Økologisk Landbrug, 1. juli 2022, nr. 677

1. JULI 2022 | NR. 677 | 42. ÅRGANG

Hvidløg kan være en del af løsningen

Medicinsk zink er nu blevet forbudt at bruge til forebyggelse af diarré hos fravænningsgrise, og derfor leder man med lys og lygte efter et alternativ. Nicolaj Pedersens grise har netop deltaget i et forsøg, hvor hvidløg har vist lovende takter mod diarré.

Side 6-7

2

ØKOLOGISK LANDBRUG

MENNESKER & MENINGER

1. juli 2022 nr. 677

Der er positive konsekvenser ved prisstigningerne

LEDER

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Når jeg køber ind, kan jeg godt mærke frustrationen over de stadigt stigende fødevarepriser i supermarkederne, men jeg forsøger også at se positivt på det. For jeg mener, at der er ikke bare én, men flere positive vinkler på de stigende fødevarepriser.

Vi kommer ud af en tid med overforbrug og ekstremt lave priser. En tid, hvor presset på klodens ressour-

cer er stigende, men hvor vi taler mere om problemet, end vi handler på det. Hvor mange smider mad ud, fordi det er så billigt, at de ikke gider gemme resterne eller ganske enkelt ikke sætter pris på maden.

Louise Køster, forperson for Økologisk Landsforening, kom med et lignende budskab, som hun fortæller om i sin dagbog fra Folkemødet på Bornholm på side 14-15 i denne avis, og hun kunne med nogen overraskelse konstatere, at flere, som overværede debatten, hun deltog i, var enige i, at mad faktisk har været for billig.

Jeg tror, at det er sundt for os at blive mindet om, at mad ikke bare er en billig kilometervare, der på magisk vis dukker op i supermarkedet, men faktisk er en livsvigtig ressource, som landmanden har arbejdet hårdt for at producere, og som vores

i forvejen alt for belastede klode har forsynet os med. En ressource, der kan fejle eller sejre alt efter vind og vejr og det politiske spil.

At vi nu bliver konfronteret med, at de tiltagende klimaforandringer, krig, handelsblokader mm. faktisk har konsekvenser for vores fødevareproduktion, vil forhåbentlig gøre os alle mere bevidste om madens værdi, og hvor skrøbeligt systemet kan være.

Min forhåbning er, at vi alle grundlæggende begynder at forstå, at klodens ressourcer ikke er en buffet ad libitum, hvor vi umætteligt kan rage til os, men at vi faktisk er en del af et system, vi lige nu udnytter på det groveste.

At priserne stiger, er selvfølgelig ikke rart, fordi vi så gerne vil bruge pengene på andre goder. Rejser, nye

fladskærme, den nyeste smartphone og tøj.

Derfor er prisstigningerne ikke kun irriterende i sig selv, fordi det betyder færre penge til andre ting - de betyder, at vi skal ændre adfærd, og hvis der er noget, som har magten over os, er det vanen.

Vi danskere er blandt de folkefærd i EU, der bruger mindst af vores rådighedsbeløb på mad, så vi er vant til, at madbudgettet ikke fylder synderligt i det samlede husholdningsbudget. Og der er rigtig megen snak om, hvor meget mere vi nu bruger på mad i forhold til sidste år. Set i dét lys gør prisstigningen da ondt. Og jeg anerkender fuldt ud, at det for nogle rent faktisk ér en trussel mod deres privatøkonomi.

Men det kan faktisk godt lade sig gøre at handle inden for samme budget som sidste år, hvis bare man

ændrer sine (spise)vaner lidt. Det er nu, vi skal gå fra at snakke om at spise mindre kød og flere planteproteiner til rent faktisk at gøre det. En økologisk dåse bønner eller kikærter koster under 10 kr. - helt ned til fem kr. på tilbud - og dermed er der mange penge at spare ved at spise mere efter de nye klimavenlige kostråd.

Vi kan også begynde at lave mere mad fra bunden og bage brødet selv.

Det kan måske hjælpe mange med at genfinde deres forliste forhold til råvarerne.

Selv hvis verdenssituationen skulle ændre sig til det bedre, og der igen bliver luft til at sænke priserne, kunne vi passende tænke på, at landmændene måske også skulle have mere for deres varer, end de fik før. Især dem, der dyrker med omtanke for miljøet, klimaet og dyrevelfærden.

Folkets økologi

FORPERSONENS ORD

AF LOUISE KØSTER

Hvordan udbreder vi allerbedst økologien? Hvordan kommer vi helt ud til Hr. og Fru Sørensen med budskabet om, at økologi ikke kun er mad dyrket uden pesticider og kunstgødning, men at økologi i lige så høj grad er omsorg for vores drikkevand, styrkelse af biodiversiteten og recirkulering af de vigtige

UDGIVER Økologisk Landsforening Agro Food Park 15 8200 Århus Tlf. 8732 2700 www.økologi.dk UDKOMMER 10 udgivelser årligt Oplag: 2.600 ISSN 2596-8181

næringsstoffer? Hvordan når vi ud og ind til politikere og meningsdannere og sikrer, at den økologiske dagorden er present, og at vi altså arbejder benhårdt for at nå en målsætning om 30 pct. økologi i 2030?

Og hvordan kan vi få budskabet ud, uden at vi altid skal stå i kø til forværelset på Borgen, mens vi spejler næser i skosnuderne?

Det gør vi blandt andet ude i landet på de folkemøder, der igennem de seneste 10 år er vokset op ad bornholmske klipper, af den sorte muld fra Lolland og den barske vestjyske kyst.

Det er her vi møder hinanden i øjenhøjde - uanset ståsted.

Det er der i de politiske telte på Folkemødet i Allinge, at vi kan tale og debattere den økologiske sag

REDAKTION Henrik Hindby Koszyczarek, ansv. redaktør og journalist hhk@okologi.dk 4190 2005 Jakob Brandt, journalist jb@okologi.dk 2889 9868 Malthe Karstensen, journalist mka@okologi.dk 2542 9317

med folk og folkevalgte. Men det er også her, vi skaber partnerskaber med andre organisationer og virksomheder med hvem, vi har de samme snitflader og mærkesager, og derigennem får gearet vores indsats og når ud til endnu flere.

Det er i den smukke lade på Engestofte på Madens Folkemøde, at alle de valfartende lollikker, godtfolk og madfolk får mulighed for at give deres mening til kende og spørge ind til økologiens plads i klimamærkedebatten, og vi får mulighed for at fortælle om det økologiske helhedssyn, at klima, biodiversitet, rent drikkevand og balance mellem land og by ikke kan skilles ad, når de møder op til den økologiske samtale i det Økologiske Telt.

Men det er også her, vi møder

Illustration på side 3: Emil Karstensen ABONNEMENT Et årsabonnement koster 979 kr. (inkl. moms).

Bestil på hmo@okologi.dk Læs flere nyheder på nettet: www.økonu.dk TRYK OTM Avistryk, Ikast

vores medlemmer i det økologiske fællesskab og vores forening.

Virksomheder, landbrugere og køkkener, der kan vise det allerbedste, de har på hylderne, viser deres økologiske spisemærker og går i dialog om, hvorfor økologien er så vigtig en retning, når de skal sælge deres produkter.

Vi skriver vægge op og stolper ned om økologiens fortræffelighed.

Vi sender høringsbreve og laver indlæg til magasiner, på de sociale medier og i aviser, som den du sidder med lige her, men det er vigtigt, at vi når uden for eget ekkokammer.

For i en lukket klub kommer der sjældent nye medlemmer til, og vi der allerede er medlemmer, er vel dem, vi kan kalde ”de allerede frelste”.

Men den økologiske bevægelse skal have vokseværk. Det er en vision og mission, at økologien skal vokse, og derfor så skal vi ud blandt folk og fæ, ud blandt godtfolk og politikere og ud og snakke med dem, der ikke umiddelbart tænker at økologien er en del af løsningen.

Så vi og I er i den grad til stede der, hvor folket er. Der hvor vi kan arbejde for økologiens relevans. Vi er der som forening, som virksomhed, som køkken, som landburger og som forbruger.

På folkemøderne er vi alle ambassadører for folkets økologi.

Læs Louise Køsters dagbog fra Folkemødet på Bornholm, s. 14-15

Forsidefoto: Arkivfoto, Økologisk Landsforening Økologisk Landbrug redigeres af Økologisk Landsforenings redaktion ud fra de journalistiske principper om objektivitet, etik, fakta og troværdighed.

Udebliver avisen, kan du kontakte Helle Moving, hmo@okologi.dk, eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.

DEBATINDLÆG Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: hhk@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum.

Deadline for indlæg: Se datoer i kalenderen på annoncesiden sidst i avisen.

INDHOLD

1. juli 2022 nr. 677

MARK & STALD

TEMA: DYREVELFÆRD

SIDE 4 - 12

POLITIK & UDVIKLING

SIDE 10 - 11

SIDE 4

Stor øko-dag fik velbesøgt debut

Læs også: Mark & Stald Side 4-5 - Sammenhængen mellem mark og stald blev ikke glemt til Øko-Markdag - Der er et alternativ til diesel-traktorer, men køberne holder sig tilbage Side 6-7 - Hvidløg til grise kan måske erstatte zink

SIDE 13 - 17

SIDE 10

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

SIDE 18 - 22

SIDE 18

SIDE 14-15

Landbrugsdyr sultes helt bevidst

Dagbog fra Folkemødet: »Nu må det briste eller bære«

Økologisk vækst bremset efter 17 års fremgang

- Solceller kan kombineres med landbrugsdrift - Pas på markvildt når du høster

- EU beskyldes for at ignorere studier, der peger på, at glyfosat øger kræftrisiko

- Væksten kommer i bølger

Tema: Dyrevelfærd Side 11 - Lindhof laver mælk med lavt klimaaftryk

Side 8 - Diversitet er et økologisk værktøj, vi skal lære at bruge

Mark & Stald - fortsat Side 12 - FAGLIGT TALT: Der er penge i at planlægge - ICROFS: Forskning i økologiske dyrkningssystemer er uundværlig for den grønne omstilling

Side 9 - Landmænd bør stille krav til kvaliteten af biogasgyllen

Politik & Udvikling Side 13 - Grundvandet er presset fra flere sider

Side 15 - Økolog vil trække bilgigant i retten Side 16 - Miljøstyrelsen finder godkendte pesticider i grundvandet, men vil ikke forbyde dem Side 17 - Minister lancerer ny bog om fremtidens mad - Ny lov om praktikanter vækker glæde i landbruget Mad & Marked Side 18

3

Side 19 - ØL: Væksten vender tilbage - MARKEDSKLUMME: Økologien spiller stadig en afgørende rolle for fremtidens fødevaresystem Side 20-21 - Food Solutions satser på økologi og egne mærker - Økologisk ispind og konfekthapsere vandt Produktprisen 2022 i Gudhjem Side 22 - Nedtælling til unik BioFach-messe - Det er vigtigt for Friland at vise flaget - Irma sælger rekordmeget økologi

4

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

1. juli 2022 nr. 677

Stor øko-dag fik velbesøgt debut Der dukkede langt flere op til den allerførste ØkoMarkdag end ventet. Det gjorde indhug i maden, men den store opbakning betyder også, at man vil afholde arrangementet igen.

Arrangørerne havde regnet med, at 500 gæster ville møde op til Øko-Markdag, men et skøn lyder, at der dukkede hele 800 op. Det gav udsolgt i madboderne, men succesen betyder også, at planen er at gentage arrangementet.

Foto: Karen Munk Nielsen

ØKO-MARKDAG

AF LINDA MICHELLE HANDRUP PRESSEANSVARLIG, INNOVATIONSCENTER FOR ØKOLOGISK LANDBRUG

Hurtigt blev parkeringsarealet fyldt op, og stemningen på pladsen var allerede god fra morgenstunden, da Innovationscenter for Økologisk Landbrug afholdt historiens første Øko-Markdag.

Her kunne gæsterne få ny viden og inspiration til hele paletten inden for økologisk landbrug. Radrensere, strigler og robotter demonstrerede deres evner til at skille skidt fra kanel i korn- og roemarker, og rundt på de forskellige markstriber kunne man se forskellige planter i vækst, blandt andet efterafgrøder, blomsterblandinger, korn og hestebønner.

Konsulenter fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug og lokale rådgivningsvirksomheder havde dagen igennem travlt med at guide tematiserede rundvisninger og holde oplæg i vidensteltet. Også en lang række organisationer og forhandlere havde booket stande på pladsen for at vise frø, korn, maskiner, ny teknik og viden frem til målgruppen. »Vi deltager på Øko-Markdag,

fordi vi brænder for økologien. Vi har en masse maskiner, der henvender sig til økologisk jordbrug, så det er et perfekt sted for os at være,« lyder meldingen fra Leif Jensen, Yding Smedie & Maskiner. »Vi har tidligere deltaget i flere forskellige mindre arrangementer, og vi synes, det er fedt, at det nu er samlet til et stort landsdækkende arrangement. Vi deltager helt sikkert til næste Øko-Markdag,« tilføjer han.

takker alle udstillere, virksomheder, forskere og konsulenter, som hjalp med at gøre dagen til en succes. »Alle inden for økologisk landbrug løftede i flok og skabte en fælles faglig dag. Vi havde håbet på at kunne samle 500 til dette første arrangement, men vores bedste skøn er, at mindst 800 mødte op og bidrog til at det blev en dejlig dag med fokus på dyrkning, udvikling og fremtid for økologien,« siger Kirsten Holst.

DET SKAL GENTAGES Og der bliver en næste gang. I Innovationscenter for Økologisk Landbrug er det nemlig en glad direktør - Kirsten Holst - der dagen derpå

LØB TØR FOR MAD Faktisk mødte så mange gæster op, at madboderne måtte melde udsolgt omkring frokost, indtil der kom nye forsyninger.

»Det gør vi selvfølgelig bedre næste gang,« smiler Kirsten Holst, der er overbevist om, at Øko-Markdag er kommet for at blive. »Vi kommer igen i 2024, og vi vil hurtigst muligt fastsætte datoen,« siger hun.

Tanken er, at Øko-Markdag fremover skal finde sted hvert andet år.

OGSÅ ELEVER MØDTE OP Særligt fremtidens landbrug var i fokus på Øko-Markdag, og netop fremtidens folk var mødt talstærkt op, da ca. 100 elever fra landets landbrugsskoler deltog i dagen. En af dem var 21-årige Mads Stender fra Dalum Landbrugsskole, der deltog med

hele holdet som en del af undervisningen. »Jeg er især interesseret i alt det teknologiske og i at se de forskellige redskaber til forskellige afgrøder.

Det er også spændende at se de forskellige sorter og lære mere om, hvordan man dyrker og gøder dem.

Her er jeg meget nysgerrig på at høre om alternativer til den konventionelle form for gødning – for eksempel efterafgrøder og restprodukter fra DAKA,« fortæller han.

Hans plan er at videreuddanne sig til produktionsleder og drive et konventionelt landbrug. »Det har været en rigtig spændende dag, hvor jeg har haft fokus på, hvordan vi kan lære af det økologiske landbrugs metoder og overføre dem til det konventionelle og samtidig spare på brugen af kunstgødning og kemi,« siger han.

Denne artikel er leveret af Innovationscenter for Økologisk Landbrug

Sammenhængen mellem mark og stald blev ikke glemt til Øko-Markdag Økologiske mælkeproducenter bør gøre mere for at øge proteinindholdet i græsmarkerne. Det fortalte ØkologiRådgivning Danmark til Øko-Markdag, hvor der også var fokus på helheden i det økologiske landbrug. ØKO-MARKDAG

AF MALTHE KARSTENSEN

Den første landsdækkende ØkoMarkdag blev afholdt d. 15. juni, hvor Erholm Gods på Fyn dannede rammerne om arrangementet, som Innovationscenter for Økologisk Land-

brug i samarbejde med en række økologiske rådgivningscentre og organisationer stod bag.

Med mere end 75 demonstrationsparceller, der både tæller kornafgrøder, grøntsager, græs og proteinafgrøder til human konsum, var der masser at se og høre om for de planteavlsinteresserede.

SKAL FAVNE BREDT Det var dog ikke kun planteavl, der var i fokus, for ifølge Innovationscenter for Økologisk Landbrug skal arrangementet favne bredt. Øko-Markdag er da også inspireret af svenske Store Slätte Ekodag og tyske Öko-Feldtage, der ligeledes er landsdækkende arrangementer, hvor landmænd mødes for at ud-

veksle erfaringer og få ny viden på tværs af alle grene af det økologiske landbrug.

MERE PROTEIN I GRÆSSET I løbet af dagen blev der afholdt flere faglige oplæg i det såkaldte ’Videnstelt’.

Her tog kvægrådgiver Birgitte Høyer og planteavlsrådgiver NielsKristian Knudsen fra ØkologiRådgivning Danmark ordet før middagstid, hvor de fremhævede sammenhængen mellem mark og stald og samtidig talte ind i den aktuelle markedssituation med høje priser på proteinfoder. »Jo mere råprotein, vi kan dyrke i vores græs, jo mindre skal vi købe os til i tilskudsfoderet. Det betyder

altså noget på bundlinjen at få mere fokus på kløvergræsset,« sagde Birgitte Høyer og konkluderede, at der bør være endnu mere selvforsyning hos de økologiske mælkeproducenter.

Ifølge Niels-Kristian Knudsen er det netop i kløvergræsset, at landmændene har gode muligheder for at dyrke mere råprotein, bl.a. fordi kløvergræs oftest udgør størstedelen af foderrationen.

ETABLERING ER AFGØRENDE Han rådede til at være særlig omhyggelig med etableringen. »Den største enkeltfaktor for proteinindholdet er kløverprocenten.

Hvis man vil have 15-20 pct. råprotein i slættet, så skal man ligge på 30-

50 pct. kløver. Det kan godt være, at man kan få højere udbytter med en anden blanding eller med mere gødning, men det flytter ikke det store for selve andelen af kløver og proteinindhold. Hvad angår kløverandelen er det især etableringen, der er afgørende,« sagde Niels-Kristian Knudsen.

Samtidig kan man vedligeholde kløverprocenten ved bl.a. at være opmærksom på sin slæt-strategi. »Det er vigtigt, at man ikke kommer for sent ud i 1. slæt. Fordøjeligheden falder markant efter 18. maj, og det gælder også for blanding 35.

