninger, mente, at svenske og økologiske tomater smagte vÌsentligt bedre end tomater, der var mÌrket med hollandsk oprindelse. MÌrkningens effekt pü smagsoplevelsen var til og med større end den negative effekt, det havde at køle tomaterne inden spisning, hvilket ogsü blev undersøgt.

– Forskellige mĂŚrker kan skabe positive associationer og positive forventninger til fødevarens smag, og kvalitet. NĂĽr man spiser mad og mener, at det at skal smage pĂĽ en bestemt mĂĽde, sĂĽ har man tendens til ogsĂĽ at opleve smagen ud fra disse forventninger, siger forsker Fredrik )HUQTYLVW VRP IUHPO JJHU VLQ DIhandling fredag i denne uge pĂĽ SLU i Alnarp. jb@okologi.dk

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

17

Mere Liv i Haven-festival FESTIVAL: Den 25. oktober afholdes Mere Liv i Haven-festival for andet ĂĽr. Den landsdĂŚkkende festival besøger hvert ĂĽr en ny by, og i ĂĽr er festivalen nĂĽet til Fredericia. Bag festivalen stĂĽr Landsforeningen Praktisk Ă˜kologi, der ønsker at samle danskere om bĂŚredygtig husholdning og økologisk havedyrkning. Man behøver ikke at vĂŚre medlem af foreningen for at deltage i de over 40 vĂŚrksteder, som festivalen byder pĂĽ. - Vi vil sprede viden og inspiration til alle. Uanset om de er nybegyndere eller erfarne pĂĽ omrĂĽdet. PĂĽ festivalen er der mulighed for at møde ligesindede og fĂĽ sat aktiviteter i gang. Der er ogsĂĽ mulighed for bare at komme og suge viden til sig. Alle er velkomne, siger formand Trine Krebs.

Vi er vilde med genbrug GENBRUG: En ny undersøgelse fra Analyse Danmark, som er en del af kampagnen ’Kend dit affald’ fra Miljøstyrelsen, viser, at danskerne er positive over for at sortere mere affald, og at sortering spiller en rolle for fremtidens miljø for os. SĂĽledes gĂĽr over 80 pct. af de adspurgte ind for at sortere mere affald til genanvendelse, mens fĂŚrre end 10 pct. er imod at sortere mere, end de allerede gør.

Jersey-pris til Thise Thise Mejeri har netop modtaget prisen som det mejeri I hele verden, der udnytter Jersey-navnet bedst. Den hĂŚderfulde titel blev vundet pĂĽ den netop afviklede ’Internationale Jersey-Kongres’. 160 delegerede fra 20 forskellige lande deltog I konferencen som blev afholdt i Sydafrika, og ud over den hĂŚderfulde titel vandt Thise Mejeris ost ’Kings Jersey’ en guldmedalje i den internationale ostekonkurrence. Thise Mejeri formulerede i slutningen af 90’erne sloganet: ’MĂŚlk er ikke bare mĂŚlk – der er forskel pĂĽ mĂŚlken fra forskellige kvĂŚgracer’ – og siden da har Thise Mejeri udviklet og solgt en hel stribe mejeriprodukter baseret pĂĽ jerseymĂŚlk som rĂĽvaren. I 2001 kĂĽrede Danmarks Jerseyavlerforening Poul Pedersen og Mogens Poulsen som ’Årets Jerseybønder’ – i ĂĽr var det andelshaver og jerseyavler Jan Pedersen, der var i Sydafrika for at modtage den internationale pris.

18

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

10. oktober 2014 nr. 553

Lone Vitus og Søren Kvist høster deres Ìbler sü sent som muligt for at opnü mest mulig smag til deres hündholdte produktion af den Ìblevin, som fremover bliver det vigtigste produkt i Brandbygegaards lille vineri.

Gyldne drüber af jyske Ìbler De jyske vinproducenter Lone Vitus og Søren Kvist vil pü menukortet i landets bedste restauranter og omlÌgger nu produktionen pü Brandbygegaards lille vineri til økologi FRUGTVIN TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Akkurat nu er den mest spĂŚndende tid pĂĽ ĂĽret pĂĽ Brandbygegaard. Æblehøsten er i fuld gang, og kvaliteten af de høstede ĂŚbler er altafgørende for 2014-ĂĽrgangen af den mousserende ĂŚblevin fra gĂĽrdens lille vineri, ’Vinhuset Kvist & Vitus’. Det er etableret af Lone Vitus, som har drevet gĂĽrden i 20 ĂĽr, og Søren Kvist, som blev hĂŚngende, da KDQ IRU Ă€UH nU VLGHQ NRP IRUEL IRU DW

købe grøntsager. Sammen har de indrettet vineri og cafĂŠ i en staldbygning. Her arbejder de løbende pĂĽ at forbedre smagsnuancerne i den perlende drik, som efter deres opfattelse bør blive det naturlige valg som ledsager til maden i Det Nordiske Køkken. Hidtil har dansk frugtvin dog ikke vĂŚret i sĂŚrlig høj kurs hos den gastronomiske elite. Derimod har vin lavet pĂĽ danske vindruer fĂĽet voksende opmĂŚrksomhed i takt med, at produktionen er steget og kvaliteten er blevet bedre, men ifølge Lone Vitus er der store udfordringer med at dyrke vindruer i det danske klima. Æblerne skygger for druen Hun ved, hvad hun taler om, for Brandbygegaard har gennem ti ĂĽr lagt jord til 1.000 vinstokke. I ĂĽr er GH W\QJHW DI Ă RWWH EOn NODVHU DI YLQdruer, men kvaliteten af høsten svinger meget fra ĂĽr til ĂĽr, og det gør det risikabelt at basere sin indtĂŚgt pĂĽ

