Økologi & Erhverv nr 570 03-07-15

Et kendt ansigt

Mange årsager til diarre

Arla hæver øko-tillæg

Den nye Miljø- og fødevareminister, Eva Kjer Hansen er et kendt ansigt i dansk landbrug. Landbruget hilser hende velkommen tilbage i ministeriet, og i Økologisk Landsforening håber formanden, Per Kølster, på, at miljø og landbrug kommer til at gå hånd i hånd i det nye ministerie.

Diarre ved fravænning af grise har mange årsager.

Forsker peger på ung alder, lav kropsvægt, pludselig fravænning, svag immunstatus, dårlige staldforhold, dårlig hygiejne og fravænningsstress.

Ledelsen hos Arla Foods har for anden gang i år besluttet at hæve betalingen til selskabets økologiske andelshavere, som 6. juli kan se frem til et løft på 22,4 øre per kg mælk.

5

AKTUELT

10

MARK OG STALD

ØKOLOGI

21

MAD OG MARKED

ERHVERV

3. juli 2015 nr. 570 35. årgang

Kompromis sikrede ny økologiforordning Kompromisforslag reddede den kommende økologiforordning i EU fra de værste skæverter ØKOLOGIFORORDNING AF IRENE BRANDT (8·V ODQGEUXJV RJ À VNHULPLQLVWUH enedes medio juni om et nyt udkast til en revideret Økologiforordning.

Dermed er EU Kommissionen klar til at kunne indlede forhandlinger med EU Parlamentet, som også skal drøfte Kommissionens forslag inden en endelig vedtagelse senere på året.

Forud for mødet havde både Økologisk Landsforening, ØL, og Landbrug & Fødevarer, L&F, anbefalet et dansk nej til forslaget – også selvom det skulle lykkes at bløde op på de værste dele i forslaget.

Organisationerne mener, at de økologiske landbrug står i en situation, hvor der er behov for at markere, at Økologilovgivning ikke bør laves uden om det økologiske erhverv. Og fødevareministeren valgte at stemme imod kompromisforslaget til en ny forordning.

I en henvendelse til Fødevareministeren understregede de to organisationer, deres synspunkt: ”Foreningerne lægger vægt på, at Danmark sender et tydeligt signal til såvel Kommissionen som EU Parlamentet om, at det foreliggende forslag efter Danmarks opfattelse er til skade for økologien. (...)

Forslaget vil ikke tilføje nyt værdifuldt til økologiudviklingen, der kan opveje de negative konsekvenser, som forslaget får for dansk økologi.

Dertil kommer, at Kommissionen har tilsidesat væsentlige anbefalinger fra erhvervet til ønskede forbedringer af den nuværende økologiforordning under forberedelsen af forslaget.”

Væsentlige ændringer Det oprindelige forslag, som Kommissionen fremlagde i marts 2014, indeholdt at økologiske produkter

automatisk ville mister deres økologistatus, hvis der blev fundet pesticidrester i produkter. I kompromisset er dette erstattet af regler for, hvordan kontrollen skal forholde sig, hvis GHU À QGHV SHVWLFLGUHVWHU L HW SURGXNW for at afklare, om det kan skyldes svindel. Den årlige økologikontrol ønskede Kommissionen erstattet af risikobaseret kontrol, som vi ser det i den generelle fødevarekontrol. Også her er der lavet et kompromis, således, at det kun er udpegede lavrisiko virksomheder, der ikke skal have årlig kontrol.

Intet nyt til økologien Sybille Kyed, der er fagpolitisk chefkonsulent i ØL konstaterer, at økologerne på trods af, at der nu ligger et kompromisforslag, har grund til at være tilfredse. Der er foretaget væsentlige ændringer sammenholdt med det forslag, som Kommissionen fremlagde i marts 2014. Det er ændringer, som EUs økologer har stået sammen om at få igennem.

- Uden ændringerne ville Kommissionens udkast have svækket udviklingen af økologi. Derfor er vi selvfølgelig tilfredse med, at de ikke er medtaget i det nye udkast, siger Sybille Kyed.

Hun er dog ikke tilfreds med, at Kommissionen slet ikke har lyttet til økologerne, da forarbejdet blev lavet.

- I Økologisk Landsforening ønsker vi at økologien skal have plads til at udvikle sig, men den nye forordning tilfører intet nyt til økologien.

Tværtimod. Og de organisationer, der repræsenterer økologierhvervene er slet ikke blevet hørt. Det er ikke rimeligt, for oprindeligt udsprang det økologiske regelsæt af erhvervets egne initiativer, og erhvervet skal derfor fortsat være den drivende kraft i udvikling af økologireglerne, siger Sybille Kyed.

Elvio Milleri og de italienske bagersvende hos Il Fiornaio har skabt et stærkt brød-brand på ryggen af en kompromisløs italiensk bagekultur. Nu følger en tilsvarende serie på basis af danske bagetraditioner og nordiske råvarer.

Læs mere side 17

Små gårde og kvalitet tiltaler unge landmænd Landbrugselever vil producere mindre og i stedet selv forarbejde og afsætte produkterne - Eleverne vil levere kvalitet, siger Thorkild Nissen, som er lærer og driftsleder for dyreholdet på Kalø Økologisk Landbrugsskoles landbrug. Hans erfaring er, at eleverne er meget motiverede for at forarbejde

råvarer og se, hvad produkterne kan bruges til.

- Mange vil gerne levere mere kvalitet, og så er det spændende at møde en slagter. Der er en interesse for at differentiere produkterne i steGHW IRU EDUH DW DÁ HYHUH GHP XIRUDU bejdet ved stalddøren, siger han.

Thorkild Nissen mener, at de danske andelsselskaber nærmest har sejret sig ihjel.

- Det er sikker afsætning for land-

manden, men det er til en lav pris. Og den eneste mulighed for at udvikle er at blive større og større.

- Den anden vej er at specialisere sig, følge produkterne længere til dørs og måske afsætte på en anden måde for at få mere værdi hjem på gården, pointerer han. kls@okologi.dk

Læs mere side 9

2

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

3. juli 2015 nr. 570

MENNESKER & MENINGER SKREVET OM Ă˜KOLOGI ‌ Respekt for egen krop og helbred

� Der er anerkendelse i, at man er en velorienteret forbruger, og at købe et fairtradeprodukt eller økologisk viser omverden, at man har en forstüelse for, hvordan ens egen adfÌrd püvirker kloden. Det er en müde at tage hensyn pü, og i en tid, hvor alle løber ironman og spiser palÌo, er det ogsü en müde at signalere pü, at man har respekt for egen krop og helbred ved at købe mad uden eksempelvis sprøjtegift og medicinrester.

TORSTEN RINGBERG, PROFESSOR I FORBRUGERADFÆRD. SJÆLLANDSKE. 20.

JUNI 2015.

Verden reddes lidt ad gangen

� Vi kan ikke redde verden fra den ene dag til den anden ved at vÌlge en øko-mÌlk, men hvis vi DOOH VDPPHQ WU IIHU à HUH E UHdygtige valg, sü kan vi sammen redde verden lidt ad gangen.

BIRTHE LINDDAL, SOCIOLOG OG FREMTIDSFORSKER. SJÆLLANDSKE. 20. JUNI 2015.

Offerrollen er blevet selvforstĂŚrkende

� Det er meget tydeligt kommet frem i løbet af den netop overstüede valgkamp. I er kørt frem med jeres egen dagsorden.

En dagsorden, der gür pü, at I ingen penge tjener, I vil ikke omlÌgge til økologi, jeres rammevilkür er ringere end i sammenlignelige lande, I lever op til de regler, der er omkring fødevaresikkerhed og dyrevelfÌrd og vil derfor ikke høre mere om dette, I für prygl i medierne osv. Det er kort sagt alle andres skyld, og det mü vi da kunne forstü.

HENRIK ZOBBE, DIREKTĂ˜R, INSTITUT FOR FĂ˜DEVARE-OG RESSOURCEĂ˜KONOMI. KĂ˜BENHAVNS UNIVERSITET. LANDBRUGSAVISEN. 19. JUNI 2015.

Superministerium?

LEDER AF PER KĂ˜LSTER

Det er jo en naturlig ting at kommentere det nylige regeringsskifte. Ikke mindst i lyset af, at det er en mindreWDOVUHJHULQJ VRP VNDO ÀQGH VLQ VWL L forhold til det samarbejdende folkestyre. Vi har jo før oplevet – tilbage i 1980’erne – at der under en borgerlig regering blev ført en progressiv miljøpolitik. Pointen var dengang, at markedet skal trÌkke udviklingen.

Og mon ikke vi vil se det samme med vores nye regering. Med et Miljø- og Fødevareministerium für vi en sammensmeltning, som for en umiddelbar betragtning er udfordrende.

Man kan give sig til at spekulere over ordstillingen med miljøet forrest. Det harmonerer nok ikke med, at brede kredse i landbruget mener, at der er brug for at tÌnke mere i produktion end i miljø.

Men man kan jo med ligesü stor ret sige det modsatte, nemlig at landbruget er forvalter af noget, der ligner 2/3 af den danske landskab, og dermed en ekstremt betydningsfuld miljøforvalter. Ved at lÌgge de to ministerier sammen, er der - set med miljøets øjne - skabt en situation, hvor den dobbelte bundlinje integreres i samme ministerium. Sü har vi til gode at se, hvordan balancen hündteres.

Som økologer er det vores mülsÌtning at fü tingene til at hÌnge sammen, at kunne producere med naturen som medspiller og uden at forurene omverdenen. Fravalget af pesticider f.eks. er et klart forsigtighedsvalg, som i ligesü høj grad handler om produktet som vores fÌlles miljø og natur. Fravalget følges af de tilvalg, som er nødvendige for at skabe robuste dyrkningssystemer.

Det første skridt til et økologiministerium er taget. Foto: Michael Bothager/Scanpix

“

Ved at lÌgge de to ministerier sammen, er der - set med miljøets øjne - skabt en situation, hvor den dobbelte bundlinje integreres i samme ministerium. Sü har vi til gode at se, hvordan balancen hündteres.

Vi har i snart en lÌngere ürrÌkke forsøgt at fü lovgiverne og myndighederne med pü at forstÌrke økologiens muligheder for at fremme indsatsen for süvel biodiversitet som klima. Vi har strÌbt efter i stigende grad at fü de økologiske regler til at harmonere med forventningerne. Og i samme ündedrag har vi arbejdet intenst pü at skabe løsninger, som samtidig er ensbetydende med bureaukratiske forenklinger til fordel for süvel landmÌndene som den offentlige administration.

Her har samarbejdet mellem Miljø-

Udgiver Ă˜kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă…byhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

Ă˜KOLOGI Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 87 32 27 29

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 87 32 27 27

Udkommer 22 udgivelser ĂĽrligt Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23

Journalist Kaj Lund Sørensen kls@okologi.dk 87 32 27 28

ERHVERV

ministeriet og Fødevareministeriet spillet en stor rolle. Og i revisionen af den gamle regerings handlingsplan for økologi var et af de markante tiltag, hvordan statsadministrationen i højere grad forstür, hvor økologien kan imødekommes med solidt samarbejde pü tvÌrs af ministerier og ’siloer’.

Det er i den ünd, der kan vise sig endda store fordele for süvel miljøet som landbruget med superministeriet. Lad det vÌre et ønske og et hüb.

Da Natur- og Landbrugskommissionen udkom med sine anbefalinger for mere end to ür siden var det med samme tÌnkning, nemlig hvordan tingene kan spille sammen. Og der var dengang meget stor opbakning til kommissionens anbefalinger meget bredt. Siden har tingene stüet i stampe, og der er i den grad brug for, at der bliver taget fat og skabt løsninger, som landbruget kan se sig selv i, og som kan skabe ro.

Det store kompromis bestod i at tillade højere gødskning pü visse jorde og mere natur pü andre – meget enkelt sagt. Men hvordan dette skal gøres, er stadig et übent spørgsmül - og i øvrigt et godt spørgsmül. Set

Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg.

Et ĂĽrsabonnement koster 695kr. (ekskl. moms). Bestil pĂĽ mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

med økologiske briller handler det fortsat om at udnytte vores ressourcer bedre og skabe kvaliteter, som kan løfte sig pĂĽ verdensplan. Vi har stadig til gode at se en vĂŚksttĂŚnkning, som handler mere om vĂŚrdier end om kvantiteter. Vi er verdensførende pĂĽ grønne energi- og miljøteknologier. TĂŚnk, hvis Danmark ogsĂĽ kunne blive verdensførende pĂĽ økologisk landbrug! Ă˜kologien nĂŚrmer sig 10 procent af det samlede landbrug bĂĽde i areal og forbrug. Og alt tyder pĂĽ, at markedet vil vokse massivt. Og er der et marked, skal der ogsĂĽ leveres. SpørgsmĂĽlet er, om vores nye regering og med den vores nye minister, Eva Kjer Hansen, for det integrerede ministerie kan se mulighederne for at fremme markedet for økologi. Den første og vigtigste forudsĂŚtning er at skabe betingelser for at de landmĂŚnd, der har lyst og mod til at lĂŚgge om, ogsĂĽ bakkes op hele vejen rundt.

Regeringens signaler er betydningsfulde, og gür det som i 80’erne, sü er der hüb, nür bare der er et marked. Ringen er sluttet. Det første skridt til et økologiministerium er taget.

Ă˜kologi & Erhverv Redigeres uafhĂŚngigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

DebatindlĂŚg: Redaktionen modtager gerne debatindlĂŚg fra vores lĂŚsere.

Send dit indlĂŚg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

3. juli 2015 nr. 570

ØKOLOGI & ERHVERV

3

Smag på Landskabet

INDHOLD: AKTUELT

5

4 Biogas er nøglen til fordobling af det økologiske areal 4 Hænger politikken sammen?

I et projekt, der ledes af Aarhus Universitet, vil forskere undersøge, om politiske tiltag, der vedrører miljø, klima og landbrug i Østersøregionen går i spænd med hinanden – eller spænder ben for hinanden.

4 Svensk omlægning halter 6 Kronik: Blokvogns-landbrug, øde land eller et levende land 7 Konkurrencen er hård Landbrugsafdelingen i Økologisk Landsforening er inde i en støt udvikling, hvor de møder den hårde konkurrence om kunderne med nye tilbud, som kombinerer den traditionelle landbrugsrådgivning med helt nye ydelser.

Et kendt ansigt

- Aktionsplan for mere naturpleje

7

Landbrug og miljø skal gå hånd i hånd i ny regering.

Workshop skal bringe viden i spil Projektet Det Samfundsnyttige Landbrug er vært ved en workshop, hvor folk med viden, erfaring og interesse for bæredygtig produktion, socialøkonomiske tiltag og generationsskifte er meget velkomne deltagere.

MARK OG STALD 8 Lettere at dyrke korn

9

10 Mange årsager til fravænningsdiarre Forsker peger på ung alder, lav kropsvægt, pludselig fravænning, svag immunstatus, dårlige staldforhold, dårlig hygiejne og fravænningsstres.

10 Pludselig foderændring giver overgangssult Pludselig ophør af somælk resulterer ifølge forsker i overgangssult. En gradvis fravænning, hvor grisen gradvis æder mere og mere fast foder, vil være det optimale.

12 Hestebønner er en mulighed for dansk protein Et praksisforsøg med hestebønner som proteinkilde i foderet til 30.000 økologiske æglæggere hos Øko-ægget ved Brande er der gode resultater med at anvende 7,5 pct. hestebønner i foderet.

13 Der kan bruges meget mere hestebønner Det mener Seges konsulent, som peger på, at det er oplagt at fodre svin med sorten Fuego, der har et relativt lavt tannin-indhold

14 Ny roterende ukrudtsstrigle Nyt arbejdsprincip: Tænderne på ny strigle er monteret på en roterende og skråtstillet disk, hvilket gør det muligt at lave ukrudtsbekæmpelse inde i rækken.

Andelsselskaber har sejret sig ihjel Landbrugselever vil hellere producere mindre og i stedet selv forarbejde og afsætte produkterne.

MAD OG MARKED 15 Madselskab åbner i Silkeborg

Smag på landskabet har taget initiativ til en aktionsplan, som skal sikre opbakning til afgræsning af naturarealerne fra regering til forbruger.

Foreningen peger på, at afregningsprisen for kødet fra afgræssende dyr er så lav, at der ikke længere er økonomi i at afgræsse enge, overdrev og hedearealer. ”Afregningsmodellen og modningsprocedurerne fra slagterierne tager ikke højde for smag og spisekvalitet, tilskudsreglerne tilgodeser ikke naturplejedyr, og der er sat alt for lidt penge af til naturpleje. Der bliver kun ydet støtte til 28.400 ha. i 2015, og der er stadig omkring et ti gange så stort areal, der ikke bliver plejet,” skriver Smag på landskabet i en pressemeddelelse.

Aktionsplanen skal skabe opmærksomhed omkring de hindringer, der er for succesfuld naturpleje. ”De skal fjernes, og nye spor skal lægges ud, så det bliver attraktivt, at foretage naturpleje. Der er veje frem, men det kræver en aktiv medvirken fra politikere, ministerier, kommuner, forbrugere og landmænd,” skriver Smag på Landskabet.

Smag på Landskabet opfordrer til, at der bliver plejepligt på naturarealer, og Aktionsplanen beskriver, hvad vi hver især kan gøre for at styrke naturplene - fra politiker til landbrugsrådgiver:

fremadrettet. Naturpleje skal foregå i dialog mellem tilsynsførende og landmanden. Der er igen behov for at se på reglerne omkring dyr, der går ude i vinterhalvåret. Alle dyr kan gå ude, hvis de er vant til det, og de har et passende huld.

Politikere: Skal sikre at der afsættes penge nok til naturpleje. Det er påfaldende, at det er nemt at få tilskud til dyrkning af markjorde, der dyrkes med sprøjtemidler og kunstgødning, men der er ikke afsat penge nok til landmænd, der gør en indsats for mere og bedre natur.

Landmænd: Innovation og nytænkning på hvordan man får den bedste naturpleje tilpasset den enkelte naturtype.

De naturplejende landmænd skal opsøge mulighederne for at udvikle naturplejeeffekten - for eksempel med, hvilke dyr der er mest velegnet til naturpleje, samtidig med at der bliver produceret sund og smagfuldt kød af en meget høj kvalitet.

Landmændene skal sikre, at dyrene har et godt liv.

Ministerier: De forskellige ministerier, der arbejder med natur og miljø, skal samarbejde om en bedre naturpleje.

Der er behov for en fuldstændig nytænkning af tilskudsregler og især kontrol. Naturpleje kræver et offentligt tilskud, gerne tilpasset de forskellige naturtyper og arealstørrelser. Kontrollen skal være konstruktiv

Borgerne i Silkeborg bliver de første, som møder det nye økologiske madkoncept, som de kulinariske iværksættere Kim og Birgitte Escherich i samarbejde med lokale ildsjæle vil sprede til 40-50 byer i hele landet.

16 Nordisk Brødhus har slukket ovnen 17 Nu skal der danske boller på bordet Il Fornaio har sat økologisk dej over til den ny brød- og kageserie Jalm & B, som bliver baseret på kompromisløse nordiske brødtraditioner og råvarer, og grossisterne tager godt imod.

Kommuner, stat og private lodsejere: Kommuner stat og private lodsejere skal arbejde aktivt for at få plejet så meget natur som muligt, gennem hegningsprojekter og lignende.

Vi opfordrer private lodsejere til at være mere aktive med at få plejet deres naturarealer.

Plejetilskud skal tilfalde dyreholderen. Det er vigtigt, at vi kommer væk fra udbudsrunder, hvor der laves aftaler med højstbydende. Der skal også ses på, om dyreholderen magter opgaven. Der må ikke udlejes til personer, der ikke har et tilstrækkeligt antal dyr til at udføre opgaven.

Slagterier: Slagterier skal sikre, at kødet bliver håndteret rigtigt - især med krav om den rigtige modningsproces.

Forbrugere: Naturkød er et godt valg for dig, der gerne vil købe danske produkter og kende historien bag produktet.

Hvis du vil støtte projektet så efterspørg Naturkød.

Landbrugskonsulenter: Skal indgå aktivt i at sikre langsigtet succes med naturpleje alle led igennem. ib@okologi.dk

18 Bornholm kom i mål på kort tid Køkkenerne i Bornholms Regionskommune en økologiprocent på 60 pct.

19 Spelt-snack giver overarbejde hos Hasle-bager Produktionen af økologisk snack til Rema 1000 og SuperGros skaber nye job på Bornholm.

20 Stille start i Mejeriet Morgenlys Distributionen er den største udfordring for Martin Borre Nielsens nyetablerede Mejeri Morgenlys, hvor han efter et halvt års drift stadig er den eneste medarbejder.

21 Bedre tider i sigte for mælkebønderne

21 Eksportakademi er et hit To ud af tre af Økologisk Landsforenings 160 virksomhedsmedlemPHU KDU GHOWDJHW L HQ HOOHU ÁHUH DI eksportaktiviteterne under Organic Export Academy siden åbningen for to år siden.

Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening

4

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

3. juli 2015 nr. 570

HĂŚnger politikken sammen?

I et projekt, der ledes af Aarhus Universitet, vil forskere undersøge, om politiske tiltag, der vedrører miljø, klima og landbrug i Ă˜stersøregionen gĂĽr i spĂŚnd med hinanden – eller spĂŚnder ben for hinanden

Ă˜kologisk biogas rummer potentiale for at udnytte recirkulering af biomasse og restprodukter fra samfundet, gøre økologisk landbrug mere klimavenligt, øge den økologiske planteproduktion og derved øge konkurrenceevnen og give billigere foder og fødevarer

Biogas er nøglen til fordobling af det økologiske areal Flere økologiske biogasanlÌg er afgørende for en fordobling af det økologiske landbrugsareal.

Det konkluderer en ny rapport offentliggjort af Energistyrelsen som et led i evalueringen af Energiforliget fra 2012 Ă˜kologisk biogas omdanner planter, husdyrgødning og anden biomasse til energi og økologisk gødning. IsĂŚr adgangen til økologisk gødning er DIJÂĄUHQGH IRU DW Ă HUH ODQGEUXJ NDQ blive økologiske. Derfor er udbygningen af økologisk biogas vigtig for at nĂĽ mĂĽlet om en fordobling af det økologiske areal, hvilket er regeringens og størstedelen af oppositionens mĂĽl. En ny rapport â€?Biogas i økologisk jordbrugâ€?, som er et led i Biogas Taskforce-indsatsen i Energistyrelsen, beskriver status, erfaringer, udfordringer og løsninger for en udbygning af økologisk biogas i Danmark.

- Ă˜kologisk biogas er en hjørnesten i et bĂŚredygtigt landbrug og samfund, og analysen viser, at en udbygning kan have stor effekt pĂĽ omlĂŚgning til mere økologi. Men der er ogsĂĽ nogle sĂŚrlige udfordringer ved økologisk biogas, vi som samfund er nødt til at løse, siger Michael Tersbøl, der er forfatter til rapporten

og faglig udviklingschef i Ă˜kologisk Landsforening. Ă˜kologisk biogas rummer potentiale for at udnytte recirkulering af biomasse og restprodukter fra samfundet, gøre økologisk landbrug mere klimavenligt, øge den økologiske planteproduktion og derved øge konkurrenceevnen og give billigere foder og fødevarer.

Halter bagefter I øjeblikket bliver der bygget to nye økologiske gürdbiogasanlÌg baseret pü tysk teknologi, og nür de tages i brug senere i ür, er antallet af økoELRJDVDQO J L 'DQPDUN ÀUH KYRUDI Êt er et forskningsanlÌg. Udbygningen af øko-biogas halter med andre ord efter sit potentiale og efter konventionelle biogasprojekter.

- I Danmark har biogas primÌrt handlet om at afgasse gylle og anGHQ à \GHQGH ELRPDVVH (W ¥NRORJLVN biogasanlÌg omsÌtter derimod en stor andel fast materiale, og det krÌver en anden teknologi, som p.t. ikke ÀQGHV KHUKMHPPH IRUNODUHU 0LFKDHO Tersbøl om en af de aktuelle barrierer for en udbygning af økologisk biogas - Derudover ligger de økologiske EHGULIWHU JHRJUDÀVN VSUHGW KYLONHW vanskelliggør større fÌllesanlÌg med volumen nok til at levere kraftvarme eller gas til naturgasnettet.

Sidst, men ikke mindst er anlĂŚgspuljen til biogas i energiforliget brugt

op, og elpristillÌggets prognose er kraftigt dalende over de kommende ür. Sü alt i alt er der mange faktorer, som i øjeblikket bremser økologisk biogas. Og det er synd, for der er faktisk mange landmÌnd, der rigtig gerne vil i gang, siger Michael Tersbøl.

I øjeblikket har 15 konkrete økologiske biogasprojekter rundt i landet svÌrt ved at løfte sig fra skrivebordsstadiet.

