Træer som dette ca. 100 år gamle valnøddetræ, der står i et skovlandbrug med kvæg i England, kan være en gevinst for det økologiske landbrug. Udenlandske beregninger viser nemlig, at skovlandbrug har potentiale for et større udbytteogså økonomisk - i forhold til almindelige omdriftsmarker, men det er ikke uden risici. På Nyborggaard er Søren Skjølstrup optimistisk for sit skovlandbrug.
de mange positive historier, man hører om det, gør det svært at være skeptisk.
I en rapport fra FN sidste år lød vurderingen, at en udbredelse af skovlandbrug har potentiale til at sikre fødevareforsyningen for 1,3 mia. mennesker.
LEDER AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREKIndrømmet - jeg har ikke et skovlandbrug i baghaven, så jeg kan ikke drage på egne erfaringer, men
To år forinden havde forskere fra Aarhus Universitet i et svar til Landbrugsstyrelsen redegjort for flere fordele, hvis landmændene planter træer og buske på deres bedrift.
»Overordnet kan skovlandbrug,
hvis det udformes og passes optimalt, have positive effekter på både miljø, klima og biodiversitet, og samtidig kan vi oven i hatten forvente en øget dyrevelfærd ved at kombinere skovlandbrug med husdyr på friland. Men det skal understreges, at effekterne afhænger af det konkrete dyrkningssystem,« sagde professor Tommy Dalgaard fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet dengang.
I denne avis får vi så endnu en gang understreget, hvilket potentiale
skovlandbrug har: En beregning fra England viser, at man efter en årrække med skovlandbrug faktisk kan dyrke mere mad per ha med træer og buske på marken end et tilsvarende areal med monokultur.
Det giver ikke blot en bedre økonomi for landmanden at øge udbytterne; de bær, frugter og nødder, som vokser på træerne, er tilmed højværdiafgrøder.
Det er imidlertid ikke uden risiko at kaste sig ud i dyrkningssystemet, så man skal være godt forberedt,
fremtiden, hvor dyster den end måtte fremlægges. Selv efter det længste valglimbo, hvor vi alle stod på sidelinjen og ventede på, hvilken regering vores stemmer mon ville munde ud i, er jeg stadig optimistisk efter det, der udkom efter de 42 dage.
AF LOUISE KØSTER
Julen står og tripper foran døren, og vi er alle i gang med at forberede højtiden, hvordan den end skal fejres eller markeres. Hvis vi strækker hals, kan vi på den anden side af højtiden begynde at ane konturerne af det nye år. Endnu et begivenhedsrigt år er passeret med hændelser, vi ikke længere troede mulige. Krig i Europa, den højeste inflation i mands minde, foder og fødevarepriser på himmelflugt og sidst, men absolut ikke mindst, et klima, en natur og en jord bragt ud af balance.
Som mange af jer sikkert har opdaget, er jeg et særdeles optimistisk menneske med en ukuelig tro på
En bred regering over midten, håber jeg, kan skabe flere resultater for vores mærkesager end tovtrækkeri. Med Mette Frederiksen, Jakob Ellemann og Lars Løkke Jensens konkrete udmelding om, at det er et udtalt ønske ikke at centrere beslutningerne om regeringen, men at skabe endnu bredere forlig og aftaler med de andre partier, har økologien fået en større politisk flade at arbejde på.
Økologien er skrevet ind i regeringsgrundlaget, og ikke kun for at sikre fordoblingsmålet, men også som en konkret mulig løsning for at beskytte grundvandet omkring vores drikkevandsboringer.
Potentielt kunne vi snakke om 200.000 hektarer - eller fire gange Lollands størrelse - der kunne blive økologiske. Selv om jeg, som før
nævnt, er meget optimistisk, er jeg også rimelig realistisk. Arealet bliver nok ikke så omfattende, men hvis blot halvdelen blev omlagt, havde vi taget en bid vej mod fordoblingsmålet.
Vi kommer til at arbejde med politikerne og forholde dem de gode takter, der er i regeringsgrundlaget. Men det allerførste vi tager fat på, er de vigtige opgaver der har været parkeret, mens der var valg og blev dannet regering. ’Pris på Bæredygtighed’, vores bud på CO2-handling, ligger og hopper på skrivebordet klar til at komme videre.
Naturkravets udmøntning skal løses som en af de første opgaver, og reduceret moms på økologi er et af de håndtag, som vi ved, vil gøre en forskel for alle i hele den økologiske værdikæde - og for klima, natur og drikkevand.
Vi ligger absolut ikke på den lade side. Et par timer efter ministrene var offentliggjort, havde vi sendt det første lykønskningsbrev afsted til vores nye minister for fødevarer og landbrug, Jacob Jensen. Her invite-
rede vi os selv til møde sammen med en dosmerseddel på de ovenstående opgaver, som vi glæder os til at løse sammen med ham og de andre i det nye fællesskab i regering og folketing.
I det nye år står vi i Økologisk Landsforening over for at skulle etablere et nyt fællesskab. Allerede fra januar begynder vi på en tre måneders valgrejse, hvor vi skal skabe den nye struktur i foreningen. Vi skal forme vores egen ”brede regering” med det allerførste repræsentantskab i foreningens historie.
Det er her vi skal skabe den nye politik, der skal sikre at økologien aldrig står stille, men bliver bedre og mere. Det er et forum, hvor hele værdikæden fra jord til bord skal arbejde sammen med det formål at skabe økologien af i morgen.
Repræsentantskabet er det økologiske fællesskabs hjerte, og jeg glæder mig i den grad til at se det begynde at banke. Der skal blod i årerne, før hjertet kan banke, og det blod er dedikerede økologer. Det er jer, der læser denne avis, og det er
men man bliver ikke klogere, hvis man ikke prøver noget nyt. Og i en tid med klimaforandringer og biodiversitetskrise samt øget fokus på grøn omstilling i landbruget, er det vel værd at teste, om vi rent faktisk står med et columbusæg, som tilmed kan blive kendetegnende for økologien.
Forestil jer en fremtid, hvor man kører forbi et økologisk landbrug og ikke kun ser en flad mark, men en farverig mosaik af marker, træer og buske.
Jeg har høje ambitioner for repræsentantskabet, fordi jeg ved, at det økologiske fællesskab huser ekstremt dygtige og dedikerede landbrugere, virksomheder, udviklere, køkkenprofessionelle, restauratører og medborgere. Når du er medlem af Økologisk Landsforening, er du nemlig ikke ligeglad. Du er medlem, fordi du vil være med til at skabe et nyt og bedre fødevaresystem.
Derfor vil jeg slutte året med en opfordring til dig, der vil være med til at skabe fremtidens økologi: Stil op som repræsentant til fællesskabet og vær med i det arbejde, som skal blive til løsninger for et bæredygtigt fødevaresystem, et klima og en natur i balance og sikring af de dyrebare ressourcer, vi alt for tit tager for givet. 2023 bliver et virkelig spændende år, og jeg glæder mig til at tage fat på det sammen med alle jer medlemmer.
På Skabets vegne vil Sten og jeg ønske jer alle en velsignet jul og et rigtig godt nytår.
UDGIVER
Økologisk Landsforening Agro Food Park 26 8200 Århus Tlf. 8732 2700
www.økologi.dk
UDKOMMER
10 udgivelser årligt Oplag: 2.600 ISSN 2596-8181
REDAKTION
Henrik Hindby Koszyczarek, ansv. redaktør og journalist hhk@okologi.dk 4190 2005
Jakob Brandt, journalist jb@okologi.dk 2889 9868
Malthe Karstensen, journalist mka@okologi.dk 2542 9317
Forsidefoto: Julie Rohde Birk Tegneserie s. 3: Emil Karstensen
ABONNEMENT
Et årsabonnement koster 828 kr. (ekskl. moms). Bestil på hmo@okologi.dk
Læs flere nyheder på nettet: www.økonu.dk
TRYK
OTM Avistryk, Ikast
Økologisk Landbrug redigeres af Økologisk Landsforenings redaktion ud fra de journalistiske principper om objektivitet, etik, fakta og troværdighed. Udebliver avisen, kan du kontakte Helle Moving, hmo@okologi.dk, eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.
Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: hhk@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum. Deadline for indlæg: Se datoer i kalenderen på annoncesiden sidst i avisen.
Mark & Stald
Side 5
- Nyt modul giver overblik over vanding
Side 6-7
- Skovlandbrug kan være mere produktivt end almindelig markdrift
- KRONIK: Skovlandbrug er ikke længere den lille fikse idé, men et seriøst videnskabeligt fagområde
Side 8-9
- Græsfodring kan give tyrekalve fra mælkeproduktionen et økologisk formål
- Udvalg relancerer notering for tyrekalve
- Økodagsværter: Flere skal åbne gården for gæster til næste Økodag
Side 10-11
- Hver sjette kvægejer giver ikke sine dyr ordentlige udeforhold
- Økologisk griseproducent fodrer nu 100 pct. sojafrit
- KRONIK: Grise er glade for græsprotein
- Græs og kløver på marken har en stor klimagevinst
Side 12-13
- Sådan laver du kompost til marken
- FAGLIGT TALT: Staldskole: Sundhed er stadig aktuelt for mange
- ICROFS: Nyt projekt vil føre gamle kornsorter ind i fremtiden
Politik & Udvikling Side 14-15
- POLITISK KLUMME: Regeringsgrundlaget er en god start
- Klimarådet foreslår en todelt klimaafgift for at undgå skævvridning af priserne
- Flere danskere accepterer klimaafgifter på fødevarer
Mad & Marked Side 16-17
- MARKEDSKLUMME: Vælger du økologi, får du mere for
pengene- Flere økologiske varer har overtaget føretrøjen
- Økologer skilter dårligt med varernes merværdi
- Flere end 30 firmaer er klar til fremstød for dansk økologi
- Eksporten vokser med en halv mia. og sætter rekord
Side 18-19
- Trods rekordomsætning er de økologiske producenter udfordret efter et turbulent år
- Der er økologien og eksporten, som trækker læsset
Side 20-21
- Køkkenerne er blevet venner med de danske bælgfrugter - Rømer Vegan satser på at få det store gennembrud i det nye år
Side 22
- Har du det svært med bælgfrugter, er løsningen måske her
Efter flere års pause var Agromek tilbage, da november blev til december, med et rekordstort aktivitetsprogram.
Parkeringspladsen og de omkringliggende græsplæner ved MCH Messecenter Herning var fyldt til bristepunktet ved månedsskiftet. Anledningen var åbningen af den første Agromek-messe siden 2018, hvor landbrugsinteresserede i fire dage kunne opleve Nordeuropas største landbrugsmesse.
Startskuddet lød tirsdag morgen d. 29. november, hvor Agromek-formand Sten Andersen bød velkom-
men til messen, der som mange andre større arrangementer har været aflyst og udskudt under corona-pandemien.
»Agromek er et vigtigt mødested for landmænd og agroindustri og er samtidig et center for ny viden, vidensdeling og udvikling - sidstnævnte er blevet stadigt vigtigere, og af samme grund er vi meget glade for i år at præsentere flere aktiviteter end nogensinde,« sagde Sten Andersen.
Messen bød på 542 udstillere og flere end 150 aktiviteter, hvilket er et rekordstort aktivitetsprogram ifølge Agromek. Den nåede op på 40.015 besøgende over de fire dage, og heraf var der flere end 3.700 udenlandske gæster fra 56 forskellige lande.
De mange udstillere var fordelt på intet mindre indre 100.000 m2. Det er
det samme som 10 hektar indendørsareal, men enhver ejendomsmægler ville alligevel have betegnet det store messecenters areal som veldisponeret - en hel del landbrugsmæglere var i øvrigt også at finde på den lange ud-
stillerliste. Et godt eksempel på effektiv brug af pladsen var den enorme Efecta CE12000-såmaskine fra Bednar, der - som navnet antyder - har en arbejdsbredde på hele 12 meter. Ifølge producenten klarer den såningen
på op til 20 ha på én time - og med en tank på 6.000 liter skulle man gerne være kørende for en stund.
Sådan en såmaskine kræver selvfølgelig kræfter og helst i omegnen af 300-450 hk af slagsen. På Agromek var maskinen da også spændt efter en kraftfuld traktor. For at være helt præcis var der tale om den nye Claas Axion 960 med 445 hk og specielle gummibælter som baghjul, som Claas kalder for Terra Trac.
Denne model var ikke prydet af Claas’ vante hvide og lysegrønne farver, men havde i stedet en særlig sølvgrå lakering, der fås i begrænset antal. Traktoren kan desuden også fås med mere almindelige baghjul, om man vil.
Dal-Bo var også repræsenteret med bl.a. en Powerchain 800, som er ny i produktprogrammet. Den store
Seges Innovation præsenterede et vandingsmodul i FarmTracking som en tostjernet nyhed på Agromek.
Et ekspert- og dommerudvalg har på Agromek tildelt de eftertragtede stjerner til de største nyheder på messen, hvor produkter inddelt i fem sektorer kan opnå en, to eller tre stjerner. Blandt de tostjernede nyheder er et nyt vandingsmodul i FarmTracking fra Seges Innovation, der skal hjælpe landmænd til at sikre en optimal vanding af deres afgrøder gennem hele sæsonen.
»Man får en bedre styring af vandingen og et meget bedre overblik over det hele, så ens vanding optimeres så meget som muligt,« forklarer planterådgiver Klaus Beck-Hunderup fra Sagro, der sammen med sine kollegaer har samarbejdet med Seges Innovation og landmænd om at udvikle modulet.
I forvejen har landmænd med Mark Online og CropManager haft mulighed for at føre vandingsregnskab i de programmer, men ifølge Klaus Beck-Hunderup har den funk-
tion ikke været særlig udbredt at bruge.
»Vi har længe ønsket en opdatering og gerne noget, man kunne have på mobilen. Det er så blevet til det her vandingsmodul, som ligger i FarmTracking,« siger han.
Landmanden får en komplet oversigt over, hvor vandingsmaskinerne er, og hvor og hvornår de skal flyttes.
For landmænd med mange vandingsmaskiner er det normalt en logistisk tung opgave at holde styr på vandingen, når sæsonen er på sit højeste.
»Det store skrækscenarie er jo, at man kommer til at glemme et par vandingsspor, der måske står uvandet i 14 dage midt på sommeren. Det kunne være kartofler eller hestebønner, som så går fuldstændig i stå, simpelthen fordi ens management ikke har været god nok til at styre, hvor der er behov. Det er meningen, at man kommer udover de problemer med vandingsmodulet her,« forklarer Klaus Beck-Hunderup.
Udover de registreringer som brugeren foretager sig i appen, indgår en hel del anden data i beregningerne, som vandingsmodulet laver for landmanden.
»Når man først har fået tegnet alle vandingsspor for markerne ind, så får man en vandingsbalance for hvert eneste spor. Balancen er baseret på jordtypen og afgrøden, men tager også højde for både nedbør og fordampningsdata fra DMI, der hele tiden opdateres. Så man får et dynamisk vandingsregnskab til at finde ud af i hvilke marker - og i hvilke dele af marken - man har vandingsbehov,« siger Klaus Beck-Hunderup og tilføjer:
»En anden feature er et oversigtskort, hvor de enkelte spor bliver
farvet efter vandingsbehovet. Hvis sporet er grønt, så er der ikke vandingsbehov, hvis det er gult, så er der et begyndende vandingsbehov, og hvis det er helt ovre i rød, så skulle man måske have vandet syv dage før.«
Vandingsmodulet er en del af FarmTracking Premium, der koster en årlig merpris på omkring 1.100 kr. for en ejendom på 400 ha ifølge Klaus BeckHunderup. Med det abonnement får man til
Med vandingsmodulet i FarmTracking får man vist en vandingsbalance for hvert vandingsspor, der bl.a. er tilpasset afgrødens væksstadie. Planterådgiver Klaus Beck-Hunderup er især glad for det visuelle overblik.
Foto: Malthe Karstensen
deharve med en arbejdsbredde på otte eller 12 meter er primært tænkt til hurtig og effektiv etablering af efterafgrøder på nyhøstede marker med mulighed for en arbejdshastighed på 15 km/t.
En prototype af denne harve blev desuden demonstreret tilbage i marts, da Syddansk Økologi afholdt en maskindemo, hvor fokus var på nedmuldning af kløvergræs. Den opgave klarede prototypen også, selv om fugtige forhold kan give noget
pakning ved tallerknerne. Dengang blev listeprisen oplyst til at være 399.000 kr. for otte meters arbejdsbredde.
Blandt de utallige maskiner på Agromek var der ikke kun nyheder, men også gamle kendinge. For eksempel den bugserede tandsåmaskine fra engelske Claydon, der måske i særdeleshed er kendt for sine egenskaber inden for direkte såning.
Princippet i en Claydon-såmaskine er egentlig enkelt. Først kommer der en grubbetand, der løsner jorden og efterlader jorden imellem urørt. Derefter kommer en gåsefodstand og løfter jorden op, samtidig med at udsæden placeres ind under. Til slut
bliver rillen dækket med rivetænder eller en fjedrende paddel.
