Økologisk Landbrug nr. 640

H Å N D VÆ R K

&

U D V I K L I N G

ØKOLOGISK LANDBRUG 11. JANUAR 2019

|

NR. 640

|

39. ÅRGANG

TEMA: KLIMA Foto: Jannie Bak Pedersen

2

ØKOLOGISK LANDBRUG

ICROFS’ nye centerleder Fra årsskiftet overtog Jakob Sehested posten som centerleder i Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS) ICROFS: Som centerleder skal Jakob Sehested forestå den daglige drift af ICROFS, herunder videreudvikling og koordinering af forsknings- og udviklingsindsatsen i økologisk jordbrug og fødevarer i regi af Miljø- og Fødevareministeriet.

Jakob Sehested kommer fra en stilling som lektor og sektionsleder ved Institut for Husdyrvidenskab - Husdyrernæring og fysiologi under Aarhus Universitet.

Med sig tager han bred og relevant erfaring som forsker, underviser og leder inden for det jordbrugsvidenskabelige område med en forskningsfaglig baggrund, der spænder fra de cellulære processer i dyrene til husdyrsundhed, produktkvalitet, miljøbelastning og interaktion med planteproduktionen. Blandt andet har han forsket i økologisk produktion i regi af forskningsprogrammerne FØJO I, II og III. Jakob Sehested har desuden været involveret i udvikling og ledelse af uddannelser på det jordbrugsvidenskabelige område, herunder den internationale kandidatuddannelse i økologisk jordbrug og fødevarevaresystemer.

Om udvælgelsen udtaler ICROFS’ bestyrelsesformand Louise Gade: - Med Jakob Sehested som leder får ICROFS en yderst kompetent leder, som har alle forudsætninger for at sikre, at ICROFS bidrager værdiskabende til at udvikle økologisk produktion og dermed til at realisere det vækstpotentiale, som dansk økologisk produktion har. Med sin baggrund som landbrugskonsulent, dygtig forsker og leder i både landbruget og forskningen har han alle forudsætninger for at sikre, at ICROFS arbejder erhvervsrettet med at bidrage til at videreudvikle en markedsdrevet og konkurrencedygtig dansk økologisektor.

Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologi.dk

Udkommer 11 udgivelser årligt Oplag 3.500 ISSN 1904 - 1586

MENNESKER & MENINGER

11. januar 2019 nr. 640

En (nytårs-)kur, der virker

LEDER

AF PER KØLSTER

Det er blevet populært at holde nytårstaler, skrive nytårsbreve og holde nytårskur. Og jeg kender ikke nogen, der ikke reflekterer ved årets udgang og indgang. Selvom mange benægter, at de har nytårsløfter, så har de det alligevel i deres stille sind. Vi gør os mange forestillinger om, hvad vi vil meget med vores liv, og hvad vi ønsker på vores børns og på verdens vegne.

Samvittigheden er en nødvendig men anstrengende ledsager. Vores dronning svingede sig op til at nævne økologien med den største selvfølge i sin roste tale. Regeringschefen snakkede om klima. Alle snakker om, at der skal ske noget, og at det er noget, der berører os alle. Både fordi vi er en del af den samme rige verden, hvor vores adfærd belaster mere end godt er, og fordi vi alle har en mulighed for at gøre en forskel.

Med året der gik, blev det nærmest dag for dag mere og mere tydeligt, hvor nødvendigt det er at handle.

Forleden viste min datter mig et sjovt lille nystartet site: rensti.dk. Her kan man beregne sit personlige klimaaftryk. Prøv det. Jeg var rystet. Samlet set kom jeg ud med et forbrug svarende til, at der skal være mere end seks jordkloder til rådighed for hele verdens befolkning, hvis alle levede, som jeg gjorde i 2018.

Nuvel, jeg har fløjet et par gange og kørt meget i bil især som formand, ellers bilder jeg mig ind, at jeg lever under normalen. Men uanset mit engagement i økologien, så deltager jeg - ligesom så mange andre ligesindede - i en helt igennem uholdbar dansk livsstil. Det rammer.

Men ingen har lyst til at gå ind i et nyt år med udsigt til endnu mere mismod og afmagt over en verden,

H Å N D VÆ R K

&

Per Kølster har på hjemmesiden rensti.dk beregnet sit klimaaftryk. Resultatet er deprimerende: hvis alle Jordens mennesker levede, som formanden for Økologisk Landsforening, ville det kræve seks jordkloder. Foto: Colourbox.

“

Vi skal både snusfornuftigt feje for egen dør og samtidig turde slås for at sætte en visionær dagsorden med nye spilleregler.

der kan virke skør. Nej, det, der er interessant, er at få øje på de frø, der lægger kimen til de muligheder, vi har for at gøre en forskel.

Vi har i Økologisk Landsforeningen arbejdet hårdt for at skabe en ny vej for en endnu stærkere økologi med vores ØkologiLØFT. Samtidig fortsætter vi det intense arbejde med at udbrede klima-handlingsplaner. Vi nærmer os, at det lykkes efter års arbejde at få klima med i økologireglerne. Vi samarbejder med revl og krat om vores klimapolitik og har sat vores klimamodel på det politiske søkort. Og så er der alt det andet, hvor udbredelsen af økologien, med Ren Madglæde som flagskib, sætter kursen for at få økologien længere ud i

U D V I K L I N G

ØKOLOGISK LANDBRUG Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007

Journalist Henrik Hindby Koszyczarek hhk@okologi.dk 4190 2005

Reaktionel medarbejder Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

danskernes hjem. Måske er det forklaringen på, at dronningen nu nævner økologien. Hvem ved?

Det kommende år – 2019 – bliver et år, hvor de mange frø vil spire, nogle er endda så langt, så der kan høstes.

Og nye vil blive sået. Med bestyrelsens arbejde med en ny strategi, vil vi sætte endnu mere fokus på, hvordan vi bliver en stærk forening for alle med interesser i økologi og med en solid placering i danskernes bevidsthed. Tilslutningen til økologien, når der træffes valg i butikker, netbutikker og hos grossister og over grænserne, taler sit eget tydelige sprog. Bevidstheden om, at der skal handles, synes kun at stige. Og økologien er et valg, der gør en forskel, selvom kritikkerne står i kø. Det er en del af mismodet at skulle bruge så megen krudt på dette.

Når det så er sagt, så er det afgørende, at vi ikke falder i søvn og går til i selvfedme. Vi har godt af at blive bidt i haserne og holdt til ilden. Vi skal videre med økologien og have ikke bare lindret de ømme tæer, men syet nogle større sko.

dikalt, hvis jeg (og vi) skal ned på det, der svarer til én klode. Alt andet er ikke bare usolidarisk med resten af verden men helt igennem uholdbart.

Det er for at sige det rent ud at styre direkte mod katastrofen både ressourcemæssigt og socialt. Den går bare ikke længere. Det er den udfordring, vi står med.

Vi skal både snusfornuftigt feje for egen dør og samtidig turde slås for at sætte en visionær dagsorden med nye spilleregler. Lad året, der kommer, handle om hverdagens fornuft parret med politisk mod. Det er en kreativ balanceakt af dimensioner, som gælder enhver af os, vores forening og det samfund vi alle er en del af.

Vi skal ikke hænge os i smålige diskussioner med folk, som hellere ser økologiens hæl end tå. Vi er fortsat gennemført troværdige, når vi fastholder, at økologien er forudsætningen for bæredygtigheden. Det er i den ånd, bestyrelsen arbejder med foreningens strategi for de kommende år. Vi er i arbejdstøjet. Den kur virker.

Og uanset hvordan vi stiller det op, så skal der ske noget langt mere ra-

Abonnement Et årsabonnement koster 740 kr. (ekskl. moms).

Bestil på mail: hmo@okologi.dk Læs flere økologiske nyheder på nettet: www.okologisk.nu Tryk Skive Folkeblad

Økologisk Landbrug redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Udebliver avisen, kan du via vores hjemmeside: www.okologi.dk eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.

Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum.

INDHOLD

11. januar 2019 nr. 640

ØKOLOGISK LANDBRUG

3

TEMA: KLIMA SIDE 4-11 Klimamærke møder modvind fra flere sider

Selv om mange er enige i intentionerne bag regeringens planerne om at etablere et frivilligt klimamærke, møder planerne stor modstand, da det både er meget komplekst og dyrt at beregne fødevarernes klimabelastning.

Forbrugerne ved for lidt om madens klimabelastning

En ny australsk undersøgelse, som er offentliggjort i tidsskriftet Nature Climate Change, viser, at et klimamærke kan have en adfærdsændrende effekt.

Økologer går i offensiven i debatten om klimaet

Der hersker for mange misforståelser og myter om klimaaftrykket i det økologiske landbrug, mener Økologisk Landsforening, som nu udsender et faktaark, der skal nuancere debatten.

Fat spaden og plant et træ

I et skovlandbrug kan der skabes tredimensionelle landbrugssystemer til gavn for blandt andet klimaet.

Sådan kan landmændene sænke deres klimaaftryk betragteligt

Fem tiltag kan hjælpe landmændene med at sænke deres klimaaftryk betragteligt. Selvom tiltagene har en mærkbar virkning, er der dog lang vej igen for at leve op til klimamålsætningerne, fordi vi er kommet i gang for sent, lyder det fra forskere.

Klima er en bunden opgave for økologien

Finn Tang, formand for mælkeproducenterne i Økologisk Landsforening, ser klimaet som en stor fare for økologien, hvis ikke klimatiltag bliver en del af de økologiske landbrug.

Kronik: Justitsmord på drøvtyggerne

MARK & STALD SIDE 14-23 + BAGSIDEN Øg kvalitet i kløvergræsensilagen

En sort på bordet, er en sort bevaret

Nytåret er sæson for projektafslutninger

Naturklummen:

For at optimere kløvergræsensilagen er det vigtig at beslutte, hvilke fokusområder der er vigtigst for bedriften, og derefter hvilke redskaber man skal have i brug for at nå målet.

I Økologisk Landsforenings Landbrugsafdeling arbejder de fleste medarbejdere med et eller flere projekter, som skal give landmændene ny viden om den økologiske produktion. De fleste projekter afsluttes med kalenderåret, og det betyder, at der ligger mange nye faktaark på foreningens hjemmeside, www.okologi.dk.

Du kan blandt andet finde nedenstående ark på siden.

Gyrup Malt jagter de bedste kerner

To svigersønner droppede deres job i København for at etablere landets første kommercielle mikromalteri på svigerforældrenes gård i Thy, hvor de nu er klar til at skræddersy specialmalt til landets mange mikrobryggerier.

Svend Erik Nielsen har været vidt omkring på biblioteker, frødatabaser og frøkataloger på jagt efter beskrivelser af de gamle grønsagssorter. Det er der kommet en bog ud af.

Besøg okologisk.nu – vores nye webmedie, som dagligt giver dig nyheder og aktuel viden om økologiens udvikling.

Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbreve.

Klimaet stikker af, og naturen lider

POLITIK & UDVIKLING SIDE 12-13

Fokusplaner understøtter naturpleje

Flere næringsstoffer er på vej til økologerne

Seges-projektet Fra viden til virkning - bedre naturpleje i landbruget markerede projektets afslutning med en konference, hvor naturfolk og landmænd tegnede et billede af naturplejen i dag og kom med konkrete bud på forbedringer.

Fagligt Talt: Læg plan for forårsarbejdet nu

Nye biogasanlæg skal sikre flere næringsstoffer til økologerne. Et nyt anlæg er på vej på Sjælland.

Mikroplast kan ende i biogasanlæg og på marken

Organisk affald, der forsyner biogasanlæg, kan indeholde mikroplast, som ender på landmandens mark sammen med gødningen. Højere temperaturer i anlæggene kan muligvis mindske forekomsten.

Nu er der færre penge til de gamle husdyrracer

Med den nyeste finanslov er bevillingerne til arbejdet med gamle husdyrracer beskåret med godt 38 pct.

Vejledning på vej

ØL foreslår ny model til at hjælpe de gamle racer

Projektet BitterSund nærmer sig sin afslutning. Der er udviklet opskrifter til store og små husholdninger, og gartnerier og landmænd, der vil dyrke de sunde grønsager, kan se frem til en kommende DCA-rapport om dyrkningsmetoder.

Arbejdet med at bevare de gamle husdyrracer får stadigt færre midler fra politikerne. Økologisk Landsforening håber, at en ny model kan øge selvfinansieringen – men det kræver en investering.

MAD & MARKED SIDE 24-25 Ny salgskanal for landets små producenter

Online-platformen Råhandel vil øge mangfoldigheden af fødevarer fra små producenter ved at opbygge tætte relationer mellem dem og kunderne.

Der er stort behov for øget omlægning Mindre protein i økologisk so-foder er godt for klimaet og miljøet - er det også godt for soen? ... det forsøger projektet EFFORT at finde svaret på i et tæt samarbejde med to økologiske svineproducenter, der afprøver en lav-proteinblanding på deres bedrift.

10.000 ton brødkorn, 10.000 ton grynhavre, 30.000 ton foderkorn og 50.000 ton grøntsager. Så meget mere skal de danske økologer øge produktionen i de kommende år, hvis de skal dække efterspørgslen efter Ø-mærkede råvarer til fødevarer og foder, viser prognose fra ØL.

Udsigt til mangel på svinekød

Hvis ikke der allerede nu bliver sat gang i yderligere omlægning, forudser prognosen fra Økologisk Landsforening mangel på økologisk svinekød i 2020. De positive forventninger til salget får dog ikke Friland til at igangsætte ny omlægning lige nu.

4

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: KLIMA

11. januar 2019 nr. 640

Klimamærket møder modvind fra flere sider Selv om mange er enige i intentionerne bag regeringens planerne om at etablere et frivilligt klimamærke, møder planerne stor modstand, da det både er meget komplekst og dyrt at beregne fødevarernes klimabelastning KLIMAMÆRKE AF JAKOB BRANDT

Der går formentlig stadig et godt stykke tid, før et frivilligt klimamærke bliver en realitet i Danmark.

Da regeringen i oktober sidste år fremlagde en frivillig klimamærkning af fødevarer som ét af 38 forslag i klimaudspillet ’Sammen om en grønnere fremtid’, fik mærket efterfølgende en noget lunken modtagelse i fødevarebranchen, hos dagligvarekæderne og blandt diverse interesseorganisationer.

Med udgangspunkt i et klimamærke ønsker regeringen at gennemføre en kampagne, der skal åbne danskernes øjne for klimaftrykket fra deres daglige indkøb. Indsatsen skal efter planen tilrettelægges med rådgivning fra et panel af adfærds- og forbrugereksperter og i dialog med erhvervslivet, men selv om mange støtter intentionerne bag et klimamærke, vender tomlen nedad hos mange af de centrale aktører.

Coop tvivler på effekten Både Økologisk Landsforening og flere af de dagligvarekoncerner, der skal håndtere klimamærket, er temmelig kritiske over for ideen.

Det gælder også Coop, hvor CSRchef Thomas Roland tvivler på, at et klimamærke vil få nogen særlig ef-

fekt på kundernes indkøb.

- De, der ønsker at vende deres indkøb i en mere klimavenlig retning, ved allerede godt, at det grundlæggende handler om at spise mindre kød, flere grøntsager og købe mere efter sæson, så det er vores vurdering, at mærket ikke vil få den store effekt, lyder vurderingen fra Thomas Roland.

Han henviser i den forbindelse til, at Coop allerede informerer kunderne om klimasmarte indkøb via kædernes hjemmesider, og han forventer, at den indsats vil blive styrket.

Han beskriver dog klimaudspillet som en kærkommen mulighed for en vigtig debat, og som resten af branchen venter han på en invitation fra Fødevareministeriet.

- Vi ser frem til at være med til at

“

De, der ønsker at vende deres indkøb i en mere klimavenlig retning, ved allerede godt, at det grundlæggende handler om at spise mindre kød, flere grøntsager og købe mere efter sæson, så det er vores vurdering, at mærket ikke vil få den store effekt.

Klimabelastningen fra en tomat afhængig helt af, hvornår på året den er dyreket, om den er dyrket i Danmark eller Sydeuropa, og om den er høstet i et væksthus eller på friland. Derfor er det umuligt at lave en generel beregning af klimabelastningen fra en tomat, lyder et af kritikpunkterne mod regeeringens planer om et klimamærke. Foto: Colourbox

Thomas Roland, csr-chef i Coop

tørstof eller pr. kalorie, så mærkningen viser klimaaftrykket i forhold til ”mæthedsfornemmelsen” og ikke belønner fødevarer med stort vandindhold eller lille pakkestørrelse.

diskutere, hvad der er den bedste vej for klimaet, siger Thomas Roland, som i udgangspunktet tror mest på afgifter og reguleringer og generel vejledning, hvis man ønsker at ændre danskernes indkøbsvaner i en mere grøn retning.

Bliver klimamærket en realitet, bør den efter hans vurdering basere sig på tal, som er sammenlignelige på tværs af varekategorier og uanset pakkestørrelsen. F.eks. aftryk pr. kilo

Mere vildledning end vejledning Efter offentliggørelsen af regeringens klimaudspil har Fødevarewatch testet holdningen til et klimamærke hos et bredt udsnit af aktører med relationer til fødevaresektoren.

Heraf fremgår det blandt andet, at Forbrugerrådet Tænk umiddelbart vender tomlen op til et klimamærke for fødevarer, men ifølge Camilla Udsen, seniorrådgiver i Forbrugerrådet Tænk bør mærket gælde på produktgruppeniveau og ikke på en-

keltprodukter, hvis det skal give et retvisende billede. ’Det gør stor forskel, om tomaten er dyrket i Danmark eller i Spanien, dyrket på friland eller drivhus, om drivhuset er opvarmet eller ej, eller om den er dyrket i januar eller i august, skriver hun i et debatindlæg hos Altinget.

Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, er helt enig i den kritik, og han er klar til at give dødsstødet til klimamærket, allerede inden det bliver en realitet.

Han tror ikke på, at et klimamærke vil bidrage nævneværdigt til at nå det erklærede mål om et klimaneutralt Danmark i 2050.

- Jeg synes ikke, at det er en sær-

lig god ide. Det vil kræve et kæmpe arbejde med nogle meget komplekse beregninger og så mange faktorer, at det vil skabe mere vildledning end vejledning, siger Per Kølster.

Hvis der skal skabes balance mellem de drivhusgasser, der udledes, og det, der bliver optaget, er det efter hans vurdering nødvendigt at tage helt andre midler i brug.

- Vi står over for en helt anderledes alvorlig udfordring, end vi kan løse ved at stille os op i supermarkedet og pudse vores briller, siger ØL-formanden.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Energi-, Forsyningsog Klimaministeriet om den aktuelle status for arbejdet med at udvikle et klimamærke.

Forbrugerne ved for lidt om madens klimabelastning En ny australsk undersøgelse, som er offentliggjort i tidsskriftet Nature Climate Change, viser, at et klimamærke kan have en adfærdsændrende effekt KLIMAMÆRKE AF JAKOB BRANDT

En australsk undersøgelse, som omfatter 1000 forbrugere, viser, at de fleste har en tendens til at undervurdere udledningen af drivhusgasser fra produktionen af fødevarer, men undersøgelsen dokumenterer

samtidig, at det kan have en effektiv adfærdsregulerende effekt, hvis varerne bliver klimamærket, så forbrugerne har mulighed for at handle klimasmart.

Det fremgår af en undersøgelse, som er ledet af forbrugerpsykolog Adrian Camilleri fra University of Technology Sydney. Hun bad undersøgelsesdeltagere om at estimere

mængden af drivhusgasser, der udledes ved henholdsvis at producere en portion af 19 forskellige fødevarer, og ved at bruge 18 elektriske apparater i en time.

Resultaterne viser, at de undersøgte undervurderede emissionerne for elektriske apparater, men de undervurderede i endnu højere grad udledningen fra fødevarerne.

- Hvis du beder folk om at gætte forskellen mellem oksekødsuppes og grøntsagssuppes påvirkning af miljøet, antager de, at der ikke er megen forskel. Men oksekødsup-

“

De valg, vi laver ved middagsbordet, kan have en betydelig indvirkning på globale udfordringer som klimaforandringer, og vores forskning viser, at forbrugerne er ivrige efter at gøre det valg.

Adrian Camilleri, forbrugerpsykolog, University of Technology Sydney.

pen skaber mere end 10 gange mere drivhusgas end grøntsagssuppe, siger Adrian Camilleri.

Forbrugerne prioriterer klimaet Camilleri og hendes kolleger gav 120 af undersøgelsens deltagere valget mellem at vælge klimamærkede supper og supper uden klimamærkning.

Forsøget viste, at når forbrugerne fik oplysninger om, hvor megen drivhusgas, der blev udsendt for at producere hver dåse, valgte de ofte lavemissions-løsningen.

TEMA: KLIMA

11. januar 2019 nr. 640

Økologer går i offensiven i debatten om klimaet Der hersker for mange misforståelser og myter om klimaaftrykket i det økologiske landbrug, mener Økologisk Landsforening, som nu udsender et faktaark, der skal nuancere debatten KLIMA

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Økologiens klimaaftryk bliver diskuteret så meget for tiden, at Økologisk Landsforening nu tager del i debatten.

Foreningen har derfor produceret et faktaark, der skal give et overblik over, hvilke udfordringer og løsninger økologien står med. Samtidig har den udarbejdet en ny klimasektion på sin hjemmeside; okologi.dk/ klima.

Forhåbentlig kan det rette op på nogle misforståelser, lyder det fra foreningens politiske direktør, Paul Holmbeck.

- Vi får i øjeblikket mange spørgsmål fra politikere, journalister, landmænd og forbrugere om økologiens effekt på klimaet. Derfor giver vi et overblik over fakta om økologiens fordele for klimaet, samt hvor vi har udfordringer, siger han.

I faktaarket skriver foreningen bl.a., at økologien indeholder fordele for klimaet på grund af udbredelsen af kløvergræs i efterafgrøder, som lagrer kulstof, fravalget af den klimatunge produktion af kunstgødning og det lavere forbrug af gødning.

Det sidste er samtidig også en udfordring, da mindre gødning typisk fører til et lavere udbytte i marken.

Derudover er husdyrproduktionen mindre intensiv, og der er mere mekanisk jordbearbejdning som erstatning for brugen af pesticider, hvilket øger drivhusgasudledningen.

Arbejder på forbedringer Økologisk Landsforening ønsker samtidig at gøre opmærksom på det arbejde, som foreningen har udført de seneste år for at styrke økologiens klimaprofil.

Eksempelvis har den afholdt klimaskoler for landmænd og udsendt klimahandlingsplaner med tip til at sænke drivhusgasudledningen. Derudover har foreningen for nylig udsendt et ark med ni konkrete klimaindsatser på den økologiske bedrift og fremsat et forslag til en ny model – ’Balanceret klimaregnskab’ – der indeholder principper for et CO2e-loft på det enkelte landbrug og en betalingsmodel for klimahandlinger.

- Økologi er en del af løsningen på klimaet, men vi er ikke i mål. Så vi giver også et overblik over de indsat-

- Vi får i øjeblikket mange spørgsmål fra politikere, journalister, landmænd og forbrugere om økologiens effekt på klimaet. Derfor giver vi et overblik over fakta om økologiens fordele for klimaet, samt hvor vi har udfordringer, siger Økologisk Landsforenings politiske direktør, Paul Holmbeck, om foreningens nye faktaark om klimaaftrykket i økologien.

Arkivfoto: Økologisk Landsforening ser, vi er i gang med for at sikre, at vi når i mål, siger Paul Holmbeck, som understreger, at landbruget – uanset produktionsform – skal gøre mere, end det gør i dag, for at sænke klimabelastningen: - Det væsentlige er ikke, hvorvidt økologisk eller konventionelt landbrug er bedst for klimaet i dag. Ingen af produktionsformerne er langt nok med hensyn til klimaet. Det handler om, hvordan begge produktioner for alvor kan rykke på klimaindsatser og sænke klimabelastningen markant.

