Økologisk Landbrug nr. 647

H Å N D VÆ R K

&

U D V I K L I N G

ØKOLOGISK LANDBRUG 30. AUGUST 2019

|

NR. 647

|

39. ÅRGANG

TEMA: FRUGT & GRØNT

2

ØKOLOGISK LANDBRUG

MENNESKER & MENINGER

30. august 2019 nr. 647

Grønt er sagen

LEDER

AF PER KØLSTER

Grønsager, bær, frugt, nødder osv. vil i stigende grad finde vej til vores tallerkener og ikke mindst de økologiske af dem. Godt for alt uanset om det er livsgejsten, vores hjerner, sundheden, beskyttelsen af grundvandet, naturen og ikke mindst også for klimaet. Som dyrearten menneske er vi tilpasset en høj andel af vegetabilier i vores daglige kost suppleret med kød og fisk. En dominerende andel af frugt og grønt er bare helt naturligt i vores kost. Vi har sidenhen med landbruget lagt et nyt lag på vores mad nemlig alt det kornbaserede.

Det er kun det sidste århundrede, at kødet for alvor er begyndt at dominere i vores mad. Det nye inden for det grønne er, de såkaldte ’market gardens’ det vil sige små, intensive havebrug, der sælger direkte, og hvor styrken ikke mindst er at dyrke alt det sjove, anderledes, mærkelige og fabelagtige i sæson. Fænomenet knytter sig til en velkendt tradition, som i dag kan virke fremmed eller eksotisk. Men det er ikke mange år siden, der overalt i byerne lå små gartnerier med udsalg direkte over disken med de mest krydrede dufte af det nyhøstede og snitteblomsterne, et sansebombardement, som er lovende for ikke bare at styrke forventningen til måltidet men også med budskaber om den jord, som det hele handler om.

Som verden ser ud nu med en dominans af importeret frugt og grønt året rundt, som er vanskeligt at konkurrere med for danske avlere, kan de få og små idealistiske og ukuelige marked gardens og gårdbutikker virke som den rene utopi.

Men lur mig om ikke verden igen vil kræve nærhed, friskhed, sæson og

Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologi.dk

Udkommer 11 udgivelser årligt Oplag 3.500 ISSN 2596-8181

Konceptet bag market gardens har allerede fundet vej til Skovsgård Gods, hvor Lana Nordqvist t.h. har ansvaret for produktionen af lette grøntsager og urter, som bliver dyrket med hjælp fra frivillige fra udlandet, og de friske grøntsager bliver både brugt i godsets café og solgt via Dansk Cater. Foto: Jakob Brandt

egenart fremfor mainstream globaliseret ensretning?

Med de truende klimaskyer i horisonten og med udsigt til den ufred knapheden og usikkerhed på adgangen til ressourcer kan skabe, så er det et klogt fødevaresystem, der kombinerer sundheden, gastronomien, klimaforsikringen, rent grundvand og biologisk mangfoldighed med den sikkerhed, der kommer af at fødevaren er produceret tæt på forbruget og med den recirkulering af biomasse og næringsstoffer, som i praksis kun fungerer i et lokalt system.

H Å N D VÆ R K

&

det kommende års spisebord. Det er kun fordi vi er rige. Når alverdens lande begynder at få deres del af den globale kage, er svaret ikke, at vi bare skal producere mere. Nej, tværtimod. Svaret bliver, at vi skal producere klogere og mindre men bedre. Kigger vi bare én generation længere fremad, kan vilkårene meget vel være, at der er vendt op ned på indkomster, og hvem der bestemmer. Det ulmer allerede voldsomt.

Vi skal udvikle de afsætningsstrukturer og produktioner, som er rettet mod et meget mere nært marked.

Vi skal se dette som den effektive måde at sikre recirkulering og en praksis, der tilgodeser de mange mål med landbruget og havebruget.

Vi skal finde nye måder at medtænke vores pragtfulde husdyr, ikke som midler til at mætte alverdens munde men som en økologisk relevant måde at sikre alsidigheden, biodiversiteten og en økologisk set effektiv udnyttelse af de danske

“

Det er derfor meget nærliggende at se for sig, hvordan den grønnere tallerken skal spejle sig i det, vi dyrker på dansk jord. Jo flere afgrøder og produktioner i landbruget jo bedre.

Det er klogt at møde det danske måltid med råvarer, der kommer fra vores eget nære opland.

Som medborgere i den meste privilegerede del af vores verden går vi trygt i seng forvissede om, at intet kommer til at mangle og slet ikke på

Alt i alt handler det om at lade fremtidens fødevaresystem styre af en balancegang mellem det lokale og det globale ansvar med blikket solidt plantet på sikkerhed for forsyning såvel som beskyttelse af ressourcerne og altså vores eget og kommende generationers livsgrundlag.

En handelskrig og med dens isolationisme er paradoksalt nok et tegn på, at noget er riv rav ruskende galt.

For at dæmme op for virkningerne skal der spilles på to heste: Den ene er at insistere på at være en del af et verdensomspændende fødevaresystem, der sikrer (hvis det bare gjorde) at der er overskud og handelsmuligheder for at sikre global stabilitet. Den anden hest er den, der kan virke nok så drømmende eller nostalgisk, nemlig den der handler om, at vi har styr på vores egen forsyning af alle de grunde, jeg allerede har nævnt.

U D V I K L I N G

ØKOLOGISK LANDBRUG Redaktør (ansv.)

Irene Brandt-Møller ib@okologi.dk 4190 2007

Journalist Henrik Hindby Koszyczarek hhk@okologi.dk 4190 2005

Reaktionel medarbejder Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

Abonnement Et årsabonnement koster 740 kr. (ekskl. moms).

Bestil på mail: hmo@okologi.dk Læs flere økologiske nyheder på nettet: www.okologisk.nu Tryk Skive Folkeblad

landressourcer. Og så skal vi have et rent hav, som bugner af fisk!

Alt i alt handler det om at lade fremtidens fødevaresystem styre af en balancegang mellem det lokale og det globale ansvar med blikket solidt plantet på sikkerhed for forsyning såvel som beskyttelse af ressourcerne og altså vores eget og kommende generationers livsgrundlag. Økonomien vil og skal følge med, ellers sker der jo ikke noget. Og det stiller selvsagt krav til alle både politikere, det finansielle system, uddannelser, rådgivningen, os selv som medspiller osv. Vi er ude i et meget stort skifte, som vi kun aner konturerne af. Det store spørgsmål handler om, hvad vi vil, og hvordan vi skal påvirke fremtiden. Jeg er ikke i tvivl om, at økologien, som vi kender den i dag, og økologiens næste generation er et afgørende bud på et svar. FN’s klimapanel siger det, forbrugerne siger det, ja selv politikerne siger det. Vi skal fodre dem med grønne visioner, muligheder og løsninger!

Økologisk Landbrug redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Udebliver avisen, kan du via vores hjemmeside: www.okologi.dk eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.

Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum.

INDHOLD

30. august 2019 nr. 647

ØKOLOGISK LANDBRUG

3

TEMA: FRUGT &GRØNT SIDE 4-19 Løg kræver rettidighed

Fra løgene blev plantet i foråret, til de sidst på sommeren efter et par ugers vejring på marken endelig optages, er der brugt mange arbejdstimer i marken.

Nu rykker salget af lette grøntsager

Lad det vilde stå

Ukrudt er ikke kun en konkurrent til afgrøderne, de efterstræbte planter er også værter for mange nyttedyr.

Hvem der spiser hvem i frugtplantager

Netop nu – midt i den danske grøntsæson – overhaler salget af økologisk frugt og grønt det konventionelle salg i flere end 100 Coop-butikker, og som noget nyt er det især de lette grøntsager, som løfter salget.

I økologiske æbleplantager i syv europæiske lande har blomsterstriber mellem frugttræerne vist sig at reducere antallet af røde bladlus på træernes frugter og blade, men hvilke nyttedyr er egentlig de bedste i kampen mod skadedyrene. Det undersøges i et nyt projekt.

Salget af økofrugt er tredoblet på seks år

Grøntsagsdyrkning begynder ved frøene

De seneste tilbagemeldinger fra de danske dagligvarekæder viser, at økologisalget af frugt og grønt fortsætter med to-cifrede vækstrater, som har kendetegnet kategorien de seneste år.

Nu skal der flere sorter i jorden

Dansk Cater og Skovsgaard Gods har indledt et partnerskab, som tester potentialet i at introducere flere forskellige sorter af økologiske grøntsager, så de professionelle køkkener får et mere interessant udvalg af smagsvarianter at arbejde med.

Kokke og konsulenter skal med i marken

Hvis ønsket om at arbejde mere med smag og forskellige sorter af de økologiske grøntsager for alvor skal slå rod i de danske storkøkkener, er cateringgrossisternes konsulenter og de ansatte i de professionelle køkkener nødt til at få mere jord under neglene.

Bitre grøntsager til sund kost

To projekter, BitterSund og MaxVeg, har undersøgt planter med højt indhold af bitterstoffer, som har en meget gavnlig sundhedseffekt i kosten. Nu har projekt BitterSund, som blev afsluttet lige inden sommerferien offentliggjort listen over de grøntsager, som er undersøgt i projektet. Listen skal hjælpe landmænd og frilandsgartnere med at finde de sorter, som for eksempel storkøkkener forventes at efterspørge.

Fokus på alternative gødningsformer

AU-FOOD har to nye projekter, SureVeg og ClimateVeg, som dels skal afdække flere grønne gødningskilder og dels skal give nye, opdaterede livscyklusanalyser for økologiske grøntsager.

Økologisk og biodynamisk landbrug ligner på mange punkter hinanden; men når det kommer til valget af frø til grøntsagsdyrkning, træder forskellene frem.

Robuste systemer til væksthuse

POLITIK & UDVIKLING SIDE 20-22 ØL går ind i sag om aflivning på marken

Fødevarestyrelsens indskærpelse af relgerne for aflivning på marken har skabt usikkerhed i landbruget, mener Økologisk Landsforening, som netop har holdt møde med styrelsen

Det tre-årige europæiske projekt Greenresilient skal designe robuste agroøkosystemer i væksthuse og tunneler, som gør det muligt at opretholde en høj og stabil produktion med lav miljømæssig belastning.

ØL-formand forventer handling bag ordene

Bedre end sit rygte

Solceller kan dække verdens elforbrug

Den økologiske spisekartoffels vej fra marken til spisebordet er omdrejningspunktet i projektet ’Topkvalitet i økologiske spisekartofler’. I projektet arbejdes der derfor både med dyrknings- og afsætningsmetoder.

Tag kartofler op i to trin

Efter sit møde med den nye fødevareminister ser Per Kølster positivt på det politiske samarbejde. Klima, næringsstoffer og landbrugsstøtte var blandt emnerne

Det koster ikke nødvendigvis på udbytterne, hvis der placeres solceller på under 1 pct. af verdens landbrugsareal - til gengæld kan hele vores elforbrug dækkes af solenergi - i teorien

Stort økologisk fællesskab får nu 100 pct. grøn strøm

Frilægning af kartofler, også kaldet To-trinsoptagning er interessant af flere grunde.

USA’s største sammenslutning af økologer køber udelukkende grøn strøm til deres hovedbygninger. Samtidig er der sået blomster omkring solcellepanelerne for at understøtte biodiversiteten.

Husdyrene er kommet for at blive

Klimaværktøj skal bringe landmænd i front

Økologisk Landsforenings formand, Per Kølster, ønsker noget nær en revolution i landbruget, men ser stadig en væsentlig rolle for de husdyr, der ellers er så udskældte i klimasammenhæng.

I projektet ’Klimalandmand’ er de økologiske landmænd selv med til at udvikle et værktøj, som kan hjælpe dem med at nedbringe klimabelastningen fra deres landbrug.

Spis mere frugt og grønt og mindre kød

Forbrugerne, særligt i Vesten, skal reducere deres kødforbrug markant og skrue op for indtaget af frugt og grønt, hvis landbrugets klimaaftryk skal reduceres tilstrækkeligt, viser forskning. Det vil samtidig gavne vores sundhed.

MAD & MARKED SIDE 27-29

MARK & STALD SIDE 23-26 Høstmarked har i år ekstra fokus på rent grundvand I weekenden 31. august og 1. september inviterer landmænd i hele landet til Økologisk Høstmarked, som i år har et særligt fokus på sammenhængen mellem økologi og rent grundvand.

Årets Øko Kok bliver kåret på Stengården

Fem modige restauranter dyster om at blive Årets Øko Kok 2019 ved Økologisk Høstmarked på Stengården ved Bregnerød.

Vårbyg gror godt i afgasset KOD

Tre økologiske forsøgsled på Sjælland og Lolland er blevet gødet med afgasset KOD fra Københavns Kommune, inden der blev sået vårbyg. Kort før høst besøgte repræsentanter for Københavns Kommune og kommunens affaldsselskab forsøgsmarken på Sjællands Landbrugsskole i Lejre, hvor de ved selvsyn kunne se, at forsøgsledene, der er gødet med KOD fra København, klarer sig rigtig godt.

Naturklummen

Træer udvider det økologiske rum.

Nyt fra ICROFS: Grøntsager er fremtiden

Interessen for naturkød vokser, men…

Folk ved ikke, at naturkød er klimavenligt kød. Det kan være en af nøglerne til at få succes med naturkød, men det kræver at dokumentationen er i orden, lød et af hovedbudskaberne fra en temadag om naturkød.

Kødbilen finder selv vej

Kødbilen har nu fem biler på gaden, og den typiske kunde er en vellønnet mand med hang til saftige øko-bøffer.

Bodebjerg Øko har fået nyt liv

Der er igen kommet kød på bordet og varer i kølerummet i produktionsbygningen i Marslev, som indtil for få måneder siden dannede rammen om Slagter Lund Øko ApS.

Öko rykker vejboderne ind til byen

To jyske iværksættere vil etablere vejboder med lokal økologi og økologisk snack i landets største byer.

Skal du score økologisk guld i år?

Foodserviceafdelingen i Økologisk Landsforening efterlyser nye, innovative produkter, som er målrettet det voksende marked for økologisk foodservice.

4

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: FRUGT & GRØNT

30. august 2019 nr. 647

Løg kræver rettidighed Fra løgene blev plantet i foråret, til de sidst på sommeren efter et par ugers vejring på marken endelig optages, er der brugt mange arbejdstimer i marken

LØGAVL

AF IRENE BRANDT-MØLLER

I 2018 høstede Gram Slot 39,3 ton økologiske løg pr. ha, hvilket indbragte godset hæderen som årets bedste, økologiske løgavler. De 12 ha løg på godsets marker i 2018 er i år udvidet til 25 ha fordelt på to marker, hvor løgene blev fritlagt 26. juli og efter planen skulle være taget op 12. august, hvilket først skete med et par dages forsinkelse. Nu er de sorteret og på lager i godsets kølerum på Brøndlundgård. »At dyrke løg kræver vand og rettidighed - og rigtig meget arbejde,« konstaterer Søren Wind Lorenzen, da han møder ØKOLOGISK LANDBRUG på løgmarken 12. august. Han har taget over på Grams Slots marker efter Kristian Kragelund, som i januar kunne bære pokalen hjem fra Løgavlernes Årsmøde.

Han føler sig ret sikker på, at han ikke selv kommer til at vinde pokaler som løgavler i år: »Det kunne være sjovt at få den igen; men jeg håber for de andre, at de har fået større udbytter, end vi har. Så det ender nok med, at vi skal have pudset pokalen, så vi kan aflevere den videre,« siger Søren Wind Lorenzen.

2019 har nemlig givet helt andre udfordringer end 2018, hvor manglen på vand i den tørre sommer var største problem, men til gengæld også et problem, man kunne gøre noget ved på Gram Slots marker, hvor vandingsanlægget fordelte 320 mm vand over løgmarken.

Kapacitetsproblem »I år har vi mere end fordoblet arealet med løg, og samtidig er løgene i år placeret sammen med andre grøntsagsafgrøder, hvilket på den ene side er meget praktisk; men også uhensigtsmæssigt, når vi kun har ét vandingsanlæg i det område, hvor vi dyrker grøntsager. Så er der ikke kapacitet til at vande alle afgrøder optimalt i tørre perioder,« siger Søren Wind Lorenzen.

Han vurderer, at der i alt kun er udvandet et sted mellem 120 og 150 mm vand på løgmarkerne i år.

Sandet jord er ikke godt GartneriRådgivningens dyrkningsvejledning anbefaler et 5-6-årigt sæd-

skifte mellem løg, porre og purløg som forebyggelse mod stængelnematoder og især svampesygdomme som hvidråd og Fusarium. Det lange sædskifte betyder på Gram Slot, at der ikke hvert år kan dyrkes løg på de marker, hvor den bedst egnede jord findes. »Løg skal have en stærk jord, som kan holde på næringsstoffer og vand,« forklarer Søren Wind Lorenzen, som i år har fået tildelt et areal, som er mere sandet end godt er, når der skal dyrkes løg. »Det her er JB2 jord, som ikke kan holde på vandet, og det er jo et problem, når vandingskapaciteten er for lille,« siger han og sparker i jorden, der rent undtagelsesvis er fugtig efter nattens kraftige regn - til ingen verdens nytte for de fritlagte løg. »Sidste år var der majs på denne her mark, så der var spist op, da vi plantede løgene. Vi havde derfor gødet marken med 40 ton kvæggylle pr. ha inden plantningen. Efter plantning har vi gødet to gange med gylle fra biogas - 20 ton pr. ha pr. gang; men i den sandede jord udvaskes gødningen, når det regner, inden planterne når at optage næringsstofferne,« siger Søren Wind Lorenzen.

Stor travlhed Landbruget på Gram Slot udgør i dag næsten 2.700 ha, hvoraf grøntsagerne lægger beslag på 43 ha og kartofler på 240 ha.

Arealet udvides hele tiden, og det betyder, at Søren Wind Lorenzen og landbrugsmedhjælperne har travlt i markerne - og måske har de for travlt: »Som sagt er løg en afgrøde, som kræver rettidighed. I år kan vi konstatere, at vi ikke fik gødet løgene i tide, da de skulle have den første gang gylle,« siger Søren Wind Lorenzen. Han fortsætter: »I det hele taget fik løgplanterne, som vi køber med 10 cm top i Holland, en dårlig start. Det tog ti arbejdsdage at plante planterne, der leveres i potter med 5-7 løg i hver potte, og da vi var færdige satte det ind med nattefrost i tre nætter, hvor der var frost i mere end 12 timer helt ned til 3-4 minusgrader. Vandingsanlægget, som skulle beskytte de nye løgplanter mod frosten, frøs fast!

En 3. udfordring i løgproduktionen er ukrudtet, som løg har ret svært ved at konkurrere med. Vi har rad-

Driftsleder for grøntsagsproduktionen, Søren Wind Lorenzen, på Gram Slot forventer ikke, at årets høst af løg kaster pokaler af sig. Foto: Irene Brandt-Møller.

Der er stor variation på løgenes størrelse, og de mindste løg kommer aldrig længere end til optagningen, hvor de sorteres fra. Foto: Irene Brandt-Møller.

renset marken fem gang - og en 6. gang ville ikke have skadet. I forbindelse med den 3. radrensning - lige inden planterne danner løg - hypper vi jorden op om planterne, og vi har brugt kamerastyret lugerobot mellem planterne den ene gang. Og så har vi håndluget,« siger Søren Wind Lorenzen.

Søren Wind Lorenzen ærgrer sig over, at håndlugningen blev nødvendig. »Hvis vi havde nået den 6. radrensning, havde vi om ikke helt kunnet undvære denne indsats, så i hvert fald have klaret opgaven på den halve tid. Det er håndlugningen, der hiver al økonomi ud af løgdyrkningen,« siger Søren Wind Lorenzen.

Han opsummerer: »Hvis vi tæller det hele med, har vi været en tur i løgmarkerne tolv gange, fra vi forberedte marken til vi lige om lidt samler løgene op. Det er en dyr afgrøde, så det er godt, den giver høje udbytter.«

Fusarium tager livet af mange økologiske løg. Der er en svampeinfektion, som primært rammer løgets rodskiver.

Inficerede løg kan kendes på de mørke områder i skallen.

Tre medarbejdere sorterer disse løg fra, når de samles op efter et par ugers vejring i de lange strenge på marken.

Foto: Irene Brandt-Møller.

50 pct. svind Den ideelle løghøst giver en høst, hvor 60 pct. af løgene har en diameter på mellem 40 og 60 mm, 30 pct. er mindre og 10 pct. er større. Et hurtigt kig ned gennem de fritlagte rækker med løg viser, at løgene fra Gram Slot i år ligger i underkanten af det ideelle. »Hvis der i slutningen af dyrkningssæsonen både er nok vand - cirka 25 mm pr. uge - og nok næringsstoffer, så kan et løg vokse én centimeter om ugen i omkreds, og nu betaler vi med lavere udbytter, fordi vi har haft travlt, og fordi vi i år dyrker på en jord, der egentlig er for sandet til løg;« siger Søren Wind Lorenzen.

Men én ting er at dyrke og fritlægge årets løgafgrøde, noget helt andet er, hvor meget der ender med at være salgbart. I løg gør sygdomme (ofte svampesygdommen Fusarium) et stort indhug i udbyttet. Hvor meget tabet er i år, kan Søren Wind Loren-

zen endnu ikke sige noget om. »Men sidste år fritlagde vi 80 ton pr. ha - og heraf endte 39,3 ton med at være salgbare,« konstaterer Søren Wind Lorenzen.

Fakta

Følgende sorter af økologiske løg dyrkes på Gram Slot: ►►Hylander ►►Hybound ►►Red Lander

Fakta

I 2019 har landbruget ansøgt om grundbetaling til 267 ha med økologiske løg.

Kilde: Landbrugsstyrelsen.

TEMA: FRUGT & GRØNT

30. august 2019 nr. 647

ØKOLOGISK LANDBRUG

5

Nu rykker salget af lette grøntsager Netop nu – midt i den danske grøntsæson – overhaler salget af økologisk frugt og grønt det konventionelle salg i flere end 100 Coopbutikker, og som noget nyt er det især de lette grøntsager, som løfter salget FRUGT OG GRØNT

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Gennem de seneste år har de fleste danske detailkæder kunnet melde om to-cifrede vækstrater i salget af økologisk frugt og grønt, og væksten fortsætter. »Det er blevet mainstream at købe økologiske grøntsager, så nu er proppen røget af flasken,« siger Thomas Roland, CSR-chef i Coop.

Salget blev for alvor speedet op i kølvandet på Coops Madmanifest fra 2014. Det rummede bl.a. en ambition om at gøre økologi til hvermandseje. For at nå det mål sænkede Coop året efter grønt-priserne med ni pct., og resten af markedet fulgte hurtigt efter, og intet tyder på, at markedet har nået et mæthedspunkt, som det er sket for mælk og andre basisvarer.

I 2018 lå væksten i det økologiske frugt og grønt-salg på tværs af alle Coops kæder på 18 pct. En ny opgørelse over salget viser, at væksten i det seneste år er faldet til 10 pct., men selv om væksten er dæmpet en smule, hæfter Thomas Roland sig ved flere positive tendenser. »Salget af økologisk frugt og grønt vokser stadig lidt hurtigere end vores samlede økologiske salg, som det seneste år er vokset med ni pct., og væksten er væsentlig højere end i salget af konventionel frugt og grønt, som i øjeblikket går en smule tilbage,« siger Thomas Roland.

Baghjul til konventionelle varer En anden interessant tendens er, at grøntafdelingerne i flere og flere af Coops butikker oplever, at omsætning af økologiske varer overhaler det konventionelle salg.

»Salget af økologi er altid størst i den danske højsæson, hvor hylderne bugner med danske varer, og økologisalget derfor er betydeligt højere her i efteråret end i foråret,« siger Thomas Roland.

Den positive salgsudvikling bliver hjulpet på vej af et voksende udbud af økologisk frugt og grønt og flere år med faldende priser, som gør økologien tilgængelig for flere. »Kigger vi på salget lige nu, har vi flere end 100 butikker, hvor økoandelen ligger over 50 pct. Hovedparten af dem ligger i eller omkring København og Aarhus, hvor tætheden af økologiinteresserede kunder er størst.« Størstedelen af butikkerne kommer fra Irma-kæden, men ifølge Thomas Roland har alle Coops dag-

“

Det er blevet mainstream at købe økologiske grøntsager, så nu er proppen røget af flasken, Thomas Roland, CSR-chef i Coop

ligvarekæder butikker, hvor den økologiske grønt-omsætning er over 50 pct. Det vil siger, at økologiandelen lige nu er størst i ca. hver tiende af Coops godt 1000 butikker. Kigger man på økologiandelen for hele året, er antallet dog noget lavere, idet økologisalget typisk falder en del i de måneder, hvor Coop er nødt til at hente en større andel af varerne i udlandet.

