Økologi & Erhverv nr 571 14-08-15

Kalø-forstander stopper

Overvej at høste helsÌd

Superfood fra nordjysk mark

1. august fratrüdte Kim Qvist efter eget ønske stillingen VRP IRUVWDQGHU Sn .DO¥ ‘NRORJLVN /DQGEUXJVVNROH 6NROHQ har vÌret igennem en stor udvikling, men nu er der brug for andre krÌfter, mener Kim Qvist.

Majsen stür ringe pga. manglende varme, og uanset om der kommer mere varme i august, bliver udbyttet lavt og kvaliteten for ringe. Derfor rüder kvÌgbrugskonsulent til at høste helsÌd til senere samensilering med majsen.

Juice af økologisk hvedegrÌs, aroniabÌr og havtorn skal forbedre bundlinjen hos landmandspar fra Nordjylland, VRP KDU HWDEOHUHW ÀUPDHW /LYLQJ 6XSHUIRRG GHU VHOY dyrker økologisk hvedegrÌs.

5

AKTUELT

7

MARK OG STALD

13

MAD OG MARKED

ERHVERV

Ă˜KOLOGI

14. august 2015 nr. 571 35. ĂĽrgang

Ă˜get interesse for omlĂŚgning Ă˜kotillĂŚgget er fortsat nĂŚsten en krone pr. kg mĂŚlk. ‡Â? ÂŠĂžÂŒÂ‡ ’”‹• ˆ¤” Ď?Ž‡”‡ –‹Ž ƒ– ‘˜‡”˜‡Œ‡ ĂžÂ?‘Ž‘‰‹ MÆLK $) .$- /81' 6‘5(16(1

ƒÂ?ĠܥÂ?‡ ĂžÂ?‘Ž‘‰‡” –ƒ‰‡” †‡Â? •–‘”‡ ÂŠĂžÂ˜ÂŽ ‹ „”—‰ Â?Ԡ •‡ŒŽ‹˜‡– ”‘†—Â?”—†– •‹†‡ ͳͲnjͳʹ

]Â?‘Ž‘‰‹‡Â? –”—Â?ˆ‡” †‡ Ž‘Â?ƒŽ‡ ˜ƒ”‡” ]Â?‘Ž‘‰‹‡Â? ‡” ‰‘†– ”—•–‡– –‹Ž ƒ– Â?ƒ–…Š‡ Â?‘Â?Â?—””‡Â?ÇŚ …‡Â? ˆ”ƒ Ž‘Â?ƒŽ‡ ÂˆĂžÂ†Â‡Â˜ÂƒÂ”Â‡Â” LOKALE VARER $) -$.2% %5$1'7 /DQGPDG 0DGVHOVNDEHW *nUGPDG Mange smĂĽ nyetablere fødevareNRQFHSWHU N PSHU RP DW In Ă€QJUH L

ORNDOH YDUHU 6DPWLGLJ HU &RRS RJ *R /RFDO VRP OHYHUHU ORNDOH SURGXNWHU WLO 'DQVN 6XSHUPDUNHG L I UG PHG at støvsuge landet for lokale producenter, som kan levere til deres kÌder, og ifølge ekspert i detailehandel Flemming Birch, er der slet ikke varer nok til alle.

0HQ GHW HU NXQ pQ DI Ă HUH JUXQGH til, at hverken han eller Ă˜kologisk /DQGVIRUHQLQJ YXUGHUHU DW ÂĄNRORJHU-

ne behøver at frygte, at de Ă˜-mĂŚrkede fødevarer kommer til at stĂĽ i skyggen af forbrugernes voksende krav om lokale varer, som det bl.a. er sket L (QJODQG RJ 86$ , 86$ RJ 6WRUEULWDQQLHQ HU ÂĄNRlogi mere nicheprĂŚget og slet ikke den grundfĂŚstede trend, som det er i Danmark, siger Flemming Birch.

‹†‡ ͳ͜njͳ͡

Prisen pü økologisk mÌlk stiger uafhÌngigt af den konventionelle mÌlkepris, der falder. Mens prisen pü konventionel mÌlk bunder, er tillÌgget for økomÌlk nu oppe pü 92,3 øre pr. kg. Det burde vÌre motiverende for at lÌgge driften om.

- 92 øre er mange penge, siger ¥NRORJLNRQVXOHQW L ‘NRORJLVN /DQGVforening, Bjarne Hansen. Han oplever da ogsü, at der er en øget interesse for at fü udarbejdet strategier for omlÌgning.

- Man behøver ikke vÌre driftsøkonom for at kunne regne ud, hvad det betyder for økonomien i en mÌlkeproduktion. Nogle konventionelle mÌlkeproducenter kan se, at det bliver svÌrt at hente sü mange penge hjem pü deres drift, og hvis de har de rigtige fysiske rammer, tilstrÌkkeligt areal og en arrondering, der giver mulighed for afgrÌsning, fører det til overvejelser om omlÌgning til økologi som en mulighed, siger økologikonsulenten.

