Økologisk Landbrug nr. 642

H Å N D VÆ R K

&

U D V I K L I N G

ØKOLOGISK LANDBRUG 1. MARTS 2019

|

NR. 642

|

39. ÅRGANG

TEMA: GRISE

2

ØKOLOGISK LANDBRUG

MENNESKER & MENINGER

1. marts 2019 nr. 642

Vi ses til generalforsamlingen! Jo �lere desto bedre

LEDER

AF PER KØLSTER I år skal Økologisk Landsforenings medlemmer ikke stemme om ændringsforslag til vedtægter og den slags, men beretningen vil omfatte bestyrelsens nye strategi for foreningen. Og i den vil der være et forvarsel om, at foreningen i 2020 skal se på, hvordan foreningen fornyer sit demokrati. Foto: Jakob Brandt.

Endnu en generalforsamling står for døren. Vi er en forening med en sund demokratisk historie, som skal plejes. Vores årlige møde for alle i foreningen skal ikke overstås, det skal opleves og nydes, og der skal bidrages. Den formelle del omfatter beretningen, økonomi og valg til bestyrelse og formand - mød kandidaterne i denne avis side 10-12. Det siger vores vedtægter, og det gør vi alt sammen grundigt med rigelig mulighed for også at kommentere og diskutere. Økonomien vil naturligvis spille en vigtig rolle. Vi fremlægger et tilfredsstillende resultat for 2018 blandt andet som følge af sidste forårs ekstra kontingenter, besparelser, og en meget stram styring af økonomien.

Fremadrettet står vi med en vigtig opgave i at skabe nye muligheder, og vi vil investere i fremtiden. Det vil budgettet for 2019 afspejle. Vi kan ikke som de sidste mange år fortsætte med at være afhængige af et meget snævert felt af fondsmidler. Vi skal tænke nyt og udnytte organisationens kompetence og viden til både at udbrede økologien og styrke vores økonomi.

Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologi.dk

Udkommer 11 udgivelser årligt Oplag 3.500 ISSN 2596-8181

I år skal vi ikke stemme om ændringsforslag til vedtægter og den slags, men beretningen vil omfatte bestyrelsens nye strategi for foreningen. Og i den vil der være et forvarsel om, at vi i 2020 skal se på, hvordan vi fornyer foreningens demokrati. En krævende men nødvendig forandring, som skal styrke involvering, lokalt engagement plus en bedre balance imellem dem, der vælges, og dem vi repræsenterer.

Det er en forandring, der forudsætter mange overvejelser og samtaler.

Der skal nok drikkes en del kopper kaffe hen over året, før vi er klar til at lande nogle rigtigt gode forslag til næste års generalforsamling.

Demokrati er ingen selvfølge, men det bliver nemt en rutine. Så meget desto vigtigere er det, at generalforsamlingen bliver ’alle mand af huse’. Jo flere desto bedre. Flere synspunkter og nuancer, mere tyngde og dybde og dermed større vægt, jo bedre vores medlemmer er repræsenterede.

Fredag aften er der fest, og næste morgen fortsætter vi med de faglige møder, fagudvalgenes årsmøder, og med at alle udvalgsposterne skal

H Å N D VÆ R K

&

besættes. To dage med masser af netværk, spændende fagligt program, og med et levende demokrati, som borger for den betydning, vi har for hinanden som medlemmer, som fællesskab og for vores omverden.

Alt imens fortsætter vi ufortrødent

“

Økonomien vil naturligvis spille en vigtig rolle. Vi fremlægger et tilfredsstillende resultat for 2018 blandt andet som følge af sidste forårs ekstra kontingenter, besparelser, og en meget stram styring af økonomien. Fremadrettet står vi med en vigtig opgave i at skabe nye muligheder, og vi vil investere i fremtiden.

Det vil budgettet for 2019 afspejle.

U D V I K L I N G

ØKOLOGISK LANDBRUG Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007

Journalist Henrik Hindby Koszyczarek hhk@okologi.dk 4190 2005

Reaktionel medarbejder Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

med at arbejde for bedre og mere økologi. Jeg håber, alle kan mærke, hvor stor betydning vores forening har. Vores meninger er synlige, de bliver hørt, og de gør en forskel.

Det er hævet over enhver tvivl, at økologien kommer til at spille en støt stigende rolle i både landbruget, virksomhederne, køkkenerne og vores dagligdag som borgere. Vi vil benhårdt gå efter et markant 2030mål for økologiens omfang. Og vi vil arbejde særdeles ambitiøst med at skabe alliancer og partnerskaber for, at vi kan lykkes med at skabe den transformation, som skal ske såvel i egne rækker som i samfundet, selvom det kan knage i fugerne, når kursen lægges om.

Kom og vær med. Din mening og din rolle er vigtig, uanset om du arbejder ufortrødent videre i din nære økologiske verden eller du bidrager til fællesskabet med foreningsarbejde. Kom og giv din mening til kende.

Som sagt: Jo flere desto bedre. Vel mødt 8. og 9. marts i Vingsted ved Vejle. Hvis ’touren’ kan tage turen forbi Vejle og omegn, så kan du også.

Abonnement Et årsabonnement koster 740 kr. (ekskl. moms).

Bestil på mail: hmo@okologi.dk Læs flere økologiske nyheder på nettet: www.okologisk.nu Tryk Skive Folkeblad

“

Vi vil benhårdt gå efter et markant 2030mål for økologiens omfang. Og vi vil arbejde særdeles ambitiøst med at skabe alliancer og partnerskaber for, at vi kan lykkes med at skabe den transformation, som skal ske såvel i egne rækker som i samfundet, selvom det kan knage i fugerne, når kursen lægges om.

Økologisk Landbrug redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Udebliver avisen, kan du via vores hjemmeside: www.okologi.dk eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.

Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum.

INDHOLD

1. marts 2019 nr. 642

ØKOLOGISK LANDBRUG

3

TEMA: SVIN SIDE 4-9

En fryd for øjet I den varme sommer sidste år nød søer og grise på Ulvehøjgård ved Hovborg godt af skyggen fra træerne, der er plantet i farefoldene, og flere træer er på vej.

Projekt afdækker mange årsager til foderspild i økologisk produktion af grise Et notat fra Seges har fokus på bedre foderudnyttelse, da dette er godt for miljøet og producentens pengepung. Notatet redegør for årsager til foderspild i økologiske besætninger, og udfordringer og mulige overvejelser og løsninger.

Svineproducent: Lad os nu have smertestillende stående Allan Thomsen, der er medejer af Flintholm Økogrise undrer sig over, at man ikke må have smertestillende medicin stående, så man hurtigt kan sætte ind, hvis grisene har ondt.

Hegn og militær skal holde svinepesten ude af Frankrig

Bekymringen i Frankrig stiger, efter at svinepest er konstateret nær grænsen. I Danmark er opsætningen af vildsvinehegnet påbegyndt.

Klumme af Signe frese, csr-direktør i Coop Dyrevelfærd der kan mærkes

Projekt skal udvikle mobile foderanlæg til frilandssøer Eksisterende fodringsanlæg til søer fungerer dårligt på friland. Økologisk Landsforening har derfor fået midler fra Svineafgiftsfonden til at udvikle elektronisk sofodring med transponder (ESF).

MARK & STALD SIDE 15-23

POLITIK & UDVIKLING SIDE 10-14

Projekt udvikler klimaværktøj

Skal rapsen leve - eller pløjes ned?

ØL, SEGES og AU samler kræfterne om at udvikle et værktøj, der hjælper landmænd med at sætte effektivt ind for at reducere deres bedrifters klimaaftryk.

Ikke alle år er ens, og måske står rapsen bedre i år end sidste år, men er du i tvivl om marken skal pløjes eller ej, kan du få hjælp i en digital beslutningsmodel til økologisk vinterraps.

Økologer retter klimaminister i ny video

Ministeren tager fejl, når han siger, at der ikke findes klimaløsninger i landbruget, lyder budskabet i en ny video fra Økologisk Landsforening. Ministeriet henviser til sit klimaudspil.

Ko og kalv sammen - det er ligetil

Småkalve går i samme flok som de malkende køer i op til 100 dage hos landmand Hans Möller i Lentföhrden lige nord for Hamborg. Det har de gjort siden 2014, og i dag er han glad for systemet, som han mener er ligetil.

Ny forening for holistisk afgræsning

Holistisk afgræsning er omdrejningspunkt for en ny forening, som en gruppe økologiske landmænd danner den 8. marts i Vingsted. Formålet er at udbrede viden om holistisk styret afgræsning.

Uændret antal kontroller på øko-gårde

Antallet af økologikontroller på den enkelte bedrift er uændret i 2019, men der er blevet flere økologiske bedrifter at kontrollere.

Naturtiltag er god samvittighed

Inden Ole Jakobsen sagde ja til et naturtjek, forestillede han sig, at tjekket ville være lidt à la et miljøtilsyn.

Nu ved han bedre. Og han har fået mere tid til sin familie, mens han med god samvittighed efterlader vindfælder og råddent ved i ejendommens brede læbælter.

Har du tjek på naturen?

Der er mange steder på bedriften, hvor man som landmand kan gøre noget godt for naturen, men hvordan inviterer man de vilde fugle, blomster, svampe, sommerfugle og bier indenfor?

Naturklummen: Mere mad til bierne Nyt fra ICROFS:

Foderværdien af kløvergræsprotein til slagtegrise

Øko-jordbær klarer sig bedst mod skadedyr Økologiske jordbærmarker har en mere jævn fordeling af skade- og nyttedyr end den konventionelle pendant.

Det viser resultater fra et nyt dansk studie fra KU.

Her er årets kandidater til bestyrelsen

►►Steen Nørhede ►►Per Kølster ►►Martha Marie Jensen ►►Jørgen Skøtt Sønderby ►►Karsten Kjærgaard ►►Tina Unger ►►Preben Lauridsen ►►Michael Svane ►►Kenneth Højgaard

Nye krav til gødning og halm skal løfte økologien

Landbrug & Fødevarers Økologisektion og Økologisk Landsforening har udarbejdet et fælles forslag til ny praksis for brug af ikke-økologisk gødning og ikke-økologisk strøhalm.

EL vil omlægge 1/5 af landbrugsjorden for klimaet

Dansk landbrug skal være mindre husdyrintensivt, og så skal flere arealer omdannes til skov, lyder det i Enhedslistens nye klimaudspil.

ØL danner klimapartnerskab med regeringen og L&F

Et nyt samarbejde mellem Økologisk Landsforening, Landbrug & Fødevarer og regeringen skal gøre landbruget mere klimavenligt.

Professor bakker op om klimaregnskaber

Klimaregnskaber på de enkelte bedrifter er et effektivt værktøj til at reducere landbrugets klimaaftryk, mener professor Peter Birch Sørensen.

MAD & MARKED SIDE 24-25 Historisk vækst i det globale øko-areal

Ny international rapport opgør verdens samlede øko-areal til 69,8 mio. ha. Dermed er arealet vokset med rekordhøje 11,7 mio. ha, eller mere end 20 pct. på et enkelt år.

Græsset var ikke grønnere på den anden side Efter halvandet år med marksprøjten og alt for meget majs vendte Torben Hørlyck Jørgensen tilbage til den økologiske driftsform.

Det globale marked sætter rekord

Den internationale detailhandel med økologi var i 2017 sølle tre mia. dollars fra at runde en stor milepæl i form af en billion dollars.

Succes for den danske model

Danmark forsvarer og udbygger sin position som det land i verden, hvor borgernes økologiske andel af maden er størst.

4

ØKOLOGISK LANDBRUG

En fryd for øjet I den varme sommer sidste år nød søer og grise på Ulvehøjgård ved Hovborg godt af skyggen fra træerne, der er plantet i farefoldene, og flere træer er på vej SKOVLANDBRUG AF IRENE BRANDT

”Ved at plante træer på faremarkerne har vi slået tre fluer med ét smæk. Vi har forbedret miljøpåvirkningen, fordi træerne opsamler kvælstof fra grisene, der foretrækker at afsætte gødning inde mellem træerne. Derudover har vi forbedret dyrevelfærden markant. Farehytterne og sølehullerne er inde mellem træerne, og vi kunne se forskel på trivslen hos de søer, der sidste sommer var i folde med træer, og de søer, der endnu ikke havde adgang til træerne, og som måtte nøjes med et sølehul ude i solen. Endelig har vi forbedret vores egen velfærd, fordi faremarkerne med poppeltræerne er en fryd for øjet,” siger Brian Holm, der sammen med ægtefællen, Ingeborg, ejer Ulvehøjgård ved Hovborg, hvor Brian Holm har 600 søer, og Ingeborg Holm har 9.000 æglæggere.

Og både grise og høner har adgang til arealer med pil eller poppel.

I Brian Holms afdelingen startede det med gårdens læhegn fra 80’erne, der blev suppleret med et par ha piletræer i 2009. Grisene fik adgang til pilebeplantningen tre år efter, og året efter fik søerne også adgang til piletræerne.

Poppel har afløst pil ”Hvis søerne har mulighed for det, bygger de rede, inden de skal fare.

TEMA: GRISE

1. marts 2019 nr. 642

Sommeren 2018 var varm og tør, hvilket fordrer skygge og mudder ad libitum til frilandsgrise. På Ulvehøjgård nød de fleste dyr godt af, at der gennem årene er blevet plantet en del træer på faremarkerne. Når der er træer på arealet, står hytterne inde mellem træerne og sølehullerne til grisen etableres også i skyggen fra træerne. Foto: Brian Holm.

De bruger det materiale, de har adgang til, og pilekviste var de vældigt glade for at hente i pilebæltet; men desværre er pilegrene ikke godt for de små grise, som nemt kan komme i klemme mellem grenene inde i hytterne. Vi valgte derfor at plante poppeltræer, som ikke sætter så mange skud,” siger Brian Holm.

Piletræerne er blevet fliset og gør gavn i slagtesvinenes velfærdskasser, hvor det stimulerer grisenes rodeadfærd.

Sidste år besluttede Brian Holm at plante yderligere 80 ha til med poppeltræer i rækker, så alle går-

“

Det giver en ’nystaldseffekt’, som vi udnytter strategisk til gavn for grisenes sundhed, da smittetrykket fra andre grise er fjernet, når de hele tiden farer på arealer, der ikke tidligere i sæsonen har været benyttet af andre grise

dens 300 grisehytter om et par år står på marker med poppeltræer.

Bedre regelsæt ”Da vi startede med at plante træer i faremarkerne i 2009, var der meget papirarbejde forbundet med at have træer på markfladen, hvis vi samtidig søgte grundbetaling til markerne, og til sidst tegnede vi arealerne med træer helt ud af markkortene, hvilket også var planen for de 80 ha, vi plantede til sidste år; men stort set

samtidig med, at vi plantede nyt, blev reglerne ændret, så det nu er tilladt at have træer og samtidig søge om grundbetaling, hvilket jo er en økonomisk fordel for os,” siger Brian Holm.

De nye regler forudsætter, at træerne med jævne mellemrum skæres ned. Brian Holm planlægger at styne poplerne første gang i 2022 i en højde af 130 cm over jorden. Nogle år senere i en højde af 110 cm og derefter i 90 cm højde. ”4. gang, træerne skal stynes, er vi i 2030’erne, og så må vi se, hvad der skal ske til den tid,” siger Brian Holm, der har en alder, der gør, at han ikke forventer, at han selv kommer til at skulle tage stilling til spørgsmålet.

Fravænner på friland Af de 15.000 grise, der hvert år kommer til verden på Ulvehøjgård sælges 6.500 videre, når de når en vægt på 30 kg, til andre økologiske landmænd, der feder dem op til slagt.

De resterende 8.500 fedes op på gården. ”Alle grisene fravænnes på friland. Det giver os en buffer i forhold til staldkapaciteten, fordi grisene kan blive ude, til der er plads i stalden, hvilket der typisk er, når grisene vejer ca. 35 kg,” siger Brian Holm.

At fravænne på friland indebærer blandt andet, at fravænningsdiarre er meget sjælden på Ulvehøjgård i og med, at grisene ikke udsættes for et miljøskifte, samtidig med at de fravænnes. ”Til gengæld får de mere motion, så de æder mere og har en lavere tilvækst, end grise, der fravænnes på stald, har; men fordelene er stadig større end ulemperne,” konstaterer Brian Holm. ’Nystaldseffekt’ Når grisene er syv uger gamle, flyttes

soen væk fra faremarken, og grisene bliver gående på arealet. Søerne samles i en løbeafdeling og flyttes derfra til en drægtighedsfold. I både løbeafdelingen og drægtighedsfolden har søerne næsten altid adgang til arealer med træer. Og når soen nærmer sig tidspunktet for faring, får hun en helt frisk mark, hvor det er to år siden, at der sidst har gået grise.

”Det giver en ’nystaldseffekt’, som vi udnytter strategisk til gavn for grisenes sundhed, da smittetrykket fra andre grise er fjernet, når de hele tiden farer på arealer, der ikke tidligere i sæsonen har været benyttet af andre grise,” fortæller Brian Holm.

Ulvehøjgård

►►180 ha + 70 ha forpagtet jord = 250 ha - heraf er godt 80 ha tilplantet med primært poppel, men også lidt pil, nåletræ og frugttræer. ►►600 søer ►►300 farehytter ►►Årsproduktion på 15.000 grise. Heraf fedes 8.500 grise op til slagt på gården ►►Derudover er der 9000 æglæggere i gårdens fjerkræstalde. Hønsegårdene er også tilplantet med poppel og pil.

Brian Holm har med træerne i farefoldene slået tre fluer med ét smæk. Foto Irene Brandt.

TEMA: GRISE

1. marts 2019 nr. 642

ØKOLOGISK LANDBRUG

5

Projekt skal udvikle mobile foderanlæg til frilandssøer

Eksisterende fodringsanlæg til søer fungerer dårligt på friland. Økologisk Landsforening har derfor fået midler fra Svineafgiftsfonden til at udvikle elektronisk sofodring med transponder (ESF)

”De transpondere, vi bruger i dag, er engelske MPS-produkter. Men de kører ret ringe, hvilket er ærgerligt, for potentialet ved et anlæg, der fungerer, er ret stort,” siger Henrik Bovbjerg, som er ret overbevist om, at der findes mange økologiske og frilandsproducenter af grise i Danmark, der ville være interesseret i at bruge ESF, hvis der bliver udviklet anlæg tilpasset forholdene på friland.

UDVIKLING

Lang ønskeseddel Henrik Bovbjerg har skrevet en længere ønskeseddel med de krav, et ESF-anlæg til frilandsbrug skal leve op til.

Det skal være driftssikkert, vandtæt, rengøringsvenligt, skadedyrssikret, mobilt, selvforsynende med strøm fra for eksempel solceller, tilpasset søer med næsering og have tankkapacitet til en uge. ”Derudover er det vigtigt, at programmet i anlægget kan kommunikere med Cloudfarms, som er de management programmer, man ellers bruger. MPS-anlægget kan ikke dette, og det betyder, at vi skal registrere alle søerne i to forskellige programmer. Det ville også være en stor økonomisk fordel, hvis søernes ørechips og anlægget kommunikerede via UHF i stedet for LF, da UHFchipsene er væsentligt billigere, og i forvejen bliver de brugt til alle vores polte,” siger Henrik Bovbjerg.

Hvis anlægget også kan veje søerne og registrere deres vægt, vil det også blive taget godt imod af Henrik Bovbjerg.

AF IRENE BRANDT På drægtighedsmarkerne på Bovbjerg Økologi er der kø ved transponderanlæggene, som giver foder i individuelt afmålte doser tilpasset den enkelte sos huld, periode i drægtigheden og alder; men anlægget virker ikke optimalt. Henrik Bovbjerg sætter derfor sin lid til, at et nyt projekt, som Økologisk Landsforening har fået støtte til i Svineafgiftsfonden, kan bane vej for bedre teknologi. ”Vi benytter ESF på drægtighedsmarkerne, hvor alternativet er langkrybber, som ikke giver os mulighed for at tilpasse fodermængden til den enkelte so, og som tiltrækker mange måger, som både æder det dyre foder og samtidig udgør en stor smitterisiko i al produktion af grise på friland,” fortæller Henrik Bovbjerg.

Alle søerne på drægtighedsmarkerne har en chip i øret, og når de går ind i anlægget for at æde, aflæses chippen, og soen får en portion foder, der er tilpasset hende. ”En perfekt so med et perfekt huld leverer rigtig godt i faremarken.

De skal, indtil grisene fravænnes ti uger gamle, levere rigtig megen mælk. Derfor er det vigtigt, at de har noget at stå imod med,” understreger Henrik Bovbjerg.

Er soen for mager, kan den ikke malke nok mælk til grisene, og den kommer ikke så let i brunst. Omvendt er en fed so også et problem - især om sommeren, hvor de fede søer har svært ved at klare varmen, hvilket resulterer i lange fødsler og dermed også mange dødfødte grise. Der er også stor forskel på ædehastigheden, og måske foderudnyttelsen på de renracede og krydsningssøer, der går imellem hinanden på Bovbjerg Økologi.

Kører ret ringe I hver drægtighedsfold er der ca. 35 søer grupperet efter alder, så gyltene går for sig selv i egne folde, hvor de ældre søer ikke kan tryne dem. De første tre uger er der to transponderanlæg i hver fold, indtil søerne har vænnet sig til at spise på forskellige tidspunkter. Søerne får den mængde, der passer til tidspunktet i drægtigheden, alder og huld. Det styres via syv forskellige kurver.

De første tre uger på drægtighedsmarken har søerne adgang til to ESF-transpondere. Hver transponder kan rumme foder til to dage og anlægget forsynes med strøm fra solcellerne.

Det engelske MPS-anlæg er opstillet på drægtighedsmarkerne ved Bovbjerg Økologi. Der er mange gode ideer ved anlægget, men det virker som om, det ikke er færdigudviklet, og der mangler noget finish, som det forventes at den rette virksomhed med en dansk afdeling kan få styr på, mener Henrik Bovbjerg.

