Økologi & Erhverv nr 555 14-11-14

Kritik af dyrevelfĂŚrdsmĂŚrke

9.000 kg mÌlk med høsilage

TrÌngsel i storkøkkenerne

Fødevareministeren har foreslĂĽet, at der indføres et nyt dyrevelfĂŚrdsmĂŚrke, men Ă˜kologisk Landsforening frygter, det vil fĂĽ negative konsekvenser for det økologiske landbrug og give et forkert billede af dyrevelfĂŚrden.

Jørgen Madsen tilstrÌber at ensilere grÌs med 50 pct. tørstof. Det har han haft succes med i en ürrÌkke. Tør ensilage har en rÌkke fordele, bl.a. forbedrer den vÌrdien af proteinet.

Pladsmangel er ofte en udfordring, nür storkøkkener skal omlÌgges til økologi. Aalborg Universitetshospital løser udfordringen ved at etablere et fÌllesbageri i køkken pü Farsø Sygehus.

4

AKTUELT

10

MARK OG STALD

Ă˜KOLOGI

14-15

MAD OG MARKED

ERHVERV Priskrig pü mÌlk og kød

14. november 2014 nr. 555 34. ĂĽrgang

DagligvarekĂŚder indleder priskrig pĂĽ bĂĽde mĂŚlk og kød. Ă˜kologerne risikerer at ende med regningen DAGLIGVAREHANDEL AF JAKOB BRANDT

VĂŚkst i salget af glutenfri varer Side 15

Slagtning spreder resistens Ă˜kologiske slagtesvin bĂŚrer kun rundt pĂĽ omkring halvt sĂĽ mange resistente bakterier som deres konventionelle artsfĂŚller, nĂĽr de ankommer til slagteriet. ‡Â? Â?¤” †‡ ‡” ƒĎ?Ž‹˜‡– ‘‰ •Â?¤”‡– ‘’ǥ ‡” ˆ‘”•Â?‡ŽŽ‡Â? ‹Â?Â?‡ Ž§Â?‰‡”‡ •¤ •–‘” ANTIBIOTIKA AF KAREN MUNK NIELSEN

Til trods for en generelt god slagtehygiejne kan bakterier fra Êt dyr overføres til andre pü slagtelinjen, og det bliver de, viser ny forskning.

I projektet SafeOrganic har forskere

i Danmark, Sverige, Frankrig og Italien undersøgt antibiotikaresistens i E.coli-bakterier i økologiske svin.

Den sükaldte krydskontaminering er HQ DI à HUH LQWHUHVVDQWH NRQNOXVLRQHU Slagter, nür der er nok De danske svin, der indgür i undersøgelserne, er slagtet hos Danish &URZQ L +HUQLQJ 3UHVVHFKHI -HQV

Hansen oplyser, at økologiske og konventionelle svin slagtes pü samme linje. Nür der er samlet 200-250 økologiske svin, afbrydes slagtningen af konventionelle, de økologiske køres igennem, og herefter fortsÌtter slagtningen af konventionelle svin.

Side 7

I forrige uge sÌnkede Aldi og Lidl prisen pü konventionel mÌlk med en krone, sü en liter mini-mÌlk nu kun koster 4,95 kr. Som sü ofte tidligere er de øvrige discountkÌder hurtigt fulgt efter, og det skaber frygt for en ny langvarig priskrig pü mÌlk.

Tre gange siden 2004 har Aldi løsnet det første skud i ødelĂŚggende priskrige, og ifølge Ole Sørensen, formand for MĂŚlkeudvalget i Ă˜kologisk Landsforening, skrĂŚmmer sporene.

- Branchen er i forvejen presset L NQ Sn JUXQG DI NRQà LNWHQ PHG Rusland, og erfaringerne fra de tidligere priskrige viser, at regningen altid ender hos landmanden, siger Ole Sørensen.

Efter hans vurdering efterlader en priskrig kun tabere, da forbrugerne blot kommer til at betale mere for andre produkter, mens et stort prisspÌnd mellem økologisk og konventionel mÌlk ULVLNHUHU DW OXNNH à HUH ¥NR ODQGEUXJ Mejerichef Leif Friis Jørgensen fra NaturmÌlk deler mÌlkeprodu-

centernes bekymring, og han forstĂĽr ikke, hvordan dagligvarekĂŚderne med den ene hĂĽnd holder fast i en KÂĄMWSURĂ€OHUHW &65 SROLWLN PHQV GH med den anden er med til at tage livet af primĂŚrproducenterne.

Han appellerer derfor til de etisk ansvarlige forbrugere, som kan lÌgge pres pü dagligvarekÌderne, som det i øjeblikket sker i Tyskland, hvor Aldi ogsü bruger billig mÌlk i jagten pü nye markedsandele.

Føtex skÌrer ind til benet Det er ikke kun mÌlken, som stür for skud. I en ny kampagne proklamerer Føtex, at kÌden vil vÌre billigst med økologisk kød, og at Føtex vil sÌnke priserne, hvis et økologisk kødprodukt bliver tilbudt til en lavere pris i en konkurrerende kÌde.

Hos Friland betragter direktør Henrik Biilmann det i første omgang som et positivt skridt, at en dagligvaUHN GH ¥QVNHU DW SURÀOHUHGH VLJ Sn økologisk kød med Frilands produkter, men han tør endnu ikke spü om konsekvenserne.

- Det er lidt for tidligt at kommentere pĂĽ, hvad det fĂĽr af betydning.

Jeg tror ikke nødvendigvis, at Føtexkampagnen udvikler sig en priskrig, men det handler meget om, hvad reaktionen bliver hos de andre aktører pü markedet, siger Henrik Biilmann.

Side 12

Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første ĂĽr Vi samarbejder med Ă˜kologisk Landsforening

2

ØKOLOGI & ERHVERV

14. november 2014 nr. 555

MENNESKER & MENINGER Billig mælk er dyrt

LEDER AF PER KØLSTER

Vi har modtaget:

Fjern momsen på økologiske fødevarer!

Staten scorer 25 øre i ekstra moms, hver gang vi køber et økologisk æg. Det lyder skørt, men desværre er det rigtigt.

Jeg har i dag købt 10 økologiske æg á 2,80 pr. stk. heraf moms 56 øre. Ved siden af var der buræg til kr. 1,53 pr. stk. heraf moms 31 øre.

Eksemplet viser, hvorfor økologiske varer hos nogle forbrugere opfattes som dyre. Hvis regeringens målsætning om, at den økologiske produktion skal fordobles i 2020, skal forbruget af økologiske varer øges markant.

Hvis vi fjerner momsen på økologiske fødevarer, vil vi få et langt større incitament hos forbrugerne til at købe økologisk.

Det er naivt at forestille sig, at landmænd omlægger deres jord, medmindre der er en sikker forventning om, at de kan sælge produkterne.

Momsfritagelse på økologiske fødevarer kræver en godkendelse i EU, det kan godt kræve en indsats, men det er ikke umuligt.

Danmark er ikke det eneste EUland der ønsker at fremme den økologiske produktion.

Carsten Bech Økologisk Landmand Folketingskandidat Radikale Venstre Herredsvej 3, 8410 Rønde

I forrige uge indledte Aldi, skarpt efterfulgt af Lidl en priskrig på konventionel mælk. 4,95 kroner for en liter minimælk. Coop og Dansk Supermarked var hurtigt på banen og meldte hus forbi på en priskrig. ’Vi forsøger at sætte en kvalitetsdagsorden’, lød det blandt andet fra Coop. Jeg skal med det samme sige, at vi er rigtig glade for Coops og Dansk Supermarkeds første udmeldinger. Det er et stærkt signal, som fortjener både ros og anerkendelse. Jeg håber, de holder fast.

Men vi ved også af erfaring, at når prisen på mælk dumpes over en længere periode i én discountkæde, så er det ofte logikken, at de øvrige discountkæder følger efter på et tidspunkt, hvorefter supermarkedssegmentet til sidst også retter ind. Selvom der for nuværende ikke føres prisskrig på økomælk, så ved vi også af erfaring, at priskrig på økologi kan følge efter. Og når konventionel mælk prisdumpes i butikkerne, så øges prisspændet til økomælken, og dermed påvirkes dette salg negativt alene på baggrund af de kunstigt lave konventionelle priser.

To gange tidligere har vores mælkeudvalg og mælkeproducenter i foreningen været ude på gaden med gratis økomælk og budskabet om, at det er dyrene, der betaler prisen for billig mælk.

Det gav mange gode snakke med vores medborger på gaden og stor pressedækning. Denne gang

“

Det bedste tilbud er ikke altid det billigste, når det kommer til stykket. Billig mælk er for dyrt. For køerne, for naturen og for forbrugernes adgang til et mangfoldigt udvalg af økologiske kvalitetsmælkeprodukter.

prøver vi noget nyt. Vi strikker en social mediekampagne sammen, som skal få danskerne til at forstå konsekvenserne af for billig mælk.

Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

ØKOLOGI Redaktør Irene Brandt ib@okologi.dk 87 32 27 29

Journalist Jakob Brandt (ansv.) jb@okologi.dk 87 32 27 27

Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23

Journalist Karen Munk Nielsen kmn@okologi.dk 87 32 27 28

ERHVERV

Kampagnen opfordre i stedet til, at man køber sin mælk i butikker med fair priser.

I den forbindelse vil jeg opfordre Aldi og Lidl til at tage sin del af ansvaret for en fair mælkepris, der giver plads til dyrevelfærd, renere miljø og innovative landmænd, der vil tage et samfundsansvar.

Vi mødes gerne til drøftelser om fairness hele vejen rundt.

Hovedbudskabet er, at billig mælk er dyrt. Dyrt for køerne, miljøet og de økologiske landmænd, der gør en stor indsats for, at dyrene og naturen har det godt. Det er sin sag at udfordre danskernes sparegen og øjne for det gode tilbud, men ikke desto mindre lægger vi os i selen for at gøre det.

I sidste ende er den billige mælk

Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg.

Et årsabonnement koster 680 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

alligevel ikke billig for forbrugere – ikke engang på den korte bane – for det tab, kæderne indkasserer på for billig mælk, skal hentes ind på andre varegrupper. På den længere bane ved vi alle sammen godt, at regningen for en langvarig priskrig på mælk på et tidspunkt lander hos mejerierne, landmændene, køerne og naturen.

Det bedste tilbud er ikke altid det billigste, når det kommer til stykket. Billig mælk er for dyrt. For køerne, for naturen og for forbrugernes adgang til et mangfoldigt udvalg af økologiske kvalitetsmælkeprodukter. Økologi er til gengæld et fantastisk godt tilbud!

Og sjovt nok bliver vi alle sammen rigere – på natur, dyrevelfærd, kvalitet, sundhed – når vi bruger KHCS ƦDQD ODMFD O ³JNL@C

Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere.

Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

14. november 2014 nr. 555

AKTUELT 4 DyrevelfĂŚrdsmĂŚrke truer økologien Forslaget om et nyt dyrevelfĂŚrdsmĂŚrke skaber panderynker hos Ă˜kolo gisk Landsforening.

4 LandmĂŚnd inviteres til fag-festival Den 20. november inviterer Ă˜kologisk Landsforening interesserede landmĂŚnd til faglig festival.

5 Grønt øko-hjerte banker hos ny sektionsformand Der venter et par store sko at fylde ud for Hans Erik Jørgensen, der er ny formand for Landbrug & Fødevarers økologisektion.

5 Ă˜ko-oprĂĽb fra Kalø-elever PĂĽ Kalø Ă˜kologisk Landbrugsskole har 18 elever meldt sig ind i Ă˜kologisk Landsforening i hĂĽb om at kunne sĂŚtte fokus pĂĽ elevernes utilfredshed med deres nuvĂŚrende landbrugsuddannelse.

MARK OG STALD 6 Høsilage virker i koen

9

SURFHQW PHUH WÂĄUVWRI L HQVLODJHQ JLYHU J $$7 PHUH YLVHU IRUVÂĄJ YHG Aarhus Universitet.

7 Ă˜kologi halverer resistens Der er fĂŚrre resistente bakterier i økologiske ens i konventionelle slagtesvin. DesvĂŚrre gĂĽr noget af gevinsten tabt pĂĽ slagtelinjen, viser (8 SURMHNW RP UHVLVWHQV L ÂĄNRORJLVNH VYLQ

8 Ingen rawfood i gĂĽrdbutikken Der er mange regler at leve op til, hvis du vil sĂŚlge mĂŚlkeprodukter direkte fra bedriften. Det erfarede Kirsten KjĂŚrgaard fra Ny LundgĂĽrd Ismejeri i Tjele, da hun ville etablere gĂĽrdbutik.

10 9.000 kg mÌlk med tør ensilage -¥UJHQ 0DGVHQ KDU IRGUHW PHG W¥U HQVLODJH L V\Y RWWH nU RJ Y JWHU W¥U VWRISURFHQWHQ K¥MHUH HQG IRUG¥MHOLJKHGHQ

10 Kalve har ogsü brug for AAT Hø er et godt foder til kalve, men man kan komme et langt stykke ad vejen med tør ensilage..

ͳͲ Ž—‡Žƒ”˜‡” ‡” ‰‘†– ’”‘–‡‹Â?ˆ‘†‡” –‹Ž Ď?Œ‡”Â?Ӥ )OXHODUYHPHO VXSSOHUHW PHG OHYHQGH Ă XHODUYHU HU HW JRGW DOWHUQDWLY WLO Ă€VNHPHO L ÂĄNRORJLVN KÂĄQVHKROG YLVHU Q\ IRUVNQLQJ IUD $8 )RXOXP

Peter tror pü lokalt mÌlkesalg En investering pü 600.000 kr. gør det muligt for sjÌllandsk mÌlke SURGXFHQW DW V OJH IULVN P ON YHG stalddøren.

MAD OG MARKED 12 Føtex presser kødprisen i bund Føtex udfordrer prisen pü økologisk fersk kød og fjerkrÌ med ny aggres siv kampagne.

3

Prosulfocarb-skrĂŚk kalder pĂĽ lovkrav

INDHOLD:

4

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

14

13 Første led i ny økologisk iskÌde , VLGVWH XJH EHJ\QGWH GHQ ¥NRORJLVNH \RJKXUW LV DW à \GH IUD KDQHUQH Sn GHQ Q\H QRUGLVNH \RJKXUW LVEDU œ)URVW )QXJ¡ L %UXXQV *DOOHUL L $DUKXV

Hos Ă˜kologisk Landsforening glĂŚder man sig over, at der endnu ikke er fundet prosulfocarbrester i ĂĽrets danske ĂŚblehøst. Dog forlanger Ă˜L konkrete lovkrav, der for fremtiden skal sikre økologer mod frygten for sprøjterester SPRĂ˜JTEGIFT AF NILS WĂœRTZENFELD Fire pĂĽ stribe. Det resultat kan man glĂŚde sig over hos Gasa Nord Grønt, der i løbet af efterĂĽret har foretaget L DOW Ă€UH WHVW IRU SURVXOIRFDUE UHVWHU blandt danske, økologiske ĂŚble – alle uden spor af den omdiskute rede sprøjtegift.

Ogsü hos Fødevarestyrelsen og Coop har man indtil videre ikke IXQGHW QRJHQ VSRU DI SURVXOIRFDUE i hverken økologiske eller konven tionelle Ìbler gennem en rÌkke analyse foretaget fra september til oktober i ür.

Selvom bĂĽde Coop, Fødevaresty relsen og Aarstiderne stadig mang ler af fĂĽ resultaterne fra efterĂĽrets sidste analyser af økologisk frugt, bliver de positive resultater taget godt imod hos Ă˜kologisk Landsfor HQLQJ KYRU GLUHNWÂĄU 3DXO +ROPEHFN roser udviklingen.

'HW HU HQ JRG Q\KHG VRP YL E¥U glÌde os over. Den viser, at det kan betale sig at sÌtte fokus pü et alvor ligt emne som dette. De handlepla ner, der har vÌret sat i vÌrk, har højst sandsynligt haft en effekt, og det er NXQ JRGW PHQHU 3DXO +ROPEHFN. Gør vejledning til lov Alligevel er der langt fra en ende gyldig tilfredshed i foreningen, for selvom de foreløbige analyser ikke viser nogen giftrester, sü betyder det pü ingen müde, at de økologi ske Ìbleavlere er sikret en fremtid XGHQ SURVXOIRFDUE IDUHQ K QJHQGH over hovedet.

9L YHQWHU VWDGLJ Sn UHVXOWDWHUQH

af de sidste test, der bliver foreta get, mens faren er pü sit højeste sidst i sÌsonen, men ligegyldigt om PDQ ÀQGHU VSU¥MWHUHVWHU HOOHU HM Vn kan økologerne stadig ikke vide sig sikre for fremtiden. De mü fortsat leve med usikkerheden om, hvorvidt deres afgrøder bliver forurenede, og den frygt skal pü ingen müde ligge pü deres skuldre, mener Paul Holm EHFN GHU GHUIRU NU YHU NRQNUHW handling.

9L DQEHIDOHU NUDIWLJW DW GH Y sentligste vejledende retningslinjer, der i ür er blevet udstukket for kon ventionelle landmÌnd, bliver til lov fremover. Ikke før der foreligger lov mÌssige Ìndringer i büde udstyr og praksis for det konventionelle landbrug, kan økologerne vide sig VLNUH IDVWVOnU 3DXO +ROPEHFN GHU skal drøfte situationen med miljømi nisteren pü et snarligt møde.

SvĂŚr kamp forude Yderligere krĂŚver man ogsĂĽ fra Ă˜kologisk Landsforenings side, at økologerne for fremtiden skal hol des skadesløse i tilfĂŚlde af nye VSUÂĄMWHJLIW VDJHU 'HW NDQ Sn LQJHQ PnGH Y UH økologernes ansvar, og dermed skal de ogsĂĽ holdes skadeløse. NĂŚstfor mand for Landbrug og Fødevarer, Lars Hvidtfeldt, har allerede meldt XG DW PDQ YHG Q\H SURVXOIRFDUE tilfĂŚlde ikke vil gentage kompensa tionen af de økologiske landmĂŚnd fra sidste ĂĽr, og den udmelding er vi meget uenige i. Jeg er sikker pĂĽ, at Landbrug og Fødevarer vil have en hel anden holdning til kompen sation, hvis det eksempelvis var tyske landmĂŚnd, der havde forure net danske afgrøder, forklarer Paul +ROPEHFN GHU WLO VLGVW IDVWVOnU DW kampen langt fra er slut. +YLV GHU LNNH EOLYHU IXQGHW QR gen rester i ĂĽr, er vi glade, men sĂĽ starter samtidig en endnu svĂŚrere kamp for at sikre fremtiden for dan VNH ÂĄNRORJHU 9L NDQ LNNH ULVLNHUH DW landbruget stiller sig tilfreds med disse analyser og gĂĽr tilbage til ’business as usual’. Best praksis skal blive standard praksis ved lov, VLJHU 3DXO +ROPEHFN

14 Ekologika har løsnet ansattes korslagte arme Selv om mange af køkkener ikke nüede i mül, betegner projektleder 5HQp -¥UJHQVHQ GHW ODQGVG NNHQGH RPO JQLQJVSURMHNW VRP HW VXFFHV rigt forløb, som har Ìndret mentaliteten hos mange ansatte.

Gratis økotjek til landmÌnd i Hjørring Kommune

15 Mere glutenfri økologi $XULRQ KnEHU DW YLUNVRPKHGHQV YRNVHQGH VHULH DI JOXWHQIUL ¥NR SURGXNWHU bliver en gentagelse af spelteventyret.

16 Mere økologi til Korea og Kina 'DQVN NRUHDQVN VDPDUEHMGH RJ HQ RSEO¥GQLQJ DI GH NLQHVLVNH FHUWLÀFH ringskrav skal gøre det nemmere at eksportere dansk økologi til Asien.

Aalborg Universitetshospital indretter bageri Nyindrettet bageri pü Farsø Sygehus skal bage brødet til patienterne pü Aalborg Universitetshospital, som i lighed med mange andre offentlige storkøkkener lider af kronisk plads mangel.