Bjarne Hansen vurderer, at de 92 øre fĂĽr nogen af dem til at rykke. †§Â?Â?‡– „‡Š‘˜ Markedsudviklingen for økologiske mejeriprodukter er meget positiv, og Arla oplever en stor efterspørgsel efter økologisk mĂŚlk. Det er isĂŚr det tyske marked for økologisk mĂŚlk, der udvikler sig meget.

Blandt Arlas ejere er der 1.000 økologer, som ürligt leverer cirka 800 mio. kg økologisk mÌlk, og det hele er afsat til fortsat stigende priser.

Mejeriselskabet skal bruge meget mere økologisk mÌlk og meldte i forsommeren ud, at der i løbet af de kommende par ür er behov for yder-

- Man behøver ikke vĂŚre driftsøkonom for at kunne regne ud, hvad 92 øre pr. kg betyder for økonomien i en mĂŚlkeproduktion, siger økologikonsulent i Ă˜kologisk Landsforening, Bjarne Hansen, som oplever en øget interesse for at fĂĽ udarbejdet strategier for omlĂŚgning.

ligere 200-250 mio. kg i Nordeuropa GHÀQHUHW VRP 'DQPDUN 6YHULJH RJ Tyskland. Aktuelt øges produktionen af økologisk mÌlk ikke i Tyskland og 6YHULJH Tyskere stadig 38 øre foran 0DQJOHQ Sn ¥NRORJLVNH UnYDUHU ÀN L forüret Arla til at sÌtte forskellige tiltag i vÌrk for at forbedre situationen, blandt andet en plan for rekruttering og omlÌgning til økologisk produktion. Dertil kommer, at selskabet i to omgange har hÌvet økotillÌgget, sü det nu er oppe pü 92,3 øre pr. liter.

For at øge indvejningen i Tyskland har Arla – parallelt med at økotillÌgget er hÌvet i Danmark – ogsü hÌvet afregningen til selskabets leverandører i Tyskland tilsvarende. Det betyder, at de tyske økologer fortsat afregnes med 38 øre mere end de danske.

2

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

14. august 2015 nr. 571

MENNESKER & MENINGER 6.5(9(7 20 ‘.2/2*, 

Biokvantitet FOTO: JEN WOLF/SCANPIX

Sund business

� Danmarks Naturfredningsforening er naturligvis begejstret for en produktionsform, der tager hensyn til natur og miljø i et af verdens hürdest dyrkede -og et af Europas mest naturfattige ODQGH 2J I¥U %/ QX LJHQ IDUHU L blÌkhuset, sü er der altsü ikke tale om bonderomantik å la Morten Korch, for økologi er sund business med store avancer, stort eksportpotentiale og øget beskÌftigelse.

MICHAEL LETH JESS, DIREKTĂ˜R NATUR & PLAN, DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING. LANDBRUG SYD, 4. AUGUST 2015.

En billig omgang

� At hidse sig op over en løve i

Zimbabwe eller over en cirkuseleIDQW KDU PHJHW OLGW LQGà \GHOVH Sn HQV GDJOLJGDJ 'H à HVWH GDQVNHUH gür ikke pü jagt i Zimbabwe, sü de skal ikke lave om pü deres adfÌrd i forbindelse med, at de hidser sig op over manden, der gür pü jagt. Det er lidt en billig omgang, hvorimod det at tage stilling til de dürlige forhold for grise og høns i det konventionelle landbrug kan fü nogle konsekvenser IRU HQV KYHUGDJ )RU KYLV GX ÀQGHU ud af, hvor ringe og dürligt et liv de har, sü bliver du nødt til at sige: ’ Sü køber jeg kun økologisk N¥G¡ 2J GHW HU PHJHW G\UHUH JILL BYRNIT, EVOLUTIONSPSYKOLOG, SDU. BT. 3. AUGUST 2015.

RĂŚkker fantasien?

� Folk bliver mere og mere bevidste om, hvad de spiser, og jeg tror slet ikke, vi har fantasi til at forestille os, hvor meget mere økologi der vil blive solgt RP nU 9L SHJHU LNNH ÀQJUH DI de konventionelle landmÌnd, for os er økologi bare det rigtige, og i dag er det nemmere at vÌre konkurrencedygtig som økologisk landmand end som konventionel.

HANS ERIK JĂ˜RGENSEN, FORMAND FOR Ă˜KOLOGISEKTIONEN I LANDBRUG & FĂ˜DEVARER. FYNS AMTS AVIS. 2. AUGUST 2015.