Bovbjerg Økologi ►►600 Topigs Norsvin søer, hvoraf halvdelen er i opformering ►►Produktion af avlsdyr og grise til slagt ►►Pt. sælges 2.200 polte som avlsdyr; men interessen er stigende, og Henrik Bovbjerg er ved at øge andelen, efter en øget efterspørgsel i forbindelse med gode resultater ►►3.500 grise fedes op til slagt på Bovbjerg Økologi ►►7.300 grise sælges ved 30 kg. til opfedning hos andre økologiske landmænd ►►Grisene fravænnes ved 10 uger ►►Til gården er der 185 ha. jord Hvoraf en stor del drives som i et toårigt sædskifte med grisemarker det ene år og foderkorn med udlæg året efter ►►Seks medarbejdere + Henrik Bovbjerg

Henrik Bovbjerg ejer Bovbjerg Økologi sammen med Bertel Hestbjerg, som også er en af de helt store aftagere af gårdens Topigs Norsvin polte.

Dette er i følge Henrik Bovbjerg, en perfekt so. Han vurderer blandt andet soen på antallet af yvere og soens huld. Et transponderanlæg, der kan give hver so lige præcis den mængde foder, hun har brug for, kan hjælpe landmanden til at give søerne den mest optimale start i faremarken.

6

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: GRISE

1. marts 2019 nr. 642

Projekt afdækker mange årsager til foderspild i økologisk produktion af grise Et notat fra Seges har fokus på bedre foderudnyttelse, da dette er godt for miljøet og producentens pengepung. Notatet redegør for årsager til foderspild i økologiske besætninger, og udfordringer og mulige overvejelser og løsninger

FODER

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT Hvor og hvornår er det fysiske foderspild størst hos søer og grise i vækst? Spørgsmålet besvares i et nyt notat fra Seges, som har undersøgt dette via en screening af ti grisebesætninger i 2016. Formålet med undersøgelsen notatet var at identificere hovedårsagerne til foderspild og udarbejde en tjekliste til reduktion af foderspild. ”Det er urealistisk at forvente, at økologiske grise, der er eksponeret til det danske vejr, vil kunne komme ned på et foderforbrug som konventionelle grise, da de alt andet lige behøver mere foder til vedligehold.

Derfor vil en reduktion af foderforbruget primært skulle opnås ved at mindske spildet af foder,” skriver notatets forfatter, Hanne Nissen.

Fra mark til trug Hver af de ti grisebesætninger blev besøgt én gang, hvor forskerne dannede sig et overblik over gårdens håndtering af foder fra foderproduktion/levering til grisene åd foderet.

Alle grupper af grise: drægtige søer, diegivende søer, pattegrise, smågrise og grise i slagtestald indgik i screeningen.

Omgivelserne er afgørende I notatet konkluderer Hanne Nissen, at hovedårsagen til foderspild i økologiske besætninger var de omkringliggende forhold, som fodertrug eller automater skulle fungere i, samt transporten af foder fra silo til grisens tryne. Vejr og vind har indflydelse på foderhygiejnen, og i det fri er det svært at begrænse skadedyrs adgang til foderet. ”De fleste økologer foretrækker at blande deres eget foder. De har derfor nærmest et mølleri i deres foderlade. Udfordringen ved dette er at holde en høj foderhygiejne og undgå foderspild, som blandt andet kan tiltrække gnavere - især rotter.

Risikoen for ikke at få blandet foderet optimalt eller opnå forkert formalingsgrad foreligger også. Hjemmeblandet foder er som regel melfoder, og melfoder er noget af det sværeste at håndtere, især i fugtige omgivel-

ser, som kan være fremherskende i økologiske drift,” skriver Hanne Nissen.

På den ene side vil en reduktion af foderspildet give producenterne lavere foderudgifter; men hvis tiltagene er for dyre eller arbejdskrævende, vil de ikke blive implementeret, lyder konklusionen. ”En af de besøgte besætninger havde virkelig praktiseret ’keep it simple’. De havde kun én kraftfoderblanding til alle dyregrupper, og det var en indkøbt pelleteret færdigblanding. Det så ud til at fungere. Måske var blandingen dyrere og måske voksede ikke alle dyregrupper optimalt; men tiden til at blande foder var sparet og antallet af siloer var reduceret. Her var ingen foderlade med foderspild og dårlig hygiejne,” skriver Hanne Nissen.

Stor variation Screeningsbesøgene afslørede, at variationen i staldsystemer, flokstørrelse og fodringsprincipper er stor.

Hver af de ti besætninger beskrives, og for hver besætning oplyses de årsager, som vurderes at være fælles for langt hovedparten af besætningerne.

Drægtige søer Økologiske drægtige søer går ofte i fællesfolde grupperet efter løbeuge og eventuelt huld.

Der blev anvendt en af to forskellige udfodringsstrategier: Enten tildeltes kraft- og grovfoder hver for sig, eller også blev kraft- og grovfoder blandet i en mixervogn. Ved sammenblanding i mixervogn blev energien i grovfoderet indregnet i søernes foderforbrug, men det blev ikke altid indregnet, når kraft- og grovfoder blev givet hver for sig.

Diegivende søer ”Søerne skal have let adgang til fodertruget, men det skal andre dyr ikke – heller ikke pattegrise med beskidte grisetæer. Fodertruget skal derfor have en passende højde, så pattegrisene ikke umiddelbart kan hoppe op i det. Det må imidlertid heller ikke være for højt og for dybt, for så kan de små søer og dem med dobbelthager ikke nå foderet i bunden samt holde fodertrugets hjørner rene. Runde trug, som også er runde i bunden indvendig, er derfor at foretrække, da man nemt kommer udenom hjørne-problematikken. Fodertruget skal have et vist rumfang for at kunne indeholde soens dagsration. Er arealet imidlertid for stort, træder søerne op i truget, også i dem der er relativt høje,” forklarer Hanne Nissen.

Hun understreger også, at søerne ikke må kunne flytte rundt på trugene, men samtidig skal trugene være lette at tømme og flytte til en

ny placering på marken, for at undgå optrådt underlag og at skadedyr etablerer bolig under trugene. Det er derfor ikke optimalt at tøjre trugene med en pløk i jorden, og dobbelttrug omkring et foldhegn begrænser ligeledes tømning- og placeringsmulighederne.

Pattegrise Fodring af pattegrise udgør en stor udfordring i økologiske besætninger. Økologiske pattegrise går sammen med soen i syv-ti uger, hvilket kan ende med et foderforbrug af betydelig størrelse. ”En erfaringsindsamling har vist, at pattegrisenes fravænningsvægt blev øget med godt 1 kg ved fodring fra dag 14 med rigtigt pattegrisefoder i et ’pattegriseområde’.

Pattegrisene bevæger sig rundt sammen med soen straks efter de har forladt farehytten for første gang.

Når soen går til fodertruget, forsøger pattegrisene også at stikke deres tryner ned i sofoderet. Interessen for fast foder er essentielt og en naturlig adfærd, soen lærer grisene, men sofoder er ikke sammensat til pattegrisenes mavetarmsystem. Det er derfor vigtigt at hindre pattegrisene i at komme til sofoderet, men give dem let adgang til deres eget foder tæt herved, og selvfølgelig uden at pattegrisefoderet er tilgængeligt for soen,” konkluderer Hanne Nissen.

Små- og slagtegrise Den største udfordring ved fodringen af smågrise og slagtesvin er det fugtige danske vejr, som giver et fugtigt nærmiljø i økologiske stalde, da de skal ventileres naturligt uden mekanisk ventilation og varmetilførsel. I et fugtigt klima danner melfoder let bro i foderrørene og foderautomaterne, samt tilstopper uddoseringen.

Billedet viser et fodringsanlæg til smågrise. Truget er dækket og tætnet med en gummikant i låget, så foderet er beskyttet mod regn. Fugle stjæler ikke foder fra dette anlæg.

Anbefalinger til drægtige søer:

►►Optimer på udfodringspladserne, så alle søer kan komme til og færrest mulig træder op i fodertrugene. Efterspørg videreudviklingen af sådanne trug ►►Flyt dem tit, så arealet ikke bliver for pladret ►►Optimer på udfodringsmetoderne, så mest muligt foder lander i trugene ►►Lad være at anse grovfoder for en biting. Lær at lav noget godt grovfoder (spørg fx kvægfolkene), der kan indgå som en aktiv del af foderplanen ►►Hvis ikke grovfoderet tildeles dagligt, skal det ligge i læ for regn og sol, eventuelt på et hævet, drænet og overdækket areal.

Anbefalinger til diegivende søer:

►►Nemt at inspicere fra køretøj ►►Nemt at tømme for foderrester ►►Nemt at flytte ►►Nemt at tildele foder i ►►Nem adgang for soen; men ikke for pattegrisene ►►Hindre søerne i at træder op i deres foder samt at de flytter rundt på truget ►►Kunne rumme en hel dagsration eller flere daglige udfodringer ►►Helst afskærmet for regn samt for at fugle og rotter kan stjæler af foderet ►► Truget skal have en passende størrelse; areal-, rumfang- og højdemæssigt. Desuden skal det have en form og vægt, så soen ikke kan flytte med det, men mandskabet skal kunne tømme og flytte det.

Anbefalinger til pattegrise:

Notatet er en del af et samlet GUDP-samarbejdsprojekt, der havde som målsætning at skabe grundlag for en øget produktion af mindst 43.000 økologiske slagtegrise svarende til en stigning på 40 pct. inden udgangen af 2018. Samtidig var målet at reducere miljøbelastningen gennem en målrettet indsats for lavere foderforbrug i form af mindre spild, bedre foderudnyttelse og foderstrategioptimering. Dette vil styrke muligheden for at fastholde og forbedre Danmarks førerposition inden for produktion af økologisk grisekød.

►►En foderautomat, der dækker fire kuld, kan tilpasses det stigende foderforbrug ►►Foderautomaten til pattegrisene skal være vandtæt og afskærmet for regn. Overdækningen kan forhindre de fleste fugle i at stjæle foderet ►►Det optimale er, at foderautomaten i grisehøjde kan ses fra alle sider, så alle pattegrise bliver motiveret til at æde, ved at se artsfæller æde ►►Det er vigtigt, at mekanismen som pattegrisene skal aktivere, når der ønskes foder, sidder i den rigtige højde og er let at aktivere.

Anbefalinger små- og slagtegrise:

►►Foderautomater eller trug skal være placeret under overdækning, for at undgå regn og kondensvand i foderet ►► Store mængder af lettilgængeligt foder tiltrækker skadedyr, derfor skal det være let at justere udfodringsmængden i foderautomaterne ►►Opmærksomhed på typen og kvaliteten af grovfoderet tyder endvidere på at kunne reducere diarré og foderforbruget ►►Der skal være nem adgang for grisen; men ikke så nem at de får hevet mere ud, end de æder.

Kilde: Årsager til foderspild i økologiske besætninger. Notat nr. 1902, Seges.

TEMA: GRISE

1. marts 2019 nr. 642

ØKOLOGISK LANDBRUG

7

”Jeg synes simpelthen, at det er forkert, at vi ikke må have smertestillende medicin stående og selv kunne påbegynde en smertelindrende behandling,” siger Allan Thomsen. Arkivfoto: Irene Brandt

Svineproducent: Lad os nu have smertestillende stående Allan Thomsen, der er medejer af Flintholm Økogrise undrer sig over, at man ikke må have smertestillende medicin stående, så man hurtigt kan sætte ind, hvis grisene har ondt

MEDICINBEHANDLING

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Medicinreglerne er vigtige for økologiens troværdighed, men på ét punkt giver de ikke mening, lyder det fra Allan Thomsen, der er medejer af Flintholm Økogrise.

Han mener, at det bør være muligt for økologer med husdyr at have smertestillende medicin stående, så dyr, der har ondt, kan smertelindres, indtil dyrlægen får tid til at tilse dem. ”Jeg er helt enig i reglerne med hensyn til penicillin, og det passer mig glimrende, at dyrlægen skal tilse dyret, inden jeg kan påbegynde en

behandling. Men jeg synes simpelthen, at det er forkert, at vi ikke må have smertestillende medicin stående og selv kunne påbegynde en smertelindrende behandling,” siger Allan Thomsen.

Han oplever, at når Fødevarestyrelsen kommer på uanmeldt kontrolbesøg, er det første, kontrollanterne har fokus på, om grisene i sygestien har fået smertestillende. ”Det er det første, de slår ned på.

Og mange gange er smertelindring, også det første vi mennesker har brug for, inden vi opsøger lægen,” siger han og fortæller, at der godt kan gå både seks, syv og otte timer, fra han har kontaktet en dyrlæge, til vedkommende står på matriklen.

skidt. Jeg kan ikke se noget godt argument for, at vi ikke må,” siger han.

Sybille Kyed, der er landbrugspolitisk chef i Økologisk Landsforening, anser det dog ikke for sandsynligt, at Allan Thomsen får sit ønske opfyldt. ”Det er en omgang med medicin, som vi ikke arbejder for i økologien,” siger hun og uddyber: ”Økologen må ikke selv have veterinære lægemidler stående, og smertestillende midler er kategoriseret som veterinære. Økologireglerne er sådan, at hvis man bruger lægemidler, skal der en dyrlæge ind over og foretage en diagnose. Dyrlægen skal se besætningen og vide, om der er andet, som skal tages hånd om.”

ØL vil ikke arbejde for det Allan Thomsen argumenterer samtidig med, at en lempelse af reglerne vedrørende smertestillende medicin, kan være med til at mindske evt. snyd. En landmand kan i teorien gemme på smertestillende fra en tidligere behandling til senere brug, men dermed bliver forbruget ikke bogført i medicinregnskabet. ”Jeg vil gerne have lov til at tage kampen op for, at vi selv må starte den smertelindrende behandling.

Giv os nu muligheden for det. Så dårlige fagfolk er vi heller ikke; jeg kan godt se, om en gris har det godt eller

Udvidet ordinationsperiode Sybille Kyed tilføjer, at foreningen lige nu er i dialog med Fødevarestyrelsen vedrørende foreningens ønske om, at landmændene skal kunne få udleveret smertestillende medicin til de forventede kastrationer, uden at dyrlægen - som nu - skal ud på bedriften hver gang og stille en diagnose.

Samtidig ser foreningen en mulighed i, at ordinationsperioden på smertestillende medicin, der anvendes i forbindelse med kastration, udvides, så landmanden kan have det stående i 50 dage og ikke som nu kun i syv dage.

Hegn og militær skal holde svinepesten ude af Frankrig Bekymringen i Frankrig stiger, efter at svinepest er konstateret nær grænsen. I Danmark er opsætningen af vildsvinehegnet påbegyndt AFRIKANSK SVINEPEST

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Godt én km fra den belgisk-franske grænse er der konstateret to tilfælde af afrikansk svinepest hos vildsvin, og det øger bekymringen i Frankrig for, at landets svinebesætninger kan blive ramt af smitten. ”En bekræftelse på fundet af to tilfælde af afrikansk svinepest den 9. januar 2019 i Belgien omtrent én km fra grænsen, efterlader vores land mere eksponeret end før for denne store risiko for svineproduktionen,” lyder det i en erklæring fra det franske landbrugsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters. ”Vi er nu på det maksimale risikoniveau,” fastslås det i erklæringen.

I efteråret påbegyndte myndighederne opsætningen af et hegn mellem netop Belgien og Frankrig, og

derudover er der oprettet en såkaldt hvid zone på 78 km2 langs grænsen, hvor tilstedeværende vildsvin vil blive skudt, for at forhindre spredning af sygdommen. Her er militæret desuden blevet sat ind for at hjælpe med at sætte fælder op og lokke vildsvin i baghold, så jægere kan skyde dem. Militæret skal ikke selv affyre skud, har Frankrigs landbrugsminister oplyst på Twitter.

Ministerens vurdering er, at der er 500-600 vildsvin i den hvide zone. ”Situationen bekymrer os mere dag for dag. Skulle afrikansk svinepest blive opdaget i bare ét dyr, er vi nødt til at overveje en omfattende slagtning for at forhindre yderligere spredning. Konsekvenserne kan blive meget, meget alvorlige. Vi er bange for, at mange producenter ikke kan klare det,” siger Jeff Trebaol, dyrlæge ved den franske brancheorganisation for svineproducenter, Fédération Nationale Porcine (FNP), til Pig Progress.

Hegn med åbninger Herhjemme er opsætningen af det omdiskuterede vildsvinehegn ved den dansk-tyske grænse netop begyndt. Det 80 mio. kr. dyre hegn

bliver 68 km langt, halvanden meter højt og går en halv meter ned under jorden. Der vil være permanente åbninger i hegnet, hvor der nu er Schengen-grænseovergange og krydsende vandløb. For at mindre dyr kan passere hegnet, etableres der en 20x20 cm åbning for hver 100 meter. Her vil der blive installeret videoovervågning.

Besøg af ministre Sammen med sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) har miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) netop besøgt byggepladsen nær Padborg.

Her fortalte Jakob EllemannJensen i et interview med BT, at han synes, det er ”forfærdeligt”, at man har følt sig nødsaget til at opsætte et hegn i Europa, og at han oprindeligt var imod ideen. Eksporten på 11 mia. kr., der potentielt kan mistes, fik ham omvendt. Han anerkender dog, at hegnet ikke er nogen helgardering. ”Der vil helt sikkert være nogle vildsvin, der kommer igennem. Men hegnet vil minimere antallet,” sagde han.

Hegnet er da også blevet kritise-

ret af flere grønne organisationer som Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Naturfredningsforening og WWF Verdensnaturfonden for at skade naturen og dyrelivet og for ikke at have den fornødne effekt.

På den anden side af grænsen er der ligeledes kritik; Jan Philipp Albrecht, der er landbrugsminister i delstaten Schleswig-Holstein, har udtalt til det tyske nyhedsbureau DPA: ”Vi tvivler kraftigt på effekten og nødvendigheden af et hegn mellem Danmark og Schleswig-Holstein.”

Naturstyrelsen kan heller ikke garantere, at hegnet vil forhindre afrikansk svinepest i at komme til landet, men projektleder Martin Brink har udtalt til dr.dk, at det vil ”reducere muligheden for, at vildsvin kan komme ind”.

Modstand i Polen fra jægerne Formanden for Svineudvalget i Økologisk Landsforening, Randi Vinfeldt, gruer for konsekvenserne, hvis den afrikanske svinepest rammer Danmark. ”Jeg kan kun bakke op om, at vi får gjort noget ved problemet med vildsvin med det samme. Som økolo-

gisk svineproducent står jeg og mine kolleger til at skulle lukke min produktion helt ned, hvis først afrikansk svinepest kommer til Danmark. Vi har ikke noget sted, hvor vi kan lukke vores fritgående grise ind,” sagde hun, i forbindelse med at daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) skærpede indsatsen mod svinepesten med nye jagtregler og en mere grundig inspektion af dyretransporter.

I Polen, hvor der allerede er set tilfælde af afrikansk svinepest, møder den polske regerings indsats også kritik. I januar valgte regeringen at tilbyde jægere ca. 1.100 kr. for hvert voksent hunvildsvin, de skød, men det fik straks jægerforbund på banen, da de fandt initiativet uetisk. ”En eller anden, der er syg i hovedet, har besluttet, at alle vildsvin bør skydes, heriblandt drægtige søer og dem, der allerede har fået unger. Jeg appellerer til, at mine kolleger ikke tager del i denne massakre,” skrev Marek Porczak, der er medlem af jægerforbundet Ostoja.

Afrikansk svinepest er uskadelig for mennesker, men medfører en smertefuld død for både vild- og tamsvin.

8

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: GRISE

1. marts 2019 nr. 642

Signe Frese fremhæver Poppelgrisen som et eksempel på et økologisk koncept, som har sat nye standarder for produktionen af økologisk svinekød.

KLUMME

SIGNE FRESE, CSR-DIREKTØR COOP

Dyrevelfærd der kan mærkes Hensyn til dyrevelfærd, når vi hælder mælk på havregrynene om morgenen eller sætter tænderne i en kotelet om aftenen, vokser markant i disse år. Og det er ikke kun forbeholdt forbrugere, som i forvejen køber økologisk eller allerede er blevet semivegetarer. Det er en stærk tendens, som vi ser over hele linjen på tværs af alle forbrugergrupper.

I vores undersøgelser kan vi se, at forbrugerne siden 2011 generelt tror, at der vil komme meget mere fokus på dyrevelfærd fremadrettet.

Vi kan se, at der er efterspørgsel på varer med højere dyrevelfærd, men det kan være svært for forbrugeren at gennemskue graden af dyrevelfærd. I Coop ville vi derfor gerne tilbyde vores kunder muligheden for at bedre at kunne vælge dyrevelfærd til uanset, hvilket produkt man står med i hånden.

Nej tak til statslig ’dyrevelfærd’ Som bekendt har vi sagt nej tak til at deltage i den statslige dyrevelfærdsordning for svin. Vi mener, ligesom Forbrugerrådet Tænk, Dyrene Beskyttelse og Økologisk Landsforening, at ordningen er vildledende, idet den ikke skaber et markant løft af dyrevelfærden på det nederste niveau, men kun kosmetiske forandringer.

Det er bestemt ikke hver dag, at man beslutter sig for at lave sin egen mærkningsordning, men i Coop er vi ejet af vores forbrugere, og trovær-

“

Vi mente og mener forsat ikke, at regeringens mærkningsordning for fersk svinekød lever op til disse basale krav. Det tangerer efter vores opfattelse til vildledning at anprise et velfærdsniveau, der ikke adskiller sig væsentligt fra det, som størstedelen af den danske standardproduktion af svinekød i forvejen har forpligtet sig til at arbejde hen imod og som ikke sætter ind, hvor behovet er størst.

digheden til vores varer og mærkningsordninger er det, vi lever af. Vi mener grundlæggende, at hvis man skal fremhæve en varer ved brug af en mærkningsordning, så skal varen løfte sig markant og på væsentlige områder i forhold til den vare, der er produceret efter eksisterende standard, lov eller praksis.

Vi mente og mener forsat ikke, at regeringens mærkningsordning for fersk svinekød lever op til disse basale krav. Det tangerer efter vores opfattelse til vildledning at anprise et velfærdsniveau, der ikke adskiller

sig væsentligt fra det, som størstedelen af den danske standardproduktion af svinekød i forvejen har forpligtet sig til at arbejde hen imod og som ikke sætter ind, hvor behovet er størst.

