Økologisk Landbrug, december 2021, nr. 671 by Økologisk Landsforening

30.DECEMBER 2021 | NR. 671 | 41. ÅRGANG

ØKOLOGER ARBEJDER FOR AT GØRE OP MED DEN GÆNGSE PRAKSIS

En del økologiske mælkeproducenter forsøger sig nu med systemer, hvor kalven får mere tid med sin mor eller en ammetante, men det giver også andre dilemmaer. Side 6

ØKOLOGISK LANDBRUG

MENNESKER & MENINGER

30. december 2021 nr. 671

Foreningens puls – demokratiets styrke

LEDER

AF PER KØLSTER

Om få dage går pulsen ned, når julefreden sænker sig. Bevares, vi har stadig gøremål på mark, i stald, i butikken og i familien, men julen er tid til refleksion og til at gøre status over året, der gik. Og hvilket år. Økologisk Landsforening har opnået meget i 2021. Vi har etableret et nyt innovationscenter, der samler fagligheder og visioner for fremtidens økologiske landbrug. Et fagudvalg for professionelle køkkener er nedsat, og vi var dem, der samlede branchen, da sagen om æglæggende høner tog fart i medierne. Alt det tager vi med os i det nye år, som et stærkt fundament at bygge videre på. Men vi skal også tage de begivenheder med, som har skabt røre og debat internt i foreningen. Det er også fundamentet til udvikling og til refleksion over, hvor vi er på vej hen. Til marts går vi i fælles ånd til generalforsamling, hvor vi skal drøfte og tage stilling til forslaget om en ændret formålsparagraf og en ny demokratisk struktur. Nogle har taget diskussionen med ophøjet ro, andre har klart udtrykt deres utilfredshed med forslagene og har ønsket mere inddragelse. Siden generalforsamlingen i 2021 er der løbet en del vand i stranden med møder og samtaler, hvor der er blevet gået til stålet, og pulsen har været høj. Bestyrelsen har lyttet og

UDGIVER Økologisk Landsforening Agro Food Park 15 8200 Århus Tlf. 8732 2700 www.økologi.dk UDKOMMER 10 udgivelser årligt Oplag 2.700 ISSN 2596-8181

Mellem generalforsamlingerne er bestyrelsen foreningens højeste myndighed. Og uanset hvor meget der drøftes med og mellem medlemmerne, så har dette en vejledende karakter, som bestyrelsen skal forstå at lytte til, før der træffes beslutninger. Arkivfoto: Henrik Hindby Koszyczarek taget højde for summen af det hele med et revideret forslag. Det ændrer ikke ved selve substansen i forslaget, men til den kommende generalforsamling bliver der mulighed for at stemme om forslaget som helhed, og også om dele af det, hvor der er muligheder for at beslutte varianter. Vedtages forslaget, vil det træde i kraft ved generalforsamlingen i 2023. Omkring samme tidspunkt, som dette blad udkommer, udsendes medlemsmails med henvisning til at se bestyrelsens forslag og forklaringer. Igen for at sikre involvering

REDAKTION Henrik Hindby Koszyczarek, ansv. redaktør og journalist hhk@okologi.dk 4190 2005 Jakob Brandt, journalist jb@okologi.dk 2889 9868 Malthe Karstensen mka@okologi.dk 2542 9317

og debat. Mellem generalforsamlingerne er bestyrelsen foreningens højeste myndighed. Og uanset hvor meget der drøftes med og mellem medlemmerne, så har dette en vejledende karakter, som bestyrelsen skal forstå at lytte til, før der træffes beslutninger. Er der uenigheder om den retning, som bestyrelsen sætter for foreningen, er det næste skridt at søge indflydelse ved valget af bestyrelsen. Jeg kan derfor kun opfordre til at engagere sig ved at stille op. Kampvalg er godt. Det er puls, og det er demokratisk styrke.

ABONNEMENT Et årsabonnement koster 979 kr. (inkl. moms). Bestil på hmo@okologi.dk Læs flere økologiske nyheder på nettet: www.økonu.dk

TRYK OTM Avistryk, Ikast

Det gælder også valg til formandsposten. Mange gør sig sikkert spekulationer, og det varer ikke længe, før det er klogt at få kandidaterne frem. Jeg ser i den grad frem til en generalforsamling, der skal teste vores evner, vilje og muligheder for at skabe forandring. For det eneste, der er helt sikkert, er, at alt er i forandring – også økologien. Meget vil ske med udmøntningen af EU’s landbrugspolitik og landbrugsaftalen, med klimamærkning, med en grøn skattereform og alle de ubekendte, som venter forude på den grønne omstillings dagsorden.

En stærk forening med et solidt medlemsbagland er en forudsætning for at påvirke retningen og skabe sunde betingelser for alle både i landbruget, i virksomhederne, i køkkenerne og blandt økologiens borger-ambassadører. Så tag din puls, vil du være med? Sæt kryds allerede nu ved den 4. marts 2022 og meld dig til det demokratisk valgte system. Og lad os glædes til at ses. Med disse ord et varmt ønske om en glædelig, fredfyldt jul og et festligt nytår.

Økologisk Landbrug redigeres af Økologisk Landsforenings redaktion ud fra de journalistiske principper om objektivitet, etik, fakta og troværdighed. Udebliver avisen, kan du kontakte Helle Moving, hmo@okologi.dk, eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.

DEBATINDLÆG Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: hhk@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum.

INDHOLD

30. december 2021 nr. 671

MARK & STALD

SIDE 18 - 22

SIDE 14 - 17

SIDE 4-5

MAD & MARKED

POLITIK & UDVIKLING

SIDE 4 - 13

ØKOLOGISK LANDBRUG

SIDE 14

SIDE 22

Tyske luksusvogne til grise gav myndighederne grå hår

Forbrugerråd vil have klimakrav i Ø-mærket

Stor hotelkæde får økologimærkning: »Det er et gennembrud«

Læs også:

Side 11 - Pløjefri økolog tester direkte såning af vekselhvede

- Forbund: Regler hæmmer økologiomlægning i kommunerne - Flere økologer kan se frem til tilskud til ny teknologi

Mark & stald Side 6 - Flere økologer forsøger at give ko og kalv mere tid sammen Side 7 - Der kan gøres endnu mere for at fremme de hjælpsomme jordsvampe - Der er brug for en kartoffelalliance, hvis den lille knold skal have en chance i fremtiden

Side 12 - Fire landbrug har fået et hav af nye træer denne vinter - Kvægproducenter vil synliggøre koens vigtighed Side 13 - Gødning med stor kvælstofeffekt er O.K. - Pas på, når du laver udsæd selv!

Side 8 - Restprodukter er afgørende for, at vi kan få mere økologi

Politik & udvikling Side 14 - Rasmus Prehn: Fremtiden er økologisk

Side 9 - Mikroplast afskrækker ikke orme, hvis bare der er mad nok - Kompost er godt, men vent lidt på merudbyttet

Side 15 - Grønne stemmer dumper ny politik - Landene følger ikke EU’s målsætning

Side 10 - Ny guide viser robuste løsninger til øko-planteavl - Bønner er ikke kun til kirke og kaffe - de skal også på tallerkenen

Side 16 - Danmarks natur er stadig i krise trods politiske løfter - Arla får kritik for at holde fast i soja til øko-køerne Side 17 - Engelske landmænd skal belønnes for at passe på deres jord

INDKALDELSE TIL ORDINÆR GENERALFORSAMLING OG ÅRSMØDER I FAGUDVALGENE Fredag d. 4. marts og lørdag d. 5. marts 2022 på Jørgensens Hotel i Horsens På websiden www.okologi.dk/gf vil du løbende finde praktisk information, tilmelding og program. Dagsorden ifølge vedtægter. Det er også her, du allerede nu kan downloade og læse bestyrelsens forslag til vedtægtsændring og ny demokratisk struktur på www.okologi.dk/gf. Forslag til behandling under pkt. 4. Indkomne forslag, skal være modtaget skriftligt senest torsdag d. 20. januar 2022 og sendes til mfa@okologi.dk.

Mad & marked Side 18 - Rapport: Sådan får du forbrugerne til at købe mere økologi - Klimarådet foreslår klimakrav i de økologiske spisemærker Side 19 - Eksporten bliver hovedmotoren bag Frilands vækstambitioner - Håndbog gør dig skarpere til at sælge dine budskaber Side 20 - Polen ligner et oplagt mål for dansk økologi - Polakkerne stoler mest på økologi fra udlandet Side 21 - Gæsterne skal booke plads til Økodag Classic Side 22 - Aarstiderne åbner hybrid mellem spisested og madbutik

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

30. december 2021 nr. 671

I vinterhalvåret flyttes de mobile grisevogne hver anden uge. Det gælder også i fravænningsperioden. Foto: Malthe Karstensen

Tyske luksusvogne til grise gav myndighederne grå hår Hjemmebyggede mobile vogne præger landskabet omkring gården hos den tyske svineproducent Peer Sachteleben. Kødet fra grisene er vellidt af de lokale forbrugere, men myndighederne kan være på tværs, når man tænker ud af boksen. DYREVELFÆRD

AF MALTHE KARSTENSEN

»Vi passer ikke ind i en kasse,« siger Peer Sachteleben om sit landbrug lige uden for byen Osnabrück i det sydvestlige Tyskland. Han er økologisk landmand og svineproducent med mange jern i il-

den, men tyske kollegaer kender ham nok bedst for hans hjemmebyggede mobile vogne til grise, der i 2019 gav ham en anerkendt innovationspris. Ved gården står en halv snes af vognene på en mark med efterafgrøder, som de fritgående grise med synligt velbehag æder og roder rundt i. Selvom det er fem år siden, at Peer Sachteleben overtog sine forældres gård, så er det kun i de seneste knap tre år, at søer og slagtesvin har haft hjem i en af de mobile vogne, der på tysk kaldes en ’Schweinemobil’. MÅTTE VENTE OVER TO ÅR Peer Sachteleben fortæller, at de måtte vente over to år på at få tilladelse fra de lokale myndigheder til at opstille og anvende de mobile grisevogne på marken. Sagsbehandlingen trak ud, da det var første gang,

at myndighederne skulle tage stilling til mobile vogne med husdyr. Eksempelvis skulle det afklares, hvordan man fastsætter lugtpåvirkningen til naboerne fra en husdyrproduktion, der altid er på farten. »Hvis vi flytter vognene til marken på den anden side af vejen, så skal vi søge om en ny tilladelse, da det er en anden kommune,« tilføjer han lettere fortvivlet. På grund af sagsbehandlingstiden gik han glip af den tyske pendant til økologisk investeringsstøtte, men Peer Sachteleben trækker alligevel på smilebåndet, når han konkluderer, at hans landbrug ikke passer ind i den vante kassetænkning. INGEN RING I TRYNEN Baggrunden for at bygge vognene er blandt andet, at søerne ikke har ring i

trynen. Det betyder, at hvis ikke soen kan flyttes i de syv-otte uger i fravænningstiden, så bliver folden hurtigt mere ødelagt, end godt er. Modsat farehytter uden bund, kan de mobile vogne også flyttes under fravænningen. Vognene flyttes hver anden uge i vinterhalvåret, mens markene i sommerperioden bedre kan holde til afgræsningen, og her går der op til seks uger imellem, at grisene får ny jord under klovene. ET BEDRE ARBEJDSMILJØ En anden årsag til at bygge vognene er, at smågrisene bedøves ved kastration. »Vi oplever tit, at der går tre til fire timer, før smågrisene er kommet til sig selv efter bedøvelsen. Det er for lang tid, når de er væk fra soen. Det har vi løst med ’rum’, hvor smågrise-

ne og soen er tæt på hinanden, men uden at soen kan komme til at lægge sig på dem,« siger Peer Sachteleben. Da det samtidig er muligt at stå oprejst i vognene, er arbejdsmiljøet væsentligt forbedret, når man skal håndtere dyrene. Når gulvet tilmed er isoleret, giver det også en højere temperatur i de kolde måneder i forhold til traditionelle hytter, hvilket er til glæde for både medarbejdere og grise ifølge Peer Sachteleben. Han påpeger en anden stor gevinst ved vognens design: Nemlig en 1,2 m3 vandtank og en 3,3 m3 fodersilo i et indbygget, lukket system. VIL UDVIDE PRODUKTIONEN Udover den åbenlyse fordel, at fodersvind til fugle er en saga blot, så giver det også landmanden en påskønnet mulighed for at holde en fridag indi-

MARK & STALD

30. december 2021 nr. 671

ØKOLOGISK LANDBRUG

Peer Sachteleben afsætter alt kød i egen gårdbutik, som snart erstattes af et nyindrettet butikslokale i en gammel staldlænge. Her ses han med sin yngste søn. Foto: Malthe Karstensen

Soen og smågrisene befinder sig godt under vandtanken, hvor der også er opdelte rum, som smågrisene kan søge til, uden at soen kan lægge sig på dem. Foto: Malthe Karstensen

mellem. Til gengæld er prisskiltet på en vogn på ca. en kvart mio. kr., så sparet arbejdstid er formentlig ikke nok for at gøre det rentabelt; hos Peer Sachteleben hjælper det, at han selv står for al afsætning. Med den store fodersilo begrænses kørslen med traktor i folden også, da der netop ikke er behov for dagligt at køre foder ud. Det er helt bevidst, at også hegnet kan flyttes uden en traktor. »Hver eneste arbejdsgang, der foregår uden en traktor, er en forbedret arbejdsgang,« siger Peer Sachteleben, der dyrker sin jord pløjefrit og tilstræber at holde jorden grøn året rundt. Udmugningen fra de 15 m2 store vogne sker desuden nemt ved at åbne en tværgående lem på siden af vognen, hvorefter dybstrøelsen kan

skubbes ud i næsten hele længden. Halmforbruget er lavere her end for hytter uden gulve. FLEKSIBLE VOGNE Den nuværende besætning tæller otte søer, og alle grisene færdigfedes på gården. Vognene er fleksible, så de kan bruges til alle aldersgrupper. Soen sættes ind en uges tid før faring, og efter fravænning flyttes soen på stald, hvor den løbes med egen orne. I stalden er der adgang til udeareal i form af løbegårde. Smågrisene bliver færdigfedet i samme vogn, som de kom til verden i. Efter første hold grise er slagtet, flytter en so igen ind i vognen før faringen af et nyt hold. Der er på den måde næsten tale om en form for mobil FRATS-produktion, der praktiseres på gården syd for Bremen. FRATS står for ’Fra

afvænning til slagtning’, hvor alle grisene går i samme sti fra fravænning til slagtning. Fordelen ved FRATS-produktion er, ifølge Seges Gris, at man begrænser arbejdstiden forbundet med vask og flytning. VIL UDVIDE PRODUKTIONEN Peer Sachteleben har et ønske om at udvide produktionen til 12 søer, hvor hannerne samtidig bliver slagtet i en alder af omkring seks måneder uden kastration, og den resterende halvdel fedes videre. »Det vil give os en bedre variation af sortimentet i vores gårdbutik, hvor vi sælger alle udskæringerne. Vores kunder har forskellige præferencer til kødet,« siger Peer Sachteleben, der i alt har 44 hektar i markplanen, hvoraf grisene går på tre hektar i rotation

på de marker, hvor kommunen har godkendt produktionsformen. Alle produkter fra husdyrene afsættes lokalt i egen butik, og dyrene slagtes på et lokalt slagteri. For tiden bliver der slagtet to grise om ugen, men byggeriet af et nyt slagteri i en af de gamle staldlænger på gården er i fuld gang. Peer Sachteleben regner med at kunne slagte og sælge fire grise om ugen, når hans eget slagteri står færdigt, og når soholdet er udvidet til 12 styk. EFTERSPØRGER ØL OG ÆG I gårdbutikken er der høflig selvbetjening fra tre køle- og fryseskabe, der indeholder alle almindelige udskæringer fra gårdens grise samt skinkespecialiteter og forskellige pølser. Derudover byder butikken på et mindre udvalg af lammekød, grønt-

sager og æg, der også stammer fra gården. En gæstebog har en central plads i gårdbutikken, hvor kunder efterlader ris og ros om butikken og varerne. For nylig har en kunde efterspurgt øl i varesortimentet. I forbindelse med det nye slagteri bliver der også indrettet en ny og lidt større gårdbutik, der skal tiltrække flere kunder. Ifølge Peer Sachteleben er efterspørgslen på gårdens produkter så stor, at den nuværende produktion faktisk slet ikke slår til. Især æg er en eftertragtet vare, så Peer Sachteleben ser potentiale i at udvide og opgradere hønseholdet, ligeledes med mobile vogne, når der på et tidspunkt bliver et hul i kalenderen til det. Du kan læse mere om gården og de mobile vogne på www.schlehbaumhof.de.

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

30. december 2021 nr. 671

Kristine Dalbach, driftsleder på Svanholm kvægbrug, har i nu tre år arbejdet med et ko-kalv-system, og man er stadig i gang med at tilpasse systemet. Arkivfoto: Irene Brandt

Flere økologer forsøger at give ko og kalv mere tid sammen Den gængse praksis i økologisk mælkeproduktion er at fravænne den nyfødte kalv efter et døgn. Flere økologer forsøger sig nu med systemer, hvor kalven får mere tid med sin mor eller en ammetante, men det giver også andre dilemmaer. KO MED KALV

