Økologi & Erhverv nr 569 19-06-15

Nøglen til økologi

Titlis klarer ukrudtet

Dansk pioner bliver svensk

... er viden og dialog. Det er nødvendigt med bedre uddannelse og tÌttere kontakt mellem fødevareproducenter og køkkener, hvis omlÌgning skal blive i sporet.

Vinterhvedesorten Titlis, der med allelopatiske egenskaber kan holde frøukrudt nede, afprøves hos nordjysk planteavler. Hveden forventes ikke at give topudbytte, men til gengÌld har den en god kvalitet til brød.

Svenske Midsonas overtagelse af Urtekram vil formentlig ¥JH WUDÀNNHQ DI ¥NRORJLVNH YDUHU RYHU ‘UHVXQG

4

AKTUELT

10

MARK OG STALD

Ă˜KOLOGI

18

MAD OG MARKED

ERHVERV

19. juni 2015 nr. 569 35. ĂĽrgang

Landbrugsskole udvider sine uddannelsestilbud Kalø Ă˜kologisk Landbrugsskole er klar med to helt nye økologiske landbrugsuddannelser. Samtidig sker der en markant fornyelse af skolens eksisterende landbrugsuddannelser

UDDANNELSE AF IRENE BRANDT

Fra august har unge, der ønsker en uddannelse som økologisk landPDQG InHW à HUH XGGDQQHOVHVWLOEXG DW Y OJH LPHOOHP Sn .DO¥ ‘NRORJLVN Landbrugsskole. Der vil i alt vÌre fem uddannelsestilbud, hvoraf to er helt nye. Det drejer sig om EUXLandbrug, som büde er en gymnasial uddannelse og en landbrugsuddannelse, samt Global Organic Farmer, som er en international landbrugsuddannelse med praktikophold i udlandet.

Samtidig udvider skolens eksisterende landbrugsuddannelser tilbudet til eleverne, sĂĽ de pĂĽ skolen ikke kun fĂĽr teoretisk viden men ogsĂĽ oplĂŚres i stald- og markdrift pĂĽ skolen.

Landmand i en global verden - Global Organic Farmer er en helt ny uddannelse, hvor mület er, at halvdelen af eleverne er fra udlandet og resten er danske. Vi har allerede elever tilmeldt fra Belgien, Sverige, England, GrÌkenland, Tyskland, Ungarn, Litauen og Tjekkiet, siger projektleder 1LNRODM +RXNM U IUD .DO¥ ‘NRORJLVN Landbrugsskole. Derudover er det uddannelsens mül at skabe elever, der pü en bÌredygtig og rentabel müde med internationalisering og globalisering for øje kan gøre en forskel i de forandringsprocesser, der sker i landbrugsfaget i hele verden.

- Som landbrugsskole skal vi følge med tiden, og i takt med, at verden

bliver mindre, er der behov for elever, der kender globalt landbrug, siger Nikolaj HoukjÌr. Uddannelsen til Global Organic Farmer kan gennemføres pü 3½ ür, og som landmandsuddannelsen pü Kalø økologisk Landbrugsskole bestür uddannelsen af et grundforløb og to hovedforløb med to praktikophold.

Gymnasialt En studentereksamen giver adgang til uddannelsen til Global Organic Farmer, og som noget nyt kan denne QX RJVn WDJHV Sn .DO¥ ‘NRORJLVN Landbrugsskole, som efter sommeren übner dørene til EUX-Landbrug, GHU WDJHU ÀUH nU ² KYRUDI XJHU HU praktik.

EUX-Landbrug fører büde til en studentereksamen og en økologisk landbrugsuddannelse.

Eleverne arbejder büde med projekter og med praksis i felten. I de naturvidenskabelige fag, fysik og kemi, vil en del af undervisningen foregü i laboratoriet. Og undervisningen i landbrugsfaget rykker ud af klasselokalet. Eleverne für elevløn fra den dag, deres uddannelsesaftaler trÌder i kraft. Praktikken foregür pü samme vilkür som pü andre erhvervsuddannelser.

Under uddannelsen arbejder eleverne büde individuelt og i grupper, og der veksles imellem skoleophold og praktikperioder. En del af praktikken kan gennemføres i udlandet.

LĂŚs mere om de nye tiltag pĂĽ Kalø Ă˜kologisk Landbrugsskole side 6

Burgere og sandwich er yndet festivalmad. Og festivalgÌsterne pü NorthSide festivalen i Århus skiller sig pü dette punkt ikke ud fra mÌngden. Til gengÌld kunne de spise sig mÌtte i økologisk festivalmad.

LĂŚs mere side 21

2

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

19. juni 2015 nr. 569

MENNESKER & MENINGER Vi har modtaget:

Nej til social dumping i det økologiske landbrug Enhedslisten ønsker pĂĽ øko-mĂŚrkets 25 ĂĽrs fødselsdag tillykke, og krĂŚver nu at overenskomstmĂŚssig løn- og arbejdsvilkĂĽr skrives ind i økologireglerne. Ă˜komĂŚrket er i dag et stĂŚrkt brand, og økologien har rigtig mange af svarene pĂĽ fremtidens bĂŚredygtige fødevareforsyning. Samtidig er økologien en garanti for ordentlig dyrevelfĂŚrd. I Enhedslisten arbejder vi pĂĽ sigt for at fĂĽ et 100 pct. økologisk landbrug, men det skal ske pĂĽ ordentlige løn- og arbejdsvilkĂĽr.

DesvÌrre er øko-mÌrket i dag ingen garanti for ordentlige lønog arbejdsvilkür for medarbejderne pü de økologiske bedrifter.

Ifølge 3F har kun 15 pct. af gürdene i Danmark en overenskomst, og der er her ingen forskel pü om gürden er økologisk eller konventionel.

Vi skal have sat en stopper for den massive sociale dumping, der er i landbruget. Jeg synes økologien skal gü foran, fordi økologien i forvejen er en garanti for miljøhensyn og ordentlig dyrevelfÌrd. Derfor forslür jeg, at vi für skrevet et krav om overenskomstmÌssige løn- og arbejdsvilkür ind i de danske økologiregler.

Jeg synes ,det er hamrende ĂŚrgerligt, at det erhverv, jeg til daglig arbejder i, ikke kan garantere over for forbrugerne, at varer, der ellers produceres med omtanke, ikke er fremstillet under Ryanair-lignende forhold.

Det er fuldstÌndig absurd, at økologiske landmÌnd skal passe sÌrligt godt pü dyrene og naturen, men nür det kommer til medarbejderne, sü er der ingen krav. Jeg synes, det er pü tide, at økologi-reglerne ogsü omfatter ordentlige løn- og arbejdsvilkür uden social dumping.

Rasmus Vestergaard Madsen TorvevĂŚnget 26, 8310 Tranbjerg .

Enhedslistens Folketingskandidat og økologisk landmand.

Dagen derpĂĽ

LEDER AF PER KĂ˜LSTER

Det er i skrivende stund dagen derpü efter dagevis med folkemøde pü gudeskønne Bornholm. Det er dagen før en afgørende afstemning i ministerrüdet om et dürligt forslag til en ny forordning eller grundlov for den europÌiske økologi. Og det er to dage før folketingsvalget.

Og i lĂŚsende stund er det hele overstĂĽet, og der foreligger en ny situation for folkestyret og for økologien. Det hele hĂŚnger sammen. Ă˜kologien er et demokratisk projekt, VRP WULYHV VRP HQ Ă€VN L YDQGHW L folkemødets utrolige mødehav af alverdens forskellige interesser. Vi har vĂŚret i kontakt med rigtigt mange andre organisationer, vi har afholdt debatter og møder, formelle og ikke mindst uformelle. Vi har sparret med venner og med – nej, ikke fjender, men med andres synspunkter. Demokratiets mølle arbejder.

Erfaringerne fra Bornholm er endnu engang, at økologien spiller en helt afgørende rolle i debatterne om landbrug, dyrevelfÌrd, natur, mad og fremtiden.

Uanset om vi selv optrĂŚder eller ej.

Jeg har forladt øen endnu en gang med en klar fornemmelse af, at der er en udbredt enighed om - pü tvÌrs af vores forskellige fødevarerelaterede organisationer - at i billedet af fremtidens fødevareverden, sü vil økologien indtage en central plads.

En smuk vision, hvor det centrale er at nedbryde de fordomme og modstande, som er sĂĽ ufrugtbare for at evne at se fremtiden og det gode naboskab i et konstruktivt

En ny økologi-forordning i EU og et folketingsvalg i Danmark. Da avisen gik i trykken, var intet afgjort. Nür den lander i din postkasse, er det historie. Illustration: Colourbox

“

Forandringen stopper ikke, fordi vi har et uhensigtsmĂŚssigt, tungt, overnationalt system som skal sĂŚtte rammerne.

lys. Vi trĂŚkker pĂĽ samme hammel, endda meget bredt pĂĽ tvĂŚrs af det politiske spektrum.

Nür det sü er sagt, sü für det betydning, hvilken regering vi für. Vi har til gode at se, hvordan det kommende regeringsprogram møder landbrugets udfordringer og økologiens rolle. I mellemtiden kan vi sü se frem til et mudret billede i forhold til den rammelov, som er EU’s overnationale redskab til at regulere økologien.

Det startede med, at kommissionen havde behov for at foreslü et meget radikalt men uspiseligt forslag til en ny forordning. Uspiseligt, isÌr fordi alle vores ønsker om at bruge reguleringen til at skabe nye veje og

Udgiver Ă˜kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă…byhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

Ă˜KOLOGI Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 87 32 27 29

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 87 32 27 27

Udkommer 22 udgivelser ĂĽrligt Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23

Journalist Kaj Lund Sørensen kls@okologi.dk 87 32 27 28

ERHVERV

løfte økologien blev gjort til skamme til fordel for et forslag, der skulle øge forbrugersikkerheden

hvor det er de involverede borgere, virksomheder og interesseorganisationer, der fĂĽr noget til at ske.

Det lyder jo tilforladeligt, men ville i praksis betyde at det ville blive meget vanskeligere at lÌgge om og mere risikofyldt af vÌre landmand efter devisen ’operationen lykkes men patienten døde’. Vi har opfordret ministeren til at stemme nej, men i det store taktiske spil er det en dum position for et medlemsland, fordi vi dermed sÌttes XGHQ IRU LQGà \GHOVH Sn HYHQWXHOOH forsøg pü at forandre forslaget. Men stemmer Danmark ja, sü accepterer vi jo samtidig et forslag, som, vi mener, grundlÌggende er dürligt og uacceptabelt. Med andre ord sü stür valget mellem pest og kolera. Det er ganske enkelt et demokratisk problem. Og det er EU’s store problem, at det efterlader medlemsstater og store interesser i en uholdbar situation, som für samme karakter som vejret. Uanset hvordan vi rüber og skriger, ligger det uden for vores LQGà \GHOVH

Forandringen stopper ikke, fordi vi har et uhensigtsmÌssigt, tungt, overnationalt system som skal sÌtte rammerne. Heldigvis har vi et meget triveligt og sundt folkedemokrati. Et demokrati, som handler om fÌllesskab og samarbejde ogsü selvom de politiske holdninger brydes. Vi har haft to regeringer, som pü skift har vedtaget en mülsÌtning om at fordoble økologien. Det holder vi dem fast pü uanset farven.

6HOYRP (8 HU HQ VWHQ L VNRHQ Vn Ă€Qdes der veje. Takket vĂŚre samspillet mellem de demokratiske muligheder, den brede opbakning, viljen og modet til at lĂŚgge om og evnerne til at skabe markedet. Ă˜kologien er et resultat af den meget omfattende demokratisk udvikling, og i sin essens handler økologien om at skabe valgmuligheder, fĂŚlles ansvar og samtidig sunde rammer for den enkeltes frihed. Ikke sĂĽ tosset. Noget vi kan mødes om.

SĂĽ meget desto vigtigere er det, at nĂŚre sig af vores direkte demokrati,

Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg.

Et ĂĽrsabonnement koster 695kr. (ekskl. moms). Bestil pĂĽ mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

Ă˜kologi & Erhverv Redigeres uafhĂŚngigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

DebatindlĂŚg: Redaktionen modtager gerne debatindlĂŚg fra vores lĂŚsere.

Send dit indlĂŚg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

19. juni 2015 nr. 569

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

3

SKREVET OM Ă˜KOLOGI ‌

INDHOLD: AKTUELT FOLKEMĂ˜DET PĂ… BORNHOLM 2015

Dyre landbrug � I dag er det meget svÌrt for en ung landmand at stille med tilstrÌkkelig

4 Nøglen til økologi er viden og dialog Det er nødvendigt med bedre uddannelse og tÌttere kontakt mellem fødevareproducenter og køkkener, hvis omlÌgning skal blive i sporet.

4 Kurs mod mere mad med mening Mange griber ud efter volumenknappen i dansk fødevareproduk-tion, men de vil ikke dreje den samme vej.

kapital til at overtage et større landbrug. De er efterhünden blevet sü store, at det er yderst kapitalkrÌvende at købe.

Selv om unge landmĂŚnd har sparet op, sĂĽ kan det ikke matche, hvad et landbrug koster i dag. Problemet for mange er dertil, at de heller ikke kan lĂĽne til overtagelsen, fordi bankerne har brĂŚndt sig pĂĽ tidligere investeringer i landbrug og derfor i dag er meget tilbageholdende.

LONE ANDREASEN, PROJEKTLEDER I Ă˜KOLOGISK LANDSFORENING. INFORMATION.DK, FREDAG 12.

JUNI 2015.

5 Det skal kunne betale sig at redde Verden Ă˜kologien og det danske Ă˜-mĂŚrke er nødt til at udvikle sig, hvis den økologiske fødevareproduktion skal fortsĂŚtte de seneste mange ĂĽrs fremgang.

6 Ă˜kologisk landbrugsskole fĂĽr staldundervisning

4-5

NĂĽr et nyt hold landbrugselever efter sommerferien starter pĂĽ Kalø Ă˜kologisk Landbrugsskole skal de ikke kun pĂĽ skolebĂŚnken. De skal ogsĂĽ ud pĂĽ markerne, i drivhusene og stalden.

MARK OG STALD

Jeg vil gerne lüne jord � Jeg tilhører en ung generation, som für tudet ørerne fulde af, at vi skal

vÌre omstillingsparate, og jeg ved ikke, om jeg vil vÌre her om 30 ür. Jeg kan meget bedre lide tanken om at fü lov at lüne et stykke jord og passe pü det, sü lÌnge jeg kan gøre det ordentligt og har lyst til det. Og hvis jeg en dag vil give det videre, sker det i visheden om, at nogle andre bygger videre pü det gode økologiske fundament, vi har vÌret med til at udvikle. De vÌrdier, jeg tror pü, für lov at leve videre.

JOHANNES LOEB, LANDMAND YDUNS HAVE, SAMSĂ˜. INFORMATION.DK, FREDAG 12. JUNI 2015.

8 Sorte er bedre end hvide Ny sort kyllingerace opfører sig markant anderledes end de traditionelle hvide. De sorte, der stammer fra Frankrig og markedsføres som Gothenborg Skovkyllinger, er meget aktive, løber meget, er nysgerrige og søger føde i grÌsset.

Vi har modtaget:

Da konventionel husdyrgødning blev til kunstgødning

9 KyllingeadfĂŚrd studeres Forsker er meget spĂŚndt pĂĽ, i hvilket omfang de sorte kyllinger vil fouragere i skoven i forhold til marken.

10 Schweizisk hvedesort klarer ukrudtet Vinterhvedesorten Titlis, der med allelopatiske egenskaber kan holde frøukrudt nede, afprøves hos nordjysk planteavler. Hveden forventes ikke at give topudbytte, men til gengÌld har den en god kvalitet til brød.

11 Forskere undersøger skovsvin Begrebet ’skovsvin’ für ny betydning i udviklingen af traditionel økologisk svineproduktion, der udfordres büde med hensyn til miljøet, klimaet og dyrevelfÌrden.

12 Ă˜kologiske landbrug har mange driftsformer 14 Sommersorter giver nye muligheder i sĂŚdskiftet Konsulent vil have høstet kornet sĂĽ tidligt, at efterafgrøderne kan nĂĽ at udvikle sig, eller der kan laves stub-bearbejdning, inden det bliver for meget efterĂĽr.

15 Vekselhvede kan sĂĽs bĂĽde efterĂĽr og forĂĽr KWS Bittern kan dyrkes som vekselhvede, det vil sige bĂĽde som vinter- og vĂĽrhvede. Demoparceller vil vise, om den vinter-typen modner tidligere end andre hvedetyper.

16 Hvor kommer maden fra?

Eleverne fra en 6. klasse pü Ny Højen Skole ved Vejle og to 4. klasser fra Ans Skole har i løbet af forüret füet det økologiske landbrug helt op under neglene i projektet Børn som bønder.

MAD OG MARKED 18 Dansk pionĂŠr bliver svensk 6YHQVNH 0LGVRQDV RYHUWDJHOVH DI 8UWHNUDP YLO IRUPHQWOLJ ÂĄJH WUDĂ€NNHQ af økologiske varer over Ă˜resund.

19 Thise skal sÌlge bøffer til Coop

I seneste nummer af Ă˜kologi & Erhverv luftede Lars Skytte sin undren over en artikel bragt i Merkurs medlemsblad Pengevirke i forĂĽret. Af artiklen, som undertegnede har forfattet, fremgik det, at økologer ville udfase konventionel kunstgødning, hvorfor Skytte i sit indlĂŚg slutter, at der mĂĽ vĂŚre tale om manglende faglig indsigt fra forfatterens side eller en hidtil uset kategorisering af konventionel svinegylle.

Lars Skyttes undren kan jeg godt forstĂĽ, og min egen var lige sĂĽ stor, da jeg sĂĽ artiklen i Pengevirke. Jeg har vĂŚret ansat i Ă˜kologisk Landsforening i syv ĂĽr og er opvokset pĂĽ et økologisk kvĂŚgbrug, sĂĽ jeg kender udmĂŚrket forskel pĂĽ forskellige gødningstyper, og da artiklen handlede om udfasning af konventionel husdyrgødning og navnlig indfasning af økologiske alternativer, var jeg mildt sagt noget overrasket over at se mit navn under en artikel, der gav indtryk af, at økologer direkte anvender kunstgødning.

Det viste sig, at Pengevirkes redaktion i sin iver efter at gøre artiklen mindre landsbrugsfaglig og mere lÌsbar for sin lÌserskare med kirurgisk prÌcision havde Ìndret samtlige af mine formuleringer �konventionel husdyrgødning� til �kunstgødning�.

Pengevirke har beklaget fejlen og rettet ordene i artiklen i den onlineYHUVLRQ GHU ÀQGHV DI GHQ SnJ OGHQGH XGJLYHOVH 3HQJHYLUNH KDU VDPWLGLJ forsikret, at man bringer en berigtigelse i nÌste, trykte udgivelse.

21

-RDFKLP 3ODHWQHU .MHOGVHQ SUHVVHPHGDUEHMGHU L ‘NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ

Rettelse: I forbindelse med artiklen )UD Ă€VNHJDUQ WLO JXOG J der blev bragt i Ă˜kologi & Erhverv nr. 566, som udkom 8. maj 2015, vil vi gerne henlede opmĂŚrksomKHGHQ Sn IÂĄOJHQGH (IWHU KHQYHQGHOVH VWnU GHW NODUW DW DUWLNOHQ L Ă HUH O VHres øjne tegner et unødigt positivt billede af økonomien i Jørgen Lodbergs virksomhed samt afkastet pĂĽ hønseopdrĂŚt og ĂŚgbranchen i sĂŚrdeleshed.

Det er blevet püpeget, at artiklen fejlagtigt beskriver en branche med succes uden ogsü at fokusere pü de driftsmÌssige udfordringer, som Jørgen Lodberg og hans kolleger til daglig stür overfor. Redaktionen beklager dette.

Ă˜kologerne hĂĽber, at Coop og Thises nye fĂŚlles kød-brand bliver det PRQRSROEUXG VRP EUDQFKHQ KDU VNUHJHW Sn L Ă HUH nU

20 Nyt rekordĂĽr hos Ă˜rbĂŚk Bryggeri Familien Rømer bag Ă˜rbĂŚk Bryggeri bryggede et rekordoverskud pĂĽ ni mio. kr. i 2014.

20 OmlÌgningen sÌtter spor pü bundlinjen Efter to ür med store investeringer i omlÌgning til økologi og indretning af et helt nyt kakaoristeri, er Summerbird godt gearet til fremtidig salgsvÌkst.

21 De mange Ă˜â€™ers festival Ikke mindre end 64 økologiske spisemĂŚrker var i centrum, da NorthSide Festival i sidste weekend løb af stablen i Ă…rhus – en festival, ikke bare i musikkens, men i allerhøjeste grad ogsĂĽ økologiens tegn.

Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første ĂĽr Vi samarbejder med Ă˜kologisk Landsforening

4

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

FOLKEMĂ˜DET PĂ… BORNHOLM 2015

19. juni 2015 nr. 569

Nøglen til økologi er viden og dialog Det er nødvendigt med bedre uddannelse og tÌttere kontakt mellem fødevareproducenter og køkkener, hvis omlÌgning skal blive i sporet OMLÆGNING TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Rundt om i landets private og offentlige storkøkkener har engagerede køkkenmedarbejdere bevist, at det er muligt at omlÌgge til økologi uden at belaste budgettet.

Men hvis den bÌredygtige køkkendrift skal sprede sig til resten af landets køkkener, er der behov for at DUEHMGH PnOUHWWHW Sn à HUH RPUnGHU O\der meldingen fra folk med stort branchekendskab til foodservicesektoren.

Flere debatmøder i Ă˜kologiens Telt kredsede omkring, hvad der skal til for at gøre økologien til en mere attraktiv karrierevej, og hvilke initiativer der kan bidrage til at sĂŚtte yderligere skub i omlĂŚgningen.

FÌllesnÌvnerne for mange af dem er behovet for øget viden og dialog pü tvÌrs af vÌrdikÌden, og her spiller uddannelsen en vÌsentlig rolle. Der er behov for en meget tÌttere dialog mellem fødevareproducenterne og de ansatte ude i landets køkkener, og sü skal økologien fylde meget mere pü skoleskemaet under uddannelsen af fremtidens køkkenpersonale.

Skolerne har en stor opgave Det ved den økologiske ildsjÌl Pernille Oduncu. Hun blev sidste ür küret som dansk mester i økologisk madlavning ved DM i Skills for ernÌringsassistentelever, og blev siden godkendt som Food Fighter.

Da hun som fÌrdigudlÌrt begyndte at søge arbejde, mütte hun dog sande, at økologi ikke var et kodeord, som übnede ret mange køkkendøre.

- Det var ikke lutter positivitet, jeg mødte, da jeg gik ud og søgte job, sagde hun i en paneldebat i Ă˜kologiens Telt under Folkemødet.

Den manglende ĂĽbenhed over for

økologien bunder efter hendes vurdering ofte i uvidenhed om fordelene ved at droppe E-numre og kemi og lave maden fra bunden.

'HU HU EUXJ IRU à HUH LOGVM OH GHU vil kÌmpe for økologien, men passionen skal komme et sted fra, og her spiller underviserne en stor rolle, sagde Pernille Oduncu.

