Ø12 by Økologisk Landsforening

MEDLEMSMAGASIN FOR ØKOLOGISK ØKOLO LANDSFORENING / NR. 12 EFTERÅR 2010

mennesker, madd og miljø

TEST AF VIN PÅ

GUIDE TIL EFTERÅRETS RÅVARER ER

ØKOLOGISKE DRUER

ØKOLOGERNES HOFRETTER:

LOTTES HVIDLØG

Danskerne er klare i spyttet i spørgeundersøgelse:

MIN MAD SKAL IKKE

VÆRE GENSPLEJSET! STORT TEMA OM GMO

GMO: JO MERE VI VED, JO MERE SKEPTISKE ER VI AF PAUL HOLMBECK, DIREKTØR I ØKOLOGISK LANDSFORENING grundlag. Gmo er – ligesom pesticider – en symptombehandling på problemer som fx insektangreb. Økologer forebygger de selvsamme ”problemer” I debatten om gensplejset mad siges det ofte, at

ved at se på, hvordan en større biodiversitet eller

danskerne vil støtte gmo, hvis bare de får viden nok.

et mere mangfoldigt sædskifte kan hjælpe.

Nye data fra FDB, offentliggjort i dette nummer

For bønder i ulande virker drømmeafgrøder som

af Økologisk, viser det modsatte. De forbrugere,

fx tørketolerant gm-korn fristende. Lige indtil man

der ved mest om gmo, er de mest skeptiske. Så at

sammenligner med de langt billigere økologiske

få flere informationer om gmo gør os ikke gladere

metoder, hvor man kan bruge de lokale resurser.

for at sætte tænderne i en gm-majskolbe.

De kan oparbejde en frugtbar, tørkerobust jord, der

Tidligere i år var Folketingets fødevareudvalg

bl.a. holder bedre på vand, giver bedre vækst og ud-

på en gmo-studietur i Argentina. Også de kom mere

bytter for alle afgrøder – og ikke kun én, som måske,

skeptiske tilbage – trods en stor charmeoffensiv fra

måske ikke er tilpasset de lokale forhold. Hvad er

Monsanto om gm-soja. Regeringens fremstød for

mest effektivt af de to? Økologi, siger FN.

accept af gm-afgrøder i Danmark tegner til at slå fejl. Foreningens udsendte har slidt skoene op på

Vi er ikke i tvivl. Økologien er en bedre vej for jorden, for landbruget og for naturen. Og derfor

Christiansborg for en ny politik – et dansk nej til

vil vi sikre gmo-fri marker i Danmark. Følg med på

dyrkning af gm-afgrøder i mindst 5 år. Baggrund?

gmo-fri.dk, hvor vi vil være ydmygt taknemlige

Ikke mindst den manglende uafhængige sundheds-

for dit bidrag til vores kampagne.

forskning bag EU’s godkendelser af gm-afgrøder, et problem som Folketinget enstemmigt nu har peget på. Flere politikere har også fået øje på det bøvl og de usikkerheder, som gmo-dyrkning skaber for de økologiske naboer. Vi håber på, at Landbrug & Fødevarer frivilligt vælger gmo-fri dyrkning på de danske marker. De kvalitetsbevidste forbrugere, som danske landmænd kan leve af at producere til, ønsker ikke gmmad. I stedet kan Danmark brande sig som førende i produktion af gmo-fri fødevarer. I debatten savner jeg en ydmyghed om, hvad vi ikke ved. Hvad betyder fx splejsning af enkelte egenskaber i en plante for resten af planten, og for den natur, den er omgivet af – og for os? Jeg savner ydmyghed om naturens kompleksitet, og om den uforudseelighed i, at vi mennesker har fundet ud af at flytte rundt på nogle af livets byggesten – uden at kende konsekvenserne for andre dele af bygningen. Man taber overblikket i ensidig søgen efter at optimere de enkelte planter. Gm-afgrøder dyrket i en udpræget monokultur skaber en sårbar fødevareproduktion baseret på et snævert genetisk

NOR DI

SOM-

MILJØMÆR

ING KN

REDAKTION: Ansv. Redaktør: Paul Holmbeck, ph@okologi.dk. Redaktør: Peter Nordholm Andersen, pna@okologi.dk. SKRIBENTER UD OVER REDAKTØREN: Anne Faigh Rydell, pna@okologi.dk. Tommy Heisz, tommyheisz@gmail.com. Marie Gribel, mg@okologi.dk. Mette Stentoft, mettefaraway@yahoo.dk. Christina Damgaard, Christina@vildskud.dk. FOTOGRAFER: Søren Gammelmark (forside), www.gammelmark.com. Peter Nordholm Andersen, pna@okologi.dk. Christina Damgaard, christina@vildskud.dk. Anne-Li Engström, www.anne-li.dk. Uggi Kaldan, kaldan.dk. ILLUSTRATION: Anne Uhrenholt Kjeldsen, anneuhrenholt@gmail.com. LAYOUT: Rikke Thorsen, rikke.thorsen@datagraf.dk. TRYK: Datagraf (har EMAS-certifikat), www.datagraf.dk. Papiret i dette magasin er naturligvis miljømærket. Oplag: 10.000 stk. ANNONCER: DG Media (tlf.: 70 27 11 55): Nana Buttenschøn, tlf. 33 70 76 71/30 94 67 04 samt Nana.b@dgmedia.dk. UDGIVER: Økologisk Landsforening. MEDLEMSKAB/ABONNEMENT: Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf.: 87 32 27 00. Medlemskab: 330 kr. for resten af 2010 og hele 2011. Abonnement: 350 kr. pr. år. Kan betales via www.okologi.dk. NÆSTE NUMMER: Økologisk nr. 13 / 3. januar 2011.

6 Tr y k s a g 1 6

Indhold

STORT TEMA A GMO I VORES MAD:: FORBRUGERE OG ØKOLOGER OLOGER VIL GÅ NATURENS VEJ EJ

6 - 25 28

Test af vin på øko-druer Vi satte tre vinkendere sammen med syv flasker på øko-druer. Læs smagsdommene.

6 8 10 12 14 16 18 22 24 26 28 30 32 36 40 44 46 48 51

FDB-undersøgelse: Vi vil ikke have gensplejset mad

Tag med til hvidløgslandet I den nye serie ”Økologernes hofretter” fortæller Lotte Lei om sine hvidløg og sin yndlingsret.

Fødevareministeren vs. Socialdemokraterne Hvad er gmo egentlig? Gmo: Har du frit valg på butikshylderne? Vox pop: Hvad er din holdning til gensplejsede fødevarer? Superukrudt og store problemer for økologerne Gårdbesøg: Gmo-naboer vil give Anders bøvl Gmo-pionér Marc Van Montegu: ”Naturen er en forfærdelig kampplads” Duel mellem to fløje: Kan en gmo-kartoffel være økologisk? Nyt & noter Test af vin på økologiske druer Populær vin kan stadig ikke få Ø-mærket Kok i børnehave: Der findes ikke kræsne børn Sæsonguide med gulerod, løg, selleri, persillerod, porre og rødbede Mad skal i maven – ikke i skraldespanden Økologernes hofretter: Lotte Leis hvidløg Økologisk undersøger: Kan der være sprøjtemidler i økologiske fødevarer? Foreningens side: Se bl.a. vinderbillede fra konkurrence 5 hurtige til fødevareordfører Bjarne Laustsen (S)

Guide til efterårets råvarer Kokken Christina Damgaard giver dig tips og tricks til at behandle smagsløgene godt.

FDB-undersøgelse ”Vi bør ikke ændre kunstigt ved generne. Det er unaturligt, og ingen kender den langsigtede virkning for naturens dyr, landbrugets dyr og for os selv. Det kan give bagslag, fordi vi ved ikke nok om, hvordan gensplejsede produkter vil påvirke kommende generationer."

Ne jt ak

til gm o

im ad en

- Citat sammensat af flere respondenters svar i FDB’s spørgeskemaundersøgelse.

En undersøgelse fra FDB viser, at over 60 procent af danskerne er imod gmo i fødevarer. Og: Jo mere vi ved om gmo, desto større er modstanden mod gmo i vores mad. FDB’s ansvarlighedschef Thomas Roland er dog overrasket over, hvor lidt vi egentlig ved om gensplejsning i landbruget. TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN FOTO: SØREN GAMMELMARK

De danskere, som ved noget om gmo, er mere

i fødevarer bunder i uvidenhed. Det modsatte

300 ud af de 1002 personer, svare på. Lad os for

skeptiske end dem, der ved mindre om teknikken.

er tilfældet – og det er enormt bemærkelses-

en nemheds skyld kalde dem gruppe A. Resten,

Netop den konklusion overrasker Thomas Roland

værdigt. Når regeringen siger det, så fremfører

altså cirka 700 personer, er gruppe B.

allermest i den undersøgelse fra FDB Analyse,

den blot et klassisk industriargument. Her kan vi

Økologisk hermed offentliggør. Thomas Roland

dokumentere, at det argument ikke gælder, hvis

om at vægte betydningen af 12 argumenter, der

er ansvarlighedschef for FDB, som ejer super-

du spørger forbrugerne. Det er dybt interessant,

ofte bliver fremført i debatten. Og her er gruppe

markederne i Coop-koncernen. Han har fulgt

siger Thomas Roland.

A i fem tilfælde mere skeptiske end gruppe B.

gmo-debatten tæt i mange år. - Regeringen og flere andre har ellers peget på, at forbrugernes manglende tilslutning til gmo 6

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2010

I den repræsentative undersøgelse blev 1002

Senere i undersøgelsen blev alle 1002 bedt

Et eksempel: Gruppe A er væsentlig mere

respondenter spurgt: ”Ved du, hvad gmo står

skeptisk over for argumentet ”gm-afgrøder kan

for?” Det kunne cirka 30 procent, altså omtrent

give billigere fødevarer til danske forbrugere”

end gruppe B. De mener også i højere grad end

ning til, hvordan gmo anvendes. Blandt de 14 sce-

gruppe B, at ”gensplejsede afgrøder ude på mar-

narier om brugen af gmo har et enkelt absolut

kerne vil udkonkurrere en mere naturlig

flertal. 57 procent er for anvendelsen af ”planter,

produktion.”

der er genslejset for at kunne afsløre, om der lig-

HITLISTE OVER ARGUMENTER

ger efterladte landminer i jorden”.

Vi ved for lidt

Respondenterne svarede på hvilke af 12

- Her er der en accept hos folk, fordi der er et

argumenter, der er henh. mest og mindst

Thomas Roland må dog også konstatere, at vi

almennyttigt formål. Formålet står højere end

lødigt i gmo-debatten. Her er top og bund

danskere har en ret sparsom viden om gmo.

den principielle modstand, også selv om de her

tre. Max- og minimumskarakter er 3 og -3.

- At kun omkring 30 procent ved, hvad gmo står for, er chokerende lavt i forhold til debattens

gm-planter rent faktisk bliver sat ud i naturen, siger Thomas Roland.

omfang. Selv om jeg synes, at der er skrevet me-

Det paradoks er også dokumenteret i under-

get om emnet, så har debatten ikke givet en vildt

søgelsen. Her betragter respondenterne nemlig

oplyst befolkning, siger Thomas Roland.

argumentet ”gmo-planters egenskaber kan

Det er derfor vist på sin plads lige at oplyse,

gensplejsede planter, derfor bør vi ikke spise dem (2,43) 2. Jeg synes ikke, at man skal ændre kun-

sprede sig til vilde planter” som det fjerdevigtig-

at gmo = genetisk modificerede organismer.

ste ud af 12 nøgleargumenter i debatten, som de

Vi kender ikke risikoen ved at spise

stigt ved generne (1,58) 3. Gmo-afgrøder kan nedsætte pesticid-

Undersøgelsen har et andet eksempel på

bliver bedt om at forholde sig til. Du kan se seks

vores manglende viden. Respondenterne bliver

af dem i boksen til højre. Her ser du de tre mest

bedt om at svare ”Ja”, ”Nej” eller ”Ved ikke” på

lødige og de tre mindst lødige argumenter i

spørgsmålet ”Bliver kvæg, kyllinger og svin fod-

debattten ifølge de adspurgte.

11. Gmo-afgrøder kan sikre landmænd

Uden artsbarriere svinder modstanden

12. Gmo-afgrøder kan give frø- og såsæds-

forbruget (1,35) 10. Gmo-afgrøder kan give billigere fødevarer til danske forbrugere (-1,53)

ret med gmo-baseret foder i Danmark?”. Her svarer 32,3 procent ”Ja”, 12,1 procent

større indtjening (-2,18)

”Nej” og hele 55,6 procent ”Ved ikke”. Det rigtige

Thomas Roland facetterer billedet af danskernes

producenterne større indtjening

svar er dog, at det gør de, altså "Ja".

generelle gmo-modstand yderligere. Ifølge andre

(-2,42)

- Det viser mig, at der er en kæmpe forvirring.

undersøgelser, så skrumper modviljen, når folk

En stor del af os aner ganske enkelt ikke, hvordan

får at vide, at gensplejsning også kan bruges til

teknologi indgår i dansk landbrug i praksis. Det

at finde og udvælge ”skjulte” gener i eksempel-

må jo altså også bekymre økologerne, når måske

vis kornplanter. Disse gener bliver så splejset ind

og gensplejsning udvisket – og man krydser ikke

kun en tredjedel af befolkningen er modtagelige

i den selvsamme plante, og den proces kan sam-

længere en artsbarriere. Får man den slags nuan-

for et af økologiens budskaber, som er at undgå

let set give planten forbedrede evner.

ceforskelle ind, så vil modstanden mod teknikken

gmo i fødevarerne, påpeger Thomas Roland.

- Her er skellet mellem traditionel forædling

formentlig svinde, fastslår Thomas Roland.

Jo tættere på munden, desto større modstand Til trods for det lave vidensniveau, så viser undersøgelsen, at modstanden mod gmo vokser, jo tættere den kommer på vores munde og maver. Deltagerne bliver bedt om at svare ”For”, ”Imod” eller ”Ved ikke” ud for 14 scenarier om

DE 1002 RESPONDENTER FIK SPØRGSMÅLET ”ER DU FOR ELLER IMOD følgende anvendelser af gmo-teknologi?”. Det spørgsmål blev sat over for 15 konkrete scenarier vist i tilfældig rækkefølge. Her er svar på syv af dem, som er gode eksempler på spændet i debatten:

brugen af gmo, fremlagt i tilfældig rækkefølge. Du kan se svarene på seks af de mest repræsentative scenarier for debatten i boksen til højre. Du kan bl.a.se, at modstanden topper med hele 75 procent, hvis scenariet er at dyrke ”dambrugslaks, der er gensplejset for at blive større”. På grund af det lave vidensniveau, så tolker Thomas Roland det som en moralsk modstand. - Andre undersøgelser viser, at forbrugerne reagerer med modstand, når man krydser en artsbarriere. Eksempelvis, når man tager gener

FAKTA: NØGLETAL OM SCENARIER

FOR

IMOD

VED IKKE

Planter, der er gensplejset for at kunne afsløre, om der ligger efterladte landminer i jorden

57%

22%

21%

Lægemidler fremstillet gennem gensplejsning af mikroorganismer i lukkede tanke

43%

29%

28%

Lægemidler fremstillet gennem gensplejsning af f.eks. kartofler, der dyrkes på en mark

32%

40%

28%

Mælk fra køer, der har fået foder bestående af gensplejsede majs og soja

17%

60%

22%

Grøntsager, der er gensplejsede for at holde sig længere

15%

68%

17%

Dambrugslaks, der er gensplejset for at blive større

75%

16%

fra en vandmand og sætter dem ind i grise for at de kan blive selvlysende - og dermed gøre det nemmere at forske i stamceller.

Flertal for gmo ved landminer Undersøgelsen har også vist nuancer i vores hol-

Tjek selv fakta: Se PDF med hele undersøgelsen på www.okologi.dk/okologisk.

EFTERÅR 2010 / ØKOLOGISK

Gmo og politik

FØDEVAREMINISTEREN

SOCIALDEMOKRATERNE

FØDEVAREMINSTEREN:

Vi bør ikke sige nej

SOCIALDEMOKRATERNE:

Vi siger nej

EU-Kommissionen har foreslået, at det skal være op til hver enkelt Fødevareordfører Bjarne Laustsen (S) er imod regeringens sag for saglinje. Og dermed på linje med vælgerne. En meningsmåling lavet for Altinmedlemsland at tage stilling til, om de vil dyrke genmodificerede get.dk i august viste, at 64 procent vil have et forbud mod gmo-marker i organismer. Altså at de danske politikere skal beslutte, om vi skal Danmark. Bjarne Laustsen mener bl.a., at vi kan have gmo på vores marker eller ej. Bliver forslafå store problemer med spredning af pollen og get vedtaget, så vil Henrik Høegh (V) have en ”sag til sag-tilgang”, hvor myndighederne skal afgrøder fra den ene mark til den anden. BAGGRUND: Flere - Du kan se det i din egen kompostbunke. Har "vurdere de enkelte tilbud” fra biotek-firmaerne. undersøgelser har vist du smidt nogle gamle kartofler ud, så er nogle - Jeg er ikke så optaget af den der alt eller inaf dem i stand til at overvintre, selv efter hård tet-tankegang. Jeg tror, at der kan komme nogle danskernes modstand mod frost. Sådan er det også på en gmo-mark. Den vil tilbud, som vi ikke bør sige nej til på forhånd. Vi gmo i fødevarer. Ikke desto først være renset efter mange, mange år. Hele har en bioteknologisk og erhvervsmæssig udvikdet set-up duer ikke i Danmark. Måske på en lille ling i det her land, som vi har grund til at holde mindre så støtter ø, men jeg tror, de vil sige nej til gmo-produktion. fast på. Ikke mindst for at blive godt kvalificerede Bjarne Laustsen erkender, at der er forskere, til at vurdere, hvornår vi siger ja, og hvornår vi sifødevareminister Henrik der er positive over for gmo på danske marker. ger nej til gmo, udtalte Henrik Høegh til Økologisk Høegh (V) tanken om, at - Men så længe at andre forskere er skeptiske, tidligere på året. så skal den tvivl komme forbrugerne til gode. Fødevareministeren er heller ikke så optaget af vi skal have gmo-afgrøder Vi har jo set i USA, at der er en lang række planblandt andre Økologisk Landsforenings ønske om på danske marker. ter, der er resistente over for indholdsstofferne at holde danske marker fri for gm-afgrøder. i sprøjtemidlet Roundup. Hvordan slår vi så vores - Jeg har meget stor respekt for den bioteknoSocialdemokraterne er logiske forskning, vi har på vores universiteter og i ukrudt ned? Der mener virksomhederne så, at vi skal bruge stærkere gifte. Det er den gale vej at nogle af vores virksomheder. Det ville være ærgerlodret uenige. ligt at vende dem ryggen. Med gmo er der fx nogle gå. Et forbud mod gmo-marker i Danmark skal væsentlige muligheder for at opnå gevinster ved være tidsbegrænset, og så må vi vurdere sagen at indbygge resistens i de kulturplanter, vi bruger ude på markerne. igen efter nogle år: Er teknologien blevet bedre? Har vi fået mere viden? Så kan vi helt undlade nogle af vores allermest belastende pesticidHvordan er jeres chancer for at komme igennem med den linje? behandlinger. Jeg er dog ikke entydig positiv over for gmo. Du kan - De Radikale, SF og Enhedslisten har lignende synspunkter, men vi skal kalde mig kritisk overvejende. Det er også derfor, at jeg gerne vil have DF med for at få flertal. Tidligere var DF lodret imod, men nu er de vurdere tilbuddene fra sag til sag. mere positive. Så vi skal have et regeringsskifte for at få flertal. Hvad siger du til en stribe udenlandske eksempler, som viser, Kommer regeringen igennem med sin sag til sag-politik, så får den en at pesticidforbruget ikke er faldet, men steget - til trods for, at kort levetid. I hvert fald, hvis oppositionen får magten ved næste valg. landmanden har brugt gmo-afgrøder? - Vi er slet ikke klar til at dyrke gmo i Danmark. Derfor vil vi trække i - Det er jo det, der handler om Roundup-resistens. Det er en af håndbremsen og sætte det på standby. Omkring 380 landmænd har alledem, jeg tror, at det er vanskeligt at køre en sag igennem på alene. rede taget gmo-kørekort. De vil gerne i gang. Og vil de tjene penge på Der ville man sige: Er der nu fordele nok ved det her? det, så gør de det, så snart de kan komme til det.

