*Beregningen tager udgangspunkt i tallene fra et nyt britisk studie, som vurderer, at der hvert år tilføres mellem 500 og 1.000 mikroplastpartikler på hver m2 britisk landbrugsjord i Storbritannien. Det svarer til 85 partikler per avisside på 289x395 mm, hvis man antager, at der tilføres 750 mikroplastpartikler per m2. De illustrerede partikler er 2 mm lange.
Prøv at lægge denne forside på din mark
Pletterne på denne side illustrerer, hvor meget mikroplast der hvert år tilføres et stykke landbrugsjord svarende til størrelsen på denne avisside, hvis man har gødet med slam. Slam er som bekendt ikke tilladt i økologien, men dele af branchen ønsker at kunne bruge det for at få næringsstofferne tilbage fra byerne til marken. Det efterlader økologien i et dilemma, for hvad så med vores rene fødevarer?
26. AUGUST 2022 | NR. 678 | 42. ÅRGANG
Tema om rene fødevarer - rent drikkevand, side 4-9
DEBATINDLÆG Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: hhk@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum. Deadline for indlæg: Se datoer i kalenderen på annoncesiden sidst i avisen.
Bekymringsrynken
har nu indfundet sig på verdensmar kedet, og vi ser den seje kamp for at sikre natur og plads for de mindste ”landbrugsmedhjælpere” løbe ud i sandet, når politikerne ryster på hån den omkring kravet om fire pct. brak. Hos økologerne er der også kritiske ryster, især fordi vi økologer synes, vi allerede gør rigtig meget for natur og sikring af drikkevandet. Men kravet gælder ikke kun økologer: Det er en indsats, der skal være med til at sikre natur, biodiversitet og rent drikkevand i hele Europa, også hos ikke-økologer. Vi bliver nødt til at se det i det store perspektiv, når vi anskuerSagenkravet.er,atfortsat dyrkning af de fire pct. ikke vil brødføde de sul tende i lande, hvor det i høj grad er klimaforandringer, der er skyld i, at høst på høst er slået fejl. På mange arealer i Europa vil der på de fire pct. blive dyrket foder, og der er altså lang vej til sultende maver i Afrika, hvis kornet først skal igennem en dyremave. Reel hjælp til de sultende i verden er, at vi i Vesten tager vores ansvar alvorligt i sikring af klima og biodiversitet. Vi økologer gør allerede meget, og det giver ingen mening, at vi bliver straffet med træk i støtten, når vi allerede har lagt natur ud i marken, skabt småbiotoper og sikrer rent drikkevand. Og den tossede regel arbejder vi benhårdt for at lave om. Men vi skal kæmpe for begge ind satser. Brakkravet skal sikre, at der reelt bliver gjort noget på den store skala. Bekymringsrynken forsvinder ikke foreløbig, men visheden om, at økologien er en stor del af løsningen, giver håb.
Tanken om rene fødevarer er rar og ikke mindst appetitvækkende. Det er mad uden et hav af E-numre og forskellige pesticidrester. Ligesom mad skal være. Men dykker man ned i det, som vi på redaktionen har gjort i dette tema om rene fødevarer og rent drikke vand, står man tilbage med et mere broget billede af renligheden. Ét er, at vi som forbrugere kan fravælge syntetiske pesticider og et overflødighedshorn af tilsætnings stoffer ved at vælge økologisk frem for konventionelt, men uanset hvor dan man producerer fødevarerne, er der udspekulerede forurenings kilder, der rammer økologen fra uventet kant. Vi taler om forureningen med mikroplast og evighedskemikali erne PFAS, der viser sig at være så udbredt, at vi nærmest ikke kan undgå at have spor af det i kroppen og rundt om i miljøet. I denne avis kan vi bl.a. fortælle, at forskere har målt rester af mikro plast i både landbrugsjorden, foder, mælk, kød og blod hos landbrugs dyr. Det er også blevet fundet i blod banerne hos mennesker, og selvom der er meget, man endnu ikke ved om sundhedskonsekvenserne, tyder hidtidig forskning på, at det kan give en form for betændelsestilstand i kroppen.Fordyr kan indtagelsen af de små plaststykker også have negative følger for deres sundhed. Det er en problematik, man ikke bare kan undgå ved at vælge det økologiske, for forureningen stam mer fra alle dele af samfundet - også landbrugene selv. Økologerne er derfor nødt til at tænke mere over, hvordan de vil håndtere plast og undgå, at plastrester formuldes og nedbrydes til mikroplast i jorden. Det er straks sværere at tackle, når det kommer til næringsstofforsynin gen, for en del mikroplast stammer fra slam, som i hvert fald dele af den økologiske branche gerne så tilladt på markerne.Spørgsmålet er så, hvad bran
FORPERSONENS ORD AF LOUISE KØSTER
chen vil gøre, når den på den ene side har brug for næringsstoffer for at kunne udfase konventionel svine gylle, men på den anden side ønsker rene fødevarer, der ikke er forurenet af mikroplast?Detdilemma behandler vi også i temaet. Som om det ikke var nok, har vi også PFAS-stofferne (en samlet betegnelse for flere tusinde fluor holdige organiske stoffer), der tog overskrifter sidste år, da det kom frem, at borgere havde spist kød fra naturgræssende kvæg, der indeholdt farlige mængder fluorstoffer. Når afgræsning og naturpleje er så vigtigt for økologerne, kan det få vidtrækkende konsekvenser for den praksis, hvis vi begynder at finde PFAS-forurening på flere græs- og naturarealer i landet. En kortlægning har vist, at næ sten 15.000 områder i Danmark kan være forurenet med PFAS. Eksemplerne viser, at man ikke bare kan love rene fødevarer ved at dele et markareal op og kalde det økologisk, for resten af samfundets forurening vil i sidste ende ramme produktionen.Vieralleen del af dette samfund og bærer alle et ansvar for at holde vores natur og marker så rene som muligt. Økologerne er med deres holistiske syn på kredsløb og ønske om at få næringsstofferne tilbage fra byerne nødt til at tage del i debatten om vores måde at forbruge og produ cere på. For som det er lige nu, er vi alle godt i gang med at ødelægge vores ønske om rene marker, rent drikkevand og rene fødevarer. KOSZYCZAREK
26. august 2022 nr. 6782 ØKOLOGISK LANDBRUG MENNESKER & MENINGER UDGIVER Økologisk Landsforening Agro Food Park 26 8200 Århus Tlf. 8732 www.økologi.dk2700 UDKOMMER 10 udgivelser årligt Oplag: 2.600 ISSN 2596-8181 Solvej Lyby Tolsgaard, praktikant slt@okologi.dk ABONNEMENT Et årsabonnement koster 979 kr. (inkl. moms). Bestil på hmo@okologi.dk Læs flere nyheder på nettet: www.økonu.dk REDAKTION Henrik Hindby Koszyczarek, ansv. redaktør og journalist 2542mka@okologi.dkMalthe2889jb@okologi.dkJakob4190hhk@okologi.dk2005Brandt,journalist9868Karstensen,journalist9317 TRYK OTM Avistryk, Ikast Økologisk Landbrug redigeres af Økologisk Landsforenings redaktion ud fra de journalistiske principper om objektivitet, etik, fakta og troværdighed. Udebliver avisen, kan du kontakte Helle Moving, hmo@okologi.dk, eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.
AFLEDERHENRIK HINDBY
kan de i den tidlige morgenvarme se sværmen af insekter, der også er ”på vej på arbejde”. Men sådan en aktivi tet hos de mindste af vores ”land brugsmedhjælpere”, har vi og vores naboer, ikke set før de sidste år. Vi overtog forpagtningen af jorden for to år siden. Inden havde jorden si den 1956 været drevet konventionelt. 1950’erne var en tid, hvor kunstgød ning og pesticider blev landmandens hjælp og velsignelse. I en efterkrigstid hvor knaphed på fødevarer stadig sad i verden. Al hjælp til at producere mere mad hurtigt var kærkomment og blev brugt uden skelen til fremti den og Effektenkonsekvenser.kendervi kun alt for godt i dag. Biodiversitets- og klimakrisen ses, mærke og føles i hele verden. Reminiscenser af efterkrigstidens traumer omkring fødevareknaphed
Ideen om rene fødevarer sætter økologer i et dilemma
Over hele landet er høsten på vej i hus. I år er der særlig opmærksom hed på både mængder og kvalitet. Verden er i fødevareforsyningsstress, og det påvirker markederne. Heldigvis ser høsten fornuftig ud i det meste af landet. Her på Rabar bergaarden er det ært og byg, vi får i hus for tiden. Regnen har drillet, og det har manglen på økologisk godkendte transportbiler også. Så bekymringsrynken midt i panden har fået en ekstra fold. Men der er også noget andet, der har givet en ekstra bekymringsfold der midt i panden. På vores jord ligger der en drikkevandsboring. Her hentes der vand til at forsyne os og vore medborgere med drikkevand. Rundt om boringen er der et areal med en skønsom blanding af markblomster, kløver, skræpper og bynke. Vi skal sikre, at der er dyrkningsfrit 25 m rundt om boringen, og det gør vi selvfølgelig, plus lidt til. Det ekstra får vi ikke støtte til. Det uopdyrkede felt rundt om boringen er en biotop af en anden verden. Der er evig travlhed hos vilde bier, sommerfugle og insekter. Når vores naboer venter på lokaltoget på det lille trinbræt ved siden af,
Side 12 - Sten Dissing har mere natur på marken, end EU forlanger - det tæller bare ikke Side 13 - På en gåtur opdagede Lars Olesen, at han tilfældigvis havde anlagt en plantage
Få seneste nyt om den økologiske branche på: www.økonu.dk AT ...
Side 5 - 40.000 ton mikroplast ender hvert år i landbrugsjord, når landmanden gøder - Forskere finder mikroplast i kød, mælk og blod fra landbrugsdyr
Side 14 - Studie viser, at naturen sagtens kan få mere plads, uden det koster udbytter
Side 9 - POLITISK KLUMME: Økologi er den sikreste vej til rene fødevarer og rent drikkevand Mark & Stald
SIDETEMA4-9
Side 16 - Nu udbetales krisestøtte til landmænd, men små landbrug får ingenting
Side 18 - MARKEDSKLUMME: Kom op på mærkerne for økologien Kemikalier fra emballage ender i maden SIDE 6 - Forbrugerne roser Rema 1000s økologiske sortiment
Side 7 - KLUMME: Er det renere jord og fødevarer, der motiverer til at vælge biodynamisk? - Fire ud af fem har rester af glyphosat i urinen Side 8 - Ja, økologer bruger også pesticider - Alternativer kan sænke behovet for at bruge hjælpestoffer
Side 15 - FAGLIGT TALT: Tid til omtanke - ICROFS: Forskningsbaseret rådgivning skal sikre bæredygtige fødevareindkøb Politik & Udvikling
Side 17 - Støttepartier har bremset regeringens -U-vendingRødtnej til at udskyde brakkrav kan hjælpe naturen Mad & Marked
Side 11 - Historisk værdifuld høst er i hus - Danske landmænd høster måske soja i fremtiden
Side 20 - Armene er knapt kommet ned, før næste messe er i støbeskeen Side 21 - Malmø-messe er ikke kun et springbræt til det nordiske økologimarked - Svensk økologi mister momentum trods fal dende prisgab til de konventionelle varer Side 22 - Sommeren varer lige til jul på Mangholm Side 24 - Økologerne er flyttet i grønnere rammer ... Økologisk Landsforening driver netmediet Økologisk Nu? Det er kun muligt, fordi du er med til at støtte foreningen og dens arbejde. Økologisk Nu er mediet for alle, der arbejder professionelt med økologien; fra landmanden over detail til forbrugere og politikere.
VIDSTE DU,
26. august 2022 nr. 678 3ØKOLOGISK LANDBRUGINDHOLD EU-kommissær vil ikke ændre antibiotikaregler På Gram Slot mejetærskerenbekæmperukrudt Coop 365 er klar til at udfordre de etablerede discountkæder MARK & STALD SIDE 10 - 15 POLITIK & UDVIKLING SIDE 16 - 17 MAD & MARKED SIDE 18 - 22 SIDE 10-11 SIDE 16 SIDE 19 Læs Tema:også:Renefødevarer - rent drikkevand Side 4 - Økologer døjer med fortidens synder, når de vil producere rene fødevarer
Økologer undgår kunstgødning, en lang række tilsætningsstoffer og syn tetiske pesticider for at producere rene fødevarer. Men forurening fra an dre dele af samfundet rammer allige vel produktionen. Arkivfoto: Økologisk Landsforening
KONVENTIONEL SVINEGYLLE Økologerne står imidlertid også i nog le dilemmaer, der både omhandler fortidens synder og nutidens kompro misser. Eksempelvis kan man spørge, hvordan rene økologiske fødevarer stemmer overens med, at der bruges konventionel svinegylle med tungme taller og medicinrester som gødning på de økologiske marker. »Det arbejder vi også benhårdt på at udfase fra økologien. Det er jo sam tidig en kamp om at finde nærings stofferne. Hvis vi kan komme væk fra, at landbruget generelt bruger pestici der og få mere jord dyrket økologisk og regenerativt, hvor vi tænker cirku lation af næringsstofferne internt på gårdene med, så kan det betyde, at man ikke skal importere konventionel gylle,« siger Louise Køster og tilføjer, at det er nemmere at løse på de min dre landbrug end de store.
Økologer døjer med fortidens synder, når de vil producere rene fødevarer Når du køber økologisk, får du fødevarer dyrket uden syntetiske pestici der og med færre tilsæt ningsstoffer end kon ventionelle varer. Det vil Økologisk Landsforening nu sætte fokus på. ’Økologi har et vigtigt princip om at skabe rene fødevarer med naturlig holdbarhed, smag og farve.’ Sådan står der skrevet på Øko logisk Landsforenings hjemmeside, og foreningen vil nu sætte fokus på denne mærkesag i tre måneder. Men hvad betyder det, at fødevarerne er rene, og hvad stiller økologerne op med de ’urene’ kilder, som kommer fra andet end pesticider og tilsæt ningsstoffer?»Nårvisnakker om rene fødevarer, er det jo en retorisk spændende dis kussion, for hvordan opfatter vi det rene? Når vi i Økologisk Landsforening snakker om det rene, er det for at sik re, at vi forsøger at dyrke vores føde varer så naturligt som muligt uden at tilsætte noget, som vi ikke vil have ind i kroppen,« forklarer Louise Køster, forperson i Økologisk Landsforening. Det betyder imidlertid ikke, at suppen er tom for hår, for uanset hvordan man dyrker sine marker, bliver de udsat for forurening fra for skellige kilder. »En del af de stoffer, vi ikke har lyst til at have i vores madvarer, er forti dens synder, og jo klogere, vi bliver, jo mere ved vi om, hvad vi skal kigge efter. Vi økologer skal være de frem meste til hele tiden at have næsen i sporet og sikre, at vi ikke kommer til at tilføre uønskede stoffer på vores økologiske arealer, og når man har diagnosticeret et problem, kan vi arbejde på at undgå det. Men vi kan ikke bare læne os tilbage og sige, at vi har vores på det tørre - vi skal også forsøge at præge vores konventio nelle kolleger til at blive endnu bedre til at undgå uønskede stoffer som pe sticider i dyrkningen. Vi vil ikke våg ne op om 20 år og finde ud af, at de pesticider, der bruges nu, faktisk var skadelige for vores helbred,« siger Louise Køster.
FORURENING I KØER I 2021 blev der fundet høje koncen trationer af PFOS i spildevand fra Korsør Renseanlæg. Forureningen med PFOS stammer fra den lokale brandskole og førte til, at medlem merne i en lokal kogræsserforening blev eksponeret for stofferne, da de spiste kød fra kvæg, der havde græs set på arealet. Netop økologiske kvæg naturafgræsser flere steder i landet, og skulle der opstå lignende sager andetsteds, er man nødt til at hjælpe landmanden, mener Louise Køster:»De økologer, som har naturgræs sende kvæg på forurenede arealer, skal have hjælp til at finde ud af, hvordan de enten kan få andre area ler, eller hvor lang tid de skal vente, før de kan sende deres dyr tilbage på de berørte arealer, og om der skal være en kompensationsordning. Der er ingen tvivl om, at vi skal sikre, at vores naturgræssere har naturealer, som de kan komme ud på. Vi skal producere mindre kød, men vi skal stadig have klovdyr, som kan komme ud i naturen og pleje den, da det er godt for biodiversiteten.«
OVERDÆKNING AFGIVER PLAST En anden kilde til mikroplast er over dækning med plast og fiberduge på markens grønsager. Det er praktisk talt umuligt at undgå, at dele af ma terialerne bliver liggende i jorden og siden nedbrudt til mikroplast. »En del af løsningen er jo også produktudvikling. For os, der bruger overdækning, er det fx et problem, hvis produktet går let i stykker,« siger Louise Køster, der samtidig kommer med en bøn til producenterne: »Når de nye grønne produkter kommer, ligger der også en forpligtel se fra producenten til at sætte en pris, som er til at betale. Jeg er helt med på, at man skal have sin forretning til at køre rundt, men vi har også en fælles jord, som vi alle skal passe på.« En anden og meget aktuel udfor dring med fortidens synder er brugen af evighedskemikalierne PFAS, der er en samlet betegnelse for over 4.500 forskellige per- og polyfluorerede stoffer. PFAS-stoffer er svært nedbry delige og stammer bl.a. fra brand slukningsskum (i form af PFOS), fødevareemballage, overfladebe handling og imprægnering af tekstil, tæpper og i maling.
26. august 2022 nr. 6784 ØKOLOGISK LANDBRUG TEMA: RENE FØDEVARER - RENT DRIKKEVAND
SLAM MED MIKROPLAST Her støder økologerne imidlertid på et andet dilemma, for et alternativ til svinegyllen er at hente nærings stofferne tilbage fra byerne i form af slam, men flere studier viser, at land brugsjord, der er blevet gødet med slam, har en høj forekomst af mikro plast, som er plaststykker på under femMikroplastenmm. stammer bl.a. fra make-up, glimmer, vådservietter og syntetiske fibre, som ryger ud med spildevandet. En del af plasten, men ikke alt, frasorteres i rensningsan lægget, hvor det i stedet ender i den næringsrige slam, som efterfølgende kan uddeles på marken. »Det er en problematik, som vi bliver nødt til at se nærmere på, for vi skal ikke tilføre mikroplast i økolo gisk jord. Så må vi se på, om det kan fjernes fra slammet, eller om man kan måle, hvor forekomsten er størst og så undgå plasten. Den kommer jo alle mulige steder fra, så det handler om, at vi finder ud af, hvor den helt konkret stammer fra og på den måde kan sætte en prop i hullet og sætte en stopper for kilderne. Det skal vi have løst, men omvendt er vi også i en pro ces med at få slam tilladt i økologien, fordi vi har et holistisk syn på, at vo res ressourcer skal indgå i et recirku leringssystem. Det er en del af vores dna at binde land og by sammen, så jeg vil ikke kategorisk lukke hele den proces ned, når vi samtidig vil udfase konventionel svinegylle,« siger Loui se Køster.
AFFORURENINGHENRIKHINDBYKOSZYCZAREK
Forskerne fandt også plast i kødet, mælken og foderet, og tidligere forskning viser, at det kan få konsekvenser for sundheden.
AFMIKROPLASTHENRIKHINDBY
Blodprøver fra samtlige landbrugsdyr i et nyt stu die indeholdt mikroplast.