Med en Claydon kan man med den fremgangsmåde praktisere striptill, hvor kun jorden i selve rækken forstyrres, og udlæg af f.eks. efterafgrøder kan sås mellem afgrøderæk-
gengæld også kvælstof-, fosfor- og kalibalance på lignende vis, hvor beregningerne også tager højde for eksisterende data fra Mark Online såsom forfrugt, jordbund og data fra jordtprøver, som det beregnede gødningsbehov reguleres efter.
»Der er mange konventionelle landmænd, som bruger FarmTracking til at registrere sprøjtninger, men det kan også have stor gavn for økologer – man kan også registrere gylle og bruge det til at optimere på gødskningen,« siger Klaus BeckHunderup.
kerne. Udover korn og frø kan den også anvendes til majssåning.
Skulle en messegæst desuden have været så uheldig at begå fodfejl, var de skarpe tænder på såmaskinen af sikkerhedshensyn påført tennisbolde.
• Der er plantet 2.570 træer og buske på Nyborggaard.
• Parcellerne er 16 meter brede med 48 meter imellem og er designet efter bedriftens maskiner.
• Maskinparken omfatter bl.a. en Cameleon-såmaskine og en radrenser, der begge er otte meter.
• Maskinstationens gyllevogn har en bombredde på 24 meter.
• Arterne består af aronia, solbær, ribs, cider- og spiseæbler, hasseltræer og valnød. Derudover biodiversitetsblandinger i enderne.
• Nyborggaards skovlandbrug er en del projektet ROBUST, der er støttet af Grønt Udviklingsog Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet og Fonden for Økologisk Landbrug. Projektet er ejet af Innovationscenter for Økologisk Landbrug og løber i perioden 2020-2024.
Godt nok er der forbundet en højere risiko for en fejlslagen høst med æbler end i korn, men Søren Skjølstrup forventer, at de andre gavnlige effekter af skovlandbruget kommer ham til gode uanset hvad.
Foto: Malthe Karstensen
Udenlandske beregninger viser potentiale for et større økonomisk udbytte fra skovlandbrug i forhold til almindelige omdriftsmarker. På Nyborggaard er Søren Skjølstrup optimistisk for sit skovlandbrug, der dog også byder på nye udfordringer.
mellem skovlandbrug og lavere produktivitet.
»Da vi begyndte at arbejde med skovlandbrug i Danmark for få år siden, fandt vi ud af, at man allerede i starten af 2000’erne havde analyseret udbytter i skovlandbrug i forhold til traditionelle landbrugssystemer i England. De fandt ud af, at der faktisk er et økonomisk incitament for at lave skovlandbrug,« siger konsulent Julie Rohde Birk fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug og fortsætter:
giver et større output end ved almindelig dyrkning.
areal er højere end for korn. Med det følger dog også en højere risiko.
Aronia, solbær, ribs og æbler. Indtil sidste år var det en stor, flad mark med almindelige landbrugsafgrøder - ligesom så mange andre store og flade marker i Vestjylland. Nu er der etableret skovlandbrug på den otte hektar store mark, der tilhører Søren og Vibeke Skjølstrup fra Nyborggaard ved Vildbjerg.
En af Søren Skjølstrups prioriteter har været, at den sædvanlige planteavlsproduktion stadig kan fungere forholdsvis rationelt, samtidig med at træer og busker nu også indgår i markplanen.
Selv om de tilplantede parceller ikke længere kan dyrkes som hidtil, er der ikke nødvendigvis lighedstegn
»Vi laver jo skovlandbrug ud fra de grønne effekter inden for klima og biodiversitet, men man har allerede vist, at skovlandbrug også kan være med til at skabe et mere økonomisk bæredygtigt landbrug.«
Det er bl.a. Soil Association (SA) i England, der har lavet beregninger på forskellige skovlandbrugs-scenarier og fremregnet produktionen. En beregning fra 2019 viser, at hvis man i en monokultur med æbler høster 10,4 tons pr. ha eller i en monokultur med hvede høster 10 tons pr. ha, så vil man med skovlandbrug på dets ottende år kunne opnå udbytter på seks ton æbler og ni ton hvede pr. ha. Altså 15 ton fødevarer pr. ha, når æbler og hvede dyrkes sammen, hvilket
SA anvender begrebet Land Equivalent Ratio (LER), hvor værdien 1 bruges som forholdstal for en almindelig produktion. Med forbehold for både høstudbytte og økonomisk udbytte, så får man her en LER-værdi på 1,4 – altså er dette beregnede scenarie med skovlandbrug 40 pct. mere produktivt end almindelig markdrift med monokulturer. Det er også med til at opveje de første par år med skovlandbrug, før træerne bærer frugt.
»Man høster en anden afgrøde i skovlandbruget, som typisk er højværdiafgrøder såsom æbler – men man kan også hente mere i resten af marken, fordi træerne har nogle gavnlige effekter på afgrøderne ved siden af. Der er større bestøvning, læ og udnyttelse af næringsstoffer og vand, som vi kender det fra læbælter. Derudover bidrager skovlandbrug med økosystemtjenester såsom nyttedyr, der bekæmper skadedyr,« siger Julie Rohde Birk.
Højere udbytter giver naturligvis bedre økonomi, og en anden grund til den forbedrede økonomi er, at bær, frugter og nødder er højværdiafgrøder, hvor omsætningen målt på
»Vi har gjort os mange overvejelser på forhånd, og det er også derfor, vi har valgt sorter, der blomstrer sent. Vi er inde i landet, hvor æblehøsten for eksempel risikerer at fejle, hvis træerne blomstrer for tidligt, og der kommer sen nattefrost i foråret,« siger Søren Skjølstrup.
Trods risikoen forventer Søren Skjølstrup, at de andre gavnlige effekter af skovlandbruget kommer ham til gode uanset hvad.
Han tror da heller ikke, at dækningsbidraget for den samlede mark bliver forringet af skovlandbruget, når produktionen af frugter, bær og nødder er nået op på salgbare mængder. Det afgørende er formentlig tidsforbruget, mener Søren Skjølstrup.
»Tiden får man hurtigt brugt, og det kræver noget management, især når man også har folk til at hjælpe. Det kan godt være lidt mere kompliceret at få planlagt høsten, men man gør sig nye erfaringer hele tiden,” siger han.
Nogle af de erfaringer, som Søren Skjølstrup og andre landmænd med skovlandbrug løbende gør sig, samles i forskellige projekter af Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
»Skovlandbrug kræver noget købmandskab inden for afsætning, men også nogle nye kompetencer i forhold til, hvordan man passer de her afgrøder. Der kan være nogle udfordringer, men i den grad også potentiale, som de engelske beregninger har vist. Jeg glæder mig til, at vi virkelig kan lave målinger for de danske skovlandbrug, som endnu er ret nye, men der er umiddelbart ikke noget, der indikerer, at det skulle være anderledes end i England,« siger Julie Rohde Birk.
Gå ind på https://tinyurl.com/skovlandbrug-positive-effekter eller scan QR-koden med dit mobilkamera og se Julie Rohde Birk fortælle om de positive effekter, træer i økologisk landbrug kan have.
Da vi i 2017 tog de første spæde skridt ud i skovlandbrugets verden, var der ikke mange, der troede på træerne som en del af det rationelle, effektive landbrug. Det var heller ikke faldet ret mange ind at kompromittere intensiviteten af det moderne landbrug ved at begynde at plante træer i marken.
Ikke desto mindre var det, hvad vi så, der var begyndt at ske i udlandet.
I England talte mine kollegaer om 25 pct. højere udbytter ved de her træplantninger, og i Frankrig hviskede de mig 36 pct. i øret. Skovlandbrug kendte vi naturligvis fra tropisk klima, hvor det i årevis har været et vigtigt redskab for større fødevaresikkerhed og beskyttelse af landbrug mod klimaforandringer. Men pludselig var der landmænd, der lavede skovlandbrug i tempereret klima. I marker som vores plantede de rækker af træer, og forskerne fulgte dem og var begejstrede.
Heldigvis så Fonden for Økologisk Landbrug potentiale i vores idé om at undersøge skovlandbrug til danske landmænd, og med en bevilling derfra var vi i 2018 rigtig i gang. Resten er, som man siger, historie, som fører os til 2022. Og hvilket år, det har været.
Jeg er aldrig før blevet kontaktet af så mange kollegaer, der vil arbejde med, studerende, der vil skrive om, og landmænd, der vil lave skovlandbrug. Skovlandbrug er ikke længere den lille fikse idé, det er et seriøst, landbrugsvidenskabeligt fagområde. Og det har potentiale til at revolutionere den måde, vi tænker landbrug på.
Det gode skovlandbrug indeholder i sin strukturelle opbygning elementer, der giver plads til naturen, binder kulstof, øger dyrevelfærden, optimerer næringsstofudnyttelsen, forbedrer vandtilgængeligheden og beskytter mod ekstremvejr. Er skovlandbrugsdelen en stor nok del af det samlede landbrug, er der et reelt potentiale for, at skovlandbrug er tiltag nok til at skabe
en bedrift, der er i balance på alle disse punkter. Og hvis englænderne og franskmændene har bare en lille smule ret, så kan vi endda tjene penge på det.
2022 markerede halvvejen for projekt ROBUST. Det store flagskib af et forskningsprojekt, der vil bringe os nærmere en afdækning af skovlandbrugets potentialer herhjemme, er gået ind i en fase, hvor resultaterne begynder at vise sig. Center for Frilandsdyr er i fuld gang med at tolke data om kvægets bevægelse i skovsystemer på Ellinglund med henblik på at lære mere om, hvordan træerne bedst bidrager til dyrevelfærden.
Vi har også fået analyseresultater af forskellige træarters egnethed som foder. I Frankrig er løvhø udbredt i de tørre sommermåneder, hvor græsset ikke gror, og med klimaforandringerne er det ikke utænkeligt, at vi vil kunne få brug af det herhjemme. Både vinter og sommer. Men det kræver naturligvis, at vi bruger arter, som køerne kan lide det, og at næringsstofsammensætningen er i orden. Det finder vi ud af nu.
På Københavns Universitet er projektets Ph.d.-studerende Lisa Mølgaard Lehmann i gang med analyser af næringsstof- og vandkredsløb samt kulstofbinding i træer, ligesom vi i foråret havde speciale-
studerende August Hermann Søndergaard tilknyttet til at undersøge kulstofbinding i æbler specifikt. Alt sammen helt centrale elementer i udviklingen af skovlandbrug, da de ypperste incitamenter for samme er de samfundsgavnlige effekter og økosystemtjenesterne forbundet med at plante træer i markfladen.
Manglende viden om kulstofbinding i skovlandbrugssystemer og med de arter, vi bruger, er en af de store udfordringer i udbredelsen af skovlandbrug. Med Lisa og Augusts arbejde kommer vi det et skridt nærmere.
Også ude hos landmændene har der været travlt i år, hvos vi har fået lavet de sidste skovlandbrugssystemer hos de fire deltagere i ROBUST.
Hos Søren og Vibeke Jensen på Nyborggaard åbnede vi allerede
dørene op for interesserede ved et velbesøgt åbent hus i oktober. Her består skovlandbruget af fire parceller med rækker af frugttræer, nøddetræer og bærbuske, brudt af enkelte egetræer og nogle arealer, der er plantet for biodiversiteten med havtorn, slåen, tørst og hyld.
Et af designformålene er, at skovlandbruget skal give føde og levesteder til en mangfoldighed af liv. Derfor fik vi Aarhus Universitet til at tælle insekter, inden vi plantede træerne, og senere i forløbet vender forskerholdet tilbage for at registrere udviklingen i biodiversitet.
Også på EU-niveau er der i 2022 sket noget, da hvert medlemsland tidligere på året fik til opgave at definere tilskudsberettigede skovlandbrug.
Det ser således ud til, at vi fra 2023 får en tilskudsberettiget kode
til i hvert fald en del af de nye skovlandbrug. For definitionen blev ret snæver, og vi vil således se eksempler på, at skovlandbrugssystemer skal registreres som noget andet end skovlandbrug, fx lavskov.
Om kort tid går vi ind i endnu et år i skovlandbrugets tegn. Projekter startes inden for alle facetter af skovlandbrug, ikke mindst som europæiske samarbejder, hvor vi puljer vores viden og lærer af hinanden.
I Innovationscenter for Økologisk Landbrug er vi glade for at være med i flere, bl.a. MIXED, der undersøger skovlandbrug og andre blandede landbrugssystemer, samt RE-LIVESTOCK, som handler om klimaoptimering af kødproduktioner, bl.a. gennem skovlandbrug. Herhjemme vokser efterspørgslen på viden om skovlandbrug støt blandt landmænd, og vi vil gøre vores ypperste for at holde kommunikationskanalen varm og sende al ny viden jeres vej.
Kronikken er skrevet som en del af projekt Ny og opdateret viden til økologiske landmænd med støtte fra Promilleafgiftsfonden.
Til åbent hus på Nyborggaard viste Søren Jensen i oktober rundt i de nyetablerede skovlandbrug med frugt, nødder, bær og eg.
Foto: Julie Rohde Birk
Forskere og landbrugsbranchen arbejder på at finde et økologisk formål for tyrekalve fra mælkeproduktionen. De foreløbige data fra et igangværende projekt viser, at kødet kan få mere mørhed og en rigere smag end konventionelt kød, når kalvene græsfodres.
Tyrekalve fra den økologiske mælkeproduktion bliver typisk solgt videre til opfedning i den konventionelle kødproduktion, fordi det rent økonomisk ikke kan svare sig for mælkeproducenten at beholde dem, men Ole Andresen, som har en økologisk gård nær Varde, vil det anderledes.
Siden 2010 har han købt økologiske kalve fra mælkeproduktionen og opfedet dem som kødkvæg på sin bedrift. Dyrene slagtes desuden på marken, så de ikke bliver stressede i forbindelse med transporten til slagteriet, hvilket kan sætte sig i kødet og give en ringere smag.
»Rent bæredygtighedsmæssigt mener jeg, at det er den rigtige vej at gå at bruge de kalve, der er født ind i økologien. Det ansvar bør vi økologer tage på os, for ellers er det en stor ressource, vi lader gå tabt for økologien. Det er jo også en dårlig historie for os, at vi flytter hovedparten af vores økologiske kalve over i den konventionelle kalveproduktion, og jeg mener, at mælkeproducenterne er nødt til at få gjort den historie lidt mere positiv,« siger Ole Andresen, med en opfordring til at mælkeproducenterne i endnu højere grad begynder at producere krydsningskalve, da de vokser bedre og er mere robuste i afgræsningen.
Hans bedrift ligger ved Varde Ådal, hvor der er mange engarealer og lavbundsjorder, der kun kan bruges til afgræsning. Han vælger derfor krydsninger mellem malkekvæg og racerne Angus og Hereford , fordi de klarer sig bedre i de miljøer, mens han anbefaler andre med masser af kløvergræs at bruge de franske racer.
Hans koncept er fokus i projektet GrOBEat. Her skal forskere fra Aarhus Universitet sammen med Innovationscenter for Økologisk Landbrug og Center for frilandsdyr over fire år undersøge, om det kan lade sig gøre at skabe en mere bæredygtig pro-
duktion, hvor de økologiske kalve fra mælkeproduktionen forbliver i det økologiske system, samtidig med at systemet er græsbaseret, mindsker kødets klimabelastning og kan bidrage positivt til biodiversiteten og kødkvaliteten.
»Vi arbejder for, at kød fra græsfodrede dyr bliver mere udbredt, ved at værdikæden får øjnene op for det og begynder at efterspørge kvaliteten af det kød, som kan produceres. Vi arbejder samtidig for, at man begynder at tænke over, at det kød, man køber, skal have opfyldt mere end ét formål, så det eksempelvis leverer både på god kvalitet, dyrevelfærd og biodiversitet,« siger Iben Alber Christiansen, der er ansvarlig for formidling i netværket mellem forskere, landmænd og køkkener i projektet hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
Et andet formål er, at kød fra græsfodrede dyr skal få forbrugerne til at spise mindre kød. Nogle vil måske spørge sig selv, hvordan det kan hænge sammen, men noget tyder på, at en rigere smagsoplevelse kan begrænse lysten til mere.
»Vi forventer, at hvis vi kan lave et højkvalitetsprodukt, vil forbrugerne
spise mindre, og vi ved, at græsfordring giver bestemte smagsnuancer, så kødproduktet bliver mere komplekst. Vi forventer, at det betyder, at man bliver tidligere tilfredsstillet i spisningen,« fortæller projektleder Margrethe Therkildsen, lektor ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet.
PANELER
Kødets smagsmæssige kvalitet bliver vurderet af både et ekspert- og forbrugerpanel, og der er positive tegn at spore knap halvvejs inde i projektforløbet.
»Delkonklusionen er, at vi godt kan differentiere de her kødprodukter fra konventionelt produceret kalvekød. Det ser ud, som om der er nogle af de kvalitetsegenskaber, som man ønsker, i kødet, og det kan man udnytte, så man får et produkt af højere kvalitet. Vi får noget kød, som har indlejret mere intramuskulært fedt, og vi ved, at det har en indflydelse på smagsoplevelsen,« forklarer Margrethe Therkildsen, som i november holdt oplæg om projektets foreløbige resultater til temadagen ’Oksekød er ikke bare oksekød’ arrangeret af Innovationscenter for Økologisk Landbrug i samarbejde med Bispebjerg Hospi-
tal og Bæredygtighedssekretariatet, Region Hovedstaden.
