Økologi & Erhverv nr 561 20-02-15

Økologi skaber værdi

Kørespor i græs er oplagt

Global fremgang for økologien

NRORgLVN OanGbrug uGYaVNer LNNe Vå PegeW NY OVWRf WLO YanGPLOM¡eW Rg uGOeGer RgVå f rre GrLYKuVgaVVer enG NRnYenWLRneO OanGbrug. 'erPeG VNaber ¡NRORgLVN OanGbrug VWRre Y rGLer fRr VaPfunGeW.

)Oere Rg Áere PaVNLnVWaWLRner Kar uGVW\r Ger g¡r GeW nePW aW anYenGe faVWe N¡reVSRr L VO WParNerne. (n RSOagW PuOLgKeG fRr aW få Pere uG af ParNen YLVer erfarLnger fra SrRMeNWeW NRORgL L 6SRreW.

'eW gORbaOe ParNeG fRr ¡NRORgL er fRrWVaW GRPLnereW af PaVVLY Y NVW. , 2013 bOeY Ger Så gORbaOW SOan N¡bW ¡NRORgLVNe f¡GeYarer fRr Pere enG 10 PLa. Nr. 'eW VYarer WLO en VWLgnLng Så 12 SFW.

7

AKTUELT

14

MARK OG STALD

ØKOLOGI

16

MAD OG MARKED

ERHVERV

20. februar 2015 nr. 561 35. årgang

Foodservice for 1 mia. kr.

Private og offentlige storkøkkener, kantiner, institutioner og restauranter købte i 2013 økologiske varer for 981 mio. kr.

BIOFACH 2015: Indkøbere fra alle kroge af verden strømmede i sidste uge til verdens største økologimesse, BioFach i Nürnberg, hvor de danske udstillere høstede stor anerkendelse for deres innovation. Her besøger fødevareminister Dan Jørgensen Sven Jensen fra Local and Global.

Side 16-19

(n n\ RSg¡reOVe fra 'anParNV 6WaWLVWLN YLVer aW VaOgeW af ¡NRORgL uGg¡r feP SrRFenW af Gen VaPOeGe RPV WnLng L fRRGVerYLFe-VeNWRren. 'eW er n VWen en fRrGRbOLng L fRrKROG WLO 2010 Lf¡Oge NRORgLVN /anGVfRrenLngV WLGOLgere RSg¡reOVe. - 9L fRrYenWer aW Ve VWRr Y NVW L 201 Rg 2015. )Oere PeGOePVYLrNVRPKeGer Seger Så en frePgang Så PLnGVW 15 SrRFenW VLGVWe år VLger 5LNNe 7KRr¡e *r¡nnLng SrRMeNWOeGer L NRORgLVN /anGVfRrenLng. 2Sg¡reOVen YLVer aW LV r ¡NRORgLVNe PeMerLYarer 1 SFW. Rg NRORnLaOYarer 31 SFW. VRP GrLNNeYarer PeO Rg gr\n f\OGWe PeVW L OanGeWV N¡NNener L 2013. )rugW Rg gr¡nW uGgMRrGe 1 SrRFenW af RPV WnLngen. jb@okologi.dk

Stikprøver afslører mange fejl Overtrædelser på 33 pct. af de økologiske bedrifter, der uanmeldt får besøg af NaturErhvervstyrelsens stikprøvekontrol, bekymrer hverken kontrolmyndighederne eller formanden for Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening ØKOLOGIKONTROL $) 1,/6 :h57=(1)(/'

1 GageV YarVeO. 6å O nge Kar ¡NRORgLVNe OanGP nG WLO aW få VW\r Så båGe ParN VWaOG beV WnLng Rg regnVNaber når 1aWur(rKYerYVW\reOVen YarVOer GeW årOLge NRnWrRObeV¡g Rg Lf¡Oge Ge n\eVWe NRnWrROWaO Ger er fra 2013 f¡rWe 2 02 anPeOGWe beV¡g GeWWe år WLO RYerWr GeOVer Så 10 SFW. af Ge beV¡gWe beGrLfWer. 6aPPe år bOeY Ger GRg RgVå fRre-

WageW 1 3 uanPeOGWe NRnWrROOer Rg Ker Yar anWaOOeW af RYerWr GeOVer RYer Wre gange Vå K¡MW. 9eG 33 SFW. af Ge uanPeOGWe beV¡g bOeY Ger NRnVWaWereW RYerWr GeOVer af ¡NRORgLregOerne. 'en VWRre fRrVNeO Så anWaOOeW af RYerWr GeOVer YeG anPeOGWe Rg uanPeOGWe beV¡g NRPPer GRg LNNe WLO aW reVuOWere L Áere VWLNSr¡Yer. 6åGan O\Ger GeW KRV 1aWur(rKYerYVW\reOVen. - 9L arbeMGer KeOe WLGen Så aW fRrbeGre YRreV SrRFeGurer Rg få GeW PeVW RSWLPaOe uG af YRreV NRnWrRO Pen LnGWLO YLGere er Ger Lngen NRnNreWe SOaner RP aW fRreWage Áere VWLNSr¡Yer L frePWLGen O\Ger GeW

fra $nne-.aWKrLne 0anGruS Ger er WeaPOeGer L 1aWur(rKYerYVW\reOVen Ger arbeMGer unGer (8-fRrRrGnLngen fRr ¡NRORgLNRnWrRO. +un fRrNOarer bOanGW anGeW begrunGeOVen PeG aW KRYeGSarWen af VWLNSr¡Yerne LNNe uGWageV WLOf OGLgW Pen GerLPRG Så baggrunG af PLVWanNe RP RYerWr GeOVer Rg aW GeWWe gLYer Gen reOaWLYW VWRre fRrVNeO L RYerWr GeOVeVSrRFenWen PeOOeP VWLNSr¡Yer Rg årOLge NRnWrROOer. Efterlyser dialog +RV P ONeuGYaOgeW L NRORgLVN /anGVfRrenLng er WaOOene KeOOer LNNe

nRgeW Ger beN\Prer fRrPanG 2Oe 6¡renVen. - 'er VNaO VeOYf¡OgeOLg Y re RrGneGe fRrKROG Rg GerfRr Kar YL brug fRr VWLNSr¡Yerne Vå YL Nan NRPPe RYerWr GeOVerne WLO OLYV. -eg er GRg VLNNer Så aW GeW fRrKROGVYLV K¡Me WaO LNNe afVSeMOer YLrNeOLgKeGen Så Ge ¡NRORgLVNe beGrLfWer Ga Pan RfWeVW fRreWager VWLNSr¡Yer uG fra begrunGeW PLVWanNe. , VWeGeW Seger fRrPanGen Så aW Pere GLaORg YLO Nunne fRreb\gge Pange RYerWr GeOVer. - 6RP ¡NRORg er Pan unGerOagW en r NNe RPfaWWenGe regOer Ger WLO WLGer

Nan Y re NRPSOLFereGe. 'eW g¡r aW Pan RfWe Nunne ¡nVNe VLg eW nePPere V\VWeP. 'eW KanGOer KYerNen RP Pere NRnWrRO eOOer RP aW OePSe regOerne fRr ¡NRORger Pen RP Pere GLaORg Vå WLngene bOLYer enNOere Rg Pere gennePVNueOLge fRrNOarer 2Oe 6¡renVen Rg unGerVWreger aW P ONeuGYaOgeW gerne YLO agere fRrPLGOer L en GLaORg PeOOeP P ONeSrRGuFenWer Rg NRnWrROP\nGLgKeGer fRr aW NOarg¡re reWnLngVOLnMerne.

Læs mere side 8-9

2

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

20. februar 2015 nr. 561

MENNESKER & MENINGER

Efterspørgsel uden udbud

AF PER KĂ˜LSTER Vi hører det igen og igen, salget gĂĽr strygende. Det er svĂŚrt at forstĂĽ, nĂĽr man samtidig ved, hvor vanskeligt mange landmĂŚnd er stillede.

Statistisk set er op imod hver femte insolvent og potentielt konkurstruet.

Et klart tegn pĂĽ en reel krise og samtidig en strukturel udfordring, som ikke efterlader nogen i tvivl om de barske realiteter.

Verden i almindelighed og landbruget i sÌrdeleshed har altid vÌret en foranderlig størrelse. Og nogen gange skyldes forandringer ’udviklingen’ og ’udefra kommende omstÌndigheder’, eller med andre ord forhold der ligesom vejret ligger uden for os dødeliges muligheder for at Ìndre.

Vi har i sü rigeligt omfang vÌret vidner til en uafvendelighed gennem en lang ürrÌkke, hvor antallet af landbrug og beskÌftigede bare er raslet ned. Hvis kurven fortsÌtter, sü Àndes der inden for en overskuelig tidsperiode ikke lÌngere dansk landbrug. I mange ür hang der pü min gamle arbejdsplads pü Landbohøjskolen en hündskrevet plakat fra et debatarrangement med ordene �Skal dansk landbrug nedlÌgges?�

Den grinede til mig pü sin egen groteske müde, fordi jeg tÌnkte, at landbruget er naturligvis kommet for at blive, det er kun et spørgsmül om i hvilken form. Men denne dødningeprofeti har forfulgt mig som en ond drøm. Er det virkelig det, der er ved at ske? Karetmagerfaget er forsvundet. Typograferne er det ...

Men vi kan ikke vente pĂĽ svaret.

Der skal tĂŚnkes nyt. Vi skal skabe fremtiden. Historien har ogsĂĽ vist,

FOTO: JAKOB BRANDT

LEDER

at ved at tage skeen i egen hünd som virksomhed, som branche, som erhverv eller samfundsgruppe, sü kan udviklingen vendes. Da landbruget var sat fri med udskiftningen i 1800-tallets start var grundstenen til den fri nÌring lagt. Men det var først med dannelsen af andelsbevÌgelserne, at potentialet blev forløst. Alle trak pü samme hammel, fÌlles mül og respekt for demokratiske vÌrdier. Fra de middelalderlige feudalsystemer til den moderne organisering for mere end 100 ür siden. Det var resultatet af bevidste beslutninger.

Vi skal Ă€nde sammen med alle de interesser, politiske, erhvervsmĂŚssige, folkelige osv., som kan se perspektiverne i at tĂŚnke nyt. Ă˜kologien er en indlysende og trovĂŚrdig vej. Og jo mere vi ved, des mere kaldes der pĂĽ et vidtgĂĽende alternativ. Men der er ogsĂĽ en lang rĂŚkke forhold, som ikke traditionelt er noget vi medtĂŚnker, nĂĽr vi bruger ordet ’økologi’. Det gĂŚlder ikke mindst ejerformer, generationsskifte, samarbejder, lokal forsyning og fair handel.

Vi stür ved en tilsvarende skillevej i dag, hvor der er et skrigende behov for at Ànde en ny vej til at skabe tillid til erhvervets fremtid. Vi har taget et første og meget tungtvejende skridt med den økologiske produktionsform. Det, vi stür over for nu, er at sandsynliggøre forretningspotentialet, og dermed tilliden i den Ànansielle sektor og viljen til at genrejse investeringslysten og mulighederne for langsigtede og bÌredygtige Ànansiering af den omlÌgning og den nytÌnkning, der skal vise vejen til fremtiden.

Vi har løsninger. Eksporten, detailhandlen, forbrugerne og et bredt udsnit af Folketinget taler deres eget tydelige sprog om, hvor der er vilje, er der en vej. Det er et grotesk paradoks, at markedet viser viljen men at det ikke fungerer godt nok.

Der mangler blandt andet økologiske Ìg, svin, oksekød, foder og

6Q UHQGH UHJXOHULQJHU RJ GHQ IUDY UHQGH RSWLPLVPH L GHQ ÀQDQVLHOOH VHNWRU VWnU L HQ SDUDGRNVDO RJ VN UHQGH NRQWUDVW WLO GH XWUROLJW SRVLWLYH VLJQDOHU YL InU IUD PDUNHGHW 6HQHVW KDU &223 PHG GHUHV Q\H VWUDWHJL KDIW HQ PHJHW VWRU VDOJVIUHPJDQJ HIWHU Q\WnU $UOD KDU K YHW P ONHDIUHJQLQJHQ 3n GHQ Q\V RYHUVWnHGH LQWHUQDWLRQDOH PHVVH %LRIDFK L 1 UQEHUJ YDU YRUHV GHOWDJHQGH YLUNVRPKHGHU PHJHW SRVLWLYH IRUGL GHU LQGJnV DIWDOHU RP HNVSRUW Sn OLYHW O¥V

“

‹ •Â?ƒŽ ϔ‹Â?†‡ •ƒÂ?Â?‡Â? Â?‡† ƒŽŽ‡ †‡ ‹Â?–‡”‡••‡”ǥ ’‘Ž‹–‹•Â?‡ǥ ‡”Š˜‡”˜•Â?§••‹‰‡ǥ ˆ‘ŽÂ?‡Ž‹‰‡ Â‘Â•Â˜Ç¤ÇĄ •‘Â? Â?ƒÂ? •‡ ’‡”•’‡Â?–‹˜‡”Â?‡ ‹ ƒ– –§Â?Â?‡ Â?›–Ǥ

deres nye strategi haft en meget stor salgsfremgang efter nytür. Arla har hÌvet mÌlkeafregningen. Pü den nys overstüede internationale messe Biofach i Nßrnberg var vores deltagende virksomheder meget positive, fordi der indgüs aftaler om eksport pü livet løs. Det hele bakkes op af en konstruktiv politisk proces, regeringens reviderede handlingsplan og kommunale initiativer.

ikke mindst frugt og grønt. Det er vanskeligt at acceptere, at økologi ikke kan vÌre en god forretning, som tiltrÌkker kapital.

Markedet kan ikke ønske sig mere, efterspørgslen er der. Men et marked kan ikke fungere, nür udbuddet ikke kan følge med. Der er ingen vej uden om at genskabe tilliden og visionerne i den Ànansielle sektor.

Det er selve forudsĂŚtningen for at hjulene drejer rundt. Den rigtige vej vel at mĂŚrke.

Og kan den ikke selv, sü mü vi fü forbrugerne i spil. Vi deltager alle i spillet om pengene, som købere af ydelser fra kreditforeninger, banker, pensionskasser osv. Nür vi køber

Det er simpelthen blevet for besvÌrligt og risikabelt at lÌgge om, generationsskifte eller konsolidere. SnÌrende reguleringer og den fravÌrende optimisme i den Ànansielle sektor stür i en paradoksal og skÌrende kontrast til de utroligt positive signaler vi für fra markedet. Senest har COOP med

Udgiver Ă˜kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă…byhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

Ă˜KOLOGI Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 87 32 27 29

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 87 32 27 27

Udkommer 22 udgivelser ĂĽrligt Oplag 5.000 ISSN 1904 - 1586

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23

Journalist Karen Munk Nielsen kmn@okologi.dk 87 32 27 28

ERHVERV

Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg.

Et ĂĽrsabonnement koster 695kr. (ekskl. moms). Bestil pĂĽ mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

økologisk i supermarkedet, gør vi det pü trods af prisen, fordi vi ved, det bliver dyrt at lade vÌre.

Südan mü det ogsü blive med den Ànansielle verden. Lad os fü gang i en alliance, hvor penge kan blive et middel til at fremme fÌlles visioner frem for ensidigt at tilgodese individuelle behov. Det er økologiens vÌsen.

Og for at slutte ringen: Skulle Folketinget fü den geniale ide, at differentiere - altsü reducere - momsen, sü de übenlyse samfundsgoder økologien leverer ikke straffes med en ekstraskat, sü kan vi øjne konturerne af en gennemgribende økologisk reformering, hvor avlerne, erhvervet, detailhandlen, den Ànansielle sektor, staten og endelig forbrugerne gür hünd i hünd om at vende udviklingen. En storslüet tanke, som kun har vindere. Alle har leveret og markedet kan fungere igen.

Ă˜kologi & Erhverv Redigeres uafhĂŚngigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

DebatindlĂŚg: Redaktionen modtager gerne debatindlĂŚg fra vores lĂŚsere.

Send dit indlĂŚg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

20. februar 2015 nr. 561

ØKOLOGI & ERHVERV

3

SKREVET OM ØKOLOGI «

INDHOLD: AKTUELT

Hvad så bagefter?

4 Ny vision, ny mission og ny strategi Generalforsamlingen i Økologisk Landsforening skal behandle grundlaget for foreningens arbejde frem mod 2020.

6 Vi vil gerne vælges til bestyrelsen i ØL På generalforsamlingen i Økologisk Landsforening 6. marts er seks medlemmer af foreningens bestyrelse på valg. Fire genopstiller. Økologi & Erhverv har opfordret de, der genopstiller, samt nye kandidater til at sende et indlæg til avisen, så vi kan præsentere kandidaterne inden generalforsamlingen. Syv kandidater har taget imod dette tilbud.

6

7 Økologiske landbrug skaber store samfundsværdier Økologisk landbrug udvasker ikke så meget kvælstof til vandmiljøet og udleder også færre drivhusgasser, end konventionel landbrug.

8 Flere snuppet i kontrollen

10

Flere økologer har i 2013 overtrådt øko-reglerne i forhold til de foregående år, og antallet af overtrædelser er steget, viser de nyeste tal fra NaturErhvervstyrelsen. Stigningen i overtrædelser skyldes dog bl.a., at registreringen af overtrædelser er blevet mere udspeciÀceret.

Økologiske ægproducenter oplever faldende dødelighed blandt hønsene og har i 2014 underhalet både skrab og frilandsproduktionen.

10 Hvilken malkeko vil du have? Økologiske mælkeproducenter bliver spurgt til råds om avlsmål for økologiske køer i nyt GUDP-projekt.

12 Coli-vaccine får æren Når dødeligheden blandt økologiske høns er faldet det seneste år, skyldes det formentligt, at stort set alt opdræt i dag bliver vaccineret mod E. coli.

13 Split foderet op i to

Erfaringer fra første år med 12 meter traÀk i slætgræs hos Sejersbøl I/S er lovende. Jakob Sejersbøl er forsigtig med at sætte tal på gevinsten men understreger vigtigheden af at køre klogt i marken.

Handel med øko-varer bliver mere fair Af Per Kølster, økologisk landmand og formand for Økologisk Landsforening

Det er helt legitimt at se slagpris-politik som noget, der i sidste ende presser landmænd, naturen og dyrene. Men forskellen ved de aktuelle prisnedsættelser er, at Økologisk Landsforenings dialog med Coop har sikret, at Coop denne gang selv dækker regningen på ca. 200 mio. kr. årligt. Det er aldrig set før i dansk detailhandel.

11 I gang uden gæld i lejet stald

14 10 pct. mere græs med faste spor

” Vi vil gerne fremme økologi, og øge salget af økologiske varer. Det er vores mål at fordoble det nuværende salg inden 2020, og det gør vi ved udelukkende at skære i vores egen fortjeneste. Jeg kan ikke forestille mig, at det ændrer sig efter 2020. Det er ikke en tidsbegrænset kampagne, og jeg tror ikke vi kommer til at øge Coops fortjeneste igen efter de fem år.

SIGNE FRESE, PROGRAMCHEF FOR MILJØ OG KLIMA I COOP. FOODCULTURE.DK. 10. FEBRUAR. 2015.

I begyndelsen af januar lancerede Coop og Økologisk Landsforening en fælles strategi for at fordoble det økologiske salg i Danmark. Foreningen og Coop udvider sammen det økologiske sortiment i Coops 1.200 butikker.

Samtidig igangsatte Coop prissænkninger på en række økologiske produkter. Prissænkninger Àk for nyligt formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, til at udtrykke bekymring for, at strategien vil ramme de økologiske producenter i nakken.

9 Færre høner dør

13 Haner skal sorteres tidligere fra

Ikke tidsbegrænset

Vi har modtaget:

MARK OG STALD

Høners behov for energi, protein, kalk og andre næringsstoffer varierer over døgnet, og derfor ligger der et økonomisk potentiale i at tilpasse fodringen til denne variation.

