Økologi & Erhverv nr 566 08-05-15

Politisk støtte til økologi

KvĂŚlstof pĂĽ spil

Salget slĂĽr rekord

Forskere, eksperter, interesseorganisationer og politikere diskuterede fordele og ulemper ved økologi pü konference om økologiens betydning for samfundsgoder.

Reglen om højst 70 kg ikke-økologisk N/ha kan have talte dage. NaturErhvervstyrelsen og erhvervets reprÌsentanter diskuterer fremtidens gødningsregler i Kontroludvalget.

Danskerne lagde økologiske fødevarer for 6,2 mia. kr. i indkøbskurvene i 2014. Det er en stigning pü 6 procent i forhold til üret før, og alt tyder pü, at vÌksten fortsÌtter.

4-5

AKTUELT

7

MARK OG STALD

Ă˜KOLOGI

14

MAD OG MARKED

ERHVERV

8. maj 2015 nr. 566 35. ĂĽrgang

Nu rykker landmĂŚndene Stigende efterspørgsel og bedre priser pĂĽ økologi•Â?‡ ’”‘†—Â?–‡” Â?ƒÂ? ƒĎ?Ž§•‡• ‹ Â?—”˜‡Â? ‘˜‡” ƒÂ?–ƒŽŽ‡– ƒˆ landmĂŚnd, der ønsker at lĂŚgge giften og kunstgødningen pĂĽ hylden OMLÆGNING AF IRENE BRANDT

Lav dit eget gürdlaboratorium Pü gürden Romsdal kender Grethe Hansen ikke kun sine køer. Hun kender ogsü deres yverbakterier. Hvis en ko har optakt til yverbetÌndelse, gür hun i gürdlaboratoriet med en mÌlkeprøve. side 10

)OHUH RJ Ă HUH ODQGP QG ÂĄQVNHU DW undersøge, om det er realistisk at omlĂŚgge deres gĂĽrd til økologisk drift. I 2014 var der sĂĽledes 32 landmĂŚnd, der henvendte sig pĂĽ egen hĂĽnd og bad om et omlĂŚgningstjek gennem Landbrugsafdelingen i Ă˜kologisk Landsforening, Ă˜L. I ĂĽr har Landbrugsafdelingen fĂĽet henvenGHOVHU L nUHWV IÂĄUVWH Ă€ UH PnQHGHU IUD ODQGP QG GHU ÂĄQVNHU DW Ă€ QGH ud af, hvilke muligheder de har for at drive deres landbrug økologisk.

- Blandt de landmĂŚnd, der selv henvender sig, er det 80 pct., der er omlagt til økologisk drift inden for det første ĂĽr efter besøget, siger Mads Sejersen Vinther, der er Grøn vĂŚkst-konsulent i Ă˜L. Landets 31 landbrugs-rĂĽdgivningsvirksomheder, som er organiseret i DLBR, foretager ogsĂĽ gratis omlĂŚgningstjek. Foodculture.dk oplyser, at ogsĂĽ her oplever konsulenterne en voksende interesse for økologi. Fra januar til marts 2015 bookede 100

landmÌnd et økologisk omlÌgningstjek hos rüdgivningsvirksomhederne.

'HW HU ODQJW Ă HUH HQG L KHOH hvor der kun blev foretaget 67 omlĂŚgningstjek i DLBR-regi. I 2013 lĂĽ tallet pĂĽ 21. Og 60-70 procent af dem, der fĂĽr et omlĂŚgningstjek via DLBR, ender med at lĂŚgge om.

PopulĂŚre høns Konsulenterne i Ă˜L oplever, at det er fjerkrĂŚ- og ĂŚgproduktion, der isĂŚr er interesse for; men i løbet af forĂĽret er interessen for svineproduktion og kødkvĂŚg ogsĂĽ vokset. Der er ogsĂĽ interesse for økologisk planteavl og for kombineret husdyrproduktion og planteavl.

- De kriterier, kommunerne bruJHU QnU GH VNDO À QGH SRWHQWLHOOH landmÌnd, de gerne vil have os til at besøge, tager blandt andet afsÌt i størrelsen pü ejendommene. Det betyder, at en del gartnerier ikke kommer med, men vi vil meget gerne lave omlÌgningstjek pü gartnerierne. Og efterspørgslen pü danske økologiske grøntsager er stor lige nu, siger Mads Sejersen Vinther.

LĂŚs mere side 6

Miljø og dyrevelfĂŚrd koster hektarstøtten Det er urimeligt, at udearealer til økologiske dyr koster hektarstøtten, mener svineproducent. Ă˜kologisk Landsforening søger opbakning til en ĂŚndring pĂĽ EU-plan Det koster svineproducent Bertel

Hestbjerg, Holstebro i omegnen af 50.000 kr. om üret, at han gerne vil gøre søernes farefolde büde miljøvenlige og attraktive for dyrene. Han har de senere ür eksperimenteret med tilplantning af farefolde med godt resultat, og for 14 dage siden plantede han 16 ha nyerhvervet jord til med en blanding af popler, stedsegrønne trÌer, frugt og nødder - en

slags skovlandbrug. Denne blanding er ikke støtteberettiget. Det gÌlder süvel den almindelige grundbetaling som økologistøtten. Det synes han ikke er rimeligt, da der fortsat er tale om decideret landbrugsproduktion pü arealet.

Med übne øjne - Jeg vidste det godt pü forhünd

men valgte at gøre det alligevel. Jeg kunne godt have plantet noget, der kunne fü støtte, men jeg vil gerne udvikle konceptet for grisenes, miljøets og diversitetens skyld, siger Bertel Hestbjerg, der bl.a. lÌner sig op ad den nyeste forskning i sit arbejde med at udvikle sine farefolde.

Ifølge Sybille Kyed, Ă˜kologisk Landsforening, er spørgsmĂĽlet drøf-

tet med NaturErhvervstyrelsen.

- De er imødekommende og har stillet en arealkode i udsigt, men skovlandbrug er ikke støtteberettiget med den gĂŚldende jura, siger hun. Ă˜kologisk Landsforening vil derfor bringe sagen videre til bl.a. IFOAMs EU-gruppe i hĂĽb om at fĂĽ reglerne ĂŚndret pĂĽ lĂŚngere sigt. kmn@okologi.dk

2

ØKOLOGI & ERHVERV

8. maj 2015 nr. 566

0(11(6.(5 0(1,1*(5 $OOH IDJXGYDOJ L NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ KDU QX Y UHW LJHQQHP UXQGHQ DI NRQVWLWXHUHQGH P¡GHU HIWHU IRUHQLQJHQV JHQHUDOIRUVDPOLQJ RJ XGYDOJHQHV nUVP¡GHU L 9LQJVWHG L PDUWV PnQHG 9HG GHQ OHMOLJKHG EOHY IRUHQLQJHQ XGYLGHW PHG HW Q\W IDJXGYDOJ ·8GYDOJHW IRU JnUGEXWLNNHU RJ ORNDOW VDOJ· RJ RPIDWWHU QX QL IDJXGYDOJ

Tro, håb og milliarder FOTO: KNUD ERIK CHRISTENSEN, COLOURBOX.

Ni fagudvalg i Økologisk Landsforening har konstitueret sig

Det er vanskeligt at forestille sig, at en bæredygtig fremtid fortsat kan bygge på den strukturudvikling, vi kender.

+HU I¡OJHU HQ OLVWH RYHU NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJV QL IDJXGYDOJ RJ GHUHV IRUPDQG RJ Q VWIRUPDQG L Q YQWH U NNHI¡OJH Planteavlsudvalget ɻ 6¡UHQ 0RHVOXQG /DUVHQ ɻ .XUW +YLG )URVW Mælkeudvalget ɻ 2OH 6¡UHQVHQ ɻ Frode Hjort Gregersen Kødudvalget ɻ +DUU\ 6WRUJDDUG ɻ -DNRE .RUWHJDDUG %HFKHU Svineudvalget ɻ 5DQGL 9LQIHOGW ɻ %HUWHO +HVWEMHUJ Frugt-, Bær- & Grøntudvalget ɻ 3RXO 5\WWHU /DUVHQ ɻ .ODXV 6¡JDDUG U-landsudvalget ɻ .ULVWLQD * 'XH ɻ Jesper Saxgren Virksomhedsudvalget ɻ -¡UJHQ %RQGH ɻ 1HOO\ 5LJJHOVHQ Æg- og Fjerkræudvalget ɻ )OHPPLQJ +DXJDDUG ɻ /DUV %UHGDKO Udvalget for gårdbutikker og lokalt salg ɻ 1LHOV (EEH ɻ +HLGL /DUVHQ

LEDER

“

$) 3(5 . /67(5 2* 0$'6 +(/06

Set i et større perspektiv, handler landbrugets økonomi om en hel del mere, nemlig om et bæredygtigt samfund og om en bundlinje, som ikke bare er dobbelt og handler om økonomi og miljø men endda tredobbelt, når landbrugets sociale og lokale betydning tages med i opgørelsen.

Det er prisværdigt og hårdt tiltrængt, at regeringen sammen med den ÀQDQVLHOOH VHNWRU RJ /DQGEUXJ Fødevarer har taget initiativ til at VNDEH HQ LQYHVWHULQJVIRQG 'DQVN /DQGEUXJV.DSLWDO ² '/.

VRP VNDO ELGUDJH WLO DW VLNUH IRUQ\HW XGYLNOLQJ RJ JHQHUDWLRQVVNLIWH L YRUHV J OGVSODJHGH ODQGEUXJ 2J LQLWLDWLYHW VNDO VHV L O\VHW DI DW GHU Sn DQGUH PnGHU RJVn HU WDJHW LQLWLDWLYHU WLO DW VLNUH UDPPHYLONnU RJ IRUHQNOLQJ IRU DW IRUEHGUH ODQGEUXJHWV NRQNXUUHQFHHYQH ,QJHQ WYLYO RP DW ODQGEUXJHW VRP KHOKHG HU W\QJHW DI J OGHQ RJ DW DOW IRU PDQJH ODQGP QG NXQ KDU XGVLJW WLO DW GUHMH Q¡JOHQ RP ,QLWLDWLYHW IRNXVHUHU Sn ODQGEUXJHWV NRQNXUUHQFHHYQH RJ IDVWKROGHU DW GHW HU UnYDUHJUXQGODJHW VRP VSLOOHU HQ DIJ¡UHQGH UROOH IRU HUKYHUYHWV ¡NRQRPLVNH RJ EHVN IWLJHOVHVP VVLJH XGYLNOLQJ 6HW L HW VW¡UUH SHUVSHNWLY KDQGOHU ODQGEUXJHWV ¡NRQRPL RP HQ KHO GHO

PHUH QHPOLJ RP HW E UHG\JWLJW VDPIXQG RJ RP HQ EXQGOLQMH VRP LNNH EDUH HU GREEHOW RJ KDQGOHU RP ¡NRQRPL RJ PLOM¡ PHQ HQGGD WUHGREEHOW QnU ODQGEUXJHWV VRFLDOH RJ ORNDOH EHW\GQLQJ WDJHV PHG L RSJ¡UHOVHQ 6DPIXQGHWV LQYHVWHULQJHU L ODQGEUXJHW HU VnOHGHV ODQJW PHUH HQG HQ GLUHNWH VW¡WWH WLO HW WU QJW HUKYHUY 0HQ GHU HU LNNH PHJHW GHU W\GHU Sn DW GHU VWLOOHV VSHFLÀNNH NUDY WLO LQYHVWHULQJVIRQGHQV VDWVQLQJHU Sn GH PHUH SHUVSHNWLYULJH E UHG\JWLJH O¡VQLQJHU 5LVLNRHQ IRU DW GHW KDQGOHU RP PHUH DI GHW VDPPH HU RYHUK QJHQGH )UHPWLGHQ Sn GHQ NRUWH EDQH KDQGOHU RP DW VNDEH VW¡UUH Y UGLHU PHG PLQGUH LQGVDWVIDNWRUHU GHQ KDQGOHU

Udgiver NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ 6LONHERUJYHM cE\K¡M 7OI ZZZ ¡NRORJLRJHUKYHUY GN

ØKOLOGI Redaktør (ansv.) ,UHQH %UDQGW LE#RNRORJL GN 87 32 27 29

Journalist -DNRE %UDQGW ME#RNRORJL GN 87 32 27 27

Udkommer XGJLYHOVHU nUOLJW Oplag ,661

Redigerende/annoncer $UQH %MHUUH DE#RNRORJL GN 87 32 27 23

Journalist .DM /XQG 6¡UHQVHQ NOV#RNRORJL GN 87 32 27 28

ERHVERV

RP NYDOLWHW RJ RP DW WDJH KHQV\Q WLO ÁHUH EXQGOLQMHU VDPWLGLJ 2J HW O QJHUH NLJ XG L IUHPWLGHQ KDQGOHU RP DW VLNUH HQ XEHWLQJHW E UHG\JWLJKHG KYRU SURGXNWLRQVIDNWRUHU HQHUJL RJ NQRZ KRZ JHQHUHUHV HOOHU KnQGWHUHV DI ODQGEUXJHW VHOY 'HW HU YDQVNHOLJW DW IRUHVWLOOH VLJ DW HQ E UHG\JWLJ IUHPWLG IRUWVDW NDQ E\JJH Sn GHQ VWUXNWXUXGYLNOLQJ YL NHQGHU RJ KYRU SURGXNWLYLWHWVIRUEHGULQJHU NDSLWDOLVHUHV L MRUGSULVHU KYRU GHU VSHNXOHUHV L EnGH PDG RJ MRUG RJ KYRU GHW UHWWHOLJ EXUGH Y UH MRUGHQV HJHQ DINDVW GHU VNDEHU GHQV Y UGL 'HW HU GHUIRU PHG QRJHW EDQJH DQHOVHU RJ VY UW DW In DUPHQH L YHMUHW XDQVHW GH JRGH KHQVLJWHU

5HJHULQJHQ KDU HQ DPELWL¡V ¡NRORJLVN KDQGOLQJVSODQ KYRU GHQQH GHO DI ODQGEUXJVHUKYHUYHW HIWHU PnOHW VNDO ¡JHV ULJWLJW PHJHW PHUH LQGHQ IRU I¡MH nU 'HW NU YHU DW GHU LQYHVWHUHV RJ DW GHU W QNHV Q\W RJ ULVLNRYLOOLJW 0DUNHGHW HU GHU EHKRYHW HU GHU ODQGP QGHQH HU GHU KYLV GH InU ORY RJ VS¡UJVPnOHW er, om dette seneste initiativ vil PHGYLUNH WLO DW IRUVW UNH WURHQ Sn DW ·KYRU GHU HU YLOMH HU GHU HQ YHM· (Q JRG IRUUHWQLQJVSODQ HU NXQ JRG QnU GHQ ÀQDQVLHOOH SDUWQHU RJVn WURU Sn GHQ 2J VnGDQ HU GHW PHG IRUretningsplaner, de er lige dele viden RJ WUR 0HG DQGUH RUG Pn YL KnEH DW SODQHQ KDU IRUVW UNHW WURHQ Sn DW ¡NRORJLHQ KDU VLQ PDUNDQWH SODGV L GHQ ÀQDQVLHOOH VHNWRUV GU¡PPH RP DW ELGUDJH WLO HW NRPPHQGH ODQGEUXJVP VVLJW ·ZLUWVFKDIWVZXQGHU· 9HUGHQ NDOGHU Sn GHW RJ KnEHW RJ WURHQ NDQ NRPPH WLO DW EHW\GH ODQJW PHUH HQG IRQGHQV SDU PLOOLDUGHU

Abonnement Økologi & Erhverv $YLVHQ NRVWHU L O¡VVDOJ 5HGLJHUHV XDIK QJLJW DI SROLWLVNH ¡NRQRPLVNH (W nUVDERQQHPHQW NRVWHU RJ RUJDQLVDWRULVNH LQWHUHVVHU NU HNVNO PRPV %HVWLO på mail: KPR#RNRORJL GN Debatindlæg: 5HGDNWLRQHQ PRGWDJHU JHUQH GHEDWLQGO J IUD YRUHV O VHUH Tryk 6HQG GLW LQGO J WLO LE#RNRORJL GN 6NLYH )RONHEODG 2PIDQJ 0D[ DQVODJ LQNO PHOOHPUXP

MENNESKER & MENINGER

8. maj 2015 nr. 566

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

3

INDHOLD: AKTUELT 4 Ambitiøst projekt peger pü fordele og ulemper ved økologi Vidensyntese afdÌkker det økologiske landbrugs betydning for samfundsgoderne og økologiens udfordringer.

5 Forsker: Ingen jubler over at spise Ìg fra burhøns 5 Politisk støtte til økologi Forskere, eksperter, interesseorganisationer og politikere diskuterede fordele og ulemper ved økologi pü konference om økologiens betydning for samfundsgoder.

Journalist Kaj Lund Sørensen skriver landbrugsartikler i Ă˜kologi & Erhverv.

6 OmlĂŚgningssucces I et samarbejde med 22 kommuner tilbyder Ă˜kologisk Landsforening gratis omlĂŚgningstjek til landmĂŚnd, der ofte slet ikke har overvejet denne mulighed, før brevet lander i deres postkasse. Overraskende mange viser sig at vĂŚre interesserede.

4-5 Konference om vidensyntese

6 Food for Cities – bÌredygtige fødevaresystemer 100 mødtes i slutningen af april pü Hotel- og Restaurantskolen i Valby, hvor de udforskede byernes rolle i bÌredygtige fødevaresystemer.

MARK OG STALD Íş ”ƒ Ď?‹•Â?‡‰ƒ”Â? –‹Ž ‰—Ž†§‰ Danske forbrugere efterspørger i stadig stigende grad økologiske ĂŚg. Det kan mĂŚrkes hos ĂŚgproducent Jørgen Lodberg. Fra sin gĂĽrd ved Holstebro har han travlt med at sĂŚlge økologiske ĂŚg til danske kølediske, men isĂŚr er salg af opdrĂŚtskyllinger til kollegaerne en god forretning.

9 Maskinel indfangning er hürd kost Ingen økologiske kyllinger havde skader i Fødevarestyrelsens stikprøvekontrol, men mange konventionelle kyllinger brÌkker vingerne, nür de bliver indfanget til slagtning.

10 Grethe holder styr pü bakterierne Pü gürden Romsdal kender Grethe Hansen ikke kun sine køer. Hun kender ogsü deres yverbakterier. Hvis en ko har optakt til yverbetÌndelse, gür hun i gürdlaboratoriet med en mÌlkeprøve.

11 Jordlopper ĂŚder det hele

/DUYHU KDU Â GW YLQWHUUDSVHQ L nU RJ HQGQX Ă HUH YHQWHV WLO HIWHUnUHW

12 Sprøjtegift truer vilde bier Bejdsemidler af typen neonikotinoider er mistÌnkt for at skade bier.

Ny svensk forskning viser, at isĂŚr humlebier og andre vilde bier tager skade.

7 Ă˜L imod mere gylle-N 'HU VNDO Ă€QGHV HQ SHUPDQHQW OÂĄVning, der gør det enklere at afgøre, om en bedrift mĂĽ bruge mere end 70 kg ikke-økologisk kvĂŚlstof. Ă˜kologisk Landsforening ønsker prop i gyllehullet.

MAD OG MARKED 13 Meny-kĂŚden er Danmarks nye madmarked 'DJURIDV Q\H GDJOLJYDUHĂ DJVNLE VÂ WWHU VXQGH IULVNH YDUHU Sn PHQXHQ

14 Salget sÌtter ny rekord Danskerne lagde økologiske fødevarer for 6,2 mia. kr. i indkøbskurvene i 2014. Det er en stigning pü 6 procent i forhold til üret før, og alt tyder pü, at vÌksten fortsÌtter.

ͳ͜ ]Â?‘njĎ?‹•Â?‡Â?‡ •Ž¤” Â?‡† ŠƒŽ‡Â?

Ny landbrugsjournalist pĂĽ Ă˜kologi & Erhverv Journalist Kaj Lund Sørensen tager over pĂĽ Ă˜kologi & Erhvervs landbrugsredaktion efter Karen Munk Nielsen, som efter nĂŚsten 15 ĂĽr som landbrugsjournalist pĂĽ Ă˜kologi & Erhverv fremover skal arbejde som formidlingskonsulent i Ă˜kologisk Landsforenings Landbrugsafdeling.