Hun er udlĂŚrt pĂĽ Hotel & Restaurantskolen i København, som i disse ĂĽr er ved at lĂŚgge skolens mange køkkener om til økologi. –Þ””‡ ˜‹†‡Â? ‘‰ Ď?Ž‡”‡ Â?‘Â?’‡–‡Â?…‡” I spidsen for den proces stĂĽr Mette Toftegaard Rasmussen, og hun er helt enig i, at der er et stort uddannelsesmĂŚssigt efterslĂŚb ude i køkkenerne, nĂĽr det gĂŚlder kendskabet til økologi.

- Vi møder mange fordomme om økologi, og en del af løsningen ligge i, at skolerne tÌnker dialog mellem producenter og køkkener. Vi skal rykke tÌttere sammen i vÌrdikÌden, sagde Mette Toftegaard Rasmussen.

Hun arbejder derfor for at give eleverne den viden og de kompetencer, som er nødvendige for at skabe et godt vÌrtsskab for gÌsterne.

- Hvis vi skal lave en succesrig omlÌgning helt ud pü tallerkenen, skal vi gøre økologien til en positiv storytelling frem for at snakke om, at der er mindre kød pü tallerkenen.

Den vurdering blev bakket op af den unge økolog Philip Dam. - Det er utrolig vigtigt, at madhündvÌrkerne kommer ud og møder dem, der producerer rüvarerne.

Müske skulle vi lave nogle madvÌrksteder, hvor unge landmÌnd og køkkenfolk kan mødes.

(Q LGH OLJH HIWHU HQ IRRGĂ€JKWHUV hoved.

- Der er behov for mere viden til os der arbejder med rĂĽvarerne. Det er en af vejene frem.

Mange gÌster pü folkemødet landede i økologi-teltet for at tanke kaffe og viden om økologi via et tÌtpakket debatprogram.

Kurs mod mere mad med Mange griber ud efter volumenknappen i dansk fødevareproduktion, men de vil ikke dreje den samme vej

“

Det er livsfarligt og uambitiøst at gü efter at skabe større vÌrdi med fÌrre rüvarer.

PEDER TUBORGH, ARLA FOODS

FREMTIDENS MAD TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT - Bedre, nĂŚrt og modigt.

Det var de ord, som Per Kølster, formand for Ă˜kologisk Landsforening, valgte, da han ved en paneldebat i Missionshuset i Allinge blev bedt om at sĂŚtte tre ord pĂĽ det madland, som skal skabe ’fremtidens bĂŚredygtige og velsmagende job’ i Danmark.

Food Organisation of Denmark var vĂŚrt for arrangementet, som meget passende havde fĂĽet titlen Mad med mening.

Under debatten blev det sküret ud i bornholmsk granit, at Landbrug & Fødevares direktør Karen HÌkkerup og adm. direktør Peder Tuborgh, Arla Foods, ønsker at holde fast i den volumenproduktion, som dominerer dansk landbrug med store monokulturer og voksende enheder, mens økologerne og Jacob Grønlykke, bestyrelsesmedlem og aktionÌr i Løgismose-Meyer, prøver at trÌkke udviklingen i retning af en mere divers og bÌredygtig produktion med fokus pü lokale kvalitetsprodukter.

Der er behov for et redesign - Jeg valgte ’bedre’, fordi vi skal blive bedre til at hündtere hele kÌdetÌnkningen fra jord til bord, sagde øko-formanden.

- ’NÌrt’ handler om, at vi er udfordret som eksportland. Hvis vi ønsker at skabe de bedste muligheder for at skabe en ny fødevarekultur, er vi nødt til at tÌnke lokalt, sagde Per Kølster.

Han lagde dermed op til et opgør med de seneste 40 ürs meget lidt bÌredygtige udvikling i dansk landbrug.

- Landbruget er blevet ekstremt afhÌngigt af importerede foderstoffer fra udlandet og kemiske hjÌlpestoffer. Vi har brug for at lave et redesign af, hvordan vi tÌnker hele vores fødevareproduktion, sagde Per Kølster.

Landmanden skal i centrum Jacob Grønlykke efterlyste et brud med de monopollignende tilstande, som dominerer fødevareproduktionen.

- To brødkoncerner bager 99 procent af brødet. Ét mejeri stür for 99 pct. af mejeriproduktionen og to kyllingeslagterier stür for 99 pct. af slagtningerne, sagde Jacob Grønlykke.

Han anerkender, at de store fødevareindustrier er gode til at producere store mÌngder af ensartede varer, men han mener ikke, at fremtiden for dansk fødevareproduktion ligger pü toppen af en øget bulkproduktion.

I den forbindelse pegede han pü, at det er tankevÌkkende, at stort set ingen af de landmÌnd, som i dag leverer rüvarerne til fødevareindustrien, har deres egen køkkenhave.

- Der er sket et skred, som har gjort landmanden til en perifÌr producent. Vi er nødt til at genopdage landmanden. Han skal tilbage i centrum og have stoltheden tilbage, sagde Jacob Grønlykke.

For at nü det mül er det efter hans vurdering nødvendigt, at fødevareindustriens mastodonter giver plads WLO à HUH PHOOHPVWRUH YLUNVRPKHGHU VRP KDU GHQ à HNVLELOLWHW VRP HU Q¥GYHQGLJ IRU DW VLNUH à HUH VS QGHQGH kvalitetsfødevarer.

Jacob Grønlykke tror pü, at det er muligt at fü forbrugerne til at betale mere for fødevarerne, og han har beregnet, at hvis de danske svineproducenter forÌdlede deres kød, sü de kunne fü det samme for en gris som bønderne i Andalusien, kunne de nøjes med at producere 700.000 svin om üret i stedet for 15-16 mio.

Livsfarligt og uambitiøst Peder Tuborgh oplever, at forskellene bliver trukket meget sort-hvidt op. Han mener i virkeligheden ikke, at der er sü stor forskel pü holdningerne bag det, Arla vil, og den kurs, som Grønlykke og Kølster ønsker.

- Vi arbejder med kvalitetsserien Arla Unika. Vores udfordring er, hvordan vi kan lave ostene i mÌngder, sü vi kan leve af det, sagde Arladirektøren, som pointerede, at selv økologerne er nødt til at acceptere, at forbrugerne handler, som de gør.

Derfor mener han, at det er uhold-

FOLKEMĂ˜DET PĂ… BORNHOLM 2015

2UGVW\UHUHQ IUD )RRG 2UJDQLVDWLRQ RI 'HQPDUN HU à DQNHUHW DI ÀUH GHEDWW¥UHU 3n VLQ K¥MUH VLGH KDU KDQ -DFRE *U¥QO\NNH RJ 3HU .¥OVWHU Sn KDQV YHQVWUH VLGH VWnU .DUHQ + NNHUXS RJ 3HGHU 7XERUJK

19. juni 2015 nr. 569

Det skal kunne betale sig at redde Verden

]ǧ (

“

NĂĽr 80 procent af landmĂŚndene er mere eller mindre insolvente, er der noget i ligningen, som ikke gĂĽr op.

JACOB GRĂ˜NLYKKE, LĂ˜GISMOSE-MEYER

bart udelukkende at satse pü en kvalitetsstrategi, og han er ’hundeangst’ for at slü ind pü et spor, der handler om at producere mindre.

- Det er livsfarligt og uambitiøst at gü efter at skabe større vÌrdi med fÌrre rüvarer, sagde Peder Tuborgh.

Han pegede pü, at kvalitet i udlandet er et mangehovedet dyr og advarede mod at lade idealismen styre fødevareproduktionen.

- Branchen vil falde fra hinanden, og vi mister dynamikken, hvis vi bremser vĂŚksten. Udfordringen bliver, hvordan vi kan producere det samme eller i nogle tilfĂŚlde mere, men med en god dyrevelfĂŚrd.

Der er noget galt i ligningen Jacob Grønlykke holdt dog fast i, at der er god grund til at skrue ned for volumenknappen i dansk landbrug.

- NĂĽr 80 procent af landmĂŚndene er mere eller mindre insolvente, er der noget i ligningen, som ikke gĂĽr op.

Der var Per Kølster enig i.

- Det er en myte, at vi skal producere mad til hele verden. Vi skal blive dem, der er bedst til at forvalte vores ressourcer pü en müde, som sikrer rent drikkevand og høj biodiversitet.

Politikerne bør vise vejen Susanne Herfelt, direktør for miljø og klima i Danmarks Naturfredningsforening, tilskriver i den forbindelse politikerne en meget vigtig rolle i forhold til at fü omlagt en større del af landbruget. Mange politikere mener, at udviklingen af økologien skal vÌre markedsdrevet. Nu er markedet der, og det bør politikerne forstü at udnytte, mener hun.

- Erfaringerne viser, at de mĂĽl, politikerne sĂŚtter, betyder utrolig meget for udviklingen. Der er brug for, at de fastsĂŚtter mĂĽl, som rĂŚkker ud over 2020, sĂĽ vi fĂĽr en vision og en retning for landbruget, sagde hun.

Flere paneldeltagere var i den forbindelse enige med hende i, at det i ¥MHEOLNNHW L K¥MHUH JUDG HU GHQ ÀQDQsielle sektor end politikerne og landmÌndene, som styrer omlÌgningen.

'HU HU EHKRY IRU EHGUH ÀQDQVLHringsmuligheder for landmÌnd, som ønsker at lÌgge om til økologisk produktion, lød den fÌlles vurdering fra à HUWDOOHW L SDQHOHW Behov for bedre bonitet Lars Hvidtfeldt fra Landbrug & Fødevarer betragter dog først og fremmest et mere solidt marked med en

SAGT PĂ… FOLKEMĂ˜DET Nervøs over lavere priser â€? Det er med en lillebitte bĂŚven,

OmlÌgning har ingen partifarve � Hvis vi skal sikre kontinuiteten,

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

mening

5

at vi ser pü Coops initiativ med at sÌnke priserne pü økologi. Vi er lidt nervøse for, hvor regningen ender.

Vi vil gerne sÌlge større mÌngder, men vi vil ogsü gerne have sikkerhed for, at dÊ, der lÌgger om, har noget at leve af om fem ür.

KAREN HÆKKERUP, DIREKTĂ˜R FOR LANDBRUG & FĂ˜DEVARER UNDER DEBAT OM FREMTIDENS MADLAND.

Ă˜kologien og det danske Ă˜-mĂŚrke er nødt til at udvikle sig, hvis den økologiske fødevareproduktion skal fortsĂŚtte de seneste mange ĂĽrs fremgang

Det var det overordnede hovedbudskab fra de seks paneldeltagere, som lagde holdninger til ĂĽrets første debat i Ă˜kologiens Telt pĂĽ Folkemødet pĂĽ Bornholm.

Med afsĂŚt i Ă˜-mĂŚrkets 25-ĂĽrs jubilĂŚum bad vĂŚrterne fra Ă˜kologisk Landsforening panelet om en vurdering af, hvilke positive fodspor økologien har sat i den hjemlige fødevareproduktion og betydningen af de mange smĂĽ og store sejre, som har gjort Danmark til et af verdens økologiske foregangslande.

Den remse er lang men formentlig ogsĂĽ velkendt af avisens lĂŚsere.

Nok sü interessant for de danske økologer var paneldeltagernes bud pü, hvilke politiske og markedsmÌssige initiativer der er nødvendige for at sikre, at økologerne igen om 25 ür kan gøre sig fortjent til en lignende buket af lovprisninger ved at have fastholdt økologiens nuvÌrende moPHQWXP RJ YXQGHW à HUH PDUNHGVDQdele.

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

er det vigtigt, at vi insisterer pĂĽ, at omlĂŚgning ikke har en bestemt partifarve.

ANNE-BIRGITTE AGGER, DIREKTĂ˜R I KĂ˜BENHAVNS MADHUS I DEBAT OM OFFENTLIG OMLÆGNING.

VÌlg den positive vinkel � Vi skal gøre økologien til en posi-

6LGVWH nUV YLQGHU 6NLOOV RJ IRRGĂ€JKWHU 3HUQLOOH 2GXQFX ÂĄYHUVW RJ 0HWWH 7RIWHJDDUG 5DVPXVVHQ +RWHO 5HVWDXUDQWVNROHQ L .ÂĄEHQKDYQ HU HQLJH RP DW YLGHQ RJ GLDORJ Sn WYÂ UV DI YÂ UGLNÂ GHQ HU HQ DI QÂĄJOHUQH WLO DW VLNUH PHUH ÂĄNRORJL L ODQGHWV VWRUNÂĄNNHQHU god bonitet som den bedste garant IRU DW Ă HUH ODQGPÂ QG WÂĄU RPOÂ JJH produktionen.

- I den forbindelse kan det godt bekymre mig, at dagligvarehandlen i øjeblikket sÌtter priserne pü økologi ned. Jeg hüber, at det er med sigte pü senere igen at hÌve priserne, sü landmanden bliver sikret en god afregning, sagde han.

Landmanden skal i centrum Advokat Knud Foldschak, som via Solhvervsfonden er med til at drive Ă˜llingegaard Mejeri, havde et andet fokus.

- Vi har glemt landmanden og de smü producenten. Jeg synes ikke, at de grupper har grund til at klappe lige sü højt med i koret, sagde Knud Foldshack.

Han peger pü det paradoksale i, at det nuvÌrende EU-dikterede regelsÌt nÌvner en masse om velfÌrden for økologiske dyr og fjerkrÌ, men ikke Êt ord om velfÌrden hos de mennesker, som passer dyrene.

6RP YHG Ă HUH WLGOLJHUH OHMOLJKHder bragte han ogsĂĽ Ă˜-mĂŚrket i spil.

Med mindre det er muligt at gennemføre en omfattende regulering af de nuvĂŚrende EU-regler, sĂĽ der EOLYHU LQGOHMUHW Ă HUH Y UGLHU RJ NUDY bag økologiens røde Ă˜, ser han kun ĂŠn farbar vej.

- Privatiser Ă˜-mĂŚrket og lad Promilleafgiftsfonden administrere det.

Per Kølster, formand for Ă˜kologisk Landsforening, er enig i, at økologien

ikke kan tüle at stü i stampe, fordi EU-landene ikke kan blive enige om at revidere det økologiske regelsÌt.

Han advarede samtidig mod at ĂŚndre grundlĂŚggende ved Ă˜-mĂŚrket, som efter hans vurdering har fĂĽet en stor symbolsk betydning, der rĂŚkker langt ud over det økologiske regelsĂŚt.

- Det er en meget stor diskussion, om udviklingen skal ske i form af Ìndrede EU-regler eller ved en Ìndring af mÌrket, sagde Kølster.

Momsen skal ned Sammen med mange andre pü Folkemødet fremhÌvede han derimod differentieret moms som en potentiel vÌkstmotor for økologien. Med de mange fordele, som økologien giver for miljøet og naturen, burde politikerne efter hans mening arbejde for at gøre økologiske produkter billigere.

Den vej har Coop allerede bevÌget sig ind pü, men Signe Frese, miljøchef i Coop, gav samtidig udtryk for et voksende behov for at bygge nye vÌrdier ind i økologien. Den blev tidligere drevet af idealistiske pionÊrer, men hvis branchen skal undgü, at de meget bureaukratiske regler für udviklingen til at gü helt i stü, vil hun ikke afvise, at et privat mÌrke kan vÌre svaret.

- Det skal kunne betale sig at redde verden, sammenfattede ordstyrer Paul Holmbeck, direktør i Ă˜L, debatten.

tiv storytelling frem for at snakke om, at der er mindre kød pü tallerknen.

METTE TOFTEGAARD-RASMUSSEN, HOTEL- OG RESTAURANTSKOLEN I KĂ˜BENHAVN UNDER DEBAT OM FREMTIDENS MADHĂ…NDVÆRKER.

Der mangler faglighed � Vi har vÌret i dialog med kom-

munens konventionelle landmÌnd og opdagede, at det ikke var modvilje mod økologien men manglende faglighed, som afholdt mange fra at lÌgge om til økologi.

TINA UNGER, LEJRE KOMMUNE I DEBAT OM LOKAL Ă˜KOLOGI.

Størrelsen er ikke vigtigst � Det handler ikke om størrelsen.

Det handler om hvilke personer, der stĂĽr bag produktionen, og hvilke varer, de producerer.

JENS VISHOLM, FOODDIREKTĂ˜R HOS COOP OM KRITERIERNE BAG COOPS LEVERANDĂ˜RER AF LOKALE VARER.

Sejr til Foldschack � Knud, du für din uge...

PETER HĂ˜GSTED, ADM. DIREKTĂ˜R FOR COOP TIL KNUD FOLDSCHACK, FORMAND FOR Ă˜LLINGEGAARD MEJERI, SOM KRITISEREDE DAGLIGVAREKÆDERNE FOR FĂ˜RST AT AFREGNE TIL PRODUCENTEN EFTER

2-3 MĂ…NEDER.

TrÌngsel i Allinge � Det er en meget positiv vÌkst,

som vi er utroligt glade for.

ADMINISTRERENDE DIREKTĂ˜R FOR DESTINATION BORNHOLM, PERNILLE KOFOD LYDOLPH, OM DELTAGERREKORDEN PĂ… FOLKEMĂ˜DET PĂ… 100.000 GÆSTER MOD 80.000 I 2014.

6

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

19. juni 2015 nr. 569

Ă˜kologisk landbrugsskole - nu med staldundervisning NĂĽr et nyt hold landbrugselever efter sommerferien starter pĂĽ Kalø Ă˜kologisk Landbrugsskole skal de ikke kun pĂĽ skolebĂŚnken. De skal ogsĂĽ ud pĂĽ markerne, i drivhusene og stalden

UDDANNELSE TEKST OG FOTO IRENE BRANDT

- Det her er helt fantastisk, for nu fĂĽr jeg muligheden for i praksis at arbejde med alle de økologiske metoder, jeg har udviklet i projekter i Ă˜kologisk Landsforening de sidste mange ĂĽr, siger Thorkild BĂźlow Nissen, der i dag er driftsleder for dyreholdet pĂĽ Kalø Ă˜kologisk Landbrugsskole; men som indtil fornylig var kvĂŚgbrugskonsulent i Ă˜kologisk Landsforening, hvor han var initiativtager til mange projekter, som har bidraget til at udvikle det økologiske landbrug i Danmark. Samtidig er Jens Bak, tidligere planteravlskonsulent, blevet ansat som driftsleder for planteavl og grøntsager. Stillingsbeskrivelsen lyder for begge pĂĽ halvt driftsledelse og halv undervisning Thorkild BĂźlow Nissen har inviteret Ă˜kologi & Erhverv en tur til landbrugsskolen, sĂĽ vi ved selvsyn kan se, hvad der venter efterĂĽrets elever pĂĽ skolen.

- Landbrugsskolerne har ikke lĂŚngere stalde og marker, som kan indgĂĽ i skolens undervisning. De var urentable og dyre at holde opdaterede pĂĽ den nyeste teknologi.

Den praktiske del af undervisningen foregür derfor i praktikken pü gürdene – og sü har man derudover en forventning om, at eleverne kan en hel masse hjemmefra, fordi langt de à HVWH ODQGEUXJVHOHYHU HU YRNVHW RS pü en gürd, fortÌller Thorkild Bßlow Nissen, mens vi er pü vej mod høn-

segürden, hvor 350 hanekyllinger af UDFHQ /\V 6XVVH[ HU à \WWHW LQG L HQ frugtplantage med tilhørende hønsehus.

Pü vej ind i hønsehuset fylder Thorkild Bßlow Nissen spandene med foder, som bliver serveret for hønsene.

- De elever, der søger ind pĂĽ Kalø Ă˜kologisk Landbrugsskole, har sjĂŚlGHQW VDPPH EDJJUXQG VRP GH Ă HVWH af eleverne pĂĽ de andre landbrugsskoler. Derfor inddrager vi nu bĂĽde arbejdet i staldene, pĂĽ markerne og i drivhuset i undervisningen – sĂĽ de for eksempel bĂĽde kan malke, passe grise og holde høns og marker, nĂĽr de kommer i praktik, siger Thorkild BĂźlow Nissen.

Grøntsager Et par marker og drivhuse pü skolen bruges til avl af grøntsager. Eleverne skal vÌre med i dyrkningen af grøntsagerne, og derudover bliver de ogsü oplÌrt i at hündtere grøntsagerne til salg. De kommer ogsü til at stü for den gürdbutik, som skal indrettes i forbindelse med skolens nye kostald, som er ved at blive etableret med udsigt over Kalø Vig. Grise Rundvisningen fører os over en mark, der er tilsüet med grÌs og jordskokker, her skal de smü grise, der nu gür sammen med søerne, op at gü, nür de er fravÌnnede – hvilket søerne i øvrigt selv klarer. I alt er der seks søer af to racer: Dansk Landrace 1970 og Sortbroget Dansk Landrace. Hver so für 10 – 12 grise

ĂŠn gang hvert ĂĽr, og grisene er pĂĽ friland helt frem til slagtningen.

- Vi lÌgger vÌgt pü, at de økologiske driftsmetoder, eleverne lÌrer her pü skolen, lever op til de højeste standarder for dyrevelfÌrd, siger Thorkild Bßlow Nissen, mens vi begiver os afsted til en af skolens fjerneste marker, hvor 30 jerseykvier er pü grÌs.

SÌsonkÌlvning Kvierne skal alle kÌlve i løbet af august, hvor de nye elever starter.

Til den tid er den nye kostald med malkegrav forhĂĽbentlig fĂŚrdig og med tiden kommer der ogsĂĽ et mejeri i forbindelse med stalden. Køerne gĂĽr sammen med kalvene i dybstrøelse og med adgang til det fri direkte fra stalden. Med den sene fravĂŚnning efter fem – seks mĂĽneder skal der kun malkes ĂŠn gang dagligt. Til gengĂŚld forventer Thorkild BĂźlow Nissen, at køerne pĂĽ Kalø Ă˜kologisk Landbrugsskole sagtens kan malke i ti ĂĽr.

Naturplejere Ud over de 30 jerseykvier er der tre kreaturer af racen Sortbroget Jysk Malkerace pü skolen. De gür sammen med 60 für af henholdsvis Ertebølleracen og Klitfür. SJM-køerne og fürene skal afgrÌsse skolens kløvermarker og levere kød til skolens køkken.

Halvvejs fremme ved kviernes mark viser Thorkild BĂźlow Nissen, hvad der sker med en mark, nĂĽr den afgrĂŚsses i striber efter principperne for holistisk afgrĂŚsning.

Indtil videre mĂĽ driftsleder Thorkild BĂźlow Nissen selv fodre dyrene; men efter sommerferien er det landbrugsskolens elever, der skal svinge spandene.

Dels trÌder køerne noget af grÌsset ned, og det nedtrüdte grÌs lÌgger sig i et kulstofbindende lag i bunden af grÌsmarken. Dels er grÌsset ikke bidt helt ned til skederne, og sü snart køerne er videre til den nÌste afgrÌsningsstribe, er det klar til at lave fotosyntese igen.