40.000 ton mikroplast ender hvert år i landbrugsjord, når landmanden gøder
26. august 2022 nr. 678 5ØKOLOGISK LANDBRUGTEMA: RENE FØDEVARER - RENT DRIKKEVAND
Op mod 42.000 ton mikroplast ender hvert år på landbrugsjorden rundt om i Europa. Det sker, når landmænd spreder slam som gødning på marken. Det viser et nyt studie, hvor for skere har målt forekomsten af mikro plast i slam fra et rensningsanlæg i Wales og sammenholdt det med data fra fem andre europæiske studier. De målte, at hver eneste dag kom op mod 650 mio. mikroplastpartikler mellem én og fem mm igennem det walisiske spildevandsanlæg, som behandler spildevand fra ca. 300.000 borgere. På anlægget endte op mod 24 mikroplastpartikler i hvert eneste gram slam, hvilket betyder, at ca. 1 pct. af slammets samlede vægt udgø res af plast. Forskerne anslår, at der i Europa hvert år bliver produceret mellem 8 og 10 mio. ton spildevands slam, hvoraf omkring 40 pct. af det spredes på landbrugsjorden - i Dan mark er tallet 52 pct. Det betyder samlet set, at mellem 31.000 og 42.000 ton mikroplastik - eller mellem 86 og 710 billioner mi kroplastikpartikler - bliver spredt på landbrugsbedrifterne i Europa hver år.
Forskere finder mikroplast i kød, mælk og blod fra landbrugsdyr
»At producere plastfri foder til dyr kan være en af måderne, hvor man kan gøre noget ved dyrenes ekspone ring for plastpartikler,« tilføjer hun. Studiet er ikke eksternt fagfæl lebedømt, men bedømt internt på universitetet.
Der eksisterer ingen europæisk lov givning til at begrænse mængden af mikroplast i slam. »Som det er lige nu vil landejere sandsynligvis fortsætte med at bruge slam som en bæredygtig gødning, på trods af risikoen for at forurene jorden og siden floder og havet med mikroplast,« skriver forskerne. I et andet nyt studie har forskere fra Department of Biotechnology, Delhi Technological University, New Delhi, Indien, undersøgt, hvad den hidtidige forskning viser om forekomsten af mikroplast i jorden og påvirkningen på omgivelserne. Forskerne henviser bl.a. til undersøgelser, der tyder på, at afgrøder ligefrem optager den al lermindste mikroplast - betegnet som nanoplast - der siden akkumulerer sig i fødekæden for til sidst at ende i men nesker. De kan også se, at en lang ræk ke mikrober falder i antal, når mikro plast er til stede i jorden, fordi plasten giver mikroberne oxidative skader.
ØL: DET MÅ UNDERSØGES Resultaterne gør indtryk på Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening: »Det må vi se nærmere på. For nu værende har vi forholdt os til, at det på baggrund af danske forsøg, hvor der er udbragt spildevandsslam i mængder svarende til 100 års forbrug ikke er set negativ effekt - heller ikke ved mikroplast. Dog er det selvfølge lig noget, der fortsat skal yderligere belyses. Det er et grundlæggende godt princip at recirkulere, men det er super vigtigt at se på, hvordan vi gør det sikkert, når nu vi omgiver os med mange stoffer, der hverken hø rer til i naturen eller i vores mad.« Det europæiske studie er udgivet i tidsskriftet Environmental Pollution, og det indiske i Journal of Applied Biology & Biotechnology.
Mens mikroplasten er i jorden er der både risiko for, at den skader livet i jorden og hæmmer udbytterne. I en kronik om studiet på The Conversa tion skriver forskerne bag, at mikro plast udvasker giftige kemikalier og transporterer farlige patogener med sig. Desuden har eksperimenter vist, at den hæmmer regnormenes vækst og kan ændre jordens surhedsgrad, hvor porøs den er og dens evne til at holde på vandet. Det påvirker afgrø dernes rødder og deres evne til at op tage næring.
Slam er en vigtig kilde til næringsstoffer, som økologer gerne vil have mulighed for at bruge. Men nu advarer forskere om, at brugen af slam som gødning kan få store konsekvenser for miljøet og hæmme udbytterne.
FYRET FOR OPTAGELSER Al plastik under fem mm i størrelse betegnes som mikroplastik. Det stammer bl.a. fra plastikposer, der langsomt nedbrydes, slitage af bil dæk, tøjvask af syntetiske fibre, der skylles ud med spildevandet, tand pasta, skrubbecreme og maling. Ifølge organisationen Plastic Change ender ca. 80 pct. af den mi kroplast, der stammer fra f.eks. pleje produkter og tøjvask, i spildevands slammet, hvoraf en del spredes som gødning på de danske marker, hvor fra det kan udvaskes til søer, vandløb og dermed havet. Sidste år blev en whistleblower fy ret fra sit job som mekaniker, da han optog og offentliggjorde en video, der viste, hvordan madvarer i USA bliver blendet til foder, mens maden stadig er indpakket i plast.
KAN PÅVIRKE VORES CELLER Selvom studiet er baseret på relativt få prøver - der blev fx lavet 25 prøver af mælk, 24 blodprøver og 16 prøver af kød - mener forskerne stadig, at det er nok til at vise, at plast kan fin des i både landbrugsdyrene og deres foder. For at kende omfanget er man dog nødt til at lave flere prøver, så en fuld statistisk analyse kan foretages, skriverTidligerede. i år fandt de samme forskere mikroplast i blodprøver fra mennesker.Dererstadig meget, man ikke ved om konsekvenserne fra de små partikler, men tidligere forskning har vist, at partiklerne kan påvirke menneskers celler, og i dyreforsøg så man, at de kan øge kolesteroltallet og risikoen for blodsygdomme.
»Dyr kan optage i hvert fald nogle af de plastpartikler, som de ekspone res for i deres habitat. Dette studie bør give anledning til, at man dykker yderligere ned i emnet for at finde ud af det fulde omfang, og hvilke risici det medfører,« siger medforfatter på studiet øko-toksikolog dr. Heather Leslie i en pressemeddelelse.
Mikroplasten ryger fra spildevandet gennem rensningsanlægget og videre til slammet, hvoraf en del bruges som gødning i landbruget. Europakortet viser, hvor mange stykker mikroplast, der spredes per m2 per år - jo mørkere, desto mere mi kroplast. Kilde: Lofty et al., 2022
Fra det dybeste sted i havet, Marianer graven, til Arktis og toppen af Mount Everest.Plastforureningen har nået de fjerneste egne på kloden, og det er derfor næppe nogen overraskelse, at forskere nu har fundet mikroplast i både blodet, mælken og kødet fra landbrugsdyr samt i deres foder. I et nyt pilotstudie fra Vrije Univer siteit Amsterdam har forskere taget prøver fra både køer, grise og foder, og resultaterne viser, at der i langt de fleste prøver var rester af mikroplast: 100 pct. af blod- og foderprøverne viste rester af mindst én type plast, 72 pct. af mælkeprøverne indeholdt plast, og for kød var tallet 75 pct. »Studiet vækker alvorlig bekym ring vedrørende mikroplastforure ning af vores fødekæde. Det står også klart, at det ikke er landmændenes skyld. Det lader til - i hvert fald til en vis grad - at madrester, bl.a. fra su permarkederne, bliver forarbejdet til foder, mens det stadig er pakket ind og det hele. Det er ikke kun til skade for dyrevelfærden, men mu ligvis også for os. Det er meget sand synligt, at hver eneste bøf og burger indeholder små stykker plast,« siger Maria Westerbos, direktør for NGO’en Plastic Soup Foundation, som har fi nansieret studiet.
AFMIKROPLASTHENRIKHINDBY KOSZYCZAREK
MANGLENDE LOVGIVNING
PLAST FRA OVERDÆKNINGER Forskerne peger samtidig på, at en an den stor kilde til mikroplast på land brugsjorden er landmændenes brug af plastoverdækning, eksempelvis til grønsager og halm. Så snart plasten kommer i kontakt med jorden, vil mi krober begynde at nedbryde den, så fragmenterne bliver til mikroplast. Det kan imidlertid være, at hjæl pen skal komme fra bakterier, svam pe eller enzymer, der har vist sig at være i stand til at kunne nedbryde plast, men der er brug for mere viden, påpeger forskerne fra New Delhi. Nanna B. Hartmann, der er senior forsker i miljøeffekter af mikroplast og nanomaterialer ved DTU, bekræfter problemstillingen, og at der stadig mangler viden om, hvordan forure ningen med mikroplast påvirker os. »Jeg er bekymret, ud fra den vi den vi har om, at mikroplast er så persistent (svært nedbrydeligt, red.). Når det først er i jorden, kan vi ikke rigtig gøre noget for at få det fjernet igen. Dermed akkumulerer det sig i miljøet, og vi kender ikke rigtig kon sekvenserne af det, og ud fra et for sigtighedsprincip begynder alarm klokkerne at ringe. Jeg er bekymret for, hvor vi kan ende på lang sigt, for der er ikke nogen tegn på, at denne produktion og spredning af plast er noget, der aftager - tværtimod ser vi en stigende plastproduktion, som vi er nødt til at forholde os til,« siger hun til Økologisk Landbrug. Hun nævner dog, at man skal være obs på to faktorer i det britiske studie: Forskerne har kun undersøgt for plastpartikler på over 1 mm, og de har brugt relativt simple metoder til at analysere plasten, hvilket betyder, at der både kan forekomme falsk po sitive og falsk negative; at man iden tifcerer noget plast, som ikke er der, men samtidig at man risikerer ikke at registrere dem alle. Mht. metoder til at få plasten nedbrudt, som omtalt i det indiske studie, er det i en så tidlig fase, at en løsning i fuld skala ikke er lige om hjørnet, fortæller hun: »Håbet er, at disse metoder en dag kan bruges til at nedbryde plasten i et lukket miljø, inden det bliver spredt.«
KOSZYCZAREK
AFEMBALLAGEHENRIKHINDBY KOSZYCZAREK
26. august 2022 nr. 6786 ØKOLOGISK LANDBRUG TEMA: RENE FØDEVARER - RENT DRIKKEVAND
ET KÆMPE PROBLEM Forbrugerrådet Tænk har i flere år arbejdet på at få kemikalierne i alle produkter, der er i kontakt med føde varer, bedre belyst, bl.a. med en kam pagne om flourstoffer, men de politi ske skridt har været små. Danmark og Sverige har rykket lidt på området de senere år, og nu er EU så ved at revidere sin lovgivning. Man handler dog på bagkant, mener Camilla Ud sen, der er projektchef for fødevarer hos Forbrugerrådet Tænk. »Det er et kæmpe problem med alle de kemikalier, vi udsættes for fra alle mulige kilder i dagligdagen. Der er en reel bekymring og risiko for, at det kan have skadelige effekter for os,« siger hun til Økologisk Landbrug.
Kemikalier fra emballage ender i maden, og vi aner intet om konsekvenserne
UØNSKEDE SIDEEFFEKTER Og selvom det er godt for klimaet, at man i højere grad er begyndt at gen anvende materialer, kan det have en uønsket sideeffekt, fordi der mangler viden om de typer lim, der bruges til at samle materialer med, og kan det genanvendte materiale bestå af flere kilder materiale med indhold, der måske ikke egner sig til fødevarer, påpeger»Fødevarekontaktområdethun. har været ureguleret og underpriorite ret. Man har ikke haft nok viden om det, og derfor er det vigtigt, at man får strammet reguleringen på det her område,« siger Camilla Udsen, der mener, at det ikke er forbrugernes ansvar at undgå produkterne, men at det er op til politikerne at lovgive og sørge for en ordentlig kontrol på området.Økologisk Landbrug har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Føde varestyrelsen om problematikken.
BLIVER I KROPPEN Ifølge Jessica Heiges, ph.d.-kandidat ved UC Berkeley og forsker i bl.a. pla stemballage bliver kemikalierne ofte tilført, uden at man kender langtids konsekvenserne af dem. »Det mest alarmerende er den cocktail af kemikalier, og hvordan de interagerer med hinanden. No gen af dem bliver i miljøet og i vores kroppe, når vi har spist dem,« siger Jessica Heiges, der ikke var en del af rapporten, til The Guardian. Lektor ved UC Berkeleys afdeling for miljøpolitik Alastair Iles, der hel ler ikke var en del af studiet, mener, at det understreger vores uvidenhed om de kemikalier, som mennesker udsættes for dagligt. Han finder det sandsynligt, at mange af de ukendte kemikalier er skadelige for os. »Når vi ikke vidste, at der var så mange kemikalier i emballager, hvad siger det så om vores viden om disse kemikaliers risici?« spørger han reto risk.
ENSIDIGT FOKUS Selvom hun er bekymret over funde ne i rapporten fra Food Packaging Fo rum, er hun alligevel glad for, at den ser dagens lys, fordi den er med til at sætte fokus på problemet. Hun mener, at der i industrien har været for meget fokus på at bruge kemikalierne på grund af deres egen skaber, for eksempel som blødgører og fedtafvisende, mens man har neg ligeret at undersøge deres langtidsef fekter, fordi det jo ikke er kemi, som er tilsat selve fødevaren.
En rapport viser, at flere tusinde typer kemika lier vandrer over i vores mad, bl.a. via emballa gen. Flere af stofferne er påviseligt skadelige for mennesker, men mange af dem ved vi intet om. Vores fødevarer kommer i kontakt med tusindvis af forskellige kemika lier - flere af dem såsom cadmium, ftalater og bisphenol er skadelige for os, og mange af de øvrige kender vi reelt ikke effekten af. Det viser en rapport, hvor forskere har gennemgået 1.210 publicerede studier om kemikalier i fødevareem ballage, forarbejdningsudstyr, ser vice og lignende og ud fra dem identi ficerede 3.240 forskellige kemikalier, som er blevet målt i vores mad og drikke. Mange af kemikalierne indgår ikke i en eksisterende database over stoffer, som man bevidst bruger i pro dukterne.»Hvisvi ikke ved, hvad det er, kan vi ikke vide, om det er giftigt eller ej. Blandingen af kemikalier er simpelt hen for kompleks til, at vi kan regulere området på sikker vis,« siger studiets medforfatter Pete Myers, der er med stifter og chefforsker hos non-profitorganisationen Environmental Health Sciences, til avisen The Guardian.
Studiet er fagfællebedømt og publiceret i tidsskriftet Critical Re views in Food Science and Nutri tion. Det er en del af et projekt, som den schweiziske organisation Food Packaging Forum står bag.
Forskere har gennemgået 1.210 publicerede studier om kemikalier i fødevareemballage, forarbejdningsudstyr, service og lignende og ud fra dem identificeret 3.240 forskellige kemikalier, som er blevet målt i vores mad og drikke. Mange af kemikalierne indgår ikke i en eksisterende database over stoffer, som man bevidst bruger i produkterne. Illustration: Colourbox
Er det renere jord og fødevarer, der motiverer til at vælge biodynamisk? I økologisk og biodynamisk landbrug er vi fælles om at have ren jord og rene fødevarer som noget helt grundlæggende i vores arbejde. Jord og mad uden kunstige stoffer –forenklet sagt – er den opgave, vi har stillet os selv, og som samfundet og forbrugerne forventer, vi leverer. Det er der flere vinkler på i denne udgave af Økologisk Landbrug. Den biodynamiske vinkel på, hvad vi forstår ved renere jord og fødevarer, er lidt bredere end den økologiske. Mest konkret, set med forbrugernes ’briller’, er den forskel, at det i de biodynamiske Demeter-regler ikke er tilladt at gøde med konventionel gød ning, hverken gylle eller fast gødning.
26. august 2022 nr. 678 7ØKOLOGISK LANDBRUGTEMA: RENE FØDEVARER - RENT DRIKKEVAND DET ER GRATIS AT DELTAGE – men tilmelding er nødvendig! Tilmeld dig på www.okologi.dk/events eller scan QR-koden med din telefon. SU senest d. 13. september Innovationscenter for Økologisk Landbrug vil fortælle om: • Efterafgrøder som klimavirkemiddel • Klimaoptimeret sædskifte • Biogas • Kulstoflagring STØTTET AF Økologisk Landsforening inviterer til temadag, hvor du kan få den nyeste viden om klimaberegninger på markbrug. Med udgangspunkt i Stensig moses klimaregnskab vil vi have fokus på praktiske tiltag og illustrere hvilke tiltag, der er effektive. Hør hvordan du som økologisk landmand effektivt kan reducere klimabelastningen i din planteavl FREDAG D. 16. SEPTEMBER KL. 10.00 – 15.00 KOM TIL TEMADAG OM KLIMAVENLIG PLANTEAVL I SØNDERJYLLAND Sted: Stensigmose I/S, Stensigmose 4, 6310 Broager Der vil naturligvis være frokost kaffe/kagesamtpådagen. ANNONCE Fire ud af fem har rester af glyphosat i urinen Mere end 80 pct. af børn og voksne i en stor ame rikansk undersøgelse havde rester af glyphosat i deres urin. Forsker kal der det bekymrende. En ny undersøgelse foretaget af CDC (Centers for Disease Control and Pre vention) i USA viser foruroligende nyt ifølge forskerne bag. Mere end 80 pct. af børn og voksne har nemlig rester af glyphosat i deres urin. Det skriver The Guardian. Glyphosat er verdens – og Dan marks – mest anvendte aktivstof i pesticider. Det er et såkaldt herbicid, der bruges til at bekæmpe ukrudt med, og bl.a. er det aktivstoffet i ukrudtsmidlet Roundup. En gruppe på 2.310 personer, der AFPESTICIDERMALTHEKARSTENSEN
BEKYMRET FOR BØRNENE I 2015 blev glyphosat vurderet af IARC (International Agency for Research on Cancer) som værende “sandsyn ligvis kræftfremkaldende”, og derfor er det bekymrende, at så stor en an del af befolkningen har rester af det i urinen.»Personer i alle aldre bør være be kymrede, men jeg er især bekymret for børnene,« siger professor i epide miologi Philip Landrigan til The Guar dian og »Børnfortsætter:erihøjere grad ekspone ret for pesticider end voksne, da de i forhold til deres vægt drikker mere vand, spiser mere mad og indånder mere luft. Derudover har børn mange år af livet foran sig, hvor de kan ud vikle sygdomme med lang inkubati onstid såsom kræft. Det er i særde leshed en bekymring med herbicidet glyphosat.« GODKENDELSE UDLØBER I EU udløber godkendelsen af glypho sat i december i år, men den forven tes at blive midlertidigt forlænget på grund af forsinkelser i godkendelses processen. De to EU-agenturer EFSA og ECHA skal være færdige med en risikovurdering, før EU kan tage en endelig beslutning om en eventuel fornyelse af godkendelsen.
Der er risiko for ukendte og uønskede stoffer fra GMO-foder, pe sticider, kunstgødning og veterinær medicin i gødning fra konventionelle landbrug, så for at undgå den forure ning, må der kun bruges biodynamisk gødning, evt. suppleret med max. 20 pct. økologisk gødning. Der må heller ikke anvendes foder fra konventionel dyrkning. Af sikkerhedsmæssige grunde må der ikke dyrkes CMS-hybride typer af grøntsager på biodynamiske land brug. CMS-teknikken er en gentekno logi, der er tilladt i konventionel og økologisk dyrkning. For forbrugere med fokus på rene fødevarer er det positivt, at Demeterreglerne kun tillader 25 tilsætnings stoffer mod 49 i økologiske og ca. 370 i konventionelle produkter. Rene fødevarer betyder i biodyna misk forbindelse også mere skånsom behandling af råvarerne. F.eks. må mælkeprodukter ikke homogenise res, korn må ikke extruderes (’pop pes’) ved høj temperatur, saft ikke laves af koncentrat, der blandes op med vand, og der må ikke anvendes mikrobølger i produktionen. I mange produktionsgrene er der skrappere detaljerede Demeterregler end i økologireglerne. Biodynamisk dyrkning er grundlagt på blandt andet et renhedsprincip. I det biodynamiske jordbrug ser vi både på de biologiske forhold (bio) og de livskraftmæssige forhold (dynamisk). Den helhedsforståelsebiodynamiskeafetlandbrug blev formuleret i 1924 af Rudolf Steiner, og det var før udbredelsen af de utal lige kemiske midler, der er lavet til at slå alle mulige typer liv i landbruget, gartneriet og frugtavlen ihjel med, ofte uden eller med kun ringe hensyn til konsekvenserne for miljø og sund hed. Dog var kunstgødningen på det tidspunkt ved at blive populært på de større landbrug på grund af den kraftige virkning og lette anvendelse.