For anprisningen af regeringens 1-hjertede varer sker stort set på baggrund af overholdelse af eksisterende danske regler for f.eks. maksimal transporttid til slagteri, forbud mod halekupering, med videre. Mange af disse forhold er allerede minimumskrav, branchestandarder eller forhold, som erhvervet har forpligtet sig til at indfase. Efter vores opfattelse bør en mærkningsordning kun anvendes som løftestang til højere velfærdsniveau, hvis der er tale om en væsentlig forbedring i forhold til den danske standardproduktion. Når man beder forbrugerne om at betale ekstra for et mærke, så skal det højne dyrevelfærden. Det skal gøre en reel forskel i staldene.

Grisene får mere velfærd Derfor besluttede vi at udvikle vores egen ordning, som vi lancerede allerede tilbage i november 2016.

Ordningen hedder ”Dyrevelfærdshjertet”. Den indbefatter alle de store dyrearter såsom svin, kylling, æglæggende høns, kalv, malkekvæg og okse.

Mærkningsordningen løfter så at sige både i bunden og i toppen. Derfor har vi haft travlt sammen med

Danish Crown med at bygge vores Bornholmergrise-stalde på Bornholm om, så de kunne kvalificerer sig til et hjerte. Det er en konventionel produktion, hvor grisene nu har fået 30 pct. mere plads, rodematerialer og søerne farer frit uden at blive fastspændt.

Der er dermed sket et markant og væsentligt løft af dyrevelfærden.

Også i toppen forsøger at vi løfte dyrevelfærden for svin, for vi også vil belønne de producenter, der gør en ekstraordinær indsats for dyrevelfærden, som ligger ud over reglerne for økologi og friland.

Det er varer, der sætter en helt ny standard for, hvordan dyr har det. Bertel Hestbjerg har med sine ’poppelgrise’ sat en hel ny standard for dyrevelfærd inden for svineproduktionen, som rækker ud over

“

I dag er vi nummer et i verden på økologi, og vi kan se, at de landmænd, der er gået nye veje, har kunnet få en bedre pris for deres råvarer. Det røde Ø er en stærk ordning og har sat retningen. Det samme kan ske på dyrevelfærd. Og det er hårdt tiltrængt.

økologiens krav. På de vidtstrakte faremarker er der tilplantet med poppeltræer, pattegrisene dier bl.a. hos soen i minimum 10 uger, og Bertel har indrettet et ”wellness-center” for slagtesvinene.

Gevinst for alle parter Interessen for øget dyrevelfærd er stor. Specielt er der mange landmænd, der har henvendt sig ift. at få mærket på niveau 1 og 4. Allerede nu er vi oppe på knap 500 varer, der bærer mærket, og salget er vokset med 5 pct., mens resten af markedet har stået stille.

Det er en gevinst for forbrugerne, landmænd, dyrene og Danmark.

Derudover er det helt enkelt godt at se, at der sker konkrete forandringer for grisene både i den konventionelle og den økologiske sektor, og at landmændene også kan se, at det giver dem en fordel. Interessen for dyrevelfærd hos grise og andre dyr kommer ikke til at gå væk. Det vil fortsætte, og vi tror på, at Danmark står med en unik mulighed for at løfte dansk fødevareproduktion på en måde, som vi ikke har gjort siden økologien fik sit gennembrud.

I dag er vi nummer et i verden på økologi, og vi kan se, at de landmænd, der er gået nye veje, har kunnet få en bedre pris for deres råvarer. Det røde Ø er en stærk ordning og har sat retningen. Det samme kan ske på dyrevelfærd. Og det er hårdt tiltrængt.

TEMA: GRISE

1. marts 2019 nr. 642

Grisene i forsøget æder en af fire forskellige blandinger, hvor indholdet af græsprotein varierer. Jo mørkere farve, des højere er indholdet af græs.

Nu skal græsproteinet stå sin prøve i svinestalden

PROTEIN: I Økohallen på Aarhus Universitet i Foulum indgår en gruppe grise i et stort projekt, hvor de får serveret en kost, hvor en del af proteinet i foderet kommer fra kløvergræs – og ikke fra traditionelle proteinkilder så som soja.

- Vi vil gerne vise, at det er muligt at udskifte en del af den importerede soja, vi bruger i standardblandingerne, med græsprotein. Og i den her 15 procents-blanding når vi faktisk at fjerne al soja. Der er kun danske produkter i blandingen, siger forsker ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, Lene StødkildeJørgensen, i en pressemeddelelse.

Forsøget i Økohallen blev igangsat i november, hvor grisene blev fravænnet. De har siden fået en af

fire foderblandinger, med forskelligt indhold af græsprotein. Og så skal de fodres, indtil de bliver slagtet i marts.

Alle fire blandinger er lavet, så de opfylder grisenes behov. Forskerne undersøger nu, om grisene vokser lige så godt, som de forventer. To måneder inde i forsøget er forskerne optimistiske, for de kan se, at alle fire grupper vokser og æder rigtig godt.

Derudover skal forskerne undersøge, hvad græsproteinet betyder for smagen, farven og strukturen, samt fedtsyre- og vitaminindhold i kødet og spækket. Tidligere studier i kyllinger har vist en sammenhæng mellem højt indhold af umættede fedtsyrer og vitaminer i kløvergræsproteinet og indholdet i kyllingekød. ib@okologi.dk

GØDNINGSBEKENDTGØRELSEN: I forbindelse med ændring af gødskningsbekendtgørelsen for planperioden 2018/2019, der trådte i kraft den 1. august 2018, blev der indført et nyt beregningsgrundlag for produktion af næringsstofindhold i husdyrgødning for økologisk produktion af grise. Beregningsgrundlaget anvendes til at fastlægge en bedrifts forbrug af kvælstof og fosfor i husdyrgødningen, som opgøres i gødningsregnskabet.

Frem til 1. august 2018 har økologiske producenter af grise på gruns af manglende fagligt grundlag anvendt beregningsgrundlaget for den konventionelle produktion af grise.

For at give økologerne tid og mulighed for at indrette sig på de nye reguleringskrav og med mulighed for at korrigere ud fra de faktiske produktionsforhold udskydes implementeringen af beregningsgrundlaget for den økologiske produktion af grise til den næstkommende planperiode.

Landbrugsstyrelsen oplyser i en pressemeddelelse, at styrelsen snarest vil udstede en ændring af

Nye reguleringskrav for økologisk produktion af grise er udskudt til 1. august 2019. Foto: Irene Brandt. gødskningsbekendtgørelsen, som betyder, at økologerne i indeværende planperiode som hidtil stadig kan anvende det konventionelle beregningsgrundlag. Det nye beregningsgrundlag med de tilhørende korrektionsformler vil blive implementeret fra den næstkommende planperiode 2019/2020, som træder i kraft 1. august 2019. ib@okologi.dk

ØKOLOGISK SVINEFODER En god gris kræver godt foder Til dine smågrise har du brug for et foder, der opfylder de

ernæringsmæssige behov, indeholder skånsomme råvarer og samtidig smager godt. Hos DLG har vi foder, som er specialdesignet til smågrisenes behov fra farefolden til overgangen til slagtesvinefodringen.

Til dine slagtesvin har du brug for foder, der sikrer en god daglig

tilvækst og høj foderudnyttelse. Vi tilbyder både fasefodringsblandinger og enhedsblandinger, så du kan vælge den fodringsstrategi, som passer bedst på din bedrift.

Til dine søer har du brug for foder, der sikrer at den drægtige

PRODUKTIVITET, SUNDHED OG ØKONOMI

so leverer stærke levedygtige pattegrise og dertil en god råmælks­ produktion. Udover die­ og drægtighedsblandinger tilbyder vi som noget nyt en So Sæson blanding, som tilgodeser soens forskellige behov over året.

Kontakt din lokale DLG­forretning eller ring til kundeservice på tlf. 3368 6000 www.dlg.dk A19021

9

Nyt beregningsgrundlag for de økologiske producenter af grise udskydes

Sofari-værter søges SOFARI: 26. maj får de danske forbrugere traditionen tro mulighed for at hilse på en økologisk gris, når FØKS (Fremme af Økologisk Kvalitets Svinekød) afholder Sofari. Friland efterlyser netop nu leverandører, der har lyst til at åbne dørene til arrangementet.

Sidste år lagde mere end 7.000 danskere vejen forbi de økologiske griseproducenter i forbindelse med Sofari, og besøgstallet forventes at blive endnu højere i 2019. ”Når de danske forbrugere skal tage stilling til, hvilke produkter de gerne vil have på middagsbordet, er det enormt vigtigt, at de ved, hvor kødet kommer fra. Ved Sofari kan vi fortælle og vise den, hvilken dyrevelfærd det er, Friland står for. Sofari er med til at gøre vores koncept for økologiske grise fuldstændig klare og transparente i bevidstheden hos danskerne, og derfor håber jeg, at rigtig mange af vores økologiske Frilandmænd vil gribe muligheden og invitere inden for til Sofari,” skriver senior brand manager Maibritt Bisgaard fra Friland i en pressemeddelelse. Ønsker man at tilmelde sig som vært, er man velkommen til at kontakte: Maibritt Bisgaard fra Friland på mabis@friand.dk eller tlf: 21 14 12 80.

ØKOLOGISK LANDBRUG

10

ØKOLOGISK LANDBRUG

POLITIK & UDVIKLING

1. marts 2019 nr. 642

Her er årets kandidater til bestyrelsen GENERALFORSAMLING

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Avisen har modtaget præsentationer fra ni kandidater, der ønsker at stille op til bestyrelsen i Økologisk Landsforening. Tre af dem er nye kandidater.

Arkivfoto: Økologisk Landsforening

Bestyrelsens nuværende sammensætning: ►►Per Kølster, formand (på valg) ►►Mads Helms, næstformand ►►Kim Qvist ►►Birte Brorson ►►Karsten Kjærgaard (på valg) ►►Helle Huus Bjerge ►►Lis Roborg (på valg) ►►Ole Sørensen ►►Kenneth Højgaard (på valg) ►►Brian Nybo ►►Preben Lauridsen (på valg) ►►Tina Unger (på valg) ►►Christina Udby Hansen (medarbejderrepræsentant, vælges af medarbejderne i ØL) Suppleanter: ►►Steen Nørhede (på valg) ►►Leon V. Poulsen (på valg)

Seks bestyrelsesmedlemmer samt suppleanterne er på valg, når Økologisk Landsforening d. 8. marts afholder sin årlige generalforsamling. Avisen har i den forbindelse efterlyst kandidater til bestyrelsen og har modtaget svar fra otte personer, som ønsker at stille op. De er blevet bedt om at redegøre for, hvordan de kan bidrage til, at bestyrelsen er holdningsstærk, kompetent til at lede (har indsigt i organsiation, ledelse, økonomi, jura o. lign.), er fagligt alsidig (produktion, marked, mad o. lign.) og er bredt hængt op i medlemsgrupperne.

Steen Nørhede

Per Kølster

Landmand - genopstiller

Indehaver af Kølster Malt & Øl - genopstiller

Som medlem af bestyrelsen i Økologisk Landsforening (ØL) vil jeg arbejde for, at foreningen bliver mere skarp på, at vi bønder har brug for en fair betaling for vores produkter. ØL er suveræn til at brande økologien og nødvendigheden af den store klimaomstilling, men jeg oplever i min hverdag, at rigtig mange økologiske producenter/fyrtårne, som bidrager til denne udvikling, er ved at løbe tør for energi, penge og idealisme. Vi får svært ved at skabe det ønskede ’ØkologiLØFT’ uden et ’ØkonomiLØFT’ for vores indsats. Det bliver en opgave for ØL at forklare, hvorfor landmændene behøver fair priser for klimaneutrale fødevarer.

De seneste fem år har jeg arbejdet som frivillig og timelønnet ekstern medarbejder for ØL med omlægningstjek, undervisning på en serie kurser for økologiske landmænd, foredrag og dyrskuer m.m. Jeg er medlem af planteavlsudvalget i ØL og blev i 2018 suppleant i bestyrelsen.

Jeg driver et lille landbrug på 11 ha. og laver en del forsøg med slagtekyllinger i mobile huse. Vi har en stor have, hvor jorden ikke er fræset i fem år efter principperne fra permakultur. Vi arbejder på at omlægge vores marker til skovlandbrug med flerårige afgrøder og frugt- og nøddetræer.

Fagligt er jeg uddannet landmand og agronom. Desuden er jeg merkonom i virksomhedsøkonomi og -ledelse og kursusinstruktør i værdibaseret ledelse. Jeg har opnået en bred faglig viden som landbrugskonsulent, landbrugslærer, projektleder og økologikonsulent igennem mange år.

Da jeg ønsker at fortsætte som formand, ønsker jeg naturligvis også at fortsætte i bestyrelsen og vice versa. Min plan er at forfølge de mange initiativer, som bestyrelsen har sat i gang de seneste år.

Det er mit brændende ønske at stå i spidsen for, at foreningens økonomi, vores kontakt med medlemmerne og vores muligheder og position i samfundet styrkes. Økologien er om nogensinde på vej til at blive ledende i en udvikling, hvor det bliver mere og mere tydeligt, at landbruget og fødevareverdenen skal leve op til mange udfordringer samtidig.

Det er det, vi kan som økologer, i kraft af det vi står for, det vi gør, vores gode samarbejde internt og med omverdenen, og i kraft af vores store indsats for at udvikle os både med vores produktionssystemer, og i forhold til det vi leverer til samfundet på klima, natur og sundhed.

Jeg ønsker at gøre mit for, at denne rejse ind i en ny æra kan lykkes, og at foreningen kan vokse sig stærk og trives med i nye tider.

POLITIK & UDVIKLING

1. marts 2019 nr. 642

Martha Marie Jensen

Jørgen Skøtt Sønderby

Landmand - ny kandidat

Landmand - ny kandidat

Jeg er datter af nogle af de første økologer og tilhører ”næste generation” i det økologiske landbrug.

Jeg ønsker at repræsentere de unge økologiske landmænd; os, som virkelig brænder for økologien, og mener, at økologien er mere end en produktionsform, men et redskab til at løfte mange af de udfordringer, vores samfund og verden står overfor.

Jeg er faglært landmand og har primært arbejdet med grønsags- og kartoffelavl. I januar 2018 startede jeg Fyens Økologi, hvor jeg har en lille ideologisk ægproduktion med fokus på ekstraordinær dyrevelfærd, alternativ fodring og lokal afsætning. Tre ting, der bl.a. efter min mening, er væsentlige for fremtidens økologiske landbrug.

Jeg har tre fuldtidsansatte, 2.700 skønne høns og eget ægpakkeri, hvorfra vi direkte forsyner kunder på hele Fyn. Til dagligt har jeg mange administrative opgaver såsom bogholderi og økonomi, intern og ekstern kommunikation (offentlige instanser, kunder, ”økollegaer” m.fl.) samt organisering og planlægning. Jeg er også at finde i både stalden og pakkeriet og nyder at arbejde med både hovedet og hænderne.

Jeg har omkring 10 års erfaring med bestyrelsesarbejde og har arbejdet nogle år som kok og undervist i bl.a. madlavning.

Jeg håber på at kunne bringe mine ideologiske ideer og forskellige faglige kompetencer til bestyrelsen i ØL, så vi kan skabe en fremtid for det fælles bedste.

Med opvækst i Vestjylland og sønderjyske aner, en afstikker til New Zealand i 1982 og videre til Canada i 1983 med IAEA. Fra 1985 til ’87 driftsleder og underviser ved kvægbruget på Tønder Landbrugsskole. Herefter bosat i Østjylland, gift med Lise fra København og fem drenge fra 18 til 28 år, hvor min base siden 1987 har været Knebberhedegaard ved Bjerringbro.

I 1991 startede vi omlægningen til økologisk landbrug. Siden 1994 har vi leveret mælk til Grindsted/Thise Mejeri. Vi har i dag fordelt på to gårde 375 rotationskrydsningskøer og deres opdræt Praktiserer sæsonkælvning og driver 500 hektar alsidig markbrug. Det hele passet af dygtige medarbejdere. I perioden 1994-2012 har jeg siddet i bestyrelsen for først Grindsted Mejeri siden Thise Mejeri som økonomiansvarlig.

Som ung landmand på 57 år med 30 års erfaring håber jeg at kunne skubbe lidt på, når der er problemer, og hænge lidt i bremsen, når det går rigtigt stærkt.

Samarbejde er for mig et vigtigt ord, som vi er kommet rigtigt langt med herhjemme. Samarbejde med både små og store økologiske grønsagsproducenter og et par maskinsamarbejder. Det vil jeg gerne bringe med ind i ØL’s bestyrelse. Thise-ånden vil jeg også gerne bringe med i ØL’s bestyrelse. Det vil sige: glæde sig når det går godt, og kæmpe, rykke sammen og bakke op, når der er hårde tider.

Karsten Kjærgaard

Tina Unger

Landmand - genopstiller

Direktør for ’En del af Herslev Aps’ - genopstiller

Jeg er landmand på Miljøministeriets ø, Livø, i Limfjorden. Øen forvaltes af Naturstyrelsen og har været økologisk i 28 år. Her har jeg ansvaret for driften af markbruget (brødkorn) og naturplejen (Angus kødkvæg). Som bosiddende på en ø i vandkantsdanmark er jeg næsten dagligt nødt til at tænke på emner som affaldshåndtering, recirkulering af næringsstoffer, udnyttelse af stedlige ressourcer, biodiversitet samt forædling og afsætning af øens produkter. Alle sammen emner, hvor det er muligt at trække tråde til mange af foreningens arbejdsområder og med ønsket om til stadighed at forbedre på disse.

Jeg har siddet i ØL´s bestyrelse de seneste otte år og har her arbejdet for, at foreningens mærkesager bliver udbredt, så vi fremover som samfund kan og vil gøre det bedre end i dag – både m.h.t. ressourceudnyttelse, forvaltning af miljøet og vi menneskers involvering og trivsel i hele landet – på landet – og i udkanten.

Også i fremtiden vil vi som økologer og som forening blive stillet over for store udfordringer. I ØL’s bestyrelse vil jeg gerne fortsat gøre forsøget på at skabe en bred folkelig opbakning, være medlemmernes talerør og derigennem tage et ansvar - også når de svære beslutninger skal træffes.

Jeg har været en del af bestyrelsen de seneste to år som personligt medlem. Det seneste halvår har bestyrelsen arbejdet intenst med Strategi 2019-2021.

Jeg vil gøre, hvad jeg kan, for, at strategien går fra tanker til handling. Jeg arbejder som direktør i ’En del af Herslev Aps’ drevet af fødevareproducenter i Lejre-egnen og som programleder for Fødevarer, Erhverv og Bæredygtighed i Lejre Kommune. Jeg er desuden andelshaver i det forbrugerejede landbrug Brinkholm, hvor jeg er frivillig i møllergruppen. Jeg har således min gang i såvel private virksomheder som offentlige køkkener og administrationsgange.

Jeg har fire mærkesager: 1. Jeg er ambitiøs på økologiens vegne. Vi skal tænke i produktionsløsninger, der på én gang er bedre alternativer i forhold til væsentlige dagsordner som biodiversitet, dyrevelfærd, sundhed og klima. Der er ikke noget enten–eller. Vi skal tænke i både–og.

2. Vi skal som samfund give plads til, at landbruget kan udvikle sig i flere spor. Vi har brug for både storskala- og en mangfoldig småskalaproduktion. Dette kræver åbenhed for alternativer og en anerkendelse af, at der er flere veje til de økologiske principper og økologiens udbredelse.

3. Vi skal som forening stå stærkt holdningsmæssigt og samarbejde med andre, hvor dette giver mulighed for at bringe os videre.

4. Vi skal styrke dialogen mellem land og by ud fra en farm to tabletankegang, så byens mad i højere grad afspejler produktionen i det nære opland. Dette skaber liv både på landet og i byen.

ØKOLOGISK LANDBRUG

11

“ “

Det bliver en opgave for ØL at forklare, hvorfor landmændene behøver fair priser for klimaneutrale fødevarer.

Steen Nørhede

Jeg ønsker at gøre mit for, at denne rejse ind i en ny æra kan lykkes, og at foreningen kan vokse sig stærk og trives med i nye tider.

Per Kølster

“

Samarbejde med både små og store økologiske grønsagsproducenter og et par maskinsamarbejder. Det vil jeg gerne bringe med ind i ØL’s bestyrelse.

Jørgen Skøtt Sønderby

“

Vi skal som samfund give plads til, at landbruget kan udvikle sig i flere spor. Vi har brug for både storskala- og en mangfoldig småskalaproduktion.

Tina Unger

“

Jeg ønsker at repræsentere de unge økologiske landmænd; os, som virkelig brænder for økologien, og mener, at økologien er mere end en produktionsform, men et redskab til at løfte mange af de udfordringer, vores samfund og verden står overfor.

Martha Marie Jensen

“

I ØL’s bestyrelse vil jeg gerne fortsat gøre ­forsøget på at skabe en bred folkelig opbakning, være medlemmernes talerør og der­igennem tage et ansvar også når de svære beslutninger skal træffes.

Karsten Kjærgaard

12

ØKOLOGISK LANDBRUG

“ “ “

I den nærmeste fremtid vil klima og de 17 verdensmål fylde meget i udviklingen af økologien.

Preben Lauridsen

Jeg stiller op på en klar holdning om, at økologien, selvejet og det familiedrevne landbrug skal hænge bedre sammen.

Michael Svane

For mig giver det rigtig god mening, at køkkenernes stemme fortsat er repræsenteret i bestyrelsen, og jeg vil gerne være med til at sikre dialogen mellem by og land, mellem køkken og producent.