Fremme pü marken kan vi ved selvsyn se endnu en positiv effekt af GHQ GDJOLJH à \WQLQJ DI N¥HUQH 'H HU sü vant til mennesker, at de kommer helt tÌt pü og følger i hÌlene pü os hen over marken med mulerne helt oppe i vores knÌhaser.

- En anden fordel ved den holistiske afgrĂŚsning er, at balancen i

grÌsset mellem mÌngden af protein og mÌngden af kulhydrater er bedre tilpasset køernes behov med det resultat, at køerne ikke overforsynes med protein og har en bedre vomfunktion, nür de kommer pü grÌs, siger Thorkild Bßlow Nissen.

Miljøtilladelse Der er yderligere planer om ÌglÌggende høns, gÌs og geder, sü eleverne für mulighed for at stifte bekendtskab med mange husdyrarter og køkkenet pü Kalø für mulighed for at vÌre selvforsynende. I løbet af 2016 forventes skolens miljøtilladelse at vÌre udnyttet med alle dyreenheder.

ØKOLOGI & ERHVERV ER ET MUST Få tilsendt avisen Økologi & Erhverv to gange gratis.

Send en mail til hmo@okologi.dk med dit navn og adresse. Skriv ’prøveabonnement’ i emnefeltet, så sender vi avisen til dig.

“

Som økolog synes jeg, at det er et must at holde Økologi og Erhverv. Det er jo vores fagblad og stedet, hvor vi får den nyeste økologiske viden og de seneste nyheder.

Avisen giver dig en god idé om, hvad der rører sig i den økologiske ’familie’, og man kan også læse om folk, man potentielt kan samarbejde med.

Edith Agerbo, madleverandør v. Halkær Ådal, Løgstør

ØKOLOGI

ERHVERV

ØKOLOGI & ERHVERV s ØKOLOGISK LANDSFORENING s SILKEBORGVEJ 260 s 8230 ÅBYHØJ s TLF. +45 87 32 27 00 s AVIS@OKOLOGI.DK

8

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

19. juni 2015 nr. 569

MARK & STALD FAGLIGT TALT AF STEFFEN BLUME, Ă˜KOLOGISK RĂ…DGIVNING, Ă˜KOKORNBASEN.DK

STABILE PRISER PĂ… NY HĂ˜ST Der har vĂŚret meget lav aktivitet pĂĽ det økologiske kornmarked, hvilket skyldes, at der nĂŚsten ikke ligger korn tilbage, som ikke er solgt. Den lave handelsaktivitet er medvirkende til, at de økologiske kornpriser ligger pĂĽ et stabilt niveau.

NÌsten ingen handelsaktivitet Büde pü det danske og de udenlandske markeder berettes der om meget fü handler. Dette skyldes ogsü det faktum, at landmÌnd er ved at have udsolgt, samtidig med at møllerier og foderproducenter er dÌkket ind frem til kommende høst. Alligevel dukker der enkelte partier af brødhvede op her og der, som kan sÌlges til fornuftige priser.

Stor beholdning af vĂĽrbyg Det lader til, at vi pĂĽ europĂŚisk plan ikke skal trĂŚkke en masse beholdninger med ind i nĂŚste sĂŚson. SĂĽledes er det meste havre og rug blevet distribueret enten til konsum eller foder. Imidlertid ligger der stadigvĂŚk en del byg tilbage hos grovvareproducenterne, hvormed vi mĂĽ forvente overgangsbeholdninger ind i nĂŚste sĂŚson. Dette vil alt andet lige holde prisen pĂĽ byg nede.

Lille beholdning af hestebønne I Europa har der gennem de sidste to ĂĽr vĂŚret en stor høst af økologisk bĂŚlgsĂŚd. I begyndelsen var der ikke udsigt til, at al bĂŚlgsĂŚd fra Ă˜steuropa kunne afsĂŚttes. Men en stigende dollarkurs siden sidste høst har betydet, at det ikke lĂŚngere er sĂĽ fordelagtigt at importere økologisk protein fra Kina. SĂĽledes er markedet blevet støvsuget for ĂŚrt og lupin. Hestebønne har der vĂŚret rigelige mĂŚngder af, men ogsĂĽ her berettes der om god afsĂŚtning. Dvs. vi gĂĽr den kommende høst i møde med en mindre overgangsbeholdning af hestebønne.

Grovvaren holder sig afventende Grovvareselskaberne var büde i 2013 og 2014 meget tidligt ude med priser pü økologisk korn. Süledes blev der afsluttet mange handler i maj og juni müned. Det ser vi dog ikke i ür, hvor grovvareselskaberne i skrivende stund kun laver kontrakt pü raps og grynhavre. Men meldinger fra alle parter gür pü, at vi nok skal forvente priser pü samme niveau som gammel høst.

Skønnede priser pü kommende høst (leveret hos grovvaren) Afgrøde Pris (kr/hkg) Hvede 200 Byg 170 Rug 160 Triticale 170 Ært 280 Hestebønne 270 Raps 620

- De har bevaret mere af deres oprindelige adfÌrd, og sü hüber jeg, at der vil vÌre en bedre slagtekvalitet, og at de smager supergodt, siger Lone Hedegaard, Gothenborg ved Them om sine 3.000 kyllinger af en race, der ikke er set før i Danmark.

Sorte er bedre end hvide Ny sort kyllingerace opfører sig markant anderledes end de traditionelle hvide. De sorte, der stammer fra Frankrig og markedsføres som Gothenborg Skovkyllinger, er meget aktive, løber meget, er nysgerrige og søger føde i grĂŚsset SKOVKYLLINGER AF KAJ LUND SĂ˜RENSEN De sorte opfører sig markant anderledes end de hvide. De sorte er meget mere aktive, de er bedre til komme ud af husene, de løber meget mere, de er mere nysgerrige og de søger føden nede i grĂŚsset.

Det er Lone Hedegaard, der producerer alle slags fjerkrĂŚ pĂĽ Gothenborg ved Them i Midtjylland, som beskriver det nyeste hold kyllinger.

- De har bevaret mere af deres oprindelige adfĂŚrd, og sĂĽ hĂĽber jeg, at der vil vĂŚre en bedre slagtekvalitet, og at de smager supergodt, siger hun om de 3.000 kyllinger.

Kyllingen, der stammer fra Frankrig, er en krydsning, som kun er to ĂĽr gammel.

Hus som ’rugemor’ De startes op i mobile huse med varme.

Der er 750 kyllinger i hvert hus.

- Nür de startes op i disse smü huse, har vi bedre mulighed for at lukke dem pü grÌs tidligt. De kan sü bruge huset som ’rugemor’, løbe ind i varmen og ud i indhegningen som vejret tillader, og som de har lyst til.

- Disse 21 dage gamle kyllinger vil gerne ud, men løber dog ikke sü langt vÌk fra huset, fordi de skal passe pü sig selv i tilfÌlde af der kommer en rovfugl.

SĂĽ skal de nemlig hurtigt kunne komme ind i huset. Men deres lyst til at skrabe og

iver efter at komme ud, er ikke til at tage fejl af. Det tegner rigtig godt, siger Lone Hedegaard.

Norfolk Poultry De sorte kyllinger er leveret som ĂŚg fra England. Producenten er en succesfuld engelsk virksomhed, Norfolk Poultry, nord for London. Norfolk Poultry slagter ugentligt 85.000 frilandskyllinger opdrĂŚttet pĂĽ 50 gĂĽrde. Selskabet opdrĂŚtter de sorte slagtekyllinger ude pĂĽ marker L VPn Ă RNNH L PRELOKXVH GHU HU OLGW VWÂĄUUH end pĂĽ Gothenborg.

Lone Hedegaard har købt Ìg fra Norfolk Poultrys moderdyr og füet dem ruget ud i Danmark.

Gothenborg Skovkyllinger De 3.000 sorte kyllinger er de første, der er kommet til Danmark.

- Det er jo et forsøg. Vi er ude i ’gul zone’. Det er mange penge at investere i noget helt nyt, erkender Lone Hedegaard.

De bliver markedsført som Gothenborg Skovkyllinger og skal slagtes ved 90 dage. Hun forventer en slagtevÌgt pü godt 2 kg.

- Det er en langsomt voksende race, fortĂŚller hun.

Vokser langsomt En konventionel kylling bliver normal slagteklar pü 34 dage. Almindelige økologiske bliver fÌrdige pü 56 dage. De hvide økologiske kyllinger som Lone Hedegaard

laver pü Gothenborg – det er JA 757 fra GHW IUDQVNH DYOVÀUPD +XEEDUG ² HU RJVn langsomt voksende, men vokser hurtigere end de sorte kyllinger.

- De hvide er lidt gumpetunge. De vil gerne ligge ned, og de er knap sü gode til at løbe ud, som vi gerne vil have, forklarer hun.

De bliver normalt slagtet ved 85 dage, hvor de efter slagtning vejer 2,1-2,6 kg i gennemsnit. Â?†‰¤” Ď?‹•Â?‡Â?‡Ž Lige som de hvide fodres de sorte skovkyllinger med indkøbt startfoder, hvor Ă€VNHPHOHW HU HUVWDWWHW PHG  UWHU VRP proteinkilde. NĂĽr de er 14 dage, fĂĽr de voksefoder – gĂŚngs økologisk blanding – efter ĂŚdelyst.

De slagtes pĂĽ et lille slagteri Klingenhof i Flensborg. Ă˜ger produktionen Lone Hedegaard har et hold pĂĽ 3.000 hvide kyllinger, der snart er slagteklare.

Sidste ür blev der i alt slagtet 6.000 kyllinger. I ür forventer hun at lave endnu et hold hvide og dermed øge den samlede produktionen til 7.000-8.000 kyllinger.

Dertil kommer 1.000 gĂŚs, 7.000 ĂŚnder og 1.000 kalkuner.

Ud over frilandsopdrĂŚt af fjerkrĂŚ har Gothenborg ogsĂĽ gĂĽrdbutik og webshop, hvorigennem fjerkrĂŚet bl.a. ogsĂĽ sĂŚlges.

Endelig er der selskabs- og kursusfaciliteter.

MARK & STALD

19. juni 2015 nr. 569

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

9

Effektiv og billig radrensning Det en ren fornøjelse at se vürbyggen stü og strutte i rÌkkerne hos Knud Ross ved Bredsten

Kyllingerne er kun 21 dage gamle, men deres lyst til at komme ud og skrabe er ikke til at tage fejl af. Kyllingen er en krydsning, som stammer fra Frankrig.

KyllingeadfÌrd studeres Forsker er meget spÌndt pü, i hvilket omfang de sorte kyllinger vil fouragere i skoven i forhold til marken SKOVKYLLINGER: Pü markerne med kyllingehusene arbejder forskeren Sanna Steenfeldt fra AU-Foulum sammen med en kollega med mülebünd og hvide pÌle. De er ved at markere arealet rundt om husene i zoner. Det skal gøre det lettere, nür kyllingerne bliver lidt større, og der skal studeres adfÌrd.

- Vi vil bruge en del tid – morgen, middag og aften – pü at observere kyllingernes bevÌgemønstre, siger Sanna Steenfeldt, som er meget spÌndt pü adfÌrden süvel som kødkvaliteten.

Hun forventer, at de sorte kyllinger er gode til at søge ud pü udearealet, men er meget spÌndt pü, i hvilket omfang de vil fouragere i skoven i forhold til marken.

Pü Gothenborg er der to gentagelVHU )LUH KROG L À UH KXVH PHG WR IRU skelige placeringer: To huse pü bar mark og to huse tÌt ved skov.

Ny i Danmark - Det er jo en afstamning, vi ikke tidligere har set i Danmark, sü vi kender ikke rigtigt vÌkstkurverne pü dem, men vi forventer, at de vokser langsommere end de hvide kylOLQJHU PHQ GHU À QGHV RJVn W\SHU som vokser endnu langsommere end denne sorte skovkylling, siger forskeren.

Ud over adfÌrden vil hun se pü fjerdragt og trÌdepuder, og i forsøget vil hun ogsü veje kyllingerne hver 14. dag.

Nür de slagtes, vil hun analysere WDUPà RUD Planen er at lave forsøg med de sorte kyllinger i Foulum nÌste ür.

Ud over Gothenborgs sorte kylling vil hun inddrage en endnu mere langsomt voksende type. kls@okologi.dk

Det fortÌller økologirüdgiver i Jysk Landbrugsrüdgivning, Anne Eriksen, pü hjemmesiden.

Knud Ross har gennem ürene oplevet stigende problemer med isÌr agerkül i sin økologiske vürsÌd. Meget kan forebygges gennem en god planlÌgning af sÌdskiftet, men nu har han taget fat pü det via teknikken. Knud Ross har süet og passet marken med hjemmestrikkede maskiner.

5DGUHQVQLQJ DI U NNHVnHW NRUQ UXPPHU à HUH XGIRUGULQJHU RJ GHQ Y sentligste er, at rÌkkerne skal stü sü prÌcist, at en radrenser efterfølgende kan komme tÌt pü rÌkkerne. Arbejdsafstandene skal passe sammen, og der er ikke plads til slinger i valsen, for sü sker der enten det, at man skader kornet, eller at der bliver for meget ukrudt tilbage.

Knud Ross har derfor justeret sin gamle Nordsten Combi sümaskine, sü den udsür tre rÌkker korn (evt. med Ìrter) tÌt sammen, og derefter har et VSRU IUL WLO UDGUHQVHUHQV W QGHU +DQ KDU à \WWHW KMXOHQH Sn WUDNWRUHQ Vn GHW passer med, at den kan køre i rensesporene. For hver 50 cm er der süledes 17 cm med korn og Ìrter og 37 cm til køre- og rensespor.

Anne Eriksen fortÌller, at det er lykkedes bedst pü den sandede jord, mens den knoldede lerjord har drillet lidt, sü der her er mere ukrudt ved og i rÌkkerne. Vürbyggen stür heller ikke helt sü godt her, mens Ìrterne tilsyneODGHQGH KDU GHW À QW kls@okologi.dk

Majs er langt bagud Nür vi undervejs i sÌsonen vurderer sandsynligheden for succes i majs i form af udbytte, kvalitet og høsttid, er majsvarmeenhederne(MVE) et populÌrt redskab. MVE er en beregnet enhed, hvor büde dagens maksimum- og minimumstemperatur bruges i en regneformel, hvor resultatet sü summereres op for hver dag, fra süning til majsen er høstklar. Normalt skal tidlige majssorter op pü 2400 MVE for at vÌre helsÌdsklar og 2700 for at vÌre klar til kolbemajs.

Hvordan ser det sü ud i ür, efter en sü kold og klam start pü vÌksten, spørges der i BJ-Agros Nyhedsbrev.

- Meget kan selvfølgelig bedres med en god sommer, men der er ingen tvivl om, at i forhold til sidste ür er majsen langt bagud, ogsü sü langt at det ikke kan hentes igen, lyder vurderingen fra konsulenterne i Hovborg. kls@okologi.dk

FOTO: KAJ LUND SĂ˜RENSEN

Ă˜kologiske svin har det bedst Den i nogle medier omtalte analyse fra Landbrug & Fødevarer og Videncenter for Svineproduktion om sundhedstilstanden for økologisk opdrĂŚttede slagtesvin og frilandsslagtesvin i forhold til konventionelle slagtesvin foreligger nu pĂĽ dansk pĂĽ VSPs hjemmeside.

Rapporten beskriver pü 10 sider, hvordan der samlet set fandtes lige mange lÌsioner i de to produktionssystemer. Der var lige mange skader i økologisk/frilandsproduktion og konventionel produktion. Det var bare ikke de samme skader, dyrene havde. Mulige sammenhÌnge mellem de enkelte lÌsioner og produktionssystemet diskuteres i rapporten, men de tre Segesforskere drager ingen konklusioner.

Forskerne har ikke ønsket at forholde sig til eller at gøre op, hvilken af de WR JUXSSHU G\U GHU KDU GH Y UVWH VNDGHU 8QGHUV¥JHOVHQ HU IUD à HUH VLGHU blevet kritiseret for at slü økologiske- og frilandsgrise i samme pulje pü trods af, at vilkürene for produktionen er vÌsensforskellige.

Ifølge Jan Tind Sørensen, professor ved Institut for Husdyrvidenskab pü Aarhus Universitet, har økologiske svin det bedre end konventionelle.

- Hvis vi snakker dyrevelfÌrd, er det jo en meget lille del af dyrevelfÌrden, man kan se ved den her undersøgelse. Tager man den gennemsnitlige dyrevelfÌrd, har de økologiske svin det bedre end de konventionelle svin, siger han til Viborg Stifts Folkeblad.

Husdyrprofessoren peger pü, at de økologiske svin har adgang til udearealer, er født pü grÌs, har vÌret lÌnge sammen med deres mor, og de bliver ikke halekuperet.

- Det er ting, vi normalt, tillĂŚgger en stor vĂŚrdi, nĂĽr vi taler dyrevelfĂŚrd, siger han.

En lÌserbrevsskribent i Politiken mener, at det er komisk, at halebid er talt med hos de økologiske svin, mens den ulovlige rutinemÌssige halekupering hos de konventionelle ikke er. kls@okologi.dk

HollÌndere undgür kastration af grise Fødevareminister Dan Jørgensen har i et svar til Folketinget oplyst, at der i Holland er etableret et nationalt forskningsprogram, som koordinerer indsatsen vedrørende udfasning af kastration.

Herfra fremgür det, at et stort antal hollandske svineproducenter er ophørt med at kastrere smügrise.

Antallet af ikke-kastrerede hangrise er steget fra 5 procent i 2009, 45 procent i 2011 til cirka 65 procent i begyndelsen af 2014. Det skriver Maskinbladet.

Pü det indenlandske hollandske marked sÌlger alle ledende detailhandelskÌder kød fra ikke-kastrerede hangrise, og er efter det oplyste tilfredse.

Ifølge oplysninger fra detailhandelskÌderne forekommer der ifølge Dan Jørgensen normalt ikke klager fra forbrugerne om forekomst af kød med ornelugt.

AfsĂŚtning af ikke-kastrerede hangrise til eksport volder dog hollĂŚnderne problemer. Nogle hollandske svineproducenter har derfor genoptaget kastration pĂĽ grund af manglende afsĂŚtningsmuligheder pĂĽ eksportmarkederne. kls@okologi.dk

Besøg en økologisk gazelle: Ib Hjort LMO inviterer i samarbejde med Danish Agro til bedriftsbesøg hos Ib Hjort.

Der er investeret i büde maskinpark og nye kornsiloer. Driften er baseret pü fremavl til Danish Agro og avl af markfrø. Fremavlsafgrøderne i ür er havre, vürhvede, vinterhvede, vinterrug, vürbyg, Ìrter og hestebønne. Af frø dyrkes almindelig rajgrÌs, hybridrajgrÌs og timothe. I ür udlÌgges for første gang hundegrÌs. • • •

Ib Hjort og Jan B. Jensen, LMO, fortĂŚller om bedriften og dens udvikling.

Allan Hansen, Danish Agro, fortÌller om sorter til vÌkstsÌson 2015/16 Thomas Vang Jørgensen, LMO, fortÌller om markedssituationen nu og pü sigt

Velkommen i Udbyneder: Ă˜stergade 14, 8970 Havndal, 24. juni klokken 19-22 Se mere pĂĽ www.lmo.dk

LMO.DK • TLF. 7015 4000 Søften, Viborg, Horsens, Silkeborg, Aars og Samsø

10

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

19. juni 2015 nr. 569

Schweizisk hvedesort klarer ukrudtet Vinterhvedesorten Titlis, der med allelopatiske egenskaber kan holde frøukrudt nede, afprøves hos nordjysk planteavler.

Hveden forventes ikke at give topudbytte, men til gengÌld har den en god kvalitet til brød UKRUDTSHÆMMER $) .$- /81' 6‘5(16(1 I efterüret var der var ikke nogen forskel at spore. Der var heller ikke nogen effekt at se i april müned, men i slutningen af maj kunne vi se, at ukrudtet blev holdt tilbage i vÌkst.

Det fortÌller økologikonsulent i Agri Nord, Thor Bjørn Kjeldbjerg, som i ür afprøver en ny vinterhvedesort i Nordjylland. Det er sorten Titlis, som med allelopatiske egenskaber kan bekÌmpe ukrudt.

- Der var ikke megen forskel at VH LQGWLO IRU ÀUH XJHU VLGHQ (IIHNWHQ blev synlig midt i maj, hvor ukrudtet var tydeligt hÌmmet omkring planterne og rÌkkerne. Nu har Titlis füet overtaget, konstaterer den nordjyske økologikonsulent.

Han vurderer, at perioden med de fugtige forhold har betydet, at Titlis lige som de andre hvedesorter og rug har stüet i stampe mht. rodudvikling, men i sidste halvdel af maj, hvor hveden har nüet gødningen, ser det ud til, at Titlis vokser fra ukrudtet.

Modstandskraft mod ukrudt For at allelopatien für effekt, skal planten have et aktivt rodnet, der udskiller de virksomme stoffer, og det er ifølge Thor Bjørn Kjeldbjerg først langt hen i maj, det har vÌret tilfÌldet i ür.

At hvedesorten har allelopatiske egenskaber vil sige, at den udskiller smü mÌngder kemiske stoffer, som i større eller mindre grad hÌmmer spiringen af andre arter – herunder ogsü frøukrudt. Titlis har altsü en naturlig modstandskraft mod frøukrudt af forskelig art.

Set i Frankrig Thor Bjørn Kjeldbjerg stiftede be-

Nu har Titlis fĂĽet overtaget, og det er ikke nemt at vĂŚre ukrudt i skyggen af Titlis, som med allelopatiske egenskaber hĂŚmmer ukrudtet. Ă˜kologikonsulent Thor Bjørn Kjeldbjerg fortĂŚller, at effekten først blev synlig midt i maj, hvor ukrudtet var tydeligt hĂŚmmet omkring planterne og i rĂŚkkerne. Billede fra 27. maj.

SĂĽet pĂĽ alm. rĂŚkkeafstand og uden mekanisk ukrudtsbekĂŚmpelse.

Foto: Thor Bjørn Kjeldbjerg.

I efterüret var der var ikke nogen forskel at spore, og der var heller ikke nogen effekt at se i april müned, men i slutningen af maj kunne vi se, at ukrudtet blev holdt tilbage i vÌkst, siger økologikonsulent i Agri Nord, Thor Bjørn Kjeldbjerg, om Titlis vinterhveden, som her ses 27. maj – ubehandlet og süet pü alm. rÌkkeafstand – hos Per Bundgaard i Vadum. Foto: Thor Bjørn Kjeldbjerg.

kendtskab med hvedesorten pü en studietur til det nordlige Frankrig i juni sidste ür. +HU VWRG KYHGHQ ULJWLJ à RW RJ med meget lidt ukrudt. Kun hvor der var pletter uden hvedeplanter, stod ukrudtet kraftigt, og sammen med økologisk planteavler Per Bundgaard opstod ønsket om at teste sorten i Danmark.

Titlis vinterhveden er ikke tidligere süet i dansk jord, og i hvor høj grad, den er i stand til at bekÌmpe ukrudtet, undersøges nu i en demo hos Per Bundgaard ved Vadum.

