Økologisk Landbrug nr. 641 by Økologisk Landsforening

H Å N D VÆ R K

U D V I K L I N G

ØKOLOGISK LANDBRUG 1. FEBRUAR 2019

NR. 641

39. ÅRGANG

TEMA: DYREVELFÆRD

ØKOLOGISK LANDBRUG

MENNESKER & MENINGER

1. februar 2019 nr. 641

NEKROLOG MOGENS BIUNE Mogens Biune blev født den 21. januar 1929 i Gentofte Da Mogens Biune gik på pension var han i midten af 60’erne og boede i Tyskland, men havde stadig for meget at give af til kun at passe hus og have. Hans interesse for økologi og handel med økologiske varer førte ham til godset Gut Wulksfelde, med hvem han startede et mangeårigt samarbejde, som fortsatte også efter flytningen fra Hamborg tilbage til Danmark i 2001. I Danmark var han engageret til at skabe kontakt her i landet eller Tyskland: for bl.a. ”Bio aus Dänemark”, Thise Mejeri, Anthons Safter, TrueStuff, m. f. Hans sidste store engagement var at understøtte Haver til Maver på Krogerup Avlsgård. Det var hans sidste hjertebarn.

Efterlysning: Stiller du op til ØL’s bestyrelse i år?

Personligt mødte jeg ham på Krogerup. Mogens var vendt hjem fra sit mere end 30-årige tysksprogede eventyr. Der er en del små og store danske virksomheder, som har haft glæde af hans brobyggergen. Han byggede broer mellem mennesker og kulturer - hans evne til at tale med lav og høj var enestående. Og han sagde tit, ”nå lille Heiner, hvordan går det i dag”. Vi er jo alle små i forhold til den skabende kraft i universet. Hans tiltro til Vor Herre var ”wie eine Klippe in der Brandung”. En skønne dag stod Mogens med et rullestativ med mapper i hånden på trappen til Krogerups Kontor. ”God dag Heiner, jeg har fået lov af Thomas Harttung til at dele kontor med dig” og så kom hans karakteristiske, bestemte og kærlige smil. Og straks var døren åbnet. For mig begyndte en livsvandring med en altid lyttende og aldrig opgivende ven og mentor. Hans evne til at spore, hvad fremtiden vil kunne bringe var skarp og usædvanligt. Sådan var han også da han begyndt på sin sidste livsdrøm. Inspireret af den Inspirationshave som jeg var med til at forme på Krogerup, gik vi til det første møde med kommunen. Han var overbevist om, at vi ville finde en åben dør, til et projekt, hvor børn skulle lære noget om at dyrke jorden. Vi havde ingen millioner i ryggen eller tilladelser, han åbnede en dør vi gik ind og fandt ”Gehör” og så skete der ikke mere. Men et frø var sået, og kort tid efter begyndte det at spire. I dag har ”Haver til maver” fået et mundret navn, en stærk dynamik og millioner af kroner til at udvikle den velvoksne plante, takket være Søren Ejlersen der greb stafetten. Mogens kunne se helheder. Sådan var han, til hver en udfordring havde han en ide om, hvilke døre man kunne åbne, og hvis den store port lukkede sig, ”ja, så åbner der sig et nyt lille vindue et sted på slottet, sådan er det, lille Heiner”. Fredag den 7.december sov Mogens Biune stille ind i sit hjem ved Maribo. Vi takker Mogens og sender lyse tanker op til den eng, hvorfra han holder øje med Verden og alle sine venner. Heiner Aldinger

Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologi.dk

Udkommer 11 udgivelser årligt Oplag 3.500 ISSN 1904 - 1586

H Å N D VÆ R K

8. marts har Økologisk Landsforenings medlemmer mulighed for at stille op til foreningsbestyrelsen. Arkivfoto: Henrik Hindby Koszyczarek

GENERALFORSAMLING

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Generalforsamlingen i Økologisk Landsforening nærmer sig, og det betyder samtidig valg til bestyrelsen Når der 8. marts holdes generalforsamling i Økologisk Landsforening, er der også valg til bestyrelsen. I denne forbindelse vil avisen give alle, som er interesserede i at stille op, muligheden for at præsentere sig selv på forhånd. Ifølge bestyrelsesformand Per Kølster er det vigtigt, at valget sikrer en bestyrelse med de nødvendige kompetencer og den nødvendige mangfoldighed. Dette betyder, at bestyrelsen samlet set skal være holdningsstærk, kompetent til at lede (have indsigt i organsiation, ledelse, økonomi, jura o. lign.), være fagligt alsidig (produktion, marked, mad o. lign.) og være bredt hængt op i medlemsgrupperne. Bestyrelsen ønsker derfor, at kandidater til valget klart redegør for deres erfaringer og kompetencer på de fire områder, og det får man altså nu muligheden for at

U D V I K L I N G

ØKOLOGISK LANDBRUG Redaktør (ansv.) Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007

Journalist Henrik Hindby Koszyczarek hhk@okologi.dk 4190 2005

Reaktionel medarbejder Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

gøre i det nummer af avisen, der udkommer fredag den 1. marts. Desuden vil indlæggene blive bragt på vores nyhedshjemmeside okologisk.nu. Send et indlæg til avisen Ønsker du at stille op og komme til orde i avisen, skal du derfor sende din redegørelse (maksimalt 1.500 anslag inkl.

På valg: Følgende seks medlemmer er på valg i år (vælges for to år): ►►Tina Unger ►►Lis Roberg (genopstiller ikke) ►►Preben Lauridsen ►►Karsten Kjærgaard ►►Brian Nyboe ►►Per Kølster Desuden er følgende suppleanter, der vælges for ét år ad gangen, på valg:

mellemrum - redaktionen forbeholder sig ret til at skære i for lange indlæg) samt et digitalt portrætfoto i høj opløsning til hhk@okologi.dk senest mandag den 18. februar kl. 14. Alle personlige medlemmer og erhvervsmedlemmer, heriblandt landmænd, virksomhedsmedlemmer, professionelle køkkener og andre tilknyttede erhverv er valgbare.

Hvis du vil stille op: ►►Skriv maks. 1.500 anslag inkl. mellemrum hvor du redegør for, hvordan du kan leve op til de fire kriterier, som bestyrelsen ønsker. ►►Send præsentationen med portrætfoto til hhk@okologi.dk senest mandag d. 18. februar kl. 14. ►►Bliver bragt i avisen og på hjemmesiden okologisk.nu.

►►Steen Nørhede ►►Leon V. Poulsen

Abonnement Et årsabonnement koster 740 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk Læs flere økologiske nyheder på nettet: www.okologisk.nu Tryk Skive Folkeblad

Økologisk Landbrug redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser. Udebliver avisen, kan du via vores hjemmeside: www.okologi.dk eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis. Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum.

INDHOLD

1. februar 2019 nr. 641

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: DYREVELFÆRD SIDE 3-12 ”Man skal passe på de dyr, man har”

Bjarne Nebel har gamle køer – i hvert fald sammenlignet med gennemsnittet. Det har ikke været et mål i sig selv, men når en ko har det godt, slagter man hende ikke bare, mener Bjarne Nebel.

Thise Mejeri lytter til forbrugernes signaler

Mejeridirektør Poul Pedersen vil ikke afvise, at Thise kan blive mejeriet, som tager det næste skridt mod senere afvænning.

Mejerierne bør satse mere på dyrevelfærd

Ifølge Kirsten Poulsen fra Firstmove er der kunder, som er villige til at betale det tredobbelte for en økologisk - og meget gerne biodynamisk - mælk, som sætter helt nye standarder for dyrevelfærden. Mejerierne tror mere på en klimamælk.

Stort fokus på ko-kalv-problematikken

Ikke mindre end fire forskningsprojekter stiller skarpt på, hvordan det er muligt at udvikle nye robuste og innovative staldsystemer, som gør det muligt, at ko og kalv går sammen i længere tid.

Kvægprojekter har fokus på velfærd

Økologisk Landsforening slår et slag for dyrevelfærden i kvægbesætninger i 2019. Det sker i tæt samarbejde med økologiske landmænd, som stiller deres viden til rådighed og bidrager til at udvikle værktøjer, der kan løfte dyrevelfærden yderligere.

Tre vinkler på dyrevelfærd

Der findes ikke én definition på dyrevelfærd. Ligesom man kan have forskellige natursyn, kan man også se på dyrevelfærd på forskellig måde.

Med masser af plads forsvinder problemerne: Flintholm Økogrise opfeder 1.500 slagtesvin på friland. Fokus på indretning af løbegårde

Økologiske svineproducenter på tværs af Europa sætter rammerne for forskning til gavn for slagtegrisene og miljøet.

Nye løsninger skal udvikle fjerkræbranchen

I løbet af de kommende to år skal projektet ’Dyrevelfjer’ indsamle, afprøve og udbrede løsninger til fremtidige forbedringer af dyrevelfærden i økologiske fjerkræbesætninger.

Praktisk løsning i faremarken

Kløvergræs tåler ikke trafik på marken

Blandinger er økologisk præcisionsdyrkning Kløver er hurtig gødning til vårsæd Hestebønner er menneskeføde

Faste kørespor gavner udbytterne i kløvermarken. Det slog teknik- og energirådgiver Kurt S. Mortensen fra Bygge & Teknik I/S fast på ØkologiRådgivning Danmarks Next Step-møde i Billund.

Gode priser for besværlige afgrøder

Bjarne Larsen fra Forum ved Esbjerg har specialiseret sig i at dyrke de afgrøder, der på den ene side er svære at dyrke og på den anden holder en god pris.

Naturmælk åbner døren for mere mælk

Naturmælks nye formand Jens Krogh åbner døren på klem for nye andelshavere til det sønderjyske mejeri.

Planteavlerne skal bidrage til biogas

Uden opbakning fra de økologiske planteavlere, kommer der ikke økologisk biogas på Nature Energys biogasanlæg på Midtfyn.

DB lægger krav til ægproducenter i skuffen

Siden 2015 har ægproducenter anbefalet af Dyrenes Beskyttelse været forpligtet til at arbejde for et stop af aflivningen af hanekyllinger. Kravet sættes nu på standby.

POLITIK & UDVIKLING SIDE 13-14

BlandingerPlantekongres 2019:

I forbindelse med ØkologiRådgivning Danmarks Next Step-møde i Billund kunne deltagerne høre om, hvordan de skaber merværdi i kornet.

Milliarder af daggamle hanekyllinger aflives årligt i ægproduktionen, men nu er et tysk supermarked begyndt at sælge æg fra en produktion, hvor hanekyllingerne slet ikke udklækkes.

Når grisene skal håndteres i faremarken, er der flere parter, der skal tages hensyn til: grisene, soen og medarbejderen.

MARK & STALD SIDE 15-23 + 28

Bliv god til noget, der er svært

Æg uden hanekyllinger i Tyskland

Undgå ’GMO-kål’og en shit-storm

Kan det betale sig at introducere urtegræs i sædskiftet

Naturklummen: Naturtiltag med grundbetaling Nyt fra ICROFS: Bedre dyrevelfærd med langsomt voksende, aktive kyllinger

Kronik: Bedre dyrevelfærd med langsomt voksende, aktive kyllinger Fagligt talt: Behandling af fodermidler

ØL opfordrer folk til at støtte borgerforslag

11 NGO’er har fremsat et borgerforslag om en ny klimalov, der er mere ambitiøs end den nuværende lovgivning. Økologisk Landsforening bakker op om loven.

1.000 ejendomme kan komme i spil i jordprojekt

Et projekt i Mariagerfjord skal se på en bedre jordfordeling, der skal gavne både landmændene, klimaet og miljøet. Det kan berøre op mod 6.000 ha jord.

Flere planter og mindre kød kan redde kloden

Meget mindre kød og meget mere grønt er nødvendigt for at modvirke klimaforandringerne og styrke befolkningens sundhed, konkluderer et hold af internationale forskere.

Der er ikke flere kødfrie dage i dag end for tre år siden Ny undersøgelse viser, at danskerne – stik imod tidligere undersøgelser – ikke har skåret i deres kødforbrug.

MAD & MARKED SIDE 24-25 Tag scenen med din virksomhed

”Grejet, vi kører med, bliver ikke lettere” Sammen med sine forældre driver Kasper Clausen en stor, økologisk kvægejendom ved Nordenskov. På ejendommen er der stort fokus på udbyttet i kløvermarkerne, og faste kørespor er seneste tiltag i jagten på højere udbytter.

Hvis du vil skabe vækst, så skal du gå benhårdt efter ambitiøse mål og brænde igennem med din kerneforretning. Erhvervsmanden Jesper Elling skar sine pointer ud med scene-glæde, konkrete anekdoter og vild vækstånd foran gårdbutiksfolk på kurset ”Fra passion til vækst”

Væksten har fået en kedelig følgesvend

Det voksende prispres fra grossister og dagligvarekæder er ifølge avlerne en trussel mod kvaliteten og mangfoldigheden i den økologiske grøntsagsproduktion

Naturli’ Foods vil have åbnet kattelem for B12-vitamin Naturli’ Foods efterlyser mulighed for at tilsætte B12-vitamin til virksomhedens nye økologiske plantedrikke, så de ernæringsmæssigt står stærkere i konkurrencen med komælken.

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: DYREVELFÆRD

1. februar 2019 nr. 641

Bjarne Nebels ældste ko, nr. 2065, har netop kælvet 10. gang og malker 34 kg om dagen Foto: Karen Munk Nielsen.

”Man skal passe på de dyr, man har” Bjarne Nebel har gamle køer – i hvert fald sammenlignet med gennemsnittet. Det har ikke været et mål i sig selv, men når en ko har det godt, slagter man hende ikke bare, mener Bjarne Nebel LÆNGE LEVE KOEN AF KAREN MUNK NIELSEN

Der er en sindig middagsro i kostalden på Sepstrup Vestergaard. De ﬂeste køer hviler gumlende i nyredte sandsenge, enkelte er gået til foderbordet, og malkerobotterne lægger deres dæmpede, rytmiske lydtæppe under stærenes lidt vel maniske kvidren oppe under taget. Ellers ro. Langsomhed. Stillestående ko. Ro er en af Bjarne Nebels kæpheste. Der er to regler, medhjælperne skal lære, siger han: Vi jager ikke med dyrene, og vi råber ikke ad dem. Bjarne Nebels 120 sortbrogede malkekøer skiller sig ud ved at være markant ældre end gennemsnittet. Hvor en gennemsnitlig ko kun bliver omkring fem år gammel, bliver Bjarnes køer over syv år. Det vil sige, at de malker i fem år, mens gennemsnitskoen kun malker i tre år, inden

den slagtes. Gårdens ældste – nr. 2065 – har netop kælvet for tiende gang. Bjarne går rundt mellem køerne og ﬁnder hende. Man kan ikke se på hende, at hun har så mange fødsler og produktionsår på bagen. Om Bjarnes kæphest har noget med køernes alder at gøre? Tja. Det har i hvert fald noget med dyrevelfærd at gøre, og sammen med en relativt ny stald, som køerne tydeligt trives i, er grunden lagt til en besætning, hvor køerne bare bliver ældre og ældre. Egentlig uden at Bjarne har det som selvstændigt mål. - Grundlæggende synes jeg, man skal passe på de dyr, man har. Derfor slagter jeg ikke en ko, hvis den har det godt. En ko bliver typisk slagtet, hvis den ikke længere bliver med kalv, eller hvis dens temperament ikke er godt, forklarer han. Eksporterer kvier til Rusland Teknisk set betyder denne praksis, at udskiftningsprocenten er ca. 20. Han skal derfor kun bruge 25 af de 45 kviekalve, der bliver født hvert år. De bedste beholder han selv – udvalgt efter hans kendskab til mødrene. De resterende eksporteres til Rusland, fordi der er gode priser på eksportkvier i øjeblikket. - Jeg har valgt at udskyde første inseminering fra 40 til 60 dage for ikke at få helt så mange kalve, men egentlig forlænget laktation kan man

vist ikke kalde det, siger han. Bjarne Nebel tillægger sin stald, der er bygget i 2010, stor betydning for, at køerne i dag bliver så gamle, som de gør. Sådan har det ikke altid været. - Inden da gik de i dybstrøelse. Det fungerede ikke. Hvis de unge køer overlevede til anden laktation, så gik det, men vi slagtede mange allerede

i første laktation. I den ny stald er der sand i sengebåsene, fast gulv med skrabere, og goldkøerne har fået bedre forhold. Hygiejnen er bedre, og vi kan give dem ekstra tid i boksen og aﬂaste de gamle køer på denne måde. Malkerobotterne gør, at køerne ikke skal stå og vente på opsamlingspladsen, og der er automatisk udfodring otte gange i døgnet og to

Projekt søger mælkeproducenter Bjarne Nebel er en af fem økologiske mælkeproducenter med gamle køer, der deltager med erfaringer og data i Økologisk Landsforenings projekt ’Længe leve den økologiske malkeko’. Projektet er netop skudt i gang og udbyder erfagrupper om længere levetid for malkekøer. Er du interesseret i at deltage i en erfagruppe, kan du kontakte Julie Henriksen i Økologisk Landsforening: jch@okologi.dk.

Sepstrup Vestergaard i tal Besætningen består af ca. 120 DH malkekøer, der går i løsdriftstald fra 2010 med sengebåse med sand og fast gulv med skrabere. Nøgletal Sepstrup Vestergaard Årsydelse, kg EKM Udsætterprocent Alder v. 1. kælvning, md. Levealder, år Malkeår Livsydelse pr. ko, kg EKM Livsydelse pr. levedag, kg EKM

Gnsn. 10.547 19,6 27,0 7,2 5,0 49.372 18,9

DH øko 10.160 36,2 26,8 5,3 3,1 30.197 15,6

Thise Mejeri lytter til forbrugernes signaler Mejeridirektør Poul Pedersen vil ikke afvise, at Thise kan blive mejeriet, som tager det næste skridt mod senere afvænning SEN AFVÆNNING AF JAKOB BRANDT

Thise-leverandør Henrik Pedersen, som driver et mindre landbrug ved Brønderslev, har flere gange fået positiv omtale i pressen for sin mælkeproduktion, hvor ko og kalv går sammen i op til fire måneder, og flere

forbrugere har henvendt sig for at få oplyst, hvor de kan købe hans mælk. Men i øjeblikket er svaret, at mælken fra gården Lille Svanholm ender i Thises fælles mælketank. Det ærgrer den nordjyske økolog, som gerne så sin mælk solgt som en gårdmælk, der sikrer køerne en ekstraordinær høj dyrevelfærd. Han er selv det levende bevis på, at det er muligt at drive et rentabelt landbrug uden at gå på kompromis med dyrevelfærden og et af den økologiske mælkeproduktions ømmeste punkter, som er, at ko og kalv normalt bliver adskilt efter det første døgn. - Mange har reageret positivt på artiklerne om mit landbrug, og jeg

har et par familier, som kommer og henter mælk på gården, siger Henrik Pedersen. Han kalder sin driftsform ’naturligt landbrug’, og han har praktiseret sen fravænning, siden han overtog gården i 1990. Mere fokus på ko-kalv-relation Forbrugernes stemme bliver også hørt på mejerikontoret på Thise Mejeri, hvor mejeridirektør Poul Pedersen ikke vil afvise, at mejeriet på et tidspunkt kunne ﬁnde på at lancere en gårdmælk på basis af mælk fra et landbrug med sen afvænning. Men en decideret gårdmælk fra Henrik Pedersens besætning er ikke på tegnebrættet lige nu, oplyser me-

jeridirektøren, og selv om Sallingmejeriet har gode erfaringer med at lancere specielle mælketyper som Græsmælk og Urmælk, pointerer han, at det kræver en del forarbejde at sende en helt ny mælketype i handlen. - Det er ikke noget, man kan gøre hver uge, men vi lytter, vi har lyttet, og vi bliver ved med at lytte til forbrugernes ønsker, og jeg kan sagtens forestille mig, at vi vil lancere noget mere ’ko-kalv-relateret mælk’. Det kunne eventuelt ske ved at indføre nogle ekstra parametre til konceptet for vores græsmælk, hvor vi allerede i dag sikrer, at ko og kalv går sammen tre-fem dage efter kælvning, siger Poul Pedersen.

gange manuelt, så der er ingen kamp om foderet, forklarer Bjarne Nebel. Fordelene ved at have gamle køer er ﬂere. Bjarne peger på den indlysende fordel, at køerne er selvkørende, fordi de kender rutinerne. Desuden kan de æde store mængder grovfoder, og ydelsen er højere. Ulemper er der også. - De får let mælkefeber, og celletallet er højt. Der er ikke mange yverbetændelser, men alderen giver et højere celletal, og det koster selvfølgelig på mælkeafregningen. Jeg skal nok være lidt bedre til at slagte de værste ’millionærer’ ud, siger Bjarne Nebel. Køernes alder har også både økonomiske og klimamæssige konsekvenser - aspekter, som Bjarne Nebel er blevet mere opmærksom på de senere år. - En ko har jo først betalt sig tilbage, når den har malket et par år. Så er det jo helt tosset at slagte hende på det tidspunkt, konstaterer han. Klimamæssigt er det også en fordel med ældre køer, fordi man på denne måde får mere mælk for de ressourcer, der er brugt, og det metan, dyrene har udledt i opdrætsperioden. Karen Munk Nielsen er kommunikationskonsulent i Økologisk Landsforening.

TEMA: DYREVELFÆRD

1. februar 2019 nr. 641

ØKOLOGISK LANDBRUG

Mejerierne bør satse mere på dyrevelfærd Ifølge Kirsten Poulsen fra Firstmove er der kunder, som er villige til at betale det tredobbelte for en økologisk - og meget gerne biodynamisk - mælk, som sætter helt nye standarder for dyrevelfærden. Mejerierne tror mere på en klimamælk

grønne vej. En af dem er ønsket om bedre dyrevelfærd. En anden handler om bæredygtighed og ønsket om at mindske klimabelastningen, og en af kongstankerne bag ønsket om at spise mere grønt og mindre kød handler om at kunne brødføde hele verden,” siger Kirsten Poulsen. Hun peger på, at det kan blive dyrt for landets mejerier, hvis ikke de lytter mere til budskaberne fra markedet og reagerer på, at der stille og roligt er ved at ske en bevægelse væk fra de animalske fødevarer.

SEN AFVÆNNING

Mange vil betale mere for maden - Man hører hele tiden, at danskerne ikke vil betale nok for maden, men

AF JAKOB BRANDT

Hvis det animalske landbrug har planer om, at det også i fremtiden vil være en af de vigtigste proteinkilder til danskernes middagsbord, skal der skrues markant op for dyrevelfærden, mener indehaver af virksomheden Firstmove Kirsten Poulsen- Det er ikke nok bare at skrue lidt op for dyrevelfærden. Man kan ikke skrue nok op. Det handler bare om at galopere derudaf mod mest mulig dyrevelfærd, siger Kirsten Poulsen. Denne vurdering bygger trendeksperten på svarene fra det korps af firstmovere, som danner hele baggrunden for, at Firstmove gennem mange år har været i stand til at forudse, hvilke kursændringer de førende fødevaretrends vil foretage i fremtiden. Efter mange år i branchen oplever hun en alt for fodslæbende attitude hos mange af landets større forarbejdningsvirksomheder i forhold til at omstille produktionen, så den harmonerer bedre med forventningerne hos mange af nutidens og endnu flere af fremtidens forbrugere. Efter hendes vurdering tænker producenterne stadig alt for meget på at producere billige fødevarer frem for at arbejde med at hæve den etiske bundlinje. Mange grunde til at tænke grønt - Der er flere årsager til, at firstmoverne for 10-12 år siden gradvist begyndte at bevæge sig ind på den

en ’dyrevelfærdsmælk’, men hvis der skal være økonomi i det for landmanden, tror han p.t. mere på en ’klimamælk’. - Jeg har ikke kendskab til mejerier, som er på vej med nye mælketyper, som sætter højere standarder for dyrevelfærden, men vi er godt klar over, at det vækker stærke følelser hos forbrugerne, når de hører, at kalvene bliver fjernet fra koen efter et døgn. Vi har taget det op i Mælkeudvalget flere gange, men jeg tror ikke på, at der i øjeblikket er økonomi i at lave en mælk, hvor der er skruet endnu mere op for dyrevelfærden. Naturmælk sælger allerede en mælk, som er godkendt af Dyrenes Beskyttelse, og mig bekendt har det ikke givet et mersalg, siger Finn Tang.