Kenneth Højgaard

Års- og temamøder lørdag den 9. marts 08.30-10.00, Blok A Årsmøder ►►Mælkeudvalget ►►Gårdbutikker og Lokalt salg ►►Planteavlsudvalget Temamøder ►►Grønt generationsskifte ►►De siger, at økologisk landbrug er skidt for naturen - hvad gør vi? ►►Øjebliksbillede af det økologiske marked, forsyningssituationen og aktuelle forbrugertrends 10.30-12.00, Blok B Årsmøder ►►Æg- og Fjerkræudvalget ►►Kødudvalget Temamøder ►►Debatmøde: Skal flere træer i landbruget redde verden? ►►I gang for en million ►►Community Supported Agriculture - det nye sort til at sælge grønsager ►►Omstilling af jordbrug og fødevaresystemer - økologi lokalt og globalt 13.00-14.30, Blok C Årsmøder ►►Frugt-, bær- og grøntudvalget ►►Svineudvalget ►►Ulandsudvalget Temamøder ►►Workshop: Er kulstofopbygning en del af fremtidens klimavenlige landbrug? ►►Hvilke konsekvenser har den stigende elktromagnetiske forurening for landbruget? ►►Hvordan skal vi udvikle økologien efter FN’s 17 verdensmål? ►►Danmark er hovedstaden i Ikea

POLITIK & UDVIKLING

1. marts 2019 nr. 642

Preben Lauridsen

Michael Svane

Landmand - genopstiller

Landmand - ny kandidat

Jeg har gennem de seneste to år været medlem af bestyrelsen i Økologisk Landsforening. Det skal jo ikke være nogen hemmelighed, at der er en del udfordringer, der skal løses i foreningen.

Samtidig er økologien i et vendingspunkt, hvor vi er ved at skifte til en dominerende rolle i markedet, og hvor vi skal finde en balance mellem indtjening og udvikling af økologien. I den forbindelse er jeg meget optaget af den alsidighed, der er inden for økologien; lige fra små- til storproduktion, og hvor den enkelte landmand/virksomhed brænder for netop deres måde at formidle økologien på. I den nærmeste fremtid vil klima og de 17 verdensmål fylde meget i udviklingen af økologien.

Generationsskifte er noget, jeg brænder for, og i den forbindelse er jeg så heldig at sidde i bestyrelsen for Danmarks Økologiske Jordbrugsfond.

Mine kompetencer til at sidde i bestyrelsen i ØL er fra vores landbrug Sønderhøjgård I/S mfl., som er kvæg og planteavl, hvor vi er tre ejere og 18 medarbejdere. Det seneste par år har jeg været direktør, og en af de fem medejere, der er ved at opføre Outrup Biogas, som vil producere gødning til 5.200 ha økologisk planteavl. Alle aktiviteter, jeg har som selvstændig, er ejet af flere og er grundlæggende baseret på samarbejde med andre i den daglige drift.

Med disse ord håber jeg på at kunne fortsætte arbejdet i ØL’s bestyrelse efter generalforsamlingen.

Jeg stiller op på en klar holdning om, at økologien, selvejet og det familiedrevne landbrug skal hænge bedre sammen.

Jeg har været med i Familielandbruget i otte år. Jeg var næstformand i L&F’s Økologisektion i seks år og har en bred erfaring fra det erhvervspolitiske maskinrum, herunder fra fondsarbejde på Axelborg og regionalt på Sjælland.

Nu er jeg landmandsmedlem i Økologisk Landsforening.

Hesselbjerggaard er på 38 ha, og vi har været økologer siden 2000. Vi har kødkvæg, lam og en alsidig produktion af grøntsager på friland og i væksthus samt frugt- og bærproduktion.

Jeg samarbejder med Svogerslev græsningslaug, jeg er mentor for en sårbar ung mand, og vi er selvforsynende med el fra et stort solcelleanlæg. Vi har jagtleje og forskellige former for turisme-, skole- og eventsamarbejder. Gården samarbejder med lokale fødevarevirksomheder i gårdens storkøkken. Vi har sorte tal på bundlinjen og lægger lidt fra til pensionen. Jeg er nu fuld tid hjemme på Hesselbjerggaard. Er cand. techn.soc. og ph.d. og er tidl. universitetsansat.

Jeg er formand for Gevningehalvøens UdviklingsForum (GHUF).

GHUF har en bestyrelse på 9 mennesker. Gevningehalvøen rummer fire landsbyer (Gevninge, Herslev, Kattinge og Kornerup) og bebos af 3000 mennesker lige vest for Roskilde i Lejre kommune. Målet er at bremse funktionsudtømningen, så vi ikke mister flere arbejdspladser, offentlige institutioner og virksomheder.

Kenneth Højgaard

Program for fredag den 8. marts

Vicedirektør i Fonden Københavns Madhus - genopstiller

07.45-08.00 Registrering af deltagere på årsmøde for Virksomhedsudvalget

Jeg har været i ØL’s bestyrelse i to år og har lyst til meget mere.

Vi lever i en spændende tid, hvor deadline for at redde verden er ved at være overskredet. I min optik er maden en del af løsningen på klimaproblemerne, og ikke den del af problemet.

Når man i de professionelle køkkener arbejder med omlægning, omlægger man hele måltidet - dvs. den måde, man spiser og laver mad på – indenfor det eksisterende driftsbudget. Kødforbruget bliver reduceret, da omlægning jo sker inden for samme budget og økologisk kød er tre gange så dyrt som ikke-økologisk. Konsekvensen er, at forbruget af grønt og grønne proteiner stiger, og måltiderne bliver mere balancerede – også klimamæssigt. Derfor er mit bud på fremtidens tallerken meget udramatisk og tæt på den mad, som allerede i dag bliver spist i rigtigt mange offentlige institutioner.

Jeg oplever, at der er en tendens til, at klimakrisen bliver brugt til at shame økologien, og jeg frygter, at der vil komme en masse konventionelle klimaprodukter, der vil prøve at modvirke den samfundsforandring, som vi er mange, der har kæmpet for i mange år.

Jeg er ikke landmand, men vicedirektør i Fonden Københavns Madhus og arbejder bl.a. med at omlægge de offentlige måltider i fx København, Aarhus, Bornholm, Lejre, Hvidovre mm. til økologi. For mig giver det rigtig god mening, at køkkenernes stemme fortsat er repræsenteret i bestyrelsen, og jeg vil gerne være med til at sikre dialogen mellem by og land, mellem køkken og producent.

08.00-09.30

Årsmøde Virksomhedsudvalget

Program for Økologisk Landsforenings generalforsamling 09.00-09.40

Registrering og velkomstkaffe

09.45-09.55

Velkomst ved formand Per Kølster

09.55-12.30 Valg af dirigenter, referenter og stemmetællere

Fremlæggelse og godkendelse af bestyrelsens beretning

Fremlæggelse og godkendelse af foreningens årsregnskab 12.30-13.30 Frokost 13.30-16.30 Behadling af indkomne forslag

Godkendelse af budget for indeværende regnskabsår

Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter

Valg af formand

Valg af to interne revisorer og en intern revisorsuppleant Eventuelt

GF er afsluttet 16.45-17.45 Økologi på tallerkenen: Fejring af spisemærkets 10-års jubilæum 16.45-18.00 Stiftende generalforsamling for forening for holistisk afgræsning 19.00-01.00

Middag, kåring af vindere for ’I gang for 1 mio. kr.’

Efterfølgende spilles op til dans

POLITIK & UDVIKLING

1. marts 2019 nr. 642

ØKOLOGISK LANDBRUG

13

Nye krav til gødning og halm skal løfte økologien Landbrug & Fødevarers Økologisektion og Økologisk Landsforening har udarbejdet et fælles forslag til ny praksis for brug af ikke-økologisk gødning og ikke-økologisk strøhalm UDFASNING

AF JOACHIM P. KJELDSEN Økologisk Landsforening, ØL, og Landbrug & Fødevarers Økologisektion præsenterer nu et nyt, fælles forslag til regler for tilførsel af gødning og anvendelse af halm til økologiske bedrifter. De to organisationer har indledt dialog med Landbrugsstyrelsen om forslaget og håber, at den nye praksis kan indføres fra gødningsåret 2021/2022.

Forslaget følger op på en målsætning fra 2008 om at udfase konventionel husdyrgødning og indebærer blandt andet, at en del af den gødning, der i dag anvendes i økologien, skal erstattes med flere kvælstoffikserende afgrøder i sædskifterne.

Desuden skal de næringsstoffer, der fortsat må tilføres udefra, i højere

grad stamme fra recirkulerede gødningskilder og restprodukter.

Fast grænse for husdyrgødning I dag gælder der en vejledende grænse for tilførsel af ikke-økologisk gødning til økologiske bedrifter på 50 kg. kvælstof pr. ha. Mængden kan dog hæves til 100 kg N/ha, hvis landmanden dokumenterer et ekstra behov. Med det nye forslag skærpes reglerne, så der indføres et absolut loft for tilførslen af ikke-økologisk husdyrgødning. Der skal maksimalt kunne tilføres 40 kg. kvælstof pr. ha fra uafgasset ikke-økologisk husdyrgødning. Har husdyrgødningen været afgasset i et biogasanlæg, kan mængden øges med 20 kg. kvælstof ekstra. Der kan altså samlet tilføres maksimalt 60 kg. pr. ha fra ikke-økologisk husdyrgødning, hvis der også anvendes afgasset husdyrgødning. ”Med forslaget får vi sat en konkret grænse, men giver samtidig en særstatus til ikke-økologisk husdyrgødning fra biogasanlæg, fordi afgasningen også baner vej for andre recirkulerede næringsstoffer og producerer energi udover gødningen,” siger Hans Erik Jørgensen, der er formand for Økologisektionen hos Landbrug & Fødevarer.

Fra 2021 foreslås desuden krav om, at mindst 50 pct. af den indkøbte eller den anvendte strøhalm på økologiske bedrifter skal være økologisk. Foto: Irene Brandt.

økologiens klimaaftryk gennem øget kulstofbinding i jorden,” siger Per Kølster.

Sædskiftekravene skal gælde for alle bedrifter, der har pligt til at lave gødningsregnskab. Arealer med permanente afgrøder og vedplanter indgår ikke i sædskifteberegningen.

Recirkulerede næringsstoffer Recirkulerede næringsstoffer fra byerne, restprodukter fra fødevarevirksomheder, grøn biomasse med mere tæller ikke med i opgørelsen over tilført ikke-økologisk husdyrgødning.

Det vil derfor fortsat være muligt, selvom man ikke selv har noget økologisk husdyrgødning, at gøde op til støtteloftet på 100 kg. udnyttet N/ha eller gårdens N kvote, hvis der ikke er søgt økologisk arealtilskud. Hvis biomassen i et biogasanlæg fx indeholder 60 pct. ikke-økologisk husdyrgødning og 40 pct. økologisk gødning eller godkendte recirkulerede produkter, så kan en økolog bruge op til 100 kg. N/ha fra biogasanlægget.

Styrket fokus på sædskiftet Det nye forslag indebærer også, at økologer, der vil bruge ikke-økologisk gødning, skal have 25 pct. kvælstoffikserende hovedafgrøder i sædskiftet. Det skal give sædskiftet fornyet opmærksomhed og sikre en overensstemmelse med de økologiske principper i EU’s økologiforordning om, at jordens frugtbarhed og biologiske aktivitet skal bevares og øges via flerårigt sædskifte, der omfatter bælgplanter og andre grøngødningsafgrøder. ”Vi forventer, at forslaget vil resultere i en større andel af kløvergræs på planteavlsbedrifterne, der – udover at skaffe næringsstoffer – også kan bidrage til at reducere

Mere økologisk strøhalm Fra 2021 foreslås desuden krav om, at mindst 50 pct. af den indkøbte eller den anvendte strøhalm på økologiske bedrifter skal være økologisk.

Kravene kan skabe øget opmærksomhed på samarbejder mellem plantebedrifter og husdyrbedrifter. ”Vi forventer, at kravene drøftes og indføres via brancheanbefalingerne for produktion af økologisk mælk og oksekød samt i anbefalingerne for produktion af økologiske grise,” siger Hans Erik Jørgensen.

Joachim Plaetner Kjeldsen er pressemedarbejder i Økologisk Landsforening.

HAR DU LYST TIL AT VÆRE VÆRT VED ØKOLOGISK HØSTMARKED 2019?

Vi søger værter over hele landet, der har lyst til at invitere familien Danmark indenfor på de økologiske gårde eller virksomheder. Økologisk Høstmarked afholdes i weekenden den 31. august og 1. september. Om du vil holde åbent begge dage eller blot en af dagene er helt op til dig. Du kan også vælge at gå sammen med andre økologer i dit lokalområde og afholde et fælles Høstmarked.

Har du spørgsmål?

Kontakt projektteamet: Birgitte Nygaard på 30 32 87 33 eller Sofie Andersen på 61 97 49 14.

LÆS MERE OG TILMELD DIG PÅ HØSTMARKED.DK

Projektet er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug

31. aug. & 1. sep. 2019

14

ØKOLOGISK LANDBRUG

POLITIK & UDVIKLING

1. marts 2019 nr. 642

Enhedslisten vil omlægge 1/5 af landbrugsjorden for klimaet

Klimatjek på gårdene, hvor landmanden får et indblik i reduktionsmulighederne, kan blive en realitet med det nye partnerskab.

Arkivfoto: Irene Brandt

Dansk landbrug skal være mindre husdyrintensivt, og så skal flere arealer omdannes til skov, lyder det i Enhedslistens nye klimaudspil

KLIMA

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Landbruget udleder i dag omtrent 10,5 mio. ton CO2-ækvivalenter (alle drivhusgasser omregnet til CO2’s effekt, red.), hvoraf dyreholdet står for ca. 60 pct. Det tal skal reduceres, hvis det står til Enhedslisten, der har lanceret et nyt klimaudspil.

Frem mod 2030 skal en CO2-afgift og udtagning af landbrugsjorde sænke drivhusgasudledningen fra erhvervet med 4,6 mio. ton, og udspillet skal nedbringe Danmarks samlede CO2-udslip med 21,6 mio. ton CO2 frem mod 2030.

Udspillet indeholder et ønske om at udtage og omlægge 508.000 ha landbrugsjord, svarende til 21 pct. af det samlede danske landbrugsareal, frem mod 2030.

300.000 af disse ha skal omlægges til natur eller skov, 100.000 ha skal omlægges til flerårige energiafgrøder som pil og poppel, mens de resterende 108.000 ha er jord med et særligt højt kulstofindhold.

Jordejerne vil alle blive kompenseret for den tabte indtægt fra jorden.

Færre husdyr Derudover er det ifølge Enhedslisten nødvendigt, at den danske husdyrproduktion reduceres, hvilket en CO2-afgift skal hjælpe med: Hver landbrugsbedrift skal betale 700 kr. pr. udledt ton CO2 fra 2027.

Det betyder afgifter på både husdyr, afgrødedyrkning og kunstgødning, hvoraf sidstnævnte ikke benyttes i økologien, og Enhedslisten fastholder sin målsætning om at omlægge dansk landbrug til økologi.

Provenuet fra CO2-afgiften skal føres tilbage til landmanden med formålet at gøre produktionen mere bæredygtig; jo mere man har mindsket udledningen.

Enhedslisten ønsker desuden, at hver landmand tilbydes et årligt klimatjek, der hjælper med at lave en klimahandlingsplan for, hvordan udledningerne kan reduceres.

Hos Økologisk Landsforening er man positiv over for udspillet. ”Det har et ambitionsniveau, som klimaudfordringen kalder på, og det får mange klimaløsninger i spil,” siger Økologisk Landsforenings formand, Per Kølster.

Han glæder sig ikke mindst over forslaget om klimahandlingsplaner på de enkelte bedrifter, men han er usikker på, om CO2-afgiften vil virke efter hensigten.

ØL danner klimapartnerskab med regeringen og L&F Et nyt samarbejde mellem Økologisk Landsforening, Landbrug & Fødevarer og regeringen skal gøre landbruget mere klimavenligt KLIMA

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Et nyt partnerskab sætte gang i en klimaindsats i landbrugssektoren. Økologisk Landsforening (ØL), Landbrug & Fødevarer og regeringen har nemlig dannet et nyt partnerskab, der skal give landbruget værktøjer og incitamenter til at sænke udledningen af drivhusgasser eller øge optaget af kulstof. Det oplyser ministeriet i en pressemeddelelse.

Partnerskabet vil bl.a. undersøge, hvordan man kan udvikle en model

for klimaregnskaber på den enkelte bedrift, sådan som Økologisk Landsforening tidligere har foreslået.

Flere løsninger ”Vi glæder os til at bidrage med de mange klimaløsninger, som vi ser i landbruget. Vi skal sammen skabe en ambitiøs og fremtidssikret klimapolitik med klimaregnskaber for de danske gårde, som er med til at få landmænds håndværk, handlekraft og nye løsninger i spil. Landmændene kan løse klimaudfordringen i samspil med både naturen og samfundet. Og det er tid til handling,” siger Per Kølster, formand for ØL, der pointerer, at økologien kan spille en særlig rolle, fordi økologernes sædskifte sørger for, at planterne optager kulstof fra luften og dermed sænker indholdet af CO2.

Ud over at landbruget har udfor-

dringer, når det kommer til at reducere udledningerne, kan erhvervet dog også bidrage med kulstoflagring eksempelvis ved hjælp af skovrejsning, udtag af lavbundsjorder og skånsom jordbehandling.

Klimaneutral i 2050 Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt har tidligere udtalt, at man er nødt til at skyde køerne for at reducere landbrugets klimaaftryk med den nuværende viden.

Han mener, at det nye partnerskab kan være med til at vise vejen mod en løsning. ”Regeringen har et klart mål om, at Danmark senest i 2050 skal være klimaneutralt. Det kræver klimaet og det skal der leveres på. Derfor glæder det mig, at erhvervet bakker op om partnerskabet og vil vise vejen. Især fordi landbrugets udlednin-

ger udgør en særlig udfordring, som kun kan løses, hvis vi får udviklet nye løsninger i samarbejde,” udtaler Lars Chr. Lilleholt i pressemeddelelsen.

Pulje på 90 mio. kr.

Regeringen har også for nylig åbnet for en pulje på 90 mio. kr. til forskningsprojekter, der kan finde metoder til at sænke landbrugets klimabelastning.

Danmark er forpligtet i EU til at reducere udledningen af drivhusgasser med 39 pct. i den ikke-kvotebelagte sektor, herunder landbruget, i 2030 i forhold til 2005.

Landbruget står for ca. 30 pct. af drivhusgasudledningen i den ikkekvotebelagte sektor, der også tæller bolig- og transportområdet. Erhvervet står for omtrent 21 pct. af Danmarks samlede udledning.

Professor bakker op om klimaregnskaber Klimaregnskaber på de enkelte bedrifter er et effektivt værktøj til at reducere landbrugets klimaaftryk, mener professor Peter Birch Sørensen KLIMA

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK De enkelte landmænd skal have mulighed for selv at vælge, hvor de vil reducere deres klimabelastning, og derfor giver det god mening at indføre klimaregnskaber på de enkelte bedrifter.

Det mener Peter Birch Sørensen, professor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet og for-

henværende formand for Klimarådet.

I et debatindlæg på Altinget skriver han, at klimaregnskaberne kan hjælpe landmanden med at sætte ind dér, hvor det er nemmest og billigst at sænke udledningen.

Regnskaberne viser nemlig bedriftens samlede påvirkning fra eksempelvis planteavlen, husdyrbestanden, fodret, gødningshåndteringen, staldindretningen samt udledningen af metan, lattergas og CO2.

Stigende tilslutning til ideen Faktisk foreslog Klimarådet tilbage i 2016 et konkret forslag til, hvordan man kan udarbejde et klimaregnskab, og i Økologisk Landsforening har man de senere år arbejdet med klimaregnskaber og klimahandlings-

planer, hvor landmændene får hjælp til at reducere klimaaftrykket.

Foreningen har ligeledes opfordret politikerne til at indføre værktøjet som en del af en national klimaplan for landbruget, og det har Peter Birch Sørensen bemærket. ”Heldigvis er der stigende tilslutning til ideen om et klimaregnskab for den enkelte bedrift. Økologisk Landsforening har et stykke tid bakket op om ideen, og foreningen har for nylig aftalt at indgå i et partnerskab med regeringen og Landbrug & Fødevarer, der blandt andet skal undersøge, hvordan et klimaregnskab kan udformes og bringes til at fungere,” skriver han. ”Vejen frem” Peter Birch Sørensen foreslår, at udledninger over et vist basisniveau

pålægges en afgift, og at man samtidig kan give et tilsvarende tilskud for hvert ton CO2, der bringes under basisniveauet. ”Et klimaregnskab på bedriftsniveau er vejen frem,” skriver han.

I sit indlæg modsiger Peter Birch Sørensen også klimaminister Lars Chr. Lilleholts udtalelse om, at man endnu ikke har værktøjerne til at nedbringe landbrugets belastning. ”Analyser fra Klimarådet, Det Miljøøkonomiske Råd og uafhængige forskere har vist, at der allerede med dagens viden og teknik er adskillige muligheder for at sænke landbrugets udledninger til en forholdsvis lav samfundsøkonomisk omkostning, for eksempel gennem forsuring af gylle, dyrkning af ­energipil, udtagning af kulstofrige jorde og ændret foder til malkekvæg,” skriver han.

MARK & STALD

1. marts 2019 nr. 642

ØKOLOGISK LANDBRUG

15

Projekt udvikler klimaværktøj til landbruget ØL, SEGES og AU samler kræfterne om at udvikle et værktøj, der hjælper landmænd med at sætte effektivt ind for at reducere deres bedrifters klimaaftryk

KLIMA

AF KAREN MUNK NIELSEN Landbruget skal som resten af samfundet bidrage til mindre udledning af drivhusgasser. De økologiske landmænd er klar men mangler et solidt grundlag at handle på. Det er baggrunden for et nyt projekt – Klimalandmand - som netop er skudt i gang. Projektets mål er at udvikle et værktøj af samme navn, der kan bruges af planteavlere og mælke- og kødproducenter, som vil kende deres klimaaftryk og mindske det. ”Vi oplever, at de økologiske landmænd er parate til at handle og forbedre deres klimaperformance, og de økologiske forbrugere forventer klimavenlige fødevarer. Det skal vi tage alvorligt, men vi mangler redskabet til at træffe kvalificerede beslutninger på bedrifterne,” forklarer projektleder og klimakonsulent Mette Kronborg, Økologisk Landsforening, ØL. Et godt afsæt Ud over ØL deltager SEGES og forskere fra DCE, Aarhus Universitet, i projektet, der foreløbig er planlagt til at vare to år. Den brede forankring er et godt afsæt for et solidt resultat og for at koble værktøjet med eksisterende bedriftsdata. ”Hvis landmanden tillader det, kan vi automatisk hente oplysninger om bedriften i SEGES’ databaser, for eksempel regnskaber, Kvægdatabasen og Mark Online. Vi skal i projek-

Projektleder og klimakonsulent Mette Kronborg, Økologisk Landsforening. tet se på, hvordan vi får de forskellige informationer til at spille sammen på en enkel og konstruktiv måde,” siger specialkonsulent Frank Oudshoorn fra SEGES Økologi Innovation.

