Økologi & Erhverv nr 567 22-05-15

Forordning udskudt igen

Succes med afgrĂŚsning

Urtekram vil til Holland

Landbrugsministeren i EU har igen udskudt afstemningen om revidering af reglerne for økologi.

MĂŚlkeproducent har mange ĂĽrs gode erfaringer med rationsgrĂŚsning - en metode, der mĂĽske er pĂĽ vej til at fĂĽ ny renĂŚssance.

Den økologiske producent og grossist Urtekram kom ud af 2014 med et resultat pü 4,7 mio. kr. Den fremtidige vÌkst ligger uden for landets grÌnser, og netop nu er Urtekram ved at prikke hul til det hollandske marked.

4

AKTUELT

9

MARK OG STALD

Ă˜KOLOGI

14

MAD OG MARKED

ERHVERV

22. maj 2015 nr. 567 35. ĂĽrgang

Samarbejde med stort potentiale Â?‰ ŽƒÂ?†Â?ƒÂ?† •Žƒ’ ˆ‘” ƒ– „§”‡ Š‡Ž‡ Ď?‹Â?ƒÂ?•‹‡”‹Â?‰•nj byrden ved at etablere sig i et samarbejde med mere erfaren landmand GENERATIONSSKIFTE AF KAJ LUND SĂ˜RENSEN En etableret økologisk svineproducent hjĂŚlper en ung landmand i gang med 550 søer i en samarbejdsmodel, der bĂĽde udvikler driftsformen og sikrer et generationsskifte.

Sammen med svineproducent Bertel Hestbjerg ved Holstebro købte Rene Nielsen for godt tre ür siden en tom ejendom med 115 ha ved Haderup, og for godt to ür siden blev besÌtningen etableret.

Rene Nielsen ejer 25 procent af deres fĂŚlles selskab, GrĂĽstensminde Ă˜kologi A/S, mens Bertel Hestbjerg ejer 75 procent. Driftsresultatet bliver delt efter ejerandele i forholdet 25/75.

En økologisk skilteskov Med en skilteskov af talebobler forsøger en nyindrettet SuperBrugsen i Silkeborg at guide kunderne til at købe mere økologi.

LĂŚs side 14

God samarbejdsform Rene Nielsen anbefaler kraftigt samarbejdsformen som model til at komme i gang og til generationsskifte.

Han er begejstret for at have Bertel Hestbjerg med som kompagnon.

'HW HU LNNH NXQ L IRUKROG WLO À QDQ sieringen, at jeg har opnüet en del goodwill.

- Det giver desuden god ro, at have ĂŠn at lave sparring med. Vi hol-

der hinanden skarpe. Det er godt at kunne snakke med ĂŠn, som kender forholdene rigtig godt, pointerer han.

Mads Sejersen Winther, som er Grøn VĂŚkst-konsulent i Ă˜L, kalder modellen genial.

- Det er en god ide. Den unge landmand fĂĽr adgang til bĂĽde erfaring og viden. Og han fĂĽr mulighed for at eje noget fra starten uden at stifte kĂŚmpegĂŚld, siger han.

Mads Sejersen Winther mener, at det er en oplagt model for generationsskifte.

Han peger samtidig pĂĽ, at den HWDEOHUHGH ODQGPDQG VNDO YÂ UH Ă HN sibel i hovedet og ville noget mere end sĂŚdvanlig drift, nĂĽr man gĂĽr ind i denne slags samarbejder.

Stine Jørgensen, strategisk økonomikonsulent i Ă˜L, vurderer ligeledes, at det er en forudsĂŚtning, at parterne kender hinanden.

Hun nÌvner desuden, at det er afgørende, at den etablerede landmand kan bÌre en vis økonomisk risiko i sin egen virksomhed.

- Muligheden for benchmarking er ogsü vigtig. Her har parterne gensidig interesse og fordele ved at sammenligne resultaterne, sige hun. §• �‡”‡ •‹†‡ ͳͲnjͳͳ

Is fra Skarø trodser normal banklogik Mens landbruget skriger ’¤ Ď?‹Â?ƒÂ?•‹‡”‹Â?‰ǥ Šƒ” • ˆ”ƒ Skarø lĂĽnt penge til en Â?› Â‹Â•ÇŚÂˆÂƒÂ„Â”Â‹Â? ’¤ ‡Â? Ăž Â?‡† kun seks beboere i den erhvervsaktive alder 1RUPDO EDQNORJLN YLOOH In GH Ă HVWH bankrĂĽdgivere til at smĂŚkke pen-

gekassen i, hvis et ivÌrksÌtterpar tropper op med ønsket om at lüne penge til at etablere en økologisk isfabrik pü en lille ø med 26 beboere, hvoraf kun seks personer er i den erhvervsaktive alder.

Men Sydbank i Svendborg reagerede anderledes, da Britta Tarp og Martin Jørgensen troppede op med en gennemarbejdet forretningsplan for en ny isfabrik pü Skarø, hvor de

i 2007 etablerede en lille hĂĽndholdt produktionen.

6LGHQ KDU Ă HUH InHW VPDJ IRU GH res is, og de var tvunget til at investere i mere effektivt isenkram, hvis virksomheden skulle fortsĂŚtte sin udvikling.

Finansieringen var den største udfordring, men hvis man har en god ide, forbereder sig grundigt og viser at man brÌnder for sagen, er de et

bevis pĂĽ, at det er muligt at rejse pengene.

Den nye isfabrik ĂĽbner i uge 22, og hvis man regner ejernes egen arbejdsindsats med, løber fabrikken formentlig op i en samlet investering pĂĽ over syv mio. kroner, og isproducenterne fra Det Sydfynske Ă˜hav mener, at deres historie kan anspore andre i udkantsdanmark til at forfølge egne drømme. jb@okologi.dk

‹†‡ ͳ͸njͳ͚

2

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

22. maj 2015 nr. 567

0(11(6.(5 0(1,1*(5 6.5(9(7 20 ‘.2/2*,

I nationens interesse

Ă˜kologi til de velbjergede

â€? Det politiske mantra er udelukkende økologi. Ă˜kologi er den del af landbruget, der modtager meget mere støtte end andet ODQGEUXJ IRU DW YHOEMHUJHGH SROLtisk korrekte kan spise økologisk. ‘NRORJLVN ODQGEUXJ HU RJVn GHW landbrug, der modtager 70 kg NY OVWRI SU KHNWDU IUD NRQYHQWLRnelle danske svineproducenter KYHUW nU .Y OVWRI GHU L KÂĄM JUDG VWDPPHU IUD VR\DVNUn IUD 6\GDPHULND RJ KYRU DOW IRU PHJHW VR\DVNUn HU VHMOHW KHUWLO IRUGL YL SROLWLVN KDU HQ XGXHOLJ ODQGEUXJVIDJOLJ IRUVWnHOVH L GH GDQVNH ministerier.

NIELS CHRISTIAN BORUP, ULSTEDVEJ 57, 9330 DRONNINGLUND. NORDJYSKE STIFTSTIDENDE. 12. MAJ 2015.

LEDER $) 3(5 .‘/67(5

Landbruget skal levere mad til millioner, netto-samfundsgoder og en anstÌndig landmandsindkomst. I spillet mellem de mange forskellige interesser forsøger vi som økologer DW ÀQGH GHQ I OOHVQ YQHU KYRU GHW KHOH EHGVW PXOLJW JnU RS 9L PHQHU L DO EHVNHGHQKHG DW YL EnGH NDQ OHYHUH QnU GHW KDQGOHU RP HW VXQGW HUKYHUY HW JRGW PLOM¥ RJ UHHOOH JRGHU til samfundet. Den tredobbelte EXQGOLQMH

Politisk handling

� 0LVPDWFKHW PHOOHP HIWHUVS¥UJVOHQ Sn ¥NRORJL RJ GHW danskproducerede udbud bør I¥UH WLO SROLWLVN KDQGOLQJ 'DQPDUN KDU DOOHUHGH HW IRUVSULQJ PHG HW internationalt brand som pionerland inden for økologien Der er brug for en national strategi, der ELQGHU ODQG RJ E\ SURGXFHQWHU RJ forbrugere, udbud og efterspørgsel bedre sammen.

METTE TOUBORG, BORGMESTER I LEJRE KOMMUNE, SF, OG TRINE TORP, BYRÅDSMEDLEM I HALSNÆS KOMMUNE OG FOLKETINGSKANDIDAT I NORDSJÆLLAND, SF. POLITIKEN. 11. MAJ 2015.

Skal – skal ikke

� ‘NRORJL KDQGOHU RP DW PDQ LNNH VNDO VSU¥MWH RJ EUXJH KDQGHOVJ¥GQLQJ DOWVn KYDG PDQ LNNH VNDO %LRG\QDPLVN ODQGEUXJ KDQGOHU RP KYDG PDQ VNDO DOWVn NRPSRVWHULQJ MRUGHQV IUXJWEDUKHG PHUH URWDWLRQ RJ RP at skabe balancer.

JĂ˜RGEN BONDE, INDEHAVER AF SKÆRTOFT MĂ˜LLE PĂ… ALS. LANDBRUGSAVISEN. 8.

MAJ 2015.

Gennem de sidste mere end 25 ür har økologi haft politisk medvind - uanset regeringsfarven. Per Kølster hüber, at politikerne i den kommende valgkamp bruger økologi som pejlemÌrket for forandring og tro pü fremtiden. Foto: Colourbox

*HQQHP GH VLGVWH PHUH HQG nU KDU YL YÂ UHW YLGQHU WLO DW ÂĄNRORJLHQ KDU KDIW SROLWLVN PHGYLQG XDQVHW UHJHULQJVIDUYH 6n PHJHW GHVWR PHUH DEVXUG YLUNHU GHW QnU QRJHQ KDU WUDYOW PHG DW VNRVH ÂĄNRORJLHQ Sagen er for vĂŚsentlig til fnidder.

'HU HU KnUGW EUXJ IRU Q\H YHMH RJ O¥Vninger i dansk landbrug. Antallet af EHGULIWHU RJ OHYHG\JWLJH YLUNVRPKHder rasler ned i takt med strukturudviklingen. GÌldsÌtningen er formiGDEHO RJ XKROGEDU %RUJHUQH NDOGHU Sn VXQGH SURGXNWHU HW RUGHQWOLJW PLOM¥ RJ G\UHYHOI UG /RNDOVDPIXQG W¥UVWHU HIWHU HUKYHUYVXGYLNOLQJ RJ incitamenter til at skabe lokale udYLNOLQJVYHMH RJ PXOLJKHGHU IRU XQJH /¥VQLQJHQ HU LNNH KRYHGO¥VW PHUH DI det samme, dvs. større produktionsHQKHGHU PHG I UUH DQVDWWH RJ à HUH UHJOHU RJ EXUHDXNUDWL 1HM O¥VQLQJHQ HU PHUH DOVLGLJKHG RJ YHMH WLO DW JHQUHMVH GH Y UGLHU VRP ODQGEUXJHW lever af. Mindre men bedre og ikke mere og billigere. Her ligger der en ZLQ ZLQ PXOLJKHG RJ OXUHU 9LQGHUQH er alle, der deltager - inklusive alle dem uden stemmeret: vores børn, KXVG\UHQH RJ QDWXUHQ 0HG DQGUH

“

Der er hürdt brug for nye veje og løsninger i dansk landbrug.

Antallet af bedrifter og levedygtige virksomheder rasler ned i takt med strukturudviklingen. GÌldsÌtningen er formidabel og uholdbar. Borgerne kalder pü sunde produkter, et ordentligt miljø og dyrevelfÌrd. Lokalsamfund tørster efter erhvervsudvikling og incitamenter til at skabe lokale udviklingsveje og muligheder for unge.

RUG Vn HU GHU EHKRY IRU DW VNDEH endnu bedre rammer for endnu mere økologi.

Dagens konventionelle landmand er PRUJHQGDJHQV ÂĄNRORJ 5LJWLJW GHMOLJW

Udgiver Ă˜kologisk Landsforening 6LONHERUJYHM cE\KÂĄM 7OI ZZZ ÂĄNRORJLRJHUKYHUY GN

Ă˜KOLOGI Redaktør (ansv.) ,UHQH %UDQGW LE#RNRORJL GN 87 32 27 29

Journalist -DNRE %UDQGW ME#RNRORJL GN 87 32 27 27

Udkommer XGJLYHOVHU nUOLJW Oplag 4.000 ,661

Redigerende/annoncer $UQH %MHUUH DE#RNRORJL GN 87 32 27 23

Journalist .DM /XQG 6ÂĄUHQVHQ NOV#RNRORJL GN 87 32 27 28

ERHVERV

DW W QNH Sn RJ PHJHW EHGUH HQG at dagens landmand er morgendagens lukkede eller fusionerede ODQGEUXJ 'HW HU Vn EHWU\JJHQGH DW GHU HU HW PDUNHG GDQVN VnYHO VRP internationalt - som er en afgørende medspiller.

'HWWH ODQG KDU PHJHW JO GH DI DW VnYHO GHQ IRUULJH ERUJHUOLJH 9. regering som den nuvÌrende regeULQJ KDU VDW VLJ GHW PnO DW IRUGREOH ¥NRORJLHQ 0nOHW NDQ IRUI¥OJHV L GHW RPIDQJ HUKYHUYHW RJ GHWV ÀQDQsielle medspillere tør tage springet i tillid til, at det ikke er en politisk YLQGE¥MWHO RJ HW OXQH GHU EDUH VNDO RYHUVWnV ,QWHW W\GHU Sn GHWWH $OOH WHQGHQVHU RJVn LQWHUQDWLRQDOW RJ globalt - peger i samme retning. Det HU GHUIRU DIJ¥UHQGH DW ¥NRORJLPnOHW RJ LQGVDWVHQ IDVWKROGHV XDQVHW VNLItende politiske vinde. Skulle emnet blive kastet ind i den kommende YDOJNDPS Vn ODG GHW LNNH EOLYH YHG UHWRULNNHQ 1HM GHU HU EUXJ IRU DW turde endnu mere.

2J KYLV QRJHW ODQG RJ GHWV ODQGEUXJ PHG GHWV K¥MH XGGDQQHOVHV RJ YLdensniveau skulle vÌre i stand til at IRUI¥OJH PnOHW Vn HU GHW YRUHV /DG økologien forene os, lad den vÌre HW SHMOHP UNH IRU IRUDQGULQJ RJ WUR Sn IUHPWLGHQ HW I\UWnUQ IRU DW W QNH Sn WY UV RJ VNDEH PDQJIROGLJH O¥VQLQJHU VRP KDU YLQGHUH RJ LQJHQ WDEHUH -R GHU HU PnVNH WDEHUH Ligesom i sin tid automekanikeren tog over efter karetmageren, da ELOHQ IRUWU QJWH KHVWHYRJQHQ Vn HU GHU RJVn HUKYHUYVRPUnGHU VRP Pn VH VLQH GDJH WDOWH 0HQ VRP MHJ K¥UHU GHW Sn YDQGU¥UHQH Vn HU GHU HQ NODU RPVWLOOLQJVSDUDWKHG EODQGW leverandørerne af de konventionelle løsninger. Og da det tager sin tid PHG VnGDQ HQ RPVWLOOLQJ Vn HU GHW bare med at vende blikket mod de Q\H KRULVRQWHU Det er en folkesag. Det er i nationens interesse.

Abonnement Ă˜kologi & Erhverv Avisen koster 34,95 i løssalg. 5HGLJHUHV XDIK QJLJW DI SROLWLVNH ÂĄNRQRPLVNH (W nUVDERQQHPHQW NRVWHU og organisatoriske interesser.

NU HNVNO PRPV %HVWLO Sn PDLO KPR#RNRORJL GN DebatindlĂŚg: Redaktionen modtager gerne debatindlĂŚg fra vores lĂŚsere.

Tryk 6HQG GLW LQGOÂ J WLO LE#RNRORJL GN Skive Folkeblad Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

22. maj 2015 nr. 567

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

3

INDHOLD: AKTUELT

7

4 Ă˜kologi-forordningen er blevet udsat igen Landbrugsministeren i EU har igen udskudt afstemningen om revidering af reglerne for økologi.

4 Et kompromis er ikke løsningen Optimisme i EU vĂŚkker ikke glĂŚde i Ă˜kologisk Landsforening.

5 RegelÌndring kan øge kødsalget I løbet af det nÌste halve ür skal EU godkende to nye, danske bekendtgørelser, som gør det lovligt at sÌlge op til 500 styk slagtede og parterede fjerkrÌ, kaniner og vildt samt skaldyr direkte til forbrugerne og til lokale butikker og restauranter .

6 Faglig indsats skal fremme svineproduktion NaturErhvervstyrelsen er güet sammen med erhvervet og forskningsverdenen og har nedsat et nyt udvalg, som skal vÌre med til büde at fremme og udvikle økologisk svineproduktion.

Et skridt ad gangen Lars Pehrson er konservatorieudGDQQHW à ¥MWHQLVW PHQ KDU VLGHQ 1985 vÌret direktør i Merkur Andelskasse. Og nür han taler om samfundsøkonomi, taler han ikke om penge men om at holde hus med Jordens ressourcer.

6 Rekordstor interesse for omlÌgning Friland mangler slagtesvin, og økologitillÌggene har i ür slüet alle tidligere rekorder. Derfor er der ogsü stor interesse for omlÌgning.

Lempede regler baner vej for nye afgrøder pü de danskle marker.

Frøregler lempes Det er ikke lÌngere ulovligt at dele frø med naboen eller at sÌlge frø til ikke-kommerciel anvendelse

6 Sofari for sjette gang

MARK OG STALD 8 Begejstret for Google Glass Ny computerbrille giver mulighed for at lÌgge data direkte ind i databasen, mens der arbejdes i stalden. Begge hÌnder er frie til andre gøremül, og man slipper man for at skulle huske oplysninger eller lave notater pü papir.

10

9 Succes med stribeafgrĂŚsning MĂŚlkeproducent har mange ĂĽrs gode erfaringer med afgrĂŚsningsmetode, der mĂĽske er pĂĽ vej til at fĂĽ ny renĂŚssance

9 UdlÌg etableres i Ìrter Nür grønÌrter snittes tidligt primo juli, bliver der adgang til en ny tidlig afgrÌsningsmark

10 Meget tilfreds nyetableret økologisk svibeproducent Siden første faring i december 2012 er det nÌsten kun güet Ên vej.

9L ODYHU Ă HUH JULVH HQG YL EXGJHWWHUHGH PHG RJ SULVHUQH HU KÂĄMHUH QX end vi havde turdet tro, siger svineproducent

11 Nedbringe gÌld eller investere i større besÌtning?

Samarbejdet fungerer godt

11 For fĂĽ er interesserede i at passe frilandsgrise

Veletableret økologisk svineproducent har hjulpet ung landmand i gang med 550 søer pü bar mark i en samarbejdsmodel, der büde udvikler driftsformen og sikrer et generationsskifte.

12 DÌkningsbidraget halveres Beregninger fra Aarhus Universitet viser, at produktion af økologiske ikke-kastrerede hangrise giver markant ringere økonomisk resultat end produktion af økologiske grise, der er kastrerede.

MAD OG MARKED 13 Super økologisk brugs Skilteskov og attraktiv placering af de økologiske varer skal fü kunGHUQH L Q\ 6LONHERUJ EXWLN WLO DW N¥EH à HUH ‘ P UNHGH YDUHU

16

14 Urtekram oplever fremgang i Norden

I begyndelsen af ugen faldt de sidste brikker pü plads i Dialogforum om EU sortslovgivning. Resultatet betyder, at foreninger som Frøsamlerne med et pennestrøg ikke lÌngere agerer pü den forkerte side af lovgivningen, nür de samler og deler frø med hinanden. Samtidig er det blevet lovligt at handle med frø, der ikke er pü sortslisten, sü lÌnge aftageren af frøene ikke anvender disse kommercielt.

- Det bliver nu muligt at dyrke materiale under rammerne for forsøg og udvikling. Det imødekommer de smĂĽ møllere, sĂĽ de kan fĂĽ nyt udsĂŚd og fremmede sorter med nye kvaliteter, der ikke er pĂĽ sortslisten eller er FHUWLĂ€FHUHGH LQG L GHUHV V\VWHP KYRU de derefter selv kan arbejde videre med afgrøden og lave deres egen udsĂŚd, siger fagpolitisk chefkonsulent Sybille Kyed, der har deltaget pĂĽ dialogmøderne pĂĽ vegne af Ă˜kologisk Landsforening.

Lukkede systemer Den nye regel er rettet mod de producenter, der selv vil arbejde med en afgrøde i en eller anden form for lukket system. De für nu mulighed for at dyrke materiale, der ikke er pü sortsOLVWHQ KYLV GHW ÀQGHU VWHG L HW VnNDOGW lukket netvÌrk.

- Hvilke krav, der skal opfyldes, for at det kan betragtes som et luk-

ket netvĂŚrk, skal udredes, men der lĂŚgges op til, at den, der udbyder sĂĽsĂŚden, ikke mister ejerskab over den, og at der foreligger en kontrakt mellem udbyder og den, der dyrker sĂĽsĂŚden for udbyderen/møllen. Det er altsĂĽ ikke sĂĽsĂŚden, der handles, men en serviceydelse, hvor ydelsen er at dyrke sĂĽsĂŚden. Lykkes det godt, sĂĽ kan de tage sig bedre betalt for ydelsen, end hvis det ikke lykkes sĂĽ godt. Det er en løsning, der - sĂĽ vidt vi ved - anvendes i andre EU lande, og som vi forventer vi kan hĂĽndtere. Og under alle omstĂŚndigheder er denne regelĂŚndring en løsning for blandt andet Ă˜landshveden, siger Sybille Kyed.