OMLÆGNINGSTJEK: 1.100 konventionelle landmĂŚnd og lodsejere i Hjørring .RPPXQH InU QX WLOEXG RP HW JUDWLV ÂĄNR RPO JQLQJVWMHN DI MRUG RJ EHGULIW Tilbuddet gĂŚlder bĂĽde ejere af jord i naturomrĂĽder og omrĂĽder, hvor der indvindes grundvand. Ă˜kologisk Landsforening stĂĽr for omlĂŚgningstjek kene i Hjørring og i en rĂŚkke andre kommuner landet over, som ogsĂĽ er med i projektet.

NÌsten hver fjerde af landets kommuner anvender allerede, eller er pü vej til at anvende, økologisk landbrug som miljøpolitisk redskab ved at til E\GH NRQYHQWLRQHOOH ODQGP QG RJ ORGVHMHUH L RPUnGHU PHG V UOLJH QDWXU RJ JUXQGYDQGVLQWHUHVVHU HW JUDWLV ¥NR WMHN 9L VHU GHW VRP HQ JRG PXOLJKHG IRU ODQGP QG L GH KHU RPUnGHU +HOW gratis für de hjÌlp til at overveje, om deres bedrift kan drives økologisk og samtidig bidrage ekstra til beskyttelsen af naturen eller grundvandet, siger .QXG 6XKU 7HNQLN RJ 0LOM¥ L +M¥UULQJ .RPPXQH

4

ØKOLOGI & ERHVERV

Konservative giver en hånd til økologien POLITIK: Hvis Konservative får PHUH LQGÁ\GHOVH HIWHU HW YDOJ YLO partiet arbejde for mere økoORJL I UUH I¡GHYDUHDIJLIWHU RJ KXUWLJHUH PLOM¡UHJXOHULQJ VLJHU ODQGEUXJV RJ I¡GHYDUHRUGI¡UHU &KDUORWWH '\UHPRVH WLO $OWLQJHW GN )OHUH PDGYDUHU L LQGN¡EVNXUYHQH VNDO Y UH ¡NRORJLVNH RJ GDQVNH ODQGP QG VNDO Y UH SURGXFHQWHUQH EDJ 'HUIRU E¡U 'DQPDUN J¡UH PHUH IRU DW IUHPPH DIV WQLQJHQ DI ¡NRORJLVNH YDUHU L VnYHO 'DQPDUN VRP Sn HNVSRUWPDUNHGHUQH 'HW PHQHU ODQGEUXJV RJ I¡GYDUHRUGI¡UHU IRU .RQVHUYDWLYH &KDUORWWH '\UHPRVH 'HW HU HW DI GH VWHGHU KYRU MHJ V\QHV GHW HU HQ VPXOH XQGHUOLJW DW VLJH DW YL JHUQH YLO HQ DQGHQ OLQMH HQG UHJHULQJHQ IRUGL MHJ KDYGH WURHW DW YL KDYGH HQ PHUH I OOHV WLOJDQJ WLO ¡NRORJLHQ 0HQ MHJ Pn EDUH NRQVWDWHUH DW GHW HU QRJHW DI GHW VRP UHJHULQJHQ KDU VSDUHW Sn VLJHU KXQ

ϐ ] ǯ ] %,67$1' +RV NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ HU GHU JO GH DW VSRUH RYHQ Sn UHJHULQJHQV DIWDOH PHG VLQH VW¡WWHSDUWLHU RP XGYLNOLQJVELVWDQGHQ L ÀQDQVORYHQ IRU +HU EOHY GHU QHPOLJ VLNUHW HQ IDVWKROGHOVH DI NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJV LQGVDWV IRU XGEUHGHOVH DI ¡NRORJLVN MRUGEUXJ L VWDIULND 9L HU ULJWLJ JODGH IRU DW YRUHV samarbejde med de østafrikanVNH ¡NRORJL RUJDQLVDWLRQHU NDQ IRUWV WWH GD GHW LQGWLO YLGHUH KDU JLYHW JRGH UHVXOWDWHU IRUW OOHU &KULVWLQD 'XH IRUPDQG IRU 8ODQGVXGYDOJHW L NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ %ODQGW GH LQGVDWVHU GHU HU UHGGHW HU /V DUEHMGH PHG )DUPHU )DPLO\ /HDUQLQJ *URXSV QRJHW GHU OLJQHU VWDOGVNROHU KHUKMHPPH 'H EULQJHU Q\ YLGHQ RP ¡NRORJL EUHGW XG WLO WXVLQGHYLV DI SURGXFHQWHU - Vores indsats rammer midt i VNLYHQ IRU IDWWLJGRPVEHN PSHOVH HIWHUVRP VPn SURGXFHQWHU VW\UNHV L HYQHQ WLO DW VNDEH HQ IUXJWEDU MRUG K¡MHUH XGE\WWHU RJ K¡MHUH KXVVWDQGVLQGNRPVWHU VLJHU &KULVWLQD 'XH

Øko-kyllinger er smittet med bakterier 60,77( (Q Q\ UDSSRUW IUD '78 )¡GHYDUHLQVWLWXWWHW YLVHU DW QL XG DI WL ¡NRORJLVNH VODJWHN\OOLQJHU HU smittede med den fødevarebårne EDNWHULH FDPS\OREDFWHU GHU NDQ IUHPNDOGH PDYHRQGH RJ GLDUUp &DPS\OREDFWHU ÀQGHV L QDWXUHQ RJ EDNWHULHQ HU GHUIRU VWRUW VHW XPXOLJW DW XGU\GGH 9HG JRG N¡NNHQK\JLHMQH HU ULVLNRHQ IRU PHQQHVNHOLJ VPLWWH GRJ PLQLPDO

AKTUELT

14. november 2014 nr. 555

§ § Þ Þ § § ] ǡ ǡ ¤

Þ ǡ men også give et §

Økologisk Landsforening peger på, at et nyt dyrevelfærdsmærke langt fra vil sikre lige så gode forhold for eksempelvis svin, som det røde Ø-mærke.

( $) 1,/6 :h57=(1)(/'

0nOHW HU PDQ VnGDQ VHW HQLJH RP %HGUH G\UHYHOI UG 7LO JHQJ OG HU GHW ODQJW IUD DOOH GHU HU HQLJH L I¡GHYDUHPLQLVWHUHQV IRUVODJ RP DW G\UHYHOI UG IRU IUHPWLGHQ VNDO VLNUHV JHQQHP HW Q\W G\UYHOI UGVP UNH GHU VNDO JDUDQWHUH IRUEUXJHUQH IRUEHGUHGH IRUKROG IRU ODQGEUXJVG\U ,GpHQ PHG HW Q\W G\UHYHOI UGVP UNH EOHY RSULQGHOLJW IUHPODJW L RSWDNWHQ WLO GHW VWRUH VYLQHWRSP¡GH L PDUWV L nU PHQ IRUVODJHW NRP LNNH PHG L HUNO ULQJHQ Sn JUXQG DI EUDQFKHQV VNHSVLV IRU HW Q\W P UNH Siden har en stribe af interessenWHU IUD ODQGEUXJHW GHWDLOKDQGHOHQ RJ RUJDQLVDWLRQHU GRJ KROGW IHP P¡GHU RP PLQLVWHUHQV IRUVODJ +RV NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ PHQHU GLUHNW¡U 3DXO +ROPEHFN DW HQ VnGDQ P UNQLQJVRUGQLQJ HU HQ ULJWLJ GnUOLJ LGp .RPPHU GHU HW Q\W YHOI UGVP UNH Vn YLO GHW I¡UVW RJ IUHPPHVW Y UH HQ DOYRUOLJ WUXVVHO PRG HW IUHPWLGLJW VDOJ DI ¡NRORJLVNH N¡GSURGXNWHU 'HUXGRYHU YLO GHW RJVn EOnVWHPSOH HQ JUDGE¡MQLQJ DI EHJUHEHW G\UHYHOI UG VRP ULVLNHUHU DW EOLYH PHJHW XWURY U-

Kommer der et nyt velfærdsmærke, så vil det først og fremmest være en alvorlig trussel mod et fremtidigt salg af økologiske kødprodukter. Derudover vil det også blåstemple en gradbøjning af begrebet dyrevelfærd, som risikerer at blive meget utroværdig.

PAUL HOLMBECK, ØKOLOGISK LANDSFORENING GLJ IDVWVOnU 3DXO +ROPEHFN +RV NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ JnU EHN\PULQJHUQH EODQGW DQGHW Sn DW G\UHYHOI UGVP UNHW YLO EDQH YHM IRU Q\H ·PHOOHPYDUHU· GHU YLO O JJHU VLJ

PHOOHP GHW ¡NRORJLVNH RJ GHW NRQYHQWLRQHOOH 'LVVH YDUHU YLO NXQQH NDSUH PDUNHGVDQGHOH IUD ¡NRORJLHQ YHG EnGH DW Y UH ELOOLJHUH RJ VDPWLGLJ SURÀOHUH VLJ Sn HQ GLVFRXQW YHUVL-

RQ DI G\UHYHOI UG Sn EHNRVWQLQJ DI K¡MYHOI UGVSURGXNWHU (IIHNWHUQH DI GHQQH XGYLNOLQJ YLO L Y UVWH IDOG EHW\GH DW VXSHUPDUNHGVN GHUQH IUHPRYHU KHOW YLO GURSSH ¡NRORJL GD GHW NXQ HU GH I UUHVWH N GHU GHU KDU ÁHUH HQG WR QLYHDXHU Sn G\UHYHOI UG 9L HU OLJH QX L W W VDPDUEHMGH PHG ÁHUH DNW¡UHU L GHWDLOKDQGHOHQ GHU HU NODU WLO DW V WWH WXUER Sn VDOJ DI ¡NRORJLVNH N¡G L GH NRPPHQGH PnQHGHU RJ nU (Q ODQFHULQJ DI HW Q\W YHOI UGVP UNH YLO GRJ VWn L YHMHQ IRU GHQQH XGYLNOLQJ EnGH NRPPXQLNDWLRQVP VVLJW RJ NRPPHUFLHOW OLJHVRP ¡NRORJLVNH SURGXFHQWHU YLO RJVn VWn RYHU IRU VWRU NRQNXUUHQFH GD YDUHU PHG HW G\UHYHOI UGVVWHPSHO YLO EOLYH ELOOLJHUH IRUNODUHU 3DXO +ROPEHFN +DQ KHQYLVHU L GHQ IRUELQGHOV WLO HQ IRUEUXJHUXQGHUV¡JHOVH IRUHWDJHW Sn YHJQH DI &RRS GHU HVWLPHUHU DW ¡NRORJLHQ YLO PLVWH SURFHQW DI VLW QXY UHQGH VDOJ KYLV IRUEUXJHUQH SOXGVHOLJ InU DGJDQJ WLO HQ ELOOLJHUH PHOOHPYDUH PHG G\UHYHOI UGVP UNH

§ Ǧ ʹͲǤ ] § ǡ § ǡ ¤ ¤

$) 1,(/6 :h57=(1)(/' 'HW NDQ VRP ¡NRORJ VYDUH VLJ DW ODYH HW KXO L NDOHQGHUHQ WRUVGDJ G QRYHPEHU +HU LQYLWHUHU DOOH NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJV VHNV IDJXGYDOJ QHPOLJ LQWHUHVVHUHGH ¡NRORJHU WLO 9LQJVWHG +RWHO RJ .RQIHUHQFHFHQWHU KYRU HW KHOGDJVDUUDQJHPHQW IRUKnEHQWOLJ NDQ JLYH GH IUHPP¡GWH Q\ RJ EUXJEDU IDJOLJ YLGHQ 9L KDU IRUV¡JW DW VNDEH HW VS QGHQGH SURJUDP GHU HU UHSU VHQWHUHW YHG DOOH YRUHV VHNV XGYDOJ RJ GHUmed favner bredt ved at henvende VLJ WLO DOOH W\SHU ¡NRORJHU 9L KnEHU DW GDJHQ YLO JLYH GHOWDJHUQH PXOLJKHG IRU Q\ IDJOLJ YLGHQ WLO EUXJ Sn GHUHV

HJHQ EHGULIW LQGVLJW L DIV WQLQJVPXOLJKHGHU RJ PDUNHGVYLGHQ VDPW PXOLJKHGHQ IRU DW QHWY UNH PHG NROOHJHU IUD KHOH ODQGHW IRUW OOHU &KULVWLQD 8GE\ +DQVHQ GHU HU FKHINRQVXOHQW KRV NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ $UUDQJHPHQWHW HU JUDWLV IRU GH GHOWDJHQGH RJ PnOUHWWHW ¡NRORJLVNH ODQGP QG PHQ EnGH ODQGEUXJVHOHYHU HOOHU SRWHQWLHOOH ¡NRORJHU HU RJVn PHJHW YHONRPQH &KULVWLQD 8GE\ +DQVHQ IRUW OOHU DW IHVWLYDOHQ YLO EOLYH GHOW RS L ÁHUH HWDSHU )¡UVWH GHO DI GDJHQ HU SULP UW ODQGEUXJVIDJOLJ PHQV GHQ DQGHQ KDOYGHO HU PHUH PDUNHGVRULHQWHUHW 7LO VLGVW VOXWWHU YL GRJ DI PHG DW GHOWDJHUQH Y OJH VLJ LQG Sn GHW IDJRPUnGH VRP PnWWH Y UH PHVW UHOHYDQW

Faglig Festival 2014 ɻ 7LG QRY NO ² ɻ 6WHG 9LQJVWHG +RWHO RJ .RQIHUHQFHFHQWHU ɻ / V PHUH RJ WLOPHOG GLJ Sn ZZZ RNRORJL GN IDJOLJIHVWLYDO ɻ 6HQHVWH G QRYHPEHU

IRU GHP RJ KHU YLO GHU EOLYH PXOLJKHG IRU DW VQDNNH XGIRUGULQJHU GU¡IWH O¡VQLQJHU RJ XGYHNVOH JRGH UnG PHG NROOHJHU LQGHQ IRU VDPPH IDJOLJH RPUnGH (IWHUI¡OJHQGH HU WDQNHQ DW YL L IRUHQLQJHQ JnU YLGHUH PHG GH LQSXW YL InU L O¡EHW DI GDJHQ IRUW OOHU &KULVWLQD 8GE\ +DQVHQ

Þ danske skolebørn 6.2/()58*7 0HG GHOWDJHQGH VNROHU VOnU VNROHIUXJW RUGQLQJHQ Q\ UHNRUG L GHW QXY UHQGH VNROHnU KYRU GHU HU EHYLOJHW WLOVDJQ WLO VNROHIUXJW IRU L DOW PLR NURQHU 'HW VYDUHU WLO HQ VWLJQLQJ Sn SURFHQW L IRUKROG WLO VLGVWH nU RSO\VHU 1DWXU(UKYHUYVW\UHOVHQ , VDPPH SHULRGH HU DQGHOHQ DI ¡NRORJL L GHQ (8 VW¡WWHGH IUXJWRUGQLQJ ÀUHGREOHW IUD W WLO FD W 6NROHUQH InU G NNHW DI XGJLIWHUQH WLO IUXJWHQ 7LOVNXGVVDWVHQ XGJ¡U NU WLO NRQYHQWLRQHO RJ NU WLO ¡NRORJLVN IUXJW SHU EDUQ SHU GDJ

AKTUELT

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

14. november 2014 nr. 555

5

Ă˜ko-oprĂĽb fra Kalø-elever PĂĽ Kalø Ă˜kologisk Landbrugsskole har 18 elever meldt sig ind i Ă˜kologisk Landsforening i hĂĽb om at kunne sĂŚtte fokus pĂĽ elevernes utilfredshed med deres nuvĂŚrende landbrugsuddannelse UDDANNELSE AF NILS WĂœRTZENFELD

Hans Erik Jørgensen hüber, at hans fremtidige arbejde som ny sektionsformand vil resultere i nye tiltag, som han ogsü selv kan fü glÌde af pü sin gürd i Haarby.

Fotograf: Karen Munk Nielsen

Grønt øko-hjerte banker hos ny sektionsformand Der venter et par store sko at fylde ud for Hans Erik Jørgensen, der er ny formand for Landbrug & Fødevarers økologisektion. Til daglig driver han en økologiske svinebedrift pĂĽ Fyn, og sĂĽ hĂĽber han pĂĽ et bredere økologisk samarbejde fremover PORTRÆT AF NILS WĂœRTZENFELD

Indtil nu har Hans Erik Jørgensen haft rigeligt at se til pü sin svinebedrift, Risbjerg ved Haarby pü Fyn, hvor han til daglig har 300 fritgüende søer, slagtesvin og smügrise at tage VLJ DI )UHPRYHU VNDO KDQ GRJ ÀQGH tid til at supplere arbejdet som svineavler med titlen som formand for Landbrug & Fødevarers økologisektion.

Hvad har dine første arbejdsopgaver budt pü?

- Det er jo stadig helt nyt for mig, men indtil videre har opgaven vĂŚUHW DW Ă€QGH PLQH HJQH EHQ DW VWn pĂĽ. Uffe Bie (den tidligere formand for Ă˜kologisektionen, red.) var i sit arbejde utroligt aktiv og engageret i Vn PDQJH WLQJ +DQ KDYGH HQ Ă€QJHU med i alt, og da jeg ikke er Uffe, sĂĽ bliver ĂŠn af mine første opgaver at fordele nogle af mine arbejdsopgaver – blandt andet til bestyrelsen, sĂĽ vi fĂĽr etableret et rigtigt godt samarbejde, hvor alle kan blive hørt.

Hvorfor opstillede du til formandsposten?

- Jamen, det var egentlig pĂĽ bagrund af mange opfordringer. Efter

Uffe havde meldt ud, at han ikke genopstillede, sü blev jeg foreslüet DW VWLOOH RS DI à HUH PHQQHVNHU PHQ overvejede det lÌnge. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg har noget at bidrage med, men jeg var nervøs for, om jeg havde den fornødne tid ved siden af mit arbejde som landmand. Det har jeg dog füet, og nu glÌder jeg mig utroligt meget til at komme i gang.

Hvad ser du dig selv bidrage med til Ă˜kologisektionen?

- Udover at jeg allerede har haft en del foreningsarbejde, sü har jeg jo masse erfaringer med økologi fra mit arbejde som landmand. Hver GDJ KDU MHJ ERJVWDYOLJW WDOW ÀQJUHQH i jorden pü min egen bedrift, og det giver selvfølgelig en masse viden.

Derudover er jeg ogsü en mand, der stür fast pü mine holdninger, og jeg har tÌnkt mig at arbejde hürdt for økologien.

Hvad ser du som din vigtigste opgave fremover?

- Jamen, jeg skal selvfølgelig vÌre med til at udvikle økologien i en positiv retning, og det skal blandt andet ske gennem nye idÊer og initiativer.

Vi behøver ikke gøre tingene, som vi altid har gjort dem, men heldigvis er økologer ikke bange for tÌnke anderledes, og derfor opfordrer jeg alle til at komme med konstruktive idÊer og tanker til, hvordan vi kan udvikle økologien. Til det formül bør vi udvikle et idÊkatalog, hvor der er plads til alle slags forslag.

Hvad er de vÌsentligste udfordringer, som økologien stür over for i Danmark?

- Vi skal jo først og fremmest arbejde pü at forstÌrke økologien, men som udfordring er det vigtigt, at vi arbejder ihÌrdigt for at holde pü de landmÌnd, der har lagt om til økologi. SÌrligt mÌlkeproducen-

terne. Det handler ikke kun om at In à HUH PHG PHQ RJVn RP DW WDJH hünd om og støtte dem, der har lagt om.

Hvor kraftigt banker dit hjerte for økologien?

- Det banker meget kraftigt, og siden jeg selv lagde om til økologi i 2007, er det kun blevet mere og mere grønt. I starten betød den økonomiske del af økologien meget for mig, men i dag handler det om noget helt andet. For mig er det vigtigt at tÌnke pü miljøet, pü naturen og pü dyrevelfÌrd, og det kommer til udWU\N Sn à HUH PnGH KMHPPH KRV RV Det meste af det, vi spiser, stammer enten fra vores egen bondegürd eller fra vores egen urtehave.