Paul Holmbeck er opmærksom på, at viden og praksis konstant udvikler sig, og derfor opfordrer han forskere og andre fagpersoner til at give respons på foreningens klimaark og forslagene om klimaindsatser på bedrifterne.

Forskellige forskningsmetoder En af årsagerne til, at der løbende udkommer studier, som drager forskellige konklusioner vedrørende produktionsformernes klimaaftryk,

“

Økologi er en del af løsningen på klimaet, men vi er ikke i mål. Så vi giver også et overblik over de indsatser, vi er i gang med for at sikre, at vi når i mål.

Paul Holmbeck, politisk direktør i Økologisk Landsforening

er bl.a., at forskerne benytter forskellige analysemetoder.

Ser man på livscyklusanalyser (LCA), som vurderer produktets miljøpåvirkning fra vugge til grav, er der groft sagt ingen forskel mellem økologiens og det konventionelle landbrugs klimaaftryk, forklarer Marie Trydeman Knudsen, der beskæftiger sig med LCA ved Institut for Agroøkologi – Jordbrugssystemer og Bæredygtighed ved Aarhus Universitet: - Reviewstudier fra Schweiz, Sverige og Danmark viser, at klimaaftrykket per kg produkt for økologiske og konventionelle fødevarer er på samme niveau, når man følger de gældende guidelines for livscyklusvurderinger, siger hun.

Hannah Ritchie, der forsker i det globale fødevaresystem ved University of Oxford, mener også, at det overordnet set står lige mellem de to produktionsformers klimabelastning.

I et blogindlæg på ourworldindata.org sidste år sammenlignede hun den miljø- og klimamæssige påvirkning fra hhv. økologisk og konventionelt landbrug og konkluderede bl.a., at: ”På tværs af alle fødevaretyper, er der ingen klar vinder, når det kommer til udledningen af drivhusgasser. Resultaterne varierer kraftigt alt efter fødevaretypen”.

Nogenlunde samme konklusion drager forfatterne bag vidensynstesen ’Økologiens bidrag til samfundsgoder’, udgivet af ICROFS i 2015.

Her skriver de bl.a.: ”Sammenfattende kan det konstateres, at

forskellen i drivhusgasudledning mellem økologisk og konventionel produktion kun er sparsomt belyst, men der ser ud til at være en tendens til, at drivhusgasudledningen fra økologisk produktion ligger på niveau med eller er højere end for konventionel produktion, når der måles pr. produceret enhed, men at den er klart lavere end ved konventionel produktion, når der måles pr. ha”.

Kritisk svensk studie Andre forskere mener derimod, at man også bør inddrage den indirekte effekt fra landbrugets produktion – den såkaldte Indirect Land Use Change (iLUC).

Således når nogle studier eksempelvis frem til, at fordi økologiens udbytter er lavere, skal der fældes mere skov for at producere en mængde svarende til, hvad det konventionelle landbrug kan producere.

Et aktuelt eksempel er et nyt svensk studie, der viser, at klimaaftrykket fra dyrkningen af ærter og vinterhvede i Sverige er henholdsvis 50 og knap 70 pct. højere i den økologiske produktion sammenlignet med den konventionelle grundet det lavere udbytte, hvilket øger behovet for et større dyrkningsareal og dermed potentielt fører til skovfældning, som frigiver CO2.

Kødet rydder skov Paul Holmbeck peger dog på, at den største synder, når det kommer til skovfældning, er kødproduktionen: - Den største årsag til ineffektivi-

ØKOLOGISK LANDBRUG

5

Hvad gør økologer for at bidrage positivt i klima-kampen? ►►De økologiske landmænd er dybt engageret i klimaindsatsen, og Økologisk Landsforening arbejder politisk og fagligt for klima- omstilling i økologi og i hele landbruget. ►►Efter flere års politisk arbejde på vegne af økologerne er det nu lykkedes at få Miljø- og Fødevareministeriets støtte til nye klimakrav i danske og EU økologiregler. ►►Klimaskoler og klimahandlingsplaner hos økologiske landmænd sænker klimabelastning fra de økologiske bedrifter, og der er lavet et katalog over 40 konkrete og effektfulde handlinger for klimaet. Enkelte økologiske landbrug - endda mælkeproduktioner - er allerede klimaneutrale som følge af denne indsats. ►►Økologer er gået forrest i omlægning af flere tusinde offentlige køkkener til økologi og mere klimavenlige og sundere måltider med mindre spild, mindre kød og mere grønt. ►►I 2018 lancerede Økologisk Landsforening en stærk klimapolitik for hele landbruget og fulgte op med en ny model for Balanceret Klimaregnskab med principper for et CO2-loft på det enkelte landbrug og opfordring til landbrugets organisationer om samarbejde om en ny klimamodel for landbruget. ►►Økologisk Landsforening tilbyder og samarbejder med kommuner om klimahandlingsplaner til landbrugene for at sænke kommunens klimabelastning og styrke den cirkulære økonomi.

Kilde: Fakta om klima og økologi, okologi.dk

tet og fødevaretab er, når vi sender for meget menneskemad igennem husdyr. Kødproduktionen, især produktionen af foder til husdyr, er også en primær årsag til fældning af regnskov, ligesom 80 pct. af det danske landbrugsareal bruges til produktion af foder til husdyr. Så der er behov for en bedre balance mellem kød og planteproduktion til mennesker.

Ifølge tal fra FN’s fødevareorgan, FAO, er netop husdyrproduktionen en af de største årsager til skovrydning; hvert år fældes 13 mia. ha skov for at gøre plads til græsningsarealer eller foderdyrkning.

Et omfattende studie fra sidste år baseret på data fra ca. 38.700 landbrug i 119 lande, konkluderede endvidere, at hvis man omlagde al landbrug til en vegetabilsk produktion, kunne man reducere landbrugets samlede areal med 75 pct.

6

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: KLIMA

11. januar 2019 nr. 640

Fat spaden og plant et træ

Dyrevelfærd under popler

I et skovlandbrug kan der skabes tredimensionelle landbrugssystemer til gavn for blandt andet klimaet

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

ved at tænke over systemdesign kan afhjælpe nogle af de negative klimaeffekter.

Der er mange fordele ved skovlandbrug, og i projektet InTRÆgrer har Mette Kronborg og Julie Rohde fra Økologisk Landsforenings Landbrugsafdeling i løbet af 2018 dokumenteret en række fordele ved skovlandbrug.

Projektets resultater er offentliggjort i hæftet: Skovlandbrug - et inspirationskatalog, som kan læses her: okologi.dk/intraegrer. I hæftet præsenteres cases fra Danmark, Frankrig og England, og der redegøres for de komplicerede regler for tilskud og støtte til skovlandbrug.

Kend reglerne Projektlederne har været i dialog med Landbrugsstyrelsen i arbejdet med hæftet, som har et kapitel om regler for tilskud og støtte til skovlandbrug.

Afhængigt af systemet er der forskellige muligheder for at opnå støtte til arealer med skovlandbrug.

Under eksisterende støtteordninger er der ikke mulighed for at få støtte til decideret skovdrift, men det er muligt at designe skovlandbrugssystemer, der kan opnå støtte gennem andre ordninger.

Lagrer CO2 Skovlandbrug har blandt andet den fordel, at kulstofopbygningen er højere end i et landbrugssystem uden træer. Træerne omdanner via fotosyntesen CO2 fra atmosfæren til ilt, som frigives, og kulstof, som opbygges i træernes vedmasse. Ved at binde CO2 hjælper træerne med at reducere indholdet af CO2 i atmosfæren.

Ud over opbygning af kulstof i træernes vedmasse, bindes der også en betydelig andel kulstof i jorden omkring træet, som følge af blandt andet nedfald.

I hæftet konkluderes det, at en af klimaudfordringerne ved etablering af skovlandbrug er frigivelse af markflade til plantning af træer og det tilhørende tab af afgrøde. Afgrøden, som oprindeligt blev dyrket, skal dyrkes et andet sted, hvilket kræver et nyt areal med en potentiel negativ klimaeffekt til følge. Udfordringen er dog oftest kun potentiel, da man

Omdriftsarealer Omdriftsarealer er berettiget til grundbetaling og økologisk arealtilskud, hvis følgende krav er overholdt: ►►Maksimalt 100 træer eller buske med en højde på over 1 m/ha. ►►Sammenhængende trækroner må maks. fylde 100 kvm.

SKOVLANDBRUG

Systemdesign kompenserer for mulige negative klimaeffekter af skovlandbrug ►►Optimering af eksisterende system, så udbytter øges ►►Ændring af det eksisterende system, så den samme ernæringsmæssige mængde fødevarer produceres på det samme areal, bare i en anden sammensætning (produktion af flere vegetabilske fødevarer). ►►Maksimering af kulstofopbygningen og produktionen for et areal gennem etablering af et tredimensionelt skovlandbrugssystem.

Plantager Har man mere end 100 træer over 100 cm pr. ha, kan arealet kategoriseres som plantage, såfremt afgrøden er egnet til human konsum.

Kravet om minimum antal planter pr. ha for frugt- og bærtillæg behøver ikke være opfyldt, for at arealet kan kategoriseres som plantage og er berettiget til grundbetaling og økologisk arealtilskud. Arealet skal dog have karakter af plantage med veldefinerede rækker og være egnet til at høste fra. Der er ikke noget krav om høst.

Lavskov Lavskov er berettiget til grundbetaling og økologisk arealtilskud, hvis følgende krav er overholdt: ►►Arealet er tilplantet med: hassel, løn, ask, avnbøg, birk, el, eg, elm, pil og poppel, enten i blandinger eller i ren bestand. ►►At der er mindst 8.000 planter pr. ha, ved poppel er kravet dog 1.000 planter pr. ha. ►►Arealet er minimum på 0,30 ha og er mindst 7,5 m i bredden. ►►Træerne skal stævnens mindst hvert 10. år ►►Der kan plantes andre arter af træer eller buske i lavskoven, men der må maksimalt være op til 100 træer eller buske af andre arter på over én meter i højden pr. ha, og de må ikke stå i klynger.

Bertel Hestbjerg fra Hestbjergs Økologi har delt sin viden om skovlandbrug med projektet InTRÆgrer, som blev afsluttet 31. december 2018.

I 2011 plantede Bertel Hestbjerg træer i sine sofolde for skygge og læ til grisene. En sideeffekt er, at de opsamler næringsstoffer fra grisenes gødning og dermed mindsker risikoen for udvaskning.

Bertel Hestbjerg har primært plantet popler iblandet mirabelle og sitkagran i bælter ned gennem markerne. Når træerne er store nok, får først smågrisene og siden også søerne adgang til dem. Hver farefold er på 1.000 kvm og består af 300 kvm træer og 700 kvm græs. Hvert andet år dyrkes der korn i markerne med udlæg af nyt græs.

Grise og søer trives godt i skyggen

mellem træerne. Effekten har været særlig tydelig i 2018, fortæller Bertel Hestbjerg i hæftet - Det er helt normalt at miste søer om sommeren pga. varmen. I år har vi ikke mistet en eneste.

Bertel Hestbjerg afstod i første omgang fra at søge arealtilskud.

- Jeg planter for grisenes skyld, men økonomien er ikke længere så fantastisk i svineproduktion, så nu vil jeg forsøge at få arealerne ind i enkeltbetalingsordningen. Det betyder, at jeg skal fælde nogle sitkaer og mirabeller for at overholde kravene. Det synes jeg er noget pjat, siger Bertel Hestbjerg.

Oase for dyr og mennesker Gæs og en lille flok sortbrogede velfærdsgrise er kernen i Katrinelundens 6 ha store skovlandbrug ved Sorø. Dyrene trives i græsningsenge og skov. Rikke Haugaard og Niels Bjerregård, der ejer gården, lægger vægt på, at der er dyre- og fugleliv på gården, og nu skal diversiteten udbygges med endnu flere træer – træer, der bærer frugt og kan bruges til foder.

- Vi vil gerne opbygge et ekstensivt drevet selvforsyningsbrug og har hentet inspiration både herhjemme og i udlandet til, hvordan vi kan indrette det, fortæller Rikke Haugaard i hæftet.

Træer spiller her en vigtig rolle på gården i og med, de har så mange funktioner. Ud over foder og føde leverer de CO2-binding og fordamper vand fra gårdens i forvejen ret fugtige marker.

Træerne bliver - for at undgå, at rødderne drukner - plantet i eksisterende volde med vilde planter, der adskiller græsningsfoldene mellem markerne. I tørre år skal det være muligt at vande træerne. Det samtænkes med vanding til dyrene i ét system.

Træerne giver med tiden frugt og nødder til grisene og skaber desuden skygge.

Rikke Haugaard er i gang med at opbygge et ekstensivt drevet selvforsyningsbrug og har hentet inspiration både herhjemme og i udlandet.

Bær på marken er bæredygtigt Thomas Kjærsgaard har en planteavlsbedrift med produktion af korn og bælgsæd, men i 2015 skulle noget ske for at øge diversiteten, mente han. Resultatet er, at knap 10 ha nu er plantet til med solbær og ribs.

- Der skulle ske noget. Jeg ville gerne lære noget nyt og trængte til at udfordres fagligt, fortæller Thomas Kjærsgaard i hæftet.

Han har været økolog i 20 år, og ud over økologisk planteavl driver han maskinstation og forhandler maskiner. At kombinationen af flerårige buske, enårige afgrøder og kløvergræs er en form for multifunktionelt skovlandbrug, er ikke noget, Thomas

Kjærsgaard tænker over i det daglige. Han har imidlertid valgt et design, der blander vedplanter og landbrugsafgrøder mellem hinanden.

Bærbuskene er plantet i rækker med ni meters mellemrum og med 1.700 planter pr. ha. Plantetallet giver mulighed for frugt/bærtillæg til arealstøtten på ca. 4.000 kr. pr. ha, og afstanden mellem rækkerne giver plads til en 24-fods mejetærsker, så Thomas Kjærsgaard kan dyrke almindelige afgrøder mellem buskene.

Det har indtil videre været korn, kløvergræs og bælgplanter. Og produktionen er rentabel.

Thomas Kjærsgaard dyrker bær i markfladen - eller dyrker han markafgrøder i en bærplantage? Kombinationen er utraditionel og spændende.

Alsidig produktion tilgodeser biodiversiteten Produktionen på de 10 dyrkbare ha i Yduns Have er allerede meget divers med frugttræer, alsidig grøntsagsproduktion og æglæggende høns i et mobilt hus. Men der skal plantes endnu flere buske og træer, gerne nogle som er kvælstoffikserende for at bidrage til gårdens samlede kvælstofbalance. Det hører til, mener Hester Callaghan og Bjarke Jensen, der straks efter overtagelsen plantede de 15 kirsebærtræer og 200 hindbærbuske. Og mere er på tegnebrættet.

- Vi er så småt i gang med at etablere en produktion af østershatte i skoven, og vi udbygger med hyld, stikkelsbær, solbær, brombær og endnu flere frugt- og nøddetræer, fortæller Bjarke Jensen. Nøddetræer og flere bærbuskehegn blev plantet i efteråret 2018, og yderligere læhegn og striber skal plantes i efteråret 2019.

Kriterierne for at vælge arter og sorter er, at frugten skal kunne spises, at de er gavnlige for bestøvere, samt

at de er tilpasset til de næringsstoffer, som er tilgængelige på gården.

Hester Callaghan og Bjarke Jensen har overtaget driften af Yduns Have. Nu kombinerer de grøntsagsavl med bærog frugtavl.

Økologisk biogasanlæg på vej Økologisk biogasproduktion er en mulighed for at tilvejebringe næringsstoffer til økologisk planteavl. Derfor oplever Nature Energy efterspørgsel på at etablere et økologisk biogasanlæg på Fyn. Vi er klar til at etablere en økologisk produktion af biogas på vores anlæg på Midtfyn, hvis der kan findes de tilstrækkelige mængder biomasse (især kløvergræs ensilage) fra økologiske landbrug på Fyn. Vi har allerede aftaler med en række økologiske landbrug, men der er plads til flere.

Hvis du er interesseret, hører vi gerne fra dig inden udgangen af januar.

Ørbækvej 260 · 5220 Odense SØ · Tlf. 63 15 64 15 · natureenergy.dk

Kontak t Klaus Høgh Tlf.: 40 34 1 8 93 kho@nature energy.dk

8

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: KLIMA

11. januar 2019 nr. 640

Metan fra kobøvser kan reduceres via to fronter En kombination af koens egen genetik og strategier, der er målrettet ændringer i hendes vomflora, kan bidrage til at reducere udledningen af methan mere effektivt Bøvser og ånde fra køer og andre drøvtyggere bidrager væsentligt til klimaforandringer. Forskere fra Aarhus Universitet har fundet, at kvægavlere kan målrette reduktionen af udledning af metan på to fronter, skriver dca.au.dk i en pressemeddelelse.

Drøvtyggere som eksempelvis køer producerer den potente drivhusgas metan som et naturligt biprodukt af deres fordøjelse af foder i vommen. Landbrugssektoren arbejder på at finde måder, hvorpå udledningen af metan fra drøvtyggere kan nedsættes. En af metoderne er at selektere køer, der er genetisk disponeret for at udlede mindre metan, da der er variation blandt køer i, hvor meget metan de udleder. Der er dog flere veje, man kan følge.

To faktorer i spil Forskere fra Aarhus Universitet har for nyligt fundet ud af, at to forskellige faktorer påvirker variationen i malkekøers udledning af metan. Den ene faktor er den enkelte kos genotype, mens den anden er sammensætningen af hendes vomflora. Hvis avlere kan målrette reduktionene i udledning af metan på begge disse fronter, kan det føre til større fremskridt i at sænke udledningen.

- Vores undersøgelse viser, at variationen i udledning af metan sandsynligvis ikke moduleres gennem koens genetiske effekter på vomfloraen. Derfor kan vomfloraen og koens genom målrettes uafhængigt af hinanden ved at selektere for køer, der udleder mindre metan, og parallelt med dette ved at undersøge mulige strategier, der er målrettet ændringer i vomfloraen med henblik på at reducere køernes udledning af metan, siger forfatterne til en artikel, der er publiceret i PLOS Genetics.

Store genetiske forskelle Forskerne havde den hypotese, at den relative sammensætning af vomfloraen er arvelig, dvs. den er styret af koens gener, og at variationer i udledning af metan fra vommen er påvirket både af koens genetik og indholdet af vomfloraen. De tog prøver fra vommen hos 750 malkekøer på fem danske landbrug. Udledning af metan fra disse køer blev målt enkeltvis i løbet af en uge, mens køerne blev malket i malkerobot.

Forskerne iagttog betydelig variation i udledning af metan blandt køerne. Gennemsnittet af udledningen hos de 10 pct. af køerne, der udledte mest metan, var 41 pct. mere end den gennemsnitlige udledning hos de 10 pct. mindst udledende køer.

I vomprøverne fandt forskerne en væld af mikrober. De identificerede

3.894 bakterier og 189 arkaea (en separat gruppe af encellede organismer), som var til stede i mindst halvdelen af prøverne fra køerne.

Den relative mængde af nogle af disse mikrober er arvelig og forbundet med metanproduktion. Dog skyldes størsteparten af variationen i den relative mængde af vomflora og arkaea ikke-genetiske faktorer.

- Koens genetik kan forklare 21 pct. af variationen i metanproduktion og vomfloraen kan forklare 13 pct. En væsentlige pointe er, at de to ting er stort set uafhængige af hinanden, så selektion for køer, der ikke udleder så meget metan vil sandnyligvis ikke føre til uhensigtsmæssige ændringer i vomfloraen, skriver forfatterne.

Genetik er vedvarende Målretning mod vomfloraen via fodertilsætning, fodersammensætning og anti-metanogene vacciner er også muligt, men disse strategier er ikke kumulative. Selv transplantation af vomflora er ikke en permanent løsning, da vomfloraen efter en kort periode vender tilbage til den sammensætning, den havde før transplantationen. I modsætning hertil vil et fokus på koens genetik og hendes vomflora være mere vedvarende og kumulativ i de følgende generationer.

Den metan, som køerne udleder, har også en energiværdi og udgør et 2-12 pct. nettotab i koens bruttoenergioptagelse. Det betyder, at køer og andre drøvtyggere, der har en bedre fiberfordøjelighed men lavere udledning af metan, principielt kunne gavne det globale klima og samtidig forbedre indtægterne og bæredygtigheden i kvægproduktionen. ib@okologi.dk Fakta om køer og klima ►►Køer, får og andre drøvtyggere producerer methan som led i deres fordøjelsesproces. ►►Metan (CH4) er en drivhusgas, der er cirka 30 gange så slem til at holde på jordens varme som kuldioxid (CO2). ►►Metan har en halveringstid i atmosfæren på 12 år, hvilket er væsentligt mindre end CO2 (> 100 år). ►►Husdyr står for 14,5 pct. af menneskeskabte udledninger af drivhusgasser. Udledning af metan fra drøvtyggere star for 5,8 pct.. ►►Cirka 99 pct. af metan udledt fra kvæg kommer ud via bøvser og udåndingsluft. ►►Udledning af metan fra husdyr forventes at stige markant som følge af en fordobling i den globale efterspørgsel efter mælk og kød i 2050.

72 økologiske mælkeproducenter, der var til Økodag-nytårskur i Odense 8. januar tog godt imod Økodags-arrangørernes ønske om at fortælle gæsterne på Økodag 2019 om køernes påvirkning af klimaet. Her er det klimakonsulent Mette Kronborg, der forklarer deltagerne om ØL’s klimapolitik. Foto: Sofie Egel Nyboe Andersen.

Køer og klima bliver et tema på Økodag 2019 KØER OG KLIMA: Økodag er en af årets mest populære familieoplevelser, hvor familier tager på landet for at se køerne danse. I år sker det søndag den 14. april, hvor køerne traditionen tro lukkes på græs på slaget 12.

På gårdene er der smagsprøver på økologiske mejeriprodukter og rig mulighed for at smage, røre og lugte til økologien. Sådan er det hvert år.

- Men i år har vi også fokus på klimaet, som betyder rigtig meget både for de landmænd, der åbner deres gårde, og de mange menne-

sker, der tager turen ud på gårdene for at se køerne komme på græs, fortæller Birgitte Nygaard fra Økologisk Landsforening, der er projektleder på Økodag.

Pixibøger om klima Hvert år får børnene en lille pixi-bog med hjem fra Økodag, og i år handler de små billedbøger om køer og klima. Der bliver også fremstillet plakater om køer og klima, som værterne på Økodag kan hænge op på deres gårde.

- Jeg forventer ikke, at værterne

skal holde foredrag for gæsterne om forholdet mellem malkekøer og klima, men vi vil gerne klæde dem på til at kunne give et svar, hvis forbrugerne har spørgsmål om, hvordan køerne påvirker klimaet, siger Birgitte Nygaard.

På Økodags hjemmeside: www. økodag.dk er der en præsentation af hver værtsgård, og hvis de enkelte værtsgårde har taget særlige skridt til nedbringelse af CO2-udledningen, vil det fremgå af disse beskrivelser. ib@okologi.dk

Nye metoder til beregning af køers metanudslip Et omfattende samarbejde mellem husdyrforskere fra hele verden har resulteret i, at der nu er udviklet nye og mere simple metoder til beregning af malkekøers udskillelse af metan. Dette skal lette fremtidens arbejde med at finde de managementtiltag, som bedst medvirker til at begrænse metanproduktionen fra kvæg, så dyrene bliver mere klimavenlige For at kunne reducere køers påvirkning af klimaet, er der behov for at kunne kvantificere mængden af produceret metan fra det enkelte produktionssystem, så det bliver muligt at reducere udskillelsen af metan via managementtiltag, det skriver dca. au.dk i en pressemeddelelse.