druevin. Det er en af ĂĽrsagerne til, at Lone Vitus og Søren Kvist sidste ĂĽr investerede en kvart mio. kr. og en masse tid i en plantage med 2500 vinegnede ĂŚbletrĂŚer, og i fremtiden kommer gĂĽrdens druer til at stĂĽ i skyggen af ĂŚblerne. Dermed melder den lille jyske ’vingĂĽrd’ sig ind i en lille skare af hjemlige vinentusiaster, som arbejder med frugtvin pĂĽ basis af rĂĽvarer som kirsebĂŚr, blommer og ĂŚbler, som klimatisk passer bedre til danske breddegrader end vindruen. TrĂŚer bugner af dybrøde ĂŚbler Overgangen til økologi har ikke givet de store udfordringer, da parret i forvejen dyrkede et kemifrit landbrug, hvor de gĂĽr lĂŚngere end de økologiske regler foreskriver. GĂĽrden omfatter 28 ha, som ligger i et meget intensivt dyrket landbrugsomrĂĽde mellem Odder og Horsens, hvor Lone Vitus og Søren Kvist forsøger at skabe deres egen oase. Æblerne, vinmarken og en stor grøntsagshave fylder kun knap tre ha, mens 8-9 ha er udlagt til hø. Resten er naturomrĂĽder. Høet er øremĂŚrket bedriftens lille dyrehold. Det omfatter fĂĽr og kaniner til eget forbrug samt 200 ĂŚglĂŚggende høns, som, da avisen er pĂĽ besøg, nyder den milde sensommer i hønsegĂĽrden under ciderĂŚbletrĂŚer, der bugner af dybrøde ĂŚbler. - Vi har en klar politik om ikke at sprøjte ĂŚblerne med svovl, selv om

Æblevinen bliver brygget efter champagne-metoden, hvor de nypressede ĂŚbler først massegĂŚrer et par døgn i ĂĽbne kar. inden vinen gĂŚrer fĂŚrdig ved 1,5-2 grader i gĂŚrtanke. Vinen bliver nu tilsat gĂŚr og sukker, LQGHQ GHQ WDSSHV Sn Ă DVNHU RJ VWLOles i en sĂĽkaldt champagne pupitre, hvor de drejes dagligt, mens bundfaldet lejres pĂĽ undersiden af en midlertidig kapsel. GĂŚringen bringer trykket op pĂĽ 6-7 bar, og nĂĽr kapslen fjernes skyder RYHUWU\NNHW EXQGIDOGHW XG DI Ă DVNHQ 1nU Ă DVNHQ HU HIWHUI\OGW EOLYHU den forsynet med den karakteristiske prop og stĂĽltrĂĽdsnet. Foto: Lone Vitus

vi gerne mü, og risikoen for skurv har tvunget os til at fravÌlge nogle gode Ìblevinsorter, siger Søren Kvist. Konventionel gylle er heller ikke velkommen pü matriklen, hvor det er tanken, at der skal gü høns under alle de nye ÌbletrÌer.

üret. Da deres billigste vin koster 200 kr., vil det løfte deres indtÌgter markant. - Prisen pü vores vin er fastsat ud fra det arbejde, vi lÌgger i den, men det er ikke en tilvÌrelse, man bliver rig af, siger Lone Vitus.

10-dobler produktionen - Vi har plantet de klassiske spiseÌbler som Discovery, Aroma, Bell e de Boskoop, Holsteiner Cox og Ingrid Marie, der giver den type vin og den smag, som vi gerne vil lave, siger Lone Vitus. - Det skal vÌre Ìbler med en god aroma og en god syre, supplerer Søren Kvist. Nür trÌerne giver fuldt udbytte, forventer parret at øge produktionen IUD FD WLO à DVNHU RP

Blog fastholder kunderne De lever begge af indtÌgterne fra vinsalget, diverse arrangementer og produktionen af et ugentlig opslag til Ude & Hjemme med opskrifter og nyt om livet pü gürden. De driver samtidig en meget aktiv fødevareblog, som er med til at fastholde kunderne. - Det handler om at opbygge langvarige kunderelationer, siger Lone Vitus. Slür man et smut forbi de mange blogindlÌg, efterlader de ingen tvivl

Stressede ĂŚbletrĂŚer blomstrer i oktober Den helt usĂŚdvanligt tørre sommer har taget fusen pĂĽ ĂŚbletrĂŚernes biologiske ur i Brandbygegaards nyanlagte ĂŚbleplantage. +HU KDU Ă HUH DI WU HUQH VDW EORPster, mens bladene sĂĽ smĂĽt er ved at iklĂŚde sig efterĂĽrets smukke rødgule farvenuancer. Normalt skal trĂŚerne gennem en lĂŚngere kuldeperiode, før de sĂŚtter blomster. Ifølge Maren Korsgaard, økologisk frugtkonsulent hos GeĂ€RQ HU GHW IRUPHQWOLJ XGWU\N IRU HQ VWUHVVUHDNWLRQ QnU %UDQGE\JHJDDUG ĂŚbletrĂŚer blomstrer nu. - Det er noget vi ser af og til, men jeg har ikke set det i de sjĂŚllandske plantager i ĂĽr, siger hun.

MAD & MARKED

10. oktober 2014 nr. 553

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

19

God start for digital markedsplads Ny digital markedsplads kan blive et godt udstillingsvindue for økologiske produkter AFSÆTNING: I sidste uge gik den nye digitale markedsplads, fooducer, i luften, og de første økologiske produkter fra SkĂŚrtoft Mølle har allerede fundet vej til den nye platform, som er et datingsite for alle, der producerer og handler med fødevarer. Platformen giver producenterne en helt ny mulighed for at markedsføre og afsĂŚtte varer i et krydsfelt, der forener dem med alle aftagere af fødevarer; restauranter, storkøkkener, grossister og detailhandlen. - Vores mĂĽl med fooducer er at skabe grundlag for at kunne prĂŚsentere alle Danmarks fødevareproducenter pĂĽ ĂŠn digital afsĂŚtningsplat-

Bag fooducer stür Fie HansenHoeck, tidligere topchef i dansk detailhandel, og Sanne Fehmerling Kristiansen, detailmarkeds-specialist i Sverige. form med alle de informationer, det krÌver for at kunne handle sammen. Responsen er overvÌldende positiv, sü vi var sikret stor opbakning til at formidle gode fødevarer pü en let og fordelagtig müde for büde producent og køber via Ên kanal, siger stifter

