Økologi & Erhverv nr 564 10-04-15

Skovlandbrug fĂĽr arealkode

Indvoldsorm slür høns ihjel

Baghjul til burĂŚg

Nür nÌste planperiode starter 1. august 2015 kan landmÌnd, der har dyr pü friland benytte en ny afgrødekode til landbrugsskovsystemer.

Et nyt studie viser sammenhÌng mellem dødelighed og ormebyrden hos økologiske høns. Det er det frie hønseliv, der giver risko for orm.

BurÌgget er under voksende pres, og hver femte Ìg, der bliver solgt i detailhandlen og til foodservice, er i dag økologisk.

5

AKTUELT

8

MARK OG STALD

Ă˜KOLOGI

16

MAD OG MARKED

ERHVERV AP Pension pü indkøb 10. april 2015 nr. 564 35. ürgang

IldsjĂŚle plejer den vestjyske hede med bĂĽl og brand og fĂĽreafgrĂŚsning. Ă˜kologi & Erhverv var med pĂĽ en af brandsĂŚsonens sidste dage.

Side 10-11

Tre sønderjyske gĂĽrde blev lige inden pĂĽske købt af AP Pension. GĂĽrdene drives videre af anpartsselskabet Almende Ă˜KONOMI AF IRENE BRANDT

Ă˜landshvede bliver lovlig SORTSLISTEN AF NILS WĂœRTZENFELD

Der er gode nyheder pĂĽ vej til de melproducenter, der handler med den eftertragtede Ă˜landshvede. Sorten er nemlig pĂĽ vej til at blive optaget pĂĽ sortslisten.

Hidtil har det ikke vĂŚret let at

vĂŚre producent af Ă˜landshvede.

For selvom sorten har nydt stor popularitet hos forbrugerne, sü har GHQ LNNH ÀJXUHUHW Sn (8¡V VRUWVOLVWH hvilket har gjort det ulovligt at sÌlge og bytte süsÌden landmÌnd og producenter imellem. Dette er dog snart fortid.

- Ă˜landshveden er blevet anmeldt til sortslisten, og den er ogsĂĽ pĂĽ vej til at blive optaget derpĂĽ. Andet kan

jeg ikke forestille mig, fortĂŚller Kirstine RiskĂŚr fra NaturErhvervstyrelsen.

Anmeldelsen er indsendt af Per Grupe fra MørdrupgĂĽrd, der ligeledes er overbevist om, at Ă˜landshveden i løbet af 2015 bliver afprøvet og godkendt til listen. Ikke alt sĂĽsĂŚd har dog lige let ved at blive optaget pĂĽ listen.

LĂŚs mere side 7

Brødrene Henning og Gßnther Lorenzen, der begge er biodynamiske landmÌnd pü Tønder-egnen, er ikke lÌngere gürdejere; men landmÌnd er de stadig - nu pü forpagtet jord og i lejede bygninger.

- Efter 41 ür som selvejende landmand er det vemodigt at stoppe som gürdejer. Pü den anden side slipper jeg for en økonomisk byrde, og kan koncentrere mig om driften, siger Gßnther Lorenzen, der har solgt sin JnUG WLO $3 3HQVLRQ 0HG L KDQGOHQ ÀN AP Pension ogsü Henning Lorenzens gürd og Horst Leithoffs gürd. Alle tre gürde er i mange ür blevet drevet efter Demeter-reglerne, og de tre gürdejere har samarbejdet om driften blandt andet i et driftsselskab, hvor de har delt maskiner.

Horst Leithoff stopper med salget af gĂĽrden som landmand. Henning og GĂźnther Lorenzen derimod fortsĂŚtter driften af de tre gĂĽrde i anpartsselskabet Almende.

Generationsskifte - Jeg er gennem ĂĽrene nĂĽet frem til, at det interessante ikke er at vĂŚre gĂĽrdejer. Brugsretten er langt vigtigere, siger GĂźnther Lorenzen.

Almende-selskabet er en del af projektet Det samfundsnyttige landbrug, og GĂźnther Lorenzen glĂŚder sig over, at han nu kan vĂŚre med til at udvikle en model for et smidigt generationsskifte.

- Vi skal have unge landmĂŚnd ind

i anpartsselskabet, sü de kan fü adgang til jord, uden at skulle investere en formue. Nye anpartshavere skal supplere driften af de tre gürde, sü vi lÌgger grunden til et multifunktionelt landbrug, der ogsü kan tage et social-økonomisk ansvar i lokalomrüdet, siger Gßnther Lorenzen.

Overgang De familieejede gĂĽrdes fremtid har GĂźnther Lorenzen ikke megen tiltro til. Deres tid er forbi.

- Vi udvikler nu en model, som kan bane vej for alternative ejerformer. Det er mĂĽske ikke den bedste model men et skridt pĂĽ vejen og mĂĽske en overgangsløsning frem mod mĂĽlet: at al jord er samfundsejet. Og at sĂŚlge til et pensionsselskab er i hvert fald bedre end at sĂŚlge til en kapitalfond, konstaterer GĂźnther Lorenzen. orn—ftigt aĎ?kast Da Dansk Farm Management pĂĽ vegne af AP Pension vurderede investeringspotentialet i de tre gĂĽrde, skete dette pĂĽ baggrund af en nøgtern økonomisk analyse.

- De tre gürde producerer det ypperste inden for mÌlk, og deres produkter dÌkker et behov hos forbrugerne. Men vi ser først og fremmest pü, om investeringen kan give et godt afkast, siger kunderüdgiver Torben Andersen fra Dansk Farm Management. Han fortsÌtter: - Men Almende er spÌndende at samarbejde med, fordi vi her afprøver et helt nyt koncept, hvor selvskabet har fokus pü driften frem for oparbejdning af kapital til at købe gürden for efter ti ür. De planlÌgger et glidende generationsskifte som sikrer kontinuitet, og samtidig har de nedsat en professionel bestyrelse, der skal sikre selskabets ve og vel.

LĂŚs mere side 4

2

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

10. april 2015 nr. 564

MENNESKER & MENINGER Mads Helms genvalgt som nĂŚstformand for Ă˜kologisk Landsforening

SĂĽrbarhed

MĂŚlkeproducent Mads Helms fra Gludsted er genvalgt til posten som nĂŚstformand for Ă˜kologisk Landsforening PĂĽ det konstituerende bestyrelsesmøde i Ă˜kologisk Landsforening blev Mads Helms genvalgt til posten som nĂŚstformand foreningen. Mads Helms er økologisk mĂŚlkeproducent og driver Sommerbjerg I/S med 650 køer i Gludsted i Midtjylland. MĂŚlken leveres til Them Mejeri, og ud over at drive en af landets største økologiske mĂŚlkeproduktioner, brĂŚnder Mads Helms’ hjerte ogsĂĽ for at udvikle økologien.

- Det er vigtigt, at vi hele tiden har stort fokus pü at udvikle økologisk landbrug og fødevareproduktion. Efter 25 ür er vi kommet langt med dansk økologi, men vi kan og skal stadig blive bedre, og jeg synes, det er spÌndende at medvirke til at ÀQGH Q\H ¥NRORJLVNH O¥VQLQJHU EnGH hjemme i marken, men sü sandelig ogsü i markedet og i politik, siger Mads Helms.

Hjemme pü bedriften har han investeret i en kompoststald, og Sommerbjerg I/S deltager løbende VRP GHPRQVWUDWLRQVODQGEUXJ L à HUH udviklings- og forskningsprojekter.

Som nĂŚstformand reprĂŚsenterer han blandt andet økologerne i bestyrelserne for MĂŚlkeafgiftsfonden, KvĂŚgafgiftsfonden og Fonden for Ă˜kologisk Landbrug. Ă˜kologi er holdning For Mads Helms er økologi ikke et koncept, men en grundholdning.

- Det er ligegyldigt, om man har et stort eller et lille økologisk landbrug, eller om man producerer mÌlk eller mel. Det afgørende er holdningen til at ville producere mad pü naturens og dyrenes egne prÌmisser og hele tiden optimere i forhold til bÌredygtighed i bred forstand. Man skal ikke lÌne sig tilbage og tage til takke med et statisk regelsÌt eller kom-

LEDER AF PER KĂ˜LSTER

Med Natur- og Landbrugskommissionen er vi begyndt at snakke om sürbare jorder. Og dermed siges ogsü det modsatte, nemlig at der er jorder, der ikke er det, og dermed er robuste. Det er begreber, som efterlader ejendomme og arealer i nogle kategorier, som dømmer dem gode eller dürlige. Et uheldigt sprogbrug, som ikke hÌnger sammen med en dybere forstüelse af landbrugslandskabets økologiske potentialer og vÌrdier.

Mads Helms er genvalgt til nĂŚstformandsposten i Ă˜kologisk Landsforening. mercielt koncept. Ă˜kologi er en fortløbende proces – det er det, der gør det spĂŚndende, siger Mads Helms.

Mads Helms har det seneste ĂĽr delt nĂŚstformandsposten med Kim Qvist, forstander pĂĽ Kalø Ă˜kologisk Landbrugsskole. Selvom Kim Qvist stadig sidder i bestyrelsen i Ă˜kologisk Landsforening, har han valgt at trĂŚkke sig fra nĂŚstformandshvervet for at have mere tid til andre opgaver – dels med videreudvikling af landbrugsskolen og dels som folketingskandidat.

- Det har vĂŚret godt at vĂŚre to nĂŚstformĂŚnd det seneste ĂĽr, hvor der har vĂŚret mange opgaver i forbindelse med udviklingen af foreningens nye strategi. Strategien blev vedtaget pĂĽ generalforsamlingen i marts, og vi vurderer, at en enkelt nĂŚstformand kan klare opgaverne i den kommende periode. Samtidig reducerer det omkostninger, hvilket er et strategisk mĂĽl for foreningen, siger Mads Helms.

Om noget er sürbart eller robust afhÌnger af, hvad det udsÌttes for, eller hvordan det benyttes. Det gÌlder dyr, planter, mulden, naturen og mennesker - alt det levende. Og i den givne situation er der brug for at tilpasse vores gøren og laden til det, der sikrer holdbare løsninger.

PĂĽ kort sĂĽvel som pĂĽ langt sigt.

Og büde i forhold til en given jord og i forhold til det omgivne, ja det globale miljø. Som økologer er det vores fÌlles dna, at tÌnke i denne helhed, og i hvordan vi kan og skal tilpasse os til de givne rammer, hvor forskelige de end mütte vÌre.

Det diskuteres fortsat, om vi som økologer skal undtages og kunne gøde i §3 omrüder. Et uheldigt miskmask af principper og praksis, hvor YL L VWHGHW IRU DW ÀQGH HQ KROGEDU økologisk løsning udstilles pü en uheldig müde i kollegiale sammenhÌnge i landbruget. Her handler det ogsü om sürbarhed, nemlig den der knytter sig til, at der trods gode hensigter skabes en uholdbar løsning i forhold til ret og rimelighed

Udgiver Ă˜kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă…byhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

Ă˜KOLOGI Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 87 32 27 29

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 87 32 27 27

Udkommer 22 udgivelser ĂĽrligt Oplag 4.200 ISSN 1904 - 1586

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23

Journalist Karen Munk Nielsen kmn@okologi.dk 87 32 27 28

ERHVERV

“

Det diskuteres fortsat, om vi som økologer skal undtages og kunne gøde i §3 omrĂĽder. Et uheldigt misk-mask af principper og praksis, hvor vi i •–‡†‡– ˆ‘” ƒ– ϔ‹Â?†‡ ‡Â? Š‘Ž†„ƒ” ĂžÂ?‘Ž‘‰‹•Â? ŽÞ•ning udstilles pĂĽ en uheldig mĂĽde i kollegiale •ƒÂ?Â?‡Â?Š§Â?‰‡ ‹ ŽƒÂ?†„”—‰‡–Ǥ ‡” ŠƒÂ?†Ž‡” †‡– ‘‰•¤ ‘Â? Â•Â¤Â”Â„ÂƒÂ”ÂŠÂ‡Â†ÇĄ Â?‡Â?Ž‹‰ †‡Â? †‡” Â?Â?›––‡” •‹‰ –‹Žǥ ƒ– †‡” –”‘†• ‰‘†‡ Š‡Â?•‹‰–‡” •Â?ƒ„‡• ‡Â? —Š‘Ž†„ƒ” ŽÞ•Â?‹Â?‰ ‹ ˆ‘”Š‘Ž† –‹Ž ”‡– ‘‰ ”‹Â?‡Ž‹‰Š‡† ‹ ŽƒÂ?†„”—‰‡–Ǥ

i landbruget. Det skal vi vĂŚk fra.

Ligesom vi skal vÌk fra vores afhÌngighed af at anvende konventionel svinegylle. Vi har i en lÌngere ürrÌkke diskuteret muligheden for at udfase gyllen og blive helt uafhÌngige og selvforsynende med vores nÌringsstoffer og gødning. For at minimere sürbarheden hos den enkelte avler og for at sikre en fortsat omlÌgning ogsü af planteavlere, sü har fokus skiftet fra udfasning til indfasning af alternativer. Og noget tyder pü, at der er løsninger pü vej i form af recirkulering af nÌringsstoffer fra byerne, fra industrien og hvor der ellers er kilder til anvendelige nÌringsstofressourcer. Alle midler skal tages i brug. GrÌnserne for det anvendelige og acceptable skal à \WWHV EnGH L ODQGEUXJHW RJ L EHIRONningen, og der skal stilles massive krav til det, der kan fü tilladelse til at cirkulere i samfundet. Dyrene skal fordeles til fordel for husdyrfattige omrüder. Og sü skal de biologiske ressourcer i vüde omrüder og endda i vandet bringes i spil.

Vi skal vÌk fra at tÌnke i sürbarhed og beskyttelse til at tÌnke i arealbetinget benyttelse. Vi skal kigge ind i en fremtid, hvor vi genskaber kredsløb, som optimerer udnyttelsen af de potentialer, der gemmer sig i en hvilken som helst jordbundsog naturtype, selvsagt med den begrÌnsning, at det ikke er hele det

Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg.

Et ĂĽrsabonnement koster 695kr. (ekskl. moms). Bestil pĂĽ mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

danske lands og vands areal, der skal benyttes. Ă˜kologiens muligheder for at udvikle sig og rykke ind i nĂŚste klasse afhĂŚnger af, at der tĂŚnkes helt nyt omkring arealforvaltningen. Landbrugs- og landskabsplanlĂŚgning med jordbrugsøjemed er et must.

Før i tiden skulle landbruget producere sin egen energi til hündkraft og hestekraft, og det produktive landbrug, var det, der havde den mest optimale naturressourceudnyttelse. Udpining var ’ris til egen røv’, og i takt med en større videnskabelig forstüelse skabtes det klassiske, aslidige mark- og husdyrbrug op gennem 1800-tallet, med en meget variabel og skünsom benyttelse af landskabet. Et landbrug som først for alvor Ìndrede sig med kemiens og maskinkraftens indtog i 1950erne.

Vi skal kigge frem mod tider, hvor vi pĂĽ en ny radikal mĂĽde forstĂĽr, hvor produktivt vores land- og vandskab er med en snild forstĂĽelse for ressourceforvaltningen, energiforsyning og nĂŚringsstoffernes recirkulering.

9L VNDO ÀQGH PHWRGHU WLO DW JHQskabe sammenhÌngen mellem landskabet og produktionen. Det handler ikke om sürbarhed men om mülrettet økologisk arealbenyttelse.

Det handler om en strategi for den danske muld. Kort og godt.

Ă˜kologi & Erhverv Redigeres uafhĂŚngigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

DebatindlĂŚg: Redaktionen modtager gerne debatindlĂŚg fra vores lĂŚsere.

Send dit indlĂŚg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

10. april 2015 nr. 564

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

3

INDHOLD: AKTUELT 4 Farvel til selvejet Tre sønderjyske landmÌnd har sat deres underskrift pü en kontrakt, GHU EHW\GHU DW GHUHV JnUGH L IUHPWLGHQ WLOK¥UHU $3 3HQVLRQ 6DOJHW HU LNNH EHJ\QGHOVHQ WLO HQGHQ PHQ GHULPRG EHJ\QGHOVHQ Sn QRJHW VWRUW

5 Skovlandbrug fĂĽr arealkode NĂĽr nĂŚste planperiode starter 1. august 2015 kan landmĂŚnd, der har G\U Sn IULODQG EHQ\WWH HQ Q\ DIJUÂĄGHNRGH WLO ODQGEUXJVVNRYV\VWHPHU

Vi har modtaget:

5 Ă˜kologer kan møde grønne krav 6 Ă˜kologisk mad skal binde land og by sammen

4

Center for Landdistriktsforskning har undersøgt, hvordan mad kan NQ\WWH EnQG PHOOHP E\ERHUH RJ ODQGGLVWULNWHU 5DSSRUWHQ YLVHU DW ORNDO SURGXNWLRQ DI NYDOLWHWVI¥GHYDUHU LV U ¥NRORJLVNH RJ ELRG\QDPLVNH UnYDUHU UXPPHU HW SRWHQWLDOH IRU EnGH HUKYHUYVXGYLNOLQJ RJ ERV WQLQJ L ODQGGLVWULNWHUQH

Overnatning i det fri

MARK OG STALD 7 BiodiversitetsgĂĽrde uden biodiversitet

10

Hos foreningen BiodiversitetsgĂĽrde i Danmark er man langt fra tilfreds med de nuvĂŚrende regler for produktion af gamle plantesorter, VRP PDQ PHQHU VSÂ QGHU EHQ IRU HW ÂĄJHW EHYDULQJVDUEHMGH 1DWXU(Uhvervstyrelsen er villig til at se pĂĽ reglerne

8 Ă˜kologer griber til sut og sonde 30 pct. lader ko og kalve klare den første mĂŚlketĂĽr selv, 70 pct. stĂĽr klar med sut, sonde eller skĂĽl

8 Indvoldsorm püvirker dødelighed hos høns 9 Ukrudt bekÌmpes med strategi .RUQ RJ E OJV G HU L NRQVWDQW NDPS PHG XNUXGWHW 'HQ ELOOLJVWH indsats er den rettidige

9 Ny specialharve til kvik-kampen 11 Hyrden vandrer Geeke Jonker vandrer med stav og hyrdehund de vestjyske heder tynde i spidsen for hundredvis af fĂĽr

12 De sĂŚtter fĂĽr pĂĽ andele )nU Sn DQGHOH VNDO VNDEH VWÂĄUUH NXQGHOR\DOLWHW RJ VW\UNH IÂ OOHVVNDE Sn ODQGHW (Q JUXSSH VMÂ OODQGVNH InUHDYOHUH HU JnHW L JDQJ RJ KnEHU pĂĽ succes med konceptet

Efter ild kommer fĂĽr %nO EUDQG RJ JUÂ VVHQGH G\U HU HQ livgivende cocktail for heden. Vestjyske ildsjĂŚle holder ĂĽrtusinders hĂĽndvĂŚrk levende

MAD OG MARKED 13 Første økologi fra Jensen’s &RRS ODQFHUHU GH SRSXO UH VSDUHULEV IUD -HQVHQ¡V .¥NNHQ L HQ ¥NRORgisk udgave

15

14 Masser af medvind for Aarstiderne 0HG HW RYHUVNXG Sn PLR NU JDY GHQ KLGWLO EHGVWH EXQGOLQMH IRU GHQ ÂĄNRORJLVNH DERQQHPHQWVRUGQLQJ VRP SODQOÂ JJHU DW E\JJH HW nyt pakkeri i Barrit

15 Jan Algreen og Coop danner fĂŚllesskab

Min hustru og jeg lever sü økologisk som det er muligt, og vi har i rigtig mange ür cyklet rundt i Danmark pü vores ferier. Vi overnatter altid pü de primitive overnatningspladser, som YL ÀQGHU L KnQGERJHQ ¡2YHUQDWQLQJ L GHW IUL¡ RJ L GHQ IRUELQGHOVH KDU YL erfaret, at det desvÌrre kun er et InWDO ¥NRORJLVNH MRUGEUXJ VRP KDU en primitiv overnatningsplads.