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2010

ALLERGI TJEKKET

Annonce

DE FLESTE AF NEUTRALS PRODUKTER ER SVANEMÆRKEDE

DEKLARERET I SAMARBEJDE MED ASTMA-ALLERGI FORBUNDET

Hvor meget parfume har du på – ad gangen?

! " ! # ! ! $ " "

% & ' (((

) ! * !

EFTERÅR 2010 / ØKOLOGISK

TEKST: METTE STENTOFT ILLUSTRATION: ANNE UHRENHOLT KJELDSEN FOTO: SØREN GAMMELMARK

HVAD ER GMO? Forædling og gensplejsning er forskellige veje til samme mål: Mere velsmagende og modstandsdygtige madvarer. Men metoderne er vidt forskellige.

TRADITIONEL FORÆDLING

Først krydser man to planter

Driftige landmænd har gjort det i tusindvis af år:

Traditionel forædling er at tage pollen fra

... og det bliver man ved med i rigtigt lang tid

Krydset to store, saftige og flotte planter eller

én plante og bestøve en anden – en slags

Det er ikke nok at tilbagekrydse én gang.

dyr i håb om afgrøder og afkom, der var endnu

systematisk blomsten-og-bien. Normalt

Det tager mange plantegenerationer – og

større, saftigere og flottere.

er man ude på at krydse én bestemt

mange år – at krydse tomaten derhen, hvor

egenskab ind i en sort, man allerede er

man gerne vil have den. Meget hurtigere

god til at dyrke. Eksempelvis bedre syg-

end fem år går det sjældent. For at speede

domsbekæmpelse fra én tomatsort, som

den langsomme proces op, er det normalt

er ønsket inde i de fine, velfungerende

at bruge kemikalier og stråling, så planterne

tomater, der allerede står i drivhuset.

muterer. Det giver en forandring i generne, der potentielt kan føre til nye, forbedrede planteegenskaber. Nyere, meget effektive

Så krydses den nye plante med de originale planter ...

forædlingsmetoder, hvor man kan bruge

Man er kun interesseret i de få gener, som

tere, men uden at splejse, kan derfor være

styrker tomatens evne til bekæmpe syg-

interessant for økologerne.

biotek-virksomhedernes viden om at selek-

domme. Men den nye tomat ender, på en ret tilfældig måde, med egenskaber fra både drivhus-tomaten og den ’fremmede’ tomat. Derfor krydser man den nye tomat med et eksemplar af drivhus-tomaten. Når de nye planter er vokset op, så udvælger man det afkom, der er bedst til at bekæmpe sygdomme.

HVAD ER DET NU, ET GEN ER? Alt levende – mennesker, dyr og planter – indeholder et mylder af gener. Generne er lavet af det samme materiale, dna, uanset om de sidder i et menneske, en mus eller en majskolbe. Generne har to funktioner: 1. At være opskrift på kroppens proteiner, som udfører et hav af livsvigtige jobs i kroppen – som fx at sørge for, at din mad bliver fordøjet nede i maven. 2. At føre arveanlæg videre fra generation til generation. Det sker eksempelvis, når to blåøjede forældre overfører gener for blå øjenfarve til deres barn. 10

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2010

Grundskole om gmo

GENSPLEJSNING

... så splejser man det ind i bakterier

Med traditionel forædling kan planter og dyr

Mange bakterier indeholder såkaldte plasmider;

kun krydses med deres artsfæller: Majs med

en slags reserve-dna i runde ringe. Plasmiderne

majs. Grise med grise. Og så tager processen

kan kopiere sig selv, og de spreder sig nemt fra én

meget lang tid. Med gensplejsning er proces-

bakterie til en anden. Og én bakterie kan som be-

sen meget kortere, og i princippet kan man

kendt hurtigt blive til mange. Det udnytter man,

krydse forskellige arter, lige så tosset man vil.

når man gensplejser: Et klippe-enzym klipper hul i

Den enkleste form for gensplejsning er ikke så

plasmid-ringen. Derefter hjælper et klister-enzym

forskellig fra traditionel forædling, fordi man

med til at splejse fiskegenerne ind i hullet. Så bli-

kun ændrer ved de egenskaber, planten er ud-

ver plasmidet blandet med bakterier, der masse-

styret med fra naturens hånd. En langt mere

producerer det nye, gensplejsede plasmid.

avanceret form kaldes transgen, fordi den overskrider naturlige artsgrænser, fx når

Og så transporterer bakterierne genet i mål

man overfører gener fra dyr til planter.

Nu er det så ’bare’ at få plasmidet

Først finder man sit ønske-gen ...

med fiske-generne ind i tomatens

Nogle fladfisk lever i meget koldt vand og

celler. Det kan man bl.a. gøre ved at

har udviklet en slags frostvæske i blodet. I

lægge tomatplanter i en bakterie-

princippet kan man med gensplejsning give

opløsning – så får nogle af tomat-

fiskens antifrost-egenskaber til alle mulige

cellerne efterhånden indbygget

andre organismer – fx tomater, der ellers

fiske-generne. Og så vil de kom-

nemt bliver kedelige af en tur i køleskabet og

mende generationer af tomaten

endnu kedeligere af at få frost, inden de når

have fladfiskens antifrost-evner.

supermarkedet. Første skridt på vejen mod

Obs.: Antifrost-tomaten blev test-

fiske-tomaten er at få ’klippet’ de rigtige ge-

dyrket i drivhuse i begyndelsen af

ner ud af fladfiskens arvemateriale. Det gør

1990’erne, men den er aldrig aldri kom-

man med et bestemt klippe-enzym.

met ud på supermarkedets hylder.

”Gmo er en farlig glidebane, hvor vi hele tiden rykker på, hvordan vi manipulerer naturen. Hvor går grænsen?” - Citat fra respondent i FDB-undersøgelsen.

FAKTA OG TAL OM GMO Genetisk modificerede afgrøder bruges bl.a. til foder, fødevarer, biobrændsel og tøj. I 1996 var der næsten ingen gmo-marker, mens det sidste nye tal er 130 mio. hektar. 25 lande dyrker gmo-afgrøder. USA står for ca. halvdelen af alle gmo-arealer, og så følger Argentina, Brasilien, Indien og Canada. I forhold til verdens samlede areal udgjorde gmo-arealet i 2008 cirka: 72 procent for soja, 47 procent for bomuld, 23 procent for majs og 21 procent for raps. I EU dyrkes kun en enkelt genmodificeret afgrøde, som er tilladt til dyrkning i EU. Det er en majstype kaldet MON810. Den skulle kunne modstå angreb fra nogle bestemte sommerfuglelarver, og den dyrkes især i Spanien. Fra 2010 vil der i EU også blive dyrket en godkendt gm-kartoffel med ændret stivelsessammensætning. EU's samlede gmo-areal er under en procent af det globale - hvilket omtrent svarer til to gange størrelsen af miniputstaten Andorra i Pyrenæerne. I Danmark dyrker landmænd endnu ingen gm-afgrøder, men der er dog lavet dyrkningsforsøg med bl.a. gensplejsede kartofler, roer og raps. I de kommende år vil udbuddet af gmplanter, som må dyrkes i EU, nok vokse. I juli 2009 lå der i hvert fald 18 ansøgninger om tilladelse til at dyrke gm-afgrøder i stakken hos godkendelsessystemet i EU. Kilde: Fødevareministeriet. Statistik om gmo i verden er fra 2008 og 2009.

EFTERÅR 2010 / ØKOLOGISK

tema: xxxxxxx Baggrund: gmo i din mad?

HAR DU FRIT VALG PĂ&#x2026; XXXXXXXXX Ingen registrerer, hvilke godkendte gmo-fĂ¸devarer, der findes pĂĽ danske butikshylder. Alt tyder pĂĽ, at det endnu er meget fĂĽ â&#x20AC;&#x201C; mĂĽske ingen. Men hverken gmo i smĂĽ mĂŚngder eller i kĂ¸d, mĂŚlk eller ĂŚg fra dyr, der har fĂĽet genmodificeret foder, skal mĂŚrkes. SĂĽ du har svĂŚrt ved at komme helt uden om gmo.

SĂ&#x2026;DAN ER MĂ&#x2020;RKNINGSREGLERNE I KORTE TRĂ&#x2020;K

FĂ¸devarer, som skal godkendes og mĂŚrkes til forbrugerne, omfatter fĂ¸devarer, som:

NĂĽr du kĂ¸ber ind til aftensmaden i supermarke-

gensplejset foder skal ikke mĂŚrkes, fordi pro-

t J TJH TFMW FS HNP FS

det, stĂ¸der du sandsynligvis ikke pĂĽ produkter,

duktet ifĂ¸lge myndighederne er gmo-frit.

t JOEFIPMEFS FMMFS CFTUÂśS BG HNP FS

der indeholder gmo. I hvert fald ikke fĂ¸devarer,

IfĂ¸lge Institut for FĂ¸devarestudier og Agro-

der er mĂŚrket med, at de indeholder gmo. Der

industriel Udvikling er der gmo i langt de fleste

er nemlig ingen myndigheder, som registrerer,

ikke-Ă¸kologiske foderblandinger til danske dyr,

hvilke godkendte gm-fĂ¸devarer, du finder

typisk gensplejset soja og i mindre omfang majs.

FĂ¸devarer, som ikke skal mĂŚrkes:

pĂĽ hylderne i fx Kvickly eller SuperBest.

FĂ¸devareministeriet skĂ¸nner, at cirka 80 procent

t 5FLOJTLF IKÂ?MQFTUPGGFS EFS JOEFIPMEFS

Hos bĂĽde FĂ¸devarestyrelsen og Forbruger-

af soja-produkterne er fra gmo-planter fra isĂŚr

rĂĽdet er indtrykket dog, at produkterne stort set

Argentina og Brasilien. De importerede soja-

ikke findes pĂĽ hylderne i de danske fĂ¸devare-

produkter udgĂ¸r omtrent 18 procent af det ĂĽrlige

butikker. Et indtryk, som bĂĽde Coop og Dansk

forbrug af foderblandinger i Danmark.

Supermarked bekrĂŚfter over for Ă&#x2DC;kologisk.

t FS GSFNTUJMMFU BG FMMFS JOEFIPMEFS JOHSFEJFOser, der er fremstillet af gmoâ&#x20AC;&#x2122;er.

eller er produceret af en genmodificeret organisme. t 1SPEVLUFS TPN GY LÂ&#x201C;E NÂ?ML FMMFS Â?H fra dyr, der har fĂĽet genmodificeret foder.

MĂŚrkes skal heller ikke hjĂŚlpestoffer fra en

t 1SPEVLUFS EFS JLLF FS BG HNP PQSJOEFMTF

gmo, som bruges i selve fremstillingen af en fĂ¸-

men indeholder genmodificeret materiale

ikke tager gm-fĂ¸devarer ind i sortimentet. For-

devare, men som ikke er en del af slutproduktet.

pĂĽ under 0,9 procent - sĂĽfremt indholdet

brugerne vil ganske enkelt ikke kĂ¸be dem. BĂĽde

Det kan eksempelvis vĂŚre enzymer, som anven-

er utilsigtet og virksomheden har bestrĂŚbt

Coop og Dansk Supermarked har tidligere haft

des til at fremstille ost.

sig pĂĽ at undgĂĽ forureningen.

Begge supermarkedskĂŚder oplyser, at de

enkelte gmo-mĂŚrkede fĂ¸devarer pĂĽ hylderne,

Hos ForbrugerrĂĽdet finder Ă¸kologipolitisk

men da produkterne ikke kunne sĂŚlges, rĂ¸g de

medarbejder Karen Hertz Larsen det problema-

hurtigt ud af sortimentet igen.

tisk, at produkterne ikke mĂŚrkes, selv om selve fĂ¸devaren ikke indeholder gmo.

Mangelfuld mĂŚrkning af gmo

- Forbrugerne har reelt ikke muligheden for at

pelvis den konventionelle svine- og kyllingeproduktion stammer fra gm-afgrĂ¸der, siger Karen

Alligevel er det svĂŚrt at komme helt uden om

til- eller fravĂŚlge gmo-teknologien. StĂ¸rstedelen

gmo. For selv om meget tyder pĂĽ, at der ikke

af de danske forbrugere har en forventning om,

sĂŚlges egentlige gm-fĂ¸devarer i de danske su-

at fĂ¸devarer, hvor gmo har indgĂĽet i produktio-

BagatelgrĂŚnse tillader gmo-rester

permarkeder, sĂĽ indgĂĽr gmo i fremstillingen af

nen, er mĂŚrket. Det er pĂĽ ingen mĂĽde tilfĂŚldet i

MĂŚrkningsreglerne har ogsĂĽ en bagatelgrĂŚnse.

fĂ¸devarer. KĂ¸d, mĂŚlk og ĂŚg fra dyr fodret med

dag, hvor en betragtelig del af foderet i eksem-

SĂĽledes er der heller ikke krav om mĂŚrkning af

Hertz Larsen.

gmo, hvis maksimalt 0,9 procent af en ingrediens i en fĂ¸devare stammer fra en gmo. Det skal dog ogsĂĽ kunne dokumenteres, at forekomsten er utilsigtet eller teknisk uundgĂĽelig. BagatelgrĂŚnsen tager hĂ¸jde for, at det kan

Neongris!

vĂŚre umuligt helt at undgĂĽ spor af gmo. Det kan

I Taiwan har forskere lavet testforsĂ¸g, hvor de har snuppet

eksempelvis skyldes, at pollen fra marker med

gener fra selvlysende vandmĂŚnd og proppet dem ind i grise.

gm-afgrĂ¸der kan sprede sig til omkringliggende

Dermed blev grisene ogsĂĽ selvlysende, og den feature gĂ¸r det nemmere for videnskabsmĂŚnd at forske i fx stamceller. 12

Ă&#x2DC;KOLOGISK / EFTERĂ&#x2026;R 2010

tema: TEKST: MARIE GRIBEL ILL: ANNE UHRENHOLT KJELDSEN FOTO: SØREN xxxxxxx GAMMELMARK

BUTIKSHYLDERNE? XXXXXXXXX marker, eller at de samme transport- og lager-

blanding af to godkendte typer af gm-majs og

faciliteter anvendes til både gmo og ikke-gmo-

skulle derfor have været mærket. Butikken fik et

produkter, som for eksempel soja og majs.

påbud om at mærke produkterne korrekt, som

Fødevarestyrelsen har siden 2004 testet 90

det er foreskrevet i reglerne. Majschipsene er

produkter eller råvarepartier med majs, soja, ris

det eneste tilfælde af ulovlige gm-fødevarer,

og hørfrø. De har rent faktisk fundet små rester

som Fødevarestyrelsen har fundet.

af gmo i tolv ud af de 90 testede emner, som stammer fra lande, hvor der anvendes gmo. De tolv varer med gmo-rester var alle under den tilladte bagatelgrænse på 0,9 procent. I øvrigt viste ingen af de testede, økologiske

Forbrugerne har reelt ikke muligheden for at til- eller fravælge gmo-teknologien. - KAREN HERTZ LARSEN, FORBRUGERRÅDET

Hos Forbrugerrådet mener Karen Hertz Larsen, at kontrollen indtil videre er tilstrækkelig. - På nuværende tidspunkt har vi tillid til kontrollen, men hvis udbredt gmo-dyrkning bliver

SÅDAN TJEKKER DU INGREDIENSLISTEN FOR GMO

en realitet i Danmark, vil det være nødvendigt at skærpe kontrollen. Den potentielle spredning

Godt nok er der næsten ingen varer i dag,

mellem marker er et problem og vil i stigende

der indeholder gmo. Men går det som vo-

Gmo-dyrkning i Danmark truer valgfrihed

grad blive det, hvis gmo-dyrkning bliver udbredt

res regering vil, så skal du ruste dig til en

Fødevarestyrelsen var tidligere i år på stikprøve-

i Danmark. I et sådant scenarie vil der uden tvivl

fremtid, hvor du skal holde langt bedre øje.

kontrol i en butik ved Kruså. Her stødte man på

være en forhøjet risiko for, at forbrugernes

Indeholder en fødevare eksempelvis soja-

et parti tortilla-majschips, som ikke levede op til

mulighed for at fravælge gmo i fødevarer ikke

protein, så siger reglerne for mærkning af

reglerne. Majschipsene indeholdt nemlig en

læn længere er reel, siger Karen Hertz Larsen.

gmo, at der i ingredienslisten enten skal

produkter/råvarepartier spor af gmo.

stå "genetisk modificeret sojaprotein” eller "sojaolie fremstillet af genetisk modificeret soja." Det kan også fremgå af en fodnote i ingredienslisten.