Kaj Lund Sørensen er et kendt ansigt i den økologiske sektor og i landbruget i almindelighed. Han har vĂŚret aktiv i Ă˜kologisk Landsforenings UODQGVXGYDOJ RJ KDU Ă HUH ODQGEUXJVuddannelser og kurser i journalistik pĂĽ sit cv.

Solid baggrund Kaj Lund Sørensen var i begyndelsen af 80’erne leder af Den Ă˜kologiske

Landbrugsskoles undervisningslandbrug, siden blev han landbrugsskoleleder i Zambia. Derefter har han arbejdet med økologiske kvĂŚgbrug og økologiske markforsøg ved Danmarks JorbrugsForskning, vĂŚret økologikonsulent og undervist pĂĽ Kalø Ă˜kologisk Landbrugsskole. Siden 2008 har han vĂŚret ansat som journalist pĂĽ avisen Effektivt Landbrug.

Pü redaktionen glÌder vi os over at kunne byde en kollega med Kaj Lund Sørensens journalistiske kompetencer og faglige viden om landbrug velkommen.

Du kan komme i kontakt med Kaj Lund Sørensen pü email: kls@okologi.dk eller tlf: 8732 2728. ib@okologi.dk

Ny gmo-forskning sür tvivl om risikovurdering GMO: Nye forskningsresultater fra norske og schweiziske forskere har vist en uventet reaktion hos gmmajsen MON810, nür planterne bliver udsat for miljømÌssig stress som varme, kulde, tørke, fugt. Den pügÌldende gm-majs har füet indsat et gen, der gør planten giftig for en bestemt insekttype.

Forskerne dyrkede majsen i kontrollerede klima-kamre og udsatte dem for forskellige forhold blandt andet kulde/fugt og varmt/tørt. Resultaterne viste, at det indsatte gens egenskaber - alt efter miljø - kommer til udtryk pü forskellig vis. Det,

at gm-planterne kan udtrykke det indsplejsede gen vidt forskelligt alt efter miljø, sür tvivl om principperne for nuvÌrende godkendelsesprocedurer af nye gmo’er. Forskningsresultaterne viser, at stress kan fü planterne til at afvige fra det, som er undersøgt, og som danner grundlag for godkendelsen. Planterne kan under nogle forhold reagere forudsigeligt og under andre uforudsigeligt.

Forskerne bag forsøget foreslür pü baggrund af disse resultater, at alle yderligere tilladelser til gensplejsede planter, der producerer insektdrÌbende toksiner, suspenderes.

16 AalbÌk er tilbage i køledisken 16 Nogen er nødt til at vove svinepelsen Vejen til bedre forhold i svinestaldene er lang, lyder det fra forsker ved Aarhus BSS ved Aarhus Universitet.

14

17 Ganefryd hos Irma og Helsam Ganefryds populĂŚre dadelkonfekt bliver nu tilgĂŚngelig for bĂĽde Irmas og Helsams kunder.

17 Ged i nyt gürdmejeri Lykkelunds Gedemejeri bliver navnet pü et nyt økologisk gürdmejeri, som skal fremstille büde ost og is af mÌlk fra egne geder.

17 Ă˜L ĂĽbner døren for de professionelle køkkener

Iskolde fristelser fra Engmark Is Jysk gĂĽrd-ismejeri laver is af fed Ă ÂĄGH IUD JnUGHQV MHUVH\NÂĄHU RJ nUVWLdens lokale bĂŚr og urter.

Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første ĂĽr Vi samarbejder med Ă˜kologisk Landsforening

4

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

8. maj 2015 nr. 566

Ambitiøst projekt peger pü fordele og ulemper ved økologi

Forskerne pü konferencen sammenlignede økologi med en schweizerkniv, fordi økologi leverer fordele pü mange omrüder. Foto: Colourbox.

Vidensyntese afdÌkker det økologiske landbrugs betydning for samfundsgoderne og økologiens udfordringer

AF IRENE BRANDT

DSULO À N RIIHQWOLJKHGHQ PXOLJKHG for at fü en forsmag pü den endelige rapport.

- Der er naturligvis stor interesse i at se, hvilke effekter den økologiske produktionsform reelt har pĂĽ de fĂŚlles samfundsgoder. De analyser, forskerne ind til videre har lavet, viser, at økologien bidrager positivt til at sikre samfundsgoder som biodiversitet, jordens frugtbarhed og dyrevelfĂŚrd, men ogsĂĽ at der er andre omrĂĽder - for eksempel klima-pĂĽvirkning - hvor der er behov for mere fokus og udvikling, sagde Niels Halberg, direktør for ICROFS, Internationalt Center for Forskning i Ă˜kologisk landbrug og Fødevaresystemer, pĂĽ konferencen: Vidensyntese om â€™Ă˜kologiens bidrag til samfundsgoder’, som fandt sted pĂĽ Christiansborg i slutningen af april.

ICROFS leder og koordinerer arbejdet med vidensyntesen, som cirka 65 forskere og eksperter er involveret i udarbejdelsen af. Arbejdet ventes afsluttet til efterĂĽret, men

Schweizerkniven - Potentialet for økologiens bidrag til de fÌlles samfundsgoder baserer sig pü de økologiske principper, PHQV GH VSHFLÀ NNH NUDY DQJLYHU hvad økologien som minimum leverer i relation til de fÌlles samfundsgoder, sagde Tove Christensen fra Københavns Universitet, da hun prÌsenterede formület med vidensyntesen.

Tove Christensen, Niels Halberg RJ à HUH IRUVNHUH Sn NRQIHUHQFHQ sammenlignede økologi med en schweizerkniv, fordi økologi leverer fordele pü mange omrüder: - De fÌlles samfundsgoder, økologi kan bidrage til, omfatter biodiversitet, gode natur- og miljøforhold, klimahensyn, sundhed og velfÌrd for mennesker og dyr samt udvikling af erhverv og landdistrikter. Herudover er det et fÌlles samfundsgode at sikre en energi- og ressourceudnyttelse,

SAMFUNDSGODER

hvor effektivitet og bÌredygtighed gür hünd i hünd, sagde Tove Christensen. Niels Halberg supplerede: - Der er plads til forbedringer og økologien skal fortsat udvikle sig pü en rÌkke omrüder; men der er ikke tvivl om, at de økologiske landmÌnd er pü rette spor – büde i forhold til de danske og de globale udfordringer.

Positiv effekt Niels Halberg pegede pü tre af de seks omrüder som ubetingede succeser for økologien i Danmark: Natur og biodiversitet; Human sundhed og velfÌrd samt Husdyrsundhed og velfÌrd. Pü omrüderne: Miljø; Klima og energi samt Erhverv og landdistrikter var Niels Halberg ikke sikker pü, at det økologiske landbrug udelukkende bidrager positivt – endnu.

PĂĽ konferencen prĂŚsenterede en forsker eller ekspert hvert af de seks omrĂĽder for deltagerne.

MiljøpĂĽvirkninger ‘NRORJLVN ODQGEUXJ EHVN\WWHU JUXQGYDQG RYHUĂ DGHYDQG RJ QDWXU PRG forurening fra sprøjtegifte. Den økologiske mĂŚlkeproduktion har lavere N-udvaskning end konventionel mĂŚlkeproduktion og kan derfor medYLUNH WLO DW UHGXFHUH QLWUDW L JUXQGYDQG RJ RYHUĂ DGHYDQG (QGYLGHUH KDU økologiske bedrifter et mere alsidigt sĂŚdskifte, hvilket medvirker til at opretholde indholdet af organisk stof i jorden og dermed dyrkningsegnetheden – isĂŚr af de kulstoffattige lerjorde, sagde John E. Hermansen fra Aarhus Universitet. Han fortsatte: - Ă˜kologiske planteavlsbrug har en kvĂŚlstofudvaskning pr. hektar pĂĽ niveau med konventionel produktion, mens økologiske svinebrug ligger højere end konventionelle bedrifter bl.a. pga. punktbelastning fra frilandsproduktionen af grise. Ammoniakfordampningen fra økologiske slagtesvinestalde er højere end fra konventionelle. Ă˜kologisk jordbrug er til gengĂŚld bedre til at recirkulere nĂŚringsstoffer inden for bedriften end konventionelle, men bidrager mindre til recirkulering af organiske affaldsstoffer fra byerne pĂĽ grund af strenge krav til kvaliteten af ikkeøkologiske gødninger og og jordforbedringsmidler.

Natur og biodiversitet

Klima og energi

Sundhed og velfĂŚrd for dyr

- Pü økologiske brug er der i genQHPVQLW SFW à HUH YLOGH SODQWH og dyrearter i marken og de marknÌre biotoper end pü konventionelle. Blandt de organismer, der har gavn af den økologiske driftsform, er jordbundsdyr og mikroorganismer, bestøvende insekter og naturlige fjender af skadelige insekter og sygdomme.

Disse organismer bidrager til vigtige funktioner i økosystemerne som f.eks. jordens frugtbarhed og -sundhed, jordstruktur, bestøvning og plantebeskyttelse. Det er funktioner, som alle er sÌrdeles vigtige i forhold til opretholdelse af et bÌredygtigt jordbrug.

Videnskabeligt er der dokumentation for, at øget diversitet giver øget funktionalitet i form af bl.a. bedre bestøvning og regulering af skadedyr og plantesygdomme, men potentialet for forbedring af biodiversiteten pü de økologiske bedrifter udnyttes ikke fuldt ud i dag, sagde Beate Strandberg Fra Aarhus Universitet.

- Ă˜kologisk jordbrug er udfordret pĂĽ klimabelastningen, da planteproduktionen pr. hektar og den animalske produktion pr. staldplads er mindre.

Drivhusgasudslip fra økologisk husdyrproduktion er højere pr. kg produkt, men lavere pr. hektar end tilsvarende konventionel. Ă˜kologiske vegetabilske produkter har ofte et lavere udslip pr. kg produkt og pr. hektar end konventionelle, nĂĽr udledninger fra import af handelsgødning og andre hjĂŚlpestoffer medregnes, sagde Kirsten HalsnĂŚs fra DTU. Hun havde ogsĂĽ forslag til forbedringer med: - OmlĂŚgning af økologisk dyrkningspraksis, fodring af husdyrene RJ KnQGWHULQJ DI KXVG\UJÂĄGQLQJ YLO L NRPELQDWLRQ PHG ELRUDIĂ€ QHULQJ RJ ELRJDVSURGXNWLRQ NXQQH IRUEHGUH NOLPDSURĂ€ OHQ OLJHVRP DQYHQGHOVH af vedvarende energi og teknologi til energibesparelse kan reducere energiforbruget.

- Adgang til udeareal og god plads er forhold, som forbrugerne typisk forbinder med god dyrevelfĂŚrd, og en stor andel af de husdyr, som man kan opleve i landskabet, er økologiske, sagde Jan Tind Sørensen fra Aarhus Universitet og fortsatte: - Ă˜kologisk svineproduktion har markant lavere antibiotikaforbrug end tilsvarende konventionel produktion. Ă˜kologisk mĂŚlkeproduktion har ogsĂĽ lavere antibiotikaforbrug og et dokumenteret potentiale for at sĂŚnke det yderligere med op til 50 pct.

De økologiske besÌtninger bliver stadigt større, og produktionen pr. dyr er stigende. Det er derfor centralt for dyrevelfÌrden i økologisk husdyrproduktion, at der udvikles systemer, som fortsat sikrer udbredt brug af afgrÌsning og udearealer, og at antibiotikaforbruget forbliver lavt, uden at dødelighed, sygdomsforekomst og resistens øges.

- Parallelt foregür der en mere eksperimenterede udvikling af økologiske landbrugsformer, typisk pü mindre husdyrbrug, hvor der synes at vÌre et uudnyttet potentiale for at udvikle dyrevelfÌrden yderligere.

Sundhed og velfÌrd for mennesker - Visse planteindholdsstoffer kan have positiv sundhedsmÌssig effekt, og internationale studier indikerer, at økologiske grønsager har et højere indhold af disse stoffer end tilsvarende konventionelle. Men andre studier har ikke fundet forskelle, og det er derfor ikke muligt at give en entydig konklusion. Under alle omstÌndigheder udsÌtter man sig i mindre grad for uønskede stoffer i maden ved at spise økologisk, sagde Dorte Lau Baggesen fra DTU. Hun fortsatte: - Danske studier indikerer, at økologiske forbrugere i højere grad I¥OJHU GH RIÀ FLHOOH NRVWDQEHIDOLQJHU HQG GHQ JHQQHPVQLWOLJH IRUEUXJHU IgangvÌrende danske studier skal belyse effekten af storkøkkeners omlÌgning til økologi i relation til sundere kostsammensÌtning og sammenhÌng mellem økologisk forbrug og livskvalitet.

Erhverv og landdistrikter - Ă˜kologi kan indgĂĽ som en katalysator for social innovation ved at bidrage til bedre kontakt mellem land og by, viden om fødevarer og sund kost, generel miljøbevidsthed og socialøkonomiske arbejdspladser. Flere økologiske landbrug kan skabe mere liv pĂĽ landet, brande lokalomrĂĽder SRVLWLYW RJ JÂĄUH ODQGGLVWULNWHUQH PHUH DWWUDNWLYH IRU WLOĂ \WWHUH ‘NRORJL har et uudnyttet potentiale pĂĽ dette omrĂĽde, og her er det ikke nødvendigvis store arealer og høj produktion, der er vigtigst. Mange forskellige aktiviteter og lokal tilstedevĂŚrelse spiller ogsĂĽ en stor rolle, sagde Mette Meldgaard, ekspert og mostproducent pĂĽ Lyø.

AKTUELT

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

8. maj 2015 nr. 566

5

Forsker:

Ingen jubler over at spise ĂŚg fra burhøns BĂŚredygtigt Landbrug Ď?‹Â? •˜ƒ” ’¤ –‹Ž–ƒŽ‡ ’¤ Â?‘Â?ÇŚ ference om økologiens betydning for samfundsgoder SAMFUNDSGODER AF IRENE BRANDT

- Hvorfor siger I, at økologisk mad er sundere end konventionel mad?

Hvorfor siger I at økologi er godt for klimaet, nür det økologiske landbrug udleder mere CO2? Hvorfor siger I, atdyrevelfÌrden i økologiske landbrug er bedre end i de konventionelle landbrug, nür pattegrisedødeligheden er højest i den økologiske pro-

duktion? Hvorfor bliver I ved med at sige, at det konventionelle landbrug forurener drikkevandsboringerne?

SpørgsmĂĽlene stod i kø, da direktøren fra BĂŚredygtigt Landbrug lĂĽnte mikrofonen da deltagerne pĂĽ konferencen om Ă˜kologiens bidrag til samIXQGVJRGHU Ă€ N PXOLJKHG IRU DW VWLOOH uddybende spørgsmĂĽl til forskerne og eksperterne, der har bidraget til den vidensyntese, der lĂĽ til grund for konferencen.

En for en imødegik forskerne spørgsmülene – enten med svaret: Det er jo netop heller ikke det vi siger: Vi har jo selv peget pü denne problemstilling – eller med uddybende svar.

Svar pĂĽ tiltale John E. Hermansen fra Aarhus Uni-

versitet svarede for eksempel pü spørgsmület om forurening af grundvandet med sprøjtegift: - I de drikkevandsboringer der lukkes pü grund af forurening fra sprøjtegift er det fortidens synder, der er ürsagen; men det Ìndrer ikke pü, at de sprøjtegifte, der i dag forurener RYHUà DGHYDQGHW J¥U VWRU VNDGH Sn livet i vandløb og søer. Og det beskytter økologien i hvert fald imod.

Kirsten HalsnÌs fra DTU returnerede kritikken pü klimabelastningen: - Den øgede jordbearbejdning pü de økologiske landbrug er ikke godt for CO2-regnskabet; men til gengÌld forventer vi, at denne belastning reduceres i takt med, at produktionen af biogas kan benyttes som brÌndstof i traktorerne.

Jan Tind Sørensen fra Aarhus Uni-

Politisk støtte til økologi Forskere, eksperter, interesseorganisationer og politikere diskuterede fordele og ulemper ved økologi pü konference om økologiens betydning for samfundsgoder SAMFUNDSGODER AF IRENE BRANDT

- Som minister oplever jeg, at den økologiske sektor brÌnder for udvikling og innovation. Og hvis man peger pü problemer ved den økologiske produktion, gür de ikke i forsvarsposition - tvÌrtimod er de villige til DW À QGH O¥VQLQJHU Sn SUREOHPHUQH Jeg vil meget gerne kvittere for den müde, erhvervet gür til problemerne pü, sagde fødevareminister Dan Jørgensen, da han übnede konferencen om økologiens betydning for samfund 22. april.

Konferencen var arrangeret af ICROFS, der er i spidsen for 65 forskere og eksperter er i fuld gang med af udarbejde en vidensyntese, der skal dokumentere hvor økologien bidrager til samfundsgoderne og hvor der er brug for mere forskning.

Til efterüret ventes den fÌrdige syntese; men pü konferencen løftede en rÌkke forskere sløret for de foreløbige resultater.

Folketingets fødevarepolitiske ordførere, var inviteret til at følge de faglige oplÌg til dørs med politiske kommentarer i en paneldebat. RenÊ Christensen fra DF, Per Clausen fra Enhedslisten, Orla Hav fra Socialdemokratiet og Steen Gade fra SF havde taget imod invitationen.

Den politiske vinkel Orla Hav benyttede sin taletid til blandt andet at understrege, at mület for den økologiske indsats er, at økologien pü sigt skal klare sig selv pü markedsvilkür.

Per Clausen slog fast, at der er en ĂĽbenlys ubalance mellem landbruget, og hvad naturen og klimaet kan klare.

- Hvilket betyder, at enten lÌgger landbruget om frivilligt nu – eller de er tvunget til at gøre det om 20 – 30 ür, sagde Per Clausen og fortsatte: - Men vi skal tÌnke i helheder, og overveje hvordan vi büde püvirker jorden og dyrevelfÌrden, nür vi dyrker vores fødevarer. Det er i hvert fald en rigtig dürlig idÊ, at spÌrre alle de økologiske dyr inde i staldene af hensyn til klimaet.

Fantastisk brand RenĂŠ Christensen beklagede i sin tale, at EU giver udenlandske, økologiske produkter adgang til det røde Ă˜-mĂŚrke, selvom de er produceret efter mindre restriktive økologiregler, end de, der gĂŚlder i Danmark.

- Det er isĂŚr et problem for frugtavlerne, sagde RenĂŠ Christensen og tilføjede: - Ă˜kologerne har et fantastisk brand, som de ogsĂĽ har fortjent; men potentialet udnyttes ikke. Og her kan forskningen vĂŚre med til at sikre, at det sker.

Steen Gade understregede i sin tale, at i takt med at det konventionelle landbrug skridt for skridt bliver bedre inden for dyrevelfÌrd, natur, klima og sundhed skal det økologiske landbrug ogsü udvikle sig.

- Der er et stort behov for udvikling til fordel for klimaet, som landbruget skal tage fat pĂĽ de kommende 20 ĂĽr.

Men nĂĽr det handler om biodiversi-

tet, rent grundvand, mere natur og mindre forurening, sü leverer økologien allerede resultater.

Planøkonomi Per Kølster, formand for Ă˜kologisk Landsforening, spurgte politikerne om, hvad de mener, der skal til for at fremme regeringens ønske om at fordoble det økologiske areal inden 2020.

- Det at vÌre fødevareproducent er et liberalt erhverv, sü landmÌndene bestemmer selv, om de vil vÌre økologiske eller konventionelle landmÌnd, svarede RenÊ Christensen.

Og dette svar affødte prompte en reaktion fra Per Clausen: - Landbruget i EU er ikke et liberalt erhverv. Det er statsstøtte og planøkonomi der er baggrunden for dansk landbrug! sagde Per Clausen og efterlyste input fra de økologiske organisationer: - I ved, hvad der skal til for at proGXFHUH à HUH ¥NRORJLVNH I¥GHYDUHU sagde han og pegede selv pü Ên barriere: - Finansieringen – eller manglen pü samme – bremser omlÌgningshastigheden.

Orla Hav nøjedes med at konstatere, at en omlÌgning af de offentlige køkkener ikke havde püvirket omlÌgningen af landbrugsjorden sü meget, som forventet.