“

I øjeblikket er mejerierne ikke ambitiøse nok, og de lukker øjnene for de værdibevægelser, der er i markedet. Kirsten Poulsen, Firstmove

det er der mange, der gerne vil, siger Kirsten Poulsen. Men hvis forbrugerne skal betale ekstra for et produkt, skal der være tale om reelle løft af dyrevelfærden. - Det handler om den essentielle værdiindfrielse. Men er kvaliteten udpint og ’innovationen’ bare en kopi af eksisterende produkter, som det ofte er tilfældet med private label-produkter, bliver det ikke honoreret af forbrugerne. Hun er derimod overbevist om, at der blandt de mere progressive forbrugere er et kundesegment, som gerne vil betale både det dobbelte og tredobbelte for en liter mælk, som lever op til langt højere standarder end kravene til økologisk mælk. Mejerierne er ikke ambitiøse nok Som indehavere af et indsigts- og innovationsbureau, der udvikler nye og fremtidssikrede koncepter for fødevarebranchen, har hun selv lavet et udkast til et mælkekoncept, som sætter nye standarder for dyrevelfærd.

Kirsten Poulsen mener, at der er et marked for en ’dyrevelfærdsmælk’, som kan koste det tre gange prisen for økologisk mælk. Foto: Firstmove.

“

Jeg har ikke kendskab til mejerier, som er på vej med nye mælketyper, som sætter højere standarder for dyrevelfærden, men vi er godt klar over, at det vækker stærke følelser hos forbrugerne, når de hører, at kalvene bliver fjernet fra koen efter et døgn. Finn Tang, fmd. for Mælkeudvalget i ØL

Men hun oplevede, at hun løb panden mod en tyk mejerimur, da hun for snart to år siden præsen-

Finn Tang, fmd. for Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening, tror mere på en klimamælk end en særlig ’dyrevelfærdsmælk’. Foto: ØL terede flere aktører i den danske mejerisektor for tankerne bag et mælkekoncept, som hun kalder ’Humanmælk’. Den skal sætte nye standarder for mælken ved blandt andet at bygge på et produktionssystem, hvor ko og kalv går sammen, indtil kalven ikke længere har behov for koens mælk. - I øjeblikket er mejerierne ikke ambitiøse nok, og de lukker øjnene for de værdibevægelser, der er i markedet, siger Kirsten Poulsen. Det vækker stærke følelser Finn Tang, formand for Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening og leverandør af mælk til Arla, vil ikke afvise, at der er et nichemarked for

Tag ud og se dyrene til Økodag Han peger samtidig på, at der kan være stor forskel på, hvad forbrugerne oplever som bedre dyrevelfærd, og hvordan dyrene oplever det. - Jeg tror sagtens, at vi kunne lave mælken for to-tre kroner mere literen, men det er kun halvdelen af historien. Den anden halvdel handler om, hvordan landmanden får den samlede økonomi til at hænge sammen, og erfaringerne viser, at det skaber meget uro i staldene, når ko og kalv går sammen. Flere kalve risikerer også at blive ligget ihjel, så det vil kræve investeringer i nye staldsystemer, siger den jyske mælkeproducent. Han betragter en ’dyrevelfærdsmælk’ som et nicheprodukt, derformentlig kun vil henvende sig til en snæver gruppe kunder, og han minder i denne forbindelse om det faktum, at der kun er plads til et bestemt antal mælketyper i supermarkedernes mælkekølere. - Vi får ikke mere plads, så hvis vi skal lancere en ny type mælk, er vi også nødt til at finde ud af, hvilken mælk der skal ud af sortimentet, siger Finn Tang. Han opfordrer forbrugerne til at tage ud på gårdene til Økodag 14. april, så de ved selvsyn kan opleve, hvor godt køerne har det på et økologisk landbrug.

Forskerne har stort fokus på ko-kalv-problematikken Ikke mindre end fire forskningsprojekter stiller skarpt på, hvordan det er muligt at udvikle nye robuste og innovative staldsystemer, som gør det muligt, at ko og kalv går sammen i længere tid ’At kalve skilles fra deres mor efter et døgn er et åbenlyst dilemma i økologiske malkekvægbesætninger, som

bryder med de økologiske principper, men som har været accepteret praksis gennem mange årtier, især af hensyn til mælkeudbyttet til humant konsum’, hedder det i ansøgningen til forskningsprojektet Mother-bonded calf rearing in organic farming, som har seniorforsker Mette Vaarst fra Aarhus Universitet som projektleder. - Dilemmaet har i stigende omfang bevågenhed fra forbrugere og borgere. Schweiziske, hollandske, tyske og skandinaviske pionerer har gennem en årrække vist, at det kan

lade sig gøre, at ko og kalv går sammen under deres forhold, men vi ved meget lidt om, hvordan det kan fungere under danske produktionsforhold, siger Mette Vaarst. Fire projekter Hun oplyser, at intet mindre end fire forskellige projekter, som er bevilget af Innovationsfonden gennem COREorganic, samt FØL, MAF og GUDP, undersøger forskellige aspekter af disse dilemmaer gennem forskning og udvikling af nye robuste og innovative staldsystemer til danske for-

hold med fokus på, at kalvene kan gå sammen med deres mødre gennem mælkefodringsperioden. Aarhus Universitet (ANIS & AGRO), Them Mejeri, Thise Mejeri, Naturmælk, firmaet Tru-Test og Økologisk Landsforening deltager på forskellig vis i projekterne baseret på gård-studier og en kombination af anvendt forskning og udvikling med konstant brugerinddragelse. - Gennem projekterne opnås viden om skånsom adskillelse, staldindretning, og sundhedsfremmende pasning, som muliggør

ko-kalv samvær gennem mælkefodringsperioden på en sikker og bæredygtig måde for både ko og kalv og mennesker i besætningen. Det skal ske med størst mulige udbytte i form af sunde dyr, høj produktkvalitet af både mælk og kød, samt god økonomi og troværdighed i forhold til de økologiske principper. Samtidig vil projekterne hjælpe med at skabe grundlag for at tage informerede valg for mælkeproducenter om, hvorvidt sådanne systemer er farbare veje for dem, eller ej, siger Mette Vaarst. jb@okologi.dk

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: DYREVELFÆRD

1. februar 2019 nr. 641

Kvægprojekter har fokus på velfærd Økologisk Landsforening slår et slag for dyrevelfærden i kvægbesætninger i 2019. Det sker i tæt samarbejde med økologiske landmænd, som stiller deres viden til rådighed og bidrager til at udvikle værktøjer, der kan løfte dyrevelfærden yderligere PROJEKTER

AF KAREN MUNK NIELSEN - Økologiregler og lovgivning er basis for dyrevelfærden, men forventningerne i omgivelserne og hos mange landmænd er større end det, så vi skal lægge noget ovenpå. Spørgsmålet er, hvad det består af, og hvordan landmændene får succes med det, forklarer Iben Alber Christiansen, der er kvægkonsulent og projektleder i Økologisk Landsforening. Hun peger selv på områder som senere adskillelse af kalv og ko, kælvningsmiljøer, der tager hensyn til koens naturlige adfærd, og muligheder for at gå ud året rundt. - Det handler langt hen ad vejen om at få mere naturlighed ind i produktionen. Mange landmænd gør det allerede på forskellig måde, men de er ikke altid bevidste om, hvordan det kan løfte dyrevelfærden og økologien, at de sætter ord på deres indsatser, fortæller Iben Christiansen. Som eksempel på at gøre noget ekstra, nævner hun en mælkeproducent, der ikke adskiller køer, der har gået sammen som små. - Han er opmærksom på, at kalvene danner venskaber, og kan se, at de følges ad også ind i flokken som producerende malkekøer. Når man har øje for det, skiller man ikke bare dyrene ad, hvis man kan undgå det, men ser det som et positivt bidrag til dyrevelfærden, forklarer Iben Christiansen.

dyrevelfærd på økologiske malkekvægsbedrifter. Et af projektets mål er at udarbejde en guide med positive bidrag til velfærden hos økologiske malkekøer. Syv bedrifter har indtil nu fået lavet velfærdsvurdering af malkekøerne og på denne baggrund udpeget styrker og svagheder. Velfærdsvurderingerne foretages med værktøjet Koliv 100, der tidligere er udarbejdet af Økologisk Landsforening og Danmarks JordbrugsForskning. Dyr og stald får point fra 0 til 5 på et stort antal parametre inden for syv områder: stald, malkning, udeliv, fodring, flokliv, kliniske observationer samt dataregistreringer. Resultatet er et ’spindelvæv’. Jo tættere på yderkanten, bedriftens resultat ligger, jo bedre er velfærden. Velfærdsvurderingen giver mulighed for at arbejde målrettet med at forbedre forhold, der ikke er helt i orden, men er også et skulderklap til landmanden på de områder, hvor velfærden er højere end regler og krav foreskriver. Noget for noget Iben Christiansen pointerer, at basis skal være i orden, når man kaster sig ud i at lægge flere lag på dyrevelfærden. - Vi har allerede kontrolsystemer og en hær af rådgivere, der støtter op om den målbare dyrevelfærd, det vil sige et minimum af sygdom og død, god smittebeskyttelse, lavt celletal, optimeret foder, lys, luft og gode lejer. Når dét er på plads, kan man udfordre sig selv på robusthed og naturlighed. Det kræver mere dialog og langsigtede løsninger, som man ikke altid kan måle den direkte effekt af, men som omgivelserne anerkender, når de køber den økologiske mælk og ost. Hvis vi fortsat vil have merpris for varen, skal vi blive ved med at udfordre de daglige rutiner og sætte ord på, hvordan økologien leverer ekstraordinær god dyrevelfærd, understreger hun.

“

Stald 100,00 Klinisk

Malkning

0,00 Dataregistr

Ude

Flokliv Iben Alber Christiansen

Karen Munk Nielsen er kommunikationskonsulent i Økologisk Landsforening. Projektet er støttet af Mælkeafgiftsfonden.

Guide til god dyrevelfærd Hun leder i år projektet Guide til

Han er opmærksom på, at kalvene danner venskaber, og kan se, at de følges ad også ind i flokken som producerende malkekøer. Når man har øje for det, skiller man ikke bare dyrene ad, hvis man kan undgå det, men ser det som et positivt bidrag til dyrevelfærden

Køers sociale adfærd er et af flere områder, man kan have fokus på, når man arbejder med øget dyrevelfærd.

Eksempler på ekstra tiltag Listen viser eksempler på velfærdsmæssige tiltag ud over mindstekravene, som syv økologiske mælkeproducenter omkring Lemvig har sat i værk. ►►Flere bløde bokse i stalden til nykælvere, køer med kalve og aflastningsformål ►►Natafgræsning til de malkende køer i varme sommerperioder ►►Rigelige sengepladser med rigelig strøelse ►►Flittigt og konsekvent brug af klovboks ►►Opmærksomhed på venskaber blandt dyrene – at lade dem følges ad. ►►Fokus på ustressede dyr ved at skabe positive relationer til dem ►►Adgang til udearealer året rundt – motionsfold om vinteren ►►Ko og kalv sammen i længere tid ►►Avl efter mindre køer, så de passer til staldens rammer.

Fodring

Eksempel på resultatet af en velfærdsvurdering med Koliv 100. Jo tættere på yderkanten, linjen ligger, jo bedre er velfærden.

Kvægprojekter i 2019

Økologisk Landsforening, ØL, gennemfører i 2019 tre kvægprojekter: Guide til dyrevelfærd på økologiske malkekvægsbedrifter Projektets formål er at sikre et højt niveau af dyrevelfærd i økologiske malkekvægsbesætninger. Med udgangspunkt i velfærdsvurderinger på økologiske malkekvægsbedrifter identificeres områder, som bedrifterne kan udvikle sig på med målrettede indsatser. Længe leve den økologiske malkeko Projektet beskriver og formidler praksis og strategier for en højere levealder hos økologiske malkekøer. De helhedsorienterede strategier skal øge levealder og livsydelse, løfte dyrevelfærden og mindske klimabelastningen. Dyrevelfærd i naturafgræsningen Projektets formål er at sikre hensynet til dyrenes trivsel under rammerne for moderne naturpleje og bevare den anerkendte og naturlige sammenhæng mellem naturpleje og kødproduktion. Der udformes bl.a. en velfærdsprotokol og en manual for dyrevelfærd under naturafgræsning. ØL samarbejder desuden om to andre velfærdsrettede projekter ledet af Aarhus Universitet. Disse projekter afprøver og samler viden om forskellige afgræsningssystemer, kælvning og ko-kalv-systemer fra praktiserende landmænd i og uden for Danmarks grænser.

TEMA: DYREVELFÆRD

1. februar 2019 nr. 641

ØKOLOGISK LANDBRUG

Græsmarkerne giver køerne mulighed for at hvile i de stillinger, de har lyst til.

Tre vinkler på dyrevelfærd Der �indes ikke én de�inition på dyrevelfærd. Ligesom man kan have forskellige natursyn, kan man også se på dyrevelfærd på forskellig måde PRINCIPPER

AF KAREN MUNK NIELSEN

► Koen er halt, og derfor æder den mindre, og mælkeproduktionen falder. ► Koen er halt og har smerter. Derfor ligger den meget ned og hviler sig. Her vil den opleve sult, fordi den ikke kommer så ofte til foderbordet som før. ► Koen er halt og har problemer med at følge med ﬂokken ud på græs samt at bide græsset af ude på marken. De tre udsagn herover er eksempler på tre forskellige måder at forstå dyrevelfærd på. Biologisk funktion Den første er udbredt blandt landmænd, rådgivere og dyrlæger. Den har dyrenes biologisk/fysiske behov og sundhed i fokus. Meget forenklet sagt: hvis dyrene ikke er syge, og de producerer godt, er det udtryk for, at de også har et godt liv og god dyrevelfærd. Dyrevelfærd betragtet på denne måde kan måles på mange måder, og dermed er det også relativt let at opstille mål for velfærden, for eksempel procent døde, antal behandlede yverbetændelser etc. Der registreres et hav af sundhedsdata på ko- og besætningsniveau, som er udgangspunkt for driftsledelse, rådgivning og kampagner. Følelser Den anden forståelse tager udgangspunkt i dyrene og deres sansninger og følelser. Hvis dyrene oplever, de har det godt, har de det godt. Denne synsvinkel deles i en vis grad af forbrugere og almindelige borgere. Den ligger også til grund for blandt andet dyreværnsloven, der i §1 foreskriver, at ’Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe’. Vi ved ikke, hvad dyr føler, men vi kan i nogle tilfælde måle

eller aflæse dyrenes reaktioner, for eksempel frygt og smerte. Naturlighed Den tredje måde at betragte dyrevelfærd på er forbundet med naturlighed. Heri indgår, at dyret har mulighed for at udføre sin naturlige adfærd, for eksempel optage foder ved selv at bide græsset af på marken, lede efter egnede foderemner, udføre pelspleje/støvbade, have kontakt med artsfæller – for eksempel ko og kalv, bevæge sig frit og hvile efter behov. Det er bredt anerkendt, at dyr har behov for en vis grad af naturlighed i form af lys, luft, udendørs ophold, valgfrihed, social kontakt og for pattedyr mulighed for at patte som små. Jo mere naturligt dyrene lever, jo større velfærd er det forbundet med. Denne synsvinkel skaber stor genklang hos mange forbrugere og i økologiske kredse. Det er for eksempel begrundelsen for, at alle økologiske dyr skal på græs, at bindestalde ikke er tilladt, og at høns skal kunne skrabe og sandbade. Kend dit ståsted Det er en god idé som landmand at være bevidst om sit syn på dyrevelfærd, fordi det har stor indflydelse på, hvordan man handler, tager beslutninger og kommunikerer om dyrevelfærd i hverdagen. Forskellige velfærdssyn kan være grunden til, at landmand og for eksempel kunder, kolleger, rådgiver/dyrlæge taler forbi hinanden. I praksis vil de færreste landmænd se meget ensidigt på velfærd men agere efter et miks af synsvinklerne. Retfærdighedsprincip Et af de fire økologiske grundprincipper, retfærdighedsprincippet, rummer alle tre indfaldsvinkler: Retfærdighedsprincippet insisterer på, at dyr skal tilbydes forhold og livsmuligheder, der er i overensstemmelse med deres fysiologi, naturlige adfærd og trivsel. (IFOAM)

Den økologiske landmand bør således stræbe efter at tilgodese dyrenes adfærdsmæssige behov i naturlige omgivelser samtidig med, at han/hun har ansvaret for at værne dyrene mod oplevelser af smerte og frygt, som for eksempel et sygdomsforløb kan være forbundet med. Karen Munk Nielsen er kommunikationskonsulent i Økologisk Landsforening.

De �ire økologiske principper

KILDE: ICROFS

Sundhedsprincippet Økologisk jordbrug bør opretholde og forbedre jordens, planternes, dyrenes, menneskenes og planetens sundhed som en udelelig enhed.

Økologiprincippet Økologisk jordbrug bør bygge på levende økologiske systemer og kredsløb, samarbejde med dem, efterligne dem og hjælpe med at bevare dem.

Retfærdighedsprincippet Økologisk jordbrug bør bygge på forhold, der sikrer retfærdighed med hensyn til det fælles miljø og livsmuligheder.

Forsigtighedsprincippet Økologisk jordbrug bør drives på en forsigtig og ansvarlig måde for at beskytte nuværende og fremtidige generationers sundhed og trivsel og tage vare på miljøet.

VIL DU ØGE LEVEALDEREN PÅ DINE MALKEKØER? Bliv del af et korps af mælkeproducenter, der deler viden og inspiration med henblik på at øge levealderen hos økologiske malkekøer. Økologisk Landsforening og ØkologiRådgivning Danmark etablerer erfa-grupper med fokus på økologiske malkekøers holdbarhed. Møderne bliver afholdt løbende i 2019 og 2020.

DU FÅR: • Videndeling fra den nyeste forskning • Erfaringer fra besætninger med høj levealder • Konsekvensberegning i SimHerd for din besætning • Klimaberegninger for forskellige strategier

Det er gratis at deltage. Begrænset antal pladser. KONTAKT: Projektleder Julie C. S. Henriksen på mobil: 29394648 eller mail: jch@okologi.dk. Projektet er støttet af Mælkeafgiftsfonden

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: DYREVELFÆRD

1. februar 2019 nr. 641

Fokus på indretning af løbegårde Økologiske svineproducenter på tværs af Europa sætter rammerne for forskning til gavn for slagtegrisene og miljøet SVINEPRODUKTION: I det tværeuropæiske forskningsprojekt POWER spørger vi økologiske svineproducenter i otte lande om nye idéer til, hvordan økologiske slagtegrisestalde kan indrettes til gavn for både dyr, mennesker og miljø. Hovedparten af de økologiske slagtegrise, der produceres i Europa, holdes i stalde med adgang til udendørs løbegårde. Krav om øget plads kombineret med adgang til grovfoder og udendørsarealer fremmer dyrevelfærden, men desværre oplever mange producenter, at det er vanskeligt at holde en god hygiejne i løbegårdene, fordi grisene primært bruger udearealet til at gøde på. Det giver ikke kun ekstra arbejde til renholdelse, men øger også risikoen for ammoniaktab. Stor idérigdom På tværs af Europa samler projektet økologiske svineproducenter og deres rådgivere for at få nye spæn-

dende idéer til forbedringer af løbegårdene. Målet er, at slagtegrisene skal have mulighed for at udøve et bredere spektrum af deres naturlige adfærd samtidig med, at hygiejnen forbedres. Resultater fra de første møder viser stor idérigdom og understreger, at producenter på tværs af Europa er meget bevidste om behovet for forbedringer. I Schweiz foreslog producenterne blandt andet at undersøge effekten af at etablere sølebad og skygge for eksempel i form af vinplanter for at forbedre grisenes mulighed for afkøling. I Danmark var der blandt andet fokus på at forbedre slagtegrisenes mulighed for rodeadfærd for eksempel ved at etablere rodekummer med skiftende rodematerialer eller ved at give grisene adgang til et frilandsareal med pile- eller poppeltræer. Når idéindsamlingen er afsluttet udvælger projektet tre til fem forslag som afprøves i fem europæiske lande, herunder Danmark. I 2020 når forsøgene er afsluttet, samler projektet igen økologiske svineproducenter og rådgivere i de otte lande. Denne gang har vi brug for deres hjælp til at ’oversætte’ den nye forskningsviden til konkrete praktiske råd om indretning af løbegårde.

Det tværeuropæiske projekt POWER undersøger bl.a. muligheder for at forbedre slagtegrisenes velfærd gennem nye tiltag på løbegårdene, der samtidig reducerer risikoen for ammoniaktab (foto: Therese Mukendi). Mere om projektet Ud over den store fokus på forbedring af stalde til slagtegrise har projektet også fokus på en række af de øvrige udfordringer som økologisk svineproduktion står over for på tværs af Europa, herunder pattegrisedødelighed, fravænnede grises sundhed, tab af næringsstoffer fra udearealer og den økologiske griseproduktions klimaaftryk. Læs mere på projektets hjemmeside: http://projects.au.dk/coreorganiccofund/research-projects/power/

Forskningsprojektet ’Proven welfare and resilience in organic pig production’ (POWER) er ledet af Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. POWER er et EU-projekt, finansieret via ERA-nettet CORE Organic Cofund, der koordineres af ICROFS og støttes af GUDP. Projektet har deltagelse af Danmark, Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Sverige, Schweiz og Østrig.

Artiklen er skrevet af: Anne Grete Kongsted fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet og Marianne Kjær Bonde fra Udviklingscenter for Husdyr på Friland (UHF)

Praksisnære løsninger skal bane vej for udviklingen af æg- og fjerkræproduktionen I løbet af de kommende to år skal projektet ’Dyrevelfjer’ indsamle, afprøve og udbrede løsninger til fremtidige forbedringer af dyrevelfærden i økologiske fjerkræbesætninger DYREVELFÆRD: Økologisk Landsforening, ØL, har fået støtte fra Fjerkræafgiftsfonden til gennemførelse af et dyrevelfærdsprojekt i økologiske fjerkræbesætninger. Projektet identificerer og formidler nye muligheder for at iværksætte indsatser til forbedring af dyrevelfærden i økologiske fjerkræbesætninger med bidrag fra praksis i produktionerne. Input direkte fra producenterne er med til at sikre, at aktiviteterne har værdi for dem, der er direkte involveret i og arbejder med udviklingen af den økologiske æg- og fjerkræproduktion, ligesom praksisnære løsninger giver ejerskab til projektets resultater.

