Økologi & Erhverv nr 562 06-03-15

Er navnet forældet?

Havre er guld

Præstø Madmarked genåbner

På generalforsamlingen i Økologisk Landsforening er der Áere forslag, der skal debateres. et handler om foreningens navn, som bestyrelsen ønsker at ændre.

Jan Volmar, Brande sparer mange penge på foder, efter han er begyndt at afskalle og fodre med havre. Og nu skal det undersøges, om kvæg og svin også har gavn af afskalningen, og om det kan betale sig.

Ejerne af Korsør Madmarked genåbner inden påske det konkursramte Præstø Madmarked med scenevandte folk i køkkenet og bag disken, og interessen for at åbne nye lokale madmarkeder er stor.

5

AKTUELT

12-13

MARK OG STALD

16

MAD OG MARKED

ERHVERV

ØKOLOGI

6. marts 2015 nr. 562 35. årgang

Punktum i vandsag En årelang strid om søers frosne drikkevand er endt. Søerne lider ikke under at undvære drikkevand nogle timer om natten, når det fryser VELFÆRD AF KAREN MUNK NIELSEN

Guldregn over Food Fair i Bella Center

side 18-19

Rekorddeltagelse på generalforsamling Når Per Kølster i dag kl.

9.45 byder velkommen til årets generalforsamling, står han over for 370 foreningsmedlemmer, hvilket er det største antal nogensinde til en generalforsamling i Økologisk Landsforening GENERALFORSAMLING AF IRENE BRANDT - Det er fantastisk positivt, at så mange medlemmer bakker op om foreningens arbejde. Og uanset om de er kommet for at klappe eller rev-

se, så viser det store fremmøde på generalforsamlingen, at Økologisk Landsforenings medlemmer er både engagerede og dynamiske, siger Per Kølster forud for generalforsamlingen.

Han er forberedt på og ser frem til, at generalforsamlingen skal debattere foreningens indsats i det forgangne år.

- Men vi har også brugt mange ressourcer i bestyrelsen på at se fremad. Arbejdet med at formulere en ny vision, mission, strategi og indsatsområder for Økologisk Landsforening har været fantastisk spændende, og jeg glæder mig til debatten på generalforsamlingen om foreningens kurs de næste fem år, siger Per Kølster.

Ministerbesøg Når Per Kølster har budt velkommen og fremlagt bestyrelsens beretning, overtager fødevareminister Dan Jørgensen talerstolen.

- Vi er glade for, at Dan Jørgensen kommer forbi og taler til os på generalforsamlingen. Han har lige siden, han blev minister, vist, at han virkelig vil økologerne det godt. Det er ikke en selvfølge, så vi sætter pris på den politiske opbakning til økologien, vi oplever for tiden, siger Per Kølster.

Fremtiden Eftermiddagen starter med fremlæggelse af foreningens regnskab, et dagsordenpunkt, som forventes at udløse debat på generalforsamlingen.

- Jeg håber ikke, debatten om økonomien kommer til at overskue den begejstring, som diskussionerne om visionen, missionen og strategien efterfølgende skal give anledning til. Vi skal lære af fortiden. Det har vi gjort, og regnskabet for 2014 er en engangsforeteelse, hvilket budgettet for 2015 også viser, siger Per Kølster.

Nye medlemsgrupper, nye fagudvalg og et nyt navn til foreningen skal også behandles på generalforsamlingen, inden deltagerne kan trække sig tilbage og skifte til danseskoene, som forhåbentlig bliver brugt Áittigt til aftenens medlemsfest.

Læs lederen side 2 Læs om generalforsamlingen side 4 og 5

Fødevareministeren sætter nu punktum i en langstrakt sag om, hvad det betyder, at svin ifølge ’Lov om hold af udendørs svin’ skal have permanent adgang til friskt drikkevand.

Det sker med et lovforslag, der fjerner en passus om, at fødevareministeren skal revidere paragraffen om adgang til vand i indeværende folketingsår.

Det skal han altså ikke længere.

Bag lovforslaget ligger årelange diskussioner mellem myndigheder, Dyrenes Beskyttelse og svineproducenterne om, hvor vidt det er et velfærdsproblem, at vandet i perioder fryser om natten, så søerne ikke kan drikke.

Forskere har ad Áere omgange været i gang med at undersøge svins drikkemønstre om natten og senest vurderet diegivende søers adfærd, når de i kortere eller længere tid blev forhindret i at drikke vand. Konklusionen på denne undersøgelse var, at seks timers fravær af vand hverken påvirker diegivning, mælkemængde eller søernes adfærd. Det er da også denne konklusion, fødevareminister Dan Jørgensen lægger vægt på i bemærkningerne til lovforslaget.

Uenige organisationer Økologisk Landsforening og Dyrenes Beskyttelse er ikke på linje i sagen.

Hvor Økologisk Landsforening hilser løsningen velkommen og håber, at kontrollørerne vil anlægge et pragmatisk vurdering, når de kontrollerer drikkevand om vinteren, mener Dyrenes Beskyttelse, der skal opstilles retningslinjer for dyrenes krav på vand ud fra den aktuelle viden.

2

ØKOLOGI & ERHVERV

6. marts 2015 nr. 562

MENNESKER & MENINGER

Økologi Danmark!

LEDER

Strategisk økonomirådgivning fra ØL Økologisk Landforening har ansat Stine Hjarnø Jørgensen som chefkonsulent til at varetage strategisk økonomirådgivning for økologiske landmænd. Det er tanken, at Stine skal bistå de økologiske landmænd i at optimere og udvikle deres bedrifter inden for de økologiske rammer.

Det er i dag ikke udsædvanligt, at det første alternativ driftsøkonomerne peger på er en tilbagelægning til konventionel produktion, hvis en økologisk landmand kommer i økonomiske vanskeligheder. Her vil Stine kunne gå ind og være med at til analysere om alle muligheder inden for den økologisk drift er tænkt ordentlig igennem, og derved fastholde og udvikle den enkelte økologiske landmand.

- Da Stine Hjarnø Jørgensen 100 pct. arbejder inden for det økologiske område, vil hun være særdeles godt inde i, hvilke muligheder der er inden for de økologiske rammer, og dermed vil hun også være et oplagt valg for landmanden, når der skal afholdes møde med penge- eller realkreditinstitut, siger afdelingsleder Ole Bloch Engellyst.

Stine Hjarnø Jørgensen er uddannet jordbrugsøkonom og HD i organisation og ledelse. De seneste 13 år, har hun arbejdet i DLBR og hos Seges - først som driftsøkonomikonsulent og de senere år som afdelingsleder.

AF PER KØLSTER

Foråret så sagte kommer, og i år banker det på allerede nu ved indgangen til marts. Og når du ser bladet afholder vi vores årlige generalforsamling, som i år melder om rekordstor tilslutning med op mod 370 deltagere! Om det så skyldes, at der skal larmes med kritik eller øses af nærende opbakning til bestyrelsens arbejde, vil vise sig, når diskussionen traditionen tro buldrer løs. For der er nok af ting, vi skal vende og dreje.

Vi skal gennemgå resultatet af foreningens aktiviteter, og de færreste kan være i tvivl om, at økologerne ikke har ligget på den lade side, og at vi udfordrer og er udfordret på utallige fronter. Resultatet handler også om foreningens økonomi, hvor vi strammer ballerne og skal fokusere på egenkapitalen for at være polstrede til at tage imod de udsving, som kan være svære at forudse.

Med den enorme aktivitet og alle de udfordringer, vi står med, kræver det en meget stram styring af vores pengekasse.

Og midt under det hele dukker fødevareministeren, Dan Jørgensen, op og tager imod vores byger af spørgsmål.

Heldigvis kalder samfundet på vores indsats. Med regeringens handlingsplan og med et marked som tilsyneladende kun vil vokse, er der mange positive problemer. For at navigere ikke bare i økonomien men også i vores prioriteringer, fremlægger bestyrelsens forslag til strategi for de kommende år og i forlængelse heraf vores forslag til et nyt navn. Det sid-

Vores engelske navn er det samme, og det har det været længe, nemlig Organic Denmark. Det fungerer godt, og vi holder meget af det i vores internationale sammenhænge.

“

Og for ikke at trække pinen længere, så er det bestyrelsens ønske, at vi fremover skal hedde Økologi Danmark. Såre simpelt. Vores nuværende navn giver anledning til mange meningsforstyrrende fejlciteringer og dermed en uklar og usikker kommunikation. Det mener vi, at vi får ryddet op i med navneforandringen, og samtidig mener vi, at vi rammer et dejligt konstruktivt og dobbelttydigt budskab med navnet Økologi Danmark.

ste kalder måske på Áere følelser end det første. Strategien er vores omdrejningspunkt for at skabe de forandringer og de forbedringer, som vi alle ønsker.

roret. Det kræver en plan, dygtige medarbejdere, en engageret medlemsskare og en solid økonomi. Og så er navnet en slags krølle på historien.

I det hele taget er det afgørende selv at sætte sejl, lægge kursen og holde

Og for ikke at trække pinen længere, så er det bestyrelsens ønske,

Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

ØKOLOGI Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 87 32 27 29

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 87 32 27 27

Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag 4.300 ISSN 1904 - 1586

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23

Journalist Karen Munk Nielsen kmn@okologi.dk 87 32 27 28

ERHVERV

Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg.

Et årsabonnement koster 695kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

at vi fremover skal hedde Økologi Danmark. Såre simpelt. Vores nuværende navn giver anledning til mange meningsforstyrrende fejlciteringer og dermed en uklar og usikker kommunikation. Det mener vi, at vi får ryddet op i med navneforandringen, og samtidig mener vi, at vi rammer et dejligt konstruktivt og dobbelttydigt budskab med navnet Økologi Danmark.

Vores engelske navn er det samme, og det har det været længe, nemlig Organic Denmark. Det fungerer godt, og vi holder meget af det i vores internationale sammenhænge.

Vores budskab er entydighed, enkelthed med styr på maskinrummet og et kig ud i fremtiden, så vi kan sigte efter en verden, der tænker og handler økologisk - til glæde for mennesker, dyrene og Jorden. Jeg forstår godt, hvorfor så mange af foreningens medlemmer gerne vil være med til at diskutere på fredag og lørdag. Og feste selvfølgelig, traditionen tro, den er go’. Vi ses!

Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere.

Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

3

Ă˜kolog er ĂĽrets frugtavler

INDHOLD:

Poul Rytter Larsen, Harndrup Skov Frugtplantage, er ĂĽrets erhvervsfrugtavler 2015.

Bestyrelsesmedlem Jan Jager, Brancheudvalget for frugt og grønt, motiverede valget af Poul Rytter Larsen: - Årets frugtavler er en person, som ikke falder i med omgivelserne, men som er meget aktiv pü det erhvervspolitiske felt inden for sit omrüde. Poul Rytter Larsen har nok valgt den svÌreste af alle produktionsformer inden for kernefrugt: Han har valgt at vÌre økologisk avler.

- Poul Rytter Larsen bruger en stor del af sin tid pü at fü indà ydelse, ikke kun for at afhjÌlpe egne problemer, men i lige sü høj grad pü kollegaers vegne. Der kan altid Àndes et areal til at afvikle praktiske forsøg i plantagen, og det er sjÌldent, at man mødes med et nej.

AKTUELT

6

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

6. marts 2015 nr. 562

4

Nyt udvalg for gĂĽrdbutikker og lokalt salg

4

Fagudvalg for mindre og alsidige landbrug

4

Professionelle køkkener skal have en plads i Ă˜L

5

Alarmerende underskud

5

Landsforening hører fortiden til

6

Det er ikke den enkelte forbrugers ansvar at redde grundvandet

7

LovÌndring tilgodeser økologisk naturpleje

MARK OG STALD 8 Ingen løsning pü lugt

Fokus pü rammevilkü - I øjeblikket er han blandt andet for-

Man kan nedbringe problemet gennem lavere slagtealder og fodring med korn, men hangriselugt koster stadig for mange frasorterede svin

9 Kyllingers velfĂŚrd halter

Vi har modtaget:

Ammoniaksvidninger pü fødderne er et problem i den økologiske slagtekyllingeproduktion. I 2014 var føddernes tilstand kun tilfredsstillende nogle fü sommermüneder

TÌnk nyt – handl gammelt!

11 Planteavlere venter pü vÌkst Markedet vokser, men planteavlerne har til gode at se det omsat til bedre økonomi og omlÌgning af mere jord

12 Havre er guld Under kernernes kraftige skal gemmer sig energi og methionin i en mÌngde, der gør det økonomisk attraktivt at afskalle. Ægproducent Jan Volmar gør det, og det er en god forretning

14 Biomiler er ingen succes Trods vedholdende interesse for kompostvarmeanlÌg er det endnu ikke lykkedes at etablere effektive ’biomiler’ i Danmark, der büde kan producere varme og god humus

mand for Frugt-, BĂŚr- og Grønt udvalget under Ă˜kologisk Landsforening og er Dansk Gartneris reprĂŚsentant i en faglig følgegruppe for alternative plantebeskyttelsesmidler. Her prøver Poul Rytter Larsen at fĂĽ ĂĽbnet op for en øget tilgang til sprøjtemidler til den økologiske produktion, blandt andet en godkendelse af insektmidlet Neem. I følgegruppen er der ogsĂĽ sat fokus pĂĽ de rammevilkĂĽr, som den økologiske produktion har, herunder pesticidafgifterne.

10 Flere vil sÌlge Ìg Mange landmÌnd oplever en stigende efterspørgsel pü økologiske Ìg, og det har füet büde økologer og konventionelle til at undersøge mulighederne for at udvide bedriften med en Ìgproduktion

MAD OG MARKED 16 PrÌstø Madmarked genübner Ejerne af Korsør Madmarked genübner PrÌstø Madmarked med scenevante folk i køkkenet

17 Her er de nye trends Inovationshøjden var stor og Ìstetikken uimodstüelig, vurderer femtidsforsker Birthe Linddal, som har spottet nye tendenser pü verdens største økologiske fødevaremesse BioFach

19 1.000 køkkner skilter med Ă˜â€™et Det er isĂŚr den offentlige omlĂŚgning, som er ĂĽrsagen til, at antallet af økologiske spisemĂŚrker har rundet 1.000

Jeg har lĂŚst Per Kølsters leder ’Efterspørgsel uden udbud’ i Ă˜kologi & Erhverv nr. 561, og jeg kan pĂĽ stĂĽende fod opregne en del virksomheder og brancher, som vil give deres højre arm for lidt mere efterspørgsel.

Udgangspunktet for økologiske landbrugere er ret beset meget privilegeret, og vi er mange forbrugere, der vil give vores venstre arm for lidt à ere - og navnlig mere varierede - økologiske landbrugsprodukter.

Staten stür ogsü ivrigt i kulissen og hepper pü økologerne.

Nür Per Kølsters leder alligevel oser af pessimisme, er det efter min vurdering, fordi der er en fejl i hans analyse: Det er fuldstÌndigt rigtigt - historisk set - at det økologiske landbrug ved at tage skeen i egen hünd, vendte et dystert afviklingsscenarie til en sollys succeshistorie gennem skabelsen af egen andelsbevÌgelse.

Det centrale element i Per Kølsters tÌkning er et fromt hüb om at genskabe tillid og visioner i den Ànansielle sektor.

Den Ànansielle sektor gik fallit i 2008 og kommer ikke igen i den skikkelse, vi har kendt den tidligere.

Da det økologiske landbrug i 1800 tallet tog skeen i egen hünd, var det gennem dannelse af egne smü lokale betalings- og Ànansieringskilder.

Hvordan det økologiske landbrug skal organisere sine nye betalings- og Ànansieringsmodeller, mü det vÌre op til økologerne selv at sÌtte rammer for.

Og opgaven er blevet meget lettere i dag end for 150 ĂĽr siden.

Danskerne og de udenlandske kunder er blevet meget, meget rigere end dengang, og nettet, bitcoin, crowdfunding og alle de andre betalings- og Ànansieringsmoduler, der er under vejs, gør det nemt at udskifte computerens valutaprogrammer med betalings- og Ànansieringsprogrammer.

Min kone og jeg bruger meget benzin pü at hjemsøge de nordsjÌllandske Irma’er pü jagt efter økologiske varer, og vi vil med glÌde betale økologer forud for et eller et par ür ad gangen for at spare pü CO2-balancen.

Jeg kender à ere andre nordsjÌllÌndere, der har det pü samme müde, sü, Per Kølster, det er bare om at tage Ànansieringsskeen i egen hünd Advokat Jacob Berner Rue, PrÌstelodsvej 47 B, 3370 Melby

19 Frank Jensen modtager Ă…rets Ă˜ko Pris ʹͲ ]Â?‘Ž‘‰‹ Â?ƒÂ? Â?”§˜‡ Ď?Ž‡”‡ Š§Â?†‡” Kost & ErnĂŚringsforbundets formand, Ghita Parry, frygter, at omlĂŚgningen til økologi skaber øget pres pĂĽ de ansatte i landets offentlige storkøkkener

20 Ă˜kologien forsvinder i brødposen Pia Prehn bruger kun økologiske ingredienser i sine brød, men det mĂĽ hun ikke skilte med, selv om hun har det økologiske spisemĂŚrke i guld}}

Í´Íł ‘ŽŠŒ—Ž‡– Ď?Ž›––‡” ‹Â?† Š‘• ĂžÂ˜Â„ÂŒÂ‡Â”Â‰ Den økologiske grossist indretter shop-in-shop-afdelinger i alle Løvbjerg-kĂŚdens butikker

18 Nyhederne stod i kø Innovationen blandt udstillerne pü Copenhagen Food Fair vidner om en skÌrpet konkurrence og en stor tillid til fortsat vÌkst i den økologiske foodservice-branche

Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første ĂĽr Vi samarbejder med Ă˜kologisk Landsforening

4

ØKOLOGI & ERHVERV

GF KORT: Fjern sprøjtegiftene fra økologien FORSLAG: Anders Lindgård har indsendt et forslag til et strategisk indsatsområde i Økologisk Landsforening, ØL. Forslaget skal behandles på foreningens generalforsamling.

I sin beskrivelse af forslaget skriver Anders Lindgård: - I 2010 vedtog generalforsamlingen, at Økologisk Landsforening skal arbejde med at få udfaset anvendelse af sprøjtegifte i økologisk landbrug. Vi har siden da fået Neem (Azadirachtin) og kaliumcarbonat ind i Danmark. I mange andre europæiske lande anvendes desuden syntetiske gifte som kobberforbindelser. Og hvis nogen vil markedsføre dem, så har vi dem også i dansk frugt.

Listen over mulige sprøjtegifte er lang. Se Bilag 2 til økologiforordningen og de kan jo alle anvendes i Danmark efter tilladelse til markedsføring.

Det er også uforståeligt for forbrugeren, at vi anvender sprøjtegift. Nu også i planteavl.

Anders Lindgård foreslår derfor, at ØL forpligter sig til at arbejde henimod at alle pesticider, fungicider og herbicider fjernes fra økologiforordningen, og at der på næste års generalforsamling vil blive givet en beretning om arbejdet og de opnåede resultater.

Anders Lindgård foreslår også, at der er tale om et to-årigt indsatsområde.

Hvor kommer pengene fra? ØKONOMI: Som det fremgår af artiklen på næste side, havde Økologisk Landsforening, ØL, en omsætning på lige godt 70 mio. kr. i 2014 - helt præcis: 70.672.177 kr.

Indtægterne stammer fra Àre kilder. ɻ Dels medlemsbidrag, som i 2014 udgjorde 3.811.427 kr. - eller ca. 5,5 pct. ɻ Dels gaver, sponsorater etc. som udgjorde 409.918 kr eller ca. 0,5 pct. ɻ Dels aktivitetstilskud (projekter) som udgjorde 49.916.743 kr - eller ca. 70 pct. ɻ Dels salgsindtægter som udgjorde 16.534.089 kr - eller ca. 39.5 pct.

I budgettet for 2015 forventer ØL, at omsætningen vil stige med næsten 10 mio. kr.

Der budgetteres således med fremgang på medlemssiden, og man forventer at få Áere sponsorindtægter og Áere indtægter gennem projekter. Til gengæld budgetteres der med færre salgsindtægter.

GENERALFORSAMLING

6. marts 2015 nr. 562

Nyt udvalg for gårdbutikker og lokalt salg Nyt fagudvalg skal skabe synlighed omkring det lokale salg og gårdbutikkerne NYT UDVALG AF IRENE BRANDT De medlemmer af Økologisk Landsforening, ØL, som ønsker at støtte stiftelsen af Fagudvalg for gårdbutikker og lokalt salg, skal tidligt op 7. marts, for mødet starter kl. 8.30 og foregår i Vingsted, hvor Økologisk Landsforening over to dage afvikler sin generalforsamling og årsmøderne i foreningens fagudvalg.