Vil du videreføre den linje, som din forgÌnger Uffe Bie har lagt, eller har du tÌnkt dig at gü andre veje?

- Der skal bygges videre, for Uffe har gjort et kÌmpestort stykke arbejde, som jeg skal kÌmpe for at leve op til. Han har i den grad plantet er frø, som nu skal spire, men nür det er sagt, sü kommer jeg jo ogsü til at gøre tingene pü min egen müde.

Som nÌvnt vil jeg gerne involvere bestyrelsen nogen mere, sü dens medlemmer bliver mere synlige. Det behøver ikke kun vÌre mit ansigt, folk ser.

Kan vi i fremtiden forvente at se et øget samarbejde mellem Ă˜kologisektionen og Ă˜kologisk Landsforening?

- Det hüber jeg bestemt, men det kommer an pü begge parter. Jeg tÌnker, at vi sagtens kan blive bedre WLO DW DUEHMGH VDPPHQ RP à HUH WLQJ og koordinere nogle projekter. Jeg har i hvert fald tÌnkt mig at rÌkke hünden ud og gøre, hvad jeg kan, for et samarbejde vil i min optik gavne begge parter.

PĂĽ Kalø Ă˜kologisk Landbrugsskole mĂŚrkes en voksende utilfredshed med den undervisningsform, som skolen og dens elever er pĂĽlagt. Derfor har 18 af skolens elever meldt sig ind i Ă˜kologisk Landsforening og tilmed nedsat en interessegruppe i IRUVÂĄJ Sn DW In  QGUHW Ă HUH DVSHNWHU af deres undervisning. Det fortĂŚller Anna Hesselager, der er elev pĂĽ Kalø og en af initiativtagerne til interessegruppen.

- Som vi ser det, er den nuvÌrende økologiske landbrugsuddannelse hverken sÌrlig økologisk, bÌredygtig eller innovativ. Vi har i dag en økologisk landbrugsskole, som er pülagt at undervise ud fra en konventionel bekendtgørelse. For eksempel er det meste af vores undervisningsmateriale lavet i fÌlleskab med Landbrug & Fødevarer, og dermed uddannes vi i konventionelle landbrugsmetoder,

selvom vi brÌnder for økologien og det gode landmandsskab, lyder det fra Anna Hesselager, der ogsü savner variation i undervisningen.

- Rigtig meget af det, vi lÌrer, tager udgangspunkt i landbrug med kvÌg og svin, men hvis man vil styrke økologiens diversitet, bør vi ogsü blive undervist i büde fjerkrÌ og isÌr planteavl. Derfor kalder vi pü en større diversitet i undervisningen, forklarer Anna Hesselager.

De 18 elever er derfor güet i gang med at formulere et manifest, som skal redegøre for deres forslag til en ny undervisningsform. Tilmed vil eleverne rette henvendelse til en rÌkke personer, foreninger og udvalg – deriblandt büde fødevare- og undervisningsministeren, for at gøre opmÌrksom pü problemstillingen.

Hos Ă˜kologisk Landsforening hilser man de nye medlemmer hjertelig velkommen og garanterer, at man stĂĽr klar til at lytte og vejlede.

- Vi er glade for, at eleverne har valgt at melde sig ind i foreningen.

Ikke mindst fordi deres mĂŚrkesag gĂĽr rigtig godt i spĂŚnd med, at vi ogsĂĽ forventer et strategisk indsatsomrĂĽde for nĂŚste generation af unge økologer, og dermed er de en vigtig gruppe. Vi bakker op om deres mĂĽl og lytter meget gerne, ligesom vi ogsĂĽ stĂĽr klar med vejledning, lyder det fra Peder Bligaard, der er konsulent hos Ă˜kologisk Landsforening.

Biodynamisk Forum for alle med en dybere interesse for livskrÌfter i muld, mad og mennesker 21. – 23. november pü kursuscentret Audonicon, Skanderborg Nordisk Biodynamisk Forum er for deltagere fra de nordiske lande og holdes i ür i Danmark.

Temaerne pü ürets forum er z husdyrenes betydning for mennesker og landbrugsorganismen z arbejdsheste i et moderne landbrug z mangfoldighed i det biologisk og det dynamiske liv z nye forskningsresultater z den biodynamiske udvikling i Norden og Rusland Programmet byder pü foredrag af bl.a. landmand Niels Stokholm, frugtavler Verner Andersen, forsker Jens-Otto Andersen, konsulent Torgny WalldÊn og landmand Rune Myrseth - med efterfølgende debat. Desuden korte oplÌg, bevÌgelse og musik.

Der bliver god mulighed for udveksling af tanker, erfaringer og ideer.

Pris: 1450,- kr inkl. økologisk/ biodynamisk forplejning af Corporate Cooking, Audonicon.

Se program og praktiske oplysninger pü www.biodynamisk.dk Arr. af Biodynamisk Forening med støtte fra projektmidler fra Promilleafgiftsfonden for landbrug

6

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

14. november 2014 nr. 555

MARK & STALD FAGLIGT TALT AF JENS F. THOMSEN, KVÆGBRUGSKONSULENT, LEMVIGEGNENS LANDBOFORENING

LAVERE UDBYTTER I KLĂ˜VERGRÆSMARKER - LAVERE END HVAD? Nu er ĂĽrets avl kommet godt i hus, silo og stak. Det er tid til at tĂŚnke over, hvad der gik godt, og hvad skal gøres bedre nĂŚste ĂĽr.

Mange klager over, at udbytterne er for lave, eller udbytterne er faldende. Det er mĂĽske rigtig nok, men i forhold til hvad?

Naboen eller sidste ĂĽrs udbytte eller udbyttet for 10 ĂĽr siden? Alt for fĂĽ har konkrete tal at agere ud fra. Udbyttet i marken er lige sĂĽ vigtigt som en malkekos ydelse. Hvad den enkelte ko har ydet i dens livstid, ved vi alt om ned til sidste detalje, men hvad den enkelte mark har ydet, ved vi ikke .

Vi har nok en fornemmelse, men det ville vi ikke nøjes med, hvis det var en ko, vi snakkede om.

Fü stakken mült op og sÌt hektar pü de enkelte slÌt – det siger da lidt om det. AfgrÌsningen spiller en stor rolle. Ogsü her, og müske isÌr her, er udbytterne for lave. Det er ikke Vn YDQVNHOLJW DW RSJ¥UH KYDG GHU HU DIJU VVHW 'H à HVWH InU løbende lavet foderkontroller, og er det lavet i DMS, er det forholdvis let at lave en opgørelse over sommerens afgrÌsning. Tager vi sü helsÌd og vedvarende arealer ud, har vi et gennemsnitsudbytte – det er da en begyndelse.

Men vi skal have det mere prÌcist. Her kommer maskinstationen ind i billedet. Hold et møde med maskinstationen, evt. i erfagruppen, og gør det klart, at der skal vÌre udbyttePnOHU Sn ÀQVQLWWHUHQ 'HW KDU GHU Y UHW Sn PHMHW UVNHUHQ L PDQJH nU RJ QX VNDO GHU DOWVn RJVn Y UH GHW Sn ÀQVQLWWHUHQ Og nür I sü har fat i maskinstationen, sü spørg lige til, hvor langt de er med grej til faste kørespor. Her er virkelig udbytte at hente - mellem 10 og 15 pct. og tilsvarende i effektivitet.

SĂĽ det kan kun gĂĽ for langsomt med at fĂĽ begyndt pĂĽ det.

Lige nu er ogsü en god tid at fü tjekket grÌsmarkerne. Büde de gamle, men ikke mindst de nye udlÌgsmarker; er arbejdet gjort godt nok? Det er nu, det er eksamenstid for dig, alt under 10 er ikke bestüet. Fü evt. planteavlskonsulenten med rundt. De har tid og overskud til at diskutere sÌdskiftestrategi, hestebønner, grÌsblandinger, eller hvad du ellers kunne tÌnke dig at fü vendt.

Der er nye faktaark pü vej omhandlende højere udbytte i kløvergrÌsmarken – fü dem hos din planteavlskonsulent. God fornøjelse med indsatsen for en god avl i 2015.

9RPĂ€VWXOHUHGH NÂĄHU L )RXOXP KDU Â GW RWWH IRUVNHOOLJH HQVLODJHU RJ GRNXPHQWHUHW KÂĄVLODJHQV $$7 YLUNQLQJ )RWR -DQQH +DQVHQ

Høsilage virker i koen 10 procent mere tørstof i ensilagen giver 5 g AAT mere, viser forsøg ved Aarhus Universitet FODRING AF KAREN MUNK NIELSEN

(Q VFUHHQLQJ DI à HUH WXVLQGH HQVLODJHprøver viste tidligere i ür, at tør ensilage har et højere indhold af AAT – aminosyrer, der passerer vommen og optages i tyndtarmen – end almindelig ensilage med et højere vandindhold.

Men det er ikke kun i regnearkene og i WHRULHQ GHQQH VDPPHQK QJ ÀQGHV .¥erne für rent faktisk gavn af den bedre proteinvÌrdi. Det viser et forsøg med YRPÀVWXOHUHGH N¥HU Sn $8 L )RXOXP 'H har i tre-ugers-perioder Ìdt sig gennem otte forskellige ensilager fra to økologiske P ONHSURGXFHQWHU PHG W¥UVWRÀQGKROG varierende fra 28 til 73 pct. tørstof. Ud fra prøver fra vom og tyndtarm konkluderer forskerne, at koen ogsü i praksis für mere AAT til rüdighed med tør ensilage.

AAT stiger vÌsentligt Pü et temamøde om emnet i Foulum i sidste uge fremlagde Ph.D.-studerende Marianne Johansen nogle af de foreløbige resultater fra forsøget, og de understøtter

konklusionerne fra de mere teoretiske beregninger.

- Køernes optag af aminosyrer er ens uanset tørstofprocent, men der er en sigQLÀNDQW HIIHNW Sn QHGEU\GQLQJHQ ) UUH aminosyrer bliver nedbrudt i vommen, nür køerne für tør ensilage, fortalte Marianne Johansen de omkring 40 tilhørere pü seminaret.

Data viser, at AAT øges med 19 g/kg ts, nür tørstofprocenten i ensilagen hÌ-

“

Det er nok til, at jeg vil forvente stigende ydelse - hvis AAT vel at mĂŚrke er den begrĂŚnsende faktor. ves fra 35 til 70 pct.

- Hver gang tørstofprocenten stiger med 10, stiger AAT med 5,4 g, tilføjer Marianne Johansen.

Basis for mere mÌlk Nogen effekt pü forsøgskøernes mÌlkeydelse havde den højere proteinvÌrdi dog ikke. Men det havde forskerne heller ikke forventet. Forsøget er ikke lagt an pü at vise effekten pü ydelsen. Køerne var

sidst i laktationen og blev alene fodret med ensilage uden anden form for supplement end vitaminer og mineraler. , SUDNVLV RSOHYHU à HUH ODQGP QG GHU har deltaget i høsilage-projektet, en gunstig effekt bl.a. i form af mere mÌlk.

KvĂŚgbrugskonsulent Irene Fisker, Ă˜kologisk Landsforening, viste med en simpel foderplansberegning, hvordan skiftet fra almindelig til tør ensilage hĂŚver rationens AAT fra 14,1 til 14,9 g, sĂĽ foderplanen dermed lĂŚgger sig tĂŚt pĂĽ normen pĂĽ 15 g/kg tørstof.

- Det er nok til, at jeg vil forvente stigende ydelse - hvis AAT vel at mĂŚrke er den begrĂŚnsende faktor, siger hun.

Projektleder Thorkild Nissen er tydeligt tilfreds med projektets resultater.

- Det er et Columbus-Ìg for økologer.

Vi kan opfylde køernes AAT-behov uden at bruge ret meget ekstra energi. AAT er en af de vÌsentligste grunde til at importere soja fra den anden side af kloden.

(W KÂĄMHUH WÂĄUVWRĂ€QGKROG ÂĄJHU PXOLJKHGHQ for selvforsyning, og i tilgift fĂĽr vi sukker, smagelighed, lavere pH og lavt ammoniaktal.

7KRUNLOG 1LVVHQ KnEHU DW ÀQGH ÀQDQsiering til yderligere undersøgelser.

- Vi vil gerne kunne komme med konkrete anbefalinger omkring hĂĽndtering i plansilo, siger han.

LÆS MERE SIDE 10

MARK & STALD

14. november 2014 nr. 555

Økologi halverer resistens Der er færre resistente bakterier i økologiske end i konventionelle slagtesvin. Desværre går noget af gevinsten tabt på slagtelinjen, viser EU-projekt om resistens i økologiske svin

ØKOLOGI & ERHVERV

7

Foder på menuen SVIN: Når Friland og Videncentret for Landbrug, Økologi den 26. november inviterer økologiske og frilandsproducenter til temadag, er hovedemnet fodring. Deltagerne vil her kunne høre indlæg fra forskere og konsulenter om, hvordan man nedbringer foderforbruget, i hvilken grad grisene selv kan fouragere og hvordan man kaster hestebønner for svin.

Temadagen slutter med paneldebat om fremtidens fodring af frilandssvin.

ANTIBIOTIKA AF KAREN MUNK NIELSEN

De stramme økologiske medicinregler giver gevinst i form af færre resistente bakterier i økologiske slagtesvin. Det fastslår det tværnationale forskerhold bag projektet SafeOrganic, som for nylig fremlagde de interessante resultater på et seminar hos DTU i Lyngby.

Forskerne har undersøgt forekomsten af antibiotikaresistens i primært E. coli i konventionelle og økologiske slagtesvin i Danmark, Sverige, Italien og Frankrig og konkluderer, at der generelt er mindre resistenstryk i økologiske end i konventionelle svin.

Set over en bred kam er resistensbyrden ca. halvt så stor i de økologiske som i de konventionelle svinebesætninger, fastslår projektleder og seniorforsker Søren Aabo om den hjemlige situation.

- Økologiske svin er ikke fri for resistente bakterier, men niveauet er lavere; det gælder i alle landene, så restriktioner i antibiotikaforbrug virker, siger han.

Forurening på slagteriet Om det så nytter, er noget ganske andet.

Det lavere niveau er så at sige den gode nyhed fra forskerne. Den dårlige er, at der tilsyneladende sker en udjævning af forskellen på slagtelinjen, så det økologiske kød ligner det konventionelle mht. resistens, når det forlader slagteriet.

- I Frankrig slagter man konsekvent de økologiske svin først på ren slagtelinje. I Danmark er det ikke tilfældet, konstaterer Søren Aabo.

Slagterækkefølgen og slagtehygiejne er derfor steder, der kan sættes ind, hvis forekomsten af resistente bakterier i det økologiske kød skal reduceres, men Søren Aabo understreger, at man ikke ud fra projektets undersøgelser kan sige, hvilken effekt det vil have.

Kilder til antibiotikaresistens Sygdom hos økologiske svin kan kræve antibiotikabehandling og føre til udvikling af en vis antibiotikaresistens. Det kan ikke undgås. Antibiotikaresistens kan også komme fra det omgivende miljø eller fra direkte kontakt med det konventionelle system. Økologer får tilført nye dyr fra konventionelle avlsbesætninger, og

Har du hørt ulven?

Økologiske slagtesvin er ikke fri for resistente bakterier, selv om medicinforbruget kun er en tiendedel af det konventionelle.

Fakta om projektet

FÅR: Landbrug & Fødevarer vil gerne høre fra folk, som ser eller hører de ulve, som nu opholder sig i landet. En enkelt har foreløbig henvendt sig om tab af både lam og får.

Ulvespørgsmålet optager landmænd, politikere og naturengagerede mennesker, og interesserne er ikke altid sammenfaldende.

Det samme gælder i Sverige, hvor ulvediskussionen er højspændt. Fåreavlerne oplever et stigende antal angreb på deres dyr, og i september gennemførte de en aktion for at gøre opmærksom på deres synspunkter. Via )DFHERRN ÀN GH QDERHU RJ DQGUH til at slå sig ned i deres fårefolde et par timer, og folk strømmede til, skriver tidsskriftet Får.

Projektet SafeOrganic er et treårigt såkaldt Core Organic II-projekt, hvor ÁHUH ODQGH L I OOHVVNDE JHQQHPI¡UHU ¡NRORJLVN IRUVNQLQJ

6,8 %

Deltagere: Danmark, Sverige, Frankrig, Italien, Tjekkiet Resultater: ɻ 'HU HU DQWLELRWLNDUHVLVWHQWH ( FROL EDNWHULHU L GH ÁHVWH EHV WQLQger ɻ Niveauet af resistente bakterier er mindre i økologiske svin end i konventionelle ɻ Forskellen udviskes, når svinene er blevet slagtet pga. spredning på slagtelinjen ɻ Restriktiv brug af antibiotika nedsætter risikoen for resistens

Så meget er indvejningen af økologiske æg steget siden 2013.

Buræg og skrabeæg går tilbage, mens frilandsproduktionen oplever en tiltrængt fremgang efter ÁHUH nUV WLOEDJHJDQJ Seniorforsker Søren Aabo, DTU

disse dyr bidrager antageligt med et grundlæggende niveau af resistens, der afspejler den konventionelle produktions resistensniveau.

- Vi kan ikke sige noget præcist om, hvor meget det betyder, da der ikke eksisterer viden på dette område, siger Søren Aabo, som ikke mener, de økologiske landmænd aktuelt kan gøre meget mere for at sænke resistensforekomsten i deres slagtesvin, end de allerede gør.

- Men fasthold den nuværende restriktive praksis omkring antibiotikabehandling, pointerer han. Økologernes tilgang til medicinforbrug bør nemlig inspirere resten af sektoren til at ændre praksis.

Hvis behandlingstrykket i den konventionelle produktion sænkes, vil det formentlig mindske antibioti-

karesistenstrykket og måske også smitte positivt af på resistenstrykket i den økologiske produktion.

I modsætning til mange andre lande bliver forbruget af antibiotika i danske besætninger registreret.

Dermed er det i princippet muligt at sammenholde forbrug med resistens i de enkelte besætninger. Søren Aabo kan imidlertid ikke garantere, at projektets data kan give svar på, om der er en direkte sammenhæng mellem en bedrifts medicinforbrug og forekomsten af resistente bakterier i besætningen.

- Til gengæld er italienerne i gang med at udvikle et værktøj, der kan XGSHJH DW\SLVNH DQWLELRWLNDSURÀOHU for økologiske besætninger. Det vil være et væsentligt bidrag til at kunne lokalisere besætninger med et mu-

ligt problematisk antibiotikaforbrug.

Princippet vil være muligt at bruge i alle lande, siger Søren Aabo.

Sverige er det gode eksempel Sverige er en lille solstråle i et ellers dystert landskab. De svenske svin skiller sig markant ud fra de øvrige landes ved stort set ikke at bære rundt på resistente bakterier. Det gælder både økologiske og konventionelle svin. Begge systemer kunne måske lære af, hvad Sverige gør.

Niveauet i franske og italienske svin er derimod generelt højt, viser forskningen. Årsagerne til det høje niveau tilskrives det generelle antibiotikaforbrug i landene og ikke lemfældig omgang med medicin i de økologiske besætninger.

Stadig stor import af økologiske æg FJERKRÆ: I 2013 blev der importeret 863 ton økologiske æg til Danmark, og importen er fortsat i samme takt i 2014. Danmarks Statistik har opgjort tallene for første halvår 2014, og ifølge dem er der importeret ca. 420 ton øko-æg de første seks måneder.

Men den indenlandske produktion er samtidig stigende. Branchens opgørelse viser, at indvejningen er steget med næsten syv procent fra 2013 til 2014, og der er ikke længere så stort gab mellem indvejning og salg, skriver Dansk Erhvervsfjerkræ.

8

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

14. november 2014 nr. 555

Ingen rawfood i gĂĽrdbutikken Noteringen

X

Svin

Basisnotering (70,0-93,9) uge 46 9,60 kr.