Nyligt gennemførte undersøgelser viser, at forbrugerne er villige til at betale en merpris for økologiske æg og kød under antagelse af, at prissætningen er forbundet med en merværdi. Foto: Irene Brandt.

Mere end fravær af sygdom - Ud over de daglige opgaver for at sikre gode rammer og tilfredsstillende management i forhold til dyrenes fysiologiske behov, så har den øko-

logiske æg- og fjerkræsektor en øget erkendelse af, at dyrevelfærd handler om langt mere end fravær af sygdom og skader. Nyligt gennemførte undersøgelser viser, at forbrugerne er villige til at betale en merpris for økologiske æg og kød under antagelse af, at prissætningen er forbundet med en merværdi. For eksempel at mælken, æggene og kødet, de køber, stammer fra dyr, der har levet et liv med høj grad af naturlighed, og det forventes, at landmanden tager ansvar for at sikre dette, siger projektleder Iben Alber Christiansen fra ØL’s Landbrugsafdeling. Hun understreger, at der tidligere har været gennemført velfærdsprojekter, som havde til formål at sænke dødelighed og skader hos æglæggerne. Et af disse projekter, Projekt velfærd, blev gennemført i 2003-2005, og i projektet blev der indsamlet data om dødelighed og fjerdragt, og resultatet blev et gennemarbejdet datagrundlag, der siden er benyttet som udgangspunkt for rådgivning til producenterne. Senere er der udgivet praktiske redskaber som for eksempel ’Fjerpilningsnøglen’ fra 2013. - Fælles for disse redskaber er, at de fokuserer på målepunkter, der tager udgangspunkt i tegn på negativ velfærd, som for eksempel tegn på fjerpilning, sår og dødelighed. Nær-

værende projekt beskæftiger sig med dette, men også med indsatser, der på sigt kan genere positive velfærdsmål, som indikerer, at dyrene ud over at have en god fysiologisk funktion, også lever et liv, der i højere grad opfylder deres adfærdsmæssige behov, skriver Iben Alber Christiansen. Fælles pejlemærker I år vil der blive gennemført spørgeskemaundersøgelser blandt forbrugere og producenter. Disse interviews danner grundlag for en fælles workshop til efteråret i år. Formålet med workshoppen er at få lejlighed til at diskutere og få en fælles forståelse af, hvad der definerer dyrevelfærd på tværs af produktionsformer i den økologiske æg- og fjerkræproduktion og formulere fælles pejlemærker for afprøvning af praktiske indsatser på bedrifterne. Der lægges særligt vægt på producenters og slagteriers involvering i og ejerskab til de udvalgte indsatser. Kommunikation af projektets aktiviteter og resultater vil blandt andet kunne følges på projektets hjemmeside: https://okologi.dk/landbrug/projekter/aeg-og-fjerkrae/dyrevelfjer ib@okologi.dk

KLAR BESKED - om omlægningsbehovet

Vi har talt med både nye og gamle økologer, og vi har haft lommeregneren fremme… Vores prognoser viser, at der er behov for flere, der vil producere grøntsager, frugt og bær, samt korn til både konsum og foder. I nedenstående skema kan du se, hvilke produkttyper der, ifølge vores prognoser, kommer til at mangle de kommende år. HVAD MANGLER DER? GRØNTSAGER

FRUGT OG BÆR

KORN

HVILKE TYPER?

HVOR MEGET?*

BEMÆRKNINGER

Alle typer af grøntsager. Særligt en bred vifte af lettere og finere grøntsager, diverse specialproduktioner samt alle typer kål.

Der vil om tre år være behov for ca. 50% mere, ift. den nuværende produktion, svarende til ca. 50.000 ton ekstra.

I forhold til rodfrugter og kartofler, så er der en del omlægning i gang, og der er derfor ikke udsigt til mangel.

Der er behov for en langt større mangfoldighed af dansk avlet frugt – bl.a. pærer og blommer. Der er behov for stort set alle typer af bær.

Der er basis for at producere væsentligt mere frugt, ift. den nuværende produktion.

I forhold til æbler og solbær er der en del omlægning i gang, og der er derfor ikke udsigt til mangel.

Der mangler brødkorn, grynhavre og korn til handelsfoder.

Der mangler: Ca. 10.000 ton brødkorn. Ca. 10.000 ton grynhavre. Ca. 30.000 ton foderkorn.

*) De mængder der er angivet i skemaet, er det, der mangler, når der tages hensyn til den igangværende omlægning. Mængderne er angivet i ton pr. år.

STATUS PÅ DE ANIMALSKE PRODUKTIONER Mælk og svinekød Markedet er i øjeblikket svagt overforsynet, og der er stort set ingen omlæggere på vej. Der er så stor vækst i markedet, så når vi ser to år frem, vil der forventeligt igen være udtalt mangel. Fjerkræ og æg Markedet er svagt overforsynet. Oksekød Markedet er nogenlunde i balance, men forsyningen til markedet er ustabil pga. store sæsonudsving i leverancerne.

DEN ØKOLOGISKE OMSÆTNING PÅ HJEMMEMARKEDET Mia. kr. 17,5 15,5 13,5 11,5 9,5 7,5

2016

2017

2018 (est.)

2017

2018 (est.)

Mia. kr. 3,5 3,0 2,5 2,0

2014

2015

2016

Kilde: Danmarks Statistik og Økologisk Landsforening

Vil du høre nærmere om muligheden for at få et gratis omlægningstjek, samt hvad der mangler på markedet? Kontakt Økologikonsulent Jens Peter Hermansen på tlf.: 6197 4910 eller mail: jph@okologi.dk

Analysen af omlægningsbehovet er støttet med midler fra:

2015

DEN ØKOLOGISKE EKSPORTOMSÆTNING

1,5

Går du med ønsker om at gå i gang med økologisk animalsk produktion? Sørg for at få lavet et gratis omlægningstjek og få dig skrevet op hos mejeriet, slagteriet eller pakkeriet, så du står forrest i køen, når der igen lukkes op for tilgang af nye producenter.

2014

Bliv opdateret på den økologiske afsætning og omlægningsbehovet - tilmeld dig gratis nyheder på okologisk.nu

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: DYREVELFÆRD

1. februar 2019 nr. 641

Praktisk løsning i faremarken Når grisene skal håndteres i faremarken, er der flere parter, der skal tages hensyn til: grisene, soen og medarbejderen GRISE

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT Soen har i første omgang ladet sig lokke hen til fodertruget, hvor den æder løs, mens Knud Anker Munch kører minilæseren med skuret ind over hegnet til folden. Han placerer minilæseren, så skurets indadgående dør er i tæt kontakt med farehyttens døråbning. Så hopper han ned fra minilæsseren og går ind ad skurets anden dør, som egentlig er en halvdør med et meget højt dørtrin. Knud Anker Munch har nu direkte adgang til farehytten, hvor han henter det nyfødte kuld grise ud. De skal vaccineres mod ødemsyge og have jernindsprøjtning. De fem hangrise

i kuldet skal i samme omgang også kastreres. Grisene sorteres i to baljer: én til hungrisene og én til hangrisene. De små grise tager det pænt, men da den første lille hangris er spændt fast på bænken, og Knud Anker Munch fører kanylen med lokalbedøvelsen ind i grisens testikler, undslipper et lille skrig fra grisen. Og så er det slut med at æde for soens vedkommende. Hun forlader truget og begynder rastløst at gå rundt om svinehytten. Af og til stopper hun op ved den ende af hytten, hvor skuret er klemt op mod hyttens åbning. Hun forsøger uden held at presse trynen ind mellem skuret og hytten. Efter ti minutter er alle grise behandlet, og Knud Anker Munch hopper ud af hytten og op på minilæsseren. Og soen ser sit snit til at komme ind i hytten, så snart hyttens dør igen er fri. Det bedste job Det er snart to år siden, at Knud Anker Munch lagde sin konventionelle

svineproduktion om til økologisk, og denne beslutning, har han ikke fortrudt - heller ikke selvom søerne og grisene ude på markerne også skal passes på våde og kolde dage. - I de 16 år, jeg havde grisene inde i stalden, tænkte jeg ofte over, at jeg ikke var glad for mit arbejde. Sådan er det ikke længere. I dag kan jeg ikke forestille mig et bedre job. At have økologiske grise og slagtesvin er et alsidigt arbejde, og det er dejligt at se dyrene på marken, siger Knud Anker Munch. Beskytter de ansatte Siden 1. maj sidste år har Knud Anker Munch - som alle andre Frilandleverandører - bedøvet hangrisene før kastration. Tidligere foregik arbejdet med kastration af grisene inde i farehytterne; men det var ubekvemme arbejdsstillinger, og en bekymret so uden for hytten kunne give lange ventetider for den medarbejder, der var inde i hytten, hvis soens opmærksomhed skulle afledes, inden medar-

Soen er urolig, mens hun er adskilt fra sine grise; men takket være skuret, som placeres ud for hyttens åbning, er det kun i kort tid, hun er adskilt fra dem.

bejderen kunne forlade hytten. - Min datter på 16 besluttede sig sidste år for at starte på landbrugsskole, og hun begyndte at arbejde her på gården. Jeg var ikke tryg ved at sende hende, der var meget uerfaren i omgangen med søerne, ind i hytterne for at kastrere, og så fandt jeg på at udvikle skuret, hvor man er godt skærmet mod soen, og hvor man kan stå oprejst, mens man arbejder med grisene, fortæller Knud Anker Munch. Let at håndtere I løbet af en 14 dages periode er der 15 kuld grise, der skal håndteres. - Vi har organiseret faremarkerne, så de søer, der går ved siden af hinanden, er blevet løbet nogenlunde samtidig. Derfor er det hurtigt at komme rundt på markerne med skuret. Vi kan løfte det op med minilæsserens palleløfter, og så kan vi køre henover el-hegnet og ind i folden. Inden vi kører ind i folden, har vi lokket soen ud af hytten med foder, og

Det er let at flytte skuret med gårdens minilæsser.

arbejdet er hurtigt overstået, fordi vi ikke skal vente på, at der er fri bane uden for hytten, siger Knud Anker Munch Rutinen er enkel: Når grisene er sorteret efter køn i to baljer, lægges hangrisene en efter en op i bænken, hvor de lokalbedøves og mærkes. Derefter behandles hele kuldet med en jernindsprøjtning og vaccine mod ødemsyge. Når lokalbedøvelsen virker, lægges hangrisene igen op i bænken, hvor de kastreres. Derefter får de en smertestillende indsprøjtning. Grisene placeres igen i hytten, og medarbejderen kan flytte skuret hen til næste farehytte.

FAKTA

►►Knud Anker Munch har 200 søer ►►Hvert år sendes 4.500 svin til slagt

Knud Anker Munch trives med arbejdet som økologisk svineproducent på gården, der ligger i et smukt, kuperet landskab vest for Vildbjerg.

TEMA: DYREVELFÆRD

1. februar 2019 nr. 641

ØKOLOGISK LANDBRUG

Allan Thomsen glæder sig over, at dyrene på friland trives godt på de gamle kløvergræsmarker. En fire år gammel kløvermark er ret robust over for slagtesvin og drægtige søer med hang til sorte tryner. Grisene inddeler selv marken i fire zoner: én zone hvor de sover, én hvor de graver, én hvor de græsser, og én hvor de leger.

Med masser af plads forsvinder problemerne Flintholm Økogrise opfeder 1.500 slagtesvin på friland SLAGTESVIN

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

Det startede egentlig med en rigtig træls situation. - Vi blev brændt af. En af vores smågriseaftager, som skulle aftage 1/3 af vores produktion af smågrise, meldte fra. Og så stod vi pludselig uden aftager til 1.500 smågrise årligt. Vi havde ingen stalde, hvor vi selv kunne fede slagtesvinene op. I stedet fik vi en aftale med en nabo, som er økologisk mælkeproducent, og som gerne vil have slagtesvin ind i sædskiftet på sin ejendom, fortæller Allan Thomsen, der sammen med kæresten, Anita Juel, driver Flintholm Økogrise ved Brørup. Grisene kom ind på en kløvergræsmark, som alligevel skulle have været pløjet op. Kvægproducenten får ’gratis’ fosfor fra grisene, som gøder næste års majsmarker, og Flintholm Økogrise klarer opfedningen på friland.

Masser af plads - Om sommeren er der 100 slagtesvin på én ha. Om vinteren er der 100 slagtesvin på to ha, så der er nok af plads at boltre sig på. Faktisk har vores grise 100 gange så megen plads, som et indendørs slagtesvin, siger Allan Thomsen. Arbejdsgangene er mere bøvlede med en frilandsproduktion. Der skal hegnes, svinene skal fodres manuelt og indfangningen kræver mere snilde end i staldene. - Men det er virkelig sjovt. Grisene graver i marken, de leger, sover og græsser - og når de har så megen plads, så slipper vi for de problemer, man ofte bøvler med i et staldsystem såsom fravænningsdiarré og halebid. Vi er ikke i mål med den gyldnede løsning, men vi er kommet langt, siger Allan Thomsen og fortsætter: - Grisene på friland er meget sociale dyr, som løber os i møde, når vi kommer ud på marken. Overvejer senere fravænning På marken har grisene adgang til hyt-

“

Men det er virkelig sjovt. Grisene graver i marken, de leger, sover og græsser - og når de har så megen plads, så slipper vi for de problemer, man ofte bøvler med i et staldsystem.

ter, vand og foder ad libitum. - Vi bruger ikke zink i fravænningsfoderet, når vi fravænner grisene på marken, siger Allan Thomsen. I øjeblikket bliver grisene fravænnet ved syv uger, men Allan Thomsen og Anita Juel overvejer at udskyde fravænningen til ti uger. - Men det vil kræve, at vi tilsvarende reducerer antallet af søer, siger Allan Thomsen. Sultne søer Institut for Husdyrvidenskab og Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet gennemfører sammen med Vestjyllands Andel, Friland A/S og Udviklingscenter for Husdyr på

Friland projektet EFFORT (se omtale i ØKOLOGISK LANDBRUG # 640). Flintholm Økogrise deltager i projektet, hvor en del af søerne forsøgsvis får en foderblanding med mindre protein. - Søerne i forsøgsholdet og søerne i kontrolgruppen får alle samme mængde foderblanding målt i kilo; derudover har de adgang til alle de majspiller og græs, de kan æde. Mængden af foder, som søerne får gennem foderblandingen, er den samme, uanset om det er en gylt på 130 kg eller en so på 400 kg, forklarer Allan Thomsen. Forsøget med nedsat protein i foderet startede i sensommeren 2018

FAKTA: ►►Flintholm Økogrise producerer hver år 4.500 smågrise ►►Heraf sælges 3.000 til opfedning hos andre økologer. ►►1.500 opfedes på friland, hvor slagtesvinene indgår i markplanen hos en økologisk mælkeproducent. ►►180 søer fordelt på 12 hold med 15 i hver.

Nyvalgt til Friland A/S Allan Thomsen er netop blevet valgt ind i Friland A/S’ bestyrelse, hvor ifølge Frilands A/S’ hjemmeside blandt andet vil arbejde for ”at få den bedste afregning til landmanden, og ikke nødvendigvis kun tænke på vækst og flere mængder. Altså skabe mere balance i markedet.” Grisene på friland er meget sociale og nysgerrige dyr, som løber os i møde, da vi kommer ud på marken.

og følges af forskerne i et år; men allerede nu oplever Allan Thomsen, at de af hans søer, som får foderblanding med reduceret proteinindhold, er mere sultne end søerne i kontrolgruppen. - Vi overvejer at tildele mere foder fra forsøgsfoderblandingen - men så forsvinder en del af idéen med projektet jo, siger Allan Thomsen. Hans erfaring er, at de drægtige søer har en bedre dyrevelfærd, når de opdeles i mindre hold. - Det giver mindre kamp om foderet, og dermed også et mindre foderbehov; men det er vigtigt, at søerne i hver gruppe er af nogenlunde samme størrelse, siger Allan Thomsen. Han tilføjer: - Men det er et vigtigt projekt, fordi en foderblanding med for højt proteinindhold i sidste ende skader både vandmiljøet, klimaet og landmandens pengepung. Det ideelle er, hvis forsøget kan føre til, at der udvikles foderblandinger, hvor dyrene bedre kan udnyttet proteinerne.

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: DYREVELFÆRD

1. februar 2019 nr. 641

Nu sælger de æg uden hanekyllinger i Tyskland Milliarder af daggamle hanekyllinger aflives årligt i ægproduktionen, men nu er et tysk supermarked begyndt at sælge æg fra en produktion, hvor hanekyllingerne slet ikke udklækkes ÆGPRODUKTION

AF HENRIK HINDBY KOSCYSZAREK Op mod seks mia. hanekyllinger bliver hvert år aflivet i ægproduktionen, da de ikke kan bruges. Et mindre gennembrud i Tyskland kan dog være et skridt på vejen mod at stoppe aflivningen af daggamle hanekyllinger i ægproduktionen. Hanekyllingerne kan af gode grunde ikke lægge æg, og da det er for omkostningstungt at fede dem op som slagtekyllingerne, bliver de i stedet aflivet og brugt som dyrefoder – en skæbne der hvert år overgår op mod seks mia. hanekyllinger på verdensplan. Forskere har imidlertid fundet en metode til hurtigt og præcist at kønsbestemme kyllingerne i æggene efter ni dages rugen. - Det her er en stor dag for dyrevelfærden i Tyskland, sagde den tyske landbrugsminister, Julia Klöckner, i en pressemeddelelse fra Hatchtech, en hollandsk teknologivirksomhed, der i samarbejde med forskere fra

University of Leipzig og den tyske supermarkedskæde Rewe Group, har brugt fire år på at udvikle teknologien, som er økonomisk støttet af det tyske landbrugsministerium. Til avisen The Guardian tilføjede ministeren, at når teknologien er implementeret på alle rugerier, kan aflivningen af hanekyllinger ikke længere retfærdiggøres. Teknologien går ud på, at en laser borer et lille hul på 0,3 mm, hvorefter et lufttryk presser en dråbe væske ud fra ægget. Det er farven på denne væske, der angiver fosterets køn. Processen lever op til hygiejnestandarderne, fordi den ikke er invasiv og tager ét sekund pr. æg, så det er realistisk at opskalere metoden. De hanefri æg med navnet RespEGGt er nu landet på hylderne i flere af Rewes supermarkeder omkring Berlin, og forventningen er, at de i løbet af 2020 vil være tilgængelige i Rewe-supermarkeder over hele landet. Supermarkederne skal betale nogle ekstra cent pr. æggebakke for at få ’RespEGGt’-mærkatet. Tror ikke på det i Danmark Aflivningen af hanekyllinger er en etisk problemstilling i ægproduktionen – herunder også den økologiske – og alene i Danmark aflives omtrent 3,2 mio. daggamle hanekyllinger hvert år. En metode, som Lars Bredahl, formand for Økologisk Landsforenings Æg- og Fjerkræudvalg, tidligere har kaldt ”problematisk”. Han ser derfor

Flere steder i verden arbejdes der på at kønsbestemme fostrene i æggene, før de udklækkes, så hanekyllingerne kan sorteres fra. Et projekt i Tyskland har nu resulteret i en produktlinje af æg, der sælges i en række supermarkeder - her kan man efter ni dage kønsbestemme fosteret. Foto: Colourbox

meget positivt på udviklingen i Tyskland. - Der er mange følelser i det her, og det vil kunne tilfredsstille mange forbrugere, som har et problem med aflivningen, siger Lars Bredahl. Jørgen Nyberg Larsen, der er sektorchef i brancheorganisationen Danske Æg, ser dog ingen fremtid for teknologien i Danmark. - Jeg tror ikke, at det vil blive opfattet som den store forskel, om man slår et halvt udviklet foster eller en udklækket hanekylling ihjel - især ikke når der er andre teknikker, som kan adskille hane- og hønekyllinger tidligere, på vej, siger han. En kylling udklækkes efter 21 dage, og efter 10 dage vil alle kropsdele være dannet. Jørgen Nyberg Larsen spekulerer derfor på, om hanekyllingen også vil kunne føle smerte efter ni dage, hvor den nye teknologi kan frasortere dem. Christian Nielsen, der er direktør for rugeriet Lohmann Denmark, er enig med Jørgen Nyberg Larsen i, at det er for sent først at frasortere

hanekyllingen efter ni dage. - Der er andre projekter, som er mere lovende, hvor man kan kønsbestemme ægget allerede på dag fire, siger han og nævner, at det er vigtigt for ham, at man bliver i stand til at kønsbestemme fosteret, før det bliver et egentligt foster og i stand til at føle smerte. Bedre end ingenting Han peger samtidig på problemstillingen i, at der er en vis fejlmargin i kønsbestemmelsen, og at den skal være på et absolut minimum, før løsningen er tiltalende. Den nye teknologi har en sikkerhedsprocent på 98,5, hvilket betyder, at der er risiko for, at en del hanekyllinger vil slippe igennem nåleøjet og alligevel ende hos producenterne. - Og hvad gør man så? Skal man så aflive dem manuelt? spørger Christian Nielsen. Lars Bredahl kan godt følge argumenterne imod, men mener alligevel, at den nye teknologi er et

”kæmpe skridt” i den rigtige retning: - I min verden er det langt, langt bedre – selvom det ikke er perfekt – at man afliver et ni dage gammelt foster i forhold til at aflive en udklækket hanekylling. Projekter flere steder i verden Problemstillingen har fokus i ægbranchen verden over. Der er således projekter i gang i både Canada, USA, Holland, Israel og Australien, der har til hensigt at kunne sortere hanekyllingerne fra, før de udklækkes. Nogle af projekterne arbejder på en tidligere kønsebestemmelse end de ni dage, men der er meget hemmelighedskræmmeri om, hvor langt de er nået. Et canadisk projekt, der kan kønsbestemme allerede den dag, hvor ægget er lagt, har vist sig at virke i laboratorier og fik i sommer tilført midler fra det canadiske landbrugsministerium for at kommercialisere konceptet, så det med høj nøjagtighed kan skanne 20.000 æg i timen.

Dyrenes Beskyttelse lægger krav til ægproducenter i skuffen Siden 2015 har ægproducenter anbefalet af Dyrenes Beskyttelse været forpligtet til at arbejde for et stop af aflivningen af hanekyllinger. Kravet sættes nu på standby ÆGPRODUKTION

AF HENRIK HINDBY KOSCYSZAREK Det var meningen, at der skulle sættes en stopper for aflivningen af hanekyllinger, da Dyrenes Beskyttelse i 2015 udbredte sin mærkningsordning til æg. Dengang kunne ægpro-

ducenter få ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” klistret på æggebakken, hvis de arbejdede for at stoppe aflivningen. Arbejdet har dog endnu ikke båret frugt, og derfor har Dyrenes Beskyttelse valgt at fjerne kravet midlertidigt, indtil der findes en løsning på området. ”For ambitiøst” - Det var for ambitiøst. Branchen har ikke været klar. Men vi har et ønske om, at der kommer styr på det, så vi ikke afliver hanekyllingerne, siger Pernille Fraas Johnsen, chefkonsulent for landbrugsdyr og fjerkræ hos Dyrenes Beskyttelse.