Initiativet til at etablere et fagudvalg for gårdbutikker og lokalt salg udspringer af en række erfamøder for gårdbutikker, som Markedsafdelingen i ØL har været vært for i løbet af 2014. Mødedeltagerne enedes om, at de har så mange fælles problemstillinger, som de gerne vil havde løftet op på udvalgsniveau i ØL. Udvalget får til opgave på vegne af ØL i overensstemmelse med de af bestyrelsen udstukne retningslinjer at varetage de økologiske gårdbutikkers interesser herunder: ɻ ɻ

Stalddørssalg og gårdbutikker med salg direkte fra gården Regelsæt og kontrol af ovenstående

ɻ ɻ

ɻ ɻ

ɻ ɻ

ɻ

Mikroproduktion Være opmærksom på mulige afsætningsforhold/afsætningsaktiviteter – specielt for denne gruppe Opsamling og udbredelse af viden og erfaringer Arbejde aktivt med aktiviteter, som kan fastholde og øge medlemsgrundlaget Agere sparring til faglige- og fagpolitiske opgaver og projekter Styrke netværket og sammenholdet inden for de økologiske gårdbutikker og mikroproducenter Løbende være opmærksom på historier/mærkesager inden for økologiske gårdbutikker og mikroproducenter til fag- og dagspressen.

På det stiftende årsmøde skal deltagerne vælge fem repræsentanter og en suppleant til udvalget. Udvalget konstituerer sig derefter og vælger en formand, som har talsmandsfunktionen inden for området økologiske gårdbutikker. Økologisk Landsforenings repræsentation i eksterne fora inden for fagområdet varetages ligeledes af udvalgets medlemmer eller af udvalget udpegede repræsentanter for fagområderne, og det er udvalgets opgave at samarbejde med andre foreninger/organisationer på området med interessesammenfald.

Fagudvalg for mindre og alsidige landbrug Susanne Hansen og Anders Lindgård står bag ønsket om, at Økologisk Landsforening opretter et fagudvalg for mindre og alsidige landbrug.

De tager blandt andet afsæt i den rapport et kompetenceudvalg aÁeverede til ØL i forbindelse med generalforsamlingen sidste år. Heri foreslog arbejdsgruppen blandt andet, at foreningen hjælper et netværk af mindre producenter i gang, som kan bidrage til projektudviklingen på samme måde som de faglige udvalg.

Forud have kompetenceudvalget afdækket de udfordringer, som små, økologisk landmænd støder på, som har rod i deres landbrugs størrelse.

- Det er vores indtryk, at kompetenceudvalgets rapport ikke I tilstrækkelig grad har fået foreningen til at øge fokus på området. Det er naturligvis en lang og sej proces at få ændret forholdene. For at sikre, at der er vedblivende fokus på området, foreslår vi, at der oprettes et

fagudvalg for de mindre og alsidige landbrug, skriver Susanne Hansen og Anders Lindgård i deres indstilling til generalforsamlingen.

De understreger, at de har andre interesseområder end de større landbrug.

- Vi har fokus på småskalaproduktion, gårdsalg, lokalt salg mm. Vi har også en anden omkostningsstruktur.

Vi har liden interesse i store supermarkedskæder som Coop og Føtex og i eksport. For os betyder administrative belastninger langt mere end for en stor virksomhed, der jo bare kan betale sig fra bøvlet. Ligeledes er administrative gebyrer etc. også en belastning. Regler udformes ofte sådan at de passer bedre til de store landbrug og virksomheder. Derfor mener vi, at Økologisk Landsforening har behov for et fagudvalg for mindre og alsidige landbrug, skriver forslagsstillerne. ib@okologi.dk

Der bliver brug for stemmekortene på generalforsamlingen i Økologisk Landsforening 6. marts, for der er mange indkomne forslag, der skal behandles.

Siden 2009 har professionelle køkkener kunnet søge om at få et økologisk spisemærke, som dokumenterer økologiprocenten i køkkenet. I forbindelse med Copenhagen Food Fair i Bella Center i februar blev det økologiske spisemærke nummer 1.000 uddelt. Denne interesse for at introducere økologi i de professionelle køkkener belønnes nu med en vedtægtsændring i Økologisk Landsforening. Foto: Stine Christiansen.

Professionelle køkkener skal have en plads i ØL Bestyrelsen i Økologisk Landsforening ønsker at at knytte køkkenfaglige tættere på foreningen, samt inspirere og drive økologien videre, sammen VEDTÆGTSÆNDRING AF IRENE BRANDT På generalforsamlingen skal medlemmerne af Økologisk Landsforening, ØL, tage stilling til et forslag fra bestyrelsen, som ønsker at ændre foreningens §4, så også de professionelle køkkener kan indgå i gruppen af foreningens erhvervsmedlemmer.

- ØL oplever en stigende interesse og efterspørgsel fra køkkenfaglige, om at blive medlem som professionelt køkken. Blandt andet med afsæt i Regeringens målsætning om 60 pct.økologi i de offentlige køkkener, opleves en stigende tilslutning til økologien blandt køkkenfaglige. Formålet med den nye medlemsgruppe er, at knytte køkkenfaglige tættere

på foreningen, samt inspirere og drive økologien videre, sammen. Vi vil skabe et forum for og netværk af køkkenfaglige, som kan bidrage med sparring i forhold til aktuelle emner, eksempelvis produktudvikling og lokale varer, samt videndeling inden for professionelle køkkener, skriver bestyrelsen i sin indstilling.

I indstillingen præciserer bestyrelsen, at et medlemskab er et køkkenmedlemsskab, det vil sige virksomhedens køkken er medlem. Der er altså ikke tale om et et personligt medlemskab.

Medlemsskabet følger virksomheden, ikke personen. Der vil være en central kontaktperson, som står for medlemskabet og har stemmeret på ØL’s generalforsamling. Et professionelt køkken deÀneres her, som et køkken, der er underlagt kontrol fra Fødevarestyrelsen, det vil sige: er med i smiley-ordningen. Der er ikke krav om et bestemt andel økologi.

Der kan være køkkener, som endnu blot er i sin spæde start med økologien, og skal inspireres, og køkkener som er godt med på rejsen med økologi.

GENERALFORSAMLING

6. marts 2015 nr. 562

Alarmerende underskud 2014 blev økonomisk et rigtig dårligt år for Økologisk Landsforening, hvilket har givet anledning til et markant ordvalg i revisorerklæringen fra de folkevalgte revisorer

AF IRENE BRANDT

alarmerende og stærkt beklageligt,’ skriver de to folkevalgte revisorer i ØL, Kristen Degn og Claus-Ebbe Junker. De tilføjer: ’Vi oplever stadig en stram styring af foreningens økonomi. Fremadrettet bør omkostningsstyringen i hvert enkelt projekt have stort fokus og ansvar hos den enkelte projektleder.

Vi er blevet informeret om, at der er foretaget tiltag, som sikrer, at erstatningssager ikke vil opstå i samme omfang fremover.’

I 2014 havde Økologisk Landsforening, ØL, en omsætning på 70.672.177 kr., hvilket er en vækst på 25 pct. i forhold til 2013; men da regningerne var betalt, var resultatet et underskud i 2014 på 1.450.000 kr. og en egenkapital, der er reduceret til 224.650 kr. Årsagerne til dette dårlige resultat har rod i Áere ting - blandt andet regelændringer i NaturErhvervstyrelsen med tilbagevirkende kraft og en række erstatningssager i Landbrugsafdelingen. ’I forhold til foreningens omsætning og egenkapital er underskuddet

Dyre fejl Torben V. Lauridsen, der er sekretariatschef i ØL, bekræfter, at der er handlet med henblik på at undgå nye erstatningssager: - Økologisk Landsforening er kommet ud af 2014 med et underskud på 1.450.000 kr. Dette underskud er først og fremmest et resultat af en række erstatningssager i forbindelse med udarbejdelse af Fællesskema for rådgivningskunder i 2013 og 2014. Fejlene er begået af én medarbejder, som ikke længere arbejder i Økologisk Landsforening.

For at undgå en gentagelse, er der

REGNSKAB

strammet op på de administrative procedurer i Landbrugsafdelingen i forbindelse med sagsbehandlingen, siger Torben V. Lauridsen og tilføjer: - Derudover skyldes underskuddet også tilbagebetalingskrav eller manglende udbetaling af tilskud fra NaturErhvervstyrelsen. I takt med at EU-Kommissionens revisorer har kritiseret NaturErhvervstyrelsens administration af Landdistriktsprogrammet, har de præciseret og strammet reglerne. Det har de gjort med tilbagevirkende kraft, hvilket har gjort det meget vanskeligt at manøvrere.

Aktiviteter, der er afviklet i 2010 og 2011, kan vi jo ikke lave om.

Realistiske budgetter På foreningens generalforsamling 6. marts skal medlemmerne udover at godkende regnskabet godkende et budget for 2015. Det budget, der fremlægges for generalforsamlingen, opererer med et overskud på ca. 1,5 mio. kr. i 2015. Økologi & Erhverv har spurgt Torben V. Lauridsen, om 2015-budgettet set i lyset af, hvordan det er gået i 2014, er realistisk.

ØKOLOGI & ERHVERV

kr.

mio. kr.

800.000

80

400.000

40

5

0

0

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 -400.000

-40

-800.000

-80

-1.200.000

-120

-1.600.000

Resultat

Omsætning

-160

Fortsat underskud trods stigende omsætningen Omsætningen i Økologisk Landsforening voksede med 25 pct. fra 2013 til 2014. Alligevel endte året med et underskud på 1.450.000 kr.

- Ja, det er realistisk! Bestyrelse og formandskab har lagt vægt på, at vi skal Ànde et overskud, som vi tror på, at vi kan nå. De sidste to år har vi ikke levet op til forventningerne. Det er der mange gode forklaringer på, men i 2015 skal det lykkes, svarer Torben V. Lauridsen.

Er der områder, hvor der er strammet op for at nå et forventet overskud i år?

- Vi har været alle kapacitetsomkostninger igennem og strammet

der, hvor der kan strammes. Det gælder også foreningsomkostningerne og personaleomkostninger. Men der er også enighed om, at vi ikke alene kan løse opgaven ved besparelser. Vi vil indføre en mere stram projektstyring, som også indebærer, at der kan siges nej til nye projekter, hvis ikke Ànansieringen er tilstrækkeligt dækkende. Det gælder specielt tilskud fra NaturErhvervstyrelsen, svarer Torben V. Lauridsen.

Landsforening hører fortiden til På generalforsamlingen i Økologisk Landsforening ϐ ǡ skal debateres. Ét handler om foreningens navn, som bestyrelsen ønsker at ændre NYT NAVN AF IRENE BRANDT Beskriver ’Økologi Danmark’ bedre essensen af arbejdet i Økologisk Landsforening end det nuværende navn? Ja, mener den siddende bestyrelse, som midt i travlheden med at udvikle en ny vision, mission og strategi for foreningen også han fundet tid og anledning til at drøfte foreningens navn.

- Som organisation dækker vi meget bredt over såvel samfundsmæssige som erhvervsmæssige interesser. Altså en usædvanlig organisation, der både har et kommercielt og et bredt demokratisk formål. Vi har behov for et meningsfuldt navn, der er let for alle at forstå og huske, der effektivt sikrer udbredelsen af kendskabet til os, og som målrettet understøtter vores nye strategi. Et nyt navn skal bakke op om målet om en markant forening med dybe lokale rødder, aktive medlemmer og stærk interessevaretagelse, samt skabe grobund for at udbrede økologi til nye marker, markeder og mennesker.

Det nye navn skal både signalere, hvem vi er, og afspejle den seriøsitet og bredde, der ligger i foreningens

arbejde, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening. Han har fået til opgave at præsentere forslaget på generalforsamlingen, hvor også den visuelle del af forslaget om et navneskifte – et nyt logo – vil blive præsenteret. Økologi Danmark Bestyrelsen indstiller, at Økologisk Landsforening ændrer sit navn til Økologi Danmark. ’Økologi’, fordi det er essensen af foreningens arbejde og sag. ’Danmark’ fordi foreningen har ambitioner på landets vegne. ’Vi tager udgangspunkt i vores rødder og det sted, hvor vi især arbejder for at udvikle og udbrede økologi, nemlig i Danmark. Og derudover arbejder vi sammen for økologi internationalt, både i EU, i det globale syd og i fællesskab med andre økologer, der har deres rødder andre steder,’ skriver bestyrelsen i sin indstilling til generalforsamlingen.

Organic Denmark - Vi har i en årrække brugt navnet Organic Denmark i eksportarbejdet og i det internationale arbejde. Et velklingende og effektivt navn, som nu er

“

Vi får af vores yngre medlemmer også at vide, at ’landsforening’ hører fortiden til.

BESTYRELSENS INDSTILLING

kopieret af svenskerne. Men mange ved ikke, at Økologisk Landsforening og Organic Denmark er samme organisation. Det nye navn vil sammen med et nyt og fælles logo få samhørigheden mellem det internationale og det nationale navn til at falde på plads, siger Per Kølster og fortsætter: - Internationalt set er interessen for dansk økologisamarbejde og -politik stor. Vi mener, at navnet Økologi Danmark vil få en stærk brandingværdi for Danmark, som verdens førende økologination med den højeste økologiske markedsandel, en stærk statslig certiÀcering og et stort samarbejde i branchen og med politikerne. Navnet Økologi Danmark - Organic Denmark skal give vores arbejde et stærkt og entydigt afsæt - nationalt såvel som internationalt.

Fra LØJ til ØD Det oprindelige navn fra 1981 var Landsforeningen for Økologisk Jordbrug, LØJ. I 2002 blev foreningen til Økologisk Landsforening, ØL. Det er nu op til generalforsamlingen om navnet fra 2015 skal være Økologi Danmark, ØD. Ud over et ønske om et nyt navn, der bedre dækker foreningens arbejde – nationalt og internationalt, ligger der også en vis træthed over det nuværende navn bag ønsket om et navneskifte. Det fremgår af indstillingen fra bestyrelsen. Heri nævnes en række eksempler på, at Økologisk Landsforening regelmæssigt kaldes ved helt andre navne. Hvilket – ifølge bestyrelsen – skyldes, at mens or-

Står det til den siddende bestyrelse i Økologisk Landsforening, så er økologi kommet for at blive - også i foreningens navn; men landsforening er for gammeldags og ønskes udskiftet med Danmark. Bakker generalforsamlingen op om bestyrelsens forslag, så er det sidste gang, at dette logo bringes i forbindelse med omtale af Økologisk Landsforening her i avisen. Forslaget til et nyt logo bliver præsenteret på generalforsamlingen.

det ’økologi’ er entydigt, så er ordet ’landsforening’ mindre forklarende. ’Vi får af vores yngre medlemmer også at vide, at ’landsforening’ hører fortiden til. Historisk er det knyttet til ønsket om at få omverdenen - og

måske især os selv - til at forstå, at vi dækker hele landet med vores organisering,’ skriver bestyrelsen i sin indstilling.

6

ØKOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

6. marts 2015 nr. 562

Thyge Nygaard., landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, havde forud for konferencen været i gang ved regnemaskinen og var nået frem til, at der i hvert fald ikke er økonomiske grunde til ikke at omlægge hele landet til økologi.

Danmarks Naturfredningsforening har længe haft som målsætning, at alt landbrug i Danmark skal være økologisk. I slutningen af februar satte de turbo på debatten med en konference under overskriften: Idéer til andre veje for landbruget

Det er ikke den enkelte forbrugers ansvar at redde grundvandet OMLÆGNING AF IRENE BRANDT ”Svaret er: JA!” sådan indledte Thyge Nygaard, der er landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening sit oplæg på foreningens konference om Idéer til andre veje for landbruget.

Spørgsmålet, som svaret refererede til, var: Kan det lade sig gøre at omstille landbruget til 100 pct. økologi og samtidig bevare en høj indtjening og beskæftigelse.

I tillæg får samfundet en række fordele, og vi får opfyldt natur-, miljøog klimamål langt billigere, sagde Thyge Nygaard.

Han havde forud for konferencen været i gang ved regnemaskinen og var nået frem til, at der i hvert fald ikke er økonomiske grunde til ikke at omlægge hele landet til økologi. Og dog!

- Jeg er da glad for, at I ikke spørger, om jeg selv tror på modellen, svarede han, da han efter præsentationen af sine beregninger og de forbehold, han allerede selv skitserede, blev mødt med en byge af kritiske spørgsmål.

Selv økologerne var kritiske: - Når jeg læser det her, så bliver jeg mere optaget af vejen til målet end af selve målet; men det er vigtigt, at DN nu tager debatten op, så også den Ànansielle sektor, kan få øjnene op for, at økologiske landbrug er god økonomi, sagde Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening. Hans ’kollega’ fra økologisektionen i Landbrug og Fødevarer, Hans Erik Jørgensen, udtrykte også forbehold: - At omlægge dansk landbrug til

økologi er en proces, der tager tid.

Og jeg foretrækker helt klart en markedsdrevet tilgang til omlægningen.

Heller ikke Niels Halberg, centerleder for ICROFS, var ubetinget begejstret for DNs udspil: - For mig er det lidt uklart, hvor DN forestiller sig, at de økologiske produkter, der skal produceres i Danmark, skal sælges? Er der også 100 pct. økologi i detailhandlen, eller må vi importere konventionelt producerede varer fra udlandet?

Vejen til visionen Efter den indledende debat var der enighed om, at hensigten bag DNs udspil var god nok, men også om, at målet nok i virkeligheden er længere væk i dag end nogensinde før.

Lars Pehrson, administrerende direktør i Merkur Andelskasse, sagde: - Selv regeringens målsætning om at fordoble det økologiske areal inden 2020, kan risikere at falde på generationsskifteproblematikken.

Sandsynligheden for at den økologiske ejendom bliver opkøbt af en konventionel nabo, når den økologiske landmand går på pension, er nemlig meget større end chancen for, at gården bliver købt af en økologisk landmand, som fortsætter driften.

Lars Pehrson understregede dog, at på trods af de påviste mangler ved DNs regnestykke, så viser beregningerne trods alt, at det rent faktisk kan lade sig gøre med det areal, vi har til rådighed, at dyrke hele landet økologisk og stadig have et landbrug.

- Men vi skal gøre op med forestillingen om, at økologisk produktion også skal foregå som bulkproduktion. Hverken det konventionelle landbrug eller det økologiske landbrug i

Danmark kan konkurrere med udenlandske landbrug på dette grundlag.

Derfor skal vi stoppe snakken om det økologiske landbrugs strukturelle tilpasning, for stort er IKKE bedre, sagde Lars Pehrson.

Detailhandlen går med Ansvarlighedschef Thomas Roland fra Coop fortalte på konferencen om de økologiske produkters vej ind på Coops hylder.

- Fra den aller første kontrakt, vi lavede om køb af økologiske grøntsager, er kravet om økologiske produkter i butikkerne kommet fra vores medlemmer. Siden har det vist sig, at de kunder, der køber økologi, faktisk er interessante kunder for Coop.

Dels er de meget kvalitetsbevidste og loyale, dels er de ikke særligt prisorienterede.

Senest har Coop sat priserne på en række økologiske produkter markant ned, hvilket i januar gav et mersalg på økologi, der tangerede 14 pct. I februar faldt stigningen i mersalget dog til 7 pct.

- Vores succeskriterium med den fem-årige økologikampagne er 10 pct. mersalg. Så vi følger salget med stor spænding nu, sagde Thomas Roland.

Succesen i Coop er kommet så meget bag på virksomheden, at den næste hurdle meget hurtigt kan blive forsyningssikkerheden.

- Vi risikerer, at få Áaskehalsproblemer, sagde Thomas Roland.

At alle varer i Coops butikker en dag er økologiske, er ifølge ansvarlighedschefen fuldstændig utopisk.

Han satte også spørgsmålstegn ved, om det er en fordel for landbrugets udvikling, at den mere og mere over-

lades til markedet.

- Den Ànansielle sektor bør også spille med og gøre det muligt at Ànansiere den værdtilvækst, den stigende efterspørgsel på økologiske produkter giver de økologiske landbrug, sagde Thomas Roland.

Ingen billige penge I løbet af konferencen pegede pilen igen og igen på den Ànansielle sektor, som en alvorlig hæmsko for omlægningen af dansk landbrug til mere økologi.

AP Pension er én af de få undtagelser, gennem en investeringsfond, som administreres i Dansk Farm Management, DFM, har pensionsselskabet været på opkøb i det danske landbrug og har ad denne vej banet vej for unge landmænd, der gerne ville i gang som landmænd, men som ikke kunne rejse kapital til at købe en gård. Blandt de gårde, AP Pension har opkøbt, er der to økologiske gårde.