RJVn V OJHV EU QGH WLO EnOSODGV RJ økologiske grøntsager.

Derfor skal jeg hermed foreslĂĽ Ă˜kologisk Landsforening, at den opfordrer foreningens medlemmer til, DW GH HWDEOHUHU HQ SULPLWLY RYHUQDWQLQJVSODGV L IRUELQGHOVH PHG GHUHV ÂĄNRORJLVNH MRUGEUXJ

Det ville jo ogsü kunne fungere som HQ ÀQ UHNODPH IRU ¥NRORJLHQ KYLV danskere og udlÌndinge kunne tilrettelÌgge en ferietur, hvor de vandrer eller cykler rundt i Danmark, og udelukkende overnatter pü de primitive overnatningspladser, der HU L IRUELQGHOVH PHG ¥NRORJLVNH MRUGEUXJ Pü http://www.friluftsraadet.dk/ overnatningidetfri - kan man gratis oprette en primitiv overnatningsplads.

En primitiv overnatningsplads er som udgangspunkt kun et mindre areal med grĂŚs, hvor vandrere og cyklister kan overnatte i et lille telt VRP GH VHOY PHGEULQJHU SULVHQ for en overnatning er som udgangspunkt 30 kr. pr. person. Ejeren af overnatningspladsen kan valgfrit WLOE\GH HNVWUD \GHOVHU Vn VRP DGJDQJ WLO YDQG WRLOHW RJ EDG GHU NDQ

Der er rigtig mange mennesker med økologiske holdninger, som netop vÌlger en ferieform, hvor de vandrer eller cykler rundt i Danmark, og det er under alle omstÌndigheder folk med seriøse holdninger til naturens ressourcer.

Niels Riis Ebbesen Valhals Plads 23 3650 Ă˜lstykke

6ÂĄULV RJ &RRS GDQQHU IÂ OOHV VHOVNDE 6ÂĄULV 2SOHYHOVHU $S6 VNDO In SURdukter og oplevelser til at spille sammen

16 Nu für burÌg baghjul %XU JJHW HU XQGHU YRNVHQGH SUHV RJ KYHU IHPWH  J GHU EOLYHU VROJW L detailhandlen og til foodservice, er i dag økologisk

Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første ĂĽr Vi samarbejder med Ă˜kologisk Landsforening

17 Norge ramt af økologisk paradoks 6DOJHW DI ¥NRORJLVNH I¥GHYDUHU KDU DOGULJ YRNVHW KXUWLJHUH HQG QX PHQ den norske produktion falder

17 Run pĂĽ Irmnas messe 17 Skinker manglet to-tre mĂĽneder 6WHHQVJDDUG *RGV Sn )\Q NDQ VQDUW E\GH VLQH NXQGHU Sn HQ Q\ GHOLNDtesse i form af knoglemodnede skinker

Søris gifter sig med Coop Grøntsagsproducent og pakkeriejer -DQ $OJUHHQ LQGJnU HW ODQJVLJWHW VWUDWHJLVN VDPDUEHMGH RP OHYHULQJ DI ORNDO ¥NRORJL WLO &RRSV EXWLNNHU L 6WRUN¥EHQKDYQ

4

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

10. april 2015 nr. 564

Farvel til selvejet I arbejdet med Teori U har Folkene bag Almende trĂŚnet tekniker, der kan give ĂĽbent sind, ĂĽbent hjerte og ĂĽben vilje.

Lige inden püske satte tre sønderjyske landmÌnd deres underskrift pü en kontrakt, der betyder, at deres gürde i fremtiden tilhører AP Pension. Gennem driftsselskabet Almende driver landmÌndene ogsü fremover biodynamisk landbrug pü gürdene, og salget er ikke begyndelsen til enden - men derimod begyndelsen pü noget stort

SAMFUNDSNYTTE TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT Indtil for ganske nylig var Gßnther Lorenzen gürdejer. I dag er han direktør i anpartsselskabet Almende.

Sammen med sin hustru, Christa, ejede han den biodynamiske kvÌggürd, Langmosegürd ved Tønder. I dag er de gennem deres medejerskab af Almende forpagtere - men stadig biodynamiske mÌlkeproducenter. Og han er ikke alene. Lige nu er der to familier, der har anparter i

Almende, de har solgt deres gĂĽrde til AP Pension og forpagtet deres egne samt en nabogĂĽrd tilbage; og der er to i kulissen. Med tiden skal anpartsselskabet Almende blive drivkraften i et samfundsnyttigt og nytĂŚnkende landbrugsfĂŚllesskab.

Flere scenarier Ă˜nsket om at etablere et landbrugsfĂŚllesskab er ikke ny i det Sønderjyske.

- Vi har arbejdet hen imod etableringen af Almende aps. i mange ĂĽr, forklarer GĂźnther Lorenzen. Og tager

Teori U i Ankerhus Teori U er en metode og tankegang, der tager udgangspunkt i C. Otto Scharmers bog Teori U - Lederskab der ĂĽbner fremtiden, som er udkommet pĂĽ Forlaget Ankerhus i 2008.

Teori U tilbyder nye mĂĽder at lede, lĂŚre og forandre pĂĽ. Hvordan kan vi ĂĽbne fremtiden og lĂŚre fra den, efterhĂĽnden som den spirer frem?

Det er et tankesĂŚt, som kan benyttes i mange sammenhĂŚnge, f.eks. organisations- og lederudvikling, innovationsprocesser og personlig udvikling.

Vi kan ikke løse vores tids fundamentale problemer med løsninger, der hører fortiden til. Vi kan ikke skabe nye, innovative løsninger pü organisations- og samfundsproblemer ved blot at gentage fortidens mønstre. Der skal noget nyt til, for at vi individuelt og kollektivt kan bevÌge os ind i et felt, hvor vi kan opleve vores autentiske jeg og lÌre DW LGHQWLÀ FHUH GHW GHU KROGHU RV IDVW L IRU OGHGH WDQNH RJ KDQGOLQJV mønstre. Det er denne nye sociale teknologi, som Scharmer kalder ’presencing’.

I rejsen gennem U’et oplever vi, hvordan vi kan gü fremtiden i møde med übent sind, übent hjerte og üben vilje - og dermed realisere vores optimalt opnüelige fremtidige mulighed.

Kilde: www.ankerhus.dk

man et kig i diverse arkiver, für man syn for sagen. Forløberen for Almende aps. Jejsing Demeter I/S, blev stiftet i 2007 af Gßnther Lorenzen og hans nabo Horst Leithoff, der nu gür pü pension, men som ejede den tredje gürd, der indgik i handlen med AP Pension. Mület - dengang som nu - var et landbrugsfÌllesskab. Siden er Biodynamisk Samvirke kommet til, hvor fem biodynamiske landbrug samarbejder om driften af deres gürde.

- Vi vil gerne sikre, at den jord, vi nu i over 25 ür har dyrket først økologisk og siden 1997 efter demeterreglerne ikke ender med at blive tilbagelagt den dag, vi sÌlger vores ejendomme, fortÌller Gßnther Lorenzen.

Gennem fondseje forventer de sønderjyske biodynamikere, at deres jord kan sikres mod tilbagelÌgning.

I første omgang er det AP Pension, der opkøber gürdene. Fremtiden er GHU à HUH VFHQDULHU IRU eQ PXOLJKHG er, at anpartsselskabet de nÌste ti ür oparbejder en egenkapital, sü selskabet en dag er økonomisk polstret til at kunne købe gürdene tilbage fra AP Pension.

En anden mulighed er, at alle fĂĽr mulighed for at investere i Almende.

- Derfor er det ogsü vigtigt, at understrege, at Almende ikke handler om at redde et par sønderjyske gürde. I stedet er det mület, at Almende skal udvikle sig til et samfundsnyttigt landbrugs- og levefÌllesskab, hvor der ud over produktionen af en bred vifte af sunde, økologiske og biody-

Hver müned er der møde i samvirket hjemme hos Gßnther og Christa Lorenzen, som har indrettet deres loft til møde- og konferencerum.

namiske levnedsmidler ogsĂĽ varetages samfundsmĂŚssige og sociale funktioner, siger GĂźnther Lorenzen.

Ambitiøst projekt Undervejs, mens idÊerne er blevet udviklet, har de sønderjyske biodynamikere haft et tÌt samarbejde med NRQVXOHQWÀ UPDHW $QNHUKXV VRP Gßnther Lorenzen kender fra sit bestyrelsesarbejde i NaturmÌlk. GenQHP GHWWH VDPDUEHMGH À N * QWKHU Lorenzen kendskab til Teori-U. Teori U tilbyder nye müder at lede, lÌre og forandre pü, og arbejdet med teorien har vÌret en stor hjÌlp pü vejen vÌk fra den traditionelle forestilling om det selvejende landbrug til drømmen om et fondsejet, samfundsnyttigt landbrug.

Sammen med Foreningen for Biodynamisk Jordbrug og Ă˜kologisk Landsforening skrev det Biodynamiske Samvirke i 2014 en ansøgning til Villum Fonden. Denne ansøgning blev imødekommet og blev dermed starten til det ambitiøse projekt ’Det Samfundsnyttige Landbrug’.

Fra idĂŠ til virkelighed Hver mĂĽned er der møde i samvirket hjemme hos GĂźnther og Christa Lorenzen, som har indrettet deres loft til møde- og konferencerum. PĂĽ mødet i marts deltog Ă˜kologi & Erhverv.

Pü mødet blev handlingsplanen gennemgüet.

1X KYRU À QDQVLHULQJHQ HU Sn plads, og forarbejdet til alle de praktiske opgaver omkring kontrakter, organisationsbeskrivelser, ansÌt-

AKTUELT

telseskontrakter, opgavebeskrivelser og sĂĽ videre ogsĂĽ er pĂĽ plads, kan vi begynde at fokusere pĂĽ dĂŠt, der virkelig ligger os pĂĽ sinde i dette projekt: at begynde omstillingen til samfundsnyttig og bĂŚredygtig helhedsdrift, siger GĂźnther Lorenzen.

Samvirket vil gerne udvikle et generationsskifte hen imod en VDPDUEHMGVPRGHO KYRU Ă HUH PHQnesker med hver sit ansvarsomrĂĽde arbejder sammen, og videreudvikler ideen om et bĂŚredygtigt landbrug.

De ønsker at arbejde hen i mod at vÌre selvforsynende med büde gødning og foder, energi, arbejdskraft og ideer.

PlanlĂŚgning Planteavlskonsulent Martin Beck fra Ă˜kologisk Landsforening er tilknyttet Almende-projektet som foreningens projektleder, pĂĽ mødet prĂŚsenterede han sit forslag til driftsplanlĂŚgningen pĂĽ de implicerede gĂĽrde frem til 2017.

- Nøgleordet er suverÌnitet, hvor de fem gürde i samarbejdet er selvforsynende og uafhÌngige og med fokus pü kvalitet, bÌredygtighed og dyrevelfÌrd. Det er store tanker, som skal realiseres gennem smü skridt; men det krÌver system-tÌnkning, for Êt skridt ad gangen dur ikke, sagde Martin Beck inden han fremlagde sine forslag til markdrift, sÌdskifter og gødning samt oversigt over de tiltag, de forskellige dyrearter krÌver pü gürdene.

GĂźnther Lorenzen bekrĂŚftede vigtigheden af suverĂŚniteten i samarbejdet: - MĂĽlsĂŚtningen er selvforsynende drift, sĂĽ samarbejdet ikke er sĂĽrbart over for udefrakommende konjunktursvingninger, sagde han.

- Sü lÌnge solen skinner, regnen falder og luften bestür af 72 pct. kvÌlstof, sü er det muligt for et økologisk landbrug at producere fødevarer uden input udefra, lovede Martin Beck.

Synlige vÌrdier Bundlinje og vÌrditilvÌksten pü en ejendom opgøres i kroner og øre, og de er de eneste parametre en landbrugsejendom müles pü - endnu.

- Med Almende hüber vi, at der med tiden kan skabes synlighed om de vÌrdier i form af natur, bÌredygtighed, socialt ansvar etc, som ikke NDQ Dà  VHV L GULIWVUHJQVNDEHUQH VLger Gßnther Lorenzen. Han fortsÌtter: - Det første ür für vi dog meget fokus pü at konsolidere driftsselskabet omkring de tre gürde i Almende Aps. Derefter kan vi begynde at overveje DW WDJH à HUH JnUGH PHG L DQSDUWVVHOskabet samtidig med at vi übner os for lokalsamfundet og begynder at skabe grundlaget for de kulturelle, pÌdagogiske og sociale aktiviteter som en del af landbrugets daglige liv.

Herigennem hüber initiativtagerne, at mennesker i nabolaget opfatter landbruget som et naturlig sted at komme for at opleve landliv, følge med i udvikling og endda selv vÌre med til at prÌge fremtiden.

10. april 2015 nr. 564

Skovlandbrug fĂĽr arealkode Fra 1. august kan landmĂŚnd, der har dyr pĂĽ friland, benytte en ny afgrødekode til landbrugsskovsystemer, men grundbetalingen til arealet mangler stadig SKOVLANDBRUG AF IRENE BRANDT - Det mĂĽ vi have ĂŚndret! SĂĽ kontant er reaktionen fra Ă˜kologisk Landsforenings fagpolitiske chefkonsulent Sybille Kyed. DĂŠt, hun ønsker ĂŚndret, er den manglende mulighed i EU’s støtteregler for, at landmĂŚnd kan modtage grundbetaling til arealer med skovlandbrug - for eksempel til frilandsgrise, fjerkrĂŚ og drøvtyggere.

Anledningen er ellers glĂŚdelig.

Efter en stor indsats - ikke mindst fra Sybille Kyeds side - er det nemlig lykkedes at fĂĽ NaturErhvervstyrelsen til at skaffe landmĂŚndene en arealkode til skovlandbrug. Skovlandbrug er gamle kendinge i EU; men herhjemme har der ikke vĂŚret arealkoder til grĂŚsarealer med trĂŚbeplantning, hvilket har betydet, at landmĂŚndene

hidtil har skullet dele disse arealer op i mindre parceller i forbindelse med indberetningerne til NaturErhvervstyrelsen - dels for at kunne indregne arealet i gĂĽrdens harmoniareal, og dels for at kunne modtage grundbetaling for jorden.

- Sammen med arealkoden er der übnet op for, at landmÌndene kan medregne hele arealet med skovlandbrug til harmoniarealet; men hvis de ønsker grundbetaling, skal de fortsat dele arealet op i smüparceller, siger Sybille Kyed. Hun fortsÌtter: - Det er inkonsekvent. Alle er jo enige om, af skovlandbrug rummer rigtig mange fordele. Det er god dyrevelfÌrd. Det giver mindre kvÌlstofudvaskning, og er i det hele taget bedre for biodiversitet og klima. Derfor er det ogsü absurd, at landmÌndene straffes økonomisk.

Sybille Kyed, Ă˜kologisk Landsforenings fagpolitiske chefkonsulent, er ikke tilfreds med at skovlandbrug ikke kan fĂĽ grundbetaling.

Ă˜kologer kan møde grønne krav Selvom økologiske landmĂŚnd ikke omfattet af EU’s nye grønne krav, sĂĽ kan de blive berørt, hvis marker endnu ikke er omlagt eller en forpagtning gĂĽr tilbage til konventionelt landbrug i løbet af 2015 Reglerne er ganske klare: Ă˜kologiske arealer er ikke omfattet af EU’s nye grønne krav om bl.a. udlĂŚgning af miljøfokusomrĂĽder. Dermed fĂĽr økologiske landmĂŚnd automatisk den grønne støtte, som udgør 30 procent af den direkte landbrugsstøtte.

Men det er dog en forudsÌtning, at arealerne drives økologisk i 2015.

Det betyder, at omlÌgningen af arealerne til økologi skal vÌre pübegyndt senest den dag, fÌllesskemaet indsendes, og at arealerne drives økologisk resten af kalenderüret.

Derfor für du grønne krav De grønne krav trÌder i kraft, hvis omlÌgningen til økologi er startet efter, at fÌllesskemaet er indsendt.

Sidste frist i ĂĽr er 21. april.

Det kan ogsü vÌre, at arealet ophører med at vÌre økologisk sidst pü üret, for eksempel ved salg eller ophør af en forpagtningskontrakt.

Dermed er arealet ogsü forpligtiget til at opfylde de grønne krav.

Det samme gÌlder, hvis landmanden ophører med at vÌre autoriseret økolog eller har drift af büde økologiske og konventionelle arealer.

Valgmuligheder Hvis en landmand büde har økologiske og ikke-økologiske marker, sü skal han som udgangspunkt kun opfylde de grønne krav pü og med de konventionelle marker.

Det betyder, at hvis der eksempelvis er et landskabselement eller et braklagt areal pü det økologiske areal, sü kan disse arealer ikke bruges til at opfylde kravet om miljøfokusomrüder.

Landmanden kan dog i stedet vÌlge at opfylde de grønne krav pü hele bedriften, dvs. pü büde de økologiske og de konventionelt drevne arealer. Pü den müde vil alle bedriftens omdriftsarealer indgü i RSI\OGHOVH DI NUDYHW RP à HUH DIJU¥dekategorier og kravet om fem pct. miljøfokusomrüder.

Fakta om de tre grønne krav er: Følgende gÌlder for arealer, hvor de grønne krav skal opfyldes: ɝ

Éť Éť

Flere afgrødekategorier. Hvis omdriftsarealet er større end 10 ha, skal du have to afgrødekategorier. Hvis omdriftsarealet er større end 30 ha, skal man have tre afgrødekategorier.

5 procent miljøfokusomrüde. Hvis omdriftsarealet er større end 15 ha, skal du have mindst 5 procent miljøfokusomrüder.

Opretholdelse af permanent grÌs pü landsplan. Permanent grÌs inden for miljømÌssigt sürbare omrüder skal fastholdes og mü ikke pløjes op. Se udpegningerne i Internet Markkort.

NaturErhvervstyrelsen understreger dog, at landmanden i givet fald skal huske, at der er forbud mod at pløje permanent grÌs op inden for miljømÌssigt sürbare omrüder og bruge disse marker til andet brug.