AFKLUMMEKLAUSLOEHR-PETERSEN PROJEKTLEDER, FORENINGEN FOR BIODYNAMISK JORDBRUG
Husdyrgødning, der blev betragtet som ’bondens guld’, fordi det gøder jorden og opbygger dens frugtbar hed, blev efterhånden fortrængt af kunstgødning, der gøder planterne direkte – og let risikerer at over gøde dem - men ikke nærer jordens levende organismer, som staldgød ning og kompost gør. Letoptagelig kunstgødning banede vejen for brugen af de mange typer synteti ske pesticider, som jord, vand, luft og mad er belastet med. Også det økologiske landbrug er et opgør med den konventionelle dyrkningsform. I Danmark har man dyrket biody namisk siden først i 1930´erne. I et biodynamisk perspektiv er kunstgødning ikke kun en kemisk forurening, men også en form for ’relations-forurening’. Kunstgødnin gen svækker afgrødernes evne til at forholde sig aktivt opsøgende efter næringsstoffer til at opfylde deres behov og er dermed afhængige af kunstig gødning. Den gør afgrøderne mindre livskraftige, mindre dynami ske, og det gør dem i et biodynami ske perspektiv mindre værdifulde som næringsmidler. Og vi har brug for stærke, dynamiske fødevarer til at nære vores sundhed. I biodynamisk dyrkning spiller dyreholdet, især drøvtyggerne, en væsentlig rolle for bedriftens balance og sundhed. I Demeter-reglerne er det krav om en høj grad af selvforsy ning med gødning. Bedriftens egen husdyrgødning danner grundlag for en aktiverende kompost, der bliver særlig værdifuld for jordens frugtbarhed, når den tilsættes de biodynamiske kompostpræparater. Og dyrene bidrager med deres livs energi til at styrke gårdens samlede livskraft, biodiversitet og robusthed. De to markpræparater kompletterer virkningen af kompostpræparaterne. Det har tilsammen, biodynamisk set, betydning for ernæringskvalite ten af de fødevarer, der bliver dyrket og leveret til forbrugerne. Det er måske det, der er med til at motivere flere landmænd til at dyrke biodynamisk, og flere forbrugere til at gå efter Demeter-mærkede biody namiske produkter. er repræsentativ for den amerikanske befolkning, fik i undersøgelsen testet deres urin. Af dem havde hele 1.885 personer målbare rester af glyphosat i urinen. Omkring en tredjedel af alle testpersoner var børn mellem seks og 18 år.
Et amerikansk studie har vist, at 1.885 ud af 2.310 testpersoner havde rester af glyphosat i urinen. Foto: Mike Mozart/flickr/CC BY 2.0
Der er imidlertid også nogle mere skrappe midler i form af spinosad, der er udvundet fra en jordbakterie og giftigt for en lang række insekter og hvirvelløse vanddyr, og pyrethrin, der kan bruges - førstnævnte dog kun på dispensation og ikke i æbler og pærer. De fleste økologer vil slet ikke bruge det ellers tilladte pyret hrin, fordi det er et bredtvirkende middel, som også skader nyttedyr, fortæller Hanne Lindhard Pedersen: »Det er udvundet af krysante mum og bruges indimellem til at bekæmpe rød æblebladlus, der kan være et rigtig stort problem. Spino sad skal man søge dispensation til og bruges mest mod pletvingefrugt fluen i bær. Den kan angribe alle bær ved at lave små maddikelarver i dem, så de skades og dermed råd ner. I øjeblikket er det specielt hind bær- og jordbæravlere, der bruger det, og når klimaet bliver varmere, kommer fluen stille og roligt til. Spi nosad er et effektivt stof, som både økologer og konventionelle må bru ge, hvis der fås dispensation.«
Ved at vælge de rigtige sorter og sørge for gode forhold for både insekter og fugle, kan forbruget af pesticider i produktionen sænkes.
Læser man de årlige pesticidrap porter, vil man se, at der bortset fra spinosad ikke testes for nogen af de de økologiske hjælpemidler. Og det er der en helt naturlig forklaring på, siger Hanne Lindhard Pedersen: »Midlerne forekommer naturligt. Når de findes naturligt derude, kan man jo ikke se, hvor de kommer fra, hvis de også findes på produkterne.« Kan de udgøre en risiko for miljøet? »Nej, så havde økologerne ikke fået lov til at bruge dem.« Hun minder om, at al brug af bekæmpelsesmidler kræver sprøj tecertifikat, og til alle midler er der regler for, hvordan de skal bruges, i hvilke afgrøder og til hvilke formål.
VÆLG ROBUSTE SORTER
BISTADER OG FUGLEKASSER Ophæng af fuglekasser til mejser og musvitter kan dog også have en gavnlig effekt, da fuglene ligesom rovinsekterne angriber og æder ska dedyrene i plantagerne. Bistader ses også ofte i kombination med frugt plantager for at sikre konsekvent og effektiv bestøvning af blomsterne. En mere alternativ metode, der dog sjældent tages i brug ude i er hvervet, er opsætning af tag eller markiser over træerne:
Alternativer kan sænke behovet for at bruge hjælpestoffer
Selvom det er tilladt at sprøjte med naturlige pe sticider i den økologiske produktion, er det svært for frugt- og bæravlerne helt at undgå insekt- og sygdomsudbrud. Alter native løsninger kan dog sænke eller helt fjerne behovet. Et lavere udbytte i produktionen af økologiske frugter skyldes ofte in sektangreb eller svampesygdomme. Men flere undersøgelser har vist, at det er muligt at dæmpe angreb af skadevoldere ved alternative meto der.Blomsterstriber kan etableres langs rækkerne i plantagen for at skabe bedre forhold for rovinsekter som f.eks. mariehøns, svirrefluer og rovtæger. Er det ikke muligt at an lægge blomsterstriber i ens produk tion, kan man så blomster i græsba nerne og slå græsset i hver anden bane, fortæller Maren Korsgaard, der er akademisk medarbejder på Københavns Universitet, økologisk frugtavler og tidligere frugtkonsu lent.Ved siden af sit job som akade misk medarbejder har hun Lærkehøj Økologisk Frugt, hvor frugttræerne dyrkes helt uden sprøjtemidler. Det giver et lidt lavere udbytte af frugt di rekte til konsum, men det opvejes af, at Lærkehøj Økologisk Frugt sælger cider, æblemost o.lign. af de øvrige frugter.»Det er svært helt at undgå na turlige pesticider i frugtplantager, da skadedyr som insekter ofte trives godt her. Derudover er risikoen for, at svampeangreb kan brede sig, stor, da det er er en flerårig afgrøde, hvor skadevoldere kan bygges op gen nem flere år,« fortæller Maren Kors gaard.
oprindelse.brugeerbrugerøkologerneKritikereudensomØkologienpesticiderbrugerøkologerogsåmarkedsføresmadogdrikkevandresterafpesticider.påpeger,atfaktiskogsåpesticider,ogdetrigtigt;økologernemåmidlerafnaturlig
»Det hjælper til et vist niveau. Vi har også et virusprodukt, som er helt specifikt rettet mod æblevikle ren, som giver orm i æbler - det er så specifikt, at det ikke rammer andre viklere end lige netop dén art. Man har isoleret virussen fra naturen og opformeret den,« forklarer hun.
»Det holder bladene tørre, hvilket mindsker risikoen for svampeangreb betydeligt. Til gengæld kan det være meget omkostningsrigt at etablere tag over hele ens plantage. Derfor ses det sjældent ude i erhvervet,« fortæller Maren Korsgaard. Hun pointerer desuden, at det er blevet mere usikkert at være frugtav ler i Danmark pga. stigende og usta bile temperaturer og mere nedbør:
Det er svært helt at undgå naturlige pesticider i frugtplantager, da skadedyr som insekter ofte trives godt her, men ved at tiltrække nyttedyr, sørge for at holde afgrøderne tørre og evt. sælge frugt, der ikke kan sælges direkte til konsum, kan man måske dyrke helt sprøjtefrit.
MAREN KORSGAARD, AKADEMISK MEDARBEJDER PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET OG ØKOLOGISK FRUGTAVLER
FRUGT, BÆR & GRØNT AF SOLVEJ LYBY TOLSGAARD
Foto: Colourbox
FORVIRRER VIKLER Det mest hyppige middel brugt mod skadedyr i æbleproduktionen er et produkt, der hedder Isomate CLR. Det udsender hunviklernes duftstof fer, så hanviklerne forvirres, hvorved de ikke kan finde hunnerne, og der med bliver der intet afkom, så skader fra viklere på frugterne reduceres.
MANGE VIL IKKE BRUGE
FRUGT, BÆR & GRØNT AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Ja,
Man vil allerhelst undgå at bruge hjælpestoffer, og de er heller ikke altid lige ef fektive. Problemet er dog, at resistente sorter indtil nu ikke forbliver resistente. HANNE LINDHARD PEDERSEN, KONSULENT MED SPECIALE I ØKOLOGI, ÆBLER OG RÅDGIVNINGSSELSKABETSOLBÆR,HORTIADVICE
’Jo, økologerne sprøjter også med pesticider!’ står der i et indlæg af æl dre dato på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside.Ogdeter ganske rigtigt; økolo gerne bruger også hjælpestoffer i deres produktion - omtrent 20 mid ler er tillagt. Det er imidlertid pri mært i frugt- og bærproduktionenisær i æbledyrkningen - at midlerne bruges, og de må hverken bruges forebyggende eller systematisk, men kun hvor der er fare for at miste afgrøden.»Økologisk æbledyrkning er en vanskelig sag, for der er mange ska dedyr og sygdomme, og gør man ikke noget, kan man ende med at stå uden æbler af kvalitet til kon sumsalg,« siger Hanne Lindhard Pedersen, konsulent med speciale i økologi, æbler og solbær hos rådgiv ningsselskabet HortiAdvice. De mest brugte midler mod svampesygdomme i produktionen er svovl og natriumhydrogencarbo nat - bedre kendt som natron. »Avlerne foretrækker sorter, som er mindre modtagelige over for svampesygdomme og ønsker resistente sorter. Man vil allerhelst undgå at bruge hjælpestoffer, og de er heller ikke altid lige effektive. Pro blemet er dog, at resistente sorter indtil nu ikke forbliver resistente,« forklarer Hanne Lindhard Pedersen.
DET
»Man kan ikke stole på tempe raturerne længere. Der kan komme varme i januar-marts og frost i aprilmaj. De store temperaturudsving gør knopperne mere sårbare og kan få stor betydning for udbyttet i ens plantage. Derudover betyder det fugtigere vejr, at især svampesyg domme nemmere kan etablere sig i produktionerne.«
26. august 2022 nr. 6788 ØKOLOGISK LANDBRUG TEMA: RENE FØDEVARER - RENT DRIKKEVAND
En velkendt svampesygdom blandt æbleproducenter er æbleskurv. Skurv giver æblerne en ru overflade, der gør, at detailhandlen og kunder ne sjældent vil købe dem. Sygdom men skader ikke smagen, og æbler ne kan sagtens spises friske. Lagring af æblerne er dog ikke optimalt. Vælges de rigtige sorter, kan an greb af både insekter og svampe lettere undgås, fortæller Maren Kors gaard:»Det bedste er at vælge en robust sort, der er modstandsdygtig overfor angreb. Det kan f.eks. være ’Rød Aro ma’ og ’Holsteiner Cox’. Ved at vælge de rigtige sorter og sørge for gode forhold for både insekter og fugle, kan forbruget af pesticider i produk tionen sænkes.«
DEN ESSENTIELLE ERHVERSMESSE FOR ØKOLOGISKE OG BÆREDYGTIGE PRODUKTER INKLUSIVE: ANNONCE Rene fødevarer og rent drikkevand er lige nu emnet for dette kvartals mærkesagskampagne i Økologisk Landsforening. Det er to sikre leverancer fra økologien og to meget gode grunde til at vælge økologi, uanset om du er forbruger eller politiker.Nårvi ikke spiser økologisk, kan det umiddelbart måles i vores urin. Med andre ord, er der en direkte sammenhæng mellem at spise økologisk og beskytte sin krop mod pesticidrester og deres nedbryd ningsprodukter.Ompesticiderne er skadelige for os, hersker der ikke enighed om. Som forbruger er det dog nærlig gende at tænke, at det alt andet lige er bedst at undgå at indtage pesticider, og helt sikkert er det, at de grænseværdier, som i dag skal overholdes, er sat i forhold til det enkelte pesticid. Der er ikke sat grænseværdier, der håndterer risiko for cocktaileffekter af pesticidrester i vores krop.
I den forbindelse har blandt andre vandværksforeningerne og Dan marks Naturfredningsforening været klare fortalere for at få etableret grundvandsparker, og sidste års finanslovsaftale indeholder etable ringen af en Økologiskdrikkevandsfond.Landsforeninghar haft det lidt stramt med at skulle bakke op om at etablere grundvandspar ker. Det vil være bekosteligt og på sin vis uhensigtsmæssigt for samfun det både at have omkostninger for sundhed og natur og sandsynligvis en sund og frugtbar jord ved at til lade pesticider og samtidigt betale landmænd for at undlade at bruge pesticider.Alligevel var vi som forening ved Louise Køster i juni ude med et fæl les debatindlæg i Politiken sammen med Maria Reumert Gjerding, præsi dent for Danmarks Naturfrednings forening, Susan Münster, direktør i Danske Vandværker, og Carl-Emil Larsen, direktør i Danva, hvor vi selv bringer begrebet grundvandsparker i spil som initiativ, der skal beskytte fremtidige drikkevandsdepoter. I debatindlægget står vi sammen om at tale for, at arealet i grund vandsparker kan drives økologisk, dyrkes som skov eller udlægges til åbenDetnatur.afgørende for os var og er, at det samtidigt står lysende klart i al tale om grundvandsparker, at udlægning af grundvandsparker ikke gør det mindre relevant også at omlægge arealer uden for grund vandsparkerne til økologi. Hver fjerde grøntsag, der er dyrket i Danmark, indeholder pesticidrester, fire ud af fem danske frugter indeholder pesticidrester, og der er 30 pct. flere vilde plante- og dyrearter i og omkring økologisk dyrkede arealer. Dertil kommer, at der er et lavere klimaaftryk pr. ha, og omlægning til økologi er omlægning til et landbrug med færre husdyr og flere planter til føde. Økologisk Landsforening vil gerne gå med til at pege på grundvandsparker som et oplagt redskab til at beskytte fremtidige drikkevandsdepoter, når bare det ligger helt klippefast, at der dermed ikke er grønt lys til at fortsætte den konventionelle drift med fornyet styrke uden for grundvandspar kerne.Omlægning til økologi er relevant på alle landbrugsarealer.
Økologi er den sikreste vej til rene fødevarer og rent drikkevand Økologisk Landsforening vil gerne gå med til at pege på grundvandsparker som et oplagt redskab til at beskytte fremtidige drikkevandsdepoter, når bare det ligger helt klippefast, at der der med ikke er grønt lys til at fortsætte den konventionelle drift med fornyet styrke uden for grundvandsparkerne.
26. august 2022 nr. 678 9ØKOLOGISK LANDBRUGTEMA: RENE FØDEVARER - RENT DRIKKEVAND BOOK DIN GRATIS MESSEBILLET SCAN HER “Gå ikke glip af messen! Denne begivenhed er essentiel for at se de seneste produkter og høre om kommende trends og forskning” ALDI DANMARK
POLITISK KLUMME AF SYBILLE KYED
På samme måde er økologi den bedste løsning, hvis vi skal beskytte det danske drikkevand mod pesti cider.Stemmer i det konventionelle landbrug og visse politikere argu menterer med, at de pesticider, der bruges i dag, ikke siver ned til drikke vandet, og der bruges meget mindre, fordi midlerne er mere effektive. Men man har aldrig tilladt midler, i forventning om at de ville forurene vores drikkevand. Så uanset at man kan håbe, det er sandt, så er det at undlade at bruge sprøjtemidler den sikreste vej.
»Den havde svært ved at håndtere materialet, når vi kom ud i noget, der var vådt. Jeg tror, at den er bygget til et andet klima, for en skårlagt mark i Australien har en noget anden tør
ØDELÆGGER SPIREEVNEN Allerede ved sidste høst forsøgte Gram Slot sig med en kværn monteret på en Claas-mejetærsker i samarbejde med Rostgård Maskinstation. Den kom fra en australsk producent og går under navnet Seed Terminator.
Gram Slot har samlet over 3.100 hektar i markplanen, men hver mark har alligevel sin egen ukrudtsstrategi. Nu hjælper selv mejetærskeren - påmonteret en kværn - til med ukrudtsbekæmpelsen.
26. august 2022 nr. 67810 ØKOLOGISK LANDBRUG MARK & STALD
»Den første Dronningborg-meje tærsker, der kom, havde jo faktisk en sæk til korn og en sæk til avnerne. Man var godt klar over, at man ville komme til at sprede ukrudtsfrø sam men med avnerne,« fortæller Svend Brodersen.Denviden gik i glemmebogen, for efterhånden udviklede man me jetærskere med tanke, da fugtigt korn risikerede at brænde sammen i sækkene. Samtidig havde man op fundet kemikalier, der billigt kunne bekæmpe ukrudt, og så behøvede man ikke længere at tænke over tek niske løsninger, som kunne separere ukrudtsfrøene.
Dengang høsten kom i hus med hjælp fra de ikoniske, orange Dronning borg-mejetærskere, havde man sta dig til gode at opdage en del af den faglige viden, der i dag indgår i land bruget. Men nogle gange skal man alligevel kigge tilbage for at finde løs ninger på nutidens udfordringer. Når Rostgård Maskinstation i år høster økologiske afgrøder for Gram Slot, sker det med en speciel anord ning monteret på en af mejetærsker ne. Inspirationen kom fra en tilfældig samtale, som Svend Brodersen, di rektør for Gram Slot, havde med en ældre»Hankollega.spurgte mig, hvordan vi kan holde vores marker rene, når vi ikke bruger kemikalier. Jeg spurgte, hvor dan de selv gjorde uden de strigler, vi har i dag,« siger Svend Brodersen og fortsætter:»Hanssvar var, at ukrudt faktisk ikke var så stort et problem den gang. Det blev først et problem, da vi satte hjul på tærskeværket – altså da tærskeværket blev erstattet af en mejetærsker. Før det kom al ukrudtet med hjem i negene og endte på lade gulvet, hvor man kunne fyre med det eller putte det et sted hen, hvor det ikke gjorde skade. I dag ryger frøene ud af mejetærskeren sammen med avnerne.«Nutidens modsvar er en mølle eller en kværn, om man vil, som er monteret bag på mejetærskeren. Den knuser og maler ukrudtsfrøene, før de spredes af mejetærskeren sam men med avnerne.
hedsgrad end en knap moden hav remark i Danmark, som man høster, lige inden duggen forsvinder. Jeg skal ikke konkludere, om det er os, der gjorde noget forkert, men når vi først kører i høst, så skal det bare køre,« siger Svend Brodersen om er faringerne fra sidste år.
KUNNE IKKE SLIPPE IDÉEN Seed Terminator havde også den ulempe, at man ikke kunne slå den fra. Det endte med, at indmaden måtte pilles ud, så høsten kunne fort sætte.Svend Brodersen kunne dog ikke slippe idéen, og i år afprøver de en anden kværn. Det er en Seed Control Unit fra producenten Redekop, som er eftermonteret på Rostgård Maskin stations nye John Deere S790. Det er den første af sin slags i Danmark. »Målet er stadig det samme: At få ødelagt spireevnen på alt det frø, der kommer ud med avnerne,« siger SvendØkologiskBrodersen.Landbrug får lov at komme med en tur i mejetærskeren med den monterede Redekop, da der bliver høstet havre tæt på slot tet i Gram. Mejetærskerpilot Henrik Kristensen fra Rostgård Maskinsta tion erklærer sig tilfreds med den nye kværns driftssikkerhed.