Biogas kan fordoble økologien NÌsten alle partier i Folketinget - kun med undtagelse af Liberal Alliance - deler et fÌlles mül om en fordobling af det økologiske areal frem mod 2020. Rapporten konkluderer, at økologisk biogas er den vigtigste enkeltstüende faktor, som kan afgøre, om mület nüs.

- Der er politisk ønske om at fremme økologisk jordbrug. Ă˜kologisk biogas kan ses som et middel til at fremme denne udvikling, da det er den mest effektive mĂĽde at sikre nĂŚringsstoffer til udvidelse af det økologiske areal. Men der er brug for politisk fokus og en sĂŚrskilt handlingsplan pĂĽ tvĂŚrs af politikomrĂĽder og ministerier blandt andet pĂĽ en ny anlĂŚgsstøtteordning og afkobling af pristillĂŚgget fra naturgasprisen, siger Michael Tersbøl. ib@okologi.dk Rapporten kan lĂŚses pĂĽ www.okologi.dk

SAMMENHÆNG: Omkostningseffektiv beskyttelse af vandmiljøet i Ă˜stersøen samtidig med, at man sikrer et sundt og konkurrencedygtigt landbrug i omrĂĽdet, kan vĂŚre en udfordring, da landbrugs- og miljøinteresser kan trĂŚkke i modsatte retninger.

Et nyt EU-projekt, Go4Baltic, pĂĽ Institut for Miljøvidenskab pĂĽ AarKXV 8QLYHUVLWHW VLJWHU PRG DW Ă€QGH løsninger pĂĽ dette dilemma. FormĂĽOHW PHG SURMHNWHW HU DW LGHQWLĂ€FHUH hvordan politiske tiltag pĂĽvirker udledning af nĂŚringsstoffer til havet og drivhusgasser til atmosfĂŚren, og RP GHU RSVWnU NRQĂ LNWHU HOOHU V\QHUgi. Resultaterne fra projektet vil give vigtige oplysninger, som kan lĂŚgge grunden for fremtidig politik, der sigter pĂĽ at fremme miljøet og landbruget pĂĽ en omkostningseffektiv mĂĽde. ‡ ”‹‰–‹‰‡ ŽÞ•Â?‹Â?‰‡” •Â?ƒŽ Ď?‹Â?†‡• Projektet vil indsamle viden om landbrugs- og miljøpolitiske tiltag, der vedrører vandmiljøet i Ă˜stersøen. Der vil vĂŚre sĂŚrlig fokus pĂĽ de

forhold og barrierer, der kan vĂŚre involverede. Med denne viden kan forskerne yde myndighedsrĂĽdgivning og komme med forslag til tiltag, der NDQ UHGXFHUH HXWURĂ€HULQJHQ VRP HU et økosystems reaktion pĂĽ et overskud af nĂŚringsstoffer, i Ă˜stersøen, og sikre sammenhĂŚng mellem landbrugspolitik, politik vedrørende vandmiljøet og politik vedrørende klimaĂŚndringer.

Forskerne vil undersøge, hvordan landmÌnd reagerer pü politiske tiltag vedrørende nÌringsstoffer og klima og isÌr til forskellige aktuelle og mulige støtteordninger. Forskerne vil analysere, hvordan landmÌnd opfatter og reagerer pü nugÌldende lovgivning, om landmÌndene mener, at GLVVH UHJOHU RJ SROLWLNNHU HU L NRQà LNW eller i sammenhÌng med hinanden, og hvordan landmÌnd reagerer og tilpasser sig til forskellige kombinationer af politiske virkemidler.

Dette vil forskerne gøre ved at udføre omfattende undersøgelser i Danmark, Sverige, Polen og Estland.

I hvert af disse lande vil et reprÌsentativt udvalg af landmÌnd (ca. 1000) fü et spørgeskema. Har den nuvÌrende politik de ønskede effekter?

Hvordan reagerer landmÌndene pü reglerne? Er politikken motiverende for at landbrugserhvervet udvikler nye teknologier, som kan reducere udledningen af nÌringsstoffer? Det er nogle af de spørgsmül, som projektet Go4Baltic søger svar pü. ib@okologi.dk

Svensk omlĂŚgning halter I 2014 voksede salget af økologiske varer i Sverige med 38 procent. Men samtidig stagnerer omlĂŚgningen af den svenske landbrugsjord SVENSK Ă˜KOLOGI: For fjerde ĂĽr i trĂŚk er størrelsen pĂĽ de arealer i Sverige, der er under omlĂŚgning til økologi, faldet. Det skriver tidsskriftet Ekologiskt Lantbruk.

I 2014 var 36.900 ha under omlÌgning i Sverige. Til sammenligning var der 109.000 ha under omlÌgning i 2010. Summen af den omlagt jord og jord, der er under omlÌgning til økologisk drift, udgjorde i 2014 17 pct. af det samlede landbrugsareal i Sverige – svarende til 502.200 ha, hvilker er stort set uÌndret i forhold til 2013. 63,6 pct. af de omlagte arealer bruges til høslÌt og afgrÌsning. *HRJUDÀVN HU GHU VWRUH IRUVNHOOH fra län til län. 23 pct. af det økologiske areal ligger for eksempel i Västra GÜtalands län, som totalt kun har 17 pct. af det samlede landbrugsareal i Sverige. Sküne har stort set samme andel af landbrugsareal; men her dyrkes kun seks pct. af landbrugs-

arealet økologisk. Jämtlands län har førerpladsen. Her dyrkes 34 pct. af jorden økologisk.

Ikke overraskende Hos organisationen Ekologiska lantbrukarna kommer den manglende udvidelse af det økologiske areal i Sverige ikke som en overraskelse.

- Det her kunne hvem som helst have regnet ud allerede for to ür siden, siger foreningens direktør, Maria Dirke til Ekologiskt Lantbruk.

Hun anklager regeringens defensive tilgang til økologi for at bÌre ansvaret for stilstanden.

- Der er ingen tvivl om, at regeringens tilbageholdenhed bidrager til at fĂŚrre er interesserede i at omlĂŚgge WLO ÂĄNRORJLVN SURGXNWLRQ RJ DW Ă HUH forlader den, siger hun.

Maria Dirke mener ikke, at regeringen, som tiltrüdte sidste efterür, er XQGVN\OGW DI DW GH VWDWVOLJH ÀQDQVHU i Sverige pt. er meget stramme. Hun peger blandt andet pü, at løbende indskrÌnkning af rüdgivningen til de økologiske landmÌnd de senere ür, ogsü er med til at dokumentere regeringens manglende vilje til at bakke op om erhvervet. ib@okologi.dk

AKTUELT

3. juli 2015 nr. 570

Det ville de blü før valget: Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative fremlagde sidste efterür en lovpakke med 16 punkter, der skal gøre det lettere at vÌre landmand. Regeringsgrundlaget nÌvner 16-punktsplanen.

1. LandmÌnd skal have lov til at gøde mere. Partierne vil fjerne danske sÌrregler, der begrÌnser udledningen af kvÌlstof 2. 6YLQHSURGXFHQWHUQH VNDO KDYH ORY WLO DW KDYH à HUH VYLQ SU KHNWDU jord. I dag mü landmÌndene producere, hvad der svarer til 1,4 dyreenheder pr. hektar jord. De tre partier vil have det hÌvet til 1,7.

Organisationen Landbrug og Fødevarer vurderer, at det vil øge svineproduktionen i Danmark med Ên til halvanden million slagtesvin om üret 3. Handlingsplan for en ny og mere mülrettet regulering, der er en forudsÌtning for at lempe reglerne for gødning 4. Krav om randzoner og efterafgrøder fjernes 5. Regulering af staldanlÌg og markarealer adskilles. Reglerne for ammoniakfølsom natur Ìndres 6. En rÌkke grøfter og afvandingskanaler skal ikke lÌngere karakteriseres som vandløb og skal tages ud af vandplanerne 7. Den danske sÌrregel om, at landmÌnd ikke mü foretage jordbearbejdning inden 1. november ophÌves 8. Der skal laves en samlet strategi for kontrollen af erhvervet 9. Landbruget skal have en konkurrencegaranti, der tilføres penge til sektoren 10. Hurtigere og mere effektiv behandling af miljøgodkendelser. Det skal maksimalt tage et halvt ür at behandle miljøgodkendelser 11. En sikring af, at Danmark ikke i fremtiden indfører krav, der er skrappere end EU har lagt op til, eller skrappere end vores nabolande har indført 12. VÌkstplan for dansk akvakultur 13. Gøre økologi mere konkurrencedygtig, blandt andet ved at tilpasse dyrkningsregler til nabolandenes regler 14. Statstilskud til kødkontrol pü smü slagtehuse hÌves 15. %HGUH DGJDQJ WLO ÀQDQVLHULQJ RJ HWDEOHULQJVOnQ WLO XQJH ODQGP QG RJ ÀVNHUH 16. )LVNHULHW LQGGUDJHV L ODQGEUXJHWV ÀQDQVLHULQJVEDQN

Ny Miljø- og fødevareminister er et kendt ansigt Landbrug og miljø skal gü hünd i hünd i ny regering FOLKETINGET AF IRENE BRANDT Med kun 34 folketingsmedlemmer har Venstre dannet en mindretalsregeringen, som i høj grad kommer til at forhandle sig igennem folketingsüret fra sag til sag og med skiftende à HUWDO 5HJHULQJVJUXQGODJHW VRP blev offentliggjort i søndags, kan derfor ikke anses for ret meget mere HQG HW ÀQJHUSHJ RP KYRU UHJHULQJHQ ønsker at bevÌge sig hen, nür og KYLV GHU NDQ VDPOHV HW à HUWDO L )RONHtinget om en given sag.

FĂŚrre ministerier PĂĽ ĂŠt punkt har den nye regeringen dog allerede sat sit tydelig aftryk: Antallet af ministerier er reduceret.

For Ă˜kologi & Erhvervs lĂŚsere er det sĂŚrligt interessant, at de tidligere Miljøministerie og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri fremover skal styres af ĂŠn minister, Eva Kjer Hansen, i et nyt ministerie: Miljø- og Fødevareministeriet.

- Eva Kjer Hansen er et kendt ansigt i landbruget (hun var i perioden fra november 2007 - februar 2010 minister for fødevarer, landbrug og Ă€VNHUL UHG RJ YL VHU IUHP WLO VDPDUbejdet med hende, siger Per Kølster, formand for Ă˜kologisk Landsforening, Ă˜L. Han tilføjer:

- Med det nye ministerie, hvor miljø og landbrug skal gĂĽ hĂĽnd i hĂĽnd, har vi jo faktisk fĂĽet opfyldt et stort ønske i Ă˜L om at fĂĽ et Ă˜kologiministerie. Det siger jeg selvfølgelig med et glimt i øjet; men det er ikke desto mindre interessant, at disse for økologerne sĂĽ interessante omrĂĽder nu skal varetages af ĂŠn minister; og jeg har da ogsĂĽ bemĂŚrket mig, at det hedder Miljø- og fødevareministeriet og ikke Fødevare- og miljøministeriet.

Per Kølster hüber ogsü, at den nye regering vil følge op pü Natur- og Landbrugskommissionens forslag: - Der er stÌrke krÌfter, som har ¥QVNHW GHWWH RJ VRP KDU à HUWDO L )ROketinget i dag; men det har stüet i stampe et par ür. Jeg hüber, at den nye regering vil følge op pü kommissionens anbefalinger og begynde at implementere disse, siger Per Kølster.

KvalitetsvÌkst Regeringsgrundlaget afspejler, at vÌkstdagsordenen stadig er fremherskende. For eksempel fremgür det af teksten, at: �Regeringens miljøpolitik bygger ogsü pü grøn realisme. For det første vil vi give natur og miljø videre til de kommende generationer i god stand.

Men en forudsĂŚtning for det er, at vi skaber vĂŚkst, job og velfĂŚrd.

For det andet skal de miljøpolitiske mül opnüs pü den samfundsøkonomisk mest effektive müde. Vi skal have mest miljø for pengene.

Regeringen lÌgger vÌgt pü omtanke i brugen af pesticider og kemikalier. Sü vi passer pü grundvandet og drikkevandet. Og sü forbrugerne kan handle trygt.�

- Vi er parate til at indgü i en dialog med Eva Kjer Hansen om denne dagsorden, og vores budskab er, at vÌkst ikke nødvendigvis kun skal handle om kvantitet. Vi für svÌrt ved at klare os, hvis vores landbrugsproduktion fortsat skal handle om at producere mest muligt billigst muligt. Det kan vores miljø og natur ikke klare, nür landbruget lÌgger beslag pü sü store arealer, som det er tilfÌldet i Danmark. I stedet vil vi pege pü, at vores force er rüvare-kvaliteten, og her giver den store efterspørgsel pü eksportmarkederne efter økologiske danske landbrugsprodukter et rigtig JRGW ÀQJHUSHJ RP KYRUIRU PHUH ¥NRlogisk produktion ikke er det modsatte af vÌkst, siger Per Kølster.

Eks-minister glÌder sig I Landbrug & Fødevarer sidder adm. direktør Karen HÌkkerup, der en kort periode selv var Fødevareminister under Helle Thorning Schmidt, og glÌder sig til at samarbejde med Eva Kjer Hansen.

Karen HĂŚkkerup hĂŚfter sig ved, at Eva Kjer Hansen tidligere har erfaring fra omrĂĽdet, og har vĂŚret i front for arbejdet med at afskaffe dansk enegang, nĂĽr det gĂŚlder overimplementering af EU-regler.

- Fødevareklyngen skaber liv og arbejdspladser i Produktionsdanmark. Det er vi stolte af. Men der er ogsü klare udfordringer, hvis landmÌnd og fødevarevirksomheder skal kunne konkurrere pü det globale marked, og skaffe indtÌgter til büde danske familier og Danmark, siger Karen HÌkkerup.

Landbrug & Fødevarer ser frem til, at regeringen hurtigst muligt für vedtaget den fødevare- og landbrugspakke, som de borgerlige partier blev enige om før valget, og som er nÌvnt i regeringsgrundlaget. Planen indeholder bl.a. et opgør med den politisk bestemte undergødskning af vores marker, afskaffelse af randzonerne og en rÌkke andre tiltag, der kan fü afgørende betydning for konkurrencekraften i fødevareklyngen.

- De borgerlige partier har fremlagt en meget klar plan for fødevareklyngen, der for alvor kan sÌtte vores erhverv tilbage pü vÌkstspoUHW 9L KnEHU DW HW EUHGW à HUWDO DI GH erhvervsvenlige partier i Folketinget vil støtte planen, siger Karen HÌkkerup.

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

5

Venstre vil have mere og billigere økologi POLITIK: Under valgkampem prÌsenterede Venstre partiets økologiske vision, som handler om, at økologien skal fylde mere, og varerne skal vÌre billigere.

Det er Venstres mülsÌtning, at økologi skal fylde 15 pct. af det danske landbrugsareal i 2020.

Omstillingen skal samtidig vÌre drevet af markedet, og derfor skal de økologiske varer ned i pris. �Venstre vil vi gøre økologien mere konkurrencedygtig. De danske økologiske varer har svÌrt ved at konkurrere med de konventionelle madvarer. Vi vil arbejde for at gøre det lettere og billigere at producere økologi herhjemme, sü økologi bliver billigere for forbrugerne og institutionerne,� lyder det i Venstres vision.

Foruden en forøgelse af øko-arealet og prisnedsÌttelser vil Venstre gennemføre et nabotjek af reglerne for danske frugtavlere, sü de für de samme vilkür som deres europÌiske konkurrenter.

Derudover vil partiet styrke støtteordninger arbejde generelt for en markedsdrevet udvikling af økologi.

GrÌs er fremtidens biomasse BIOMASSE: Med grÌs kan landbruget fordoble produktionen af biomasse og halvere nitratudvaskningen. Samtidig peger nye forskningsresultater pü, at vi inden lÌnge kan erstatte importeret proteinfoder med grÌs og bruge restproduktet til fremstilOLQJ DI à \GHQGH EU QGVWRIIHU Det viser en rÌkke forsøg udført pü Aarhus Universitet. Forskningen, der omtales i FiB-nyhedsbrevet, viser, at der kan udvindes protein, som kan bruges som foder til enmavede dyr som høns og grise.

Høns og svin spiser grÌs PROTEIN: Forskere pü AU-Foulum kan nu trÌkke protein ud af grÌs, sü det kan bruges som foder til enmavede dyr. Foreløbig er foderet testet pü rotter, og de ser ud til at kunne lide det, sü hvis høns og grise har det pü samme müde, übner det op for helt nye perspektiver.

- GrÌs bestür af 20-25 procent SURWHLQ +DOYGHOHQ HU ÀEUH RJ GHW gør det vanskeligt for enmavede dyr at udnytte proteinindholdet, oplyser seniorforsker Søren Krogh Jensen fra Institut for Husdyrvidenskab til nyhedsbrevet fra FiB. Nu har forskerne fundet en teknik, som gør det muligt at skille ÀEUHQH IUD SURWHLQHW Vn GHW NDQ bruges som foder til dyr med kun Ên mave.

6

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

3. juli 2015 nr. 570

Pü et eller andet tidspunkt kommer disse store forgÌldede ’herregürde’ til salg i forbindelse med tvangsaktion, konkurs, generationsskifte eller andet, og det er sikkert ikke de unge landmÌnd, der har penge til at købe disse store herregürde. Foto: Bo Amstrup/Scanpix

Blokvogns-landbrug, øde land eller et levende land KRONIK: Siden 1960 er der sket en voldsom strukturÌndring inden for dansk landbrug.

For ca. 50 ĂĽr siden var der ca. 200.000 landbrug og et levende land i landdistrikterne, i 1990 var der 80.000 landbrug og i 2010 ca. 40.000 landbrug. Antallet af heltidsbrug er procentvis faldet endnu mere, sĂĽledes at der i 2010 kun var 13.000 heltidsbrug. Det har haft voldsomme konsekvenser for livet i landdistrikterne og ikke mindst for kommunernes skatteindtĂŚgter.

At der er visse størrelsesøkonomiske fordele i landbruget, er en given ting. De smü husmandsbrug, man havde før, var for smü til at kunne give en rimelig indkomst uden en anden indkomst fra beskÌftigelse uden for bedriften.

At mange af dem har udviklet sig til deltids- og fritidsbrug, er positivt.

Der har gennem ürtier bredt sig den opfattelse, at nür der var økonomiske problemer – og dem har der vÌret mange af – sü var løsningen at blive større.

Derfor vedtog regeringen og Dansk Folkeparti i 2010 lovforslag (L39) til Ìndring af lov om landbrugsejendomme. Loven ophÌver den tidligere arealgrÌnse pü 500 ha for erhvervelse og sammenlÌgning af landbrugsejendomme. Derudover Ìndrer den reglerne om bopÌlspligt og selveje, og det blev muligt for udenlandske selskaber at opkøbe store dele af Danmarks landbrugsjord.

Loven blev en ulykke Loven blev vedtaget i Folketinget den 16. marts 2010 alene med regeringens og Dansk Folkepartis stemmer, mens hele oppositionen stemte imod loven. Bjarne Laustsen og Kristen Touborg udtalte under

3. behandlingen i Folketinget, at loven ville blive ophĂŚvet, dersom der kom en anden regering efter et kommende valg.

Der kom en anden regering efter valget QHPOLJ ¡%¥UQHEDQGHQ¡ KYRU à HUH DI )RONHtingets medlemmer havde en baggrund fra stenbroen og ’latinskolen’ uden kendskab til landbrug og landdistrikternes problemer.

Loven blev ikke ophĂŚvet.

Loven blev til ulykke og til stor skade for Danmark og ikke mindst for befolkningen i landdistrikterne. Der boede i 2010 ca.

800.000 mennesker i landdistrikterne; heraf var ca. 13.000 industrilandbrug. Mange af disse mindre og større landbrug blev nedlagt og opkøbt af jordsyge lykkeriddere, VRP OnQWH à HUH SHQJH L EDQNHQ HQG EDQNHQ KDYGH PHG GHW UHVXOWDW DW à HUH EDQNHU JLN konkurs, og at 11.000 danske industri- landmÌnd nu skylder 362 milliarder kroner vÌk.

Det mĂĽ giver stof til eftertanke.

Loven betød: ɝ - at selvejet som den overvejende besiddelses- og driftsform i jordbruget gik tabt, ɝ - at livet i landdistrikterne langsomt er ved at forsvinde, süsom arbejdspladser, hündvÌrksvirksomheder, landbrugets rüdgivning, skoler, forretninger, samt forsamlingshuse m.v. Der nedrives jo allerede mange bygninger i landdistrikterne.

Det er vigtigt, at der er liv og aktivitet pü landet. Landdistrikterne skal vÌre sunde, livskraftige og bÌredygtige omrüder for nuvÌrende og kommende beboere, som ønsker at bo i fri natur og ikke kun for pengenes skyld. Det betyder endvidere, ɝ - at dyrevelfÌrden i de store industri-

Éť

landbrug bliver forringet, fordi de levende dyr bliver sendt pü lange transporter rundt i verden i stedet for at blive slagtet lokalt med meget kort transporttid, - at den sükaldte strukturudvikling für lov til at fortsÌtte med endnu større kraft, sü vi om føje ür vil have nogle fü herregürde i Danmark, og hvem er det til glÌde for? NÌppe for Danmark og danskerne.

Blokvognslandbrug Pü et eller andet tidspunkt kommer disse store forgÌldede ’herregürde’ til salg i forbindelse med tvangsaktion, konkurs, generationsskifte eller andet, og det er sikkert ikke de unge landmÌnd, der har penge til at købe disse store herregürde. Det vil sikkert gü, som det er güet for andre store danske virksomheder, at de bliver overtaget af udenlandske kapitalfonde, hvilket der ikke vil vÌre problemer med. Disse kapitalfonde har mulighed for at drive store dele af Danmark som blokvogns-landbrug: man kommer op fra syd med udenlandsk arbejdskraft og landbrugsmaskinerne pü blokvogne, tilsür markerne og tager avlen med retur efter høst.

Men hvem er det til glÌde for? Vi vil ikke have, at tyskerne køber vores sommerhuse ved Vesterhavet, men nür det gÌlder store landomrüder, müske det halve Danmark, bliver der ingen hindring. $OGULJ KDU Vn VQ YHUW HW à HUWDO L )RONHWLQget vedtaget en lov til gavn for sü fü jordsyge lykkeriddere, men til skade for store dele af Danmark og for sü mange mennesker.

Centralisme Hvorfor skal Fødevarestyrelsen og Natur-

styrelsen og andre statsinstitutioner ligge i København? Med gode Internet forbindelser GH à HVWH VWHGHU L 'DQPDUN NXQQH PDQJH statsinstitutioner jo ligesü godt ligge forskellige steder i Danmark Der har gennem de seneste mange ür bredt sig den opfattelse, at alt skal vÌre i København, om det sü er Danmarks Naturfredningsforening, er denne forening placeret midt i København i stedet for ude i naturen.

Nu bliver det spÌndende, om en kommende regering vil og tør gøre noget ved udkants-Danmarks problemer.

0DQ NXQQH MR XGĂ \WWH QRJOH DI VWDWHQV institutioner.

Man kunne ogsü indføre en differentieret erhvervsskat pü f.eks. 30% i København og 15% i udkants-Danmark for at fü nogle virksomheder til udkants-Danmark i stedet IRU DW GH à \WWHU WLO XGODQGHW Jeg hüber, at kommende politikere mü bestü af vügne, dygtige og fremsynede mennesker med fremdrift samt vilje og evne til at se ud over Valby Bakke, sü Danmark ikke bliver reduceret som i 1864 til i 2064 til kun at vÌre København.

Af Knud Storgürd Voldbyvej 81, Sjelle 8464 Galten Knud Storgürd er tidligere computeringeniør. Han er af landmandsslÌgt og opvokset pü en gürd i Sall ved Hammel. I snart 40 ür har han drevet et landbrug med fem ha i Sjelle i Skanderborg Kommune. Her driver han planteavl - i ür med hvede.

PORTRÆT

3. juli 2015 nr. 570

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

7

Konkurrencen er hĂĽrd Landbrugsafdelingen i Ă˜kologisk Landsforening er inde i en støt udvikling, hvor de møder den hĂĽrde konkurrence om kunderne med nye tilbud, som kombinerer den traditionelle landbrugsrĂĽdgivning med helt nye ydelser RĂ…DGIVNING AF IRENE BRANDT

Den strategiske økonomirĂĽdgivning er ĂŠt nyt tiltag i Landbrugsafdelingen i Ă˜kologisk Landsforening – hvor Stine Hjarnø Jørgensen er blevet ansat.

- Tiltaget skal understøtte de landmÌnd, der oplever at deres nuvÌrende økonomirüdgiver kun kan se en tilbagelÌgning som eneste alternativ til den eksisterende økologiske produktion. Vi er rigtig glade for at kunne tilbyde en strategiske økonomirüdgivning, der tager udgangspunkt inden for de økologiske rammer – og det lader til, vi har ramt

rigtigt, da der allerede nu er stor interesse for at fĂĽ rĂĽdgivning hos Stine Hjarnø Jørgensen, fortĂŚller afdelingsleder i Ă˜kologisk Landsforenings Landbrugsafdeling Ole Bloch Engellyst.

