Økologisk Landsforening - Din vej...

Page 1

økologisk

LANDSFORENING din vej til ...

faglig udvikling, butikshylderne, forbrugeropbakning og politikerne


Økologisk Landsforening - din vej til faglig udvikling og fagpolitisk indflydelse

“Tæt på forbrugerne og markedet” Gert Lassen, Mælkeproducent, 500 ha, 240 malkekøer, opdræt og fedestude, Silkeborg.

”Selvfølgelig er vi da med i Økologisk Landsforening. Vi får rådgivning, og foreningen har også lavet klima-plan for ejendommen. Noget af det rigtig gode ved Økologisk Landsforening er, at der også er forbrugere med. De giver os landmænd en masse input og viden om, hvor økologien skal hen, så vores produktion kan udvikle sig i takt med markedet.”

”Selvforsyning er min kæphest” Henrik Petersen, 60 malkekøer, 117 ha, Leverer mælk til Arla/Naturland, løgumkloster. Deltager i selvforsyningsprojektet ”Økologisk mælk uden foderindkøb” ledet af Økologisk Landsforenings FagligT Team.

”Som landmand er det spændende at være i sådan et projekt og på den måde bidrage til ny viden, som kolleger kan bruge direkte eller finde inspiration i. Selvforsyning med foder er en af mine kæpheste. På den måde er man ikke afhængig af svingende råvarepriser eller foderstofvirksomheder. Selvforsyning er sådan set interessant for alle husdyrproducenter – økologiske som konventionelle. Men jeg synes, at økologi og selvforsyning hænger naturligt sammen – det slutter ligesom ringen.”

2

Seks unikke fagudvalg

sikrer din branches stemme i politik og landbrugsfaglig udvikling Økologisk Landsforening har seks unikke fagudvalg, som skaber fagligt fællesskab og bringer budskaberne fra det praktiske landbrug direkte ind i foreningens politiske arbejde og videre til politikere, myndigheder, rådgivere, forskere, pressen m.fl. Foreningen tæller yderligere to udvalg ud over de landbrugsfaglige: Ulandsudvalget og Virksomhedsudvalget. Fagudvalgene – for mælk, kød, svin, planteavl, æg & fjer og frugt, bær & grønt – udgør på én gang både græsrødderne og rygraden i foreningens fagpolitiske arbejde. Det er her, nye sager rejses første gang, og det er herfra, de bæres videre.

Fagudvalg skaber udvikling Økologisk Landsforening udfører et omfattende landbrugsfagligt udviklingsarbejde via Fagligt Team, der er landets største hold af økologiske rådgivere. Idéerne til ny udvikling opstår ofte i den praktiske dagligdag ude på bedrifterne, og via fagudvalgene bliver de vigtige idéer til udviklingsprojekter i Fagligt Team. Her arbejder man tæt sammen med landmænd, virksomheder, forskere, kokke og detailhandel m.fl. i projekterne. Gennem dit fagudvalg kan du som landmand selv sætte nye idéer eller faglige udfordringer på dagsordenen og være med til at skabe udvikling for dig selv og din branche.


Økologisk Landsforening - din vej til faglig udvikling og fagpolitisk indflydelse

Æg & Fjerkræudvalget

Planteavlsudvalget

Frugt, Bær & Grøntudvalget

Kødudvalget

Svineudvalget

Virksomhedsudvalget

Ulandsudvalget

Mælkeudvalget

”Det giver politiske resultater”

Dit fagudvalg

Niels Riis, Fjerkræ, 200 ha, 40.000 økologiske høner og 36.000 hønniker, Hadsten

• Varetager dine faglige og afsætningsmæssige interesser – skaber nye muligheder for dig både i marken og på markedet.

”Det er Økologisk Landsforening, der varetager økologers interesser og ingen andre. Man er ikke begrænset af hensyn til konventionelle interesser. Foreningen har rigtig gode kontakter ind til ministerierne og til embedsmænd. Hvis man vil have rejst en fagpolitisk sag over for fødevareministeren, så skal man gå til Økologisk Landsforening.”

• Er din direkte vej til at rejse en fagpolitisk sag og dermed få indflydelse. • Bidrager til udviklingsarbejdet i Fagligt Team, så din branche hele tiden udvikler sig og finder bæredygtige og miljørigtige løsninger på faglige udfordringer. • Fagudvalgene tæller seks – otte medlemmer, som vælges på udvalgenes årsmøder. Årsmøderne finder sted i forbindelse med Økologisk Landsforenings generalforsamling i marts. 3


Økologisk Landsforening - din vej til butikshylderne og forbrugeropbakning

”Uvurderlig markedsrådgivning” Svend Brodersen, Mælkeproduktion, Kartoffel- og planteavl, Forarbejdning og afsætning af egne produkter i Rema 1000, Gram.