Målt over det seneste år er der 87 butikker, hvor det samlede grøntsagssalg har overhalet det konventionelle, mens det samme kun er tilfældet for 65 butikker, hvis man kun kigger på salget af frugt og bær.

Bær overhaler æbler og kål Et kig på Coops salgstal forklarer, hvorfor Coops grøntindkøbere er nødt til løbende at bestille flere varer hos de økologiske producenter. »De grove grøntsager har længe ligget på et stabilt højt niveau, men nu er de lette grøntsager også be-

gyndt at komme med,« siger Thomas Roland.

Han fremhæver dog økologiske svampe som den helt store højdespringer med en vækst på 51 pct. »Der er sikkert flere årsager til det voksende salg af svampe. En af dem er formentlig, at vores økologiske svampe altid er danske.« Coop oplever også solid medvind for det økologiske bærsalg, som det seneste år er vokset med 30 pct.

Dermed er bærkategorien nu større end salget af både økologiske æbler og kål, og det er især jordbær og blåbær, som er populære valg hos Coops kunder.

Det er dog stadig grøntsagerne, der bidrager mest til omsætningen, og hver gang Coop sælger økologisk frugt for 100 kr., sælger dagligvarekoncernen øko-grøntsager for 121 kr.

Væksten åbner for nye varer Tallene for de enkelte butikkers salg afslører store regionale forskelle, og da andelen bliver opgjort i værdi, og priserne på de økologiske varer er højere end de konventionelle, svarer en øko-andel på 50 pct. formentlig til, at 40-45 pct. af butikkens frugter, bær og grøntsager er økologiske.

Men i takt med at de økologiske grøntsager får større volumen, bliver det rentabelt for Coop at lancere flere typer og sorter af de enkelte grøntsager i kategorier som kartofler, tomater og kål. »Alfa og omega for, at det sker, er, at salget fortsætter med at vokse, og jeg forventer, at vi løbende vil få flere butikker med over 50 pct. økologi,« siger Thomas Roland.

Det begrunder han bl.a. med, at Coops analyser viser, at de kunder, som er interesseret i specielle sorter af kål og grøntsager, typisk også er interesseret i økologi, så en udvikling, hvor Coop lancerer et bredere og dybere øko-sortiment og måske vælger helt at udfase enkelte konventionelle varianter, kan bidrage til at løfte økologiandelen yderligere i de kommende år.

Mere emballagefri økologi?

For en del forbrugere er det uforståeligt, hvorfor det stadig er de økologiske grøntsager, som typisk er

Salget af øko-frugt er tredoblet på seks år De seneste tilbagemeldinger fra de danske dagligvarekæder viser, at økologisalget af frugt og grønt fortsætter med tocifrede vækstrater, som har kendetegnet kategorien de seneste år Detailsalget af økologisk frugt og grønt har længe ligget i overhalings-

banen, og det har for længst distanceret mejerivarerne som den største økologiske kategori på det danske marked.

Den samlede detailomsætning af økologisk frugt og grønt er mere end tredoblet på seks år fra 1,3 mia. kr. i 2012 til 4,3 mia. kr. i 2018, viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik.

Sidste år voksede det samlede detailsalg af økologiske varer med 1,6 mia. kr. til 12,9 mia. kr., og heraf tegnede frugt og grønt sig for hele 38 pct. af den samlede stigning.

Frugt og grønt konsoliderede sig dermed som den største økologiske varegruppe med en omsætning på 4,3 mia. kr. foran mejerivarerne mælk, ost og æg, der havde et salg på 3,4 mia. kr.

I frugt og grønt-kategorien udgjorde grøntsager ca. to tredjedele med 2,8 mia. kr., mens der blev solgt økologisk frugt for 1,5 mia. kr. Salget af økologiske grøntsager steg med 18 pct. fra 2017 til 2018 og økologisk frugt med 11 pct. jb@okologi.dk

Det er især salget af lette, grøntsager, svampe og bær, som er med til at sikre væksten i Coops økologiske frugt og grønt-salg.

Coops salg af økologiske svampe er det seneste år vokset med 51 pct.

Salget af økolgiske tomaterne tog det seneste år et hop på 16 pct.

emballeret. Men den positive salgsudvikling er ikke ensbetydende med, at Coop automatisk sadler om og begynder at efterkomme mange økoforbrugeres ønske om at emballere de konventionelle grøntsager. »Men det betyder, at vi begynder at overveje en konvertering af emballagen, og vi har nogle butikker, hvor det er de økologiske frugter, som bliver solgt i løs vægt og de konventionelle, der sælges i emballage,« siger Thomas Roland.

Han minder i den forbindelse om, at emballage og transport typisk kun udgør ca. fem pct. af grøntsagernes samlede klimabelastning, og at det i mange tilfælde giver god mening både miljømæssigt og økonomisk at emballere de mere sårbare økologiske varer, da emballagen sikrer længere holdbarhed af de dyre økologiske varer, og dermed reducerer madspildet, som er en af de helt store klimasyndere.

Detailsalg af økologisk frugt og grønt 2015-2018 3,0 mia. kr.

2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0

2015

2016

Detailsalg frugt Kilde: Danmarks Statistik

2017

2018

Detailsalg grøntsager

6

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: FRUGT & GRØNT

30. august 2019 nr. 647

Nu skal der flere sorter i jorden Dansk Cater og Skovsgaard Gods har indledt et partnerskab, som tester potentialet i at introducere flere forskellige sorter af økologiske grøntsager, så de professionelle køkkener får et mere interessant udvalg af smagsvarianter at arbejde med

GRØNTSAGER

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT »Waouu! Den er megasød.« »Synes du, den er sød. Det mener du ikke?« Følgende ordveksling ved et bord med smagsprøver på forskellige sorter af kartofler, xx og græskar illustrerer ganske godt, at smag opfattes meget forskelligt af forskellige mennesker.

Ordene faldt forleden ved en prøvesmagning på Skovsgaard Gods, da Landbrug & Fødevarer havde inviteret økologiske producenter, landets største kantineoperatører og foodservicegrossisterne til temadag om sorter og smag.

Som led i besøget på Langeland var der arrangeret en prøvesmagning af et udvalg af de økologiske grøntsager og salater, som Skovsgaard Gods producerer til den landsdækkende foodservicegrossist Dansk Cater.

De to parter indgik forrige år et partnerskab, men på grund af sidste års tørke blev den første vækstsæson ikke den helt store succes. Men dagens minimarkvandring viste, at høsten på den ca. 10 ha store grøntsagsmark står langt bedre, og ifølge Johan Fast, der er hovedansvarlig for Skovsgaards grøntsagsproduktion, er der flere årsager til, at høsten er bedre i år. »Det første år producerede vi måske 40-50 forskellige sorter, men efter tørken blev der tale om ren brandslukning, og i år har vi skåret kraftigt ned i antallet af varianter, og vi dyrker primært rodfrugter,« siger Johan Fast, mens han guider de mange gæster rundt i grøntsagsmarken, hvor der bl.a. er tre sorter af knoldselleri og tre sorter af grønkål.

Langelands økologiske perle Over for sine kunder beskriver Dansk Cater Skovsgaard som ’en økologisk perle fra Langeland’, og hvad, godset skal dyrke på grøntsagsmarken i de

kommende år, afhænger ikke mindst af tilbagemeldingerne fra de mange køkkener, som dagligt får grøntsager fra den landsdækkende cateringgrossist. ’Vi kan i vores webshop netop nu tilbyde en række spændende sæsonrelevante varer fra godset - men skynd dig, der er kun begrænsede mængder tilgængelige,’ hedder det på cateringgrossistens hjemmeside.

Jan Kristensen, udviklingschef hos Dansk Cater, ser spændende perspektiver i samarbejdet med et gods, der bliver drevet i tæt harmoni med naturen, og hvor der er fokus på dyrevelfærd og biodiversitet. »På Skovsgaard realiserer de alt det, som mange nøjes med at snakke om, og jeg synes, at det er interessant at aftage forskellige sorter i mindre skala fra godset,« siger han.

Godset går efter fordobling Siden Bjarne Hansen blev ansat som administrator på Skovsgaard Gods i 2017, har han arbejdet på at forvandle godset til et økologisk fyrtårn med en bred vifte af produkter. Han håber, at køkkenerne værdsætter indsatsen og bliver så glade for godsets grøntsager, at det bliver muligt at øge grøntsagsarealet til det dobbelte, selv om priserne for de langelandske grøntsager er lidt højere end tilsvarende produkter fra landets største producenter.

Når der nu findes en overflod af grøntsagssorter, synes han, at det er synd, at landets mange professionelle køkkener ofte kun får tilbudt en enkelt eller meget få økologiske sorter hos deres grossist. »Der er forskel på en kartoffel til plejehjemmet, til Vestas’ kantine og til restauranten,« siger Bjarne Hansen, som erklærer krig mod sortsfattigdommen.

Tvivl om markedspotentialet Ifølge Jan Kristensen er det relativt smalle sortiment bl.a. et resultat af, at grøntsagsproduktionen i alt for

høj grad har været tilrettelagt efter detailhandlens ønsker, hvor krav om stor volumen, ensartede produkter og lave priser er dominerende parametre. Det levner ikke meget plads til de små ’skæve’ grøntsager, som kan berige madlavningen med nye smagsoplevelser.

Den vurdering deler han med Peter Bay fra Skiftekær Økologi. Han har taget turen fra Tåsinge til Skovsgaard for at tale sorter og smag, men efter mange år i branchen er han ikke imponeret over grossisternes hidtidige formåen i forhold til at håndtere forskellige sorter af de enkelte grøntsagstyper. »Jeg synes, at arrangementet i dag er et fint initiativ, men man skal

passe på, at man ikke stikker blår i øjnene på producenterne, og det er et spørgsmål, om det er muligt at skabe et marked for forskellige sorter,« siger den garvede kartoffel- og grøntsagsavler.

Han arbejder selv med mange forskellige sorter på sit landbrug, men han mener, at grossisterne stadig mangler at bevise, at deres systemer kan håndtere flere sorter af de samme grøntsager, og hvis det eksempelvis handler om at sælge en kartoffel med en særlig smag, tror han mere på den direkte kontakt mellem producent og køkken.

Det kommer stille og roligt Jan Kristensen giver ham ret i, at

Bjarne Hansen og Jan Kristensen har indledt et tæt samarbejde, som skal bidrage til at skabe et bredere udvalg af grøntsagssorter til de professionelle køkkener.

det endnu er begrænset, hvad grossisterne har været i stand til at løfte i forhold til forskellige sorter, men han peger samtidig på, at det kommer lige så stille, og at netop en foodservicegrossist som Dansk Cater er langt bedre rustet til at håndtere små partier end detailkædernes store centrallagre. Derfor er foodservicesektoren efter hans vurdering et godt sted at lave testsalg af nye sorter. »Vi kan hjælpe hinanden ved at aftage nogle af de varer, som detailhandlen ikke vil have. Vi leverer til fagfolk, og vi skaffer det, de vil have uden at gøre os til dommer over varen, for så ville vi kvæle lysten og kreativiteten ude i køkkenerne, siger Jan Kristensen.« Flere bør gå samme vej »Når vi taler leverancer til de store landsdækkende kantinekæder, slipper man ikke for store distributører som os, og vi har 14 afdelinger fordelt over hele landet.

Så hvis nogle køkkener ønsker lokale grøntsager, kan vi lave en aftale med en lokal økolog. Det giver en risikodækning for landmanden, og det er et kæmpe plus, at han ved, at der er en kunde i den anden ende,« siger Jan Kristensen.

Han så gerne, at der opstår flere lignende partnerskaber rundt om i landet, som det Dansk Cater er ved at opbygge med Skovsgaard Gods. »Det har været en fantastisk dag, hvor alle er blevet klogere i alle led, og det er mit håb, at andre producenter og grossister vil tage ideen op rundt om i landet. Det er den vej, vi skal gå, men vi er nødt til at være lidt tålmodige,« siger han.

TEMA: FRUGT & GRØNT

30. august 2019 nr. 647

ØKOLOGISK LANDBRUG

7

Kokke og konsulenter skal med ud i grøntsagsmarken

Hvis ønsket om at arbejde mere med smag og forskellige sorter af de økologiske grøntsager for alvor skal slå rod i de danske storkøkkener, er cateringgrossisternes konsulenter og de ansatte i de professionelle køkkener nødt til at få mere jord under neglene

Grøntsagerne var i fokus, da konsulenter og fra cateringbranchen og deres største kunder var på markvandring på Skovsgård Gods.

GRØNTSAGER

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

De fleste sanser var i brug, da deltagerne smagte sig gennem forskellige sorter af græskar, gulerødder og rødbeder m.m. på Skovsgaard Gods.

“

Vi mangler en fælles kulturhistorie, og cateringbranchen er det rigtige sted at starte.

Bjarne Hansen om baggrunden for det tætte samarbejde med Dansk Cater

Skovsgaard Gods ►►Skovsgaard Gods ligger ved østkysten på Sydlangeland og fungerer som økologisk landbrug, som museum med seks forskellige udstillinger - og ikke mindst som et centrum for naturformidling for alle aldre. ►►Godset omfatter 398 ha og er ejet af Danmarks Naturfond

Dansk Cater A/S

►►Dansk Cater er holdingselskab for en række selvstændige selskaber, som leverer dybfrosne og kølede fødevarer samt kolonial og konserves til danske storkøkkener i hele landet.

Klimadebatten har sat kødet i skammekrogen, og i takt med at grøntsagerne i disse år vinder større og større indpas på menukortet i landets professionelle køkkener, vokser behovet for at kunne tilbyde landets kokke en større palette af friskhøstede råvarer.

Men det giver umiddelbart ikke megen mening, at landets økologer begynder at eksperimentere med nye grøntsagstyper og flere sorter af kartofler og gulerødder, så længe hovedparten af de ansatte i køkkenerne mangler kendskab til sorterne og deres specifikke egenskaber.

Sådan lød en af de fælles erkendelser fra deltagerne i temadagen Sorter & Smag, som Landbrug & Fødevarer holdt på Skovsgaard Gods på Langeland. Deltagerne bestod af økologiske grøntsagsproducenter samt repræsentanter fra landets største foodservicegrossister og kantinekæder.

Alle deltagere var enige om, at der er et stort behov for at øge kendskabet til de grøntsager, som økologerne hiver op af jorden. Hvilke kartoffelsorter er gode til mos, hvilke er bedre til at koge, og hvad skal kokken vælge for at få det bedste resultat med en bagt kartoffel?

Vi ved for lidt om sorterne Thomas Stig, underviser på AMU-kurserne på Hotel- og Restaurantskolen i København, kan kun beklage, at pensum for kokke og alle de øvrige faggrupper, som skolen uddanner til at arbejde med mad, ikke levner megen plads til at beskæftige sig med, hvilke sorter der er bedst til hvad i løbet af året. »Som uddannelsesinstitution har vi behov for at få en tættere dialog med avlerne. Når vi bestiller varer hos grossisten, er vores største problem, at vi mangler oplysninger om, hvilke sorter der er gode til at bage, mose og sylte. Det ved vi ikke nok om,« erkender Thomas Stig.

Han så gerne, at alle, der uddanner sig til at arbejde med mad,

kom en uge i praktik på et sted som Skovsgaard Gods, hvor de får mulighed for at opleve, hvordan man dyrker og høster de grøntsager, som siden lander i køkkenerne.

Hotel- og Restaurantskolen har selv indrettet en mindre grøntsagshave, men efter Thomas Stigs vurdering giver det noget helt andet at komme ud og opleve hverdagen på et professionelt landbrug.

Viden går tabt i webshoppen Kokke-uddannede Henri Gregers er enig i, at der går megen viden tabt på vejen fra producenten til køkkenet. »Da jeg i sin tid arbejdede som kok, ringede jeg hver morgen til grønthandleren. Han vidste, hvad han havde på hylderne og hvor grøntsagerne kom fra. I dag bliver varerne bestilt via en webshop,« siger Henri Gregers.

Han var på Skovsgaard i sin egenskab af udviklingsspecialist i catering hos ISS, der alene i Danmark driver kantiner, som dagligt bespiser 55.000 mennesker. »Tidligere blev kantinemad primært betragtet som benzin til medarbejderne, men i dag er frokosten blevet meget mere oplevelsesorienteret, og en god kantine er vigtig, når virksomhederne skal rekruttere medarbejdere. I øjeblikket bliver grøntsagerne vigtigere og vigtigere, og det primære for os er stadig at få grøntsager af høj kvalitet, men hvis vi fortsat skal være attraktive for vores kunder, er vi nødt til at få noget mere af historien om råvarerne med. Det er en lang rejse, og vi rykker os i små skridt,« siger Henri Gregers Holst, som primært var på Skovsgaard for at stikke en finger i jorden og se, hvad der rører sig i branchen.

Vi skal tilbage til basis Dagen bekræfter kun Bjarne Hansen, administrator på Skovsgaard Gods, i, at der er behov for et tættere samarbejde. Han ser et stort behov for at øge vidensniveauet om sorter og sæson, og han stiller gerne jord

og landbrug til rådighed for grossisternes konsulenter, elever fra maduddannelserne og de ansatte i de professionelle køkkener. »Mange kokkeelever ved ikke, hvordan en knoldselleri eller en fennikel ser ud, og jeg har haft besøg af bagerelever, der ikke kendte forskel på kornsorterne, siger Bjarne Hansen og holder en sjælden pause, som skal han lige selv forstå perspektiverne i det, han lige har sagt.

Så følger konklusionen: »Vi er nødt til at have eleverne fra kokkeskolen ud i marken. De skal tilbage til basis. Ud at bruge sanserne.

Lugte, se og smage og få jord under neglene,« siger Bjarne Hansen.

Stod det til ham, burde en landbrugspraktik være fast pensum for alle lige fra børnehavens madmor til køkkenchefen på landets fineste restauranter. Han mener ganske enkelt ikke, at man kan læse sig til den viden, som det har taget borgerne i Danmark et par generationer at tabe på køkkengulvet. »Vi mangler en fælles kulturhistorie, og cateringbranchen er det rigtige sted at starte,« siger Bjarne Hansen.

For at forberede Skovsgaard til en tid med større kursusaktivitet er godset ved at ombygge sine udlejningsejendomme, så de bliver mere velegnede til at huse kursister.

Konsulenterne er med i marken Behovet for at hæve vidensniveauet omkring primærproduktionen af fødevarer bliver ikke mindre i en tid, hvor to go-markedet boomer, og flere og flere vælger den nemme løsning, når de skal tilfredsstille sulten.

Det øger afstanden yderligere fra producenten til slutbrugeren, og Jan Kristensen, udviklingschef hos Dansk Cater, er helt enig i, at der er behov for en grundigere uddannelse i alle led af værdikæden – også hos grossisterne. Derfor havde han taget et større antal salgskonsulenter med til Skovsgaard Gods, hvor de investerede en dag i at komme lidt tættere

på de grøntsager, som de handler med til daglig.

Som Bjarne Hansen, der i flere perioder har arbejdet som økologikonsulent i Økologisk Landsforening, har Jan Kristensen spillet en aktiv rolle i udviklingen af økologien. Han var ansat i FDB’s frugt og grønt-afdeling, da de første fem ton økologiske gulerødder fra storkollektivet Svanholm landede i FDB’s butikker tilbage i 1980. »I mine mange år hos FDB var jeg med til at flytte økologien fra en apotekervare til at være mainstream,« siger Jan Kristensen.

Indtil han for fire år siden blev ansat hos Dansk Cater, arbejdede han gennem 15 år for DLG Food, hvor han var markedschef, så han har et indgående kendskab til markedet for grøntsager.

Vil genopbygge den tabte viden »Økologien er stadig en smule jomfruelig i hotel- og restaurantsektoren, hvor der har været en noget forsinket salgsudvikling i forhold til detailhandlen, og ca. 40 pct. af vores økologiske salg går til offentlige kantiner, hvor politikere har beslutte, at der skal indføres økologi. Nu skal vi have økologien gjort mere tilgængelig for hele horeca-branchen, og en af opgaverne er at få skabt viden og forståelse for, at vi har nogle supergode produkter,« siger han.

Efter hans vurdering er et vigtigt skridt i den retning, at grossisternes konsulenter løbende tager på besøg hos producenterne, så de kan formidle hele historien bag grøntsagerne til kunderne »Vi skal bidrage til at genopbygge den tabte viden om sæson, sorter og smag,« fastslår Jan Kristensen, som håber, at Dansk Cater snart bliver i stand til at supplere webshoppens data om grøntsagerne med oplysninger om, hvilke egenskaber de enkelte sorter har, når de indgår i madlavningen.

Flere grønne ambassadører Chefkonsulent Lærke Kirstine Lund fra Landbrug & Fødevarer ved godt, at en enkelt prøvesmagning og en markvandring ikke åbner døren på vid gab for nye grøntsagssorter, men hun noterer med tilfredshed, at mange store grossister og kantineoperatører er mødt op på Skovsgaard Gods. »Det viser, at foodservicebranchen vil den vej,« siger Lærke Lund, som er overbevist om, at dagen er med til at skabe nye ambassadører for økologiske grøntsager.

8

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: FRUGT & GRØNT

30. august 2019 nr. 647

BitterSundlisten: Bitre og milde grøntsagssorter fra dyrkningsforsøg i Årslev ved Institut for Fødevarer Aarhus Universitet og i Barrit ved Aarstiderne.

Afgrødetype

Bitre og stærktsmagende grøntsager sortsnavn/dyrkning (skaffet frø hos)

Milde grøntsager sortsnavn/dyrkning (skaffet frø hos)

Testniveau

Lokalitet

Projekt

Grønkål

Halvhøj Kruset Konserva (NordGen) Halvhøj Ekstra Mos-kruset Tiara (NordGen)

Høj Amager Sundby Torve (NordGen) Høj Amager Toftø (NordGen)

Statistisk

Årslev

MaxVeg

Gulerod

Valoria (NordGen)

London Torve, B Tagenshus III (NordGen) Nantes Apollo (NordGen) Nantes Topscore (NordGen)

Statistisk

Årslev

MaxVeg

Hvidkål

Dural (NordGen) og synonym Langedijker (Vikima Seed)

Amager Høj Grøn Kalida (NordGen) Amager Lav Capo (NordGen)

Statistisk

Årslev

MaxVeg, MOVE

Knoldselleri

Balder Bali Balder Baro Balder Maskot Balder Bonnet (alle NordGen)*

Rowena F1 (SeedCom)

Statistisk

Årslev

MaxVeg

Pastinak

Picador (SeedCom) Albion (Dobies) Skandia (NordGen)

Aromata (Bingenheimer) White gem (Bingenheimer)

Statistisk

Årslev

BitterSund

Rødbede

Burpees Golden (SeedCom) Chioggio (SeedCom)

Taunus F1 (SeedCom) Pablo F1 (SeedCom)

Statistisk

Årslev

Bach et al (2014)

Savoykål

Cantasa F1 (SeedCom)

Winterfürst 2 (Bingenheimer) Verbote (NordGen) Smaragd (Bingenheimer)

Statistisk

Årslev

BitterSund

Spidskål

Winningstädter Wirius (NordGen) Wakefield 552 (NordGen)*

Caraflex (SeedCom) Estling Linga (NordGen)

Statistisk

Årslev

BitterSund

Grønkål

Reflex F1 (SeedCom) ved høj N og S (N normen og 30 kg S ha-1)

Reflex F1 ved lav N og S (50% af N-normen, ingen S)

Statistisk

Årslev

MaxVeg

Spidskål

Caraflex F1 (SeedCom) høj N og S (N normen og 30 kg S ha-1)

Caraflex F1 lav N og S (50% af N-normen, ingen S)

Statistisk

Årslev

MaxVeg

Radicchio

506TT (Bingenheimer)

Kokkeafprøvning

Barrit

BitterSund

Rucola

Alle sorter

Kokkeafprøvning

Barrit

BitterSund

Bladkål

Dragons Tongue (Real Seed)

Kokkeafprøvning

Barrit

BitterSund

Bladkål

Garnet Giant (ReinSaat)

Kokkeafprøvning

Barrit

BitterSund

Bladkål

Cimi di Rapa (Dreschflegel

Kokkeafprøvning

Barrit

BitterSund

Wasabina

Golden Frills (ReinSaat)

Kokkeafprøvning

Barrit

BitterSund

Ræddike

Black Spanish Round (Organic Catalogue)

Kokkeafprøvning

Barrit

BitterSund

Majroe

Petrowsky Vangede (NordGen)

Kokkeafprøvning

Barrit

BitterSund

Majroe

Bortfelder (NordGen)

Kokkeafprøvning

Barrit

BitterSund

*Der findes sorter i handlen ved navn Balder (knoldselleri) og Wakefield (spidskål), som meget sandsynligt er de samme som dem vi har testet fra NordGen

Referencer

Bach, V., L. Mikkelsen, U. Kidmose and M. Edelenbos (2014) Culinary preparation of beetroot (Beta vulgaris L.): the impact on sensory quality and appropriateness. Journal of the Science of Food and Agriculture 95: 1852–1859.