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Det var idéen om at drive et landbrug, der ligger så tæt op ad naturen som muligt, der fik Svanholm Gods til at give kalven mere tid med moren. Efter kælvning går kalven med sin mor i tre til fire dage døgnet rundt, så de knytter et bånd, og koen lærer at passe sin kalv. »Det er koen, der skal klare det arbejde – vi skal bare skabe rammerne for det,« siger Kristine Dalbach, agronom og driftsleder for Svanholms kvægbrug. Herefter går de sammen halvdelen af døgnet i tre til fire måneder, hvor koen malkes to gange i døgnet, inden kalven fravænnes helt. »Det er mere rart at arbejde med dyrene på denne måde. Det er dejligt at se, at køernes moderinstinkt kom-

mer i spil, og kalvene er helt anderledes. De ser sundere ud og får flere muskler, fordi de kommer med ud på marken og kan løbe rundt. Vi ser, at kalvene følger med i flokken, og de ligger op ad moren på marken. De har et tilhørsforhold og lærer at blive en ko,« forklarer Kristine Dalbach. KREATIVITETEN ER STOR I tre år har Svanholm dyrket denne praksis med at lade ko og kalv få mere tid sammen, og der ses en stigende tendens blandt økologiske mælkeproducenter til at eksperimentere med at give kalven mere tid med moren end blot de gængse 24 timer. Det fortæller Iben Alber Christiansen, der er økologikonsulent hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug og projektleder på projektet ’Økologisk ansvar for ko med kalv’, der forsøger at finde løsninger på problematikken i tidlig fravænning – både hvad angår velfærdsbehov, etik og kalvenes sundhed. Ógså Center for Frilandsdyr, Dyrenes Beskyttelse og ØkologiRådgivning Danmark deltager i projektet. »Flere og flere begynder at prøve at have ko og kalv sammen i længere tid. De drager nogle erfaringer med det, før de beslutter sig for, om de skal investere i nye stalde,« siger Iben Alber Christiansen, med henvisning til at det som regel vil kræve en om-

bygning af staldene, hvis ko og kalv skal tilbringe længere tid sammen, da det kræver mere plads, mere halm og bedre hygiejne. Undervejs i projektet har hun fået øjnene op for, hvor mange forskellige metoder landmændene forsøger sig med – den mest udbredte praksis er dog at lade kalven gå med en ammetante, fordi det passer bedst til de nuværende fysiske rammer. »Vi er blevet overraskede over, hvor mange varianter af ko med kalv der er. Der er meget kreativitet derude for at få det til at lykkes. Det viser bare, at landmændene gerne vil det her. Det er heller ikke altid det system, de starter med at prøve af, som de ender med mange må ændre deres management flere gange undervejs. For at det skal lykkes, er det vigtigste, at man har respekt for at sætte tid af til at udvikle det nye system,« fortæller Iben Alber Christiansen. SKAL VÆRE OMSTILLINGSPARAT Samme budskab lyder fra Kristine Dalbach; man er nødt til at være indstillet på at skulle omstille sig undervejs frem for at lægge sig fast på én bestemt praksis, som for alt i verden skal lykkes. »Vi var heller ikke vant til at have kalve på denne måde – det var jo meget kontrolleret af os med fodringen osv. førhen. Man skal være indstillet på, at noget af kontrollen ryger, og

der skal være plads til at lave damage control undervejs,« forklarer Kristine Dalbach. På Svanholm benytter man sig af sæsonkælvning, hvilket betyder, at alle kalve kommer til i april og maj. »Det er nødvendigt for at kunne have plads til dem, og vi har indrettet marken efter det: Vi har sat hegn op og lavet sluser, så vi kan separere køer og kalve, når køerne skal malkes,« siger Kristine Dalbach. Kalvene lærer ret hurtigt slusesystemet at kende, så de selv går igennem det, mens koen fortsætter til malkemaskinerne. En udfordring har dog været, at køerne kan finde på at holde på mælken, når de skal malkes, hvilket risikerer at øge celletallet, men årsagen til det er uklar; om det er bevidst for at holde mælk tilbage til kalven, eller om det er en stressreaktion, er noget, de forsøger at få afklaret. Der er altså ikke fundet en endegyldig løsning på dilemmaet, og selv hvis det løses for kalvens vedkommende ved at give den mere tid med en ammetante, efterlader det stadig spørgsmålet om, hvordan det påvirker koens velfærd, når den ikke har kontakt med sin kalv. ØKONOMI SPILLER EN ROLLE Derudover er der også et økonomisk aspekt, for nye systemer kræver investeringer, og det medfører et behov for at kunne få en højere pris for

mælken eller kalvene, der sælges. Derfor er ØL sideløbende i gang med projekter, der skal finde nye afsætningsveje og muligheder for mælkeproducenter, som giver kalven mere tid med en ko. For eksempel arbejdes der med kriterier for kød fra græsfodret kvæg, der ifølge Iben Alber Christiansen er oplagt at kombinere med et ammetantekoncept, så flere økologiske kalve kan blive i den økologiske produktion. Ser Iben Alber Christiansen ti år frem i tiden, forestiller hun sig, at det er endnu mere udbredt med en længere fravænningsperiode, men det bliver i første omgang primært et system, hvor kalvene går med ammetanter frem for deres mor, fordi staldene også skal indrettes til formålet. Ønsker man som landmand at prøve kræfter med det, er det ifølge Kristine Dalbach afgørende, at man er bevidst om, hvorfor man vælger at gøre det: »Hvad vil man gerne have ud af det? Er det for at lette arbejdsgangene? Er det, fordi man tror, at det kan give en bedre sundhed? Er man påvirket af, hvad folk siger om det med at tage kalvene fra moren? Man skal finde sin egen begrundelse for at gøre det og så arbejde ud fra dét. Og så skal man være realistisk og se på økonomien i det, for man kan blive nødt til at træde et skridt tilbage og afvige fra idealet.«

MARK & STALD

30. december 2021 nr. 671

ØKOLOGISK LANDBRUG

Der kan gøres endnu mere for at fremme de hjælpsomme jordsvampe Jordprøver tyder på, at der kun er halvt så mange svampe i landbrugsjord, end hvad der er ønskeligt. Der er god grund til at forbedre levevilkårene for de nyttige svampe i jorden, mener rådgiver. JORDFRUGTBARHED

AF MALTHE KARSTENSEN

Forholdet mellem svampe og bakterier i landbrugsjorden ligger i målinger på mellem 0,1 til 0,4 svampe pr. bakterie, hvilket er noget mindre, end hvad der er ønskeligt. Det viser i hvert fald de foreløbige prøver, som ØkologiRådgivning Danmark (ØRD) har udført for landmænd ved hjælp af mikroskopering. »Alle prøver indtil videre har været i den lave ende. For landbrugsjord er det ønskeligt, at biomassen mellem svampe og bakterier ligger på omkring 0,75,« mener planterådgiver Erik Kristensen fra ØRD. Det er dog endnu forholdsvis nyt, at rådgivningsvirksomheden tilbyder dis-

Langt de fleste svampe er opbygget af hyfer, der er lange rørformede svampeceller. Hyferne danner det netværk, der kaldes for svampenes mycelium. Svampenes hyfer binder også humuspartiklerne i jorden sammen og bevirker dermed dannelsen af stabile aggregater. »Svampene er simpelthen ansvarlige for jordens krummestruktur. Med en god krummestruktur er der også mere ilt og vand i jorden,« fortæller Erik Kristensen.

se analyser, som er med til at give landmanden en status på, hvordan livet i hans jord er lige nu. Analysen gives på baggrund af en mikroskopering, hvor livet i jorden fra de udtagne jordprøver studeres på allernærmeste hold. I modsætning til andre metoder, der eksempelvis måler kuldioxid og derved afgør mængden af liv i jorden, kan man med en mikroskopering samtidig se, hvad livet består af, og blandt andre ting også hvordan fordelingen er mellem bakterier og svampe. BLANDINGER GIVER TRIVSEL Erik Kristensen peger på flere muligheder, man som landmand har, for at forbedre levevilkårene for de vigtige svampe i jorden. F.eks. kan man dyrke flere efterafgrøder, reducere jordbehandlingen og tildele velomsat kompost. Et mangeårigt tysk studie med navnet Jena-eksperimentet har desuden påvist, at svampene trives markant bedre, når man dyrker blandingsafgrøder end i monokulturer. Med artsblandinger kan man altså sætte turbo på alle fordelene fra de jordboende svampe, særligt kulstofopbygningen i jorden.

Mikroskopbillede af jord forstørret 400 gange. ’Staven’ er en svamp, hvor man kan se kulstofopbygningen i form af de mørkere streger. Foto: Erik Kristensen I forsøgene, der blev anlagt tilbage i 2002, har man studeret svampene i jorden ved nul til 60 arter i samme parcel. Allerede ved to arter frem for én er der signifikante forbedringer. »Hvis man undersår en blanding med fire til otte arter, så gavner man svampene hele vækstsæsonen, og man får gavn af deres kunnen,« råder Erik Kristensen. Det giver god mening at interessere sig for mængden af svampe i landbrugsjorden, forklarer han. Det

skyldes bl.a., at svampene transporterer næringsstoffer og vand til gavn for afgrøden, og at svampene kan noget ekstra i forhold til bakterierne og de bakterieædende organismer. »Hvor bakterierne opererer omkring en til to millimeter fra planternes rødder, så kan svampene transportere næringsstoffer og vand i op til flere centimeter fra rodzonen ved hjælp af deres hyfer. Det er en meget større volumen, man opnår med svampe,« siger Erik Kristensen.

ØGER KULSTOFLAGRING Når svampene er særligt gode til at gøre næringsstoffer tilgængelige for planterne, skyldes det i høj grad også, at svampenes kulstof/kvælstofforhold er mange gange større end i det organiske stof. Det vil sige, at når svampene ’spiser’ det organiske materiale, bliver der kvælstof til overs, mens kulstoffet bindes i svampenes væv. Kvælstoffet bliver på den måde tilgængelig for planter, og svampene hjælper med at binde kulstof i jorden. Jo mere kulstof, der opbygges i jorden, jo bedre er det for klimaet, samtidig med at jordens frugtbarhed forbedres.

Der er brug for en kartoffelalliance, hvis den lille knold skal have en chance i fremtiden Der skal flere kartofler på fremtidens plantebaserede bord. Men det er, som om kartoflen er blevet glemt i dén dagsorden. Det undrer avlere, pakkerier og aftagere, der kun kan se fordelene i kartoflen. Den kan nemlig alt det, som efterspørges: Den er lokal, kan bruges til stort set alle retter, og så har den et lavt klimaaftryk. NETVÆRK

AF MARENDINE K. LADEGAARD

Kartoflen kan moses, steges, bages og friteres. Der er faktisk ikke grænser for, hvad multirodfrugten kan, men den er udfordret af et ufortjent image som gammeldags tilbehør til kød og sovs. Men hvordan kan vi så få flere kartofler i indkøbskurven hos forbrugerne og især de unge forbrugere? Det var branchen samlet for at drøfte på et netværksmøde ar-

rangeret af Innovationscenter for Økologisk Landbrug og Økologisk Landsforening. Her gik ét ord igen: fællesskab. Primærproducent Peter Mejnertsen fra Mejnerts Mølle, der deltog ivrigt i mødet, mener, at det er tid til at branchen mander sig op sammen. »I stedet for at vi alle kæmper vores kamp for at få folk til at købe kartofler, så skal vi være fælles om at få flere til at købe kartoflen og få forbrugeren til at opdage, hvilke fantastiske egenskaber den lille knold har. Men det er en svær kamp, for vi skal ændre en adfærd,« siger Peter Mejnertsen. KAN IKKE LØFTE DET ALENE Én af dem, der har arbejdet med udbredelsen af kartoflen gennem en lang årrække, er Carl Heiselberg, formand for Danske Kartofler. Han deltog ikke i netværksmødet, men for ham er det også vigtigt, at det konventionelle arbejder sammen med det økologiske. »Vi skal fortælle om den skønne knold. Vi er lille en branche. Vi kan ikke alle selvstændigt løfte dét at få kartofler til at blive andet end en bul-

kvare i forretninger ligesom mælk,« siger Carl Heiselberg. Problemet med kartoflen er egentlig simpelt og komplekst på samme tid. De unge spiser ikke kartofler. »Vi har tabt en hel generation af mennesker. De ved ikke noget om kartoflen, og hvad den kan,« siger Peter Mejnertsen. FALDENDE FORBRUG HOS UNGE Tallene er tydelige. Blandt yngre forbrugere er der registreret forholdsvis lav efterspørgsel og motivation for at bruge kartofler i madlavningen. Kun 12 pct. af de unge på 18-29 år spiser kartofler tre eller flere gange om ugen. Til sammenligning ligger det tal blandt voksne danskere i alle aldre på 41 pct. »Kartoflen skal blive hypet igen. Vi skal få den nye generation til at bruge den og selv lave mad med dem. Og en vej at gå er at få kartoflen med på den plantebaserede dagsorden. Vi snakker om bælgfrugter som det nye sort, men kartoflen er jo i høj grad en del af den plantebaserede kost, og vi ved, hvordan man dyrker den herhjemme,« siger Peter Mejnertsen. Carl Heiselberg er enig i, at de unge forbrugere er svære at nå og

påpeger, at Danmarks Kartoffel Råd, hvor H.K.H. Prins Joachim er protektor, har arbejdet målrettet for at øge kendskabet til kartoflen bl.a. gennem skolehaver og haver til maver. Men der skal helt andre midler i brug nu, mener han: »Det vigtigste redskab, vi har, er klimakartoflen. Vi har en grøntsag, der har et lavt klimaaftryk og det kan være en vej til at få flere unge til at opdage kartoflen.« Undersøgelser viser, at hele 70 pct. af danskerne er enige i, at vores mad- og drikkevaner skal blive mere bæredygtige i relation til de aktuelle klimaforandringer. Kartoflen er en af de mest klimavenlige med et klimaaftryk på 0,2 kg CO2e pr. kg fødevare, hvilket er markant lavere end eksempelvis kulhydratkonkurrenterne pasta og ris, som har et klimaaftryk på hhv. 1,2 og 3,3 kg CO2e pr. kg. INGEN DANSKE KARTOFLER Hvad kartoflen vinder på klimadelen, taber den til gengæld på popularitetsskalaen. Den har været en udskældt rod efter flere madtrends, hvor den er blevet udråbt som en kulhydratbombe, der ikke var god for vægten. Flere har dog tilbage-

vist myterne om den usunde og fedende kartoffel, men hvad er konsekvensen egentlig, hvis danskerne stopper med at komme kartofler i kurven? »Vi kan få alt udenfor sæson i supermarkederne, fordi importen af fødevarer er steget. Konsekvensen ved, at færre køber danske kartofler er enkel. Primærproducenterne stopper med at dyrke og importen stiger. Så det værste der skal ske, er, at vi på sigt ikke kan få danskproducerede kartofler herhjemme,« siger Peter Mejnertsen bestemt og fortsætter: »Vi er konkollegaere. Men det her er en kamp, vi alle sammen kæmper. Hvorfor så ikke gør det sammen? Måske er det tid til, at vi laver en fælles ny ting, hvor vi nedbryder de vægge, der er mellem os. Vi har jo et ansvar for, at den danske kartoffel ikke bliver et fortidslevn.« Fællesskabet spiller en afgørende rolle. Det mener Carl Heiselberg også. »Vi har gjort for lidt for fællesskabet gennem årene. Vi skal sammen fortælle om den skønne knold, mest mæt for færrest kalorier, rig på vitaminer og mineraler,« siger Carl Heiselberg.

ØKOLOGISK LANDBRUG

ØKOLOGI-KONGRES 2021: RECIRKULERING

30. december 2021 nr. 671

Kildesorteret husholdningsaffald er næringsrigt og en af de store ’bunker’ af restprodukter, som kan recirkuleres til økologers marker. Det er vigtigt, at kommuner og affaldsvirksomheder er opmærksomme på økologers behov for næringsstoffer, hvis økologien skal vokse, lyder en af konklusionerne i projektet ’Ren Recirkulering’. Foto: Marendine K. Ladegaard

Restprodukter er afgørende for, at vi kan få mere økologi Have-parkaffald og kildesorteret husholdningsaffald, KOD, er nogle af de restprodukter, økologer sætter deres lid til som erstatning for konventionel husdyrgødning. Mængden af disse recirkulerbare produkter rækker imidlertid ikke alene, hvis økologien skal vokse til 25 pct. i 2030. CIRKULÆRT LANDBRUG

AF KAREN MUNK NIELSEN KOMMUNIKATIONSKONSULENT, INNOVATIONSCENTER FOR ØKOLOGISK LANDBRUG

Når det økologiske areal skal fordobles, og økologerne samtidig ønsker at udfase konventionel husdyrgødning, opstår der et gab, som skal lukkes. Recirkulerede, organiske biomasser kan dække en del, men langt fra alt - selv ikke hvis økologer i en tænkt fremtid må anvende biogødning, dvs. behandlet spildevandsslam. Det viser beregninger fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug i projektet ’Ren recirkulering’. »Det er utroligt vigtigt, at økologer accepterer at bruge de recirkulerede produkter, og at også samfundet omkring os accepterer det og vil levere restprodukterne til økologer. Ellers kommer vi ingen vegne,« siger Anton

Rasmussen, projektleder i Innovationscenter for Økologisk Landbrug, om vejen til en fordobling af det økologiske areal. BIOGØDNING SIKRER P OG K Han har regnet på behovet for næringsstoffer i en sådan situation, og de viser, at KOD og have-parkaffald kan dække 35-50 pct. af økologernes brug af N, P og K i konventionel husdyrgødning med det nuværende importmønster. »Regner vi biogødningen med, er vi næsten i mål med P og K og kan lave sædskifter, der hænger fornuftigt sammen med hensyn til næringsstoffer, men det gode, økologiske landmandskab skal også udfoldes, og husdyrbrugere skal i højere grad dele næringsstoffer med planteavlere,« siger Anton Rasmussen, der i november præsenterede beregningerne på Økologi-kongressens session ’Cirkulært landbrug’. Beregningerne viser, i hvor høj grad de tre store bunker restprodukter KOD, have-parkaffald og biogødning kan erstatte importen af konventionel husdyrgødning. Biogødning er ikke godkendt til økologi i dag, men er helt nødvendig for at dække behovet for fosfor. Ifølge Anton Rasmussen er der også andre kilder til næringsstoffer, som blot ikke er kortlagt endnu. »Og teknologiske løsninger vil helt sikkert også kunne bidrage til et økologisk landbrug, hvor næringsstofferne i højere grad bliver bevaret i systemet,« forudser han.

Nu består opgaverne i at overbevise kommunale beslutningstagere om, at økologerne skal have næringsstofferne i KOD, og at motivere så mange biogasanlæg som muligt til at indrette sig på at levere gødning til økologer. »Heldigvis er flere anlæg interesseret i at indrette sig på økologernes behov, og nogle er aktuelt ved at blive certificeret, men jeg kan kun opfordre økologiske landmænd til at danne leverandørgrupper, kime det lokale biogasanlæg ned og vise flaget,« anbefaler Anton Rasmussen.

Det er utroligt vigtigt, at økologer accepterer at bruge de recirkulerede produkter, og at også samfundet omkring os accepterer det og vil levere restprodukterne til økologer. Ellers kommer vi ingen vegne. ANTON RASMUSSEN, PROJEKTLEDER I INNOVATIONSCENTER FOR ØKOLOGISK LANDBRUG

Have-parkaffald kan komposteres sammen med andre biomasser og bør tildeles kontinuerligt over en årrække for at have gødningsvirkning. Selv om komposten kan indeholde uønskede tungmetaller, viser den nyeste forskning, at det ikke påvirker afgrøderne. Foto: Karen Munk NIelsen

RESTPRODUTERS GØDNINGSPOTENTIALE Økologers behov for gødning vil stige i takt med et øget økologisk areal. I denne fremskrivning er 25 pct. af landbrugsarealet økologisk. Tabellen viser, hvor stor importen af konventionel husdyrgødning ville være, hvis den nuværende import-praksis blev opretholdt, samt hvor store mængder N, P og K der kan substitueres med KOD, have-parkaffald og biogødning (ikke tilladt i økologisk produktion). Det forudsættes i beregningerne, at al recirkuleret biomasse er til rådighed for økologer. N, t/år

P, t/år

K, t/år

Import, konv. gødning

18.500

3.100

15.000

KOD

5.300

670

3.700

Have-parkaffald 2.200

390

3.900

Biogødning/ slam

6.300

4.100

700

I alt

13.800

5.160

8.300

Procent af import konv.