Direkte målinger af metanproduktionen fra kvæg kan foretages med forskellige teknikker, men må-

lingerne er komplekse og omkostningstunge. Det kræver endvidere særligt udstyr og er upraktisk i stor skala. Derfor bruges der ofte beregningsmodeller baseret på data for foderets sammensætning til bestemmelse af metanproduktionen. Men udvikling af robuste forudsigelsesmodeller kræver omfattende data fra mange dyr opstaldet i forskellige managementsystemer på både globalt og regionalt niveau.

Samarbejde med 15 lande På denne baggrund blev et stort projekt: Global Network udviklet gennem et konsortium af lande: USA, Storbritanien, Holland, Frankrig, Spanien, Irland, Schweiz og Finland.

Hovedformålet med projektet var at udvikle en robust metode til beregning og forudsigelse af metanudskillelsen fra malkekøer, til brug for forskere, ministerielle institutioner og organisationer, som har behov for strategier til reduktion af metanproduktionen fra kvæg for dermed at mindske kvægets påvirkning af den globale opvarmning.

Resultaterne fra forskningssamarbejdet viser, at mulighederne for

at forudsige metanproduktionen hos køer stiger med øget modelkompleksitet – dvs. med flere og flere forskellige faktorer om dyrenes foderoptagelse og foderets fordøjelighed i beregningerne. Men de mange analyser, baseret på det store datasæt fra Global Network-projektet, har også vist, at mere simple modeller, som kun bruger tørstofoptagelsen - eller optagelsen af tørstof kombineret med NDF-indholdet i rationen, er fundet tilpas robuste og dermed brugbare alternativer, da tørstofoptagelsen er hovedfaktoren i at bestemme metanproduktionen fra malkekøer.

Resultaterne viser også, at der kan være brug for forskellige omregningsfaktorer til bestemmelse af metanproduktionen i mere specifikke geografiske regioner med henblik på at forbedre estimaterne for metanproduktionen i nationale opgørelser.

Forskerteamet, som udførte dette studie, arbejder videre på at udvikle lignende databaser til at forudbestemme og mindske metanproduktionen fra kødkvæg og små drøvtyggere (får og geder). ib@okologi.dk

TEMA: KLIMA

11. januar 2019 nr. 640

ØKOLOGISK LANDBRUG

9

Sådan kan landmændene sænke deres klimaaftryk betragteligt Fem tiltag kan hjælpe landmændene med at sænke deres klimaaftryk betragteligt. Selvom tiltagene har en mærkbar virkning, er der dog lang vej igen for at leve op til klimamålsætningerne, fordi vi er kommet i gang for sent, lyder det fra forskere KLIMA

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Omtrent 20 pct. af Danmarks udledning af drivhusgasser kommer fra landbruget. Det er dog muligt for landmændene at mindske deres klimaaftryk ved hjælp af en række virkemidler.

Det konkluderer forskere fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet i rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget.

Rapporten, der er bestilt af Miljø- og Fødevareministeriet, har haft til hensigt at finde ud af, hvordan dansk landbrug kan være mere klimavenligt, uden at det koster alt for mange penge og er for indgribende i landmændenes arbejdsgange.

Forskerne er nået frem til fem virkemidler, der opfylder en række kriterier, som de alle skulle opfylde.

De fem virkemidler er: 1. Ændret fodring af kvæg og opdræt med kraftfoder, fedt og let fordøjeligt grovfoder. Majs og fedt reducerer køernes produktion af den potente drivhusgas metan, som de udleder, når de bøvser.

2. Biogas med og uden hyppig udslusning af gylle til lager eller køling af gylle i stalden. En mindre andel af gødningens indhold af organisk tørstof vil nå at blive nedbrudt og omdannet til metan inde i stalden, jo kortere tid gødningen er der. Desuden hæmmer lavere temperaturer produktionen af metan.

3. Forsuring af gylle i stalden. Det hæmmer de bakterier, der danner metan og lattergas.

4. Tilsætning af nitrifikationshæmmere til handelsgødning og husdyrgødning.

5. Udtagning af kulstofrige lavbundsjorde med eller uden ophør af dræning. Disse arealer har et højt indhold af organisk stof, og dyrkningen af dem udleder drivhusgasserne kuldioxid (CO2), metan (CH4) og lattergas (N2O).

- De nævnte virkemidler og deres

Ved at ændre fodersammensætningen til kvæg kan man reducere køernes produktion af drivhusgassen metan, som de udleder, når de bøvser.

Foto: Colourbox

“

Der er dælme langt igen.

Det er dejligt, at man tager problemet seriøst, men vi mangler desværre fuldstændig en langsigtet plan for, hvordan vi skal komme ned på nul.

Katherine Richardson, leder af Sustainability Science Center ved Københavns Universitet. effekt på drivhusgasemissionen afspejler et realistisk muligt, men konservativt bud på udbredelsen af de valgte virkemidler, ligesom vurderingerne er baseret på de nuværende rammevilkår omkring landbrugsproduktionen, siger en af forfatterne til rapporten, sektionsleder og professor Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, til universitetets hjemmeside.

Lavbundsjorde har størst effekt Forskerne vurderer, at udtagning af ca. 50.000 ha kulstofrige lavbundsjorde, der i dag opdyrkes, vil have den klart største effekt med en potentiel årlig reduktion på 1,35 mio. ton CO2-ækvivalenter (alle drivhusgasser omregnet til CO2’s effekt, red.) i 2030.

Hvis alle fem virkemidler tages i

De fem virkemidler

Virkemidlernes kriterier

►►Ændret fodring af kvæg og opdræt ►►Biogas med og uden hyppig udslusning af gylle ►►Forsuring af gylle i stalden ►►Tilsætning af nitrifikationshæmmere til gødning ►►Udtagning af kulstofrige lavbundsjorde

►►De skal have en betydende effekt på de samlede udledninger ►►De skal være veldokumenterede og kunne godkendes af det internationale review-panel under Klimakonventionen ►►De skal være økonomisk konkurrencedygtige ►►De skal kunne implementeres i praksis ►►De skal kunne opgøres, så reduktionen kan indgå i den nationale emissionsopgørelse ►►De må ikke have væsentlige negative konsekvenser for eksempelvis miljøet eller sundheden

Kilde: ”Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget”, DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 2018

brug, vil den samlede potentielle effekt årligt være mellem 1,70-2,75 mio. ton CO2-ækvivalenter i 2030.

Det er imidlertid langt fra nok, hvis Danmark skal leve op til EUaftalen om at reducere udledningen af drivhusgasser med 80-95 pct. inden 2050, lyder det fra Katherine Richardson, der er professor på Sta-

tens Naturhistoriske Museum og leder af Sustainability Science Center ved Københavns Universitet.

Hun roser forskernes arbejde, men påpeger, at vi er kommet for sent i gang med klimaindsatsen.

- Der er dælme langt igen. Det er dejligt, at man tager problemet seriøst, men vi mangler desværre

fuldstændig en langsigtet plan for, hvordan vi skal komme ned på nul (CO2-neutral, red.), siger hun til mediet videnskab.dk.

Jørgen E. Olesen er enig i, at man er kommet for sent i gang med en klimaindsats, og han savner også flere penge til forskningen over en flerårig periode end de tre år, som regeringen netop har afsat 90 mio. kr. til at forske i, hvordan landbruget bliver mere klimavenligt.

- Klimaproblematikken har været alt for overset i de hidtidige forskningsprioriteringer indenfor landbrug og fødevarer. Man har haft nok at gøre med pesticider og kvælstofudledning, så det er først for nyligt, man er begyndt at opfatte klimaet som en akut udfordring for landbruget, siger han til videnskab.dk.

Landbrugets udledning er steget Danmark er gennem en EU-aftale forpligtet til at reducere udledningen af drivhusgasser med 39 pct. i år 2030 i forhold til 2005 i den ikkekvotebelagte sektor, som landbruget sammen med transport- og boligsektoren er en del af.

Godt nok er landbrugets drivhusgasudledning faldet ca. 16 pct. fra 1990 til 2016, men fra 2010 og frem til 2016 er den faktisk begyndt at stige igen. Husdyrproduktionen tegner sig for ca. 95 pct. af udledningerne.

10

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: KLIMA

11. januar 2019 nr. 640

Justitsmord på drøvtyggerne Nogle unge mennesker har sagt: ”Hej koklapper, hvorfor er du så glad for de køer? Hvad med al deres bøvsen og prutten som ødelægger klimaet?”

Men hvad med lige at lytte til en gammel kvægbrugskonsulent et øjeblik. Det forekommer mig, at det ikke er koen, som er problemet, men det vi gør ved den

KRONIK

AF THORKILD BÜLOW NISSEN Forskere på Aarhus Universitet har fundet frem til, at ét kilo oksekød har en negativ effekt på klimaet, der svarer til 19,4 kg CO2. Fødevareministeriet bruger det tal i ’Klimakogebogen’, som de har udgivet med det formål at ændre folks kostvaner i en mere klimavenlig retning. Tallet er et generelt tal for kvæg. De samme forskere har sidenhen differentieret belastningen på forskellige opdrætsmetoder og fundet frem til, at intensivt staldfodrede kalve har en klimabelastning, der er ¼ af eksempelvis kødkvæg, som afgræsser naturarealer. Konklussion: spis mindre oksekød og vælg intensivt opdrættet staldfodret kvæg frem for ekstensivt græsfodret kvæg.

Anbefalingen står i skærende kontrast til amerikansk forskning, som konkluderer, at klimabelastningen ved intensivt slutfedede kalve er 9,6 kg CO2/kg kød, imens den for ekstensivt græsfodrede kalve, som slutfedes på holistisk afgræsning, er -6,7 kg CO2/kg kød. Og ja fortegnet er rigtigt – netto er græsfodrede kalve en klimagevinst.

Den afgørende forskel mellem forudsætningerne for regnestykket hos de to forskerhold er, at amerikanerne regner den kulstofopbygning i jorden, som køerne indirekte er årsag til, med. Holistisk afgræsning har resulteret i en kulstofopbygning på 3,6 ton kulstof/ha/år (svarer til 11,8 ton CO2).

Historisk er der flere eksempler på justitsmord på uskyldige dyr: Mao beordrede i 1958 kineserne

til at aflive spurvene, fordi de spiste af kornet på markerne. Det resulterede i hungersnød de efterfølgende år, fordi kornet blev angrebet af skadegørere, som spurvene tidligere havde spist.

Allan Savory var sidst i tresserne ansvarlig for, at 40.000 elefanter blev skudt, fordi han troede, at de var skyld i ørkendannelse i nationalparkerne. Men ørkendannelsen blev kun værre af dette. Heldigvis var Savory i stand til at reflektere, han satte sig ned og studerede de vilde græsseres naturlige afgræsningsmønstre i Serengetti Nationalpark. Han efterlignede det og kom til at stå fadder til holistisk afgræsning. Som har vist sig at være i stand til at vende udviklingen i nationalparkerne og genopbygge humusindholdet i jorden.

Kulstofcyklus i ubalance Kulstofcyklusen er kommet i ubalance, og det er menneskeskabt. Vi har forrykket den ved at overforbruge af de to reservoirer - fossilt brændstof og humus - som er i jorden. Og overfyldt de reservoirer, som er i luften og i havene. Og nu står vi med 409 ppm i en atmosfære, som højst kan klare 350 ppm, hvis vi skal undgå uheldige klimaforandringer.

Der er opsat internationale mål for at ophøre med at bruge fossilt brændstof, men selvom vi gør det den dag i morgen, så står vi stadigvæk med 50-100 ppm CO2 i luften, som vi skal have fyldt ind i et andet reservoir.

Det gode budskab er, at vi kan lagre det i jorden med en meget naturlig proces, som ikke kræver investeringer i dyre anlæg og teknik, og som samtidig gør jorden mere frugtbar. I de sidste to hundrede år, har vi gjort det modsatte og halveret jordens kulstofpulje på grund af den måde, vi har drevet industrielt landbrug. Det gør vi stadig, og det kræver et paradigmeskifte i forskningen og landbruget, at lagre kulstof i jorden i stedet for at forbruge kulstof.

“

Den fremherskende græsmarksstrategi i Danmark med omlægning hvert 2-3 år, hyppige slæt, artsfattige græsmarksblandinger og afgræsning i reguleret storfold er imidlertid ikke optimalt i forhold til at høste meget sollys og skabe gode forhold for mikroorganismerne.

Hvis vi kan regenerere den dyrkede jords kulstofindhold, har vi bundet det CO2, der er for meget i atmosfæren.

Høste solskin til dagligt brød Fotosyntesen beskriver, hvordan kulstof i form af gasarter i atmosfæren omdannes til kulstof i form af sukkerstoffer i planter. Jo mere fotosyntese, des mere CO2 kan omdannes til sukker, og jo mere kan vi høste eller afgræsse. Det er godt for landmandens økonomi, men vi har ikke fået bundet kulstof i jorden endnu. Sukkeret bliver til CO2 igen, når vi eller dyrene spiser sukkerstofferne. Hvis det skal lagres varigt i jorden, skal det omdannes til en stabil kulstofforbindelse i form af humus.

Det kan ske på to måder: Der efterlades plantebiomasse i form af rødder, planterester eller gødning. Noget af biomassen kan omdannes til humus, men langt det meste – 90 pct. - bliver til CO2 igen, når det nedbrydes.

Den anden måde er, at planterne udveksler sukkerstoffer med næringsstoffer i en symbiose med mikroorganismerne i jorden. Og mikroorganismerne er i stand til at danne varige kulstofforbindelser i form af humus. Denne proces er langt mere effektiv og ikke forbundet med så stort et tab.

Hvis man samtidig er i stand til at høste meget sollys og skabe et rigt mikrobielt liv i jorden, er forudsætningerne for at omdanne CO2 til humus til stede.

Græs er genialt

Græs er uden sammenligning, den landbrugsafgrøde, som kan generere mest fotosyntese. Den har en stor bladmasse, er grøn meget store dele af året, kan vokse i flere forskellige lag så den modtager sollys i flere niveauer og behøver ikke at blive pløjet om. Samtidig kan græsmarker lave et tæt og dybt rodnet, som er ideelt til at udveksle næringsstoffer og sukkerstoffer med mikroorganismerne i jorden. Græsmarker, som plejes rigtigt, kan regenerere topjorden og lagre mange ton kulstof/ha om året.

Den fremherskende græsmarksstrategi i Danmark med omlægning hvert 2-3 år, hyppige slæt, artsfattige græsmarksblandinger og afgræsning i reguleret storfold er imidlertid ikke optimal i forhold til at høste meget sollys og skabe gode forhold for mikroorganismerne.

Bryder med dogmer Holistic grazing, Intensive rotationel grazing, Mob-grazing, Planned grazing - Kært barn har mange navne.

Den danske betegnelse er Holistisk afgræsning. Den bryder på flere områder med økologiske dogmer.

Græsmarkerne indgår ikke i et sædskifte, men er i princippet evige græsmarker, som ikke lægges om.

Det skaber et stabilt miljø for mikroorganismerne og sparer landmanden for en masse penge og diesel til at lægge markerne om. Traditionelt vil man forvente et aftagende udbytte med årene, men det er ikke tilfældet - tværtimod Der kan veksles imellem slæt og afgræsning, men det er ikke en forudsætning. Malkekøer flyttes en til

flere gange om dagen og kommer ind på et lille areal/ko med veludviklet græs, der er 25-60 dage gammelt. Herefter får græsset fred til at lave fotosyntese og er fuldt restitueret inden køerne kommer ind på det samme areal igen. Og gødningen er fuldt omsat, så der ses ikke vraggræs omkring gødningsklatterne.

Det prioriteres at udså artsrige græsblandinger med stor variation i tidlighed, højde, bladmasse, roddybde og egenskaber, så der kan etableres et tæt bladdække så mange af årets dage som muligt og et tæt og dybt rodnet.

Formålet med holistisk afgræsning er at høste så meget sollys som muligt og omdanne CO2 til sukkerstoffer, der kan danne plantevækst og humus.

Drøvtyggere er nødvendige Mennesker og andre enmavede dyr kan ikke omsætte græs, og her kommer drøvtyggerne ind i billedet.

Parallelt med jordbiologien er det et rigt mikrobielt liv i drøvtyggernes vom, som giver dem en unik evne til at nedbryde græsset og herefter udnytte næringsstofferne. Faktisk kan de leve udelukkende af græs og er skabt til det. Korn, majs, soja og kraftfoder er ikke naturligt foder for drøvtyggere, og dyrkningen af disse har et negativt klimaaftryk.

Men i moderne konventionelt kvægbrug består under ¼ af malkekøernes foderration af græsmarksprodukter. Økologerne bruger mere græs, men stadigvæk består halvdelen af en økologisk malkekos foderration af andet end græsprodukter, og hovedparten af det græs, en økologisk malkeko æder, har den ikke hentet selv.

Paradigmeskifte Økologiske dogmer om sædskifte, ’kløvergræs som motor’ og afgræsning i reguleret storfold er i spil. Fokus skal rettes imod at fodre mikroorganismerne i jorden, så de kan regenerere jordens frugtbarhed og forsyne planterne med næringsstoffer.

Hvis vi lukker drøvtyggerne ud af staldene, fodrer dem med deres naturlige foder, sætter ploven på loftet og tænker på at maksimere høsten af solskin, før vi tænker udbytter og tilvækst, så kan drøvtyggerne hjælpe os med at få bundet drivhusgasser fra atmosfæren som humus i jorden.

Så fortsæt bare med at drikke mælk og spise rødt kød, men efterspørg græsfodrede produkter.

Thorkild Nissen er kvægbrugskonsulent hos Holistisk Økologi. holistiskokologi@gmail.com Formålet med holistisk afgræsning er at høste så meget sollys som muligt og omdanne CO2 til sukkerstoffer, der kan danne plantevækst og humus. Foto: Irene Brandt.

TEMA: KLIMA

11. januar 2019 nr. 640

Hjemmedyrkede hestebønner afløser nu importeret soja, og sparer verden for CO2 svarende til 25 Gran Canaria- rejser for to.

ØKOLOGISK LANDBRUG

11

Finn Tang har haft stort udbytte af at få en Klimahandleplan og at deltage i Klimaskolen.

Klima er en bunden opgave for økologien Finn Tang, formand for mælkeproducenterne i Økologisk Landsforening, ser klimaet som en stor fare for økologien, hvis ikke klimatiltag bliver en del af de økologiske landbrug KLIMA

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT - Jeg ser klimaet som en stor fare for økologien, hvis vi ikke gør noget. Hidtil har vi haft to landbrugssystemer: det konventionelle og det økologiske, og der har aldrig været tvivl om, at økologien var det bedste valg; men kommer der en dag et tredje landbrugssystem med afsæt i at reducere klimaaftrykket, så er jeg ikke længere sikker på, at økologien vinder, når forbrugerne skal vælge, hvad de køber, siger Finn Tang fra Gislumhøjgård ved Års.

Finn Tang er formand for mælkeudvalget i Økologisk Landsforening, og er selv i fuld gang med at forbedre sin gårds klimaaftryk.

- Vesthimmerlands Kommune og Økologisk Landsforening har samarbejdet om at give økologiske landmænd et klimahandleplan, som er blevet suppleret med en Klimaskole, og jeg har deltaget i begge dele.

Derudover har jeg også fået lavet en RISE bæredygtighedsanalyse, forklarer Finn Tang.

Han mener, RISE, der giver et overblik, har sin eksistensberettigelse, fordi værktøjet er internationalt kendt, hvilket kan gavne, hvis dansk mælk en dag skal klimacertificeres til eksportmarkederne.

- Men Klimahandleplanen er et rigtigt godt værktøj. Dels giver det anvisninger til, hvilke tiltag på bedrif-

ten der kan nedbringe klimabelastningen, og dels viser værktøjet, hvor mange CO2-ækvivalenter der kan spares ved hvert tiltag, siger Finn Tang.

FTMOK For at gøre klimaaftrykket konkret har Finn Tang omregnet 1 ton CO2 eller tilsvarende ækvivalenter til noget mere håndgribeligt, som han kalder ’FTMOK’.

- Det betyder: Ferie Til Mig Og Konen, fordi en ferie for to en uge med fly til Gran Canaria belaster klimaet med 1 ton CO2. Hvis jeg gennemfører alle klimatiltagene i Klimahandleplanen, svarer det til, at vi om året reducerer vores CO2-udledning med 100 ton; men det er jo en ret abstrakt størrelse. I stedet er det noget lettere at forholde sig til, at det svarer til 100 ferier for min kone og mig på Gran Canaria - om året! siger Finn Tang.

Frygt sender folk i kloster Finn Tang lægger stor vægt på, at det ikke skal være befolkningens frygt, der skal blive styrende for, hvordan dansk landbrug skal udvikle sig for at redde klimaet.

- Frygt sender folk i kloster i stedet for at anspore til handlinger. Og hvis vi som erhverv ikke tager klimadebatten alvorligt og proaktivt arbejder for at finde løsninger, overlader vi problemet til en skræmt befolkning, der i afmagt vælger at blive veganere.

Palet af valgfrie handlinger Dernæst lægger Finn Tang også stor vægt på, at Klimahandleplanen er skræddersyet til den enkelte bedrift.

- Klimahandleplanen tager afsæt i den enkelte gård og de muligheder, der er relevante at arbejde videre med lige præcist på denne gård; og det kan jeg rigtig godt lide, siger Finn Tang og fortsætter:

“

Hvis jeg gennemfører alle klimatiltagene i Klimahandleplanen, svarer det til, at vi om året reducerer vores CO2-udledning med 100 ton; men det er jo en ret abstrakt størrelse. I stedet er det noget lettere at forholde sig til, at det svarer til 100 ferier for min kone og mig på Gran Canaria - om året!

- Vi vælger selv, hvor vi vil sætte ind, og vi kender effekten af hver enkelt indsats. Vi har også mulighed for at vurdere, hvilke indsatser det er helt oplagt at starte med - for eksempel hyppigere udslusning af gylle, som er en gratis indsats med stor effekt, fordi afgasningen af gyllen er højere under gulvet i den lune stald end ude i gyllebeholderen.

Kulstof skal bindes i jorden Klimahandleplanen for Finn Tangs bedrift lægger op til at kunne reducere CO2-belastningen fra 850 t om året til 750 ton.

- Men jeg er sikker på, at vi kan komme endnu længere ned. De sidste mange år har vi i Danmark tæret på kulstofindholdet i landbrugsjorden, som generelt er halveret, så det i dag er ca. to pct.; men indholdet af humus i jorden skal øges, så vi når op på et kulstofindhold på minimum fire pct., siger Finn Tang.

På hans bedrift arbejder han for denne målsætning ved at bruge blandt andet holistisk afgræsning, som har en kulstofopbyggende effekt på jorden.

- Derudover har vi lavt liggende jorde, hvor vi med fordel kan lave

et minivådområde, at dyrke og pløje dem er i hvert fald helt udelukket, siger Finn Tang.

Hvem er klimaheltene?

Finn Tang efterlyser mere forskning, der viser, hvilke landbrug der binder mest kulstof.

- Hvis man systematisk måler kulstofindholdet i landbrugsjorden, vil man få et overblik over, hvor der opbygges, og hvor der tæres på kulstofindholdet i jorden. Derefter kan man undersøge, hvad de landmænd gør, der rent faktisk øger kulstofpuljen i jorden. Det er jo dem, der er klimaheltene, siger Finn Tang. Han fortsætter: - Og selvfølgelig skal både landbrugssystemerne og landbrugsstøtten derefter tilpasses den viden, der er tilvejebragt, så der også er en økonomisk motivation for landmændene til at øge deres klimaindsats, for hvis ikke økonomien er med i det klimavenlige landbrug, så er der ikke et klimavenligt landbrug.

