Magasinet Økologisk nr. Ø67, forår 2025 by Økologisk Landsforening

LUKSUS – FRA MARK

TIL MAVE

Luksusfrikadeller starter med gode liv på de økologiske marker – og slutter med velsmagende, grønnere alternativer til den traditionelle delle. Læs, hvordan din forening og økologerne ser på begrebet luksus hele vejen fra grisenes udeliv og ind i måltiderne.

Alle skal ha' råd til kologi

Hos Netto arbejder vi hver dag for, at alle skal have råd til økologi. Derfor har vi over 450 økologiske varer på hylderne, inklusiv vores egen ØGO-serie med alt fra økologisk frugt & grønt, mejeri, kolonial og kød til Netto-pris. Og for at gøre det endnu lettere, sparer du 30% på 4 udvalgte økologiske varer hver uge. Velbekomme!

på 4 udvalgte øko-varer hver uge i Netto-avisen

FORÅR Magasin nr. 67

REDAKTØR

Peter Nordholm Andersen, pna@okologi.dk

LAYOUT

Eva Krebs Larsen, ekl@okologi.dk

TEMAUDVIKLING

I samarbejde med Creative ZOO www.czoo.dk

FORSIDEFOTO

Peter Nordholm Andersen

ANNONCER

Dansk Mediaforsyning: 89 48 50 53

OPLAG 2900 styk

Næste nummer udkommer: 23. juni 2025

TRYK

Stibo Complete, www.stibocomplete.com

FORPERSONENS

FORORD

HØJT(VÆRDI)BELAGT SMØRREBRØD

MICHAEL KJERKEGAARD

FORPERSON I ØKOLOGISK LANDSFORENING

For nylig var jeg til et arrangement, hvor vi fik leveret smørrebrød udefra. Oven på rugbrødet lå en kæmpe blok leverpostej. Det var overvældende, så meget kød der var på den rugbrødsmad!

Smørrebrødet skulle udstråle overdådighed, men i mine øjne er den overdængede mad et gammeldags udtryk for luksus. Et billede på den skude, vi skal vende mod en helt anden forståelse af luksus ved produktion og forbrug af kød. Som forening arbejder vi for, at der bliver produceret mindre, men bedre kød, og hvor dyrene har haft et godt liv. Hvor produktionen er tilpasset dyrene – og ikke omvendt. Når vi hæfter ordet luksus på økologisk griseproduktion her i temaet, vil vi ikke tegne et glansbillede. På forsiden ser du en glad so på friland. Men ser du efter, så har hun en ring i trynen. Det er for at tilpasse dyrenes adfærd

REDAKTØRENS

REFLEKSION

MEDLEMSKAB

Se typer, priser mv. på www.okologi.dk/bliv-medlem

til produktionen, fordi det kan give miljøudfordringer, når trynerne roder og grisene skider ude på markerne. Ringen er et eksempel på, at der også laves kompromiser hos økologer.

Det giver mig ro i maven at vide, at vores griseudvalg arbejder for endnu bedre liv for grisene. Det samme gør det at erfare, at der er fremgang og innovation i for eksempel mobile staldanlæg til grise, så miljøudfordringer og dyrevelfærd kan gå op i en højere enhed.

Apropos det at højne: Hos Danish Crown har man i mange år talt om at skabe merværdi i kødproduktionen. Derfor er jeg også glad for, at DC-selskabet Friland i januar lancerede en ny økologisk pålægsserie med rullepølse, skinke, spegepølser og hamburgerryg.

Det er oplagt at gå mere over til økologi, hvor man får merværdi på mange hylder. Rent drikkevand. Fødevarer uden pesticidrester. Grise med udeliv og plads til at leve bedre. Jeg byder derfor gerne på en omgang højt(værdi)belagt og langt mere plantebaseret smørrebrød til slagteriets topfolk og en snak om at udbrede mere økologi. Rugbrødet være være toppet med de grønnere frikadeller, du får opskriften på her i magasinets tema.

HVAD ER ET LUKSUSLIV?

PETER N. ANDERSEN

REDAKTØR PÅ MAGASINET ØKOLOGISK

Ordet luksus har sin oprindelse i det latinske luxus, der betyder ’overdådighed’. Slår du luksus op i Den Danske Ordbog kan du også læse, at det er ”noget meget dyrt eller kostbart som man efter de givne omstændigheder egentlig ikke har råd til; noget som ikke er eller ikke skønnes (strengt) nødvendigt.”

Det rammer hovedet på sømmet. Vi har egentlig ikke råd til den store konventionelle produktion af grise. I temaets afslutning på side 24-25, hvor Økologisk Landsforenings politiske chef Sybille Kyed kommer til orde, kan du læse, at følgerne af griseproduktionen skyldes fejl i markedet. Vi betaler nemlig ikke den reelle pris for alt det alt for billige konventionelle kød. Fejlen består i, at markedskræfterne ikke ind-

regner værdier som rent drikkevand, naturen til lands og til vands, ikke mindst vores livsfattige iltsvindsfjorde, samt forhold som at grise og andre landbrugsdyr får mere plads til at udfolde deres naturlige adfærd på.

Men som Sybille Kyed er inde på, er forbrugerne gennem mange år vænnet til det billige kød. Det har skabt en fastgroet kultur. Til trods for flere års kampagner og massiv fokus på mere klimavenlig og planterig kost, kan du i temaets interview med opskriftudvikleren Ditte Ingemann læse om tegn på en modkultur: Tal fra Coop Analyse viser, at andelen af danskere, der slet ikke har planer om at skrue ned på kødforbruget, er steget fra 27 til 33 procent fra 2023 til 2024.

Måske kan inspiration og nytænkning løsne fastbrændte madvaner? Heldigvis væltede det ind med svar i spørgeundersøgelsen, vi sendte ud til nogle af jer medlemmer af foreningen. På side 18-19 ser du nogle af de konstruktive bud på, hvordan man kan lave frikadeller, der lever op til kostrådene.

LUKSUS - FRA MARK TIL MAVE

Hvad er luksus for dig og dyrene?

Grisehviskeren - besøg i farehytteland

Grisens liv: Konventionelt vs. økologisk

Vidste du det ... om landbrugets grise?

Fagekspert vil reducere dødelighed hos grise

Fra medlemerne: Gode råd til grønne deller

Foodien Ditte Ingemann om kød som luksus

Opskrift: Frikadelle i trit med kostrådene

Politik: ØL sætter pris på gode dyreliv

ØVRIGT INDHOLD TEMA:

Nyt og noter

Mød foreningens nye adm. direktør

Sæsonens opskrifter: Sankeglæde

Mit Øko-sted: Landmanden, der kaldes NP

Vejlernes naturmand jubler over kvæget

Økodag - tilbageblik på en epoke for ØL

Mad på hjertet: Helene Plett Forchhammer

Mød et medlem: Hans Barved Holm

Sæsonglæde: John Gøta, Spinderihallerne

HALM, PLADS OG UDEUGER GIVER BEDRE VELFÆRD

Grisene i den økologiske produktion lever et luksusliv, når du sammenligner med hverdagen i de konventionelle stalde. I vores tema kan du læse, at der dog stadig er udfordringer - ikke mindst med dødelighed hos pattegrisene.

ØKOLOGISK LANDSFORENING SKAL FAVNE BREDERE 8

En nøgleopgave for foreningens nye adm. direktør, Rasmus Prehn, er at låse døren op, så flere almindelige forbrugere bliver aktive i fællesskabet, der baner vej for økologien.

GODE FORTÆLLINGER FRA

TYVE ÅR MED ØKODAG

Vi ser tilbage fra den første spire til at samle landmænd og forbrugere til køernes forårsfest. Eventen markerer en epoke for Økologisk Landsforening, der snart er slut.

Foto: Peter Nordholm Andersen

Foto: Henrik Hindby Koszyczarek

Foto: Uffe Kjær, Moment Studio

Dansk, økologisk og lokalt produceret

Koldpresset rapsolie lavet af rapsfrø fra slottets marker. Mild smag af raps og noter af hasselnødder og smør

Fuld sporbarhed fra kylling til æg

Kun i REMA 1000

HVAD ER LUKSUS FOR GRISENE OG DIG?

Det ligger jo allerede i kostrådene, at kød er et luksusprodukt. Det er på ingen måde kontroversielt at sige, at vi skal spise mindre, men bedre kød – og det er økologisk i mine øjne.

SIMME ERIKSEN TEAMLEDER FOR HUSDYRSYSTEMER, INNOVATIONSCENTER FOR ØKOLOGISK LANDBRUG

Fedt friluftsliv

Økologiske grise fødes ude i en farehytte og bor sammen med soen, indtil de er mindst syv uger gamle – og ofte op til ti uger. Snart løber pattegrisene rundt i små grupper, leger og roder i jorden efter rødder, orme og insekter. Det er en del af grisenes naturlige adfærd, som styrker deres immunforsvar, når de drøner ud på opdagelse med deres små tryner.

Godt grovfoder

Når grisene fravænnes efter mindst syv uger og kommer på stald med adgang til udeareal, får de 100 procent økologisk foder. Det er fremstillet uden syntetiske pesticider og kunstgødning. De får dagligt serveret grovfoder i form af for eksempel friskt grønt, hø, ensilage eller rodfrugter, som er godt for deres fordøjelse.

Køb kvalitet

Når kødet fra grisene havner i butikkerne, er det værd at tænke i at købe økologisk kvalitet efter sloganet ”lidt – men godt”, frem for de mange konventionelle slagtilbud i kølediskene. Alle grise æder nemlig plantefoder, vi også kunne spise, så uanset hvad: Grisekød er et luksusprodukt, du bør bruge med omtanke i dine måltider.

Pris planterne

Ifølge de officielle kostråd er 50 gram kød om dagen tilstrækkeligt,når du spiser varieret og planterigt. Vi skal have mere grønt og flere bælgfrugter ind på tallerkenen – og lave luksusfrikadeller med mindre kød og flere planter. Så en vej til mere bæredygtig mad er at finde plantebaseret luksus i form af velsmag i grønnere måltider.

BESØG HOS GRISEPRODUCENT

GRISEHVISKEREN

Matilde Munch har lært sin far meget om dyrevelfærd, selv om han har haft griseproduktion i over 25 år. Hun har et helt særligt blik for dyrene – og de brænder begge for økologien og for at løse de dilemmaer, udelivet giver.

TEKST OG FOTO: PETER NORDHOLM ANDERSEN

”For mig er det vigtigt, at hvert eneste dyr får en chance.”

- MATILDE MUNCH, MUNCH’S ØKOLOGI

Pattegrisene har samlet sig i en klump nær soen i farehytte nummer 19. De tretten helt lyserøde pattegrise med bittesmå tryner søger endnu usikkert efter moderens patter.

”Hun har faret i nat, og pattegrisene har lige fået mælk. Vi har sørget for godt med halm til dem, og soen har bygget en fin rede til sit nye kuld unger.”

22-årige Matilde Munch er ret nyuddannet produktionsleder, økolog af hjertet og ved at overtage arbejdet ude ved farehytterne efter sin snart 60-årige far, Knud Anker Munch. I dag er han med ude ved dyrene.

”Jeg kigger efter, at pattegrisene og soen ligger roligt,” forklarer Matilde Munch om synet, der møder hende i farehytte 19.

Et lille eksempel på det, hun er god til. At se på dyr. At forstå dem. Så god, at hendes mor kalder hende ”grisehvisker”. Datteren har altid haft en særlig evne til at se dyrene.

Mens Matilde går fra hytte til hytte, gransker hun de mange små signaler fra grisene.

”Jeg har et meget stort dyrehjerte, og derfor vil jeg gerne redde alle dyr, hvis jeg kan,” siger hun og forklarer, at de af og til har dyr, der er syge eller kommet til skade. Er der problemer med maven, får de et tilskud af A38. Det hjælper ofte. Ved andre problemer tager hun en snak med dyrlægen. Langt de fleste grise kommer på højkant igen.

”For mig er det vigtigt, at hvert eneste dyr får en chance – og et godt liv.”

VAR IKKE KYNISK NOK

Synet på grisene gør hendes far synligt stolt.

”Selv om jeg har arbejdet med grise i mere

end 25 år, har hun lært mig mange ting – den der vigtighed af at have en god omgang med dyrene. Hun klapper og kæler med alle vores moderdyr. Tager sig tid. Det er ikke noget, hun har lært af mig – det har hun med sig i sine gener,” fortæller Knud Anker Munch. Frem til 2017 var der ikke meget udeliv over produktionen, for indtil da var Knud Anker konventionel producent.

I dag fravænner Munch’s økologi, når grisene er otte en halv uge. I de konventionelle år skete det efter 3-4 uger, og grisene blev sendt videre til opfedning et andet sted.

”Det var mere fabriksagtigt, og det hele skulle gå så stærkt. Sådan sagt lidt på spidsen: Jeg var ikke kynisk nok til at være konventionel,” siger Knud Anker og forklarer, at ved så tidlig fravænning er smågrisene mere udsatte. Deres tarme er ikke udviklede til at optage tørfoder, og gårdens medicinforbrug var langt højere før 2017 end i dag.

”Jeg havde det ikke godt med at give så meget medicin. Måske var det også derfor, jeg havde svært ved at få en god forretning ud af det,” siger Knud Anker og fortsætter:

”Der skulle ske noget. Jeg kunne ikke se mig selv kæmpe videre med det konventionelle,” siger han og forklarer, at han helst ikke vil gå i klinch med de konventionelle producenter i dag.

”Det er meget følsomt for mig, og jeg bryder mig ikke om at gå til angreb på en produktionsform på den måde. Jeg vil hellere lade forbrugerne vælge,” siger Knud Anker.

TILBAGE TIL VÆRDIERNE

Efter skiftet til økologi vil han dog godt fortælle, at den økonomiske situation ”ikke er så værst” for dem, som vestjyden udtrykker det på sin syngende, bornholmske dialekt.