Nyt koncept sikrer landmændene

synlighed i butikkerne

SuperBrugsen, Kvickly og Dagli’Brugsen har i 2012 indført en såkaldt Økozone, som gør det lettere for kunderne at finde økologisk frugt og grønt og at se hvilken landmand, der har produceret varerne. Konceptet er udviklet af Økologisk Landsforenings Markedsafdeling sammen med en gruppe økologiske frugt- og grøntproducenter, som er medlem af foreningen. Kunderne møder fem økologiske landmænd på plakater, hyldeforkanter og emballage i butikkerne. Det skaber tillid og kendskab til det, de landmænd står for: naturglæde, omsorg for dyrene og godt håndværk. Når landmanden ikke er anonym, er det sværere for butikskæden at skifte ham eller hende ud fra den ene dag til den anden, blot fordi porrerne kan fås 10 øre billigere fra Spanien.

Carina Neergaard, Marketingchef, Corporate Branding, Coop.

“Økologisk Landsforening er en vigtig samarbejdspartner for os. Vi laver rigtig meget sammen med foreningen og opnår gode resultater blandt andet inden for synlighed af økovarerne og udviklingen af vores økologiske sortiment.”

4

”Da vi overtog Gram Slot og skulle til at udvikle vores eget koncept og brand, havde vi brug for Økologisk Landsforenings viden og markedsrådgivning. Foreningens Markedsafdeling har været en uvurderlig sparringspartner i den proces og har hjulpet os med alt fra at finde den detailkæde, der var strategisk rigtig at samarbejde med til udvikling af emballage og design. Den store ekspertise på afsætningsområdet og markedsindsigt kan vi ikke finde i en almindelig landboforening.”

Arbejder for din afsætning • Økologisk Landsforening samarbejder tæt med alle detailkæder i Danmark om at synliggøre øko-varerne i butikkerne og udvide det økologiske sortiment. Det har sikret vækst trods finanskrise. • Foreningen skaber synlighed for producenterne helt ud i indkøbskurvene. Irmas Nordiske Smag er et nyt koncept, hvor 18 økologiske landmænd og deres produkter er i centrum. • Foreningen skaber linket til producenterne og samler løbende avlere, grossister, virksomheder og detailhandlen til kontaktmøder, minimesser og produktpræsentationer. • Økologisk Landsforening driver en bred vifte af eksportfremstød for økologien og foreningens medlemsvirksomheder. Økologi-eksporten er mere end tredoblet siden 2006. • Foreningens Fødevarerådgivning har været fødselshjælper til 170 nye produkter fra økoproducenter de seneste tre år.


Økologisk Landsforening - din vej til butikshylderne og forbrugeropbakning

Økodag

– en folkelig begivenhed Økologisk Landsforening har siden 2005 koordineret et enestående samarbejde mellem mejerier og mælkeproducenter om Økodag. Over 500.000 danskere har siden den første Økodag delt glæden ved at se forårskåde øko-køer komme på græs en søndag i april. Alene her i foråret trak Økodag 142.000 danskere af huse, og køernes forårsspjæt er blevet et fast indslag i TV-avisen. Økodag er eksponent for en kerneværdi i økologien – dyr på græs – og er samtidig en folkelig begivenhed, som de fleste danskere i dag kender og har hørt om.

Sammen sikrer vi forbrugertillid • 200.000 danskere besøgte i 2012 en økologisk gård i forbindelse med Økodag og de Økologisk Høstmarkeder. • Økologisk Landsforening sørger gennem målrettet pressearbejde for markant mediedækning af økologien og de økologiske landmænds udfordringer og succeshistorier. Det giver i gennemsnit syv øko-historier i pressen hver dag (overvejende positive). Det svarer til en annonceværdi på 15 - 20 mio. kroner om året.

“ØKODAG er en vigtig løftestang for økologien i Danmark” Peter Giørtz-Carlsen Landechef for Danmark, Arla.

”Økologi udgør det ene ben i Arlas to-strengede strategi på det danske marked. Derfor glæder vi os over samarbejdet med de øvrige mejerier og Økologisk Landsforening om økologisk afsætning og Økodag. Økodag er en stor forbrugersucces, der styrker forbrugernes interesse for økologisk mælk og er en stærk platform for økologiske mælkeproducenter. Dette fællesskab, og den fortsatte udvikling af arrangementet, skal sikre, at Økodag også fremtidigt brænder igennem til glæde for alle.”

5


Økologisk Landsforening - din vej til politikerne

Økologisk Landsforening

stoppede gmo’ers

fremmarch ”Uforstyrret interessevaretagelse” Frode Lehmann Fmd. Naturmælk, 100 malkekøer, 150 ha, Broager.

”Som økologer har vi brug for nogen, der kan repræsentere os politisk uden at skulle pleje andre interesser end økologien.” ”Vores interesser som økologer i forhold til gmo er der ikke andre end Økologisk Landsforening, der kan varetage. Andre slår knuder på tungen, når de forsøger at tale økologernes sag i forhold til gmo-spørgsmålet. Økologisk Landsforening har gjort det dygtigt på gmo-området og har som den eneste landbrugsorganisation en klar holdning til gmo som noget skrammel, vi ikke skal i gang med herhjemme.”