Fejl i skemakontrollen Hvis alle bedriftens marker er økologiske i hele 2015, vil det fremgü af fÌllesskemaet, at man ikke skal opfylde de grønne krav.

Hvis der er marker, som omlÌgges mellem den 1. januar og den dag, fÌllesskemaet indsendes, vil det fremgü af skemaet, at bedriften er omfattet af de grønne krav. Det skyldes, at reglen er blevet Ìndret, siden ansøgningsrunden übnede.

NaturErhvervstyrelsen gør opmÌrksom pü, at landmanden i denne situation lige nu kan fü en blokerende fejl i skemakontrollen, som kan fjernes ved at sÌtte hak i feltet ’Accept af reduktion af grøn støtte’.

- Vi er ved at rette systemet, sü den fejl ikke kommer. Og landmanden für ikke en reduktion, selvom du sÌtter hak, da alle arealer er økologiske i resten af 2015, skriver NaturErhvervstyrelsen og tilføjer: - Hvis man rüder over marker, som ikke er undtaget fra de grønne krav, anfører man disse marker i bemÌrkningsfeltet i fÌllesskemaet.

Det vil derefter i sagsbehandlingen blive beregnet, om de grønne krav er opfyldt. ib@okologi.dk

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

5

Friland klar med materiale til banker FINANSIERING: Priserne pü økologisk kød stiger stadig, men det har foreløbig ikke betydet tilgang af nye producenter af økologisk svine- og oksekød. Det skyldes blandt andet, at det for nogle NDQ Y UH VY UW DW In ÀQDQVLHUHW en udvidelse eller omlÌgning af produktionen.

Derfor har Friland udarbejdet materiale, som virksomheden kan bruge i forbindelse med møder med investorer, ligesom leverandører kan fü tilsendt materialet, sü det kan blive en del af møder med banker eller andre investorer.

- Der er fantastiske muligheder i økologisk produktion, og vi kigger ind i en efterspørgsel som bare stiger og stiger. Det er den enslydende melding büde fra undersøgelser af forbrugertrends og fra vores kunder. Det er derfor ogsü et rigtig godt argument for at investere i økologisk produktion, siger direktør i Friland, Henrik Biilmann.Han tilføjer: - Vi vil gerne vise, at investering i økologisk produktion ikke bare handler om en mulighed for god PR, og at økologi ikke kun handler om idealer. Det er ganske enkelt en god forretning, og tallene viser tydeligt, at produktion af økologisk kød har genereret overskud mange ür i trÌk. Ogsü i ür hvor andre typer af produktion KDU Y UHW PLQGUH SURÀWDEHOW siger Henrik Biilmann.

Naturstriber til glÌde for dyr og planter NATUR: Naturstriber skal give mere plads til naturen, sü blomstrende urter kan tiltrÌkke summende honningbier og sommerfugle mens vegetationen kan tiltrÌkke biller, edderkopper og grÌshopper. En forbedring af biodiversiteten øger fødegrundlaget for bier, der bestøver landmÌndenes afgrøder samt rovinsekter, der tager skadedyr i markerne.

- LandmÌnd oplever med de nuvÌrende regler, at det er for dyrt og besvÌrligt at lave naturstriber og dermed give plads til naturen og biodiversiteten. Regeringen arbejder for at fremme en bÌredygtig udvikling, hvor naturhensyn og god landmandsforretning gür hünd i hünd. Derfor Ìndrer jeg reglerne, siger fødevareminister Dan Jørgensen.

Det bliver fremover lettere at lave naturstriber pü op til tre procent af en mark. RegelÌndringen krÌver en bekendtgørelse, som Fødevareministeriet sender i høring i maj.

6

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

10. april 2015 nr. 564

Ă˜kologisk mad skal binde by og land sammen Lotte og Peter Lei er blandt de fĂĽ i Danmark, der dyrker økologiske hvidløg. I forbindelse med forskningsarbejdet besøgte forskerne parret sammen med en busfuld storbyboere. Arkivfoto: Morten Telling.

Center for Landdistriktsforskning har undersøgt, hvordan mad kan knytte bünd mellem byboere og landdistrikter. Rapporten viser, at lokal produktion af kvalitetsfødevarer - isÌr økologiske og biodynamiske rüvarer - rummer et potentiale for büde erhvervsudvikling og bosÌtning i landdistrikterne

LAND OG BY AF IRENE BRANDT

�Land og by er ikke modsÌtninger, men hinandens forudsÌtning. Det er helt centralt for vores forstüelse af, hvordan vi sikrer, at Danmark ogsü i fremtiden hÌnger sammen. Her er mad et meget konkret eksempel pü sammenhÌngen, og i takt med, at vi für stadig mere fokus pü god mad og kvalitetsrüvarer, er det oplagt at styrke det bünd, som maden allerede knytter,� udtaler minister for By, bolig og landdistrikter Carsten Hansen i en pressemeddelelse i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten: Land og By og Mad, der er udarbejdet af Center for Landdistriktsforskning.

Forskerne har stillet spørgsmület: Hvad karakteriserer den nye madbürne land-by dynamik, og pü hvilke müder kan denne nye madbürne land-by dynamik og tilknyttede aktiviteter vÌre med til at skabe øget erhvervsudvikling og bosÌtning pü landet?

I forbindelse med projektet er der udviklet konkrete vĂŚrktøjer til policy og planlĂŚgning pĂĽ lokalt, kommunalt og landsplan. Og der er fokus pĂĽ potentialer for at styrke lokal erhvervsudvikling og bosĂŚtning pĂĽ ODQGHW VRP HQ DĂ HGW HIIHNW DI GHQ nye interaktion omkring mad. Ă˜kologi er vigtig BĂĽde spørgeundersøgelsen og interviewene blandt byboerne viser, at deltagerne lĂŚgger stor vĂŚgt pĂĽ, at dyrene har naturlige opvĂŚkst og levevilkĂĽr, at rĂĽvarerne er økologiske eller biodynamiske og avlet i Danmark.

Byboerne giver ogsü udtryk for, at de mener, det er et politisk ansvar at sikre, at alle mennesker i Danmark har lige god adgang til ürstidens friske danske rüvarer. Der er tÌt pü lige sü stor enighed om, at det er et politisk ansvar at sikre, at børn lÌrer om forskellige müder at dyrke, samle og jage, mens de er mindre enige i, at det er et politisk ansvar at sikre større kontakt mellem producenter og brugere.

Bud pü erhvervsudvikling Rapporten har gennem brug af workshops afdÌkket, hvilke müder de nye madbürne land-by dynamikker samt de aktiviteter, der er knyttet hertil, kan vÌre med til at skabe øget erhvervsudvikling og bosÌtning.

Deltagerne fra de tre workshops peger pü, at en forbedring af rammebetingelserne og vidensdeling mellem offentlige godkendelsesinstitutioner og smüskalaproducenter er i kommunernes interesse, da det formodes, at südanne initiativer vil skabe yderligere entreprenørskab samt forbedre overlevelsesraten hos allerede ivÌrksatte madbürne initiativer.

Markedsføringen af mangfoldigheden pü landet blev ogsü taget op i de tre workshops. Byboerne havde JHQHUHOW VY UW YHG DW ÀQGH GH PDQJH tilbud i landdistrikterne, hvilket udløste en anbefaling til de lokale producenter, kommuner, aktionsgrupper og erhvervsudviklingsrüd om at gü sammen om at udvikle markedsføringsstrategier til fÌlles glÌde. Strategierne kan med fordel indarbejde for eksempel busture. Der bør etableres et samarbejde med de større byer om at sprede markedsføringen, sü den nür ind til byboerne.

Hvad kan byerne gøre?

Workshopdeltagerne har ogsü drøftet, hvordan byerne kan fremme salget af for eksempel lokale varer, og der var isÌr enighed om to forslag: ɝ Der kan etableres pop-up butikker og madmarkeder med lokale rüvarer og produkter i storbyerne. ɝ Supermarkeder i storbyer kan indføre lokale uger, hvor der sÌttes fokus pü produkter fra lokale smüskalaproducenter.

Krav om større lighed Forskerne bag rapporten konkluderer, at undersøgelsen viser kritik af, at samfundets institutioner og strukturer tilgodeser og understøtter en industrialiseret, konventionel produktionsform og dermed udhuler betingelserne for andre fødevaresystemers etablering og overlevelse. �Dette kommer for eksempel til udtryk i forbindelse med debatten

om godkendelse af forarbejdningslokaler. Det kan siges, at undersøgelsen viser, at snarere end at deltagerne i de nye madbürne initiativer bruger energien pü at placere sig i modsÌtning til det konventionelle fødevaresystem, sü bruges energien pü at opbygge et parallelt fødevaresystem bygget pü de vÌrdier, VRP GHOWDJHUQH ÀQGHU FHQWUDOH L den forbindelse at de ogsü stiller spørgsmülstegn ved graden af lighed i betingelserne for forskellige fødevaresystemer,� skriver forskerne i rapporten.

Anbefalinger fra forskerne Undersøgelsens mülsÌtning var at udvikle konkrete vÌrktøjer styrkelse af lokal erhvervsudvikling og bosÌtning pü landet foranlediget af de nye madbürne initiativer. Pü baggrund af undersøgelsens resultater og konklusion opstiller forskerne tre anbefalinger:

Land og By og Mad Undersøgelsen anvender en kombination af kvalitative og kvantitative PHWRGHU 'HQ HU EDVHUHW Sn ÀUH W\SHU DI GDWDLQGVDPOLQJVPHWRGHU WHlefonspørgeundersøgelse, kvalitative interviews og deltagerobservationer samt aktionsforskningsseminarer (workshops), der supplerer hinanden i forhold til besvarelse af forskningsspørgsmület.

Fokus i dataindsamlingen er pĂĽ storbyboere og producenter, som er aktive i forhold til nye madbĂĽrne initiativer.

8QGHUV¥JHOVHQV JHRJUDÀVNH DIV W HU 6M OODQG Undersøgelsen er udført af Center for Landdistriktsforskning efter opdrag fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Rapportens forfattere er: ɝ Pia Heike Johansen, projektleder, lektor ph.d. ɝ Hannibal Hoff, ph.d.-stipendiat ɝ Ask Greve Jørgensen, videnskabelig assistent.

Éť

Éť

Éť

Der bør udvikles en fÌlles platform og talerør for nye madbürne initiativer. Platformen skal betjene og forbinde madbürne initiativer i byen og pü landet.

Landkommuner bør bakke op om lokale smüskala madproducenter, da disse i høj grad er med til at fü storbyboere til at opsøge kvaliteter pü landet.

Der kan med fordel ivÌrksÌttes en proces for skabelse af en fÌlles platform og en tvÌrministeriel og tvÌrsektoriel tÌnketank. Kommissoriet for denne bør vÌre at udvikle forslag til tilpasning af institutionelle rammebetingelser, sü de ogsü kan rumme de nye madbürne initiativer samt at ivÌrksÌtte pilotprojekter, som sÌtter fokus pü koblingen mellem erhvervsudvikling og bosÌtning pü landet og de nye madbürne initiativer.

IdĂŠkatalog pĂĽ vej Forskerne understreger, at aktuelle tematikker handler om tilpasning af procedurer og om at mĂĽlrette kommunikationsmaterialer inden for IÂĄGHYDUHNRQWURO RJ FHUWLĂ€FHULQJ 'H efterlyser ogsĂĽ erhvervspolitiske initiativer for smĂĽskalaproducenter, der fokuserer pĂĽ kvalitet og nĂŚrhed.

Og endelig anbefaler de en højere grad af sammentÌnkning mellem politiske tiltag mülrettet 1. økologisk produktion, 2. landdistriktsudvikling, 3. natur og landskab og 4. den nÌre infrastruktur.

Disse tematikker udfolder forskerne i et sÌrskilt idekatalog, der er pü vej, og som er mülrettet forskellige madaktører, offentlige institutioner og lokale aktionsgrupper.

10. april 2015 nr. 564

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

7

MARK & STALD FAGLIGT TALT AF OLE BLOCH ENGELLYST, AFDELINGSLEDER LANDBRUGSAFDELINGEN, Ă˜KOLOGISK LANDSFORENING

Ă˜GET SAMARBEJDE ER SVARET PĂ… EN HURTIG STIGNING I SALGET I denne tid gĂĽr der nĂŚsten ikke en dag, uden at man kan lĂŚse i avisen, at der efterspørges økologisk frugt, grønt, kød, ĂŚg osv. Og nu er chancen der for at afsĂŚtte produkterne – og sĂĽ har vi svĂŚrt ved at kunne leverer varen.

Dette dilemma skyldes i høj grad den store forskel, der er pü de to omrüder - marked og produktion.

Markedet for økologiske produkter har vÌret stabilt til svagt stigende i de senere ür. Men siden nytüret er efterspørgslen nÌsten steget eksplosivt med Coop i spidsen som den vÌsentligste motor. For mindre end et ür siden valgte adskillige store økologiske mÌlkeproducenter at lÌgge tilbage. Dels pga. økonomien i den økologiske produktion, men ogsü fordi der var for meget økologisk mÌlk. Markedet har dermed Ìndret sig dramatisk pü meget kort tid.

Det er en anden sag med produktionen. At lÌgge en landbrugsproduktion om til økologisk produktion tager jo normalt to ür, og i den tid kan markedet have forandret sig meget. Sü det er en udfordring at fü produktionen til at hÌnge godt sammen med afsÌtningen.

Heldigvis er der dog ogsü nogle muligheder, som vi ikke XGQ\WWHU JRGW QRN +YLV à HUH ODQGP QG NDQ VDPDUEHMGH kan vi øge produktionen relativt hurtigt – i hvert fald inden for nogle omrüder.

Inden for grøntsagsomrüdet kan vi faktisk øge den økologiske produktion i løbet af kort tid, ved at en økologisk eller konventionel grøntsagsavler gür i et samarbejde med en økologisk husdyrproducent. Ofte vil husdyrproducenten have büde tilstrÌkkelig med jord og gødning til, at der godt kan indgü grøntsager i hans sÌdskifte. Grøntsagsproducenten skal sü vÌre ansvarlig for selve dyrkningen.

Et andet eksempel er, at en økologisk planteavler kan hjÌlpe en konventionel mÌlkeproducent til at lÌgge hurtigere om, ved at de indgür et samarbejde, hvor planteavleren dyrker grovfoder til mÌlkeproducenten, og sü kan køerne producere økologisk mÌlk allerede efter seks müneder. I praksis tager det dog lÌngere tid, da sÌdskiftet hos planteavlere og mÌlkeproducenten skal planlÌgges godt – men ved god planlÌgning kan man kommer et pÌnt stykke under to ür.

Ovenstüende er blot to eksempler pü, at mere samarbejde ret hurtigt kan øge den økologiske produktion – til gengÌld krÌver samarbejde, at alle involverede partnere er indstillet pü samarbejde.

Ă˜landshvede er en af de alternative afgrøder, der for alvor har fĂĽet gennemslagskraft pĂĽ økologiske marker, og som ikke hidtil har levet fuldt op op til sĂĽsĂŚdslovgivningen. Foto: Claus Ă˜stergaard.

Biodiversitetsgürde uden biodiversitet Hos foreningen Biodiversitetsgürde i Danmark er man langt fra tilfreds med de nuvÌrende regler for produktion af gamle plantesorter, som man mener spÌnder ben for et øget bevaringsarbejde. NaturErhvervstyrelsen er villig til at se pü reglerne

REGLER AF NILS WĂœRTZENFELD

Over 500 høringssvar. Dette var reaktionen i kølvandet pü tre bekendtgørelser, som NaturErhvervstyrelsen i februar sendte i høring – blandt andet med en bestemmelse om, at frø og süsÌd, der ikke er optaget pü sortslisten, ikke mü sÌlges med henblik pü kommerciel udnyttelse.

Denne beslutning gør dog livet mere end vanskeligt for en rÌkke plante- og frøavlere – deriblandt foreningen Biodiversitetsgürde i Danmark, der har sÌrligt fokus pü bevarelse af gamle danske plantesorter. ,QJHQ DI GH JDPOH SODQWHVRUWHU ÀQGHV i dag pü sortslisten, hvilket som udgangspunkt gør vores arbejde med biodiversitet pü planteomrüdet ulovligt, fortÌller Anders Borgen, der er suppleant i bestyrelsen for Biodiversitetsgürde i Danmark og forsker i sortsudvikling tilpasset økologi.

Som reglerne ser ud nu, er det kun frø til forsøg og forÌdling, der er undtaget lovgivningen, men ønsker man en mÌrkbar biodiversitet i Danmark, sü er det ifølge Anders Borgen ikke nok at operere pü forsøgsbasis.

Ulovligt arbejde - Formület med biodiversitetsgürde er ikke forskning og forsøg men derimod at bevare gamle sorter ved at udnytte dem i en kommerciel produktion – herunder salg af specialprodukter af sÌrlig kvalitet, sü vi kan fü spredt de gamle plantesorter, fastslür Anders Borgen blandt andet i det høringssvar, som foreningen har sendt til NaturErhvervstyrelsen – et høringssvar, der sammen med over 500 andre har til formül at lÌgge pres pü styrelsens embedsmÌnd.

- Som det ser ud lige nu, sü er vores arbejde juridisk umuliggjort, hvilket vil sige, at vi forbryder os mod loven. Det er muligt, at der fortsat bliver set igennem ÀQJUH PHG EUXJHQ DI JDPOH VRUWHU PHQ vi ønsker ikke at vÌre lovbrydere. Vi ønsker klare og logiske regler, der er nødvendige for, at vi i Danmark kan bevÌge os i retning af mere biodiversitet, fastslür Anders Borgen.

Rigide regler bør Ìndres Hos NaturErhvervstyrelsen er der forstüHOVH IRU ¥QVNHUQH RP DW XGEUHGH à HUH gamle danske plantesorter, og samtidig erkender man, at reglerne pü omrüdet bør Ìndres.

- De oprindelige EU-markedsdirektiver er skrevet i 60’erne og indeholder nogle rigide og utidssvarende regler, som vi er villige til at se pü for at skabe nye tiltag. Vi synes, det er spÌndende med bevaringsarbejdet af gamle sorter – isÌr set i lystet af det nye nordiske køkken, forklarer enhedschef for Planter & Landbrugslov i NaturErhvervstyrelsen, Kristine RiskÌr.

Hun foreslür derfor Anders Borgen og Biodiversitetsgürde i Danmark, at de, i stedet for at ønske optagelse pü sortslisten, forsøger at blive registret pü bevaringslisten, der modsat sortslisten er omfattet af fÌrre EU-regler og derfor tillader kommerciel salg af süsÌd.

Løsning gennem samarbejde Hos de danske biodiversitetsgürde frygter PDQ DW GHQQH PRGHO YLO I¥UH à HUH DGPLnistrative og økonomiske omkostninger med sig, da NaturErhvervstyrelsen skal FHUWLÀFHUH PDWHULDOHW WLO EHYDULQJVOLVWHQ og samtidig føre tilsyn med dyrkningen, men ifølge Kristine RiskÌr er proceduren slet ikke sü omfattende som frygtet.