”Vi har fået kogt det ned til noget, der er overskueligt, og som vi virkelig er glade for at producere i. Her er en sammenhængskraft med god hånd om produktionen, da vi selv har hele processen frem til slagtegrise. Jeg er

virkelig glad for, at vi lagde om. Størrelsen og økologien passer godt til mig. Jeg er kommet tilbage til det, jeg gerne ville med landbruget”, siger Knud Anker Munch, der tilbage i 1990’erne forsøgte sig med en frilandsproduktion – før markedet rigtigt var der.

Så nu står far og datter står bag Munch’s Økologi med 200 søer og en produktion på 4500-5000 slagtegrise til Friland. Vi er i et kuperet stykke Vestjylland nær Vildbjerg. Grisefoldene med striber af farehytter og folde fordeler sig på 7,5 hektar på en bakkeø, som topper cirka 91 meter over havet.

KÆLEN SOM EN HUND

Selv om Solens varme lys skinner efter flere uger med mørke januarskyer, suser en iskold vind hen over markerne. Økologerne har trukket huerne godt ned over ørerne.

”Så længe grisene har det godt, må vi tage mere tøj på,” siger Matilde, der ikke savner at gå inde i en opvarmet stald. Ligesom sin far værdsætter hun udelivet.

”Jeg har det godt med, at jeg føler, at jeg ser alle grisene herude. At jeg har den tid. Det betyder meget – både for min og dyrenes velfærd,” siger hun, mens hun gnubber en so på ryggen. Rester af hudceller og mudder springer op som støv i den lave vintersol.

”Hun er da helt ekstraordinært kælen hende her. Ligesom en hund,” griner Matilde og forklarer, at hendes gummihandsker føles dejligt ru for soen. Hun - altså grisen - står med lukkede øjne og nyder rygmassagen.

”Grise er sociale og kloge dyr, der har brug for at skabe en relation til os,” siger Matilde og siger ”hej-hej” til en anden so, der går ud af farehytten på nabofolden for at nyde lyset og solskinnet.

Matilde kunne ikke se sig selv arbejde i en konventionel griseproduktion.

”Men jeg har mange venner fra landbrugsskolen, der arbejder i konventionelle stalde. Vi sparrer meget sammen, og de har enormt mange systemer, vi lader os inspirere af.

Det er jo grundlæggende det samme dyr, vi snakker om,” konstaterer Matilde.

DE DØDE PATTEGRISE

Et konkret eksempel på systematik hænger i personalets varmestue. En tavle med en lang stribe værdier, de måler på. En af dem er pattegrisedødelighed. I et felt står der, at målet er at holde det under 10,5 procent. Gennemsnittet er lige nu på 12,5, mens det en enkelt uge dog var oppe på 26,4 procent.

En typisk dødsårsag er, at soen lægger sig på pattegrisene. Måske har hun svært ved at høre dem, især de svage pattegrise. Risikoen er størst de første dage som i scenariet fra farehytte 19 i artiklens indledning. Derefter kan pattegrisene flytte sig hurtigere.

”Det gør ondt i mit dyrehjerte, hver gang det sker. Det er ikke sjovt at komme ud, når en so har vendt sig og lagt sig på en af pattegrisene,” siger Matilde, som bliver stille.

Hendes far supplerer:

”Vi slipper jo en del af kontrollen, når vi sætter grisene ud.”

Han forklarer, at hos vilde grise i naturen får søerne mange pattegrise, og rigtig mange af dem går til. Men ligesom andre økologiske producenter, og som aktiv i Økologisk Landsforenings griseudvalg, er det noget,

”Man er nødt til at have hjertet med, når man arbejder med dyr.”

- KNUD ANKER MUNCH

de vil minimere. Munch’s økologi bruger en genetik, hvor søerne typisk får 16 pattegrise, mens konventionelle ”indendørsgrise” får 20 eller flere. Det gør dem mere robuste. Men i den uge, hvor dødeligheden var 26,4 procent, var der flere større kuld end ellers.

En af de ting, de ellers kan gøre, er at flytte pattegrise fra store kuld over til en so, der har en eller flere patter til overs. Soen i farehytte 19 får sig derfor snart en ekstra diende pattegris til den ene pat, hun har til overs.

STALDLIV MED FRISK LUFT

Mens økologerne går mod staldene, spæner nogle af foldenes større pattegrise rundt i små, selvbestaltede grupper. Smågrisene kan frit bevæge sig ind under trådhegnene omkring foldene ved de enkelte farehytter.

En flok i fri leg løber ude i det levende hegn i markkanten, hvor der er grene, kogler og blade, de kan rode i. Et øjeblik fordyber

De nysgerrige smågrise omringer Matilde. De snuser til og napper i arbejdstøj og støvlekanter.

flokken sig i et hjørne, det næste lyder et par skingre grynt, fordi en gris er blevet overrasket over et eller andet. Flokken springer op og sætter i løb. Deres små ben pisker af sted. Knud Anker forklarer, at de med en fravænning ved omkring 8,5 uger når en vægt tæt på 20 kilo, og at de faktisk er ret svære at fange ind, når grisene sådan går på eventyr. Af samme årsag starter Matildes arbejdsdag allerede klokken halv fem næste morgen. Her sover grisene i hytterne, og så er de nemmere at flytte på stald.

Når pattegrisene er kommet på stald, kaldes de smågrise. De to økologer er gået ind i smågrisestalden, hvor 200 trunter har varmet luften op til 12-14 grader. Godt nok kan de vælge at løbe ud ad en døråbning i en udendørs løbegård med betongulv, men mørket er ved at falde på, det blæser stadig koldt og halmen er dejlig varm at boltre sig i.

Matilde går ind i folden. Først drøner de firbenede dyr forskrækkede væk. Men meget hurtigt vinder nysgerrigheden over angsten. Snuderne rykker tættere og tættere på Matilde. Snart er der kontakt.

”Hej med dig! Skal du lige hilse på?”

Vil I hellere beholde dyrene udendørs?

”Egentlig ikke,” svarer Knud Anker. Han står ved halvmuren ind til staldafsnittet, hvor

Udeliv med hele haler

Hvad siger grisenes kropssprog, og navnlig halen, om dyrets velfærd? I Økologisk nr. 56 svarede vi på det spørgsmål i et tema med fokus på halerne. Her kan du også læse mere om de dilemmaer, der opstår, når man sætter grise og andre dyr på græs. Og i stald. Som et slag med halen sidst i temaet siger dyrevelfærdsekspert Pernille Fraas Johnsen fra World Animal Protection: ”Det rigtig gode ved de økologiske produktioner er, at dyrene får adgang til udearealer. Men der er masser af dilemmaer, når man lukker landbrugsdyr ud af stalden.”

Læs interviewet og halesprogstemaet via tinyurl.com/Gris-med-hale.

smågrisene nu lever et mere indendørs liv. ”Dyrene trives godt ude, men jeg ser mere miljømæssigt på det,” siger Knud Anker og forklarer, at deres rodende adfærd efterlader en del mudder på markerne. Da der så ikke er et græs- eller plantedække til at holde på næringsstoffer fra grisenes afføring, siver de nemmere ned og blander sig med vandmiljøet. Inde på staldene og i løbegårdene samler de grisegyllen op.

ØKOLOGIEN ER I HJERTET

Rundturen gennem produktionen er snart slut. Sidste stop er i et afsnit hos slagtegrisene, hvor flokken tæller omkring 60 tryner. Matilde aer et par af dem. Det kan grisene tæt på de 116 kilos slagtevægt virkelig godt lide. De hænger ud hos Matilde, og de får snart selskab: Flere af de andre slagtegrise søger hen til hende for at holde kontakten ved lige og blive kælet for på tur.

Om nogle få dage er det slut. Hver onsdag bliver en gruppe grise ført ud på deres sidste rejse. En tur på cirka 25 kilometer og under en halv times transport til Danish Crowns specialslagteri i Herning. Derefter havner de som råvarer i kødpakker, rullepølser og leverpostejer med Ø-mærket på. Matilde og Knud Anker har fået overtøjet af. I varmestuen er der Ø-mærker på rullepølsepakker, marmelader og osteemballager, og Knud Anker byder på nybagte boller. Det går han højt op i. At bage selv. Aftensmaden hos familien Munch står på denne dag først i februar på en pastaret

med kidneybønner og sæsongrønt. Det er en vegetaraften i det vestjyske køkken. Hvad tænker I om jeres kødforbrug?

”Der er ingen tvivl om, at vi skal skære ned. Vores erfaring er også, at alt det grønne smager fuldt ud lige så godt som kød. Det er bare et spørgsmål om, hvordan det bliver tilberedt,” forklarer Knud Anker, der med egne ord brænder for økologiens principper og for at efterleve dem i hverdagen.

”Med årene har jeg ændret livsstil. Vi køber så vidt muligt økologisk selv. Jeg synes, at man er nødt til at have hjertet med, når man arbejder med dyr,” slår Knud Anker fast.

SØERNE REDDEDE TO KULD GRISE

Når man gør det, altså arbejder med dyr, og når dyrene lever ude, kan det uventede ske.

”Vi skal altid være varsomme.”

Knud Anker og Matilde forklarer, at de havde et par farehytter, der blæste omkuld i en kraftig vind for nylig. I hytterne lå to flokke pattegrise, der var to uger gamle.

”Var de nyfødte, var de frosset ihjel. Men da vi opdagede det, kunne vi se, at de to søer havde lagt sig i en rundkreds rundt om grisene,” fortæller Matilde og reflekterer:

”Det var så fint at se. Der var overhovedet ikke sket noget med pattegrisene.”

Den lille anekdote viser Knud Anker, at grisene er sociale og kloge dyr:

”Det var et stærkt tegn. For mig er det et eksempel på, at vi skal omfavne grisenes egenskaber og give dem plads til at udforske deres naturlige instinkter. Lige så snart de får den mulighed, så viser de dem også.”

Et kuld pattegrise er kommet til verden. I den økologiske produktion sker det ude hos soen i farehytten.

Uge 1-3

SO FARER I TREMMER

Pattegrisene kommer til verden i farestalden. Søerne er fikseret for at undgå, at de lægger sig på deres grise. Ifølge Dyrenes Beskyttelse er søerne fastlåst i tremmer fra nogle dage før pattegrisene fares (fødes) og mens de dier. Så søerne er fikseret uafbrudt i fire til fem uger ad gangen, hvor de ikke kan vende sig, gå rundt eller komme ud. Fra 1. januar 2025 skal søerne gå løse i farestier i nye stalde, mens der er en overgangsordning for de eksisterende stalde.

Konventionelle producenter får dispensation til at halekupere. De gør det systematisk efter grisens andet til fjerde levedøgn. Ifølge Dyrene Beskyttelse skæres det halve af halerne af for at undgå senere halebid, hvilket er en stress-reaktion hos grise: ”Stress opstår som følge af bl.a. dårlige staldforhold med for lidt plads, for lidt at rode i og beskæftige sig med.”

Uge 4

TIDLIG FRAVÆNNING PÅVIRKER IMMUNFORSVARET

Pattegrisene fravænnes normalt efter fire uger, men det må ifølge Landbrug & Fødevarer allerede ske, når pattegrisene er tre uger gamle. Den tidlige fravænning er produktionsbetinget: Jo kortere dieperiode, desto flere kuld kan den enkelte so nå på et år.

Ifølge Hestbjerg Økologi er grisenes modstandskraft direkte koblet med fravænningsalderen: ”Den beskyttelse, grisene har fået fra immun-stofferne i råmælken, yder kun en meget lille beskyttelse ved tre ugers alderen, og samtidig har grisene kun i meget ringe grad startet deres egen opbygning af disse vigtige immun-stoffer.” Blandt konsekvenserne er, at det konventionelle antibiotikaforbrug er omkring 15 gange højere hos smågrise ift. øko-produktionen.

Fra uge 4 til 24

TRANGT STALDLIV UDEN GROVFODER

Fra smågrisene vejer 30 kilo kaldes de slagtegrise. Pladskravet for en slagtegris på 100 kilo er 0,65 m2 per gris. Grisene får ikke tilbudt halm, kommer ikke ud, og i den konventionelle staldproduktion er der heller ikke krav til grovfoder, eller at foderet er gmo-frit og økologisk. Foderet dyrkes med pesticider, der kan ende i naturen, på/i dine fødevarer og i grundvandet.

Uge 24

SLAGTEGRISEN TRANSPORTERES TIL SLAGTERIET

Ifølge Landbrug & Fødevarer bliver konventionelle grise 5-6 måneder gamle. Altså når de har levet mellem cirka 22 og 26 uger. Grisene sendes til slagtning, når de vejer 105-110 kilo.

Uge 1-6

SOEN FARER I HYTTE UDE PÅ MARKEN

Soen farer i en hytte i en græsfold, og hun er ikke fikseret. De racer, der bruges i de økologiske systemer, får ofte færre pattegrise per flok. Pattegrisene skal selv kravle op og finde en af soens patter, når de er kommet til verden. De første dage er kritiske for en svag pattegris. Der er især risiko for, at soen kommer til at lægge sig på den – og dermed klemmer sit eget afkom ihjel. Men for langt de fleste pattegrise betyder udelivet, at de kan udleve deres naturlige behov for at rode i jorden efter regnorm eller at lege med deres artsfæller ude på eller omkring foldene.

Det er ikke tilladt at halekupere grisene. Der er ofte heller ikke et behov. Senere i pattegrisenes liv kan der opstå smertefulde halebid-skader af og til, men opvæksten med pattegrise-udeliv, mere plads, rodemateriale og grovfoder gør, at det ikke er et stort problem hos økologerne.

Uge 7

SEN FRAVÆNNING STYRKER GRISENE

Kravene til EU-økologi sikrer min. seks ugers dieperiode for pattegrisene, mens en dansk særregel siger min. syv uger. Flere producenter har gode erfaringer med at fravænne endnu senere.