SÅDAN GØR DE I GrOBEat-projektet skal der laves tre produkter: kød fra de økologiske dyr på hhv. 8, 16 og 26 mdr. Det sammenlignes så med konventionelt kød fra Dansk Kalv, hvor kalvene er 10 måneder. Mens smagsoplevelsen fra det økologiske kød fra de otte måneder gamle kalve var næsten identisk med det konventionelle – dog med enkelte indikationer på, at det økologiske kød havde mere smag – har forskellen været mere signifikant i den seneste sammenligning med dyrene på 16 måneder. Her har ekspertpanelet vurderet, at kødet er mere mørt og har mere smag. Forbrugerpanelet har dog endnu ikke prøvesmagt det.
Hvad angår klimabelastningen, er der endnu ikke regnet på det, men det vil der blive gjort senere i projektet. Biodiversiteten vil også blive vurderet, men der vil ikke blive sat konkrete målbare tal på som med klimabelastningen.
Hvordan økonomien og afsætningsmulighederne ser ud, er ikke en del af projektet, men for Ole Andreasen kører det rundt. Da han i sin tid startede
sin produktion, fik han hurtigt forbindelse til Mikkel Hesselager, som står bag ’Spis min Gris’ i København, og siden er det gået støt fremad.
»Rent markedsmæssigt er det her gået fra kun at være et københavnermarked, til at der er opstået interesse for det i det meste af landet,« siger Ole Andresen.
Især de seneste par år har været »gode«, som han udtrykker det.
»Men vi skaber jo ikke de resultater, man ser hos konventionelle grise, når det går rigtig godt. Men det er ikke en mulighed på den her ejendom,« siger Ole Andresen og advarer samtidig mod at overinvestere i systemet:
»Jeg har bygget to haller til det her og lavet sengestalde, og så er der åbent for luftgennemstrømningen, så den vestjyske vind blæser ind igennem hallerne.«
Han laver nu ca. 150 stude om året og leverer udelukkende til foodservice og restauranter:
»Det er en konsekvens af, at vi laver store udskæringer. Det fungerer rigtig godt for restaurationerne, for en kok ser ikke noget problem i, at en steg koster 600-700 kr., hvis bare der er nok kød til mange. Detailhandelen fokuserer i høj grad på prisen pr. enhed, altså pr. udskæring. Kokken ser på kuvertprisen.«
De faglige udvalg - Kød- og naturgræsserudvalget og Mælkeudvalget under Økologisk Landsforeninghar relanceret ’noteringen for økologiske tyrekalve’.
Der er tale om en vejledende handelspris for økologiske kalve til kødproduktion - prisen tager udghangspunkt i en krydsningskalv (stor malkerace og kødkvæg).
Prisen er omkostningsbestemt, inkl. studning og afhorning og tager udgangspunkt i mælkefordring af kalvene i tre måneder med de nuværende priser på økologisk mælk.
Der er som tidligere en kiloregulering, hvis vægten på kalven afviger fra de 110 kg., som er udgangspunktet. Reguleringen tager udgangspunkt i noteringen på oksekød.
Er der tale om andre typer af kalve, såsom krydsning af jersey med kødkvæg, ren malkerace eller jersey, er der fradrag herfor.
Da der er forskel på de enkelte kødkvægsracers egenskaber og derfor også er forskel på, hvad køber foretrækker til sin produktion, beror handelsprisen altid på en forhandling mellem køber og sælger.
Den vejledende pris vil fremover blive opdateret hvert kvartal.
Selvom det kræver en del forberedelser af være vært for Økodag, viser evalueringen af årets udgave af det landsdækkende event, at dagen typisk er en god oplevelse for både gæsterne og økologerne. Økologisk Landsforening ønsker at øge antallet af værtsgårde til 55 næste år.
Økodag er ikke kun en festdag for de økologiske køer, som kommer på græs. Det er også lidt af en festdag for værterne, som ved det populære forbrugerevent får besøg af borgere, der værdsætter deres arbejde for en højere dyrevelfærd. Nogle forbinder måske Økodag med overfyldte gårde med lidt for mange gæster, men sådan behøver det ikke at være, viser erfaringerne fra Økodag 2022.
»Tidligere havde vi hvert år en ambition om at få flere gæster end året før. Nu går vi efter at få flere gårde med, og vi vil gerne op på 55 værtsgårde til næste år,« sagde forklarede projektleder Malene Jensen fra Økologisk Landsforening (ØL) ved to evalueringsmøder af Økodag 2022.
Det første møde blev holdt på Rabarbergården på Sjælland hos Økodagsvært Louise Køster, som er
forperson for ØL, mens en blanding af garvede og nye værterne fra Vestdanmark dagen efter mødtes på Horisont Hotel & Konferencecenter i Aarhus.
Samlet tiltrak de to møder ca. 25 tidligere og potentielle økodagsværter, som alle var enige om at opfordre flere kolleger til at melde sig som værter, da Økodag er et fantastisk udstillingsvindue for de økologiske værdier.
I år deltog 42 værtsgårde, som tilsammen fik besøg af godt 136 000 gæster. Det svarer til, at gårdene i gennemsnit havde ca. 3.200 besøgende, men ifølge Malene Jensen behøver man ikke at have plads til en større invasion af gæster for at blive vært for Økodag.
»Det vigtigste er, at vi får værter i hele landet, så alle danskere får mulighed for at besøge en økologisk gård i lokalområdet, og det er helt O.K. at blive vært, selv om man kun har plads til 250 gæster,« sagde Malene Jensen, ved evalueringsmødet i Aarhus.
På mødet blev der brugt en del krudt på at diskutere, hvordan man opnår den størst mulige sikkerhed for både gæster og køer, da Økodag tiltrækker mange mennesker, som ikke er vant til at færdes blandt store maskiner og dyr.
Efterfølgende blev der stillet skarpt på, hvilke aktiviteter der fungerer bedst ude på gårdene, og selv om man ikke deltog på møderne, skal man ikke være bange for at melde sig som vært for Økodag. ØL har mange års erfaring med at afholde eventet
sammen med de økologiske mejerier, og ifølge Malene Jensen, er foreningen klar med masser af inspiration til nye værter:
»Vi har både en folder om sikkerheden på gården i forbindelse med Økodag og et katalog over de mange forskellige aktiviteter, som værterne kan lave på gården.«
Samtidig får de også hjælp til at lave gårdbeskrivelser i forbindelse med markedsføringen af Økodag.
I år indførte ØL et bookingsystem. Det gjorde det for første gang muligt for de enkelte værtsgårde at sætte et maksimumantal på, hvor mange gæster de ønskede, og det sætter værterne pris på.
»Generelt var der tilfredshed med billetsystemet, men næste år bliver det endnu mere smidigt, så gæsterne selv kan framelde moster Oda, hvis hun bliver syg på Økodag, og det bliver også nemmere for værterne løbende at følge med i antallet af tilmeldte gæster,« sagde Malene Jensen på evalueringsmødet i Aarhus, som havde trukket økologer helt fra Røde Kro, Randers, Ribe og Thy til Agro Food Park i Aarhus.
»Tilbagemeldingerne fra gæsterne viser, at 89 pct. af dem var enten ”meget godt” eller ”godt” tilfredse med deres besøg ude på gårdene, mens nogle oplevede, at der var lidt for mange gæster på gårdene,« forklarede Malene Jensen.
Evalueringerne fra værterne var også i den positive ende af skalaen:
»En af de fede ting ved at holde Økodag er, at du aldrig møder en negativ mine hos gæsterne. Det er belønning nok i sig selv,« sagde Lars Jørgensen fra Krogsagergård ved Randers, som er en af de garvede Økodagsværter.
»Man skal samtidig huske, at vi gør det for alles bedste, når vi holder Økodag. Det er et event, som alle økologer har gavn af,« sagde han.
På mødet var der derfor bred enighed om at forsøge at få flere kolleger til at melde sig som Økodagsværter til det landsdækkende event, som giver en unik mulighed for at møde forbrugerne og bidrage til at skabe en større forståelse for økologernes arbejde med bæredygtighed og dyrevelfærd.
»Til Økodag har vi forbrugerne én til en, og jeg tror, at det, vi fortæller dem til Økodag, er noget, de nemmere vil huske. Så det er vigtigt, at vi får flere med,« sagde økologen Mathias Øgaard fra Thy, som ser frem til for første gang at blive vært for Økodag i 2023.
Malene Jensen håber, at flere følger hans eksempel:
»Som i år planlægger vi igen næste år at holde Økodag Classic uden andre støjende budskaber, end at vi fejrer, at køerne kommer på græs. Nu intensiverer vi dialogen med de økologiske mælkeproducenter, så vi kan opspore gårde i alle dele af landet i god tid, inden Økodag, som næste år bliver holdt 16. april.«
Fødevarestyrelsen har givet sanktioner til flere landmænd, som ikke har sørget for ordentlige forhold for deres udegående kvæg.
DYREVELFÆRD AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREKFlere kvægejere skal stramme op, når det kommer til at efterleve reglerne. En kontrolkampagne gennemført af Fødevarestyrelsen i år endte nemlig med sanktioner til 11 pct. af kvægejerne, som har udegående kvæg.
Sanktionerne faldt, fordi dyrene ikke havde passende tørre hvileområder, eller fordi der ikke var områder med ly og læ. Yderligere 4,5 pct. af ejerne fik sanktioner for at holde kvæg på mudrede opholdsarealer ved bl.a. foder- og vandingspladser.
På den positive side havde godt 80 pct. af de godt 200 kontrollerede besætninger, der også inkluderede kvæg på stald, styr på forholdene.
Formålet med kampagnen var at informere om lovgivningen og retningslinjerne for hold af kvæg, der er udegående i vinterperioden, og tjekke, om forholdene lever op til gældende krav, både hvad angår lyog læ-muligheder samt fodring.
»For tre år siden fik ejerne større frihed til at sætte dyr på arealer
med mindre naturlig beskyttelse for vejret, forudsat at dyrenes behov for beskyttelse altid kan opfyldes, hvis vejret kræver det. Nu har vi kontrolleret, hvordan reglerne fungerer i praksis, og det positive er, at langt de fleste kvægejere faktisk sikrer dyrene mod dårligt vejr,« siger Christian Strøyer, enhedschef i Fødevarestyrelsen, i en pressemeddelelse.
MILDT VEJR UDFORDRER
Kvægejerne blev kontrolleret i årets første kvartal, hvor vinteren var relativt mild, men styrelsen kunne konstatere, at en mild vinter ikke er nogen sikkerhed for, at forholdene for udegående kvæg er gode nok.
»Kampagnen viser, at de fleste kvægejere havde styr på dyrenes behov, da de planlagde for vinteren. Men vores kontrol viser også, at nogle kvægejere skal skærpe opmærksomheden på opholdsarealer.
I kolde og regnvåde perioder opstår der hurtigt fugtige og mudrede områder såvel ude som i stald, og så er der risiko for, at gødning og strøelse sætter sig i dyrenes pels. Det er ikke god dyrevelfærd,« siger Christian Strøyer.
Fødevarestyrelsens kontrollører besøgte 203 besætninger med i alt 7.736 kreaturer. For kødkvæg på stald var der sanktioner til ni pct. af besætningerne for mangel på rene og tørre arealer til dyrene, så dyrene havde våd og gødningsfyldt pels.
I samarbejde med Vestjyllands Andel har Laurs Papsø helt udfaset soja i foderet til sine grise. I stedet får de nu lokalt produceret protein.
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREKLaurs Papsøs økologiske grisebedrift ved Almind nord for Kolding er lidt af en sensation. I hvert fald går Vestjyllands Andel så vidt som at kalde hans nylige tiltag for »en verdensnyhed«.
Laurs Papsø er nemlig, ifølge Vestjyllands Andel, den første i verden som i større skala fodrer samtlige grise uden brug af sojaprotein. Dermed bidrager han positivt til den igangværende grønne udvikling af dansk landbrug, hvor der i endnu højere grad fokuseres på anvendelsen af lokalt produceret protein.
»Jeg ved ikke, om jeg er så meget frontløber, men jeg er med til at lægge min besætning til, så vi kan få prøvet nogle produkter af. Det synes jeg er spændende,« siger Laurs Papsø i en pressemeddelelse.
Fodringsstrategien er sat i værk i samarbejde med Vestjyllands Andel, som står for udvikling og produktion af foderet og i de seneste år har satset stort på lokalt produceret protein via bl.a. græs, søstjerner og restprodukter fra fiskeindustrien. Flere af grovvareselskabets kunder anvender allerede de alternative
proteinkilder, men hidtil kun i dele af besætningen.
»Projektet startede, fordi vi gerne ville vise, at fodring med græsprotein og marineprotein godt kan fungere i praksis i en hel besætning. I og med Laurs både har smågrise, søer og slagtegrise har vi haft mulighed for at implementere lokalt produceret protein hele vejen igennem
er ikke sådan, at det falder ud sammenlignet med traditionelt foder,« siger Laurs Papsø.
De positive resultater i Almind har givet blod på tanden hos Vestjyllands Andel. Ikke mindst fordi lokalt produceret protein formodes at blive en endnu større del af den grønne dagsorden for dansk landbrug.
synes, det er fint, hvis vi kan producere noget protein på hjemmemarkedet, fremfor at vi skal hente det på den anden side af jorden.
»Det her projekt er helt unikt, men visionerne rækker videre ud. Økologerne er ganske vist de første til at lykkes med 100 pct. sojafri fodring i en hel besætning, men vores marineprotein bliver også brugt konventionelt, så vi er allerede i gang med at udbrede det,« påpeger Kristian Knage-Drangsfeldt og uddyber:
systemet for dermed at se langtidseffekten af det,« forklarer Kristian Knage-Drangsfeldt, der er produktkonsulent i Vestjyllands Andel.
GOD TILVÆKST OG YDELSE
Laurs Papsø, der producerer ca. 1.600 slagtegrise om året, ser på forløbet som succesfuldt, da grisene er vokset helt efter hensigten.
»Set fra mit perspektiv fungerer det godt med de alternative proteinkilder i foderet. Både hvad angår tilvækst og mælkeydelse fra søerne, så har effekten generelt været god. Det
»Tidligere fangede man fisk udelukkende til at lave fiskemel. Men det her er restprodukter, som vi giver fornyet værdi, hvilket passer godt ind i vores tanker om bæredygtighed og reduceret klimabelastning. Det samme gælder for vores græsprotein, hvor vi udover selve proteinudvindingen sørger for at binde noget kulstof på markerne, samtidig med at vi anvender restprodukterne til øvrige dyregrupper eller i biogasanlæg.«
Også Laurs Papsø glæder sig over de positive synergier, som lokalt produceret protein fører med sig:
»Jeg synes, det er fint, hvis vi kan producere noget protein på hjemmemarkedet, fremfor at vi skal hente det på den anden side af jorden i form af noget soja, som bliver dyrket derovre. Det må da være bæredygtighed, at vi kan genanvende nogle af de ressourcer, vi har på vores egne breddegrader,« siger han.
Jeg
LAURS PAPSØ, ØKOLOGISK GRISEPRODUCENTFødevarestyrelsens kontrollører har besøgt 203 besætninger med i alt 7.736 kreaturer. Det endte med sanktioner til 11 pct. af kvægejerne, som har udegående kvæg. Foto: Colourbox
Den økologiske griseproducent Laurs Papsø har siden i sommer prøvet at fodre først søerne, så smågrisene og siden slagtesvinene med foder, hvor græsprotein udgjorde en stor del af proteinet. Søerne og smågrisene får 5 pct. græsprotein i deres foderblandinger, mens slagtegrisenes foder indeholder 10 pct. græsprotein.
Innovationscenter for Økologisk Landbrug har fulgt eksperimentet, der er blevet iværksat af Vestjyllands Andel hos en full-line producent.
Hensigten med græsprotein i foderet er at kunne udfase det importerede protein fra bl.a. soja og få noget mere kløvergræs ind i de økologiske sædskifter.
De første to fuldskalaanlæg til produktion af græsprotein er kommet i gang, og det giver mulighed for at afprøve foder med græsprotein i hele besætninger.
Den aktuelle besætning er ideel til en sådan afprøvning, fordi man kan afprøve græsproteinet i foderblandinger til både søer, pattegrise og slagtegrise. På den måde har man fået et indtryk af effekten af fodring med græsprotein helt fra soens drægtighed til afkommets produktionsdata.
Grisene har klaret sig godt med det nye foder. Under forsøget har der ikke været problemer med tilvækst - tværtimod. Den første blanding til slagtegrisene måtte nedjusteres i proteinniveau pga. høj tilvækst. Det er særligt positivt, fordi de økologiske landmænd i samme periode skulle udfase medicinsk zink til pattegrisene. Græsproteingrisene fik i stedet syre i vandet, og der har ikke været væsentlige problemer i denne periode.