”Vi kender ikke risikoen ved at sspise gensplejsede planter, derfor bør vi ikke spise dem.” d HER HAR DU ET TÆNKT EKSEMPEL PÅ - Det vigtigste argument i gmo-debatten ifølge FDB’s gmo-undersøgelse F

I INGREDIENSLISTEN:

MANDELDRØMME FRA ANDERSENS SMÅKAGEFABRIK Ingredienser: Hvedemel, sukker, mandler, æggeblomme, mælkepulver, vegetabilsk olie (indeholder olie fremstillet af genetisk modificeret soja), honning, æg, bagepulver (E500, E503, E450), krydderier, salt, emulgator (E322 (fremstillet af genetisk modificeret soja)).

EFTERÅR 2010 / ØKOLOGISK

Vox pop

Hvad synes du om

gensplejsede fødevarer? Økologisk stoppede fem tilfældige forbrugere ved øko-hylderne hos Kvickly i Silkeborg. Vi spurgte dem til deres viden om og holdning til gensplejsede fødevarer.

TEKST & FOTO: PETER NORDHOLM ANDERSEN

ESTRID IBSEN,

LARS PURR,

FLEMMING BERG,

ANNETTE KRISTOFFERSEN,

INGE GRAVES CHRISTENSEN,

slagter og selvstændig, 36 år.

musiker og musikunderviser, 44 år.

kontorassistent, 36 år.

biolog, 50 år.

Jeg ved ikke så meget om

Jeg er i tvivl om, hvad ef-

Jeg har ikke den faktiske vi-

Min viden om emnet er be-

Jeg synes ikke, at vi ved

emnet. Jeg er dog ikke vild

fekterne er på lang sigt, så

den, men jeg reagerer ikke

grænset, og det er svært

nok om, hvad de gensplej-

med det, fordi man ikke rig-

jeg undgår den slags føde-

med angst over for at bruge

for mig at bedømme teknik-

sede fødevarer kan betyde

tigt ved, hvad teknikken in-

varer. Vi hører ofte sager

teknikken i fødevarer. Det

ken. Men hvorfor skal der

for os og den natur, vi er en

debærer. Det går ikke altid,

om vira og ting, der mute-

må nu være meget evidens-

laves så meget ved vores

del af. En gensplejset plante

som det skal, når man laver

rer hele tiden – og mon tek-

baseret, hvad man skal med

mad? Gensplejsning fører

er fx designet til at undgå,

den slags. Spørgsmålet er,

nologien gør det nemmere

den. Argumentet om, at den

vores fødevarer væk fra

at insekter skal æde den.

om der er forsket nok i,

for landmændene? Jeg har

kan brødføde en større del

det, de var, og man risikerer

Men ude i naturen tilpasser

hvordan det indvirker på

selv et firma, der sælger

af verden er altså meget

at tilføre nogle gener, som

dyr og planter sig hele tiden

vores sundhed og naturen.

hundefoder direkte til hun-

interessant. Teknologien er

man ikke kan kontrollere

deres forsvar og angreb til

Eksempelvis kan man jo

deejerne. Rent faktisk, så

meget forjættende, men på

konsekvenserne af. Jeg vil

hinanden. Hvad betyder det

ikke sætte en grænse op

oplever jeg, at de spørger

den anden side mangler vi

hellere have rene råvarer,

så, hvis gensplejsede afgrø-

for bier, og det sker jo, at de

efter foder, der hverken in-

også viden. Skulle vi stemme

som jeg kan gennemskue

der bliver almindelige? Jeg

henter nektar flere kilome-

deholder tilsætningsstoffer

om brugen af gmo, så ville

indholdet af. For nylig var

har ikke lyst til, at man bry-

ter væk fra deres stader.

eller gmo. Ofte er de heller

jeg nok klappe hesten og

jeg med i en vægttabskon-

der for meget ind i naturens

Hvad sker der så, hvis de

ikke interesserede i foder

stemme nej – men teknik-

kurrence i Midtjyllands Avis.

orden – det vil indhente os

suger løs i gensplejsede

fra USA, fordi de har mange

ken fortjener altså en større

En kostvejleder fik mine

igen, og det kan være som

planter? Og hvad nu, når en

gensplejsede afgrøder. Mine

åbenhed, end debatten læg-

øjne op for at satse på kva-

at tisse i bukserne. Vi blan-

landmand giver sine grise

kunder har større tillid til,

ger op til. Jeg tænker, at

litet frem for kvantitet, og

der os ganske enkelt for

gensplejset soja-foder:

at vi kan producere sundere

eksperterne på feltet har en

jeg fik god fokus på økologi,

meget i naturens orden, og

Hvordan virker foderet så i

foder i Europa, og derfor

stor viden, som de ikke for-

der jo er uden gmo. Det har

jeg mener, at der er en ri-

deres kroppe? Det lyder slet

sælger jeg også kun foder,

mår at kommunikere – eller

bl.a. medført, at jeg nu ba-

siko for, at man ikke kan

ikke spændende. Jeg sav-

der er garanteret gmo-fri

også så overdøves den af

ger mine egne økologiske

styre teknikken derude.

ner viden om følgerne, især

og uden tilsætningsstoffer.

den politiske retorik.

brød. Undervejs fik jeg også

pensionist, 76 år.

i vores folkeskoler.

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2010

smidt nogle kilo.

Økologisk

Ginger Ale Ingefær også kendt som ginger. Ørbæk Bryggeri producerer en lækker frisk krydret økologisk ginger ale, uden tilsat sukker Ingefær er en gammel kulturplante, som har været dyrket i mange 1000 år i Indien og Kina. Den bliver brugt som krydderi i madlavningen, er kendt for sine medicinske virkninger og indgår i mange forskellige drikke. Ginger Ale fra Ørbæk Bryggeri er mousserende og indeholder bl.a udtræk af økologisk ingefær, som giver en pirrende smagsoplevelse.

Ørbæk Bryggeri Grundlagt 1906. På bryggeriet værner vi om de håndværksmæssige traditioner, som er kendetegnende for kvalitetsprodukter. Ørbæk Bryggeri er total leverandør af egne dansk producerede økologiske drikkevarer... lækre drikkevarer uden numre! Sodavand, juice, smoothies, safter, cider, øl og spiritus. www.naturfrisk.dk

Frugtsødet sodavand den nye trend. Ørbæk Bryggeri har gennem en årrække produceret økologiske sodavand, hvor sukkeret er erstattet med frugtsaft. Forhandles i spændende varianter som: Myntebrus - Ginger Ale, Æblebrus og Cola m.m.

COLA sødet med frugtsaft

FynskForår den originale sommerøl Guldmedalje til FynskForår ved en af verdens største 8 ølkonkurrencer, The ER 200 N European Beer Star Award, i Nürnberg. Ørbæk er det første danske bryggeri, der vinder medaljer ved konkurrencen, der med 688 deltagende øl fra 32 forskellige lande var den hidtil største. Et 65 mand stort panel af internationale eksperter kårede vinderne ved en blindsmagning. Fynsk Forår er en overgæret øl. Vi tilsætter hyldeblomst, som giver en frisk blomstermag og en dejlig fornemmelse af dansk forår og sommer. FynskForår har en frugtagtig bouquet, som egner sig til lette retter og er en sand nydelse på en varm sommerdag. Nydes afkølet...

WARD W DA IN OL

Cola

Æblebrus

NaturFrisk Æblebrus er en frisk mousserende økologisk frugtdrik som egner sig til enhver lejlighed, Bør nydes afkølet.

Produkter fra NaturFrisk Ørbæk Bryggeri købes i specialbutikker, udvalgte dagligvarerbutikker, cafeer og restauranter. for mere info se: www.naturfrisk.dk eller ring på 65332111. Få besøg af en konsulent ring til OnePint på 9852 5355

Derfor skal vi have gmo-fri marker

Superukrudt

og store problemer for økologerne

Regeringen vil give danske landmænd lov til at dyrke visse gm-afgrøder, men det har skabt røre i oppositionen, der vil forbyde det. Her har du nogle af Økologisk Landsforenings argumenter for, hvorfor vi skal have gmo-fri marker i Danmark i mindst fem år frem.

Svært at rense marken for gmo Har en mark først været tilplantet med gmafgrøder, kan det tage mange år, før arealet

Godt for loppers sundhed?

igen kan bruges til økologisk eller almindeligt

Og din?

konventionelt landbrug. Eksempelvis viser

I 2008 viste et forsøg hos Senter for biosikkerhet i Norge, at vandlopper, som blev fodret med gm-majs, fik en lavere levealder, lavere vækst og færre afkom end dem, der fik traditionelle majs. Forskeren bag forsøget, professor Thomas Bøhn, sagde bagefter, at der burde have været udført tusindvis af grundige studier, før gmo overhovedet kom på markedet. Økologisk Landsforening mener, at der mangler både længere og uafhængige forsøg for at få et dækkende billede af gmo’s betydning for vores sundhed. Vi kender ikke effekterne på længere sigt af at indtage dem. Desværre har den frie forskning ikke gode vilkår: Pga. patentreglerne har de firmaer, der sælger de gensplejsede frø, stor indflydelse på forskningen i gmo’s effekter og konsekvenser. Eksempelvis har DMU/Århus Universitet ifølge P1’s Orientering forgæves forsøgt at få raps-, roe- og majsfrø fra Monsanto til forskning. I øjeblikket har vi ikke gm-afgrøder i Danmark, men sker det, så risikerer vi at starte en produktion, som vil få voldsom kritik, når mere uafhængig forskning i gm-afgrøder kommer i gang.

forskning, at frø fra raps kan overleve mindst 10 år i jorden og bevare sin spireevne. Ville landmanden en dag gerne dyrke sine raps økologisk, så kunne der flere år efter omlægningstiden på to år altså stadig gro gm-rapsplanter på marken.

VILD RAPS BLEV TIL GM-RAPS Et hold amerikanske forskere kørte i år 5400 km ad små og store veje i delstaten North Dakota for at undersøge forekomsten af genmodificeret raps i vild bestand. De stoppede og optalte med jævne mellemrum antallet af rapsplanter og tog et eksemplar med for hvert stop. Af de indsamlede cirka 400 planter viste 86 procent sig at tilhøre to af de mest udbredte gm-varianter, ligesom der var eksempler på

Bier dør oftere

krydsninger mellem forskellige gm-

og spreder gmo-pollen

sorter. Den genmodificerede raps blev

Forsøg tyder på, at bier, der henter pollen fra gm-afgrøder, er mere sårbare og dør

fundet langs vejkanter, ved benzinsta-

oftere, når de rammes af naturlige sygdomme som fx parasitter. Landbruget kan

tioner og fødevarebutikker – ofte langt

ikke undvære bierne, for de er med til at bestøve markernes afgrøder. Honningbien

fra rapsmarkerne. Læs mere: Søg på

bestøver omkring 90 forskellige slags salgsafgrøder verden over, og regnestykker

”raps” + ”gmo” på fpn.dk.

har vist, at en tredjedel af alt det, vi spiser, er afhængigt af biernes bestøvning. Honningbier samler pollen over store afstande. Så der er risiko for, at pollen fra gmafgrøder, der ikke er godkendte til fødevarer, ender i honningen. En tysk biavler er for nyligt blevet dømt til at destruere sin honning og flytte sine bifamilier bort fra et område, hvor der bliver dyrket gm-majs, som ikke er godkendte til fødevarer.

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2010

TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN ILLUSTRATION: ANNE UHRENHOLT KJELDSEN

Superukrudt får medvind Nogle gm-afgrøder er designet, så de er resistente over for sprøjtemidler som fx Roundup. De kaldes ”supercrops” – superafgrøder. Idéen er, at landmanden kan sprøjte mod ukrudt uden at selve afgrøden tager skade af sprøjtemidlet. Det har dog vist sig, at også ukrudtet kan udvikle resistens mod sprøjtemidlet. Ifølge nyhedsbureauet Reuters har mere end 130 ukrudtssorter udviklet denne resistens, og de hærger op mod fem millioner hektar landbrugsjord alene i USA, hvor gm-afgrøder er meget udbredte. Selv Roundup-producenten Monsanto har erkendt, at superukrudtet spreder sig mere og mere, og de vil nu ændre på deres sprøjtemidler for at forhindre yderligere spredning. Superukrudt er intet nyt fænomen, men opstår nu hurtigere og spreder sig mere. Det kan også sprede sig til marker, hvor der ikke dyrkes gmafgrøder. Her er den konventionelle landmand tvunget til at sprøjte mere eller med flere og skrappere midler for at komme det nye, sejlivede ukrudt til livs.

LANDBRUGSPOLITIK: HEDT EFTERÅR VENTER

Gmo-spredning stopper økologer I Spanien og Canada er der eksempler på, at økologiske landmænd må opgive at dyrke økologisk soja og majs, da afgrøderne er "forurenede" med gener fra gm-afgrøder. I Danmark er der godt nok en sameksistenslov med regler for dyrkning af gm-afgrøder. Loven skal bl.a. sikre, at ikkegm-afgrøder fortsat skal kunne dyrkes i Danmark. Erfaringerne fra udlandet har dog skabt tvivl om bl.a. afstandskrav mellem markerne og mulighederne for at få erstatning, fx hvis en økologisk høst bliver udsat for gmo-"forurening". Er kravene skarpe nok til at sikre fremtiden for økologisk produktion? Det har Økologisk Landsforening skabt debat om og har fået Folketingets fødevareudvalg til at presse fødevareministeren til at genbehandle loven. Så der er håb om, at økologiens vækstmuligheder ikke begrænses af gmo-"forurening", og at du som forbruger stadig kan undgå

Tidligere fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) satte en offensiv i gang for at få forbrugernes og Folketingets accept af gmo. Hun ville bl.a. speede godkendelser af gmafgrøder op. Sådan gik det ikke helt, for der er nu opstået en mere kritisk fløj i Folketinget. En samlet opposition mener, at der mangler mere forskning i gmo’s konsekvenser for vores natur og sundhed. En eksperthøring sidst i oktober skal danne grundlag for en revision af sameksistensreglerne. ØLF, naturfredningsforeningen og oppositionen vil forsøge at udvide den politiske dagsorden til et spørgsmål om, hvorvidt gm-afgrøder overhovedet skal dyrkes i Danmark. ØLF ønsker i første omgang et fem-årigt forbud mod gmafgrøder på danske marker.

at støtte brugen af gm-afgrøder ved at købe økologisk.

EFTERÅR 2010 / ØKOLOGISK

Besøg på Anders Lunds gård

Du skal betale mere for økologisk brød og korn, hvis vi får gmo-marker i Danmark. Det mener Anders Lund, økologisk

GMO-NABOER VIL GIVE ANDERS BØVL

landmand og formand for Økologisk Landsforenings

Anders Lund tygger lidt på spørgsmålet, mens

dyrere, og til sidst ender regningen hos forbru-

Planteavlsudvalg. Vi

han kigger ud over sin rug. Aftensolen lyser de

gerne ude i butikkerne. Så et rugbrød fra mine

mange tusinde aks op, og en let sommervind

marker vil blive dyrere, selv om jeg ikke kan sige,

besøgte hans midtjyske

skubber sagte til det levende kornhav i Gudenå-

præcis hvor meget, siger økologen.

gård for at få ham til at forklare, hvordan det hænger sammen.

dalen. Den udsendte journalist har netop spurgt

Anders Lund forudser også bøvl, hvis han vil

ham, hvad han gør den dag, de konventionelle

leje en mark hos naboen: Kan han være sikker

naboer begynder at dyrke gm-afgrøder.

på, at der ikke er gm-frø i jorden, hvis naboen

- Så har jeg et problem. Det vil give bøvl, for jeg risikerer at få frø ind på min jord fx med fugle

tidligere har haft gensplejsede afgrøder på den? Det får også Anders Lund til at konkludere,

eller via maskinstations køretøjer, der er svære

at gmo-dyrkning i Danmark vil gøre det meget

at få helt rene. Får jeg deres frø ind på marken,

mere besværligt at fordoble det økologiske areal

så kan jeg ikke luge dem væk, for gm-planterne

inden 2020. Det er ellers det mål, regeringen

ligner mine til forveksling, siger Anders Lund.

har sat sig i sin Grøn Vækst-plan.

Den økologiske landmand fortæller til sammenligning, at han er forpligtet til at luge

Gmo er fascinerende

flyvehavre væk. Heldigvis er hans marker frie

Selv om det godt kunne lyde sådan, så er Anders

for dem, men hvert år dukker der måske ti selv-

Lund bestemt ikke afvisende over for de nye

såede planter op via frø, som sandsynligvis kan

muligheder, gensplejsningen rummer.

være fløjet af en forbikørende lastbil. - Flyvehavren står jo en halv meter højere

TÆGE HÆRGER I KINA T TÆ I det nordlige Kina har småbønderne taget gensplejset bomuld i brug i stor skala, den såkaldte Bt-bomuld. Kinesiske forskere har for nylig fået en undersøgelse publiceret i tidsskriftet Science. Konklusionen er, at insekter som fluer og biller ganske vist ikke længere lever på de gensplejsede planter, som det var hensigten. Men nu har ellers harmløse blomstertæger udviklet sig til skadedyr – både på Bt-bomulden og naboernes ellers usprøjtede marker. Allerede i 2006 rapporterede forskere ved Cornell University i USA, at den økonomiske effekt af de nye bomuldstyper ikke var så god for de kinesiske småbønder, som det ellers først så ud til, og at brugen af sprøjtemidler efterhånden måtte øges.

end min rug og praler: Kom så! Lug mig væk!

syg, så vil jeg gerne have medicin fra gmo, som

Men en gm-plante praler altså ikke, for den fal-

er produceret i lukkede systemer. Laver man en

der helt sammen med de andre planter.

fejl her, så kan man nemlig slukke for det hele. Gmo er en fin ting, men jeg har det meget svært

Ekstra udgifter gør brødet dyrere

med gm-afgrøder i det åbne landskab. Flytter

I det hele taget forudser Anders Lund ”en hulens

generne sig over i min mark eller ind i de vilde

masse omkostninger”, fx til at analysere, om de

planter, så er det meget bekymrende.