Fie Hansen-Hoeck. Tilbagemeldinger fra aktørerne i fødevarebranchen er positive. - Da jeg hørte om fooducer-konceptet, blev jeg meget begejstret, for det er prÌcis den type markedsplads, som vi har efterspurgt. Vi kan fü et billede af, hvad producenterne har her og nu og pü den müde agere hurtigt, siger indkøbsdirektør i Coop Danmark, Jens Visholm. Fie Hansen-Hoeck pointerer, at fooducer er tÌnkt som et udstillingsvindue for büde store og smü producenter. Har man under fem ansatte, koster det kun 4.000 kr. om üret at prÌsentere sine produkter hos fooducer. Søgefunktionerne gør det nemt at søge efter økologiske varer, og da sitet bliver oversat til svensk, engelsk og tysk, kan det ogsü bruges i eksportøjemed. jb@okologi.dk

Der bliver ikke støttekroner til alle Der er rift om pengene til omlÌgning af offentlige køkkener

om, at Søren og Lone er i kraftig opposition til den etablerede fødevareindustri, og nür de først for et par ür siden valgte at pübegynde en egentlig omlÌgning af gürden, skyldes det blandt andet, at de mütte erkende, at deres ambition om at fü mÌrket de konventionelle fødevarer frem for de økologiske, nÌppe ville bÌre frugt. Mere fedme og smag Da Frederiksdal Gods i forüret dannede rammen om Frugtvinsmessen 2014, var mousserende Ìblevin den største kategori med 19 produkter, men ifølge Politikens vinanmelder Thomas IlkjÌr var bedømmernes begejstring til at overse. Lone Vitus og Søren Kvist er da ogsü klar over, at der venter et stykke udviklingsarbejde forude, hvis deres vin skal tilkÌmpe sig en fast plads Sn YLQNRUWHW L à HUH DI ODQGHWV EHGVWH restauranter. De kommende ür stür derfor i produktudviklingens tegn. Sigter mod de dyre borde Deres ambition er at skabe et sortiment af økologiske Ìblevine med lidt højere alkoholprocent end den nuvÌrende pü ca. otte pct. Det skal give den noget spinkle vin en større kompleksitet og fylde, sü den kan indgü i en vinmenu pü landets bedste restauranter. - Vi vil gerne lave en vin med mere pondus. Derfor er vi begyndt at tilsÌtte ekstra sukker fra starten af gÌringen. Det giver en højere alkoholprocent, som tilfører mere fedme til vinen og en dybere smag, siger Søren Kvist.

Flydende varer fra Kvist og Vitus Éť Éť Éť Éť Éť Éť Éť

Vin Æblevin Cider Portvinsagtig dessertvin Ă˜l Æbleakvavit Grappa

OMLÆGNING: NaturErhverv har modtaget seks ansøgninger om støtte ved den seneste ansøgningsrunde under Ă˜kologifremmeordningen. Puljen til omlĂŚgning af offentlige køkkener er pĂĽ 28 mio. kr. Der er samlet søgt om godt 39 mio. kr., og der mangler dermed 11 mio. kr. Sagsbehandlerne er derfor i fĂŚrd med at gennemgĂĽ projekterne og Ă€QGH XG DI KYRU RPO JQLQJVSHQ-

gene bliver omsat til mest økologi. Formület med tilskudsordningen, som er en del af Landdistriktsprogrammet, er at fremme produktion og afsÌtning af økologiske fødevarer. Det sker ved at understøtte økologisk omstilling i de offentlige køkkener via kompetenceudvikling af køkkenpersonalet. Flere projekter er fortsÌttelse af igangvÌrende omlÌgningsindsatser i kommunale køkkener og pü sygehuse. Under prioriteringen vÌgter büde volumen og økologiprocenten i køkkenerne højt. jb@okologi.dk

De har søgt om penge Éť Ă˜kologisk Landsforening: 14.768.394 kr. Éť Bdo Kommunernes Revision: 11.139.771 kr. Éť Hotel- og Restaurantskolen: 10.345.596 kr. Éť Aalborg Universitet: 1.582.200 kr. Éť Silkeborg Tekniske Skole: 736.941 kr. Éť Uddannelsescenter Holstebro: 535.900 kr.

PROJEKTLEDER TIL UDVIKLING AF Ă˜KOLOGISKE FĂ˜DEVARER

Æblerne bliver først høstet, nĂĽr de begynder at falde af trĂŚet, men for at sikre den bedst mulige kvalitet bliver nedfaldsĂŚblerne ikke brugt til vinen. - Vi har brugt en del ĂĽr pĂĽ at lĂŚre at lave vin, og vi gĂĽr ikke pĂĽ kompromis med selv de mindste detaljer, siger Lone Vitus. Vejret bestemmer rytmen - Vi bliver ved med at søge alsidigheden, for det er vigtigt med en stor risikospredning ved at fĂĽ indtĂŚgter fra Ă HUH NLOGHU VLJHU /RQH 9LWXV Parret hĂĽber at høste tre ton ĂŚbler i ĂĽr. Ved siden af vinen brygger de smĂĽ partier øl, og med hjĂŚlp fra lokale brĂŚnderier fĂĽr de lavet ĂŚbleakvavit og grappa af resterne fra vinproduktionen. Tidligere har gĂĽrdens cafĂŠ dannet rammen om mange selskaber og familiefester, men fremover vil de prioritere teambuildingskurser og Ă€UPDDUUDQJHPHQWHU KYRU YLQHQ HU L centrum.

Vi søger en innovativ projektleder til at skabe og afsÌtte fremtidens økologiske kvalitetsfødevarer i samarbejde økologiske producenter over hele landet.

For yderligere info: www.okologi.dk/om-oekologisk-landsforening/afdelinger-og-ansatte/ledige-stillinger Eller kontakt Markedschef Henrik Hindborg pü telefon 51 55 84 82. Ansøgningsfrist er 16. oktober og sendes til job@okologi.dk

Silkeborgvej 260 | 8230 Ă…byhøj | www.okologi.dk | telefon 87 32 27 00

20

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

10. oktober 2014 nr. 553

Selv om beboerne pü Sølyst ikke interesserer sig et hak for økologi, giver det god mening for Pernille Rahbek Lynge at lave mad fra bunden af økologiske kvalitetsrüvarer.