Den starter måske med et højere udgangspunkt, men udviklingen er den samme i alle blandinger,« sagde Niels-Kristian Knudsen.

MARK & STALD

1. juli 2022 nr. 677

ØKOLOGISK LANDBRUG

5

Der er indtil videre ingen danske købere til den mere klimavenlige traktor. Til gengæld er der leveret fire til vores norske naboer, mens tre - snart fire - kører på svenske plader.

Foto: Malthe Karstensen

Der er et alternativ til diesel-traktorer, men køberne holder sig tilbage Den første serieproducerede traktor, der kan køre på ren biogas, kan allerede leveres til danske landmænd. Danske købere lader vente på sig indtil videre, men traktoren har flere fordele over dieseludgaven ifølge producenten. ØKO-MARKDAG

tank afslører, at denne traktor bærer tilnavnet ’Methane Power’ og kan køre på biogas.

Biogas-udgaven har samme ydelse, kører på præcis samme måde og er stort set identisk med dieseludgaven. Motoren er en 6,7 liters, og fronttanken på 220 liter er tilkøb som supplement til en 190 liters tank. Med gas i både tank og fronttank kan traktoren klare otte times arbejde alt efter opgaven ifølge New Holland.

I kabinen oplever føreren heller ikke den store forskel, men vil måske bemærke det lavere støjniveau.

Mens elbilerne gør sit indtog på de danske veje i disse år, så er det endnu kun traktorer i børnestørrelse, der kan sættes strøm til.

Traktorproducenterne har ikke knækket koden, for hvordan man kan få batterikapacitet til en hel arbejdsdag med tunge redskaber i marken.

Til gengæld kan danske landmænd få leveret en anden slags traktor uden dieselmotor – endda inden for normal leveringstid.

På afstand er det svært at se, at der ikke er tale om en normal New Holland T6.180 med dieselmotor.

Kun et emblem og en ekstra front-

OFTE BILLIGERE I DRIFT Der er indtil videre ingen danske købere til traktoren.

Til gengæld er der leveret fire til vores norske naboer, mens tre - snart fire - kører på svenske plader. Den er 30 pct. dyrere i indkøb, men den er ofte billigere i drift end dieselversionen. Det fortæller distriktschef Svend Olesen fra New Holland, som var at finde blandt udstillerne til ØkoMarkdag. »Den bruger ikke AdBlue, og 1 liter diesel svarer cirka til energien i 0,75 kg gas, så den udnytter energien bedre,« siger han og tilføjer, at især kommuner, der betaler afgift på die-

AF MALTHE KARSTENSEN

sel, har mulighed for at spare penge på driften.

Serviceintervallet er på 600 timer mod 750 timer for en dieseldreven New Holland, men for andre mærker er et 600 timers serviceinterval ikke unormalt for den størrelse traktor.

MINDRE UDLEDNING Særligt på klimakontoen er der noget at spare ved at skifte diesel ud med biogas. »Taler vi om biometan, altså om biogas, der er opgraderet til naturgasnettet, så er der en betydelig reduktion af CO2-udledningen. Nogle beregninger viser 80 pct. reduktion,« fortæller Svend Olesen med henvisning til tal fra Europa-Parlamentets og Rådets direktiv fra 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder. »Selv med fossil naturgas er det faktisk bedre pr. hestekræft-time end med diesel. Med gas fra det almindelige naturgasnet har man stadig en reduktion af CO2-udslippet på 10 pct. som minimum, fordi der er mere energi i gas end i diesel,« tilføjer han.

Dieselforbruget er givetvis ikke den største klimasynder i landbruget målt i forhold til andre ting, men må-

ske er der alligevel grund til at spare på dråberne i fremtiden. Til efteråret forventes regeringen nemlig at præsentere sit udspil for, hvordan en CO2afgift kan se ud for bl.a. landbruget, og ifølge Landbrug & Fødevarers beregninger kan en sådan afgift koste erhvervet 12 mia. kr. om året.

En pløjning koster eksempelvis 20 liter diesel pr. ha, hvilket omregnet svarer til 53,08 kg CO2e ifølge ’Klimakataloget 2021’, som Økologisk Landsforening har været med til at udarbejde.

Dermed er dieselforbruget et af stederne, hvor landbruget kan sætte ind for at reducere klimabelastningen og en eventuel fremtidig afgiftsbetaling. Dertil kommer 99 pct. færre partikler i udstødningsgassen sammenlignet med dieseltraktorer, herunder de sundhedsskadelige kvælstofilter (NOx).

MANGLER STEDER AT TANKE Teknikken er gennemprøvet, for traktoren serieproduceres og startede som prototype allerede i 2013. Det kan altså ikke være derfor, at de danske købere lader vente på sig.

En af årsagerne til den foreløbige manglende købelyst, trods fordelene, kan måske findes i antallet af

tankstationer. Officielt er der kun i omegnen af 25 steder, hvor man kan tanke naturgas – og 25 pct. af gassen i naturgasnettet stammer nu fra biogas ifølge Forsyningstilsynets markedsrapport for gas 2021.

Det mest oplagte for landmænd ville være, hvis det f.eks. var muligt at tanke på det lokale biogasanlæg eller på sit eget gårdbiogasanlæg. »Det næste, der skal til, er flere tankningsmuligheder. Det er relativt nemt, hvor biogassen opgraderes til nettet, for det er jo bare at tage det og fylde på traktoren. Det kræver investeringer, hvis det ikke opgraderes i forvejen, men der kommer flere og flere muligheder for, at det kommer til at hænge bedre sammen,« siger Svend Olesen og nævner bl.a., at det er muligt at lease en løsning til gårdbiogasanlæg med opgradering af biogassen fra et hollandsk firma.

En anden ting er spørgsmålet om afgift, hvor det umiddelbart er uafklaret, om landbruget afgiftsfrit kan benytte sig af f.eks. hjemmeproduceret og opgraderet biogas som brændstof. Svend Olesen ser dog lyst på fremtiden for biogas-traktoren. »Der er jo for tiden en stor motivation for at fremskynde processen med at få mere biogas,« siger han.

6

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

1. juli 2022 nr. 677

Forsøg med tildeling af hvidløgs- og æblepulver hos Stenager Økogris, som drives af Nicolaj Pedersen, har vist en reduktion af diarré hos fravænningsgrise, foruden at de også havde en bedre tilvækst sammenlignet med et kontrolhold. Arkivfoto: Økologisk Landsforening

Hvidløg til grise kan måske erstatte zink Medicinsk zink er netop blevet forbudt at bruge til forebyggelse af diarré hos fravænningsgrise. Center for Frilandsdyr har afsluttet et forsøg med plantepulver hos en økologisk svineproducent, og resultaterne viser, at der er potentiale som alternativ til zink.

FRAVÆNNING

AF MALTHE KARSTENSEN

Medicinsk zink har hidtil været brugt til forebyggelse af diarré hos fravæn-

ningsgrise, men brugen er netop blevet forbudt pr. 26. juni.

Derfor leder branchen med lys og lygte efter alternativer, der kan reducere forekomsten af diarré – og dermed forsøge at undgå, at antibiotika-

forbruget ved behandlinger stiger.

Af den grund har Center for Frilandsdyr for nyligt færdiggjort en demonstration i regi af MAFFRA IIprojektet af et plantepulver hos svineproducent Nicolaj Pedersen, der

driver Stenager Økogris i Hovborg i Sydjylland.

SÆNKER PH-VÆRDIEN Pulveret er lavet af hvidløg og æble, og baggrunden er, at forsøg hos Aar-

hus Universitet i Foulum har vist, at netop hvidløgspulver, der indeholder aktivstoffet allicin, sammen med æblepulver, der sænker pH i mave og tarm, kan reducere forekomsten af bestemte typer E.coli-bakterier,

MARK & STALD

Hvidløgspulver (t.v.), der indeholder aktivstoffet allicin, sammen med æblepulver (t.h.), der sænker pH i mave og tarm, kan reducere forekomsten af bestemte typer E.coli-bakterier, som giver diarré hos grise. Foto: Marie Buus/Center for Frilandsdyr

som giver diarré hos grise. »Zink har en unik virkning, men jeg tror bestemt, at det her plantepulver kan være en af mulighederne blandt forskellige tiltag til at erstatte zink,« siger Nicolaj Pedersen.

Den GUDP-støttede demonstration bestod af et forsøgshold og et kontrolhold, hver med 50 grise, der blev indsat på stald med adgang til udeareal efter fravænning fra marken.

Grisene var i gennemsnit otte uger gamle ved indsættelse, og der blev lavet fire gentagelser.

BEDRE TILVÆKST Forsøgsholdet blev efter fravænning og 15 dage frem fodret med en tilpasset foderblanding iblandet tre pct. hvidløgspulver og tre pct. æblepulver.

Derefter blev grisene tildelt foder uden hvidløg og æble i 15 dage.

Kontrolholdet fik den samme foderblanding uden plantepulveret i hele perioden.

Forsøgsholdet viste gode takter og havde en højere daglig tilvækst, et lavere foderindtag pr. kg tilvækst, og grisene åd 2,08 FE pr. kg tilvækst mod 2,17 FE pr. kg tilvækst i kontrolholdet.

Der blev kun observeret to utrivelige grise, der begge var i kontrolholdet. »Grisene i forsøgsholdet havde veludviklede tarme og kunne udnytte foderet bedre. Vi fik taget prøver af afføringen, og de viste helt klart lavere indhold af coli-bakterier. Det er jo en god start for grisen,« siger Nicolaj Pedersen.

Udover at prøverne viste færre coli-bakterier af typerne F4 og F18, så blev der også observeret mere diarré hos kontrolholdet baseret på direkte observationer. Både antallet af grise med synligt tegn på diarré, antal behandlede dyr og antal døde grise var lavere i forsøgsholdet.

STADIG I OPSTARTSFASEN Alligevel kan man ikke nødvendigvis konkludere, at plantepulveret som zinkerstatning er den rette løsning for alle svineproducenter. »Man skal passe på med at generalisere, for det kan være meget individuelt fra besætning til besætning.

Det var også en jævn gruppe af grise, der normalt klarer sig godt,« siger Nicolaj Pedersen.

Hos Center for Frilandsdyr ser man potentiale, men tager også forbehold for, at man kun er i opstartsfasen med at finde de rette alternativer til zink. Samtidig kan der være praktiske udfordringer med f.eks. tilgængeligheden af produktet. ”Vi er stadig i opstartsfasen med det her produkt. Vi skal se om det virker, og vi kan ikke lige rulle det ud i praksis fra i morgen. Der er helt sikkert potentiale, men vi skal også have den økonomiske del med,” siger projektleder Rikke Thomsen.

NICOLAJ PEDERSEN, SVINEPRODUCENT, STENAGER ØKOGRIS

Stigningen i forekomst mod slutningen af perioden, selv for forsøgsholdende, kan eventuelt indikere, at pulveret skal gives i en længere periode eller i højere koncentration for at opnå endnu bedre virkning. »Der opstår også diarré i forsøgsholdet, og hvis man skulle prøve det igen, så kunne man kigge på, om koncentrationen skulle være højere, eller om man skulle tildele planterpulveret i længere tid. Det er måske også for ambitiøst at tro, at diarré forsvinder helt, så det handler om at få det ned på et niveau, der ikke påvirker produktionen for meget, både økonomisk set og i forhold til dyrevelfærden,« siger Rikke Thomsen og tilføjer, at der også kan forekomme diarré ved tildeling af zink.

BLANDING VIRKEDE IKKE Demonstrationen gav også den erfaring, at iblanding af pulveret sammen med pelleteret foder ikke virker.

Her kunne grisene sortere plantepulveret fra, og i stedet valgte man at

Vi er stadig i opstartsfasen, hvor vi skal se om det virker, velvidende at vi måske ikke lige kan rulle det ud i praksis fra i morgen. Der er helt sikkert potentiale, og det næste kunne være, at der beregnes økonomi på forskellige produkter.

RIKKE THOMSEN, PROJEKTLEDER, CENTER FOR FRILANDSDYR

blande det i formalet foder.

Det kan endda ses i resultaterne, da niveauet af diarré var større i den første gentagelse med forsøgsgrise end de efterfølgende gentagelser, hvor grisene havde et mere jævnt indtag af plantepulveret.

FORSØG MED HVIDLØG Diarré på udeareal og grise samt behandlede og døde grise for hhv. forsøgs- og kontrolhold Diarré i udearealet, antal dage ud af 8

• Alle grise blev vaccineret med Coli Protect 20 dage efter faring og igen to dage efter fravænning.

• Gennemsnitlig koncentration af aktiv allicin (det virkende stof i hvidløg) var på 9,2 mg eqv/g tør pulver.

• Foderblandingen var skånsom med lavt proteinindhold og med 57 pct. byg.

• Gennemsnitlig daglig tilvækst var på 0,649 kg i forsøgsholdet og 0,567 kg i kontrolholdet.

Pct. grise med Pct. grise med Pct. grise med synligt tegn på synligt tegn på synligt tegn på diarré, uge 1 diarré, uge 2 diarré, uge 4

Pct. behandlede dyr (med diarré)

Pct. døde og taget ud

Forsøgshold

4

1,0

3,3

4,1

4,08/(3,4)

2,04

Kontrolhold

7

6,0

7,3

7,6

5,6/(5,6)

4,17

*kun hold 1 og 3 Kilde: Center for Frilandsdyr

ANNONCE

Økologisk frø

Frøblandinger til alle formål • Malkekøer

• Grise

• Efterafgrøder

• Bier & Insekter

• Kødkvæg

• Heste

• Urter

• Blomsterstriber

DSV FRØ DANMARK 7500 Holstebro info@dsv-froe.dk – www.dsv-froe.dk Forhandler anvises på tlf. 9742 0533

7

Nicolaj Pedersen har tidligere haft tre år, hvor han ikke gjorde brug af zink i sin svineproduktion med 640 søer og full-line produktion af 1516.000 slagtesvin om året.

En pludselig stigning i dødeligheden gjorde det dog nødvendigt at indføre zink igen.

De tre år, hvor det lykkedes uden zink, har gjort ham optimistisk med, at det godt kan lade sig gøre uden.

Ifølge Nicolaj Pedersen giver udfasningen af zink mulighed for at dygtiggøre sig som grisepasser. »Nu kommer håndværket tilbage til os landmænd. Nu skal vi passe grise, kigge på dem og tage en aktiv beslutning, ud fra det vi ser,« siger han og fortsætter: »Det kan ikke løse det hele, men det er et stykke af vejen. Man kan også vaccinere og sikre sig imod andre faktorer såsom stress. Ellers kan man prøve at hæve fravænningsalderen – det kan koste på effektiviteten, men det kan være, at man når langt med det rent velfærdsmæssigt.«

MINDRE DIARRÉ I den første uge havde kun 1,0 pct. af grisene i forsøgsholdet tydeligt tegn på diarré mod 6,0 pct. af grisene i kontrolholdet. I fjerde og sidste uge var det hhv. 4,1 pct. og 7,6 pct.

OM DEMONSTRATIONEN Det kan ikke løse det hele, men det er et stykke af vejen.

Man kan også vaccinere og sikre sig imod andre faktorer såsom stress. Ellers kan man prøve at hæve fravænningsalderen – det kan koste på effektiviteten, men det kan være, at man når langt med det rent velfærdsmæssigt.

ØKOLOGISK LANDBRUG

1. juli 2022 nr. 677

8

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

1. juli 2022 nr. 677

FOKUS PÅ KLOVSUNDHED KVÆG: God klovsundhed er afgørende for god dyrevelfærd, så derfor vil Fødevarestyrelsen kontrollere klovsundheden i tilfældige malkekvægbesætninger til efteråret. Det skriver landbrugsinfo. dk, hvor anbefalingen samtidig lyder, at man forud for kontrolkampagnen bl.a. bør gennemgå sine procedurer for behandling af klovlidelser. /mka

NYE REGLER EFTERAFGRØDER: Landbrugsstyrelsen har offentliggjort plantedækkebekendtgørelsen for 2022/23, hvor det bl.a. fremgår, at cikorie som noget nyt kan indgå i efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter. Desuden er kvotetrækket ved for sent såede efterafgrøder blevet nedjusteret. Ændringerne kan ses i bekendtgørelsen på lbst.dk. /mka

GØDNINGSKILDE PÅ VEJ BIOGAS: Økologerne på Djursland har i år været mærket af, at de har haft svært ved at skaffe gødning nok, men nu er der en ny gødningskilde på vej. Det skriver Djursland Landboforening på sin hjemmeside. Biogasgyllen fra Brdr.

Thorsen I/S ved Nimtofte mangler nemlig kun den endelige godkendelse fra myndighederne, før den også må leveres til økologer. /mka

FÆRRE ÆG I FORHOLD TIL SIDSTE ÅR FJERKRÆ: Indvejningen af økologiske æg på pakkerierne er faldet i første kvartal i år. Her er der indvejet omkring 5,5 mio. kg økoæg, hvilket er en halv mio. færre end tilsvarende periode året før.

Det oplyser Landbrug & Fødevarer i Landbrugsavisen. Chefkonsulent Ejvind Pedersen, L&F, peger på dyrere foder og overproduktion som medvirkende årsager. /mka

REKORDHØJ MÆLKEPRIS MEJERI: Fra 1. juli hæver Arla mælkeprisen for femte gang i år.

Afregningsprisen for øko-mælk stiger denne gang med 14,9 øre til 467,41 øre pr. kg mælk. På trods af den rekordhøje mælkepris har Arla indtil videre ikke noteret en stigning i mælkeproduktionen.

Det skriver Landbrugsavisen. /mka

PRISUDVIKLING: OVERVEJ SEKS SLÆT SLÆTGRÆS: Prisen for at købe økologisk suppleringsprotein er historisk høj. Derfor er det i 2022 særligt vigtigt for økologer at opnå en høj fordøjelighed og et højt proteinindhold i kløvergræsensilagen. Det skriver Seges Innovation på landbrugsinfo.dk. Økologer bør derfor overveje at tage seks slæt eller forkorte intervallet for at øge proteinindhold og fordøjelighed. Alt afhængig af råvarepriserne viser beregninger en merindtægt på 230-400 kr. pr. årsko ved tage seks slæt frem for fem slæt årligt. /mka

De mest artsrige parceller giver størst udbytte, de opbygger mest kulstof i jorden, og så er de rige på blomstrende urter, der gavner insektlivet.

