Årsskrift for Økologisk Landsforening 2012

Om Økologisk Landsforenings arbejde for økologien i 2012 Aktiviteter - initiativer og resultater

LÆS

hvad der foregik i 2012

Vi gik sammen om

MERE Økologi

Tryk: Skive Folkeblad OPLAG: Udgives til alle medlemmer Udgiver: Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf.: 87322700. www.okologi.dk 2. sektion

Økologisk Landsforening 2012

I fællesskab får vi mere

økologi 2012 har været et godt år for økologien på mange måder. Sammen har landmænd, virksomheder, tilknyttede erhverv, interessemedlemmer og ansatte i Økologisk Landsforening bidraget til at få mere økologi.

Landmands- og virksomhedsmedlemmer har medvirket i udviklingen af alt lige fra nye varekoncepter i supermarkedskæder, over forsøg med øko-egnede kornsorter til større forskningsprojekter i dyrkningsteknikker, som bringer økologien videre.

Rigtig mange har også deltaget i kommunikationen og diskussionerne om økologi ude på dyrskuer, festivaller, Økodag, Høstmarkeder og ikke mindst i pressen. Sammen har vi fået mere økologi i marken, i markedet og i tanke og handling hos både hr. og fru Jensen og beslutningstagere i kommunerne, Folketinget og i Bruxelles.

På det politiske område rykkede økologien to felter frem med regeringens handlingsplan – herunder en målsætning om 60 procent økologi i offentlige gryder. Det kan mærkes ude i kommunerne, hvor efter-

Evald Vestergaard Formand Økologisk Landsforening

spørgslen på økologiske råvarer vokser. Foreningen har samlet landmænd, grossister og virksomheder for at få økologi i de offentlige gryder og arbejder politisk for midler til kommunernes omlægning.

Samtidig arbejder foreningen sammen med 12 af landets kommuner om at anvende økologisk landbrug som værdiskabende redskab i forvaltningen af miljø-, natur- og grundvandsressourcer.

2012 blev også året, hvor et nyt energiforlig - takket være foreningens indsats - anerkendte flerårige afgrøder og anden biomasse til anvendelse i økologiske biogasanlæg. Dermed åbner der sig nye muligheder for, at økologiske biogasanlæg kan være med til at løfte økologien og bidrage til at slutte næringsstofkredsløbet, så økologien bliver selvkørende og endnu mere bæredygtig.

På de følgende sider kan du læse mere om, hvad der er kommet ud af de mange fælles indsatser i årets løb.

God læselyst!

Økologisk Landsforening 2012

Peter Bay, Skiftekær på Tåsinge mellem Fyn og Langeland

Forbrugere kommer tæt på økologen i ØkoZoNEN i over 700 forretninger landet over kigger klaus Søgaard fra Markhaven venligt på forbrugerne fra skilte, emballager og hyldeforkanter. klaus er én af de fem avlere, der er med i Økozonen.

- vi var ikke et øjeblik i tvivl om, at vi skulle være med, da vi fik tilbuddet, siger han. det er jo for det første et skulderklap fra Coop, der på den her måde anerkender det arbejde, vi laver, men det er også en rigtig god lejlighed til at knytte forbindelse til forbrugerne. vi ved jo, at næsten halvdelen af forbrugerne foretrækker at købe frugt og grønt, hvor de kan se, hvem der har dyrket produkterne. Hele kampagnen giver en fin forbindelse mellem avleren, butikken og forbrugeren. det er Økologisk Landsforening, der har udviklet Økozonen i et samarbejde med Coop og de økologiske avlere. ØKO LOG I

årstidens rodfrugte 1

romain

Danm

esalat

ark · Klasse

Dyrket

af Lars

Skytte Til Änglama , Skytte fra sommer rk leverer Gartne vi flotte, anven ri, Fyn delig til vinter.

Hvidkål formfuldendte grøntsag er en . virkelig hvidkål lige alsidig og DK-ØKO-050 Dansk jordbrug

Dyrket af Peter Bay,

Skiftekær Økologi,

Tåsinge

hvidkål lige fra sommer vi flotte, formfuldendte – både Til Änglamark leverer anvendelig grøntsag en virkelig alsidig og til vinter. Hvidkål er og fintsnittet som salat. braiseret, marineret i suppe, wok, stuvet,

DK-ØKO-050 Dansk jordbrug

4

1

r

Danmark · Klasse

ØKOLOGI

ÅrSSkriFT 2012

- Forbrugerne søger stadig mere viden om, hvor varerne kommer fra og kendskab til de folk, der står bag. det giver dem en tryghed og større loyalitet i forhold til økologi. i Økozonen kan de få et ansigt på producenten og hans egne ord for sine varer, siger Gitte Hvoldal, som er markedskonsulent i Økologisk Landsforening og har stået bag Økozonen.

Økologisk Landsforening 2012

Ny viden

TEMAMØDER

er kommet for at blive

til økologer!

I løbet af 2012 har foreningens fagudvalg været værter for en række faglige og offentligt tilgængelige møder rundt i landet. Blandt dem var Æg & Fjerkræudvalgets møde om etagesystemer i Ulstrup.

På overfladen så det længe ud til, at der var nul midler til økologisk forskning, når det igangværende program udløber med 2013.

- Målet var så at sige, at vi skulle tage hul på kapitel to omkring etagesystemerne. Vi har haft dem i et par år, og nu fik vi så samlet erfaringer og ideer til, hvad der skal ske fremover. Det var vældig givtigt også - tror jeg - for dem, der endnu ikke har sat etager ind i husene. Så nu kan vi komme videre. Jeg blev i hvert fald klogere, siger næstformand i udvalget, Lars Bredal.