- Til gengĂŚld har det pĂĽvirket importen af økologiske fødevarer i opadgĂĽende retning, sagde Orla Hav. BegrĂŚnsninger Mads Helms, nĂŚstformand i Ă˜kologisk Landsforening, kunne konstatere at den største hindring for ham som landmĂŚnd er love og regler, der bremser udvikling af økologsien pĂĽ hans gĂĽrd.

versitet gav kritikken af dyrevelfĂŚrden i de økologiske svinestalde et ord med pĂĽ vejen: - Den økologiske produktion er ikke natur; men pĂĽ en rĂŚkke omrĂĽder er den økologiske produktion tĂŚttere pĂĽ naturen end den konventionelle produktion er, sagde Jan Tind Sørensen og fortsatte: - Mange mennesker ved slet ikke, hvilke produktionsforhold de konventionelle dyr er underlagt; men der er helt sikkert ingen, der glĂŚder sig over at spise ĂŚg fra en burhøne eller over at deres bøf har gĂĽet pĂĽ spaltegulv. Ă˜kologien gavner landbruget Formanden for ICROFS bestyrelse, prodekan ved Københavns Universitet Mette Wier, pĂĽpegede, hvor afgø-

rende økologiens samfundsøkonomiske betydning er: - Ă˜kologi er en vigtig samfundsmĂŚssig faktor. Det er ikke et produkt, som alle andre, men et produkt, der leverer en stribe fĂŚlles samfundsgoder, og forbrugerne betaler helt frivilligt og med glĂŚde en god del af de samfundsmĂŚssige omkostninger.

Det er faktisk ret unikt, sagde Mette Wier og tilføjede: - Hvis vi ikke havde økologien og ønskede opnĂĽ samme drikkevandskvalitet, natureffekt osv., skulle vi Ă€ QGH HQ DQGHQ PnGH DW JÂĄUH GHW pĂĽ - enten via skattebetaling eller en hĂĽrdere regulering af landbruget. Ă˜kologien gavner dermed bĂĽde de RIIHQWOLJH Ă€ QDQVHU RJ GHW NRQYHQWLR nelle landbrug.

Samlet overblik Hensigten med vidensyntesen om økologiens bidrag til de fÌlles samfundsgoder er at skabe et samlet overblik over den eksisterende viden om den danske økologiske sektors bidrag. Dette kan give politikere og andre interessenter et bedre beslutningsgrundlag for at bruge og udvikle økologien som et mere samfundsnyttigt vÌrktøj, baseret pü videnskabelig dokumentation.

Nyy vviiddeen N n

oom m øøkkoolloo ggii

Resu Re sultltat ater erfrfraafo fors rskn knin OOrg ings rgan gspr anicicRD prog ogra RDDDog ram mm ogCO mer erne CORE ne REOOrg rgan anicic,,20 2010 11-2 -201 0155

Inter Inter natio natio naltCent nalt Cent ererforforFors Fors knin knin i Ă˜ko g gi Ă˜ko logis logis k Jord k Jord brugogog Føde brug Fødevare vare syste syste mer mer

- Kan vi ikke fĂĽr et Ă˜kologiministerium? spurgte Mads Helms.

Politikerne i panelet støttede ikke dette forslag: - I stedet skal vi arbejde for et meget større samarbejde mellem Fødevare-, Miljø- og Klimaministerierne, sagde RenĂŠ Christensen. Ă˜kologisk tvang Bjarne Nigaard, direktør i BĂŚredygtigt Landbrug, spurgte politikerne om, hvorfor de taler sĂĽ meget om økologi, nĂĽr det kun udgør otte pct. af salget i dagligvarebutikkerne.

- I tvinger økologien frem. Hvor mange procent tror I, økologien ville

I forbindelse med konferencen har ICROFS udgivet projektkataloget: Ny viden om økologi

fylde i omsĂŚtningen, hvis det skete pĂĽ frivillig basis? spurgte Bjarne Nigaard.

Steen Gade: - Den dag det konventionelle landbrug betaler for den forurening, det er ürsag til. Den dag kan vi tale om lige konkurrence mellem konventionelt og økologisk landbrug.

RenÊ Christensen: - Vi har netop ikke tvunget noget igennem. Det her marked er helt umuligt at styre – hvilket erfaringerne fra foodservice-sektoren jo ogsü viser; men spørger man forbrugerne, sü vil de gerne have økologi.

6

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

8. maj 2015 nr. 566

OmlÌgningssucces Ministre krÌver bedre dyrevelfÌrd EU: I en fÌlles aftale med sine tyske, hollandske og svenske kollegaer krÌver fødevareminister 'DQ -¥UJHQVHQ EHGUH G\UHYHOI UG for svin. De har skrevet under pü en dyrevelfÌrdsaftale, der opfordrer Kommissionen til at forbedre den europÌiske lovgivning for svin, sü den bygger pü den nyeste viden.

- Svin er levende vÌsner, der skal behandles ordenligt. Derfor er jeg glad og stolt over, at det nu er O\NNHGHV DW VDPOH ÀUH SURJUHVsive lande pü dyrevelfÌrd til at blive enige om, at vi skal opfordre EU-Kommissionen til at løfte dyrevelfÌrden i svinestaldene, siger I¥GHYDUHPLQLVWHU 'DQ -¥UJHQVHQ 'H ÀUH ODQGH YLO QX RSIRUGUH Kommissionen til at forbedre EU-lovgivningen ved bl.a. at lave nye regler, der reducerer antallet af halekuperede grise og stoppe brugen af kirurgisk kastration uden bedøvelse.

I et samarbejde med 22 kommuner tilbyder Ă˜kologisk Landsforening gratis omlĂŚgningstjek til landmĂŚnd, der ofte slet ikke har overvejet denne mulighed, før brevet lander i deres postkasse.

Overraskende mange viser sig at vÌre interesserede OMLÆGNING AF IRENE BRANDT - Evalueringer fra det første omlÌgningsprojekt, hvor alle landmÌnd i et bestemt omrüde i en kommune ÀN WLOEXGW HW JUDWLV RPO JQLQJVWMHN viste, at 14 pct. af de landmÌnd, der tog imod vores tilbud om et gratis, uforpligtende omlÌgningstjek, endte med at lÌgge om til hel eller delvis økologisk drift inden for et ür efter besøget, siger Mads Sejersen

projekt ikke selv har bedt om et omlÌgningstjek, sü var der alligevel otte pct. af landmÌndene, der sagde ja tak til et besøg sidste ür. Og i ür er det nÌsten ti pct., der er interesserede, siger Mads Sejersen Vinther. +DQ HU LNNH L WYLYO RP DW HQGQX à HUH ville tage imod tilbudet om et omlÌgningstjek, hvis der var kapacitet til at WLOE\GH GHW WLO à HUH

Vinther, der er Grøn vĂŚkst-konsulent i Ă˜kologisk Landsforening, Ă˜L. Han fortsĂŚtter: - I det projekt, vi afslutter 1. juli i ĂĽr, ser det endnu bedre ud. Den stigende efterspørgsel pĂĽ økologiske produkter og den forbedrede merbetaling for produkterne til de økologiske landmĂŚnd er resulteret i, DW PDQJH Ă HUH HU LQWHUHVVHUHGH -HJ forventer, at vi ender med, at 20 pct. lĂŚgger om.

Stor efterspørgsel I 2014 besøgte omlĂŚgningskonsulenterne i Ă˜L 188 landmĂŚnd, og i 2015 har de allerede vĂŚret forbi 170 landmĂŚnd. Inden sommerferien skal de i alt have besøgt 450.

'LVVH EHV¥J ÀQDQVLHUHV L SURMHNWHW ’Lokal grøn vÌkst som lokomotiv for økologisk omlÌgning i Danmark’, hvor omlÌgningskonsulenterne samarbejder med 22 kommuner.

Kommunerne udpeger omrĂĽder, hvor de meget gerne vil øge antallet af økologiske landmĂŚnd. Ă˜L’s konsulenter sender derefter et brev

Mads Sejersen Vinther.

til de udvalgte landmĂŚnd og tilbyder et gratis omlĂŚgningsbesøg. De landmĂŚnd, der fĂĽr tilbudet om et omlĂŚgningstjek, har et potentiale, de ikke selv har indset. Samarbejdet mellem de deltagende kommuner og Ă˜L om at synliggøre dette potentiale er unikt.

- Selvom landmĂŚndene i dette

Erfaringer deles

Food for Cities – konference om bÌredygtige fødevaresystemer

SEMINAR: Hotel- og Restaurantskolens økologiomstillingsprojekt er ved at nü sin afslutning 1. juni 2015. Det betyder ikke at skolens arbejde med økologi stopper, men en milepÌl passeres.

MĂĽlet for projektet har vĂŚret:

100 mødtes i slutningen af april pü Hotel- og Restaurantskolen i Valby, hvor de udforskede byernes rolle i bÌredygtige fødevaresystemer

ɝ At omstille Hotel- og Restaurantskolens samlede indkøb af fødevarer til 60 pct. økologi og omstille skolens kantine til 75 pct. økologi. ɝ At gennemføre en økologisk omstilling af køkkenundervisningen samt gennemføre kompetenceløft af alle køkkenundervisere pü Hotel- og Restaurantskolen. Dels for at understøtte den økologiske omstilling generelt pü skolen, og dels for at sikre, at økologi bliver solidt integreret i undervisningen i alle skolens uddannelser.

Mülene er indfriet, og som en del af projektets rammer er skolen i øjeblikket ved at gennemføre en evaluering af projektet, som skal munde ud i en evalueringsrapport samt gerne en rÌkke anbefalinger til andre uddannelsesinstitutioner som ogsü vil i gang.

I forlĂŚngelse af evalueringen afholder skolen et afsluttende seminar 21. maj fra kl. 12.00 -16.00 pĂĽ Hotel - og Restaurantskolen.

To motiver Kommunerne har efter Mads Sejersen Vinthers opfattelse to motiver, nĂĽr de gĂĽr ind i samarbejdet med Ă˜L om at fĂĽ omlagt landbrug i kommunen til økologisk drift: - Dels har de naturomrĂĽder eller drikkevandomrĂĽder, hvor de ønsker at fremme de økologiske landbrug.

Dels har mange kommuner et stort ønske om at forbedre forholdene for de lokale smĂĽproducenter. Ă˜kologisk produktion danner grundlag for rigtig mange gĂĽrdbutikker, som igen skaber liv i landdistrikterne, og det vil mange kommuner rigtig gerne fremme, siger Mads Sejersen Vinther.

pü SjÌlland, sagde Per Kølster og fortsatte: - Skal dette ske, er der initiativer, der skal tages – for eksempel skal HQGQX à HUH ODQGP QG WLOE\GHV JUDWLV RPO JQLQJVWMHN 2J YL VNDO ÀQGH en müde at recirkulere byernes affald pü, sü det kan komme tilbage som nÌringsstoffer i de økologiske landbrug.

BÆREDYGTIGHED TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

Hotel- og Restaurantskolen i Valby stod i slutningen af april sammen med Københavns Madhus og konVXOHQWÀUPDHW &KRUD &RQQHFWLRQ EDJ DUUDQJHPHQWHW )RRG IRU &LWLHV GHU belyste fødevaresystemets potentialer fra nye vinkler. Udgangspunktet var spørgsmül à la: Hvordan kan et bÌredygtigt fødevaresystem skabe sammenhÌngskraft mellem land og by?

Konferencen udforskede byers rolle i bÌredygtige fødevaresystemer, og hvilke muligheder vi har for at udvikle et demokratisk fødevaresystem, der skaber sammenhÌngskraft mellem land og by til gavn og glÌde for samfundet og planeten.

Udgangspunktet var, at byerne i dag en parasitter, som sidder fast pü landet og lever af det, uden at give noget - ikke engang nÌringsstoffer - tilbage. Og det er et problem, for selv om de fÌrreste tÌnker over det i hverdagen, sü er forsyningerne skrøbelige. Byerne er afhÌngige af

100 mennesker diskuterede byernes rolle for bÌredygtige fødevaresystemer. at have en del af sin fødevareproduktion tÌt pü og at have et opland, som kan vÌre buffer i tilfÌlde af, at det globale fødevaremarked svigter.

København fører an Anne-Birgitte Agger, direktør I Københavns Madhus, var blandt oplÌgsholderne. Hun fortalte om Købehavns Kommunes samarbejde med Lejre og Bornholms kommuner om lokal fødevareforsyning, og om hvordan København er drivkraft for et bÌredygtigt fødevaresystem, via sine høje krav om 90 pct. økologi i den offentlige forplejning inden udgang af 2015.

- Hele Danmark er müske en lokal zone for København. Vi er startet med et samarbejde med Lejre Kommune og Bornholms Kommune.

Samarbejdet giver de lokale producenter nye afsĂŚtningsmuligheder.

Og Københavns Kommune für mere sikker fødevareforsyning, sagde Anne Birgitte Agger.

Københavns Kommune køber samlet ind for 300 mio. kr. fødevarer om üret. Det svarer til ca. 7.200 ton fødevarer, som det krÌver 2.500 ha landbrugsjord at dyrke – hvilket svarer til 1/6 af Lejres landbrugsjord og 1/12 af landbrugsjorden pü Bornholm.

KrĂŚver initiativer Per Kølster, formand i Ă˜kologisk Landsforening, havde regnet videre: - Rundt regnet skal 75 pct. af landbrugsjorden pĂĽ SjĂŚlland dyrkes økologisk for at dĂŚkke madforbruget for de 2,6 mio. mennesker, der bor

Landdistriktsparadigmet 0DGV 5DQGE¥OO :ROII GLUHNW¥U &KRUD &RQQHFWLRQ EHQ\WWHGH OHMOLJKHGHQ WLO DW JHQRSGDJH 2(&'¡V ODQGGLstriktsparadigme.

'D 2(&' L ODQFHUHGH GHW nye landdistriktsparadigme pegede 2(&' Sn DW YL JDQJ Sn JDQJ YHGWDger kompenserende politiker, der kompenserer for en udvikling, vi egentlig ikke kan lide.

Det kan for eksempel vÌre politiker, der kompenserer for en strukturudviklingspolitik og en effektiviVHULQJVSROLWLN GHU KDU à \WWHW IRON IUD ODQGGLVWULNWHUQH WLO E\HUQH 2(&' RSfordrede derfor til at vi gür vÌk fra kompenseringstÌnkning og i stedet laver investeringstÌnkning, hvor vi investerer i udviklingen i landdistrikterne, sagde Mads Randbøll Wolff og tilføjede:.

- Vi er nødt til at stille de spørgsmül, vi har stillet i dag - ellers laver vi om ti ür det samme, som i dag, fordi vi hele tiden fremskriver - laver fortidsforlÌngelse i stedet for fremtidsforberedelse.

8. maj 2015 nr. 566

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

7

MARK & STALD FAGLIGT TALT AF MALENE STORM KRÆFTING PLANTEAVLSKONSULENT, Ă˜KOLOGISK LANDSFORENING

HUSK SKILTNING OM TILSKUD PÅ DIN HJEMMESIDE Har du en erhvervsmÌssig hjemmeside, er det et nyt krav, at du oplyser hjemmesideadressen pü dit fÌllesskema, og at du ’skilter’ med tilskuddet pü din hjemmeside.

En erhvervsmÌssig hjemmeside er en hjemmeside, hvor du f.eks. har salg af afgrøder eller kød, reklame for gürdbutik eller pluk-selv-frugt.

Du skal pü din hjemmeside sÌtte følgende ind: z En kort beskrivelse af formület med økologisk arealtilskud og resultatet af tilskuddet z EU’s logo z Teksten: Den EuropÌiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne

“

Informationen skal ligge pü din hjemmeside fra NU og fem ür frem, eller indtil hjemmesiden nedlÌgges. Manglende skiltning pü hjemmesiden kan koste dig noget af dit økologiske arealtilskud.

Her er et forslag til, hvordan du kort kan beskrive formĂĽlet med og resultatet af tilskuddet: ’Bedriften har modtaget Ă˜kologisk Arealtilskud til at omlĂŚgge og drive bedriftens landbrugsarealer økologisk.

Formület med tilskuddet er at øge det økologiske areal i Danmark og derved opnü en rÌkke fordele for miljøet og biodiversitet. Tilskuddet har medført, at bedriften har vÌret i stand til at opretholde en økologisk jordbrugsproduktion pü bedriftens landbrugsarealer og sÌlge økologisk producerede fødevarer.’ Informationen skal ligge pü din hjemmeside fra NU og fem ür frem, eller indtil hjemmesiden nedlÌgges.

Manglende skiltning pü hjemmesiden kan koste dig noget af dit økologiske arealtilskud.

Hvis du ikke allerede har oplyst om din hjemmeside pü hektarstøtteansøgningen og sat den nødvendige information pü hjemmesiden, sü skynd dig at fü det gjort.

Du kan lĂŚse mere om kravet til skiltning i Vejledning til Ă˜kologisk Arealtilskud 2015.

Er det i orden at importere endnu mere konventionel gylle end de 70 kg/ha, eller skal det vÌre recirkulerede affaldsprodukter som for eks. dette have-parkaffald? Det bliver en del af diskussionen om administration af gødningsreglerne fremover.

Ă˜L imod mere gylle-N ‡” •Â?ƒŽ Ď?‹Â?†‡• ‡Â? ’‡”Â?ƒÂ?‡Â?– ŽÞ•Â?‹Â?‰ǥ †‡” ‰Þ” †‡– ‡Â?Â?Ž‡”‡ ƒ– ÂƒÂˆÂ‰ĂžÂ”Â‡ÇĄ ‘Â? ‡Â? „‡†”‹ˆ– Â?¤ „”—‰‡ Â?‡”‡ ‡Â?† ͚Ͳ Â?‰ ‹Â?Â?‡njÞÂ?‘Ž‘‰‹•Â? Â?˜§Ž•–‘ˆǤ ]Â?‘Ž‘‰‹•Â? ƒÂ?†•ˆ‘”‡Â?‹Â?‰ ĂžÂ?•Â?‡” ’”‘’ ‹ ‰›ŽŽ‡Š—ŽŽ‡– GĂ˜DNINGSREGLER AF KAREN MUNK NIELSEN

(QNHOWH SODQWHDYOHUH Ă€N VLGVWH nU ORY DW bruge mere end 70 kg ikke-økologisk N pĂĽ deres bedrift. Da det var første gang, den ellers grundfĂŚstede 70 kg-regel blev udfordret, krĂŚvede det selvsagt grundig dokumentation fra landmandens side, ligesom det ikke var et rutinemĂŚssigt ja, GH SnJ OGHQGH Ă€N IUD P\QGLJKHGHUQH Nu skal interesseorganisationerne Ă˜kologisk Landsforening (Ă˜L) og Landbrug & Fødevarer (L&F) forsøge at nĂĽ til enighed med NaturErhvervstyrelsen om en mere permanent model for hvilke krav, man skal opfylde for at fĂĽ lov at hĂŚve den ikke-økologiske gødningsandel. ‡–ƒŽŒ‡” •Â?‹ŽŽ‡” Umiddelbart er det ikke meget, der skiller parterne i hovedkravene. Ă˜L ønsker dog en grĂŚnse pĂĽ højst 70 procent NkrĂŚvende hovedafgrøder i markplanen, mens L&F er indstillet pĂĽ at gĂĽ op til 80 procent, dvs. med 20 procent tilbage til kvĂŚlstofsamlende afgrøder. Hertil kommer et krav om efterafgrøder, sĂĽ alle marker er bevoksede om vinteren.

Begge parter tager udgangspunkt i

mark- og gødningsplanerne som basis for beregningen af kvĂŚlstofbehovet. I den beregning vil Ă˜L dog krĂŚve, at kløvergrĂŚs fĂĽr en N-norm pĂĽ 0.

- I nogle tilfĂŚlde kan kløvergrĂŚs have en høj N-norm, men da det samtidig er en mĂĽde at fĂĽ økologisk kvĂŚlstof ind i sĂŚdskiftet pĂĽ, giver det ingen mening, at mere kløvergrĂŚs skal udløse større import af ikke-økologisk gødning, argumenterer Sybille Kyed, der er fagpolitisk chefkonsulent i Ă˜L. Det synspunkt er Lars Holdensen, chefkonsulent i L&F, med pĂĽ at diskutere, men han understreger ogsĂĽ, at L&F ønsker en administrativt enkel model.