BitterSund. Flere sunde og bitre grøntsager til foodservice sektoren og forbrugeren. GUDP 2016-2019. Projektleder Lone Andreasen Økologisk Landsforening, AU FOOD, KU IFRO, Aarstiderne, Månssons, Randers Regionshospital.

MaxVeg. Maximering af smag og sundhedsværdi af plantebaserede fødevarer - indvirkning på grønsagsforbrug, forbrugerpræferencer og humane sundhedsfaktorer. Det Strategiske Forskningsråd 2010-2015. Projektleder Ulla Kidmose, AU FOOD, AU HEALTH m.fl.

MOVE. Marketing of Organic VintagE plant material. GUDP/RDD2 20162018. Projektleder Birte Boelt AU AGRO, AU FOOD, Vikima Seeds, NordGen. NordGen. https://www.nordgen.org/en/

TEMA: FRUGT & GRØNT

30. august 2019 nr. 647

ØKOLOGISK LANDBRUG

9

Bitre grøntsager til sund kost og større smagsvariation To projekter, BitterSund og MaxVeg, har undersøgt planter med højt indhold af bitterstoffer, som har en meget gavnlig sundhedseffekt i kosten. Nu har projekt BitterSund, som blev afsluttet lige inden sommerferien offentliggjort listen over de grøntsager, som er undersøgt i projektet. Listen skal hjælpe landmænd og frilandsgartnere med at finde de sorter, som for eksempel storkøkkener forventes at efterspørge

Projektstøtte: Projektet har fået tilskud fra Fonden for Økologisk Landbrug og Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Fødevareministeriet og Fonden for Økologisk Landbrug, FØL.

Savoykål Cantasa Årslev 2017 på sandblandet ler Barritskov 2017 på lerjord

BITTERSUND

AF HANNE LAKKENBORG KRISTENSEN, ULLA KIDMOSE OG SVEND DAVERKOSEN Vi ved fra MaxVeg-projektet, at et højt indtag af kål og rodfrugter - især de bitre af slagsen - har en gavnlig effekt på type 2 diabetes. Grunden til, at kål smager bittert, skyldes blandt andet et højt indhold af en gruppe af stoffer, der kaldes glucosinolater, der samtidig kan have en sundhedsgavnlig effekt. Den bitre smag i mange rodfrugter skyldes en anden gruppe af stoffer, der kaldes polyacetylener, der også kan have sundhedsgavnlig effekt. Listen her under er en opsamling af viden om, hvilke sorter der var de mest bitre og stærkt smagende, og hvilke der var de mildeste (mindst bitre). Denne viden har vi opnået i dyrknings- og sensorik-forsøg i MaxVeg og BitterSund-projekterne samt vidensudveksling med MOVE-projektet (se projektreferencer nederst).

Forskningsforsøgene i Årslev I forskningsforsøgene i Årslev fokuserede vi på kål og rodfrugter. Ud over grøntsagerne i listen blev der testet sorter af blomkål, rødkål, persillerod samt rosenkål. Der var ingen signifikante forskelle mellem disse grøntsagssorters bitterhed. De er dog stadig sunde, og nogle af dem er bitre (for eksempel rosenkål), men de sorter, vi undersøgte, var blot ikke forskellige i bitterhed.

Sensorisk bedømmelse: I forskningsforsøgene i Årslev blev sorterne testet sensorisk inden for hver grøntsagstype i en sammenlignende test, hvor der typisk indgik 5-8 sorter. Listen viser således de mest bitre og stærktsmagende sorter i sammenligning med de mildeste (mindst bitre) sorter i samme linje. I den sensoriske test blev sorterne bedømt med et trænet sensorisk panel. Smagsdommerne i panelet var udvalgt på baggrund af deres evne til at kunne

I projektet BitterSund er grøntsager blev målt og registreret i forhold til mængden af bitre smagsstoffer i forskellige sorter. Savoykålen Cantasa er rig på bitterstoffer. Illustration: Hanne Lakkenborg Kristensen. smage små nuancer i sensoriske egenskaber. De sensoriske egenskaber blev bedømt på en skala fra 0 (lav intensitet) til 15 (høj intensitet).

Frø: Gamle åbent bestøvede sorter, der som udgangspunkt ikke er tilgængelige kommercielt, blev skaffet fra den nordiske genbank NordGen. Kommercielt tilgængelige sorter af enten gamle åbent bestøvede eller moderne F1 hybridsorter blev skaffet hos frøfirmaer. Der blev brugt økologiske frø, eller ubejsede hvis økologiske ikke kunne skaffes. For de testede grøntsagstyper i listen er der i de fleste tilfælde mindst én kommercielt tilgængelig bitter sort undtagen for gulerod, hvor frø af Valoria skal skaffes hos NordGen. For grønkål (Reflex) og spidskål (Caraflex) fandt vi desuden, at gødskning kunne påvirke den bitre smag.

Dyrkning: Alle grøntsager blev dyrket ved Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet i Årslev på en sandblandet lerjord (JB 5-6) under almindeligt anvendte dyrkningsbetingelser, der var enten økologiske (BitterSund) eller sprøjtefri-konventionelle (MaxVeg) med gødskning efter afgrødens N-norm, hvor der blev taget højde for jordens indhold af plantetilgængelig N ved plantning/såning. Enkelte afvigelser herfra er angivet i listen, idet der for grønkål (Reflex) og spidskål (Caraflex) er eksempler på gødskning, der giver sensorisk variation inden for den samme sort. Her blev brugt Kieserit som svovlgødskning.

Dyrkning og kokkeafprøvning ved Aarstiderne I afprøvningerne hos Aarstiderne blev der fokuseret på bladgrøntsager og rodfrugter fra kålfamilien med radicchio som en enkelt undtagelse.

Frø kom fra frøfirmaer eller NordGen. Dyrkningen var økologisk. Den sensoriske bedømmelse blev foretaget af Aarstidernes kokke i forbindelse med udvikling af retter.

Hanne Lakkenborg Kristensen og Ulla Kidmose forsker ved Institut for Fødevarer, Årslev, Aarhus Universitet Svend Daverkosen arbejder hos Aarstiderne, Barritskov

BitterSund - Formålet med projektet er at: ►►Øge produktivitet og indtjening hos grønsagsproducenter ►►Øge befolkningsgruppers sundhed via øget tilgængelighed, anvendelighed og forbrug af sunde, bitre kål og rodfrugter. To befolkningsgrupper anvendes som case: Private, raske forbrugere og offentlige, syge brugere ►►Estimere reduktion i sundhedsudgifter som følge af øget forbrug af grove grønsager ►►Mindske klimaaftrykket af fødevareproduktionen.

Mælkeudvalget og Kødudvalget inviterer til åbent hus møde

Den 11. september 2019 Hvanstrup Hornumvej 95 9640 Farsø

ALTERNATIVT KVÆGPRODUKTIONSSYSTEM I PRAKSIS Nøgleord for besøget er: Klimahave, sædskifte mellem græs og planter til human ernæring, beskyttelse af grundvand, giv landbrugsland tilbage til naturen, reduceret dyrehold giver øget fødevareproduktion, kokalvesystem, kreaturer er essentielle for helhedsorienteret produktionssystem, kreaturer fodret med græs er en nødvendig del af et klimaoptimalt fødevaresystem.

PROGRAM 09:30 Ankomst og kaffe i kaffestuen 10:00 Velkommen til møde ved Finn Tang, formand for Mælkeudvalget i ØL 10:05 Velkommen til Hvanstrup og rundvisning ved vært Torsten Ployart Wetche 13:00 Let frokost – tilmelding nødvendig 13:30 Med udgangspunkt i en vurdering af klimabelastningen på Hvanstrup drøftes hvilke klimatiltag, der kan sættes i spil hos både mælke- og kødkvægsproducenter – v/Torsten Wetche (mælkeproducent), Michael Kjerkegaard (kødkvægsproducent) samt Mette Kronborg, klimamedarbejder i Økologisk Landsforening.

14:10 Halm samarbejder – hvorfor og hvordan kommer vi videre – oplæg til drøftelse ved Carsten Sørensen, formand for Kødudvalget i ØL 14:25 Afrunding og tak for i dag

Tilmelding nødvendig af hensyn til forplejning senest den 4/9 på bit.ly/2Z8BunL

10

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: FRUGT & GRØNT

30. august 2019 nr. 647

Endnu mere fokus på alternative gødningsformer AU-FOOD har to nye projekter, SureVeg og ClimateVeg, som dels skal afdække flere grønne gødningskilder og dels skal give nye, opdaterede livscyklusanalyser for økologiske grøntsager BÆREDYGTIGHED

AF IRENE BRANDT-MØLLER På forsøgsmarken ved Aarhus Universitet - Institut for Fødevarers i Årslev står rækker med rødbeder og hvidkål side om side. Planterne spiller en af hovedrollerne i et nyt internationalt CORE organic COFUND projekt, SureVeg, som i et tæt internationalt samarbejde mellem forskningsinstitutioner og økologiske frilandsgartnere skal levere ny viden til de økologiske frilandsgartnere.

Hanne Lakkenborg Kristensen fra Aarhus Universitet - Institut for Fødevarer er projektleder på ClimateVeg og SureVeg. »Vi vil i ClimateVeg dokumentere klima- og miljøprofilen for de vigtigste økologiske grøntsager og identificere forbedringsmuligheder ved hjælp af livscyklusanalyser. De tal, vi arbejder ud fra i dag, trænger til opdatering, så med den øgede fokus på det økologiske landbrugs bæredygtighed er der stort behov for dette arbejde,« siger Hanne Lakkenborg Kristensen. Det er Institut for Agroøkologi i Foulum der står for livscyklusanalyserne.

Derudover får hun mulighed for at arbejde videre med at finde erstatninger for husdyrgødning i form af plantebaserede gødninger kombineret med helårsplantedække til reduktion af kvælstofudvaskning og øget kulstoflagring i jorden.

Samdyrker grøntsager I SureVeg arbejder Hanne Lakkenborg Kristensen udover med gødningsstrategierne også med forsøg med samdyrkning af rødbeder og hvidkål. »Baggrunden for dette projekt er, at den stigende efterspørgsel efter økologiske grøntsager med de nuværende metoder ikke kan opfyldes,« siger Hanne Lakkenborg Kristensen.

I projektet understreges det, at det er vigtigt at den voksende efterspørgsel efterkommes med fokus på biodiversitet og jordens frugtbarhed for at opretholde økologiske produkters troværdighed over for forbrugerne. Projektet skal derfor bidrage til at udvikle nye agronomiske metoder. Institut for BioScience, Silkeborg står for undersøgelserne om biodiversitet.

Tager hånd om jorden I takt med at efterspørgslen på økologiske grøntsager stiger, er der en stående trussel mod landbrugsjorden, der er i fare for at blive udpint, med mindre der tages hånd om jorden, da grøntsagsdyrkning er en intensiv dyrkningsform. »Vi har fokus på at udvikle gødningssystemer, som både virker hurtigt og giver næring til årets afgrøde, samt også har en langtidsvirkning

gennem recirkulering af plantedele fra for eksempel have-park-affald.

Gennem tilførsel til jorden af organisk stof, bidrager vi til kulstoflagringen i jorden og gavner det mikrobielle liv i jorden,« fortæller Hanne Lakkenborg Kristensen.

I projektet afprøves tre forskellige gødningsstrategier: Dels en strategi med ren plantebaseret tilførsel i form af kompost og grøngødning, dels en strategi med en blanding af plantebaserede kilder og dybstrøelse og dels en kontrolstrategi med ren svinegylle.

Holder øje med udvaskningen Hanne Lakkenborg Kristensen forventer, at de plantebaserede kilder og det permanente jorddække med planter i forsøget vil bidrage til højere udbytter og bedre kulstofbinding i jorden. »Udfordringen er at bremse udvaskningen af kvælstof, som ikke alene skader vandmiljøet men også fører til lattergasdannelse til skade for klimaudviklingen,« siger Hanne Lakkenborg Kristensen.

Fire økologiske frilandsgartnerier er projektpartnere i ClimateVeg: Lykkesholm, Økogaarden, Aarstiderne og Månssons. »De frilandsgartnerier, som deltager i projekterne, er meget vigtige aktører, fordi de er med til at levere de produktionstal, som skal give os aktuelle tal for den økologiske grøntsagsproduktionens bæredygtighed,« siger Hanne Lakkenborg Kristensen.

FAKTA om SureVeg: De intensive og diverse produktionssystemer bliver tilpasset lokale behov og barrierer ved tidlig og løbende involvering af interessenter.

De konkrete resultater bliver en database over afgrødeegenskaber i forhold til samdyrkning samt rådgivning til landmænd og rådgivere, der kan styrke implementering af samdyrkningssystemer og gødningsstrategier. Dette vil omhandle afgrødevalg, systemdesign, jordforbedringsmidler og gødning (fremstilling og anvendelsesmuligheder) i form af markbesøg, nationale og transnationale møder, interessentorienterede og videnskabelige publikationer samt YouTube film.

Målsætningen er at nedsætte afhængigheden af ikke-økologiske gødningskilder og biopesticider, mindske effekter på vandmiljøet og øge jordkvalitet samt biodiversitet i landskabet, mens troværdighed og produktivitet af økologiske grønsager løftes. Der forventes en positiv effekt af tilbageførslen af næringsstoffer til jorden ved hjælp af planteresters højere værdisætning som ressource i stedet for som ’affald’.

Dette skal ses i lyset af EU’s målsætning om cirkulær økonomi, der kræver at 30 pct. af tilført fosfor ikke kommer fra mineralske kilder.

SureVeg lapper ind over to andre forsøg i Årslev: CORE RDD4 projekt, ClimateVeg, og CORE Organic Cofund projektet GreenResilient.

Projektperiode: 2018-2021 Kilde: Icrofs.dk

FAKTA om ClimateVeg Den nuværende klima- og miljøprofil for økologiske grøntsager udfordres af en høj risiko for kvælstof-udvaskning og tab af kulstof fra jorden i frilandsgrøntsager og et højt energiforbrug til drivhusgrøntsager.

Klima- og miljøprofilen på de grøntsager, vi spiser, er derfor afgørende for at opnå den højest mulige reduktion i kostrelaterede drivhusgasemissioner.

Formålet med ClimateVeg er at sætte fokus på danske økologiske grøntsager fra friland og væksthusproduktion.

Det overordnede mål med ClimateVeg er at dokumentere klima- og miljøprofilen for danske økologiske grøntsager og identificere forbedringsmuligheder i tæt samarbejde med store danske økologiske grøntsagsproducenter.

Projektperiode: 2019-2021 Kilde: Icrofs.dk

Projektet trin for trin

Hvidkål side om side med rødbeder. I SureVeg undersøges det, om samdyrkning styrker udbytterne og kulstoflagringen samtidig med at udvaskningen af kvælstof er minimal. Foto: Irene Brandt-Møller.

ClimateVeg vil: ►►Dokumentere klima- og miljø- profilen for de vigtigste økologiske grøntsager og identificere forbedringsmuligheder ved hjælp af livscyklusanalyser af tomater, agurker, salat, kål og gulerødder. ►►Teste muligheder for erstatning af husdyrgødning med plantebaserede gødninger kombineret med helårs plantedække til reduktion af kvælstof-udvaskning og øget kulstoflagring i jorden ►►Teste muligheder for at reducere energiforbruget og øge biodiversiteten i væksthuse ►►Designe optimerede systemer i tæt samarbejde med kommercielle økologiske producenter ►►I ClimateVeg kombineres modellering med eksperimenter på friland og i væksthuse. ►►Eksperimenterne sker i samarbejde med de to europæiske projekter SureVeg og GreenResilient, som begge hører under CORE Organic COFUND programmet.

TEMA: FRUGT & GRØNT

30. august 2019 nr. 647

ØKOLOGISK LANDBRUG

11

Sammen med sæsonmedhjælper Asger Jarle Olsen indsamler projektleder Hanne Lakkenborg Kristensen rødbedeprøver i gødningsforsøget. Foto: Irene Brandt-Møller.

Rødbederne er gødet efter tre forskellige strategier, nu er de på vej til laboratoriet, hvor det skal undersøges, om de forskellige gødningstyper giver målbare forskelle i afgrøden. Foto: Irene Brandt-Møller.

I forsøgsmarken har man nedgravet skråtstillede transparente rør, som gør det muligt at filme rødbedeplanternes rodudviklingen i forskellige dybder. Foto: Irene Brandt-Møller.

12

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: FRUGT & GRØNT

30. august 2019 nr. 647

De økologiske jordbærplanter angribes ikke så meget som de konventionelle planter af for eksempel spindemider. Foto: Stine Kramer Jacobsen.

Lad det vilde stå Ukrudt er ikke kun en konkurrent til afgrøderne, de efterstræbte planter er også værter for mange nyttedyr SKADEDYR

AF IRENE BRANDT-MØLLER Har du døjet med spindemider i dine afgrøder, så kunne det måske være en rigtig god idé at invitere ukrudt især brændenælder, tidsler, vild kørvel og andre rubladede arter - ind på din jord. »Spindemider suger saft fra planternes blade, der bliver plettede og gullige. Fotosyntesen stopper i de angrebne blade, og er det et voldsomt angreb, går planten tabt; men under alle omstændigheder er angreb af spindemider over den økonomiske skadestærskel årsag til udbyttetab i markerne,« siger postdoc Stine Kramer Jacobsen fra Institut for Planteog Miljøvidenskab ved Københavns Universitet.

Hun har i projektet IMBICONT forsket i forholdet mellem nyttedyr og skadedyr i både økologiske og konventionelle jordbærmarker, hvor hun især har haft fokus på spindemider, Tetranychus urticae, som kan angribe en lang række afgrøder. På trods af, at de konventionelle marker var sprøjtet med insekticider, viste en gennemgang i perioden maj til august i fem økologiske og fem konventionelle jordbærmarker, at der var ti gange så mange spindemider pr. blad i de konventionelle jordbærmarker som i de økologiske marker, og i juli måned toppede mængden af spindemider i jordbærmarkerne.

Forholdstallene svinger Stine Kramer Jacobsen målte samtidig forekomsten at nyttedyr - blandt andet rovmider, edderkopper, rovtæger, mariehøns og snyltehvepse - i de ti jordbærmarker. »Mængden af for eksempel rovmider var den samme på både de økologiske og de konventionelle marker, men jo længere inde på marken, vi målte, des færre nyttedyr pr. spindemide fandt vi. Den store forskel mel-

lem de to produktionsgrene er altså ikke mængden af nyttedyr, men balancen mellem nyttedyr og skadedyr som lader til at have en god effekt på den naturlige regulering,« siger Stine Kramer Jacobsen. Hun fortsætter: »I kanten af de økologiske marker var forholdet mellem rovmider og spindemider 1:15, i midten af markerne var forholdet 1:40; men i de konventionelle marker var der én rovmide pr. 200 spindemider. »I dette projekt har jeg ikke direkte undersøgt årsagen til, hvorfor de konventionelle marker, der i større eller mindre grad er sprøjtet med insekticider, er mere angrebet af spindemider. Vores undersøgelser tyder på at det skyldes forholdet mellem nyttedyr og skadedyr; og en del af forklaringen kan derved findes i, at spindemiderne har en meget kort livscyklus, mens rovmiderne har en længere livscyklus. Det betyder, at bestanden af spindemider hurtigt kan reetablere sig efter sprøjtebehandlingen og derfor hurtigt når op i antal, mens rovmiderne, der typisk har en længere reproduktionstid, genetableres over længere tid,« forklarer Stine Kramer Jacobsen.

Qua deres korte livscyklus er der desuden den risiko, at spindemiderne kan blive resistente over for sprøjtemidlerne.

Dyrk dit ukrudt Allerede i juni måned var antallet af rovmider pr. spindemide 1:15 i de økologiske marker. »En god bestand af nyttedyr tidligt i sæsonen er afgørende for at holde populationen af spindemider og andre skadedyr nede,« fortæller Stine Kramer Jacobsen.

Betydningen af kantvegetationen er et væsentligt fund i hendes forskning. »I de uopdyrkede arealer rundt om de dyrkede jordbærmarker fandt vi generelt dobbelt så mange nyttedyr i form af rovmider, edderkopper

Stor nælde og agertidsel er bedre end deres rygte. I kanten af markerne er de levested for nyttedyrene. Foto: Stine Kramer Jacobsen.

og rovinsekter som inde i marken« siger Stine Kramer Jacobsen.

Især stor nælde, Urtica dioica, var levested for en meget stor del af de indsamlede rovmider; men også vild kørvel, Anthriscus sylvestris, og agertidsel, Cirsium arvense, var gode værtsplanter for rovmiderne.

Stine Kramer Jacobsen råder derfor frilandsgartnere og landmænd til at give deres kantvegetation større opmærksomhed. »Vi har ikke præcist målt, hvor langt ind i marken den gavnlige effekt af kantvegetationen rakte; men hovedbudskabet er, at kantvegetationen og sammensætningen af denne er vigtig, hvis man ønsker at skabe gode forhold for nyttedyrene.

Rovmiderne foretrækker ofte de rubladede urter, og ønsker man at fremme deres levesteder til gavn for skadedyrsbekæmpelsen i afgrøderne, er det vigtigt, at man ikke laver marker, som er ét stort sammenhængende areal, men i stedet laver kanter og striber med høj biodiversitet mellem afgrøderne - og jo flere sammenhængende, uopdyrkede områder, des bedre,« siger Stine Kramer Jacobsen.

Hun tilføjer: »Så lad ukrudtet stå i stedet for at fjerne det fra kanterne rundt om dyrkningsfladen. De vilde planter er en god kilde til rovmider og andre nyttedyr. Og når vi forstyrrer naturen, forstyrrer vi også nyttedyrene og dermed den balance, som er så vigtig for at opnå en naturlig regulering af skadedyrene.

Postdoc Stine Kramer Jacobsen fra KU har været en tur i jordbærmarkerne for at tælle skade- og nyttedyr.

Foto: Inga Christensen Bach.

FAKTA: Stine Kramer Jacobsens forsøg er en del af projektet IMBICONT (Improved Biological Control for IPM in fruits and berries), som er et danskbrasiliansk projektsamarbejde med støtte fra Innovationsfonden, Danmark.

TEMA: FRUGT & GRØNT

30. august 2019 nr. 647

Nyt projekt undersøger, hvem der spiser hvem i frugtplantager

FRUGTAVL

AF IRENE BRANDT-MØLLER »Blomsterstriber i økologiske frugtplantager er ikke løsningen på alle problemer i plantagerne; men sammen med andre tiltag som for eksempel vilde hegn, feromonfælder og tag over frugttræerne, kan de understøtte produktion af frugt uden brug af sprøjtegifte,« siger postdoc Stine Kramer Jacobsen fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet.

Hun har fulgt kollegaen Lene Sigsgaards mangeårige arbejde med at registrere virkningen af blomsterstriber i økologiske frugtplantager, og i forbindelse med Organic RDD 2-projektet Protecfruit har hun bidra-

get med undersøgelser, der dokumenterer, at flerårige blomsterstriber fremmer antallet af naturlige fjender til den røde æblebladlus, Dysaphis plantaginea, i stribernes umiddelbare nærhed. »De økologiske æbleavlere har ikke så mange alternativer at vælge imellem, når det handler om bekæmpelse af skadedyr, så interessen for vores arbejde lader til at være stort blandt frugtavlerne,« siger Stine Kramer Jacobsen.

Et godt udgangspunkt Erfaringerne fra Stine Kramer Jacobsens forskning er også, at der er mange forhold - herunder blandt andet vejret - som har betydning for udbredelsen af skadedyr i frugtplantagerne. »Derfor arbejder vi hen imod at skabe forhold for nyttedyrene, som tilgodeser flest mulige arter, så frugtavleren, uanset hvad der er årsag til problemerne med skadedyr, har et godt udgangspunkt, når sæsonen starter, fordi diversiteten af arter i blomsterstriberne er høj,« siger Stine Kramer Jacobsen.

Hvem har de spist I forlængelse af den eksisterende forskning er Stine Kramer Jacobsen nu i gang med at undersøge, hvilke nyttedyr der spiser hvilke skadedyr.

»Vi undersøger de mest almindelige nyttedyr i plantagerne, og gennem dna-analyser af deres maveindhold afdækker vi, hvilke skadedyr de æder. I dag har vi for eksempel en forestilling om, at ørentvisten spiser bladlus; men er det i virkeligheden edderkopper, næbtæger eller mariehøns, der gør det største indhug i bladlusbestanden? Hvem er egentlig bedst til at regulere bestanden af bladlus?« siger Stine Kramer Jacobsen.