Lettere adgang til sortslisten Det er kostbart at fü nye afgrøder ind pü sortslisten – ikke mindst fordi at den nye afgrøde skal afprøves i en rÌkke forskellige dyrkningssystemer; men ogsü her er der gode nyheder.

- NaturErhvervstyrelsen forekommer lydhøre over for, at vi kan nü en løsning, hvor süsÌd, der kun forudses interessant for økologiske producenter, alene skal afprøves under økologiske forhold, det vil vÌre en stor økonomisk besparelse, oplyser Sybille Kyed. ib@okologi.dk

Udgifter til opbygningen af salgsorganisationer i Norden og lavere indtjening pĂĽ hjemmemarkedet har nĂŚsten halveret ĂĽrets resultat

15 3-stjernet har overtaget AalbÌk Specialiteter 'HQ M\VNH SnO JVSURGXFHQW EOLYHU HQ GHO DI GHQ ÀQVNH $WULD NRQFHUQ med en samlet omsÌtning pü over 10 mia. kr.

Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første ĂĽr Vi samarbejder med Ă˜kologisk Landsforening

15 HĂŚder til sodavand og unik rĂĽmĂŚlk Ă˜rbĂŚk Bryggeri og Arla-leverandør fĂĽr Det Danske Gastronomiske Akademis ĂŚresdiplom for henholdsvis økologiske sodavand og mĂŚlken til rĂĽmĂŚlksosten Unika Kry

ͳ͚ ‹š Ď?Ž‡”‡ ˜§”†‹‡” ‘‰ •–§”Â?‡ –”‡Â?†• Tilfør dit produkt øget vĂŚrdi og gĂĽ efter utraditionelle salgskanaler, lyder opfordringen fra Organic Monitor til de danske producenter

Is fra Skarø indvier fabrik Andre banker sagde nej til Is fra Skarø, men Sydbank er ikke bange for at investere i udkantsdanmark, sü lÌnge ideen er god nok

4

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

Skiltet skal op ved Ă˜kologisk Arealtilskud TILSKUD: Bedrifter, der har søgt Ă˜kologisk Arealtilskud med virkning fra 1. september 2014, skal have sat skilt op inden en eventuel kontrol, som kan begynde efter den 11. maj. Skabelon til skiltet og vejledning om opsĂŚtQLQJ Ă€QGHV Sn ZZZ QDWXUHUKYHUY dk/tilskudsguide.

Ă˜kologi-forordningen er blevet udsat igen Landbrugsministeren i EU har igen udskudt afstemningen om revidering af reglerne for økologi

økologiske varer fra lande uden for EU. Kommissionen ønsker, at tredje lande skal leve op til de samme økologi-regler, som de europÌiske lande er underlagt, hvis de ønsker at eksportere økologi-mÌrkede produkter til EU.

Ă˜KOLOGIFORORDNING

Nul-tolerance 1XO WROHUDQFHQ RYHUIRU ¥NRORJLIUHPmede sprøjtegifte i økologiske produkter støttes primÌrt af en rÌkke SydeuropÌiske lande. Den danske UHJHULQJ HU Sn OLQMH PHG EnGH ‘/ RJ / ) VDPW EnGH GHQ HXURS LVNH ¥NRlogiorganisation IFOAM EU og COPA COCEGA, som alle ønsker at opretholde de regler, der er gÌldende i dag.

- Ă˜kologiske landmĂŚnd skal belønnes for deres tjenester til samfundet og miljøet, og ikke straffes, hvis deres afgrøder forurenes med sprøjtegift, de ikke selv bruger, siger Albena Simeonova, der er bestyrelsesmedlem i IFOAM EU. Hun frygter, at en vedtagelse af kommissionens forslag vil true økologien, fordi de økologiske landmĂŚnd ikke kan bĂŚre den økonomiske risiko, de løber, hvis GHUHV DIJUÂĄGHU NDQ QHGNODVVLĂ€FHUHV - Det vil true den fredelige sameksistens mellem økologiske og konventionelle landmĂŚnd, siger Albena Simeonova.

AF IRENE BRANDT

Ă˜kologisk landbrug kan give bedre fødevareforsyning FĂ˜DEVARESIKKERHED: Ă˜kologisk landbrug kan forbedre fødevaresituationen og nedbringe gĂŚlden ved omlĂŚgning af driften hos InGLHQV VPnEÂĄQGHU Det skriver ICROFS Centerleder, Niels Halberg i et blogindlĂŚg, som Ă€QGHV Sn $JULFXOWXUH DQG (FRV\stems blog.

Mange landmĂŚnd oplever, at XGE\WWHW IDOGHU QnU GH RPO JJHU til økologisk produktion. Det var RJVn WLOI OGHW PHG NRUQXGE\WWHW Sn Q\OLJW RPODJWH ÂĄNRORJLVNH landbrug i Madhya Pradesh og Tamil Nadu. Ikke desto mindre YLVWH FDVHVWXGLHU L 7DPLO 1DGX 0DGK\D 3UDGHVK RJ 8WWDUDQFKDO at landbofamilierne forbedrede GHUHV HJHQ VLNNHUKHG IRU DW In mad, fordi de øgede produktionen af andre fødevarer, ofte til selvforsyning. Deres gĂŚld blev mindsket Sn JUXQG DI PLQGUH EHKRY IRU DW OnQH SHQJH WLO NXQVWJÂĄGQLQJ RJ SHVWLFLGHU 'HU YDU GHVXGHQ HQ ÂĄJHW selvforsyning med proteinrige fødevarer ved omstilling i økologisk retning, sĂŚrligt med bĂŚlgplanter brugt som mellemafgrøde. Ă˜konomiske analyser har vist, at det økonomiske overskud sandV\QOLJYLV YLO ÂĄJHV PHG SURFHQW IRU VPn ODQGEUXJ HIWHU RPO JQLQJ til økologisk landbrug.

˜§Ž•–‘Ď?Ž‘ˆ– GĂ˜DNING: Hvis du har tilsagn til ordningen Ă˜kologisk Arealtilskud, og din bedrift er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal din EHGULIW RYHUKROGH NY OVWRĂ RIWHW Sn PD[ NJ XGQ\WWHW 1 SU KD i gennemsnit for alle bedriftens harmoniarealer.

NaturErhvervstyrelsen oplyser, DW NY OVWRĂ RIWHW J OGHU IRU KHOH bedriften, herunder arealer, som man ikke søger Ă˜kologisk $UHDOWLOVNXG WLO 'HW J OGHU RJVn for bedrifter, hvor kun en del af bedriften er omlagt til økologisk jordbrug, og hvor det ikke er muligt at søge Ă˜kologisk Arealtilskud til den konventionelle del af bedriften. .Y OVWRĂ RIWHW VNDO RJVn RYHUKROdes af bedrifter, der har tilladelse til samtidig drift, dvs. der er en økologisk og en konventionel enhed, der drives i samme CVRnummer.

AKTUELT

22. maj 2015 nr. 567

0LGW L PDM PnWWH (8¡V ODQGEUXJVPLnister nok en gang udskyde en beslutning om at vedtage eller forkaste EU Kommissionens forslag til en ny økologiforordning. I Ă˜kologisk Landsforening, Ă˜L, udtrykker fagpolitisk FKHINRQVXOHQW 6\ELOOH .\HG OHWWHOVH over, at kommissionens forslag til en økologi-forordning heller ikke blev godkendt denne gang.

- Der er ingen fremskridt for den økologiske produktion i det forslag, der er fremlagt. Derfor ser vi aller helst, at man starter helt forfra, siger Sybille Kyed.

Tre hovedpunkter 'HW HU LV U Sn WUH SXQNWHU DW PLQLstrene ikke kan blive enige. Kommissionens forslag lÌgger op til, at økologiske produkter skal nedklasVLÀFHUHV KYLV GH IRUXUHQHV PHG sprøjtegift fra det konventionelle landbrug.

DernĂŚst har kommissionen lagt op til, at ĂŚndre kontrollen fra kontrol af produktionen til kontrol af slutproduktet.

'HW WUHGMH VWRUH NRQĂ LNWRPUnGH handler om reglerne for importerede

Sagen kort 24. marts 2014 fremlagde EU-Kommissionen sit forslag til en kommende forordning for økologisk produktion for EU-Parlamentet. Arbejdet med IRUVODJHW L (8¡V PHGOHPVODQGH og i formandskaberne viste imidlertid, at det ville blive YDQVNHOLJW DW Qn WLO HQLJKHG RP IRUVODJHW , GHFHPEHU NRP IRUVODJHW GHUIRU Sn dødslisten over forslag, som anses for at vÌre strandet i lovgivningssystemet, og som vil blive trukket tilbage og erstattet med et nyt forslag, hvis LNNH GHU NDQ LQGJnV HQ DIWDOH LQGHQ IRU VHNV PnQHGHU Samtidig fremlagde det italienske formandskab et komproPLVIRUVODJ 2J L IHEUXDU L nU føjede det nuvÌrende lettiske formandskab yderligere kompromisforslag til forslaget til en ny økologiforordning.

11. maj behandlede landbrugsministrene igen forslaget.

Inden udgangen af juni 2015 skal der ligge en endelig aftale.

Ă˜kologisk Landsforening mener, at disse punkter bør indgĂĽ i en revideret Ă˜kologiforordning, der styrker økologien i EU: Éť Éť Éť

Bevar tilliden ‘NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ ÀQGHU GHW YLJWLJW DW SULQFLSSHW RP SURFHVNRQtrol opretholdes og ikke erstattes af et system, der har karakter af proGXNWNRQWURO 3n GHWWH SXQNW HU GHU RJVn GDQVN HQLJKHG 2J GHQ GDQVNH modstand til en Ìndring af økologikontrollen bakkes op af IFOAM EU: - Årlige inspektioner er vigtige for DW VLNUH WLOOLGHQ WLO GHQ ¥NRORJLVNH FHUWLÀFHULQJ VLJHU ,)2$0 (8¡V YLFHSU sident, Thomas Fertl.

Bilaterale aftaler Det tredje hovedpunkt, som handler

Éť Éť Éť

Éť

Éť Éť

Éť Éť Éť Éť Éť

Krav om miljøstyringssystemer. %HVWHPPHOVHU GHU VLNUHU XGP¥QWQLQJ DI NOLPD RJ QDWXUNUDY Sn primÌrbedrifter.

0XOLJKHG IRU DW JHQQHPI¥UH DQYHQGW IRUVNQLQJ RJ IRUV¥J Sn SULmÌrbedrifter og forsøgsstationer uden at produkterne mister økologisk status. Det er vigtigt for at styrke udviklingsmulighederne for økologi.

5HJOHU IRU WUDQVSRUW DI G\U WLO VODJWQLQJ RJ RSKROG Sn VODJWHULHW Mulighed for at forbyde visse indholdsstoffer i emballage til økologiske produkter.

0XOLJKHG IRU DW In HQ KXUWLJ JRGNHQGHOVH DI VLPSOH SURGXNWHU VRP umiddelbart forekommer at vÌre i fuld overensstemmelse med de ¥NRORJLVNH PnO RJ SULQFLSSHU Sikre medlemsstater adgang til at anmode om en lÌngere overJDQJVRUGQLQJ QnU GHU YHGWDJHV Q\H ¥NRORJLUHJOHU KYLV GHU HU WDOH om en medlemsstat med en meget ubetydelig økologisk produktion. .UDY RP DW GHU OLJHVRP PHG VnV G VNDO RSUHWWHV HQ GDWDEDVH IRU ÀVNH\QJHO Udpegning af visse typer af veterinÌrprodukter, der kan anvendes forebyggende, f.eks. orbesealer som kun virker fysisk samt diÌtiske fodermidler som aktivt kul. )RUEXG PRG I UGLJIHGQLQJ DI G\U Sn VWDOG 6WUDPPH RS Sn NUDYHQH WLO PRWLRQ WLO NY J GHU KROGHV L ELQGHVWDOG Vn GH InU PRWLRQ GDJOLJW RJ LNNH EORW WR JDQJH RP XJHQ Styrkelse af kravet til selvforsyning med foder.

Introduktion af absolut forbud mod halekupering af grise og nÌbtrimning af høns.

Regler for vĂŚksthusproduktion og justerede regler for fjerkrĂŚ.

om, hvilke krav økologiske varer fra lande uden for EU skal leve op til, for at kunne sĂŚlges som økologiske i EU InU KHOOHU LNNH GDQVN VWÂĄWWH Ă˜L forudser, at udviklingslande ikke vil have mulighed for at overKROGH DOOH UHJOHU L (8¡V ÂĄNRORJLIRURUGning, da landenes klima og struktur er helt forskelligt i forhold til Europas. Derudover anser Ă˜L det for urealistisk, at EU inden for en rimelig WLGVKRULVRQW IRUPnU DW HWDEOHUH ELODterale ĂŚkvivalensaftaler med alle de ODQGH KYRUIUD GHU L GDJ IRUHJnU LPport. Foreningen forventer derfor, at en vedtagelse af forslaget samlet vil føre til en betydelig reduktion af det

økologiske vareudbud i EU. ,QFLWDPHQWHW IRU DW YLGHUHXGYLNOH kravene i det økologiske regelsĂŚt svĂŚkkes, da introduktion af nye krav i EU, direkte vil kunne ramme muligheden for at fortsĂŚtte en import etableret, inden de nye krav blev indført, siger Sybille Kyed og fortsĂŚtter: - Ă˜kologisk Landsforening foreVOnU DW GHU L VWHGHW JRGNHQGHV HQ standard for hvert land, med hvilket der handles, og at kontrolorganerne godkendes til at kontrollere bedrifter i forhold til den standard. Det vil øge gennemsigtigheden og muligKHGHUQH IRU DW RYHUYnJH NRQWUROOHQ betydeligt.

Et kompromis er ikke løsningen Optimisme i EU vĂŚkker ikke glĂŚde i Ă˜kologisk Landsforening Endnu et kuldsejlet møde om forslaget til en ny økologiforordning i EU KDU LNNH VNU PW (8¡V ODQGEUXJVNRPPLVV U 3KLO +RJDQ 3n SUHVVHPÂĄGHW efter mødet gav han udtryk for, at der YDU VNHW IUHPVNULGW Sn PÂĄGHW DJ DW han var optimistisk og forventede, at IÂĄGHYDUHPLQLVWUHQH YLOOH Qn WLO HQLJKHG Sn GHW Q VWH PÂĄGH GHU IRUHJnU L MXQL PnQHG Men kommissĂŚrens optimisme bekymrer Sybille Kyed, der er fagpoliWLVN FKHINRQVXOHQW L ‘NRORJLVN /DQGVforening, Ă˜L. - Ved det seneste møde er der tre punkter fra forslaget til en ny ÂĄNRORJLIRURUGQLQJ GHU KDU InHW DO RSmĂŚrksomheden. Det er selvfølgelig glĂŚdeligt, hvis denne fokus resul-

Sybille Kyed, fagpolitisk chefkonsulent i Ă˜L er bekymret.

WHUHU L DW GLVVH SXQNWHU  QGUHV Vn GH EOLYHU DFFHSWDEOH IRU GH ¥NRORJLske landmÌnd; men jeg frygter, at andre punkter i forslaget til en ny IRURUGQLQJ VRP YL L ‘/ RJVn ÀQGHU meget problematiske, derefter bliver vedtaget uden debat, siger Sybille Kyed. Der er tale om mange detaljer.

Nogle er utilsigtede fejl, nogle er bevidste Ìndringer, men tilsigtede eller HM Vn HU GHW IRUKROG VRP NDQ In HQ vÌsentlig betydning. Det kan vÌre GnUOLJHUH PXOLJKHG IRU DW DIJU VVH økologiske arealer med ikke økoloJLVNH G\U 'HW HU QRJHW GHU NDQ Snvirke økologernes hverdag og deres relation til naboer negativt. ib@okologi.dk

AKTUELT

22. maj 2015 nr. 567

Familien Palmberg har vÌret igennem et eksperiment for at belyse, hvad effekten er ved at skifte til 100 procent økologisk mad. Det er Coop Sverige, der stür bag forsøget, hvor familiens fem medlemmer først spiste helt u-økologisk i en uge. Hver dag afleverede de urinprøver, som blev analyseret af Svenske MiljÜinstitutet, som fandt 12 forskellige slags sprøjtegift i familiens urin.

Efterfølgende spiste familien Palmberg 100 procent økologisk L WR XJHU RJ LJHQ Dà HYHUHGH GH hver dag urinprøver. Allerede efter fü dage var indholdet af sprøjtegiftrester faldet dramatisk, og en del af midlerne helt forsvundet.

RegelÌndringer kan øge kødsalget

LOKALT SALG AF IRENE BRANDT - Der er nu regelĂŚndringer pĂĽ vej, som gør det muligt for landmanden at sĂŚlge for eksempel parterede kyllinger og kaniner direkte til forbrugerne eller til detailhandlen og restauranter i lokalomrĂĽdet, ligesom reglerne for salg af ĂŚg ved stalddøren ogsĂĽ lempes. Disse ĂŚndringer er rigtig gode for de smĂĽ producenter, som hidtil ikke har haft denne mulighed, fordi det er helt urealistisk at en lille producent skal kunne leve op til alle de regler, som gĂŚlder for de store producenter, siger Else Torp Christensen fra Ă˜kologiske Landsforenings afdeling for Projektservice og Forretningsudvikling.

Af fødevaresikkerhedsmÌssige ürsager har leveringen af animalske fødevarer samt produkter heraf direkte til forbrugere og til lokale detailvirksomheder hidtil vÌret restriktiv I Danmark.

I dag er det tilladt at sÌlge primÌrprodukter som Ìg og mÌlk. Og med visse begrÌnsninger er salg af kød fra fjerkrÌ, kaniner og opdrÌttet vildt fra bedriften ogsü tilladt som

5

Coop har mĂĽlt rester af Â•Â’Â”ĂžÂŒÂ–Â‡Â‰Â‹ÂˆÂ– ‹ ‡Â? •˜‡Â?•Â? kernefamilie

Upasteuriseret mÌlk - ogsü kaldet rümÌlk - er populÌrt hos forbrugerne, og sidste efterür blev reglerne for salg af den upasteuriserede mÌlk lempet, sü gürdene i dag ogsü mü sÌlge rümÌlk direkte til restauranterne. Nu er der yderligere regelÌndringer pü vej, som skal bane vejen for det direkte salg af kød til forbrugere, butikker og restauranter.

I løbet af det nĂŚste halve ĂĽr skal EU godkende to nye, danske bekendtgørelser, som gør det lovligt at sĂŚlge op til 500 styk slagtede og parte”‡†‡ Ď?Œ‡”Â?”§ǥ Â?ƒÂ?‹Â?‡” og vildt samt skaldyr direkte til forbrugerne og til lokale butikker og restauranter

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

stalddørssalg, ligesom det med beJU QVQLQJHU HU WLOODGW DI V OJH ÀVN fra büden som salg over rÌlingen til endelige forbrugere.

Det betyder, at landmÌndene i dag kun mü sÌlge uparterede dyr fra stalddøren, forbrugeren skal altsü selv fjerne indvolde og skÌre dyret op; men lovÌndringen, som nu er i høring, og som senere pü üret skal godkendes i EU, lÌgger op til, at landmanden mü sÌlge op til 500 parterede fjerkrÌ, kaniner eller vildt uden at skulle underlÌgges de VNUDSSH UHJOHU GHU ÀQGHV IRU SURIHVsionelle producenter. LovÌndringen omfatter ogsü regler for salg til butikker og restauranter. Fremover vil det derfor vÌre lovligt at landmanden sÌlger for eksempel parterede kyllinger direkte til detailbutikker eller restauranter, som ligger inden for en radius af 50 km.

To bekendtgørelser I første omgang er der tale om to bekendtgørelser, der skal Ìndres. Dels bekendtgørelsen om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder, der sÌtter rammerne for det direkte salg til forbrugerne og lokale butikker og restauranter. Dels Hygiejnebekendtgørelsen, der fastsÌtter bestemmelser for hündteringen af de produkter, der sÌlges gennem stalddøren eller til lokale forretninger og restauranter.

I bekendtgørelsen om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder übnes der mulighed for, at landmanden kan fjerne organer fra slagtet fjerkrÌ, kaniner og opdrÌttet vildt og sÌlge fersk kød heraf ved stalddøren. Dette har lÌnge vÌret et stort ønske hos producenterne, og Fødevarestyrelsen vurderer pü

baggrund af informationer fra DTU, at en sĂĽdan behandling hos producenterne ikke ses at kompromittere fødevaresikkerheden. ‡†”‡ Š›‰‹‡ŒÂ?‡ â€?DTU har pĂĽpeget, at der er betydelig risiko for forurening af fjerkrĂŚ sĂĽvel som af køkken, nĂĽr utrĂŚnede forbrugere selv foretager udtagning af organer. Forureningen kan sĂĽledes reduceres, hvis udtagningen foregĂĽr allerede pĂĽ salgsstedet.â€? SĂĽdan lyder teksten i høringsmaterialet, som Fødevarestyrelsen har udsendt. Heri foreslĂĽr Fødevarestyrelsen ogsĂĽ, at der indsĂŚtte nye bestemmelser i hygiejnebekendtgørelsen om de hygiejnemĂŚssige forudsĂŚtninger for, at udtagning af organer kan foretages fødevaresikkerhedsmĂŚssigt forsvarligt.

- Forbrugerne skal fortsat kunne have tillid til fødevaresikkerheden, og det kommer de nye bekendtgørelser ogsü til at understøtte. Derudover er jeg overbevist om, at forbrugere, der køber ind ved stalddøren, ved, hvad de gør. Den tillid, der oparbejdes mellem kunderne og landmanden er mindst lige sü vigtig som den offentlige kontrol, siger Else Torp Christensen.