Foto: Malthe Karstensen

Diversitet er et økologisk værktøj, vi skal lære at bruge En studietur til Tyskland viste, hvordan samdyrkning og selvforsyning på kvægbedriften kan give både økologisk og økonomisk gevinst.

SELVFORSYNING

AF KAREN MUNK NIELSEN KOMMUNIKATIONSKONSULENT, INNOVATIONSCENTER FOR ØKOLOGISK LANDBRUG

Ukrudtet har svære kår i bunden af vikke-vinterrugen. Hø-engen med op mod 60 arter af græsser, urter og bælgplanter giver større udbytte end blandinger med få arter. Kornudbyttet og økonomien er blevet bedre med introduktion af low-input mælkeproduktion på planteavlsbedriften.

De tre eksempler stammer fra Innovationscenter for Økologisk Landbrugs studietur til Tyskland for 25 økologiske landmænd og rådgivere i begyndelsen af juni, og de viser på hver sin måde, hvordan diversitet giver økologisk og økonomisk gevinst.

Overskriften på studieturen var samdyrkning og selvforsyning på kvægbedriften, og deltagerne besøgte de økologiske forsøgsgårde

Lindhof og Trenthorst samt Jenaeksperimentet, et 20-årigt forsøg med stigende artsdiversitet i vedvarende græsenge.

FORSØG MED GRØNGØDNING På den økologiske forsøgsgård i Trenthorst eksperimenterer forskerne med forskellige kombinationer af grøngødninger med flere formål.

Dels skal grøngødningen kunne levere N nok til en efterfølgende majsafgrøde, dels skal den kunne høstes til ensilage til gårdens kvæg, svin eller høns.

Kombinationen af grøngødning, foderproduktion og sen sået majs øger udbyttet med to ton tørstof pr. ha, fortalte Herwart Böhm fra Institut for Økologisk Landbrug.

For foden af bløde bakker og bjerge sydligere i Tyskland ligger Jenaeksperimentet, der helt grundlæggende undersøger, hvad diversitet i plantesamfundet betyder for jorden, miljøet, insekter, biller og bestøvere og for udbyttet.

I 90 parceller blev der for 20 år siden udsået fra 1 til 60 arter af græsmarksplanter på en hidtil pløjet og gødet eng. Parcellerne luges for ukrudt, der høstes to slæt hø om året, og så er de i øvrigt grundlag for alverdens registreringer, når forskerne undersøger de direkte effekter af artsdiversitet.

»Sammenlignet med tidligere drift, hvor engen blev gødsket og omlagt jævnligt, er udbyttet faldende. Det er naturligt for permanent græs, der ikke gødskes, men faldet er absolut mindst i parcellerne med stor artsdiversitet, og faktisk registrerer vi nu et stigende indhold af kvælstof i overjorden,« fortalte Anne Ebeling under rundvisningen.

GRÆSBASERET MÆLK På både forsøgsgården Trenthorst og på Lindhof ved Kiel er der i dag økologisk mælkeproduktion og begge steder er den græsbaseret.

På Trenthorst får køerne udelukkende grovfoder, hvilket resulterer i en ydelse omkring 6.300 kg EKM. På Lindhof, hvor mælkeproduktionen er af nyere dato og etableret for at udnytte gårdens ressourcer mere effektivt, får køerne et mindre tilskud af korn, hvilket giver en ydelse omkring 7.600 kg EKM. Blandt forsøgene på gården er græsmarksblandinger til afgræsning. Med malkekøerne er græsarealet udvidet. 55 ha kløvergræs giver nu gødning/forfrugt til et tilsvarende areal med korn, hvilket har øget udbyttet betragteligt i forhold til tidligere, hvor der var en kødkvægsbesætning på ejendommen.

Samtidig er klimabelastningen fra mælkeproduktionen lav, fortalte

Ralf Loges, der har ansvaret for undervisning og forskning på Lindhof.

Noget af det, der har overrasket Ralf Loges fra Kiel Universitet, er, hvor godt rødkløver tåler afgræsning. Køerne stribeafgræsser markerne, der typisk afgræsses ni gange, foruden at der tages to slæt i løbet af en sæson.

STYRKER ROBUSTHEDEN Studieturen var arrangeret i Innovationscenter for Økologisk Landbrugs projekt 'Det selvforsynende kvægbrug'.

Det har til formål at udvikle foderproduktionen til malkekvæg, så bedrifterne bliver mere selvforsynende, afgrøderne bliver dyrket i mere alsidige blandinger, og kulstofbindingen øges til gavn for klimaet. Seks økologiske landmænd deltager i projektet, heraf fire mælkeproducenter. »Vi skal ikke nødvendigvis blande 60 arter sammen, men vi skal lade os inspirere og finde ud af, hvordan vi i praksis kan samdyrke flere afgrøder, end vi gør i dag og med flere arter, og på den måde styrke den økologiske bedrifts robusthed. Diversitet er et effektivt biologisk værktøj, som vi skal lære at bruge klogt,« siger Jesper Fog-Petersen, Innovationscenter for Økologisk Landbrug, der havde planlagt studieturen.

MARK & STALD

1. juli 2022 nr. 677

ØKOLOGISK LANDBRUG

9

Landmænd bør stille krav til kvaliteten af biogasgyllen Der bliver afgasset en større mængde af halm og dybstrøelse i biogasanlæggene i dag end for 10 år siden, og det udfordrer kvaliteten af den afgassede biomasse ifølge Seges Innovation.

BIOGAS

AF MALTHE KARSTENSEN

Biogasbranchen har det seneste årti gennemgået en markant udvikling, og over 30 pct. af husdyrgødningen herhjemme bliver nu afgasset.

Samtidig betyder det, at en større andel af tungt omsættelige produkter som f.eks. halm og dybstrøelse også afgasses, og det påvirker kvaliteten af den afgassede biomasse, der ender som gødning på landmændenes marker.

Det skriver Seges Innovation i en nyhed på landbrugsinfo.dk.

Andelen af afgasset husdyrgødning står derudover foran en yderligere udbygning som følge af en udbredt politisk motivation for at slippe af med fossil naturgas fra Rusland.

Faktisk er forventningen, at op mod 80 pct. af husdyrgødningen i Danmark finder vej gennem et biogasanlæg inden for få år, og afgasset biomasse kan dermed blive landbrugets primære gødningskilde i fremtiden.

LAVERE VIRKNING FØRSTE ÅR Tendensen i biogasbranchen peger dermed i retning af en lavere ammoniumandel og en højere tørstofprocent i biogasgyllen, når biogasanlæggene ikke længere udelukkende baserer sig på gylle og let omsættelige affaldsprodukter.

Med et højere tørstofindhold følger en lavere 1. årsvirkning, men samtidig en højere eftervirkning, end man generelt har været vant til.

Beregninger fra Aarhus Universitet viser derudover, at man risikerer et større tab af den plantetilgængelige kvælstofmængde ved ammoniakfordampning, når gødningen har en højere tørstofprocent, særligt hvis den slangeudlægges frem for nedfældes.

Seges Innovation opfordrer derfor leverandører til at være opmærksomme og stille krav til kvaliteten af den afgassede biomasse, herunder for tørstofprocent, kvælstofkoncentration og ammoniumandel.

Særligt får synes egnede til at afgræsse solcelleparker, mens erfaringerne med andre husdyr er noget mere sparsomme.

Der er dog lavet undersøgelser af potentialet i kaninproduktion under solceller. Arealet under panelerne kan også have et særligt potentiale i fjerkræproduktionen. Foto: Colourbox

Solceller kan kombineres med landbrugsdrift Afgræsning i solcelleparker mindsker varmestress, og de udenlandske erfaringerne viser, at dyrene gerne opholder sig under panelerne.

SOLCELLER

AF KAREN MUNK NIELSEN KOMMUNIKATIONSKONSULENT, INNOVATIONSCENTER FOR ØKOLOGISK LANDBRUG

Solceller er på fremmarch både i Danmark og internationalt. Ved at kombinere solcelleparkerne med afgræsning med fx får kan man opnå en dobbelt udnyttelse af arealet og sikre, at det ikke går ud af landbrugsproduktionen.

I Danmark er ’solcelleafgræsning’ endnu en sjældenhed, men forskning

og erfaringer fra bl.a. USA og Tyskland viser, at der synes at være en potentiel stor gevinst ved at kombinere husdyrhold og solceller.

Det er konklusionen i et nyt notat, som Sarah-Lina Aagaard Schild, Innovationscenter for Økologisk Landbrug, har udarbejdet. En af de store gevinster ved afgræsning i solcelleparker er adgangen til skygge, som for de fleste husdyr har stor betydning for deres velfærd i varme perioder. Det mindsker varmestress, og de udenlandske erfaringer viser, at dyrene gerne opholder sig under panelerne.

GODT TIL MINDRE HUSDYR »Gevinsterne gælder såvel klimabelastning og dyrevelfærd som udnyttelsen af jordressourcen. Vi har et begrænset areal, og det er kun en fordel, hvis man både kan have en energiproduktion og produktion af fødevarer på samme areal,« siger

Sarah-Lina Aagaard Schild.

Særligt får synes egnede til at afgræsse solcelleparker, mens erfaringerne med andre husdyr er noget mere sparsomme. Der er dog lavet undersøgelser af potentialet i kaninproduktion under solceller. Arealet under panelerne kan også have et særligt potentiale i fjerkræproduktionen, påpeger Sarah-Lina Aagaard Schild. »I Danmark ser vi stigende brug af mobile hønsehuse, og kombinationen af disse med solceller er interessant, fordi den umiddelbare adgang fra hønsehus og ind under solcellepanelerne kunne sikre hønsenes adgang til udearealer i perioder med fugleinfluenza. Det forudsætter dog, at der er passager, som er brede nok til, at hønsehusene kan køre der,« forklarer Sarah-Lina Aagaard Schild.

Denne artikel er leveret af Innovationscenter for Økologisk Landbrug

Pas på markvildt når du høster

Tendensen i biogasbranchen peger i retning af en lavere ammoniumandel og en højere tørstofprocent i biogasgyllen. Arkivfoto: Peter Nordholm Andersen

Fra maj til slutningen af juli er der mange dyreunger i agerlandet. Landbrugsstyrelsen har netop opdateret sin vejledning om, hvordan man undgår at ramme markvildt, når man høster.

på dyrevildt, er også en indsats for arbejdsmiljøet og kvaliteten af dine høstede afgrøder. I vejledningen kan du læse om skræmmemidler, køremønster, afsøgning med drone og meget mere.

Vejledningen, der findes på www. lbst.dk, er opdateret i samarbejde med SEGES og Dansk Jægerforbund.

Du kan gøre meget for at minimere påkørsler og skader på vilde dyr.

Landbrugsstyrelsen har netop opdateret vejledningen ”Undgå at skade vildt ved høst - Inspiration til landbrugere 2022” med den nyeste viden.

En indsats for at undgå høstskader

3 TIP FRA PJECEN 1) Tænk på, hvordan du slår en mark, hvis du skal skårlægge det hele på en gang. Undgå at starte med at slå langs de hegn, hvor dyrene kommer fra. Er der for stor afstand mellem marken og hegnet, vil dyrene flygte

længere ind på marken eller trykke sig i jorden. Giv i stedet dyrene en flugtmulighed. Se en trin-for-trin guide i vejledningen.

2) Der er kommet nye muligheder med teknologier som kamera eller sensorer, der kan monteres på traktoren, så du bliver advaret, hvis du nærmer dig et dyr på marken.

3) De gode gamle praktiske råd gælder stadig. Brug f.eks. pinde med sølvpapir eller afsøg arealet med en hund aftenen før høst.

Dette er en pressemeddelelse fra Landbrugsstyrelsen. Den er ikke journalistisk bearbejdet af redaktionen.

10

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: DYREVELFÆRD

1. juli 2022 nr. 677

Mødrene i svine- og slagtekyllingeproduktionen fodres restriktivt, hvilket fører til flere velfærdsmæssige problemer. Problemet er ikke nær så stort i den økologiske produktion pga. langsommere voksende racer, mere grovfoder og adspredelse. Foto: Colourbox

Landbrugsdyr sultes helt bevidst Landbrugets grise og kyllinger er fremavlet til at vokse hastigt, og det giver et stort behov for føde. Men bag hvert produktionsdyr står forældredyrene, som man er nødt til at sulte.

AVL

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Der er dyr i landbruget, som sulter, og det sker helt efter planen. Det på trods af at der står skrevet i Dyrevelfærdsloven, at dyr skal beskyttes bedst muligt mod »væsentlig ulempe«, og at de skal »behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov«. Årsagen er, at man i landbruget har avlet dyreracer til at vokse så hurtigt som muligt, men en af bagsiderne er, at det også øger deres appetit.

Hvis de dyr, der avles på, får adgang til foder ad libitum, vil de overspise til skade for deres sundhed og reproduktionsevne. Derfor begrænser man deres adgang til foder, men også dét har konsekvenser for deres velfærd.

Det ses eksempelvis i produktionen af de hurtigtvoksende slagtekyllinger. Der er omtrent 1,25 mio. forældredyrshøner i Danmark, men der er ingen specifik lovgivning, der stiller minimumskrav til at sikre velfærden for forældredyr til ikke-økologiske slagtekyllinger. »Der er ingen tvivl om, at det er et velfærdsmæssigt problem. I dele af

opdrætsperioden fodres de helt ned til 20-25 pct. af, hvad de ville æde, hvis de havde adgang til foder ad libitum. Der findes forskellige metoder til at måle niveauet af sult, og alle undersøgelser viser, at forældredyrene føler sult. For eksempel ser man, at jo mere sultne dyrene er, desto mere arbejder de på at få adgang til foder,« siger Anja Brinch Riber, der er seniorforsker ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet.

Både i opdræts- og æglægningsperioden ses adfærd, der indikerer frustration og sult. Det kan eksempelvis være unaturlig hakkeadfærd og overdrevet indtag af vand - derfor begrænses deres vandindtag typisk.

MINIMAL MÆTHED Det er også et velfærdsproblem i svineproduktionen, hvor de voksne drægtige søer, der producerer afkom, fodres med energirigt foder med minimal mæthedsfornemmelse, fortæller hendes kollega professor Lene Juul Pedersen. Hun henviser til EU’s lovgivning om hold af drægtige søer, der siger: ’Drægtige søer og gylte skal have adgang til en tilstrækkelig mængde halm, fyldigt foder eller foder med højt fiberindhold, der kan give mæthedsfølelse og opfylde deres behov for at tygge’. »Der har ikke været så meget fokus på opfyldelse af denne lovgivningstekst, som gælder i hele EU. Praksis er derfor i langt de fleste lande inkl. Danmark, at drægtige søer fodres med energirigt foder med for lavt fiberindhold til at sikre ordentlig mæthed.

Dels er det energirige foder billigt og effektivt at fodre med, dels anvendes det for at undgå, at søerne bliver for

fede. Hvis søerne tildeles fri adgang til f.eks. grovfoder eller fiberrigt foder, er det sværere at styre deres huld, da de optager to-tre gange så stor mængde foder, som hvis de fodres restriktivt jf. normal praksis,« forklarer Lene Juul Pedersen og fortsætter: »Det er anerkendt som et dyrevelfærdsmæssigt problem, for søerne er sultne, og samtidig går de i flokke, hvor de omgrupperes tit og møder fremmede dyr, hvilket kan føre til kampe, fordi rangordenen bliver ustabil, og grisene oplever, at mad er en begrænset ressource. Derfor ser man tit tegn på aggression i drægtighedsstalde. Man kunne imødekomme problemet ved at give dem adgang til grovfoder.« Søerne har en stor appetit, dels fordi de under diegivningsperioden skal kunne producere nok mælk til deres grise, dels fordi de er genetisk selekteret for høj appetit for at sikre, at de videregiver gener til deres grise for høj tilvækst og fodereffektivitet.

Og får de lov at spise, til de er mætte, risikerer de at blive for fede, særligt, fordi deres mulighed for motion er stærkt begrænset, og det kan give problemer under faring.

STEREOTYP ADFÆRD Lene Juul Pedersen har været med til at undersøge, hvor meget grisene vil arbejde for at få ekstra foder, og allerede en time efter fodring viser de tegn på sult. Ud over øget aggression ses det fx, at de udvikler stereotyp adfærd som tomgangstygning.

Hun nævner, at problemet også eksisterer i den økologiske produktion, men i mindre grad pga. krav om, at alle grise skal have grovfoder,

hvilket giver dem en større mæthedsfølelse i længere tid. Samtidig har grisene adgang til udeareal og mere plads, hvilket bidrager til øget beskæftigelse, som kan reducere følelsen af sult.

MANGLER VIDEN I den økologiske fjerkræproduktion er problemet også mindre end i den konventionelle produktion, fordi den hurtigst voksende race ikke bruges i økologien - man er dog stadig nødt til at foderbegrænse dyrene for at holde en vægt, så de undgår helbredsproblemer og kan forblive fertile, forklarer Anja Brinch Riber. »Vi mangler mere viden fra de langsommere voksende hybrider, der anvendes i slagtekyllingebranchen, men fra praktiske forsøg ved vi, at man stadig er nødt til at foderbegrænse de langsommere voksende hybrider.

Vi kender ikke niveauet af den begrænsning, men det vil være logisk, at de ikke skal foderbegrænses i samme grad pga. det lavere vækstpotentiale,« siger Anja Brinch Riber.

L&F: ANSVARLIGT AVLSMÅL Pernille Fraas Johnsen, seniorrådgiver inden for landbrug hos World Animal Protection, mener ikke, at dyrevelfærdsloven bliver overholdt, så længe dyr i landbruget sultes. »Der er for mig at se ingen tvivl om, at forældredyrene sulter, og det kommer bl.a. til udtryk ved mere aggression mellem dem,« siger Pernille Fraas Johnsen og påpeger, at Det Dyreetiske Råd udtalte sig om problemet allerede i 1995 og igen i 2014.