166

Kilde: Beregninger i projektet ’Ren recirkulering’, Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

ØKOLOGI-KONGRES 2021: RECIRKULERING

ØKOLOGISK LANDBRUG

30. december 2021 nr. 671

Mikroplast afskrækker ikke orme, hvis bare der er mad nok Mikroplast påvirker tilsyneladende ikke regnormes liv og adfærd. Et valgforsøg med orme viser, at de foretrækker jord gødet med husholdningsaffald og biogødning, dvs. spildevandsslam, fremfor kvægmøg. CIRKULÆRT LANDBRUG

AF KAREN MUNK NIELSEN KOMMUNIKATIONSKONSULENT, INNOVATIONSCENTER FOR ØKOLOGISK LANDBRUG

Mikroplast i restprodukter som husholdningsaffald er en kilde til bekymring hos økologiske landmænd, der er optaget af, om tilførsel af restprodukterne på længere sigt skader jordens kvalitet og mikroliv. Netop det spørgsmål er forskere fra RUC for tiden i gang med at finde svarene på, og på Økologikongressen sidst i november fremlagde pro dekan Annemette Palmqvist resultater fra helt nye forsøg med regnorme, som måske kan berolige bekymrede landmænd: Mad er nemlig vigtigere end at undgå plast. INDIKATOR FOR FAUNA Regnorme er en god indikator for jordbundens fauna, og i forsøget medvirkede grå orm, der er almindelig regnorm i landbrugsjord, og kompostorm. De indgik i et såkaldt undvigeforsøg med adgang til forskelligt gødede jorder og dermed forskellige niveauer af mikroplast. »Kompostorm er i stand til at registrere forekomsten af mikroplast. Når de kan vælge mellem jord uden og med et relativt højt indhold af mikroplast, vælger de jorden uden, men hvis maden et sted er bedre end et andet, er de ligeglade med plastindholdet: Står valget mellem jord gødet med normal mængde og med meget store mængder husholdningsaffald og dermed også mere mikroplast, foretrækker de jorden med den store mængde,« fortæller Annemette Palmqvist om nogle af resultaterne. Forsøgene viser desuden, at grå orm foretrækker jord gødet med biogødning (slam) og husholdningsaffald fremfor kvægmøg. LANGTIDSFORSØG I forsøgene er der brugt jord fra Københavns Universitets langtidsforsøg CRUCIAL med tilførsel af store mængder husdyrgødning, husholdningsaffald, biogødning og andre restprodukter, der kan anvendes som gødning i landbruget. Formålet er at undersøge langtidseffekterne på jorden og vurdere ri-

Kompostorm er i stand til at registrere forekomsten af mikroplast. ANNEMETTE PALMQVIST, PRODEKAN, RUC

sikoen ved at bruge de pågældende restprodukter på landbrugsjord. I ormeforsøget kunne ormene vælge mellem forskelligt gødskede jorder, og efter 48 timer registrerede man i hvilken jord, de opholdt sig. Ud over undvigeforsøgene har forskerne udført et såkaldt langtidsforsøg, hvor ormene lever 12 uger i jord med et tilført højt indhold af mikroplast. Det ser ikke ud til at påvirke ormenes liv og adfærd. »Vi har ikke kunnet registrere nogen effekt på vækst, overlevelse, reproduktion eller nedgravningsadfærd,« fortæller Annemette Palmqvist. Om ormene optager mikroplast i kroppen, er ikke undersøgt, men forsøgsormene er frosset ned og kan derfor analyseres senere. Annemette Palmqvist understreger, at der er tale om forsøg i laboratoriet, og at virkeligheden i marken kan se anderledes ud. Derfor har forskerne også foretaget målinger i marken. De viser, at det igen er maden, der afgør, om der er få eller mange orm. Således er der fundet flere og større biomasse af orm i jord gødet med biogødning end i ugødet og kunstgødet jord. Samme tendens ses i jord gødet med komposteret husholdningsaffald og kvægmøg. FLERE KILDER TIL MIKROPLAST Mikroplast er helt små partikler, der kan stamme fra meget andet end plastikposer, der er gået i stykker eller er under nedbrydning: Det kan være fibre fra fleecetrøjer, afskallet maling fra traktor og maskiner, plastik, der bruges til at dække jord og kuler, affald i grøftekanterne og - langt det meste – mikrogummi fra dæk på traktorer, redskaber og forbipasserende biler. »Så måske er mikroplast fra organiske gødninger slet ikke så betydende, som vi går og tror, og måske nedbrydes det. Det er noget af det, vi skal se på fremover - er det sandt, at mikroplast ikke nedbrydes, men bliver i miljøet? Der er stor forskel på, om det befinder sig i havet eller i jorden. Lys er afgørende for nedbrydning, og adgangen til lys er meget større i en jord end på bunden af havet,« forklarer Annemette Palmqvist til de mange tilhørere, der havde valgt at fordybe sig i cirkulært landbrug på Økologikongressen.

Kompost er ubetinget godt at tilføre jorden. Det øger kulstofindhold og frugtbarhed, og kompostgødet jord er bedre til at holde på næringsstofferne. Foto: Karen Munk Nielsen

Kompost er godt, men vent lidt på merudbyttet Forsøg med kompost til økologisk korn viser, at det er svært at omsætte til udbytte i samme vækstår, selv når komposten er beriget med kvælstofholdigt materiale. CIRKULÆRT LANDBRUG

AF KAREN MUNK NIELSEN KOMMUNIKATIONSKONSULENT, INNOVATIONSCENTER FOR ØKOLOGISK LANDBRUG

Komposteret have-parkaffald er primært egnet til jordforbedring, også selv om det blandes med husholdningsaffald og anden kvælstofholdig biomasse. Nogen førsteårsvirkning skal man ikke regne med. Det konkluderer projektleder Anton Rasmussen, Innovationscenter for Økologisk Landbrug, på baggrund af studier og markforsøg med beriget kompost til vinterhavre og vårbyg på to østjyske planteavlsbedrifter. Formålet med forsøget var at undersøge, om man med forskellige midler kan fremtvinge et merudbytte for tildeling af kompost. I ét forsøg (på JB3) var der et lille målbart merudbytte i kerne og protein for tilførsel af kompost, mens det ikke var tilfældet i et andet forsøg (på JB6). Tilsætning af aktive mikroorganismer til komposten havde ingen effekt på udbyttet. »Vi har gjort, hvad vi kunne; beriget komposten, tildelt store mængder, brugt effektive mikroorganismer og valgt jorder, som ikke er i specielt god gødningstilstand, men resultatet understøtter det, vi godt ved, nem-

lig at effekten kommer på den lange bane,« siger Anton Rasmussen.

afgrøder’, som fortsætter i 2022 med flere forsøg og undersøgelser.

KOMPOST ER UBETINGET GODT Han refererer til langvarige forsøg med tildeling af kompost, der viser, at komposten øger indholdet af kulstof i jorden og sikrer mod udvaskning. Det er egenskaber og gevinster, der på længere sigt stabiliserer og måske øger udbyttet i det økologiske planteavlssædskifte. »Kompost er ubetinget godt. Indlejringen af kulstof øger frugtbarheden, og kompostgødet jord er i stand til at holde på næringsstofferne, så de ikke udvasker. Det er en forsikring, der er værd at investere i,« konstaterer Anton Rasmussen. Han leder projektet ’Kompost - recirkuleret næring og kulstof til jord og

EN GOD FORKLARING I forsøgene i år er der tilført store mængder kompost svarende til 176 kg total-N i behandlingen med have-parkkompost og KOD, og 306 kg total-N pr. ha, hvor der yderligere er tilsat kløvergræs. Indholdet af ammonium-N er imidlertid målt til kun 0,7 og 0,2 kg/ha i de to forsøgsbehandlinger. Der er således en god forklaring på, hvorfor komposten ikke giver merudbytte i brugsåret med forsøget i Vandrup som undtagelsen, der bekræfter reglen. Der er her opnået et merudbytte på 3-4 hkg kerne pr. ha. På denne bedrift er der gennem mange år gødet med have-parkkompost.

FORSØG MED KOMPOST TIL VÅRBYG Kerne- og proteinudbytte i vårbyg med tilførsel af forskellige typer kompost. Der er korrigeret for udbyttegradient hen over forsøgsarealet. BG (BioGrow) er et mikrobielt produkt til vækststimulering. Behandling

Protein, pct.

Kerneudbytte, hkg/ha v. 15 pct. vand

Proteinudbytte, hkg/ha

Ingen kompost

10,7

25,8

2,4

Kompost + KOD, u. BG

11,4

27,8

2,8

Kompost + KOD, m. BG

11,2

28,9

2,8

Kompost + KOD + kløvergræs, u. BG

11,0

29,6

2,8

Kompost + KOD + kløvergræs, m. BG

10,8

29,1

2,8

LSD-værdi

0,4

2,2

0,2

Kilde: Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

30. december 2021 nr. 671

Ny guide viser robuste løsninger til øko-planteavl ’Faglig guide til Økologiske Planteavlere’ giver inspiration til, hvordan du giver din økologiske bedrift et serviceeftersyn - hvad enten du er spritny økolog eller mere erfaren. PLANTEAVL

AF Helene Uller-Kristensen

Forskningsformidler, ICROFS

Årets tema på Økologi-Kongres 2021 var ’Den robuste løsning’, hvilket er i tråd med den nyligt lancerede ’Faglig Guide til Økologiske Planteavlere’. Guiden giver et solidt udgangspunkt for samtalen mellem landmand og rådgiver, når der skal lægges markplaner og diskuteres forbedring af udbytter og bæredygtighed. Indholdet er skrevet af rådgiver Margrethe Askegaard, Ecoviden, med bistand fra Sven Hermansen, Innovationscenter for Økologisk Landbrug (ICOEL), og Claus Østergaard, ØkologiRådgivning Danmark (ØRD). Alle tre var med til at lancere guiden på kongressen, hvor de kom omkring de faglige sammenhænge i marken, og hvordan det hele bør hænge sammen i en velfungerende og holdbar markplan. Sven Hermansen, ICOEL, pointe-

Margrethe Askegaard, rådgiver hos Ecoviden, er blandt forfatterne til den nye guide til økologiske planteavlere. Guiden har fokus på danske forhold og på langtidsholdbar viden. Foto: ICROFS

En anden interessant observation var, at 70-85 pct. synes, at de har den nødvendige maskinkapacitet. Samtidig er det kun 20-30 pct. af landmændene, der kommer ned ad traktoren for på forskellige måder at undersøge kvaliteten af det arbejde, der udføres i marken.

rer, at der er skabt masser af værdifulde resultater fra forskning og forsøg, men at det ofte er vanskeligt at genfinde dem. Desuden leveres mange resultater isoleret og ikke som del af den helhed, som landmanden arbejder i. F.eks. kan et råd om at bekæmpe rodukrudt med gentagne harvninger føre til tab af næringsstoffer og til, at nyttedyr i marken bliver påvirket negativt. »ET VELEGNET VÆRKTØJ« Planteavler Anders Lund fra Astrupgård ved Brædstrup har tidligere hørt om arbejdet på bogen og været spændt på at se resultatet: »Både bogen og hjemmesideversionen fungerer godt som opslagsværk, hvis man har noget bestemt, man vil blive klogere på. Ser jeg tilbage, kunne det bestemt have været rart, hvis jeg havde haft en bog, hvor der serveres løsningsmodeller på en overskuelig måde. Med andre ord, den nye guide er både et velegnet værktøj til studerende, nyomlæggere, og os der har været landmænd i mange år«. Under 20 forskellige temaer kommer den faglige guide omkring hele paletten ved hjælp af OBS-punkter, faktabokse og resultater og konklusioner i stikordsform. Guiden har fokus sat på danske forhold og på langtidsholdbar viden. »Omdrejningspunktet for guiden er jordfrugtbarhed og på management. Den udfordrer planteavleren

til at inddrage de langsigtede konsekvenser af en handling i marken – og til at justere på de faste vaner. Jeg er overbevist om, at det er her, at den allerstørste gevinst skal hentes,« siger Margrethe Askegaard. BESVAREDE SPØRGESKEMAER Inden kongressen besvarede 104 landmænd et spørgeskema vedrørende markplaner, gødningsplaner

og management. De samme spørgsmål blev stillet til publikum igen på kongressen. Besvarelserne viste, at landmændene har efterafgrøder i mindst 75% af korn og bælgsædsmarker. Et af de mere pudsige udslag i besvarelserne var, at 75% har en plan for jordfrugtbarhed - men kun 25% har en mark-sædskifteplan, der rækker fem år frem i tiden.

EN GOD TJEKLISTE I begyndelsen af den faglige guide finder man en række ja/nej-spørgsmål om praksis. Landmandens besvarelse af disse spørgsmål er tænkt som et godt udgangspunkt for samarbejdet med planteavlsrådgiveren - eller som en måde at blive opmærksom på hvilke relevante temaer, man bør dykke ned i i håndbogen. Planteavler Anders Lund udtaler i den forbindelse: »Guidens indhold og indledende spørgeskema er relevant i rådgivningssituationer og som en god tjekliste, hvor både rådgiver såvel som landmand ser på, hvilke aspekter der er styr på, og hvor der kan forbedres ting på bedriften. Personligt blev jeg mindet om, at jeg bør tage jordprøver mindst hvert 6. år. Omvendt blev jeg bekræftet i, at jeg er på rette spor ift. efterafgrøder, og den måde jeg lægger dem ud på.« Arbejdet med guiden er finansieret af Fonden for Økologisk Landbrug, Holkegårdfonden og ICROFS. Den kan læses online eller bestilles i fysisk form på GuideØkoPlanteavl.dk

Bønner er ikke kun til kirke og kaffe - de skal også på tallerkenen NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

KRONIK

KIRSTEN ENGGROB POSTDOC, INSTITUT FOR AGROØKOLOGI, AU ZHI LIANG POSTDOC, INSTITUT FOR AGROØKOLOGI, AU

I en undersøgelse, som Epinion har udført for Landbrug & Fødevarer, svarer 44 pct. af de adspurgte danskere, at de forventer at spise mere plantebaseret i fremtiden. Derfor er der god grund til at antage, at efterspørgslen på plantebaserede fødevarer stiger. Ved at erstatte 100 gram af det daglige kødindtag med en plantebaseret proteinkilde, såsom bønner, kan forbrugerne leve op til Fødevarestyrelsens anbefalinger i de officielle kostråd. I Danmark har man siden middelalderen dyrket hestebønner, dog primært til dyrefoder, men på trods af interessen for bælgplanten og dens anvendelsesmuligheder, mangler der fortsat viden på området. Desuden er den nuværende lokale produktion af bælgplanter ikke tilstrækkelig. I forskningsprojektet GrainLegsGo

Kerneudbyttet fra hestebønner ser ud til at være uafhængig af skadedyrssygdomme. Foto: ICROFS undersøges en bred vifte af sorter inden for både ærter, hestebønner, sojabønner, kikærter og linser - både for hvor velsmagende de er, og så undersøges mulighederne for at dyrke de forskellige sorter i Danmark. Bælgplanter er udfordret af en kort vækstsæson. Hvis frugterne skal høstes modne og tørre, kan der

nemlig først høstes i oktober, og det er problematisk for væksten af efterafgrøder. Men hvis bælgfrugterne høstes lige før væksten af bælgene topper, som vi kender det fra friske grønne ærter, så kan høsten allerede være afsluttet først i august, hvilket giver en lang vækstsæson for efterafgrøden. GrainLegsGo-projektet har haft den første vækstsæson, og det har givet en bedre forståelse for, hvordan man kan lykkes med en lokal produktion i Danmark. Et interessant fund er, at kerneudbyttet fra hestebønner ser ud til at være uafhængig af skadedyrssygdomme, som ellers kan være en alvorlig trussel i økologiske dyrkningssystemer. Projektet vil se nærmere på, hvilke dyrkningsstrategier og formål forskellige bælgplanter egner sig til. Det kan nemlig åbne nye potentialer, hvis vi eksempelvis får ny viden om, hvilke arter og sorter der både kan

høstes tidligt, og som forbrugerne samtidig finder velsmagende og appetitlige. Til vækstsæsonen næste år er der udvalgt en række arter og sorter, som skal høstes friske og grønne i løbet af sommeren 2022. De skal tilberedes friske, så der kan smages på dem sammen med potentielle forbrugere i et såkaldt living lab, hvor blandt andet behovsafdækning og idéudvikling er på agendaen. GrainLegsGo er en del af Organic RDD 6-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Projektet, som er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Roskilde Universitet, Ardo A/S og Råhandel ApS, har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

MARK & STALD

30. december 2021 nr. 671

ØKOLOGISK LANDBRUG

NYE TAL BEKRÆFTER BRYSTBENSBRUD ÆGLÆGNING: Det har ikke hjulpet på forekomsten af brystbensbrud hos 85 pct. af hønerne, at ægbranchen bruger nye afstamninger, der lægger færre store æg end før. Det viser en ny stikprøvekontrol, der skulle efterprøve Københavns Universitets (KU) resultater fra efteråret. KU’s studie var baseret på ældre data, men problemet viser sig altså at være uforandret. »Selvom vi bruger andre afstamninger, der lægger færre store æg, så er hønerne blevet mindre, så resultatet var det samme. Der er stadig over 85 procent af hønerne, der får brud på brystbenet«, siger Jørgen Nyberg Larsen til landbrugsavisen.dk. /hhk

NEDTUR FOR ØKO-PLANTEAVLERE

Forfrugten til perserkløveren var gulerødder. Oprindeligt var hestebønner planlagt i stedet for perserkløver, men såningen blev forsinket. Foto: Malthe Karstensen

Pløjefri økolog tester direkte såning af vekselhvede Med en lånt no-till såmaskine bliver direkte såning af vekselhvede afprøvet i perserkløver hos Ellinglund Økologi ved Silkeborg. LEDEORD

AF MALTHE KARSTENSEN

Perserkløveren var i knæhøjde, da såmaskinen med vårhvede i starten af november kørte ind på marken, der dyrkes af Ellinglund Økologi ved Silkeborg. Som eksperiment er hveden i en del af marken blevet sået direkte i perserkløveren. Forventningen er, at perserkløveren udvintrer. »Vores ambition er at blive så gode til reduceret jordbearbejdning, at vi kan rykke os endnu længere. Så når vi nu havde muligheden med en jævn, kvælstoffikserende afgrøde, der udvintrer, i en ren mark, så greb vi chancen,« fortæller driftsleder Henrik Jespersen. NØDT TIL AT TAGE CHANCER Han er ikke bekymret for, at perserkløveren overlever. Ifølge ham skal det i så fald være en meget mild vinter, der går os i møde. Status i december er, at den stadig er i live nogen steder i marken, men Henrik Jes-

persen mener, at det generelt ser ud til, at perserkløveren forsvinder helt. Selvom det måske er en anelse eksperimentelt, er det ikke noget, der afskrækker folkene på Ellinglund, som desuden har dyrket jorden pløjefrit siden 2017. »Hvis man har en ambition om at udvikle sit landbrug, er man også nødt til at prøve noget af og tage nogle chancer. Det gør vi både på markniveau og på bedriften generelt, for eksempel også med udvikling af skovlandbrug,« fortæller ejer Gert Glob Lassen. Ellinglund driver i alt 600 hektar og malker 300 køer. Sædskiftet består primært af græs og lucerne, havre, rug, hestebønne og lupin. Jorden har været dyrket økologisk i næsten 30 år. NO-TILL SÅMASKINE I foråret blev perserkløveren sået sammen med fodervikke, og der er taget et slæt i juni. Efter det første slæt forsvandt vikken, og perserkløveren voksede videre. I den del af marken, hvor den direkte såning testes, er der ikke taget andet slæt. Den lånte såmaskine er en Weaving GD, der er designet til direkte såning og dyrkningsmetoden conservation agriculture. Den har skråtstillede dobbelte skiveskær med et skærtryk, der er højt nok til, at den

kan så direkte i en stående efterafgrøde. Efter trykhjulet kan der kun lige anes en smal streg i jordens overflade i sårillen. Ukrudtsfremspiringen efter såning er dermed også meget begrænset, da der ikke rodes rundt i jorden. »Den er designet til lige præcis det arbejde, vi havde brug for her. Weaving-såmaskinen har en stor diameter på såskærene, som sikrer en god gennemskæring, selv når den møder udfordringer i marken som klumper af planterrester eller en død hugorm,« siger Henrik Jespersen med et smil. HÅB OM EN GOD AFGRØDE Han nævner også, at det er en fordel, at skærene er skrå og skærer rillen i en vinkel på 25 grader. »Jorden arbejder horisontalt, især de gode svampe, så jeg tror på, at jordlivet kan regenerere hurtigere, end hvis der bliver gennemskåret vertikalt,« siger han. I den resterende del af marken er vekselhveden sået med Ellinglunds eget såsæt, der tallerkenharver samtidig. Der er ikke foretaget anden jordbearbejdning, men i resten af marken er der taget andet slæt af perserkløveren inden såningen. Forventningen er, at den direkte såning vil gavne afgrøden. For ek-

sempel at der i tilfælde af tørke vil være en senere vækststandsning i den del af marken, der er jordbearbejdet mindst muligt. Derudover er teorien, at planterne her er sundere grundet en bedre symbiose med jordlivet i den uforstyrrede jord. »Min forhåbning er samtidig, at vi kan høste uden at have et større ukrudtstryk end i resten af marken,« siger Henrik Jespersen og tilføjer, at han ikke forventer et væsentligt lavere udbytte her end på bedriftens andre marker, selvom det kan være svært at spå om. JÆVN FREMSPIRING Indtil videre er Henrik Jespersen godt tilfreds med afgrøden, der generelt er fremspiret jævnt og fint. Der blev sået ca. 250 kg. pr. ha af vårhvede-sorten Kapitol. »Selv der hvor snittevognen har lavet spor, er hveden pænt fremspiret. De eneste steder, hvor det ikke ser tilfredsstillende ud, er i nogle våde lerpletter. Så der bliver nogle enkelte huller i marken med ukrudt,« siger han. Da sneen faldt og lagde sig i et tæppe over den nyfremspirede vårhvede omkring 1. december, var der dog lidt nervøsitet at spore hos driftslederen. Han konstaterer dog lettet, at det ikke ser ud til at have taget skade af sneen.