Alt i alt tyder erfaringerne fra denne besætning på, at græsproteinet er et glimrende fodermiddel til grise.
Foderblandingerne er lavet af Vestjyllands Andel, og produktkonsulent Kristian Knage-Drangsfeldt har kun positive ord om arbejdet med proteinet. For med 10 pct.
græsprotein i foderet er der ikke brug for sojaen, der skal blot suppleres lidt med hestebønner, ærter, raps og solsikke.
Ifølge Kristian Knage-Drangsfeldt tilføjer græsprotein mere af de svovlholdige aminosyrer, hvilket er godt i forhold til soja, der har et lavere niveau af disse aminosyrer. Så med græsprotein får man en mere optimal aminosyreprofil for dyrene, selvom lysin fortsat er den vigtigste aminosyre.
De svovlholdige aminosyrer er svære at finde i økologien, og det samme er fedt. Græsprotein tilføjer også fedt til foderet, og derfor håbede Kristian på en positiv effekt på dyrenes produktivitet.
Erfaringerne er foreløbig mest på niveau med det sojaholdige foder, men at der var høj tilvækst i perioden, hvor medicinsk zink blev udfaset, er en god stresstest af græsproteinfoderet.
Landmanden, der har lagt grise til afprøvningen, er heller ikke bange for at anbefale græsprotein som fodermiddel til sine kollegaer, men må dog kommentere, at det passer bedre til andre stisystemer end hans.
Med græsprotein får man en mørkere og mere klistret gødning, og det gør udmugningen mere besværlig, når den ikke er mekaniseret. Den klistrede konsistens gør, at den samme mængde gødning er sværere at skrabe ud af stalden.
Forsøgsværten har lagt mange kræfter i at få afprøvet det nye foder, så vi kunne udvikle viden til fælles gavn for landbruget.
De foreløbige erfaringer fra de to græsproteinanlæg tyder på, at prisen bliver noget højere end for sojaproteinet.
Til gengæld får man ekstra værdier: Græsprotein har nemlig en højere fedtkvalitet og en bedre aminosyresammensætning end sojaprotein, og dermed kan græsprotein potentielt give en bedre trivsel og tilvækst hos grisene.
Samtidig er græsprotein lokalt dyrket protein, der kan bidrage til at udfase den importerede soja.
Indtil videre er vurderingen, at foder med græsprotein kan sælges med en merpris på maks. 10-15 pct. i forhold til økologisk soja afhængigt af efterspørgslen.
Kristian Knage-Drangsfeldt minder om, at det skal være økonomisk bæredygtigt for producenterne at dyrke græs til proteinfremstilling.
Der er endnu en interessant værdi, der kommer ud af græsproteinproduktionen: Hvis der er rødkløver i græsset, frigives bioaktive stoffer i pressekagen med græsfibre, som er dødelige for grisens spoleorm.
Ved at have græs og kløver i sædskiftet, øger man jordens kulstofindhold. Lægger man det hele om til korndyrkning, tabes en del af kulstoffet igen. Arkivfoto: ØL
Der er en betydelig klimagevinst at hente ved få flere græs- og kløvermarker ind i landbruget og beskytte de eksisterende.
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREKFlerårige afgrøder som græs opretholder fotosyntesen i længere tid og afsætter dermed mere kulstof i de dele af planten, som ikke høstes eller fjernes - og nu sætter forskere fra Aarhus Universitet tal på, hvor meget mere kulstof der potentielt kan lagres sammenlignet med en kornmark.
Forsøget blev anlagt i Foulum i 1987. Det består af et seks-marks sædskifte med to år med kløvergræs, som blev indført på et areal, hvor man tidligere havde dyrket korn. I 2006 blev eksperimentet opdelt i to; det ene sædskifte fortsatte med to år med kløvergræs, mens et andet sædskifte nu havde kløvergræs i fire år.
Økonomien i at fodre med græsprotein er det næste spændende spørgsmål. De foreløbige erfaringer fra de to græsproteinanlæg tyder på, at prisen bliver noget højere end for sojaproteinet.
Til gengæld får man ekstra værdier: Græsprotein har nemlig en højere fedtkvalitet og en bedre aminosyresammensætning end sojaprotein, og dermed kan græsprotein potentielt give en bedre trivsel og tilvækst hos grisene.
Forhåbningen er, at fodring med grovfoder fra presseresten kan forebygge mod indvoldsorm. Så ikke nok med at græsproteinet har gode ernæringsmæssige egenskaber; biproduktet i form af græspulpen kan også være med til at mindske indvoldsorm i griseproduktionen.
Indtil videre tyder det på, at græsprotein er et oplagt alternativ til sojaprotein. Der er store potentialer i græsprotein, da det ud over at være gavnligt som foder for grisene også kan produceres lokalt og dermed kan reducere klimabelastningen fra importeret soja.
For sædskiftet med 1/3 kløvergræs i hele perioden steg jordens kulstofindhold, indtil en ny ligevægtstilstand blev opnået efter 20 år, hvorefter kulstofindholdet ikke ændrede sig yderligere. Den gennemsnitlige årlige lagring af kulstof ved at omlægge et areal, som tidligere blev brugt til korndyrkning, til et sædskifte med 1/3 kløvergræs blev bestemt til 0,25 ton per ha per år. For sædskiftet med 2/3 kløvergræs var gevinsten yderligere 0,20 ton per ha per år.
Alt i alt tyder erfaringerne fra denne besætning på, at græsproteinet er et glimrende fodermiddel til grise.
Denne artikel er skrevet i forbindelse med projekterne TailorGrass og GræsProf, som fortsætter næste år med at undersøge mulighederne i græsprotein og dets sidestrømme. Projekterne er støttet af GUDP, Promilleafgiftsfonden og Svineafgiftsfonden.
»Den større ændring i kulstoflageret i de første år er godt nyt i en klimasammenhæng, der er nemlig brug for virkemidler med en markant og hurtig effekt. Den dårlige nyhed er, at træerne ikke vokser ind i himlen. Efter 20 år har virkemidlet ikke længere en opbyggende effekt, men sædskiftet med 1/3 kløvergræs skal alligevel fastholdes for at opretholde niveauet. Hvis man f.eks. omlægger til korndyrkning, vil kulstofindholdet i jord hurtigt falde igen,« forklarer postdoc Johannes Lund Jensen i en pressemeddelelse.
Forskerne minder om, at det er mindst lige så vigtigt at beskytte jorde med et højt kulstofindhold som at øge kulstofindholdet yderligere, idet det generelt er hurtigere at tabe kulstof end at opbygge kulstof.
NÆRINGSSTOFFER: Selv om økologer ikke må bruge kunstgødning, så mærker de måske alligevel de højere gødningspriser. Der er nemlig blevet rift om bl.a. biogas-gyllen som følge heraf. Det skriver Landbrugsavisen. Derfor forventer Daka også, at salget af organiske, pelleterede gødninger såsom Øgro stiger. Faktisk er salget af Øgro de seneste fire år allerede tredoblet. /mka
REGLER: Det kan få store konsekvenser, hvis man ikke husker at forny sine tilladelser til markvandboringer. Det skriver rådgivningsfirmaet Sagro på Maskinbladet.dk. En tilladelse gælder i 15 år, og der er ofte kun en afgrænset mængde vand til rådighed i et bestemt område. Kvoten kan altså være opbrugt, hvis man ikke søger i tide, og dermed vil man ikke få fornyelse. Går det så galt, skal man selv betale for sløjfningen af boringen. /mka
UDLAND: Mellem 2.000 og 3.000 hollandske landbrugsbedrifter vil efter nytår få tilbud fra landets regering om at deltage i en frivillig ophørsordning mod at få et engangsbeløb på 120 pct. af bedriftens markedsværdi. Det skriver Landbrugsavisen. Det sker for at reducere kvælstofudledningen i Holland, der er den højeste pr. ha i EU og som ofte bringer landet i konflikter med EU-direktiver. /mka
KVÆG: Landbrugsstyrelsen minder på sin hjemmeside om, at man inden 20. januar skal huske at sende producentskifte og en erklæring om slagtepræmie, hvis der har været ændringer i ejerforholdet på ens bedrift i 2022. Det gælder, hvis man fx har overtaget en bedrift eller er overgået til en ny selskabsform. For at opnå slagtepræmie skal man have slagtet minimum fem præmieberettigede dyr i 2022. /mka
GMO: EU-Kommissionen skal til foråret tage stilling til, om CRISPRteknologien (også kaldet genredigering) fortsat skal høre under og være begrænset af GMO-direktivet. I den forbindelse har Demeter koordineret en fælleseuropæisk underskriftsindsamling mod lempelser for forædlingsmetoden. Den har nu opnået 420.000 støtter, og underskrifterne vil blive overrakt til relevante ministre. Det skriver Foreningen for Biodynamisk Jordbrug i sit nyhedsbrev. /mka
REDUKTION: I begyndelsen af 2023 kommer Landbrug & Fødevarer med en plan, der konkret anviser, hvordan landbruget kan reducere sin udledning af drivhusgasser med fem mio. ton CO2 frem mod 2030, lyder det fra direktør Merete Juhl. Det skriver Landbrugsavisen. /hhk
Landmænd kan bl.a. udnytte afklip fra læhegn og efterafgrøder til at lave deres egen kompost hjemme sig selv.
NÆRINGSSTOFFER AF MALTHE KARSTENSENInnovationscenter for Økologisk Landbrug har for nylig publiceret flere videoguides til, hvordan landmænd selv kan gå i gang med at lave deres egen kompost, der kan anvendes til jordforbedring og som gødning på markerne.
Ifølge konsulent Anton Rasmussen er der på landsplan 410.000 ton tørstof af have- og parkaffald hvert år. Det indeholder rundt regnet kvælstof nok til, at man kan gødske 22.000 ha økologisk jord.
»Recirkulering er et centralt element i økologien, og med en udvidelse af det økologiske areal bliver vi i langt højere grad afhængige af næringsstoffer fra de restbiomasser, som er i det omgivende samfund,« har han tidligere fortalt i forbindelse med et arrangement på Fyn, der stod i kompostens tegn.
Selv om en indfrielse af det nævnte potentiale med gødning til 22.000 ha økojord kræver centrale anlæg, der kan kompostere og håndtere de store mængder have- og parkaffald,
hvor økologer kan aftage den færdige kompost fra, så kan landmænd også selv gå i gang.
Det er dog ikke ligegyldigt, hvordan man sammensætter sin kompost. Have- og parkaffald har et højt tørstofindhold og vil alene ikke have høj gødningsvirkning, men vil i højere grad kunne bidrage med organisk materiale til jorden og måske en langsom frigivelse af næringsstoffer.
Der er til gengæld mulighed for at berige sin kompost med andre biomasser, for i teorien kan al organisk materiale komposteres. Man skelner mellem brune og grønne biomasser, hvor de brune f.eks. er have- og parkaffald, træflis og afklip fra læhegn, og de grønne biomasser f.eks. består af friske afgrøderester.
I videoerne, som man kan finde på Innovationscenter for Økologisk Landbrugs Youtube-kanal, gives der bl.a. eksempler som kløvergræs eller afklip af efterafgrøder, der i begge tilfælde kan have et højt indhold af næringsstoffer.
Sammensætningen af de forskellige biomasser er ikke kun vigtig ud fra et ønske om næringsstofindholdet i den færdige kompost, men også af hensyn til strukturen i komposten.
»Hvis man bare lagde kløvergræsset op, så ville det klaske sammen. Der er så meget væde i, og der er ikke særlig meget struktur. Når man blander de to materialer, så får vi struk-
turen fra have- og parkaffaldet, og så får vi også den høje næringsstofværdi fra kløveren,« fortæller konsulent Morten Winther Vestenaa i en af videoerne, der forklarer, hvad man skal tage hensyn til, når man bygger en kompostmile.
Hvis det skal give mening for landmænd, så bør biomasserne, man bruger, være billige og tilgængelige.
»Det vigtige for at få økonomi i at lave komposten, det er, at du har adgang til billige biomasser. Vi har brugt det, der lige var for hånden, bl.a. en efterafgrøde af kløver i en rapsmark. Det kan også være, at man har en anden efterafgrøde, man kan slå efter høst hen i oktober. Det vigtigste er, at det er noget, du kan hente relativt nemt og billigt,« siger konsulent Anton Rasmussen i en video og tilføjer, at det samme gælder for de brune biomasser:
»I mange kommuner kan du få have- og parkaffald til den pris, de kan transportere det ud til dig for. Det kan også være anden brunmasse. Det kan være læhegn, du klipper ned og fliser, eller måske fra et vådt areal, hvor du har plantet pil.«
For at få en god komposteringsproces er der brug for en god iltning i kompostmilen, og her spiller strukturen en meget vigtig rolle for, at der er ilt til stede under hele komposte-
ringsprocessen. Et af eksemplerne fra videoerne er en milekompostering, hvor komposten ikke vendes, og den modner henover seks til otte måneder.
Man kan også vælge en oplægning, hvor man vender komposten. Det sikrer ilt og fremskynder desuden komposteringsprocessen. Det gør man f.eks. på deponianlægget Klintholm I/S.
»Efter en uge vender vi milerne her. Det gør vi i alt seks gange. De sidste to med to ugers mellemrum. Vi kommer op på en komposteringstid ved den her optimerede kompostering på mellem otte og ti uger, og så ligger komposten klar til at blive sorteret og anvendt,« fortæller Per Haugsted Petersen, der er seniorkonsulent ved Rambøll, i en af videoerne.
Gå ind på https://https://tinyurl.com/ byg-en-kompostmile eller scan QRkoden med dit mobilkamera og se en video af, hvordan du kan bygge en kompostmile.
lighederne i sundhedsrådgivningsaftalerne (SRA) og opfylder kravet i basisaftalen, hvor også tværfaglig møde mellem rådgiver og dyrlæge ligger.
Forskellen mellem den tværfaglige løsning og staldskolen er, at du får involveret dine kolleger med deres erfaring.
diskussionen på sporet, og det ender ud i accepterede handlinger hos værten, efter deltagerne er kommet med deres forslag.
Staldskoler kan sagtens være temaorienterede, altså have det
samme emne på alle møderne hos hver især igennem året, hvis det er noget, gruppemedlemmerne har som udfordring på hver sin måde.
Dagsordenen for møderne er lavet i samarbejde mellem værten og
tovholderen for gruppen.
Det er en vigtig forudsætning, at der ligger en veltilrettelagt dagsorden for møderne.
Deltagerantallet ligger optimalt omkring fem-syv bedrifter.
TALT AF ERIK ANDERSEN DIREKTØR OG KVÆGRÅDGIVER, ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK
Sundhed i kvægbesætningen er en af de allervigtigste forudsætninger for en optimal produktion - det er der ikke nogen, som er i tvivl om. At få sparring og diskussion med sine landmandskollegaer på det område er altid givtigt. En af måderne at få en konstruktiv diskussion og forslag til praktiske løsninger er igennem deltagelse i en staldskole.
Staldskoler indgår som en af mu-
Det bygger på ”ligeværdig læring”, som er en vigtig forudsætning i en staldskole, hvilket vil sige, at alle skal bidrage med løsningsforslag til de emner og problemstillinger, der diskuteres på møderne.
Det er ikke mindst vigtigt, at alle møder indledes med en succes hos værten, så også de gode erfaringer bliver delt til deltagerne.
Det hele ender med et referat, hvori handlingerne nedfældes.
En forudsætning for, at dynamikken og principperne i staldskolekonceptet følges er, at der er en kompetent tovholder til at holde
Den ansvarlige for kvægproduktionen kan være den deltagende - det er ikke et krav, at det skal være ejeren.
En staldskole eksisterer ét år ad gangen, og herefter vælger gruppen enten at skilles eller forsætte.
Sidder du derude og tænker, ’det skal jeg prøve’ eller vil høre mere så kontakt os - vi sætter i gang i 2023.
En staldskole giver dig mulighed for at mødes med kolleger og udveksle erfaringer. Den eksisterer ét år ad gangen, og herefter kan gruppen vælge, om den vil fortsætte eller afslutte samarbejdet.
Arkivfoto: Økologisk Landsforening
teinindhold ved at implementere en avanceret maskine udviklet af svenske Bomill. Maskinen kan bl.a. sortere hvert enkelt korn efter proteinindhold i stor skala.
Det er interessant, fordi f.eks. bagerne og bryggerne, har forskellige behov i forhold til kornets proteinindhold.
I den anden ende af værdikæden står Københavns Universitet (KU) og madudviklingsfirmaet KOST. De udforsker sammen kornsorternes gastronomiske produkt-potentiale.
Med afsæt i topmoderne nordisk teknologi og inspiration fra mellemøstlige traditioner vil projektpartnerne i ’BOOST’ forløse de gamle kornsorters potentiale på både marken og tallerken.
Det er et samarbejde på tværs af hele værdikæden, der skal forløse kornets potentialer. Sigtet er at booste den lokale produktion og anvendelse af økologisk, højkvalitetskorn. Mens Landsorten leder projektet, så skal Agrologica og Anders Borgen bl.a. udvikle de genetiske ressourcer for den økologiske korndyrkning.