Christian Fink, direktør i sektor for gris i Landbrug & Fødevarer, mener

dog, at man i Danmark er god til at finde den rette balance for dyrene. »Langt de fleste avlssystemer har et ansvarligt og balanceret avlsmål, hvor både moderegenskaber, produktionsegenskaber og robusthedsegenskaber er prioriteret højt. Den rette balance mellem disse tre elementer er ikke enkelt at opnå, for det kræver stor viden om alle faktorer.

Avisselskaberne arbejder systematisk med at finde den rette balance, og det er noget af det, som vi er rigtig gode til i Danmark. Derfor er det i alles interesse, at vi fortsætter med at forfine og forædle vores systemer,« skriver han i et svar. ØL: FEJLSLAGEN AVL Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, mener derimod, at problemstillingen illustrerer, hvad der sker, når man har selekteret dyreracer til høj vækst. »Det er endnu et eksempel, der understreger behovet for, at økologerne får igangsat et målrettet avlsarbejde, så vi ikke er afhængige af at bruge de samme forældredyrslinjer som de konventionelle,« siger Sybille Kyed, der gerne ser, at man bevæger sig i retning af dual purpose-racer, hvor dyrene har flere formål. »Vi skal have mere ekstensive racer, så fx kvæg egner sig til at give både kød og mælk. Hvis dyret avles til at få en positiv rolle i vores økosystemer, er jeg overbevist om, at vi slet ikke vil se de samme velfærdsproblemer,« siger hun.

Dette er en forkortet udgave af artiklen. Læs den i fuld længde på www.økonu.dk

TEMA: DYREVELFÆRD

1. juli 2022 nr. 677

ØKOLOGISK LANDBRUG

11

Koen er bedre end suttespanden for kalvens adfærd Selv delvis adgang til koen for at drikke mælk tilfredsstiller kalvens naturlige suttebehov bedre, end når den drikker fra en spand med sut.

KO OG KALV

AF KAREN MUNK NIELSEN, KOMMUNIKATIONSKONSULENT, INNOVATIONSCENTER FOR ØKOLOGISK LANDBRUG

Kalve, som drikker mælken fra koen, sutter mindre på andre kalve end kalve, som drikker mælken fra en spand med sut.

Det viser et forsøg fra Schweiz, hvor forskerne fulgte adfærd, tilvækst og sundhed hos spædekalve gennem de første 16 leveuger. Undersøgelserne foregik på to økologiske gårde med i alt 58 kalve.

Halvdelen af kalvene fik lov til at drikke mælk fra koen to gange om dagen, hvorefter de var sammen med koen i 30 minutter. Den anden halvdel af kalvene drak samme mælkemængde fra en spand med sut. Alle kalve gik i grupper med andre kalve.

Mælkeoptagelsen hos kalvene, som pattede fra koen, blev målt ved at veje kalven før og efter, den drak mælken. I den første uge var det seks liter pr. døgn stigende til op mod 10 liter i uge 16.

SELV DELVIS ADGANG GAVNER Resultaterne viser, at sutten på andre kalve – såkaldt cross-suckling - var signifikant lavere og næsten halveret hos kalve, som drak mælken fra koen, i forhold til kalve som drak mælken fra spand. Der blev observeret 0,53 tilfælde pr. observationsperiode hos de diende kalve versus 0,83 tilfælde hos spand-fodrede kalve.

Kalvenes tilvækst blev målt gennem alle 16 uger. Bortset fra en højere tilvækst hos de diende kalve i den første uge var tilvæksten ens og høj ved de to behandlinger. Den steg fra et niveau på 650 g/dag de første uger til 1.150 g/dag sidst i forløbet.

Også forekomsten af diarre og luftvejsinfektioner og deres indhold af antistoffer i blodet var ens på de to behandlinger.

Forskerne konkluderer, at selv delvis adgang til koen for at drikke mælk tilfredsstiller kalvens naturlige suttebehov bedre, end når den drikker fra en spand med sut.

De økologiske søer har mulighed for at bevæge sig mere i det fri, hvilket styrker deres benmuskulatur, og de har generelt bedre plads til at trække sig fra en kamp om rang i flokken. Det er nogle af de faktorer, der taler for en lavere dødelighed.

Arkivfoto: Morten Telling

Øko-søers dødelighed er meget lavere end de konventionelles Dødeligheden blandt søer i den danske svineproduktion er steget til rekordniveau, men ser man kun på de økologiske søer, er historien en anden. Pattegrisedødeligheden i økologi er dog højere, men en ekspert forventer et fald på grund af ny avlslinje.

DØDELIGHED

opstaldningsforhold. Noget af det, der giver høj dødelighed i den konventionelle produktion, er slåskampe, der fører til ben- og klovproblemer, hvor søerne af og til ender med at blive aflivet. Slåskampe opstår i drægtighedsperioden på grund af uhensigtsmæssigt indrettede stalde, der ikke tager hensyn til søernes naturlige adfærd, og fx har for lidt plads til, at en so nemt kan trække sig tilbage fra en hierarkisk kamp. Der er også af og til problemer med glatte gulve og spaltegulve, hvor klovene kan hænge fast i de konventionelle systemer,« forklarer Hanne Kongsted.

I 2020 tangerede dødeligheden blandt søer i den danske svineproduktion rekorden fra 2008: 15,1 pct.

- eller 156.285 - af søerne blev enten fundet døde eller aflivet, før de nåede til slagtningen. I 2021 steg dødeligheden så til et rekordniveau på 16,1 pct. ifølge et notat fra Seges.

Til gengæld ser udviklingen anderledes ud i den økologiske produktion.

Der er ikke tal for 2021, men tal for 2020 viste et fald i forhold til året før fra 10 pct. til 7,5 pct., og ser man på de seneste ti år - fra 2011-2020 - har tallet ligget stabilt omkring de 7 pct., hvor det højeste niveau blev nået i 2019 med de 10 pct., og det laveste lå på 5 pct. i 2011.

Tallene skal dog tages med forbehold, fordi der er så få økologiske besætninger på landsplan - omkring 40 af dem har over 50 søer, og blot 15 af besætningerne indgår i de seneste tal. Men flere faktorer taler for, at dødeligheden blandt søer vil være lavere i økologien end i en konventionel produktion, fortæller Hanne Kongsted, forsker ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet. »De økologiske søer har helt andre

BEDRE PLADS OG GROVFODER Omvendt har de økologiske søer mulighed for at bevæge sig mere i det fri, hvilket styrker deres benmuskulatur, og de har generelt bedre plads til at trække sig fra en kamp om rang i flokken. Desuden giver græs som underlag et bedre fodfæste end et glat betongulv, og der er ikke meget jern, som søernes klove kan hænge fast i. »Der er grundlæggende faktorer, der taler for, at det er meget sandsynligt, at færre søer skal aflives i økologien på grund af benproblemer, og det er der også et vist belæg for i litteraturen,« siger Hanne Kongsted.

Hun vurderer også, at den højere andel af grovfoder i økologien er med til at presse dødeligheden ned, fordi det kan hjælpe med at forebygge mavesår.

Noget andet - og Hanne Kongsted understreger, at det er mere spekulativt - kan være, at søerne i økologien ikke er så pressede på ydelsen. »Økologiske søer får lov til at gå betydeligt længere tid med deres grise - i mindst syv uger, hvor det er fire uger i det konventionelle. De konventionelle søer bliver hyppigere brugt som ammesøer, hvilket ikke er lige så

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Sutten på andre kalve – såkaldt cross-suckling - var signifikant lavere og næsten halveret hos kalve, som drak mælken fra koen, i forhold til kalve som drak mælken fra spand. Selv delvis adgang til koen for at drikke mælk tilfredsstiller kalvens naturlige suttebehov bedre, end når den drikker fra en spand med sut.

Foto: Colourbox

udbredt i økologien - især ikke efter at økologerne i stort omfang er begyndt at bruge TN70-søer,« siger hun.

PROBLEM MED PATTEGRISE TN70-søer er de seneste par år blevet mere og mere udbredt i den økologiske produktion i Danmark. Med denne avlslinje får søerne færre og større grise, og de har gennemsnitligt to patter mere end de konventionelle søer. At soens højere antal patter gør, at den kan passe sine grise selv, reducerer behovet for ammesøer. Desuden vil større pattegrise ved fødslen sænke risikoen for, at de bliver klemt ihjel, hvilket er den væsentligste årsag til pattegrisedødelighed i økologien.

Hanne Kongsted forventer, at den nye avlslinje i fremtiden vil føre til en lavere dødelighed blandt økologiske pattegrise, men det er endnu på så tidligt et stadie, at der ikke foreligger data til at underbygge tesen: »Jeg forventer, at pattegrisedødeligheden i økologien vil falde, ud fra den logik at grisene simpelthen er større, når de bliver født. Når man generelt har større og mere livsduelige grise, kan de bedre komme væk fra soen, så de ikke bliver klemt, og de passer formentlig bedre til det økologiske liv. Jeg ser det også som en fordel for et økologisk system med en so, der selv kan opfostre sine grise.« Netop pattegrisedødeligheden i økologien er højere end i den konventionelle produktion. Godt nok ligger der ikke så mange data på netop dette i økologien, men et studie fra 2015 viste en gennemsnitlig dødelighed på 29 pct. – med stor variation mellem besætningerne på mellem 21 og 40 pct., hvilket er næsten seks procentpoint højere end den gennemsnitlige dødelighed i hele svineproduktionen på 23,4 pct.

12

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

1. juli 2022 nr. 677

Der er penge i at planlægge Sår man derimod rug, opformeres det kun med en faktor 2.

Det vil derfor i det tilfælde være oplagt at bekæmpe kvikken efter høst og derefter så rug og følge op med yderligere bekæmpelse næste år. Derefter vil man så kunne så ærter, så de kan udfylde deres potentiale.

FAGLIGT TALT

AF MADS JUUL ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

Det er nu, det giver mest mening at lave mark- og udsædsplan for 2023.

Udsædsplanen skal bruges kort tid efter høst og såsæd af vintersæd skal disponeres nu. Det er samtidig nu, det er muligt at følge op på sæson 2022 og vurdere, hvilken indsats der skal lægges, inden den næste sæson begynder.

Registrering af problemukrudt som tidsler og kvik er oplagt at udføre nu, da det er let at se i markerne nu, og det kan bruges som grundlag for ukrudtsbekæmpelse efter høst samt afgrødevalget. Er der for eksempel kvikgræs i marken, og man har planlagt at så ærter til foråret, så vil antallet af kvikskud blive opformeret med en faktor 10 i ærterne.

Det er desuden en god ide at gennemgå de forskellige sorter af vintersæd, der bliver udbudt på markedet.

Der er forskel på sorternes udbyttepotentiale, og der kan dermed let hentes et merudbytte i det rette sortsvalg. Kan der hentes fem pct. udbyttestigning i forhold til 50 hkg. / ha, så vil man hente 2,5 hkg. i merudbytte pr. ha.

Ved en kornpris på 250 kr. /hkg. vil det dermed betyde en merindtjening på 625 kr./ha.

Valget af vintersædsart og sort skal også tages på baggrund af ejendommens jordtype og udbytteniveau.

Vinterhvede bør helst dyrkes på lerjorde og med gode forfrugter, samtidig skal man have gødning nok til rådighed i sit sædskifte, da vinterhvede er den mest kvælstofkrævende af kornarterne.

Vinterrug er en god afgrøde økologisk, da den har et højt udbyttepotentiale og en god ukrudtskonkurrence.

Foto: Mads Juul Har man disse forhold til stede, kan der opnås et højt udbytte i vinterhvede. Vinterrug er det sikre valg i økologien, da den er nøjsom og har en god ukrudtskonkurrence.

Der kan vælges mellem hybridrug og linjerug.

Hybridrug er i mange tilfælde det bedste valg, da den har det højeste udbyttepotentiale. Udsæden er dog dyrere end linjerug, og man skal derfor placere den, hvor man er sikker på at udnytte potentialet.

Kan man ikke udnytte hybridru-

gens potentiale, kan man vælge at så linjerug. Linjerug kan samtidig også sås senere end hybridrug og kan derfor vælges på jord med et højt ukrudtstryk, hvor man vil få en mindre fremspiring af ukrudt ved at så i løbet af oktober.

Forskning i økologiske dyrkningssystemer er uundværlig for den grønne omstilling NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

KRONIK

HELENE ULLER-KRISTENSEN FORSKNINGSFORMIDLER, ICROFS

Viden om jordens næringsstoffer og afgrødernes dyrkning samt effekter på udbytte, kvælstofbalance og jordens kulstof er vigtigere nu end nogensinde før.

Aarhus Universitets langvarige sædskifteforsøg har netop kunnet

fejre 25 års jubilæum. Forsøgene har gennem årene tydeliggjort, hvordan samspillet mellem jord, planter og mikroorganismer har både kort- og langsigtede effekter.

Forskningsprojekter har vist, at succes i marken på den ene side handler om jordfrugtbarhed og management og på den anden side om balance mellem produktion, miljø, natur og klima.

Men hvad er visionerne for de næste 25 år? I takt med at verdens befolkning stiger, stiger også behovet for plantebaserede fødevarer og behovet for at reducere klima- og miljøbelastningen.

Den 8. juni inviterede Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet og Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS) til fejring og et idéværksted. Her kunne forskere, virksomheder, landmænd, rådgivere m.fl. bidrage med visioner og konkrete forslag for de kommende 25 år. Fokus var sat på det økologiske

Netop kontinuitet i langvarige forsøg og systemforskning skal til at for at få et essentielt indblik i måden at dyrke og behandle jorden på; jordens frugtbarhed, struktur og kulstofbinding, emissioner og udvaskning samt forståelse for sammenspillet mellem de forskellige dele af fødevaresystemet. jordbrugs behov for at udvikle sig.

Dagens debatdeltagere understregede, at der kræves større viden om regenerative metoder, recirkulering, muligheder for skovlandbrug, udvikling af robotter, reduceret jordbearbejdning, fokus på sorter og smag (eksempelvis for bælgfrugter) og dyrenes rolle i et bæredygtigt fødevaresystem.

Systemeffekter skal ses over tid.

ICROFS og Organic RDD-forsknings-

programmerne har været med til at støtte de økologiske sædskifteforsøg. Selvom sædskifteforsøgene har været en succes, blev det i dagens taler påpeget, at det er en udfordring at finde tilstrækkelig finansiering til forsøgene.

Men netop kontinuitet i langvarige forsøg og systemforskning skal til at for at få et essentielt indblik i måden at dyrke og behandle jorden på; jordens frugtbarhed, struktur og kulstofbinding, emissioner og udvaskning samt forståelse for sammenspillet mellem de forskellige dele af fødevaresystemet; jorden, planterne, dyrene, landmændene og forbrugerne.

Blandt andet dekan Eskild Holm Nielsen, Technical Sciences, Aarhus Universitet, lagde stor vægt på, at de langvarige forsøg er en vigtig grundsten i forhold til fremtidens grønne omstilling, herunder de internationale målsætninger samt Folketingets ambitioner og mål vedrørende klimabelastning.

Viden fra de langvarige forsøg er

gjort lettilgængelige i en håndbog til økologiske planteavlere.

En lang række forskningsprojekter har gennem årene afprøvet forskellige metoder inden for planteavl, og en stor del af den opnåede viden fra de langvarige forsøg er på overskuelig og letforståelig vis beskrevet for landmænd, rådgivere og andre interesserede i ’Faglig Guide til Økologiske Planteavlere’.

Guiden er publiceret af ICROFS og forfattet af Margrethe Askegaard (EcoViden), Sven Hermansen (ICOEL) og Claus Østergaard (ØRD) og kan findes på www.guideøkoplanteavl. dk.

Samtlige publikationer om forsøgene er at finde i online-arkivet Organic Eprints. Organic Eprints er et åbent online-arkiv for forskning i økologisk jordbrug og fødevaresystemer. Rapporter, videnskabelige artikler, præsentationer mm. om de langvarige sædskifteforsøg kan findes i arkivet ved at bruge søgeordet ”cropsys”.

POLITIK & UDVIKLING

1. juli 2022 nr. 677

ØKOLOGISK LANDBRUG

13

Rester af pesticider er ikke det eneste, der truer kilden til rent vand i hanerne.

Vores grundvand er nemlig under pres fra flere forskellige sider ifølge en ny kortlægning, som Miljøministeriet for nylig har offentliggjort.

Foto: Colourbox

Grundvandet er presset fra flere sider En ny kortlægning fra Miljøministeriet viser, at grundvandet trues fra flere forskellige sider. Miljøministeriet oplyser, at arbejdet for at beskytte vores drikkevand er i fuld gang.

KORTLÆGNING

AF MALTHE KARSTENSEN

I det nationale overvågningsprogram kaldet GRUMO er der i perioden 20182020 fundet pesticidrester i 61 pct. af de undersøgte målinger af grundvandet. I 30 pct. af målingerne var fundet af pesticider over kvalitetskravet til drikkevand.

Rester af pesticider er dog ikke

det eneste, der truer kilden til rent vand i hanerne. Vores grundvand er nemlig under pres fra flere forskellige sider ifølge en ny kortlægning, som Miljøministeriet for nylig har offentliggjort.

MANGLENDE VIDEN Kortlægningen viser, at bl.a. spøgelsesbrønde, manglende drikkevandsbeskyttelse i bestemte områder og mangel på viden er på listen over udfordringer for grundvandet. »Det er tydeligt, at vores grundvand er under pres. Vi har en politisk opgave i at sørge for at sikre rent drikkevand til fremtidens generationer, så man også i fremtiden trygt kan drikke det vand, der kommer ud af hanen. Og for at løse den opgave er det vigtigt at vide præcis, hvor skoen trykker, så vi kan tage fat de

rigtige steder,« siger miljøminister Lea Wermelin (S) i en pressemeddelelse.

ARBEJDET ER I GANG Flere af udfordringerne, som kortlægningen har identificeret, er allerede i gang med at blive løst ifølge Miljøministeriet. Blandt andet er der afsat 170 mio. kr. til en drikkevandsfond på årets finanslov, der gør det muligt for kommuner og vandforsyninger at søge penge til eksempelvis at sløjfe spøgelsesbrønde og opkøbe jord, hvor der f.eks. kan rejses skov, der beskytter grundvandet under jorden.