Friland A/S giver i uge 46 følgende tillĂŚg til konventionel notering: Ă˜ko-tillĂŚg (alle grise): 4,00 kr./kg. KvalitetstillĂŚg (godkendte grise): 2,00 kr./kg.

Ud over å conto udbetalingen ydes økologisk markedstillÌg afhÌngigt af afsÌtningssituationen - for uge 46: 7,00 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes hver 4-6 uge) 2,00 kr./kg. Der udbetales ogsü konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

X

SmĂĽgrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smügrise for uge 46: Beregnet smügrisenotering: 30 kg: 743,92 kr. (+6,53). Kg-regulering: 12-25 kg: 12,48 kr. 25-30 kg: 14,21 kr. 30-40 kg: 11,39 kr.

Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

KvĂŚg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvÌg leveret i uge 46: Kalve u/12 mdr.: 1,85 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillÌg: 3,50 kr. pr. kg. KontrakttillÌg*: 1,50 kr./kg. Køer: 2,75 kr./kg. Restgruppe: 1,25 kr./kg.

TillĂŚggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr pĂĽ kontrakt aftegnes med variabelt tillĂŚg + kontrakttillĂŚg.

X

Tyrekalve

Vejledende notering pĂĽ økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Ă˜kologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 934 kr.

Kg-reg.: 9 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 1.952 kr. Kg-reg.: 13 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Ă˜kologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Der er mange regler at leve op til, hvis du vil sĂŚlge mĂŚlkeprodukter direkte fra bedriften. Det erfarede Kirsten KjĂŚrgaard fra Ny LundgĂĽrd Ismejeri i Tjele, da hun ville etablere gĂĽrdbutik LOKALT SALG AF MÆLK AF NILS WĂœRTZENFELD

Da Kirsten KjÌrgaard i 2008 besluttede at producere og sÌlge økologisk is fremstillet af mÌlk fra egne køer pü gürden i Tjele ved Viborg, var hun ikke bekendt med reglerne for hverken stalddørssalg eller salg fra en gürdbutik.

- Umiddelbart anede jeg ikke hvilke regler, der var gÌldende pü omrüdet, sü vi kontaktede fødevaremyndighederne for at fü hjÌlp, fortÌller Kirsten KjÌrgaard, hvis forretningsidÊ ganske rigtigt ikke kategoriserede til stalddørssalg, fordi behandlede mÌlkeprodukter kun mü sÌlges fra en gürdbutik.

Et ĂĽrs forarbejde Fra idĂŠen om Ny LundgĂĽrd Ismejeri blev sat i vĂŚrk, til Kirsten og familien

kunne slü butiksdørene op, gik der et ür med ansøgninger, byggeri, erhvervelse af udstyr, tilegnelse af knowhow og ikke mindst med at sÌtte sig ind i de mange regler for etablering af en gürdbutik.

- For os var det en kÌmpe hjÌlp at fü vejledning af fødevaremyndighederne undervejs. Der er jo büde krav om virksomhedsregistrering hos Fødevarestyrelsen, oprettelse af CVR-nummer, egenkontrol af produktionen og meget andet. Det kom i hvert fald bag pü os, hvor mange krÌfter der skal investeres i südan et projekt. Det er uden tvivl hürdt arbejde, fastslür Kirsten KjÌrgaard.

Ja til is – nej til rü yoghurt Selvom familien KjÌrgaard i dag sÌlger büde økologisk is, ost, oksekød og mel fra gürdbutikken i Tjele, er der stadig produkter, som Kirsten KjÌrgaard ikke mü lange over salgsdisken.

- Efter en rejse til Holland blev jeg inspireret af rawfood-konceptet, da jeg sü, hvordan man dernede solgte forskellige mÌlkeprodukter direkte fra producenten. Det gav mig lyst til at sÌlge hjemmelavet yoghurt – büde for at skille mig ud og for at fortÌlle den gode historie om lokale, økologiske rüvarer, forklarer Kirsten KjÌrgaard, der dog mü nøjes med at drømme om rawfood-yoghurt.

Kirsten KjÌrgaard ville gerne sÌlge rü yoghurt i gürdburikken, men det er er for svÌrt, mener hun. Foto: Jakob Brandt Det er nemlig ikke tilladt at sÌlge mÌlkeprodukter, der ikke er pasteuriseret – en behandlingsmetode, der strider mod rawfood-konceptet.

- Nogen gange ville jeg ønske, at der var fÌrre regler, og at det var mere op til folk selv, hvad de ønsker at putte i munden, men jeg kan

selvfølgelig ogsü godt se, at der skal vÌre lovmÌssige krav til den landmand, der ønsker at sÌlge produkter fra sin gürd. Det er en balancegang, men jeg synes, det er Ìrgerligt, at reglerne til tider er sü skrappe, at de f.eks. forhindrer mig i at udvide mit sortiment, mener Kirsten KjÌrgaard.

Nu mĂĽ kokke fĂĽ din rĂĽ mĂŚlk REGLER: Det er nyt, at landmĂŚnd kan sĂŚlge rĂĽ mĂŚlk direkte til for eksempel restauranter.

MĂŚlken skal dog stadig opvarmes, inden retten sĂŚttes pĂĽ bordet

Tidligere i ür blev reglerne for salg af rü mÌlk lempet en smule. Kokke og andre madentusiaster ville gerne kunne hente frisk mÌlk direkte hos landmanden. Pü den müde kunne de fü en mere smagfuld mÌlk og slippe for mejeriernes til tider hürdhÌndede forarbejdning, hvor mÌlken pasteuriseres, homogeniseres, standardiseres og efterfølgende für tilsat

GHQ Q¥MH DIPnOWH P QJGH à ¥GH GHU giver den ønskede fedtprocent.

Det mütte de bare ikke, men med hjÌlp fra fagfolk pü Videncentret for Landbrug lykkedes det at fü Fødevarestyrelsen til at Ìndre fortolkningen af reglerne.

MĂŚlken skal dog stadig varmes op, inden den ender hos gĂŚsten i restauranten eller kunden i mejeri-

udsalget. Men ansvaret for dette ligger hos fødevarevirksomheden.

Det, man frygter, og som stadig er ĂĽrsagen til, at man ikke mĂĽ sĂŚlge rĂĽmĂŚlksprodukter uden en omfattende dokumentation for sikkerheden, er sygdomsfremkaldende bakterier som stafylokokker, streptokokker og visse colibakterier. kmn@okologi.dk

Direkte salg af mĂŚlk – hvad siger reglerne Ă˜nsker du at sĂŚlge produkter fra egen bedrift, er der en skarp grĂŚnse mellem, hvad du mĂĽ sĂŚlge ved stalddøren og i en gĂĽrdbutik. I begge tilfĂŚlde skal du registreres hos Fødevarestyrelsen, og har du bĂĽde gĂĽrdbutik og stalddørssalg, skal det vĂŚre tydeligt for forbrugeren, om en vare bliver solgt ved stalddøren eller fra gĂĽrdbutikken.

Stalddørssalg ɝ Registrering som primÌrproducent ɝ MÌlken skal sÌlges rü og ubehandlet ɝ Højst 70 liter ugentligt ɝ Kun direkte til slutforbruger ɝ 6DOJHW Pn NXQ ÀQGH VWHG IUD EHGULIWHQ ɝ Forbrugerne skal selv medbringe emballage og har ansvaret for, at GXQNH RJ à DVNHU HU UHQH Salg fra primÌrproduktionen Langt det meste mÌlk sÌlges pü denne müde – altsü ubehandlet fra landmand til mejeri eller anden virksomhed. ɝ Registrering som primÌrproducent ɝ Modtageren af mÌlken har ansvaret for at pasteurisere den før servering eller salg til den endelige forbruger

Gürdbutik ɝ Registrering som fødevarevirksomhed ɝ MÌlken skal vÌre pasteuriseret ɝ Ingen mÌngdegrÌnser ɝ Hvis du fragter pasteuriseret mÌlk til andre modtagere, er der tale om levering fra detailvirksomhed til detailvirksomhed. Det krÌver en sÌrlig registrering at mütte levere animalske fødevarer til andre detailvirksomheder. Der er ogsü grÌnser for mÌngder og afstande mellem leverandør- og modtagervirksomhed ɝ Vil du sÌlge din mÌlk pü f.eks. et marked, skal markedsboden registreres som fødevarevirksomhed ɝ Der er ikke sÌrskilte krav til indpakning ud over de generelle krav til fødevarekontaktmaterialer ɝ Virksomheden skal sikre, at almindelige hygiejneregler overholdes

MARK & STALD

14. november 2014 nr. 555

ØKOLOGI & ERHVERV

9

Mannerup Møllegård ligger lige ud til den befærdede hovedvej gennem Osted - en beliggenhed, der burde være ideel for lokalt salg af mælk. Peter Sivertsen er spændt på, om kunderne bryder sig om den friske mælks karakteristiske Á¡GHDJWLJH VPDJ

Peter tror på lokalt mælkesalg En investering på 600.000 kr. gør det muligt for sjællandsk mælkeproducent at sælge frisk mælk ved stalddøren

LOKALT SALG AF MÆLK AF KAREN MUNK NIELSEN

Hver dag kører små 10.000 biler ad hovedvej 14 gennem Osted på Midtsjælland. Hvis blot en lille del af dem ser sandwichskiltet ved vejen, træder på bremsen og svinger ind på Mannerup Møllegårds gårdsplads, er Peter Sivertsen godt tilfreds. Og endnu gladere bliver han selvfølgelig, hvis bilisterne vender tilbage efter mere, når de én gang har smagt den friske, fuldfede sødmælk fra gårdens 160 røde køer.

Kan han og hustruen Lotte sælge 500 liter om ugen ved direkte salg, kan deres investering i pasteuriseringsanlæg og tappeautomat nemlig løbe rundt. Kan de sælge mere, giver den overskud.

250 liter om ugen Så vidt er de dog ikke endnu. Salget

Mette Holst, Roskilde, tager jævnligt turen til Osted med sin lille søn for at se til køerne på Mannerup Møllegård. Nu kan de også købe mælk med hjem.

af frisk økologisk mælk er stadig et nyt forretningsområde på gården.

21. september – i forbindelse med ’Åbent Landbrug’ – blev mælkeautomaten indviet.

- Vi havde 4.000 besøgende til Åbent landbrug, og det var en stor succes, men så bliver det hverdag igen, og man begynder forfra, fortæller Peter Sivertsen, der vurderer, at han den seneste uge har solgt 200250 liter mælk i automaten.

- Vi regner med, den skal køre et år, før vi kan vurdere, om det løber rundt.

Byens dyreste mælk Mælkeudsalget er indrettet i et lille lokale bygget i hjørnet af det gamle malkerum. Formedelst 15 kr. i møntsprækken og et tryk på en knap kan man tanke én liter mælk i en hvid plastikdunk. På et bord i gårdbutikken står desuden en etiketteringsmaskine, som kan udskrive en label med gårdens navn og logo, en

beskrivelse af mælken samt holdbarhedsdato.

Prisen på 15 kr. er Peter Sivertsen nået frem til ved at kigge på priser i dagligvarebutikkerne.

- Den dyreste mælk, jeg fandt i Brugsen, koster 12,95 kr., men i vores mælk er der endnu mere værdistof. Det skal vi vel også have noget for, så det blev 15 kr., siger den sjællandske mælkeproducent.

- Dem, der kommer her, ser ikke på prisen. Hvis de gør det, skal de køre i Netto – hvor de i øvrigt også kan købe min mælk, tilføjer Sivertsen, der dagligt leverer mere end 3.000 liter mælk til Arla.

To grunde til at komme Peter Sivertsen ved fra det nu lukkede Osted Mejeri, at der er kunder, der gerne kører fra København efter kvalitetsprodukter.

- Dem, der kørte langt for at få Osted-mælk er også mine potentielle kunder. Desuden er der en del mænd på farten, der stopper og køber en liter. De kan godt lide mælk,

der smager af noget, siger Peter, der satser på en kundegruppe sammensat af pendlere, kvalitetsbevidste forbrugere og de besøgende, som kommer fordi gården i forvejen er en åben besøgsgård.

Der er ca. 100 rundvisninger om året på Mannerup Møllegård. Hertil kommer et stort antal besøgende ved særlige arrangementer som f.eks. Åbent Landbrug og ca. 50 uanmeldte om ugen, der selv går rundt og kigger på dyrene.

- Nu har de to grunde til at komme her, konstaterer Peter Sivertsen.

To timers ekstra arbejde Som nævnt har han samlet set investeret 600.000 kr. i bygning og udstyr fra A-Z Trading, der forhandler køleudstyr. Tappeautomaten er nøglefærdig og meget solgt i Tyskland, men der herhjemme endnu er langt imellem dem. Peter Sivertsen har set den i funktion på en konventionel bedrift ved Odder, og selv er han, så vidt han ved, den første øko-

log, der investerer i automaten.

- Den største udfordring er pasteuriseringen, som er et krav herhjemme. Automaten kan tage 400 liter ad gangen og pasteuriseringsanlægget 500 liter. Det er et batch-anlæg, som vi pumper mælk i og sætter i gang kl. 5 før morgenmalkningen, så det kan være klar i butikken om formiddagen.

'HW WDJHU WUH ÀUH WLPHU DW SDVWHXrisere og køle ned, og det måtte gerne gå lidt hurtigere af hensyn til de daglige arbejdsrutiner, synes Peter Sivertsen.

- Det kniber med de sidste fem grader, når kølevandet begynder at blive varmt.

Man kan pasteurisere ved forskellige kombinationer af temperatur og varighed. Sivertsen har valgt en relativt høj temperatur – 71 grader – for at spare tid.

Det tager et par timer hver dag at pumpe mælk over, rengøre pasteuriseringsanlægget og servicere automaten.

10

ØKOLOGI & ERHVERV

14. november 2014 nr. 555

ͻǤͲͲͲ § Þ

( ǣ Þ Þ Ǧ ¤ § Þ Þ Þ 1nU -¡UJHQ 0DGVHQ 6NMHUQ K¡VWHU JU V JnU GHW OLJH NQDS Vn VW UNW VRP KRV QDERHUQH *U VVHW InU ORY DW OLJJH HQ VPXOH O QJHUH LQGHQ À Q VQLWWHUHQ RJ RSVDPOHUYRJQHQ KHQWHU GHW KMHP +YRU GH Á HVWH IRUV¡JHU DW HQVLOHUH PHG SFW W¡UVWRI L JU V VHW KDU -¡UJHQ 0DGVHQ GH VHQHVWH V\Y RWWH nU VLJWHW HIWHU DW UDPPH SFW 'HVXGHQ ODYHU KDQ DOWLG HQ PLQGUH SRUWLRQ EDOOHHQVLOHUHW JU V PHG HQGQX K¡MHUH W¡UVWRISURFHQW 'HW EUXJHU KDQ WLO NDOYHIRGHU RJ VRP ·PHGLFLQ· WLO N OYHQGH N¡HU RJ DQGUH GHU VNDO KDYH GHW HNVWUD JRGW

¤ Þ ,GHHQ WLO DW Jn PRG VWU¡PPHQ À N KDQ HW nU KYRU HQVLODJHQ YDU EOHYHW IRU YnG RJ GHW JLN KHOW JDOW L VWDOGHQ .¡HUQH EOHY VWULWKnUHGH KDVHUQH K YHGH RJ J¡GQLQJHQ YDU O¡V RJ VOL PHW 9L À N WDJHW EORGSU¡YHU GHU YLVWH Vn ODYW LQGKROG DI 0J DW GHU YDU ULVLNR IRU KMHUWHSUREOHPHU IRUW OOHU KDQ 6LGHQ KDU PnOHW Y UHW SFW W¡UVWRI RJ L GDJ O JJHU PHUH Y JW Sn W¡UVWRISURFHQWHQ HQG IRUG¡MHOLJ KHGHQ +HOOHUH HQ W¡U HQVLODJH PHG NJ WV )( HQG HQ YnG PHG VLJHU KDQ (QVLOHULQJVSURFHVVHUQH ·VOLGHU· Sn GHQ OHW RPV WWHOLJH HQHUJL Vn YL

KDU EUXJW DI GHQ I¡U N¡HUQH RYHUKR YHGHW InU IRGHUHW +HUWLO NRPPHU HW K¡MHUH LQGKROG DI IRUJ ULQJVSURGXN WHUQH VRP L Y UVWH IDOG InU G\UHQH WLO DW YUDJH IRGHUHW WLOI¡MHU KDQ 'HW VHU KDQ EO D KRV NDOYHQH L P ONHIRGULQJVSHULRGHQ 'HUHV IR GHURSWDJHOVH HU PHJHW EHGUH L W¡U HQG L VWDQGDUGHQVLODJH 6DPPHQ PHG JRGW NUDIWIRGHU JL YHU W¡U HQVLODJH HQ JRG RYHUJDQJ IUD P ONHIRGULQJ WLO JURYIRGHU NRQVWDWH UHU -¡UJHQ 0DGVHQ KYLV EHV WQLQJ W OOHU '+ PDONHN¡HU <GHOVHQ OLJJHU Sn NJ NR +¡ OD YHU KDQ LNNH O QJHUH 6SLOGHW L PDUNHQ HU VLPSHOWKHQ IRU VWRUW YXUGHUHU KDQ

'HQ VW¡UVWH SUDNWLVNH XGIRUGULQJ OLJ JHU L XGWDJQLQJHQ IUD N¡UHVLORHQ 5L VLNRHQ IRU DW HQVLODJHQ WDJHU YDUPH HU VW¡UVW RP HIWHUnUHW KYRU WHPSHUD WXUHQ VWDGLJ HU K¡M RJ KYRU N¡HUQH LNNH VNDO KDYH GH VWRUH P QJGHU IRUGL GH VWDGLJ JnU Sn JU V 2P IRU nUHW HU GHW LNNH QRJHW SUREOHP 9L NDVVHUHU LNNH QRJHW PHQ MHJ NDQ P UNH GHW YDUPHU HQ DQHOVH 'HW YLOOH QRN Y UH HQ JRG LGH DW O JJH HW ODJ IULVN YnGW JU V ¡YHUVW L VWDNNHQ kmn@okologi.dk

Þ

]

3URMHNWHW ·+¡VLODJH ² RSWLPHULQJ DI SURWHLQNYDOLWHW WLO PDONHN¡HU· XGVSULQJHU DI HW ¡QVNH RP DW IUHPPH Q USURGXNWLRQ DI SURWHLQ RJ ¡JH XGQ\WWHOVHQ DI SURWHLQ L NO¡YHUJU V 3URMHNWHW JHQQHPI¡UHV DI NR ORJLVN /DQGVIRUHQLQJ ɻ ɻ ɻ ɻ ɻ ɻ ɻ ɻ ɻ ɻ ɻ

+¡VLODJH LQGHKROGHU PHUH VXNNHU PLQGUH RSO¡VHOLJW UnSURWHLQ +¡MHUH S+ HQG L DOP HQVLODJH %HGUH VPDJHOLJKHG HYW K¡MHUH IRGHURSWDJHOVH 6WLJHQGH $$7 PHG VWLJHQGH W¡UVWRISURFHQW J IRU KYHU SFW SRLQW 0HUH $$7 L JURYIRGHU NDQ V QNH IRGHURPNRVWQLQJHU 1HPPHUH DW RSI\OGH $$7 QRUP YHG K¡M VHOYIRUV\QLQJ 0HUH PDUNVSLOG HQG DOP HQVLODJH PLQGUH HQG K¡ 0DUNVSLOG NDQ PLQLPHUHV JHQQHP PDQDJHPHQW RJ PDVNLQYDOJ %DOOHHQVLOHULQJ HU PHVW VLNNHU (QVLOHULQJ L SODQVLOR NU YHU NRUW VQLWO QJGH SDNQLQJ WLO PLQGVW NJ WV P NRQRPLVN LQWHUHVVDQW KYLV RSWLPDO PDQDJHPHQW YHG K¡VW