På Gram Slot nytdatidenstærskeren,kværnførsteforskinstation,tiltærskerenpåogImejetærskerenbekæmperukrudtgamledageblevavnerukrudtsfrøikkespredtmarkernemedmejeimodsætningidag.RostgårdMaderhøsterGramSlot,harsomdeilandetfåetennymonteretpåmejedergenopliverteknologiietformat.
TEKSTHØSTOG FOTO AF MALTHE KARSTENSEN
KOSTER KRÆFTER Mejetærskeren kører med et 30 fods skærebord, og egentlig var det me ningen, at det skulle have været et 40 fods, men leveringen var forsinket. Den foreløbige erfaring fra dette års høst viser dog, at 40 fod måske ville være for meget med kværnen mon teret.Driften af kværnen koster nem lig kræfter fra motoren, og jo større skærebordet er, desto mere skal der gennem systemet. Havren giver også godt i år, og udbyttet lyder på næsten seks ton pr. ha, trods at sæsonen har budt på mindre vand end normalt. Det skratter pludselig i walkietalkien:»Dukan have det sidste i ét træk,« lyder dommen fra kollegaen i den an den mejetærsker, der kører i samme mark.Henrik Kristensen ser eftertænk somt til siden på den stribe af korn, som mangler at blive klippet, og
Svend Brodersen nævner, at de fremover måske skal skårlægge korn for at sikre, at endnu mere ukrudt kommer igen nem kværnen, inden det smider frø. Svend Brodersen (til højre) håber løbende at blive klogere på, hvordan kværnen påvirker forskellige typer af ukrudt. Til venstre ses mejetærskerpilot Henrik Kristensen fra Rostgård Maskinstation.
DAGSLÆNGDE DRILLER Soja kræver mindst 2.400 majsvar meenheder for at nå til modenhed, hvilket er det samme, de tidlige majs sorter kræver for at kunne modne til helsæd ifølge tommelfingerreglen. En udfordring med sojadyrkning i Danmark er dog især, at dagslæng den er længere her end i f.eks. Syd europa, hvilket for sojaplanten med fører en mere vegetativ vækst, hvor den i mindre grad sætter bælge. I 2020 blev soja afprøvet i de økologi ske landsforsøg med blandet succes på forskellige lokationer rundt om i landet. Ved Østerlars blev afgrøden fuldstændig ædt af fugle ved frem spiring, mens man ved Odder kunne høste hele 42,2 hkg pr. ha i renbe stand. Det skete dog med en meget sen høst d. 6. november.
STRATEGI FOR HVER MARK Mejetærskeren kører med GPS og genererer et kort over det høstede areal, som gør det muligt at følge udviklingen i markerne, der hvor ukrudtsfrøene forhåbentlig er ble vet gjort ukampdygtige. Svend Bro dersen forventer ikke at kunne se resultater lige med det samme og understreger, at man skal se det som et supplement til den almindelige ukrudtsbekæmpelse:»Dukanikkeundgå, at der sta dig kommer noget med ud med hal men, f.eks. hvis du har mange tidsler. Man må ikke tro, at det her løser alle ukrudtsproblemer, og det ændrer hel ler ikke på, at man skal prioritere at holde sine marker rene som økolog, for når de først er beskidte, kan det være meget svært at komme tilbage.« Han håber at kunne gøre erfarin ger om kværnens effekt på forskellige ukrudtsarter, så de kan udnytte den optimalt. Han er vant til at registrere ukrudtet i markerne, for hos Gram Slot har hver mark sin egen ukrudts strategi, hvor sædskiftet tilpasses med det samme, og efter hvilke ukrudtsarter, der dukker op. »Vi oplever indimellem, at der kommer nye ukrudtsarter til, som giver udfordringer, så mit princip er egentlig bare, at vi skal gøre alt, hvad vi kan for at ukrudtsbekæmpe fore byggende. Vi får erfaringer under vejs, og måske skal vi også til at kig ge på, om vi hellere skal skårlægge først, for at få lagt ukrudtet i skåret, så de kommer med i mejetærske ren, inden frøene bliver spildt,« siger SvendUdoverBrodersen.hestekræfter fra meje tærskeren koster Redekop-kværnen over en halv million kroner i indkøb og dertil kommer de løbende udgif ter med sliddele over en årrække. Svend Brodersen påpeger dog, at alle ukrudtsbekæmpelser koster penge. »Den her maskine kan være med til, at vi kan holde vores marker rene, og vores håb er, at den kan fjerne behovet for nogle ukrudtsharvnin ger. Jeg håber også på, at vi skal til at pløje mindre, og det betyder, at vi skal have endnu mere styr på det ukrudt.«
26. august 2022 nr. 678 11ØKOLOGISK LANDBRUGMARK & STALD svarer, at det tror han nu ikke. Han gør alligevel forsøget, efter han har vendt mejetærskeren i forageren. En anden kollega tror også på, at der kun er ét træk tilbage. Han er føreren af en ældre Fendt-traktor med en skærebordsvogn og kører nu parallelt med mejetærskeren for at følge med ned til vejen i den anden ende.
DET MEST IRRITERENDE Traktoren må dog følge med retur på et ekstra træk. Det passede næsten med de 30 fod, men en kile står til bage i bunden af marken, og den er stor nok, til at Henrik Kristensen ven der om efter den. »Se, det er det mest irriterende ved at køre med kværnen,« si ger Henrik Kristensen og peger på Fendt’en.Detirriterende, som Henrik Kri stensen henviser til, er, at kværnen ikke levner plads til et anhænger træk bag på mejetærskeren. Derfor skal en traktor følge med rundt og trække skærebordet, hver gang de skal videre til næste mark. Ifølge ham forventer producenten dog at kunne tilbyde en løsning på det inden næste års høstsæson.
Forædlere er i gang med at afprøve soja-sorter under danske og sven ske forhold. På sigt kan sojabønner måske dyrkes i større skala herhjemme.
Historisk værdifuld høst er i hus Dyrebare vognlæs sikrer landbruget den mest værdifulde høst i mands minde. Værdien af høsten vurderes at blive dobbelt så høj som i 2021. De danske landeveje har oplevet ekstra trafik det seneste stykke tid. Dag og nat har de danske landmænd kørt dyrebare vognlæs hjem fra mar ken. Denne sommer har formentlig budt på brede smil i førerhusene, for høståret 2022 skriver sig nemlig ind i historien, som det mest værdifulde nogensinde. Det skriver Landbrugs avisen.Høstudbyttet har været højere end normalt, og det samme har af regningspriserne, som tilsammen har trukket værdien af årets høst op på mere end 27 mia. kr. Afregnings priserne afhænger dog af, hvornår landmanden har solgt sine afgrø der.Ifølge Landbrugsavisens høst prognose bliver Danmarks samlede kornhøst på 9,8 mio. ton i 2022. Der forventes særligt højere udbytter af vårbyg og vinterhvede, der tilsam men udgør cirka 80 pct. af det dan skeUdbyttetkornareal.for vårbyg forventes at blive 17 pct. højere end normalt, mens vinterhvedeudbyttet forven tes at stige med 10 pct. i forhold til normale udbyttemængder.
GOD KVALITET Grovvareselskaberne DLG og Danish Agro melder også om større indve jede mængder end normalt. Derud over understreger selskaberne, at kvaliteten af afgrøderne er særdeles god. Den varme sommer med man ge solskinstimer lige omkring høst tid gav landmændene mulighed for at høste tørt korn. »Vi har aldrig indvejet så meget korn på vores anlæg, som vi gjorde i den travleste periode i år. Godt vejr og en imponerende kapacitet på me jetærskerne gjorde, at kvaliteten var i top og kornet var tørt. Derfor kunne vi på trods af de store mængder korn følge med,« fortæller Mogens Frede riksen, direktør for afgrødehandel hos DLG, til Landbrugsavisen. I en tid med stigende energipri ser, har det også stor betydning for landmændene, at der skal bruges mindre energi og færre penge på tør ring af kornet.
For 40 år siden havde man ikke ud bredt succes med at dyrke majs her hjemme. Nu er historien en anden, hvilket til dels skyldes klimaændrin ger, men også, at man har forædlet sig frem til majssorter, der kan klare sig under de danske vejrforhold. Nu kan historien måske gentage sig med sojabønner. I hvert fald er forædlere fra Saaten-Union optimi stiske i forhold til, om soja kan dyr kes i større skala herhjemme på sigt. Det skriver Landbrugsavisen.dk. »Vi har forædlere, som udvikler nye sorter af sojabønner. I år afprø ver vi sorter i Danmark og Sverige for at se, om der er basis for at udvikle et marked for dyrkning af sojabøn ner længere nordpå,« siger Jens-Ole Dalum Nielsen, area manager for Sa aten-Union i Danmark, til Landbrugs avisen.dk.Påmange måder stiller soja samme dyrkningsmæssige krav som majs. Bl.a. skal afgrøden sås med en jordtemperatur på 8-10 grader med udsigt til mildt og varmt vejr, og sæ sonen skal byde på en tilstrækkelig mængde af de såkaldte majsvarme enheder for at nå modenhed.
AFHØSTSOLVEJ
LYBY TOLSGAARD AFHØSTMALTHE KARSTENSEN
Danske landmænd høster måske soja i fremtiden
• GLM-søer og GLM-fortidsmin der, f.eks. gravhøje. Markkrat, eksisterende klynger af træer og buske i/ved dyrke de marker.
Fra 2023 skal danske landbrug udlæg ge minimum fire pct. natur, men i den danske plan gælder med få undtagel ser kun nyetableret natur. Sten Dissing har allerede syv pct. natur, så de tæl ler ikke med. Arkivfoto: Morten Telling REGLER Elementer, der kan bruges til at opfylde krav om GLM 8: • Brak, f.eks. slåningsbrak eller blomsterbrak.
Sten Dissing har mere natur på marken, end EU forlanger - det tæller bare ikke
• To- og tre-meter bræmmer langs vandløb.
Der er lagret ca. 21 mio. ton CO2e i de danske læhegn og småbiotoper, men Klimarådet advarer om en mulig frigivelse på baggrund af den nye CAPplan, som sætter land mænd med eksisterende natur i et dilemma. Sten Dissing har været forud for sin tid.Økologen, der driver et landbrug ved Brovst og samtidig er næstforper son i Økologisk Landsforening, har omkring syv pct. natur på sin bedrift, men den nye landbrugsreform, også kendt som CAP-planen, har sat ham i et dilemma og kan være en bombe under den danske klimaindsats.
Kilde: Landbrugsstyrelsen. Man bliver simpelthen slået oven i hovedet, fordi man har været forud. STEN DISSING, ØKOLOG OG NÆSTFORPERSON I ØKOLOGISK LANDSFORENING
• Naturarealerne skal min. ud lægges i ét kalenderår, og der må ikke ske en produktion på arealet. Der må som udgangs punkt heller ikke afgræsses.
SVARER PÅ KRITIKKEN Fødevareminister Rasmus Prehn (S) har tidligere svaret på, hvorfor man ikke har valgt at medregne eksiste rende natur og læhegn. Det var Fol ketingets Miljø- og Fødevareudvalg, der efter ønske fra Zenia Stampe (R), bad ministeriet om at forholde sig til kritikken. Ministeren skriver i sit svar, at man ikke forventer, at landmænd fjerner eksisterende hegn og småbio toper, bl.a. fordi man vurderer, at det er for omkostningstungt sammen holdt med den støtte, man kan få ef terfølgende. Dertil er der flere tiltag, som f.eks. bruttoarealmodellen samt tilskudsordningen ”biodiversitet og bæredygtighed”, der forventes at medføre, at 50.000 ha udover GLM 8-kravet udlægges til brak og små biotioper.»CAP-reformen medfører, at land brugere fremover får øget incitament til at udlægge natur i form af små biotoper på landbrugsarealet via en bruttoarealmodel, da det vil blive muligt at opretholde landbrugsstøtte til småbiotoperne i modsætning til i dag,« skriver Rasmus Prehn i svaret.
AFNATURKRAVMALTHEKARSTENSEN
Fra 2023 skal danske landbrug nemlig udlægge minimum fire pct. natur, men i den danske plan gælder med få undtagelser kun nyetableret natur. Det vil sige, at de syv pct. na tur, som Sten Dissing allerede har, ikke tæller med. En stor del har han selv»Daetableret.jeghørte om grundsubstan sen i den nye CAP-plan, var jeg glad. Jeg blev til gengæld ærgerlig, da jeg så konsekvensen af, hvordan det skal
»KULESKØRT« Henrik Bertelsen, næstformand i Familielandbruget, sagde dengang til Landbrugsavisen, at det er »ku leskørt«, at eksisterende læhegn og biotoper ikke kan tælle med. Den kritik bakkes op af Økologisk Landsforening, der i sine høringssvar til den danske CAP-plan også har kriti seret, at naturarealerne, der anvendes til at opfylde brakkravet, som formelt
»Jeg vil da hellere bare leje et brak areal, da det jo har høj prioritet for mig, at køerne kan gå på mine egne arealer og lave den naturpleje, de har gjort hidtil. Det er et dilemma, for fjernbrak arbejder direkte imod, at man skal indarbejde naturelementer, der hvor man er,« siger Sten Dissing.
kaldes GLM 8, ikke må afgræsses. Det er ellers velkendt, at afgræsning øger naturværdien.»Idenengelske version af GLM 8-kravet står der, at man ikke må have afgrødehøst eller produktion på de arealer, og man opfatter så afgræs ning som produktion. Det hænger ikke sammen, at man ikke må afgræsse de nye naturarealer, for det betyder, at man skal hegne naturelementer i græsmarker fra,« siger Sten Dissing. Udsigten til det nye krav har des uden skabt et marked for udlejning af såkaldt fjernbrak, hvor landmænd lejer marginaljord langt væk for at undgå at braklægge egen jord. Kravet kan nemlig også opfyldes med slå ningsbrak, der samtidig kun behøver at være udlagt i mindst ét år. Rådgivningsfirmaet VKST har endda oprettet en såkaldt ’brakbørs’ på sin hjemmeside, hvor landmænd over hele landet kan efterlyse eller udbyde fjernbrak til leje.
• Markbræmmer, f.eks. en op til 20 m bred bræmme i kanten af en mark.
administreres. Jeg har godt med na turarealer og en pæn del er tidligere landbrugsjord, jeg har lagt om til na tur, men de gælder bare ikke i syste met,« siger han og tilføjer: »Hvis jeg vil opretholde min pro duktion, så skal jeg købe to ha jord, selvom jeg har syv pct. natur på min ejendom i forvejen. Mine arealer er nøje afstemte, og jeg har kun god landbrugsjord tilbage. Man bliver simpelthen slået oven i hovedet, for di man har været forud.« Sten Dissing har endnu ikke fun det en løsning på, hvordan hans be drift kan leve op til det kommende krav om ny natur. »Jeg ved faktisk ikke, hvad jeg vil gøre. Enten skulle jeg have fjernet læhegn og natur til markdrift, eller så skal jeg reducere min produktion. Økonomisk set ville det være mest optimalt at fjerne 40 år gamle læhegn og geninddrage de arealer, jeg har la det overgå til natur,« siger han.
KLIMARÅDET ER BEKYMRET Begynder landmændene at fjerne al lerede etableret natur, kan det oveni købet gøre det sværere for Danmark at nå sine klimamål. Det danske landbrug rummer knap 100.000 hektar småbiotoper, deriblandt læhegn, som anslås at lagre 217 ton CO2e pr. ha i opbygget kulstof. Klimarådet er dog bekym ret for, at denne lagring på samlet 21 mio. ton CO2e er i fare for at blive
26. august 2022 nr. 67812 ØKOLOGISK LANDBRUG MARK & STALD
• Småbiotoper, f.eks. nye delom råder af en mark, man lader gro til.
frigivet, hvis de eksisterende små biotoper bliver ryddet. Det skriver Klimarådet i sin kommentar til Ener gistyrelsens Klimafremskrivning. Selv om arealerne måske genop står som ny natur efter kravets indfø relse, går mange års betydelig kulsto flagring tabt nu og her. »Vi hejser et flag, fordi der er en ri siko, som vi mener, at Energistyrelsen bør forholde sig til, når den fremskri ver udledningerne. Jeg vil dog gerne understrege, at vi ikke har kendskab til eksempler, hvor landmænd plan lægger at rydde for eksempel læhegn for at leve op til de nye krav,« har Jette Bredahl, næstformand i Klima rådet, for nylig udtalt til AgriWatch. Klimarådet tilslutter sig dermed landbrugets kritik af CAP-reformen. Allerede i september sidste år kunne Landbrugsavisen.dk berette, at Land brug & Fødevarer advarer mod, at det formentlig vil få mange til at nedlæg ge læhegn, stik mod hensigten om en grønnere landbrugspolitik.
I Projektet Danske Økonødder er man også interesseret i andre slags nødder udover dem, man traditionelt har dyrket i Danmark, såsom hjerte nødder og mandel.
26. august 2022 nr. 678 13ØKOLOGISK LANDBRUGMARK & STALD
FLERE NØDDER Historisk set er der blevet dyrket nød der i Danmark. Hassel har vi haft i mange år, og det har spillet en stor betydning for folks ernæring tidligere. Valnødder og ægte kastanje har vi også dyrket mange af, og det kan man godt få et godt udbytte af, hvis man dyrker det vindbeskyttede steder.
»Vi undersøger, hvad potentialet er for dansk nøddeproduktion i Dan mark. Hvem dyrker egentlig nødder herhjemme i Danmark? og så formid ler vi den viden til andre, som kunne have en interesse i at begynde at dyr ke økologiske nødder,« fortæller pro jektleder Julie Rohde Birk fra Innova tionscenter for Økologisk Landbrug.
EN SPECIEL METODE Lars Olesen er én af dem, som projek tet Hanundersøger.frøformerer sine valnødder og på den måde er der ingen af træ erne, der er ens, selvom de har sam me»Damoder.valnødder bliver vindbestøve de, så er de alle sammen af forskellig genetik og de bærer forskellige nød der. Så i mit lille univers, er der ingen sorter. Der sorterer jeg træerne efter dem, der giver gode nødder med en god kerne, som er nemme at knæk ke,« forklarer han. Det er en speciel metode, forkla rer projektleder Julie Rohde Birk: »Lars Olesen er interessant, fordi frøformering er atypisk. Han ved ikke, hvad det er for et resultat, han ender med. Han ved ikke, hvilken kvalitet og udbytte han får. Han vurderer selv, at det er cirka 60 pct. af træerne, der bliver til noget godt. Men normalt vil man pode på træerne, og så ved man, hvilke nødder, man får ud af det. Det, der også er interessant ved Lars Ol
»Vi har fået nye kostråd, som si ger, vi skal spise mere plantebase ret, og der er nødder en del af det. Sådan som det er i dag, importerer vi mange nødder, men vi producerer ikke ret mange. Men der er faktisk potentiale for at dyrke økologiske nødder i Danmark i en betydelig størrelse, og så kan vi samtidig ud vikle landbruget, så vi kan få flere træer ind i vores landbrug. Det arbejder vi med i forhold til skov landbrug, så vi kan kulstofbinde og skabe mere biodiversitet,« fortæller Julie Rohde Birk.
sens metode, er, at han kan gøre det meget billigt. Han kan for meget få penge opformere, så han kan skabe en plantage ret hurtigt, men det er så en plantage, der tager lang tid at få op i produktion, fordi han er nødt til at tynde ud i de træer, som ikke giver så meget.«
I dag har Lars Olesen en valnøddeplantage på 6,5 hektar med over 2.000 træer lidt udenfor Glamsbjerg på Fyn. En valnøddeplantage, som han regner med, bliver hans arbejde, når han går på pension. Foto: Marendine Ladegaard
RET GODT KLIMA TIL NØDDER Det danske klima er faktisk ret godt til at dyrke nødder i, men der skal gerne være mange flere, der kaster sig ud i nøddeproduktion. Projektet Danske Økonødder i Innovationscenter for Økologisk Landbrug går ud på at ind samle viden om nøddeproduktion i Danmark - både økonomisk rentabel og økologisk nøddeproduktion.