Gl. Buurholt og Visti Møller er også med. De skal udforske en alternativ vej til at forbedre pro-
Mens KU laver sensoriske analyser på og relaterer det til kompositionen af kornet, så udfolder KOST universitetets analyser i en række gastrofysiske eksperimenter, der skal sikre velsmag og udvikle nye forarbejdningsmetoder. Det bliver gastrofysiker Louise Beck Brønnum, der sammen med kokken Peter Nøhr leder den gastronomiske produktudvikling i KOST.
Endelig vil KU gennemføre forbrugerundersøgelser med nogle af de udviklede ideer.
KOST og KU har særligt fokus på en traditionsrig mellemøstlig forarbejdningsmetode, hvor man ‘brænder’ tidligt høstet durumhvede.
Metoden hedder freekeh efter det arabiske ord faraka, der betyder at ‘gnide’ eller ‘tærske’. Ordet refererer til selve fremstillingen af freekeh, hvor durumhveden høstes tidligt, brændes og tærskes for at frigøre dem fra deres klid.
I BOOST-projektet eksperimenteres bl.a. med purpurhvede og havre.
Det kan være en udfordring at skabe et velsmagende plantebaseret måltid. Først og fremmest fordi planter i sig selv ikke smager af umami.
Man har derfor brug for at lave en forarbejdning, der skaber de nødvendige smagsattributter, som mangler, når vi skal spise færre animalske råvarer.
Når kornet høstes tidligt og grønt
har det et højere indhold af frie aminosyrer og sukkerarter, som giver sødme og en mere umamirig smag.
Det endelig kornprodukt har en indlejret røgsmag med en smagsprofil, der er både dyb og fyldig. Et godt udgangspunkt for en plantebaseret ret.
Da kornet med freekeh-metoden høstes tidligt vil udbyttet for landmanden umiddelbart være mindre, men til gengæld vil der være mindre
KOST og KU har særligt fokus på en traditionsrig mellemøstlig forarbejdningsmetode, hvor man ‘brænder’ tidligt høstet durumhvede. Her ses kornet før og efter forsøg med afbrænding.
Foto: Icrofs
risiko for ødelæggelse af høst pga. vejrforhold og evt. mulighed for yderligere et sædskifte og ikke mindst en højere pris for produktet.
Projektet BOOST er en del af Organic RDD 7- programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.
Økologien nævnes i det nye regeringsgrundlag som et middel til at beskytte drikkevandet og reducere udledningerne af klimagasser fra landbruget.
Tre gange er økologien nævnt i SMVregeringens regeringsgrundlag.
Under afsnittet ’Vision for fremtidens danske fødevareproduktion’ omtales økologi som et led i landbrugets grønne omstilling. I den forbindelse nævner regeringen, at økologien skal styrkes - faktisk er det ikke blot økologien, men også den plantebaserede produktion, som regeringen vil styrke.
Regeringen anser også økologien som et værktøj til at få nedbragt udledningerne af drivhusgasser, og den
vil nu have fokus på at få implementeret de udviklingsspor, der blev sat i gang med landbrugsaftalen.
Aftalen fandt et samlet potentiale for reduktioner på 5 mio. ton CO2e i 2030 fra brun bioraffinering, håndtering af gylle og gødning, fodertilsætningsstoffer, fordobling af det økologiske areal og yderligere udtagning af lavbundsjord.
’Regeringen vil have fokus på at få disse virkemidler implementeret hurtigst muligt,’ skriver den i grundlaget.
Under afsnittet ’drikkevandsbeskyttelse’ optræder økologien igen - også her som et brugbart værktøj.
’Regeringens vision indebærer, at vi skal passe bedre på disse arealer. Det kunne f.eks. være ved øget økologi eller omlægning til natur’, står der.
Regeringen skriver endvidere, at det ’går alt for langsomt’ med at beskytte arealerne - særligt i de boringsnære områder (BNBO).
Forleden kom det frem, at der for
langt størstedelen af de godt 3.000 BNBO, som kræver særlig beskyttelse, hverken er indgået nogen aftale mellem kommunen og lodsejerne eller fremlagt et tilbud fra kommunen.
Regeringen vil derfor tage initiativ til en akut plan for at beskytte områderne, står der endvidere.
Hos Økologisk Landsforening (ØL) er man fortrøstningsfuld med det nye regeringsgrundlag.
»Vi ser det som en god start,« siger Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i ØL.
Hun hæfter sig ved, at målet om en fordobling af det økologiske areal frem mod 2030 er opretholdt, samt det at økologi udpeges som et virkemiddel til at sikre rent drikkevand og skal styrkes.
Hun ser også positivt på, at regeringen vil nedsætte et partnerskab med landbruget, grønne organisationer, forbrugerorganisationer og kommuner, som skal komme med oplæg til en samlet visionsplan for dansk landbrug.
landbrug. Usikkerheden, om der kommer en CO2-afgift, er ligeledes manet i jorden.
Det er et godt grundlag til at bygge videre på de mange gode initiativer, som den nu afgåede regering leverede med dens støttepartier og henholdsvis Mogens Jensen og Rasmus Prehn som fødevareminister.
De har:
• sikret et fordoblingsmål for økologi i landbrugsaftalen, som nu er videreført, reserveret midler til økologisk arealstøtte frem til 2030,
Bioøkonomiske panel og arbejdsgruppen for et klimamærke.
Og de to ministre har også leveret taler til diverse fødevaremesser, blandt andet BioFach, verdens største årlige økologimesse i Nürnberg, som mange lande har misundt os, fordi de har sendt så klare signaler om deres store prioritering af økologien som en løsning på fremtidens bæredygtige fødevaresystem.
har umiddelbart oplevet en stor opbakning fra de røde partier til vores forslag. Hvis de blå partier er tro mod deres grundlag, så burde den også falde i god jord hos dem.
brug, der modtager EU’s landbrugsstøtte. Det tager vi op igen som en af de første sager.
Når vi går ind i det nye år bliver det med en ny regering. Regeringsgrundlaget, der blev fremlagt den 14. december, er en god start.
Målet om fordobling af det økologiske areal til 2030 er opretholdt. Økologi udpeges som et virkemiddel til at sikre rent drikkevand. Ambitiøs omstilling af fødevaresektoren er et element og herunder, at økologien skal styrkes.
Det fremgår eksplicit, at indsatser og udfordringer skal ses i en sammenhæng, og regeringen vil derfor nedsætte et partnerskab med landbruget, grønne organisationer, forbrugerorganisationer og kommuner, som skal komme med oplæg til en samlet visionsplan for dansk
• prioriteret økologien da de etablerede en plantefond,
• indsat krav om mindst sølvmærke i alle statslige professionelle køkkener,
• afsat midler til etablering af Innovationscenter for Økologisk Landbrug
• sikret midler til omlægningsrådgivning, markedsudvikling, forskning, kompetenceløft i både mark, stald og køkken,
• prioriteret forskning i udarbejdelse af et marknaturindeks og i sprøjtemidlers påvirkning af jordbundslivet og samfundsomkostninger i form af miljø-, sundheds- og naturbelastningen ved henholdsvis økologisk drift og brug af pesticider,
• givet ØL en plads i dialogforum for Klima- og Biodiversitetsrådet, det
Om regeringen er rød eller blå, så er det afgørende for udbredelsen af økologien, at markedet spændes for den grønne omstilling.
Det kræver imidlertid, at der er sammenhæng mellem prisen på maden og dens aftryk på kloden. Jo større aftryk, jo dyrere. I dag er det omvendt. Så længe det er omvendt, kan markedet ikke trække den grønne omstilling, og økologien ikke blive normen.
Det er i det lys, Økologisk Landsforening (ØL) har formuleret ’Pris på bæredygtighed’, som er vores forsøg på at lade de fælles ressourcer som klima, natur, biodiversitet, drikkevand, vandmiljø, dyrevelfærd komme til udtryk i produktionsomkostningerne.
’Pris på bæredygtighed’ læner sig op ad liberal markedsøkonomi. Vi
På samme måde bør alle partier uanset partifarve kunne se, at der er behov for at tage fat i momsen, så staten ikke har en større indtægt fra salg af økologi end fra ikke økologi. De bør også kunne se, at det er markedsforvridende at arbejde med teknologitilskud, eftersom tilskuddet sætter sig i prisen på teknologi og i øvrigt favoriserer de store bedrifter, der qua deres størrelse kan håndtere store investeringer.
Der er trods en god start også mangler i det fremlagte grundlag, som vi kommer til at samle op. Den offentlige indkøbsmuskel skal aktiveres for at skabe omstilling i såvel landbruget som på tallerkenen. Og ØL vil fortsat arbejde for nødvendige tilpasninger i uddannelserne inde for fødevaresektoren, så de afspejler den grønne omstilling med direkte kompetencemål og specialer inden for økologi og mad af planter.
Da valget blev udskrevet, havde vi gang i en intens indsats for at rette op på en meget uheldig udformning af kravet om 4 pct. natur på land-
Af hensyn til naturen skal landbruget selvfølgelig kunne medregne eksisterende småbiotoper, når de skal opfylde 4 pct. naturkravet, og 4 pct. kravet skal ikke kunne opfyldes med fjernbrak. Det skruer forpagtningspriser på de ringere jorder højt op til ugunst for de aktive landbrug på de sandede jorde og sikrer ikke bedre natur eller et mere intakt økosystem i agerlandet.
Der er også et par overflødige regler, som vi mener, at en ny regering med det aftalte regeringsgrundlag kan hjælpe os med.
Fødevarevirksomheder, der importerer økologiske produkter, skal ikke have omkostninger til at om-mærke produkterne, så der i stedet for ’EU/non-EU agriculture’ står ’EU/ikke EU-jordbrug’ under det obligatoriske økologiblad.
Og kravet om, at æg skal opbevares på køl, skal ikke opretholdes, uden at der er gode fødevarehygiejnemæssige grunde til dette. Tænk hvad der kan spares på energi til gamle køleskabe, kølevogne, kølerum og kølemontre rundt om ude i butikkerne og landbrugene med direkte salg.
Et politisk flertal er enige om, at der skal indføres en CO2-afgift på landbruget. Hvordan det skal gøres, står dog stadig uklart. Klimarådet foreslår nu en todelt afgift, der både rammer landmændene og forbrugerne.
Selvom den nye regering har bekræftet, at der skal indføres en CO2-afgift på landbruget, er der langt fra enighed blandt eksperter om, hvordan det gøres bedst. Klimarådet, der er et uafhængigt rådgivende ekspertorgan, imødekommer nu landbrugets kritik og foreslår en todelt CO2-afgift, som ikke alene rammer produktionen.
»En drivhusgasafgift skal hæve priserne på det, der forurener - i det her tilfælde på kød og mælk. Derfor har vi foreslået, at afgiften ikke nødvendigvis lægges på produktionen, men også forbruget,« udtaler formand for Klimarådet Peter Møllgaard til Agriwatch.dk.
Landbruget har blandt andet udtrykt bekymring for, at der sker en skævvridning mellem priserne på danske og udenlandske produkter, hvis afgiften kun rammer den danske produktion.
For at undgå denne skævvridning foreslår Klimarådet, at CO2-afgiften også skal ramme fødevarer, der er produceret i udlandet.
Derudover understreger Peter
Møllgaard, at hele pointen med CO2afgifter er, at det skal kunne betale sig at omstille de animalske produktioner til mere plantebaserede produkter.
Ifølge Peter Møllgaard bør afgiften indføres fra 2025, og fundamentet for afgiften skal opbygges på baggrund af bedriftsregnskaber. Regnskaberne skal påvise, hvor udledningerne fra bedrifterne stammer fra, og grundlaget skal være ordentligt, men behø-
ver ikke være perfekt, mener han. Han udtrykker samtidig bekymring for, at afgiften kommer for sent, og at netop dét kan ende med at få negative økonomiske konsekvenser for landbruget.
I en artikel på Altinget har professor og leder på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet Jørgen E. Olesen dog peget på, at det kan være nødvendigt at vente med en CO2-afgift til 2028 for at få datagrundlaget på plads først. I samme artikel pointerer miljøøkonomisk vismand Lars
Gårn Hansen, at det er afgørende for omkostningseffektiviteten ved klimaindsatsen i landbruget, at der opnås den rette viden om effekterne af de mulige tiltag.
Peter Møllgaard og Klimarådet peger dog på håndtag, der kan skrues på i dag: Eksempelvis kan der udtages lavbundsjord eller foretages omlægninger fra animalsk til vegetabilsk produktion allerede nu.
I 2020 nedsatte regeringen og et
flertal af folketingets partier en ekspertgruppe, der fik til opgave at finde muligheder for, hvordan der kunne udformes en ensartet CO2-afgift, som kan indfri dele af klimamålet om en reducering af Danmarks samlede udledninger på 70 pct. i 2030 i forhold til 1990.
I efteråret 2022 skulle ekspertgruppen have udgivet en rapport med anbefalinger af CO2-afgifter på landbruget, men på grund folketingsvalget er rapporten udskudt til næste år.
En ny måling viser, at et stigende antal danskere er klar til at betale ekstra for klimabelastende fødevarer som kød og mælk. Man kan godt indføre en afgift, uden det nødvendigvis bliver dyrere at handle, lyder det fra en tænketank.
Et stigende antal danskere er nu klar til at betale ekstra for klimabelastende fødevarer som kød og mælk. Det viser en ny meningsmåling, som Megafon har lavet for Politiken og TV2.
Her erklærer 23 pct. af de adspurgte sig enige i, at der skal indføres en afgift på to kr. per liter mælk som led i den grønne omstilling. Selvom et flertal på 64 pct. er uenige, er det alligevel en stigning i forhold til en lignende måling fra 2020, hvor kun 13 pct. dengang erklærede sig enige.
Endnu flere - 28 pct. - er enige i, at der bør indføres en afgift på 13 kr.
FINN LAURITZEN, SENIORRÅDGIVER, AXCELFUTUREfor et halvt kg oksekød, mens 60 pct. er uenige. Også her ses en stigning i opbakningen, idet 23 pct. for to år siden mente, at der skulle indføres en afgift. Det skriver politiken.dk.
Beløbene svarer til varernes prisstigning, hvis Klimarådets forslag om en bred CO2-afgift på 1.500 kr. per ton CO2 blev indfaset.
»Det er værd at lægge mærke til, at flere folk har lyst til at sige ja til afgifter, selv i en situation hvor der er krise, og økonomien er stram,« siger Bente Halkier, professor i sociologi, til politiken.dk.
Tænketanken AxcelFuture foreslår også en afgift på kød; 20 kr. per kilo okse-, kalve- og lammekød - til gengæld skal man så sænke momsen på frugt og grønt til 15 pct. Så vil det ikke blive dyrere for en gennemsnitsfamilie at købe ind, forklarer Finn Lauritzen, seniorrådgiver hos AxcelFuture.
Han erkender dog, at det bliver dyrere at handle, hvis man spiser meget kød, men at:
»Det er jo meningen, at vi skal spise mindre af det. Vi har alle sammen et ansvar,« siger han til politiken.dk.
Det er udfordrende tider. For kloden, for demokratiet, for økonomien … og for økologien. Det hele taler vi naturligvis meget om. For det er vigtige emner. Fra ende til anden. Men også komplekse emner. Nok har jeg holdninger til det hele, men lad mig her nøjes med et par betragtninger om min hjemmebane; økologien. Det er et faktum, at det økologiske marked – akkurat som en række andre markeder – er påvirket af råvaresituationen, energipriserne, arbejdskraftmanglen, renteniveauet osv. Så der er bestemt mange afsætningsmæssige udfordringer i markedet lige nu. Det skal vi, der har fingeren helt tæt på den økologiske puls, være de første til at indrømme.
Det er nemlig vigtigt at få understreget, at øjeblikkets afsætningsmæssige opbremsning i visse af de økologiske kategorier er… ja netop … et øjebliksbillede. Akkurat som den økonomiske opbremsning som sådan blot er en midlertidig forstyrrelse af den langsigtede udvikling og vækst. Bestemt en udfordrende forstyrrelse, men dog midlertidig. Og derfor påpeger vi igen og igen, at økologiens fundamentale relevans er uændret for alle - uanset om vi ser på klodens ve og vel, markedsaktørernes kommercielle interesser eller forbrugernes behov; og af den grund er vi meget fortrøstningsfulde, når det kommer til økologiens fremtidige styrke.
Når du køber økologi, får du alt andet lige renere fødevarer, større sundhed, renere drikkevand, bedre dyrevelfærd samt virkelig god smag… og samvittighed.
CARSTEN AHRENFELDT, MARKEDSCHEF, ØKOLOGISK LANDSFORENING
Så svaret på, om det går godt for økologien, afhænger af tidshorisonter, produktkategorier, markeder og en masse mere. Og naturligvis vinkling. Er glasset halvt fyldt, eller er det halvt tomt?