¤

ǣ Þ ǡ

Þ ensilage .DOYH RJ XQJH NYLHU KDU HW UHODWLYW VWRUW EHKRY IRU $$7 RJ NDQ GHUIRU RJVn KDYH JDYQ DI W¡U HQVLODJH ,I¡OJH NY JEUXJVNRQVXOHQW )LQQ 6WUXGVKROP 9LGHQFHQWUHW IRU /DQG EUXJ HU GHW YHOGRNXPHQWHUHW DW NDOYH RJ NYLHU GHU PHUH HQVLODJH

MR K¡MHUH W¡UVWRÀ QGKROGHW HU RS WLO SFW +HUHIWHU KDU W¡UVWRISURFHQW HQ LQJHQ HIIHNW Sn IRGHURSWDJHOVHQ 7¡U HQVLODJH NDQ GHUIRU HUVWDWWH G\UHUH IRGHUPLGOHU VRP VRMDNDJH +DQ KDU EHUHJQHW DW XGVNLIWQLQJ DI DOPLQGHOLJ HQVLODJH PHG K¡VLODJH L HQ IRGHUUDWLRQ WLO NDOYH Sn NJ V QNHU IRGHUSULVHQ IUD NU WLO NU NDOY SU GDJ DOWVn HQ EHVSDUHOVH Sn ¡UH 'HW HU LNNH VWRUH SHQJH GHU HU WDOH RP PHQ PDQ NDQ MR WDJH GHW PHG KYLV PDQ DOOLJHYHO W QNHU L DW ODYH

GHQ W\SH HQVLODJH WLO N¡HUQH VLJHU )LQQ 6WUXGVKROP 6WUXGVKROP YXUGHUHU DW nUVDJHQ WLO DW NDOYH RJ XQJG\U GHU PLQGUH YnG HQVLODJH HQG W¡U HU IRUJ ULQJ VSURGXNWHUQH L HQVLODJHQ (QVLOHULQJ VSURFHVVHUQH JnU Q VWHQ L VWn QnU W¡UVWRÀ QGKROGHW HU RYHU SURFHQW RJ UHVXOWDWHW HU GHUIRU HW VXNNHU KROGLJW RJ PLQGUH VXUW IRGHU VRP G\UHQH IRUPHQWOLJ RJVn RSOHYHU VRP PHUH YHOVPDJHQGH kmn@okologi.dk

Fluelarver er et godt proteinfoder Þ ϐ § Fluelarvemel suppleret ϐ er et godt alternativ til ϐ Þ Þ ǡ

)OXHODYHU RJ Á XHODUYHPHO KDU YLVW VLJ DW Y UH HW JRGW DOWHUQDWLY WLO À VNHPHO L GHW ¡NRORJLVNH K¡QVHKROG 'HW YLVHU IRUV¡J JHQQHPI¡UW L SUR MHNWHW %LR&RQYDO VRP HU VW¡WWHW DI ,QWHUQDWLRQDOW &HQWHU IRU IRUVNQLQJ L NRORJLVN -RUGEUXJ RJ )¡GHYDUHV\ VWHPHU ,&52)6

0DQJOHQ Sn ORNDOW G\UNHW SURWH LQIRGHU PHG WLOVWU NNHOLJW K¡MW LQG KROG DI VYRYOKROGLJH DPLQRV\UHU HU HQ VWRU XGIRUGULQJ IRU GHQ ¡NRORJL VNH IMHUNU SURGXNWLRQ 'D PDQ LNNH Pn EUXJH V\QWHWL VNH DPLQRV\UHU L ¡NRORJLVN SURGXN WLRQ HU GH ¡NRORJLVNH IMHUNU SUR

GXFHQWHU DIK QJLJH DI DQLPDOVNH SURWHLQNLOGHU PHG HQ JXQVWLJ DPL QRV\UHSURÀ O VRP I HNV À VNHPHO 0HQ À VNHPHO HU HQ EHJU QVHW UHV VRXUFH RJ GHUIRU HU GHW YLJWLJW DW À QGH DOWHUQDWLYHU § %LR&RQYDO SURMHNWHW KDYGH HW GRE EHOW IRUPnO 'HW YDU GHOV HW NRPSR VWHULQJVIRUV¡J VRP XQGHUV¡JWH PX OLJKHGHQ IRU DW IRUEHGUH LQGKROGHW DI SODQWHWLOJ QJHOLJH Q ULQJVVWRIIHU L IMHUNU J¡GQLQJ GHOV HW IRGULQJVIRU V¡J KYRU GHW EOHY XQGHUV¡JW RP GH Á XHODUYHU 0XVFD GRPHVWLFD VRP LQGJLN L NRPSRVWHULQJVSURFHVVHQ NXQQH K¡VWHV RJ EUXJHV VRP SURWH LQIRGHU $DUKXV 8QLYHUVLWHW )RXOXP VWRG IRU HW IRUV¡J PHG ¡NRORJLVNH K¡ QHN\OOLQJHU KYRU YL XQGHUV¡JWH WLO Y NVWHQ YHG IRGULQJ PHG OHYHQGH Á XHODUYHU RJ ODUYHPHO VDPPHQOLJ QHW PHG À VNHPHO RJ HIIHNWHQ Sn

IXJOHQHV WDUPVXQGKHG RJ DGI UG , IRUV¡JHW LQGJLN GDJJDPOH K¡QHN\OOLQJHU +LVH[ ZKLWH 'H EOHY LQGGHOW L WUH JUXSSHU GHU RYHU HQ SH ULRGH Sn RWWH XJHU EOHY IRGUHW PHG WUH IRGHUEODQGLQJHU PHG IRUVNHOOLJH SURWHLQNLOGHU À VNHPHO Á XHODU YHPHO Á XHODUYHPHO SOXV IULVNH Á XHODUYHU 'HU EOHY WLOGHOW J IUL VNH ODUYHU SHU N\OOLQJ pQ JDQJ GDJ OLJW .\OOLQJHUQHV Y JW RJ IRGHUIRU EUXJHW EOHY UHJLVWUHUHW KYHU DQGHQ uge. , VOXWQLQJHQ DI IRUV¡JHW EOHY GHU XGI¡UW HQ LQGLYLGXHO IU\JWWHVW Sn DOOH N\OOLQJHU

.\OOLQJHUQH nG Á XHODUYHUQH PHG VWRUW YHOEHKDJ RJ JUXSSHQ GHU EOHY IRGUHW PHG OHYHQGH ODUYHU RSQnHGH GHQ K¡MHVWH WLOY NVW EODQGW GH WUH JUXSSHU 'H nG FD J PLQGUH EODQ GLQJVIRGHU SU GDJ VHOY RP GH NXQ À N J IULVNH ODUYHU RJ IU\JWWHVWHQ

1<7 )5$ ,17(51$7,21$/7 &(17(5 )25 )256.1,1* , .2/2*,6. -25'%58* 2* ) '(9$5(6<67(0(5

Af Ricarda M. Engberg, AU Foulum

YLVWH GHVXGHQ DW GH YDU PLQGUH IU\JWVRPPH HQG N\OOLQJHUQH L GH DQ GUH WR JUXSSHU )RUV¡JHW YLVWH RJVn DW Á XHODUYH PHO JLYHU IXOGW XG Vn JRG WLOY NVW VRP À VNHPHO RJ GHUIRU À QW NDQ DQ YHQGHV VRP DOWHUQDWLY SURWHLQNLOGH L GHQ ¡NRORJLVNH SURGXNWLRQ /HYHQGH ODUYHU HU DOWVn VRP KHO KHG HW ORYHQGH IRGHUPLGGHO EnGH HUQ ULQJVP VVLJW RJ LV U YHO I UGVP VVLJW 'HU HU GRJ DOWLG HQ YLV VPLWWHULVLNR IRUEXQGHW PHG EUX JHQ DI ODUYHU VRP HU G\UNHW L J¡G QLQJ

'HUIRU HU GHU EUXJ IRU DW XGYLNOH HQ HJQHW UHQVHPHWRGH VRP NDQ PL QLPHUH GHQQH ULVLNR

Artiklen er skrevet i samarbejde med og Anja B. Riber, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum, og Steen Nordentoft, Fødevareinstitutet, DTU.

NYHEDSBREV FRA FAGLIG AFDELING

NYHEDSBREVET ER SKREVET OG REDIGERET AF RÅDGIVERNE I FAGLIG AFDELING, ØKOLOGISK LANDSFORENING

Økologisk Landsforening PLANTEAVL

JORDPRØVER – FÅ ET GPS-JORDPRØVEKORT

Vi anbefaler, at landmanden og hans planteavlskonsulent følger godt med i, hvordan jordbundstallene udvikler sig på ejendommen. Det er det faglige grundlag for at kunne diskutere udfordringer og potentialer i marken. Basis er det samlede analysekort over ejendommen, hvor alle marker er analyseret for Rt (kalk), plantetilgængelige næringsstoffer: Pt, fosfor; Kt, kalium; Mgt, magnesium og Cut, kobber.

Kalk bruges i jorden til at øge tilgængeligheden af de fleste af de næringssalte, der er essentielle for planternes vækst og sundhed. Kalkionerne, Ca++, bevæger sig ind i kolloiderne, de små jordpartikler, og skubber næringssaltene ud i jordvæsken. Det har samtidig den effekt, at kolloiderne svulmer op og jorden bliver lettere at arbejde med, mere bekvem.

De fysiske egenskaber i jorden, som kan reguleres med tilførsel af kalk, har meget stor indflydelse på lerjord. Bliver Rt for lavt, kan jorden med højt lerindhold, JB 6 og derover, blive næsten plastisk og svær at dyrke. Optimalt Rt på lerjord ligger i niveauet 6,3 til 6,7. På de mere sandede jorde ligger det optimale Rt omkring 6,0. Bliver der kalket for hårdt op, kan der opstå den negative effekt, at mangan, Mn, bliver immobiliseret i sådan en grad, at f.eks. kornplanterne ikke kan optage Mn i den kritiske periode omkring fremspiring og skiftet fra primærrødder til de blivende rødder. Det er, når planten har 3-4 blade.

Det har været kutyme, at økologer kalker meget lidt eller aldrig. Især på grund af risiko for manganmangel, men også fordi Rt falder meget langsomt, når vi ser på jordprøver over 10-15 års økologisk drift.

Det vil vi gerne udfordre, fordi vi med muligheden for gpsjordprøver kan få et mere detaljeret billede af den enkelte mark, og vi kan tilføre kalk efter det. Hvor en jordprøve tidligere dækkede 3-5 ha, nogen gange mere, anbefaler vi at få taget én prøve pr. ha, når der skal tegnes gps-jordprøvekort.

Vi kan se, at det detaljerede kort afslører en kolossal variation. I et eksempel, hvor vi havde mulighed for at tage fem prøver pr. ha på en flad mark på 17 ha med et gennemsnitligt Rt på 6,0, viser det en variation fra 5,2 til 6,9 inden for en afstand på 50 m.

Vi vil på baggrund i ovennævnte anbefale, at marker, der ligger tæt på normen, tilføres 1 t kalk med 2,5 pct. Mg pr. ha, og så gradueres der efter kortet op til 3 t kalk pr ha, som er maksgrænsen. Er behovet større, kan der suppleres op efter 2-3 år.

Snak under alle omstændigheder strategien igennem med konsulenten.

SVEN HERMANSEN sh@okologi.dk Mobil. 2943 7550

GIV KØERNE MÆLE I MARKPLANEN

UNDERSØG MARKERNE FOR STANKELBEN NU Mange steder har der i 2014 været udbredte angreb af stankelbenslarver i vårsæd, fordi vilkårene for æglægning og larvernes udvikling henover sidste vinter var meget gunstige.

Stankelben lægger æg i august måned i græsmarker, efterafgrøder eller stærkt kvikbefængte marker. Humusrige jorder og fugtige lavninger foretrækkes til æglægning. Normalt findes der flest stankelben i 2. og 3. års græsmarker, der har været afgræsset. Larverne skjuler sig i jorden og i ompløjede græsmarker. Larverne kan gøre skade på vintersæd om efteråret, men den største skade sker om foråret i vårsæd indtil begyndelsen af juni, hvor larverne bliver inaktive. Forpupningen sker omkring Sankt Hans, og pupperne ligger i jorden indtil august, hvor næste års æglægning begynder.

UNDERSØG KLØVERGRÆS Man kan undersøge kløvergræsmarken for forekomst af stankelben sent om efteråret eller tidligt om foråret, hvor larverne er store. Der er størst risiko for stankelben i ældre græsmarker på lave eller humusrige jorder. 20-25 PVC rør med en kendt diameter bankes ned i jorden diagonalt i marken og fyldes herefter med en mættet saltopløsning (1 kg salt til 5 liter vand). Saltvandet får larverne til at søge mod jordoverfladen efter ca. 5-10 min., hvorefter de kan tælles. Hvis man bruger et rør med 10 cm i diameter er det undersøgte areal 78 cm2 (=0,0078 m2). Det betyder, at 1 larve pr. rør svarer til 125 larver pr m2.

TAG BESLUTNING EFTER SKADETÆRSKLER Når der skal tages beslutninger om, hvornår kløvergræsmarken skal pløjes, er det vigtigt, at man på forhånd ved hvor mange larver, der er i marken.

Derefter kan man, ud fra skøn over skadetærskler for stankelbenslarver ved dyrkning af forskellige afgrøder efter kløvergræs, vurdere hvilken afgrøde, der kan etableres.

Max. fund af larver antal/m2 Afgrøde Vårsæd Markært Majs Roer

Efterår 75 100 125 20

Forår 50 75 100 10

Hvis antallet af larver overstiger skadetærsklerne, er der stor risiko for udbyttetab ved såning i foråret. Man kan derfor med fordel vente med såning af afgrøden til begyndelsen af juni, hvor larverne bliver inaktive og derfor ikke længere kan skade afgrøden. Marken kan omlægges med det samme i en ny mark med kløvergræs, eller der kan sås majs i marken i sidste halvdel af maj.

CLAUS ØSTERGAARD co@okologi.dk Mobil. 2045 7465

GIV NATUREN DE SKÆVE HJØRNER - der er god økonomi i regulære marker

Mange køer og kvier græsser stadig. Men selvom der stadig er vækst i afgrøderne, så er de fleste nået ’hjemad med det allersidste læs’. Årets høst kan gøres op, stakkene opmåles og analyseres.

Grovfoderopgørelsen kan bruges til at kigge tilbage og vurdere om markernes udbytter lever op til forventningerne og justere forventningerne til næste års høst. Den kan også bruges til at kigge frem, lave et budget for vinterfodringen og et skøn på hvor meget foder der er tilbage, når dyrene igen skal på græs til foråret.

En tur rundt på græsmarkerne inden sneen eventuelt lægger sig, vil give en god mulighed for at vurdere græsarealet af gamle græsmarker i den nye markplan.

Så mangler man kun at spørge køer og opdræt om deres forventninger til mængde og kvalitet af grovfoderet fra udbinding 2015 til udbinding 2016, og hvor stor en grovfodermængde man ønsker, når dyrene lukkes på græs igen til maj 2016.

Forventning til grovfoderbeholdning maj 2015, ønsker til grovfoderbeholdning maj 2016, forventninger til markudbytter 2015, overvintrene græsmarker sammenholdt med køer og opdræts grovfoderbehov fra maj til maj giver et godt grundlag for at lave skitsen til en optimal markplan for 2015.

Vi har lavet et meget enkelt værktøj – MARK/STALD – som kan bruges til at give dette overblik på den her tid af året. Det udmærker sig ved at såvel kvægbrugskonsulenter som planteavlskonsulenter kan arbejde i det.

Og MARK/STALD giver køerne mæle, når næste års markplan skal laves. DET ER DER PENGE I!

THORKILD BÜLOW NISSEN tbn@okologi.dk Mobil. 4025 6047

Kunne du ikke tænke dig at spare penge ved ikke at gøre noget? Dette naturråd handler om at optimere markdriften og samtidig give naturen plads. Det er en fordel for naturen på bedriften og din økonomi.

Du kan i 10 pct. af marken lave naturtiltag, uden at arealet skal trækkes ud af din EU-ansøgning eller skal indtegnes på kort. Dvs. du kan optimere markdriften med naturtiltag uden at miste støtte.

Du sparer tid, diesel og udsæd på at arrondere din mark, så markdriften optimeres. Spidserne eller den arrondering, der kommer ved at gøre marken mere regulær, kan du enten lade ligge eller bruge til naturtiltag.

SÅDAN GØR DU Tag besværlige hjørner, våde/ tørre pletter og spidse kiler ud af markdriften, og dyrk marken som en regulær mark i stedet for.

Hvis du etablerer naturstriber, er det oplagt, at striberne er tilpasset såmaskinen. De må være 10 meter brede og fylde op til 10 pct. af markens areal, uden at skulle trækkes ud af din EU-ansøgning eller indtegnes på kort.

GODE TIPS Naturtiltag i marken kan være græs, naturstribe med blomster, en bar plet eller en våd plet.

Lav en barjordsstribe mellem det areal, der tages ud, og marken. Det reducerer risikoen for, at ukrudt spreder sig ind i marken.

MARIE-LOUISE SIMONSEN Mail: mls@okologi.dk (Pt. på orlov)

FØLG OS PÅ RÅDGIVERBLOGGEN

12

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

14. november 2014 nr. 555

MAD & MARKED PĂ&#x2026; MARKEDET AF TORBEN BLOK, CHEFKONSULENT, FOODSERVICE-TEAMET I Ă&#x2DC;KOLOGISK LANDSFORENING

SĂ&#x2020;T MANGFOLDIGHEDEN FRI I JUBILĂ&#x2020;UMSĂ&#x2026;RET Den økologiske omlĂŚgning i store gryder syder og bobler. Nu nĂŚrmer et økologisk jubilĂŚumsĂĽr sig, hvor vi sammen kan fĂĽ lĂĽget til at springe af.

Allerede nu bør økologiske producenter, grossister og storkøkkenerne rundt omkring i landet begynde at overveje, hvordan de vil fejre Ă&#x2DC;-mĂŚrkets 25 ĂĽrs jubilĂŚum.

â&#x20AC;&#x153;

I Foodservice-teamet her i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening vil vi give fuld opbakning til, at jubilĂŚumsĂĽret bliver løsJubilĂŚet ningernes ĂĽr. Vi mĂĽ stĂĽ er den sammen fra jord til bord helt rette RP L I OOHVVNDE DW Ă&#x20AC;QGH GH anledning til at sĂŚtte gode løsninger, sĂĽ vi kan fĂĽ RPODJW Ă HUH GDQVNH NÂĄN- mangfoldigheden fri kener til økologi og sikre, og lancere eller udat alle har mulighed for at vikle nye, økologiske fĂĽ et økologisk mĂĽltid mad produkter, som matchi fremtiden.

er den voksende efterspørgsel fra landets restauranter, cafÊer, kantiner, børnehaver, skoler osv.

JubilÌet er den helt rette anledning til at sÌtte mangfoldigheden fri og lancere eller udvikle nye, økologiske produkter, som matcher den voksende efterspørgsel fra landets restauranter, cafÊer, kantiner, børnehaver, skoler osv.

Hvis du endnu ikke har besluttet, hvordan du vil markere jubilĂŚumsĂĽret, er Copenhagen Food Fair i Bella Center i februar en oplagt mulighed for at vise, hvad du har pĂĽ hylderne.

40 økologiske virksomheder har allerede tilmeldt sig den økologiske fĂŚllesstand pĂĽ messen, og vi er i fuld gang med forberedelserne. I ĂĽr indfører vi blandt andet det nye begreb â&#x20AC;&#x2122;økoshowsâ&#x20AC;&#x2122;, som vil løbe af stablen seks gange i løbet af messens tre dage â&#x20AC;&#x201C; bl.a. med overrĂŚkkelsen af et vĂŚld af økologiske spisemĂŚrker, lanceringen af en ny drejebog for offentlige storkøkkener og uddeling af Ă&#x2DC;koprisen 2015.

For nyligt satte deltagerne pĂĽ â&#x20AC;&#x2122;Grossistskolen 2.0â&#x20AC;&#x2122; ord pĂĽ deres ambitioner for arbejdet med økologi de nĂŚste 25 ĂĽr.