Titlis sammenlignes i demo FormĂĽlet med demoen, hvor der ikke er nogen gentagelser, er at fĂĽ et visuelt indtryk af forskellene i ukrudtseffekt.

Der er etableret 2 ha Titlis og 1,4

ha Mariboss i en mark med meget frøukrudt. Ă˜kologikonsulenten nĂŚvner kamille, agerkĂĽl, vindaks samt masser af stedmoderblomster og Ă HUH DQGUH BĂĽde Titlis og Mariboss er sĂĽet i 850 meter lange og 16 meter brede striber pĂĽ 25 cm rĂŚkkeafstand, hvor GHU NDQ UDGUHQVHV (QGYLGHUH HU GHU sĂĽet en 8 meter bred stribe Titlis pĂĽ almindelig rĂŚkkeafstand pĂĽ 12,5 cm ligesom rugen, der omgiver demoen.

Pü grund af alt den fugt, der har vÌret i forüret, har det vÌret svÌrt at udføre ukrudtsbekÌmpelse i marken, men büde Titlis og Mariboss er radrenset sidst i maj müned.

Pü grund af ønsket om at se den allelopatiske effekt, er der ikke lavet anden ukrudtsregulering end radrensning i parcellen med den store rÌkkeafstand.

Allelopati og skyggevirkning Thor Bjørn Kjeldbjerg peger pü, at der foruden allelopatisk virkning ogsü kan vÌre tale om en skyggeeffekt.

- Titlis er meget hurtigere i sin vĂŚkst end Mariboss, pointerer han.

I rugen er der stort set ikke ukrudt at se, selv om der var en del ukrudt i starten af forĂĽret.

- Men hvad er det, der sker i rugen? Hvor meget skyldes skyggeeffekt, og hvor meget er allelopatisk effekt, spørger AgriNord-konsulenten.

Klarede vinteren Han erkender, at der ogsĂĽ er behov for at blive klogere pĂĽ, hvordan Titlishveden klarer sig i det danske klima.

- Den er forĂŚdlet i Schweiz, men vi ved ikke hvor vinterfast, den er.

0HQ GHQ RYHUYLQWUHGH ÀQW L GHQQH vinter, lyder svaret pü et spørgsmül om sortens overvintringsevne.

- Vi har ikke haft rigtig bundfrost i ür, og det skifte mellem tø og frost, vi har haft i dette forür, har den jo NODUHW ÀQW 'HU KDU LNNH Y UHW QRJHW problem, tilføjer han.

Den erfarne økologirüdgiver forklarer, at det er svÌrt at sammenligne vÌkstforhold i et fastlandsklima nede i Tyskland, Schweiz og Frankrig med de skiftende vejrlig, der prÌger vintrene i Danmark. Han mener, at det er det sidste, som tager pippet af nogle sorter i Danmark.

Thor Bjørn Kjeldbjerg nÌvner, at nord for Limfjorden i omrüder med YDQG Sn PDUNRYHUà DGHQ KDU 7LWOLV

klaret sig lige sĂĽ godt som andre hvedesorter.

God brødhvede Pü studieturen til Frankrig blev det ogsü oplyst, at Titlis har en udmÌrket kvalitet til brødhvede.

Hvorvidt og hvordan høstudbyttet skal gøres op hos Per Bundgaard, er der endnu ikke taget stilling til.

Konsulenten tøver med at høste med øjnene, men gÌtter pü at der kan høstes 50-60 hkg pr. ha i Titlis og 40 hkg i Mariboss pü JB4-jorden.

- Men vi har jo ikke set noget kerneanlĂŚg pĂĽ planterne endnu, understreger han.

I Frankrig ligger Titlis pĂĽ 80 procent af udbyttet i andre gĂŚngse sorter.

Ikke topudbytte, men - Titlis giver ikke topudbytter, men omvendt: Hvis kvaliteten er i orden, og den har en fantastisk konkurrenceevne over for ukrudt, sü er der andet at vinde, fremhÌver Thor Bjørn Kjeldbjerg.

- Hvis nogle af de sorter, der potentielt kan yde mere end Titlis, bliver kvalt i ukrudt, sü er der ikke meget ved det, tilføjer han.

Hveden er sĂĽet omkring 1. oktober, og der er ikke sparet pĂĽ udsĂŚden. Der er anvendt 220 kg pr. ha i begge sorter, men tusindkornsvĂŚgten er 50 i Titlis og 45 i Mariboss. Det EHW\GHU DW GHU HU VnHW Ă HUH NHUQHU SU kvm i Mariboss.

MARK & STALD

19. juni 2015 nr. 569

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

11

Forskere undersøger skovsvin Begrebet ’skovsvin’ für ny betydning i udviklingen af traditionel økologisk svineproduktion, der udfordres büde med hensyn til miljøet, klimaet og dyrevelfÌrden

PECOSYSTEM AF KAJ LUND SĂ˜RENSEN

Undgü smitteoverførsel ved kÌlvning Overførsel af smitte ved kÌlvning er den største risikofaktor i forhold til infektioner, der kan give sygdom hos kalve og senere i kviens og koens liv.

Ved kÌlvning kan smitte overføres fra koen til kalven, fra miljøet til koen eller kalven, fra andre kreaturer i kÌlvningsboksen og til koen og kalven.

Da den største del af den mulige smitte overføres via gødning, er god hygiejne i kÌlvningsboksen altafgørende for at undgü smitteoverførsel ved kÌlvning.

FarmTest 91 har følgende anbefalinger til at begrÌnse risikoen for smitteoverførsel: Et højt hygiejneniveau. En velstrøet kÌlvningsboks. Sørg for lavt stressniveau hos ko og kvie. Lav belÌgningsgrad – minimum 12 kvm. pr ko i fÌlleskÌlvningsboksen. Undgü at kalven für gødning i munden.

Redskaber tilhørende kÌlvningsomrüdet mü ikke benyttes i andre afsnit. /DG LNNH G\U Jn Sn HOOHU NU\GVH IRGHUERUG YHG à \WQLQJ WLO RJ IUD N OYQLQJ 7U G ikke i foderet med beskidte støvler. Rene støvler ved adgang til kÌlvningsomrüdet. Rent tøj ved adgang til kÌlvningsomrüdet. Anvend handsker nür du hündterer kÌlvende dyr og nyfødte kalve. Brug handsker ved fødselshjÌlp.

KĂŚlvningsboks mĂĽ ikke benyttes som sygeboks. Brug evt. desinfektion.

Husk desinfektion har ingen effekt, hvis hygiejnen er dĂĽrlig.

Endelig anbefales det at anvende enkeltkĂŚlvningsbokse. En enkeltkĂŚlvQLQJVERNV HU PHUH HQNHO DW KROGH UHQ RJ OHWWHUH DW JÂĄUH UHQ RJ GHVLQĂ€FHUH mellem kĂŚlvninger. Desuden fĂĽr den kĂŚlvende ro i en enkeltkĂŚlvningsboks.

FarmTest’en har ogsü to anbefalinger, der ikke kan anvendes hos økologer: Tag kalven fra koen straks efter fødslen. Undgü at kalven patter koen. kls@okologi.dk

Nyt samarbejde om økologi og dyrevelfÌrd Aarstiderne og Grambogürd har indledt et partnerskab, der bringer kød fra Grambogürd til Aarstidernes mültidskasser. Samtidig bliver en større del Grambogürds produktion omlagt til at vÌre økologisk.

1nU N¥G IUD *UDPERJnUG IUD GHQQH XJH HU DW ÀQGH L $DUVWLGHUQHV PnOWLGVkasser, er det resultatet af en betydningsfuld satsning, som giver mulighed for at sÌtte endnu højere standarder for økologi, dyrevelfÌrd og velsmag.

- Mület med samarbejdet er at levere dansk, økologisk kød af højeste kvalitet. Ved at slü krÌfterne sammen har vi büde muskler og viden til at nü det mül, siger Aarstidernes medstifter Søren Ejlersen i en pressemeddelelse.

- Partnerskabet mellem Aarstiderne og Grambogürd afspejler en fÌlles overbevisning om, at tingene hÌnger sammen. Dyrenes velfÌrd, den overordnede belastning pü klima og miljø og i sidste ende kødets smag kan simpelthen ikke skilles ad. Derfor er vi stolte over at indlede et samarbejde med høje ambitioner for alle aspekter af kødproduktionen, fortsÌtter Søren Ejlersen.

I første omgang kommer samarbejdet til at koncentrere sig om økologiske stude, der lever i smü besÌtninger inden for to timers kørsel fra Grambogürds slagteri ved Tommerup pü Fyn. Ved at samarbejde med smü og ambitiøVH ODQGP QG VLNUHV HQ K¥M JUDG DI LQGà \GHOVH Sn G\UHQHV OHYHYLONnU 6DPWLGLJ bliver sporbarheden af de enkelte dyr øget, og kødets vej fra jord til bord bliver overskuelig for forbrugeren. kls@okologi.dk

Begrebet ’skovsvin’ har en helt anden og positiv betydning i Institut for Agroøkologi, hvor forskere er involveret i projekter, der undersøger kombinationen af skovdrift og husdyrdrift.

Formület er at fremme miljøet samt grises velfÌrd og sundhed i økologiske besÌtninger ved at lade søerne og deres smügrise gü sammen i lÌngere tid og i trÌbevoksede arealer frem for pü übne grÌsmarker.

Behov for forbedringer Traditionel økologisk svineproduktion udfordres büde med hensyn til miljøet, klimaet og dyrevelfÌrden.

- I de nuvÌrende økologiske systemer er klimabelastningen ikke vÌsentlig forskellig fra konventionel produktion. Samtidig fungerer de nuvÌrende stalde med befÌstede udearealer ofte uhensigtsmÌssigt i forhold til hygiejnestyring og er ka-

rakteriseret ved en stor ammoniakfordampning, forklarer sektionsleder John E. Hermansen, som er leder af projektet pECOSYSTEM. FravÌnningsdiarre kan ogsü vÌre et stort problem, nür smügrisene tages fra soen pü friland og overføres til en stald. Forskerne undersøger derfor en ny form for produktionssystem i økologiske svinebesÌtninger, hvor der kan tages endnu mere hensyn til miljøet samt dyrenes velfÌrd og sundhed.

Det fremgür af ürsberetningen fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.

Hos to producenter Projektet afprøver systemet i praksis hos to økologiske svineproducenter og kortlÌgger effekterne pü dyrenes velfÌrd, sundhed og produktivitet, udledning af nÌringsstoffer og lagring af kulstof.

Den ene af landmÌndene i projektet planter op til 30 procent af sine svinearealer pü den ene af sine gürde til med poppel. Ind i mellem poppeltrÌerne planter han andre trÌvÌkster for at give yderligere biodiversitet, dyrevelfÌrd og Ìstetik. – At landmÌndene i projektet tilplanter arealerne med poppeltrÌer og andre trÌvÌkster viser, hvor meget tiltro de selv har til de positive aspekter af konceptet, siger seniorforsker Anne Grete Kongsted fra Institut for Agroøkologi om landmÌndenes frivillige omfattende og

langsigtede ĂŚndringer af deres arealanvendelse. Ă˜kologisk svinekød fra skoven Konceptet er baseret pĂĽ at integrere produktion af frilandsgrise og trĂŚbiomasse til energi. TrĂŚerne i svinefoldene gĂĽr til produktion af biomasse.

Endvidere kan trÌerne reducere udvaskning og fordampning af nogle af de nÌringsstoffer, som grisene efterlader i form af gødning og urin. Ved at omdanne trÌerne til energi kan de bidrage til at reducere udledningen af drivhusgasser fra produktionen. Samtidig sørger trÌerne for skygge og beskÌftigelse til büde søer og smügrise.

Ressourceeffektiv produktion I en del af projektet fravĂŚnnes grisene i en senere alder end normalt og slutfedes i et nyt staldkoncept med beriget udeareal. SmĂĽgrisene gĂĽr sĂĽledes pĂĽ friland sammen med soen i en lĂŚngere periode. Det frie liv kan give sundere og mere robuste grise.

Mindre sygdom og bedre trivelighed vil øge dyrenes velfÌrd og reducere behovet for at bruge antibiotika. – Den nye produktionsform kan vÌre med til at udbrede en mere konkurrencedygtig, trovÌrdig og ressourceeffektiv økologisk svineproduktion, siger John E. Hermansen.

Demonstration af mekanisk ukrudtsbekÌmpelse i økologiske gulerødder Tirsdag den 30. juni kl.13.00 – 15.00 hos HEDELY I/S, Birkemosevej 9, 7441 Bording UkrudtsbekÌmpelse i süede kulturer som gulerod giver vÌsentlige udfordringer. Mület er at undvÌre hündlugning. GartneriRüdgivningen vil i samarbejde med Hedely I/S, Agri-Kultur (Sverige) og Yding Smedie vise nogle effektive mekaniske bekÌmpelsesmuligheder og redskaber for den økologiske gulerodsavler.

Der vil vÌre demo-kørsel i gulerod med bla. følgende maskiner: z 7UHIÀHU XNUXGWVKDUYH +HUPDQQ /HJJHG|U $JUL NXOWXU

z Bøjlerenser, Yding Smedie z Bedhøvl og klargøring af sübed, Hedely I/S z Børsterenser, Yding Smedie z Radrenser medKress-modul, Hedely I/S og Yding Smedie Udover GartneriRüdgivningens konsulenter vil den hollandske økologikonsulent Christoffel den Herder, DLV-Plant Holland IRUW OOH RP HUIDULQJHU PHG 7UHIÀHU KDUYHQ L ¥NRORJLVNH VnO¥J og gulerod i Holland (pü svensk). Tilmelding ikke nødvendigt.

Deltagelse er gratis. Evt. kontakt Richard de Visser pü 3053 8716 eller rdv@seges.dk Arrangementet er en del af projektet Timing af mekanisk ukrudtsbekÌmpelse i økologisk gulerodsproduktion, som er støttet af Fonden for GAU Produktionsafgiftsfonden og Den EuropÌiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikter.

12

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

19. juni 2015 nr. 569

19. juni 2015 nr. 569

MARK & STALD

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

13

MARK & STALD

Ă˜kologiske landbrug har mange driftsformer

Landbrugsafdelingen i Ă˜kologisk Landsforening laver omlĂŚgningstjek pĂĽ stribe; men hvem er de økologiske landmĂŚnd? Dette spørgsmĂĽl giver en hĂĽndfuld faktaark, som konsulenterne, tager med pĂĽ omlĂŚgningsbesøgene, en del af svaret pĂĽ. Her pĂĽ opslaget kan du lĂŚse de fem spĂŚndende beretninger om dine kollegaers vej til det økologiske landbrug.

OMLÆGNING - TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

LumbygĂĽrd er en alsidig bedrift

HerlighedsvĂŚrdier

‡– Ď?‹Â? ‹Â?‰‡Â? ‡Â?†‡

Vi er nødt til at holde sammen

Manden og løftet

Det er tre ür siden, Janne Vestergaard og Jesper Olsen omlagde Lumbygürd til økologisk drift. OmlÌgningen har givet fordele, nür Janne Vestergaard stür pü torvet og sÌlger grøntsager

Michael Bisgürd er 26 ür gammel og har egen gürd og 220 jerseykøer. Han har valgt at omlÌgge gürden til økologisk drift, fordi han tror pü, at efterspørgslen pü økologisk mÌlk vil stige

Preben Drastrup har altid vidst, at han ville vĂŚre landmand. Ă˜kologien er kommet til i takt med, at de økologiske varer i butikkerne ikke lĂŚngere kun kan købes af de velbjergede

Selvom tonen mellem de konventionelle og økologiske landmÌnd af og til kan vÌre hürd, er det ikke noget Torben Myrup mÌrker noget til - tvÌrtimod

Selvom Svend Erik Hjuler Rasmussen i dag er 79 ür, er der ikke planer om at gü pü pension. TvÌrtimod, for han har et løfte, han skal holde

Hver onsdag og lørdag pakker Janne Vestergaard varebilen med grøntsager, som enten er egen avl eller indkøbt gennem Solhjulet. Hun skal pü torvet i Odense og sÌlge grøntsager. Det har hun gjort i en del ür – ogsü lÌnge inden hun og Jesper Olsen omlagde gürden til økologisk drift.

- Tidligere oplevede vi, at priskonkurrencen pü torvet var hürd. Nogle af stadeholderne kunne sÌlge grøntsagerne billigere, end vi kunne indkøbe dem – sü det var svÌrt at fü økonomi i den forretning. I stedet havde vi succes med vores egne produkter, og succesen er vokset efter vi omlagde til økologi, fortÌller Janne Vestergaard. Siden 2012 har langt størstedelen af hendes varer Y UHW ¥NRORJLVNH RJ GHW KDU EHW\GHW DW GHU HU à HUH NXQGHU WLO JnUGHQV HJHQ produktion, og prispresset er lettet, for gürdens egne varer kan ikke købes andre steder. Samtidig har parret udviklet afsÌtningsstrategien: - Vi er blevet bedre til at fortÌlle historien, og vi er mere bevidste om, hvad vi gør, og hvorfor vi gør det, fortÌller Jesper Olsen. Han tilføjer: - Vores arbejde bliver spÌndene og interessant, nür kunderne er sü begejstrede, at de bestiller kød fra nÌste slagtning, sü snart de har vÌret hjemme og smage forskellen.

Lige inden gürden Hagens Mølle nord for Skive gik pü tvangsauktion, overtog Michael Bisgürd gürden 1. juli 2014 - og 1. april i ür kunne han levere den første mÌlk til Thise Mejeri. Men inden den første mÌlk kunne leveres, var der en del, der skulle klares: Bygningerne var tomme, der var ingen maskiner, og stuehuset endte med at stü under vand i løbet af vinteren, da Skive Fjord gik over sine breder. Til gürden hører 65 ha jord. Derudover skulle der købes kvier, som skulle vÌre klar til at kÌlve i forüret.

- Vores naboer har vÌret en stor støtte. De var trÌtte af at se gürden stü tom, og de ville gerne have den i drift igen. Da vi købte gürden var jeg meget üben overfor, hvad vi skulle producere, sü jeg snakkede med naboerne om de forskellige muligheder: Skulle vi have køer, ville det krÌve mere jord, som vi enten skulle købe eller forpagte. Alternativt kunne vi bruge jorden til planteavl, fortÌller Michael Bisgürd.

Men han havde dog mest lyst til at vÌre mÌlkeproducent – og gerne økologisk, for der er en herlighedsvÌrdi ved at have køer pü grÌs.

- Men vi kan desvĂŚrre ikke leve af herlighedsvĂŚrdier. Derfor har vi stort fokus pĂĽ at producere inden for rammer, som forhĂĽbentligt kan give et overskud pĂĽ gĂĽrden, siger Michael BisgĂĽrd.

Hos Preben Drastrup i Vegger i Himmerland er driftsformen i dag griseproduktion, men sĂĽdan har det ikke altid vĂŚret.

- I 1980 startede jeg med 50 jerseykøer pü nabogürden. Ni ür senere gik min bror med i gürden, og i 2002 havde vi 179 jerseykøer; men det var ikke VMRYW O QJHUH IRU GHW ÀN LQJHQ HQGH RJ YL YDU Q¥GW WLO KYHUW nU DW WDJH \GHUOLgere 20 køer ind i staldene, for at fü det hele til at løbe rundt, fortÌller Preben Drastrup.

SĂĽ solgte de mĂŚlkekvoterne og kastede sig over opdrĂŚt af frilandsgrise; men historien gentog sig, for der var heller ikke penge i de konventionelle grise.

- 1. april 2006 omlagde vi gürden til økologisk drift med 225 søer, fortÌller Preben Drastrup.

I 1982 overtog Torben Myrup sin fÌdrene gürd, Højager, der ligger smukt i agerlandet syd for Gundersted i Vesthimmerland. Dengang var der büde svineopdrÌt og mÌlkeproduktion pü gürden; men i 1983 satte Torben Myrup grisene ud og koncentrerede sig om at vÌre mÌlkeproducent. Der var knap 60 ürskøer pü gürden og et jordtilliggende pü 65 ha. Siden er det kun güet Ên vej: opad.

- Vi har i dag 190 køer og 190 kvier og producerer 1,6 mio. liter mÌlk om üret, hvoraf kalvene für 7-8 pct. Derudover har vi selv 265 ha jord, og vi forpagter yderligere 30 ha, fortÌller Torben Myrup.

Torben Myrup har gennem ürene engageret sig i det landbrugsfaglige foreningsarbejde, og dette har omlÌgningen til økologisk produktion i 1997 ikke Ìndret pü.

- Da jeg var barn, løb der en bÌk bag mine forÌldres gürd pü Djursland. I E NNHQ YDU GHU ¥UUHGHU RJ DQGUH ÀVN PHQ Vn IRUDQGUHGH ODQGEUXJHW VLJ )¥UVW ÀN QDERHQ HQ VSU¥MWH RJ Vn EHJ\QGWH ÀVNHQH DW G¥ L E NNHQ XGHQ DW YL egentlig tÌnkte ret meget over sammenhÌngen. Og i midten af 90’erne var det svÌrt at tro, at bÌkken engang havde vÌret fuld af liv.

Det er Svend Erik Hjuler Rasmussen, der her ser tilbage pü et langt liv som landmand. I 90’erne skete der to ting: For det første var Svend Erik Hjuler Rasmussen vidne til, hvordan et overskud af bejdset süsÌd blev brugt som IRGHU L VWDOGHQH KYLONHW ÀN KDP RS DI VWROHQ IRU DW VNDEH RSP UNVRPKHG RP dette uvÌsen.

- Jeg var pü tidspunkt endnu ikke begyndt at overveje at lÌgge om til økologi selv; men jeg var vred over dÊt, der foregik i det konventionelle landbrug, fortÌller Svend Erik Hjuler Rasmussen.

Den anden episode indtraf sü i 1996, da Svend Erik Hjuler Rasmussen traf en beslutning: Nu var det slut med at ødelÌgge vandløbene med sprøjtegift og kunstgødning. Og i en alder af 60 ür afgav Svend Erik Hjuler Rasmussen et løfte: - I 50’erne blev alle danske landbrug drevet, som de økologiske landbrug gør i dag; men jeg erkendte, at jeg i over 38 ür havde vÌret med til at ødelÌgge naturen, og jeg lovede, at jeg de nÌste 40 ür ville vÌre økologisk landmand, sü jeg kunne vÌre med til at rette op pü alt det, jeg tidligere selv har vÌret med til at spolere, siger Svend Erik Hjuler Rasmussen.

Det er 19 ür siden, at løftet blev givet, sü der er ikke noget at sige til, at Svend Erik Hjuler Rasmussen ikke har planer om at gü pü pension.

Alsidigt landbrug At sÌlge grøntsager pü torvet er Ên af mange aktiviteter pü Lumbygürd. Hverken Janne Vestergaard eller Jesper Olsen er fuldtidslandmÌnd. Janne arbejder som sygeplejerske pü nedsat tid, og Jesper har en entreprenørforretning.

Og hjemme pü gürden er der nok at se til. Der er for eksempel 2.000 kvm. drivhuse med grøntsager og bÌr. Der er en hønsegürd med 40 høns, der leverer Ìg til stalddørssalg, der er ti køer, fem für, en so med 11 grise. Og sü er der 75 ha landbrugsjord, som skal dyrkes med korn og hestebønner – og 2 ha med frilandsgrøntsager. Alle grøntsager og den animalske produktion, sÌlger parret gennem direkte salg.