Unikke tilbud Ole Bloch Engellyst understreger, at Landbrugsafdelingen med ansĂŚttelsen af Stine Hjarnø Jørgensen og et øget samarbejde pĂĽ tvĂŚrs af huset men Ă˜kologisk Landsforenings Markedsafdeling og Projektservice nu kan tilbyde en unik rĂĽdgivning, der dĂŚkker fagomrĂĽderne plante, kvĂŚg, fĂĽr, biogas, økonomi og ikke mindst rĂĽdgivning om produktudvikling, markedsføring, salg og netvĂŚrk ind i detailleddet – alt sammen med et økologisk udgangspunkt.

- Vi synes, det er en fantastisk spĂŚndende udvikling at kunne tilby-

“

de sü bred og mangfoldig rüdgivning, og vi tror pü, at mange økologiske landmÌnd vil kunne se store potentialer i denne rüdgivning, siger Ole Bloch Engellyst.

AfsÌtning De nye rüdgivningstilbud er understøttet at tendenser inden for afsÌtningen af den økologiske produktion der bevÌger sig i retning af mere direkte og/eller lokal salg af produktionen.

- Vi understøtter büde landmandens og detailhandlens ønsker om at producere og sÌlge økologiske fødevarer til danskerne. Det sker gennem bistand til indgüelse af partnerskabsaftaler, som büde giver forsynings- og afsÌtningssikkerhed, hvilket jo er til gavn for alle parter, siger Ole Bloch Engellyst og fortsÌtter: - Andre landmÌnd har modet pü

Vi synes, det er en fantastisk spÌndende udvikling at kunne tilbyde sü bred og mangfoldig rüdgivning, og vi tror pü, at mange økologiske landmÌnd vil kunne se store potentialer i denne rüdgivning OLE BLOCH ENGELLYST, AFDELINGSLEDER

og lysten til selv at sÌlge direkte til forbrugerne – enten gennem torvesalg, stalddørssalg eller i egen gürdbutik. Her er landmandens mulighed for at fü rüdgivning, der er baseret pü et samarbejde mellem landbrugs- og fødevarerüdgiverne, et helt enestüende og unikt rüdgivningstilbud, som vi er meget stolte af i Landbrugsafdelingen, siger Ole Bloch Engellyst og tilføjer: - Landbrugsafdelingen har det seneste ür vÌret inde i en stÌrk udvikling – vi er vokset fra omkring 16 mand til nu at vÌre ca. 25 mand – heraf arbejder ca. 15 med direkte rüdgivning. Selvom vi har vÌret udfordret af forsikringssager, og af at nogle erfarne folk er rejst, sü har vi i dag et meget stÌrkt hold af økologiske rüdgivere.

Udviklingsafdeling Pü den traditionelle landbrugsfaglige rüdgivning mÌrker Landbrugsafdelingen, at konkurrencen er hürd i nogle dele af landet. Flere DLBR virksomheder har i dag rüdgivningstilbud inden for den økologiske proGXNWLRQ Sn HW HOOHU à HUH RPUnGHU - Landbrugsafdelingens force HU à HUVWUHQJHW 0DQ NDQ VH GHW Vn-

Ole Bloch Engellyst, Afdelingsleder Landbrugsafdelingen i Ă˜kologisk Landsforening.

dan, at vi er en vÌsentlig del af udviklingsafdelingen for økologiske landbrug. Dels arbejder rüdgiverne sideløbende med rüdgivningen ogsü med udviklingsprojekter, hvor de hele tiden er med til at frembringe ny viden om den økologiske landbrugsproduktion. Det betyder, at vores rüdgivere som helhed altid er opdateret pü den aller nyeste viden, fortÌller Ole Bloch Engellyst.

Workshop skal bringe viden i spil Projektet Det Samfundsnyttige Landbrug er vÌrt ved en workshop, hvor folk med viden, erfaring og interesse for bÌredygtig produktion, socialøkonomiske tiltag og generationsskifte er meget velkomne deltagere

om, at deltagerne pĂĽ workshoppen vil vĂŚre aktive og bidrage med egne erfaringer og viden som supplement til de oplĂŚgsholdernes indlĂŚg, hvori deltagerne vil blive prĂŚsenteret for forskning, cases og stof til inspiration, siger Lone Andreasen.

AF IRENE BRANDT

Tre emner I løbet af workshoppen bliver deltagerne introduceret til tre emner: Éť Ă˜kologisk produktion og borgeren Éť Løsning af sociale opgaver Éť Generationsskifte, jordejer og jordbruger

Det Samfundsnyttige Landbrug kan blive en løsning pü nogle af de udfordringer, som landbruget og samfundet stür overfor. Det er i hvert fald baggrunden for en workshop, projektet er vÌrt for 26. august i Århus.

- Med workshoppen vil vi sÌtte fokus pü nogle af de konkrete arbejdsopgaver og løsninger, der er relevante at tage fat pü, og diskutere, hvordan disse kan gennemføres, siger Lone Andreasen, der er projektleder i Det Samfundsnyttige Landbrug.

Workshoppens fokusomrĂĽder bliver diskuteret, perspektiveret og nuanceret af videnspersoner inden for de respektive felter.

- Men vi har ogsĂĽ en forhĂĽbning

Tre produktionscases I prĂŚsentationen af det første emne, Ă˜kologisk produktion og borgeren, fĂĽr deltagerne kendskab til tre cases, som Det Samfundsnyttige Landbrug arbejder med.

I casen Hegnsholt Hønseri orienteres forbrugeren om produktionen af slagtekyllinger. Forbrugeren tager ansvar ved at betale pü forhünd for fremstillingen af en slagtekylling.

Gürden i byen ønsker at involvere forbrugeren i produktionen, ved at de køber en forbrugeraktie, der giver forbrugeren en rÌkke fordele vedr. besøgsmuligheder, levering af produkter i løbet af üret samt invitationer til arrangementer.

SAMFUNDSNYTTE

Højvang Ă˜kologi vil gennemføre naturpleje i samarbejde med for eksempel kommuner og pĂĽ baggrund heraf invitere kunder til at abonnere pĂĽ mĂĽnedlige leverancer fra naturplejestude.

- Forskerne rapporterer, hvilke miljømÌssige udfordringer, samfundet stür overfor. Hvilke forhold peger de pü, landbruget mü tage ansvar for i deres produktion? Og hvordan skal landbrugsproduktionen indrettes for at fungere i god balance med naturen? Det er spørgsmül, vi drøfter pü workshoppen, siger Lone Andreasen. Hun understreger, at økologisk landbrug, som Det Samfundsnyttige Landbrug baserer sig pü, ønsker at tage denne udfordring op.

Det sociale ansvar Dagens andet emne tager afsÌt i, hvordan økologiske landbrug kan løse sociale opgaver pü bedriften.

Der arbejdes i kommuner og i selvejende socialøkonomiske virksomheder med involverende landbrug, ved at tilbyde borgere – uden for arbejdsmarkedet og med forskellige fysiske og psykiske handicaps - funktionstilpasset beskÌftigelse. Tilbudene er lovbaserede i Serviceloven og BeskÌftigelsesloven. Men Ìldre kunne ogsü løse opgaver og indgü i tilpassede sammenhÌnge pü øko-

logiske landbrug og mĂĽske udskyde det tidspunkt, hvor samfundet mĂĽ trĂŚde til. Andre grupper, som modtager hjĂŚlp fra samfundet - for eksemSHO NULJVYHWHUDQHU RJ Ă \JWQLQJH YLO ogsĂĽ kunne vĂŚre mĂĽlgrupper.

- Kommunerne er ansvarlige for at lovgivningen overholdes. De kunne ogsĂĽ vĂŚre interesserede i at igangsĂŚtte indsatser, der bevirker at borgere senere og i mindre grad end ellers kommer under deres vinger.

Nogen kommuner stĂĽr allerede i dag selv for at udvikle og tilbyde funktionstilpasset beskĂŚftigelse hos bl.a. landbruget, siger Lone Andreasen.

3n :RUNVKRSSHQ GU¥IWHV à HUH forskellige muligheder for at det samfundsnyttige landbrug udbredes i samarbejde med enten kommuner eller socialøkonomiske landbrugsvirksomheder. Der vil vÌre deltagelse af büde forskere og landmÌnd med erfaring inden for løsning af sociale opgaver.

ske landbrug er det en udfordring, at den jord, der mange steder gennem 20-30 ür har vÌret dyrket økologisk, overtages af kapitalstÌrke konventionelle brug. Den kapital, det krÌver for en ung landmand at overtage et selvejer-landbrug, er de unge ikke lÌngere i stand til at stille med og/ HOOHU UHMVH KRV ÀQDQVLHULQJVLQVWLWXWLRner, siger Lone Andreasen og tilføjer: - I Det Samfundsnyttige Landbrug arbejdes der med forskellige cases.

I disse cases optrÌder forskellige müder at stille jord evt. produktionsbygninger til rüdighed for økologiske landmÌnd süledes, at de alene bliver brugere og ikke ejere af jord/ produktionsbygninger. De økologiske landmÌnd kan dog stadig vÌre ejere af deres virksomhed.

Pü workshoppen prÌsenteres og drøftes tre cases fra Det Samfundsnyttige Landbrug, som alle har fokus pü at hjÌlpe unge landmÌnd ind pü de økologiske gürde.

Generationsskifte Det tredje og sidste emne, der tages op til debat pü workshoppen, handler om generationsskiftet inden for landbruget i almindelighed og inden for de økologiske landbrug i sÌrdeleshed.

- Generationsskiftet i landbruget udebliver. Specielt for det økologi-

FĂĽ pladser Der er et begrĂŚnset antal pladser pĂĽ workshoppen; men er du interesseret i at deltage skal du ind pĂĽ hjemmesiden: www.detsamfundsnyttigelandbrug.dk og tilmelde dig senest 1. august.

8

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

3. juli 2015 nr. 570

MARK & STALD FAGLIGT TALT

Da der blev striglet og dyrket pü 12,5 cm rÌkkeafstand, var det svÌrt at dyrke gode grøngødninger i korn.

Med rĂŚkkesĂĽning og radrensning pĂĽ 25 cm vurderer Svend Daverkosen, tv., Barritskov, at der er meget bedre muligheder.

AF POUL CHRISTENSEN, Ă˜KOLOGIKONSULENT, Ă˜KOLOGISK LANDSFORENING

FUND AF GULRUST I VÅRTRITICALE Der er netop konstateret gulrust i vürtriticale af sorten Dublet ved Skive og i Sønderjylland. Det er derfor vigtigt at holde ekstra godt øje med afgrøderne og vÌre sÌrligt opmÌrksom pü eventuelle tegn pü angreb.

Lettere at dyrke korn

De frygtede orangegule sporer Pü vürtriticalemarker ved Skive og i Sønderjylland er der fundet tydelige tegn pü angreb af gulrust – de karakteristiske orangegule sporer pü planternes blade. Angrebene forekommer büde spredt i marken og i pletter, og sÌrligt hvor afgrøden er tÌt.

I vürsÌd udføres først en blindharvning, senere radrenses der to gange. Første gang meget langsomt, anden gang hurtigere

–ƒ†‹‰ Ď?Ž‡”‡ ƒÂ?‰”‡„ I de senere ĂĽr er der konstateret VWDGLJ Ă HUH DQJUHE DI JXOUXVW LV U i vĂĽrhvede, vinterhvede og triticale.

I 2014 blev der konstateret gulrust i vĂĽrtriticalesorten Amerillo, men heldigvis var der ikke store udbyttetab. Det er pĂĽ nuvĂŚrende tidspunkt umuligt at vurdere, hvordan angrebene vil udvikle sig i 2015.

De erfaringer, der hidtil er gjort, viser, at angrebenes styrke kan variere betydeligt. Det er dog før set, at udbredte gulrust-epidemier kan forürsage udbyttetab pü op til 50 %.

Der er derfor grund til at vĂŚre pĂĽpasselig i sortsvalget. De seneste ĂĽr har mange valgt at erstatte vĂĽrhvede med vĂĽrtiticale, da mange vĂĽrhvedesorter er modtagelige for gulrust.

Risikovurdering ved valg af afgrøde og sort Med de nye fund af gulrust i vürtriticale vil det ikke vÌre tilrüdeligt at dyrke afgrøden pü en stor del af markarealet.

Der bør foretages samme risikovurdering ved valg af vürtriticale som ved valg af vürhvede og vintertriticale, og det kan anbefales at Ìndre markplanen for 2016, sü vürbyg og havre erstatter vürtriticalen. Dyrkning af vürtriticale mü afvente nye sorter, der har bedre resistens mod gulrust.

Har du spørgsmĂĽl om gulrust, afgrøde- og sortvalg, er du velkommen til at kontakte mig eller en anden planteavlskonsulent i Ă˜kologisk Landsforening.

RÆKKEDYRKNING AF KAJ LUND SĂ˜RENSEN

Vi har ikke alle svar pĂĽ at kontrollere tidsler og skrĂŚpper, men det ser ud til, at tidslerne kan holdes godt nede.

Vurderingen kommer fra Svend Daverkosen, leder af Barritskov, Aarstidernes gĂĽrd ved Vejle Fjord. Han stĂĽr i en hvedemark, hvor der har vĂŚret stor forekomst af tidsler, og opfordrer en gruppe udenlandske og danske gĂŚster til at komme igen om syv ĂĽr for at se markerne.

De ser bĂĽde en havre- og en hvedemark, hvor der tidligere har vĂŚret praktiseret ekstensiv afgrĂŚsning med stude i otte ĂĽr. Sammen med en nabo producerede Barritskov i en ĂĽrrĂŚkke 500-600 stude om ĂĽret pĂĽ vedvarende grĂŚsarealer. Nu er der igen kommet en del korn i markplanen.

Største udfordring - Som kornavlere er vores største udfordring ukrudt. Süvel tidsler og skrÌpper som korsblomstret ukrudt, siger han i havremarken. Det er andet ür i omdrift efter at have ligget med grÌs i fem ür.

Ukrudtet blev tidligere opformeret, da godset kun havde striglen. Barritskov har derfor anskaffet den kombinerede sĂĽmaskine og radrenser Cameleon. Systemet, hvor der sĂĽs pĂĽ 25 cm rĂŚkkeafstand.

Efter sĂĽning forskubbes hele maskinen, sĂĽ den kan radrense i mellemrummet pĂĽ

18-19 cm mellem rĂŚkkerne.

- Maskinen kører meget stabilt. Den bliver i rÌkken, nür den radrenser, siger Svend Daverkosen.

Mület med systemet er at kontrollere büde rod- og frøukrudt, forbedre kornkvaliteten og øge udbytterne samt have muOLJKHG IRU à HUH VDOJVDIJU¥GHU Koster jern Den otte meter brede bugserede maskine har stor kapacitet ved süning, og den kan ifølge Svend Daverkosen trÌkkes af en traktor med 125 HK. Men det koster noget jern. Han tog Cameleon i brug i 2014, og konstaterer efter at have dyrket 70 hektar med redskabet, at den stive jord giver anledning til meget slid pü skÌrene.

PĂĽ Barritskov er der stor tilfredshed med resultatet i marken.

- Det er lettere at dyrke korn pĂĽ denne mĂĽde, mener Svend Daverkosen.

PĂĽ en mark stĂĽr der stadig lidt korsblomstret ukrudt inde i rĂŚkken, men han vurderer, at der er radrenset pĂĽ rette tidspunkt og er tilfreds med arbejdet.

Jorden skal vÌre tjenlig I vürsÌd udføres først en blindharvning, senere radrenses der to gange. Første gang meget langsomt, anden gang hurtigere.

Den tunge lerjord kan vĂŚre vanskelig at arbejde med.

- Vi skal lĂŚre, at jorden skal vĂŚre tjenlig og med god krummestruktur ved

süning. Hvis der dannes knolde, kan skÌret pü radrenseren ikke tage ukrudtet, og klumperne vil blive skubbet ind i rÌkken og dÌkker de smü kornplanter ved første radrensning, fortÌller han i en havremark, som han forventer vil give et udbytte pü 5,5 ton pr. ha.

Gode grøngødninger Svend Daverkosen mener, at det er en fordel ved Cameleon-systemet, at man kan bruge en normal sümaskine til at etablere efterafgrøderne mellem rÌkkerne hen i sÌsonen i slutningen af maj eller begyndelsen af juni.

- Det var altid svÌrt efter striglen og med 12,5 cm rÌkkeafstand. Det ser ud til, at vi kan lave meget gode grøngødninger nu, fortÌller han.

Til süning af grøngødning i büde vinter- og vürhvede anvendes rajgrÌs og/ eller kløver.

Totalt forandret Barritskov var for mange ür siden blandt Ên af de første, der dyrkede vürhvede i rÌkker med 33 cm afstand. Den store rÌkkeafstand kostede 3-5 hkg i udbytte, RJ GHW YDU VY UW DW ÀQGH GH ULJWLJH PDskiner. Dette ser nu ud til at vÌre totalt forandret.

Barritskov deltager i projektet RowCrop, hvor der udvikles dyrkningssystemer med radrensede afgrøder. Pü Barritskov er man isÌr optaget af at kunne radrense stubben efter høst mellem grøngødningsrÌkkerne.

MARK & STALD

3. juli 2015 nr. 570

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

9

Andelsselskaber har sejret sig ihjel Landbrugselever mener ikke, at det er fremtiden at afsĂŚtte til landbrugets store andelsselskaber. De vil hellere producere noget mindre og i stedet selv forarbejde og afsĂŚtte produkterne FORARBEJDNING AF KAJ LUND SĂ˜RENSEN Michael Capion stĂĽr sammen med ni andre elever i køkkenet pĂĽ Kalø Ă˜kologisk Landbrugsskole.

Han er lige begyndt pü et slagtekursus, hvor han skal lÌre at forarbejde kød og lave pølser med 95 pct. kød og uden mel eller andre tilsÌtningsstoffer.

Landbrugseleven er meget skeptisk over for konventionelle pølser og hüber at lÌre noget, han kan bruge fremover.

- Min far og jeg har talt om selv at fremstille pølser, sü det er godt, at jeg für muligheden for at prøve det her, siger Michael Capion, som er elev pü grundforløbet.

Han mener ikke, at det er fremtiden at afsĂŚtte til landbrugets store andelsselskaber og vil hellere producere noget mindre og i stedet selv forarbejde og afsĂŚtte produkterne.

- Vi er mange i klassen, som er meget interesserede i mindre bedrifter og i selvforsyning, og jeg kunne ogsĂĽ godt selv tĂŚnke mig at lave en mindre produktion, fortĂŚller han.

Det handler om hĂĽndvĂŚrk Slagtemester Peter Steen giver en kort instruktion.

- Vi gør, som man har gjort helt oprindeligt. Vi gür meget op i det hündvÌrksmÌssige.

- Det handler om at lave en god binding, sü vi für en skÌrefast pølse.

Det er svĂŚrt uden tilsĂŚtningsstoffer som mel, men det bruger vi ikke.

Hemmeligheden er teknikken og hvordan, vi arbejder med maskinen, siger han.

- Binding laver I ved at have noJHW JURIW KDNNHW RJ QRJHW ÀQW KDNNHW kød. Det eneste, vi tilsÌtter i pølser-

ne, er Ìggehvider. Ellers er der kun det fedt, der er i kødet, til at binde, forklarer Peter Steen, som ejer Gourmandiet i København og har vundet slagterprisen to gange.

10 kødhakkemaskiner i gang Sü gør eleverne klar til at hakke de to portioner kød pü 0,5 kg og 1,5 kg, og lidt efter kører 10 kødhakkemaskiner for fuld kraft.

Kødet er fra skolens eget landbrug – lammehals og nakkekam af gris, der har en naturlig fedtmarmorering. Purløg, løg, citron, timian og peber gøres klar.

Landbrugseleverne skal lave to varianter: En mild og en mere udenlandsk inspireret krydret pølse.

Interesse for at differentiere Ifølge Thorkild Nissen, som er lĂŚrer og driftsleder for dyreholdet pĂĽ Kalø Ă˜kologisk Landbrugsskoles landbrug, er eleverne meget motiverede for at forarbejde rĂĽvarer og se, hvad produkterne kan bruges til.

- Mange vil gerne levere mere kvalitet, og sü er det spÌndende at møde en slagter. Der er en interesse for at differentiere produkterne i steGHW IRU EDUH DW Dà HYHUH GHP XIRUDUbejdet ved stalddøren, siger han.

GrĂŚnser for stordriftsfordele Thorkild Nissen mener, at de danske andelsselskaber nĂŚrmest har sejret sig ihjel.

- Det er sikker afsĂŚtning for landmanden, men det er til en lav pris.

Og den eneste mulighed for at udvikle er at blive større og større. Jeg afviser ikke stordriftsfordele. Det gür godt et stykke tid, og sü gür det ned ad bakke. Sü kommer der stordriftsulemper, vurderer han.

I mÌlkeproduktionen mener Thorkild Nissen, at man er nüet til grÌnsen ved 700 køer. Sü er der ikke meget mere at hente. I større besÌtninger mister man i stedet en masse pü logistik, kommunikation og manglende kendskab til dyrene.

- Mange mister meget ved at fortsÌtte mod endnu større bedrifter.

Det er kun fĂĽ, der kan komme lĂŚngere ad den vej, forklarer han.

PĂĽ Kalø Ă˜kologisk Landbrugsskole lĂŚrer eleverne, hvilke krav der er til forarbejdning af rĂĽvarerne og direkte afsĂŚtning til forbrugerne. Her er 10 af dem i gang med at forarbejde kød og lave pølser med 95 pct. kød og uden andre tilsĂŚtningsstoffer end ĂŚggehvider.

Den anden vej - Den anden vej er at specialisere sig, følge produkterne lÌngere til dørs og müske afsÌtte pü en anden müde for at fü mere vÌrdi hjem pü gürden, pointerer han.

Det kan ifølge Thorkild Nissen føre til, at man müske kan leve af at have 50 køer i stedet for 500.

Lavere kapitalkrav ved etablering af nicheproduktion Workshops pü møllerier, slagterier og mejerier inspirerer elever til at etablere produktioner, hvor kapitalbehovet for at komme i gang, ikke er sü stor FORARBEJDNING: Formület med projektet ’Fra landbrugselev til økologisk fødevareproducent’ er at styrke deltagernes viden og kompetencer om produktion og afsÌtning af økologiske kvalitetsfødevarer, for derved DW IDVWKROGH RJ WLOWU NNH à HUH XQJH med interesse for økologisk landbrug

samt at bidrage til nÌste generation af økologiske landmÌnd. Formület er desuden at styrke deltagernes viden om nicheproduktioner med lave HWDEOHULQJVRPNRVWQLQJHU RJ à HUH arbejdstimer og større indtjening pr. ha.

Atypiske producenter Projektleder Peder Bligaard, Ă˜kologisk Landsforening, har fĂĽet gode tilbagemeldinger fra de mange landbrugselever fra forskellige skoler, der har vĂŚret pĂĽ endagsbesøg pĂĽ bedrifter, hvor rĂĽvarerne forarbejdes og/eller afsĂŚttes direkte til forbrugerne.

Eleverne har vÌret pü besøg hos

10 lidt atypiske producenter – enten mindre landbrug eller producenter, der gør tingene pü en bestemt müde.

Der har vĂŚret mellem 10 og 30 elever ved hvert arrangement. ‡– Ď?Ž›––‡” Â?‘‰‡– - TrĂĽden i projektet er, at landmanden ikke har vĂŚret nødt til at købe mange hektar jord. Vi har fokuseret pĂĽ omrĂĽder, hvor kapitalbehovet for at komme i gang ikke har vĂŚret stort, fortĂŚller han.

Ud over slagterkurset omfatter aktiviteterne et mejerikursus, hvor mejeristen viser, hvordan der laves ost, samt et bagekursus. Desuden

er der besøg med fokus pü kyllingeopdrÌt, biodynamisk Ìgproduktion, økologisk svineproduktion, en mindre planteavler og samarbejde mellem producenter.

- Eleverne kommer ud af undervisningslokalerne og møder landmand, som selv forarbejder og/eller afsÌtter deres produktion. De snakker med landmanden og ser, hvordan GH J¥U WLQJHQH 'HW à \WWHU QRJHW QnU eleverne kommer ud pü bedrifterne.

Der er ingen tvivl om, at de skal ud til landmÌndene og se og høre, understreger Peder Bligaard.

- De bliver introduceret til noget nyt og ser det i virkeligheden. Det er

DEVROXW GHQ EHGVWH PnGH DW In Ă HUH til at arbejde med økologi, vurderer han. ”ƒ Ď?‹”‡ •Â?‘Ž‡” MĂĽlgruppen i projektet, der startede i januar 2014, er elever, som er pĂĽ vej til at afslutte faglĂŚrt landmand eller overbygningsuddannelsen. Eleverne kommer fra Vejlby, GrĂĽsten, Asmildkloster og Kalø Ă˜kologisk Landbrugsskole.