- Der er Áere gode grunde til at investere vores pensionskunders penge i landbrug. Blandt andet er det en inÁationssikker investering, for mad er det aller sidste, folk ikke skal have, sagde Torben Andersen fra DFM. Han præsenterede forretningsmodellen, der giver pensionskunderne et renteafkast på 6,5 pct. og forpagteren af gården førstekøbsret på gården efter ti år, hvor han betaler AP Pensions investering + 80 pct. af værditilvæksten på jorden for at overtage gården.

Dette regnestykke gav anledning til Áere kommentarer fra deltagernes side, hvoraf Áere mente, at afkastet på 6,5 pct. var for meget.

- Billige penge Àndes ikke; men Àndes der nogen, der frivilligt vil give afkald på 2 pct. af afkastet på deres pension til fordel for investeringer i økologisk produktion, så kan vi godt lave en pulje til dette formål, sagde Torben Andersen og opfordrede medlemmerne af Danmarks Naturfredningsforening til at tage et initiativ i denne retning.

Feje politikere Den Ànansielle sektors anden repræsentant på konferencen, Lars Pehrsson fra Merkur Andelskasse, havde Áere forslag til, hvordan generationsskiftet og økonomien på de økologiske gårde kan styrkes. Han opfordrede blandt andet til øget fokus på at etablere mindre og mellemstore brug, som samarbejder om driften, i stedet for ensidigt at satse på de meget store landbrug.

- Der er også brug for forsøg med nye ejerformer, så de unge landmænd lettere kan komme ind på gårdene; men det kræver ændringer i planloven, for i dag er det lettere at få lov til at bygge en silo end en ekstra bolig på en landejendom, sagde Lars Pehrson og afsluttede sit indlæg med en opsang til politikerne: - Adskil miljøreguleringen og forbrugeransvaret. Det er ikke den enkelte forbrugers ansvar at redde grundvandet! Politikerne tør ikke at tage opgøret med landbruget; men det er vigtigt, at vi er tydelige omkring, hvilke opgaver staten skal løse, og hvilke markedet skal løse ...

Det kommer til at tage tid at få omlagt landbruget i Danmark til økologi; men har vi ikke tidligere med succes omstruktureret samfundet?

AKTUELT

6. marts 2015 nr. 562

Lovændring tilgodeser økologisk naturpleje Folketinget har ændret lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse. Lovændringen skal bane vej for Grønt Danmarkskort, som er en udløber af Naturplan Danmark NATURPLEJE AF IRENE BRANDT Folketinget har vedtaget en lovændring til Naturbeskyttelsesloven, der sikrer at der etableres et Grønt Danmarkskort, som skal sikre, at værdifuld natur bindes sammen inden 2050, så vilde dyr og planter får bedre plads og levevilkår. Det grønne Danmarkskort skal give et samlet overblik over eksisterende og potentiel ny natur som grundlag for en fokuseret naturindsats.

Lovforslaget indfører et forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede naturområder. Regeringen vurderer, at forbuddet imod gødskning i praksis får betydning for de eng- og strandengsarealer, hvorpå der hidtil har været en hidtidig lovlig drift med gødskning, svarende til ca. 36.400 ha - eller lidt mere end en fjerdel af de beskyttede enge. For de øvrige naturtyper, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse, gælder som udgangspunkt allerede et forbud mod gødskning.

Arealer, der anvendes til afgræsning for økologiske husdyr, undtages fra forbudet mod gødskning for at understøtte målsætningen om at styrke økologisk jordbrug.

Gør natur til harmoniareal Økologisk Landsforening foreslog i sit høringssvar, at Folketinget i stedet for at give økologerne positiv særbehandling i loven, så burde Miljøministeriet i stedet ændre reglerne for opgørelse af harmoniareal, så alle § 3-arealer, der afgræsses, kan indgå direkte i opgørelsen af harmoniarealet - hos alle landmænd - også selvom der fortsat ikke må anvendes gødning eller sprøjtes på arealet.

Dette forslag har miljøminister Kirsten Brosbøl afvist med følgende begrundelse: - At lade arealer, der ikke må gødes, indgå som harmoniareal, er i modstrid med formålet med harmonireglerne og i strid med Nitratdirektivet. Formålet med harmoniarealerne er netop at sikre, at der er overensstemmelse eller harmoni mellem antallet af husdyr og det areal, som husdyrgødningen udbringes på. Hvis man medregner arealer, der ikke må anvendes til gødning, vil det betyde, at de øvrige arealer kan få meget mere gødning, og det vil jeg ikke være med til.

Hvorfor har Miljøministeriet valgt en positiv særbehandling af økologerne frem for en løsning, hvor hensigten er mere logisk, og hvor alle behandles ens?

“

Når arealer, der anvendes til afgræsning for økologiske husdyr, alligevel foreslås undtaget fra forbuddet, skyldes det regeringens målsætning om at fordoble det økologiske areal i 2020 og de særlige krav, der stilles til at dyrene går ude og græsser en stor del af året. Undtagelsen er altså ikke begrundet i naturfaglige hensyn.

MILJØMINISTER KIRSTEN BROSBØL

-Det er et politisk valg, der hænger sammen med regeringens målsætning om at øge det økologiske areal. Vi har valgt at undtage § 3-enge og strandenge, som anvendes til afgræsning af økologiske husdyr, fra forbuddet mod gødskning. I og med at regeringen ønsker at øge det økologiske areal og også skabe mere natur, vurderer vi, at vi med dette kompromis kan opnå begge dele. Der er nemlig et krav om, at økologiske husdyr - i modsætning til husdyr fra konventionelle bedrifter skal på græs en stor del af året.

Uændret praksis Lovændringen betyder dog ikke, at økologer nu kan indregne alle de enge, de afgræsser med husdyr i deres harmoniareal. Det oplyser, Thomas Hellesen, fra Det åbne land i Naturstyrelsen: - Undtagelsen af de § 3-beskyttede enge og strandenge, som anvendes til afgræsning for økologiske husdyr, betyder i praksis, at gødskning kun kan fortsættes, såfremt dette er foregået på baggrund af en hidtidig lovlig drift. På øvrige § 3-beskyttede enge og strandenge, som drives økologisk, gælder der et forbud mod gødskning. Der må derfor ikke ændres praksis herunder gødskes ud over den hidtidige drift, fordi dette vil være i strid med naturbeskyttelseslovens § 3.

Protester I Landbrug & Fødevarer blev der i høringsfasen protesteret imod at økologerne skulle have fordele i den nye lovgivning: - Undtagelsen henvises til at understøtte regeringens målsætning for økologisk jordbrug. Landbrug & Fødevarer Ànder det konstruktivt at regeringen gerne vil fremme den økologiske produktion. Vi Ànder imidlertid at dette bør hvile på

positive incitamenter for økologien frem for yderligere restriktioner for den konventionelle produktion. Argumentet om en undtagelse for de økologiske producenter er i denne sammenhæng desuden vanskeligt at forstå, set i lyset af ministerens egen begrundelse for, hvorfor et forbud mod gødskning er nødvendigt. Økologisk husdyrgødning/gødskning af naturarealer har alt andet lige den samme effekt på artsdiversitet som konventionel husdyrgødning, ligesom afgræsning med konventionelt kvæg har de samme positive effekter på arealet, som afgræsning med økologisk kvæg.

Derfor bør undtagelsesmuligheden udvides til at omfatte alle typer bedrifter, der bliver direkte ramt i forhold til deres sædvanlige drift.

Subsidiært må undtagelsen som minimum udstrækkes til at omfatte alle bedrifter, hvor der foretages afgræsning på de berørte arealer.

ØKOLOGI

ØKOLOGI & ERHVERV

ERHVERV

Landbrugsfaglig journalist Avisen Økologi & Erhverv søger en journalist, der kan dække det landbrugsfaglige stof i avisen. Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.

Dine arbejdsopgaver: ɻ Skrive landbrugsfaglige nyheder, reportager og baggrundsartikler om økologisk landbrug ɻ Følge og skrive om forskning inden for økologisk landbrug ɻ Indgå som medspiller på redaktionen og aktivt bidrage til udviklingen af både eget stofområde og hele avisen ɻ Fotografere, billedbehandle, layoute ɻ Redigere egne artikler til avisens digitale nyhedsbrev Vi forventer, at du: ɻ Enten er uddannet journalist med landbrugsfaglig indsigt, eller at du har en landbrugsfaglig uddannelse (landmand, agronom, jordbrugsteknikker el. l.) og ud fra journalistiske kriterier er en dygtig formidler på skrift ɻ Er interesseret i økologi og økologisk landbrug ɻ At du både kan arbejde selvstændigt og indgå i redaktionen med engagement og interesse for hele avisens kvalitet ɻ Er Áeksibel omkring arbejdstider. Det eneste, der ligger fast i kalenderen i vores verden, er, at der er deadline hver anden uge.

Som udgangspunkt indgår weekendarbejde dog ikke i arbejdsplanen ɻ Har egen bil. Du skal skrive om økologiske landbrug i hele landet ɻ Kan arbejde i InDesign og har kendskab til Photoshop og Illustrator ɻ Har lyst til at udvikle dig sammen med avisen – vi kender ikke fremtiden, men vi er sikre på, at vi inden for en overskuelig fremtid skal bruge digitale løsninger mere, end vi gør i dag Økologi & Erhverv udgives af Økologisk Landsforening, og vi holder til i Økologiens Hus i Åbyhøj. Avisens redaktion består af en annonceansvarlig sekretær, to fagjournalister og en skrivende redaktør. Økologi & Erhverv udkommer hver anden fredag – i alt 22 gange om året.

Vi tilbyder: ɻ Et afvekslende, fagligt udfordrende og udviklende job ɻ Et helt hus fuldt af gode kollegaer – blandt andet en Landbrugsafdeling, som du i hverdagen kommer til at have et tæt samarbejde med.

Tiltrædelse: 1. maj 2015

Svar til politiker Kritikken fra L&F blev fulgt op af Pia Adelsteen fra Dansk Folkeparti, som bad Kirsten Brosbøl forklare, hvorfor der gøres forskel på økologiske landmænd og konventionelle landmænd, for så vidt angår gødskning i § 3-områder?

Hertil svarede Kirtsen Brosbøl: ”Gødskning fra økologiske husdyr påvirker miljøet på samme måde som gødskning fra konventionelle husdyr, f.eks. i form af tilførsel af kvælstof.

Når arealer, der anvendes til afgræsning for økologiske husdyr, alligevel foreslås undtaget fra forbuddet, skyldes det regeringens målsætning om at fordoble det økologiske areal i 2020 og de særlige krav, der stilles til at dyrene går ude og græsser en stor del af året. Undtagelsen er altså ikke begrundet i naturfaglige hensyn.”

Ansøgningsfrist: tirsdag den 17. marts 2015, kl. 12.00. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler mandag den 23. marts 2015.

Du kan få nærmere oplysninger om stillingen hos redaktør Irene Brandt tlf: 8732 2729.

Send din ansøgning og cv mærket ’Landbrugsjournalist’ til: job@okologi.dk Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj

Økologisk Landsforening er interesseorganisationen for økologiske landmænd, virksomheder og alle, der vil være med til at udvikle og udbrede økologisk fødevareproduktion. Vi er 60 ansatte, som skaber en attraktiv arbejdsplads, kendetegnet ved engagement, mod, samarbejde og nytænkning. Foreningen har kontor i det gamle rådhus på Silkeborgvej i Åbyhøj.

Læs mere på: www.okologi.dk

7

8

ØKOLOGI & ERHVERV

6. marts 2015 nr. 562

MARK & STALD FAGLIGT TALT AF LONE ANDREASEN PROJEKTLEDER, DET SAMFUNDSNYTTIGE LANDBRUG

TÆNKER DU GENERATIONSSKIFTE? I det samfundsnyttige landbrug er generationsskifte et vigtigt tema. Vi arbejder i øjeblikket med generationsskifte i Áere cases, men skal i løbet af året vælge Áere nye cases.

Der generationsskiftes på Ág. måde: ɻ En bedrift stiller dele af jord eller bygninger til rådighed for yngre landmænd. Der etableres så at sige bedrifter i bedriften. ɻ Produktionen lægges over i et selskab med glidende forøgelse af ejerandel til unge landmænd ɻ Etablering af en lokal jordfond til formidling af jord fra ældre landmænd til yngre landmænd I alle tilfældene adskilles landbrugsproduktionen fra ejerskabet til jord. Jorden ejes fortsat af den ældre landmand eller erhverves af et jordejerselskab. Og den unge landmand får mulighed for at starte uden en større gældssætning.

Det er ikke noget, der kan arrangeres fra den ene dag til den anden. Et godt generationsskifte tager tid.

“

Vi skal organisere det økologiske landbrug, således at det er attraktivt for de unge landmænd.

Er der unge til at tage over?

Hvis vi skal få de unge til at interessere sig for det økologiske landbrug og til at blive økologiske landmænd, er det nødvendigt at forstå, hvad der for dem, er en god tilværelse i det økologisk landbrug. Vi skal organisere det økologiske landbrug, således at det er attraktivt for de unge landmænd. Ved vi, hvordan det skal gøres?

Det er også vigtigt for os, at de har den rigtige uddannelse til at kunne tage over. Uddannes de unge økologiske landmænd i dag til at kunne det?

Hvad kan du gøre? ɻ Begynd allerede nu, at overveje dit generationsskifte, selvom der er lang tid til, at du stopper. ɻ Tag unge fra landbrugsskolerne i praktik. Lær dem at kende. Vi bliver nødt til at interessere os for, om deres uddannelse er den rigtige. ɻ Du er også velkommen til at kontakte Det samfundsnyttige landbrug. Måske kan vi inspirere.

EU har som mål, at kastration af svin er afviklet i 2018, men der er fortsat lang vej. De kommende år er der fokus på avl mod lugt.

Ingen løsning på lugt Man kan nedbringe problemet gennem lavere slagtealder og fodring med korn, men hangriselugt koster stadig for mange frasorterede svin VELFÆRD AF KAREN MUNK NIELSEN

Hangriselugt hos et stort antal slagtesvin er årsagen til, at hangrise stadig kastreres, selv om det står højt på økologernes ønskeseddel at slippe for dette indgreb.

Projektet NO-CAST har testet et koncept, der skulle nedbringe frasorteringen pga. ornelugt. Missionen lykkedes - og så alligevel ikke rigtigt.

Konceptet består af fodring med korn de sidste Àre dage før slagtning kombineret med tidlig slagtning ved 80 kg

levende vægt. I eksperimentet, der er gennemført med 267 hangrise hos en økologisk svineproducent, blev frasorteringen faktisk halveret, men desværre ikke til et acceptabelt lavt niveau.

9-42 pct. sorteret fra Med kombinationen af de to tiltag var der fortsat ni pct. frasortering, hvis man måler på skatol og anvender grænseværdien på 0,25 ppm. Der var 12 pct. frasortering ved den såkaldte ’human nose’-metode, hvor man vurderer lugten af en opvarmet spækprøve. Endelig var der 17 pct. frasortering pga. androstenon, når grænseværdien blev sat til 2 ppm. Strammer man den til 1 ppm, var der hele 42 pct. af grisene, der ikke kom igennem nåleøjet.

Der Àndes ikke en ofÀciel grænseværdi for androstenon, der er det andet af to stoffer, der tilsammen kan give kødet den ubehagelige lugt af hangris.

Resultaterne for skatol er interessante på den måde, at fodringen med korn før

Frasortering Figuren viser andelen af slagtede hangrise, som blev sorteret fra ved tre forskellige analysemetoder.

For Androstenons vedkommende ses frasortering ved to grænseværdier på hhv.. 1 og 2.

slagtning ikke sænkede det gennemsnitlige skatoltal, men alligevel Àk Áere grise ned under grænseværdien.

- Vi havde håbet, vi kunne påvirke det gennemsnitlige skatolniveau, men vi Àk ikke samme effekt, som er set i tidligere forsøg, siger Helle Lahrmann, Videncenter for Svineproduktion hos SEGES. - Men for svineproducenterne er frasorteringen selvfølgelig den vigtigste, og her var der effekt, tilføjer hun.

For dyrt ikke at kastrere VSP har netop offentliggjort rapporten om testen, og heri konkluderer eksperterne, at prisen for at producere hangrise med dette niveau af frasortering er for høj.

Med ovenstående frasorteringer mister man mellem 291 og 602 kr. pr. gris i tabt dækningsbidrag sammenlignet med produktion af galtgrise, og det gør en økologisk hangriseproduktion urealistisk dyr.

Fakta om lugt % 100

Hangriselugt henføres til to meget forskellige stoffer, skatol og androstenon. Tidligere forsøg viser, at det er muligt at bringe skatolniveauet langt ned gennem fodring med f.x. cikorierod. Androstenon har derimod vist sig noget vanskeligere at få has på.

80 60

Skatol Androstenon

40 20 0

Skatol Næse Androst.1 Androst.2 Forsøg

Kontrol

produceres i tarmen, påvirkes af fodring produceres i testiklerne, påvirkes af vægt, alder og kønsmodenhed Vekselvirkning omsætning af skatol i leveren påvirkes af androstenonniveauet

MARK & STALD

6. marts 2015 nr. 562

Kyllingers velfærd halter ¤ Þ Þ Ǥ ʹͲͳͶ Þ ¤ ¤

Økologiske kyllinger har ofte fodsvidninger, når de bliver slagtet. Det viser tal fra Fødevarestyrelsen, som Økologi & Erhverv har fået indsigt i.

Kun 22 pct. af de Áokke, der blev slagtet i første kvartal 2014, havde en tilfredsstillende tilstand med hensyn til fodsvidninger. Det er markant færre end i 2010 og 2012, hvor Ø&E også satte fokus på forholdet. I 2010 havde 31 pct. af Áokkene tilfredsstillende fødder, og i 2012 var tallet oppe på 60 pct.

Data stammer fra slagtninger på HK Scans slagteri i Vinderup og dækker dermed kyllinger, der sælges under mærket Rose. Det er ikke alle men langt hovedparten af de økologiske slagtekyllinger i Danmark.

Til sammenligning havde 80 pct. af de konventionelle Áokke tilfredsstillende trædepuder i første kvartal, viser en opgørelse fra Landbrug & Fødevarers Fjerkræsektion. Det er det hidtil bedste resultat for konventionelle kyllinger i vintermånederne. Þ Ǧ - Trædepudesvidninger er noget af

det mest smertefulde for kyllinger, og det er meget uheldigt, at det er et tilbagevendende problem hos de økologiske kyllinger, siger chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse (DB), Pernille Fraas Johnsen.

Dyrenes Beskyttelse har en kyllingeguide og anbefaler generelt de økologiske kyllinger, men Pernille Johnsen vil på baggrund af de aktuelle trædepudetal revurdere guidens anbefalinger.

I øjeblikket er det kun økologiske kyllinger fra Sødam i Sønderjylland, der bærer DBs velfærdsmærke.

Trædepudesvidninger under 40 er et af kriterierne for velfærdsmærket. Produktionen kontrolleres af DB en gang om året, og ifølge Pernille Johnsen har DB ikke hidtil konstateret problematiske trædepudesvidninger hos Sødam-kyllingerne.

Fodsvidninger er et alvorligt velfærdsproblem og skyldes kombinationen af fugtig strøelse og ammoniak, der frigives fra gødningen i strøelsen.

Ammoniakken svider huden på kyl-

ØKOLOGI & ERHVERV

9

¤ statusrapport

Fodsvidninger ses som mørke pletter på trædepuderne med større eller mindre sårdannelse. De skyldes fugt og ammoniak. lingernes fødder, og midlet, der kan forebygge det, hedder tør strøelse.

Det har altid været et problem at holde fodsvidninger på et lavt niveau om vinteren, hvor vejret er koldt og fugtigt. Problemet er særligt udtalt i økologiske besætninger, fordi dyrene har adgang til udearealer, og luftfugtigheden inde derfor afspejler fugtigheden ude. Har man veludstyrede nye stalde, vil man kunne udtørre strøelsen om natten, når udgangshullerne er lukket. Øger smittepresset - Problemet er størst hos de af producenterne, der har indrettet produktionen i gamle staldbygninger. Det er svært at få opvarmning og ventilation til at fungere i sådanne rammer.

De strør og strør og strør i øjeblikket, men det er ikke nok, konstaterer fjerkrækonsulent Jette Søholm Petersen, SEGES. Hun har netop været til erfagruppe-møde med producenterne og er ikke i tvivl om, at producenterne gør, hvad de kan i de rammer, de har at arbejde under. Også fordi dårlige træ-

depuder ikke er et isoleret problem.