LEDER AF PER KĂ˜LSTER

Høsten er pü vej. En dejlig ürstid.

Hvad resultatet bliver, er ikke godt at vide. En tur rundt i det meste af landet i juli afslørede store forskelle.

StÌrkest indtryk gjorde misvÌksten i majsen i det vestjyske. Det giver stof til eftertanke. I den anden ende af skalaen har landet vist sig fra sin frodige side og med en blomstring i grøftekanter som aldrig før. Nu er det ikke dem landbruget skal leve af, men det er ikke uden betydning, at naturindholdet forbedres.

Med de strukturelle og dyrkningstekniske Ìndringer i det danske landbrugslandskab, har naturen svÌre vilkür. Større og større marker, fÌrre uforstyrrede elementer, mindre tørre arealer og vüde i driften, sü er det YDQVNHOLJW DW Y UH à RUD RJ IDXQD 2J med landbrugets forenklede afgrødemønster, fravÌret af husdyrene og deres pleje i landskabet og med de massive mÌngder af kemikalier, sü skal det stü skralt til for det ukultiverede, vilde og naturlige.

Som barn i 1960-erne oplevede jeg det utrolige, at lange bilture i sommerlandet med 100 procent sikkerhed var ensbetydende med, at bilens front var fuldkommen plastret til med insekter. Det kunne vÌre sü slemt, at bilen skulle stoppes og forruden rengøres for overhovedet at kunne fortsÌtte turen sikkerhedsmÌssigt forsvarligt.

PĂĽ min tur rundt denne sommer skete det kun to (!) gange, at der var et insekt, der klaskede mod forruden.

Forskellen er grel. Vi snakker meget om biodiversitet, om rødlistede arter og om, at de skal beskyttes. Hvorfor snakker vi ikke om biokvantitet? Nuvel, der er utvivlsomt mange, der er

“

Storken skal tilbage. Jeg ved jeg bliver til grin. Men jeg er overbevist om, at hvis vi tog denne besynderlige fugl alvorligt og brugte den seriøst som indikator for trivslen af alt det, vi forvalter og omgiver os med, sü kan vi sikre at mit barnebarn om to generationer kan hylde farfarens generation for at turde og ville.

lykkelige for at deres stuer og soveYÂ UHOVHU LNNH EHIRONHV PHG Ă XHU RJ myg.

En anden sommeroplevelse er fra PLQ EDUQGRPV VWUDQG L 2GVKHUUHG Her vrimlede det med yngel og smĂĽdyr af et utal af de arter, som lever i strandkanten og oppe i den lille ĂĽ.

Ikke mindst glasĂĽlen var en del af mylderet. Men der var ogsĂĽ smĂĽ bitte Ă DGĂ€VN KXQGHVWHMOHU UHMHU WDQJORSper og rigtigt meget andet i det kry-

Udgiver Ă˜kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă…byhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

Ă˜KOLOGI Redaktør (ansv.) ,UHQH %UDQGW ib@okologi.dk 87 32 27 29

Journalist -DNRE %UDQGW jb@okologi.dk 87 32 27 27

Udkommer 22 udgivelser ĂĽrligt Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

Redigerende/annoncer $UQH %MHUUH ab@okologi.dk 87 32 27 23

Journalist Kaj Lund Sørensen kls@okologi.dk 87 32 27 28

ERHVERV

VWDONODUH YDQG 9L ÀVNHGH PHG VPn net, lavede akvarier i syltetøjsglas og studerede krillerbasserne. En ufattelig rigdom med myriader af liv og hüb. Det er vÌk. Pist vÌk. Ligesom DOOH GH VW¥UUH ÀVN GHU OHYHGH DI GHP de fugle, der levede af dem osv osv. ’Silent spring’ hed en berømt bog, der startede vores miljøbevidsthed. For 50 ür siden. Nür jeg hører, at det gür godt for den danske natur, bliver jeg forvirret. ’Gür godt’ er jo fuldkommen relativt, og skal det müles i forhold til, hvordan naturtilstanden var for to generationer siden, sü gür det ikke godt.

TvĂŚrtimod.

Den enorme forarmning af vores natur sĂĽvel kvalitativt som kvantitativt, er svĂŚr at bevidne. Jeg kan ikke holde mig selv ud, nĂĽr jeg ser tabet, og skal virke begejstret sammen med mit barnebarn. Hun skal ikke leve i tristesse men med tro pĂĽ fremtiden.

Derfor kan jeg ikke sidde min iagttagelse og min lange hukommelse overhørig.