STOR EFTERSPØRGSEL Lars Olesen arbejder ikke fuld tid med sin valnøddeplantage, men det er planen, at det skal være en fuld tidsbeskæftigelse sammen med en økologisk planteskole, når han går på pension. Efterspørgsel på valnød derne er nemlig allerede stor. »Indtil videre er det lykkedes mig at sælge direkte til kunderne. Jeg har en minimumsmængde på fem kg., som både private kunder, køkkener, webshops køber. Der er kun to val nøddeproducenter i Danmark og vi er begge økologer, og der er så stor interesse, at der er udsolgt.«
Lars Olesen frøformerer sine valnødder og på den måde er der ingen af træerne, der er ens, selvom de har samme moder. Foto: Marendine Ladegaard
AFNØDDEPRODUKTIONMARENDINELADEGAARD ØKOLOGISKPRESSEMEDARBEJDER,LANDSFORENING
På en gåtur opdagede Lars Olesen, at han tilfældigvis havde anlagt en plantage
Der er faktisk potentiale for at dyrke økologiske nødder i Danmark i en betydelig størrelse, og så kan vi samtidig udvikle landbruget, så vi kan få flere træer ind i vores JULIElandbrug.ROHDEBIRK, INNOVATIONSCENTERPROJEKTLEDER, FOR ØKOLOGISK LANDBRUG
Lars Olesen har en val nøddeplantage på 6,5 ha, som i sin tid anlagde ved et tilfælde. Han er en af kun to producenter af val nødder i Danmark, og han har valgt en helt speciel måde til at få de bedste valnødder. Et nyt projekt vil afsøge mulighederne for at øge den hjemme.nøddeproduktionøkologiskeher
Det gamle ordsprog »ikke at kunne se skoven for bare træer« passer meget godt på Lars Olesen. En dag i 2008 gik han en tur i sin lille skov og kig gede op. Pludselig så han, at han 15 år tidligere ved et tilfælde havde fået anlagt sig en valnøddeplantage uden at vide»Jegdet.plantede dem sammen med eg, ask og gran, for der skulle bare la ves en skov. Men så opdagede jeg, at der hang valnødder over det hele. Så ryddede jeg de andre, så jeg kunne få en plantage,« fortæller han. I dag har Lars Olesen en valnød deplantage på 6,5 hektar med over 2.000 træer lidt udenfor Glamsbjerg på Fyn. En valnøddeplantage, som han regner med, bliver hans arbejde, når han går på pension. Valnødde plantagen er en slags storfamilie, da alle træer har den samme mor eller mormor.»Alletræerne er spiret fra nødder fra det gamle træ i haven eller de bedste træer fra den første genera tion, der nu har båret nødder.« Det gamle modertræ faldt i febru ar 2020. Ved seneste opmåling var hun 3,85 meter i omkreds. »Jeg har søgt og kun fundet ét, der var større i omfang i Danmark. Og, med den størrelse er det nok ikke overdrevet at tænke at det vel er plantet omkring 1844 hvor gården blev bygget.«
Derudover betyder en stigning i an tallet af insekter også en naturlig stig ning i antallet af insektædende fugle. Græsbræmmer og buske skaber læ, mens bærbuske naturligt danner fø degrundlag for fugle og andre små dyr.Til trods for projektets positive udfald pointerer dr. John Redhead ligeledes, at planlægningen, udfø relsen og håndteringen af agri-env ironment schemes skal udføres med præcision, omhyggelighed og løben de opfølgning for at sikre de bedste resultater.Ogsåandre studier har vist, hvor dan man kan øge biodiversiteten ved at designe sit markareal mere hen sigtsmæssigt for dyre- og plantear terne.
Studie viser, at naturen sagtens kan få mere plads, uden det koster udbytter Større biodiversitet i landbruget er muligt uden tab af udbytte, og enkelte afgrøder kan endda give et større ud bytte ved anlæggelse af naturhabitater, viser et nyt tiårigt forskningsprojekt fra England. Det er ikke kun til gavn for biodiver siteten, når landmanden udlægger dele af sin bedrift til natur - det kan faktisk også komme landmanden selv til gavn. Det viser et nyt ti år langt studie fra England, hvor forskerne undersøgte udviklingen på et 1.000 ha stort landbrugsområde i Hillesden i det sydlige England. Udover en stigning i antallet af arter påviste forskningsprojektet nemlig også, at udbyttet på de over vågede marker hverken tog skade i kvalitet eller mængde til trods for et mindre dyrkningsareal. De tilbage værende dyrkningsområder nød til gengæld godt af det stigende antal bestøvende insekter samt nedgan gen i Derskadedyrspopulationer.blevikkeregistreretfald i ud byttet i én eneste af markerne, og en kelte afgrøder viste sig endda at give et større udbytte på baggrund af de nyetablerede»Overvågningnaturhabitater.afændringer i po pulationer over en signifikant tidspe riode og en sammenligning af disse med øvrige områder, betyder, at vi kan være sikre på, at miljøvenlige løsninger indenfor landbruget kan bidrage med langvarige fordele for fugle og sommerfugle populationer,« siger dr. John Redhead, der er forsker på UK Center for Ecology & Hydro logy (UKCEH) og hovedforfatter til studiet, i en pressemeddelelse.
KRÆVER PLANLÆGNING
STRIBEDYRKNING GAVNER For eksempel har et studie fra 2019, hvor forskere undersøgte 1.305 dyr kede marker i otte forskellige regio ner i Europa og Canada, vist, at land manden kan give biodiversiteten et markant løft ved at reducere mark størrelserne for de enkelte afgrøder og samtidig dyrke flere forskellige afgrøder.Studiet viste, at en reduktion af markfladen fra 5 til 2,8 hektar hjæl per biodiversiteten lige så meget, som hvis man øger arealet af små na turområder såsom blomsterstriber og levende hegn fra 0,5 til 11 pct. Det kan eksempelvis praktiseres ved såkaldt stribedyrkning, hvor flere forskellige afgrøder dyrkes i striber i sammeStribernemark.kan være af forskellig bredde, afhængig af de maskiner man har til rådighed. Grundtanken er, at man får et mere robust dyrk ningssystem, der bedre modstår skadedyr og sygdomme, fordi afgrø derne kan beskytte hinanden og re ducere spredningen af skadegørere. Ifølge planterådgiver Kjeld For som fra ØkologiRådgivning Danmark er der påvist merudbytter på 25 pct. i stribedyrkning af nogle afgrøder i for hold til udbytter i en stormark.
det mellem skoven og marken, kan derimod gavne resten af markens udbytte, i takt med at bestanden af bestøvere og rovinsekter stiger. Naturhabitaterne anlægges i for bindelse med de britiske statsstøt tede programmer agri-environment schemes (AES). Programmerne skal hjælpe landmænd med at håndtere deres bedrift på en mere klimavenlig måde, der også er til fordel for biodi versiteten. De mest urentable områ der i Hillesden blev omlagt med vilde blomster, græstoppe- og bræmmer, bærbuske og levende læhegn. Levende læhegn kan fungere som spredningskorridorer for både større og mindre dyr, mens vilde blomster understøtter både insekternes fødeog levegrundlag.
AFBIODIVERSITETSOLVEJLYBYTOLSGAARD
26. august 2022 nr. 67814 ØKOLOGISK LANDBRUG MARK & STALD
ARTER KAN GAVNE UDBYTTER Jake Fiennes pointerer desuden, at hvis du har en mark med et skov stykke omkring, giver de første 15-20 meter af marken sjældent et godt udbytte. Arter, der lever i skelområ
Et tiårigt studie i England viser, at ud byttet på de overvågede marker hver ken tog skade i kvalitet eller mængde til trods for et mindre dyrkningsareal, når naturen fik mere plads. De tilba geværende dyrkningsområder nød til gengæld godt af det stigende antal bestøvende insekter samt nedgangen i Foto:skadedyrspopulationer.Colourbox
MERE FØDE OG BEDRE LÆ Projektet påviste blandt andet en nedgang i skadedyrspopulationen af lille kålsommerfugl, der normalvis kan skade udbyttet betydeligt. Til gengæld blev en fordobling i antallet af sommerfuglearterne buskrandøje og grønåret kålsommer fugl registreret gennem den tiårige periode. Sommerfuglene anses som positive arter. Samtidig steg antallet af musvitter og blåmejser med hhv. 88 pct. og 73 pct. For andre under søgte arter i projektet er der ligeledes set både større og mindre stigninger i antallet af registrerede arter. Stigningen i antallet af fugle skyl des primært bedre muligheder for anlæggelse af reder i læ samt en stigning i mængden af tilgængelig føde herunder særligt insekter, bær og frø. Stigninger i sommerfuglebestan dene kan føres tilbage til såning af vilde blomster, der agerer som værts planter for forskellige Forskningsprojektetarter.startede alle rede tilbage i 2005, hvor forskere fra UK Center for Ecology & Hydrology (UKCEH) begyndte at overvåge be stande af fugle- og sommerfuglearter på det 1.000 ha store landbrugsom råde i Hillesden. Stedet blev udvalgt på baggrund af sit karaktermæssige landskab, der anses som værende et typisk engelsk landbrugslandskab med dyrkning som konventionelt agerbrug. Cirka én til fem pct. af det oprindelige dyrkningsområde blev udtaget til såkaldte naturhabitater. »Historiske politiske tiltag i Eng land har forsøgt at få os til at dyrke afgrøder alle vegne. Men nu er vi ved at indse, at vi kan øge vores gennem snitlige udbytte ved at stoppe med at dyrke afgrøder i områder, der ikke er produktive, og i disse områder kan vi skabe plads til naturen. Vi ved, at der er fordele ved at have mere natur på ens bedrift, og vi ved, at vi kan forbedre landbrugets biodiversi tet uden at skade udbyttet,« udtaler Jake Fiennes, der er bevaringschef på Holkham Estate, til avisen The Guardian.
De første resultater fra dette review er publiceret i DCA-rapporten ”Vidensyntese om livcyklusvurderin ger og klimaeffektivitet i landbrugs sektoren”.SustainOrganic er en del af Organic RDD4-programmet, som koordineres af ICROFS (Internatio nalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer) i samarbejde med GUDP (Grønt Udviklings- og Demonstrationspro gram) under Ministeriet for Fødeva rer, Landbrug og Fiskeri.
ANTAL KVÆG FAL DER STATISTIK: Bestanden af kvæg i Dan mark falder fortsat. Det viser tal fra Danmarks Statistik pr. 30. juni 2022. Antal malkekvæg er faldet med 1,3 pct. ift. samme dato sidste år, mens reduktionen er på 6,6 pct. for am mekøer. Samtidig er der færre tyre og stude end i 2021, og malkekøer udgør nu 38 pct. af den samlede kvægbestand på 1.484.377 dyr. /mka
Jovist kan der være mere grønt på kassekreditten frem mod årsskiftet end vanligt, og selvfølgelig skal der også være plads til renovering og evt. nyinvesteringer. Men overvej nu en ekstra gang, om det er nødven digt med de helt store udskrivnin ger.Kik på nice to have kontra need to have. Overvej den gode signal værdi til finansieringspartnerne, som det er, når man holder hus med pengene. Ordet ’økologi’ stammer oprin deligt fra græsk, og betyder noget i retning af ”at holde hus med næ ringsstofferne”.Derblevselvfølgelig tænkt på naturens næringsstoffer, men jeg mener også, at man kan bruge be tydningen i forhold til ens økonomi. For er der ikke penge i driften, ophører den med at eksistere. Og der er bare ingen tvivl om, at al sam
FAGLIGT TALT
Organic RDD-projektet SustainOr ganic har siden 2019 arbejdet med at kortlægge økologiske fødevarers påvirkning af miljø og klima og at skabe en dokumenteret viden, der kan understøtte en bæredygtig sam mensætning af fødevareindkøb til storkøkkener.Vedbådeat inkludere føde varernes klimaprofil og de øvrige miljøpåvirkninger (såsom biodiver sitet, anvendelse af pesticider mm.), forventes rådgivning på bagrund heraf at kunne understøtte et mere vidensbaseret fødevarevalg. Data fra foodservice-sektoren er blevet brugt til at identificere de mest almindelige økologiske fødeva rer og fødevaregrupper. I notatet ”Eksempler på indkøbs mønstre i fødevaresektoren” har for skere fra Aarhus Universitet under søgt, hvordan det meget store antal fødevarer i foodservice-sektoren (ca. 22.000 fødevarer) kan matches med fornuftige fødevaregrupper og de data, der pt. findes på klimaaftryk. Dernæst er de forskellige indkøbs mønstre i fødevaresektoren blevet identificeret, og fødevaresammen sætningen i udvalgte måltidskasser, kantiner samt danskernes gennem snitskost er blevet analyseret.
SustainOrganics review har kortlagt, hvilke LCA’er der er lavet på økologiske fødevarer, i hvilke lande de er lavet, hvilke fødevarer de omfatter, hvilke miljøpåvirkningska tegorier der er inkluderet, og om der er en sammenligning med konven tionelle fødevarer. Studiet viser, at de fleste LCA’er på økologiske fødevarer er udført i Europa og Nordamerika med hovedfokus på klimaaftryk og med flest studier inden for mælk og kornafgrøder.KunfåLCA’er har inkluderet kulstoflagring i jord samt effekt på biodiversitet og økotoksicitet.
arbejde med bankerne er nemmere, hvis man ikke ligger med næsen presset mere eller mindre flad mod kassekredittens makstræk. Så tanken herfra er: få gennem regnet investeringerne. Skal der nye madrasser til køerne? Regn på hvad den øgede dyrevelfærd koster, og hvad den giver igen. Skal der investeres i nye korntør ringsanlæg? You name it. Regn på det! Er der flere ting på ønskelisten, vil jeg anbefale en investeringsliste, sat op i fire punkter. 1. stor investering, stort afkast 2. stor investering, lille afkast 3. lille investering, lille afkast 4. lille investering, stort afkast De ønsker, man kan sætte under punkt tre og fire kan kun gå for langsomt, mens punkt et nok skal vendes med banken, og investerin ger under punkt to skal sparkes til hjørne.Deter tid at glædes, og det er tid til omtanke.Huskdet. AF BIRGITTE KJEMTRUP HØYER ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK
UDDANNELSE: Igen i år falder antallet af optagne på de fleste fø devare- og landbrugsrelevante ud dannelser. Faktisk er det rekordlavt for de to bacheloruddannelser på Københavns Universitet og Aarhus Universitet, som man skal bruge for at blive agronom. 2022-årgangen af jordbrugsteknologer tegner også til at blive op til 33 pct. mindre end sidste år. Landbrug & Fødevarer udtrykker i en pressemeddelelse bekymring over udviklingen. /mka
Markedet, eksempelvis profes sionelle køkkener, efterspørger kli mavenlig og bæredygtig mad, men der findes ingen konkrete værktøjer, der kan hjælpe med den praktiske måltidstilrettelæggelse.
Det er gode tider i øjeblikket. I hvert fald for kornavlere og mælke producenter.Afregningspriser på korn, mælk og kød er historisk høje, i skrivende stund tegner høsten godt. Nyd det! Åbn en god flaske vin og fejr det! Sæt pris på priserne og anerkend, at der nu også kan være penge til lidt af det sjove. En landmand nævnte en tur i Disneyland med ungerne, hvis mæl keprisen ramte fem kr. Hvad der er gået godt, kommer ikke skidt igen. Men vi skal også være fornuftige. Ikke pessimister, hvor glasset er halvt tomt, og mælkeprisen nok styrtdykker ved næste månedsskifte. Men gennemtænkte.
FEJL I ERKLÆR INGER REGLER: Landbrugsstyrelsen har d. 15. juli udsendt økologierklæringer for 2022, hvor der er angivet salgs forbud og forkerte kontroldatoer. Det er en fejl, og landmænd skal se bort fra den. Det skriver Innovati onscenter for Økologisk Landbrug på icoel.dk. Hvis du skal levere eller sælge produkter, før fejlen er rettet, kan du kombinere erklæringen fra 2021 med fællesskemaet for 2022 og seneste kontrolrapport. /mka
FLERE MARK BRANDE HØST: August har været usædvan lig travl for landets brandmænd. Det skriver Ritzau ifølge TV 2. På et normalt år opstår der omkring 100 markbrande i løbet af august, men godt halvvejs inde i dette års august havde antallet allerede run det 190 markbrande ifølge Danske Beredskaber. Årsagen er en varm og tør høst. /mka
Forskningsbaseret rådgivning skal sikre bæredygtige fødevareindkøb NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER HELENEKRONIKULLER-KRISTENSEN FORSKNINGSFORMIDLER, ICROFS Tid til omtanke
IREKORDLAVNTERESSE
OMLÆGGHALVDELENER
ÆNDRINGER FOR ØKO-TILSK UD TILSKUD: For gamle tilsagn om økologisk arealtilskud er rådig hedskravet stadig fra 1. september og et år frem. Den nye tilskudsord ning kommer derimod til at følge kalenderåret efter årsskiftet. Hvis man vil have økologisk arealtilskud i 2023, skal arealet altså være omlagt senest 1. januar 2023. Eventuelt om lægningstillæg skal fremover tilba gebetales, hvis arealet ikke forbliver økologisk i en årrække. /mka
For at kunne nå klimamålene i Pa risaftalen og FN’s verdensmål, er det nødvendigt at optimere kostsam mensætningen i såvel private hjem som i Kostsammensætningenstorkøkkener. rummer et af de største potentialer for reduk tion af klimapåvirkningen fra vores fødevaresystemer.
Undersøgelserne viser, at der er en stor forskel i kødforbruget i kantiner, der har opnået bronze, sølv og guld i økologiandel, hvor kantiner med høj økologiandel har et lavere forbrug af animalskeForskernefødevarer.hardesuden gen nemført en stor videnskabelig gennemgang af LCA-studier. LCA betyder ’livscyklusanalyse’, hvilket er en miljøvurdering, hvor alle delprocesser, der påvirker frem stillingen af et specifikt produkt inddrages. Alt, hvad der går ind på bedriften i form af foder, husdyrgødning, diesel, elektricitet mv. tages med i beregningerne sammen med det, der går ud fra bedriften i form af afgrøder, mælk, kød mv. Emissioner til jord, luft og vand estimeres og inddrages også i bereg ningerne.
Er der ikke penge i driften, ophører den med at eksiste re. Og der er bare ingen tvivl om, at al samarbejde med bankerne er nemmere, hvis man ikke ligger med næsen presset mere eller mindre flad modmakstræk.kassekredittens
26. august 2022 nr. 678 15ØKOLOGISK LANDBRUGMARK & STALD
OMLÆGNING: Innovationscenter for Økologisk Landbrug oplever stadig god interesse for omlæg ningstjek, der tilbydes til konven tionelle landmænd, som ønsker at høre om mulighederne for økologi på deres bedrifter. Der er budget teret med 185 tjek i 2022, og i første halvår har centret gennemført eller planlagt besøg på 110 bedrifter. Samtidig er det mellem 43 og 53 pct. af landmænd, der har fået omlægningstjek, som svarer, at de forestiller sig at lægge om til øko logi inden for de næste to år. /mka
• senest 23. maj 2022 har ind sendt Fællesskema 2022.
ØL: VI HAVDE SAGT NEJ Også Økologisk Landsforening (ØL) er kritisk over for støtten. Foreningen på peger, at måden, som støtten er skru et sammen på, øger bureaukratiet. »Hvis vi var blevet spurgt, om man overhovedet skulle lave sådan en kri sestøtteordning, så havde vi sagt nej. I og med at krisehjælpen alligevel fi nansieres stort set via overførsler fra den direkte støtte til landmændene, har man bare lagt et administrati onslag ind over betalingerne,« siger Sybille Kyed, der er landbrugs- og fødevarepolitisk chef i ØL, til Effektivt Landbrug.IfølgeLandbrugsstyrelsen svarer den beløbsmæssige bagatelgrænse til de gældende regler for direkte støtte.