Den nye forskning vil blandt andet kunne bruges til at vælge de bedst egnede skadedyrsfjender, som kan udsættes i frugtplantagerne, hvis skadedyrene får for godt fat. »Man kunne også forestille sig, at den viden, vi får i projektet, kan bruges til at sammensætte blomsterstriber, der tilgodeser de arter af nyttedyr, der er mest effektive mod skadedyrene. Men i virkeligheden tror jeg som udgangspunkt mere på værdien af høj biodiversitet. Et miljø, som giver føde til mange forskellige skadedyrsfjender, er det mest optimale, fordi naturen selv balancerer arterne, hvis vi ikke blander os for meget,« siger Stine Kramer Jacobsen.

Fakta om EcoOrchard I projektet EcoOrchard blev der i syv forskellige europæiske lande etableret flerårige blomsterstriber i økologiske frugtplantager. Blomsterstriberne havde en positiv indvirkning på mængden af skadedyr, som blev holdt nede af de rovinsekter, der etablerede sig i blomsterstriberne, hvorfra de fouragerede på skadedyrene i frugttræerne.

Sammensætningen af blomsterstriberne varierede fra land til land.

I Danmark var de sammensat af disse planter: Tokimbladede arter: Almindelig røllike Tusindfryd Liden klokke Kommen Almindelig knopurt Grøn høgeskæg Vild gulerod Hvid snerre Pyrenæisk storkenæb Almindelig kongepen Gul fladbælg Høstborst Stivhåret borst Hvid okseøje Almindelig kællingetand Humlesneglebælg Engforglemmigej Fladkravet kodriver Almindelig brunelle Dagpragtstjerne Trævlekrone Rødkløver Gærdevikke

Græsser: Vellugtende gulaks Almindelig Kamgræs Bakkesvingel Rød svingel Almindelig Rajgræs Lundrapgræs Engrapgræs Almindelig Rapgræs

Andre arter: Cikorie Bibernelle

Den nuværende forskning i æbleplantagerne er i forbindelse med projektet API-Tree (Developing Apple Pest control strategies through an Integrated Agro-ecosystem approach) som koordineres af lektor Lene Sigsgaard, med støtte fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

Larver fra mariehøns fouragerer i en koloni af bladlus i en æbleplantage.

Foto: Stine Kramer Jacobsen.

Postdoc Stine Kramer Jacobsen fra KU har forsket i skade- og nyttedyr i økologiske frugtplantager. Foto: Inga Christensen Bach.

13

Foto: Colourbox

I økologiske æbleplantager i syv europæiske lande har blomsterstriber mellem frugttræerne vist sig at reducere antallet af røde bladlus på træernes frugter og blade, men hvilke nyttedyr er egentlig de bedste i kampen mod skadedyrene. Det undersøges i et nyt projekt

ØKOLOGISK LANDBRUG

Blomsterstriberne mellem frugttræerne nedbragte antallet af skadedyr på træerne. Foto: Stine Kramer Jacobsen.

14

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: FRUGT & GRØNT

30. august 2019 nr. 647

Biodynamisk grøntsagsdyrkning begynder ved frøene Økologisk og biodynamisk landbrug ligner på mange punkter hinanden; men når det kommer til valget af frø til grøntsagsdyrkning, træder forskellene frem BIODYNAMISKE FRØ AF KLAUS LOEHR-PETERSEN

Biodynamisk grøntsagsdyrkning har mange praktiske ting til fælles med økologisk dyrkning. De biodynamiske Demeterregler har dog nogle krav, der går ud over økologireglerne, og som bygger på de helhedsorienterede biodynamiske principper. Det præger det praktiske arbejde på flere måder.

Det overordnede princip for en biodynamisk bedrift er, at det er en levende organisme med mange ’organer’, der styrker hinanden. Husdyrene spiller en væsentlig rolle i det sunde samspil på bedriften, og der skal være en høj grad af selvforsyning med gødning og foder. Der er restriktioner på, hvilke typer gødning der må importeres og hvor meget.

Det har i mange år været forbudt at bruge konventionel gylle på biodynamiske bedrifter og kun økologisk gødning op til 40 kg N pr. ha. Og så er der den afgørende forskel, at man bruger de biodynamiske præparater til at styrke processerne i gødningen, jorden og afgrøderne. Det er midler, der anvendes i små mængder, men som har en stor effekt.

Frø – frie og frugtbare Biodynamisk grøntsagsdyrkning begynder med frøene - primært biodynamiske. Det er ikke blot konventionelle sorter, der dyrkes under biodynamiske forhold i én generation, men sorter udviklet hos biodynamiske gartnere. I de seneste 40 år har man arbejdet målrettet på at udvikle nye sorter, der er tilpasset biodynamisk og økologisk dyrkning.

Det sker især i Tyskland (Bingenheimer Saatgut), Schweiz (Sativa Rheinau) og i Østrig (ReinSaat). Der er i dag et stort sortiment af sorter af alle slags grøntsager, og salget stiger kraftigt. Inden for økologisk kornavl er de biodynamiske avlsvirksomheder ledende.

Et grundlæggende princip er, at det skal være frugtbare frø, det vil sige åben bestøvbar/OP-sorter, også kaldet frøfaste sorter. Det er sorter, hvis frø kan bruges til videreavl efter traditionelle metoder. De biodynamiske frø bliver afprøvet og godkendt efter almindelige normer, og bliver i stigende antal sortsregistreret af organisationen Kultursaat i Tyskland.

Sorterne er ’frit kulturelt materiale’, som alle kan bruge gratis til frøavl og eventuelt selektere, så de passer bedre til lokale dyrkningsforhold eller produktbehov - for eksempel størrelse og smag. Biodynamiske frø er derfor ikke F1-hybrider, der er en form for ’genetisk patentering’ af sorterne, så de ikke egner sig til videreavl.

Demeterreglerne forbød i øvrigt dyrkning med de særlige CMS-hybrider for mange år siden. CMS-hybrider laves med en genteknologisk metode, der er lovlig til økologisk dyrkning.

Her kan du købe biodynamiske grøntsagsfrø: ►►Bingenheimer Saatgut har ca. 300 sorter grøntsager, fordelt på 35 arter. www. bingenheimersaatgut.de – også på engelsk. Alle sorter er fremavlet under biodynamiske vækstforhold, og ca. halvdelen er opformeret biodynamisk. Resten er opformeret under økologiske vækstforhold, primært hos økologer, der er godkendt af Bioland eller Naturland.

Direkte salg til gartnere og landmænd.

Til haveejere i små poser: fra helsekostforretninger via Solhjulet og LocalandGlobal.

Frø til sunde fødevarer I den biodynamiske sortudvikling er man meget bevist om, at de grøntsager, man fremavler, skal være sunde fødevarer til mennesker. Derfor bliver alle mange nye sorter vurderet med kvalitetsmetoder, der ud over frøenes renhed, spireevne, størrelse og andre almindelige kvalitetskrav, også omfatter grøntsagernes ’indre balance’, målt med de billeddannende metoder - blandt andet biokrystallisationsmetoden. De bliver også undersøgt med en sensorisk test, der går dybere end smag og ’kan lide/ ikke lide’. Med testen, der kaldes wirksensorik eller ’empatisk smagstest’, kan man undersøge, hvordan grøntsagerne (og andre fødevarer) virker på menneskers fysiske og psykiske velbefindende.

Smag er vigtig Smagen er naturligvis også meget vigtig, og biodynamiske grøntsager og i høj grad vine - får ros for deres gastronomiske kvaliteter fra mange kokke, der lægger vægt på råvarernes smag og konsistens.

De biodynamiske præparater bruges i dyrkningen for at fremme de nævnte kvaliteter. De biodynamiske kompostpræparater tilsættes den gødning/kompost, som jorden gødes med.

De to markpræparater, humus- og kiselpræparat, anvendes også hver sæson, ofte flere gange. Tilsammen virker de biodynamiske præparater forbedrende på jordens mikrobielle liv og humusopbygning samt på planternes rodudvikling, modstandskraft og generelle robusthed og – set i et biodynamisk perspektiv - ikke mindst deres værdi som ernæring for både krop og sjæl.

►►Sativa Rheinau har ca. 375 sorter grøntsager, fordelt på 44 arter. www.sativarheinau.ch ►►Reinsaat har ca. 350 sorter fordelt på 32 arter www. reinsaat.at ►►Liste over frøfirmaer, der har CMS-frie sorter i deres sortiment: se www.biodynamisk.dk/sider/frugtbare

Gartner Thomas Heinze udvikler bl.a. biodynamiske salatsorter for Bingenheimer Saatgut. Foto: Klaus Loehr-Petersen.

►►Empatisk smagstest – se www.wirksensorik.de (også på engelsk)

Klaus Loehr-Petersen er projektleder i Foreningen for Biodynamisk Jordbrug.

På Dottenfelderhof ved Frankfurt udvikles biodynamiske broccolisorter, der ikke er F1-hybrider. Foto: Klaus LoehrPetersen.

Maria Vöhringer viser danske gartnere rundt i den nye lagerhal på Bingenheimer Saatgut. Foto: Klaus LoehrPetersen.

TEMA: FRUGT & GRØNT

30. august 2019 nr. 647

ØKOLOGISK LANDBRUG

15

Mere om Greenresilient og CORE Organic

Blomsterstriber skal øge biodiversiteten i væksthusene. Foto: Irene BrandtMøller.

Planterne bugner af tomater i begyndelsen af august. Foto: Irene BrandtMøller.

Projekt udvikler robuste systemer til væksthuse Det tre-årige europæiske projekt Greenresilient skal designe robuste agroøkosystemer i væksthuse og tunneler, som gør det muligt at opretholde en høj og stabil produktion med lav miljømæssig belastning DYRKNINGSPRINCIPPER AF IRENE BRANDT-MØLLER

I forsøgsvæksthus 1 på Forskningscenter AU-Årslev har tomatplanterne hen over sommeren vokset sig store i to forskellige dyrkningssystemer, som testes i det tre-årige projekt Greenresilient, der har deltagelse af forskere fra otte europæiske lande.

Hovedformålet med projektet er at designe robuste agroøkologiske systemer i væksthuse og tunneler, som gør det muligt at opretholde et robust system, som både er klimamæssigt og miljømæssigt bæredygtigt.

Seniorforsker Karen Koefoed Petersen fra Institut for Fødevarer Planter, Fødevarer og Klima i Årslev står i spidsen for den danske del af Greenresilient-projektet. »Vi sammenligner bæredygtigheden i to forskellige systemer: Dels det intensive, økologiske produktionssystem, som ofte anvendes i danske, økologiske væksthusgartnerier, og dels i et innovativt system baseret på agroøkologiske principper, hvor

der lægges vægt på biodiversiteten, og hvor der veksles mellem flere forskellige kulturplanter hen over året,« fortæller Karen Koefoed Petersen.

Sparer på energien Tidligere undersøgelser har vist, at økologiske tomater fra opvarmede drivhuse i Danmark er mindre bæredygtige end spanske økologiske tomater fra koldhus - også selvom man regner transporten fra Spanien til Danmark med. »I den innovative produktion sparer vi på energien, så de danske tomater kan blive lige så bæredygtige, som de spanske,« siger Karen Koefoed Petersen.

I den traditionelle økologiske tomatproduktion i Danmark plantes planterne typisk i væksthusene i februar, og produktionen i husene står på frem til oktober/november. »Vi udnytter kapaciteten i væksthusene ved at have kulturer i husene hele året. I projektet arbejder vi med bladgrøntplanter i vinterhalvåret - for eksempel vinterportulak, storbladet spinat eller bladbeder i perioden oktober til februar. Derefter planter vi salat i slutningen af februar, som er klar til høst efter to måneder,« siger Karen Koefoed Petersen.

Efter salaten er høstet, overtager tomatplanterne pladsen i drivhusene i begyndelsen af maj. »Vi har i år prøvet at dyrke sukkerærter sammen med tomaterne; men vi fik dem sået for sent, så de blev skygget væk af tomatplanterne,« fortæller Karen Koefoed Petersen.

Mange udfordringer Der bliver både høstet tomater og erfaringer i væksthus 1 i Årslev, og Karen Koefoed Petersen har endnu ikke opskriften på et innovativt, agroøkologisk væksthussystem, som kan hive tomatdyrkning et pænt stykke ned på listen over afgrøder med en dårlig bæredygtighedsprofil. »Vi har sået blomsterstriber i væksthusene med det innovative forsøg. Striberne har skullet understøtte bestøvningen og skadedyrsbekæmpelsen i afgrøderne; men også blomsterstriber har udfordringer. I det ene væksthus blev planterne ædt op af larver fra ugler eller sommerfugle,« fortæller Karen Koefoed Petersen.

Samdyrkning med tomater og sukkerærter havde til formål at finde en supplerende afgrøde, som ikke ville konkurrere med tomater om kvælstofgødningen. »Vi havde en forhåbning om, at vi ville kunne høste ærteskud. Andre

plantevalg kunne også være en mulighed - for eksempel rødbedetop eller andre afgrøder med kort kulturtid,« siger Karen Koefoed Petersen.

En 3. udfordring, som projektet er stødt på i løbet af sommeren, handler om, at når tomaterne først plantes 1. maj, er der ingen tomater at høste i forsommeren, hvor prisen for danske, økologiske tomater er høj.

Til gengæld er der meget at høste, når priserne er lave i højsommeren. »Endelig er vi blevet klogere på, hvornår vi skal have noget i jorden om efteråret: Senest medio oktober, hvis planterne skal nå at etablere sig inden den mørke tid, hvor for små planter let bliver ofre for svampesygdomme,« fortæller Karen Koefoed Petersen.

Greenresilient startede i april sidste år, og afsluttes i april 2021, så Karen Koefoed Petersen har endnu en dyrkningssæson til at udvikle bæredygtig, økologisk drivhusproduktion.

Det tværnationale CORE Organic Cofund projekt GREENRESILIENT, som startede den 2. april 2018, har til formål at demonstrere muligheder og konsekvenser af en agroøkologisk tilgang til væksthusproduktion. Det har en varighed af 36 måneder og slutter 1. april 2021. Projektet har 12 partnere fra otte lande spredt over Europa.

CORE Organic Cofund er et projekt inden for rammerne af EU-programmet ERA-net - et netværk af europæiske ministerier og forskningsråd, som støtter forskning i økologiske dyrkningssystemer på nationalt niveau. Hovedmålet med ERA-net er at gå sammen og finansiere tværnationale forskningsprojekter og støtte en fokuseret og koordineret forsknings- og innovationsindsats, som dækker de vigtigste udfordringer i den økologiske værdikæde.

Kilde: icrofs.dk Projektpartnere ►►Agroscope, Schweiz ►►Institut for Fødevarer Planter, Fødevarer og Klima (AU-FOOD), Danmark ►►Consiglio per la Ricerca in Agricoltura e l’Analisi dell’Economia Agraria (CREA), Italien ►►Research Institute of Organic Agriculture (FiBL), Schweiz ►►Research Group for Organic Farming (GRAB), Frankrig ►►Horticultural College and Research Institute (HBLFA), Østrig ►►Institute for Agricultural and Fisheries Research (ILVO), Belgien ►►La Colombaia, Italien ►►Vegetable Research Centre Kruishoutem (PCG), Belgien ►►Swedish University of Agricultural Sciences (SLU), Sverige ►►Institute for Biodiversity and Ecosystem Dynamics (UvA), Holland ►►Stichting Wageningen Research, Research Institute Wageningen Plant Research (WUR), Holland Kilde: icrofs.dk

Seniorforsker Karen Koefoed Petersen står i spidsen for den danske del af Greenresilient forsøget.

Foto: Irene Brandt-Møller.

16

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: FRUGT & GRØNT

30. august 2019 nr. 647

“

En kartoffel er ikke bare en kartoffel. Hver sort har sin egen smag og karakteristiske egenskab, og derfor er de forskellige sorter gode til forskellige tilberedningsformer. Den viden og inspiration skal via projektet udbredes til køkkenerne og forbrugerne.

Hver sort har sin egen smag og karakteristiske egenskaber.

Foto: Irene Brandt-Møller.

Anton Rasmussen.

Bedre end sit rygte Den økologiske spisekartoffels vej fra marken til spisebordet er omdrejningspunktet i projektet ’Topkvalitet i økologiske spisekartofler’. I projektet arbejdes der derfor både med dyrknings- og afsætningsmetoder KARTOFLER

AF IRENE BRANDT-MØLLER »Man siger om kartoflen, at den er alles ven og ingens kæreste; men det arbejder vi på at ændre, for kartoflen har mange gode egenskaber. Den er en højværdiafgrøde på marken - og den er ikke nødvendigvis let at dyrke; men i projektet har vi udviklet en dyrkningsvejledning, som er suppleret med faktaark. Det nyeste ark handler om håndtering af skimmel i den økologiske kartoffelmark,« siger Anton Rasmussen fra Økologisk Landsforening. Han er projektleder i projektet ’Topkvalitet i økologiske spisekartofler’.

Han fortsætter: »I projektet er vi også optaget af, at kartofler er en sund fødevare, som sammenlignet med ris og pasta også er en klimavenlig fødevare; men forbrugerne køber færre kartofler end tidligere, og vi arbejder i projektet med storkøkkener i håb om, at vi kan nedbryde barriererne mellem de ønsker, køkkenerne har, og det udbud, grossisterne tilbyder, for kartoflen er bedre end sit rygte.« Anbefalinger fra fagpanel Projektet følges af et tværfagligt ekspertpanel, som er sammensat af repræsentanter fra værdikæden fra avler til køkken.

Panelet har udarbejdet en række

anbefalinger til, hvordan branchen kan udbrede viden om sæson, kvaliteter, sorter og anvendelsesmuligheder, og som panelet forventer vil kunne give anledning til yderligere efterspørgsel på danske økologiske spisekartofler, hvis anbefalingerne følges. »Langt de fleste professionelle køkkener bruger kun en eller to sorter i køkkenet – en sort til kogning og en til mos – og udnytter således ikke de mange muligheder der er i at tage andre sorter i anvendelse. De mest kendte sorter i de professionelle køkkener er Asparges, Bintje, Ditta og Solist, og det er tilfældigt, hvilken sort, der bliver brugt – det afhænger af tilgængelighed,« skriver panelet i sin anbefaling. »En kartoffel er ikke bare en kartoffel. Hver sort har sin egen smag og karakteristiske egenskab, og derfor er de forskellige sorter gode til forskellige tilberedningsformer. Den viden og inspiration skal via projektet udbredes til køkkenerne og forbrugerne,« siger Anton Rasmussen.

Elektronisk kartoffel I slutningen af august var projektet vært ved en demodag om topkvalitet i spisekartofler. På dagen blev deltagerne præsenteret for den elektroniske kartoffel, som landmanden kan bruge til at registrere håndteringen af kartoflerne. »Det gælder om at undgå skader

på kartoflerne fra den tages op til den er klar til at blive sendt videre til køkkener og forbrugere. Vi ved, at skadede kartofler giver problemer under lagringen, og blander man den elektroniske kartoffel med de rigtige kartofler, får man et hint om, hvor i processen risikoen for skader på kartoflen er størst,« siger Anton Rasmussen.

Handlingsplan mod skimmel Deltagerne blev også præsenteret for det helt nyt faktaark fra projektet om en handlingsplan mod skimmel. »I den økologiske kartoffelproduktion kommer man ikke uden om skimmel. Udfordringen består i at udskyde tidspunktet, hvor skimlen får kartoffeltoppen til at nedvisne,« siger Anton Rasmussen.

Han understreger, at det er vigtigt at sikre høj tilvækst på kort tid, da væksten ofte standser i slutningen af juli på grund af skimmelangreb.

Og den høje og hurtige tilvækst fremmes, hvis man er opmærksom på, at kartoffelavl kræver de rigtige jordbundsforhold, god jordstruktur, et veltilrettelagt sædskifte, rettidig lægning og grundig jordbehandling.

Projektet har fået tilskud fra Fonden for Økologisk Landbrug og Kartoffelafgiftsfonden.

Tag kartofler op i to trin Frilægning af kartofler, også kaldet To-trinsoptagning, er interessant af flere grunde KARTOFLER

AF ANNE ERIKSEN Frilægning af kartofler er interessant, fordi den øger kapaciteten på kartoffeloptageren rigtig meget. Desuden når kartoflerne at tørre mere eller mindre inden indlagring, og de bliver mere stabile at opbevare, da sygdomme spredes mindre på de tørre knolde. Der er dog både fordele og ulemper, hvilket er kort beskrevet i denne artikel.

Hvad går metoden ud på?

Kort fortalt handler det om, at to eller fire rækker tages op ad gangen, samtidig med at jord og top helt eller delvist sorteres fra, og derefter lægges tilbage på jorden i et ca 80 cm bredt bed. Her tørrer de 2-3 timer, inden de samles op med en en- eller to-rækkers optager. Optageren skal dermed kun vende halvt så mange gange i marken.

Jo flere rækker, der lægges sammen, des større er kravene til et godt forarbejde i marken - for eksempel til stenstrenglægning og ukrudtsbekæmpelse. Ved større ukrudtsmængder må der ikke lægges mere end to rækker sammen, og de skal bredes så godt ud i bedet som muligt.

Muligheder ved frilægning ►►Mere tørre kartofler, eventuelt direkte levering eller direkte i kule, alternativt energibesparelse ved tørring. ►►Lysere kartofler, hvilket ønskes af aftagerne. ►►Mindre sølvskurv og andre sygdomme, mere stabil opbevaring. ►►Optagekapaciteten øges (20–80 pct.), og sliddet på optageren bliver mindre. ►►De få gode optagedage sidst på sæsonen udnyttes effektivt.

Udfordringer ved frilægning ►►Tørring i bedet vanskeliggøres

TEMA: FRUGT & GRØNT

30. august 2019 nr. 647

ØKOLOGISK LANDBRUG

17

Anbefalinger: Det tværfaglige ekspertpanels anbefalinger til udbredelse af økologiske spisekartofler i storkøkkener: ►►Bæredygtighed og grønne retter: Italesæt den danske økologiske kartoffel som det bæredygtige valg og tænk kartoflen ind i retter, ikke kun som tilbehør til kød ►►Lokalt og dansk fra jord til bord: Sæt fokus på kartoflens nærhed og den lokale danske produktion ►►Smag og sundhed: Kartoflens gode smag og sundhed skal fremhæves, og det vil være oplagt at koble både smag og sundhed til de forskellige sorter ►►Bedre undervisning og informationsmateriale om sortes variation og karakteristisk til anvendelse i køkkener og hos forbruger.

Håndtering: Al håndtering af kartoflerne skal overstås inden et døgn efter optagning. Herefter skal kartoflerne lagres uforstyrret i tre uger. Størrelsessortering bør ske inden lagring.

Kilde: Dyrkningsvejledning for økologiske spisekartofler, Økologisk Landsforening.

Nye samarbejdsflader i kartoffelkæden Kortlægning af den økologiske kartoffelbranche i projektet, viser at det er et relativt begrænset antal aktører både i primærproduktionen, afsætning- og aftagerled. Erfaringerne fra panelet viser, at der er meget høj faglig ekspertise i de enkelte led, men også at der ikke er nogen tradition eller struktur, der sikrer, at nyttig viden deles mellem de enkelte led. Både generelt men også ift. variationen i de enkelte dyrkningsår. Der bør således være fokus på at: - Afdække muligheder og løsninger for udveksling viden til og fra avler, pakkeri, grossister, køkkener.

- Materiale og løsninger der udbreder viden om udbytte- og dyrkningsprognoser, sortskendskab og lokale økologiske kartoflens gode egenskaber på klima- og bæredygtighed og anvendelse i grønne retter.

Kilde: Anbefalinger til branchen fra fagpanelet i projektet Topkvalitet i kvalitet i økologiske spisekartofler.

Al håndtering af kartoflerne skal overstås inden et døgn efter optagning. Foto: Økologisk Landsforening.

af større ukrudtsmængder; især hvor rodnettet danner sammenfiltrede flager, der lægger sig over knoldene. Det er derfor vanskeligere at opnå tørringseffekten i økologiske kartofler, hvor der ikke bør lægges mere end to rækker sammen, og de bør bredes godt ud i bedet. ►►Det er en meget vejrafhængig metode. Forudsat, at kartoflerne ikke er delvis dækket af ukrudt, kan det afhængig af vejrforholdene tage fra en til fem timer, før kartoflerne har tørret tilstrækkeligt. Skulle de blive våde, skal de tørre godt inden optagning.