- Smittepresset er generelt større, når strøelsen er fugtig. Coccidier trives for eksempel bedre, forklarer Jette Søholm.

Behov for investeringer Dårlige stalde er altså årsagen, og de landmænd, der har problemet, ønsker sig nye, men det kan være vanskeligt at få de nødvendige kreditter for tiden.

- Det er stadig en ny produktion og en niche, og udstyret er ikke altid tiptop, men jeg er overbevist om, at det bliver bedre hen ad vejen. Det ville være en stor hjælp, hvis slagtekyllingestalde blev omfattet af teknologistøtte, siger Jette Søholm om situationen.

- Hvis man stiller sig en opgave og kan se, den ikke lykkes, så må man se på de bagved liggende årsager.

Jeg ved godt, nye stalde er dyrt, men det er nødvendigt hvis man vil sælge til den pris og markedsføre sig på dyrevelfærd, lyder kommentaren fra Pernille Fraas Johnsen. kmn@okologi.dk

Trædepudesvidninger i tal Slagtekyllingernes fødder vurderes i forbindelse med slagtning. Trædepudebedømmelserne i 2014 viser, at den gennemsnitlige score kun er under 40 i få måneder sommer og tidligt efterår, hvor luftfugtigheden er lav.

Figurerne viser hhv. de økologiske kyllingers score i 2014 og udviklingen i andelen af Áokke, der har tilfredsstillende score.

KONTROL: Nu bliver det nemmere og hurtigere for økologer at få fat i en opdateret økologisk statusrapport, lover NaturErhvervstyrelsen på sin hjemmeside. Rapporterne anvendes bl.a. som dokumentation, når man skal sælge økologiske afgrøder og produkter.

NaturErhvervstyrelsen oplyser, at man, når man indgiver rettelser og opdaterer oplysninger til statusrapporten gennem Tast-Selv, vil få en sms eller mail, når den opdaterede statusrapport er klar.

Det forudsætter dog, at man har oplyst telefonnr. Eller mailadresse.

50 øre For tredje gang på halvanden måned tog Frilands markedstillæg til økologiske slagtesvin endnu et spring opad med en 50-øre pr. kg. Den samlede notering med alle tillæg er herefter 24,70 kr./ kg.

Brænd heden af NATURPLEJE: Vil du lære at pleje hede med bl.a. afbrænding, så kommer der en mulighed senere i denne måned. Den norske hedeekspert og botaniker Mons Kvamme kommer til Danmark og vil lære fra sig på et kursus, der foregår på Lystbækgård i Vestjylland.

Det er fåreeksperterne Annette Holmenlund og Berit Kiilerich, der også er fårehyrde, som arrangerer kurset.

Hederne er truet af tilgroning, men en kontrolleret afbrænding kombineret med afgræsning holder dem ved lige.

Kilde: Fødevarestyrelsen på basis af slagtninger i Vinderup

Point for svidninger 100 fødder bedømmes og hver fod tildeles karakteren 0, 0,5 eller 2 efter graden af svidning. Pointene summeres, og den samlede score ligger således i intervallet 0 til 200.

Point 0 0,5 2

Gennemsnitlig score 2014

ϐ ͲǦͶͲ %

Point

90

100

80 70

80

60 50

60

Ingen svidninger Få og lette svidninger Mange og alvorlige svidninger

En score under 40 er tilfredsstillende. Scorer over 80 indberettes til Fødevareregionen.

40 30

40

20 10

20

0 1. kvartal

0 Januar

December

2009/10

3. kvartal 2011/12

2014

Þ § AMMONIAK: Danmarks mælkeproduktion er miljøvenlig sammenlignet med andre større mælkeproducerende lande, konstaterer SEGES. Det bygger på en opgørelse fra EU af ammoniaktab pr. kg mælk, hvor danske landmænd har reduceret udslippet med 47 pct. fra 1990 til 2012, skriver LandbrugsInfo. Årsagerne til faldet er en kombination af højere ydelse gennem avlen og bedre foderudnyttelse.

Til sammenligning ligger reduktionerne i Frankrig, UK og Irland under 25 pct. i samme periode.

10

ØKOLOGI & ERHVERV

Slagtesvin inkl. alle tillæg 25 kr.

24 23 22 21

Uge 37

Uge 10

Noteringen

X

Svin

Basisnotering (70,0-93,9) uge 10: 9,20 kr.

Friland A/S giver i uge 11 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg.

Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 11: 10,00 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes hver 3. uge) 4,50 kr./kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

X

Mange landmænd oplever en stigende efterspørgsel på økologiske æg, og det har fået både økologer og konventionelle til at undersøge mulighederne for at udvide bedriften med en ægproduktion SMÅPRODUKTION

Smågrise

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 11: Kalve u/12 mdr.: 1,85 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 4,50 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 2,00 kr./kg. Køer: 3,50 kr./kg. Restgruppe: 1,50 kr./kg.

Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg.

X

Flere vil sælge æg

AF NILS WÜRTZENFELD

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 10: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 799,59 kr. (+21,85). Kg-regulering: 12-25 kg: 15,26 kr. 25-30 kg: 15,62 kr. 30-40 kg: 12,61 kr.

Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

MARK & STALD

6. marts 2015 nr. 562

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 934 kr.

Kg-reg.: 11 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 1.948 kr. Kg-reg.: 14 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

SEGES får for tiden mange henvendelser fra landmænd, der ønsker at sælge økologiske æg fra deres bedrift – vel at mærke uden at have nogen erfaring med det. Interessen er opstået i kølvandet på en stigende efterspørgsel fra kunder, der ønsker at købe økologiske æg. Det fortæller Niels Finn Johansen, der er konsulent hos SEGES Økologi.

- I øjeblikket får vi to-tre henvendelser om ugen fra landmænd, der gerne vil høre mere om vilkårene for at etablere ægproduktion. Det er primært økologiske landmænd, der henvender sig, men vi er også blevet kontaktet af konventionelle, der overvejer at lægge om alene på grund af efterspørgslen på økologiske æg, forklarer Niels Finn Johansen.

Det er den stigende interesse for lokale, økologiske fødevarer, der har gjort, at Áere og Áere forbrugere efterlyser muligheden for at kunne købe æg af deres lokale landmænd.

- De Áeste landmænd, der hen-

Det er typisk bedrifter, der i forvejen har gårdsalg, der ønsker at udvide med salg af egne æg. Foto: Karen Munk Nielsen vender sig, har ofte en gårdbutik i forvejen og sælger typisk frugt og grønt, og Áere af dem ønsker nu at anskaffe sig høns, så de kan sælge æg ved stalddørssalg, da det bedst kan svare sig rent økonomisk. Én ud af Àre interesserede har dog ikke direkte salg i forvejen og henvender sig udelukkende for at sælge æg, og det kan jo næsten kun vidne om en stor efterspørgsel, mener Niels Finn Johansen, der forsøger at rådgive de interesserede landmænd bedst muligt.

En dyr fornøjelse - Når landmændene kontakter os, forsøger vi at hjælpe dem på vej, men det er ikke alle steder, det kan svare sig økonomisk. Alene i sidste uge var jeg ude at besøge to landmænd for at drøfte både det drifts-

mæssige og det økonomiske aspekt i at etablere en ægproduktion, og man skal være klar over, at der er en række udfordringer forbundet med at holde økologiske høns, lyder det fra Niels Finn Johansen.

Han nævner blandt andet tilladelse til stalddørssalg, de mange veterinære krav, krav til mærkning samt krav om regelmæssig salmonellakontrol, der alene koster 7.500 kroner om året.

Derudover er der også udgifterne til både høns, hønsehus og foder.

- Vi vurderer derfor, om det kan svare sig for landmanden. Det kan være afgørende, om man i forvejen har et landbrug, eller om man skal til at bygge noget op fra bunden. De Áeste begynder typisk med 100-200 høns, men for nylig var jeg på besøg

hos en landmand, der starter med 1000 høns. Han har til gengæld også en gårdbutik i forvejen og en stor kundekreds, så han ved, at han godt kan få æggene afsat.

Og netop afsætning er afgørende for etablering af en ægproduktion.

Niels Finn Johansen påpeger, at man godt kan opnå et økonomisk overskud efter bare et år, men det er under forudsætning af, at man får solgt alle sine æg.

- Folk har en tendens til at sælge deres æg for billigt, men det duer ikke, hvis det skal løbe rundt. Et økologisk æg skal sælges til i hvert fald tre kroner inklusive moms, og kan man ikke få det, så bør man måske lade være med at kaste sig ud i det, lyder rådet.

Få hjælp til god husdyrvelfærd Bedrifter med små husdyrhold kan få gratis rådgivning om dyrevelfærd og sundhed En relativt stor andel af overtrædelserne af de økologiske regler er, som vi kunne berette i seneste nr. af denne avis, relateret til husdyrs velfærd.

Større bedrifter har tvunget tilsyn i form af sundhedsaftaler, men der Àndes faktisk også et godt og måske overset tilbud til små og mellemstore bedrifter med færre dyr end de 100

køer, 300 søer og 200 ungkvæg, som udløser obligatorisk sundhedsrådgivning.

- Det har kørt nogle år uden, at vi har oplevet stor interesse, så nu fokuserer vi indsatsen endnu mere, siger projektleder Merete Studnitz fra SEGES. Det nye tilbud er rettet mod bedrifter med færre end 20 stk. kvæg, får eller geder, der i den kommende tid vil blive kontaktet med tilbud om gratis bedriftsbesøg.

- Det bliver efter ’først til mølle’princippet, men vi tilbyder også fore-

drag om velfærd ude på bedrifterne, hvor Áere kan deltage, tilføjer hun.

Hun forklarer indsatsen med, at NaturErhvervstyrelsen tidligere har konstateret en overrepræsentation af de mindre bedrifter i statistikken over overtrædelser.

- Og økologien kan ikke leve med, at små bedrifter bliver kendt for at have dårlig velfærd.

Merete Studnitz bruger sig selv som eksempel på den gruppe bedrifter, projektet har i kikkerten, og som altså har større risiko for velfærdsbrud.

- Jeg har fem får derhjemme, som

jeg passer i min fritid, og som derfor ikke har førsteprioritet i hverdagen.

Det er ikke sikkert, man altid handler hurtigt nok, når vandet fryser, eller er tilstrækkelig opmærksom på om strøelsen er blevet fugtig. Måske er det mørkt, når man kommer hjem, og mange er måske heller ikke uddannet til at håndtere og vurdere dyr, siger hun.

Vil man benytte sig af tilbuddet om velfærdsbesøg, kan man kontakte Økologi, SEGES. Projektet udløber til august. kmn@okologi.dk

MARK & STALD

6. marts 2015 nr. 562

Hørt pü temadagen

“

“

“

Jeg vil gerne sige det ĂŠn gang til. Vi er ikke imod nyhedsbeskyttelse og royalties til forĂŚdleren. Vi vil bare gerne have, at det ogsĂĽ er muligt at dyrke og udveksle sĂĽsĂŚd, der ikke passer ind i det nuvĂŚrende system. ƒ‰’‘Ž‹–‹•Â? …Š‡ϔÂ?‘Â?•—Ž‡Â?– ›„‹ŽŽ‡ ›‡†ǥ ]Â?‘Ž‘‰‹•Â? ƒÂ?†•ˆ‘”‡Â?‹Â?‰

“

Lad os dyrke noget spelt. Sü kan vi fü solgt noget mere smør, for det er da noget tørt noget. §Ž�‡’”‘†—…‡�– Ž‡ ‡–‡”sen

“

En toĂĽrig afprøvning af en økologisk sort koster 96.900 kr. En stor del af det er afprøvninger, jeg pĂĽ forhĂĽnd ved, ikke vil vise noget. Det er mange penge, nĂĽr man ved, det mĂĽske kun er en ud af ti gange, man rammer rigtigt med en sort. ”‘†—…– ˜ƒŽ—ƒ–‘” ƒÂ?• ÂƒÂŽÂ†Â”Â—Â’ÇĄ ‘”†‹… ‡‡†

11

Temadag om fodring SVIN: Institut for Husdyrvidenskab inviterer 17. marts til temamøde om svinefodring i Foulum ved Viborg. Det bliver en dag med indlÌg om fodring men fra meget forskellige vinkler. Blandt emnerne for dagen er for eksempel søstjerner som fodermiddel, et spørgsmül som kan vÌre sÌrligt interessant for økologiske producenter i bestrÌbelserne pü at Ànde bÌredygtige proteinfodermidler med god aminosyresammensÌtning.

Et andet innovativt emne er grønmasse som proteinkilde, og sü vil dagen ogsü byde pü det seneste nye om zink til smügrise – et varmt emne lige nu, hvor svineproducenter kritiseres for at have udskiftet antibiotika med zink, der ogsü kan vÌre ürsag til resistens.

For at blive godkendt i vÌrdiprøvningen skal sorten vÌre bedre end eksisterende sorter, men vi er ikke sat i verden for at begrÌnse jeres adgang til interessante markeder.

Afdelingsleder Gerhard Deneken, NaturErhvervstyrelsen ForÌdlerne betaler sortsafprøvningen. Derfor für vi kun anmeldt sorter, der har kommerciel interesse.

Der er sorter, vi gerne sü afprøvet, som ikke bliver det. Det er en ulempe. Š‡ϔ�‘�•—Ž‡�– �‰‡” ‡”–‡Žsen, SEGES

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

Omkring 70 fremmødte lyttede intenst til de faglige oplÌg pü Nordic Seeds temadag om planteavl og sortsforÌdling.

Planteavlere venter pü vÌkst Markedet vokser, men planteavlerne har til gode at se det omsat til bedre økonomi og omlÌgning af mere jord TEMADAG AF KAREN MUNK NIELSEN

Tonen var generelt optimistisk pü Nordic Seeds velbesøgte temadag om økologisk planteavl i sidste uge.

Omkring 70 fremmødte havde her lejlighed til at diskutere planteavlernes situation med oplĂŚgsholdere fra Ă˜kologisk Landsforening (Ă˜L), SEGES og arrangøren selv, forĂŚdlervirksomheden Nordic Seed.

Der er et voksende marked for økologiske varer büde herhjemme og i udlandet, fastslog à ere oplÌgsholdere samstemmende. Og det økologiske areal vokser ogsü for fuld skrue – bare ikke i Danmark, hvor vi kun lige akkurat har tangeret den gamle areal-rekord fra 2002.

Udsigt til omlĂŚgning Planteavlskonsulent Claus Ă˜stergaard, Ă˜L, redegjorde for udviklingen i den hjemlige korn- og bĂŚlgplantedyrkning, hvor de aktuelle tendenser er stigende areal med vinterrug og hestebønner pĂĽ bekostning af vintertriticale og hvede. VĂĽrbyg er fortsat den absolut største kornart mĂĽlt pĂĽ areal.

Claus Ă˜stergaard forventer en øget omlĂŚgning de kommende ĂĽr.

- Flere forhold peger i den retning: tilskuddene er Ìndret, sü man skal vÌre økolog for at fü støtte til miljøvenlig drift af grÌs, vi har füet det supplerende tilskud for lav kvÌlstoftilførsel, og Arla har forhøjet økologitillÌgget for mÌlk. Hertil kommer

Coops ĂŚndrede avancestruktur. De har gjort det før med succes, og jeg er ikke i tvivl om, at alene signalvĂŚrdien har betydning, siger Claus Ă˜stergaard.

VÌkst i konsum Han forventer vÌkst inden for grøntsager, frugt og bÌr, kvalitetskorn og specialafgrøder til konsum og blev pü mødet sekunderet af Inger Bertelsen, SEGES: - Vi skal vÌre innovative. Vi tÌnker tit pü husdyrene som kunder, men de er ikke altid sü betalingsvillige. Jeg mødte for nylig en canadier, der undrede sig over, at vi dyrker hestebønner til kvÌgfoder, nür mennesker, hunde og katte vil betale mere for det. I Canada er hestebønner vokset fra 5.000 til 40.000 hektar

Dispensationer Tabellen viser den mĂŚngde sĂĽsĂŚd, der var omfattet af individuelle dispensationer i 2013. MĂŚngderne kendes ikke, nĂĽr der gives generel dispensation. ton 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0

Havre

Rug

Hvede

Byg

pĂĽ fĂĽ ĂĽr med forventning om at nĂĽ 100.000 hektar. Hovedparten er til konsum, fortalte Inger Bertelsen.

SüsÌd er mangelvare Tove Mariegaard, SEGES, havde vÌret en tur i de internationale landestatistikker. De seneste ti ür er det økologiske kornareal fordoblet i Europa, mens bÌlgsÌdsarealet er tredoblet. Til gengÌld gür det trÌgt med at bruge økologisk udsÌd mange steder. Tanken om større dansk eksporteventyr inden for süsÌd var büde nÌrliggende og kÌrkommen for forsamlingen.

Men det forudsÌtter, at à ere forhold Ìndrer sig. Der er et krav i EU om at bruge økologisk udsÌd, hvor det er muligt, men det fortolkes meget forskelligt og i nogle medlemslande meget lempeligt.

Danmark arbejder for at udbrede den danske database-model til hele EU, understregede bĂĽde Ă˜kologisk Landsforening og SEGES, men det er ikke nok. De danske sorter skal ogsĂĽ i afprøvning i de pĂĽgĂŚldende lande for at have en chance for at blive solgt, og det kan vĂŚre en lige sĂĽ stor barriere, vurderede Nordic Seed, som i øvrigt nok mente, de havde de rette sorter.

Den økologiske udsÌds markedsandel er svÌr at fastslü. Hvert medlemsland skal ürligt udarbejde statistik over dispensationer til at anvende konventionelt udsÌd, men mÌngder bliver kun registreret ved individuelle dispensationer. Nür der gives generelle dispensationer, kender man ikke mÌngden.

Ifølge Tove Mariegaards opgørelse for de nordeuropÌiske lande er der et regulÌrt udbud af sorter i Tyskland, UK og de nordiske lande, mens der kun udbydes fü sorter i Baltikum.

Temadag om naturpleje KVÆG: Er man mere til drøvtyggere end svin, afholder SMAG pü Landskabet samme dag – 17. marts – en sükaldt resultatkonference om naturpleje med afgrÌsning. Det foregür i Vejle, hvor en buket af indlÌg fra landmÌnd, forvaltere, botanikere og forskere fremlÌgger resultater fra projektet Smag pü Landskabet, hvis mül er at styrke naturpleje i Danmark og arbejde med udfordringer i alle led af kÌden til kødet ligger i køledisken.

Man vil kunne høre om landmÌndenes erfaringer, om regler, om prisen for naturpleje, hvordan dyrenes adfÌrd er pü arealerne, hvordan man styrer tilvÌkst pü naturarealer, og hvad der giver smag og mørhed.

100 mio.

Der er investeringsstøtte pü vej til kvÌgbruget. Et forslag om at bruge 100. mio. kr. til nye stalde og renovering af gamle ser ud til at blive en realitet.

Ordningen forventes at ĂĽbne 19. marts til 19. maj, skriver LandbrugsInfo.

Ă˜konomisk fremgang for mĂŚlk i 2014 REGNSKAB: De første afsluttede 2014-regnskaber begynder at tikke ind, og nogle brancher klarer sig bedre end andre. Den konventionelle svineproduktion Ă€k et sĂŚrdeles dĂĽrligt ĂĽr, mens mĂŚlkeproducenterne øgede indtjeningen med ca. 300.000 kr. i forhold til ĂĽret før, konstaterer Landbrug & Fødevarer i et nyhedsbrev.

12

ØKOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

6. marts 2015 nr. 562

Tysk kram på dansk grund Afskalleren fra Strechel & Schrader kan foruden havre anvendes til solsikkekerner, boghvede, raps og spelt Afskalleren er en Strechel & Schrader Type 560 fra det tyske Àrma af samme navn, der har specialiseret sig i maskiner og udstyr til kornbehandling.

Den forhandles nu af JH Staldservice. Ifølge salgskonsulent Kurt West er grundprisen 165.000 kr.

- Men man skal nok regne med 250.000 kr., før den er kørende, siger han.

Bruger centrifugalkraften Afskalningen foregår ved, at et kastehjul med stor kraft slynger kernerne mod en stålring. Når de rammer ringen, åbner skallen sig og kernerne falder ud. Kerner og skaller snegles til en aspiratør, hvor de adskilles.

Forud for afskalningen renses kornet grundigt i en soldrenser.

Med kastehjulets 2800 omdrejninger/min vil småsten kunne volde skader. Der sker altså en rensning både før og efter afskalning, hvilket giver et foder af meget høj renhed og kvalitet.

En balancegang Når man laver havregryn, skal alle skaller fjernes, men til foder kan man gå mindre drastisk til værk.