Aktiviteterne er gennemført i projektet ’Fra landbrugselev til økologisk fødevareproducent’, der er støttet af NaturErhvervstyrelsen. kls@okologi.dk

10

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

3. juli 2015 nr. 570

FoderĂŚndring giver fravĂŚnnings-anoreksi Noteringen

X

Svin

Basisnotering (70,0-94,9) uge 27: 9,60 kr.

Friland A/S giver i uge 27 følgende tillĂŚg til konventionel notering: Ă˜ko-tillĂŚg (alle grise): 4,00 kr./kg. KvalitetstillĂŚg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over ĂĄ conto udbetalingen ydes økologisk markedstillĂŚg afhĂŚngigt af afsĂŚtningssituationen - for uge 27: 14,50 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes ca. hver 3. uge) 6,00 kr./kg. Der udbetales ogsĂĽ konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

X

SmĂĽgrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smügrise for uge 27: Beregnet smügrisenotering: 30 kg: 1.013,92 kr. (-5,79). Kg-regulering: 12-25 kg: 19,55 kr. 25-30 kg: 17,83 kr. 30-40 kg: 14,51 kr.

Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

KvĂŚg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvÌg leveret i uge 27: Kalve u/12 mdr.: 2,35 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillÌg: 9,25 kr. pr. kg. KontrakttillÌg*: 3,50 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 5,25 kr./kg. Køer samt ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5 og tyre > 24 mdr.: 8,75 kr./kg. Ungtyre 12-24 mdr.: 2,25 kr. TillÌggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitets-godkendte dyr pü kontrakt aftegnes med variabelt tillÌg + kontrakttillÌg.

X

Tyrekalve

Vejledende notering pĂĽ økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Ă&#x2DC;kologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 934 kr.

Kg-reg.: 11 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 1.948 kr. Kg-reg.: 14 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Ă&#x2DC;kologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Pludseligt ophør af somĂŚlk resulterer ifølge forsker i overgangssult. En gradvis fravĂŚnning, hvor grisen gradvis ĂŚder mere og mere fast foder, vil vĂŚre det optimale FRAVĂ&#x2020;NNING AF KAJ LUND SĂ&#x2DC;RENSEN Der er markante ernĂŚringsmĂŚssige forskelle mellem naturlig og kommerciel fravĂŚnning. Det fastslĂĽr sektionsleder Charlotte Lauridsen, Foulum.

- Under naturlige forhold foregĂĽr fravĂŚnning over en 3-mdr. periode.

SomĂŚlken fortsĂŚtter med at vĂŚre tilgĂŚngelig, mens grisen indtager ny føde, og mens tarmen vĂŚnner sig mikrobiologisk og immunologisk til disse fødekilder. Den langsomme skift fra total afhĂŚngighed af somĂŚlk til total afhĂŚngighed af fast IÂĄGH ELEHKROGHU Q ULQJVVWRĂ&#x20AC;QSXW RJ forebygger sult, forklarer forskeren.

FravÌnnings-anoreksi I kommerciel produktion foregür fravÌnning pü Ên dag, og somÌlk er ikke tilgÌngelig til at understøtte overgangen til tørstoffoder. Pludseligt ophør af somÌlk resulterer ifølge Charlotte Lauridsen i overgangssult og fravÌnnings-anoreksi. Hun taler om ugunstige effekter pü tarmens arkitektur og begrÌnset, ingen eller negativ vÌkst i en periode umiddelbart efter fravÌnning.

I et enkelt forsøg, hvor der ses pü foderindtag og tilvÌkst, synes et foderindtag pü mindre end 200 g pr. dag at vÌre relateret til høj forekomst af diarre.

- Foderindtag har betydning. Det handler om at fĂĽ grisene til at ĂŚde.

Grisene skal ĂŚde mindst 200 g foder pr. dag, understreger hun.

Forskeren vurderer, at gradvis fravĂŚnning, hvor grisen gradvis ĂŚder mere og mere fast foder, vil vĂŚre det optimale.

Bioaktive stoffer i foderet (UQÂ ULQJHQ KDU VWRU LQGĂ \GHOVH Sn tarmens mikrobiota, immunfunktion og tarmvĂŚvets barrierefunktion, men der er mange mekanismer, hvorved tarmens infektionsrobusthed kan pĂĽvirkes.

ErnÌring og bioaktive stoffer i føden kan vÌre et strategisk vÌrktøj til forebyggelse af E.coli-diarre i økogrise.

Ifølge Charlotte Lauridsen har eksempelvis cikorierod overordnet set en gavnlig effekt pü sundhedsstatus hos smügrise efter fravÌnning ved syv uger. I undersøgelser er der fundet en øget koncentration af mÌlkesyre i gødningen, men der er dog ingen effekt pü fravÌnningsdiarre.

Ifølge Charlotte Lauridsen, forsker ved AU-Foulum, er der mange mulige ürsager til VNDO Y UH HQ HIIHNWLY IRUG¥MHOVH HQ QRUPDO PLNURà RUD HW HIIHNWLYW LPPXQV\VWHP RJ HQ

Mange ĂĽrsager Forsker peger pĂĽ ung alder, lav kropsvĂŚgt, pludselig fravĂŚnning, svag immunstatus, dĂĽrlige staldforhold, dĂĽrlig hygiejne og fravĂŚnningsstress FRAVĂ&#x2020;NNINSDIARRE AF KAJ LUND SĂ&#x2DC;RENSEN

- Foderindtag har betydning. Det handler om at fĂĽ grisene til at ĂŚde. Grisene skal ĂŚde mindst 200 g foder pr. dag, understreger Charlotte Lauridsen, forVNHU YHG $8 )RXOXP +HU Ă \WWHV JULVHQH IUD IDUHK\WWHQ HQ PHJHW WLGOLJ YLQWHUmorgen.

Foto: Kaj Lund Sørensen

Har ikke brug for zink Vi skal have en so, der føder 12 levende grise, og sü skal vi fravÌnne ved ni uger. Sü er alle problemer løst. Det siger Preben Drastrup fra Nibe. Han fravÌnner ved 9-10 uger og har ikke brug for zink.

For at dĂŚkke grisenes proteinbehov efterlyser svineproducenten muligheden for at kunne tilsĂŚtte â&#x20AC;&#x2122;økologiske aminosyrerâ&#x20AC;&#x2122;. Han vurderer, at han i sĂĽ fald sagtens vil kunne fravĂŚnne ved syv uger.

'HW HU GHW GHU DUEHMGHV PHG L 2UJDQRĂ&#x20AC;QHU\ VLJHU ODQGVNRQVXOHQW Erik Fog, Seges. , SURMHNWHW 2UJDQRĂ&#x20AC;QHU\ DUEHMGHV GHU Sn DW XGYLQGH SURWHLQ PHG KÂĄMW methionin-indhold af kløvergrĂŚs.

En af udfordringerne i dansk svineproduktion generelt er ifølge sektionsleder pĂĽ AU-Foulum, Charlotte Lauridsen et temmeligt højt antibioWLNDIRUEUXJ +XQ YLVHU HQ Ă&#x20AC;JXU RYHU forbruget i Danmark, hvor de antibiotiske vĂŚkstfremmere er regnet med.

Det er isĂŚr til de fravĂŚnnede grise, at det samlede antibiotikaforbrug stiger mere end antallet af producerede grise.

'H Ă HVWH XGEUXG VNHU L GH IÂĄUVWH to uger efter fravĂŚnning, hvor E. coli kan vĂŚre vigtigste ĂĽrsag. Det er et kĂŚmpestort problem pĂĽ verdensplan, hvor mere end 50 procent af grisene kan rammes, og tab af grise kan vĂŚre 17 pct., siger hun.

Mange faktorer PĂĽ en workshop om â&#x20AC;&#x2122;Sunde maver - sunde griseâ&#x20AC;&#x2122; giver hun en status

pü viden og erfaringer om mavetarmsundhed og diarrÊ hos fravÌnnede økologiske grise. Et arrangement, hvor der ogsü er fokus pü mulighederne for at udfase brugen af kobber og zink i foderet.

- Ogsü økologiske grise für diarre efter fravÌnning, konstaterer forskeren.

FagomrĂĽdet er meget komplekst og pĂĽvirket af mange forskellige faktorer. Hun peger pĂĽ nogle af de faktorer, der pĂĽvirker udvikling af diarre efter fravĂŚnning.

- Ung alder og lav kropsvÌgt. De smü og svage grise kan ikke klare sig. Ligesom i konventionel produktion føder søerne store og uensartede kuld. Der kan vÌre enorm forskel pü grisenes vÌgt ved fravÌnning, og det er müske her, problemet ligger, siger Charlotte Lauridsen.

Svag immunstatus 0LNURĂ RUDHQ L WDUPHQ HU QRUPDOW stabil og relativt moden omkring fem uger. Derfor giver det anledning

MARK & STALD

3. juli 2015 nr. 570

Sunde maver med hvidløg og lakrids Hos Vestjyllands Andel er blandingerne afstemt med de mikromineraler, der er godkendt.

Produktchef Torben Jensen kan ikke svare pü, om man kan gü ned pü 15 mg Cu i smügriseblandinger og opnü samme resultat, som med de 150 mg Cu, der er tilladt i dag. Han beklager, at nogle af de kobberkilder, der er mere fordøjelige og langsomt omsÌttelige, ikke er godkendt i økologisk produktion.

Vestjyllands Andel bruger botaniske elementer i blandingerne â&#x20AC;&#x201C; hvidløg, rosmarin, oregano, lakrids og seks andre. Det er mest baseret pĂĽ litteraturstudier. Svineproducenter oplever ifølge Torben Jensen, at det har positiv virkning pĂĽ grisenes mavefunktion sĂĽvel som ĂŚdelyst. Og sĂĽ er det billigt at bruge.

Produktchefen advokerer desuden for udvidet sundhedskontrol i soholdet som et fokusomrüde. Formület er at afdÌkke hvordan søernes skift fra stald til mark og retur og de store foderskift pü kort tid püvirker immuniseringen.

SĂĽdan virker zink

til undren, nür de økologiske grise, der først fravÌnnes ved syv uger, für diarre.

Hun peger pĂĽ, at det er et problem, at fravĂŚnningen foregĂĽr meget pludseligt. Og det sker pĂĽ et tidspunkt, hvor immun-kompetencen er meget lille.

- FravĂŚnning af konventionelle JULVH Ă&#x20AC;QGHU W\SLVN VWHG QnU JULVHQ er i sin svageste immunstatus. Den passive immunstatus fra soen er ved at vĂŚre i bund, og grisens eget aktive forsvar lige er begyndt at øges, forklarer hun.

Hygiejne og stress Som andre faktorer, der kan føre til diarre efter fravĂŚnning, nĂŚvner hun dĂĽrlige opstaldningsforhold, dĂĽrlig hygiejne og fravĂŚnningsstress â&#x20AC;&#x201C; bĂĽde social stress og sygdomsstress i forbindelse med fravĂŚnningen.

Alt dette fører til Ìndringer i tarmens fysiologi, mikrobiologi og immunologi, og kombineret med, at grisen ved fravÌnning udsÌttes for en lang rÌkke sygdomsfremkaldende virus, kan fravÌnningsdiarre opstü.

Sammen med Lawsonia, E. coli, clostridium, coronavirus, rotavirus

og parasitter øges forekomsten af diarre efter fravÌnning.

Uenighed om fodermidler Foulum-forskeren nÌvner, at en sund tarm ikke bare er fravÌr af mave-tarmsygdomme. Der skal vÌre en effektiv fordøjelse og absorption af foderet, en normal og stabil mikroflora samt et effektivt immunsystem og en status af velvÌre.

Om det er 100 pct. økologisk fodring eller ikke har ifølge Charlotte Lauridsen nok ingen betydning, men alternative fodertyper kan müske püvirke büde negativt og positivt.

DyrlĂŚge Niels Hjørnholm, LVK, er mere kategorisk. Han mener, at hvor der er problemer med diarre omkring fravĂŚnning, skal man kun fodre med byg og sojaskrĂĽ. Ă&#x2020;rter, lupin, hestebønner og solsikker skal man ikke eksperimentere med.

Produktchef i Vestjyllands Andel, Torben Jensen, mener, at hestebønner er godt i rationen til grise â&#x20AC;&#x201C; op til 10-12 procent i svinefoder er ok.

Vestjyllands Andel ligger pü 6 pct. hestebønner i foder til ungsvin og slagtesvin.

11

Tjek det nye udlĂŚg UDLĂ&#x2020;G: Nye udlĂŚg bør vurderes efter høst af grønkorn. UdlĂŚg af grĂŚs og kløvergrĂŚs kan skades af høje temperaturer, isĂŚr i kombination med stĂŚrkt solskin og mangel pĂĽ nedbør. Hvor der kun er begrĂŚnsede skader, kan en isĂĽning vĂŚre sĂŚrdeles hensigtsmĂŚssig. Er det nye udlĂŚg totalt ødelagt eller befĂŚngt med ukrudt, kan en ny etablering til august vĂŚre nødvendig, anbefaler LMO i Afgrødenyt.

Overvej behovet for helsÌd GROVFODER: Lige nu ser det fornuftigt ud med grÌsset, men majsen er 2-4 uger bagefter. Skal der suppleres med helsÌd, er det vigtigt at vÌlge det rigtige høsttidspunkt, ligesom det er afgørende at passe pü udlÌgget.

- Tag et tjek pü foderbeholdningerne, og vurder det forventede udbytte. Er der ikke tilstrÌkkelig med grovfoder, sü supplÊr om nødvendigt med f.eks. helsÌd eller indkøbt majs, hvis der er behov for det, anbefales det i PlanteNyt 2115.

Majsen udvikler sig meget langsomt i det kølige vejr, og i en del marker er det güet ud over plantetallet. I ür er der ikke stor forskel pü tidlig og sent süet majs. Konsulenterne pü Seges forventer, at udbytteniveauet i ür reduceres med 2500 FE pr. ha.

t . es ..

M ĂŚlk m

til diarre

DSV Frø Danmark % S w )nergiveN w Holstebro w 8lf. w [[[.dsv froe.dk w butik.hunsballe.dk

fravĂŚnningsdiarre, og en sund tarm ikke bare er fravĂŚr af mave-tarmsygdomme. Der status af velvĂŚre.

Foto: Kaj Lund Sørensen

Store mÌngder zink er det bedste vÌrktøj til at forhindre eller forsinke diarre hos smügrise. Det siger Charlotte Lauridsen, forsker ved AU-Foulum.

Hendes kollega, professor Hanne DamgĂĽrd Poulsen, Institut for Husdyrvidenskab i Foulum siger, at â&#x20AC;&#x2122;liden tue kan vĂŚlte stort lĂŚsâ&#x20AC;&#x2122;.

- Selv om zink er et mikromineral, skal det tilføres konstant. Daglig tilførsel er nødvendig, forklarer hun.

Zink er vigtig for dyr i vĂŚkst. Det er et mikronĂŚringsstof, der indgĂĽr i rigtig mange enzymer. Den diarrehĂŚmmende effekt bestĂĽr i, at zink har en antimikrobiel effekt i mavetarmkanalen, hvilket giver en reduktion af E.coli-populationen.

Ifølge Hanne Damgürd Poulsen er der i ürtier brugt 2.500-3.000 mg Zink pr. kg foder de første uger efter fravÌnning til at reducere diarre og øge tilvÌksten. Men effekten er kun positiv i de første to uger efter fravÌnning.

- Süvel danske som udenlandske forsøg viser, at zink-doseringen skal op pü 2.500 ppm i de første to uger efter fravÌnning for at forebygge diarre og øge tilvÌksten, siger professoren, som ogsü nÌvner, at der er en kendt effekt af zink hos underernÌrede børn i udviklingslande, som lider af diarre.

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

Ă&#x2DC;g foderoptagelsen med

%HGVWH IRUGÂĄMHOLJKHG 6WÂĄUUH IRGHURSWDJHOVH 0HVW PÂ ON L WDQNHQ

Hunsballe Frø har i mange ĂĽr forsynet dansk landbrug med kvalitetsfrø... og det gør vi fortsat â&#x20AC;&#x201C; nu som DSV Frø Danmark!

12

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

3. juli 2015 nr. 570

Hestebønner er en god mulighed for dansk protein til høns Et praksisforsøg med hestebønner som proteinkilde i foderet til 30.000 økologiske ÌglÌggere er der gode resultater med at anvende 7,5 pct. hestebønner i foderet

HESTEBĂ&#x2DC;NNER $) .$- /81' 6Â&#x2018;5(16(1

Hos Axel MĂĽnsson Ă&#x2DC;ko-ĂŚgget Aps ved Brande producerer 81.000 ĂŚglĂŚggende høner ĂĽrligt 27 mio. ĂŚg.

Axel Münsson forventer, at antallet af høns i ür øges med 30.000, sü der i alt vil vÌre 111.000 høns.

I to af staldene med 2 hold pü hvert 15.000 dyr har produktionschef Janne Beck gennemført to sükaldte praksisforsøg med hestebønner som proteinkilde i foderet. Nu konkluderer hun, at det helt klart et muligt at fodre økologiske ÌglÌggere med hestebønner.

- Hestebønner er en god mulighed IRU DW Ă&#x20AC;QGH SURWHLQ L 'DQPDUN VLJHU hun.

I forsøget er der anvendt 5 pct. hestebønner i startblandingen og 7,5 pct. i fase 1 og fase 11 blandingerne.

Forskeren Sanna Steenfeldt fra AU-Foulum vurderer, at der ikke noget kÌmpepotentiale for fodring med hestebønner til ÌglÌggere, fordi man er nødt til at give hønerne mere rüprotein for at opfylde deres aminosyrebehov, og dette proteinoverskud skal udskilles.

Foto: Kaj Lund Sørensen

For lidt methionin 'HU HU GRJ GHQ VYDJKHG YHG KHVWHbønner, at methionin-indholdet er QRJHW ODYW 'HW EHW\GHU DW YL NRPPHU til at ligge rigeligt høj i proteintildeling, for at fü nok methionin i foderet.

Og nür kvaliteten af proteinet ikke er i top, kan det gøre en foderblanding meget dyr, forklarer Janne Beck. Som eksempel nÌvner hun, at startblandingen i forsøget bliver 18 kr. dyrere pr. 100 kg. Fase 1 blandingen bliver dog kun 7 - 8 kr. dyrere pr. 100 kg.

Erfaringerne med hestebønner i foderet har dog ikke forskrÌkket Axel Münsson. Han tror, at han vil øge hestebønne-andelen lidt og overvejer selv at begynde at blande noget af foderet, der indtil nu er blevet indkøbt som fÌrdigfoder.

KHVWHE¥QQHU DI EHJJH VRUWHUQH 'Lvine og Fuego. Südan lyder den foreløbige konklusion.

Forskeren peger pü, at det er interessant, at sorten Fuego ikke giver bagslag for noget som helst hos hønerne.

Produktionsresultater med ferPHQWHUHW 'LYLQH On Sn OLQMH PHG NRQtrolholdet. *UXSSHQ GHU Ă&#x20AC;N SFW XEHhandlede hestebønner, har højeste ĂŚglĂŚgningsprocent, oplyser Sanna Steenfeldt.

'HU HU LQJHQ IRUVNHO Sn IRGHUXGnyttelse, dødelighed, fjerdragt, trÌdepuder og gødningskonsistens, og der er ingen velfÌrdsmÌssige problemer i forsøget, tilføjer hun.

Nogle kvalitetsparametre pü Ìg er püvirket, men ikke nødvendigvis negativt.

I forsøget har hun brugt høneafstamningen Hisex White.

12 pct. i Foulum I et andet forsøg med hestebønner til økohøner pü AU-Foulum har forskeren Sanna Steenfeldt ogsü gode erfaringer.

Ud fra de opnĂĽede resultater for de forskellige produktionsparametre er det muligt at formulere fuldfoderet med op til 12 pct. hele ubehandlede

Kun et supplement Ifølge Niels Finn Johansen, konsulent ved Seges Ă&#x2DC;kologi, er der god sammenhĂŚng mellem resultaterne i forsøget i Foulum og forsøget hos Ă&#x2DC;ko-ĂŚgget.

'HU HU HQ WHQGHQV WLO KÂĄMHUH Â Jproduktion hos Ă&#x2DC;ko-ĂŚgget, pĂĽpeger han.

- Det er en svaghed ved hestebønner, at methionin-indholdet er noget lavt.

Det betyder, at vi kommer til at ligge rigeligt høj i proteintildeling for at fĂĽ nok methionin i foderet, siger produktionschef pĂĽ Ă&#x2DC;ko-ĂŚgget, Janne Beck.

Foulum-forskeren vurderer dog ikke, at der inden for fjerkrÌ er noget kÌmpepotentiale for fodring med hestebønner.

- Man er nødt til at give hønerne mere protein for at opfylde deres aminosyrebehov, og dette proteLQRYHUVNXG VNDO XGVNLOOHV 'HW NRVWHU energi, og der er et miljøproblem, idet det høje proteinindhold i foderet øger udskillelsen af N i gødningen.

'HUIRU NDQ KHVWHEÂĄQQHU NXQ EOLYH HW supplement, konstaterer hun.

Sortsvalg afgørende FjerkrÌ tüler ikke et højt indhold af vicin og convicin og skal derfor IRGUHV PHG VRUWHQ 'LYLQH GHU LNNH indeholder vicin og convicin. Til genJ OG LQGHKROGHU 'LYLQH OLGW WDQQLQHU hvilket dog ikke er et problem for fjerkrÌ.

- Müske kan vi bare bruge hestebønner, som de er, hvis vi tÌnker os godt om ved sortsvalget.

'HW KM OSHU LNNH Sn YLFLQ LQGholdet at fjerne skallen. Fermentering hjÌlper lidt, men det er en G\U SURFHV +YLV PDQ Y OJHU 'LYLQH uden vicin og convicin, gür det tilsyneladende godt nok uden at lave nogen forarbejdning, pointerer Lars Egelund Olsen, økologikonsulent ved Seges.

MARK & STALD

ØKOLOGI & ERHVERV

3. juli 2015 nr. 570

13

Det er ikke i hestebønner, vi bruger meget energi på at optimere, men hvis der bliver brug for dem, skal vi nok ændre på dette, siger Axel Månsson, som driver næsten 1.000 ha, hvoraf de 800 ha er med grønsager.

Foto: Kaj Lund Sørensen

’Vi ved, hvordan bønner skal dyrkes’

- De, der skal dyrke salgsafgrøder, vil have et dækningsbidrag, der svarer til korn eller højere. Hvis prisen ikke er god, og hvis risikoen i hestebønnedyrkning er stor, bliver de ikke dyrket.

- Hestebønner er det bedste bud på en god proteinafgrøde, vi har haft i mange år, men der skal være stabile aftagere. Prisen må ikke svinge 100 kr., fortæller konsulenten.

Dyrkningssikkerheden i hestebønner er øget, og afgrøden giver fordele i sædskiftet. Eksempelvis kan hestebønner levere 100 kg kvælstof pr. ha til den efterfølgende vårbyg, vurderer økologikonsulent

Hestebønner som andenrangsafgrøde Axel Månsson ved Brande har 23 hektar med hestebønner. Det er sorten Divine. Den er sået sidst i marts, RJ PDUNHQ HU ÁRW UHQ Axel Månsson har gode erfaringer med striglen og klarer ukrudtet med denne. Der er etableret udlæg efter sidste strigling.

Hvis man har rækkedyrkning inde på ejendommen, skal det ifølge Inger Bertelsen, Seges, også overvejes i hestebønner.

- Det er en simpel kultur i stedet for korn i vores grøntsagssædskifte, siger den midtjyske økolog, som driver næsten 1.000 ha, hvoraf de 800 ha er med grønsager.

- Hestebønner er en andenrangskultur i sædskiftet. Det er ikke der, vi bruger meget energi på at optimere, men hvis der bliver brug for hestebønnerne, skal vi nok ændre på dette, siger Axel Månsson.

Ved temadagen om hestebønner til økologisk fjerkræ provokeres grøntsagsavleren til at smage på bladene.

- De smager skidegodt! Måske skal den på sortiments listen, udbryder han.

HESTEBØNNER AF KAJ LUND SØRENSEN

Chefkonsulent Inger Bertelsen, Seges Økologi, mener, at man generelt har rigtig godt fat på, hvordan hestebønner skal dyrkes, og at planteavlere har fået troen på, at det kan lade sig gøre at dyrke hestebønner.

Hun vurderer, at dyrkningssikkerheden er øget, og at hestebønner har nogle sædskiftemæssige fordele. Således har hestebønner en forfrugtsværdi, der i vårbyg svarer til 100 kg kvælstof pr. ha.