Jeg drømmer om, at vi kan sikre et voldsomt produktivt landbrug, som samtidig med sine økologiske metoder igen kan forandre vores fÌlles land til en naturperle. Storken skal tilbage. Jeg ved jeg bliver til grin. Men jeg er overbevist om, at hvis vi tog

denne besynderlige fugl alvorligt og brugte den seriøst som indikator for trivslen af alt det, vi forvalter og omgiver os med, sü kan vi sikre at mit barnebarn om to generationer kan hylde farfarens generation for at turde og ville.

Landbruget er den ubetingede største naturforvalter i Danmark. Vi har et enormt ansvar med vores praksis. Det virker uendeligt fjernt i tider, hvor økonomi er mere pressende for den enkelte süvel som for samfundet.

Det er som om vi ikke kan fü øje pü DQGHW HQG SHQJH 2J PHG GHQ WUDQJH skÌbne, som bestrÌbelserne med Natur- og Landbrugskommissionen har füet indtil videre, er der langt igen. Det er mit hüb, at det nationale sammenhold om at forvalte vores land kan sÌttes over kortsigtede politiske mül. Det er mit hüb, at vi kan ÀQGH GH PHWRGHU GHU EnGH L SUDNVLV og i økonomiske forstand kan gøre, at en südan indsats bliver socialt acceptabel. Men desvÌrre tvivler jeg. Den kollektive hukommelse er ikke lang, og det politiske perspektiv endnu NRUWHUH 2J NDQ YL LNNH J¥UH QRN SRlitisk, sü kan vi fortsÌtte vores stÌdige arbejde med büde at udvikle og udbrede økologien. Det er jo ikke sü ringe endda.

Abonnement Ă˜kologi & Erhverv Avisen koster 34,95 i løssalg. Redigeres uafhĂŚngigt af politiske, økonomiske Et ĂĽrsabonnement koster og organisatoriske interesser.

NU HNVNO PRPV %HVWLO pĂĽ mail: hmo@okologi.dk DebatindlĂŚg: Redaktionen modtager gerne debatindlĂŚg fra vores lĂŚsere.

Tryk Send dit indlĂŚg til: ib@okologi.dk Skive Folkeblad 2PIDQJ 0D[ DQVODJ LQNO PHOOHPUXP

MENNESKER & MENINGER

14. august 2015 nr. 571

INDHOLD: AKTUELT Íś ]Â?‘Ž‘‰‹ƒ”‡ƒŽ‡– ˜‘Â?•‡” NĂĽr 2015 er omme vil mindst 14.000 ha ny jord vĂŚre pĂĽ vej til at blive økologisk.

Íś ]Â?‘Ž‘‰‹‡Â? „‘” ‹ ›ŽŽƒÂ?† Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014 tegner et nuanceret billede af det økologiske landbrug i Danmark.

͡ ‘”•–ƒÂ?†‡” •–‘’’‡” 1. augst fratrĂĽdte Kim Qvist efter eget ønske stillingen som forstander pĂĽ Kalø Ă˜kologisk Landbrugsskole.

͡

͸ ‹ Šƒ” ‹Â?‰‡Â? ‰Ž—„•Â?‡ ƒÂ?–‹‘Â?§”‡” Ole Andersen er erhvervsrĂĽdgiver i Merkur Andelskasse, gennem sit arbejde trĂŚffer han mange økologiske landmĂŚnd, ivĂŚrksĂŚttere og virksomheder.

MARK OG STALD Íš ޕ– Š‡Ž•§† –‹Ž ‡”•–ƒ–Â?‹Â?‰ ˆ‘” †¤”Ž‹‰ Â?ƒŒ• Majsen stĂĽr ringe pga. manglende varme, og uanset om der kommer mere varme i august, bliver udbyttet lavt og kvaliteten for ringe. Derfor rĂĽder kvĂŚgbrugskonsulent til at høste helsĂŚd til senere samensilering med majsen.

7 Mere CO2 giver mindre protein Hvis planterne püvirkes af for meget CO2 i luften, optager de for lidt kvÌlstof, og det kan ifølge forskere ikke afhjÌlpes ved at bruge mere kvÌlstofgødning. De mener, at man i stedet bør se pü planternes evne til at optage kvÌlstof.

12

Íş ‡Â?‘˜ƒ–‹‘Â?ÇĄ •Žƒ‰–‡”‹ƒˆˆƒŽ† ‘‰ –ƒÂ?‰ Komposteret husholdningsaffald fra BiovĂŚkst i HolbĂŚk afprøves sammen med Biogrow og tang fra stranden i forsøg pĂĽ MidtsjĂŚlland.

Íť ÂˆÂ’Â”ĂžÂ˜Â‡Â” ƒŽ–‡”Â?ƒ–‹˜‡” –‹Ž ‰›ŽŽ‡ Biogrow kan booste en afgrøde med kvĂŚlstof, mens komposteret have/park-affald sikrer fosfor, kalium og jordfrugtbarhed.