økologiske afgrøder indeholder gmo-rester, der max må komme op på 0,9 procent. Det er nemlig den såkaldte tærskelværdi – grænsen for, hvornår det skal mærkes på den færdige vare. Er der over 0,9 procent gmo i en høst, så kan

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2010

Anders Lund afviser, at teknikken blot er en turboudgave af den almindelige forædling. - Landmænd har arbejdet med forædling i mere end 10.000 år. Det har altid foregået på naturens præmisser, mens gmo-teknologierne

Anders Lund ikke sælge den som økologisk, og

kan krydse gener, som naturen aldrig vil krydse,

forbrugerne vil næppe være vilde med, at den i

konstaterer Anders Lund.

stedet er gmo-mærket. Det vil give Anders Lund færre kroner i kassen. Derfor er han tvunget til

Drik dine sprøjtemidler

at bruge ekstra tid og penge, når fx den lejede

Økologen betragter gm-afgrøderne som en

mejetærsker skal gøres helt ren.

usund forlængelse af det konventionelle land-

- De ekstra udgifter skal jeg og andre økologer i første omgang betale. Så bliver råvarerne

- Gmo har også gode sider, og jeg kan sagtens se det fascinerende i teknikken. Hvis jeg bliver

brug, som han selv har haft tæt inde på livet. Da han var ung, kørte han ofte ud med sprøjte-

TEKST OG FOTO: PETER NORDHOLM ANDERSEN

XXXXXXXXX

Anders Lund inspicerer sin rug i junisolen. Som formand for ØLF's Planteavlsudvalg arbejder han for, at økologer kan få erstatning, hvis naboerne en dag begynder at dyrke gm-afgrøder, som "forurener" deres marker.

EFTERÅR 2010 / ØKOLOGISK

Anders Lund kalder sig selv tidligere ekspert i at køre med sprøjtemidler. - I dag kan jeg jo godt se, at det var skrupforkert.

GÅRDEN VED GUDENÅEN Anders Lund er tredje generation på gården i Midtjylland nær Brædstrup. Markerne ligger omkring familiens gård, og jorden strækker sig over et areal på ca. 2 km x 400 meter. Anders Lund har 22-23 ha. af hver afgrøde. I juni var det rug til brød, vårtricikale til foder og rødkløver til frø. Desuden går der nogle kvier på engen, som dog ikke er hans egne. Anders Lund blev økolog i 1999 og har siden 2008 været valgt ind i Planteavlsudvalget i Økologisk Landsforening. Formand siden 2009. Udvalget arbejder blandt andet på at få en større mangfoldighed af økologisk såsæd.

I foråret 1994 kædede embedslægen i Vejle Atra-

men at dyrkningen af dem ligefrem kan fjerne

zin-forureningen sammen med, at der blev født

spillerummet for det økologiske landbrug.

alt for mange børn i Ejstrupholm med rygmarvs-

Det bekymrer især Anders Lund, at der, ifølge

brok i forhold til byens størrelse. Inden for en

canadiske økologer og miljøorganisationer i ver-

kort årrække var der i én familie også født tre

dens næststørste land, har været så stor spred-

små piger, der døde få måneder efter fødslen.

ning af gm-pollen fra raps, at det har invaderet

Sundhedsstyrelsen afviste dog sammenhæn-

en stor del af den økologiske produktion. På den

gen, og det er aldrig endeligt bevist, at der er

måde er økologerne blevet tvunget til at opgive

nogen forbindelse mellem de to ting.

at dyrke den. Den canadiske produktion af økoraps var ellers engang verdens største.

Atrazin-sagen igen igen

fra USA - hvor gmo er vidt udbredt - at super-

med Atrazin i 1980’erne, præcis som landbrugs-

ukrudt for alvor er ved at sprede sig.

konsulenten havde rådet ham til. Som konventiovognen på de svugne marker ved familiegården.

Anders Lund er heller ikke lykkelig for at høre

Anders Lunds far tonsede også ud på markerne

- Det er skæmmende, når man rykker på natu-

nel landmand havde han fodermajs på samme

rens balance og påvirker den vilde natur. Jeg har

mark år efter år, men da han et år i stedet valgte

også hørt om, at nye skadedyr er vundet frem

god til det. Eksempelvis til at køre ud og sprøjte

at have korn, blev planterne meget uensartede,

i kinesiske bomuldsmarker og har spredt sig til

planterne på det helt rigtige tidspunkt med den

og der var pletter med bar jord.

naboernes kulturafgrøder. Sådan går det ofte,

- Jeg sprøjtede rigtig meget, og jeg var faktisk

helt rigtige mængde. Jeg har virkelig været eks-

- Det var rigtig træls at se på. Efterhånden

når en ”fjende” er udryddet – så står naturen klar med en ny.

pertbruger af kemi. I dag kan jeg jo godt se, at

blev det et kendt problem i landbruget, at man

det var skrupforkert, og det var jo også derfor,

ikke skulle bruge Atrazin på en mark, hvis man

at jeg senere valgte at blive økolog.

ville have en anden afgrøde på den året efter.

Retssager mod naboen

Og efter sagen i Ejstrupholm var Atrazin ikke

En anden stor bekymring er Anders Lunds fremti-

nelse i begyndelsen af 1980’erne, fik han ofte

længere det vidundermiddel, som jeg havde

dige forhold til naboerne. Selv om ingen af dem i

at vide, at sprøjtemidlerne var testet på kryds

hørt fra de fagfolk, jeg ellers stolede blindt på.

øjeblikket har konkrete overvejelser, så kunne en

Da Anders Lund tog sin landmandsuddan-

og tværs, ja, at man nærmest kunne drikke dem.

Den historie har ifølge Anders Lund gentaget

Men nogle år efter kunne de selvsamme midler

sig igen og igen. Han husker fx, at sprøjtemidler

være forbudte, fordi myndighederne var blevet

med handelsnavne som Paration, Dinoseb og My-

klogere, hvad angår effekter på natur og miljø.

lone Power er forsvundet fra markedet.

Skepsis-boosteren i Ejstrupholm

når forskerne i dag udtaler sig skrå-

Et eksempel på en skepsis-booster for Anders

sikkert om gm-afgrøder - og det

Lund var Atrazin-sagen i Ejstrupholm. Mindre

bekræfter mig i, at gm-afgrøder

koncentrationer af sprøjtemidlet var via en bane-

er noget meget uøkologisk.

- Det er også det samme, jeg hører,

skråning sivet ned i den midtjyske landsbys drikkevand. Arealet blev behandlet med Atrazin fra

Kan udslette økologien

1972-86. I marts 1994 måltes i en drikkevands-

Erfaringer fra lande uden for Europa vi-

boring ca. 350 meter fra banearealet en værdi,

ser ifølge Anders Lund også, at gm-afgrø-

som var 13 gange højere end grænseværdien.

derne ikke blot er uøkologiske i sig selv,

ØKOLOGISK / SOMMER EFTERÅR2010 2010

eller flere af dem en dag begynde at dyrke gen-

splejsede afgrøder – som kan ”forurene” hans

kan ikke være rigtigt, at jeg skal lide tab på noget,

Anders Lund er ved at være færdig med rundvis-

marker. Den tanke får politikeren op i ham.

som andre gør – så vil jeg have erstatning, siger

ningen omkring sine marker. De hviler som en

Anders Lund.

økologisk kile mellem konventionelle jorder, hvor

- Det ville være meget urimeligt, hvis jeg – og i sidste ende de økologiske forbrugere – så skulle

Derfor opfordrer han også Christiansborgs

der en dag kan gro gm-afgrøder. Dem ser han

betale for de ekstra udgifter, det ville give mig.

politikerne til at indføre det såkaldte ”forurene-

som et eksperiment af enorme dimensioner, som

Det er jo en anden landmand, der har forurenet

ren betaler-princip”, når de skal behandle den

vi endnu ikke kender konsekvenserne af.

min mark med gmo. I værste fald vil det føre til ci-

revision af sameksistensreglerne, som er plan-

vile retsager mod de naboer, jeg i dag ofte sidder

lagt i løbet af efteråret.

- Går det galt, så kan vi ikke spole båndet tilbage og gøre det om. Så er det for sent.

og drikker kaffe med. Med den nuværende lovgivning er jeg dårligt stillet, påpeger Anders Lund.

Som økolog har du jo vundet flotte markedsandele de seneste år, som du har en økonomisk

Tab og utilstrækkelige love

interesse i at fastholde. Hvad betyder det for

De såkaldte sameksistensregler er tænkt sådan,

din holdning til gmo?

at en økolog skal kunne drive sit landbrug side

- Det rokker ikke ved min holdning til gmo. Natur-

om side med en gmo-landmand. Blandt andet

ligt frembragte planter er en del af fundamentet

via regler om afstandskrav mellem markerne.

i økologisk planteavl, og implementerer økolo-

- Men overholder gmo-landmanden afstands-

gerne gmo, så vil det udvande økologien. I stedet

kravene, så kan jeg ikke komme efter ham – hel-

er det vigtigt for mig, at vi fortsat udvikler økolo-

ler ikke, hvis forureningen rent faktisk kommer

gien, siger Anders Lund og påpeger, at Plante-

fra hans mark. Så har han gjort, hvad han skulle,

avls-udvalget i Økologisk Landsforening pt. ar-

og så er det mig, der står med problemet. Det

bejder på at udvikle alternative frø og såsæd.

SE MERE PÅ NETTET På kampagnesitet www.gmo-fri.dk kan du bl.a. se et kort over konventionelle landmænd, der også er imod gm-afgrøder på dansk jord. Du finder også flere artikler om gmo, og du får en oversigt over argumenterne mod gmo på dansk jord.

ØKOLOGISKE OG BÆREDYGTIGE SISALTÆPPER www.puresisal.dk

Annonce

Kom og se den smukke sisal kollektion i butikkerne. Tæpperne fås med hør kantbånd ex. 140 x 200 cm fra kr. 3575,00 Standard– og specialmål – hurtig levering! - også i væg til væg i 200 eller 400 cm bredde

København Anton Dam Gammel Kongevej 90 3324 2217

Odense Schiang Living Albanigade 27 6612 7035

Århus Thorsen Møbler Viborgvej 175 8675 2999

EFTERÅR 2010 / ØKOLOGISK

Gmo-forskernes fader

TEKST OG FOTO: PETER NORDHOLM ANDERSEN

Gm-teknikkens opfinder Marc Van Montagu på hjemmebane i gmo-forskningens europæiske hovedcenter i belgiske Gent – omkranset af journalister, der stiller kritiske spørgsmål. Økologisk fik også lejlighed til at stille professoren spørgsmål under et besøg hos forskningscenteret i Gent i april.

”Naturen er en forfærdelig kampplads” Marc Van Montegu er en af de vigtigste hjerner bag gensplejsning-teknikken. Han afviser, at der er nogen risiko ved gmo og mener, at det ikke giver mening at forske i konsekvenserne. Økologisk mødte ham på hans hjemmebane i Belgien, hvor biotek-firmaerne arbejder på højtryk for at udvikle nye gm-afgrøder. Verden er et stort laboratorium. Ét virvar af ge-

kommercielt siden 1996. I dag er der 130 mio.

logiske marker. Økologerne har ikke en chance,

ner, der bliver tændt og slukket. Alle gener bliver

hektar med gm-afgrøder, og ingen erfaringer,

hvis de ikke accepterer gmo. Fx har vi i Europa

ændret med tiden af evolutionen, og når vi men-

scenarier eller test viser, at der er farlige aspek-

en kartoffelsygdom, som man har prøvet at for-

nesker flytter gener fra fx en fisk til en plante, så

ter for os eller naturen. Der er ikke den mindste

ædle sig uden om i 35 år. Vi gjorde det på to år.

gør vi kun, hvad evolutionen alligevel ville have

indikation af problemer ved afgrøderne.

De grønne bevægelser burde omfavne gmo i stedet for at sprede falske informationer. Så længe

gjort. Bare meget hurtigere. Sådan er professor

Hvordan vil du bevise det?

gmo er upopulær i Europa, er det svært at få ind-

Jamen, virkeligheden er så kompleks, at det ikke

ført teknologien. EU bør derfor i langt højere

hvor den ene organisme forsøger at dræbe den

giver mening at lave den forskning. Du kan ikke

grad forklare folk, at der videnskabeligt set ikke

anden. Det er en helt grundlæggende biologi,

bevise, at der ikke er nogen fare. Men var der en

findes nogle argumenter mod gmo.

som folk bør forstå. Mange er betaget af blom-

fare, så havde Greenpeace fortalt os det.

Marc Van Montegus natursyn skruet sammen. - Hele naturen er en forfærdelig kampplads,

sters og planters æstetik, men de er altså ikke så smukke, når du ser på dem med en kemikers øjne.

Selv biotekfirmaet Monsanto har erkendt, at

De er ganske enkelt giftige for at overleve og ikke

der er problemer med superukrudt i USA. Hvad

blive spist. Eksempelvis er kartofler også giftige,

siger du til det?

før du koger dem, påpeger Marc Van Montegu.

Det er et teknisk problem for firmaet, og det kom-

Professoren mener derfor, at gm-afgrøder

I HJERTET AF EUROPAS GMO-CENTRUM

mer til at koste dem nogle penge at løse det. Det

Den nu 76-årige professor i planteviden-

ikke har den mindste chance, hvis fx pollen fra

er ikke så katastrofalt, som folk tror. Vi vidste, at

skab Marc Van Montegu opdagede i

dem skulle forvilde sig ud i naturen. De vilde

det ville ske: Hver gang, du laver en ændring, så

1970'erne sammen med kollegaen Jozef

planter vil simpelthen udslette dem.

reagerer naturen. På et tidspunkt holder sprøjte-

Schell, at man kan overføre gener fra én

midlerne op med at virke, og så er det bare et

organisme til en anden ved hjælp et stykke

spørgsmål om at udvikle et nyt.

ringformet dna, et såkaldt plasmid. Siden

Så der er ikke nogen risiko for naturen ved gmo? - Det er nonsens. Greenpeace og andre miljøbe-

har han været en varm fortaler for gmo-

vægelser lyver og laver skræmmekampagner. De

Økologerne klarer sig fint uden sprøjtemidler.

teknikken. Han var med til at grundlægge

er finansieret af folk, der er bange uden grund.

Hvordan kan det så lade sig gøre?

biotekfirmaet CropDesign, som i dag ligger

Økologerne er en kuriositet. De kan kun klare sig,

i Gent Teknologipark. Parken er Europas

Hvordan kan du være så sikker på, at der ikke

fordi de har konventionelle naboer, som sprøjter

hovedcenter for flere biotek-virksomheder,

er nogen risiko?

markerne mod svampesygdomme og skadedyr,

som i alt beskæftiger 1000 personer.

Nu har vi brugt teknikken i mere end 30 år, og

og dermed holder smittetrykket nede på de øko-

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2010

Ă&#x2DC;KOLOGISK

SvaneÂ´s Smoothie Smoothie (2 pers.): 1/2 banan 3 dl. (300gr.) frossen frugt ca. 4 dl. Svanes Ă¸kologisk juice

Ă&#x2DC;kologiske Safter & Juice fra Svane SvaneÂ´s Ă&#x2DC;kologiske drikkeklare sortiment bestĂĽr af 7 forskellige varianter: Appelsinjuice, Ă&#x2020;blejuice, Tomatjuice, Multifrugtjuice, GranatĂŚbledrik m. Aronia, Hyldeblomst og TranebĂŚrdrik. Alle varianter er fremstillet af de bedste Ă¸kologiske rĂĽvarer.

Alle ingredienserne blendes og serveres derefter i glas med sugerĂ¸r. Pynt evt. med frugt-stykker. Alle Svanes Ă¸kologiske juicer kan bruges. Hvis man benytter frisk frugt skal der blendes med isterninger. Smoothies er lĂŚskende og cremede drinks og et godt mellemmĂĽltid, hvis du trĂŚnger til lidt sundt, friskt eller sĂ¸dt.

Dig og Jordenâ&#x20AC;Ś Ved du, at produktion af vegetabilsk protein betyder:

' 5 x mindre brug af dyrkningsareal ' 10 x mindre vandforbrug ' 4 x mindre CO udledning 2

Annonce

$ " ! ' !" ' "#

www.naturli-foods.dk - Tlf.: 86148300

Art-ĂŠt ReklamegraďŹ k

Svane ApS - Rypevang 4, 3450 AllerĂ¸d - e-mail: tok@svanetrading.dk - www.svanetrading.dk

Naturliâ&#x20AC;&#x2122; sundhed - dit bidrag til en bĂŚredygtig verden EFTERĂ&#x2026;R 2010 / Ă&#x2DC;KOLOGISK

Duel om gmo

Kan en

økologisk kartoffel være

PETER OLESEN,

professor hos KU-Life og direktør i ActiFoods ApS. Har bl.a. en ph.d.-grad i plantecellebiologi og har i mange år undervist i bl.a. bioteknologi. Han har også været med til at udvikle en gensplejset roe for ca. 20 år siden.

Kan du forestille dig en kartoffel, der både er

Erfaringer viser ellers, at gm-afgrøder spreder

gmo og økologisk?

sig til ikke-gmo marker. Kunne det ikke ske med

Ja, sagtens. Gensplejsning og økologi kan for-

kartoflen?

enes. Derfor har jeg lidt populært introduceret

Der burde ikke være noget problem. Kartofler

udtrykket gmø. Jeg er meget positiv over for

formerer sig ved knolde. De dør om vinteren og

økologi, men økologi kan ikke løse alt. Det er

spredes altså ikke. Andre afgrøder med effektiv

bare én vej – lige som gensplejsning blot er en

frøformering kan give problemer, hvis man over-

af mange metoder. Det er på tide med noget

hovedet ikke ønsker gmo på sine marker. Man

seriøst forskning i de mulige synergier mellem

skal dog altid se på effekten, og jeg kan ikke se,

gmo og økologi.

at det vil gøre nogen stor forskel. Gm-planter spreder sig normalt hverken mere eller mindre

Hvorfor ikke skabe lige så robuste afgrøder

end andre sorter af afgrøder, men der skal selv-

gennem traditionel forædling?

følgelig laves de nødvendige undersøgelser.