Forleden læste jeg en artikel om økologiens udfordringer. Og vel er der udfordringer, så ingen kritik af den vinkel. Men et par nuancer er også på sin plads. Det er sandt, at højere priser påvirker efterspørgslen. Det er jo langt hen ad vejen en markedsøkonomisk naturlov - om end der er vigtige undtagelser fra den regel. Det er også sandt, som der bliver nævnt i artiklen, at der er en del eksempler på indirekte prisstigning gennem reduktion af forpakningsstørrelser ved samme pris. Det sidste er nu ikke et greb, der kun anvendes på økologiske fødevarer; det ses i hele markedet. Og faktisk er mindre volumen pr. salgsenhed i et isoleret madspildsperspektiv et ganske effektivt værktøj.
Men det, som jeg først og fremmest reagerer på, er konklusionen om, at ved køb af økologiske fødevarer får man, sammenlignet med konventionelle fødevarer, mindre for pengene. Den slutning kan jo kun gælde på en rendyrket råvarebørs. Og der er danske fødevarer jo ikke. Vi har heldigvis en række værdipositioner, kvaliteter og forskelligheder på de udbudte fødevarer i Danmark.
Økologi er så meget mere end blot volumen i forhold til pris. Når du køber økologi, får du alt andet lige renere fødevarer, større sundhed, renere drikkevand, bedre dyrevelfærd samt virkelig god smag… og samvittighed. Derfor: vælger du økologi, får du mere for pengene.
I en krisetid er det ekstra vigtigt at kommunikere, hvor dit produkt eller din forretning gør en særlig forskel, lyder et af budskaberne i ny rapport fra Økologisk Landsforening.
VÆRDIPOSITIONER AF JAKOB BRANDTI en tid, hvor mange økologiske forbrugere skeler mere efter prisskiltet på fødevarerne, og flere indkøbsture af samme grund går til den lokale discountbutik i stedet for supermarkedet, er det vigtigere end nogensinde, at økologerne forstår at kommunikere de værdier, der giver merværdi for kunden. Det mener Birgitte Jørgensen, markedschef for detail i Økologisk Landsforening.
»I øjeblikket oplever jeg, at flere økologiske producenter tager initiativ til at tilføre ekstra værdier til deres produkter, men mange af dem glemmer at fortælle det til forbrugerne,« skriver Birgitte Jørgensen i forordet til rapporten ’Flere værdipositioner i det økologiske hjemmemarked’, hvor hun
stiller skrapt på nogle af de greb, som kan være med til at sikre, at de økologiske varer kan fastholde eller udbygger deres position på butikshylderne.
MINDRE SÅRBAR I KRISETID I rapporten fortæller hun bl.a. om, hvordan producenterne med afsæt i økologiens fire principper kan blive bedre til at kommunikere værdier bag deres varer og få mere loyale kunder.
»Ved at give kunderne en større forståelse for, hvad de får i merværdi, når de betaler ekstra for de økologiske varer, bliver producenterne mindre sårbare i en krisetid,« siger markedschefen.
Måske bruger producenten grøn strøm, klimavenlig emballage eller satser på nye sorter eller dyreracer, som har nogle særlige smags- eller ernæringsmæssige egenskaber. Det kan også handle om at udvikle økologiens styrkepositioner via fairtrade og sociale aspekter, som bl.a. kan kommunikeres via QR-koder på produkterne.
Økologisk Landsforening vurderer, at kun 10 pct. af de økologiske produkter, der findes på markedet i dag, formår at udnytte de markedsførings-
mæssige fordele ved den økologiske produktionsform. Langt de fleste kommunikerer alene Ø-mærket, og det ærgrer Birgitte Jørgensen.
»Vi ved godt, at markedet er benhårdt. Lige nu trimmer dagligvarekæderne deres sortiment, og det kan godt være, at inflationen i øjeblikket har sat udviklingen og væksten i det økologiske salg lidt på hold. Det giver måske ikke plads til så mange forskellige værdipositioner for de økologiske produkter, men det betyder ikke, at de økologiske forbrugere er stoppet med at købe økologi, og vi er overbeviste om, at væksten vender tilbage, når markedet bliver normaliseret.«
Birgitte Jørgensen minder i den forbindelse om, at grundværdierne bag økologien også appellerer til forbrugere, som ikke normalt køber økologi. Så en effektiv kommunikation via emballage, hjemmeside og sociale medier kan være en genvej til nye kundegrupper.
»Så selv om vi står i en svær situation, er det vigtigt at løfte blikket og orientere sig om, hvad der skal være det næste skridt i produktudviklingen, så vi er klar, når væksten vender tilbage.«
De danske deltagere til BioFach 2023 holdt kickoff-møde på BaneGaarden i København, inden de til februar sætter kurs mod Nürnberg og verdens største økologimesse.
ske fællesstand altid tiltrækker stor opmærksomhed.
Efter et par år, hvor corona har gjort livet surt for de fysiske eksportmesser, var BioFach i 2022 flyttet til juli - midt i den danske industriferie. Det betød, at langt færre gæster på messen, men næste år er den tilbage på den sædvanlige termin i uge 7.
For økologiske producenter med eksportambitioner handler det om hele tiden at kigge efter åbninger i det internationale marked.
En af dem kom, da 15 af de godt 30 virksomheder, som er tilmeldt den danske fællesstand på BioFach 2023, deltog i et kickoff-møde forud for den internationale økologimesse i Tyskland.
Her fik de danske producenter mulighed for at præsentere deres produkter for den tyske foodservicegrossist Epos Bio Partner Süd.
»Virksomhederne fik hver fire-fem minutter til at præsentere deres varer via round-table speeddating, og Sebastian Funk, som er direktør for den tyske grossist, var meget begejstret for innovationsniveauet,« siger Pernille Bundgård.
Hun er markedschef for eksport i Økologisk Landsforening, som arrangerer den danske fællesstand på BioFach i samarbejde med Bio Aus Dänemark.
Arrangørerne fremhæver netop de økologiske producenters evne til at udvikle nye produkter, som en af de væsentligste grunde til, at den dan-
Det betragter Pernille Bundgård som en stor fordel, og hun forventer, at antallet af gæster på fagmessen vil være tilbage på det sædvanlige niveau på ca. 50.000, som kan gå på jagt efter produkter hos udstillere fra ca. 150 lande.
Eksporttallene for 2021, som Danmarks Statistik offentliggjorde i sidste uge, vidner ifølge Pernille Bundgård om, at de danske varer fortsat er i høj kurs i udlandet.
»Jeg har hele tiden sagt, at corona har haft en positiv effekt på økologien, fordi den har fået flere til at fokusere på sundhed, og væksten i eksporten på 17 pct. viser med al tydelighed, at vores fokus på de nære markeder virker,« siger eksportchefen.
Hun forventer, at det globale fokus på bæredygtighed og klima vil have en afsmittende effekt på Danmarks økologieksport i de kommende år.
»Jeg ved godt, at verden er lidt forkølet lige nu, hvor der er krig i Ukraine og inflation, men det er vigtigt, at vi holder fast i eksporten. Eksportmarkedet er ikke noget, man hopper ind og ud af, og vi er langt fra at have udnyttet potentialet,« siger Pernille Bundgård, som ser frem til et BioFach helt uden corona-restriktioner.
• BioFach afholdes i Nürnberg fra 14.-17. februar
Salget af kød til det tyske marked blev det store trækdyr for eksporten af økologiske fødevarer i 2021, som samlet voksede med 17 pct. til rekordhøje 3,3 mia. kr.
de danske økologiske virksomheder er virkelig gode til at få deres varer ud over rampen. Efter et coronaramt 2020 har indkøberne hos vores internationale samarbejdspartnere stået i kø for at købe dansk økologi, og det cementerer vores helt unikke position som verdensmestre i økologi, og innovationsniveauet imponerer i udlandet,« siger Pernille Bundgård.
Efter et fald i eksporten på otte pct. i 2020 kom Danmarks udenrigshandel med økologi for alvor tilbage på vækstsporet i 2021.
Eksporten steg med næsten en halv mia. kr. Det svarer til en vækst på 17 pct., og det skaber brede smil i Økologisk Landsforening, hvor Pernille Bundgård, markedschef for eksport, betragter det som et tydeligt tegn på, at verden ikke er ligeglad med, om vi behandler planeten ordentligt.
»Det er fuldstændig fantastisk, at eksporten er steget så meget, og at omsætningen er så høj. Det viser, at
Målt i værdi voksede eksporten fra 2,8 mia. kr. i 2020 til 3,3 mia. kr. i 2021, mens importen steg noget mindre, 3 pct., fra 4,9 til 5,0 mia. kr.
Både eksport og import ligger dermed højere end tidligere år, og det viser ifølge Pernille Bundgård, at økologien står stærkt, og at forbrugerne i kølvandet på corona har fået øget fokus på sundhed.
»Vi er opløftede over, at eksporten af dansk økologi er steget så meget i et år, hvor corona også spillede os et puds. Det gør også, at vi kan tillade os at have forventninger til yderligere stigninger i eksporten
Eksporten til Sverige er steget med 10 pct., mens eksporten til Nederlandene er højdespringer med en stigning på 38 pct.
Dermed er Danmarks tre vigtigste eksportmarkeder for økologiske fødevarer:
1. Tyskland 50 pct. 2. Sverige 13 pct. 3. Nederlandene 7 pct.
af økologi de kommende år, selv om vi også godt ved, at krigen i Ukraine, inflationen og den aktuelle krise kan blive en dæmpende effekt på eksporten,« siger Pernille Bundgård.
Det var især salget til Tyskland, bl.a. af kød, som trak eksporten op, hvorimod salget til Asien fortsatte sit fald, bl.a. som følge af COVID-19, viser tallene fra Danmarks Statistik.
Værdien af salget af ”kød og kødvarer” steg 43 pct. fra 366 mio. kr. i 2020 til 525 mio. kr. i 2021 og det tegnede sig dermed for en tredjedel af den samlede eksportstigning.
Omtrent to tredjedele af kødeksporten går til Tyskland, som dermed totalt aftager halvdelen af Danmarks øko-eksport.
Men også eksporten af andre næringsmidler, som bl.a. omfatter modermælkserstatning steg 32 pct. fra 318 mio. kr. i 2020 til 412 mio. kr. i 2021. Mejeriprodukter og æg steg 6 pct. og udgør fortsat den største varegruppe.
Friland lagde godt fra land i det seneste regnskabsår, men seneste halvår udviklede sig til lidt af en rutsjebanetur med faldende efterspørgsel og eksplosivt voksende udgifter. Alligevel formåede Friland for første gang at runde milliarden.
AF JAKOB BRANDTTrods kraftig modvind i sidste halvdel af regnskabsåret gik Frilands omsætning i 2021/2022 frem med seks pct. til 1.060 mio. kr. Målt i værdi var der tale om en vækst på 62 mio. kr., og dermed runder selskabet for første gang en mia. kr.
Men selvom om det er glædeligt at holde fast i væksten i et vanskeligt marked, var det ikke en helt tilfreds Friland-direktør, som 30. november mødtes med ca. 130 leverandører ved
selskabets årsmøde, der blev holdt hos Velas i Søften nord for Aarhus.
Her kunne han fortælle, at de seneste seks måneders høje inflation og faldende forbrug har sat sine tydelige spor i forbrugernes indkøbsmønstre og dermed også i Frilands årsregnskab.
Ikke mindst produktionen af økologisk grisekød har de seneste måneder været udfordret af voksende priser på foder og energi og faldende efterspørgsel. Det har fået mange producenter til at drosle ned for produktionen, mens enkelte helt er stoppet.
»Især de seneste seks måneder har vi navigeret i et ekstremt udfordrende marked, fordi inflationen og faldende rådighedsbeløb har ændret forbrugsmønstrene. Til gengæld var første del af året bedre på tværs af flere markeder, så året har virkelig været en rutsjebanetur,« sagde Claus Hein i en pressemeddelelse efter årsmødet.
Men selv om de seneste seks måneder har vist, at forbrugerne enten køber billigere økologiske udskæringer eller mindre af de økologiske
en tid hvor priserne på foder og energi har slået bunden ud af økonomien.
»Det betyder, at selvom vi i Friland leverer et flot resultat, så flytter det ikke nok, fordi leverandørernes omkostninger er steget eksplosivt. Derfor er vi også helt på det rene med, at vores afregning skal balancere med leverandørernes omkostninger,« skriver formanden i årsberetningen.
Selv om efterspørgslen aktuelt er nede i en bølgedal, er optimismen dog intakt i Frilands base i Randers.
varer generelt, får det ikke Friland til at skrue ned for vækstambitionerne.
»Vi er ikke i tvivl om, at efterspørgslen på økologi og dyrevelfærd igen vil stige, men det er umuligt at spå om, hvornår det sker. Vi arbejder benhårdt på at udvikle både vores eksisterende og nye markeder. Det er ingen nem opgave, men vi kører på og er klar til at gribe de muligheder, der opstår i markedet,« sagde Claus Hein, som illustrerer markedssituationen med den gamle talemåde: »Efter regn kommer sol. Men vi
ved desværre bare ikke, hvornår bygerne letter.«
ET FLOT RESULTAT ER IKKE NOK
Trods en rekordhøj udbetaling i løbende tillæg og resttillæg har der desværre ikke været nok til at dække de stigende produktionsomkostninger, beklager DC-datterselskabet.
Peter Fallesen Ravn, formand for bestyrelsen hos Friland A/S, lægger ikke skjul på, at det er helt afgørende for Friland at kunne sikre en bæredygtig økonomi for leverandørerne i
»Friland står stærkt i mange forbrugeres bevidsthed. Selvom økologien for øjeblikket er udfordret, så ved vi, at forbrugerne generelt ønsker fødevarer, som kommer fra Danmark og har fokus på god dyrevelfærd. Vi ryster ikke på hånden og har leverandørernes opbakning til at holde fast og følge den strategiske plan, som bestyrelsen vedtog sidste år,« sagde Claus Hein.
Af den fremgår det, at Friland har en ambition om at øge antallet af slagtninger, så det ville være muligt at øge omsætningen med 25 til 40 pct. de kommende fem år. Det svarer til en omsætning på 1,2-1,4 mia. kr.
Frilands to økologiske koncepter bidrog med 90 pct. af omsætningen i Danish Crowns datterselskabet, som henter 59 pct. af omsætningen i udlandet.
Eksporten spiller en større og større rolle hos Danish Crowns datterselskab Friland, som i det seneste regnskabsår kun hentede 41 pct. af omsætningen på hjemmemarkedet. Resten stammer fra udlandet, og Frilands direktør Claus Hein forventer, at eksporten kommer til at fylde endnu mere i fremtiden, selv om krigen i Ukraine og den aktuelle inflation skaber en vis usikkerhed om, hvordan markedet vil udvikle sig i fremtiden.
»Det bliver spændende at se, hvor stor indflydelse det får på udbuddet af kød og forbrugernes lyst til at købe økologisk kød,« siger Claus Hein, som kan se tilbage på et år, hvor salget af økologisk okse- og svinekød bidrog med 90 pct. af Frilands samlede omsætning.
Det seneste år steg salget af økologisk oksekød med 40 mio. kr. til 282 mio. kr. Det svarer til en vækst på 17 pct., mens fremgangen i salget af
økologisk grisekød ligger på fem pct.
Målt i værdi er salget steget med 24 mio. kr. og ender på 491 mio. kr.
Grisene står dermed for næsten halvdelen af den samlede omsætning.
Helle Friis Buhl og Per Midtgaard fra Solhøjgaard Økologi ved Gadbjerg har har normalt 140 søer og producerer 3.400 smågrise om året, men i år har de neddroslet produktionen.
»I øjeblikket er der ikke noget ved at producere flere grise, da vi ikke rigtig får noget for dem, men jeg håber, at vi klarer os igennem,« sagde hun efter årsmødet i Friland.
Hun har indtryk af, at hovedparten af kollegerne har valgt at nedjustere produktionen for at give deres bidrag til et marked i bedre balance.
»Vi har selv reduceret med 20 søer. Så håber vi, at vi kan klare os igennem. Vi har lige fået en lille stig-
ning, og vi stoler på, at markedet vender, men vi håber, at det sker inden næste sommer,« siger den jyske økolog, som erkender, at der ikke er så meget mere hun selv kan gøre for at ændre den aktuelle situation ud over at undgå at bruge unødvendige penge.
»Vi har oplevet den type udsving før, men det er altid lidt frustrerende, når det sker, og jeg håber, at vi ikke skal vente helt til næste sommer, før
afregningen er tilbage på et ordentligt niveau,« siger hun.
Det håb deler hun med Frilanddirektør Claus Hein, som noterer, at produktionen af økologisk grisekød i øjeblikket er dalende både herhjemme og i udlandet. Han ønsker dog ikke at sætte tal på, hvor meget Frilands produktion bliver reduceret.
»Vi har et ønske om at alle vores leverandører fortsætter, for er man først stoppet, kan det være vanskeligt at komme i gang igen,« siger Claus Hein, som håber, at de høje foder- og energipriser snart er fortid, så der kan genskabes et bedre bytteforhold for griseproducenterne.
I år har en del udenlandsk kød fundet vej til de danske kølediske, og ifølge direktøren er det vanskeligt helt at undgå konkurrence fra udlandet i et marked med overproduktion af økologisk kød, men han betragter det ikke som en alvorlig konkurrent til det lokale kød.