Klimabelastningen i løsdriftsstalden er reduceret ved hyppigere udpumpning til gylletanken. En yderligere reduktion kunne opnås, hvis Finn Tang overdækker gylletanken; men tankens dage er snart talte, så det er billigere at spare CO2 på andre områder.

12

ØKOLOGISK LANDBRUG

POLITIK & UDVIKLING

11. januar 2019 nr. 640

Flere næringsstoffer er på vej til økologerne Nye biogasanlæg skal sikre flere næringsstoffer til økologerne. Et nyt anlæg er på vej på Sjælland

Nye biogasanlæg er på vej i Danmark, men økologirådgiver Michael Tersbøl forventer, at udbygningen af nye anlæg vil ske i et langsommere tempo efter 2021 grundet en politisk aftale.

Foto: Colourbox

BIOGAS

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Der er en håndsrækning på vej mod de økologer, der har brug for næringsstoffer fra økologiske kilder.

Daka Denmark A/S er nemlig i gang med projektet Øgro Bio, der skal producere organisk gødning til det økologiske landbrug. Det fortalte Peter Dammegaard, der er market manager i Daka Denmark A/S, på den nylige Agromek-messe i Herning.

- Vi skal sikre økologerne en vigtig kilde af bæredygtig fosfor og øvrige næringsstoffer, sagde Peter Dammegaard, som også erkendte, at Daka Denmark A/S er sent ude med en løsning, men tilføjede: - Vi håber at kunne lære af andres fejl.

Teknologi fjerner plast Manglen på næringsstoffer er særligt et problem i det østlige Danmark, hvor de økologiske landmænd primært har planteavl, mens dem vestpå har den animalske produktion og dermed også bedre adgang til husdyrgødning.

I den økologiske branche har man i flere år arbejdet på at udfase brugen af konventionel gylle, men målet kan kun nås, hvis der er tilstrækkeligt med næringsstoffer fra økologiske kilder.

Dakas anlæg vil blive opført på Sjælland, og når det er i fuld drift omkring 2020, forventes det at kunne levere 130.000 ton digestat hvert

år svarende til mellem 6.500-9.500 nye hektar eller en bedre forsyning til de eksisterende.

Digestatens NPK-forhold vil være på 6:1:2 og vil være i flydende form med et tørstofindhold på ca. 5 pct. som salte og en meget lille fiberandel. Alle restprodukter, der håndteres, er på bilag 1 i økologiforordningen, og Daka vil desuden anvende en teknologi, som i forbehandlingen fjerner plast fra restprodukterne.

Peter Dammegaard mener dog ikke, at teknologien er i stand til at fjerne mikroplast, som efterhånden er en væsentlig kilde til plastforurening i naturen, men samtidig kun er sparsomt belyst af videnskaben.

kunne Frank Rosager fra Biogasbranchen fortælle, at der er økologiske linjer på vej i en række konventionelle biogasanlæg.

Trods det vil der ifølge ham fortsat være udfordringer med at skaffe næringsstoffer nok, såfremt udviklingen fortsætter med et voksende økolo-

gisk areal og dermed et større behov for næringsstoffer.

Michael Tersbøl fra ØkologiRådgivning Danmark vurderer, at der med den nuværende udbygning om tre år vil være mindst 15 anlæg rundt om i Danmark, som kan levere delvis økologisk biomasse til økologiske

landmænd. Ifølge ham ser det dog ud til, at udbygningen af biogasanlæg i Danmark vil ske i et langsommere tempo efter 2021. Årsagen er, at Folketinget har vedtaget, at al biogasproduktion efter 2021 skal i en udbudsrunde, der bliver strammere reguleret end hidtil.

Dakas kommende anlæg ventes at kunne levere 130.000 ton digestat hvert år, fortalte Peter Dammegaard, der er market manager i Daka Denmark A/S. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek

Flere anlæg er på vej Det er ikke kun Daka, der er på vej med en kilde til økologiske næringsstoffer.

Efter Peter Dammegaards oplæg

Mikroplast risikerer at ende i biogasanlæg og på marken Organisk affald, der forsyner biogasanlæg, kan indeholde mikroplast, som ender på landmandens mark sammen med gødningen. Højere temperaturer i anlæggene kan muligvis mindske forekomsten BIOGAS

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Et kommende biogasanlæg fra Daka vil med sin teknologi i forbehandlingen give plastfri biopulp.

Der er imidlertid ingen garanti for, at den bliver fri for mikroplast; plastpartikler, der måler under fem mm, og som efterhånden har bredt sig til

alle steder i vores miljø, fordi de qua deres størrelse er så svære at fjerne.

Mikroplast er eksempelvis fundet i øl, flaskevand, vin og honning og forekommer også i vores husholdningsaffald.

Meget svært at fjerne Hanne Løkkegaard, der er civilingeniør og seniorprojektleder ved Teknologisk Institut, arbejder med at måle mikroplast i spildevandsanlæg og fjerne dem fra vandmiljøet.

Hun forventer ikke, at det bliver muligt at fjerne mikroplast fra eksempelvis KOD (kildesorteret organisk dagrenovation), som Daka vil indsamle til sit biogasanlæg, for fjerner man så små partikler, fjerner man også organiske partikler fra affaldet, der er vigtige for biogassen.

Problemet kan dog muligvis mind-

“

Hele feltet er omgivet af usikkerhed, og det gør selvfølgelig, at der er mange ting, man ikke rigtig ved endnu

Peder Hvid Maribo, civilingeniør og lektor ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet - Energi- og miljødesign skes, hvis temperaturen i biogasanlægget er over 60 grader.

- Nogle af plasttyperne er lettere nedbrydelige. Noget af mikroplasten vil så blive nedbrudt i anlægget - måske, siger Hanne Løkkegaard.

Spørgsmålet er så, om det er farligt, hvis mikroplasten bliver spredt på marken, men det er svært at sige noget om med sikkerhed, fordi problematikken endnu kun er sparsomt belyst.

- Hele feltet er omgivet af usikkerhed, og det gør selvfølgelig, at der er mange ting, man ikke rigtig ved endnu, fortæller Peder Hvid Maribo, civilingeniør og lektor ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet - Energi- og miljødesign.

Større plast er værre Han understreger, at de større stykker plast er et større problem i naturen.

- Vi har formentlig haft plast i spildevandsslam og har udbragt det på marker de sidste 40-50 år eller længere, og den risiko, det udgør for natur og mennesker, er formentlig meget lille, især set i forhold til de andre kilder vi risikerer at blive eksponeret for gennem plast, siger han, med henvisning til at eksempelvis nogle drikkevandsflasker og plastbeholdere indeholder potentielt skadelige

stoffer som bisphelol og phtalater, som vi eksponeres for i dagligdagen.

Det er overalt Laboratorieundersøgelser har påvist, at mikroplasten kan frigive skadelige stoffer til nærmiljøet, men ifølge Hanne Løkkegaard har man ikke kunnet påvise samme effekt i naturlige miljøer.

Uanset hvad, er det urealistisk at tro, at vi kan undgå at komme i kontakt med mikroplast.

- Det er overalt, siger hun.

I en videnskabelig artikel sidste år lød vurderingen fra forskerne bag, at der pr. én mio. indbyggere spredes mellem 125 og 850 ton mikroplast på landbrugsjord.

Samme år erklærerede svenske forskere, at de nu vil undersøge nærmere, hvor meget mikroplast der ender i landbrugsjorden, og hvilke risici det udgør for naturen.

POLITIK & UDVIKLING

11. januar 2019 nr. 640

ØKOLOGISK LANDBRUG

13

Arbejdet med at bevare de gamle husdyrracer såsom den ikoniske røde danske malkeko får tilført færre penge det kommende år, på trods af at Danmark er langt bagefter det internationale mål.

Foto: Stig Benzon

Nu er der færre penge til de gamle husdyrracer Med den nyeste finanslov er bevillingerne til arbejdet med gamle husdyrracer beskåret med godt 38 pct.

GAMLE HUSDYRRACER

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Det er næppe for pengenes skyld, at landmænd vælger at arbejde med bevarelsen af gamle husdyrracer.

I den seneste finanslov er bevillingerne netop blevet beskåret fra 6,8 mio. kr. til 4,2 mio. kr. – en besparelse på godt 38 pct. – og det er med til at gøre den økonomiske udfordring endnu større.

- Vi er på hælene, men vi holder da fast. Mange af de avlere, der holder dyrene, gør det, fordi de synes, det er nogle dejlige dyr at arbejde med, siger Knud Erik Sørensen, der er formand for Bevaringsudvalget under Landbrugsstyrelsen.

Landmænd, der deltager i beva-

ringsarbejdet, får et tilskud per dyr, da disse giver en lavere ydelse, og derudover gives der tilskud til projekter på området, som eksempelvis genprøver eller bedriftstiltag, der tilgodeser de gamle husdyrracer. Den seneste nedskæring kan dog betyde, at projekterne må sløjfes, vurderer Knud Erik Sørensen.

- De dyretilskud, man får nu, er et lille plaster på såret. Man kunne lave nogle overskudsgivende produktioner på de dyr, men det tager tid, og man er nødt til at få understøttet det arbejde undervejs. Jeg er vidende om, at nogle har været ved at producere på de dyr, men så er faldet fra, fordi der ikke er økonomi i det, siger han. ”Ret vild” nedskæring Den seneste beskæring vækker undren i Alternativet.

- Vi taler om et så lille beløb, og så vil de rundbarbere det endnu mere.

Det er ret vildt, siger landbrugsordfører Christian Poll.

Han ønsker mindre fokus på opti-

mering og mere fokus på øget diversitet i landbruget. Han ser desuden muligheder i de gamle racer, hvis de eksempelvis har en større robusthed over for tørke eller har en særlig smag, som landmanden kan tage en merpris for.

Ministeren: Vi følger det tæt Økologisk Landbrug har henvendt sig til Miljø- og Fødevareministeriet for at få en udtalelse af minister Jakob Ellemann-Jensen. Her henviser man til et skriftligt svar, som ministeren gav kort før jul, da Socialdemokratiets Simon Kollerup spurgte, hvad hans holdning til nedskæringerne er, når antallet af især gamle danske svine- og kvægracer er nået ned på et kritiskt lavt niveau.

Jakob Ellemann-Jensen svarer, at han er opmærksom på, at flere danske husdyrracer har nået et kritisk niveau.

- Dette er selvsagt en udvikling, som ministeriet følger tæt, da det fortsat er en vigtig opgave at bevare de gamle husdyrarter og -racer samt

de plantegenetiske ressourcer, svarer ministeren og tilføjer, at dyretilskuddene opretholdes på samme niveau som for 2018.

Vil søge vejledning Han nævner samtidig, at der via ministeriets aftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening er adgang til universiteternes videnskabelige basis, og at ministeriet fortsat driver genbanken, bl.a. med sæd fra gamle danske kvæg- og svineracer.

- Endelig vil ministeriet, for at løse bevaringsopgaven bedst muligt inden for den afsatte økonomiske ramme, søge vejledning hos de to rådgivende udvalg med henblik på at kunne prioritere de kerneaktiviteter, der vurderes mest nødvendige for bevaringsarbejdet, svarer han.

Knud Erik Sørensen er med på, at avlerne kan indhente viden fra universiteterne, men påpeger, at de projekter, som forskerne har kørt, koster penge, der nu er blevet færre af.

- Jeg synes, at det er op ad bakke.

Det er sådan et svar, som ministre

giver, når de ikke har flere penge at give, siger Knud Erik Sørensen.

Danmark er langt bagefter I 2007 tiltrådte medlemslandene i FN’s landbrugsorganisation, FAO, Interlaken Deklarationen om at bevare husdyrgenetiske ressourcer. Deklarationen er en hensigtserklæring, og det er således op til de enkelte lande selv at administrere, hvordan de udfører arbejdet.

Danmark er dog langt efter FAO’s mål om mindst 1.000 dyr i en population – nogle racer såsom det danske landracesvin og den danske ko af Rød Dansk Malkerace har højst et par hundrede individer tilbage.

Mister vi dyreracerne, er det ikke kun et kulturhistorisk tab.

- Når racen uddør, mister vi genetisk materiale, som vi kan få brug for i fremtiden til at løse nye udfordringer såsom klima og miljø, har Bernt Guldbrandtsen fra Institut for Molekyærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet for nylig udtalt til Ritzau.

ØL foreslår ny model til at hjælpe de gamle racer Arbejdet med at bevare de gamle husdyrracer får stadigt færre midler fra politikerne. Økologisk Landsforening håber, at en ny model kan øge selvfinansieringen – men det kræver en investering GAMLE HUSDYRRACER

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Arbejdet med at beskytte gamle husdyrracer i landbruget er udfor-

dret på grund af færre økonomiske midler.

Står det til Økologisk Landsforening (ØL) skal der dog investeres mere i arbejdet nu for på længere sigt at gøre det mindre afhængigt af statsmidler. I december afholdt ØL en konference om bevaringsarbejdet, og i forbindelse med det har foreningen udarbejdet en ny model – Arkegårdskonceptet - der skal forny arbejdsgangene.

- Vi er nødt til at tænke nyt. Det handler ikke om, at alt det gamle skal fjernes, men vi giver her vores bud på en ny model for arbejdet, for-

tæller Bent Rasmussen, der er projektleder hos ØL. Rådgivere kan hjælpe økonomien Til at supplere den centrale administration i Landbrugsstyrelsen foreslår ØL i sin model, at et uvildigt sekretariat på konsulentbasis bør være tovholder på avlsarbejdet, rådgive avlerne om driftsbesparelser og -optimering samt afsætning af varer, tilknytte eksterne eksperter, skabe et internationalt netværk og promovere arbejdet i pressen.

Gør sekretariatet det ikke godt nok - altså er der ingen fremgang for

genressourcerne - skal det kunne erstattes af et andet.

- Med de kompetencer et sekretariat kan tilbyde avlerne, vil der gennem rådgivning kunne opnås en merindtægt på afledte produkter fra avlsarbejdet, og dermed vil behovet for statslig støtte blive reduceret tilsvarende, vurderer Bent Rasmussen.

Der er brug for investering Modellen indebærer dog, at politikerne på den korte bane tilfører arbejdet flere midler end i dag.

Bent Rasmussen fortæller, at

beregninger fra Københavns Universitet viser, at det årlige dyretilskud skal hæves fra 1,4 mio. kr. til ca. 4,7 mio. kr. for at dække landmændenes nuværende driftsunderskud.

- Håbet er, at støttebehovet for et økonomisk bæredygtigt bevaringsarbejde bliver så lille, at de statslige midler, der er til rådighed, rækker til at sikre avlernes – og dermed genressourcernes – fortsatte beståen, siger Bent Rasmussen.

Avlere er selv kommet med input til modellen, som blev fremlagt og mødt med opbakning til den netop afholdte konference.

14

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

11. januar 2019 nr. 640

Strategi og værktøj kan øge udbytte og kvalitet i kløvergræsensilagen ØG KVALITET For at optimere kløvergræsensilagen er det vigtig at beslutte, hvilke fokusområder der er vigtigst for bedriften, og derefter hvilke redskaber man skal have i brug for at nå målet

“

Produktion af godt økologisk grovfoder afhænger af flere faktorer, der skal målrettes længe før selve ensileringen. Ved at lægge en strategi for hvert fokusområde, kan man opnå den optimale kombination af udbytte og kvalitet i forhold til tørstofsniveau, fordøjelighed, proteinudbytte og AAT-niveau

KLØVERGRÆSENSILAGE AF IRENE BRANDT

Med øget fokus på både udbytte og kvalitet af kløvergræsensilagen, kan mælkeproducenternes økonomi forbedres. En højere kvalitet i kløvergræsensilagen kan medvirke til øget ydelsesniveau og være med til at sikre en høj grovfoderandel. Hermed reduceres behovet for at indkøbe foder udefra til bedriften, hvilket er med til at stabilisere økonomien og samtidig reducere klimabelastningen.

Projektet ’Øg kvaliteten af kløvergræsensilagen’ har i løbet af 2018 været på udkig efter, hvordan kløvergræsensilagen kan optimeres.

Blandt andet har projektlederen interviewet 20 økologiske landmænd om deres kløvergræsensilageproduktion, og svarene er blevet sammenholdt med viden om AAT, fordøjelighed og tørstofindhold. Derefter er det hele samlet i et Faktaark, som nu kan downloades på www.okologi.dk - Produktion af godt økologisk grovfoder afhænger af flere faktorer, der skal målrettes længe før selve ensileringen. Ved at lægge en strategi for hvert fokusområde, kan man opnå den optimale kombination af udbytte og kvalitet i forhold til tørstofsniveau, fordøjelighed, proteinudbytte og AAT-niveau, siger landbrugsfaglig projektleder Julie Cherono Schmidt Henriksen fra Økologisk Landsforening.

Fokus på udbytte Interviewene viser, at de fleste landmænd først og fremmest har fokus på udbyttet i foderenheder, kombineret med om afgrøden er nem at passe. Dernæst er udbyttet i protein og tørstof i fokus. Selvforsyningsgraden med grovfoder var 70-90 pct. på de deltagende gårde.

- Den nyeste forskning viser dog, at det også er afgørende at finde et optimalt niveau i forhold til samspillet mellem tørstofindhold, organisk stof-fordøjelighed og tilgængelige aminosyrer i tyndtarmen, siger Julie Cherono Schmidt Henriksen.

Studier har vist, at den optimale fordøjelighed af organisk stof i kløvergræsensilagen for malkekvæg ligger mellem 80-82 pct. Derudover er det optimale tørstofindhold på 40-50 pct. før ensilering, da et øget tørstofniveau giver en højere tilgæn-

gelighed af aminosyrer i tyndtarmen.

Den anbefalede norm-værdi for aminosyrer, der optages i tyndtarmen (AAT), ligger på 15 g/MJ for den samlede ko-ration. Tidligere forsøg har vist, at et øget tørstof-indhold før ensilering øger mængden af AAT. I en ration med kløvergræsensilage, korn og hestebønner, stiger AAT fra 14,1 til 14,9 gram/MJ, når tørstofprocenten i ensilagen hæves fra 30 til 60 pct. Derfor bør målet være at opnå så høj AAT i g/kg TS som muligt i kløvergræsensilagen. Disse kvalitetsfaktorer kan påvirkes ved at udarbejde en konkret strategi for optimal fremstilling af kløvergræsensilagen.

Lav en strategi …

- Ved udarbejdelse af en strategiplan kan der med fordel bruges et værktøj, der skaber overblik og giver mulighed for løbende opfølgning på strategien. Værktøjet inkluderer strategi for gødning, slæt, vanding og fysisk bearbejdning af kløvergræsset inden ensilering, anbefaler Julie Cherono Schmidt Henriksen.

Vil man gerne have hjælp til at lave strategien, kan man hente værktøjet til strategiplanlægning her: bit.ly/2PVT2hG Når værktøjet er hentet, udvælges de fokusområder, den enkelte bedrift vil prioritere, og den aktuelle status skrives ind i tabellen. Herefter sættes målet for strategien ind, og hvilke ændringer der skal til for at nå målet. Værktøjet giver derefter mulighed for at følge op på, om strategien lykkedes i forhold til målsætningen.

- Man kan med fordel også hæfte sig ved, at foreløbige forskningsresultater tyder på, at fysisk behandling af kløvergræsafgrøden før ensilering

øger foderværdien af ensilagen, fortæller Julie Cherono Schmidt Henriksen. Dette forskningsprojekt er et samarbejde mellem Kverneland Group Kerteminde og Aarhus Universitet, hvor der arbejdes med udvikling af ny mekanisk teknologi til høst, bjærgning og sammenrivning af græsafgrøder (shredding). Det tyder på at shredding-metoden øger fordøjeligheden af kløvergræs-ensilagen.

Dermed skal køerne bruge kortere tid på at æde den samme mængde ensilage i kg TS. … og en gødningsplan - Tildeling af gylle, specielt gylle med lettilgængeligt kvælstof i foråret, kan medvirke til at hæve proteinindholdet i ensilagen, men bortset fra det, er det primært kalium og svovl, der bør fokuseres på ved gødningsplanlægningen, siger Julie Cherono Schmidt Henriksen.

Kvæggylle sikrer tildeling af kalium, men stiller ikke svovl til rådighed for planterne i første slæt. Tildeling af vinasse eller pantentkali i foråret sikrer både tilstrækkeligt kalium og svovl til planterne. Tidligere projekter har vist, at dybstrøelse er oplagt som gødning til slætgræsmarker grundet det høje kaliumindhold. Det er vigtigt, at dybstrøelsen er velomsat med en fin struktur inden udbringning i tidligt forår til afgrøden.

- Analyser af jord, gylle og ensilage er gode at styre efter. Der er også udviklet et praktisk værktøj som hedder ’Svovlnøglen’, som kan estimere den forventede tilgængelighed af svovl afhængig af jordbundstype, gylletilførslen de sidste ti år og afgrødetype. Svovlnøglen gør det nemt og overskueligt at vurdere, hvilke marker der har behov for svovlgødsk-

FAKTA: Tjekliste ►►Hav fokus både på udbytte og kvalitet ►►Hav klare kvalitetsmål ►►Fokusér især på tørstof, organisk stof-fordøjelighed og AAT-niveau ►►Læg en strategi for hvert fokusområde ►►Inkludér strategi for gødning, slæt, vanding og fysisk bearbejdning ►►Indhent de relevante værktøjer til den enkelte strategi ►►Evaluering af mål ift. reelt udbytte ►►Udfyld strategiplanen i samråd med din kvæg- og planteavlsrådgiver

ning, fortæller Julie Cherono Schmidt Henriksen.

Blandinger og vandinger De fleste landmænd i undersøgelsen gav udtryk for, at de helst ville undgå at vande slætmarkerne, men den tørre sommer resulterede i, at seks ud ti af de interviewede landmænd endte med at vande deres slætmarker.

- For at opnå det rette vandingsniveau skal der tages stilling til, hvad den nuværende vandingskapacitet er på bedriften, og om den nuværende vandingskapacitet passer til de mål, der er for bedriftens marker i forhold til slæt- og afgræsningsstrategi, siger Julie Cherono Schmidt Henriksen.

Med udgangspunkt i målet for slæt- og afgræsningsstrategien fastsættes en procedure for igangsætning af vanding og vandingsfrekvens, hvor eventuelle prioriteringer af vanding på marker med forskellige funktioner defineres.

I arbejdet med strategien skal man også være opmærksom på valget af frøblandinger til slætmarkerne.

Kombineres slæt og afgræsning ,sikres den bedste kvalitet ved at marken afpudses ved afslutning af afgræsningen. Hermed sikres en optimering af den vegetative vækst og dermed fordøjeligheden af kløvergræsset. Blandt de anbefalede frøblandinger er det blanding 20-26, der egner sig til dette brug.

Rene slætmarker opdeles i tre typer: Hvidkløver/rajgræs, Rødkløver/ rajgræs og Rødkløver/strandsvingel.

Blandt de anbefalede frøblandinger til rene slætmærker er det blanding 31, 35, 42, 44 og 45, der egner sig til denne brug.