ØKONOMI: Det gennemsnitlige driftsresultat for økologiske planteavlsbedrifter tog et markant dyk fra 762.000 kr. i 2019 til 359.000 kr. i 2020. Der var røde tal på bundlinjen, hvis man medregner den gennemsnitlige ejeraflønning. Det fremgår af regnskabsstatistikken for jordbrug 2020, der nyligt er publiceret af Danmarks Statistik. Nedgangen skyldes ifølge statistikken blandt andet højere finansieringsomkostninger, herunder stigende forpagtningspriser. For alle økologiske bedrifter på tværs af produktionsgrene steg driftsresultatet dog en smule til 533.000 kr. i 2020. De økologiske mælkeproducenter klarede status quo i 2020 med et driftsresultat på lige over 1,2 mio. kr., hvilket var knap 20 pct. højere end hos deres konventionelle kollegaer. Modsat tjente den gennemsnitlige konventionelle planteavlsbedrift over dobbelt så meget som de økologiske planteavlere i 2020. /mka

PROJEKT VIL OPTIMERE KØRSEL KØRESPOR: Forskere fra Aarhus Universitet vil i et nyt GUDP-støttet projekt udvikle et system, der kan optimere kørslen med tunge læs på marken. Projektet vil tage udgangspunkt i høst af slætgræs, men selvom det kun tager afsæt i et enkelt dyrkningssystem, forventer forskerne, at den samme teknologi kan anvendes til andre typer af tung kørsel. Det skriver Aarhus Universitet på sin hjemmeside. Målet er, at det nye system hjælper landmanden med at finde de bedst egnede ruter på marken. Ved at sammenligne forskellige kørsler kan man fastlægge en rute, der mindsker risikoen for jordpakning, sparer på brændstof og arbejdstid mest muligt. /hhk

EKSTRA BESØG I 2022 KONTROL: Fødevarestyrelsen har planlagt 21 kontrolkampagner i 2022. På veterinærområdet sætter én af dem fokus på halekupering af grise, efter at reglerne er strammet op, så landmændene nu skal vurdere de halekuperede grises velfærd og sundhed. En anden kontrolkampagne undersøger, om landmændene følger reglerne for smittebeskyttelse og forebyggelse af afrikansk svinepest, når de har vildsvin og grise på friland. /hhk

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

30. december 2021 nr. 671

Fire landbrug har fået et hav af nye træer denne vinter

KRONIK

AF JULIE ROHDE INNOVATIONSCENTER FOR ØKOLOGISK LANDBRUG

Midt i november 2021 mødte 70 mennesker fra hele landet op på en mark ved Esbjerg for at plante flere hundrede træer og lære mere om skovlandbrug. Rustet med spader og godt humør tog det godt et par timer at få lavet fem ha skovlandbrug, som kommer til at stå de næste mange år og gøre dét, som et skovlandbrug kan. Det er et af fire nye skovlandbrug, som projektet ’Robust’ i samarbejde med landmændene etablerer denne vinter. Udover Forum Østergaard laves der også skovlandbrug på Sommerbjerg, Nyborggaard og Ellinglund. I alt godt 12 ha tilplantes med træer og buske i skovlandbrugssystemer, der sammenlagt har et areal på knap 50 ha. Plantningerne er kulminationen på halvandet års forberedelser, der har spændt over bl.a. en lang designproces, hvor hver landmand har sparret om arter, funktioner og

effekter med en fagligt divers gruppe af sparringspartnere. På den måde har vi forsøgt at finde frem til det optimale systemdesign baseret på landmandens ønsker og muligheder på arealet og i produktionen. Planlægning af forsøg er en anden del af projektet, som har fyldt meget det seneste år. Hvert areal, hvor der etableres skovlandbrug, er gennemgået med henblik på baselineanalyser af biodiversitet, udbytte og jordfrugtbarhed, og i de kommende år vil vi følge arealerne for at lære mere om, hvordan skovlandbrug påvirker en lang række faktorer der, hvor det etableres. Meningen med alt det er selvfølgelig at skabe viden om, hvordan skovlandbrug skal strikkes sammen for at give de optimale og ønskede effekter. Samtidig undersøger vi de markedsmæssige potentialer for skovlandbrug, herunder bl.a. om der er behov for yderligere at definere, hvad skovlandbrug er, hvis der skal være aftagere til produkterne. De fire skovlandbrug er på grund af bedrifternes eksisterende produktion og landmændenes ønsker forskellige i artsvalg og design. Fælles for dem er, at kulstofbinding og biodiversitet er i højsædet, men derudover er det blandt andet ønsker til produkter fra systemerne, som har været bestemmende. tTo af landmændene er mælke-

Humøret var højt hos de mange frivillige, og trods kulde og tåge tog det kun et par timer at få sat de 1.548 træer og buske i tre plantager. Foto: Skovdyrkerne producenter, og i designet af deres skovlandbrugssystemer har der således været fokus på potentialet for at producere løvhø til fodring samt dyrevelfærdsmæssige aspekter som skygge og læ.

Hos de to planteavlere har omstillingen til den plantebaserede kost spillet en rolle og betydet, at deres skovlandbrug kommer til at producere fødevarer til mennesker, herunder frugt, bær, nødder og

sågar mere eksotiske produkter som vin og humle. De kommende år vil give nyttig viden om skovlandbrugets potentialer herhjemme, og en stor del af arbejdet vil cirkle omkring disse fire skovlandbrug.

Kvægproducenter vil synliggøre koens vigtighed Projekt skal fremhæve, at køer på græs er en vigtig del af økosystemet og samtidig hjælpe producenter med at udarbejde forslag til et græskødskoncept, så forbrugerne får øjnene op for det. NATURPLEJE

AF MALTHE KARSTENSEN

Der er mange naturplejere, som i dag producerer græsbaseret oksekød, hvor kvæget udelukkende har levet af græs. Alligevel findes der ikke et koncept for græskød i Danmark i modsætning til i udlandet. Det vil Innovationscenter for Økologisk Landbrug hjælpe producenterne med at lave om på i projektet ’Den uundværlige ø-ko: Græsbaseret kødproduktion’.

Derfor var producenter sammen med madprofessionelle inviteret til workshop på landbrugsmuseet Gl. Estrup for at komme nærmere nogle mulige kriterier for et sådant koncept. For selvom naturkvæg, der kun får græs, taler ind i en dagsorden om bæredygtighed, kan forbrugerne ikke særskilt vælge græskød i køledisken. »Forbrugerne skal have mulighed for at støtte en udvikling, der virkelig er behov for. Vi gør noget for at holde naturarealerne lysåbne, så insekter, sommerfugle og fugle får bedre levevilkår. Hele biotopen holdes simpelthen i live med kvæg på græs,« siger Michael Kjerkegaard, der er naturplejer og næstformand for Økologisk Landsforenings kødudvalg. Han erkender dog, at der er mere arbejde i at producere oksekød på naturens vilkår, og at det økonomisk kan være svært at konkurrere med oksekød fra kreaturer på stald.

Landmænd vil gerne give forbrugerne mulighed for at vælge kød fra kvæg, der udelukkende er fodret med græs. Foto: Marendine Krainert Ladegaard På den baggrund giver det mening, hvis man som producent bliver honoreret for sin naturplejende indsats og samtidig kan synliggøre den overfor forbrugerne. Økologikonsulent Iben Alber Christiansen fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug håber,

at projektet kan være med til at åbne øjnene hos forbrugerne og afsætningsleddet for netop det. »Landmanden er nøglefiguren, så det er vigtigt, at landmændene kan forene sig og blive enige om kriterierne, så er der større sandsynlighed

for, at det lykkes. Det er det, projektet skal hjælpe med,« siger hun. I en spørgeskemaundersøgelse har 81 ud af 112 kødkvægsproducenter svaret, at de er interesserede i at levere til et græskøds-koncept, hvis det kommer. Derudover vil det mange steder blive oplagt at holde græsfodrede kvæg med den for tiden stigende efterspørgsel på mindre, men bedre, kød fra kvæg, der har opfyldt mere end ét formål ifølge Iben Alber Christiansen. Hovedparten af tyrekalve og krydsningskalve fra den økologiske mælkeproduktion ender desuden med at blive opdrættet hos konventionelle, og flere af disse vil kunne holdes i økologien, hvis et græskødskoncept udbredes. Projektet fortsætter i 2022, hvor der blandt andet er planlagt en studietur for interesserede landmænd til England, hvor græskødskonceptet allerede findes.

MARK & STALD

ØKOLOGISK LANDBRUG

30. december 2021 nr. 671

Gødning med stor kvælstofeffekt er O.K. tørringen, i en svovlsur gødningsvæske, der kommer fra anlæggets gasrenser (se figur 1). Den sidste proces kaldes ’kvælstof-stripning’ og er en teknik, som EU’s ekspertgruppe for teknisk rådgivning om økologisk produktion har udtalt sig skeptisk i forhold til at tillade. De frygter, at det kan føre til overgødskning af økologiske afgrøder, men i ClimOptic-modellen arbejdes kun med det kvælstof, der allerede er i det økologiske system.

KRONIK

AF ERIK FOG INNOVATIONSCENTER FOR ØKOLOGISK LANDBRUG

Ny proces på biogasanlæggene kan øge andelen af let tilgængeligt kvælstof i den afgassede gødning. Det kan give bedre udbytter, mindre tab og en bedre klimaprofil. Men er det en for konventionel tankegang? Økologien er inde i en ny fase. Tidligere var fraværet af kunstgødning og sprøjtemidler og mere naturlige forhold for husdyrene nok for tilhængerne af økologisk jordbrug. Nu skal økologien også levere bidrag til at nedbringe landbrugets klimabelastning og samtidig producere nok til en voksende global befolkning. Det handler grundlæggende om, at planteavlsudbytterne skal op, og samtidig skal gødningen udnyttes optimalt, så der sker så lille et tab af næringsstoffer som muligt. Så optimerer man klimaprofilen, især hvis man samtidig kan stabilisere og øge jordens kulstofindhold.

ske gødning består af letomsætteligt kvælstof, der kan blive udnyttet effektivt af planterne først på sæsonen til gavn for udbyttet. På økologi-kongressen for nylig udfordrede professor Henrik Wenzel fra Syddansk Universitet os økologer med et forslag om, at økologien burde bruge ”grøn ammoniak” som gødning, når det om få år bliver tilgængeligt på markedet. Det vil netop kunne være en effektiv startgødning; men grøn ammoniak er fremstillet på samme måde som kvælstoffet i kunstgødning, blot med den forskel at energien er kommet fra sol og vind i stedet for naturgas. Derfor afviste en del på kongressen ideen som ikke-økologisk. Men der er en mulighed for at

lave økologisk startgødning. Man kan tage afgasset gødning fra biogasanlæg og samle ammoniummet i en flydende fraktion, der kan nedfældes i starten af vækstsæsonen. Det fungerer også som en effektiv startgødning, og den model er godkendt til økologisk jordbrug af Landbrugsstyrelsen. I projektet ClimOptic afprøves det system. Først produceres en biogasgødning på en blanding af gylle og kløvergræs, hvor kløvergræsset skaffer ekstra kvælstof til systemet og sikrer kulstofindholdet i jorden. Den afgassede gødning separeres i en flydende del og en fiberdel, der tørres. Endelig indfanges den ammoniak, der damper af fiberdelen under

Når man bruger husdyrgødning og anden organisk gødning vil en del af kvælstoffet først blive tilgængeligt for planterne sent i sæsonen. Det betyder, at planterne ikke får nok næring i starten af sæsonen, og det mindsker udbyttet. Samtidig frigives en del kvælstof sidst på sæsonen, og det tabes let om vinteren. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, hvis en større del af den organi-

I markforsøg gennemført af Aarhus Universitet i Foulum er det vist, at de separerede og flydende gødninger har en meget høj gødningseffekt i forhold til almindelig husdyrgødning (se figur 2). Det er også vist, at den faste tørrede gødning har en meget lav kvælstofeffekt, hvilket bekræfter, at det letomsættelige kvælstof er fjernet. Denne gødnings fordel er, at den kan transporteres langt og lagres uden tab, så den kan bruges, hvor den gør mest gavn, f.eks. på fosforfattig jord. Ved at bruge fibergødningen til hestebønner blev det vist, at den lave kvælstofeffekt ikke fik negativ betydning for udbyttet. Der har også været gennemført en række interviews med økologiske landmænd for at afklare, om de også synes metoden er forenelig med økologisk dyrkning, og om de selv kan tænke sig at benytte den slags gødning. Den overvejende holdning er, at der mangler gødning, der skal sikre en hurtigere forårsvækst i de økologiske afgrøder. Man er generelt heller ikke bekymret for forbrugerreaktioner, som typisk ikke forholder sig til de tekniske detaljer i den økologiske produktionsmetode. Den vigtigste skepsis går på, om det bliver fordyrende og mere

KLIMAOPTIMERING MED KLØVERGRÆS OG GØDNING I ClimOptic-projektet testes, om kløvergræs til biogas kombineret med efterbehandling af afgasset gødning kan forbedre økologiens klimaprofil: • Afprøvning af teknik til efterbehandling af gødning. • Test i markforsøg af efterbehandlede gødninger. • Måling på emissioner fra gødninger og jord. • Beregning af klimaeffekt og økonomi. • Evaluering af metodens forenelighed med økologisk produktion. Projektet er en del af Organic RDD4-programmet, der koordineres af ICROFS, og har fået tilskud fra GUDP. Det ledes af Aarhus Universitet og gennemføres i samarbejde med SEGES og Innovationscentret for Økologisk Landbrug. Projektperioden løber fra 2019 til 2022.

arbejdskrævende at gøde med flere typer gødning, der skal opbevares hver for sig og udbringes på forskellige tidspunkter.Meget tyder på, at økologer i fremtiden kan få positive muligheder med gødninger efter ClimOptic-metoden.

Pas på, når du laver udsæd selv! domme samt spredning af ukrudtsfrø er dog en risiko, du skal forholde dig til, og derfor skal du overholde spillereglerne ved fremavlen. Kører det optimalt, kan du selv fremstille såsæd, der er lige så god som den, du kan købe, og betydelig billigere.

FAGLIGT TALT

AF NIELS-KRISTIAN KNUDSEN OG ANNE ERIKSEN ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

Økologisk udsæd er dyr i indkøb, og derfor er det fristende at producere den selv. Et mistet udbytte pga. lav spireevne, tusindkornsvægt, frøbårne syg-

Vær opmærksom på, at: - Tjekke, om du skal betale forædlingsafgift på www.sortsejere.dk. - Egen udsæd må kun produceres af sorter, som du kan dokumentere, er avlet på din egen ejendom. Hvad kan der spares? Et eksempel: - Indkøbt certificeret såsæd: 4,60 kr. pr kg

- Værdi af eget korn: 1,80 kr. pr kg - Forædlerafgift: 0,35 kr. pr kg - Udsædsmængde:170 kg/ha Du vil i dette eksempel opnå en bruttofortjeneste på godt 400 kr. pr ha ved at bruge dit eget korn til udsæd. Sådan får du en sund avl: - Planlæg i god tid, så du kan få fat i de rigtige sorter - Vælg dyrkningssikre marker med minimale problemer med ukrudt - Undgå for høj udsædsmængde: max 350 planter pr m2 i vårbyg - Ved høst: Kernerne må ikke beskadiges, men kornet skal tærskes

så rent som muligt. Forage, skel og andre ukurante områder skæres fra. - Efter høst: Tjek kernestørrelsen og vurder behovet for rensning. Tørring skal ske ved lave temperaturer, under 60 C - Inden såning: Tjek spireevnen og få evt. lavet en analyse Kernestørrelse: Du bør ikke gå på kompromis med kernestørrelsen. Landsforsøg i vårbyg viser, at det koster mindst 1,5 hkg pr. ha at så små kerner (under 2,5 mm brede) med en TKV på 35 g i forhold til store kerner med en TKV på 47 g. Spireanalyse: Du kan selv lave en spireanalyse ved at lægge 100 kerner

på et stykke køkkenrulle, som du holder fugtigt. Gennemfør analysen ved almindelig stuetemperatur. Efter tre-fire dage kan du se, hvor mange kerner der er begyndt at spire. Du bør ikke bruge kornet til udsæd, hvis spireevnen er under 90 pct. Det er vigtigt, at økologisk såsæd kommer hurtigt ud af starthullerne for at konkurrere med ukrudtet. Særligt for lupin: For lupiner gælder det, at det principielt ikke er tilladt at lave egen udsæd. Man kan dog lave egen udsæd af lupin, så længe sortejer er indforstået, og man betaler licens til sortsejer. dk. Derfor bør man kontakte sortsejer.