Det er langt fra alle landmænd, der modtager krisestøtten fra EU. Landmænd med under 54,35 ha ryger nemlig under bagatelgrænsen. Arkivfoto: Morten Telling
L&F: PRINCIPIELT FORKERT Det har ført til hård kritik fra Land brug & Fødevarers Familielandbrugs sektion.»Deter i forvejen svært at være en lille producent, og det her skubber til den debat. Det er simpelthen ikke i orden,« siger formand for Familie landbruget Lone Andersen til Land brugsavisen.Hunhenviser til, at alle landmænd uanset størrelse er med til at finan siere krisereserven, og hun mener derfor, at det er principielt forkert, selv om der er tale om et beskedent beløb.
tikaforbrug.ringleromdispensereEUantibiotikareglervilEU-kommissærikkeændrevilikkeændreellerforreglerneveterinærelægemidtrodsdanskbekymforstigendeantibio
• ikke er under konkursbehand ling per 1. august 2022.
Stella Kyriakides opfordrer medlemslandene til at finde løsninger inden for lovens rammer og foreslår, at man f.eks. anmoder om ændringer af indlægssedlerne, hvis det kan dokumenteres, at anvisningerne om dosis og behandlingstid er uhensigts mæssige. Arkivfoto: CC-BY-4.0 - © European Union 2019 – Source: EP
Kilde: Landbrugsstyrelsen
»Jeg opfordrer jeres tjenester til at bruge mekanismerne i forordningen til hurtigst muligt at anmode om en gennemgang af produktresuméet for de veterinærlægemidler, især anti mikrobielle stoffer, for hvilke de har dokumentation for, at de kan være forældede, så de kan opdateres som en prioritet,« skriver Stella Kyriakides i brevet ifølge Maskinbladet.
AFØKONOMIMALTHEKARSTENSEN
• I 2021 var omfattet af kravet om at udlægge miljøfokusom råder under de grønne krav og helt eller delvist opfyldte forpligtelsen. Alle økologer opfylder automatisk krav om miljøfokusområder. • senest 31. marts 2022 har ind sendt et gødningsregnskab for planperioden 2020/2021.
KRITIK FRA ØL Finn Tang, formand for Mælkeudval get i Økologisk Landsforening, har også udtalt sig kritisk om EU-reglerne: »Det kommer da til at koste flere tusinde kroner ekstra, men det er ikke det største problem. Det største problem er, at vi nu skal hælde mere antibiotika på dyrene, end der er nødvendigt.«Fødevareminister Rasmus Prehn (S) valgte at tage sagen op med EUkommissæren efter kritikken, der bl.a. fik hundredvis af dyrlæger til at demonstrere foran Christiansborg.
Du får udbetalt tilpasningsstøtte, hvis du:
Danske landmænd får nu udbetalt krisestøtte, men landbrug på under 54,35 ha falder under bagatelgrænsen. Familieland bruget mener, at det er principielt forkert, at de små landbrug udelades. Landbrugsstyrelsen oplyser på sin hjemmeside, at den fra uge 33 er be gyndt at udbetale en ekstraordinær tilpasningsstøtte til de danske land mænd. Hvis man er berettiget til støt ten, får man den udbetalt automatisk inden 30. september 2022. Støtten kommer fra en pulje på ca. 77,4 mio. kr., som EU-Kommissionen har tildelt Danmark. Den skal gå til danske landbrugere og skal være med til at hindre handels- og mar kedsforstyrrelser i det indre marked efter Ruslands invasion af Ukraine. EU’s samlede krisepakke lyder på 3,5 mia.Detkr. er imidlertid ikke alle land mænd, der får sat penge ind på kon toen. Udover at modtagerne skal op fylde fire kriterier, er der samtidig sat en minimumsgrænse for udbetaling. Det betyder, at støttebeløb på under 2.233,50 kr. ikke bliver udbetalt. Da støtten er gjort op til 41,09 kr. pr. ha omdriftsareal, betyder det, at landmænd med under 54,35 ha ikke får del i krisestøtten.
FRYGTER STIGENDE FORBRUG Siden 28. januar i år har dyrlæger pga. EU-regler været tvunget til altid at følge indlægssedlernes anvisnin ger, når de f.eks. medicinerer land brugsdyr med antibiotika. Det har medført kraftig kritik fra dyrlæger og landbruget, da de nye EU-regler har gjort det ulovligt at afkorte en behandlingsperiode, selvom dyret er blevet rask – og derfor frygter dyr lægerne, at forbruget af antibiotika i landbruget nu stiger. »Danmark er i forvejen et fore gangsland i at begrænse anvendel sen af antibiotika til dyr – og resulta tet af, at dyrlæger ikke længere kan bruge antibiotika på baggrund af deres uddannelse og veldokumente rede viden, vil medføre, at de nye EUregler i flere tilfælde kommer til at have den modsatte effekt,« skrev Den Danske Dyrlægeforening på sin hjem meside, da sagen begyndte at rulle.
Nu udbetales krisestøtte til landmænd, men små landbrug får ingenting
TILPASNINGSSTØTTE
Reglerne står ikke til at ændre, og der vil ikke blive givet særlige danske dis pensationer.Sådanlyder svaret fra EU’s sund hedskommissær Stella Kyriakides til Danmark, efter at fødevareminister Rasmus Prehn (S) i februar udtrykte bekymring over nye EU-regler for ve terinære lægemidler. Det viser en brevudveksling fra en aktindsigt, som Maskinbladet har fået. Stella Kyriakides opfordrer i sit svar til at finde løsninger inden for lovens rammer og foreslår, at man f.eks. an moder om ændringer af indlægssed lerne, hvis det kan dokumenteres, at anvisningerne om dosis og behand lingstid er uhensigtsmæssige.
26. august 2022 nr. 67816 ØKOLOGISK LANDBRUG POLITIK & UDVIKLING
AFVETERINÆRFORLIGMALTHEKARSTENSEN
pletter og forskellige arter af vilde blomster. Det er ikke en fiasko, hvis der er bare pletter i brakmarken. Her bor der også insekter, eksempelvis jordboende bier samt biller, der over vintrer på arealet.« Han forklarer desuden, at brak arealer, der kan udlægges i nærings fattige områder, har et særligt po tentiale for biodiversiteten. Her er der plads til specialiserede og mere sjældne arter, der ellers er trængte i det danske landskab.
Lempelsen af brakkravet kommer ikke til at gælde de danske landmænd, efter at forligspartier har afvist forslaget. Det kan få positiv betydning for den danske natur, vurde rer forsker. De danske landmænd skal begynde at overveje, hvilke dyrkningsarealer, de ønsker at braklægge. Fødevaremi nister Rasmus Prehns (S) ønske om at udskyde brakkravet til 2024 er blevet afvist af regeringens støttepartier, og brakkravet fastholdes derfor fra 2023. Helt konkret skal der omlægges mindst fire pct. af dyrkningsarealet, og de kommende brakarealer kan få betydning for naturen og biodiversi teten i »DerDanmark:erevidens for at områder, der ligger uberørt og ude af drift i længere tid, får en større naturværdi. Naturværdien afhænger særligt af jordens beskaffenhed, tidsperspek tivet i braklægningen samt områdets placering i landskabet. Der er stor forskel på en sandet, tør bakke og en næringsrig bræmme i skyggen,« for klarer Toke Thomas Høye, der er pro fessor ved Dansk Center for Miljø og Energi på Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet (DCE).
Regeringen var villig til at udsætte et naturkrav til landmændene, men flere partier modsatte sig. Økologisk Landsforening glæder sig over beslut ningen, mens Landbrug & Fødevarer ærgrer sig. Danmark fastholder kravet om, at fire pct. af landmændenes markareal fra næste år skal tages ud af produktio nen for at give plads til natur, selvom regeringen havde åbnet for at ud sætteKravetdet.om fire pct. ny natur på be driften er en del af EU’s landbrugsre form, men invasionen af Ukraine og problemer med fødevareforsyningen fik i foråret EU til at beslutte, at de en kelte medlemslande selv må vælge, om de vil udsætte kravet, så land mændene fortsat kunne producere på disse arealer, som ellers skulle væreEftersmåbiotoper.etmødei midten af august står det klart, at kravet består, fordi flere af forligspartierne bag den hjemlige landbrugsaftale afviser at udsætte det. Det vækker glæde hos Økologisk Landsforening (ØL).
SKEPTISKE STØTTEPARTIER Brakkravet, der er en del af EU’s land brugsreform, træder i kraft 1. januar 2023. Formålet med reformen er at skabe en mere bæredygtig udvikling indenfor jordbruget, fødevarepro duktionen og landdistrikterne og dækker over flere forskellige miljøog klimatiltag.EUgavi juli medlemslandene mulighed for selv at bestemme, om landmændene skulle omlægge 4 pct. af deres dyrkningsarealer til brak i 2023 eller 2024. Det skete på bag grund af krigen i Ukraine og risikoen for en potentiel fødevarekrise som vurderet af EU-Kommissionen. Inden mødet i august mellem for ligspartierne bag den danske land brugsaftale havde både SF, Enheds listen og Radikale Venstre udtrykt skepsis over for at udskyde kravet.
L&F UNDRER SIG Landbrug & Fødevarer (L&F) havde derimod gerne set, at arealerne fort sat kunne dyrkes næste år.
SKAL PASSE SIG SELV Arealerne kan omlægges til både slå ningsbrak, blomsterbrak eller bestø verbrak, der tilgodeser flere forskel lige arter af bestøvere og rovinsekter.
Foto: Julie Rohde Birk
Toke Thomas Høye pointerer desuden, at det mest optimale for at styrke naturværdien er at bevare brakarealerne gennem længere tid og samtidig lade områderne passe sig »Vildeselv: arter kommer af sig selv. Jo mindre man blander sig, jo større na turværdi kan man opnå. Der er brug for både små vandhuller, barjords
»De nye arealer, som skal brak lægges for at opfylde EU’s kommen de braklægningskrav, er arealer, som i dag bliver dyrket, og det er typisk god landbrugsjord. Landbrugsjord, der kunne bidrage til at afbøde en mulig fødevaremangel i verden. Dan mark er et landbrugsland og kunne have været med til at afbøde konse kvenserne. Desværre startede denne her debat skævt. Det blev på et tids punkt udlagt, som om at eksiste rende brakmarker skulle pløjes op, selvom vi har sagt klart og tydeligt, at det handler om at udskyde noget ekstra braklægning i ét år,« skriver Søren Søndergaard, formand for L&F, i en mail til Økologisk Landbrug.
OPRÅB FRA FORSKERE EU’s forslag om en udskydelse skabte da også heftig debat i foråret, hvor ar gumentet for at udsætte kravet lyder, at vi grundet den usædvanlige situa tion på verdensmarkedet er nødt til at øge harbedstevarer,EuropadetfjernetenforglemmerigtigeafDehar»Detfødevareproduktionen.russiskeangrebpåUkraineskabtenglobalfødevarekrise.tolandeproducererentredjedelverdenshvede(ifølgeFAOerdettal11,5pct.,red)samtikkeatandrekornogoliefrø.Nårstordelafdenproduktionbliverfradeglobalemarkeder,vilværedefattigste,somliderførst.erennettoeksportøraffødemenviernødttilatgørevoresforatøgevoresproduktion,«HerbertDorfmann,talsperson
Rødt nej til at udskyde brakkrav kan hjælpe naturen
»Småbiotoper er en del af et ro bust dyrkningslandskab. Hvis man udsætter det med henvisning til kri gen og høje fødevarepriser, der giver forsyningsudfordringer, så skaber man et indtryk af, at plads til natur er et overskudsgode. Det er det ikke, og vi har tilsidesat nødvendigheden af småbiotoper i det åbne land længe nok,« siger Sybille Kyed, landbrugsog fødevarepolitisk chef i ØL.
»Den globale fødevareusikkerhed er ikke forårsaget af mangel på føde, men en ulige distribution. Der er mere end nok mad til at brødføde verden - også nu under krigen. Men hvede bruges til som foder til dyr, som bio brændsel eller ender som madspild frem for at brødføde sultne menne sker,« sagde en af forfatterne til brevet Sabine Gabrysch fra tyske Potsdam Institute for Climate Impact Research.
Støttepartier har bremset regeringens U-vending
VAR FØRST IMOD Oprindeligt lød meldingen fra føde vareminister Rasmus Prehn (S), at Danmark ville stå fast på kravet, men i løbet af sommeren ændrede tonen sig. Regeringen gik derfor til møde med forligspartierne med et forslag til en model, hvor arealerne alligevel kunne dyrkes på visse betingelser. Forinden havde Rasmus Prehn foreslået, at en betingelse kunne være, at der på arealerne skulle dyr kes mad til mennesker og ikke foder, men både SF og Enhedslisten havde varslet, at de ikke ville gå med til en udskydelse.
26. august 2022 nr. 678 17ØKOLOGISK LANDBRUGPOLITIK & UDVIKLING
for den største politiske gruppe i EUParlamentet, EPP, udtalt. Tilhængere af at fastholde kravet har derimod argumenteret for, at de arealer, som landmændene udlæg ger som småbiotoper typisk er de mindst produktive og derfor alligevel er bedre udnyttede som natur. Bl.a. skrev 198 forskere inden for fødeva rer og bæredygtighed et fælles åbent brev til EU-politikerne, hvor de råde de politikerne til at stå fast på kravet og i stedet fokusere på at skære ned på den animalske produktion for at frigøre plads til at dyrke mere mad direkte til mennesker.
Arealerne kan omlægges til både slå ningsbrak, blomsterbrak eller bestø verbrak, der tilgodeser flere forskel lige arter af bestøvere og rovinsekter.
AFAFNATURKRAVSOLVEJLYBYTOLSGAARDNATURKRAVHENRIKHINDBYKOSZYCZAREK
HØJ KVALITET OG LAV PRIS På spørgsmålet om, hvorvidt kæderne har økologiske varer af høj kvalitet, må Rema 1000 (39 pct.) dog nøjes med an denpladsen, mens Føtex topper listen med 43 Ifølgepct.Helle Bossen, chefkonsulent i Økologisk Landsforening, er det en naturlig konsekvens af, at en super markedskæde som Føtex typisk tilby der kunderne flere økologiske varian ter i forskellige kvaliteter i de samme produktkategorier.Iforholdtilpriser rangerer de 2.000 respondenter, som indgår i undersø gelsen, Rema 1000 (35 pct.) øverst i forhold til at have lave priser på øko logiske varer, mens det er Sallingskæden Netto (29 pct.), som indtager andenpladsen.
Økologisk Landsforening indgår strategisk samar bejde med Rema 1000, hvis økologiske sortiment ifølge en ny undersøgelse er i høj kurs hos de økologiske forbrugere. Rema 1000 har det økologiske sor timent, som flest danske forbrugere er tilfredse med. Det fremgår af en ny undersøgelse fra analysevirksom heden Kauza ApS, som har spurgt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning om deres syn på de danske dagligvarekæder og deres økologiske sortiment.Ikkefærre end 35 pct. eller mere end hver tredje forbruger vurderer ifølge Kauza-undersøgelsen, at butik kerne i den danske gren af den norske discountkæde har et godt økologisk sortiment, som dækker deres daglige behov for økologiske fødevarer. I sidste halvår af 2021 toppede Fø tex listen, men Salling-kæden er i første halvår af 2022 gledet ned på anden pladsen (34 pct.) foran Bilka (33 pct.).
I 2022 arbejder Økologisk Landsforenings foodservice-team kon centreret i det nordjyske. Vores ydmyge mål er at pakke landsde len ind i bronze – nærmere bestemt Det økologiske spisemærke i bronze. Nordjylland er den del af landet, hvor der er færrest spise steder, der har opnået Det økologiske spisemærke, men vi er sikre på, at der er et stort potentiale, når flere får øjnene op for, at det er ret ligetil at komme i gang.
VI LYTTER TIL KUNDERNE »Nej, hvor vildt. Det er fedt,« lyder det spontant fra Anders Rene Jen sen, salgs- og marketingdirektør i Rema 1000, som gennem mange år har været en af de drivende kræfter bag udviklingen af kædens økologiske sortiment, som bl.a. omfatter ca. 40 produkter fra Gram Slot, som kæden er medejer af. Men satsningen på at opbygge et transparant jord-til-bord koncept på det økologiske slotslandbrug er ikke den eneste årsag til, at Rema 1000 kla rer sig så flot i Kauza-undersøgelsen, vurderer Anders Rene Jensen. »Jeg tror, at det er vigtigt at tage kunderne alvorlig, og vi er løbende i en tæt dialog med vores kunder, som kommer med masser af input til vo res sortiment. Derfor ved vi ret præ cist, hvad de vil have, og vi forsøger at levere det i en god kvalitet og til en pris, hvor alle kan være med,« siger han.
TORBEN BLOK, MARKEDSCHEF, FOODSERVICE
NYT STRATEGISK SAMARBEJDE »Via Gram Slot har Rema formået at skabe lokaliserbare varer, som adskil ler sig fra produkterne i andre kæder, og det er noget, som forbrugerne godt kan lide. Samtidig har kæden dygtige købmænd, og det får mange til at kig ger deres vej,« siger Helle Bossen, som glæder sig over et nyt strategisk part nerskab med kæden: »Det giver os mulighed for at ar bejde endnu tættere sammen om udviklingen af Remas økologiske sor timent,« siger Helle Bossen.
DETAILHANDEL AF JAKOB BRANDT
Forbrugerne roser Rema 1000s økologiske sortiment
Det betyder ikke, at I, som bor andre steder, skal holde jer tilbage. Flere skal på mærkerne for økologien - ikke mindst professionelt. Og husk også at støtte de økologiske kolleger, når der snart skal bestil les firmajulefrokost, når du skal ud med familien eller bare dropper forbi efter take awayen.
Nok performer økologisk og konventionel fødevareproduktion ens, når det handler om udledning af CO2, men den økologiske metode og dermed Det Økologiske Spisemærke bidrager til mindre madspild, mindre forbrug af kød, flere grønne menuer og råvarer i sæson. Det er lige nu den eneste statskontrollerede metode til at gøre sit professionelle køkken mere bæredygtigt.
26. august 2022 nr. 67818 ØKOLOGISK LANDBRUG MAD & MARKED
Vi kan nu og fremover kun forvente, at professionel køkkendrift, der tager hensyn til klima og bæredygtighed, bliver både et krav og et vigtigt konkurrenceparameter. I de spørgsmål spiller økologi en væsentlig rolle.
På menukort, reklameskilte og re stauranternes digitale kanaler støder man ofte på vendinger som ”vi bruger friske økologiske råvarer”, eller ”alt er lavet fra bunden af økologiske råvarer fra lokale producenter”. Og det lyder alt sammen godt. Men spørgsmålet er om, det er godt nok? Økologi i det professionelle køkken handler om mere end at købe økologiske råvarer en gang imellem. I den proces kan man nemlig hurtigt komme til at springe over, når merprisen for økologi bliver tydelig i Økologiregnskabet.erenmetode, der handler om at finde nye måder at skabe værdi på, bruge råvarerne op, turde udfordre ”plejer” og lade kreativiteten herske. Oven i det kommer en stor bonusgevinst i form af at beskytte drikkevandet mod pesticider, sikre dyrevelfærd og i det hele taget bidrage til at den måde, vi forbruger mad på, bliver langt mere bæredygtig i takt med, at forbrugerne og samfundet flytter sig. Lyder det spændende, men også udfordrende? Det økologiske spisemærke er en metode til at imøde komme udfordringen på en struktureret og lige-til måde. Økologisk Landsfor enings foodservice-team har i årevis samarbejdet med spisesteder, der har brug for rådgivning og sparring om økologisk omlægning. Og ja der skal læres nyt, men for flertallets vedkommende har det nye tilført værdi både på bundlinjen, men også for arbejdsglæden og ikke mindst i klimaregn skabet.
AFMARKEDSKLUMMETORBENBLOK MARKEDSCHEF FOR FOODSERVICE, ØKOLOGISK LANDSFORENING Økologi er en metode, der handler om at finde nye måde at skabe værdi på, bruge råvarerne op, turde udfordre ”plejer” og lade kreativiteten herske.