Som noget nyt übnes mulighed for omsÌtning af levende muslinger m.m. over rÌlingen (stalddørssalg) til den endelige forbruger. Der Ìndres ikke ved muligheden for at sÌlJH ÀVN NUHEVG\U IUD DNYDNXOWXUEUXJ Ìg og mÌlk ved stalddøren. Endelig er der indsat nye bestemmelser, der prÌciserer, at jÌgeres salg af vildt ved stalddøren og til lokale detailvirksomheder skal vÌre nedlagt ved jagt. Derved udelukkes jÌgeres salg WLO NRQVXP DI WUDÀNVNDGHW YLOGW

Yderligere Ìndringer Som følge af Ìndringerne om stalddørssalg i autorisationsbekendtgørelsen foretages der som nÌvnt ogsü Ìndringer i Hygiejnebekendtgørelsen. Der vil herudover ske Ìndringer af bekendtgørelse om salmonellose hos fjerkrÌ samt salmonella og campylobacter i slagtefjerkrÌ mm. samt bekendtgørelse om bekÌmpelse af salmonella i konsumÌgshønsehold og opdrÌt hertil. Det sker for at tilpasse salmonellakontrollen til de nye afsÌtningsmuligheder.

Høring af disse bekendtgørelsesÌndringer forventes udsendt i løbet af sommeren med henblik pü, at Ìndringerne kan trÌde i kraft samtidig med autorisations- og hygiejnebekendtgørelserne.

—‹†‡ ’¤ ˜‡Œ GĂĽrdbutiksudvalget i Ă˜kologisk Landsforening er ogsĂĽ meget glade for de to nye bekendtgørelser. Udvalget samarbejder i øjeblikket med Tine Fallesen fra virksomheden COMIDA, som er ved at udarbejde en guide, der skal kaste lys over de - ofte komplicerede - regler, der gĂŚlder for fødevarehĂĽndtering i smĂĽ virksomheder.

- Samtidig arbejder vi pĂĽ at afdĂŚkke de steder i regelsĂŚttene, hvor reglerne bremser mulighederne for de smĂĽ producenter. Vi ønsker, at vareudbudet lokalt skal udvides dels efterspørger forbrugerne, butikker og restauranter dette, og dels er der mange nicheprodukter, som pĂĽ grund af stramme regler, slet ikke SURGXFHUHV RJ Ă€QGHU YHM WLO PDUNHdet i dag, siger Niels Ebbe, formand for GĂĽrdbutiksudvalget I Ă˜kologisk Landsforening.

›– ’‹Ž‘–’”‘Œ‡Â?– - Børn som bønder Elever fra Ans og Højen Skole deltager i et pilotprojekt, hvor dele af børnenes undervisning foregĂĽr pĂĽ økologiske landbrug.

Egen urtehave, dyrepasning og lange cykelture. Det er blevet en del af skoledagene for to fjerdeklasser pĂĽ Ans Skole i Midtjylland. Hver torsdag cykler de og deres lĂŚrer otte kilometer til Hinge, hvor undervisningen denne ugentlige formiddag er Ă \WWHW WLO (YDOG RJ (UHQH 9HVWHUgaards økologiske landbrug og mejeri. Ans Skoles fjerdeklasser deltager i pilotprojektet ’Børn som bønder’, som Ă˜kologisk Landsforening stĂĽr i spidsen for.

- Formület med pilotprojektet er at udvikle et oplevelsesbaseret undervisningsforløb, hvor lÌringsmiljøet er økologiske gürde.

Børnene skal dyrke deres egne økologiske grøntsager, lĂŚre om dyrkningsmetoder og om dyrenes trivsel, siger Louise Kragskov, projektleder, Ă˜kologisk Landsforening.

Evald Vestergaard har lagt mĂŚrke til elevernes begejstring for at arbejde med dyr - isĂŚr kalvene.

- Jeg tror, det er vigtigt, at det handler om andet end at dyrke grøntsager. Børnene stür pü tÌerne af hinanden for at fü lov, nür vi arbejder med dyrene, og isÌr kalvene für meget kÌrlighed.

Forleden kom en af drengene en halv time før de andre for at fü lov at klappe sin yndlingskalv, fortÌller Evald Vestergaard.

Pilotprojektet kører frem til september, hvor eleverne slutter af til de Ă˜kologiske Høstmarkeder med at tilberede og servere den mad, de har dyrket, for familierne. Efterfølgende er det mĂĽlet at udbrede projektet og erfaringerQH WLO Ă HUH VNROHU RJ ÂĄNRORJLVNH landmĂŚnd rundt i landet.

6

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

22. maj 2015 nr. 567

Faglig indsats skal fremme økologisk svineproduktion Radrenseren er bedre end striglen UKRUDT: Ukrudtsharvning har hidtil vÌret den almindelige metode til ukrudtsbekÌmpelse i korn, men meget tyder pü, at striglen vil vige for radrenseren i de kommende ür. Det vurderer Bo Melander, Aarhus Universitet.

- Ukrudtsharvning er en kunst, VRP LNNH DOOH ÀQGHU OHW 5HVXOtatet bliver ofte, at ukrudtsarter med pÌlerødder og strÌkningsvÌkst bekÌmpes for dürligt, og/eller at afgrøden skades, forklarer han i ICROFSNyt. I tidligere forsøg er der typisk opnüet 70-80 pct. bekÌmpelseseffekt, hvor effektens størrelse mest afhÌnger af, hvor tÌt der kan renses pü afgrøderÌkken.

Da radrenserskÌr i modsÌtning til strigletÌnder ikke rammer afgrødeplanterne direkte, er risikoen for afgrødeskader langt mindre ved radrensning.

NaturErhvervstyrelsen er gĂĽet sammen med erhvervet og forskningsverdenen og har nedsat et nyt udvalg, som skal vĂŚre med til bĂĽde at fremme og udvikle økologisk svineproduktion. Udvalget er en indsats i Ă˜kologiplan Danmark Ă˜kologisk svineproduktion er godt for grisen, men ogsĂĽ dyrere for landmanden end den konventionelle svineproduktion. En mere effektiv produktion skal bĂĽde gøre det mere rentabelt for landmanden og give Ă HUH JULVH HQGQX EHGUH IRUKROG Derfor har NaturErhvervstyrelsen sammen med erhvervet og forskerne nedsat et udvalg, der har til opgave DW LGHQWLĂ€FHUH XGIRUGULQJHUQH IRU økologisk svineproduktion. Udvalget skal for eksempel se pĂĽ avlsarbejdet PHG IRNXV Sn LGHQWLĂ€FHULQJ DI HJQHde racer og udvikling af produktionssystemer, sĂŚrligt staldsystemer, ma-

nagement og udearealer. Derudover skal udvalget komme med forslag WLO KYRUGDQ GHU NDQ WLOWUÂ NNHV Ă HUH producenter og se pĂĽ udfordringerne med produktudvikling og afsĂŚtningsfremme.

Udvalget bestĂĽr af reprĂŚsentanter fra erhvervet, forskningsverden, interesseorganisationer og myndigheder. Udvalget er et initiativ under Ă˜kologiplan Danmark, som regeringen prĂŚsenterede i januar 2015.

8GYDOJHW IRUYHQWHU DW DĂ Â JJH UDSport til Det Ă˜kologiske FødevarerĂĽd i december 2015.

Regeringen understøtter den

Udvalget er en del af Ă˜kologiplan Danmark og bestĂĽr af reprĂŚsentanter fra bĂĽde erhvervet selv, forskningsverdenen, interesseorganisationer og myndighederne, der tĂŚller: Éť Randi Vinfeldt, formand for svineudvalget i Ă˜kologisk Landsforening Éť Sybille Kyed, fagpolitisk konsulent i Ă˜kologisk Landsforening Éť Simme Eriksen, projektleder hos Udviklingscenter for Husdyr pĂĽ Friland Éť Rikke Lundsgaard, Landbrugspolitisk seniorrĂĽdgiver i Danmarks Naturfredningsforening Éť Tove Serup, Landskonsulent inden for økologi og svineproduktion i SEGES Éť Anne Grete Kongsted fra Institut for Agroøkologi pĂĽ Aarhus Universitet Éť Heidi Mai-Lis Andersen fra Institut for Husdyrvidenskab pĂĽ Aarhus Universitet Éť Hans Erik Jørgensen, formand for økologisektionen i Landbrug & Fødevarer Éť Lars Holdensen fra Team VeterinĂŚr & Ă˜kologi i Landbrug & Fødevarer Éť Heidi Ravnborg fra Miljøstyrelsen Éť Dorte Lene Schrøder Petersen fra Fødevarestyrelsen Éť Hanne Bjerre Jensen fra NaturErhvervstyrelsen Éť Monique Hes fra NaturErhvervstyrelsen

økologiske svineproduktion i 2015 med 4 mio. kr., som administreres af Fonden for Ă˜kologisk Landbrug, FĂ˜L; men udvalgets anbefalinger er

med til at pege pĂĽ, hvilke projekter der kan fĂĽ midler fra en del af denne pulje. ib@okologi.dk

Rekordstor interesse for omlĂŚgning

Ny forskning sür tvivl om risikovurderinger GMO: Nye forskningsresultater fra norske og schweiziske forskere har vist en uventet reaktion hos gm-majsen MON810, nür planterne bliver udsat for miljømÌssig stress som varme, kulde, tørke, fugt. Den pügÌldende gmmajs har füet indsat et gen, der gør planten giftig for en bestemt insekttype.

Forskerne dyrkede majsen i kontrollerede klima-kamre og udsatte dem for forskellige forhold blandt andet kulde/fugt og varmt/tørt. Resultaterne viste, at det indsatte gens egenskaber alt efter miljø - kommer til udtryk pü forskellig vis. Det, at gm-planterne kan udtrykke det indsplejsede gen vidt forskelligt alt efter miljø, sür tvivl om principperne for nuvÌrende godkendelsesprocedurer af nye gmo’er. Forskningsresultaterne viser, at stress kan fü planterne til at afvige fra det, som er undersøgt, og som danner grundlag for godkendelsen. Planterne kan under nogle forhold reagere forudsigeligt, og under andre uforudsigeligt.

Forskerne bag forsøget foreslür pü baggrund af disse resultater, at alle yderligere tilladelser til gensplejsede planter, der producerer insektdrÌbende toksiner, suspenderes.

Udvalgets sammensĂŚtning:

Friland mangler slagtesvin, og økologitillÌggene har i ür slüet alle tidligere rekorder. Derfor er der ogsü stor interesse for omlÌgning

Sofari for sjette gang Søndag den 31. maj für interesserede danskere muligheden for at komme helt tÌt pü økologisk svineproduktion, nür 11 økologiske svineproducenter inviterer danskerne en tur i marken En af de landmÌnd, der viser sine økologiske grise frem, og som er med til at koordinere Sofari, er Randi Vinfeldt, der ikke er i tvivl om, hvorfor hun har valgt økologien.

- Jeg har økologiske grise, fordi jeg elsker at arbejde med dem. At se grisene spurte rundt og lege og se soen nyde livet fra sit mudderhul - dÊt er bare et herligt job, som gør mig glad, siger Randi Vinfeldt.

Viden gør en forskel Det er sjette gang, der afholdes Sofari, og ifølge Randi Vinfeldt, er der stadig god grund til at holde übent hus for de økologiske svineproducenter.

- Ă˜kologisk svinekød koster mere end almindeligt svinekød, og det er der en god grund til. Den økologiske gris opdrĂŚttes under helt andre forhold end en almindelig gris, og det vil vi rigtig gerne vise forbrugerne, siger Randi Vinfeldt.

Ogsü for virksomheden Friland, der afsÌtter langt hovedparten af det økologiske svinekød, der produceres i Danmark, er det vigtigt, at forbrugerne für mulighed for at komme helt tÌt pü økologien.

'H à HVWH DI GH VS¥UJVPnO YL InU handler om, hvad der adskiller økologi fra andre typer af produktion, og hvordan dyrene lever. Derfor er det rigtig dejligt, at de økologiske svineproducenter übner dørene, sü folk kan kigge indenfor, siger Maria Bast, der er afdelingschef i Friland.

LÌs mere om Randi Vindfeldt og de andre gürde, som holder übent til Sofari, pü www.sofari.dk Sofari foregür pü 11 økologiske gürde i landet fra klokken 11.00 til klokken 15.00. ib@okologi.dk

“

duktion, og de, Hvert ür holder Vi glÌder os der overvejer Friland inspiover den inat omlÌgge til rationsdag for teresse, vi ser økologi, bedt landmÌnd, der for at producere de grise, om at rÌkke er interesserede hünden op. Der i at omlÌgge til vi oplever sü stor en efterblev sendt dejligt økologisk pro- spørgsel pü. mange hÌnder duktion. Normalt HENRIETTE GULDAGER , FRILAND. op i luften, hviltrÌkker det mellem 20 og 30 gÌster, men i ür var ket bekrÌfter os i vores opfattelse af, interessen rekordhøj med 65 tilmeld- at der er gang i mange projekter ude WH GHU ÀN LQVSLUDWLRQ WLO KYRUGDQ GH i landet lige nu. Det er positivt, og vi kunne realisere drømmen om økolo- glÌder os over den interesse, vi ser for at producere de grise, vi oplever gisk produktion.

'HW VWRUH WHPD IRU GDJHQ YDU À- sü stor en efterspørgsel pü, siger Hennansiering af opstarten og fasthol- riette Guldager, der ogsü glÌder sig over, at mange svineproducenter har delse af indtjeningen. reageret positivt pü Frilands tilbud om at et kontant tilskud til nye søer.

Stor interesse for tilskud OplĂŚgsholderne pĂĽ inspirationsmø- Foreløbig har vi sat navne pĂĽ ca. det talte AP Pension, Friland A/S, Se- halvdelen af den pulje pĂĽ 2 mio. kroges og Ă˜kologisk Landsforening. ner, vi har afsat de nĂŚste halvandet Finansieringen havde en frem- ĂĽr til nye økologiske søer. Dermed trĂŚdende plads, men ogsĂĽ foder og har vi taget et vigtigt skridt mod at planteavl var vigtige emner. øge mĂŚngden af økologisk svineBusiness Supporter i Friland Hen- kød og dermed komme tĂŚttere pĂĽ riette Guldager glĂŚder sig over den at leve op til den store efterspørgsel store interesse for at omlĂŚgge til efter økologisk kød i bĂĽde Danmark økologisk produktion. og resten af Europa, siger Henriette - Helt simpelt blev bĂĽde de, der Guldager. ib@okologi.dk overvejer at starte en økologisk pro-

PORTRÆT

22. maj 2015 nr. 567

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

7

Et skridt ad gangen ƒ”• ‡Š”•‘Â? ‡” Â?‘Â?•‡”˜ƒ–‘”‹‡—††ƒÂ?Â?‡– Ď?ÂŽĂžÂŒÂ–Â‡Â?‹•–ǥ Â?‡Â? Šƒ” •‹†‡Â? ͳ͝ͺ͡ ˜§”‡– †‹”‡Â?–Þ” ‹ ‡”Â?—” Â?†‡Ž•Â?ƒ••‡Ǥ ‰ Â?¤” ŠƒÂ? –ƒŽ‡” ‘Â? •ƒÂ?ˆ—Â?†•ÞÂ?‘Â?‘Â?‹ǥ –ƒŽ‡” ŠƒÂ? ‹Â?Â?‡ ‘Â? ’‡Â?‰‡ Â?‡Â? ‘Â? ƒ– Š‘Ž†‡ Š—• Â?‡† ‘”dens ressourcer PORTRÆT AF IRENE BRANDT

27. februar i ür stod Lars Pehrson pü talerstolen pü Danmarks Naturfredningsforenings konference om ’Andre veje i landbruget’ og püstod, at politikerne ikke tør at tage opgøret med landbruget.

- Men det er vigtigt, vi er tydelige omkring, hvilke opgaver staten skal løse, og hvilke markedet skal løse.

Det er ikke den enkelte forbrugers ansvar at redde grundvandet! sagde han, og det er denne kommentar, Ă˜kologi & Erhverv nu har bedt ham om at uddybe.

- Jeg synes, det er tragisk, at det er lykkedes at etablere den dagsorden, at det er forbrugerne, der skal bestemme rammerne for, hvordan vores mad skal produceres. Pü alle andre omrüder har vi fornuftige regler - for eksempel nür det gÌlder fødevarehygiejne. Vi overlader ikke til markedskrÌfterne at regulere salmonellaindholdet i kyllingerne, siger Lars Pehrson.

Han er autodidakt bank-direktør i Merkur Andelskasse, som han selv var med til at grundlÌgge i 1982 i 1RUGM\OODQG KYRU HQ à RN ¥NRORJLVNH ivÌrksÌttere slog deres likvide midler sammen til en pulje, de alle kunne lüne penge fra, hvis de havde et bÌredygtigt projekt, de drømte om at realisere. , ÀN GH HQ FKDQFH VRP GH greb, fordi de kunne se, at det var nu eller aldrig, hvis de ville noget mere med deres lille spare- og lüneforening.

- EF krÌvede harmoniseringer i GHQ ÀQDQVLHOOH VHNWRU RJ GHQ GDQske regering kom med et pragmatisk forslag, som gjorde det muligt for alle de smü andelskasser at etablere sig som et pengeinstitut med en egenkapital pü 500.000 kr. - alle andre skulle lÌgge mindst 40 mio. kr pü bordet til egenkapitalen - sü det var en fantastisk chance for os, som, vi vidste, aldrig ville komme igen, og sü var FÌlleskassen Merkur ikke lÌngere en lille forening, der kun kunne lüne penge ud til sine medlemmer, men en andelskasse, fortÌller Lars Pehrson.

IvÌrksÌtteren vandt Lars Pehrsons vej til direktørtitlen har vÌret alt andet end forudsigelig.

Allerede som helt ung skoledreng i Hjørring begyndte han at dyrke økologiske grøntsager pü et stykke jord, hans forÌldre havde lejet pü en gürd.

- Jeg var indigneret over forureningen og miljøødelÌggelserne, og ved

at arbejde med økologi kunne jeg praktisere miljøbevidsthed og gennem handling vise, at tingene kan gøres pü en anden müde, fortÌller Lars Pehrson. Samtidig var han med til at übne den forbrugerejede butik Aurion i Hjørring, hvor han lÌrte at føre et regnskab og styre et lager.

Spare- og lĂĽneforeningen blev etableret i samme periode og samtidig begyndte Lars Pehrson at uddanne VLJ WLO Ă ÂĄMWHQLVW Sn NRQVHUYDWRULHW L Ă…lborg.

- Jeg drømte om en dag at spille à ¥MWH L HW V\PIRQLRUNHVWHU IRUW OOHU Lars Pehrson; men som nyuddannet gjorde han sig hurtigt samme erfaring som mange andre fra hans generation: Alle stillinger var besat langt ud i fremtiden af folk fra de store krigsürgange.

- Jeg begyndte at arbejde freelance - spillede pü teater og underviste i musik; men efterhünden som tingene udviklede sig i Merkur Andelskasse gik det op for mig, at jeg var i gang med noget, som jeg var den eneste, der lavede. Og der var Vn PDQJH DQGUH GHU VSLOOHGH à ¥MWH siger Lars Pehrson og tilføjer: - IvÌrksÌtteren sejrede over kunstneren!

Et skridt ad gangen Merkur Andelskasse har i dag hoYHGNYDUWHU L .¥EHQKDYQ RJ ÀOLDOHU L Odense, Århus og Ålborg. Banken har en egenkapital pü 228,2 mio. kr. og nÌsten 24.000 kunder. Og det store spring fra en spare- og lüneforening til en velkonsolideret Andelskasse et blevet taget skridt for skridt.

- Det afgørende for det, vi lavede i 1980’erne, var ivÌrksÌtteründen og ydmygheden. Vi var meget bevidste om, at vi skulle tage et skridt ad gangen, fortÌller Lars Pehrson.

Af og til kommer der folk forbi Merkur Andelskasse, som gerne vil gĂĽ i Merkurs fodspor.

- Men Merkur Andelskasses historie er en historie, der ikke kan gentages. Vinduet er lukket, og det er i dag helt umuligt at starte et pengeinstitut med en meget lille egenkapital, fortĂŚller Lars Pehrson.

Hvad betyder det for samfundet, at det er blevet sĂĽ svĂŚrt at etablere pengeinstitutter?

- Det betyder, at det i dag er helt umuligt f.eks. for et lokalsamfund at stable et pengeinstitut pü benene, som kan støtte den lokale udvikling.

Det er drÌbende for det folkelige engagement, og ivÌrksÌtterne er henvist til banker, som i højere og højere grad opererer ud fra snÌvre rammer, hvor alle skal passe ind i bankernes kasser. Det siger sig selv, at dette ikke er godt for samfundet

“

En dag vil det gü op for politikerne og landbruget, at man ikke kan tjene penge med den ene hünd, samtidig med at den anden hünd ødelÌgger grundlaget for indtjeningen.

- ikke mindst fordi rigtig megen innovation gĂĽr tabt, siger Lars Pehrson.

Penge er et redskab Pü Merkur hjemmeside kan man lÌse, at Merkur er et pengeinstitut med holdning til det der sker omkring os. Det er vores holdning, at penge ikke gør noget af sig selv. De er et redskab. I Merkur ønsker vi at bruge det redskab til at fremme en bÌredygtig samfundsudvikling.

- Derfor er økologi heller ikke bare et forretningsomrüde for Merkur. Vi tror pü det, og personligt køber jeg selvfølgelig altid økologiske varer.

Jeg tĂŚnker slet ikke over det mere.

Det er bare blevet en vane, fortÌller Lars Pehrson og fortsÌtter: 'HW HU VHOYI¥OJHOLJ ÀQW RJ KHOW nødvendigt, at der er forskere, der arbejder for at dokumentere og underbygge den økologiske praksis; men for mig er det altsü fuldstÌndig logisk, at vi kan dyrke fødevarer uden DW K OGH JLIW RYHU GHP 2J MHJ ÀQGHU det fuldstÌndig urimeligt, nür nogle püstür, at de kemiske hjÌlpemidler er en permanent tilstand, som vi aldrig vil kunne undvÌre i landbruget.