- Jeg tror, der er mange mennesker, der føler sig kriminaliserede pü grund af nogle utidssvarende regler og samtidig føler, at loven stadig spÌnder ben for dem, og det kan jeg godt forstü. Jeg er dog overbevist om, at vi sagtens kan nü frem til brugbare løsninger, hvis vi samarbejder, forklarer hun og understreger, at der er masser af plads pü bevaringslisten.

- Indtil videre er der ingen sorter optaget pĂĽ bevaringslisten. Det skyldes nĂŚppe, at reglerne er for stramme, men derimod mangel pĂĽ information, for vi har endnu ikke modtaget nogen anmeldelser i forbindelse med optagelse. Vi ser meget gerne, at der kommer sorter pĂĽ bevaringssortslisten, og vi vil gĂĽ langt for, at bevaringsarbejdet kan lykkes for de enkelte gĂĽrde, forklarer Kristine RiskĂŚr.

8

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

Gulerod og pisk FRILANDSGRISE: Friland a/s opfordrer producenter af frilandssvin at fü et gratis omlÌgningstjek for at se, om økologisk produktion er en overvejelse vÌrd. Virksomheden mangler aktuelt økologiske svin, og isÌr er manglen pü smügrise udtalt, skriver Friland pü sin hjemmeside i uge 13.

Samtidig meddeler Friland et fald i tillÌgget for frilandsgris pü 1 kr./kg, sü skulle den gratis gulerod ikke virke tilstrÌkkeligt motiverende, kan prispisken müske styrke interessen for økologi.

TillĂŚgget for frilandsgris faldt i uge 13 fra 4,60 kr./kg til 3,60. Ă˜kologitillĂŚgget var i samme uge 4 kr./kg. Hertil kommer et markedstillĂŚg pĂĽ 10,50 kr. og et kvalitetstillĂŚg for godkendte grise pĂĽ 2 kr./kg.

220 millioner kr. Det er formentlig den gÌld danske mÌlkeproducenter skal betale for overproduktion af mÌlk i 2014. EU-kommissionen foreslür, at bønderne ekstraordinÌrt für lov at afvikle gÌlden over tre ür. 2014 er det allersidste kvoteür, og fremover er der ikke sat grÌnser for, hvor meget mÌlk man vil producere.

TillĂŚg kan opsiges Ă˜KOLOGISTĂ˜TTE: Har man tilsagn om økologitilskud, binder det i fem ĂĽr, men tillĂŚgget pĂĽ 500 kr. for nedsat N kan altid opsiges for den tilbagevĂŚrende tilsagnstid.

Udbetalt støtte skal dog tilbagebetales, hvis man pü denne müde fortryder, fremgür det af en afklaring pü LandbrugsInfo.

FÌrre kalve pü landevejen VELFÆRD: Eksporten af konventionelle spÌdkalve er faldet med 33 pct. i februar 2015 sammenlignet med 2014. Der var dog fortsat 2.282 spÌdkalve, som blev lÌsset pü lastbil og transporteret ud af landet i februar skriver LandbrugsInfo.

En økologisk brancheaftale sikrer, at økologiske kalve ikke eksporteres de første tre müneder af deres liv.

MARK & STALD

10. april 2015 nr. 564

Ă˜kologer griber til sut og sonde 30 pct. lader ko og kalve klare den første mĂŚlketĂĽr selv, 70 pct. stĂĽr klar med sut, sonde eller skĂĽl KALVELIV AF KAREN MUNK NIELSEN

Koens allerførste rümÌlk er sÌrlig rig pü antistoffer, og hvis kalvene für denne mÌlk i løbet af de første levetimer, er de efterfølgende mindre udsatte for eksempelvis diarrÊ, end hvis der gür lÌngere tid.

Eksperter anbefaler rutinemÌssig rümÌlkstildeling, og denne praksis ser ud til at have vundet indpas L GH à HVWH ¥NRORJLVNH EHV WQLQJHU selv om den karambolerer med hensynet til dyrenes naturlige adfÌrd, som økologien ogsü forbindes med.

En spørgeundersøgelse, som Ă˜kologi & Erhverv har gennemført i marts blandt 143 økologiske mĂŚlkeproducenter, viser, at 30 pct.af svarpersonerne som udgangspunkt ikke griber ind i ko og kalvs første diekontakt, mens 70 pct. omvendt angiver, at de typisk griber ind pĂĽ en eller anden mĂĽde for at sikre kalven rĂĽmĂŚlk.

Hellere sut end sonde 27 pct. angiver, at de anvender en sonde til den første fodring. Sonden føres gennem spiserøret, og kalven für süledes mÌlk uden at sutte eller pü anden müde arbejde for sagen.

Metoden indebÌrer, at man kan give kalven mere mÌlk, end den naturligt ville indtage pü det tidlige tidspunkt. /LGW à HUH ² SFW ² K OGHU WLO HQ mindre indgribende og müske lidt mere omstÌndelig metode, nemlig fodring via sut, og endelig er der nogle fü procent, der fodrer kalven med rümÌlk fra fad eller skül.

RümÌlkens indhold af antistoffer falder hurtigt, sü kalven skal gerne drikke straks efter fødslen. Det er blevet almindeligt at give den en hjÌlpende hünd.

Ældre køers mÌlk er bedst Af undersøgelsen fremgür det ikke hvor hurtigt efter fødslen, kalven für den tildelte rümÌlk, kun at den für det. I praksis mü man formode, der er stor variation, alene fordi køer kÌlver døgnet rundt og ikke altid under opsyn. I en undersøgelse fra 2014 blandt konventionelle og økologiske mÌlkeproducenter konkluderes, at NDOYHQH L SFW DI WLOI OGHQH ÀN WLOdelt rümÌlk inden seks timer efter fødslen.

I et forsøg ved KvÌgbrugets Forsøgscenter i 2006 fastslog man, at WUH ÀUH OLWHU UnP ON WLOGHOW LQGHQ IRU NDOYHQV I¥UVWH ÀUH OHYHWLPHU VLNUHGH tilstrÌkkeligt højt antistofniveau hos 90 pct. af kalvene. Desuden blev forekomsten af diarrÊ mere end halveret. I forbindelse med dette forsøg konstaterede man desuden en meget stor variation i indholdet af antistoffer i rümÌlk fra forskellige køer. Ældre køer har generelt det højeste indhold.

Om undersøgelsen Ă˜kologi & Erhvervs spørgeskema blev sendt via mail til 143 mĂŚlkeproducenter. 64 svarede.

Gennemsnitsbedriften: ɝ 174 køer ɝ Ydelse: 8.500-9.000 kg ɝ Fordeling pü mejerier: Arla: 61 %; Thise: 17 %; NaturmÌlk: 14 %; Andre: 8 % ɝ Race, % af besÌtninger.: DH 42 Krydsning 24 Jersey 14 Blandet 9 RDM 8 Andet 3

Indvoldsorm pĂĽvirker dødelighed hos høns Ny forskning advarer mod, at høj forekomst af indvoldsorm har direkte indĎ?lydelse pĂĽ høns’ dødelighed. Indvoldsorm gør nemlig immunsystemet sĂĽrbart, og indtil videre er det smĂĽt med forebyggelse HĂ˜NS AF NILS WĂœRTZENFELD +ÂĄQV PHG GHQ Ă RWWHVWH IMHUGUDJW NDQ KDYH GHQ KÂĄMHVWH IRUHNRPVW DI LQGYROGVorm. Dermed er der ingen kobling mellem synlig dyrevelfĂŚrd og smitte med indvoldsorm. Foto: Lena Karina Hinrichsen Det er ingen nyhed, at indvoldsorm er meget almindelige blandt økologiske høns, men nu viser ny forskning, at der er fundet en forbindelse mellem forekomst af indvoldsorm og hønsenes dødelighed.

- Det er primÌrt spolorm (Ascaridia galli, red.), der er udbredt blandt de hønsebesÌtninger, vi har undersøgt. Ud fra mÌngden af orm har vi kunnet konkludere, at spolorm har LQGà \GHOVH Sn K¥QVHG¥GHOLJKHGHQ da de püvirker hønsenes immunsystem og gør dem lettere modtagelige over for bakterielle infektioner, forklarer Lena Karina Hinrichsen, der er cand.scient. ved Institut for Husdyrvidenskab pü Aarhus Universitet og

ophavskvinde til det ph.d.-studium, som den nye viden bygger pĂĽ.

Fra august 2012 til december 2013 har Lena Karina Hinrichsen indsamlet sine data fra 15 danske bedrifter med økologisk Ìgproduktion. Her har man pü hver bedrift fulgt 3000 høns og foretaget büde gødningsprøver og velfÌrdsvurderinger for at kunne fastslü, om der var en forbindelse mellem forekomst af indvoldsorm og hønsenes dødelighed.

- Vi har testet 20 gødningsprøver SU à RN RJ XQGHUV¥JW GHP IRU LQGKROG af parasitÌg. Selvom mÌngden af LQGYROGVRUP LNNH EHÀQGHU VLJ Sn HW

skrÌmmende højt niveau, sü var det alligevel over 50 % af alle høns, der YDU LQÀFHUHW RJ HQ GHO DI GLVVH On Sn over 200 EPG - Ìg pr. gram fÌces der er den grÌnsevÌrdi, vi har fastlagt for, hvornür vi kan spore en øget dødelighed blandt hønsene, fortÌller Lena Karina Hinrichsen.

Sund fornuft er vigtigt Hun understreger dog, at sammenhÌngen mellem orm og dødelighed ikke har kunnet spores om vinteren, da hønsene den undersøgte vinter ikke var ude i samme omfang som de var om sommeren og derfor ikke er

udsat for den samme smittefare.

Ifølge Lena Karina Hinrichsen er en høj dødelighed blandt økologiske høns en naturlig konsekvens af dyrenes liv udendørs. Det betyder dog ikke, at vi ikke bør forsøge at forbygge en øget dødelighed, men for at dette kan lykkes, efterlyser Lena Karina Hinrichsen mere viden pü omrüdet.

- Vi mangler at blive klogere pü koblingen mellem dødelighed og indvoldsorm. Vi ved, at den er der, men vi ved endnu ikke, hvad der prÌcis sker, og hvad vi kan gøre for at forebygge det, fortÌller Lena Karina Hinrichsen, der alligevel nÌvner desinfektion af udearealer, naturlige plantestoffer samt mere udearealsrotation som mulig forebyggelse.

- Indvoldsorm kan behandles medicinsk, men det ser jeg kun som en nødløsning. I stedet er det muligt at fü sin dyrlÌge til at foretage gødningsprøver for at fastslü niveauet af indvoldsorm og derfra lÌgge en strategi, sü der kan holdes rutinemÌssig kontrol med dyrene. Jeg foreslür dog først og fremmest, at økologer lytter til deres egen sunde fornuft ved at observere hønsenes adfÌrd og vÌremüde. Jeg mener ikke, at Ìgproducenter bør gü rundt og vÌre bekymrede, sü lÌnge de bare er opmÌrksomme pü, at indvoldsorm kan fü konsekvenser for deres høns, forklarer Lena Karina Hinrichsen.

MARK & STALD

10. april 2015 nr. 564

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

9

Anbefalinger om ukrudtsbekÌmpelse Harvning af korn ɝ Relevant ved problematisk ukrudtsforekomst ɝ Første behandling lige efter fremspiring (6-10 dage efter süning) ɝ Anden behandling en uge efter Radrensning af korn ɝ Første radrensning pü ukrudtets kimbladstadium ɝ Herefter ca. hver 10. dag efter behov ɝ SkÌrm rÌkken, til afgrøden er 5 cm høj ɝ Tørt vejr omkring radrensning mindsker genvÌkst

)U¥XNUXGW VNDO LNNH VNDO LNNH KDYH IUHG UHW O QJH I¥U GHW WDJHU RYHUKnQG +HU HU GHW KYLGPHOHW JnVHIRG GHU HU XGIRUGULQJHQ )RWR ‘NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ

Ukrudt bekĂŚmpes med strategi Korn og bĂŚlgsĂŚd er i konstant kamp med ukrudtet. Den billigste indsats er den rettidige FORĂ…RSARBEJDE AF KAREN MUNK NIELSEN De senere ĂĽr har ukrudtsbekĂŚmpelsen i vĂĽrsĂŚd taget to forskellige retninger, en ekstensiv og en intensiv. Den ekstensive eller den traditionelle, hvor kornets egen konkurrenceevne hjĂŚlpes pĂĽ vej af en blindstrigling, er billig og relativt ef-

fektiv ved en ukrudtsbestand under kontrol. Blindstrigling anbefales altid som minimumsindsats.

Teknologistøtte til intelligente radrensere har sat skub i det andet spor, hvor kornet sĂĽs pĂĽ dobbelt rĂŚkkeafstand, blindstrigles og radrenses. Radrensning vurderes at vĂŚre bedre end ukrudtsharvning, som i forsøg sjĂŚldent giver merudbytte, fordi harvningerne samtidig gør skade pĂĽ afgrøden. Ă˜konomien uklar Der pĂĽgĂĽr forsøg med vĂĽrhvede i projektet OptiMek, hvor effekt og økonomi ved traditionel ukrudtsharvning

De nemme og de svÌre De enürige ukrudtsarter er mere eller mindre følsomme over for ukrudtsharvning. Herunder ses arternes følsomhed pü hjertebladstadiet.

Skadede blade Under 40 % Burresnerre Agerranunkel

40-60 % Flyvehavre Liden tvetand Hanekro Vejpileurt Ærenpris Snerlepileurt

60-80 % Jordrøg Valmue AgerrÌvehale Svinemelde Afersennep AgersvinemÌlk

80-100 Kamille Stedmoderblomst FuglegrĂŚs

Kilde: Ogrässkontroll pü ükermark, Anneli Lundkvist, Jordbruksverket 2014

sammenlignes med radrensning. I de hidtidige forsøg er der ikke konstateret sikre udbytteforskelle mellem metoderne, men forsøgsbetingelserne har ikke vÌret optimale, og resultaterne er derfor heller ikke sikre pü nuvÌrende tidspunkt.

En beregning af økonomien ved to radrensninger sammenlignet med to ukrudtsharvninger viser en lille forskel pü 70 kr./ha i radrensningens favør, nür man regner økonomi ud fra de aktuelt opnüede udbytter i forsøget og med en kornpris pü 205 kr./hkg.

Kornprisen er meget afgørende for dette resultat. Ved lavere pris forsvinder fordelen, mens den øges ved stigende pris.

Ukrudtstrykket bestemmer Det er süledes andre faktorer end et isoleret set større udbytte, der skal afgøre, om man bør vÌlge den ene eller anden strategi. Radrensningsstrategien er en god mulighed, nür ukrudtstrykket udgør en sÌrlig udfordring pü ejendommen, mens den simple og billige strategi med blot en blindstrigling før fremspiring er velegnet, hvor ukrudtet er under kontrol.

I bÌlgsÌd i renbestand er radrensning velegnet til lupin og hestebønner.

Harvning af hestebønner ɝ Sü dybt i jÌvnt sübed ɝ Blindharvning: 1 evt. 2 gange pü ukrudtets kimbladstadium, 2 cm’s dybde ɝ Undgü ukrudtsharvning under fremspiring – spirerne knÌkker ɝ Første ukrudtsharvning, nür planterne er kommet op og er blevet bløde ɝ Tüler kraftig ukrudtsharvning ɝ Stands ved 10-12 cm’s højde Radrensning af hestebønner ɝ Radrensning i 3-4 cm’s dybde ɝ PrÌcis rÌkkeafstand er forudsÌtning for at køre med brede skÌr Harvning af lupin Uforgrenede lupiner konkurrerer relativt dürligt men tüler kraftig ukrudtsbekÌmpelse og tildÌkning med jord. ɝ Tidlig og øverlig blindharvning. Undgü, at skade spirerne ɝ Første forsigtige ukrudtsharvning, nür kimbladet er fremme ɝ Derefter harvning, nür nyt ukrudt har kimblade ɝ Stands nür lupinerne har 7-8 blade Radrensning af lupin ɝ Første overkørsel, nür planterne har 3-4 blade ɝ Kombiner gerne med ukrudtsharvning ɝ Anden behandling, nür planterne har 7-8 blade Ærter ɝ Harvning i 2-3 cm’s dybde ɝ Harv første gang, nür ukrudtet har smü kimblade og 1-2 gange derefter, nür nyt ukrudt har smü kimblade ɝ Harv ikke kraftigere, end at højst 10 pct. af Ìrteplanterne skades ɝ Jo senere harvning, jo større skade

Hvad koster det?

I beregningerne i OptiMek har SEGES anvendt følgende standardomkostninger til ukrudtsbekÌmpelse pr. behandling: Ukrudtsharvning 140 kr./ha Radrensning 400 kr./ha I praksis tilbyder maskinstationer radrensning med kamerastyring for 250-300 kr./ha

Ny specialharve til kvik-kampen Lunde Maskincenter gĂĽr ind i kvikkampen med RotoWeed – et redskab der skal trĂŚkke kvikrødderne op pĂĽ jordoverĎ?laden til udtørring MASKINER: Specialharverne Kvikkiller og Kvik-up fĂĽr nu konkurrence fra en ny kant med Lunde Maskincenters lancering af RotoWeed.

For at opnü en effektiv oprykning af kvikrødder har Lunde Maskincen-

ter valgt at skille harve og rotordel.

RotoWeed skal først anvendes, nür marken er gennemharvet med andre redskaber. Ifølge udviklingsansvarlig hos Lunde Maskincenter, Hans Nielsen, giver det stor effekt, at rotoren bearbejder marken i en anden køreretning end ved opharvningen. UlemSHQ HU QDWXUOLJYLV à HUH RYHUN¥UVOHU Rotoren kaster rødder og plantedele bagud. Med en rotordiameter pü 90 cm og op til 300 omdrejninger pr. minut arbejder tÌnderne i jordoverà DGHQ PHG HQ KDVWLJKHG Sn RS WLO km/t.

RotoWeed er udstyret med remtrÌk, hvilket ifølge producenten reducerer vedligeholdelsen betragteligt.

I sin prÌsentation af det nye redskab er Lunde Maskincenter meget selvsikker. ’Giv os en udfordring eller umulig opgave – vi er klar’ hedder det i pressematerialet, der opfordrer landmÌnd til at henvende sig, hvis de ønsker en demonstration af maskinen i lokalomrüdet. En südan er pü bedding 14. april ved Randers.

NPQ#RNRORJL GN

Lunde Maskincenter lancerer nu en sĂŚrlig kvikharve, der lĂŚgger rodstumSHUQH RS Sn MRUGRYHUĂ DGHQ

10

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

10. april 2015 nr. 564

AfbrĂŚnding af hede skal ske inden 1. april. PĂĽ PrĂŚstbjerg vest for Herning brĂŚnder fĂĽreholderne ca. 2-3 ha ad gangen. Heden skal brĂŚndes ca. hvert 15. ĂĽr, og afbrĂŚnding i mindre portioner, sĂĽkaldt mosaikafbrĂŚnding, er en god ide. Det giver en lynghede af forskellig DOGHU RJ HQ PHUH GLYHUV Ă RUD RJ IDXQD

Slagtesvin inkl. alle tillĂŚg 26 kr.