Beboerne er ligeglade med økologien Trods en økologiprocent pĂĽ 86 bliver der ikke snakket om økologi ved middagsbordet pĂĽ forsorgshjemmet Sølyst. Beboerne vil hellere have en stor bøf end en høj økologiprocent OMLÆGNING TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT NĂĽr de 30 beboere pĂĽ forsorgshjemmet Sølyst i Horsens sĂŚtter sig til bords i spisestuen, er 86 pct. af rĂĽvarerne økologiske. Den høje økologiprocent er dog ikke noget, som beboerne gĂĽr ret højt op i. Faktisk er der mange, som ikke aner, at de fĂĽr serveret økologisk mad. Men trods beboernes ligegyldige holdning, giver det god mening for køkkenpersonalet at arbejde med økologiske rĂĽvarer. Køkkenleder PerQLOOH 5DKEHN /\QJH Ă€QGHU GHW LNNH demotiverende at lave mad fra bunden af gode økologiske rĂĽvarer, selv om hovedparten af beboerne ikke skĂŚnker økologien en tanke. Efter ti ĂĽr i køkkenet pĂĽ Sølyst YHG KXQ DW GH Ă HVWH EHERHUH NRPmer fra et hĂĽrdt liv pĂĽ gaden, hvor øl, alkohol og stoffer for manges vedkommende ligger øverst i ’madpyramiden’ sammen med billig junkfood og fĂŚrdigretter. NĂĽr hun laver mad,

glÌder hun sig derfor over at yde sit lille bidrag til, at de kan fü et sundere liv i den korte periode, de er pü Sølyst. Samtidig har hun det godt med at vide, at økologien gavner miljøet og samfundsøkonomien.

og der er ikke meget pli ved spisebordet. En gang forsvandt ti kg hot wings, andre gange er det bare kopper og bestik, som forlader forsorgshjemmet, nĂĽr en beboer vĂŚlger at rejse.

Vi er grebet af økologien Med afsĂŚt i beboernes madvaner var køkkenpersonalet dog en smule forbeholdent, da Sølyst sammen med 6-7 andre kommunale køkkener fra Horsens i januar 2013 gik ind i omlĂŚgningsprojektet Ă˜ko++. De var bekymrede for, hvordan beboerne ville tage skiftet fra brun sovs til broccoli, men i dag er al skepsis skyllet ud af køkkenet sammen med diverse Enumre og sprøjtede grøntsager. - OmlĂŚgningskonsulent Lise Faurschou Hastrup var meget inspirerende, og vi er blevet grebet af økologien. Vi skal huske, at vi ikke ejer Jorden, men kun har lĂĽnt den af vores børn, siger Pernille Rahbek Lynge, der beskriver køkkenet som Sølysts hjerte. - Beboerne kommer her meget. Vi er en oase, hvor der ikke stilles krav eller kritiske spørgsmĂĽl. Men et helt almindeligt hjem bliver Sølyst aldrig, og for at undgĂĽ at skabe og skuffer bliver ribbet for mad, er det nødvendigt at lĂĽse alle fødevarer inde. - Beboerne stjĂŚler med arme og ben. Det ligge dybt i dem, at de ikke ved, hvornĂĽr de fĂĽr deres nĂŚste mĂĽltid, sĂĽ de er vant til at hamstre,

De kommer lige fra gaden Sølyst er primĂŚrt et frivilligt tilbud om en midlertidig bolig til socialt udsatte og hjemløse, og pĂĽ forsorgshjemmet kan personalet tydeligt mĂŚrke, at der de seneste ĂĽr er skĂĽret i antallet af psykiatriske sengepladser. Det har resulteret i et voksende antal unge beboere med en psykiatrisk diagnose, som for det meste er kombineret med massivt misbrug af alkohol og stoffer. Nogle hjemløse kommer ind og fĂĽr et par dages afrusning, inden de efter fĂĽ dage vĂŚlger at vende tilbage til livet pĂĽ gaden, og kun en enkelt af de nuvĂŚrende beboere har opholdt sig i den smukke hvidkalkede patriciavilla i nĂŚsten et ĂĽr. - Mange kommer ind med en pose med nogle fĂĽ ejendele. Det er alt, hvad de har. De har intet netvĂŚrk og ingen kontakt til familien, siger Pernille Rahbek Lynge. Ă˜kologi er en by i Rusland Hovedparten af beboerne har en psykiatrisk diagnose efter et liv, som i kortere eller lĂŚngere perioder har udspillet sig i misbrugsmiljøer i parker og pĂĽ banegĂĽrde, hvor hverdagen handler om ren overlevelse.

Køkkenet pĂĽ Sølyst Beboere: 30 Ă˜koandel: 86 pct. Døgnpris mad: 76 kr.

I den verden er der ikke overskud eller rĂĽd til at tĂŚnke i bĂŚredygtige indkøb. - Jo fĂŚrre penge, beboerne bruger Sn PDG MR Ă HUH KDU GH WLO DW GULNNH IRU RJ IRU GH Ă HVWH EHERHUH HU ÂĄNRlogi en by i Rusland, forklarer Pernille Rahbek Lynge om den enkle LQGNÂĄEVĂ€ORVRĂ€ KRV PDQJH KMHPOÂĄVH Derfor er mange af beboerne under- og fejlernĂŚrede, nĂĽr de bliver indskrevet pĂĽ Sølyst. En af køkkenets fornemmeste opgaver er derfor at lave en sund og alsidig kost med masser af fedt, proteiner og vitaminer, sĂĽ beboerne fĂĽr styrket deres immunforsvar og bliver bedst muligt rustet til et liv uden for Sølyst. Selve omlĂŚgningen til økologi ligner den proces, som mange andre køkkener har vĂŚret igennem, men isĂŚr pĂĽ grøntsagsfronten var der tale om et stort fremskridt, da Horsens Kommune for et ĂĽr siden lavede en indkøbsaftale med Hørkram Foodservice. Den tidligere leverandør kunne NXQ OHYHUH ÂĄNRORJLVNH NDUWRĂ HU Beboerne vil have kød pĂĽ bordet Sammen med to kollegaer gør Pernille Rahbek Lynge sig umage for at