” Det kan godt være, at det er Coop, der betaler prisforskellen i de kommende fem år, men hvad så derefter? Jeg frygter, at man vænner kunderne til, at økologiske varer er billigere at købe, end de er for os at producere. Om fem år kan det så være at Coop kommer og siger, at hvis vi vil handle med dem, bliver vi nødt til at sænke priserne.

SØREN CHRISTENSEN, FORMAND FOR VESTJYSK LANDBOFORENING. FOODCULTURE.DK. 10.

FEBRUAR. 2015.

Delelandbrug skal lette vejen til selveje Generationsskiftemodellen share milking stammer fra Australien og New =ealand. En økologisk landmand fra Nordjylland ønsker at introducere modellen på sin gård i samarbejde med projektet ’Det Samfundsnyttige Landbrug’.

Søren Christensen er bekymret for, at priserne på økologi nu bliver kunstigt lave og ikke længere afspejler de høje krav, som de økologiske fødevarer lever op til. Men faktisk kan man sige, at mermomsen og procentuelle avancer har medført, at priser på økologi har været kunstigt høje i butikkerne.

Lidt dyrere råvarer er blevet meget dyrere i butikken, når avancer på 15-30 procent kom på og dertil en relativt højere moms i kroner oveni. Nu kommer der mere fair avancer, mere lige avancer - i kroner. Det medfører en tilsvarende mindre moms på øko-varer — noget vi har talt for længe. Ekstraindsatsen og -værdien i økologi ligger ude hos økologiske landmænd og virksomheder, og det er der, merprisen skal varme. Handlen med økovarer bliver mere fair både for forbrugerne og for landmændene.

Rettelse I Økologi & Erhverv var der en fejl i artiklen om den nye forening: Biodiversitetsgårde i Danmark. I artiklen skrev vi, at foreningen er sikret økonomisk gennem en bevilling på Finansloven, som skulle sikre foreningen et årlig tilskud på 2,5 mio. kr. om året i Àre år. Dette er ikke korrekt.

Finansloven indeholder ganske vist et beløb på 2,5 mio. kr. om året i Àre år til biodiversitetsgårde; men dette beløb er selvfølgelig ikke øremærket til den nye foreningen.

Bevillingen til biodiversitetsgårde administreres af Det rådgivende Bevaringsudvalg for Danske Husdyrgenetiske Ressourcer. Og alle har selvfølgelig lige adgang til at søge om støtte til etablering af biodiversitetsgårde.

MAD OG MARKED ͳͷ ϐ Der er lagt op til den hidtil største manifestation af spændvidden i den økologiske foodservice, når over 50 Àrmaer udstiller på Copenhagen Food Fair i Bella Center i weekenden.

16 Fremgang for global økologi Det globale marked for økologi er fortsat domineret af massiv vækst. I 2013 blev der på globalt plan købt økologiske fødevarer for mere end 470 mia. kr. Det svarer til en stigning på 12 pct.

17 Danske debutanter hitter Mange danske Àrmaer udstillede for første gang på verdens største økologimesse, og Áere Àk bid.

18

ͳͺ ϐ Sealand Birk forventer at sælge økologisk birkesaft for 30 mio. kr. i 2015. Ni ud af ti Áasker bliver solgt i udlandet.

20 Prisfald breeder sig til alle Selv om det er Coop, som har søsat en ny økologi-vision og vil sælge billigere økologi, er det kæderne under Dansk Supermarked, som giver mest økologi for pengene.

Tættere på de nære markeder Især indkøbere fra de nære markeder viser i år interesse for økologiske fødevarer fra de mange danske udstillere på BioFach.

Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening

4

ØKOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

20. februar 2015 nr. 561

Ny vision, ny mission og ny strategi Generalforsamlingen i Økologisk Landsforening skal behandle grundlaget for foreningens arbejde frem mod 2020

“

m det i er e e ǡ aϔh§ ger a ǡ h orda i omm i erer re tatet d ti o e t ighede Ǥ eg h¤ erǡ trategim¤ e e er med ti at i reǡ at de omr¤derǡ i a e i § e a er e et e ige omǡ er igtigeǡ har e t re e e ¤ge hed - a et h orda e t re e amme §tte ag igtǤ

GENERALFORSAMLING AF IRENE BRANDT

”En verden, der tænker og handler økologisk - til glæde for mennesker, dyr og vores jord.”

Dette er bestyrelsen i Økologisk Landsforenings, ØL, bud på foreningens vision frem til 2020. På generalforsamlingen skal foreningens medlemmer ikke alene tage stilling den foreningens nye vision, de skal også drøfte og vedtage en ny mission, en ny strategi samt et nyt navn.

Forslag, der skal drøftes på generalforsamlingen: På baggrund af Økologisk Landsforenings vision og mission er strategien for de kommende år koncentreret om Àre principielle strategiske mål og fem særlige strategiske indsatser.

Økologisk Landsforenings vision: En verden, der tænker og handler økologisk - til glæde for mennesker, dyr og vores jord

Økologisk Landsforenings mission: Vi baner vej for mere og bedre økologi - med nye løsninger, samarbejde og markant interessevaretagelse

Strategiske mål: UDBREDELSE Vi vil udbrede økologi til nye marker, markeder og mennesker; og skabe nye handlings- muligheder for alle, der vil økologi.

UDVIKLING Vi vil udvikle økologien ved at forfølge vores bæredygtigheds-principper og ved at højne produkt-kvaliteten, lønsomheden for landmanden og sundheden for natur, klima, jord, dyr og mennesker.

INVOLVERING Vi vil skabe involvering, oplevelser og fællesskab, som udvikler holdninger, indsigt og engagement i økologi.

SØREN MOESLUND LARSEN, FORMAND I PLANTEAVLS-UDVALGET

dan vi her og nu realiserer visionen og missionen. De er korte og letforståelige. Bliver de for kryptiske og lange, bliver de udvandede, og ingen kan huske dem, siger Kim Qvist og tilføjer: - De skal stå bøjet i neon som ’Ørma’ over søerne i København.

ny vision, mission og strategi umiddelbart efter generalforsamlingen sidste år. Først enedes man om en ny vision, mission og Àre strategiske mål frem til 2020. Dette arbejde lagde efterfølgende grunden for arbejdet med at vælge fem strategiske indsatsområder - blandt de 42 forslag, der var i spil Kim Qvist, næstformand i Økologisk Landsforening har været med helt fra starten. Han beskriver her processen: - Lang, dyb, ekstrem spidsÀndig og helt ned i detaljen. Åben og inddragende. Der var ro til at inddrage alle, siger Kim Qvist.

Forud er gået et års intensivt arbejde i ØL’s bestyrelse og fagudvalg.

- I begyndelsen syntes jeg, det var forvirrende. Vi var ikke helt klar over, hvor vi skulle hen, men nu, hvor det er overstået, synes jeg, det var en okay proces. Vi har brugt mange ressourcer på arbejdet, derfor er det vigtigt, at resultatet kommer ud og bliver brugt, siger Søren Moeslund Larsen, der er formand i Planteavlsudvalget. Han håber, foreningen om fem år kan se tilbage på en periode, hvor arbejdet i foreningen blev båret frem af de beslutninger, generalforsamlingen i år træffer.

- Om det bliver en succes, afhænger af, hvordan vi kommunikerer resultatet ud til offentligheden. Jeg håber, strategimålene er med til at sikre, at de områder, vi alle i fællesskab er blevet enige om, er vigtige, har bestyrelsens bevågenhed - uanset hvordan bestyrelsen sammensættes fagligt, siger Søren Moeslund Larsen.

Viser vor berettigelse Randi Vinfeldt er formand i Svineudvalget i ØL. Hun er glad for at have deltaget i processen og ser frem til at deltage i den fortsatte drøftelse af vision, mission og strategimål og -indsatser på generalforsamlingen, Hun siger: - Det er vildt vigtigt at have en strategi - hvad enten man er en virksomhed eller en forening - Den viser, hvor vi skal hen, og hvad berettigelsen af foreningen er.

Randi Vinfeldt understreger, at hun ikke synes, strategimålene frem mod 2020 er så forskellige fra, ØL’s nuværende indsats.

- Det tager jeg som udtryk for, at det vi gør er godt. Det skal vi blive ved med - og så huske at hænge på, for samfundet rundt om os udvikler sig hele tiden, og det skal vi kunne tilpasse os.

Bøjet i neon At have en vision, mission og strategi er ikke nyt i ØL; men det er nyt, at strategien vil blive lagt frem for offentligheden efter generalforsamlingen.

- Det eneste rigtige er at gøre strategien offentlig, for det giver ikke mening at holde et fantastisk godt produkt hemmeligt. Vi har intet at skjule. Tværtimod, siger Kim Qvist.

Han er både begejstret for de fem strategiske indsatsområder og for de Àre strategimål: - De er det bedste bud på, hvor-

Fra 42 til fem Bestyrelsen og fagudvalgene begyndte arbejdet med at udvikle en

FORENING Vi vil skabe en markant forening med dybe lokale rødder, aktive medlemmer, brede alliancer, motiverede ansatte, stærk økonomi og interesse-varetagelse.

Strategiske indsatsområder: Økonomisk bæredygtighed Markant forbedring af de økonomiske rammevilkår for økologisk landbrug. En ny grøn lønsomhed skabes via konkrete politiske og markedspolitiske landvindinger, samt via styrket strategisk rådgivning, der anviser nye samarbejdes- og udviklingsveje til økonomisk bæredygtighed.

Lokal økologi At fremme en markant udvikling af lokal økologisk produktion og -salg samt lokal samarbejde om økologi formidling og - oplevelser.

En levende og frugtbar jord At sikre at økologisk landbrug kan dokumentere, udvikle og brande sig på at efterlade en levende, frugtbarjord til kommende generationer her i landet og i udviklingslande.

Næste generation af økologiske landmænd At bane vej for og involvere en ny generation af økologiske landmænd i udvikling af økologi. At skabe markant forbedret viden om og motivation til økologi hos landbrugselever og øget rekruttering af Áere landbrugselever med interesse for økologi; At udvikle bedre ejer-, Ànansierings- og samarbejdsformer for at fremme generationsskifte og etablering.

Professionelle køkkener At opnå og fremtidssikre minimum 60 procent økologi i de offentlige storkøkkener, som drivkraft for dansk økologisk landbrug og som platform for formidling om økologi. At økologi er en central del af en bred dagsorden i alle type professionelle køkkener for bedre, sundere og mere klimavenlige måltider, hvor lokale økologiske varer, madglæde og håndværksmæssig stolthed er dagligdag.

Nyt navn:

FOTO: KIM DAUGAARD/SCANPIX

FOTO: LARS SVANKJÆR

Fødevareminister Dan Jørgensen deltager på generalforsamlingen i Økologisk Landsforening med et oplæg om regeringens ’Økologisk Handlingsplan 2020’, og om aftenen står Jytte Abildstrøm for underholdningen i anlednings af Ø-mærkets 25 års jubilæum, inden der traditionen tro sluttes af med øko-festmiddag med musik og dans.

Siden 2002, hvor en række økologiske interesseorganistioner fusionerede, har foreningen heddet Økologisk Landsforening. Nu skal foreningens generalforsamling tage stilling til om foreningen fortsat skal hedde Økologisk Landsforening.

Eller er det på tide med et nyt navn?

På generalforsamlingen fremlægger bestyrelsen sit forslag til et helt nyt navn. Under hvilket navn, foreningen i givet fald skal for føre vision, mission og strategi ud i livet, forbliver en hemmelighed frem til fredag den 6. marts, hvor forslaget til et nyt navn skal drøftes under punktet: ’Behandling af indkomne forslag.’

Nyt Nordisk Økologisk Rustikt Fuldkorn, 600 g Varenr: 10154000

NYHED

Nyt Nordisk Økologisk Mild Kernerug, 600 g Varenr.: 10155000

Mød os på

COPENHAGEN FOOD FAIR 2015 22.-24. februar

E-Øko-021

ØKOLOGISKE FRISTELSER

100% K hberg 100% dansk 100% bagværk 100% kvalitet

Kohberg hjælper gerne dig og dit køkken med at omlægge til økologi. Både med viden, erfaring og nye produkter. For eksempel har vi netop udvidet vores Nyt Nordisk serie med to økologiske nyheder baseret på godt bagværk og lokale danske råvarer. Lad os hjælpe dig med at kickstarte dit Økoløft.

Bager for dig Tel.: + 45 7364 6400 | www.kohberg.com

6

ØKOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

20. februar 2015 nr. 561

Vi vil gerne vælges til bestyrelsen i ØL På generalforsamlingen i Økologisk Landsforening 6. marts er seks medlemmer af foreningens bestyrelse på valg. Fire genopstiller. Økologi & Erhverv har opfordret de, der genopstiller, samt nye kandidater til at sende et indlæg til avisen, så vi kan præsentere kandidaterne inden generalforsamlingen. Syv kandidater har taget imod dette tilbud

Lis Roborg Jeg har været valgt til bestyrelsen i to år og modtager gerne genvalg til endnu en periode, så jeg kan fortsætte min indsats. I bestyrelsen vil jeg arbejde for, at det bliver nemmere at være økolog. Og for forenkling af regler og kontrol som anerkendelse af, at økologien er en reel produktionsform med indbygget grønt miljø. De samfundsgoder, vi som økologer opbygger - f.eks. rent drikkevand, skal kompenseres. Vi skal være skarpe omkring udmøntningen af den målrettede miljøregulering og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger. Økologer skal også fremover kunne dyrke økologi, der hvor vi bor, og ikke kun dér, hvor vi på andres præmisser, kan få adgang til jord.

I vores egen kødkvægsproduktion kan jeg se, at Lis Roborg, dyrlæge og økologi har et stort potentiale for kød og naturpleje, men kødkvægsproducent. det skal udnyttes nu, for der er andre derude, der ønsker at fortælle den gode historie. Som økologer har vi en kæmpe styrke i åbenhed både om vores produktion og om vores udfordringer. Åbenhed og fortælling skal styrkes, så vi kan sikre os en fair merpris på den økologiske vare helt ude ved producenten.

Foreningen skal understøtte dem, der ønsker at etablere økologisk produktion. Især de unges motivation for økologi skal underbygges, bl.a. ved at vi hele tiden banker på dørene for at skabe Ànansieringskilder samt lettere godkendelser hos myndighederne for økologer. Forbrugerne viser lige nu, at de er vores allierede. Vi skal i foreningen blive endnu bedre til at hilse dem velkommen, og udnytte vores tre ben. Jeg ser frem til at være med til at udvikle økologien med recirkulering, højere klima- og naturværdi og endnu bedre dyrevelfærd.

Anya Hultberg Mit navn er Anya Hultberg, jeg er 40 år gammel og arbejder i Københavns Madhus med økologisk omlægning af offentlige køkkener og med økologi i offentlige fødevareudbud. Jeg ønsker at stille op til Økologisk Landsforenings bestyrelse, fordi jeg gennem mit arbejde har et tæt samarbejde med ØL og oplever de gode resultater af foreningens arbejde, og jeg vil gerne bidrage til at udvikle ambitionerne for økologien - i særdeleshed i storkøkkener og kommuner - yderligere.

I mit perspektiv hviler en stor del af ansvaret for at skabe rammerne for fremtidens bæredygtige fødevareAnya Hultberg, Leder - økologi systemer på byerne, som med deres mange indbyggere og offentlige måltider har muligheden for at formulere visionære fødevarestrategier og styrke relationerne mellem land og by, mellem producenter, forbrugere og køkkenfolk. Jeg ser et stort behov for at gentænke vores fødevareforsyning, og jeg synes, at økologien og de økologiske producenter har meget positivt at bidrage med, når disse strategier skal udformes.

Seks medlemmer i økologisk Landsforenings bestyrelse er på valg på foreningens generalforsamling.

ILLUSTRATION: KASPER NYMANN/COLOURBOX

Arne Juel Jensen

Arne Juel Jensen, svinebonde

Jeg har en økologisk gård midt på Sjælland. Den har været dyrket økologisk siden 1997 og min hovedproduktion er slagtesvin. Desuden er der en mindre æbleplantage på gården. Æblerne bliver hovedsageligt anvendt til most.

Det har været meget inspirerende og givende at være med i bestyrelsen for Økologisk Landsforening og jeg vil meget gerne vælges igen. Jeg kan bidrage med noget erfaring fra andre bestyrelser, og jeg er også aktiv i lokalpolitik for SF. Jeg ønsker at vores forening skal fortsætte sit værdifulde og dygtige arbejde for at gøre hele Danmark økologisk og samtidig have for øje, at vi skal kunne fundere vores forening bedre økonomisk.

Jeg kan bedst udtrykke min inspiration til bestyrelsesarbejdet med ordene: Vi holder Jorden i hånden. Ordene indeholder den følelse, du har, når du holder din kæreste eller dine børn i hånden. Det er bl.a tryghed, ansvar, kærlighed, opgaver og meget andet. Hvis du staver Jorden med lille forbogstav bliver opgaven straks konkret, og handler om, hvordan vi dyrker jorden, at vi skal passe på naturen, at vi skal tænke på vores forbrug i det hele taget. Vi er på en dybt alvorlig og meget frugtbar rejse i vores forening. Så derfor: Vi holder Jorden i hånden.

Per Kølster

Niels Nørskov

Der skal ikke herske tvivl om, at jeg genopstiller. Forudsætningen for at være formand er at være valgt medlem af bestyrelsen. Arbejdet i bestyrelsen - som formand og med hele vores forening - har optaget det meste af min tid de sidste to år. Det er med meget stor taknemmelighed, at jeg har denne opgave på foreningens vegne. Opgaverne i formandsstolen er meget komplekse og omfattende, og skal vi folkevalgte kunne hamle op med vores omverden og vores egne rækker i al deres bredde og tyngde, så er det en meget stor fordel at være med i bestyrelsen og som formand i Áere valgperioder. Udskiftning er bestemt også Ànt set med vores demokratiske øjne, men det skal parres med en passende dosis kontinuitet og erfaring.

Per Kølster, formand ØL Det vil jeg meget gerne bidrage med de kommende år.

Derudover er jeg meget optaget af, at vi kan forfølge vores strategi, at vi arbejder for at skærpe vores proÀl og styrker vores medlemsgrundlag, at vi udfordrer vores omverden og kan fortsætte med at sætte den økologiske dagsorden og sikre resultater og den optimisme, som vi skal mærke både indadtil uanset set mange har det svært, og samtidig udadtil, hvor økologien er en velkommen deltager.

Jeg brænder for en styrket lokal økologi med lokal afsætning, og en større interaktion mellem by og land. Vi skal blive bedre til at rekruttere nye og unge økologer, samt åbne op for nye og anderledes Ànansierings- og ejerformer.

Jeg ejer ”Organic by Nørskov”, www.obyn.dk, hvor jeg brænder for økologisk forretningsudvikling, matrixsamarbejder, nye teknologier og ikke mindst mobile hønsehuse. Jeg har arbejdet professionelt med økologi i over 20 år, bl.a. som økologisk markedschef på Landscentret, og International chef på Den Økologiske Landbrugsskole.

Niels Nørskov, ejer Organic by Nørskov For mig er økologi fuld af mangfoldighed og virkelyst.

Masser af forskellighed og iværksætteri. Vi skal have det økologiske værdisæt mere i centrum. Håndværkslandmanden skal støttes, og de mange urimelige krav og regler skal lempes. Økologisk Landsforening er klar til at blive hele Danmarks økologiske forening, hvorfor vi skal knytte tætte bånd til alle de brancher, der arbejder med økologi.

AKTUELT

20. februar 2015 nr. 561

Philip Dam Hansen, landmand

Nelly Frees Riggelsen

ɻ

ɻ ɻ ɻ

- At begge brancher (detail/food) opnår en større viden om, hvorfor økologien bør tilvælges som et aktivt salgsparametre over for forbrugerne, så der fortsat vil være en fremdrift i et tilvalg af økologi.

- At den nye, ærlige fortælling praktiseres - hvorfor økologiske produkter koster, hvad de koster.

- At der fortsat sker en harmonisering og en fair udbygning af interessefeltet: landmand, fremstillingsvirksomhed og forbruger.