Dyrenes Beskyttelse har nu modtaget en bevilling fra Fjerkræafgiftsfonden til at indsamle viden om dual purpose – altså hvor hanekyllingerne i ægproduktionen opdrættes som slagtekyllinger – og foreningen vil i denne forbindelse besøge dual purpose-produktioner i Holland og Tyskland i håbet om at kunne implementere metoden i Danmark. En ny teknologi i Tyskland, der gør det muligt at kønsbestemme fostre i æggene efter ni dage, kunne være en anden løsning. Den har dog ikke fået opbakning i den danske branche, der mener, at ni dage er for sent, men ifølge Pernille Fraas Johnsen er det en teknologi, som for-

eningen har tænkt sig at diskutere med producenterne – eventuelt med henblik på et krav. Dog er intet sikkert, og Pernille Fraas Johnsen understreger, at hun er nødt til at indhente mere viden om teknologien og processen. - Jeg vil være sikker på, at man ikke får skabt et nyt dyrevelfærdsproblem ved at aflive fosteret ved dag ni, siger hun. Samme niveau som Ø-mærket Dyrenes Beskyttelses anbefalingsmærke er stadig at finde på en række æg, men det eneste krav, der nu ligger i mærket er, at rugerierne løbende dokumenterer, at de fører

egenkontrol med, at de lever op til reglerne for aflivningen af hanekyllinger. Dermed er mærket lige nu ikke et velfærdsløft i forhold til det økologiske mærke, men det skal det blive i fremtiden, siger Pernille Fraas Johnsen. - Helt principielt skal vi finde ud af, hvad Dyrenes Beskyttelser kan tilføre mærkningsordningen, for at vi kan løfte produktionen. Vi er nødt til at tage en dialog med producenter, Økologisk Landsforening og andre involverede parter. Vi kan godt sidde og udarbejde nogle krav selv, men så risikerer vi at miste alle producenterne.

POLITIK & UDVIKLING

1. februar 2019 nr. 641

ØKOLOGISK LANDBRUG

1.000 ejendomme kan komme i spil i jordprojekt Et projekt i Mariagerfjord skal se på en bedre jordfordeling, der skal gavne både landmændene, klimaet og miljøet. Det kan berøre op mod 6.000 ha jord JORDFORDELING

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK En bedre jordfordeling i landbruget kan blive en gevinst for både naturen, miljøet, klimaet, rekreative områder og landdistrikterne. Det konkluderer en gruppe forskere, der er tilknyttet et projekt i Mariagerfjord, hvor man nu vil forsøge sig med multifunktionel jordfordeling ved Glenstrup Sø og Østerkær Bæk. Forsøget er det fjerde pilotprojekt, som er en del af det overordnede projekt ’Collective Impact - det åbne land som dobbelt ressource’, der har været i gang siden 2014. Hensigten er at fordele jorden på en ny måde, som på en og samme tid kan tilgodese flere mål og ønsker i det åbne land. Hvis ejerne af jorden går med til det, kan 1.000 ejendomme og ca. 6.000 ha komme i spil i projektet. - Vi lægger op til en helt frivillig jordfordeling, så landmænd kan få mere sammenhæng i deres jord, og der kan blive flere store og sammenhængende naturområder til gavn for naturen, klimaet og dem, der bor i området. Nu bliver det spændende at se, hvor mange der vil være med, sagde projektleder Rasmus Fuglsang Frederiksen i forbindelse med et netop afholdt borgermøde, hvor omtrent 100 borgere mødte op. Visionen er en stor jordreform Der er meget landbrugsjord omkring Glenstrup Sø, men også meget værdifuld natur. Til Nordjyske Stiftstidende fortæller Rasmus Fuglsang Frederiksen, at projektet kan bane vejen for en mere sammenhængende natur i området med mere naturlige vandstandsforhold, naturlige vandløb og flere græssende dyr. - Visionen er at sætte gang i en jordreform i 2022 mindst lige så stor som den landboreform, der rullede over landet for 200 år siden, siger Søren Møller, der er formand for projektets styregruppe, til Nordjyske Stiftstidende. Projektet har så mange potentielle fordele, at organisationer som Danmarks Naturfredningsforening og Bæredygtigt Landbrug, der normalt er ret uenige, nu samarbejder. På opfordring af Realdania, der sammen med EU sponsorerer projektet, har organisationerne sat sig

sammen i en styregruppe, hvor de skal finde fælles løsninger. Også Økologisk Landsforening er en del af styregruppen, hvor formand Per Kølster repræsenterer de økologiske landmænd. - Dansk landbrug har historisk set endnu engang gennemlevet nogle enorme strukturelle forandringer. De seneste 50 år er det sket, som følge af at gårdene er blevet større og større og dermed færre og færre og med en stor andel af forpagtninger oveni. Hvor gårdene før i tiden var var sammenhængende med arealer rundt om gårdene og ofte også med marker i ådale eller afvandede arealer, så er de i dag et kludetæppe af jorder, som ligger helt fældigt og ofte med store afstande. Det er driftsøkonomisk uhensigtsmæssigt, det gør det svært at skabe en arealforvaltning der tilgodeser andre hensyn som adgang til landskabet og naturpleje. For økologiske husdyrproducenter er det desuden afgørende, at jordene er samlet omkring ejendommmens stalde, således at kravet om at dyr skal være ude kan fungere, siger Per Kølster.

“

Skal vi løse klimaudfordringer, få vendt biodiversitetskrisen, sikre grundvandsmagasiner og meget andet, er det et af de vigtige håndtag, der skal drejes på.

Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening

Et vigtigt håndtag at dreje på Han anser jordfordeling som et moderne demokratisk redskab, der kan sikre de mange individuelle og lokale hensyn og forhandles som et plussumspil, hvor det at bytte jorder kan gå op i ”en fin kabale”, som han udtrykker det. - Multifunktionel jordfordeling kalder vi det. Og selvom det er en tung og krævende proces, som forudsætter nogle dygtige facilitatorer, er det et vigtigt skridt ind i en fremtid, som vil stille helt nye krav til landbruget og vores arealbenyttelse i det hele taget. Skal vi løse klimaudfordringer, få vendt biodiversitetskrisen, sikre grundvandsmagasiner og meget andet, er det et af de vigtige håndtag, der skal drejes på, uddyber han. Den 2. februar afholdes to workshops i hver ende ved søen, hvor lokale interesserede og forskere fra tre universiteter vil være til stede. Hensigten er at få dannet et Råd til Lokal Forandring, hvor lokale borgere samt to politikere fra kommunen er repræsenteret.

11 NGO’er har stillet et borgerforslag om en ny og mere ambitiøs klimapolitik. Når forslaget 50.000 underskrifter, skal det behandles i Folketinget. Foto: Colourbox

ØL opfordrer folk til at støtte borgerforslag 11 NGO’er har fremsat et borgerforslag om en ny klimalov, der er mere ambitiøs end den nuværende lovgivning. Økologisk Landsforening bakker op om loven KLIMA

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Den danske klimapolitik er for slap. Der mangler ganske enkelt en lov, der sætter klare rammer for den danske klimaindsats, og det vil et nyt borgerforslag derfor rette op på. I skrivende stund har borgerforslaget ”Dansk klimalov nu” fået knap 31.000 af de 50.000 påkrævede underskrifter for at kunne blive fremsat i Folketinget. Bag forslaget står 11 NGO’er inden for klima- og miljøområdet, der tilsammen har knap 290.000 medlemmer. - Vi har ingen samlede klimamål i Danmark, ud over at vi skal være klimaneutrale i 2050. Og det mål er i vores optik ikke tilstrækkeligt i forhold til målet om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader, som er det mål, Danmark officielt går efter, siger Troels Dam Christensen, der er sekretariatsleder for NGO-samarbejdet 92-gruppen og talsmand for initiativet, til Politiken. Hos Økologisk Landsforening, der ikke selv er medstifter til borgerforslaget, bakker man op om det og håber, at danskerne vil skrive under. På Facebook har formanden, Per Kølster, allerede opfordret sine føl-

gere til at underskrive det. - På landbrugsområdet er der slet ikke nogen klimapolitik endnu, og der er behov for, at politikerne viser mod og handling nu og ikke i 2050, siger Per Kølster. Han henviser til, at foreningen i de senere år har taget initiatv til flere klimatiltag i landbruget, bl.a. i konceptet ØkologiLØFT samt foreningens klimahandlingsplaner. For få måneder siden opfordrede foreningen desuden hele landbrugssektoren til at gå sammen om en ny klimapolitik i landbruget og lancerede i den anledning en ny model, der skal styrke branchens klimaindsats. Klimahensyn i alle ministerier Borgerforslaget om den nye klimalov indeholder ingen deciderede nationale klimamål, men baserer sig på seks principper. Det første lyder, at Danmark skal yde sit bidrag til at nå Paris-aftalens mål, og i den forbindelse bør det uafhængige klimaråd nedsat i 2014 analysere, hvor store udledninger Danmark samlet kan have frem mod 2050 for at leve op til Paris-aftalen. Den andet princip lyder, at der skal fastsættes femårige nationale delmål eller ”CO2-budgetter” på baggrund af det nye langsigtede klimamål. CO2-budgetterne skal være et styringssystem med et loft på drivhusgasudledningen, som både stat og kommuner skal overholde. Det tredje princip går på, at klimahensynet skal integreres i alle relevante politikker på tværs af ministerierne. Regeringen bør sikre, at der udarbejdes en særskilt beregning af et lovforslags konsekvenser for klimaet. Og øger et initiativ udledning,

skal regeringen komme med forslag til, hvordan man kan kompensere for den øgede udledning. Det fjerde princip handler om at styrke Klimarådet som en uafhængig, forskningsbaseret, tværfaglig rådgiver af regeringen og Folketinget, mens det femte princip går på, at Danmark skal fastholde og udbygge sin viden om teknologiske løsninger inden for vedvarende energi, energieffektivitet, systemløsninger og klimatilpasning. Danmarks klimapolitik halter Det sjette og sidste princip handler om at Danmark skal være en drivkraft i international klimapolitik, og at klimaet bør være en af hovedprioriteterne i den danske udenrigs-, udviklingsog EU-politik. Ifølge Politiken har NGO-gruppen samtidig regnet sig frem til, at det danske mål om netto-nuludledning bør realiseres senest i 2040 frem for regeringens mål i 2050. Ser man på den seneste analyse udgivet i januar af institutionerne German Watch, The New Climate Institute og Climate Action Network, rangerer Danmarks aktuelle klimapolitik som nr. 33 ud af 60 landes politikker, heriblandt EU’s fælles politik. De 11 organisationer bag forslaget er WWF Verdensnaturfonden, Greenpeace, CARE Danmark, Danmarks Naturfredningsforening, Mellemfolkeligt Samvirke, Folkekirkens Nødhjælp, Det Økologiske Råd, Verdens Skove, Vedvarende Energi, 350 Klimabevægelsen og Den Grønne Studenterbevægelse. Dertil kommer 92-gruppen, som er et samarbejde mellem 24 danske miljø- og udviklingsorganisationer.

ØKOLOGISK LANDBRUG

POLITIK & UDVIKLING

1. februar 2019 nr. 641

Flere planter og mindre kød kan redde kloden Meget mindre kød og meget mere grønt er nødvendigt for at modvirke klimaforandringerne og styrke befolkningens sundhed, konkluderer et hold af internationale forskere FORSKNING

som i andre studier er dømt ude, og at det ikke er ligegyldigt, hvordan husdyrholdet tilrettelægges. Eksempelvis kan det ellers så udskældte kvæg bidrage positivt til klimaet, siger han med henvisning til et nyligt debatindlæg fra kvægbrugskonsulent Thorkild Nissen. Heri skriver konsulenten, at holistisk afgræssende køer øger jordens lagring af kulstof og dermed gavner klimaet.

Det hidtil mest omfattende studie af verdensbefolkningens madvaner i relation til sundhed og klimaet er klar i sin konklusion: Vi skal skære drastisk ned på forbruget af rødt kød og op for indtaget af plantebaseret mad. Det nye studie er udarbejdet af en kommission bestående af 37 forskere fra 16 forskellige lande, som efter tre års arbejde konkluderer, at der er brug for en revolution af vores madvaner og fødevareproduktionen. Studiet er netop blevet publiceret i det anerkendte tidsskrift The Lancet. - Civilisationen er i krise. Vi kan ikke længere brødføde vores befolkninger med en sund kost, samtidig med at vi balancerer planetens ressourcer, skriver Tamara Lucas og Richard Horton, redaktører på The Lancet, i en kommentar til studiet. Ifølge forskerne er det nødvendigt, at menneskeheden på globalt plan i gennemsnit reducerer forbruget af rødt kød til det halve af, hvad det er er i dag - samtidig skal indtaget af frugt, grønt og nødder fordobles. I visse dele af verden, nærmere

Nærheden er gået tabt For Per Kølster er der også et andet synspunkt, som han mener er vigtigt; nemlig at vi begynder at forholde os til strukturen i fødevaresystemet, der efter hans mening både er meget sårbart og har mistet sin nærhed med befolkningen. - Verdens store køkkener - dem, der har været mest robuste, klimavenlige og sunde - er dem, hvor der er en fornem balance mellem det, der kan skabes og fremstilles lokalt, og hvor køkkenet forstår sin lokale egenart, siger Per Kølster. Michael Søgaard Jørgensen, som forsker i bæredygtig omstilling ved Aalborg Universitet, er imidlertid skuffet over rapporten, som han kalder for ”de gode meningers holdeplads”. - Der skal tiltag, midler og ændringer til på mange niveauer, og det kræver, at ikke bare Danmark, men hele EU ændrer praksis, og at man gør noget tilsvarende alle andre steder i verden. Det er store kræfter, der er på spil, som det kræver rigtigt meget at påvirke. Derfor synes jeg, at rapporten ganske vist er grundig, men også naiv, siger han til videnskab.dk.

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Endnu et studie konkluderer, at forbruget af kød på globalt plan skal reduceres markant. Forskere mener, at der er behov for en revolution i fødevareforbruget og -industrien. Foto: Colourbox betegnet Vesten, er forbruget af kød dog så højt, at reduktionen skal være større. Eksempelvis bør europæere skære deres indtag af rødt kød - dvs. kød fra firbenede dyr - med 77 pct., mens det for nordamerikanernes vedkommende er 84 pct. Samtidig skal madspildet sænkes fra omtrent 30 pct. til 15 pct. Gavner også sundheden Den bedre balance mellem indtaget af kød og frugt og grønt vil ikke blot gavne klimaet som følge af en mindre kødproduktion, men også gavne folkesundheden. - Menneskeheden udgør nu en trussel mod planetens stabilitet. Det kræver intet mindre end en global madrevolution, siger Johan Rocks-

tröm, der er professor ved Stockholm Resilience Centre i Sverige og medforfatter til studiet, til The Guardian. Forskerne anerkender udfordringen og skriver i rapporten, at ændringerne vil kræve mange hurtige forandringer og et hidtil uset globalt samarbejde. En ændring af vores madvaner kræver samtidig en gennemgribende omstilling i landbruget, og at alle kæder i produktionen samarbejder bedre om at mindske madspildet markant. Det mest ”avancerede” studie Flere forskere, der ikke medvirkede til studiet, roser arbejdet. - Denne analyse er den mest avancerede, der nogensinde er lavet. Men der er et stort spørgsmål om,

hvorvidt befolkningerne er i stand til at skifte til disse kostanbefalinger og den brede offentlige accept af det, siger Alan Dangour, professor ved London School og Hygiene and Tropical Medicine i England, til The Guardian. Formand er ikke overrasket Konklusionerne kommer ikke som nogen overraskelse for Økologisk Landsforenings formand, Per Kølster. Foreningen har gennem længere tid været fortaler for at skære ned på kødforbruget, stoppe madspild og spiser mere plantebaseret samt frugt og grønt i sæson. - Studiet siger netop det, vi allerede ved, siger Per Kølster. Han minder dog om, at kødet ikke

Danskerne har ikke flere kødfrie dage end for tre år siden Ny undersøgelse viser, at danskerne - stik imod tidligere undersøgelser - ikke har skåret i deres kødforbrug MADVANER

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Trods det stigende fokus på kødfri dage og kødproduktionens klimabelastning er danskernes kødforbrug mere eller mindre uændret de seneste tre år. Det viser en ny undersøgelse fra Madkulturen, der er en selvejende institution under Miljø- og Fødevareministeriet. Her er et repræsentativt udsnit af den danske befolkning blev spurgt, hvad der blev spist til aftensmåltidet dagen forinden. Besvarelserne viser, at der faktisk er sket en mindre stigning i andelen af aftensmåltider, hvor kød indgår. I

en lignende undersøgelse fra 2015 indgik kød i 72 pct. af aftensmåltiderne, mens det i 2018 var 73 pct. 1.977 respondenter har deltaget, og den statistiske usikkerhed ligger på mellem to og tre pct. Undersøgelsen siger dog ikke noget om, hvor stor mængden af kød var, så selvom andelen er mere eller mindre uændret, kan mængden både være forøget, uændret eller formindsket. De unger spiser mindre kød Dog viser undersøgelsen, at de unge mellem 18 og 25 år spiser mindre kød end andre aldersgrupper (68 pct. af aftensmåltiderne indeholder kød mod 73 pct. for de andre aldersgrupper), og dermed kan det være et varsel om en større forandring af danskernes kødvaner, nævner forfatterne. Det skal tilføjes, at undersøgelsen udelukkende baserer sig på aftensmåltiderne og dermed ikke siger

“

I medierne har der været historier om demonstrationer imod kødproduktion, og der har været heftig debat om kødfrie dage, fleksitarisme, vegetarisme og veganisme. Men det store fokus har ikke ændret på, hvor ofte danskerne spiser kød til aftensmad i den brede befolkning. Madkulturen, 2018 noget om forbruget af kød til de øvrige måltider. ”At antallet af kødfrie dage ikke er steget i løbet af de seneste tre år, kan virke overraskende. Der har i de seneste år været et stigende fokus på en række udfordringer forbun-

det med produktionen og indtaget af kød, herunder klimabelastning, betydning for sundheden og for dyrevelfærden. I medierne har der været historier om demonstrationer imod kødproduktion, og der har været heftig debat om kødfrie dage, fleksitarisme, vegetarisme og veganisme. Men det store fokus har ikke ændret på, hvor ofte danskerne spiser kød til aftensmad i den brede befolkning. Dertil er danskernes lyst og vane omkring at spise kød åbenbart for stærk,” skriver rapportens forfattere. Mere ensformig mad Samtidig er aftensmåltiderne blevet mere ensformige, i den forstand at der indgår færre typer af tilbehør som kartofler, tilberedte grønsager, mejeriprodukter, frugt og tørrede bælgfrugter. Undersøgelsen går stik imod brugeranalyser, som Coop Analyse løbende foretager. I 2017 viste analysen, at minimum 28 pct. af de

adspurgte havde en kødfri dag om ugen, hvilket var en stigning på 9 procentpoint i forhold til en lignende analyse i 2010. Samtidig skulle antallet af danskere, der halvdelen af ugen dropper animalske proteiner være fordoblet til 8,2 pct. En anden måling fra 2016 foretaget af TNS Gallup viste også en nedgang i kødforbruget, idet hver tredje respondent svarede, at denne havde sænket sit kødforbrug i forhold til året forinden. Desuden svarede 42 pct., at de har én eller flere kødfrie dage om ugen. Tendensen viste sig også i en undersøgelse gennemført af Kundepanelet for De Samvirkede Købmænd (DSK) 2017, hvor 44 pct. svarede, at de holder kødfrie dage eller har et ønske om at spise mindre kød. Tallene blev dog ikke sat i sammenhæng med tidligere tal for at vise en evt. forskel, men DSK konkluderede, at der var en herskende trend, ”hvor kødet spiller en mindre rolle i måltidet”.

MARK & STALD

1. februar 2019 nr. 641

ØKOLOGISK LANDBRUG

Hestebønner er menneskeføde Dyrkningen af hestebønner har taget fart de senere år trukket godt i gang af økologiske landmænd. Langt de fleste bønner havner i dag typisk i fodertruget hos svin og kvæg, hvor de erstatter blandt andet soja. Det giver god mening. Men bønnernes økonomiske potentiale er langt større som fiskefoder og human føde. Det ved landmændene i UK, som dyrker mange hestebønner til disse markeder

PLANTEKONGRES 2019 AF KAREN MUNK NIELSEN

Becky Howard fra det britiske forsøgscenter PGRO Research Center delte på Plantekongressen ud af sin store viden om hestebønnedyrkning og gav eksempler på, hvad bønnerne bliver brugt til rundt om i verden. Foruden fiskefoder, som er en indbringende industri, er de i nogle lande en helt almindelig basisfødevare, mens de i Japan bliver til øl. Der er selvfølgelig særlige kvalitetskrav forbundet med bønner til human brug, men ikke til sorterne. En kendt sort som Fuego kan for eksempel sagtens anvendes til human føde. Det afgørende er farven på

bønnerne, som skal være lys, at bønnerne er hele, og at der ikke er huller efter skadedyr i dem. I UK slås man særligt med hestebønnefrøbiller, der i nogle år gør stor skade i frøene. 2018 var sådan et år. Hestebønner er meget afhængig af en god jordstruktur. - Komprimeret jord kan sænke udbyttet med op til 40 pct. på grund af dårlig rodudvikling hos planterne, konstaterer Becky Howard. Komprimeret jord øger desuden risikoen for vandlidende jord, som hestebønner også er følsomme for. Der kan på få dage ske rodskade, som ikke retter sig, selv om planten over jorden lever videre.

Kløver er hurtig gødning til vårsæd En efterafgrøde af rødkløver kan levere den kvælstof, økologiske planteavlere mangler til vårsædsafgrøderne – og på det tidspunkt, planterne har brug for det PLANTEKONGRES 2019 AF KAREN MUNK NIELSEN

I Landsforsøg fra 2016 til 2018 har rødkløver udlagt i vinterrug leveret 40 kg udnyttet N til en efterfølgende vårbygafgrøde. Udsædsmængden, der var henholdsvis 3 og 6 kg, havde ikke betydning for udbyttet. I andre forsøg har rødkløver på sandjord leveret op til 100 kg N til en efterfølgende afgrøde, så metoden har absolut noget at byde på i sædskifter, der mangler gødning. Frigivel-

sen begynder kort efter nedpløjning, som derfor skal ske en til to uger før etablering af vårsæd. - Kløver er en mulighed for at sparke vårsæden rigtig godt i gang, fordi den har et lavt C/N-forhold. Det er der mange planteavlere, der har brug for. Næringsstofmangel er den mest begrænsende faktor for udbytter i vårsæd, konstaterer chefkonsulent Sven Hermansen, SEGES Økologi. Rødkløver tømmer jorden for kvælstof om efteråret, selv om den også er i stand til at samle kvælstof fra luften. Derfor har den potentiale som miljøbeskyttende efterafgrøde og ikke kun som grøngødningsplante, og økologer afventer i øjeblikket svar fra ministeriet på, om bælgplanter fremover kan indgå i pligtige efterafgrøder. Maja Eline Petersen, SEGES Økologi, delte på Plantekongres 2019 nogle betragtninger over efterafgrø-

de kontra et plantedække af spildkorn og ukrudt fremspiret efter høst. - Al plantevækst reducerer tabet af kvælstof, men udlæg af en efterafgrøde er med til at reducere ukrudtstrykket i udlægsåret, hvilket også er værdifuldt, konstaterer hun. Anbefalinger til kløver som efterafgrøde ►►Udlægget etableres inden buskning i vinterrug er afsluttet ►►Brug 2-4 kg udsæd ►►Så i 1-2 cm’s dybde i åbne såriller ►►Vurder kløveren om efteråret. Er den svag, kan man alternativt bekæmpe ukrudt i marken ►►Ompløjning en uge før såning af vårsæd på sandjord, to uger før på lerjord ►►Vurder plantemassen i kløveren og dermed behov for anden gødskning.