Det skal derfor være en stabil vejrperiode. ►►Der kan være risiko for skoldning ved høj temperatur og lysintensitet, så huden ødelægges i plamager. ►►Desuden kan skindet sidde lidt løsere på meget varme kartofler, og de får dermed lettere afskrabninger. ►►Der kan ses brune, rynkede pletter, der synker 1 mm ned under resten af skindet. ►►Optageren skal bygges om til fuldskær, og der skal monteres en ny og blidere tromle. ►►Vær opmærksom på flaskehalse i optageren, når der kommer den dobbelte mængde ind. ►►Der kræves et ekstra maskinsæt med bemanding – og man skal

stadig have mulighed for at tage op uden frilægning. ►►Det kan knibe, at frilæggekapaciteten kan følge optagekapaciteten. Frilæg fra kl. 6 til kl. 12 - og tag op om eftermiddagen. ►►Desuden skal indlagringskapaciteten kunne følge med. ►►Det er en ekstra arbejdsgang, og derfor en potentiel ekstra risiko for skader. Det er værst først på sæsonen, hvor kartoflerne stadig er skrøbelige, og ved spisekartofler, hvor kravet til skindfinish er højt. Sorter med tyndt skind er mest udsat. ►►Da der ikke kommer så meget jord med op på kæden ved optagning, skal det undgås, at kartoflerne kommer til at ”løbe i ring” - for eksempel ved brug af forkrøblet bundkæde. (Hvert 3. led sænket.)

Anne Eriksen er planterådgiver hos ØkologiRådgivning Danmark, ØRD.

FAKTA:

I 2019 har landbruget ansøgt om grundbetaling til 1.755 ha med økologiske spisekartofler.

Kilde: Landbrugsstyrelsen.

18

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: FRUGT & GRØNT

30. august 2019 nr. 647

IPCC vurderer, at i 2050 kan en kostomlægning med mindre kød og mere grønt potentielt have frigjort »adskillige millioner kvm.« landområder. Foto: Colourbox

Rapport efter rapport siger det: Vi er nødt til at spise mere frugt og grønt og meget mindre kød Forbrugerne, særligt i Vesten, skal reducere deres kødforbrug markant og skrue op for indtaget af frugt og grønt, hvis landbrugets klimaaftryk skal reduceres tilstrækkeligt, viser forskning.

Det vil samtidig gavne vores sundhed KLIMA

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK ’Klimaforandringerne skaber en yderligere belastning på jorden og forværrer de eksisterende trusler mod levevilkår, biodiversitet, menneskets og økosystemets sundhed, infrastruktur og fødevaresystemerne’.

Det er en af de nedslående formuleringer, som man kan læse i FN’s klimapanel, IPCC’s, seneste klimarapport, ’Climate Change and Land’, om klimaforandringernes konsekvenser for fødevareforsyningen.

Rapporten fastslår, at vi kun kan holde den globale opvarmning under 2ºC, hvis vi reducerer vores drivhusgasudledning i alle sektorer – også

landbruget. Et af værktøjerne til at reducere udledningen er en kostændring. Ved at spise mindre kød og erstatte det med nødder, frugt og grønsager, vil man ikke kun styrke folkesundheden – det vil også reducere landbrugets udledning af drivhusgasser, lyder det fra IPCC. Forskerne vurderer, at i 2050 kan en kostomlægning potentielt have frigjort »adskillige millioner km2« landområder, hvilket også medvirker til at sænke klimaaftrykket.

Formand: Vand på vores mølle Lotte Lei, der er formand for Frugt-, Bær- og Grøntudvalget i Økologisk Landsforening, følger løbende med i debatten om kød- og grøntforbrug. »Det er jo vand på vores mølle. Vi er jo stolte af vores produktion og vil gerne mere af den,« siger hun og tilføjer, at danskerne efter hendes mening mangler fantasi, når det kommer til madlavning.

Den årlige undersøgelse fra Madkulturen viste da også sidste år, at danskernes forbrug af færdigretter er stigende, men der foreligger ikke nogen statistisk sikker opgørelse over, hvorvidt danskerne nu spiser mere eller mindre kød end eksempelvis for tre år siden.

»Det er da fint at spise kød, men så køb det af god kvalitet og spis mindre af det. Er man omhyggelig med sine grønsager, tilfører de kulør og smag til tallerkenen. Der er så mange muligheder, men det kræver, at folk anstrenger sig lidt. Det giver så en bonus på flere fronter, da det både gavner folkesundheden og klimaet,« siger Lotte Lei. Landbruget bliver selv ramt Hun og hendes kolleger i landbruget kan selv ende med at blive ramt af klimaforandringerne, hvis drivhusgasudledningerne ikke reduceres markant.

IPCC vurderer i sin rapport, at fødevareforsyningen bliver mere og mere ustabil, i takt med at frekvensen af ekstremt vejr stiger som følge af klimaforandringerne, og den globale opvarmning har allerede øget hyppigheden, varigheden og intensiteten af varmerelaterede vejrkatastrofer, såsom hedebølger, i de fleste egne.

En anden konsekvens er, at næringsindholdet i visse afgrøder kan falde på grund af atmosfærens stigende koncentrationer af CO2, da det kan øge visse afgrøders produktion af glukose på bekostning af

protein, jern og zink. Her gemmer sig altså en potentiel trussel mod folkesundheden, særligt i ulandene.

IPCC-rapporten er langt fra den første, som peger på, at en kostomlægning mod mere plantebaseret mad har en gavnlig effekt på vores klimaaftryk.

Vil også gavne folkesundhede Tidligere i år udkom det omfattende studie ’Food in the Anthropocene’ fra EAT-Lancet Kommissionen, der viste, at for at overholde klodens grænser, er det nødvendigt med en markant reduktion af vores indtag af rødt kød.

Forskerne vurderede, at i 2050 skal verdens forbrug af rødt kød og sukker mere end halveres i forhold til i dag - samtidig skal indtaget af frugt, grønt og nødder fordobles. I visse dele af verden, nærmere betegnet Vesten, er forbruget af kød dog så højt, at reduktionen skal være større.

Ligesom IPCC pegede EAT-Lancet Kommissionen også på, at det samtidig vil gavne folkesundheden. »Der er et stort spørgsmål om, hvorvidt befolkningerne er i stand til at skifte til disse kostanbefalinger og den brede offentlige accept af det,” sagde Alan Dangour, professor ved London School of Hygiene and Tropi-

cal Medicine i England, til The Guardian, da studiet udkom i januar.

Lotte Lei mener, at man bør hente inspiration i den økologiske omlægning, som flere storkøkkener har haft succes med i de senere år; økologiprocenten højnes inden for det eksisterende budget ved at skære ned på kødet, servere mere grønt og samtidig reducere madspild. »Kan man overføre den omlægning til de private, kan man komme langt,« siger hun.

Der kan Coops nye klimakampagne muligvis give en hjælpende hånd med på vejen. Detailkæden har nemlig relanceret den ikoniske madpyramide i forbindelse med en ny klimakampagne og fået en forsker til at vurdere, at man kan reducere sit klimaaftryk fra fødevareforbruget med 25 pct. ved at følge madpyramidens anbefalinger.

Samtidig er der opstillet skilte i butikkerne med ti forskellige klimaråd, og flere kødpakker har fået påklistret mærker med budskabet: ’Husk at spise grønt til’.

Reduktion på 90 pct.

Sidste år udkom et andet stort studie, hvori forskerne bag vurderede, at forbruget af rødt kød i Vesten skal

TEMA: FRUGT & GRØNT

30. august 2019 nr. 647

ØKOLOGISK LANDBRUG

19

Per Kølster: Husdyrene er kommet for at blive Økologisk Landsforenings formand ønsker noget nær en revolution i landbruget, men ser stadig en væsentlig rolle for de husdyr, der ellers er så udskældte i klimasammenhæng KLIMA

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Selvom særligt drøvtyggerne er udskældte i klimadebatten, er der plads til dem og alle andre husdyr i fremtidens landbrug, mener Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.

Adskillige rapporter har ellers de senere år fastslået, at verdensbefolkningen som minimum skal halvere sit indtag af rødt kød, hvis global opvarmning skal minimeres.

Senest anbefalede FN’s klimapanel, IPCC, at vi spiser mindre kød og mere grønt af hensyn til klimaet.

Per Kølster anerkender behovet for, at vi sænker vores kødforbrug, så det plantebaserede fylder mere på tallerkenen – og at det vel at mærke er grøntsager i sæson – men han mener, at dyrene fortsat vil være en vigtig del af landbruget. »Ikke dermed sagt at systemet er kommet for at blive,« siger han.

falde med omtrent 90 pct., indtaget af mejeriprodukter skal sænkes med 60 pct., mens forbruget af vegetabilske fødevarer skal være fire-seks gange højere end i dag for at modvirke klimaforandringerne og gøres os i stand til at brødføde de 10 mia. mennesker, der potentielt lever på Jorden i 2050. »At brødføde en verdensbefolkning på 10 milliarder er muligt, men kun hvis vi ændrer måden at spise på og måden, vi producerer mad på,« sagde studiets medforfatter professor Johan Rockström fra Potsdam Institute for Climate Impact Research, til The Guardian.

Vigtigt for miljøet og sundheden Og i 2017 udgav EU’s videnskabsakademi, European Academies Science Advisory Counsil, en rapport, der ligeledes viste nødvendigheden af at spise mere frugt og grønt og mindre rødt kød: ’En reduktion i indtagelsen af animalsk protein kan være vigtigt for både sundheden og miljøet’, konkluderede rapportens forfattere.

Ser man længere tilbage når rapporter fra tænketanken Chatham House (2015), Bard College i New York (2014) og FN (2010) frem til

samme konklusion om, at vi skal skrue op for indtaget af de vegetabilske fødevarer og ned for kødforbruget, hvis vi skal reducere vores klimaaftryk. ØL: Flere dyr på græs Netop kostomlægningen med mindre kød og mere grønt taler lige ind i Økologisk Landsforenings (ØL) ånd.

Foreningen har i flere år været fortaler for, at der bør skabes en bedre balance mellem kød- og grøntproduktionen, og at det kød, der spises, er produceret mere bæredygtigt end i dag. »De mange nye økologiske landmænd, som kommer til i disse år, vil komme til at levere til et marked med mindre fokus på kød. Også derfor vil dansk landbrug i takt med øget omlægning til økologi betyde langt færre dyr, men til gengæld flere dyr, som kommer ud på græs,« skrev ØL’s formand, Per Kølster, i et debatindlæg på altinget.dk tidligere i år. Økologi er et værktøj Den økologiske produktionsform er da også nævnt i IPCC-rapporten som et andet værktøj til at håndtere klimaforandringerne.

’En bæredygtig håndtering af landområder, heriblandt bæredygtig håndtering af skov, kan forebygge og reducere nedbrydningen af jorden, bevare landets produktivitet og i visse tilfælde mindske klimaforandringernes skadelige påvirkning på nedbrydningen af jorden. Det kan også bidrage til at afhjælpe problemet og tilpasning’, skriver forskerne og opremser en række produktionsformer som eksempler på bæredygtige former, hvori økologisk landbrug indgår. »Rapporten og panelet siger det klart: Økologisk landbrug er en del af løsningen for klimaet. Vi er langt fra i mål med vores klimaindsats, og der skal så meget mere til, men økologien bidrager med mange af de vigtige løsninger med større græsarealer og færre husdyr per hektar. Samtidig skaber de økologiske ­metoder mere mad og en mere frugtbar jord, der modstår tørke, især i udviklingslande,« sagde Per Kølster i en pressemeddelelse fra ØL, da den nye IPCC-rapport udkom i begyndelsen af august.

107 forskere fra 52 lande står bag den nye IPCC-rapport, som bygger på over 7.000 studier om klimaforandringer og landområder.

Mere selvforsyning Hans filosofi er, at dyrene igen skal udfylde nogle af de roller, de oprindeligt var skabt til; eksempelvis hvor kvæg forenes med skovlandbrug, hvor de kan græsse, omsætte blade og kviste og sikre humusopbygning i jorden. »Alle dyr bør komme på græs. De skal ikke gå inde i stalden hver dag.

Man skal udvikle systemer, som ikke trodser naturens grænser,« siger han.

Per Kølster vil hverken indføre forbud for at sænke vores kødforbrug eller kvoter for at sænke produktionen og dermed hæve prisen.

I stedet ønsker han en reformering af landbruget – ja, selv det økologiske skal se anderledes ud end i dag, for det strider imod den økologiske tanke, at der importeres dyrefoder fra den anden side af jordkloden.

Fremtidens landbrug skal være økologisk og selvforsynende eller som minimum forsyne nærliggende landbrug med foder og gødning; et lukket kredsløb, hvor næringsstofferne recirkuleres, og dyrene græsser og får lokalt produceret foder.

Hvordan skal det lade sig gøre, hvis en landmand kan importere foder billigere fra udlandet end at få det lokalt produceret? »Samhandlen er så omfattende, fordi eksternaliteterne ikke er medregnet i prisen. Regner man dem

med i eksempelvis fly- og containertransporten, får man jo en helt anden pris, som helt naturligt vil begrænse verdenshandlen. Økologisk set er det eneste rigtige at få skruet ned for den, for naturressourcerne forvaltes ikke ordentligt,« forklarer Per Kølster, som også vurderer, at sojaimporten vil blive dyrere, i takt med at de lande, der eksporterer sojaen, bliver rigere.

Hvordan vil det sænke vores kødforbrug? »Vi (ØL, red.) er forpligtede til at gå forrest, vise vejen og være politisk aktive, så samfundet opdager, at der ikke er nogen løsninger, medmindre vi går denne vej. Prøv at forestille dig verdensbefolkningen kopiere den danske livsstil – det kan jo ikke lade sig gøre med klodens ressourcer.«

Per Kølster, fmd. for Økologisk Landsforening. Arkivfoto: Henrik Hindby Koszyczarek Den politiske aktivitet fra ØL’s side består bl.a. i at overbevise politikerne om, at EU’s kommende landbrugspolitik i højere grad belønner landmænd for at yde en indsats for klimaet, og at sikre bedre rammevilkår for de små producenter herhjemme, forklarer han.

Frugt og grønt skal udvikles Derudover arbejder foreningen med omlægning til økologi i de offentlige køkkener, og det indebærer automatisk en markant reduktion i kødet og mere plantebaseret mad for, at køkkenernes budgetter kan holdes.

Denne kostsammensætning ser han gerne, at landbruget i fremtiden afspejler i sin produktion. »Det er fint nok at fokusere på dyrene, men det er mere interessant at se på, hvordan vi får frugt-, bær- og grøntdelen til at udvikle sig, så vi får en helt anderledes plantebaseret hverdagskost, frem for en der er kødbaseret. Vi skal lave et landbrug, der langt højere afspejler 80-20-fordelingen (80 pct. grønt, 20 pct. kød, red.). Skal vi udvikle noget, der er i balance, skal der være et kredsløb, som er sluttet. Vi skal sikre, at der er en forsyningskæde, som er i balance med kosten.«

20

ØKOLOGISK LANDBRUG

POLITIK & UDVIKLING

30. august 2019 nr. 647

ØL går ind i sag om aflivning på marken Fødevarestyrelsens indskærpelse af relgerne for aflivning på marken har skabt usikkerhed i landbruget, mener Økologisk Landsforening, som netop har holdt møde med styrelsen DYREVELFÆRD

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK En udmelding fra Fødevarestyrelsen om aflivning af dyr på marken har skabt usikkerhed og røre i landbruget.

I juli indskærpede styrelsen reglerne på området, efter at den var blevet gjort opmærksom på, hvad der ifølge EU-regler er tilladt og ej.

Det møder imidlertid kritik fra både Dyrenes Beskyttelse og Økologisk Landsforening (ØL), som mener, at aflivning på marken kan mindske dyrenes stress, og parterne holdt onsdag møde med styrelsen om sagen. »Det er en sag, som foreningen allerede havde drøftelser med Fødevarestyrelsen om sidste år, og foreningen havde håbet, at der var landet en løsning, uden at der først skulle opstå denne limbo, hvor producenterne selvfølgelig bliver meget ryste-

de over, at de ikke kan fortsætte deres nuværende praksis,« siger Sybille Kyed, landbrugspolitisk chef i ØL. Hun nævner, at flere producenter allerede har etableret sig med en kundekreds, der køber kød fra dyrene, baseret på argumentet om at de aflives på marken.

Flere løsninger på bordet Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse, siger til dr.dk, at hun finder sagen »dybt problematisk«: »Vi ønsker det bedste for dyrene, og det er ikke det bedste for dem at udsætte dem for stress under transporten og for nye miljøer, lige inden de skal aflives.«

På mødet gjorde Fødevarestyrelsen det klart, at den ønsker at finde en løsning på problemstillingen hurtigst muligt. »På baggrund af mødet er ØL optimistisk, men vi mangler at se, hvad det helt konkret vil kræve at finde en løsning,« siger Sybille Kyed og tilføjer: »Djævlen ligger gemt i detaljen. ØL vil have skarpt øje på, at kravene er rimelige og realistiske og ikke gør det dyrere eller mere bureaukratisk for landmanden.« Forsker: Mindre belastende Det er stadig tilladt at nødaflive dyr på marken, hvis de er kommet slemt til skade, eller hvis de er så

vilde, at de risikerer at gøre skade på sig selv ved indfangning eller transport. Der kan være tale om dyr, der har været brugt til naturpleje, og ikke er vant til at blive håndteret af mennesker.

Aflivningen på marken sker, ud fra overbevisningen om at det re­ ducerer dyrenes stressniveau, i forhold til når man indfanger og transporterer dem til aflivning på et slagteri.

Mette Herskin, der bl.a. forsker i dyrs stressniveau i forbindelse med transport, siger til dr.dk, at såfremt skytten gør sit arbejde ordentligt, vil det være »mindre belastende« for dyret at blive skudt på marken.

Økologisk Landsforening har netop været til møde med landets nye fødevareminister, Mogens Jensen (S). Fra venstre: Sybille Kyed, landbrugspolitisk chef i ØL, Per Kølster, formand, minister Mogens Jensen, Helle Borup Friberg, adm. direktør, og Paul Holmbeck, politisk direktør. Foto: Miljø- og Fødevareministeriet

ØL-formand efter ministermøde: Forventer handling bag ordene Efter sit møde med den nye fødevareminister ser Per Kølster positivt på det politiske samarbejde. Klima, næringsstoffer og landbrugsstøtte var blandt emnerne POLITIK

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Det var en yderst positivt stemt økolog, der så tilbage på sit netop afholdte møde med den nye fødevareminister, Mogens Jensen (S). »Der er lagt op til et meget konstruktivt samarbejde med spæn-

dende perspektiver for den udvikling, som vi kommer til at se i landbruget og især i økologien. Der er tegn på, at vi kan forvente at se handling bag de ord, som Socialdemokratiet ytrede under valgkampen,« siger formand for Økologisk Landsforening (ØL) Per Kølster, der i sidste uge mødtes med den nytiltrådte minister.

Med sig havde han foreningens adm. direktør, Helle Borup Friberg, den politiske direktør, Paul Holmbeck, og foreningens landbrugspolitiske chef, Sybille Kyed.

Snakken gik blandt andet på de anbefalinger som det økologiske erhvervsteam kom med under den forrige regering i foråret 2017, ek-

sempelvis om hvordan man får mere klima og natur implementeret i de økologiske krav. »De idéer, vi kom med, handler både om at gøre økologien bedre og at udbrede den. Vi snakkede også om recirkulering og de udfordringer, der er; at vi skal have næringsstofferne tilbage til landet, samt en masse formelle ting - jura - der skal klares for at få det til at fungere. Det var han meget opmærksom på,« siger Per Kølster.

Mere ambitiøs end regeringen Han og ØL’s øvrige repræsentanter præsenterede desuden deres forslag til, hvordan man over finansloven kan styrke landbrugsfondenes

muligheder for at støtte innovation og markedsføring inden for økologien. I forlængelse af det diskuterede de også Socialdemokratiets ambition om at fordoble økologien i 2030, både i salg og produktion. »Det kan vi godt være uenige i, forstået på den måde at vi er mere ambitiøse (ØL vil helt op på 30 pct., red.), men det er jo et seriøst skridt i den rigtige retning,« siger Per Kølster.

Et muligt kursskifte i EU Et andet hovedemne, der blev diskuteret på mødet, var EU’s kommende landbrugspolitik.

Her oplevede Per Kølster en politisk forståelse for foreningens ønske om en bruttoarealmodel, der

lader landmanden tage arealer ud af omdrift, uden at det reducerer landbrugsstøtten, samt ønsket om at landbrugsstøtten i højere grad går til landmænd, der gør noget ekstra for eksempelvis klimaet, miljøet og naturen. »Vi ser mod et muligt kursskifte i, hvordan EU’s tilskudsmidler kan blive brugt i retning af noget, der understøtter mere natur samt bedre klima- og drikkevandsbeskyttelse,« siger Per Kølster.

I var ikke uenige om noget? »Nej, det var mere en imødekommelse fra begge parter. Der blev lyttet til, hvad der rører sig, og hvad der skal arbejdes med.«

POLITIK & UDVIKLING

30. august 2019 nr. 647

ØKOLOGISK LANDBRUG

21

Solcellepaneler på marken medfører ikke nødvendigvis et lavere udbytte - arealet under panelerne kan ­eksempelvis bruges til afgræsning eller dyrkning af afgrøder, som nyder godt af panelernes skygge.

Foto: Oregon State University

Solceller på under én pct. af klodens landbrugsareal kan dække verdens elforbrug Det koster ikke nødvendigvis på udbytterne, hvis der placeres solceller på under 1 pct. af verdens landbrugsareal - til gengæld kan hele vores elforbrug dækkes af solenergi - i teorien KLIMA

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Opsætter man solceller på under én pct. af verdens landbrugsareal, kan hele vores elforbrug potentielt dækkes af solenergi.

Det viser et nyt studie udarbejdet af forskere fra Oregon State University (OSU), USA. Studiet er publiceret i tidsskriftet Scientific Reports. »Vores resultater indikerer, at der er et kæmpe potentiale i, at sol og landbrug arbejder sammen for at sikre pålidelig energi,« siger studiets medforfatter Chad Higgins, lektor ved OSUs College of Agricultural Sciences, i en pressemeddelelse.

Solcellernes effektivitet varierer i høj grad alt efter vejrforholdene. Forskerne indsamlede derfor data fra allerede opsatte solceller for at se, hvordan vejrforholdene påvirkede ydelsen, og de kunne se, at jo varmere og mere fugtigt, der er, desto min-

dre strøm producerer solcellerne. En moderat temperatur, mild vind og lav fugtighed giver derimod den højeste effektivitet.

Solcellerne yder således bedst under de samme vejrforhold, som en stor del af landbruget nyder godt af.

Afgrøder under panelerne Forskerne laverede herefter en computersimulering, som viste elproduktionen fra solceller, når man placerede dem på landbrugsmarkerne rundt om i verden, og her kunne de se, at en placering i det vestlige Amerika, det sydlige Afrika og i Mellemøsten giver den højeste ydelse.

Selvom man så kunne tro, at sol-

celler på markerne vil føre til en lavere ydelse og dermed et økonomisk tab for landmanden, er det ikke nødvendigvis tilfældet. Forskerne henviser nemlig til tidligere studier, der viser, at panelerne ligefrem kan øge udbytterne, hvis landmanden sår afgrøder, som trives under den skygge, som panelet giver. Det er blandt andet aloe vera, tomater, græs og nogle varianter af salat.

Der er desuden solcellepaneler, som er delvist gennemsigtige og kan bruges som en form for drivhus. Denne integration af solceller på landbrugsarealer betegnes på engelsk som agrivoltaics.

Brian Vad Mathiesen, der er pro-

fessor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, finder studiet interessant, men påpeger også, at det er meget teoretisk. »Vores forbrug er jo langt væk fra de områder, som forskerne peger på, at man kan placere solcellerne i. Der er jo også et økonomisk aspekt i at transportere strømmen, hvilket betyder rigtig meget. Men studiet skal nok snarere illustrere, at der er et stort potentiale for solceller globalt set, og at placeringen af anlæggene har betydning for deres effektivitet,« siger han til Okologisk.nu.

Læs hele artiklen på www.okologisk.nu

Stort økologisk fællesskab får nu 100 pct. grøn strøm USA’s største sammenslutning af økologer køber udelukkende grøn strøm til deres hovedbygninger. Samtidig er der sået blomster omkring solcellepanelerne for at understøtte biodiversiteten KLIMA

landmændene strøm fra solen, og ifølge mediet PR Newswire er Organic Valley nu den største fødevaresammenslutning i verden, som forsynes med ren energi.

Strømmen forsyner foreningens kontorbygninger, forarbejdningscentre og et distributionscenter, men dækker ikke landmændenes bedrifter, om end ca. 220 af de knap 2.000 bedrifter bliver forsynet med vedvarende energi, som landmændene selv har valgt at få installeret.

Organic Valley, der er USA’s største sammenslutning af økologiske landmænd, kan nu få grøn strøm, efter at tre anlægsprojekter med solceller er blevet opført i staten Wisconsin.