Målet er at ramme så høj en afskalning som muligt med så minimal en skade på kernerne som muligt. I praksis er 80-85 pct. afskalning opnåeligt.

Afskalleren er den mindste, der Àndes på markedet, men det til trods tager det kun Jan Volmar ca. en til to timer at afskalle en dagsration. Afskalleren startes manuelt og slukker automatisk.

Kapaciteten er ca. 1 ton pr. time. kmn@okologi.dk

Tekniske data Kapacitet Motor Mål Vægt Luftbehov Pladskrav

0,8-2,0 ton/time 3 kW / 2900 omdr.

104,2 x 171,3 cm 255 kg max. 10 m3/min.

3,31 m2

Havre er guld Under kernernes kraftige skal gemmer sig energi og methionin i en mængde, der gør det økonomisk attraktivt at afskalle. Ægproducent Jan Volmar gør det, og det er en god forretning FJERKRÆ AF KAREN MUNK NIELSEN

Methionin i havre Methionin er den aminosyre, der er sværest at afbalancere i økologiske foderrationer til høns. Havre er den af kornarterne, der indeholder mest Methionin.

Tabelværdier for indholdet i havre varierer betydeligt. Nedenstående værdier for nøgen havre kan give et Àngerpeg om, hvad afskallet havre kan bidrage med i foderrationen til høns sammenlignet med hel havre.

Havre Nøgen havre

Protein, % 10,6 13,5

Methionin 1,70 1,86

% af protein Meth.+Cystin 4,41 4,74

Lysin 3,90 4,18

Æggene ruller i tilsyneladende ustoppelig strøm ud i pakkerummet. De unge høns hos Jan Volmar, Brande, lægger æg, som var de betalt for det.

Og det kan man på en måde også sige, de er. Betalingen falder i form af en masse havre. Normalt gør havre ikke noget godt for æglægningen, fordi den er meget Àberrig, men efter at Jan Volmar er begyndt at afskalle den inden udfodring, ryger der masser af havre i foderblandingen.

Aktuelt udgør kornarten omkring 20 procent af det hjemmeblandede foder før tilsætning af tilskudsblanding. Og det slutter ikke her.

- Jeg regner med at bruge endnu

mere fremover. Jeg er slet ikke afskrækket, for resultaterne er jo Àne, siger Jan Volmar, der sammen med leverandøren JH Staldservice viste afskalleren frem midt i februar.

Han begyndte allerede at afskalle havre sidste sommer og fodre det til hold, der var midt i æglægning. Bortset fra den første uge, hvor æglægningen faldt pga. indkøringsproblemer, har hønerne været fuldstændig upåvirkede af foderskiftet.

Kræver mindre tilskudsfoder Fidusen ved at afskalle havren er kort fortalt, at hjemmeavlet foder dermed kan dække en større del af hønernes behov for næringsstoffer.

Havre er den af de hjemlige kornarter, der har den suverænt bedste aminosyresammensætning i forhold til hønsenes behov. Der skal med andre ord købes mindre af det dyre tilskudsfoder, og det kan mærkes på bundlinjen. Afskalningen er så god en forretning, at Volmar regner med, investeringen i afskalleren er tjent hjem på blot et år.

- Det kender jeg ikke mange investeringer, der er, smiler han.

- Det første tilskudsfoder, jeg Àk sammensat, var desuden helt uden soja. I den nuværende er der om-

kring 10 pct. soja, men det er også langt mindre end de 24 pct., der var i blandingen, før jeg begyndte at afskalle, siger Volmar om en de konsekvenser af investeringen, han sætter pris på.

Mere havre i sædskiftet Jan Volmar har i mange år arbejdet på at øge andelen af hjemmeproduceret foder. Han har ikke gode erfaringer med at dyrke den ellers hønse-egnede hvede på sandjorden i Brande. Han er derfor rigtig glad for, at der nu er økonomi i at have mere af den højtydende, robuste og konkurrencestærke havre som en fast del af sædskiftet. Her i 2015 forventer han at så minimum 50 ha havre.

Flere vil følge efter Ideen til at fodre med afskallet havre opstod, da Volmar sidste forår stod med en silo fuld af havre og ingen, der ville give en ordentlig pris for den.

Samme problemstilling sad planteavlskonsulent Darran Thomsen og funderede over på Videncentret for Landbrug (nu Seges). Og ved fælles hjælp og involvering af Kurt West, JH Staldteknik, lykkedes det dem i sidste sekund at få en ansøgning om teknologistøtte til afskalleren

MARK & STALD

6. marts 2015 nr. 562

ØKOLOGI & ERHVERV

13

Darran Thomsen (tv), Kurt West og Jan Volmar (th) vurderer foderblandingen med afskallet havre. Af praktiske grunde er det ikke kun havren, der kører gennem afskalleren men en blanding af korn og ærter. Afskalleren fjerner også en del af ærternes skal.

Også til kvæg og svin De første resultater med afskallet havre som hønsefoder er så positive, at SEGES’ økologiafdeling de næste to år også vil undersøge havrens potentiale som foder til svin og kvæg FODRING AF KAREN MUNK NIELSEN

For der er et uudnyttet potentiale – det er planteavlskonsulent Darran Thomsen overbevist om. Han står i spidsen for FØL-projektet, der foreløbigt løber i to år. Han mener, det er umiddelbart oplagt at bruge mere havre i rationer til økologiske malkekøer.

- Et af problemerne i økologiske rationer er mangel på naturligt fedt, og det er et punkt, hvor havren står stærkt, konstaterer Darran Thomsen.

- Og vi har allerede kontakt til et par kvægbrugere, der synes, afskalning lyder interessant, men vi vil gerne i kontakt med Áere.

afsted, og dermed var grunden lagt for et inspirerende eksperiment, som ifølge Jan Volmar vækker interesse i branchen.

- Jeg er sikker på, det er noget, vi kommer til at se mere til – også fra foderstofÀrmaernes side, siger han.

Aktuel fodersammensætning Jan Volmars foder er ikke kun atypisk pga. en stor havreandel. Byg fylder også meget i blandingen, hvorimod hvede kun udgør en lille del.

Fedt-sorter og protein-sorter Havre indeholder ca. dobbelt så meget fedt som vårbyg og vinterhvede, og afskallet vil indholdet være endnu højere. Litteraturen viser, at der er markant stor spredning på næringsindholdet i forskellige havresorter.

Ifølge Darran Thomsen kan man således tale om både proteinsorter og fedtsorter.

- Fedtindholdet varierer fra Àre til ti procent. Samme udsving har vi i protein, der varierer fra 9 til 15 procent. Nogle sorter er altså særligt egnede til svin og fjerkræ, andre til kvæg, konstaterer Darran Thomsen.

Anlægger sortsforsøg Han er i gang med at forberede som-

merens forsøg med havre og har skaffet forskellige sorter hjem fra udlandet. I alt 13 sorter fra Tyskland, England, Sverige og de to danske, Dominik og Canyon, indgår i forsøget, der anlægges som et traditionelt sortsforsøg på tre forskellige jordtyper og med korn som forfrugt. Gødningsniveauet er 50 kg ammoniumN. Et vigtigt kriterium for de udenlandske sorter i forsøget har været en dokumenteret høj fedt- eller proteinprocent. Kravene til udbytte har Darran Thomsen i første omgang nedtonet for overhovedet at få de sorter frem, der skiller sig ud på protein og fedt. Af de 13 sorter vurderer han de fem til at udmærke sig på protein, resten på fedt.

- Det nye ved forsøget er analyser efter høst af skalprocent, fedt og protein. Det plejer vi ikke at lave i sortsforsøgene, forklarer Darran Thomsen.

Regner på cases Med udgangspunkt i analyserne og erfaringer fra praksis skal der desuden regnes på forskellige fodringsstrategier. Hvor meget havre kan der komme i rationerne? Hvor meget er havren værd, og hvad kan man tillade sig at give for den til foderbrug?

- Vi skal regne på nogle cases, for det er meget individuelt. Fodrer man for eksempel køerne med hestebønner, får man ikke fedt i rationen, som man ville gøre med lupin, lyder et eksempel på problemstillinger, som projektet skal belyse.

Arbejdet med at undersøge afskallet havre som foder til svin bliver først sat i gang i 2016.

Havre stabiliserer sædskiftet Kan havre få højere status som fodermiddel til både fjerkræ, kvæg og svin, kan det få stor betydning for den økologiske planteavl. Havre er den absolutte højdespringer, når det gælder markudbytter, og ikke kun

målt i hkg/ha. Det gælder også energiudbyttet, viser mange års økologiske landsforsøg.

- Havre er god til at udnytte organisk kvælstof, fordi den har en lang vækstperiode, og den undertrykker desuden ukrudtet både kemisk og fysisk. Man er ikke fri for ukrudtsproblemer, bare fordi man dyrker havre, men er alternativet vårhvede, så vil der være en effekt, konstaterer Darran Thomsen, som gerne så det økologiske havreareal vokse fra de nuværende 5.000 ha til 12.000 ha.

- Det ville give mere stabile sædskifter, argumenterer han.

- Og er der gode priser på gryn, skal det selvfølgelig sælges til det formål, men når der ikke er, så vil der være en bund under prisen i kraft af foderværdien.

Bedre end nøgen havre Men hvorfor bruge krudt på at dyrke almindelig havre og derefter afskalle

Havre Vårbyg Nøgen havre

2004 100 75 65

Relativt udbytte Energi, NEL20/ha 2005 2006 Gnsn. 7 år 100 100 25.687 84 110 23.808 59 58

Analyseresultater En analyse af næringsindholdet i Jan Volmars havre viser, at afskalningen øger indholdet af energi og protein med ca. 15 pct. Kernerne er 60-75 pct. afskallet. I praksis tilstræbes en afskalningsgrad på ca.

80 pct., hvilket øger næringsindholdet yderligere.

Energi, MJ/kg Fedt, % Råprotein, % Stivelse Aske

Havre 9,6 5,8 9,4 36,7 1,9

Indkøbt tilskudsfoder Sojakage (8,6 %) Sojabønner (2,0 %) Solsikke Raps Majs Fiskemel Afskallede kerner

den, når man i stedet kunne dyrke nøgen havre?

Forsøget er gjort for år tilbage, og den korte forklaring er, at nøgen havre ikke kan levere samme udbytte som almindelig havre – selv når man medregner 20 procent svind i form af skaldele. Spireevnen er desuden ringere, udsæden dyrere, og hertil kommer de fysiske egenskaber, der gør den sværere at håndtere efter høst.

Udbytte i økologiske landsforsøg

Hjemmeblandet grundfoder Byg 34,0 % Triticale 25,0 % Havre 20,2 % Vårhvede 8,0 % Ærter 11,8 %

Havrekerner

Darran Thomsen,

Skaller

Afskallet havre 11,0 6,8 10,8 41,4 1,9

14

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

6. marts 2015 nr. 562

Kul pü efterafgrøderne JORD: Efterafgrøder kan lagre kul i jorden i størrelsesordenen 320 kg/ür i pløjelaget.

En ny sükaldt metaanalyse, hvor man sammenholder resultaterne pü tvÌrs af videnskabelige undersøgelser rundt om pü kloden, viser, at efterafgrøder süet efter høst og pløjet ned om forüret , har denne effekt. 30 undersøgelser ligger til grund for konklusionen, hvoraf tre fjerdedele er gennemført i tempererede omrüder og resten i troperne.

Der indgik 27 forskellige arter af efterafgrøder, og i halvdelen af tilfÌldene var det bÌlgplanter, skriver EPOK, Sveriges Lantbruksuniversitet.

Krav til recirkuleret P FOSFOR: Det er ikke kun i Danmark, økologer diskuterer, hvor vi skal fü fosfor fra pü lÌngere sigt. Et seminar pü ürets BioFach beskÌftigede sig netop med recirkulering af fosfor.

Stephanie Fischinger, der er forskningsansvarlig i tyske Bioland, fremlagde resultatet af en undersøgelse af økologiske landmÌnds krav til recirkuleret fosfor.

Vigtigste krav var fravÌr af forurening og dernÌst gødningens effektivitet. Men ogsü energiforbruget ved frembringelsen af gødningen scorede højt ligesom pris og hvor let, den er at sprede, skriver EPOK i sit nyhedsbrev.

Inspirationen til kompostvarme-anlÌggene kommer fra Tyskland. Flere herhjemme har forsøgt at tappe varme af NRPSRVWEXQNHU ODYHW DI à LV men resultaterne er skuffende.

Foto: Native Power

Biomiler er ingen succes Trods vedholdende interesse for kompostvarmeanlĂŚg er det endnu ikke lykkedes at etablere effektive ’biomiler’ i Danmark, der bĂĽde kan producere varme og god humus ENERGI OG HUMUS AF NILS WĂœRTZENFELD

I Tyskland har varmeudvinding gennem kompostering – de sükaldte Biomeiler – lÌnge vÌret en succes.

Herhjemme er historien en anden, for selvom à ere ildsjÌle har forsøgt at etablere biomiler i Danmark, sü er det endnu ikke lykkedes at skabe en kompostering, der fungerer optimalt og dermed giver den ønskede varme.

- I bund og grund handler det om, at vi stadig ikke er kloge nok pĂĽ omrĂĽdet. Interessen er der, og Ă ere steder eksperimenteres der stadig med kompostvarmeanlĂŚg, men alle de forsøg, jeg har hørt om, har haft svĂŚrt ved at opnĂĽ en tilpas høj temperatur i lĂŚngere tid ad gange, fortĂŚller Martin Beck, der er planteavlskonsulent i Ă˜kologisk Landsforening, og som Ă ere gange har vĂŚret med til at etablere biomiler i Danmark.

Savner viden og forskning Ogsü Bent Thestrup Nielsen, der er energirüdgiver, püpeger, at man i Danmark slet ikke har haft samme succes som i Tyskland, hvor det blandt andet er lykkedes at fü en biomile til at køre med høj temperatur i hele 19 müneder.

- I Danmark mangler vi büde viden og den rette markedsføring. Vi savner, at der bliver forsket i kompost-

varmeanlÌg, sü forsøgene ikke bare bliver udført pü grÌsrodsniveau, mener han.

SvÌrt at fü i pose og sÌk Büde Bent Thestrup Nielsen og Martin Beck understreger, at der Àndes to former for kompostanlÌg: en agromile, der ikke egner sig til varmegenerering, men som i stedet producerer god humus, samt en energimile, der forbrÌnder langsommere og giver høje temperaturer, som kan bruges til opvarmning.

- I starten troede vi, at vi kunne opnü büde varme og humus, men sü snart man trÌkker varme ud af anlÌgget, sü er temperaturen ikke høj nok til ogsü at lave humus. Og siden vi endnu ikke kan opnü en tilstrÌkkelig temperatur til at hente varme, sü tror jeg i stedet, vi skal satse pü modellen, der kan skabe god humus, mener Martin Beck.

Forsøg med foderkül Et toürigt forsøg med forskellige typer foderkül viser foreløbigt, at grønkül er den bedst egnede til fjerkrÌ pga. dens aminosyrekvalitet og proteinprocent. Grønkül er beviseligt et godt foder til høns og kan give god blommefarve. Her er det imidlertid interessant, om man kan fü samme effekt af ensileret kül. Det er noget af det, forsøget skal give svar pü.

Til kvÌg vurderer SEGES, der stür bag forsøget, at foderraps er bedste bud pga. udbytte, fordøjelighed og AAT-indhold. Med 3755 FE/ha er udbyttet i foderraps i nÌrheden af et acceptabelt udbytte, skriver LandbrugsInfo. Der var dog store problemer med fremspiring pga. tørre forhold i 2014. Afgrøderne er süet efter første slÌt grÌs for at sikre en god forfrugt.

FodermarvkĂĽl.

Foto: Ă˜kologisk Landsforening

Ny hĂĽndbog for økologiske svineproducenter viser vej til bedre dyrevelfĂŚrd og mindre miljøpĂĽvirkning Ă˜kologiske svineproducenter kan forbedre sundhed og velfĂŚrd hos grisene og mindske miljøbelastning fra bedriften som helhed, uden at det krĂŚver investeringer af betydning De økologiske svineproducenter kan opnĂĽ forbedringer alene ved at ĂŚndre praksis pĂĽ en rĂŚkke omrĂĽder, viser det fĂŚlleseuropĂŚiske forskningsprojekt ’ProPig’.

I alt var 74 økologiske svineproducenter i Ă˜strig, Tjekkiet, Tyskland, Danmark, Frankrig, Italien, Sverige og Storbritannien med i projektet Pro-Pigs - et Core Organic projekt, som er koordineret af ICROFS. PĂĽ alle bedrifter blev der indsamlet data vedrørende husdyrsundhed, -velfĂŚrd, produktivitet, fodring og miljøbelastning ved hjĂŚlp af sĂŚrligt software, som er udviklet i projektet.

LandmĂŚndene var selv med til at udvĂŚlge de indsatsomrĂĽder, de ville arbejde med at forbedre. Valget faldt pĂĽ tvĂŚrs af landene oftest pĂĽ reproduktion, ernĂŚring og sundhed.

Sundhed, velfÌrd og miljø Bedrifterne i projektet kunne opdeles i tre overordnede typer: - Udendørs (U) – Alle dyrekategorier opstaldes pü friland - Delvis udendørs (DU) – Nogle dyrekategorier opstaldet pü friland – andre, typisk fravÌnnings- og slagtesvin, indendørs med udendørs løbegürd, eller produktionen opdeles i en sÌsonbestemt ude- og indeperiode - Indendørs med udendørs løbegürd (I) – Alle dyrekategorier opstaldes indendørs med udendørs løbegürd Undersøgelserne blev gennemført pü omkring 25 gürde inden for hver af de tre produktionstyper og pü tvÌrs af de otte medvirkende lande. Sundheden og dyrevelfÌrden

i besĂŚtningerne blev vurderet, og nĂŚringsstofbalancer samt livscyklusvurderinger pĂĽ en rĂŚkke relevante scenarier blev beregnet.

Variationen af miljøpüvirkninger inden for den enkelte produktionstype viste sig at vÌre større end mellem de tre produktionstyper.

Med hensyn til husdyrsundhed og -velfĂŚrd sĂĽ havde grise, der var ude ĂĽret rundt, bedre sundhed og velfĂŚrd end grise i de to andre produktionstyper. Systemer, hvor grisene var inde ĂĽret rundt, havde derimod de bedste produktionsresultater for slagtesvin.

Hündbog kan blive nyttigt redskab Projektet ProPigs har taget udgangspunkt i, at den økologiske svineproduktion nødvendigvis skal vÌre konkurrencedygtig, men samtidig ogsü have büde lav miljøpüvirkning og god dyresundhed og -velfÌrd.

Der er allerede oplagte muligheder for at opnĂĽ begge dele pĂĽ ĂŠn

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I Ă˜KOLOGISK JORDBRUG OG FĂ˜DEVARESYSTEMER

Af seniorforker Tine Rousing og professor Jan Tind Sørensen, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum

gang: Forbedring af de økologiske grises sundhed og velfÌrd burde kunne resultere i mindre miljøbelastning gennem nedsat medicinforbrug, bedre tilvÌkst og højere fodereffektivitet.

Tesen var, at husdyrenes sundhed og velfĂŚrd kan forbedres yderligere ved hjĂŚlp af forebyggende initiativer, optimal sygdomshĂĽndtering og innovative systemer til styring af udearealerne. I projektet har alle de medvirkende landmĂŚnd fĂĽet nye arbejdsrutiner.

Retningslinjerne for disse forbedringer i praksis er blevet formuleret af landmÌndene selv i sparing med forskerne. Opfølgning pü denne del af projektet viste, at tiltagene af landmÌndene vurderedes realistiske at gennemføre, selv om der ogsü ligger mange udfordringer i det.

Resultaterne er sammen med eksisterende faglige viden brugt i udviklingen af hündbogen, som inden for nÌrmeste fremtid er tilgÌngelig for økologiske svineproducenter i hele Europa.

6. marts 2015 nr. 562

ØKOLOGI & ERHVERV

økologisk

HOST MARKED TILMELD DIG SOM VÆRT

VED DE ØKOLOGISKE HØSTMARKEDER Den 5. og 6. september 2015

et håber D . m u æ il s jub infejre 25 år r å i t invitere n a a k d e e v k r e æ n r -m uge Det røde Ø med forbr n e m m a s tmarked. jre s e ø f H il v k u is g d vi, kolo gård til Ø in d å p r gisk o denf rer Økolo e g n a r r a , der holde Øko sforening f d a n n a a L k k u is e. D olog gå samd værtern Det er Øk n e a m k n u e d m r e , ell ed sam et egen gård Høstmark in d område. D å p it d d a e r k f r a d stm t mæn logisk Hø ge eller blo giske land a lo d o e k g ø g e e r b nt and holde åbe kologiske men med il Ø v u it d d å m p o ke til dig, ise der skal s d et helt op a v alt fra at v H . e g r a æ d v n n ø s a er et k lørdag ell gne økolo lutning. D e s e f a b lg in a d s r ed, e er og velkomsspisning Høstmark u e d ll r æ e f r il e t d dighe gården e omstæn ll rundt på a r e d n ukter. U g. giske prod for sparrin s o e t k a t kon men til at ologi.dk

@ok c r m l i t sker g n i d l e m ril.