AF KLØVERG ENSILAGEN

STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILA

Faktaarket, Øg kvaliteten af kløvergræsensilagen, kan downloades på Økologisk Landsforenings hjemmeside: www.okologi.dk

FAKTA: Brug værktøjerne ►►Ud over strategiværktøjet er der på projektets hjemmeside links til en lang række værktøjer, som kan understøtte arbejdet med at finde den rigtige strategi for kløvergræsensilagen. ►►Svovlnøglen kan estimere tilgængeligheden af svovl: www.okologi. dk/svovlnoeglen. ►►Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt kan læses her: www.okologi.dk/optimergrovfoder. ►►Til bestemmelse af det optimale tidspunkt for det enkelte slæt kan værktøjet ’Slætprognosen’ anvendes. Hent den her: bit.ly/2FvNyX0 ►►Ved planlægning af årets slætstrategi kan værktøjet ’Slætstrategi, græs’ hentes her: bit.ly/2PVT2hG ►►Benchmarkingværktøjet giver både overblik over nuværende mål for slæt-strategien kombineret med udbytte og kvaliteten af ensilagen de tidligere år. Værktøjet inkluderer både udbytte i FEN/ha, og en kvalitetsvurdering i form af tørstof, energi, organisk stof-fordøjelighed, protein og AAT. Hent værktøjet her: bit.ly/2KjdXFZ

MARK & STALD

11. januar 2019 nr. 640

ØKOLOGISK LANDBRUG

15

Nytåret er sæson for projektafslutninger

TEN GRÆS-

LÆGNINGSVÆRKTØJER TIL AGEN

I Økologisk Landsforenings Landbrugsafdeling arbejder de �leste medarbejdere med et eller �lere projekter, som skal give landmændene ny viden om den økologiske produktion. De �leste projekter

KLØVERÆG

– EGENPRODUCERET PROTEINFODER

MOTIONSAREALER TIL MALKEKØER

KLØVERGRÆS TIL HØNS

afsluttes med kalenderåret, og det betyder, at der ligger mange nye faktaark på foreningens hjemmeside, www.okologi.dk. Du kan blandt andet �inde nedenstående ark på siden

DYRKNINGSVEJLEDNING FOR ØKOLOGISKE SPISEKARTOFLER

KLIMAVENLIG FODRING AF MALKEKVÆG • METODEUDVIKLING TIL ESTIMERING AF MALKEKØERNES METAN-UDLEDNINGEN • FODERRATIONENS KLIMAAFTRYK FØR OG EFTER UDBINDING AF MALKEKØERNE

Dyrkningsvejledning for

ØKOLOGISKE SPISEKARTOFLER

- udeliv året rundt

Her �inder du faktaarkene Faktaarkene omtalt på dette opslag kan alle downloades på Økologisk Landsforenings hjemmeside: www.okologi.dk Når du er på sitets forside, vælger du Landbrug i den grå bjælke.

Når den nye side er åbnet, vælger du Projekter i venstre spalte. Herefter åbnes et ’rullegardin’ med en række faglige emner. Du vælger det emne, du er interesseret i at finde mere viden om - for eksempel Kvæg.

Under Kvæg er der fem undergrupper, og i hver undergruppe kan du klikke dig videre til et eller flere projekter. På hver projektside finder du oplysninger om projektet, links til artikler, viden og faktaark. ib@okologi.dk

- På sandjord kan køerne komme ud på markerne hele året. Har man lerjord, vil man få problemer med, at jorden trædes op af køerne, så i stedet for at give køerne adgang til markerne om vinteren kan man etablere motionsarealer lige uden for stalden, siger Iben Alber Christiansen, der har stået for projektet Mere udeliv til økokøer.

I projektet er der udgivet en pjece, Motionsarealer til malkekøer, som beskriver resultaterne af arbejdet i projektet.

I løbet af projektet har Iben Alber Christiansen besøgt seks økologiske malkebesætninger, hvor der var etableret motionsarealer til køerne.

Observationerne fra disse besætninger viser, at køerne benytter motionsarealerne og ser ud til at sætte pris på dem. Ved de stalde, hvor der var adgang til motionsarealet hele døgnet rundt, var der ligeledes aktivitet på arealet hele døgnet rundt. I de stalde, hvor der blev åbnet op efter morgenmalkning var pladsen fyldt op med køer kort tid efter. Køerne laver en del forskellige aktiviteter, og der blev observeret opspring, afklaring af rangorden ved at sætte hovederne sammen, køer, der stod og tyggede drøv, kløede sig, og nogle, der snusede luft ind. Besætningerne blev besøgt i marts/april måned i ugerne op til udbinding. Det kan betyde at køerne var mere tiltrukket af arealet i forhåbning om snart at skulle ud på græs. Ejerne udtrykte dog, at motionsarealet generelt blev benyttet lige flittigt af køerne i alle måneder.

Analyse af video-overvågning på motionsarealerne viser, at ca. 10 pct. af køerne i gennemsnit er ude med en variation fra 0 til knap 30 pct. Flest køer var på arealet, lige når porten var blevet åbnet.

Er det muligt, vil den bedste placering være, hvor motionsarealet er i læ og gerne, hvor der er sol på pladsen i løbet af dagen.

Formålet med projektet, Kløveræg - egenproduktion af kløverfodermidler til økologisk ægproduktion, er at sikre stærkere sædskifter og højere egenproduktion af økologiske fodermidler med kløver på økologiske ægproduktioner.

I projektet tages der udgangspunkt i kløvergræsmarker, der er etableret i renbestand i august eller som udlæg om foråret. Der tages ca. fire slæt med fem-seks ugers mellemrum hen over sommeren. Efter hvert slæt køres kløvergræsset til tørreri og presse til grønpiller. Inden kløver udfodres til hønsene, males grønpillerne til mel og iblandes fuldfoderet.

I projektet er næringsindholdet i kløvergræsfoderet blevet målt og sammenlignet med foder uden høj andel af kløvergræs.

Højt indhold af aminosyrer Grønmel har, når næringsstofindholdet sammenlignes med for eksempel hvede, et højt indhold af protein og aminosyrer, herunder især af lysin, men også methionin.

Derudover har kløvergræsgrønmel et højt indhold af Xanthofyl, et farvestof der overføres til æggeblommerne og gør dem mere gule. Indholdet af Xanthofyl i grønmel ligger i størrelsesordenen 250-300 mg/ kg, medens indholdet i for eksempel hvede ligger omkring 3 mg/kg.

Kløvergræsgrønmel har et træstofindhold på 24-27 pct. Det høje træstofindhold sætter en grænse for, hvor meget grønmel man kan blande i foder til fjerkræ. Træstof er ufordøjeligt for fjerkræet og medvirker til at sænke energiindholdet i hønernes foderration. Desuden nedsætter et højt indhold af grønmel i foderet hønernes foderoptagelse. Derfor anbefales det, at man højst tilsætter fire pct. grønmel i foder til fjerkræ.

Økologiske mælkeproducenter arbejder løbende på at optimere ressourceudnyttelsen for derved at begrænse klimapåvirkningen fra mælkeproduktionen. Derfor er det afgørende at vide, hvordan det samlede klimaftryk fra ens bedrift, og især metandannelsen, er påvirket af foderrationens sammensætning.

Da metanmåling i praksis tager tid og kan være en teknisk udfordring, vil muligheden for at estimere metanudledningen på bedriften ved hjælp af en teoretisk formel gøre det markant simplere at vurdere bedriftens klimaaftryk.

I projektet: Nedsat metan fra malkekøer fodret med økologisk dyrket oregano er der udviklet en teoretisk model for metanudledning på baggrund af ydelsesniveau og foderets kemiske sammensætning. Der tages udgangspunkt i enten foderoptag i tørstof eller EKM-ydelse.

Modellen er afprøvet på landsdækkende data. I dette projekt er modellen valideret i forhold til målinger af køernes reelle metanudledning i malkerobotten på fire forskellige bedrifter. Derudover er det blevet undersøgt, hvor stor klimapåvirkningen er - i form af metan-udledning fra køer – før og efter udbinding af køerne.

Baseret på den teoretiske model, estimeres metanudledningen for alle fire bedrifter til at være 0,1-EFFORT projektet Projektet Value added through resource efficient organic pig production (EFFORT) er et samarbejdsprojekt mellem Institut for Husdyrvidenskab og Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet samt Vestjyllands Andel, Friland A/S og Udviklingscenter for Husdyr på Friland. Formålet er at undersøge økologiske svins energi- og proteinbehov og på det grundlag udvikle foderblandinger og fodringsstrategier, som er tilpasset den økologiske produktionsform.

Ved dyrkning af økologiske spisekartofler er høj kvalitet af slutproduktet helt centralt. Kartoffelavl kræver de rigtige jordbundsforhold, god jordstruktur, et veltilrettelagt sædskifte, rettidig lægning, grundig jordbehandling og omhyggelighed ved optagning og lagring.

Det er vigtigt at sikre høj tilvækst på kort tid, da væksten ofte standser i slutningen af juli på grund af skimmelangreb. Den bedste afregningspris opnås ved at sikre høj kvalitet og optimal skindfinish.

Et udbytte på 250 hkg pr. ha vil være et tilfredsstillende resultat, der kræver optimale forhold i dyrkningsperioden og under opbevaring.

Vær altid opmærksom på aftagerens ønske til størrelsessortering og undersøg mulighederne for at afsætte forskellige knoldstørrelser til forskellige formål.

Baseret på praktiske erfaringer Vejledningen er primært udarbejdet på baggrund af indsamling af erfaringer fra dygtige avlere og konsulenter i projektet Topkvalitet i økologiske spisekartofler og tager også udgangspunkt i eksisterende dyrkningsvejledninger. Herudfra er udvalgt de mest centrale dyrkningsparametre i forhold til økologisk kartoffelavl. Vejledningen er ikke udtømmende for eksempel vedrørende produktion af eget læggemateriale, forspiring eller andre specielle forhold vedrørende produktion af tidlige kartofler. Der kan således med fordel søges supplerende viden på Landbrugsinfo eller øvrige fagsider målrettet kartoffelavl.

I dyrkningsvejledningen er der beskrivelser af klargøring inden dyrkningssæsonen, sortsvalg og læggemateriale, lægning, gødskning, vanding, ukrudtshåndtering, sygdomme, skadedyr, optagning og lagring.

16

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

11. januar 2019 nr. 640

Den lige linje fra frugtbar jord til frugtbar mad Interessen for biodynamisk frugtavl er stigende, hvilket blandt andet kunne ses, da Foreningen for Biodynamisk Jordbrug var vært ved en kursusdag om biodynamiske metoder i frugtog bæravl BIODYNAMISK FRUGTAVL AF IRENE BRANDT

Den ophøjede jord BIODYNAMIK: Rudolf Steiner beskriver, at man kan se træet som ophøjet jord, der når helt op til træets grene, og som man skal pleje, ligesom man plejer jorden på marken.

Blade blomster og frugter skal ses som et-årige urter, der vokser op af den ophøjede jord.

Derfor benytter biodynamiske frugtavlere barkpasta, der er lavet af en blanding af kokasser, ler, kiselgur, mælk og evt. padderokkete. Ved at smøre pastaen på træstammerne gødes væksten på træernes grene, som urter gødes, når jorden tilføres kompost.

Verner Andersen (billedet tv.) demonstrerede teknikken på kursusdagen om biodynamiske metoder i frugt og bæravl.

- Pastaen formidler kræfter fra kosmos ind i træet i form af jeg-impulser, æteriske og astrale kræfter, fortalte Verner Andersen, mens han penslede barken på et æbletræ i den biodynaiske have ved kursustedet KullerupKurser, hvor kurset foregik.

Ud over at gøde blade, blomster og frugter, modvirker barkpastaen også gnav fra rådyr, harer og mus. ib@okologi.dk

- Den frugtbare jord er grundlaget for at producere fødevarer, og den er hjem for mikroorganismerne. Og der går en lige linje fra den frugtbare jord til den frugtbare mad. At dyrke frugtbar mad i frugtbar jord er dét, biodynamikken egentlig er sat i verden for, da Rudolf Steiner i 1920’erne fremsatte sine idéer, fortalte Klaus Loehr-Petersen, der er projektleder i den biodynamiske forening, på kursusdagen.

Fire niveauer Rudolf Steiner inddeler verdenen i fire niveauer: mineraler, planter, dyr og mennesker, og integrationen af de fire niveauer er målet med biodynamikken.

De præparater, biodynamikerne bruger, regulerer integrationen mellem niveauerne - ikke så meget på grund af deres stof som i kraft af de-

res energier, som har en helbredende, styrkende og stabiliserende virkning i det biodynamiske landbrug.

Præparater i praksis På kursusdagen fik deltagerne dels en teoretisk introduktion til den Steiner-filosofi, som danner grundlaget for det biodynamiske landbrug, dels et praktisk kursus i, hvordan de forskellige præparater fremstilles og spredes i en bær- eller frugtplantage.

- Når man arbejder med biodynamisk landbrug og frugtavl, tænker man ikke lineært fra problem til løsning. I stedet tænker man organisk og skaber balance i stedet for bare at tilføre et enkeltstående næringsstof, som mangler, sagde Klaus LoehrPetersen. Han fortsatte: - Præparaterne tilfører ikke næringsstoffer. I stedet fremmer de samarbejdet mellem planterne og mikrolivet i jorden. Mange, som egentlig har svært ved at forstå den åndelige dimension i biodynamikken, forstår vigtigheden af dette samarbejde og bruger de praktiske metoder i deres landbrug.

Røres en time Klaus Loehr-Petersen (øverste billede) demonstrerede, hvordan man kan fremstille sine egne præparater.

Kogødningen eller kiselen opløses i vand, som omrøres i et kar i en time.

Hver gang der dannes en kegleformet fordybning i vandet, skiftes der røreretning.

SF vil af hensyn til klimaet reducere dansk landbrug med 65.000 ha 65.000 ha landbrugsjord skal tages ud af drift for at gøre landbruget mere klimavenligt, foreslår SF

En reduktion af landbrugsarealet med 65.000 ha forventes at føre til en reduktion på 7 pct. i antallet af husdyr. Foto: Irene Brandt

KLIMA: Dansk landbrug skal gøres mere klimavenligt ved at udtage syv pct. af landbrugsarealet fra at blive dyrket. Sådan lyder det fra SF i partiets nye landbrugsudspil ’En ægte klimaindsats i landbruget’, der har til hensigt at sænke landbrugets udledning af drivhusgasser med 3,5 mio. ton CO2 frem mod 2030 svarende til ca. 25 pct. af den samlede belastning fra landbruget.

- Landbruget er en lavthængende frugt, som regeringen slet ikke tager fat på. Det skal vi i gang med, siger partiets formand, Pia Olsen Dyhr, til Information.

SF foreslår konkret, at 65.000 ha af landbrugets mest kulstofrige jord skal udtages fra drift, hvilket svarer til ca. 7 pct. af det samlede landbrugsareal i Danmark, og desuden skal der rejses skov på de områder, der tages ud af brug. Det mindskede areal forventes samtidig at føre til en tilsvarende reduktion på 7 pct. i antallet af husdyr.

Jørgen E. Olesen, sektionsleder og professor i jordbrug ved Aarhus Universitet, vurderer udspillet som ’et klogt indspark til debatten, hvis man sammenligner med nogle af de andre politiske udspil, der er kommet.’

- Der er mange gode tanker i udspillet.

Der står også, at noget mere må gøres forskningsmæssigt og innovationsmæssigt. Det er jeg fuldstændig enig i, siger han til Information.

Frygter at produktionen flytter Jørgen E. Olesen frygter dog, at det mindre areal og de færre husdyr betyder, at en del af produktionen vil flytte til udlandet, hvor drivhusgasudledningerne er højere end i Danmark.

Et synspunkt, som SF selv tager op i udspillet, hvor partiet dog skriver: ”Om det er tilfældet i dag er dog ikke undersøgt til bunds, og den politiske konsekvens af synspunktet bør efter SF’s opfattelse være markante stramninger af klimakravene til husdyrproduktionen.”

Udspillet indeholder i alt ni initiativer.

Ud over det mindskede landbrugsareal og mere skov lyder forslagene: ►►Klimavenlige afgrøder og dyrkningsteknikker skal fremmes

►►Importen af proteinfoder - især soja skal begrænses ►►Stop for ubehandlet staldgylle fra husdyrbrug, krav om bioforgasning, gylleforsuring mv. ►►Mere klimavenlig fodring af kvæg mere kraftfoder, tilsætning af fedt mv. ►►Landbrugets maskiner pålægges dieselafgift, der føres tilbage til erhvervet ►►Klimavenligere kostvaner understøttet af klimaafgifter på produktionen af fødevarer ►►Mindre madspil ►►Forskning, udvikling og demonstrationsanlæg Udspillets samlede udgifter i 2030 lyder på 604 mio. kr. for staten og 84 mio. kr. for landbruget, og SF vil finansiere det ved at bruge puljemidler fra energiaftalen og ændre landbrugsstøttemidlerne i EU’s landbrugslov, så de i højere grad går til klimavenlige tiltag.

Gennem en EU-aftale er Danmark forpligtet til at reducere udledningen af drivhusgasser med 39 pct. i 2030 i forhold til 2005 i den ikke-kvotebelagte sektor, som indbefatter landbruget, transportsektoren og boligsektoren. hhk@okologi.dk

MARK & STALD

11. januar 2019 nr. 640

ØKOLOGISK LANDBRUG

17

Gyrup Malt jagter de bedste kerner To svigersønner droppede deres job i København for at etablere landets første kommercielle mikromalteri på svigerforældrenes gård i Thy, hvor de nu er klar til at skræddersy specialmalt til landets mange mikrobryggerier MALT

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

I jagten på nye, spændende smagsvarianter har de danske mikrobryggerier hidtil været henvist til at købe det meste specialmalt i udlandet, men nu har iværksætterne Jakob Stjernholm og Andreas Poulsen givet dem et dansk alternativ i form af Gyrup Gårdmalt i Thy, som tilbyder partier på helt ned til en enkelt sæk med chokolade- eller karamelmalt eller en af de mange andre malttyper.

Da de to malteriejere for år tilbage blev færdige med at læse henholdsvis statskundskab og uddanne sig til civilingeniør, regnede ingen af dem med, at rammen om deres fremtidige arbejdsplads flere år senere skulle blive et økologiske landbrug i Thy. Efter endt uddannelse blev de begge gift med døtre fra familien Nicolajsen, som er syvende generation på slægtsgården Gyrup, og for tre år siden besluttede de tre familier sammen at flytte fra København til familiens gård i Thy for at hjælpe med at udvikle virksomheden, og lave malt og whisky af gårdens afgrøder.

Jakob Stjernholm og Andreas Poulsen blev dermed indlemmet i arbejdet på et landbrug, som deres fælles svigerforældre, Nicolaj og Lisbeth Nicolajsen, har drevet siden begyndelsen af 1980’erne. Svigerforældrene havde allerede selv arbejdet på at genoplive den lokale forædling af fødevarer ved at udforske smagsoplevelsen i det lokale terroir på forskellige måder, som ikke er muligt i de store produktioner.

Gyrup vil gerne være kendt for at producere økologiske kvalitetspro-

Det går allerede så godt for Gyrup Malt, at ejerne Jakob Stjernholm t.v. og Andreas Poulsen overvejer at fordoble kapaciteten ved at bygge endnu en ca. 4 m høj og 6 m lang malttromle med en kapacitet på fem tons pr maltning. T.h. tjekker Andreas Poulsen kornkvaliteten i gårdens kornrensningsanlæg. dukter, hvor der er sporbarhed ned til den mindste mark, og i samarbejde med Thise Mejeri tapper Gyrup en gårdmælk, som bliver solgt i Irmakæden, mens de langtidsmodnede, røgede køller fra gårdens besætning af små nøjsomme Galloway-ungdyr, der fungere som effektive naturplejere på vådengene omkring Agger Tange, er et andet af gårdens populære produkter.

Et stort spring Trods udsigten til at etablere egen virksomhed på et veldrevet landbrug lægger de to svogre ikke skjul på, at det var en stor beslutning at forlade deres faste job i København til fordel for en mere usikker fremtid som fødevareiværksættere i Thy. - Vi var et helt andet sted i vores karriere, siger Jakob Stjernholm.

Så inden de turde tage springet, havde de lavet et grundigt forarbejde og havde spottet et hul i markedet for specialmalt. På gården var deres svigerfar nogle år tidligere begyndt at producere Thy Whisky og havde behov for lokal malt, og de blev mere og mere tændt på ideen om et gårdmalteri.

- Det er fedt at få lidt jord under fødderne og arbejde med gode fødevarer. Det er det, der skaberr passionen for vores arbejde.

De tegnede selv anlægget

Allerede i 2015 etablerede de to svogre iværksætterselskabet Gyrup Malt med en ambition om at etablere landets største og mest professionelle gårdmalteri.

De første år fik selskabet lønproduceret malt til whiskyen af gårdens eget korn, som dog måtte en omvej omkring et tysk malteri, før det endte i gårdens lille bryggeri, men efter to års intensivt researcharbejde, som blandt andet omfattede besøg hos 15 forskellige malterier i Europa og USA, kunne svogrene sidste efterår begyndte at malte på et anlæg, som de selv havde designet.

- Vi kunne kun finde én producent, som kunne levere et færdigt gårdanlæg, men det var alt for dyrt, så vi har selv tegnet malteriet og alt udstyret i samarbejde med en lokal smed.

På jagt efter specielle kornsorter - Vi har ingen ambitioner om at blive meget store, men vi vil gerne gøre det muligt for bryggerierne at arbejde mere med små batch af lokal malt,” siger Jakob Stjernholm, mens han viser rundt i Thy Whiskys lager i gårdens gamle hestestald, hvor det er nemt at blive fanget af den sødlige duft, der breder sig, da han slår spunsen af en tønde.

For at arbejde mere med smag, jagter de to iværksættere nu mindre partier af specielle kornsorter som boghvede, majs, purpurhvede, sved-

Kernens vej fra mark til malt varer typisk 8-9 dage

Malt er korn, som er spiret og derefter tørret/ristet. Det fremstilles som regel af byg, men kan også fremstilles af andre kornsorter. Maltens rolle i ølbrygningen svarer til druernes rolle i vinfremstillingen – det er den fundamentale hovedråvare, som sammen med humlen tilfører øllet smag og farve.

Derudover tilfører malten maltsukker, som bliver omdannet til alkohol under gæringen i brygprocessen.

Gyrups malteri er indrettet i en hal på 450 m2. Der er tale om et såkaldt GKV tromlemalteri med et separat støb. Det er en stor tank, hvor kornet ligger i blød i tempereret vand i ca. halvandet døgn, til de får et vandindhold på 40 procent.

Næste etape foregår i malttromlen. Under spirringen ned-

brydes cellevæggene i kernerne og der dannes enzymer, som senere kan omdanne stivelsen til sukkerstoffet maltose.

Når spirerne efter 4-5 dage har fået samme længe som kernerne, stoppes spiringen ved en tørringsproces, som er er helt afgørende for maltens egenskaber og smag.

Når malten er renset og tørret ned til et vandindhold på 4-5 pct., bliver den fyldt på sække.

Hele processen tager typisk otte-ni dage.

jerug, emmer og nøgen byg samt andre kerner, der kan bidrage med nye smags- og farvenuancer til brygningen i de mange mikrobryggerier og destillerier, som skyder op overalt i landet i disse år.

Anlægget kører perfekt Prisen for indretningen af malteriet holder de for sig selv, men selv om de samlet fik ca. 700.000 kr. i støtte i form af LAG-midler og innovationsstøtte, er der ingen tvivl om, at der skal en del korn gennem anlægget, før det er forrentet.

- Vores kunder er mikrobryggerier, destillerier og seriøse hjemmebryggere, og vi oplever stor interesse fra branchen, og vores anlæg fungerer helt, som vi havde håbet, så lige nu fokuserer vi mest på at opbygge gode samarbejder med folk i branchen, siger Jakob Stjernholm, som ser meget fortrøstningsfuldt på fremtiden.

Thisted Bryghus er en af de vigtigste kunder, men derudover har Gyrup Malt allerede landet 15-20 navne i kundekartoteket, og han har en klar forventning om, at omsætningen af malt ret hurtigt vil nå samme niveau som whisky-salget.

Amerikanske gæster i Thy Da Økologisk Landbrug besøger Gyrup, er der masser af liv på gården, som ligger tæt ved Thy Nationalpark med udsigt til Nørhå Sø, som er et

yndet mål for gæs, svaner og ørne.