Ifølge Anders Jensen er en tæt dialog med kunderne en af nøglerne til deres positive vurdering af kæden. PR-foto: Rema 1000
Kom op formærkernepåøkologien
KUN PLADS TIL VINDERE
TURBO PÅ KONVERTERINGEN Efter grundige markedsanalyser og tæt dialog med kunderne har daglig varekoncernen i år for alvor sat turbo på konverteringen af butikker, som bl.a. har udfordret de etablerede dis countkæder ved at øge det faste øko logiske sortiment til 400 varer.
26. august 2022 nr. 678 19ØKOLOGISK LANDBRUGMAD & MARKED
KALDER PÅ FÆLLES HANDLING Med 26 års erfaring fra dagligvare branchen vurderer han, at den nu værende markedssituation kalder på fælles handling, og han mener, at det er et fælles ansvar for butikker og producenter at sikre, at udbuddet af økologiske fødevarer bliver ved med at være tilgængelige for alle. »Alle har et mål om, hvad de vil tjene, men vi bør i fællesskab accep tere en mindre indtjening i alle led, indtil markedet normaliserer sig,« siger han her kort før højsæsonen for årsforhandlingerne mellem kæ der og producenter.
»Økologisalget gik vanvittigt godt fra åbningen og frem til udgangen af 2021. Her lå det økologiske salg på indeks 121,« siger Thomas Nielsen til Økologisk Landbrug på en dag, hvor kæden netop havde åbnet bu tik nr. Kæden155. er dermed allerede halv vejs mod Coop-ledelsens erklæ rede mål om at opbygge en kæde på mindst 300 butikker, og direktøren forventer at nå tæt på 200 ved årets udgang.»Vihar også en ambition om, at vi skal fordoble omsætningen per bu tik i forhold til Fakta, og med den nu værende vækstrate kommer vi også til at nå det mål,« siger han.
»Vi har vundet tre ud af de sene ste fem pristjek og blev nummer to i de to sidste, så vi har en god track record, men vi har også dygtige kon kurrenter,« tilføjer Thomas Nielsen, som indrømmer, at konkurrencen er hård, og at det ofte er ganske små beløb, der adskiller kædernes priser. »Men det er vigtigt, at det hele ikke kommer til at handle om opti mering og den sidste avance-krone.«
DANSKERNE SATTE NY PANTREKORD I JULI RECIRKULERING: I år kan det danske pantsystem fejre 20 års jubilæum med en ny milepæl. For første gang kom der i juli måned over 200 mio. flasker og dåser retur gennem det danske pantsystem på en enkelt måned. Det svarer til, at hver eneste dansker hver dag i juli har pantet mere end én flaske eller dåse. »I gen nemsnit kom der sidste år 5,6 mio. flasker og dåser retur hver dag, så at det i juli har været oppe på 6,5 mio. er helt ekstraordinært«, siger Dansk Retursystems adm. direktør Lars Krejberg Petersen i en pressemed delelse. /jb
»Vi er grøn discount – den nyeste kæde, der spirer frem. Vi kommer til at indtage en udfordrer-rolle til de store, etablerede spillere. Vi ønsker at gøre en reel forskel i vores kunders dagligdag. Det kommer til at udfolde sig gennem nogle meget stærke kun deløfter og en række grønne initiati ver, fx 10 pct. bonus på frugt & grønt oveni konkurrencedygtige priser og gode tilbud,« sagde Thomas Nielsen i november 2021 til Retail Institute Scandinavia på spørgsmålet om, hvordan Coop 365 ville positionere sig på det danske marked. »Vi vil gerne bidrage til mere in novation, da evnen til at udvikle nye produkter er noget af det, der driver væksten, og som en ny kæde er vi et godt sted for producenterne at teste nye varer,« siger Thomas Nielsen. Han vil derfor gerne spille bold med fødevarebranchen, og han me ner, at kæden har et medansvar for at stimulere fødevareproducenterne til at udvikle nye grønne produkter.
»Selv om vi totalt har øget antallet af varer med 600-700, har vi totalt kun plads til 3.200-3.300 varer i vo res butikker, så vi skal være sikre på, at alle varer er vindere. Derfor er vi i tæt dialog med kunderne, så de kan være med til at bestemme, hvad vi skal have på hylderne, og her er der stor forskel på Østerbro og Hvide Sande,« siger Thomas Nielsen. Han lufter derfor tanken om at udvikle et »frivilligt sortiment« af økologiske varer, som butikkerne kan lægge på toppen af basissortimentet. Thomas Nielsen pointerer, at der også i discountkæderne er plads til flere værdipositioner på f.eks. økolo giske havregryn og andre basisvarer.
Coop 365 er ifølge kædedirektør Thomas Nielsen langt bedre til at sælge økologi end Fakta-kæden. Foto: Coop Med et image som landets nye grønne discount kæde, vurderer kædedirektør Thomas Nielsen, at Coop 365 er det perfekte sted at lancere nye økologiske produkter, og kædens første salgstal giver ham ret. Siden russiske soldater i begyndelsen af året invaderede Ukraine har vok sende priser på stort set alle typer va rer gjort tilbudsjagt til en udbredt di sciplin blandt de danske forbrugere. Det har sendt de danske discountkæ ders omsætning på himmelflugt. Det kan aflæses i Detailhandelsin dekset fra Danmarks Statistik, hvor kategorien i maj nåede index 135, hvilket er det højeste niveau i syv år. Med topplaceringer i de seneste pristjek har Coops nye discountkæde Coop 365 sikret sig en god bid af den ekstra omsætning fra de tilbuds hungrende forbrugere, men ifølge kædedirektør Thomas Nielsen, er det ikke nok for Danmarks yngste dis countkæde at slå de etablerede kæ der på Hanprisen.ståri spidsen for Coops to discountkæder Fakta og Coop 365, og han oplyser, at sidstnævnte nu for alvor er klar til at udfordre konkurren terne. Allerede i sit første leveår, inden den nuværende høje inflation slog fødevaremarkedet midlertidigt ud af kurs, nåede det nye medlem af Coopfamilien at bevise, at den er væsentlig bedre til at sælge økologiske fødeva rer end Fakta-kæden, som i øjeblikket hver uge må aflevere to-tre butikker til sin fremadstormende søsterkæde. »Vores salg ligger væsentligt over salget i Fakta, når vi måler på øko logi,« siger Thomas Nielsen, som dog ikke vil sætte aktuelle tal på økolo gisalget, som i indeværende år har været udfordret af den historisk høje inflation.Ifølge Økologisk Landsforenings nye markedsrapport udgjorde det økologiske salg 21,2 pct. af fødeva reomsætning i Coop 365 i 2021. Det er den tredjehøjeste andel blandt de danske dagligvarekæder.
INNOVATION SKABER VÆKST
Coop 365 er klar til at udfordre de etablerede discountkæder
»Men hvis priserne bliver for høje, agerer kunderne anderledes, når de står ude ved køledisken.« Derfor er han meget tilfreds med kædens nuværende prisniveau.
DE SMÅ KAN IKKE MATCHE ARL AS PRISER MEJERI: I løbet af det seneste år er Arla Foods mælkepris til andelsha verne steget med knap 1,45 kr. per kg. Det er en prisstigning på over 50 pct., skriver AgriWatch, som har ringet rundt til flere mindre, danske mejerier, der ifølge mediet alle over en kam har svært ved at matche Arlas afregningspriser. Det gælder bl.a. Na turmælk, Them Ost og Thise Mejeri, som alle kæmper for at hæve afreg ningen til deres andelshavere lige så markant op som storebroderen i den danske mejeriindustri. /jb HÅRD KRITIK AF UDKAST TIL STRATEGI AKVAKULTUR: Udkast til ny akvakul turstrategi efterlader meget lidt rum til økologi og dyrevelfærd, skriver en række foreninger i et debatindlæg i Altinget Fødevarer. Heri efterlyser de bl.a. bedre rammevilkår, omlæg ningsstøtte, velfærdstilsyn og best practice-tiltag, som vil sætte strate gien i præcis forlængelse af land brugsaftalen og EU’s anbefalinger til en bæredygtig udvikling af akvakul tursektoren. Indlægget er skrevet af Louise Køster, forperson i Økologisk Landsforening, Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse, Brian Thomsen, direktør i Dansk Akvakultur, Birte Brorson, formand for Foreningen Netværk for Økologisk Akvakultur, Hans Erik Jørgensen, formand for Økologisektionen i Landbrug og Fødevarer. /jb DE UNGE ER KOMMET MED I KAMPEN MADSPILD: I kølvandet på de seneste måneders høje inflation er næsten hver tredje unge begyndt at bruge madspildsapps. Det fremgår af nye tal fra Danmarks Statistik. De viser, at 800.000 borgere eller 18 pct. af dan skerne mellem 16-74 år i løbet af årets første tre måneder benyttede apps til at bekæmpe madspild. Det er især de yngste kvindelige forbrugere under 25 år, som er gode til at benytte de for skellige muligheder for enten at hente overskudsmad på et spisested eller købe varer, som nærmer sig sidste salgsdato i dagligvarebutikkerne. /jb
TREDJEHØJESTE ØKO ANDEL Ifølge Thomas Nielsen er det ikke til fældigt, at kædens navn er inspireret af Coops private label-serie 365 Øko logi, som omfatter godt 300 basisva rer og antallet vokser løbende. »Vores salg ligger væsentligt over salget i Fakta, når vi måler på økologi,«siger Thomas Nielsen, som dog ikke vil sætte konkrete tal på økologisalget, som i indeværen de år har været udfordret på flere fronter.»Pågrund af krigen i Ukraine og de højere priser søger kunderne i øje blikket mere mod tilbudsvarerne. Det går ud over økologien, så målt i volu men sælger vi i øjeblikket lidt mindre, men måler vi i værdi, fastholder vi nogenlunde den samme omsætning som tidligere,« siger direktøren, som ikke er i tvivl om, at der er tale om en midlertidig situation. Når priserne normaliserer sig, er han sikker på, at kunderne vil øge deres indkøb af bæredygtige varer. Enten fordi de vil gøre noget for de res egen sundhed eller for planeten.
AFDETAILHANDELJAKOBBRANDT
»Kvaliteten af kundekontakterne var god. Kvantiteten kan forhåbentligt for bedres i februar. Dejligt at der ikke var en masse gæster uden reelt ærinde.« Sådan lyder nogle af de typiske tilbagemeldinger fra udstillerne, som ifølge Pernille Bundgård kendte vil kårene, da de sagde ja til at deltage på Biofach midt i sommerferien. En af dem er Henrik Lund, adm. direktør for den plantebaserede pro ducent Naturli’ Foods, og han har ikke fortrudt turen til Nürnberg. Da han efter fire dage på messen kigger i notesbogen med nye kontakter og vi sitkort fra potentielle kunder, havde han kun grund til tilfredshed. »Vi vidste på forhånd, at her nok ville komme lidt færre gæster i år. Jeg tror, at det primært handler om, at messen bliver holdt i sommerferien, men jeg er faktisk overrasket over, hvor mange nye kontakter jeg har fået,« siger direktøren, som i løbet af få år har været med til at forvandle kundeporteføljen fra et primært dansk anliggende til en situation, hvor det Orkla-ejede selskab i dag henter over halvdelen af omsætnin gen i udlandet.
De klare dråber har allerede vun det flere internationale priser, og de ligger i den dyrere ende af prisska laen og er beregnet til at drikke ren. Historie om den danske vodka faldt i god jord hos mange af gæ sterne på Biofach, og det giver store forhåbninger for det unge firma, som sigter mod at skabe et internationalt spiritusbrand.»Jegvarved at falde ned af stolen over den store interesse, så vi er utro lig glade for, at vi tog med, og vi har allerede booket plads på messen til næste år,« siger direktør Mattias Løn gaa, inden han opremser en længere liste over de lande, som viste interes se for Nykurs vodka i løbet af de fire dage i Tyskland.
»I er et foregangsland og kendt i hele verden for jeres arbejde med at udvikle økologien,« sagde hun og lo vede at være klar med saksen igen til februar, hvis den danske fødevaremi nister igen er ferieramt, når snoren skal klippes til den danske fællesstand om et halvt år. Til den tid håber Pernille Bund gård at kunne mønstre et væsentligt større hold af danske udstillere, og hun minder i den forbindelse om, at flere af de garvede udstillere i år meldte afbrud, da messen blev ryk ket til juli. Dem håber hun at gense til februar.»Vier allerede to måneder bagud i forhold til planlægningen, så nu skal den have fuld gas. Vi har sat nogle ambitiøse mål for eksporten, så vi skal have gang i eksporthjulene,« siger Pernille Bundgård, som vurde rer, at Danmarks økologiske eksport i 2021 fandt tilbage på vækstsporet efter et fald i 2020. ØL estimerer vær dien til ca. 3,2 mia. kr.
Selv om sommerudga ven af Biofach kun tiltrak halvt så mange gæster som vinterudgaven, fik de danske eksportvirksomheder i uge 30 mulighed for at møde 24.000 gæster fra 137 lande og mange udstillere rejste hjem med nye interessante kontak ter. På grund af corona var Biofach-mes sen i år flyttet fra uge 7 og tysk vin terkulde til hedebølge og 36 grader i Nürnberg i juli. På messen kæmpede repræsentanter fra 26 danske føde varevirksomheder om indkøbernes opmærksomhed med 2.250 uden landske udstillere fra 94 lande. Efter at have læst de fleste evalu eringer fra udstillerne på den dan ske fællesstand vurderer Pernille Bundgård, markedschef for eksport i Økologisk Landsforening, at mange udstillere kom hjem med et over raskende godt udbytte, selv om der kom færre indkøbere end normalt.
HAR BOOKET TIL NÆSTE ÅR Biofach-messen fyldte også produ centerne bag det nyetablerede øko logiske vodka-mærke Nykur med masser af optimisme. Nykur Spirits ApS deltog for første gang på messen for at markedsføre flaskerne med Nykur Premium Orga nic Vodka, som indeholder 42 pct. al kohol og 58 pct. ”vulkansk vand” fra den færøske undergrund.
Armene er knapt kommet ned, før næste messe er i støbeskeen
Hovedparten af udstillerne på den danske stand havde plantebaserede produkter med til Biofach, og direktør Henrik Lund fra Naturli’ Foods drog hjem fra Biofach med mange interessante kontakter, mens Pernille Bundgård (foto i midten) bl.a. brugte messen til at udbygget sit internationale netværk forud for de næste messer. Endelig gav kongresdelen på messen mulighed for, at hun og ØL’s tidligere direktør Paul Holmbeck, som i dag er selvstændig konsulent, kunne fortælle messens mange gæster om, hvordan Danmark er blevet verdens førende økologination. Fotos: Louise Kaad-Hansen
VI KENDTE VILKÅRENE
NU SKAL DEN HAVE FULD GAS Som en særlig gestus var Danila Brunner, adm. direktør for Biofach i år mødt op for at åbne den danske fællesstand, og hun benyttede lejlig heden til at rose Danmark.
26. august 2022 nr. 67820 ØKOLOGISK LANDBRUG MAD & MARKED
EKSPORT AF JAKOB BRANDT DE DELTOG PÅ DEN FÆLLESSTANDDANSKE 26 danske virksomheder valgte at deltage i sommerudgaven af •••Biofach:AgrainBerrifineChocolate & Love • Friland • Hanegal • Læsk • Naturlí Foods • Northern Greens • Nohrlund • NYKUR Spirits • Officer • Oh Pops! Functional Foods • Oialla • Organic Plant Protein • Organique Europe • PlantekompagnietPerfectseason • Q-Organic • Rawbite • Reduced • Rømer Vegan Product • Smedens • Svane Trading • The Organic Crave Company • Thise • ZoZozial Coffee
»Lige nu er det svært at få armene ned, men det skal vi, for vi skal i ar bejdstøjet igen,« siger Pernille Bund gård, som knap var kommet hjem, før hun og medarrangør Malene Aaris fra Bio Aus Dänemark var nødt til at rette fokus mod næste års Biofach, som efter planen bliver flyttet til det nor male tidspunkt i uge 7.
»Du skal ud og møde indkøberne, så de kan se og smage dine varer,« siger Pernille Bundgård.
GENBRUGER UNIK STAND Sidste år satte foreningen nye stan darder for standindretning på den svenske messe, idet de sædvan lige messetæpper var erstattet med friskSamtidigrullegræs.var den danske stand, den eneste, som tilbød udstillerne at holde kundemøder i 1. sals højde. »Vi bruger nogenlunde det sam me koncept i år, så vi får igen plads til 20 udstillere, og næsten halvde len af pladserne er allerede solgt,« siger Pernille Bundgård. De seneste par år har hun brugt en del energi på at brande dansk økologi over for de svenske kæ der. Det har givet dem viden om de danske styrkepositioner, og det håber hun kan være med til at skabe ekstra trafik på den danske stand.
I andet kvartal af 2022 købte de svenske for brugere 5-10 pct. færre økologiske fødevarer end i samme kvartal sidste år, og økologiandelen i svensk detailhandel er nu kun halvt så høj som den danske. Det er ikke kun i Danmark, at priserne på økologiske fødevarer stiger. Det er en global tendens, som også har ramt Sverige, der aftager ca. 13 pct. af Dan marks økologieksport. Men på den anden side af Øresund har de svenske økologer formået at holde priserne mere i ro end deres konventionelle kolleger under den voldsomme føde vareinflation, som fulgte i kølvandet på Ruslands krig mod Ukraine. Det fremgår af den seneste kvar talsrapport fra Svenskt Ekoindex, som udgives af organisationen Eko logiska Lantbrukarna, der peger på flere årsager til, at prisspændet mel lem konventionelle og økologiske fødevarer er blevet mindre. »Økologiske landmænd pro ducerer i højere grad selv foder til gårdens dyr og sprøjter ikke med kemiske sprøjtemidler, der forstyr rer naturen og truer grundvandet. De er simpelthen lidt mere selvfor synende, hvilket gør, at de fleste er mindre påvirket af prisstigninger på importeret foder og kunstgødning,« forklarer Ida Lind, som er ekspert i markedsudvikling og bæredygtig hed hos Ekologiska Lantbrukarna.
Sidste år var fødevareminster Rasmus Prehn (S) med til at åbne den danske fællesstand i Malmø, og sammen med Helle Borup Friberg, direktør i Økologisk Landsforening, tog han sig god tid til at snakke med alle udstillerne, og begge har fået en invitation til 2022-messen.
TILMELD DIG BIOFACH - NU MED ØL-GARANTI MESSE: Næste år vender Biofach efter planen tilbage til den sæd vanlige placering i kalenderen og bliver afviklet fra 14. - 17. februar.
Malmø-messe er ikke kun et springbræt til det nordiske økologimarked
AFSVERIGEJAKOBBRANDT
Foto: Jakob Brandt
AFEKSPORTJAKOBBRANDT Økologisk Landsforening efterlyser november.FoodstandtagevirksomhedereksportparatetilatdelpådendanskefællespåNordicOrganicFair,somafviklesi
Foto: Louise Kaad-Hansen
Af samme grund har messen gennem årene været et yndet mål for mange indkøbere fra de danske dagligvarekæder, og ifølge Pernille Bundgård kan eksportmessen være der, hvor det er nemmest for nye danske øko-producenter at få kon takt med både danske og nordiske indkøbere.»Menman skal ikke kun betragte messen som et sted, hvor man luk ker aftaler med nye kunder. Det er også en god måde at lære et nyt marked at kende på,« siger hun. Mange års erfaring med eksport har lært hende, at det normalt er vanskeligt at lave effetivt eksportar bejde fra hjemmekontoret.
Nordic Organic Food Fair er Nor dens største økologimesse, og de engelske arrangører fra Diversified Communications håber på et coro nafrit efterår, så der kommer stor opbakning i 10-året for deres første øko-messe i ØkologiskMalmø.Landsforening har gen nem en del år deltaget med en dansk fællesstand, og lige nu er markeds chef for eksport Pernille Bundgård og de øvrige medarbejdere i foreningens eksportafdeling i færd med at sætte holdet til årets messe. I den forbindelse er det et stort plus, at Malmøs messecenter ligger i bekvem rejseafstand fra Danmark få minutters gang fra Malmø-togets første stop efter Øresundsbroen.