Til p a .

7 t senes

Læs mere på www.høstmarked.dk

15

16

ØKOLOGI & ERHVERV

6. marts 2015 nr. 562

MAD & MARKED PÅ MARKEDET AF PER HENRIK HANSEN JOURNALIST OG KOMMUNIKATIONSKONSULENT

VÆR BEREDT PÅ DET VÆRSTE Uanset hvor klogt og fornuftigt en fødevarevirksomhed bliver drevet, kan den risikere at få ørerne i mediemaskinen.

Der kan være mange årsager til, at journalister sætter kritisk fokus på en økologisk producent. Blot for at nævne tre oplagte eksempler: ɻ

ɻ ɻ

Tekniske fejl kan føre til, at produkterne forurenes med sygdomsfremkaldende mikroorganismer, rensemidler eller andet.

En underleverandør kan have snydt med en råvares økologiske status.

Eksperter, konkurrenter eller andre sætter spørgsmålstegn ved, om produkterne nu også er så gode som hævdet i forhold til miljø, klima og/eller dyrevelfærd.

Generelt er virksomheder med økologisk produktion vant til en positiv holdning i pressen. Men det gør kun den grimme overraskelse og rådvildheden værre, hvis man pludselig rammes af kritiske spørgsmål.

Og med rådvildhed følger fare for at reagere uhensigtsmæssigt, så man forværrer mediekrisen i stedet for at mildne den og få den hurtigt overstået.

“

Generelt er virksomheder med økologisk produktion vant til en positiv holdning i pressen. Men det gør kun den grimme overraskelse og rådvildheden værre, hvis man pludselig rammes af kritiske spørgsmål.

Korsør MadMarked er indrettet i byens gamle apotek, hvor kunderne seks dage om ugen kan købe økologiske dagligvarer, takeaway, spise frokost, drikke kaffe, købe friskbagt brød og en masse andet, og nu er ejerne parat til at genåbne Præstø Madmarked.

Præstø Madmarked genåbner Ejerne af Korsør Madmarked genåbner Præstø Madmarked med scenevante folk i køkkenet LOKAL MAD TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Sådan behøver det imidlertid ikke at være. Man kan godt forberede sig på det værste, mens der er fred og ingen fare på færde. At gøre det vil være fornuftigt, på samme måde som det er fornuftigt at have alarm og brandslukningsudstyr på plads, inden der går ild i huset.

Brandslukningsudstyret over for mediekriser hedder issues management. Kort fortalt drejer det sig om systematisk at tænke alle de forhold igennem, som man kan forestille sig kan give anledning til berettiget eller uberettiget kritik.

Det er ikke kun, fordi sæsonen for lystsejlere står for døren, at der er udsigt til mere traÀk på Præstø Havn. Går alt efter planen, genåbner byens konkursramte madmarked allerede inden påske med nye ejere ved roret og rutinerede folk bag disken.

Det er ægteparret Kirsten og Peder Harboe, som har overtaget Præstø MadMarked. De driver i forvejen Korsør MadMarked og har købt rettighederne til MadMarked-konceptet, som de planlægger at overdrage til et andelsselskab. Det nye selskab skal danne rammen om åbning af Áere lokale madmarkeder.

Derefter gælder det dels om at fjerne de potentielle årsager til kritik, så vidt det lader sig gøre, og dels om at forberede sit forsvar, hvis der alligevel kommer kritik på et tidspunkt.

Altså på forhånd tænke igennem, hvornår man skal lægge sig Áadt ned og sige undskyld, hvornår man skal afvise, at der er et problem, og hvornår man skal svare, at godt nok er der et lille problem, men vi har gjort, hvad vi kan.

Mere fokus på økonomien Til at stå for den daglige drift af Præstø MadMarked har Harboe-parret allieret sig med scenevante folk i skikkelse af ægteparret Trine Beckmann og Kenneth Boa. Førstnævnte er uddannet køkkenchef og har tidligere arbejdet i Præstø Madmar-

ked, mens sidstnævnte har fungeret som butikschef i Stor Heddinge MadMarked.

Det lukkede i forbindelse med konkursen i MadMarked A/S i starten af året.

- For os handler det om at komme på banen igen hurtigst muligt, mens folk stadig kan huske butikken. Samtidig har parret en stor know how, som vi kan få gavn af i Korsør, siger Peder Harboe.

Han glæder sig derfor over aftalen med to meget dedikerede medarbejdere, som brænder for økologi og lokale varer og samtidig har et indgående kendskab til MadMarked-konceptet. For at sikre større troværdighed over for leverandørerne, bliver driften dog justeret på et enkelt punkt.

- Vi vil have mere fokus på økonomien, siger Peder Harboe, der driver de to madmarkeder som to selvstændige ApS’er via et privat holdingselskab.

Samarbejde giver stordriftsfordele I øjeblikket får hverken han eller hustruen løn fra Korsør Madmarked, som åbnede 29. november 2014 og stadig er i en indkøringsfase - og han engagerer sig ikke i Præstø på grund af pengene.

- Det bliver nok aldrig en guldrandet forretning. Jeg tror meget på, at madmarkederne skal være drevet af lokale ildsjæle, og jeg håber, at Trine Beckmann og Kenneth Boa på et tidspunkt kan over-

tage Præstø Madmarked, siger Peder Harboe.

Efter hans vurdering vil det styrke madmarkedet-konceptet, hvis der åbner Áere butikker rundt om i landet.

- Det betyder, at vi får en større indkøbsvolumen, når det gælder ikke-lokale varer som kaffe og sukker, og der vil også være fordele i forhold til markedsføring og drift af hjemmeside, siger Peder Harboe.

Flere vil åbne madmarkeder Peder Harbo ser desuden frem til et fortsat samarbejde med madmarkederne på Skovsgaard Gods og i Svendborg.

Han planlægger desuden at indkalde til et informationsmøde efter påske, hvor ildsjæle med lyst til at åbne nye lokale madmarkeder kan komme og høre mere om konceptet.

- Vi har allerede kontakt til Áere interesserede, siger Peder Harboe, som sigter mod at genåbne Præstø Madmarked 26. marts.

I første omgang ser det ikke ud til, at ægteparret Kim og Birgitte Escherich bliver en del af Ny Præstø Madmarked, som de grundlagde sammen med den tidligere direktør for Madmarked A/S, Jesper Skibstrup. Gennem de seneste uger har de tre været ude i pressen med hver deres version af årsagen til konkursen.

MAD & MARKED

6. marts 2015 nr. 562

EKSPORT: Producentsammenslutningen Organic Denmark Export afholder 20. marts generalforsamling på Hotel Sinatur Storebælt i Nyborg. Formand Mads Quistgaard fra Aalbæk Specialiteter genopstiller sammen med yderligere to medlemmer af bestyrelsen, men ifølge eksportchef Helene Birk er der yderligere to pladser, som skal besættes.

Hun opfordrer personer, som har lyst til at være med til at sætte kursen for det fremtidige eksportarbejde, til at dukke op på generalforsamlingen, som afvikles i forbindelse med et trendseminar med fremtidsforsker Birthe Linddal.

Her er de nye trends

Rema 1000 billigst i Politikens pristjek

lagt bud på en kommende bestseller i SuperBrugsen.

Men det rokker ikke ved hendes overordnede dom: - Innovationshøjden var stor og æstetikken uimodståelig.

Mindre alvor og større lethed - Det økologiske produkt-univers bærer i højere grad end tidligere præg af en lethed. Der er mere nudging end løftet pegeÀnger over økologien i TRENDS dag. Det kommer bl.a. til udtryk ved, AF JAKOB BRANDT at convenience-produkter vinder mere og mere frem. Det skal være let - Endnu engang blev jeg glad, over- at vælge økologisk og tage hensyn til rasket og inspireret af at tilbringe to miljø, dyrevelfærd og sundhed som døgn på BioFach. Dejligt at se hvil- forbruger. Det vil vi komme til at se ken innovationskraft, der Àndes ver- mere af i de danske butikker i fremden rundt i bestræbelserne på at tiden, vurderer Birthe Linddal efter lave gode, sunde og miljørigtige pro- hjemkomsten fra BioFach.

I økologiens barndom var produkdukter, indleder Birthe Linddal en minirapport om de nye tendenser, terne ofte præget af en alvorlig og politisk dagsorden. Den type varer mødte hun ser i produktionen af økologi.

Birthe Linddal også Ifølge fremtidsforpå årets udgave af skeren harmonerer Messen BioFach, men hun helhedsindtrykket fra rundt oplevede samtidig, messen godt med forvar der at producenterne året, som nærmer sig: masser af friskhed i højere grad end - Messen rundt var tidligere benyttede der masser af frisk- og optimisme. Spænhumor, barnlige strehed og optimisme. dende nye produkter ger, lækkert design, Spændende nye pro- hvis tilblivelse vidner sjove rim og remser dukter hvis tilblivelse om producenter og og mere eller minvidner om producen’innovatører’, som tror dre små naive og ter og ’innovatører’, uskyldige budskasom tror på en sti- på en stigende efterber til at sælge vagende efterspørgsel spørgsel efter bedre ren. Producenterne på bedre og sundere og sundere fødevarer vil have folk til at fødevarer og klart handle rigtigt, her udviser optimisme at vælge økologisk. på vegne af hele den økologiske branche, siger Birthe Uden at gøre det med ordre, løftede pegeÀngre og dystre miljørapporter.

Linddal.

Hun var hyret af Økologisk Landsforening til at spotte nye tendenser Flere højtforarbejdede produkter blandt de mange tusinde udstillede De nye tendenser er summen af Áere fødevarer på februars globale øko- års bevægelser, og i år oplevede hun logimesse, BioFach i Nürnberg, hvor en drejning i retning af en endnu insekter og larver på dåse måske tættere kobling mellem økologi og mere var en kuriøs nyhed end et op- den fremherskende megatrend, som

“

17

Generalforsamling i Organic Denmark Export

Med sit kamera har sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal fanget nogle af de produkter, som bedst illustrerer de fremherskende trends på det økologiske marked anno 2015.

Inovationshøjden var stor og æstetikken uimodståelig, vurderer femtidsforsker Birthe Linddal, som har spottet nye tendenser på verdens største økologiske fødevaremesse BioFach

ØKOLOGI & ERHVERV

“

Overskriften ’Vegan’ fyldte meget og taler for sig selv. ’Fri for dyr’ og alt der kommer fra dyr, må være årets slogan.

handler om sundhed.

Da messen samtidig fokuserer på nyheder og innovationer, er det ikke basis-økologi som gulerødder, mælk og havregryn, der dominerede på standene, men derimod tidstypiske innovationer. Sunde, moderne, avancerede og ofte højt forarbejdede produkter.

En anden iøjnefaldende tendens på messen var produkter til ’fri forlejren’. Andelen af gluten- og laktosefri produkter vokser. De er primært tiltænkt et specielt segment af allergikere, men fri for-produkter bliver i voksende omfang efterspurgt af almindelige ikke-intollerante forbrugere, og det har ifølge Birthe Linddal boostet markedet for den type produkter.

- Det er derfor ikke tilfældigt, at årets tema på innovationspodiet var ’Free From’, da netop fødevarer befriet for ’uheldigheder’ synes at være konstante på messen.

Mere konkurrence til mælken - Overskriften ’Vegan’ fyldte meget og taler for sig selv. ’Fri for dyr’ og alt der kommer fra dyr, må være årets slogan.

- Den klassiske komælk var ofte erstattet med ris-, soya-, nødde- eller mandelmælk og det ikke bare som drikkemælk på karton men langt ned i forarbejdningskæden, hvad end der var tale om yoghurt, vaniljemousse, is eller fx chokoladebarer påtrykt hele remsen: ’Coconut blossomsugar sweetened golden bar made with

Trendseminar ɻ Organic Export Academy inviterer 20. marts til seminar på Hotel Sinatur Storebælt, hvor fremtidsforsker Birthe Linddal vil præsenterer deltagerne for de nye tendenser og strømninger, som hun har spottet på BioFach.

rice milk, gluten free, lactose free and vegan.’

Insekter og larver på dåse - Frysetørrede eller dehydrerede frugter i hele former, eller som pulveriseret super-food, vidner om nye tider. Moderne øko-health-freaks spiser gerne pulver, også beriget, når blot det er sundt, rent, naturligt og Bio. Og der var mange øko-virksomheder, som bød sig til, når det gjaldt disse nye pulvariserede super-foodingredienser; rødbede-, acai-, hvedegræs-, sprirulina-, banan-, acai- eller hamppulver. Pulvere som kan booste din smoothie, blandes i dejen, pynte din raw cake eller drysses i müslien giver kategorien helt nyt liv.

Blandt de mere kuriøse nyheder var insekter og larver på dåse. Velsmagende og rige på proteiner - lige til at drysse på salaten eller i suppen.

Tørrede larver, græshopper og biller ,som smagte salt og kødagtigt, og klart er et spændende supplement til en sundere og mere klimavenlig fremtidig diæt.

Insekterne sælges allerede med succes i en af Hollands største detailkæder, Albert Hein, men så vidt avisen erfarer, bliver de ikke forhandlet i Danmark.

DAGLIGVARER: Politikens weekendtillæg Lørdagsliv har lavet et pristjek på 15 økologiske basisvarer. Det viste, at Rema 1000 var billigst, mens kun Coops butikker havde alle de ønskede økologiske produkter.

Mens Rema 1000’s samlede varekurv kunne købes for 201,22 kroner, endte Faktas med at koste 213,93 kroner, og Nettos landede på 215,21 kroner.

Super-Brugsens kurv landede på samlet 229,80 kroner, og Føtex’ på 233,04 kroner.

Indkøbs-og marketingdirektør Anders René Jensen fra Rema 1000 er godt tilfreds med resultatet.

- Man er altid glad, når man vinder en pristest. Men vi gør ikke noget særligt for at være billigere på økologi i forhold til, hvad vi gør på andre varer, siger Anders René Jensen til Politiken.

Friland øger afregningen for oksekød SLAGTERI: Den øgede efterspørgsel efter økologisk oksekød betyder, at leverandørerne i den kommende tid kan se frem til højere tillæg.

Det skriver Henrik Biilmann, direktør for Friland i selskabets seneste nyhedsbrev.

- Overordnet er det rigtig positivt, at vi oplever så stor efterspørgsel efter økologisk kød, at vi i perioder har svært ved at levere de krævede mængder. Omvendt forventer kunder og forbrugere selvfølgelig, at vi er i stand til at levere den mængde kød, der efterspørges, og derfor arbejder vi på at gøre det mere attraktivt at sende dyr til slagtning også i de perioder, hvor de går ude. Det gør vi blandt andet ved at hæve tillægget i perioder, hvor vi mangler dyr, og det gør sig gældende nu, siger direktør i Friland A/S, Henrik Biilmann.

18

ØKOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

6. marts 2015 nr. 562

Nu kommer kødet Mange køkkener er nu nået så langt i omlægningen, så det næste naturlige skridt bliver at tage kødet ind FOODSERVICE AF JAKOB BRANDT

Den største gruppe af udstillere på Copenhagen Food Fairs store økologiske fællesstand i Bella Center handlede med kød.

Det faktum beskriver Rikke Grønning fra Økologisk Landsforenings foodserviceteam som det bedste bevis på, at omlægningen rundt om i landets køkkener nu er kommet så højt op ad ’den økologiske trappe’, at de er nødt til at tage kødet ind, hvis de skal øge økologiprocenten yderligere.

Det skaber øget efterspørgsel efter økologiske kødprodukter, og den tendens er registreret hos mange af de Àrmaer, som forædler eller handler med økologiske kød.

- Vores salg til foodservice vokser, og det skal nok fortsætte med at vokse, men det kommer aldrig op på siden af det konventionelle salg, vurderer Karsten Andersen fra Slagtergården i Holbæk.

Med sit brede sortiment af spe-

cialprodukter er han et kendt ansigt i den økologiske branche, mens Àrmaer som Randers Kød Engros og Kødgros Vest A/S ikke tidligere har deltaget på en økologiske messestand.

- Vi har aldrig fået så meget omtale som på den her messe, siger Lene Jensen, salgskonsulent hos Kødgros Vest, som er ejet af totalgrossisten Dansk Cater A/S. Behov for mere rådgivning Efter hendes vurdering er øget rådgivning nøglen til et øget salg af økologisk kød.

- Det skal vi arbejde mere med, så skal salget nok komme, siger Lene Jensen.

Den vurdering er Jan Anker Hansen, salgschef hos Randers Kød Engros, enig i.

Det jyske Àrma luftede for første gang sit økologiske sortiment på den københavnske messe, og selv om et af verdens største økologiske slagterier hører til i den kronjyske hovedstad, henter Randers Kød alt sit økologiske oksekød i Østrig.

- Det betyder, at vi kan sælge kødet 10 pct. billigere end andre, siger Jan Anker Hansen, salgschef hos Randers Kød, som netop har fået sin egen skæretilladelse.

- Vi kan mærke en markant større interesse for økologi, siger han.

Foodservice i tal Det totale foodservicesalg i Danmark udgjorde i 2013 18,4 mia. kr.

Fem pct. eller 981 mio. kr. omfattede økolgiske fødevarer.

Men i Áere varekategorier lå foodserviceandelen højere end i detailhandlen, viser tal fra Danmarks Statistik.

Det gælder både kolonialvarer, mælk og Áøde samt frugt og grønt.

Med en andel på kun tre pct. halter kød incl. frost langt efter detailhand-

Andel af samlet salg

lens andel på syv pct.

Af tallene fremgår det også, at de offentlige institutionskøkkner stod for en tredjedel af omsætningen, mens kantiner på offentlge arbejdspladser bidrog med otte pct.

Dermed henter de økologiske producenter seks ud af hver ti-krone via salg til hoteller, restauranter, caféer, take-away og kantiner på private arbejdspladser.

Salg fordelt på kundegrupper

Kød Frost 2% 8%

Mejeri 41%

Hotel, restaurant, cafe Andet (take-away, diner transportable m.m.)

Offentlige institutioner Kantiner på offentlige arbejdspladser Private kantiner

Kolonial 31% Frugt og grønt 18%

Salget fordelt på varegrupper i foodservice og detail % 35 30 25 20 15 10 5 0

Kolonial

Mælk/fløde

Foodservice

Ost/smør

Detailhandel

Frugt & grønt

Kød

Kilde: Danmarks Statistik

Nyhederne stod i kø Innovationen blandt udstillerne på Copenhagen Food Fair vidner om en skærpet konkurrence og en stor tillid til fortsat vækst i den økologiske foodservice-branche FOODSERVICE AF JAKOB BRANDT Blandt de mere eksotiske nyheder på Copenhagen Food Fair Àgurerede økologiske tigerrejer fra Sverige. Det er Firmaet Findus, som i samarbejde med VegaÀsh planlægger en klimavenlig produktion af kæmperejer i et dambrug, som udnytter spildvarmen fra virksomhedens fabrik i Bjuv i Sverige.

De første rejer ventes i handlen i løbet af 2015, hvor de bliver et bæredygtigt alternativ til de asiatiske rejer, som ofte bliver kritiseret for en miljømæssigt meget kritisabel produktionsform.

Også Arla var taget på messe med udsigten til snart at øge sit økologiske foodservicesortiment.

- Vi kan virkelig mærke, at der er vækst, og vi ønsker at bakke op om omlægningen ude i landets køkkener. Derfor lancerer vi ni nye varianter af mejeriprodukter i uge 18, siger Lene Melchjorsen fra Arla Foodservice Marketing, som havde nogle meget travle dage i Bella Center.

Det samme havde brødfabrikken Il Fornaio, som var taget på messe med et stort arsenal af både velkendte og helt nye bake-off-produkter. Som navnet antyder, er virksomheden inspireret af det italiensk køkken, og på Copenhagen Food Fair var deres største nyheder focaccia-brød med grøntsager og noget så dansk som en serie økologiske wienerbrød.

- Alle hoteller, restauranter og caféer skriger på økologisk wienerbrød, og vi blev først færdige med hele serien i sidste uge. Den består af to slags croissanter, to slags spandauer - en med æble og en med rabarber, tebirkes og kanel- og orangesnegle, siger Jette Kvist fra Il Fornaio.