Dyrkningen af hestebønner har taget fart. Foto: Irene Brandt.

Blandinger er økologisk præcisionsdyrkning Landbrugets forsikringspolice hedder blandingsafgrøder og samdyrkning. Det var hovedbudskabet fra professor Erik Steen Jensen, Sveriges Lantbruksuniversitet PLANTEKONGRES 2019 AF KAREN MUNK NIELSEN

Pointen gælder både afgrøder og efterafgrøder. Sædskiftet giver diversitet i tid, og blandingsafgrøder giver diversitet i rum, det vil sige forskellige planter på samme tid. Det første har altid været et vigtigt princip af hensyn til plantesundhed og udbytte. Det sidste bliver i stigende grad nødvendigt. - Udviklingen i retning af flere blandingsafgrøder drives frem af klima- og vejrforandringer, landbrugets

klimabelastning, grænser for ressourcer på kloden og behovet for at dyrke mere planteprotein til human ernæring, konstaterede professoren, der primært fokuserede på blandinger af korn og bælgsæd. Blandinger giver merudbytte i normale år og stabiliserer udbyttet under ekstreme forhold som for eksempel den tørre sommer i 2018. - I et forsøg med havre/ært tørrede ærterne helt væk. I blandingsafgrøden høstede vi 87 pct. udbytte i havre, så her sikrede blandingen, at der overhovedet blev et udbytte, fortæller Erik Steen Jensen, der kalder blandingsafgrøder for økologisk præcisionsdyrkning. Marker er aldrig ens med hensyn til næringsstoffer, og efterafgrødeblandinger med bælgplanter vil afspejle dette i deres vækst. - Der, hvor der er meget kvælstof i jorden, udvikler græsser og urter sig bedst. Der, hvor der mangler kvælstof, vil bælgplanterne vokse kraftigt.

På denne måde bliver blandingen en form for økologisk præcisionsdyrkning, forklarer Erik Steen Jensen. Fordele ved blandingsafgrøder ►►Højere udbytte end samme afgrøder i renbestand ►►Udnytter lys, vand og næringsstoffer bedre end renbestande ►►Reduceret behov for energi, gødning og pesticider ►►Tilfører biologisk fikseret N til systemet via bælgplanter ►►Større modstandskraft over for skadedyr og sygdomme ►►Mindre lejesæd og ukrudt sammenlignet med bælgsæd i renbestand ►►Øget dyrkningssikkerhed – arterne kompenserer for hinanden ►►Øget biodiversitet ►►Mindre mineralisering af N om efteråret end fra bælgsæd i renbestand ►►Mere protein i korn ved samdyrkning med bælgsæd.

Kløver er en mulighed for at sparke vårsæden rigtig godt i gang, fordi den har et lavt C/N-forhold. Foto: Irene Brandt.

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

1. februar 2019 nr. 641

Bliv god til noget, der er svært I forbindelse med ØkologiRådgivning Danmarks Next Step-møde i Billund kunne deltagerne høre om, hvordan de skaber merværdi i kornet

jord; men vandet sandjord kan bruges. Derudover skal du have rimeligt styr på ukrudtet, og ikke mindst skal du kunne lave et godt sædskifte. Og i hvert fald kan man være sikker på, at det sjældent går godt, hvis man bare gør, som man plejer.

KONSUMKORN

Så tidligt Anne Eriksen præsenterede deltagerne for forsøgsresultater fra konventionelle hvedemarker, som viser, at såtiden for vårhvede har stor betydning for udbytterne. Korn sået 6. april gav udbytter på cirka 47 hkg. pr. ha, mens udbytterne faldt, jo senere marken blev tilsået. Var kornet først sået 4. maj, faldt udbyttet til cirka 38 hkg. pr. ha. Tilsvarende forsøg med økologisk havre og vårbyg viste udbyttetab på 80 kg. pr. ha pr. dag, ved udsætning af såtidspunktet efter at jorden er tjenlig.

AF IRENE BRANDT

- Er du klar til at blive fødevareproducent med alt, hvad det indebærer af krav til rengøring, sporbarhed, egenkontrol, papirarbejde og lugning? Planteavlsrådgiver Anne Eriksen fra ØkologiRådgivning Danmark, ØRD, kunne i hvert fald ikke beskyldes for at prøve at lokke deltagerne på ØRD’s Next Step-dag i Billund til at kaste sig over dyrkning af brødkorn, grynhavre, vinteraps og maltbyg med lokkende løfter om de gode afregningspriser for økologisk konsumkorn. I stedet fortalte hun, hvordan man bliver god til noget, der er svært, hvis man alligevel går i lag med opgaven. - De bedste priser for konsumkorn opnår man, når man selv kan rense, tørre og lagre afgrøden, fordi man så kan vente med at sælge sin afgrøde, til prisen er god, sagde Anne Eriksen og fortsatte: - Konsumkornavl er sikrest på ler-

“

Det kan altid betale sig at lave en kvalitetsvare, så grib chancen og spil med, når der er nogen, der vil lave en kontrakt med jer.

Poul Christensen.

Så nok Anne Eriksen understregede, at konsumkornsavleren ud over at have styr på jordtype/vanding, gødning, og sortsvalg også skal have styr på plantetal, hvor den anbefalede mængde varierer fra art til art. - Udsædsmængden skal beregnes! Er der for få planter i for eksempel havre, busker planten sig, og kernerne bliver for små, sagde Anne Eriksen. Alternativt foreslog Anne Eriksen, at man kan så vårhveden om efteråret. - Man får måske et lidt lavere proteinindhold end ved forårssåning; men ved sent såtidspunkt om efteråret nærmer udbytterne sig vinterhvedens. Fordelen ved efterårssåning af vårhveden er, at man får færre aggressive ukrudtsarter end ved forårssåning, og man kan høste tidligere. De to største risici er svampesygdomme og udvintring, sagde Anne Eriksen. Maltbyg og raps efterspørges Planteavlsrådgiver Poul Christensen fra ØRD, fortalte om dyrkning af maltbyg og vinterraps. - Der er stor efterspørgsel på økologisk maltbyg; men det er en afgrøde, der lige som glutenfri grynhavre skal være 100 pct. fri for andre sorter. Proteinindholdet i maltbyg skal holdes mellem 9 og 12 pct. Derfor skal man vælge høsttidspunktet ud fra proteinindholdet og ikke ud fra vandindholdet, når man arbejder med maltbyg. Er vandindholdet højt, men proteinindholdet optimalt, høster man og klarer vandindholdet med tørringsanlægget, sagde han på Next Step-mødet i Billund. Udfordringen med vinterraps er, at afgrøden nogle år ikke kommer i god vækst og derfor skal pløjes ned i foråret. - Dækningsbidraget på raps skal derfor være godt, så fortjenesten de gode år kan dække tabet de dårlige år, sagde Poul Christensen og fortsatte: - Det kan altid betale sig at lave en kvalitetsvare, så grib chancen og spil med, når der er nogen, der vil lave en kontrakt med jer. Han har sporet stor interesse for at dyrke vinterraps i år, hvilket gør behovet for en kontrakt endnu større, så man ikke risikerer et prisfald på grund af et stort udbud. - Gør man arbejdet i rapsmarken godt, får man betaling for det i form af høje udbytter; men vinterraps skal sås tidligt. For hver dag, den er sået for sent, mister man 30 kg pr. ha i udbytte, sagde Poul Christensen.

Planteavlsrådgiver Poul Christensen.

Planteavlsrådgiver Anne Eriksen.

Dyrkningstips til vårhvede ►►Sortsvalg - er der flere muligheder, bør man vælge ud fra sorternes resistens over for sygdomme ►►Såtid - tidligt forår - eller som vekselhvede i oktober-november ►►Ukrudt - forventes der meget ukrudt, skal der radrenses for at holde protein-indholdet ►►Udsædsmængde: cirka 400 planter pr. kvm. ►►Forfrugt: kløvergræs. Gødning: ►►Kvælstof og svovl - 100-110 kg. N pr. ha inklusive forfrugtvirkningen ►►Det er vigtigt, at der er kvælstof nok ved skridning, men derudover skal man være opmærksom på, at kvælstof øger mængden af protein i kernen, men sænker proteinkvaliteten ►►Kløvergræsforfrugt: Jo mere ukrudt i forfrugten des senere pløjning ►►Svovl har betydning for afgrødens proteinindhold og for afgrødens kvælstofoptagelse. 15-20 kg pr. ha eller 10 pct. af N-tilførslen ►►Mangan efter behov.

Dyrkningstips til grynhavre ►►Undgå: havreål og manganmangel ►►Brug sund udsæd uden afskallede kerner ►►Så inden medio april ►►Kvælstof - 90 kg pr. ha inklusiv forfrugtvirkning ►►300-400 planter pr. kvm. Lidt flere end foderhavre for at undgå sideskud ►►Vandingsmulighed (kan også genere lus).

Dyrkningstips til maltbyg ►►Proteinindholdet skal være mindst 9 pct. og max 12 pct. ►►Kerner skal være store og hele og helt fri for fremmede sorter ►►Vigtigt med høj spireenergi i kernerne ►►Ingen synlige spirer og ingen fusariumangreb ►►90-100 kg N pr. ha inklusive forfrugtvirkning, som tilføres før såning ►►Varsomhed ved brug af fast husdyrgødning ►►Husk mangan ►►Såmaskinen skal være rengjort ►►Krav om certificeret udsæd ►►Så tidligt 250-300 planter pr. kvm. ►►Beregn udsædsmængden ud fra tusinkornvægten ►►Skånsom tærskning.

Krav til kvalitetskorn til konsum Dyrkning af brødkorn kræver fuld opmærksomhed i marken; men kan man selv rense, tørre og oplagre sin høst, er der gode penge at tjene på arbejdet. Foto: Irene Brandt.

►►Kernerne skal være store, ubeskadigede og sygdomsfri ►►De skal være holdbare med god lugt og lys farve ►►De skal være spirevillige.

MARK & STALD

1. februar 2019 nr. 641

ØKOLOGISK LANDBRUG

Med 130 ton glutenfri grynhavre i plansiloen har Bjarne Larsen ro i sindet. Han har kontrakt på en fast merpris på den specialiserede afgrøde. Og med en renset og nedtørret afgrøde i siloen, kan han i ro og mag afvente, at dagsprisen stiger.

“

Jeg producerer ca. 400 ton korn om året, og jeg kan opnå en indtægt på 12-13.000 kr. pr. ha. Den gode indtjening skyldes ikke mindst, at jeg har mit eget renseri og tørreri samt kapacitet til at opbevare det tørrede korn, så jeg kan sælge, når dagsprisen er god.

Gode priser for besværlige afgrøder Bjarne Larsen fra Forum ved Esbjerg har specialiseret sig i at dyrke de afgrøder, der på den ene side er svære at dyrke og på den anden holder en god pris KONSUMKORN

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT I efteråret såede Bjarne Larsen rug på en del af sine marker på Forum Østergård. I løbet af foråret vil han så maltbyg, og i år har han valgt en ny, sund sort. Afgrøden er allerede solgt til en fast pris til høst. Den glutenfri grynhavre er også placeret i markplanen og solgt på en kontrakt med et fast tillæg til dagsprisen for grynhavre, når afgrøden er høstet og i hus. Og først for en uge siden blev afgrøderne for 2019 til de sidste 20 ha besluttet, og valget faldt på hestebønner.

Min tommelfingerregel er, at jeg selv skal tro på, at jeg kan sælge de valgte afgrøder for mindst 1012.000 kr. pr. ha. Tror jeg ikke på dette, går jeg ikke i gang med en afgrøde; men derudover er det jo langt hen ad vejen markedet, der bestemmer sædskiftet på gården med den undtagelse, at der mindst hvert 4. eller 5. år er kløvergræs på alle marker, for kløvergræsset er motoren på markerne, siger Bjarne Larsen. Gennem hele sæsonen er det Bjarne Larsen selv eller medhjælperen Nicolaj, der arbejder på markerne. - Vi har for eksempel altid høstet vores korn selv, selvom det sikkert ville være billigere at få en maskinstation til at gøre det for mig. Jeg vil gerne have fingeren på pulsen, og det er jo ved høsten, det er synligt, hvor i marken der er problemer - og omvendt, at jeg kan se, om tiltag fra tidligere på sæsonen har virket, siger Bjarne Larsen.

Arbejdskrævende indsats Bjarne Larsen kommer ikke sovende til de gode priser, han hvert år sælger sine afgrøder for. - Der er arbejde ved at dyrke korn til konsum. Vil jeg have en god kvalitet i marken, skal jeg have fokus på ukrudtsbekæmpelse, og jeg høster ikke med traditionelt skærebord på mejetærskeren, men med en pickup, så kornet kan tørre på marken. Når det er skårlagt, får vi et ensartet modnet korn, siger Bjarne Larsen. Han er mere opmærksom på faldtallene end på vandindholdet og vejrudsigten, når han beslutter sig for at høste. - Glutenindholdet skal rammes præcist. Er vandindholdet for højt, kan vi tørre os ud af dette problem, siger Bjarne Larsen. Kun på kontrakt Bjarne Larsen satser ikke kun på de sikre afgrøder; men han tager ikke risikoafgrøder ind i markplanen, med mindre han har en god kontrakt på

Tørreanlægget består af parallelle rør, der kan lægges ud i plansiloens bund. Alt efter kornets vandindhold blæser Bjarne Larsen kold eller varm luft gennem anlæggets kanaler, indtil der ikke længere udvikles varme i stakken af korn/frø. Mens kornet tørrer, vendes det med en snegl, så eventuelle fugtige lommer i stakken undgås. Når kornet er tørret, og vandindholdet i afgrøden er nedbragt til 14 pct., er afgrøden lagerfast. Under normale vejrforhold tager det ca. 14 dage.

afgrøden, før den sås. - I år har det været muligt at få gode kontrakter på høsten 2019. Maltbyg og glutenfri grynhavre har begge givet gode priser, siger Bjarne Larsen og tilføjer, at det typiske tillæg på konsumkorn er 30-35 kr. pr, 100 kg i forhold til prisen på en foderafgrøde. Bjarne Larsens store fordel er gårdens volumen, som giver ham mulighed for at levere 100-150 ton af én afgrøde, hvilket giver adgang til de gode kontrakter - Jeg producerer ca. 400 ton korn om året, og jeg kan opnå en indtægt på 12-13.000 kr. pr. ha. Den gode indtjening skyldes ikke mindst, at jeg har mit eget renseri og tørreri samt kapacitet til at opbevare det tørrede korn, så jeg kan sælge, når dagsprisen er god, fortæller Bjarne Larsen. Det er otte år siden, han besluttede sig for at investere i et renseanlæg og et tørreanlæg til gårdens plansiloer. - Investeringen blev tjent ind alle-

Forum Østergård ►►40 ha vedvarende græs, der afgræsses af gårdens studeopdræt ►►220 stude ►►40 ha kløvergræs i sædskifte ►►120 ha med salgsafgrøder - heraf 20-30 ha frøgræs - og 90-100 ha konsumafgrøder (maltbyg, brødrug, grynhavre, raps og vårhvede).

rede det første år, fordi markedet udviklede sig meget positivt for rensede og tørrede afgrøder og endte med en merpris på 50-60 kr. pr. 100 kg, fortæller Bjarne Larsen. Han tilføjer: - Og i dag kan jeg tørre min afgrøder mere skånsomt og billigere end foderstoffen kan. Sikkert og usikkert En del af Forum Østergårds areal bliver brugt til frøgræs, fordi denne afgrøde har en stabil, god pris og kontrakterne kan indgås med en lang tidshorisont. I den anden ende af skalaen over afgrøder dukker risiko-afgrøden vinterraps op, som i sidste sæson blev pløjet ned, fordi afgrøden var udvintret. - Det er fint nok at have en afgrøde, der enten er op eller ned; man skal bare lade være med at bruge store arealer på sådanne afgrøder, siger Bjarne Larsen, der sammenligner dyrkning af økologisk vinterraps med aktiehandel: Det kan gå begge veje.

Eksempel på gårdens sædskifte: 1. Kløvergræs i to år 2. Vårhvede 3. Ved sidste radrensning i vårhveden laves udlæg af frøgræs i vårhveden 4. Kornafgrøde - for eksempel grynhavre 5. Vårbyg (maltbyg) med udlæg af kløvergræs.

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

1. februar 2019 nr. 641

Noteringen

Svin

Basisnotering (70,0 - 94,9) uge 5: 8,30 kr. Friland A/S giver i uge 5 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 10,20 kr./ kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 3,50 kr./kg. Samlet afregning 22,00 kr. Søer Danish Crown notering 5,10 kr./kg. Øko-tillæg 2,50 kr./kg. Samlet afregning 7,60 kr.

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 5: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 767,03 kr. (-1,67). Kg-regulering: 12-25 kg: 11,61 kr. 25-30 kg: 14,22 kr. 30-40 kg: 13,91 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 5: Kalve u/12 mdr.: 2,25 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 6,25 kr./kg, kontrakttillæg 2,25 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 2,50 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 3,25 kr./kg. Køer og tyre > 24 mdr: 3,25 kr./ kg. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillæg: 3,00 kr./kg., kontrakttillæg: 0,00 kr./kg. Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tillæggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 75 kg). Pris: 1.778 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 104 kg). Pris: 2.899 kr. Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Økologisk Landbrug tager forbehold for evt. fejl.

Projektudvikler Klaus Høgh (tv) og driftsleder Jens Ole Knudsen fra Nature Energy er på jagt efter økologisk biomasse, så de kan komme i gang med at bygge en reaktor til økologisk biogaslinje på Nature Energys biogasanlæg på Midtfyn.

Planteavlerne skal selv bidrage til økologisk biogas Uden opbakning fra de økologiske planteavlere, kommer der ikke økologisk biogas på Nature Energys biogasanlæg på Midtfyn BIOGAS

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT På Nature Energys biogasanlæg på Midtfyn er man klar til at stikke spaden i jorden og starte opbygningen af endnu en reaktor, som primært skal producere biogas med så højt et økologisk input, at den afgassede gylle kan benyttes på økologiske landbrug. Vi har to primære og en sekundær reaktor, som hver dag skal levere 31.000 m3 gas, fortæller Jens Ole Knudsen, der er driftsleder på anlægget på Midtfyn. Reaktorerne fordres med gylle, dybstrøelse, snittet majs og industriaffald. - Vi er nederste led i fødekæden, og vi modtager alt det, som ikke kan anvendes andre steder - med undtagelse af det snittede majs, som til gengæld kun udgør 1-2 pct. af inputtet, fortæller Klaus Høgh, der er projektudvikler hos Nature Energy. 1:1 De landmænd, der i dag leverer gylle og dybstrøelse til anlægget, får afgasset gylle retur i kvælstofforholdet 1:1. - Men de får gyllen retur i en bedre næringsstofsammensætning, end

de afleverede den, fordi gyllen fra svin ofte har et for højt fosforindhold og et for lavt kaliindhold, mens det for kvæggyllen er omvendt. Gyllen fra kvæg og svin blandes, så næringsstofindholdet udjævnes, forklarer Klaus Høgh. 1:2,8 Mængden af økologiske kvæg- og svinebrug på Fyn er dog så lille, at der ikke kan laves en økologisk biogaslinje på biogasanlægget på Midtfyn, med mindre der kommer et vegetabilsk, økologisk input i anlægget. - Vi skal inden udgangen af januar have fundet tilstrækkelig økologisk biomasse - for eksempel kløvergræsensilage - til anlægget. Får vi ikke aftaler med tilstrækkeligt mange leverandører, kan vi ikke udvide anlægget med en økologisk linje, siger Klaus Høgh. Nature Energy tilbyder de økologiske planteavlere afgasset gylle i bytteforholdet 2,8 kg. kvælstof i gylleform for 1 kg kvælstof fra kløvergræsensilage, plus en kontant betaling ved levering. - Vi kan tilbyde det højere bytteforhold til planteavlerne, fordi ikke alle de konventionelle landmænd er interesseret i at få al deres gylle retur i afgasset form, og fordi industriaffaldet også bidrager til N-indholdet i den afgassede gylle, forklarer Jens Ole Knudsen. Benspænd Klaus Høgh har i hele januar holdt møder med de økologiske planteav-

lere, hvor han forsøger at lave aftaler med landmændene om, at de skal producere kløvergræsensilage eller anden biomasse til Nature Energy. - Vi har indgået aftaler med en række økologiske planteavlere, som tilsammen kan dække cirka halvdelen af det input, der er nødvendigt, hvis vi skal nå målsætningen om, at 50-60 pct. af inputtet i anlægget er økologisk, siger Klaus Høgh. Han tilføjer: - Den pris, vi får for gassen, er den samme, uanset om gassen er

produceret på økologisk eller konventionelt input. Vi har derfor ikke mulighed for alene at betale kontant for den økologisk biomasse; men landmændene er vant til, at de får betaling i kroner og ører for deres afgrøder. Samtidig er det et benspænd for udviklingen af økologisk biogas, at økologiske planteavlere kan bruge konventionel gylle på deres marker; men den dag, hvor denne mulighed er udfaset, har de brug for den økologiske biogasgylle.