Desuden landede der tidligere i år en ny sprøjtemiddelstrategi 20222026 med et budget på 368 mio. kr., hvor kontrollen med ulovlige sprøjtemidler bliver styrket, og det blev aftalt, at pesticidafgiften omlægges, så

de pesticider, der belaster allermest, bliver dyrere. »Kortlægningen viser, at der er mange af udfordringerne, som vi allerede er godt i gang med at håndtere. Alene i år er et bredt flertal i Folketinget blevet enige om en ny sprøjtemiddelstrategi, og vi har sat den nye drikkevandsfond i gang. Men beskyttelsen af drikkevandet løser vi ikke på én dag. Det er et langt sejt træk. Jeg er glad for, at vi med årets finanslovsaftale har fået igangsat så mange initiativer på drikkevandsområdet, som vi har, men arbejdet er bestemt ikke slut,« siger Lea Wermelin.

SIDSTE MASSESCREENING I ÅR De såkaldte massescreeninger, som er et supplement til den gængse grundvandsovervågning, nævnes også som en af de igangværende ind-

satser til at løse de problemer, der fremgår af den nye kortlægning. I år gennemføres den sidste af fire massescreeninger af grundvandet, der indtil videre har ført til fund af 12 nye sprøjtemiddelrester, som nu er føjet til listen, som vandværkerne skal kontrollere deres drikkevand for.

I marts i år blev nogle af resultaterne fra de allerede udførte massescreeninger offentliggjort, som bl.a. viste fund af nedbrydningsproduktet LM6, der stammer fra et nu ulovligt ukrudtsmiddel.

I første omgang var udmeldingen, at stoffet var fundet i så store mængder, at det kunne være skadeligt for små børn, men Miljøstyrelsen har efterfølgende hævet grænsen for, hvor meget børn kan tåle af stoffet, så der ikke længere er en sundhedsrisiko for små børn.

EU beskyldes for at ignorere studier, der peger på, at glyfosat øger kræftrisiko En ny rapport konkluderer, at glyfosat er muligt kræftfremkaldende, selvom EU's kemikalieagentur frikender det.

Dansk professor bakker op om rapportens fund.

PESTICIDER

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

I en ny rapport har The Health and Environment Alliance (HEAL), som er en sammenslutning af over 90 mil-

jøorganisationer, gennemgået de 11 dyrestudier, der er indsendt til EU i forbindelse med ansøgningen om en fornyet godkendelse af glyfosat.

Studierne skulle ifølge pesticidindustrien være dokumentation for, at glyfosat ikke øger kræftrisikoen, men den konklusion er HEAL uenig i, og organisationen anklager EU for at affeje fundene.

Ifølge HEAL viser studierne netop, at eksponeringen for glyfosat øger risikoen for kræft: I 10 af studierne udviklede dyrene tumorer, når de blev eksponeret for glyfosat. Syv af studierne er bakket op af historiske kon-

troldata, fire af dem viser, at en øget dosis øger risikoen for at udvikle flere tumorer, og i fem af studierne udviklede dyrene mindst to eller flere tumorer, lyder det. HEAL bestrider dermed den seneste vurdering fra RAC, som er en risikovurderingskomité under EU's kemikalieagentur ECHA. Komitéen konkluderer, at der ikke er nok dokumentation til at hævde, at glyfosat er kræftfremkaldende.

LICENS UDLØBER I ÅR Toksikolog Lisbeth E. Knudsen, professor ved Afdeling for Miljø og Sundhed på Københavns Universitet, bak-

ker op om HEALs konklusioner. »De faglige argumenter for at betragte glyfosat som muligt kræftfremkaldende følger de kriterier, som eksperter anvender for alle stoffer, hvor den tilgængelige litteratur vurderes.

Uafhængige eksperter er enige om de sandsynligt kræftfremkaldende, mutagene, reproduktionstoksiske og hormonforstyrrende egenskaber af glyfosat. Med tiden bliver myndighederne nødt til at anerkende dette, som de har gjort med lignende stoffer, der ikke er så anvendte,« siger hun.

Over for avisen The Guardian af-

viser en talsperson for ECHA, at man har set bort fra de pågældende studier: »Resultaterne fra studierne i glyfosat er ikke affejet, men det var ikke muligt at finde en årsagssammenhæng mellem eksponeringen for midlet og forekomsten af de tumorer, der blev observeret.« Glyfosat skal revurderes inden en afstemning i december om, hvorvidt godkendelsen skal fornyes eller ej.

Dette er en forkortet udgave af artiklen. Læs den i fuld længde på www.økonu.dk

14

ØKOLOGISK LANDBRUG

POLITIK & UDVIKLING

1. juli 2022 nr. 677

Dagbog fra Folkemødet: »Nu må det briste eller bære« ØL’s forperson Louise Køster diskuterede laboratoriekød, bælgfrugter og priser på årets folkemøde på Bornholm. Vi bringer her hendes dagbog fra dagene.

FOLKEMØDET 2022

AF LOUISE KØSTER FORPERSON, ØL

ONSDAG D. 16. JUNI Indrømmet, vi kom lidt sent ud af starthullerne med at få billetter til Bornholm, og alle færge- og busafgange er total udsolgte denne onsdag, så det bliver flyveren. Gaten er proppet med ministre, embedsfolk, politikere, organisationer og journalister, der alle smiler, griner og hilser på hinanden, og det hele virker lidt som en klasse på vej på lejrskole.

I lommen på flysædet er der en pamflet med en beregning, der siger, at flyet er det klimavenlige valg at tage. Der er masser af tal og sammenligninger, men hvorfor er jeg så alligevel lidt skeptisk over postulatet?

Måske er det, fordi der er så mange forskellige måder at udregne CO2 og klimabelastninger på - det ved vi jo

fra vores egen andedam med klimaværktøjer og klimadatabaser. Det får mig til at tænke på, at det kommende klimamærke, som vi i ØL jo er en del af, skal have en utrolig høj grad af gennemsigtighed og troværdighed.

Jeg er så heldig at kunne overnatte hos en mad-kollega i Sandkås, to kilometer fra Allinge, og da jeg når huset, springer jeg direkte ind i en online generalforsamling i Haver til Maver, det økologiske skolehavenetværket hvor jeg sidder i bestyrelsen.

I morgen er jeg klar til at tage hul på Folkemødet 2022.

TORSDAG D. 17. JUNI Bliver vækket af et kæmpe kor af småfugle, der i den grad har gang i morgensangen. Huset summer af stemmer, der dufter af kaffe, og snart er vi alle afsted mod vandet - to minutters gang fra huset til det et havdyp og morgenkaffe på klipperne.

Alle, der bor i huset de næste dage, er aktive på vores fælles scene ’Sammen om Mad’. Det er Rådet for Sund Mad, der er projektleder, og TV-vært Anne Glad er hyret til at styre alle igennem debatten om omstillingen af vores fødevareproduktion til en sund og bæredygtig fremtid.

Kl. 9.45 går jeg ind i Rosengår-

den i Rosengade, hvor jeg skal være med i den første debat. Jeg og ØL er inviteret til at åbne Politikens scene sammen med Meyers, Landbrug & Fødevarer samt Lehnsgaard, der var pioner på rapsolieområdet, og nu er nogle af firstmoverne med bælgfrugter til konsum.

Vi er alle enige om bælgfrugternes fantastiske evne som sund fødevare, og jeg peger på, at vi har en masse dygtige øko-producenter, som allerede er i gang med at omlægge deres foderproduktion til plantemad direkte til mennesker, men der er et missing link ud til forbrugerne, og det er aftagere, produktudvikling og formidling. For vi kan ikke alle sammen producere tørrede bælgfrugter til hylderne i detail, til horeca eller foodservice - der skal udvikles produkter, som kan trækkes ned af hylderne, som forbrugerne kan bruge umiddelbart, og så er det alfa og omega, at de skal være velsmagende. Og smag er det, vi vender tilbage til igen og igen.

Jeg fortæller, at vi allerede er godt i gang med udvikling af nye sorter og genopdagelse af gamle i Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

Vi er inden i en ny madrevolution, og det er hamrende spændende.

Der er gode spørgsmål fra de pakkede bænkerækker, og et af dem lyder: »Jamen, hvad med prisen? Det skal jo være billigere«. Og så er det jeg tænker, nu smider jeg sgu bomben, nu må det briste eller bære, og jeg svarer: »Kære alle, mad er noget helt særligt, som vi i årevis har taget for givet. Derfor har vi haft en forventning om, at mad skal være billigt, men det er mad ikke. Det koster blod, sved og mange penge at producere ordentlig økologiske mad. Så her er den ”gode nyhed”: I skal betale mere for jeres mad. Mad har i årevis været alt for billigt. Bytteforholdet har ikke stemt.

Og når noget er billigt, så værdsætter vi det ikke så meget, og derfor har vi også lettere ved at smide det ud. Og det gør I - I smider 40 pct. af den mad, I køber, direkte i skraldespanden! I skal bruge en større del af jeres rådighedsbeløb på jeres fødevarer. Det er den måde, I kan være med til at sikre en grøn omstilling af vores fødevareproduktion på!«.

Jeg holder vejret og tænker, at det er nu protestkoret vil rejse sig, men der sker det helt forunderlige, at folk klapper…! De er sgu enige!

Louise Køster deltog bl.a. i Politikens debat med Meyers, Landbrug & Fødevarer samt Lehnsgaard om bælgfrugter til konsum. Foto: Privat

Knap ude af Rosengården ringer te-

lefonen og Rune-Christoffer Dragsdahl fra DVF spørger, hvad jeg laver lige nu, og om jeg har tid til at hoppe ind i en debat om, at bælgfrugterne kan redde regnskoven i SF’s telt, de har nemlig et afbud. Jeg springer kaffen over og bruger den næste time i debat med Carl Valentin (SF), Søren Egge Rasmussen (Enhedslisten) og Rune-Christoffer Dragsdahl (DVF) om, hvordan vi kommer i mål med at flytte mere af vores mad fra animalsk til plantebaseret. Vi snakker også laboratoriekød, og jeg argumenterer, at jeg ikke synes, det giver mening at gå over åen efter vand, når det handler om at genfinde balancen og sikre, at vores husdyr bidrager til den grønne omstilling og øge biodiversiteten, og derved kan vi sikre en del af de proteiner, som vi finder i kødet, men ikke i bælgfrugterne. Det er winwin, og det er ikke, fordi vi økologer er teknologi-forskrækkede, vi synes jo egentlig bare, at vi allerede har mange løsninger i vores landbrug, vi skal blot bruge dem bedre.

Jeg når til vores scene og får en kop kaffe og hopper ind på bænkene og lytter med til en debat om skolemad, hvilket er noget, jeg har mit hjerte i.

Og så når jeg også Madkulturens ’Politiker, vis os dit køleskab’, hvor Anne Glad og Fødevareminister Rasmus Prehn (S) skal gætte, hvilke politikeres køleskabe, der er billeder af. Jeg bliver glad i låget, da jeg ser økologi i stort set alle køleskabene, nogle mere end andre. Den eneste, der ikke har, er Søren Pape (K) - til gengæld har han en dåse fois gras.

Den dåse viser sig at få spalteplads i næste dags Jyllands-Posten.

FREDAG D. 18. JUNI Vores direktør Helle Borup Friberg er ankommet, og vi er tidligt oppe og nede før de andre for at tage et hav-dyp. Første arrangement starter kl. 8.30, hvor vi er inviteret til morgenmad og ”opsang” hos De Samvirkende Købmænd. Morgenmaden er skøn, og økologisk ser det ud til.

Mælken er i hvert fald.

Lisbeth Knudsen, redaktør, tænketanksmedlem og samfundsdebattør giver os en status på demokratiet i Danmark. Det står sløjt til. Politikerne tør ikke tage de svære beslutninger og de svære valg. Tankevækkende.

Vi skynder os videre til ’Sammen om Mad’-scenen, hvor der snakkes sund mad. Helle rejser flaget for, at vi i ØL og med økologien som afsæt, ar-

bejder i hele værdikæden, både med klima og at det klimarigtige valg, ikke altid, men ofte også er de sundeste.

Inden frokost når vi omkring De Radikales telt, hvor klimamærkning bliver debatteret af Forbrugerrådet Tænk, Concito og Coop. Jeg hejser flaget for, at et klimamærke skal være for forbrugerne, i hvert fald i første omgang, at det skal være enkelt, og at vi jo har nogle glimrende klimakostråd, som vi kan tage udgangspunkt i.

Københavns Universitet har debat om fremtidens fødevarer. Det er jo mega-spændende at høre forskere, der laver pølser af melorme og insekter, men jeg bliver nødt til at tage argumentet op fra debatten dagen før i SF’s telt, hvor vi snakkede om kunstigt kød: Hvorfor gå over åen efter vand? Vi har løsningerne i landbruget.

Apropos vand så stiler vi mod Davas debat, hvor Helle er i panelet og skal snakke rent drikkevand. Det er jo noget, der i den grad ligger os på sinde i ØL. Panelet består af Region Sjælland, Landbrug & Fødevarer, forskere samt natur- og miljøorganisationer. Debatten kommer virkelig langt

POLITIK & UDVIKLING

1. juli 2022 nr. 677

ØKOLOGISK LANDBRUG

15

Økolog vil trække bilgigant i retten Europas største bilproducent anklages for at gøre for lidt for at nedbringe sine udledninger af drivhusgasser og bidrage til skader på landbruget.

UDLAND

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Folkemødet på Bornholm løber over fire dage. I år var der 2.500 events, debatter og politiske arrangementer fordelt på 200 eventsteder og scener. Der var fem temaer, hvoraf to af dem handlede om grøn omstilling og mad. Arkivfoto: Rasmus Skov Larsen/flickr/CC BY-NC 2.0 omkring, men Helle slår fast, at der jo sådan set bare er en ting, vi skal starte med: at stoppe med pesticider i vores landbrug.

LØRDAG D. 19. JUNI Det er rejsedag, men jeg når at være med til en særlig seance på vores scene, under temaet ’Kan mad integrere?’. Adam Price har lave bortsch, en legendarisk ukrainsk ret, og Leif Nielsen fra Dansk Industri har inviteret fødevareministeren og den ukrainske ambassadør til at snakke om, hvordan vi kan mødes på tværs af nationaliteter og grænser, så længe der er et måltid at være fælles om. Det er en meget rørende snak, og igen bliver jeg bekræftet i, at mad og måltider kan mere end bare at gøre os mætte.

Jeg når at hilse og sige hej til en række af dem, jeg har snakket med, mødtes med og debatteret med over de sidste dage, og tager træt, men opmuntret hjem mod Sjælland. Og da jeg på vej afsted bliver spurgt om, hvad jeg tænker om bælgfrugternes plads i den grønne omstilling, så er det sidste der kan presses ud: »En hel masse, så længe de er økologiske«.

Lørdag blev der afholdt en seance med emnet ’Kan mad integrere?’. Her deltog bl.a. (fra venstre) Adam Price (madøre og manuskriptforfatter), Leif Nielsen (Dansk Industri), Judith Kyst (Madkulturen), Rasmus Prehn (fødevareminister, S), MarieLouise Gotholt (Røde Kors) og Marka Mozer (’Send flere krydderier’ og Diversity Works). Blandt andet havde Leif Nielsen inviteret netop fødevareministeren og den ukrainske ambassadør til at snakke om, hvordan vi kan mødes over maden på tværs af nationaliteter og grænser. Foto: Privat

Europas største bilproducent, Volkswagen (VW), kan blive tvunget til at skærpe sine klimaambitioner, hvis den taber et igangværende søgsmål. Bag søgsmålet står den 61-årige økologiske landmand Ulf Allhoff-Cramer med støtte fra Greenpeace. Han driver et landbrug i Lippe-distriktet med skov, planteavl og kvæg og hævder, at Volkswagen med sin udledning af drivhusgasser og påvirkning af klimaet er medansvarlig for skader på hans bedrift, hvilket krænker hans personlige frihed og ejendomsret. »Landmænd her og i resten af verden mærker jævnligt konsekvenserne fra global opvarmning.

Situationen truer vores eksistens, og jeg ønsker, at min søn og alle andre børn af landmænd også kan få en fremtid inden for landbruget, og at det er muligt på sikker vis at forsyne mennesker med gode fødevarer,« siger Ulf Allhoff-Cramer.

Han og Greenpeace kræver derfor, at Volkswagen, der udleder nogenlunde lige så meget som Australien, reducerer sin produktion af fossilbiler med 25 pct. de næste syv år og helt udfaser produktionen af dem frem mod 2030. De vil også have VW til at reducere sin CO2udledning med 65 pct. i forhold til 2018. VW anklages desuden for at have kendt til risikoen for klimaforandringer i fire årtier - her henviser Ulf Allhoff-Cramer og Greenpeace til forskning, der blev fremlagt for VW’s bestyrelse i 1983.

USIKKERT GRUNDLAG Hvorvidt der er grundlag for en dom mod VW er noget usikker. Den første høring fandt sted d. 20. maj, og her blev Ulf Allhoff-Cramer og Greenpeace bedt om at komme med yderligere beviser, mens VW’s advokater skulle have tid til at svare på materialet. Retsformanden mener, at det er uklart, hvorvidt sagsøgeren allerede har lidt skade fra klimaforandringerne eller kun forventer skade i fremtiden. VW ønsker, at sagen afvises, da man ikke mener, at enkelte aktører kan holdes ansvarlige for klimaforandringerne. Producenten argumenterer desuden for, at både politiske tiltag, teknologisk udvikling og forbrugeradfærd spiller en rolle i den grønne omstilling.

VW har i forvejen en ambition om at blive verdens største elbilproducent i 2035 og halvere sin CO2-udledning i 2030 i forhold til 2018.

16

ØKOLOGISK LANDBRUG

POLITIK & UDVIKLING

1. juli 2022 nr. 677

Står det til Danmarks Naturfredningsforening (DN), bør man straks forbyde brugen af de midler, der er fundet i grundvandet i VAP-forsøg.

Foto: Colourbox

Miljøstyrelsen finder godkendte pesticider i grundvandet, men vil ikke forbyde dem Forsøg viser, at rester af godkendte pesticider kan havne i grundvandet.

Miljøstyrelsen vil dog ikke forbyde brugen, før man har undersøgt sagen nærmere.