Il Fornaios sælger stadig ca. tre fjerdele af produktionen via dagligvarehandlen, men det er foodservicesalget, som vokser mest i øjeblikket.

- Vi oplever masser af positive tendenser omkring økologien, siger Jette Kvist.

Det samme gør Torben Bloch, projektleder i Økologisk Landsforening Foodservice. Han er også hovedarkitekten bag den økologiske fællesstand, som lige præcis blev den markante manifestation af økologiens formåen her i 25-året for Ø-mærkets fødsel.

- Messen viste, at der er en stor konkurrence på foodservicemarkedet, siger Torben Bloch.

Han glæder sig over, at Áere af de større industriproducenter nu har fået øjnene op for økologien, og han er ikke i tvivl om, at det vil skærpe konkurrencen i branchen yderligere i de kommende år, så der bliver ikke tid til at hvile på lauerbærene.

Det ved man hos Naturmælk.

- Her på messen snakker vi med rigtig mange af vores slutbrugere og mange personer, som arbejder med at lave udbud. Dem har vi vanskeligt ved at nå ud til i hverdagen, så messen giver os en god mulighed for at vise dem hele vores sortiment, siger mejeriets marketingchef Nelly Riggelsen.

MAD & MARKED

6. marts 2015 nr. 562

1.000 køkkener skilter med Ø’et

AF JAKOB BRANDT

Det er knap seks år siden, at de første danske køkkener Àk et økologisk spisemærke.

Da mærkningsordningen blev introduceret i 2009, gik det trægt med at få udbredt mærket, men ikke mindst omlægningen af landets mange offentlige køkkener har siden bidraget til at udbrede spisemærkerne i bronze, sølv og guld.

Alene siden 2012 er antallet seksdoblet, og seks ud af ti køkkener med spisemærket er offentlige.

Den fordeling kommer ikke bag på fødevareminister Dan Jørgensen (S).

- Regeringen arbejder hårdt for mere økologi i Danmark, og for mig

Fødevareminister Dan Jørgensen uddelte 32 spisemærker på jubilæumsscenen ved Copenhagen Food Fair. Her modtager kantineleder Lone Mølleskov fra Kalø Økologisk Landbrugsskole guldmærket.

Foto Stine Christiansen

er det naturligt, at det offentlige går forrest. Derfor er regeringens markante satsning på at få Áere økologiske spisesteder i det offentlige en vigtig del af arbejdet for et mere økologisk Danmark, siger ministeren.

Mens antallet af spisemærkede offentlige køkkener fylder mest i statistikken målt i antal, er det de private køkkener og kantiner, hoteller og restauranter, som fylder mest, når man ser på det faktiske forbrug af økologiske råvarer.

Det går den rigtige vej Tal fra Danmarks Statistik viser, at seks ud af ti kr. af omsætningen i

ɻ

Den økologiske landsby på Copenhagen Food Fair i Bella Center omfattede 2.000 kvm.

ɻ

Udstillere: 56

ɻ

Messegæster: 16.600

Overborgmester Frank Jensen blev hyldet med Årets Økopris 2015 for Københavns indsats for at udbrede økologien til alle hovedstadens kommunale køkkener Hver dag bliver der lavet 60.000 måltider rundt omkring i Københavns Kommunes offentlige køkkener. 80 procent af råvarerne i disse er i dag økologiske, og kommunen satser på at krydse en økologiprocent på 90 ved udgangen af 2015.

Det ambitiøse omlægningsinitiativ er årsagen til, at kommunens overborgmester, Frank Jensen, modtog Årets Økopris 2015, der blev overrakt på den økologiske jubilæumsscene på Copenhagen Food Fair.

- Vi er fulde af beundring over, at Københavns Kommunes fødevareindkøb allerede er blevet 80 procent økologisk og således er Áot på vej mod målet om at nå hele 90 procent økologi her i 2015, sagde Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening ved overrækkelsen.

Og det var en stolt overborgmester, der modtog prisen: - Hvor er jeg bare pavestolt over at stå her i dag, sagde den socialdemokratiske overborgmester, som ikke er i tvivl om, hvem der fortjener mest ros.

- Indsatsen hæver den ernæringsmæssige og kulinariske kvalitet i de tusindvis af økologiske måltider, som Københavns Kommune serverer hver dag, sagde Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, da han overrakte Årets Økopris til overborgmester Frank Jensen (S).

- Jeg modtager prisen på vegne af blandt andre 1.750 medarbejdere i Københavns Kommune, som hver eneste dag ude i vores vuggestuer, børnehaver og plejehjem er med til at sikre, at det her ikke bare er en mission på et stykke papir, men at det praktiseres i virkelighedens verden. Tusind tak for det, sagde overborgmester Frank Jensen.

RÅDGIVNING: I tilknytning til ’Alt om Kost-rejseholdet’ har Fødevarestyrelsen oprettet en ’kom i gang pakke’ for køkkener, som vil have det økologiske spisemærke.

Tilbuddet til køkkenerne omfatter også en gratis hotline, som køkkenpersonalet kan ringe til hver dag. Tjenesten er åben for både private og offentlige køkkener, men hidtil har det mest være de kommunale køkkener, som har benyttet muligheden for at få svar på primært praktiske spørgsmål omkring omlægning og de økologiske spisemærker m.m. Læs mere på: www.økologisk–spisemærke.dk

den økologiske foodservicebranche stammer fra private køkkener, men lige nu er der meget fokus på den offentlige omlægning.

- Der serveres 800.000 måltider hver dag i det offentlige, og mange Áere af dem skulle gerne være økologiske. Men det går helt bestemt den rigtige vej. I dag overrækker vi det økologiske spisemærke nummer 1000, og det er jo fantastisk. Økologi i køkkenerne spreder ikke kun glæde hos dem, der spiser maden, men også hos de køkkenfolk, der laver den. Det giver en stolthed ved arbejdet, sagde Dan Jørgensen.

Frank Jensen modtager Årets Øko Pris Mange af udstillerne på Copehagen Food Fair er på vej med nye økologiske produkter, som er målrettet foodservicesektoren. Arla sporer en voksende efterspørgsel og lancerer alene ni nye mejeriprodukter i uge 18 oplyser Lene Melchjorsen fra Arla Foodservice Marketing.

19

Ny gratis hotline til køkkenfolket

Det er især den offentlige omlægning, som er årsagen til, at antallet af økologiske spisemærker har rundet 1.000 SPISEMÆRKER

ØKOLOGI & ERHVERV

FOTO: STINE CHRISTIANSEN

En hyldest til ildsjælene ɻ Økologisk Landsforening har oprettet Årets Økopris som en hyldest til de ildsjæle, der lægger et stort arbejde og engagement for dagen i at udbrede ɻ Det er anden gang Årets Økopris bliver uddelt. ɻ I 2014 gik prisen til Marian Aagaard, regionsformand for Kost- og Ernæringsforbundet i Nordjylland

ØL lancerede kogebog for daginstitutionerne BØRNEMAD: Kan økologi og mad til børn gå hånd i hånd? Det gør det i daginstitutionerne Lynghøjen, Børnehuset Stjernen og Bethlehem Sogns Menighedsbørnehave, og køkkenlederne herfra beretter nu i ord, opskrifter og billeder om deres arbejde med økologi. Det sker i bogen ’Meget mere økologi i børnehaven’, som Økologisk Landsforening lancerede på Copenhagen Food Fair i Bella Center.

- Regeringen har en målsætning om, at de offentlige måltider skal være 60 procent økologiske i 2020, og der er ingen tvivl om, at det er køkkenerne i børnehaver og vuggestuer, der rykker mest på økologiandelen i øjeblikket.

Mere end 400 vuggestuer og børnehaver har i dag det økologiske spisemærke. Vi synes, det er oplagt at sprede de gode erfaringer fra nogle af de køkkener, som er nået langt på den økologiske rejse, siger Rikke Thorøe Grønning, projektleder i Økologisk Landsforening og tovholder på bogprojektet. Økologisk Landsforening har tidligere udgivet to kogebøger om økologisk omlægning, der er rettet mod plejehjems- og hospitalskøkkener samt kantiner.

20

ØKOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

6. marts 2015 nr. 562

] § ϐ § Kost & Ernæringsforbundets formand, Ghita Parry, frygter, at omlægningen til økologi skaber øget pres på de ansatte i landets offentlige storkøkkener OMLÆGNING AF: JAKOB BRANDT

Kost & Ernæringsforbundets formand, Ghita Parry, advarer om, at stramme budgetter i landets omlagte køkkener skaber øget pres på de ansatte.

Det er ikke den virkelighed, Københavns Madhus ser i de mange offentlige køkkener, som madhuset har medvirket til at omlægge i Kø-

benhavn - eller i de mange kommuner, hvor madhuset aktuelt hjælper med omlægning af køkkenerne.

Madhus-direktør Anne-Birgitte Agger vurderer tværtimod, at det vil være muligt for langt de Áeste af landets offentlige køkkener at realisere regeringens mål om 60 procent økologi i 2020, uden at det bliver nødvendigt at hale Áere penge op af kommunekassen, og uden at det går ud over arbejdsmiljøet.

Erfaringerne viser tværtimod, at omlægningen skaber øget arbejdsglæde hos personalet. Økologi kræver hænder og penge Ghita Parry glæder sig over økologiens fremgang i de offentlige køkkener.

- Men jeg er også nødt til at sige, at den økologiske omstilling af køkkenerne ikke kommer af sig selv.

Økologi kræver både Áere hænder og Áere penge. Råvarerne er dyrere, og arbejdsgangene er mere omstændige, forklarer Ghita Parry i et indlæg på sin blog.

Erfaringen hos Kost & Ernæringsforbundet er, at driften af mange offentlige køkkener allerede er så toptrimmet, at omlægningen ikke er mulig uden at tilføre Áere penge.

- Hvis man skal nå en bestemt økologiprocent, men pengene ikke følger med, så er man jo lige vidt. Økologiske kartoÁer koster mere end de almindelige, og de økologiske fødevarer skal forarbejdes på en anden måde. Økologi kræver bare Áere hænder, fastslår Ghita Parry.

Erfaringerne fra København viser noget andet, oplyser Anya Hultberg, som leder økologiafdelingen i Københavns Madhus.

- I København er der omlagt 900 køkkener, og vi oplever ikke et krav om hverken Áere hænder eller Áere penge. Der er generelt et stort omlægningspotentiale i at forandre sine indkøbs- og forbrugsmønstre, i at lave mere fra bunden – og selvfølgelig i madspildet, siger Anya Hultberg.

Hun oplever, at omlægningen er en selvforstærkende proces, som skaber større faglig stolthed hos de ansatte. I takt med, at de føler større ejerskab for maden og får større anerkendelse for deres indsats, arbejder de også mere effektivt.

København viser vejen Det ændrer ikke ved, at Ghita Parry oplever at både økonomien og medarbejderne er pressede.

- Jeg er rigtig bekymret for det pres, medlemmerne kommer under, hvis

Økologien forsvinder i brødposen

Fødevarestyrelsen:

- Dispensation er ikke mulig

Pia Prehn bruger kun økologiske ingredienser i sine brød, men det må hun ikke skilte med, selv om hun har det økologiske spisemærke i guld KONTROL TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Gennem mange år er Pia Prehn blevet kendt for sine kulinariske tryllerier i køkkenet på et nedlagt landbrug på halvøen Jungshoved i det sydøstlige hjørne af Sjælland. Her har hun i 15 år drevet et økologisk cateringÀrma, som i Àre år har skiltet med det økologiske spisemærke i guld. Mærket er kundernes dokumentation for, at mindst 90 procent af råvarerne i Pias køkken er økologiske.

- Jeg har altid haft det sådan, at enten er man 100 procent økologisk, eller også er man ikke. Økologi kan ikke gradbøjes, sagde hun, da avisen besøgte hende, da hun som landets første cateringÀrma Àk spisemærket i guld.

Nu har hun netop lanceret en ny ugentlig brødpose med rugbrød, hvedebrød og boller til 110 kroner. Men selv om hun kan dokumentere, at alle ingredienser i brødene er økologiske, må hun ikke fortælle det til kunderne.

Det er helt absurd Det har nærmest karakter af sort magi for Pia Prehn, hvordan brødets økologiske status forsvinder, når hun stopper dem ned i en brun bagerpose og leverer dem ind til butikken Sweet & Coffee i Præstø. Serverede

ikke der følger Áere job og en seriøs pose penge med de økologiske råvarer, skriver Ghita Parry.

Anne-Birgitte Agger anerkender, at der er steder og køkkener, der ikke bare kan omlægges.

- Man kan selvfølgelig spises af med for lidt. Og Madhuset har set steder, hvor det ikke er muligt at omlægge helt inden for budgettet. Men det er ikke den generelle tendens.

En omlægning er altid individuel – og der er køkkener, der kan være indrettet til brug af mange færdigvarer eller være så gennemrationaliserede af der skal Áere penge typisk til ombygning eller lønninger. I København har de to centralkøkkener kun fundet omlægningspotentiale til hhv. 55 og 75 % økologi. Så i de to køkkener skal der penge til at nå i mål med 90 pct. økologi.

Selv om Pia Prehns cateringvirksomhed har det økologiske spisemærke i guld, og udelukkende bruger økologiske råvarer i sine brød, må hun ikke kalde brødet økologisk, når det bliver pakket og solgt via en lokal butik i Præstø. hun de samme brød til et selskab, ville de være økologiske.

- Jeg forstår ikke, hvor økologien forsvinder hen, siger Pia Prehn.

Da hendes cateringvirksomhed er indrettet langt fra på en Àrelænget gård langt ude på landet, har hun lavet en aftale med Sweet & Coffee, så kunderne kan hente poserne i butikken om fredagen, så de har friskbagt brød til weekenden.

Men ifølge Fødevarestyrelsens kontrollant må Pia Prehn overhovedet ikke skilte med økologien på de brune brødposer. Hun har fuld forståelse for, at der skal være en grundig kontrol med den økologiske fødevareproduktion, men hun føler, at der er tale om unødvendigt rigide regler, som skaber en mistænkeliggørelse af hele hendes virksomhed.

- Hvad skal mine cateringkunder tænke om resten af den mad, jeg laver, når jeg ikke må skrive på brødposerne, at brødet er økologisk? Jeg synes, at det er helt absurd, siger Pia Prehn, som lancerede brødposerne kort efter at Præstø Madmarked lukkede.

Samme madmarked havde gennem Áere år forgæves kæmpet for mere Áeksible dokumentationskrav for virksomheder, der opererer i grænselandet mellem storkøkkendrift og detailsalg.

Det tager oceaner af tid Udfordringen for den type virksomheder er, at storkøkkenerne bliver reguleret efter de danske mere lempelige storkøkkenregler, mens Pia Prehns brødposer har krydset en linje og bliver underlagt de skrappere EU-regler for detailhandel med økologi.

Hvis hun vil sælge brødet som økologisk, skal hun derfor føre et nøjagtigt balanceregnskab og kontrolveje alle ingredienser, som ryger ind og ud af køkkenet.

- Det vil være utrolig besværlig for en lille virksomhed som min, der arbejder med mange forskellige menuer og opskrifter. Reglerne er mere møntet på virksomheder, som lavere større serier af ensartede produkter.

Når jeg har travlt, arbejder jeg 60-70 timer om uge, og så har jeg ikke tid til

at veje hver enkelt ingrediens. Det vil tage oceaner af tid, siger Pia Prehn. ϐ Hun kan ikke se logikken i reglerne.

Med det økologiske spisemærke i guld må hun gerne skrive, at hun driver en ’økologisk cateringvirksomhed’. Guldmærket gør det også muligt for hende at kalde den mad, hun producerer til catering-kunder, for økologisk, såfremt alle menuens ingredienser, råvarer og retter ikke foreÀndes på ikke-økologisk form i hendes køkken.

Dorthe Kloppenborg, projektleder i Økologisk Landsforenings foodserviceafdeling, kan sagtens forstå Prehns kritik.

- Reglerne ER for Àrkantede, og de hæmmer virksomhedernes motivation til at udvikle sig, siger Dorthe Kloppenborg.

Derfor fæster hun sin lid til, at EU er lydhør over for et dansk ønske om at lempe dokumentationskravene i forhold til de såkaldte balanceregnskaber.

Med mindre EU er lydhør over for et dansk ønske om at lempe dokumentationskravene for detailvirksomheder, er der ikke udsigt til at Pia Prehn får lov til at skilte med økologi på sine brødposer.

Ifølge Henning Knudsen, fødevarechef for Region Sjælland og Fyn, er de nuværende EU-regler meget Àrkantede.

- At levere brød, som Pia Prehn gør, er ikke omfattet af de nationale danske mere lempelige økologiregler for catering- og restauranter. De almindelige økologiregler skal derfor være opfyldt, før hun kan anprise med økologisk. De forskellige virksomheder, der har samme aktivitet, skal være underlagt ens regler, og dette er almindelig bagerivirksomhed, fastslår Henning Knudsen.

Han afviser samtidig, at det er muligt at lempe reglerne yderligere uden at komme på kant med EUlovgivningen.

- EU økologiforordningen giver ikke mulighed for dispensation, siger han. Ønske om lempeligere regler Pia Prehn er langt fra den eneste, som ønsker en lempelse af reglerne om balanceregnskaber. I forbindelse med forhandlingerne om en ny økologiforordning præsenterede Fødevarestyrelsen EU for et forslag om, at detailvirksomheder skal stilles samme dokumentationskrav som dem, der i dag stilles til storkøkkener.

Accepteres forslaget, vil alle detailvirksomheder, også dem med blandede aktiviteter som Pia Prehn Catering, få langt lettere ved at opfylde dokumentationskravene - og de vil kunne anprise ’al det mel, vi anvender, er økologisk’ uden krav om balanceregnskaber.

MAD & MARKED

6. marts 2015 nr. 562

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

21

Løvbjerg har fundet plads til en økologisk shop-in-shop med over 200 forskellige varer fra Solhjulet, som skal vÌre med til at fü driften tilbage pü ret kurs.

‘ŽŠŒ—Ž‡– Ď?Ž›––‡” ‹Â?† Š‘• ĂžÂ˜Â„ÂŒÂ‡Â”Â‰ ‡Â? ĂžÂ?‘Ž‘‰‹•Â?‡ ‰”‘••‹•– ‹Â?†”‡––‡” •Š‘’nj‹Â?ÇŚÂ•ÂŠÂ‘Â’ÇŚÂƒÂˆÇŚ †‡Ž‹Â?‰‡” ‹ ƒŽŽ‡ ĂžÂ˜Â„ÂŒÂ‡Â”Â‰ÇŚÂ?§†‡Â?• „—–‹Â?Â?‡” DAGLIGVARER TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT En samarbejdsaftale mellem Løvbjerg Supermarked A/S og Solhjulet giver det økologiske sortiment et markant løft i landets 16 fynske og jyske Løvbjergbutikker.

Som led i aftalen indretter alle butikkerne en sĂĽkaldt shop-in-shop, som udelukkende rummer varer fra Solhjulets lager i Silkeborg.

De nye økologiske varer indgür som et af à ere initiativer, der skal bidrage til at skabe ny fremgang for kÌden, og efter nogle vanskelige ür for Løvbjerg, har adm. direktør Jesper Due store forventninger til samarbejdet: - Vi er utroligt glade for, at vi kan tilbyde vores kunder nogle af de yderst populÌre produkter fra Solhjulet. Vi har stor efterspørgsel pü økologiske og biodynamiske varer og har lÌnge ledt efter nye og spÌndende varer som supplement til alle vores øvrige økologiske varer, siger han.

varer i frugt- og grønt-afdelingen i form af en mixkasse med frugt.

- Mület er at fü nogle nye varer ind i toppen af sortimentet, siger Jesper Due. Generelt sigter Løvbjerg mod et sortiment, der ligger tÌt op ad supermarkedernes, mens prisniveauet helst skal ligne det, man Ànder hos discountkÌderne.

Jesper Due har kun siddet i direktørstolen i halvandet ür, og hans hovedmission er at bringe kÌdens økonomi tilbage pü ret kurs efter nogle vanskelige ür. VÌrst sü det ud i 2012 med et underskud pü 7 mio. kr. I 2013 stod der minus 5,5 mio. kr. pü bundlinjen hos Løvbjerg.

Ifølge Jesper Due er butiksdriften det seneste ür forbedret yderligere, men da regnskabet for 2014 endnu ikke er fÌrdigt, kender han ikke ürsresultatet.