ͳͲ ”‡˜‡– ĂžÂ?‘Ž‘‰‹•Â? •‹†‡Â? ͳ͝ͳͳ Ekstensivt drevne store økologiske landbrug i Canada har fast en tredjedel af arealet med grøngødning som grundlag for attraktive specialafgrøder.

ͳͳ ‰‰”‡••‹˜– —Â?”—†– ‡” •–Þ”•–‡ ’”‘„Ž‡Â?

Canadiske økologer peger pü Field Bindweed som den suverÌnt største udfordring.

ʹͲ ›– „‹‘‰ƒ•ƒÂ?Ž§‰ Š—”–‹‰ ‹ ‰ƒÂ?‰ Â?‡† ‡Žnj’”‘†—Â?–‹‘Â?‡Â?

Renterne er lave, afgrødepriserne er lave og elpriserne er steget, siger tilfreds nybagt økologisk energiproducent

‡– ‡” ‰‘†– ƒ– ˜§”‡ ĂžÂ?‘Ž‘‰ To yngre canadiske planteavlere tilfører afgrøderne mere vĂŚrdi pĂĽ farmen ved at rense, pakke og afsĂŚtte produkterne direkte til fødevareindustrien i hele verden.

MAD OG MARKED 13 Ny nordjysk superfood Juice af økologisk hvedegrÌs, aroniabÌr og havtorn skal forbedre bundlinjen hos konventionelt landmandspar fra Nordjylland.

16

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

ƒÂ?†„”—‰••Â?‘Ž‡Â? ‹ ÂƒÂŽĂž •ƒÂ?Ž‡” —Â?‰†‘Â?•—††ƒÂ?Â?‡Ž•‡” Med en ny forstander „ƒ‰ •Â?”‹˜‡„‘”†‡– ‘‰ Ď?Ž‡”‡ Â?›‡ —††ƒÂ?Â?‡Ž•‡•–‹Ž„—† „‡‰›Â?†‡” ÂƒÂŽĂž ]Â?‘Ž‘‰‹•Â?‡ ƒÂ?†„”—‰••Â?‘Ž‡ ƒ– ˜‹•‡ ”‡•—Ž–ƒ–‡” ƒˆ ˆ—•‹‘nen med Viden Djurs LANDBRUGSSKOLE AF IRENE BRANDT

I mandags ĂĽbnede Kalø Ă˜kologisk Landbrugsskole klasselokalerne, staldene og markerne for en helt ny mĂĽlgruppe: 45 10. klasses elever fra Syddjurs Kommune, som nu fĂĽr en helt ny fysisk og pĂŚdagogisk ramme om deres sidste skoleĂĽr.

- Kalø Ă˜kologisk Landbrugsskole skal fremover vĂŚre omdrejningspunkt for HQGQX Ă HUH XGGDQQHOVHU IRUW OOHU Ole Svit, der er direktør i Viden Djurs.

Landbrugsuddannelserne er blevet udvidet med et EUX-uddannelsestilbud og en international, økologisk landmandsuddannelse, Global Organis Farmer; derudover har Viden Djurs lavet en aftale med Coop om, at butikskĂŚdens salgsassistenter, der alle uddannes pĂĽ Viden Djurs, fremover skal undervises ĂŠn dag om ugen pĂĽ Kalø Ă˜kologisk Landbrugsskole.

- Coop satser meget pü de økologiske varer i kÌdens butikker. Ved at placere en del af salgsassistenternes uddannelse pü landbrugsskolen, für salgsassistenterne en helt anden tilgang til og viden om produktion af økologiske rüvarer, fortÌller Ole Svit.

Ny forstander Det er ikke kun eleverne, der er nye pĂĽ Kalø Ă˜kologisk Landbrugsskole, forstanderen er ogsĂĽ ny. Den tidligere forstander, Kim Qvist, er efter eget ønske fratrĂĽdt stillingen som forstander, men fortsĂŚtter pĂĽ Kalø Ă˜kologisk Landbrugsskole ĂĽret ud.

Resten af ĂĽret skal han arbejde med udviklingsopgaver for skolen. I stedet er Morten Erbs, der indtil 1. august var uddannelsesleder pĂĽ Kalø Ă˜kologisk Landbrugsskole, udnĂŚvnt til forstander.

- Morten Erbs har stor erfaring

med det pÌdagogiske arbejde. Kim Qvist var stÌrk pü det udviklingsorienterede, og han har gjort en stor indsats for skolen i sine ür som forstander. Morten Erbs’ vigtigste opgave her og nu bliver at fü koblet det aktive landbrug pü skolen med undervisningen af eleverne, siger Ole Svit.

Byggeaktivitet Hen over sommeren har der vÌret travlt pü Kalø. HündvÌrkerne har afsluttet bygningen af fem nye klasselokaler og en malkestald, hvor skolen jerseybesÌtning, der kÌlver her i sensommeren, skal malkes af skolens elever.