Jeg har beskæftiget mig med det her område i 20-30 år, og jeg har svært ved at se gennem-

Undersøgelser viser, at bakterier og gener fra

brud i det traditionelle forædlingsarbejde – på

gm-planter, som dyr er fodret med, kan bevæge

trods af indsatsen. Selvfølgelig skal vi fortsætte

sig ind i vores fødevarer. Hvad siger du til det?

med at arbejde på den front, men det er en lang-

Ud fra et helt enkelt biologisk synspunkt er det

varig proces. Nu har vi gmo-teknikken, og med

argument dybt godnat. Det er rigtigt, at der er

den kan vi speede processen op og få konkrete

rester af dem, men de er jo ikke funktionelle.

resultater. Det handler jo om at få flere og sun-

Når du spiser en helt almindelig liter yoghurt, så

dere fødevarer, og at få antallet af dem op i vo-

indeholder den cirka en kilometer dna – mest fra

lumen, så vi kan forsyne verden med mad nok.

bakterier - og fra antibiotika-resistens-gener. Men der er også antibiotika-resistente bakterier

Nogle mener, at det går for hurtigt med gmo.

i vores tarmsystem. Og som sagt: disse rester

Hvad med sikkerheden?

er ikke funktionsdygtige. De nedbrydes i dyret,

Det er selvfølgelig noget, man skal være meget

og siden nedbrydes de i vores tarm-system, så

opmærksom på. I dag ser vi dyrkning af gm-af-

det argument er helt håbløst.

grøder i meget store dele af verden. Derfor har vi erfaringer med denne type afgrøde under vidt

Du sagde før, at gmo kan hjælpe med at forsyne

forskellige forhold. Jeg har endnu ikke set doku-

verden med mad nok. Det er ikke noget nyt ar-

fødevarer og foder nok. Her kan gensplejsnings-

mentation for alle de risici, man taler om. Jeg

gument. Har gmo reelt rykket noget i ulandene?

teknikken give os både kvantitet og kvalitet,

har set og hørt mange nærmest fundamentali-

Vi har ikke råd til bare at afskrive gmo. Rent

mens økologi kan sikre en bæredygtig og miljø-

stiske holdninger til det, men jeg har ikke set

etisk kan man ikke forsvare det, når man ser på

venlig drift. En kombination af de to ting er der-

noget, der viser, at der skulle være et reelt

verdenssituationen om bare 20-30 år og den fø-

for oplagt. Kunne man få sådanne produkter, så

sikkerhedsproblem.

devarekrise, vi havde for et par år siden. Der bli-

ville jeg helt sikkert købe dem.

ver i fremtiden et akut behov for at skaffe både 24

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2010

Duel om gmo

TEKST: CAMILLA MATHIESEN FOTO: PETER NORDHOLM ANDERSEN OG KU-LIFE

gensplejset? KLAUS SALL,

biolog og ejer af Sall&Sall Rådgivning. Ivrig debattør og klar modstander af gmo i fødevarer.

O OT KF

OC IST

Kan du forestille dig en gensplejset kartoffel,

Men alle nye afgrøder skal godkendes i EU inden

der dyrkes økologisk?

brug, så hvad er problemet?

Det vil være helt imod de økologiske principper.

Vi kender ikke langtidseffekterne af gmo. Det ry-

Gensplejsning er for det første forbudt i økologi-

ster mig som biolog, at forsigtighedsprincippet i

reglerne i dag, og for det andet handler økologi

den grad overses i godkendelsesprocessen i EU.

om at fremme naturlige processer. Gmo er en tek-

Det ryster mig også at se, hvor mangelfuld doku-

nificering af landbruget, som er imod økologiens

mentationskravet er, når virksomheder vil have

grundlag. Man må også se på, om en kartoffel, der

godkendt nye gm-afgrøder. På det vegetabilske

ikke er så følsom over for skimmel, kan fremavles

område er forbrugerne nogenlunde beskyttet,

på traditionel vis. Hele gmo-snakken har tendens

fordi gm-produkter skal mærkes. På det animal-

til at give tunnelsyn - som om gmo er den eneste

ske område ser det anderledes ud, for de produk-

vej frem. Man overser let alternativerne. Man skal

ter skal ikke mærkes. Dyr, der får gm-foder, opta-

huske, at økologisk forædling er en ung disciplin.

ger større og mindre stumper af de indsplejsede,

Udvikling i avlsarbejdet tager tid og ressourcer.

patenterede gener i kropsvæv og mælk. Det viser undersøgelser. Det er ganske vist ikke dokumen-

Baggrund for debatten: Skimmel er et stort problem i kartoffelavl. Den får konventionelle landmænd til at køre ud med sprøjtevognen flere gange i løbet af vækstsæsonen, og økologerne gør, hvad de kan med naturlige midler for at undgå den. Alligevel koster skimlen ofte tab af udbytte. Kan en gmø-kartoffel være løsningen? Altså en gensplejset kartoffel, som er designet til at kunne modstå skimmelangreb, men i øvrigt dyrkes økologisk og uden sprøjtemidler. De gensplejsede afgrøder er i dag ganske vist forbudt område for økologer, men kan gensplejsning og økologi kombineres i fremtiden? Det spørgsmål har vi stillet til eksperter i to ringhjørner af debatten.

Hvis nu man kunne dyrke kartoflen helt økologisk

teret, at generne har været funktionelle, når de er

– hvad er problemet så?

i dyrene, men virkningen af stumperne er ukendt.

Gmo løser ét problem ad gangen som fx skimmel.

Det ser ikke ud til, at risikoen for, at de bliver ind-

I økologien ser man på sammenhængen og løser

bygget i dyrenes eller vores gener, er undersøgt.

mange problemer på samme tid. I øvrigt sprøjter man i konventionel kartoffeldyrkning mod andre

Peter Olesen ser gmo som en af flere strategier

ting end skimmel, så man skulle stadig sprøjte

til at løse verdens sultproblemer. Hvad er din

mod ukrudt og skadedyr – selv hvis man dyrkede

holdning til den sag?

en skimmelresistent gm-kartoffel. Visse bakterier,

Det har man sagt i 16 år nu, og hvad sker der? De

vira og svampe, men også insekter og ”ukrudt”

gm-afgrøder, der pt. dyrkes i ulandene, er hoved-

muterer ofte. Derfor kan en resistens hurtigt

sageligt foderafgrøder og bomuld, der eksporte-

blive forældet.

res til Vesten. Så man dyrker altså ikke primært gm-afgrøder, der kan brødføde lokalbefolkningen.

Peter Olesen understreger, at gmo og økologi

Desuden er sultproblemerne i verden tæt knyttet

både kan integreres og leve side om side.

til fattigdom, som gm-afgrøder i sig selv ikke kan

Hvad siger du til den holdning?

løse. Danske grise har nemlig større købekraft

Det er et faktum, at økologiske afgrøder forurenes

end fattige mennesker. Derfor er det grisene, der

med patenterede gener fra gm-afgrøder på nabo-

får maden. Omvendt er økologisk dyrkning, ikke

marker i en grad, så det overstiger grænseværdien.

mindst i de tropiske egne af verden, en mulighed

Så kan afgrøderne ikke anvendes som økologiske.

for fattige småbønder for at få et mere stabilt

Dette er sket blandt andet i Spanien og i store om-

og højere udbytte, mens gm-afgrøder er en dyr

råder af Canada, hvor man ikke kan dyrke økologisk

løsning for de samme bønder på grund af høje

majs og raps på grund af gmo-forurening.

udgifter til såsæd, gødning og sprøjtegifte.

Nyt & noter

Få dagens ret på mobilen Klokken er mange, du står i supermarkedet efter en travl dag og prøver at finde på noget sundt til aftensmaden – men den sorte klap er gået ned. Er det mon en situation, du kender? Den forsøger Svansø i hvert fald at hjælpe dig ud af med en mobil opskriftsservice. Du

VALNØDDEØL ”Lidt fræk”. Det kalder folkene bag

skal først downloade det lille, gratis program Scanlife

Skarø Is' nye øl-variant selv smagsmikset af flødeis og valnøddeøl fra Rise Bryggeri.

via App Store eller Android Market. Har du ikke en smartphone, så send en sms til 1220 med teksten ”scan”. Nu kan du bruge mobilens kamera som en scanner, der kan læse koden på etiketterne. Og vupti – så får du adgang til opskrifter, indkøbslister og madlavningstips på displayet. Svansøs øko-produkter lige fra nødder til ris med de såkaldte 2D-koder forhandles i Føtex, Bilka og Super Best.

IS MED

Men hold tungen lige i munden – de har også tilsat birkesaft, der virker som en smagsforstærker. Du kan købe bægrene med 100 ml til en vejledende udsalgspris på 23-25 kr. pr. stk. Tjek forhandlerinfo på www.isfraskaroe.dk.

FLYDENDE NYHEDER

Kildespring har lanceret Dr. Antonios koldtappede kokosjuice, som er hældt på halvliters-kartoner. Serien har tre varianter, som du må slippe 29,95 kr. pr. karton for hos Helsam, Helsekosten, i Salling eller Magasin.

MEDLEMSAFTEN OM GMO PÅ VORES MARKER Økologisk Landsforening byder dig hjerteligt velkommen til en aften om gmo. Det sker i København onsdag d. 10. november og i Århus tirsdag d. 16. november, begge dage kl. 19. Mød bl.a. ekspert Rikke Bagger Jørgensen fra Risø, biolog Klaus Sall samt Anders Lund, økolog og formand for foreningens planteavlsudvalg ... og ikke mindst andre medlemmer af din forening. Entré: 30 kr. inkl. kaffe, the og kage. Du kan melde dig til via kh@okologi.dk. Se også kalenderen på www.okologi.dk.

ØKOLOGISK / SOMMER EFTERÅR2010 2010

GOD HØST AF NYE KOGEBØGER Efterårssæsonen byder normalt på et væld af nye kogebøger, og i år er høsten ekstra stor, så her er kun plads til fem af dem. Modsat læseretningen ser du: ”Suveræn simremad” af Sonja Bock og Tina Scheftelowitz, 208 s., 250 kr. ”Noma” – om mesterkokken René Redzepi og hans restaurant, udkommer 21.10, 320 s., 500 kr. ”Aarstidernes nye livretter”, 339 s., 250 kr. Alle tre fra Politikens Forlag. Claus Meyers ”Almanak” med over 900 nordiske sæsonopskrifter. 696 s., 399,95 kr. fra Lindhardt & Ringhof. Til sidst, men ikke mindst: ”Økologiske fodspor på køkkenbordet” af Lise Faurschou Hastrup. 299 kr. via www.tritla.com, hvor du også kan få smagsprøver på indholdet.

Lækre og læskende nyheder fra Thise:

Lassi med mango Lassi med ananas Inspirationen til de nye yoghurtdrikke fra Thise kommer fra Indien og bygger på en mere end tusind år gammel tradition. Lassien bruges både som læskedrik og til at nulstille smagsløgene med, når man har spist stærkt krydrede måltider. En cannabisholdig Lassi er meget populær i en indisk delstat, men Thise har ingen planer om lancering af denne variant i Danmark. Derimod kan du nyde de 2 varianter fra Thise med hhv. mango og ananas.

Lassi · the Thise-way www.thise.dk

EFTERÅR 2010 / ØKOLOGISK

Test af bæredygtig vin

Vin på øko-druer kan blive bedre Økologisk har testet syv rødvine på økologiske eller biodynamiske druer. De tre kendere i vores vinpanel blindsmagte indholdet fra flasker, som de kunne give fra 1 til 5 Ø-mærker. De satte andet end lutter positive ord på de enkelte vine.

Dyr Ribena-saft Saftig sag fra Sydamerika

GOD t

il prisen

Farven er lys, og den har en smag, de fleste vil sætte pris på: Den er saftig og leder tankerne hen på solbær og blommer. Samtidig har den en pebret karaktér og en god syre med smagsnoter af læder og tobak. Den korte eftersmag er lidt grøn og raspende. En rigtig frikadellevin med en medium fylde.

Soleus by Montgras, Cabernet Sauvignon, 2009. Chile. 49 kr. i Netto.

En vin der delte vandene i panelet. Meget frugtig, men ikke just en elegant vin – den ville være bedre i en mindre varm årgang. Syre og tanniner er godt på plads, men virker lidt kluntet i munden. Mørk, intens kirsebærsmag og en snert af rabarber. Smagen har også meget peber. I det hele taget en del hen imod Ribena-saft. Da panelet fik oplyst prisen: Det er dyrt. Du får ikke dobbelt så meget for pengene ift. supermarkeds-vinene, vi også har smagt. Var prisen 80 kroner, så ville den være god til prisen.

Azul de garanza, Navarra, Cabernet Sauvignon og Merlot, 2008. Spanien. 128 kr. hos Halkær Vin / www.halkaervin.dk.

Dom:

Dårlig smag fra Spanien En dårlig og meget uharmonisk vin, som mangler balance. Smagen er først meget sød. Den skrøbelige smag af solbær og grøn grape kommer snigende, men bliver smadret af de læderagtige tanniner. Har også lidt rosin i bagkanten af smagen. Druerne må have fået for meget varme. Kræver kraftig mad for at glide ned.

Castano Monastrell, 2008. Spanien. 49,95 kr. i Føtex. Dom:

Christian Holst Færch

Vores Vinpanel 28

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2010

Projektleder hos Økologisk Landsforening. I sin fritid en stor vinentusiast med en fortid på Vinmagasinet, hvor han også var med i smagstest af vin. Yndlingsdruer: Sangiovese fra Toscana og Nebbiolo fra Norditalien. Bedste flaske til prisen hidtil: Contado Aglianico Riserva, Di Majo Norante, 2007. 80 kr./6 stk. hos Supervin.dk: "Vinen på økologiske druer dufter ungdommelig og fyldig af moden blomme, vanilje og nelliker samt lakrids og lidt peber. Smagen har en flot struktur, hvor frugten holdes i skak af en god syre. Tør finale, hvor man også fornemmer tjære og aske."

For meget sødme fra Sydafrika Hold da op! Stilen er rædselsfuld. Vammelsød og helt konfektagtig smag. En del vil sikkert kunne lide den alligevel på grund af den meget kraftige sødme. I smagen finder du også masser af peber, lidt ribs og lidt sveske. Det virker som om, at syren er tilsat – og det er ikke positivt. Lidt bedre end Castano’en fra Spanien, da den trods alt er til at holde ud at drikke, som den er.

Dixon’s peak, Cabernet Sauvignon og Shiraz, 2006. Sydafrika. 59,95 kr. i SuperBest. Dom:

Nem at drikke En afbalanceret vin, som vil tiltale mange, da den er nem at drikke på grund sin enkelthed. Den saftige smag leder tankerne hen på mælkeprodukter, brombær og anden sødmefyldt frugt. Syren er fin, og fornemmelsen af tanninerne er fintmaskede, men vinen er ikke så kompleks i smagen. Måske en smule peber i eftersmagen.

Chateau des Coccinelles, Côtes du Rhône, 2008. Frankrig. 59.95 kr. i Kvickly. Dom:

Fra limduft til behagelig urtesmag Dufter af lim eller acetone, men smager af saftevand med noter af tobak og støv. Det sidste er positivt ment, fordi smagen trækker noget sammen i næsen på en god måde. Der er også en behagelig urtesmag, og tanninerne er meget bløde. Mangler lige lidt mere struktur/bund – så havde den været rigtig godt på vej.

Eukalyptus og god balance Har præcis den staldduft, som mange kendere godt kan lide det. Smagen leder tankerne hen på mælkeprodukter, læder og friske røde bær som brombær og hindbær. Den har også en klar klang af eukalyptus og tørrede urter – lidt den samme oplevelse som at komme ind i en helsekostbutik. Det bedste glas, vi har smagt, ikke mindst på grund af den gode balance og en god eftersmag. En meget harmonisk vin og en rimelig pris. Den eneste vin fra testen, som Ditte og Kim gerne ville servere i deres restaurant.

TEST VINDER

Château la Canorgue, Lubéron Rouge, Syrah (70 %),), Grenache (20%) og Carignan (10 %), Frankrig. 115 kr. hos Vinoble / www.vinoble.dk. Dom:

Chateau Romanin, Les Beaux des Provence, Cabernet Sauvignon, Grenache, Mourvèdre og Syrah, 2003. Frankrig. 129,95 kr. hos Theis Vine / www-theis-vine.dk. Dom:

Ditte Susgaard Uddannet sommelier og ansat på Restaurant Substans i Århus. Har arbejdet professionelt med vin i 5-6 år. Yndlingsdruer: Riesling fra Tyskland og Pinot Noir fra Frankrig. Bedste flaske til prisen hidtil: Riesling, St. Urbans-hof, Mosel. 84 kr. via www.substansvin.dk: "Meget frugtig stil med masser af syre i eftersmagen, helt frisk og sprød. Noter af citron og grønne æbler, som går godt til ferske fiskeretter, skaldyr og salater. Druerne er dyrket efter økologiske principper, men ikke certificeret som sådan."

Kim Thygesen Danielsen Uddannet sommelier. Medejer af Restaurant Mellemrum i Århus, hvor han energisk fortæller kunderne om de vinoplevelser, han har udvalgt til dem. Yndlingsdruer: Riesling fra Tyskland og Nebbiolo fra Norditalien. Bedste flaske til prisen hidtil: Domaine Gramenon, Montbrison, Côtes du Rhône "Poignée de Raisins" (uden tilsat svovl). 95 kr. Kan købes i restauranten: "Super elegant og meget feminin i smagen. Fløjlsblød med dejlig frugt og god lang eftersmag. Dejlig blid syre med et strejf af engelsk lakrids. Nam nam!"