25 24 23 22 21

Uge 42

Uge 15

Noteringen

X

Svin

Basisnotering (70,0-93,9) uge 15: 9,20 kr.

Friland A/S giver i uge 15 følgende tillĂŚg til konventionel notering: Ă˜ko-tillĂŚg (alle grise): 4,00 kr./kg. KvalitetstillĂŚg (godkendte grise): 2,00 kr./kg.

Ud over å conto udbetalingen ydes økologisk markedstillÌg afhÌngigt af afsÌtningssituationen - for uge 15: 10,50 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes hver 3. uge) 4,50 kr./kg. Der udbetales ogsü konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

X

SmĂĽgrise

KvĂŚg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvÌg leveret i uge 15: Kalve u/12 mdr.: 1,85 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillÌg: 5,50 kr. pr. kg. KontrakttillÌg*: 2,50 kr./kg. Køer: 4,50 kr./kg. Restgruppe: 1,50 kr./kg.

TillĂŚggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr pĂĽ kontrakt aftegnes med variabelt tillĂŚg + kontrakttillĂŚg.

X

BĂĽl, brand og grĂŚssende dyr er en livgivende cocktail for heden. Vestjyske ildsjĂŚle holder ĂĽrtusinders hĂĽndvĂŚrk levende

NATURPLEJE AF KAREN MUNK NIELSEN

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smügrise for uge 15: Beregnet smügrisenotering: 30 kg: 878,97 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 16,07 kr. 25-30 kg: 16,03 kr. 30-40 kg: 12,96 kr.

Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

Efter ild kommer fĂĽr

Tyrekalve

’Er der ikke nogen, der har en tÌndstik?’ ’Hvor er rygerne, nür man skal bruge dem?’ Kursusdagens højdepunkt – hedeafbrÌndingen – er ved at gü i vasken af mangel pü en enkelt lille men DIJ¥UHQGH UHNYLVLW 0HQ YL ÀQGHU HQ ryger, og vi für tÌndt den medbragte gasbrÌnder, og trods vüdt mos i bunden lykkes det til sidst at fü nogle fü hundrede kvadratmeter lynghede til at futte af.

Og da røgen har lagt sig, og solen i glimt kaster lys over vidderne, kommer hyrden vandrende med sine 350 hvide, brune, grü og sorte Spelsau-für, og man føler sig mÌttet af noget andet og større end den medbragte kaffekurv.

ForetrÌkker ild og dyr Kombinationen af ild og für er eminent, hvis man vil pleje en hede og bevare dens sÌrprÌg. Det var hovedbudskabet pü en kursusdag pü LystbÌkgürd i Vestjylland i slutningen af marts, hvor deltagerne büde ÀN IRUWDOW KHGHQV NXOWXUKLVWRULH O Ute at brÌnde den af og oplevede vandrehyrden pü arbejde med 350 für.

HedeafbrĂŚnding foregĂĽr stadig-

vÌk, men er i nogen udstrÌkning Dà ¥VW DI PDVNLQHU GHU K¥VWHU O\QJHQ eller skraber den af arealet. Alle tre metoder har til formül at forynge lyngheden, men kursets arrangører, konsulent Annette Holmenlund og füreholder og -hyrde, Berit Kiilerich, lÌgger ikke skjul pü, at de mener, den bedste hedepleje sker med ild og efterfølgende grÌssende dyr.

Fra Portugal til Lofoten Det er da ogsü en velafprøvet metode. De første spor af driftsformen er 4000 ür gamle, og den har vÌret praktiseret frem til i dag fra Portugal i syd til Lofoten i nord, sü der er ingen tvivl om, at den virker.

Den norske botaniker Mons Kvamme fra Lyngheisenteret nord for Bergen gav en engageret indføring i hedens kulturhistorie pü tvÌrs af landegrÌnser og betonede en afgørende forskel pü fortidens og nutidens pleje.

- Lyngheden er skabt af mennesker for at producere mad til mennesker. Det har vi glemt i dag, hvor vi freder og plejer heden for at fastholde naturtypen, siger Mons Kvamme.

'HW HU ÀQW DW IUHGH KHGHUQH PHQ man skal faktisk gü ganske voldsomt til vÌrks, hvis man vil bevare dem.

Dyrene trÌder frø ned Og det er grunden til, at kurset slür et

slag for afgrÌsningen, for den botaniske kvalitet af heden bliver større, nür husdyrene følger efter ilden, end nür de ikke gør. Maskindrift efterlader ofte lyngen i en monokultur uden det karakteristiske mosaiklandskab, som en velplejet hede udviser. *U VVHQGH InU RJ NY J KDU à HUH positive effekter. GrÌsningen bidrager i sig selv til at holde konkurrencestÌrke arter som for eksempel blütop nede. Men deres klove laver ogsü Q\WWLJ UDYDJH L MRUGRYHUà DGHQ PHOOHP lyngplanterne og trÌder plantefrø ned i jorden.

Mons Kvamme viser med støvlesnuden, at der under asken ligger friskt grønt mos, der ikke har taget skade af den kortvarige varme. Mosserne spÌrrer for den nødvendige frøforyngelse af lyngen, forklarer han.

Det vüde grønne mos er ogsü forklaringen pü, hvorfor dagens lille forsøgsafbrÌnding ikke blev optimal.

Det er ikke nok, at de tørre lyngkviste brÌnder. Bunden skal ogsü vÌre tør og futte af, forklarer han. Omvendt mü ilden ikke brÌnde ned i jorden, hvor den gør skade pü frø, rødder og dyreliv, men det er heller ikke noget problem, nür man brÌnder af om vinteren.

Et udfordrende hündvÌrk Selve afbrÌndingen er et hündvÌrk, som skal lÌres. Man har at gøre med voldsomme krÌfter, og Mons Kvamme understreger, at det krÌver büde indsigt, planlÌgning og stor tülmodighed at gennemføre kontrollerede afbrÌndinger. Er vejret ikke til det, mü man bare vente.

Sü snart genvÌksten pü det brÌndte areal begynder, kan man lukke grÌssende dyr pü arealet. Erfaringerne viser, at fürene foretrÌkker at grÌsse pü nyligt brÌndte arealer. Det er her, den bedste føde er.

Vejledende notering pĂĽ økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Ă˜kologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 934 kr.

Kg-reg.: 11 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 1.948 kr. Kg-reg.: 14 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Ă˜kologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Lyngheden antĂŚndes - her i vindretningen.

%XQGHQ HU YnG RJ LOGHQ InU NXQ ODQJVRPW IDW

Efter branden.

Branddaaskerne ko

MARK & STALD

10. april 2015 nr. 564

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

11

Hedelyngens faser AfbrÌnding gennemføres ca. hvert 15.-20. ür, nür veddannelsen tager over, og skuddene visner. ɝ ɝ ɝ ɝ

Pionerfase 0-6 ĂĽr Byggefase 6-15 ĂĽr Modning 15-25 ĂĽr Degenerering >25 ĂĽr, planterne visner, buske og trĂŚer tager over

SĂĽdan brĂŚnder man kontrolleret Den norske botaniker Mons Kvamme har arbejdet systematisk med hedepleje nord for Bergen siden 1992. Her er hans opskrift pĂĽ kontrolleret afbrĂŚnding: Éť

Éť

Éť

Éť Éť

Éť

LÌg en plan. Man skal vide hvor, der skal brÌndes, hvor stort areal, og hvordan man vil slukke branden igen. Ild er voldsomt. Hold hovedet koldt og følg planen.

BrĂŚnd aldrig i stĂŚrk vind. Vindstille og skiftende vind er heller ikke godt, for vinden er et redskab til at styre afbrĂŚndingen.

Hav det nødvendige mandskab – mindst syv personer - alle udstyret med branddaskere og viden om, hvordan de bruges.

Hav de nødvendige brandbÌlter. Brug gerne naturligt forekommende som veje og üer.

Forsøg at tÌnde en samlet ildfront. Ilden bevÌger sig fremad i kileform, og man kontrollerer den langs siderne og slukker alt bagud.

Sid vagt efter branden. Forlad aldrig et rygende areal.

m ikke i sving i dag.

BrĂŚndt sidste ĂĽr - friske skud er sat.

Med eller mod vinden Er arealet meget tørt, brÌndes mod vinden, ellers med vinden. Arealer med tørt grÌs brÌndes altid mod vinden. ɝ Modvindsbrand: Skal begynde ved et brandbÌlte, sü ilden ikke vender og løber den forkerte vej. ɝ Medvindsbrand: BrÌnd først et sikkerhedsbÌlte der, hvor ilden skal standse. Derefter sÌtter man ild i den modsatte ende.

MosaikbrĂŚnding AfbrĂŚnding af 2-3 ha er bedre end 20-30 hektar.

Det giver en gradvis og pletvis foryngelse af heden og har desuden den fordel, at man har naturligt forekommende brandbÌlter, nür man skal brÌnde de følgende ür. Frisk lyng brÌnder ikke.

FĂĽrene ĂŚder bĂĽde grĂŚs, lyng og urter.

Geeke Jonker er hollandsk biolog og nu vandrende fĂĽrehyrde i Vestjylland.

Hun vandrer med fĂĽrene otte timer hver dag.

Hyrden vandrer Geeke Jonker vandrer med stav og hyrdehund de vestjyske heder tynde i spidsen for hundredvis af fĂĽr NATURPLEJE: Berit Kiilerich pĂĽ LystbĂŚkgĂĽrd ved Ulfborg, har specialiseret sig i hedepleje med fĂĽr. Det er noget af en mundfuld, for hederne i omrĂĽdet er store og ligger som uindhegnet natur. Men det er der rĂĽd for, og som noget helt unikt herhjemme foregĂĽr plejen derfor med vandrende hyrde og hund. Berit hyrder selv men fĂĽr desuden hjĂŚlp af hollandske Geeke, der elsker sit noget specielle job.

Hun vandrer i al slags vejr med InUHà RNNHQ ² RJVn QnU GHW UHJQHU - Man tager regntøj pü, smiler hun og fortÌller, at lyn og torden faktisk er det eneste, hun ikke bryder sig om.

Otte til Ď?ire-job Arbejdsdagen begynder kl. otte og slutter normalt ved 16-tiden med, at fĂĽrene lukkes ind i en mindre natfold.

Det kan vĂŚre en permanent fold et sted pĂĽ den hede, de aktuelt grĂŚsser, eller det kan vĂŚre en midlertidig fold, som bliver sat op til lejligheden.

- Dagen forløber südan, at fürene først für lov at grÌsse nogle timer.

Nür jeg kan se, de begynder at stü og tygge lidt for meget drøv, samler hunden dem, og vi tager dem med til et nyt grÌsningssted. Her grÌsser de igen nogle timer, og sü für de – og jeg – lov at hvile, forklarer Geeke, VRP VOXWWHU GDJHQ DI PHG DW ÀQGH endnu en grÌsning inden turen gür til natfolden.

Om sommeren kan hun, hvis det HU PHJHW YDUPW ÀQGH Sn DW EHJ\QGH

DOOHUHGH NO ÀUH RP PRUJHQHQ Sü bliver arbejdsdagen selvfølgelig lÌngere, men det gør middagspausen ogsü, og sü tager jeg noget andet arbejde med herud, som jeg kan bruge tiden pü, forklarer hun.

Selve vandringen foregĂĽr med Geeke i spidsen med sin stav fulgt DI GHQ WÂ WSDNNHGH InUHĂ RN RJ PHG hunden bagerst.

FravĂŚlger økologien %HULW .LLOHULFKV InUHĂ RN YRNVHU VWÂĄW i takt med, at hun fĂĽr plejeaftaler med kommuner og private. I ĂĽr forYHQWHV Ă RNNHQ DW Qn PRGHUG\U Udfordringen er at fĂĽ økonomi i plejearbejdet, og til trods for at de lever et meget naturligt liv, er dyrene ikke økologiske. Det er for vanskeligt at kombinere med naturpleje pĂĽ den mĂĽde, Kiilerich udfører den. Hun er ikke den eneste, der opgiver at Ă˜mĂŚrke produktionen.

- Det er nĂŚsten umuligt for professionelle naturplejere med større besĂŚtninger at kombinere plejen med økologi. Der er sĂĽ meget administration forbundet med det, at GH Ă HVWH ODGHU Y UH VLJHU %MDUQH Hansen, der er konsulent i Ă˜kologisk Landsforening.

Alene at fü styr pü forskellige arealers status er et problem, for der er ofte et meget stort antal lodsejere. Hertil kommer, at man skal have økologisk vinterfoder uden for sÌsonen, hvilket ogsü volder kvaler. kmn@okologi.dk

12

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

10. april 2015 nr. 564

De sÌtter für pü andele Für pü andele skal skabe større kundeloyalitet og styrke fÌllesskab pü landet. En gruppe sjÌllandske füreavlere er güet i gang og hüber pü succes med konceptet NYTÆNKNING AF KAREN MUNK NIELSEN

Det er blevet populÌrt at købe fødevarer direkte hos landmanden, og for GH à HVWH InUHDYOHUH HU GHW KYHUGDJ at sÌlge slagtelam direkte fra gürden. Nu tager seks sjÌllandske füreavlere endnu et skridt og inviterer kunderne ind i maskinrummet. De tilbyder udefrakommende at købe DQGHOH L GHUHV InUHà RN Med en andel i hünden für man ikke kun et slagtelam og et skind pü hünden, nür sÌsonen er slut; man für ogsü mulighed for at deltage i arbejdet med fürene gennem üret, og gür man rundt med en lille füreavler i maven men hverken har gürd eller jord, er dette müske en mulighed for at leve noget af drømmen ud.

En hjÌlpende hünd Det forklarer Lisbeth FÌrch Gjerulff, Mørkøv, en af syv sjÌllandske füreavlere, som stür bag konceptet ’Andelsfür’, der lanceres pü Fürets Dag 4. april.

Hun er initiativtager til AndelsfĂĽr,

der har fĂĽet støtte fra Dyrenes Beskyttelse og Fonden for Ă˜kologisk Landbrug. ,GHHQ Ă€N KXQ HQ GDJ GHU VWRG nogle fremmede pĂĽ gĂĽrdspladsen, som ville gerne købe et fĂĽr men lade GHW EOLYH L Ă RNNHQ )RUVODJHW VDWWH udviklingen af AndelsfĂĽr i gang. I dag har hun to andelshavere, der kommer pĂĽ gĂĽrden.

- Men i de senere ĂĽr har jeg oplevet mange, som gerne vil oplĂŚres i at holde fĂĽr, og jeg vil rigtig gerne give min viden videre, siger hun.

Andelshaverne kan vĂŚre med ĂĽret rundt til forskellige opgaver omkring fĂĽrene: klipning, lĂŚmning, hegning, vejning etc. Det er landmanden, der bestemmer hvilke opgaver, andelshaverne kan vĂŚre med til, og andelshaverne kan vĂŚlge til og fra.

Opgaver üret rundt Med Andelsfür hüber füreavlerne, de kan vÌre med til at skabe mere liv pü landet og formidle fødevarernes historie. Kunderne kan fü indsigt i konkret fürepasning og dyrevelfÌrd – ja ligefrem vÌre med til at sikre dyrevelfÌrden, mener Janni Holmager Hansen, HolbÌk.

Lisbeth FÌrch Gjerulff er en af initiativtagerne til andelsfürene. I øjeblikket deltager syv fürealere, hvoraf seks er økologer. Foto: Anette Eckholt Hun har allerede erfaring med at invitere omverdenen ind pü Fjordgürden ved HolbÌk. Gürden er ’skolegürd’ og tager imod skoleklasser og børnehaver til rundvisninger og aktiviteter.

- For mig er det vigtigt at formidle, hvor fødevarerne kommer fra, og andelsfür passer godt sammen med vores Haver til Maver-koncept, hvor skoleklasser dyrker deres egne grønsager, siger hun.

Tror pü et marked De syv füreavlere tror pü, der er et marked for kød med oplevelser, og at für pü andele giver loyale kunder og samtidig synliggør de mindre producenter. Det kan vÌre svÌrt at fü god økonomi i en lille produktion, men für

pĂĽ andele kan mĂĽske vĂŚre en vej.

- Men det vigtigste er, at vi kan give vores viden videre til andelsha-

verne og pĂĽ den mĂĽde knytte dem tĂŚttere til produktionen, siger Lisbeth FĂŚrch Gjerulff.

Om AndelsfĂĽr Konceptet AndelsfĂĽr, der er udviklet med støtte fra Dyrenes Beskyttelse og Fonden for Ă˜kologisk Landbrug, lanceres her i forĂĽret. Pt. deltager syv sjĂŚllandske fĂĽreavlere, heraf seks økologiske. En hjemmeside, www.andelsfaar.dk, er under opbygning.

En andel koster 3.400 kr. og indeholder: ɝ Ret til at følge et givent für ɝ Ret til et levende lam eller et slagtet men ikke parteret lam ɝ Ret til et lammeskind, der ikke er garvet ɝ Ret til at deltage i aktiviteter pü gürden ɝ Ret til at deltage gratis eller til reduceret pris i events pü gürden eller til events uden for gürden

Ă˜kologer sĂŚtter nyt avlsmĂĽl for søer I forskningsprojektet VIPiglets formulerer økologiske svineproducenter og forskere sammen et nyt avlsmĂĽl for søer til økologisk produktion En ud af tre pattegrise i den danske økologiske svineproduktion dør før fravĂŚnning.

Det skyldes blandt andet, at hver VR I¥GHU à HUH JULVH HQG GHQ NDQ passe, og at disse grise samtidig er smü og svage. Den høje pattegrisedødelighed er en barriere for at opnü en højere vÌkstrate i økologisk svineproduktion.

Derfor er der brug at forbedre det genetiske potentiale i søerne, og det bliver der arbejdet med i forskningsprojektet VIPiglets. Det I¥UVWH VNULGW HU DW GHÀQHUH KYLONH egenskaber, som man prioriterer at forbedre, og det bliver gjort sam-

men med et udvalg af økologiske svineproducenter.

Den gode økologiske so I VIPiglets har vi undersøgt de økologiske svineproducenters holdninger til avlsmülene, og det viser sig, de prioriterer høj kuldstørrelse ved fravÌnning hos søerne højt.

Men store kuld er kun positivt, hvis soen ogsü kan passe grisene, sü der er en lav dødelighed. Det er overordentligt vigtigt af hensyn til dyrevelfÌrden i besÌtningen, og for de økologiske svineproducenter er det i høj grad vigtigt at vise, de ikke kun tÌnker pü økonomi, men ogsü pü dyrevelfÌrd og forbrugernes vurdering.

Undersøgelsen i VIPiglets viser, at de økologiske svineproducenter af to ürsager ønsker en lidt anden so end de konventionelle kolleger.

For det første kan nogle egenskaber vÌgtes anderledes pga. etiske og dyrevelfÌrdsmÌssige egenskaber.

For det andet er de økonomiske betingelser anderledes. Sammenlagt betyder det, at den so, der passer bedst i økologisk produktion, er en anderledes so end den, der passer bedst under konventionelle forhold.