Ž‡”‡ ’”‘†—�–‡” ‹ ‡‰‡– �ƒ˜�

- Solhjulet er et stĂŚrkt brand, og vi har 3.000 aktive varenumre. Det skal vi udnytte, og vi kommer helt sikkert til at arbejde mere med vores eget brand og nye koncepter i fremtiden, siger markedschefen.

Som led i den strategi vil Solhjulet til at sÌlge à ere produkter under eget navn. De første produkter i den nye vareserie fra Solhjulet omfatter tre slags kaffe fra Uganda og seks typer te, mens syv forskellige meltyper fra Aurion er pü vej. Niels AndreÌ nÌvner desuden saft og choklade som nogle af de nÌste produkter, som bliver markedsført i Solhjulets egen emballage.

‹ •Â?ƒŽ Â˜Â§Â”Â‡ÇĄ Š˜‘” Â?—Â?†‡”Â?‡ ‡” Solhjulets økologiske omsĂŚtning er fordelt pĂĽ tre kategorier: detailhandel, foodservice og specialhandel.

De to sidste kategorier fylder stadig mest, men ifølge Niels AndreÌ, markedschef hos Solhjulet, er det detailkategorien, og til dels ogsü foodservicesalget, som vokser mest, mens salget til specialbutikkerne er stagneret.

- Vi er nødt til at følge den trend, der er pü markedet og vÌre til stede dÊr, hvor kunderne er, men vi vil fortsat vÌre hovedleverandøren til specialhandlen, siger Niels AndreÌ.

Mens Urtekram gennem mange ür har haft succes med forskellige shop-in-shop-løsninger, er det første gang, at Solhjulet for alvor bevÌger sig ind pü den bane, og Niels AndreÌ har store forventninger til samarbejdet med Løvbjerg.

]Â?‘Ž‘‰‹ –‹Ž Š˜‡”†ƒ‰•„‘”†‡– De nye shop-in-shop-afdelingerne vil variere i størrelse afhĂŚngig af efterspørgslen i den enkelte butik.

Varer bliver solgt under sloganet: ’Danmarks bedste økologiske spisekammer – Naturlige produkter til hverdagsbordet’.

I udgangspunktet omfatter serien primÌrt basisvarer som pasta, mel, krydderier, kaffe, te, grød, marmelade og morgenmadsprodukter, men aftalen med Løvbjerg omfatter ogsü

–Þ””‡ ˜‘Ž—Â?‡Â? •‹Â?”‡” Žƒ˜‡ ’”‹•‡” Han deler derimod ikke specialhandlens bekymring for, at deres økologisalg kommer under pres, nĂĽr Solhjulets varer i voksende omfang Ă€nder vej til dagligvarehandlen.

Efter hans vurdering er Solhjulets nye initiativ reelt den bedste müde at beskytte specialhandlen pü, idet salget til dagligvarekÌderne vil give Solhjulet en større indkøbsvolumen, som kan sikre grossisten og dermed ogsü kunderne lavere økologipriser.

DANISH ORGANICS TASTE, TALENT AND ATTITUDE

INVITATION TIL SPÆNDENDE FOREDRAG OM Ă˜KO TRENDS SAMT GENERALFORSAMLING Kom og vĂŚr med til et utrolig spĂŚndende seminar under Organic Export Academy, nĂĽr fremtidsforsker Birthe Linddal fortĂŚller om de seneste Ă˜KO tendenser. I forbindelse med foredraget indkaldes til en kort generalforsamling i producentsammenslutningen Organic Denmark Export.

NB! I er velkommen til at deltage med mere end 1 reprĂŚsentant pr. virksomhed FREDAG DEN 20/3 KL. 12.00 – 15.00 PĂ… HOTEL SINATUR STOREBÆLT, Ă˜STERĂ˜VEJ 121, 5800 NYBORG DAGSORDEN 1. Kl. 12.00 – 12.30: Frokost (venligst oplys antal deltagende personer) 2. Kl. 12.30 – 13.00: Kort generalforsamling & valg til bestyrelse for Organic Denmark Export • Valg af dirigent og referent • Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne ĂĽr • Det reviderede regnskab forelĂŚgges til godkendelse • Eventuelle forslag • FastsĂŚttelse af kontingent • Valg af bestyrelse og bestyrelsessuppleant • Valg af revisor FĂ˜LGENDE PERSONER STILLER OP TIL VALG • Mads Quistgaard (Formand), AalbĂŚk Specialiteter (Genopstiller) • Petter Aagesen (NĂŚstformand), Urtekram International (Genopstiller) • Brian Nybo, Aurion (Genopstiller) • Henrik Biilmann, Friland amba (Ny kandidat) • Jørgen Nielsen, Northern Greens (Ny kandidat)

TILMELDING SENEST D. 9. MARTS 2015 TIL LKH@OK OLOGI.DK

Der vÌlges 3 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter – alle reprÌsentanter deltager i møderne. Andre virksomhedsmedlemmer er velkommen til at stille op til valg. Forslag til behandling under dagsordenens punkt 4 kan stilles af alle medlemmer og sendes til LKH@okologi.dk senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse. § 3 Generalforsamling Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. OrdinÌr generalforsamling afholdes en gang ürligt, senest i april müned og indvarsles til samtlige medlemmer senest 3 uger før.

3. Kl. 13.00 – 14.30: Seminar under Organic Export Academy: Seneste Ă˜KO tendenser ved fremtidsforsker Birthe Linddal 4. Kl. 14.30 - 15.00: Afslutning Vi glĂŚder os til at se dig.

MED VENLIG HILSEN

Helene Birk Export Manager Mobil: +45 2330 0010

Louise Kaad-Hansen Export Assistant Mobil: +45 4086 8011

22

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

20. februar 2015 nr. 561

Éť ANNONCER

„ TID & STED

ForĂĽret nĂŚrmer sig. Den milde vinter har givet gode betingelser for rod ukrudt.

Hvis ikke du har kvikkens vĂŚrste fjende sĂĽ kontakt os for et uforpligtende tilbud af vores kvik-killer.

6.-7. marts. Ă˜kologisk Landsforenings generalforsamling og fagudvalgenes ĂĽrsmøder i Vingsted ved Vejle.

8. marts kl. 10-16. Biodynamisk Introduktionsdag hos Karl Henning Mikkelsen, Højbo, Nordlundsvej 105, Brande. Tilmelding: email: khmbiogroent@hotmail.dk tlf 4116 4842 eller birtheholt@ live.dk Tlf. 3095 4577, senest 1. marts, gerne før. Pris: 500 kr. incl. let frokost og pauser.

26. marts kl. 19-22. BeskĂŚring af frugttrĂŚer m.m. og vand i haven.

Carl Magnus Jensen fra Havlykke Planteskole ved Juelsminde vil gennemgü beskÌring af frugttrÌer, frugtbuske m.m. Fritidscenteret, Vestergade 15, lokale 8, 8900 Randers C. Tilmelding pü tlf. 8642 0049. Arr: Byøkologisk Forum Randers.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Skal frø ukrudtet bekÌmpes uden kemi? Sü opnüs det maksimale UHVXOWDW PHG ´À H[ ZHHGHU´ XDQVHW om afgrøden stür i rÌkke eller er EUHGVnHW RP GHW HU Sn VDQG HOOHU OHU RP GHW HU Q\VSLUHW HOOHU K¥M KDU ingen betydning for CMN À H[ZHHGHU CMN Flex-weeder füs i 3 – 20 m.

„ Bog-nyt Thomas Castbergs Masterclass.

Thomas Castberg. 208 s. 299,95 kr. Lindhardt og Ringhof.

Bogens undertitel er ’God mad helt enkelt’, og det er prÌcis, hvad de 70 opskrifter med guidende foto fører frem til.

FĂĽ, gode men helt almindelige rĂĽvarer tilberedt med kyndig vejledning - ikke mindst i hvordan man undgĂĽr almindelige fejl og faldgruber.

Og til sidst er der lidt grundteknikker i fx partering af fugl NF ĆĽ RJ AB

Velegnet til GrÌsningslaug CMN Radrenser til alle rÌkkeafgrøder fra 20- 75cm.

9DQGUHW JHQQHPVN ULQJ VWRU frihøjde. Kan leveres med eller XGHQ VnPDVNLQH IURQW PRQWHULQJ HOOHU NDPHUDVW\ULQJ

Ring til os pü tlf. 9787 2000 eller besøg vores hjemmeside ZZZ FPQ GN for at se af hvad vi kan gøre mht. at forøge din udbytte uden brug af kemi og samtidigt holde omkostninger nede.

18 til 23 mdr. gamle stude sĂŚlges til april.

Studene er race-krydsninger og stĂĽr i Sydvestjylland.

KRQWDNW %MDUQH WOI

LĂŚr ooslogi mer ’ øk Ă˜kologiske praktikpladser søges.

100 % økologisk gødning Flydende gødning til vÌksthuse og friland Ogsü pH-sÌnkende gødning Nyt udvidet sortiment—www.greenf.dk Vi har nu ogsü forbrugerprodukter!

Ă˜KOLOGI

Kontakt os pü tel 96 96 66 66 kÌrlig hilsen Eleverne pü Kalø

8410 Rønde ¡ Tel 9696 6666 ¡ www.kalo.dk

Nyt fra mark og stald Landbrugsafdelingen

ERHVERV

Er du klar til forüret - har du, hvad du behøver, eller har du noget, du gerne vil sÌlge?

Møde i projekt ’Det samfundsnyttige landbrug’

Hvilke andre steder end i Ă˜KOLOGI & ERHVERV ďŹ nder man sĂĽ mange spĂŚndende og relevante oplysninger om økologi og sĂĽ vedkommende annoncer?

Bestil annonce pĂĽ 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

Forbehandling af kløvergrÌs der skal pløjes

Find kvikrødderne

Kør lagret gylle pĂĽ afgrĂŚsningsmarkerne UndgĂĽ smittespredning - Kontakt vores kvĂŚgbrugskonsulenter Carsten Markussen Claus Ă˜stergaard Bjarne Hansen Poul Christensen Jens Christian Skov Kirstine Lauridsen Mads S. Vinther

30 62 72 15 20 45 74 65 21 15 87 06 30 62 75 45 23 44 65 57 20 43 61 04 30 62 90 16 (OmlĂŚgning)

Malene Storm KrÌfting Martin Beck Michael Tersbøl Sven Hermansen Thorkild Nissen Peter Søndergaard Stine Hjarnø Jørgensen

20 26 10 72 23 42 49 80 51 53 27 11 29 43 75 50 40 25 60 47 61 97 49 03 29 36 70 69

Gødningskataloget KvikbekÌmpelse med Kelly kÌdeharve pümonteret en sükaldt PricklekÌde

LĂŚs om det pĂĽ http://fagligtteam.blogspot.com/

23

ØKOLOGI & ERHVERV

20. februar 2015 nr. 561

$1121&(5 ɽ

Se avisens hjemmeside på www.oekologiogerhverv.dk www.oekologisk-spisemaerke.dk

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

Hvad får man egentlig for pengene nu om dage?

Ja, man kan for eksempel få en annonce i denne størrelse for 625 kr. + moms. Den er 50 mm høj over to spalter. Der kan stå en hel del på den plads, men vi laver dem også større (og mindre), alt efter hvad der er behov for.

På www.oekologiogerhverv.dk NDQ PDQ ¿QGH RSO\VQLQJHU RP størrelser og priser, udgivelsesdatoer og deadlines med mere.

Økologiens Have, Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk

KORT & GODT Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

300 tdr. byg samt 50 t havre og 50 tdr. triticale samt kløvergræswrap sælges. Alt økologisk. Tlf. 2191 1163 eller 7456 1163. Økologisk høsilage og wrap af kløvergræs fra 1. og 2. slæt sælges og leveres. Foderanalyser haves. Ågård Fourage tlf.

7538 9660.

1500 tdr. økologisk hvede sælges. Tlf. 2445 1275.

Økologiske læggekartofler og stikløg sælges

Vi tilbyder skræddersyede løsninger inden for bestøvning og biologisk bekæmpelse

Nyhed: Flere special kartoffelsorter Online-bestilling på vore hjemmeside www.bioselect.dk

z I drivhus z I tunneller z På friland

Peter Bay Knudsen c/o Bioselect DK Søren Lolks Vej 2, Tåsinge 5700 Svendborg Tlf. 63 54 00 10

email: bestilling@bioselect.dk

Økologiske blåmuslinger fra line

EWH BioProduction ApS Centervej Syd 4 z 4733 Tappernøje Tlf. 5596 0021 z Mobil 2326 5619 bio@bioproduction.dk z www.bioproduction.dk www.facebook.com/BioProduction.dk

Dansk forædlede økologiske læggekartofler sælges

4 mdrs. krydsningskalve sælges. Tlf. 2926 9022. Claus H. Christensen, Røgindvej 20 6940 Lem st.

Sælges: sortbroget dansk landrace, Polte og Gylte. Gylt gået ved Duroc orne. De er med halstitter, ingen stamtavle.

Henv. 2653 0079 - www.dreyersgaardsalg.dk Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere.

I spalten Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.

Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

Tidlige: Solist Princess

² O V PHUH Sn ZZZ RNRÀVN GN

Middeltidlige:

Annoncedeadline 10. marts 24. marts 14. april 28. april 12. maj 26. maj 09. juni

Se oplysninger om annoncering på www.oekologiogerhverv.dk

kk de r

hæ

ag

ro .d

k

g

ru -T

Fo

ne 44

w .cn w

90

Transp.vogn m/ hydr. & fast tag

76

Fodertruge, forsk. lgd./br.

CN AGRO

7

9 f.

Tl

3-delt ballering

Ovalt drikkekar m/ svømmer

g Vo

3-delt ballering

w

Annoncen er produceret med støtte fra EU og Fødevareministeriet

e

danorganic@danorganic.com

Isoleret drikkebalje m/ termostat

Nr. 563 564 565 566 567 568 569

Nr. 563 bliver med et særligt tema om mælk

Vesterbjergevej 1 7280 Sdr. Felding Tlf. 97 19 88 99 Fax 97 19 89 03 www.danorganic.com

De næste numre Udkommer 20. marts 10. april 24. april 08. maj 22. maj 05. juni 19, juni

Ballerina Sava Ditta Inova

ERHVERV

ØKOLOGI

ID nr. 42742

ANNONCE

ØKOLOGI ERHVERV

Alle økolandmænd og -koner inviteres til fest for Ø-mærket

Sæt allerede nu kryds i kalenderen Grundlovsdag 5. juni. Den aften er alle landets økologiske landmænd nemlig inviteret til fest for Ø-mærkets 25 år.

Faktisk er der tale om fem simultane fester i Nordjylland, Midtjylland, Sydjylland samt på Fyn og Sjælland. Det er lokale grupper af økolandmænd og –ildsjæle, der planlægger hver sin fest, og et videolink samler et par gange i løbet af aftenen festerne i én.

Det er i år 25 år siden, at Ø-mærket for første gang prydede fødevarer produceret af danske, økologiske landmænd. Den 5. juni på Grundlovsdag fejrer vi de landmænd, der har skabt Ø-mærkets og dansk økologisk succes gennem 25 år, når alle landet økolandmænd, ægtefæller og ansatte på gårdene er inviteret til fest fem steder i landet.

Der bliver en fest i Nordjylland, Midtjylland, Sydjylland, på Fyn samt på Sjælland, og hvert sted er der en gruppe af lokale landmænd og andre øko-ildsjæle, der står for planlægning og afholdelse af festen.

- Der er ingen af festerne, der bliver helt ens, men til gengæld håber vi på denne måde, at de lokale grupper kan skabe den bedst mulige fest for landmændene i deres område. Vi håber, at rigtig mange lokale kræfter vil bidrage til festerne med alt fra sponsorater af mad og drikke til underholdning og hjælpende hænder, siger Birgitte Nygaard, eventansvarlig, Økologisk Landsforening.

Kontaktpersoner og tilmelding Festerne i Nordjylland og Sydjylland vil Ànde sted i henholdsvis Halkær Ådal og Gram Slot. De øvrige fester har ikke lagt sig fast på stedet endnu. I næste nummer af Økologi & Erhverv vil der være en poskort-invitation til festen med link til elektronisk tilmelding. Økologer, som ikke får Økologi & Erhverv vil få invitationen tilsendt separat. Hvis man ønsker at bidrage til eller få mere at vide om ens lokale fest, er man velkommen til at henvende sig til arrangørgruppens kontaktperson.

Nordjylland: Lis Roborg, 40 82 90 45, lis@roborg.dk Midtjylland: Birgitte Dam, 28 69 35 16, birgitte@troldgaarden.dk Sydjylland: Jens Krogh, 40 78 05 21, kroghsminde@mail.dk Fyn: Anne-Mette de Visser, 27 14 33 04, sollerup@hotmail.dk Sjælland: Lotte Lei, 23 25 50 69, lotte@hvidlog-vin.dk

Økologisk Landsforening: Birgitte Nygaard, 30 32 87 33, bny@okologi.dk

Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV ɿ Silkeborgvej 260 ɿ 8230 Åbyhøj ɿ avis@okologi.dk ØKOLOGI

ERHVERV

6. marts 2015 nr. 562

Første møde i netværket Det Samfundsnyttige Landbrug havde fuldt hus til sit første netværksmøde SAMFUNDSNYTTE AF IRENE BRANDT 24. februar kunne Det Samfundsnyttige Landbrug samle omkring 75 personer til sit første netværksmøde, der foregik på Kalø Økologisk Landbrugsskole. Deltagerne var en blandet Áok af landmænd, landbrugselever, repræsentanter fra NaturErhvervsstyrelsen, kommuner, gartnere, køkkenledere og interesserede borgere. Fælles for de fremmødte var en nysgerrighed omkring Det Samfundsnyttige Landbrug, en lyst til at møde ligesindede, og et ønske om at hjælpe fremtidens landbrug på vej.

Deltagerne Àk en introduktion til de fem cases, der pt. arbejdes med i Det Samfundsnyttige Landbrug.

De fem cases er: Almende Er et sønderjysk projekt med afsæt i en håndfuld biodynamiske gårde, der ønsker at samarbejde omkring drift, ejerforhold og udvikling.

Bundgaard Planteavler Per Bundgaard fra Vadum har en kostald – han gerne vil leje ud til en landmand; men der er mere end blot huslejen på spil i Per Bundgaards projekt. Han ønsker at samarbejde med mælkeproducenten om driften, og give en dygtig mælkeproducent en god start og mulighed for senere at etablere sig på egen gård. På sigt ønsker Per Bundgaard at udvide arrangementet til også at omfatte kvieopdrææt og gartneri.

SamsØkologisk På Samsø har en gruppe borgere taget Ànansieringen af omlægningen af det samsiske landbrug til økologi i egne hænder. Det er sket gennem etableringen af fonden SamsØkologisk.

Fonden skal opkøbe, omlægge og drive jord økologisk på Samsø.

Fonden har en grundkapital på 300.000 kr. der er kommet ind ved frivillig bidrag fra 300 - 150.000 kr. (privat fond).

Målet er, at fonden i 2020 ejer et sted mellem 300 og 600 ha, som ud-

Lars Skytte fortalte om generationsskiftet på Skyttes Gartneri. lejes til økologisk drift, og at fonden også på sigt understøtter etablering af forarbejdningsvirksomheder – for eksempel etablering af slagtehus, så dyr kan slagtes på Samsø.

Gården i byen Sissel Hermansen og Thomas Gellert-Larsen har - som en start - købt en bedrift på 30 ha konventionelt landbrug på Egholm, som de straks er gået i gang med at omlægge til økologi. Det er håbet, at samle hele Egholm omkring økologisk landbrug - i alt ca. 500 ha, som skal forsyne den lokale bybefolkning med egne

økologisk råvarer fra en produktion af blandt andet grønsager, bær, lam, grise, ænder og kyllinger.

Gennem etablering af et nærhedslandbrug ønsker parret at knytte forbrugerne til landbruget via en aktieandel eller medlemsskab.

Skyttes Gartneri Siden 2012 har Skyttes Gartneri været et anpartsselskab, hvor tre unge gartnere, Bjarke Andersen, Adrian KuroĽ og Siebe Gorter, over en femårig periode overtager gartneriet efter Lars Skytte.

Med i planerne for gartneriets

fremtid er et samarbejde med naboen Bramstrup, der ejer jord, som egner sig særlig godt til grønsagsdyrkning. Jorden skal omlægges til økologi, og derefter drives af gartneriet. Bramstrup vil blandt andet opføre et nyt grønsagssorteringsanlæg, som vil komme til at danne rammerne for Skyttes pakning og levering af grønsager til kunderne.

Du kan læse mere om de fem cases og Det Samfundsnyttige Landbrug på hjemmesiden: detsamfundsnyttigelandbrug.dk