Hestbjerg Økologi har i deres poppelgrise-koncept valgt ti-ugers-fravænning. Ifølge producenten giver det store, stærke og robuste grise, der fysiologisk er klar til et liv uden mors mælk – og de oplever ikke problemer med diarre, der ellers ses i konventionelle systemer. Som hos andre økologer er der også et meget mindre forbrug af antibiotika. Blandt ulemperne set fra øko-producenternes side er væsentligt færre grise per so per år. En af mange årsager til, at øko-kød er dyrere.

Fra uge 7 til 26

MERE PLADS, OGSÅ NÅR DE VIL UD

Efter livet på friland sammen med soen bor smågrisene i en stald, hvor de har fri adgang til en udendørs, overdækket løbegård. Når grisene vejer 30 kilo, kaldes de slagtegrise. I den økologiske produktion er pladskravet for en 100 kilos-slagtegris 2,3 m2, heraf min. 1 m2 ude. Altså mere end tre en halv gange mere plads, når man sammenligner med den konventionelle slagtegris på stald. De økologiske små- og slagtegrise på stald har også adgang til halm, rodemateriale, grovfoder og andet gmo-frit foder. Det hele dyrket økologisk uden kunstgødning og syntetiske pesticider.

Uge 26

SLAGTEGRISEN TRANSPORTERES TIL SLAGTERIET

Ifølge Friland Økologi lever en økologisk gris i gennemsnit to uger længere end konventionelle grise. De bruger mere energi på at bevæge sig, og derfor tager det lidt længere tid om at nå op på 105-110 kilo. Økologiske grise er altså mellem 24 og 28 uger, når de sendes til slagtning.

VILD VIDEN

VIDSTE DU OM LANDBRUGETS GRISE, AT ...

... antibiotikaforbruget i konventionelle stalde er cirka 15 gange højere, sammenlignet med de økologiske smågrise? Konventionelle griseproduktioner står for +80 procent af landbrugets antibiotika-forbrug, som overstiger det, vi bruger på mennesker i Danmark. Det høje forbrug har medført, at en bestemt stafylokok fra grisene er blevet resistent over for medicinen. Den såkaldte husdyr-MRSA findes i stort set alle konventionelle grisestalde og kan sprede sig til mennesker. Ifølge de seneste tal blev 856 personer smittet i 2023. Af de 856 smittede var cirka 15 procent ikke direkte tilknyttet griseproduktion. Siden 2008 er 18 personer døde inden for 30 dage efter, at de fik konstateret husdyr-MRSA i blodet. Dødsårsagen kan være en anden.

Kilde: Statens Serum Institut

... de har imponerende kognitive evner og kan lære, huske og anvende information på avancerede måder? Grise kan genkende ansigter, løse komplekse opgaver og tilpasse sig nye situationer. For eksempel har grise temperaturpræferencer, og forskning har vist, at de kan lære, hvordan de kan tænde varmen i en kold stald og slukke igen, når de får det for varmt. De kan også lære at bruge joystick på en computerskærm til at udløse godbidder. Desuden kan de behovsudsætte, når de ved, at udsættelsen betyder, at de opnår noget endnu bedre end det, de vil opnå, hvis de søger at få opfyldt behovet med det samme.

Kilde: Dyrenes Beskyttelses kampagne ”Dumme svin findes ikke”

… grise kommunikerer med deres haler? For eksempel viser en gris, at den er glad og tilfreds, når halen er oprejst, slår krøller, ofte ændrer stilling og kører fra side til side. De begejstrede bevægelser af halen ses ofte, når patte- og smågrise leger og oplever en positiv kontakt til grise og mennesker. Eller når de roder i halm. Forskere fra Polen og Storbritannien slår i et studie med 5000 observationer fast, at frilandsgrises hale i 94 procent af tilfældene viser en positiv adfærd. I konventionelle staldproduktioner bliver halerne kuperede hos mere end 95 procent af grisene, selv om det egentlig er forbudt i EU. I en stikprøvekontrol af Fødevarestyrelsen i 2024 fik 120 ud af 400 konventionelle besætninger sanktioner, og 53 procent af sanktionerne blev givet for manglende eller mangelfuld dokumentation af behovet for halekupering. De afkortes for at undgå, at grisene bider hinanden i halen, og der dermed opstår infektioner. Halebid sker, når grisene er stressede, har for lidt plads og for lidt at lege med. Frilands- og økologiske grise har hele haler, markant bedre plads og mere halm.

Kilder: Magasinet Økologisk nr. 56 (tinyurl.com/Halemagasin), FVST (tinyurl.com/halekupering) og Dyrenes Beskyttelse (tinyurl.com/bid-i-halen)

Illustration: Eva Krebs Larsen

Afslappet

Glæde

Frygt Kedsomhed

kologi uden e-numre

Vores køer tygger måske tingene i langdrag, men når det kommer til vores ingrediensliste, er den kort. Kun det nødvendige.

INTERVIEW

ØKOLOGISK OMSORG FOR DYRENES VELFÆRD

Griseøkologer giver gode vilkår for, at relationen mellem landmand og dyr trives. Men der er også dilemmaer – og heldigvis er der fremskridt i arbejdet med at løse det største af dem: Pattegrise, der dør i farehytterne.

TEKST OG FOTO: PETER NORDHOLM ANDERSEN

SIMME ERIKSEN

TEAMLEDER FOR HUSDYRSYSTEMER, INNOVATIONSCENTER FOR ØKOLOGISK LANDBRUG (ICOEL)

HVAD BETYDER DET FOR DYRENES VELFÆRD, AT LANDMANDEN GIVER DYRENE OMSORG?

Omsorg er et fantastisk positivt ord. Tænker du tilbage på dit eget liv, kan du sikkert huske en lærer, der viste omsorg for dig – ud over at lære dig noget. Det betyder også virkelig meget, når man har med dyr at gøre. Alle kan fodre et dyr – og leve op til kravene om fysiske rammer. Men det er ikke det samme som at få dyr til at trives. Evnen til at læse dyr er unik. Det handler meget om at kunne fornemme dyrenes signaler, og relationen mellem landmand og dyr går begge veje. Grisene lærer også at aflæse dine signaler. Der er stor forskel på, om de er trygge ved de mennesker, der er i produktionen.

ER DER BELÆG FOR, AT SELVE DET AT TALE MED DYRENE HAR EN POSITIV EFFEKT?

Ja! Det er min erfaring gennem mange år, og der er også undersøgelser, som dokumenter en positiv effekt, når landmænd snakker med dyrene frem for at tale til dem. Frem for at sige ”Flyt dig!”, er det bedre at spørge: ”Kan jeg lige komme forbi dig?” Dyrene reagerer på dig personligt. Jeg er selv vokset op i et landbrug på Midtsjælland, hvor vi havde grise. Jeg lavede ofte sådan en våd spytlyd med læberne, og så strittede ørene på alle grisene. Den lyd virker stadig. Jeg tror, at de forbinder det med noget, der smager godt. Det er, som når børn hører Hjem-IS-klokken. Du kan også se på deres krølle på halen, om de er trygge.

HVILKEN FORM FOR DYREVELFÆRD GIVER DET

ØKOLOGISKE SYSTEM RAMMEN FOR?

Dyrevelfærden i økologien handler om at se de for-

skellige dyrearter i forhold til deres naturlige adfærd. Noget af det allermest opløftende ved det økologiske system er, at det giver dyrene gode muligheder for at leve i tråd med deres naturlige behov. Vi kommer ikke dertil, at økologerne holder vildsvin ude i skoven, men det forhindrer dem ikke i at se i den retning: Hvad kan vi gøre for at give dyrene naturlige vilkår og samtidig leve op til kravene fra forbrugerne og samfundet om produktivitet og høje udbytter?

ER DET RIGTIGT AT SIGE, AT ØKOLOGIEN TILPASSER SIG GRISENE – IKKE OMVENDT?

Producenterne forsøger klart at tilpasse deres systemer. Men der er dilemmaer. Som økolog er man bestemt ikke fritaget for miljø- og klimakrav. De store slagtegrise skider stort set overalt og roder jorden sort på ingen tid. Da der grænser for, hvor stort et areal, de kan gå på, giver det en risiko for udvaskning af næringsstoffer. Det kan du styre i små produktioner, hvor du kan flytte grisene meget tit. Men i et større foldanlæg som det ved Munch’s Økologi, er det svært. Derfor kommer de økologiske slagtegrise ind i systemer med adgang til udearealer, hvor deres gødning kan samles op. De kan stadig selv bestemme, om de vil gå ud i den friske luft. Men den slags dilemmaer er kernen i vores arbejde med økologien: Hvordan afvejer vi de valg, vi er nødt til at tage?

HVAD GØR VI FOR DE MANGE DØDE PATTEGRISE?

Det er nok den største udfordring, vi står med. Aarhus Universitet offentliggjorde for nogle år siden en undersøgelse af pattegrisedødeligheden i økologiske besætninger. Den var baseret på data fra

2014-2015 og viste, at 29 procent af alle pattegrise døde. Siden er der arbejdet rigtig meget både blandt producenterne og i faglige projekter. Min mavefornemmelse er, at det generelle tal i dag er under 20 procent. Der er bl.a. sket rigtig meget med genetikken.

HVAD MENER DU MED GENETIK?

Før brugte økologerne ofte egen avl suppleret med indkøbte, konventionelle polte, altså unge hundyr. Men mens konventionelle søer ofte får 20 eller flere grise per kuld, vil vi hellere have 14-16 større, levedygtige pattegrise. Økologerne kan ikke give den samme fødselshjælp som i en konventionel stald, hvor man varmer de svageste og giver dem modermælkserstatning. Soen må selv klare opgaven, mens hun får fred i sin hytte. Der er for få år siden kommet en økologisk avlslinje som de TN70-grise, Munchs Økologi arbejder med. Her er fokus på høj overlevelse på friland og færre, mere robuste pattegrise.

HVORDAN ARBEJDER ICOEL PÅ DET FELT?

Vi har fået en bevilling fra svineafgiftsfon-

den til et projekt, hvor vi skal dokumentere niveauet for pattegrisdødelighed. Vi har også et to-årigt fagprojekt, som skal understøtte den positive udvikling med genetikken, der har været. Vi leder efter flere svar på, hvordan vi undgår, at pattegrisene dør.

HVORDAN KAN FORENINGEN BAKKE OP?

Vi vil rigtig gerne have et tæt samarbejde med jeres producenter og griseudvalg om at indsamle valide data. Udvalget har også fokus på området. Når man har et produkt med en høj pris, giver det en nødvendig troværdighed, at man er åben om sine ømme tæer. Vi har haft en stor udfordring med dødeligheden. Vi har stadig en udfordring, men vi sover ikke på laurbærrene. Vi kommer ikke ned på nul, for det er en del af både vild- og tamsvinets natur, at nogle af dem går til. Men vi skal længere ned, end vi er i dag.

HVAD ER DIT INDTRYK AF ØKOLOGERNE?

Jeg har en kæmpe respekt for, at økologerne ud over at passe dyr har energi til at søge løsninger. Det er noget af det bedste fra de

femten år, jeg har arbejdet med projekter. Først i Center for Frilandsdyr, og siden nytår som en del af ICOEL. Ude hos de økologiske producenter møder jeg en enorm vilje til at ændre tingene til noget bedre. Tidligere var fravænningstiden meget tæt på kravet om syv uger. Nu er det helt normalt med 8-10 uger, fordi mange oplever, at det giver stærkere grise, der bedre klarer skiftet fra soen.

SKAL VI SPISE FÆRRE FRIKADELLER?

Det ligger jo allerede i kostrådene, at kød er et luksusprodukt. Det er på ingen måde kontroversielt at sige, at vi skal spise mindre, men bedre kød – og det er økologisk i mine øjne. Simpelt hen fordi jeg synes, at det er et mere bæredygtigt produktionssystem. I mit eget køkken kræver kostrådene nogle dage uden kød, og når kød indgår, bestemmer det ikke over måltidet. Jeg har i rigtig mange år blandet hakket grisekød med finthakkede rodfrugter som gulerødder, pastinakker og persillerødder i forholdet 50-50. Jeg gør det samme med knoldselleri i fiskefars. Selleri og fiskekødet klæder hinanden utroligt godt.

”Noget af det allermest opløftende ved det økologiske system er, at det giver dyrene gode muligheder for at leve i tråd med deres naturlige behov.”

- SIMME ERIKSEN

Maria: Jeg erstatter

kødet delvist af kogte grøntsager som blomkål, broccoli og gulerødder.

Hvad

Økoven: Squash, røde linser eller kikærter/tørrede ærter og ærtemel. Persillerod, pastinak eller løg. Gris er ofte erstattet med hakket kylling.

Henny & Jakob: Bruger gerne hakket kyllingekød med revet squash, gulerødder og løg. Havregryn og et æg holder det sammen. Også gerne kogt quinoa el. mosede edamamebønner el. ærter. Krydr godt med spidskommen og evt. chili og oregano.

er dine bedste råd til at lave frikadeller, hvor du erstatter en del af

kødet med eksempelvis bælg- og rodfrugter?

Inge: Laver mine af kyllinge fars med soltørrede tomater, en masse sesamfrø og krydderier. Kalder dem kyllingedeller.

Søren: væden fra. Riv rødløg fint. Brug havregryn frem for mel eller rasp – og læg gryn i blød i danskvand inden. Et skvæt rapsolie. Bland æg i det hele. Salt og peber. Steg, når farsen har sat sig.

Det sværeste er at få dem til at hænge sammen. Brug ”Dittes deller”: De er fyldt med gode sager, krydret og pulveret opsuger vandet og binder dem sammen.

Henny & Jakob: ’ Vegedeller’: Kogte, grønne linser, finthakkede løg, revet gulerod/rødbede, æg, sojasovs, masser af urter og mange krydderier samt lidt majsmel og havregryn. Tryk gerne sesam ned i overfladen under langsom stegning. Servér dellerne med yoghurt-dressing, grøntsager og kartofler.