»I et marked med meget fokus på pris, bliver der per definition pres på priserne. Men det er et marked, som vi skal lærer at navigere i, og det er mit indtryk, at de danske forbrugere, som går op i økologi og dyrevelfærd også foretrækker dansk kød,« forklarer han.
Det danske kodenummer »DKØKO-100« skal stå umiddelbart under det grønne EU-logo.
Herunder anføres oprindelsesdata i form af:
• »EU-jordbrug«
• »Ikke-EU-jordbrug«
• »EU/ikke-EU-jordbrug«
Når en fødevare markedsføres i Danmark, skal oprindelsesmærkningen lige som alle andre obligatoriske mærkningselementer på færdigpakkede fødevarer være anført på dansk. Der kan dog i enkelte tilfælde anvendes andre sprog, der i det konkrete tilfælde kun ved uvæsentlige forskelle i stavning adskiller sig fra dansk.
Både landets økologiske grossister og Salling Group undrer sig over, at Fødevarestyrelsen fastholder, at oprindelsesmærkningen på økologiske fødevarer altid skal stå på dansk, da andre EU-lande fortolker reglerne mere lempeligt.
devarestyrelsen af principielle årsager, at teksten skal stå på dansk. Også selv om det risikerer at påføre importørerne ekstra udgifter til nyt emballagedesign eller manuel påsætning af dansk tekst.
ØL: DET ER LANGT UDE
på at få ændret reglerne i EU, frem for at Danmark skal ændre i den danske fortolkning af de nuværende regler.
»Danmark var oprindeligt imod kravet om oprindelsesmærkning, da vi netop forudså, at den kunne give problemer, uden at den tilførte merværdi til produkterne,« siger Robert Lind.
kan de komme fra så forskellige lande som Rusland, Kina, Brasilien, Qatar, Israel, eller alle de øvrige knap 170 lande, som ikke er medlem af EU. Det er en ret upræcis angivelse, som reelt ikke gør forbrugerne meget klogere.
arbejde med Fødevarestyrelsen, og i stedet for at vente på, at et ofte ret langsommeligt EU-bureaukrati justerer reglerne, håber han, at det ad dialogens vej bliver muligt at finde en dansk løsning, som er spiselig for alle parter.
Kan danske forbrugere forstå det engelske ord for ’landbrug’, og hvor vigtigt er det at vide, om råvarerne i en fødevare er produceret i eller udenfor EU, eller begge steder?
Det er kernen i en uenighed mellem flere af landets fødevaregrossister og dagligvarekæderne på den ene side og Fødevarestyrelsen på den anden.
Nu vil Økologisk Landsforening have politikerne til at gå ind i sagen og bevise, at de er klar til at sætte handling bag valgløfterne om at afskaffe unødvendige regler.
Det væsentligste kritikpunkt går på, om danskerne forstår det engelske »EU/NON EU agriculture«, eller om den obligatoriske oprindelsesmærkning under det grønne EU-logo på økologiske fødevarer altid skal oversættes til det danske »EU jordbrug/ikke EU jordbrug«.
Det kan lyde som en ubetydelig detalje, men det er det ikke for de mange danske grossister og dagligvarekæder, som importerer økologiske fødevarer, og i sidste ende risikerer store bøder, hvis ikke de efterlever den danske fortolkning af EU-reglerne. De mener, at danske forbrugere sagtens kan forstå det engelske ord for ’landbrug’.
Men selv om Danmark oprindeligt var modstander af den ret upræcise oprindelsesmærkning, fastholder Fø-
»Regering efter regering har meldt ud, at vi skal reducere bureaukratiet og afvikle alle unødvendige regler. Det blev også fremført i den netop overståede valgkamp, og det her er en helt unødvendigt sprogkrav, som må væk,« fastslår landbrugs- og fødevarepolitisk chef Sybille Kyed fra Økologisk Landsforening.
Hun forstår ikke, hvorfor Danmark vælger en mere restriktiv tilgang end de øvrige EU-lande.
»Det er et godt princip, at indholdsdeklaration skal være på dansk, så alle har mulighed for at vide, hvad de køber og putter i munden. Men at kræve, at der skal stå »EU jordbrug/ ikke EU jordbrug« i stedet for »EU/ NON EU agriculture«, det er meget langt ude,« siger Sybille Kyed.
De danske regler på området har eksisteret siden indførelsen af EUlogoet i 2009, og så længe der er tale om en obligatorisk mærkning, skal den stå på dansk, lyder meldingen fra Fødevarestyrelsen.
Den danske fortolkning af EU-reglerne udløste senest kritik på et møde i Dialoggruppen for økologiske fødevarer, hvor Fødevarestyrelsen blankt afviste branchens ønske om en mere smidig fortolkning af reglerne, men da Økologisk Landbrug kontakter myndighederne, er tonen lidt mere forsonlig.
Robert Lind, specialkonsulent fra Fødevarestyrelsen, forstår godt kritikken, men minder om, at kravet om oprindelsesmærkning blev indført efter ønske fra europæiske forbrugerorganisationer, og han mener, at økologierhvervet i Danmark bør arbejde
Han oplyser samtidig, at Fødevarestyrelsen undrer sig over, hvis det ikke er et problem i andre lande, da de er omfattet af de samme EU-regler. Det er dog noget, styrelsen er klar til at undersøge nærmere, hvis der kommer konkrete oplysninger om, hvilke lande der fortolker det lempeligere, skriver han i en mail.
»Men så længe mærkningen er obligatorisk, og den skal være på et sprog, som alle forstår, er vi nødt til at fastholde, at den skal være på dansk. Det er en principiel beslutning. Ellers risikerer vi, at hele fundamentet under mærkningen af fødevarerne begynder at skride,« siger Robert Lind.
Carina Jensen, kvalitetschef i Salling Group, mener derimod, at der er plads til fortolkning. Hun deltog i mødet i dialoggruppen, og mener grundlæggende, at denne mærkning, primært har betydning for kontrolmyndighederne, som formentlig forstår ordet ’agriculture’.
»På frugt og grønt, som har været vores største udfordring, er der på langt de fleste varer, allerede en specifik oprindelsesmærkning. Dvs., at det er jo helt uden betydning for kunden, hvorvidt der også står ’EU-landbrug’ på en vare, der allerede er mærket med oprindelse i Tyskland, Danmark eller et andet EU-land, - så det er jo ærgerligt og spild at kassere emballager/produkter og lave nyt design pga. sådanne nuancer,« siger Carina Jensen.
I hendes optik giver det derfor ikke altid mening for kunderne at vide, om råvarerne kommer fra lande i EU eller uden for EU. I sidstnævnte tilfælde
»Der skal selvfølgelig være styr på reglerne, og vi har straks rettet ind, men vores leverandører er forundrede og oplever ikke samme tolkning i øvrige EU-lande. Og det er nok heller ikke noget, der har nogen videre betydning, når kunderne skal vælge en vare,« siger Carina Jensen, som ikke lægger skjul på, at Salling Group gennem årene har brugt en del kræfter på at få alle dagligvarekoncernens udenlandske leverandører til at leve op til de danske krav.
TRUER MED BØDER
Landets største dagligvarekoncern er ikke alene om at efterlyse »større fleksibilitet og mere sund fornuft«, så importørerne slipper for bøvlet med mærkningen.
Det er Peter Edwards Jørgensen, salgsdirektør hos grossistvirksomheden Solhjulet i Silkeborg, som har rejst kritikken. Når det først sker nu, hænger det sammen med, at selskabet under et kontrolbesøg i august fik besked om, at oprindelsesmærkningen skal stå på dansk, ellers risikerer selskabet bøder.
»Det er ikke lige det, vi har brug for, når politikerne gerne vil øge salget af økologi i Danmark,« siger Peter Jørgensen, som derfor kontaktede Økologisk Landsforening for at få fokus på problemet.
»Reglerne har store konsekvenser for Solhjulet, fordi hovedparten af vores indtjening er baseret på videresalg af økologiske specialiteter fra det meste af EU,« skrev han i en mail til foreningen.
SØGER SPISELIG LØSNING
Peter Edwards Jørgensen oplyser, at selskabet altid har haft et godt sam-
»Kravet om dansk tekst betyder, at vi i mange tilfælde er nødt til at åbne kasserne med varer og manuelt klæbe et lille mærkat på hvert enkelt produkt, før vi fylder dem tilbage i kassen og lukker den forsvarligt, så vi kan sende den ud til kunderne. Det koster måske en krone i arbejdsløn pr. vare, og før de står på butikshylden, gør det nemt udsalgsprisen et par kroner dyrere,« siger Peter Jørgensen, som erkender, at myndigheder blot følger den danske fortolkning af EU-reglerne, men så mener han, at reglerne bør laves om eller fortolkes anderledes.
»I forvejen kræver fødevarelovgivningen, at ingredienslisten og næringsdeklarationen står på dansk. Det lever vi selvfølgelig op til, da det både handler om allergener, sundhed og fødevaresikkerhed. I nogle tilfælde løser vi det ved at lægge en varedeklaration ved produktet. Andre gange klæber vi vores egen etiket på. Men at kræve, at den lille tekst under EUlogoet, der ofte er placeret på fronten af produkterne, altid skal stå på dansk, er at gøre tingene vanskeligere end nødvendigt.«
Han vurderer, at EU-logoet i sig selv er dokumentation nok for langt de fleste kunder, og han forklarer, at de danske sprogkrav betyder, at Solhjulet kan blive tvunget til helt at droppe importen af flere økologiske specialiteter fra små udenlandske producenter.
»Fra mange af vores leverandører aftager vi desværre ikke mængder, der er store nok, til at vi altid kan få pakket i speciel emballage, som er rettet mod salg i Danmark,« siger han.
Der er stadig et stykke vej, før danskerne når op på anbefalingen om at spise 100 g bælgfrugter dagligt, men i løbet af det seneste år har fem professionelle køkkener haft succes med at bruge flere lokalt producerede, økologiske bælgfrugter i maden.
Som deltagere i projektet ’Klimavenlige bælgfrugter til konsum har de alle udviklet fem opskrifter, og i november gav de smagsprøver på nogle af deres favoritter, da de deltog i en afsluttende temadag i Fårup Sommerland, hvor de serverede smagsprøver for 70 gæster.
Gæsterne bestod af ansatte fra andre professionelle køkkener, grossister og producenter af økologiske bælgfrugter, som på en vandretur rundt om en af Fårup Sommerlands søer fik udfordret smagsløgene i seks hytter med ’bælgfrugt-guf’ fra frontløberkøkkenerne.
Med på turen rundt om søen var projektkoordinator Marie Boudigaard Granlie fra Økologisk Landsforening.
»Det var en god afslutning på et forløb, hvor alle frontløberkøkkenerne løbende har haft mulighed for faglig sparring med Inger Kjærgaard og Rikke Grønning fra Grønning & Kjærgaard, og hvor køkkenerne indbyrdes har udvekslet erfaringer via en fælles Facebook-side. Fremover kommer de fem køkkener til at fungere som en slags bælgfrugtambassadører,« siger Marie Boudigaard Granlie.
Det startede med skepsis, da jeg fortalte, at vi var blevet bælgfrugtambassadører, men de fleste er vendt på en tallerken.
SØREN MØLLER, KØKKENCHEF I REGIONSHUSET I AALBORG
Hun oplevede, at gæster tankede masser af inspiration under turen rundt om søen, som blev gennemført på en dag, hvor den nordjyske sommerpark for længst havde lukket sæsonen for normale gæster.
I en af hytterne kunne de smage på mad fra Regionshusets kantine i Aalborg, hvis køkkenchef, Søren Møller fortæller, at der lige var brug for lidt tilvænning, inden kantinens brugere tog bælgfrugterne til sig:
»Det startede med skepsis, da jeg fortalte, at vi var blevet bælgfrugtambassadører, men de fleste er vendt på en tallerken. Nu bliver det taget godt imod, og vi har gjort en masse fordomme til skamme. Der er selvfølgelig retter, der er mere afsætning i end andre. Det kan vi jo se på buffeten, men generelt er der stor åbenhed,« sagde Søren Møller, som serverede hotdogs og trøfler for de nordjyske køkkener, der deltog i inspirationsdagen langs
søen i den nordjyske forlystelsespark.
Men det er vanskeligt helt at vinke farvel til kødet, viser erfaringerne fra Aalborg, hvor kantinen har succes med at ”snige” bælgfrugter ind i de populære kødretter.
»Ofte er det kødretterne, der er vinderne, men der er jo også bælgfrugter i. Og det er jo det afgørende. At vi tænker bælgfrugten ind i alle retter og måltider. Når vi laver sådan en kødret med bælgfrugter, så siger vi ikke noget om det. Vi siger jo heller ikke, at vi putter gulerødder og løg i.«
Men det er vanskeligt helt at vinke farvel til kødet, viser erfaringerne fra Aalborg, hvor kantinen har succes med at ”snige” bælgfrugter ind i de populære kødretter.
MERE ØKOLOGI OG MINDRE KØD »Når vi så serverer en hotdog som i dag, er det selvfølgelig vigtigt at få sagt, at det ligner noget, I kender, men at det er et vegetarisk alternativ. Det er mest ærligt,« sagde Søren Møller, der beskrev det som en positiv rejse at indføre bælgfrugter i kosten.
»Vi kan mærke, at vi gør folk bevidste om det nyttige i brugen af bælgfrugter. Vi vil gerne bruge mere økologi og mindre kød, og så er der hensynet til økonomien. Der er nogle prisstigninger nu, der også er med til at skubbe til folks bevidsthed, og når vi snakker økonomi, er bælgfrugten en god ven af huset, for det kan holde omkostningerne nede,« sagde den nordjyske køkkenchef.
Projektleder Torben Blok, som er markedschef for foodservice i Økologisk Landsforening, glæder sig over
i bliver ved, selv om det her projekt slutter. Det har kun været en opstart. Vi er jo stadig langt fra de 100 g om dagen.
BRITTA SVANHOLM, KØKKENLEDER PÅ ONSILD IDRÆTSEFTERSKOLEde positive erfaringer fra frontløberkøkkenerne, som har formået at knække koden til at bruge flere danske bælgfrugter i både efterskolekøkkener, offentlige kantiner samt køkkener der laver mad til ældreplejen:
»Det viser, at hvis man begynder at arbejde serøst med forskellige sorter af bælgfrugter, så åbner der sig et univers af spændende muligheder,« siger Torben Blok, som håber, at erfaringerne vil sprede sig til professionelle køkkener i resten af landet og derfra videre til de private husholdninger.
For Britta Svanholm, køkkenleder på Onsild Idrætsefterskole, har det også været en positiv oplevelse at deltage i projektet:
»Det været rigtig dejligt. Det hele har været så godt planlagt, og Inger (Kjærsgaard, red) og Rikke (Grønning, red) har virkelig givet os nogle udfordringer. På den gode måde. De
har givet god information, præsenteret nogle nye ærte- og linsetyper for os og hjulpet os med at komme videre. For der har også været udfordringer undervejs,« erkendte den fynske køkkenleder og tilføjede:
»Konsistenserne har været den konstante udfordring. Vi laver jo mad til unge mennesker, og de fortæller os altså, når der er noget, de ikke kan lide. Så når de siger, at den der ret altså var for grynet, så må vi jo tilbage og se på sammensætningen af ingredienserne. For det er jo afgørende at lave noget mad, de godt vil spise samtidig med, at vi skal lave noget, der er nyt og udfordrende for dem.«
»Vi er gået all-in på det her og har sat tid af til at sætte os ind i, hvordan fuegobønnerne, ingridærterne og alle de andre særligt danske bælgfrugtsorter kan bruges i vores køkken. Nu skal vi i gang med at arbejde med gråærter og se, hvad de kan. For vi bliver ved, selv om det her projekt slutter. Det har kun været en opstart. Vi er jo stadig langt fra de 100 g om dagen. Vi skal have det mere ind, og vi skal gerne nå hen til, at de unge mennesker ikke engang behøver at spørge, om der er bønner i maden. For selvfølgelig er der det. Det skal være normalen,« sagde Britta Svanholm.
Næste år får nye køkkener mulighed for at udfordre potentialet i danske bælgfrugter, oplyser Marie Boudigaard Granlie:
»Vi har fået godkendt et lignende forløb til næste år, så skal ud at finde et nyt hold af bælgfrugt-ambassadører,« siger hun.
I et nedlagt Arla-mejeri i Vrinners har familien Rømer i løbet af tre år indrettet flere produktionslinjer, som nu er klar til at forsyne danske og udenlandske kølediske og butikshylder med flere end 50 forskellige plantebaserede produkter.
Vegansk barbecue sovs, chutney, pesto, humus, spread, pølser, plantepinde, nuggets, burgerbøffer, minideller, marmelade og snart også supper… Listen over veganske produkter, som Rømer Vegan har udviklet, siden selskabet åbnede i 2019, er lang, og den vokser hele tiden.
Vejen til danskernes indkøbskurv er desværre også lidt længere, end direktør Niels Rømer forventede, da den økologiske pionér-familie for tre år siden valgte at gå plantevejen. Få uger efter, at Rømer Vegan var klar til at sende de første produkter i handlen, blev landet lammet af coronarestriktioner, som gjorde det vanskeligt at lancere nye produkter.