Behov for en ny so-linje 'HW HU HQ XGIRUGULQJ DW ÀQGH HJQHGH so-linjer til de økologiske betingelser. I øjeblikket er den økologiske svineproduktion i Danmark primÌrt baseret pü søer, der er meget frugtbare og leverer mange levendefødte grise.

Men pattegrisene er lidt smü og kan hurtigt tabe varme eller have VY UW YHG DW ÀQGH HQ SDWWH 'HUIRU er pattegrisedødeligheden uacceptabelt høj pü økologiske bedrifter.

'HU HU à HUH PXOLJH DYOVP VVLJH løsninger pü udfordringen. Den hurWLJVWH HU DW ÀQGH HQ SDVVHQGH UDFH eller linje et andet sted. Der er gjort enkelte tiltag i den retning, men i øjeblikket er det lidt usikkert, om

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I Ă˜KOLOGISK JORDBRUG OG FĂ˜DEVARESYSTEMER

Af Anders Christian Sørensen, Institut for MolekylÌr Biologi og Genetik, Aarhus Universitet

PDQ NDQ ÀQGH HQ DQGHQ UDFH GHU er bedre under de danske økologiske betingelser.

International indsats ville rykke En mere langsigtet avlsmÌssig løsning er at udvikle en selvstÌndig økologisk so-linje ved at bruge det nye økologiske avlsmül. Et selvstÌndigt avlsarbejde er dog meget dyrt, sü et südant projekt vil formentlig krÌve samarbejde mellem ¥NRORJLVNH VYLQHSURGXFHQWHU L à HUH lande.

Et billigere alternativ er at bruge det økologiske avlsmül til at udpege

de bedste konventionelle orner til brug i de økologiske besÌtninger.

Dette vil dog ikke have helt den samme gennemslagskraft. Til gengÌld er det forholdsvis billigt og muligt at gennemføre med lidt velvilje fra KS-stationerne.

LĂŚs mere om det ICROFS koordinerede Organic RDD 2 projekt pĂĽ: http://icrofs.dk/forskning/danskforskning/vipiglets/

10. april 2015 nr. 564

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

13

MAD & MARKED PĂ… MARKEDET AF RIKKE GRĂ˜NNING, PROJEKTLEDER FOODSERVICETEAMET, Ă˜KOLOGISK LANDSFORENING

LANGTIDSHOLDBAR OMLÆGNING En økologisk omsÌtning pü nÌsten en milliard kroner og nu 1000 økologiske spisemÌrker. Igen er der sat tal pü økologiens fremdrift i foodservice-branchen, og den er ikke til at tage fejl af. Hjulene drejer for alvor nu, og det vil de fortsÌtte med. For økologisk køkkenomlÌgning er langtidsholdbar.

Jeg tror pü, at fremtidens køkkener i langt højere grad vil holde fokus pü, hvor de ønsker at nü hen, og hvad de tror pü, fremfor pü budgetter og sparerunder, nür de trÌffer deres beslutninger. Det er de allerede godt i gang med.

Selvom landets køkkenfolk aldrig bliver fredet for besparelVHU ODGHU GH VLJ LNNH VWRSSH 9L K¥UHU L ¥MHEOLNNHW IUD à HUH offentlige køkkener, som insisterer standhaftigt pü at fortsÌtte med udviklinJeg tror, gen af økologiske og bÌreat de dygtige løsninger, selvom køkkener, de har füet økonomiske der har füet vÌkket lussinger. Vi ser, at køkkenerne er büde kreative deres faglige stolthed, og dygtige til at fü enderne bliver meget svÌre til at nü sammen i deres at ’tvinge’ tilbage til kamp for at fü mere økolokøbefrikadeller og gi inden for budget.

“

frosne grøntsager.

Jeg tror, at de køkkener, der har füet vÌkket deres faglige stolthed, bliver meget svÌre at ’tvinge’ tilbage til købefrikadeller og frosne grøntsager. Og de køkkenfolk, der KDU UHà HNWHUHW RYHU G\UHYHOI UGHQ L ODQGEUXJHW JUXQGYDQGVforurening, biodiversitet, bidød og cocktaileffekter, kan ikke bare vende tilbage til at bruge konventionelle varer. Den viden, de har füet, kan de ikke glemme igen.

Derfor ser vi det ogsü som Foodservice-teamets fornemmeste opgave at formidle og oplyse om økologi pü en müde, sü det gür i hjertet, og ikke bare er et spørgsmül om at vÌlge til og fra alt efter økonomi og tidens trends.

Samtidig ser vi en vigtigt opgave i at sikre dialog mellem køkkenerne og de økologiske landmÌnd. Der bliver behov for en større økologisk produktion til at dÌkke den stigende efterspørgsel, der ogsü gør sig gÌldende for büde dagligvarehandlen og eksportmarkederne. De populÌre økologiske rüvarer kan blive en mangelvare i fremtiden, hvis vi ikke i tide kommer i gang med at producere mere.

-HQVHQ¡V .¥NNHQ HU NODU PHG ¥NRORJLVN VSDUHULEV RJ VYLQHÀOpW VRP L I¥UVWH RPJDQJ EOLYHU VROJW L &RRSV N GHU

Første økologi fra Jensen’s Coop lancerer de populĂŚre spareribs fra Jensen’s Køkken i en økologisk udgave KĂ˜D AF JAKOB BRANDT

De populÌre spareribs fra Jensen’s KøkNHQ KDU JLYHW ÀUPDHW HQ PDUNHGVDQGHO Sn det danske marked for spareribs, som ligger tÌt pü 70 procent. Men den positive salgsudvikling for økologien er ikke güet ubemÌrket hen for Struer-virksomheden, som nu gür efter at fü en bid af det voksende detailmarked for økologiske fÌrdigretter.

Firmaet er grundlagt og ejet af Palle Skov Jensen. Han er nok bedre kendt som arkitekten bag Jensen›s Bøfhus, som i dag driver 34 restauranter i Danmark.

Efter et lÌngere udviklingsarbejde, der er foregüet i tÌt samarbejde med Coop, kan kÌderne Kvickly, SuperBrugsen og Irma i nÌste uge lancere to økologiske kødretter fra Jensen’s Køkken.

Det drejer sig om en økologisk udgave af den klassiske spareribs med barbecuemarinade og et helt nyt produkt i form af ¥NRORJLVN VYLQHÀOHW VRP RJVn V OJHV med en pose barbecue-marinade, der skal pensles pü kødet, inden det steges fÌrdigt i ovnen.

Vil med pü økologisk bølge Dermed für travle familier to nye bud pü det nemme aftenmültid, hvor de ikke be-

Det begyndte med bøffer ɝ Jensen›s Køkken blev stiftet i 1997. De første ür var hovedopgaven at levere bøffer til Jensen›s Bøfhus, men gennem ürene har Jensen›s Køkken udviklet sig til en betydelig leverandør af forskellige fødevareprodukter til detail- og cateringmarkedet i büde ind- og udland. ɝ Produkterne: saucer, spareribs, kyllingeprodukter, fÌrdigretter, marinader, hotwings og dressinger.

høver at gü pü kompromis med ønsket om at undgü konserverings- og tilsÌtningsstoffer, og salgsdirektør Christian Nielsen fra Jensen’s Køkken har store forventninger til salget.

- Vi har lĂŚnge haft en ambition om at udvikle vores barbecue-kategori, og de nye produkter er udviklet i tĂŚt samarbejde med Coop, som har en interesse i, at produkterne fĂĽr en pris, som er attraktiv for mange forbrugere, siger han.

Efter de seneste ürs vÌkst i det økologiske salg, er økologien blevet indarbejGHW VRP HQ IDVW GHO DI ÀUPDHWV IUHPWLGLJH strategi.

- Med den store opmÌrksomhed, der er omkring økologien, kan vi se et behov for at kunne tilbyde produkter til de for-

brugere, der foretrÌkker et økologisk alternativ, siger Christian Nielsen.

Intens produktudvikling Rüvarerne bliver købt hos Friland eller fra en tysk leverandør. Hos Jensen’s Køkken bliver øko-kødet marineret og stegt i tre kvarter, inden det bliver vakuumpakket i Ìsker med 500-550 g.

Jensen’s Køkken rüder over moderne produktionsfaciliteter i Struer, der dÌkker mere end 9.200 kvm. En del af pladsen bliver brugt til produktudvikling, og for produktudvikler Marie Ahlburg har det isÌr vÌret en spÌndende udfordring at udvikle den produktionsmetode, som kan sikre mindst tre ugers holdbarhed pü de økologiske produkter.

- Vi har testet mindst 12 forskellige metoder, inden vi fandt den rigtige løsning, siger Marie Ahlburg.

Mere økologi er pü vej 'HW WRJ GHULPRG LNNH ODQJ WLG DW ÀQGH GHQ rigtige smag, som ligger tÌt op ad de konventionelle spareribs.

- Jeg synes faktisk, at de økologiske spareribs smager mindst lige sü godt som de konventionelle, siger Marie Ahlburg.

Oprindeligt var det meningen at Jensen’s Køkken ville lave et økologisk mørbrad-produkt, men usikkerhed om rüvareforsyningen betød, at valget faldt pü VYLQHÀOHW RJ Marie Ahlburg kan formentlig se frem til nye udfordringer, da Jensen’s Køkken SODQO JJHU DW ODQFHUH à HUH ¥NRORJLVNH produkter i fremtiden.

14

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

10. april 2015 nr. 564

Mültidskasserne har udviklet sig til et stort hit hos kunderne, og Aarstiderne er nødt til at etablere et større pakkeri for at følge med efterspøgslen efter nemme, økologiske mültidsløsninger.

Masser af medvind for Aarstiderne Med et overskud pü 21,5 mio. kr. gav 2014 den hidtil bedste bundlinje for den økologiske abonnementsordning, som planlÌgger at bygge et nyt pakkeri i Barrit NETHANDEL AF JAKOB BRANDT Rekordoverskud, planer om nyt pakNHUL WLO PLR NU RJ à HUH DQVDWWH Efter et succesrigt 2014, er der masser af optimisme at spore hos Aarstidernes adm. direktør, Anette Hartvig Larsen.

Selskabet har netop offentliggjort sit hidtil bedste resultat. Det seneste ür voksende omsÌtning til 367,5 mio. kr., og salget af kasser med økologiske fødevarer gav et overskud pü 21,5 mio. kr. Det er nÌsten dobbelt sü stort som i 2013, og det er ikke mindst salget af de populÌre mültidskasser, som giver Aarstiderne ekstra medvind.

- Vi har ramt lige ned i et kĂŚmpe behov, siger Anette Hartvig Larsen.

Tidligere har Aarstiderne ofte opgjort vĂŚksten i antallet af kasser, men det tegner ikke lĂŚngere det reelle billede.

- Nür man tÌnker pü, at mültidskasserne typisk koster dobbelt sü meget som grøntsagskasserne, siger det samlede antal af kasser ikke sü meget om, hvordan det gür, siger Anette Hartvig Larsen.

I hendes optik skal Aarstidernes succes heller ikke kun mĂĽles i penge.

- Vi vil noget med økologien. Hos RV HU GHU à HUH EXQGOLQMHU IDVWVOnU

vi ind i nogle kvalitetsproblemer. Det vil vi ikke risikere at gøre igen, siger direktøren.

Efter hendes vurdering er Aarstiderne i dag klÌdt langt bedre pü til at klare de udfordringer, som løbende dukker op pü et marked i konstant udvikling.

- NĂĽr man vokser, skal man passe pĂĽ ikke at blive bange for sin egen skygge og glemme evnen til at tĂŚnke nyt.

Anette Hartvig Larsen.

Hun lĂŚgger dog ikke skjul pĂĽ, at den nuvĂŚrende udvikling giver nye muligheder for selskabet.

Alle processer kører bedre OmsÌtningen voksede i 2014 med 67 mio. kr., men et øget salg til selskabets mange faste kunder er langt fra hele forklaringen pü den forbedrede bundlinje.

Ifølge direktøren er den øgede indtjening i lige sü høj grad en konsekvens af ’et langt sejt trÌk’, hvor $DUVWLGHUQH L N¥OYDQGHW Sn À QDQVNUL sen har etableret nogle mere rationelle arbejdsgange rundt om i hele organisationen. Det betyder, at administrationen, logistikken, avlerne og pakkeriet i dag har fundet ind i et bedre og mere effektivt samarbejde.

- Vi har knoklet for at fü alle processer til at køre bedre, og vi er blevet bedre til alle discipliner.

Det tilskriver hun ikke mindst, at virksomheden efterhĂĽnden rummer mange ansatte, som har vĂŚret

Aarstidernes omsĂŚtning 400 mio. kr.

300 200 100 0

2012

2013

2014

Aarstidernes resultat 25 mio. kr.

20 15 10 5 0 2012

2013

2014

Anette Hartvig Larsen glÌder sig over at Aarstiderne igen har füet økonomisk rüderum til at udvikle virksomheden.

PHG L PHUH HQG WL nU 'HW KDU Dà HMUHW masser af rutine, som nu er med til at holde virksomheden pü rette spor, og ifølge Anette Hartvig Larsen er det mindst lige sü nødvendigt med en stram styring af aktiviteterne i en periode med stor vÌkst som i tider med tilbagegang.

- Sidst, vi oplevede stor vÌkst, løb

Nyt pakkeri og Ď?lere ansatte - Vi er selvfølgelig glade for, at 2014 gav sĂĽ godt et resultat, at vi har rĂĽd til at investere i fremtiden. NĂĽr vi skal vokse, fĂĽr vi god brug for pengene, sĂĽ det er dejligt, at vi har formĂĽet at fĂĽ bundlinjen med, siger Anette Hartvig Larsen.

Fremgangen har skabt trĂŚngsel pĂĽ pakkeriet i Barrit, og Aarstiderne planlĂŚgger derfor at investere 40 PLR NU L HW VWÂĄUUH SDNNHUL PHG Ă HUH og lĂŚngere pakkelinjer. Det skal give plads til de mange ekstra produkter, som indgĂĽr i mĂĽltidskasserne.

Ny leverandørportal - Der er tale om lidt af en kÌdereaktion, nür vores kokke hver uge laver 130 nye opskrifter, siger adm. direktør Anette Hartvig Larsen.

For at nü det hele, bliver opskrifterne og de første kasser pakket før alle ugens bestillinger er landet i mailboksen, og ifølge direktøren er der hver uge tale om et større puslespil, da de enkelte kasser kan bestilles i forskellige størrelser. Det er derfor ikke mindst en konstant udfordring at sikre, at der er rüvarer nok til at opfylde efterspørgslen.

For at lette processen har Aarstiderne etableret en ny leverandørportal, hvor avlerne hver uge meddeler hvilke produkter, de kan byde ind med i den pügÌldende uge. Det giver medarbejderne et langt bedre overblik over rüvareforsyningerne, og portalen er et godt eksempel pü en af de forbedringer, som har vÌret med til at skabe en bedre bundlinje.

- Vi kan ikke vĂŚre i de nuvĂŚrende rammer, og vi har lavet tegninger til et nyt pakkeri, som vi gĂĽr i gang med at bygge, nĂĽr vi har fĂĽet de sidste godkendelser fra kommunerne, siger Anette Hartvig Larsen.

3n PHGDUEHMGHUVLGHQ À JXUHUHU der tÌt ved 200 navne pü lønningslisten. Samlet svarer det til ca. 130 fuldtidsstillinger, men Anette Hartvig Larsen oplyser, at det er nødvendigt at opnormere büde i Barrit og pü Krogerup.

- Samlet skal vi nok ansĂŚtte yderligere 20 medarbejdere, og vi er godt pĂĽ vej.

TÌt kontakt til kunderne Lange aftaler med de økologiske producenter er hovedürsagen til, at Aarstiderne indtil videre ikke har mÌrket, at der i kølvandet pü Coops nye prispolitik er blevet mere rift om de økologiske grøntsager.

- Jeg hĂĽber, at vi har sĂĽ tĂŚtte relationer til avlerne, sĂĽ de ogsĂĽ vil levere til os i fremtiden. Det mĂĽ vĂŚre sjovere at dyrke til nogen, hvor avlerne fĂĽr tilbagemeldinger fra kunderne om, at deres produkter smager vildt godt. Den kontakt fĂĽr de ikke, hvis de leverer til et supermarked, siger Anette Hartvig Larsen.

Hun hÌfter sig samtidig ved, at Aarstiderne er ved at udvikle sig til en vigtig distributionskanal for enkeltproducenter som Kiselgürden og Nørregürden, og til sommer følger en kasse med økologi fra Samsø.

IdĂŠrigdommen har aldrig fejlet noget, og det er vanskeligt at spĂĽ om, hvad der bliver Aarstidernes nĂŚste kassehit.

- Det er svĂŚrt at forudse, men der er en masse boblere, siger Anette Hartvig Larsen.

MAD & MARKED

10. april 2015 nr. 564

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

15

Coop er mest bÌredygtig BRANDING: Irma, SuperBrugsen og Kvickly er ifølge danske forbrugere de mest bÌredygtige brands, skriver Markedsføring.

Det fremgür af en undersøgelse fra Sustainable Brand Index, som har spurgt 27.000 forbrugere i Norge, Sverige, Danmark og Finland om deres syn pü bÌredygtigheden i forhold til over 700 brands.

Danskerne satte Irma pü en førsteplads, som den bedste til at drive en bÌredygtig og miljøvenlig forretning og til at tage socialt ansvar. Pü anden- og tredjepladsen kom SuperBrugsen og Kvickly.

- Irmas topplacering er temmelig sigende for det enorme arbejde, de har investeret i deres varemÌrke. Årsagerne er kÌdens skarpe fokus pü økologiske levnedsmidler samt erklÌrede mülsÌtning om 50 procent økologi i løbet af ti ür, siger Erik HedÊn, adm. direktør for Sustainable Brand Insight.

Søris gifter sig med Coop Grøntsagsproducent og pakkeriejer Jan Algreen indgür et langsigtet strategisk samarbejde om levering af lokal økologi til Coops butikker i Storkøbenhavn

PARTNERSKAB TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Efter nogle ür, hvor Søris har haft vanskeligt ved at tjene penge, har pakkeriejer og økologisk grøntsagsproducent Jan Algreen lavet et strategisk samarbejde med Coop.

Fremover bliver Søris og pakkeriets nÌrmeste samarbejdspartnere leverandører af grøntsager til alle Coopbutikker i Storkøbenhavn. Aftalen markerer samtidig et farvel til 18 ürs samhandel med Netto-kÌden, men Jan Algreen frygter ikke, at Søris bliver mere sürbar ved at binde sig til at lÌgge alle grøntsager i den samme kurv. TvÌrtimod übner aftalen for helt nye perspektiver for Søris, som ikke kun satser pü detailhandel.

- Sammen med SkiftekĂŚr Ă˜kologi, Skyttes Gartneri og NørregĂĽrd har vi opbygget et meget stĂŚrkt foodservicesalg, som stĂĽr for tĂŚt pĂĽ 50 procent af omsĂŚtningen pĂĽ Søris, og den forretning fortsĂŚtter, siger Jan Algreen.