- Hestebønner kan godt konkurrere med vårbyg. Hvis vi har 3 ton udbytte i hestebønner og 4,5 ton

pr. ha i vårbyg, så er det økonomisk attraktivt med hestebønner ved en prisforskel på 80 kroner pr. hkg, forklarer chefkonsulenten.

I beregningen er der hverken indregnet forfrugtsværdi eller større dyrkningsusikkerhed i hestebønnerne.

Sammenlignet med en god brødhvede er hestebønner ikke økonomisk attraktive.

Som gennemsnit af de seneste 14 år ligger udbyttet på 32 hkg pr. ha, men bedre dyrkningsteknik og bedre sorter har resulteret i 42 hkg.

pr. ha som gennemsnit af de seneste fem år.

Nye sorter på vej Og nye sorter er ifølge Inger Bertelsen på vej.

I Landsforsøgene 2014 var den mest dyrkede sort ude på bedrifterne også den, der i forsøgene gav det største udbytte. Fuego gav næsten 48,8 hkg pr. ha.

Tendensen er, at de tanninfri sorter giver lidt lavere udbytter.

Hun peger på, at der til fjerkræ er en god grund til at vælge sorten Di-

vine, som gav 45,3 hkg pr. ha, fordi det er den eneste vicin- og convicinfri sort.

Efterspørgsel og rimelige priser Hvorvidt hestebønner er interessante i foderblandinger afgøres af prisen på foderet, og det styres af prisen på alternativerne.

Forudsætningerne for at knække koden til at knække proteinforsyningen er stabile priser og stabile udbytter. Så skal planteavlerne nok dyrke dem. Det mener Christian Petersen, konsulent i LHN i Tinglev.

’Der kan bruges meget mere hestebønner til husdyrene’ Det mener Seges konsulent, som peger på, at det er oplagt at fodre svin med sorten Fuego, der har et relativt lavt tannin-indhold Til slagtesvin er et højt indhold af tanniner i foderet ikke godt. Derfor skal svin fodres med eksempelvis sorten Fuego, der har et relativt lavt tannin-indhold. Det kom frem ved en temadag om hestebønner til økologisk fjerkræ og svin i Brande.

Her slår økologikonsulent ved Seges, Lars Egelund Olsen, fast, at der kan bruges meget mere hestebønner til husdyrene.

- Vi har langt igen, hvis vi skal bruge dansk bælgsæd til de økologiske husdyr, vi har i dag, understreger han.

Hvor stort er problemet?

Konsulenten forsøger at rokke ved gængse antagelser om ulemper ved hestebønner i foderet. Han mener, at indholdet af tanniner i de mo-

derne sorter af hestebønner er af en helt anderledes lavere målestok end i de gamle sorter.

- Tidligere var det sådan, at man var lidt bange for indholdet af tanniner i hestebønner, når de skulle bruges i foderet til svin, men vores og VSPs forsøg viser, at det niveau af tanniner, som der er i den tanninholdige sort Fuego, ikke har den store betydning. Vi har set nogle VSP-forsøg, hvor smågrise fodres med 25 procent hestebønner, uden at det har den store effekt, forklarer Lars Egelund Olsen.

Han mener, at betydning af tannin er meget lille i moderne sorter, og konkluderer, at Fuego godt kan anvendes til svinefoder, selv om det er en sort, der indeholder tannier.

Lars Egelund Olsen stiller også

spørgsmål ved, om det er nødvendigt at forarbejde hestebønner til slagtesvin.

- Bitterstoffet tannin sidder i skallen. Det kan fjernes ved afskalning men ikke ved fermentering, men hvis tannin i moderne sorter ikke har den store betydning til svin, ser jeg ikke noget stort problem, forklarer han.

samme aminosyresammensætning.

- Forsøget viser, at det er muligt at fortrænge en andel soja med ubehandlede hestebønner, konkluderer Tove Serup. Et resultat, der er i overensstemmelse med større forsøg i konventionel svineproduktion.

I forsøget er der fodret med den populære sort Fuego, som har et rimeligt udbytte også målt i protein.

Hestebønner fortrænger soja Tove Serup, som også er konsulent ved Seges Økologi, viser resultatet af et fodringsforsøg med hestebønner til økologiske slagtesvin.

I et lille pilotforsøg med 180 slagtesvin hos en landmand er noget af sojaen i foderet udskiftet med 10 kg hestebønner til at erstatte 5,5 kg soja og 4,5 kg korn for at opnå

Bedre tilvækst I pilotforsøget er der opnået en bedre tilvækst end kontrolholdet uden hestebønner i blandingen. En daglig tilvækst på 809 g pr. dag med ubehandlede hestebønner og 749 g i varmebehandlede mod 791 g i kontrolgruppen.

Foderforbrug lå lavt – på 2,64 og 2,68 FE pr kg tilvækst med heste-

bønner, hvor landsgennemsnittet for økologiske svin ligger på 3 FE. Og kødprocenten viste sig også at være bedre på ubehandlede hestebønner – 59,3 og 58,0 mod 57,6 pct. i kontrolgruppen.

Ifølge Tove Serup havde de hestebønnefodrede svin også en god gødningskonsistens.

Hun betegner det som et ’pænt og overraskende positivt resultat’ og tilføjer, at det er en myte, at hestebønner giver ædevægring. Den kan dog forekomme ved mere end 10 procent hestebønner i foderet. kls@okologi.dk

14

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

3. juli 2015 nr. 570

Ny roterende ukrudtsstrigle Nyt arbejdsprincip: TÌnderne pü ny strigle fra EinbÜck er monteret pü en roterende og skrütstillet disk, hvilket gør det muligt at lave ukrudtsbekÌmpelse inde i rÌkken

UKRUDTSREGULERING AF KAJ LUND SĂ&#x2DC;RENSEN

Den østrigske maskinproducent EinbÜck prÌsenterer to nye ukrudtsstrigler pü markedet. De to nye modeller hedder Aerostar Exact og Aerostar Rotation.

- Aerostar Rotation har en helt anderledes opbygning, end hvad vi normalt ser ved ukrudtsharver, forklarer Leif Jensen, Yding Smedie, som importerer striglen.

TĂŚnderne har en tykkelse pĂĽ 6 mm og er monteret pĂĽ en roterende disk.

Diskens diameter er 50 cm og er skrütstillet, sü de aggressive tÌnder renser inde i rÌkken. TÌndernes aggressivitet kan reguleres hydraulisk, sü det enkelt fra førersÌdet i traktoren kan tilpasses varierende forhold med jordtyper og afgrødestadie.

De roterende disks sidder med 15 cm afstand i 1,5 meter brede sektioner. Det bidrager ifølge EinbÜck til, at redskabet er godt til at følge jordRYHUà DGHQ

TÌnderne pü Aerostar Rotation er monteret pü en roterende disk, der er skrütstillet, sü de aggressive tÌnder renser inde i rÌkken. TÌndernes aggressivitet kan reguleres hydraulisk fra traktoren til varierende forhold med jordtyper og afgrødestadie.

Foto: Kaj Lund Sørensen

Producenten fremhÌver desuden, at rotor-striglen er velegnet til at arbejde i systemer, hvor der er dødt plantemateriale pü jordRYHUà DGHQ (LQE|FN SHJHU RJVn pü, at redskabet kan anvendes til ukrudtsbekÌmpelse før süning, hvor det med en aggressiv indstilling kan trÌkke rødder op pü overà DGHQ (W SULQFLS VRP NHQGHV IUD kvik-up harverne.

God gennemgang Aerostar Exact er monteret med 600

mm lange tĂŚnder med det velkendte knĂŚk for enden.

Harven har en tandafstand pĂĽ 25 mm, men da den er opbygget som 6 bullet, har harven en god gennemgang, sĂĽledes at det oprensede ukrudt â&#x20AC;&#x2122;løber igennemâ&#x20AC;&#x2122; harven i stedet for at slĂŚbe.

Pü hver bulle sidder tÌnderne med 15 cm mellemrum, og med 6 buller betyder det, at nür harven har kørt over jorden, har der vÌret en tand i jorden for hver 25 mm.

PĂĽ almindelige ukrudtsharver er

der monteret bĂŚrehjul forrest pĂĽ rammen, men pĂĽ Aerostar Exact er der ogsĂĽ monteret bĂŚrehjul bagest pĂĽ maskinen for optimal styring af arbejdsdybden.

Som standard er maskinen udstyret med hydraulisk tandregulering.

Maskinen kan leveres i 6 og 12 meter arbejdsbredde.

Røde redskaber fra Ă&#x2DC;strig - Vi er meget stolte af at prĂŚsentere disse nyheder fra EinbĂśck. Vi ved, at de røde maskiner fra Ă&#x2DC;strig er vel-

kendte for kvalitet, og vi glĂŚder os til at prĂŚsentere dem for de danske jordbrugere, siger Leif Jensen.

Begge maskiner er netop vist frem pü Borgeby Fältdagar og i gulerodsmarken hos Hedely I/S i Bording.

Yding Smedie markedsfører ogsü mere specielle redskaber til mekanisk ukrudtsbekÌmpelse i rÌkkeafgrøder som børsterenser, bøjlehakke og rÌkkefrÌser.

Ă&#x2DC;kologer lĂŚgger vĂŚgt pĂĽ høj mĂŚlkeydelse som avlsmĂĽl En spørgeskemaundersøgelse foretaget i forskningsprojektet SOBcows viser, økologiske mĂŚlkeproducenter lĂŚgger større vĂŚgt pĂĽ højere mĂŚlkeydelse gennem avlsarbejdet, end forskerne havde forventet Hidtil har det den økologiske mĂŚlNHSURGXNWLRQ DOHQH Y UHW GHĂ&#x20AC;QHUHW ud fra kriterier for fodrings- og markdriftsprincipper. Der har ikke vĂŚret principper for, hvordan avlsmaterialet anvendes, men det vil vi udfordre i det økologiske forskningsprojekt SOBcows. Derfor har vi sat os tre mĂĽl.

SOBcows tre mĂĽl: DW GHĂ&#x20AC;QHUH ÂĄNRORJLVNH DYOVPnO og baseret pĂĽ disse beregne konsekvensen af at foretage avlsarbejde i

økologiske linjer fremfor som hidtil at anvende det avlsmateriale, som er frembragt i det traditionelle avlsarbejde 2. at undersøge muligheden for at udvĂŚlge de køer, som avlsmĂŚssigt er disponeret for at producere mĂŚlk med en sundhedsfremmenGH IHGWV\UHSURĂ&#x20AC;O PHG KHQEOLN Sn DW kunne sĂŚlge denne mĂŚlk som et sĂŚrligt økologisk nicheprodukt 3. at undersøge muligheden for at lave et økologisk nicheprodukt baseret pĂĽ oprindelige danske racer Interessante resultater Først gik vi i gang med at fastsĂŚtte de økonomiske vĂŚgte i et økologisk avlsmĂĽl, og vi har allerede nu fĂĽet de første foreløbige resultater. Først beregnede vi de økonomiske vĂŚgte ved hjĂŚlp af modelsimuleringer, hvor forudsĂŚtningerne var gennemsnitlige danske produktionsforhold for den økologiske mĂŚlkeproduktion og aktuelle priser pĂĽ økologisk mĂŚlk og foder. Disse beregninger

viste pü grund af de højere økologiske mÌlkepriser, at der skal lÌgges mere vÌgt pü ydelsesegenskaber i den økologiske produktion, hvis der alene fokuseres pü produktionsøkonomi.

Efterfølgende har vi gennemført en spørgeundersøgelse, hvor vi har sendt spørgeskemaer ud til alle økologiske mÌlkeproducenter. Cirka 50 pct. af de adspurgte svarede, og det er en ret høj svarprocent.

Undersøgelsen viste ogsü, at de økologiske producenter ønsker endnu mere vÌgt pü ydelsesegenskaberne. Disse resultater gransker vi for øjeblikket yderligere. Vi sender bl.a. et tilsvarende spørgeskema ud til alle konventionelle landmÌnd for at fü klarlagt deres prioritering i avlsarbejdet.

Desuden vil vi hen over sommeren og efterĂĽret foretage beregninger over, hvad det vil betyde for egenskaber, der relaterer sig til sundhed og robusthed, hvis man ĂŚndrer

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I Ă&#x2DC;KOLOGISK JORDBRUG OG FĂ&#x2DC;DEVARESYSTEMER

Af Morten Kargo, AU Foulum og Seges, Line Hjortø, Seges

avlsmület, sü høj mÌlkeydelse für større vÌgt. Disse beregninger vil desuden blive foretaget under forudsÌtning af et avlsmül baseret pü de økologiske principper - altsü et avlsmül med en større vÌgt pü egenskaber, der har med sundhed og holdbarhed at gøre. Alt i alt er vi i en meget spÌndende proces med spÌndende resultater, som vi glÌder os til at diskutere med økologiske mÌlkeproducenter.

Projektet SOBcows startede i efterüret 2014 og hører under forskningsprogrammet Organic RDD 2.

Projekt partnerne er fra AU i Foulum, SEGES KvĂŚg og Ă&#x2DC;kologi, NaturmĂŚlk, RYK â&#x20AC;&#x201C; Registrerings og Ydelseskontrol, VikingGenetics og NordGen. LĂŚs mere her: http:// icrofs.dk/forskning/dansk-forskning/sobcows/

3. juli 2015 nr. 570

ØKOLOGI & ERHVERV

15

MAD & MARKED PÅ MARKEDET AF DORTE RÜBNER LAURIDSEN FØDEVARERÅDGIVER, ØKOLOGISK LANDSFORENING

KEND DINE KUNDER OG RAM PLET MED ØKOLOGIEN Når forbrugerne træffer deres valg i supermarkederne, er GHW L ÁHUH RJ ÁHUH WLOI OGH GH ¡NRORJLVNH YDUHU GHU YLQGHU SODGV L LQGN¡EVNXUYHQ 'HW HU RJVn GHW KHOW LQGO\VHQGH YDOJ YLO PDQJH DI RV PHQH *DQVNH HQNHOW 0HQ GH NULWHULHU VRP forbrugerne lægger til grund for deres valg er mange og forVNHOOLJH 6RP JDPPHO DQDO\VHpige er jeg optaget af at DIG NNH KYRUIRU IRUEUXJHUQH Y OJHU VRP GH J¡U Hvad er eksempelvis deres afvejning mellem dansk ¡NRORJLVN NYDOLWHW RJ XGHQODQGVN ¡NRORJLVN VLGVWnævnte måske til en lavere pris?

“

Det er helt klart blevet nemmere at vælge økologiske produkter, men udbuddet og mangfoldigheden skulle gerne blive endnu større

2J KYRU HU IRUEUXJHUHQV SU IHUHQFHU RJ KROGQLQJHU Sn YHM KHQ QX HIWHU L PDQJH nU DW KDYH Y UHW SU JHW DI NULVHQ L VDPIXQGHW" 'HW HU YLJWLJ YLGHQ IRU DW NXQQH GULYH ¡NRORJLHQ YLGHUH 'HW HU KHOW NODUW EOHYHW QHPPHUH DW Y OJH ¡NRORJLVNH SURGXNWHU WDN WLO N GHUQH RJ SURGXFHQWHUQH PHQ XGEXGGHW RJ PDQJIROGLJKHGHQ VNXOOH JHUQH EOLYH HQGQX VW¡UUH 6RP I¡GHYDUHUnGJLYHU L NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ HU MHJ L GLD ORJ PHG PDQJH HQJDJHUHGH YLUNVRPKHGHU VRP KDU IRNXV Sn ¡NRORJLHQV NHUQHY UGLHU L IRUP DI NYDOLWHW JRG VPDJ WURY UGLJ SURGXNWLRQ RJ G\UHYHOI UG 'HQ IUHPWLGLJH ¡NRORJLVNH IRUEUXJHU HU RJVn RSWDJHW DI GLVVH SDUDPHWUH RJ KDU VPDJ Q\GHOVH NYDOLWHW RJ WLOOLG WLO SURGXFHQWHQ VRP Y VHQWOLJH YDOJNULWHULHU 0HQ GHQ IUHPWLGLJH ¡NRORJLVNH IRUEUXJHU NU YHU HQGQX PHUH ·YDOXH IRU PRQH\· 'HW HU GHUIRU Q¡GYHQGLJW DW Y UH NQLYVNDUS Sn NRQFHSWHW SRVLWLRQHULQJHQ RJ PnOJUXSSHQ KYLV SURGXNWHW VNDO VWn GLVWDQFHQ (W YLJWLJW UHGVNDE L SURGXNWXGYLNOLQJHQ HU DW DQDO\VHUH PnOJUXSSHQV KROGQLQJ WLO NRQFHSWHW RJ Y UGLHUQH EDJ Vn GHW UDPPHU SOHW Sn PDUNedet - og derved giver den merværdi til mærket, som kan JLYH HQ PHUSULV WLO SURGXFHQWHQ L VLGVWH HQGH )RU QRJOH IRUEUXJHUH HU ¡NRORJLHQ HQ GULYHU IRU N¡E L VLJ VHOY , DQGUH HU GHU EHKRY IRU HW DUJXPHQW ² HW ·UHDVRQ WR EX\· )RUPnU YL GHWWH YLO ¡NRORJLHQ YHMH HQGQX WXQJHUH L LQGN¡EVNXUYHQH IUHPRYHU

%LUJLWWH (VFKHULFK L PLGWHQ JO GHU VLJ WLO DW SU VHQWHUH ERUJHUQH L 6LONHERUJ IRU GHW Q\H ¡NRORJLVNH PDGNRQFHSW VRP Sn ÁHUH punkter er identisk med tankerne bag Præstø Madmarked, som hun åbnede i 2013.

Madselskab åbner i Silkeborg Borgerne i Silkeborg bliver de første, som møder det nye bæredygtige madinitiativ, som den kulinariske iværksætter Birgitte Escherich i samarbejde med lokale ildsjæle ønsker at sprede til 40-50 byer i hele landet LOKAL ØKOLOGI AF JAKOB BRANDT *UXQGO JJHUHQ DI 3U VW¡ 0DGPDUNHG %LUJLWWH (VFKHULFK HU QX NODU WLO DW JHQoptage ambitionen om at organisere og LQVSLUHUH ORNDOH LOGVM OH L KHOH ODQGHW WLO DW RSUHWWH ¡NRORJLVNH ·PDGVHOVNDEHU· KYRU EHJUHEHU VRP E UHG\JWLJKHG RJ IRUHE\JJHOVH EOLYHU GH JUXQGO JJHQGH Y UGLHU Via moderselskabet Madselskabet VLJWHU KXQ RJ HQ ORNDO SDUWQHU PRG DW nEQH GHQ I¡UVWH EXWLN L 6LONHERUJ OLJH HIWHU VRPPHUIHULHQ 'HW HU NXQ HW KDOYW nUV WLG VLGHQ DW URG L ¡NRQRPLVW\ULQJHQ WYDQJ VHOVNDEHW EDJ 3U VW¡ 0DGPDUNHG L NQ RJ I¡UWH WLO HQ politianmeldelse af selskabets tidligere GLUHNW¡U 3U VW¡ 0DGPDUNHG RJ \GHUOLJH WUH madmarkeder bliver i dag drevet videre DI Q\H HMHUH PHQV %LUJLWWH (VFKHULFK KDU VXQGHW VLJ Vn PHJHW DW KXQ QX HU NODU WLO HW Q\W IRUV¡J Sn DW YLUNHOLJJ¡UH GU¡PPHQ RP DW VNDEH HQ E UHG\JWLJ XGJDYH DI IUHPWLGHQV I¡GHYDUHIRUV\QLQJ RJ J¡UH

ORNDO ¡NRORJL WLOJ QJHOLJ IRU ERUJHUH L DOOH GHOH DI ODQGHW Lokal kok bliver daglig leder I Silkeborg bliver det kokken Kristian Bornemann, som bliver daglig leder af 6LONHERUJEXWLNNHQ 6DPPHQ PHG WR ORNDOH PHGLQYHVWRUHU VN\GHU KDQ SHQJH L DW LQGUHWWH ODQGHWV I¡UVWH 0DGVHOVNDE L ORNDOHU VRP WLGOLJHUH KXVHGH GHOLNDWHVVH RJ WDNH DZD\ UHVWDXUDQWHQ 6LGHEHQHW .ULVWLDQ %RUQHPDQQ KDU DUEHMGHW PHG PDG L PDQJH VDPPHQK QJH JHQQHP nU RJ KDU VHQHVW ODYHW PDG WLO HYHQWV L KHOH ODQGHW YLD HQ RPE\JJHW E\EXV L ÀUPDHW &RRNKRXVH )RU KDP EOLYHU etableringen af Madselskabet Silkeborg UHDOLVHULQJHQ DI HQ GU¡P VRP KDQ DOOHUHGH KDYGH GD KDQ L PLGWHQ DI ·HUQH JLN Sn 'HQ NRORJLVNH /DQGEUXJVVNROH 'HW KDU KHOH WLGHQ Y UHW PLQ WDQNH at tallerkenen skal serveres tæt ved, KYRU UnYDUHUQH NRPPHU IUD VLJHU .ULVWLDQ %RUQHPDQQ Han ser frem til at samarbejde med et WHDP DI HUIDUQH IRON PHG VW UNH KROGQLQJHU WLO I¡GHYDUHU Får behov for investor %nGH KDQ RJ WHDPHW EDJ 0DGVHOVNDEHW ser derfor frem til samarbejdet med en VWULEH ORNDOH ¡NRORJHU IUD GHW PLGW RJ ¡VWM\VNH RPUnGH RJ GH KnEHU DW GHW VQDUW EOLYHU PXOLJW DW V WWH QDYQH Sn ÁHUH VDPDUEHMGVSDUWQHUH , I¡UVWH RPJDQJ JnU YL HIWHU DW HWDEOHUH ÀUH IHP EXWLNNHU L QRJOH DI ODQGHWV VW¡UVWH E\HU Vn YL NDQ YLVH DW NRQFHSWHW HU E UHG\JWLJW 'HUHIWHU YLO YL Jn Sn MDJW HIWHU HQ LQYHVWRU Vn YL InU PXOLJKHG IRU DW

Madselskabet Silkeborg 'HQ I¡UVWH EXWLN XQGHU 0DGVHOVNDbet åbner efter planen i uge 32 på (ZDOGVYHM L GHQ V\GOLJH GHO DI 6LONHborg og består af: ɻ %XWLN RJ FDIp PHG PDVHU DI ORNDO ¡NRORJL ɻ 7DNH DZD\ PHG UHWWHU IUD VNLIWHQGH YHUGHQVN¡NNHQHU etablere en smidig organisation omkring Madselskabets kommende net af lokale EXWLNNHU ,I¡OJH %LUJLWWH (VFKHULFK HU GHU JnHW OLGW LQÁDWLRQ L ORNDOH YDUHU RJ ¡NRORJL )RU 0DGVHOVNDEHW HU GHW HQ VHOYI¡Ogelig norm, at vi spiser den mad, der er RPNULQJ RV RJ DW GHQ HU ¡NRORJLVN Vn YL NDQ IUHPWLGVVLNUH ¡NRV\VWHPHW 'pW GHU optager os ekstremt meget, er at skabe E UHG\JWLJKHG L KHOH I¡GHYDUHN GHQ ² uanset om der er tale om en banan fra 6\GDPHULND HQ N\OOLQJ IUD 7KHP HOOHU HPEDOODJH 'HW KDQGOHU RP DW W QNH Q\W RJ DW W QNH YLGHUH Efter planen skal de lokale madselVNDEHU EHWDOHU HQ SURFHQWGHO DI RPV Wningen til moderselskabet, der til gengæld bistår butikkerne med uddannelse, PDUNHGVI¡ULQJ VRFLDOH PHGLHU GHVLJQmanual, sortiment, opskrifter, produktiRQVSODQHU RJ DYOHUOLVWHU P P 3n GHQ PnGH NDQ YL VNDEH V\QHUJL PHOOHP YRUHV YLGHQ RP E UHG\JWLJKHG I¡GHYDUHU RJ VXQGKHG VLJHU %LUJLWWH (VFKHULFK VRP HU EnGH JODG RJ \GP\J over udsigten til igen at arbejde med et NRQFHSW KXQ EU QGHU IRU

16

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

3. juli 2015 nr. 570

Via salg af brødkuponer rejste â&#x20AC;&#x2122;brødmĂŚndeneâ&#x20AC;&#x2122; Morten Ingemann, Henrik ElkjĂŚr og ejer Simon Clemens fra Brød & Co mere end 300.000 kr. pĂĽ tre dage.

Foto: Irene Brandt

GĂŚster redder bageri

kun 75.000 kr., kunne bĂŚre.

- Vi havde hverken rüd til møbler eller service, sü vi byttede os til det for brød, og hvis vores gÌster ikke havde hjulpet os nu, ville jeg vÌre nødt til at sÌlge eller lukke bageriet.

Det vejlensiske bageri Brød og Co var truet af lukning, men kunderne ville noget andet og kom det nødlidende bageri til undsÌtning.