Ud over de sædvanlige aktiviteter på en gård med et par hundrede malkekøer og en stor flok kødkvæg, er lokale håndværkere i færd med at installere en port i den hal, som danner rammen om det nyindrettede malteri.

Gården har desuden besøg af en gruppe amerikanske antropologistuderende, som søger efter brikker til alkoholens historie. De bliver vist rundt af Andreas Poulsen, mens Jakob Stjernholm har afsat tid til at fortælle avisens udsendte om deres fælles arbejde med at etablere landets eneste professionelle gårdmalteri.

Gyrup skal lave det besværlige - Vores opgave er at lave de besværlige ting, og hele ideen er, at vi skal arbejde med mange forskellige sorter, så vi kan lave noget specialmalt, som bryggerierne ellers kun kan få via import fra udlandet, siger Jakob Stjernholm.

Selv små variationer kan smages i øllet. Derfor stiller de også store krav til deres leverandører af korn.

- Vi vil helst have de bedste og største kerner med et proteinindhold på 9-9,5 procent. De har mest sukker i sig og sikrer en god enzymaktivitet, som giver den bedste malt, siger Jakob Stjernholm.

18

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

11. januar 2019 nr. 640

Rejsegilde på mobilt læskur til naturplejere NATURPLEJE AF IRENE BRANDT

Noteringen

u

Svin

Basisnotering (64,0 - 89,9) uge 2: 8,30 kr.

Friland A/S giver i uge 2 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 10,20 kr./ kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 3,50 kr./kg. Samlet afregning 22,00 kr. Søer Danish Crown notering 5,10 kr./kg. Øko-tillæg 2,50 kr./kg. Samlet afregning 7,60 kr.

u

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 2: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 768,70 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 11,78 kr. 25-30 kg: 14,32 kr. 30-40 kg: 13,89 kr.

Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

u

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 2: Kalve u/12 mdr.: 2,25 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 6,25 kr./kg, kontrakttillæg 2,25 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 2,50 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 3,25 kr./kg.

Køer og tyre > 24 mdr: 3,25 kr./ kg. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillæg: 3,00 kr./kg., kontrakttillæg: 0,00 kr./kg.

Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tillæggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.

u

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 75 kg). Pris: 1.778 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 104 kg). Pris: 2.899 kr.

Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Økologisk Landbrug tager forbehold for evt. fejl.

Medio december blev der serveret pølser og øl på en mark ved Haraldskær i Vejle Å-dal. Anledningen var indvielsen af et mobilt læskur som skal give læ til Michael Kjerkegaards 100 Hereford moderdyr, der om sommeren afgræsser 17 mindre lokaliteter med høj naturværdi i Vejle Kommune. Om vinteren er de på græs på to marker, der afgræsses holistisk.

- Det mobile læskur, som har plads til ca. 50 dyr, skal supplere den læ, som dyrene kan finde i skovbrynene rundt om græsarealerne, hvor vi sætter presenninger op, forklarer Michael Kjerkegaard.

Hereford-køerne går på arealet fra december til udgangen af februar, og det mobile læskur giver gode muligheder for, at køerne har adgang til tørt leje over hele vinteren.

Og i meget varme og solrige somre kan det mobile læskur benyttes som skyggegiver for køerne.

Meget stort telt Den mobile hytte er udviklet af Vejle Anlægsteknik. Jakob Hansen fra firmaet fortæller, at læskuret er en prototype, og at der allerede er detaljer,

Det mobile læskur er (næsten) klart til at give læ til Michael Kjerkegaards-Hereford kreaturer. Foto: Irene Brandt. der skal rettes, inden køerne får adgang til læskuret.

- Vi har lavet en konstruktion, hvor det er muligt at fodre dyrene i en foderrende midt i læskuret; men renden har nogle skarpe hjørner, som skal afrundes, så dyrene ikke kommer til skade på dem, fortæller Jakob Hansen.

Læskuret, der ligner et meget stort telt i klassisk A-form, kan stilles op på ca. en time. I stedet for pløkker er det kraftige pæle, der holder teltdugen fast. Jakob Hansen forventer,

at den endelige pris, når læskuret er sat i produktion, lander et sted mellem 80.000 og 100.000 kr.

Kræver ikke byggetilladelse Biolog Bo Levesen fra Vejle Kommunes naturafdelingen har også været involveret i udviklingen af det mobile læskur.

- Vi vil meget gerne have helårsafgræsning på vores naturarealer, men det kræver, at dyrene har adgang til læ og et tørt leje, ellers går det ikke, forklarer Bo Levesen.

Han fremhæver én af fordelene ved det mobile læskur: Det kræver ikke en byggetilladelse.

- Læskuret er velegnet til de naturområder, hvor vi kan lave større hegninger, som kan græsses mere naturligt ved helårsafgræsning, hvor antallet af køer holdes nede på et minimum, så de også kan finde føde om vinteren. Store arealer, med få dyr giver en meget større biodiversitet, siger Bo Levesen.

Slut med aflivning af økologiske spædekalve KALVE: Siden 1. januar må økologerne ikke længere aflive spædekalve. Økologisk Landsforening har sammen med Landbrug & Fødevarers økologisektion og Mejeriforeningen justeret brancheanbefalingerne for mælk og kød, så det nu er slut med aflivning af spædekalve.

Baggrunden er blandt andet et ønske om at imødekomme forbrugernes krav samt en vurdering af,

at aflivningerne ikke er i tråd med økologiens værdier. Som det ser ud p.t., aflives omkring 800 økologiske spæde tyrekalve hvert år. Det er primært jerseykalve samt enkelte kalve fra besætninger i samonellastatus 2.

De tiltag, som især benyttes, er anvendelse af kønssorteret sæd og krydsning med kødkvæg. Nogle få vælger at fede tyrekalvene op eller at lave stude.

Økokataloget giver gartnere overblik Det seneste 1½ år har Økologisk Landsforening samarbejdet med GartneriRådgivningen og SEGES om at lave en samlet oversigt over, hvilke midler der må bruges i det økologiske jordbrug. Her tænkes specielt på gødningsprodukter, plantebeskyttelse og jordforbedringsprodukter.

Arbejdet er nu færdigt, og resultatet kan ses på: www.økokataloget.dk - Håbet er, at listen løbende kan udvides og være det sted, man som producent eller rådgiver kan få det samlede overblik. Nu er platformen i hvert fald skabt, udtaler økologikonsulent Jens Peter Hermansen fra Økologisk Landsforening.

Specielt inden for gartneri og frugtavl udbydes der rigtig mange produkter, og det har været uoverskueligt for både producenter og rådgivere at danne sig et overblik over udbudet og ikke mindst, hvilke muligheder der har været for at anvende tilladte midler.

Det overblik kan rådgivere og gartnere nu få via den nye portal, der samler de fire hovedgrupper: ►►Gødning og jordforbedring ►►Plantebeskyttelse ►►Frø ►►Lovgivning ib@okologi.dk

Al landbrugsjord i Kirgisistan skal drives økologisk om ti år. Foto: Colourbox

Om ti år skal hele Kirgisistans landbrug være økologisk Dastanbek Djumabekov, formand for det kirgisiske parlament, har netop proklameret, at landet vil omlægge hele landbrugsproduktionen til økologi i løbet af de næste ti år.

Det lyder som en ambitiøs plan for det ca. 200.000 km2 store centralasiatiske land, som ligger klemt inde mellem Kina, Kasakhstan, Tadsjikistan og Usbekistan.

Knap halvdelen af Kirgisistans godt seks mio. indbyggere er beskæftiget i landbruget, og der er tale

om et meget bjergrigt land uden adgang til havet. Derfor er landet meget afhængigt af en velfungerende fødevareproduktion. Landbruget er samtidig en af de vigtigste grene af økonomien, og parlamentets besked til landbruget er klar: De kirgisiske landmænd må i fremtiden kun anvende de produkter, som er godkendt til plantebeskyttelse og som gødning i reglerne for økologisk fødevareproduktion. jb@okologi.dk

KLAR BESKED - om omlægningsbehovet

Vi har talt med både nye og gamle økologer, og vi har haft lommeregneren fremme…

Vores prognoser viser, at der er behov for flere, der vil producere grøntsager, frugt og bær, samt korn til både konsum og foder.

I nedenstående skema kan du se, hvilke produkttyper der, ifølge vores prognoser, kommer til at mangle de kommende år.

HVAD MANGLER DER?

HVILKE TYPER?

HVOR MEGET?*

BEMÆRKNINGER

GRØNTSAGER

Alle typer af grøntsager.

Særligt en bred vifte af lettere og finere grøntsager, diverse specialproduktioner samt alle typer kål.

Der vil om tre år være behov for ca. 50% mere, ift. den nuværende produktion, svarende til ca. 50.000 ton ekstra.

I forhold til rodfrugter og kartofler, så er der en del omlægning i gang, og der er derfor ikke udsigt til mangel.

Der er behov for en langt større mangfoldighed af dansk avlet frugt – bl.a. pærer og blommer.

Der er behov for stort set alle typer af bær.

Der er basis for at producere væsentligt mere frugt, ift. den nuværende produktion.

I forhold til æbler og solbær er der en del omlægning i gang, og der er derfor ikke udsigt til mangel.

Der mangler brødkorn, grynhavre og korn til handelsfoder.

Der mangler: Ca. 10.000 ton brødkorn.

Ca. 10.000 ton grynhavre.

Ca. 30.000 ton foderkorn.

FRUGT OG BÆR

KORN

*) De mængder der er angivet i skemaet, er det, der mangler, når der tages hensyn til den igangværende omlægning.

Mængderne er angivet i ton pr. år.

STATUS PÅ DE ANIMALSKE PRODUKTIONER Mælk og svinekød Markedet er i øjeblikket svagt overforsynet, og der er stort set ingen omlæggere på vej. Der er så stor vækst i markedet, så når vi ser to år frem, vil der forventeligt igen være udtalt mangel.

Fjerkræ og æg Markedet er svagt overforsynet.

Oksekød Markedet er nogenlunde i balance, men forsyningen til markedet er ustabil pga. store sæsonudsving i leverancerne.

DEN ØKOLOGISKE OMSÆTNING PÅ HJEMMEMARKEDET Mia. kr.

17,5 15,5 13,5 11,5 9,5 7,5

2016

2017

2018 (est.)

2017

2018 (est.)

Mia. kr.

3,5 3,0 2,5 2,0

2014

2015

2016

Kilde: Danmarks Statistik og Økologisk Landsforening

Vil du høre nærmere om muligheden for at få et gratis omlægningstjek, samt hvad der mangler på markedet?

Kontakt Økologikonsulent Jens Peter Hermansen på tlf.: 6197 4910 eller mail: jph@okologi.dk

Analysen af omlægningsbehovet er støttet med midler fra:

2015

DEN ØKOLOGISKE EKSPORTOMSÆTNING

1,5

Går du med ønsker om at gå i gang med økologisk animalsk produktion? Sørg for at få lavet et gratis omlægningstjek og få dig skrevet op hos mejeriet, slagteriet eller pakkeriet, så du står forrest i køen, når der igen lukkes op for tilgang af nye producenter.

2014

Bliv opdateret på den økologiske afsætning og omlægningsbehovet - tilmeld dig gratis nyheder på okologisk.nu

20

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

11. januar 2019 nr. 640

Mindre protein i økologisk so-foder er godt for klimaet og miljøet - er det også godt for soen?

Søerne vejes, huldvurderes og skannes for at bestemme deres rygspæktykkelse før indsættelse i faremarken og igen efter fravænning. Foto: Lone Juul.

... det forsøger projektet EFFORT at finde svaret på i et tæt samarbejde med to økologiske svineproducenter, der afprøver en lav-proteinblanding på deres bedrift

AF LONE JUUL, ANNE GRETE KONGSTED OG ANDERS KAAE

og reproduktion. Det undersøger Aarhus Universitet og Vestjyllands Andel i samarbejde med to økologiske svineproducenter.

Der er mange gode grunde til at reducere proteinforbruget i den økologiske svineproduktion. En reduktion er godt for klimaet, miljøet og landmandens økonomi. Modelberegninger viser, at en ti pct. reduktion i proteintildeling til søer og slagtesvin vil reducere det samlede klimaaftryk fra den økologiske svineproduktion med cirka fem pct., hvorimod eutrofierings- og forsuringsaftrykket - det vil sige tabet af næringsstoffer fra blandt andet frilandsproduktionen og slagtesvinestaldene reduceres med helt op til ti pct. Samtidig reducerer det arealbehovet til produktion af økologisk svinekød med 5-10 pct.

Sidst men ikke mindst er det godt for landmandens økonomi, idet protein typisk er en dyr ingrediens, især i en økologisk kontekst, og især nu, hvor foderet skal være 100 pct. økologisk.

Men spørgsmålet er, om en reduktion i proteintildeling også er godt for søernes huld, kuldresultater

Overforsyning med protein Vores hypotese er, at økologiske søer i dag overforsynes med protein.

Dette skyldes flere forhold. Foderets indhold af protein optimeres traditionelt i forhold til energi, for eksempel udtrykt som gram fordøjeligt råprotein pr. FE. Det betyder, at når det samlede foderforbrug er højt - som i den økologiske produktion - så er forbruget af protein også højt. En del af det højere foderforbrug kan forklares ved, at økologiske søer på friland har brug for ekstra energi som følge af de anderledes klimaforhold kombineret med øget fysisk aktivitet. Disse omstændigheder øger imidlertid ikke søernes proteinbehov. Samtidig har økologiske søer i forårs- og sommermånederne adgang til kløvergræs med et højt indhold af protein.

Samlet set betyder det en risiko for, at søerne overforsynes med protein.

Det belaster ikke kun klimaet og miljøet, men potentielt også dyrene, da

SO-FODER

det koster energi at komme af med overskydende protein.

Lavproteinfoder afprøves På to økologiske bedrifter afprøver vi en lav-proteinfoderblanding til drægtige og diegivende søer. Forsøgsblandingen er formuleret i et tæt samarbejde med Vestjyllands Andel og seniorforsker Peter Theil, Aarhus Universitet, der forsker i søers fysiologi og ernæring. Forsøgsblandingerne sammenlignes med bedrifternes egne foderblandinger.

Det betyder, at der afprøves en reduktion i fordøjeligt protein på 14 og 11 pct. for henholdsvis drægtige og diegivende søer på den ene bedrift og helt op til 18 og 22 pct. for henholdsvis drægtige og diegivende søer på den anden bedrift. Vi afprøver forsøgsblandingerne igennem et helt år for at afdække eventuelle sæsonforskelle i effekten af forsøgs-

blandingerne. På bedrifterne vejer vi søerne ved indsættelse i farefolden og ved fravænning, samtidig med at vi vurderer deres huld visuelt og måler deres rygspæk. I faremarken registrerer personalet, hvor meget de dagligt tildeler den enkelte so, ligesom de noterer antal fødte grise opdelt på levende og dødfødte, evt. til- og fraflyttede samt døde grise i diegivningen. Ved fravænning vejer personalet smågrisene. Efter fravænning følges søernes reproduktion tæt, og alle hændelser som for eksempel løbning, omløbning og udsætning registreres. Et særligt karakteristika ved økologiske produktion er, at søerne har adgang til kløvergræs om sommeren og grovfoder om vinteren. Derfor registrerer vi også, hvor meget grovfoder og hvilken type grovfoder søerne tildeles, ligesom vi løbende bedømmer græsmarkerne for at få et billede af græstilbuddet.

Forventer gevinst På baggrund af det omfattende datamateriale analyserer vi effekten af de nye foderblandinger på søernes huld, kuldresultater og reproduktion. Efterfølgende kombinerer vi resultaterne fra afprøvningen med modelarbejde for at dokumentere den samlede effekt på bedrifternes miljø- og klimaaftryk samt økonomi.

Vores forventning er, at der vil være gevinster for både dyr, miljø, klima og økonomi. Om det holder stik, vil vi forhåbentlig være meget klogere på om ca. halvandet år!

Lone Juul er Ph.d.-studerende, Anne Grete Kongsted er seniorforsker, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet og Anders Kaae er produktionsrådgiver hos Vestjyllands Andel.

For at reducere klimaaftrykket af økologisk griseproduktion er det afgørende, at der også er fokus på at reducere det samlede foderforbrug. Hos den ene afprøvningsvært, der er tidligere konventionel producent, er fodertrugene fra de indendørs farestier genbrugt i marken. På trods af at de ikke er lukkede, oplever de meget få problemer med måger og andre fugle, der ellers kan udgøre et stort problem i forhold til foderspild i frilandsbesætninger. Foto: AG Kongsted.

EFFORT projektet Projektet Value added through resource efficient organic pig production (EFFORT) er et samarbejdsprojekt mellem Institut for Husdyrvidenskab og Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet samt Vestjyllands Andel, Friland A/S og Udviklingscenter for Husdyr på Friland.

Formålet er at undersøge økologiske svins energi- og proteinbehov og på det grundlag udvikle foderblandinger og fodringsstrategier, som er tilpasset den økologiske produktionsform. Projektet, der har modtaget en bevilling fra Innovationsfonden, løber i perioden fra 1/4-2016 til 30/6-2020.

MARK & STALD

11. januar 2019 nr. 640

ØKOLOGISK LANDBRUG

21

I projektet BitterSund er sortimentet af grønsager med bitter og stærk smag blevet udviklet for at forbedre sundheden og for at få et mere spændende sortiment af forskelligt smagende grønsager. Arkivfoto: Maja Eline Petersen

Vejledning til dyrkning af bitre grønsager på vej Projektet BitterSund nærmer sig sin afslutning. Der er udviklet opskrifter til store og små husholdninger, og gartnerier og landmænd, der vil dyrke de sunde grønsager, kan se frem til en kommende DCA-rapport om dyrkningsmetoder GRØNSAGER

AF IRENE BRANDT - Bitterheden af grønsager påvirkes af, hvor meget N og S planterne gødes med, af sortsvalget og af plantens alder. Det viste resultaterne af projektet MaxVeg, som var forløber for BitterSund, fortalte lektor Hanne Lakkenborg Kristensen fra Institut for Fødevarer - Planter, Fødevarer og Bæredygtighed på temadagen om Jordbrugets plantegenetiske ressourcer.

MaxVeg viste også en tendens til, at 500 gram grove grønsager pr. dag i 12 uger havde en positiv effekt på vægttab og fysiologiske indikatorer

på livsstilsrelaterede sygdomme, primært diabetes 2 og hjertekarsygdomme.

I BitterSund har en række samarbejdspartnere - blandt andre Økologisk Landsforening, Aarhus Universitet, Aarstiderne, Månsson Øko og Regionshospitalet i Randers - arbejdet med at udvikle et sortiment af grønsager med bitter og stærk smag med henblik på forbedret sundhed og flere smagsoplevelser.

Målet har også været at få forbrugerne til at spise de grove og bitre grønsager – ved at øge anvendeligheden af de bitre kål og rodfrugter gennem udvikling af retter og opskrifter.

Derudover er stabiliteten af sorters bitre og stærke smag ved dyrkning forskellige steder i Danmark blevet undersøgt.

Smagen varierer Hanne Lakkenborg Kristensen har undersøgt dyrkningen af spidskål, rødkål, blomkål, savoykål, rosenkål, majroe, patinak, persillerod, hvidkål, grønkål, gulerod, selleri og rødbede.

- Erfaringerne fra vores forsøg viser, at smagen varierer fra år til år på gruns af skiftende vejrforhold. Valget

En sort på bordet, er en sort bevaret Svend Erik Nielsen har været vidt omkring på biblioteker, frødatabaser og frøkataloger på jagt efter beskrivelser af de gamle grønsagssorter.

Det er der kommet en bog ud af

På temadagen om Jordbrugets plantegenetiske ressourcer præsenterede Svend Erik Nielsen fra Frøsamlerne sit imponerende værk: De gamle sorter af vore køkkenurter. I bogen beskriver han urternes hidtorie fra tiden før 1950, hvor konsolideringen af den internationale frøhandel medførte multinationale opkøb af skandi-

naviske frøfirmaer, hvorefter mange sorter endte med at forsvinde fra hylderne i frøfirmaerne. ”En sort på bordet, er en sort bevaret. De gamle sorter af køkkenurter bliver ikke vedligeholdt og bevaret blot ved at blive opbevaret i en genbank. De skal ud i dyrkning og op i gryderne. Det er med grønsager, som med musik. De skal ’klinge’ i den virkelige verden og ikke ligge hengemt på hylderne i et genbibliotek! Frøene skal bevæge sig fra ex situ til in situ over on the farm til on the table,” skriver Svend Erik Nielsen i indledningen til bogen. Når han ikke samler på og skriver om urtefrø, er han organist i Silkeborg. ib@okologi.dk

af sort og dyrkningslokalitet har også betydning for smagesudviklingen i grønsagerne. Og savoykål, spidskål og pastinak er mest følsomme over for disse variationer, når det handler om udviklingen af bitterstoffer i grønsagerne, sagde Hanne Lakkenborg Kristensen.

Vilde med palme- og grønkål Aarstiderne lagde i ugerne 37-40 2018 bitre og stærkt smagende grønsager i Pionerkassen. De kunder, der købte kassen, blev bedt om at udfylde et spørgeskema om deres oplevelser med grønsagerne i kassen.

Ud fra besvarelserne konkluderer Aarstiderne, at kunderne umiddelbart synes bedst om palmekål og grønkål, som begge får høj score for velsmag, og mindst om ræddike og majroe, som får lav score for velsmag. Når kunderne vurderer bitterheden af de forskellige grønsager, giver de højst score til Wasabina, ræddike og majroe, imens grønkål og kinesisk broccoli får lav score i forhold til bitterhed og opleves altså mindst bitre.

Kunderne vurderer også deres tilberedningsvanskeligheder med de

forskellige grønsager fra Pionerkassen, og her finder de størst udfordringer ved at tilberede Wasabina og majroe, imens det er mindre svært at bruge palmekål, grønkål og kinesisk broccoli.

På denne baggrund lyder den endelige konklussion på forløbet med de bitre og stærktsmagende grønsager således: ”I denne undersøgelse ses et mønster, hvor nogle bitre og stærkt smagende grønsager ikke smager kunderne, mens andre bitre og stærkt smagende grøntsager findes meget velsmagende. Dette kan tænkes at være på grund af det forskellige indhold af bitterstoffer i de forskellige grønsager, hvor nogle bitterstoffer fører til velsmag og nydelse og andre det modsatte. Tilberedningsvanskeligheder kan tænkes at hænge tæt sammen med spisevaner og kendskab/hyppig brug (eller mangel på samme) i forhold til den enkelte grønsag. Her vil en udvidelse af grønsagsuniverset givetvis kunne afhjælpe manglende indtag, smag for eller lyst/kunnen til at tilberede ’nye’ grønsager.”

BitterSund Formålet med BitterSund er at øge befolkningens sundhed via øget forbrug af sunde og bitre kål og rodfrugter hos to brugersegmenter: private, raske kunder og offentlige, syge brugere.

Målene er at: ►►Udvikle et sortiment af grønsager med bitter og stærk smag med henblik på forbedret sundhed og flere smagsoplevelser. ►►Få forbrugerne til at spise de grove og bitre grønsager – ved at øge anvendeligheden af de bitre kål og rodfrugter gennem udvikling af retter og opskrifter. ►►Vurdere de samfundsmæssige konsekvenser ved større indtag af grove grønsager. ►►Undersøge stabiliteten af sorters bitre og stærke smag ved dyrkning forskellige steder i Danmark.