Netop leverancerne til nogle af ODQGHWV ÀQHUH UHVWDXUDQWHU HU PHG WLO at sikre udviklingen af nye produkter,

som siden ofte lander pĂĽ hylderne i dagligvarebutikkerne.

Samarbejde følger tre spor - Aftalen med Coop har tre hovedspor. For det første skal vi levere lokale økologiske grøntsager, mel og andre produkter fra Søris til alle hovedstadens butikker pü tvÌrs af Coop-kÌderne, siger Jan Algreen.

Det andet hovedspor handler om DW XGYLNOH à HUH IRUDUEHMGHGH SURGXNWHU pü basis af rüvarer fra Søris.

- Der er grÌnser for, hvor mange nye grøntsager, vi kan blive ved med DW ÀQGH RJ L VWHGHW IRU DW YHQWH Sn HQ stribet gulerod skal vi arbejde videre med at udvikle forskellige fÌrdigretter til Coop, siger Jan Algreen.

Ambitionen om at udvikle nye produkter pü basis af vores egne rüvarer har vÌret en del af Søris’ strategi i à HUH nU 6¥ULV KDU VLW HJHW PHOVRUWLment, og allerede i 2014 begyndte Jan Algreen at levere grøntsager til produktion af supper hos Cofoco pü Amager.

Partnere skal lave fĂŚrdigretter Det er planen, at andre typer af fĂŚrdigretter skal produceres ude i byen.

Pü den müde slipper Søris for store investeringer i specialmaskiner og kan hurtigt sadle om, hvis et produkt ikke sÌlger som forventet.

- Tanken er, at vi skal udvikle vores produkter via nye partnerskaber, sü vi selv slipper for at stü med hürQHW RJ à LVHU ODQJW RS DG Y JJHQ 9L har allerede lavet et partnerskab med Lammefjords Grønt, som snart er klar til at lancere et sortiment af skrÌllede og revne rodfrugter i pak-

Jan Algreen fra Søris ser store perspektiver i aftalen med Coop.

Royal hjÌlp til eksporten Flere gürde er med Søris samarbejder tÌt med büde Svanholm Gods samt Stubberupholm og Arnakke pü Lammefjorden, som alle kommer til at levere grøntsager til det nye Coop-samarbejde.

ning pĂĽ 1-5 kg, siger Jan Algreen.

I første omgang er rodfrugterne beregnet til foodservicebranchen, men pü lÌngere sigt hüber Jan Algreen, at det vil vÌre muligt at udvikle produkter, som ogsü kan sÌlges i detailhandlen.

Coop bliver ikke medejer Som det tredje og sidste ben har parterne besluttet at etablere et fÌlles selskab, der skal udvikle et oplevelsesunivers omkring Søris. Det

har til hensigt at forkorte afstanden mellem produktion af rĂĽvarerne og forbrugerne.

Der er derimod ikke tale om en Gram Slot-model, hvor Rema 1000 er blevet medejer.

- Coop er ikke med i aktieselskabet Søris A/S og har ikke noget med driften eller salget at gøre. Bygningerne og jorden er stadig personligt ejet af mig, siger Jan Algreen.

David og Goliath - Det er selvfølgelig vemodigt at forlade Netto efter sü mange ür, men vi mütte erkende, at det var vanskeligt at komme ind med andet end gulerødder, og nür man leverer til private label, er man for nem at skifte ud.

Før løb jeg lidt i bulkmaskinen. Det er ikke sÌrligt inspirerende. Nu für 6¥ULV HQ PHJHW VNDUSHUH SURÀO 9Rres udfordring bliver, at vi stadig er en meget lille virksomhed, som har fundet en meget stor partner.

Jan Algreen og Coop danner fÌlles selskab Søris og Coop danner fÌlles selskab Søris Oplevelser ApS skal fü produkter og oplevelser til at spille sammen En million kr. Sü mange penge skyder büde Jan Algreen og Coop ind i et nyt fÌlles selskab, som skal stü for det tredje ben i samarbejdet mellem Coop og Søris.

Hovedformület med selskabet er at videreudvikle Søris som et oplevelseslandbrug, hvor kunderne kan komme ud at se, hvordan grøntsa-

gerne bliver dyrket.

- Coop vil gerne kunne fortÌlle hele historien, og vi vil gerne producere økologisk og vise, hvor varerne kommer fra, siger Jan Algreen.

Han kan i de kommende ĂĽr se frem til at fĂĽ besøg af et stort antal af Coops medlemmer pĂĽ gĂĽrden, der ligger mellem Slangerup og Ă˜lstykke - en god halv times kørsel fra København.

9L KDU JHQQHP IHP nU DUEHMGHW mĂĽlrettet for at brede vores historie ud.

Nu skal Søris Oplevelser udbygge besøgsgürden, og skal lave en fÌl-

les ramme for besøg i markerne, høstmarked og kokkeevents. I den forbindelse skal der indrettes parkeringspladser, infotavler, toiletter, udekøkken og en lille cafÊ m.m.

Ideel partner for Coop )RRGGLUHNW¥U -HQV 9LVKROP IUD &RRS glÌder sig over samarbejdet: - Aftalen er indgüet i forbindelse med vores madmanifest, Sammen om bedre mad, der handler om at XGYLNOH GDQVN PDGNXOWXU 9L KDU YDOJW Søris, fordi vi dermed kan fü mange lokale og økologiske varer, som er to centrale omrüder i vores manifest -

og fordi placeringen i NordsjÌlland gør det muligt for vores mange medlemmer i Storkøbenhavn at komme tÌt pü produktionen.

Ifølge Jan Algreen bliver Søris pü ingen müde en lukket klub for Coopmedlemmer. Gürden vil stadig vÌre üben for alle de lokale kunder, men nogle af de planlagte Coop-events vil blive brugerbetalt.

- Det er güet meget stÌrkt, siden vi begyndte at forhandle med Coop i december, men hvis man ser pü, hvad Søris stür for og indholdet af Coops nye Madmanifest, er der stor overensstemmelse, fastslür Jan Algreen.

EKSPORT: Den tyske dagligvareN GH %DVLF ODQFHUHU à HUH ¥NRlogiske produkter fra Danmark, nür kronprinseparret besøger Hamborg og Mßnchen midt i maj.

Pü sidste arbejdsdag før püske var interesserede virksomheder med netvÌrket Bio aus Dänemark pü tur til den rent økologiske supermarkedskÌde Basic’s hovedkontor i Mßnchen.

- Det gik super godt. Basicfolkene var begejstrede og vil tage produkter fra mindst fem virksomheder ind i en testperiode, der begynder 18. maj; dagen før kronprinseparret kommer til Tyskland, fortÌller Bio aus Dänemarks projektleder Malene Aaris.

Kampagne fĂĽr sloganet ’BioGenuss aus dem KĂśnigreich!’ â€™Ă˜ko-delikatesser fra kongeriget!’

Summerbird indretter eget risteri pü Fyn CHOKOLADE: Indretning af eget risteri pü 1.000 kvadratmeter giver den økologiske chokoladeproducent Summerbird mere kontrol over produkt og smag. Byggeriet begynder efter püske pü fabrikkens grund ved Assens.

- I dag laver vi allerede vores egen chokolade, men vi laver den ud af bønner, som er blevet ristet ude pü plantagerne. For at sikre kvaliteten af vores chokolade vil vi riste vores egne bønner.

Pü den müde für vi styr pü hele fødekÌden - fra rü bønne til chokolade, siger grundlÌgger og administrerende direktør, Mikael Grønlykke, til fyens.dk.

16

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

10. april 2015 nr. 564

Joachim Skaaning t.v. ser frem til, at Niels & Grete für brune høns, sü de kan levere  J L à HUH VW¥UUHOVHU RJ IDUYHU og kunderne i Salling kan fü lige det Ìg, de ønsker.

Foto: Morten Telling

Nu für burÌg baghjul BurÌgget er under voksende pres, og hver femte Ìg, der bliver solgt i detailhandlen og til foodservice, er i dag økologisk ÆG AF JAKOB BRANDT Generelt gür det godt for Ìgbranchen. Salget af skalÌg voksede i 2014 med knap tre procent og udgør 60,2 mio. kg. Det er 14. ür i trÌk, at GHU WULOOHU à HUH  J QHG L GDQVNHUQHV indkøbskurv, men for de landmÌnd, som gennem de seneste ür har investeret i anlÌg til produktion af burÌg, er der ikke meget at glÌde sig over i den nye statistik, som Fødevarestyrelsen har lavet pü basis af indberetninger fra pakkerierne.

Heraf fremgür det, at indvejningerne af burÌg i 2014 faldt med 3,6 pct. til 32,8 mio. kg. Den udgør nu 53,8 pct. af den samlede indvejninger. Samtidig faldt salget af burÌg med seks procent til 25,3 mio. kg.

De udgør dermed kun 48,5 pct. af det samlede salg, og ifølge Jørgen Nyberg Larsen, sektorchef i branchesekretariatet hos Landbrug & Fødevarer, er det første gang i mere end 35 ür, at salget af burÌg udgør under halvdelen af det samlede salg.

Lyt til markedet Han er ikke i tvivl om, at det er den vedholdende kritik af dyrevelfÌrden i burhønseproduktionen, som er hovedürsagen til de faldende salgstal, og han ser umiddelbart ingen tegn pü, at udviklingen vender. Hans opfordring til producenterne er derfor enkel.

- De skal lytte til markedet, siger Jørgen Nyberg Larsen.

Efter hans vurdering vil burÌgsalget formentlig fortsÌtte med at falde, mens skrabeÌgget p.t. ligner den største vinder.

Alene i 2014 voksede salget med 20,8 pct., mens økologisalget gik

frem med 11,7 pct. Det betyder, at nÌsten hvert fjerde Ìg kommer fra en skrabehøne, mens godt hver tfemte Ìg bliver lagt af en økologisk høne.

Sverige fylder hullerne En stor del af det hastigt voksende forbrug af skrabeÌg blev dog sidste ür dÌkket via øget import fra Sverige, men der var ogsü tale om en betydelig import af økologiske Ìg.

- Det har vÌret nødvendigt for at efterkomme efterspørgslen, fordi salget af økologiske Ìg stort set svarede til indvejningerne, og der er jo som bekendt en vis frasortering grundet knÌkÌg, snavsede Ìg m.m., skriver Jørgen Nyberg Larsen i det nye nummer af fagbladet Dansk ErhvervsfjerkrÌ.

Flere Ď?irmaer dropper burĂŚg Det er bĂĽde den private forbruger og kendte mĂŚrkevarevirksomheder, som i stigende grad takker nej til de udskĂŚldte burĂŚg, oplyser dyrerettighedsorganisationen Anima i en pressemeddelelse.

Sammen med Dyrenes BeskytWHOVH KDU $QLPD JHQQHP Ă HUH nU

agiteret kraftigt for at udfase burĂŚg.

I 2013 droppede chokoladeproducenten Toms burĂŚg i sine produkter.

Siden da har Anima arbejdet pü at fü à HUH YLUNVRPKHGHU WLO DW I¥OJH VDPPH spor, og senest har Lagkagehuset og Magasin droppet Ìg fra burhøns.

Hos Magasin betyder det blandt andet, at man for fremtiden vil kunne N¥EH à ¥GHEROOHU XGHQ EXU J L VWRUmagasinets chokoladeafdeling. I stedet er Magasin güet over til at bruge økologiske Ìggehvider.

Andre virksomheder, der har sagt nej til burÌg, er Brdr. Price, Løgismose, Meyers, Svansø, Irma, Hellmann’s, Summerbird og Arla.

- Vi oplever en stigende bevidsthed om de forfÌrdelige forhold, burhøns lever under, hvor dyrene er stuvet sammen pü alt for lidt plads. )OHUH RJ à HUH YLUNVRPKHGHU HUNHQGHU deres ansvar, og vi arbejder for, at den positive udvikling fortsÌtter, siger kampagnechef i Anima, Lina Lind Christensen.

Hun glÌder sig over, at et voksende antal producenter og butikker har taget skridtet videre ved ogsü at udfase de burÌg, som kunden ofte für med i forarbejdede fødevarer.

Salget af ĂŚg i detail og foodservice 2014 Ă˜kologiske ĂŚg 22,2 %

BurĂŚg 48,5 %

Frilands ĂŚg 5,4%

SkrabeÌg 24 % Kilde: Fødevarestyrelsen

Niels & Grete kan ikke følge med Beslutningen om at etablere eget gürdpakkeri var den helt rigtige løsning for Niels og Grete Riis Nogle af de producenter, som nyder godt af det øgede salg af økologiske Ìg, er parret bag gürdÌgget Niels & Gretes Æg, som Føtex, Bilka og DøgnNetto har solgt i et par ür.

- Det gĂĽr forrygende. Vi har manglet ĂŚg det seneste halvandet ĂĽr og NXQQH VÂ OJH PDQJH Ă HUH KYLV YL gjorde mere for det, siger Niels Riis.

Den ürlige produktion pü Hinge Søgürd mellem Hadsten og Randers ligger pü syv mio. Ìg, men i slutningen af üret øger Niels og Grete Riis antallet af høns fra 24.000 til 36.000, nür de tager en stald i brug, som de har indrettet i en svinestald pü en nabogürd, som parret har købt og er ved at omlÌgge til økologi.

For tre ür siden skabte de rammerne for et nyt Ìg-koncept, som skulle skabe en større indtjening pü den økologiske bedrift, ved at gü uden om de etablerede pakkerier.

Den helt rigtige beslutning Hinge Søgürd blev allerede omlagt til økologi i 1997, men det var først i 2012, de opsagde kontrakten med pakkeriet Hedegaard Foods og etablerede et ’hündholdte gürdpakkeri’, hvor de selv beholder den ekstra avance, som det giver at springe et led over.

For dem har det vist sig at vÌre en bedre forretning at producere lidt fÌrre Ìg til en højere pris, end at forsøge at tilfredsstille de store pakkeriers evindelige krav om billigere Ìg og en større og mere effektiv produktion.

- Som udviklingen er güet, har det vÌret den eneste rigtige løsning for os, men vi har ogsü vÌret heldige med at komme pü markedet i en periode med konstant fremgang for de økologiske Ìg, siger Niels Riis.

Det sÌtter ikke kun positive spor pü bundlinjen. Det giver ogsü de jyske Ìgproducenter et større arbejdsglÌde, at de nu selv har snor i, hvad der skal ske med deres Ìg.

Langt størsteparten af Ìggene bliver leveret direkte til Dansk Supermarkeds lager i Vejle, men Niels & Grete har ogsü etableret et direkte salg til kunder i foodservicebranchen via AB Catering. Æg i løssalg i Salling Som noget helt nyt begynder parret desuden efter püske at levere Ìg direkte til Salling Super i Aarhus, hvor de bliver solgt i løssalg i delikatesseafdelingen.

Det er leder af Sallings delikatesse, Joakim Skaaning, som har besluttet at sÌlge Ìg stykvis. Efter WR nU L GHQ K¥MWSURÀOHUHGH I¥GHYDUHbutik, hvor kunderne sjÌldent kigger sü meget pü prisskiltet, føler han, at tiden er moden til at satse pü lokal økologi. jb@okologi.dk

MAD & MARKED

10. april 2015 nr. 564

Norge ramt af økologisk paradoks

MEL: Det skal for fremtiden være lettere for danskerne selv at bage økologisk brød og kager af høj kvalitet. Derfor lancerer Skærtoft Mølle nu seks helt nye økologiske brød- og kageblandinger, som kan købes i landets Irma-butikker.

- For at imødekomme den travle forbrugers ønske om hurtigt og enkelt at kunne bage sit eget brød, har vi gjort en del af arbejdet for dem i de brød- og kageblandinger, vi nu lancerer, fortæller Hanne Risgaard fraSkærtoft Mølle.

Norges produktion falder Når hun ikke er udelt begejstret for udviklingen på det norske økologimarked, hænger det sammen med de negative udviklingstendenser i den norske produktion.

- Tallene viser et voksende gab mellem den voksende omsætning og Norges økologiske produktion. Gabet dækkes via øget import. Dette er et paradoks, siger Regine Andersen

på foreningens hjemmeside.

Hvis de økologiske forbrugeres ¡QVNH RP Á HUH ORNDOH YDUHU VNDO RS fyldes, er det efter hendes vurdering nødvendigt med omfattende initiativer for at styrke den hjemlige produktion. Ellers risikerer Norge i løbet af nogle år også at skulle importere økologisk kød og mælk, som det i dag er tilfældet i kategorierne frugt og grønt samt korn.

Det økologiske areal skrumper I øjeblikket falder antallet af økologer i Norge. Sidste år forsvandt 220 økologer. Samtidig faldt det økologiske landbrugsareal med 3,5 procent til 46.132 ha, mens landbrugsarealer under omlægning skrumpede med 12 procent.

Regine Andersen peger på, at miljøgevinsten ved det økologiske landbrug er så stor, at landbruget og staten alene af den grund bør gøre en større indsats for at få vendt udYLNOLQJHQ RJ RPO JJH Á HUH ODQGEUXJ (IWHU KHQGHV YXUGHULQJ HU GHU Á H re årsager til den negative udvikling.

Dels er der skåret i omlægningsstøtten, dels blev økologernes kontrolafgift øget markant i fjor, og endelig er den norske andelsbevægelse for dårlig til at markedsføre økologien over for dagligvarekæderne. jb@okologi.dk

Gråsten Fjerkræ rykker syd for grænsen

Kokkeduoen Nikolaj Kirk og Mikkel Maarbjerg var blandt de mange kulinariske koryfæer, da Irma forvandlede Øksnehallen til et sydende madmekka.

Madglæde i Øsknehallen Irma hyldede madglæden og de særlige smagsoplevelser ved en stor madmesse i Øksnehallen, hvor målet var at slå bro mellem kunder og producenter.

Udvikling i norsk økologisk landbrug 2009-2014 Økologer 3000

1.000 ha.

48

2500

46

2000

44

1500 42

1000

40

500 0

38 2009

2010

Økologer

2011

2012

2013

2014

Areal

MESSE AF JAKOB BRANDT Med godt 15.000 gæster blev det et stort tilløbsstykke, da Irma før påske for første gang inviterer til messen Mad & Glæde, som foregik i Øksnehallen, hvor 90 boder lokkede med smagsprøver fra en lang række af Irmas leverandører og samarbejdspartnere.

- Det blev en stor succes, og vi var

Skinker mangler to-tre måneder Steensgaard Gods på Fyn kan snart byde sine kunder på en ny delikatesse i form af knoglemodnede skinker Det er præcis et år siden, at de første skinker blev hængt op i modningskælderen under godsets slagteri.

Da Jürgen Kørber fra Hermannsdorf i Tyskland besøgte Steensgaard før påske, testede han de økologiske skinker.

I Tyskland har han mange års erfaring med modning af skinker,

og han bedømmer skinkerne ud fra Á HUH SDUDPHWUH +YRU PHJHW HU GH skrumpet? Hvor hårde er de? Under bedømmelsen stikker han en tandVWLNIRUPHW Á LJ DI HQ KHVWHNQRJOH KHOW ind til benet.