ØKOLOGISK LANDBRUG

POLITIK & UDVIKLING

30. december 2021 nr. 671

Forbrugerråd vil have klimakrav i Ø-mærket Der blev luftet frustrationer fra fødevarebranchen, da greenwashing og klimamærkning blev diskuteret på årets økologikongres. Flere mener, at klimakrav med fordel kan lægges ind i økologimærket. ØKOLOGIKONGRES

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Begræns brugen af klimakompensation og -kreditter og fokuser i stedet på reelle reduktioner i din egen produktion. Undgå brug af ord som ’klimaneutral’, ’CO2-neutral’ og diffuse begreber som ’klimakontrolleret’ og ’bæredygtig’. Det var budskabet fra Camilla Udsen, seniorrådgiver for Forbrugerrådet Tænk, da hun holdt oplæg om greenwashing på årets økologikongres. »Ingen fødevarer er klimaneutrale,« sagde hun og henviste til en nylig undersøgelse, som forbrugerrådet har fået gennemført, der viser, at tre ud af fire danske forbrugere har svært ved at gennemskue fødevarernes klimabelastning. I stedet for nye mærkningsordninger og klimaanprisninger, der taler i øst og vest eller bruger vage termer, mener forbrugerrådet, at man bør indbygge klimakriterier i det eksisterende røde Ø-mærke. Camilla Udsen erkender dog, at det er et omfattende arbejde, der skal løses på EU-niveau, hvilket erfaringsmæssigt tager adskillige år. SPOT PÅ ARLA Netop et økologisk produkt - Arlas økologiske mælk - blev nævnt som et eksempel på, hvad Forbrugerrådet Tænk betegner som greenwashing. »I har jo gjort et forsøg på at forklare, men det er de store bogstaver, der er fremhævet, og det er faktisk ret svært at se den anden tekst. I skulle hellere have kaldt den ’klimakompenseret mælk’,« sagde Camilla Udsen

Anne Kjeldsen (t.v.), Camilla Udsen og Klaus Sall diskuterede greenwashing og hvordan man anpriser ens klimatiltag uden at vildlede forbrugeren. Camilla Udsen mener, at en løsning kan være at lægge klimakrav ind i økologien. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek og så over på en af de andre oplægsholdere; Arlas kategoridirektør Anne Kjeldsen, mens hun viste et billede af Arla-mælken, der med store bogstaver bærer teksten ’CO2e neutral’ og med noget mindre skrift lyder ’kompenseret med klimakreditter’. »Vi har overhovedet ingen ambitioner om at forvirre forbrugerne, men vi har selvfølgelig en interesse i at kommunikere til forbrugerne, hvad vi laver,« svarede Anne Kjeldsen. »Vi tilstræber at have maksimal åbenhed. Alt, hvad vi har af beregninger, ligger tilgængeligt på vores hjemmeside, og vi er åbne for at ændre noget, hvis nogle fortæller os, hvad der kan gøres bedre,« fortsatte hun og tilføjede, at Arla fik medhold af Fødevarestyrelsen ifm. klagen over vildledning. Det er ikke kun Arla, der kan have svært ved at navigere i klimakommunikationens verden. Der er et stigende antal forbrugerklager om

greenwashing, og emnet er kommet så meget op i tiden, at et hold eksperter sidste år forfattede en rapport om retvisende klimakommunikation. En af forfatterne bag - Klaus Sall - deltog også i debatten og sagde, at virksomheder skal stoppe med at markedsføre beskedne klimareduktioner; de kan nævnes på virksomhedens hjemmeside, men bør ikke være grundlag for selvstændig promovering. I stedet bør kun »væsentlige« klimareduktioner markedsføres, mener han: »Så kan man spørge, ’hvad er væsentlige reduktioner?’ At reducere 15 pct. på emballage, der fylder 5 pct. i et produkts samlede klimaaftryk opfylder ikke væsentlighedskriteriet,« sagde han og fortsatte: »At vælge de rigtige klimaprojekter er i sig selv en videnskab, men sørg for at have dokumentationen på plads og kom i gang med at reducere

udledningen fra virksomhedens egne aktiviteter.« FRUSTREREDE PRODUCENTER Både Bertel Hestbjerg, økologisk svineproducent, og Jens Krogh, økologisk mælkeproducent, udtrykte frustration over ikke at kunne markedsføre grønne tiltag uden at risikere at blive mødt med kritik for greenwashing. Sidstnævnte kom selv i vælten, da han lancerede en mælk fra sin ’klimaneutrale’ gård. Mælken endte med at blive trukket tilbage, da bl.a. tænketanken Concito kritiserede, at markedsføringen kunne få forbrugerne til at tro, at mælken var klimaneutral. »Vi har brug for at få lov til at vise de handlinger, der sker. Vi er i et vakuum, hvor der sker rigtig, rigtig meget. Der er meget fokus på, hvordan vi kan rykke os, og vi har rigtig svært ved at fortælle den historie på en måde, som andre synes er okay,«

sagde Jens Krogh, som også tror, at en løsning kan være at indarbejde klimakriterierne i det røde Ø-mærke frem for at lancere et nyt. Bertel Hestbjerg er enig: »Jeg vil være fortaler for, at det arbejdes ind i Ø-mærket. Vi er nødt til at have en mærkning, der er tillid til,« sagde han. TÆNK OVER NÆRINGSVÆRDIEN Anne Kjeldsen kom dog med den indvending, at man er nødt til også at få de konventionelle landmænd med, og de vil ikke få gavn af, at der indarbejdes klimakrav i Ø-mærket. Derudover er det nødvendigt at have med i beregningerne, hvilken næringsværdi fødevarerne indeholder, da nogle mere klimatunge varer også kan indeholde mere næring end klimavenlige produkter. Læs hele artiklen på www.økonu.dk

Rasmus Prehn: Fremtiden er økologisk Økologi er en vigtig del af løsningen på landbrugets udfordringer, men økologien er ikke i mål endnu, mener fødevareminister Rasmus Prehn. ØKOLOGIKONGRES

AF MALTHE KARSTENSEN

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) er ikke i tvivl om, at fremtiden er økologisk. Det blev kraftigt understreget i hans åbningstale til økologikongres-

sen, hvor op mod 700 er samlet for at blive opdateret på den nyeste viden inden for økologi. »Når jeg ser fremtiden, ser jeg et kæmpestort Ø-mærke for mig,« sagde Rasmus Prehn. Han slog fast, at selvom det økologiske areal i Danmark allerede er mere end fordoblet siden 2007, så ønsker regeringen, at det nuværende økoareal igen skal fordobles inden 2030. »Økologien er en del af svaret på de udfordringer, landbruget står over for. Som eksempel ved vi, at økologi-

en hjælper med mindre kvælstofudvaskning,« begrundede han ønsket om mere økologi med. Rasmus Prehn fortalte om eksportfremstød i udlandet og om den nyligt vedtagne landbrugsaftale, der ifølge ham giver økologien et gevaldigt løft, som konkrete eksempler på, hvordan regeringen efterlever de høje ambitioner. ØKOLOGIEN ER IKKE I MÅL Selvom regeringen er ambitiøs med økologien, og at økologien er en vigtig del af den grønne omstilling, så

betyder det dog ikke, at økologien er i mål endnu. Det kræver vedvarende fokus på udvikling ifølge ministeren. Han pegede på klima som et af udviklingspunkterne for det økologiske landbrug og henviste i den forbindelse til, at det kræver mere plads at producere en given mængde fødevarer ved økologisk dyrkning. »Økologi og klima er i samme grønne familie, men det betyder ikke, at økologi altid er identisk med at være klimavenlig,« sagde han. Den påstand skabte dog panderynken hos nogle tilskuere, der umid-

delbart forinden havde hørt seniorforsker Marie Trydeman Knudsen fra Aarhus Universitet fremlægge data i sit åbningsindlæg, der viser, at økologisk dyrkning er mere klimavenlig end konventionel dyrkning målt pr. hektar, mens klimapåvirkningen er tilnærmelsesvis den samme pr. kg høstet vare. Rasmus Prehn mente til gengæld heller ikke, at der er større problemer, end at de kan løses. »Hele verden oplever en grøn vækkelse, og her står økologien stærkt. Fremtiden er økologisk,« sagde han.

POLITIK & UDVIKLING

30. december 2021 nr. 671

ØKOLOGISK LANDBRUG

CAP’EN I HOVEDTRÆK • Hvert land skal udarbejde en CAPplan, og klima- og miljøtiltagene skal være på et højere ambitionsniveau end under den tidligere CAP. • Mindst 25 pct. af den direkte landbrugsstøtte skal øremærkes grønne tiltag, der betegnes ’ecoschemes’, herunder økologi. • Mindst 40 pct. af CAP-budgettet skal være »klimarelevant«. • Mindst 10 pct. af hvert lands direkte landbrugsstøtte skal omfordeles, så de mindre landbrug understøttes, og mindst 3 pct. af støtten skal gå til unge landmænd for at hjælpe dem ind i erhvervet. CAP’en har fået kritik for at være for vag i sine definitioner på, hvad der er grønne tiltag, ikke forpligte landene til at opnå bestemte drivhusgasreduktioner og stadig øremærke for meget af landbrugsstøtten til den direkte arealstøtte.

EU-Parlamentet har nu stemt for den CAP, der blev færdigforhandlet i sommer. Arkivfoto: CC-BY-4.0 © European Union 2019 – Source EP

Grønne stemmer dumper ny politik Adskillige grønne organisationer kritiserer den nye CAP, som ifølge dem gør de store landbrug større og bidrager alt for lidt til EU’s grønne mål. EU

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

»I dag er en trist dag for fremtiden for europæiske landmænd, vores miljø og vores demokrati.« Sådan indleder den agro-økologiske organisation Agroecology Europe sin kommentar til den nye fælleseuropæiske landbrugspolitik (CAP), da den blev stemt igennem i Europa-Parlamentet. Organisationen vurderer, at politikken vil fortsætte tendensen med, at det er de største landbrug, der får langt det meste af landbrugsstøtten på bekostning af de små landbrug. Derudover mener organisa-

tionen ikke, at CAP’en kan opfylde de grønne målsætninger, der er fremsat i EU’s Green Deal. »Miljømæssigt talt er det videnskabeligt dokumenteret og anerkendt af EU-Kommissionen selv i den europæiske Green Deal, at praksis i intensive og industrielle landbrug fører til tab af biodiversitet og resulterer i forurening af luft, vand og jord, hvilket samlet set igangsætter store klimaændringer. At stemme for den nuværende CAPreform er en skizofren handling, der fuldstændig benægter de miljømålsætninger, der er beskrevet i biodiversitets- og ’Farm to Fork’-strategierne,« skriver Agroecology Europe, der mener, at parlamentsmedlemmerne burde have nedstemte CAP-forslaget, så EU-Kommissionen havde været tvunget til at revidere eller udarbejde et helt nyt oplæg. Den 30-årige økolog Tijs Boelen fra Belgien er en af dem, der skulle komme til at mærke, at CAP’en øremærker 10 pct. til de små og mellemstore

landbrug. Han giver dog ikke meget for aftalen, siger han til worldnewstime.com: »Den nye CAP-reform er business as usual. Den gør de store større end før. Vi giver penge til de rige med denne CAP.«

»HALVE LØSNINGER« En af dem, der faktisk stemte imod, var Enhedslistens parlamentsmedlem Nikolai Villumsen. Han mener heller ikke, at CAP’en lever op til EU-Kommissionens egne grønne strategier. »Hele modellen for eco-schemes er bevidst hullet som en si og giver frit spil for kreativ bogføring, hvor tiltag, som intet har med klima og natur at gøre, og som kan være direkte skadelige, tælles med. Det var i forvejen alt for uambitiøst kun at øremærke 25 pct. til grønne tiltag, men det reelle tal kan vise sig at blive meget lavere,« siger han bl.a. Også NGO’erne BirdLife International og Greenpeace samt den økologi-

ske paraplyorganisation Ifoam Organics Europe vender tommelfingeren nedad over for CAP’en. Fra Ifoams præsident, Jan Plagge lyder det, at den kommende fælles landbrugspolitik ikke i sig selv vil gøre europæisk landbrug grønnere. »Direkte betalinger er stadig stort set baseret på antallet af hektar og vil ikke prioritere at belønne landbrugspraksisser, der giver de fleste miljømæssige fordele,« siger Jan Plagge.

GODE INTENTIONER, MEN... Ifølge Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, afhænger meget af, hvordan de enkelte lande vælger at udmønte CAP’en på nationalt niveau. »Intentionerne er gode, men det står og falder med, at regeringerne også griber muligheden, og dertil kommer, at på trods af Kommissionens overordnede intention viser de bagvedliggende EU-regler sig alligevel at være fyldt med snubletråde, så vi ikke

kan forvente mere natur med denne reform end tidligere. Når det kommer til klima, så er der ikke noget eksplicit krav, og det er helt rigtigt, at der ikke afsættes flere penge til klima og natur end tidligere,« siger Sybille Kyed. EU’s største landbrugsorganisation, Copa-Cogeca, mener, at CAP’en er et godt kompromis mellem mange interesser. »Det er aldrig nok, når du spørger de forskellige interesseorganisationer. Vi har alle vores ambitioner, men det handler om at nå frem til et kompromis. Vi får ikke alt til Europas landbrug. Det er et kompromis, vi må leve med,« siger Copa-Cogecas generalsekretær, Pekka Pesonen, ifølge worldnewstimes.com, og tilføjer: »Vi betragter den som et godt kompromis, hvor der er taget hånd om de fleste punkter, og vi er engageret i den.« Læs hele artiklen på www.økonu.dk

Landene følger ikke EU’s målsætning Landbrugsplanerne for de fleste EU-lande lever slet ikke op til EU’s overordnede økologimålsætning, viser en ny analyse. EU

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Der er stor forskel på EU’s målsætning om 25 pct. økologi i 2030 og medlemslandenes egne planer for økologien, viser en ny analyse fra den internationale økologiorgani-

sation Ifoam. Analysen er baseret på tilbagemeldingen fra økologiorganisationer i 19 EU-lande, som viser, at de fleste lande har utilstrækkelige planer for at øge økologien, så den lever op til EU-målsætningen. »Der er en tydelig kløft mellem EU’s målsætning om at nå 25 pct. økologisk areal i 2030 og svaghederne i de tiltag og budgetter, som indtil videre er fremlagt for at udvikle økologien i mange medlemslande. Økologisk landbrug kan bidrage til mange af de nye CAP-mål for at beskytte naturen, forbedre dyrevelfærden, styrke landmæn-

dene og puste nyt liv i landdistrikterne. Økologiske landmænd bør belønnes med en mere fair andel af CAP-betalingen for de goder, de leverer til miljøet og samfundet i tråd med princippet om at offentlige midler skal bruges som betaling til samfundsgoder. Det er ulogisk og unfair, at nogle regeringer overvejer at give de samme CAP-beløb til standarder, der er meget mindre ambitiøse end økologisk landbrug, og som ikke har nogen dokumenteret miljømæssig fordel. Det vil ikke give flere landmænd lyst til at lægge om,« siger Jan Plagge, præsi-

dent for Ifoam Organics Europe, i en pressemeddelelse. UKLAR STRATEGI Problemerne bunder som regel i, at landenes finansiering eller strategien for økologien ikke er på plads; eksempelvis mangel på støtte til økologiomlægning eller at landbrugsstøtten er indrettet, så økologi er mindre attraktivt end andre systemer, der tillader syntetiske pesticider og kunstgødning. Der er også eksempler på lande, hvor det politiske arbejde sker bag lukkede døre, og hvor den økologiske branche ikke bliver hørt.

Ifoam udtrykker i sin analyse bekymring over, at flere lande slet ikke inddrager branchen i udarbejdelsen af deres CAP-planer, og fremsætter flere forslag til, hvordan landene kan styrke deres økologipolitikker, heriblandt ’no backsliding’ - dvs., at landene ikke skal reducere deres støtte til omlægningen, men som minimum bevare den på samme niveau som 2014-2020-niveauet. Omlægningsstøtte kan finansieres via landdistriktsmidlerne eller de kommende eco-schemes. Læs hele artiklen på www.økonu.dk

ØKOLOGISK LANDBRUG

POLITIK & UDVIKLING

30. december 2021 nr. 671

Danmarks natur er stadig i krise trods politiske løfter Den danske biodiversitet har ikke fået det bedre det seneste årti, selvom advarselslamperne har blinket i årevis. Det viser en ny rapport, der har undersøgt udviklingen i Danmarks hav og natur siden 2010. BIODIVERSITET

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Trods politiske målsætninger og løfter har biodiversiteten i Danmark stort set ikke fået det bedre de seneste ti år. Det viser en ny rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Her har en forskergruppe samlet og evalueret data fra det nationale overvågningsprogram Novana, Den Danske Rødliste og øvrige data, og sammenlignet dem med en lignende rapport fra 2010, og resultatet viser, at biodiversiteten stadig er i krise. Forskerne har set på ni økosystemer, og ud af 171 indikatorer for arter, levesteder og processer vurderer rapporten, at 51 pct. stadig er i tilbagegang, mens 12 pct. er stabile eller i fremgang. Tilbagegangen er mest omfattende for skov, græsland/hede samt mose/eng og mindst omfattende for kyst, sø og hav. »Vi lavede en tilsvarende undersøgelse for ti år siden. Dengang konkluderede vi, at biodiversiteten var i tilbagegang, og det gør vi desværre også i dag. Det overordnede billede er det samme,« siger medforfatter til rapporten seniorforsker Rasmus Ejrnæs til dr.dk. MERE PRÆCIS DATA Rapporten fra 2010 viste, at 47 pct. af 139 undersøgte indikatorer var i

tilbagegang mod 51 pct. af de nu 171 målte indikatorer, ligesom 25 pct. af indikatorerne i 2010 var i fremgang, hvilket er faldet til 13 pct. i 2020. Ydermere blev 44 pct. af levestederne dengang vurderet som stabile eller i fremgang, mens tallet nu kun er 19 pct. Forskerne tilføjer dog, at forskellene i tallene næppe skyldes en accelererende tilbagegang, men i stedet viser, at data er blevet mere omfattende, og opgørelserne derfor er mere præcise nu end i 2010. GLOBAL AFTALE IKKE OPFYLDT De vurderer, at den primære årsag til biodiversitetskrisen er manglende plads til vild natur; de truede arter er mest udbredte i den fjerdedel af landet, som ikke er dyrkede marker, byer og veje. De mener samtidig, at de politiske initiativer om naturnationalparker, urørt skov og marine reservater går for langsomt og er langt fra målet i EU om, at 30 pct. af arealerne skal reserveres til naturen, heraf 10 pct. som strengt beskyttet natur. ’Biodiversitetskrisen er global, og ligesom tilfældet er i Danmark, har man heller ikke i den øvrige verden formået at indfri de politiske Aichimål, som blev sat i 2010. Tværtimod rapporteres der om fortsat global tilbagegang i biodiversiteten, og seneste rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter i 2019 viser en forværret situation sammenlignet med tidligere opgørelser’, skriver forskerne. Aichi-aftalen er en global aftale, som statsledere fra 194 skrev under på ved et topmøde i Japan i 2010. Målsætningen lød, at biodiversiteten på 20 områder skulle forbedres frem mod 2020. Sidste år udgav FN en rapport, der viste, at ikke ét eneste af de 20 mål nåede at blive opfyldt.

Hasselmusen er en af de truede dyrearter herhjemme, og situationen for den danske biodiversitet er ikke blevet bedre det seneste årti. Foto: Danielle Schwarz/Wikimedia Commons

I 2020 købte Arla RTRS-kreditter for 330.000 tons soja. Arkivfoto: Karen Munk Nielsen

Arla får kritik for at holde fast i soja til øko-køerne Både Thise og Naturmælk udfaser brugen af soja i foderet til økologiske køer, men Arla fortsætter sin import af soja. FODERIMPORT

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Arla følger ikke i hælene på Thise Mejeri og Naturmælks ambitioner om en snarlig udfasning af sojafoder til de økologiske køer. Det fortæller Kristian Østerling Eriknauer, der er CSR-direktør i Arla, til agriwatch.dk. I stedet har mejerigiganten valgt at købe GMO-fri soja samt købe RTRS-kreditter. RTRS-kreditter betyder, at Arla beregner forbruget af soja og køber kreditterne for en tilsvarende mængde, der støtter en certificeret producent et sted i verden. Kreditterne er dog ikke nogen sikkerhed for en bæredygtig produktion, påpeger Kristine Clement, kampagneleder for landbrug og skov i Greenpeace Danmark, og Aske Bosselmann, lektor på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi hos Københavns Universitet. »Man støtter RTRS-certificeret produktion ved at købe kreditterne, men den fysiske vare, Arla køber er ikke RTRS-certificeret og ansvarligt produceret af den grund,« siger Aske Bosselmann til agriwatch.dk. Til gengæld får Arla ros for at købe GMO-frit soja, da den genmodificerede variant medfører et betydeligt pesticidforbrug.