Solidt grundlag Der findes forskellige værktøjer i dag, der kortlægger bæredygtighed og klimabelastning, men ingen af dem er ifølge projektleder Mette Kronborg, optimale. ”Ved fælles hjælp skal vi skabe et videnskabeligt og fagligt solidt grundlag for et nyt, samlende værktøj, der anviser handling, så landmændene reelt kan reducere klimabelastningen,” tilføjer hun. ’Klimalandmand’ skal baseres på livscyklusprincippet, og målet er

Kraftige efterafgrøder, mere kløvergræs og stop for ompløjning af lavbundsjorder er nogle af de indsatser, der mindsker landbrugets klimabelastning. Foto: Jannie B. Pedersen.

“

Ved fælles hjælp skal vi skabe et videnskabeligt og fagligt solidt grundlag for et nyt, samlende værktøj, der anviser handling, så landmændene reelt kan reducere klimabelastningen

at vise bedriftens klimaaftryk inden for energiforbrug og -produktion, metanudledning, lattergasudledning og kulstofopbygning. Klimaværktøjet analyserer bedriften og dokumente-

rer, hvor de største kilder til klimabelastning er. På denne måde bliver det tydeligt, hvor det giver størst effekt at sætte ind med ændringer og handling, som til sidst samles i landmandens klimahandlingsplan. ”De erfaringer, vi har fra de senere år med klimahandlingsplaner, viser, at den gennemsnitlige malkekvægsbedrift reducerer udledningen med otte-ti procent ved at gennemføre tre-fire små og store tiltag. Vi vil forvente en lignende effekt ved udrulning af det nye værktøj,” siger Mette Kronborg.

Mælk, kød og planteavl først I første omgang udvikles der et værktøj målrettet til økologiske mælkeproducenter og planteavlere. Am-

bitionen er i 2020 at følge op med tilføjelser til værktøjet, så det også kan anvendes på bedrifter med svin, fjerkræ og grøntsagsproduktion.

Der er fokus på økologiske bedrifter, men projektlederen forventer, at værktøjet vil kunne udvides til forholdene i konventionelt landbrug ved også at beregne udledning fra kunstgødning og sprøjtemidler.

Projektet finansieres af Fonden for Økologisk Landbrug og Promilleafgiftsfonden for Landbrug.

Karen Munk Nielsen er kommunikationskonsulent i Økologisk Landsforening

Økologer retter klimaministeren i ny video Ministeren tager fejl, når han siger, at der ikke findes klimaløsninger i landbruget, lyder budskabet i en ny video fra Økologisk Landsforening. Ministeriet henviser til sit klimaudspil KLIMA

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK ”I forhold til landbrugsområdet, der har vi en udfordring. Den eneste måde at gøre det på, det er jo dybest

set at skyde køerne, og det ønsker jeg ikke.”

Sådan lød det fra klimaminister Lars Chr. Lilleholt, da han den 11. oktober sidste år optrådte i en debat om den danske klimaindsats i DR2’s ’Debatten’.

En ny video fra Økologisk Landsforening skyder imidlertid dette argument ned. Der ér allerede løsninger i landbruget, som kan sænke klimabelastningen, lyder det fra de medvirkende, som dækker over foreningens formand, foreningens klimakonsulent, Thise Mejeris adm. direktør, husdyrproducenter, en planteavler og køkkenlederen på Aalborg

Universitetshospital, der har Det Økologiske Spisemærke i sølv. ”Mange tror, at landbruget ikke kan levere klimaløsninger. Men det, vi spiser, og dermed også landbruget, er en del af klimaløsningen, når vi ellers bare gør det rigtigt,” siger foreningens formand, Per Kølster, i videoen, hvor de medvirkende landmænd fortæller om de konkrete muligheder, mens køkkenlederen forklarer, hvordan den økologiske omlægning har øget fokus på mere grønt og mindre kød til gavn for klimaet.

I en ny video fra ØL fortæller folk fra fødevarebranchen, hvordan landmænd og storkøkkener allerede i dag kan påbegynde initiativer, der sænker klimabelastningen. Se videoen her: nyheder.okologi.dk/politik-og-udvikling/okologer-gar-i-rette-med-klimaministeren-i-ny-video Foto: skærmdump

16

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

1. marts 2019 nr. 642

Hans Möller er ligesom de fleste danskere blevet ramt af sommerens tørke, og han har blandt andet måttet indkøbe frasorteret kål, som to kalve her nyder godt af.

Ko og kalv sammen - det er ligetil Småkalve går i samme flok som de malkende køer i op til 100 dage hos landmand Hans Möller i Lentföhrden lige nord for Hamborg. Det har de gjort siden 2014, og i dag er han glad for systemet, som han mener er ligetil KO-KALV-SAMVÆR

TEKST OG FOTO: JESPER O. LEHMANN, SARA HOLM OG METTE VAARST

Hans Möller og hustruen Anette har været økologer i 15 år og har en meget sammensat bedrift, hvor omdrejningspunktet er besætningen på 30 årskøer af den gamle og robuste Holstein-race. Ydelsen er på beskedne 4.000 kg pr. ko pr. år, men til gengæld giver to-formålsracen noget mere kød.

Forbrugerhenvendelser fik Hans Möller til at give sig selv et år til et forsøg, hvor kalvene skulle gå ved deres mor i hele mælkefodringsperioden. Intet er bygget om, og i dag står Hans Möller med et system, som i hans øjne fungerer rigtig godt, men man skal se hans praksis med kokalv-samvær som en del af en større helhed.

Dybstrøelse og helårsgræsning Stalden er simpelt bygget med spaltegulv omkring foderbordet og to dybstrøelsesafsnit. Stolperne er lavet af aflagte autoværn, og stalden har ingen ydervægge. Det minder mest om et halvtag, og her går alle malkende køer sammen med både kvie- og tyrekalve op til cirka 100-dages alderen. Alle dyr har fri adgang til afgræsning hele året, og der er ingen kalveskjul. Det var koldt og blæsende under vores besøg, og småkalvenes løsning var at lægge sig på læsiden af koen. Hans Möller har i alt

fire flokke med dyr, hvor de tre øvrige er kvier, goldkøer samt slagtetyre, og alle dyr har lignende forhold.

Tidlig opsyn og fravænning i trin Kælvningerne er jævnt fordelt hen over året, og de foregår altid på græs. Hans Möller malker først koen tre-fire dage efter kælvning. Han mener, det giver koen mulighed for at isolere sig med kalven, give den en god start, og det giver ham mulighed for fra starten at sikre, at kalven får råmælk. Fravænning foregår ganske enkelt ved, at kalven får en næseflap, som forhindrer den i at patte ved koen. Det er Hans Möllers oplevelse, at det får kalvene til at søge væk fra koen og mere over mod de legegrupper, som de selv har etableret. Cirka to uger senere separerer han ko og kalv, og han oplever ikke, at det volder problemer eller fører til, at kalvene lider et knæk. Kalve fravænnes altid mindst to og to, og indtil videre synes han ikke, at systemet har ført til vilde kalve. Dét forklarer han med, at han lægger stor vægt på, at de, som omgås dyrene, er rolige, og at der ofte kommer mennesker blandt dyrene. Vores indtryk er, at flokken med de malkende køer og kalve var meget rolig og omgængelig.

Forældretid hos Melkburen Mælken sælges i en række supermarkeder i Nordtyskland under De Öko Melkburens eget brand, som er sammensat af tre elementer. Det første element er, at de tillader deres køer at få det, de kalder forældretid

Hans Möller startede en udvikling af sin gård hen imod større diversificering og med fokus på lokalt liv, arbejdspladser og ’det gode liv’ – og kalve sammen med køerne er en del af det.

(tysk: Elternzeit), hvor både tyre- og kviekalve er sammen med deres mødre i en periode.

Hans Möller mener, at systemet med forældretid gør ham godt og har gjort ham mere tilfreds i sin dagligdag. Samtidig møder han stor opbakning, når han kommer rundt til forskellige forbrugerevents. Det andet element er årstidsmælk, for mejeriet skifter karton fire gange om året. Hans Möller fortæller, at det giver mulighed for at fremhæve årstidens eller sæsonens forskelligartede mælk, som er tæt forbundet med afgræsningen og vinterfoderet.

Blandt andet dannes der let smør i flødelaget fra forårsmælken. Det tredje element er, at mælke er regionalt produceret ud fra regionalt foder, regionalt forarbejdet og regionalt solgt.

Mejeriet samejes med forbrugere De Öko Melkburens tre leverandører producerer samlet omkring 0,5 mio. kg mælk årligt, og den forarbejdes af Meierei Horst. Ud over de tre producenter fra De Öko Melkburen, ejes mejeriet af syv andre lokale mælkeproducenter samt i alt 250 forbrugere, som hver har ind-

betalt omkring 1.000 Euro (cirka 7.500 kr). Forbrugerne vælger en række repræsentanter, som sidder i et rådgivningspanel, hvor de har været med til at udstikke mejeriets vision og retningslinjer for produktionen. De fælles retningslinjer tæller blandt andet krav om afgræsning, intet GMO-foder, ingen forebyggende antibiotisk behandling og en foderration med minimum 70 pct. græs.

Samtidig forpligter landmændene sig til at deltage i forbrugerevents, og retningslinjerne gælder for al mælk til de tre produktionslinjer: økologisk, konventionel og Melkburen.

En del af lokalsamfundet Hans og Anette Möller driver således en bedrift, hvor der er et tæt engagement med forbrugerne, og det bliver yderligere forstærket af de 30 familier, som hver uge henter en abonnementskasse i deres gårdbutik, hvor de får grøntsager, mælk, yoghurt og oksekød fra bedriften. Grøntsagsproduktionen varetages af en gartner, som er en af blot fem fuldtidsansatte på gården ud over Hans og Anette selv. Abonnenterne kan frivilligt hjælpe til i produktionen, og det benytter en del sig af, hvilket giver en tæt for-

Kalvene går de første 12 leveuger inde i besætningen med fri adgang til mælk og køernes foder, og de fravænnes derefter sammen med et par jævnaldrende kalve. Fravænning af mælk sker med en næseflap, og efter 10-14 dage kan kalven separeres uden anledning til frustration og brølen.

bindelse til lokalsamfundet. Endeligt har Hans og Anette Möller engageret sig i det, der hedder RegionalwerAG Hamburg, som er et selskab, hvor forbrugere kan indbetale 500 Euro (cirka 3.700 kr.) og være med til at understøtte den regionale udvikling af produktion, forarbejdning og forbrug af fødevarer. Forbindelsen mellem land og by, mellem landmand og forbrugere kendetegner derfor hverdagen på Hans og Anette Möllers meget sammensatte bedrift.

Søg selv på ”De Öko Melkburen” og find deres hjemmeside samt sociale medier.

Denne ekskursion var en del af projektsamarbejdet mellem projekterne GrazyDaiSy (CORE Organic 1871 – 7109-00004B v/ Innovationsfonden) og ’Mother-bonded calf-rearing’ (GuDP Organic RDD 4)

Artiklens forfattere anbefaler: ►►Begynd i det små. Begynd bare med fem køer med kalve og se, hvordan det går – lad være med at starte med en hel masse …

Mælken fra De Öko Melkburen er en årstidsmælk ud fra den tanke, at mælk smager af regionen, sæsonen og har forskellige kvaliteter alt efter fodringen; både med hensyn til smag og fedtets egenskaber.

MARK & STALD

1. marts 2019 nr. 642

ØKOLOGISK LANDBRUG

17

Ny forening vil udbrede kendskabet til holistisk afgræsning Holistisk afgræsning er omdrejningspunkt for en ny forening, som en gruppe økologiske landmænd danner den 8. marts i Vingsted.

Formålet er at udbrede viden om holistisk styret afgræsning HOLISTISK AFGRÆSNING AF KAREN MUNK NIELSEN

En gruppe landmænd fra ØkologiRådgivning Danmarks erfagruppe om holistisk afgræsning tager nu skridtet videre og danner en egentlig forening. Initiativtagerne er alle erfarne praktikere af metoden. Den ny forening har stiftende generalforsamling 8. marts i Vingsted ifm. Økologisk Landsforenings årsmøde. ”Formålet er at udbrede kendskabet til holistisk styret afgræsning og management i kvægbruget. Ved at organisere os kan vi knytte os tættere til den viden og knowhow, der findes i Savory Institute, siger talsmand for gruppen,” Michael Kjerkegaard, der driver naturpleje og kødproduktion i Vejle Ådal.

Savory Institute i Colorado er centrum for metodeudvikling, uddanner rådgivere og opretter netværk på verdensplan. ”Vi ansøger om at blive ’dansk institut’. Det kræver forskelligt forarbejde og registreringer, og det er bl.a. i den sammenhæng, vi har brug for at organisere os,” siger Michael Kjerkegaard.

Praktiseres på Svanholm En af de økologiske mælkeproducenter, der praktiserer holistisk afgræsning, er Kristine Dalbach, der leder kvægstalden på Svanholm Gods.

Svanholms 120 jerseykøer har græsset holistisk, dvs. med mange folde, med kort, massivt græsningstryk og lang hviletid, i tre sæsoner. ”Køerne skulle lige vænne sig til det, men nu fungerer det godt, og vi har vist, at vi kan producere mælk på det. Måske ikke så meget som før, men vi udnytter græsset bedre og sparer maskinomkostninger, så det hænger godt sammen,” forklarer Kristine Dalbach, der også vægter de øvrige værdier, som metoden fører med sig: ”Det er da dejligt at kunne kombinere mælkeproduktion med kulstofopbygning i jorden, flere fugle og insekter og større biodiversitet.”

Uændret antal kontroller på økologiske gårde Antallet af økologikontroller på den enkelte bedrift er uændret i 2019, men der er blevet flere økologiske bedrifter at kontrollere Landbrugsstyrelsen har planlagt en årlig kontrol på alle 3.928 økologiske bedrifter i 2019. Kontrollen på nye bedrifter, der søger autorisation i løbet af indeværende år, vil blive planlagt efterhånden som ansøgningerne bliver færdigbehandlet.

Uvarslede årlige kontrolbesøg Ligesom sidste år vil 5 pct. af de årlige kontroller blive gennemført som uvarslede kontrolbesøg. De bedrifter, der er udvalgt til dette, er udtrukket tilfældigt blandt alle økologiske bedrifter. Indholdet af den uvarslede årlige kontrol er det samme som den varslede årlige kontrol.

Formålet med de uanmeldte årlige kontroller er at samle data ind og få et repræsentativt billede af den generelle regelefterlevelse på økologiske bedrifter. Resultaterne vil danne grundlag for løbende at justere kontrolbesøgene, så kontrollen kontrollerer præcis det antal bedrifter, de skal, hverken mere eller mindre.

Supplerende kontrol Ud over det ene årlige kontrolbesøg vil ca. 5 pct. af de økologiske bedrifter opleve, at kontrollørerne kom-

mer på uanmeldt besøg som led i den supplerende økologikontrol.

Størsteparten af de ca. 200 supplerende kontroller køres som led i kontrolkampagner, hvor særligt udvalgte dele af økologireglerne bliver kontrolleret. Mens de fleste bedrifter kun modtager ét årligt kontrolbesøg, kan enkelte bedrifter derfor godt opleve, at få kontrolbesøg mere end en gang.

Nyt i 2019 Siden september 2018 er alle breve vedrørende økologiautorisation sendt digitalt. Det betyder, at når økologikontrollen varsler den årlige økologikontrol 2019, vil brevet komme i Tast selv-service.

Efter kontrollen sender kontrollørerne en ’Ok-kontrolrapport’ eller, hvis der er konstateret overtrædelser, en ’Kontrolrapport og høring’.

Som noget nyt er der mulighed for, at begge typer kontrolrapporter indeholder en overordnet beskrivelse af, hvad der er blevet talt om på kontrollen. I afsnittet ’drøftet på kontrollen’ kan kontrolløren skrive en kort beskrivelse af, hvad der er talt om på kontrollen, som landmanden kan bruge til sit videre arbejde med sin økologiske bedrift.

I begge tilfælde vil kontrolrapporterne blive sendt via Tast selv-service under virksomhedens p-nummer.

Kilde: Landbrugsstyrelsen ib@okologi.dk

I sommerhalvåret får køerne nyt græs efter hver malkning, fortæller leder af stalden, Kristine Dalbach, der nu er med til at danne en ny forening for holistisk afgræsning. Foto: Irene Brandt.

Flere erfagrupper i 2019 Erfagrupper om holistisk afgræsning har i flere år været en del af ØkologiRådgivning Danmarks tilbud til økologiske landmænd. ”Der er interesse for metoden og dens effekter, og vi udbyder derfor også erfagrupper i år. Man behøver ikke at have erfaring med emnet for

at deltage. Interesse er nok, og grupperne er åbne for såvel kød- som mælkeproducenter,” oplyser rådgiver Carsten Markussen, ØkologiRådgivning Danmark.

Der har hidtil været én landsdækkende gruppe, men ØkologiRådgivning Danmark håber i år at kunne oprette flere grupper.

Tilmeldingen er åben på: www.oerd.dk

Karen Munk Nielsen er kommunikationskonsulent i Økologisk Landsforening.

Besøg okologisk.nu – vores nye webmedie, som dagligt giver dig nyheder og aktuel viden om økologiens udvikling.

Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbreve.

CMN er din sikring, hvis du skal have styr på ukrudtet

Nyhed: lad CMN intelligent flow styre harvedybden når du strigler, derved sikre du ensartet ukrudtsbekæmpelse. Udstyret kan monteres på alle, som har CMN tand-flow.

Andre fordele med Flex-weeder: Stor fleksibilitet over for afgrøder, tanden søger altid imellem rækkerne, og derved undgår den beskadigelse af kulturafgrøde. CMN Tand flow kompenser for ujævnheder, som måtte være i marken. CMN flex-weeder fås fra 3-24 m

Andre produkter, som kunne være interessante for dig: Kontakt os i dag på tlf. 9787 2000 og lad os give et uforpligtende tilbud og snak om mekanisk ukrudtsbekæmpelse

18

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

1. marts 2019 nr. 642

Græsset var ikke grønnere på den anden side Efter halvandet år med marksprøjten og alt for meget majs vendte Torben Hørlyck Jørgensen tilbage til den økologiske driftsform ØKODAG

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

”Det er her, vi hører til,” siger Torben Hørlyck Jørgensen og sigter både mod Åst Østergård og den økologiske driftsform, som han kortvarigt forlod i 2014, da han troede, at græsset var grønnere på de konventionelle marker.

Han og hustruen Kirsten Hørlyck Jørgensen har inviteret på kaffe hjemme på gården, som ligger mellem Billund og Jelling, for at fortælle om, hvorfor de har valgt at åbne deres landbrug for gæster på Økodag.

På bordet står en kande med friskmalket økologisk mælk fra gårdens jerseybesætning på 250 køer.

Med en årlig produktion på et par mio. kg mælk udgør de krumtappen i deres landbrug. ”Vi prøver at holde det forholdsvist pænt og ryddeligt, og vi er stolte over vores økologiske produktion. Derfor vil vi gerne vise vores landbrug og jerseykøer frem, men der er ikke meget Morten Koch over gården, som vi har indrettet præcis, som vi gerne vil have det,” siger Kirsten Hørlyck Jørgensen, som til daglig er ansat hos Lego, mens hendes mand har ansat, hvad der svarer til tre fuldtidsansatte til at hjælpe med at drive landbruget, der omfatter 235 ha.

Et dyrt favntag med marksprøjten Ved spisebordet har de netop fortalt om, hvordan en presset økonomi og ønsket om at prøve noget andet efter 13 år som økologer i 2014 fik dem til at forlade økologien og omlægge landbruget til konventionel drift. ”De fleste økologer har været konventionelle først, og jeg var nødt til at finde ud af, om græsset var grønnere på den anden side,” siger Torben H. Jørgensen.

Det blev dog kun til et kortvarigt og ret kostbart favntag med marksprøjte og kunstgødning, inden parret vendte hjem til økologien, og i dag er de så stolte af deres landbrug, at de efter flere opfordringer fra Økologisk Landsforening for første gang har meldt sig som Økodags-værter, og her midt i februar er de allerede i fuld gang med at gøre alt klart til det store rykind af gæster. ”Vi vil gerne vise forbrugerne fra

byen, hvor mælken kommer fra, og hvordan en ko ser ud, når den kommer på græs. På den måde kan vi være med til at knytte landbrug og by tættere sammen,” siger parret, som blev økologer ved lidt af en tilfældighed.

Hollænderne købte det hele De er begge opvokset på jyske kvæggårde, og da Torben Hørlyck Jørgensen blev færdiguddannet som landmand i 1997, var det næste naturlige skridt at gå på jagt efter en gård, men omkring årtusindskiftet var det ikke nogen nem opgave for et ungt par midt i 20’erne. ”Vi har rundt at besøge en masse landbrug, men hver gang vi havde fundet en gård, som vi var interesserede i, blev den købt af en hollænder, længe inden vi kunne nå at have papirerne klar,” siger Kirsten Hørlyck Jørgensen.

Parret tog derfor til Afrika, hvor de arbejdede på et landbrug i Uganda i et halvt år, men tilbage i Danmark faldt de i 2001 over Åst Østergård, som på det tidspunkt var et landbrug på 47 ha og 110 køer. ”Da vi kom herud, kunne vi begge se mulighederne, men da vi overtog gården, var der et år tilbage af en fem-årig tilsagnsperiode, så vi lovede at drive gården økologisk i det første år, så de tidligere ejere ikke risikerede at skulle betale fire års støtte tilbage,” siger hun.