- At dokumentationsgraden i primærproduktionen øges. Vi skal have dokumenteret, at økologiske produkter faktuelt og målbart er sundere!

25 år med ø- mærket skal fejres i år - og hvilken rejse! Vi skal sammen arbejde på, at de næste 25 års rejse bliver lige så banebrydende for det økologiske afsæt - og her vil jeg gerne bidrage til at skyde denne rejse i gang.

Seks bestyrelsesmedlemmer i Økologisk Landsforening blev valgt på generalforsamlingen sidste år. De er ikke på valg i år.

Derudover vælger medarbejderne i Økologisk Landsforening et bestyrelsesmedlem hvert år.

Økologisk landbrug udvasker ikke så meget kvælstof til vandmiljøet og udleder også færre drivhusgasser, end konventionel landbrug SAMFUNDSNYTTE AF IRENE BRANDT

Birte Broroson, omlægningskonsulent

Laust Stenger, mælkeproducent

Kim Qvist, forstander, Kalø Økologisk Landbrugsskole

Karsten Kjærgaard Sammen med min kone driver jeg landbruget på Livø, som ligger midt i Limfjorden. Øen er ejet af Miljøministeriet, forvaltes af Naturstyrelsen og har været i økologisk drift siden 1991.

På øens agerjord er sædskiftet tilrettelagt så fornuftigt, at vi kan dyrke korn af brødkvalitet. Og gårdens kødkvægsbesætning udnytter det obligatoriske kløvergræs i dette sædskifte og foretager derforuden pleje af vådområder, overdrev og hede – til sammen en diversitet, som bidrager med smagbarhed i slutproduktet.

Karsten Kjærgaard, Bosiddende på en ø i ´vandkantsdanmark´, er det planteavler næsten dagligt nødvendigt at tænke på emner som affaldshåndtering, udnyttelse af stedlige ressourcer, recirkulering af næringsstoffer, biodiversitet og forædling samt afsætning af frembragte produkter. Alt sammen emner, hvor det er muligt at trække tråde til foreningens strategi - men også til stadighed at gøre fremskridt på.

Jeg vil arbejde for, at foreningens mærkesager bliver udbredt, så vi fremadrettet som samfund kan og vil gøre det bedre end i dag - både m.h.t. ressourceudnyttelse, forvaltning af miljøet og vi menneskers involvering og trivsel i hele landet – også i udkanten.

Jeg har deltaget i organisationsarbejde siden 1995, i forskellige regi, og de seneste Àre år i bestyrelsen.

7

Økologiske landbrug skaber store samfundsværdier

Bestyrelsesmedlemmer, der ikke er på valg ɻ

Økologien er inde i en tid, hvor vi som økologer skal turde bruge ØLs indÁydelse til at sige dét, vi virkelig mener. Vi skal kunne turde stå ved vores værdier, vores differentiering i forhold til den konventionelle branche, kunne turde tage opgør med de, der forsøger at tale økologien ned i de forskellige fora, der Àndes, og kunne stå ved, hvorfor økologi koster, som økologien nu gør.

Min baggrund for at opstille til bestyrelsen skal Àndes i mine nu snart 14 års erfaring fra Naturmælk, hvor jeg i dag sidder med det overordnede ansvar for salg og marketing i virksomheden.

Nelly Riggelsen, salgsansvarlig hos Naturmælk Afsætningen, relations-opbygningen til såvel detailbranchen samt foodservice er nøgleområder for mig i min hverdag.

I dag sidder jeg i virksomhedsudvalget (VU) samt i styregruppen for foodservice under ØLF, og er samtidig repræsenteret som aktiv deltager i planlægningen af Økodag. Desuden har jeg en formandspost for det sønderjyske fødevarenetværk Sønderjyske Fristelser. Jeg vil arbejde for:

ØKOLOGI & ERHVERV

Ole Sørensen, mælkeproducent

I 2012 udgjorde det økologisk dyrkede areal i Danmark 182.933 ha., hvis dette areal i stedet var blevet brugt til en tilsvarende produktion efter de regler, som gælder for det koncventionelle landbrug, ville det danske samfund have fået en ekstraregning på i alt 325 mio. kr. om året som følge af den ekstra kvælstofudvaskning og den øgede udledning af drivhusgasser.

Det fremgår af en IFRO Udredning om Økologiens samfundsøkonomiske værdi, som blev offentliggjort for nylig.

Udredningen er lavet af Alex Dubgaard, Marianne Tjørning og Ebba Ståhl fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet.

Fire scenarier De tre forskere har taget udgangspunkt i Àre omlægningsscenarier.

For det nuværende økologiske areal udgør den samlede værdi af udvaskningsog drivhusgasreduktion 325 mio. kr. pr. år.

Denne besparelse kan øges med 208 mio. kr. om året, hvis der yderligere omlægges 117.000 ha. til økologisk drift.

Andre miljøydelser I udredningen understreges det, at det økologiske land-

brug ud over miljøydelser i form af reduceret kvælstofog drivhusgasudledning også leverer offentlige goder i form forbedret biodiversitet, bedre dyrevelfærd og beskyttelse af grundvandet mod forurening med sprøjtegift. Økologer tjener mere Udredningen kaster også lys over, hvordan indtjeningen i landbruget fordeler sig på forskellige produktionsgrene.

Tallene viser, at økologiske malkekvægbedrifter i perioden 2010-12 opnåede et resultat, der var 773 kr. bedre pr. ha end konventionelle malkekvægbedrifters. Økologiske svinebedrifter opnåede i årene 2011-12 et resultat, der var 1.298 kr. bedre pr. ha end i den konventionelle sektor. For planteavl er nettoresultaterne opgjort for årene 2010-12. Her var det den konventionelle sektor, der opnåede det bedste afkast, nærmere betegnet 1.357 kr. mere pr. ha end økologiske planteavlsbedrifter.

På dette grundlag konkluderer forskerne, at der med de nuværende pris- og produktivitetsrelationer er samfundsøkonomiske gevinster ved omlægning til økologi for mælk og svin.

- Der er talke om en winwin situation. Der opnås miljømæssige fordele ved omlægning, samtidig med at omlægningsomkostningerne er negative, skriver forskerne i udredningen.

Rapportens udgangspunkt:

Mads Helms, mælkeproducent

Christina Udby Hansen, medarbejderrepræsentant

Baggrunden for analyserne er en politisk målsætning om fordobling af det økologiske areal i 2020 i forhold til 2007, hvor det økologiske areal udgjorde ca. 150.000 ha; dvs. en forøgelse til i alt 300.000 ha. Det nuværende økologiske areal udgør ca. 182.000 ha. Der er gennemføret samfunds-økonomiske analyser for følgende Àre omlægningsscenarier: ɻ I.1 Omlægning af 42.000 ha med nuværende arealfordeling. ɻ I.2 Omlægning af 117.000 ha med nuværende arealfordeling. ɻ II.1 Omlægning af 42.000 ha med ændret arealfordeling (minus 10 for malkekvægbedrif-ter). ɻ II.2 Omlægning af 117.000 ha med ændret arealfordeling (minus 20 for malkekvægbe-drifter).

8

ØKOLOGI & ERHVERV

20. februar 2015 nr. 561

MARK & STALD FAGLIGT TALT AF SANDIE HOLM, JORDBRUGSBACHELOR, ØKOLOGISK RÅDGIVNING

MOBILE HØNSEHUSE KAN VÆRE EN GOD MULIGHED FOR SMÅ PRODUCENTER Produktion af økologiske æg kan være et godt supplement på de mindre, økologiske bedrifter. Forbrugerne efterspørger økologiske æg, ikke mindst på grund af Dyrenes Beskyttelses ’Ægtivist’-kampagne, der har sat massivt fokus på dyrevelfærd i ægproduktionen. Forbrugerne vil tæt på deres fødevarer, og betaler gerne ekstra for Et oplevelsen i at se hønsene mindre på marken. Æg er netop hønsehold kan være et af de produkter, der i en god investering høj grad efterspørges i for deltidslandmænd, gårdbutikkerne, og det er en fordel, hvis ægget er der har stalddørssalg, produceret på gården. gårdbutik eller

“

afsætning til en lokal

Et mindre hønsehold kan dagligvarehandel være en god investering for deltidslandmænd, der har stalddørssalg, gårdbutik eller afsætning til en lokal dagligvarehandel. Høns på en frodig græsmark er et smukt syn, og græsset giver samtidig Áotte orange æggeblommer og sunde høns. Mobile hønsehuse er så småt på vej til Danmark, og indtil videre har en økologisk grønsagsproducent med egen gårdbutik investeret i det rullende hønsehus med plads til 225 høns. Det mobile hønsehus giver mulighed for at Áytte hønseÁokken rundt, så der altid er frisk græs til rådighed. Hønsehuset Áyttes ca. hver tredje uge med en traktor, og det tager omkring en time for to personer at Áytte hus og indhegning. Herudover bruges en time om dagen på fodring, pakning af æg osv.

Erfaringerne med det mobilehønsehus viser, at det øger dyrevelfærden markant, og at hønsene betaler for de gode forhold med en høj æglægningsprocent.

Der arbejdes i øjeblikket på et projekt under navnet: ’Mobile Hønsehuse – græsbaserede højværdiæg til direkte salg’, der skal afdække de sidste juridiske og praktiske udfordringer inden for mobile hønsehusproduktioner. Projektet er et samarbejde mellem Økologisk Rådgivning, Økologisk Landsforening, Seges og Organic by Nørskov, hvor Henning Hervik fra Økologisk Rådgivning er projektansvarlig. Projektet kan følges på www.ecoadvice.dk.

Mange overtrædelser vedrører regler om kvæg. I alt 40 gange konstaterede kontrollørerne problemer med lejerne, strøelsen eller målene på sengebåsene. Foro: Karen Munk Nielsen

Flere snuppet i kontrollen Flere økologer har i 2013 overtrådt øko-reglerne i forhold til de foregående år, og antallet af overtrædelser er steget, viser de nyeste tal fra NaturErhvervstyrelsen.

Stigningen i overtrædelser skyldes dog bl.a., at registreringen er blevet mere ϐ

ØKOLOGIKONTROL AF NILS WÜRTZENFELD

Hvert år får landets økologer besøg af Økologikontrollen for at sikre, at de udstukne regler for økologi bliver overholdt.

Det skete også i 2013, og nu har NaturErhvervstyrelsen offentliggjort de seneste kontroltal, der viser, at der dette år var en stigning i antallet af overtrædelser.

I 2013 blev der i alt konstateret 529 overtrædelser på 302 bedrifter, hvilket svarer til 12 pct. af de kontrollerede bedrifter.

Dette er en lstigning i forhold til tidligere år. Langt de Áeste overtrædelser fandt sted på kvægbedrifter i forbindelse med regler om dyrevelfærd. Antallet af de alvorligere sanktioner som bøder og politianmeldelser er tillige steget.

De 12 pct. er en lille stigning i forhold til tidligere år, hvor der i både 2010, 2011 og 2012 blev fundet overtrædelser på ca.

10 pct. af de kontrollerede bedrifter.

Mere differentieret opgørelse Ser man på antallet af overtrædelser er der tale om en stigning på 10-15 pct. i forhold til tidligere år, men stigningen er dog ikke nødvendigvis udtryk for, at der reelt bliver overtrådt Áere regler på bedrifterne.

Det skyldes, at NaturErhvervstyrelsen har ændret måden at registrere overtrædelser på. De bliver nu udspeciÀceret i Áere underpunkter end tidligere – 455 i alt.

Den nye måde at registrere på betyder for eksempel, at kategorien, der tidligere hed ’staldforhold – dyrevelfærd’, nu indeholder en række underpunkter, eksempelvis ’utilstrækkelig adgang til frisk drikkevand’ ’for små sengebåse’ etc.

Ny procedure er ren teknik Landets økologer behøver ikke frygte, at den nye opgørelsesmetode fører til Áere sanktioner.

- Ser vi på tallene for 2013, så følger stigningen i antallet af sanktioner ikke med antallet af overtrædelser. Det skyldes, at vi ikke har ændret i vores praksis i forhold til sanktioner – kun i måden at skrive overtrædelserne op på, forklarer Anne-Katrine Skovsted Schulze, der er fuldmægtig ved Center for Kontrol hos NaturErhvervstyrelsen.

- Hvis vi konstaterer, at en økolog ikke har tildelt tilstrækkelig strøelse eller drikkevand til dyrene, så ville det før 1. januar 2013 være registreret under ét punkt, mens det nu både bliver registreret under punkterne ”Utilstrækkelig adgang til bekvem liggeplads med tilstrækkelig tør strøelse” og ”Utilstrækkelig adgang til frisk drikkevand”. Sanktionen er dog grundlæggende den samme,” uddyberAnne-Katrine Skovsted Schulze.

Flere meldt til politiet Ikke desto mindre var der i 2013 en stigning i antallet af mere alvorlige sanktioner sammenlignet med tidligere år.

Seks økologer er blevet politianmeldt, hvilket er omtrent dobbelt så mange som de foregående år, 52 Àk bøder, mens en enkelt mistede sin økologiautorisation.

Mere fokus i kontrollen De nye detaljerede retningslinjer har til formål at give NaturErhvervstyrelsen et tydeligere overblik over, hvilke forhold styrelsen bør fokusere på i den fremtidige kontrol, samt til at risikovurdere og udvælge bedrifter, hvor styrelsen bør foretage stikprøvekontrol de efterfølgende år. Ifølge NaturErhvervstyrelsen kan statistikken desuden give økologerne en god fornemmelse af, hvilke regler de skal være særligt opmærksomme på at overholde.

MARK & STALD

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

20. februar 2015 nr. 561

9

FÌrre høner dør Kontrolresultater 2013 NaturErhvervstyrelsen har offentliggjort resultatet af økologikontrollen 2013. Der er en mindre stigning i andelen af bedrifter med overtrÌdelser sammenlignet med tidligere ür.

Ă˜kologiske ĂŚgproducenter oplever faldende dødelighed blandt hønsene og har i 2014 underhalet bĂĽde skrab og frilandsproduktionen

12 pct. har overtrÌdelser OvertrÌdelser i alt Bedrifter med overtrÌdelser Andel af kontrollerede med overtrÌdelser Antal kontrollerede økologiske bedrifter

529 302 12 % 2.510

Top 20 - her gür det galt Kontrollerede forhold OvertrÌdelser Liggeplads og strøelse, kvÌg 31 Kalve i enkeltboks efter 1. uge 20 Adgang til grÌsning 19 Bilag/regnskab 18 UtilstrÌkkelig adgang til drikkevand, kvÌg 18 Afgivelse/modtagelse af kvÌlstof 15 Strømførende trüde i kvÌgstalde 15 Solgte dyr/produkter med forkert status 14 Manglende genomlÌgning ved 4. medicinbehandling 14 Årlig indberetning 13 Ansøgning vedr. brug af ikke-økologisk materiale 13 Anvendelse af ikke-økologiske frø mv.

13 Medicinlogbog 12 Mangelfuld husdyrlogbog 10 Manglende dyrlÌge/behandling 9 For smü sengebüse 9 Vinterly og lÌ, udegüende kvÌg 8 Indkøbt dyr med sgdomme eller sundhedsproblemer 8 Ikke-tilladt foder, kvÌg 7 Kalves suttebehov ikke opfyldt 7 Total 273

5 3

FjerkrÌ - hyppigste overtrÌdelser DyrevelfÌrd, fjerpilning Flokstørrelse DyrevelfÌrd, dødelighed

5 3 2

Planteavl - hyppigste overtrÌdelser Regler vedrørende ikke-økologisk frø og materiale Vinddrift fra sprøjtede naboarealer Mere end 70 kg N uden dokumentation

26 6 5

KvÌg - hyppigste overtrÌdelser Liggeplads og strøelse, kvÌg Kalve i enkeltboks efter 1. uge Adgang til grÌsning

31 20 19

Sanktioner 2010 - 2013 Antallet af alvorlige sanktioner er højere i 2013 end tidligere sammenlignelige ür. Tabellen angiver, hvor mange bedrifter, der har füet de respektive sanktioner. En bedrift kan fü à ere sanktioner.

Afgørelse/sanktion 2010 IndskĂŚrpelse 224 Bøde 42 Politianmeldelse 3 Ă˜kologiautorisation trukket tilbage 1 PĂĽbud eller forbud 43 I alt 313 *Kun 10 mĂĽneder pga. omlĂŚgning af kontrolĂĽret

2011 220 43 4 1 30 298

2012* 147 26 3 0 31 207

2013 226 52 6 1 39 324

AF KAREN MUNK NIELSEN

En høj dødelighed blandt høns har i mange ür vÌret den økologiske produktions akilleshÌl, men pü det seneste er udviklingen güet i den rigtige retning, sü mange Ìgproducenter mister fÌrre høns. Det er godt for büde forretningen og omdømmet, som i en del ür har vÌret noget slidt.

Burhøns ligger lavest Friske tal fra FjerkrÌrüdet viser, at de økologiske høns kom ud af 2013/2014 med en dødelighed pü hhv. 8,3 og 6,8 procent for hvide og brune afstamninger. Begge havde süledes lavere dødelighed end büde skrabehøns og fritgüende høns. Det er første gang, det er tilfÌldet. Dødeligheden for skrabehøns er 9,1 procent, og frilandshøns topper med 11,1 procent.

Resultatet skyldes dog ikke kun et

Laveste dødelighed til dato Opgørelser af dødelighed sker pü basis af producenternes frivillige indberetning til E-kontrollen. Den er süledes ikke dÌkkende for den samlede produktion. Tallene kan kun tages som en indikation af situationen i hønseholdet, men formanden for de økologiske fjerkrÌproducenter, Flemming Haugaard, bekrÌfter, at den positive udvikling opleves bredt i branchen.

Det gĂŚlder ogsĂĽ i hans egen produktion.

- Jeg har i øjeblikket et hold høner pü 70 uger og har aldrig haft sü lav dødelighed før, siger han uden dog at ville røbe det faktiske tal.

- Det er glÌdeligt, at det gür den rigtige vej, men man skal vÌre forsigtig med E-kontrollens tal, fordi det er frivillig indberetning. Nür det gür skidt, tager vi forbehold, sü det bør vi selvfølgelig ogsü gøre, nür det gür godt, siger han.

Der kan vÌre à ere ürsager til, at dødeligheden stiger eller falder, men i dette tilfÌlde vurderer Flemming Haugaard, at en Ìndret vaccinationspraksis i opdrÌtsperioden er den primÌre ürsag.

LĂŚs mere s. 12

Dødelighed i E-kontrol % 12

Friland Skrab Ă˜ko hvid Ă˜ko brun

8 4

Bur

0 2011

2012

2013

2014

t . es ..

M ĂŚlk m

Svin - hyppigste overtrÌdelser Temperaturregulering, sølehul Manglende adgang til løbegürd om vinteren

VELFÆRD

DSV Frø Danmark % S w )nergiveN w Holstebro w 8lf. w [[[.dsv froe.dk w butik.hunsballe.dk

Éť Éť Éť Éť

fald i dødeligheden i de økologiske besÌtninger men ogsü en stigning hos de andre produktioner. Hverken skrabe-, fritgüende eller økologiske høns kan dog müle sig med burhønsene, som ligger stabilt lavt med en dødelighed omkring Àre procent.

Ă˜g foderoptagelsen med

%HGVWH IRUGÂĄMHOLJKHG 6WÂĄUUH IRGHURSWDJHOVH 0HVW PÂ ON L WDQNHQ

Hunsballe Frø har i mange ür forsynet dansk landbrug med kvalitetsfrø... og det gør vi fortsat – nu som DSV Frø Danmark!

10

ØKOLOGI & ERHVERV

I Vester Halne nord for Ålborg venter en stald med plads til 120 køer på en mælkebonde.

Noteringen

X

MARK & STALD

20. februar 2015 nr. 561

Svin

Basisnotering (70,0-93,9) uge 8: 8,90 kr.

Friland A/S giver i uge 8 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./ kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 8: 9,00 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes hver 3. uge) 4,50 kr./kg.

Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

Slagtesvin inkl. alle tillæg

Fakta Projektet ’Det Samfundsnyttige Landbrug’ skal etablere nye udviklingsveje for økologiske og biodynamiske landbrug ved at deÀnere, udvikle og i praksis afprøve nye samarbejdsog ejerformer, som i højere grad inkluderer en bred palet af samfundsnyttige effekter.

Målet er at skabe såvel økonomisk som miljømæssig og social bæredygtighed samtidig med, at rammer og tilgængelighed for næste generation af unge økologiske jordbrugere forbedres.

25 kr.

24 23 22 21

Uge 36

X

Uge 08

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 8: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 799,59 kr. (+6,71). Kg-regulering: 12-25 kg: 13,97 kr. 25-30 kg: 14,97 kr. 30-40 kg: 11,98 kr.

Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 8: Kalve u/12 mdr.: 1,85 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 4,00 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 1,50 kr./kg. Køer: 3,00 kr./kg. Restgruppe: 1,25 kr./kg.

Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg.

X

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 934 kr.

Kg-reg.: 11 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 1.948 kr. Kg-reg.: 14 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning. Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Delelandbrug skal lette vejen til selveje for landmænd Generationsskiftemodellen share milking stammer fra Australien og New Zealand. En økologisk landmand fra Nordjylland ønsker at introducere modellen på sin gård i samarbejde med projektet ’Det Samfundsnyttige Landbrug’ SAMFUNDSNYTTE AF IRENE BRANDT I Vester Halne nord for Ålborg venter en stald med plads til 120 køer på en mælkebonde – og når mælkekvoten forsvinder 1. april er den lige til at rykke ind i for en landmand, der gerne ville starte som økologisk mælkeproducent, oplyser staldens ejer, Per Bundgaard. Han har selv brugt dybstrøelsesstalden til kviehotel; men han vil gerne have en mælkeproducent ind i stalden på lejebasis.

Per Bundgaard er inspireret af kon-

ceptet share milking, der er udviklet i Australien og New Zealand.

Et godt landbrug er efter hånden så dyrt, at det er svært for landmænd at realisere deres drømme om at blive gårdejere. Og Per Bundgaard tror, at disse landmænd kan Ànde share milker-idéen interessant.

Derfor er Per Bundgaards share milker-projekt nu blevet en case i ’Det Samfundsnyttige Landbrug’, som skal hjælpe med at udvikle og synliggøre projektet.

- Per Bundgaards planer er rigtig gode. De rummer mange af de elementer, som cases i ’Det Samfunds-

nyttige Landbrug’ skal leve op til, siger Lone Andreasen, der er projektleder på ’Det Samfundsnyttige Landbrug’. Hun fortsætter: - Per Bundgaards idé kan udvikle en ny model for generationsskiftet i landbruget. Og dét, er der brug for.

Samtidig er der tale om et økologisk landbrug, som er samfundsnyttigt i forhold til miljø, natur og dyrevelfærd. Endelig ønsker Per Bundgaard på sigt at udvide share-begrebet til også at omfatte grøntsagsavl, frilandsproduktion af grise og direkte salg til forbrugerne. Der vil altså med tiden blive tale om Áere virksomhe-

der i virksomheden, som alle understøtter hinanden.

Med på holdet Share milker-projektet fra Nordjylland er én af de fem første cases i ’Det Samfundsnyttige Landbrug’.

- Vi hjælper Per Bundgaard med at formidle og udvikle konceptet. En konsulent fra Økologisk Landsforening er tilknyttet casen, og det bliver også en vigtig rolle for konsulenten at styrke samarbejdet mellem landmanden og lejerne, så det hele ikke strander på uafklarede uoverensstemmelser, siger Lone Andreasen.

Hvilken malkeko vil du have? Økologiske mælkeproducenter bliver spurgt til råds om avlsmål for økologiske køer i nyt GUDP-projekt KVÆGAVL: Når forskere og eksperter i kvægavl de kommende år tager hul på arbejdet med at fremavle økologiske linjer inden for de tre store danske kvægracer, DH, RDM og Jersey, bliver det med hjælp fra mælkeproducenterne. De skal nemlig gennem en spørgeskemaundersøgelse give deres bud på, hvad en god økologisk malkeko er for en størrelse, og hvilke egenskaber, de ønsker fremmet.

Foruden spørgeskemaet går forskerne mere i dybden med spørgsmålet ved besøg hos en del af Naturmælks leverandører.

Blodprøven sladrer Takket være metoden genomisk selektion, hvor en blodprøve kan fastslå et dyrs genetiske potentiale inden for en lang række egenskaber, er muligheden for at avle kvæg med særligt økologiske egenskaber rykket meget tættere. Faktisk så tæt, at et nyt Àreårigt GUDP-projekt tager hul på opgaven i år. Projektet skal undersøge, om det i virkeligheden er muligt og meningsfuldt at lave økologiske avlslinjer.

Projektleder bliver Morten Kargo,

Aarhus Universitet, der mener, en økologisk malkeko med fordel kan have andre egenskaber end konventionelle. Han nævner robusthed, sundhed og gode lemmer som eksempler på hensigtsmæssige egenskaber hos økologiske køer, men som sagt skal mælkeproducenterne høres.

Morten Kargo er optimistisk på projektets vegne. Han tror på, at der ved afslutningen om Àre år er en række vigtige resultater på bordet: - Mit håb er, at vi har bevist, at det giver mening at inddele de tre store danske racer i en konventionel og en økologisk linje, siger han om projektet, som også Viking Genetics deltager i.

Nye mælkeprodukter Projektet har også et andet formål, nemlig at udforske anvendelsen af mælk med særlige egenskaber. Økologisk mælk har typisk et højere indhold af de ’sunde’ fedtsyrer, og en del af projektet går ud på genetisk at undersøge, hvilke køer der producerer mælk med det højeste indhold. Men også mælk fra de gamle kvægracer skal underkastes forskernes lup for at se, om den adskiller sig fra andre racers mælk, og om der dermed er mulighed for at udvikle nye produkter, der appellerer til særlige segmenter blandt forbrugerne, skriver DCA. kmn@okologi.dk

MARK & STALD

20. februar 2015 nr. 561

I gang uden gæld i lejet stald Per Bundgaard er økologisk planteavler. På gården har han en dybstrøelsestald, som i øjeblikket står tom.

Den skal fyldes med malkekøer, men han vil ikke selv stå for denne del af produktionen på gården – mælkeproduktionen ønsker han at leje ud til en økologisk landmand SAMFUNDSNYTTE TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT - Jeg er inspireret af det nabofællesskab, der var her i Vester Halne, da jeg var barn. Alle hjalp hinanden på gårdene, og vi havde et stærkt sammenhold, siger Per Bundgaard. Han er ved at vise rundt på gården, som har et stort maskinhus med egen smedje, en stor halmlade, en hestestald med tilhørende folkestue og sidst men ikke mindst 1.200 kvm. tom løsdriftstald med 800 kvm. dybstrøelse, 200 kvm. foderbord, 200 kvm. spaltegulv langs de 90 ædepladser med fanggitter og en helt ny 2 x 12 mobil malkestald.

Per Bundgaard har malket 17 år i stalden og senest har han brugt stalden til kviehotel; men han vil gerne have malkekøer ind i stalden igen.

Med 1.100 ha økologisk planteavl og naturpleje vil en mælkeproduktion være et godt supplement til driften.

Stalden skal både aftage grovfoder og halm fra gårdens marker og returnere dybstrøelse til gødning på markerne. Og græsmarkerne roterer i gårdens sædskifte.

- Men det er mange år siden, jeg har malket køer, så derfor synes jeg, den australske idé, share milking, vil være en rigtig god løsning her på gården. Dels vil produktionen gøre os mere selvforsynende, og dels vil det være en rigtig god chance for en landmand, som ønsker at starte en

økologisk mælkeproduktion op, men som endnu ikke har kapital til at købe sin egen gård, siger Per Bundgaard.

God drejebog Med den kommende frigivelse af mælkekvoten håber Per Bundgaard at Áere landmænd har lyst til at gå ind i et share milker-projekt. Han er derfor gået i samarbejde med projektet ’Det Samfundsnyttige Landbrug’, som skal hjælpe med at synliggøre idéen.

- Når jeg nu går i samarbejde med ’Det Samfundsnyttige Landbrug’, så er det også i håbet om, at vi gennem projektet kan skrive den drejebog, der giver den rette balance i share milker-aftalen, så den er attraktiv for både gården og share milkeren, siger Per Bundgaard.

Betingelserne er med andre ord til forhandling, for mulighederne er mange; men umiddelbart forestiller Per Bundgaard sig en bindende kontraktlig aftale af tre til fem års varighed.

- Jeg ser Áere muligheder – for eksempel at der kommer en share milker ind, som Ànder sig til rette og etablerer sig fast i gårdens fællesskab; eller at share milker-ordningen bliver et springbræt for en ung landmand, som ikke har det store beløb, der i dag skal betales for en gård.

Ved at arbejde som share milker i en kortere årrække her på gården, får den unge landmand mulighed

for med en forholdsvis lille investering, at starte en overskudsgivende mælkeproduktion. Overskuddet kan derefter blive startkapital, når den unge landmanden skal videre efter kontraktens udløb, siger Per Bundgaard. Han tilføjer: - I løbet af kontraktperioden har den unge landmand ud over at skabe et overskud også mulighed for at bevise, at han eller hun kan drive en mælkeproduktion med godt resultat. Disse erfaringer er værdifulde, den dag den unge landmand skal ud og Ànde Ànansiering til køb af egen gård.

Matrix landbrug Per Bundgaard kan skue langt tilbage i tiden, når det handler om, hvor længe slægten Bundgaard har dyrket jorden i Vester Halne, og det gør han med stolthed. Fortiden inspirerer ham til at overveje fremtiden, og share milker-projektet er et skridt på vejen.

- Men ser jeg endnu længere ud i fremtiden, så ser jeg, at gården bliver drevet som et matrix-landbrug, hvor forskellige produktionsgrene samarbejder og gensidigt tilfører hinanden værdi gennem samarbejdet, siger Per Bundgaard.

I planerne indgår både muligheden for at afsætte arealer, der på share-basis kan lejes af en ung gartner, og et share-projekt, hvor en ung slagter kan forædle gårdens studeopdræt på gården.

Fakta

Share milker-projektet er en case i ’Det Samfundsnyttige Landbrug’. ɻ ɻ

ɻ

ɻ

ɻ

ɻ

ɻ

ɻ

Stalden er på 1.200 kvm. med plads til ca. 120 køer.

Mælkeproduktionen skal være økologisk, men share milkeren vælger selv hvilken race, der skal levere mælken.

Share milkeren kan leje et nyrenoveret stuehus i forbindelse med gården.

Samarbejdet reguleres gennem en bindende kontrakt. ’Det Samfundsnyttige Landbrug’ faciliterer samarbejdet mhp. at tilgodese alles interesser.

Share milker anskaffer køer, samt udfodringsmaskiner.

Share milker lejer sig ind i stalden, der er mobilt malkeanlæg på gården, som også indgår i lejen.

Der er 90 ha græsning ved stalden.

Share milker er ikke bare en lejer. Share milker forventes at deltage i fællesskabet omkring hele gården.

ØKOLOGI & ERHVERV

11

Nye gm-planter En ny generation af gm-planter fra Monsanto kan modstå Áere sprøjtemidler og ikke bare et enkelt, som man kender det fra for eksempel de Roundup-tolerante sojabønner.

En ny gm-bomuld og -soja har netop fået det amerikanske landbrugsdepartements tilladelse til markbrug. Bomulden er tolerant over for tre pesticider, og sojaen over for to – dicamba og glyphosat. Fortalere hilser dem velkomne og mener, de vil være en stor fordel for landmændene.

Modstanderne mener, det blot vil øge resistensproblemerne yderligere, skriver The Weed’s News.

20 pct.

Så meget lavere er økologiske køers risiko for at dø eller blive slagtet efter første kælvning sammenlignet med konventioenelles, viser en opgørelse fra Seges.

EU: ingen mælkekrise Her i 11. time før EU’s mælkekvoter falder bort, er der opstået uro blandt politikere i EU over konsekvenserne. For det er mildest talt et uheldigt tidspunkt, det sker.

Kinas efterspørgsel er faldende, og Rusland boykotter EU. Det har resulteret i store prisfald, og samtidig står landmændene til at skulle betale enorme bøder for overproduktion det seneste år.

Mælkebønderne i EU mener, de er på afgrundens rand. Politikere i Parlamentet mener, EU mangler redskaber til krisestyring, men landbrugskommissær Phil Hogan afviser at gribe ind. ’Jeg er tilfreds med, at der stadig er en betydelig proÀtmargin i mælkesektoren, og at der ikke er nogen krise’, sagde han ifølge Altinget ved seneste ministerrådsmøde.

Folder om øko-tilskud Øverst til venstre: Per Bundgaard samarbejder med ’Det Samfundsnyttige Landbrug’ i casen Share milker. Projektet skal skabe erfaring i Danmark med leje af stald og samarbejde mellem mælkeproduktion og plantavl. Øverst til højre: Folkestuen på Bundgaard er rammen om det sociale liv på gården.

Nederst til venstre: Et nyrenoveret stuehus er nabo til Per Bundgaards kostald. Her kan den NRPPHQGH VKDUH PLONHU Sn %XQGJDDUG Á\WWH LQG

Fødevareministeriet har udgivet en 32 sider folder med alle støtteordninger, som økologer kan anvende. Det gælder både arealtilskud og natur- og plejeordninger, forskellige teknologiordninger samt ’Grønne ildsjæle’ m.Á.

Folderen giver et godt overblik med korte beskrivelser af hver ordning. Den kan Àndes på NaturErhvervs hjemmeside.

12

ØKOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

20. februar 2015 nr. 561

Coli-vaccine får æren Når dødeligheden blandt økologiske høns er faldet det seneste år, skyldes det formentligt, at stort set alt opdræt i dag bliver vaccineret mod E. coli DØDELIGHED AF KAREN MUNK NIELSEN

Går man et par år tilbage, var det måske omkring hver fjerde opdrætsÁok, der blev vaccineret mod E. coli.

I dag bliver næsten alle æglæggere vaccineret, inden de forlader opdrætteren og tager hul på livet som æglæggende høne.

Denne nye praksis er formentlig årsagen til, at dødeligheden i de økologiske besætninger er faldet bemærkelsesværdigt.

- Vi har ikke tidligere kunnet vaccinere uden at øge risikoen for at blive testet positiv i salmonellakontrollen.

Det kan vi nu, fortæller formand for de fjerkræproducenterne i Økologisk Landsforening, Flemming Haugaard, om baggrunden for den positive udvikling.

Alle genbestiller Og opdrætterne bekræfter, at stort set alle kunder ønsker Áokkene vaccineret i dag.

- Dem, der har prøvet det, genbestiller vaccination. Jeg har vist kun to kunder tilbage, der ikke får hønnikerne vaccineret, lyder det fra Torben Bredahl, Arden, der årligt producerer 125.000 økologiske hønniker.

- Hvis først man én gang har oplevet 10 pct. døde høns, fjerpilning og nedsat æglægning, der følger med E. coli., så er man motiveret, tilføjer han.

Hans kollega Jørgen Lodberg producerer 280.000 hønniker årligt og vaccinerer alle. Han har personligt aldrig haft problemer med en høj dødelighed i egen besætning, men også han oplever et fald i dødeligheden efter indførelsen af vaccination.

Pest eller kolera Når økologerne har ændret praksis, skyldes det ganske enkelt, at det er blevet muligt. Tidligere var vaccination forbundet med en risiko for et udslag i de obligatoriske serologiske salmonellaprøver. Det var altså en form for valg mellem pest og kolera for producenten.

I dag er både vaccinen og prøvetagningen for salmonella ændret.

Vaccinen er i dag en levende vaccine, som dels er billigere at anvende, fordi der er tale om spray i stedet for indsprøjtning, dels ikke inÁuerer på resultatet af salmonellaprøverne.

Samtidig er salmonellaprogrammet ændret, så der tages gødningsprøver i stedet for serologiske prøver af æg, hvilket også forhindrer de fal-

ske udslag for salmonella, som økologer jævnligt løb ind i tidligere.

Får en god start Opdrættet vaccineres mod E. coli ved 10- og 14-ugersalderen. Vaccinen dækker i teorien kun 12 uger frem, men det er tilsyneladende en afgørende periode for hønerne, eftersom resultatet er et betragteligt fald i den samlede dødelighed.

Flemming Haugaard kalder den første del af æglægningsperioden for en ’dum’ periode.

- Store, Áotte høns kan ligge døde i stalden. Det er uforklarligt hvorfor, men vi plejer at tilskrive det E. coli., siger han.

Landbrug & Fødevarers årlige fjerkrækongres blev afviklet i begyndelsen af februar i Vingsted med en bred vifte af faglige oplæg om æg og slagtefjerkræ.

FJERKRÆKONGRES

Brune overhaler hvide Produktionsøkonomien i økologiske æg var i 2014 i store træk uændret fra sidste år, men de hvide afstamninger har mistet deres forspring Ifølge Landbrug & Fødevarers fjerkræstatistikker, der baserer sig på indberetninger til E-kontrollen, opnåede de hvide høner et DB på 100,80 kr./høne i 2014. De brune overhalede og endte på 104,20 kr./høne. En væsentlig forklaring er, at foderforbruget i de hvide Áokke oversteg de brunes med 150 g pr. kg produceret æg. Oven i hatten afregnes brune æg bedre. Den gennemsnitlige prisforskel var i 2014 60 ørAe pr. kg æg.

Produktionsøkonomi for økologiske æg

Flemming Haugaard glæder sig over at dødeligheden falder i de økologiske besætninger,

Læggeperiode, dage Kg æg/indsat høne Kg foder/kg æg Ægpris, kr./kg Foderpris, kr./kg DB/høne/år, kr.

Brune 343 18,3 2,24 18,35 3,49 104,20

Hvide 385 19,8 2,39 17,75 3,49 100,80

Nye muligheder for at udnytte ϐ ¤ Þ Økologisk planteavl har store udfordringer både hvad næringsstoffer og ukrudt angår. Nyt pro Þ ǡ ϐ ¤ § ϐ højværdiafgrøder kan bidrage med løsninger At sikre jordens frugtbarhed og holde ukrudtet i skak er nogle af de større udfordringer i økologisk landbrug. I dag sikres næringsstofindholdet i jorden på økologiske bedrifter uden husdyrhold bl.a. ved at importere konventionel gødning, en mulighed, der ikke er tilgængelig i al fremtid. Ukrudtet kan udelukkende kontrolleres gennem mere robuste sædskifter. En løsning på disse udfordringer kan være Áerårige, kvælstofÀkserende afgrøder, som øger robustheden i systemet og giver højværdi-produkter såsom

foderprotein, energi og grovfoder af god kvalitet.

Protein til enmavede dyr Et nyt projekt, MultiPlant, har som mål at udvikle Áerårige blandinger med højt udbytte, høj biodiversitet og lavt input målrettet salgbare produkter. Udgangspunktet er græsmarksblandinger med mange arter, som skal kunne bruges til Áere formål. En del af projektet drejer sig om at optimere planteproduktionen i forhold til rafÀnering af foderprotein, der kan bruges til fjerkræ og svin, som det traditionelt har været svært at Ànde proteinkilder til.

Et væsentligt spørgsmål, som undersøges, er: Hvordan fungerer de biorafÀnerede blandingerne som foder til grise og fjerkræ mht. til proteinforsyning, fordøjelighed og foderøkonomi?

Biometan og næringsstoffer En anden del af projektet retter sig imod optimering af bioforgasning

ved intensiv og ekstensiv dyrkning.

Mange slæt af plantemateriale i et tidligt væksstadie giver et højt udbytte af biometan, men til gengæld tyder det på, at nogle af de undersøgte arter kan give et hæderligt metanudbytte ved mere ekstensiv drift med kun et eller to slæt pr. år.

Et væsentligt element i det samlede regnestykke er gødningsværdien.