BRĂ&#x2DC;D AF JAKOB BRANDT I løbet af kun tre dage indsamlede kunderne hos det populĂŚre øko-bageri over 300.000 kr., som bl.a. blev brugt til at betale for ombygningen af en fejlbehĂŚftet stenovn.

Pengene blev rejst via en netindsamling, hvor Brød og Co solgte sükaldte brødkuponer. For 1.000 kr.

Ă&#x20AC;N NXQGHUQH HNVHPSHOYLV SDSLU Sn 30 brød, som de kan indløse ĂŠt ad gangen.

- Pü to dage indsamlede vi 120.000 kr. Det er helt sindssygt, siger bageriejer Simon Clemens, som kunne tÌlle til 360.000 kr., før bageriet sagde stop.

- Man skal ikke blive grüdig. For os handler det bare om at fü lov til at vÌre her, siger den jyske brødentusiast.

Indsamlingen var nødvendige pĂĽ grund af et mislykket ovnbyggeri, som er beskrevet pĂĽ følgende mĂĽde pĂĽ bageriets facebookside 14. juni: Parat til at sĂŚlge - â&#x20AC;&#x2122;Brød & Co er til salgâ&#x20AC;&#x2122;. Det var faktisk, hvad jeg havde planlagt og sagt til det meste af personalet, at jeg ville poste pĂĽ Facebook her til aften.

Sagen er den, at kassen er tom, og vi har levet pĂĽ â&#x20AC;&#x2122;dampeâ&#x20AC;&#x2122; de sidste fem

mĂĽneder siden ovnen blev lukket.â&#x20AC;&#x2122; Forud var gĂĽet et langt forløb, som tog en forkert drejning, da det viste sig, at bageriets nybyggede stenovn ikke fungerede.

- Det kostede os 250.000 kr. i tabt arbejdsfortjeneste plus udgifter til ombygning af ovnen og reparation af et sodskadet loft, siger Simon Clemens.

Det var mere end det kun to ĂĽr JDPOH Ă&#x20AC;UPD VRP KDQ HWDEOHUHGH IRU to ĂĽr siden med en startkapital pĂĽ

Nordisk Brødhus har slukket ovnen

Salget vokser Da Brød og Co übnede, solgte bageriet 40 brød pü en god lørdag. Den seneste rekord lyder pü 480 brød, mens antallet af fastansatte er vokset fra to til tolv.

Den store opbakning er overvĂŚldende for Simon Clemens, men det kommer ikke helt bag pĂĽ ham: - Jeg tror, det handler om, at de kan se, at vi arbejder for det, og at vi giver os tid til at snakke med vores gĂŚster.

Med afsĂŚt i den ombyggede ovn og omsĂŚtningen i det tilhørende bondekøkken/restaurant er Brød og Co nu tĂŚt pĂĽ at følge budgettet. Ă&#x2026;bningen af den økologiske butik SpiGod blev begyndelsen pĂĽ enden for Lennart Ribers (t.h.) ambition om at sĂŚlge billig økologi til borgerne pĂĽ Nørrebro.

Lennart Ribers drøm om at drive et økologisk bageri og supermarked pü stenbroen endte med et bjerg af ubetalte regninger KONKURS TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

- Det vĂŚrste, der kan ske, er, at butikken gĂĽr konkurs. Men jeg lever videre, sagde Lennart Ribers, da Ă&#x2DC;kologi & Erhverv sidste ĂĽr besøgte hans nyĂĽbnede øko-butik SpiGod i Rantzausgade pĂĽ Nørrebro i København.

MĂĽske øjnede den unge ivĂŚrksĂŚtter allerede dengang, hvor det bar hen ad, men drevet af et smittende engagement formĂĽede han alligevel at fĂĽ varer pĂĽ hylderne og Ă&#x20AC;N DQVDW QRJOH XQJH PHQQHVNHU WLO DW passe butikken.

Med en stor muret stenovn som det glødende centrum havde han halvandet ür tidligere übnet Nordisk Spisehus lige rundt om hjørnet. Det var et pü samme tid büde rustikt, rüt og hyggeligt bageri, hvor der hurtigt blev trÌngsel pü genbrugsmøblerne.

Den kokke-uddannede Lennart Ribers var drevet af en ungdommelig ivÌrksÌtterild og en tro pü, at man kan, hvad man vil, hvis man kÌmper hürdt nok for det, men drømmen om at übne den økologisk discountbutik SpiGod markerede tilsyneladende grÌnsen for, hvad hans noget anarkistiske forretningskoncept kunne bÌre.

I dag er begge dele lukket, og bag

sig efterlader Lennart Ribers et bredt spor af ubetalte regninger.

Pengene kom i anden rÌkke I begyndelsen fungerede Nordisk Brødhus som et bageri, men siden begyndte Lennart Ribers ogsü at servere morgenmad, og snart kunne kunderne om aftenen købe dagens ret for 80 kroner.

Konceptet havde alle ingredienser til en succes og høstede rosende omtale i pressen, men det kneb med at betale regningerne.

- Det har aldrig vĂŚret pengene, der er lykken for mig. Det vigtigste for mig er, at jeg kender dem, jeg handler med, sagde han sidste ĂĽr til Ă&#x2DC;&E i forbindelse med ĂĽbningen af SpiGod. Det sidste ville grossist Anders Kok fra Biogan have ønsket, at han gjorde, da Lennart Ribers torsdag aften 16. oktober rullede op foran lageret i Lystrup â&#x20AC;&#x201C; dagen efter ĂĽbningen af SpiGod. StarthjĂŚlp fra SkĂŚrtoft Den unge kok havde udviklet sine fĂŚrdigheder som bager pĂĽ kurser hos SkĂŚrtoft Mølle pĂĽ Als, hvor mølOHU -ÂĄUJHQ %RQGH Ă&#x20AC;N VWRU UHVSHNW IRU hans faglige evner som bager, og han besluttede at hjĂŚlpe ham i gang.

- Han er en dygtig bager og var med til at støtte bevÌgelsen hen

mod det gode brød, men han havde utrolig svÌrt ved at holde styr pü papirarbejdet, erkender Jørgen Bonde.

Allerede i begyndelsen af 2014 begyndte betalingerne at halte, og da SkÌrtoft havde leveret to partier mel uden at fü penge den anden vej, lukkede Jørgen Bonde for kreditten, og han har afskrevet sit tilgodehavende i 2014-regnskabet.

Derfor var Lennart Ribers nødt til DW Ă&#x20AC;QGH DQGUH OHYHUDQGÂĄUHU RJ Â&#x2018;NRlogi & Erhverv har vĂŚret i kontakt PHG Ă HUH JURVVLVWYLUNVRPKHGHU VRP i dag fortryder, at de sendte varer til butikken pĂĽ Nørrebro.

Hentede varer i Jylland Udfordringerne blev ikke mindre, da Lennart Ribers i oktober 2014 ĂĽbnede butikken SpiGod, som lĂĽ i samme bygning som bageriet. For at fĂĽ varer pĂĽ hylderne henvendte han sig til

Biogan i Lystrup.

- Han blev meget fortørnet over, at jeg bad om pengene forud, men da han stod og skulle übne butikken, endte det med, at han tilbød selv at hente varerne og overføre pengene samme dag, siger Anders Kok. Trods forsikringer om, at pengene var overført, sü Biogan aldrig en krone.

- Alle kan komme i økonomisk uføre, men jeg bliver mavesur, nür nogen lyver mig direkte op i ansigtet, siger Anders Kok, som efter tre uger lod sagen overgü til en advokat.

I sine 19 ür som grossist har han aldrig oplevet en tilsvarende sag, men forløbet har füet Biogan til at stramme op pü kreditreglerne, sü nye kunder skal betale forud de første tre gange.

Bekymrede kunder Ă&#x2DC;kologi & Erhverv ville gerne have

hørt Lenart Ribers version af forløbet, men i lighed med de grossister og andre leverandører, som har penge til gode, har det ikke vÌret muligt at fü kontakt med ham.

Det har heller ikke vĂŚret muligt at opspore nogle af de kunder, som valgte at skyde penge ind i Nordisk Spisehus, da Lennart Ribers i forĂĽret 2014 begyndte at sĂŚlge â&#x20AC;&#x2122;bidder af en af Nørrebros store successerâ&#x20AC;&#x2122; i form af andele i Nordisk Brødhus Ă 10.000 kroner.

- Der er ikke nogen social vinkel pĂĽ det her. Vi er ikke konkursramte og skal reddes, og det handler heller ikke om, at andelshaverne skal til at stĂĽ bag disken. Jeg gør det, fordi jeg savner andelstanken i vores samfund, sagde Lennart Ribers ved den lejlighed til Metro Express. , GDJ HU GHU Ă HUH LQGO J Sn YLUNsomhedens facebookside, hvor kunder og leverandører udtrykker bekymring for, hvad der er sket med deres penge. Det samme gør nogle af 1430 kunder, som i forĂĽret investerede i en sĂĽkaldt Tipster-deal pĂĽ to gourmetpizzaer til halv pris (80 kr.). De skal indløses inden 1. septemberâ&#x20AC;Ś Af siden fremgĂĽr det, at Lennart Ribers forventer snart at genĂĽbne bageriet pĂĽ en ny adresse.

MAD & MARKED

3. juli 2015 nr. 570

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

17

Nogle af de italienske bagersvende i det københavnske bageri Il Fornaio kan godt sü smüt begynde at vÌnne sig til at Ìlte mere dansk bagekultur ind i dejen, nür det københavnske bageri i løbet af efterüret lanceUHU à HUH Q\H SURGXNWHU Sn basis af danske bagetraditioner og rüvarer.

Navnet Jalm & B er et akronym, som er dannet af forbogstaverne i navnene hos grundlĂŚggeren og ejerne af Trianon Bageri.

Nu skal der danske boller pü bordet Il Fornaio har sat økologisk dej over til en ny brød- og kageserie, som bliver baseret pü kompromisløse nordiske brødtraditioner og rüvarer

BRĂ&#x2DC;D TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Landets største foodservicegrossister har taget sü godt imod den første forsmag pü Il Fornaios nye danske brød- og kagebrand Jalm & B i form af forskellige typer wienerbrød, at bageriets direktør, Susanne Boye Nielsen, har füet travlt med at rekruttere nye bagere med de rigtige kompetencer.

De skal vĂŚre med til at ĂŚlte dejen til de mange nye Jalm & B-produkter, som Il Fornaio vil basere pĂĽ danske bagetraditioner.

Det københavnske bageri Il ForQDLR KDU JHQQHP à HUH nU KDIW VXFFHV med en serie italiensk-inspirerede brød, men efter sammenlÌgningen PHG 7ULDQRQ RJ à \WQLQJHQ WLO Q\H RJ langt større rammer er tiden og markedet modent til at sÌtte danske boller, brød og kager pü menuen, vurderer direktør Susanne Boye Nielsen.

- Der bliver tale om to helt selvstÌndige økologiske linjer, hvor Il Fornaio bygger pü kompromisløs italiensk kvalitet, mens Jalm & B bygger

Bagerne hos Trianon har udviklet to nye økologiske Jalm & % XGJDYHU DI QDSROHonshatten. Her den klassiske hat, hvor PDUFLSDQHQ HU WLOVDW saltbagte mandler, mens en anden version bliver med  EOHPDUFLSDQ (IWHU HQ WXU i ovnen bliver de undertrukket med mørk chokolade med Mariager Sydesalt.

pü kompromisløs nordisk kvalitet, siger den københavnske brøddronning.

Hun hĂĽber, at det er muligt at udnytte økologiens nuvĂŚrende momentum til at skabe en solid position for Jalm & B. Første skridt pĂĽ lang rejse - Vi er i gang med et stort skifte. En anden mĂĽde at bage brød pĂĽ med surdej og langtidshĂŚvning. Det er en rejse, som er utroligt spĂŚndende, siger hun til Ă&#x2DC;kologi & Erhverv.

I øjeblikket arbejder senior brand manager Anne Christine Lauritzen sammen med bagerne fra Trianon pü at udvikle nye opskrifter pü spÌndende morgenbrød, rugbrød og et større sortiment af kager til Jalm & B, og hun glÌder sig over, at hovedparten af bagersvendene fra Trianon er güet ind i arbejdet med stor entusiasme.

- Den største udfordring bliver at Ă&#x20AC;QGH GH ULJWLJH UnYDUHU VLJHU KXQ RP Jalm & B, som bliver det tredje brand i virksomheden, som det seneste ĂĽr har undergĂĽet store forandringer. I VHSWHPEHU Ă \WWHGH ,O )RUQDLR WLO GHW nuvĂŚrende og langt større bageri i Kastrup.

Firmaerne smelter sammen Byggekraner og lokale byggeplaner tvang Il Fornaio vÌk fra de trange rammer i det gamle bageri pü Amager. I stedet for at bygge nyt, rykkede Il Fornaio ind hos det 70 ür gamle københavnske bageri Trianon, som rüder over markant bedre produkti-

onsfaciliteter. De er hovedürsagen til, at det allerede i løbet af efterüret er muligt at lave en større lancering af Jalm & B-produkter.

Oprindeligt var det planen, at büde Il Foranio og Trianon skulle køre videre i nogle ür som to selvstÌndige virksomheder med fÌlles bageri.

- Det er to virksomhedskulturer, som skal smelte sammen, men mødet mellem det italienske temperament og det â&#x20AC;&#x2122;lidt mere nede pĂĽ jor-

â&#x20AC;&#x153;

Det vil give os en masse synergieffekter, og vores professionelle kunder betragter os allerede som ÂąÂ&#x2013; Ď&#x201D;Â&#x2039;Â&#x201D;Â?Â&#x192;Ǥ Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; Â&#x201E;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x192;non overtaget af Il Fornaio til ĂĽrsskiftet, med Elvio og Â?Â&#x2039;Â&#x2030; Â&#x2022;Â&#x2018;Â? Â&#x2021;Â&#x152;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x192;Â&#x2C6; Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x160;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2021;Ǥ SUSANNE BOYE NIELSEN

denâ&#x20AC;&#x2122; danske temperament er gĂĽet utroligt godt, siger Susanne Boye Nielsen.

Tilsammen havde de to selskaber sidste ĂĽr en bundlinje pĂĽ 4,2 mio. kr., og hvis bundlinjen skal blive endnu bedre, er der ifølge direktøren god fornuft i hurtigt at samle alle aktiviteterne under ĂŠt selskab, som arbejGHU XG IUD HQ I OOHV Ă&#x20AC;ORVRĂ&#x20AC; - Det vil give os en masse synergieffekter, og vores professionelle kunder betragter os allerede som ĂŠt Ă&#x20AC;UPD 'HUIRU EOLYHU 7ULDQRQ RYHUWDJHW af Il Fornaio til ĂĽrsskiftet, med Elvio og mig som ejer af det hele.

Dermed bliver Il Fornaio en virkVRPKHG PHG Ă HUH HQG DQVDWWH KYRUDI ODQJW GH Ă HVWH KYHU GDJ KDU hĂŚnderne nede i dejen.

Ovnene bager i døgndrift Selskabet har endnu ingen aftaler med detailhandlen om at sÌlge den nye brødserie Jalm & B, men direktøren er overbevist om, at der er et stort salgspotentiale i en kvalitets-

brødserie, som er baseret pü danske rüvarer og traditioner.

De tre brødserier supplerer desuden hinanden godt og sikrer samtidig en optimal udnyttelse af bageriet, hvor stenovnene stort set kører i døgndrift.

Trianons bagere arbejder hele natten, sü det konventionelle brød kan vÌre klar til kunderne nÌste morgen. Herefter overtager de primÌrt italienske bagersvende bageriet, hvor de i dagtimerne laver bakeoff brød til Il Fornaio-serien.

Selskabet vil køre videre med en konventionel brødserie, men det er WDQNHQ JUDGYLVW DW RPO JJH à HUH RJ à HUH SURGXNWHU WLO ¥NRORJL Succes for nyfortolket wienerbrød - Vi har en fÌrdig speltbolle bagt med tre slags speltmel, som kommer fra SkÌrtoft Mølle, og vi udvikler i øjeblikket pü et mørkt kernerugbrød med økologisk mask fra danske bryghuse, siger Anne Christine Lauritzen.

Hun ser frem til at bygge videre pü den umiddelbare succes, det gav, da selskabet i starten af üret lancerede økologisk wienerbrød, som var udviklet i samarbejde med Michelinkokken Mikkel Maarbjerg.

De første skud pü Jalm & B-serien omfatter ud over tebirkes og smørcroissanter to nyfortolkninger af den klassiske spandauer, hvor den gule creme er skiftet ud med marcipanmakronmasse og fyldt med hhv. rabarberstykker og hele Ìblebüde.

Der er ogsĂĽ blevet plads til en orangesnegl med appelsinkompot.

18

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

3. juli 2015 nr. 570

I kantinen pü Vibegürd i Rønne er maden slet ikke det vigtigste produkt, oplyser daglig leder Jens-Peter Jørgensen t.h.

Bornholm kom i mĂĽl pĂĽ kort tid Med en god slutspurt nĂĽede køkkenerne i Bornholms Regionskommune en økologiprocent pĂĽ 60 procent OMLĂ&#x2020;GNING TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Der har vĂŚret knaster og udfordringer undervejs, men som i mange af landets øvrige køkkener viser omlĂŚgningen af Bornholms kommunale køkkener ifølge lokal projektleder Janne Westerdahl fra Ă&#x2DC;koLøft Bornholm, at dĂŠr hvor køkkenlederne gĂĽr forrest, er det muligt at rykke rigtig langt pĂĽ kort tid uden at øge budgettet.

Det er ogsü tilfÌldet for kantinen pü Center for Afklaring og Kompetenceudvikling, som ligger pü Vibegürd i Rønne, hvor maden dybest set ikke er det vigtigste produkt.

- I virkeligheden kunne vi lige sü godt have arbejdet med trÌ eller noget helt andet, siger kantinens driftskoordinator Jens-Peter Jørgensen.

Sammen med yderligere tre fastansatte udgør han det køkkenfaglige personale pü en arbejdsplads, som har op til 20 personer i arbejdsprøvning ad gangen.

Sammen har de pü kun Êt ür taget rejsen fra en nÌsten ren konventionel kost til at lave mültider, hvor tÌt pü 70 procent af rüvarerne er økologiske.

- OmlĂŚgningen har vĂŚret en sjov og spĂŚndende proces for alle, og det

er dejligt, at nogen har opdaget, at vi er her, siger Jens-Peter Jørgensen, som i lighed med 34 andre af øens kommunale køkkenfolk har deltaget i et fem uger langt omlĂŚgningskursus hos Ă&#x2DC;koLøft Bornholm.

Ideelt at arbejde med mad Maden bliver serveret til 80-150 personer fra kommunens IT-afdeling, døgnplejen og et 10. klassecenter.

Køkkenet er desuden ansvarlig for maden til møder og andre kommunale arrangementer.

Under omlÌgningen til økologi betegner Jens-Peter Jørgensen det som ren luksus af have sü mange hÌnder til rüdighed, men i modsÌtning til et køkkenuddannet personale har de ca. 50 personer, som ürligt für testet arbejdsevnen i køkkenet, behov for megen rüdgivning.

Tidligere, da Bornholm modtog PDQJH à \JWQLQJH IUD GHQ GDY UHQGH NRQà LNW L -XJRVODYLHQ GUHY 9LEHJnUG et stort økologisk gartneri, men ifølge Jens-Peter Jørgensen er det sÌsonbetonede markarbejde ikke sü ideelt i forhold til at teste arbejdsevnen hos borgerne hen over üret.

Han fremhÌver derimod arbejdet med at producere god mad fra bunden som en ideel beskÌftigelse for mennesker i arbejdsprøvning, da de büde oplever, at der er brug for og bliver sat pris pü deres indsats.

S-borgmester bakker op Det er Dagrofa, som leverer rüvarerne til køkkenet, og selv om en del produkter er bornholmske, efterlyser Jens-Peter Jørgensen i dobbelt for-

VWDQG Ă HUH Â&#x2018; P UNHGH SURGXNWHU 9L YLO JHUQH KDYH Ă HUH ORNDOH YDrer, men vi har brug for tunge grøntsager â&#x20AC;&#x201C; ikke havtorn, siger Jens-Peter Jørgensen.

Som i resten af landets kommuner er indkøbsaftalerne en af de store udfordringer i forhold til Bornholms kommunale køkkeners ambiWLRQ RP DI EHQ\WWH à HVW PXOLJW ORNDOH varer.

Bornholm har et erklĂŚret mĂĽl at benytte mindst 40 procent lokale rĂĽvarer. En vision som EUâ&#x20AC;&#x2122;s udbudslovgivning gør sit til at spĂŚnder ben for, men det stopper ikke de bornholmske politikere.

Under afslutningsfesten for Ă&#x2DC;koLøft Bornholm udtalte øens borgmester, Winni Grosbøll (S): - Vi skal have mere økologi i gryGHUQH Ă HUH ORNDOH ÂĄNRORJLVNH IÂĄGHvarer pĂĽ markerne og i gryderne og nye indkøbsaftaler skal gøre dette

Ă&#x2DC;koLøft Bornholm sigter mod 60 procent økologi Éť Sammen med Københavns Madhus igangsatte Bornholms Regionskommune i 2013 et økologisk omlĂŚgningsprojekt â&#x20AC;&#x2DC;Ă&#x2DC;koløft Bornholmâ&#x20AC;&#x2122;, der skulle gøre øens fødevareindkøb 60 pct. økologisk medio 2015. Éť OmlĂŚgningsprojektet omfatter 6 daginstitutioner 8 plejecentre, 4 skoler, 8 kantiner og 12 sociale institutioner. Éť I alt 74 medarbejdere har deltaget i et 2-5-ugers omlĂŚgningskursus.

muligt. Vi er i mĂĽl med de 40 pct. lokale varer, men kampen gĂĽr videre.

Ny indkøbsaftale i støbeskeen Uden at gü i detaljer oplyser Janne Westerdahl, at kommunen er tÌt pü at have strikket en ny indkøbsaftale sammen, som büde holder sig inden for juraens rammer og i højere grad end hidtil gør det muligt for de lokale producenter at komme til fadet.

Samtidig har kommunen lavet en analyse af behovet for varer, og hvad der kan dyrkes pĂĽ de bornholmske marker.

Sammen med tilbuddet fra Ă&#x2DC;koloJLVN 5nGJLYQLQJ KRV *HĂ&#x20AC;RQ RP JUDWLV økologitjek af de bornholmske landbrug skal det alt sammen vĂŚre med til at gøde jorden for mere økologi og Ă HUH ORNDOH DUEHMGVSODGVHU Sn ÂĄHQ

Der er plads til mere økologi pĂĽ Gaarden Bornholms nybyggede Madkulturhus â&#x20AC;&#x2122;Gaardenâ&#x20AC;&#x2122; skal udvikle sig til en miniudgave af River Cottage og udbrede kendskabet til de bornholmske fødevarer

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

et kulinarisk møde- og udviklingssted for øens madglade gÌster og de bornholmske producenter. Siden übningen i forüret har det derfor dannet rammen om en vifte af arrangementer og workshops med mad som fÌllesnÌvner.

Det er Bornholms Museum og foreningen â&#x20AC;&#x2122;Gourmet Bornholm â&#x20AC;&#x201C; en del af Regional Madkulturâ&#x20AC;&#x2122;, som driver det kulinarisk branchehus i fĂŚllesskab.

meregler, som siger, at økologi er sølv, mens lokalt er guld, og er et produkt büde lokalt og økologisk, er det ekstra glasur pü kagen, siger Mikkel Bach-Jensen.

Hjertet i Garden er et stort ĂĽbent køkken med udsigt over Ă&#x2DC;stersøen.

Det bliver benyttet i forbindelse med diverse madkurser, og Mikkel Bach-HQVHQ RSO\VHU DW GHU HU à HUH DI ¥HQV økologiske producenter, som har kurser i støbeskeen.

De bornholmske fødevareproducenter har füet et nyt omdrejningspunkt i form af madkulturhuset Gaarden.

Det er bygget i forbindelse med landbrugsmuseet MelstedgĂĽrd syd for Gudhjem.

Det nye madhus skal fungere som

Ă&#x2DC;kologi er sølv â&#x20AC;&#x201C; lokalt er guld Mikkel Bach-Jensen fra sidstnĂŚvnte forening er daglig leder af huset, og han tror pĂĽ, at økologien kan komme til at spille en vĂŚsentlig rolle i udviklingen af det bornholmske fødevarelandskab.

- Vi arbejder efter nogle dog-

Mange kunder stĂĽr pĂĽ spring - Jeg ved, at der er lang vej endnu, men det er vores ambition at blive en bornholmsk udgave af River Cottage.

Han har noteret sig, at mange attraktive aktører med stor indkøbsvolumen i øjeblikket stĂĽr pĂĽ spring IRU DW In Ă&#x20AC;QJUH L ÂĄNRORJLVNH YDUHU IUD

LOKALE VARER

Madkulturhuset Gaarden ved Melsted er det frøste af sin art i Danmark.