Skiftede fra Thise til Arla Ingen af dem havde erfaringer med økologisk drift, og i starten måtte de lægge ryg til en del drillerier fra familie og venner. ”Man plejer at sige, at det tager to år at omlægge gården, men fire år at omlægge manden, og det ér en større rejse, når man starter som økolog. Det er en proces, når man lægger om, og når man finder ud af, at det giver god mening, så bliver man ved,” siger Kirsten H. Jørgensen.

I 2009 foretog parret store investeringer i mere jord og nye staldbygninger, og de driver i dag et strømlinet og meget effektivt landbrug, hvor robotteknologi står for hovedparten af de tunge opgaver i stalden. ” Vi leverede mælk til Thise, og det var vi egentlig glade for. Det er et godt mejeri, men på det tidspunkt lå deres afregning 20 øre under Arla.

Vi havde investeret meget og løb ind i nogle hårde år efter Finanskrisen.

Vores mejeri kunne ikke matche den afregning, som vi skulle have.

Det var ikke holdbart i længden, og i 2014 var vi ti leverandører, som forlod Thise på samme tid, ” siger Torben H. Jørgensen, som købte en

Ægteparret Torben og Kirsten Hørlyck Jørgensen glæder sig til for første gang at åbne deres gård for forbrugerne, når deres 220 jerseykøer bliver lukket på græs på Økodag.

Torben Hørlyck Jørgensen har installeret masser af robotteknologi i stalden, og der er ikke meget Morten Korch over det effektive landbrug på Åst Østergård, som i halvandet år blev omlagt til konventionel drift for at tjekke, om græsset var grønnere på den anden side. marksprøjte og begyndte at levere konventionel mælk til Arla.

Ikke alt forløb som forventet ”Jeg trængte til at prøve noget nyt.

Var kørt lidt træt, og jeg havde aldrig prøvet andet end økologisk drift. Jeg tænkte, at hvis vi skulle have nogen fremtid her på gården, var vi nødt til at forfølge de muligheder det gav, at Arla i mellemtiden havde åbnet for at tage nye leverandører ind. Jeg troede, at vi kunne producere os ud af det ved at øge volumen i stald og mark,” siger Torben H. Jørgensen.

Men han fandt hurtigt ud af, at økonomien ikke var bedre i de konventionelle malkestalde, og hverken han eller hans hustru brød sig ikke om skiftet. ”Der var ikke længere forskel på forår eller vinter. Køerne kom ikke ud på græs. De fik samme type foder, og der var majs hele vejen rundt om gården. Det var frygteligt, jeg kunne ikke se noget som helst. Jeg var ved at dø, og vi var vildt uenige om, hvad vi skulle,” siger hun.

Arbejdsglæden forsvandt Også Torben H. Jørgensen savnede økologien.

I stedet for at gå til psykolog går jeg ned og snakker med mine tre får, griner Kirsten Hørlyck Jørgensen, som arbejder hos Lego i Billund, men lige nu er hun også dybt involveret i forberedelserne til Økodag.

Debut til ni værter ►►Økodag afvikles i år søndag 14. april. ►►Der er 59 værter, som er fordelt over hele landet. ►►Ni er værterne er med for første gang. ►►Åst Østergård er en af de nye landbrug, som i år for første gang åbner for gæster. ►►Se hvor den og alle de øvrige værtsgårde ligger på: ►►https://økodag.dk/

”Skiftet til konventionelt landbrug indfriede ikke vores forventninger.

Det var en meget mere kedelig og ensformig måde at drive landbrug på, og jeg var ikke stolt over at køre rundt med marksprøjten. Samtidig kunne jeg mærke på naboerne og vennerne, at de var skuffede over, at ’Øko-Torben’ havde lagt tilbage til konventionelt landbrug,” siger den 45-årige økolog, som erkender, at

det blev et dyrt men nødvendigt flirt med det konventionelle landbrug, før køerne igen i sommeren 2017 var klar til at levere økologisk mælk. ”Der er mange, som har grinet af mig, fordi jeg er sprunget frem og tilbage. Det var dyrt, men det var det rigtige for mig.”

Samarbejde med lokale foreninger ”Nu er vi er meget spændte på at blive værter til Økodag. Vi er blevet spurgt mange gange, og vi tænkte: Nu er det vist vores tur,” siger parret, som glæder sig til køernes forårsfest, som er med til at give positiv omtale af økologien.

De er ved at arrangere parkeringsvagter og frivillige til stande og boder, og der skal bruges mange hænder på sådan en dag. Derfor arbejder gården sammen med en 7. klasse på den lokale skole. Eleverne skal sælge kaffe og kage samt pølser og brød, mens medlemmer af nogle lokale foreninger får mulighed for at tjene lidt penge ved at hjælpe med at få dagen til at glide. ”Så håber vi bare på solskin og grønt græs. Vi aner ikke, om der komme 1000 eller 5000, men vi finder plads til dem, der kommer.”

MARK & STALD

1. marts 2019 nr. 642

ØKOLOGISK LANDBRUG

19

Skal rapsen leve - eller pløjes ned?

Ikke alle år er ens, og måske står rapsen bedre i år end sidste år, men er du i tvivl om marken skal pløjes eller ej, kan du få hjælp i en digital beslutningsmodel til økologisk vinterraps PLANTEAVL

AF IRENE BRANDT

I slutningen af marts, når faren for lange perioder med hård frost er drevet over, er det på tide at vurdere, om vinterrapsen har klaret sig gennem vinteren i en tilstand, der er så god, at det klogeste er at lade afgrøden vokse videre frem til høst. Har vinteren været hård eller meget våd, kan for mange planter være gået til, har efteråret været langt og varmt, kan planterne have vokset sig for store inden vinteren, eller ukrudt og skadedyr kan have hærget marken i et omfang, der ikke kan genoprettes. ”Landmanden står i en situation, hvor det skal besluttes, om vinterrapsen skal leve eller pløjes om. Ved første øjekast kan afgrøden se tynd ud, men der er en del andre faktorer, der skal tages med i regnestykket, når man skal beslutte sig for at lade den stå eller pløje afgrøden ned og så for eksempel korn i stedet, siger Jesper Fog-Petersen, der er økologikonsulent inden for planteavl i Økologisk Landsforening.

Noteringen

u

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 9: Kalve u/12 mdr.: 2,50 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 6,75 kr./kg, kontrakttillæg 2,25 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 3,00 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 3,75 kr./kg.

Køer og tyre > 24 mdr: 3,75 kr./ kg. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillæg: 3,25 kr./kg., kontrakttillæg: 0,00 kr./kg.

Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tillæggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.

u

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter uge 9: Jersey, (3. mdr., 75 kg).

Pris: 2.048 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 104 kg). Pris: 2.995 kr.

Disse data skal du bruge i beslutningsmodellen: ►►Planteantal ►►Planternes vitalitet ►►Rækkeafstand ►►Rodtykkelse ►►Ukrudtstryk ►►Rodukrudtsarter ►►Antal kamiller ►►Antal jordloppelarver i hovedskud ►►Markstørrelse ►►Gødningstilstand ►►Risiko for sædskiftesygdomme ►►Aktuel pris for økologisk raps ►►Aktuel pris for økologisk vårsæd ►►Udbyttepotentialet i vårsæd.

På okologi.dk kan du udover at finde beslutningsværktøjet også se en video om brugen af beslutningsværktøjet.

Han har været med til at udvikle en beslutningsmodel, som kan hjælpe landmanden med at beslutte, om afgrøden skal blive stående efter vinteren. Beslutningsmodellen kan findes på hjemmesiden https:// okologi.dk/landbrug/projekter/planteavl/dyrkningssikkerhed-og-strategi-i-oekologisk-vinterraps. (Husk at aktivere redigering af arket).

På hjemmesiden kan man også finde registreringsark, man kan tage med ud i marken samt en instruktionsvideo, der viser, hvordan man arbejder med modellen.

Når alle data fra marken er indtastet i modellen, får man et resultat

Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

u

Svin

Basisnotering (70,0 - 94,9) uge 9: 8,50 kr.

Friland A/S giver i uge 9 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 9,80 kr./ kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 3,50 kr./kg. Samlet afregning 21,80 kr. Søer Danish Crown notering 5,10 kr./kg. Øko-tillæg 2,50 kr./kg. Samlet afregning 7,60 kr.

u

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 9: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 759,20 kr. (-8,29). Kg-regulering: 12-25 kg: 11,49 kr. 25-30 kg: 14,15 kr. 30-40 kg: 13,84 kr.

Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling. Økologisk Landbrug tager forbehold for evt. fejl.

- for eksempel ”Lad rapsen leve! Gød den færdig - husk svovl” Men er resultatet ikke så positivt, vil man blive rådet til at sløjfe rapsen eller eventuelt at kigge på den igen om en uge, hvis man har været tidligt ude. ”Beslutningsmodellen blev i 2018 testet på tre ejendomme, hvor høstresultatet faktisk endte med at ligne beslutningsmodellens prognose ret meget, selvom 2018 endte med at være et meget specielt år med en lang og våd vinter efterfulgt af en meget tør og varm sommer,” siger Jesper Fog-Petersen.

Det optimale tidspunkt for at

træffe en afgørelse for vinterrapsens fremtid på markerne er i perioden ultimo marts til medio april; men absolut ikke senere, for en eventuel erstatningsafgrøde skal have tid til at etablere sig.

Beslutningsværktøjet er udviklet i projektet: Dyrkningssikkerhed og strategi i økologisk vinterraps. Projektet har fået støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.

UDBUD AF LANDBRUGSAREALER Ledige græsningsarealer udbydes til forpagtning i perioden 2019 – 2024, med krav om økologisk drift:

Ledige dyrkningsarealer udbydes til forpagtning i perioden 2019 – 2024, med krav om økologisk drift:

1. Dalumgårds Allé

Ca. 6,40 ha

13. Nørrebjergvej

Ca. 1,00 ha

2. Dalumvej

Ca. 1,20 ha

14. Svendsagervej

Ca. 1,20 ha

3. Ådalsvej

Ca. 7,00 ha

4. Stenløsevej

Ca. 5,50 ha

5. Anderupvej 45

Ca. 1,40 ha

6. Syvhøjevej

Ca. 0,65 ha

7. Kertemindevej

Ca. 1,80 ha

Ledige høslætsarealer udbydes til forpagtning i perioden 2019 – 2024, med krav om økologisk drift: 8. Søhusvej

Ca. 3,50 ha

9. Villestofte Skovgyde

Ca. 5,60 ha

10. Hjulets Kvarter 56B

Ca. 2,90 ha

11. Lettebækvænget 47

Ca. 2,00 ha

12. Ådalsvej 242

Ca. 1,30 ha

Udbudsmaterialet kan hentes på kommunens hjemmeside: www.odense.dk/erhverv/udbud/aktuelle-udbud

Udbudsmaterialet kan også rekvireres hos Odense Kommune – Bodil Andersson på tlf.

51 46 44 92. Kontakt kan også ske pr. e-mail til bnra@odense.dk Tilbudsformularer skal være Ejendomsudvikling og Salg, Odense Slot, Nørregade 36, 5000 Odense C i hænde senest onsdag d. 13. marts, kl. 12.00.

Odense Kommune forbeholder sig ret til frit at vælge mellem de indkomne tilbud eventuelt helt at forkaste disse.

20

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

1. marts 2019 nr. 642

Ole Jakobsen glæder sig over, at han har fået mere tid, nu hvor vindfælderne kan blive liggende i læhegnet.

Naturtiltag er god samvittighed Inden Ole Jakobsen sagde ja til et naturtjek, forestillede han sig, at tjekket ville være lidt à la et miljøtilsyn. Nu ved han bedre. Og han har fået mere tid til sin familie, mens han med god samvittighed efterlader vindfælder og råddent ved i ejendommens brede læbælter NATURTJEK

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT De fleste, som ejer et hus eller en ejendom, kender godt følelsen af dårlig samvittighed, hvis der ikke er ryddet pænt op omkring bygningerne og ude på markerne. Ole Jakobsen er én af dem. ”Jeg havde regnet med, at et Naturtjek var lidt som et miljøtilsyn, hvor der kommer nogen og kigger én over skulderen. I stedet gennemgik vi ejendommen, og jeg er overrasket over, hvor meget man egentlig kan gøre, som gavner naturen - og ikke mindst over, at det bedste, man ofte kan gøre, er at gøre ingenting,” siger Ole Jakobsen, der ikke har fortrudt, at han inviterede specialkonsulent Andrea Oddershede fra Seges og naturrådgiver Lisbeth Gliese Jensen fra Sagro til at kigge på sin ejendom, Feldbjerggård, der ligger vest for Vildbjerg. ”Naturtjekket har inspireret mig til at tænke på andre måder. Normen er, at væltede træer er grimme at se på. Vi har flisfyr, og jeg har tidligere fliset alt - også det døde ved, der bare blev til ingenting, når det var fliset. Nu lader jeg det ligge med god samvittighed, for jeg ved, hvor godt det er for biodiversiteten at lade det ligge. Og jeg vil også meget hellere

bruge min tid sammen med min familie end på at rydde op,” siger Ole Jakobsen.

blomstre eller kaste frø,” siger Ole Jakobsen.

Større udbytte Når rødellen i læbælterne er blevet beskåret, lægger Ole Jakobsen nu de afklippede grene ind i læhegnet, hvor de kan blive til levested for insekter og svampe. ”Jeg efterlod også nogle halmballer i læhegnene i høst. De er ligesom stendynger gode insekthoteller. Derfor lægger jeg også de sten, vi samler op på markerne, i læhegnene.

Har man for eksempel 27 halmballer, og der kan være 12 baller på vognen, så giver det jo god mening at køre de 24 baller hjem i laden og efterlade tre i læhegnene. Mange synes, det er noget sjusk; men jeg ved, at mine hestebønner giver 15 pct. ekstra i udbytte, hvis der er nok bestøvere i marken,” siger Ole Jakobsen.

Bevar det gamle ”Jeg fandt også ret hurtigt ud af, at jeg ikke kunne få mange point i naturtjekket for at lave ny natur. I stedet var der meget at hente, hvis jeg lader den natur, der allerede er på ejendommen, være i fred. Og det var der jo en god grund til, for de arter, det er vigtigt at bevare, tager ofte mange år om at etablere sig,” siger Ole Jakobsen, som droppede planerne om at grave en våd eng op og etablere en sø.

I ejendommens skov lader han køer og heste græsse, og når han har fældet træ til flisning, trækker han træerne ud af skoven. ”Det gør nemlig ikke noget, at dyrene træder jorden op, og træerne skraber i græslaget. Det giver gode såbede, hvor frø kan spire i skovbunden” siger Ole Jakobsen.

Blomstrende kanter Langs sine frøgræsmarker er Ole Jakobsen omhyggelig med at slå grøftekanterne, inden urter og græsser sætter frø; men han slår ikke kanterne, hvis det ikke er nødvendigt. ”Desværre er det blevet lidt af en folkesport at slå grøftekanterne, og mange urter, som gavner insekterne, får ikke en chance for hverken at

Giver viden videre Ved siden af landbruget har Ole Jakobsen en deltidsstilling som rådgiver i ØkologiRådgivning Danmark. ”Når jeg besøger kunder, sker det af og til, at jeg bruger noget af den viden, jeg har fået fra Naturtjekket på min egen ejendom. For eksempel snakker jeg med kunderne om værdien af at lade stendyngerne og

Hereford kreaturer afgræsser om sommeren ca. 100 ha natur. Nu er de på vintergræs ved gården.

halmballerne ligge og til gengæld spare tid og gavne naturen, ligesom vi kan snakke om, at det ikke er sjusk at vælte et træ og lade det ligge eller at lade afklippede grene fra læhegnene blive liggende, fordi mange organismer vil få glæde af veddet.

Selv blandt økologerne fornemmer jeg, at det udfordrer deres normsæt; men de lytter, når de hører, at det gavner udbytterne i marken, når de gør noget godt for bestøverne,” siger Ole Jakobsen.

Lad træerne stå i markfladen Pletterne af træer i markfladen har også fået Ole Jakobsens bevågenhed. ”I sin tid var der jo nogen, der plantede træerne, og det gjorde de jo af en grund. Enten var jorden mager og stenet, eller den var for fugtig.

Fjerner man disse bevoksninger, finder man som regel ud af, at det var en dårlig idé. Så man kan lige så godt lade dem stå,” siger Ole Jakobsen.

Han er også fortaler for at tage besværlige hjørner ud af markfladen og lave blomsterstriber i stedet. ”Man sparer tid i markarbejdet, det ser pænt ud, og det gavner bestøverne; men der er også mere i det, fordi de blomstrende rabatter gavner landbrugets omdømme, og måske kan de også forhindre, at folk

Tøndersvamp og Gul bævresvamp er allerede flyttet ind på veddet i skovbunden.

smider affald ud af bilen,” siger Ole Jakobsen.

En øjenåbner Han er glad for, at han tog sig tiden til at få lavet et naturtjek. ”Der er jo ingen tvang forbundet med at få lavet et tjek - men man får en masse gode råd til, hvad man kan gøre på sin egen ejendom. For mig var det lidt af en øjenåbner. Og det koster jo ikke noget at tage hensyn til naturen på sin bedrift - ikke engang tid. Den får man til gengæld mere af,” siger Ole Jakobsen.

Feldbjerggård ►►66 ha agerjord ►►11 ha natur ►►+ forpagtet jord som ejes af staten eller kommunen. Så jorden til gården samlet er ca. 300 ha.

Heraf: ►►1/3 intensiv planteavl ►►1/3 græsmarker i omdrift ►►1/3 natur som afgræsses af 40 Hereford ammekøer med fuld opdræt. ca. 130 kreaturer i alt.

MARK & STALD

1. marts 2019 nr. 642

ØKOLOGISK LANDBRUG

21

Har du tjek på naturen?

Der er mange steder på bedriften, hvor man som landmand kan gøre noget godt for naturen, men hvordan inviterer man de vilde fugle, blomster, svampe, sommerfugle og bier indenfor?

NATUR

AF ANDREA ODDERSHEDE Landmænd og deres rådgivere har brug for et godt fagligt værktøj, der gør dem i stand til at beskytte, forvalte og etablere natur ud fra bedste faglige viden om, hvilke initiativer der giver den største effekt for biodiversiteten. Seges afprøver lige nu metoden Naturtjek, hvor naturhensyn integreres på bedriftsniveau igennem 1:1-formidling til den økologiske landmand.

Hvad er Naturtjek?

Ti økologiske landmænd og fem lokale rådgivere deltager i 2018-2019 i projektet ’Naturtjek på økologiske bedrifter’. Jeg - Andrea Oddershede - er projektleder og specialkonsulent hos Seges, og besøger sammen med skiftende lokale rådgivere de ti bedrifter. Forud har jeg kortlagt ejendommens kendte naturværdier via for eksempel Miljøportalen. Den viden kombineres med landmandens kendskab til bedriften, og efter en rundtur på arealerne udarbejdes en Naturtjek-plan. Planen består af en kortoversigt, der viser, hvor de vigtigste fokuspunkter er, samt praksisnære idéer til, hvordan bedriftens samlede naturværdi kan blive højere. Planen er rigt illustreret med billeder fra ejendommen. Efterfølgende står rådgiveren til rådighed for spørgsmål omkring ordninger og regler, så landmanden kan føle sig tryg udi eventuelle nye tiltag. Besøget følges op i 2019.

Skab levesteder og få point Rygraden i Naturtjek-metoden er et scoresystem, som vægter tiltag og arealer på en skala fra 1 til 10 point, hvor 10 point betyder ’god naturværdi, og her får man mest natur for pengene’. Nogle ejendomme vil have et stort naturindhold med beskyttet natur, andre vil have mange småbiotoper, og langt de fleste vil i høj grad bestå af intensivt drevet landbrugsjord. Lige meget, hvordan bedriften ser ud, er det altid muligt at gøre noget med scoresystemet i hånden.

Det kan være, man har en eng, hvor der om sommeren går så mange dyr, at blomsterne bliver spist. Med en lavere dyretæthed vil engens naturværdi hæves, fordi blomsterne får lov at blomstre, sætte frø og give mad til bier og sommerfugle. Det kan også være, at man går og overvejer

I Ole Jakobsens naturtjek-plan blev det foreslået et lavere græsningstryk på engen for at undgå nedbidning af blomsterne. På denne måde kunne engen i højere grad være fødegrundlag for sommerfugle og bier, og arealet ville score endnu højere end de syv point, det fik i sin nuværende tilstand. Derudover blev det også foreslået en større samhegning, og at der blev lavet en bufferzone på den tilstødende mark for at skåne engen for næringsstoffer. at nedlægge et gammelt læhegn og udskifte det med et nyt. Her får man flere point ved at lade gamle træer og buske blive endnu ældre, fordi de er levested for mange flere biller, fugle, insekter og svampe end de nye træer man havde tænkt sig at udskifte dem med.

Pointsystemet skal guide både landmand og rådgiver til at vælge de mest effektive virkemidler i stedet for de mest populære. Blomsterstriber giver for eksempel kun ét ud af ti point, fordi striberne typisk bliver omlagt og højst sandsynligt fungerer dårligt som levested for eksempelvis bier og sommerfugle. En vigtig funktion for Natur-tjekplanen er også at give landmanden bedre handlemuligheder ved at udvide bevidstheden om, at virkemidler kan være meget mere end at plante træer og så blomster.

Muld er gift Ja, du læste rigtigt! Landbrugsproduktion kræver sund jord med en god struktur, en passende mængde næringsstoffer, hverken for lidt eller for meget vand, og meget andet, der kan optimere produktionen. Efter denne strategi har vi fintunet en stor del af vores landskab i sådan en grad, at vi effektivt kan producere gode fødevarer. Det er en udvikling, der også har skabt et meget ensformigt landskab. Ønsker man at skabe levesteder og give plads til de vilde arter på sin bedrift, er nøgleordet ’variation’, og på de arealer, man vælger at disponere til natur, kræver det, at man flytter sig væk fra produktionstankegangen. Næringsfattig sandjord er nemlig bedre end en næ-

ringsrig muld, hvis man vil tiltrække de vilde, blomstrende planter. Tørke og oversvømmelse skaber levesteder for de arter, som er mindre almindelige i landskabet, og træer må gerne få skader, svamp og gå ud, for det er hér, billerne bor. Det er noget rod, og det må det meget gerne være!