lave lĂŚkker frisklavet økologisk mad morgen, middag og aften alle ugens syv dage. Den største udfordringer i forhold til omlĂŚgningen er, at beboerne elsker kød. - De er kødspisere og vil helst KDYH WUDGLWLRQHOOH NÂĄGUHWWHU VRP Ă Â skesteg, frikadeller og karbonader med brun sovs, siger Pernille Rahbek Lynge. Maden er et af dagens højdepunkter, og køkkenet lytter sĂĽ vidt muligt til beboernes ønsker. - Det her er deres hjem, sĂĽ de skal have lov til at spise det kød, de vil, siger køkkenlederen. Den politik er ogsĂĽ ĂĽrsagen til, at kødet er den sidste store produktkategori, som ikke er omlagt til økologi. Selv med brug af diverse ’kødstrĂŚkkere’ bliver det for dyrt udelukkende at bruge økologisk kød. Sølyst har heller ikke ambitioner om at fĂĽ guld-spisemĂŚrket, da det risikerer at sĂŚtte yderligere begrĂŚnsninger pĂĽ menuplanen, hvor der er blevet skĂĽret lidt i spĂŚndvidden for at fĂĽ budgettet til at holde. Mens beboerne bor pĂĽ Sølyst, KM OSHU SHUVRQDOHW GHP PHG DW Ă€Qde en lejlighed eller et bofĂŚllesskab, men Pernille Rahbek Lynge nĂŚrer ikke de store illusioner om, at beboerne begynder at handle økologisk, nĂĽr de forlader Sølyst. 'H Ă HVWH HU EHGÂĄYHQGH OLJHJODGH med økologi.

MAD & MARKED

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

10. oktober 2014 nr. 553

21

Kurts første superbĂŚr Som den første danske økologi har Kurt Madsen anlagt en lille plantage med gojibĂŚr GOJIBÆR: TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

En af de danske økologer, som hele tiden søger efter nye nicher i markedet, er grøntsagsavler Kurt Madsen. I princippet var det nemmere for ham at sĂĽ markerne til med korn, men drivkraften bag hans landbrug er arbejdet med nye nicheafgrøder. - Du er nødt til at tage nogle chancer, som andre ikke tager, og det er en enorm tilfredsstillelse, nĂĽr det lykkes, siger Kurt Madsen. Han har netop høstet landets forPHQWOLJ IÂĄUVWH KÂĄVW DI FHUWLĂ€FHUHGH økologiske gojibĂŚr. Det er et af de sĂĽkaldte superbĂŚr, som i nogle ĂĽr primĂŚrt har vĂŚret i handlen i form af importerede tørrede bĂŚr fra Asien. - Jeg valgte gojibĂŚr, fordi jeg ikke NXQQH Ă€QGH DQGUH GHU G\UNHGH GHP i Danmark, siger Kurt Madsen. Han hĂĽber, at bĂŚrrene kan indgĂĽ i et helt nyt produkt, og umiddelbart forestiller han sig en goji-marmelade eller en energibar som et godt bud pĂĽ bĂŚrrenes endestation.

Pü dansk er gojibusken kendt som Almindelig Bukketorn (Lycium barbarum). Det er en invasiv art, som vokser i klitter og langs veje. De grønne dele af planen er giftige, men bÌrrene bliver i stigende omfang brugt i alternativ medicin. Foto: Colourbox

- Det handler om at lave et proGXNW KYRU YL EHYDUHU Ă HVW PXOLJH DI bĂŚrrenes gode egenskaber, siger han. GojibĂŚr kommer under lup )RU DW Ă€QGH IUHP WLO GHQ EHGVWH DQvendelse af de røde vitaminbomber, har han allieret sig med Jacob Klitgaard fra Foodmind i Odense, som de seneste syv ĂĽr har arbejdet med produktudvikling. De to kender hinanden i forvejen, da Foodmind har hjulpet Kurt Madsen med at udvikle tre typer rabarbermar-

melade, og stĂĽr det til bĂŚrproducenten, kunne gojibĂŚrene meget vel ende i et marmeladeglas. Om det bliver bĂŚrenes skĂŚbne, tør Jacob Klitgaard endnu ikke spĂĽ om. - Nu skal jeg først have scannet PDUNHGHW IRU DW VH KYDG GHU Ă€QGHV af produkter med gojibĂŚr, og sĂĽ skal jeg have lavet sensoriske test og Ă€QGH XG DI KYDG E UUHQH HU JRGH til, og hvad de ikke er gode til. Det kunne sagtens vĂŚre marmelade eller konfekture, siger Jacob Klitgaard. I jagtens pĂĽ gojibĂŚrets potentiale vil de røde bĂŚr blive kogt, blancheret, purĂŠret, tørret og pulveriseret m.m. og det er naturligvis en begrĂŚnsning, at han i første omgang kun har otte kg at arbejde med, men nĂŚste ĂĽr hĂĽber Kurt Madsen at høste 4-500 kg. Kurts hemmelige plantage Da Ă˜kologi & Erhverv i det tidligere forĂĽr var pĂĽ reportagetur pĂĽ hans sønderjyske bedrift for at skrive om dyrkningen af rabarber og røde og grønne asparges, slog vi ogsĂĽ et smut ned omkring den innovative økologs ’hemmelige plantage’ i et hjørne af ejendommen. Her plantede han i 2013 500 gojibuske, men da der ikke var antydning af bĂŚr pĂĽ buskene, og han pĂĽ davĂŚrende tidspunkt ikke anede,

Kurt Madsen har i ür høstet de første otte kg af de supervitaminrige gojibÌr. Han hüber nÌste ür at nü op pü 4-500 kg, som skal give smag til nye produkter, som skal udvikles hen over vinteren. om han ville høste nogle bÌr, ønskede han ikke, at vi skrev skrevet om de grønne buske. Han har tidligere vÌret for hurtigt ude, da han for ür tilbage proklamerede, at han ville brygge en rabarberøl. Den blev aldrig til noget, og gojibÌrrene skal ikke lide samme skÌbne. - Nu har jeg otte kg bÌr, som er frosset ned i min fryser, siger Kurt Madsen. Det svarer til sølle 16 g bÌr per busk. Umiddelbart lyder det ikke af meget, men nür buskene bliver Ìldre, forventer den sønderjyske øko-

log en vÌsentlig større høst. For Kurt Madsen har gojibuskene givet store faglige udfordringer, og han kan ikke trÌkke pü danske dyrkningserfaringer. - Vi har haft en del tørkeudfordringer, men der er ikke nogen, vi kan spørge, sü vi tager Êt skridt ad gangen. Han er glad for, at han valgte at binde buskene op, da det gør det nemmere at hündhøste bÌrrene, og det har formentlig ogsü reduceret angrebet af bladskimmel pü de op til 2,5 m høje buske.