Lars Pehrson synes südan set, vi bare skal fü sat en stopper for sprøjtegiften og kunstgødningen.

- Nür først giften er pü vej ud af landbruget, vil kreativiteten og innovationen i samfundet gü i gang med DW ÀQGH JRGH O¥VQLQJHU VLJHU /DUV Pehrson.

Han understreger, at andelskassen ikke samarbejder med økologerne, fordi de synes, de er rarere end andre mennesker.

- Vi understøtter økologerne, fordi vi synes, det er den vej, vi skal ud ad.

Og en dag vil det gü op for politikerne og landbruget, at man ikke kan tjene penge med den ene hünd, samtidig med at den anden hünd ødelÌgger grundlaget for indtjeningen.

Optimist Vi er jo ikke ligefrem tĂŚtte pĂĽ mĂĽlet om et giftfrit landbrug. Giver det ikke et dystert billede af fremtiden?

- Jeg er grundlÌggende optimist. Og jeg har altid handlet i stedet for bare at tale om de forandringer, jeg ønsker. Jeg gør hele tiden det bedste, jeg kan; ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget. Sü det gør jeg! Og hver gang, det lykkes, har vi taget et nyt skridt, svarer Lars Pehrson.

Han mener, at han sammen med Merkur Andelskasse ovenikøbet har rigtig gode muligheder for skridt for VNULGW DW à \WWH XGYLNOLQJHQ L HQ ULJWLJ retning.

- De problematikker, vi arbejder med, kan skaleres op og blive globale det ene øjeblik. Det nÌste handler det RP DW ÀQGH HQ O¥VQLQJ IRU HQ ODQGmand pü lokalt plan. Dette skift giver mig en masse energi - Og sü er vi jo ikke alene. Vi samarbejder med andre pengeinstitutter globalt om en bÌredygtig udvikling, og her i landet

har vi jo ogsĂĽ samarbejdspartnere pĂĽ en lang rĂŚkke felter - Ă˜kologisk Landsforening for eksempel - og uanset om man nørder med detaljer eller arbejder med de store linjer, sĂĽ er vi tilsammen et fantastisk omstillingsfĂŚllesskab, siger Lars Pehrson.

Lobbyisten Vi slutter, hvor vi begyndte: med markedskrĂŚfterne.

- Min erfaring er, at hver gang, noJHQ ÀQGHU HQ PHWRGH GHU HU EHGUH end den man hidtil har arbejdet ud fra, sü laver branchen en kodeks eller regeringen regulerer lovgivningen, sü vi altid arbejder med de metoder, der giver den største sikkerhed for forbrugerne og miljøet, siger Lars Pehrson og fortsÌtter: - Det eneste sted, hvor dette ikke er praksis, er i landbruget, hvor man stadig für lov til at hÌlde gift i grundvandet, selvom man har fundet andre metoder til at dyrke jorden pü.

Du er selv en form for lobbyist, KYRUGDQ JÂĄU GX GLQ LQGĂ \GHOVH JÂ Odende?

- Jeg fortÌller selvfølgelig vores version, hver gang jeg har mulighed for det; men det er min oplevelse, at selv de politikere, som rent faktisk ønsker at Ìndre tingene, kommer til kort, fordi de opdager, at de er oppe mod krÌfter, der er stÌrkere, end de selv er. Lobbyorganisationerne - büde i landbruget og andre store sektorer - er utroligt magtfulde, siger Lars Pehrson og kigger pü sit ur, tiden er ved at vÌre güet; men inden interviewet stopper tilføjer han: - Men der er ikke andet at gøre end at kile pü. Forandringerne er pü vej, og jeg tror tiden arbejder for et mere helhedsorienteret syn pü süvel landbrug som økonomi.

8

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

22. maj 2015 nr. 567

MARK & STALD FAGLIGT TALT

Med Google Glass-briller kan økologisk mÌlkeproducent Mikkel Juhl Nielsen, Rønde se alle sine køer to steder: I virkeligheden og pü skÌrmen i computerbrillen.

AF TINA BĂ˜JE CLAUSEN, Ă˜KOLOGIRĂ…DGIVER, JYSK Ă˜KOLOGI

DRÆNING - SUNDERE JORD? Hvorfor overhovedet drÌne jorden?

'HU NDQ YÂ UH Ă HUH nUVDJHU WLO DW GHW HU HQ JRG LGp DW GUÂ QH marken. Oftest drĂŚnes marken hvis den er vandlidende.

Her et par af de typiske tegn pü at du har en vandlidende jord: - Tydelig oversvømmelse i lange perioder af vÌkstsÌsonen.

- DĂĽrlige/lave udbytter.

- Høj forekomst af sygdomme i afgrøden.

- BesvÌrlig kørsel med maskiner.

Fordele ved drĂŚning af vandlidende mark?

Nür der er luft til stede i jorden, vil planternes rødder have lettere ved at vokse. Dette giver mulighed for et godt rodnet, der kan resultere i stabile planter med adgang til nÌringsstoffer og vand gennem hele vÌkstsÌsonen.

En anden gevinst er, at mikroorganismerne i jorden fĂĽr ilt, sĂĽ de kan omsĂŚtte det organiske materiale til nĂŚringsstoffer, sĂĽ disse bliver tilgĂŚngelige for planten.

NĂĽr planten skal starte sin vĂŚkst, skal der vĂŚre mulighed for DW EU\GH LJHQQHP MRUGODJHW RS WLO RYHUĂ DGHQ 9HG DW GUÂ QH jorden kan problemet med en hĂĽrd jordskorpe afhjĂŚlpes.

Samtidig vil det vÌre mindre skadeligt for jordstrukturen og afgrøden at køre med maskiner pü en drÌnet jord frem for en vüd jord. Dette kan give en ekstra gevinst, idet det er muligt at fü etableret og gødet marken rettidigt og derfor er man ikke helt sü afhÌngig af vejrgudernes luner.

Før du drÌner Inden et større drÌningprojekt sÌttes i gang er det en god LGp DW LQGVDPOH YLGHQ RPNULQJ 1. OvertrÌdelse af Vandløbsloven, Naturbeskyttelsesloven, Okkerloven og Planloven. Information og eventuelt tilladelse kan søges hos kommunen.

2. Jordbundsforholdene – dette krÌves for af kunne udvÌlge rørstørrelse, materialer, drÌningsdybden og den optimale afstand mellem rørene.

3. Gamle drÌn – det kan ske at de gamle drÌn kan anvendes sammen med de nye eller at de helt skal fjernes eller ødelÌgges.

4. Kabler og ledninger – herunder el, gas, telefon osv. Ledningsregistret har ofte disse oplysninger. $à HGQLQJVPXOLJKHGHU 6. Vandstandsforhold i udledningspunkt.

En teksturanalyse af jorden før drÌningen kan hjÌlpe med at fastslü den optimale drÌndybde og drÌnafstand for den enkelte mark. DrÌndybde og afstand varierer alt efter jordtype og struktur, men ofte vil der skulle større afstand mellem drÌn i en sandet jord i forhold til en mere leret jord. Det er desuden vigtigt at tage højde for en lagdeling i jordsøjlen, da drÌnet skal placeres over det kompakte lag for at vÌre effektivt.

Hvis du overvejer at fü drÌnet din jord, sü kontakt dit landbrugscenter og hør om mulighederne.

Begejstret for Google Glass Ny computerbrille giver mulighed for at lĂŚgge data direkte ind i databasen, mens der arbejdes i stalden. Begge hĂŚnder er frie til andre gøremĂĽl, og man slipper for at skulle huske oplysninger eller lave notater pĂĽ papir NY TEKNOLOGI TEKST OG FOTO: KAJ LUND SĂ˜RENSEN - Det fungerer rigtig godt. Man fĂĽr husket registreringerne, nĂĽr man laver dem, straks de observeres.

Det siger økologisk mÌlkeproducent Mikkel Juhl Nielsen ved Rønde, som med Google Glass-briller kan se alle sine køer to steder: I virkeligheden og pü skÌrmen i computerbrillen.

Mens han arbejder i stalden, giver den banebrydende brille ham ogsü mulighed for at lÌgge data direkte ind i databasen, sü han er fri for at skulle huske oplysninger eller for at lave notater pü papir. +DQ HU HQ DI À UH M\VNH P ONHSURGXFHQ ter, som tester brillen med den nye teknologi i ti dage for at se, om den kan effektivisere produktionen.

'HW HU GD OLGW IUHPPHG RJ VFLHQFH À F tionagtigt at gü rundt med brillen pü, men jeg tror, at den kan lette nogle af mine arbejdsrutiner i stalden. Den giver nogle fordele, som det er vÌrd at betale for, vurderer han efter at have afprøvet brillen i syv dage.

Det er Erhvervsakademi Aarhus, Seges og Aarhus Universitet, der har udviklet applikationen og nu samarbejder om at fĂĽ testet funktionerne i Googles internetbrille.

Giver kommandoer pĂĽ engelsk NĂĽr Mikkel Juhl Nielsen siger koens nummer, kommer dyrets data frem pĂĽ skĂŚrmen.

Han giver kommandoer pü engelsk: ’identify cow’, ’information’, ’health’, ’sickness’, ’reproduction’ og sü videre. For nogle af mÌlkeproducenterne har det vÌret en udfordring at fü brillen til at forstü engelsk med jysk accent.

- Det er meget let at fü informationer om køernes alder, heldbredstilstand pü yver, klove og lemmer, om den har vÌret syg, drÌgtighed, aktuel daglig ydelse, ydelse seneste müned m.m., forklarer Mikkel Juhl Nielsen, som har 120 jerseykøer.

Han er begejstret for potentialet i at kunne tale til brillen og fĂĽ billeder og data op i synsfeltet, og kan sagtens forestille VLJ DW GH Ă HVWH RP WL nU JnU UXQGW PHG sĂĽdan en tingest pĂĽ armen eller hovedet.

Med brillen vil han ud over at se informationer ogsĂĽ kunne registrere forhold, mens han har noget andet i hĂŚnderne.

- Jeg kan lave et notat om, at en ko er i brunst, mens jeg fejer foder ind, pointerer han.

PĂĽ sigt skal man kunne bestille inseminering via brillen.

Opleves som en tv-skÌrm I brillen er der et display pü omkring 1,5 gange 2,5 centimeter, ud for højre øje, der blander sig med synsfeltet. Det lille display har form som en prisme og giver en synsoplevelse svarende til at se pü en tv-skÌrm 1,5 meter foran sig.

Google Glass, der er koblet op via blueWRRWK Sn WHOHIRQHQ à \WWHU VPDUWSKRQHQV funktionalitet op i et brillestel. Google Glass sidder pü hovedet som normale briller, men her hører ligheden op. Der er intet glas i synsfeltet, men derimod en masse

teknologi i højre brillearm. Den kan styres som en touch-skÌrm ved hjÌlp af stemme eller sÌrlige bevÌgelser. Computeren er bygget ind i stellet, som løber mellem øjne og ører.

Brillen kan styres med en simpel berøring, og man kan tage billeder med øjnene. Brillen fungerer ogsü som simpelt headset, hvor man kan lÌse SMS og telefonere.

Ogsü videofunktion Ifølge Mikkel Juhl Nielsen mangler de sidVWH À QHVVHU IRU DW GHQ HU KHOW N¥UHNODU Brillen har en videofunktion, og han forestiller sig, at det kan bruges til, at eksempelvis dyrlÌgen für mulighed for at se med hjemmefra.

Chefkonsulent Nicolaj Fog Hansen, Seges, har i et ĂĽr arbejdet pĂĽ applikationen til kvĂŚgbrugere, sĂĽ man kan se informationerne pĂĽ dyrene og registrere oplysninger direkte i brillen.

- IsÌr muligheden for at styre funktioner via tale er interessant for landmanden, idet han dermed har begge hÌnder frie til andre gøremül end at holde og betjene en smartphone, pointerer han.

Skal forbedre arbejdspraksis Det svÌre er ifølge lektor Sune Dueholm 0 OOHU IUD $DUKXV 8QLYHUVLWHW DW À QGH XG af, hvilke data der skal med i brillen, hvor GHU HU SODGV WLO À UH OLQMHU Han er optaget af, hvordan man kan bruge teknologien til at forbedre arbejdspraksis i hverdagen.

En antropolog fra Aarhus Universitet ser pĂĽ styrker og svagheder ved den omtalte internetbrille med den nye teknologi.

Google Glass kan p.t. ikke købes i Danmark. I USA sÌlges brillen for 500-700 $.

MARK & STALD

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

22. maj 2015 nr. 567

9

Succes med stribeafgrĂŚsning MĂŚlkeproducent har mange ĂĽrs gode erfaringer med rationsgrĂŚsning - en metode, der mĂĽske er pĂĽ vej til at fĂĽ ny renĂŚssance

StribeafgrÌsning giver en buffer, og langt grÌs vokser mere end kort grÌs. Det er derfor, jeg kan nøjes med sü lille grÌsareal pr. ko, siger Egon Marcussen, syd for Skive.

GENERATIONSSKIFTE 7(.67 )272 .$- /81' 6‘5(16(1 MÌlkeproducent Egon Marcussen i Trandum ved Skive praktiserer stribeafgrÌsning med stor succes. )RU PLJ HU GHW ÀQW DW NRPPH L PDUNHQ RJ à \WWH IURQWKHJQHW HQ JDQJ RP dagen, siger den økologiske mÌlkeSURGXFHQW VRP EUXJHU VLQ ÀQJHUVSLW]HQJHI KO 6W\ULQJHQ HU EDVHUHW Sn HUIDULQJ 'HW KDQGOHU RP DW REVHUYHUH RJ YXUdere fra dag til dag, forklarer Egon Marcussen. +DQ à \WWHU DOWLG VHOY IRUWUnGHQ HQ OHW Q\ORQWUnG 7XUHQ L PDUNHQ WDJHU FLUND PLQXWWHU GDJOLJW +YLV KDQ KROGHU IUL HQ ZHHNHQG JLYHU KDQ EHVNHG RP SU FLVW KYRU PHJHW KHJQHW VNDO à \WWHV Altid stribeafgrÌsning -HJ KDU DOWLG SUDNWLVHUHW VWULEHDIJU Vning. Det er lidt gammeldags, men jeg V\QHV GHW HU OHWWHUH DW VW\UH VLJHU KDQ Faktisk er rationsgrÌsning, som den intensive afgrÌsningsmetode RJVn NDOGHV QRJHW GHU JHQHUHOW Vn VPnW HU Sn YHM WLOEDJH L HUNHQGHOVH DI DW VW¥UUH JU VSODQWHU KDU HQ EHGUH URGXGYLNOLQJ RJ DW PHUH VW\ULQJ JLYHU K¥MHUH XGE\WWHU - StribeafgrÌsning giver en buffer, og langt grÌs vokser mere end kort grÌs. Det er derfor, jeg kan nøjes med Vn OLOOH JU VDUHDO SU NR IRUW OOHU GHQ YHVWM\VNH P ONHSURGXFHQW , DSULO VWDUWHV PHG KD WLO DIJU VQLQJ , RNWREHU DQYHQGHV NQDS KD +DQ à \WWHU NXQ IURQWKHJQHW pQ JDQJ i døgnet.

- Han, der skal malke om morgeQHQ YLO KHOVW LNNH XG RJ KHQWH NÂĄHUQH Sn PDUNHQ IÂĄUVW - Desuden giver det en mere ustabil IRGULQJ KYLV GHU NXQ VDWVHV Sn JUÂ V

9L KDU SU¥YHW DW In N¥HUQH WLO DW KHQWH 17 FE pr. ko i døgnet udenfor, men det blev et problem. Det er for meget.

Og pludselig kommer vi til at mangle JUÂ V VLJHU KDQ 6HOYRP NÂĄHUQH NXQ HU Sn JUÂ V V\Y WLPHU RP GDJHQ NRP KDQ VLGVWH nU DOligevel til tops i en AfgrĂŚsningsskole under Landbo-Limfjord.

Regulerer to steder (JRQ 0DUFXVVHQ V\QHV GHW IXQJHUHU ÀQW QnU KDQ KDU PXOLJKHG IRU DW UHJXlere to steder. Dels den daglige ration XGH L PDUNHQ KYRU KDQ NDQ VH KYRU godt køerne Ìder i bund. Dels vurdeUHU KDQ XG IUD KYRU PHJHW GH  GHU Sn foderbordet. +YLV MHJ YLO KDYH GHP WLO DW  GH OLGW PHUH JU V InU GH OLGW PLQGUH IRGHU L stalden. Men jeg lukker aldrig sultne N¥HU Sn JU V SRLQWHUHU KDQ Køerne fodres med en totalmikset ration en god times tid inden, de kommer ud. Det giver en bedre fordeling af kraftfoderet. Der bruges ingen kraftfoder i malkestalden.

1RUPDOW VWDOGIRGUHV PHG PDMVKHOsÌd og med grÌsensilage. Lige nu er det grønÌrter i stedet for grÌsensilage. )UHPJDQJVPnGHQ JLYHU HQ EHGUH omsÌtning i vommen, og der er aldrig

problemer med køer, som pludselig ¡OLJJHU PHG EHQHQH RSDG XGH Sn PDUken’.

JĂŚvn ydelse 0nOHW HU DW UDPPH RWWH WLO WL NJ WV SU dag i afgrĂŚsning. .XQVWHQ HU DW KROGH HQ MÂ YQ \GHOVH KHQ RYHU VÂ VRQHQ VLJHU (JRQ 0DUFXVVHQ RJ SHJHU Sn HQ XGVNULIW der viser imponerende konstant daglig \GHOVH RPNULQJ GH NJ (NP IUD DSULO til oktober.

6LGVWH V VRQ KYRU N¥HUQH KHQWHGH NJ WV SU NR YDU GHQ K¥MHVWH optagelse 8,6 kg ts pr. ko i døgnet. , DOW KHQWHGH N¥HUQH NQDS NJ WV SU KD L DIJU VQLQJ 'HUWLO NRPPHU VOHW Sn QRJOH DI PDUNHUQH Egon Marcussen mener ikke, at dette er imponerende.

'HW NXQQH KDYH YÂ UHW EHGUH 9L SOHMHU DW OLJJH KÂĄMHUH NRQVWDWHUHU KDQ RJ IRUNODUHU KYRUGDQ EHJJH SXPSHU VLGVWH nU JLN L VW\NNHU Sn pQ JDQJ RJ GHU YDU HQ XJH KYRU YDQGLQJVDQOÂ JJHW VWRG VWLOOH RJ KYRU KHOH DIJUÂ Vningsarealet trĂŚngte til vand.

Al JB1-3 jorden vandes.

Stabil vĂŚkst 'HW HU LNNH QHPW DW VH Sn XGE\WWHWDOOHQH GHU OLJJHU VWDELOW KHQ RYHU VRP-

meren, men det var ren katestrofe, SnSHJHU KDQ $IJUÂ VQLQJVDUHDOHW IRUGHOHU VLJ Sn PDUNHU PHG WUH WLO IHP KD 1nU GHU HU ULJHOLJW JUÂ V SXGVHV GHW DI RJ KYLV GHU HU PHJHW JUÂ V ODYHV KÂĄ HOOHU HQsilage.

(JRQ 0DUFXVVHQ YLO JHUQH KDYH HQ JU VK¥MGH Sn FP QnU N¥HUQH OXNNHV LQG Sn HW DUHDO - Vi kommer rundt i markerne og WLOEDJH WLO VDPPH DUHDO FLUND KYHU WUHGMH XJH IRUW OOHU KDQ Sn HQ GDJ KYRU N¥HUQH JnU VLGVWH GDJ L HQ IROG Vn IURQWKHJQHW HU IMHUQHW 'H N¥HU OLJJHU UROLJW L HQ nUV mark et par timer efter, at de er komPHW Sn JU V Sen nattefrost Køerne er først bundet ud den 30. april.

(JRQ 0DUFXVVHQV JnUG OLJJHU LNNH Vn ODQJW IUD .DUXS RPUnGHW KYRU GHU kommer sen nattefrost.

- GrĂŚsset kommer sent i gang. Vi er DOWLG EDJHIWHU NRQVWDWHUHU KDQ 5ÂĄG YLROHWWH EODGVSLGVHU Sn UDMJUÂ Vserne vidner om, at nattefrosten stadig optrĂŚder.

'HQ YHVWM\VNH PÂ ONHSURGXFHQW DQYHQGHU EODQGLQJ IRUGL GHQ EHGUH NDQ WnOH GH ODYH WHPSHUDWXUHU 'HW HU

GHQ VnNDOGWH ¡$XOXP EODQGLQJ¡ GHU VYDUHU WLO EODQGLQJ SOXV XUWHU VRP cikorie og kommen.

'HU HU RJVn WLPRWKH L EODQGLQJHQ (JRQ 0DUFXVVHQ YXUGHUHU DW GHQ KDU UHGGHW KDP QRJOH JDQJH IRUGL UDMVYLQJHO NDQ udvintre under de kolde betingelser.

Sidegevinst , HQ PDUN GHU HU ODJW XG VLGVWH nU QnU JUÂ VVHW HW JRGW VW\NNH RS Sn VWÂĄYOHVNDIWHW VRP KDQ ÂĄQVNHU GHW VNDO YÂ UH QnU NÂĄHUQH NRPPHU KHU QÂ VWH dag.