Fakta: ►►Biogasgylle er mere koncentreret og derfor økonomisk i brug ►►Ammoniak fordamper lettere fra biogasgylle end kvæg- og svinegylle ►►Nedfældning giver bedst virkning, er på højde med svinegylle ►►Markeffekten af biogasgylle er i procent ikke højere end kvæggylle ►►Flydelag dannes automatisk, hvis der er brugt en fiberrig biomasse Kilde: ØkologiRådgivning Danmark

Mulig tilpasning af regler for anvendelse af konventionel gylle i økologisk planteavl ►►I dag er det tilladt at bruge op til 50 kg udnyttet N fra konventionel gylle pr. ha, hvilket svarer til 50 pct. af den tilladte mængde udnyttet N på økologiske landbrug. ►►I nærmeste fremtid forventes ét af to scenarier: ►►Scenarie 1: mængden af N fra konventionel gylle reduceres til 40 kg. udnyttet N pr. ha. ►►Scenarie 2: mængden af N, der er tilvejebragt i en kombination af afgasset konventionel gylle og økologisk biomasse må udgøre 60 kg udnyttet N pr. ha. Kilde: ØkologiRådgivning Danmark

MARK & STALD

1. februar 2019 nr. 641

ØKOLOGISK LANDBRUG

Videoer om dyrevelfærd ØL har produceret en række videoer om dyrevelfærd. Se dem her: https:// okologi.dk/landbrug/viden/nye-oekologiske-loesninger-ii/videogalleri Senere fravænning af kalve Bjarne Nebel er økologisk mælkeproducent og mener, køerne er bedre til at passe kalve, end han selv er. Derfor lader han ko og nyfødt kalv gå sammen i fire dage i stedet for én, som ellers er det almindelige. Sunde kalve på græs Småkalvene på Svanholm får nyt græs hver dag, og de er vilde med det. Med sig rundt har de et hjemmebygget mobilt hus, så de altid har læ og ly for vind og regn. Se hvordan det foregår, og hør driftsleder Kristine Dalbach fortælle om erfaringerne. Træer, dyrevelfærd og recirkulering Brian Holm plantede i 2009 de første piletræer for at give sine grise bedre velfærd på marken. I videoen fortæller han hvorfor, han er blevet ved med at plante, så der i dag er skyggetræer på 85 hektar. Pil er skiftet ud med poppel, og flere gange om året høster han flis af træerne og serverer den for slagtesvinene på stald, der er vilde med at rode, undersøge og æde af den. På den måde skaber træerne velfærd flere gange. Fravænning på friland På Ulvehøjgaard bliver de økologiske grise fravænnet på friland. I stedet for at flytte grisene ind i en stald, når de ikke længere har brug for modersoens mælk, bliver de gående på marken, mens soen flyttes væk fra grisene. Det giver færre omvæltninger for de unge grise og mindre risiko for sygdomme. Driftsleder Dennis Lauritsen viser her, hvordan det foregår i praksis, for det kræver lidt ekstra at holde 100 teenagegrise inde i en fold. Læsejl til kvæg på vintergræs Økologisk majs er ofte en langsom starter, men planterne kan få et forspring for ukrudtet, hvis man inden såning placerer gylle i en streng under sårillen. I denne video viser Lisbeth Knudsen, ØkologiRådgivning Danmark, resultatet af et forsøg med gps-placeret gylle, og vi er med i førerhuset hos Rasmus, når majsen bliver høstet. Malkekøer på vintergræs LivSalling har udviklet en simpel vogn, der alt efter årstid har forskellige funktioner for gårdens jerseybesætning, der går ude året rundt. Vognen fungerer om vinteren som læ og ly for køerne, der går med store ammekalve. Om foråret, når køerne har kælvet, skifter den funktion til malkestald, og udrustet med fanggitter er den forberedt til at kunne adskille køer og kalve. Den er enkel at flytte med en mindre traktor. Det er vigtigt, fordi LivSalling praktiserer holistisk afgræsning med daglige flytninger af dyrene til nyt græs. kmn@okologi.dk

Ny pulje skal finde klimaløsninger til landbruget Den danske landbrugssektor har reduceret sin klimapåvirkning betragteligt siden 1990, men der skal mere til, når Danmark skal være klimaneutralt i 2050. Derfor åbner regeringen nu for en ny forskningspulje på 90 mio. kroner, som skal finde fremtidens løsninger, så landbruget kan nedbringe sin klimapåvirkning yderligere. Puljen skal samtidig bidrage til at finde nøjagtige metoder til at opgøre landbrugets udledninger, hvilket er en forudsætning for at udvikle nogle af de lovende klimaløsninger. - Vi har en stærk landbrugssektor i Danmark, og den skal vi bevare. Derfor skal vi arbejde hårdt for at gøre den så klimavenlig som muligt, så vi også i fremtiden kan nyde danskproducerede fødevarer, som er blandt de mest miljø- og klimavenlige i verden, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen i en pressemeddelelse. Klimaforskningsindsatsen, som regeringen nu åbner for, skal hjæl-

pe med at udvikle nye løsninger, så landbruget i fremtiden kan producere endnu mere klimavenlige fødevarer. Forskningen skal fokusere på tre hovedområder: ►►Jordsystem og arealanvendelse ►►Den klimavenlige gård – husdyr, stald og gyllelager ►►Fremtidens produktion af fødevarer og bidrag til bioenergiløsninger og biomaterialer - Vi har ikke de banebrydende løsninger i dag. Hvor energisektoren har vindmøllen, og hvor transportsektoren har elbilen, så har landbruget ikke nogen gode, ligefremme løsninger. Som de første sætter denne regering nu for alvor fokus på forskning i klima og landbrug, så vi kan finde de rigtige løsninger og få et endnu mere klimavenligt landbrug, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt i pressemeddelelsen. ib@okologi.dk

Naturmælks nye formand, Jens Krogh, oplyser, at mejeriet er på udkig efter nye leverandører, som passer ind i konceptet bag det sønderjyske mejeri. Foto: Joachim Plaetner Kjeldsen

Naturmælk åbner døren for mere mælk Naturmælks nye formand Jens Krogh åbner døren på klem for nye andelshavere til det sønderjyske mejeri MEJERI

AF JAKOB BRANDT Konventionelle landmænd, som drømmer om at blive leverandør til et økologisk mejeri, bør måske rette blikket mod Tinglev i Sønderjylland. Her ligger Naturmælk, som kom ud af sidste år med en rekordomsætning på 371 mio. kr. og et rekordresultat på 6,6 mio. kr. Mejeriets seneste års vækst er sket med Frode Lehmann som formand, men han har trukket sig helt

fra bestyrelsen i det sønderjyske mejeri, da hans to sønner er i færd med at overtage gården. Posten som formand er overtaget af 56-årige Jens Krogh fra Strellev ved Ølgod, som bl.a. gennem flere år fungerede som næstformand for Økologisk Landsforening, og han oplyser, at Naturmælk nu er på jagt efter mere mælk. Jens Krogh leverer selv mælk fra 140 køer fra slægtsgården Kroghsminde, hvor han er er syvende generation, og driver et landbrug som omfatter 450 hektar, en vindmølle og et biogasanlæg. ”Frode har gjort et godt forarbejde, så jeg overtager et velfungerende mejeri, og min hovedopgave bliver fortsat at sikre en afregningspris, som vores landmænd kan leve af,” siger Jens Krogh.

Plads til nye leverandører Han omlagde driften på Kroghsminde ved Ølgod til økologi i 1995, og i en tid, hvor danske landmænd vælter på stribe, betragter han det som sin vigtigste opgave være med til at sikre, at Naturmælk bliver ved med at være et veldrevet og innovativt mejeri. ”Vi har lige præsteret vores historisk bedste regnskab, og en af vores opgaver bliver at finde nye leverandører, siger Jens Krogh. Naturmælk har i dag 43 andelshavere, og mejeriet har et mål om at indveje ca. 50 mio. kg mælk i indeværende år. ”Vi har nogle nye leverandører i pipelinen, men hvis der kommer nye, som passer ind i vores koncept, så har vi også plads til dem,” siger den nye formand.

ORGANISK GØDNING TIL ØKOLOGISK LANDBRUG Øgro-gødningssortimentet består af bæredygtige organiske gødninger med jordforbedrende egenskaber velegnet til anvendelse i økologien. Øgro er baseret på kødbenmel eller børstemel fra danske produktionsdyr og sikrer, at værdifulde næringsstoffer recirkuleres i deres naturlige kredsløb. Øgro er let og præcis at dosere og kan udbringes i samme arbejdsgang som såning. Øgro er 100% fri for ukrudtsfrø. Øgro, nedbragt i fugtig jord ved vækststart, er en let omsættelig proteinbundet kvælstofkilde, der er god som startgødning, evt. til fuldgødskning efter gode forfrugter, og til justering af husdyrgødskede afgrøder. Øgro er velegnet i alle kvælstofkrævende afgrøder; korn, grøntsager, raps, roer, majs, frøgræs, frugttræer og juletræer. Øgro er en vigtig gødning til en balanceret næringsstoffrigivelse gennem vækstzonen. Øgro fås i følgende varianter: • Øgro 10-3-1 • Øgro 9-3-4+2S • Øgro 9-3-4+2S Granulat • Øgro N15 • Øgro 6-3-12+7S Læs mere på www.Øgro.dk eller kontakt os på tlf. 5156 4729

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

1. februar 2019 nr. 641

Kløvergræs er følsom over for trafik på marken Faste kørespor gavner udbytterne i kløvermarken. Det slog teknik- og energirådgiver Kurt S. Mortensen fra Bygge & Teknik I/S fast på ØkologiRådgivning Danmarks Next Step-møde i Billund STRUKTURSKADER AF IRENE BRANDT

- Kontrolleret trafik i marken kan påvirke dine udbytter positivt, sagde teknik- og energirådgiver Kurt S. Mortensen fra Bygge & Teknik I/S på ØkologiRådgivning Danmarks Next Step-møde i Billund. I sit indlæg forklarede han både idéen med kontrolleret trafik i form af faste kørespor og gav gode råd til, hvordan den enkelte landmand selv kan komme i gang med faste kørespor. - Idéen er, at man kun kører så få steder på marken, som muligt, og helst kun dér, hvor man i forvejen har kørt, sagde Kurt Mortensen. Det kræver fokus på sporbredden på eget grej og maskinstationens grej. - Kløvergræsmarkerne, hvor der tages mange slæt i vækstsæsonen, er særligt udsatte for at få reducerede udbytter, hvis der køres ustruktureret på markerne. Samtidig er kløvergræs generelt meget sårbar over for trafik, fordi det knuser stængler, blade og rødder. Til gengæld er kløvergræsset mindre sårbart over for strukturskaderne i jorden, sagde Kurt Mortensen. Opsamleren bagest Han anbefalede, at opsamleren skal køre bag ved snitteren, når der tages slæt på kløvergræsmarkerne. - Det kræver en traktor med adaptiv fartpilot, som kan sikre, at snitteren og opsamleren holder samme fart. Alternativt skal opsamleren køre i et parallelt fast kørespor; men det vil kræve en meget lang tud på snitteren, sagde Kurt Mortensen. Tre regler Luftfotografier dokumenterer, at rigtigt mange marker bliver udsat for ukontrolleret trafik, hvilket marken kvitterer for med lavere udbytter. - Hvis man tager udgangspunkt i, at man ikke skal køre mere på marken, end der er behov for, kan man komme i gang med faste kørespor relativt nemt, man skal blot tage højde for tre forhold: Man skal kun køre i marken, når der er noget at køre efter, man skal tilstræbe kun at køre, når det er

“

Hvis man tager udgangspunkt i, at man ikke skal køre mere på marken, end der er behov for, kan man komme i gang med faste kørespor relativt nemt, man skal blot tage højde for tre forhold: Man skal kun køre i marken, når der er noget at køre efter, man skal tilstræbe kun at køre, når det er tørt, fordi våd jord er meget mere modtagelig for skader end tør jord er, og endelig skal man undlade at køre på tværs af såretningen. tørt, fordi våd jord er meget mere modtagelig for skader end tør jord er, og endelig skal man undlade at køre på tværs af såretningen, sagde Kurt Mortensen. Fast arbejdsbredde og sporvidder på alle redskaber og kompatibelt gps-udstyr på alle maskiner kan derudover være gavnlige, hvis man ønsker at reducere trafikken på markerne mest muligt. Merudbytter Kontrolleret trafik kræver investeringer, som kan tjenes ind igen, fordi faste kørespor øger udbytterne - især i græsafgrøderne. Det er ligeledes lettere og enklere at bearbejde jorden, når der skal laves et nyt såbed. Kurt Mortensen præsenterede en simulering udviklet af Ole Green fra Aarhus Universitet, som illustrerede afgrødetabet på slætmarker. Ole Green har beregnet, at tabet i gennemsnit er 20,2 pct. i kløvergræsmarker med fem slæt og en lille arbejdsbredde og ukontrolleret trafik på slætmarkerne. Tilsvarende har Ole Green beregnet, at tabet kan reduceres til 3,7 pct., hvis der i stedet benyttes kontrolleret trafik og faste kørespor. - Omregnet i kroner og ører svarer tabet på 20,2 pct. til 2.121 kr. pr. ha; mens den kontrollerede trafik reducerer tabet til 388 kr. pr. ha, fortalte Kurt Mortensen.

Det trænede øje kan (hvis avistrykket tillader det) se den svage aftegning af et kørespor bag Kasper Clausens i en af de mange kløvergræsmarker på Vejgården, som han driver sammen med sine forældre.

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT - På Next Stop-mødet i Billund lovede Kurt Mortensen, at vi kunne reducere tabet i kløvergræsmarkerne med mere end 2.000 kr. (se artiklen til venstre, red.) Kan vi reducere tabet til 1.000 kr. ved at benytte faste kørespor, så er vi godt tilfredse, siger Kasper Clausen. Han deltog på Next Stop sammen med sin markmand, Sten Runge, og de kunne godt tale med, når det handler om faste kørespor i kløvergræsmarkerne, der er nyeste tiltag på Vejgården, som Kasper Clausen driver sammen med sine forældre. Nyt udstyr - For to år siden fik vi en ny traktor med automatisk gps-styring til markarbejdet. På den gamle traktor, som vi brugte til markarbejdet, havde vi guidance; men gps-systemet på denne traktor var meget afhængig af signalet, som kunne være ustabilt, og præcisionen i markarbejdet var også afhængigt af, hvor god traktorføreren er til at styre. Udstyret var der-

for ikke præcist nok til, at vi kunne indføre faste kørespor i markerne, fortæller Kasper Clausen. Men med en ny traktor i maskinhuset, blev det muligt at arbejde med faste kørespor på Vejgården og i løbet af 2018 er flere og flere af gårdens marker blevet skånet for ukontrolleret trafik. Fokus på udbytter - Vi har altid haft stor fokus på udbytterne på vores marker, og vi optimerer hele tiden markarbejdet med henblik på at kunne høste flere foderenheder, siger Kasper Clausen. Optimeringen har betydet, at Kasper Clausen har arbejdet med forskellige frøsorter for at finde den bedste blanding til gården, og arbejder i dag med de nye, robuste sorter, som udmærker sig ved høje udbytter. Kasper Clausen har derudover også eksperimenteret med tidspunkter for gylleudkørsel på markerne, slættidspunkter og klargøring af markerne. - For eksempel tager vi friskgræsprøver før slæt, så vi kommer ud på marken med snitteren på det helt rigtige tidspunkt, siger Kasper Clausen. Ukrudtsbekæmpelse har også haft stor betydning for gårdens markudbytter. - Vi har for 6-7 år siden haft massive kvikproblemer i vores marker. Dette problem er løst nu, og det vigtigste redskab i ukrudtsbekæmpelsen har været og er vores plov, siger Kasper Clausen. Vejer alt foder - Vi vejer alt foder på markniveau, så vi ved præcist, hvad vi høster på

Vejgården I/S ►►280 ha kløvergræs til slæt ►►125 ha kløvergræs til græsning ►►100 ha majs til grovfoder ►►Samarbejder med planteavlere - i alt er der 610 ha, som Vejgården kører gylle på. ►►80 ha lavbundsjord til afgræsning med kvier ►►590 krydsnings malkekøer.

hver enkelt mark. Det har vi gjort siden 2010. Næste skridt i arbejdet med at få højere udbytter bliver faste kørespor, for grejet, vi kører med i markerne, bliver jo ikke lettere, siger Kasper Clausen. Det er endnu ikke alle gårdens marker og alt markarbejde, der gennemføres med faste kørespor. - Vi har nu mulighed for at køre med en to centimeters præcision, hvilket er nødvendigt, hvis vi skal have faste kørespor. På den gamle traktor kunne præcisionen svinge helt op til ½ meter, siger Kasper Clausen. Vejgårdens gyllevogn har en bredde på 24 meter, og nu køres alle gyllespor på samme sted. - Fra i år vil vi også snitte i faste spor à 12 meter. Riven har samme arbejdsbredde som snitteren, og på denne måde kan vi styre de væsentligste arbejdsopgaver på marken i faste kørespor, siger Kasper Clausen.

MARK & STALD

1. februar 2019 nr. 641

ØKOLOGISK LANDBRUG

Undgå ’GMO-kål’og en shit-storm – tjek positivlisten GMO: I biodynamiske og økologiske organisationer har der gennem 20 år været fokus på en af de genteknologiske metoder, som de store frøfirmaer bruger i stigende grad: cellefusionsmetoden. Den bruges især til udvikling af kål og julesalat. Ved at tvinge celledele (ved hjælp af kemi og strøm) fra forskellige planter sammen, for eksempel blomkål og radise, kan man udvikle nye sorter med meget stor ensartethed. Sorterne betegnes CMS-hybrider, der står for Cytoplasmatisk Mandlig Sterilitet. Metoden er genteknologisk, men falder ikke ind under GMO-lovgivningen, så de er tilladte i økologisk dyrkning. Og de skal ikke mærkes. De må ikke anvendes i biodynamisk dyrkning. Demeter-reglerne forbød dem for mange år siden af holdningsmæssige og sundhedsmæssige grunde. Siden har både

IFOAM og de store tyske økologiforeninger Naturland og Bioland forbudt CMS-hybrider. I Tyskland var der i 2013 en kraftig negativ presse på de økologiske gartnere, der dyrkede CMS-hybrider, og på de grossister og forretninger, der forhandlede dem. Denne ’shit-storm’ (”økologerne dyrker GMO-grøntsager”) kostede troværdighed og fik Bioland, Naturland og stort set alle økologiske virksomheder i Tyskland til at droppe CMS-hybriderne. Tjek hellere positivlisterne Det schweiziske forskningsinstitut FiBL har lavet en ny positivliste over de arter og sorter af kål og julesalat, der ikke er CMS-hybrider. Foreningen for Biodynamisk Jordbrug har desuden en liste over de (vigtigste) frøfirmaer, der har CMS-frie frø. Med disse lister er det muligt at undgå at dyrke GMO-nære kålarter

og –sorter (og julesalat, der dog ikke er noget stort produkt i Danmark). Man kan dermed undgå at bruge disse genteknologiske frø, og at der kommer en ’shit-storm’ mod økologiske landmænd og grossister, som de oplevede i Tyskland. Sven Jensen fra Local and Global i Bjerringbro, der forhandler biodynamisk og økologisk frugt og grønt m.m. en gros, har besluttet at udfase CMS-produkter i sit sortiment, og har meddelt det til sine kunder. Se positivlisterne og flere oplysninger om CMS-hybrider på www.biodynamisk.dk

Artiklen er skrevet af Klaus LoehrPetersen, der er projektleder i Foreningen for Biodynamisk Jordbrug.

Finn Bilberg har økologisk skovlandbrug, og deltog på Økologiske Landsforenings temadag om InTRÆgrer, hvor han fortalte om sine erfaringer fra sit landbrug.

Thomas Kjærsgaard har også et økologisk skovlandbrug. Hans erfrainger er beskrevet i hæftet ’Skovlandbrug’, som er blevet udgivet i projektet InTRÆgrer.

Rettelse I sidste udgave af ØKOLOGISK LANDBRUG bragte vi på side 6 en række artikler om skovlandbrug. Den ene artikel handlede om Thomas Kjærsgaards erfaringer med skovlandbrug. Artiklen blev illustreret med et portrætfoto, og vi oplyste, at personen

på billedet er Thomas Kjærsgaard. Dette er imidlertig ikke korrekt. Personen på billedet er landmand Finn Bilberg fra Skjern, som har skovlandbrug på Astrup Hedegaard ved Skjern. Redaktionen beklager fejlen.

Kan det betale sig at introducere urtegræs i sædskiftet? At introducere multifunktionelle græsblandinger i sædskiftet kan være med til at løse nogle af de store udfordringer i økologisk landbrug med hensyn til jordens frugtbarhed, ukrudtstryk, biodiversitet og bæredygtigt foderprotein. Men hvordan hænger økonomien sammen? Af Niels Tvedegaard, gårdejer og konsulent, IFRO, Københavns Universitet KRONIK: Økologiske planteavlere har brug for mere robuste sædskifter og mangler samtidigt alternative gødningskilder til at erstatte konventionel gylle. I områder med lav husdyrintensitet er problemet særligt aktuelt. I Organic RDD-projektet MultiPlant er der udført en række forsøg med forskellige blandinger, som er tilpasset forskellige brugsformål: ►►en proteinblanding, hvor græsset bruges til produktion af græsprotein og biogas ►►en energiblanding, hvor græsset udelukkende bruges til biogas ►►en bestøvningsblanding, hvor formålet er at tilgodese bier og andre insekters behov, men hvor udbyttet også bruges til biogas. Hver blanding indeholder forskellige niveauer af en række forskellige urter, herunder lucerne, cikorie, vejbred, kommen, kællingetand, bibernelle, røllike, blåhat, alm. brunelle og vild kørvel.

Merpris på 0,4 kr. pr. kg tørstof Udsædsprisen pr. hektar for hhv. protein- og energiblandingen er ca. det dobbelte af prisen på en almindelig blanding med kløvergræs. Bestøvningsblandingen er meget dyr med en estimeret pris på ca. 5.600 kr. pr hektar. Den økonomiske beregning forudsætter 20 pct. kløvergræs med urter, som erstatter alternativ dyrkning af korn. Før: vårsæd-vintersæd-vårsædvintersæd-bælgsæd Efter: vårsæd- urtegræs -vårsædvintersæd-bælgsæd Med udgangspunkt i de nuværende gødningsregler (import af 50 kg. konventionel gylle pr. ha) kræves der en salgspris på ca. 1,20 kr. pr. kg. tørstof for hhv. protein- og energiblandingen. På grund af den høje udsædspris er der behov for en salgspris på ca. 1,60 kr. pr. kg. tørstof for bestøvningsblandingen. Disse priser forudsætter, at landmanden afholder udgifter til høst og transport på ca. 15 km. I et scenarie uden adgang til konventionel gylle eller andre gødningskilder ser det anderledes ud: en pris for urtegræs på ca. 50 øre pr. kg. tørstof forbedrer økonomien, når alternativet er korn uden tilførsel af gødning. Økonomien i biogylle Når gas og energi fra råvaren er udvundet på biogasanlægget, er der et gødningsprodukt tilbage: Biogylle. Økonomien i at hente og udbringe biogylle afhænger meget af, hvilken adgang der er til konventionel gylle. Vores beregninger viser, at hvis landmanden har tæt adgang til konven-

tionel gylle, så kan det ikke betale sig at hente biogyllen. Heller ikke, når biogyllen kan afhentes uden beregning fra biogasanlægget. I det belyste sædskifte dækker den konventionelle gylle behovet. Anderledes ser det ud i scenariet uden adgang til konventionel gylle. Hvis biogyllen kan udbringes med en transport på 15 km, vil adgangen til biogyllen forbedre økonomien i sædskiftet med ca. 700. kr. pr. hektar.

Projektet Multiplant er en del af Organic RDD 2-programmet, som kordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklingsog Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

Niels Tvedegaard

CMN er din sikring, hvis du skal have styr på ukrudtet

Nyhed: lad CMN intelligent flow styre harvedybden når du strigler, derved sikre du ensartet ukrudtsbekæmpelse. Udstyret kan monteres på alle, som har CMN tand-flow. Andre fordele med Flex-weeder: Stor fleksibilitet over for afgrøder, tanden søger altid imellem rækkerne, og derved undgår den beskadigelse af kulturafgrøde. CMN Tand flow kompenser for ujævnheder, som måtte være i marken. CMN flex-weeder fås fra 3-24 m

Andre produkter, som kunne være interessante for dig: Kontakt os i dag på tlf. 9787 2000 og lad os give et uforpligtende tilbud og snak om mekanisk ukrudtsbekæmpelse

ØKOLOGISK LANDBRUG

NATURKLUMMEN

1. februar 2019 nr. 641

Naturklummen er et fast indslag i avisen, hvor natur og biodiversitet i økologien og det øvrige landbrug tages under kærlig behandling. Naturpolitik, -tilskudsregler og -forskning er nogle af de områder, som vil blive belyst i naturklummen. Julie Rohde arbejder med naturprojekter hos Økologisk Landsforening.