PESTICIDER

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Det er ikke kun fortidens brug af pesticider, der kan havne i grundvandet. Den seneste VAP-rapport fra Miljøstyrelsen og Geus viser, at også nedbrydningsprodukter fra godkendte azol-svampemidler og pesticidet Propyzamid findes i grundvandet over kravværdien på 0,1 mikrogram per liter.

Fundene får dog ikke Miljøstyrelsen til at annullere godkendelsen af midlerne, fordi de ifølge styrelsen ikke kan kobles til en specifik anvendelse af midlerne, men derimod kan være forårsaget af andre faktorer såsom nedbørsmængder.

Propyzamid bruges bl.a. til ukrudtsbekæmpelse i vinterraps, og de nyeste resultater viser, at det blev udvasket kortvarigt igennem opsprækket lerjord efter sprøjtningen i 2018. I perioden juli 2019 til juni 2020 blev der ikke set yderligere udvaskning af midlet over kravværdien, og derfor vurderer Miljøstyrelsen, at der

ikke er grundlag for at ændre reguleringen af midlet.

Med hensyn til nedbrydningsproduktet 1,2,4-triazol, der stammer fra forskellige azol-svampemidler og mistænkes for at være hormonforstyrrende, mener Miljøstyrelsen heller ikke her, at godkendelsen skal trækkes tilbage. Triazol-svampemidlerne bruges til sprøjtning og bejdsning af korn-, raps- og kartoffelmarker og anvendes desuden som biocid i maling og træbeskyttelsesmidler.

Ifølge styrelsen skyldes udvaskningen formentlig, at midlet har været anvendt mange gange på markerne, og at azol-stofferne formentlig ophobes i pløjelaget, hvorfra det løbende nedbrydes til 1,2,4-triazol.

FUND OVER KRAVVÆRDIEN Selvom styrelsen ikke vil trække godkendelsen tilbage, har fundene alligevel betydet, at den nu vil undersøge midlets udvaskning nærmere i forskningsprojektet TRIAFUNG. VAP-rapporten er et testprogram, hvor der bliver sprøjtet eller bejdset med pesticider på en række testmarker, hvorefter det undersøges, om de bliver udvasket til grundvandet.

Ni af de i alt 48 stoffer, som er blevet undersøgt, er fundet i vand fra markerne. Tre af stofferne er udelukkende fundet i drænprøver, mens seks af dem er fundet både i dræn- og grundvandsprøver. Af de seks, der er fundet i grundvandet, er

VAP Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP) er et moniteringsprogram, som har to overordnede formål: • At undersøge og varsle tidligt om godkendte pesticider eller deres nedbrydningsprodukter udvaskes til ungt grundvand i koncentrationer over grænseværdien.

• At forbedre og formidle det videnskabelige grundlag til optimering af de danske myndigheders godkendelses- og reguleringsprocedurer af pesticider på baggrund af de indsamlede monitoreringsdata.

VAP-projektet ledes af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) i et tæt samarbejde med Institut for Agroøkologi (AGRO) ved Aarhus Universitet og underleverandør Institut for Bioscience (BIOS) ved Aarhus Universitet samt Miljøstyrelsen.

de to førnævnte stoffer fundet i koncentrationer højere end kravværdien for grundvand. 1,2,4-triazol er fundet i 397 af 672 prøver, hvoraf de 18 oversteg kravværdien. I en meters dybde er forekomsten endnu højere: Her er der fundet rester i 186 af 215 prø-

ver svarende til 87 pct., og i omtrent hver femte prøve var grænseværdien overskredet.

VIL UNDERSØGE ÅRSAGEN Økologisk Landbrug har forgæves forsøgt at få fat i Miljøstyrelsens kontorchef Maria Sommer Holtze, men hun har udtalt sig til Altinget, hvor hun bl.a. siger, »GEUS kan se i data, at der ikke er en entydig kobling mellem de forskellige anvendelser af azol-svampemidler og den udvaskning, der sker.

Så vi har simpelthen ikke data til at regulere det hårdere.« Hun tilføjede, at styrelsen fortsat undersøger, hvad udvaskningen af 1,2,4-triazol skyldes.

Står det til Danmarks Naturfredningsforening (DN), bør man straks forbyde brugen af de fundne midler. »Det er stærkt alarmerende, at det her giftstof bliver fundet i grundvandet i så stort omfang. Vi anbefaler, at regeringen og Folketinget laver et straksforbud imod de her gifte allerede fra næste år. Alt andet vil være at gamble med vores grundvand og drikkevand,« siger Maria Reumert Gjerding, præsident i DN. RISIKO FOR RESISTENS En anden risiko ved brugen af azolmidler er resistens. Azol-midler bruges nemlig også i medicin til at behandle svampeinfektioner, og Statens Serum Institut har tidligere

omtalt risikoen for udviklingen af resistens forårsaget af azolmidler anvendt uden for hospitalsmiljøet. »Selvom vi har få patienter med resistens, er det bekymrende, at vi over en cirka 12-årig periode er gået fra slet ikke at have påvist miljøresistens til, at den nu er ansvarlig for tre af fire tilfælde af resistent Aspergillus infektion. Derfor er vi også blevet bekræftet i, at overvågningen er vigtig. Vi bliver nødt til at vide noget mere om denne miljøresistens, som påvirker de behandlingsmuligheder, der er i sundhedsvæsenet,« sagde Maiken Cavling Arendrup, professor, overlæge og leder svampelaboratoriet på SSI, i 2019.

Om denne risiko siger Maria Reumert Gjerding: »Behovet for et indgreb bliver ikke mindre af, at der samtidig er problemer med, at svampegiftene skaber resistens, så svampeinfektioner hos mennesker i nogle tilfælde ikke længere kan behandles. Både miljø- og sundhedsmyndighederne bør veje hensynet til drikkevandet og folkesundheden højere end hensynet til økonomiske interesser i landbruget.« Miljøstyrelsen har allerede i 2014 strammet reglerne for brug af azolsvampemidler ved at lægge loft over den samlede mængde, der må anvendes pr. sæson, nedsætte doseringen for flere af midlerne og ved at forbyde efterårssprøjtning i korn.

POLITIK & UDVIKLING

1. juli 2022 nr. 677

ØKOLOGISK LANDBRUG

17

Minister lancerer ny bog om fremtidens mad Fødevareminister Rasmus Prehn lancerede en ny bog om fremtidens mad på Madens Folkemøde. Vi bør have en større kærlighed til mad, mener ministeren.

MADENS FOLKEMØDE

AF MALTHE KARSTENSEN

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) lancerede sin nye visionsbog ’Madlandskab 2030’ på Madens Folkemøde, der fandt sted på Engestofte Gods på Lolland i starten af juni. Bogen samler visioner fra mere end 30 innovative aktører, om hvordan vi gennem mad kan få større fokus på klima, sundhed og fællesskaber frem mod 2030.

Bogen har bl.a. fået bidrag fra flere politikere, NGO’er, fødevareproducenter og restauratører.

På scenen debatterede Rasmus Prehn med nogle af bidragsyderne til bogen om nogle af de emner, som den behandler. Herunder om udfordringer med rekruttering i restaurationsbranchen, omstilling til en mere klimavenlig kost, mad som en del af behandlingen i sundhedsvæsenet og måltidet som omdrejningspunkt for fællesskaber.

EN KÆRLIGHEDSERKLÆRING »De seneste 30 år er det at spise mad blevet til en spontan behovstilfredsstillelse. Jeg tror på, at vi skal hen til, at det skal være en daglig kærlighedserklæring. Når det først er en daglig kærlighedserklæring, så tager man sig også tid til det. Det er den kærlighedserklæring til mad, som vi skal bruge Madens Folkemøde og den her bog til, og det er min opgave som fødevareminister at være bannerfører for det,« sagde Rasmus Prehn.

På Madens Folkemøde debatterede Rasmus Prehn (anden fra venstre) med nogle af bidragsyderne til den nye visionsbog om de emner, den behandler, herunder om måltidet som omdrejningspunkt for fællesskaber. Foto: Malthe Karstensen

Han understregede, at det ikke kun er madprofessionelle og offentlige institutioner, der skal drive den udvikling, men os alle sammen. »Vi er nødt til at få skabt et involveringsprojekt, hvor det er alle, der tager del i det her. Jeg vil gerne have, at Danmark kunne være blandt de første lande, som viser, at vi skifter gear i madkulturen. Vi skal tilbage til nogle gamle dyder, men også på en ny måde, hvor vi tager nogle af de nye behov med ind. Mad skal ikke bare være smagsgivende og lækkert, det skal også være sundt og klimavenligt. Det kan vi sagtens, men nøglen er, at det bliver en dag-

lig kærlighedserklæring,« Rasmus Prehn.

Mad skal ikke bare være smagsgivende og lækkert, det skal også være sundt og klimavenligt. Det kan vi sagtens, men nøglen er, at det bliver en daglig kærlighedserklæring.

RASMUS PREHN, FØDEVAREMINISTER (S)

sagde

VILLE IKKE SVARE Det røde økologimærke dukkede op flere gange i det diasshow, som dannede scenens baggrund under debatten ved lanceringen af ’Madlandskab 2030’.

Trods dét og regeringens ambition om en fordobling af det økologiske areal inden netop 2030 blev økologi ikke fremhævet til lanceringen. Økologisk Landbrug ville gerne have spurgt ind til økologiens rolle, men ministeren afviste at svare på spørgsmål.

Ifølge den nye visionsbog spiller økologien dog stadig en rolle i det fremtidige madlandskab. »I 2030 bugner hylderne af danske varer med det røde Ø-mærke, og det økologiske areal er fordoblet, så vi også af den grund vil udlede mindre CO2,« skriver Rasmus Prehn således i forordet til ’Madlandskab 2030’.

Lanceringen skød samtidig det online univers madlandskab.dk i gang, hvor bogen også kan downloades i sin helhed. Her kan alle desuden bidrage ved at indsende idéer til, hvordan man kan gøre en forskel for klima, sundhed og fællesskab, når det handler om mad.

Ny lov om praktikanter vækker glæde i landbruget Folketinget har netop vedtaget en ny lov, der ændrer forholdene for praktikanter i landbruget.

PRAKTIKOPHOLD

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Folketinget har for nylig vedtaget en ny lov, som ændrer praktikantordningen for dansk landbrug. Ændringen betyder bl.a., at udenlandske praktikanter vil kunne op-

holde sig i Danmark i 18 måneder frem for 12 måneder, og det vækker glæde i Landbrug & Fødevarer (L&F), der sammen med 3F og arbejdsgiverforeningen GLS-A har arbejdet på ændringer i praktikantordningen.

TILSYNET STYRKES Lone Andersen, viceformand i L&F, mener, at den nye lov både sikrer bedre uddannelsesmuligheder for praktikanterne og gavner erhvervet. »I landbruget har vi været meget glade for samarbejdet omkring udformningen af den nye lov, og vi

Vi har fået en ny praktikantordning, vi tror på kan forbedre uddannelsesmulighederne og dermed give flere unge mennesker lyst til at uddanne sig inden for jordbrug.

LONE ANDERSEN, VICEFORMAND, L&F

har fået en ny praktikantordning, vi tror på kan forbedre uddannelsesmulighederne og dermed give flere unge mennesker lyst til at uddanne sig inden for jordbrug. Det er nemlig afgørende, at både de unge og praktikstederne er så dygtige som muligt, hvis landbrugs- og fødevareerhvervet både herhjemme og i udlandet skal kunne håndtere den grønne omstilling,« forklarer Lone Andersen i en pressemeddelelse.

Den nye lov giver også udenlandske praktikanter yderligere mulighed for at klage til det faglige ud-

valg, og tilsynet med praktikanterne styrkes, idet besøgene fremover foretages af SIRI, L&F, GLS-A og 3F i fællesskab.

GAVNER DANSKE STUDERENDE Loven sikrer desuden bedre muligheder for, at danske landbrugselever kan komme i praktik, da der stilles krav om, at virksomheder, der gør brug af ordningen, selv har ansat eller forsøgt at rekruttere danske elever, hvis der er væsentlig mangel på praktikpladser.

Den nye lov træder i kraft 1. juli.

18

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

1. juli 2022 nr. 677

Økologisk vækst bremset efter 17 års fremgang Efter corona-året i 2020, hvor det økologiske detailsalg af økologiske fødevarer voksede med rekordhøje 1,9 mia. kr., stabiliserede salget sig i 2021 på 16 mia. kr., viser den årlige opgørelse fra Danmarks Statistik.

DETAILHANDEL

AF JAKOB BRANDT

I 2021 købte danskerne økologiske fødevarer på samme høje niveau som 2020. Det betyder, at der i 2021 blev omsat økologiske varer for 16,0 mia. kr. i den danske detail- og onlinehandel.

Det fremgår af den årlige opgørelse, som Danmarks Statistik netop har offentliggjort.

Efter rekordåret 2020, hvor det økologiske detailsalg under de første coronanedlukninger oplevede en historisk vækst på 1,9 mia. kr., viser de nye tal, at salget stagnerede i 2021.

Samlet købte danskerne økologiske fødevarer for 16 mia. kr., hvilket svarer til en mikroskopisk tilbagegang på 2,6 mio. kr. eller 0,02 pct.

Selv om der er tale om det første fald i det økologiske salg, siden Danmarks Statistik i 2003 begyndte at lave årlige opgørelser over, hvor mange økologiske varer danskerne hentede ned fra supermarkedshylderne, giver 2021-tallene anledning til tilfredse miner blandt medarbejderne i Økologisk Landsforenings markedsafdeling. »Det er helt forventeligt og ret pænt, at væksten stabiliserede sig oven på så stort et hop. Økologien er robust og forbrugerne vælger stadig rene fødevarer, dyrevelfærd, rent grundvand og biodiversitet til,« siger Birgitte Jørgensen, der er markedschef for detail i Økologisk Landsforening.

MINUS FOR KØ, ÆG OG MEJERI Mens kød- og ægsalget gik tilbage med henholdsvis 4,4 pct. og 2,5 pct, kunne mejerierne notere en spinkel tilbagegang på 0,1 pct.

Birgitte Jørgensen ærgrer sig over tilbagegangen i salget af animalske produkter, men hun kan til gengæld glæder sig over endnu et år med fremgang for frugt- og grøntsalget, som med en omsætning på 6 mia. kr. udgør den største økologiske varegruppe. Dermed står frugt

og grønt for 37 pct. af det samlede økologiske salg i 2021, mens mejeriprodukter og æg tilsammen står for 24 pct.

Med et salg på 591 mio. kr. bidrager bananer med næsten 10 pct. af frugt og grønt-salget, som totalt gik frem med 2,2 pct. i forhold til 2020, og det viser ifølge Birgitte Jørgensen, at den økologiske branche og forbrugerne har taget klimaagendaen til sig. »Det er helt i tråd med Økologisk Landsforenings mål om mere økologisk grønt på tallerkenen og den grønne omstilling, som vi kæmper for,« siger hun.

NYT USÆDVANLIGT ÅR Opbremsningen i det samlede økologiske salg sker på baggrund af en historisk høj vækst i det foregående år. Kigger man på tallene i et længere tidsperspektiv performer økologien stadig flot.

I forhold til 2015 er salget således mere end fordoblet fra 7,6 mia. kr., og i forhold til 2010 er salget mere end tredoblet fra 5,1 mia. kr., viser salgstallene fra Danmarks Statistik, som estimerer økologiens andel af det samlede detailsalg til 13 pct., hvilket er samme niveau som i 2020. Økologisk Landsforening forudser, at også 2022 bliver et usædvanligt år, hvor de stigende fødevarepriser som følge af den nuværende inflation vil presse salget af både konventionelle og økologiske fødevarer. »De foreløbige meldinger fra detailhandlen tyder på, at det økologiske salg også er påvirket. Men vi ser, at forbrugerne fortsat ønsker at holde fast i økologien og økologiens værdier. Når forbrugerne først har valgt at købe rene fødevarer til deres familie, så holder de fast. Nogle skifter til et billigere mærke, handler mere i discount eller skærer ned på luksus,« siger Birgitte Jørgensen og understreger, at økologiske kerneforbrugere typisk træffer deres fødevarevalg ud fra andre kriterier end pris.

Frugt og grønt er stadig den største vækstmotor for detailsalget af økologiske fødevarer. Foto: Moment Studio

DETAILSALGET AF ØKOLOGISKE FØDEVARER 2003-2021 18 mia. kr.

16 14 12 10 8 6 4 2 0 2003

2005

2007

2009

2011

2013

2015

2017

2019

2021

Kilde: Danmarks Statistik

Væksten kommer i bølger Med fremgang på henholdsvis 33,3 pct. og 28,5 pct. oplevede det økologiske detailsalg sin hidtil største procentvise vækst i årene 2007 og 2008, inden finanskrisen lagde en dæmper på fremgangen.

Fra 2015 til 2018 voksede det økologiske salg igen med tocifrede vækstrater, og efter to år i coronas vold var tallene for 2021 imødeset med stor spænding hos de ansatte i markedsafdelingen i Økologisk Landsforening, som 17. juni kl. 08.00 sad klar

ved computerskærmene, da Danmark Statistik udsendte 2021-statistikken.

Efter 17 år med konstant fremgang viser de nye tal, at der i 2021 reelt var tale om et mikroskopisk fald i det økologiske detailsalg på 0,02 pct.

I værdi svarer det til et minus på sølle 2,6 mio. kr., eller hvad der reelt svarer til staus quo.

Efter den helt ekstraordinære vækst i detailsalget under nedlukningerne i 2020, vurderer markedschef Carsten Ahrenfeldt fra Økologisk Landsforening, at tallene er udtryk for, at de økologiske varer fortsat har et solidt greb om forbrugerne, som udnytter, at det i dag er muligt

at finde økologiske produkter i flere kvaliteter og til forskellige priser.

Han erkender samtidig, at salgstallene i kølvandet på krigen i Ukraine reelt allerede er blevet overhalet af de seneste måneders historisk høje inflation på fødevarer.