Sidegevinsten ved rationsafgrÌsning er ifølge Egon Marcussen, at KDQ NDQ P UNH KYRUQnU GHU VNDO YDQGHV QnU KDQ à \WWHU S OHQH WLO IURQWKHJQHW 1nU GHU HU IXJW QRN L MRUGHQ HU GHW PHJHW OHW DW SUHVVH PP VWnOS OH QHG L MRUGHQ -HJ EHK¥YHU LNNH føre vandingsregnskab, pointerer KDQ %HV WQLQJHQ GHU EHVWnU DI NU\GVQLQJHU KDU HQ nUV\GHOVH Sn Ekm. Egon Marcussen bruger rotatiRQVNU\GVQLQJ (IWHU WR JDQJH 'DQVN Holstein kommer den røde race. Og Vn HU GHU OLGW LQGNU\GVQLQJ DI 0RQWEHOLDUG 'HW HU VWRUH G\U PHG KYLGW KRYHG VRP RJVn NDQ PDONH

UdlÌg etableres i Ìrter Nür grønÌrter snittes tidligt primo juli, bliver der adgang til en ny tidlig afgrÌsningsmark AfgrÌsningsmarkerne ligger normalt L WUH nU - Jeg lÌgger dem gerne ud i Ìrter, KYRU GHU HU DIJU VQLQJ HIWHU K¥VW DI grønÌrter. Vi snitter Ìrterne første gang, der er tørvejr efter 1. juli. Det JLYHU RV HQ Q\ WLGOLJ DIJU VQLQJVPDUN forklarer Egon Marcussen.

I udlÌgningsmarken er der regiVWUHUHW )( SU KD L DIJU VQLQJ Dertil kommer 3.000 FE i grønÌrter.

'HUHIWHU DIJUÂ VVHV L \GHUOLJHUH WR HO-

OHU WUH nU (JRQ 0DUFXVVHQ RSOHYHU DW NOÂĄYHUDQGHOHQ ÂĄJHV Sn EHNRVWQLQJ DI JUÂ VVHW , VÂ GVNLIWHW PHG KD HU GHU WR nU IUL IRU NOÂĄYHU 'HQ YHVWM\VNH PÂ ONHSURGXFHQW VnU Â UWHU RJ XGOÂ J L VDPPH RPJDQJ med en Nordsten Kulti-Seeder med JUÂ VVnQLQJVXGVW\U 'HU DQYHQGHV NJ Â UWHU RJ WLO NJ IUÂĄ SU KD )RU LNNH DW KDYH IRU PDQJH Â UWHU L IRGHUSODQHQ HWDEOHUHU KDQ RJVn

XGOÂ J L KDYUH GHU VQLWWHV VRP JUÂĄQKDYUH QnU GHQ HU VNUHGHW LJHQQHP +DQ HU PHJHW JODG IRU KDYUHQ WLO GHWWH IRUPnO (QVLODJHQ EUXJHV SULPÂ UW WLO opdrĂŚttet. *HQHUHOW ODGHU KDQ NOÂĄYHUHQ IRUV\QH JUÂ VVHW PHG NYÂ OVWRI (JRQ Marcussen giver afgrĂŚsningsmarkHUQH WRQ J\OOH L PDUWV RJ LNNH DQGHW 1\XGOÂ J L Â UWHU InU DOGULJ QRJHW kls@okologi.dk

Den optimale grÌshøjde, før køerne kommer ind pü et areal, er ifølge Egon Marcussen som her, hvor grÌsset nür et godt stykke op pü støvleskaftet.

10

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

22. maj 2015 nr. 567

Det giver god ro at have ĂŠn at lave sparring med, som kender forholdene rigtig godt, mener Rene Nielsen, som anbefaler samarbejdsformen som en ideel model til at etablere sig.

Noteringen

X

Svin

Basisnotering (70,0-94,9) uge 21: 9,60 kr.

Friland A/S giver i uge 21 følgende tillĂŚg til konventionel notering: Ă˜ko-tillĂŚg (alle grise): 4,00 kr./kg. KvalitetstillĂŚg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over ĂĄ conto udbetalingen ydes økologisk markedstillĂŚg afhĂŚngigt af afsĂŚtningssituationen - for uge 21: 13,50 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes ca. hver 3. uge) 5,00 kr./kg. Der udbetales ogsĂĽ konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

X

SmĂĽgrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smügrise for uge 21: Beregnet smügrisenotering: 30 kg: 960,60 kr. (-22,46). Kg-regulering: 12-25 kg: 18,77 kr. 25-30 kg: 17,42 kr. 30-40 kg: 14,16 kr.

Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

KvĂŚg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvÌg leveret i uge 21: Kalve u/12 mdr.: 2,35 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillÌg: 9,25 kr. pr. kg. KontrakttillÌg*: 3,00 kr./kg. Køer: 8,75 kr./kg. Restgruppe: 2,25 kr./kg.

TillĂŚggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr pĂĽ kontrakt aftegnes med variabelt tillĂŚg + kontrakttillĂŚg.

X

Tyrekalve

Vejledende notering pĂĽ økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Ă˜kologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 934 kr.

Kg-reg.: 11 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 1.948 kr. Kg-reg.: 14 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Ă˜kologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Samarbejdet fungerer godt Veletableret økologisk svineproducent har hjulpet ung landmand i gang med 550 søer pĂĽ bar mark i en samarbejdsmodel, der bĂĽde udvikler driftsformen og sikrer et generationsskifte GENERATIONSSKIFTE TEKST/FOTO: KAJ LUND SĂ˜RENSEN - Det kører godt. Det kunne ikke have gĂĽet bedre. Og det gĂŚlder bĂĽde samarbejdet, produktionsresultaterne og afregningspriserne.

Südan lyder det fra Rene Nielsen, som for godt to ür siden etablerede en ny, økologisk svinebesÌtning pü en tom ejendom. Det skete i et usÌdvanligt samarbejde med den mere erfarne økologiske svineproducent Bertel Hestbjerg, som har omkring 900 søer ved Idom lidt syd for Holstebro.

Sammen købte de for tre og et halvt ür siden en gürd pü 115 hektar nÌr Haderup, hvor Rene Nielsen er vokset op.

Han anbefaler kraftigt samarbejdsformen som model til at komme i gang og til generationsskifte.

Ejerforhold 25/75 Rene Nielsen ejer 25 procent af deres fĂŚlles selskab, GrĂĽstensminde Ă˜kologi A/S, mens Bertel Hestbjerg ejer 75 procent.

Driftsresultatet bliver delt efter ejerandele i forholdet 25/75.

I selskabet er der en lønpulje pü godt en million kroner. Det giver Rene Nielsen mulighed for selv at afgøre, hvor mange han ansÌtter.

Hvis han selv vil udføre alt arbejdet, kan han i princippet selv hÌve hele lønnen, og hvis han kun har ürlige lønudgifter pü 500.000 kr., kan han selv hÌve resten.

Rene Nielsen er godt tilfreds med modellen til at komme i gang med frilandsproduktion, og han er godt tilfreds med at have Bertel Hestbjerg med.

- Som nystartet er det en stor ge-

vinst at have Bertel Hestbjerg som kompagnon. Det er ikke kun i forhold WLO ÀQDQVLHULQJHQ DW MHJ KDU RSQnHW en del goodwill, vurderer han.

Holder hinanden skarpe - Jeg kører det som min egen virksomhed, hvor Bertel virker som en meget engageret konsulent.

- Vi snakker isÌr sammen om lidt større økonomiske beslutninger, konsolidering og fremtidsplaner. Og jeg orienterer ham, hvis der er store udsving i produktionen. Det er ogsü godt at have ham med til at analysere produktionsresultater og regnskab, fortÌller den 33-ürige økolog.

- Det giver god ro, at have ĂŠn at lave sparring med. Vi holder hinanden skarpe. Det er godt at kunne snakke med ĂŠn, som kender forholdene rigtig godt.

Er meget forskellige - Vi er meget forskellige. Bertel er god til at udvikle og vil gerne prøve nye ting af, mens jeg er mere tilfreds med at køre den kendte og afprøvede vej, tilføjer han.

Rene Nielsen nĂŚvner, at han har talt en del med sin mere erfarne kompagnon om, hvordan man leder og motiverer medarbejdere.

Den daglige drift inklusive økonomi er Bertel Hestbjerg ikke involveret i. Han er med til at lave sparring om større beslutninger.

- Bertel kommer mĂĽske en gang om mĂĽneden, men ellers ringer vi sammen, siger Rene Nielsen.

Han har ikke nogen ambitioner om at eje eller drive virksomheden alene, men vil godt en gang i fremtiden øge sin andel af ejerskabet til 50 procent, hvis han für rüd til det.

Meget tilfreds nyetabl Siden første faring i december 2012 er det nĂŚsten kun gĂĽet ĂŠn vej. ‹ Žƒ˜‡” Ď?Ž‡”‡ ‰”‹•‡ǥ ‡Â?† vi budgetterede med, og priserne er højere nu, end vi havde turdet tro, siger svineproducent GENERATIONSSKIFTE TEKST/FOTO: KAJ LUND SĂ˜RENSEN

Den økologiske svineproducent Rene Nielsen er Ên af dem, der havde tillid til bÌredygtigheden af sin driftsform og etablerede sig, dengang priserne var knap sü gunstige. Nu har han svÌrt ved at holde armene nede.

- Timingen kunne nĂŚsten ikke have vĂŚret bedre, konstaterer han.

Rene Nielsen overtog gürden 1. november 2011 sammen med Bertel Hestbjerg. Jorden blev omlagt til økologisk drift en müned senere. Senere blev 650 polte købt ind.

Den vestjyske svineproducent lĂŚgger ikke skjul pĂĽ, at det er gĂĽet godt.

- Siden gyltene begyndte at fare 1. december 2012 er det nÌsten kun JnHW pQ YHM 9L ODYHU à HUH JULVH HQG vi budgetterede med, og priserne er højere nu, end vi havde turdet tro, siger han.

Halvanden gris mere I det oprindelige budget for besÌtningen pü 550 søer stür der 20 grise pr. ürsso, men der fravÌnnes 23

grise pr. ĂĽrsso, og der sĂŚlges 21,5 grise.

- Vi sĂŚlger halvanden gris mere end budgetteret. Det svarer til 700 grise om ĂĽret.

- Det er godt, at vi tjener penge nu, men vi skal ogsü kunne producere grise ved et økotillÌg pü 12 kr. pr. kg, mener han.

Manglen pü økologisk svinekød er udtalt i hele Europa, og den nuvÌrende efterspørgsel er langt større end produktionen, hvilket har presset økotillÌgget op pü 18 kr. pr. kg.

Fortsat stigende efterspørgsel Rene Nielsen tror pü fortsat stigende efterspørgsel.

Han oplever i sin egen omkreds i Vestjylland, hvordan forbrugerne bliver mere og mere opmĂŚrksomme pĂĽ kvalitet.

Og han frygter ikke konkurrence fra udlandet.

- PĂĽ produktionssiden er vi i Danmark langt foran andre lande, vurderer han.

Produktionen pĂĽ GrĂĽstensminde Ă˜kologi A/S udgør 10 procent af smĂĽgriseproduktionen i Danmark.

En fast aftager i Lunderskov køber de godt 11.000 30-kilos grise. Afregningen følger noteringen for økologiske smügrise.

I soholdet eksklusiv fravĂŚnnede grise ligger foderforbruget pĂĽ 1.770 FE i pr. so plus ensilage, og det er han godt tilfreds med.

Billigt brugt udstyr For at begrĂŚnse kapitalkravet til hytter og andet udstyr har Rene Nielsen

MARK & STALD

22. maj 2015 nr. 567

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

11

Nedbringe gÌld eller investere i større besÌtning?

Miljøgodkendelse lyder pü 550 søer med 30 kg grise plus 1.300 slagtesvin, men den faste aftager vil gerne have alle grisene. Derfor søger Rene Nielsen nu under anmeldeordningen om tilladelse til at udvide med 115 søer i steder for de 1.300 slagtesvin.

Det er lige nu i nabohøring, og han hüber at kunne udvide besÌtningen i juni müned.

3n VLJW VNDO GHU ÀQGHV PHUH YHOHJnet jord i nÌrheden, som søerne kan gü pü. Rene Nielsen vil helst undgü at skulle køre pü landevejen, men der er kamp om jorden i et omrüde, hvor kartoffelavlere ogsü gerne vil udvide.

Om nogle ür kunne han godt forestille sig at have dobbelt sü mange søer. Han ser det som en god udfordring at opnü samme produktionsresultater i en større besÌtning.

Alternativet til at investere er at høvle noget gÌld af.

Rene Nielsen forestiller sig ogsĂĽ, der pĂĽ et tidspunkt skal etableres trĂŚer i farefoldene. kls@okologi.dk

Rene Nielsen er lidt fristet af den udfordring, det vil vÌre at opnü samme produktionsresultater i en endnu større besÌtning. Her er det Christi Tarano, som har arbejdet pü gürden i over to ür, der kører ensilage til de drÌgtige søer. Foto: Kaj Lund Sørensen.

leret økologisk svineproducent

PĂĽ GrĂĽstensminde Ă˜kologi laves meget af arbejdet nu sammen - det gĂŚlder ogsĂĽ de lidt seje rutineopgaver som at kastrere og vaccinere. Her er det medarbejderen Vinnie Bjørn, som fodrer. Foto Kaj Lund Sørensen.

Rene Nielsen tjener penge nu. Det synes han i øvrigt ogsü at han skal kunne, nür økotillÌget er pü 12 kr. pr. kg. etableret sig med billigt, brugt udstyr.

De isolerede drĂŚgtighedshytter er nye, men det meste udstyr - hytter og vandtrug - er brugt. Mange af farehytterne - A-hytter fra John Booth - var mellem 10 og 12 ĂĽr gamle.

Han reparerede selv de 230 brugWH K\WWHU GH à HVWH DI VWnOK\WWHUQH ÀN monteret nyt dørtrin.

- De stür her pü marken og funJHUHU ÀQW NRQVWDWHUHU GHQ XQJH vestjyde, som vurderer, at de holder mindst ti ür mere. Han har ogsü selv ombygget en gammel fuldspaltestald til fravÌnningsstald.

Perfekt set-up - Det er et perfekt set-up til frilandsproduktion: VeldrĂŚnet sandjord,

der ligger rundt om bygningerne og ugeneret af naboer og veje.

- Det har vÌret en ønskesituation. Vi kunne stort set ikke ønske os noget bedre. Her er god logistik, og med SPF-dyr fra en avlsbesÌtning startede vi med det bedste materiale og bedst mulige sundhedsstatus, fortÌller han.

Seks kilometer afstand til nÌrmeste svinebesÌtning giver gode muligheder for at bevare den høje sundhedsstatus.

Ny mark %HVÂ WQLQJHQ HU OLJH KHU L IRUnUHW Ă \ttet til en ny mark.

- Halvdelen af de 102 ha anvendes skiftevis hvert andet ür til sø-

erne. GrÌsudlÌgget etableres i byg/ Ìrt, og afgrøden høstes som helsÌd til søerne, fortÌller Rene Nielsen pü en dag, hvor søerne für lidt mindre foder, sü de kommer hurtigere til truget nÌste dag, nür der skal vaccineres. Der skal ogsü kastreres grise i de hytter, hvor det ikke er sket. Senere pü dagen skal der laves hegn og gøres klar til modtagelse af de polte, der kommer nÌste dag.

Rene Nielsen skifter ürligt 40 procent af søerne ud og indkøber efter reglerne de 20 procent af dyrene.

Det er LY-polte, der insemineres med Duroc. De sidste 20 procent polte er tillÌg fra egne LY-søer, der er insemineret med Landrace.

For fü er interesserede i at passe frilandsgrise Som den største udfordring nÌvner 5HQH 1LHOVHQ L +DGHUXS GHW DW ÀQGH nogen, der büde vil arbejde med frilandsgrise og har erfaring med det.

- Det er svÌrt at bruge erfaring fra indendørs-produktion. Eksempelvis behandler vi jo stort set ikke grisene mod sygdomme. Det er helt andre opgaver, der er vigtige, forklarer han.

Det er ikke mange, som søger, nür der er ledige jobs.

Foruden ham selv har der vĂŚret to fuldtids-ansatte, men der er netop ansat yderligere en pĂĽ halv tid.

Svineproducenten vurderer, at der i en periode har vÌret for meget at lave for medarbejderne, og at nogle ting derfor ikke blev udført sü godt, som det kunne have vÌret gjort. Som eksempler nÌvner han den afgørende fordeling og udjÌvning af strøelse i hytterne før faring og kuldudjÌvning straks efter faring.

Har Ìndret rutiner - Jeg havde givet noget af ansvaret hos søerne i faremarken fra mig til en tidligere fodermester, der kom til at gü for meget alene med for mange opgaver. Jeg blev i efterüret opmÌrksom pü, at det ikke kørte, som jeg ville have det. Derfor har vi Ìndret nogle rutiner omkring management, og det er güet rigtig godt her i forüret, fortÌller Rene Nielsen.

Han har selv ansvaret for løbeafdeling og smügrisene, men er nu ogsü med i arbejdet hele vejen rundt i alle hjørner af bedriften.

- Hvis der kommer for fü grise, opdager jeg det nu i løbet af en uge, pointerer han.

- Vi er et godt team, der laver meget af arbejdet sammen - ogsĂĽ de lidt seje rutineopgaver som at kastrere og vaccinere, forklarer han. kls@okologi.dk

12

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

Halte køer ligger bedst pü sandunderlag Dybstrøelse af sand er et bedre underlag for halte køer end gummi, da det i højere grad opfylder køernes behov for hvile. Det viser undersøgelser fra Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet, hvor halte køer opstaldet i individuelle sygebokse i gennemsnit havde lÌngere liggetid og nemmere ved at rejse og lÌgge sig, nür de gik pü dybstrøelse, end nür de gik pü gummigulv.

26%

Udbyttet af grovfoder pü økologiske bedrifter har vÌret 26 pct. lavere pr. ha end pü konventionelle bedrifter. For perioden 2007-2011 blev udbyttet af grovfoder pü sÌdskiftearealet pü konventionelle bedrifter beregnet til at vÌre 7.379 FE pr. ha. Pü økologiske bedrifter var udbyttet pü 5.480 FE pr. ha.

Det viser en ny model udviklet pĂĽ Aarhus Universitet, der kan beregne udbytter af grovfoder pĂĽ landsplan.

Udbytterne er beregnet som forskellen mellem besÌtningernes foderbehov pü den ene side og foderindkøb og forbrug af eget korn pü den anden side.

MARK & STALD

22. maj 2015 nr. 567

DÌkningsbidraget halveres, nür kastration af grise undlades Beregninger fra Aarhus Universitet viser, at produktion af økologiske ikke-kastrerede hangrise giver markant ringere økonomisk resultat end produktion af økologiske grise, der er kastrerede

SvÌrt at undgü kastrering. Der er et markant lavere dÌkningsbidrag ved produktion af ikke-kastrerede økologiske grise, fordi 20,9 procent af grisene mü frasorteres som følge af ornelugt, fremgür det af en ny DCA rapport.

Ă˜KONOMI TEKST/FOTO: KAJ LUND SĂ˜RENSEN Ikke-kastrerede økologiske hangrise har en bedre fodereffektivitet og en højere kødprocent end kastrerede grise. NĂĽr der alligevel er ringere økonomi ved produktion af ikke-kastrerede hangrise, skyldes det, at der frasortereres for mange grise ved slagtning som følge af den grimme ornelugt.

Det fremgür af en rapport udgivet af DCA, og det er ikke opløftende lÌsning, hvis man har ambitioner om at spare grisene for kastration og samtidig bevare indtjeningen i den økologiske slagtesvineproduktion.

Forskere fra Aarhus Universitet har beregnet, hvordan økonomien er i at producere ikke-kastrerede hangrise.

Stor frasortering Beregningerne viser, at produktion af galtgrise, dvs. kastrerede slagtesvin, med en slagtevĂŚgt pĂĽ 86 kg, havde et dĂŚkningsbidrag pĂĽ 363 kr. pr. produceret gris og 1.216 kr. pr. stiplads pr. ĂĽr.

Produktion af grise med en tilsvarende slagtevĂŚgt, som ikke var kastrerede, havde et DB pr. produceret gris pĂĽ 187 kr. og pr. stiplads pr. ĂĽr pĂĽ 626 kr.

Det markant lavere dÌkningsbidrag skyldes ifølge rapporten, at 20,9 procent af de ikke-kastrerede

grise mütte frasorteres som følge af ornelugt. Ændret fodring og slagtevÌgt ikke nok Forskere fra Aarhus Universitet har WLGOLJHUH YLVW DW GHU ÀQGHV PHWRGHU som kan reducere ornelugten hos ikke-kastrerede hangrise. For at undgü ornelugt kan man fodre grisene med enten cikorie eller korn de sidste dage inden slagtning og slagte dem ved en lavere vÌgt. Men heller ikke her hÌnger økonomien sammen.

Fodring med korn reducerede

frasorteringsprocenten til 12,2, og fodring med cikorie reducerede den til 8,6 procent. Det er ikke tilstrÌkkeligt til at nü op pü samme niveau af dÌkningsbidrag som produktion af økologiske galtgrise.

Galtgrisene havde en ringere fodereffektivitet og derved højere foderudgift samt en ringere kødprocent end de ikke-kastrerede grise, men da 99 procent af galtgrisene bestod ornelugt-prøven, var det den form for produktion, der gav den bedste økonomi.