Dermed får alle bygninger ejet af

Blomster til insekterne Eftersom man teknisk set ikke kan sikre, at den strøm, der kommer ud af kontakten, er fra en vindmølle frem for et kulkraftværk, har Organic Valley købt certifikater, der svarer til den mængde strøm, som foreningen

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Den økologiske forening Organic Valley indkøber nu strøm fra nyopførte solceller. Foto: Alex Speaks/flickr/Creative Commons forbruger. Ejeren af den vedvarende kilde får på den måde finansieret opførelsen og vedligeholdelsen af

solcellerne og vindmøllerne samt eventuelle midler til at udbygge forsyningen.

Derudover har økologerne sørget for, at der omkring solcellerne er sået blomster, som forsyner bestøverne med mad, og at græssende får kan gå rundt og pleje arealerne. Frøblandingerne, der sås under solcellepanelerne, er blandet specifikt til de enkelte arealer, så de understøtter de hjemmehørende arter.

Organic Valley blev stiftet i 1988 og omfatter knap 2.000 økologiske landmænd fordelt over 34 amerikanske stater. Solcellerne er opført af energiselskabet OneEnergy Renewables i samarbejde med offentlige myndigheder.

Læs hele artiklen på www.okologisk.nu

22

ØKOLOGISK LANDBRUG

POLITIK & UDVIKLING

30. august 2019 nr. 647

Klimaværktøj skal bringe landmænd i front I projektet ’Klimalandmand’ er de økologiske landmænd selv med til at udvikle et værktøj, som kan hjælpe dem med at nedbringe klimabelastningen fra deres landbrug KLIMALANDMAND

AF IRENE BRANDT-MØLLER

»Når projektet er afsluttet, skal de økologiske landmænd have adgang til handlingsplaner for deres gårde, som gør det muligt for dem at vælge de konkrete og klimavenlige tiltag, som, de mener, giver mest mening på deres bedrifter,« fortæller Mette Kronborg fra Økologisk Landsforening, der er projektleder i projektet ’Klimalandmand’, som skal udvikle et værktøj, der er validt, operationelt og i stand til at estimere den enkelte bedrifts klimabelastning.

Lige før sommerferien fik deltagerne på en workshop mulighed for at komme med input til det kommende værktøj - både med henblik på værktøjets faglige indhold, men også med det formål at sikre, at værktøjet ender med at blive både operationelt og relevant for erhvervet.

Klimaet kalder Inden 2030 skal de tre ikke-kvotebelagte områder: transport, boliger og landbrug - nedbringe udledningen af drivhusgasser til atmosfæren med 39 pct. i forhold til udledningen i 2005. Det svarer til at reducere udledningen fra 10,8 mio. ton CO2e (2005) til 6,6 mio. ton CO2e (2030).

På workshoppen diskuterede deltagerne også formålet med en klimaindsats i landbruget, og meningerne var delte fra landmanden, der efterlyste et værktøj, som kan understøtte hans ønske om at nedbringe udledningen af klimagasser på hans bedrift, til landmanden, som ønsker et værktøj, der kan dokumentere den indsats til gavn for klimaet, der rent faktisk allerede foregår i landbruget. »Det er vigtigt, at formålet i projektet er afklaret; men der er intet til hinder for, at værktøjet understøtter både landmandens ønske om at

Økologisk Landsforening har udarbejdet arbejdspapiret ’Balanceret klimaregnskab’, som danner udgangspunkt for foreningens arbejde med klimaforbedrende tiltag. I folderen om ’Balanceret klimaregnskab’, som kan hentes på www.okologi. dk, er denne illustration, der viser, hvordan et kvægbrug reducerede sine CO2e med 61 pct. Illustration: Økologisk Landsforening.

kende værdien af sine tiltag, og som samtidig kan fortælle, hvad der laves af gode tiltag på bedrifterne,« sagde Frank W. Oudshoorn fra Seges, Økologi Innovation, som også arbejder i projektet.

Mette Kronborg supplerede: »Det er vigtigt, at ’Klimalandmand’ er et motivationsværktøj, som skal understøtte landmændene i at vælge de tiltag, som giver mening og resultater på deres bedrift; men vi skal ikke lukke øjnene for, at der er et marked, som også er interesseret i klimaproblematikken. Derfor skal vi også arbejde med, hvordan vi udvikler kommunikationen om de tiltag, der kommer til at foregå på bedrifterne i takt med, at Klimalandmandværktøjet udvikles og tages i brug af landmændene.« De store først I projektet vil der i første omgang være fokus på at udvikle værktøjer og handleplaner til de tre store, økologiske produktionsgrene: planteavl, kødproduktion og mælkeproduktion.

Derefter vil der blive lavet tilsvarende redskaber for den økologiske fjerkræ-, svine- og grøntsagsproduktion.

Udfordringen for udarbejdelsen af handleplaner for alle seks områder er, at der ikke findes præcise data

På workshoppen lige før sommerferien introducerer Mette Kronborg deltagerne til projektet Klimalandmand, som workshoppen skulle komme med bidrag til. Foto: Irene Brandt-Møller. for alle processer og emissioner, der indgår i produktionen på bedrifterne. »Først og fremmest skal vi bruge de bedriftsdata og normtal, der faktisk er tilgængelige, for vi er nødt til at kunne dokumentere resultatet og, at der faktisk er evidens for effekten af de påtænkte tiltag,« siger Mette Kronborg og fortsætter: »Men vi kommer også til at tage handlinger med, som vi kun kender retningen af effekten af og altså ikke den præcise emission koblet til den pågældende handling, fordi vi ellers vil begrænse os. Vi skal se verden, som den er, med respekt for, at det er kompliceret at arbejde med klimaforbedrende tiltag.« Penge at spare Mette Kronborg er ret optimistisk på værktøjets vegne: »Dels arbejder vi målrettet på at udvikle et værktøj, som giver anvis-

EKSEMPEL PÅ HVORDAN ET KVÆGBRUG KAN NEDBRINGE SIN CO2e UDLEDNING MED UDGANGSPUNKT I AT DET SAMLEDE LANDBRUG SKAL REDUCERE SIN UDLEDNING MED 39% KVÆGBRUGET REDUCEREDE SIN UDLEDNING MED 61% Bedriftsfakta: • 175 malkekøer • 9000 EKM/år • 180 hektar i omdrift

30

Ton CO2e

31

Ton CO2e

Ophør med dyrkning af vådområde (10 hektar)

220

Ton CO2e

Læhegn/skovlandbrug/træer (10 hektar)

128

Ton CO2e

Øget levealder hos malkekøer (1,5 år)

25

Ton CO2e

Forlænget laktation (øget med 30 dage)

15

Ton CO2e

Overdækning af gylletank Gødning gennem biogasanlæg (methan fortrængning) Reduktion af dyrehold (13 stk.)

Reduktion i alt: 61%

15

Ton CO2e

146

Ton CO2e

95

Ton CO2e

705

Ton CO2

Klimalandmand Formål Projektets formål er at udvikle et klimaværktøj, KLIMALANDMAND, som på dokumenteret grundlag er i stand til at estimere den enkelte bedrifts klimabelastning og vise konsekvenser af bestemte tiltag. Klimaværktøjet danner grundlag for at udarbejde en handlingsplan for bedriften ud fra hvilken, landmanden kan træffe konkrete og klimavenlige valg for sin bedrift.

Forventede effekter Klimaværktøjet kan dokumentere den nuværende klimabelastning på bedriften og medvirke til at synliggøre mulige tiltag til reduktion af drivhusgasser i den økologiske landbrugsproduktion. Anvendes klimaværktøjet til optimering og fremme af en mere klimavenlig driftspraksis, vil det nedsætte klimabelastningen af fødevareproduktionen til gavn for samfundet og det globale klima og i overensstemmelse med forbrugernes forventninger.

Værktøjet er baseret på livscyklusprincippet og tager alle emissionsparametre i betragtning. Indhold, struktur og systemtilgang i klimaværktøjet udvikles i samarbejde med eksperter på landbrugs- og klimaområdet for at sikre inddragelse af eksisterende viden samt forankring af værktøjet i hele den økologisk produktion.

KLIMAVIRKEMIDLER

Indkøb af 100 % grøn energi (ca. 150.000 kWh)

tig mange landmænd er trætte af at høre på den kritik, landbruget ofte udsættes for i klimadebatten - og uanset, hvilket af disse parametre der vejer tungest hos den enkelte landmand, så skal de alle ud ad den samme vej,« siger Mette Kronborg.

Aktiviteter Der indsamles og systematiseres viden om emissionskilder, deres emissionsfaktorer samt klimatiltag og disses reduktionspotentiale.

Denne viden danner grundlag for udviklingen af klimaværktøjet KLIMALANDMAND i første omgang til økologiske landmænd. Klimaværktøjet vil estimere drivhusgasudledningen pr. produceret enhed, for eksempel pr. kg mælk eller afgrøde, og giver en indsigt i bedriftens klimaaftryk på følgende hovedområder: ►►energiforbrug og -produktion ►►metanudledning fra fordøjelse og gødning ►►lattergasudledning primært fra gødning ►►kulstofopbygning. ►►indkøbt foderforbrug

Bedriftens CO2-udledning 2018: 1155 ton CO2e CO2e-loft i 2030: 450 ton CO2e/år Reduktionskrav til 2030 for at holde sig under loftet: 705 ton CO2e

Hyppigere udslusning af gylle

ninger til landmanden om, hvilke klimatiltag, det er mest oplagt at tage hånd om på netop hans bedrift.

Derudover er der faktisk ofte økonomiske besparelser for landmanden som positiv sidegevinst ved mange klimatiltag, og endelig tror jeg, at rig-

Organisering Projektet gennemføres i samarbejde med SEGES Økologi. Ressourcepersoner med klimafaglig viden i landbrugssektoren fra DCE og DCA ved Aarhus Universitet. Projektet er finansieret af Fonden for Økolologisk Landbrug og Promilleafgiftsfonden.

SIDE 4

MARK & STALD

30. august 2019 nr. 647

ØKOLOGISK LANDBRUG

23

Høstmarked har i år ekstra fokus på rent grundvand I weekenden 31. august og 1. september inviterer landmænd i hele landet til Økologisk Høstmarked, som i år har et særligt fokus på sammenhængen mellem økologi og rent grundvand HØSTMARKED AF JAKOB BRANDT

I landbruget er høsten en særlig årstid, hvor resultatet af mange måneders arbejde fejres. Den særlige stemning har de økologiske landmænd gennem mere end 25 år delt med andre, og i år inviterer 84 økologiske landmænd forbrugerne ud på deres gård til Økologisk Høstmarked.

Det afholdes i weekenden den 31. august og 1. september, og selv om det først og fremmest er en familieevent for alle, som har lyst til at se dyrene tæt på, smage på grøntsager og få en førstehåndsoplevelse af, hvordan de økologiske fødevarer bliver produceret, er der også plads til tage mere seriøse emner op.

Sidste år havde høstmarkederne et klima-tema. Ud over at fejre høsten er der i år særlig fokus på sammenhængen mellem økologi og rent grundvand, og formand for Økologisk Landsforening, Per Kølster, opfordrer alle til at deltage: ”I de seneste år er der konstateret pesticider i mere og mere grundvand, og mange vandboringer er derfor lukket. Med høstmarkedet i år vil vi gerne gøre opmærksom på, at økologi er med til at skåne grundvandet for mødet med pesticider.

På høstmarkederne kan man blive klogere på, hvordan ens indkøb kan være med til at sikre rent grundvand til de kommende generationer,« siger han i en en pressemeddelelse fra ØL. Miljøminister besøger Plantagen Invitationen er blevet hørt på Christiansborg, idet miljøminister Lea Wermelin har meldt sin ankomst til høstmarkedet hos Plantagen ved Svaneke hvor Foreningen Økobornholm holder høstmarked, hvor hun lørdag kan møde 10-15 af øens økologiske producenter, og hun skal deltage i en paneldebat om grundvand.

Den socialdemokratiske regering har proklameret, at den vil arbejde

Økolgiske Høstmarked ventes i weekenden at trække ca. 75.000 gæster til de 84 økologiske landbrug, som i år har fokus på, hvordan man med sine indkøb i hverdagen er med til at skåne grundvandet for mødet med pesticider.

Foto: Søren Gammelmark for en fordobling af det økologiske areal, salg og eksport i 2030, så det er oplagt for den bornholmske minister at bakke op om Det Økologiske Høstmarkede, som i år for for første gang bliver afholdt på Bornholm, hvor økologien så småt er ved at få fodfæste i landbruget.

Fire ud af ti boringer er forurenet I de seneste årtier er antallet af drikkevandsboringer, der lukkes pga. forurening, vokset. GEUS gennemførte i marts 2019 en undersøgelse af over 2700 vandboringer. Den viser, at mere end fire ud af ti boringer er

forurenet med pesticider eller nedbrydningsprodukter fra pesticider, og i over hver tiende boring blev der fundet pesticider over de tilladte grænseværdier.

Alene af den grund giver det ifølge Per Kølster god mening, at miljøministeren har valgt at deltage i økologernes årlige høstevent.

Det er første gang, at Per Kølster møder miljøministeren, og selv om hovedfokus er på drikkevand, håber han at få mulighed for at diskutere implementering af miljø- og klimatiltag i landbruget, og hvordan landbruget kan bidrage til mere og bedre na-

tur via fremtidige landbrugsreformer. »Vi har meget at at snakke om, og der er mange aspekter omkring økologisk landbrug, drikkevand og biodiversitet, hvor vi har meget relevante krydsflader med miljøministeren,« siger han.

Sidste år valgte 75.000 danskere at bruge en dag på at besøge den lokale økologiske landmand, og projektleder Birgitte Nygaard fra ØL forventer mindst lige så mange gæster i år - hvis vejret holder. ► Se kort over høstmarkedsgårdene på www.høstmarked.dk

Årets Øko Kok bliver kåret på Stengården Fem modige restauranter dyster om at blive Årets Øko Kok 2019 ved Økologisk Høstmarked på Stengården ved Bregnerød HØSTMARKED AF JAKOB BRANDT

Den seneste uge er der blevet arbejdet på højtryk med at forberede alt til Økologisk Høstmarked rundt om på de 84 økologiske landbrug, som åbner dørene for borgerne i den kommende weekend.

Det gælder også på Stengården ved Bregnerød, hvor Elisabeth og Jens Otto Rasmussen i år holder høstmarked for 20. gang siden 1999, og i år ser de frem til at være værter for konkurrencen om at blive Årets Øko Kok, hvor kun restauranter med det økologiske spisemærke i sølv eller guld kan deltage.

Gården råder over 100 ha jord med en alsidig produktion med kødkvæg, æg og grøntsager som det vigtigste. Lige nu er høsten i fuld gang, og selv om hveden gav en tredjedel

under det forventede, er der masser at fejre, mener de sjællandske økologer, som har tilsagt familie og venner og flere af gårdbutikkens lokale leverandører – i alt 30-35 mennesker – for at skabe den bedst mulige oplevelse for de forventede 5.000 gæster. »Vi har haft en god høst af jordbær, og majsen er rigtig flot, og vi kan godt lide at vise vores gård frem, så høstmarkedet er et led i vores løbende pædagogiske opgave med at vise byboerne, hvad økologisk landbrug er, og hvor den mad, de spiser, kommer fra,« siger Elisabeth Rasmussen.

Hun betragter høstmarkedet som en god reklamesøjle, som både tiltrækker gårdens stamkunder og lokker nye kunder til gårdbutikken.

Søndag står i kokkenes tegn På Stengården er der opsat et stort telt med fem køkkener, hvor kokkekonkurrencen bliver afgjort søndag.

De fem deltagende restauranter er Restaurant Hærværk fra Aarhus, som er sidste års vinder af Øko Kokkonkurrencen, Restaurant L’estragon også fra Aarhus, Restaurant Brace og Trine Hahnemanns Køkken begge fra København og Sdr. Bjert

Kro med adresse syd for Kolding.

Der er både æren og 30.000 kr. at dyste om, når kokkene søndag går på jagt efter råvarer på gården, hvor Elisabeth og Jens Otto Rasmussen i øjeblikket dyrker ca. 50 forskellige slags grøntsager, salat og urter.

Ingen af kokkene ved på forhånd, hvilke råvarer de får mulighed at arbejde med, så kreativiteten bliver sat på prøve.

Forskudt fra hinanden vil kokkene dagen igennem servere både forret, hovedret og dessert for det professionelle dommerpanel, der består af Mikkel Maarbjerg, Francis Cardenau og Anders Halskov-Jensen. »Formålet med konkurrencen er at formidle værdierne ved økologi og udfordre deltagerne på kreativiteten og håndværket. Og så skal konkurrencen inspirere os alle sammen til at bruge de lækre økologiske råvarer, der findes og kan høstes her i sensommeren og begyndelsen af efteråret,« siger projektleder Birgitte Nygaard fra Økologisk Landsforening.

Gårdens gæster får rig lejlighed til at kigge kokkene over skulderen og opleve, hvordan de omsætter friske økologiske råvarer til en tre-retters menu.

Det er ikke kun de professionelle kokke, som får mulighed for at få fingre i Stengårdens økologiske grøntsager, idet gæsterne igen i år får mulighed for at lave deres egne stenovnsbagte pizzaer. Arkivfoto

24

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

30. august 2019 nr. 647

Vårbyg gror godt i afgasset KOD Tre økologiske forsøgsled på Sjælland og Lolland er blevet gødet med afgasset KOD fra Københavns Kommune, inden der blev sået vårbyg. Kort før høst besøgte repræsentanter for Københavns Kommune og kommunens affaldsselskab forsøgsmarken på Sjællands Landbrugsskole i Lejre, hvor de ved selvsyn kunne se, at forsøgsledene, der er gødet med KOD fra København, klarer sig rigtig godt NÆRINGSSTOFFER

AF IRENE BRANDT-MØLLER

Side om side stod de små forsøgsled med vårbyg på forsøgsmarken ved Sjællands Landbrugsskole, da en række repræsentanter fra blandt andet Erhvervsstyrelsen, Miljøstyrelsen, forskningsinstitutioner, Københavns Kommune og kommunens affalds- og spildevandsselskaber mødtes i Lejre i begyndelsen af august for at se, hvordan de vårbygplanter, der hen over sommeren er blevet gødet med kildesorteret organisk dagrenovation, KOD, fra projektet Varga, har udviklet sig. Projektet har blandt andet til formål at udvikle metoder til udnyttelse af næringsstofferne i byernes affald og spildevand til produktion af fødevarer.

Forsøget gennemføres ud over i Lejre også på to andre forsøgsmarker i Østdanmark, hvor behovet for alternativer til konventionel gylle vurderes at være størst, og hvor de økologiske planteavlere kommer til at kigge langt efter godkendte næ-

NDVI-målinger (biomasse-målinger) i forsøgsmarken ved Sjællands Landbrugsskole i Lejre viser markante forskelle i de forskellige forsøgsled. Og det er blandt andet de led, der er gødet med afgasset KOD, der skiller sig ud i målingerne, og de står rigtig godt på marken. Foto: Irene Brandt-Møller. ringsstoffer den dag den konventionelle gylle ikke længere er tilladt i den økologiske planteavl.

Trygge landmænd Konsulent ved Seges, Casper Laursen, fortalte deltagerne om forsøget: »Forsøget viser indtil nu, at den vårbyg, der er gødet med KOD, har klaret sig godt hen over sommeren. Det er det første forsøg herhjemme, hvor der er blevet gødet med 100 pct. afgasset KOD, og i løbet af efteråret vil vi gå i gang med at bearbejde de data, vi har indsamlet i forsøget, hvor de forskellige led udover at være gødet med afgasset KOD fra Varga er blevet gødet med Øgro, svinegylle,

kvæggylle blandet med KOD, og KOD fra Tyskland samt et forsøgsled, som slet ikke er blevet gødet, og som fungerer som reference i forsøget,« sagde Casper Laursen.

Ud over at vårbyggen gødet med afgasset KOD ved øjesyn så ud til at klare sig rigtig godt på forsøgsmarken, fremhæve Casper Laursen andre positive egenskaber ved KOD. »I konsistens og pH-værdi minder afgasset KOD meget om gylle, som landmændene er vant til at håndtere, og det giver trygge landmænd.

Vi har i forbindelse med dette forsøg undersøgt indholdet af tungmetaller som zink og kobber i den afgassede KOD, og disse målinger viser, at der

Den lille markvandring for deltagerne i Varga-projektet foregik i begyndelsen af august. Foto: Irene Brandt-Møller.

er meget mere zink og kobber i svinegylle end i den afgassede KOD, og at vi alt i alt med den afgassede KOD står med et meget bedre gødningsprodukt sammenlignet med svinegylle,« sagde Casper Laursen.

Utrygge landmænd I forsøget undersøges den afgassede KOD også for næringsstofindhold, gødningsværdi og kvalitet. »Hvis der til gengæld er noget, der kan gøre landmænd utrygge ved brugen af KOD, så er det udsigten til, at de sammen med KOD’en også spreder fysiske urenheder - for eksempel - plastik på deres marker,« sagde Casper Laursen.

Gyllen og den afgassede KOD er på forsøgsmarken blevet nedfældet, og af samme grund var der ikke fremmedelementer at se på marken, men er de til stede, vil de dukke op, når jorden igen bearbejdes efter høst.

Ansøgninger kom for sent Men risikoen for fremmedlegemer i den afgassede KOD kan vise sig at være det mindste problem for de østdanske økologers mulighed for at få adgang til næringsstofferne i byerne.

I et debatindlæg på Altinget skrev Frank Rosager, direktør i Biogasbranchen, i sidste uge følgende: »Der var en række biogaspro-

Casper Laursen fortalte deltagerne om forsøgsmarken. Foto: Irene Brandt-Møller.

MARK & STALD jekter, som ikke nåede i mål inden for den seneste tidsfrist 1. juli i år – både nye og eksisterende anlæg, som kan udvides og omstilles til at servicere økologerne.

Disse projekter vil kunne realiseres inden for ét eller to år, hvis politikerne her til efteråret beslutter at lave et tillæg til den nuværende energiaftale, ligesom man har gjort med vindmøllerne. Det vil give de sjællandske landmænd nogle flere år til at lægge deres marker om til økologisk produktion. Og samtidig kan de komme hurtigere i gang med at opfylde både politikernes ønsker og markedets behov.« Hvis politikerne ikke følger Frank Rosagers opfordring, understreger han, at der først i 2021 igen udbydes en støttepulje, som giver nye biogasanlæg mulighed for at komme i drift fra 2022-2023, hvilket betyder, at der tidligst i 2026 vil være nyomlagt økologisk planteavl med afgasset KOD på markedet.

Hvad er det værd En anden udfordring for den afgassede KOD er, at nok har EU bestemt, at husholdningsaffaldet skal indsamles separat, men det skal først være implementeret i 2023. Københavns Kommune er én af de kommuner, der allerede kildesorterer den kommunale dagrenovation, og kommunen ønsker, som det fremgår af VARGA-projektet, at forbeholde

30. august 2019 nr. 647

den afgassede KOD til de økologiske landmænd; men den afgassede KOD, der anvendes i de tre østdanske forsøg, kommer fra forsøgsanlæg, og skal afgasset KOD fra Københavns Kommune fremover som udgangspunkt afgasses, vil det give problemer, at der ikke er biogasanlæg på Sjælland, der kan håndtere afgasningen til økologisk brug.

En sidste udfordring, der også tages hånd om i Vargas, handler om at værdisætte den afgassede KOD. Seges har til Varga udarbejdet et notat, som blandt andet har undersøgt landmændenes betalingsvillighed. De når frem til, at: ►►der er en tendens til større betalingsvillighed hos de landmænd, der ønsker at udnytte ejendommens kvælstofkvote til fulde, eller som har et ønske om at udfase konventionel husdyrgødning ►►de økologiske landmænd prissætter næringsstofferne i det recirkulerede gødningsprodukt højere end næringsstofferne i handelsgødning og konventionel husdyrgødning ►►der er et stort potentiale for afsætning af næringsstoffer til økologiske bedrifter, samt forventning til flere omlægninger til økologi, hvis flere næringstoffer gøres tilgængelige.

ØKOLOGISK LANDBRUG

Om Projekt VARGA Ressourceknaphed, øgede energiomkostninger og stigende miljø-bevidsthed har de senere år bevirket en holdningsændring, og et øget fokus på den cirkulære økonomi har medført, at udtryk som genbrug, genindvinding og senest cirkulær økonomi er blevet en del af ordforrådet hos både beslutningstagere, erhvervslivet og almindelige forbrugere. Denne udvikling har medført, at hvor man tidligere anså affald for spild, nu betragter dette som en potentiel ressource og indtægtskilde.

Formålet med VARGA ►►At udvikle essentielle dele af den cirkulære økonomi til energiproduktion og udnyttelse af næringsstofferne i byernes affald og spildevand til produktion af fødevarer ►►At udvikle et koncept for opgradering af et konventionelt spildevandsrenseanlæg til fremtidens WRRF (Water Ressource Recovery Facility) ►►At demonstrere dette på Renseanlæg Avedøre med en kapacitet på 400.000 PE, der vil udgøre en showcase for dansk miljøteknologi i international størrelse ►►At demonstrere synergier ved samarbejde om udnyttelse af ressourcer på tværs af vand- og affaldssektorerne.