I projektet undersøger vi, hvordan blandingerne præsterer mht. kvælstofÀksering og gødningsværdien af det afgassede materiale.

Biodiversitet Andre muligheder for højværdi er f.eks. produktion af hø med stort indhold af urter, hvilket også kan tilføje en ekstra dimension i form af øget biodiversitet. Det kan f.eks. give sig udslag i marker med øget blomstring. I projektet undersøges derfor, hvordan forskellige blandinger indvirker på bestøvernes antal, mangfoldighed og vilkår i landskabet.

N<T FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARES<STEMER

Af Jørgen Eriksen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

Økonomi og rådgivning Endelig vil projektet søge at bestemme de overordnede miljømæssige og økonomiske gevinster ved de Áerårige blandinger mht. til energi, protein og biodiversitet, og ud fra det udvikles rådgivningskoncepter, som retter sig mod speciÀkke bedrifter.

Det er tanken at invitere en række landmænd indenfor og hjælpe dem med at Ànde ud af, hvordan de selv konkret kan bruge projektets resultater på deres egen bedrift.

Projektet er startet i 2014 med udlæg af meget forskelligeartede blandinger på tre lokaliteteter, og det løber frem til udgangen af 2017.

I projektet deltager Aarhus Universitet, Økologisk Landsforening, Seges, Agro Business Park, DLFTrifolium, PlanEnergi, Københavns Universitet og Vestjyllands Andel.

Projektets hjemmeside: http://icrofs.dk/forskning/danskforskning/multiplant/

MARK & STALD

20. februar 2015 nr. 561

Split foderet op i to Høners behov for energi, protein, kalk og andre næringsstoffer varierer over døgnet, og derfor ligger der et økonomisk potentiale i at tilpasse fodringen til denne variation FJERKRÆ AF KAREN MUNK NIELSEN

Hønens dagsrytme med ægløsning om morgenen og opbygning af skal sidst på døgnet er baggrunden for et såkaldt split feeding-koncept, der er udviklet af Nutreco, og som Erik Jensen, Hedegaard Agro, fremlagde på Fjerkrækongressen i forrige uge.

Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i burhøns, men der er ikke noget, der indikerer, at der ikke er samme eller endnu større gevinster at hente i den økologiske produktion.

Når hønerne æder samme foder døgnet rundt, vil de i perioder være i underskud af næringsstoffer og i andre perioder i overskud. I stedet for at tildele samme foderblanding morgen og aften, er split feeding baseret på to blandinger af forskellig sammensætning. Samlet set får hønerne 40 pct. af rationen om morgenen og 60 pct. om aftenen.

Mindre foder, færre knækæg Gevinsten fremkommer to steder.

Dels falder foderforbruget et par procent med denne metode, dels fører den til færre knækæg og dermed et

Stærk skal er vigtig Andelen af knækæg stiger med hønernes alder fra ca. to procent til omkring seks procent, mens skalstyrken omvendt falder. Det er bl.a. en konsekvens af, at æggene bliver større med tiden og skallen derfor tyndere.

- Men andelen af knækæg kan ikke alene forklares med skalstyrken. Der er også stor betydning af management og staldsystem, og en række sygdomme har også indvirkning, forklarer Erik Hansen.

Erik Hansen, Hedegaard Agro, redegjorde for baggrunden for og effekten af at give æglæggere forskelligt foder i løbet af dagen.

For at bevare skalstyrken skal hønerne have mindre protein og mere calcium, jo ældre de bliver, og calcium skal tildeles om eftermiddagen.

Linolsyre i foderet er hensigtsmæssigt ved begyndende æglægning, fordi den stimulerer ægvægten,

men senere er det en ulempe med et højt indhold af denne aminosyre.

Ifølge Erik Hansen er det dog ikke muligt at nedbringe foderets indhold af linolsyre til et optimalt niveau sidst i æglægningen uden at fordyre foderet væsentligt.

Split feeding-forsøg

AVL AF KAREN MUNK NIELSEN

Selvlysende gener fra vandmænd kunne Àkse problemet med de mange daggamle hanekyllinger, som slås ihjel umiddelbart efter klækning.

Men det er ingen farbar vej – den ville blot skabe et nyt etisk problem.

Chefgenetiker Rudolf Preisinger fra avlsÀrmaet Lohmann er meget klar i mælet, når han gennemgår de tekniske muligheder, Àrmaet arbejder med for at løse et af de etiske problemer i den højeffektive produktion af æglæggende høner: aÁivningen af hanekyllingerne. De er pt. et affaldsprodukt, og det er ikke nogen

god historie. Det er gmo heller ikke, og derfor er generne fra vandmændene da også ’no go’, konstaterer han, da han på Fjerkrækongressen holder indlæg for de danske ægproducenter.

Ingen fremtid i toformål Men hvad er løsningen så? Ja, Lohmann arbejder på Áere fronter for at Ànde en acceptabel løsning men toformålsracer, hvor hønerne kan lægge æg og hanerne lave kød, er ikke en af dem.

- Det er alt for dyrt, for æg- og kødproduktion er negativt korreleret.

Hønerne lægger for få æg, hanerne sætter for lidt kød, og foderforbruget bliver for højt. Toformålsracer er forsøgt markedsført i Tyskland i nogle år, men salget er stoppet nu, fortæller Rudolf Preisinger.

Derfor tester Lohmann nu forskellige højteknologiske metoder til kønsbestemmelse på et meget tidligt stadie i kyllingefostrets liv. Det

FJERKRÆ: Blodmider er belastende i fjerkræproduktionen, og de kan være svære at slippe af med igen.

Der Àndes gift, der kan slå miderne ihjel, men mere miljøvenlige midler er efterspurgt, ikke mindst i det økologiske hønsehold. Siliciumpulver er et sådant alternativ, og nu har tyske forskere underkastet 12 forskellige produkter et kvalitetstjek.

Resultatet er kort fortalt, at det Àndelte pulver virker og slår mider ihjel, men der er samtidig stor forskel på, hvor effektive de er, viser undersøgelsen, som er refereret i Dansk Erhvervsfjerkræ.

Jo mere Ànt formalet produktet er, jo bedre virker det mod blodmiderne, viser undersøgelsen, som desværre ikke angiver navnene på produkterne.

Rytter sælger CombCut MASKINER: Rytter Maskiner i Randers er nu dansk forhandler af den svenske ukrudtsskærer CombCut. Den er udviklet af en svensk økolog og fungerer ved at kæmme kornafgrøder for ukrudt med kraftigere stængler end kornet, f.eks. tidsler og agerkål.

Nutreco har arbejdet med konceptet siden 2005. Forsøg med split feeding af konventionelle høner ældre end 90 uger viser bl.a.: ɻ ɻ ɻ ɻ

Andel af knækæg falder fra ca. 6 til ca. 4 pct.

Salgbare æg stiger fra ca. 91 til ca. 96 pct.

Gødningen indeholder mindre N, P, Ca og vand Ændringer i gødning N: - 10 % P: -5% Ca: - 4,1 % Vandindhold: - 8,8 %

Haner skal sorteres tidligere fra Lohmann opgiver toformålsracer og satser på kønssortering før klækning

13

Silicium mod blodmider

større ægsalg, fordi hønernes forsyning med kalk falder på et mere optimalt tidspunkt af døgnet. I et forsøg med ældre høns, som efter Àre uger med enhedsfoder Àk tildelt to foderblandinger de følgende Àre uger, faldt andelen af knækæg fra over seks pct. til godt Àre pct.

Andelen af salgbare æg steg fra 91 til næsten 96 pct.

Transport kan æde gevinsten Udfordringen i split feeding er naturligvis, at man skal benytte to blandinger i stedet for én og derfor skal råde over det dobbelte antal fodersiloer.

- Det skal stilles rationelt an, ellers fordufter gevinsten. Det er fortsat vigtigt, at man kan aftage hele træk af foder, ellers bliver omkostningerne for store, understreger Erik Hansen, der især mener, man skal overveje split feeding, hvis man står over for en renovering af foderanlæg.

- Og skal hønsene fremover være ældre og lægge æg længere, er det særligt vigtigt, at vi øger skalkvaliteten, og her er split feeding mere relevant end diverse topdressinger, konstaterer Erik Hansen.

ØKOLOGI & ERHVERV

drejer sig om forskellige spektroskopiske teknikker og hormonmålinger.

Nogle af dem kræver, at man tager en prøve ud af ægget, andre ikke.

Jo før jo bedre I alle tilfælde er udfordringerne at opnå stor sikkerhed i kønsbestemmelsen samtidig med, at man ikke skader fostret, så klækkeprocenten falder.

Især metoder, der bryder skallen, har negativ effekt på klækkeprocenten. Jo tidligere perforering, jo større er risikoen for, at fostret bliver skadet, viser forsøgene fra Lohmann.

Men tidlighed er vigtig, hvis man ikke vil løbe ind i nye etiske problemer. En del af metoderne kan først anvendes efter 9.-10. dag i rugemaskinerne.

- Vi ved, at fostrene føler smerte efter 13 dage, og derfor er det vigtigt, at kønsbestemmelsen sker tidligt, understreger Rudolf Preisinger.

- Og spørgsmålet er også helt

grundlæggende, om forbrugere synes, det er bedre at slå fostrene ihjel end de nyklækkede kyllinger. Det optimale ville være helt at undgå at skulle ruge på æg, der giver hanekyllinger, tilføjer Preisinger.

Chefgenetiker Rudolf Preisinger

Nattelys i stalden MALKEKVÆG: Lysstyrken påvirker ikke køers lyst til at gå i malkerobotten om natten. Det viser en svensk undersøgelse i tre besætninger med automatisk malkning. Køernes adfærd blev registreret ved stigende lysstyrke fra 10 til 75 lux, og der var ikke forskel på antal malkninger eller passager gennem låger.

Til gengæld faldt ydelsen noget ved svag belysning, hvilket forskerne mener kan skyldes et mindre optag af foder, skriver Sveriges Lantbruksuniversitet.

Faste biomasser til gas BIOGAS: Går du med tanker om at etablere biogasanlæg til faste biomasser, kan det være en god ide at kaste et blik på hjemmesiden for projektet ’Økologisk gødning baseret på fast organisk materiale behandlet i biogasanlæg’. Den Ànder man på LandbrugsInfo.

Her er efterhånden samlet en større mængde materiale og rapporter, som kan inspirere og afklare problemer og udfordringer. Det gælder både materialernes egnethed til forgasning samt beskrivelser af anlæg, der kan håndtere de pågældende biomasser.

14

ØKOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

20. februar 2015 nr. 561

10 pct. mere græs med faste spor Þ ¤ ͳʹ ϐ § § Þ Ȁ Ǥ Þ § ¤ Þ UDBYTTE AF KAREN MUNK NIELSEN

De Áeste ved, det er en god ide at køre i samme spor i græsmarken med alle maskiner, men der er noget særligt ved at se det ved selvsyn. Det har Jakob Sejersbøl gjort det seneste år, fordi Sejersbøl I/S, som han driver sammen med sine brødre, deltager i projektet Økologi i sporet. I en af deres slætmarker har der været udlagt parceller med forskellige grader af kontrolleret traÀk.

- Vi har vejet læssene, og der var ca. 5-10 pct. øget udbytte, vurderer han forsigtigt.

Om Sejersbøl I/S vil rulle systemet ud til alle 325 ha slætmarker er endnu for tidligt at sige.

- Det kræver tilpasning af udstyr; enten krog på Ànsnitteren eller en længere tud, så man kan blæse hen over en traktor, forklarer han.

- Det er en god oplevelse at være med i et projekt som dette – også for medarbejderne. Vi gør allerede meget for at køre så fornuftigt som muligt, men her kan man ved selvsyn se, hvad det betyder, siger Jakob Sejersbøl.

Skaden sker over jorden Ekspert i kontrolleret traÀk, Hans Henrik Pedersen, CTF Europe, pointerer, at Áerårige græsmarker skal betragtes på en lidt anden måde end planteavlssystemer med en-

årige afgrøder. Den primære skade på udbyttet i slætmarker sker ikke pga. pakning, men fordi man kører i den voksende afgrøde og ødelægger planterne. Derfor kan man også typisk se effekt af faste kørespor allerede første år, hvor man i kornsædskifter først opnår gevinst efter et par år.

- Man kan køre kontrolleret traÀk i græsmarkerne uafhængigt af de øvrige marker. De faste kørespor anlægges, når græsmarken etableres, og behøver ikke nødvendigvis ligge samme sted næste gang, der er græs i marken, siger han.

Potentialet i faste kørespor i græsmarker er stort. I forhold til en mark uden kørsel taber man ca. 20 pct. af udbyttet ved tilfældig kørsel med 6-8 meters arbejdsbredde. Øger man arbejdsbredden til det dobbelte, halverer man dette tab, og integrerer man yderligere faste kørespor, halveres tabet igen, viser forsøg fra 2008. ϐ Med hensyn til teknik er der i dag gode muligheder for at begrænse traÀkken til faste spor på f.eks. 12 meter.

- Det er nedfælderen, der sætter standarden, for gylleudbringningen skal helt sikkert foregå i faste spor.

Den store skade sker, når man kører i planter i vækst, og det gør gyllevognen, konstaterer Hans Henrik Pedersen.

Næstefter er det snitteren, der skader mest. Her er der to løsninger: enten at køre med en snittevogn el-

Finsnitning er noget af det, der for alvor gør ondt på græsmarken, og som derfor med fordel kan lægges ud i faste spor. Det forudsætter dog, at man enten bruger en snittevogn eller spænder vognen efter snitteren.

Sådan er forsøget udført I tre storparceller à 1,9 ha er kørslen enten fuldt kontrolleret på 12 meter, delvist kontrolleret eller tilfældig.

Forskellen udmønter sig ved gyllekørsel og snitning,

Gyllenedfældning Skårlægning Rive Snitning

)XOG NRQWURO P 12 m 12 m 12 m Snittevogn i spor

1RUPDO NRQWURO 12 m + kørsel mellem spor 6m 12 m Snitter med sidekørende

7LOI OGLJ WUDÀN 12 m 12 m 12 m Snitter med sidekørende traktor + vogn traktor + vogn

* som omgivende mark ** Tilfældig men registreret; ikke decideret uhensigtsmæssig kørsel

]

Ǧ ǣ ]

Økologer har generelt større effekt af kontrolleret traÀk i græsmarkerne, fordi de anvender husdyrgødning/gylle.

Et norsk forsøg viser, at merudbyttet i græs er størst i parceller gødsket med gylle sammenlignet med handelsgødning.

Formål: udvikle nye, fuldt automatiserede, økologiske dyrkningssystemer til grovfoder og konsumafgrøder. Ud over AU Foulum er der markforsøg hos fem bedrifter med forskellige produktioner:

ler med en snitter efterspændt en vogn, der skiftes for enden af marken. Det er der ifølge Hans Henrik Pedersen tre-Àre maskinstationer, der tilbyder i dag.

Slåmaskine og rive er ikke det helt store problem, fordi de er lettere, og begge dele fås i 12 meter udgaver.

ɻ ɻ ɻ ɻ ɻ

Sejersbøl I/S: faste kørespor i slætgræs mm.

Skiftekær: faste kørespor, grøntsagsproduktion Vostrup Øko: faste kørespor, grøntsagsproduktion Aarstiderne: forsøg med grøngødning i bede med faste kørespor Bundgaard: faste kørespor, reduceret jordbehandling

- Systemet er nemt at indføre.

Mange maskinstationer tilbyder det, men få har det som standard. Man skal aktivt efterspørge det, siger Hans Henrik Pedersen.

Husk græs i sporene Han fraråder den ’nemme’ løsning

uden gps, dvs., at man anlægger plejespor uden bevoksning i udlægsmarken.

- Uden græs synker maskinerne i. Græsset er desuden fantastisk til at lave god jordstruktur, og det er der netop brug for i sporene, forklarer han.

Svensk studie: 500 kr. pr. hektar ͷͲͲ ǤȀ § ϐ Þ § kerne over i faste spor, viser svensk rapport SLÆTGRÆS: Ifølge litteraturen er der mellem 10 og 30 pct. merudbytte at

hente med faste kørespor, og på den baggrund har Hans Alvemar, som er studerende ved SLU, beregnet, at der på en ejendom med 300 ha og 300 køer er en gevinst på 144.000 Skr. at hente ved en udbyttestigning på 12 pct.. Er der tillige et større kløverindhold, er gevinsten 177.000 Skr., hvilket svarer til ca. 500 danske kr. pr. ha.

Heri er indregnet investering i maskiner og dermed øgede maskinomkostninger.

Ifølge Hans Henrik Pedersen, CTF, Europe, vil gevinsten under danske forhold ofte være større, fordi mange i forvejen anvender maskinstation til græshøst og derfor ikke i samme grad har brug for at opgradere maskinparken.

Der er Áere økonomiske og agronomiske fordele ved at øge udbyttet i græsmarken. Med højere udbytte kan man skære arealet med græs ned, hvilket på nogle kvægbrug giver en sædskiftemæssig forbedring. Det giver plads til Áere salgsafgrøder eller en større selvforsyning med foder.

Græsmarker ligger desuden i den dyre ende mht. maskinomkost-

ninger, og færre hektar nedbringer denne post. Endelig kan de faste kørespor muligvis gøre græsmarkerne mere holdbare, og kan de ligge et år mere end ellers, sparer man udlægsmarker, der ofte ikke giver det store DB, skriver CTF Europe i en omtale af det svenske studie. kmn@okologi.dk

20. februar 2015 nr. 561

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

15

MAD & MARKED PĂ&#x2026; MARKEDET AF EXPORTMANAGER HELENE BIRK Ă&#x2DC;KOLOGISK LANDSFORENING

GRĂ&#x2020;NSELĂ&#x2DC;S SUCCES For nylig drog Ă&#x2DC;kologisk Landsforening og en gruppe danske virksomheder til NĂźrnberg for at udnytte det stadigt stigende potentiale for dansk øko-eksport pĂĽ verdens største økologiske messe, BioFach. 19 virksomheder deltog pĂĽ den danske stand som udstillere og yderligere 18 virksomheder benyttede standen til at afholde møder. Det var Ă&#x20AC;re meget udbytterige dage.

â&#x20AC;&#x153;

Jeg har aldrig tidligere oplevet en messe, hvor der er blevet snakket sĂĽ lidt om pris og sĂĽ meget om innovation.

Jeg er isÌr utrolig tilfreds med den massive interesse, som indkøberne fra kÌderne pü vores nÌre markeder viste for de danske øko-varer.

Arbejdet med at opbygge relationer til de udenlandske indkøbere i Tyskland, Benelux, Sverige og Schweiz gav pote pĂĽ messen. Rewe, Temma, Ă&#x2013;kofrost, Bio Company, Basic, Denree, Axfood, Dagsmeja og Eko Plaza var blandt de mange kĂŚder og grossister, som besøgte den danske fĂŚllesstand.

Indkøberne fremhÌver isÌr den høje innovationskraft hos de danske udstillere som attraktiv. Jeg har aldrig tidligere oplevet en messe, hvor der er blevet snakket sü lidt om pris og sü meget om innovation.

Samtidig har koblingen mellem økologi og convenience voksende betydning. Og ogsĂĽ her har de danske økovirksomheder masser at byde ind med â&#x20AC;&#x201C; eksempelvis i form af rĂĽ snack-barer fra Raw Snack, sunde og velsmagende on-the-go juices fra hhv. Naturfrisk og Sealand Birk, instant grød-varianter fra Aurion eller forskellige varianter af blandede, frosne grøntsager fra Magnihill til forbrugeren, der gerne vil spise økologisk, men ikke nødvendigvis har tiden til at lave alt fra bunden.

Virksomhederne pĂĽ ĂĽrets BioFach havde forberedt sig godt pĂĽ prĂŚsentationen af deres varer og var meget bevidste om, hvilke kunder de gerne ville i kontakt med. Flere af dem Ă&#x20AC;k konkrete ordrer i bogen under messen, og nogle virksomheder har i løbet af de Ă&#x20AC;re dage skaffet over 100 gode kontakter, de nu kan arbejde videre med.