Repræsentanter fra Økologisk Landsforening mødtes med samtlige af Folketingets partier i indsatsen for at sikre et fortsat økologisk forskningsprogram. I november aftalte regeringen, Enhedslisten og Liberal Alliance at anvende 100 mio. kr. over de næste tre år på økologiforskning.

Det er i cirka samme størrelsesorden som det igangværende program. Dertil får økologi 20 mio. kr. fra indsatsen for bæredygtig fødevareproduktion og del i 80 millioner kroner til strategisk fødevareforskning. Foreningen lægger arm med det øvrige landbrug om, hvor stor en del af de 80 mio., der skal gå til økologisk forskning. Økologi drives af viden, og derfor har vi argumenteret for, at andelen af fødevareforsknings-midler, der går til økologiforskning, som minimum modsvarer økoandelen af arealet og markedet for fødevarer.

Nogle af de områder, Økologisk Landsforening arbejder for, at økoforskningen fokuserer på under det nye forskningsprogram, er: bedre udbytter, egnede sorter, styrket klimaindsats, fremme af sunde fødevarer, ny teknologi og sundere husdyr.

Der var 55 producenter, opdrætsfolk og inventarfirmaer til mødet.

50 gartnere var samlet til Frugt, Bær & Grøntudvalgets møde på Billeslund og Den Holistiske Højskole i Gram. Emnet var kompost. Deltagerne hørte om erfaringer med brug af kompost og mobil grøngødning i Holland samt tyske erfaringer med kompostering og brug af kompost i økologisk planteavl. Dagen blev krydret med praktiske eksempler med brug af kompost på Billeslund. Et af arrangementets mål var at sprede erfaringer til brug ved udfasning af konventionel gødning.

Planteavlsudvalget satte fokus på sædskifte og sorter til dyrkning ved begrænset mængde næringsstoffer til rådighed ved deres møde på Grantoftegård ved Ballerup.

Kødudvalget holdt deres møde som en del af en markvandring om efterafgrøder til afgræsning, mens svineudvalget holdt deres møde sammen med afsætningsmødet for svinekød, som er omtalt andet steds her i årsbrevet.

At fagudvalgene hvert år holder et offentligt temamøde med et eller flere fagspecifikke emner som omdrejningspunkt er en tradition, der er kommet for at blive. Det er en god måde at komme ud i landet og møde producenterne, hvor de er, og give folk mulighed for at deltage i et fagligt arrangement tæt på, hvor de er.

årsskrift 2012

5

Økologisk Landsforening 2012

…så ville du også drikke økologisk mælk. ”Som økologisk landmand er det vigtigt for mig at have fokus på dyrenes trivsel. Derfor kommer mine malkekøer på græs i sommerhalvåret og får adgang til frisk luft og masser af motion. De økologiske køer får også 100% økologisk foder, og over halvdelen af foderet er grovfoder fx kløvergræs, ensilage og hø. At tage udgangspunkt i køernes naturlige behov er den bedste måde at sikre deres trivsel og velfærd på”.

Torsten Wetche 43 år. Er 5. generation på et økologisk landbrug med malkekøer.

Køb økologisk mælk og tag et medansvar for køernes trivsel.

Se filmen og få mere at vide om økologisk landbrug og Torsten.

Eller læs mere på

www.okologi.dk

…så ville du også drikke økologisk mælk.

…så ville du også drikke økologisk mælk.

”Som økologisk landmand er det vigtigt for mig at arbejde sammen med naturen i stedet for imod den. Derfor bruger jeg ikke sprøjtegifte på mine marker. På den måde er jeg med til at sikre, at også næste generation kan få rent drikkevand fra undergrunden”.

”Som økologisk landmand arbejder jeg på at gøre naturens vilde planter, dyr og mikroorganismer til mine medspillere. Derfor bruger jeg ikke sprøjtegifte på mine marker. Jeg synes, det er interessant, at forskellige videnskabelige undersøgelser viser, at der er flere blomster og dyr på økologiske marker.

Det vil jeg gerne arbejde for”.

Carsten Fredsted 43 år. Har siden 1994 drevet økologisk landbrug med malkekøer.

Laust Stenger 33 år. Har drevet økologisk landbrug med 300 malkekøer siden 2007.

Køb økologisk mælk og tag et medansvar for mangfoldigheden i naturen.

Se filmen og få mere at vide om økologisk landbrug og Carsten.

Eller læs mere på

Køb økologisk mælk og tag et medansvar for rent drikkevand.

www.okologi.dk

Hvad fylder du i dit glas?

Hvad fylder du i dit glas?

Se filmen og få mere at vide om økologisk landbrug og Laust.

Eller læs mere på

www.okologi.dk

Hvad fylder du i dit glas?

LANdMÆNd

gik SAMMEN oM MÆLkEkAMpAgNE Tre økologiske mælkeproducenter kom helt ind i forbrugernes hjem, da de lagde ansigter til en stor annoncekampagne for økologisk mælk, som Økologisk Landsforenings mælkeudvalg stod bag. i kampagnen ’Hvis du vidste...’, fortalte Torsten Wetche fra Farsø, Laust Stenger fra ribe og Carsten Fredsted fra Toftlund om økologiske landmænds indsats og fordelene ved den økologiske mælk over for forbrugerne.

- vi mælkeproducenter i foreningen samarbejder i forvejen på tværs af økomejerierne om fagpolitik, Økodag og meget andet. Producenter fra alle mejerier blev enige om, at der skulle gøres noget ekstra for salget af økologisk mælk her og nu, hvor økologisk mælkesalg er presset af priskrigen på mælk, siger Ole Sørensen, Arla-andelshaver og formand for Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening.