Arlas Kristian Eriknauer forklarer, at en udfasning af soja til fordel for lokalproducerede planteproteiner vil lægge et større pres på denne dyrkning, hvilket kan føre til import af rapsskrå i stedet. »Vi ved vi ikke, hvor den sojaen, vi køber, kommer fra, men vi estimerer, hvor meget vores landmænd bruger, og køber RTRS-certifikater derefter, så vi sikrer en tilsvarende mængde bliver dyrket ansvarligt,« siger han desuden til landbrugsmediet. MANGLENDE SPORBARHED I 2020 købte Arla RTRS-kreditter for 330.000 tons soja. Sidste år undersøgte forskere - heriblandt Aske

Vi ved vi ikke, hvor den sojaen, vi køber, kommer fra, men vi estimerer, hvor meget vores landmænd bruger, og køber RTRS-certifikater derefter, så vi sikrer en tilsvarende mængde bliver dyrket ansvarligt. KRISTIAN ERIKNAUER, CSR-DIREKTØR I ARLA

Bosselmann - fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet den danske import af soja fra Brasilien og kunne se, at manglende sporbarhed i forsyningskæden betyder, at kreditterne ikke nødvendigvis afhjælper problemerne med skovrydning. I efteråret kunne det britiske medie The Bureau of Investigative Journalism i samarbejde med Greenpeace Unearthed, ITV News og Daily Mirror fortælle, at malkekvæg hos Arlas engelske smørvirksomhed Ancher Butter fodres med soja købt af den kontroversielle fodergigant Cargill, som har solgt soja fra ryddede områder i Brasilien. I den forbindelse udtalte Kristian Eriknauer til mediet Danwatch, der dækkede sagen: »Det er jo ikke os, der køber den soja, som landmændene måtte bruge i deres foder. Det gør landmanden selv. De køber det af et foderfirma i England i det her tilfælde. Og herhjemme køber landmændene fra fodervirksomheder i Danmark.« FREMRYKKER SOJASTOP For nylig meldte Thise Mejeri ud, at man vil fremrykke udfasningen af soja, fordi erfaringerne med alternativer har været så gode. I stedet for den oprindelige slutdato i oktober 2023 har landmændene nu frem til oktober næste år til at have fundet alternativer. Næsten 80 pct. af verdens sojaforbrug går til dyrefoder, og efterspørgslen på soja er mere end fordoblet i løbet af de seneste to årtier.

POLITIK & UDVIKLING

30. december 2021 nr. 671

ØKOLOGISK LANDBRUG

Engelske landmænd skal belønnes for at passe på deres jord Engelske landmænd vil fra 2022 modtage betaling, hvis de aktivt værner om jordens frugtbarhed og sundhed. Flere naturorganisationer er dog skuffede over ordningen.

Ordningen skal gennem tilskud til investeringer i nye teknologier bl.a. hjælpe med at forbedre landbrugets konkurrenceevne. Arkivfoto: Kragerup Gods

Flere økologer kan se frem til tilskud til ny teknologi

UDLAND

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Fra næste år vil engelske landmænd modtage betaling på mellem 22 og 58 pund (192-507 kr.) per ha, hvis de iværksætter tiltag, der beskytter og plejer deres jords frugtbarhed. Det er eksempelvis etableringen af efterafgrøder, som en del af landmændene allerede i dag benytter sig af. Belønningen er en del af den britiske regerings program for bevarelse, der bliver en del af den nye landbrugsstøtte, der efter brexit erstatter EU’s ordning. Det skriver flere medier bl.a. The Guardian og BBC, som også nævner, at den er rettet mod engelske landmænd, da de britiske lande har separate støtteordninger. »EN GOD START« Mark Tufnell, præsident for Country Land and Business Association, der repræsenterer 28.000 landmænd og landbrugsvirksomheder, kalder ifølge The Guardian ordningen »en god start«, da han mener, at det er afgørende for klimaindsatsen, at jorden dyrkes bedre. Lynette Steel, der er politisk rådgiver hos Tenant Farmers Association - en brancheforening for forpagtere mener, at ordningen er tilstrækkeligt attraktiv, hvis den kombineres med andre incitamenter fra regeringen, men hun frygter, at de høje fødevarepriser lige nu får landmændene til

Der er stor efterspørgsel på tilskud til ny teknologi, og nu afsætter fødevareministeren ekstra penge til Økologisk investeringsstøtte i 2021. Derudover får ansøgerne et halvt år ekstra til at afslutte deres projekt. Engelske landmænd vil snart modtage betaling for at pleje deres jord, så den bliver mere frugtbar. Foto: Arla UK

at prioritere dyrkning på jorden frem for at pleje den. KRITIK: FOR UAMBITIØS Tre af de største britiske naturorganisationer - The Wildlife Trusts, the Royal Society for the Protection of Birds (RSPB) og the National Trust - kritiserer dog regeringen for slet ikke at være ambitiøs nok på naturog klimaområdet. De mener ikke, at ordningen, som den ser ud lige nu, kan vende 30 års tilbagegang for naturen, og påpeger, at landmænd blot belønnes for en helt basal praksis, som mange af dem i forvejen er i gang med. »Efter at have forladt EU blev vi lovet, at de milliarder af pund fra skatteyderne til landmændene ville blive brugt til at forbedre vores natur. Men dagens offentliggørelse viser en chokerende mangel på ambi-

tioner, der gør meget lidt for at tackle klima- og naturkrisen. Regeringen virker fast besluttet på at følge uretfærdighederne i EU’s latterliggjorte fælles landbrugspolitik,« siger Crag Bennet, leder for the Wildlife Trusts, i en fælles skriftlig kommentar fra organisationerne. Han peger på, at regeringen burde have valgt også at belønne landmænd for at genetablere vådområder, beskytte dyrelivet i naturen og iværksætte tiltag der forhindrer forurening af vandet. USIKKER FREMTID? Hilary McGrady, generaldirektør for the National Trust, mener, at fremtiden for naturlivet og klimaet ser usikker ud, fordi regeringen indtil videre ikke har leveret de lovede reformer af landbrugspolitikken. Beccy Speight, leder af RSPB, me-

ner ligeledes, at regeringen er løbet fra sit løfte om at støtte naturvenlig landbrugsdrift. »Det går ikke kun imod offentlighedens ønsker, men underminerer også regeringens mulighed for at leve op til sine egne miljømålsætninger. Landmænd ønsker at gøre mere, men de har brug for incitamenter som hjælp,« siger hun. Ordningen, der vedrører jordens frugtbarhed, er dog kun den første i en længere række af tiltag, som gradvist implementeres de kommende år. I fremtiden skal landmændene have et incitament for at reducere mængden af gødning og pesticider og bruge mindre forurenene alternativer. Der vil også blive givet flere midler til lodsejere, der dedikerer dele af deres areal til naturen eller til at absorbere CO2 ved hjælp af vegetation.

Forbund: Regler hæmmer økologiomlægning i kommunerne Mens omlægningen til økologi i landets største kommuner går stærkt, står den mere eller mindre stille i mange øvrige kommuner. Det er en opgave for landspolitikerne at få løst, mener Kost- og Ernæringsforbundet. OMLÆGNING

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Omstillingen til økologi går stærkt i flere offentlige køkkener - halter det

med omlægning særligt i provinsen. Det er noget, som politikerne på Christiansborg bør løse, mener Kostog Ernæringsforbundet, der har ca. 8.500 medlemmer, som arbejder professionelt med ernæring. Det skriver fødevarewatch.dk. »Vi er godt på vej med økologien generelt, men det kræver mere politisk opbakning og klare målsætninger for at komme videre. Det er ikke bare lige sådan at få lov til at købe økologisk ude i køkkenerne, fordi indkøbsaftalerne begrænser det,« siger Kost- og Ernæringsforbundets næstformand, Michael Allerup Nielsen, der er enhedschef på Bispebjerg Frederiksberg Hospital, til fødevarewatch.dk.

Han mener derfor, at økologi bør være en fast del af det offentlige udbud, der sætter rammerne for de indkøb, som offentlige køkkener foretager. HALTER EFTER SVERIGE Andelen af økologi i de danske offentlige køkkener ligger på 22 pct., mens den i Sverige ligger på 39 pct., og i Norge er helt nede på ét pct ifølge en rapport fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet. Professor Carsten Daugbjerg, der har udarbejdet rapporten, forklarede i forbindelse med dens udgivelse først på året, at Sverige er et eksem-

pel på, at man på landsplan kan nå et højt niveau af økologiske fødevarer i den offentlige sektor, og han vurderede derfor, at der stadig er masser af potentiale for mere økologi i Danmark. I Sverige har man valgt en strategi, der kobler økologi sammen med sundhed, og man har sat konkrete økologimål i køkkenerne, som kommunerne skulle leve op til. I Danmark har man benyttet sig af forskellige støtteordninger til eksempelvis efteruddannelse af køkkenpersonale, økologikontrol og udviklingen af Det Økologiske Spisemærke, som efter Carsten Daubjergs vurdering har spillet en stor rolle for omlægningen.

Dette er en pressemeddelelse fra Landbrugsstyrelsen. Den er ikke journalistisk bearbejdet af redaktionen. 349 nuværende og kommende økologer har søgt om tilskud til teknologi for i alt 86 mio. kr. gennem tilskudsordningen Økologisk investeringsstøtte 2021. Der var oprindeligt afsat 40 mio. kr. til tilskud gennem ordningen, men efter en stor efterspørgsel er puljen nu suppleret med 46 mio. kr., så flere ansøgere kan få tilsagn om tilskud. De ekstra midler bliver fordelt på tværs af indsatsområderne, så alle ansøgere inden for alle indsatsområder kan få tilsagn, hvis de lever op til kravene. Sagsbehandlingen af ansøgningerne har været forsinket, og nogle ansøgere kan desværre fortsat forvente en forlænget sagsbehandlingstid. Derfor får du længere tid til at afslutte dit projekt. Det betyder, at du har i alt halvandet år til at investere i din teknologi og søge udbetaling af dit tilskud regnet fra den dag, du sendte din ansøgning til os. Oprindeligt skulle du afslutte dit projekt inden for et år. Du kan se den konkrete projektperiode for dit projekt i dit tilsagnsbrev. Vi (Landbrugsstyrelsen, red.) går nu i gang med at se på ansøgningerne. Vi sender afgørelser i Tast selv. Husk at tjekke efter, om der ligger nye henvendelser fra os. På Tilskudsguiden på lbst.dk kan du løbende se, hvor langt vi er med at behandle sagerne. Ordningen er en del af Det danske landdistriktsprogram 20142020, der er forlænget til 2022. Gennem tilskud til investeringer i nye teknologier er formålet med ordningen bl.a. at forbedre landbrugets konkurrenceevne og styrke indsatsen for at forbedre klimaet.

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

30. december 2021 nr. 671

Rapport: Sådan får du forbrugerne til at købe mere økologi Salget af økologisk grisekød kan øges med helt op til en tredjedel, hvis butikkerne skilter med, at kødet er produceret i Danmark og kunderne samtidig bliver informeret om økologiens merværdi. DETAILHANDEL

AF JAKOB BRANDT

Et skilt med teksten ”Dansk økologi”. Og opmærkning med tape på gulvet, som viser, at en økologisk gris har næsten dobbelt så meget plads som frilandsgrisen og over tre gange mere plads end dene konventionelle fætre og kussiner, ligner en nem genvej til at øge salget af økologisk grisekød. Det viser eksperimenter som Økologisk Landsforening har lavet i samarbejde med Coop og forskningsvirksomheden iNudgeyou. Nudging-eksperimenterne blev gennemført i fem Coop-butikker og omfatter både fjerkræ, grisekød samt frugt og grønt, og Thomas Roland, CSR-chef hos Coop, er overrasket over, hvor stor effekt budskaberne kan få på salget. ET STORT POTENTIALE ”Dansk Økologi”-skiltet og gulvklæbet gav et mersalg af økologisk grisekød på 19,8 pctntpoint i supermarkederne og 36,8 procentpoint i discountbutikkerne i forhold til testbutikker uden nudging. »Det virker, at man minder kunderne om, at den økologiske vare også er dansk. Samtidig bestyrker gulvklæbet dem i, at de har truffet det rigtige valg. Da det økologiske kødsalg generelt er ret lille, ser jeg et

stort potentiale i at vise eller skrive, at det er produceret i Danmark,« siger Thomas Roland. INFO VED HYLDEKANTEN VIRKER Helle Bossen er chefkonsulent i Økologisk Landsforenings markedsafdeling. Hun forklarer, at iNudgeyou på basis af butiksobservationer, forbrugerinterview og litteraturstudier identificerede en række adfærdsbarrierer, der står i vejen for, at flere forbrugere vælger økologisk grisekød og økologisk frugt og grønt. Derudover testede de flere konkrete løsninger på, hvordan barriererne kan nedbrydes. En af barriererne er, at forbrugerne mangler konkret viden om fordelene ved at købe økologi. Derfor lavede iNudgeyou et eksperiment, hvor der blev sat citronformede skilte op ved de økologiske citroner. På dem stod: ’Når du vælger økologisk, sparer du dig selv for pesticider - så kan du også bruge skallen’. I discountbutikkerne med de såkaldte hyldesvirpere ved de økologiske citroner var salget 8,4 procentpoint højere end i kontrolbutikkerne. »Det er positivt at få dokumentet, at så simpelt et greb som at informere om økologiens konkrete fordele i købssituationen, kan få flere forbrugere til at vælge økologiske varer. Det giver detailhandlen og de økologiske virksomheder en oplagt mulighed for at øge det økologiske salg,« siger Helle Bossen. Nudging-rapporterne kan downloades via Økologisk Landsforenings hjemmeside www.okologi.dk. Læs hele artiklen på www.økonu.dk

De eksperimenter, som iNudgeyou har lavet, viser, at det er muligt at løfte salget af økologi markant via sameksponering af varer og skiltning om oprindelse og værdierne bag økologien. Foto: Økologisk Landsforening

Klimarådet betragter et klimakøkkenmærke som en vej til at normalisere klimavenlig kost. Foto: Thrysøe Cafe

Klimarådet foreslår klimakrav i de økologiske spisemærker Økologisk Landsforening støtter Klimarådets tanker om at indarbejde klima som en parameter i de økologiske spisemærker, så længe det ikke giver ekstra arbejde for de professionelle køkkener. KLIMAKØKKENMÆRKE

AF JAKOB BRANDT

I en ny rapport foreslår Klimarådet at etablere et ’klimakøkkenmærke’ som eventuelt kan integreres i det Det Økologiske Spisemærke ved at indbygge deciderede klimaparametre i mærkningsordningen, som på den måde kan bidrage yderligere til at guide befolkningen i retning af en mere klimavenlig kost. Et nyt klimakøkkenmærke skal give forbrugerne noget at navigere efter, når de spiser ude, og da implementeringen varetages af de professionelle i køkkenerne, vil det ifølge rådet blive let for den klimabevidste forbruger at ændre klimaaftrykket af sit fødevarevalg. »Offentlige køkkener er helt centrale for udbredelsen af klimavenlig mad. I dag afviger det fra normalen at spise klimavenligt, og man kan fx nemt komme til at tro, at klimavenlig kost er forbeholdt en særlig idealistisk gruppe. Hvis flere får god planterig mad på fx deres arbejde, så bliver det klimavenlige valg en mere almindelig del af vores hverdag, og flere vil tage det til sig – også når de skal lave mad til sig selv eller til familien,« siger medlem af Klimarådet

Bente Halkier i en pressemeddelelse om Klimarådets nye analyse. MARKANT GEVINST AT HENTE Rådet peger på, at et nyt køkkenklimamærke enten kan fungere som et nyt selvstændigt mærke, eller alternativt tænkes ind som en del af Det Økologiske Spisemærke. Forslaget er baseret på forskning, som viser, at klimabelastningen fra den globale landbrugsproduktion kan reduceres med cirka 45 pct. i 2050, hvis alle verdens borgere fulgte en bæredygtig kost. Da en gennemsnitlig borger i Danmark spiser mere end dobbelt så mange animalske fødevarer som den gennemsnitlige verdensborger, er der en relativ stor klimagevinst at hente ved at ændre danskernes kostvaner. Klimarådet har i den forbindelse lavet en analyse for at belyse de væsentligste barrierer for udbredelse af en klimavenlig kost i Danmark og angiver et klimakøkkenmærke som et muligt redskab til at mindske klimaudledningen. ØL: SPÆNDENDE PERSPEKTIVER Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, ser spændende perspektiver i forslaget, som efter hendes vurdering vil gøre spisemærket til et endnu stærkere mærke for bæredygtighed. »Det er oplagt at bygge det ind i Det Økologiske Spisemærke, så man ikke kun guider til mere klimavenlig kost men også mere bæredygtig kost. Det skal bare indrettes på en simpel måde, så det ikke skaber hindringer for at udbrede det økologiske spisemærke,« siger Sybille Kyed. Hun mener, at det giver god me-

ning at bygge videre på et mærke, som allerede bliver benyttet af over 3.400 professionelle køkkener. KOSTRÅD ER PEJLEMÆRKER I forhold til at udvikle en mere klimavenlig kost vurderer Klimarådet, at de danske kostråd er tilstrækkeligt klimavenlige, til at de kan bruges som pejlemærke. I analysen kigger Klimarådet derfor primært på, hvordan en ændret fordeling mellem plantebaserede og animalsk baserede fødevarer kan nedbringe danskernes klimaaftryk. I sine anbefalinger giver Klimarådet også eksempler på hvilke krav, der kan stilles til et nyt klimakøkkenmærke: »Køkkener bør kunne opnå et køkkenklimamærke, hvis de lever op til en række krav om f.eks. sammensætning af menuen og de ansattes uddannelsesniveau. Det kunne eksempelvis være, at køkkenet laver mad efter kostrådene, og at personalet er efteruddannet i både madlavningsaspekter og ernæringsovervejelser, der er knyttet til de nye kostråd,« hedder det i rapporten. CHEFØKONOMA: EN GOD IDE Der er også thumbs up til Klimarådets forslag fra Mona Carøe, cheføkonoma på Regionshospitalet Randers, som har det økologiske spisemærke i guld. »Jeg synes, at det er en god ide at indarbejde klima i spisemærkerne, så længe det ikke kræver mere administration ude i køkkenerne,« siger Mona Carøe, som er formand for Økologisk Landsforenings udvalg for professionelle køkkener. Læs hele artiklen på www.økonu.dk

MAD & MARKED

30. december 2021 nr. 671

ØKOLOGISK LANDBRUG

Eksporten bliver hovedmotoren bag Frilands vækstambitioner

Håndbog gør dig skarpere til at sælge dine budskaber

Efter rekordår forventer selskabet at øge omsætningen af kød til et sted mellem 1,2 mia. og 1,4 mia. kr. i løbet af de næste fem år. Den største del af indtægterne skal formentlig hentes i udlandet.

Økologisk Landsforening vurderer, at 90 pct. af de økologiske produkter, der findes på det danske marked i dag, er for dårlige til at kommunikere de unikke fordele, som den økologiske produktionsform giver.

EKSPORT

Birgitte Jørgensen, som er markedschef i Økologisk Landsforening, undrer sig over, at hovedparten af de økologiske fødevarer udelukkende bliver brandet på det røde Ø-mærke eller EU-logoet, selv om mange af dem arbejder med en lang række ekstra bæredygtighedstiltag. Dem glemmer de bare at fortælle om til kunderne. Hun står bag håndbogen ’Sådan får du bæredygtighedsstatus’, som giver inspiration til fødevareproducenter, som ønsker at blive bedre til at koble og brande økologi og bæredygtighed. »Den grønne dagsorden er kompleks - fuld af følelser, forskning og fortolkninger. Samtidig er debatten fyldt med begreber som klima, biodiversitet og bæredygtighed. Og hvad er lige økologiens rolle og potentiale i alt det?« spørger Birgitte Jørgensen og tilføjer, at mange økologiske fødevareproducenter selv er i tvivl om, hvordan de får budskabet ud uden at greenwashe eller blive for komplekse. »Vores håndbog giver indsigter til virksomheder og producenter, ligesom den afdækker de forventninger,som fremtidens bevidste forbrugere har til, at deres værdier for bæredygtigt forbrug bliver indfriet af fødevarebranchen – måske særligt af de økologiske producenter,« siger hun i en pressemeddelelse.