Inge: Der har jeg talrige ideer: Starter med quinoa, hakkede nødder og én slags grøntsag samt lidt havregryn, æg, løg og et par fed hvidløg.

Hvad er dine bedste råd til at lave frikadeller, der slet ikke indeholder kød?

Stine: Jeg sluttede for 10 år siden med at lave frikadeller af kød. Bruger sommetider plantefars med hakket løg, rasp, mel, lidt vand, salt/ peber. Ingen æg. Servér gerne med kartoffelsalat, eller på rugbrød med syltede rødbeder. Helt klassisk.

Leif: Jeg bryder mig ikke om at servere ’look a like’-mad. Kalder gerne retterne det, de er: Chili bønnegryde frem for chili sin carne. Er der børn med, så er der altid skåle med blomkål, gulerødder, agurk etc. i fingernemme størrelser.

Hanne: Limabønner, squash og kartofler.

Økoven: På nettet findes mange gode opskrifter på plantebaserede frikadeller. Det er bare med at prøve dem af. Lige nu er min favorit Plantepushernes: De er lavet af tofu, champignons, løg, valnødder, hvidløg og krydderier.

Gode råd fra medlem til medlem

Savner du inspiration til at skrue ned for kødet og beholde velsmagen i dine frikadeller – eller hvad de nu så hedder? Her øser andre medlemmer af deres bedste råd.

SURVEY: RIKKE NØRGAARD / SVAR UDVALGT OG REDIGERET AF PETER N. ANDERSEN

”Behøver vi egentlig tre til fire slags kød i julen? Måske skulle vi bare vælge én god, økologisk flæskesteg? Altså tænke på kvalitet frem for kvantitet.”

DITTE INGEMANN, KOGEBOGSFORFATTER

Foto: Anne Kring

BLAND BÆLGFRUGTER I FARSEN

Ditte Ingemann påpeger, at danskerne er meget konservative, når det kommer til frikadeller. Men opskriftudvikleren har grønne veje til at minimere kødet i farsen, og her i artiklen stiller hun konstruktive spørgsmål til vores eget kødforbrug.

”Der er noget nostalgisk over dem. De skal smage på en helt bestemt måde og laves som vores mor eller mormor lavede dem.”

Sådan ridser madblogger, foodstylist og kogebogsforfatter Ditte Ingemann danskernes forhold til frikadeller op.

Mens biodiversitets- og klimakrisen banker på, og kostrådene råber højt for at reducere danskernes kødforbrug, så viser flere undersøgelser, at frikadeller stadig er top-populære i vores aftensmåltider.

Ditte Ingemann peger på, at danskerne har tradition for at spise meget hakket kød. Det er nemt at arbejde med og lave frikadeller af, og mange – også børn – kan godt lide smagen.

Er danskerne bare mega-konservative,når det kommer til vores aftensmad?

”Vi ved godt, at vi skal spise mere plantebaseret. Men når der sker så meget i verden, er der måske en stor tryghed i at blive i vores vaner. Det kan være overvældende at ændre for meget. Måske bliver vi også lidt trodsige. Ingen skal fortælle os, hvad vi skal spise. Så ja, vi er konservative,” siger Ditte Ingemann.

I dag spiser danskerne omkring et kilo kød om ugen. Kostrådene peger dog på, at 350 gram om ugen er tilpas, hvis vi spiser planterigt og varieret. Men nye tal fra Coop Analyse viser, at andelen af danskere, der slet ikke har planer om at skrue ned på kødforbruget, er steget fra 27 til 33 procent fra 2023 til 2024.

”Det kommer lidt bag på mig. Jeg synes, at vi taler rigtig meget om at spise mindre kød,

TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN

mere grønt og flere bælgfrugter. Der er også kommet mange alternativer til kød i handlen, og der er mange lækre opskrifter på at gå den grønne vej,” siger Ditte Ingemann.

KØDPRIS SKRABER BUNDEN TIL JUL

Hun erkender, at det kan være svært at vende vanerne, ikke mindst når butikkerne bomber os med slagtilbud på kød. Navnlig op til jul, hvor tilbudskapløbet raser mellem kæderne, og som får flæskestege ned og skrabe bunden med fem kroner per halve kilo.

”Jeg bliver så trist, når jeg kigger ned i køledisken ved juletid. De fleste kan vist godt regne ud, at der er noget galt, og at kølediskene på ingen måde afspejler den værdi, kød burde have. Jeg tror, at det handler om, at mange er fremmedgjorte og ikke oplever produktionsvilkårene bag det alt for billige kød,” siger Ditte Ingemann.

Hun peger på, at det på flere måder kan give en sund refleksion at stille sig selv et par spørgsmål, når kødet sælges billigt:

”Behøver vi egentlig tre til fire slags kød i julen? Måske skulle vi bare vælge én god, økologisk flæskesteg? Altså tænke på kvalitet frem for kvantitet.”

TÆNK DET GRØNNE FØRST

Ditte Ingemann mener, at vi i det hele taget kan have nytte i at begynde at se anderledes på forbruget af frikadeller og andet kød. ”Det er faktisk en luksus at spise det. I dag

tænker mange ofte frikadellerne eller kødsovsen først og dernæst tilbehøret. Her er øvelsen i stedet at tænke kød som tilbehør og tage udgangspunkt i det grønne.”

Opskriftudvikleren er med på, at det for mange vil kræve store ændringer at komme ned på et forbrug på 50 gram kød om dagen.

”Når du arbejder med kød, får du meget forærende i form af en masse umami i smagen. En mere plantebaseret kost kræver også, at du bruger mere tid til at snitte, hakke og tilberede frem for at stege en bøf.”

BÆLGFRUGTER ER GODE I FARS

Ditte Ingemann møder mange, som sætter lighedstegn mellem kød og mæthed, og som tror, at de ikke kan blive mætte, når de skal spise flere salater og andet grønt.

”Men især bælgfrugter optager smag på en god måde, og de giver en god mæthed. Lige præcis i en frikadellefars kan de også give den samme tekstur og mundfølelse, som mange godt kan lide ved frikadeller.”

Hun er klar over, at det er en stor debat, hvor længe man kan kalde det for en frikadelle, når man skruer mere og mere ned på kødet. Og måske ender med at stille en helt vegetarisk ret på bordet.

”Så længe, der er kød i farsen, ser jeg ikke noget problem. Bliver den vegetarisk, vil jeg holde fast i ordet ’delle’ og inkorporere en anden ingrediens, så de for eksempel kunne hedde kikærtedeller,” siger Ditte Ingemann.

Foto: Ditte Ingemann

Her får du Ditte Ingemanns velsmagende bud på grønne deller. Retten lever op til kostrådene, som siger: 50 gram kød om dagen er tilpas, når du spiser planterigt og varieret.

FRIKADELLER med bælgfrugt & porre

TIL 4 PERSONER:

Syltede løg & radiser:

1 rødløg

5 radiser

½ dl æblecidereddike

½ dl vand

1 tsk. salt

2-3 spsk. sukker

1 tsk. korianderfrø

Deller, 16 stk.

200 g kikærter eller Ingrid ærter, kogte

200 g hakket, økologisk grisekød

2 æg

1 stor porre, cirka 150 g

1 lille løg, revet

2 spsk. rasp

Salt og peber

Smør til stegning

Linsesalat med kål & syltede løg:

2 dl sorte linser, fx Anicia el. Beluga

½ spidskål, 250 g

1 håndfuld bredbladet persille (eller ramsløg)

1 æble

75 g blød gedeost

40 g valnøddekerner, gerne ristede

4 spsk. syltede rødløg og radiser

Dressing:

3 spsk. olivenolie

1 tsk. grov sennep

1 tsk. flydende honning

1 spsk. æblecidereddike

Salt og peber

SÅDAN GØR DU:

Start med de syltede løg og radiser. Pil rødløgene, og skær dem i tynde skiver. Skyl radiserne, og skær dem i tynde skiver. Kom løg og radiser i et rent sylteglas. Hæld æblecidereddike og vand i en gryde, og tilsæt salt, sukker og korianderfrø. Giv det et kort opkog. Hæld lagen over løgene, kom låg på, og sæt glasset på køl, hvor det kan holde i cirka 14 dage.

Kom de kogte kikærter eller Ingrid ærter i en skål, og mos dem med en gaffel. Tilsæt det hakkede grisekød, og rør det godt sammen. Snit porren helt fint, og riv løget. Kom det i farsen sammen med æg, og rør det hele godt sammen. Tilsæt rasp, havsalt og friskkværnet peber.

Varm en pande op med smør, evt. også en smule neutral olie. Form og steg 16 deller ved middelhøj varme, til de er gyldne på alle sider efter cirka 5-6 minutter på hver side.

Skyl linserne grundigt, og kog dem i usaltet vand i 18-20 minutter. Lad linserne dryppe godt af i en sigte. Snit spidskålen fint, og hak persillen groft. Vend linserne sammen med fintsnittet spidskål og persille. Pisk ingredienserne til dressingen godt sammen, og smag den til. Vend dressingen godt rundt i salaten. Snit æblet i tynde både eller tern, og vend bådene i salaten.

Fordel salaten på et stort fad og top med stykker af gedeost, ristede, hakkede valnødder samt syltede løg og radiser. Servér salaten sammen med de lune deller.

TRE LIFE HACKS FRA DITTE: FORLÆNG KØDET

1. Lav Spaghetti bolognese på halv hakket okse/halv linse og blend masser af grøntsager i retten. Det er en nem måde at gøre den kendte ret mere plantebaseret og bevare smagen som du (og børnene) kender.

2. Køb en hel kylling frem for udskæringer. Spis brysterne den første dag, lav hønsekødsuppe den næste - og hvad med asiatisk mad som forårsruller og karryretter med meget grønt og lidt kylling fra skroget?

3. Lidt bacon giver knas og fylde i en salat og som suppe-topping. Jeg er stor fan af græskarsupper, hvor bacon passer perfekt til suppens sødme. Det er også et godt tip til dine kartoffel- og tomatsupper.

INTERVIEW

VI SÆTTER PRIS PÅ GODE DYRELIV

Billigt, konventionelt grisekød er et udtryk for fejl i markedet, og det afspejler ikke den reelle pris for samfundet. Økologisk

Landsforening vil ændre de politiske rammer, så fremtidens landbrug leverer på god dyrevelfærd, pesticidfrie fødevarer, rent drikkevand, en rig natur samt et klima i balance.

TEKST OG FOTO: PETER NORDHOLM ANDERSEN

SYBILLE KYED

LANDBRUGS- OG

FØDEVAREPOLITISK CHEF

I ØKOLOGISK LANDSFORENING

HVORDAN PASSER FRIKADELLER OG FORENINGENS POLITIK SAMMEN?

Frikadeller er traditionelt set populære i vores måltidskultur, og søger du på frikadelleopskrifter, dukker fotos af fyldte fade op. I fremtiden skal vi spise færre frikadeller. Eller forgrønne dem, hvis fadene skal fyldes, og vi skal spise masser af sæsongrønt og bælgfrugter i og til dem. Fremfor at være grundelementet i retten, skal frikadellen være det lækre krydderi. Vi er ikke en vegetarisk forening, men vi arbejder for et køkken i tråd med de officielle kostråd. De siger, at 350 gram kød om ugen er passende for en voksen person. I dag er danskernes forbrug gennemsnitligt næsten tre gange højere.

HVAD SIGER FRIKADELLEBUNKERNE DIG?

Det konventionelle system har vænnet forbrugerne til, at grisekødet er meget billigt, mens det i økologien er noget af det dyreste. Og op til jul dumper detailhandlen priserne yderligere på medister og flæskesteg. Set ud fra de økologiske grundprincipper vil man ellers sige, at grisekødet er et luksusprodukt.

HVORDAN ER DET ”ET LUKSUSPRODUKT”?

Grisene æder afgrøder, vi selv kunne spise.

Når man kører næringsstofferne igennem grisene, taber vi en meget stor del af dem, fremfor at spise planterne selv. I dag er den årlige konventionelle produktion på over 32 millioner grise, og når du kører rundt i Danmark og ser de stadigt større marker, går ca. 80 procent af foderet til husdyr. Læg dertil det sojafoder, vi importerer, og som arealmæssigt svarer til både Fyn og Sjælland. Engang slagtede man stort set kun grise ved juletid. Vi spiste grisekød lejlighedsvist. Det var luksusmad. Nu er det hverdagsmad.

HVAD ER KONSEKVENSERNE FOR DYRENE I DE KONVENTIONELLE STALDE?

Konventionelle producenter eksporterer ofte bulk-produkter til verdensmarkedet. Det er brugt som argument for at holde udgifterne til produktionen i bund, og det presser dermed dyrenes velfærd. Et konkret eksempel er medicinforbruget hos smågrisene. Det er cirka 15 gange højere end i den økologiske produktion. Det høje forbrug har ført til resistens mod antibiotika med den såkaldte husdyr-MRSA, der findes i stort set alle konventionelle grisestalde. I sidste ende kan antibiotikaresistens betyde, at vores sundhedssystem ikke kan behandle selv

Som forening arbejder vi på at få den sande pris frem på fødevarerne, så det bliver dyrere at producere og købe fødevarer, der har et stort aftryk på vores omgivelser.

simple hals- eller lungebetændelser. WHO siger, at antibiotikaresistens er et stigende globalt problem, og at der allerede i 2050 vil dø flere af infektioner, der ikke kan behandles på grund af antibiotikaresistens, end der i dag dør af kræft. Problemet er større i andre lande end i Danmark, hvor vi – i hvert fald til mennesker – har en restriktiv politik og for eksempel ikke kan få antibiotika uden recept.

HVAD ER DE VIGTIGSTE ÅRSAGER TIL, AT ØKOLOGER BRUGER MINDRE MEDICIN?