Annoncekampagnen kørte i både dagblade og diverse magasiner som eksempelvis Politiken og dyrenes Beskyttelses

6

ÅrSSkriFT 2012

medlemsblad. i kampagnen fokuserede de tre mælkeproducenter på hvert deres motiv for at være økolog: - den økologiske produktionsform tiltaler mig meget. Jeg kan godt lide, at man tilstræber en naturlighed. Også hos dyrene; at de kommer ud, og at de får lov at æde græs, som de er skabt til, siger Torsten Wetche.

- Jeg kan nok ikke redde hele verden som økolog, men jeg mener, jeg kan gøre en forskel. det er hovedsageligt naturen, der har gjort, at jeg har valgt at blive økolog. Jeg kan godt lide et varieret sædskifte, og at der er lidt ukrudt i mine marker, siger Carsten Fredsted.

- Jeg har det fantastisk med ikke at skulle røre ved sprøjtegifte. Her vander vi vores marker med grundvand, og det vand siver ned og ender igen som grundvand en dag. vi låner det, og vi leverer det rent tilbage, siger Laust Stenger.

Økologisk Landsforening 2012

Økologer på sommerens

DYRSKUER Netværkssamarbejde – direkte salg af kød

Ud over DM i hø på Landsskuet var Økologisk Landsforening til stede på yderligere otte af sommerens dyrskuer samt Agromek i november. Standen har været bemandet af både konsulenter og landmænd, som har taget del i at fortælle om og fremvise økologien over for gæsterne på dyrskuerne. Både økologiske og konventionelle kolleger og en masse almindelige danskere har lagt vejen forbi økostanden.

Det giver en stor grad af troværdighed, at der er landmænd til stede, som fortæller fra den virkelige verden, om hvilke udfordringer de har i dagligdagen.

Det har også været godt i forbindelse med den lokale pressedækning fra dyrskuerne, at der har været lokale landmænd med. Generelt har deltagelsen på dyrskuerne givet landmændene, økologien og foreningen stor synlighed i den lokale presse.

Landmænd, der sælger kød direkte til forbrugerne, arbejder ofte med andre kvaliteter og kommunikationsudfordringer, end når man leverer til et slagteri. Derfor har bl.a.

Kødudvalget og ansatte fra Markedsafdelingen og Fagligt Team inviteret til et netværkssamarbejde om direkte salg af kød.

Projektets formål er at skabe merværdi for landmanden, som arbejder med direkte salg af kød til forbrugere og restauranter. Metoden er tværfagligt samarbejde langs hele værdikæden: Vi danner netværksgrupper med producenter/landmænd, slagtere og kokke, som kvalificerer hinanden til at styrke kvaliteten og salget.

Deltagerne i netværksgrupperne skal via vidensdeling og fælles ideudvikling løfte hinanden op på et endnu højere niveau, hvad angår kvalitetsparametre, produktsortiment, udskæring, modning, markedsføring og salg.

årsskrift 2012

7

Økologisk Landsforening 2012

En venlig tanke til foreningen Når 3.000 medarbejdere hos Grundfos i Bjerringbro sætter tænderne i dagens servering i den store kantine, kan de meget passende sende en venlig tanke til Dorte Kloppenborg fra Økologisk Landsforenings Food Service-team – for hun har haft afgørende indflydelse på den forbedring, maden i kantinen har undergået på vejen fra konventionel til 45 pct. økologisk.

Omsætningen af økologi i landets storkøkkener nærmer sig en milliard kroner, viser en ny opgørelse. Øko-salget voksede fra ca. 456 mio. kroner i 2009 til ca. 918 mio. kroner i 2012. Tallene er baseret på indberetninger fra de 15 største foodservice-grossister i Danmark og Økologisk Landsforenings estimat for den resterende del af markedet.

- Det har taget os et par år, fortæller kantineleder Jakob Olsen fra Grundfos, men nu er vi så også klar til at få bronze-mærket.

- Udviklingen er et stort og flot skridt i retning mod en mere bæredygtig storkøkken-drift. Det voksende antal kantiner, restauranter og institutioner, der lægger om til økologi, er med til at fremme økologien og de samfundsmæssige fordele, der følger med – eksempelvis beskyttelse af natur og grundvand, siger Rikke Thorøe Grønning, foodservice-koordinator i Økologisk Landsforening og en af Dortes kolleger.

- Dorte har været med hele vejen. Lige fra dengang vi kun snakkede om at gøre kantinen bæredygtig, og hun kunne fortælle os, hvor meget vand vi ville spare for mødet med pesticider og gødning, hvis vi valgte at gå økologivejen, og når vi undervejs i processen gik døde, så har hun kunnet komme med lige den bemærkning, oplysning eller opmuntring, der bragte os videre.

Og det er ikke kun Grundfos, Dorthe og hendes kolleger har hjulpet på vej. Salget af økologi til kantiner, restauranter og institutioner er fordoblet på tre år. Interessen for økologi i foodservice-branchen er vokset så meget, at det lykkedes foodservice-teamet at få én hel dag dedikeret til økologi, når fødevaremessen Copenhagen Food Fair løber af stablen i Bella Center den 24.-27. februar.

8

årsskrift 2012

- Vi ser stor øko-vækst i både de private kantiner og i offentlige køkkener. Mange private virksomheder vil gerne være bæredygtige og brande sig med en grøn profil og en økologisk kantine. De offentlige køkkener er også i stigende grad begyndt at lægge om til økologi, og det vil vokse yderligere som følge af regeringens mål om, at der senest i 2020 skal være i gennemsnit 60 procent økologi i de offentlige gryder, siger hun.