Skandinaviens eneste fagmesse dedikeret til økologiske fødeog drikkevarer Nordic Organic Food Fair, den nye Nordiske fagmesse for økologiske føde- og drikkevarer vender tilbage til Malmø i oktober. Messen, der afholdes sideløbende med Natural Products Scandinavia, vil fungere som et unikt udstillingsvindue for hundredvis af internationale leverandører af økologiske fødevarer & drikkevarer, der vil prÌsentere sunde, bÌredygtige økologiske delikatesser og specialiteter. Hvis du er indkøber af økologiske fødevarer, distributør, grossist, eller fra hotel og restaurationsbranchen og ønsker at finde bÌredygtige produkter og lÌgger vÌgt pü kvalitet sü er et besøg til Nordic Organic Food Fair et MUST.

MalmÜMässan | Sverige

26-27 oktober 2014

Sideløbende med Natural Products Scandinavia 2014 Din entrÊbillet giver dig adgang til Natural Products Scandinavia, den prisvindende skandinaviske fagmesse for den naturlige produkter, helsekost, personlig pleje og naturlig skønhed. Flere oplysninger kan füs pü www.naturalproductsscandinavia.com

Din entrĂŠbillet er GRATIS. Tilmeld dig pĂĽ www.nordicorganicfoodfair.com og oplys prioritetskoden: NOFDK750

Samarrangeras med

22

ØKOLOGI & ERHVERV

10. oktober 2014 nr. 553

ɻ ANNONCER

Bog-nyt

TID & STED 12. oktober kl. 11-16. Børnenes Dag på det økologiske landsted Gothenborg. Vi vil gerne trække børnene væk fra Ipad’en for en stund, få dem ud at møde deres økologiske mad i øjenhøjde og give dem en god oplevelse på landet omkring dyrevelfærd m.m., derfor afholder vi et gratis arrangement. Husk gummistøvlerne. Gothenborg, Gothenborgvej 3, 8653 Them. Arr: Gothenborg.dk.

www.okologi.dk/kalender. Arr: Renac SUSTAINGAS

18. oktober kl. 10-16. Biodynamisk kompostkursus. Hertha, Landsbyvænget 17, 8464 Galten. Tilmelding 3095 4577 eller birtheholt@live.dk. Pris 500 kr. med måltider. Underviser Birthe Holt og Aymeric d´Herouville.

25. oktober kl. 09.30-15.15. Hvem er fremtidens økologer? Tema-dag i Ulandsnetværket om den globale afvandring fra land til by, især blandt ungdommen. Kalø Landbrugsskole, Skovridervej 3, Kalø, 8210 Rønde. Oplysninger på tlf.nr. 22 90 13 44 og tilmelding senest 21.10. på fremtidensokologer@yahoo.com. Arr: Ulandsnetværket Økologisk Landsforening sammen med Kalø Landbrugsskole.

20. oktober kl. 11-12. Gratis webkursus og webinar om økobiogasproduktion. Få både den grundlæggende og den uddybende viden om økologisk biogas. Du bestemmer selv hvornår og hvor meget af kurset du vil følge. Se mere om kurset og tilmelding på

23. oktober kl. 13.30-16.00. Kræsne børn – hvad kan pædagogerne gøre? Værktøjer til hvordan det pædagogiske personale kan håndtere børns kræsenhed. Københavns Madhus, Ingerslevsgade 44, København V. Information og tilmelding på www.kbhmadhus. dk. Arr: Københavns Madhus.

landmænd. Halkær Kro, Halkærvej 59, Halkær, 9240 Nibe. Hør nærmere hos Kirstine Lauridsen, tlf. 2043 6104. Arr: Økologisk Landsforening.

November 9. november 10–15. Økologisk Slagtefestival. Stort marked hvor bønderne står med lokale produkter. Frosne prisvindende middagsretter, pølser, pålæg, paté. Cafeén er åben. Musik i salen. Halkær Kro og Kulturhus, Halkærvej 59, Halkær, 9240 Nibe. Info: halkaeraadal. dk. Arr: Halkær Ådal Økologisk.

Haveglæde. Søren Ryge Petersen og Cathrine Becher (foto). 256 s. 299,95 kr. Lindhardt og Ringhof. Denne bog har nok den mest

passende titel, man kan tænke sig – Haveglæde – og glæden er særdeles smittende. Læs med og se billederne fra Cathrines og Sørens have med planter og dyr – og børnebørn. Hvis man ikke kan mærke deres glæde ved at være derude, må man være lavet af granit. Samtidig er det muligt at blive inspireret til at anskaƤe nye planter til egen have, hvis man er så heldig at have sådan en, eller at kigge diskret ind over andres plankeværk for at se, hvad der gror der. AB

15. november kl. 9.30-17.00. Kursus i glutenfri bagning. Boller, brød, småkager, kiks og muƤins. Guldagervej 525, Hjørring. Se nærmere på www.aurion.dk. Arr: Aurion A/S.

29. oktober kl. 10-14. Fagligt opdateringsmøde for interesserede

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

www.oekologisk-spisemaerke.dk

Fyn Økologiske Gruppe Det er tid for udarbejdelse af gødningsplan – så du kan sikre dig den optimale gødning til næste sæson Bjarne Hansen Carsten Markussen Christian Petersen Claus Østergaard Poul Christensen Irene Fisker Jens Christian Skov

21 15 87 06 30 62 72 15 21 60 11 60 20 45 74 65 30 62 75 45 20 92 68 24 23 44 65 57

Kirstine Lauridsen Mads S. Vinther Malene Storm Kræfting Martin Beck Michael Tersbøl Sven Hermansen Thorkild Nissen

20 43 61 04 30 62 90 16 20 26 10 72 23 42 49 80 51 53 27 11 29 43 75 50 40 25 60 47

Fyraftensmøde for lammeproducenter

Vi vil gerne tiltrække endnu mere økologi til Fyn og styrke bevidstheden om en økologisk og eksperimental vækstzone på Fyn. Netværk, information og nye ideer er midlerne til at nå ideelle forhold for økologiens udbredelse her på Fyn. Har du lyst til at bidrage? Kontakt Christina Kirstinesgaard / 2073 0855 / potentiana@mail.dk