- Derudover er elevernes vĂŚrelser og lĂŚrernes arbejdsrum blevet renoveret, fortĂŚller Ole Svit.

Viden Djurs har siden fusionen med Kalø Ă˜kologisk Landbrugsskole investeret store summer i skolen, og ser frem til at udnytte landbrugsskolen faciliteter i hele organisationen.

PĂĽ bestyrelsesmøderne i Viden Djurs har landbrugsskolens økonomi vĂŚret drøftet hen over forĂĽret og forsommeren; men Ole Svit afviser, at der er økologiske problemer pĂĽ Kalø Ă˜kologisk Landbrugsskole.

- Det er rigtigt, at der er blevet afskediget en pedel og to medarbejdere i køkkenet: Disse afskedigelser er dog mere begrundet i en løbende tilpasning af medarbejderstaben til behovet end i besparelser, forklarer Ole Svit. Han fortsĂŚtter: - Kalø Ă˜kologisk Landbrugsskole har pĂŚne elevtal. Skolen er selvfølgelig - som alle andre erhvervsuddannelser - udfordret af, at elever med en studentereksamen kun kan fĂĽ et grundforløb pĂĽ ti uger, hvilket er halv tid sammenlignet med de andre elever pĂĽ grundforløbet. Det gør det svĂŚrt at koordinere undervisningen mellem de to grupper; men til gengĂŚld styrker det vores nye uddannelse, Global Organnic Farmer, fordi eleverne med en gymnasial baggrund nĂŚsten alle fortsĂŚtter pĂĽ dette uddannelsestilbud efter grundforløbet.

LĂŚs mere om forstanderskiftet ’¤ ÂƒÂŽĂž ]Â?‘Ž‘‰‹•Â? ƒÂ?†„”—‰••Â?‘Ž‡ •‹†‡ ͡

ͳ͜ ŽŽ‡ •–Þ””‡ „›‡” •Â?ƒŽ Šƒ˜‡ ‡Â? ƒÂ?†Â?Ġ Louise Dolmer vil sĂŚlge lokale fødevarer til borgere i hele landet, og hun efterlyser smĂĽ økologiske producenter, som vil bruge Landmad som salgsplatform.

Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første ĂĽr Vi samarbejder med Ă˜kologisk Landsforening

ͳ͡ › ĂžÂ?‘Ž‘‰‹•Â? „—–‹Â?Â…ÂƒÂˆÂą ‹ Š‹•–‡† Gaardmads butik og cafĂŠ skal sĂŚlge lokale økologiske fødevarer til thyboerne.

ͳ͚ ‹Â?„› „Ž‹˜‡” –‹Ž ˜‹”Â?‡Ž‹‰Š‡† Realdania støtter en socialøkonomisk virksomhed med økologisk bageri og købmands-butik i andelssamfundet Hjortshøj.

ͳ͚ Ž—– Â?‡† Â•Â’Â”ĂžÂŒÂ–Â‡Â†Â‡ ‰—Ž‡”Þ††‡” ‘‰ „ƒÂ?ƒÂ?‡” ‹ ”Â?ƒ

Â?Ž§‰Â?‹Â?‰ ‰Þ” Â?ƒ†‡Â? mere dansk Erfaringerne fra landets storkøkkener viser, at omlĂŚgning til økologi mindsker andelen af importerede rĂĽvarer.

3

4

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

14. august 2015 nr. 571

Ă˜kologiarealet vokser NĂĽr 2015 er omme vil mindst 14.000 ha ny jord vĂŚre pĂĽ vej til at blive økologisk Ă˜KOLOGIAREAL AF IRENE BRANDT Fra 2012 til 2013 faldt det samlede økologiareal i Danmark for første gang siden 2005. Faldet bestod af 1.213 ha økologisk areal, som var forsvundet. Faldet i økoarealet har gentaget sig i 2014, hvor nye tal fra NaturErhvervstyrelsen viser, at der i løbet af sidste ĂĽr yderligere er forsvundet nĂŚsten 5.400 ha landbrugsjord, som dyrkes økologisk. Der er altsĂĽ samlet forsvundet 6.600 ha økoareal pĂĽ to ĂĽr.

Udsigt til endnu mere Men nye økoarealer er pü vej. I den ürlige ansøgningsrunde om landbrugsstøtte har de danske landmÌnd i 2015 søgt om omlÌgningstilskud til dobbelt sü mange hektar landbrugsjord som normalt, idet at landmÌndene i ür har søgt omlÌgningstillÌg til et areal pü ca. 14.000 ha.