Økologisk Landsforening 2012

Løsning på overskydende medicin Det skal være slut med, at økologer altid står med en stor restmængde medicin, som skal bortskaffes, fordi pakningerne er lavet efter medicinbehovet og -reglerne på konventionelle brug. Paradoksalt nok er behovet stigende, da medicinpakkerne hele tiden vokser i størrelse. Økologisk Landsforening har de seneste år haft flere møder med Lægemiddelstyrelsen og Fødevarestyrelsen, og foreningen giver ikke op (løsningen skal være tilvejebragt med virkning senest i 2014). Det kræver, at dansk lovgivning skal ændres, så dyrlæger og apoteker må nedbryde medicinpakninger, så landmanden kun modtager lige netop den mængde, der skal bruges.

Det er en naturlig del af et enigt folketings mål om ansvarlig anvendelse af antibiotika – men modstanden hos de danske myndigheder har af uransagelige årsager desværre indtil nu været betydelig. Succes kræver en stærk og vedholdende indsats fra din forening.

Det er en god sag, da det betyder mindre medicin i omløb, bedre overblik over det faktiske medicinforbrug på økologiske bedrifter og mindre ressourcespild. Hvis det ikke kan løses på myndighedsniveau, vil Økologisk Landsforening rejse sagen over for Folketingets Fødevareudvalg i løbet af 2013.

Økologisk mælk

på farten

Cowgirls gik på gaden en tidlig tirsdag morgen i august for at dele økologisk mælk ud til de morgenfriske københavnere ved tre metrostationer.

Det skete som en del af en kampagne, som skulle sætte fokus på økologisk mælk. Samtidig kunne passagerne i metroen i to gratisaviser læse mere om værdierne i økologisk mælk.

Kampagnen blev gennemført i samarbejde med de økologiske mejerier og Økologisk Landsforening med støtte fra Mælkeafgiftsfonden.

Et yderligere element i kampagnen var store plakater på busskure og ved større indkøbssteder landet over. Under overskriften ”Cows just wanna have fun” mindede plakaterne forbrugerne om, at de økologiske køer kommer på græs i sommerhalvåret. Kampagnen blev fulgt op af uddeling af mere en 100.000 postkort bl.a. i biografer og på cafeer.

årsskrift 2012

9

Økologisk Landsforening 2012

Det er guld værd at vinde Økologisk Guld

Dommerne var så begejstrede, at de gav Økologisk Guld til gedekærnemælken fra Knuthenlund. Og de var ikke de eneste, som syntes godt om den. Mange blandt publikum var lidt skeptiske, da de fik en smagsprøve i hånden, men syntes så godt om den, at de kom tilbage for at få en refill, fortæller Jesper Hovmans Simonsen fra Knuthenlund.

Det skete, da Økologisk Landsforening for femte gang uddelte Politikkens Økologisk Guld til årets bedste økologiske fødevarer. 110 produkter var tilmeldt konkurrencen, og heraf blev seks hædret med Økologisk Guld.

- Jeg er glad for anerkendelsen og ikke i tvivl om, at den vil gøre en forskel, sagde Jesper Hovmand Simonsen.

- Det betyder jo, at vi får en masse positiv omtale, og at vi får udbredt kendskabet til vores måde at arbejde skånsomt med fødevarerne – fra mark til mejeri.

Desuden har vi i dag haft mulighed for

10

årsskrift 2012

at møde forbrugerne, og det har været dejligt at høre, hvad de mener om vores produkt, sagde han.

Vinderne var: Gedekærnemælk fra Knuthenlund (mejeri), Gedepølse fra Hanegal (kød og charcuteri), Jomfrubyg fra Aurion (korn, mel, brød og kager), Islandsk Tangsalt fra Urtekram (kolonial), Hansens Solstang fra Hansens Flødeis (konfekture og snack), og Gingerbeer fra Ørbæk Bryggeri (drikkevarer).

Sidstnævnte blev dagens helt store guldvinder og løb med ikke mindre end tre priser. Gingerbeer fra Ørbæk Bryggeri vandt nemlig også Læsernes Pris, som var udvalgt af de fremmødte læsere af politikken, der havde lejlighed til at smage på alle 19 nominerede produkter i løbet af dagen. Og derudover blev Ørbæk Bryggeri overrakt en ekstraordinær pris, der ellers ikke var på programmet, fordi produktet, Ilse of Fiona single malt whiskey, på grund af dets høje pris lå uden for konceptet for Økologisk Guld.

Økologisk Landsforening 2012

Antallet af øko-spisemærker fordoblet Tallet for spisesteder med Det Økologiske Spisemærke er mere end fordoblet i 2012.

På hele 343 spisesteder hænger mærket på væggen som et tegn på, at du her med garanti kan få økologisk mad.

De fordeler sig således: • 234 spisesteder med Det Økologiske Spisemærke i bronze, som betyder, at 30-60 procent af den mad, der serveres, er økologisk.

• 68 spisesteder har sølvmærket, der dokumenterer en økologiandel på 60-90 procent.

• 41 spisesteder kan prale af guldmærket, der tildeles køkkener med hele 90-100 procent økologisk mad.

- Flere og flere opdager, at et økologisk køkken kan være med til at signalere ansvarlighed over for omverdenen og give plus på bundlinjen. Det er en meget positiv udvikling, som er med til at fremme økologien og de samfundsmæssige fordele, der følger med, siger Dorthe Kloppenborg fra Økologiske Landsforenings foodserviceteam, der samarbejder med Fødevarestyrelsen om Det Økologisk Spisemærke.

22 virksomheder klar til at høste frugterne

22 danske, økologiske virksomheder stod skulder ved skulder på den fællesstand, som Økologisk Landsforening havde organiseret, da årets BioFach – verdens største økologimesse – åbnede i Nürnberg i Tyskland i februar. De 22 stod på et godt fundament. I de seneste fire år er var den danske, økologiske eksport mere end tredoblet.

- Og det vil fortsætte i de kommende år: De internationale markeder for økologi er meget gunstige netop nu, og vi har et stærkt samarbejde, som understøtter virksomhedernes indsats, sagde foreningens eksportchef, Klaus Bentzen og glædede sig.