Det høje forbrug i de konventionelle stalde skyldes, at produktionssystemet er med til at gøre dyrene syge. Der er en meget klar kobling mellem livsvilkårene i de økologiske besætninger og det lave medicinforbrug. Centralt i det økologiske system er udelivet for søer og pattegrise, den senere fravænning, og at alle dyr får grovfoder og halm at ligge i. Også når grisene kommer ind på stald efter mindst syv ugers udeliv med soen, er der adgang til et udeareal, hvor der er masser af frisk luft. Især den senere fravænning fører til langt færre eksempler på diarre, fordi smågrisenes tarmflora er mere robust over for et skift i foderet. Grovfoderet er også med til at give økologiske grise en sundere tarmflora, så de føler sig mætte og ikke får mavesår. Økologer kan altså producere grise uden så stort medicinforbrug, men som sagt er danskerne ikke vandt til at betale den reelle pris for kødet. Altså en pris, som afspejler konsekvenserne for vores dyr og vores omgivende miljø. Det er et udtryk for fejl i markedet.

HVAD MENER DU MED ”FEJL I MARKEDET”?

Blandt andet at vores markedsbaserede økonomi ikke regner konsekvenserne for dyr, miljø og natur med i den ligning, der bestemmer produktionsomkostningerne og i sidste ende prisen ude i butikken. Samfundsgoder som rent drikkevand og pesticidfri

fødevarer er heller ikke parametre, der tages højde for. Det er dejligt, at nogle forbrugere frivilligt og af hjertet betaler mere for de økologiske varer, men vi får ikke bedre forhold for vores dyr og miljø med en markedsøkonomi, der ikke sikrer retvisende prissignaler. Flertallet af forbrugerne styrer efter prisen, og derfor er det helt nødvendigt, at det kan ses på produktionsomkostningerne, når dyrene ikke får gode nok forhold. Som forening arbejder vi på at få den sande pris frem på fødevarerne, så det bliver dyrere at producere og købe fødevarer, der har et stort aftryk på vores omgivelser.

HVILKE KONKRETE POLITISKE FORSLAG KAN RETTE OP PÅ DE FEJL, DER SKER I MARKEDET?

Hvis økologien for alvor skal vinde frem, burde konventionelle produkter være dyrere end de økologiske. Sådan er det ikke i dag. Staten har ovenikøbet også en højere indtægt fra momsen, hver gang en forbruger lægger en økologisk vare i indkøbskurven. Når grisekødet er dyrere at producere hele vejen fra dyrefoder, over producent til slagteri, bliver produktet i butikken dyrere. Da momsen er en procentdel af prisen på produktet, får staten en højere indtægt. Det er gift for en markedsdrevet vækst, hvor pris er afgørende for forbrugernes valg. Derfor vil Økologisk Landsforening reducere momsen på økologiske produkter. På Christiansborg har man også valgt at lave en klimaafgift, og den ordning har vi hele tiden forsøgt at få andre parametre med ind i. Afgiften bør eksempelvis afspejle landbrugets belastning på naturen i og ved markerne, forurening af vores drikkevand og dyrenes velfærd. Endelig rummer vores politik ’Pris på bæredygtighed’ en model, der vil forandre EU’s landbrugsstøtte, så den frem for en passiv arealstøtte aktivt belønner landmænd for at levere på natur, klima, rent drikkevand, pesticidfrie fødevarer og en god dyrevelfærd.

SYBILLE KYED

PROBLEMPESTICID FINDES FORTSAT I CITRUSFRUGTER

Nye tal viser, at sprøjtegiften imazalil stadig findes i næsten alle citrusfrugter – selv om de danske myndigheder vil have pesticidet ud af vores fødevarer. Det er nemlig usikkert, om imazalil kan give hormonforstyrrelser og kræft. Vær sikker: Vælg økologi.

TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN

Du kan være næsten sikker på at få nærkontakt med aktivstoffet imazalil, når du piller en appelsin fra en konventionel produktion. Du indtager måske rester af det, når imazalil har forurenet dine fingre, hvorefter du spiser frugtkødet. Bruger du revet citrusskal i en kage eller smider du en skive citron i dit drikkevand, er der naturligvis en endnu større risiko for at indtage imazalil.

Det dokumenterer den årlige rapport fra DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen med titlen ”Pesticidrester i fødevarer 2023”, der udkom lige før jul i 2024.

Her blev der taget i alt 2135 stikprøver af fødevarer, som blev undersøgt for indhold af pesticidrester. Igen viste rapporten, at du får rester af imazalil og/eller flere hundrede andre pesticider med hjem fra din dagligvarebutik, når du køber konventionelle varianter af frugt, grønt og andre fødevarer.

De konventionelle citrusfrugter er blandt

de mest sprøjtede fødevarer. Blandt de mere end 25 forskellige pesticider, der bruges i den konventionelle citrusproduktion for at øge udbytterne, er svampegiften imazalil den langt mest hyppige. I hvert fald blandt fundene i de danske stikprøver.

BØRN OG GRAVIDE BØR UNDGÅ DET Ifølge DTU Fødevareinstituttet virker imazalil hormonforstyrrende i forsøgsdyr og er mistænkt for at være hormonforstyrrende hos mennesker. Samtidig er der ved nærkontakt en øget risiko for at udvikle kræft.

Helle Raun Andersen, lektor i miljømedicin hos Syddansk Universitet, er endnu mere kontant i sin faglige vurdering af imazalil. Danwatch citerer hende for at sige, at imazalil i for store mængder ”kan forstyrre børn og fostres kønsudvikling og derfor skal børn og gravide helst ikke udsættes for disse stoffer. Det kan også have konsekvenser

SPRØJTEGIFTE I DINE CITRUSFRUGTER

for mænds frugtbarhed, der kan blive nedsat,” siger Helle Raun Andersen til Danwatch. DTU Fødevarestyrelsen har siden konkluderet, at der ikke er en nedre grænse for de negative effekter, og at en sundhedsmæssig risiko ikke kan udelukkes. Med andre ord: Selv små mængder af imazalil er mistænkt for at være skadelige.

EU SPÆNDER BEN FOR UDFASNING I en artikel fra 2023, vi bragte her i magasinet Økologisk, oplyste Henrik Dammand Nielsen, chef for kemi og fødevarekvalitet i Fødevarestyrelsen, at usikkerheden om de negative effekter gør, at Danmark i praksis vil have pesticidet ud af vores citrusfrugter og andre fødevarer. Men det er et såkaldt harmoniseret område. Derfor kan Danmark ikke umiddelbart lave nationale særregler. Til magasinet Økologisk sagde Henrik Dammand Nielsen tilbage i 2023:

”Vi har prøvet at påvirke til så lav en grænseværdi som muligt. Det er baseret på den uklarhed, der er om, hvorvidt rester af imazalil kan være skadelige. Danmark er på den restriktive side, når det kommer til restindholdet af imazalil,” udtalte Henrik Dammand Nielsen til magasinet Økologisk.

I mellemtiden tyder nye undersøgelser ifølge Fødevarestyrelsen på, at de undersøgte metabolitter, altså nedbrydningsprodukter af imazalil, alligevel ikke kan beskadige vores DNA . Men undersøgelserne foreligger ikke i en endelig rapport fra EFSA. DTU Fødevareinstituttet, som er Fødevarestyrelsens faglige rådgivere, har heller ikke forholdt sig til undersøgelserne endnu. Ikke desto mindre har de nye undersøgelser fra 2024 påvirket EU-systemet. Selv om den nuværende EU-godkendelse af imazalil udløb i 2024, er godkendelsen af imazalil blevet administrativt forlænget til maj 2027.

KØB CITRUSFRUGTER ØKOLOGISK

I artiklen fra 2023 var Fødevarestyrelsen usædvanlig klar i spyttet: Køb citrusfrugter

økologiske, hvis du vil bruge skrællen. Og: Når du har skrællet dine citrusfrugter, er det generelt en god ide at vaske hænder.

Henrik Dammand Nielsen pegede i artiklen her i magasinet på, at du har et klart valg som forbruger. Et valg, den årlige pesticidrapport er med til at gøre endnu mere klart:

”Er der tale om økologiske citrusfrugter, så bør du ikke være bekymret. Det er ikke tilladt at bruge imazalil og andre syntetiske pesticider i økologiske citrusproduktioner – og vores kontrol viser, at der ikke bliver fundet imazalil på de økologiske citrusfrugter.”

Imazalil er som nævnt kun ét ud af mere end 25 pesticider, der bruges hos konventionelle producenter af citrusfrugter i og uden for EU. Blandt de i alt 181 fund af pesticidrester i de 50 stikprøver af konventionelle appelsiner i pesticidrapporten for 2023, var der et andet opsigtsvækkende fund: I et parti appelsiner fra Egypten fandt man insektgiften chlorpyrifos over grænseværdien. Chlorpyrifos kan bl.a. skade den tidlige udvikling af hjernen i vores fostertilstand –og er derfor blevet forbudt at bruge i EU.

Grav dybere:

I vinterudgaven af Økologisk fra 2023 pillede vi skrællen af historien om imazalil og de mange andre sprøjtegifte i de citrusfrugter, du finder på frugt- og grønthylderne i de danske detailbutikker. Du kan læse magasinet online her: tinyurl.com/Citrusgift

3 HISTORIER PÅ ØKONU.DK, DU BØR LÆSE

Økonu.dk, der udgives af Økologisk

Landsforening, giver dig dagligt indblik i alt, hvad der rører sig i økologiens verden. Lige nu fremhæver redaktøren:

HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

REDAKTØR PÅ ØKONU.DK

SAMMENSÆT SELV DINE ØKO-NYHEDER

Du kan tilmelde dig Økologisk Nu’s nyhedsbrev via www.tinyurl.com/okonyhedsbrev. Når du tilmelder dig, kan du selv bestemme emner og frekvens på dit nyhedsbrev. Følg hjertensgerne også med i forbrugeruniverset www.iloveøko.dk, som Økologisk Landsforening står bag.

ØKOPRISEN 2025 TIL KULINARISK IVÆRKSÆTTER

Ildsjælen og kokken Mads Herskind blev på Økologisk Landsforenings generalforsamling hyldet med Økoprisen 2025. Den fik han for sit engagerede arbejde med at promovere økologien over for både de professionelle køkkener og familien Danmark. Ved siden af sit job driver han Rebælg, der formidler tip og ideer om grøn og klimavenlig kost. Læs mere: tinyurl.com/okopris2025

OTTE UD AF DANMARKS TI MEST BÆREDYGTIGE

BRANDS HAR BASE I ØKOLOGIEN

Forbrugerne betragter de økologiske brands og producenter som de mest bæredygtige. Det fremgår med af en liste, som hvert år udarbejdes af Sustainable Brand Index. I år er Coops økologi-serie Änglamark det mest bæredygtige brand, foran Rema 1000 og Lego, mens de øvrige syv på top-10-listen er økologiske produktserier eller - producenter. Tjek tinyurl.com/baredygtigebrands

MINISTER VIL SKABE SIKKERHED OM SPISEMÆRKE

Finansieringen bag Det Økologiske Spisemærke har været omgærdet af usikkerhed de seneste par år, men på Økologisk

Landsforenings generalforsamling sagde fødevareminister Jacob Jensen (V), at han vil skabe mere stabile rammer: ”Da der var uro omkring spisemærket, fik jeg det også at vide og tak for det, for man kan altid blive klogere.” Tjek tinyurl.com/spisemaerke2025

VI SKAL FAVNE BREDERE

En bred bevægelse, hvor almindelige forbrugere i langt højere grad melder sig ind. Sådan lyder en af visionerne fra foreningens nytiltrådte adm. direktør, Rasmus Prehn. Han har har 20 års erfaring som folketingspolitiker og springer ind i jobbet med en klar kæphest.

TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN // FOTO: HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

En ung mand henvender sig til Rasmus Prehn på Økologisk Landsforenings generalforsamling på Gram Slot 7. marts. Nu sker der noget, som taler dybt ind i hjertet af den tidligere socialdemokratiske politiker.

Den unge mand er Rasmus Dose Sandorff. Under generalforsamlingens frokost har eleven på Kalø Landbrugsskole spontant fået den ide at etablere en ungdomsbevægelse. Han er allerede i gang med at rive flere med på visionen om at samle unge mennesker og medlemmer af forskellige grønne foreninger og organisationer, som vil være med til at sætte kursen for fremtidens økologi.

Mødet med Rasmus Prehns yngre fornavnefælle gør ham med egne ord ”kisteglad”.

”Det er et stjernegodt eksempel på nogle unge, der vil løfte selv med en fed energi. Jeg

tror rigtig meget på den slags initiativ. Det er en bold, vi skal holde i spil med dem.”

Rasmus Prehn refererer til bogen Hverdagssolidaritet, han netop har udgivet. Budskab: Civilsamfundet med frivillige, fælles løft i alt fra idrætsklubber til natteravne i bylivet er afgørende for vores demokrati.

Derfor er han oppe at køre over ideen om en ungdomsbevægelse, der kan fungere som en progressiv inspirator for foreningen, hvor gennemsnitsalderen på medlemmerne er vokset gennem de seneste år.

RÆKKER BREDERE UD END DN

Mens gennemsnitsalderen er steget, er medlemstallet blandt de private medlemmer desværre faldet. De faldende tal gør indtryk på Rasmus Prehn, der blandt sine

nøgleopgaver som nytiltrådt administrerende direktør har at lave en fintmasket, koordineret plan for rekruttering af alle foreningens medlemsgrupper.

”Der er en opgave i at få foreningen til at blive bred folkelig bevægelse, så folk, der ikke har med landbrug at gøre, også melder sig ind. Økologisk Landsforening (ØL) rækker jo i virkeligheden bredere ud end Danmarks Naturfredningsforening.”