EFTERÅR 2010 / ØKOLOGISK

Vin på øko-druer

Populær vin kan stadig Salget af vine på øko-druer stormer frem i Danmark. Der vil dog gå flere år, før du finder Ø-mærket eller EU's økologi-logo på vinflaskerne, for EU-forhandlinger om fælles vinregler brød sammen i løbet af sommeren. For tiden er der ekstra høj klang, når den økologi-

EU-kompromis faldt til jorden

ske alkoholbranche skåler efter festtalerne. Vo-

Før sommerferien var det ellers ved at være tæt

res forbrug af vin, hedvin, øl og cider med en øko-

på, at EU's lande efter mange års tovtrækkeri om

logisk fortid er ifølge Danmarks statistik steget

de økologiske regler for vin endelig, endelig nåede

med hele 35 procent.

et kompromis. Men ak! De 27 lande kunne alligevel

Ifølge branchen skyldes det, at pris og kvalitet

ikke blive enige om, hvordan økologiske vine helt

omsider hænger sammen. Sådan lyder meldingen

præcist skulle adskille sig fra de konventionelt

i hvert fald fra Irma. Derfor kunne salget måske

fremstillede, som stadig dominerer markedet.

være endnu større, hvis du som kunde i et super-

Beder du derfor en ekspedient vise dig, hvor

marked eller en vinhandel kunne finde Ø-mærket

der står 'økologisk vin' på etiketten, vil hun/han

eller EU´s økologi-logi på vinflaskerne. Men på

komme til kort. Begrebet eksisterer ganske enkelt

dette felt er der mere malurt end vin i bægeret.

ikke inden for den nuværende EU-lovgivning, og

AVØKADØ KIWI minipris er den discountbutik, der giver dig allermest økologi. Mere end 290 forskellige varianter, allesammen til discountpris. Lige nu kan du endda få dem med ½ MØMS. Det betyder, at du kun betaler det halve af momsen. Få et økologi KØRT ved kassen, og vis det når du handler, så får du rabatten med det samme. Find en KIWI minipris tæt på dig på kiwiminipris.dk

ogien. Det er ½ MØMS på økol ny måde. en DISCOUNT på

NY MÅDE DISCOUNT PÅ EN

Læs mere på www.kiwiminipris.dk

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2010

DISCOUNT PÅ EN NY MÅDE

TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN FOTO: ISTOCKPHOTO TO

ikke få Ø-mærket økologiske vinproducenter og –leverandører må stadig kun markedsføre deres vin som ”fremstillet af økologisk dyrkede druer”.

get sulfit de forskellige vintyper må indeholde. En udbredt holdning i EU's lande er, at skal en

ØLF: FÆRRE SULFITTER, TAK

vin kaldes økologisk, så må den enten slet ikke indeholde sulfitter eller gøre det i mindre omfang

Sybille Kyed, fagpolitisk chefforhandler

Sulfitter skiller vandene

end de konventionelle vine. Ellers vil det ikke give

hos Økologisk Landsforening, påpeger, at

Især diskussionen om grænseværdier for indhold

mening ud fra de økologiske principper.

Danmark ikke er et land med de store vin-

af svovldioxid, de såkaldte sulfitter, har givet

For fx en tør rødvin med mindre end 5 gram

producenter. Derfor har foreningen ikke

restsukker per liter har landene været ganske

været så aktiv og er fx ikke gået ind i

enige om, at vinen maksimalt må indeholde 100

spørgsmålet om præcise sulfitmængder

og stopper gæringsprocessen. Det gør, at vinen

mg sulfit, mens grænsen for tilsvarende konven-

i de forskellige vintyper.

ikke eftergærer og ilter på flaske. Svovl er et

tionelle rødvine er 150 mg.

lange kaffepauser og har skilt forhandlerne. Svovlprodukter har en konserverende effekt

naturprodukt og er accepteret i økologisk produk-

- Skal vi have fælles regler, så skal der

Men for vine med et højere indhold af restsuk-

være en reel restriktion i forhold til at

tion i nogle EU-lande. Det er ikke kun i vin, at svovl

ker blev forhandlerne meget uenige. Og det hele

bruge sulfitter. Forbrugerne har en stor

bruges som konserveringsmiddel. Du kan også

endte uden et kompromis.

forventning om, at det sker. Den er vi nødt

støde på det i en lang række andre fødevarer, bl.a. i tørrede frugter, dog ikke i de økologiske. Svovl skal du dog ikke overdrive indtagelsen af,

Ifølge både Fødevarestyrelsen og flere importører af vin på øko-druer, så kommer vi til at ruste

til at komme i møde, uanset hvor vinen bliver produceret, siger Sybille Kyed.

os med tålmodighed, før der sker mere i sagen:

hvis du spørger den globale sundhedsorganisation

Der kommer til at gå flere år – måske fem – inden

WHO. Derfor er der sat restriktioner på, hvor me-

forhandlingerne bliver taget op igen.

>wI ;L F>Jw @E; =FI ¥BFCF>@# EwI ;L >wI L;6 B`^ \]k\i [\k jkXkjbfekifcc\i\[\ µbfcf ^`jb\ jg`j\díb\ g [è i\jkXliXek# ` bXekè\e \cc\i ` [X^èjk`klk`fe\e% J m\[ [l# _mfi jkfi \e [\c X] bµbb\e\kj jXdc\[\ i mXi\è[bµY# [\i \i µbfcf^`jb%

nnn%f\bfcf^`jb$jg`j\dX\ib\%[b C´j d\i\ f^ j\ bfik\k fm\i [\ jg`j\jk\[\i# [\i bXe jdpbb\ j`^ d\[ [\k µbfcf^`jb\ jg`j\d´ib\ ` ^lc[# jµcm \cc\i Yifeq\%

8EEFE:<E <I JK¥KK<K 8= @EEFM8K@FEJCFM<E LE;<I =¥;<M8I<D@E@JK<I@<K

EFTERÅR 2010 / ØKOLOGISK

Giv ungerne bedre madvaner

REGEL NUMMER 1:

DER FINDES IKKE KRÆSNE BØRN Børn skal udfordres konstant, når det handler om at smage på nye ting. Det mener kokken Nikolaj Løngreen, der til daglig tilbereder mad til børnene i en institution på Nørrebro. Han står bag en ny kogebog med opskrifter på gode retter til børn.

Oksehalesuppe. Kålrabi-linsebøffer. Speltgrød

nægter at spise en række forskellige madvarer.

med smørristede speltkerner.

Den har Nikolaj Løngreen selvfølgelig også

Det er langt fra alle børn forundt dagligt at

mødt. Både som far til en 3-årig pige og en 1-årig

få mad, der tilberedt af en kok med fortid på en

dreng og som køkkenleder på Martha Hjemmet

Michelin-restaturant. Men så heldige er de små

møder han den konstant. Modstanden hos bør-

i institutionen Martha Hjemmet på Nørrebro.

nene. Men hans pointe er, at det er en modstand,

Her er køkkenlederen nemlig kokken Nikolaj

man skal gå ind i og arbejde med i stedet for at

Løngreen, der har gjort det til sin mission at

indrette kostplanen efter den.

sørge for bedre mad til ungerne. Det er to år siden, han lavede et drastisk

– Det kræver, at man bruger noget tid på at lytte til sit barn og forstå de faser, barnet skal

karriereskifte. Efter blandt andet at have været

igennem. Mange har jo sikkert oplevet, at barnet

medejer af restauranten Ensemble, som i 2006

fra det er et halvt år til to år nærmest kan spise

opnåede en Michelin-stjerne, besluttede han sig

alt. Og så lige pludselig lukker det ned for en

for at søge ind i en helt anden verden. Og når

masse ting. Som voksen kan det være svært at

man spørger ham, hvad han i dag har lært om

forstå, at det samme barn, som for kort tid siden

børn og mad, så falder svaret prompte:

sad og kørte røgede sild ned, nu pludselig ikke

– Det vigtigste, jeg har lært, er, at der ikke

gider spise noget. Men man er nødt til at forstå,

findes kræsne børn. Som jeg ser det, er begrebet

at det er en naturlig del af barnets udvikling, at

kræsenhed udtryk for, at man ikke selv tager an-

det ikke længere bare ukritisk tager imod alt,

svar som forælder. Lige som dit barn heller ikke

men begynder at reflektere meget over, hvad

per definition er dovent eller umuligt, så er det

det vil, og hvad det ikke vil.

heller ikke kræsent.

Hvad skal man så gøre? Handler om ansvar

- Man skal arbejde mere langsigtet og tålmodigt

En del forældre vil nok få broccolien galt i halsen

med det. Det kan tage barnet lang tid at vænne

ved den udmelding, for de fleste småbørnsforæl-

sig til en ny smag eller konsistens. Så når du præ-

dre har nok oplevet den med, at barnet bare

senterer noget nyt for barnet, og den første re-

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2010

TEKST: TOMMY HEISZ FOTO: ANNE-LI ENGSTRØM,

FOTO: TOMMY HEISZ

Marthas måltider er en kogebog for daginstitutioner og børnefamilier. Bogen er fyldt med sunde opskrifter, som alle sammen er testet af de hårdeste dommere: Børn i aldersgruppen 0-6 år. Ud over op-

Da Nikolaj Løngreen (f.

skrifter har bogen flere

1979) blev far, besluttede

afsnit om de pædagogiske

han sig for at få et job

overvejelser, institutionen

med mere menneskelige

Martha Hjemmet har om

arbejdstider end som

det gode måltid. De 208

medejer af Restaurant

sider fra Gyldendal har en

Ensemble. Jobbet som

vejledende pris på 349,95

køkkenleder på Martha

kr., men bogen er set til

Hjemmet tiltaler ham,

283 kr. inkl. fragt på

fordi stedet er innovati-

www.bogpriser.dk.

onslystent nok til at prøve hans ofte økologiske ideer af – og fordi de 205 børn og 45 ansatte er rigeligt til, at han hver dag får mulighed for at opleve en regulær rush hour.

aktion er, at det ikke kan lide det, betyder det

Så må man også have nogle realistiske kriterier

med aftenmåltidet må ikke kun være at få noget

ikke, at du ikke skal prøve igen. Du skal ikke be-

for, hvad man skal opnå. Det er måske okay, at de

i skrutten så hurtigt som muligt. Netop der, hvor

gynde at indrette hele din kostplan efter alle de

bare tager en lille snip af den der broccoli, og at

du har hele familien samlet, har du alle tiders

ting, barnet pludselig ikke kan lide. Tænk på, at

den bare lige er inde og vende, før de spytter den

mulighed for også at lære dit barn noget nyt. Så

for ikke så længe siden kunne det måske godt lide

ud igen. Måske får barnet ikke engang smagt på

noget af det vigtigste er nok, at man bringer tål-

mange af tingene, så det er jo nok ikke maden,

den, men så er vi i gang. Barnet har flyttet sin

modighed med ind i det. At man begynder at se

det handler om. Det handler om nogle blokerin-

egen grænse i forhold til at smage på mad. Måske

måltidet som en pædagogisk øvelse. Børnene

ger, der kommer i barnets bevidsthed. Så det er

skal der smages på den broccoli 30, 50 eller 100

har selvfølgelig luret, at aftenmåltidet er det

dem, man må arbejde med, og det tager tid.

gange, før barnet pludselig kan lide det. Det af-

perfekte sted at vise trods. Her kan man virkelig

gørende er, at vi er i gang. Vi arbejder på sagen.

provokere forældrene ved at afvise den mad, de

Så hvis barnet nægter at spise en bestemt ting, skal man insistere?

har stået og brugt lang tid på i køkkenet. Jeg tror ikke, der findes andre steder, hvor barnet

– Altså, man skal jo ikke ud i noget med fysisk

Det lyder som hårdt arbejde hver aften ved spisebordet?

tvang. Men man kan komme langt med at gen-

– Det er det også. Det mener jeg også, at man

om trods. Men det er jo noget, de skal igennem.

tage, at man vil have, at de skal smage på det.

bare skal indstille sig på som forælder. Formålet

Og som forælder er det altså dit ansvar at tage

har så mange tråde at trække i, når det handler

EFTERÅR 2010 / ØKOLOGISK

Giv ungerne bedre madvaner

udfordringen op i stedet for bare at prøve at undvige ved at servere noget andet mad.

Hvordan motiverer du børnene til at smage din mad i institutionen? - Et meget konkret kneb er, at jeg lader dem

STIK HALEN I

SUPPEN

Hvis barnet nægter at spise en bestemt ret, fx chili con carne, skal man så servere noget andet ved siden af?

hjælpe. Nu er der mange børn, så det er selvføl-

– Der kan være noget ved den bestemte ret, som

nogle af børnene med i køkkenet og hjælper til

barnet ikke kan klare. Så kan det være ok fx at

med at snitte grøntsager og så videre. Det er

stille noget rugbrød frem. Men så skal du bare

sjovt at se, hvordan de er helt afslappede i for-

lave den chili con carne meget snart igen og så

hold til de ting, mange tror, de vil finde ulækre.

prøve at bruge lidt andre ingredienser. Det kan

Når vi for eksempel tager børn med hen til fiske-

være, der skal revne gulerødder i for at gøre den

handlere og køber friske fisk, så har de den der

lidt sødere, eller måske skal den serveres med

helt barnligt naturlige nysgerrighed over for

1 kg okse- el. kalvehaler

bulgur i stedet for brune ris. Man må prøve sig

slim, øjne, finner, og hvad man nu ellers finder

Ca. 300 g suppeurter

lidt frem i stedet for bare at slette chili con carne

på sådan en fisk.

2 gulerødder

på listen over den mad, familien spiser.

Begynd tidligt De fleste småbørn får skemad som fx kartoffelmos uden ret meget smag. De kan sagtens klare mere komplekse smagsindtryk. Prøv for eksempel med lidt spidskommen, karry og løg.

Arbejd med detaljerne

gelig ikke muligt at lade alle hjælpe hele tiden, men når der er mulighed for det, så kommer

GODE RÅD

FRA NIKOLAJ LØNGREEN

HER HAR DU EN BØRNETESTET OPSKRIFT PÅ OKSEHALESUPPE FRA NIKOLAJ LØNGREENS BOG. DEN ER BEREGNET TIL EN FAMILIE MED TO BØRN.

OKSEHALESUPPE

1 squash 1 bundt forårsløg 2 røde peberfrugter 1/2

knoldselleri

1/2

lille hvid- el. spidskål

1/2

bakke champignon

2 fed hvidløg 1 spsk. finthakket ingefær 2 limeblade 1 stk. citrongræs 250 g risnudler, gerne fuldkorn 1. Kog halerne i letsaltet vand med suppeurter, til de er møre, ca. 2,5 time. Si suppen, og pluk kødet af halerne. Læg kødet i en smule suppe, og dæk det over. 2. Klargør grøntsagerne. Skær gulerødder

Mad opleves ikke kun med munden – hel-

i tynde skiver eller små tern. Skær squash i

ler ikke af børn. Med små kneb kan du

tern, forårsløg i ringe, den grønne top i lange

aktivere andre sanser. Skær fx blomkål

strimler og rød peberfrugt i strimler. Skær

ud, og vend den i lidt karry på panden

knoldselleri i tern og spidskål i tynde strimler.

i stedet for blot at koge den.

Lad champignon forblive hele. Skær hvidløg i tynde skiver, og hak ingefær, limeblade og

Lad barnet selv øse op

citrongræs meget fint.

Risikoen for mental blokering er mindre, hvis du giver barnet selv kontrollen over

3. Kog nudlerne efter anvisningen. Du kan

tallerkenen. Lad derfor være med at

også vælge at fritere og servere dem som

hælde op for lige at lade maden køle

snack ved siden af suppen.

af, før barnet er nået hen til bordet. 4. Kom grøntsagerne i suppen i denne række-

Lad barnet hjælpe til

følge: champignon, forårsløgringe, gulerod,

Måske bliver guleroden ikke lige skåret

squash, hvidløg og knoldselleri. Kog forsigtigt

ud i de former, du havde forestillet dig.

i 5 minutter, og tilsæt herefter: rød peber-

Og måske kræver det en våd klud på

frugt, kål, ingefær, limeblade, citrongræs,

køkkenlågerne efter madlavningen. Men

forårsløgtoppe samt halekødet og evt.

det er det værd. Er børnene selv med til

nudler. Hele indholdet varmes op.

at lave mad, så bliver de ganske enkelt mere interesserede i at spise den. 34

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2010

5. Servér suppen rygende varm.

tema: xxxxxxx

Sæt stærke farver på dit efterår med denne oksehalesuppe fra Nikolaj Løngreens bog.

EFTERÅR 2010 / ØKOLOGISK

Sæsonguiden

Fyld dit efterår med sæsonens skarpe smage Her får du håndfaste råd fra kokken Christina Damgaard om de bedste ting, du kan gøre for dine smagsløg med gulerod, løg, selleri, persillerod, porre og rødbede.

Kog rødbeder som kartofler Rødbeden er en grøntsag i bedeslægten og i nær familie med sukkerroen. Den har en knold af fast og meget mørkerødt kød. Den flotte farve kan du bevare ved at koge den hel med skræl: Skyl dine rødbeder og undgå, at der går hul på skrællen. Store rødbeder skal koge i 45-60 minutter, de mindre ca. 30 minutter. Hold dem derefter under koldt vand, mens du gnubber skindet af. Hvis du vil skrælle rødbederne før tilberedning, så brug eventuelt tynde handsker. Du kan dog også fjerne den røde farve ved at gnide hænderne med saften fra en halv citron. Giv altid rødbedernes søde smag lidt modspil i form af syre. Nyd dem fx lune eller kolde vendt med dressing og et miks af

Selleri - en konge i ovnen

løg og revet peber-

Selleri voksede oprindeligt vildt langs kysterne

rod. Retten kan holde

i Asien og ved Middelhavet, og den var allerede

sig ca. tre døgn i kø-

i 1300-tallet kendt som lægemiddel herhjemme.

leskab. Større rødbe-

Den skulle blandt andet være god for potensen!

der smager skønt ovn-

Siden middelalderen er knoldselleri blevet dybt

bagte med skræl på: bag

forankret i den danske muld.

dem i omkring en time ved

Prøv den ovnbagt med andre rodfrugter. Vend

180 grader. Du kan også spise

den i en dressing af hakkede kapers, persille og et

dem rå i små tern, tynde skiver

par ansjoser rørt ud i god rapsolie med peber og

eller revet og fx vende dem i

sukker. Det smager skønt.

en cremefraiche-dressing med

Selleri oxiderer hurtigt, så tilbered den så snart, du har skrællet den. Læg den evt. i vand med citron. Skræl kun det af sellerien, du skal bruge - skrællen hjælper knolden med at holde på fugt og vitaminer. Gemmer du knolden i en plastpose, kan den holde sig ca. en måned i køleskab.

persille, kapers, hvid-

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2010

hvidløg. Husk også, at rødbeder giver en smuk farve til humus.