Bornholm. De potentielle kunder omfatter büde kommunale storkøkkener i København, landsdÌkkende dagligvarekÌder og andre.

- Udfordringen bliver at øge den

bornholmske produktion, og der er müske behov for nogle rammeaftaler, der gør det nemmere at etablere sig som økologisk producent, siger Mikkel Bach-Jensen.

MAD & MARKED

3. juli 2015 nr. 570

Spelt-snack giver overarbejde hos Hasle-bager Produktionen af økologisk snack til Rema 1000 og SuperGros skaber nye job pü Bornholm

Som bager i en by med ca. 2.000 indbyggere og to dagligvarebutikker blev produktionen af økologiske speltsnacks redningen for det lille bageri, som ellers ifølge Jan Thorsen var dømt til lukning.

BAGERI

Bindeleddet er Borngros Det er Borngros, som skabte kontakten til Rema 1000. Det bornholmske selskab bygger sit forretningskoncept pĂĽ at sĂŚlge bornholmske specialiteter til detailhandlen.

Samarbejdet begyndte tilbage i 2009, da bagermesteren kontaktede Borngros for at høre, om de ville forhandle en økologisk mßsli, som han lavede til en økologisk købmand pü øen.

Siden er bageriet begyndt at proGXFHUH à HUH EnGH NRQYHQWLRQHOOH RJ økologiske produkter til Borngros, men ifølge Martin Johansen, som er logistikansvarlig i Borngros, er speltkiksene langt det vigtigste produkt.

Opskriften blev udviklet af Jan Thorsen efter inspiration fra et udenlandsk produkt.

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

- Her i butikken er det mest turister, der køber de økologiske speltsnacks.

Bornholmere køber Marie-kiks.

Ekspedienten puster ud bag disken hos Bager Thorsen efter nogle travle dage, hvor Bornholm har vÌret oversvømmet af folkemøde-gÌster. Forude venter turistsÌsonen, men ude i bageriet er der andre og mere pütrÌngende udfordringer.

Bagermester Jan Thorsen har set forkert pĂĽ den seneste bestilling fra discountkĂŚden Rema 1000, som KYHU PnQHG DIWDJHU Ă HUH SDOOHU ÂĄNRlogiske speltkiks fra bageriet i Hasle.

- Efter ĂĽrsskiftet fordobler vi produktionen, nĂĽr vi fĂĽr en ny stor kunde, siger Jan Thorsen, som har travlt med spelt-dejen, hvor orange stykker af revet gulerod titter frem.

NÌste sending skal leveres en dag tidligere end forventet. Det betyder, at arbejdsdagen, som begyndte kl. 02.00, først slutter ved 18-tiden.

Og i morgen har den bornholmske bager udsigt til samme lange arbejdsplan.

%RUQKROPV 9DOVHPÂĄOOH OHYHUHU EnGH ÂĄNRORJLVN VSHOW RJ Â&#x2018;ODQGVKYHGH WLO -DQ 7KRUVHQV ÂĄNRORJLVNH VQDFNNLNV VRP HU EOHYHW Vn VWRU HQ VXFFHV DW GHW VQDUW EOLYHU QÂĄGYHQGLJW DW XGYLGH EDJHULHW Netto, men produktionsmĂŚssigt er det langt bedre med en kĂŚde som løbende aftager produkterne, da det lille bageri slet ikke er gearet til sĂĽ store produktioner. Derfor har Jan Thorsen allerede slĂĽet de første streger til et større bageri.

- Jeg forventer, at vi kan blive ved med at vokse, og at vi fĂĽr mulighed

for at automatisere produktionen, siger han til Ă&#x2DC;kologi & Erhverv. Éť Ă&#x2DC;kologien hos Borngros omfatter desuden: Rugkiks med peber og SXUOÂĄJ Ă HUH YDULDQWHU DI EnGH QÂĄGGHU ERUQKROPVN UÂĄJHW KDYVDOW PHO og ketchup.

De nøglehulsmĂŚrkede, ÂĄNRORJLVNH VSHOW JURYELGder med grahamsPHO KDYVDOW RJ gulerod er et af de to produkter, som Borngros sĂŚlger til Rema 1000, og en ny N GH KDU InHW ÂĄMQHQH op for de bornholmske â&#x20AC;&#x2122;kiksâ&#x20AC;&#x2122;.

PlanlÌgger udvidelse - Vi prøver hele tiden at udvikle nye produkter, og vi er pü vej med en ny snack-serie til en anden dagligvarekÌde, siger Martin Johansen.

Det første ür leverede Borngros en enkelt ordre pü 28 paller med 20.000 poser speltsnacks til

LOKALE VARER AF JAKOB BRANDT

MadfÌllesskabet er betegnelsen pü et nyt tvÌrgüende partnerskab mellem København, Lejre og Bornholm kommuner. Intentionerne bag partnerskabet er at styrke den lokale fødevareforsyning og skabe nye job.

PopulÌrt sagt gür det ud pü at gøre Lejre og Bornholm til Københavns økologiske baghave.

VÌkstforum har støttet projektet med 400.000 kr., og de tre kommuner ser spÌndende perspektiver i at udvikle nye salgskanaler, som kan sikre friske rüvarer til hovedstadens mange køkkener og butikker.

Inspirationen til at etablere et bÌredygtigt fødevaresystem er blandt andet inspireret af lignende

initiativer i byer som New York og Toronto, og tankerne bag den danske pendant blev prÌsenteret pü biblioteket i Allinge under folkemødet pü Bornholm.

En global tendens Københavns Madhus kommer til at fungere som sekretariat og overordnet drivkraft bag projektet. I dag køber Københavns Kommune ca.

40 pct. af sine økologiske rüvarer fra udenlandske leverandører, men Madhusets direktør, Anne-Birgitte Agger, vil gerne have mere lokal økologi i gryderne. Hun beskriver ønsket om lokale varer som en stÌrk global tendens, og hun hüber, at de mange gode intentioner bag MadfÌllesskabet relativt hurtigt kan omsÌttes til lokale produkter.

- Selvforsyning er ikke kun noget, vi snakker om i Lejre, pü Bornholm og i København. Det er et tema mange steder i verden, sagde hun.

Ud over de klare miljømÌssige fordele ved at handle lokalt skal kendskabet til, hvem der producerer rüvarerne, vÌre med til at skabe

19

Vion Food Group investerer i øko-svin

København für to økologiske baghaver Nyt madfÌllesskab skal gøre Bornholm og Lejre vil Københavns økologiske spisekammer

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

større madglÌde hos de ansatte ude i køkkenerne.

Bedre forhold mellem land og by Emil Bruun Blauert fra Chora Connection â&#x20AC;&#x201C; Center for BĂŚredygtighed og Resiliens, som er videnspartner i projektet, peger desuden pĂĽ, at MadfĂŚllesskabet handler om at genskabe et bedre forhold mellem land og by. Han mener, at der er et pĂĽtrĂŚngende behov for at skabe udvikling af landregionerne i stedet for afvikling.

- I dag udvikler byerne sig uafhĂŚngigt af, hvad der sker pĂĽ landet.

SĂĽ giver vi landdistrikterne lidt penge for at rĂĽde bod pĂĽ vores dĂĽrlige samvittighed, siger han.

Bornholms borgmester, Winni Grosbøll (S), er enig i, at der er behov for en udvikling af den lokale fødevareproduktion, som ikke kun er drevet af støttekroner, og selv om klippeøen hidtil har vÌret mere optaget af god mad, end om den er økologisk, ser hun meget gerne en udvikling i retning af mere økologi pü Bornholm.

- Vi har brug for en efterspørgsel,

der kan drive udviklingen i en anden retning. Men vi er nødt til at tage hensyn til, at der er tale om private virksomheder (landbrug, red), sü vi har en pragmatisk tilgang til MadfÌllesskabet, og det kan godt vÌre, at der gür 5-10 ür, før der begynder at ske noget.

Vigtigt at holde momentum I dag er tre procent af de bornholmske landbrugsarealer dyrket af økologer, mens det tilsvarende tal i Lejre Kommune ligger pü 11 pct.

Lejre-borgmester Mette Touborg (SF) opfordrer til hurtigt at sÌtte handling bag ordene: - Ellers er jeg bange for, om vi kan holde fast i det nuvÌrende momentum, inden luften gür af ballonen i løbet af 1-3 ür.

Paul Holmbeck, direktør for Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, roser partnerne bag det nye fĂŚllesskab: - MadfĂŚllesskabet er et meget spĂŚndende initiativ, som vi gerne vil vĂŚre med til at bakke op om. Jeg tror, at økologi i kombination med lokale varer er en vinder, siger direktøren.

SVINEKĂ&#x2DC;D: Den hollandske kødproducent Vion Food Group (VFG) vil investere tocifret millionbeløb i effektivisering af driften pĂĽ produktionen af økologisk svinekød.

Det er en del af en større plan for konsolidering af selskabets slagteaktiviteter, skriver Fødevarewatch.

Den hollandske slagterikoncern og Danish Crown-rival vil investere nĂŚsten 30 mio. kr. i effektiviseringen af en af sine fabrikker i hjemlandet, skriver VFG i en pressemeddelelse.

Selskabet vil samle alle sine aktiviteter relateret til økologisk svinekød og produkter, som har füet selskabets egen velfÌrdsmÌrkning, Good Farming Star pü en fabrik i byen Groenlo.

- Investeringen i vores produktionsfaciliteter vil gøre os i stand til at arbejde pü en mere effektiv og à HNVLEHO PnGH 'HW YLO VW\UNH YRres fokus pü at optimere vÌrdien af de svin, som vi slagter, siger Frans Stortelder, driftsdirektør for selskabets svinekødsforretning, Vion Pork, som oplever en stÌrk vÌkst i efterspørgslen pü økologisk svinekød.

Forbrugerne foretrĂŚkker øko-pilsner Ă&#x2DC;L: Royal Ă&#x2DC;kologisk Pilsner smager bedre end bĂĽde Grøn Tuborg og Carlsberg Pilsner. Konkurrencen om pilsnermarkedet i Danmark er stor, men forbrugerne er ikke i tvivl. Royal Ă&#x2DC;kologisk Pilsner smager bedre end bĂĽde Grøn Tuborg og Carlsberg Pilsner. Det viser en ny blindtest fra analysevirksomheden Wilke, hvor hele 46 pct. af forbrugerne foretrĂŚkker smagen af den nye økologiske pilsner, mens kun 26 pct. peger pĂĽ Grøn Tuborg og 28 pct. pĂĽ Carlsberg Pilsner.

Lantmännen satser stort pü glutenfri havre GLUTENFRI: Efterspørgslen pü glutenfri produkter vokser, og den svenske Lantmännen-koncern tror nu pü, at det segment sammen med økologien rummer et stort eksportpotentiale.

Den store Lantmännen-koncern, som i Danmark blandt andet ejer Havnemøllerne, Unibake og Schulstad, ser nu muligheder i at kombinere trenden med økologien, og man gür ogsü efter international succes med produktionen, skriver FødevareWatch.

Lantmännen har som led i satsningen underskrevet kontrakter med 70 økologiske landmÌnd om leveringen af samlet 5.000 ton glutenfri økologisk havre, skriver Lantbruk.com.

20

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

3. juli 2015 nr. 570

Martin Borre Nielsen nyder det hündholdte arbejde med de økologiske mejeriprodukter.

Stille start i Mejeriet Morgenlys

â&#x20AC;&#x153;

For mig er der ingen vej tilbage. Det er nu eller aldrig.

MARTIN NIELSEN OM BESLUTNINGEN OM AT Ă&#x2026;BNE EGET MEJERI

Distributionen er den største udfordring for Martin Borre Nielsens nyetablerede Mejeri Morgenlys, hvor han efter et halvt ürs drift stadig er den eneste medarbejder

Han kritiserer desuden de store industrimejerier for at pumpe og homogenisere mĂŚlken i stykker og skille den ad i forskellige bestanddele til forskellige produkter.

- Der er ingen smag tilbage i den mĂŚlk, de bruger, siger Martin Nielsen, som sĂĽ vidt muligt arbejder med hele mĂŚlken i mejeriets produkter som ud over friskoste og skimmeloste omfatter yoghurt, mens kunderne kan fĂĽ koldskĂĽl pĂĽ bestilling.

Han hüber desuden snart at fü gang i produktionen af smør, og pü sigt drømmer han om, at kunne tappe frisk mÌlk.

MEJERI AF JAKOB BRANDT

Hver uge sender NaturmĂŚlk en eller to beholdere med 300 l økologisk mĂŚlk til Sørbymagle ved Slagelse. Modtageren er Martin Borre Nielsen, som før jul sidste ĂĽr ĂĽbnede et lille enmandsbetjent mejeri, som satser pĂĽ at producere økologiske produkter i en kvalitet, som de store industrimejerier kun kan drømme om. +DQV VWÂĄUVWH NXQGH HU RVWHĂ&#x20AC;UPDHW *UDQG Fromage, som efter det første besøg pĂĽ mejeriet købte alle Martin Nielsens salgsklare oste.

- For mig var det spÌndende at fü besøg af en mand, som har smagt alle oste i verden, og at han sü vÌlger at købe alle mine oste, siger Martin Nielsen.

Mejeri Morgenlys kan desuden glĂŚde sig over et voksende salg til lokale kunder, og VHQHVW HU Ă HUH DI PHMHULSURGXNWHUQH EOHYHW WLOgĂŚngelige via netbutikken landmad.dk.

- Pü salgssiden bliver den største udfordring at fü mere gang i det lokale marked, siger Martin Nielsen.

Der er ingen vej tilbage Det er nu et halvt ür siden, at han blev herre i eget mejeri i Sørbymagle, som er en lille by med godt 1.000 beboere otte km sydøst for Slagelse.

Her oplevede Martin Nielsen masser af støtte fra lokale hündvÌrkere og borgere under arbejdet med at indrettet bygningen, som ogsü huser et lille mejeriudsalg. Efter mange ür som lønmodtager er mejeriet realiseringen af en gammel drøm, men han er overrasket over, hvor dyrt det har vÌret at komme i gang.

- For mig er der ingen vej tilbage. Det er nu

eller aldrig. Jeg gør det pü min müde og udvikler mejeriet i takt med, at jeg für rüd. Jeg bor billigt og har ingen Mercedes. Alt, hvad jeg tjener, ryger ind i mejeriet.

Brie blev til Hvilebjerg Osten For en mejerist er det altid interessant at udvikle oste i nye rammer med en anderledes bakWHULHà RUD RJ KDQ DIVO¥UHU DW KYLGVNLPPHORVWHQ Hvilebjerg, som er opkaldt efter Sørbymagles højeste punkt, egentlig skulle have vÌret en brieost.

- Bare en lille temperaturÌndring pü halvanden grad kan Ìndre osten, og efter 14 dages lagring havde den Ìndret karakter og var ikke lÌngere en brieost, siger Martin Nielsen, som nøje havde noteret alle data om osten.

Derfor var det ogsü nemt at starte en produktion af den nye ost, som er tilsat valnødder.

- Jeg kan se, at det isÌr er ostene, som kunderne efterspørger, og mine skimmelkulturer bliver bedre og bedre.

Jeg vil vise, hvad jeg kan 43-ürige Martin Nielsen blev udlÌrt som mejerist pü Løgismose Mejeri. Han har siden fun-

geret som mejerichef pü det nu lukkede Nimb Mejeri i Tivoli og var senest tilknyttet Marjatta, som er et biodynamisk gürdmejeri for udviklingshÌmmede ved Tappernøje.

- Jeg kunne se, at der var et marked for smĂĽ gĂĽrdmejerier og at interessen for lokale produkter var eksploderet.

Hans mejeri, som er indrettet i lejede lokaler i en svinestald fra 1999, er et modsvar til de forarmede produkter, som efter Martin Nielsens opfattelse dominerer mejerimarkedet. +DQ RSOHYHU DW ODQJW GH Ă HVWH PHMHULHU EORW producerer dĂŠt, som kĂŚderne vil have uden selv at have holdninger til hvilke produkter, de vil lĂŚgge navn til.

- Jeg vil vise, hvad jeg kan, og hos mig kan du ikke købe light-produkter.

Det meste mÌlk bliver splittet ad *RG RVW LQGJnU L HQ OLJQLQJ PHG S+ Y UGL WHPSHUDWXU P ONHV\UHEDNWHULHU RJ WLG RJ à HUH DI de første batch mislykkedes.

Hans største frygt er listeria-bakterien.

- Jeg er hysterisk med hygiejne. Ikke engang min egen kone fĂĽr lov til at komme ind i mejeriet, siger den sjĂŚllandske mejerist.

Mü sige nej til mange kunder Den 29. oktober 2014 landede den første mÌlk pü mejeriet, men übningen af mejeriet blev forsinket et par müneder, da fødevaremyndighederne forlangte, at han etablerede et separat kølerum.

Selv om Martin Borre Nielsen ikke bruger penge pü markedsføring, har rygtet om hans mejeriprodukter spredt sig til København, og han lÌgger ikke skjul pü, at hans største udfordring p.t. er logistikken.

- Jeg für mange kontakter fra København, men jeg kan ikke fü varerne transporteret derind. Det er frustrerende at mütte sige nej til kunder.

Som eneste ansatte har han mange kasketter pü, og han er nødt til at køre med nogle ret skrappe handelsbetingelser for at sikre likviditeten og for at fü døgnets 24 timer til at slü til.

- Det er afhentning hos mig og 14 dages kredit, ellers er det no go hos mig.

Mejeriet efterlyser lokal mÌlk Hidtil har Mejeriet Morgenlys füet mÌlk fra NaturmÌlk, men Martin B. Nielsen hüber, at han i fremtiden kan aftage økologisk ko-, füre- og gedemÌlk fra lokale landbrug.

Han efterlyser i den forbindelse økologer med smü dyrehold.

Han hüber samtidig, at salget vil vokse, sü han für rüd til et par ansatte og lidt løn til sig selv.

- Det gĂĽr langsomt frem ad, sĂĽ jeg er meget optimistisk.

Som eneste ansatte i mejeriet skal Martin Borre Nielsen udfylde mange roller, og han har benyttet mange forskellige arbejdsuniformer, siden han begyndte at indrette mejeriet for et ĂĽr siden .

MAD & MARKED

3. juli 2015 nr. 570

Arla hĂŚver igen øko-tillĂŚgget De økologiske mĂŚlkeproducenter har udsigt til en lysere fremtid efter at ledelsen hos Arla Food for anden gang i ĂĽr har besluttet at hĂŚve økotillĂŚgget, sĂĽ det ligger i underkanten af en krone MEJERI: Mens det globale mejerimarked er under pres, fĂĽr manglen pĂĽ økologisk mĂŚlk nu Arla Foods til for anden gang i indevĂŚrende ĂĽr at hĂŚve øko-tillĂŚgget. , EHJ\QGHOVHQ DI PDUWV Ă&#x20AC;N P Okeprisen et løft pĂĽ 2 eurocent pr. kg mĂŚlk. Nu kan Arlas økologiske andelshavere se frem til et yderligere løft pĂĽ 3 eurocent. Dermed har Arla

i ür hÌvet det økologiske tillÌg til 92,3 danske øre pr. kg mÌlk.

De nye priser trĂŚder i kraft per 6. juli, hvor Arla samtidig sĂŚnker acontoprisen pĂĽ al mĂŚlk med en eurocent pr kg. Ă&#x2020;ndringerne fremgĂĽr af en meddelelse til Arlas andelshavere mandag.

Fald i den danske produktion Mens den hjemlige produktion af økologisk mÌlk faldt med 11,1 pct. i første kvartal af 2015 i forhold til samme kvartal sidste ür, kan Arla Foods notere markant fremgang i salget pü det tyske marked.

To-cifrede vĂŚkstrater har pĂĽ kort tid gjort Arla til markedsleder pĂĽ det tyske økologimarked, hvor rĂĽvaremangel nu ligner den største udfordring. â&#x20AC;&#x2122;Markedsudviklingen for økologiske

mejeriprodukter er positiv, og vi ser en stor efterspørgsel efter økologisk mĂŚlk. PĂĽ samme tid er der hĂĽrd konkurrence om økologisk rĂĽ mĂŚlk. Derfor hĂŚves økotillĂŚgget med 3 eurocent i Centraleuropa og Danmarkâ&#x20AC;&#x2122;, skriver Arla til andelshaverne.

Matthias Brune, Arlas tyske marketingsdirektør, beskrev i sidste uge markedssituationen til FødevareWatch: - Vi har en situation, hvor vi ikke har nok økologisk mĂŚlk pĂĽ det tyske marked, sĂĽ prisen har udviklet sig sĂŚrdeles positivt, mens prisen for konventionel mĂŚlk er gĂĽet en smule ned. Der er dermed et speFLĂ&#x20AC;NW LQFLWDPHQW L UHWQLQJ DI GHQ økologiske mĂŚlk, hvor vi kan se og udnytte fokus pĂĽ økologi, som blandt forbrugerne ogsĂĽ er omgĂŚrdet af en

masse positivt, i modsĂŚtning til den konventionelle mĂŚlk, der er kommet under pres.

En naturlig udvikling I forĂĽret proklamerede Arla, at selskabet har behov for yderligere 200-250 mio. kg mĂŚlk i løbet af de kommende to-tre ĂĽr og med afsĂŚt i prisudviklingen pĂĽ det europĂŚiske mejerimarked betragter Henrik Hindborg, markedschef i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, forhøjelsen af økotillĂŚgget som en naturlig udvikling.

- Sü mü vi hübe, at det vil tilskynGH à HUH ODQGP QG WLO DW RPO JJH deres produktion til økologi. Det er der behov for, hvis vi skal dÌkke den stigende efterspørgsel, siger han. jb@okologi.dk

Eksportakademiet er et hit 1-2 November 2015

Malmø-messen Nordic Organic Food Fair vokser EKSPORT: Med 200 udstillere er Malmø-messen vokset til Skandinaviens største økologimesse.

Til november er det tredje gang, at Malmø er vÌrt for messen Nordic Organic Food Fair, som forløber over to dage. Sideløbende med økomessen afvikles Natural Products Scandinavia, som er en fagmesse for alle, der arbejder med naturlige skønhedsprodukter, ernÌring, sundhed og livsstil.

6LGVWH nU EOHY PHVVHQ EHVÂĄJW DI Ă HUH end 3.300 branchefolk fra 51 lande, og med et nordisk økologimarked, som har rundet 23 mia. kr., forventer DUUDQJÂĄUHUQH Ă HUH J VWHU L nU Fødevaremessen henvender sig primĂŚrt til indkøbere fra foodservice og catering-branchen, men ogsĂĽ mange indkøbere fra detailhandlen SOHMHU DW Ă&#x20AC;QGH YHM WLO PHVVHQ VRP i ĂĽr øger antallet af udstillere med over 50 pct. til ca. 200.

Hovedparten af det dusin danske producenter, som deltog pĂĽ fĂŚllesstanden pĂĽ Nordic Organic Food Fair i 2014, var sĂĽ tilfredse med udbyttet, at de ogsĂĽ har købt en plads pĂĽ Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings fĂŚllesstand, som fĂĽr plads til 14 udstillere, og der er kun ĂŠn enkelt ledig plads tilbage pĂĽ standen.

Listen tĂŚller virksomhederne: Biogan, Biosynergy (Is fra Skarø), Fynbo Foods, Herrens Mark, Mejnerts Mølle, Nordic Chufa, Smily Rainbow, Skee is, Solhjulet, Tea2you, Them, Tvedemose Ă&#x2DC;kologi, Valsemøllen og Q-kaffe & Kakao.

To ud af tre af Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings 160 virksomhedsmedlemmer har Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2039; Â&#x2021;Â? Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; af eksportaktiviteterne under Organic Export Academy siden ĂĽbningen for to ĂĽr siden

Ă&#x2DC;kologiske fødevarer er reelt de billigste FN-RAPPORT: - Reelt er økologiske fødevarer billigst, fordi der er omkostninger forbundet med forurening fra konventionelt landbrug, konkluderer Dr. Ulrich Hoffmann, der er mangeĂĽrig chefrĂĽdgiver i FNâ&#x20AC;&#x2122;s handelsorganisation.

Han stĂĽr blandt andet bag FN rapporten â&#x20AC;&#x2122;Wake up before itâ&#x20AC;&#x2122;s too lateâ&#x20AC;&#x2122; om global fødevareforsyning, skriver Ă&#x2DC;kologisk Landsforening i sit nyhedsbrev.

- Verden er nødt til at se pü landmÌnd som andet og mere end producenter af varer. De er ogsü forvaltere og leverandører af fÌlles goder: Vand, jord, biodiversitet og landskab. Hvis man alene ser pü omkostningerne af kvÌlstofforurening fra det konventionelle landbrug globalt og indregner dem i fødevareprisen i supermarkedet, sü skulle priserne vÌre 22 procent højere. Derfor er der brug for et paradigmeskifte, hvor de reelle omkostninger ved produktionen afspejles i forbrugerpriser, skatter og afgifter. Det kan synliggøre, at den økologiske produktion af fødevarer er den billigste, siger Ulrich Hoffmann.