Men selv om det i øjeblikket er vanskeligt at spå om markedsudviklingen bare få dage frem, ser han stadig optimistisk på mulighedens for at udvikle det hjemlige økologimarked. »Jeg forventer, at det økologiske salg vil vende tilbage til vækstsporet, når det nuværende noget turbulente marked falder tilbage i mere vante folder,« siger markedschefen til Økologisk Landbrug. jb@okologi.dk

MAD & MARKED

1. juli 2022 nr. 677

ØL: Væksten vender tilbage Trods den aktuelle turbulens og en historisk høj inflation på fødevaremarkedet, vurderer Økologisk Landsforening, at væksten i detailsalget af økologi snart vender tilbage

Ø KO L O G IS K MARKEDSRAPP

O R T 2 02 2

Økologisk Landsforenings markedsrapport på 48 sider, rummer både markedsdata og flere vurderinger fra markedseksperter og trendforskere vdata som s data om det økologiske marked fra lander ude hos medlemmerne 1. august.

DATA OG TENDENSER

AF JAKOB BRANDT

»Vi er fuldt overbeviste om, at de fundamentale kvaliteter og principper i økologien er så rodfæstede i forbrugernes værdier og præferencer, at vi står foran snarlig ny vækst i den økologiske afsætning,« skriver markedschef Carsten Ahrenfeldt fra Økologisk Landsforening i forordet til Markedsrapport 2022, som foreningen netop har sendt til tryk.

Normalt udkommer den årlige markedsrapport i begyndelsen af juni, men i år er den forsinket, da Danmarks Statistik offentliggjorde statistikken over detailsalg af økologiske fødevarer langt senere end sædvanligt.

Det betyder ifølge chefkonsulent Helle Bossen, som har siddet med i redaktionsgruppen, at den 48 sider lange rapport først lander ude hos branchens aktører 1. august. »Det er lige i tide, til at de kan læse den inden eventuelle årsfor-

DE TA IL - FO O DS

handlinger,« siger Helle Bossen om rapporten, som gør status over både detail- og foodservicesalget samt udenrigshandlen med økologi.

Det er første gang, at rapporten bliver udgivet på et bagtæppe af en så kaotisk markedssituation, hvor Danmark er ramt af den højeste in-

ER VI CE - EK SP

O RT

flation i 39 år, mens forbrugertilliden aldrig har været lavere.

Sammen med voksende renter og energipriser har producenterne kæmpet med høje råvare- og fragtpriser og det har vækket recessionsspøgelset til live hos flere bankanalytikere. Carsten Ahrenfeldt erkender,

at det er på en noget usikker baggrund, at markedsafdelingen sammen med trend- og detaileksperter tager temperaturen på den aktuelle markedssituation. »Via tilbagemeldinger fra branchen ved vi, at der er en del firmaer, som er presset i øjeblikket,« siger Carsten Ahrenfeldt.

Senest har en undersøgelse fra Fødevareministeriet vist, at den høje inflation typisk koster en børnefamilie 500 kr. om måneden. Det kan få flere til at gå efter billigere alternativer, men Carsten Ahrenfeldt forventer alligevel, at det kun er et spørgsmål om tid, før væksten vender tilbage.

Han håber i den forbindelse, at markedsrapporten kan bidrage til at hjælpe de økologiske fødevareproducenterne med at finde ud af, hvilke strenge de skal spille på for at fastholde og udbygge deres position i markedet.

Økologien spiller stadig en afgørende rolle for fremtidens fødevaresystem dende med en opbremsning i den økologiske salgsvækst. Men vi får også meldinger om aktører, der lige nu har markant fremgang i deres økologiske afsætning.

MARKEDSKLUMME

AF CARSTEN AHRENFELDT MARKEDSCHEF, ØKOLOGISK LANDSFORENING

Her halvvejs gennem 2022 er det oplagt at gøre status på udviklingen i det økologiske salg. Går det godt, eller går det skidt? Svaret er nok ja til begge dele, for det afhænger helt af det perspektiv og den horisont, vi lægger for dagen.

De markedsforhold, som vi aktuelt oplever, er langt mere ustabile, end de har været i mange år. Og det påvirker naturligvis markedet - også det økologiske marked.

Generelt siger langt de fleste af vores kontakter i markedet, at den nuværende turbulens giver ekstraordinære udfordringer. Og for mange er dette også ensbety-

Overordnet set er vores vurdering, at økologiafsætningen i 2022 (akkurat som i 2021) vil være kendetegnet ved konsolidering og svage fald i udvalgte kategorier. Hvilket står i stærk kontrast til de tocifrede vækstrater, vi så i en årrække før den nuværende afmatning.

Så er det begyndelsen til enden på økologien?

Ingenlunde. Akkurat som de store, førende aktieindekser kan vise endog særdeles drastiske fald over kortere perioder, så er den langsigtede, mangeårige udvikling utvetydig: markant vækst.

Sådan er det også med økologien.

Med de lange briller på er billedet klart: økologien har historisk vokset markant, og vil også gøre det fremadrettet. Det vil den, fordi det giver mening for både den enkelte forbruger og for samfundet som

helhed, når vi skal i mål med de klimamæssige udfordringer og de problematikker, der ligger i hele omstillingen til et mere grønt og bæredygtigt fødevaresystem.

Bare siden 2015 er markedet for økologi mere end fordoblet, og det er mere en tredoblet siden 2010. Og der er endnu enorme landvindinger for økologien at erobre både i produktionen og i forbruget. Derfor vil økologien også langsigtet vokse til et markant højere niveau end i dag.

Det er rart at vide.

Men det ændrer jo ikke ved, at de udfordringer, der lige nu kendetegner det økologiske marked, gør særdeles ondt på en række aktører. Naturligvis forstærket af det forhold, at både udbud og efterspørgsel er udfordret. Udbuddet pga. forsyningsproblemer, øgede energiomkostninger, eskalerende råvarepriser og rentestigninger.

Efterspørgslen i det omfang at nogle forbrugere grundet inflationen ændrer indkøbsadfærd og skifter til enten billigere økologiske varer eller ikke-økologiske varer. Denne dob-

belte problemstilling kan for nogle markedsaktører være ikke bare smertefuld men også fatal.

Så set på den lange bane er den økologiske afsætning særdeles sund og vital, men set på den korte bane bokser markedet lige nu med en række generende ”influenzasymptomer”. For nogle aktører en mild af slagsen, for andre aktører en virkelig hård og alvorlig tid. Og så er der heldigvis også de aktører, der helt slipper for at blive ramt, og som bare buldrer videre med markant vækst i deres økologiske afsætning.

I Økologisk Landsforenings markedsafdeling holder vi et skarpt øje med den aktuelle situation, men vi ser også fremad. For der kommer en tid efter krisen. Forbrugerne og samfundet har ikke glemt, at der er en kritisk opgave at løse, selvom mange ser sig nødsaget til at downtrade eller omprioritere for en kort periode. Vi ser en klar tendens i at økologiens værdier og de produkter, der skabes herfra, kommer til at spille en endnu mere fremtrædende rolle i en nær fremtid.

ØKOLOGISK LANDBRUG

19

NU KAN DU TANKE ØKOLOGI HOS Q8 BAGERI: Det er nu knkap to måneder siden, at de første økologiske ølandsboller og hindbærsnitter fra Meyers blev lanceret hos to sjællandske Q8tankstationer. Siden er det økologiske brød- og kagesortiment blevet indført på alle kædens 107 servicestationer, oplyser benzinselskabet. Sortimentet omfatter 23 økologiske boller, brød og kager. /jb

TUBORG-KLASSIKER BLIVER ØKOLOGISK DRIKKEVARER: Der venter festivalgæsterne på årets Roskilde Festival en helt ny øloplevelse. Som de første i Danmark kan de fra onsdag i denne uge slukke tørsten i økologisk Tuborg Classic, når festivalpladsen åbner for ølhanerne. Senere er det planen, at det nye medlem af Tuborgs økologiske familie skal finde vej til dagvarehandlen, som det var tilfældet, da Tuborg benyttede Roskilde Festival til at lancere Rå Tuborg. /jb

MADLAND FESTIVAL ÅBNER I AUGUST EVENT: I dagene fra 18. august til 9. oktober er det igen tid til gårdbesøg, fællesspisninger, høstfester og grønne samtaler, når Madland Festival 2022 inviterer til grønne events og madpolitiske agendaer i København og omegn. /jb

COOP ÅBNER NY RUNDE MED KLIMAFUNDING KLIMA: På to år har Coop og dagligvarekoncernens kunder hjulpet godt 100 virksomheder med at rejse 4,5 mio. kr. til grønne tiltag. Pengene til at understøtte den grønne omstilling af fødevareproducenterne kommer via Coops crowdfundingportal, som nu har åbnet en ny runde med såkaldt klimafunding. /jb

BIOGAN FIK PLUS PÅ 6,4 MIO. KR. I 2021 ENGROS: Den østjyske øko-grossist Biogan kom ud af det seneste regnskabsår med et overskud på 6,4 mio. kr. Det er en fremgang på en lille mio. kr. i forhold til året før. Væksten i salget af økologiske kolonial- og tørvarer skyldes bl.a. succes med at etablere flere længerevarende aftaler med kunder i de øvrige nordiske lande. På grund af udfordringer med de voldsomt stigende priser på råvarer, transport samt emballage, forventer Biogan i indeværende år en indtjening, som bliver lavere end 2021. /jb

UNDGÅ KONSEKVENSER AF PRISBOOM PÅ MAD KLIMA: De generelle prisstigninger på fødevarer er nu nået over 10 pct. Det svarer til en gennemsnitlig stigning på ca. 490 kr. om måneden for en dansk børnefamilie. Men følger man kostrådene og halverer madspildet, kan nogle af konsekvenserne ved de stigende fødevarepriser faktisk undgås. Det viser nye beregninger fra Fødevareministeriet, og derfor sætter fødevareminister Rasmus Prehn (S) nu et større analysearbejde i gang. Det skal give forbrugerne nye bud på, hvordan de kan spare på madbudgettet, når priserne stiger. /jb

20

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

1. juli 2022 nr. 677

Food Solutions A/S har investeret i egne produktionslinjer, og her i koldskålssæsonen har de ansatte bl.a. haft travlt med at producere og pakke Madam Butterfly’s glutenfri koldskålscrunch.

Foto: Food Solutions

Food Solutions satser på økologi og egne mærker Østjyske Food Solutions A/S satser på at løfte omsætningen ved bl.a. at udvikle flere plantebaserede produkter på basis af danske råvarer.

VIRKSOMHED

AF JAKOB BRANDT

Navnet ”Madama Butterfly” stammer oprindeligt fra en opera. Den blev skrevet af den italienske komponist Giacomo Puccini og havde premiere på La Scala i Milano den 17. februar 1904.

Men Madame Butterfly er også navnet på et økologisk brand, som den østjyske fødevareproducent Food Solutions A/S lancerede for 14 år siden, og selv om landets dagligvarekæder i øjeblikket har travlt med at udbygge deres egne private labelserier, betragter selskabets direktør og medejer Kristian Lauridsen stadig ”sommerfugle-serien” som hovedmotoren bag selskabets fremtidige vækst, hvor der bliver øget fokus på plantebaserede varer. ”Madam Butterfly” refererer til de sommerfugle, der svæver over de økologiske marker. Brandet er vores hjertebarn, og på 14 år er den vokset til at bidrage med ca. halvdelen af vores omsætning,” siger direktøren, da Økologisk Landbrug besøger den østjyske fødevareproducent, som på flere fronter har ændret fokus, siden Kristian Lauridsen blev en del af direktionen i 2006.

På væggen bag ham hænger en reklameplakat for Madame Butterflyserien med teksten: ”Økologien sidder i hjertet.” Men sådan har det ikke altid været hos Food Solutions.

VI VALGTE ØKOLOGIEN Da Kristian Lauridsen købte sig ind i selskabet, var det en ren handelsvirksomhed, som primært importerede og handlede med konventionelle fødevarer, men han så hurtigt, at det var nødvendigt at specialisere sig.

Omstillingen fra en ren handelsvirksomhed til en produktionsvirksomhed har taget længere tid end adm. direktør Kristian Lauridsen havde forventet, og han vurderer, at Food Solutions har kapacitet til at mangedoble produktionen. Foto: Food Solutions

Siden har han været med til at forvandle Food Solutions til en produktionsvirksomhed, som i voksende omfang henter sin vækst ved salg af egne varer, og i dag skal produkterne helst være både økologiske, plantebaserede og meget gerne glutenfri. »Jeg kunne se, at økologien var kommet for at blive, og da vi skulle finde vores plads på markedet, blev det økologien,« siger Kristian Lauridsen, som her 14 år senere har været med til at udvikle en række økologiske fødevarer, hvoraf flere har fundet vej til hylderne i de danske dagligvarekæder, mens Food Solutions også har en mindre eksport til en lille håndfuld nærmarkeder.

LANCERER LOKALE HELTE Sortimentet omfatter bl.a. kiks, knækbrød, pitabrød, koldskålschrunch og større antal kager, og sidste år kom Food Solutions med i et landsdækkende projekt, som skal udvikle sunde, proteinrige og klimavenlige produkter, der kan fungere som alternativ til kød.

Det første produkt er allerede i handlen i form af frø fra den gamle danske kulturplante sæddodder, og Kristian Lauridsen håber, at frøene bliver starten på et nyt varekoncept, som han har valgt at lancere som »Lokale Helte« der bliver markedsføret som et subbrand til Madame Butterfly. »For vores vedkommende er perspektivet i bund og grund, at vi har et ønske om at arbejde mere med lokale råvarer og ud over det, så kender vi jo til de klimamæssige fordele, der er i, at vi spiser vores proteiner på en anden måde end blot ved at spise store bøffer,« siger Kristian Lauridsen, som også arbejder på at udvikle et sortiment af økologiske færdigretter.

til råvarer stiger hurtigere, end vi kan nå at kaste dem videre til kunderne.

Det betyder, at vi har et kronisk efterslæb på vores priser,« siger direktøren, som håber at den historiske høje inflation, snart er fortid.

FOOD SOLUTIONS A/S 2021

2020

2019

2018

2017

Resultat mio. kr.

- 0,2

- 1,2

- 0,8

- 0.1

1,3

Egenkapital

2,5

2,7

3,9

4,7

5,2

KRONISK EFTERSLÆB PÅ PRISEN »Vi er konstant på jagt efter nye muligheder for at udvikle produkter, men vi kan godt mærke, at kæderne satser mere på egne mærker, og i den forbindelse så jeg gerne, at de satsede mere på økologiske råvarer fra Danmark.« I øjeblikket kræver det ekstra ben-

arbejde at navigere Madame Butterfly-produkterne ind på dagligvarehylderne, og direktøren holder derfor øje med enhver åbning i markedet, og Food Solutions producerer allerede varer til private label-serier hos Netto og Aldi. »Lige nu er vi udfordret af, at produktionsomkostningerne og udgifter

FLYTTEDE TIL STØRRE RAMMER For at skabe en stærkere position på markedet, rykkede Food Solutions for seks år siden fra nogle lidt for trange lokaler på marinaen i Egå til industrikvarteret i den nordlige del af den århusianske forstad, hvor selskabet i 2018 investerede i egne produktionsfaciliteter.

Ifølge Kristian Lauridsen var etableringen af tre pakkelinjer, der er skræddersyet til tørvarer som mel, krydderier, bælgfrugter, småkager og müsliblandinger, en investering i fremtiden. »Vi kan både pakke i poser, glas og bøtter, og pakkeriet gør os mere agile, da vi har mulighed for at tilpasse selv små produktioner helt efter den enkelte kundes ønsker, når vi selv pakker varerne, men omstillingen krævede nye kompetencer, og den tog længere tid end forventet,« siger

MAD & MARKED

1. juli 2022 nr. 677

ØKOLOGISK LANDBRUG

21

Økologisk ispind og konfekthapsere vandt Produktprisen 2022 i Gudhjem Innovative og passionerede økologiske producenter vandt halvdelen af priserne i finalen på havnen i Gudhjem, da 12 finalister dystede i fire kategorier ved Produktprisen 2022.

PRODUKTPRISEN

AF JAKOB BRANDT

Lige nu er vi udfordret af, at produktionsomkostningerne stiger hurtigere, end vi kan nå at kaste dem videre til kunderne. Det betyder, at vi har et kronisk eftersløb på vores priser.

KRISTIAN LAURIDSEN, CEO FOOD SOLUTIONS

direktøren, som dog kan glæde sig over, at den største vækst i dag sker på egenproducerede varer.

SLUT MED RØDE TAL Selskabet producerer bl.a. instant grød via en licensaftale med firmaet Grød, men direktøren vil gerne have noget mere volumen igennem pakkeriet, så han er konstant på jagt efter nye samarbejdspartnere.

Han vurderer, at Food Solutions har mulighed for at tidoble produktionen med det nuværende set-up, og han ser frem til at skrive nye kapitler om vækst og fremgang for Madame Butterfly efter nogle vanskelige år i skyggen af corona. I kølvandet på de store investeringer i 2018 efterlod det selskabet med røde tal på bundlinjen i de seneste regnskaber. »Det var dyrt at gå på arbejde i 2020,« erkender den østjyske fødevareproducent, som kom ud af 2020 med et minus på 1,2 mio. kr. Sidste år var underskuddet reduceret til 171.000 kr., og Kristian Lauridsen forventer, at der lander sorte tal på bundlinjen i regnskabet for indeværende år.

Da Danmarks største kokkekonkurrence Sol over Gudhjem i weekenden slog teltdørene op på havnen i Gudhjem, kunne flere tusinde gæster se sidste års vinder, Michelinkokken Andreas T. Møller fra Restaurant Møntergade forsvare sejren fra sidste år.

Men nogle af landets bedste kokke var ikke de eneste som dystede på Bornholm. Flere økologiske fødevareproducenter benyttede det kulinariske event til at cementere deres høje innovationsniveau, da deres produkter i konkurrence med over 100 andre fødevarer nappede to ud af fire priser ved Produktprisen, som Sol over Gudhjem i ni år har gennemført i samarbejde med Coop.

RECIRKULERET BRØD OG ÆRTER Isen Salty Caramel Sourdough vandt i kategorien konfekture. Isen blev sidste år udviklet i et samarbejde mellem brødproducenten Jalm&B, Hansens Is og Amass Restaurant.

Ispindene er sødet med sirup, der er lavet af recirkulerede overskudsbrød fra Jalm&B, og det alternative iskoncept faldt helt i dommerjuryens smag. Det samme gjorde konfekthapserne fra fynske Bælg, som laver sund chokoladeovertrukket snack på basis af økologiske kikærter.