Udfordringer - Vi har problemer med ukrudt pĂĽ markerne, sĂĽ vi strigler, radrenser og bruger gasbrĂŚnder for at holde det nede. Her pĂĽ egnen er det ogsĂĽ svĂŚrt at fĂĽ økologisk gødning, og det kan rent faktisk risikere at bremse, hvor langt vi kan udvikle gĂĽrden, siger Jesper Olsen og fortsĂŚtter: - Selvom det er bøvlet, sĂĽ har vi ikke fortrudt, for det var ogsĂĽ bøvlet før. Ă˜kologi giver os mulighed for at udvikle gĂĽrden, sĂĽ vi mĂĽske en dag kan klare os uden at have lønarbejde ved siden af. Den faglige udfordring i markerne er arbejdskĂŚvende men ogsĂĽ tilfredsstillende, nĂĽr det lykkes at holde ukrudtet nede og udbyttet oppe.

Dyr produktion Det var udgifterne til produktionen sammenholdt med vÌrdien af produktioQHQ GHU L VLQ WLG ÀN -DQQH 9HVWHUJDDUG RJ -HVSHU 2OVHQ WLO DW O JJH RP - Vi kunne se, at udgifterne var for store sammenlignet med den pris, vi kunne forvente at sÌlge vores afgrøder til, siger Jesper Olsen.

Papirarbejdet er vokset efter omlÌgningen, for der er meget, der skal dokumenteres pü en økologisk bedrift.

- I begyndelsen kendte vi ikke til den økologiske frødatabase, og det gav os rigtig meget arbejde, fordi vi har sü mange forskellige afgrøder; men tidsforbruget er nu reduceret, efter at vi har lÌrt at bruge databasen, konstaterer Jesper Olsen.

Fokus pĂĽ bundlinjen - PĂĽ landbrugsskolerne bliver vi alle uddannet til at fĂĽ mest muligt ud af hver enhed, sĂĽ det er vi alle meget dygtige til; men vi lĂŚrer generelt for lidt om at have fokus pĂĽ bundlinjen, fortĂŚller Michael BisgĂĽrd.

Dette er dog ikke desto mindre hans eget fokus: - Vi arbejder med sÌson-kÌlvning. Og vi presser ikke vores køer. Derfor er de ogsü nemme at passe. Hver ko malker i gennemsnit 18 kg i døgnet.

Det er en forholdsvis lav ydelse – men til gengÌld har vi en sikker økonomi i produktionen, fordi vi ikke køber sü meget foder. Og forhübentlig für vi sunde og raske køer, som kan malke i mange ür. Det er der ogsü god økonomi i, for vi für jo kun 4.000 kr. fra slagteriet for en jerseymalkeko; men det koster 10.000 kr. at fü en ny kvie ind i besÌtningen, siger Michael Bisgürd.

Balance Michael Bisgürd har fokus pü gürdens økonomiske balance og pü balancen mellem fritid og arbejde.

- Vi ville ikke have en ejendom pü under 200 køer, fordi vi ville have minimum to ansatte pü gürden, fortÌller Michael Bisgürd.

Den ene ansatte, Bjørn Futtrup, kender Michael Bisgürd fra hjemegnen; men Bjørn Futtrup har ikke planer om at blive gürdejer.

- Der er for meget kontorarbejde, og det har jeg ikke lyst til, fortĂŚller han.

Men at sidde pĂĽ kontoret er i dag en vĂŚsentlig beskĂŚftigelse for en landmand, konstaterer Michael BisgĂĽrd.

- Der er mange penge at tjene pĂĽ kontoret, konstaterer Michael BisgĂĽrd, som har haft relativt mange timer pĂĽ kontoret, siden han overtog gĂĽrden.

- Det er vigtigt at have en god kontakt til sine handelspartnere og løbende følge prisudviklingen. Pü kontoret holder jeg ofte den bedste timeløn – for hvad der er sparet, er tjent, siger Michael Bisgürd. Han tilføjer: 'HW HU PHJHW G\UW DW VWDUWH VRP VHOYVW QGLJ ODQGPDQG 'H à HVWH KDU PHget fokus pü at øge omsÌtningen; mens vi i opstartsfasen har valgt at have J OGV WQLQJHQ VRP YRUHV SULP UH IRNXVRPUnGH 'HU ÀQGHV PDQJH YHMH WLO mület, og det er vigtigt, at man følger sin egen mavefornemmelse og strategi.

Det tror jeg giver den største arbejdsglÌde.

For de fü - Da en del andre mÌlkeproducenter i 1990 lagde deres gürde om til økologi, vedblev vi med at producere konventionel mÌlk, fordi min holdning dengang var, at økologisk produktion var for dem, der har mange penge. Og dem er jeg ikke solidarisk med, siger Preben Drastrup og tilføjer: - Men der er jo sket meget siden. Men min holdning er stadig, at jeg er Ên, der producerer mad til folk, og at jeg har ansvaret for mine produkter, lige indtil de skal spises.

PionÊr 6RP ODQGPDQG KDU 3UHEHQ 'UDVWUXS Y UHW SLRQpU Sn à HUH SXQNWHU - Vi var de første, der dyrkede Ìrter og byg i blandsÌd til ensilering, og i dag arbejder vi med sen fravÌnning af grisene, som først er fravÌnnede, nür de er ni uger. Pü denne müde kan vi undgü at bruge zink i foderet, og det er godt for grisene, konstaterer Preben Drastrup.

Goodwill Det er ikke kun dyrevelfÌrden og miljøet, der nyder godt af, at Preben Drastrup i dag driver sin gürd økologisk. Personligt møder han ogsü stor goodwill fra omverdenen - i hvert fald den del, der er uden for det konventionelle landbrug, og den bedre goodwill kan han spore helt ind i det kommunale system.

I forhold til økonomien har det vÌret büde gode og dürlige ür pü gürden.

- Indtil 2012 kørte vi med overskud; men i 2013 og 2014 mütte vi trÌkke pü egenkapitalen, for afregningspriserne levede ikke op til forventningerne.

Det gør de til gengÌld i ür. Vi für i dag 5 kr. mere pr. svin, end vi har budgetteret med, sü 2015 kommer til at blive et godt ür, siger Preben Drastrup.

NÌste generation Med 225 søer producerer Preben Drastrup 3000 slagtesvin om üret. Han forYHQWHU DW SURGXNWLRQHQ YLO VWLJH RJ DW KDQ YLO In à HUH V¥HU Vn KDQ NDQ SURGXcere yderligere 1.300 slagtesvin, som to naboer er interesserede i at fede op.

- Men elleres er jeg pĂĽ vej ind i en proces, hvor jeg ikke skal investere mere. Jeg har nĂĽet en alder, hvor jeg skal til at tĂŚnke pĂĽ generationsskifte, siger Preben Drastrup..

Han har to medhjÌlpere og overvejer, om han pü sigt skal leje staldene og grisemarkerne til en af medhjÌlperne og sü selv tage sig af de 100 ha jord, der hører til gürden.

Afgrøderne pü markerne sÌlges i dag enten til foderstoffen eller til en landmandskollega, for Preben Drastrup har hverken de anlÌg eller den plads, der skal til for selv at producere grisenes foder.

Tillidsposter For tiden har Torben Myrup en plads i bestyrelsen i Arla og en bestyrelsespost i Videncentret for Landbrug, KvĂŚg.

- Men mit foreningsarbejde startede, da jeg i begyndelsen af 80’erne blev valgt ind bestyrelsen for Farsø Mejeri. Mejeriet kom i løbet af 90’erne ind under MD Foods, og jeg blev nÌstformand for Farsø Kredsen i MD Foods, fortÌller Torben Myrup.

De forskellige kredse er siden fusioneret og i dag er Torben Myrup formand for Himmerlandskredsen i Arla.

Køer skal pü grÌs I 1997 kunne landmÌndene i de svagt udviklede landdistrikter fü støtte til blandt andet at omlÌgge driften til økologisk drift.

- Det var en satsning; men tallene sü gode ud, sü med hjÌlp fra tilskudsordningen og kreditforeningslün byggede vi staldene om for 2,5 mio. kr. og skiftede til økologisk mÌlkeproduktion.

Torben Myrup skulle lÌre at passe sit landbrug uden at sprøjte og uden at gøde med kunstgødning. Sü roerne blev udfaset og er siden blev erstattet med majs. Svampetrykket pü vinterhveden satte en stopper for denne produktion, og i stedet kom der Ìrter ind i markplanen.

- Men pü Êt omrüde har det ikke vÌret en stor omvÌltning, for mine køer har altid vÌret pü grÌs, forklarer Torben Myrup.

Holder sammen Sideløbende med karrieren i mejeribestyrelserne har Torben Myrup ogsĂĽ haft tillidsposter i de lokale landboforeninger, hvor han i 90’erne blev formand for den lokale landboforening, som i 2000 fusionerede med tre andre lokale foreninger til Vesthimmerlands Landboforening, som Torben Myrup var formand for, indtil han i 2006 indtrĂĽdte i Arlas bestyrelse. I samme periode var Torben Myrup medlem af Landbrug & Fødevarers bestyrelse og i foreningens Ă˜kologisektion, hvor han sluttede af med at vĂŚre formand. Sidste ĂĽr stoppede Torben Myrup efter 15 ĂĽr som formand for LundbĂŚk Landbrugsskole.

- Jeg blev oprindelig valgt ind pü mine tillidsposter i Arla som konventionel landmand; men mine kollegaer vÌlger mig stadig, og det betragter jeg som en tillidserklÌring. I Arla arbejder bestyrelserne for fÌllesskabet, og jeg lovpriser aldrig min økologiske produktion pü bekostning af mine konventionelle kollegaers produktion. Og vi er nødt til at holde sammen, hvis det skal lykkes at styrke det danske landbrug, siger Torben Myrup.

Alsidigt landbrug Kapitlet i Svend Erik Hjuler Rasmussens liv som økologisk landmand startede pü Korsmedergaard i Tünum lige uden for Randers. Pü gürden, som Svend (ULN +MXOHU 5DVPXVVHQ SDVVHU PHG KM OS IUD ÀUH IDVWDQVDWWH PHGDUEHMGHUH dyrker han grøntsager pü en stor del af gürdens 60 ha. jord. Der er ogsü to mindre drivhuse pü gürden og ikke mindst en stor Ìgproduktion.

- Vi har 13.800 ÌglÌggere fordelt pü to hold, som til sammen lÌgger 12.500 Ìg om dagen, fortÌller Svend Erik Hjuler Rasmussen. Æggene sÌlges dels til et pakkeri og dels i gürdens store, velassorterede gürdbutik, hvor man kan købe alt, man har brug for i sin husholdning - og vel at mÌrke er der kun økologiske varer i butikken, som bugner af frisk grønt og frossen kød.

Hønsegürdene er tilplantet med frugttrÌer, som giver hønsene skygge og lÌ, samtidig med at trÌerne beskytter hønsene mod rovfugle. TrÌerne für nÌring fra hønsene, og hønsene gør kül pü nedfaldsfrugterne.

FortsÌtter Korsmedergaard er i dag et økologisk mønsterlandbrug med stor vÌgt pü dyrevelfÌrd og miljø, og südan skal det blive ved med at vÌre, for selvom Svend Erik Hjuler Rasmussen blev økolog som protest mod dÊt, det konventionelle landbrug har udviklet sig til, sü er der ingen vej tilbage.

- I dag kan jeg ikke forestille mig at vĂŚre andet end økolog, siger Svend Erik Hjuler Rasmussen. Og pensionist er i hvert fald slet ikke pĂĽ tale: - Jeg har det jo godt, og sĂŚtter man sig først ind i lĂŚnestolen, sĂĽ gĂĽr det kun tilbage. Ă˜konomien er ogsĂĽ god. SĂĽ jeg fortsĂŚtter sĂĽ lĂŚnge jeg kan, siger Svend Erik Hjuler Rasmussen.

14

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

19. juni 2015 nr. 569

Noteringen

X

Svin

Basisnotering (70,0-94,9) uge 25: 9,80 kr.

Friland A/S giver i uge 25 følgende tillĂŚg til konventionel notering: Ă˜ko-tillĂŚg (alle grise): 4,00 kr./kg. KvalitetstillĂŚg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over ĂĄ conto udbetalingen ydes økologisk markedstillĂŚg afhĂŚngigt af afsĂŚtningssituationen - for uge 25: 14,50 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes ca. hver 3. uge) 5,00 kr./kg. Der udbetales ogsĂĽ konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

X

SmĂĽgrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smügrise for uge 25: Beregnet smügrisenotering: 30 kg: 1.019,22 kr. (+6,29).

Kg-regulering: 12-25 kg: 19,72 kr. 25-30 kg: 17,92 kr. 30-40 kg: 14,59 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

Sommersorter giver nye muligheder i sÌdskiftet Konsulent vil have høstet kornet sü tidligt, at efterafgrøderne kan nü at udvikle sig, eller der kan laves stub-bearbejdning, inden det bliver for meget efterür PLANTETRÆF

KvĂŚg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvÌg leveret i uge 25: Kalve u/12 mdr.: 2,35 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillÌg: 9,25 kr. pr. kg. KontrakttillÌg*: 3,00 kr./kg. Køer: 8,75 kr./kg. Restgruppe: 2,25 kr./kg.

TillĂŚggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr pĂĽ kontrakt aftegnes med variabelt tillĂŚg + kontrakttillĂŚg.

X

- Hvis der er undersüet kløver, og hvis der høstes sidst i juli, sü garanterer jeg for, at man ikke behøver at gødske i vürsÌden üret efter, siger økologikonsulent 3HWHU 0HMQHUWVHQ +DQ DUEHMGHU Sn DW ÀQGH DIJU¥GHU VRP JLYHU HW RUGHQWOLJW XGE\WWH L HQ NRUW Y NVWV VRQ IRU DW In PXOLJKHG IRU DW ODYH QRJHW URGXNUXGWVEHkÌmpelse, mens solen skinner.

Tyrekalve

Vejledende notering pĂĽ økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Ă˜kologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 934 kr.

Kg-reg.: 11 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 1.948 kr. Kg-reg.: 14 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Ă˜kologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

AF KAJ LUND SĂ˜RENSEN Ved LMOs plantetrĂŚf nĂŚr Horsens i sidste uge blev der set pĂĽ muligheden for at fĂĽ mere tid til at bekĂŚmpe rodukrudt ved at dyrke ’sommersorter’ med en kort vĂŚkstsĂŚson.

- Vi har sĂĽet en buket af havre-, byg- og hvedesorter med en kortere vĂŚkstsĂŚson, siger økologikonsulent Peter Mejnertsen, LMO Ă˜kologi.

I demo-parcellerne stĂĽr der Hedes, Justus, Sevdi sommerbyg og Akseli, Eemeli og Meeri sommerhavre samt Wanamo og Wappu sommerhvede.

De fremmedartede navne skyldes, at sorterne kommer fra Finland og Mellem- og Nordsverige, hvor sommeren ikke er sĂĽ lang som i Danmark.

9L V¥JHU DW ÀQGH DIJU¥GHU VRP giver et ordentligt udbytte i en vÌkstsÌson, som er sü kort, at der i sÌdskiftet ogsü bliver plads til at komme ind og lave noget rodukrudtsbekÌmpelse, mens solen skinner, forklarer Peter Mejnertsen.

Mangler en ekstra august müned - Inden for økologien mangler vi en ekstra müned omkring august. Vi skal have høstet kornet, sü efterafgrøderne kan nü at udvikle sig, og vi skal lave noget stubbearbejdning og have süet efterafgrøder, inden det bliver for meget efterür, pointerer konsulenten.

Efterafgrøderne skal udnytte lyset og deres potentiale, og han mener, at det gør en verden til forskel, om kløveren slippes fri 1. august eller 1. september.

Ifølge Peter Meinertsen vil man

kunne have efterafgrøder, som kan fuldgødske en vürsÌd üret efter.

- Hvis der er undersüet kløver, og hvis der høstes sidst i juli, sü garanterer jeg for, at man ikke behøver at gødske i vürsÌden üret efter, slür han fast.

En anderledes verden Hvis vi i Danmark havde den ekstra müned mellem høst og efterür, som de har i Tyskland og Frankrig, sü ville verden ifølge LMO-konsulenten se helt anderledes ud. Det ville büde vÌre lettere at undvÌre konventionel husdyrgødning og lettere at kontrollere rodukrudtet.

Han er spĂŚndt pĂĽ, hvordan sommer-typerne reagerer i Danmark, hvor daglĂŚngden er anderledes.

- Vil de vÌre lige sü lang tid om at modne som danske sorter, eller kan vi nü at fü et normalt dansk udbytte pü 90 dage? Hvis ja, sü bliver der 20 dage mere til at harve mod kvik og tidsler. Det vil vÌre rigtig interessant, hvis vi kunne fü en müned mere at arbejde i først eller sidst pü

sĂŚsonen, understreger Peter Mejnertsen.

Fem ton i sommerhavre Han mener, at det isĂŚr er interessant med havresorterne, hvor han vurderer, at der kan høstes normale udbytter – fem ton – pĂĽ en kort vĂŚkstsĂŚson. Sommertyperne af hvede ligger pĂĽ samme udbytteniveau som vĂĽrhvede i Danmark, det YLO VLJH Ă€UH WRQ SU KD LMO-Ă˜kologi har ogsĂĽ sĂĽet nogle parceller sĂĽ sent som midt i maj for at se, hvilken betydning det har for udbyttet, hvis ønsket er at køre med en stubharve i forĂĽret.

Peter Mejnertsen gĂŚtter pĂĽ, at det kan resultere i 20 procent lavere udbytte.

Nogle af bygsorterne har ikke resistens mod meldug, fordi dette ikke er et problem under de nordlige forhold, de kommer fra.

Har placeret gødning effekt?

Er hybridrug relevant i økologien?

LMO Ă˜kologi undersøger ogsĂĽ, om placeret gødning har en effekt i økologisk vĂĽrsĂŚd. I nogle demo-parceller med Ă˜landshvede er der forsøg med bredspredt og placeret pilleret Biogrow gødning. Den pillerede gødning er enten bredspredt eller placeret midt mellem sĂĽrĂŚkkerne i forbindelse med sĂĽning.

Netop nu ser parcellerne med det bredspredte bedst ud.

- Der er tilsyneladende ikke nogen effekt i ür. Müske für vi i dette forür, hvor der har vÌret sü meget vand til at opløse nÌringsstofferne, ikke det rigtige billede at se, konstaterer Peter Mejnertsen.

Peter Mejnertsen mener, at der er behov for at sÌtte fokus pü dyrkningen af hybridrug, og han satser pü at komme til at arbejde mere med hybridrug kontra linierug. Han stiller spørgsmül ved, om hybridrug er sü relevant i økologien.

- Vi skal vÌre bedre til at belyse i hvilke situationer, økologer skal satse pü hybridrug. Vi skal undersøge forhold som sütidspunkt og omkostninger ved dyrkningen. Det kommer vi til at sÌtte mere fokus Sn IUHPRYHU VLJHU NRQVXOHQWHQ VRP NHQGHU à HUH HNVHPSOHU Sn K\bridrug, der i forüret er pløjet ned, fordi det er süet for sent og med for fü planter og for lidt gødning.

MARK & STALD

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

19. juni 2015 nr. 569

15

Havre med højt protein- og energiindhold Det giver mulighed for at opnĂĽ en høj mĂŚlkeydelse med en større andel af havre og hestebønner i foderrationen PLANTETRÆF AF KAJ LUND SĂ˜RENSEN I LMOs demoparceller ved Horsens er der ogsĂĽ forsøg med dyrkning af økologisk havre med højt protein- og energiindhold. FormĂĽlet er at bringe husdyrproducenter nĂŚrmere pĂĽ at blive selvforsynende med foder. De tre havresorter Husky, Conway og Energie er gode til at sammensĂŚtte en mere komplet foderration til malkekøer.

- Husky og Conway har et højere proteinindhold – op til 2 pct. højere – end andre havresorter, forklarer økologikonsulent Peter Mejnertsen.

VÌkstmÌssigt er de kommet godt i gang. IsÌr Husky, der har store kerner, er høj og kraftig og ser interessant ud.

Fedtproduktion koster energi - Energie har dobbelt sü højt et fedtindhold som almindelige sorter. Det betyder, at man kan have en større andel af havre og hestebønner i kvÌgrationen og stadig opnü en høj mÌlkeydelse. Det er rigtig interessant ud fra et perspektiv om at bruge dansk produceret foder, siger han.

Almindelig havre indeholder 4-5 procent fedt, hvor Energie indeholder 9-10 pct. Ă˜kologikonsulenten peger pĂĽ, at det ikke er helt gratis at lave fedtet.

Planten bruger en del af sin fotosyntese pĂĽ at omdanne stivelse til fedt, og det kan gĂĽ ud over udbyttet.

Fordele kan forstÌrkes For fjerkrÌavlere, som interesserer sig for afskallet havre, forstÌrkes de gode egenskaber hos Husky, Conway og Energie yderligere, nür skallerne, som udgør 25 procent, fjernes. Sü bliver procentandelen med de gode egenskaber endnu højere i forhold til at supplere andre foderemner.

Med 9-10 pct. fedt har Energie dobbelt sü højt et fedtindhold som almindelige sorter, der ligger pü 4-5 procent fedt.

Evergreen og Ivory Ivorys store kerner skal tilbageerobre noget af havregrynsmarkedet fra andre skandinaviske avlere I vürbyg er Evergreen et godt bud pü en øko-sort til sÌson 2016.

- Evergreen er den mest dyrkede økologiske vürbygsort. Sorten kombinerer højt udbytte med gode resistensegenskaber og en højde, der giver god konkurrenceevne over for ukrudt, siger økologikonsulent Peter Mejnertsen.

Han peger pü Invictus som et andet godt bud. Den har højere udbytte men knap sü gode resistensegenskaber og ukrudtskonkurrenceevne.

Konsulenten anbefaler i øvrigt, at sortsblandinger generelt dyrkes lidt mere.

VĂŚr obs pĂĽ nematoder Til havregryn fremhĂŚver han Ivory, der har store kerner.

- Vi vil jo gerne tilbageerobre noget af havregrynsmarkedet fra de VYHQVNH RJ ÀQVNH DYOHUH O\GHU GHW Peter Mejnertsen pointerer desuden, at hvis man har meget vürsÌd i markplanen, sü skal det overvejes at have noget nematoderesistent Dominik havre eller nematoderesistente vürbygsorter med en gang imellem.

At Dominik er nematoderesistent betyder, at den godt kan angribes, men ikke opformerer problemet. kls@okologi.dk

Ă˜kologikonsulent Peter Mejnertsen vurderer, at KWS Bittern er interessant for økologer som vinterhvede, fordi den har god resistens mod sygdomme.