Naturtiltag med grundbetaling Landbrugsstyrelsen har netop lanceret en ny hjemmeside, der skal gøre det nemmere for landmænd at lave vildt- og bivenlige tiltag med grundbetaling. I samarbejde med en række grønne organisationer, herunder Økologisk Landsforening, ØL, og Dansk Ornitologisk Forening har Landbrugsstyrelsen skabt siden markliv.dk, hvor landmænd kan finde hjælp og inspiration til, hvordan de kan skabe mere natur i landskabet inden for gældende regler og betingelser for støtte og tilskud. - Landmænd kan nu få gode råd til, hvordan man med helt konkrete initiativer kan fremme forholdene for vildt, fugle og bier. Selv små tiltag kan have en stor værdi for både dyr, natur og landmænd. Der er derfor behov for at bryde vanetænkningen og tilpasse sin markdrift, så der er plads til marktiltag, der er økonomisk fornuftige og samtidig giver en håndsrækning til de vilde dyr og insekter. Det kan man finde inspira-

tion til på den nye hjemmeside, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen i en pressemeddelelse. Samler viden og inspiration På hjemmesiden har Landbrugsstyrelsen samlet vejledninger, faktaark og andet inspirationsmateriale, som organisationer som ØL, Dansk Ornitologisk Forening, SEGES og Danmarks Biavlerforening gennem årene har lavet. Siden vil også komme til at indeholde en Q&A, hvor styrelsen giver svar på nogle af de problemstillinger, som de hyppigt modtager spørgsmål omkring, og en række forskellige inspirationsvideoer omkring naturtiltag. Indtil videre kan man finde en video, som styrelsen har lavet i samarbejde med Danmarks Jægerforbund omkring opretning af skæve hjørner og ukurante arealer som middel til udlægning af vildt- og bivenlige arealer.

På markliv.dk kan man bl.a. finde en inspirationsvideo omkring opretning af skæve markhjørner som middel til udlægning af areal til vildtet. Foto: Marie-Louise Simonsen Reglerne samlet på ét sted Et af menupunkterne på den nye side er ’Hvilke regler skal jeg være opmærksom på?’, hvor styrelsen har samlet introduktioner og en række vejledninger for etablering af naturtiltag inden for forskellige støttebetingelser. Her kan man finde information om vildt- og bivenlige tiltag, brak og MFO-bræmmer, permanente afgrøder, permanent græs og information omkring overholdelse af reglerne for Økologisk Arealtilskud i forbindelse med etablering af naturtiltag.

almindelige problemstillinger samt links til relevante vejledninger. Landbrugsstyrelsen tager med dette initiativ et vigtigt skridt for mere gennemsigtighed i reglerne for naturtiltag, og gør det nemmere at søge svar på de spørgsmål, man som landmand står med, når man gerne vil gøre det godt for naturen. Hjemmesiden er stadig under udarbejdelse, men Landbrugsstyrelsens ambition er, at den med tiden vil komme til at indeholde flere videoer og mere inspirationsmateriale omkring natur i landbruget.

Et godt redskab Markliv.dk giver svar på de mest

Markliv.dk Landbrugsstyrelsen har med markliv.dk skabt en hjemmeside med inspiration og overblik over regler for tilskud og støtte i forbindelse med etablering af natur i landbruget. Hjemmesiden indeholder: ►►Videoer med konkrete tips ►►Q&A – svar på de mest almindelige spørgsmål ►►Hvilke regler skal jeg være opmærksom på? ►►Inspiration – links til gode hjemmesider.

Bedre dyrevelfærd med langsomt voksende, aktive kyllinger Den økologiske slagtefjerkræsproduktion kan styrkes via et øget fokus på robuste og aktive racer samt et produktionssystem, der i endnu højere grad tilgodeser de økologiske principper om høj dyrevelfærd og reduceret miljø- og klimapåvirkning Resultaterne fra Organic RDDprojektet MultiChick viser, at hvis slagtekyllinger har adgang til attraktive udearealer, hvor der er en kombination af mark og skov, så bruger kyllingerne en større del af udearealerne; de er mere aktive og fouragerende, hvilket bidrager til en mere naturlig adfærd. Vi så ligeledes, at nedsættelse af proteinindholdet i foderet stimulerer kyllingerne til at fouragere mere, uanset race.

Genotyper tilpasset den økologiske produktion På Gothenborg har man som led i projektet introduceret en ny langsomt voksende genotype under brandet ’Skovkyllinger’ i samarbejde med TopÆg. Dette har vakt stor interesse og skabt afsætning til forbrugere, der enten køber i Gothenborgs gård- eller net-butik samt i et bredt udvalg af gårdbutikker, slagterforretninger m.m. MultiChick lavede også forsøg med genotypen ’Color Yield’, hvilket er en mindre aktiv kylling; vi så dog, at når ’Color Yield’ går sammen med ’Skovkyllingen’, bliver den mere aktiv og tilbringer ekstra tid i skovområdet. Undersøgelser på AU Foulum viste, at genotypen ’Scan Labelle’ er en meget aktiv og fouragerende kylling, der er god til at tilpasse sig systemet i et skovlandbrug. Gennem forsøg hos Asger Petersen kunne MultiChick imidlertid konkludere, at ’Scan Labelle’ ikke er

den bedst egnede kylling at bruge til storskalaproduktion, da den vokser for langsomt og indeholder for lidt kød i forhold til ’Color Yield’ kyllingen, der traditionelt anvendes til økologisk slagtekyllingeproduktion i storskala. Merværdien af den økologiske produktionsform bør fortsat tydeliggøres Salget af langsomt voksende alternative såvel som økologiske slagtekyllinger er stigende i detailhandlen på nuværende tidspunkt. Der findes både store og små producenter, der hver især producerer forskellige produkter og afsætter dem på forskellig vis. Det er derfor nødvendigt, at værdien, der ligger i de forskellige produktionsformer, kommunikeres ud til forbrugerne, så fordele og ulemper ved hver produktionsform står helt klart. Erfaringerne fra produktionen af økologisk fjerkræ på Gothenborg har vist, at det er muligt at produ-

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Af seniorforsker Sanna Steenfeldt, Aarhus Universitet

cere, forarbejde og afsætte kyllinger i forskellige størrelser og til en meget højere pris på nicheniveau, end man normalt ser i supermarkedet. Det kan antages, at forbrugerne under nichesegmentet har anderledes krav til spisekvaliteten – i forhold til tekstur og smag – samt bedre hensyntagen til dyrenes mulighed for udfoldelse af naturlig adfærd. Til gengæld konflikter brugen af langsomt voksende kyllinger dog ofte med slagteriernes og supermarkedernes interesser, idet her ofte efterspørges mindre og ensartede kyllinger. MultiChick ser et uudnyttet potentiale i forhold til at nytænke vær-

dikæden i den økologiske slagtekyllingeproduktion og skabe nye udviklingsveje, der i højere grad fokuserer på dyrevelfærd, kvalitet og differentiering. Herunder bør slagterierne sætte fokus på at kunne håndtere kyllinger i forskellige størrelser.

MultiChick er en del af Organic RDD 2-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

MARK & STALD

1. februar 2019 nr. 641

ØKOLOGISK LANDBRUG

Steen Nørhede har kyllingeproduktion i mobile hønsehuse, og han laver løbende forsøg, for at udvikle sin produktion.

Økologiske slagtekyllingers optagelse af grovfoder på udvalgte græsningsafgrøder Ekstensiv slagtekyllingeproduktion, hvor kyllingerne dækker hovedparten af deres protein- og energiforsyning ved at afgræsse tre forskellige græsmarksblandinger, som består af udvalgte bælgplanter, urter og græsarter. Kyllingerne bor i mobile huse. Det er ikke tidligere undersøgt, om slagtekyllinger selv er i stand til at hente en væsentlig del af deres protein- og energikilde på udvalgte græsningsafgrøder. Der indgår to racer af slagtefjerkræ i forsøget KYLLINGER

AF STEEN NØRHEDE

I 2017 etablerede Steen Nørhede et pilotforsøg med 200 Plymorock slagtekyllinger i et 22 kvm. mobilt kyllingehus på en veletableret kløvergræsmark bestående af hvidkløver og rajgræs. Resultater: Kyllingerne var i stand til at nedgræsse 4 kvm. pr. dyr på en måned og afgræssede totalt 16 kvm. pr. dyr i forsøgsperioden. Efter 96 dage vejede 180 kyllinger i snit 3 kg og havde optaget 600 kg hel hvede og 600 kg proteinblanding. Dette giver ca. 2,2 kg kraftfoder pr. kg tilvækst. Forsøgsoplæg 2019 I forlængelse af erfaringerne fra

2017 vil grovfoderprojektet afprøve tre etablerede græsmarksblandinger bestående af bælgplanter, græsser og urter som kyllingernes væsentligste protein- og energikilde. Det samlede forsøgsareal på tre forskellige græsmarksblandinger med fem gentagelser indhegnes med rævesikret omfangshegn. Der etableres et separat flytbart el-hegn for hvert af de tre græsmarksparceller, som hver indeholder et mobilt kyllingehus på 2m x 3m og 60 kyllinger. Kyllingerne indkøbes som daggamle og går i en opvarmet stald under varmelamper til de er 3-4 uger gamle. De fordres med kyllingeblandinger og de kommende græsningsafgrøder. Herefter flyttes kyllingerne til deres respektive kyllingeindhegning og et mobilt kyllingehus. Kyllingerne vejes hver uge, og kyllingernes præferencer for plantearter, ædelyst

og plantegenvækst opgøres løbende. Parcellerne artsbestemmes ved cirkelanalyser. Når kyllingerne er ca. 90 dage gamle, bliver de indfanget, vejet og slagtet. Herefter gentages forløbet ved at indsætte et nyt hold bestående af en anden kyllingerace. Kyllingerne fodres dagligt med registrerede mængder korn og kalkskaller under opholdet på græsningsafgrøderne. Forventet effekt Vi forventer en stor optagelse af grovfoder, en reduceret tildeling af suppleringsfoder og forbedret produktionsøkonomi. Vi forventer at kyllingerne udvikler stærke ben og knogler, da de selv skal bevæge sig rundt på marken og hente insekter, orm, larver, og næringsstofholdige planter, og at kødet opnår en forbedret smag og struktur.

Fakta Tre etablerede forsøgsparceller med afbalancerede flerårige plantearter i grovfoderforsøget. ►►Blanding 1 bestående af: Rødkløver, Hvidkløver, Alm. rajgræs, Strandsvingel, Timothe, Rødsvingel, Engrapgræs, Hundegræs, Lucerne, Cikorie, Bibernelle, Kællingetand, Kommen, Vejbred og Røllike. ►►Blanding 2 bestående af: Hvidkløver, Alm. rajgræs, Rajsvingel, Timothe, Engsvingel, Engrapgræs, Rødsvingel, Gul stenkløver, Rødkløver, Lucerne, Honningurt, Cikorie og Kommen. ►►Blanding 3 bestående af: Hvidkløver, Alm. rajgræs, Rajsvingel, Timothe, Engsvingel, Engrapgræs, Rødsvingel, Kællingetand, Esparcette, Kommen, Bibernelle og Cikorie. ►►Forsøgsparcellerne er udlagt i korn i maj 2017. 15 m bredde og 140 m længde. For hver af de tre blandinger er der fem gentagelser.

Steen Nørhede er økologisk landmand.

Nu sættes vildsvinehegnet op I mandags gik arbejdet med at etablere et vildsvinehegn langs den dansk-tyske grænse i gang Maskinerne er nu i gang med at stille det knap 70 kilometer lange vildsvinehegn op langs den dansk-tyske grænse. Arbejdet startede i mandags ved Padborg og forventes at vare til efteråret 2019. I de første knap to måneder opsættes der hegn på seks strækninger à en kilometer i henholdsvis Aabenraa og Tønder kommuner. Det giver mulighed for at justere på anlægsteknik, inden vildsvinehegnet sættes op i fuld skala. - Vi har 11 mia. gode grunde til at gøre alt, hvad vi kan, for at forhindre, at afrikansk svinepest kommer

til Danmark. Og nu kan vi endelig komme i gang med at sætte vildsvinehegnet op. Med vildsvinehegnet og vores intensiverede jagt på vildsvin bryder vi smittekæden, så der er mindre risiko for, at afrikansk svinepest når Danmark, siger miljø- og fødevareminister Jakob EllemannJensen i en pressemeddelelse. Ud over vildsvinehegnet er der indført nye reguleringsmuligheder for vildsvin døgnet rundt og en intensiveret bekæmpelse af vildsvin på statens og private arealer. Derudover er der indført højere bøder, hvis for eksempel dyretransporter ikke er ordentligt rengjort eller desinficeret, ligesom der er opsat skilte på rastepladser langs de danske motorveje, som informerer om, at der ikke må smides madaffald i naturen. ib@okologi.dk

Vildsvinehegnet:

Veterinær indsats:

Anden indsats:

►►Det kommende vildsvinehegn vil være et kraftigt stålmåttehegn, som er halvanden meter højt og går en halv meter under jorden. ►►Der vil være permanente åbninger i hegnet, hvor der nu er Schengen grænseovergange, og hvor der er større krydsende vandløb. ►►Ved øvrige overgange langs grænsen indsættes der låger eller færiste. Der opsættes som minimum en låge for hver kilometer. ►►For at de mindre dyr kan passere hegnet etableres for hver 100 meter en 20x20 cm åbning i hegnet.

►►Lov om skærpelse af bødeniveauet ift. lovovertrædelser, som har relation til smitterisiko for afrikansk svinepest og andre alvorlige husdyrsygdomme. ►►Styrkelse af det veterinære beredskab. ►►Opsætning af skilte på rastepladser. ►►Intensivering af informationskampagne ift. smittebeskyttelse og madaffald. ►►Rådgivning til frilandsbesætning om smitterisiko fra madaffald.

►►Vildtskadebekendtgørelsen er ændret, så jægerne har fået meget bedre muligheder for at regulere vildsvin. Øget overvågning i vildsvinepopulationen og gratis undersøgelser af nedskudte vildsvin for husdyrsygdomme. ►►Intensiveret indsats for at bekæmpe fritlevende vildsvin på statens arealer og på private arealer. ►►Styrket samarbejde med Danmarks Jægerforbund. ►►Jagtlejekontrakterne på de af statens arealer, hvor der findes vildsvin, indeholder nu krav om at skyde vildsvinene.

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

1. februar 2019 nr. 641

Jesper Elling provokerede indehaverne af økologiske gårdbutikker til at reflektere over, hvordan de kan blive syleskarpe på at vækste med deres kerneforretning. Foto: Peter Nordholm Andersen

“

Hvor er det, at jeres produkt er dramatisk anderledes? Dét er jeres kerneforretning. Når I har skabt noget, der er specielt, så kan I godt bruge det relativt aggressivt. Jakob Elling

Tag scenen med din virksomhed Hvis du vil skabe vækst, så skal du gå benhårdt efter ambitiøse mål og brænde igennem med din kerneforretning. Erhvervsmanden Jesper Elling skar sine pointer ud med scene-glæde, konkrete anekdoter og vild vækstånd foran gårdbutiksfolk på kurset ”Fra passion til vækst” DIREKTE SALG

AF PETER NORDHOLM ANDERSEN Birgitte Nygaard fra Økologisk Landsforening når knap nok at præsentere Jesper Elling og dagens emne om at vækste med sin kerneforretning, før Jesper Elling selv tager ordet. Birgitte Nygaard har dog lige nået at nævne, at Jesper Elling vil give nogle bud på, hvordan du vækster med din virksomhed. Sådan som det stod i dagens program for ”Fra passion til vækst”. Et kursus, foreningen afholder hos Nyborg Destilleri som et led i projektet ”Lokal og direkte afsætning”. Et projekt støttet af Fonden for Økologisk Landbrug. - Arhhh! Lad os nu se, om jeg kan sige noget fornuftigt om vækst! Man skal ikke tro på alt, hvad man læser, lyder det kækt fra erhvervsmanden og foredragsholderen, der med egne ord er ekspert i profitabel vækst og har skrevet fem bøger om emnet. Få sekunder efter rejser Jesper Elling sig og indtager rummet. Han er partner i X10, et miks af en kapitalfond og rådgivningsvirksomhed, der blandt andet har opkøbt fem virksomheder. Firmaets payoff er: ”Du kan tidoble din vækst på 3-5 år”. Jesper Elling siger, at det derfor er

Diana Nonbo, Gothenborg ved Them i Midtjylland: - Ud over fjerkræproduktion, så driver vi en stor gårdbutik og kan have store selskaber. Vi vil lave Danmarks bedste fjerkræ. Vi gør meget ud af, at vores 20 tjenere er godt klædt på til at bringe den fortælling videre. Jo mere viden om vores værdier de har, desto større udstråling og engagement har de. Det giver vores kunder en god oplevelse af den nærhed, der er helt central for os som forretning.

”helt exceptionelt”, at han tager ud og holder foredrag. Det er ellers ikke noget, han gør længere. Et af hans mange tricks, hvor man som tilhører får det indtryk, at man er vidne til noget helt specielt. - Jeg kan godt lide vækst. Det at lave noget, der er så godt, at kunden vil have mere: Det er fantastisk. Nej! Din kerneforretningen er ikke ”fjerkræ” Jesper Elling nævner, at han ikke kender meget til den økologiske branche men meget gerne vil guide. For at få friske input, der kan hjælpe ham, spørger han de 12 deltagere: Hvad er din kerneforretning? To og to bliver de sat sammen for at svare. Mens deltagerne summer, har Jesper Elling et øre med ved hver af

de tre rundbordssamtaler i lokalet. Helt centralt i hans metode er at stille nærgående spørgsmål til deltagerne. Og at provokere dem til at reflektere over, hvordan de kan blive syleskarpe på at vækste med deres kerneforretning. Snart tager han ordet igen. - Jeg hørte en af jer sige, at kerneforretningen er ”fjerkræ”. Det er det ikke! I skal finde ud af, hvad det helt specielle ved jeres produkt er. Hvor er det, at jeres produkt er dramatisk anderledes? Dét er jeres kerneforretning. Fjerkræ kan jeg også købe i Netto – og som små, økologiske producenter med gårdbutikker kommer I ikke til at vinde på volumen og pris. Når I har skabt noget, der er specielt, så kan I godt bruge det relativt aggressivt, siger Jesper Elling. Hvad gør jer attraktive? - Jeg har en god ven. Allan. Han er vinhandler. Når han sælger en flaske vin i den dyre ende, så er han helt fantastisk til at fortælle historien. Vinen er skabt af den og den svigersøn til vinproducenten i den sydøstvendte ende af vinmarken med aftensol og særlig god jord. Når jeg har gæster, så er jeg en fandens karl, fordi jeg kan genfortælle den historie. Og det er jo Allans kerneforretning. I skal tænke over: Hvad er det i jeres produkt, der gør jer attraktive? Hvis du skal være overbevisende, for eksempel over for en indkøber, så skal du være godt forberedt på det spørgsmål. Det er ofte de helt små marginaler, der afgør, om du sælger. Jesper Elling siger, at han ankom til Nyborg Destilleri ”supertidligt”. - Så snart jeg kommer ind, så stiller jeg op, tjekker mine slides og er klar på at trykke hænder. Det her rum – siger han og peger op i bjælkeloftet – det ejer jeg. Hvad er det for spørgsmål gårdbutikken med fjerkræ skal stille sig selv?

så lavede vi et crowdfunding-projekt. Der kom vi så på, at de skulle hedde ”Æblekyllinger”. Den slags ord er altså noget, folk er nysgerrige på, siger den sønderjyske øko-producent.

Louise Køster, Rabarbergården ved Tisvildeleje i Nordsjælland: - Det rigtig gode ved kurset var en konsulent udefra, der var ligeglad med, at vi også skal fodre vores dyr. Den slags drift spænder ofte ben for, at vi kan udvikle os. Det fik os frem på stolen at blive provokeret på en absolut positiv måde: Kom nu ud af helsekosten, og tænk stort! Efter en øvelse foreslå jeg at løfte vores omsætning fra 5 til 10 mio. kr. på et år. Jespers respons: Gå efter 25 mio.!

- Er dyrene økologiske eller superøkologiske? Der, hvor jeg bor, i Espergærde i Nordsjælland, er det ikke en konkurrencefordel, at de er økologiske. Hvad er det helt specielle ved jeres økologiske kyllinger? Æblekyllinger og jordudlejning Det får Lis Nissen fra Kokærgård i Sønderjylland til at sige: - Ja, vores fjerkræ går i en frugtplantage og får kun uforarbejdet, økologisk foder. Og det er altså noget, man kan smage i kødet. - Nu lyder det bedre end bare fjerkræ, jubler Jesper Elling. Lis Nissen graver et spadestik dybere ned i fortællingen om Kokærgård-fjerkræet: - Vi fik den idé at lave en frugtplantage, hvor kyllingerne kunne gå, og

Kunsten at tage scenen Jesper Elling vender tilbage til sin Allan-anekdote. En dag skulle han fejre noget særligt. - Jeg spurgte så Allan efter en ekstraordinær god flaske. ”Så skal vi ned i kælderen”. Da han har præsenteret flasken, sagde han, at han ikke helt vidste, om han overhovedet ville sælge den. Jeg skulle nærmest overtale ham. Så fik jeg fyldige instruktioner om, hvordan jeg skulle transportere den hjem, og at vi havde 20 minutter til at drikke den, når den først var proppet op. Ellers ville den være helt død, fordi den var så gammel. Og så insisterede Allan på, at han ville følge den med helt op i min bil. Men er det nok at gøre det samme som Allan i vinhandlen? - Nej, men det handler om autenticitet hele vejen igennem. For mig og andre kunder handler det jo om at opleve Allan og hans faglighed, ikke kun om at købe vinen. Det kan jeg jo lige så godt gøre på nettet. Det er ligesom med Aarstiderne. I princippet kunne du også købe de gode øko-grøntsager andre steder, men de har taget platformen og lederskabet. Det skyldes blandt andet, at Søren Ejlersen er en god eksponent, og at han er meget bevidst om, hvordan han præsenterer deres brand. Hvad kræver lederskabsrollen? - At finde tid til at reflektere over jeres vækstmål - og at jagte dem. Siger I til mig, at I bruger en time om ugen på at reflektere over vækstmål, så lyver I! Hvis I skal vækste, så er det jer, der skal få det til at ske. Spørgsmålet er bare: Vil I det nok? Opskriften er at gøre det med en ting af gangen. Og at gøre det helt vildt.

MAD & MARKED

1. februar 2019 nr. 641

ØKOLOGISK LANDBRUG

Væksten har fået en kedelig følgesvend Det voksende prispres fra grossister og dagligvarekæder er ifølge avlerne en trussel mod kvaliteten og mangfoldigheden i den økologiske grøntsagsproduktion PRISPRES

AF JAKOB BRANDT De seneste års vækst i salget af økologiske grøntsager burde male brede smil på læberne hos landets økologer. Det samme burde Økologisk Landsforenings nye prognose, som forudser et voksende behov for økologiske grøntsager, men når det ikke altid er tilfældet, skyldes det ifølge hvidløgsavler Lotte Lei, at væksten har fået følgeskab af en kedelig følgesvend i form af et konstant voksende prispres. Som formand for Frugt-, Bær og Grøntudvalget i Økologisk Landsforening, ØL, har hun kontakt til mange producenter, som oplever, at indkøberne alt for ensidigt fokuserer på pris, og flere oplever, at priserne er presset så langt ned, at det risikerer at gå ud over kvaliteten af de økologiske grøntsager, der ender på danskernes middagsborde.