Mads Marschall, der er direktør for Sol over Gudhjem afvikler Produktprisen sammen med Coop/ Irma, og han oplever, at producenterne gennem årene er blevet langt mere professionelle. De ønsker ikke kun at konkurrere på pris men satser mere på kvalitet og smag, og han nyder at møde de mange entusiastiske fødevareproducenter. »Det er dejligt at opleve, at høj kvalitet og økologi går hånd i hånd.

Bundniveauet er blevet virkelig højt, og det er tydeligt at mærke passionen hos producenterne, og så er det fedt, når jeg senere møder nogle af produkterne ude i butikkerne,« siger Mads Marschall til Økologisk Landbrug.

NYTÆNKENDE ILDSJÆLE Irma og Coop Crowdfunding har gennem mange år haft fokus på at hjælpe små innovative fødevareproducenter med at udvikle nye

Glæden var ikke til at tage fejl af hos iværksætteren Benjamin Pedersen fra Bælg, da det stod klart, at virksomhedens konfekthapsere vandt i kategorien innovation ved uddelingen af Produktprisen 2022 i Gudhjem. PR-foto

salgbare fødevarer, og Jan Larsen, kædedirektør i Irma, ser spændende perspektiver i samarbejdet med Sol over Gudhjem. »Irma ønsker vi at inspirere danskerne til at sætte nyt på bordet, og vi prioriterer både nye og spændende varer på hylderne. Derfor støtter vi aktivt både fødevareinnovation og start-up miljøet på madscenen, så vi udnytter alt det gode vi har lige her i baghaven gastronomisk – også i hverdagen. Det er fantastisk at se så mange ildsjæle, som ikke er bange for at prøve sig frem og som tænker nyt. Vi glæder os til at følge deres videre færd«, siger Jan Larsen i en pressemeddelelse.

ALLE FÅR FEEDBACK Alle vindere af Produktprisen får et møde med Sol over Gudhjems ekspertpanel, hvor de får sparring om produktudvikling, branding og rådgivning om, hvad der skal til for at tage skridtet videre, så de kan løfte salget af deres produkter.

Vinderne får desuden mulighed for at testsælge deres produkt i udvalgte Irma-butikker og flere tidligere vindere er i dag indlemmet i Coop-kædens sortiment, oplyser produktchef i Irma, Hanna Schaldemose, som sad med i dommerjuryen.

Hun oplever voksende interesse for at deltage i Produktprisen og roser flere producenter for at arbejde aktivt med den grønne dagsorden via recirkulering og brug af flere plantebaserede ingredienser. »Alle producenter får feedback på

Der blev smagt og voteret grundigt blandt medlemmerne af de professionelle juryer, før alle priserne blev uddelt på havnen i Gudhjem. Foto: Sol over Gudhjem.

PRODUKTPRISEN 2022 Sol over Gudhjem er Danmarks største kokkekonkurrence, og de seneste ni år har den også omfattet uddelingen af Produktprisen, som i år blev sponsoreret af Irma. En professionel jury kårede vindere i fire kategorier: Konfekture: Jalm&B, Amass Restaurant og Hansens Is med isen Salty Caramel Sourdough (Øko) Mad: South Harbour Café med Kylling Pastilla Drikke: Quench and Tickle med Sprezzatura alkoholfri spritz Innovation: Bælg med konfekthapsere (Øko) Dommerpanelet bestod af kokkene: Thomas Rode, Mikkel Maarbjerg, Francis Cardenau og Mads Battefeld samt sommelier Simon Olesen og produktchef i Irma, Hanna Schaldemose deres produkter, og det er guld værd for dem, og hvis der er varer, som er interessante for os, tager vi en snak

med producenterne for at høre, om de klar til detailhandlen,« siger Hanna Schaldemose.

22

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

1. juli 2022 nr. 677

Nedtælling til unik BioFach-messe Danmark stiller med alsidigt hold til sommerens store eksportfremstød på verdens største økologimesse.

BIOFACH

AF JAKOB BRANDT

Det var med en vis spænding, at Pernille Bundgård, eksportchef i Økologisk Landsforening i uge 26 gik på tidlig sommerferie. Når hun vender tilbage på pinden i Agro Food Park i uge 29, er det for at forberede de sidste praktiske detaljer omkring opbygningen af Danmarks fællesstand på BioFach.

Messen er i årevis blevet afviklet i februar, men coronanedlukninger i mange lande tvang i år de tyske arrangører til at flytte messen til uge 30,

så den for første gang bliver afviklet midt i sommerferieperioden.

Af samme årsag er både de danske udstillere og arrangørerne af den danske fællesstand spændt på, hvilke og hvor mange potentielle kunder, som prioriterer at pakke sommertøjet og besøge Nürnberg. »Flere af de etablerede eksportvirksomheder har meldt afbud, men vi stiller stadig med et stærkt hold, og jeg vil gerne rose alle de virksomheder, som bakker op om vores eksportfremstød,« siger Pernille Bundgård.

DET VIGTIGSTE MØDESTED Mens Danmarks import af økologiske fødevarer i 2020 steg med 2 pct. oplevede eksporten efter mange års vækst et fald på otte pct., men Pernille Bundgård vurderer, at de danske eksportvirksomheder er godt klædt på til at vende tilbagegangen, som hun delvist tilskriver coronapande-

STÆRKT DANSK HOLD TIL BIOFACH Danmarks fællesstand på BioFach i Nürnberg udstiller varer fra 26 danske producenter, som i dagene fra 26.-29. juli indleder jagten på nye kunder: Agrain Berrifine Chocolate & Love Foodture Friland Hanegal Læsk Naturlí Northern Greens Nohrlund Nykur Spirits Officer Oh Pops! Functional Foods mien, der især ramte salget af økologisk mælkepulver til Asien. »Det bliverf en anderledes messe, og jeg tror ikke, at der kommer 50.000 gæster, som der plejer, men måske er det de rigtige, der kommer,

Oialla Organic Plant Protein Organique Europe Perfectseason Plantekompagniet Q-Organic Rawbite Reduced Rømer Vegan Product Smedens The Organic Crave Company Thise ZoZozial Coffee og får udstillerne bare fem gode kontakter med hjem, er det godt,« vurderer Pernille Bundgård, der beskriver BioFach som verdens vigtigste mødested for økologiske købmænd, og hun håber på trængsel i Nürnberg.

Det er vigtigt for Friland at vise flaget

BIOFACH

AF JAKOB BRANDT

TREDJEVIGTIGE EKPORTVARE Mens det økologiske kød kun udgør 6 pct. af det hjemlige detailsalg, spiller kødet en mere fremtrædende rolle i eksportstatistikkerne for økologiske

På trods af den økonomiske usikkerhed i Danmark, har Irma slået sin egen rekord i salg i økologi i årets fem første måneder.

DETAILHANDEL

AF JAKOB BRANDT

De seneste måneders høje inflation har ikke været nok til at bremse væksten i salget af økologiske fødevarer hos Irma-kæden.

Ikke færre end 36 pct. af det samlede salg af fødevarer i Irma er nu økologisk, og det er ny rekord hos Irma-kæden.

Men en forklaring på, at salget stiger trods tilbageholdenhed hos forbrugerne generelt, er, at salget i højere grad flytter over til de lidt billigere varianter i Irmas Hverdag, som i øjeblikket består af cirka 270 forskellige basisvarer, hvoraf 75 pct. er økologiske, oplyser kæden. »Det viser, hvor vigtig økologien er for Irmas kunder. For dem handler det om at fastholde kvalitet og de værdier, der ligger i de økologiske varer,« siger kommerciel chef i Irma Cathrine Holmegaard Aarup i en pressemeddelelse.

Friland tager til Nürnberg for styrke relationerne til nuværende kunder og opspore nye salgskanaler, og trods den nuværende turbulens på fødevaremarkedet holder selskabet fast i sin vækststrategi.

Ikke alle udstillerne fra den aflyste februar-udgave af BioFach har valgt at deltage på sommerudgaven af verdens største økologimesse, men direktør Claus Hein fra Friland holder fast i, at det er vigtigt at møde kunderne ansigt til ansigt for at styrke kunderelationerne efter de seneste års coronanedlukninger.

Selskabet har gennem de seneste måneder øget antallet af udenlandske kunder, og økologiske kød bidrager med næsten hver ottende krone i statistikken over Danmarks økologiske eksport.

Claus Hein håber, at selskabet med sin tilstedeværelse på den internationale messe i Nürnberg kan være med til at styrke dansk økokøds i forvejen stærke position på de udenlandske markeder, hvor Friland i forvejen henter over halvdelen af omsætningen, og selskabet holder derfor fast i sin vækststrategi fra 2021.

Irma sælger rekordmeget økologi

Claus Hein håber på masser af trængsel på den danske stand, som er tegnet af Scanex.

fødevarer, hvor de animalske produkter ifølge Danmarks Statistik tilsammen bidrager med hver anden krone.

Kødet står alene for 13 pct. af de danske eksportindtægter. Frugt og grønt står for 14 pct., mens mejerivarer og æg bidrager med 37 pct.

Trods den nuværende og temmelig erhvervsfjendske cocktail af historisk høj inflation, voksende renter og den laveste forbrugertillid nogensinde, er det en relativ optimistisk Claus Hein, som forbereder sig på, at han efter nogle ugers sommerferie sætter kurs mod sommermessen i Nürnberg.

Hverken han eller Økologisk Landsforening, som arrangerer den

Claus Hein ser frem til at møde gamle og nye kunder ansigt til ansigt på verdens største økologimesse. Arkivfoto

danske fællesstand i samarbejde med eksportnetværket Bio Aus Dänemark, kan på forhånd vide, hvilken betydning det får for besøgstallet, at coronanedlukninger tvang messen til at rykke fra februar til juli. »For mig handler det mest om igen at få mulighed for fysisk at møde vores kunder, så jeg glæder mig til at komme afsted, men jeg håber da også, at vi mulighed for at møde nogle nye kunder,«siger Friland-direktøren, hvis største udfordring er løbende at sikre en sund balance mellem udbud og efterspørgsel.

Læs mere på www.økonu.dk

FASTHOLDER AMBITION Irma satte sidste år som mål at øge salget af økologi og i 2025 blive den første supermarkedskæde i verden, hvor halvdelen af fødevaresalget er økologisk, og trods historisk høj inflation har Coop-kæden ingen aktuelle ambitioner om at nedjustere den ambition. »Da vi lavede den målsætning, så verden meget anderledes ud, men vi har besluttet at holde fast, og vi vil fortsat arbejde for at blive den første supermarkedskæde i verden, hvor økologi udgør over halvdelen af salget,« siger direktør Jan Larsen, Irma.

For et år siden udgjorde økologien 33 procent af alle de fødevarer, Irma sælger, økologiske. Til sammenligning er landsgennemsnittet ca. 13 pct.

ANNONCER

1. juli 2022 nr. 677

OKOLOGI.DK ØKOLOGISK LANDBRUG - 2021

ØKOLOGISK LANDBRUG - 2022

Udkommer 26. august

Annoncedeadline 17. august

Nr. 678

23. september

14. september

679

28. oktober

19. oktober

680

25. november

16. november

(særavis om klima)

30. dec.

13. december

681

Se oplysninger om annoncering på økonu.dk/annoncer

KORT & GODT

MARKVANDRING: DYRK MYSLI TIL KØERNE Tid: 1. juli, kl. 10:30-12:00 Sted: Tarpvej 15, 6870 Ølgod Arrangør: Innovationscenter for økologisk landbrug Det er gratis at deltage, men af hensyn til forplejning skal vi have din tilmelding senest onsdag den 29. juni via formularen på denne side: https://okologi.dk/arrangementer/dyrk-mysli-til-koeerne/

En tekst på højst 20 ord koster kun 125 kr., og på højst 40 ord er prisen kun 250 kr. (inkl. moms).

Send til hhk@okologi.dk

PLANTERNE KOMMER TIL NORDJYLLAND Tid: 31. august, kl. 10:30-15:30 Sted: Kornets Hus, Guldagervej 501, 9800 Hjørring Arrangør: økologisk landsforening og landbrug & fødevarer Deltagelse er gratis. Tilmeld dig på denne side: www.tinyurl.com/planterne-kommer ØKOLOGISK HØSTMARKED Tid: 3.-4. september Sted: rundt om i landet Arrangør: Økologisk landsforening TEMADAG OM GRÆS TIL PROTEINFREMSTILLING Tid: 21. september, kl. 13:00-15:30 Sted: Roustvej 159, 6818 Årre Arrangør: Innovationscenter for Økologisk Landbrug, DLF, SEGES Innovation og BioRefine Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig på www.tinyurl.com/temadagproteiner CATERINGMESSE ØST Tid: 21. september, kl. 9:00-18:00 Sted: Brøndby Stadion 10, 2605 Brøndby Arrangør: Økologisk landsforening Deltagelse er gratis. Book din billet på denne side: www.cateringmesseoest.dk/

Studietur til biodynamisk regenerativ gård i England, d. 13.-14. september 2022.

Vi besøger Richard Gantlett, Yatesbury House Farm, pløjefri, med 650 ha, 280 kvæg, kornavl, stor kulstofopbygning. R.Gantlett holdt oplæg på Økologi-Kongressen 2019 om sit imponerende klimaregnskab.

Deltagelse først-til-mølle. Se mere på www.biodynamisk.dk

WORKSHOP OM VÆRDIPOSITIONER OG DE ØKOLOGISKE PRINCIPPER Tid: 26. oktober Arrangør: Økologisk Landsforening Workshoppen er målrettet virksomheder. Nærmere info og program følger på www.okologi.dk/arrangementer

MERE OM BIODYNAMISK - Markdag om jordfrugtbarhed 30/6 på Labøllegård ved Søndersø.

- Netværksmøde om biod/reg. jordbrug ved Barrit 4/7.

- Studietur til Richard Gantlett (600 ha pløjefri, stor kulstofopbygning) i England i september.

- Gratis omlægningstjek.

- Underskriftindsamling mod nye/ mere GMO. - Studietur til Voelkel, den økologiske/biodynamiske saftproducent, og hos frøforædler for BingenheimerFrø Christina Henatsch ved Hamborg. 28.-29. september.

Se www.biodynamisk.dk

Økoskilte i smedejern

Lilje udhængsskilt med metal Ø-mærke

Krummelure udhængsskilt med metal Ø-mærke Mini udhængsskilt med metal Ø-mærke

Gadeskilt med metal Ø-mærke

89 49 59 21 surrow.dk

Indbydelse til netværksmøde Overvejer du at dyrke biodynamisk?

Få et gratis omlægningstjek og bliv klogere på biodynamiske principper, praksis, regler og resultater.

Kontakt Foreningen for Biodynamisk Jordbrug info@biodynamisk.dk eller 22 17 25 65.

STØTTET AF FONDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG

23

ARRANGEMENTER

ØKOLOGISKE SPISEKARTOFLER – SORTER, KLIMAAFTRYK OG SYGDOMME Tid: 3. august, kl. 10:00-14:00 Sted: Skiftekær Økologi ApS, Søren Lolks Vej 2, 5700 Svendborg Arrangør: Innovationscenter for økologisk landbrug og seges innovation Det er gratis at deltage. Tilmelding er dog nødvendig senest d. 20. juli kl. 12.00 af hensyn til forplejning. Tilmeld dig via formularen på denne side: https://okologi.dk/arrangementer/oekologiske-spisekartofler-sorter-klimaaftryk-og-sygdomme/ Næste nummer:

ØKOLOGISK LANDBRUG

med Biodynamisk Forening, Regenerativ Jordbrug og HOPLA/Holistisk planlagt afgræsning Om bl.a. jordfrugtbarhed, afgræsning og grøntsagsdyrkning Alle interesserede er velkomne. Gratis deltagelse.

Mandag den 4. juli kl. 10-16 på ’Fuglsang’, Korsbækdal 2, 7150 Barrit Se program og tilmelding på www.biodynamisk.dk STØTTET AF PROMILLEAFGIFTSFONDEN FOR LANDBRUG

CN AGRO A/S

1. JULI 2022 | NR. 677 | 42. ÅRGANG

ERKLÆRING: LAV REGLERNE OM FOR UDLEVERING OG OPBEVARING AF SMERTESTILLENDE MIDLER FOR ØKOLOGISKE GRISEPRODUCENTER I FORBINDELSE MED KASTRATION. Det er lovpligtigt for økologiske producenter af smågrise at anvende smertestillende midler og lokalbedøvelse, når smågrise skal kastreres. I økologien er der samtidig en regel om enkeltdyrs behandling, hvilket betyder at medicin ordineres til enkelte dyr frem for hele flokke. Begge dele er rigtig godt, fordi vi i økologien værner om dyrevelfærden, men ikke ønsker at bruge unødvendige mængder medicin til vores dyr.

Reglerne har imidlertid den uheldige (og utilsigtede) konsekvens, at dyrlægen skal på besøg flere gange om måneden for ordinere smertestillende midler og bedøvelse til kastration af ornegrise, fordi midlerne kun må udleveres i op til 5 dage (7 dage med tilvalgsmodel i Sundhedsrådgivningsaftalen). Det er ikke blot unødvendigt, at dyrlægen dermed skal ud til producenten alene med det formål at konstatere, at der fødes ornegrise i alle kuld. Det er også dyrt! Særligt for de mindre producenter er udgifterne til de mange dyrlægebesøg høje, fordi de har færre dyr at fordele udskrivningen på, og for nogle betyder reglen, at udgifterne til dyrelægebesøg årligt overstiger indkomsten ved salg af smågrisene. Samlet set rammes den økologiske griseproduktion hårdt, hvilket begrænser udviklingen og udbredelse af økologien.

Det bør være muligt at kontrollere, at den ordinerede mængde smertestillende midler og bedøvelse stemmer overens med de antal ornegrise, som er født på gården. Med min underskrift opfordrer jeg hermed til, at reglerne hurtigst muligt skal ændres for økologiske griseproducenter, så dyrlægen kan ordinere smertestillende midler og lokalbedøvelse uden forudgående besøg på gården, og at det ordinerede medicin kan opbevares i en 50 dages periode på lige fod med vacciner.

UNDERSKRIV NU

https://tinyurl.com/kastration – eller skan QR-koden med din mobil