Copenhagen Food Fair danner rammen om udleveringen af det økologiske spisemÌrke nr. 1000.

Foto: Søren Gammelmark

Â&#x2018;Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2DC;Â&#x2039;Â&#x2026;Â&#x2021; Â&#x2DC;Â&#x2039;Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x201D; Ď?Â&#x17D;Â&#x192;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x17D;Â&#x192;Â&#x2030;Â&#x2013; Â&#x2018;Â&#x2019; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x2020;Â&#x2021;Â? Â&#x160;Â&#x2039;Â&#x2020;Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x2022;Â&#x2013;Ă&#x17E;Â&#x201D;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2021; Â?Â&#x192;Â?Â&#x2039;Â&#x2C6;Â&#x2021;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2018;Â? Â&#x192;Â&#x2C6; Â&#x2022;Â&#x2019;§Â?Â&#x2020;Â&#x2DC;Â&#x2039;Â&#x2020;Â&#x2020;Â&#x2021;Â? Â&#x2039; Â&#x2020;Â&#x2021;Â? Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2022;Â?Â&#x2021; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2DC;Â&#x2039;Â&#x2026;Â&#x2021;ÇĄ Â?¤Â&#x201D; Â&#x2018;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D; ͡Ͳ Ď?Â&#x2039;Â&#x201D;Â?Â&#x192;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2014;Â&#x2020;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2019;¤ Â&#x2018;Â&#x2019;Â&#x2021;Â?Â&#x160;Â&#x192;Â&#x2030;Â&#x2021;Â? Â&#x2018;Â&#x2018;Â&#x2020; Â&#x192;Â&#x2039;Â&#x201D; Â&#x2039; Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x192; Â&#x2021;Â?Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2039; Â&#x2122;Â&#x2021;Â&#x2021;Â?Â&#x2021;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â?

fuldendt økologisk mĂĽltid. Nu skal vi sammen Ă&#x20AC;nde ud af, hvordan vi bedst hĂĽndterer de nĂŚste 25 ĂĽr, sĂĽ alt kommer til at forløbe sĂĽ gnidningsfrit som muligt, siger Torben Blok.

MESSE TEKST: JAKOB BRANDT I anledning af Ă&#x2DC;-mĂŚrkets 25-ĂĽrs fødselsdag sĂŚtter fødevaremessen Copenhagen Food Fair sammen med Ă&#x2DC;kologisk Landsforening og over 50 økologiske udstillere ekstra fokus pĂĽ mulighederne i en hastigt voksende økologisk foodservicebranche. Aldrig tidligere har en dansk messe kunnet fremvise en sĂĽ stor spĂŚndvidde af produkter, som er mere eller mindre skrĂŚddersyet til landets professionelle køkkener og kantiner.

Det er kun 25 ĂĽr siden, at de første Ă&#x2DC;-mĂŚrkede varer landede pĂĽ hylderne i dagligvarebutikkerne. Siden er de i de Ă este varekategorier vokset vĂŚk fra nichestadiet.

Nu er den samme udvikling ved at ske pĂĽ foodserviceomrĂĽdet, hvor bĂĽde private kantiner, cafĂŠer og de offentlige køkkener i stigende omfang benytter økologiske rĂĽvarer, sĂĽ ifølge Torben Blok, chefkonsulent i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, er Ă&#x2DC;-mĂŚrkets jubilĂŚum langt fra den eneste grund

Søndag d. 22. februar kan gĂŚsterne pĂĽ Copehagen Food Fair som de første In Ă&#x20AC;QJUH L ERJHQ ¡0HJHW PHUH ÂĄNRORJL L EÂĄUQHKDYHQ¡ PHG LQVSLUDWLRQ RSVNULIWHU og konkrete rĂĽd til øko-omlĂŚgning i børQHKDYHU RJ YXJJHVWXHU 0ÂĄG RJVn GH WUH forfattere bag kogebogen og fĂĽ smagsprøver pĂĽ udvalgte retter fra bogen.

til, at økologerne bør kippe med Ă aget pĂĽ den københavnske messe. Â&#x2039;Â&#x2020; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x192;Â&#x2013; Â?Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2030;Â&#x2021; Â&#x2C6;Â&#x201D;Â&#x2021;Â?Â&#x192;Â&#x2020; Arrangørerne forventer, at op mod 35.000 gĂŚster vil besøge messen, som ĂĽbner søndag i Bella Center, og ifølge Torben Blok vil messen male et tydeligt billede af en økologisk foodservicebranche, som er inde i en rivende udvikling, og han betragter messen som en god anledning til at stoppe op og gøre status.

- Ă&#x2DC;kologien i Danmark har i dag opnĂĽet en mangfoldighed og en tilgĂŚngelighed, der gør det nemt at tilberede et

Â&#x2021;Â&#x160;Â&#x2018;Â&#x2DC; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; Â?Â&#x203A;Â&#x2021; Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2014;Â?Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D; Han hĂŚfter sig i den forbindelse ved, at foodservicebranchens voksende forbrug af økologiske rĂĽvarer sender et klart signal til bĂĽde primĂŚrproducenter og forarbejdningsvirksomheder.

- Nu har køkkenerne øvet sig i nogle ür med omlÌgningskurser og uddannelse, og vi er ved at vÌre klar hele vejen rundt.

Derfor kan vi ogsĂĽ forvente, at der i de kommende ĂĽr bliver behov for Ă ere nye produkter, som er mĂĽlrettet til bĂĽde smĂĽ og store køkkener, siger Torben Blok Efter hans vurdering er der isĂŚr en udfordring pĂĽ kødsiden â&#x20AC;&#x201C; bĂĽde i forhold til sortiment, leveringsbetingelser og pris. Â&#x2019;Â&#x2039;Â&#x2022;Â&#x2021;Â?§Â&#x201D;Â?Â&#x2021; Â?Â&#x2014;Â?Â?Â&#x2021;Â&#x201D; ͳͲͲͲ Fødevareminister Dan Jørgensen (S) besøger messen, hvor han er med til at rette fokus mod den positive udvikling, som er ĂĽrsagen til, at ogsĂĽ det økologiske spisemĂŚrke efter fem ĂĽr runder et skarpt hjørne. Mandag uddeler han spisemĂŚrke nummer 1000 ved et event, som bliver styret af Ă&#x20AC;lminstruktør og komiker Hella Joof.

Messen danner desuden ramme om uddelingen af Ă&#x2026;rets Ă&#x2DC;kopris og en rĂŚkke sceneshows.

16

ØKOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

20. februar 2015 nr. 561

Europa og USA trækker læsset Det globale marked for økologi er fortsat domineret af massiv vækst. I 2013 blev der på globalt plan købt økologiske fødevarer for mere end 470 mia. kr. Det svarer til en stigning på 12 pct. markedet.

GLOBAL ØKOLOGI TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Den globale handel med økologiske fødevarer fortsætter med at vokse, og det er fortsat forbrugerne i Europa og USA, som køber langt størstedelen af de økologiske varer.

Samtidig er det økologiske landbrugsareal vokset til 43 mio. hektar, men selv om det er udtryk for en Àredobling siden 1999, dyrker verdens knap to mio. økologer stadig kun én procent af landbrugsjorden.

Det fremgår af den årlige markedsrapport ’The World of Organic Agriculture, Statistics and Emerging Trends 2015’ fra det schweiziske forskningscenter FiBL og den internationale økologiske paraplyorganisation, IFOAM. Ifølge rapporten, som blev offentliggjort på BioFach, blev der i 2013 på globalt plan omsat økologiske varer for 470 mia. kr. Selv om økologer i Australien, Asien, Sydamerika og Afrika bidrager med en voksende produktion af økologiske fødevarer, er det fortsat USA og Europa, som står for over 90 procent af verdens-

Femdobling siden 1999 Det er grundlæggeren af det britiske analyseinstitut Organic Monitor, Amarjit Sahota, som har regnet på markedstallene, der er indsamlet fra de 170 lande, som i øjeblikket registrerer oplysninger om den økologiske produktion og handel.

Statistikken viser, at markedet er næsten femdoblet siden 1999, og selv om Amarjit Sahota ser visse udfordringer for økologien, forventer han, at væksten vil fortsætte i de kommende år.

- Efter Ànanskrisen i 2008 har der været en afmatning i væksten i Áere lande, men på globalt plan har der været en samlet vækst. Organic Monitor forudser, at væksten fortsætter i de kommende år, selv om der ligger nogle udfordringer forude, skriver Amarjit Sahota i rapporten.

Dansk dagligvarehandel er i top Det europæiske marked omsatte i 2013 for 203 mia. kr. Tyskland står for næsten en tredjedel af markedet og er dermed fortsat det største lokomotiv for økologisalget i Europa.

Mens de danske forbrugere bli-

Indkøbere fra alle kroge af verden strømmede i sidste uge til verdens største økologimesse, BioFach, og analyseinstituttet Organic Monitor forventer, at den globale vækst i økologisalget vil fortsætte i de kommende år. ver overgået af schweizerne, når det gælder forbruget af økologi målt pr. indbygger, kan Danmark stadig bryste sig af at være det land i verden med den højeste økologiandel i dagligvarehandlen.

Den økologiske andel af det samlede fødevaresalg i Danmark voksede fra 7,6 procent i 2012 til otte procent i 2013.

- Vores førsteplads skyldes ikke mindst danskernes store tillid til økologi og det røde Ø-mærke, som i år fejrer 25 års fødselsdag, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.

Tidligere var det også de danske forbrugere, som brugte Áest penge på at købe økologiske fødevarer, men med et årligt forbrug på 1213 kr. er danskerne blevet overhalet med 349 kr. af schweizerne, som i 2013 købte økologi for 1562 kr.

Frygt for mærkeforvirring Amarjit Sahota er en smule bekymret for den fremtidige vækst, da Áere analyser viser, at det er en relativ lille gruppe forbrugere, som står for hovedparten af det økologiske forbrug.

- Den store udfordring for økologien er ikke kun at øge produktionen af afgrø-

der. Den handler også om at sprede efterspørgslen efter produkterne, siger Amarjit Sahota.

Han frygter desuden, at de grønne forbrugere risikerer at fare vild i det voksende antal grønne mærker.

En analyse, som Organic Monitor foretog i 2014, viser, at engelske forbrugere ofte har vanskeligt ved at afkode de mange grønne mærkningsordninger.

- Fødevareindustrien har nu over 200 miljømærker, og hvis det voksende antal mærker skaber yderligere forvirring blandt forbrugerne, kan det ramme det økologiske salg.

Global vækst i økologien

Areal

Danmarks udenrigshandel med økologi 2006-2013

mio. ha 50

mio. kr.

40

2000

30 20

1600

10 0

1200

1999

800

Det globale marked

400 0

2013

mia. kr.

500

2006

2007

Import

2008

2009

2010

Eksport

2011

2012

400

2013

300

Kilde: Danmarks Statistik

200 100 0

Største marked 2013, mia. kr.

Største forbrug pr. indbygger 2013, kr.

Schweiz

1999

USA

Danmark

2013

Fordeling af økologisk areal

Tyskland

Luxemborg

Asien Syd Amerika Europa Nord Amerika Afrika Oceanien

Frankrig

Lichtenst.

Kina Canada

Østrig 0

500

1000

1500

2000

0

50

100

150

200

.LOGH )L%/ RJ ,)2$0 *UDÀN .DUHQ 0XQN 1LHOVHQ -DNRE %UDQGW &RORXUER[

MAD & MARKED

20. februar 2015 nr. 561

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

17

Danske debutanter hitter Â&#x192;Â?Â&#x2030;Â&#x2021; Â&#x2020;Â&#x192;Â?Â&#x2022;Â?Â&#x2021; Ď?Â&#x2039;Â&#x201D;Â?Â&#x192;Â&#x2021;Â&#x201D; udstillede for første gang pĂĽ verdens største økoÂ&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;Â?Â&#x2021;Â&#x2022;Â&#x2022;Â&#x2021;ÇĄ Â&#x2018;Â&#x2030; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Ď?Â&#x2039;Â? bid BIOFACH TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

- Vi kan nĂŚsten ikke fĂĽ armene ned.

Vi mü have ramt et eller andet, og jeg tror allerede, vi har solgt de første ti paller, siger Casper Vester fra den ürhusianske virksomhed Raw Snacks.

Med blot to ĂĽr pĂĽ bagen har Raw Snacks hidtil kun gjort fĂĽ erfaringer pĂĽ de nĂŚre eksportmarkeder, men

0DULVRO *DPDUUD KnEHU DW NDNDRSXOYHU DI KYLGH YLOGWYRNVHQGH NDNDREÂĄQQHU EOLYHU HW KLW L (XURSD

Casper Vester har ambitioner om at sĂŚlge sine produkter â&#x20AC;&#x2122;worldwideâ&#x20AC;&#x2122;, og han synes, BioFach er forløbet over al forventning.

- Hvis bare 10 procent af vores aftaler bliver til noget, har vi allerede nĂĽet vores budget for i ĂĽr, sĂĽ vi er helt oppe i skyerne, siger Casper Vester.

For mange virksomheder sker de første seriøse erfaringer med eksporten netop via en stand pü BioFach, og i ür deltog et stort antal danske debutanter pü messen i Nßrnberg.

Flere af dem er relativt smĂĽ og relativt nyetablerede virksomheder, som hĂĽber at Ă&#x20AC;nde netop den kunde, som kan kickstarte et udenlandsk eventyr, og Raw Snacks ligner et Ă&#x20AC;rma, som er godt pĂĽ vej. Â&#x192;Â&#x201D; Â&#x2022;Â&#x17D;¤Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x2020; Â&#x160;Â&#x152;Â&#x2021;Â?Â?Â&#x2021; - Vi skulle lige slĂĽ rod pĂĽ det danske marked, før vi var klar til eksportmarkedet, siger Casper Vester, som sammen med nogen fra sit netvĂŚrk har etableret et tysk datterselskab, som skal lette vejen til den tyske specialhandel.

Produkterne fra Raw Snacks er pü vej ind i Danmarks 7-Eleven-butikker, men indtil videre er den største kunde pü det danske marked SAS, som serverer snackbarerne pü alle selskabets à y i Skandinavien.

Gür det, som Casper Vester forventer, vil à ypassagererne i løbet af de kommende ür ogsü für mulighed for at købe de ürhusianske snackprodukter pü à ere udenlandske destinationer.

Hvid kakao fra Peru Ogsü to fynskbaserede virksomheder deltog pü BioFach for første gang. Der er tale om to meget forskellige virksomheder.

Den ene er veletablerede Summerbird, som lagde hele sin produktion af eksklusiv chokolade om til økologi i efterüret, mens den anden er Q-kaffe og Kakao, som blev etableret i 2012.

SidstnÌvnte bliver drevet af peruvianskfødte Marisol Gamarra og Frank Duch, som har specialiseret sig i videresalg af importeret kaffe, chokolade, tørret frugt og juice fra Peru.

De mangler dog stadig nogle navne i kundekartoteket, før bundlinjen bliver sort. Derfor vil de forsøge at gøre Sverige og Nordtyskland til en del af deres hjemmemarked.

Marisol Gamarra har størst forventninger til salget af kakaopulver af hvide, vildtvoksende peruvianske kakaobønner - en specialitet, som hun hüber bliver et hit hos de europÌiske chokoladeproducenter.

- Der er tale om en kakaosort, som man troede var uddød, og som først blev genopdaget for fü ür siden, siger Marisol Gamarra.

Danske lĂŚkkerier til Japan â&#x20AC;&#x2122;Hvor ser det lĂŚkkert ud.â&#x20AC;&#x2122; â&#x20AC;&#x2122;Gennemført.â&#x20AC;&#x2122; â&#x20AC;&#x2122;Det bliver ikke meget bedre.â&#x20AC;&#x2122; Et hav af roser skyllede ned over personalet pĂĽ Summerbirds stand pĂĽ BioFach.

De mange à otte ord var büde møntet pü hele standen og pü sortimentet.

0RUWHQ /DUVHQ NXQQH WDJH KMHP IUD %LR)DFK PHG HW NLOR YLVLWNRUW IUD SRWHQWLHOOH NXQGHU IUD GHW PHVWH DI NORGHQ - Vi er meget overvĂŚldede over den cadeau, vi har fĂĽet worldwide, siger Morten Larsen.

Han driver den danske chokoladevirksomhed sammen med majoritetsejer Mikael Grønløkke, og pĂĽ messen Ă&#x20AC;k han Ă ere gĂŚster fra helt andre brancher, som spontant stoppede op blot for at rose standen.

- Men der er ogsĂĽ rigtig mange, som gerne vil have eksklusivitet til at forhandle vores produkter i deres respektive lande, og jeg har et kilo visitkort med hjem.

Summerbirds strømlinede og meget gennemførte koncept er ikke kun blevet bemÌrket af gÌsterne pü BioFach.

Det chokoladeglade japanske marked har füet øjnene op for det danske chokoladehündvÌrk. Büde

INSPIRATIONSDAG Markedsføring af økologisk bĂŚredygtighed Tid: Tirsdag den 3. marts kl. 9â&#x20AC;&#x201C;15 Sted: Vingsted hotel & konferencecenter, Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten Pris: Gratis for de første 50 tilmeldte. Derefter kr. 529 pr. person Tilmelding: http://tilmeld.events/inspirationsdag

Hør om erfaringer fra ind- og udland, og fü idÊer til arbejdet i jeres virksomhed

)ÂĄGHYDUHPLQLVWHU 'DQ -ÂĄUJHQVHQ YDU ODQJW IUD GHQ HQHVWH VRP Ă&#x20AC;N VPDJ IRU &DVSHU 9HVWHUV W Y VQDFNEDUHU Woodshade, som i dag er en del af Rømer-familiens økologiske virksomheder, og Summerbird er ved at etablere sig pĂĽ det japanske marked.

- Jeg har lige fĂĽet sendt et billede fra vores første shop-in-shop i et stort japansk varehus, siger Morten Larsen, mens Lars Frederiksen fra Woodshade glĂŚder sig over â&#x20AC;&#x2122;et lille gennembrudâ&#x20AC;&#x2122; i Japan, idet chokoladefabrikanten fra Vrinners pĂĽ Djursland er blevet leverandør til det luksuriøse varehus Isetan i Tokyo.

Frysetørret babysnack Nordic Foodie debuterede pĂĽ messen med sine økologiske babysnacks af frysetørret frugt og grøntsager. Efter et par ĂĽrs produktudvikling begyndte virksomheden først i 2014 at sĂŚlge sine produkter â&#x20AC;&#x201C; og indtil videre kun i Slovakiet, hvor indehaver Petra PetĂś selv har rødder.

â&#x20AC;˘ NestlĂŠs 15 ĂĽrs erfaring med global, bĂŚredygtig fødevareforsyning v/ Hans JĂśhr, leder af NestlĂŠs globale kontakt til landbruget og forsyningskĂŚden â&#x20AC;˘ MĂĽlrettet kommunikation af økologisk bĂŚredygtighed til forbrugere, virksomheder og organisationer v/ Christian Schader, leder for al dokumentation af bĂŚredygtighed i FiBL, Schweiz â&#x20AC;˘ Soil and More â&#x20AC;&#x201C; der hvor de vilde idĂŠer fĂĽr liv Soilandmore.com â&#x20AC;˘ Erfaringerne fra markedsføring af bĂŚredygtig fisk i Danmark i efterĂĽret 2014 v/ Mads Hvidtved Grand, pressechef, Dansk Supermarked â&#x20AC;˘ Status for økologernes arbejde med dokumentation af bĂŚredygtighed v/ Anke Stubsgaard, SEGES, ansvarlig for dokumentation af bĂŚredygtighed 'H Ă HVWH SURGXFHQWHU SOHMHU DW HWDEOHUH VLJ Sn KMHPPHPDUNHGHW IÂĄU GH UHWWHU EOLNNHW PRG XGODQGHW RJ 3HWUD 3HW| IUD 1RUGLF )RRGLH IRUYHQWHU GD RJVn DW KHQGHV IU\VHWÂĄUUHGH SURGXNWHU NRPPHU Sn K\OGHUQH L GDQVNH EXWLNNHU L OÂĄEHW DI Vn KXQ InU HQ EDVH Sn VLQ DQGHQ KMHPPHEDQH

18

ØKOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

20. februar 2015 nr. 561

Nordisk birkesaft ϐ

§ Þ ͵Ͳ Ǥ Ǥ ʹͲͳͷǤ ϐ

BIOFACH TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Et glas økologisk birksaft til 75 kr. gav ideen til et noget utraditionelt eksporteventyr, som i år vil omfatte over halvanden mio. liter birkesaft.