Vekselhvede kan sĂĽs bĂĽde efterĂĽr og forĂĽr KWS Bittern kan dyrkes som vekselhvede, det vil sige bĂĽde som vinter- og vĂĽrhvede. Demoparceller vil vise, om vinter-typen modner tidligere end andre hvedetyper PLANTETRÆF AF KAJ LUND SĂ˜RENSEN I nogle af demoparcellerne i Korning ved Horsens dyrkes sorten KWS Bittern bĂĽde som vinterhvede og vĂĽrhvede. Den kan dyrkes som vekselhvede. Det vil sige, det er en type, der kan sĂĽs bĂĽde efterĂĽr og forĂĽr.

I parcellerne sĂĽet 5. september og 28. oktober har KWS Bittern overYLQWUHW JRGW RJ GHQ VWnU Ă RW RJ NUDItig. Peter Mejnertsen er spĂŚndt pĂĽ, om den ogsĂĽ modner tidligere end de andre vinterhvedesorter.

Sorten er vÌrd at arbejde med, fordi den har en stÌrk resistens mod svampesygdomme. Sonet, Hamlet og KWS Bittern er ifølge Peter Mejnertsen de tre store vürhveder inden for økologi, hvor det er den sidste, som har den laveste angrebsgrad.

Han vurderer, at KWS Bittern er interessant for økologer som vinterhvede, fordi den har sü god resistens mod sygdomme.

Han har hørt om KWS Bittern, som süet om efterüret i Vestjylland, har givet op mod 5-6 ton pr. hektar.

Fokus pü resistens - Princippet i dette – vekselhvede og -triticale – kunne jeg godt tÌnke mig at arbejde mere med, siger LMO-konsulenten.

Mange af forĂŚdlerne er tyske og engelske selskaber, hvor vekseltyper er mere udbredt.

- Vi har enorm behov for fokus pĂĽ resistens i forskellige sorter.

Som eksempel pü, at økologer ikke ukritisk kan anvende gÌngse sorter, nÌvner han, hvordan der i konventionelle forsøg er opnüet op til 47 procent merudbytte med svampesprøjtning i vinterhvede.

- Den slags sorter kan vi ikke bruge til noget som helst, fastslĂĽr han.

Amarillo som veksel-triticale?

- Vi lurer pĂĽ, om en triticalesort som Amarillo, der ikke fĂĽr gulrust, ogsĂĽ kan sĂĽs bĂĽde efterĂĽr og forĂĽr, siger han. AltsĂĽ dyrkes som veksel-triticale.

Amarillo har vÌret med i dansk sortsafprøvning som vintersÌd, men er nu ovre i vürsÌdskategorien.

I LMO-demoen dyrkes Amarillo som vĂĽrtriticale. Den kendetegnes ved god resistens mod svampesygdomme og en god strĂĽlĂŚngde.

Bedste bud pü vürtriticalesorter til forür 2016 er Dublet til marker med meget frøukrudt og Amarillo til arealer med lidt ukrudt. Begge sorter ’99 pct. resistente’ mod gulrust.

16

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

19. juni 2015 nr. 569

Hvor kommer maden fra?

Eleverne fra en 6. klasse pü Ny Højen Skole ved Vejle og to 4. klasser fra Ans Skole har i løbet af forüret füet det økologiske landbrug helt op under neglene i projektet Børn som bønder

Børn som bønder Børn som bønder er et pilotprojekt med det formül at udvikle et oplevelsesbaseret undervisningsforløb, hvor lÌringsmiljøet er økologiske gürde. Børnene skal dyrke deres egne økologiske grøntsager, lÌre om dyrkningsmetoder og om dyrenes trivsel. Via selvstÌndigt landmandsarbejde pü gürden oplever, mÌrker og smager børnene, at der er en forbindelse mellem kvaliteten af det, der dyrkes, og müden jorden bliver dyrket pü, samt den müde dyrene opdrÌttes pü.

BĂ˜RN SOM BĂ˜NDER TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

- Det er jo en rigtig god mulighed for at give børnene en mulighed for at se, hvor maden kommer fra, siger Gurli Sand Madsen fra Ny Højen, der sammen med ÌgtefÌllen, Erling Fischer Madsen, lÌgger gürd til projektet Børn som bønder.

Projektet indebÌrer, at den økologiske landmand samarbejder med GHQ ORNDOH VNROH Vn pQ HOOHU à HUH klasser kan inddrage gürden i undervisningen. Projektet foregür pü to gürde – dels hos Gurli og Erling Madsen i Ny Højen og dels hos Evald Vestergaard i Hinge ved Ans. Søde børn Pü begge gürde afsluttes projektet 5. september, hvor børnene og deres forÌldre inviteres til høstfest.

- Klassen besøgte os første gang 16. april, sü var de her igen 27. april og sü i dag – 3. juni, fortÌller Erling Madsen og fortsÌtter: - Det er et godt projekt og børnene er søde. I begyndelsen tÌnkte vi, at de müske var for store til at ville kunne lide det, men det er ikke tilfÌldet.

De gür op i det med liv og sjÌl, og isÌr pigerne er rigtig gode til at tage fat. Men de har ogsü travlt med mange andre vigtige ting i 6. klasse. Til nÌste ür skal de videre til en større skole i Vejle, og det betyder, at der ikke er sü megen tid til at de kommer hÊr, som vi kunne ønske.

Johanne Knudsen bor selv pü en gürd. ’Jeg er med til at hjÌlpe derhjemme; men jeg für alligevel meget ud af at komme herud, fordi vi für teoretisk viden om, hvad vi gør, og hvorfor vi gør det. Det für jeg ikke derhjemme,’ siger hun.

Der er stillet big baller op pü marken, sü studene kan søge ly for den kolde forürsblÌst, og der skal strøs halm, sü de kan ligge tørt.

I perioden mellem 2. og 3. besøg har Gurli og Erling Madsen taget en tur med lugejernet i køkkenhaven, som eleverne har anlagt pü et stykke af Gurli og Erlings Madsens mark.

Og med mindre børnene melder sig til at passe haven i løbet af sommerferien, bliver det nok ogsü Gurli og Erling Madsen, der skal bekÌmpe ukrudtet, sü der er grøntsager til høstfesten.

- Børnene er velkomne til at kigge herud lige sü ofte, de har lyst, og til høstfesten kommer deres forÌldre i hvert fald med, og det glÌder vi os til, for vi vil gerne vise dem, hvad det indebÌrer at drive et økologisk landbrug – dels for driften af jorden og dels for dyrene, siger Erling Madsen.

Dyrene er vigtige Louise Kragskov Kristensen er projektleder pü Børn som bønder. Hun siger:

- I projektet lÌgger vi op til, at børnene skal opleve hele arbejdsgangen omkring en gürd. Det er godt at have en køkkenhave, men vi vil gerne tage ekstra skridt og ogsü involvere børnene i pasning af dyrene, sü de oplever god dyrevelfÌrd pü aller nÌrmeste hünd.

Projektet har indkøbt haveredskaber og kedeldragter til eleverne, og projektlederen har lavet en skitse for gürdenes samarbejde med skolerne, som beskriver, hvor ofte projektet anbefaler, at skolen besøger gürden, at man laver en lugeplan for sommerferien etc.

Hos Gurli og Erling Madsen er der studeopdrĂŚt dels pĂĽ gĂĽrden og dels pĂĽ naturarealer i Vejle Kommune.

Eleverne fra Ny Højen Skole har hjulpet med at blande mÌlkepulveret op til kalvene tidligere pü forüret.

- Og nÌste gang de kommer pü besøg, kommer dyrlÌgen forbi. Til

GHQ WLG KDU YL InHW ÀUH ² IHP Q\H kalve, som skal studes, og det skal børnene tage del i. Det giver en god anledning til at forklare børnene, at fordi studene skal lave naturpleje pü arealer, hvor der er offentlig adgang, skal de vÌre rolige dyr, som er vant til mennesker. Og derfor er det nødvendigt at stude tyrekalvene, og at vÌnne dem til at omgüs mennesker, hvilket vi gør ved at give dem mÌlk den først tid efter, de er ankommet hertil, siger Erling Madsen.

Syn for sagen For klassens lÌrer, Maja Jørgensen, giver besøgene pü gürden hos Erling og Gurli Madsen anledning til i praksis at vise eleverne noget af det, de taler om i timerne.

- Nür de selv er med til at gøde jorden og at passe grøntsagerne og dyrene, sü für de en helt anden praktisk forstüelse af fotosyntesen og

nÌringsstofkredsløbet, og jeg tror, de bliver mere bevidste om, hvad de putter i munden, siger Maja Jørgensen.

Hun roser Erling Madsen for at have taget initiativet til at kontakte skolen, og for de forberedelser han har gjort, sĂĽ det er blevet muligt for klassen at cykle forbi og inddrage landbruget i undervisningen.

- En del elever pü Ny Højen Skole er jo landbobørn, og mange er fortrolige med at arbejde i en køkkenhave, som vi ogsü har haft pü skolen, da GH YDU \QJUH PHQ IRU GH à HVWH HU det nyt, at arbejde med dyrene, siger Maja Jørgensen.

Og det slutter ikke med studene.

Der er nemlig kyllinger pü vej til gürden, som eleverne skal hjÌlpe med at passe. Nür der skal festes skal de ogsü tage en tørn med slagtningen og tilberedningen af kyllingerne, for de skal serveres denne dag.

Selvom Marie Knudsen er lidt nervøs for sine negle, der helst skal Y UH KHOH RJ ÀQH LQGHQ KXQ L Q VWH uge skal pü ferie, sü er hun begejstret for at besøge et landbrug, hvor undervisningen handler om praktiske gøremül. ’Det er spÌndende at opleve, hvordan man gøre, i stedet for bare at fü det fortalt,’ siger hun.

Hun er overrasket over, hvor stort et arbejde det er at holde en have og dyrke grøntsager. ’Men jeg troede ogsü, man skulle bruge mere plads,’ siger hun og tilføjer: ’Men selvom jeg bor i byen, og slet ikke har en have, sü er det altsü ikke som med børnene fra de store byer, der tror, at mÌlken kommer fra supermarkedet. Jeg ved altsü godt, at det er køerne, der laver mÌlken.’

Gurli Sand Madsen og Erling Fischer Madsen lÌgger gürd til pilotprojektet Børn som Bønder.

MARK & STALD

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

19. juni 2015 nr. 569

17

¤Ž‹Â?‰ ƒˆ Ď?Ž›‰–‹‰‡ •–‘ˆˆ‡” afslører skader pĂĽ ĂŚbler Forskere pĂĽ Aarhus Universitets afdeling i Ă…rslev arbejder pĂĽ at udvikle en metode, som pĂĽ et tidligere tidspunkt kan afsløre fysiologiske skader pĂĽ ĂŚbler forĂĽrsaget af for kraftig varmtvandsbehandling

men i dag ved vi, at induceret resistens ogsĂĽ spiller en vigtig rolle.

'HU HU VnOHGHV à HUH HNVHPSOHU Sn varmtvandsbehandlinger, som har beskyttet Ìbler effektivt imod lagerrüd, selv nür disse efterfølgende blev inokuleret med svampesporer.

Derfor er behandlingen vÌrd at bruge – isÌr hvis de Ìbler, som har taget skade af det varme vand, kan opdages pü et tidligt tidspunkt.

Behandling med varmt vand har vist sig at vĂŚre et effektivt redskab til at beskytte ĂŚbler imod lagerrĂĽd, men den er ikke uproblematisk, fordi ĂŚblerne kan tage skade af det varme vand.

Behandlingsformen er isÌr relevant pü økologiske Ìbler, da mulighederne for alternativ beskyttelse her er begrÌnsede. Tidligere var teorien bag varmtvandsbehandling, at man slog svampesporerne ihjel,

Fysiologiske skader ses sent Der er meget lille forskel mellem en behandling, som effektivt kontrollerer lagerrüd, og en behandling, som medfører fysiologiske skader forürsaget af varme. Visse sorter für lettere fysiologiske skader end andre. I forbindelse med igangvÌrende forsøg pü Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet i Årslev sü vi süledes, at Ìblesorten Pinova var mere sart over for behandling med varmt vand end Ìbler af sorten Ingrid Marie.

Vil man behandle en ny Ìblesort eller en anden frugttype, mü man derfor vide, hvor sart frugten er. Her støder man dog ind i det problem, at de fysiologiske skader ofte først kan ses mange uger efter behandling. Det er derfor interessant at kunne opdage beskadigede frugter straks efter behandling, og det har vist sig müske at vÌre muligt med en metode, som bygger pü mülinger DI à \JWLJH VWRIIHU Æbler er levende, og som alt andet levende plantemateriale produFHUHU GH HW Y OG DI à \JWLJH VWRIIHU Det er disse stoffer, der giver Ìblet dets aroma. Det er ogsü velkendt, at stress som følge af blandt andet tørke, høj lysintensitet, salt og varme püvirker planters produktion af à \JWLJH VWRIIHU Ny metode pü vej I projektet PROTECTFRUIT, som Aarhus Universitet er med i, arbejder vi derfor pü en metode, som kan

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I Ă˜KOLOGISK JORDBRUG OG FĂ˜DEVARESYSTEMER

Af Martin Himmelboe, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet

bruges til at opdage fysiologiske skader forürsaget af for høj varme under behandling, ved at müle pü IULJLYHOVHQ DI à \JWLJH VWRIIHU VWUDNV efter behandling. Æbler af sorterne Ingrid Marie og Pinova er blevet varmtvandsbehandlet ved temperaturer pü 50-56 °C i op til tre minutter, hvorefter tilfÌldige frugter er blevet udtaget til PnOLQJ DI à \JWLJH VWRIIHU )UXJWHUQH er blevet lukket inde i tÌtte glas, hvorefter gasprøver er blevet udWDJHW RJ DQDO\VHUHW IRU à \JWLJH stoffer.

De foreløbige resultater viser, at

visse stoffer er relateret til fysiologiske skader, mens andre i højere grad produceres af Ìbler, som ikke er behandlet. De to Ìblesorter KDU PHJHW IRUVNHOOLJH SURÀOHU RJ den udviklede metode mü süledes bygge pü ligheder imellem sorterne.

Fremtidige forsøg vil vise, om metoden kan detektere skader i andre Ìblesorter og i andre frugttyper som for eksempel pÌrer.

Forsøgene er en del af Organic RDD2 projektet PROTECFRUIT, som har füet tilskud fra Grønt Udviklingsog Demonstrationsprogram (GUDP) under Fødevareministeriet.

ww

w.l

and LĂŚ bru s me gsi re p nfo ĂĽ .dk /ok o-d

ets

Markvandring Sorter til økologisk dyrkning

Markvandring Recirkulerede nĂŚringsstoffer til markerne

Workshop – Lokal produktion, pakning og salg af økologisk mel

Mandag den 22. juni kl. 13.00 hos Nordic Seed A/S, Grindsnabevej 25, Dyngby, 8300 Odder.

Onsdag den 24. juni kl. 13.30–17.00 Vi mødes ved P-pladsen ved Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre og tager pü tur derfra.

Onsdag den 24. juni kl. 09.30–15.00 Falslevgürd, Hadsundvej 112, 9550 Mariager

• ForÌdling af vürbyg og vürhvede, med fokus pü økologisk produktion • Forsøg med sorter af hestebønner Vi kører videre til økologisk landmand Helge KjÌr Sørensen, GyllingnÌsvej 24, 8300 Odder. • Sorter af vürbyg og vinterhvede fra forÌdler Karl Josef Mßller i Tyskland. Screening af linjer og udbytteforsøg med udvalgte sorter

• Markforsøg i vĂĽrbyg med bl.a. komposteret husholdningsaffald og tang. Ă˜kologisk landmand Peter Christian Sievertsen er forsøgsvĂŚrt • Markstribeareal i Ă˜landshvede gødet med Biogrow og kompost. Ă˜kologisk landmand Søren Moeslund Larsen er forsøgsvĂŚrt • ReprĂŚsentanter for levering af recirkulerede stoffer fortĂŚller om deres produkt. ForegĂĽr pĂĽ Søren Moeslund Larsens ejendom

ker

• Vi mangler lokalt mel og grynvarer v. COOP • Produktion af økologiske mel/gryn, metoder, management og udfordringer. Konkrete eksempler fra FalslevgĂĽrd, Højmark og Stenalt Skov og landbrug • Regler for stalddørssalg, pakkerivirksomhed og veterinĂŚre regler – og forholdsregler • Ă˜konomi, investeringsbehov, driftsomkostninger, salgspriser og nettoøkonomi • Markvandring i en verden af â€?kornarterâ€?

Arrangementet er gratis og uden tilmelding.

Arrangementet er gratis og uden tilmelding.

Yderligere information: Inger Bertelsen, SEGES, tlf. 4034 2171, inb@seges.dk; Claus Ă˜stergaard, Ă˜kologisk Landsforening, tlf. 2045 7465, co@okologi.dk eller Hans Haldrup, Nordic Seed, tlf. 2090 5405, Haha@nordicseed.com Markvandringen er del af projekterne FREJ, FABARES og OKOSORT.

Yderligere information: Margrethe Askegaard, SEGES, tlf. 5181 3355, mga@seges.dk og Bjarne Hansen, Ă˜kologisk Landsforening, tlf. 2115 8706, bh@okologi.dk Markvandringen er en del af projektet â€?NĂŚringsstofferne retur til markerneâ€?

Arrangementet er gratis.

Tilmelding til Jette Hallenberg, SEGES, tlf. 8740 6646, jxc@seges.dk Yderligere information: Darran A. Thomsen, SEGES, tlf. 2331 3739, dat@seges.dk eller Gustaf Bock, SEGES, tlf. 4030 1757, gub@seges.dk Workshoppen er en del af projektet �Mere lokalt økologisk mel i lokale butikker�

18

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

19. juni 2015 nr. 569

MAD & MARKED PĂ… MARKEDET AF HARRY STORGĂ…RD, KĂ˜DUDVALGET Ă˜KOLOGISK LANDSFORENING

TĂ˜VEJR I ET FASTFROSSET MARKED FOR OKSEKĂ˜D SĂĽ blev det tøvejr i et ellers fastfrosset oksekødsmarked.

I sidste uge meldte andelshaverne i Thise Mejeri ud, at de gør sig klar som ny spiller pü markedet for økologisk oksekød.

Salget til en svensk koncern vil formentlig gøre det nemmere for Urtekram at skabe et solidt fodfÌste i Sverige og resten af Norden. ’Thise & Ko’ aftaler samarbejde med Coop om levering af økologisk oksekød til Coops butikker. Et marked hvor der hidtil kun har vÌret Ên stor aktør pü banen.

Det bliver spÌndende at følge, om det kan sÌtte skub i produktudviklingen af økologisk oksekød, sü forbrugerne für adgang til et større udvalg af oksekødsproJeg hüber dukter. pü en Ligesom jeg hüber pü en højere højere udnyttelsesgrad af udnyttelsesgrad af det det økologiske oksekød og økologiske oksekød dermed mulighed for en mere attraktiv afregningsog dermed mulighed pris til producenten. Derfor en mere attraktiv med kan det forhübentligt afregningspris til problive attraktivt at udnytte ducenten. det store potentiale, der ligger og venter i mÌlkeproduktionens tyrekalve, VRP HQWHQ EOLYHU Dà LYHW HOOHU DIK QGHW XG DI ¥NRORJLHQ

“

Jeg hilser derfor ’Thise & Ko’ velkommen og tÌnker: Kan YL PnVNH IRUYHQWH à HUH Q\H VSLOOHUH Sn EDQHQ VRP YLO PDUkedsføre kød fra økologiske Jersey og kødkvÌgsracer som spÌndende specialprodukter i stedet for et restprodukt med ringe vÌrdi. Müske med helt nye afregningsmodeller.

SPÆNDENDE – SPÆNDENDE. Indtil nu er det stort set kun hakket kød, som har vÌret tilgÌngeligt i butikkerne, og dermed ser det ud som om, det kun er de lavest hÌngende frugter, som indtil nu er blevet høstet i markedet for økologisk oksekød. Der er helt sikkert HW PDUNHG IRU XGQ\WWHOVH DI EHW\GHOLJ à HUH XGVN ULQJHU bl.a. med omlÌgningen til økologi i storkøkkener.

Jeg mener, at efterspørgslen og prisstigningerne i noteringen siden nytür betyder, at det vil vÌre attraktivt at udvide produktionen af økologisk oksekød.

Dansk pionĂŠr bliver svensk Svenske Midsonas overtagelse af Urtekram vil forÂ?‡Â?–Ž‹‰ މ‡ –”ƒĎ?‹Â?Â?‡Â? ƒˆ økologiske varer over Ă˜resund GROSSIST TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Om knap to uger skifter Urtekram ejer, nür det børsnoterede svenske selskab Midsona AB overtager den økologiske pionÊr-virksomhed, som i dag isÌr er kendt for sit omfattende sortiment af tørvarer, kager, kiks og snack-produkter samt en omfattende serie af personlige plejeprodukter til den hjemlige detailhandel.

Det er fonden Gaia Trust med den dansk-canadiske formand Ross Jackson i spidsen, som har takket ja til et tilbud pü 215 mio. kr. Det ligner en god forretning for Jackson og fonden, som i 1995 købte sig til aktiemajoriteten i Urtekram for 6 mio. kr.

Spørgsmület er, om salget ogsü kan udvikle sig til en god forretning for Urtekram, som med Êt slag für en langt stÌrkere tilstedevÌrelse pü de øvrige nordiske markeder. Markeder som Mari-

DJHU YLUNVRPKHGHQ Ă HUH JDQJH KDU IUHPhĂŚvet som de vigtigste vĂŚkstmarkeder.

Nordisk boost til Urtekram Det er kun et par ür siden, at Urtekram med afsÌt i et solidt fodfÌste pü det danske marked for alvor intensiverede jagten pü hyldeplads i dagligvarehandelen i de øvrige nordiske lande.

Det skete blandt andet ved at etablere egne salgskontorer i büde Sverige, Finland og Norge, og selskabet eksporterer i dag fødevarer og hudplejeprodukter til à HUH HQG ODQGH Selv om forhandlingerne om, hvordan Urtekram bedst bliver integreret i den svenske helsekostkoncern endnu ikke er fÌrdige, beskriver Petter Aagesen, Urtekram, Midsonas overtagelse som en klar styrkelse af Urtekrams position i Norden.

- Vi kommer ind i en struktur, som har en stĂŚrk position pĂĽ markederne i bĂĽde Sverige, Finland og Norge. Det kan give vores salg et kĂŚmpe boost, siger Petter Aagesen.

Skifter ejer for anden gang Urtekram blev grundlagt i 1972 af Lisbeth Damsgaard og Ronnie McGrail i form af en lille urtekrÌmmerbutik i København. , à \WWHGH GH KRYHGNYDUWHUHW WLO 0DULDJHU RJ ÀUH nU VHQHUH NRP GHU IRU alvor gang i butikken, da Coop übnede

dørene for økologien. Senere førte et øget kapitalbehov til, at Ross Jackson overtog aktiemajoriteten, sü det er anden gang, at Urtekram skifter ejer.

MĂĽlt i ansatte er Midsona og Urtekram nĂŚsten lige store, men mens Urtekram KDU HQ nUOLJ RPVÂ WQLQJ Sn FD PLR OLJger svenskernes pĂĽ nĂŚsten det dobbelte.