AF JAKOB BRANDT

Trods fødevarebranchens øgede fokus på plantebaserede råvarer og grønne proteiner kan Claus Hein, adm. direktør for Friland, glæde sig over fortsat fremgang for salget af økologisk kød. Efter et år, hvor Frilands omsætning voksede med 16 pct. og kun var et mulehår fra at runde en mia. kr., sigter han og Danish Crown-datterselskabet efter yderligere vækst i de kommende år, og her er eksporten tiltænkt en hovedrolle. Ifølge Frilands årsrapport, som blev offentliggjort i forbindelse med årsmødet i slutningen af november, forventer selskabet en samlet vækst på 25-40 pct. i løbet af de kommende fem år. Det svarer til en omsætning på 1,2 mia. - 1,4 mia. kr., eller en fremgang på op mod 400 mio. kr. For at nå det mål har Claus Hein rettet blikket mod både nuværende og nye markeder uden for landets grænser. For selv om direktøren forventer fortsat vækst på hjemmemarkedet, lægger han ikke skjul på, at han ser et endnu større vækstpotentiale på eksportmarkederne. »Det vil nok ikke være forkert at betegne eksporten som den største motor for Frilands vækst,« siger Friland-direktøren, som for at holde eksporten på vækstsporet både varsler flere strategiske samarbejder med udenlandske partnere og udvikling af nye ”nemme fødevarer” som skal spare forbrugerne for at bruge for meget tid bag komfuret. VIGTIGT AT STÅ PÅ FLERE BEN Af årsrapporten fremgår det, at de væsentligste årsager til Frilands fremgang er, at eksporten er kommet tilbage på niveau, og at især det økologiske kød er i høj kurs på både hjemmemarkedet og hos kunderne i udlandet. Omsætningen af økologisk grisekød voksede i det seneste regnskabsår med 97 mio. kr. til 467 mio. kr. Salget af økologisk oksekød landede på 241 mio. kr., hvilket er et plus på fire pct. i forhold til året før.

Nye strategiske samarbejder og nye produkter, som gør det hurtigere for forbrugerne at lave mad, skal ifølge Claus Hein være med til at sikre Friland yderligere vækst i de kommende år. Arkivfoto: Colourbox

»Vi er glade for, at vi kan fastholde vores position i Danmark og samtidig vækste på vores eksportmarkeder. Det er afgørende, at vi står på så mange ben som muligt, når vi skal afsætte vores produkter, for det giver vores leverandører den størst mulige sikkerhed for en acceptabel afregning,« sagde Claus Hein i forbindelse med årsmødet. SYNLIG HELE TIDEN »Dansk økologi og den kvalitet og de produkter, vores leverandører kan levere, er værdsat på en lang række eksportmarkeder,« lød det videre fra direktøren som løbende udforsker de forretningsmæssige muligheder, der måtte åbne sig i markedet. Men økologisk kød er stadig i mange sammenhænge et nicheprodukt, og erfaringerne viser, at det kan være vanskeligt helt at skærme leverandørerne fra de store udsving, som i perioder har præget afregningspriserne. Alligevel er Claus Hein ikke den eneste, som vurderer, at selskabet står godt rustet til fremgang på de udenlandske markeder. Markedschef for eksport Pernille Bundgård fra Økologisk Landsforening ser gode muligheder for, at Friland får succes med at opspore nye kunder. »Friland vækster, fordi de er superprofessionelle og hele tiden kigger efter nye markeder. Her har sel-

skabet desuden fordel af at være en del af en større koncern, som gør det nemmere at være synlige i markedet hele tiden, og det er vigtigt,« siger Pernille Bundgård, som det seneste år har arbejdet med kædebearbejdning i bl.a. Sverige, Tyskland, Polen og Frankrig. »Branding handler om kendskabsgrad, og det kan godt være, at nogle markeder foretrækker lokale varer, men ingen markeder er 100 pct. selvforsynende. Her handler det om at vise, at man er det bedste alternativ til den lokale produktion.« VI ER IKKE ALENE I Frilands årsberetning udtrykker Claus Hein tilfredshed med, at især Frilands økologiske koncepter er blevet mindre afhængige af specifikke kunder og markeder. Til Økologisk Landbrug forklarer han, at selskabet sideløbende arbejder på at sikre en mere stabil balance mellem udbud og efterspørgsel ved at etablere flere strategiske samarbejder, som skal bringer selskabet tættere på udvalgte kunder. Med mindre corona spænder ben for verdens største økologimesse, får Friland-direktøren allerede i uge syv mulighed for arbejde videre ad det spor på BioFach i Nürnberg, men han ønsker ikke i øjeblikket at løfte sløret for, hvilke nye markeder eller kunder, som Friland sigter mod.

»Vi skal huske, at vi ikke er de eneste, som producerer økologisk kød,« lyder det fra hovedkontoret i Randers, hvor de ansatte trods en position som Europas største producent af økologisk kød ikke er i stand til at styre det globale kødmarked. FREMGANG I USA Claus Hein nævner dog flere initiativer, som skal gøre det mere attraktivt for udenlandske kunder at handle med selskabet. »Punkt et er, at vi kan levere varen, så vi hele tiden kan servicere kunderne, så det bliver vigtigt, at tilgangen af dyr hele tiden matcher den forventede vækst.« Som et andet eksempel nævner han, at tid er blevet en knap ressource hos forbrugerne. Derfor satser Friland bl.a. på at levere flere forædlede kødprodukter, som gør det hurtigere at tilberede maden. Endelig pointerer han, at salget af de såkaldte NOP-grise til USA følger planen. Samlet styrker det ham i troen på, at det er realistisk at nå Frilands vækstmål, selv om den fremherskende maddagsorden er centreret om plantebaseret kost og grønne proteiner.Ifølge Claus Hein er væksten måske udtryk for, at flere forbrugere har købt ind efter klimaparolen om at spise mindre men bedre kød.

BYGGER PÅ ØKO-PRINCIPPER Rapporten beskriver blandt andet, hvordan de økologiske producenter kan opnå konkurrencefordele hos grossister og i detailhandlen ved at anlægge en 360-graders vinkel på strategisk forretnings- og produktudvikling. »Nutidens og fremtidens bevidste forbrugere kender Ø-mærket, har mindre fokus på pris og ønsker at bidrage til bæredygtighed gennem deres indkøb. Med De fire økologiske principper, som er omdrejningspunktet for håndbogen, kan producenterne ikke kun nå en bredere målgruppe, men også sikre at økologien bevarer sin stærke position hos de bevidste forbrugere,« siger Birgitte Jørgensen. jb@okologi.dk

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

30. december 2021 nr. 671

Polen ligner et oplagt mål for dansk økologi Væksten i det polske detailsalg af økologi lå sidste år på godt 20 pct. Da fire ud af fem økologiske fødevarer bliver importeret, ligner Polen en oplagt destination for danske, økologiske varer, vurderer eksportteamet i Økologisk Landsforening. EKSPORT

AF JAKOB BRANDT

»Dzień dobry« er polsk og betyder goddag. Og ifølge Pernille Bundgård, markedschef for eksport i Økologisk Landsforening, er det et udtryk, som danske eksportører af økologiske fødevarer lige så godt kan begynde at øve sig lidt på. For i kølvandet på flere års økonomisk fremgang i Polen, har polakkerne fået bedre råd til at betale for kvalitetsfødevarer. Det betyder, at de er begyndt at stoppe flere økologiske varer i indkøbskurven, og da hovedparten af dem bliver importeret fra udlandet, er det nu, de danske producenter skal på banen, hvis de vil have mulighed for at lufte yderligere et par polske gloser: »dziękuje za ofertę«, som betyder »tak for handlen«. VÆKST FRA MEGET LAVT NIVEAU I gennemsnit brugte polakkerne i 2019 kun 60 kr. på økologi mod danskernes rekordhøje forbrug på godt 2.500 kr. Til gengæld er der næsten 40 mio. indbyggere i Polen, som gennem flere år har oplevet tocifrede vækst i salget af økologi. De polske dagligvarekæder vurderer, at væk-

sten fortsætter, og på den baggrund mener Pernille Bundgård, at de økologiske producenter med fordel kan sætte en dansk-polsk ordbog på ønskesedlen til jul. Det råd underbygger hun med de indkøbsmønstre, som hun i øjeblikket ser hos beboerne i de største polske byer. Her har den polske vækstøkonomi via årlige lønstigninger på op til syv pct. skabt en mellemklassen, som ifølge Pernille Bundgård er lige så rig som den danske mellemklasse. Det giver råd til mere økologi, men det er desværre ikke den eneste lighed med de vestlige naboer. NÆPPE FØRSTE LAND PÅ RADAREN »Mange polakker har også overtaget Vestens livsstilssygdomme, og det har skabt stor fokus på sundhed, og det økologiske salg vokser i øjeblikket med ca. 20 pct. om året,« siger Pernille Bundgård. Alligevel udgør det økologiske detailsalg stadig under en pct. af det samlede dagligvaresalg, og hun erkender, at Polen næppe er det første land, som dukker op på radaren, når de danske producenter scanner Europa for interessante markeder. Men når hun samtidig kan fortælle, at 80 pct. af de økologiske varer på det polske marked bliver importeret, håber hun at det vil få nogle producenter til at se potentialet i at slå et smut forbi Polen for at promovere deres produkter. Ifølge rapporten ’Det økologiske landbrug og dets marked i Polen’, som interesseorganisationen The Polish Chamber of Organic Food udgav i juni, anslår de største polske distributører, at det økologiske detailsalg i 2020 udgjorde 2,2 mia. kr., og med en årlig vækst på ca. 10 pct. forventer de, at det runder 3,5 mia. kr. 2025. »Det polske økologimarked er

stadig relativt umodent i forhold til Danmark, men væksten er høj, og jeg tror, at det er nu, man skal etablere de første kundeaftaler, hvis man vil være den første i kategorien og komme ind på hylderne før de tyske brands,« siger Pernille Bundgård, som peger på private label, som en god indgang. Det underbygges af ’NielsenIQ Shopper Trends, 2021’, som skriver, at 60 pct. af dagligvarehandlens økologiske salg omfatter kædernes egne mærker. LANG VEJ TIL DANSK STANDARD I forbindelse med ØL’s løbende branding af dansk økologi, var Pernille Bundgård allerede i 2019 på inspirationstur til Polen for at tjekke det økologiske sortiment i de polske butikker, og der var lang vej til danske standarder – ikke mindst uden for de store byer. I sommer vendte hun tilbage i forbindelse med fagmessen Bioexpo Polen i Warzawa, som er den største økomesse i Østeuropa, hvor flere af de polske dagligvarekæder havde stande, og i indeværende år har hun været i dialog med både Bio Planet, Smak Natury, Organic Pharma/Ekowital og Carrefour Polen, som alle melder om fremgang i salget af økologi. Det bestyrker Pernille Bundgård i, at tiden er moden til at rette de danske eksportambitioner mod Polen, hvor emner som bæredygtighed, grøn mad og sund livsstil begynder at fylde mere, og hvor der ikke altid er den store tillid til de lokale fødevareproducenter. For at blive klogere på den polske forbruger er Økologisk Landsforening ved at få udarbejdet en forbrugeranalyse og en ny markedsrapport om Polen, som kan rekvireres hos ØL. Læs hele artiklen på www.økonu.dk

Der mangler sjældent kød i de polske kølediske, og i takt med at velstanden vokser, begynder der også at blive færre huller i det økologiske sortiment. Foto: Monika/flickr

Flere økologiske butikker popper op i Polen. Foto: Nanna Navntoft

Polakkerne stoler mest på økologi fra udlandet Mens forbrugerne i mange lande foretrækker varer fra lokale producenter, forholder det sig noget anderledes i Polen, da tidligere svindelsager blandt de polske økologer har sået mistillid til den lokale produktion. EKSPORT

AF JAKOB BRANDT

Jo mere lokalt, jo bedre, har mantraet længe lydt fra fødevareforbrugerne i mange lande, men hos polakkerne, er ønsket om lokale varer hos lokalbefolkningen noget mere afdæmpet, og det kan åbne døren for danske økologer, som ifølge Pernille Bundgård, markedschef for eksport i Økologisk Landsforening, bør betragte Polen som et kommende nærmarked med et stort potentiale. »Det polske økologimarked er stadig relativt umodent i forhold til Danmark, men væksten er høj, og jeg tror, at det er nu, man skal etablere de første kundeaftaler, hvis man vil være blandt de første i kategorien og komme ind på hylderne før de tyske brands,« siger Pernille Bundgård. POLEN ER YNDLINGSMARKED I kampen om nye eksportkunder mener hun, at danske fødevareproducenter bør kunne profitere af, at danske fødevarer generelt har et rigtig godt ry i udlandet: »Polen er faktisk et af mine yndlingsmarkeder, hvor jeg oplever, at danske producenter nærmest har en hjemmemarkedsfordel, fordi så mange polakker har boet og arbejdet i Danmark. Det har givet dem stor tillid til danske fødevarer.« Derimod har svindel blandt polske økologer skabt mistillid til den lokale produktion blandt polske forbrugere. Selv om svindelsagerne ligger nogle år tilbage, er de stadig en af årsager-

ne til, at 80 pct. af de økologiske varer bliver importeret fra udlandet. Svindelsagerne fulgte i kølvandet på Polens optagelse i EU i 2004, hvor polske landmænd fik adgang til lukrative omlægningsordninger. På det tidspunkt var der kun 3.705 registrerede økologiske landmænd i Polen, som tilsammen dyrkede 82.730 ha. Det kan man læse om i rapporten ’Det økologiske landbrug og dets marked i Polen’, som The Polish Chamber of Organic Food udgav i juni. Heraf fremgår det, at EU-støtten satte gang i en voldsom bølge af omlægninger. Den toppede i 2013. Da var antallet af økologer i Polen i løbet af ni år mere end syvdoblet til 26.598, mens det økologiske landbrugsareal var vokset med godt 590.000 ha, eller hvad der svarer til 710 pct. ÅBEN DØR FOR DANSK ØKOLOGI Men ikke alle polske landmænd var lige gode til at følge EU’s økologiske spilleregler, og i kølvandet på det veritable omlægningsboom afslørede myndighederne et betydeligt antal sager, hvor de nyomlagte økologer ikke levede op til kravene for at få økologistøtte. Det skabte bred forargelse i den polske offentlighed, fremgår det af rapporten, som bl.a. bygger på tal fra det schweiziske forskningscenter FiBL. Krav om tilbagebetaling af støtten og nye skærpede krav til de landmænd, som ønskede at drive økologisk landbrug, fik i årene efter mange økologer til at vende tilbage til konventionelt landbrug. I 2020 var antallet af registrerede økologer således skrumpet til 18.575. De dyrkede godt en halv mio. ha. Men selv om svindelsagerne såede en del mistillid til de økologiske produkter blandt de polske forbrugere, har væksten i salget af økologiske fødevarer de seneste år ligget over 10. procent, og ifølge Pernille Bundgård ligner det en åben dør for dansk økologi. Læs hele artiklen på www.økonu.dk

MAD & MARKED

30. december 2021 nr. 671

ØKOLOGISK LANDBRUG

Gæsterne skal booke plads til Økodag Classic Det er dyrene og den økologiske landmand, som skal i centrum, når 75 værtsgårde efter planen åbner dørene for gæster til Køernes Forårsfest i april 2022. ØKODAG

AF JAKOB BRANDT

»Keep it simple«. »Dyrene skal i centrum«. »Vi går også ind for ’Økodag Classic’«. Holdningerne var mange, men der var stort set enighed om de store linjer, da Økologisk Landsforening havde inviteret gamle og nye Økodagsværter til informationsdag forud for Økodag 2022. Et halvt hundrede deltagere var tilmeldt arrangementet, som blev holdt på Volkerts Fylke i Kolding, og der blev nikket rundt om ved bordene, da projektleder Malene Jensen fra Økologisk Landsforening præsenterede tankerne bag ’Økodag Classic’, som er arbejdstitlen på næste års forbrugerevent, som efter planen bliver afviklet 10. april - ugen inden påske. »Tidligere har vi haft forskellige temaer og budskaber, som vi gerne ville bringe i forbindelse med Økodag, men næste år bliver det mere enkelt. Det skal primært handle om, at det er forår og køerne kommer på græs,« sagde Malene Jensen. Flere værtsgårde har gennem årene udviklet et større set-up med forskellige aktiviter til børnene, men det skal nye værter ikke lade sig skræmme af. For ifølge Malene Jensen kan man sagtens få en vellykket dag med

Livsstilsekspert og trendforsker Julia Lahme varmede op med Foto: Jakob Brandt

et helt enkelt koncept uden at der behøver at gå tivoli i den. »At se dyrene komme på græs er i sig selv en stor oplevelse og en glædelig begivenhed, som det er blevet en tradition at fejre for mange børnefamilier,« sagde hun. GRATIS BILLETTER TIL ALLE Mange af de fremmødte landmænd var enige, og flere gav udtryk for, at de gerne ville hjælpe nye værter med råd og vejledning. »Der er mange værter, som har været med i mange år, med det er glædeligt at se, at der også er en håndfuld nye potentielle værter med i aften, for vi vil gerne op på 75 værtsgårde,« sagde Malene Jensen, som i

den forbindelse lancerede tankerne bag planen om at etablere et billetsystem til Økodag. For at sikre en god oplevelse for både værter og gæster, har Økologisk Landsforening lyttet til kritikken fra flere af garvede værter, som nogle år er blevet oversvømmet af så mange gæster, at de nærmest skulle stå på tæer for at få øje på en ko. Billetterne skal gøre det nemmere at styre, hvor mange gæster der kommer på den enkelte gård. »Der er flere økologer, som gerne vil holde Økodag, men for hvem det kan virke uoverskueligt, hvis der kommer 8.000-10.000 gæster på gården. Derfor indfører vi et billetsystem, hvor gårdene kan angive, hvor

mange gæster de maksimalt ønsker,” og jeg kan forstå at et lignende system fungerede godt til Åbent Landbrug,« sagde Malene Jensen. Billetterne er gratis, og når en gård er fuldt booket, vil det fremgå af det digitale Danmarkskort over værtsgårdene, så gæsterne kan vælge et andet landbrug i området. NEMMERE FOR NYE VÆRTER Af samme grund efterlyser Malene Jensen værter i hele landet, og hun lovede at undersøge, om det er muligt at forsyne billetterne med et fortrykt ankomsttidspunkt. Det skal sikre, at ikke alle gæster ankommer på samme tidspunkt, hvilket tidligere har givet en del trafi-

Sevel Øko :

Værtspar:

ØKODAG: Kurt og Linda Heldgaard fra Sevel Øko tilhører gruppen af garvede Økodagsværter. De driver et landbrug mellem Struer og Viborg på 140 ha og har både køer, grise, høns og et par klappegeder. »Jeg tror, at vi har holdt Økodag ti gange, og vi gør det primært, for at gæsterne kan opleve dyrene. De skal ud og klappe en ko og en kalv. Hvis børnene skal i tivoli, må de gå andre steder hen,« siger Kurt Heldgaard, som betragter dagen som et af årets højdepunkter. »Og så er det gratis. Det er næsten det bedste af det hele,« griner den jyske økolog, som plejer at få besøg af ca. 2.500 gæster. Det antal passer meget godt til gårdens størrelse, mener Kurt Heldgaard som med egne ord ’hader regler og restriktioner’, men han kan godt se fornuften i Økologisk Landsforenings planer om at indføre en form for billetsystem af hensyn til de landbrug, som får mange tusinde gæster.