I centrum for eksporten af økologisk birkesaft står Lars Aarup Poulsen. Via selskabet Sealand Natural Resources driver han og en amerikansk partner varemærket Sealand Birk, og Lars Aarup Poulsen forventer, at salget for alvor vil accelerere i 2015.

- Det går fænomenalt, og det bliver formentlig vanskeligt at følge med. Vi omsatte for 10 mio. kr. i 2014. Jeg regner med, at vi rammer en omsætning på 30 mio. kr. i år. Ordrerne til de første 20 mio. kr. er allerede i hus, siger Lars Aarup Poulsen efter nogle travle dage på BioFach.

På messen stoppede mange indkøbere op for at høre direktøren tale om birkesaftens sundhedsmæssige fortrin.

- Birkesaften passer Ànt ind i trenden omkring superfood, siger Lars Aarup Poulsen.

På grund at et naturligt indhold af det kalorielette birkesukker, er det ikke nødvendigt at tilsætte sukker, og den danske birkejuicesælger beskriver birkesaft som et naturligt vitaminboost, der kan drikkes direkte fra træet.

De første Áasker kom på markedet i 2013. Saften var tappet i Jægerspris Skov på Sjælland. Heraf navnet Sealand Birk.

- Men det kneb lidt med tappetilladelserne, og i dag får vi tappet det meste i en stor certiÀceret skov i Finland, siger Lars Aarup Poulsen.

Han havde gennem mange år arbejdet med marketing, da han i 2008 for første gang smagte på den let sødlige birkesaft i forbindelse med promoveringen af det nordiske køkken. Ved den lejlighed serverede topkokken Erwin Lauterbach birkesaft for gæsterne til 75 kr. for et glas.

Dermed var kimet sået til et Àrma. Selve forarbejdningsprocessen og smagsvarianterne er udviklet i samarbejde med Rudolf Wild & Co, og i løbet af de seneste to-tre år har Sealand Birk fået kunder i både USA, Asien, Australien og Europa.

Plantebaserede drikke med et naturligt lavt kalorieindhold er en relativt ny produktkategori, som i øjeblikket vinder meget frem i USA. Siden 2006 er salget ifølge Beverage daily. com vokset fra nul til knap en mia. dollars i 2013, og branchen forventer at salget på det nordamerikanske marked er fordoblet i 2025. § ʹͲ Þ Kategorien omfatter blandt andet ahorn- og kokosvand, men ifølge Lars Aarup Poulsen er der formentlig kun en håndfuld seriøse konkurrenter på det globale marked, når det gælder økologisk birkesaft.

Sealand Birks frisktappede birkesaft bliver fragtet fra Kuopio i Finland til Fyn, hvor den bliver tappet på Áasker hos Ørbæk Mosteri. En let pasteurisering og tilsætning af ascorbinsyre giver birkedrikken en holdbarhed på et år. Sealand Birk sælges med smag af ingefær/lime, hyldeblomst, blåbær, hindbær og natural.

Et birketræ ’drikker’ op mod 2-300 l. vand om dagen. Vandet Àltreres op igennem birketræet, hvor det tappes ved at bore et hul ind til træernes midte. Via en plastikslange bliver birkejuicen samlet i større beholdere.

Tappesæsonen omfatter tre-Àre uger omkring påske, når frosten er gået af jorden. I den periode, inden træet sætter blade, kan de bedste træer give helt op til 20 l saft i døgnet.

Mange indkøbere fra Danmarks nærmarkeder besøgte den danske fællesstand – her er svenske Axfood på besøg hos Naturfrisk,

§ ¤ §

§ Þ § ¤ Þ Þ ¤ BioFach BIOFACH TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Lars Aarup Poulsen har skabt en eksportsucces med rødder i de nordiske birkeskove.

I modsætning til sidste år, hvor der var mange asiatiske indkøbere og grossister blandt gæsterne på den danske fællesstand på BioFach, sporer eksportchef Helene Birk fra Økologisk Landsforening i år en meget stor interesse fra potentielle kunder på de nære eksportmarkeder.

- Jeg oplever det som lidt af et gennembrud på de nære markeder, hvor vi gennem Áere år har lavet en målrettet bearbejdning af små og store dagligvarekæder.

Ifølge Helene Birk er det derfor langt fra nogen tilfældighed, at alle de vigtigste øko-kæder fra værtslan-

det i år besøgte den danske fællesstand og ofte havde konkrete varer i kikkerten. ϐ - Det har været nogle meget målbevidste indkøbere, der er kommet til standen. For dem har det handlet meget om, hvordan får vi det her til at køre i forhold til emballage m.m.

Der er ikke blevet snakket så meget pris. De har mere kigget på, hvordan de danske produkter kan være med til at skabe mere dynamik i den enkelte varekategori, og så begynder det at blive sjovt, siger Helene Birk.

Hun er overbevist om, at de Àre hektiske dage på Nürnbergmessen i nær fremtid vil føre til Áere lanceringer af danske produkter i tyske kæder. Eksportchefen glæder sig desuden over, at Áere end 40 danske virksomheder i år deltog på messen i Nürnberg

En af de danske øko-virksomheder,

der har fået ordrer i bogen, er fynske Growers Cup, som har udviklet en pose, der fungerer som engangsstempelkande, som blot skal tilsættes kogende vand for brygge frisk økologisk kvalitetskaffe.

- Det er lykkedes os at få en aftale med den tyske øko-kæde Bio Company – det er vores gennembrud på det tyske marked. Vi har også haft en meget positiv dialog med andre tyske kæder og fået en masse kontakter, som vi skal hjem og følge op på. Så det har bestemt været turen værd, siger Jens Grundtoft, salgschef hos Growers Cup. Det unikke kaffekoncept er et resultat af den store innovationskraft, som ifølge Helene Birk er en af årsagerne til, at danske fødevareproducenter er i høj kurs syd for grænsen.

- De tyske indkøbere fremhæver især den høje innovationsgrad hos de danske udstillere som attraktiv, siger Helene Birk.

Hun roser samtidig de danske virksomheder for at være blevet

MAD & MARKED

20. februar 2015 nr. 561

ØKOLOGI & ERHVERV

19

Danmark kunne eksportere mere Markedet og kunderne er der, men et presset investeringsklima i Danmark bremser væksten i eksporten, lyder det fra ϐ lere på BioFach BIOFACH TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

som både fristede med nye energibarer og proteindrikke.

markeder langt bedre til at gå ind på kundens banehalvdel og levere produkter i pakningsstørrelser og emballager, som er tilpasset kravene på de forskellige eksportmarkeder. Ørbæk rykker mod syd Også Malene Aaris fra eksportnetværket Bio Aus Dlnemark har i år registreret en større interesse fra tyske indkøbere, og efter hendes vurdering skal den øgede interesse ikke kun tilskrives mange års vedholdende eksportarbejde.

Som eksportkonsulent har hun selv været fast inventar på BioFach siden 2001, men det er først inden for de seneste Àre-fem år, at de tyske kæder for alvor har taget økologien til sig, og det har skabt en øget efterspørgsel.

Et af de Àrmaer, som nyder godt af det, er fynske Ørbæk Bryggeri, som efter et langt tilløb er ved at få hul på det tyske marked.

- Vi har lavet en aftale med Bio Company om at lancere vores økolo-

giske øl og sodavand i deres butikker til april. Og det ser vi som et rigtig godt springbræt til at udvikle vores eksport til Tyskland, der har været et svært marked for os indtil nu, siger Niels Rømer, medejer af Ørbæk Bryggeri, som har mange års erfaring som eksportvirksomhed.

Kommissær kiggede forbi Helene Birk glæder sig også over, at Danmark generelt Àk masser af bevågenhed og Áere gange i forbindelse med den ofÀcielle åbning af BioFach blev fremhævet som et af verdens førende lande, når det gælder økologi, selv om Holland i år var tildelt rollen som Årets Land.

Set i det lys var det næppe tilfældigt, at EU-landbrugskommissær Phil Hogan med følge valgte at lægge ruten forbi den danske stand, hvor han kunne skylle en kort introduktion af dansk økologipolitik ned med en økologisk birkesaft fra Sealand Birk.

Den danske eksport af økologiske fødevarer steg fra 2012 til 2013 med 31 procent, men hvis de økologiske producenter skal fastholde det nuværende momentum på de udenlandske markeder, er det ifølge branchen nødvendigt at lette adgangen til risikovillig kapital.

Det var et af hovedbudskaberne til fødevareminister Dan Jørgensen, da han i sidste uge besøgte de danske udstillere på BioFach. På messen konfronterede Áere producenter Dan Jørgensen med behovet for investeringsstøtte, men ministeren efterlod ingen løfter, da han efter et hektisk døgn Áøj hjem fra Nürnberg.

Harmen-Gero Zempel fra Danæg kunne fortælle om en vækst i ægeksporten det seneste år på 300 procent, men nu har råvareforsyningen sat en prop i væksten.

- Tyskland er vores hovedeksportmarked, hvor vi sælger til både Rewe, Edeka og Denree, men vi kan sælge Áere æg, end vi kan få, siger Harmen-Gero Zempel.

Han efterlyser derfor risikovillig kapital, så det bliver muligt at bygge Áere hønsestalde.

Dan Jørgensen erkender, at eksporten spiller en vigtig rolle, hvis økologerne skal indfri målet om en fordobling af det økologiske landbrugsareal i 2020, men ud over de aktuelle bestræbelser på at øge økologien i den offentlige bespisning, en afbureaukratisering af reglerne og de nye initiativer i Økologisk Handlingsplan 2020, peger han på, at det bør være markedet, som

skal drive væksten.

- Totalt giver vi 400 mio. kr. om året i støtte til økologien, og vi skal nok ikke regne med, at der kan skrues voldsomt op for det, sagde Dan Jørgensen på BioFach.

Balanceakt hos Friland Frilands direktør, Henrik Biilmann, havde håbet på et andet svar. Som en af få virksomheder på den danske fællesstand havde Friland ingen produkter med til Nürnberg. Med den nuværende forsyningssituation brugte Henrik Biilmann primært messen til at pleje eksisterende kunder.

- Vi oplever et gennemgående tema, hvor kunderne klager over, at vi ikke kan producere svinekød nok.

For os er der tale om en balanceagt i en situation med underbalance, og vi oplever den samme situation i vores tyske datterselskab, siger Henrik Biilmann.

Hans vigtigste mission er derfor lige nu at holde fast i kunderne, selv om det Danish Crown-ejede selskab ikke kan dække efterspørgslen hos alle.

- Vi vil gerne have noget mere at sælge, og vi opfordrerede ministeren til at lave støtteordninger, som gør det nemmere for unge landmænd at etablere en økologisk produktion. ØL gør et forsøg Selv om Dan Jørgensen ikke havde en check med til økologerne på BioFach, har Paul Holmbeck, direktør i Økologisk Landsforening (ØL), ikke helt opgivet at komme virksomhederne til undsætning. Han mener, at det bør være muligt at Ànde en pose penge til etableringsstøtte til forarbejdningsvirksomheder under Landdistriktsprogrammet.

- Det bliver nok ikke en stor ordning, men jeg vurderer, at det er realistisk at Ànde 20-30 mio. kr., siger Paul Holmbeck.

Det skal i givet fald ske i løbet af de næste par uger, inden hele programmet bliver sendt til godkendelse i EU.

Instant grød til Holland EKSPORT: Aurion har fået succes på det hollandske marked med salg af instant grød med forskellige former for topping.

Eksporten er kommet i stand med Thises mejerichef Poul Pedersen som mellemmand. Han sidder i Aurions bestyrelse, og har tilbudt det nordjyske kornÀrma at benytte Thises hollandske datterselskab Vechtenaer som salgskanal til Holland, hvor grøden er på vej ind i Áere kæder.

NaturFriskt blikfang EKSPORT: Som altid havde Ørbæk Bryggeri prioriteret at have iøjnefaldende nyheder med på BioFach-messen for at skabe opmærksomhed om standen.

I år bestod nyhederne blandt andet af en serie med Áere proteindrikke, der supplerer virksomhedens brede sortiment af økologiske sodavand, juice og smoothies.

Seriens Áasker er i høj grad præget af et stærkt visuelt udtryk, og på BioFach formåede NaturFrisk da også at skaber opmærksomhed omkring deres stand.

Inspiration i Berlin

Manglende investeringer lægger et dæmper på væksten i Danamrks økologiske eksport, men hverken fødevareminister Dan Jørgensen (S) eller EUlandbrugskommissær Phil Hogan t.h. havde en pose risikovillig kapital med til ØL-formand Per Kølster.

EKSPORT: Danske fødevarer har et godt ry i Tyskland, men det er sjældent nok til at skaffe en eksportordre. Derfor arrangerer Økologisk Landsforening igen i år en inspirationstur med besøg hos Áere af Berlins mest hotte øko-butikker, hvor deltagerne får et førstehåndsindtryk af, hvad tyskerne efterspørger, og hvordan man kan præsentere sine produkter på nye måder.

Turen afholdes 4.-5. marts

20

ØKOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

20. februar 2015 nr. 561

Prisfald breder sig til alle

Så stor er forskellen

Selv om det er Coop, som har søsat en ny økologivision og vil sælge billigere økologi, er det kæderne under Dansk Supermarked, som giver mest økologi for pengene

Broccoli, 1 stk.

FOTO: COLOURBOX

Billigst: Netto, 13 kr Dyrest: Nemlig.com/SuperBest, 20 kr.

PRISTJEK TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT En af fysikkens love er, at væskestanden i forbundne kar altid er lige høj. Helt samme lovmæssighed gælder ikke for dagligvarekædernes priser på økologiske fødevarer, men sammenligningen er ikke helt skæv.

Det fremgår af Forbrugerrådet Tænks pristjek, som omfatter økologiske basisvarer inden for kategorien frugt og grønt. Priserne er indsamlet med en måneds mellemrum. Det første pristjek lå lige før nytår. Det andet efter årsskiftet i uge tre.

I den mellemliggende periode havde Coop udrullet første fase af sin nye økologistrategi, som går ud på at sænke priserne på de økologiske basisvarer, og udviklingen i priser hos de konkurrerende kæder indikerer tydeligt, at det ikke var tomme ord, da Áere af dem proklamerede, at de ville forsvare deres markedspositioner ved at tilpasse deres prisniveau.

Otte ud af ti kæder sænkede priserne.

Netto i Aarhus-forstaden Viby er det sidste træ i den voksende skov af Netto-butikker, som ifølge Forbrugerrådet Tænks pristjek er det billigste sted at købe økologisk frugt og grønt.

Forskelle i samme kæde Tænks pristjek afslørede, at priserne kan variere en del inden for den samme kæde. Under et besøg i to Fakta-butikker fandt prispatruljen en prisforskel på en række økofrugt og -grønt på mellem en og Àre kroner.

Store prisforskelle Prisspændet fra kæde til kæde er stort. Et kg kartoÁer kostede 7 kr. i Netto og 16,95 i SuperBest, og det var ikke det eneste sted, hvor kunden kunne få dobbelt så meget for pengene ved at handle hos discounterne.

Ingen Fakta-butikker havde alm. tomater. Derfor brugte Tænk prisen på blommetomater, som er 10-12 kr. højere, og det er årsagen til, at Føtex samlet var billigere end Fakta, som ligger på femtepladsen efterfulgt af SuperBrugsen. Så selv om det er Coop, som har søsat en ny økologivision, er det kæderne under Dansk Supermarked, som giver mest økologi for pengene.

En positiv spiral Med Kiwi og SuperBest som eneste undtagelser sænkede alle kæderne i Tænks pristest deres udsalgspriser på Ø-mærket frugt og grønt med gennemsnitligt 5,9 pct.

Det billede kommer ikke bag på Camilla Udsen, seniorrådgiver i fødevarepolitik hos Forbrugerrådet Tænk.

- Det viser, at kæderne er blevet opmærksomme på, at økologien er et sted, hvor de kan tiltrække forbrugerne, siger hun.

Ifølge Camilla Udsen har forbrugerne kun grund til at glæde sig over, at dagligvarekæderne vælger at bruge deres markedsføringsbudget på

Kort om pristjekket

Peberfrugt, 2 stk.

ɻ Forbrugerrådet Tænk har tjekket priserne på 11 almindelige typer økologisk frugt og grønt i Áere end 30 butikker fordelt på 10 forskellige dagligvarekæder i uge 51 i december 2014 og igen i uge 3 i år.

Billigst: Netto, 13,33 kr.

Dyrest: SuperBest, 24 kr.

ɻ Da der ikke var økologisk broccoli i Kiwi, er prisen sat til gennemsnitsprisen hos pristjekkets øvrige discountbutikker. ɻ Indkøbskurven i Forbrugerrådet Tænks pristjek indeholder 11 økologiske produkter: agurk, 1. stk., broccoli, 1 stk., gulerødder, 1 kg, kartoÁer, 1 kg, tomater, 500 g, appelsiner, 1,5 kg, bananer, 6 stk., citrone, 3 stk., Kiwi, 6 stk., æbler, 1 kg ɻ Billigst: Netto, 139,33 kr. Dyrest: SuperBest, 218,03 ɻ Se hele pristjekket på Forbrugerrådet Tænks hjemmeside.

økologiske varer.

- Det har Áere gange været fremme i debatten, at avancerne på økologiske varer har været meget høje i forhold til de konventionelle varer.

Prisfaldene kan være tegn på, at priserne tidligere var sat for højt, så der har været plads til at sænke dem.

Så kan vi håbe på, at det kan sætte gang i en positiv spiral, som kan sætte yderligere gang vi produktio-

Agurk, 1. stk.

Billigst: Kiwi, 8 kr.

Dyrest: Irma, 13. kr.

nen og skabe stordriftsfordele, som kan bidrage til yderligere salg, siger Camilla Udsen.

Citroner, 3. stk.

Billigst: Netto, 9 kr.

Dyrest: Irma, 21 kr.

Økologien er en del af Nettos dna En kurv med et udvalg af 11 forskellige grøntsager er næsten 80 kr. billigere i Netto end i pristestens dyreste butik, SuperBest De økologiske tomater og gulerødder er stadig dyrere end de konventionelle varer, men prisforskellen skrumper, og den prisbevidste forbruger, som hver uge bruger mange økologiske grønsager i husholdningen, kan spare mange penge ved at handle i Netto.

Et pristjek foretaget af Forbrugerrådet Tænk viser, at det er muligt at spare 78,50 kr. på en indkøbskurv med 11 udvalgte basisvarer fra frugt

og grøntafdelingen, hvis man handler i Netto frem for testens dyreste indkøbssted, SuperBest.

Dermed lever Netto-kæden op til sit efterhånden ti år gamle motto om at gøre økologien tilgængelig for alle, mens det kniber lidt mere for SuperBest, som på sin hjemmeside skilter med, at ’De prisbevidste har meget at glæde sig over i SuperBest’. Økologi er en del af vores DNA ’Alle skal have råd til økologi, står der på et stort skilt, som hænger ned fra loftet over grøntafdelingen i den nyåbnede Netto-butik på Viby Ringvej i Aarhus-forstanden Viby.

Med et samlet prisfald på 26,50

kr. eller 16 pct. demonstrerede kæden via Tænks pristjek, at det ikke var tomme ord, da Netto i januar oplyste, at kæden var indstillet på at forsvare sin førerposition.

Netto har gennem mange år siddet på tronen som Danmarks største formidler af økologiske fødevarer.

Tæt på en femtedel af alle de økologiske varer, der bliver solgt i dansk dagligvarehandel, bliver båret ud af en Netto-butik, og Netto Danmarks direktør, Brian Seemann, glæder sig over at stå i spidsen for en kæde, som er billigst med økologisk grønt.