- Nu høster vi frugterne af de seneste års store eksportindsatser. Danske, økologiske virksomheder har en høj troværdighed i kraft af den danske statskontrol og vores succes på hjemmemarkedet. På markederne lige uden for vores hoveddør er der stor vækst. Nu gælder det for virksomhederne om at vælge samarbejdspartnere med omhu, og bruge tid på at følge op på deres eksportindsatser. Det kræver tålmodighed og fokus at bryde igennem på eksportmarkeder, sagde Klaus.

årsskrift 2012

11

Økologisk Landsforening 2012

Løftestang for

økologi Gennem hele 2012 har Natur- og Landbrugskommissionen arbejdet på sine analyser af erhvervets og naturens udfordringer. Et arbejde der efter tidsplanen til marts skal munde ud i konkrete anbefalinger for landbrugets udvikling. Økologisk Landsforening har gjort en målrettet indsats for økologiske landmænds interesser over for kommissionen.

Foreningen har blandt andet haft foretræde for kommissionen og er mødtes med sekretariatet og medlemmer året igennem. Foreningen har også afleveret konkrete forslag til kommissionen. Blandt andet en tværgående økologi-strategi på tværs af de syv indsatsområder, kommissionen har udpeget.

En strategi, der skal gøre NLK’s arbejde til en løftestang for økologi. Forslaget blev bl.a. til på baggrund af inputs fra et stormøde på Barritskov i efteråret, hvor samtlige af Økologisk Landsforenings 77 folkevalgte udvalgs- og bestyrelsesmedlemmer var indbudt til at give deres besyv med.

- Økologi bidrager positivt til løsninger for naturen, vandmiljøet og klimaet. Samtidig er økologi grøn vækst, der gør markedet til en allieret i natur- og miljøindsatsen. Derfor har vi foreslået en strategi for økologi, der skaber nye udviklingsmuligheder for

12

årsskrift 2012

de økologiske landmænd og udnytter økologi aktivt, sagde Evald Vestergaard, da forslaget blev sendt til Natur- og Landbrugskommissionen.

Den tværgående økologi-strategi indeholder foreningens forslag om nye udviklingsmuligheder for økologisk drift omkring naturparker, Natura 2000-områder og i samspil med afgræsning af de 100.000 hektar naturplejekrævende arealer, styrket offentlige udbud, der fremmer økologisk indkøb, skattepolitik, der udløser kapital til økologiske investeringer, etablering og generationsskifte, samarbejde mellem økologer og kommuner om beskyttelse af drikkevand samt styrket teknologi- og produktudvikling.

Dertil har foreningen præsenteret kommissionen for et forslag til, hvordan klimaindsatsen i landbruget kan styrkes, et forslag til, hvordan miljøstøtte kan gradueres og fremme såvel natur, klima og økologi, og endelig et forslag til, hvordan en jordfordelingsfond og –funktion kan få de gode løsninger for naturen og landbruget til at lande i lokalområder, hvor markkortenes kompleksitet står i vejen for samling af naturarealer, beskyttelse af vandmiljøet eller fremme af sammenhængende produktionsarealer.

Økologisk Landsforening 2012

DYNAMIK

i økologien Det økologiske regelsæt har fra begyndelsen været ét af flere vigtige værktøjer til at udvikle og til at sikre forbrugerinteresse for økologien. Men dynamikken på EU-niveau er ikke stor. I et land som Danmark, hvor vi ikke har private regelsæt, der går videre end EU’s regler, har det betydet, at vi er ladt tilbage med laveste fællesnævner for EU’s medlemslande. Det er ikke altid optimalt for et land som Danmark, hvor vi er langt fremme med økologi og har et højt ambitionsniveau.

Derfor har Økologisk Landsforening arbejdet for, og lykkedes med, at få sat dynamikken i økoregler på dagsorden for første gang i over 10 år. Foreningen har foreslået flere mulige løsningsmodeller, herunder mulighed for supplerende nationale regler, samt mulighed for at nye EU-lande med meget små økologiske produktioner (og ingen eksport eller væsentligt salg på nationale markeder) kan blive midlertidigt undtaget fra nye økologikrav på f.eks. klimaområdet. Denne mulighed vil gøre, at disse lande ikke har hånden på bremsen for alle nye fællesregler på økologiområdet, et stort problem for dynamikken.

Som respons på foreningens initiativ har Fødevareministeriet nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan vi igen kan få mere dynamik og bevægelse ind i økologien med eller uden adgang til at fastsætte supplerende nationale regler.

Det er vigtigt at se på, dels hvordan vi kan få nye, vigtige emner som natur og klima mere markant på den økologiske dagsorden, og dels hvordan vi kan få nogle regler, der giver bedre mening ude i primærproduktionen. Klima, geografi, økonomi og udviklingstrin er vidt forskellige inden for EU, og der er behov for større råderum til at tage hensyn til det i reglerne.

142.000

bød velkommen i det grønne Der var i gennemsnit over 2.000 besøgende på hver bedrift, da der 22. april for ottende gang var Økodag, så de stod ret tæt nogle steder, da de økologiske køer blev lukket på græs.

På Stensbølgård i Kirke Hylling stod de endog meget tæt.

Der var kommet ikke færre end 10.000 besøgende for sammen at byde velkommen i det grønne til de 120 malkekøer.

En af dem var fødevareminister Mette Gjerskov, der var taget til Økodag sammen med sin niece.

- Jeg kommer til Økodag, fordi jeg gerne vil bakke op om økologien. Det betyder rigtig meget for mig, at økologi også betyder mere dyrevelfærd, og det er dyrevelfærd, når køerne kommer på græs, siger Mette Gjerskov, som glæder sig over, at så mange danskere på Økodag kommer ud og ser økologien i virkeligheden. Økodag er et samarbejde mellem Økologisk Landsforening og mejerierne: Naturmælk, Thise, Arla, Øllingegaard, Osted og Them.