Nyt fra mark og stald Faglig afdeling

Blomkål på faste kørespor i NL

Se de nye forsøgsarealer med rødkløver til får Betydning for fårenes frugtbarhed

Etablering af insektvold

Onsdag d. 15. oktober kl. 16-17.30 hos lammeproducent Torben Kousgaard, Toftnæsvej 30, 6800 Varde Vi afprøver grænserne for hvor meget rødkløver fårene kan tåle uden negativ virkning på antal fostre. Det er blandt andet interessant for lammeproducenter, som ønsker at udnytte kvægbedrifternes slætmarker med rødkløver i efteråret. Kom og hør om projektet ”Fytoøstrogener i U¡GNO¡YHU WLO InU´RJ In HW LQGWU\N DI GH ¿UH PDUNHU PHG IRUVNHOOLJ U¡GNO¡YHUDQGHO 'H DQYHQGWH frøblandinger er henholdsvis 1) bl. 31+ bl. 22, 2) bl. 42, 3) bl. 42 + 4 kg rødkløver og 4) bl. 22. Der går 40 får med væddere på markerne. Fårene scannes for antal fostre ved juletid. Hør økologikonsulent Jens Chr. Skov fortælle om afgrødernes foderværdi til får i efteråret og om metoder til vurdering af kløverandel i en græsmark.

Maskindemonstration med til bekæmpelse af rodukrudt

Lav faste kørespor i kløvergræs

Tilmelding ikke nødvendig. Flere oplysninger fås hos Jens Chr. Skov, tlf. 2344 6557 Intensiv planteproduktion med mobil grøngødning i NL

Projektet er støttet af: ”Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne”.

Læs om det på http://fagligtteam.blogspot.com/

ØKOLOGI & ERHVERV

10. oktober 2014 nr. 553

23

$1121&(5 ɽ ERHVERV

ØKOLOGI

Kræsne børn – hvad kan pædagogerne gøre? 23. oktober kl. 13.30-16.00

Arbejde Bytte Salg Køb

De næste numre Udkommer 31. okt. 14. nov. 28. nov. 12. dec.

Annoncedeadline 21. okt. 4. nov. 18. nov 2. dec.

Nr. 554 555 556 557

Bestil annonce på 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

Scan og se avisens hjemmeside

Værktøjer til hvordan det pædagogiske personale kan håndtere børns kræsenhed. Københavns Madhus, Ingerslevsgade 44, København V. Information og tilmelding på www.kbhmadhus.dk.

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

Se oplysninger om annoncering på www.oekologiogerhverv.dk

www.oekologiogerhverv.dk

Økologiens Have, Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk

Hvad får man egentlig for pengene nu om dage? Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 Fax. 8732 2710 www.okologi.dk

Ja, man kan for eksempel få en annonce i denne størrelse for 750 kr. + moms. Den er 60 mm høj over to spalter. Der kan stå en hel del på den plads, men vi laver dem også større (og mindre), alt efter hvad der er behov for.

Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis! Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

Man kan også gå direkte til kilden og snakke med Arne Bjerre på tlf. 8732 2723 eller maile til ham på ab@okologi.dk.

Lær ooslogi mer ’ øk Økologiske praktikpladser søges. Kontakt os på tel 96 96 66 66 kærlig hilsen Eleverne på Kalø

KORT & GODT Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877. 300 tdr. økologisk byg sælges. Tlf. 2191 1163 eller 7456 1163. Kvik-up harve, 4,5 m bugseret, gode sliddele, velholdt, sælges. Tlf. 3098 4141. Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. I spalten Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift. Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk På grund af efterårsferie kommer næste nummer først 31. oktober!

På www.oekologiogerhverv.dk NDQ PDQ ¿ QGH RSO\VQLQJHU RP størrelser og priser, udgivelsesdatoer og deadlines med mere.

Har du lyst til at være med til at udvikle økologien i dit lokalområde? Økologisk Landsforening vil gerne invitere dig til et fællesmøde Fællesmøderne er for alle, små som store landbrugere i et lokalområde, som enten er autoriserede økologer eller som går med overvejelserne om at lægge om til økologi. Møderne afholdes følgende steder og datoer: z Mandag den 20. oktober kl. 18-22 på Dalum Landbrugsskole (Odense)

8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk

z Tirsdag den 21. oktober kl. 18-22 på Skovsgård Hotel (Brovst) z Onsdag den 22. oktober kl. 18-22 på Restaurant Skovbakken (Randers) z Torsdag den 23. oktober kl. 18-22 på Kalø Økologisk Landbrugsskole (Rønde)

Økologisk gødning sælges

Formålet med møderne er at udvikle kompetencer og styrke samarbejdet hos økologiske landmænd i et lokalområde, således afsætning og branding af deres lokale produkter fremmes.

Flere forskellige typer (piller). Så- og priklejord med økologisk gødning sælges. Flydende økologisk gødning sælges. Kompost til forskellige formål sælges. Information og tilbud gives.

Samarbejde på mødeprogrammet Samarbejde vil være på programmet til fællesmødet. Du vil få ideer til, hvordan du via samarbejde med andre landbrugere i dit lokalområde og med lokale virksomheder kan opnå en synergi og dermed udvikle økologien lokalt. Der vil blive serveret en let aftensmad samt kaffe til møderne. Møderne er gratis at deltage i. Tilmelding vil være bindende og skal ske senest 13. oktober. Tilmelding sker på telefon 8732 2700 (Helle), og der er et begrænset antal pladser. Eventuelle spørgsmål kan stilles til Malene Kræfting på telefon 2026 1072 eller mail msk@okologi.dk

FARMERGØDNING v/Erik Mortensen Toruphøjevej 56, Fjelsø, 9620 Ålestrup erik@farmergoedning.dk Tlf. 98 64 71 22 Fax 98 64 74 22 Øko-aut.nr. 20877 SE.nr. 28 43 02 13

Projektet er støttet af: ”Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne”.

ID nr. 42742

BAG OM Ă˜KOLOGIEN ...