Forventede resultater Ved projektets afslutning medio 2020 er det meningen at: ►►renseanlæg Avedøre er transformeret til en WRRF ►►der foreligger et koncept for opgradering og en model for transformation af et konventionelt renseanlæg til fremtidens WRRF ►►nye teknologier, der indgår i konceptet, er demonstreret i fuldskala ►►synergier ved samarbejde om udnyttelse af ressourcer på tværs af vand-, affalds- og landbrugssektorerne er demonstreret ►►der er demonstreret en robust cirkulær økonomi for produktion og anvendelse af biogas og gødning fra KOD (Kildesorteret Organisk Dagrenovation) til økologiske landbrug (fra storbyen til landbruget og retur) ►►transformationen til en WRRF er dokumenteret i forhold til livscyklus, miljøpåvirkninger og økonomiske omkostninger.

Projektet implementeres af BIOFOS, EnviDan, Unisense, ARC og DTU Miljø. Derudover er følgende underleverandører medvirkende i projektet: SEGES, Krüger A/S og Vestforbrænding.

Vil du vide mere: projekt-varga.dk

ØKOLOGISK FODER MED ROEPILLER Naturko Slik 17 og 21 Roe Majs er to nye foderblandinger som indeholder økologiske roepiller – til både græsfodring og robotter.

TIL GRÆSFODRING

Blandingen indeholder 17% råprotein og består hovedsageligt af roepiller og majs. Lige netop ved græsfodring og store mængder græsensilage, er der behov for nogle gode cellevægsstoffer for at holde vommen i balance og disse kan malkekøerne nu få fra roepiller.

TIL ROBOTTEN

NYHED

Udover at holde balance i vommen ved græsfodring har roepiller en rigtig god smag og er med til at bidrage til pillekvaliteten. Derfor er de også meget velegnede i robotblandinger.

Kontakt din lokale DLG-forretning eller ring til kundeservice på tlf. 3368 6000 www.dlg.dk A19142

25

26

ØKOLOGISK LANDBRUG

NATURKLUMMEN

30. august 2019 nr. 647

Naturklummen er et fast indslag i avisen, hvor natur og biodiversitet i økologien og det øvrige landbrug tages under kærlig behandling. Naturpolitik, -tilskudsregler og -forskning er nogle af de områder, som vil blive belyst i naturklummen. Julie Rohde arbejder med naturprojekter hos Økologisk Landsforening.

Træer udvider det økologiske rum I maj måned 2019 fandt den fjerde verdenskongres for skovlandbrug sted i Montpellier, Frankrig. Min kollega, Mette Kronborg, og jeg deltog sammen med 1.200 andre skovlandbrugsfolk fra 97 lande fordelt over hele verden. I mange år har skovlandbrug været forbeholdt udviklingslande, hvor inklusionen af træer og buske har forbedret levevilkårene for mange af verdens fattigste. Det er stadig et af de stærke våben, vi har i kampen mod fattigdom, men det er ikke længere kun i udviklingsarbejdet, at vi ser skovlandbrug. På denne kongres handlede således ca. halvdelen af oplæggene om skovlandbrug i tempereret klima, hvilken er en kraftig stigning, bare i forhold til seneste verdenskongres. Oplæg fra universiteter og andre fagpersoner fra hele verden viste stor diversitet i design af skovlandbrugssystemer, men fælles for dem alle er, at hensynet til kloden er centralt.

Skovlandbrugets fordele Skovlandbrug har mange fordele.

Listen er ikke fuldstændig, da effekterne i høj grad afhænger af, hvilket system træerne indgår i.

Generelle effekter af skovlandbrug: ►►Stabiliserer jorden, mindsker jorderosion og øger jordens vandkapacitet ►►Bidrager med læ og skygge for både dyr og afgrøder ►►Bidrager til jagt og andre rekreative formål ►►Muliggør et tredimensionelt landbrugssystem med en højere fotosyntese og produktion ►►Bidrager til øget naturværdi i landbrugsfladen pga. mere føde og flere levesteder ►►Optager CO2 fra atmosfæren, som opbygges i træernes ved og i jorden omkring dem ►►Bidrager med fødevarer, foder, biomasse til energiformål og tømmer ►►Bidrager til et mere økonomisk robust system ►►Bidrager til et system med højere modstandskraft over for klimaændringer og ekstreme vejrforhold ►►Bidrager til en forbedret næringsstofcyklus.

Integration af træer i landbruget er ikke en ny opfindelse. Historisk set har mennesket dyrket jorden om-

1.200 skovlandbrugseksperter fra 97 lande var i maj samlet i Montpellier, Frankrig, for at udveksle viden og diskutere landbrugets fremtid med træer. Foto: Julie Rohde Birk. kring træer og udnyttet de mange nyttige egenskaber, som træerne har, men i takt med intensivering af landbruget og maskinernes udbredelse og tiltagende størrelse er træerne forsvundet fra landskabet. Få steder minder landbruget i dag om det alsidige samspil mellem menneske og natur, som engang var. Til trods for skovlandbrugs egentlige rolle som ’det oprindelige landbrug’, blev det først bredt anerkendt som koncept i 1970’erne, hvilket medførte etableringen af the International Centre of Research on Agroforestry i 1978.

Helt centralt i udviklingen af skovlandbrug uanset hvor i verden er, at der er en række fordele i forhold til klima, biodiversitet, miljø og robusthed (herunder økonomisk), som skovlandbruget skaber. Den enkelte jordejer har måske et ønske om, at det for eksempel især skal være den

økonomiske robusthed, der designes for, men alle de andre effekter vil stadig være der i større eller mindre grad. Eksempelvis vil et stykke omdriftsjord aldrig blive af mindre værdi naturmæssigt af, at der plantes træer på det. På kongressen var der således ganske få præsentationer af skovlandbrugsdesign. Man vil sjældent tage et færdigt design og implementere det rundt omkring.

Som med permakultur vil man derimod tage udgangspunkt i arealet og designe skovlandbruget ud fra de elementer, det indeholder. Det kunne for eksempel være jordbundsog hydrologiske forhold og lokalklima men også jordejerens ønsker, til eksempelvis produktion eller optimering af klima eller biodiversitet.

På kongressens hjemmeside kan man finde samtlige oplæg i slides og/eller videoform samt flere hundrede posters med præsentationer

af skovlandbrugsprojekter fra hele verden. Hjemmesiden hedder: agroforestry2019.cirad.fr Naturværdi i skovlandbruget Alternativerne til træbeplantningerne i et skovlandbrug er typisk den samme omdriftsjord, som omgiver træerne, så når vi skal måle naturværdien, er det en traditionel mark, vi sammenligner skovlandbruget med. Naturværdien af omdriftsjord er relativt lav, da gentagne jordbearbejdninger forhindrer artspopulationer i at indfinde sig permanent på arealerne, og fordi fjernelse af plantediversitet i form af ukrudtsbehandling også har en negativ effekt på diversiteten og massen af dyr.

Tilføjelsen af træer i markfladen vil således uanset art og system have en positiv indflydelse på biodiversiteten, simpelthen fordi træerne udvider det økologiske rum.

Grøntsager er fremtiden Den bæredygtige udvikling sætter fokus på plantebaserede fødevarer, i særdeleshed grøntsager. De skal dyrkes intensivt og bæredygtigt som en del af Den Store Fødevare-forandring Grønt i front! Plant Power! Hvad skal du ha’ til din grøntsag?

De stærke aktører inden for markedsføring vil være med på den grønne bølge, som er sat i gang. Grøntsager er fremtiden. De er sunde, klimavenlige, miljørigtige, og de skal fylde meget mere på vores tallerkner og i den daglige kost for lige præcis vores egen skyld.

og klima, miljø og biodiversitet skal styrkes. Der skal mange ændringer til - og på mange planer. Én af ændringerne er at producere plantebaserede fødevarer med bæredygtige såvel som intensive metoder, så spild og tab af kvælstof og fosfor minimeres, mens udbytter og kvalitet optimeres. Det arbejder vi på i en række projekter ved Institut for Fødevarer AU i samarbejde med vidensinstitutioner og erhvervsliv.

I en nyligt publiceret artikel i The Lancet lancerer den såkaldte EAT-Lancet Kommission Den Store Fødevare-forandring (Great Food Transformation). Kommissionen anbefaler, at vi spiser 300 gram rigtige grøntsager hver dag, og dertil kommer frugt, bælgfrugter, nødder, kornprodukter og umættede olier, samt små mængder af fisk og kylling. Og så skal vi skære ned på kød, mælkeprodukter, fedt og sukker.

Projektet DoubleCrop er et godt eksempel. Vi dyrker grøntsager, korn, efterafgrøder og grøngødninger i et 5-årigt sædskifte, hvor grøntsagerne er den økonomiske motor.

Der dyrkes intensivt med flere hold af grøntsager pr. sæson og med plantning mellem rækkerne før høst for at vinde dage med lys og temperaturer, der sikrer vækst. Den intensive dyrkning kobles med brug af plantebaserede gødninger, frigjort fra strømmen af konventionel gylle, vinterplantedække til at holde på næringsstoffer og stimulere jordens liv, samt bælgplanter til kvælstofopsamling. Alt i alt tænkes en intensiv produktion af grøntsager ind i et sædskifte med fokus på frugtbarhed, effektivitet, biodiversitet og kulstoflagring.

Intensiv og bæredygtig produktion Men EAT-Lancet Kommisionen går videre endnu, for Den Store Fødevare-forandring kræver en ændring af vores fødevareproduktion, hvis ressourcerne ikke skal slippe op -

Næste skridt i Den Store Fødevare-forandring DoubleCrop er et vigtigt skridt på vejen, men løser ikke alle problemer. Ser man ud i grøntsags-’landskabet’, er der fortsat ømme punkter, hvis økologien skal gå foran.

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Af Hanne Lakkenborg Kristensen, forskergruppeleder, AU-FOOD Årslev

Eksempler på emner er udfasning af konventionel gødning, mere præcis gødskning og reduktion af kvælstoftab, fokus på jordens frugtbarhed og kulstoflagring, recirkulering af organiske kilder, højere plantediversitet også i marken - og så skal naturen have plads. Sidstnævnte kommer nemt, hvis vi følger rådene for Den Store fødevare-forandring og producerer og spiser mere plantebaseret mad.

Projektet DoubleCrop har deltagere fra AU-FOOD, HortiAdvice, Skyttes Gartneri, Skiftekær Økologi, Vostrup Øko-Grønt og Nordisk Tang og er en del af Organic RDD 3-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

MAD & MARKED

30. august 2019 nr. 647

ØKOLOGISK LANDBRUG

27

Interessen for naturkød vokser, men...

Folk ved ikke, at naturkød er klimavenligt. Det kan være en af nøglerne til at få succes med naturkød, men det kræver, at dokumentationen er i orden, lød et af hovedbudskaberne fra en temadag om naturkød NATURKØD

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT En af de helt store udfordringer for de økologiske producenter af naturkød er, at hverken Friland ikke andre af markedets største aktører giver et ekstra tillæg for naturkød.

Derfor er de økologer, som har kreaturer til at afgræsse naturarealer, nødt til at finde andre salgskanaler, med mindre de selv kan finde afsætning for hele dyret via direkte salg fra gården.

Så længe der ikke er en af de store spillere, som påtager sig ansvaret for at løfte kategorien, er forskellige former for samarbejder om regionale koncepter en af de mest oplagte muligheder for at opnå den merpris og kendskabsgrad, som kan sikre, at naturkød ikke kun er en gevinst for naturen og klimaet.

Men det kræver både målrettet kommunikation og markedsføring, hvis du vil gå den vej, lød nogle af hovedbudskaberne fra Økologisk Landsforening temadag om naturkød, som blev afholdt i Aarhus.

Fortæl jeres succeshistorier Det skete som afslutning på det treårige nordiske kødprojekt Interreg, som ØL har været en del af.

Dagen havde tiltrukket en del indkøbsansvarlige fra offentlige storkøkkener, som fik mulighed for at møde nogle af de økologer, som producerer naturkød og enkelte firmaer, som forsøger at sælge kødet.

Tom Elert, strategisk dirketør i reklamebureauet 727 Communications indledte dagen med sit bud på, hvordan det økologiske kødsalg vil udvikle sig, og hvordan økologerne opnår den bedst mulige betaling for deres kød. »Lige nu er der meget negativ omtale af kød. Derfor skal I blande jer i debatten og fortælle succeshistorierne om naturkød, men I skal være sikrer på, at der er dækning for jeres budskaber, så saml og del al den dokumentation, I kan finde,« sagde

Tom Elert, som opfordre økologerne til at danne en fælles videnbase med dokumentation for alle fordele ved at spise naturkød: ►►Dyrevelfærd ►►Klimavenligt ►►Biodiversitet ►►God spisekvalitet Flere vender kødet ryggen »Historisk set har danskernes indkøb været centreret omkring kødet, så det er en udfordring, at hver tredje dansker spiser mindre kød,« sagde Tom Elert.

I en tid, hvor FN’s verdensmål efterlyser klimatiltag, pegede han på, at forbrugerne er blevet mere bevidste om deres klimaaftryk, og det får formentlig flere til at vende ryggen til hakkebøffen og frikadellen i fremtiden. »Det vil være med til at ændre vores adfærd, og jeg tror, at kødproduktionen i fremtiden bliver forandret og udfordret,« sagde Tom Elert.

Han hæfter sig desuden ved, at to mastodonter som Arla og Danish Crown nu begge er hoppet med på den plantebaserede vogn, og at dagligvarebranchen melder om et hastigt voksende salg af plantebaserede produkter.

Selv om det varsler nye tider for den animalske produktion, tror han på, at det er muligt at skabe et marked for økologisk naturkød, hvis økologerne spiller på de rigtige tangenter. »Folk ved ikke, at naturkød er klimavenligt kød. Det er en af nøglerne til jeres succes,« sagde han.

Find jeres unikke kvaliteter Danskerne har et ry som tilbudsjægere, der går mere op i pris end kvalitet, men ifølge Tom Elert skal producenterne forstå at udnytte, at der findes en voksende gruppe forbrugere, som gerne vil betale ekstra for at kunne spise deres mad med god samvittighed efter konceptet lidt men godt. »Det kan I udnytte, når I skal sælge jeres naturkød, men det kræver, at I er i stand til at svare på, hvad der er unikt ved naturkødet.« Man kan nå et stykke ad vejen selv. Økologisk Landsforening kan hjælpe jer, men det kan også være en stor fordel at arbejde sammen med kolleger og skabe et fælles brand, mener Tom Elert. »På den måde får i flere kræfter og bedre råd til at skabe en fælles identitet i detailhandlen,« sagde han.

Julie Cherone Henriksen tror, at salget af økologisk naturkød vil vokse i takt med, at økologerne bliver bedre til at formidle fordelene ved naturafgræsning i form af lavere klimaaftryk og øget biodiversitet.

Der mangler et facit for klimaaftrykket

Økologerne skal blive bedre til at fortælle succeshistorierne om naturafgræsning, hvis de vil have succes med naturkød, mener Tom Elert.

Han har mange års erfaringen inden for markedsføring og reklamer, og han opfordrede de økologiske naturpleje til at hjælpe hinanden og stå sammen om at rendyrke nichen for naturkød. »Brug de digitale medier og gør modtagerne til medejere af jeres budskaber. Via jeres kommunikation skal I skabe et interessefællesskab, som strækker sig helt ud til gæsterne i restauranten og kantinen.« I skal være i øjenhøjde med kunden og fortælle dem jeres autentiske historie, og det er vigtigt, at I fortæller den samme historie, men I skal også forstå at perspektivere historien til de enkelte kunder. Bliv gode venner med kunderne og få dem til at forstå, at I arbejder mod de samme mål, så vil I få succes.

På temadagen i Aarhus blev deltagerne præsenteret for en lang række beregninger, grafer og tabeller over klimaaftrykket fra landbruget, men ifølge Julie Cherone Henriksen, landbrugsfaglig projektleder i Økologisk Landsforening kvæg, mangler der entydige data om naturkødets klimaaftryk. »Det er meget komplekst og vanskeligt at kommunikere den viden ,der findes, og der er ikke enighed om, hvordan man skal beregne udledningen af drivhusgasser, og ofte bliver kulstoflagringen ved naturafgræsning ikke medregnet,« sagde Julie Cherone Henriksen.

Da klimabelastningen bliver beregnet på så mange forskellige måder, opfordrede hun producenterne til at være lidt kritiske over for de tal, som de bruger i markedsføringen af naturkød.

Den vurdering deler hun med Gert Secher. Han er sælger hos Tamaco A/S i Hasselager, som gennem et stykke tid har arbejdet målrettet på at skabe en rentabel businesscase omkring naturkød, og ifølge Gert Secher har det netop vist sig at være en stor udfordring at dokumentere og kommunikere de positive effekter ved naturafgræsning i forhold til både øget biodiversitet og et lavere klimaaftryk. »Vi ved, at der bliver lagret mere kulstof, når kreaturerne afgræsser naturarealer, men vi ved også, at der er 16 forskellige måder at beregne klimaaftrykket på, så her begynder det at blive vanskeligt. Vi vil gerne have en sandhed, som vi kan sætte to streger under,« sagde Gert Secher.

Udfordringen for Tamaco er med andre ord at sælge hele naturkødspakken på en måde, som formidler alle fordele over for kunderne og videre til slutbrugeren, uden at der bliver tale om greenwashing. »Naturafgræsning har meget forskellig effekt på klimaaftryk og biodiversitet afhængig af, hvor du er i landet og hvilken type arealer, der er tale om. Der er så mange delresultater, at det er vanskeligt at komme med et entydigt facit,« siger Gert Secher.

Siden temadagen har Danish Crown været fremme i pressen med et budskab om, at det ikke har været muligt for selskabet at finde afsætning for konventionelt ’klimakød’, selv om det kun koster 5-10 pct. mere end almindeligt kød. »Der er forskel på at drive virksomhed med lavt aftryk og så på at påstå, at produktet er klimaneutralt. Det vil alt andet være bedre for verden, hvis de forbrugere, vi sælger svinekød til, i stedet spiser kikærter. Det er mere klimavenlige proteiner,« siger Thomas Roland, CSRchef i Coop til Landbrugsavisen om Coops nej til at forhandle klimakød.

28

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

30. august 2019 nr. 647

Kødbilen finder selv vej til kunden Kødbilen har nu fem biler på gaden, og den typiske kunde er en vellønnet mand med hang til saftige øko-bøffer Hvis kunderne ikke vil komme til bøffen, må bøffen komme til kunden.

Sådan lyder den meget forsimplede filosofi bag franchisekonceptet Kødbilen. Konceptet blev lanceret af slagtermester Morten Holm som siden 2012 har været på asfalten på Sjælland, men som i år har fået sin første bil i Jylland.

I foråret 2017 blev Kødbilen ændret til en franchise-model og her to år senere er Kødbilen blevet til fem biler, tre butikker og en webshop.

Første jyske bil kom på gaden i foråret Kødbilen fik for kort tid siden godkendt sin egen opskæring og pakkeri i Lyngby, så virksomheden nu kan tilbyde kunderne, lige hvad

de ønsker sig, og noget tyder på, at forbrugerne kan lide konceptet, som i dag har fem biler på de danske landeveje.

Niels Sanders Jensen egen vej til kødbranchen startede, da han var utilfreds med spisekvaliteten og det snævre udbud af økologisk kød i dagligvarehandlen. Derfor blev han kunde i Kødbilens webshop, og snart modnede ideen sig om at få sin egen bil.

“Jeg synes, at vi er kommet godt fra start, og vi fik hurtigt fyldt kalenderen med udsalgssteder. Det er især mænd, som går efter en saftig bøf, men økologien tiltrækker også en del kvindelige kunder, som typisk går efter mere hverdagsagtige varer, og de bedste steder at parkere Kødbilen er foran for eksempel IT-virksomheder, som typisk har mange ansatte med høje uddannelser,” siger Niels Sanders Jensen. jb@okologi.dk Læs mere om Kødbilen på Økologisk.nu

Boller i karry, chili con carne og kødboller i tomatsovs er blandt de mest efterspurgte færdigretter hos Bodebjerg Charcuteri. Foto: Bodebjerg Charcutteri

Bodebjerg Øko har fået nyt liv Der er igen kommet kød på bordet og varer i kølerummet i produktionsbygningen i Marslev, som indtil for få måneder siden dannede rammen om Slagter Lund Øko ApS FÆRDIGRETTER AF JAKOB BRANDT

Paul Holmbeck, politisk direktør hos Økologisk Landsforening t.v., var første kunde, da Kødbussen parkerede foran Økolgiens Hus, og efter nogle måneder på gaden i Aarhus har Niels Sanders Jensen spottet flere andre gode steder at sælge økologisk kød til borgere, som ikke vil nøjes med det økologiske sortiment i den lokale dagligvarebutik. Foto: Jakob Brandt

ØL går på jagt efter de nye trends i New York Økologisk Landsforening arrangerer inspirationstur til New York, hvor de nyeste trends slår igennem lidt før alle andre steder.

Hvis du vil være på forkant med de nyeste trends inden for det økologiske marked, findes der ingen steder, som er bedre at besøge end New York, lyder vurderingen fra detailhandelsekspert Flemming Birch fra Birch&Birch. »New York er bare det sted i verden, som er længst fremme med de nye tendenser inden for fødevarer. Samtidig har byen det største og bredeste udvalg af økologiske fødevarer. Volumenmæssigt er det i en skala, som vi slet ikke kender i Danmark,« forklarer Flemming Birch, som af samme grund glæder sig til at stå i spidsen for Økologisk Landsforenings inspirationstur til hovedbyen på den amerikanske østkyst i slutningen af september.

Under navnet Bodebjerg Øko ApS forsøger den fynske charcuteriproducent Morten Klit at genetablere en produktion af økologiske færdigretter og kødpålægsprodukter i det 1.100 m2 store produktionslokale i Marslev på Fyn, som frem til konkursen i foråret husede Slagter Lund Øko, som han selv var medstifter af.

“Jeg har købt varelager og maskiner af boet efter Slagter Lund Øko,” siger Morten Klit, som ærgrer sig over, at samarbejdet med Slagter Lund aldrig nåede at blive den succes, som begge parter havde håbet på.

Nu kæmper Morten Klit for at genopbygge en økologisk produktion, mens den tidligere samarbejdspartner fra København for en tid har lagt økologien på køl.

Partner trak følehornene tilbage I øjeblikket har Lund-familien helt fravalgt at arbejde med økologisk kød i sine butikker, men Jan Buhl Lund, som er fjerde generation i det københavnske slagterdynasti, oplyser, at han er åben for på at tidspunkt at give Ø-mærket comeback.

Men hverken Morten Klit eller Jan Buhl Lund lægger skjul på, at det har kostet en del penge at forfølge deres fælles drøm om at blive leverandør til de danske detailkæder.

“Lige nu har vi trukket følehornene til os, så vi kan slikke sårene, men i den forbindelse har det været dejligt at se, at vi ikke har oplevet

nedgang i salget til vores mange stamkunder i vores egne butikker i København, så på den måde føler vi os privilegerede,” siger Jan Buhl Lund, som ønsker sin tidligere partner al muligt held med færdigretterne.

Vi løb længe efter ordrerne Da familien Lund tilbage i 2017 lavede et fælles selskab med fynske Morten Klit, som på daværende tidspunkt drev Bodebjerg Charcuteri, indrettede de helt nye produktionslokaler med plads til 15 ansatte og de to partnere havde store planer for fremtiden.

Men det viste sig at være vanskeligere end forventet at løbe virksomheden i gang. Ifølge Morten Klit hang det bl.a. sammen med, at Slagter Lund-brandet i forvejen var så stærkt, at dagligvarekæderne gerne ville benytte det i forbindelse med produkter til deres økologiske private label-serier. Men der var benhård konkurrence om ordrerne, og kæderne havde ikke den helt store vilje til at betale ekstra for at benytte slagter Lund-navnet.

“Det endte med, at vi kom til at løbe meget længe efter hver enkelt ordre, og der er ikke mange penge i at levere seks spegepølser til tre københavnske Meny-butikker,” siger Morten Klit, som i dag kun laver kontrakter med detailkæder, hvor der er mulighed for at levere større partier direkte til et centralt lager, og han har barberet de mindste kunder væk.

Vi famlede lidt i blinde Jan Buhl Lund, som kom med hovedparten af startkapitalen bag Slagter Lund Øko, erkender i dag, at det blev nogle meget dyre lærepenge, han høstede på Fyn, hvor han erfarede, at der er stor forskel på at drive familiens velrenommerede slagterbutikker i København og at etablere sig som fast leverandør til landets detailkæderne.