DRIKKEVARER: Ejerkredsen bag Bornholms økologiske mosteri skyder yderligere fem mio. kr. ind i virksomheden for at geare den til fremtidens vÌkst.

- Den nye kapital er nødvendig for vores fortsatte udvikling og skal igennem en rÌkke investeringer tilsikre, at produktionen og dens kapacitet er gearet til at kunne følge med den fremtidige efterspørgsel, forklarer adm. direktør for Bornholms Mosteri, Morten Kolind.

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Overrasket over interessen Berlin-turen er ifølge eksportskoleleder Helene Birk et ganske godt eksempel pü en af de populÌre aktiviteter, som er med til at styrke den danske eksportindsats.

Den store interesse kommer dog lidt bag pĂĽ hende. Ud af Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings ca. 160 medlemsvirksomheder har 104 deltaget i en HOOHU Ă HUH DI DNWLYLWHWHUQH Sn 2UJDQLF

21

Ny kapital pĂĽ vej til Bornholms Mosteri

EKSPORT I forrige uge deltog en hĂĽndfuld virksomheder i den seneste af Organic Export Academyâ&#x20AC;&#x2122; inspirationsture til Tysklands pro-økologiske hovedstad, Berlin.

I løbet af den to dage lange tur Ă&#x20AC;N GHOWDJHUQH LQVSLUDWLRQ WLO Q\H SURdukter og til hvilke typer emballagedesign og fødevarekoncepter, der er gode til at stjĂŚler forbrugernes opmĂŚrksomhed i en af Europas og økologiens frontløberbyer.

Med Tysklands-turen blev der lagt lüg pü aktiviteterne hos Organic Export Academy i første halvür af 2015.

Eksportuddannelsen, som er organiseret af Ă&#x2DC;kologisk Landsforening ĂĽbnede for knap to ĂĽr, og den har haft sĂĽ meget succes, at eksportchef Helene Birk er glad for at have fundet økonomi til at drive den eksportforberedende kursusvirksomhed videre i 2016.

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

Ă&#x2DC;-mĂŚrket fĂĽr isen til at smage bedre Messen Nordic Organic Food Fair er det nĂŚste store pejlemĂŚrke for Organic Denmarks arbejde med at sĂŚlge mere økologi pĂĽ de nĂŚre markeder.

Export Academy. Det svarer til, at to ud af tre virksomheder har valgt at fĂĽ hjĂŚlp til at fĂĽ deres produkter solgt uden for landets grĂŚnser.

- Jeg er overrasket over, hvor højt virksomhederne har prioriteret det.

Totalt har 137 deltagere hentet viGHQ Sn Ă HUH HQG VHPLQDUHU workshops og inspirationsture, siger Helene Birk.

PĂĽ vej mod tre mia. kr.

Gennem de seneste mĂĽneder er der DIKROGW Ă HUH VHPLQDUHU PHG SUÂ VHQtation af markedsrapporter fra de

vigtigste nĂŚrmarkeder og nye økoORJLVNH DUNHW\SHSURĂ&#x20AC;OHU IRU KKY GHW svenske og det tyske marked.

Interessen for at deltage har vĂŚret sĂĽ stor, at de pĂĽgĂŚldende seminarer vil blive afholdt igen i efter sommerferien, oplyser Helene Birk.

PĂĽ den baggrund betegner hun eksportakademiet som et godt sted at skabe netvĂŚrk mellem de økologiske producenter, og efter hendes vurdering vidner eksportiveren om, at det ikke er urealistisk, nĂĽr Ă&#x2DC;L peger pĂĽ, at eksporten af økologi i 2020 vil runde tre mia. kr.

IS: Isen smager bedre, hvis vi ved, at den er økologisk. Det fremgür af smagstest som TÌnk KDU ODYHW 7HVWHQ YLVWH DW à HUH LV bliver bedømt mere positivt, nür smageren ved, hvilken is der er tale om.

Smagspanelet pü 69 personer var klar over, hvilken is de smagte pü, og det betød noget for deres oplevelse af smagen.

Størst forskel var der pĂĽ isen fra Vebbestrup og Irmas Ă&#x2DC;kologisk -HUVH\Ă ÂĄGHLV GHU EHJJH HU ÂĄNRlogiske is. Her blev isen bedømt vĂŚsentligt bedre, hvis testpersonerne vidste, hvilken is der var tale om, end hvis de blindsmagte den.

22

ØKOLOGI & ERHVERV

3. juli 2015 nr. 570

ɻ ANNONCER

TID & STED 4. juli kl. 9–14. Farmers Market, Sorø. Mød og køb hos producenterne, eller sælg/forær din egen avl i »Frit lejde boden«. Norgesvej 2, Sorø. Hjemmeside: www.haverefugiet.dk. Arr: Farmers Market.

8. juli kl. 19-22. Markvandring: Se det nye ’spelt’. Hvede er ikke bare hvede. Det kan man ved selvsyn få at se på Mørdrupgård ved Lynge den 8. juli. Her vil økolandmand og melproducent Per Grupe vise rundt og fortælle om arbejdet med at ƥnde egenskaber i gamle kornsorter og bruge dem i nye specialsorter. Mørdrupgård, Mørdrupvej 5, 3450 Lynge. Arrangeret af Økologisk Landsforening i projektet ’Økologisk sortsudvikling, nye samarbejder og produkter’ (OKOSORT).

9. august kl. 10.30–15.30. Biodynamisk forenings sommermøde om jordens frugtbarhed. Åbent for alle interesserede. Bemærk tilmelding. Sted: Østagergård ved Jystrup. Se program på www.biodynamisk.dk. Arr. Foreningen for Biodynamisk Jordbrug.

25. august kl. 09.30-16.30. Halmbaseret biogas - status og perspektiver. Ørnumvej 6, 4220 Korsør. Kontaktperson: Knud Tybirk, tlf.: 8999 2500, mail info@agropark.dk. Arrangør: Innovationsnetværket for Biomasse (INBIOM).

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Efter sommerferien kommer høst og efterår med glæder og udfordringer.

Er du klar til dem?

Bestil annonce på 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

rygsækken, da det er umuligt at Guske alting.

Se hele annoncen på www.biodynamisk.dk og læs på http://www.naturmaelk.dk/anne-larsen-og-claus-steffensen Kig evt. på www.facebook.com/gestgaarden Vi må sælge Gestgården på grund af sygdom og nærer de bedste ønsker for gårdens fremtid!

Seriøst interesserede kan henvende sig til Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, tlf. 8619 9445, biodynamisk-forening@mail.tele.dk

Rådgivning med mening Det er nu, du kan se dit rodukrudt. Tæl det og læg en strategi for bekæmpelsen.

Kontakt planteavlskonsulent Poul Christensen, 3062 7545 Carsten Markussen, planteavl Claus Østergaard, planteavl Bjarne Hansen, tværfaglig Poul Christensen, planteavl Jens Christian Skov, får og geder Kirstine Lauridsen, kvægbrug Mads S. Vinther, omlægning Malene Storm Kræfting, planteavl Martin Beck, planteavl Michael Tersbøl, biogas Iben Alber Christiansen, kvægbrug Peter Søndergaard, omlægning Stine Hjarnø Jørgensen, økonomi Lars Lambertsen, omlægning, svineproduktion

3062 7215 2045 7465 2115 8706 3062 7545 2344 6557 2043 6104 3062 9016 2026 1072 2342 4980 5153 2711 6197 4909 6197 4903 2936 7069 6197 4906

ERHVERV

Arbejde Bytte Salg Køb

Bog-nyt

Gestgården ved Nr. Nebel er til salg.

30 dejlige malkekøer med horn. Dybstrøelsesstald til køer og kvier. 43 ha god lavbundsjord. Næsten selvforsynende med foder. Rummelig bolig. Andelshaver i Naturmælk. Økologisk siden 1995. Demetergodkendt siden 2007.

Ned med rodukrudtet

August

ØKOLOGI

Biodynamisk gård sælges

SANK – Spis af naturens køkkenhave. Johanne Stege Bjørndahl og Julie A. Swane. 256 s. 279,95 kr. Turbine.

Lær de mange spiselige planter at kende fra de giftige og uspiselige lær at ƥnde dem GUor de er sunde og fri for forurening, og lær at plukke dem med omtanke for naturen og GUor det er tilladt at sanke.

Derefter er tiden inde til at tage p en deIlig sanke-tur, GUorefter man kan afpr³Ue opskrifter i bogens bageste del. Og så er det jo gratis at sanke, så alle kan Uære med. ,en tag bogen med i

%LHQ Ř (W VW\NNH Ƴ\YHQGH QDWXUKLstorie. Noah Wilson-Rich. 224 s.

299,95 kr. Turbine.

5i Ued alle, GUad en bi er for en st³rrelse Ŕ eller g³r Ui 'onningbier og Gumlebier måske lidt, men der er omkring 20.000 arter af bier, som er uundUærlige i best³Uning af mange planter, som Ui er afGængige af, og de er meget forskellige.

Dyk ned i biernes forunderlige Uerden, lær noget mere om deres liU og leUned, og læg mærke til GUad det egentlig er, der summer omkring blomsterne. !liU bidt af bier, ikke stukket.

AB

www.oekologisk-spisemaerke.dk

Nyt fra mark og stald Landbrugsafdelingen

Overholder DU max 4 tons hjullast??

Økologisk Sortsudvikling Markvandringer 2015

Husk 1-2 år uden kløver i sædskiftet

Udvikling af vårhvedesorter til specialmel Tid: Onsdag den 8. juli kl. 19.00 – 22.00 Sted: Mørdrupgård, Mørdrupvej 5, 3450 Lynge Markvandringen tager udgangspunkt i Per Grupes økologiske planteavlsbedrift og melvirksomhed, Kornby Mølle. I 2015 er der udlagt markforsøg med 20 sorter af økologisk vårhvede, som bliver selekteret for at ¿nde egnede sorter til økologisk specialmel. På markvandringen ser vi også på Mørdrupgårds mange andre aktiviteter med dyrkning og forædling af økologisk korn.

Trist vårbyg

Fremtidens forskning i økologisk landbrug

Økologisk Landsforening er vært med en forfriskning og en snack.

Ærterodråd Projektet har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og demonstrationsprogram under Fødevareministeriet.

Læs om det på http://fagligtteam.blogspot.com/

ØKOLOGI & ERHVERV

3. juli 2015 nr. 570

23

$1121&(5 ɽ 100 % økologisk

Flydende gødning til væksthuse og friland Tlf. 5152 3774 Hvis du savner noget i avisen, så lad os det endeligt vide.

Vi vil gerne levere det bedst mulige produkt (og hvis du får lyst til at reklamere for det, er det helt i orden).

Ambrolauri Tlugi afd. 13 1 års bakkeplante 10-17 cm Klar til udplantning i aug/sep Øko nr. 21158 - Pindstofte Økologi - 2324 5020

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

Markvandring

Grønsager - og direkte afsætning Tirsdag den 25. august fra 19 – 21

Se mere om avisens på

hos Den Socialøkonomiske Virksomhed – Råd & Dåd Smba Blushøj 4, Attrup, 9460 Brovst www.raaddaad.dk

www.oekologiogerhverv.dk

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

Vi skal se på 4 ha alsidigt økologisk gartneri - ca. 35 forskellige kulturer.

Alt bliver solgt lokalt: Abonnementskasser, vejboder, lokalkøbmand, lokalbrugs og lokalt hotel.

Gartnerriet har være økologisk siden 1992, og er omdrejningspunkt for 8 medarbejdere på særlige vilkår.

Gartner og Driftsleder Jens Christensen viser rundt og fortæller, sammen med nogle af medarbejderne. Økologisk Landsforening er arrangør og vært ved øl og vand.

Økologiens Have, Rørthvej 132, 8300 Odder

Kontaktperson, økologikonsulent Peter Søndergaard petrus@okologi.dk eller 6197 4903

Andelshaver søges

Lyder det som noget for dig/jer så kontakt os.

Gård sælges, økologisk siden 1995: ca. 40 ha agerjord JB 4, godkendt til 53 DE, limousine avls/brugs kødkvæg besætning på ca. 38 moderdyr. Beliggende ved Sevel, Holstebro kommune. For yderligere oplysninger kontakt Nybolig Landbrug Holstebro 97422500. Sag 91415. Økologisk korn sælges fra høsten 2015. Helst direkte fra marken. Ca. 11 ha hvede og 8 ha vårbyg. Tlf. 2191 1163.

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere.

I spalten Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.

ra her ltu

Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

ge ita

Da køerne er omdrejningspunktet i vores produktion er det vigtigt at du trives med dem.

Men der er også mulighed for andre produktioner, hvis du har den rigtige ide, men mangler et sted at udleve den.

ieties var l are

R E O UETO-SE T PE N P O L LI N A

T

Søgård Andelsbrug har to ejere, Marie Pedersen og Ole Nielsen.

Produktionen er 170 jersey køer og 180 ha. Vi dyrker grovfoder og lejer ud til gulerods- og kartoffeldyrkning.

Vi leverer til Thise Mejeri og har lidt kødsalg.

Forædlings- og sortsdag 2015

AS

Søgård Andelsbrug søger nye andelshavere.

AndelshaverÀokken er skrumpet ind. Så pt. er vi kun to!

Det skal vi have gjort noget ved!

Det er svært for næste generation at komme til at erhverve sig et landbrug.

Det har vi løsningen på!

Så hvis du/I har mod på landbruget, lyst til samarbejde og synes økologi betyder noget, så ring eller skriv.

Det er ikke stedet, hvor du bliver rig men stedet hvor du har en god hverdag, med plads til både sjov og alvor.

Børn ingen hindring.

Godt humør og mod på livet er en fordel.

Vi ser på helheden i både arbejde og familielivet.

Opdrætsanlæg, økologisk for muslinger og østers i Limfjorden afhændes. Her har du eller I en mulighed for produktion eller til eget forbrug. Erling 2213 9532 mail: Erling@villerslevskaldyr.dk

D IN G

www.ecogarden.dk

Og så for øvrigt ønskes

GOD SOMMER til alle læsere

Vi er tilbage med et nyt nummer 14. august

Arrangementet er gratis. Ingen tilmelding. Rundvisning på engelsk.

onsdag 26. august Hof Großholz, ved Eckernförde

De næste numre

Der er fremvisning af dyrkning- og sammenligning af frøfaste og gængse sorter i økologisk avl.

Yderligere oplysninger: www.bingenheimersaatgut.de

AnnonceUdkommer deadline Nr. 14. august 04. august 571 28. august 18. august *572 11. sept.

01. sept.

573 25. sept.

15. sept.

574 * Tema om grøntsager

Søgård Andelsbrug Blåbjergvej 1 7280 Sdr Felding Email: ingeole2@gmail.com

KORT & GODT

Økologisk Normannsgran

biocu

greenf.dk

Se oplysninger om annoncering på

Tlf.: + 2464 5548

www.oekologiogerhverv.dk

CN AGRO Kalvehytte I

Kalve Express

Kalvehytte II

Forværk

Grisehytte

ID nr. 42742

BAG OM Ă&#x2DC;KOLOGIEN ...

Ă&#x2DC;KOLOGI ERHVERV

Bidrag til biodiversitet Diversitet i sorter og dyreracer Klima DyrevelfÌrd: Nye løsninger, der giver bedre dyreliv Sundere rüvarer

Frontløber 2016 Â&#x2022;Â?Â&#x192;Â&#x17D; Ď?Â&#x2039;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2022;

Éť Éť

Éť Éť

Éť

Â&#x192;Â?Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x152;Â&#x2020;Â&#x2021; Éť Innovativt samarbejde i produktion lokalt Éť Innovativt samarbejde langs produktionskĂŚden Éť Samarbejde med lokalsamfundet Éť Den gode ambassadør: Ă&#x2026;benhed og dialog med borgerne og samfundet

§Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x2039;Â&#x2022;Â?Â&#x192;Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2022;Â&#x2021; Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x17D;Ă&#x17E;Â?Â&#x2022;Â&#x2018;Â?Â&#x160;Â&#x2021;Â&#x2020; Éť Nye veje til lønsom direkte afsĂŚtning Éť Nye rĂĽvarekvaliteter Éť GĂĽrdbaseret forarbejdning og salg Éť Optimering af drift, indtjening og ressourceforbrug i økologi.

Send navn og kontaktoplysninger sammen med en kort beskrivelse af, hvorfor vedkommende nomineres, samt inden for hvilken kategori, vedkommende ønskes nomineret i, til: ib@okologi.dk

Â&#x201D; Â&#x2020;Â&#x2014; Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2DC; ÇŚ Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2020;Â&#x2039;Â? Â?Â&#x192;Â&#x201E;Â&#x2018;ÇĄ Â&#x2030;Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x2DC;Â&#x2021;Â?ÇĄ Â&#x2018;Â?Â?Â&#x2021;Â&#x17D;ÇĄ Â?Â&#x2039;Â&#x2021;Â&#x2026;Â&#x2021; Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â&#x201D;Â&#x2021;ÇĄ Â&#x2020;Â&#x2014; Â?Â&#x2021;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; ÇŚ Â&#x2021;Â? Â&#x2C6;Â&#x201D;Â&#x2018;Â?Â&#x2013;Â&#x17D;Ă&#x17E;Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x201D;ÇĄ Â&#x2022;Â&#x2018;Â? Â&#x2013;Â&#x201D;§Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â?Â&#x203A;Â&#x2021; Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2039;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â? Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;ÇĄ Â&#x2022;¤ Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2013; Â?Â&#x2014;ÇĄ Â&#x2020;Â&#x2014; Â&#x2022;Â?Â&#x192;Â&#x17D; Â&#x2022;Â&#x2021;Â?Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x2021;Â? Â?Â&#x192;Â&#x2039;Â&#x17D;

Bestyrelsen i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening har besluttet at genoplive kĂĽringen af økologiske frontløbere, som fandt sted i 2013.

KĂĽringen skal foregĂĽ i forbindelse med generalforsamlingen i foreningen 11. marts 2016, men inden Frontløber 2016 kan kĂĽres, skal vi have nomineret tolv kandiGDWHU IRUGHOW Sn Ă&#x20AC;UH NDWHJRULHU RJ det skal du hjĂŚlpe os med.

Küring af Frontløber 2016 skal inspirere til nytÌnkning hos de økologiske landmÌnd, ved at synliggøre og anerkende de innovative og passionerede økologiske frontløbere, som gür i front med nye typer samarbejde og løsninger, der udvikler og udbreder økologi.

Â&#x2021; Ď?Â&#x2039;Â&#x201D;Â&#x2021; Â?Â&#x192;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2030;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2039;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2021;Â&#x201D;ÇŁ §Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2021; Â&#x2030;Â&#x2021;Â?Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x192;Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2018;Â? Éť Innovativt generationsskifte og ejerformer Éť Styrket mulighed for opstart for unge; er selv unge og har fundet en alternativ vej Éť Godt uddannelsessted/ praktikvĂŚrter eller samarbejde med landbrugsskoler

Â?Â?Â&#x2018;Â&#x2DC;Â&#x192;Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2DC; Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2014;Â?Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2018;Â? Éť Styrkelse af jordens frugtbarhed Éť Nye løsninger, der fremmer recirkulering af nĂŚringsstoffer til økologisk landbrug

Afsender: Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV Éż Silkeborgvej 260 Éż 8230 Ă&#x2026;byhøj Éż avis@okologi.dk Ă&#x2DC;KOLOGI

ERHVERV

3. juli 2015 nr. 570

FOTOT: SIMON FRĂ&#x2DC;SIG CHRISTENSEN

]Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2022;Â? Â&#x2C6;Â&#x2021;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2DC;Â&#x192;Â&#x17D;

Â&#x2021;Â? Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021; Â&#x2014;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x2022; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2020; Â&#x160;Â&#x192;Â&#x201D; Â?Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2021;Â?Â&#x2020; ͺͲǤͲͲͲ Â&#x2030;§Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2019;¤ Â&#x2018;Â&#x2022;Â?Â&#x2039;Â&#x17D;Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x2021;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2DC;Â&#x192;Â&#x17D; Â?Â&#x203A;Â&#x2020;Â&#x2013; Â&#x2030;Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2013; Â&#x192;Â&#x2C6; Â&#x2C6;Â&#x2021;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2DC;Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2021;Â?Â&#x2022; Â?¤Â&#x17D;Â&#x2022;§Â&#x2013;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030; Â&#x2018;Â?ÇĄ Â&#x192;Â&#x2013; ͜͡ Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x2026;Â&#x2021;Â?Â&#x2013; Â&#x192;Â&#x2C6; Â?Â&#x192;Â&#x2020;Â&#x2021;Â? Â&#x2039; Â&#x201E;Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x2021; Â&#x2021;Â&#x201D; Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2022;Â?

Der er over 145 mad- og drikkevareboder pü ürets Roskilde Festival, som startede sidste weekend. Og her vil cirka 45 procent af maden i ür vÌre økologisk.

- Roskilde Festival tager ansvar for den verden, vi er en del af og forsøger at begrÌnse den negative miljøpüvirkning, vi laver som festival.

Derfor er økologi det naturlige valg, nür det kommer til mad og drikke.

Nür vi spørger vores deltagere, om det er vigtigt, at festivalen püvirker dem til at handle miljørigtigt, er der massiv opbakning til dette. Vi omlÌgger over en million mültider mad til økologi, forklarer Mikkel Sander, projektleder for Roskilde Festivals mad- og drikkestrategi.

Roskilde Festival lÌgger sig dermed i kølvandet pü NorthSide, der for to uger siden gennemførte en festival, hvor alle madboderne minimum serverede 60 pct. økologisk mad. Roskilde Festival har et mül om, at økologi-niveauet nür 90 procent i 2017. I ür er maden i Gloriaomrüdets madboder minimum 60

pct. økologisk. Nogle boder er op til 90 pct. økologisk. Musikernes mültider er op til 70 % økologisk og produceres fortrinsvist fra lokale rüvarer.

Musikernes mĂĽltider er op til 70 pct. økologisk og produceres fortrinsvist fra lokale rĂĽvarer. Â&#x2018;Â?Â&#x2013;Â&#x192;Â?Â&#x2013; Â?Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x2014;Â?Â&#x2030;Â&#x2021; Som et led i øko-satsningen har Roskilde Festival besluttet, at en rĂŚkke SURGXNWHU XGHOXNNHQGH Ă&#x20AC;QGHV L HQ økologisk variant. I ĂĽr vil man for eksempel kun kunne købe Hansens is pĂĽ festivalen. Ligesom al juice og saft fra i ĂĽr leveres af JuicOrganic.

For disse økologiske virksomheder er den unge mülgruppe interessant.

- Vi kommer i kontakt med en masse unge mennesker, som lÌrer vores produkter at kende. Vi vil gerne gøre det muligt for alle at købe gode økologiske varer til en fornuftig pris, og det matcher godt med den unge mülgruppe, som rigtig gerne vil økologi, men ikke nødvendigvis har sü mange penge, siger Hans Osterman Petersen, direktør i JuicOrganic.

OgsĂĽ Hansens is betragter Roskilde Festival som et godt udstillingsvindue over for de unge.

- Gennemsnitsalderen for festivalgĂŚsterne er lidt yngre end de kunder, vi normalt har fat i. SĂĽ det bliver rigtig interessant at se, hvordan de tager imod vores is, siger Anders Eibye, medejer af Hansens is. Â&#x192;Â&#x2013;Â&#x2014;Â&#x201D;Â?§Â&#x17D;Â? Â?Â&#x203A; Â&#x2019;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2013;Â?Â&#x2021;Â&#x201D; Som ny partner indgĂĽr Roskilde Festival et samarbejde med Natur-

mĂŚlk. Frem til 2017 skal de vĂŚre PHG WLO DW VW\UNH GHQ ÂĄNRORJLVN SURĂ&#x20AC;O pĂĽ festivalen, og allerede i ĂĽr stammer alle mejeriprodukter pĂĽ dyrskuepladsen fra det sønderjyske mejeri.

- For os har det vÌret afgørende i valget af samarbejdspartner, at NaturmÌlk er leveringsstabile og samtidig har vÌret lydhøre over for madbodernes behov og ønsker. Derfor har de oprettet et lokallager pü festivalen, hvor boderne kan hente ekstra forsyninger, og NaturmÌlk

har ogsĂĽ arbejdet pĂĽ at udvikle en smelteost, der er sĂŚrligt god til pizza, som er noget, boderne sĂŚlger meget af pĂĽ festivalen. I NaturmĂŚlk KDU YL Y UHW KHOGLJH DW Ă&#x20AC;QGH HQ VDParbejdspartner, der fra begyndelsen har set det som en fĂŚlles indsats at sikre økologien pĂĽ festivalen, og det er et samarbejde, vi er meget stolte af, forklarer Lars Orlamundt, salgsog kommerciel ansvarlig pĂĽ Roskilde Festivalen i en meddelelse. ib@okologi.dk