Det begyndende manifest tegner indtil videre et meget begejstrende billede af en branche, der er klar til at pütage sig et ansvar og tÌnke nye tanker for at sikre forsyningen af økologiske varer og udvikle det økologiske salg.

Vi er godt begyndt. BevĂŚgelsen er i fuld gang. Lad os sejre i jubilĂŚumsĂĽret!

Føtex lover kunderne at matche alle konkurrenternes priser pü økologisk kød.

Føtex presser kødprisen i bund Føtex udfordrer konkurrenterne pĂĽ økologisk fersk Â?Ă&#x17E;Â&#x2020; Â&#x2018;Â&#x2030; Ď?Â&#x152;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x201D;§ Â?Â&#x2021;Â&#x2020; Â?Â&#x203A; Â&#x192;Â&#x2030;Â&#x2030;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2022;Â&#x2022;Â&#x2039;Â&#x2DC; Â?Â&#x192;Â?Â&#x2019;Â&#x192;Â&#x2030;Â?Â&#x2021; KĂ&#x2DC;DKRIG AF JAKOB BRANDT Føtex vil vĂŚre billigst med fersk, økologisk kød. Derfor har supermarkedskĂŚden lanceret en kampagne, som garanterer kunderne de laveste priser. Den nye satsning betyder, at hvis en kunde har købt økologisk fersk kød eller fjerkrĂŚ i Føtex RJ EDJHIWHU Ă&#x20AC;QGHU VDPPH YDUH ELOOLJHUH hos en konkurrent, sĂĽ udbetaler Føtex differencen til kunden. Samtidig sĂŚnker Føtex prisen til samme niveau i alle sine varehuse.

- Vores forbrugerundersøgelser viser, at kunderne gerne vil købe mere økologisk fersk kød og fjerkrĂŚ og have et større udvalg, men vi ved ogsĂĽ, at nĂĽr købsbeslutningen skal tages ved køledisken, sĂĽ er prisen ofte en afgørende faktor. Derfor vil vi nu sikre, at vores priser pĂĽ disse varer altid er konkurrencedygtige, siger salgsdirektør i Føtex, Jan Larsen. ] Â&#x2022;Â&#x2013;Ă&#x17E;Â&#x2013;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D; Â?Â&#x192;Â?Â&#x2019;Â&#x192;Â&#x2030;Â?Â&#x2021;Â?

Det ligner unĂŚgteligt startskuddet til en priskrig pĂĽ økologisk kød. Markedsføring af billig økologi plejer ikke at vĂŚre den foretrukne livret i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, da der er en ĂĽbenlys risiko for, at regningen ender hos producenterne. Men lige prĂŚcis nĂĽr det gĂŚlder kød, hilser Henrik Hindborg, markedschef i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening (Ă&#x2DC;L), det nye initiativ velkomment.

Ă&#x17E;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x161; Â&#x2DC;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x2DC;§Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x201E;Â&#x2039;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2022;Â&#x2013; Som led i den nye økologiske kødkampagne, som Føtex ivĂŚrksatte 1. november, lover kĂŚden at udbetale GLIIHUHQFHQ KYLV HQ NXQGH Ă&#x20AC;QGHU økologisk, fersk kød og fjerkrĂŚ billigere i disse dagligvarekĂŚder og netbutikker: Éť Rema 1000, Lidl, Fakta, Kvickly, SuperBrugsen, Super Best, Kiwi, Irma, Netto, Bilka, Aldi, ABC Lavpris, Dagliâ&#x20AC;&#x2122;Brugsen, Eurospar, Fakta Q, Kwik Spar, LokalBrugsen, Løvbjerg, Min Købmand, Spar, irma.dk, Osuma.dk, Superbest.dk, grisogko.dk og nemlig.com. Éť Varer, som er nedsat, fordi de nĂŚrmer sig sidste salgsdato, er ikke omfattet af Føtexâ&#x20AC;&#x2122; priskampagne. Det samme gĂŚlder lokale tilbud.

Kun to-tre procent af det samlede kødsalg i Danmark er økologisk. Spørger man forbrugerne, siger de, at de gerne ville købe mere økologisk kød, men at pris og begrÌnset udvalg ofte sÌtter en stopper for de gode intentioner.

- Der er et kÌmpe potentiale for at sÌlge mere økologisk kød til danskerne, og der skal kun to ting til for at fü det til at lykkes: butikkerne skal sÌtte avancen ned i en periode, süledes at merprisen for økologi bliver mindre, og sü skal der vÌre et større udvalg i butikkerne. Føtex gør nu begge dele pü Ên gang, og jeg er sikker

pĂĽ, at kunderne øjeblikkeligt vil kvittere for initiativet ved at købe mere økologisk kød, siger Henrik Hindborg. Â&#x192;Â?Â?Â&#x2021; Â&#x192;Â&#x2DC;Â&#x192;Â?Â&#x2026;Â&#x2021; Â&#x2039; Â?Â&#x201D;Â&#x2018;Â?Â&#x2021;Â&#x201D; Hvis de lave priser hos Føtex er udtryk for, at kĂŚden nedsĂŚtter avancen, sĂĽ butikkerne mĂĽlt i kroner tjener det samme pĂĽ et kg konventionelt og et kg økologisk kød, er det ifølge Henrik Hindborg et vigtigt skridt i den rigtige retning.

- Bare fordi grisen eller kyllingen har levet et bedre liv, behøver butikken ikke tjene mere pĂĽ den. I dag er prisforskellen for stor, og jeg tror pĂĽ, at vi i løbet af nogle nU NDQ Ă&#x20AC;UHGREOH VDOJHW DI ÂĄNRORJLVN NÂĄG (W ÂĄJHW Ă RZ YLO EnGH PLQGVNH VSLOGHW og give stordriftsfordele i forarbejdningsleddet, som ifølge Henrik Hindborg kan starte en positiv spiral, som pĂĽ lĂŚngere sigt vil gøre det muligt at mindske prisspĂŚndet.

Større udvalg i kølediskene Med de skarpe priser følger ogsĂĽ mere økologisk fersk kød og fjerkrĂŚ i Føtexâ&#x20AC;&#x2122; faste sortiment. De butikker, som kører med fast sortiment, vil fremadrettet have 10 varianter inden for bĂĽde okse, svin og fjerkrĂŚ, hvor de butikker, som oplever størst efterspørgsel pĂĽ økologisk fersk kød og fjerkrĂŚ, kan have helt op til 17 varianter.

Alle Føtex food kører med fuldt økologisk fersk kød- og fjerkrÌssortiment.

- Vi hüber, at vi med kampagnen kan hjÌlpe kunderne til at leve op til de gode intentioner om at købe mere økologisk fersk kød og fjerkrÌ. Hvis det lykkes, vil YL KHOW QDWXUOLJW I¥OJH RS PHG à HUH SURGXNter i sortimentet, siger salgsdirektør Jan Larsen.

MAD & MARKED

14. november 2014 nr. 555

Første led i ny økologisk iskĂŚde I sidste uge begyndte den økologiske yoghurtÂ&#x2039;Â&#x2022; Â&#x192;Â&#x2013; Ď?Â&#x17D;Â&#x203A;Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x2C6;Â&#x201D;Â&#x192; Â&#x160;Â&#x192;Â?Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x2021; pĂĽ den nye, nordiske yoghurt-isbar Frost & Fnug i Bruuns Galleri i Aarhus

ǧ

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT - Uuummm.

To teenagepiger har netop forladt landets første økologiske yoghurtisbar Frost & Fnug. De har begge et solidt tag om hver deres bÌger med frisktappet økologisk is, mens de forsøger at navigere skeerne med is og mere eller mindre sunde toppings ind i munden.

Den ürhusianske isbar er etableret af Henrik Schmidt og Ole Christensen, som har ambitioner om at lave en kÌde af isbarer, hvor økologien bliver det bÌrende tema.

- Vi ser en stigende trend pü den danske madscene lige nu, hvor man selv ønsker at bestemme, hvad man spiser, og hvordan man sammensÌtter sin kost og sine spiseoplevelser.

Med Frost & Fnugs yoghurt-is kan man netop selv bestemme, om det skal vÌre et friskt og frugtigt mellemmültid med nødder og kerner, eller om det skal vÌre en lÌkker is med krymmel og søde sager pü toppen, siger Ole Christensen.

Hos Frost & Fnug für kunderne økologisk yoghurt-is pü basis af yo-

Nür kunderne rykker i hündtagene pü ismaskinerne hos Frost & Fnug, har de ingen anelse om det store udviklingsarbejde, som det har krÌvet at lave en økologisk yoghurt-is uden brug af diverse stabilisatorer og konsistensmidler.

- Det er en kÌmpe udfordring, nür man büde skal have styr pü konsistens, holdbarhed og smag, siger mejerichef Leif Friis Jørgensen fra NaturmÌlk.

Bliver der skruet for meget op for proteinindholdet, fĂĽr isen let en melet konsistens.

Is helt uden hokus-pokus Martin Jørgensen fra Skarø Is erkender, at det blev et kapløb med tiden IRU GHW OLOOH LVĂ&#x20AC;UPD DW EOLYH NODU WLO DW levere 12 forskellige smagsvarianter,

13

Offentlig omlÌgning øger lokalt salg SVERIGE: I takt med at de offentlige køkkener i Sverige bliver RPODJW WLO ¥NRORJL RSOHYHU à HUH svenske kommuner, at køkkeQHUQH EHJ\QGHU DW EUXJH à HUH lokale varer.

Ifølge hjemmesiden ekoweb.nu. er 23 procent af maden i de offentlige køkkener økologisk I Lunds kommune er andelen oppe pü 49 procent og økologiansvarlig Maria Ivansson oplyser at et øget indkøb af lokale varer fra lokale svenske producenter harmonerer godt med vÌrdierne bag økologien.

Pü jagt efter alternativ til kunstige farvestoffer vi ikke at gü pü kompromis med den ultimative frozen yoghurt-oplevelse, og derfor tilbyder vi ogsü ikke-økologiske toppings, siger Henrik Schmidt.

ghurt fra NaturmÌlk. Isen er udviklet i samarbejde med Skarø Is, som producerer selve isbasen, som indeholder diverse smagsgivere i form af bÌr og frugter m.m.

Frugt og bÌr fra Solhjulet Det er Solhjulet, som leverer den økologiske frugt og de nødder og kerner, som kunderne kan bruge som toppings, men mange af skülene i isbarens lange disk rummer ogsü helt almindelig, konventionel slik.

Det var ellers ønsket om at skabe en frozen yoghurt-isbar med afsĂŚt i nordisk tradition og rene rĂĽvarer, GHU Ă&#x20AC;N 2OH &KULVWHQVHQ RJ +HQULN Schmidt til at udvikle Frost & Fnugkonceptet.

Der er 12 forskellige smage at vĂŚlge imellem, fra klassisk vanilje WLO MRUGEÂ U PDQJR HOOHU ODNULGV VRP NXQGHUQH NDQ WRSSH PHG VDXFHU IULVN IUXJW QÂĄGGHU NHUQHU NU\PPHO og slik.

- Vi gør vores bedste for at skaffe økologiske ingredienser i det omfang, det er muligt. Samtidig ønsker

â&#x20AC;&#x2122;LandsdĂŚkkendeâ&#x20AC;&#x2122; inden nytĂĽr Ă&#x2026;bningen i Bruuns Galleri den 7. november bliver samtidig startskuddet for lanceringen af Frost & Fnug som en landsdĂŚkkende kĂŚde, der allerede ĂĽbner den nĂŚste butik i Lyngby Storcenter i København inden nytĂĽr.

9L YLOOH Ă&#x20AC;QGH HW KXO L PDUNHGHW der harmonerede med vores vĂŚrdier, og vi valgte at satse pĂĽ butikNHU L ODQGHWV PHVW SURĂ&#x20AC;OHUHGH LQGkøbscentre, hvor vi tror, der er det VWÂĄUVWH Ă RZ DI EHYLGVWH NXQGHU VLJHU Ole Christensen.

Konsistensen drillede lige til det sidste Udviklingen af de økologiske smagsvarianter til Frost & Fnugs yoghurt-is blev et kapløb med tiden for NaturmÌlk og Skarø Is

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

og det var nødvendigt at tage natten til hjÌlp inden übningsdagen.

- Udfordringen er, at vi i modsĂŚtning til andre ikke bruger mĂŚlke- eller mĂŚlkeproteinpulver. Vores isbase er lavet af frisk valleprotein fra NaturmĂŚlk.

Det har et lavt fedt- og sukkerindhold, og det gav en lidt kridtagtig konsistens og smag, siger Martin Jørgensen.

Skarø Is har heldigvis mange ürs erfaring fra produktionen af softice, som kunne overføres til yoghurt-isen.

- Hos os er der ingen hokus-pokus med essenser, ekstrakter og tilsÌtningsstoffer. Nu er jeg spÌndt pü, om kunderne er klar til en is, der smager af dÊt, som den er lavet af, siger Martin Jørgensen.

Mødtes første gang i maj I maj holdt Ole Christensen og Henrik Schmidt fra Frost & Fnug det første møde med NaturmÌlk, som i forvejen havde et samarbejde med Skarø Is, GHU JHQQHP à HUH nU KDU ODYHW LV DI YDOleprotein fra det sønderjyske mejeri.

Mejerichef hos NaturmĂŚlk, Leif Friis Jørgensen t.v. brugte mange timer pĂĽ at Ă&#x20AC;QGH GHQ KHOW ULJWLJH VPDJ RJ NRQVLVWHQV VDPPHQ PHG 2OH &KULVWHQVHQ RJ +HQULN 6FKPLGW IUD )URVW )QXJ Dermed var de rette kompetencer samlet, og produktudviklingen gik i gang.

Da en yoghurtis bestür af ca. halv yoghurt og halv isbase, er det ifølge Martin Jørgensen nødvendigt at indstille hver enkelt ismaskine til den enkelte smagsvariant, da frysepunktet varierer en del.

- Det handler ogsü om Ìstetik. ,VHQ VNDO VH à RW XG QnU GHQ NRPmer ud af hanen og pü grund af et højt indhold af pektin i SolbÌr er det nødvendigt at give solbÌrisen nogle ekstra minusgrader, sü den kan stü med skarpe kanter, siger Martin Jørgensen.

Han investerer netop nu 4-5 mio. kr. i nye produktionslokaler og et automatisk fyldeanlÌg med tilhørende frysetunnel. Nür det stür fÌrdigt til februar, har Skarø Is mulighed for at mangedoble produktionen.

Stolt og glad Begge parter beskriver produktudviklingen som en lang og lĂŚrerig proces, hvor det har vĂŚret en kĂŚmpe fordel at have en meget dedikeret kunde, som vidste, hvad de ville have.

- Sü jeg blev lidt glad og stolt, da jeg stod i butikken til übningen, og der var is i alle 12 haner, siger Leif Friis Jørgensen.

FARVESTOFFER: I samarbejde med Syddansk Universitet skal forskere fra Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet og en rÌkke erhvervspartnere se nÌrmere pü mulighederne for at fremstille naturlige farvestoffer til fødevareprodukter fra bl.a. aroniabÌr, solbÌr og surkirsebÌr.

Farvestofferne skal udvindes af presserester fra juiceproduktion.

- Den store udfordring er at fü farven ud effektivt og i god nok kvalitet til, at man kan bruge den i fødevarer, siger Martin Jensen, seniorforsker ved Institut for Fødevarer pü Aarhus Universitet.

Forskerne har isĂŚr fokus pĂĽ aroniabĂŚr, da de har et meget KÂĄMW IDUYHVWRĂ&#x20AC;QGKROG GHU HU Ă&#x20AC;UH til fem gange højere end bĂĽde solbĂŚr og surkirsebĂŚr.

- Samtidig tyder forskning pü, at aroniabÌr har en vis sundhedsvÌrdi, der ville kunne udnyttes i fødevarer. Desuden er bÌrrene forholdsvis nemme at dyrke og bliver sjÌldent ramt af sygdomme eller plaget af insekter. Der er derfor ikke behov for at sprøjte sü meget, og der er mulighed for, at man pü sigt kan skabe en økologisk produktion, siger Martin Jensen.

EU sÌtter ind over for GMO EU: Der er stor tilfredshed blandt europÌiske økologer, efter det er i Europa Parlamentet er blevet besluttet at styrke de nationale forbud mod GMO. Samtidig opfordres büde Europa Rüdet og Europa Kommissionen til at følge trop i de kommende forhandlinger. Beslutningen kommer efter, at talrige europÌiske tilfÌlde har vist, at dyrkning af GMO-afgrøder uundgüeligt fører til forurening af büde det økologiske og konventionelle GMO-fri landbrug.

14

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

14. november 2014 nr. 555

Ekologika har løsnet de korslagte arme Selv om mange af køkkener ikke nĂĽede i mĂĽl, betegner projektleder RenĂŠ Jørgensen det landsdĂŚkkende omlĂŚgningsprojekt som et succesrigt forløb, som har ĂŚndret mentaliteten hos mange ansatte OMLĂ&#x2020;GNING TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

I sidste uge var der festtaler og klapsalver pĂĽ spillestedet SkrĂĽen i kulturhuset Nordkraft i Aalborg, da en Ă RN RIIHQWOLJH NÂĄNNHQHU Ă&#x20AC;N RYHUUDNW økologiske spisemĂŚrker i guld, sølv og bronze af Aalborg-borgmester Thomas Kastrup-Larsen (A).

Det skete i forbindelse med et afslutningsseminar for omlĂŚgningsprojektet Ekologika.

Over 90 procent af omlĂŚgningsindsatsen omfatter dog nordjyske køkkener, idet alle institutioner i Aalborg Kommune og Region NordM\OODQGV Ă&#x20AC;UH VWRUH KRVSLWDOVNÂĄNNHQHU deltager i projektet, som udløber til nytĂĽr, og borgmesteren glĂŚdede sig over, at Ekologika har formĂĽet at fĂĽ de nordjyske køkkener med pĂĽ den grønne bølge, som handler om økologi, sundhed og bĂŚredygtighed.

De korslagte arme er vÌk Ambitionen bag det to-ürige projekt er, at alle de deltagende køkkener inden ürsskiftet skal have et økologisk spisemÌrke.

Men selv om det allerede nu ligger fast, at det mül langt fra bliver indfriet, vurderer Ekologikas projektleder, RenÊ Jørgensen, at det i sig selv er en succes, at der nu er sat gang i en proces, som gør det muligt for køkkenerne selv at arbejde videre med omlÌgningen.

- Men overordnet set er det mest positive ikke det mülbare, men at vi har skabt en mentalitetsÌndring ude i køkkenerne. I starten mødte vi mange korslagte arme, men der er sket en grundlÌggende Ìndring blandt medarbejderne, som tidligere havde en meget kritisk tilgang til økologien.

Første spisemÌrke til sygehus - PrÌcis hvor meget, økologiprocenten er vokset, ved vi først, nür vi für lavet de endelige slutmülinger senere pü üret, men pü basis af de foreløbige tilbagemeldinger kan vi se, at der er fremgang over hele linjen, siger RenÊ Jørgensen.

Han glÌder sig over, at Sygehus Thy-Mors nu kan bryste sig af at vÌre landets første sygehuskøkken med et økologisk spisemÌrke.

Kommunen tog teten +DQ RSO\VHU DW à HUH N¥NNHQHU KDU opnüet økologiprocenter, som kan udløse et spisemÌrke, men at de af forskellige ürsager ikke ønsker spisemÌrket pü nuvÌrende tidspunkt.

Samtidig peger han pü, at det i processen har vÌret tydeligt at mÌrke, at Aalborg Kommune i forvejen havde en ambition om 30 pct. økologi, mens Region Nordjylland manglede politiske visioner for økologien.

Set i bakspejlet kunne Ekologikaprojektet efter RenÊ Jørgensens vurdering med fordel have brugt nogle ekstra ressourcer pü at inddrage det lederniveau, som ligger lige over de HQNHOWH N¥NNHQHU LGHW GHW à HUH VWHder har virket som en bremseklods for omlÌgningen, at den øverste ledelse ikke har trukket i samme retning som køkkenerne.