Â?Â?‡ Â?‡”‡ ‹Â?†—•–”‹‰›ŽŽ‡ Et af de spørgsmĂĽl, Sybille Kyed ønsker at rejse i diskussionen, er, hvor den ikkeøkologiske gødning kan komme fra. Ă˜L mener ikke, ikke-økologisk kvĂŚlstof ud over 70 kg bør kunne vĂŚre konventionel KXVG\UJÂĄGQLQJ PHQ VNDO Ă€QGHV EODQGW GH øvrige tilladte gødninger pĂĽ det sĂĽkaldte Bilag 1. Det er en liste over gødningsstoffer, som mĂĽ anvendes, hvis man ikke kan forsyne afgrøderne tilstrĂŚkkeligt med økologisk gødning. Listen indeholder ud over konventionel husdyrgødning produkter som kildesorteret husholdningsaffald, have-/parkaffald, tang etc., og det er disse affalds- og biprodukter, Ă˜L mener

er mere i økologiens ünd og bogstav end konventionel husdyrgødning.

- Recirkulerede restprodukter kan vÌre del af en økologisk produktionsform. Det kan konventionel gødning aldrig blive, argumenterer Sybille Kyed.

SpørgsmĂĽlet er imidlertid, om myndighederne vil vĂŚre med til at lave et A- og et B-hold af de tilladte gødninger i Bilag 1. Â? •˜§” †‹•Â?—••‹‘Â?

Selv om diskussionen om dokumentationskrav til ikke-økologisk gødning ud RYHU NJ 1 V\QHV YHOGHÀQHUHW RJ DIgrÌnset, forventer Lars Holdensen ikke et hurtigt resultat. Med diskussionen følger en generel forholden sig til økologers brug af ikke-økologisk gødning. Nür man fraviger 70 kg-reglen til fordel for en behovsvurdering, er det oplagt at diskutere, om princippet skal gÌlde al brug af ikkeøkologisk gødning.

- Vi mü erkende, at den generelle regel om 70 kg ikke-økologisk N har en noget à RVVHW KMHPPHO VLJHU KDQ Hvis alle økologer pü et eller andet tidspunkt i fremtiden individuelt skal dokumentere et behov for ikke-økologisk gødning, frygter L&F, at økologers lyst til at udveksle gødning mindskes.

- Det er noget, der krÌver en grundig snak i baglandet og solide beregninger af økonomien, siger Lars Holdensen.

8

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

8. maj 2015 nr. 566

Jørgen Lodbjerg har bestemt ikke fortrudt, at han opgav en tilvÌrelse VRP ÀVNHU WLO IRUGHO IRU OLYHW VRP Ìgproducent. I dag har han 9000 ÌglÌggende høns at holde styr pü.

Foto: Nils WĂźrtzenfeld

SpübÌk Lille Jørgen Lodberg driver en fjerkrÌbedrift med süvel Ìgproduktion som opdrÌtskyllinger ved Holstebro. Ægproduktion ɝ 9000 ÌglÌggende høns ɝ De kommer ind i stalden, nür de er 18 uger gamle og bliver skiftet ud igen efter et ür ɝ Hønsene producerer ca.

8700 ĂŚg om dagen Éť Jørgen leverer sine ĂŚg til Dueholm Ă˜kologiske Ægpakkeri, der selv henter ĂŚggene to gange om ugen Éť Jørgen har ogsĂĽ løssalg direkte fra sin gĂĽrd

”ƒ Ď?‹•Â?‡‰ƒ”Â? –‹Ž ‰—Ž†§‰ Danske forbrugere efterspørger i stadig stigende grad økologiske ĂŚg. Det kan mĂŚrkes hos ĂŚgproducent Jørgen Lodberg.

Fra sin gĂĽrd ved Holstebro har han travlt med at sĂŚlge økologiske ĂŚg til danske kølediske, men isĂŚr er salg af opdrĂŚtskyllinger til kollegaerne en god forretning FJERKRÆ AF NILS WĂœRSTENFELD - Hvis du lige kan vente fem minutter, sĂĽ er jeg der lige om lidt, lyder det over telefonen, da avisens udsendte ringer til ĂŚgproducent Jørgen Lodberg for at melde sin ankomst pĂĽ gĂĽrden SpĂĽbĂŚk Lille lidt uden for Holstebro.

Den vestjyske gürdejer er ikke KMHPPH +DQ EHÀQGHU VLJ Sn QDERgürden, som han ogsü ejer, og som i øjeblikket er omdannet til en mindre byggeplads, da Jørgen skal have opført to nye kyllingestalde ved siden af de eksisterende ni stalde.

I alt har Jørgen Lodberg 135.000 opdrÌtskyllinger güende, og sammen med gürdens 9.000 ÌglÌggende høns, der kagler rundt ved siden af familien Lodbergs privatbolig pü SpübÌk Lille, har Jørgen bestemt sit at se til.

Ž‡”‡ §‰ Â?”§˜‡” Ď?Ž‡”‡ Â?›ŽŽ‹Â?‰‡” - Jeg har ret travlt for tiden, men det skyldes alt sammen en øget efterspørgsel, og det er jo rart, fortĂŚller Jørgen, da han ankommer til SpĂĽbĂŚk og rĂŚkker en arbejdsom hĂĽnd frem til hilsen.

Sammen med familien har han i den grad fĂĽet noget at se til i takt med, at salget af danske, økologiske ĂŚg er steget stødt. Efterspørgslen KDU QHPOLJ JMRUW DW Ă HUH ÂĄNRORJLVNH ĂŚgproducenter kĂŚmper for at følge med, og derfor er ogsĂĽ opdrĂŚtskyllinger i høj kurs, sĂĽ ĂŚgproducenterne kan efterkomme forbrugernes ønsker. Af samme grund er produkWLRQHQ DI RSGU WVN\OOLQJHU HQ Ă€Q IRUretning for Jørgen Lodberg, og den omfattende staldudvidelse er blot et udtryk for, at udviklingen kun gĂĽr ĂŠn vej. Â? Ď?‹•Â?‡” ‰¤” ‹ ŽƒÂ?† Jørgen Lodberg er opvokset pĂĽ en gĂĽrd ved Søndervig, men stak som ung til søs for at forfølge en tilvĂŚUHOVH VRP Ă€VNHU +DQ PnWWH GRJ HIWHUIÂĄOJHQGH VDQGH DW Ă€VNHUL LNNH YDU hvad det havde vĂŚret, og derfor gik han i land i 1996, solgte kutteren og købte i stedet gĂĽrden ved Holstebro.

- Allerede fra første dag havde jeg en drøm om at vÌre økologisk landmand. Det føltes bare rigtigt for mig.

Dengang blev der grinet lidt af mit YDOJ OLJHVRP MHJ Ă€N DW YLGH DW PDQ ikke kunne leve af høns. Og det var da heller ikke let i starten. Ă˜kologi var stadig nyt, og de første ĂĽr var

fyldt med mange udfordringer og skiftende regler, der skulle overholdes, forklarer han.

forklarer Jørgen, der har tre medarbejdere til at hjÌlpe sig pü gürden deriblandt sin søn.

Markant fremgang Årene til søs havde dog vÌnnet Jørgen til strid modvind, og han stod derfor fast pü sin drøm. I 1997 blev gürden lagt om til økologi, og i 2000 forsøgte han sig for første gang med opdrÌtskyllinger, hvilket hurtigt resulterede i henvendelser fra interesVHUHGH NROOHJHU , ÀN KDQ RSI¥UW de nuvÌrende opdrÌtshuse med moderne faciliteter, og ifølge Jørgen tog det for alvor fat herfra.

- Siden dengang har efterspørgslen pü kyllinger vÌret til at føle pü.

Stadig en hobby Jørgen Lodberg modtager selv kyllingerne, nür de er daggamle, og efter 18 uger er de klar til at komme ud og lÌgge Ìg hos andre producenter.

Herefter følger en tomgangsperiode pü 14 dage, hvorefter der igen købes nye kyllinger. Südan kører det skiftevis hver 10. uge, hvor Jørgen modtager lige fra 9.000 og op til 30.000 daggamle kyllinger. Det er dog ikke alle kyllinger, der sÌlges. 9.000 af dem bliver transporteret de 300 meter til SpübÌk Lille, hvor de skal bidrage til dÊt, der oprindeligt var Jørgens drøm: Ìgproduktionen.

- Ligesom med kyllingerne mÌrker vi en stor efterspørgsel pü Ìg.

Indtil videre har vi kunnet følge med, og vi har ikke planer om at udvide, men man skal jo aldrig sige aldrig. Vi har stadig kun 9.000 ĂŚglĂŚggende høns, som da vi startede. Vi kunne VDJWHQV KDYH Ă HUH PHQ IRU PLJ HU det stadig en hobby lige sĂĽ meget som et arbejde at vĂŚre ĂŚgproducent, og bliver produktionen større, tror jeg, at der gĂĽr lidt af fornøjelsen for mig, fortĂŚller Jørgen, der to gange om ugen leverer ĂŚg til Dueholm Ă˜kologiske Ægpakkeri.

Vi begyndte med 9.000 opdrÌtskyllinger i 2000, og i 2016 skulle vi gerne ligge pü 330.000 stykker. I dag producerer vi 50 procent af de økologiske hønniker pü det danske marked. Jeg har en fast kundekreds pü 10-15 andre Ìgproducenter, og der er løbende nye, der viser interesse,

SvÌrt for nye økologer Det er dog ikke alle i Ìg-branchen, der kan smile lige sü bredt som Jørgen Lodberg. For mens han som

OpdrĂŚtskyllinger Éť 3n 6SnE N /LOOH Ă€QGHV GHU lige nu 135.000 opdrĂŚtskyllinger Éť NĂĽr det nye staldbyggeri stĂĽr fĂŚrdigt, har Jørgen 11 stalde. Hver stald kan indeholde 18.000 kyllinger, og i alt forventer han at fĂĽ 330.000 opdrĂŚtskyllinger Éť Jørgen fĂĽr selv kyllingerne fra de tre producenter Triova, Ă˜sthimmerlands FjerkrĂŚfarm og Top Æg, nĂĽr de blot er daggamle

etableret Ìgproducent med vind i sejlene büde kan fü lov at lüne til det nye staldbyggeri og samtidig kan ÀQDQVLHUH HQ VWRU GHO VHOY Vn VHU GHW noget vanskeligere ud for de nye producenter.

- Jeg oplever, at der er mange nye i branchen, som har vanskeligt ved DW In ÀQDQVLHUHW RSVWDUW RJ XGYLNOLQJ af økologiske anlÌg. Det er en skam, men det er bare ikke nemt at lüne penge, som krisen er i landbruget lige nu, fortÌller Jørgen, der dog fornemmer et godt fÌllesskab Ìgproducenterne imellem.

- Jeg ville ønske, at bankerne var mere villige til at hjÌlpe de nye med at fü fodfÌste, men heldigvis oplever MHJ RJVn DW IRON HU à LQNH WLO DW KM OSH hinanden i branchen, og at der ogsü er hjÌlp at hente i vores brancheforening. Vi er alle interesseret i, at de nye producenter für en chance, og med den efterspørgsel, vi oplever pü økologiske Ìg, sü bør vejen kunne banes for endnu mere økologi.

MARK & STALD

8. maj 2015 nr. 566

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

‘NRORJLVNH N\OOLQJHU NDQ à \YH Sn SLQG RJ L GHW KHOH WDJHW à \YH IRUGL GH LNNH YRNVHU Vn VW UNW VRP NRQYHQWLQHOOH 'HUPHG HU GH PLQGUH XGVDWWH IRU VNDGHU YHG LQGIDQJQLQJ

Maskinel indfangning er hürd kost Ingen økologiske kyllinger havde skader i Fødevarestyrelsens stikprøvekontrol, men mange konventionelle kyllinger brÌkker vingerne, nür de bliver indfanget til slagtning VELFÆRD AF KAREN MUNK NIELSEN

For mange kyllinger brÌkker vingerne, nür de bliver fanget og sendt til slagtning, og tallet skal ned. Det mener Fødevarestyrelsen, der har gennemført stikprøvekontrol pü 29 bedrifter med slagtekyllinger. Styrelsens rejsehold af dyrlÌger har i alt kontrolleret 3000 kyllinger, og godt Ên procent havde friske skader, primÌrt i form af brÌkkede vinger.

Hvert ĂĽr slagtes omkring 100 mio. kyllinger pĂĽ danske slagterier, og

hvis kontrollens resultater er dĂŚkkende for hele branchen, betyder det, at over 1 mio. kyllinger hvert ĂĽr transporteres til slagteriet med brĂŚkkede lemmer.

Ingen skader hos øko-kyllinger Skaderne ses primÌrt, nür kyllingerne fanges med maskine, hvilket er normal praksis i konventionelle besÌtninger. Blandt hündfangede kyllinger var der ’kun’ skader hos 0,18 pct.

Tre af de kontrollerede bedrifter var økologiske, og Fødevarestyrelsens rejseholdschef, Flemming Kure Marker, oplyser til Ă˜kologi & Erhverv,

at ingen af de økologiske kyllinger havde skader efter indfangning. I alle tre besÌtninger var kyllingerne hündfangede, hvilket er normal praksis i økologiske besÌtninger – ikke fordi der er sÌrlige økologiske regler pü dette omrüde, men fordi husene typisk er for smü til maskinel indfangning, oplyser Jette Søholm Petersen, der er slagtekyllingkonsulent ved SEGES. StÌrkere kyllinger Foruden den mere skünsomme fangemetode spiller andre forhold formentlig ogsü en rolle for det tilfredsstillende kontrolresultat i de

økologiske besĂŚtninger. Ă˜kologiske kyllinger vokser langsommere og er ĂŚldre ved slagtning, de bevĂŚger VLJ PHUH RJ NDQ EO D Ă \YH Sn SLQG sĂĽ man mĂĽ antage, at deres knoglestyrke er større.

Reglerne overtrÌdes En stor del af problemet med maskinfangning er, at reglerne for at bruge dem ofte overtrÌdes. Kontrollen konstaterede bl.a. transportbünd, der kørte for stÌrkt, og faldhøjder over det tilladte.

Fødevarestyrelsen følger op med en tilsvarende kontrol i 2016.

Slagtekyllinger brÌkker vingerne Fødevarestyrelsen har kontrolleret velfÌrden hos kyllinger i forbindelse med indfangning til slagtning. 33 ud af 3000 kyllinger havde skader.

Fangemaskiner 1,63 pct.

HĂĽndfangning 0,18 pct. Ă˜kologiske kyllinger 0 pct.

Nordisk kornkongres GAMLE SORTER: I juli afvikles Nordisk Kornkongress i Norge under overskriften ’Urkorn, kulturkorn og bevaringsverdige sorter’. Den handler til dels ogsü om økologi – i hvert fald bliver det afholdt pü Bjerkem, en økologisk gürd, der ogsü er hjemstavnsmuseum og kursussted. Arrangørerne hüber at samle hele kÌden fra produktion til slutbruger til den tre dage lange kongres. Blandt oplÌgsholderne er Hans Larsson, SLU, der er svensk specialist i gamle sorter, og fra Danmark Anders Borgen, der arbejder med økologisk planteforÌdling.

SUNDE MAVER – SUNDE GRISE INVITATION TIL WORKSHOP

Mere protein i kløver

Kom og vĂŚr med!

SORTSAFPRĂ˜VNING: Et nyt projekt, KLĂ˜KO, skal vĂŚre med til at øge indholGHW DI SURWHLQ L GHW ÂĄNRORJLVNH NOÂĄYHUJU V )RUPnOHW HU DW Ă€QGH RJ IRU GOH sorter af kløver, der har en tidligere vĂŚkst om forĂĽret, sĂĽledes at kløveren kan bidrage med mere protein i første slĂŚt, som derved fĂĽr en højere vĂŚrdi som foder. Det er SEGES’ økologiafdeling, der gennemfører projektet, hvor forskelle i hvid- og rødkløversorters tidlighed om forĂĽret vil blive undersøgt under økologiske dyrkningsforhold.

20 pct. behandler ulovligt KÆLVNINGSFEBER: Hver femte mÌlkeproducent overtrÌder reglerne for at behandle kÌlvningsfeber pü egen hünd. Det viser Fødevarestyrelsens stikprøvekontrol i 100 besÌtninger, som VeterinÌrrejseholdet har kontrolleret.

OvertrĂŚdelserne bestod i, at køerne blev behandlet mere end ĂŠn gang efter kĂŚlvning og ofte ogsĂĽ uden for de tidsintervaller, hvor det er tilladt. Enkelte gange havde landmanden heller ikke den lovpligtige autorisation, der er indført for at sikre viden og hĂĽndelag, sĂĽ dyrene behandles rigtigt. Ă˜kologer mĂĽ ikke foretage denne type behandlinger pĂĽ egen hĂĽnd.

LandmĂŚnd, foderstofbranche, forskere, relaterede brancher, rĂĽdgivere samt alle andre med interesse for emnet, inviteres til at deltage, nĂĽr praktiske erfaringer, forskningsresultater fra human sektor og animalsk produktion, viden om fodersammensĂŚtning og tilsĂŚtningsstoffer diskuteres.

Formül: At give en status pü viden og erfaringer om mavetarmsundhed/diarrÊ hos fravÌnnede økologiske grise.

Status og debat danner afsĂŚt for at prioritere tiltag i det fremtidige arbejde med at sikre en god mavetarm sundhed, herunder en vurdering af mulighederne for at udfase brugen af ekstra kobber og zink.

Dato Tid Sted Tilmelding

Pris

Torsdag den 4. juni 2015 Kl. 9.30–15.30 Sabro Kro, Viborgvej 780, 8471 Sabro Seneste d. 22. maj til: Jette Hallenberg, tlf. 8740 6646 eller e-mail: jxc@seges.dk Gratis

9

10

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

8. maj 2015 nr. 566

DyrlĂŚge: Slagtesvin inkl. alle tillĂŚg 28 kr.

27 26 25 24 23 22 21 Uge 46

Uge 19

Noteringen

X

Svin

Basisnotering (70,0-94,9) uge 19: 9,60 kr.

Friland A/S giver i uge 19 følgende tillĂŚg til konventionel notering: Ă˜ko-tillĂŚg (alle grise): 4,00 kr./kg. KvalitetstillĂŚg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over ĂĄ conto udbetalingen ydes økologisk markedstillĂŚg afhĂŚngigt af afsĂŚtningssituationen - for uge 19: 12,00 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes ca. hver 3. uge) 5,00 kr./kg. Der udbetales ogsĂĽ konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

X

SmĂĽgrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smügrise for uge 19: Beregnet smügrisenotering: 30 kg: 937,6 kr. (+16,25). Kg-regulering: 12-25 kg: 17,58 kr. 25-30 kg: 16,81 kr. 30-40 kg: 13,63 kr.

Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

KvĂŚg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvÌg leveret i uge 19: Kalve u/12 mdr.: 2,35 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillÌg: 7,50 kr. pr. kg. KontrakttillÌg*: 3,00 kr./kg. Køer: 7,00 kr./kg. Restgruppe: 2,25 kr./kg.

TillĂŚggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr pĂĽ kontrakt aftegnes med variabelt tillĂŚg + kontrakttillĂŚg.

X

Tyrekalve

Vejledende notering pĂĽ økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Ă˜kologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 934 kr.

Kg-reg.: 11 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 1.948 kr. Kg-reg.: 14 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Ă˜kologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

ƒÂ?‰‡ Ď?Ž‡”‡ Â?ƒÂ? ‰Þ”‡ det Der er fortsat langt mellem mĂŚlkeproducenter, der lige som Grethe Hansen, Give, selv bestemmer yverbakterier i hjemmelaboratoriet. DyrlĂŚge Jørgen Kragsig Olesen, der har hjulpet Grethe i gang med analysearbejdet, vurderer, der er under fem procent af de danske mĂŚlkeproducenter, der har taget opgaven til sig.

- Men jeg er sikker pü, det vil brede sig de kommende ür i de større besÌtninger, siger han.

Jørgen Kragsig Olesen vil ikke opfordre alle til at gøre det.

- Man skal vĂŚre motiveret, man skal vĂŚre nysgerrig og synes, det er interessant at bruge tid pĂĽ. Man skal

ikke gøre det for at spare penge, for det tager ogsü tid, understreger han.

- Det er ligesom med klovbeskÌring. Man sparer ikke penge ved at gøre det selv, hvis man laver noget makvÌrk. Det skal gøres omhyggeligt.

Men nür det er sagt, kan man i godt samarbejde med sin dyrlÌge komme i gang med et par timers undervisning. Og gevinsten er ifølge dyrlÌgen et bedre grundlag for at tage beslutninger i besÌtningen, büde nür det gÌlder behandlingen af den enkelte ko og besÌtningen som helhed. kmn@okologi.dk

Grethe holder styr pü bakterierne Pü gürden Romsdal kender Grethe Hansen ikke kun sine køer. Hun kender ogsü deres yverbakterier.