- Vi er altid glade for at få en cadeau på et af vores kerneområder. Økologien har gennem mange år

været en del af Nettos DNA, og vi vil gøre alt for at forsvare vores position, så vi forøger hele tiden at ligge lavest i markedet, siger Brian Seemann.

Ny private label-serie Netop ønsket om at være bedst på frugt og grønt og andre ferskvarer er en af hovedårsagerne til, at Netto har besluttet at øge størrelsen på sine butikker. I dag bliver grøntsagerne solgt under mærket Økoriget, men til sommer samler discountkæden den økologiske frugt og grønt i en ny private label-serie, som kommer til at tælle Áere nye produkter.

- I den forbindelse overvejer vi i enkelte kategorier kun at have en øko-

logisk version, men vi har stadig en udfordring med mængderne, så vi er ikke helt i mål, erkender Brian Seemann.

Selv om de økologiske priser i Áere varekategorier er kommet tættere på de konventionelle priser, tjener Netto stadig penge på økologien, og Brian Seemann forventer, at yderligere effektiviseringer og stordriftsfordele vil medvirke til, at de økologiske priser vil stabilisere sig på et lidt lavere niveau end tidligere.

- Vi har en holdning om, at vi ikke vil tage større avancer på økologi end på andre varer. Vi vil gerne give de gode priser videre til forbrugerne, siger Netto-direktøren. jb@okologi.dk

MAD & MARKED

ØKOLOGI & ERHVERV

20. februar 2015 nr. 561

21

Fødevarerådgivere:

- Behov for nye fødevarer RÅDGIVNING TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Der er brug for en større mangfoldighed af innovative økologiske fødevarer på markedet og producenter, som vil udvikle dem.

Det er muligt at få offentlig støtte til arbejdet, men for mange små og mellemstore fødevareproducenter uden en stor innovationsafdeling i ryggen, kan det være vanskeligt at bevare overblikket og spotte nye udviklingsmuligheder i markedet.

For at stimulere udviklingen af nye fødevarer tilbyder Økologisk Landsforening derfor faglig sparring og vejledning til at justere eller

udvikle nye bæredygtige forretningskoncepter.

- Vi kan hjælpe på mange niveauer, men vi har i udgangspunktet primært fokus på varekoncepter, som ikke Àndes på markedet i forvejen, siger Henriette Winther.

Sammen med nyansatte Dorte Rübner Lauridsen udgør hun krumtappen i det team af medarbejdere, som arbejder i fødevarerådgivningen hos ØL. Dorte Lauridsen har en fortid som partner i et markedsanalyseinstitut og har arbejdet med rådgivning af fødevarevirksomheder gennem mange år.

- Vi supplerer hinanden godt og kan desuden trække på mange fagpersoner her i huset. Det gør vores

Støtten kan anvendes til mange formål Økologiske fødevareproducenter kan få faglig sparring og vejledning om virksomhedens udviklingsmuligheder i det økologiske marked og modtage op til 75.000 kroner i støtte til rådgivning i forbindelse med produktudvikling, markedsføring og/eller afsætning. ɻ Tilbuddet gælder kun Àrmaer med under 250 medarbejdere. ɻ Primærproducenter skal lave forarbejdning under et selvstændigt cvr-nummer.

rådgivning meget bredere. På den måde kan vi hjælpe producenterne med at fokusere, så de får større træfsikkerhed med deres produkter, siger Dorte Rübner Lauridsen.

Men det er ikke altid nok, at have den rigtige innovationshøjde på sit produkt, hvis man sigter mod den forkerte målgruppe, og der kan være vigtig viden at hente ved et nærstudie af ØLs markedsdata.

Behov for større mangfoldighed Erfaringerne viser desuden, at producenterne bliver meget sårbare, hvis de gør sig afhængig af én bestemt salgskanal.

Rådgivningen kan derfor bestå af hjælp til at tilrettelægge processen fra produktudvikling til lancering, herunder bistand fra kokke, graÀkere og hjælp til at Ànde den ideelle salgskanal.

Gennem årene har Henriette Winther været fødselshjælper på mange forskellige økologiske fødevarekoncepter. Det giver hende en god fornemmelse for, hvor der er størst behov for nye produkter.

- Det kan være nye forarbejdede kødprodukter, nye spændedne frugt-

Dorte Rübner Lauridsen og Henriette Winther efterlyser producenter, som vil XGYLNOH Q\H SURGXNWHU RJ ÀQGH YHOHJQHGH VDOJVNDQDOHU og grøntsagssorter eller helsedrikke, siger Henriette Winther.

Trækker på bredt netværk De to fødevarerådgivere lægger ikke skjul på, at de har en særlig passion for at hjælpe branchens mange ildsjæle, som brænder for deres produkt.

- De har også ofte den autenticitet, som bliver efterspurgt af forbrugerne, siger Henriette Winther, som efterhånden har opbygget et bredt net af samarbejdspartnere blandt landets bedste kokke, emballagede-

signere og andre, som kan hjælpe med at få de økologiske varer ud til kunderne.

Når fødevarerådgivningen i næste måneder inviterer interesserede til orienteringsmøder, er døren åben for alle typer af økologiske producenter, som ønsker at nytænke .

Hvem, der kommer i betragtning til støtte, bliver afklaret på et møde, der tager udgangspunkt i en konkret ny produktidé – eller i et behov for eksempelvis at åbne nye afsætningsmuligheder for eksisterende produkter.

SÆT DIT ØKO-KØD PÅ LANDKORTET Sælger du dit økologiske kød direkte?

Så har du nu muligheden for at blive synlig på vores nye hjemmeside.

Kontakt Birgitte Jørgensen hos Økologisk Landsforening for yderligere info bij@okologi.dk / 24 34 90 49 Eller klik dig ind og tilmeld dig med det samme - Det er gratis.

okokodsalg.dk/tilmeld

22

ØKOLOGI & ERHVERV

20. februar 2015 nr. 561

ɻ ANNONCER

TID & STED

Mini-uddannelser i Økologisk Frugtavl

22.–24. februar. Copenhagen Food Fair i Bella Center. Foodservice i Økologisk Landsforening arrangerer en stor økologisk jubilæumsstand med 50 udstillere.

23. februar kl. 08.30-16.00.

Kursus: Få højt udbytte af kvalitetsfrugt. Lær at forstå og udføre vækstregulering i dine frugttræer, så de på den mest optimale måde frembringer høje udbytter af kvalitetsfrugt. Kirstinebjergvej 10, 5792 Årslev. Se www.gartneriraadgivningen.dk/OmOs/Kalender/Kursus_for_frugtavlere.htm.

Kursets kviknr. er 461301GR9/1-15.

Arr: GartneriRådgivningen A/S.

Vil du blive klogere på Økologisk dyrkning af frugt, især æbler, så tag en dag og to halve på kursus. Kurserne er for både nye og erfarne frugtavlere og afholdes på hhv. Fyn og Sjælland.

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

Tid og sted: Sjællandskurset: den 11/3, 13/4 og 2/6 Fynskurset: den 13/3, 14/4 og 2/6 Arrangør:

Økologisk Rådgivning og GartneriRådgivningen med støtte fra Økologifremmeordningen

Tilmelding

senest d. 4. marts på tlf. 5786 5000 eller www.ecoadvice.dk

Programmet ses også på www.gartneriraadgivningen.dk Pris: ca. 450 kr. til forplejning

Økologiens Have, Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk

Økologiske læggekartofler og stikløg sælges Nyhed: Flere special kartoffelsorter Online-bestilling på vore hjemmeside www.bioselect.dk

28. februar kl. 13 – 17. Podekursus Forundringens Have, Skraldhedevej 8, Velling, 6950 Ringkøbing.

Ole Pedersen fra Vostrup, som er medlem af andelsfrugthaven på Vestjyllands Højskole, underviser i, hvorledes man kan pode sine egne frugttræer. Tilmelding senest d. 23. februar til Birtha Toft 2344 9594. oeko@vestjyllandshojskole.dk.

Arr: Vestjyllands Højskole.

Peter Bay Knudsen c/o Bioselect DK Søren Lolks Vej 2, Tåsinge 5700 Svendborg Tlf. 63 54 00 10

Marts

email: bestilling@bioselect.dk

6.-7. marts. Økologisk Landsforenings generalforsamling og fagudvalgenes årsmøder i Vingsted ved Vejle.

Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 Fax. 8732 2710 www.okologi.dk

8. marts kl. 10-16. Biodynamisk Introduktionsdag hos Karl Henning Mikkelsen, Højbo, Nordlundsvej 105, Brande. Tilmelding: email: khmbiogroent@hotmail.dk tlf 4116 4842 eller birtheholt@ live.dk Tlf. 3095 4577, senest 1. marts, gerne før. Pris: 500 kr. incl. let frokost og pauser.

Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis!

Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

26. marts kl. 19-22. Beskæring af frugttræer m.m. og vand i haven.

Carl Magnus Jensen fra Havlykke Planteskole ved Juelsminde vil gennemgå beskæring af frugttræer, frugtbuske m.m. Fritidscenteret, Vestergade 15, lokale 8, 8900 Randers C. Tilmelding på tlf. 8642 0049. Arr: Byøkologisk Forum Randers.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Udbud af 5 græsarealer Naturstyrelsen Sønderjylland udbyder følgende permanente græsarealer i forpagtning til afgræsning.

1 1 1 1 1

Tørning Mølle, ved Vojens: 5,04 ha.

Varnæs Hoved ved Aabenraa: 16,5 ha.

Nørreskoven på Als ved Nygård: 2,65 ha.

Nørreskoven på Als i Fjordmosen: 12,07 ha.

Sønderskoven på Als ved Huholt: 1,96 ha.

Tilbud på forpagtning af et eller flere arealer skal afgives på særlig tilbudsblanket for hvert areal og sendes i lukket kuvert mærket ”Tilbud forpagtning”. Underskrevne tilbud skal være Naturstyrelsen Sønderjylland i hænde på adressen Felstedvej 14, 6300 Gråsten,

Nyt fra mark og stald Landbrugsafdelingen

Gødningskataloget

senest torsdag den 5. marts 2015 kl. 14.00.

Nærmere oplysninger og blanketter kan findes på hjemmesiden: www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Skov/Statsskovene/SalgOgUdleje/ArealerUdleje eller ved henvendelse på tlf. 72543579 mellem kl. 9-15.

Kvikbekæmpelse med Kelly kædeharve påmonteret en såkaldt Pricklekæde

Nedfældning af kvæggylle til kløvergræs på sandjorde

Uanset om der er hvid sne eller brunt smadder så er det allerede nu tid for at booke en af vores planteavlskonsulenter til at lave dit Fælleskema.

Bjarne Hansen Carsten Markussen Claus Østergaard Poul Christensen Jens Christian Skov Kirstine Lauridsen Mads S. Vinther

21 15 87 06 30 62 72 15 20 45 74 65 30 62 75 45 23 44 65 57 20 43 61 04 30 62 90 16

Malene Storm Kræfting Martin Beck Michael Tersbøl Sven Hermansen Thorkild Nissen Peter Søndergaard

20 26 10 72 23 42 49 80 51 53 27 11 29 43 75 50 40 25 60 47 61 97 49 03

80 kg hybridrug 20 september

Koks i jorden

Læs om det på http://fagligtteam.blogspot.com/

20. februar 2015 nr. 561

23

ØKOLOGI & ERHVERV

$1121&(5 ɽ Hvis du savner noget i avisen, så lad os det endeligt vide.

Vi vil gerne levere det bedst mulige produkt (og hvis du får lyst til at reklamere for det, er det helt i orden).

Læs om de økologiske spisemærker på www.oekologisk-spisemaerke.dk

Økologiske blåmuslinger fra line

Kontakt os på tel 96 96 66 66 kærlig hilsen Eleverne på Kalø

² O V PHUH Sn ZZZ RNRÀ VN GN 8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk

Økologisk gødning sælges Flere forskellige typer gødninger (Piller) Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges

Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges

ØKOLOGI

Share-milker

I gang uden gæld! Åbent hus i Vadum 1. april er der ikke længere kvoter på mælkeproduktionen. Dermed er én forhindring for at blive mælkeproducent fjernet.

Share-milker-konceptet fjerner en anden forhindring: finansiering.

Per Bundgaard fra Vester Halne i Nordjylland udvikler i samarbejde med projektet ’Det Samfundsnyttige Landbrug’ det australske share milker-koncept til danske forhold.

I forbindelse med åbent hus-arrangementet kan interesserede landmænd høre mere om mulighederne på Bundgaard, hvor en kostald og en helt ny, mobil malkestald venter på en landmand, der på lejebasis bliver en del af gårdens fællesskab.

Solist Princess

Program: • Arrangementet starter i høladen med information om share milkerkonceptet og mulighederne på Bundgaard. v./ landmand og gårdejer Per Bundgaard.

• Rundvisning og markvandring på ejendommen. v./ landmand og gårdejer Per Bundgaard.

• Arrangementet slutter i gårdens folkestue, hvor der bliver mulighed for at stille uddybende spørgsmål. v./ landmand og gårdejer Per Bundgaard samt kvægbrugskonsulent Thorkild Bülow Nissen fra Det Samfundsnyttige Landbrug og Økologisk Landsforening.

• Arrangementet er gratis og afsluttes med en grillpølse.

Middeltidlige: Ballerina Sava Ditta Inova

Vesterbjergevej 1 7280 Sdr. Felding Tlf. 97 19 88 99 Fax 97 19 89 03 www.danorganic.com

danorganic@danorganic.com

ERHVERV

Annoncen er produceret med støtte fra EU og Fødevareministeriet

Farmergødning IS v. N/E Mortensen

Tidlige:

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere.

I spalten Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.

Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

Økologisk kompost til forskellige formål sælges

Dansk forædlede økologiske læggekartofler sælges

300 tdr. byg samt 50 t havre og 50 tdr. triticale samt kløvergræswrap sælges. Alt økologisk. Tlf. 2191 1163 eller 7456 1163.

Økologisk høsilage og wrap af kløvergræs fra 1. og 2. slæt sælges og leveres. Foderanalyser haves. Ågård Fourage tlf.

7538 9660.

pladser søges.

Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

4 mdrs. krydsningskalve sælges. Tlf. 2926 9022. Claus H. Christensen, Røgindvej 20 6940 Lem st.

Lær ooslogi mer ’ øk Økologiske praktik-

Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

KORT & GODT

Tid: Tirsdag den 17. marts kl. 15-17 Sted: Bundgaard, Vester Halnevej 78, 9430 Vadum Vil du vide mere?

Se artiklerne om projektet på side 10-11her i avisen.

Kontakt Per Bundgaard på 4088 2130 eller perb64@gmail.com

Arbejde - Køb Salg - Bytte Har du, hvad du behøver, eller har du for meget af noget?

Bestil annonce på 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk Se oplysninger om annoncering på www.oekologiogerhverv.dk

ØKOLOGI

ERHVERV

De næste numre Udkommer 6. marts 20. marts 10. april 24. april

Annoncedeadline 24. februar 10. marts 24. marts 14. april

Nr. 562 563 564 565

Nr. 563 bliver med et særligt tema om mælk

Se oplysninger om annoncering på www.oekologiogerhverv.dk

ID nr. 42742

ØKOLOGI ERHVERV

Hvem læser Økologi & Erhverv:

ɻ ca. 170 aviser sendes til virksomheder, der arbejder med afsætning/forarbejdning af økologiske produkter. ɻ ca. 910 aviser sendes til økologiske landmænd ɻ ca. 1.830 aviser sendes til personlige medlemmer af Økologisk Landsforening (dedicerede forbrugere). ɻ ca. 450 sendes til læsere, der ikke er medlem af foreningen (landmænd, organisationer etc.) ɻ ca. 120 sendes til interessenter, journalister etc.

Derudover vil der blive trykt et ekstraoplag på 500 af temaavisen til omdeling på Øko-dag.

Temaavis om mælk

Vi sætter økologisk mælk på menuen med et stort tema i Økologi & Erhverv nr. 563, der udkommer 20. marts.

Vi følger mælken fra marken til bordet og skriver om alt fra produktion og håndtering til forædling og produktudvikling.

Vi har selvfølgelig særligt fokus på de udfordringer og muligheder økologien tilfører mælkeproducenten og den dygtige producent.

Temaavisen har et længere ’liv’ end de ordinære numre af avisen. Temaavisen udkommer i et oplag på 4.400 og vil blive omdelt på gårde, der er tilmeldt Øko-dagen.

Vil du være synlig?

ERHVERV

Økologi & Erhverv udgives af: Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj

Har du lyst til at synliggøre dine produkter for Økologi & Erhvervs læsere, så kan vi anbefale en annonce i temaavisen.

I det vedhæftede prisblad kan du se priserne for de forskellige størrelser, vi tilbyder.

ØKOLOGI

Kontakt: Arne Bjerre 8732 2723 ab@okologi.dk www.økologiogerhverv.dk

Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV ɿ Silkeborgvej 260 ɿ 8230 Åbyhøj ɿ avis@okologi.dk ØKOLOGI

ERHVERV

20. februar 2015 nr. 561

Nej tak til dårlig handel En lov, der stiller krav om at al statslig jord dyrkes økologisk, ville koste forpagteren det økologiske arealtilskud

ØKOLOGIPLAN DANMARK AF IRENE BRANDT ØKOLOGIPLAN DANMARK: Det fremgår det af regeringens Økologiplan Danmark, at regeringen gerne vil omlægge offentlige arealer til økologi. Økologi & Erhverv har derfor spurgt fødevareminister Dan Jørgensen om, hvorfor regeringen ikke vedtager, at alt statslig jord skal omlægges?

Hertil svarer Dan Jørgensen: - Regeringen har i Økologiplan Danmark valgt en god løsning, hvor ministerier, regioner og kommunerne kan stille krav om at få mere økologi på deres jorde. Regeringen kan og vil ikke lave en lov, der kræver, at alle statens arealer skal drives økologisk. For så vil økologerne mister deres EU-støtte. Det er en rigtigt dårlig handel for økologerne, som jeg ikke vil være med til.

EU-reglerne angiver, at der ikke kan udbetales økologisk arealtilskud til økologiske arealer, hvis der allerede er et generelt krav (lov) om

økologisk drift eller lignende på de pågældende arealer. Men de enkelte ministerier vil kunne stille krav til deres egne forpagtningsaftaler uden at økologerne mister deres arealtilskud såfremt ministerierne ikke kompenserer økologerne økonomisk.

Nye løsninger I stedet for lovgivning ønsker regeringen at bruge andre metoder for at fremme omlægningen til økologisk drift på jord ejet af staten.

- Regeringen vil omlægge statens arealer til økologi så hurtigt som muligt, men der er nogle udfordringer.

Der er f.eks. forpagtningsaftaler, som løber over de næste mange år, og det kan være svært at Ànde økologer, der kan leje jorden. Det skal vi Ànde nogle løsninger på, og derfor sætter ministerierne sig sammen i løbet af foråret, for at fjerne forhindringer og Ànde nye løsninger, så vi kan få sat turbo på omlægningen af de statslige arealer, siger fødevareminister Dan Jørgensen.

FAKTA: Du kan ikke få et tilsagn om Økologisk Arealtilskud på et areal, der ved tilsagnsperiodens begyndelse eller i løbet af tilsagnsperioden er pålagt forpligtigelser om: ɻ

ɻ

ɻ

En del af den statslige jord er udpeget som et § 3 naturareal. Det indebærer, at der ikke må anvendes pesticider på arealet. Og hvis brug af pesticider i forvejen er forbudt, kan man ikke få et tilsagn til Økologisk Arealtilskud.

Foto: Karsten Schnack/Biofoto

at arealet skal drives økologisk eller på en måde, der svarer til økologisk jordbrug at der ikke må bruges pesticider eller tilsvarende krav at der ikke må bruges handelsgødning eller tilsvarende krav

Forpligtigelsen kan stamme fra anden lovgivning eller en servitut, som er pålagt ved fredning.