årsskrift 2012

13

Økologisk Landsforening 2012

Det var foreningen, der gjorde det Det bliver den tyske Edeka-kæde, der aftager hovedparten af de tre millioner biodynamiske æg, som kommer fra Birkelund Æg ved Bylderup Bov i Sønderjylland. Nogle af dem vil kunne findes i danske butikker, men hovedparten går sydpå.

- Og det er meget naturligt, siger Christian Pedersen fra Birkelund Æg, for ideen til at producere æggene kom så at sige fra Tyskland.

Det var markedschef Klaus Bentsen, Økologisk Landsforening, der fandt hullet i markedet og fortalte Christian Pedersen om det.

14

årsskrift 2012

- Så det var foreningen, der gjorde det, siger Petersen.

Danæg syntes heldigvis også, det var en god ide, og så var det jo bare med at komme i gang. I dag går der fire flokke på hver 3.000 høns i staldene på Birkelund.

Birkelund Æg I/S er et samarbejde mellem Karin og Christian Petersen og næsten-nabogården Jejsing Demeter, hvis køer leverer mælk til Naturmælks biodynamiske mælkeprodukter. Begge gårde dyrkes biodynamisk og udveksler foder og gødning, og hønsene indgår således i en stor helhed og er med til at styrke dens mangfoldighed.

Foderet er overvejende gårdens eget korn.

Økologisk Landsforening 2012

63.400 tog derud,

hvor maden kommer fra For 19. gang inviterede økologiske gårde overalt i landet til Økologisk Høstmarked, og i alt 63.400 danskere benyttede sig af muligheden for at møde deres lokale økologiske landmand, se hvor maden kommer fra og opleve, hvor meget det betyder for dyrevelfærd, miljø og fødevarekvalitet at købe økologisk.

- Med de mange tilbud, der er til børnefamilier i dag, er det rigtig positivt, at mange forældre og bedsteforældre vælger at tage deres børn eller børnebørn med til Økologisk Høstmarked for at give dem en god oplevelse og vise dem, hvor fødevarerne kommer fra, siger projektleder i Økologisk Landsforening, Birgitte Nygaard, der hjælper landmændene med at arrangere høstmarkederne.

TIL GAVN FOR ALLE ØKOLOGER Regeringens Økologisk Handlingsplan 2020 skal fremme udvikling af de økologiske bedrifter ved at støtte investering i ny teknologi og nye anlæg – også i forbindelse med omlægning. Især inden for produktion af økologisk svin, fjerkræ og frugt & grønt, hvor omlægning går mere trægt.

- Det er lykkedes derudover at få en bred indsats på markedsudvikling, der er til gavn for alle økologiske producenter, store som små, og uanset om man har planteavl, kvæg, frugt eller svin. Det var det, vi gik efter.

Planen vil dertil skabe nye muligheder for økologiske landmænd til at udvikle bedriften, mens fremme af investering og produktudvikling i forarbejdningsvirk-

somheder styrker landmandens afsætningsmuligheder og indtjening, sagde Evald Vestergaard, da planen blev offentliggjort i juni.

Planen omfatter også andre initiativer, som styrker de økologisk landmænds udviklingsmuligheder: • Målrettet økologisk sortsudvikling • Fremme af økologisk biogas og recirkulering af næringsstoffer • Mere økologi på skemaet i fødevareuddannelser • Omlægning af offentlige arealer til økologisk drift, via forpagtning til økologer

årsskrift 2012

15

Økologisk Landsforening 2012

Nye økologiskE sortER Økologisk Landsforening kæmper for flere sorter egnet til økologisk dyrkning og for, at det skal være helt legalt for producenter at udveksle og anvende egen såsæd. Foreningen har i 2012 arbejdet målrettet på at placere økologers interesser centralt i de danske myndigheders arbejde med EU’s sortslovgivning.

EU’s regler for registrering og markedsføring af frø og udsæd udgør en barriere for planteforædling og markedsføring af frø og udsæd målrettet økologerne behov. Det er blandt andet svært at markedsføre mindre ensartede sorter, som har en særlig interesse i det økologiske system. Økologisk Landsforening har formuleret konkrete indspil til myndighederne om, hvad der skal til for, at økologiens interesser står stærkere i sortslovgivningen.

GMO FORGÅR IKKE SÅ LET De seneste par års politiske arbejde med gmo viser med al tydelighed behovet for Økologisk Landsforenings fortsatte engagement i sagen. Som den eneste landbrugsorganisation arbejder foreningen 100 procent for økologers interesser i forhold til gmo.

Gmo-debatten er i høj grad foregået på EU-plan i 2012.

Foreningen har genoplivet et af vores oprindelige fokuspunkter i gmo-sagen: Kritik af EFSA, som vurderer og godkender GM-afgrøder i EU. Kritikpunkterne er manglende uafhængighed mellem EFSA og gmo-industrien og manglende uafhængig forskning i sundhedsmæssige og miljømæssige konsekvenser af gmo i mad, foder og i naturen. Debatten om, hvorvidt medlemslande selv må sige nej til gm-afgrøder, er endnu ikke afgjort, efter

16

årsskrift 2012

et fejlslagen kompromisforslag fra det danske EU-formandskab. Økologisk Landsforenings direktør repræsenterede i 2012 hele den økologiske bevægelse i EU ved en debat med EU’s ledende gmo-eksperter og direktører fra EUdirektoratet for sundhed samt EFSA. Debatten var organiseret af bl.a. EU-parlamentet, og det gav mulighed for at vise omkostningerne for økologer ved gmo-dyrkning i EU samt anfægte EFSA’s vurdering af natur og sundhedskonsekvenser med gm-afgrøder.