Hvis en ko har optakt til yverbetÌndelse, gür hun i gürdlaboratoriet med en mÌlkeprøve

SUNDHED AF KAREN MUNK NIELSEN

Nür Grethe Hansen hver morgen gür i malkegraven, er det med smü, sterile prøveglas i lommen. De kommer i sving, hvis hun under malkningen af Romsdals 200 køer støder pü mÌlk, der ser lidt forkert ud. Det sker slet ikke hver dag, men für hun mistanke om yverbetÌndelse, malker hun et par strüler i et glas og undersøger sagen.

Det kan hun gøre, fordi hun har de nødvendige remedier stüende i staldkøkkenet pü gürden ved Give.

Her kan hun lave de samme podninger, som dyrlÌgen kan pü sit kontor – bare hurtigere.

KrÌver ikke meget udstyr Det krÌver faktisk ikke meget udstyr, fortÌller hun. I køleskabet henter hun tre forskellige agarplader.

Med en steril podepind smører hun en anelse mÌlk pü kryds og tvÌrs af pladerne, lukker dem, og lÌgger

dem i kagedĂĽsen. Hun tĂŚnder fyrfadslyset, sĂŚtter lĂĽg pĂĽ dĂĽsen, og sĂĽ bliver det hele forsigtigt sat i en 38,5 grader varm boks.

- Det er den temperatur, der er i yveret, og stearinlyset er der for at bruge ilten, sü miljøet ligner yverets mest muligt, forklarer Grethe HanVHQ GHU HIWHU HW G¥JQ Dà  VHU SODderne.

Et hĂĽndvĂŚrk De tre plader indeholder hhv. krom, blod, og penicillin og giver hver isĂŚr oplysninger om bakterierne. Hvis der for eksempel vokser kolonier frem pĂĽ penicillinpladen, betyder det, at bakterien er resistent - en vigtig information, hvis koen skal behandles.

- Det her er min ’bibel’, siger Grethe Hansen og viser et skema over, hvordan forskellige bakterier ser ud pü agarpladerne.

Om de giver turkise pletter eller beige, om der er en ring om kolonierne eller ej eller müske en dobbeltring. Med hjÌlp fra skemaet kan hun afgøre, om det er en uberis eller aureus eller en CNT eller noget helt

fjerde. Det er et hĂĽndvĂŚrk, man skal lĂŚre, men hun har efterhĂĽnden totre ĂĽrs trĂŚning, sĂĽ det lykkes som regel. Er hun i tvivl, hjĂŚlper dyrlĂŚgen, som ogsĂĽ har hjulpet hende i gang i sin tid.

Behandler de rigtige Det er en blanding af nysgerrighed og interesse for detaljen, der driver Grethe, og der er bĂĽde et kĂŚrligt klap pĂĽ skulderen og anerkendende ord fra hendes mand, Mogens, da han kigger forbi for at fĂĽ en kop kaffe. Der er simpelthen fĂŚrre dyrlĂŚgebehandlinger.

- Og vi rammer mere rigtigt med behandlingerne nu end tidligere, konstaterer han.

En hurtig optÌlling viser i alt 64 dyrlÌgebehandlede mastitistilfÌlde siden 2013. Det er langt under halvdelen af det samlede antal testede mÌlkprøver.

- Vi behandler fĂŚrre, og vi behandler anderledes. CNS behandler vi ikke, med mindre koen er akut syg.

S. aureus venter vi med at behandle til goldperioden, hvis vi ellers tror,

det kan nytte, fortĂŚller Grethe om gevinsten ved selv at lave bakterietest.

Efterhünden ved hun nogenlunde, hvad der rører sig af bakterier i besÌtningen, men alligevel kan hun nogle gange blive overrasket. +YLV PDQ HQ GDJ VWnU PHG ÀUH Q\ LQÀFHUHGH N¥HU NDQ PDQ QHPW tro, det er samme problem. Det er det ikke altid.

70 kr. for en test Hver test koster ca. 70 kroner, men pengene er godt givet ud, mener Grethe, og under alle omstÌndigheder er det nÌppe billigere at lade dyrlÌgen gøre det. Nür hun selv tester, har hun ogsü svaret hurtigere.

Alle prøveresultater bliver omhyggeligt ført til protokols, og hun markerer ogsü, om dyrlÌgen bliver tilkaldt.

Med mellemrum overfører hun data til Dyreregistrering. Det giver et rigtig godt overblik, som hun bl.a. bruger, nür udsÌtterkøer skal vÌlges ud. +YLV GH EOLYHU LQÀFHUHW LJHQ RJ igen, kan man lige sü godt slagte dem, siger hun.

MARK & STALD

8. maj 2015 nr. 566

Grethe i sit ’laboratorium.

Udstyret er hurtigt overset: tre slags agarplader, podepinde, sterile prøveglas, en tusch, en lighter, en kagedüse med fyrfadslys og ’biblen’, en oversigt over hvordan forskellige bakterier ser ud pü pladerne.

Det dyreste har vĂŚret en varmeboks, som sĂĽ vidt hun husker kostede 3000 kr.

Om Romsdal Grethe og Mogens Hansen driver sammen gĂĽrden Romsdal ved Give. Éť Éť Éť Éť Éť Éť Éť Éť Éť

Jordlopper ĂŚder det hele senere tilbage i voksen form for at lĂŚgge ĂŚg.

Allerede nu lyder SEGES’ prognose for efterüret 2015 pü voldsomme angreb. Prognosen bygger bl.a. pü svenske tÌllinger af larver i usprøjtede skünske marker, og dette forür sprÌnger tÌllingerne nÌrmest skalaen. Der er i hvert fald talt det højeste antal larver pr. plante siden 1975. kmn@okologi.dk

FODER: Forbrugere i EU er i stigende grad positivt indstillet over for kød fra insektfodrede dyr, viser en undersøgelse fra PROteINSECT. Over 70 pct. af de adspurgte var villige til at spise VYLQ N\OOLQJ HOOHU ÀVN GHU YDU fodret med insektprotein, skriver Dansk ErhvervsfjerkrÌ.

200.000 Sü mange økologiske slagtesvin forudser Landbrug & Fødevarers chefkonsulent Ejvind Pedersen, der bliver slagtet om bare fem ür. Det er knap en fordobling i forhold til produktionen i 2014.

Ny top af rapsjordlopper pü vej Ca. hvert syvende ür topper angrebene af rapsjordlopper. Efter en ürrÌkke uden betydelige angreb ser en ny bølge ud til at vÌre pü vej.

Larver pr. plante

›ŽŽ‡Ď?‹„”‡ •‘Â? •–”Þ‡Ž•‡

225 malkekøer, DH 435 ha, JB 1 Ydelse: 10.000 kg EKM Celletal: 110.000 2 x 20 malkestald Selvforsynende med foder Ă˜kologisk siden 1997 SengebĂĽsestald med udvendigt foderbord 3 ansatte 1975

Kilde: Jordbruksverket

2015

.9�* 'HQ W¥UUH ÀEHUIUDNWLRQ fra separeret gylle anvendes i stigende grad som strøelse i kvÌgstalde. Det er imidlertid fortsat uklart, om det udgør et sundhedsmÌssigt problem. En )DUPWHVW DI ÀEHUVWU¥HOVH YLVHU at celletallet i nogle besÌtninger steg og i andre faldt efter overJDQJHQ WLO ÀEHUVWU¥HOVH Der indgik 11 besÌtninger i Farmtesten.

Mastitis-bakterier Nogle af de mastitisbakterier, man kan teste for i et hjemmelaboratorium, er listet herunder.

Staphylococcus aureus Smitsom bakterie, der kan overføres under malkning. Vanskelig at behandle. Nye infektioner bør behandles hurtigt, mens kroniske tilfÌlde bedst behandles i goldperioden.

Penicillinresistens optrÌder, og køer med resistente aureus-bakterier bør sÌttes ud.

E. coli Bakterien smitter fra miljøet og via malkning, hvis der sker mange luftindslip. Milde tilfÌlde kan helbredes ved udmalkning og varme, alvorlige tilfÌlde krÌver antibiotikabehandling og smertelindring.

CNS (Coagulase negative staphylococcus) Andre stafylokokker end Aureus; giver forhøjet celletal men sjÌldent tilfÌlde, der krÌver medicinsk behandling.

Streptococcus uberis Miljø-bakterie, der udskilles i gødningen, og derfor kan den volde problemer i dybstrøelse. Tidlig behandling giver ofte godt resultat.

B-streptokokker Smitter via malkning og mennesker kan vÌre smittebÌrere. Følsom for penicillin og kan behandles med godt resultat.

11

Accept af insekter stiger

ƒ”˜‡” Šƒ” §†– ˜‹Â?–‡””ƒ’•‡Â? ‹ ¤”ǥ ‘‰ ‡Â?†Â?— Ď?Ž‡”‡ ventes til efterĂĽret Efter nogle ĂĽr uden er jordlopper igen pĂĽ spil i rapsmarkerne. DesvĂŚrre falder det sammen med, at arealet med økologisk raps formentlig er steget i ĂĽr. Der har lĂŚnge vĂŚret et udĂŚkket marked for raps, og tillige er der kommet økologisk udsĂŚd af hvid raps pĂĽ markedet, som mĂĽske ogsĂĽ har fristet nogen til igen at prøve lykken med raps.

0HQ RPVnQLQJ KDU à HUH VWHGHU vÌret nødvendig pga. larvernes gnav, der helt kan lÌgge marker øde.

Larverne søger i øjeblikket ned i jorden for at forpuppe sig og vender

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

RÆKKEDYRKNING – OPLEV DE NYE MULIGHEDER Arrangement for alle med interesse for rÌkkedyrkning Tid: Onsdag den 27. maj 2015 kl. 10.00 Sted: Foulumgaard, Hobro Landevej 17, 8830 Tjele 10.00–11.30 Oplev parceller med prÌcisionssüede hestebønner og majs i forskellige rÌkkeafstande og se udviklingssümaskine 11.30–14.00 Demonstration af radrensere med süudstyr til efterafgrøder mm.

Deltagelse er gratis og krĂŚver ikke tilmelding.

Dagen er arrangeret i samarbejde mellem SEGES, Kongskilde Industries og Aarhus Universitet.

LĂŚs mere om programmet pĂĽ www.landbrugsinfo.dk/oko-detsker Arrangementet en aktivitet i Optimek-projektet, som har fĂĽet tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrations Program, GUDP under Fødevareministeriet, Fonden for Ă˜kologisk Landbrug og Promilleafgiftsfonden; og RowCrop-projektet, som er en del af Organic RDD programmet, der koordineres af Internationalt Center for Forskning i Ă˜kologisk Jordbrug og Fødevaresystemer, ICROFS. Det er finansieret fra NaturErhvervsstyrelsen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

12

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

8. maj 2015 nr. 566

Kalve skal overleve

Salmonellakontrol KVÆGSUNDHED: Fødevarestyrelsen kontrollerer de kommende PnQHGHU NY JEHV WQLQJHU PHG salmonella. Det er de sükaldte VDOPRQHOOD EHV WQLQJHU GHW drejer sig om, og kontrollen vedrører dels handlingsplanen for udryddelse af salmonellaen, som EHV WQLQJHUQH VNDO KDYH GHOV om restriktioner for handel og à \WQLQJ DI G\U RYHUKROGHV .Y JEUXJHW KDU HQ DPELWLRQ RP at have udryddet Salmonella Dublin i 2016 gennem udslagtninger af smittende køer og barrierer for overførsel af smitte fra køer og kalve, men der er fortsat HQ GHO EHV WQLQJHU L QLYHDX dvs. med aktiv smitte.

Antibiotika via mÌlk RESISTENS: Den antibiotika, som kalve eventuelt indtager gennem IUDPDONHW P ON YLO NXQQH PnOHV i deres blod. )¥GHYDUHVW\UHOVHQV YHWHULQ UH rejsehold har to gange konstateret antibiotika i blodprøver fra NDOYH RJ G\UO JH *HUW %HUWKHOsen, Fødevarestyrelsen, oplyser, at antibiotika i selv meget lave koncentrationer kan müles. , GH WR WLOI OGH VWDPPHGH DQWLELRWLNDHQ IUD P ON IUD N¥HU GHU var behandlet med antibiotika.

Blodprøverne af kalve blev taget, da man havde mistanke om ulovlig behandling med medicin.

Af hensyn til resistensudvikling skal man derfor anvende framalNHW PÂ ON PHG RPWDQNH

Fem hold økologiske mÌlkeproducenter konkurrerer det kommende ür i kalvedødelighed

Sprøjtegift truer vilde bier Bejdsemidler af typen neonikotinoider er mistĂŚnkt for at skade bier. Ny svensk forskning viser, at isĂŚr humlebier og andre vilde bier tager skade BESTĂ˜VERE: EU har midlertidigt beJU QVHW EUXJHQ DI WUH VnNDOGWH QHRnikotinoider, mens det undersøges, om de er ĂĽrsag til bifamiliers ringe trivsel og mĂĽske ligefrem kollaps.

Og müske er der noget om snakken. I hvert fald viser en ny svensk undersøgelse, der netop er publiceUHW L 1DWXUH DW LV U YLOGH ELHU OLGHU skade, nür de kommer i kontakt med bejdset raps.

Bier er ikke bare bier NĂĽr bierne trak pĂĽ behandlet raps, opstod der problemer med reproduktionen, og bisamfundene voksede ikke normalt. Forskerne konVWDWHUHGH GHVXGHQ DW GHU YDU IÂ UUH vilde bier i de behandlede parceller, forklarer Maj RundlĂśf fra Lunds universitet til Epok.

Samme effekt sĂĽ forskerne ikke for honningbier, men de rĂĽber alliJHYHO YDJW L JHYÂ U RJ PHQHU GHU EÂĄU

ÀQGHV DQGUH PnGHU DW KnQGWHUH MRUGlopperne pü, for vilde bier er en vigtig kilde til bestøvning af büde dyrkede afgrøder og vilde planter. Resultatet bør ogsü give stof til eftertanke omkring godkendelsesprocedurer for sprøjtemidler.

- Hvis man kun undersøger, hvordan et nyt plantebeskyttelsesmiddel virker pü honningbier, kan man ikke deraf slutte, hvordan det virker pü vilde bier, konkluderer Maj RundlÜf.

Det er midlet klotianidin, der er brugt i forsøget. Nikotinoider anvendes som bejdsemiddel til raps for at beskytte planterne mod rapsjordlopper.

Klotianidin er et af to nikotinoider til bejdsning, som Miljøstyrelsen herhjemme netop har givet dispensation til frem til 31. august. kmn@okologi.dk

VELFÆRD: Den økologiske kalvedødelighed er for høj, og nu forVÂĄJHU 6(*(6 DW V WWH IRUQ\HW IRNXV pĂĽ problemet med en konkurrencen â€™Ă˜ko-Kalvekampen’. Gennem et ĂĽr VNDO IHP KROG P ONHSURGXFHQWHU hvis kalvedødelighed er over genQHPVQLWWHW G\VWH L DW V QNH GHQ mest muligt. Konkurrencen, der skydes i gang 1. juni, er en del af en VWÂĄUUH DPELWLRQ IRU NY JEUXJHW VRP KHOKHG RP DW V QNH GHQ JHQQHPsnitlige dødelighed hos køer til 3,5 pct. og hos kalve til 5,5 pct.

- Ă˜kologerne er i mĂĽl for køernes vedkommende, men vi skal have

kalvene med, lyder det fra konsulent Finn Strudsholm fra SEGES’ økologiafdeling. Ă˜kologiske kalve har en højere dødelighed end konventionelle. )HP NY JEUXJVNRQVXOHQWHU VWnU i spidsen for hver sit team af seks P ONHSURGXFHQWHU GHU VNDO KM OSH hinanden med at nedbringe dødeligheden. Det foregĂĽr gennem bedriftsbesøg og facebookgrupper. Det er op til grupperne og de enkelte landP QG DW EHVOXWWH KYLONH LQGVDWVHU de vil gøre brug af. kmn@okologi.dk

SÌdkvalitet spøger igen Amerikanske forskere ser sammenhÌng mellem sÌdkvalitet og giftrester i grøtsager og frugt FORURENING: Der er mange gode KLVWRULHU RP ¥NRORJLVNH ODQGP QG RJ V GNYDOLWHW PHQ GH HU VRP UHJHO netop bare gode historier.

Nu mener en amerikansk forskergruppe imidlertid at kunne se HQ VDPPHQK QJ PHOOHP V GNYDlitet og indtag af sprøjtemiddelrester gennem frugt og grønt. De har JHQQHPI¥UW HW VWXGLH DI P QG og deres forbrug af frugt og grønt.

'H P QG GHU KRYHGVDJHOLJW VSLVWH frugt og grønt, som myndighederne RIWH ÀQGHU VSU¥MWHPLGGHOUHVWHU L KDYGH PDUNDQW ULQJHUH V GNYDOLWHW HQG dem, der hovedsageligt spiste frugt

RJ JU¥QW VRP VM OGHQW HU IRUXUHQHW af sprøjtemiddelrester.

Forfatternes konklusion er, at restkoncentrationer af sprøjtemidler L I¥GHYDUHU PXOLJYLV NDQ KDYH LQGà \GHOVH Sn P QGV V GNYDOLWHW Det samlede indtag af frugt og JU¥QW SnYLUNHGH LNNH V GNYDOLWHWHQ og forskerne understreger da ogsü, DW UHVXOWDWHUQH LNNH VNDO DIVNU NNH P QG IUD DW VSLVH JU¥QW ² EORW In dem til at overveje en strategi mod sprøjtemiddelrester i maden. For ekVHPSHO YHG DW Y OJH ¥NRORJLVN PDG skriver svenske Epok. kmn@okologi.dk

‡”‡††‹Â?‡•›”‡ ‡” ‡– –”—Â?Ď?Â?‘”– for økologiske dambrug Pereddikesyre har vist sig at vĂŚre et effektivt dambrugs-hjĂŚlpestof og samtidig skĂĽnsomt over for mennesker og miljø Producenterne af økologiske regnbueørreder stĂĽr over for nye udfordringer. De producerer i øjeblikket ca. 1.000 ton øko-ørreder om ĂĽret, og ifølge EU-reglerne for økologisk akvakultur skal ogsĂĽ yngel og moGHUĂ€VN Y UH ÂĄNRORJLVNH IUD MDQXar 2016. Det stiller nye krav til forebyggelse/sygdomshĂĽndteringen pĂĽ dambrugene.

Da anvendelse af antibiotika kun er WLOODGW L PHJHW EHJU QVHW RPIDQJ L økologisk akvakultur, er der behov IRU DW ÀQGH Q\H PHWRGHU WLO DW RSWLPHUH YDQGNYDOLWHWHQ L \QJHORSGU W-

WHW KYRU LV U EDNWHULHV\JGRPPHQ ’Yngeldødelighedssyndromet’ (YDS) volder problemer. YDS giver tab og nedsat effektivitet i produktionen pü grund af øget dødelighed, og sygGRPPHQ NU YHU EHKDQGOLQJ PHG antibiotika.

'HU ÀQGHV LPLGOHUWLG IRUVNHOOLJH VWRIIHU VRP ELGUDJHU WLO DW QHGV WWH smittepres fra bakterier, svampe og parasitter, og som derfor kan bruges WLO DW VLNUH JRG YDQGNYDOLWHW RJ ÀVNHsundhed uden øget brug af medicin.

'HWWH J OGHU EO D SHUHGGLNHV\UH der er pü listen over fü godkendte stoffer til brug i økologisk akvakultur, og stoffet kan süledes ogsü erstatte anvendelse af f. eks. formalin L GHW NRQYHQWLRQHOOH RSGU W 3HUHGGLNHV\UH KDU VW UN DQWLPLNURELHO HIfekt, er tilmed büde let nedbrydeligt og sikkert at arbejde med.

Miljøskünsomt middel Pereddikesyre (CH3CO3+ HU VW UNW oxiderende og har anti-mikrobielle egenskaber. Produktet anvendes i GH à HVWH IDVHU DI RSGU WWHW GHVLQIHNWLRQ DI EHIUXJWHGH  J RSUHWKROGHOVH DI JRG YDQGK\JLHMQH L NO NNHULHU RJ L YLGHUH RSGU W L VW¥UUH produktionsenheder.