Præcis naturrådgivning For de fleste landmænd ligger fokus naturligt nok på produktion, og der er måske kun et lille overskud til at fokusere på naturen. Derfor er

det vigtigt, at naturrådgivningen er præcis, og at landmanden får mest mulig biodiversitet for den tid, der investeres. Derudover forventes det fra samfundet, at landmændene - og måske især de økologiske - gør en positiv forskel for naturen, da landbruget ejer en meget stor del af landskabet. De råd, som landmanden modtager, skal være kvalitetssikrede og evidensbaserede, så landmanden troværdigt kan gå ud og sige, at der bliver gjort en positiv forskel for naturen.

Naturtjekket og det tilhørende scorekort er testet på økologiske bedrifter, men kan i lige så høj grad bruges på konventionelle bedrifter.

For den sags skyld også hjemme i haven eller i parken og andre steder, hvor man gerne vil have mere summen og liv.

Projektet er finansieret af 15. juni fonden.

Andrea Oddershede er specialkonsulent i Seges.

ORGANISK GØDNING TIL ØKOLOGISK LANDBRUG Øgro-gødningssortimentet består af bæredygtige organiske gødninger med jordforbedrende egenskaber velegnet til anvendelse i økologien. Øgro er baseret på kødbenmel eller børstemel fra danske produktionsdyr og sikrer, at værdifulde næringsstoffer recirkuleres i deres naturlige kredsløb. Øgro er let og præcis at dosere og kan udbringes i samme arbejdsgang som såning. Øgro er 100% fri for ukrudtsfrø. Øgro, nedbragt i fugtig jord ved vækststart, er en let omsættelig proteinbundet kvælstofkilde, der er god som startgødning, evt. til fuldgødskning efter gode forfrugter, og til justering af husdyrgødskede afgrøder. Øgro er velegnet i alle kvælstofkrævende afgrøder; korn, grøntsager, raps, roer, majs, frøgræs, frugttræer og juletræer. Øgro er en vigtig gødning til en balanceret næringsstoffrigivelse gennem vækstzonen. Øgro fås i følgende varianter: • Øgro 10-3-1 • Øgro 9-3-4+2S • Øgro 9-3-4+2S Granulat • Øgro N15 • Øgro 6-3-12+7S Læs mere på www.Øgro.dk eller kontakt os på tlf. 5156 4729

22

ØKOLOGISK LANDBRUG

NATURKLUMMEN

1. marts 2019 nr. 642

Naturklummen er et fast indslag i avisen, hvor natur og biodiversitet i økologien og det øvrige landbrug tages under kærlig behandling. Naturpolitik, -tilskudsregler og -forskning er nogle af de områder, som vil blive belyst i naturklummen. Julie Rohde arbejder med naturprojekter hos Økologisk Landsforening.

Mad til bierne er i luften igen og inviterer i år 250 økologiske landmænd med til at lave mere mad til bierne.

Sammen med frøene får hver landmand et banner, som informerer forbipasserende om blomsterstriben. Her ses banneret fra 2018.

Foto: Julie Rohde.

Mere mad til bierne Nu er det tid til at tænke på bierne og blomsterne igen, for vi har netop åbnet tilmeldingen til årets projekt Mad til bierne. Sidste år var 200 gode, økologiske landmænd og 50.000 økologibevidste forbrugere med i projektet, og i år har vi valgt at gøre det endnu vildere. 76.000 forbrugere inviteres med i projektet, hvor de hver sår en frøpose med blomster til 2-3 kvm. Derudover søger vi 250 økologiske landmænd, som vil være med til hver at lave en blomsterstribe på 1.000 kvm.

Hvorfor blomsterstriber?

Formålet med blomsterstriber er at give føde i form af pollen og nektar til vilde bier, sommerfugle og svirrefluer. Vilde bestøvere er under stort pres i det moderne landbrugslandskab, og manglen på føde er en af de væsentligste årsager til, at vi de seneste årtier har oplevet kraftige tilbagegange for mange arter. Hvor levende hegn og skel tidligere bød på en variation af blomstrende urter, er mange nu nedlagt, eller stærkt påvirkede af næringsstoffer og pesticider. Markerne er fri for alt andet end den afgrøde, landmanden dyrker, og med mindre det er en afgrøde i fuldt flor, er der ikke megen bimad at komme efter. Før og efter blomstring er det en ørken.

Den anerkendte humlebiforsker Dave Goulson forklarer, at hvor et menneske skal løbe i cirka en time for at forbrænde energien fra en Marsbar, så ville en humlebi til sammenligning skulle flyve i 30 sekunder, hvis vi forestillede os, at mand og humlebi var af samme størrelse.

Med sådan en forbrænding er der ikke tid at spilde på vejen fra blomst til blomst, og er der for langt, så klarer humlebien den ikke.

Blomsterstriberne er altså ikke det naturtiltag, som kommer til at redde alle bierne alene, men for den gode landmand, som allerede tænker på naturen, bevarer de gamle træer, værner om grøftekanten og laver stenbunker i solen, er blomsterstriber et rigtig godt supplerende tiltag, som giver mere mad til bierne.

Blomsterblandingen Blandingen består i år af 12 forskellige blomstrende arter i et vidt farvespænd fra hvid og gul over orange og rød til lilla og blå. Arterne er sammensat, så der er blomster, og dermed nektar og pollen til bestøverne fra maj til september.

Hvis man ikke har omdriftsjord Blomsterblandingen fra Mad til bierne skal placeres på et økologisk

omdriftsareal, og er udviklet specifikt til dette formål. Det betyder blandt andet, at vi har forsøgt at undgå arter, som kan tiltrække sjældne dyr, for eksempel sjældne biarter, og friste dem til at bygge bo i striben. Det

Arterne er:

►►Morgenfrue ►►Alm. hør ►►Boghvede ►►Blodkløver ►►Esparsette ►►Humlesneglebælg ►►Hvidkløver ►►Markstenkløver ►►Honningurt ►►Solsikke ►►Bibernelle ►►Hjulkrone

Foderværdien af kløvergræsprotein til slagtegrise Organic RDD-projektet SuperGrassPork arbejder på at udvikle en produktion af lokalt produceret protein til økologiske grise, hvor en stor del af proteinfoderet kommer fra bioraffineret kløvergræs Brugen af bioraffineret proteinfoder, udvundet fra økologisk kløvergræs, forventes at blive en vigtig spiller i den økologiske svineproduktion.

Dels ved at sikre forsyningen af proteinfoder til den stadig stigende produktion af økologiske grise – og dels ved at mindske udledningen af kvælstof ved bedre optimering af grisenes aminosyrebehov. Desuden forventes den højere andel kløvergræs i sædskifterne at øge produktiviteten på marken, biodiversiteten

og jordens kulstofindhold samtidig med, at udvaskningen af næringsstoffer fra marken reduceres.

Kløvergræsprotein med 50 pct. råproteinindhold Selve processen med at udvinde græsproteinet er sket på bioraffineringsanlægget i Foulum, hvor der i disse måneder opføres et endnu større anlæg til produktion af græsprotein.

En optimeret bioraffineringsproces har i projektet ført til, at der er produceret kløvergræsprotein med et råproteinindhold på ca. 50 pct.

Dette forventes at øge fordøjeligheden af proteinet betydeligt - i forhold til hvad tidligere studier har vist - og dermed også øge foderværdien.

God ædelyst og tilvækst hos grisene I et aktuelt fodringsforsøg undersøges det, hvordan grise klarer sig på kløvergræsprotein fra fravænning til slagtning. Fodringsforsøget afvikles

ved AU-Foulum og blev startet i november 2018.

I forsøget testes tre foderblandinger, hvor kløvergræsprotein udgør en stigende del af foderets råprotein. Disse tre blandinger holdes op mod en kontrol, som er sammensat som en traditionel 100 pct. økologisk foderblanding. Grisene fodres fra fravænning og indtil slagt, som forventes i foråret 2019.

Foderblandingen med det højeste indhold af kløvergræsprotein, som grisene får fra 60 kg og indtil slagt, indeholder kun dansk-producerede råvarer.

Forsøget forløber, som det skal. Grisene har god ædelyst og tilvækst, og vi har indtil videre ikke observeret nogen sundhedsmæssige problemer.

Ud over tilvækst og foderudnyttelse undersøger vi fedtsyre- og vitaminindhold i både foder, kød og spæk.

Tidligere studier hos kyllinger har nemlig vist en sammenhæng mel-

ønsker vi ikke på omdriftsarealer, hvor bien sandsynligvis vil komme til at lade livet, når der jordbearbejdes. Har man arealer til rådighed, som ligger i flere år eller permanent, har man faktisk mulighed for at gøre noget, som er af endnu større værdi for naturen. Ofte er det bedste faktisk også det nemmeste, nemlig at gøre ingenting. I mange tilfælde vil en naturlig frøpulje spire frem og give føde til de vilde bestøvere. Det er ofte blomster, som ikke ser ud af ret meget, men som er af stor værdi. Er området meget påvirket af næringsstoffer kan det dog være svært for de små blomster at tage kampen op mod græsser og andre næringselskende planter. I sådanne tilfælde kan man hjælpe naturen på vej ved at fjerne næringsstoffer, gennem høslæt og fjernelse af plantemateriale.

►►Du kan tilmelde dig Mad til bierne på okologi.dk/landbrug/natur ►►Ved tilmelding modtager du 2 kg blandede blomsterfrø.

Hvis du ikke har et banner fra 2018 sender vi dig et, som du kan hænge op ved siden af striben, hvor forbipasserende kan læse om dit tiltag ►►For at være med i projektet skal du have rådighed over et økologisk omdriftsareal, hvor du kan så frøene. Du må ikke så frøene i grøftekanter, på engarealer eller andre permanente arealer.

På sådanne arealer er der typisk mange andre arter, som er mere nyttige for naturen end blomsterblandingen, der skal tænkes som en lækker buffet til bestøverne – ikke et levested.

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Af forsker Lene Stødkilde, Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab

lem højt indhold af umættede fedtsyrer og vitaminer i kløvergræsproteinet og indholdet i kyllingekødet.

Kødet har dermed en ernæringsmæssig bedre fedtsyresammensætning med det højere indhold af omega-3 fedtsyrer, men det kan dog vise sig at have en betydning for holdbarheden af kødproduktet.

Resultaterne kan både høres og smages i Herning d. 14. marts Der vil i projektet blive lavet et arrangement hos Danish Crown i Herning, hvor det er muligt at høre om resultaterne og smage kødet. Ydermere vil der blive lavet en egentlig bestemmelse af kød- og spisekva-

liteten gennem en add-on bevilling fra Fonden for økologisk landbrug til Margrethe Therkildsen fra AUFOOD. Følg med på www.icrofs.dk for mere information om begivenheden.

Organic RDD-projektet SuperGrassPork afvikles i perioden 20172020. Projektet er en del af Organic RDD 2-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

MARK & STALD

1. marts 2019 nr. 642

ØKOLOGISK LANDBRUG

23

Økologiske jordbær klarer sig bedst mod skadedyr Økologiske jordbærmarker har en mere jævn fordeling af skade- og nyttedyr end den konventionelle pendant. Det viser resultater fra et nyt dansk studie fra KU BÆRAVL

AF KAREB MUNK NIELSEN Det er ikke så let at være spindemide i en økologisk jordbærmark som i en konventionel. Risikoen for at møde en rovmide er betragteligt større i den økologiske mark, viser et studie i fem økologiske og fem konventionelle jordbærmarker, som Københavns Universitet står bag.

Spindemider forårsager skader i en lang række forskellige afgrøder, blandt andet i jordbær.

Forskerne har undersøgt, hvilke og hvor mange insekter og spindlere der er i markerne. De fandt blandt andet, at antallet af spindemider pr. blad var ti gange højere i de konventionelle marker end i de økologiske, men antallet af nyttedyr var ikke tilsvarende højt. ”I de økologiske marker fandt vi

færre spindemider end i de konventionelle, og det betød, at der totalt set var flere rovmider pr. spindemide i de økologiske marker sammenlignet med de konventionelle marker, og på den måde opnås en bedre naturlig skadedyrsregulering,” forklarer Stine Kramer Jacobsen, der er postdoc på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.

Nælder og tidsler gør godt I kanten af de økologiske marker fandt forskerne cirka én rovmide pr. 15 spindemider, og i midten af de økologiske marker fandt man én rovmide pr. 40 spindemider. Til sammenligning var der i midten af de konventionelle marker én rovmide pr. 200 spindemider.

De mange rovmider i de økologiske jordbær skyldes blandt andet en varieret vegetation omkring marken.

Et varieret plantemiljø skaber gode forhold for både overvintring og reproduktion for nyttedyr. Stor nælde, vild kørvel og agertidsel ser ud til at være gode til rovmider. Mere end 80 pct. af de indsamlede rovmider fra markernes omkringliggende areal blev fundet på disse planter.

Men de konventionelle markers relativt høje indhold af spindemider

Et varieret plantemiljø skaber gode forhold for både overvintring og reproduktion for nyttedyr.

pr. rovmide kan også skyldes brugen af sprøjtegifte, forklarer Stine Kramer Jacobsen: ”Sprøjtegifte kan have en direkte effekt på antallet af nyttedyr, fordi de ikke kan tåle insekticidet. Men sprøjtegiftene kan også have en indirekte

effekt på antallet af nyttedyr, fordi nyttedyrenes føde i form af skadedyr udryddes ved at sprøjte. Derfor ser vi som regel flere nyttedyr i de økologiske marker og dermed en bedre naturlig regulering,” siger hun i KU’s omtale af studiet

Karen Munk Nielsen er kommunikationskonsulent i Økologisk Landsforening.

kologiske frøblandinger

• Større merudbytte • Højere foderværdi • Holdbare sorter Kontakt én af vores mange forhandlere eller se mere på www.dlf.dk DLF · Tlf.:63 17 16 00 · agro@dlf.dk

24

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

1. marts 2019 nr. 642

Historisk vækst i det globale øko-areal Ny international rapport opgør verdens samlede øko-areal til 69,8 mio. ha. Dermed er arealet vokset med rekordhøje 11,7 mio. ha, eller mere end 20 pct. på et enkelt år GLOBAL ØKOLOGI AF JAKOB BRANDT

Økologisk landbrug vinder frem i alle hjørner af kloden. Det fremgår meget tydeligt af den 350 sider store årsrapport, The World of Organic Agriculture - Statistics and Emerging Trends.

Rapporten blev offentliggjort på BioFach i Nürnberg, hvor 51.000 besøgende øko-købmænd og producenter fra hele verden kunne glæde sig over, at både den økologiske råvarerforsyningen og det globale marked vokser.

Hovedtallene i den nye rapport fortæller, at verdens 2,9 mio. økologer i 2017 øgede deres samlede areal med 11,7 mio. ha. Dermed er det globale øko-areal forøget med en femtedel på blot et år, så der er udsigt til flere råvarer til det sultne verdensmarked for økologi.

Halvdelen af arealet er australsk Trods økologernes fremgang er det stadig det konventionelle landbrug, som er den klart dominerende produktionsform på globalt plan, og de økologiske landbrug udgør kun 1,4 pct. af verdens samlede landbrugsareal.

Men tendensen er klar, og med en forøgelse på 11,7 mio. ha var der tale om en historisk vækst i 2017.

Kigger man lidt dybere ned i tallene, der er baseret på data fra 181 lande, falder det i øjnene, at hovedparten af væksten er registreret i Australien, hvor øko-arealet voksede med imponerende 8,5 mio. ha. Væksten omfatter primært græsningsarealer.

Med et samlet øko-areal på 35,6 mio. ha er Australien dermed hjemsted for over halvdelen af verdens øko-arealer, men når landets store øko-areal ikke direkte bliver afspejlet i produktionsstatistikken, hænger det i høj grad sammen med, at anslået 97 pct. af landets øko-areal ifølge FiBL består af ekstensive græsningsarealer, hvor produktionen er meget begrænset.

Europa øger med en mio. ha Det var dog ikke kun det australske areal, som var præget af vokseværk i 2017. Det europæiske øko-areal vok-

Tal om det globale økologiske landbrug ►►Det globale øko-areal voksede med 20 pct. (11,7 mio. hektarer) fra 2016 til 2017. ►►Det samlede økologiske landbrugsareal verden over omfatter nu 69.8 mio. hektarer. - Kun 17 pct. af det samlede areal er dyrkbart. ►►Over to tredjedele af det økologiske areal er forskellige former for græsningsarealer. ►►I 2017 var der 2,9 mio. øko-producenter i verden. Det er 5 pct. flere end i 2016. ►►Kun knap en fjerdedel af verdens økologiske areal er registreret i udviklingslandene, men de samme lande er hjemsted for 87 pct. eller 2,4 mio. af de økologiske producenter. ►►Med 835.000 økologer er Indien landet med flest økologiske producenter. ►►Lichtenstein er det europæiske land med den højeste økologiandel i landbruget, idet 37 pct. af landets areal er økologisk, men der findes p.t. 14 lande, hvor det økologiske areal udgør over 10 pct. af landbrugsarealet.

nede tendens, der tegner et entydigt billede af et økologisk landbrug i fremgang.

“

Som formand for Økologisk Landsforening så jeg gerne, at hele produktionen var økologisk, men drømme er én ting, og vi ved notorisk, at når vi har et økologisk marked, som bare buldrer derudaf.

Så følger produktionen automatisk med, og det er drivkraften for forandring.

Per Kølster, fmd. Økologisk Landsforening

sede med næsten en mio. ha. Det udgør nu 14,6 mio. ha. Dermed er det nu 2,9 pct. af landbrugsjorden i Europa, som bliver drevet økologisk.

Tallene i FiBL/Ifoam-rapporten viser desuden, at antallet af økologer på globalt plan i 2017 blev øget med ca. 100.000 til 2,9 mio. Tallene dokumenterer samtidig, at det økologiske landbrug går frem i stort set alle egne af kloden, og det faktum falder i god jord hos Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.

Han hæfter sig dog ikke så meget ved de mange konkrete tal i rapporten men ser mere på den overord-

Drivkraften for forandring ”Som formand for Økologisk Landsforening så jeg gerne, at hele produktionen var økologisk, men drømme er én ting, og vi ved notorisk, at når vi har et økologisk marked, som bare buldrer derudaf. Så følger produktionen automatisk med, og det er drivkraften for forandring,” siger Per Kølster.

Selv om forskerne fra FiBL registrerer små og store udsving på de enkelte markeder, som det eksempelvis aktuelt er tilfældet i Sverige, hvor det økologiske salg efter flere års massiv vækst er præget af stagnation og overproduktion, så tegner der sig ifølge Per Kølster et meget tydeligt billede, når man betragter fødevareproduktionen og handlen med økologi på tværs af alle landene. ”Det viser, at økologi ikke er et modefænomen, og udviklingen er udtryk for, at de økologiske forbrugere ikke fokuserer på enkelte parametre, men baserer deres fødevareindkøb på en helhedstænkning, som dybest set bunder i, at de er bekymrede for deres børns og klodens fremtid,” siger Per Kølster og tilføjer: ”Vi kan se, at der tegner sig et billede af en kontant udvikling og vækst, men det er klart, at den er meget påvirket af lokale tilskudsordninger og lokale markedsstrategier i de enkelte lande.”

Han er overbevist om, at den økologiske dyrkningsform vil fortsætte med at vinde nyt terræn i mange år frem, og det begrunder han ikke mindst med, at økologien på en række parametre er med til at tilfredsstille nogle behov, som en voksende gruppe af forbrugere betragter som både væsentlige og nødvendige.

Nyt arbejdskit til danske eksportvirksomheder Et 40 siders magasin og en toolboks giver de danske producenter af økologiske fødevarer nye værktøjer, som kan hjælpe deres produkter til udlandet EKSPORT

AF JAKOB BRANDT Selv om Danmarks økologiske eksport sætter rekord år efter år, er det vurderingen i branchen, at eksportpotentialet vokser endnu hurtigere i udlandet, hvor økologiandelene på de vigtigste eksportmarkeder er væsentligt lavere end de godt 14 procent, vi har i Danmark.

Det skal udnyttes, og for at sætte yderligere skub i eksporten har Økologisk Landsforening i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Food Nation gennemført et projekt, som giver de økologiske eksportvirksomheder en værktøjskasse, som ud over korte PR-film og et stort magasin om den danske model indeholder diverse skabeloner til sociale medier og rollups m.m., som producenterne frit kan benytte i deres markedsføring. ”Projektet har til formål at udbrede kendskabet til den økologiske fødevareproduktions styrkepositioner, som har banet vejen for den succes, dansk økologi har i dag,” siger Hanne Børsch, chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer, som har fungeret som projektleder.

I materialet har vi samlet fortællingen om de mange forskellige politiske, faglige og kommercielle ind-

satser fra jord til bord, som har gjort den danske økologiske fødevareproduktion til noget særligt og gjort de danske forbrugere til verdensmestre i økologisk fødevareforbrug, siger Hanne Børsch.

Louise Kaad-Hansen fra Økologisk Landsforening har siddet med i redaktionsgruppen, og hun er yderst tilfreds med indholdet af den ’toolbox’, som nu er tilgængelig på foreningens hjemmeside. ”Det er supergodt, at vi nu kan præsentere en samlet fortælling om den danske model, og jeg tror, at formidlingen af de gode historier vil give en positiv effekt på den økologiske eksport, siger hun.

Nye eksport-redskaber De økologiske fødevareproducenter kan nu downloade en stribe redskaber, som de kan benytte i eksportarbejdet: ►►PR-film som beskriver de danske styrkepositioner på det økologiske marked og den danske model ►►En Power Point-præsentation med en bruttosamling af slides ►►Magasin om den danske model i trykt og digital version ►►SoMe-pakke, som indeholder præfabrikerede opslag til Faceobook, Twitter og Instagram ►►Roll-ups: Masterskabeloner med budskaber om økologi.

MAD & MARKED

1. marts 2019 nr. 642

ØKOLOGISK LANDBRUG

25

Det globale marked sætter rekord Den internationale detailhandel med økologi var i 2017 sølle tre mia. dollars fra at runde en stor milepæl i form af en billion dollars

Med 51.000 gæster satte fagmessen BioFach ny rekord. Det samme gør det globale økologimarked, som ifølge en ny rapport oplever vækst i alle dele af verden.