Gmo er et emne, som vi også fremover kommer til at beskæftige os med – både i dansk, EU og i internationalt regi.

Økologisk Landsforening 2012

Afsætningsmøder SAMLEDE økologer i hele landet Som et nyt initiativ arrangerede Økologisk Landsforening i sensommer og efterår fem branchespecifikke afsætningsmøder spredt over Jylland, Fyn og Sjælland. Målet var at hjælpe den enkelte landmand med at fremme afsætningen af sine produkter bl.a. gennem netværksdannelse. Møderne fokuserede på afsætning af grise, oksekød, kartofler, rodfrugter samt frugt & bær. Mødet om afsætning af oksekød var bedst besøgt, og i alt deltog godt 130 økologiske landmænd i møderne.

Sporbarhed og synlighed – både fysisk og på www – samt en åben og ærlig historiefortælling omkring varerne var nogle af de ting, der var i spil på de fem afsætningsmøder. Dertil strategier for afsætning, og hvordan de sociale medier og andre strategier kan udnyttes til at komme tættere på forbrugeren.

Opsamlingen på de mange gode diskussioner og udvekslinger af erfaringer og idéer viser, at der er optimisme og idéer

til at udnytte potentialet på tværs af produktionsgrene, men også at der er klare udfordringer. Udfordring med at finde leverandører og sætte producenter i kontakt med grossister og offentlige indkøbere – meget gerne lokalt – forsøger foreningen at løse med en ny producentdatabase og flere netværksmøder. Deltagerne havde også flere praktiske, juridiske og logistiske udfordringer, som de bruger megen tid på hver især. Er der et potentiale i små ”andelsselskaber” til at sikre og udvikle udbud samt løfte fælles arbejdsbyrder?, var nogle af de spørgsmål, der blev diskuteret på møderne. Økologisk Landsforening vil nu integrere alle de mange ideer i arbejdet – både i fht. aktuelle og kommende aktiviteter. På den måde er sigtet ikke bare at styrke afsætningsarbejdet for de mange landmænd, der direkte deltog i møderne, men også generelt at styrke det økologiske marked ved at arbejde målrettet med potentialer og barrierer i brancherne.

årsskrift 2012

17

Økologisk Landsforening 2012

Statsinvestering i

øko-biogas

Lang tids dialog mellem Økologisk Landsforening og såvel Folketingets partier som myndigheder resulterede i efteråret i en tillægsbetænkning til forårets energiforlig. Den sikrer økologer ret til at anvende flerårige afgrøder i biogas og stadig få den højeste elpris. Der blev ligeledes sikret, at man til økologiske gårdanlæg kan få dispensation fra kravet om minimum 50 % husdyrgødning i biomassen til anlægget, når man søger 30 % investeringstilskud. På den måde var Økologisk Landsforening med til at sikre en statsinvestering i økologisk biogas.

Fire økologiske gårdbiogasanlæg har fået tilskud fra fødevareministerens pulje til økologisk biogas. I alt er 24 millioner kroner uddelt af de 28, der var i puljen.

Ansøgningen om tilskud til tre af anlæggene blev lavet i samarbejde med Økologisk Landsforening.

Ud over gårdanlæggene er et fællesanlæg i Thy og et på Sjælland blandt ansøgerne til den generelle biogas-investeringspulje på 200 millioner, som også konventionelle kan søge. For at opnå etableringsstøtte og højeste elpris, når anlægget er i drift, er der for alle anlæg - økologiske som konventionelle – fra 2015 et krav om begrænset brug af majs og andre etårige energiafgrøder som ”foder”.

- Dyrkning af majs alene til energiformål er ikke bæredygtigt for hverken miljøet eller klimaet. Derimod giver det god mening for begge dele at bruge kløvergræs og efterafgrøder til biogas og økologisk gødning. Og det er præcis det, vi har brug for i økologisk landbrug. Vi er glade for, at politikerne og Energistyrelsen har lyttet til vores argumenter og erfaringer, udtalte Michael Tersbøl, leder af Kompetencecenter for Økologisk Biogas, Økologisk Landsforening, da tillægget til energiforliget var en realitet.

18

årsskrift 2012

Biodynamisk hø vandt DM Økologiske Landsforening arrangerede for anden gang danmarksmesterskab i hø i 2012. Konkurrencen blev afgjort på foreningens stand på Landsskuet i Herning. Fire får var overdommerne i konkurrencen, og de spiste sig vej til vinderen ud af de tre partier hø, som de tobenede dommere havde nomineret til finalen. Vinderen blev det biodynamiske kvægbrug Jejsing Demeter I/S, Tønder. I alt 35 landmænd deltog i konkurrencen med deres hø.

Høet har en række ernæringsmæssige fordele som foder frem for ensilage. Derfor satte Økologisk Landsforening fokus på høet på Landsskuet bl.a. med konkurrence om landet bedste hø. En snes mælkeproducenter landet over har skiftet ensilagen ud med hø som det primære grovfoder.

Økologisk Landsforening 2012

Irma ”adopterede” en øko-Ø I oktober landede de første produkter under navnet Irmas Økologisk Balance fra Livø på butikshylderne i de københavnske Irma-butikker. Det var kulminationen på bare syv måneders forberedende arbejde.

I 2012 blev Irmas Nordiske Smag udvidet med en hel økologisk Ø – Livø. Henriette Winther, fødevarerådgiver i Økologisk Landsforening, har samarbejdet med Irma om udviklingen af både Irmas Nordiske Smag og tilføjelsen Irmas Økologisk Balance fra Livø. Irma søgte hjælp til at finde en lokal fødevareproduktion fra en særlig egn eller et afgrænset område.