Stoffet har ogsü vist god effekt over for parasitter, mikroalger samt i forKROG WLO DW EHJU QVH VYDPSHLQIHNWLRQHU KRV DYOVÀVN Pereddikesyre er ret skünsomt over for süvel miljøet som dambrugspersonalet. Dels behøver man kun at bruge relativt lave doser, dels nedbrydes stoffet hurtigt, og dermed bliver restkoncentrationerne i det udledte vand forsvindende lav.

Med halveringstider pü nogle fü minutter vil størstedelen af pered-

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I Ă˜KOLOGISK JORDBRUG OG FĂ˜DEVARESYSTEMER

Af Lars-Flemming Pedersen, seniorforsker, Danmarks Tekniske Universitet, DTU Aqua, Nordsøen Forskerpark, Hirtshals

dikesyren blive omsat inde pĂĽ dambruget.

syre-produkter i alle produktionsstadier i fersk-, brak- og saltvand.

Pereddikesyre-produkter er süledes blevet et vigtigt trumfkort ikke alene i økologisk akvakultur men ogsü i GHW NRQYHQWLRQHOOH RSGU W KYRU GHW kan erstatte formalin.

6HOYRP YL HU L I UG PHG DW XGYLNOH retningslinjer for praktisk brug af pereddikesyre-produkter, mangler vi stadig at udføre en del forskning i optimal udnyttelse af pereddike-

RobustFish er en del af forskningsprogrammet Organic RDD-2 og gennemføres i et samarbejde mellem DTU Aqua, DTU Vet, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet, Institut for PlanlÌgning, Aalborg Universitet og Dansk Akvakultur.

8. maj 2015 nr. 566

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

13

MAD & MARKED PĂ… MARKEDET AF ANYA HULTBERG, Ă˜KOLOGICHEF I KĂ˜BENHAVNS MADHUS

FOOD FOR CITIES? Hvad er et bÌredygtigt fødevaresystem? TalerÌkken var lang og spÌkket med international og hjemlig ekspertise, da vi i Københavns Madhus i samarbejde med Chora Connection sidst i april indbød til det første symposium pü dansk grund om nødvendigheden af og mulighederne ved et bÌredygtigt fødevaresystem mellem land og by.

Dagens ordstyrer, professor i Food Policy ved City University of London, Tim Lang, sagde tydeligt: Byen er i dag en parasit, som suger sig fast pü landet og lever af det, uden at give noget, ikke engang nÌringsstoffer, tilbage. Men selv om mange af os byboere ikke tÌnker over det, sü er Et tiltag, vores forsyninger skrøbesom kan lige, man anslür, at store hjÌlpe en byer har mad til omtrent tre ny fødevarestrategi pü vej, dage, hvis infrastrukturen kunne vÌre nedsÌttelsen af bliver forstyrret - af natur- et ’mad-rüd’ katastrofer, globale kriser eller udsving i produktionen og den globale handel med mad. Byerne vil i fremtiden ganske enkelt vÌre afhÌngige af at have en del af sin fødevareproduktion tÌt pü og at have et opland, som kan vÌre buffer i tilfÌlde af, at det globale fødevaremarked svigter.

“

Tidligere Special Rapporteur for FN i Fødevareanliggender, Olivier de Shutter, sendte en video-hilsen, hvori han understregede vigtigheden af den lokale indsats. De Schutter sender i sin FN-rapport ’Right to Food’ fra 2014 et tydeligt signal til kommunerne og byerne om, at de har handlekraften til at Ìndre fødevaresystemet til det bedre, en opfordring han gentog med sÌrlig adresse til de pü dagen forsamlede borgmestre, Frank Jensen fra København, Winni Grosbøll fra Bornholm og Mette Touborg fra Lejre. De tre borgmestre udtrykte ønsker om, at süvel by- som landkommuner aktivt begynder at arbejde for et godt og bÌredygtigt fødevaresystem og bragte ideer om et madfÌllesskab frem, mellem kommuner, grÌsrodsbevÌgelser, landbrug, akademikere, politikere og madprofessionelle.

I Københavns Madhus glÌder vi os over, at büde internationale eksperter og lokale politikere er enige med os i, at København, pü baggrund af de nÌsten indfriede mülsÌtninger om økologi i offentlige køkkener, skal løfte blikket og barren og spejde efter nye mül. Et tiltag, som kan hjÌlpe en ny fødevarestrategi pü vej, kunne vÌre nedsÌttelsen af et ’mad-rüd’ som man blandt har set det i bl.a. Tim Langs hjemby London, hvor man har oprettet et decideret Food Policy Council til at rüdgive borgmesteren.

KÌrlighed til maden skal gennemsyre Meny-kÌdens butikker, som bliver übnet i hele landet i løbet af de kommende uger.

Danmarks nye madmarked Dagrofas nye dagligvarekÌde Meny har übnet de første 40 butikker, som sÌtter sunde, friske varer øverst pü menuen DETAILHANDEL AF JAKOB BRANDT I weekenden übnede de første 40 butikker i den nye Dagrofa-kÌde Meny. I første omgang er det kun de københavnske kunder, som für mulighed for at gü pü opdagelse i de nyindrettede butikker, som i løbet af maj müned bliver udrullet fra øst mod vest til en landsdÌkkende kÌde pü 119 butikker.

Med masser af ferskvarer og frisk frugt og grønt er det ambitionen at sÌtte nye standarder for dansk dagligvarehandel, oplyste kÌden i en pressemeddelelse op til übningen.

- Meny vil vÌre først med det nye og iscenesÌtte nye müder at tÌnke mültider, smagsprøver og oplevelser, siger Jørgen Nielsen, direktør i Købmandshuset, der driver alle Dagrofas kÌder minus Kiwi.

- De daglige indkøb skal vÌre lettere og mere inspirerende. Nogenlunde som det var at gü pü torvet for at handle i gamle dage, uddyber han.

Exit Superbest og EuroSpar 0HQ\ NÂ GHQ DĂ ÂĄVHU NRQFHSWHUQH 6XSHUEHVW RJ (XUR6SDU VRP JHQQHP Ă HUH nU

har haft vanskeligt ved at tjene penge, og ifølge Jørgen Nielsen, har kunderne meget at glĂŚde sig til. KĂŚrlighed til maden vil gennemsyre de nye butikker, hvor det er den erklĂŚrede ambition at genskabe noget af den torve- og markedsstemning, som prĂŚgede handlen med fødevarer i Danmark i gamle dage. Ă˜kologien blev derimod ikke nĂŚvnt med et eneste ord op til ĂĽbningen af de første butikker, og i første omgang er det SULP UW HQ VNDUS SURĂ€O Sn IULVNKHG VXQGhed og specialiteter, som skal trĂŚkke nye kunder til Meny-butikkerne, oplyser Martin Brinch JĂśhncke, der er kĂŚdens koncept- og udviklingsdirektør. Ă˜kologien fylder meget Derfor er der heller ikke konkrete planer om at lancere en ny økologiserie. I udvalgte varegrupper vil der derimod generelt blive tale om at hĂŚve kvaliteten i forhold til det niveau, som kendetegner de snart forhenvĂŚrende SuperBest-butikker, og markedschef i Ă˜kologisk Landsforening, Henrik Hindborg er meget imponeret af det sortiment, som han oplevede i den ombyggede SuperBest i Rotunden i Hellerup: - Man bliver rigtig glad af alle de lĂŚkre varer og specialiteter, der er i testbutikken, hvor økologien fylder rigtig meget, siger Henrik Hindborg.

Hvis standarden kommer i nÌrheden af det niveau i de øvrige Meny-butikker, er der efter hans vurdering meget at glÌde sig til for büde de økologiske kunder og producenter.

- Butikken prĂŚsenterer nogle varer,

som man slet ikke er vant til at se i dagligvarehandlen, og pü mange af reolernes endegavle, er de sÌdvanlige tilbudsvarer mange steder fortrÌngt af spÌndende økologiske produkter, siger Henrik Hindborg.

Meny satser desuden pü et bredt sortiment af allergivenlige produkter og kunderne bliver mødt af et korps af veluddannede medarbejdere, som kÌden af samme grund har omdøbt til madarbejdere. Via et stort varekendskab skal de vÌre i stand til at give en bedre vejledning af kunderne, end det normalt er tilfÌldet i dagligvarehandlen.

Mega-underskud i Dagrofa Hos Dagrofa hĂĽber man, at Meny bliver et vendepunkt for koncernen, som har vĂŚUHW PDUNDQW XGIRUGUHW HIWHU Ă HUH nU PHG svigtende indtjening og store udgifter til at udvikle nye butikskoncepter.

Ifølge Dagrofa-direktør Per Thau var det nødvendigt at sige farvel til koncepterne SuperBest og EuroSpar i forsøget pü at vende udviklingen. Sidste ür endte Dagrofa med et minus pü 318 mio. kr. før skat, mens Dagrofas norske ejere i 2013 mütte lÌgge ryg til et underskud pü 272 mio. kr.

Det er blandt andet eftervÊerne efter kødskandalen i SuperBest, som belastede bundlinjen, men trods de blodrøde tal er kÌdeledelsen og de norske ejere fra NorgesGruppen sikre pü, at Meny vil vÌre med til at løfte indtjeningen i den rigtige retning.

14

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

8. maj 2015 nr. 566

Salget sĂŚtter ny rekord ƒÂ?•Â?‡”Â?‡ Žƒ‰†‡ ĂžÂ?‘Ž‘nj ‰‹•Â?‡ ÂˆĂžÂ†Â‡Â˜ÂƒÂ”Â‡Â” ˆ‘” ͸ǥʹ Â?‹ƒǤ Â?”Ǥ ‹ ‹Â?†Â?ބ•Â?—”nj ˜‡Â?‡ ‹ ʹͲͳ͜Ǥ ‡– ‡” ‡Â? stigning pĂĽ seks procent ‹ ˆ‘”Š‘Ž† –‹Ž ¤”‡– ÂˆĂžÂ”ÇĄ ‘‰ ƒŽ– –›†‡” ’¤ǥ ƒ– ˜§Â?•–‡Â? fortsĂŚtter DETAILHANDEL AF JAKOB BRANDT MĂĽlt i mĂŚngde voksede salget af økologiske detailvarer sidste ĂĽr med hele 8,5 pct., mens omsĂŚtningen mĂĽlt i vĂŚrdi kun voksede med 6,1 pct. Det tegner et ganske godt billede af et marked i vĂŚkst, hvor stort set alle varer er faldet i pris.

Det er tilsyneladende kombinationen af lavere priser og et øget udbud af økologi, som sammen med en voksende forbrugeroptimisme har füet salget til at vokse.

Den største fremgang er sket i frugt og grønt, hvor salget er løftet

med henholdsvis 90 og 99 mio. kr.

Det svarer til stigninger pĂĽ henholdsvis 19 og 13 procent.

Det er dog stadig mejeriprodukterne, som er den største kategori.

Mült i mÌngde gik mejeri frem med seks pct., men fremgangen blev modvirket af et tilsvarende fald i priserne, og det udgør i dag en tredjedel af den økologiske omsÌtning.

OmsÌtningen af økologisk kød voksede med 21 pct., og har dermed rundet et salg pü en halv mia. kr. Æg-salget er øget med 17 pct. mült i mÌngde, mens der mült i vÌrdi var tale om et minus pü 1,5 pct.

Knaphed pü rüvarer Den positive udvikling i detailsalget af økologiske fødevarer fremgür af den ürlige opgørelse fra Danmarks Statistik. Tallene taler et entydigt sprog og viser, at der stort set har vÌret fremgang i salget inden for alle varekategorier, og meldingerne fra landets største dagligvarekÌder tyder pü, at vÌksten fortsÌtter i 2015.

Dansk detailhandel med økologi 2014 Mejerivarer udgør stadig den største kategori i det økologiske dagligvaresalg i Danmark Kød 8% Andet 23% MÌlk og ost 27%

Ris, brød, pasta, mel, gryn, kager 14% Æg 7%

Frugt 9% Grøntsager 14%

Sü meget er prisen faldet for et kg af: kr 0 -2 -4 -6 -8 Ost MinimÌlk Æg Juice Sukker Æbler

Gulerødder

Kartofler

Kilde: Danmarks Statistik

- Tendensen er klar: Danskerne YLO KDYH HQGQX Ă HUH YDUHU VRP WD ger sĂŚrligt hensyn til dyrevelfĂŚrden og er produceret uden brug af kemi.

Danskerne har for alvor taget økologi til sig, og nĂŚsten halvdelen køber i dag øko-varer hver eneste uge, siger Henrik Hindborg, markedschef i Ă˜kologisk Landsforening.

Set fra hans skrivebord i Ă˜kologiens Hus i Aarhus bliver rĂĽvareforsyningen den vĂŚsentligste begrĂŚnsende faktor for den fremtidige vĂŚkst, og med mindre branchens nuvĂŚrende bestrĂŚbelser for at VNDIIH Ă HUH ÂĄNRORJLVNH SURGXFHQWHU bĂŚrer frugt, frygter han øget vareknaphed. §Â?•–‡Â? ˆ‘”–•§––‡” ‹ ʹͲͳ͡ Behovet for økologiske varer vokser ikke mindst som et resultat af, at bĂĽde Dansk Supermarked og Coop har boostet salget siden ĂĽrsskiftet i forbindelse med markeringen af 25ĂĽret for det røde Ă˜.

- 2015 er begyndt med tocifret vÌkst pü frugt og grønt, mejeriprodukter og kød, og isÌr Føtex har haft en markant vÌkst pü økologisk frugt og grønt pü hele 35 procent i første kvartal af 2015, siger Jeppe Dahl Jeppesen, indkøbsdirektør for ferskvarer hos Dansk Supermarked, som forventer, at den positive udvikling fortsÌtter.

Ogsü hos Coop accelererer økologi-salget i øjeblikket. Koncernen har varslet prisnedsÌttelser pü økologi for 200 mio. kr. i ür og de komPHQGH À UH nU L EHVWU EHOVHUQH Sn at fordoble salget i 2020. Det har haft en markant effekt pü salget af ¥NRORJLVNH YDUHU L nUHWV I¥UVWH À UH müneder.

- 2015 har vÌret et fantastisk økologi-ür for os indtil videre. Vi har aldrig solgt sü meget økologi, VRP YL KDU JMRUW L GH I¥UVWH NQDS À UH müneder i ür. Kunderne har kvitteret for de prisnedsÌttelser, vi har lavet, YHG VDPOHW VHW DW O JJH SFW à HUH økologiske varer i indkøbskurven. Vi ser tydeligt, at økologi ikke lÌngere kun er et storbyfÌnomen, men ogsü for alvor er kommet ud i landet, siger Jens Visholm, Food-direktør i Coop.

]Â?‘njĎ?‹•Â?‡Â?‡ •Ž¤” Â?‡† ŠƒŽ‡Â?

PĂĽ fem ĂĽr er detailhandŽ‡Â? Â?‡† ĂžÂ?‘Ž‘‰‹•Â?‡ Ď?‹•Â? ‘‰ •Â?ƒŽ†›” މ‡– Â?‡† ͡ʹ; procent Fisk og muslinger stĂĽr for den procentvist største vĂŚkst i salget af økologi i 2014, og meget peger pĂĽ, at økologisk akvakultur ogsĂĽ i de kommende ĂĽr vil opleve store vĂŚkstrater. Det skyldes ikke mindst, at der GH VHQHVWH nU HU NRPPHW Ă HUH Q\H produkter pĂĽ markedet, og Irma-kĂŚden har i øjeblikket 15-16 økologiske

Ă€ VNHSURGXNWHU PHG KDYEDUV ÂĄUUHG eller laks.

2YHU KDOYGHOHQ DI GH À VN VNDOG\U og tang, som spises i verden, er opdrÌttede produkter.

- Danmark er nu EU’s største producent af økologiske ørreder, muslinger og tang – og eneste land med SURGXNWLRQ DI ¥NRORJLVNH à RGNUHEV Sü det gür rigtig stÌrkt for økologien lige nu, fortÌller Villy Larsen fra Dansk Akvakultur.

VĂŚkst fra lavt niveau Den samlede omsĂŚtning udgjorde dog stadig kun 24 mio. kr. Det svarer

Tina Bruun og hendes mor Birgit Therkelsen har udviklet 15 forskellige smagsvarianter,

Iskolde fristelser fra Jysk gĂĽrd-ismejeri laver ‹• ƒˆ ˆ‡† Ď?ŽÞ†‡ ˆ”ƒ ‰¤”†‡Â?• Œ‡”•‡›Â?އ” ‘‰ ¤”•–‹†‡Â?• lokale bĂŚr og urter IS TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

- Det er sku guf, det her, siger 85-ĂĽrige Svend Ă…ge.

Han har lige füet langet en smagsprøve ud gennem døren til ismejeriet. Hans smagsløg er tilfredse, og isen giver ekstra energi til den ugentlige fredagstur med gürdens lille grusharve.

- Der skal se ordenligt ud, nĂĽr der kommer kunder i gĂĽrdbutikken.

Inde i mejeriet er den 35-ürige ’mejerichef’ Tina Bruun i fÌrd med at blande hakkede, karamelliserede havrekerner ind i ismassen, som bliver støbt til de populÌre ’rav-is’.

Mejeriet har udviklet 15 smagsvarianter, og man skal stole meget

pü sin egen mavefornemmelse, nür man lancerer en økologisk pind-is til 35 kr., hvor smagen stammer fra Q\H NDUWRà HU RJ JUDQVNXG RJ PDYH fornemmelsen er god pü Engmarksgürd, hvor Birgit Therkelsen og datter Tina driver et økologisk ismejeri.

Dukkert ved minus 34 grader Det er nu et ür siden, at det gürdbaserede ismejeri uddelte de første smagsprøver, og de to kvinder har siden udviklet nogle effektive arbejdsrutiner, som er nødvendige, nür man arbejder med is.

Tina laver ismassen og blander den med bÌr og urter og andre smagsgivere. Via en slange pumper hun afmülte mÌngder af ismassen ned i formene. Der er plads til at støbe 24 is i hver form, og nür alle hullerne er fyldt, placerer Birgit et lüg med 24 strittende ispinde ned over formene, inden de nedsÌnkes i minus 34 grader koldt saltvand.

- Da vi ikke benytter nogen form for kunstig stabilisator, er vi nødt til

kun til vÌksten i salget af økologiske Ìbler fra 2013 til 2014, men med de nuvÌrende vÌkstrater vil det hurtigt Ìndre sig. , GDJ À QGHV GHU L DOW FD hav- og dambrug i Danmark. Heraf er de 14 økologiske, og fem er under omlÌgning. Derudover har vi ni anlÌg med økologiske blümuslinger pü line, og yderligere 14 anlÌg er Sn YHM 6LGVWH nU À N YL RJVn HW DQO J godkendt til produktion af økologisk WDQJ VDPW HW WLO ¥NRORJLVNH à RGNUHEV – det første af slagsen pü den nordlige halvkugle. jb@okologi.dk Den nymalkede mÌlk ryger direkte i ismaskinen hos Engmark Is.

MAD & MARKED

8. maj 2015 nr. 566

Bruger kun mĂŚlk fra en halv ko Ideen til at lave en terroir-is opstod, da Tina og Martin Bruun for to ĂĽr siden var pĂĽ studietur til Frankrig IS TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

r, som de sĂŚlger som bĂĽde pind-is og i bokse med en halv og fem l.

Engmark Is at lave en kraftig indfrysning for at undgĂĽ, at isene krystalliserer, siger Tina Bruun.

Efter 20 minutter er alle isene gennemfrosset, og efter en kortvarig mellemlanding i varmt vand glider ispindene let ud af formene, inden BIrgit pakket dem i plasticbeholdere med 15 is i hver.

Engmark siger nej til mange )DPLOLHQ O JJHU LNNH VNMXO Sn DW GHW har vÌret en stor mundfuld at etabOHUH PHMHULHW ² EnGH L IRUKROG WLO ÀQDVLHULQJ RJ GHQ DUEHMGVLQGVDWV GHU skal lÌgges i den nye virksomhed.

Der har pü mange müder vÌret tale om en lang lÌreproces. NÌste step bliver at fü økonomien med, men fremtiden tegner lys, vurderer Tina.

- Det er gĂĽet over al forventning, og vi kan konstatere, at kunderne NDQ OLGH YRUHV SURGXNW PHQ PHMHULHW giver stadig underskud.