Mens verden var lukket ned intensiverede Niels Rømer arbejdet med at udvikle nye produkter, og selv om han stadig mærker en vis forsigtighed hos dagligvarehandlen, ser han i dag meget optimistisk på fremtiden.
»Jeg tror, at især flere unge, som
går meget op i klima og bæredygtighed, vil vælger plantevejen,« siger den jyske iværksætter, som er sikker på, at nøglen til succes med forarbejde plantebaserede fødevarer på nuværende tidspunkt er at lave produkter, der ligner noget, som forbrugerne kender i forvejen.
»Vores salg vokser lige så stille. Vi tjener stadig ingen penge, men jeg tror, at 2023 bliver vores store gennembrudsår. Det har vi forberedt os på længe, og det glæder vi os til,« siger den 69-årige fødevareproducent, som drive flere økologiske virksomheder.
De omfatter bl.a. Ørbæk Bryggeri, Nyborg Destilleri og familiens økologiske grossistvirksomhed i Silkeborg, som har importeret veganske og økologiske fødevarer siden 1977.
»Vi har udviklet masse opskrifter, som vi hurtigt kan finde frem fra skuffen, når der kommer en kunde,« siger Niels Rømer, som har lært at acceptere, at det ofte kræver flere forsøg, før en vare rammer butikshylderne.
Han investerer derfor meget tid og mange penge i at præsenterer de nye veganske produkter på fødevaremesser i ind- og udland.
PÅ JAGT EFTER NYE SMAGE
»Som fødevareproducent er det vigtigt hele tiden at kunne tilbyde nye varianter, og udvikling af nye produkter er min passion,« siger Niels Rømer, som altid er på jagt efter nye ingredienser og smage.
De kommer i brug, når han arbejder med opskrifterne hjemme i sit
private køkken, hvor børn og børnebørn agerer ivrige smagsdommere. Men de vigtigste dommere er indkøberne i dagligvarekæderne, hos foodservicegrossisterne og på de internationale messer.
I oktober deltog han i Sial-messen i Paris, og han stod også bag disken, da Dansk Vegetarisk Forening i november afholdt messen Plant Based Expo i Øksnehallen i København.
»Vi havde over 20 produkter med, og messen blev en stor succes, hvor vi nærmest ikke havde tid til pauser,« siger Niels Rømer.
Han hæfter sig ved, at mange af gæsterne var unge familier, hvilket giver gode løfter for fremtiden, og han ser frem til februar, hvor han i fire dage viser det danske flag på BioFach -messen i Nürnberg.
Det samme gør Pernille Bundgård, markedschef for Økologisk Landsforening, der betegner Rømer familien som en god ambassadør for dansk økologi, som efter mere end 40 år i branchen forstår at gribe en helt ny trend og gå målrettet efter at komme til udlandet med en bred vifte af plantebaserede fødevarer, som er med til at brande Danmark som en frontløber for økologiske planteprodukter.
For at være bedst muligt rustet til at tilfredsstille forbrugernes voksende efterspørgsel, har Rømer Vegan investeret tæt på 10 mio. kr. i et alsidigt produktions-udstyr. Det er installeret i et nedlagt Arla-mejeri i Vrinners på
sydsiden af Mols, hvor maskinparken omfatter lynhakker, pølsestopper, en stor røgeovn. Den troner midt i rummet ved siden af en fleksibel produktionslinje, der automatisk kan forme og friturestege nuggets, bøffer og plantepinde m.m.
»Vi valgte fra starten at etablere en stor produktionskapacitet, fordi vi tror på, at der er et marked for varer, som kan erstatte kød, og i år lancerede vi vores veganske hotdog på NorthSide Festival i Aarhus, hvor alt maden var økologisk og plantebaseret. Det var første gang, at vi for alvor var ude og teste vores produkter, og det blev en stor succes,« siger Niels Rømer om den veganske pølse, hvor det traditionelle pølseskind er erstattet af en tangtarm.
Pølsen kan i dag købes i Irma, men Niels Rømer håber, at den snart finder vej til andre af Coops kæder.
»Det vigtigste lige nu er, at flere mennesker får mulighed for at smage vores varer,« siger den garvede fødevareproducent.
Via familiens øvrige virksomheder og mange år i branchen har han opbygget et solidt net af kontakter i dagligvarebranchen, og han oplyser, at man p.t. kan finde flere af produkterne fra Rømer Vegan hos Nemlig. com, hos Helsam, i Meny-kæden og i Salling Group og flere nye er på vej.
»Vi har lige investeret i en ny tappelinje, hvor vi efter nytår begynder at tappe veganske supper til en kunde, og vi har også fået hul igennem for vores glasvarer til en norsk kunde.«
KUNSTIGT KØD: Det er sikkert at spise kød, der er dyrket i laboratorier på stamceller fra dyr, fastslår de amerikanske myndigheder ifølge The Guardian. Producenten Upside Foods mangler nu kun den sidste godkendelse fra Landbrugsministeriet, før firmaets kunstige kyllingekød er klar til at udfordre den ægte vare, men der kan stadig gå år, før »kødet« lander i køledisken. Læs mere på Økonu.dk /jb
ÆG: Nye tal fra Fødevarestyrelsen viser, at salget af økologiske æg faldt med 11,2 pct. fra årets andet kvartal til det tredje. ”En af årsagerne kan være den nuværende økonomiske situation med høj inflation, hvor forbrugerne vender hver en mønt, når de handler. Økologerne har i mange år snakket tingene op, men det ser ud til, at vi pt. har ramt muren,” siger Jørgen Nyberg Larsen, sektorchef i Danske Æg til FødevareWatch. /jb
KLIMA: Udfordringer med at indsamle brugbare data om råvareindkøbene i de offentlige køkkener blev en uventet stor udfordring i forbindelse med en DTU-analyse, som skal dokumentere, om der er en positiv klimaeffekt ved omlægning til økologi. Nu er tallene i hus, og DTU forventer at lancere resultaterne i januar.
Læs mere på Økonu.dk /jb
MÆRKNING: Modellen til et klimamærke på fødevarer bliver ikke som lovet præsenteret inden jul pga. den langvarige regeringsdannelse. Klimamærkets arbejdsgruppe nedsat af fungerende fødevareminister Rasmus Prehn (S) skulle have præsenteret en model til klimamærkning på fødevarer, men det bliver nu udskudt. Det skyldes folketingsvalget og den langvarige regeringsdannelse, lyder forklaringen fra Fødevarestyrelsen i et svar til altinget.dk.
Læs mere på Økonu.dk /jb
KLIMA: Coops Klima Kvickly i Aarhus har på et halvt år reduceret klimaudledningen med 14 pct. per vare og samtidig øget indtjeningen. Der skulle blot gå et halvt år før Klima Kvickly i butikscenteret Bruuns Galleri i Aarhus nåede Coops CO2-mål for 2030, og i tilgift kan supermarkedet se tilbage på seks måneder, hvor indtjeningen er vokset. Den markante reduktion i klimapåvirkningen fra salget af fødevarer bunder i mange forskellige tiltag, som skubber kunderne til at vælge lidt anderledes, oplyser Coop. Læs mere på Økonu.dk /jb
Danskerne har ikke ligefrem omfavnet bønner, linser og kikærter, men der er faktisk flere måder at indarbejde bælgfrugterne på i madlavningen, så de minder mere om kød. En nylig messe viste, hvor hurtigt udviklingen er gået.
KOSZYCZAREKDet havde en dyb, lidt salt og let sødlig smag, det lille stegte stykke plantekød på tallerkenen. Lækre umamitoner. Det manglede dog lidt bid, lidt af den tekstur, man kender fra rigtigt kød.
»Nogle af stykkerne er nok blevet stegt en anelse for kort tid,« sagde udstilleren fra den lille fødevarevirksomhed Matr, da der blev spurgt ind til den bløde tekstur.
For det er ikke kød på tallerkenen, men derimod en grøntsag eller bælgfrugt, som folkene fra Matr har sluppet svampekulturer løs på, så de rigtig har hygget sig på grønsagerne i en lang fermenteringsproces og givet dem en dyb, rig smag af umami - den femte smag, man også får med kød.
Det næste stykke har været længere tid på panden og ganske rigtigt;
der ér mere bid i. Eftersmagen antyder et strejf af svampe, og ellers er det smagsmæssigt tættere på kød end grønt.
Matr er en af de knap 50 udstillere på den netop afholdte messe Plant Based Expo i Øksnehallen i København, som ca. 3.000 mennesker besøgte i løbet af to dage i november.
Her kunne udstillerne præsentere deres version af økologiske plantebaserede produkter - mange af dem baseret på bælgfrugter som hestebønner og ærter.
Alle var de økologiske, hvilket stiller andre krav til forarbejdningsprocessen og tilsætningsstofferne, fordi økologien ganske enkelt tillader mindre end de konventionelle produkter.
En anden variant af bælgfrugter finder man hos Organic Plant Protein, der præsenterede sine produkter baseret på ærter og bønner.
Et stykke fra standen med smagsprøver stod virksomhedens produktudvikler Morten Fenger fra Vegetarzan og tilberedte forskellige måltider med de kødlignende bælgfrugter.
Produkterne er fremstillet uden brug af vand og tilsætning af kemikalier. Fordi forarbejdningsprocessen er mere mild, end man kender det fra
fx Beyond Meat, er næringsindholdet og kostfibrene bedre bevaret.
»Så vil nogen spørge, ’hvorfor skal det ligne kød?’, og det behøver det heller ikke, men det er nok nødvendigt, hvis omstillingen skal gå hurti-
fer,« tilføjede han og viste en oversigt over næringsindholdet i et af hans produkter, hvor proteinindholdet matcher kødets, og der er flere kostfibre i, mens fedtindholdet er beskedent.
Messen viste nogle af de mange bud på, hvordan planter - især bælgfrugter - kan forarbejdes og tilberedes på vidt forskellige måder og bruges i mange forskellige sammenhænge, så også dem, der synes, at bønner er melede, eller linser mangler bid, kan være med.
En anden mulighed er tempeh, som er udbredt i Indonesien, men nærmest ukendt herhjemme.
- og samtidig sænket CO2e-udledningen per kuvert fra 1,66 kg til 1,19.
»Vi vil gerne rykke alle vores kunder, og her er bælgfrugterne vigtige,« sagde Svend Daverksen og tilføjede:
»En lille gruppe er med på det her, men resten skal hjælpes, og det kan vi fx gøre ved at forkoge bælgfrugterne eller putte dem i halvfabrikata.«
gere, fordi det ligner noget, vi kender. Det er en vigtig funktion, at det kan erstatte kød 1:1, hvis vi skal få det udbredt hos den brede befolkning og i køkkenerne,« sagde Ulrich KernHansen, medstifter af Organic Plant Protein, da han holdt et oplæg om deres produkter.
»Men det er vigtigt, at det smager godt, det skal være let at lave og genkende, det må ikke være dyrere end kød, og så skal vi sikre, at det indeholder de nødvendige næringsstof-
Den lille start-up Contempehrary har specialiseret sig i at fermentere bælgfrugter ved hjælp af mælkesyrekulturer og en særlig skimmelsvamp kaldet Rhizopus. Det resulterede også i produkter, der minder om kød i smag og tekstur.
Og så er der naturligvis også bælgfrugterne i deres traditionelle form, som eksempelvis de danskdyrkede kikærter fra Farmfactory, ogAarstiderne arbejder på at få sine måltidskunder til at spise flere af.
Svend Daverkosen, økologisk konsulent ved Aarstiderne, fortalte, at de har løftet andelen af grøntsager i måltidskasserne fra 71,5 pct. i 2018 til 77,1 pct. i 2022 - målet er 80 pct.
En af bælgfrugternes måske mest fremmeste fortalere Trine Krebs, der arbejder som madformidler og giver kurser i at lave bælgfrugter, anbefaler folk at have deres eget såkaldte ’bælgfrugtberedskab’: Man skal lave en god portion, sætte den i blød og når den er kogt, kan man gemme resterne i køleskabet eller fryseren. Smagen kan man variere - det er nærmest kun fantasien, der sætter grænser. Man kan eksempelvis koge bælgfrugterne i vand med grøntsager og krydderurter og endda lave en suppe ud af kogevandet.
»Bælgfrugter smager fantastisk!« sagde hun begejstret fra scenen, men løftede så en pegefinger mod det eksisterende marked:
»Mange af de tørrede bælgfrugter i danske supermarkeder er simpelthen ikke af høj nok kvalitet, og det er ikke okay, at der ikke står på etiketten, hvornår de er høstet. Vi skal altså gøre det bedre med hensyn til kvaliteten,« sagde hun.
Så vil nogen spørge, ’hvorfor skal det ligne kød?’, og det behøver det heller ikke, men det er nok nødvendigt, hvis omstillingen skal gå hurtigere, fordi det ligner noget, vi kender.Næsten 50 udstillere var på plads i Øksnehallen, da Plant Based Expo fandt sted. Alle produkter var økologiske og plantebaserede, og en stor del af dem lignede en 1:1-erstatning for kød. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek
Den 14. januar på Rødegård i 8420 Knebel Oplæg og samtaler om landbrug med helhedssyn på dyrkning, sundhed og sociale/kulturelle aktiviteter Se program på www.biodynamisk.dk
Her vil der være rig mulighed for dig til både at møde nye og gamle kollegaer og andre økologi-interesserede samt opleve to dage med både faglige og festlige indslag. På hjemmesiden www.okologi.dk/gf vil du løbende kunne melde dig til, finde praktisk information og se programmet. Udsendelse af dagsorden sker en uge før generalforsamlingen.
Forslag til behandling under dagsordenens punkt 4 indkomne forslag skal være modtaget skriftligt senest fredag d. 20. januar 2023 og sendes til asj@okologi.dk.
Vi glæder os til at se dig på generalforsamlingen! De bedste hilsner fra din forening
Det sker fredag d. 3. marts og lørdag d. 4. marts 2023 på eventstedet ”Posthuset” og Jørgensens Hotel i Horsens
Har du økologi på hjernen, i hjertet eller i hænderne, og vil du være med til at forme Økologisk Landsforenings overordnede politiske retning? Så er det nu, du skal på banen og melde dit kandidatur til foreningens nye repræsentantskab.
Det nye repræsentantskab i Økologisk Landsforening skal bl.a. udvikle og sætte retning for de forandringer, som økologien skaber, og være arnested for dialog mellem foreningens fire store medlemsgrupper; landmænd, virksomheder, professionelle køkkener og forbrugere. Målet er en styrkelse af foreningens demokrati, så vi sikrer, at alle medlemsgrupper kommer til orde og dermed skaber stærke løsninger og visioner for nutidens og fremtidens økologi.
Lyder det, som en opgave, du har lyst til at være med til at løfte? Så kan du allerede nu og indtil den 11. januar* melde dit kandidatur til repræsentantskabet på foreningens hjemmeside og få din præsentation offentliggjort.
* Sidste mulighed for at melde sit kandidatur er fra den 27.-30. januar 2023. Bemærk at man ikke får præsentation på websitet, hvis kandidaturet meldes her.
Du kan løbende følge de opstillede kandidater på Økologisk Landsforenings website, hvor kandidaterne præsenterer sig selv med en kort tekst. Derudover bliver der holdt valgmøder i de enkelte medlemsgrupper den 25. og 26. januar 2023, hvor kandidaterne også præsenterer sig selv.
25. januar 2023 – valgmøder for virksomheder og professionelle køkkener 26. januar 2023 – valgmøder for personlige medlemmer og landmænd Valgmøderne foregår digitalt via Teams, og du får et link via nyhedsbrev fra foreningen. Læs mere på websiden: www.okologi.dk/om-os/foreningen/generalforsamling
Repræsentantskabet skal bestå af 29 medlemmer fra Økologisk Landsforenings fire store medlemsgrupper; landmænd, virksomheder, professionelle køkkener og forbrugere (Personlige medlemmer). Medlemmer, som er stemmeberettigede til Generalforsamlingen, har mulighed for at stille op. Repræsentantskabet udpeger bestyrelsen og sikrer, at den er sammensat af medlemmer med de rette faglige kompetencer. Derudover bliver repræsentantskabet også et dialog- og udviklingsforum, hvor medlemmerne på tværs af brancher, interesser og faglighed skaber fremtiden økologiske retning og fungerer som sparringspartner for bestyrelsen og direktionen.
Det er udelukkende medlemmer af Økologisk Landsforening, som udgør repræsentantskabet. Ti af repræsentantskabets medlemmer udpeges af foreningens ti fagudvalg. Det vil sige, at en person fra hvert fagudvalg får en plads. Derudover skal der vælges tre repræsentanter fra hver af de fire medlemsgrupper – og det er de pladser, du nu kan bejle til ved at stille op som kandidat senest den 11. januar 2023. Der er dog også mulighed for at stille op direkte på generalforsamlingen den 3. marts 2023 til de seks fritvalgspladser i repræsentantskabet. Foreningens forperson udgør det 29. medlem af repræsentantskabet og vælges også den 3. marts.