Med bogen ’De gamle sorter af vore køkkenurter’, har Svend Erik Nielsen skrevet et imponerende værk om de skandinaviske køkkenurters historie frem til 1950. Foto: Irene Brandt

22

ØKOLOGISK LANDBRUG

NATURKLUMMEN

11. januar 2019 nr. 640

Naturklummen er et fast indslag i avisen, hvor natur og biodiversitet i økologien og det øvrige landbrug tages under kærlig behandling. Naturpolitik, -tilskudsregler og -forskning er nogle af de områder, som vil blive belyst i naturklummen. Julie Rohde arbejder med naturprojekter hos Økologisk Landsforening.

Skovlandbrug – hvad er det?

Klimaet stikker af, og naturen lider - There is always a well-known solution to every human problem - neat, plausible, and wrong, H. L. Mencken, 1917 Martin Wolfe er en af de fremmeste praktikere af agroforestry eller skovlandbrug i verden. Han bruger ovenstående citat om den måde, hvorpå vi mennesker håndterer klodens udfordringer med klimaforandringer og tab af biodiversitet.

Den danske landbrugsdrift har været igennem en enorm intensivering i løbet af det seneste århundrede.

Hegn og markskel er sløjfet, og markerne er vokset. Real Danias Collective Impact-gruppe fik i 2016 gennemført en undersøgelse af udviklingen i markstørrelser, markveje og småbiotoper i perioden 1954 til 2015, som viste en enorm forandring i den måde, hvorpå vi forvalter landbrugsarealet. Ikke blot gav undersøgelsen overblik over fortidens synder, den gjorde det også klart, at vi stadig ændrer landskabet til det værre - set med klima- og naturbril-

ler. Eksempelvis er markstørrelser på JB-4 jord i gennemsnit vokset med 48 pct. i perioden 1995-2015 som følge af nedlægning af skel, levende hegn og markveje – alle elementer, der er vigtige for vilde planter og dyr i agerlandet. Når det nu går op for os, hvor slemt det står til med både klimaet og biodiversiteten, er Martin Wolfes budskab altså, at vi skal øve os i at se helheden og arbejde med den, frem for at tackle problemerne enkeltvis.

- Vi bliver nødt til at acceptere problemernes kompleksitet og se på dem fra en mere holistisk vinkel, hvor løsningerne findes i samarbejdet mellem discipliner og i de biologiske processer, som vi allerede kender, forklarer han.

De store markflader byder ikke på gode levesteder eller føde for en varieret natur, og forskningen viser tydeligt, at vi står i en biodiversitetskrise. Klimaet vinder heller ikke noget ved udviklingen med færre træer og flerårige planter, flere enårige afgrøder og mere jordbear-

bejdning, men der findes faktisk en løsning som har potentiale til at gøre landmanden til frontløber inden for både natur og klima samtidig med, at der skabes en sund og robust økonomi.

Skovlandbrug Historisk set har der generelt været træer i landbruget, også i Danmark, men de er udfaset i takt med landbrugets intensivering. Det giver god mening at reintroducere træerne i markfladen, for skovlandbruget har store fordele og mange positive effekter. Klima- og naturfordelene kan du læse om herunder, men derudover stabiliserer træer jorden, mindsker jorderosion og øger jordens vandkapacitet samtidig med, at de skaber en bedre næringsstofcyklus. De bidrager med læ og skygge for både afgrøder og dyr, hvilket bl.a. mindsker risikoen for varmestress hos malkekvæg, som vi så eksempler på i sommeren 2018.

Træerne muliggør desuden et tredimensionelt landbrugssystem med

en højere fotosyntese og produktion, hvilket giver en større økonomisk robusthed.

Kulstofopbygning Kulstofopbygningen er højere i et skovlandbrug end i et landbrugssystem uden træer. Træerne omdanner via fotosyntesen CO2 fra atmosfæren til ilt, som frigives, og kulstof, som opbygges i træernes vedmasse og i jorden omkring træet. Herved hjælper træerne med at reducere indholdet af CO2 i atmosfæren. Med træer skaber man desuden et landbrugssystem med en højere modstandskraft over for klimaændringer og ekstreme vejrforhold, både fordi træerne holder på jord, vand og næringsstoffer og skaber læ, men også økonomisk, fordi man spreder sin indtægt ud på flere kilder og dermed er mindre sårbar.

Naturværdi i skovlandbruget Alternativerne til træbeplantningerne i et skovlandbrug er typisk den

Skovlandbrug, agerskovbrug, trælandbrug eller agroforestry? Kært barn har mange, og til tider måske forvirrende eller direkte misvisende navne. Men grundlæggende er det et landbrugssystem, hvor vedplanter indgår og dyrkes i samspil med enten afgrøder eller husdyr, og hvor der er en økologisk og økonomisk interaktionen imellem de forskellige elementer i systemet: ►►På markniveau, hvor træer og anden landbrugsproduktion praktiseres side om side. ►►På gårdniveau, hvor træer giver foder, tømmer, mad, læ eller indkomst ved salg. ►►På landskabsniveau, hvor træer og øvrig produktion sammen bidrager med økosystemtjenester.

samme omdriftsjord, som omgiver træerne. Naturværdien af omdriftsjord er relativt lav, da gentagne jordbearbejdninger forhindrer artspopulationer at indfinde sig permanent på arealerne, og fordi fjernelse af plantediversitet i form af ukrudtsbehandling også har en negativ effekt på diversiteten og massen af dyr.

Tilføjelsen af træer i markfladen har således en positiv indflydelse på biodiversiteten, simpelthen fordi træerne udvider det økologiske rum.

Vejen til mere miljø- og klimavenlige øko-grise Inden for økologisk svineproduktion tilstræber man, at opdrætsmetoder og staldforhold imødeser grisenes udviklingsmæssige, fysiologiske og adfærdsmæssige behov. På én og samme tid arbejder det økologiske landbrug på at reducere miljø- og klimabelastningen Inden for økologisk svineproduktion tilstræber man, at opdrætsmetoder og staldforhold imødeser grisenes udviklingsmæssige, fysiologiske og adfærdsmæssige behov. På én og samme tid arbejder det økologiske landbrug på at reducere miljø- og klimabelastningen.

Det netop afsluttede Organic RDD2projekt pECOSYSTEM har i samarbejde med økologiske svineproducenter undersøgt, hvordan dyrevelfærden kan forbedres, samtidig med at miljø- og klimabelastningen reduceres.

Klima, miljø og dyrevelfærd I et forsøg med søer og pattegrise i græsfolde har pECOSYSTEM sat to

rækker med poppeltræer. Målinger viste, at poppeltræerne kunne reducere det samlede klimaftryk med 10-20 % i forhold til nuværende praksis med rene græswrealer. Træernes dybe rodnet opsamler mange næringsstoffer i det tidlige forår, hvor en stor del af de næringsstoffer, der er afsat i løbet af vinteren, har bevæget sig fra de øvre til de nedre jordlag.

Adfærdsstudier i projektet viste, at søerne foretrækker et areal med træer frem for et areal med ren græs, når de hviler sig uden for hytten. Træerne bidrager til et mere naturligt og stimuli-rigt nærmiljø, hvor grisene i langt højere grad har mulighed for at temperaturregulere, f.eks. ved at søge skygge og hvile på den ofte kølige ’skovbund’ mellem træerne. pECOSYSTEM anbefaler at placere soens hytte i umiddelbar nærhed af eller i mellem træerne. På den måde reduceres temperaturen inde i hytten på de varme dage, hvilket er med til at forbedre velfærden for søerne, som primært opholder sig i hytten den første tid efter, at de har født.

Behov for nytænkning

Tidligt i projektets forløb stod det klart, at der blandt de økologiske svineproducenter er et stort ønske om at nytænke de eksisterende løbegårde, hvor der ofte er udfordringer med hygiejne og dermed risiko for ammoniaktab. pECOSYSTEM iværksatte en række udviklingsaktiviteter med berigelse af løbegårdene, herunder etablering af rodekummer. Erfaringerne herfra viser, at store rodekummer med et attraktivt rodemateriale, som eksempelvis pile- eller lyngflis, flittigt bruges af slagtesvinene til både rode- og hvileadfærd.

Adfærdsobservationer viste, at mellem 64-99 % af grisene besøgte rodekummen hver dag.

Klimatrykket er ens Modelberegninger i projektet viser, at klimaaftrykket, udtrykt som kg CO2 ækvivalenter per kg produceret levende vægt, for et økologisk slagtesvin er tilsvarende klimaaftrykket for et konventionelt slagtesvin.

En reduktion i foderforbruget er helt afgørende i forhold til at reducere klimabelastningen. Især er det vigtigt at forbedre foderudnyttelsen i slagtesvineperioden.

Foder til slagtesvin udgør ca. 65 %

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Af Helene Uller-Kristensen, Kommunikation, ICROFS af det samlede foderforbrug; tilsvarende er ca. 73 % af klimaaftrykket knyttet til slagtesvineproduktionen.

Jo bedre foderudnyttelse grisene får, desto lavere er klimapåvirkningen, da grisen æder mindre foder for at vokse 1 kilo.

øge den økonomiske værdi af høstet træbiomasse på bedrifter, hvor der er plantet træer i svinefoldene.

Optimering af systemerne Der er et stort potentiale i at anvende træer i svinefolde, men der er behov for mere viden om, hvordan foldene skal indrettes for at maksimere effekten. Endelig er det vigtigt med en samtidig indsats i forhold til at reducere foderforbruget, især forbruget af foderprotein.

Fremtidige forsknings- og udviklingsaktiviteter skal bidrage til, at de nye koncepter bliver endnu mere attraktive for de økologiske svineproducenter; eksempelvis er det vigtigt at undersøge mulighederne for at

Projektet var ledet af Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, og med deltagelse af Udviklingscenter for Husdyr på Friland, Økologisk Landsforening, SEGES og to økologiske svineproducenter. pECOSYSTEM var en del af Organic RDD 2-programmet, som kordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

Læs mere på projektets hjemmeside: http://agro.au.dk/forskning/ projekter/pecosystem/

MARK & STALD

11. januar 2019 nr. 640

ØKOLOGISK LANDBRUG

23

Fokusplaner understøtter naturpleje Seges-projektet Fra viden til virkning - bedre naturpleje i landbruget markerede projektets afslutning med en konference, hvor naturfolk og landmænd tegnede et billede af naturplejen i dag og kom med konkrete bud på forbedringer

FOKUSPLAN HALEN, FANØ

AF IRENE BRANDT

- I dag ser jeg på mængden af blomster på de arealer, mine kreaturer afgræsser. Det gjorde jeg ikke før, da tænkte jeg bare på, at jeg skulle have tilskud til arealerne og foder til dyrene; men nu har jeg fokus på blomster og insekter på arealerne.

Så projektet har været vigtigt for mig, fortalte Michael Baun, da Seges var vært ved seminaret om projektet Fra viden til virkning - bedre naturpleje i landbruget.

Michael Baun, der er dyreholder på Fanø, har sammen med syv andre dyreholdere deltaget i projektet, hvor naturfolk fra Seges har hjulpet med at udarbejde fokusplaner for de arealer, der er blevet afgræsset hos projektets deltagere.

Viden, planer og rådgivning Projektet har haft tre formål. Dels at give lodsejere og dyreholdere, der plejer værdifuld natur, mere viden om de særlige dyre- og plantearter, der er på deres arealer; dels at udarbejde konkrete fokusplaner for otte områder med høj naturværdi; og dels at udvikle et værktøj til mere fokuseret rådgivning – og se om det virker.

- Det er landmændene, der forvalter nogle af de mest værdifulde naturarealer. Men skal landmændene gøre en forskel inden for naturplejen, skal de vide, hvad de gør, for gør vi det ikke ordentligt, så er spillet tabt, sagde Heidi Buur Holbeck fra Seges.

Hun har sammen med sine kollegaer, Anne Erland Eskildsen og Andrea Oddershede, haft opgaven med at udvikle fokusplaner for de otte udvalgte områder i projektet sammen med landmændene og kommunale naturmedarbejdere.

Komplekse problemstillinger Heidi Buur Holbeck fortalte også, at projektet har afdækket en række komplekse problemstillinger i naturplejen, som hun anbefaler, at der tages skridt til at afhjælpe.

- Der er konflikt mellem kødproduktion, naturmål og tilskudene til naturplejen. Derfor er der behov for en bedre planlægning for de enkelte arealer med hensyn til antallet af dyr, og der skal være mulighed for at lave individuelle løsninger, som tilgodeser den natur, der skal plejes, på

MAR 2018

NATURPLEJE FOTOGRAF: ANNE ERLAND ESKILDSEN

Lokalitet

HNV score

Areal

Naturtyper

Særlige arter

Låenhus (Mariager Fjord)

5-11

77 ha

Kalkoverdrev, surt overdrev, tør hede, enebærkrat, kildevæld, strandeng og tidvis våd eng, samt skovnaturtyper.

Kødfarvet gøgeurt, hjertegræs, blåhat-jordbi, markfirben, gul engmyre og guldhale.

Lindenborg Ådal

5-9

77 ha

Tør hede, surt overdrev, kalkoverdrev, kildevæld, stilkegekrat og rigkær.

Lyngvikke, hjertegræs, dukatsommerfugl, knoldet mjødurt, rødrygget tornskade, foranderlig blåfugl.

Hudevad Kær

5-10

6 ha

Rigkær, ekstremrigkær og kildevæld.

Glinsende kærmos, vibefedt, sump-hullæbe, engtroldurt, syv arter af orkideer, isblåfugl.

Arreskov Sø

5-10

60 ha

Rigkær og kalkoverdrev, samt aske- og ellesump og egeblandskov.

Sump-hullæbe, vibefedt, leverurt, eng-ensian, engperlemorsommerfugl, markskarnbasse.

Halen, Fanø

8-11

180 ha

Strandeng, grænsende op til grå/ grøn klit.

Tætblomstret hindeknæ, djævelsbid, spættet bredpande, klitperlemorssommerfugl, strandrødtop, klyde.

Stilde å

5-8

40 ha

Surt overdrev, rigkær og fersk eng.

Engblomme, djævelsbid, hjertegræs, maj-gøgeurt, engkøllesværmer, brunlig perlemorssommerfugl.

Tibirke Bakker

8-10

70 ha

Hede og overdrev.

Foranderlig blåfugl, pimpinellekøllesværmer, dukatsommerfugl, lille køllesværmer, djævelsbid, liden klokke.

Odderdams Enge

8-10

25 ha

Fersk eng, mose, sø og overdrev.

Engperlemorssommerfugl, rødrygget tornskade, almindelig mjødurt, maj-gøgeurt, tormentil.

AREALER BESIGTIGET DEN 20. JUN I 2017

AKTØRER Arealets navn Lodsejere Dyreholder Kommune Naturstyrelsen Rådgiver SEGES

Halen, Fanø Arealerne er ejet af 4 private lodsejere Michael Baun Mette Kirkebjerg Due og Mette S. Rasmussen (Esbjerg kommune) Kim og Stig Anne Ravnshøj (SAGRO).

Anne Eskildsen & Heidi Holbeck.

Har udarbejdet fokusplanerne med indspil fra ovenstående aktører.

SEGES | Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.| Anlæg & Miljø | Agro Food Park 15 | DK 8200 Aarhus N | seges.dk

For hvert af de otte områder er der udarbejdet fokusplaner for plejen af de naturelementer, som er specifikke for de respektive arealer. Herover ses forsiden af fokusplanen for Halen på Fanø, som Michael Bauns dyr plejer, og en liste over de otter arealer, som har deltaget i projektet. Læs mere og se alle Fokusplaner her: www.landbrugsinfo.dk

de enkelte arealer, sagde Heidi Buur Holbeck.

Hun nævnte kravet om sommergræsning som ét af de krav, der er i direkte modstrid med naturplejens formål, da de færreste urter kan overleve, hvis de konsekvent bliver nedbidt, så de aldrig når hverken at blomstre eller sætte frø.

Projektet har også vist, at landmændene, som har dyrene, der laver naturplejen, ofte er usikre omkring reglerne for udegående dyr om vinteren.

- De er også bekymrede for deres egen sikkerhed ved øremærkning på de ekstensive arealer, sagde Heidi Buur Holbeck.

Derudover oplever dyreholderne, at jagtinteresser kan komme på tværs af den optimale indsats, at det kan være svært at styre opvækst af uønskede arter, og at forbud mod helårsafgræsning er en barriere for den optimale naturpleje.

Fokusplan giver overblik I projektet er der udarbejdet en individuel fokusplan for hvert enkelt naturareal. Planen beskriver arealet - hvilken naturtype er der tale om, hvilke særlige arter vokser og lever på arealet, en beskrivelse af den nuværende plejeindsats samt en vurdering af, om nogle tiltag med fordel kan ændres til gavn for de særlige arter, der ønskes tilgodeset på arealet.

- Fokusplanerne giver landmændene overblik over, hvad der går godt, og hvad der kan gøres bedre.

De får viden om de særlige arter, de skal passe på, og de bliver opmærksomme på, hvad de skal have fokus på, når de skal beskytte disse arter, sagde Heidi Buur Holbeck. Hun tilføjede: - Hvis de politisk opstillede mål for biodiversitet skal nås, så er det nødvendigt med en mere fokuseret og målrettet indsats på naturplejeområdet. På andre områder får landmænd gratis rådgivning, hvis man politisk ønsker at fremme en bestemt adfærd inden for landbruget.

Vi foreslår, at landmænd, der har dyr, der plejer natur, også kan få gratis rådgivning. Det gælder trods alt det danske natur-guld.

Nej tak til uvidenhed bag krav Anders Horsten fra Mariagerfjord Kommune, Natur, supplerede med kommunale erfaringer fra plejen af den beskyttede natur.

- Det handler om formidling. Og så handler det om, at der er behov for mere viden på alle niveauer, sagde Anders Horsten.

Hans udgangspunkt er, at der i dag sjældent er tilstrækkelig evidensbaseret viden om biodiversitet inden for naturpleje.

- Der er behov for mere viden på alle niveauer: lodsejerne, konsulenterne, forvalterne. I Mariagerfjord

Kommune har vi især fokus på lodsejerinformationen; men det kræver mange ressourcer, sagde Anders Horsten.

I Mariagerfjord Kommune har området Låenhus deltaget i projektet, men Anders Horsten nævnte et andet eksempel på et godt samarbejde mellem kommunen og lodsejeren.

I 2017 fik Poul Martin Petersen fra Hem 15. Juni Fondens Naturpris. for sin pleje af Enhøj. I motiveringen for uddelingen af prisen står der blandt andet: ”Poul Martin ejer et af tre steder i Danmark, hvor man med sikkerhed ved, at den uhyre sjældne orkidé hvid sækspore vokser. (...)

Poul Martin Petersen får naturprisen, fordi han i høj grad har medvirket til netop at sikre de rette forhold for hvid sækspore. Under kyndig vejledning fra og i tæt samarbejde med biologer i Mariagerfjord Kommune sikres nu helårsgræsning med heste, der ikke tilskudsfodres.

I blomstringssæsonen hegnes området med den mest sårbare flora fra, så hvid sækspore sammen med blandt andet guldblomme, plettet kongepen og skov-gøgelilje får lov at blomstre. Naturplejen omfatter også behovsbestemt rydning af opvækst, ligesom eventuelt overskud af vissent græs afbrændes.”

- Poul Martin Petersen er stolt af sin hvid sækspore, og i vores kom-

mune vil vi gerne vende bøtten og komme i dialog med alle lodsejere og dyreholdere, der ejer eller passer værdifuld natur, sagde Anders Horsten.

Et af fokusområderne i Mariager Fjord er at skabe større sammenhængende arealer, så dyrene kan græsse hele året, uden at arealerne bides helt ned om sommeren.

- Men det er svært at finde fonde eller andre, der vil skyde penge i opkøb af arealer, som kan blive til store sammenhængende naturarealer, sagde Anders Horsten.

Han fremhævede behovet for, at landbrugsrådgivningsselskaberne sikrer, at der er rådgivere med kendskab til naturpleje.

- De fleste steder er det jo rådgiveren fra landbrugsrådgivningen, der spørges til råds; men det er dyrt for landmanden, så det er sjældent, at det sker. I kommunerne ved vi heller ikke nok om insekter, for i forvaltningerne har vi traditionelt brugt plantevæksten som indikator for naturtypen, sagde Anders Horsten.

Han sluttede af med en kraftig opfordring til Naturstyrelsen: - Vi støder ofte på aftaler om naturpleje, som er i direkte modstrid med den viden, vi har om, hvordan man tilgodeser den mest værdifulde natur. Krav om jævn afgræsning af hele arealet i sommerhalvåret er i direkte modstrid med det behov, de værdifulde arealer har.

24

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

11. januar 2019 nr. 640

Råhandel er en ny salgskanal for landets små producenter Online-platformen Råhandel vil øge mangfoldigheden af fødevarer fra små producenter ved at opbygge tætte relationer mellem dem og kunderne LOKALE VARER AF JAKOB BRANDT

Efter et længere tilløb er 2019 udset som året, hvor Råhandel for alvor skal ud over rampen, oplyser stifter og medindehaver Solveig Felbo.

Hun stiftede Råhandel som en start-up-virksomhed på Københavns Universitet helt tilbage i 2016. I dag har selskabet fire andelshavere. En af dem er Christian Coff, docent på Professionshøjskolen Absalon i fødevareetik og fødevareproduktion, en anden er kokken Anders Hermann Jensen, og når yderligere to forhåbentlig bliver indlemmet i løbet af januar, har selskabet ifølge Solveig Felbo fået sat et stærkt hold med de helt rigtige kompetencer til at hjælpe producenterne til et større salg.

Råhandel har ikke en helt klar definition på, hvad en lille producent er.

- Men vi plejer at sige, at vores leverandører maksimalt må have ti ansatte, og vi er meget strikse med, at producenterne skal være direkte involveret i produktionen eller udvikling af opskrifterne bag produkterne, siger Solveig Felbo.

Vi tager de tidskrævende opgaver Den 27-årige iværksætter oplever, at alt for mange små fødevareproducenter ofte bruger uforholdsmæssigt megen tid på administrative opgaver og logistiske udfordringer i stedet for

at koncentrere kræfterne om det, de er bedst til og brænder mest for. At producere gode fødevarer.

Derfor tilbyder Råhandel at overtage flere af de tidskrævende opgaver, som kan gøre livet surt for de mindste fødevarevirksomheder med kun en enkelt eller et par ansatte.

Med Råhandel som bindeled kan producenterne nøjes med at aflevere deres varer på et fast opsamlingssted, hvor de bliver samlet og kørt ud til kunderne. ’Vi lader producenterne og restauratørerne fokusere på deres samarbejde og håndværk ved at samle bestilling, betaling og levering på vores online-markedsplads’, skriver Råhandel på sin hjemmeside.

- Det, der betyder noget for os, er at skabe gode relationer mellem producenten og de kokke og andre indkøbere, som handler med dem, så de ved, hvor varerne kommer fra, og hvordan de bliver produceret, siger Solveig Felbo.

► Sælger kun til virksomheder ► For producenterne er det gratis at handle via Råhandel, som indtil videre har et opsamlingssted i Roskilde og et i København. ► Online-platformen har 34 producenter med varer til salg og yderligere 34 under oprettelse. Hovedparten er økologiske.

En dum fejl gav en sløv start - Selv om anpartsselskabet allerede har aflagt to årsregnskaber, var det først i sidste halvdel af 2018, at der for alvor begyndte at komme aktivitet på markedspladsen, der har det som et erklæret mål at sætte nye standarder for gennemsigtighed for handel med fødevarer.

- Det har været meget hårdere at få gang i salget, end jeg troede, men siden sommeren er salget vokset, siger Solveig Felbo.

Råhandel får dækket en del af sine omkostninger ved, at køberne betaler et markedsgebyr.

- Ambitionen er at blive et nationalt koncept, men lige nu er det os, der træder lidt på bremsen. Nu skal vi lige først høste lidt flere erfaringer, før vi spreder konceptet til andre dele af landet, siger Solveig Felbo, som begik en dum fejl i begyndelsen ved at gå på jagt efter småproducenter og tilbyde deres varer til kokkene i stedet for først at spørge kokkene om, hvad de gerne vil have. Det gør Råhandel i dag.