- Vi så gerne, at vi fik en mere værdibaseret vækst, hvor der er bedre balance mellem afregningen og de mål og intentioner, økologerne har om øget biodiversitet og en mere klimavenlig produktion, siger Lotte Lei. Ikke vækst for enhver pris Hun er den første til at glæde sig over udsigten til yderligere efterspørgsel i de kommende år, men set fra hendes hvidløgsmarker er vækst ikke ønskeligt for enhver pris. Hun oplever, at det hjemlige økologimarked er domineret af stærke modsatrettede kræfter, som risikerer at undergrave det fundament, som økologien bygger på. - Vi er allerede i en situation, hvor det næsten kun handler om pris, og det kan ende med, at vi kun skal dyrke de højestydende sorter. De kan sælges til de laveste priser uden at tage hensyn til smag og kvalitet og dyrkningssystemer, som er i overensstemmelse med FN’s verdensmål, siger Lotte Lei. Hun føler, at hun har pligt til at forsøge at råbe politikerne op og få dem til at forstå konsekvenserne af det vedholdende prispres, som også opleves i foodservicesektoren, hvor de offentlige fødevareudbud ifølge producenterne fokuserer alt for meget på pris.

Det harmonerer ikke ret godt Også Henrik Hindborg, markedschef for detail i ØL, møder ofte producenter, der beskriver prispres som en voksende udfordring. - Det harmonerer ikke ret godt, når kæderne efterlyser flere produkter, og producenterne gang på gang oplever, at de ikke kan få en ordentlig pris for deres varer, siger Henrik Hindborg. Han forstår godt, at kæderne vil have deres andel af de rationaliseringsgevinster, som de økologiske landmænd har skabt gennem årene, men i stedet for bevidstløst at forfølge en agenda, som kun handler om lavest mulige pris, opfordrer han dagligvarehandlen til at skifte spor til en mere kvalitetsorienteret agenda. Vi skal ikke gentage fejlene - Vi skal lade være med at gentage fejlene fra det konventionelle marked, som gennem mange år har fokuseret på pris, pris og pris. Nu er priserne på de økologiske grøntsager kommet så langt ned, at det er på tide at kæderne skifter spor og begynder at måle indkøberne på deres evne til at udvikle kvaliteten og mangfoldigheden i sortimentet, siger Henrik Hindborg. Han har mange eksempler på, at økologien kan være med til at løfte

hele kvalitetsagendaen i en varekategori, og det kommer både producenterne og handlen til gode. Kæderne kæmper om kunderne Lars Bo Hansen, kategorichef for grønt i Coop, oplyser at Coop er meget bevidst om, at handel med både økologisk og konventionel frugt og grønt, bør falde ud på en måde, så begge parter er tilfredse. - Vi er enige i, at vi ofte bruger rigtig megen tid sammen på at diskutere pris og indtjening på eksisterende sortiment, hvor et fælles fokus på at skabe nye standarder og ideer til vores kunder i højere grad kunne bidrage til vores fælles indtjening, siger Lars Bo Hansen. Han oplyser, at en handelssucces for Coop er summen af mange ting: - Varen, vi har købt, skal være af en kvalitet og en relevans, der gør, at kunderne foretrækker os frem for vore konkurrenter. Samtidig skal varen give os en indtjening, der gør, at vi kan få enderne til at nå hinanden. Søris er et godt eksempel - Vores konkurrenter er jo vågnet op til dåd, nu hvor økologien er blevet interessant i bredere kredse, og økologi har i dag så stor betydning, at priserne presses nedad i markedet. Således indgår for eksempel økologiske kar-

tofler, gulerødder og løg i dag i Coops ’Fast lav pris-program’ Derfor vil Coop også i fremtiden være tvunget til at møde avlerne med krav til konkurrencedygtige priser. Men vi vil meget gerne diskutere, hvordan vi sammen kan nå en tilfredsstillende indtjening til avleren, siger kategorichefen. - Udfordringen er nok, at mange af de lavt hængende frugter er plukket, dog syntes jeg, Coops samarbejde med Søris er et super godt bevis på, at innovation kan kaste gode resultater og nye prisniveauer af sig, og vi vil meget gerne sætte os til bordet for at finde endnu mere i den genre, siger Lars Bo Hansen. En meget åben dialog Salling Groups indkøbschef for frugt og grønt, Stephan Bruhn, kan ikke helt genkende kritikken om et øget prispres. - Vi er meget bevidste om vores ansvar, og netop derfor er der de seneste år løbende indgået flere aftaler især med mindre, lokale avlere. Priserne er fastsat i samarbejde med avlerne i en meget åben dialog og er generelt steget de sidste år. Nuværende niveau afspejler en afregning, som sikrer både dagligt levebrød og plads til innovation. Vi anser vores avlere mere som partnere end som leverandører, siger han.

Fødevarestyrelsen har givet Naturli’ Foods afslag på en ansøgning om at tilsætte B12 og D-vitamin til virksomhedens to nylancerede plantedrikke. Myndighederne henviser i denne forbindelse til, at det ikke er lovligt ifølge økologireglerne, og da der ifølge Økologisk Landsforening ikke er aktuelle planer om at ændre EU-reglerne på dette punkt, ser det ud til, at Naturli’ er ude på en vanskelig mission. Henrik Lund, direktør for Naturli’ Foods, som netop har lanceret en havredrik og en mandeldrik, der konkurrerer direkte med komælken, har dog ikke helt givet op. - I folkesundhedens tegn mener jeg, at det giver god mening at arbejde for at tillade B12-berigelse, og

Risiko ved B12-mangel ►►Vitamin B12 - kobalamin kan ikke produceres i kroppen og skal derfor tilføres gennem kosten. ►►Dyreprodukter - kød og mælkeprodukter - udgør den eneste kostkilde til vitamin B12. ►►Nogle personer med vitamin B12 mangel risikerer med tiden at udvikle perniciøs anæmi. Det er en tilstand med lav blodprocent og tegn på nerveskader, som kan blive uoprettelige, hvis behandlingen sættes ind for sent. Kilde Sundhed.dk

mit næste skridt bliver at kontakte partiernes fødevareordfører, for at se, om vi kan få opbakning fra dem, siger han. Risiko for alvorlige sygdomme Forskere har gennem mange år advaret om, at mangel på B12-vitamin kan føre til alvorlige mangelsygdomme. Det kan især være et problem i

familier, som lever af ren vegetarisk eller vegansk kost, lyder advarslerne fra flere forskere. En af dem er professor Susanne Gjedsted Bügel fra Københavns Universitet. Hun har arbejder med klinisk og forebyggende ernæring i mange år, og hun oplyser, at B12mangel kan føre til meget alvorlige sygdomsforløb – især hvis den står på gennem længere tid. På denne baggrund har hun forståelse for Naturli’s ønske om at tilsætte B12 til plantebaserede drikke, som i nogle familier helt erstatter mælk, som især hos helt små børn ofte er en vigtig kilde til B12-vitamin. - Vi kan sagtens skære ned for forbruget af kød, uden at komme til at mangle vitaminer, men hvis der er tale om økologiske produkter, som er målrettet veganere, kan der være en god grund til at åbne for kattelemmen, så det bliver muligt at tilsætte B12-vitamin, siger Susanne Gjedsted Bügel. Hun understreger samtidig, at B12-mangel ikke er et generelt problem hos den danske befolkning. - Jeg tror, at alle veganere er meget bevidste om, at de skal tage en form for kosttilskud, hvis de skal være sikre på at få dækket deres vitaminbehov, siger hun.

Efter lanceringen i sidste uge, har der været udsolgte hylder i flere butikker, oplyser Naturli’ Foods, som forventer, at plantedrikkene kan overtage mindst én procent af drikkemælkens marked. Foto: Naturli’ Berigelse kan virke vildledende Hos Økologisk Landsforening oplyser landbrugspolitisk chef Sybille Kyed, at der umiddelbart ikke er så meget, som foreningen kan gøre for at imødekomme Naturli’s ønske. Af artikel 6 i EU’s økologiforordning fremgår det, at anvendelsen af tilsætningsstoffer skal begrænses til et minimum og tillades kun, hvor der er et grundlæggende teknologisk behov herfor, eller det er nødvendigt af særlige ernæringsmæssige årsager. Ifølge forordningen må der desuden ikke anvendes stoffer og forarbejdningsmetoder, der kan være ’vildledende med hensyn til produktets sande karakter’. - Man kan overveje, om der er særlige ernæringsmæssige årsager til at tillade B12 i plantedrikke, såfremt det var en national politik, at mælk skal erstattes af disse plan-

tedrikke, men det er det jo ikke, siger Sybille Kyed. - Grundlæggende, så er det vel et godt princip, at vi skal være tilbageholdende over for at anvende stoffer, der vildleder om produkternes sande karakter og dermed undlade at bruge berigelse, siger Sybille Kyed. Hun frygter, at det kan blive svært at trække en grænse, hvis EU begynder at tillade tilsætning af vitaminer i nogle tilfælde og ikke i andre. - Men hvis det var en EU- eller national målsætning, at befolkningen skal skifte mælken ud med plantebaserede drikke, så kunne man overveje, om der var en afgrænset situation, hvor det kan berettiges at tillade berigelse. Men man kunne måske også tage en vitaminpille med B12 fremfor at bøje og strække EU’s økologiregler, siger Sybille Kyed.

ØKOLOGISK LANDBRUG

1. februar 2019 nr. 641

► ANNONCER

n Bog-nyt

n TID & STED 23. februar kl. 13-16. Frugttræsbeskæring. Kurset handler om at udnytte de naturlige vækstlove gennem vinterbeskæring af frugttræer på stærkt voksende rødder. Vestjyllands Højskole - Forundringens have, Skraldhedevej 8, Velling, 6950 Ringkøbing. Se nærmere på forundringenshave.dk. Tilmelding senest d. 21. februar til Birtha Toft 2344 9594 oeko@ vestjyllandshojskole.dk 28. feb.-1.mar., 28.-29. mar., 6.-7. jun., 19.-20.sept. Regenerative dyrkningmetoder, et kursusforløb på 4 moduler med Martin Beck og Erik Frydenlund. En teoretisk og praktisk grunduddannelse i regenerativ dyrkning, som inkorporerer den sidste nye viden inden for jordbiologi, mikroorganismer, samspillet mellem plantens fotosyntese og jorden frugtbarhed,

og vejen til stabile høje udbytter samtidig med at jorden frugtbarhed øges. Læs mere på www.erikfrydenlund.dk Arr: Erik Frydenlund. 9. marts kl. 13–16. Podning af frugttræer. Ole Pedersen fra Vostrup, som er medlem af andelsfrugthaven på Vestjyllands Højskole, underviser i, hvorledes man kan pode sine egne frugttræer. Vestjyllands Højskole - Forundringens have, Skraldhedevej 8, Velling, 6950 Ringkøbing. Se nærmere på forundringenshave. dk. Tilmelding senest d. 7. marts til Birtha Toft 2344 9594, oeko@ vestjyllandshojskole.dk

som ønsker at komme igang med en mere naturlig biavl. Det gennemgående tema vil være at forstå biernes væsen og at udvikle en biavl på biernes præmisser, som kan styrke deres sundhed og livsvilkår. Nr. Lyndelsevej 19, 5260 Odense S. Der er max plads til 18 deltagere, og deltagere der ønsker at deltage i hele forløbet vil have fortrinsret. Læs mere på: www.erikfrydenlund. dk. Arr. Erik Frydenlund. Under Tid & sted bringes oplysninger om relevante arrangementer, redaktionen gøres opmærksom på i god tid inden aflevering til trykkeriet. Er der plads, er der en god sansynlighed for, at oplysningerne kommer med.

16. marts 10-16, 11. maj 10-16, 29. juni 10-16. Biodynamisk bikursus over 3 lørdage rettet mod begyndere og erfarne biavlere,

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Overvejer du at dyrke biodynamisk? Få et gratis omlægningstjek i 2019 og bliv klogere på de biodynamiske principper og metoder – og hvad det vil betyde for dig og din bedrift at dyrke biodynamisk. Ring eller skriv og hør nærmere og aftal et besøg. Kontakt projektleder Klaus Loehr-Petersen, klaus@biodynamisk.dk tlf. 86 19 94 45.

grund og gør det endnu mere enkelt.

Enkelt. Yotam Ottolenghi. 320 s. 349,95 kr. Lindhardt og Ringhof. Der er ikke nogen grund til at gøre madlavningen mere besværlig end højst nødvendigt. Lige meget om det er en hurtig ret med få ingredienser eller en, der kan passe sig selv i ovnen i timevis, er det en fordel at gøre det nemt og enkelt. Smagen skal nok blive god. Her er 130 nye og rigt varierede opskrifter fra brunch til dessert, og alle med en klar tilberedningsvejledning. Men start med at læse indledningen, for den giver en god, generel bag-

Helt uden gluten. Kathrine Virring og Mette Marie Viscor. 142 s. 230 kr. Politikens Forlag. En basisbog med opskrifter på 'glutenfri brød, boller og kager, der smager’. Alle opskrifter kan gøres mælkefri og mange veganske. Glutenfri opskrifter er ofte længere end opskrifter med gluten, men man vænner sig hurtigt til at veje flere ingredienser af, og hvis man følger bogens tips og tricks, er der stor sandsynlighed for, at resultatet bliver godt. AB

Økologiske gårdbutikker, spisesteder, hoteller

www.lokaløkologi.dk

Foreningen for Biodynamisk Jordbrug Økologiens Hus, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj

Tilskud fra Økokød

Med projektstøtte fra

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM ØKOLOGI Kursus: Ram din modtager i første hug Med ganske få tips og tricks, kan din skriveproces blive nemmere og din tekst så skarp, at den fænger i første hug. Dem får du på dette kursus. Kom og hør hvordan, prøv det af med en konkret tekst og gå hjem med værktøjer, der gør det nemmere, sjovere og fremfor alt mere effektfuldt at skrive tekster fremover. Spørgsmål vedr. arrangementet mailes til Sofie Nyboe Andersen, sna@okologi.dk Sidste frist for tilmelding er 29. januar.

Økokød f.m.b.a. udlodder 380.000 kr. fordelt i flere portioner til markedsføring, produktudvikling og markedsudvikling af økologisk kødproduktion. Der er ansøgningsfrist 1. april 2019. Pengene kommer til udbetaling i oktober kvartal 2019 når udgifter og afrapportering har fundet sted. Se evt. tidligere projekter på foreningens hjemmeside, www.okokod.dk

Tid: 5. februar kl. 9:30-16:00 Sted: Falslevgård Mølle, Hadsundvej 112, 9550 Mariager Arrangør: ØkologiRådgivning Danmark

Ansøgningen sendes til formanden for Økokød f.m.b.a. Frode Flyvebjerg Kristensen, Vesterbækvej 73, 6800 Varde E-mail: frodeflyvbjerg@hotmail.com Eller tlf. 75 29 80 83, mobil 40 75 03 93

Økologisk Landsforenings Generalforsamling 2019 Foreningens generalforsamling gennemføres den 8. marts. Bemærk at Virksomhedsudvalget holder årsmøde den 8. marts kl. 8.00 – 9.30 forud for generalforsamlingen. Den 8. marts er der ligeledes stiftende generalforsamling i en ny forening omkring Holistisk afgræsning. De øvrige 8 fagudvalg afholder årsmøde den 9. marts, hvor der ligeledes tilbydes en række temamøder, som man kan deltage i den 9. marts. Materialer til brug for generalforsamlingen vil blive udsendt pr. mail i ugen op til generalforsamlingen til de tilmeldte deltagere. Læs mere på https://okologi.dk/om-os/organisationen/generalforsamling-2019

Vil du undgå at dyrke ’genteknologiske’ kål?

Tid: 8.-9. marts Sted: Vingsted hotel- og konferencecenter, Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten Arrangør: Økologisk Landsforening

Mange frøfirmaer laver arter og sorter af kål med genteknologiske metoder (cellefusionsteknik) kaldet CMS. De er ikke tilladt i biodynamisk dyrkning og ikke hos de tyske Bioland- og Naturland-økologer.

Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender

IFOAM har også forbudt CMS-frø. Undgå CMS-kål – tjek positiv-listen på www.biodynamisk.dk og undgå negative forbrugerreaktioner som i Tyskland. Del af grøntsagsprojekt i Foreningen for Biodynamisk Jordbrug /økologikonsulenterne.dk

med støtte fra

1. februar 2019 nr. 641

ØKOLOGISK LANDBRUG

ANNONCER ◄

Se også nyheder på www.økologisk.nu okologi.dk

Anguskøer sælges 5 stk. drægtige Anguskøer sælges. Henvendelse til Livø Avlsgaard Tlf: 2014 4890

Skal DU producere fremtidens økologiske juletræer? Har du sikret dig de bedste planter i den rigtige proveniens til din juletræsproduktion? Vores Nordmannsgranplanter er produceret på eget økologisk og Fair Trade certificeret frø, og produceret i egen planteskole. Læs mere på www.fairtrees.dk Vi tilbyder også øvrige planter til skov, hæk og læ. Du er velkommen til at besøge os, så fremviser vi gerne vore kulturer.

Økologiske læggekartofler og stikløg sælges Nyhed: Nye skimmelresistente sorter Online-bestilling på vore hjemmeside www.bioselect.dk Peter Bay Knudsen c/o Bioselect DK Søren Lolks Vej 2, Tåsinge 5700 Svendborg Tlf. 63 54 00 10

email: bestilling@bioselect.dk

Økologisk gødning sælges Flere forskellige typer gødninger (Piller) Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges Økologisk kompost til forskellige formål sælges

Tlf: 75 76 00 43

Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

n KORT & GODT Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877. Økologiske stude af malkekvægskrydsninger, 3-4 mdr., sælges. Tlf. 2250 9256. Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. Første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift. Send til ab@okologi.dk

ØKOLOGISK LANDBRUG

Næste nummer Udkommer 1. mar. 29. mar. 3. maj 31. maj 28. juni

Farmergødning IS v. N/E Mortensen Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

Studietur til Bingenheimer Saatgut om økol/biodynamisk frøudvikling den 25.-27. juni

Flere oplysninger: kontakt Klaus Loehr-Petersen, info@biodynamisk.dk 8619 9445 Del af grøntsagsprojekt i Foreningen for Biodynamisk Jordbrug med støtte fra

Annonce deadline 19. feb. 19. mar. 23. apr. 21. maj 18. juni

Dansk forædlede økologiske læggekartofler sælges

Se oplysninger om annoncering på

www.okologisk.nu

Økoskilte i smedejern

Lilje udhængsskilt med metal Ø-mærke

Tidlige: Solist

Økokød giver skulderklap Økøkød udlodder 5000 kr. til en person eller familie, der har arbejdet målrettet for at synliggøre økologisk kødproduktion i Danmark. Til dette har vi brug for jeres hjælp. Indsend en kandidat eller familie, der opfylder ovenstående krav, med en lille anbefaling ved, inden den 1. april 2019 til Økokød.

Krummelure udhængsskilt med metal Ø-mærke

Middeltidlige:

Mini udhængsskilt med metal Ø-mærke

Sava Ditta Campina Bestilling senest 1. februar med levering senest uge 12

Gadeskilt med metal Ø-mærke

Bestyrelsen i Økokød vil så vælge en kandidat blandt de indstillede, og overrække prisen ved foreningens årlige sommerudflugt.

Vesterbjergevej 1 7280 Sdr. Felding Tlf. 97 19 88 99 www.danorganic.com

danorganic@danorganic.com

86 49 59 21 surrow.dk

fo in m ed rs t

Grisehytte

Fø

Forværk

44 90

Hønsehus

6 77

Kalve Express

de t

f.9 Tl

be ds te

k .d ro ag cn @

.cn ag ro .d k

Indstillinger sendes pr. mail til: frodeflyvbjerg@hotmail.com eller pr. brev til: Frode Flyvbjerg Kristensen, Vesterbækvej 73, 6800 Varde

Kalvehytte l

Nr. 642 643 644 645 646

1. februar 2019 nr. 641

H Å N D VÆ R K

U D V I K L I N G

ØKOLOGISK LANDBRUG BEHANDLING AF FODERMIDLER

FAGLIGT TALT

kan ske gennem crimpning, valsning eller formaling og toastning. Hestebønner skal også forarbejdes - gennem valsning eller formaling og varmebehandling.

LOUISE KJÆR HILLIGSØE ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

Korn og hestebønner kan forarbejdes på forskellige måder, men hvordan er holdbarheden og næringsstof-tildelingen afhængig af forarbejdningen? Vi ved, at kornarterne skal forarbejdes på en eller anden måde, for at gøre næringsstofferne i kornet tilgængeligt for koen. Dette

Alle kornarter, majs, ærter, hestebønner og lupiner, kan crimpes. Dog vil crimpning af de proteinrige fodermidler som hestebønner, ærter og lupiner betyde et fald i AAT og stigning i PBV, dette er normalt ikke ønskeligt, da det er AAT, der er dyrt. Det er set i forsøg, at ved fodring med valset versus crimpet byg var der ingen forskel på tørstofoptagelse, kg mælk pr. dag, fedt eller protein-procent. Valsning eller formaling af kornet eller hestebønnerne åbner skallen, som gør næringsstofferne tilgængelige for køerne. Formaling kan dog støve meget i stalden. Det kan løses ved at bygge en kasse, der kan åbnes i den ene side omkring den åbning i valseren, hvor kornet kommer ud. Gamle ko-madrasser kan gøre kassen helt tæt i bunden, hvor lågen på den ene side

skal åbne og lukke. Formaling giver mulighed for en bedre opblanding i foldfoder, da partikelstørrelsen er så lille.

“

Vi ved, at kornarterne skal forarbejdes på en eller anden måde, for at gøre næringsstofferne i kornet tilgængeligt for koen. Dette kan ske gennem crimpning, valsning eller formaling og toastning. Hestebønner skal også forarbejdes - gennem valsning eller formaling og varmebehandling.

Toastning i kombination med valsning eller formaling er meget brugt ved hestebønner, da toastning af hestebønner giver en større andel AAT i hestebønnerne. Man har dog også set ved tastning af hvede, havre, byg, rug, ærter og lupiner, at nedbrydningshastigheden nedsættes betydeligt, og dermed stiger AAT. Dog skal man være opmærksom på, at tarmfordøjeligheden sænkes ved temperaturer, der overstiger 115 C ved toastning. Kornprodukter er lagerfaste ved en tørstofprocent på 84-85, dette medfører dog også mindre kerner og mere støv ved valsning eller formaling. Korn kan også ensileres, her kan bruges propionsyre, som man også ofte anvender til hestebønner. Propionsyre er tilladt for økologer, dog ﬁndes der andre produkter på markedet med samme formål. Husk at sikre dig, at det er økologisk godkendt inden du køber det.

kologiske frøblandinger

• Større merudbytte • Højere foderværdi • Holdbare sorter Kontakt én af vores mange forhandlere eller se mere på www.dlf.dk DLF · Tlf.:63 17 16 00 · agro@dlf.dk