“I starten famlede vi lidt rundt i

blinde. Vi startede et sted, hvor vi troede, vi skulle være. Det handlede om at producere pølser og charcuterivarer, som Morten i forvejen var rigtig god til. Vi skulle ud i detailhandlen, men det viste sig, at det var vanskeligt at ramme det rigtige prispunkt, og vi fandt ud af, at man skal være utrolig skarp for at tjene penge på spegepølser,” siger Jan Buhl Lund.Men selskabet fandt ikke de helt rigtige nøgler til detailhandlens kølediske, før kassen var tom.

Vi var presset fra start “Man kan sige, at vi startede i nul, og det betød, at vi var presset fra start.

Det endte med, at vi producerede færdigretter, og vi var begyndt at lege med de store som Salling Group og Coop, da vi blev ramt af en række uheldige omstændigheder,” siger Jan Buhl Lund.

Efter den vanskelige start var den nyetablerede charcuteri-virksomhed i foråret 2019 nødt til at trække to partier færdigretter tilbage fra handlen. Det drænede kassen for den sidste kapital, og selskabets første og sidste regnskab endte med et minus på 1,4 mio. kr. efter skat.

Varer og kunder er skåret væk Nu håber Morten Klit, at han kan skabe en rentabel virksomhed i en noget mindre skala, og han lægger ikke skjul på, at det i bagklogskabets lys er noget nemmere at finde ud af, hvordan virksomheden skal skæres til. Han har p.t. tre ansatte, hvoraf to er på deltid, og aktuelt er han på jagt efter en kok til at lave færdigretter.

“Jeg har skåret 70 pct. af vores tidligere sortiment væk og satser på de sikre heste. Samtidig har jeg indledt et samarbejde med Gris Lam & Ko. Jeg køber råvarer hos dem, og så sælger jeg færdigretter den anden vej, og i løbet af få måneder begynder jeg at levere til Irma,” siger en optimistisk Morten Klit.

MAD & MARKED

30. august 2019 nr. 647

ØKOLOGISK LANDBRUG

29

Öko rykker vejboderne ind til byen To jyske iværksættere vil etablere vejboder med lokal økologi og økologisk snack i landets største byer.

Morten Thorup t.v. og Eik Ottosen fra Öko ApS har netop åbnet deres syvende vejbod i Aarhus. Den står foran den økologiske café The Lazy Wombat i Ceres Byen, og går det, som de jyske iværksættere håber, bliver konceptet snart spredt til flere af landets største byer.

GRØNTSAGER AF JAKOB BRANDT

Der var ikke langt fra tanke til handling, da iværksætterne Eik Ottosen og Morten Thorup besluttede at lancerer et nyt koncept, som skal bringer vejboderne ind i de største danske byer.

Normalt er det landets mange bilister, som nyder godt af muligheden for at handle i de vejboder, som en del landmænd stiller op for at sælge deres grøntsager, frugt og bær.

Borgerne i Aarhus har nu fået samme mulighed, idet to erfarne iværksættere har rykket vejboderne ind til den østjyske hovedstad, og planerne går også ud på at opstille vejboder i København. »Økologi er fremtiden, og vi vil skille os ud ved at handle med lokale, friskhøstede varer, ellers kunne kunderne lige så godt handle i Føtex,« forklarer Eik Ottosen og Morten Thorup.

De har i løbet af få uger etableret syv vejboder i Aarhus. De er typisk placeret foran butikker og caféer, hvor der i forvejen er en livlig trafik af potentielle kunder, og ikke helt uvæsentligt – mulighed for at få strøm til bodernes indbyggede køleskab, som skal sikre, at bær og andre sarte varer holder sig så friske som muligt.

Jordbær gav forrygende start »Vi åbnede de første boder midt i jordbærsæsonen, og salget gik forrygende. Vi fik 40 kr. bakken, og der var stort set ikke noget svind,« siger Eik Ottosen, som har skaffet startkapital via salget af skofirmaet Nature, hvor han var med til at give den fodformede sko et comeback på den danske modescene.

Han beskriver sig selv som indbegrebet af en iværksætter, som brænder for at søsætte nye projekter, men som også hurtigt mister interessen, når et selskab kører på skinner, og der går for meget drift i den. Så skal han videre, og typisk for hans måde at arbejde på behøvede han og vennen Morten Thorup ikke lang betænkningstid og dyre markedsanalyser, før de fik en håndværker til at bygge den første vejbod.

Starthjælp fra Kajs hvide boder Inspirationen kom fra Sydfyn, hvor Morten Thorup havde set en af ’De Hvide Boder’. De bliver drevet af pensionisten Kaj Jensen. Han er tidligere ejendomsmægler, og han har gennem nogle år haft succes med at sælge lokal frugt via ti vejboder i Fåborg og Svendborg. Han blev deres mentor og kunne forklare dem, hvad

to grundlægger overvejer, om de måske skal ændre navn til Tillid, eller noget i den boldgade, da konceptets succes i høj grad er afhængig af tillid, da boderne står placeret uden opsyn, men indtil videre glæder de sig over, at århusianerne er meget lovlydige borgere. »Vi viser kunderne tillid, så håber vi også, at de har tillid til os, og vi kan se, at det virker,« siger Morten Thorup.

de skulle have styr på for at få de nødvendige godkendelser hos både fødevaremyndighederne og kommunen. »Morten havde set en af De Hvide Boder i Svendborg. To dage senere tog vi til Sydfyn, hvor Kaj inviterede på kaffe, og fortalte os om sine erfaringer. En uge senere var vi selv i gang. Jeg kan godt lide at rykke på tingene i stedet for at snakke om dem,« siger Eik Ottosen, som blev en smule overrasket over, at Aarhus Kommune skal have 500 kr. i månedlig leje pr. bod. »Jeg ville hellere give pengene til de butikker, som vores boder står ved, og som vi køber strøm af,« siger Eik Ottosen, som erkender, at det er

noget af en tillidssag at sælge fødevarer fra ubemandede vejboder midt i en stor by som Aarhus.

Næsten intet svind Via en app kan Öko løbende se, hvor mange varer der bliver betalt for via MobilePay i hver enkelt bod, og de fortæller, at kassen stort set stemmer hver gang. »Vi har kun oplevet et større svind et par gange. Det var i Risskov,« forklarer de to iværksættere og bemærker, at det er en smule paradoksalt, at svindet netop sker i en af de bydele, som huser nogle af byens mest velstillede borgere.

Lige nu bliver vejboderne markedsført under navnet Öko, men de

I modsætning til de traditionelle vejboder, man typisk møder ude på landet, skal Öko-boderne i byerne ikke kun sælge økologiske frugter, grøntsager og bær. Lige nu tester Eik Ottosen og Morten Thorup, om det er muligt at sælge raw-barer m.m. fra de århusianske gadeboder, som alle er forsynet med køl i bunden.

En hård nød at knække De lægger derimod ikke skjul på, at langt den største udfordring er logistikken og det forhold, at de arbejder med varer med ultra kort holdbarhed, så de tidligt hver morgen skal ud til flere producenter for at hente varer.

Det er en meget tidkrævende opgave, som kun vokser i takt med, at antallet af boder vokser. »Det er en kæmpe udfordring, og vi har beregnet, at vi skal op på ca. et par hundrede boder, for at vi kan leve af det,« siger Eik Ottosen, som er åben for hele tiden at justere konceptet, eller som han siger. »Vi er ved at finde vejen, mens vi går på den.« På jagt efter spændende råvarer I erkendelse af, at bærsæsonen ikke varer evigt, er de i øjeblikket på jagt efter økologer med spændende afgrøder. Men de oplyser, at boderne ikke er forbeholdt frugt og grønt.

De seneste dage har parret testet salg af økologiske raw-barer, og de overvejer også at sælge flydende krydderurter på flaske og flere andre økologiske produkter, som vil give boderne et mere snackagtig præg.

Mens De Hvide Bode på Sydfyn allerede har lukket for i år og først åbner igen, når de første drivhuskartofler bliver høstet i april, så er det i udgangspunktet planen, at Öko-boderne skal være åbne hele året. Dagligvarekæderne kan dog blive en hård konkurrent i vintersæsonen, hvis Öko begynder at sælge importerede varer, men kun tiden kan vise, hvilken kurs de jyske iværksættere følger.

Måske lægger de vejen omkring tv-programmet Løvens Hule. »Vi er blevet kontaktet flere gange for at få os med i programmet, men nu må vi se,« siger Eik Ottosen,« inden han og Morten Thorup forlader The Lazy Wombat i en lille eldrevet varebil.

Skal du score Økologisk Guld i 2019?

Foodserviceafdelingen i Økologisk Landsforening efterlyser nye, innovative produkter, som er målrettet det voksende marked for økologisk foodservice Økologisk Landsforening (ØL) har tidligere afholdt konkurrencen om Økologisk Guld med stor succes, og foreningen er nu klar til for sjette gang at sætte scenen for alle de nye, spændende produkter, der er lanceret på foodservicemarkedet.

Konkurrencen henvender sig til alt lige fra økologen, der har udviklet et spændende produkt af egne råvarer, til landets største forarbejdningsvirksomheder.

Rikke Grønning, chefkonsulent i foodserviceafdelingen i ØL, oplyser, at reglerne for at deltage er enkle.

For at dyste med om Økologisk Guld skal dit produkt være økologicertificeret, og det skal være introduceret på det danske marked efter den seneste kåring af Økologisk Guld ved Foodexpo i marts 2018. »Det er en unik mulighed for at få bedømt sit produkt af et professionelt dommerpanel og skabe opmærksomhed omkring det,« pointerer Rikke Grønning.

Produktet skal desuden bidrage til at opfylde et eller flere af FN’s 17 Verdensmål, og det skal være tilgængeligt, når konkurrencen afholdes. »I år lægger dommerpanelet ekstra vægt på, at der er tænkt bæredygtighed ind i produktet,« siger hun.

Bedømmelsen og kåringen af vinderprodukterne sker i forbindelse med topmødet ’Fra Jord til Ord til Bord’ LINK, som afvikles på Lundgaard Gods den 24. oktober.

Sidste frist for tilmelding LINK af produkter til Økologisk Guld Foodservice 2019 er 20. september.

Læs mere om tilmelding på ØL’s hjemmeside, hvor du kan læse om de forskellige varekategorier og bedømmelseskriterierne. jb@okologi.dk

30

ØKOLOGISK LANDBRUG

30. august 2019 nr. 647

► ANNONCER

n TID & STED

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM ØKOLOGI Fodring af den ældre goldko Kom til åbent hus og inspirationsdag med fokus på at øge malkekøernes holdbarhed og levealder og derved forbedre dyrenes velfærd og din økonomi. Økologisk Landsforening og ØkologiRådgivning Danmark sætter fokus på malkekøers holdbarhed. Ved at øge køernes levealder i besætningen reduceres klimaaftrykket og ressourcespildet, og samtidig er der mulighed for at opnå bedre dyrevelfærd og bedre økonomi. Men det kræver de rette strategier og tiltag på besætningen. Derfor inviterer vi til inspirationsdag hos en mælkeproducent, hvor køernes holdbarhed er i fokus.

Pris for at deltage er 100 kr. pr bedrift, og tilmelding er bindende. Læs mere og tilmeld dig senest 6. september på okologi.dk/kalender

12. september 10-16 Seminardag om biodynamisk grøntsagsdyrkning: frø og sorter, kompost, grøngødning, jordpleje, præparater, såkalenderen m.m. Med Birthe Holt, gartner i Hertha Levefællesskabs gartneri ved Galten. Se program på www.biodynamisk.dk Arr. Foreningen for Biodynamisk Jordbrug.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

n Bog-nyt

Tid: 13. september kl. 10-13 Sted: Karensminde, Mikkel Juhl Nielsen, Tangbakkevej 3, 8410 Rønde Arrangør: Økologisk Landsforening Det gode møde med indkøberen Kom til inspirations- og uddannelsesdag målrettet økologiske virksomheder og bliv klogere på kontakt med indkøbere, præsentation af virksomhed, produkter og koncepter og forhandlingsstrategi.

Hvad er indgangsnøglen til en indkøber? Hvordan får din virksomhed kontakt til indkøberen? Hvad er den bedste henvendelsesmåde, og hvordan præsenteres produkter og koncepter? Hvilke forventninger har indkøberen til et møde og en forhandling – og hvordan forbereder din virksomhed sig bedst? Vi stiller skarpt på forhandlingsstrategi, elevatortale og præsentation på det gode møde med indkøberen. På dagen vil en indkøber fra dagligvarehandlen fortælle om sine erfaringer og forventninger til dig som sælger.

Bindende tilmelding senest torsdag 12. september kl. 12.00. Der er begrænset antal pladser.

Tilmelding og nærmere oplysninger via okologi.dk/kalender Tid: 19. september kl. 09:00-15:30 Sted: Hahnemanns Køkken, Sankt Kjelds Plads 14, 2100 København Arrangør: Økologisk Landsforening Studietur for landmænd: Ko-kalv management Ko/kalv-bussen kører i september. Hop på Økologisk Landsforenings bus 25. september og oplev to intense dage med fokus på ko-kalv relationer, udendørs kælvninger, fravænning, mælkenedlægning og alt det andet, der knytter sig til dyrevelfærd i den økologiske malkekvægsbedrift.

Frist for tilmelding er 20. september. Prisen er 1.800 kr. inkl. moms, som betales ved tilmelding.

Begrænset antal pladser. Indtjekning på dobbeltværelser med enkeltmandssenge.

Nærmere oplysninger via okologi.dk/kalender/ Spørgsmål og tilmelding til Frida Kim Luu på mail fkm@okologi.dk eller tlf. 41 90 20 12.

Tid: 25. september kl. 7 - 26. september kl. 21 Opsamlingssted: Borgvold 12, 7100 Vejle Arrangør: Iben Alber Christiansen Hvad er bæredygtig emballage?

Kom på uddannelses- og inspirationsdag målrettet økologiske virksomheder og bliv klogere på bæredygtig emballage og ressourceforbrug i virksomheden.

Få nyeste viden fra branchen og indblik i, hvad der er op og ned i debatten om bæredygtig emballage, ressourcer og cirkulært forbrug. Hvad er muligt, hvilke krav gør sig gældende og hvad forventer den økologiske forbruger?

Tilmelding senest torsdag d. 3. oktober kl. 12 via okologi.dk/kalender. Tilmelding er bindende og efter først til mølle-principper. Der er begrænset antal pladser.

Nærmere oplysninger via okologi.dk/kalender/

Little Green Kitchen – Nem vegetarmad til børn og deres forældre. David Frenkiel & Louise Vindahl. 200 s. 270 kr. Politikens Forlag.

Hvis man gerne vil have børnene til at spise flere grøntsager, vel at mærke uden de store madkriser med spisestrejker og mad på gulvet, er her en bog med over 70 opskrifter samt råd fra forældre, der har haft held med foretagenet.

Der er ikke tale om børnemad men børnevenlig mad til hele familien – og hvis der skulle komme en gæst forbi, kan vedkommende roligt sætte sig ved bordet og spise med.

Grøn mad – til hele familien.

Lisbeth Østergaard & Louisa Lorang. 248 s. 249,95 kr. Lindhardt og Ringhof.

Der er ikke det måltid, der ikke kan listes grøntsager i, uanset tidspunktet på dagen, og uden at det går ud over smagen. Tværtimod kan det tilføje en dejlig friskhed – samtidig med at maden bliver sundere.

Hvis man tvivler, er det bare at gå i gang med bogens 100 opskrifter, og snart er der nye favoritretter i huset.

Tid: 10. oktober kl. 9:00 - 15:30 Sted: Økolariet, Dæmningen 11, 7100 Vejle Arrangør: Økologisk Landsforening Fra ord til jord til bord - verdensmålene som økologisk hverdagskost Sæt X i kalenderen den 24/10 når det professionelle økologiske Danmark samles på Lundsgaard Gods til en spændende og anderledes konference, hvor økologi og verdensmål smelter sammen i ét.

Vi skal høre førende meningsdannere og praktikeren der har omsat ord til handling.

Alt krydres med et kig ind i fremtiden, showroom med innovative løsninger, kåring af økologisk guld foodservice 2019 samt involverende debatter og netværk.

Dagen byder på et væld af økologiske sanse- og smagsindtryk, når vi gør verdensmålene til økologisk hverdagskost.

Pris: 795 kr. + moms, betales ved tilmelding. Se programmet på okologi.dk/kalender.

For yderligere info: Malene Jensen, 40 63 35 15, mje@okologi.dk Tid: 24. oktober kl. 9.30 - 19.00 Sted: Lundsgaard Gods, Lundsgårdsvej 6, 5300 Kerteminde Arrangør: Økologisk Landsforening

Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/kalender

/økologikonsulenterne.dk

Velstand uden vækst – Grundlaget for morgendagens økonomi.

Tim Jackson. 359 s. Forlaget Hovedland.

'Ressource-, miljø- og de såkaldte klimaproblemer er i dag i færd med at indhente os', og der skal tages vigtige, svære og upopulære beslutninger nu.

Tim Jackson er professor i bæredygtig udvikling og rådgiver for EU-Kommissionen, og bogen er vigtig læsning for beslutningstagere og alle, der ønsker at have indflydelse på beslutningstagerne.

Grøn mad – let at lave. Marianne Kastberg og Kirsten Høgh Fogt.

201 s. 199,95 kr. Lindhardt og Ringhof.

Hvis man ikke føler sig på sikker grund i et køkken, er det heldigt, at der findes gode opskrifter og enkle vejledninger i, hvordan man laver sund og lækker mad.

Grøn mad - let at lave er udgivet i samarbejde med Danmarks Lærerforening og kan fx bruges af teenagere, som gerne må starte i god tid inden de flytter hjemmefra. Det kan jo blive ensformigt og dyrt, hvis der skal sendes bud efter pizzaer, hver gang der kommer gæster.

AB

30. august 2019 nr. 647

ØKOLOGISK LANDBRUG

31

ANNONCER ◄ Økologiske gårdbutikker, spisesteder, hoteller

www.lokaløkologi.dk ØKOKATALOGET

220 kg blanding 47 fra 2019 med fuld dokumentation Pris 50,- kr./ kg Henvendelse: 23 88 20 91

Økokataloget er til for dig, som ønsker nemt at kunne finde frem til produkter, der er godkendt til økologisk planteproduktion.

Her findes gødninger, jordforbedringsmidler og plantebeskyttelse som er tilgængelige for økologer samlet på et sted. Hjemmesiden er primært rettet mod jordbrugeren, men også til gavn for leverandører.

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

Økologiens Have

okologi.dk Skal DU producere fremtidens økologiske juletræer?

Har du sikret dig de bedste planter i den rigtige proveniens til din juletræsproduktion?

pladser søges.

Kontakt os på tel 96 96 66 66 kærlig hilsen Eleverne på Kalø

Send til ab@okologi.dk

Følg med på okologisk.nu

Vores Nordmannsgranplanter er produceret på eget økologisk og Fair Trade certificeret frø, og produceret i egen planteskole.

Læs mere på www.fairtrees.dk Vi tilbyder også øvrige planter til skov, hæk og læ.

Du er velkommen til at besøge os, så fremviser vi gerne vore kulturer.

ØKOLOGISK LANDBRUG

Tlf: 75 76 00 43

Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk

Lær ooslogi mer ’ øk Økologiske praktik-

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms).

Første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift.

Din genvej til produkter godkendt til økologisk brug

www.økokataloget.dk

 KORT & GODT

Kløvergræs-blanding sælges grundet ophør

Næste nummer Annoncedeadline 17. sept.

22. okt.

19. nov.

Udkommer 27. sept.

1. nov.

29. nov.

Kursus på Gartneriet Markhaven i biodynamisk dyrkning af grøntsager i væksthus den 3. oktober kl. 9.30 - 13

med Klaus Søgaard og Jesper Søllingbraa, Markhaven, og Erik Frydenlund, biodynamisk konsulent for Markhaven Emner: kompostering, gødskning, præparater, jordkvalitet, plantesundhed.

Pris: 400 kr + moms inkl. frokost.

Nr. 648 649 650

Se oplysninger om annoncering på

www.okologisk.nu

Økoskilte i smedejern

Tilmelding senest 27/9 til info@biodynamisk.dk Arrangeret af Foreningen for Biodynamisk Jordbrug

8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk

Projektstøttet af

Lilje udhængsskilt med metal Ø-mærke

Økologisk gødning sælges Flere forskellige typer gødninger (Piller)

Biodynamiske principper og grøntsagsdyrkning Seminardag den 12. september på gartneriet på Hertha Levefællesskab ved Galten Om frø og sorter, grøngødning, kompost, jordløsning, præparater, plantesundhed m.m.

Se program på www.biodynamisk.dk

Krummelure udhængsskilt med metal Ø-mærke Mini udhængsskilt med metal Ø-mærke

Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges Økologisk kompost til forskellige formål sælges Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Gadeskilt med metal Ø-mærke

Farmergødning IS v. N/E Mortensen Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

Arrangeret af Foreningen for Biodynamisk Jordbrug

86 49 59 21 surrow.dk

fo in m ed

Grisehytte

rs t

Forværk

Fø

Hønsehus

44 90

Kalve Express

6 77

Kalvehytte l

de t

f.9 Tl

be ds te

w

w

w

k .d ro ag cn @

.cn ag ro .d k

Med projektmidler fra

30. august 2019 nr. 647

H Å N D VÆ R K

&

U D V I K L I N G

ØKOLOGISK LANDBRUG TURBULENT MARKED BETYDER USIKKER KORNPRIS

FAGLIGT TALT

Kornmarkedet er generelt meget nervøst, men de aktuelle prisfald er overvejende baseret på en forventning om høje udbytter og et betydeligt større areal med især omlægningskorn. I 2018 udgjorde arealet med korn under omlægning således næsten 40 % af det samlede areal med økologisk korn.

POUL CHRISTENSEN OG CLAUS ØSTERGAARD, ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

Massiv omlægning de seneste2-3 år har presset priserne på især omlægningskorn helt i bund, men omlægning til økologisk drift er aftagende i 2019 og 2020

fales, at slå koldt vand i blodet og gemme så meget af høsten, som det er muligt, eller finde en husdyrbruger, der vil købe kornet. Man skal huske på, at det ikke er

Høsten 2019 tegner lovende I Danmark tegner den økologiske kornhøst lovende. Især til vårsæd er forventningerne store efter kraftig buskning efter gode og tørre forhold under såning samt en kold forsommer. En del marker med vintersæd ser dog tynde ud som følge af tidlig såning i efteråret med en del ukrudt og også eksempler på knækkefodssyge. En besværlig høst med ustadigt høstvejr kan ændre billedet og påvirke udbytte og kvalitet negativt.

Konventionelle priser Lige nu er priserne presset helt ned på niveau med de konventionelle og det anbe-

“

Lige nu er priserne presset helt ned på niveau med de konventionelle og det anbefales, at slå koldt vand i blodet og gemme så meget af høsten, som det er muligt, eller finde en husdyrbruger, der vil købe kornet. unormalt, at prisen i høst svinger meget og det er derfor fortsat vurderingen, at priserne stabiliseres i løbet af efteråret og vinteren,

men på et lavere niveau end det vi har været vant til gennem de seneste år. Samtidigt er arealet med omlægningskorn mindre i 2019 end i 2018 og det forventes at blive endnu mindre i 2020.

Planlæg afgrøder efter markerne Det er tid til at tage de sidste beslutninger om afgrødevalg i efteråret og vi anbefaler, at man planlægger at etablere afgrøder efter sædskifte og efter forholdene i den enkelte mark. Det er alt for hasarderet, at så afgrøder der alene er baseret på en forventning om lukrative priser i et ustabilt kornmarked.

Samarbejde sikrer stabilitet I den aktuelle turbulente og uforudsigelige situation på kornmarkedet er det meget fornuftigt som planteravler, at etablere et samarbejde med en husdyrbruger i nærområdet. Det sikrer planteavleren en stabil afregningspris og husdyrbrugeren en stabil forsyning med økologisk foder.

GODE RESULTATER MED KALVESTARTERBLANDING Jeg har fodret med Logi Kalv Valse i et års tid og er meget tilfreds med resultatet.

Torben Bach, økologisk mælkeproducent

Foderet smager godt og har en ensartet struktur og kvalitet, uge efter uge. Det er medvirkende til at opretholde en god ædelyst.

Kalvene får Logi Kalv Valse indtil de er ca. 4 måneder gamle. Det gør min hverdag nemmere, at jeg kun skal tænke på én blanding i den periode.

Læs mere om Torben Bachs gode og stabile resultater på

danishagro.dk/økologi Du kan også booke et gratis specialistbesøg på danishagro.dk/specialist, hvor vi drøfter dine muligheder for at skifte til Logi Kalv Valse.

Kundeservice tlf. 7215 8000

Bakkegården har en gennemsnitlig mælkeydelse på 11430 kg EKM – et tilfredsstillende resultat, der er opnået gennem en nærværende daglig ledelse og en stabil foderforsyning.