Det er en genial kombination Lars Olsen fra cider- og ølproducenten Olsens ved Lejre er en af de producenter, som allerede benytter Råhandel, og han ser spændende perspektiver i den nye platform.

- Det er en genial kombination af en salgs- og en distributionsordning, som er optimal for de små producenter, og jeg håber, at 2019 bliver deres store gennembrudsår, siger han.

Hidtil har han selv solgt og leveret de fleste varer, men ved at benytte Råhandel sparer han både tid og penge, og får flere indgange til hotel- og restaurationsbranchen, som er særdeles attraktiv for netop en virksomhed med et sortiment som Olsens.

Cider- og ølproducenten Olsens fra Lejre er et af de firmaer, som bruger Råhandel som salgskanal og bindeled til kunder i Københavns-området. Her tester Lars Olsen tv. sidste års ciderproduktion sammen med butiksbestyrer Denny Vangsted fra Omegn & Venner i Torvehallerne og daglig leder og medejer af Råhandel Solveig Felbo. Foto: Råhandel

Billeder spiller en altafgørende rolle, når landmænd skal i kontakt med kunder på medier som Facebook og Instagram. Gode billeder vel at mærke. Foto: Birgitte Jørgensen

Gode billeder baner vej til dine kunder 20 økologer med lokalt salg har netop været på fotokursus med Økologisk Landsforening, og �lere kurser om lokalt salg følger i det nye år.

DIREKTE SALG

AF KAREN MUNK NIELSEN

Der blev taget billeder til den store guldmedalje af dyr, grøntsager og andre motiver på Økologisk Landsforenings kursus ’Billeder, der sælger’, som 20 økologer med lokalt og direkte salg deltog i for nylig. For et af de gode råd fra underviser Morten Telling, MoxTell Productions, er, at man skal tage mange billeder og eksperimentere løs for at blive mester i kunsten at formidle gennem billeder.

En af de kursister, som gik hjem med ny inspiration, er Johanne Schimming, Hegnsholt Hønseri i Lejre. Hun har gennem mange år markedsført sin virksomhed på sociale medier og er en flittig fotograf. Alligevel meldte hun sig til kurset, som hun har stor ros til overs for. ”Man kan altid blive bedre og lære nyt. F.eks. er jeg nu blevet meget mere opmærksom på farvekombinationer, når jeg tager billeder. Det er viden, jeg kan gå hjem og bruge direkte i hverdagen,” fortæller hun.

Flere kurser om lokalt salg Billeder sætter en stemning, vækker følelser og skaber fortællinger i vores hoveder. Derfor er det ikke lige meget hvilke motiver, farver, beskæringer etc., man vælger at bruge, når man vil i kontakt med kunder på sociale medier. Det kræver viden og øvelse at udnytte mediet fuldt ud.

At formidle denne viden og give praktiske tips og tricks var netop målet med kursusdagene, der blot er en

del af en lang række aktiviteter for producenter med lokal afsætning. ”Når man skal mestre rollen som både landmand og købmand, skal man have mange værktøjer i kassen.

At tage gode billeder er et af dem, det er et håndværk, man skal lære.

Alle har efterhånden en smartphone ved hånden, og det er let at tage billeder i hverdagen, men det kræver planlægning og forberedelse at tage og bruge billeder målrettet, så man når sine kunder med de ønskede budskaber, forklarer chefkonsulent Birgitte Jørgensen,” Økologisk Landsforening.

Hun leder projektet ’Lokal og direkte afsætning – udnyt nye markedsmuligheder gennem viden og kompetenceløft’, der støttet af Fonden for Økologisk Landbrug arrangerer kursusdage og netværksaktiviteter.

Flere kurser Allerede i januar er der nye aktiviteter for økologiske producenter, der vil fylde ny viden i værktøjskassen: ► 22. januar: Fra passion til vækst. Kursus med Jesper Elling, internationalt anerkendt foredragsholder. ► 29. januar: Vælg din kunde med omhu. Workshop med Christian Bøjlund, kok, og Martin Korsholm, salgschef i SPAR. ► 5. februar: Ram din modtager i første hug. Skrivekursus med Line Lundgaard, tekstforfatter med mere end 20 års erfaring fra reklamebranchen.

Der er åbent for tilmeldinger til alle arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside.

MAD & MARKED

11. januar 2019 nr. 640

ØKOLOGISK LANDBRUG

25

Der er stort behov for øget omlægning 10.000 ton brødkorn, 10.000 ton grynhavre, 30.000 ton foderkorn og 50.000 ton grøntsager. Så meget mere skal de danske økologer øge produktionen i de kommende år, hvis de skal dække efterspørgslen efter Ø-mærkede råvarer til fødevarer og foder, viser prognose fra ØL PROGNOSE

AF JAKOB BRANDT Den positive forventninger til de kommende års salgsfremgang fremgår af en stor helsidesannonce, som Økologisk Landsforening (ØL) bringer i flere landbrugsmedier under overskriften: ’Klar besked om omlægningsbehovet’.

Budskabet er baseret på en prognose, som er udarbejdet af Henrik Hindborg, markedschef for detailhandel i ØL. Han har siddet begravet i tal og statistikker i november og december for at udarbejde en troværdig prognose, som beskriver, hvordan produktionen og efterspørgslen vil udvikle sig inden for de forskellige kategorier af fødevarer.

Når det gælder korn, grøntsager, frugt og bær, er billedet det samme.

Der er udsigt til tomme hylder eller hylder med flere importvarer, hvis ikke omlægningen kommer på skinner.

- Om tre år vil der f.eks. være brug for en produktion af økologiske grøntsager, der er 50 procent større end

i dag, for at imødekomme den voksende efterspørgsel, siger Henrik Hindborg.

Salget vokser både ude og hjemme Der er i øjeblikket godt 39.000 hektarer fordelt på 625 landmænd, der netop er lagt om til økologi eller er ved at blive det. ØL har kontaktet landmændene for at undersøge, hvilke økologiske råvarer de forventer at producere, og holdt det op imod den estimerede udvikling i det samlede øko-salg herhjemme samt til eksportmarkeder.

- For at bidrage til balance på det økologiske marked har vi talt med både nye og gamle økologer og haft lommeregneren fremme. På den baggrund kan vi se, at der trods massiv omlægning til økologi i landbruget i de seneste år fortsat er behov for flere, der vil producere økologiske råvarer inden for en række områder, siger Henrik Hindborg.

Mere grøn økologi Han er overbevist om, at de seneste års markante vækst i dagligvarehandlens salg af ikke mindst økologi-

Der risikerer at komme mere udenlandsk økologi i de danske supermarkeder, hvis ikke der bliver sat yderligere skub i omlægningen, fremgår det af en prognose, som Økologisk Landsforening har lavet. Foto: Morten Telling ske grøntsager vil fortsætte.

- Vi er lige nu midt i en omstilling, hvor det økologiske sortiment af frugt og grønt er ved at blive det dominerende sortiment og sætter sig på mangfoldigheden. Danskerne er klar til at købe mere økologisk frugt og grønt end blot basisvarerne, og de dagligvarebutikker, der formår at gå forrest og imødekomme det ønske, vil blive belønnet af forbrugerne, siger Henrik Hindborg.

Behov for større mangfoldighed Økologiske asparges, bønner og kål i mange varianter. Behovet for økologiske specialvarer inden for frugtog grøntområdet vokser, og vil blive endnu større i fremtiden, vurderer Økologisk Landsforening.

- Det er en forudsætning, at der er en betalingsvillighed i markedet, og at detailkæderne aktivt tager et medansvar, hvis det skal lykkes at forløse potentialet. Handlen kan

sammen med avlerne gribe ud efter mulighederne i at arbejde mere på nye produktioner og for en større mangfoldighed af danske grøntsager, frugt og bær, blandt andet gennem forlængelse af sæsonen ved indlagring af varer, frem for at fokusere så meget på tonnagevarerne, siger Lotte Lei, formand for Frugt-, Bær og Grøntudvalget i Økologisk Landsforening.

Udsigt til mangel på svinekød Hvis ikke der allerede nu bliver sat gang i yderligere omlægning, forudser prognosen fra Økologisk Landsforening mangel på økologisk svinekød i 2020. De positive forventninger til salget får dog ikke Friland til at igangsætte ny omlægning lige nu PROGNOSE

AF JAKOB BRANDT Hvis salget af økologiske fødevarer fortsætter med at vokse i det nuværende tempo, viser en ny prognose fra Økologisk Landsforening, at det er nødvendigt at igangsætte yderligere omlægning hos de danske svinebønder, hvis det er ambitionen, at det er danske økologer, som skal tilfredsstille efterspørgslen.

Ifølge en ny prognose fra Økologisk Landsforening er det nu, at de danske landmænd skal tage imod foreningens tilbud om et gratis omlægningstjek og blive skrevet op hos et slagteri, hvis der skal være råvarer nok til at fylde køledisken med økologisk svinekød i de kommende år. Foto: Morten Telling

De optimistiske tal for de kommende års salgsudvikling er udregnet af Henrik Hindborg, chef for i Økologisk Landsforening. Prognosen tager afsæt i den nuværende produktion af økologisk svinekød, som er holdt op mod en fremskrivning af

og de seneste års afsætningsfremgang.

- Allerede i 2020 kommer vi til at mangle 1,5 mio. kg svinekød, så det er faktisk allerede nu, at vi skal i gang med omlægningen, siger Henrik Hindborg.

Hans beregninger tegner et ret entydigt billede, når det gælder svinekød.

- Når vi kigger på svinekødet, er det kun et spørgsmål om, hvornår priserne retter sig op. Jeg tror, at de vil være tilbage på ca. 25 kr. allerede i andet halvår af 2019, men det er for sent at vente så længe med at lave aftaler med de landmænd, som skal sikre tilstrækkelig tilgang af svin, siger Henrik Hindborg.

Friland genkender billedet Henrik Biilmann, direktør for Friland, som slagter hovedparten af de økologiske svin i Danmark, kan godt genkende de tendenser, som prognosen beskriver, men det får ikke det Danish Crown-ejede selskab til at efterlyse nye omlæggere her og nu.

- Vi kan godt genkende det billede, som Henrik Hindborg beskriver, men der er tale om en prognose, og vi vil gerne se, om den holder, før vi sætter gang i yderligere omlægning, siger han.

Efter hans vurdering sker der ikke noget på denne side af sommerferien.

- Der kan ske ting i markedet, som der ikke er taget højde for i prognosen – ikke mindst på de udenlandske markeder, hvor vi afsætter meget af vores økologiske svinekød, siger Friland-direktøren, som er enig i, at der formentlig vil komme en bedre balance på svinekødsmarkedet i løbet af 2019.

Oksekødet er i bedre balance Ifølge ØL-prognosen er der en svag overproduktion på markedet for økologisk fjerkræ og æg, mens markedet for økologisk oksekød er nogenlunde i balance, men ifølge Friland er forsyningssituationen domineret af store sæsonudsving.

- Udbuddet af oksekød er desuden stadig påvirket af sidste års tørke, og jeg er usikker på, hvordan det vil påvirke markedet, siger Henrik Biilmann.

Det er stadig hakket kød fra udsatte malkekøer, som fylder langt mest i salgsstatistikken, men ifølge Henrik Hindborg ligger der et stort potentiale for de økologiske kødproducenter i at udvikle en større mangfoldighed af udskæringer.

■ Læs mere om omlægningsbehovet på https://nyheder.okologi.dk/

26

ØKOLOGISK LANDBRUG

11. januar 2019 nr. 640

► ANNONCER

 TID & STED

Økologiske råvarer sælges til konkurrencedygtige priser!

Hvede, Havre, Byg, Raps, Ærter Forhør nærmere om priser og vilkår

Pecus International A/S www.pecus.dk HC Hansen Tel: 7734 8312 / 2046 2510

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM ØKOLOGI Nutrifair 2019 Kom på NutriFair – fagmessen for husdyrproducenter, besøg Økologisk Landsforening på stand A-1178 og få mere viden om mobile produktioner, klimahandlingsplaner, generationsskifter og omlægning til økologi!

Tid: 16. januar kl. 9:00 - 17. januar kl. 17:00 Sted: MESSE C, Vestre Ringvej 101, 7000 Fredericia Arrangør: Økologisk Landsforening og MESSE C Opstartsmøde og workshop: Transponderfodring af søer på friland Kom og hør om elektronisk sofodring (ESF) med transponder til udendørs sohold og vær med i udviklingen af velfungerende ESF løsninger, som giver mindre arbejde, bedre huldstyring, lavere foderforbrug, bedre økonomi og lavere miljøbelastning.

Spørgsmål vedr. arrangementet mailes til Lars Lambertsen, ll@okologi.dk Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig senest den 14. januar kl 12.00 Tid: 17. januar kl. 9:00 - 12:00 Sted: MESSE C, Vestre Ringvej 101, 7000 Fredericia Arrangør: Økologisk Landsforening ØRD Next Step i Halkær Få inspiration til de næste skridt for dig og dit landbrug. ØkologiRådgivning Danmarks rådgivere m.fl. serverer ny viden om robuste afgrødesystemer, den økologiske maskinpark, fremtidens økologiske fodermidler, nye afgræsningsmetoder, udvikling og tendenser i fremtidens fødevareproduktion og meget mere.

Tid: 17. januar kl. 9:30-15:30 Sted: Halkær Kro & Kulturhus, Halkærvej 59, 9240 Nibe Arrangør: ØkologiRådgivning Danmark Kursus: Fra passion til vækst Fyld rygsækken med brugbar viden og redskaber til at skabe vækst i dit salg, når en af verdens førende eksperter på området. Du får mulighed for at arbejde med nogle af de redskaber, du bliver præsenteret for, i udviklingen af din kerneforretning. Når dagen er omme, har du en større forståelse af, hvilke krav, det at arbejde målrettet med vækst, stiller til dig som indehaver.

Der er et begrænset antal pladser, som tildeles efter 'først til mølle' princippet. Tilmelding er bindende.

Sidste frist for tilmelding er 15. januar.

Spørgsmål vedr. arrangementet mailes til Sofie Nyboe Andersen, sna@okologi.dk

Under Tid & sted bringes oplysninger om relevante arrangementer, redaktionen gøres opmærksom på i god tid inden aflevering til trykkeriet. Er der plads, er der en god sansynlighed for, at oplysningerne kommer med.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Økoskilte i smedejern

Lilje udhængsskilt med metal Ø-mærke

Krummelure udhængsskilt med metal Ø-mærke Mini udhængsskilt med metal Ø-mærke

ØKOLOGISK LANDBRUG

Næste nummer Udkommer 1. feb.

1. mar.

29. mar.

3. maj 31. maj 28. juni

Annoncedeadline 22. jan.

19. feb.

19. mar.

23. apr.

21. maj 18. juni

Se oplysninger om annoncering på

www.okologisk.nu

Nr. 641 642 643 644 645 646

Gadeskilt med metal Ø-mærke

89 49 59 21 surrow.dk

ØKOKATALOGET Din genvej til produkter godkendt til økologisk brug Økokataloget er til for dig, som ønsker nemt at kunne finde frem til produkter, der er godkendt til økologisk planteproduktion.

Her findes gødninger, jordforbedringsmidler og plantebeskyttelse som er tilgængelige for økologer samlet på et sted. Hjemmesiden er primært rettet mod jordbrugeren, men også til gavn for leverandører.

www.økokataloget.dk På denne hjemmeside vil du finde links samt opdaterede lister over gødninger, jordforbedringsmidler, plantebeskyttelse, herunder basisstoffer, samt frø og vegetativt materiale der må anvendes i økologisk produktion.

Tid: 22. januar kl. 9:30-15:15 Sted: Nyborg Destilleri, Holmens Boulevard 11, 5800 Nyborg Arrangør: Økologisk Landsforening Workshop: Vælg din kunde med omhu På denne workshop kan du blive klogere på de mange forskellige afsætningsmuligheder, der findes inden for foodservice/professionelle køkkener og detailhandlen. Forudsætningen for at få succes med afsætning er at kende sine kunder og vælge dem med omhu. Der er stor forskel på ønsker, behov og betalingsevnen fra eksempelvis et plejehjem sammenlignet med en restaurant eller den lokale dagligvareforretning – alle kunder kan være attraktive, men hvilke passer til dig og dine produkter?

Spørgsmål vedr. arrangementet mailes til Sofie Nyboe Andersen, sna@okologi.dk Sidste frist for tilmelding er 22. januar.

Tid: 29. januar kl. 9:30-16:00 Sted: Lalafoods/Kulturbutikken, Mejlgade 72 st. 8000 Århus C Arrangør: ØkologiRådgivning Danmark Kursus: Ram din modtager i første hug Med ganske få tips og tricks, kan din skriveproces blive nemmere og din tekst så skarp, at den fænger i første hug. Dem får du på dette kursus. Kom og hør hvordan, prøv det af med en konkret tekst og gå hjem med værktøjer, der gør det nemmere, sjovere og fremfor alt mere effektfuldt at skrive tekster fremover.

Spørgsmål vedr. arrangementet mailes til Sofie Nyboe Andersen, sna@okologi.dk Sidste frist for tilmelding er 29. januar.

Tid: 5. februar kl. 9:30-16:00 Sted: Falslevgård Mølle, Hadsundvej 112, 9550 Mariager Arrangør: ØkologiRådgivning Danmark

Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 • www.okologi.dk Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis!

Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

Lær ooslogi mer ’ øk Økologiske praktikpladser søges.

Kontakt os på tel 96 96 66 66 kærlig hilsen Eleverne på Kalø

Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender

/økologikonsulenterne.dk

8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk

11. januar 2019 nr. 640

ØKOLOGISK LANDBRUG

27

ANNONCER ◄ Økologiske gårdbutikker, spisesteder, hoteller

www.lokaløkologi.dk Skal DU producere fremtidens økologiske juletræer?

Har du sikret dig de bedste planter i den rigtige proveniens til din juletræsproduktion?

Vores Nordmannsgranplanter er produceret på eget økologisk og Fair Trade certificeret frø, og produceret i egen planteskole.

Læs mere på www.fairtrees.dk Vi tilbyder også øvrige planter til skov, hæk og læ.

Du er velkommen til at besøge os, så fremviser vi gerne vore kulturer.

www.økologisk.nu Økologiske læggekartofler og stikløg sælges Nyhed: Nye skimmelresistente sorter Online-bestilling på vore hjemmeside www.bioselect.dk Peter Bay Knudsen c/o Bioselect DK Søren Lolks Vej 2, Tåsinge 5700 Svendborg Tlf. 63 54 00 10

email: bestilling@bioselect.dk

n KORT & GODT Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877. Økologiske stude af malkekvægskrydsninger, 3-4 mdr., sælges. Tlf. 2250 9256.

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere.

Tlf: 75 76 00 43

Økologisk gødning sælges Flere forskellige typer gødninger (Piller)

Overvejer du at dyrke biodynamisk?

Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges

Få et gratis omlægningstjek i 2019 og bliv klogere på de biodynamiske principper og metoder – og hvad det vil betyde for dig og din bedrift at dyrke biodynamisk.

Økologisk kompost til forskellige formål sælges

Ring eller skriv og hør nærmere og aftal et besøg. Kontakt projektleder Klaus Loehr-Petersen, klaus@biodynamisk.dk tlf. 86 19 94 45.

Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Foreningen for Biodynamisk Jordbrug Økologiens Hus, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj

Farmergødning IS v. N/E Mortensen

Med projektstøtte fra

Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

CMN er din sikring, hvis du skal have styr på ukrudtet

Dansk forædlede økologiske læggekartofler sælges Tidlige: Middeltidlige:

Nyhed: lad CMN intelligent flow styre harvedybden når du strigler, derved sikre du ensartet ukrudtsbekæmpelse. Udstyret kan monteres på alle, som har CMN tand-flow.

Andre fordele med Flex-weeder:

Sava Ditta Campina

Stor fleksibilitet over for afgrøder, tanden søger altid imellem rækkerne, og derved undgår den beskadigelse af kulturafgrøde. CMN Tand flow kompenser for ujævnheder, som måtte være i marken. CMN flex-weeder fås fra 3-24 m

Bestilling senest 1. februar med levering senest uge 12

Andre produkter, som kunne være interessante for dig:

Solist

Vesterbjergevej 1 7280 Sdr. Felding Tlf. 97 19 88 99 www.danorganic.com

danorganic@danorganic.com

Kontakt os i dag på tlf. 9787 2000 og lad os give et uforpligtende tilbud og snak om mekanisk ukrudtsbekæmpelse

de t m ed rs t Fø

Hestehytte

44 90

Transportboks

6 77

Fodertrug L: 3-5 m B: 0,8 m

f.9 Tl

Galv. foderhæk 2x2

be ds te

w

w

w

k .d ro ag cn @

.cn ag ro .d k

fo in

Stålpladehus

11. januar 2019 nr. 640

H Å N D VÆ R K

&

U D V I K L I N G

ØKOLOGISK LANDBRUG LÆG PLAN FOR FORÅRSARBEJDET NU

FAGLIGT TALT

foretages i foråret og evt. i hvilken rækkefølge.

Planen holder du de aktuelle forhold op imod gennem foråret.

Gå en tur i marken nu og se effekterne af efterårets behandlinger, afgrøder og efterafgrøder. Ud fra dette laver du en nærmere handlingsplan. Den kan være med til at sikre, at du ikke overser nogle vigtige forhold, hvis det bliver et travlt forår med skiftende vejrudsigt.

JONAS HØEG ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

Udnyt vintermånederne til at forberede dig på handlingerne i marken - både på ukrudtsstrategi og maskinkombination.

Det kan være godt at udarbejde en plan for alle marker med hvilke handlinger, der bør

Planen skal selvfølgelig tilpasses sæsonens udsving, men den kan bidrage til, at du også får gjort nogle af de ting, som ellers let kan blive udskudt eller sprunget over, når der kommer andre udfordringer.

I markstyringsprogrammerne kan du lave en dyrkningsplan, hvor de planlagte handlinger indtastes. Den kan danne udgangspunkt i strategien for dyrkningen i sæsonen.

Stil spørgsmål til dig selv: • Skal der strigles en, to eller tre gange i en mark, eller skal der strigles en gang og derefter radrenses en, to eller tre gange, og skal der sås efterafgrøder?

• Skal der hverken strigles eller radrenses, men i stedet sås efteraf grødeudlæg i en

“

I markstyringsprogrammerne kan du lave en dyrkningsplan, hvor de planlagte handlinger indtastes. Den kan danne udgangspunkt i strategien for dyrkningen i sæsonen.

vintersæd, fx vinterrug?

• Skal en mark med rodukrudt harves inden pløjning, hvis føret er til det?

Dette er nogle af de spørgsmål, der kan føre til en plan for arbejdet, så der er noget at holde de aktuelle forhold op i mod, og noget at prioritere efter.

Ligeledes er det her i vinteren, du skal beslutte, om du har de rette maskiner til rådighed, om maskinstationen skal udføre nogle af opgaverne, eller om du skal investere i andet/ nyt udstyr.

Flere overvejer pt. forskellige strigler, og hvis du skal indkøbe en ny, kan der være leveringstid at tage hensyn til, især hvis du ønsker en bestemt arbejdsbredde.

Arbejdsbredden er vigtig, da striglen skal have en god kapacitet og passe med evt. gyllespor, så du fx kører en gang mellem gyllesporet og en gang i gyllesporet. Køres med en 24 m gyllevogn, er det oplagt at køre med en 12 m strigle.

kologiske frøblandinger

• Større merudbytte • Højere foderværdi • Holdbare sorter Kontakt én af vores mange forhandlere eller se mere på www.dlf.dk DLF · Tlf.:63 17 16 00 · agro@dlf.dk