Og vĂŚksten i økologiarealet i 2015 kan endda blive betydeligt større. En rĂŚkke landmĂŚnd, som gerne vil omlĂŚgge til økologi, nĂĽede ikke at søge om tilskud til omlĂŚgning inden ansøgningsfristen i april. PĂĽ foranledning af Ă˜kologisk Landsforening har NaturErhvervstyrelsen derfor i ĂĽr helt ekstraordinĂŚrt ĂĽbnet for, at landmĂŚnd, som ønsker at omlĂŚgge til økologi, kan søge om tilskud i en ekstrarunde. Frem til 1. september kan de landmĂŚnd, der ikke nĂĽede det i forĂĽret, søge om bĂĽde basistilskud samt omlĂŚgningstillĂŚg, frugt/ bĂŚr-tillĂŚg samt tillĂŚg for reduceret kvĂŚlstoftilførsel. Tilsagnsperioden begynder 1. september 2015.

Den store interesse for at omlÌgge til økologi har skabt ekstra stor efterspørgsel pü de omlÌgningstjek, der blev igangsat som del af en styrket økologiindsats i slutningen af 2014. Derfor har der vÌret ventetid pü at fü et omlÌgningstjek, og alle interesserede landmÌnd har ikke nüet at søge om tilskud inden fristen.

VĂŚkst glĂŚder Ă˜L - Det er meget glĂŚdeligt, at der i ĂĽr ser ud til at vĂŚre en positiv udvikling i det økologiske areal. Det er helt nødvendigt, at der for alvor kommer gang i den økologiske omlĂŚgning for at kunne følge med den stigende efterspørgsel. Salget af økologi i bĂĽde dagligvarebutikkerne, pĂĽ eksportmarkederne og til storkøkkener stiger vedvarende og markant. SĂĽ der HU EHKRY IRU PDQJH Ă HUH ÂĄNRORJHU WLO at producere fremtidens økologiske fødevarer, siger Per Kølster, formand for Ă˜kologisk Landsforening, Ă˜L. Han tilføjer: - Den positive markedsudvikling KDU VNDEW HW DNXW EHKRY IRU Ă HUH landmĂŚnd, der vil producere økologisk kød. Ligesom der ogsĂĽ mangler landmĂŚnd til økologisk produktion af ĂŚg, mĂŚlk, frugt og grønt. Vi ved fra det stigende antal økologiskeomlĂŚgningstjek, vi laver hos konventionelle landmĂŚnd, at der er mange landmĂŚnd, som gerne vil lĂŚgge om.

Men der er behov for, at banker og

Ă˜kologien bor i Jylland

De to seneste ür er der blevet lÌngere mellem køerne pü grÌs; men fra i ür kommer vokser økologiarealet igen. kreditforeninger ogsü viser villighed til at støtte de mange landmÌnd, der stür pü spring, sü det hungrende marked kan forsynes.

Ogsü i Landbrug & Fødevarer er PDQ RSP UNVRPPH Sn DW ÀQDQVLHringen af omlÌgningen er en udfordring: �Det er ofte forbundet med store omkostninger at omdanne et konventionelt landbrug til økologisk. Derfor skal pengeinstitutterne endnu mere pü banen og hjÌlpe landmÌndene

PHG ÀQDQVLHULQJHQ DI RPO JQLQJHQ Det er vigtigt, at ikke bare landmÌndene, men ogsü vores investorer tør tro pü, at der er salg i økologi i fremtiden, og at deres investeringer derfor er gode,� skrev Karen HÌkkerup, der er administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer i et lÌserbrev i Berlingske i begyndelsen af müneden.

Ă˜kologiareal 2014

Resten af landet Tønder Kommune Varde Kommune RingkøbingSkjern Kommune

Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014 tegner et nuanceret billede af det økologiske landbrug i Danmark

Herning Kommune Aabenraa Kommune

Ă˜KOLOGIAREAL AF IRENE BRANDT

I løbet af 2014 var der 103 økologiske landmÌnd, der valgte at forlade den økologiske produktionsform. Til gengÌld var der 154 nye landmÌnd, der valgte at omlÌgge til økologisk drift. Det fremgür af Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014, som NaturErhvervstyrelsen sendte pü gaden i juli.

Der var mange andre tal i statistikken – for eksempel oplysningen om, at det samlede økologiske areal i Danmark for andet ĂĽr igen er faldet; men den positive nyhed er, at der for første gang siden 2007 er Ă HUH Q\H ÂĄNRORJLVNH ODQGP QG HQG landmĂŚnd, der vĂŚlger igen at lukke dyrene inde i staldene hele ĂĽret, sprøjte markerne med gift og bruge kunstgødning pĂĽ markerne. ‹†– Ď?Ž‡”‡ †›” Selvom arealet faldt, var der en stigning i antallet af økologiske dyr pĂĽ 1 pct. I 2013 var der 2.022.899 dyr, der nød godt af dyrevelfĂŚrden pĂĽ de økologiske bedrifter. I 2014 voksede antallet af økologiske dyr til 2.040.613. I antal er det først og fremmest slagtekyllinger, der er EOHYHW Ă HUH DI PHQ SURFHQWYLV HU det ĂŚnderne, der har oplevet den

VW¥UVWH XGYLNOLQJ SFW à HUH  Qder blev det til i 2014 sammenlignet med üret før. Produktionen af slagtekreaturer steg en anelse; men der blev fÌrre grise og ÌglÌggerhøns.