Hun er indstillet pü, at der kan Jn RS WLO WUH ÀUH nU I¥U GHU NRPPHU

et egentligt afkast af investeringen. $OOLJHYHO KDU KXQ VDJW QHM WLO PDQJH DI GH KHQYHQGHOVHU VRP PHMHULHW OÂĄbende fĂĽr fra bĂĽde grossister og butikker, som gerne vil sĂŚlge deres is.

Før de handler med nogen, skal de vÌret helt sikre pü, at kunden kan hündtere isen korrekt.

- Det vigtigste er, at vi fĂĽr et godt slutprodukt ud til kunderne, siger Tina.

Hvor skal vi vÌre? , EHJ\QGHOVHQ EUXJWH PHMHULHW 3RVW Danmark som distributør, men isene begyndte at tø under lÌngere transporter, med mindre de var pakket med tøris, hvilket er en meget dyr O¥VQLQJ 'HUIRU EULQJHU PHMHULHW VHOY GH à HVWH YDUHU XG WLO NXQGHUQH , VWDUWHQ VDJGH YL MD WLO IRU PHJHW RJ YDU YHG DW N¥UH G¥G L GHW /LJH QX HU YRUHV VW¥UVWH XGIRUGULQJ DW ÀQGH ud af, hvor det giver mening for os at vÌre med isen, siger Tina.

Tina og Martin Bruun blev fascineret af den franske madkultur, hvor der er stor fokus pü lokale varer, som ofte EOLYHU IRUDUEHMGHW Sn ODQGEUXJHW - Vi synes, at det kunne vÌre VMRYW DW WLOI¥UH YRUHV HJHQ P ON QRJHW PHUY UGL YHG VHOY DW IRUDUEHMGH den, siger Tina Bruun, der betegner Engmarks produkter som terroir-is, da hun først og fremmest benytter lokale rüvarer.

Første step for Thise-leverandøUHQ YDU DW HWDEOHUH HW JnUGPHMHUL med tilhørende butik, og i dag er gürGHQV MHUVH\ N¥HU OHYHUDQG¥UHU DI GHQ YLJWLJVWH LQJUHGLHQV ² IHG IULVNmalket mÌlk.

Reelt havde det dog vĂŚret nok med en halv ko til at dĂŚkke behovet IRU PÂ ON L PHMHULHWV IÂĄUVWH OHYHnU 6n VHOY RP PHMHULHW EHWDOHU HQ NURQH over den normale Thise-afregning, bidrager isproduktionen ikke meget WLO EXQGOLQMHQ IRU VHOYH ODQGEUXJHW 0HQ GHW HU GHMOLJW DW VH IÂ UGLJH produkter af vores mĂŚlk, og vi fĂĽr mange positive tilbagemeldinger, siger Jens Erik Therkelsen, som hĂĽber, at der fortsat bliver behov for KDQV DUEHMGVLQGVDWV QnU VYLJHUVÂĄQnen Martin Bruun og datteren Tina Bruun efter planen overtager gĂĽrden til nytĂĽr.

SidstnÌvnte er primus motor for JnUGPHMHULHW RJ GHQ WLOK¥UHQGH JnUGbutik, som netop er begyndt at sÌlge et komplet sortiment af kød fra gürdens nyetablerede studeproduktion, men det er en anden historie.

Is med karamelliseret havre Her gÌlder det isen, som bliver lavet DI FUHPHW MHUVH\à ¥GH  JJHEORPPH fra en lokal økolog samt sukker, citronskal og salt.

- JerseymĂŚlk er speciel god til is, da den koagulerer bedre, siger Tina

I forsøget pü at skabe en fordansket udgave af nougat, har Engmark Is büde testet karamelliseret rug, byg og hvede, inden det stod klart, at ovnristet, afskallet havre gav den bedste smag.

- Egentlig ville vi bruge vores eget korn, men vi kunne ikke fĂĽ dem afskallet ordentligt, sĂĽ der kom for mange avner i isen, siger Tina Bruun.

Bruun, som selv bruger en del tid pĂĽ at indsamle bĂŚr og urter til isene.

Tina og Birgit har eksperimenteret sig frem til mange vidt forskellige smagsvarianter ved at tilsÌtte forskellige af ürstidens bÌr, frugter, JU¥QWVDJHU Q¥GGHU RJ XUWHU ² KYRUDI GH VHOY KDU K¥VWHW à HUH L ORNDOHRPUndet.

- Det er ikke alt det, vi har lavet, der smager lige godt, siger Tina, som ofte bruger gĂĽrdbutikkens kunder som smagsdommere. , ÂĄMHEOLNNHW NÂĄEHU KXQ UDEDUEHU IUD /DUV 6N\WWH Sn )\Q RJ KHOH LV NRQceptet bygger pĂĽ nordiske rĂĽvarer.

Mange turister i omrĂĽdet 'HU HU Ă HVW SHQJH DW WMHQH Sn GHQ LV der bliver solgt i gĂĽrdbutikken, men Engmark Is sĂŚlger ogsĂĽ til lokale butikker og restauranter, og ambitionen er at ramme niveauet lige under Noma-klassen.

- Nür man laver et anderledes koncept, er der mange, som henvender sig. Vi arrangerer gürdbesøg via 9LVLW 9HMOH PHQ HOOHUV KDU YL LNNH JMRUW meget for at markedsføre isen, siger Tina.

Hun sĂŚtter desuden sin lid til, at PDQJH WXULVWHU VRP EHVÂĄJHU /HJRODQG RJ *LYVNXG /ÂĄYHSDUN UHDJHUHU Sn VNLOWHW YHG ODQGHYHMHQ

Den fĂŚrdige ismasse pumpes i formene, pindene ryger i, og efter en 20 minutter lang dukkert i minus 34 grader koldt saltvand, er isene klar til at blive pakket.

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

15

Eksportboom for økologiske muslinger EKSPORT: Siden sidste ür er Danmarks produktion af økologiske muslinger mere end tredoblet og den vil i ür komme op omkring 1400 tons. Ca. 95 procent eksporteres til forskellige europÌiske lande.

PĂĽ mindre end to ĂĽr har blĂĽmuslingerne udviklet sig til en dansk specialitet, der eksporteres til det øvrige Skandinavien, Tyskland, Holland og Frankrig. Ă˜kologisk opdrĂŚt af blĂĽmuslinger begyndte i det meget smĂĽ for Ă€UH nU VLGHQ L /LPIMRUGHQ 6LGVWH ĂĽr steg produktionen til cirka 300 tons, og i ĂĽr forventes den at nĂĽ op pĂĽ omkring 1400 tons.

Al dansk eksport af økologiske muslinger til konsum gür gennem Vilsund Blue.

- Og vi kan sÌlge det hele. Omkring 95 procent gür til eksport, fortÌller Søren Mattesen, direktør for Vilsund Blue, som sidste ür EOHY PHGHMHU DI RSGU WVÀUPDHW 6HDIRRG /LPIMRUG VRP VDPWLGLJ lagde alle sine syv muslingeanlÌg om til økologisk drift.

VĂŚkst i USA pĂĽ 11 pct.

USA: Selv om fødevareproducenterne kÌmpede med mangel pü visse økologiske rüvarer, slog salget af økologiske fødevarer i 2014 nye rekorder I USA. Ifølge the Organic Trade Association blev der sidste ür omsat økologi for godt 239 mia. kr. VÌksten skyldes ikke mindst, at et voksende antal husholdninger er begyndt at købe økologi. I de sydlige stater er det fra 68-80 procent af familierne, som køber økologi, mens 90 pct. af indbyggerne pü Vestkysten blander økologiske produkter i indkøbskurven. Frugt og grønt er den største økologiske kategori med et samlet salg pü 87 mia. kr. og en markedssandel pü 12 pct.

’Fri for’-konceptbutik (1*/$1' +ROODQG %DUUHWW ODQcerer konceptbutikker med ’free from’-madvarer til allergikere.

Den britiske helsekostkÌde har ambitioner om at blive Storbritanniens største allergivenlige detaillist og lancerer landets største ’free from’-madvareserie uden diverse tilsÌtningsstoffer. Den første af 50 planlagte konceptbutikker under navnet Holland %DUUHWW 0RUH HU nEQHW L E\HQ Chester, skriver Retail Gazette.

HelsekostkÌden imødekommer dermed behov hos ca. 10 mio. britiske madallergikere. Den nye madserie bestür p.t. af 1.000 varenumre, men vil omfatte 3.000 ved udgangen af üret.

16

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

8. maj 2015 nr. 566

AalbĂŚk er tilbage i køledisken PĂĽlĂŚgsproducenten har skabt midlertidige rammer for produktionen af pølser og postejer KĂ˜D TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Med en ny og større pølsestopper som omdrejningspunkt har AalbÌk Specialiteter nu füet genetableret en midlertidig produktion af de spegeog chorizopølser, som gennem mange ür har vÌret den brandhÌrgede jyske pülÌgsproducents varemÌrker.

Ogsü produktionen af pande/grillpølser og leverpostej er i dag tilbage pü et niveau, hvor AalbÌk igen kan tilfredsstille de danske dagligvarekÌder.

- Vi har füet reetableret produktionen af de 20 pct. af vores varer, som samlet bidrager med ca. 80 pct. af omsÌtningen ved at omkalfatre produktionen, der ligger i forbindelse med vores butik i Farre, siger direktør Mads Quistgaard.

Den har tidligere huset den mere hündholdte produktion af konventionelle specialprodukter, men de er blevet forvist af en ny pølsestopper, som kan producere op til 70.000

spegepølser om ugen.

- I første omgang har vi bestrÌbt os pü at forsyne de kunder, som har manglet vores produkter mest, og generelt har vi oplevet stor velvilje og forstüelse for vores situation hos büde kunder, kolleger og leverandører.

AalbÌk leverer süledes egne rüvarer og opskrifter til to samarbejdspartnere, som hjÌlper med produktionen af grillpølser og leverpostej.

- Vores største udfordring er, at vores ambition om at sikre en høj produktkvalitet ikke harmonerer med at producere under højt tidspres.

En anden aktuel udfordring er høje rüvarepriser pü grund af en voksende efterspørgsel efter økologisk kød.

Usikkerhed om fremtiden 'HW HU QX ÀUH PnQHGHU VLGHQ DW YLUNsomhedens kun syv-otte ür gamle fabrikshal nedbrÌndte til grunden, RJ GHU HU VWDGLJ à HUH VS¥UJVPnO HQG svar, nür Mads Quistgaard skal forklare, hvordan produktionen bliver skruet sammen i fremtiden.

- Alt er i spil. Vi har endnu ikke lagt os fast pü noget, siger direktøren, som har genansat 14 af de timelønnede medarbejdere, som blev opsagt lige efter branden.

En entreprenør er i øjeblikket i fÌrd med at rydde brandtomten ved Billund, men forsikringsselskabet er

14 af de fyrede medarbejdere er nu tilbage i arbejdstøjet hos AalbÌk Specialiteter, hvor de har forrygende travlt med at producere pülÌgsprodukter til de største danske dagligvarekÌder. endnu ikke kommet med sit bud pü den endelige forsikringssum.

Først nür det sker, kan AalbÌk Specialiteter tage endelig stilling til, hvor de nye produktionsfaciliteter skal ligge, og hvordan de skal indrettes.

- Nu behøver vi ikke lÌngere lade os styre af de skyklapper, det kan give at gü rundt i en eksisterende fabriksbygning. Der er slüet mange

streger men ikke taget nogen beslutQLQJHU 9L VNDO I¥UVW ÀQGH XG DI KYDG der er bedst for AalbÌk pü den lange bane, siger Mads Quistgaard.

Alternativer sĂŚlger mindre Branden lammede produktionen efter et ĂĽr, hvor AalbĂŚks omsĂŚtning voksede med 30 procent, og Mads Quistgaard vil ikke afvise, at der er enkelte konkurrenter, som har gne-

det sig i hĂŚnderne over udsigten til, at en af branchens stĂŚrkeste brands midlertidig blev sat ud af spillet.

Set i det lys kan Mads Quistgaard glÌde sig over tilbagemeldinger fra kÌderne, som viser, at de alternative produkter, de i en periode har vÌret nødt til at hente ind, ikke sÌlger lige sü godt som AalbÌk-produkterne.

Nogen er nødt til at vove svinepelsen Vejen til bedre forhold i svinestaldene er lang, lyder det fra forsker ved Aarhus Universitet, men trenden gür i retning af krav om bedre dyrevelfÌrd DYREVELFÆRD AF JAKOB BRANDT Mange forbrugere ønsker bedre forhold for de danske svin, men nür de stür i butikken, handler de ikke efter deres holdninger. Alligevel gür udviklingen i retning af bedre dyrevelfÌrd.

Det mener forskerne bag rapporten ’Løse søer — en tvÌrfaglig undersøgelse af markedsdrevet dyrevelfÌrd’, som er udarbejdet af Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, København Universitet og MAPP, Aarhus Universitet.

Lektor Lars Esbjerg prĂŚsenterede

i sidste uge konklusionerne pü den internationale konference ’Improving pig welfare – what are the ways forward?’ i København, hvor han stillede spørgsmülstegn ved, hvem der er ansvarlig for at gü foran og tage ansvar for at sikre dyrevelfÌrden for danske grise.

Han er ikke i tvivl om, at fremtidens forbrugere vil kigge efter mere dyrevelfÌrdskød i køledisken, men han er i tvivl om, hvem der bliver hovedaktør i udviklingen. Er det svinebranchen selv, detailhandlen eller forbrugerne?

Handling er nødvendig for at undgĂĽ dødsspiral - Hvis ikke branchen gør noget, ender vi i den velkendte dødspiral med krav om større effektivitet og lavere SULVHU KYRU SURGXNWLRQHQ EOLYHU Ă \Wtet til udlandet. I øjeblikket venter alle pĂĽ hinanden, og der er nogen, som skal vove pelsen og tage det første skridt, siger Lars Esbjerg til Ă˜&E.

Efter hans vurdering er bulkproduktionen af konventionelle svin under voldsomt pres.

- I Danmark har svinebranchen vÌret meget dygtig til at standardisere sin produktion, og branchen ligger i førerfeltet, hvad angür fødevaresikkerhed. Men konkurrenter i andre lande følger lige efter Danmark og er ved ogsü at vÌre lige sü dygtige. Den danske svinebranche er derfor tvunget til at tÌnke langsigtet og fortsÌtte med at differentiere sig for ogsü at kunne gøre en forskel.

Det vil blive en nødvendighed, at EUDQFKHQ PHVWUHU à HUH NRQNXUUHQFHfordele i fremtiden — og her kommer den ikke uden om dyrevelfÌrd, siger Lars Esbjerg.

Forbrugerne ønsker at stü til ansvar for deres indkøb I Danmark har der pü mange müder vÌret en politisk tilbageholdenhed i forhold til krav om bedre forhold til danske søer. Bør de gü frit hele de-

res liv og ikke kun, nür de er drÌgtige? Danske politikere har haft et mantra om, at markedet selv bør fremme dyrevelfÌrdsforbedringer, men kan man egentlig forvente det af markedet, spørger forskerne bag rapporten.

De ser allerede tendenser i retning af, at øgede krav om dyrevelfÌrd sniger sig ind ad bagdøren fra udlandet.

Lars Esbjerg forudser, at vi under alle omstÌndigheder vil se en udvikling hen imod mere dyrevelfÌrd, men at det vil tage tid, da det krÌver en stor holdningsÌndring at fü forbrugere til at købe mere dyrevelfÌrdskød.

- Detailhandlen er nødt til følge udviklingen nøje. Branchen har brug for at skille sig mere ud. Det holder ikke i lÌngden at satse pü billige svinekoteletter. Fremtidens forbrugere vil i højere grad ønske at stü til ansvar for deres handlinger. Det vil sandsynligvis betyde, at de vil lÌgge

mere af det svinekød, der er produceret under dyrevenlige betingelser, i deres indkøbsvogn, siger Lars Esbjerg.

Det lokale og det globale marked hÌnger tÌt sammen Rapportens konklusioner bygger büde pü erfaringer fra Danmark og udlandet, hvor frygt for dürlig meGLHRPWDOH KDU InHW à HUH GDJOLJYDUHkÌder til at introducere forskellige former for velfÌrdskød. , 'DQPDUN VHU à HUWDOOHW DI GHWDLOkÌder pris som den vigtigste konkurrenceparameter, og branchen er enig om, at produktion af velfÌrdskød kun udgør et mindre marked.

Den danske svinebranche peger samtidig pĂĽ, at nye dyrevelfĂŚrdskrav ikke mĂĽ pĂĽvirke branchens internationale konkurrenceevne negativt.

Lars Esbjerg forudsiger i den forbindelse, at øget dyrevelfÌrd kan give danske producenter en konkurrencefordel.

MAD & MARKED

8. maj 2015 nr. 566

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

17

Inspirationstur til Berlin TYSKLAND: Det er efterhĂĽnden ved at udvikle sig til en fast tradition, at Ă˜kologisk Landsforening med mellemrum inviterer medlemmerne pĂĽ inspirationstur til Berlin. I ĂĽr er der planlagt en tur 26.-28. maj. Den økologiske dagligvarehandel i den tyske hovedstad byder pĂĽ en stor spĂŚndvidde, og deltagerne skal blandt andet besøge Europas største økologiske supermarked LPG BioMarkt med 18.000 økologiske varenumre samt butikker fra de økologiske supermarkedskĂŚder BioCompany og Basic.

Der bliver ogsü tid til at besøge konceptbutikker som Frische Paradies og Kochhaus.

Ganefryd hos Irma Ganefryds populĂŚre dadelkonfekt bliver nu tilgĂŚngelig for bĂĽde Irmas og Helsams kunder

Hidtil har Ganefryds populÌre, økologiske dadelkonfekt kun vÌret tilgÌngelig i 25 specialbutikker og cafÊer, som er i stand til at hündtere de uindpakkede produkter fra den lille helsekostbutik i latinerkvarteret i Aarhus.

Men ved at pakke konfekten ind, er Klaus WĂśhlk nu indlemmet i sortimentet hos bĂĽde Irma og Helsam.

- Det er første gang, at vi prøver at sÌlge et indpakket produkt til andre butikker, siger Klaus WÜhlk, som er spÌndt pü, hvor stort salget bliver.

Han har fĂĽet hjĂŚlp til lanceringen af fødevarerĂĽdgiver Henriette Winther fra Ă˜kologisk Landsforening, og hun kan sagtens forestille VLJ DW Ă HUH DQGUH VPn SURGXFHQWHU af kvalitetsfødevarer med relativt HQNOH PLGOHU NDQ Ă€QGH YHM WLO GDJOLJvarekĂŚdernes hylder.

- Men der krÌver, at de er villige til at give slip pü noget af kontrollen og er klar til at fü deres produkter produceret ude i byen, som Ganefryd gør det, siger hun.

kostgrossisten Helsam.

- Siden vi begyndte at lave økologisk dadelkonfekt for fem ür siden, er det blevet en af vores bedst sÌlgende varer. Først begyndte andre helsekostbutikker rundt omkring i landet at efterspørge konfekten, og nu glÌder vi os over, at Ganefryd Dadelkonfekt bliver endnu mere tilgÌngelig via Irmas butikker, siger indehaver Klaus WÜhlk, som übnede butikken i 1983.

En ren smag af økologiske rüvarer De rü snitter er baseret pü en enkel opskrift med fü ingredienser, som giver en ren smag af gode, Ìrlige rüvarer. Den dybe, sødmefyldte smag af dadler og det bittersøde strejf fra kakaoen gür igen i alle varianter.

- Vores dadelkonfekt er, som navnet siger, en fryd for ganen. Konfekten er fremstillet af økologiske rüvarer, fordi vi ønsker at undgü rester af kemi og unødige tilsÌtningsstoffer, og fordi vi har et oprigtigt ønske om at passe pü den natur, vi er en del af, siger Klaus WÜhlk i forbindelse med lanceringen. jb@okologi.dk

Lov om fair handel i Norge Bornholm bliver snart hjemsted for et nyt gürdmejeri, som udelukkende satser pü at forarbejde økologisk gedemÌlk. Foto: Morten Telling.

Ged i nyt gürdmejeri Lykkelunds Gedemejeri bliver navnet pü et nyt økologisk gürdmejeri, som skal fremstille büde ost og is af mÌlk fra egne geder Ti geder og et større antal gedekid render i øjeblikket rundt og nyder det bornholmske forür pü det økologiske landbrug pü KrÌkketsvej 3, syd for Gudhjem. Gederne er tiltÌnkt hovedrollen i en ny hündholdt mejeriproduktion.