TEKST OG FOTO: CHRISTINA DAMGAARD-SYLVEST

Lav chips af persillerod Persillerod stammer fra Middelhavsområdet. Det er en opsvulmet hvid pælerod med lys skræl og hvidt kød. Roden har en mild persillesmag, som dog er tydelig og elegant. Du kan bruge toppen på samme måde som bredbladet persille. Persillerødder kan stuves i fløde med muskat. Servér den til en karbonade eller frikadeller. Rødderne smager også dejlige rå: Riv dem fint, og vend med lidt citron - eller æblesaft. Du kan også bruge dem til rodfrugtchips sammen med rødbeder og gulerødder: Skræl først løs, og skær dem så i helt tynde skiver. Det gøres bedst med et mandolinjern eller med en kartoffelskræller. Bred rødderne ud på smurte bageplader, og lad dem tørre i ovnen ved 110 grader i ca. en time. Dine chips skal

Guf til dine smagsløg

begynde at krølle i kanterne, før

Løg har været en del af menneskers mad i mange

Køl dem lidt af. Dryp så

tusinde år. Det siges, at en egentlig dyrkning

med lidt olie, og giv

begyndte hos egypterne for ca. 5000 år siden.

dem 10 minutter mere

Løg mister deres skarpe smag, når du varmer dem, men de må aldrig blive brankede, for det gør

du tager dem ud første gang.

i ovnen. Drys med groft salt til sidst.

dem bitre. Du får helt sikkert et godt resultat, hvis

Persillerødder

du bager hele løg i ovnen, fx sammen med en god

holder sig bedst i

steg. Løgene bliver smeltende bløde og søde, og

en kasse sand et

de kan skrabes ud af deres skal. Og hold dig ikke

frostfrit sted, ellers i

tilbage med at bage et svingende flot fad med

køleskab i 12-17 dage.

flere forskellige sorter og størrelser sammen. Prøv

Du kan dog også fryse

også stegte løg med æbler og timian, som også

dem, hvis du først skæ-

er godt tilbehør til kødretter. Vil du have perfekte

rer dem i tern eller ski-

bløde løg, så steg dem ved lav varme i lang tid, og

ver og blancherer dem

tilsæt en smule sukker for at få karamelsmag.

i 2-3 min. Tilsæt citron-

Løg opbevares meget køligt ved 0-2 grader, og så kan de holde sig 2-3 måneder. Når du piller

både til kogevandet, så undgår du misfarvning.

løgene, så får propanthial-s-oxid dine tårer til at trille. Stoffet er en smart forsvarsmekanisme, som udløses, når løgets celler beskadiges. Du kan dog dæmpe tårerne ved at skylle løgene i koldt vand af og til, mens du piller. Det kan også hjælpe at lufte ud. Du kan i øvrigt fjerne det værste af løg-lugten på fingrene ved gnide dem med citronsaft.

EFTERÅR 2010 / ØKOLOGISK

Sæsonguiden

Gulerødder = et væld af velsmag

De findes i mange sorter og farver, der varierer meget i smagen, størrelsen og formen. Det er dog den orange gulerod, Nantes, som er mest almindelig i Danmark. Nantes er formentlig dyrket frem i Holland, og det var sandsynligvis hollandske havebrugere, der tog sorten med herop, da de ankom til Amager tilbage i 1516. Du kan bruge gulerødder til at væld af velsmagende oplevelser. De er gode i kager og brød pga. deres sødme. Du kan også blande fint strimlede gulerødder i råkostsalater sammen med nødder og tørrede frugter samt lidt citron eller en god æbleeddike. Prøv også at dampe dem i en smule smør og vand sammen med dildskærme og en tsk. sukker. Når rødderne næsten er møre, så skru op for panden. Væden dampes ind til en skøn sirup, som glaserer dine gulerødder. Du opbevarer dem bedst ved 4-6 grader i en plastpose med lufthuller. Hvis dine nye gulerødder er blevet slatne, så læg dem i iskoldt vand i en halv time. Har gulerødderne grøn top, når du køber dem, så bør du skære den af, så snart du kan - ellers bliver

Porrer er lige til at dampe

Porre er en kulturform af en vildtvoksende art

de lynhurtigt bløde. Du bør

(Allium Ampeloprasum), der er udbredt i Mellem-

kassere langtidslagrede

østen og Middelhavslandene.

gulerødder, som er blevet

Lune, dampede porrer er et helt luksusmåltid

bløde. De kommer aldrig

i sig selv. Særligt vendt i en marinade af god olie

til kræfter igen.

og eddike, kapers, masser af kørvel og finthakkede kogte æg. Servér gerne et godt, groft madbrød til. Porrer kan også serveres dampede med smør som tilbehør til kødretter. De er også gode i supper og fonde - de grønne blade giver god smag. Prøv dem også i sammenkogte eller lynstegte retter, tærter, som gratinerede ... eller hvad med at farsere dem til din aftensmad? Fintsnittede er de også gode rå i salater og råkostsalater – eller som drys på maden. Bruger du dem rå, så læg dem i vand i en times tid, så bliver de ekstra sprøde og lugter ikke. Porrer renses ved først at skære rødderne af rodskiven. Skær derefter så meget af det grønne, som du nænner. Snit et langt kryds ned gennem den grønne top, ca. 5 cm ned i det hvide skaft, og skyl grundigt i rigeligt vand, så du får evt. sand og jord mellem lagene væk. Opbevares bedst i køleskab eller i en kasse sand uden for din dør i haven eller på altanen.

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2010

Harmonien? Har DU HUSKET

Arla Harmonie® er vores lø e om moderne økologi l alle! Mælk, smør, yoghurt og creme fraiche – du får et bredt udvalg af let lgængelig økologi. Find de indbydende, økologiske varer fra Arla Harmonie® i din lokale bu k, og læs mere på arla.dk/harmonie. EFTERÅR 2010 / ØKOLOGISK

Skru ned for dit madspild

TEKST: TOMMY HEISZ FOTO: TORKEL DYRTING

MAD SKAL – IKKE I SKRALDESPANDEN Du gør din egen sundhed og pengepung en tjeneste, hvis du kan få maden til at strække længere. Især ved at undgå at smide ret meget væk. En forbrugeraktivist og forfatteren til en ny kogebog vil gøre os alle bedre til at få mere ud af maden. Selina Juul er foregangskvinden bag bevægelsen ”Stop spild af mad”, som gerne vil inspirere dig til at bruge mere af din mad og undgå at smide den ud.

TIPS FRA BIRGITTE ESCHERICH

1. Brug en rest te til smoothie hie eller iste. Smid heller ikke e kaffe ud, men brug den till isterninger, drinks, desserrter og maltbrød. 2. Gem daggammelt (rug-) brød i fryseren til øllebrød, ød, rasp og croutoner. 3. Hjemmelavede specialite-ter som marmelade eller ketchup er gode værtindeegaver. Så sparer du penge, e, og værten bliver top-glad. d

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2010

Bliv klogere på stopspildafmad.dk - med tips og egen kogebog

I MAVEN 63 kilo mad. Så meget smider hver dansker ud

hvert år smides 680.000 tons mad væk i Dan-

Vis respekt for din mad

om året. Men nu skal det være slut. Det mener

mark. Vel at mærke mad, der sagtens kunne have

Over 6400 personer har indtil nu på Facebook

både forfatteren til en ny kogebog og initiativ-

været spist i stedet for at ryge i skraldespanden.

erklæret deres støtte til bevægelsen, som også

tageren til en forbrugerbevægelse, der vil have

Og måske er det næsten overflødigt at nævne, at

bakkes op af forfatteren til en ny kogebog, Bir-

dig og mig, os alle, til at undgå madspild.

hun takkede nej til de to ekstra stykker frugt:

gitte Escherich. "Køkkenkræs og kloge kontan-

– Vel skulle jeg da ej have tre stykker frugt!

– Forleden skulle jeg med toget, og jeg ville

ter" hedder bogen, som skal udstyre dig med en

lige købe et stykke frugt til rejsen. Da jeg skulle

Jeg bad om ét stykke, og det gjorde jeg, fordi jeg

række gode råd til, hvordan du får mere ud af

betale i kiosken, spurgte ekspedienten, om jeg

havde brug for ét stykke. Men historien illustre-

maden, så du slipper for at smide så meget væk:

ikke ville have tre stykker – jeg kunne få dem til

rer jo meget godt, at der kun er en, der for alvor

næsten samme pris.

kan stoppe det her, og det er forbrugeren selv.

– Vi har flere store problemer i vores samfund, når det handler om mad. Vi spiser ikke

Selina Juul er grafisk designer, så hun arbej-

sundt nok, vi viser ikke nok hensyn til miljøet,

historie indleder Selina Juul sin svada mod det

der ikke selv med mad i det daglige. Alligevel er

og vi smider for meget mad væk. I min verden

madspild, danskerne er ansvarlige for. I hendes

hun blevet så harm over at være vidne til dansker-

hænger de ting meget sammen. Det er som om,

øjne er historien nemlig slet ikke harmløs. Den

nes sløsede forhold til mad, at hun for to år siden

mange har fået det på den måde, at hvis man

rummer en del af forklaringen på, hvorfor der

grundlagde bevægelsen ”Stop spild af mad”.

kun har betalt 6,50 kr. for et toastbrød nede i

Med denne tilsyneladende harmløse, lille

OPSKRIFTER TIL GENBRUGSKØKKENET O

I Birgitte Escherichs bog får du bl.a. en opskrift på en rissalat. Her kan du genbruge en rest bacon og peppe den op med ærter og persille i en marinade.

Birgitte Escherich er forfatter til en bog med opskrifter på B genbrugsvenlige retter – som fx ”Brændende Ærlighed” – en g rrodfrugtmos med rødbedesauté. Du får også et bud på, hvordan en ugeplan skal se ud, hvis du hele tiden vil sørge h ffor at udnytte resterne af det seneste måltid. Bogen er på 169 sider, koster 225 kr. og er udkommet på Politikens p Forlag. Læs mere om bogen på www.kostkompagniet.dk. F Tjek også gerne fx www.bogpriser.dk for billigste pris. EFTERÅR EFTE EFT ERÅR ÅR 2010 / Ø ØKOLOGISK KOLO O OGI OLOGISK OLO GISK SK K

411 4

Skru ned for dit madspild

FAKTA OM MADSPILD t QSPDFOU BG EBOTLFSOFT NBE SZHFS i skraldespanden. Det svarer til at smide cirka 7000 kr. i skraldespanden en gang om ĂĽret for en gennemsnitsfamilie. t )VTIPMEOJOHFSOF TUÂśS GPS QSPDFOU BG det samlede madspild i Danmark. t %BONBSL IBS &6 SFLPSE J TLSBME %FU CMJ-

Vi har flere store problemer i vores samfund, nĂĽr det handler om mad. Vi spiser ikke sundt nok, vi viser ikke nok hensyn til miljĂ¸et, og vi smider for meget mad vĂŚk.

ver til 802 kilo pr. indbygger om ĂĽret. Kilde: Stopspildafmad.dk

- BIRGITTE ESCHERICH, FORFATTER

supermarkedet, sĂĽ er det ogsĂĽ ligegyldigt, om

ForlĂŚng kĂ¸det

oppe i toppen af systemet. BevĂŚgelsen har fĂĽet

man smider noget af det i affaldsspanden, siger

RĂĽdene i Birgitte Escherichs bog handler isĂŚr

en plads i MiljĂ¸ministeriets fĂ¸lgegruppe for af-

Birgitte Escherich.

om kĂ¸d, for lige netop her kan du hente rigtig

faldshĂĽndtering. OgsĂĽ i Rema 1000 har man slĂĽet

meget. KĂ¸d er dyrt og samtidig en stor belast-

lyttebĂ¸fferne ud: I 2008 besluttede supermar-

til at ĂŚndre pĂĽ med sin bog. Budskabet er: Vis re-

ning for miljĂ¸et at producere. Ikke desto mindre

kedskĂŚden at droppe alle former for mĂŚngde-

spekt for mad, og tĂŚnk dig om, nĂĽr du kĂ¸ber ind:

vil mange danskere gerne spise kĂ¸d. Hver dag.

rabatter efter inspiration fra bevĂŚgelsen.

Netop den holdning vil hun gerne vĂŚre med

â&#x20AC;&#x201C; KĂ¸b dog seks rigtig gode Ă¸kologiske boller med smag og fylde i stedet for det toastbrĂ¸d. SĂĽ fĂĽr du bedre ernĂŚring, og du spiser oftere det hele, fordi du har betalt lidt mere for det. Ud over at skrive om, hvordan man fĂĽr maden

Til dem har Birgitte Escherich fĂ¸lgende enkle rĂĽd: ForlĂŚng dit kĂ¸d. â&#x20AC;&#x201C; IsĂŚr med fars kan du fĂĽ kĂ¸det til at strĂŚkke

Selina Juul brĂŚnder for sagen og bruger op til seks timer om dagen uden at fĂĽ lĂ¸n for det. For budskabet skal igennem. Men hun understreger

lĂŚngere. En tommelfingerregel kunne vĂŚre at

gang pĂĽ gang, at hun ikke vil gĂ¸re andre forbru-

forlĂŚnge farsen med en tredjedel af farsens

geres lĂ¸bearbejde. â&#x20AC;&#x201C; Mange bliver glade, nĂĽr de hĂ¸rer om det

til at rĂŚkke lĂŚngere, rejser Birgitte Escherich

mĂŚngde. Den tredjedel kan vĂŚre gryn, kogte og

ogsĂĽ landet rundt og holder foredrag om emnet.

blendede bĂŚlgfrugter, linser eller revne grĂ¸nt-

her initiativ. â&#x20AC;?Hvor er det godt, at der nogen, der

Her oplever hun, at danskernes interesse for

sager som kĂĽl. Det smager mindst lige sĂĽ godt,

gĂ¸r noget,â&#x20AC;? siger de. Men den stopper altsĂĽ ikke

emnet rent faktisk stiger:

og pĂĽ den mĂĽde gĂ¸r du ogsĂĽ dig selv en tjeneste

der. Her betaler du ikke et girokort og sĂĽ ellers

ved at spise mindre kĂ¸d.

fortsĂŚtter med at gĂ¸re, som du altid har gjort.

â&#x20AC;&#x201C; Mange har fundet ud af, at der er rigtig

Vi vender den hele tiden imod forbrugerne selv.

mange penge at spare her. PrĂ¸v at forestille dig, hvor meget 63 kilo mad om ĂĽret er i kroner

MiljĂ¸ministeriet lytter

Det er dem, der skal lĂŚre at gĂ¸re tingene pĂĽ en

og Ă¸rer. Det kan altsĂĽ hurtigt blive til en ekstra

Efter at have kĂŚmpet lĂŚnge for at fĂĽ opmĂŚrk-

anden mĂĽde.

skitur, hvis du bare justerer lidt pĂĽ rutinerne

somhed fortĂŚller Selina Juul stolt, at bevĂŚgel-

hjemme i kĂ¸kkenet, og nĂĽr du kĂ¸ber ind.

sen â&#x20AC;?Stop spild af mad!â&#x20AC;? har fĂĽet Ă¸renlyd â&#x20AC;&#x201C; ogsĂĽ

Ă&#x2DC;KOLOGISK / EFTERĂ&#x2026;R 2010

Hvorfor skal alt være så firkantet og ens? Det spørger vi hele tiden os selv om hos Økoladen, og svaret er næsten altid, at det skal det heller ikke! På den måde blev CHOKOBLOK til. En udfordring til os selv om at fremstille og nyde økologisk kvalitetschokolade på en helt ny måde. Hver CHOKOBLOK er håndstøbt, håndblandet og hånddekoreret. Samtlige medarbejdere hos Økoladen er med i fremstillingen, og det giver alle mulighed for at være kreative i arbejdstiden. Selv om idéen med CHOKOBLOK er at bryde grænser og hylde forskelligheden, be-

stræber vi os naturligvis på, at ingredienserne er nogenlunde de samme fra blok til blok. Ingredienserne er et kapitel for sig. Vi er taget ud i verden og har forsøgt at finde de allerbedste råvarer. Vi håber, at du vil nyde CHOKOBLOK lige så meget, som vi har nydt at fremstille den. Formen har vi hentet i antikkens Grækenland i form af en kvinde torso, som jo er alt andet end firkantet. Med venlig hilsen fra alle os, der står bag CHOKOBLOK

Økologernes hofretter

sensommer

Smagen af sart

Lotte og Peter Lei dyrker tonsvis af hvidløg. Parret har prøvet en helt fejlslagen høst – så de ved om nogen, hvor sensitiv planten er. Læs her, hvorfor de alligevel holder af hvidløg, og få Lottes yndlings-opskrift med de stærkt smagende hvide guldklumper.

Lotte og Per Lei gik i dybden med researchen,

HVIDLØGENES BLÅ BOG

da de for 20 år siden ville begynde med at producere hvidløg i stor stil. De rejste bl.a. rundt i Frankrig for at tale med andre hvidløgsavlere,

Lotte Lei Ravn og husbond Peter begyndte

og de afprøvede mange forskellige sorter. Til

at dyrke økologiske hvidløg kommercielt

sidst fandt de én sort, der yder godt under

i 1993, og det bliver hvert år til 8-12 tons

nordligere himmelstrøg.

hvidløg på familiegården ved Faxe. Lottes Hvidløg sælges i Coop's butikker, og Thise Mejeri bruger dem i deres hvidløgssmør. Du kan også købe Lottes Hvidløg ved flere igennem. markedsdage efteråret eft ef Hvidløg er lig g med håndarbej-

– Vi var de første i Danmark, der begyndte at dyrke økologiske hvidløg i større stil. Dengang var der ingen, vi kunne læne os op ad og få råd hos. Vores klima er meget fugtigt til hvidløg, og vi har haft en del problemer med svampesyg-

de lige fra løgenes l sættes i

domme. Et år høstede vi færre hvidløg, end vi

oktober, ov v tørring, til pakover

satte - og så kan det jo være svært at få økono-

ning af de ffærdige hvidløg i

mien til at hænge sammen, siger Lotte Lei.

sensomme sensommeren. e Før hvidløg-

Også i det fugtige forår, 2010 bød på, kunne

– Jeg holder meget af smagskombinationen af de saftige, sprøde hvidløg med den stærke

ene når ud i butikkerne, har

Lotte gå ud i marken, og se hvordan der hver

smag, der også er krydret. De har en frisk duft,

de været i m menneskehænder

dag kom flere visne toppe på hvidløgene på

når man snitter eller presser dem, og dine fingre

grund af svampe.

bliver fedtede af æteriske olier, når du arbejder

mindst fire e gange. Læs mere på ww ww www.hvidlog-vin.dk.

med feddene. Vores hvidløg har faktisk store

Aj, nogle fede hvidløg

fed, nogle endda meget store, siger Lotte Lei

Men selv om hvidløg er en sart afgrøde at have

begejstret.

med at gøre, så bliver Lotte og Peter ved med 44

at dyrke dem. Især på grund af den gode smag.