Rasmus Prehn er med på, at mens Danmarks Naturfredningsforening (DN) tilbyder guidede ture i naturen, rabatordninger og andre medlemsfordele, så kommer den direkte involvering i forhold til økologien nok mest til udtryk ved, at danskerne køber varer med Ø-mærke. I hvert fald når de ikke har tilknytning til den økologiske produktion.

Økologibevægelsen er ikke kun politik. Den er også konkret handling. En livsstil. Der er så mange visioner og gode fortællinger, og dem skal vi have ud at leve.

RASMUS PREHN, NY ADM. DIREKTØR I

ØKOLOGISK LANDSFORENING

Hvad skal dertil forogså atvære medlem af en forening,derbanervej forøkologien?

”DN gør et fantastisk arbejde, men de er også meget synlige i medierne. Er man bekymret for, at der er pesticider i fødevarer eller drikkevandet, så er det dér, man melder sig ind. Men der kan ØL være mere synlige med alt det, vi allerede gør – om det så er vores kampe for Det Økologiske Spisemærke, eller at vi arrangerer forbrugerevents som høstmarkederne,” siger Rasmus Prehn, som især vil synliggøre ØLs slagkraft i større medier, hvor han som tidligere minister og landspolitiker er et kendt ansigt.

Hans analyse er, at nok har danskerne taget Ø-mærket til sig, og på visse produkter – som for eksempel mejerivarer – er der stor opbakning til økologien. Men de seneste cirka ti år, hvor klima har været meget i fokus, er ”nogen lykkedes med at forstyrre helhedsbilledet, så man har talt mere isoleret om klima frem for at se mere holistisk på det.”

De seneste år er biodiversitet, drikkevand, miljø og dyrevelfærd dog kommet langt op på dagsordenen igen. Det er rent vand på økologernes mølle. Og hans strategi er nu:

”Først skal vi arbejde endnu mere med synligheden – og så bygge ovenpå og ovenpå.”

Hardu et mål for,hvormange medlemmer derskalvære i ØkologiskLandsforening?

”Det er for tidligt at sige. Men når jeg ser på den slagkraft, foreningen har, er jeg overrasket over, at der ikke er flere,” siger Rasmus Prehn, der ved, at foreningens sekretariat ikke har mange frie midler til medlemspleje, da økonomien er bundet i projekter.

”Men vi kan skabe en masse selv med hinanden. Det så jeg i den grad på generalforsamlingen. Økologibevægelsen er ikke kun politik. Den er også konkret handling. En livsstil. Der er så mange visioner og gode fortællinger, og dem skal vi have ud at leve.”

Her og nu kan eksisterende medlemmer hjælpe med at tale med familiemedlemmer, naboer eller andre, I møder på jeres vej:

”Når I køber ind, og ser en, der køber masser af økologi, så sig: Hov – du skal da vist være medlem! Ser I noget om sprøjtegifte eller har I lavet et lækkert øko-måltid, så læg det op på jeres sociale medier. Netværk, giver netværk, giver netværk.”

RASMUS PREHNS

BLÅ BOG

UDDANNELSE

Kandidat i samfundsfag og sociologi, Aalborg Universitet.

Sociologi på masterniveau, University of Leeds.

BESKÆFTIGELSE

Gymnasielærer (deltid), Aalborghus Gymnasium, 2008-2015. Lærer, Højskolen for Politik, 2004-2005. Sekretariatsleder, Mindscope, Esbjerg Højskole, 2002-2004.

Projektleder, LO’s projektmedlemshvervning, 2001-2002.

POLITISK KARRIERE

Folketingsmedlem, 2005-2025.

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, 2020– 2022.

Minister for udviklingssamarbejde, 2019– 2020.

Rasmus Prehn talte under Økologisk Landsforenings generalforsamling på Gram Slot i sin første arbejdsuge som ny adm. direktør i marts. Han er vild med fællesskabet, som han gerne vil udvide med flere medlemmer.

FOKUS

Sank forårets spirer

TEKST: PETER N. ANDERSEN

Fire forårs-sankesager Birkesaft, martsviol, skovmærke og skvalderkål. De fire forårsbebudere får du tips til at hente i naturen fra Danmarks Naturfredningsforening. Blandt rådene er en pesto af skvalderkål, som du i foråret også kan lave af brændenælder. Og vidste du, at det er en fransk/tysk tradition at lave ”majvin” ved at lægge ti skovmærkekviste i æblejuice eller sød hvidvin? Scan koden.

Vild mad: Leksikon- og sankeviden

Sitet vildmad.dk bugner af viden om at samle naturens råvarer. Under Råvarer kan du fx søge på vårmusseron. Så får du at vide, at er en flødehvid og kødfuld svamp med en markant lugt og smag af mel, som vokser i god, muldet jord i lyse skove eller i udkanten af skove langs veje. Scan koden.

Tjek plantelisten

Når du sætter dig ind i, hvad du kan plukke vildt, er Fødevarestyrelsens planteliste spækket med faglig viden. Fx kan du læse, at den type såkaldte glukosinolater, som er i løgkarse, kan nedbrydes til blandt andet blåsyre, der er giftigt. Løgkarse bør derfor kun bruges i mindre mængder, fx som krydderurt, særligt hvis maden serveres for børn. Scan koden.

SÆSONENS BOG

Sankemagi hver dag De løfter mad til et nyt niveau, tilfører gratis ingredienser og så mætter de. Stephanie Straube Alemanno, vild mad-konsulent med viden om forhistorisk kost, åbner i Sankesnilde døren for at høste i naturen. Udgivet af Koustrup&Co.

3 SVAR FRA STEPHANIE STRAUBE ALEMANNO

HVAD ER DIN BEDSTE SANKE-OPLEVELSE?

Engang havde jeg brug for at cleare mit hoved. Jeg gik derfor ad en sti, jeg ikke kendte, i et grønt område i Aarhus. Det var først i maj. Jeg fik øje på en enkelt svamp, der stod midt i alt det lysegrønne og lyste op med sine kridhvide farver. En vårmusseron. Jeg vidste, at de ofte vokser på striber i såkaldte hekseringe. Jeg gik ind i et krat og fandt en hel række på et sted, hvor ingen kommer. Så gik jeg hjem for at hente min kniv og kurv. Jeg kan godt lide tanken om, at det var svampen, der ledte mig derind. Senere er jeg flyttet til Fyn, og da jeg var ude i vores store

have en forårsdag, stødte jeg igen på en enkelt vårmusseron – og historien gentog sig.

HVAD ER DET FEDE VED AT SANKE?

For mig er det at sanke som at gå i supermarkedet og se, hvad der er på tilbud. Når du har fået sankeerfaringer, er der altid noget, der åbner op for muligheder i dit køkken. Et godt sted at starte er mælkebøtter. Især de unge blade. Du kan tøjle deres bitterhed ved at lægge dem i blød i en skål vand, trække bitterstofferne ud hen over natten og så proppe dem i fx salater og en sandwich. Det at sanke er en af vores mest instinktive må-

der at forbinde os med naturen på. Evnen til at transformere vilde råvarer til dejlig mad, desserter, drikke og medicin er, som jeg ser det, en af de allerældste former for magi.

HVAD ER KOBLINGEN TIL ØKO-VARER?

Vi lever jo i en tid, hvor mange ikke rigtig ved, hvor råvarerne kommer fra, og hvordan vores fødevarer bliver forarbejdede. Men ude i naturen har du en frisk, nyplukket og sund råvare – og den er ren, hvis du ellers har samlet den et sted uden forurening. Her er der en kobling til de af supermarkedernes råvarer, der er produceret uden sprøjtegifte.

Foto: Stephanie Straube Alemanno

Stephanie om sin ret:

”Man kunne også kalde denne ret ”Pasta a la alt godt fra de danske forår”, for det er lige præcis dét, den er – det perfekte billede på, hvor mange forskellige urter og grøntsager, der er at finde i naturen fra april til maj.”

Fusilli med vårmusseron, humle og korsknap

FRA SÆSONENS BOG

TIL 4 PERSONER

300 g vårmusseron

2-3 spsk. olivenolie

1 håndfuld friske humleskud

400 g fusilli (eller anden pasta)

1 tsk. salt

1 fed hakket hvidløg eller friskhakkede ramsløg

1 dl tør hvidvin

¼ l piskefløde

1 håndfuld korsknap

Salt og friskkværnet peber

SÅDAN GØR DU:

Sanketips: Søg på vildmad.dk under Råvarer.

Køkken: Rengør svampene grundigt, og skyl dem evt. i en skål med vand. Skær dem i mindre stykker, og steg dem på en pande i en smule olivenolie. Skyl humleskuddene, hak dem i mindre stykker, og steg sammen med svampene. I mellemtiden koges pastaen efter anvisningen på pakken. Tilsæt salt og hakket hvidløg/ramsløg, og steg det hele ved middelvarme. Tilsæt nu hvidvin, og lad det koge ind, til det halve er tilbage. Tilsæt fløde, og lad retten simre, indtil fløden er tyk og cremet. Slut af med hakket korsknap, og smag eventuelt retten til med salt og peber.

Foto: Stephanie Straube Alemanno

Sømosegård ligger ved landsbyen Sinding nordvest for Silkeborg. Gården har været økologisk siden 2018. De 265 mælkekøer leverer mælk til Them Mejeri, som forvandler mælk til ost. Gården dyrker også 500 hektar jord, hvoraf cirka 300 hektar bruges til afgræsning samt slet til ensilage til dyrene. Desuden korn, lupiner og hestebønner til foder.

Tekst og foto: Peter Nordholm Andersen

NIELS

PETER DISSING NIELSEN

LANDMAND PÅ SØMOSEGÅRD

FOR MIG ER SØMOSEGÅRD ... min barndomsdrøm. Jeg er vokset op på en gård nær kirken i Sinding, og lige siden barnsben har jeg haft lyst til at blive landmand i området. I 1993 købte jeg min egen lille ejendom med 25 køer og 24 hektar jord, og så forpagtede jeg 40 hektar for mine forældre. Siden har jeg stille og roligt udvidet og opkøbt små ejendomme. Kernen i stedet er at bygge en gård og et hjem op. Min kone og jeg har tre voksne børn og en plejedreng. Min ældste søn driver omtrent halvdelen af jorden, og han vil gerne have mig til at lave mindre og mindre.

FOR MIG ER ØKOLOGI ...

en spændende faglig udfordring, hvor jeg driver et landbrug uden pesticider og kunstgødning. Da gården var konventionel, kunne jeg nemmere løse et problem med kemi. I dag skal jeg finde andre veje og have en god timing. For eksempel når jeg strigler i markerne om foråret. Der skal jeg virkelig være på det rigtige tidspunkt – vinduet for at ramme ukrudtet rigtigt er måske kun én dag. Jeg vil gerne levere mælk til den kræsne forbruger, der vil købe økologi. Allerede i 1996, da jeg kom ind i Them Mejeri, var vi en flok unge landmænd, der ville præge mejeriet med en øko-linje. Så jeg har vidst i mange år, at jeg en dag skulle være økolog – og så er jeg gift med en pige fra byen, som altid har sagt, at økologi er en god idé.

MINE BEDSTE ØJEBLIKKE ER ... de tre gange, vi har været værtsgård til Økodag i april, hvor vi lukker de økologiske køer ud på græs. For os er det en stor dag, hvor vi møder utrolig mange mennesker, der roser vores gård og dyr. Både på Økodag og andre forårsdage, hvor vi lukker kvier ud på græs, kan jeg se på dyrene, at det er fantastisk for dem at komme ud. Når køerne hopper og danser rundt, kan vi se, at vi gør noget rigtigt for dyrene. Det giver mig en voldsom stor tilfredsstillelse.

MIN STØRSTE FEJL VAR, AT ... jeg hoppede med på bankens idé om at spekulere i valutaudsvingene i Schweizerfranc. Det gik godt i starten, men ingen havde set, hvad der kunne ske, hvis det gik galt. I 2009 var en kursændring i sidste ende ved at koste os gården. Jeg havde det meget, meget skidt og ondt i hele kroppen over at tænke over økonomien. På et møde i 2013 med banken og vores kreditforening var jeg klar til at smide nøglerne til gården på bordet, fordi jeg ikke kunne løfte mere økonomisk. Vi fandt en løsning, og til sidst fik vi vendt skuden med en ny bank, som krævede, at vi lagde om til økologi. Det havde jeg været klar til længe, og vi har aldrig fortrudt omlægningen. Det er fantastisk at producere på den måde. Men dengang var det næsten som at starte helt fra nul – og det er ikke så fedt som nogen-og-halvtredsårig.

MIT BEDSTE BÆREDYGTIGHEDSRÅD ER ... at tænke og handle lokalt. Her på gården er vi selvforsynende med foder til vores dyr. Vi importerer stort set ikke sojafoder fra Sydamerika eller andre steder i verden. Der er stadig lidt soja i kraftfoderet, vi giver køerne, når de står ved en af vores fire mælkerobotter, så helt frelste er vi ikke på det felt. Men ligesom på mange andre gårde fokuserer vi mere og mere på vores klimabelastning. Jeg tænker en del over, at der engang var vintre med sne og frost her i Danmark. Der sker noget med klimaet, vi skal reagere på.

KVÆG-GLAD NATURMAND JUBLER

Over 1000 kvæg løser hver sommer store opgaver i det nordjyske naturreservat Vejlerne. Tuer, trampehuller og deres varierede afgræsning af vidderne gør, at traner, viber, stære og fuglevenner gerne slår sig ned.

TEKST OG FOTO: PETER NORDHOLM ANDERSEN

Niels Dahlin Lisborg kigger begejstret ned på en tue. Det velgødede græs stritter op fra resterne af en kokasse. Naturmanden, som han kalder sig selv, samler håndfladerne omkring tuens strå. Græsset er vel 20 centimeter højere end ude omkring tuen.