Tilsammen bliver de en meget markant aktør, nür det gÌlder salg af økologiske fødevarer og helsekostprodukter.

Urtekrams ca. 150 ansatte er naturligvis spÌndt pü at fü klarhed over, hvilke personalemÌssige konsekvenser overtagelsen für. Men ifølge Petter Aagesen er der ikke ret mange dobbeltfunktioner i de WR ÀUPDHU RJ GH Q\H HMHUH KDU WLOV\QHODGHQGH LQJHQ SODQHU RP DW à \WWH SURGXNtionen til Sverige, som det skete med produktionen af Nutana-produkterne, som forhandles via Urtekram.

Rift om øko-virksomhederne Med salget af Urtekram tegner der sig efterhünden en lÌngere liste af økologiske pionÊr-virksomheder, som gennem de seneste ür er blevet overtaget af store konventionelle aktører.

Tidligere pü üret blev AalbÌk SpecialiteWHU RYHUWDJHW DI GHQ ÀQVNH $WULD NRQFHUQ VRP EO D HMHU 6WMHUQHW )RU WR nU VLGHQ blev totalgrossten Solhjulet indlemmet i HCH Gruppen.

MAD & MARKED

19. juni 2015 nr. 569

Thise skal sÌlge bøffer til Coop

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

19

Med etableringen af Thise & Ko er banen kridtet op til en helt ny markedssituation for økologisk oksekød, som mange primÌrproducenter hüber bliver til deres fordel.

Thises leverandører er sikret en bedre afregning, nĂĽr Thise og Coop nĂŚste ĂĽr bryder Danish Crowns nuvĂŚrende monopolstilling og lancerer det nye oksekødbrand Thise & Ko KĂ˜D TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Til nÌste ür mister Friland A/S 10 procent af de økologiske kreaturer.

Det bliver en realitet, nür Coop begynder at aftage alt oksekødet fra Thises knap 70 leverandører, som med en enkelt undtagelse alle stemte for en vedtÌgtsÌndring, som gør det muligt at udnytte mejeriets stÌrke brand til ogsü at sÌlge oksekød.

Det nye samarbejde rummer XPLGGHOEDUW à HUH IRUGHOH RJ SDUWHUQH YDUVOHU à HUH Q\H N¥GNRQFHSWHU som skal gøre det muligt at udnytte alle tyrekalve og kvier, og dermed hÌve den etiske standard bag den økologiske bøf.

- Aftalen lü lige til højrebenet. Det er en indlysende müde at udnytte det gode samarbejde, vi har haft med Thise gennem 20 ür. Det er rigtigt pü alle müder. Vi skal ikke ud at fortÌlle kunderne, hvad Thise er. De kender mejeriet i forvejen, siger kategorigruppechef Esben Meier, Coop om den nye aftale.

Han oplyser, at initiativet bliver født efter et ür med markant voksende efterspørgsel efter økologisk kød, hvor Friland ikke har vÌret i stand til at levere de ønskede mÌngder.

- Det er klart, at Friland skal gøre, hvad det kan for at optimere sin for-

retning, men vi føler os lidt efterladt pü perronen, og det er brandÌrgerligt at have kunder til produkter, vi ikke kan fü, siger Esben Meier.

Han forventer, at den nye aftale kan sikre Coop-butikkerne mere stabile leverancer af økologisk kød, og han ser frem til arbejdet med at udvikle nye udskÌringer og charcuterievarer pü basis af Thise-kød.

Friland ananlyserer situationen Thise-leverandørernes brud med Friland er en alvorlig streg i regningen for selskabet, som stür til at miste ca. 3000 kreaturer ürligt.

- Det er drønÌrgerligt i en situation, hvor der er mangel pü kød, erkender Henrik Biilmann, direktør i Friland A/S. Han er endnu ikke fÌrdig med at analysere konsekvenserne.

- Vi skal bruge noget tid til at vurdere, hvordan vi skal agere, og hvad det kommer til at betyde for vores fremtidige salg til Coop.

Kun Ên stemte imod Mange i branchen betragter den nye kødaftale som et logisk skridt i retning af en udvikling, som branchen lÌnge har efterspurgt.

I forvejen leverer Thise det meste af den økologiske mÌlk, som Coop sÌlger i sine 1200 butikker. Pü en ekstraordinÌr generalforsamling i forrige uge var der massiv opbakning fra andelshaverne til at gü med i pro-

jektet, Thise & Ko, og dermed opsige aftalerne med Friland.

Aftalen glÌder Salling-mejeriets salgsdirektør, Mogens Poulsen: - For os er det en historisk beslutning, men ogsü en logisk udvikling af det samarbejde, vi har haft med Coop de seneste 20 ür, hvor forÌdling af vore rüvarer og udvikling af nye kvalitetsprodukter har vÌret det vigtigste.

Med denne aftale für vores samarbejde en ny dimension, hvor vi ud over mejeriprodukter sÌlger kød, som sikUHU RV LQGVLJW RJ LQGà \GHOVH PHG KHOH vores produktion, siger han.

Han oplyser, at leverandørerne med aftalen er sikret en afregning, som er lidt bedre end den, de ville fü hos Friland, og han er meget tryg ved, at det bliver den tidligere Friland-direktør, Karsten Deibjerg, som skal løse de praktiske opgaver i forbindelse med det kommende samarbejde.

Deibjerg har savnet økologien Karsten Deibjerg forlod Friland for to

et halvt ür siden efter 22 ür, hvor han var drivkraften bag en udvikling, som gjorde det Danish Crown-ejede selskab til den altdominerende aktør, nür det gÌlder slagtning og handel med økologiske køer og svin.

Frilands monopolagtige status udløste gennem ürene en del kritik fra dansk detailhandel, som dels HIWHUO\VWH à HUH XGVN ULQJHU GHOV ¥Qskede mere stabile leverancer.

Som medejer af og direktør for Tamaco er han nu selv med til at udfordre det monopol, han selv har opbygget, men det ser han ingen NRQà LNW L - Jeg har en virksomhed, jeg skal drive, og jeg er lidt beÌret over, at folk fra branchen henvender sig til mig for at fü Tamaco til at løse de praktiske udfordringer i forhold til den daglige kontakt med landmÌndene, transport og slagtning.

Det er endnu uafklaret hvilket slagteri, der skal stĂĽ for slagtningerne, men Deibjerg forventer snart at lukke en aftale.

- For mig er det en utrolig spĂŚndende opgave, og jeg glĂŚder mig til at arbejde med noget, jeg er god til. Ă˜kologi og kød har jeg prøvet før, siger Karsten Deibjerg.

Han glÌder sig ikke mindst til samarbejdet med nogle af branchens mest visionÌre aktører.

- Men jeg für en mere tilbagetrukket rolle, end jeg havde hos Friland, og det har jeg det godt med, men jeg kan mÌrke, at jeg har savnet økologien og økologerne, siger Karsten Deibjerg.

Perfekt timing Der er tale om et godt initiativ med god timing, mener markedschefen i Ă˜kologisk Landsforening, Henrik Hindborg.

- Initiativet er et positivt bidrag til det voksende økologiske kød-sortiment og synlighed omkring det - i en tid hvor forbrugerne og markedsDNW¥UHU UnEHU HIWHU à HUH Q\H ¥NRORJLske varer. Det bygger pü to stÌrke brands og viser igen, hvordan de økologiske landmÌnd, virksomheder og detailhandelen i fÌllesskab kan løfte økologi, siger han.

De første økologiske kødprodukter fra Thise & Ko vil kommer i Coopbutikker til nÌste ür, da Frilands leverandører har et opsigelsesvarsel pü et ür.

Thise & Ko tegner nye perspektiver pĂĽ kødfronten Ă˜kologerne hĂĽber, at Coop og Thises nye fĂŚlles kød-brand bliver det monopolbrud, som branchen har skreget pĂĽ ‹ Ď?Ž‡”‡ ¤” KĂ˜D

sen, fmd. for MĂŚlkeudvalget i Ă˜kologisk Landsforening (Ă˜L), mens Henrik Biilmann, direktør for Friland A/S endnu ikke tør spĂĽ om konsekvenserne af den nye markedssituation.

- Lad os nu lige først se, hvordan markedet sÌtter sig, siger direktøren, som pointerer, at Coop nÌppe har indgüet samarbejdet med Thise for at betale mere for kødet.

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Eufori er müske et for stÌrkt ord til at beskrive stemningen blandt de økologiske kødproducenter, men det er tÌt pü. Etableringen af Thise & Ko skaber en ny optimisme blandt de økologiske kød- og mÌlkeproducenter.

Via øget konkurrence pü det hjemlige marked øjner de en vej mod udvikling af nye kødkoncepter og produkter, som kan sikre bedre afregningspriser.

9L KHMVHU Ă DJHW VLJHU 2OH 6ÂĄUHQ-

Sanserne bliver skÌrpet - Initiativet kom som en stor overraskelse for os, men jeg har noteret mig, at det ikke er drevet af utilfredshed med Friland. Det kommer, fordi 7KLVH OHYHUDQG¥UHUQH ÀN HQ JRG PXlighed, og det ligner en god konstellation at sÌlge kød og mÌlk under Thise-navnet. Nu sker der det, at sanserne bliver skÌrpet pü markedet, men det er for tidligt at sige, om det bliver en fordel for økologerne, siger Henrik Biilmann.

I første omgang bliver det Thises leverandører, som kan nyde godt

Henrik Biilmann ĂŚrgerer sig over at miste 3.000 kraturer men hilser konkurrencen velkommen.

Karsten Deibjerg ser spĂŚndende perspektiver i arbejdet med at udvikle Thise & Ko.

af en afregning, som ifølge Thises salgsdirektør, Mogens Poulsen, bliver lidt højere, end den de har füet hos Friland.

logisk oksekødsmarked, som efter hans vurdering er ’kørt i sÌnk’.

Det skal blandt andet ske ved, at slagterierne begynder at arbejde PHG NODVVLĂ€NDWLRQHU VRP WDJHU XGgangspunkt i at opnĂĽ den bedste spisekvalitet.

- Det er nødvendigt, at der bliver arbejdet meget mere med spisekvali-

Helt nye perspektiver Ole Sørensen hüber desuden, at den nye markedssituation vil give ny luft til studeproduktionen pü et øko-

teten, hvis det økologiske kødmarked skal udvikle sig, siger Ole Sørensen.

Harry Storgaard, fmd. for kødudvalget I Ă˜kologisk Landsforening er en af de mange landmĂŚnd, som hilser det nye Thise/Coop-samarbejde velkommen. Efter hans vurdering ĂĽbner det helt nye perspektiver for branchen.

- Friland er en del af Danish Crown-koncernen, som har store konventionelle interesser, og dÊt, føler jeg, har bremset udviklingen af det økologiske kødsortiment, siger Harry Storgaard, som selv leverer sine dyr til slagtning hos Friland.

Med sin monopolagtige status har det efter hans vurdering vÌret alt for nemt for Friland at lÌne sig tilbage og nøjes med at høste de laveste frugter. Den strategi bliver nu udfordret.

- Det bliver spĂŚndende at se, hvad der sker, nĂĽr der kommer Ă HUH DNWÂĄUHU Sn EDQHQ VLJHU +DUU\ Storgaard.

20

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

Paradiset er økologisk og ligger i Stockholm DETAILHANDEL: I sidste uge übnede Coop i Sverige det største økologiske supermarked i Skandinavien. Paradiset hedder butikken, som spreder sig over 1600 kvadratmeter i Stockholm, skriver hjemmesiden Elledecoration.se.

Butikken rummer over 1600 kvadratmeter pü det centrale Mariatorget i Stockholm, og kølediske og hylder bliver fyldt med økologiske og bÌredygtige produkter i alle afskygninger.

- Vi er stolte af at kunne tilbyde nÌsten 80 pct, økologiske varer, siger Johannes Cullberg, der stür bag butikken, til Elledecoration.se. %XWLNNHQ KDU à HUH HQG varenumre fordelt pü hovedkategorierne: mejeri, tørvarer, deli, frostvarer, helse og skønhed samt børneprodukter.

EU: Kun fü anprisninger holder vand *5‘11( 0�5.(5 2S PRG pct. af de bÌredygtige mÌrker pü vores fødevarer er enten forkerte eller umulige at bekrÌfte, mener EU. 'HU ÀQGHV HQ XJHQQHPVNXHOLJ jungle af grønne mÌrker, men ifølge Michele Galatola, der leder Europa-Kommissionens Environmental Footprint, er det kun 1 ud af 20, man kan stole pü: - Folk er i stigende grad indstillet pü at betale prisforskellen for grønne produkter, og selv i disse økonomisk hürde tider, betaler det sig at engagere sig i grønne LQLWLDWLYHU 0HQ SFW DI JU¥QQH anprisninger, som vi ser i Europa i dag, er enten forkerte eller umulige at bekrÌfte, siger hun til Foodculture.dk.

Büde Arla og L&F forventer, at EU’s arbejde med at skabe fÌlles standarder vil vÌre en fordel for den danske fødevareproduktion.

MAD & MARKED

19. juni 2015 nr. 569

RekordĂĽr hos Ă˜rbĂŚk Familien bag Ă˜rbĂŚk Bryggeri bryggede et rekordoverskud pĂĽ ni mio. kr. i 2014 Ă…RSREGNSKAB TEKST: JAKOB BRANDT Mens det stadig gĂĽr en smule trĂŚgt med udlejningen af Rømer-familiens nyistandsatte skonnert Fionia Nyborg, blĂŚser der anderledes positive vinde omkring selskabet Naturfrisk, som omfatter aktiviteterne i Ă˜rbĂŚk Bryggeri, der oplevede et forrygende nU L Efter et ĂĽr, hvor tappeanlĂŚgget til øl, sodavand, saft og juice har kørt stĂŚrkt, kunne familien knappe op for et ĂĽrsregnskab med et overskud pĂĽ ni mio. kr. efter skat. Det er tre mio. kr. mere end ĂĽret før, og direktør Niels Rømer forventer en vĂŚkst i omV WQLQJHQ Sn SFW L 'HUPHG EOHY GHW KLGWLO EHGste ĂĽr for det fynske øko-bryggeri, som bĂĽde er kendt for en livlig produktinnovation og en stor aktivitet pĂĽ

1LHOV 5¥PHU \GHUVW W K RJ UHVWHQ DI IDPLOLHQ 5¥PHU P à RPERUG Sn ‘UE NV VNRQQHUW )LRQLD 1\ERUJ VRP VQDUW NDQ O JJH WLO NDM YHG HJHW GHVWLOOHUL eksportmarkeder - büde i og uden for Europa.

Tilsammen udgør eksporten ca. en femtedel af omsĂŚtningen, sĂĽ det er stadig hjemmemarkedet, der bidrager mest til den positive bundlinje. De økologiske drikkevarer fra Ă˜rbĂŚk er er bredt ude i detailhand-

len, og kan desuden købes i helsekostbutikker, pü hoteller og i cafÊer og restauranter.

I indevĂŚrende ĂĽr er Ă˜rbĂŚk Bryggeri pĂĽ vej med en stor satsning i form af et økologisk destilleri, som efter planen ĂĽbner i det gamle DSBvĂŚrksted pĂĽ Nyborg Havn inden jul.

MEL: Flere end 100 vand- og vindmøller übner døre og porte for publikum pü Dansk Mølledag VRP DIYLNOHV V¥QGDJ GHQ 21. juni. Det økologiske mølleri Aurion er en af dem. Hos virksomheden syd for Hjørring kan gÌsterne opleve de mange stenkvÌrne køre og mølleriets store rensemaskine og fü demonstreret hele forarbejdningsprocessen fra korn til mel.

Aurion tilbyder desuden smagsprøver og gode tips til surdejsbagning.

Dansk Mølledag afholdes for 22. gang. Pü Dansk Møllerforenings hjemmeside er der en oversigt over alle de møller i Danmark, der deltager.

MEL: Bornholms Valsemølle i Aakirkeby har i begyndelsen af üret installeret sin første stenkvÌrn, og møller Nils Jespersen er sü tilfreds med den stenformalede mel, at han efter fü müneders drift har hentet et tilbud pü yderligere en stenkvÌrn.

Det bornholmske mølleri har gennem de seneste ür arbejdet en del med gamle kornsorter og økologi, RJ P¥OOHQ OHYHUHU EODQGW DQGHW à HUH melprodukter til Meyers.

Den økologiske produktion er stigende og udgør i dag tÌt pü halvdelen af den samlede ürlige produktion pü over 2.000 ton mel, som primÌrt sÌlges til detailhandlen.

HvornĂĽr Nils Jespersen bestiller kvĂŚrn nummer to afhĂŚnger af ordretilgangen.

Efter kun at have lavet mel pĂĽ stĂĽlvalser gennem 100 ĂĽr kan kunderne fremover vĂŚlge, om de foretrĂŚkker mel fra stenkvĂŚrn eller stĂĽlvalser. jb@okologi.dk

OmlÌgning koster pü bundlinjen Efter to ür med store investeringer i omlÌgning til økologi og indretning af et helt nyt kakaoristeri, er Summerbird godt gearet til fremtidig salgsvÌkst, vurderer direktør Mikael Grønlykke CHOKOLADE TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Aurion vÌrt for Dansk Mølledag 2015

Bornholm har füet sin første stenkvÌrn

Efter en omlÌgningsfase, som startede for fem ür siden, kunne Summerbird sidste ür bryste sig af en 100 procent økologisk produktion af gourmetchokolade.

Overgangen til økologi har i første omgang püvirket regnskabet hos den fynske producent af gourmetchokolade i negativ retning.

- Vi er normalt vant til at levere bedre regnskaber, siger direktør Mikael Grønlykke.

Driftsresultatet landede derfor pü PLR NU PHQ VHOY RP GHW HU Q sten en halvering i forhold til üret før, er der intet alarmerende i tallene, oplyser direktøren.

Pü bundlinjen stod der 3,6 mod 7,3 üret før. Egenkapitalen er derimod vokset til 26,9 mio. kr., og ifølge 0LNDHO *U¥QO\NNH HU GHU à HUH JUXQGH WLO DW WDOOHQH HQGWH VRP GH gjorde.

De ansatte pü Summerbird arbejder i dag udelukkende med økologiske rüvarer.

Dels er chokoladeafgiften vokset til 26 kr. kiloet, dels har den voksende efterspørgsel efter kvalitetsrĂĽvarer presset verdensmarkedspriserne pĂĽ kakao, nødder og mandel op pĂĽ et rekordhøjt niveau. +LGWLO KDU YL EHWDOW Ă€UH HXUR IRU et kg økologiske hasselnødder fra Piemonte. Nu er prisen vokset til 20 euro, siger Mikael Grønlykke. ›– •‘Ď?‹•–‹Â?‡”‡– ”‹•–‡”‹ Regnskabet blev desuden tynget af udgifter til udvikling af ny emballage og kassationer af konventionelle varer og gammel emballage.

En anden medvirkende ürsag til, DW EOHY OLGW DI HW PHOOHPnU IRU den økologiske virksomhed, skyldes store investeringer i planlÌgning og

indretningen af et helt nyt kakaoristeri. Det übner efter planen til efternUHW L HQ NYDGUDWPHWHU VWRU Q\bygning, som ifølge direktøren giver Summerbird mulighed for at hÌve kvalitetsniveauet yderligere, da det bliver muligt at styre ristningen meget prÌcist.

9L InU HW PHJHW VRÀVWLNHUHW DQlÌg, mens mange af vores konkurrenter bruger moderne ristetunneler, hvor de ikke har samme kontrol over ristningen af den enkelte bønne.

Det stÌrkest mulige DNA Sammen med lÌngerevarende aftaler med rüvareleverandørerne bidrager risteriet ifølge Mikael Grønlykke til at give Summerbird det stÌrkest mulige DNA til de kommende ürs

økologiske chokoladeproduktion.

- Derfor er vi slet ikke kede af resultatet, siger Mikael Grønlykke, som stür i spidsen for en medarbejderVWDE VRP HU YRNVHW PHG GH VHneste to ür, sü den i dag omfatter ca.

DQVDWWH De kan formentlig se frem at fü à HUH Q\H NROOHJDHU L GH NRPPHQGH ür. Summerbird har allerede i første halvdel af indevÌrende ür noteret en positiv udvikling i omsÌtningen, og KYLV ÀUPDHWV DNWLYLWHWHU Sn HNVSRUWfronten udvikler sig som forventet, VNDO GHU VQDUW LPSRUWHUHV à HUH NDkaobønner til Fyn. - Vi er pü vej tilbage til de gamle Summerbird-takter, siger Mikkel Grønlykke.

MAD & MARKED

19. juni 2015 nr. 569

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

21

Pü NorthSide Festival i Århus har man i ür en mülsÌtning, der hedder minimum 60 pct. økologi.

En mĂĽlsĂŚtning der bĂĽde kan ses og smages. Foto: Peter Nordholm Andersen.

De mange Ă˜â€™ers festival Ikke mindre end 64 økologiske spisemĂŚrker var i centrum, da NorthSide Festival i sidste weekend løb af stablen i Ă…rhus – en festival, ikke bare i musikkens, men i allerhøjeste grad ogsĂĽ økologiens tegn SPISEMÆRKER TEKST: NILS WĂœRTSENFELD

Sü langt øjet rÌkker kan den skimtes pü salgsdiske, pü skilte og ikke mindste i hÌnderne pü de mange summende festivalgÌster pü ürets NorthSide Festival. Det er tale om den obligatoriske festival-fastfood, der vel nok - sammen med de kolde fadøl - er den hyppigste gÌst pü samtlige danske festivaler. Og NorthSide er bestemt ingen undtagelse.

Her emmer festivalpladsen af burgere, pomfritter, hotdogs samt et vÌld af andre syndige herligheder hentet op fra frituregrydens forunderlige dyb, for har man sagt festival, mü man ogsü sige junkfood. Og dog - for pü NorthSide har festivalens arrangører de seneste to ür lagt sig i selen for at begrÌnse mÌngden af ’junk’ ved at lade økologien vÌre i højsÌde.

Ambitiøs mülsÌtning - Sidste ür satte vi os det mül, at alle spiseboderne pü festivalen som minimum skulle have 30 procent økologiske mad- og drikkevarer pü menuen, og i ür har vi hÌvet dette tal

til 60 procent, hvilket har gjort os til den mest økologisk bevidste musikbegivenhed i Danmark. Det skyldes, at vi har klare ambitioner om, at økologi og bÌredygtighed skal vÌre en mÌrkbar del af NorthSide, forklarer festivalens talsmand, John Fogde, der samtidig understreger, at ønsket om en høj andel af økologi pü festivalmenuen deles af rigtig mange af NorthSides gÌster.

- Ud fra brugerundersøgelser kan vi se, at vores publikum i høj grad lÌgger vÌgt pü økologi. Vores gennemsnitlige festivaldeltagere er typisk mellem 25-33 ür og har enten fÌrdiggjort - eller er midt i - en lÌngere videregüende uddannelse.

De er urbane mennesker, primÌrt fra Århus og København, der lÌgger vÌgt pü bÌredygtighed og bevidst efterlyser gode rüvarer, fortÌller John Fogde.