Behov for tydelig ledelse Det underbygges af en kvalitativ analyse af tilbagemeldinger fra køkkeQHUQH VRP 6RĂ&#x20AC;H +XVE\ SURMHNWOHGHU Ekologika, har stĂĽet for.

0DQJH SHJHU Sn DW DOOH HOOHU à HUtallet af kollegaer og andre faggrupper gør det nemmere at arbejde med økologi, hvis der er et fÌlles mül med økologien.

Svarene viste samtidig, at inddrage medarbejderne i hele processen.

- OmlĂŚgningen er en kompleks opgave, og sĂĽdan bliver det ogsĂĽ oplevet. Det krĂŚver ĂŚndringer i vaner, og det afhĂŚnger meget af, hvem og hvor man er. Derfor mĂĽ de enkelte køkkener lave deres egen vĂŚrktøjskasse, men det er vigtigt, at man har et fĂŚlles fundament og en tydelig OHGHOVH Sn DOOH QLYHDXHU VLJHU 6RĂ&#x20AC;H Husby.

Projekt Ekologika ɝ Projektet omfatter 96 køkkener i offentlige daginstitutioner, skoler, centralkøkkener, sygehuse i Danmark, som dagligt bespiser 12.300 børn, unge og voksne borgere. ɝ Over halvdelen er daginstitutioner ɝ Periode: 2012-2014

Pladsen tvinger hospital Pladsmangel og ønsket om bedre kvalitet fĂĽr Aalborg Universitetshospital til at indrettet bageri i køkken pĂĽ Farsø Sygehus OMLĂ&#x2020;GNING TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Pladsmangel er ofte en markant udfordring, nĂĽr de offentlige storkøkkener lĂŚgger om til økologi og begynder at fokuserer endnu mere pĂĽ at lave mest muligt af maden fra bunden.

Det har man blandt andet erfaret i køkkenet pü Aalborg Universitetshospital, hvor de ansatte bruger krÌfter pü forskellige former for diÌtmad og specialmenuer til smütspisende patienter.

Det krÌver büde plads og mange hÌnder, og der er hverken plads til at bage eget brød eller til at etablere en skÌrestue, sü hospitalet kan modtage og forarbejde hele eller halve

dyr. Erfaringerne fra andre køkkener viser, at der er en del penge at spare ved selv at bage og lave pülÌg, som er skrÌddersyet til hospitalets krÌvende patientgrupper.

Laver økologisk bageri i Farsø Hospitalet har deltaget i omlÌgningsprojektet Ekologika, som slutter til nytür, og cheføkonoma Pernille Nørbak har indset, at køkkenet ikke nür at indfri ambitionen om en økologiandel pü 30 procent, som er nok til bronze-spisemÌrket.

- Ved den seneste mĂĽling lĂĽ vi pĂĽ 18-19 procent.

Men omlÌgningen fortsÌtter, og da der hverken er plads til Ìltekar eller tilstrÌkkelig ovnkapacitet i de nuvÌrende rammer, har hospitalet hidtil kun bagt egne kager, mens alt brød er købt som bake-off.

Det bliver der Ìndret pü nu, da hospitalet har besluttet at indrette et økologisk fÌllesbageri i køkkenet pü det nordjyske hospitals matrikel i Farsø, som ligger tre kvarters kørsel fra Aalborg.

- Den største udfordring bliver at

fü bragt det friskbagte brød ind til Aalborg hver morgen, siger Pernille Nørbak.

SkrĂŚller og snitter ude i byen Ca. 40 procent af hospitalets frugt og grønt er omlagt til økologi. Det bliver købt hos Frugt Karl, som er en lokal grossist, men da køkkenet heller ikke har plads til at skrĂŚlle og snitte WLOVWU NNHOLJH P QJGHU DI NDUWRĂ HU og rodfrugter, undersøger Pernille Nørbak i øjeblikket muligheden for at fĂĽ Frugt Karls lokale â&#x20AC;&#x2122;snittemandâ&#x20AC;&#x2122; til at snitte et økologisk sortiment.

Hospitalet drømmer ogsü om selv at lave pülÌg af kød fra en lokal producent, men det vil krÌve indretning af egen skÌrestue. Det tillader pladsen heller ikke i de nuvÌrende rammer.

Kurs mod supersygehus PĂĽ lang sigt kan pladsproblemerne blive løst, nĂĽr et nordjysk supersygehus efter planen stĂĽr klar i Aalborg Ă&#x2DC;st i 2020. Gravemaskinerne er kørt i stilling, men pĂĽ grund af regionerQHV DNWXHOOH Ă&#x20AC;QDQVLHULQJVSUREOHPHU

MAD & MARKED

14. november 2014 nr. 555

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

15

Mere glutenfri økologi Aurion hüber at virksomhedens voksende serie af glutenfri økoprodukter bliver en gentagelse af spelteventyret GLUTENFRI TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Glutenfri produkter kan müske udvikle sig til en spÌndende niche for danske økologer. Det var en af konklusionerne pü sidste uges event om glutenfri økologi, som blev holdt pü Comwell Sport Rebild Bakker. )OHUH RJ à HUH PHQQHVNHU XGYLNler glutenallergi, og det amerikanske analysebureau RnR Market Research forventer, at det globale marked for glutenfri produkter i 2019 vil runde 40 mia. kr. Bureauet forventer en ürlig vÌkst pü 10 pct. pü det europÌiske marked.

Herhjemme er Aurion A/S güet foran i arbejdet med glutenfri produkter, og produktionschef Jørn Ussing Larsen sÌtter sin lid til, at nye danske dyrkningsforsøg kan bane vej for en større hjemlig produktion af glutenfri afgrøder.

- Jeg hüber pü en gentagelse af spelteventyret, sagde Jørn Ussing Larsen, da projektet i sidste uge var vÌrt for et event om glutenfri, økologisk mad pü Comwell Sport Rebild Bakker.

til at gü nye veje Køkkenet pü Aalborg Universitetshospital Storkøkkenet pü hospitalet laver dagligt mad til: ɝ Patienter: 700-750 ɝ Ansatte: 4-500 ɝ Budget: 44 mio. kr. ɝ Heraf 19 mio. kr. til fødevareindkøb

er det usikkert, om der bliver plads til büde bageri og skÌrestue, men Pernille Nørbak har lovet sig selv, at hun vil føre rejsen til ende.

Hen over sommeren har de ansatte testet mange økologiske produkter i forhold til kvalitet og forsyningssikkerhed, og selv om der var enkelte svipsere, ser hun optimistisk pü udfordringen om at nü op pü regeringens mül om 60 procent økologi i 2020.

- Vi har talt om at etablere et nyt køkken, siden jeg blev ansat i 1992.

Pris er tidoblet pü ti ür Hans optimisme bygger ikke kun pü resultaterne fra de igangvÌrende dyrkningsforsøg. Han hÌfter sig ogsü ved, at markedsvilkürene for

glutenfri produkter bliver bedre og bedre i takt med, at øget fokus pü glutenallergi presser priserne pü de glutenfri afgrøder i vejeret.

- Siden vi begyndte at importere quinoa fra Bolivia for ti ür siden, er prisen tidoblet, selv om Bolivias ürlige produktion i samme periode er vokset fra 1.500 t til i dag 40.000 t, sagde Jørn Ussing Larsen.

Han husker stadig, hvordan mange rynkede pĂĽ nĂŚsen, da Aurion lancerede spelt pĂĽ det danske marked.

Det gør de ikke lÌngere, og kigger man pü udviklingen i udlandet og Aurions voksende salg af glutenfri produkter, tegner der sig spÌndende perspektiver for folk, som ikke kan tüle gluten.

Aurion laver glutenfri afdeling Aurion tror sü meget pü den glutenfri trend, at det nordjyske mølleri er i fÌrd med at indrette en selvstÌndig afdeling til produktion og pakning af glutenfri produkter, og Jørn Ussing Larsen hüber, at han i de kommende ür kan udskifte en del af det importerede rüvaregrundlag med afgrøder, som er dyrket af den hündfuld danske økologer, som siden 2012 har deltaget i dyrkningsforsøgene.

Selv om udbytterne i Danmark ikke bliver lige sü høje som under sydligere himmelstrøg, tyder de foreløbige dyrkningsresultater pü, at økologerne i fremtiden skal vÌnne sig til at kigge pü nye sider i süsÌdskataloget.

Pü grÌnsen af det mulige De foreløbige resultater giver isÌr anledning til at knytte forhübninger om en rentabel dyrkning af glutenfri afgrøder som quinoa, amarant, boghvede og sÌddodder, men Jørn Us-

Glutenfri økologi Éť Projektet â&#x20AC;&#x2122;Glutenfri økologi â&#x20AC;&#x201C; fra muld til mundâ&#x20AC;&#x2122; blev starWHW L RJ OÂĄEHU L Ă&#x20AC;UH nU Éť FormĂĽlet er at udvikle et glutenfrit sortiment af økologiske produkter af høj ernĂŚringsmĂŚssig kvalitet pĂĽ basis af danske afgrøder.

sing Larsen lÌgger ikke skjul pü, at der er nogle sten, som skal ryddes af vejen, før udvalgte af de mange testede afgrøder er klar til en kommerciel produktion.

0HG à HUH DI VRUWHUQH EHY JHU YL os lige pü grÌnsen af, hvad der kan lade sig gøre under vores himmelstrøg, sü vi skal stramme os an for at fü noget ud af det. Men büde quinoa, hirse og sÌddodder virker lovende, sagde han.

Behov for mere forÌdling Karsten KjÌrgaard fra Livø er en af de fem landmÌnd i projektet.

- Quinoa er absolut en af hovedafgrøderne i projektet, men sĂŚddodder, som vi har dyrket første gang i ĂĽr, har ogsĂĽ gjort et godt indtryk. Den VSLUHU Ă&#x20AC;QW KDU VWRU YLWDOLWHW RJ JLYHU HW hĂŚderligt udbytte pĂĽ alle boniteter, sagde Karsten KjĂŚrgaard.

Projektet har arbejdet med et rent glutenfrit sĂŚdskifte, men de glutenfri sorter vokser ikke ind i himmelen.

- Der er stadig behov for en del forĂŚdlingsarbejde pĂĽ en del af sorterne, fastslog projektleder Karen Poulsen fra Naturstyrelsen Himmerland.

Da svor jeg, at jeg ville vÌre med til at klippe snoren over, uanset hvornür der stür et nyt produktionskøkNHQ NODU 'HW EOLYHU HQ GU¥P DW à \WWH ud i noget, som jeg og mine medarbejdere selv har vÌret med til at indrette, siger Pernille Nørbak Maden er en del af behandlingen Gennem ürene har hun vÌret med til at gennemføre en gradvis centralisering af madlavningen, og i dag laver det store centralkøkken pü Hobrovej i det sydlige Aalborg mad til patienter RJ DQVDWWH Sn à HUH PDWULNOHU L E\HQ Det giver en del logistiske udfordringer, men der bliver ikke güet pü kompromis med kvaliteten.

- Vi für mange underernÌrede patienter ind pü hospitalet, men pü mange sengeafdelinger er der primÌrt fokus pü behandling. De betragter mere maden som en serviceydelse, og glemmer at maden er en utrolig vigtig del af behandlingen, som ikke har den optimale effekt, hvis patienten ikke er i ordentlig ernÌringsmÌssig status, siger Pernille Nørbak.

Køkkenet pü Comwell Sport Rebild Bakker bød forleden pü en glutenfri frokostbuffet, som viste, at det bestemt ikke behøver at vÌre en kulinarisk ørkenvandring at leve som glutenallergiker.

16

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

14. november 2014 nr. 555

Mere økologi til Korea og Kina Dansk-koreansk samarbejde og en opblødning Â&#x192;Â&#x2C6; Â&#x2020;Â&#x2021; Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2021;Â&#x2022;Â&#x2039;Â&#x2022;Â?Â&#x2021; Â&#x2026;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2013;Â&#x2039;Ď?Â&#x2039;Â&#x2026;Â&#x2021;ringskrav skal gøre det nemmere at eksportere dansk økologi til Asien EKSPORT TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Den danske fødevareminister, Dan Jørgensen, er i disse pĂĽ rejse i Asien for at bane vej for en øget eksport af danske fødevarer. I den forbindelse indgik Danmark mandag to aftaler med Sydkorea. De skal styrke samarbejdet og vidensudvekslingen om dyrevelfĂŚrd og økologi mellem Danmark og Korea. Aftalen skal samtidig bidrage til at styrke danske producenters adgang til det attraktive koreanske marked, oplyser ministeren i en pressemeddelelse.

- DyrevelfÌrd og økologi er to omrüder, som jeg som fødevareminister har haft sÌrligt fokus pü. Derfor glÌder det mig naturligvis ekstra meget, at vi nu kan indlede et samarbejde med koreanerne. Korea har en stÌrk og købekraftig middelklasse, og der er blandt koreanerne en stor interesse for økologi og dyrevelfÌrd. Danmark kan levere pü begge dele, siger

fødevareminister Dan Jørgensen.

Samtidig har danske embedsmĂŚnd og reprĂŚsentanter for Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, Arla Foods og Friland A/S netop deltaget i et symposium i Shanghai for at fortsĂŚtte en igangvĂŚrende proces. Den skal lette adgangen til det attraktive kinesiske marked.

Ifølge eksportchef Helene Birk var der tale om et meget vellykket symposium, og hun vil ikke blive overrasket, hvis 5-10 procent af den danske økologieksport i 2020 ender i kinesiske husholdninger.

- Vi havde en meget positiv dialog med reprĂŚsentanter for de kinesiVNH IÂĄGHYDUHP\QGLJKHGHU RJ FHUWLĂ&#x20AC;ceringsvirksomheden COFCC, siger hun efter hjemkomsten til Danmark.

Tidligst aftale i 2016 De kinesiske myndigheder har nu füet en grundig indføring i, hvordan den danske økologikontrol og reglerne for den danske produktion er strikket sammen. Helene Birk sørgede desuden for en grundig indføring i Danmarks formüen som producent af økologiske fødevarer.

- Det er lidt af et kapløb om at komme først ind pü det kinesiske marked, før producenter fra andre europÌiske lande kommer pü banen. Som det er i dag, er det meget tungt og omkost-

'H NLQHVLVNH IRUEUXJHUH HIWHUVS¥UJHU à HUH RJ à HUH NYDOLWHWVI¥GHYDUHU RJ IRU GH HXURS LVNH SURGXFHQWHU DI ¥NRORJL HU der et kapløb om at komme først ind pü markedet. ningskrÌvende, da de kinesiske myndigheder forlanger at komme pü en ürlig kontrol hos de danske eksportvirksomheder. Vi arbejder for, at de danske myndigheder kan overtage en del af kontrollen, siger Helene Birk.

Hun forventer tidligst, der ligger en fĂŚrdig aftale i 2016.

En langsommelig proces Henrik Biilmann, direktør for Friland, var med i Shanghai, og han glÌder sig over dialogen med de kinesiske myndigheder, men han er helt pü det rene med, at der er tale om en lÌngerevarende proces.

- Det er en meget langsommelig affĂŚre at fĂĽ hul pĂĽ det kinesiske marked, og vi har endnu ikke etab-

leret et løbende salg til Kina. Men de kinesiske myndigheder stiller ikke nogle krav, som vi ikke allerede opfylder efter de nuvÌrende økologiregler i Danmark, siger han.

Efter planerne skal Dan Jørgensen møde sin kinesiske ministerkollega til forüret for at tage nÌste trin i retning af en egentlig aftale.

Ny ĂĽbning i Korea Der er ogsĂĽ en ny ĂĽbning pĂĽ vej i Korea, hvor det siden 2014 ikke har vĂŚret tilladt at sĂŚlge og markedsføre produkter med EUâ&#x20AC;&#x2122;s økologistandarder som økologiske. Efter mødet med de koreanske myndigheder forventer Dan Jørgensen, at en ĂŚkvivalensaftale mellem EU og Korea

Pølseparty hos HolbÌk-slagter

Seminar om Kina-eksport

115 ton. Sü meget økologisk grillpølse har Slagtergürden i HolbÌk producerer det seneste ür. Den største sÌllert er den bornholmske ristepølse.

KĂ&#x2DC;D TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Det er derfor ikke uden grund, at slagter og medindehaver Thomas Birk beskriver sommeren hos den økologiske slagter som en sand pølsefest.

Han er ikke i tvivl om hovedĂĽrsagen til det hastigt voksende salg.

- Det er ikke sü svÌrt at lave pølser, og den største hemmelighed er, at vi kommer kød i vores pølser, siger Thomas Birk.

Med 10 ansatte er Slagtergürden stadig en lille aktør pü det danske marked, og ifølge medindehaver Karsten Andersen giver det virksomheGHQ HQ VWRU à HNVLELOLWHW VRP J¥U GHW muligt hurtigt at hündtere en pludselig ordre.

Grossisterne tager fra Via knopskydninger har det desuden vĂŚret muligt at fĂĽ plads til en ny, ef-

fektiv pakkelinje til pølser. Den har kostet en mio. kr., men sparer en del mandetimer, sü investeringen bliver hurtigt tjent hjem.

De sjĂŚllandske slagtere peger ogsĂĽ pĂĽ andre grunde til fremgangen. Den vigtigste er, at virksomheden for godt to ĂĽr siden blev engrosgodkendt.

Siden har rigtig meget kød fundet vej til Aarstidernes kasser, men produkterne fra den sjĂŚllandske VODJWHUYLUNVRPKHG Ă&#x20AC;QGHU HIWHUKnQden ogsĂĽ vej til mange kantiner og restauranter via landets største grossistkĂŚder.

OgsĂĽ lokale SuperBrugsener er blevet vigtige afsĂŚtningskanaler.

Nogle hürde hunde - Vi har vÌret inde hos Hørkram i halvandet ür, og vores salg til dem vokser hele tiden, siger Thomas Birk.

Han er ikke i tvivl om, at det pĂĽ mange mĂĽder ville vĂŚre nemmere kun

bliver vedtaget i nĂŚr fremtid. Aftalen vil formentlig omfatte forarbejdede produkter.

Han hüber desuden, at samarbejdet om dyrevelfÌrd udover at fremme bedre dyrevelfÌrd ogsü kan fü stor betydning for Danmarks muligheder for eksport af oksekød til Korea, som lukkede ned for importen i 2000 pga. udbrud af kogalskab i EU. - Jeg hüber, at vi gennem det udvidede samarbejde om dyrevelfÌrd kan fü mulighed for at vise koreanerne, hvor langt vi er i Danmark i arbejdet med at integrere dyrevelfÌrd og dyresundhed. Det kan forhübentligt gøre det lettere at vinde koreanernes tillid, sü de genübner importen af oksekød, siger Dan Jørgensen.

Det er ikke tilfÌldigt, at den bornholmske ristepølse pryder bagenden af Slagtergürdens bil, fortÌller slagtermester Karsten Andersen. at levere kød til tre store grossister, som sørger for distributionen, men han forsikrer om, at der ikke er planer om at droppe HolbÌkslagterens vareture til de mange trofaste kunder, som gennem ürene har fundet vej til butikken i HolbÌk.

Den tÌtte kontakt med kunderne giver Slagtergürden løbende feedback, og det er en uvurderlig hjÌlp i den løbende produktudvikling.

Han beklager samtidig, at Farumgrossisten Ă&#x2DC;GT er lukket, og at det økologiske markedet i endnu højere grad bliver domineret af de store landsdĂŚkkende grossister.

- De er nogle hürde hunde at handle med, men mange kunder ønsker

kun at handle Êt sted, sü vi er nødt til at vÌre med, siger Thomas Birk.

Slut med Tivoli-ture Tidligere leverede SlagtergĂĽrden direkte til Tivoli, men den tjans er i dag overtaget af Hørkram. Omvejen omkring en grossist ĂŚder naturligvis lidt af det beløb, som lander pĂĽ kontoen L +ROE N 7LO JHQJ OG VOLSSHU Ă&#x20AC;UPDets to kølebiler for en tur i Tivoli og med over 100 varenumre fra SlagtergĂĽrden, er Hørkram blevet en vigtig partner.