”Når vi ser de her tuer i landskabet, så skyldes det, at kreaturerne instinktivt ved, at det ikke er en god idé at æde græsset lige omkring en kolort. Der er nogle parasitter og andre ting, der ikke er godt for en ko at æde. Så den her tue bliver – set med naturens briller – et lille fristed,” siger Niels Dahlin Lisborg.

Han er driftsleder for naturområdet Vejlerne. Det er et kæmpestort fristed for især fugle og dem, der er vilde med fugle. I det nordjyske naturreservat mellem Thisted og Fjerritslev breder sig en mosaik af søer, enge og rørskove sig over hele 60 kvadratkilometer.

Lod man Vejlerne passe sig selv, ville det hele først vokse til i to meter høj rørskov. Og ende i en slags kratskov. Godt for nogle få fuglearter, men skidt for mange arter af navnlig engfugle, der desværre har mere og mere trange kår i Danmark. For at vende tranghed til trivsel afgræsses Vejlerne hver sommer af op til 1300 kreaturer.

Kvæget kan noget, maskiner aldrig ville kunne løse. De sørger blandt andet for, at titusindvis af tuer med ujævne mellemrum stritter op over det ellers godt afbidte græs. Kvægets aftryk i form af små forstyrrelser, trampehuller, flader med afbidt græs, tuer og kokasser skaber variation på hver eneste kvadratmeter.

FUGLENE FÅR KOST OG LOGI

Niels Dahlin Lisborg forklarer, at navnlig engfuglene stortrives med den slags variation.

”Når æggene er klækket om foråret, og ungerne skal agere ude på Vejlerne, er sådan en vibeunge altså et let bytte for måger og rovfugle. Så er det rart for ungen at have nogle steder, for eksempel en tue, hvor den kan søge skjul, hvis der pludselig kommer et luftangreb. Derfor kan den variation, som kreaturerne skaber, altså noget.”

Niels Lisborg forklarer, at tuerne giver voksesteder til blomster og insekter som sommerfugle, græshopper og edderkopper, der kan slå deres spind ud i en lidt højere vegetation. Oven i hatten kommer, at kreaturernes kroppe tiltrækker store sværme af insekter.

”Går man herude en sommerdag, kan man se, hvordan de slår med halerne for at holde insekterne væk. Her kommer stære, vipstjerter og ikke mindst svaler ind i billedet. Det er fuglearter, som er meget, meget afhængige af, at der er rigeligt med insekter,” siger Niels Lisborg og forklarer, at bare ét svalepar med deres unger i løbet af én sæson kan fortære omkring en million insekter.

”Derfor er det her simpelthen et slaraffenland for de dem. De flyver hertil og siger: Okay! Der er dyr på græs - her vil vi være!”

ENG- OG VADEFUGLE ER TRÆNGT

Kvæget gør præcist det, Aage V. Jensen Naturfond gerne vil med området. Vejlerne blev i 1993 købt af fonden for at skabe optimale forhold for en bred vifte af fuglearter.

Niels Lisborg peger på, at vadefugle, lærker, vipstjerter og stære er dyb afhængige af Vejlernes åbne vidder. Engen er jo et kulturlandskab, men det er en naturtype, der er trængt i Danmark. Det påvirker arterne tilsvarende, der er dalet i antal gennem årtier. ”Men her på Vejlerne holder de altså

Det

her er et slaraffenland for fuglene.

De flyver hertil og siger: Okay! Der er dyr på græs - her vil vi være!

- NIELS DAHLIN LISBORG

stand, fordi vi har de her store vidder med dyr på græs,” konkluderer driftslederen.

Han forklarer, at hvis du vil gå en tur alene langs det indhegnede område, som køerne sommerafgræsser, skal du sætte tid af – for det er cirka 80 kilometer.

SKABER FORNYET NATURGLÆDE

Fugletegneren Jens Frimer Andersen er en af dem, der gerne går langt for at se fugle fra nogle af de udsigtspunkter, fugletårne, fugleskjul samt et naturrum ved hovedvej 11, som fonden har opført i kanten af Vejlernes ellers totalfredede kerneområder.

Vi møder fugletegneren tilfældigt, og man forstår hurtigt, at han er pænt fornøjet over kvægets feltarbejde. Ikke mindst når det kommer til tranerne, som er en af Vejlernes trækfugle og trækplastre.

Jens Frimer Andersen forklarer, at tranen har været helt udryddet i Danmark, men den er ved at komme tilbage – navnlig i Thy og Nordjylland. Vejlerne er endda ynglested for 18-20 par og dermed Danmarks største ynglested. På sådan en dag først i november, hvor magasinet besøger området, fouragerer tranerne ved de omgivende marker om dagen og søger så ind i Vejlernes vildnis af rørskove, søer og tueflader, når det mørkner.

”Det er et meget smukt syn at opleve to gamle traner flyve ind med deres unger ved solnedgang. Hvis vejret er rigtig dejligt, kan tranerne stå i store flokke og lave sådan en dans. Ikke fordi det er begyndelsen til yngletiden, men for at konfirmere deres sammenhold. De har den der umiddelbare glæde, som man også oplever som menneske.”

Jens Frimer Andersen er især glad, fordi tranerne trækker en nyvunden naturinteresse til området. Han fortæller, at de store

fugle er meget synlige – og kan høres på lang afstand med nogle nærmest jodlende trompetkald, som han udtrykker det.

”Men tranerne er ikke kun synlige for os, der er fortabt i fugle. Der kommer mange folk rejsende til, som ellers ikke er fuglekiggere. Netop for at opleve det her helt fantastiske fænomen,” siger Jens F. Andersen.

KLART LINK TIL ØKOLOGIEN

Kreaturernes arbejde åbner altså døren for naturoplevelser af første karat. De tæller langtfra kun tranerne. Ifølge Niels Lisborg er ikke mindre end 325 forskellige fuglearter registreret i området.

På Vejlerne vil han gerne have kreaturer fra økologiske besætninger til at løse opgaven. Det hænger blandt andet sammen med, at de får mindre medicin, som for eksempel ormemidler. Det skulle være med til at give mere liv i kokasserne. Men da området er så stort, og behovet er på op til 1300 kreaturer om sommeren, er økologi ikke et krav. Omtrent halvdelen af køerne er fra økologiske besætninger.

Ifølge Bent Rasmussen passer det at sende køer og andre dyr på græs som hånd i handske med de økologiske grundprincipper.

Bent Rasmussen har med sin biologi-baggrund arbejdet i en lang stribe projekter med at skabe mere natur i agerlandet. I de seneste år som specialkonsulent hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug, som Økologisk Landsforening er medejer af.

”Ude på Vejlerne kan du opleve en af de mest grundlæggende naturlige processer i praksis. Dyrenes græsning, som foregår meget tæt på det, som sker i et vildt landskab, hvor drøvtyggere vandrer rundt og udnytter landskabet. Den naturtype, der findes i Vejlerne kunne også have været der for 2000 år siden,” siger Bent Rasmussen.

KØERNE FÅR STOR VELFÆRD VED AT GRÆSSE

Bent Rasmussen mener, at man kan overføre det meget naturnære eksempel til økologiske landbrug, hvor køerne skal på sommergræs.

”Det at græsse ude på en mark er en helt naturlig proces for en ko, som derved får opfyldt flere af dens adfærdsmæssige behov.”

Naturprojektlederen forklarer, at man i økologisk landbrug har som grundregel, at man skal lære af og efterligne de naturlige processer.

”Køerne på de økologiske marker gør præcis det samme som på Vejlerne – bare på et mindre naturligt areal, der ofte vil være mindre artsrigt end naturområderne. Men selv på en græsmark på en meget intensiv mælkebedrift trækker kokasserne stadig masser af insekter til sig,” vurderer Bent Rasmussen og forklarer, at der kan der være flere hundrede insektarter knyttet til en kokasse i de bedste naturområder. Men med stor sandsynlighed vil der være langt færre insekter på en højtproducerende græsmark i et økologisk landbrug.

”Men selv om der her er færre arter i kokasserne, så indgår de stadig som et yderst vigtigt led i fødekæden. Insekterne giver mad til stære og andre af agerlandets fugle, der engang var helt almindelige, men som nu falder og falder i antal. Dertil kommer, at hele jordfaunaen har utrolig stor gavn af kokasserne. Det er er rigtig mange ting, der bliver positivt stimulerede af, at køerne græsser,” siger Bent Rasmussen og forklarer, at man altid kan diskutere størrelsen på effekten på naturen i agerlandet, og hvad det betyder i det store biodiversitetsperspektiv, når de intensivt dyrkede kløvergræsmarker afgræsses.

”Men jeg er meget sikker på, at den positive effekt på køernes velfærd er meget stor, når vi giver dem lov til at græsse - uanset om græsningen foregår på Vejlerne eller en højtydende kløvergræsmark.”

MERE VIDEN OM KØER SOM NATURPLEJERE

LYT TIL VEJLERNES

VILDE LIV

Niels Lisborg fra Vejlerne medvirker i vores podcastserie Ildsjælene. I episode 9 kan du høre ham brænde for at formidle, hvordan kreaturer åbner op for oplevelser af sort sol, dansende traner og kække kvække-koncerter. Lyt også til ”Kvæg på græs giver mere liv” i vores podcastunivers Økopod: www.okopod.buzzsprout.com.

KOKASSER SPRUDLER AF INSEKTLIV

I forårsudgaven af Økologisk fra 2023 roder vi i kokasser. Lige under overfladen åbenbarer sig et rigt insektliv, og faktisk er mere end 450 insektarter tæt knyttet til kokasserne. De er altså ikke bare ulækkert affald, men fancy hoteller for vores biodiversitet. Se mere: tinyurl.com/Okologisk59.

OPLEV SELV VEJLERNE

Har du fået lyst til at se resultaterne af kvægets feltarbejde? Så finder du kortfoldere på Aage V. Jensen Naturfonds website, www.avjf.dk. Vælg område nr. 6 under emnefeltet naturområder. Fra august til november er Krabtårnet på østsiden af Bygholm Vejle et hotspot, hvis du vil opleve tranernes trompetmusik.

ØKODAG

Siden 2005 har Økologisk Landsforening holdt tøjlerne på Økodag, hvor forårskåde køer løb på græs under en lille, græsrodsagtig event. Siden er Økodag vokset til en stor folkefest, som foreningen arrangerer for sidste gang i år.

FRA START

2015: ROYALT BESØG

Det var lidt af et eventyr med glade dyr og kongelige figurer, der udspillede sig foran pressemedarbejder Line Præstekær Scouboe. Søndag den 13. april stod hun på Bækkenstoft. Det var sort af mennesker, og gårdens køer leverede i den grad varen, da de præcis klokken 12 løb ud af stalden.

Det kæmpestore opbud af i alt 32 fotografer og journalister skyldes dog mindre køerne end kronprinsesse Mary og hendes børn, der var til stede. På gæstelisten var også daværende fødevareminister Dan Jørgensen.

”Det var helt sikkert det år, hvor pressedækningen af Økodag var størst og bredest. Nu var også Billed Bladet, Hjemmet, Her og Nu samt Se og Hør til stede - medier, der ellers ikke omtaler en landbrugsevent.”

Som pressemedarbejder havde det royale besøg på den officielle åbningsgård krævet intens koordinering med Kongehuset. Journalisterne skulle som noget usædvanligt tilmeldes og inviteres. Der var en særlig indgang til de kongelige, PET var på pletten, og der var lavet en slags drejebog over det royale besøg på Bækkenstoft.

2014: SNOBBERNE PÅ

STALDBESØG

FØRSTE ØKODAG

Christine Viemose var projektleder i Økologisk Landsforening og med på mødet, hvor hele historien startede. Hun fik bagefter ansvaret for at arrangere den første Økodag. ”På mødet snakkede vi blandt andet om de økologiske høstmarkeder, som jeg var projektleder på. Og så talte vi om, at det kunne være fint også at fejre køernes første dag på græs om foråret. På et tidspunkt opstod idéen: Hvad nu, hvis vi kunne få landbrug over hele landet til at slå portene op på samme tid? Det var fra begyndelsen tænkt som et meget skarpt koncept – ikke noget storladent. Klokken 12 skulle man være der for at se køerne blive lukket ud. Det er jo dét, det handler om. Det rene budskab om, at dyrene har godt af at komme på græs,” fortæller Christine Viemose, i dag direktør hos kursusstedet Kaløvig Center, og tilføjer: “Vi blev enige om at prøve idéen af - heldigvis! Det er jeg faktisk ret stolt af.”

”Snobberne Fritz og Poul var en del af DR2’s satireprogram Rytteriet. Jeg havde hørt, at Rasmus Botoftes hustru gik op i økologi, og så tænkte jeg: Måske vil de være med?”

Det fortæller Birgitte Nygaard Helbo, der fra 2012 til 2019 var projektleder på Økodag.

”Jeg levede ud fra, at der hvert år skulle komme noget uforudset, som fastholdt interessen for Økodag. Ting dør, hvis det er same-same. Det viste sig, at Rasmus og Martin gerne ville stille op – selvom jeg ikke kunne tilbyde dem ret meget for at gøre det. Vi fik sat et møde op. De var helt coole. Mange, virkelig sjove ideer fra øst og vest sprang ud af dem. For eksempel var et politisk parti omkring økologien i spil.”

Aftalen blev, at Snobberne besøgte mælkeproducenten ”Søde Bonde-Per” på Sjælland. Han var en af årets værter, og på gården drak rigmændene rødvin og leverede snaldret-grovkornet satire til en optaktsvideo til Økodag, mens køerne gumlede på grovfoder. Det blev også til en reportage i magasinet Økologisk med staldduft i næsen og rødvinsfnis på læberne. Se, læs og grin gerne

med (igen): www.tinyurl.com/Snobberne. Birgitte Nygaard, i dag selvstændig marketingskonsulent, er ”megastolt” over, at foreningen har løftet Økodag i alle de år. ”Den dag har en enorm værdi. Jeg er især glad for, at alle de økologiske mejerier havde en stor vilje til at samles om begivenheden. Vi fandt løsninger – også når det var svært.”