Skül i øko-øl Som resultat er de ambitiøse mülsÌtninger vrimler ürets NorthSide derfor med gastronomiske øko-tiltag.

Hvad enten man ønsker at sĂŚtte tĂŚnderne i en sandwich, en pastaret eller en gammeldags tartelet, sĂĽ sker det med økologi som vigtig ingrediens. Man kan sĂĽgar slukke tørsten i økologi. Sidste ĂĽr kunne festivalen byde pĂĽ den økologiske øl Tuborg RĂĽ, og i ĂĽr betyder et samarbejde med Ă˜rbĂŚk Bryggeri, at der ogsĂĽ kan købes økologisk vodka, gin og rom i alle barer.

Som garanti for den allestedsvÌrende øko-andel pryder fødevarestyrelsens økologiske spisemÌrker i guld, sølv og bronze facaderne pü de mange madboder pü festivalpladsen, og kigger man efter, kan hele

40 ud af de 64 boder bryste sig af et spisemĂŚrke i guld, hvilket dokumenterer en øko-andel pĂĽ minimum 90 procent. Ă˜konomisk gulerod For at fĂĽ de mange stadepladsholdere pĂĽ festivalen til at dele bĂĽde publikums og arrangørernes begejstring for økologi, har arrangørerne besluttet, at boder med et guldmĂŚrke kun skal betale 10 procent af omsĂŚtningen til festivalen, mens boder med sølvmĂŚrker skal hoste op med 15 procent. De enkelte udskĂŚnkningssteder, der har et bronzemĂŚrke hĂŚngende, ender pĂĽ 20 procent.

- Dette har vi valgt at gøre for at motivere folk til mere økologi, og vi VHU RJVn DW à HUH ERGHU JHUQH  Qdrer deres sortiment for at vÌre en del af festivalen. Sidste ür startede vi netop kampagnen ’Lead the way’ med det formül, at motivere og aktivere büde boder og gÌster til at tage økologien med sig videre fra NorthSide, og det er noget, vi er stolte af, fortÌller John Fogde.

Gris med guldmÌrke BevÌger man sig om bag salgsdiVNHQ KRV à HUH DI IHVWLYDOHQV PDGERder, er der da ogsü kun begejstring af spore pü vegne af NorthSides økoambitioner. Hos ’Porchetta Burger’, der drives af det ürhusianske madkoncept ’Spiselauget’, bakker køkkenchef Jonathan Toft Kristiansen uden tøven op om festivalens økologiske mülsÌtninger.

- Jeg synes, det er et helt rigtig signal at sende fra festivalens side, og samtidig vil jeg personligt gerne vÌre med til at gøre en forskel og sÌlge et ordenligt produkt, forklarer

Fredag skar køkkenchef Jonathan Toft Kristiansen ca. 300 kg svinekød for at mÌtte de mange sulte gÌster, der havde lagt vejen forbi ’Porchetta Burger’. Foto: Peter Nordholm Andersen.

han over udskÌringen af det økologiske svinekød.

Foran boden venter sultne festivalgÌster pü at fü lov at sÌtte tÌnderne i de populÌre burgere, og over deres hoveder vidner det økologiske guldmÌrke om, at ’Porchetta Burger’ er güet hele vejen rent økologisk.

Positiv respons - Vi kunne i princippet have valgt et sølvmÌrke i stedet, og pü den müde gjort det nemmere og billigere for os selv, men vi synes, det er sejt at gü det sidste stykke. Vi gør det, fordi vi kan, for at skabe noget bÌredygtighed, men ogsü for at sende et signal til de andre boder om, at det sagtens kan lade sig gøre, fortÌller køkkenchefen.

Ifølge Jonathan Toft Kristiansen kan man som madbod ogsü mÌrke en positiv respons fra publikum, nür man vÌlger at satse pü økologien.

- Vi har kun fĂĽet positiv tilbagemelding fra folk, der synes, det er

fedt, at det er økologisk, at det er rent, lÌkkert og bÌredygtigt. Det für vi ros for, og samtidig kan vi ogsü se pü vores salgstal, at folk virkelig er begejstrede for vores produkt. Fredag slog vi omsÌtningsrekorden fra sidste ür ved at sÌlge 3.200 burgere, og i dag har jeg netop bestilt 300 kg gris mere, fordi vi snart er ved at løbe tør, fortÌller Jonathan Toft Kristiansen.

Drømmen om de 100 pct.

Det er endnu uvist, om nÌste ürs NorthSide Festival igen skal ligge pü minimum 60 procents økologi, eller om mülsÌtningerne sÌttes yderligere op, men spørger man talsmand, John Fogde, sü er mülsÌtningen pü lang sigt klar.

- Vores ultimative drøm er en festival med 100 procent økologi. Der er et godt stykke vej, og lige nu er det ikke realistisk, men vi hĂĽber stadig pĂĽ, at vi en dag kan pryde festivalindgangen med det store røde Ă˜.

22

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

19. juni 2015 nr. 569

Éť ANNONCER

„ Bog-nyt

„ TID & STED 23. juni. Sankt Hans i Ă˜kologiens Have. Kl. 18.00: Rundvisning. Kl. 19.00: Christian Alvad spiller. Kl. 20.15: BĂĽltale. Rørthvej 132, 8300 Odder. NĂŚrmere oplysninger pĂĽ www.okologienshave.dk. Arr: Ă˜kologiens Have.

24. juni kl. 13.30-17.00. Markvandring - Recirkulerede nĂŚringsstoffer. Mødested P-pladsen ved Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre. #er Aydes pĂĽ kaƤe og kage undervejs. Arrangementet er gratis og uden tilmelding. Kontaktperson: Bjarne Hansen, tlf.: 2115 8706 eller mail bh@okologi.dk. Arr: Seges og Ă˜kologisk Landsforening 27. og 28. juni kl.10–17. Kulinarisk Sydfyn Fødevaremarked 2015. Svendborg Centrum. Op-

lysninger pĂĽ tlf.: 6022 2782 og http://kulinarisksydfyn.dk/wp/.

Arr: Kulinarisk Sydfyn.

rdv@vĆŚ.dk. Arr: GartneriRĂĽdgivningen A/S.

29. juni kl. 13-15. Projektet Ă˜kologisk dyrkning af energiafgrøder under bĂŚredygtige forhold inviterer til markvandring pĂĽ forsøgsmarkerne ved Ny Vraa Bioenergy.

Gl. Vraavej 31, 9382 Tylstrup.

Tilmelding pü mail: jur@okologi. dk senest d. 25. juni. LÌs mere pü www.okologi.dk/energiafgrøder.

Arr: Ă˜kologisk Landsforening.

4. juli kl. 9–14. Farmers Market, Sorø. Mød og køb hos producenterne, eller sÌlg/forÌr din egen avl i Frit lejde boden. Norgesvej 2, Sorø. Hjemmeside: www.haverefugiet.dk. Arr: Farmers Market.

30. juni kl. 13-15. Demo: Mekanisk ukrudtsbekÌmpelse i øko gulerødder. Mület er at undvÌre hündlugning. Birkemosevej 9, 7441 Bording. Kontaktperson: Richard de Visser, GartneriRüdgivningen A/S, tlf.: 8740 6610 mail

Juli

August 25. august kl. 09.30-16.30. Halmbaseret biogas - status og perspektiver. Ă˜rnumvej 6, 4220 Korsør. Kontaktperson: Knud Tybirk, tlf.: 8999 2500, mail info@agropark.dk. Arrangør: InnovationsnetvĂŚrket for Biomasse (INBIOM).

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

RĂĽdgivning med mening

Fü tilvÌkst pü dine ungdyr Har du styr pü foldskifte, parasitter og ’ren’ gylle til grÌsmarkerne?

Kontakt kvĂŚgbrugskonsulent Kirstine Lauridsen, 20 43 61 04 Carsten Markussen Claus Ă˜stergaard Bjarne Hansen Poul Christensen Jens Christian Skov Kirstine Lauridsen Mads S. Vinther

30 62 72 15 20 45 74 65 21 15 87 06 30 62 75 45 23 44 65 57 20 43 61 04 30 62 90 16 (OmlĂŚgning)

modne frø, tørre dem og huske, hvor man har gemt dem.

Malene Storm KrÌfting Martin Beck Michael Tersbøl Iben Alber Christiansen Peter Søndergaard Stine Hjarnø Jørgensen

20 26 10 72 23 42 49 80 51 53 27 11 61 97 49 09 61 97 49 03 29 36 70 69

Spis strandurter. Marianne Mark.

48 s. 100 kr. Forlaget Vingefang.

NĂĽr man nu alligevel gĂĽr en dejlig tur langs stranden, hvorfor sĂĽ ikke plukke lidt lĂŚkkert med hjem til aftensmaden?

LÌr de velsmagende planter at kende – og lÌr hvilke planter man ikke skal putte i munden. I heftet beskrives 30 gode strandurter, hvilke dele der er spiselige, og hvordan de skal tilberedes.

Nogle af urterne har tidligere vĂŚret dyrket og kan gro hjemme i haven eller altankassen.

Man skal bare huske at samle

Rigtig mad. Thomas Rode, Arne Astrup og Thilde Jo Maarbjerg.

272 s. 300 kr. Politikens Forlag.

Fü de seneste videnskabelige forskningsresultater inden for fedtstoƤer, kulhydrater og proteiner – hvad er sundt, og hvad er usundt - og prøv de 89 opskrifter pü retter, der tager hensyn hertil.

Opskrifterne tager udgangspunkt i rĂĽvarer af god kvalitet, som er til at ĆĽnde i det lokale supermarked, og at retterne er for hele familien.

AB

www.oekologisk-spisemaerke.dk

Nyt fra mark og stald Landbrugsafdelingen

Overholder DU max 4 tons hjullast??

Ekstra ansøgningsrunde for økologer Den ekstra ansøgningsrunde for ordningen Ă˜kologisk Arealtilskud er ĂĽben, og økologer kan frem til 1. september 2015 ansøge om tilsagn til nye arealer. Ă˜kologer har mulighed for at ansøge om nye 5-ĂĽrige tilsagn til Ă˜kologisk Arealtilskud for arealer, der er tilgĂĽet en økologisk bedrift i perioden fra 22. april 2015 til 1. september 2015. Det er kun autoriserede økologer samt landmĂŚnd, der har ansøgt om økologisk autorisation senest den 21. april 2015, der har mulighed for at søge tilsagn i den ekstra ansøgningsrunde.

Ansøgningsfrist Ansøgningsskemaet skal vĂŚre modtaget i NaturErhvervstyrelsen senest den 1. september 2015. , HNVWUDUXQGHQ VÂĄJHU GX Sn HW V UOLJW DQVÂĄJQLQJVVNHPD GHU ÂżQGHV Sn 1DWXU Erhvervstyrelsens hjemmeside under Ă˜kologisk Arealtilskud, hvor du ogsĂĽ kan lĂŚse mere om ordningen. Du kan indtegne markerne elektronisk i Internet Markkort via Tast selv-service.

Yderligere oplysninger Center for Landbrug, tlf. 3395 8000 e-mail: landbrug@naturerhverv.dk

Ă˜kologisk vinterraps er en gambling

Trist vĂĽrbyg

Fremtidens forskning i økologisk landbrug

Tysk vinterhvede klarer sig godt

LĂŚs om det pĂĽ http://fagligtteam.blogspot.com/

19. juni 2015 nr. 569

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

23

$1121&(5 É˝ Ă˜kologisk Normannsgran Ambrolauri Tlugi afd. 13 1 ĂĽrs bakkeplante 10-17 cm Klar til udplantning i aug/sep Ă˜ko nr. 21158 - Pindstofte Ă˜kologi - 2324 5020

LĂŚr ooslogi mer ’ øk Ă˜kologiske praktikpladser søges.

Kontakt os pü tel 96 96 66 66 kÌrlig hilsen Eleverne pü Kalø

8410 Rønde ¡ Tel 9696 6666 ¡ www.kalo.dk

Ă˜kologisk gødning sĂŚlges Flere forskellige typer gødninger (Piller) SĂĽjord og priklejord med økologisk gødning sĂŚlges Ă˜kologisk kompost til forskellige formĂĽl sĂŚlges Ă˜kologisk jord til højbede og plantekasser sĂŚlges Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Farmergødning IS v. N/E Mortensen Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

Den EuropĂŚiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

greenf.dk

100 % økologisk

„ KORT & GODT

Flydende gødning til vÌksthuse og friland Tlf. 5152 3774

Ă˜kologisk Sortsudvikling Markvandringer 2015 Ă˜kologisk forĂŚdling af korn Tid: Fredag den 3. juli kl. 13.00 – 15.30 Sted: Anders Borgen, Houvej 55, 9550 Mariager Anders Borgen har 30 ĂĽrs erfaring med økologisk frø og korn, og arbejder bl.a. med udnyttelse af plantegenetiske ressourcer. Til markvandringen fremvises forsøg med forĂŚdling af stinkbrandresistens i hvede, med hirse, nøgenbyg, eksotiske hvedearter, og sorter med forskellige farver og andre specielle egenskaber.

Udvikling af vĂĽrhvedesorter til specialmel Tid: Onsdag den 8. juli kl. 19.00 – 22.00 Sted: MørdrupgĂĽrd, Mørdrupvej 5, 3450 Lynge Markvandringen tager udgangspunkt i Per Grupes økologiske planteavlsbedrift og melvirksomhed, Kornby Mølle. I 2015 er der udlagt markforsøg med 20 sorter af økologisk YnUKYHGH VRP EOLYHU VHOHNWHUHW IRU DW Âż QGH HJQHGH VRUWHU til økologisk specialmel. PĂĽ markvandringen ser vi ogsĂĽ pĂĽ MørdrupgĂĽrds mange andre aktiviteter med dyrkning og forĂŚdling af økologisk korn. Ă˜kologisk Landsforening er vĂŚrt med en forfriskning og en snack ved begge arrangementer.

Projektet har füet tilskud fra Grønt Udviklings- og demonstrationsprogram under Fødevareministeriet.

Købes: Ă˜kologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Ă˜ko-aut.nr. 20877.

SĂŚlges: Limousinekvier, 8 stk. efter pollede tyre, samt enkelte køer. Himmerland. Anders Norre, tlf. 6175 1864. Ă˜kologisk korn sĂŚlges fra høsten 2015. Helst direkte fra marken. Ca. 11 ha hvede og 8 ha vĂĽrbyg. Tlf. 2191 1163.

Under Kort & Godt koster en annonce pü højst 20 ord kun 125 kr.

Er den pü højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms). I spalten Kort & Godt mü teksten ikke vÌre pü mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden sÌrlige markeringer eller linieskift.

Bestil annonce pĂĽ tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

De nĂŚste numre Udkommer 03. juli

Annoncedeadline 23. juni

Nr. 570

14. august 04. august 571 28. august 18. august *572 11. sept.

01. sept.

573 25. sept.

15. sept.

574 * Tema om grøntsager Se oplysninger om annoncering pü

www.oekologiogerhverv.dk

FĂ… DEN NYESTE VIDEN OM BÆREDYGTIG DYRKNING AF ENERGIAFGRĂ˜DER

Ă˜kologi m/ekstra dyrevelfĂŚrd

Ă…BENT HUS MED MARKVANDRING

/rojektet ŗ“kologisk dyrkning af energiafgrøder under bÌredygtige forholdŗ inviterer til vandring pü forsøgsmarkerne ved

NY VRAA BIOENERGY D. 29. JUNI 2015 FRA KL. 13:00 TIL 15:00 GL. VRAAVEJ 31, 9382 TYLSTRUP Vi vil fortÌlle om vore gode resultater ved brug af grøngødning og dÌkafgrøder som alternativ til at tilføre ekstern gødning og pestiBider, samt süning af vildtstriber og eƤekten pü dyrelivet. #er er dokumenteret lovende resultater for bÌredygtig og økologisk dyrkning af energipil, og projektet har endvidere vist, at metoden fremmer biodiversiteten til glÌde for naturen, landmÌnd og jÌgere.

Vi vil byde pĂĽ forfriskninger og en hyggelig spadseretur rundt i markerne med de eksperter, der har vĂŚret tilknyttet projektet.

Vi mødes pü /-pladsen ved Ny Vraa !ioenergy.

TILMELDING TIL JUR@OKOLOGI.DK SENEST D. 25. JUNI LÌs mere pü VVV.okologi.dk energiafgrøder

Leverandører af grise og kvÌg søges til økologisk koncept med masser af dyrevelfÌrd og høj kvalitet Der er mange stÌrke elementer i de eksisterende økologiske koncepter for økologisk kød. Men som slagteri med fokus pü dyrevelfÌrd og konstant høj kvalitet er der nogle ting vi gerne vil styrke i et nyt økologisk produkt.

Men vi kan ikke gøre det alene. Vi har brug for dig som producent, der synes det kunne vÌre inspirerende og spÌndende at gü nye veje. Sü hvis du kunne tÌnke dig at vÌre en del af denne rejse – og sammen med vores kunder at udvikle og levere til fremtidens økologiske koncept for kød – sü vil vi gerne give dig en helt uforpligtende introduktion.

Alle vores dyr lever i dybstrøelse nür de er pü stald hvad enten er tale om grise eller kvÌg.

KvÌget er racemÌssigt primÌrt �rød dansk� eller �sortbroget� evt. krydset med kødkvÌgsracer.

Vi hüber at have vÌkket din nysgerrighed og ser frem til at høre fra dig pr. mail eller telefon.

GrambogĂĽrd A/S, Ellehaven 55, 5690 Tommerup Kontakt evt. Alex Lysemose, alex@grambogaard.dk, mobil 2076 5910

ID nr. 42742

BAG OM Ă˜KOLOGIEN ...

Ă˜KOLOGI ERHVERV

Han vil have høstet kornet sü tidligt, at efterafgrøderne kan nü at udvikle sig, eller sü der kan laves stub-bearbejdning inden, det bliver for meget efterür.

- Vi har sĂĽet en buket af havre-, byg- og hvedesorter med en kortere vĂŚkstsĂŚson, siger økologikonsulent Peter Mejnertsen, LMO Ă˜kologi.

Sorterne i demo-parcellerne kommer fra Finland og Mellemog Nordsverige, hvor sommeren ikke er sĂĽ lang, som i Danmark.

9L V¥JHU DW ÀQGH DIJU¥GHU VRP giver et ordentlig udbytte i en vÌkstsÌson, som er sü kort, at der i sÌdskiftet ogsü bliver plads til at komme ind og lave noget rodukrudtsbekÌmpelse, mens solen skinner, forklarer Peter Mejnertsen. kls@okologi.dk

Nye muligheder med ’sommersorter’

Mens mange konventionelle marNHU QX VWnU PHG à RWWH YLQWHUKYHdeafgrøder med gennemskredne aks, er der overvejende vürsÌd pü de økologiske marker. At de à HVWH ¥NRORJHU IRUHWU NNHU YnUsÌd frem for vintersÌd skyldes à HUH IRUKROG 'HW HU OHWWHUH DW forsyne en vürafgrøde med en tilstrÌkkelig mÌngde nÌringsstoffer, der er mere plads til de vigtige efterafgrøder i sÌdskiftet, og det er lettere at styre ukrudtet i vürsÌd.

Nu arbejdes der pü at udvikle dyrkningen af vürsÌd med ’sommersorter’, det vil sige med sorter med en kort vÌkstsÌson.

Det er blandt andet en konsulent i LMO, som afprøver muligheden for at fü mere tid til at bekÌmpe rodukrudt ved at dyrke ’sommersorter’ med en kort vÌkstsÌson.

Afsender: Ă˜KOLOGI & ERHVERV Éż Silkeborgvej 260 Éż 8230 Ă…byhøj Éż avis@okologi.dk Ă˜KOLOGI

ERHVERV

19. juni 2015 nr. 569

Voxpop -NorthSide TEKST OG FOTO: NILS WĂœRTZENFELT

Marie Petersen, prÌst, Århus, 31 ür Hvad synes du om NorthSides mül om min. 60% økologi?

Jeg synes, det er rigtig fedt, at de virkelig viser, at de stĂĽr bag de ambitioner, de har, om at vĂŚre en bĂŚredygtig festival. Det er dejligt at se, at der bliver gjort noget for økologien. Ăˆn ting er at sige, at man vil gøre en forskel, men pĂĽ NorthSide gør de det rent faktisk.

Har du selv smagt pü økologien pü festivalen?

-D -HJ KDU InHW HQ à  VNHVWHJVVDQGZLFK RJ GHQ YDU ULJWLJ O Nker. Jeg vil til hver en tid vÌlge den økologiske variant, hvis jeg har valget.

Hvor meget fylder økologi i din egen hverdag?

Jamen det fylder bestemt noget, for jeg synes ikke, vi kan vĂŚre bekendt, at vores dyr skal have det dĂĽrligt.

ޔ‡Â? òŽ‘™ǥ ’”§Â?˜ƒŽ‹Ď?‹Â?ƒ–‹‘Â?•ƒÂ?Â•Â˜ÂƒÂ”ÂŽÂ‹Â‰ÇĄ %”Š—•ǥ Í´Íť ¤” Hvad synes du om NorthSides mĂĽl om min. 60% økologi?

Jeg sÌtter stor pris pü, at en festival tager et ansvar og forsøger at inspirere sine gÌster til at spise økologisk. Jeg synes ogsü, at deres skiltning tydeligt viser, hvad man kan fü, og hvor meget økologi der tilbydes, og det er fedt.

Har du selv smagt pü økologien pü festivalen?

Jeg har spist deres porchetta-burger. Den var rigtig god, men kunne müske godt have indeholdt lidt mere kød.

Hvor meget fylder økologi i din egen hverdag?

Jeg køber altid selv økologisk, da det er et emne, der optager mig. Specielt spørgsmület om CO2, og derfor synes jeg, det er IHGW DW à HUH RJ à HUH EHJ\QGHU DW VOn HW VODJ IRU ¥NRORJLHQ RJ at det samtidig bliver en mere og mere naturlig del af mange danskeres hverdag.

‹…Šƒ‡Ž ƒ•’‡”•‡Â?ÇĄ •–—†‡”‡Â?†‡ ‘‰ Â?—Â?•–Â?‡”ǥ ބ‡Â?Šƒ˜Â?ÇĄ Í´Íş ¤”

Hvad synes du om NorthSides mül om min. 60% økologi?

-HJ V\QHV GHW HU IHGW (JHQWOLJ HU ¥NRORJL LNNH QRJHW MHJ VSHFLÀNW gür efter pü en festival, men her pü NorthSide er det dejligt at opleve, at økologien ikke virker dyrere, end hvad det ellers plejer at koste pü festivaler. Det er super positivt. De er ogsü gode til at reklamere med, at det er økologiske fødevarer, de tilbyder.

Har du selv smagt pü økologien pü festivalen?

Siden det hele jo er økologisk mere eller mindre, sü har jeg ja, men jeg er ikke güet bevidst efter noget. Jeg har bare spist det, der sü lÌkrest ud, og det hele har da ogsü smagt rigtig godt.

Hvor meget fylder økologi i din egen hverdag?

Det fylder da, men samtidig er jeg studerende, sü det skal jo ogsü kunne løbe rundt økonomisk. Men har jeg rüd, sü vil jeg gerne købe økologisk.