”Hvis det økologiske marked for alvor skal blive internationalt, duer det ikke, at økologiske fødevarer bliver betragtet som ’luksusprodukter’ for den vestlige verden. Det er nødvendigt, at der bliver udviklet flere hjemmemarkeder i Sydamerika, Asien og Afrika,” skriver han i sin analyse af det globale marked, som indgår i rapporten fra FiBL/IFOAM.

GLOBAL ØKOLOGI AF JAKOB BRANDT

Både det økologiske landbrug og markedet for økologiske fødevarer er domineret af global vækst, viser den årlige statistik fra Ifoam og FiBL. Grafik: Colourbox

有机方式

丹麦模式

the danish model

the organic way

le modèle danois

the organic way 1 xxxfxgg ghghgh ghgh

production bio

ghghgh ghgh the organic way 1 xxxfxgg

das dänische modell

the organic way 1 xxxfxgg ghghgh ghgh

Det er stadig hovedparten af de økologiske fødevarer, som ender på middagsbordet hos borgerne fra de rige økonomier i Vesten. Således stod USA og Europa tilsammen for næsten 90 pct. af det globale marked i 2017, viser grafer og statistikker i den nye rapport om det globale marked fra FiBL og Ifoam.

Heraf fremgår det, at USA er det markant største marked for økologiske produkter med en andel på 52 pct. Gennem de seneste år har det økologiske fødevaremarked i USA været præget af store fusioner, opkøb og massive investeringer, som har skabt store, effektive operatører, der opererer på alle niveauer i dagligvarehandlen. Det er ifølge rapporten med til at sætte yderligere skub i det det økologiske salg.

Et godt eksempel på den udvikling er Whole Foods Market, som i 2017 havde udviklet sig til den største fysiske salgskanal for økologiske og naturlige fødevarer i USA. Samme år blev selskabet opkøbt af Amazon for 90 mia. kr., og nu promoverer netgiganten Whole Foods Market 365 fra sin vidtforgrenede platform.

Det europæiske marked vokser Europa havde totalt en vækst på 10 pct. i forhold til 2016, og de fleste

Magasinet ’The organic way’ rummer hele fortællingen om den danske model, og udover engelsk er det trykt på kinesisk, fransk og tysk, og der var rift om de første eksemplarer som blev uddelt til de internationale indkøbere på BioFach i Nürnberg.

■ Se den nye toolbox på: https:// www.organicdenmark.com/thedanish-model.

Nye tider i Asien Asien er i dag det tredjestørste marked, og ifølge den nye rapport er flere asiatiske lande i en overgangsfase, hvor de skifter fra et eksportfokus til at fokusere mere på hjemmemarkedet.

En voksende asiatisk middelklasse efterspørger fødevarer, som de mener er bedre for deres sundhed,

og hvor de undgår at blive udsat for sprøjterester fra landbruget.

Historisk har Japan og Sydkorea været de største asiatiske markeder for økologiske fødevarer, men den position er i dag overtaget af Kina, som i 2017 omsatte økologi for 57 mia. kr.

Økologien bliver udfordret Ecovia oplever desuden, at handlen med økologi i stigende omfang bliver udfordret af geopolitiske forhold, som handelskrigen mellem USA og Kina, som især har ramt mange landbrugsprodukter.

Endelig er de økologiske producenter ifølge Amarjit Sahota nødt til at forholde sig til, at de i fremtiden skal konkurrere med et voksende antal nye mærkningsordninger, som fokuserer på fri for-produkter, klimasmarte og bæredygtige produkter.

Pernille Bundgård, markedschef, eksport i Økologisk Landsforening er grundlæggende enig i de udfordringer, som Amarjit Sahota ridser op, men hun vurderer samtidig, at de danske producenter er klædt godt på til at begå sig på det globale marked: ”Det handler om, at virksomhederne bliver ved med at være super innovative, siger Pernille Bundgård, som meget gerne ser, at der bliver luget ud i nogle af de mange certificeringsordninger, som findes i verden.

Der mangler fælles standarder Ifølge Amarjit Sahota fra Ecovia Intelligence (tidligere Organic Monitor) er den største udfordring for udviklingen af det økologiske marked, at antallet af økologiske standarder fortsætter med at vokse.

Han oplyser, at der findes over 80 nationale standarder og et endnu højere antal af private og frivillige mærkningsordninger, hvilket besværliggør den internationale handel med økologi.

Amarjit Sahota betragter det desuden som en stor udfordring, at de økologiske produkter bliver produceret i 181 lande fordelt over hele kloden, mens 90 pct. af varerne stadig ender med at blive solgt i butikker i USA og Europa.

Succes for den danske model Kun to uger efter, at den danske kok Kenneth Toft-Hansen fra Svinkløv Badehotel vandt verdens mest prestigefyldte kokkekonkurrence, Bocuse d´Or, markerer Danmark sig igen på fornemmeste niveau på den internationale madscene GLOBAL ØKOLOGI

ghghgh ghgh the organic way 1 xxxfxgg

lande kunne notere fremgang i økologisalget i 2017 med Frankrig (+18 pct.) og Spanien (+16 pct.) som højdespringerne, mens Danmark fulgte lige efter med en vækst på 15 pct.

Med en omsætning på 75 mia. kr. er Tyskland det største marked i Europa efterfulgt af Frankrig, hvor detailhandlen i 2017 omsatte økologi for 59 mia. kr. Danmark er nummer ni på listen.

Med et årligt gennemsnitsforbrug på 2.149 kr. kan schweizerne bryste sig af, at ingen andre i verden bruger flere penge på økologiske varer end dem. På andenpladsen bruger de danske forbrugere 75 kr. færre.

Til gengæld er danskerne øko-andel den højeste i verden.

AF JAKOB BRANDT

Denne gang bevæger vi os lidt ned fra de allerhøjeste kulinariske luftlag, hvor madlavning befinder sig i spændvidden mellem kunst og elitesport. Hæderen tilfalder denne gang de mange bevidste forbrugere, som hver dag lægger så meget økologi i indkøbskurven, at Danmark suverænt er det land i verden, hvor øko-

logien udgør den største andel af det samlede fødevareindkøb.

Den førerposition har Danmark haft gennem en del år, men de nyeste tal for det globale marked for økologi viser, at Danmark i 2017 ikke bare forsvarede, men også markant udbyggede sin førerposition.

Den danske økologiandel lå i 2017 på 13,3 pct. mod 10,5 pct. året før, og springet ned til de næste lande på listen er vokset. Nummer to og tre på listen er Sverige og Schweiz med henholdsvis 9,1 og 9,0 pct. økologi.

Tallene fremgår af ’The World of Organic Agriculture. Statistics and Emerging Trends’, som blev offentliggjort på BioFach-messen i Nürnberg onsdag.

Det er en årlig forskningsrapport, som gennem de seneste 20 år har monitoreret og analyseret tallene bag den globale økologi. Rapporten bliver udarbejdet af det schweiziske forskningscenter FiBL og den inter-

LANDE MED DEN HØJESTE ØKO-ANDEL Danmark Sverige

7,9

Schweiz Østrig Luxemborg Tyskland Holland Frankrig Italien Spanien

1,7

0

2

3,5 3,2 3,0 2,8

4,5 4,4 4,4

6,3

5,1 5,1

4

Markedsandel i procent

nationale sammenslutning af økologiske organisationer International Federation of Organic Agriculture Movements (Ifoam) ”Når vi nu vil rykke til næste fase for økologi, hvor de 13 pct. skal blive til 30 pct., kan vi ikke tillade os at hvile på laurbærrene. Konkurrencen er stor, og det kræver fortsat nye samarbejder og partnerskaber at bringe

7,3

13,3

10,5

9,1

9,0 8,4 8,6 7,9

2017 2016

6

8

10

12

14

Kilde: The World of Organic Agriculture Statistics and Emerging Trends 2018

økologien til næste niveau. Ligesom vi hele tiden skal synliggøre over for forbrugerne, at økologien bidrager med en stor indsats i forhold til natur, klima og ren mad og rent drikkevand uden pesticidrester,” sagde Paul Holmbeck fra Nürnberg, hvor han holdt et oplæg ved BioFach-kongressens præsentation af ’World’s Best Policies for an Organic Future’.

26

ØKOLOGISK LANDBRUG

1. marts 2019 nr. 642

► ANNONCER

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM ØKOLOGI Økologisk Landsforenings Generalforsamling 2019 Foreningens generalforsamling gennemføres den 8. marts. Bemærk at Virksomhedsudvalget holder årsmøde den 8. marts kl. 8.00 – 9.30 forud for generalforsamlingen. Den 8. marts er der ligeledes stiftende generalforsamling i en ny forening omkring Holistisk afgræsning. De øvrige 8 fagudvalg afholder årsmøde den 9. marts, hvor der ligeledes tilbydes en række temamøder, som man kan deltage i den 9. marts. Materialer til brug for generalforsamlingen vil blive udsendt pr. mail i ugen op til generalforsamlingen til de tilmeldte deltagere.

Læs mere på https://okologi.dk/om-os/organisationen/generalforsamling-2019 Tid: 8.-9. marts Sted: Vingsted hotel- og konferencecenter, Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten Arrangør: Økologisk Landsforening Kom til Økodag søndag 14. april 2019!

Vær med til forårets festligste familieoplevelse, når de økologiske køer lukkes på græs - velkommen til Økodag 2019! Tag hele familien med og oplev køerne danse af glæde, når de lukkes på græs for første gang efter en vinter i stalden. Gårdene åbner klokken 10, og klokken 12 præcist åbnes leddene for de økologiske køer.

Læs mere på https://økodag.dk/ Tid: 14. april kl. 10-14 Sted: Økologiske gårde over hele landet Arrangør: Økologisk Landsforening i samarbejde med landmænd, Arla, Thise, Naturmælk, Øllingegaard, Them, Løgismose og Hansens Mejeri Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/landbrug/kalender

/økologikonsulenterne.dk

Støt vores sponsorer

 TID & STED 9. marts kl. 13–16. Podning af frugttræer. Ole Pedersen fra Vostrup, som er medlem af andelsfrugthaven på Vestjyllands Højskole, underviser i, hvorledes man kan pode sine egne frugttræer. Vestjyllands Højskole - Forundringens have, Skraldhedevej 8, Velling, 6950 Ringkøbing. Se nærmere på forundringenshave. dk. Tilmelding senest d. 7. marts til Birtha Toft 2344 9594, oeko@ vestjyllandshojskole.dk 16. marts 10-16, 11. maj 10-16, 29. juni 10-16. Biodynamisk bikursus over 3 lørdage rettet mod begyndere og erfarne biavlere, som ønsker at komme igang med en mere naturlig biavl. Det gennemgående tema vil være at forstå biernes væsen og at udvikle en biavl på biernes præmisser, som kan styrke deres sundhed og livsvilkår.

Nr. Lyndelsevej 19, 5260 Odense S. Der er max plads til 18 deltagere, og deltagere der ønsker at deltage i hele forløbet vil have fortrinsret.

Læs mere på: www.erikfrydenlund. dk. Arr. Erik Frydenlund.

4. april kl. 17-21. Biodynamisk havekursus. Forårets arbejde i gartneri, have, drivhus m.m. Herthas gartneri, Landsbyvænget 14, 8464 Galten ved Århus. Tilmelding: birtheholt@live.dk, 3095 4577.

Pris 500 kr. incl. let aftensmad og forfriskninger. Arr: Birthe Holt, gartner på Herta.

Under Tid & sted bringes oplysnin-

ger om relevante arrangementer, redaktionen gøres opmærksom på i god tid inden aflevering til trykkeriet. Er der plads, er der en god sansynlighed for, at oplysningerne kommer med.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Økoskilte i smedejern

Lilje udhængsskilt med metal Ø-mærke

Krummelure udhængsskilt med metal Ø-mærke Mini udhængsskilt med metal Ø-mærke

Gadeskilt med metal Ø-mærke

86 49 59 21 surrow.dk

www.lokaløkologi.dk Økologiske læggekartofler og stikløg sælges Nyhed: Nye skimmelresistente sorter Online-bestilling på vore hjemmeside www.bioselect.dk Peter Bay Knudsen c/o Bioselect DK Søren Lolks Vej 2, Tåsinge 5700 Svendborg Tlf. 63 54 00 10

email: bestilling@bioselect.dk

Tilskud fra Økokød Pantone 350 C

Økokød f.m.b.a. udlodder 380.000 kr. fordelt i flere portioner til markedsføring, produktudvikling og markedsudvikling af økologisk kødproduktion.

Der er ansøgningsfrist 1. april 2019.

Pengene kommer til udbetaling i oktober kvartal 2019 når udgifter og afrapportering har fundet sted.

Se evt. tidligere projekter på foreningens hjemmeside, www.okokod.dk

Dan Roots

Kølster Malt & Øl

Herslev Bryghus

De støtter os

Grøn Fokus

Ansøgningen sendes til formanden for Økokød f.m.b.a.

Frode Flyvebjerg Kristensen, Vesterbækvej 73, 6800 Varde E-mail: frodeflyvbjerg@hotmail.com Eller tlf. 75 29 80 83, mobil 40 75 03 93

1. marts 2019 nr. 642

27

ØKOLOGISK LANDBRUG

ANNONCER ◄ Skal DU producere fremtidens økologiske juletræer?

Har du sikret dig de bedste planter i den rigtige proveniens til din juletræsproduktion?

Vores Nordmannsgranplanter er produceret på eget økologisk og Fair Trade certificeret frø, og produceret i egen planteskole.

Læs mere på www.fairtrees.dk Vi tilbyder også øvrige planter til skov, hæk og læ.

Du er velkommen til at besøge os, så fremviser vi gerne vore kulturer.

Tlf: 75 76 00 43

Overvejer du at dyrke biodynamisk?

Få et gratis omlægningstjek i 2019 og bliv klogere på de biodynamiske principper og metoder – og hvad det vil betyde for dig og din bedrift at dyrke biodynamisk.

Ring eller skriv og hør nærmere og aftal et besøg. Kontakt projektleder Klaus Loehr-Petersen, klaus@biodynamisk.dk tlf. 86 19 94 45.

Foreningen for Biodynamisk Jordbrug Økologiens Hus, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj

 KORT & GODT

Er du den vi mangler?

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

Projekt LivSalling søger projektdeltager med solid erfaring, viden og lyst til at arbejde med udviklingen af projektets malkebesætning I projekt LivSalling er vi i gang med at udvikle et demonstrationsbrug, med 25 jerseykøer og opdræt. Nogle af stikordene i projektet er; fondseje, hollistisk afgræsning, sen fravænning og uddannelse af unge.

Vores nye kollega skal med en kvægfaglig baggrund som f.eks. driftsleder, have lyst og evne til at navigere i et til tider kaotisk miljø imellem innovation, unge mennesker og udvikling.

Vi kan tilbyde hel eller deltidsbeskæftigelse, mulighed for tjenestebolig, mulighed for egen driftsgren af grønsager eller lignende, smuk beliggenhed nær fjord og strand, innovativt miljø, og en afvekslende dagligdag som en del af den lokale landbrugsudvikling.

Vores køer sæsonkælver, og vi skal starte malkning i det tidlige forår, - så du må gerne være parat snart!

Er du nysgerrig?

– se mere på livsalling.dk, og ring eller skriv til projektleder Sven Irgens-Møller tlf. 21 47 90 23 eller sim@skivephs.dk

Med projektstøtte fra

Økokød giver skulderklap

Mangler du økologisk gødning?

Økøkød udlodder 5000 kr. til en person eller familie, der har arbejdet målrettet for at synliggøre økologisk kødproduktion i Danmark.

GreenF's 100 % økologiske produkt til generel brug: - Udbringes med gyllevogn eller sprøjte

Til dette har vi brug for jeres hjælp. Indsend en kandidat eller familie, der opfylder ovenstående krav, med en lille anbefaling ved, inden den 1. april 2019 til Økokød.

Plantebaseret græsstarter: - Sætter godt gang i græs - Udbytte øges med op til 40 %

Bestyrelsen i Økokød vil så vælge en kandidat blandt de indstillede, og overrække prisen ved foreningens årlige sommerudflugt.

Indstillinger sendes pr. mail til: frodeflyvbjerg@hotmail.com eller pr. brev til: Frode Flyvbjerg Kristensen, Vesterbækvej 73, 6800 Varde

Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges

4 m Kvik-Up Harve sælges.

Virkelig effektiv til blotlægning af rodukrudt. Årgang 2013. Kun lidt brugt. 45.000 kr. Se evt. video på www.kvikagro.com. Tlf. 2498 1733.

220 ton omlægningshalm, blanding af rug, hvede og byg.

Ab gård Midtsjælland. Henvendelse: 21 91 66 20.

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. Første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift.

Send til ab@okologi.dk

ØKOLOGISK LANDBRUG

Vores produkter er spiselige (dog ikke fødevaregodkendt Priser ca. DKK 500,- pr. hektar Ring og forhør nærmere Leveres med tankbil eller i palletanke

Økologisk gødning sælges Flere forskellige typer gødninger (Piller)

Se her! Vi sælger vores gård ved Rødekro. Økologisk siden 1995. Kvæg/planteavl. 22,4 ha i et samlet stykke ved bygninger. Alt kan vandes. Velegnet til frilandsgartneri. Godt stuehus samt bygninger. 4091 8293 eller 7538 2000 for mere info.

)

Næste nummer Udkommer 29. mar.

3. maj 31. maj 28. juni

Annoncedeadline 19. mar.

23. apr.

21. maj 18. juni

Nr. 643 644 645 646

30. august 27. sept.

20. august 17. sept.

647 648

www.greenf.dk kontakt@greenf.dk Tlf: 2575 3774 / 5152 3774 CVR nr: 33970463 - Øko Aut nr: 1104281

Se oplysninger om annoncering på

www.okologisk.nu

Økologisk kompost til forskellige formål sælges Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Farmergødning IS v. N/E Mortensen Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

Økologisk hvede sælges til konkurrencedygtige priser!

Forhør nærmere om priser og vilkår

Pecus International A/S www.pecus.dk HC Hansen Tel: 7734 8312 / 2046 2510

de t m ed rs t Fø

Hestehytte

44 90

Transportboks

6 77

Fodertrug L: 3-5 m B: 0,8 m

f.9 Tl

Galv. foderhæk 2x2

be ds te

w

w

w

k .d ro ag cn @

.cn ag ro .d k

fo in

Stålpladehus

1. marts 2019 nr. 642

H Å N D VÆ R K

&

U D V I K L I N G

ØKOLOGISK LANDBRUG EFTERAFGRØDER I ALLE MARKER

FAGLIGT TALT

er 3 eller 4 år siden, der har været kløvergræs i marken. Det bør derfor betragtes som en nødløsning at droppe efterafgrøderne i en mark, og gevinsten ved at undlade efterafgrøder og i stedet bekæmpe rodukrudt skal overvejes nøje.

Rødkløver giver billigt kvælstof Landsforsøg fra 2017 og 2018 viser, at udsåning af rødkløver i vinterrug har potentiale til at erstatte op til 80 kg N/ha i den efterfølgende afgrøde med havre.

PLANTECHEF CLAUS ØSTERGAARD, ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

Gevinsterne ved at have veletablerede efterafgrøder er mange, og som udgangspunkt er det en god ide at planlægge efterafgrøder i alle marker.

Etablering af 3 kg rødkløver i vinterrug koster ca. 400 kr./ha. Med en eftervirkning på 80 kg N/ha betyder det en pris på 5 kr./ kg N. Det er billigere end kvælstof i indkøbt gylle! Hvis der regnes med udbringningsomkostninger på 20 kr./ton gylle koster 1 kg N i svinegylle 6 kr., mens prisen i kvæggylle er helt oppe på 10 kr./kg N.

Huller i sædskiftet uden efterafgrøder betyder tab af op til 80 kg N/ha – også når det

Rajgræs blandes med korn I vårsæd er der mange muligheder for at

etablere undersåede efterafgrøder både sammen med vårsæden eller efter sidste radrensning.

“

Det bør derfor betragtes som en nødløsning at droppe efterafgrøderne i en mark, og gevinsten ved at undlade efterafgrøder og i stedet bekæmpe rodukrudt skal overvejes nøje.

Hvis der skal være en efterafgrøde med dybere rødder, kan rajgræsset blandes med 0,5 kg cikorie. Men så er man nødt til at så efterafgrøden i en særskilt arbejdsgang efter såning af kornet, fordi cikorie med små frø har svært ved at spire fra 3-4 cm’s dybde.

Flere arter opbygger mere kulstof Ønsker man større variation, mangfoldighed og opbygning af kulstof i efterafgrøden, skal der sås en blanding med flere arter. Det kan være CN-forår med rajgræs, cikorie, sæddodder, lucerne og hvidkløver.

Det giver en stor variation med både bælgplanter, græs og korsblomstrede afgrøder.

Når det er mere end 2 år siden, der har været kløvergræs i marken, bør efterafgrøden indeholde mindst en bælgplante.

Med kløvergræs som forfrugt er det nemt og billigt at etablere rajgræs ved at blande 8-10 kg/ha sammen med kornet.

BOOK ET GRATIS SPECIALISTBESØG PÅ 7215 8000

REALISÉR DIT ØKOLOGISKE POTENTIALE Danish Agro har leveret kvalitetsløsninger til økologiske landbrug i mere end 25 år.

Vi står altid klar med rådgivning om optimering af din bedrift.

Vi tilbyder individuelle foderblandinger til svin, kvæg og fjerkræ samt alt til planteavlere Vi er i front med den nyeste faglige viden og understøtter altid vores rådgivning med fakta Vi er stærke på mineraler og vitaminer til økologisk brug Vi står for kontinuitet og kvalitetssikring og er din stabile sparringspartner på økologi Vi har fingeren på pulsen når det gælder nye regler, krav og lovgivning

Vi tilbyder et

gratis specialistbesøg hvor vi sammen gennemgår din bedrift. Se hvad du får ud af et specialistbesøg og book på

danishagro.dk/specialist Du kan også booke på 7215 8000