Ifølge Henning Wiesinger fra Steensgaard er den god til at optage duften fra skinken, og den samlede dom lyder på, at skinkerne formentlig er klar om to-tre måneder.

- Det tegner godt, men vi kender endnu ikke det endelige resultat, og før vi kender kvaliteten, er vi heller ikke klar til at fastsætte en kilopris, siger Henning Wiesinger.

17

Nye Skærtoft-blandinger

Salget af økologiske fødevarer har aldrig vokset hurtigere end nu, men den norske produktion falder UDLAND: De norske forbrugere købte sidste år næsten 30 procent Á HUH ¡NRORJLVNH I¡GHYDUHU HQG nUHW før. Den historisk høje vækstrate fremgår af nye tal fra Landbrugsdirektoratet i Norge, men hos Regine Andersen, der er daglig leder af Økologisk Landsforenings norske søsterorganisation Oikos, er der store skår i glæden over salgsfremgangen, da den hjemlige produktion falder.

Ifølge tallene fra rapporten ’Produktion og omsætning af økologiske landsbrugsvarer 2014’ fremgår det, at omsætningen af økologi voksede fra 1,35 mia. til 1,74 mia. Alligevel udgør det økologiske salg kun 1,5 procent af den totale detailomsætning af fødevarer i Norge.

- Tallene viser en støt kurs mod stigende omsætning og væksten har aldrig været så høj som nu. Det er utrolig glædeligt, siger Regine Andersen.

ØKOLOGI & ERHVERV

Markarbejdet på Steensgaard er i fuld gang, og både gårdbutikken og Spiseriet lokker med et bredt udvalg af produkter fra det fynske gods. jb@okologi.dk

Jürgen Kørber t.v. fra Hermannsdorf vurderer, at skinkerne fra Steensgaard har behov for yderligere to-tre måneder i godsets modningskælder, inden Henning Wiesinger t.h. kan servere dem for gæsterne.

meget positivt overraskede over den store interesse, siger indkøbsdirektør Martin Hansen, Irma.

Han oplyser, at Irma endnu ikke er helt færdige med at evaluere messen, men at der formentlig skal meget gode argumenter til, for at Irma ikke gentager arrangementet til næste år.

Efter hans vurdering er en event som Mad & Glæde en ideel måde at vise kunderne, at der bag Irmas mange varer står engagerede producenter, som brænder for deres produkter.

- Især om lørdagen mangelde der måske lidt luft mellem boderne, men det viser kun, at kunderne gerne vil møde mennesket bag produkterne, og det er noget, vi må prøve at planlægge os ud af næste gang, siger Martin Hansen.

FJERKRÆ: Fra og med sensommeren 2015 skal der produceres RJ VODJWHV HQGQX Á HUH IULODQGV ænder og -gæs fra Gråsten Fjerkræs faciliteter i Flensborg.

Da der ikke længere er penge i at producere kvalitetskyllinger i Danmark, har Gråsten Fjerkræ besluttet at rykke produktionen og slagtningen af godt to millioner kyllinger til Tyskland.

- Vi har tidligere produceret og slagtet i Danmark, men det er ikke længere rentabelt. Derfor HU GHW PHJHW QHPPHUH DW Á \WWH produktionen til Tyskland, siger Gunder Jensen, Gråsten Fjerkræ.

Nye kræfter skal drive eksporten EKSPORT: Ved generalforsamlingen i Producentforeningen Organic Denmark Export blev der valgt en ny bestyrelse. Bestyrelsen består herefter af Mads Quistgaard, Aalbæk Specialiteter, Petter Aagesen, Urtekram International, Brian Nybo, Aurion, Henrik Billmann, Friland og Jørgen Nielsen, Northern Greens.

Bestyrelsen mødes første gang den 8. april, hvor den skal prioritere de vigtigste eksportindsatser for 2016.

18

ØKOLOGI & ERHVERV

10. april 2015 nr. 564

ɻ ANNONCER

TID & STED 15. april kl. 17 – ca. 20. Smag på tang. Ved professor, dr. scient. Ole G. Mouritsen, der har skrevet bogen: Tang. Grøntsager fra havet.

Tang er en overset ernæringskilde og fødevare i den vestlige verden.

Randers Naturcenter, Gudenåvej 20, 8920 Randers NV. Tilmelding: Byøkologisk Forum, 8642 0049.

Arr: Byøkologisk Forum.

19. april kl. 10-16. Biodynamisk havekursus på Hertha, Landsbyvænget, 8464 Galten, gartneri og cafe. Årstidens arbejde i have og grøntsagsgartneri. Underviser Birthe Holt, som har over 30 års erfaring med biodynamisk gartneri i Danmark og USA. Tilmelding til birtheholt@live.dk eller 3095 4577. Pris: 500 incl. let frokost og pauser. Arr: Birthe Holt.

ØKOLOGI

ERHVERV

Er du klar til foråret - har du, hvad du behøver, eller har du noget, du gerne vil sælge?

Køb - Salg - Bytte - Arbejde Samarbejde - Udlejning Generationsskifte . . .

Fortæl os, hvad du mener om avisen, så vi kan blive endnu bedre.

Send en mail til ab@okologi.dk

Nyt fra mark og stald Landbrugsafdelingen

Møde i projekt ’Det samfundsnyttige landbrug’

Bestil annonce på 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk Forbehandling af kløvergræs der skal pløjes

TIL SALG:

Lyst-landejendom med fredsskov uden bopælspligt, på Bornholm, til salg: 850.000 kr.

19. april kl. 12. Økodag, hvor man kan se de økologiske køer blive lukket på græs. Find den nærmeste gård på http://økodag.dk.

Maj 31. maj kl. 11-15. Sofari. Se og oplev det økologiske griseliv og få mere at vide om, hvad der netop kendetegner den økologiske svineproduktion. Se meget mere på www.sofari.dk. Arr: Fremme af Økologisk Kvalitets Svinekød i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Friland A/S og Økologisk Landsforening.

Juni 5. juni. Fest fem steder i landet for at fejre Ø-mærkets 25 års jubilæum. Arr: Økologisk Landsforening.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Scan og se avisens hjemmeside

Find kvikrødderne Øko-landbrug: Ejendommen er 5,5 tdl stor, hvoraf de 2 tdl i 46 år har været dyrket 100 % økologisk/biodynamisk, kompostgødet jord.

Skov: Eventyrlig bækkefyldt 3,5 tdl, fredskovs-arealer til selvforsyning af brænde, beliggende i et område på øen, på ejendommens ene side m. 3500-4000 år gamle oldtidsminder, sten-grave, røser, mark-agre & på modsat side af huset er en dyb sprække/klippdal m. skov og rislende bæk.

Oser af fredfyldthed, ugenert beliggenhed, ro, idyl, herlighedsværdi, udsigt over landsby m. rundkirke & udsigt til marker, skove med alskens dyre/fugle-kvidder & liv tæt på.

Boligen, som er et husmandssted fra 1870, indeholder 186 m2: 3 stuer, kontor, soveværelse, 2 værelser, brændeovnssauna, sommerstue/drivhus tilstødende soveværelset.

Gulv-opvarmning i både 2 badeværelser og i entre/gang.

2-bils-carport og diverse brænde-, redskabs- og maskinskure.

Staldlænge med plads til smådyrs-hold.

Nyt oliefyr, 1 ny brændeovn, 1 ældre brændeovn & 1 utilsluttet ældre brændefyr.

Have med blomsterbede, frugtbuske og frugttræer.

Flisebelagt indkørsel.

1 km til indkøb, skoler, sport, busser hver time til over hele øen m.m.

Se billeder på forsiden af: http://robinretreats.dk/ Kontakt Birte for at få mere information på email: birterobins@hotmail.com

Sæt fokus og få maksimalt udbytte af dit budget - det er ikke for sent at skabe gode resultater i 2015 Kontakt strategisk økonomirådgiver Stine Hjarnø Jørgensen Carsten Markussen Claus Østergaard Bjarne Hansen Poul Christensen Jens Christian Skov Kirstine Lauridsen Mads S. Vinther

30 62 72 15 20 45 74 65 21 15 87 06 30 62 75 45 23 44 65 57 20 43 61 04 30 62 90 16 (Omlægning)

Malene Storm Kræfting Martin Beck Michael Tersbøl Sven Hermansen Thorkild Nissen Peter Søndergaard Stine Hjarnø Jørgensen

20 26 10 72 23 42 49 80 51 53 27 11 29 43 75 50 40 25 60 47 61 97 49 03 29 36 70 69

Gulurt, igen igen

Tørring af græsog lucernehø med biogasenergi

Læs om det på http://fagligtteam.blogspot.com/

KEY ACCOUNT MANAGER Thise Mejeri søger en ny medarbejder til salgsafdelingen.

Du vil få en central placering, hvor hovedopgaven er at varetage den daglige kontakt med Coop. Arbejdet udføres i et tæt samarbejde med mejeriets salgsdirektør og indebærer en del mødeaktiviteter med indkøbere, varechefer og disponenter i Coop.

Udover den løbende kontakt med Coop består opgaverne blandt andet i: - Opfølgning på og analyser af salget.

- Indmeldelse af produkter.

- Besvarelse af kundehenvendelser.

- Messedeltagelse.

- Medvirken til produkt- og emballageudvikling.

- Praktiske opgaver som f.eks. forsendelse af vareprøver / fotoprøver.

Vi søger en person med: - Energi, humor, stærke analytiske evner, stærke sociale kompetencer, gode formuleringsevner i skrift og tale, samt ikke mindst: - Evnen til at kunne gå på line og samtidig have mange bolde i luften.

Erfaring fra en tilsvarende stilling vil være en fordel, men er ikke et krav.

Ansøgning med relevante bilag sendes til: info@thise.dk mrk. KAM. Ansøgningsfrist: 25. april 2015.

10. april 2015 nr. 564

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

19

$1121&(5 É˝

Peter Bay Knudsen c/o Bioselect DK Søren Lolks Vej 2, Tüsinge 5700 Svendborg Tlf. 63 54 00 10

Ă˜ko-majsensilage sĂŚlges med foderanalyse. Tlf: 2170 2242. email: bestilling@bioselect.dk

LĂŚr ooslogi mer ’ øk Ă˜kologiske praktikpladser søges.

Kontakt os pü tel 96 96 66 66 kÌrlig hilsen Eleverne pü Kalø

danorganic@danorganic.com

8410 Rønde ¡ Tel 9696 6666 ¡ www.kalo.dk

Ă˜kologiske blĂĽmuslinger fra line

1\ UnYDUH IUD GDQVN N\VWÀ VNHUL WLO ¥NRORJLVN  JSURGXNWLRQ I 2014 har en arbejdsgruppe under DTU-fødevareinstituttet arbejGHW Sn DW XGYLNOH HW GLUHNWH ¿ VNHUL HIWHU VWUDQGNUDEEHU 3URMHNWHW havde til formül at udvikle metoder til at fange krabber med ikke ül.

Krabberne, der blev fanget under forsøget, blev forarbejde til mel og afprøvet som tilskudsfoder i en biodynamisk Ìgproduktion.

Fangstmetoder, fangsthündtering m.m. er vurderet at opfylde alle dyreetiske krav og kan derfor indgü som tilskudsfoder til ÌglÌggende høns.

DTU-Fødevareinstituttet vil fremlÌgge resultaterne af projektet pü et orienteringsmøde mandag den 13. april 2015 pü Hotel Hedegaarden, Vejle Nord, kl. 10 – 15. Alle er velkomne.

² O V PHUH Sn ZZZ RNRÀ VN GN

Program: 1) Velkomst 2) PrĂŚsentation af projektet

)RUV¥JV¿ VNHUL RJ UHGVNDEVXGYLNOLQJ 4) Krabbernes betydning for fjordens økosystem 5) Forarbejdning af krabberne 6) Fodringsforsøg

5HQWDELOLWHW DI Âż VNHUL HIWHU VWUDQGNUDEEHU 8) Forslag til forvaltningsplan med henblik pĂĽ at fremme

nOHÂż VNHULHW RJ GHW UHNUHDWLYH Âż VNHUL

SÌlges: Rotorharve, Bomford Dynadrive, 3 m velholdt, kørt fü hektar. Radrenser, 1 rÌkke, Einbøck Chopstar, front eller bagmonteret. Kørt 2 sÌsoner, 12 hektar, velholdt med hjul, talOHUNQHU 6 W QGHU RJ ¿ QJHUUXOOH Billeder kan sendes. 6536 1188, lystgaarden@hansen.mail.dk Under Kort & Godt koster en annonce pü højst 20 ord kun 125 kr. Er den pü højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke vÌre medlem eller abonnent for at annoncere.

I spalten Kort & Godt mü teksten ikke vÌre pü mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden sÌrlige markeringer eller linieskift.

Bestil annonce pĂĽ tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

De nĂŚste numre Annoncedeadline 14. april 28. april 12. maj 26. maj

Udkommer 24. april 08. maj 22. maj 05. juni

Nr. 565 566 567 568

Se oplysninger om annoncering pĂĽ

Tilmelding til: Bo M. Jørgensen, DTU-fødevareinstituttet.

Mail: bojo@food.dtu.dk Tilmelding senest den 10. april 2015.

Annoncen er produceret med støtte fra EU og Fødevareministeriet

www.oekologiogerhverv.dk

YT EH

IS

GR R TE

7

9 f.

Tl

CN AGRO

ro .d k

Vesterbjergevej 1 7280 Sdr. Felding Tlf. 97 19 88 99 Fax 97 19 89 03

Ă˜kologiske grise købes. Jens Peter Sloth Jensen, tlf. 6013 3586.

76

ag

Ballerina Sava Ditta Inova

90

w. cn

Middeltidlige:

Ă˜ko-landbrug søges af landbrugsuddannet. Familie med teenager søger samarbejde/ overtagelse af igangvĂŚrende økolandbrug. Erfaring: økogrise, økoplanteavl, køer/fĂĽr.

Interesse: høns, grøntsager i drivhus/friland, evt. specialproduktion. Nøgleord: økonomisk, diversitet, bĂŚredygtigt. OmrĂĽde: Syd- eller Ă˜stdanmark.

Henvendelse: 2246 1200.

44

w

Solist Princess

www.danorganic.com

Online-bestilling pĂĽ vore hjemmeside www.bioselect.dk

300 tdr. byg samt 50 t havre og 50 tdr. triticale samt kløvergrÌswrap sÌlges. Alt økologisk. Tlf. 2191 1163 eller 7456 1163.

w

Tidlige:

Nyhed: Flere special kartoffelsorter

Købes: Ă˜kologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Ă˜ko-aut.nr. 20877.

E

Dansk forÌdlede økologiske lÌggekartofler sÌlges

Ă˜kologiske lĂŚggekartofler og stikløg sĂŚlges

„ KORT & GODT

HU S

Flydende gødning til vÌksthuse og friland Ogsü pH-sÌnkende gødning Nyt udvidet sortiment—www.greenf.dk Vi har nu ogsü forbrugerprodukter!

www.oekologiogerhverv.dk

KA LV E

100 % økologisk gødning

ID nr. 42742

BAG OM ØKOLOGIEN ...

F

2

1

Marts 2016

5 T 1

L

April

ØKOLOGI ERHVERV

ar 2016 O 2

3

M 4

T 5

S

4

5

O 6

10 T 7

8

T 3

F

L

6

HUSK

S

M 7

F

L

6 T 8

O 9

S 10

9

T 10

O 13

Generalforsamling i F 11 M 11 Økologisk Landsforening L 12 Vingsted T 12

S 13

Generalforsamlingen holder ϐlyttedag

Mange medlemmer i Økologisk Landsforening har vænnet sig til, at foreningens generalforsamling altid foregår første fredag i marts efterfulgt af en lørdag med temamøder og årsmøder i fagudvalgene. I år var ingen undtagelseǢ men det bliver 2016. Årsagen til dette traditionsbrud skal ϐindes i den kendsgerning, at fremmødet til generalforsamlingen er så stort, at udvalget af lokaliteter er begrænset. Og Vingstedcentret, som dannede en rigtig god ramme om generalforsamling i år, er ikke ledig den første eekend i marts 2016.

Bestyrelsen i ØL har derfor besluttet, at det er bedre at ϐlytte datoen end at ϐinde andre lokaler.

Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV ɿ Silkeborgvej 260 ɿ 8230 Åbyhøj ɿ avis@okologi.dk ØKOLOGI

ERHVERV

10. april 2015 nr. 564

Mindre bureaukrati vil øge naturen i landbrugslandet Fødevareministeriet vil gøre det lettere for landmænd at lave naturtiltag i markerne, uden at det medfører papirbøvl. I efteråret foreslog Økologisk Landsforening ændringer i reglerne om beregning af N-kvoter, og foreningen er glad for, at det nu ser ud til at blive en realitet

Fødevareministeriet vil lempe reglerne omkring beregning af N-kvote for en mark, så det bliver lettere for landmænd at lave naturtiltag. Ændringerne betyder, at der kan etableres naturelementer som for eksempel insektvolde, vildtstriber, lærkepletter og barjordsstriber på tre procent af markarealet, uden at det medfører ændringer i markens N-kvote.

- Økologiske landmænd vil gerne give naturen mere plads i dyrkningsarealet, men de gode intentioner ofte er blevet kvalt i bureaukrati, når naturen ikke følger en lineal. Vi er glade for, at politikerne og myndighederne har lyttet til vores ønske, og vi ser frem til at se ændringerne i

detaljer i løbet af foråret, siger Mads Helms, næstformand for Økologisk Landsforening.

Nej til øget administration Det har været vigtigt for foreningen, at naturtiltag ikke medfører øget administration i ændrede gødningsplaner, - regnskaber og indberetning til myndigheder.

- Hidtil har det været meget bøvlet og kostet tid og penge for både landmand og forvaltning at lave begrænsede naturtiltag. Det er godt for naturen, at dette lag nu forsvinder, og det er kun ret og rimeligt. En konventionel landmand skal for eksempel ikke fratrække sprøjtesporene

fra beregningen af markens N-kvote, det giver god mening, at naturtiltag heller ikke skal medføre ekstra bøvl, siger Mads Helms.

Aϐhængig af bestøvning Naturen gør landmanden en tjeneste Økologernes ønske om at lave naturtiltag på bedriften hænger sammen med, at det økologiske dyrkningssystem stræber efter at udnytte naturens egne mekanismer.

- Insektvolde giver levesteder for bier, andre bestøvere, forskellige nytteinsekter og fugle. Det siger sig selv, at landmanden er afhængig af bestøvning af en række afgrøder, mens rovinsekter og fugle, der tager skadedyr, er mere end velkomne.

Naturtiltag understøtter på den måde øko-systemets egne reguleringsmekanismer og gør landbruget mindre sårbart over for skadegører, siger Mads Helms.

Økologisk Landsforening har sammen med en række økologiske landmænd lavet forskellige naturudviklingsprojekter gennem de senere år og har bl.a. i samarbejde med Danmarks Jægerforening, Danmarks Biavlerforening, Miljøstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening udviklet ’De 8 Naturråd’ – en guide til landmænd, som ønsker mere natur på markerne.