- Vi er heldige, fordi vi har nogle specialprodukter, som grossisterne ikke kan købe andre steder, sü vi für en rimelig pris.

EKSPORT: Danske eksportvirksomheder har gennem ĂĽrene høstet mange dyrtkøbte erfaringer i deres søgen efter kunder pĂĽ fjerene markeder. Men ifølge Helene Birk, eksportchef i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, er der ingen grund til at begĂĽ de samme fejl to gange.

For at hjĂŚlpe de økologisk producenter bedst muligt pĂĽ vej arrangerer Ă&#x2DC;L derfor et seminar om vejen til det kinesiske marked. PĂĽ seminariet giver Marie-Louise Flach de Neergaard fra Den Danske Ambassade i Kina en indføring i det kinesiske økologiPDUNHG RJ NUDYHQH WLO FHUWLĂ&#x20AC;FHULQJ RJ kontrol.

Herefter vil mejerichef Poul Pedersen fra Thise Mejeri, Kasper Thormod, direktør for global handel og markedsforhold hos Arla Foods og direktør Henrik Biilmann fra Friland fortÌlle om deres første erfaringer som eksportør til Kina.

Endelig vil deltagerne fü en samlet tjekliste med alle de forhold, som de bør hündtere, før deres produkter sÌtter kurs mod Kina. ɝ Tid: 15. december ɝ Sted: Sinatur Hotel i Vejle

MAD & MARKED

14. november 2014 nr. 555

MØD ØKOLOGIEN PÅ AGROMEK 2014

Økologisk Landsforening inviterer på OMLÆGNINGSTJEK OG FAGLIG VIDEN på Agromek 2014 fra d. 25. - 28. november MØD OS I HAL D – STAND 3382 VIL DU OPTIMERE DIN PRODUKTION? Så prøv vores tværfaglige rådgivningsprodukt eller tag en snak med en af de skarpe konsulenter.

Hør om nyeste viden indenfor bl.a. recirkulering, dyrkning af energiafgrøder samt fliskompost eller om det nye sort: Holistisk afgræsning og Sen fravænning af kalve.

Drømmer du om at udvikle et nyt produkt, så kom og få en snak med vores fødevarerådgivning.

ND OG Æ M R O F D Ø M TA N D E N S Å P E T G L A FOLKEV .D K O G S E I G O L O K O K – TJ E ORNÅR. HVEM OG HV

ØKOLOGI & ERHVERV

17

18

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

14. november 2014 nr. 555

Éť ANNONCER

Â&#x201E; Bog-nyt

Â&#x201E; TID & STED 20. november kl. 13.30-16.00.

ErnÌring pü den fede müde - de 10 kostrüd. Kom og fü et indblik i de 10 nye kostrüd, og fü et bud pü hvordan de generelle kostrüd bliver brugbare i arbejdet med dejlig mad. Københavns Madhus, Ingerslevsgade 44, 1705 København V. Mere information og tilmelding pü www.kbhmadhus.dk. Arr: Københavns Madhus.

30. november kl. 10-16. Biodynamisk introduktionsdag hos Karl

Henning Mikkelsen, Højbo, Nordlundsvej 105, Brande. Oplysninger og tilmelding: e-mail: khmbiogroent@hotmail.dk tlf. 4116 4842 eller birtheholt@live.dk, tlf. 3095 4577, senest 25. november, gerne før.

6. december kl 10-16. Biodynamisk Bi kursus med jordbrugsteknolog og biavler Erik Frydenlund. Nr. Lyndelse vej nr. 19, 5260 Odense S. LĂŚs mere pĂĽ www.erikfrydenlund.dk. Tilmelding pĂĽ tlf.

28 50 00 37 eller pĂĽ mail: erikfrydenlund@gmail.com.

8.-9. december. Skolemadskonference 2014. Maden i skolen - skolen i maden. Konference med afsÌt i Københavns erfaringer. Oplysninger og tilmelding pü http:// www.kbhmadhus.dk/. Arr: Københavns Madhus.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Lad køerne â&#x20AC;&#x2122;bestemmeâ&#x20AC;&#x2122; din markplan Tag kontakt til vores kvĂŚgbrugskonsulent inden du fĂĽr lavet markplan Bjarne Hansen Carsten Markussen Christian Petersen Claus Ă&#x2DC;stergaard Poul Christensen Irene Fisker Jens Christian Skov

21 15 87 06 30 62 72 15 21 60 11 60 20 45 74 65 30 62 75 45 20 92 68 24 23 44 65 57

Kirstine Lauridsen Mads S. Vinther Malene Storm KrÌfting Martin Beck Michael Tersbøl Sven Hermansen Thorkild Nissen

20 43 61 04 30 62 90 16 20 26 10 72 23 42 49 80 51 53 27 11 29 43 75 50 40 25 60 47

Temadag om økologisk frø

Prices Diner. James og Adam Price.

264 s. 299,95 kr. Lindhardt og Ringhof.

Brødrene Prices kÌrlighedserklÌring til det amerikanske dinerkøkken vil helt sikkert fü mange GIDL SHK @S CTESD @E V@ƨDR corndogs, chicken fried steak, doughnuts, banana split og mange andre retter, som man har hørt om, hvis man har set bare nogle fü @LDQHJ@MRJD ƼKL Det er ikke en bog, der kan anbefales til slankekure, men som en del af en fornuftig varieret kost er der til mange gode mundfulde her.

Kastaniegaardens julebog. Theresa Maria Jessing. 224 s. 249 kr.

Klynggaard Forlag.

Bogen giver forslag til, hvordan man gør kolde december til ĂĽrets varmeste mĂĽned. Den er opdelt som en julekalender med forslag og inspiration til mĂĽnedens 24 første dage â&#x20AC;&#x201C; opskrifter, hĂĽndarbejde, jule-pynt og hyggelig tidsfordriv

NF HKKTRSQDQDS LDC ENSNFQ@ĆĽDQ og tegninger af familiens egne julerier.

Nogle aktiviteter krÌver frost NF RMD LDM CD ƌDRSD ENQDF Q indendørs aldeles uafhÌngigt af vejr og vind.

Mellem paradisĂŚbler og skvalderkĂĽl. Karen Syberg. 416 s. 299,95 kr. Lindhardt og Ringhof.

Følg ürets gang i Karen Sybergs landsbyhave, der summer af liv og leverer indtryk til alle sanser.

Indtryk og iagttagelser samlet NUDQ ĆŚDQD Â Q DQ JNLLDS SHK TCSQXJ H en rĂŚkke korte kapitler om alskens emner, og indimellem krydret med ENSNFQ@ĆĽDQ Det er en mangfoldig have, hvor der ogsĂĽ er plads til lidt ukrudt og man ikke gĂĽr i panik over et par bladlus.

AB

Den 10. december kl. 10:00-15:45 afholder Agrotech, Ă&#x2DC;kologisk Landsforening og GartneriRĂĽdgivningen en temadag om økologiske frø hos Jysk LandbrugsrĂĽdgivning Majsmarken 1, 7190 Billund Det foreløbige program: z Velkomst, v/ Poul Rytter Larsen, Ă&#x2DC;kologisk Landsforening z Teknikker til forĂŚdling: hvilke teknikker anvendes pt. i forĂŚdlingsbranchen for grønsager.

Hvordan kan økologer vÌlge forÌdlingsform? v/ Hans Henrik Kampmann, VEGINOVA IVS z

Fremtidens sorter af økologisk løg, gulerod samt kül. Foreløbige resultater af GUDP-projekter. v/ Gitte Kjeldsen Bjørn, AgroTech, og Jørn Nygaard Sørensen, Aarhus Universitet

z Status og hvad bringer fremtiden for økologiske frø. IndlÌg fra frøleverandører til det danske marked Frokost z 7KH VHDUFK RI 1XWULHQW HI¿FLHQW YDULHWLHV RI FURSV H[DPSOHV RI SRWDWR FDEEDJH OHWWXFH and spinach v/ Edith Lammerts van Bueren, Wageningen Universitet z Tre avlere byder pü en ønskeliste til forÌdlerne Kaffepause z The necessity of an organic breeding program? v/ Edith Lammerts-van Bueren

Hvad fĂĽr man egentlig for pengene nu om dage?

Ja, man kan for eksempel fü en annonce i denne størrelse for 625 kr. + moms. Den er 50 mm høj over to spalter. Der kan stü en hel del pü den plads, men vi laver dem ogsü større (og mindre), alt efter hvad der er behov for.

Pü www.oekologiogerhverv.dk NDQ PDQ ¿QGH RSO\VQLQJHU RP størrelser og priser, udgivelsesdatoer og deadlines med mere.

Generalforsamling i Ă&#x2DC;kokød Onsdag den 19. november 2014 kl. 18.15 i Jysk landbrugscenter i Billund Majsmarken 1, 7190 Billund Der startes med økologisk middag.

z Diskussion og opsamling Generalforsamling ifølge vedtÌgterne. Se mere pü foreningens hjemmeside www.okokod.dk

z Afslutning Pris for deltagelse: 350 kr. + moms.

Tilmelding til Ă&#x2DC;kologisk Landsforening pĂĽ tlf. 8732 2700 eller pĂĽ mail til Helle Moving (hmo@ okologi.dk) senest fredag den 5. december.

Projektet er støttet af: â&#x20AC;?Den EuropĂŚiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterneâ&#x20AC;?

Efter generalforsamling vil Michael Borgen give et oplÌg til debat, om økokøds visioner fremadrettet og om foreningens hjemmeside skal bruges mere aktiv i kommunikationen med medlemmerne.

Tilmelding til spisning nødvendigt senest den 14. november til Ina Nielsen pü mail: inan@friland.dk eller tlf. 89 19 27 63

14. november 2014 nr. 555

ØKOLOGI & ERHVERV

19

$1121&(5 ɽ

Gaveidé Giv et årsabonnement på Økologi & Erhverv

Lær ooslogi mer ’ øk Økologiske praktikpladser søges.

Kontakt os på tel 96 96 66 66 kærlig hilsen Eleverne på Kalø

ØKOLOGI

ERHVERV

Arbejde - Køb Salg - Bytte Har du, hvad du behøver, eller har du for meget af noget?

Bestil annonce på 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

De næste numre KORT & GODT Udkommer 28. nov.

12. dec.

Annoncedeadline 18. nov 2. dec.

Nr. 556 557

9. jan 23. jan.

18. dec.

13. jan

558 559

Se oplysninger om annoncering på www.oekologiogerhverv.dk

Hønsegødning Pelleteret 5 mm NPK 4-3-3 el. 4-3-2

8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk

Økologisk 25 kgs poser, 1200 kgs bigbag Mariendal Tel.: +45 23 39 63 64

Økologisk gødning sælges Flere forskellige typer (piller).

E-mail: mariendal@adr.dk

Så- og priklejord med økologisk gødning sælges.

Flydende økologisk gødning sælges.

Fyn Økologiske Gruppe

Kompost til forskellige formål sælges.

Information og tilbud gives.

FARMERGØDNING v/Erik Mortensen Toruphøjevej 56, Fjelsø, 9620 Ålestrup erik@farmergoedning.dk Tlf. 98 64 71 22 Fax 98 64 74 22 Øko-aut.nr. 20877 SE.nr. 28 43 02 13

Vi vil gerne tiltrække endnu mere økologi til Fyn og styrke bevidstheden om en økologisk og eksperimental vækstzone på Fyn. Netværk, information og nye ideer er midlerne til at nå ideelle forhold for økologiens udbredelse her på Fyn. Har du lyst til at bidrage? Kontakt Christina Kirstinesgaard / 2073 0855 / potentiana@mail.dk

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

300 tdr. økologisk byg sælges.

Tlf. 2191 1163 eller 7456 1163.

Wrapballer sælges. Græs med kløver. Foderanalyse haves. Økonummer 714709. Henv. tlf.

6251 5303 eller 2173 8774.

6 ha jord udlejes i Lyngby ved Trustrup. Tlf. 4056 6348.

Sælges: 12 krydsningskalve Jersey + Angus 3-5 mdr. 5 tyre og 7 kvier. Lemvig 4021 9874.

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere.

I spalten Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.

Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

Nyt fra mark og stald Faglig Afdelingen

Temadag for frilands- og økologiske svineproducenter VS: Foderopgørelse og fordeling

Sidste slæt græs

Smælderlarver i vinterrug

Webinar og gratis onlinekursus om økologiske biogas

Lucerne tæt på 1. november

Læs om det på http://fagligtteam.blogspot.com/

Fodring af svin på friland kan være besværlig, miljøbelastende og dyr. Kom og hør forskellige bud på smartere fodring på friland. Dagen afsluttes med debat.

Tid: Sted: Pris: Program: Tilmelding:

Onsdag den 26. november 2014 kl. 9.30–16.00 (forud for Frilands årsmøde) Jysk Landbrugsrådgivning, Majsmarken 1, 7190 Billund Frilands svineleverandør: Gratis Ikke leverandør: kr. 1.500,– inkl. forplejning Se program for dagen her: www.landbrugsinfo.dk/oko-detsker Senest fredag den 19. november 2014 til Friland A/S, Ina Nielsen, E: inan@friland.dk eller T: 8919 2763

Temadagen afholdes af Videncentret for Landbrug, Økologi i samarbejde med Friland A/S

ID nr. 42742

BAG OM Ă&#x2DC;KOLOGIEN ...

Ă&#x2DC;KOLOGI ERHVERV

som er mere besvÌrligt at have med at gøre ved høst, fordi det forudsÌtter en lÌngere periode med tørt vejr.

Som du kan lĂŚse i denne avis, Ă&#x20AC;QGHV GHU RJVn HQ PHOOHPWLQJ som nogle derfor kalder høsilage.

Hvor ensilage typisk indeholder 65 pct. vand og hø omkring 15, er vandindholdet i høsilage et sted derimellem. Det betyder, at grĂŚsset ikke gennemgĂĽr samme proces som under en normal ensilering. Ă&#x2DC;kologiske malkekøer er ofte i underskud med aminosyrer, der ikke nedbrydes i vommen, men passerer til tarmen og optages der. For at afhjĂŚlpe det, køber økologer dyr sojakage i udlandet.

Høsilage har denne egenskab, og dansk grÌs kan dermed erstatte noget af den importerede sojakage. kmn@okologi.dk

Hø eller ensilage

Ă&#x2DC;kologiske landmĂŚnd eksperimenterer med en ny mĂĽde at konservere foder til vinteren pĂĽ

En stor del af det foder, økologiske køer og kalve ĂŚder om vinteren, er ensilage. Nogle kalder det populĂŚrt for syltet grĂŚs. NĂĽr man om sommeren slĂĽr grĂŚsset og ensilerer det, presser man det sammen i en stor stak, og nĂĽr der ikke er ilt til stede, forgĂŚrer grĂŚsset â&#x20AC;&#x201C; det ensilerer. Bakterier omsĂŚtter noget af energien til syre, der konserverer foderet, indtil det skal bruges i løbet af vinteren.

Tørring er en anden mĂĽde at konservere grĂŚs pĂĽ. Resultatet er hø â&#x20AC;&#x201C; et foder, som drøvtyggere typisk sĂŚtter stor pris pĂĽ, men

Afsender: Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV Éż Silkeborgvej 260 Éż 8230 Ă&#x2026;byhøj Éż avis@okologi.dk Ă&#x2DC;KOLOGI

ERHVERV

14. november 2014 nr. 555

De første økologiske Ď?Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2020;Â?Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x201E;Â&#x2022; Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2019;¤ Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x152; Â?Â&#x201D;Â&#x192;Â&#x2DC;Â&#x192;Â&#x2020; Ă&#x17E;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021; Â&#x192;Â?Â&#x201E;Â&#x201D;Â&#x2014;Â&#x2030; er klar til at høste de førÂ&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2021; Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2022;Â?Â&#x2021; Ď?Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2020;Â?Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x201E;Â&#x2022; i starten af 2015 AKVAKULTUR AF JAKOB BRANDT

Flodkrebsen er en lille velsmagende fĂŚtter, som isĂŚr er en populĂŚr gĂŚst pĂĽ de svenske middagsborde ved de ĂĽrlige krebsekalaser, hvor hovedingredienserne bestĂĽr af lige dele krebs, snaps og munter sang.

MĂĽske den tradition er pĂĽ vej til 'DQPDUN KYRU HQ OLOOH Ă RN Ă RGNUHEV har fortrĂŚngt ørrederne i tre af dammene pĂĽ det lille midtjyske dambrug Skravad Mølle. Med kun et par hunGUHGH Ă RGNUHEV InU ODQGHWV IÂĄUVWH FHUWLĂ&#x20AC;FHUHGH NUHEVHGDPEUXJ PHVW karakter af et demonstrationsbrug, men et større anlĂŚg er under omlĂŚgning pĂĽ Bornholm.

Villy Larsen fra Dansk Akvakultur KnEHU DW Ă RGNUHEVHQ YLO Ă&#x20AC;QGH YHM WLO

Ă HUH ÂĄNRORJLVNH ODQGEUXJ VRP IRU VPn midler kan etablere en produktion. Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â&#x17D;Ă&#x17E;Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x2013;Â&#x2022; Â&#x2022;Â?Â&#x201D;Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2020;Â&#x2021;Â?Â&#x192;Â?Â&#x2020; Flodkrebsen tĂĽler kun ferskvand, og den bliver ofte betegnet som vandløbets skraldemand. I naturen OHYHU Ă RGNUHEVHQ DI EODGH DOJHU RJ smĂĽdyr. Den er nataktiv og gemmer sig om dagen, sĂĽ det er de fĂŚrreste, som møder dem ude i naturen.

Villy Larsen fra Dansk Akvakultur KDU DUEHMGHW IRU HQ ÂĄNRORJLVN FHUWLĂ&#x20AC;cering i et par ĂĽr, og med etableringen af en egentlig produktion hĂĽber han, at den 10 cm lange krebs kommer mere frem i lyset.

- Den ligner en minihummer, og jeg forventer, at kunderne bliver gourmetrestauranter, men vi kan PnVNH RJVn HNVSRUWHUH Ă RGNUHEV WLO Sverige, siger Villy Larsen. Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â&#x201E;Â&#x201D;Â&#x2014;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2022;Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â?

3URGXNWLRQHQ DI ¥NRORJLVN à RGNUHEV er baseret pü den oprindelige danske krebseart Astacus astacus, som tidligere var meget almindelig i søer,

Familien af danskproducerede, Ă&#x2DC;-mĂŚrkede akvakulturprodukter i form af ørreder, linemuslinger og tang fĂĽr snart et Q\W PHGOHP L IRUP DI Ă RGNUHEVHQ

)RWR 9LOO\ - /DUVHQ 'DQVN $NYDNXOWXU ĂĽer og bĂŚkke.

Ifølge Danmarks Krebseavlerforening, som tilbyder rĂĽdgivning, JLN EHVWDQGHQ DI Ă RGNUHEV VW UNW tilbage i 50â&#x20AC;&#x2122;erne under landbrugets rationalisering med større maskiner og øget brug af sprøjtemidler.

I takt med, at ĂĽerne er blevet renere, er der de seneste ĂĽrtier sporet en pĂŚn fremgang i bestanden, og

NUHEVHQH Q\GHU JRGW DI DW à HUH ODQGmÌnd har etableret mindre søer og vandhuller.

6DPWLGLJ KDU à RGNUHEVHQ InHW hürd konkurrence fra den invasive signalkrebs, der er bÌrer af svampesygdommen krebsepest, som den selv kan overleve, men som med ürs mellemrum gør et stort indhug i beVWDQGHQ DI à RGNUHEV

5HJOHUQH IRU Ă RGNUHEV O QHU VLJ op ad de regler, der gĂŚlder for de ÂĄNRORJLVNH Ă&#x20AC;VN RJ PXVOLQJHU RJ LIÂĄOge dambruger Niels Ole Andersen fra Skravad Mølle handler det primĂŚrt om at skabe nogle forhold, der ligner de naturlige mest muligt. Det har han blandt andet gjort ved at sørge for plantevĂŚkst og gamle drĂŚnrør, som krebsene kan gemme sig i.