Ă˜KOLOGI ERHVERV

KHUKMHPPH OHPSHV HOOHU VNDO NUDYHQH WLO LPSRUWHUHW ÂĄNRORJLVN KRQQLQJ VNÂ USHV"

%LHU KDQGOHU VRP XGJDQJVSXQNW helt og holdent rationelt. De à \YHU GHUKHQ KYRU GH Sn NRUWHVW tid kan samle mest mulig honning. Er det varmt i vejret er GH à LWWLJH HU GHW NROGW V QNHU GH WHPSRHW PHQ XGRYHU DW VDPOH KRQQLQJ RJ SROOHQ OHYHUHU de et endnu vigtigere stykke arbejde i form af bestøvning af DOOH GH EORPVWUHQGH SODQWHU Alene i landbruget og i frugt- og bÌravlen udgør vÌrdien af dette DUEHMGH FD PLOOLDUG NURQHU ürligt. Hertil kommer vÌrdien af den bestøvning bierne udfører i haver og ikke mindst i naturen. VÌrdien af den bestøvning, bierne udfører, er langt højere end vÌrdien af den honning, som SURGXFHUHV ib@okologi.dk

SjĂŚlden honning

Der er langt mellem dansk, økologisk honning i butikkerne. 2J GHW HU GHU Ă HUH JUXQGH WLO Én af grundene er, at der kun er Ă€UH DXWRULVHUHGH SURGXFHQWHU DI økologisk honning i Danmark. 2J DW GHU NXQ HU Ă€UH JRGNHQGWH økologiske biavlere, er der ogsĂĽ en god grund til: Det danske ODQGVNDE HU Vn W W SDNNHW PHG konventionelle marker, haver RJ SODQWDJHU GHU VSUÂĄMWHV PHG alle mulige gifte, at der kun er ganske fĂĽ steder i Danmark IRUWULQVYLV Sn GH VPn ÂĄHU KYRU GHW HU PXOLJW DW SURGXFHUH KRQQLQJ VRP NDQ RSI\OGH NUDYHQH L bekendtgørelsen om økologisk SURGXNWLRQ DI KRQQLQJ

I denne udgave af Ă˜kologi & Erhverv kan du lĂŚse om den NRQIHUHQFH ELDYOHUQH IRU Q\OLJ YDU Y UW IRU 3n NRQIHUHQFHQ blev det drøftet, hvordan der kan SURGXFHUHV PHUH GDQVN ÂĄNRlogisk honning. Skal regelerne

Afsender: Ă˜KOLOGI & ERHVERV Éż Silkeborgvej 260 Éż 8230 Ă…byhøj Éż avis@okologi.dk Ă˜KOLOGI

ERHVERV

10. oktober 2014 nr. 553

Højere til loftet i Ă˜kologiens Hus Ă˜kologisk Landsforening overtager den øverste etage i det gamle rĂĽdhus, som siden 2008 har dannet rammen om foreningens mangeartede aktiviteter TEKST OG FOTO $) -$.2% %5$1'7

Det er ikke kun salget af økologi, som fortsĂŚtter med at vokse. I takt med at de økologiske fødevarer vinGHU LQGSDV L EnGH SULYDWH RJ RIIHQWOLJH NÂĄNNHQHU HU EHKRYHW IRU SURIHVsionel rĂĽdgivning vokset tilsvarende. 'HW NDQ DĂ Â VHV L DQWDOOHW DI DQVDWWH L ‘NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ ‘/ Alene i indevĂŚrende ĂĽr er der kommet en god hĂĽndfuld nye ansigter i huset. Det er isĂŚr en forstĂŚrket LQGVDWV Sn RPUnGHU VRP IDJOLJ UnG-

givning af landmĂŚnd, rĂĽdgivning RP SURGXNWXGYLNOLQJ IRRGVHUYLFH RJ u-lande, som sammen med en øget bemanding i bogholderiet er ĂĽrsagen til vĂŚksten i antallet af medarbejdeUH VRP HIWHUKnQGHQ JMRUGH SODGVHQ noget trang. Stort set alle ansatte i Ă˜kologisk Landsforening skifter i den kommende tid kontor. Det sker som led i en større medarbejderrokade, hvor de ansatte i markedsafdelingen allerede har overtager hele 2. salen, som tidligere husede it-virksomheden .RPSOH[ ,7 Fra bit og bite til økologi - Markedsafdelingen er vokset i takt med, at vi løbende har udviklet økoORJLVDOJHW WLO DW RPIDWWH Ă HUH VDOJVNDQDOHU RJ RSE\JJHW Q\H NRPSHWHQFHU i afdelingen, som er vigtige for virksomhederne. Nu bliver vi samlet, og GHW JLYHU HQ PDVVH SRVLWLYH V\QHUJLer, siger Henrik Hindborg, markedsFKHI L ‘/ Da Ă˜kologisk Landsforening i

PĂĽ seks ĂĽr er antallet af medarbejdere i Ă˜kologisk Landsforening vokset fra 35 til 60, og de ansatte i foreningens markedsafdeling har nu overtaget 2. salen fra den tidligere lejer Komplex IT. Ă \WWHGH IUD $DUKXV PLGWE\ WLO VLQ QXY UHQGH GRPLFLO L cE\KÂĄM KDYGH IRUHQLQJHQ FD DQVDWWH 6Lden er medarbejderskaren nĂŚsten IRUGREOHW WLO RJ LIÂĄOJH 7RUEHQ 9 /DXULGVHQ VHNUHWDULDWVFKHI L ‘/ YDU det derfor meget belejliget, da Kom-

SOH[ ,7 PHGGHOWH DW GH LNNH O QJHUH ønskede at leje 2. salen i den gamle gulstensbygning, som tidligere husede Ă…byhøj RĂĽdhus. Med inddragelsen af 2. salen YXUGHUHU 7RUEHQ 9 /DXULGVHQ DW GHU HU JRG SODGV WLO HYHQWXHO \GHUOLJHUH

vĂŚkst i de kommende ĂĽr. De gĂŚster, som i den kommende tid besøger foreningens base i Ă˜kologiens Hus i Aarhus-forstaden Ă…byKÂĄM Pn WLO JHQJ OG Ă€QGH VLJ DW VNXOOH GULEOH IRUEL PDOHUEÂĄWWHU RJ Ă \WWHNDVser.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.