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2010

En anden drivkraft har været den opbakning,

TEKST OG FOTO: CHRISTINA DAMGAARD-SYLVEST

Fl ere gode opskrif ter www.aarstiderne.dk www.fuglebjerggaard.dk

LOTTES HVIDLØGSSUPPE TIL FIRE PERSONER: 12–14 fed hvidløg 1 frisk chili uden kerner (kan udelades) 2 mellemstore squash (kan erstattes af 1 gulerod og 1 stykke selleri) 1 løg eller 1 porre 1 ds hakkede tomater el. 6 friske 1 1/2 l grønsags-, fjerkræ-, lam- el. oksebouillon timian og basilikum, gerne frisk salt og peber Bliv ikke forskrækket over hvidløgsmængden, suppen har en fin krydret og afrundet smag. Faktisk er det børnenes favoritsuppe hos familien Lei. Sådan gør du: Hvidløg pilles, squash og løg skæres i tern. De hele hvidløgsfed svitses i olien sammen med de øvrige grøntsager. Tomater og bouillon tilsættes efter ca. 5 min. sammen med krydderurterne. Det hele simrer i 25-30 min. Grønsagerne skal være helt møre. Blend suppen (stavblender er perfekt), og smag til med salt og peber. Serveres med et godt stykke brød til. Du får en mere mættende suppe ved at blende en kop kogte hvide bønner eller kogte kikærter med suppen. Smager mindst lige så godt dagen efter.

RISTET RUGBRØD MED HVIDLØG parret har fået til deres af og til trælse og fysisk hårde hverdag i markerne. – Jeg mødte engang kokken Henrik Boserup

i råvare-kategorien frugt, bær og grønt. – Det var en helt fantastisk oplevelse også at få et skulderklap fra den kommercielle del

1-2 skiver rugbrød pr. pers. 1/2

- 1 fed hvidløg pr. pers.

smør eller olivenolie

på øko-messen BioFach i Tyskland. Han smagte

af branchen. Man kan nemt komme til at gå og

på dem og sagde: “Aj, nogle fede hvidløg!”. Det

gemme sig lidt hjemme på gården, og det var

Rist rugbrød i/på brødristeren, indtil

varmede at høre.

fantastisk at få så stor positiv feedback.

det er sprødt. Lad det køle lidt. Pil

Det kan også mærkes på efterspørgslen.

Kommercielt skulderklap

Siden Lotte og Per vandt prisen, er folk kom-

I efteråret 2009 vandt Lottes Hvidløg Politik-

met helt fra Bornholm, København og Lolland

kens/Økologisk Landsforenings Økologisk Guld

for at købe Lottes Hvidløg.

et fed hvidløg, og gnid så meget på brødet, som du kan lide. Put smør eller olivenolie på, og drys med salt.

EFTERÅR 2010 / ØKOLOGISK

Økologisk undersøger

TEKST: ANNE FAIGH RYDELL

KAN DER VÆRE SPRØJTEMIDLER I ØKOLOGISKE FØDEVARER Nej, for økologer må ikke bruge kemiske sprøjtemidler, når de dyrker jorden.

Især udenlandsk produceret

Spiser du økologisk mad, kan du derfor være

flere pesticidrester end i

næsten helt sikker på at undgå rester fra sprøj-

det dansk producerede. I et

temidler, også kaldet pesticider. Og vælger du

æble fra Frankrig blev der

økologiske fødevarer, som er dyrket i Danmark,

fundet hele otte forskellige

kan du være 100 procent sikker. Det oplyser

pesticider, og i knap to pro-

civilingeniør Gudrun Hilbert. Hun arbejder i

cent af prøverne var der

Fødevarestyrelsens kontor for kemisk fødeva-

koncentrationer af pestici-

resikkerhed – herunder pesticidrester – og har

der, som lå over de maksi-

fulgt udviklingen gennem flere år.

male grænseværdier.

– Generelt kan du stole på, at danske øko-

frugt og grønt indeholdt

Fødevarestyrelsen

logiske varer er fri for pesticider, slår Gudrun

har netop lanceret kam-

Hilbert fast.

pagnen ”Skyl din frugt

I 2008 var hun med til at lave den seneste

og grønt”. Baggrunden

rapport om pesticidrester i fødevarer. Fødevare-

er, at flere og flere dan-

styrelsen analyserede i samarbejde med DTU Fø-

skere hvert år bliver

devareinstituttet 130 forskellige typer fødevarer

syge af at spise konven-

for pesticidrester. De var fordelt på 2333 prøver

tionelt dyrket frugt og

fra både Danmark, Europa og resten af verden.

grønt, især fra udlandet.

I de 107 prøver af økologisk dyrket frugt og

"Pesticidrester kan også sidde inden i frugt og grønt, da visse typer af pesticider virker ved, at planten optager dem." - GUDRUN HILBERT, FØDEVARESTYRELSEN

Importeret frugt og grønt

grønt fandt forskerne pesticider i to af prøverne,

kan ofte have bakterier og vira på eller i sig, og

Fødevarestyrelsen anbefaler dog ikke,

altså 1,9 procent. Det drejede sig om en prøve af

de er oftere dyrket ved hjælp af sprøjtegifte og

at du køber alle dine fødevarer økologisk.

bananer fra Ecuador samt en prøve af pærer fra

kemikalier. Kampagnens budskab er derfor, at

Gudrun Hilbert vurderer nemlig, at de ikke-

Argentina. Fundet af pesticidrester i bananerne

disse bakterier, virus og pesticidrester kan ud-

økologiske generelt er sunde nok for dig at

var så lavt, at det vurderes til at være utilsigtet

gøre en risiko for din sundhed.

spise.

og komme fra en anden kilde. Prøven af de ar-

Som bekendt kan du fjerne pesticidrester

gentinske pærer viste derimod ulovlig brug af

uden på frugt og grønt ved at skylle løs, inden du

ligt valg, og i så fald batter det mest at købe

sprøjtegifte. Også prøver af økologisk korn og

spiser de ellers sunde sager. Det er dog ikke altid

økologisk af de varer, du indtager mest af.

ris blev analyseret i rapporten. Her viste samt-

nok, lyder det fra Fødevarestyrelsens ekspert:

Vil du have dit pesticidindtag ned, så kan

lige 47 prøver ingen spor af pesticider.

– Pesticidrester kan også sidde inden i frugt

– Om du vil købe økologisk er et person-

det godt betyde noget, at du begynder at

og grønt, da visse typer af pesticider virker

købe eksempelvis æbler og kartofler økolo-

ler flere pesticidrester i næsten halvdelen, 48

ved, at planten optager dem, forklarer Gudrun

gisk, hvis du indtager mange af dem,

procent, af konventionelt dyrket frugt og grønt.

Hilbert.

forklarer Gudrun Hilbert.

Rapporten fastslog også, at der var en el-

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2010

ZZZ ELRG\QDPLVN NYDOLWHW GN

Ǥ Ǥ § Þ

Foreningens side

Lav en gen-splejs Humor skal gøre gmo-d ebatten mere spiselig for den almindelig e forbru uge gerr.. Det er den åndelige platform, pro jektleder Christian Færch arbejder ud fra i en spritny gmo-kam pagne med hjemsted på www.n nye ye--ge gen ner er.d .dk k. . Du kan også finde site t via Facebo boo ok k ved at søge på ”Økologi – De t kan vi li’””.. Her er bl.a. en konkur rence, hvor gevinsten er en n iPod i hver uge i 5-6 uger, og du deltag er ved at lave din ege n gen -splejs. Fra 1. november kan du også vinde billetter til et stand-up show ved ed at for tælle din bedste gmo-joke eller at sammenstrikke et -rim. Decem mb ber er byder på en gmo-julekalender lavet sammen med en af tidens hot ottte e komikere. – I stedet for kun at for midle tørre fac ts om gmo, vil vi gerne involvere folk, så de bliver en del af en leg, der var er helt ind til jul, siger Christian Færch og opl yser, at du på www.nyegener.dk også kan stil spørgsmål til Klaus Sal le l og Peter Olesen, som duellerer på å side 24-25.

Høstma rk med god eder høst Me

re end 8 5.500 p ersoner. ma n g e b Så esøgte d e økolog høstmark iske eder, da omkring døre og 100 gård gæstfrih ejere åb ed op på tember. nede po fuld gab Besøgsta rte, stald den førs ll e t g te weeke læder pro – N å r ma n d i sep jektlede n kan få r An na L over 85.5 ske føde un d . varer pro 0 0 ud og duceres se, hvord også his , så fortæ an økolo torierne ll er d e ma gividere ti en m ege n g e b esø l venner, t stærk fo gen de fa m il rm for b ie eller i D e t va r randing, skolen. D den 18 . u siger An et e r d g ave a f ude på g n a Lu n d høstmark årdene v . a r g e n sp ederne. Årets fo lejsede fø ku s devarer.

Øko-film

med Kaya og Peter

MZ ;sLIV [ V ]L M ¦SW̉Ta[\

e via am p a gn v en webk lv n e g in n m e e d se re ili.dk. All erede fo c v n n a la tk n e e rferi e www.d ar siden r so m m e mt i sig h jemmesid Lige efte vi-kaber ge terede h s la e lm eller en -r fi k e r o d e ll bo youter e de et bille n er den Face la e D f, s . d n ra e in g støtter d e ved at dste foto orfor de den min nkurrenc v o h k r, n n e e e i is d eltage n eller v er uge si kunnet d økologie er, og hv d u ser en moverer og billed r ro e p o r e e id d ræmie – v d e o, end 100 mindre p n re e e f hoveda m f a t r nd inderne en vinde v t er indse e e s k k u u d tr n på n r d er u d r-videoe tober ka au g us t e ra 12. ok ise vinde F v r. u d fo il n e V f@ rne ov ail til c vili.dk. af vinde w.detkan end en m site, så s en p å w w c b n e e w rr u rs t. k e e kon ejdsgiv mnefelt IDEO" i e fx din arb dit eller VINDERV IS V " v k. Skri okologi.d

48 4

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2010

Brüel Mygind

Har du brug for en hurtig og hygg elig forklaring på hvorfor økologi er , godt for dig, for dyrene og for mi jøet? Så er der nu lhjælp at hente på Økologisk Landsfo enings hjemmes ride. Her kan du gr atis downloade tre søde film på unde r et minut, der me d flyvende køer og tal ende gulerødder fortæller dig om fordelen e ved økologi. Sa ngerinden Kaya Brüe l og skuespiller Pe ter Mygind lægger ste mmer til. Ud over at se filmene kan du bl. a. sende dem til dine venner eller lægg e dem på in store -tv. Filmene er produc eret med tilskud un der innovationsloven fra Fødevareminis teriet.

NRORJLVN KDNNHW -HUVH\ RNVHN¡G

ØKO

Produktguide NY BOG FRA AARSTIDERNE E

HAVEN TIL MAVEN

110 sider fyldt med opskrifter og gode forklaringer pĂĽ Ă¸ko-sammenhĂŚngen i naturen â&#x20AC;&#x201C; sĂĽ selv de voksne kan forstĂĽ det. 199,KĂ¸bes hos www.aarstiderne.com

*02 , '$10$5." + , ./0 1 + , 0 2

3 2 1 %

129(0%(5 , .{%(1+$91

0 45 6545 47 1 ! / ! 3 $ 8 99 4:5; 1 ! <

129(0%(5 , h5+86

& 4= 6545 47 + , % 6=5 >6?5 @ $! & !C 46 ' H Q ?5 W ! X

FORFĂ&#x2DC;RENDE GOD Ă&#x2DC;KOLOGI! Woodshade Organics er Danmarks fĂ¸rste og stĂ¸rste producent af Ă¸kologiske konfekturer & snacks af hĂ¸jeste kvalitet. Produceret helt uden tilsĂŚtningsstoffer og af rĂĽvarer fra de bedste certificerede Ă¸kologiske producenter. Pakket i kartoner til lĂ¸svĂŚgts-salg - eller i attraktive gaveĂŚsker. Se mere pĂĽ www.molle-skovly.dk

Ă&#x2DC;KOLOGISK frugt, kĂ¸d og grĂ¸nt lige til dĂ¸ren KroagergĂĽrd er en alsidig Ă¸kologisk gĂĽrd midt pĂĽ SjĂŚlland med egen slagterafd., velassorteret gĂĽrdbutik og faste vareture pĂĽ SjĂŚlland lige til din dĂ¸r.

Ă&#x2DC;KOLOGISK PĂ&#x2026;LĂ&#x2020;GSCHOKOLADE Ă&#x2DC;koladens originale Ă¸kologiske pĂĽlĂŚgschokolade, der smager som god, ustresset kvalitetschokolade

Bestil pĂĽ www.kroagergard.dk eller ring: Tlf. 57 80 94 57

skal gĂ¸re: Af gode rĂĽvarer. Â?LPMBEFO XXX PFLPMBEFO EL t 5MG

Bjarne Laustsen har siden 2007 været landbrugs- og

5 HURTIGE

fødevareordfører for Socialdemokraterne. Han har dog

siddet i Folketingets fødevareudvalg lige siden 1998, hvor han blev valgt ind. Kunne godt se sig selv som fødevareminister, hvis S og SF kommer i regering efter næste valg. Født i 1953 i Nordjylland – her bor han stadig.

TIL BJARNE LAUSTSEN

TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN

1. Hvor vigtig er økologien for Socialdemokraterne?

4. Du har sagt, at du vil påbyde det

Rigtig vigtig. Her kan vi slå flere fluer med ét smæk. Vi kan for

offentlige et større økologisk indkøb.

det første få en mere bæredygtig produktion, der beskytter

Hvor meget skal det være i procenter?

dyrevelfærd, natur og miljø bedre. Det har vi et stort behov for,

Det er klart, at får vi flere landmænd til at

da det er hårdt at være produktionsdyr i det konventionelle

lægge om, så får vi et større udbud. Det får

landbrug. Fx har burhøns det ikke alt for godt, og der er store

prisen på øko-varerne til at falde, og det er

problemer med skuldersår i svineproduktionen. Det viser sig

et problem for landmændene. Derfor skal

5. Det krav er dyrere for vores

også i en høj dødelighed. For det andet byder de konventionelle

vi samtidig øge efterspørgslen. I dag vil re-

kommuner. Hvor skal de få

landbrug ikke på ret mange arbejdspladser, mens økologien

geringen kun opfordre offentlige institutio-

pengene fra?

kræver mere arbejdskraft. Det kan give mere beskæftigelse i

ner til at købe økologi. I stedet vil vi og SF

Fra den direkte landbrugsstøtte,

Danmarks udkantsområder. Så ved at satse på økologien kan vi

have et generelt mål på 50 procent. På fx

som vi omlægger. For kommu-

få et samfund og et landbrug i bedre balance. Vi er nødt til at

mejeriområdet, hvor vi har meget økologi,

nerne skal det være økonomisk

tage hånd om den jord, vi har. Vi har kun den samme – og den

skal det for så vidt være 100 procent. På

neutralt, så det i hvert fald ikke er

skal vi give videre til vores efterkommere med færre

andre områder, som fx kød, skal det være

et argument for at vælge økolo-

pesticider og mindre kunstgødning end i dag.

lavere. Målet på 50 procent skal vi nå inden

gien fra. Vi vil kompensere, så de

for 4-5 år efter en folketingsvedtagelse.

har råd til at betale regningen.

Den frist giver kommunerne tid, så de kan

På den måde kommer skattebor-

2. Hvad betyder de ambitio-

rette ind i forhold til de indkøbsaftaler, de

gerne heller ikke til at betale

ner, hvis I kommer i regering

evt. allerede har lavet og er bundet af.

mere. Noget tyder dog på, at vi

efter næste valg?

skal passe godt på, når kommu-

Økologien skal have en mere

nerne køber ind. I København kan

fremtrædende plads. Rege-

vi jo se, at kommunen har givet mere end dobbelt så meget for en

ringen siger, at vi skal fordoble de økologiske arealer

3. Hvordan vil I skabe det?

liter øko-mælk i forhold til prisen

inden 2020. Men det er ikke

Ved at få flere landmænd til at lægge om

i supermarkederne. Det er fuld-

nok at sige det, hvis der ikke

til økologi. Og her er Socialdemokrater-

stændigt vanvittigt, og så er der

er afsætningsmuligheder og

nes vej frem en større modulering af den

jo noget galt i systemet. Her har

et marked for produkterne.

direkte landbrugsstøtte. I dag går 10 pro-

kommunen været for dårlig til

Det skal vi skabe.

cent til et grønnere landbrug, herunder

at justere priserne.

det økologiske. I EU kan de enkelte lande dog vælge op til 20 procent. Der vil vi og SF have det op. Det giver mange penge til at lave mere økologi for. I dag kan ”det ik' svorre sig”, som vi siger heroppe i Nordjylland. Landmændene skal også kunne leve i omlægningsperioden – ellers ender det med, at produktionen flytter til udlandet, og så skal forbrugerne til at købe fødevarer på et niveau, der måske er ringere end det, vi havde i Danmark.

Returadresse: Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj

E R I F R E R HE E TIL D N U R G GODE IVE MEDLEM AT BL OLOGISK AF ØK FORENING LANDS

Vær med

i 2010 og hele 2011 for

kun 330 kr.

1 2 3

Du er med til at arbejde for mere økologi i Danmark og resten af verden. Du får det gode magasin Økologisk tilsendt fire gange om året med tips, lækre opskrifter og reportager. Du får bogen ”Rigtige oste starter med Ø – Kille Ennas 25 overraskende opskrifter”.

4 Du får et bæredygtigt indkøbsnet, så du slipper for at købe plasticposer.

MELD DIG IND PÅ WWW.OKOLOGI.DK/BLIVMEDLEM