Ă˜kologiske køer skal gøres endnu sundere gennem forbedret pasning og avl Forskere fra syv europĂŚiske lande – Danmark, Sverige, Tyskland, Schweiz, Ă˜strig, Polen og Litauen - er gĂĽet sammen i forskningsprojektet ORGANICDAIRY ˆ‘” ƒ– Ď?‹Â?†‡ løsninger, som kan sikre dyrevelfĂŚrden i de økologiske malkekvĂŚgsbesĂŚtninger fremover

I takt med at ogsü de økologiske besÌtninger over alt i Europa bliver større, er det afgørende for dyresundhed og -velfÌrd, at der udvikles systemer, hvor køerne fortsat kommer meget pü grÌs, og hvor forbruget af antibiotika er lavt, uden at det medfører mere sygdom og højere dødelighed. , GH à HVWH HXURS LVNH ODQGH HU der en generel bekymring for dyrevelfÌrden i husdyrproduktionen, og europÌerne forholder sig kritisk til, at husdyrene holdes permanent

inde og har begrĂŚnset plads. I offentligheden er der endvidere stor opmĂŚrksomhed om antibiotikaforbruget i husdyrproduktionen og bekymring for, at en øget forekomst af antibiotikaresistens hos bakterier kan gøre mennesker syge. Det har medført en stigende forbrugerinteresse for økologisk mĂŚlk. Ă˜kologiens fortrin DyrevelfĂŚrden i den økologiske mĂŚlkeproduktion adskiller sig fra den typiske konventionelle med krav om at: * Køer, kvier og kalve er pĂĽ grĂŚs * Dyrene har mere plads, sĂĽ de i højere grad kan udfolde artsspeciĂ€N DGI UG * Kalven er sammen med koen i et døgn og fĂĽr mĂŚlk i tre mĂĽneder * Alle dyr har permanent adgang til grovfoder, og grovfoder skal udgøre 60 pct. af de økologiske køers foderration Der er desuden en rĂŚkke sĂŚrlige økologiregler, som stimulerer til at holde dyrene sunde, forebygge behandlingskrĂŚvende husdyrsygdomme og minimere brug af antibiotika.

Forbedret avl og driftsledelse De økologiske malkekvÌgsbesÌtninger bliver imidlertid stadigt større, og produktion per dyr stiger ogsü ligesom i den konventionelle mÌlkeproduktion.

Dette er en international trend, som er sÌrlig synlig i Danmark, hvor der nu i gennemsnit er 160 køer i en økologisk malkekvÌgsbesÌtning. Under disse omstÌndigheder er det en udfordring at sikre en god dyrevelfÌrd og et lavt forbrug af antibiotika.

ORGANICDAIRYHEALTH tager udgangspunkt i, at malkekøernes sundhed kan forbedres gennem en kombination af bedre pasning og avl.

Med de redskaber er det muligt at opretholde god sundhed og velfĂŚrd i systemer med et relativt lavt niveau af kraftfoder, lavt medicinforbrug og udbredt brug af afgrĂŚsning.

Det kan sikre forbrugernes fortsatte tillid til økologisk mÌlk, og samtidig vil fokus pü køernes sundhed bidrage til at forbedre produktiviteten og økonomi.

Det overordnede formĂĽl med projek-

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I Ă˜KOLOGISK JORDBRUG OG FĂ˜DEVARESYSTEMER

Af Jan Tind Sørensen, professor ved Institut for Husdyrvidenskab ved AU Foulum

tet er at forbedre yver- og stofskiftesundhed hos økologiske køer gennem bedre pasning og mülrettet avl, herunder en optimal udnyttelse af lokale racer og brug af metoder som genomisk selektion og krydsning af lokale og kommercielle racer.

3URMHNWHW VNDO RJVn LGHQWLĂ€FHUH risikofaktorer for stress, yverinfektioner og stofskiftesygdomme samt alternativer til antibiotikabehandling.

Alle studier og forsøg gennemføres i økologiske malkekvÌgsbesÌtninger med en betydende afgrÌsning. Det vil bidrage til effektive strategier til forebyggelse og hündtering af husdyrsygdomme og

dermed forbedre yver- og stofskiftesundhed. Dette vil samtidig føre til reduceret brug af medicin i økologiske malkekvÌgsbesÌtninger uden negative virkninger for køers velfÌrd.

Projektet ORGANICDAIRYHEALTH er et ERA-NET CORE Organic-projekt ledet af Institut for Husdyrvidenskab ved AU Foulum og koordineret af ICROFS. Fra dansk side deltager ogsĂĽ Institut for MolekylĂŚrbiologi og Genetik ved AU Foulum og desuden seks udenlandske forskningsinstitutioner.

22. maj 2015 nr. 567

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

13

MAD & MARKED PĂ… MARKEDET AF LARS SONNE HANSEN FORSTANDER SUHRS HĂ˜JSKOLE

NY MADBEVIDSTHED - JA TAK ’SuperbÌr med superkrÌfter. Hentet direkte fra Moder Jords østlige egne’. Den anprisning kan fü os til at betale 5-600 kr. per kg for nogle smü tørrede rosinagtige bÌr, der i enhver simpel smagstest, udsat for børn, ville tabe til almindelige rosiner. Børnene ved sü heller ikke, at der er WDOH RP JRMLE U ¡ULJH Sn DQWLR[LGDQWHU ÀEUH RJ YHJHWDELOVNH proteiner’. Og de voksne købere har mistet jordforbindelsen og den sunde dømmekraft, der ellers hurtigt kunne fortÌlle dem, at rugbrød, havregryn og grønkül er langt bedre kilder til de samme indholdsstoffer.

Den manglende sunde dømmekraft kommer af, at vi som forbrugere er kostbevidste i stedet for madbevidste. Vi oplever det vigtigere at kende indholdet af antioxidanter, YLWDPLQHU ÀEUH RJ IHGW L vores fødevarer end at vide, hvor de er dyrket/opDen manvokset, hvor lang transport glende de har vÌret udsat for, og sunde dømmekraft hvordan vi bedst udnytter kommer af, at vi som dem hjemme i vores eget forbrugere er kostkøkken.

En kostbevidsthed, som er bevidste i stedet for resultatet af, at undermadbevidste. visning og formidling har Y UHW EDVHUHW Sn RIÀFLHOOH kostrüd og den ’rigtige’ nÌringssammensÌtning.

En kostbevidsthed, der har medvirket til at fremmedgøre os over for madens andre vÌsentlige betydninger for vores liv.

“

Derfor hilser jeg de nye mültidsrüd velkomne. Og jeg følger mig overbevist om, at vi für en büde rigere, sundere og mere bÌredygtig madkultur, hvis vi i højere grad lÌre at lave, dyrke og sanke vores egen mad. Ikke fordi jeg drømmer mig tilbage til de gode gamle dage. Men fordi det er min erfaring, at praktisk og sanselig førstehünds-erfaring giver nye erkendelser og sÌtter os i stand til at handle pü de store dagsordener om miljø, sundhed og bÌredygtighed i vores hverdag.

MĂĽltidsrĂĽdene er ikke eneste tegn pĂĽ en stigende madbevidsthed. I megen undervisning er sundhedsformidling for lĂŚngst blevet til madformidling - og hjemkundskab er blevet til madkundskab.

Der er ogsü masser af madbevidsthed i initiativer som fx tagtomater, byhaver, fødevarefÌllesskaber, sankning, fermentering, selvforsyning, folkekøkken, madklubber og bevÌgelser som Stop spild af mad og Kødfri mandag.

Der er hĂĽb for fremtiden - ikke for gojibĂŚrene.

Ă˜kologien har fĂĽet en meget fremtrĂŚdende rolle i ny SuperBrugs ved Silkeborg, hvor talebobler guider kunderne. Foto: Morten Telling

Super økologisk brugs Skilteskov og attraktiv placering af de økologiske varer skal fĂĽ kunderne i ny Silkeborg-butik til at købe Ď?Ž‡”‡ ]ÇŚÂ?§”Â?‡†‡ ˜ƒ”‡” DAGLIGVAREHANDEL AF JAKOB BRANDT Siden Coop i starten af ĂĽret sĂŚnkede priserne pĂĽ økologi, har salget i SuperBrugVHQV FD EXWLNNHU OLJJHU Sn LQGH[ i forhold til sidste ĂĽr, men ambitionen rĂŚkker højere, og med hjĂŚlp fra Ă˜kologisk Landsforening (Ă˜L) har SuperBrugsen indrettet et helt ny butik, hvor økologien spiller en fremtrĂŚdende rolle. ,NNH I UUH HQG SURFHQW DI GDQVNHUQH kender Ă˜-mĂŚrket, men langt fĂŚrre kender alle de positive sidegevinster, der automatisk følger med, nĂĽr de putter økologiske varer i indkøbskurven. For at hjĂŚlpe kunderne med at trĂŚffe det rigtige valg, har Ă˜L hjulpet en nyĂĽbnet SuperBrugsen i det nordvestlige hjørne af Silkeborg med en PHJHW LÂĄMQHIDOGHQGH VNLOWQLQJ RJ SODFHULQJ af de økologiske varer.

Hovedparten af de økologiske varer er SODFHUHW Sn ODQJH UHROHU L HW I OOHV RPrüde, som er det første, kunderne møder efter grøntafdelingen. En hel endegavl er reserveret til økologisk olie, en anden fri-

ster med veganske produkter, og overalt sørger en skilteskov i form af store talebobler for at informere kunderne om økologiens mange fordele.

Vi vil økologien Det er brugsuddeler Christian MÜller, som har hovedansvaret for indretningen. Han har gennem tre ür vÌret uddeler i SuperBrugsen i JÌgergürdsgade i Aarhus, hvor en tredjedel af omsÌtningen stammer fra økologiske fødevarer. Hans ny butik KDU FD ¥NRORJLVNH YDUHQXPUH PRG L $DUKXV RJ KDQ YHG JRGW DW GHW HU urealistisk at nü det samme høje økologisalg i Midtjylland.

- Men vi vil gerne vise, at vi vil det økologiske, og vi vil gerne vÌnne kunderne til at handle mere miljøbevidst. Vi gür efter SFW ¥NRORJL 'HW VYDUHU WLO ODQGVJHQnemsnittet i SuperBrugsen, siger Christian MÜller.

Da Silkeborgs borgmester klippede snoren til den nye butik, stormede de à HVWH NXQGHU IRUEL K\OGHUQH PHG ¥NRORJL De skulle ned i bunden af butikken for at støvsuge køledisken for übningstilbud pü kød, men Christian MÜller er ikke i tvivl om, at økologien nok skal fü sit tag i de midtjyske kunder. §– ’¤ ”‡Ž‹‰‹Þ•– •’Þ”‰•�¤Ž KÌdedirektør Kenneth Pedersen er godt WLOIUHGV PHG SURÀOHULQJHQ DI ¥NRORJLHQ

- Vi oplevede en voldsom vÌkst i salget sidste ür, og den fortsÌtter i det nye ür, hvor vi har sat priserne ned for at give økologien et boost.

Ifølge kÌdedirektøren holder kalkuOHQ LGHW GHQ ODYHUH DYDQFH XGOLJQHV DI et øget salg, men det bliver aldrig SuperBrugsens ambition at vÌre billigst med økologi.

- Men jeg er stor tilhÌnger af, at den enkelte butik für lov til at have sit eget sÌrprÌg, og den nye butik er en god PXOLJKHG IRU DW YLVH YRUHV Q\H NRQFHSW hvor de økologiske varer fremstür rigtig godt og bliver eksponeret samlet midt i kundestrømmen. Men det er jo nÌrmest et religiøst spørgsmül, om økologien skal eksponeres samlet eller spredes i butikken, siger Kenneth Pedersen.

Nudging løfter salget Markedskonsulent Gitte Hvoldal er godt tilfredse med, at SuperBrugsen er villig til at søge nye veje og lave en markant markedsføring af økologien via sükaldt nudging i et omrüde af landet, hvor økologien müske ikke stür øverst pü indkøbssedlen hos den typiske kunde.

- Vores erfaring viser desuden, at hvis købmanden er engageret og tror pü økologien, kan han ogsü vÌre med til at løfte salget, siger Gitte Hvoldal, som hüber, at andre af kÌdens butikker vil gü samme vej.

14

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

22. maj 2015 nr. 567

Urtekrams produkter fylder meget i danske detailhandel, men et voksende prispres fra dagligvarekÌderne gør det vanskeligere for Urtekram at tjene penge pü hjemmemarkedet. Derfor satser Mariager-virksomheden pü øget eksport til de nordiske lande.

Foto: Morten Telling, Moxtell

Urtekram i Norden ɝ Urtekram International $ 6 KDU ÀOLDOHU L 6WRFNKROP Helsinki og Oslo. ɝ Salgsaktiviteterne omfatter økologiske og vegetabilske fødevarer samt miljørigtige, ¥NRORJLFHUWLÀFHUHGH SHUVRQlige plejeprodukter.

Urtekram har fremgang i Norden Udgifter til opbygningen af salgsorganisationer i Norden og lavere indtjening pü hjemmemarkedet har nÌsten halveret ürets resultat EKSPORT AF JAKOB BRANDT Trods et stort prisfokus pü det vigtige hjemmemarked kom Urtekram International ud af 2014 med en positiv bundlinje pü 4,7 mio. kr. Et resultat som i ürsrapporten dog kun bliver betegnet som acceptabelt, og der er da ogsü nÌsten tale om en halvering i forhold til resultatet üret før.

NettoomsÌtningen er til gengÌld YRNVHW PHG ÀUH SURFHQW WLO PLR NU Det er primÌrt eksporten, som trÌkker vÌksten, mens det er blevet vanskeligere at tjene penge pü hjemmemarkedet, hvor Urtekrams vÌkst er güet i stü.

Virksomhedens sÌlgere oplevede desuden øget pres pü prisen ved ürsforhandlingerne med dagligvarekÌderne i 2014.

- Det er klart, at vi indtjeningsmÌssigt bliver mere presset i 2015 end i 2014, nür vi ikke lÌngere vokser pü hjemmemarkedet, siger adm. direktør Lars Børresen.

Salget til Norden vokser Men han pointerer, at hovedürsagen til resultatnedgangen er øgede udgifter til at realisere virksomhedens

strategiske beslutning om at skabe en stÌrkere position pü de øvrige nordiske markeder.

Det er efterhĂĽnden et par ĂĽr siden, at Mariager-virksomheden med afsĂŚt i et solidt fodfĂŚste pĂĽ det danske marked rettede blikket mod butikshylder i Sverige og Finland.

Mens Urtekrams salg i Danmark ligger pü et stabilt niveau, oplever Urtekram allerede stabil vÌkst pü de øvrige nordiske markeder, hvor det isÌr er Finland og Sverige, som trÌkker lÌsset.

Urtekram har oprettet egne salgskontorer i begge lande, og nu ogsü i Norge, som adskiller sig fra de øvrige nordiske lande ved ikke vÌre med i EU. Det giver lidt ekstra udfordringer som eksportør, men den positive

Har prikket hul pü Holland Urtekram er tÌt ved en skillelinje, hvor selskabet begynder at hente størstedelen af omsÌtningen uden for landets grÌnser, og Mariagergrossisten er sü smüt begyndt at prikke hul pü det hollandske marked Norden er stadig det klart største marked for Urtekram, men den danske grossist er ogsü begyndt at rette blikket mod fødevarekunder syd for grÌnsen, hvor salgskanalerne allerede er smurt af de økologiske hudplejeprodukter, som Urtekram sÌlger til kunder i mange lande.

- Det er klart, at det giver os en fordel, at vi kan vise, at vi allerede har vÌret pü markedet i mange ür, siger adm. direktør Lars Børresen om de sydvendte eksportaktiviteter.

- Vi kan nok ikke forvente at vokse meget mere i Danmark. Derfor forsøger vi at sprede os over andre markeder, siger Mette Ruud Nielsen, som sammen med salgsdirektør Petter-Jørgen Aagesen er ansvarlig for at opdyrke Urtekrams nye udenlandske markeder.

Aktuelt arbejder Urtekram pü at prikke hul pü det hollandske marked, hvor den danske eksportør er kommet ind hos supermarkedskÌden Deen.

FravÌlger Tyskland Mens mange danske fødevareeksportører kÌmper om at komme ind pü det store tyske marked, har Urtekram bevidst fravalgt Europas største marked, nür det gÌlder fødevarer.

- Tyskerne kan godt lide lokale vaUHU RJ GHU HU DOOHUHGH à HUH W\VNH ÀUmaer, som er større end os, og der er hürd konkurrence, siger Mette Ruud Nielsen.

Holland halter noget efter, nür det gÌlder økologi, men med hjÌlp fra brancheorganisationen Bionext er økologien ved at slü an.

- Vi har masser af know-how om, hvilke step man skal igennem, nĂĽr man vokser fra et lavt niveau, siger Mette Ruud Nielsen.

Potentialet er stort Som i Danmark er det ambitionen, at Urtekram pü de nye markeder bliver kendt som et kvalitetsprodukt til den brede dagligvarehandel, og hun betragter Holland som et spÌndende marked, hvor økologien er ved at bevÌge sig fra specialhandlen og over i den almindelige dagligvarehandel.

Prisniveauet i Holland er relativt højt, og kombineret med en fødevaremoms pü kun seks pct. gør det Holland til et attraktivt marked, hvor Urtekram hüber pü et nyt svensk eventyr.

- Det er en spĂŚd begyndelse, men potentialet er enormt. I Holland bor

udvikling i eksporten betyder, at det nÌppe varer lÌnge, før Urtekram henter mere end halvdelen af omsÌtningen uden for Danmarks grÌnser.

Stort nordisk vÌkstpotentiale Det er ogsü pü eksportmarkederne, at direktøren aktuelt ser det største vÌkstpotentiale, og Urtekram fortsÌtter derfor arbejdet med at opbygge en position som en af de grossister og producenter i Norden med det bredeste sortiment af økologiske varer.

Pü hovedkontoret i Mariager forventer man, at den mülrettede eksportsatsning vil sikre, at de nordiske nÌrmarkeder i de kommende ür vil bidrage med en støt voksende andel af Urtekrams salg af økologise fødevarer og personlige plejeprodukter.

- I Finland er vi i dag den største aktør pü omrüdet, men det er stadig et meget lille marked, og Finland er hürdt prÌget af krisen med Rusland, siger Urtekram-direktøren.

Salgsboom i Sverige Sverige er aktuelt det mest interessante eksportmarked, hvor dagligvarehandlen oplever den samme massive salgsfremgang, som Danmark havde for seks-syv ür siden, og hvor à HUH DI GH VW¥UVWH N GHU PHOGHU RP tocifrede vÌkstrater pü økologi.

Urtekram forsøger i den forbinGHOVH DW I\OGH à HVW PXOLJH KXOOHU Sn de svenske hylder, og Lars Børresen forventer, at Urtekram samlet set vil øge büde omsÌtningen og indtjeningen i 2015.

Nødvendigt at Ìndre pü emballagen EMBALLAGEDESIGN: Hidtil har Urtekram arbejdet ud fra en emballagestrategi som gik ud pü at forsyne varerne til de nordiske lande med ens emballager, hvor det ofte var det danske produktnavn, som var mest IUHPWU GHQGH PHQV GH ÀQVNH svenske og norske stod med mindre typer.

Det sparer penge pĂĽ pakkeriet, men det taler ikke direkte til den enkelte kunde i de andre nordiske Urtekram har listet 26 varer hos lande. Derfor er Urtekram begyndt Deen og har en hel endegavl i 65 af at lave emballager, som er mere mĂĽlden hollandske supermarkedskĂŚ- rettet til det enkelte land, og pĂĽ de des 74 butikker.

Foto: Urtekram produkter med størst volumen bliver GHU L GDJ XGYLNOHW VSHFLÀNNH HPEDOder 17 mio. mennesker pü et areal pü lagefolier til büde danske og svenske størrelse med Jylland, og den største kunder, sü det ikke er nødvendigt at XGIRUGULQJ EOLYHU DW ÀQGH XG DI KYDG sovse hele pakningen ind i økolohollÌnderne gerne vil have, siger gimÌrker og tekster pü fremmede Mette Ruud Nielsen. Jb@okologi.dk sprog.

MAD & MARKED

22. maj 2015 nr. 567

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

15

3-stjernet har overtaget AalbĂŚk Specialiteter Den jyske pĂĽlĂŚgsproducent bliver en del af den Ď?‹Â?•Â?‡ Â–Â”Â‹ÂƒÇŚÂ?‘Â?…‡”Â? med en samlet omsĂŚtning pĂĽ over 10 mia. kr.

KĂ˜D TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Mads Quistgaard er blevet fritstillet i forbindelse med Atria Danmarks overtagelse af AalbÌk Specialiteter, men han kan se tilbage pü to travle ür i direktørstolen hos den jyske pülÌgsproducent, som var inde i en udvikling med stor vÌkst, da en brand i januar forvandlede fabrikken i Billund til aske.

Da Ă˜kologi & Erhverv i slutningen af april besøgte AalbĂŚk Specialiteter for at lave en reportage om, hvor langt den jyske producent af økologisk kødpĂĽlĂŚg var nĂĽet efter branden i januar, sagde direktør Mads Quistgaard, at ’alt er i spil’. $W GHW EHWÂĄG DW Ă€UPDHW VWRG RYHU for et snarligt salg til Atria Danmark, kom formentlig som en overraskelse for mange.

- Selv mĂĽtte jeg ikke udtale mig mere konkret om det forestĂĽende salg,

siger Mads Quistgaard, som er blevet fritstillet i forbindelse med salget.

I den forbindelse er han godt tilIUHGV PHG DW DĂ HYHUH HQ YLUNVRPhed, som er inde i en god gĂŚnge.

- Alene i de sidste ni mĂĽneder inden branden, havde vi en vĂŚkst pĂĽ 29 procent, siger Mads Quistgaard, som ogsĂĽ glĂŚder sig over, at AalbĂŚks kerneprodukter allerede efter to mĂĽneder var tilbage pĂĽ butikshylderne.

AalbÌk skaber øget innovation Peter AalbÌk er tredje generation i AalbÌk Specialiteter. Sammen med en rÌkke øvrige nøglepersoner følger han med ind i Atria-familien, der ogsü driver 3-stjernet Salami i Horsens, som allerede siden branden har stüet for en del af produktionen.