ØKODAG: Tsjipke og Mona Wiersma fra Hedegaard, som ligger ved Aulum mellem Herning og Holstebro, har været værter ved Økodag en håndfuld gange, og de er også klar til næste år. »Vi føler, at det er den måde, som vi kan være med til at styrke økologien på, og så må vi håbe, at det er med til at få folk til at købe mere økologi,« siger Tsjipke Wiersma efter informationsdagen i Kolding, hvor parret især fandt det interessant at lytte til erfaringerne fra de andre værtsgårde. Flere af kollegerne ønskede at skrue lidt ned for aktiviteterne, men det kommer ikke til at ske på Hedegaad. Da værterne selv har fem børn, har de altid prioriteret at lave lidt ekstra aktiviteter for de yngste gæster, som kommer for at se køerne danse på Økodag, hvor gården plejer at få hjælp af ca. 30 frivillige. »Vi vil gerne være med til at give gæsterne en positiv oplevelse af landbruget og økologien,

Hos os er der ikke noget tivoli

kale udfordringer på flere gårde, hvor nogle gæster stadig holdt i kø til parkering, da køerne blev lukket på græs. CORONA ER EN DARK HORSE Siden økologerne for første gang inviterede danskerne til Økodag i 2005 blev der år efter år sat nye besøgsrekorder. I 2015 toppede den populære forbrugerevent med 247.000 gæster, men ifølge Malene Jensen er det ikke et mål i sig selv, at få flest mulig gæster ud på gårdene. »Det vigtigste er, at de gæster, der møder op, får en god oplevelse,« sagde Malene Jensen som håber, at der næste år i april er så meget styr på vaccinationer og coronapandemi, at Økodag Classic kan gennemføres.

Vi vil gerne have flere gæster

Salg af pølser og adgang til at tumle i halmballerne for de yngste gæster er det mest tivoliagtige, som Linda og Kurt Heldgaard tilbyder på Økodag, hvor det vigtigste er at gæsterne kommer tæt på dyrene. Foto: Jakob Brandt »De problemer har vi ikke, og vi ser frem til at holde Økodag, hvor vi får ryddet op på hele gården og får besøg af en masse glade mennesker. Det er en dejlig oplevelse, at vores lille landbrug kan gøre så mange mennesker glade, og så længe helbredet kan holde til det, bliver vi ved,« siger den 62-årige økolog, som har ansvaret for gårdens 65 køer og markbruget, mens hustruen Linda Heldgaard passer de små dyr og gårdbutikken. jb@okologi.dk

Tsjipke og Mona Wiersma laver altid nye aktiviteter for børnene, mens de lokale KFUM-spejdere sælger pølser af gårdens kød, og det bliver der ikke ændret på i 2022, hvor de gerne vil tredoble antallet af gæster. Foto: Jakob Brandt og så synes vores egne børn, at det er lidt sjovt, hvis vi laver nogle nye aktiviteter,« siger Tsjipke Wiersma, som normalt får besøg af ca. 1.500 gæster, men drømmer om at nå op på 5.000. Det er ti år siden, at parret købte gården, som i dag råder over 150 ha og har 100 malkekøer og lige så mange kalve, men om de i 2022 kan deltage i skattejagt. forhindringsløb eller noget helt tredje, har Wiersma-familien endnu ikke besluttet. jb@okologi.dk

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

30. december 2021 nr. 671

Stor hotelkæde får økologimærkning: »Det er et gennembrud« Snart har samtlige hoteller under Scandic Hotels Det Økologiske Spisemærke i bronze. Det er første gang, at en så stor hotelkæde i Danmark får spisemærket. SPISEMÆRKE

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Efter fire år fra det indledende møde med Økologisk Landsforening er Scandic Hotels-kæden nu klar til at få Det Økologiske Spisemærke i bronze. Det betyder, at 30 hoteller fordelt i hele landet inden sommeren 2022 om alt går vel - har en økologiandel på mellem 30 og 60 pct. i sine køkkener. »Det er Danmarks største hotelkæde, der har valgt at få spisemærket, så det glæder os helt vildt meget, for nu kan vi sige, at spisemærket for alvor er landsdækkende i hotelbranchen. Det er faktisk et gennembrud, og det er dejligt at se, at danskere og udenlandske turister over hele landet kan få økologisk mad på deres hotelophold,« siger Torben Blok, der er markedschef for foodservice i Økologisk Landsforening (ØL) og har siddet med til møderne med Scandic Hotels. Han tilføjer, at ØL forventer at lande aftaler med flere hotelkæder næste år om at få spisemærket, men vil ikke sætte navne på dem endnu. PRIORITERER DANSKE RÅVARER Karsten Felvang Nielsen, der er direktør for føde- og drikkevarer i Scandic Hotels, fortæller, at økologimærkningen er en naturlig udvikling af kædens fokus på bæredygtighed.

»Vi er tidligere i år blevet kåret til Danmarks mest bæredygtige hotelkæde, så det har været på vores dagsorden i mange år, og vi har været meget optagede af at understøtte dansk landbrug og danske producenter,« siger Karsten Felvang Nielsen og understreger, at kæden specifikt går efter dansk økologi frem for udenlandsk: »Vores prioritet har hele tiden været, at vi understøtter de danske producenter og det nære miljø, også set ud fra det bæredygtighedsmål, vi har haft. Når vi kigger på det i dag, er det stadig vigtigt for os, at det er danske producenter og danske råvarer, vi får. Vi vælger ikke noget fra udlandet, hvis vi kan undgå det.« Eksempelvis har Scandic Hotels netop indgået et stort samarbejde med Flensted Food Group om leveringen af over 20 tons danske økologiske pommes frites hvert år, og over 75 pct. af hotellernes råvarer er produceret i Danmark. I juli blev alle køkkenchefer indviet i visionen, og de første fem hoteller er siden blevet godkendt til spisemærket. Karsten Felvang Nielsen forventer, at de næste fem bliver det inden nytår, og de resterende i løbet af 1. halvår 2022. Hvis hotellerne derefter ønsker at højne økologiandelen yderligere, vil det være op til dem. »Det er vigtigt, at alle som minimum har bronzemærket, og så udvikler vi videre derfra. Der er tale om meget forskellige hoteller; fra et badeland i Nordjylland til et lille hotel i København, og det er vigtigt, at mere økologi giver en værdi både for os og for gæsterne,« uddyber han. CORONA BREMSEDE PLANERNE Tilløbet på fire år kan synes af lang tid, men Karsten Felvang Nielsen

Scandic Hotels-kæden blev i 2021 kåret til Danmarks mest bæredygtige hotelkæde, og i løbet af første halvår af det nye år kan 30 Scandic-hoteller smykke sig med Det Økologisk Spisemærke. Foto: Scandic Hotel

siger, at man var nået i mål før, hvis ikke corona-pandemien havde sat en stopper for udviklingen, da hotelbranchen pludselig mistede sine kunder i forbindelse med nedlukningen. Torben Blok mener samtidig, at forløbet viser, at så store omlægninger tager tid, for mange processer - indhentning af viden, uddannelse af køkkenpersonale, dialog med køkkenchefer og indkøbsaftaler - skal falde på plads. »Det er ikke noget, der sker over en nat - der er en modningsproces. Og når rejsen er sat i gang, handler det om at holde fast og tage de bump, der måtte komme på vejen - i dette tilfælde coronaen. Her var der

tale om en stor kæde, så det tager tid, før tingene er faldet rigtigt på plads,« siger Torben Blok. Han og resten af markedsafdelingen i ØL har undervejs rådgivet kæden: I første omgang handlede det om at fremsætte argumenterne for, hvorfor økologien burde spille en større rolle i køkkenerne. »Det kan give virksomheden en profil og være med til at give et perspektiv for maden,« forklarer Torben Blok. Dernæst - da beslutningen blev truffet - hjalp ØL med ansøgningsprocessen for at få spisemærket og med at give et dybere indblik i, hvad det er for en rejse, man som virksom-

hed skal ud på, når omlægningen til mere økologi går i gang. »Når nogen begynder på den økologiske rejse, er det vigtigt for os at få forklaret, hvorfor man gør det, så man får hele koncernen med og giver det øvrige personale indsigt i værdierne. Det handler jo om, at man skal bruge de fire økologiske principper (sundhed, omsorg, retfærdighed, balance, red.) fremadrettet og være bevidst om, hvad man er ved at flytte. Alene kan man ikke gøre så meget, men sammen gør vi faktisk en forskel,« siger Torben Blok. Scandic Hotels råder i øjeblikket over 28 hoteller landet over, mens yderligere to åbner i 2022.

Aarstiderne åbner hybrid mellem spisested og madbutik Med åbningen af ’Aarstiderne Classensgade’ på Østerbro forsøger den innovative måltidskasseproducent igen at sætte nye standarder for, hvordan man sælger økologiske fødevarer. MADSTED

AF JAKOB BRANDT

I de første dage efter åbningen af Aarstiderne Classensgade 26 var der kø foran spisestedet, som er indret-

tet i et tidligere Domino-pizzeria på Østerbro. I de nyindrettede lokaler har Aarstiderne skabt et lille grønt madunivers, som mest af alt er en hybrid mellem et spisested og en urban gårdbutik. Her kan kunderne enten vælge at spise deres aftensmad, deltage i madlavningskurser eller bare kigge forbi og få råd og vejledning til at fylde indkøbsnettet med årstidens friske økologiske råvarer, som de selv plukker ned fra træreolerne i lokalet, hvor andre kunder sidder og spiser »Når du kommer ind, bliver du taget i hånden af en vært, som hjælper dig, uanset om du synes, at der dufter så dejligt, at du vil spise hos os, eller

om du hellere vil købe råvarerne med hjem og lave maden selv,« sagde Søren Ejlersen, som oplyser, at missionen dybest set er den samme som for resten af Aarstidernes aktiviteter. »Vi vil gerne inspirere dig til at spise mere grønt og bruge årstidens råvarer, og vi sælger nogenlunde de samme varer, som du kan finde i vores måltidskasser og vores netbutik. Måske dufter maden så godt, at du bliver inspireret til at ringe efter Pia og ungerne, så I kan spise her,« sagde han inden åbningen i december. Hvis Aarstidernes nye madkoncept bliver en succes, vil Søren Ejlersen ikke afvise, at selskabet etablerer flere lignende steder i København.

I Classensgade 26 kan kunderne få kort med opskrifter på nogle af Aarstidernes mest populære retter, så de nemt selv kan gå rundt og plukke de varer, som de skal bruge hjemme i køkkenet, med mindre de vælger den nemme løsning og spiser i lokalerne på Østerbro. Foto: Aarstiderne A/S

ANNONCER

30. december 2021 nr. 671

ØKOLOGISK LANDBRUG

OKOLOGI.DK ØKOLOGISK LANDBRUG - 2021

ØKOLOGISK LANDBRUG - 2022

Overvejer du at dyrke biodynamisk? Få et gratis omlægningstjek og bliv klogere på biodynamiske principper, praksis, regler og resultater. Kontakt Foreningen for Biodynamisk Jordbrug info@biodynamisk.dk eller 86 19 94 45. STØTTET AF FONDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG

KORT & GODT En tekst på højst 20 ord koster kun 125 kr., og på højst 40 ord er prisen kun 250 kr. (inkl. moms). Send til hhk@okologi.dk Næste nummer: Udkommer 28. januar

Annoncedeadline 19. januar

Nr. 672

25. februar

16. februar

673

25. marts

16. marts

674

29. april

20. april

675

27. maj

18. maj

676

1. juli

22. juni

677

26. august

17. august

678

23. september

14. september

679

28. oktober

19. oktober

680

30. december

13. december

681

Find info om annoncering på okologi.dk/om-os/medier/annonceinfo/

RDM ØKO-KÆLVEKVIER SÆLGES 3 stk. kælver i februar 3 stk. kælver i marts 4 stk. kælver i april Henvendelse: faarehavegaard@mail. tele.dk Karl Kampp mobil: 21 78 15 51

VIDSTE DU, AT... ...Økologisk Landsforening driver netmediet Økologisk Nu? Det er kun muligt, fordi du er med til at støtte foreningen og dens arbejde. Økologisk Nu er mediet for alle, der arbejder professionelt med økologien; fra landmanden over detail til forbrugere og politikere. Få seneste nyt om den økologiske branche på: www.økonu.dk

Økoskilte i smedejern

MØDE OM BIOGAS Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening inviterer til åbent møde på Outrup Biogas Aps d. 18. januar. Her vil Outrup Biogas dele deres erfaringer med at udvikle, finansiere og drifte et biogasanlæg med udgangspunkt i en delt ejermodel imellem to økologiske landmænd og to investeringsselskaber. Pris for deltagelse: 250 kr.

Lilje udhængsskilt med metal Ø-mærke

Krummelure udhængsskilt med metal Ø-mærke Mini udhængsskilt med metal Ø-mærke

Gadeskilt med metal Ø-mærke

Tilmelding er nødvendig inden den 10. januar. For mere information: kontakt Mads Faurholt Hagel på 4190 2008 eller mfa@okologi.dk

89 49 59 21 surrow.dk

30. DECEMBER 2021 | NR. 671 | 41. ÅRGANG

Året er gået - her er, hvad ØL opnåede politisk økologien frem mod 2030, og økologi er officielt anerkendt som en vej til at nå Danmarks klimamål.

POLITISK KLUMME

AF SYBILLE KYED LANDBRUGS- OG FØDEVAREPOLITISK CHEF, ØKOLOGISK LANDSFORENING

Når jeg har holdt mit sidste møde med folk i ministeriet, skrevet min sidste mail og lagt telefonen på, når jeg har sendt den sidste sms til et folketingsmedlem og ønsket god jul til folkevalgte i Økologisk Landsforening og alle vores samarbejdspartnere samt kollegaer og går på juleferie, så ser jeg tilbage på et år, hvor Økologisk Landsforening for alvor tog fat i de store tandhjul. Vi fik cementeret økologiens vigtige rolle i den grønne omstilling, da regeringen landede en bred aftale om grøn omstilling i landbruget. Nu er det et samlet folketing, der har et mål om mindst at fordoble

Det blev også landbrugsaftalen, der satte en tyk streg under, at økologi er en vigtig del af omstillingen til et mere plantebaseret fødevaresystem og vice versa. Det lykkedes at få etableret en plantefond, og ikke bare en plantefond, men en fond, hvor det forventes, at mindst halvdelen af midlerne skal gå til økologi. Det kan være starten på nye markeder og nye økologiske produkter, og fra Økologisk Landsforening glæder vi os ikke mindst over, at vi nu for første gang står med midler til de danske ildsjæle, der arbejder med at finde og udvikle plantesorter med særlige spise- og dyrkningsegenskaber, som passer godt ind i det økologiske system. Det har været stedmoderligt behandlet i alt for mange år. Foreningens flagskibsmodel ’Pris på Bæredygtighed’, som er vores bud på, hvordan der skabes sammenhæng mellem klima- og naturbidrag og landbrugsstøtten, kom godt ud over rampen. I starten af året fik vi flere møder med folk i EU-Kommis-

Bjarke F. Vestergaard blev i efteråret ansat som fagpolitisk chef i Økologisk Landsforening, hvor han skal samarbejde med Sybille Kyed om den politiske indsats.

sionen og sågar kabinettet under landbrugskommissæren. De tog godt imod vores ideer. Uanset, at det er de virkelig store tandhjul, vi forsøger at dreje på dér, er der ingen tvivl om, at vi nu også lykkedes med at sætte vores spor nede i Bruxelles. Og jeg tillader mig at mene, at foreningens offensive arbejde med ’Pris på Bæredygtighed’ er direkte medvirkende til, at Fødevareministeriet nu skal i gang

DET OPNÅEDE VI I 2021 LANDBRUGSAFTALEN • Målsætning om mindst 20 pct. økologisk landbrugsareal i 2030 • Etablering af Fond for Plantebaserede Fødevarer med i alt 675 mio. kr. frem til 2030, og mål om at mindst halvdelen bruges på økologi. • Forenkling af regler for skovlandbrug, så arealet er direkte støtteberettiget • Udformning af EU’s landbrugsstøtte i Danmark efter devisen fælles goder for fælles penge • Udvikling af bedriftsregnskaber bla. med afsæt i landbrugets klimaværktøj, som ØL stod i spidsen for at få udviklet. ØKOLOGIREGLER VIA BRANCHEANBEFALINGER ELLER ØKOLOGIBEKENDTGØRELSE • Loft på tilladt mængde ikke-økologisk husdyrgødning indført i brancheanbefalinger for kvæg og svin i kraft fra gødningsår 2022 • Krav om mindst 50 pct. økologisk strøhalm indført i brancheanbefalinger fra høst 2021 • Brugerbetalt velfærdskontrol for overtrædelser på grisenes velfærd indført i brancheanbefalinger • Garanti for at mindst 50 pct. af det økologiske sædskifte indeholder planter, der øger

med at udvikle bedriftsregnskaber på klima og kvælstof. Her skulle der selvfølgelig også have stået ’natur’ - det gør der ikke endnu. Opsplitningen af Miljø- og Fødevareministeriet i to selvstændige ministerier fik desværre den uheldige betydning, at den naturog biodiversitetsplan, der blev udarbejdet, endte med kun at fokusere på den vilde natur. Naturen i landbrugslandet blev fuldstændigt negligeret. Her har vi et punkt, vi skal have indhentet. Et bæredygtigt landbrugssystem hviler på mindst tre ben: klima, vandmiljø og natur. Olien, der får tandhjulene til at køre gnidningsfrit og hverdagen til at fungere er alt det andet. Også her kom vi i 2021 i mål med sager, som foreningen har arbejdet på i mange år. Økologireglerne indeholder nu et krav om at 50 pct. af afgrøderne i sædskiftet bidrager positivt til kulstoflagring. Vægtgrænsen på slagtedyr, der kan få slagtepræmie, blev endelig sat ned fra 160 til 130 kg, og kvier kan nu blive op til 30 måneder og fortsat få slagtepræmie. På næringsstofsiden vandt vi en længe kæmpet kamp for at tillade, at kvælstoffikserende afgrøder kan

indgå i pligtige efterafgrødeblandinger, og der er taget fat på afviklingen af ikke-økologisk husdyrgødning. Landbrug & Fødevares Økologibestyrelse og Økologisk Landsforening har indført en brancheanbefaling med loft på ikke-økologisk husdyrgødning på 43 kg udnyttet N/ha gældende fra gødningsåret 2022. Dermed er der endelig handlet konkret på organisationernes fælles aftale om at erstatte ikke-økologisk husdyrgødning med alternativer, og som tog sin begyndelse helt tilbage i 2008. Denne aftale indeholdt også mål om at afvikle anvendelsen af ikkeøkologisk halm. Det er ikke afviklet, men fra høst 2021 skal mindst 50 pct. af strøhalmen være af økologisk oprindelse. Det er mange vigtige resultater, og jeg kan love, at dem kommer vi til at se endnu flere af i de år, der følger. I august blev bemandingen i politisk afdeling fordoblet. Jeg fik en længe ventet kollega. Med ansættelsen af Bjarke F. Vestergaard i stillingen som fagpolitisk chef er Økologisk Landsforening kommet op i et nyt gear. Vi kan gøre mere, og vi kan gøre det bedre. Hæng på; år 2022 kommer ikke til at skuffe.

kulstoflagringen indsat i økologibekendtgørelsen • Krav om 20 pct. N fikserende afgrøder i sædskiftearealet i form af hoved-, mellem- eller efterafgrøder. GENERELLE REGLER • Vægtkravet for at få slagtepræmie sættes ned fra 160 kg til 130 kg, og aldersgrænsen for kvier sættes op fra 16 til 30 måneder • Pligtige efterafgrøder kan bestå af efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende planter • Småskalapakken med diverse forenklinger vedr. hønsehold i kraft • Skabt politisk opmærksomhed sammen med Dyrenes Beskyttelse om, at effektivisering kan koste på dyrenes velfærd. Fødevareministeren rejser nu krav på EU-niveau om, at der skal stilles krav til avlen af æglæggende høner, så de kan lægge æg uden at få brystbensfrakturer. LANDBRUGSUDDANNELSEN • Fra 2023 kan landbrugsskoleelever uddanne sig med økologi som speciale FINANSLOVEN • En finanslov med 4 x 20 mio. kr. til markedsfremme, 4 x 25 mio. kr. til innovation, køkkenomlægning og projekter, der skal fremme flere planter til føde samt 50 mio. kr. i 2021 til forskning.