Foto: Uffe Kjær

Foto: Rasmus Bluhme, Moment Studio

2024: ARLA SIGER FARVEL

Arla forlader samarbejdet om Økodag og laver i stedet sit eget event samme dag. Mejerikoncernen meldte sig i 2023 ud i protest over, at foreningen var medforfatter til rapporten ”Fra Foder til Føde II”. Den beskriver, hvorledes et 100 procent økologisk landbrug ikke har plads til så mange husdyr som nutidens konventionelle landbrug.

TIL

Line Præstekær Scouboe husker noget uventet, der skete midt i alt det planlagte:

”Lige efter, at køerne var lukket ud, skulle dengang 4-årige Prins Vincent tisse. Det var uden for protokol, og de royale gik bagefter off piste og oplevede lidt mere af gården.”

Besøget var kronen på værket i et ”rekordsættende år” for økologien, som den daværende pressemedarbejder kalder det. Der var i alt cirka 247.000 gæster på de 75 deltagende gårde. Det samlede antal deltagere på Økodag siden 2005 rundede en million, og der var også 25 års-jubilæum for Ø-mærket.

Line Præstekær Scouboe, der i dag er kommunikationsrådgiver hos Innovationsfonden, peger på, at Økodag som mediebegivenhed har et kæmpestærkt, visuelt argument.

”Det hele bygges op til klokken 12, hvor stalddørene lukkes op. Det er et fantastisk syn og fantastisk godt tv. Derfor er Økodag inde i mediernes årshjul som en forårsmarkør, og især TV2-regionerne har været meget på. Jeg husker endda eksempler på livestreaming fra de enkelte gårde med gode billeder af glade køer og byboer på landet.”

Hun peger også på, at det er med til at ”forstærke brandingeffekten af dagen”, at gæsterne med deres telefoner deler oplevelsen med deres netværk på sociale medier.

”Det er jo en kombination af rationelle argumenter om god dyrevelfærd og det emotionelle i at se køerne springe ud. At se køerne løbe af glæde over at være kommet ud igen. Det forankrer positive følelser og styrker troværdigheden af Ø-mærket.”

13. APRIL 2025:

SIDSTE ØL-ØKODAG

Økodag løber for sidste gang af stablen med Økologisk Landsforening i spidsen - i samarbejde med Mejeriforeningen og økologerne. Du kan tilmelde dig og familien gratis via Danmarkskortet på www.økodag.dk.

JANUAR 2025: EVENTET SÆLGES

Økologisk Landsforening offentliggør, at rettighederne til Økodag-eventet og varemærket Økodag er blevet solgt til Mejeriforeningen, der organiserer de økologiske mejerier. ”Vi er stolte over at have skabt en begivenhed og gennem mere end 20 år have udviklet et brand i Økodag, som er blevet så værdifuldt og stærkt, at vi kan sælge rettighederne til eventet og navnet videre for et millionbeløb. Med salget får vi mulighed for fra 2026 at udvikle takterne til en helt ny begivenhed, som bringer forbrugerne tæt på økologien,” sagde foreningens daværende konstituerede direktør, Kirsten Bach-Holck.

2026: ØKODAG FORTSÆTTER

Mejeriforeningen overtager fuldt ejerskab og ansvar for Økodag. Ifølge Mejeriforeningens adm. direktør, Henrik Damholt Jørgensen, vil eventet blive afviklet i et tæt samarbejde med de økologiske landmænd. I en pressemeddelelse fra januar 2025 så han tilbage: ”Økologisk Landsforening så rigtigt, da den første Økodag blev afholdt i 2005, lidt som et græsrodsarrangement kan man vist godt sige. Det har siden udviklet sig til en stor folkefest, og vi er glade for på vegne af den samlede mejeribranche at overtage ansvaret for Økodag.”

HELENE PLETT FORCHHAMMER

OM HELENE

MADSKRIBENT & KVINDEN BAG

”EAT REAL BE REAL”

FØLG HELENE EATREALBEREAL

WWW.EATREALBEREAL.DK

32 år Bor på Nørrebro i Kbh.

Bedste kogebog, jeg kender: Næsten Vegetar (Muusmann Forlag)

Min egen seneste kogebog: Et år – Fire årstider – Tolv langborde (Grønningen 1)

Mit bedste bud på andre pro-øko-foodies, du bør følge: Plantepigerne

En af de unge madskribenter, der brænder for en pro-øko, plantebaseret og bæredygtig livsstil. Her falder sprøde argumenter for øko-køkkenet af til dig.

REDIGERET AF PETER NORDHOLM ANDERSEN

Jeg brænder for at lave mad, der er godt for kroppen, kloden og kærligheden. Mad, der smager godt, samler flokken og som ikke belaster vores jord eller dem, der har produceret den. Derfor køber jeg altid grøntsager, kød og mejeriprodukter økologisk. Jeg prøver egentlig at købe så meget økologi som muligt. Oste kan nogle gange svipse. Jeg gør det for min egen og verdens sundheds skyld. Det kan være ret meget dyrere, men det er også en af grundene til, at jeg ikke spiser så meget kød. Jeg vil gerne gøre op med den tendens, at man hellere vil bruge penge på tøj eller aktier end på det, vi kommer i munden. Vores mad er jo bare så vigtig og bliver totalt underprioriteret.

Jeg køber aldrig lightprodukter, fordi jeg er opvokset i et hjem, hvor det var no-go. Jeg køber heller ikke margarine, men ægte smør, på trods af at jeg er opvokset i et hjem med øko-Kærgården på bordet.

Mit bedste råd til bæredygtige måltider er at fyre op for grønt i sæson, og at få masser af bønner og linser ind i din mad. Det er okay at spise de samme retter igen og igen – bare vær kreativ med dit tilbehør. I foråret spiser jeg for eksempel meget dahl med forskellige spæde grøntsager ovenpå. Det bliver jeg aldrig træt af.

Mit bedste tip til god mad i en fart er de ferske, økologiske frikadeller med Poppelgris fra Hestbjerg. Altså, de der deller smager så hjernedødt godt, og så kommer de fra en gård, der går op i grisenes velfærd. En træt tirsdag er Poppel-dellerne seriøst nogle små, runde lifesavers. Jeg spiser dem tit ovenpå en ret med brune ris og linser, som er inspireret af gryderetten kitchari. Jeg laver min af ingefær, gurkemeje, spidskommen, hakkede løg, som jeg steger bløde i olie eller smør. Så koger du bare skyllede brune ris og linser i en fond eller grøntsagsbouillon og mikser det hele. Du kan selv bestemme, om du vil have en lidt tyk grød eller en smooth suppe. TIl sidst topper du tallerkenen med flere af sæsonens grøntsager. Det er nemt og dejligt!

Mit bedste bud på fedt mad-medie-indhold er de afsnit af podcasten Madland, hvor de gav mikrofonen til seks “madsystembrydere” ved sommerens Roskilde Festivals ”Food is Now”-scene. De holdt brandtaler for at gentænke madsystemet, som var vildt inspirerende. Jeg blev straight-up rørt og havde lyst til at råbe “Hallelu’!”, mens jeg lyttede. Vi skal have noget håb og optimisme, når vi snakker om de svære ting, og det synes jeg netop, de episoder kunne. For eksempel: “God folkesundhed starter med en god jord!”. Ja tak!

Privatfoto

Når du køber økologisk mælk, kan du være sikker på, at køerne har været ude på græs i sommerhalvåret.

Det er god dyrevelfærd! SØN D A G DE N 13. APRI L K L . 12.00

Tilmeld dig på økodag.dk

HANS BARVED HOLM

50 ÅR, LÆSØ, FØRTIDSPENSIONIST, TIDLIGERE UDSENDT I FORSVARET, PERSONLIGT MEDLEM

TEKST: RIKKE NØRGAARD

HVORFOR ER DU MEDLEM AF ØKOLOGISK LANDSFORENING?

Økologi ligger mig på sinde. Det har jeg altid købt, når det har været muligt. Det, der tiltaler mig ved foreningen er, at det er en forening for alle, der rummer alt fra små husmænd som mig til store landmænd og andre fødevareproducenter. Jeg synes, at økologi er rigtig vigtigt, særligt i forhold til klima, biodiversitet og manglen på indsigter om det. Jeg har selv køkkenhave. Meget producerer vi selv eller bytter med andre på øen. Eksempelvis bytter vi kød fra det lille kolaug, jeg er med i, med bønner fra en ven.

HVAD KAN FÅ DIG OP I DET RØDE FELT, NÅR DET KOMMER TIL FØDEVARER?

Dyrevelfærd. Jeg er forarget over, hvordan for eksempel grise har det i nogle konventionelle landbrug. Jeg er også frustreret over, hvor mange pesticider, der findes på markerne og ubetænksomheden over, hvor brugen af gødning og gylle forsvinder hen. Jeg vil dog også gerne tilføje, at der er mange landmænd, der gør det godt, selv om de ikke er økologer.

HVILKE DILEMMAER SER DU I ØKOLOGIEN?

Den konventionelle måde at producere fødevarer på burde blive dyrere og mere

afgiftsbelagt, så økologien var det mest indbringende. Det ville give plads til flere af de nyuddannede landmænd. De kan måske ikke producere samme mængde fødevarer som de konventionelle, men være økologiske med fokus på god dyrevelfærd og færre pesticider. Stod det til mig, lagde man også store dele af landbruget om, så der var flere mindre gårde og mindre marker med flere ’levende’ hegn. Så havde naturen nemmere ved at optage det kvælstof, der produceres.

HVAD KØBER DU ALTID ØKOLOGISK?

Mælk, fløde og til dels smør. På Læsø er det lidt begrænset, hvad man kan få af økologi, men hos vores lille ’Min Købmand’ har de for eksempel mælk og fløde fra Øllingegaard, så det køber jeg. Derudover plejer jeg også at købe økologisk kaffe og olivenolie.

ER DU IKKE MEDLEM ENDNU?

Eller vil du anbefale andre at blive det? Tjek www.okologi.dk/blivmedlem.

MØD DE ØKOLOGISKE GRISE

Til eventen Sofari søndag 18. maj kl. 1014 kan du fra kanten af marken opleve synet af soen sammen med pattegrisene. Nogle af de større pattegrise piler rundt i flokke mellem foldene, leger sammen og går på opdagelse med deres tryner. Imens får soen sig måske et mudderbad.

Find en gård nær dig på www.sofari.dk.

Foto: Peter N. Andersen

SÆSONGLÆDE FORÅR

TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN

JOHN GØTA

CAFÉLEDER I SPINDERIHALLERNE I VEJLE

John Gøta leder cafeen i Spinderihallerne i Vejle, der har Det Økologiske Spisemærke i sølv. Der findes mere end 3500 spisesteder med enten guld (+90 %), sølv (60-90 %) eller bronze (30-60 %). Læs mere på Økologisk Landsforenings site: www.tinyurl.com/Find-spisemaerker.

SÆSONENS BEDSTE RÅVARE

Jeg vil gerne hjælpe de lidt oversete jordskokker på vej. Jeg kan godt lide deres lidt søde smag, som dog kan være svær at definere. Måske er det også derfor, at nogle er forsigtige med at gå ind i jordskokkernes univers. De kan bruges til rigtig meget. Ud over supper, kan du for eksempel confitere dem i olie eller saltbage dem. De smager lækkert sammen med kartofler i en mos, og de kan bruges til pureer eller chips. I øvrigt er de også nemme at dyrke i haven, men måske er det en ulempe, at de formerer sig i haven som bare pokker.

SÆSONENS STYRKE

Alt det sjove begynder i april-maj. Foråret kan bare noget let og lækkert frem for den tunge vinterkost. En lækker salat med purløg og radiser giver sådan lidt sommerfornemmelser. Jeg oplever også, at folk er mere åbne, og det forsøger vi at spille 100 procent med på. Vi er primært et vegetarsted med en enkelt kødret om ugen i vores frokostbuffet. Det er især i foråret, vi kan vinde folk med velsmagende, plantebaseret mad. Vi tager gerne udgangspunkt i nogle retter, folk kender – og giver det så et tvist. Det kan være panerede pastinakker frem for fiskefileter. De kaldes i øvrigt for fredsfisk og smager rigtig lækkert.

VORES ØKOPROCENT

Vi ligger lunt i svinget til vores sølvmærke på 65-70 procent. Der er en god signalværdi i at fremtone med det økologiske, og vi er stolte af spisemærket. Det giver noget ekstra, fordi vi viser, at vi tænker over de råvarer, vi bruger. Cafeen er en del af et innovationshus, der har fokus på bæredygtighed. Vi tænker over, hvad vi kommer i kroppen, og det vil vi gerne være firstmovers på. Så vi vil helst have økologiske sæsonvarer fra lokalområdet, og vi bruger for eksempel ikke ris, men bulgur og kerner.

UNDGÅ MADSPILD

Med inspiration fra Restaurant Nøgen i Aarhus og Vejle køber vi så meget på sidste holdbarhedsdato, vi kan. Det kan være seks kasser tomater, hvor nogle måske har lidt rynker, og så tilbereder vi dem til buffeten. Lige nu afprøver vi et koncept, hvor vores gæster kan veje deres madrester. Vi skriver så slutresultatet op på en highscore. Mit håb er, at de kommer lidt mindre på tallerkenerne. Både her og i mit private køkken har jeg allerede indført mindre tallerkener. Når man er sulten, tager de basale behov måske mere over. Så er du knap så fornuftig og fylder den store tallerken. Det skete, at jeg selv kom til at overspise og måtte lægge mig efter maden. Men det virker altså godt med de mindre tallerkener.

Foto: Colourbox

Foto:

Vores anbefaling

For dig der vil ha’ mere økologi og kvalitet i hverdagen.

Salling ØKO er vores serie af økologiske varer til dig, der vil være sikker på at få god kvalitet til en mindst lige så god pris.