- Opkøbet kommer som en helt naturlig udvikling for AalbÌk Specialiteter, da arbejdet under en større

HĂŚder til sodavand og unik rĂĽmĂŚlk Ă˜rbĂŚk Bryggeri og Arla-leverandør fĂĽr Det Danske Gastronomiske Akademis ĂŚresdiplom for henholdsvis økologiske sodavand og mĂŚlken til rĂĽmĂŚlksosten Unika Kry ÆRESDIPLOM AF JAKOB BRANDT To økologiske producenter var blandt de syv modtagere, da Det Danske Gastronomiske Akademis ĂŚresdiplom blev uddelt ved en ceremoni pĂĽ Hotel D’Angleterre i København.

Diplomerne blev tildelt mennesker, som i 2014 gjorde en sĂŚrlig vĂŚrdifuld indsats for dansk gastronomi. Blandt de økologiske producenter var der hĂŚder til familien Rømer fra Ă˜rbĂŚk Bryggeri for deres produktion af økologiske sodavand.

IsĂŚr ingefĂŚr-sodavanden Ginger Beer har vakt begejstring i det gastronomiske akademi.

- Naturfrisk Ginger Beer er en sodavand af høj gastronomisk kvalitet, som kan sÌtte tiltrÌngte standarder pü et marked, som ellers er prÌget af oceaner af sødt boblevand fremstillet pü essenser, hedder det i akademiets begrundelse for hÌderen.

Beer uden alkohol Selv om betegnelsen Beer indgür i navnet, er Ginger Beer faktisk en alkoholfri sodavand. Betegnelsen ’beer’ refererer til, at der under fremstillingen bliver brugt inaktive gÌr-

celler fra ølbrygningen pü det fynske bryggeri. Andre ingredienser er frisk ingefÌr, rørsukker, grape- og citronsaft samt chili.

Niels Rømer, der modtog Ìresdiplomet pü familiens vegne, er büde glad og stolt.

- Det er et stort skulderklap fra sagkundskaben for det arbejde, vi har lagt i at udvikle gode økologiske produkter siden 1996, siger han.

Arla-producenten Henrik Sundgaard fra Ă˜rnhøj ved Holstebro fĂĽr et skulderklap for arbejdet med at producere kvalitetsmĂŚlk til Arlas rĂĽmĂŚlksost Kry. Unik mĂŚlk til Kry ost Den vestjyske mĂŚlkeproducent Henrik Sundgaard fra Ă˜rnhøj ved Holstebro fĂĽr ogsĂĽ et diplom for sin SURGXNWLRQ DI Ă \GHQGH ÂĄNRORJL L IRUP af økologisk mĂŚlk. Hans besĂŚtning pĂĽ 160 malkekøer er sĂŚrlig udvalgt af Arla Unika til at levere mĂŚlken til ostemejeriet i Tistrup, der fremstiller Arlas eneste rĂĽmĂŚlksost, gourmetosten Unika Kry. Ă˜rnhøj blev omlagt til økologi i 1999, og den jyske økolog har genQHP Ă HUH nU Y UH NHQGW IRU DW OHYHUH mĂŚlk med nĂŚrmest rekordagtigt lavt celle- og kimtal. I 2013 blev han regional Arla-mester i mĂŚlkekvalitet for fjerde gang med et celletal pĂĽ I 2012 vandt Niels og Nicolai Rømer Ă˜kologisk Guld for Ă˜rbĂŚks alkoholfrie 82.000 i gennemsnit.

For at rümÌlk kan bruges til oste- Ginger Beer, som nu igen bliver hÌdret. produktion, skal den leve op til nogle meget høje kvalitetskrav, da den ikke bliver pasteuriseret, og mÌlken fra 6XQGJDDUG HU QRJHW DI GHW ÀQHVWH Det Danske Gastronomiske Akademi mÌlk i landet. Det er gürdejer Henrik Sundgaard naturligvis stolt over: ɝ Det Danske Gastronomiske Akademi har eksisteret siden 1964 - Det er helt sikkert et skulderog er en forening af personer, som arbejder for at fremme mad- og klap, at vi bliver anerkendt for vores mültidskulturen i Danmark. arbejdet med et Ìresdiplom. Det var ɝ Blandt medlemmerne af akademiet er blandt andre Claus Meyer, ikke noget, jeg havde regnet med, sü Lars Sonne-Hansen og brødrene Price. det var en glÌdelig overraskelse.

koncern giver os mulighed for at indfri vores ambitioner og visioner pĂĽ et helt nyt niveau. Jeg ser derfor meget frem til at vĂŚre med til at drive brandet videre under Atria Danmark, siger Peter AalbĂŚk.

Atria-direktør Anders Laursen forventer, at opkøbet vil styrke innovationen i koncernen.

- Efterspørgslen pü økologisk pülÌg er steget markant i Danmark LJHQQHP à HUH nU 'HUIRU HU RSN¥EHW helt i trüd med vores strategi, der bl.a. gür pü at skabe vÌkst inden for pülÌgskategorien. Med et premium brand som AalbÌk Specialiteter opnür vi et bredt og varieret produktsortment, da brandet komplementerer vores allerede eksisterende sortiment af pülÌgsprodukter. Pü den müde für vi fremadrettet muligKHG IRU DW G NNH à HUH IRUEUXJHUHV forskellige behov og ønsker, siger han.

Udnyt at udenlandske forbrugere prioriterer forskelligt EKSPORT: GrundlÌggende er det normalt de samme motiver, som ligger bag, nür franske Pierre og tyske Wolfgang køber økologiske fødevaUHU 0HQ à HUH XQGHUV¥JHOVHU DI N¥EVmotiver og forbrugeradfÌrd viser, at der er nationale forskelle pü, hvad kunderne lÌgger mest vÌgt pü, og det skal producenterne udnytte.

Det fortalte Amarjit Sahota fra Organic Monitor pĂĽ en eksportworkshop i Vejle.

- Nür man vil ind pü et nyt marked, er det vigtigt at forstü forbrugernes motiver til at købe økologiske produkter.

Han opfordrer danske producenter til at udnytte, at eksempelvis franske og tyske forbrugere prioriterer forskelligt.

En undersøgelse fra Organic Data Network viser, at førsteprioriteten (87%) hos tyske kunder handler om DW ÀQGH ORNDOH YDUHU ‘QVNHW RP EHGre dyrevelfÌrd er den nÌstvigtigste ürsag til at købe økologi, mens ønsket om at undgü pesticider (83%) først kommer ind pü tredjepladsen.

I Frankrig har Agence Bio lavet en lignende undersøgelse. Den viser at franske forbrugeres prioriterede liste hedder: 1. Sundhed 2. Miljø 3. Bedre smag og kvalitet.

16

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

22. maj 2015 nr. 567

Britta Tarp og Martin Jørgensen ved den nye leasede fyldemaskine, som gør det muligt at ti-doble produktionen af is pü Skarø.

Ă˜-ivĂŚrksĂŚttere:

- Flere kan gøre som os Andre banker sagde nej til Is fra Skarø, men Sydbank er ikke bange for at investere i udkantsdanmark, sü lÌnge ideen er god nok IS 7(.67 2* )272 -$.2% %5$1'7

FortÌllingen om den lille ø-virksomhed Is fra Skarø har mange lighedspunkter med humlebien, som i teoULHQ LNNH E¥U NXQQH à \YH Men det er ogsü fortÌllingen om et energisk ivÌrksÌtterpar, Britta Tarp og Martin Jørgensen, som siden GH I¥UVWH LVE JUH EOHY I\OGW L har troet sü meget pü deres ide, og som har investeret sü mange penge og krÌfter i deres virksomhed, at det stik mod alle odds var muligt at fü en EDQN WLO DW JLYH HW VW¥UUH OnQ 'HW EOHY nødvendigt, da den lille ismaskine ikke lÌngere kunne følge med den YRNVHQGH HIWHUVS¥UJVHO 1RUPDO EDQNORJLN YLOOH In GH à HVWH bankrüdgivere til at smÌkke pengekassen i, hvis et ivÌrksÌtterpar tropper op med ønsket at lüne 3-4 PLR NU WLO DW HWDEOHUH HQ ¥NRORJLVN LVIDEULN Sn HQ OLOOH ¥ PHG EHERHUH hvoraf kun seks er i den erhvervsakWLYH DOGHU 0HQ 6\GEDQN Vn KXUWLJW SRWHQtialet i proteinisene fra Skarø, og banken skruede en pakkeløsning sammen til Britta Tarp og Martin Jørgensen, som nu kun er fü skridt fra at realisere drømmen om en lille HIIHNWLY LVIDEULN 1X KnEHU GH DW GHres historie kan inspirere andre til at IRUI¥OJH HJQH XQLNNH LGHHU Pü konkursens rand Oprindeligt var det tanken, at Is fra 6NDU¥ YLOOH ÀQGH HQ VDPDUEHMGVSDUW-

ner pü fastlandet, men ingen var interesseret, og derfor mütte Britta og 0DUWLQ Sn MDJW HIWHU ÀQDQVLHULQJ WLO HQ XGYLGHOVH DI SURGXNWLRQHQ Sn 6NDU¥ 9LD HW VDPDUEHMGH PHG (XURSHDQ )RRG 9HQWXUH ÀN GH YLJWLJ VSDUULQJ RJ ÀN VW\U Sn KYLONH RSO\VQLQJHU GH skulle samle for blive en attraktiv VDPDUEHMGVSDUWQHU IRU HQ LQYHVWRU HOOHU EDQN 'HW I¥UWH WLO HW WLOVDJQ RP HW OnQ hos Nordea, som dog sprang fra i deFHPEHU GD E\JJHULHW Sn 6NDU¥ DOOHUHGH YDU L JDQJ 'HW YDU HQ UHQ NDWDVWURIH VLJHU 0DUWLQ -¥UJHQVHQ VRP ÀN EHVNHGHQ PHQV KDQ YDU Sn IRUUHWQLQJVUHMVH L ‘VWHQ 'HW VDWWH RV Sn NRQNXUVHQV UDQG da vi manglede likviditet til hündvÌrNHUO¥QQLQJHUQH 9L KDYGH KHOGLJYLV en god opsparing, men det var et kritisk tidspunkt, hvor vi kontaktede DOOH EDQNHU I den forbindelse var det en stor KM OS DW SODQHUQH IRU LVIDEULNNHQ YDU Q¥MH EHVNUHYHW Sydbank tror pü konceptet Martin og Britta er meget taknemPHOLJH IRU DW GU¥PPHQ RP HQ Q\ LVfabrik blev reddet pü mülstregen af 6\GEDQN VRP NXQQH VH SRWHQWLDOHW L IRUUHWQLQJVSODQHQ IUD 6NDU¥ +HQULN %RUXS -HSSHVHQ ÀOOLDOGLUHNW¥U IRU 6\GEDQN L 6YHQGERUJ omrüdet, har en rigtig god mavefornemmelse i forhold til det lün, som EDQNHQ KDU JLYHW Set gennem hans optik er berøringsangsten for at investere i udNDQWVGDQPDUN HQ VPXOH RYHUGUHYHW 'HW HU LNNH Vn DIJ¥UHQGH KYRU HQ virksomhed er placeret, hvis konceptet er stÌrkt nok og kemien mellem EDQN RJ SURGXFHQW HU L RUGHQ 0DQ NDQ VDJWHQV ÀQGH DUJXPHQWHU IRU DW sige, at det var mere fornuftigt at placere produktionen i Svendborg, men man kan ogsü grave spadestikket

G\EHUH RJ ÀQGH JRGH DUJXPHQWHU IRU DW Jn LQG L SURMHNWHW VRP GHW OLJJHU siger Henrik Borup Jeppesen, som SHUVRQOLJW GHOWRJ L LQGYLHOVHQ Seriøs og nøjsom tilgang Alene antallet af gÌster, som havde taget turen til Skarø, indikerer for ham, at Britta og Martin har fat i et SURMHNW VRP PDQJH JHUQH YLO Y UH HQ GHO DI 1HWRS GH PHQQHVNHOLJH UHVVRXUFHU EDJ ÀUPDHW RJ HMHUQHV PHJHW VHUL¥VH RJ Q¥MVRPPH WLOJDQJ til det at etablere en virksomhed, EHVW\UNHU +HQULN %RUXS -HSSHVHQ L at isene fra Skarø vil blive en bÌUHG\JWLJ IRUUHWQLQJ WURGV HQ VDPOHW investering som formentlig løber op L V\Y RWWH PLR NU - Vi ser nogle meget store perspektiver for virksomheden og proGXNWHUQH VRP HU PnOUHWWHW V\JH RJ VYDJH PHQQHVNHU 'HW HU HQ IUHPUDgende ide, og de er de første, som er O\NNHV PHG GHW VLJHU +HQULN %RUXS -HSSHVHQ Han er overbevist om, at Is fra Skarø vil blive en virksomhed, som man vil komme til at snakke om pü PDQJH DI ODQGHWV ¥YULJH VPn¥HU Maskinerne er leaset Hovedparten af maskinparken er leaset, og derudover har virksomheGHQ HW GULIWVOnQ RJ HW E\JJHOnQ 9HG DW GHOH ÀQDQVLHULQJ RS L WUH kategorier har vi füet en løsning, som EHODVWHU OLNYLGLWHWHQ PLQGVW PXOLJW 3n YRUHV G\UHVWH OnQ VSDUHU YL WR SURFHQW L IRUKROG WLO WLGOLJHUH 'HW HU G\JWLJW EDQNDUEHMGH VLJHU 0DUWLQ -¥UJHQVHQ +DQ VHU IUHP WLO VQDUW DW LQGIU\VH GH I¥UVWH LV L IDEULNNHQV Q\H IU\VHWXQQHO +YLV LNNH YL KDYGH P¥GW 6\Gbank, havde vi vÌret nødt til at alliere os med investorer, men det havde YL HJHQWOLJ LNNH O\VW WLO VLJHU 0DUWLQ Jørgensen, som har det godt med, at Is fra Skarø rent faktisk bliver produFHUHW Sn 6NDU¥

Søstrene Beate og Laura smagte sig gennem samtlige isvarianter, da Is fra Skarø markerede den kommende übning af den nye isfabrik med en hyggelig reception, og der var pil op ad for det økologiske is-sortiment.

Is fra Skarø klar til Den økologiske isfabrik har indrettet nye produktionslokaler i en gammel lade pü 300 kvadratmeter IS 7(.67 2* )272 -$.2% %5$1'7 'H VPDJHU JRGW DOOH VDPPHQ PHQ K\OG HU GHQ EHGVWH O\GHU GRPPHQ IUD V\Y nULJH %HDWH RJ KHQGHV WUH nU  OGUH V¥VWHU /DXUD 'H KDU WDJHW GHUHV IRU OGUH PHG IUD .¥EHQKDYQ WLO 6NDU¥ L GHW 6\GI\QVNH ‘KDY HQ KDOY WLPHV I UJHVHMODGV V\GYHVW IRU 6YHQGERUJ 3n GHQ WR NYDGUDWNLORPHWHU VWRUH ø havde pigerne nogle isrige timer L GHQ K\JJHOLJH JnUGKDYH KRV ,V IUD 6NDU¥ VRP KDU LQGUHWWH HQ KHOW Q\ SURGXNWLRQVKDO L HQ NYDGUDWPHWHU VWRU ODGH IUD 'HW HU SDUUHW %ULWWD 7DUS VRP HU uddannet produktions- og produktudvikler, og biologen Martin Jørgensen, som har udviklet iskonceptet RJ SODQODJW LQGUHWQLQJHQ DI GHQ Q\H LVIDEULN Forleden havde de inviteret venner og forretningsforbindelser fra hele landet til indvielse af en nÌsten fÌrdig isfabrik, som gør det muligt at WLGREOH ÀUPDHWV QXY UHQGH SURGXNWLRQ KYLV GHW EOLYHU Q¥GYHQGLJW TidkrÌvende forhindringer Uforudsete udfordringer i form af

behovet for at afstive laden og gravemaskinernes møde med en ukendt J\OOHWDQN KDYGH GRJ IRUVLQNHW LQGUHWningen, og übningen er nu fastsat til XJH OLJH HIWHU SLQVH Inden da har Skarø oplevet en O QJHUH SHULRGH PHG KHOW RS WLO fastboende hündvÌrkere og køletekQLNHUH ‘HQ KDU GHVXGHQ InHW HQ KHOW Q\ WUDQVIRUPHUVWDWLRQ PHG IRUGREOHW kapacitet for at sikre elektricitet nok WLO DW GULYH IDEULNNHQV Q\H LWDOLHQVNH LV LVHQNUDP (W VDQGW HUKYHUYVHYHQW\U Sn HQ DI ODQGHWV VPn VRYH¥HU 'HW (5 HQ VWRU XGIRUGULQJ DW KDYH en isproduktion pü en ø, forklarede Martin Jørgensen, mens forürsküde svaler tester vingerne i faretruende VW\UWG\N RYHU J VWHUQH L JnUGKDYHQ Men büde han og banken tror pü NRQFHSWHW 'HW HU YLJWLJW DW YL IRUWVDW KDU XGvikling, forskning og produktion samlet pü Êt sted, nür vi skal udvikle det Q VWH SURGXNW SRLQWHUHU KDQ Yngre kone eller ny fabrik Bortset fra to pasteuriseringsmaskiQHU HU KHOH PDVNLQSDUNHQ Q\ RJ GHW HU LV U GHW Q\H DXWRPDWLVNH I\OGHanlÌg fra Icepack og den tilhørende IU\VHWXQQHO VRP J¥U GHW PXOLJW DW WLGREOH SURGXNWLRQHQ WLO LV RP XJHQ Britta kan nÌsten ikke vente, til KXQ NDQ WU\NNH Sn GHQ JU¥QQH NQDS PHG WHNVWHQ ¡581¡ 'H VHQHVWH WR nU KDU KXQ DUEHMGHW KHOW RS WLO WLPHU DOOH XJHQV V\Y dage for at følge med efterspørgslen,

MAD & MARKED

22. maj 2015 nr. 567

‹š Ď?Ž‡”‡ ˜§”†‹‡” og stĂŚrke trends Tilfør dit produkt øget vĂŚrdi og gĂĽ efter utraditionelle salgskanaler, lyder opfordringen fra Organic Monitor til de danske producenter EKSPORT TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

at erobre verden Is fra Skarø er mere end gourmet-is ɝ Ud over at producere gourmet-is til kiosker, cafÊer og restauranter gür konceptet for Is fra Skarø ud pü at udvikle protein-is, som er smagstilpasset krÌftsyge og andre patientgrupper, som har behov for en proteinrig kost efter operation og strülebehandling. ɝ Behandlingsforløbene giver ofte pateinterne en forvrÌnget smagsoplevelse, og i samarbejde med danske hospitaler har Is fra Skarø udviklet isvarianter med de smage, som patienterne bedst kan lide.

Det sker pĂĽ basis af frisk valle fra NaturmĂŚlks osteproduktion.

og kroppen kan ikke blive ved med at holde til de mange ensartede gentagelser ved det gamle manuelle fyldeanlĂŚg.

Sammen med en enkelt medarbejder stĂĽr hun for den daglige isproduktion, men for to ĂĽr siden gav hun sin mand et ultimatum: - Enten skulle jeg fĂĽ mig en yngre kone, eller ogsĂĽ skulle vi investere i nyt produktionsudstyr, siger Martin.

Arbejder med friske proteiner Det er et bevÌgende øjeblik, da hans mor klipper den røde snor til den ombyggede lade, og gÌsterne myldrer ind og oplever isfabrikken indefra, hvor de nye maskiner strüler af blankpoleret stül, mellem vÌgge beklÌdt med lyse vaskbare plader.

- NĂĽr man som os producerer is af friske proteiner uden brug af tilsĂŚtningsstoffer, har vi behov for den mest moderne teknologi, og den nye ismaskine laver mindre iskrystaller.

Det giver en bedre og mere cremet is, siger Martin Jørgensen.

Amarjit Sahota, direktør for Organic Monitor, har mange bud pü, hvad danske producenter skal gøre for at fü succes pü eksportmarkederne.

Han var hovedtaler ved en eksportworkshop, som Organic Denmark afholdt pĂĽ Sinatur Hotel Vejle.

Hovedtemaet for workshoppen kredsede om, hvordan danske producenter für en større bid af det økologiske verdensmarked, som hvert ür vokser med ca. fem mia. kr.

Da konkurrencen er voksende, opfordrede han de danske producenter til at tĂŚnke utraditionelt i valget af kunder.

- Alt for mange satser pü de traditionelle salgskanaler, og de relativt smü danske virksomheder vil ofte opleve hürd konkurrence fra kÌdernes og grossisternes egne private label-serier, advarede den engelske markedsekspert. +DQ Q YQWH NRQNUHW ,NHD à \ RJ togselskaber som eksempler pü kunGHU VRP GDQVNH ÀUPDHU PHG IRUGHO kan gü efter, og hvor prisen ikke altid er sü afgørende som i dagligvarehandlen.

Mix med andre trends Flere europÌiske undersøgelser viser, at høje priser ofte er den vÌsentligste ürsag til, at forbrugere ikke køber mere økologi. Amarjit Sahotas

svar pü den udfordring er dog ikke lavere priser, men derimod at tilføre produkterne mere vÌrdi.

- Ă˜kologien kan aldrig konkurrere pĂĽ pris, sĂĽ du er nødt til at tilføre dit produkt ekstra vĂŚrdi, som kunden er villig til at betale mere for, siger Amarjit Sahota.

Han peger pĂĽ, at en genvej til succes ofte handler mere om at ĂŚndre folks opfattelse af produktet end at ĂŚndre selve produktet.

- Det handler om, at kunderne oplever, at de für en mervÌrdi for de ekstra penge, som de betaler for et økologisk produkt.