En af de to initiativtagere til at etablere et økologisk mejeri er Lene Schrøder, og ifølge DR Bornholm har hun isÌr tillid til, at osten kan udvikle sig til en delikatesse pü linje med andre af øens kendte fødevarebrands.

- Vi hüber da helt sikkert, at det bliver kendt som en bornholmsk gedeost. Vi satser ikke pü en kÌmpestor produktion, for vi er kun to til at klare det hele. Men derfor satser vi da pü at lave et rigtig godt, bornholmsk produkt, siger Lene Schrøder

Ganefryd hos Irma og Helssam Ganefryds dadelkonfekt, som er blevet en af butikkens største salgssucceser, bestür af økologiske dadler, kakao, kokos, lakrids, appelsin og kaffe. Og nu er den populÌre delikatesse ikke lÌngere forbeholdt aarhusianerne.

Irma har netop fĂĽet den Ă˜mĂŚrkede konfekt pĂĽ hylderne L Ă€UH IRUVNHOOLJH VPDJVYDULDQter: lakrids, appelsin, kaffe og kakao, og samtidig bliver produkterne ogsĂĽ tilgĂŚngelige hos helse-

til DR Bornholms hjemmeside.

Hun glĂŚder sig over, at Lykkelunds Gedemejeri har fĂĽet støtte fra den lokale aktionsgruppe, LAG Bornholm, der har bidraget med 219.000 kr. Dem bliver der brug for. ‡Š‘˜ ˆ‘” Ď?Ž‡”‡ ‰‡†‡” BĂĽde osten og den lidt mere kuriøse is bliver økologisk, og produkterne skal efter planen sĂŚlges dels fra gĂĽrden i Ă˜sterlars, dels pĂĽ en rĂŚkke bornholmske restauranter.

For at fü økonomi i mejeriet forventer Lene Schrøder, at besÌtningen skal op pü 50-70 malkegeder.

Dermed vil det bornholmske mejeri vÌre med til at give et lille løft til en niche af dansk økologi, som gennem de seneste ür har oplevet stor tilbagegang, da et par af landets største økologiske malkegedebesÌtninger blev nedlagt. Fra 2012 til 2013 blev antallet af malkegeder reduceret med en tredjedel fra 2763 til 1816. Siden har ogsü Knuthenlund Gods pü Lolland vinket farvel til 500 malkegeder. jb@okologi.dk

Ă˜L ĂĽbner døren for de professionelle køkkener Bestyrelsen for Ă˜kologisk Landsforening er ved at strikke rammerne sammen for en helt ny medlemstype PĂĽ generalforsamlingen i marts besluttede Ă˜kologisk Landsforening (Ă˜L) at gøre det muligt for alle professionelle køkkener, som er underlagt kontrol fra Fødevarestyrelsen, at blive medlemmer af foreningen.

Før køkkenerne lander i medlemskartoteket i Ă˜kologiens Hus, skal bestyrelsen i samarbejde med

Ă˜Ls foodserviceteam have udstukket rammerne for medlemsskabet.

Flere interesserede køkkener har allerede henvendt sig til foodserviceteamet i Ă˜kologiens Hus, hvor chefkonsulent Torben Bloch glĂŚder sig til at fĂĽ knyttet slutbrugerne tĂŚttere sammen med de økologiske producenter.

- Vi vil gerne knytte de køkkenfaglige, der tÌnker økologisk, tÌttere pü foreningen og hinanden og inspirere og drive økologien videre sammen. Vi vil skabe et forum for og netvÌrk af køkkenfaglige, som kan bidrage med sparring om aktuelle

emner og med videndeling om økologisk omlÌgning og udvikling af professionelle køkkener, forklarer han i teamets seneste nyhedsbrev.

Behov for tĂŚttere dialog Som omlĂŚgningskonsulent og Ă˜Lbestyrelsesmedlem er Birte Brorson HQ FHQWUDO Ă€JXU L EHVWU EHOVHUQH Sn at strikke nogle spĂŚndende rammer sammen for den nye medlemsgruppe.

BĂĽde hun og Torben Bloch vurderer, at der et stort behov for at etablere et forum for de ansatte i landets professionelle køkkener, men før Ă˜Lbestyrelsen har formuleret rammer-

ne, er Ă˜L nødt til at give henholdende svar til potentielle medlemmer.

- Det er vigtigt, at foodservicebranchen für et talerør ind i foreningen, sü vi kan skabe en tÌttere dialog mellem producenterne og de, der køber deres varer, siger Birte Brorson.

Hun peger pü spørgsmül om indkøbsaftaler, rüvarekvalitet og udveksling af erfaringer med omlÌgningen af køkkenerne som oplagte emner i det nye forum.

0HQ QX VNDO YL I¥UVW ÀQGH XG DI hvilke aktiviteter og tilbud, vi kan tilbyde de nye medlemmer. jb@okologi.dk

NORGE: Mens man i Danmark forsøger at opnü fair samhandel af frivillighedens vej, er man i Norge parat til at indføre en lov, som skal begrÌnse dagligvarekÌdernes mulighed for at misbruge deres magt ved ürsforhandlingerne med deres leverandører. Ifølge Handelsbladet er de norske leverandører ofte nødt til at betale kÌmpe bonusser for at fü hyldeplads i de største kÌder.

To offentlige udvalg har foreslüet, at der bliver vedtaget en lov om god handelsskik, og det bakkes büde op af Det Norske Forbrugerrüd og DLF, Dagligvareleverandørernes Forening.

HemkÜp übner øko-butik SVERIGE: Den svenske dagligvarekoncern HemkÜp, som er en del af Axfood AB, satser økologisk og übner nu en rendyrket øko-butik pü Torsplan i Stockholm. Den bÌrer navnet HemkÜp Reko� og slog dørene op d. 7. maj i denne uge med en integreret butik og cafÊ med isÌr et stort udvalg af conveniencemad.

- Der vil vÌre 300 forskellige tørprodukter og fÌrdigretter. Af det, der tilbydes, er 90 procent økologisk eller sükaldt high class, siger Claes Salomonsson, pressechef i Axfood, til Svensk Handel.

HemkÜp Rekos butiksbestyrer bliver Joe Kennedy, som har arbejdet otte ür hos den amerikanske øko-supermarkedskÌde Whole Foods.

Guld til Elverhøj SPISEMÆRKE: Som den første restaurant i Silkeborg-omrüdet har restauranten Elverhøj füet det økologiske spisemÌrke i guld, som markerer, at 90-100 procent af maden er økologisk.

Vi har vÌret i tvivl om vi ønVNHGH GHQQH FHUWLÀFHULQJ IRUGL det indebÌrer mere kontrol og administration. Samtidig synes vi, at det giver mere tydeligelighed og sÌtter yderligere fokus pü økologi og bÌredygtighed, hvilket altid har betydet meget for os, siger indehaver og kok Karsten Smith fra Elverhøj.

18

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

8. maj 2015 nr. 566

Éť ANNONCER

„ TID & STED 9. maj 2015 kl. 14-16. Danmarks vilde lÌgeplanter. Det er lykkedes Medicinhaverne i TranekÌr at fü en af landets store kapaciteter i vilde lÌgeplanter, lektor i toksilogi Leon Brimer, til at holde et foredrag i TranekÌr Beboerhus, Slotsgade 52, 5953 TranekÌr.

Kontaktperson: Lene Anker lara@ privat.dk. Tlf.: 2184 7822. Pris 20 kr. for medlemmer og 40 kr. for HJJD LDCKDLLDQ HMJK J@ƤD NF kage. Arr: Medicinhaverne i TranekÌr.

10. maj kl. 14. Biavlerne – kom og se bierne og hør om deres liv. Ă˜kologiens Have, Rørthvej 132, 8300 Odder. Tlf. 24 96 30 15, www.okologienshave.dk. Arr: Ă˜kologiens Have.

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

Juni

Hansen afslører en national tragedie af hidtil ukendt omfang.

Den store fortÌlling om magSDM NUDQ CDS C@MRJD K@MCRJ@A DQ TCJNLLDS RNL D ANF 2D GSSOR F@C CJ CDS S@ASD K@MC Mit cowgirlkøkken. Louisa Lorang. 264 s. 249,95 kr. Lindhardt og Ringhof.

Ă˜kologiens Have Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk

17. maj kl. 14. Hvordan laver jeg og passer kompost? v/ Kirsten Jagd Nielsen. Ă˜kologiens Have, Rørthvej 132, 8300 Odder. Tlf. 24 96 30 15, www.okologienshave. dk. Arr: Ă˜kologiens Have.

31. maj kl. 11-15. Sofari. Se og oplev det økologiske griseliv og fĂĽ mere at vide om, hvad der netop kendetegner den økologiske svineproduktion. Se meget mere pĂĽ www.sofari.dk. Arr: Fremme af Ă˜kologisk Kvalitets Svinekød i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Friland A/S og Ă˜kologisk Landsforening.

„ Bog-nyt

Ta’ pü Sofari og oplev det økologiske griseliv Søndag den 31. maj 2015 En oplevelse for hele familien

5. juni. Fest fem steder i landet for at fejre Ă˜-mĂŚrkets 25 ĂĽrs jubilĂŚum: Nordjylland: HalkĂŚr Kro & Kulturhus; Vest- og Midtjylland: Gothenborg; Vest- og Sønderjylland: Gram Slot; Fyn: Skovsgaard Gods pĂĽ Langeland; SjĂŚlland: Roskilde Dyrskue. Detaljer og tilmelding (senest 15. maj) pĂĽ www. okologi.dk. Arr: Ă˜kologisk Landsforening.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Saft – rene grønne vitaminer.

Sarah Cadji. 146 s. 150 kr. Politikens Forlag.

Friskpresset saft indeholder alle grønsagernes vigtige viS@LHMDQ LHMDQ@KDQ NF ƼAQD sü hvorfor ikke prøve Sarah Cadjis 50 sunde opskrifter pü grøntsagssafter, -shots og – smoothies med den hjemlige saftpresse oller slowjuicer?

Bogen indledes med ’Saftpresningens ABC’, sü alle kan vÌre med, og safter kan holde sig C@FDM K@MF H DM KTJJDS ƌ@RJD H J³KDRJ@ADS R L@M ADG³UDQ ikke altid starte forfra.

Louisa Lorang har som ung ANDS H 3DW@R NF ENQDKRJDS RHF H den amerikanske madkultur. Sü nür man trÌnger til en afstikker fra det nye nordiske køkken, kan man jo passende vÌlge det velafprøvede amerikanske.

Det tabte land. Kjeld Hansen. .ORJQHESDQMD FÂ Q EQ@ 'NS 3DW,DW NUDQ 8TBB@BGHOR NF 'HKKAHK848 s. 149,95 kr. Gads Forlag.

Gennem to ürhundreder har ly-havregrød til Cheesecake og K@MCAQTFDSR TL¥SSDKHFD JQ@U Bloody Mary – sü der mangler om stadig mere agerjord ført ikke noget til en god aften.

AB til en omfattende forarmelse @E CDS C@MRJD K@MCRJ@A *IDKC

Nyt fra mark og stald Landbrugsafdelingen Den EuropĂŚiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne

Den EuropĂŚiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

www.sofari.dk

OBS: husk skiltning om tilskud pĂĽ din hjemmeside

Ă˜kologisk vinterraps er en gambling

Kødkaniner er nemme

SĂŚt fokus og fĂĽ maksimalt udbytte af dit budget - det er ikke for sent at skabe gode resultater i 2015 Kontakt strategisk økonomirĂĽdgiver Stine Hjarnø Jørgensen Carsten Markussen Claus Ă˜stergaard Bjarne Hansen Poul Christensen Jens Christian Skov Kirstine Lauridsen Mads S. Vinther

30 62 72 15 20 45 74 65 21 15 87 06 30 62 75 45 23 44 65 57 20 43 61 04 30 62 90 16 (OmlĂŚgning)

Malene Storm KrÌfting Martin Beck Michael Tersbøl Sven Hermansen Iben Alber Christiansen Peter Søndergaard Stine Hjarnø Jørgensen

20 26 10 72 23 42 49 80 51 53 27 11 29 43 75 50 61 97 49 09 61 97 49 03 29 36 70 69

Rapsjordloppens cyklus

Tysk vinterhvede klarer sig godt

LĂŚs om det pĂĽ http://fagligtteam.blogspot.com/

19

ØKOLOGI & ERHVERV

8. maj 2015 nr. 566

$1121&(5 ɽ

Gaveidé

www.oekologiogerhverv.dk

Hvor mange gaver glæder et helt år?

Giv et abonnement på Økologi & Erhverv Se information på www.okologiogerhverv.dk

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

/ V RP GH ¡NRORJLVNH VSLVHP UNHU Sn

Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 Fax. 8732 2710 www.okologi.dk

Lær ooslogi mer ’ øk Økologiske praktik-

Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis!

Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

pladser søges.

Kontakt os på tel 96 96 66 66 kærlig hilsen Eleverne på Kalø

ERHVERV

Sælges: Økologisk kløvergræsensilage. Mini-big Wrap, 1. slet, prima kvalitet. Niels Vincentz, tlf 40 35 70 68, niels.vincentz@ gmail.com Græsensilage sælges. 5 slet 2014. Ligger i plansilo. Laust Stenger, Gram, tlf. 3070 5402.

www.oekologisk-spisemaerke.dk

ØKOLOGI

KORT & GODT

8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk

Økologiske blåmuslinger fra line

Er du klar til foråret har du, hvad du behøver, eller har du for meget?

Sælges: Økologisk græsensilage i wrapballer og hø i minibig. Hans Ole Jakobsen, tlf.

8669 9393.

Fridage? Økologer har også brug for fridage/ferie. Prøv Skovvognen/Vesthimmerland. www.overkoen.dk - 2893 4283 eller 4218 6884 Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere.

I spalten Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.

Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

Hvilke andre steder end i ØKOLOGI & ERHVERV finder man så mange spændende og relevante oplysninger om økologi - og så gode annoncer?

² O V PHUH Sn ZZZ RNRÀ VN GN

De næste numre Annoncedeadline 12. maj 26. maj 09. juni 23. juni

Udkommer 22. maj 05. juni 19. juni 03. juli

Køb - Salg - Bytte - Arbejde

Generationsskifte . . .

Se oplysninger om annoncering på

www.oekologiogerhverv.dk

kk hæ

k

ag

ro .d

de r Fo

g

ru -T

w .cn

90

Transp.vogn m/ hydr. & fast tag

76

Fodertruge, forsk. lgd./br.

CN AGRO

7

9 f.

Tl

44

3-delt ballering

Ovalt drikkekar m/ svømmer

ne

3-delt ballering

g Vo

e

Annoncen er produceret med støtte fra EU og Fødevareministeriet

w

Bestil annonce på 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

Isoleret drikkebalje m/ termostat

Nr. 567 568 569 570

14. august 04. august 571 28. august 18. august *572 * Tema om grøntsager

Samarbejde - Udlejning

w

Alle annoncer i ØKOLOGI & ERHVERV læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mængden.

Så, mangler du noget, inden sommersolen brænder, finder du det måske lige her.

ID nr. 42742

BAG OM Ă˜KOLOGIEN ...

Ă˜KOLOGI ERHVERV

sig samt blive klogere pü de økologiske forbrugertyper.

Forbrugeren kan ved hjÌlp af et NRUW ÀQGH GHQ Q UPHVWH JnUGbutik, som forhandler økologisk kød. Der er ogsü opskrifter med økologisk kød pü hjemmesiden.

Her kan man for eksempel fü gode idÊer til anvendelsen af indmad og mindre gÌngse udVN ULQJHU VDPW ÀQGH LQVSLUDWLRQ til, hvordan man kan bruge ben til supper, sauce og fond.

Det er Ă˜kologisk Landsforening, der stĂĽr bag hjemmesiden. ib@okologi.dk

www.økokødsalg.dk

Den nye hjemmeside www.økokødsalg.dk henvender sig büde til landmanden og forbrugeren.

Landmanden kan fü hjÌlp til direkte salg af egne produkter via hjemmesiden, og forbrugeren NDQ EUXJH VLGHQ WLO DW ÀQGH HQ gürdbutik, hvor det økologiske kød kan købes.

6RP ODQGPDQG NDQ PDQ ÀQGH inspiration pü hjemmesiden til at komme i gang med direkte salg af økologisk kød, hvis man ikke allerede har en gürdbutik. Man NDQ EODQGW DQGHW ÀQGH JRGH UnG om, hvordan man prissÌtter sine produkter og markedsfører

Afsender: Ă˜KOLOGI & ERHVERV Éż Silkeborgvej 260 Éż 8230 Ă…byhøj Éż avis@okologi.dk 8. maj 2015 nr. 566

ERHVERV

Ă˜KOLOGI

Â?ƒ”– Ď?Ž›†‡” ĂžÂ?‘njގŽ‡– N

R

TI

DE

L

KG

L.

D

A

R E

V

F

LE

HO DK

AG

UB

DL

OR

G.

UN

W

EL

W

I H

W

.T

T

LE

U

R

‘ ‹ ÂąÂ? ˆ”ƒ —„‘”‰ Carlsberg har besluttet, at sidste ĂĽrs økologiske festival-øl Tuborg RĂĽ til efterĂĽret ikke lĂŚngere skal vĂŚre forbeholdt gĂŚsterne pĂĽ landets største festivaler. Tilbagemeldingerne fra festivalgĂŚsterne i 2014 var ifølge senior innovation manager Pernille Arnt sĂĽ gode, at Carlsberg forbereder en bred lancering til september, hvor Tuborg RĂĽ bliver tilgĂŚngelig i landets største dagligvarekĂŚder.

- Det er er en øl til det voksende publikum, som efterspørger økologisk øl, men det er mere end en økologisk ¥O 'HW HU VDPWLGLJ HQ XÀOWUHUHW ¥O 'HW betyder, at vi har sprunget et led over

T

GR

De økologiske øldrikkere für snart mere at vÌlge mellem. I løbet af den seneste müned har først Unibrew og siden Carlsberg meldt ud, at de hver isÌr er pü vej med deres bud pü en økologisk pilsner i et prisleje, hvor alle kan vÌre med.

Begge bryggerier vurderer, at der er et voksende marked for økologisk øl, og Christian Lund-Martorell, senior brand manager for Royal Beer, Royal Unibrew gav bryggeriets nye Royal Ă˜kologisk Pilsner følgende ord med pĂĽ vejen ved lanceringen i sidste mĂĽned: - Vi vil altid gerne imødekomme forbrugernes efterspørgsel efter bestemte ølvarianter. Det gĂŚlder ogsĂĽ, nĂĽr forbrugerne efterspørger økologisk øl, og derfor har vi investeret i

Ă˜

E

AF JAKOB BRANDT

D

SK

Ă˜L

nyt udstyr og ny opbevaring, sü vores EU\JJHULHU L 'DQPDUN HU EOHYHW FHUWLÀceret til økologisk produktion.

Royal Ă˜kologisk Pilsner er brygget med økologisk bygmalt og humle.

Den er en anelse mørkere i farven end Royal Pilsner, og har en lidt højere alkoholprocent. Den nye øko-øl kan i dag füs pü cafÊer, i restauranter RJ à HUH VXSHUPDUNHGHU 9HMOHGHQGH pris for en 6-pack i dagligvarehandlen er 39,95 kr.

AN

ƒÂ?†‡–• •–Þ”•–‡ „”›‰‰‡nj ”‹‡” –”‘” Â?— •¤ Â?‡‰‡– ’¤ ]ÇŚÂ?§”Â?‡– ގǥ ƒ– †‡ –Þ” ŽƒÂ?…‡”‡ Š˜‡” •‹Â? Â?ƒ‹Â?ÇŚ •–”‡ƒÂ? ĂžÂ?‘nj’‹Ž•Â?‡”

P

X XX

XX X

X

i processen. Det gør øllen mere naturOLJ RJ GHQ SDVVHU ÀQW LQG L GHQ VW UNH forbrugertrend, som vi kalder back to basics, siger Pernille Arnt.

Den dyrkes isÌr af borgere, som ønsker at geare lidt ned.

- Vi ser en modtrend mod det travle liv, siger Pernille Arnt, som forventer at Tuborg Rü fremover bliver et fast medlem af Tuborg-familien pü linje med Grøn Tuborg og Guld Tuborg.

Prisen i dagligvarehandlen er endnu ikke fastsat.

Büde Unibrew og Carlsberg er klar med en økologisk pilsner til det brede publikum.

Foto: Colourbox