- Livø er et klart afgrænset område. Øen har været drevet økologisk i over tyve år og havde i forvejen en spektakulær produktion af gamle kornsorter, siger Henriette Winther.

Hun tog kontakt til landmand Karsten Kjærgaard, der driver landbruget på Livø, som er ejet af Naturstyrelsen.

- Vi havde det første møde med Irma her på øen i marts, hvor de kom og så og smagte på øens produkter. Det faldt åbenbart i god jord, og i oktober stod de første produkter på hylderne. Der blev ikke sovet i timen, siger Karsten Kjærgaard.

Aurion aftog og forarbejdede i forvejen kornprodukterne fra Livø, så mølleriet blev også dybt involveret i Irma-projektet fra begyndelsen. Helt fra valg af sorter i markplanen, til de færdigpakkede poser mel.

- Hele konceptet hviler på tre ben. Bonden, forarbejdningsleddet og afsætningsleddet. Jeg kan ikke komme på andre virksomheder, der kunnet løfte den her opgave, som Aurion har kunnet på så kort tid - så stor en mængde nye produkter så hurtigt. Det er enestående, siger Karsten Kjærgaard.

Udsolgt er udsolgt Livøs 50-60 ton korn fordelt på sorterne Rød byg, Spelt,

Hallandshvede, Goldblume, Svedjerug og Emmer samt kød fra en Aberdeen Angus-besætning på 50-55 ammekøer med opdræt, går alt sammen til Irma.

Kornprodukterne i form af mel, grød, müsli m.m. har været i handlen siden oktober, og det første kød fra Livø rammer butikkerne her i foråret 2013. Indtil videre har aftalen været en kommerciel succes.

- Det er gået godt med salget. Der er flere af produkterne, som vi må melde udsolgt allerede nu. Kunderne i København har taget rigtigt godt imod Livøs produkter, siger Karsten Kjærgaard.

Den store efterspørgsel betyder dog ikke, at han øger produktionen. Når der er udsolgt, så er der udsolgt.

- Det passer jo til det nordiske koncept. Man kan ikke få alle varer året rundt i en ensartet kvalitet, og varerne smager ikke ens året rundt. Desuden har øen den størrelse, den har. Jeg gør det bedste, jeg kan, men jeg må ligesom acceptere det sædskifte og de stedgivne ressourcer, som vi har her på øen. Måske skulle man have lidt mere øje for det samme i landbruget som helhed både regionalt og nationalt - udnytte de stedværende ressourcer i fødevareproduktionen til at frembringe de sæsonvarer, der er, siger Karsten Kjærgaard.

Branding af Livø Der er syv fastboende på Livø, men i sommerhalvåret gæster yderligere 25.000 turister den lille Limfjordsø.

Varer med øens navn og luftfoto på Irmas butikshylder kan øge det antal.

- Vi håber og tror, at nogle af de kunder i København, der har åbnet for en pose mel, grød eller müsli fra Livø, kunne finde på at tage en tur til det nordvestlige Jylland og besigtige det sted, deres mad har taget afsæt i. Og de skal være velkomne. Vi har ingenting at skjule herovre, siger Karsten Kjærgaard med et smil.

årsskrift 2012

19

Klimahandlingsplan var en øjenåbner Faste kørespor, solceller og et kornrensningsanlæg er de fysiske beviser på, at klimabevidstheden har gjort sit indtog på Gyrup i Thy. Men det er i tankegangen og rutinerne, at klimahandlingsplanen har sat sine vigtigste spor.

I det nordvestlige hjørne af landet, lige på kanten af Nationalpark Thy, ligger gården Gyrup. Nicolaj og Lisbeth Nicolajsen driver slægtsgården med 185 malkekøer plus opdræt samt kødproduktion fra en galloway-besætning, der også fungerer som afgræssende naturpleje i nationalparken. I 2011 lagde Nicolaj og Lisbeth en klimahandlingsplan for bedriften med hjælp fra en af Økologisk Landsforenings klimakonsulenter. En handlingsplan, der fuldt implementeret vil betyde 15 procent reduktion i klimabelastning for Gyrup.

Så langt er landmandsparret ikke helt kommet endnu, men bevidstheden om klimaet har sneget sig ind i dagligdagen, og en del punkter i planen er sat i værk.

- Klimahandlingsplanen var en øjenåbner til, hvilke små ting i hverdagen det kan batte noget at ændre på. Det væsentligste har været at få en større forståelse. Det er sjovt nok at få anskueliggjort nogle

ting i forhold til klimaet, fortæller Nicolaj Nicolajsen.

I marken køres der med GPS-styring og faste kørespor, et solcelleanlæg er netop taget i brug, den overvejende del af halmtransporten foregår med lastbil frem for traktor, og et kornrensningsanlæg skal spare tid og energi til tørring. Der følger også andre gevinster med elementerne fra Gyrups klimahandlingsplan.

- Det har virkelig betydet noget på brændstof og tidsforbruget, at vi nu kører i faste spor efter GPS ved alle arbejdsgange i både korn og græs. Men det er vigtigt for mig at understrege, at vi driver et ganske almindeligt landbrug i arbejdstøjet. Der er ikke noget exceptionelt ved det, eller ved de tiltag vi har gjort på klimaområdet. Og der er bestemt også store poster i klimaregnskabet, som vi stadig mangler at tage hånd om, siger Nicolaj og uddyber: - Udfasning af konventionel gødning er en af dem, og det er vi ikke i mål med endnu. Men vi øver os, og det går fremad. Vi har også andel i et fælles biogasprojekt her i Thy, men det er heller ikke etableret endnu. Så er der køernes vomforgæring, men det er nok lidt ude af vores hænder indtil videre, siger Nicolaj med et smil på læben.