I den forbindelse er det oplagt at benytte de sociale medier, som er en büde billig og effektiv markedsføringskanal.

En mere konkret müde at gøre en vare mere attraktiv pü er at kombinere økologien med nogle af de mange andre trends omkring sundhed, super food, raw-food, fairtrade og ’fri for’-produkter.

- I skal huske pü, at sundhed i de à HVWH ODQGH HU GHQ Y VHQWOLJVWH nUsag til, at folk køber økologi, sagde Amarjit Sahota.

Lad emballagen tale +DQ KDU VDPWLGLJ à HUH HNVHPSOHU Sn at et skarpt emballagedesign, som sender nogle klare signaler til en speFLÀN PnOJUXSSH KDU NLFNVWDUWHW VDOJHW +DQ NHQGHU RJVn à HUH HNVHPSOHU pü produkter, som med succes er forsynet med lange tekster. De informationstunge design er guf for informationssøgende kunder, mens andre mere luksusprÌgede produkter kalder pü en enkelt og lÌkkert layout.

Ifølge Sahota kan det omvendt give bagslag at fylde emballagen med en skov af mÌrker, som forbrugerne sjÌldent forstür.

Ved at arbejde med friske proteiner frem for pulver slipper isene desuden for den kridtagtige konsistens, som ifølge Martin Jørgensen er en udfordring for pulverbaserede produkter.

Stor interesse fra udlandet Isfabrikkens kunder spĂŚnder fra smĂĽ gĂĽrdbutikker over sygehuse til Singapore Airlines.

- Vi satser pü at bruge vores produkter til at übne nye markeder – büde i Danmark og i udlandet, siger Martin Jørgensen, som her og nu fremhÌver Singapore, Malaysia, Japan og Kina som interessante eksportmarkeder.

Det er tanken, at kunderne pĂĽ sigt skal etablere deres egen licensproduktion, og han planlĂŚgger en del rejseaktivitet for at opdyrke nye udenlandske markeder.

- Men vi satser pĂĽ en fortsat stille og rolig vĂŚkst, sĂĽ vi ikke risikerer at presse vores likviditet.

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

17

Dansker satser 150 mio. pü øko-eventyr i USA USA: Danske Rene Sindlev blev milliardÌr pü at opbygge smykkeselskabet Pandoras, og nu er han igen klar til at indtage USA. Det sker under sloganet ’Smart Food For A Good Mood’ som vil udnytte den sundhedsbølge, der lige nu har ramt USA. Det sker ifølge FødevareWatch med selskabet Dr. Smood Inc., som Rene Sindlev har investeret godt 150 mio. kr. i. Planen er at udrulle et nyskabende sundhedskoncept i USA, og mület er at übne 400 nye cafeer pü fem ür.

- Konceptet gür ud pü at sÌlge økologisk mad, der smager godt og samtidig er sundt, siger Rene Sindlev til FødevareWatch.

Mere mÌlk til Thise MEJERI: Thises løfte om at hÌve acontoprisen pü mÌlk med 20 øre i marts var med til at sikre, at leverandørerne til Thise Mejeri ikke skruede ned for deres produktion op til kvoteürets slutning, oplyser mejerichef Poul Pedersen til branchebladet Mejeri.

Nu hvor køerne er kommet pü grÌs forventer han tvÌrtimod, at mejeriet vil modtgae syv procent mere mÌlk hen over resten af 2015.

Danskerne bekymrer sig mest om maden TILSÆTNINGSSTOFFER: Danmark har de mest bekymrede forbrugere i Norden. Over halvdelen af de danske forbrugere er bekymrede for, hvad deres madvarer indeholder. Der er store forskelle pü, hvilke tilsÌtningsstoffer og ingredienser, vi er mest bekymrede for. Det viser den netop offentliggjorte Food&Health Report 2015 fra YouGov, som har undersøgt nordiske forbrugeres holdning til mad og sundhed siden 2006.

Rapporten er baseret pĂĽ interview med 2.038 mĂŚnd og kvinder i alderen 16-64 ĂĽr.

Dansk skepsis over for berigede fødevarer

Amarjit Sahota fra Organic Monitor brugte en del medbragte emballager fra engelske butikker til at illustrere, hvordan man med enkle midler kan tilføre sit produkt ekstra vÌrdi.

RAPPORT: I Danmark er forbrugerne markant mere skeptiske over for fødevarer beriget med vitaminer sammenlignet med de øvrige nordiske lande.

Food&Health Report 2015 fra YouGov viser, at nĂŚsten halvdelen af danskerne er negativt indstillede over for produkter, som er blevet vitaminberigede.

Til sammenligning er mindre end hver fjerde forbruger negativt indstillede over for vitaminberigede produkter i de øvrige nordiske lande.

18

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

22. maj 2015 nr. 567

Éť ANNONCER

„ Bog-nyt

„ TID & STED 25. maj. Ă…ben frugtplantage. Kunne du tĂŚnke dig din egen økologiske frugtplantage pĂĽ landet – i fĂŚllesskab med andre? Kom og vĂŚr med, nĂĽr vi slipper mulighederne løs. Ryderne 7, 8950 Ă˜rsted.

25. maj kl. 10-14. Kyllingedag pü Gothenborg. Kom pü landet og nyd en forürsdag pü Gothenborg 2. pinsedag. Gothenborgvej 3, 8653 Them. Kontaktperson: Louise Mølgaard pü mail lmn@gothenborg.dk.

Arr: Gothenborg - Ă˜kologisk FjerkrĂŚ og GĂĽrdbutik.

31. maj kl. 11-15. Sofari. Se og oplev det økologiske griseliv og fü

mere at vide om, hvad der netop kendetegner den økologiske svineproduktion. Se meget mere pĂĽ www.sofari.dk. Arr: Fremme af Ă˜kologisk Kvalitets Svinekød i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Friland A/S og Ă˜kologisk Landsforening.

Juni 5. juni. Fest fem steder i landet for at fejre Ă˜-mĂŚrkets 25 ĂĽrs jubilĂŚum: Nordjylland: HalkĂŚr Kro & Kulturhus; Vest- og Midtjylland: Gothenborg; Vest- og Sønderjylland: Gram Slot; Fyn: Skovsgaard Gods pĂĽ Langeland; SjĂŚlland: Roskilde Dyrskue. Se nĂŚrmere pĂĽ

god tid, da den lokale købmand nok ikke lige ligger inde med det hele.

www.okologi.dk. Arr: Ă˜kologisk Landsforening.

18. juni kl 9.30–15.00. Workshop om lokal produktion, pakning og markedsføring af økologiske mel.

FalslevgĂĽrd, Hadsundvej 112, 9550 Mariager. Deltagelse er gratis, tilmelding til Jette Hallenberg, tlf. 8740 6646 eller e-mail jxc@seges.dk se-nest den 10 juni 2015. Arr: Seges.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Folkemødet 2015 pü Bornholm 2SOHY GHPRNUDWL XQGHU nEHQ KLPPHO YHG KHOH 'DQPDUNV SROLWLN IHVWLYDO .RP WLO )RONHP¥GHW L $OOLQJH Sn %RUQKROP G MXQL RJ RSOHY 'DQPDUNV IHVWLYDO RP VDPIXQGHWV PXOLJKHGHU RJ XGIRUGULQJHU 6H Q UPHUH YLD ZZZ RNRORJL GN

Studietur til Nordtyskland

Direkte afsĂŚtning og forbruger-involvering - samt mobile hønsehuse, skovhaver og andre nye trends Ă˜kologisk Landsforening, Organic by Nørskov og Ă˜kologisk RĂĽdgivning udbyder: Tyskerne er rigtig dygtige til at afsĂŚtte lokale og regionale produkter, og vi besøger bĂĽde afsĂŚtningssteder samt gĂĽrdbutikker. Vi skal se, hvordan de tyske økologer og deres samarbejdspartnere hĂĽndterer og afsĂŚtter egne produkter, eller andres lokale, direkte til forbrugerne. Vi besøger de forskellige salgssteder (gĂĽrdbutikker, abonnementssalg, Hof- og Bioladen, â€?butikken i byenâ€? m.m.) samt snakker strategi og økonomi bag de forskellige afsĂŚtnings setup.

Dit sunde barn – südan! Rose Maimonide. 240 s. 350 kr. + porto og ekspedition. Healthy Growing Tribe Books. Kan bestilles pü www.rosemaimonide.com Hvordan giver man børn den bedste opvÌkst – uden kemi og uden stress? Mad, tøj, legetøj, cremer, vitaminer, sygdom osv. osv. Der er mange ting, man skal tÌnke over og tage stilling til, sü børnene kan (for)blive sunde og glade.

Alle de overvejelser har Rose Maimonide vÌret igennem, og de er samlet i denne bog, som er let tilgÌngelig og har svar pü alle de spørgsmül, en almindelig far eller mor kan blive stillet over for, samt rüd og vejledning til meget mere.

Drengen, der (vist nok) ville vÌre JRG .DVSHU +Rƹ RJ 0DULD 6DQgiorgio (illustrationer). 76 s. 199 kr. Forlaget Pil. LÌrebog om dyrevelfÌrd og forbrugerbevisthed for de 8-12 ürige. Æg fra burhøns smager ikke altid sü godt, nür man har set hønsene pakket i bure, og ƌÌskestegen kommer ikke nødvendigvis fra en glad gris, som man ser pü billeder. Yderligere materiale til undervisningen kan hentes gratis pü www.forlagetpil.dk.

/RNDOH ¥NR  J HU IRUWVDW HQ DI GH PHVW HIWHUVSXUJWH SURGXNWHU KYRUIRU YL LJHQ L nU EHV¥JHU ÀHUH ORNDOH SURduktioner baseret pü mobile hønsehuse, herunder 2 helt nye modeller/fabrikater. Vi ser ogsü pü, hvordan Ìggene kan kombineres med slagtekyllinger, samt lokalt slagteri. *HRJUD¿VN EHY JHU YL RV JHQQHP 6FKOHVZLJ +ROVWHLQ +DPERUJ UHJLRQHQ RJ / QHEXUJHU +HLGH

Rejseplan: Udrejse: onsdag d. 22. juni NO IUD S SODGV Y 6FDQGLF +RWHO .ROGLQJ NDQ EOLYH DIKHQWHW YHG EDQHJnUGHQ 2SVDPOLQJ RJ IÂ OOHV WXUVWDUW YHG 6FDQGLQDYLDQ 3DUN )OHQVEXUJ Hjemkomst: fredag d. 24. juni NO 6FDQGLF +RWHO .ROGLQJ 'HU YLO YÂ UH IÂ OOHV DIVOXWQLQJ YHG 6FDQGLQDYLD 3DUN )OHQVEXUJ Pris: Vi forventer en max pris pĂĽ 3900,- kr pr deltager ex moms 'HWWH GÂ NNHU WUDQVSRUW L 9,3 NRQIHUHQFHbus, 2 nĂŚtter i dobbeltvĂŚrelse, Helnan Hotel Reinstorf, samt fuld forplejning (hovedmĂĽltider+festmiddag).

Ekstra tillĂŚg for enkelt vĂŚrelse.

Tilmeldingsfrist: 8. juni 'HU HU EHJU QVHW DQWDO SODGVHU GHOWDJHUH L DOW 0DLO WLOPHOGLQJ WLO YRUHV UHMVHHNVSHUW +DQV -¥UJHQ %UXXQ 0DQJDDUG 7UDYHO hansjorgen@mangaard-travel.dk eller turleder Niels Nørskov: niels@obyn.dk , WLOI OGH DI RYHUERRNQLQJ J OGHU I¥UVW WLO P¥OOH SULQFLSSHW +XVN HJHQ UHMVHIRUsikring.

Sprog: $O W\VN SU VHQWDWLRQ YLO EOLYH RYHUVDW WLO GDQVN 'HU YLO RJVn IRUHNRPPH SU VHQWDWLRQHU Sn HQJHOVN Indhold: Vi planlÌgger at se følgende bedrifter og emner: z Gut Wittschapp. Æg-aktie system og gürdbutik. z %HV¥J KRV .DW]HQGRUIHU +RI RJ *XW :XONVIHOGH VRP EHJJH SURGXFHUHU IRUDUEHMGHU RJ leverer øko og demeterprodukter i stor skala, samt har stor gürdbutik, samt butik i byen. z 'LUHNWH DIV WQLQJ DI ORNDO RJ UHJLRQDO SURGXNWHU DERQQHPHQW RJ JnUGEXWLNNHU z 'HWDLOKDQGHO PHG DIV WQLQJ DI ORNDO RJ UHJLRQDO SURGXNWHU KHUXQGHU RVWHUL RJ EDJHUL z Eksempel pü solidarisk landbrug/community supported agriculture/Regional Wert. z :DOGJDUWHQ +RI 6NRYKDYHU PHG EO D K¥QV RJ GLUHNWH VDOJ

Plenty More. Yotam Ottolenghi.

352 s. 349,95 kr. Lindhardt og Ringhof.

Forny dit grønne køkken med fortsÌttelsen til Plenty. 150 vegetar-retter, som ogsü kan gøre kødspisere glade og tilfredse. Fra det lette til det mere krÌvende og lettere eksotisk – afsluttende med lidt sødt til dessert.

De ƌeste af ingredienserne er nemme nok at fü fat i, men med nogle fü af dem kan det godt vÌre nødvendigt at lede lidt lÌngere, sü lÌs opskriften i

6DSLHQV (Q NRUW KLVWRULH RP menneskeheden. Yuval Noah Harari. 464 s. 349,95 kr. Lindhardt og Ringhof.

I betragtning af, at bogen strÌkker sig over 13,5 milliarder ür, mü 464 sider nok betegnes som kort, og hvis man har lyst til at blive klogere og komme ned under overƌaden pü vores historie, er der her stof til mange spÌndende timer. �Dette er den dramatiske beretning om vores ekstraordinÌre historie – fra ubetydelige aber til verdens herskere.�

AB

FortĂŚl os, hvad du mener om avisen, sĂĽ vi kan blive endnu bedre.

Send en mail til ab@okologi.dk

ØKOLOGI & ERHVERV

22. maj 2015 nr. 567

19

$1121&(5 ɽ

Se avisens hjemmeside på www.oekologiogerhverv.dk

Lær ooslogi mer ’ øk Økologiske praktikpladser søges.

Kontakt os på tel 96 96 66 66 kærlig hilsen Eleverne på Kalø

Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 Fax. 8732 2710 www.okologi.dk Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis!

Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

Økologisk gødning sælges Flere forskellige typer gødninger (Piller) Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges Økologisk kompost til forskellige formål sælges Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Økologiens Have

KORT & GODT Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

Hønseriinventar. Van Gent rede, ca. 40 meter. Træslats.

Plasticslats. Foderanlæg. Rundvandere. Skal væk nu. Billigt.

Henrik Endelt Sørensen, 2175 7888.

Græsensilage sælges. 5 slet 2014. Ligger i plansilo. Laust Stenger, Gram, tlf. 3070 5402.

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere.

I spalten Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.

Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk

100 % økologisk gødning

Farmergødning IS v. N/E Mortensen Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

Nyt fra mark og stald Landbrugsafdelingen Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

OBS: husk skiltning om tilskud på din hjemmeside

til væksthuse og friland Også pH-sænkende gødning

Smag på biodynamiske produkter fra lokale landbrug og få informationer og den gode historie med i købet

De næste numre Annoncedeadline 26. maj 09. juni 23. juni

Mød lokale biodynamikere på Filsø Fødevaremarked i pinsen og hør om, hvad biodynamisk dyrkning og fødevarekvalitet er – ud over det økologiske.

Udkommer 05. juni 19. juni 03. juli

Det foregår på Filsø Avlsgård på kanten af Filsø ved Henne.

14. august 04. august 571 28. august 18. august *572 11. sep.

01. sept.

573 * Tema om grøntsager

Adressen: Kærgårdvej 12, 6854 Henne Tid: 24. maj kl. 10-17 og 25. maj kl. 10-16

Økologisk vinterraps er en gambling

greenf.dk

De biodynamiske informationer er aktiviteter med støtte fra projektmidler fra Fonden for økologisk Landbrug pulje for lokal afsætning

Se oplysninger om annoncering på

www.oekologiogerhverv.dk

Biogasafgrøder i Foulum

Sæt fokus og få maksimalt udbytte af dit budget - det er ikke for sent at skabe gode resultater i 2015 Kontakt strategisk økonomirådgiver Stine Hjarnø Jørgensen Rapsjordloppens cyklus

Tysk vinterhvede klarer sig godt

Læs om det på http://fagligtteam.blogspot.com/

Carsten Markussen Claus Østergaard Bjarne Hansen Poul Christensen Jens Christian Skov Kirstine Lauridsen Mads S. Vinther

30 62 72 15 20 45 74 65 21 15 87 06 30 62 75 45 23 44 65 57 20 43 61 04 30 62 90 16 (Omlægning)

Nr. 568 569 570

Malene Storm Kræfting Martin Beck Michael Tersbøl Iben Alber Christiansen Peter Søndergaard Stine Hjarnø Jørgensen

20 26 10 72 23 42 49 80 51 53 27 11 61 97 49 09 61 97 49 03 29 36 70 69

ID nr. 42742

BAG OM Ă˜KOLOGIEN ...

Ă˜KOLOGI ERHVERV

I plantagen vil der blive taget jord fra til et fÌllesareal med masser af frugttrÌer, udekøkken, køkkenhave, overnatningsmuligheder og meget mere for medlemmerne.

2. pinsedag er der ĂĽbent hus hos Ryderne. ib@okologi.dk

Fakta om Ryderne

Éť

Éť

Éť

Frugtplantage: Æbler, pÌrer, blommer, nødder og kirsebÌr Plantagen ligger naturskønt i 42 meters højde med udsigt over Randers Fjords udmunding i Kattegat Til ejendommen hører egen eng og der er adgang til stranden.

Frugtplantage søger medlemmer

I frugtplantagen pü Ryderne ved Randers Fjord har Christian Hansen og hans familie siden 1987 arbejdet med at skabe en økologisk produktion i tÌt samspil med naturen.

Frugtplantagen stĂĽr nu over for et generationsskifte, og for at kunne realisere dette, har Christian Hansen besluttet at oprettet Rydernes Ă˜kologiske FĂŚllesskab, hvor medlemmerne fĂĽr et medansvar for at udvikle fremtidens økologiske frugtplantage.

Medlemmerne fĂĽr samtidig et fristed pĂĽ landet med mulighed for overnatning i plantagen, adgang til viden om frugtavl og diverse arrangementer. Medlemmerne fĂĽr ogsĂĽ rabat pĂĽ produkter fra Ryderne.

Afsender: Ă˜KOLOGI & ERHVERV Éż Silkeborgvej 260 Éż 8230 Ă…byhøj Éż avis@okologi.dk Ă˜KOLOGI

ERHVERV

22. maj 2015 nr. 567

Travlt forür i sigte pü Kalø Den økologiske landbrugsskole investerer 7,5 mio. kr. i nye rammer for elever og dyr

UDDANNELSE TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

- Det kan godt vÌre, at nogle landmÌnd føler, at de har travlt med at nü büde første og andet slet, men sü skulle de prøve at komme til Kalø, siger forstanderen for den økologiske landbrugsskole, Kim Quist.

Forüret har de seneste dage klÌdt naturen rundt om skolen i forürets mange grønne nuancer, og under bøgetrÌerne har lokale hündvÌrkere travlt med en større om- og tilbygning, som skal stü klar inden det nye skoleür starter efter sommerferien.

Arbejdet omfatter bl.a. renovering af YÂ UHOVHVĂ ÂĄMHQ RJ HWDEOHULQJ DI IHP nye klasselokaler. To indrettes i den

QXY UHQGH VNRYE¥UQHKDYH VRP à \Wter til Kalø Gods, mens tre bliver opført i umiddelbar forbindelse med en nyindrettet kostald med tilhørende gürdmejeri og gürdbutik.

Mere helhedsorienteret undervisning Det sker alt sammen som led i fusionen med Viden Djurs, som dels VLNUHU .DOÂĄ PDQJH Ă HUH NUÂ IWHU GHOV ruster skolen bedre til fremtidige udfordringer i forbindelse med den nye erhvervsskolereform.

Ifølge Kim Quist handler det i første omgang om at skabe nogle fysiske rammer og en undervisning, som lever op til reformens krav om en mere helhedsorienteret, tvÌrfaglig undervisning med større sammenhÌng mellem teori og praksis.

- Fremtidens landmÌnd skal tÌnke mere helhedsorienteret og inddrage hele vÌrdikÌden. Det krÌver en ny müde at tÌnke uddannelse pü – büde fysisk og mentalt. Der er tale om et paradigmeskift fra klasse- til projektundervisning, og det passer

Kim Quist balancerer pü fundamentet til de tre nye undervisningslokaler, som bliver opført i direkte forbindelse med den nyindrettede kostald med tilhørende gürdmejeri og gürdbutik.

som fod i hose til økologi, siger Kim Quist.

Flere elever er pü vej I praksis medfører det Ìndringer overalt pü skolen, og lÌrerne kan se frem til at fü et stort fÌlles lÌrervÌrelse. Samtidig har skolen ansat to

nye driftsledere. De skal stĂĽ i spidsen for at udvikle skolelandbruget, som snart omfatter alle gĂŚngse former for husdyr.

I det hele taget lĂŚgger skolen stor vĂŚgt pĂĽ at styrke den praktiske del af landmandsuddannelsen, sĂĽ eleverne er klĂŚdt bedst muligt pĂĽ, nĂĽr

de kommer i praktik.

Som en satellit under Viden Djurs bliver Kalø desuden hjemsted for 40 elever pü EUD 10, som er et nyt 10. klasses-tilbud, hvor eleverne via undervisning og praktik bliver introduFHUHW IRU GH ÀUH KRYHGRPUnGHU LQGHQ for erhvervsuddannelserne.