6

I foråret 2009 proklamerede daværende fødevareminister Eva Kjer Hansen, at det var nødvendigt at åbne op for gmo’er i Danmark. Økologisk Landsforening ville det anderledes. Ministeren opfordrede til en saglig debat om gmo og teknikkens fordele og ulemper. Og det fik hun. Foreningen indledte et intensivt lobby- og pressearbejde for at beskytte de økologiske landmænd, økologiske virksomheder og produkter samt naturen mod gmo-forurening. Foreningen gik i dialog med samtlige af Folketingets partier. Ét år senere vedtog Folketinget den 27. maj 2010 enstemmigt en ny og mere restriktiv, national gmo-politik. Økologisk Landsforening var pennefører på meget af folketingsvedtagelsen. Men gmo-historien er ikke slut endnu. Folketinget skal genforhandle den danske ”sameksistenslov”, som skal beskytte de økologiske landmænd bedst muligt mod gmo. Den sag følger vi naturligvis helt tæt til dørs.


Økologisk Landsforening - din vej til politikerne

”Dybt taknemlig for foreningens gmo-indsats” Poul Pedersen, Mejeribestyrer, Thise Mejeri.

100 %

interessevaretagelse

”Jeg er dybt taknemmelig for det arbejde, Økologisk Landsforening har gjort på gmo-området. Det vidner om den respekt, der er om Økologisk Landsforening, at foreningen har fået bremset en politisk proces, som for bare halvandet år siden var ved at gå rigtig stærkt. Foreningen har sikret en tænkepause i arbejdet med gmo-lovgivningen, så tingene kan gøres grundigt og ordentligt. ”

for økologer

• Arbejder 100 % for økologiske landmænd. Økologisk Landsforening løftede ’Staldskolemodellen’ op som nyt alternativ til obligatorisk sundhedsrådgivning. Da gyllenedfældningskrav truede med at ødelægge de økologiske kløvergræsmarker, sikrede foreningen, at de økologiske landmænds kløvergræs blev undtaget fra kravet. • Gratis økologikontrol. Foreningen har gentagne gange sikret midler til, at øko-kontrollen er gratis for landmænd i Danmark – som det eneste land i EU.

”Alle lytter på Christiansborg, når Økologisk Landsforening argumenterer” Henrik Høegh, Miljøordfører (V), Tidligere fødevareminister.

• Støtte til investeringer og afsætning. Økologisk Landsforening har sikret trecifrede millionbeløb til investeringsstøtte til øko-landmænd i ny teknologi og biogas, eksportfremme, produktudvikling og nye afsætningsmuligheder. Alt sammen noget, der skaber udviklingsmuligheder for dig som landmand.

”Økologisk Landsforening udfører en meget målrettet lobbyisme, som altid er timet korrekt i forhold til det politiske arbejde. De er meget målbevidste i deres argumentation og ret insisterende på at få et udbytte/ referat efter politisk forhandling. Generelt er arbejdet fra Økologisk Landsforening på Christiansborg præget af en høj succesrate, dels på grund af deres professionalisme og dels på grund af den store politiske interesse for økologi.”

• Økologisk mad i det offentlige. Efter flere års arbejde lykkedes det foreningen at få et nationalt mål om 60 procent økologi i offentlige måltider.

”Økologi har høj politisk bevågenhed på Christiansborg. Derfor lytter alle, når Økologisk Landsforening argumenterer. Med altid god forberedelse trænger de godt igennem.”

7


Dit medlemskab gør en forskel

Økologisk Landsforening

arbejder helhjertet for økologi og dine interesser Foreningen går forrest i arbejdet for et stærkt marked • • • •

Tæt samarbejde med supermarkederne og et offensivt arbejde for økologisk salg Et effektivt pressearbejde og populære events sikrer folkelig opbakning og tillid Eksportfremstød og hjælp til produktudvikling øger salg og værdi Foreningen tæller 122 af landets fødevarevirksomheder blandt sine medlemmer

Foreningen varetager dine politiske interesser • Politisk støtte til eksport, investering, innovation, biogas og forskning • Samarbejde med stat/kommune om 60 % økologi i offentlige køkkener • En forening hvor økologer selv bestemmer hvilken politik, der føres om gmo m.m.

Udvalgene sikrer dig fagpolitisk indflydelse og fællesskab • Danmarks eneste branchebaserede organisering inden for økologi • Udvalg for mælk, svin, fjerkræ, planteavl, kød, frugt, bær & grønt er din stemme i fagpolitik • Fællesskab og netværk med kollegaer fra din egen branche

Dertil får du som landmandsmedlem: • Landbrugsfaglig rådgivning til medlemspris • Avisen Økologi & Erhverv hver 14. dag med nyt fra politik, markedet og marken

• Magasinet Økologisk hvert kvartal • Rabat på foreningens kurser, seminarer og studieture i ind- og udland

• Målrettet nyhedsbrev fra din egen branche inden for økologi

Vær med! Vi vil meget gerne have dig og dine kolleger med i fællesskabet. Jo flere vi er, jo mere styrker det økologernes udviklingsmuligheder og mandat. Du finder Økologisk Landsforening i Økologiens Hus, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, Tlf.: 8732 2700, info@okologi.dk og på www.okologi.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.