En af de mange debutanter på Bio fachs danske stand var det nye vodkabrand Nykur, der tiltrak sig så stor op mærksomhed, at ejerne allerede har bestilt plads på den tyske messe, som næste år bliver afviklet på sit normale tidspunkt i uge 7.
Svensk økologi mister momentum trods faldende prisgab til de konventionelle varer
MARKANT FALD I VOLUMEN Det burde umiddelbart styrke de øko logiske varers konkurrenceevne, men det har ikke været nok til at forhindre et markant fald i mængden af solgte øko-varer i første halvår af 2022. Ifølge Svenskt Ekoindex steg Sve riges samlede detailsalg af fødeva rer i 2. kvartal med 5 pct. Det er en vækst, som primært skyldes store prisstigninger, og ifølge rapporten dækker salgstallene formentlig over et minimalt fald i mængden af kon ventionelle fødevarer, mens faldet i salget af økologiske varer målt i mængde kan nærme sig hele ti pct. Det viser de beregninger, som Svensk Økoindeks har lavet på ba sis af markedsdata fra Nielsen, GfK og SCB, som er Sveriges officielle statistik, og ifølge Ekologiska Lant brukarna er de nye salgstal ikke lige frem munter læsning for de økologi ske producenter.
26. august 2022 nr. 678 21ØKOLOGISK LANDBRUGMAD & MARKED
SKIDT KVARTAL FOR ØKOLOGIEN I indledningen til kvartalsrapporten for 2. kvartal karakteriserer organisa tionen således kvartalet som ”endnu et dystert kvartal for de økologiske fø devarer i Dermeddagligvarehandlen”.sigterrapportensforfatte re til, at den økologiske andel af den samlede svenske dagligvareomsæt ning stagnerede med 7,9 pct. i 2017 men nu er faldet de tre seneste år. Den tendens forstærkes af de se neste måneders markante prisstig ninger på konventionelle fødevarer, som har løftet værdien af det kon ventionelle fødevaresalg med 5,4 pct. i 2. kvartal, mens det økologiske salg faldt med 1,5 pct. i forhold til samme kvartal i 2021. Hakket oksekød, havregryn, hvedemel og smør er eksempler på produkter, hvor merprisen for øko logi i butikkerne er faldet i løbet af andet kvartal i år. For nogle andre produkter, såsom kylling og hakket svinekød, er merprisen dog steget en smule.Men selv om prisgabet mellem økologiske og konventionelle varer i flere tilfælde er blevet mindre, vi ser tallene for detailomsætningen, at mængden af solgte økologiske fødevarer faldt markant i det sene ste kvartal - sandsynligvis et sted mellem 5 og 10 pct. fremgår det af rapporten, som på den baggrund forventer, at økologiprocenten i Sve rige i indeværende år vil dale til 6,5 pct. mod 7 pct. i 2021. Dermed er den svenske økologian del kun halvt så høj som den danske.
ØL RÅDER BOD PÅ ØL-BRØLER Som led i forberedelserne til 2023-messen lover markedschef for eksport hos Økologisk Lands forening, Pernille Bundgård, at råde bod på en fatal fejl fra årets Biofach-messe.»Iårhavdevi ikke sørget for økologiske fyraftensøl til ud stillerne! Det har de altid haft mulighed for at få tidligere, men i år, hvor messen blev afviklet om sommeren, tænkte jeg, at rosévin var bedre. Det havde jeg ikke ret i, og det vil jeg gerne give en officiel undskyldning for. Det kommer aldrig til at gentage sig,« garante rer Pernille Bundgård med et lille smil.INürnberg måtte hun lægge ryg til flere klager over de mang lende øl fra nogle af de mest trofaste danske udstillere - blandt andet fra øl-producent Niels Rømer.Læs mere om den danske fæl lesstand 2023 og tilmeld dig via: www.biofachdanmark.dk
Lige nu ser Tine Hage frem til, at Mangholm i løbet af efteråret får be søg af gæstekokke fra Geraniuim, som i år blev kåret som verdens bed ste »Virestaurant.harleveret råvarer til dem i flere år, og det er kokke fra deres 100 pct. plantebaserede frokostrestau rant Angelika, som kommer og laver en pop-up restaurant i en weekend, men vi kender endnu ikke datoen,« siger Tine Hage, som glæde sig til det fornemme besøg. »Det er stort, og jeg er beæret over, at de er så glade for vores råvarer, at de kommer herud for at lave mad i to dage. Det er med til at sætte os på landkortet, så endnu flere opdager, at vi findes.«Entre-retters aftenmenu på Mang holm koster 495 kr, og restauranten holder åben torsdag til lørdag. ranter og virksomheder, der kæmper for økologien og for at vi alle kan få rene økologiske varer. Det er det, vi kalder det økologiske fællesskab og det fællesskab er forbrugerne også en del af, og derfor byder vi alle vel kommen i den første weekend i sep tember,« fortæller Louise Køster i en pressemeddelelse forud for høstmar kedet. Find et høstmarked i dit lokalområde på iloveøko.dk
Kokken Jakob Kierecki og Mangholm har fået så stor succes med gårdens sommerrestaurant, at det nu er be sluttet at holde åbent til jul. Foto: Mangholm de klar til at tage endnu et skridt op ad den kulinariske stige og sammen med kokken Jakob Kierecki åbnede de en sommerrestaurant med faste åbningstider på Mangholm. Den skul le efter planen kun holde åbent til 30. september. Det er der nu ændret på. »Det var et kæmpe sats for os at åbne en restaurant, så jeg har ansat en pr-konsulent til at stå for kommu nikationen via de sociale medier, og antallet af gæster voksede fra uge til uge. Jeg er virkelig overrasket over den positive modtagelse, vi har fået, så nu har vi besluttet at holde åbent til jul,« siger Tine Hage.
Sommerrestauranten på det sjællandske landbrug er blevet en så stor suc ces, at ejerne har beslut tet at holde åbent til jul, og så får Mangholm i øvrigt snart besøg af ver dens bedste restaurant. To gange om ugen høster de ansatte på Mangholm krydderurter, grøntsa ger og spiselige blomster, som øko logen Tine Hage gennem flere år har leveret til en håndfuld sjællandske gourmetrestauranter.Dereskokkeernemlig villige til at betale en høj stykpris for både blom ster, radiser og gulerødder samt de mange øvrige afgrøder fra Mangholm, men de aftager ikke hele produktio nen, og det inspirerede Tine Hage til at åbne en sommerrestaurant på går den, hvor hun altid har haft lyst til at skabe et jord-til-bord koncept på ba sis af egne råvarer. Det skulle vise sig at være en god ide. Mangholm ligger placeret midt i Nationalpark Kongernes Nordsjæl land mellem Gribskov og Arresø, og det er snart ti år siden, at ægteparret Tine og Torben Hage forlod Køben havn for at forfølge drømmen om at forvandle den lille økologiske bedrift til et besøgslandbrug med gamle danske husdyrracer og produktions metoder fra før landbruget blev en industri. Gennem flere år har de solgt gårdens produkter via en gårdbutik med tilhørende café, men i år var
råvarer, og Tine Hage betragter det som en vigtig milepæl, når restauran ten efter planen får Det Økologiske Spisemærke i guld. »Jeg synes, at det er godt, hvis vi bliver kigget efter i kortene. Det er den bedste måde at dokumentere, hvor økologisk man er, og jeg håber at vi får mærket i år,« siger Tine Hage. Hun vil hellere undvære råvarer og ændre på menuen, når hendes gros sist ikke kan levere dem i økologiske udgaver, så der bliver næppe proble mer med at nå guld-kravet om mindst 90 pct. økologi.
Den garvede høstmarekedsvært Lone Hedegaard glæder sig over, at Økologisk Landsforening igen er klar til at lave fælles markedsføring af høstmarkedet, som hun betegner som en gave til landets små producenter. Arkivfoto: ØL
26. august 2022 nr. 67822 ØKOLOGISK LANDBRUG MAD & MARKED
AFGÅRDRESTAURANTJAKOBBRANDT
SIGTER EFTER GULDMÆRKET I Mangholms køkken bliver der stort set udelukkende benyttet økologiske
Sommeren varer lige til jul på Mangholm
AFHØSTMARKEDJAKOBBRANDT
UDSIGT TIL FORNEMT BESØG
SOM AT STARTE FRA NUL ”Oplev, hvor dyrene bor og grøntsa gerne gror, når de økologiske land brugere inviterer indenfor til Økolo gisk Høstmarked,” skriver Økologisk Landsforening i en pressemedde lelse forud for et af højdepunkterne i kalenderen for de mange økologiske gårde, som arbejde med direkte salg fra Igården.debedste år har det populære event omfattet over 100 gårde, men Lone Hedegaard er alligevel godt tilfreds med, at 36 værtsgårde er til meldt i »Underår corona har mange økolo ger haft travlt med driften af deres landbrug, så efter to års pause er det lidt som at starte forfra igen. Vores succeskriterie var at få 30-40 værts gårde med, så vi er virkelig glade,« si ger Lone Hedegaard, som forventer, at antallet af værtsgårde vil vokse i de kommende »Høstmarkedetår. er virkelig en gave i forhold til at vise mangfoldigheden hos os småproducenter, så nu skal vi op på beatet,« siger Lone Gothen borg, som hvert år glæder sig til at få besøg på gården.
VI KÆMPER FOR ØKOLOGIEN Det samme gør Louise Køster, for person for Økologisk Landsforening. Som sædvanligt holder hun høstmar ked hjemme på Rabarbergaarden i Nordsjælland.»Viglæder os til at vise alt det, vi arbejder med, når vi hver dag står op for at dyrke, avle og producere økolo gisk mad til vores medborgere. I øko logien er vi jo ikke kun én gård, men en hel fødekæde af køkkener, restau
Nu skal det Økologiske Høstmarked op på beatet
Den første weekend i september deltager 36 landbrug i Høstmarked.Økologisk Høsten er ved at være i hus, og det fejrer økologerne 3. og 4. september, når økologiske gårde i hele Danmark inviterer forbrugerne til høstmarked. På grund af manglende fondsmid ler og corona-restriktioner har der de seneste to år ikke været en fælles markedsføring af markederne, men i år er Økologisk Landsforening tilbage ved rorpinden. Det er et stort plus, mener Lone Hedegaard, formand for Økologisk Landsforenings fagudvalg for lokalt salg og gårdbutikker. Hun har selv holdt Økologisk Høstmarked på landbruget Gothenborg ved Them i 25 år, og som en af landets mest gar vede høstmarkedsværter glæder hun sig over, at foreningen igen har plot tet gårdene ind på Danmarkskortet.
Tid: 21. september, kl. 17-21 Sted: Svanholm Gods 4, 4050 Skibby Arrangør: Innovationscenter for Økologisk Landbrug og LandboUngdom København Tilmelding senest d. 13. september
STØTTET AF FONDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG
BEDRIFTSBESØG MED FOKUS PÅ KLIMAVENLIG PLANTEAVL Tid: 12. september, kl. 13-17 Sted: Hallelevvej 20, 4200 Slagelse Arrangør: Økologisk Landsforening
Økoskiltesurrow.dk21
BESØG SVANHOLM MED LANDBOUNGDOM
26. august 2022 nr. 678 23ØKOLOGISK LANDBRUG Næste nummer: Udkommer Annoncedeadline Nr. 23. september 14. september 679 28. oktober 19. oktober 680 25. november 16. november (særavis om klima) 30. dec. 13. december 681 Se oplysninger om annoncering på økonu.dk/annoncer ØKOLOGISK LANDBRUG - 2021 ØKOLOGISK LANDBRUGOKOLOGI.DK2022 ANNONCER PLANTERNEKALENDERKOMMER TIL NORDJYLLAND Tid: 31. august, 10:30-15:30 Sted: Kornets Hus, Guldagervej 501, 9800 Hjørring Arrangør: Økologisk landsforening og Landbrug & Fødevarer NY TEKNIK SKAL GIVE STØRRE PROTEINUDBYTTE FRA GRÆS Tid: 31. august, kl. 13-15 Sted: Blichers Alle 20, 8830 Tjele Arrangør: Aarhus Universitet og Innovationscenter for Økologisk TilmeldingLandbrug senest d. 26. august HØSTMARKED Tid: 3.-4. Arrangør:septemberØkologisk Landsforening
Studietur til Bingenheimers frøudvikler og Voelkels saftproduktion Med projektstøtte fra Fonden for økologisklandbrug Besøg hos Christina Henatsch, der forædler frøfaste grøntsagssorter (ikke hybrider) med biodynamiske metoder. Og til Voelkel, der kun bruger frøfaste biodynamiske grøntsagstyper. Begge ved Hamborg. For alle med interesse for biodynamisk kvalitet og fødevarer. Den 28.-29. september i bus. Se mere på www.biodynamisk.dk
FÆLLESMØDE I ÆG- OG FJERKRÆUDVALGET: ØKONOMI OG BRYSTBENSBRUD Tid: 23. september, kl. 13-16 Sted: Agro Food Park 15, 8200 Aarhus Arrangør: Økologisk Landsforening Tilmelding senest d. 20. september Se programmer, kontaktpersoner og tilmeldingslinks på www.okologi.dk/vi-tilbyder/arrangementer/
TEMADAG OM GRÆS TIL PROTEINFREMSTILLING Tid: 21. september, kl. 13:00-15:30 Sted: Roustvej 159, 6818 Årre Arrangør: Innovationscenter for Økologisk Landbrug, DLF, SEGES Innovation, BioRefine og Food & BioCluster Denmark
- Studietur til biodynamisk pløjefri landbrug i England 13.-14. sept. - Studietur til Hamborg om Bingen heimers biodynamiske frøudvikling og Voelkels saftproduktion 28.-29. -sept.Stadig mulighed for gratis omlæg ningstjek om biodynamisk dyrkning. Nej til ’nye’ GMO´er – skriv under. Se mere på www.biodynamisk.dk 59 smedejerni udhængsskilt med metal Ø-mærke Ø-mærkemedudhængsskiltMinimetal Krummelure udhængsskilt med metal Ø-mærke Gadeskilt med metal Ø-mærke
MERE OM BIODYNAMISK
SEMINAR: PLANTEBASERET ØKO-EKSPORT Tid: 7. september, kl. 13-16 Sted: Agro Food Park 15, 8200 Aarhus Arrangør: Plantebaseret Videnscenter
Lilje
-
En tekst på højst 20 ord koster kun 125 kr., og på højst 40 ord er prisen kun 250 kr. (inkl. moms). Send til hhk@okologi.dk KORT & GODT
LÆR OM SKOVLANDBRUG PÅ HØSTMARKED Tid: 4. september, kl. 10-14 Sted: Øko Ged & Grønt, Trustrupvej 10, 8350 Hundslund Arrangør: Innovationscenter for Økologisk Landbrug
KOM TIL ØKOLOGISK INSPIRATIONSAFTEN Tid: 7. september, kl. 19-21 Sted: Domen Aarhus, Inge Lehmanns Gade 22, 8000 Aarhus C Arrangør: Økologisk Landsforening
Overvejer du at dyrke biodynamisk? Få et gratis omlægningstjek og bliv klogere på biodynamiske principper, praksis, regler og resultater. Kontakt Foreningen for Biodynamisk Jordbrug info@biodynamisk.dk eller 22 17 25 65.
TEMADAG OM KLIMAVENLIG PLANTEAVL Tid: 16. september, kl. 10-15 Sted: Stensigmose I/S, Stensigmose 4, 6310 Broager Arrangør: Økologisk Landsforening Tilmelding senest d. 13. september ÅBENT MØDE I GRISEUDVALGET Tid: 19. september, kl. 10-15 Sted: Blichers Alle 20, 8830 Tjele Arrangør: Økologisk Landsforenings griseudvalg CATERINGMESSE ØST Tid: 21. september, kl. 9-18 Sted: Brøndby Stadion 10, 2605 Brøndby Arrangør: Økologisk Landsforening
89 49
26. AUGUST 2022 | NR. 678 | 42. ÅRGANG
Både Økologisk Landsforening og Innovationscenter for Økologisk Landbrug er efter sommerferien flyttet til nye og langt mere bæredygtige rammer i det nye bæredygtige flerbrugerhus på Agro Food Park 26, som på mange felter lever bedre op til værdierne bag økologien end organisationernes tidligere fælles adresse på den anden side af vejen.
Økologerne er flyttet i grønnere rammer
Det er Food & Co, der driver kantinen i Agro Food Park 26, som serverer frokost buffet med en økologiandel på 60-90 pct., så det bliver muligt at få Det Økologi ske Spisemærke i sølv.
TEKSTBÆREDYGTIGHEDOGFOTO:JAKOBBRANDT
Efter sommerferien har de ansatte i Økologisk Lands forening haft travlt med at indrette kontorerne i den nybyggede base i Agro Food Park 26, hvor foreningen nu bor på 1. sal dør om dør med Innova tionscenter for Økologisk Landbrug. Flyttekasserne er pakket ud, og com putere og netværksstik har nu fundet hinanden i de 630 m2. store kontorlo kaler, som Økologisk Landsforening har lejet i den nordlige udkant af Aar hus.Fra nordfløjen på 1. sal i det nye domicil har de 45 medarbejdere ud sigt til de gamle kontorer på den an den side af den snoede vej, som løber gennem den jyske fødevareklynge Agro Food Park. For foreningens man ge gæster og samarbejdspartnere får adresseændringen fra nr. 15 til nr. 26 dermed næppe den store betydning. Men målt med en bæredygtig måle stok er flytningen udtryk for lidt af et kvantespring, da den nye bygning er certificeret til standarden DGNB Guld. Ifølge direktør Anne-Marie Hansen, fra Agro Food Park, er certificeringen garant for, at bæredygtighed er tænkt ind på alle niveauer, allerede inden arkitekterne fra Sweco slog de første streger på papiret. »For os er det vigtigt at tilbyde rammer, som lever op til lejernes am bitioner for bæredygtighed,« siger Anne-Marie Hansen om baggrunden for at den 8.300 m2 store udlejnings ejendom er udstyret med en masser moderne teknologi. Det skal sikre et minimalt strøm forbrug til lys og ventilation, mens solceller på taget bidrager yderligere til at mindske bygningens klimaaf tryk. Det er helt i Økologisk Landsfor enings ånd, og da de ansatte i Økolo gisk Landsforening mødte på arbejde efter sommerferien, bød foreningens direktør Helle Borup Friberg på muf fins og en lille velkomsttale for at mar kere, at foreningen er flyttet i spritnye lokaler.
»Det er uden tvivl den mest bære dygtige adresse, som foreningen no gensinde har haft, og det harmonerer godt med de aktiviteter og værdier, som foreningen arbejder med. Jeg håber, at de kommer til at danne ram men om foreningens arbejde i de næ ste mange år,« sagde direktøren, som også tillægger det stor værdi, at den nye kantine får det Det Økologiske Spisemærke i sølv, som er dokumen tation for, at 60-90 pct. af råvarerne er økologiske.
MERE ATTRAKTIVE RAMMER Også Peder Bligaard, vicedirektør i In novationscenter for Økologisk Land brug, glæder sig over at være landet på den nye adresse, hvor rammerne efter hans vurdering gør det langt mere attraktivt at mødes med kolle gerne efter to år med corona og lidt for mange »Tidligerehjemmearbejdsdage.havdeviikkedeoptima le rammer. Det synes jeg, at vi har fået her, og samtidig siger vi farvel til en gangskrus og har fået etableret en af faldssortering, som lever op til de nye krav, der træder i kraft ved årsskiftet,« sigerDerhan.erstadig ledige lejemål i huset, oplyser Anne-Marie Hansen, som især efterlyser flere små og mellemstore virksomheder, som arbejder i fødeva rebranchen.