De store og smü 'HU HU IRUKROGVYLV à HUH ¥NRORJLVNH bedrifter blandt de meget smü og blandt de meget store bedrifter. StaWLVWLNNHQ YLVHU DW GHU HU UHODWLYW à HUH økologiske bedrifter med mindre end 10 ha og med mere end 100 ha i forhold til fordelingen af bedriftsstørrelser i landbruget generelt. 73,5 SFW DI GHW ¥NRORJLVNH DUHDO ÀQGHV Sn 548 bedrifter med mere end 100 ha, gennemsnitsarealet for disse bedrifter er 237 ha. NÌsten 16 pct. af de økologiske bedrifter har under 5 ha, mod 5,3 pct. af alle danske bedrifter.

Malkekøer og für Mens knap hver 10. af de danske landbrug har malkekvÌg, sü er der Y VHQWOLJ à HUH ¥NRORJHU GHU SURGXcerer mÌlk. Mere end 17 pct. af de økologiske landmÌnd har malkekvÌg. Samme tendens er der inden for füreavl, som 5,3 pct. af alle danske landbrug beskÌftiger sig med, mens 10,6 pct. af de økologiske landmÌnd holder für. Til gengÌld er andelen af økologiske landbrug, der har ammekøer, svin eller høns, procentvis lavere end i landbruget generelt.

I marken kan forskellen ses De store statistiske forskelle pü de økologiske landbrug og landbruget generelt ses i marken.

NÌsten 60 pct. af det økologiske areal er udlagt til grovfoder, helsÌd eller grÌs. Det er dobbelt sü meget som i landbruget generelt. Tilsvarende er der kun halvt sü meget af det økologiske areal (32 pct.), der bruges til korn, oliefrø og bÌlgsÌd til modenhed, som i landbruget generelt (62 pct).

Statistikken viser, at økologerne ogsü pü afgrødeniveau adskiller sig markant fra landbruget generelt.

Flere afgrøder - Vürhvede, Andre (spelt, emmer mm.) vür- og efterürssüede kornarter, Brødhvede, Vinterrug, Korn + bÌlgsÌd, Havre, BÌlgsÌd, Hestebønner, Ærter, Sødlupin og Oliehør – dyrkes i langt større grad pü økologiske landbrug end i landbruget generelt – og isÌr bÌlgsÌd og de ’andre vürsüede kornarter’ er nÌsten alle pü økologiske marker.

Fra 2013 til 2014 voksede arealet med økologiske bÌlgplanter med 850 ha, men arealet med økologisk havre faldt markant med 5.700 ha.

Havre er dog stadig den 3. største økologiske planteavlsafgrøde. Vinterrug lÌgger beslag pü 9.595 ha af det økologiske areal og vürbyggen ligger i top med 14.299 ha økologisk areal. Men det er grovfoderproduktionen og grÌsningsarealet, der - som

Ikast-Brande Kommune Thisted Kommune

KILDE: NATURERHVERVSTYRELSEN

Syv jyske kommuner har taget teten og tilsammen har kommunerne: Tønder, Varde, Ringkøbing-Skjern, Herning, Åbenrü. Ikast-Brande og Thisted 37 pct. af det samlede økologiske landbrugsareal i Danmark. nÌvnt ovenfor - lÌgger beslag pü seks ud af ti hektar i det økologiske landbrug. Det svarer til 102.291 ha i 2014.

Frugt og grønt For gartneriafgrøderne gÌlder, at de økologiske arealer med grøntsager, frugt og bÌr er smü arealmÌssigt, men udgør en relativt stor del af det samlede produktionsareal.

Der blev dyrket 2.044 ha med grøntsager pü de økologiske arealer i 2014, svarende til 19,9 pct. af det samlede indberettede areal for disse afgrøder. SÌrligt krydderurter blev dyrket økologisk med 84 pct af det samlede indberettede areal. Derudover var jordskok, grønkül, gulerod og squash nogle af de grøntsager, der optog størst økologisk areal.

Blandt bÌr og frugt er tendensen mindre entydig: De økologiske rabarber lÌgger for eksempel beslag pü mere end halvdelen af arealet til den samlede rabarberproduktion i Dan-

mark; mens de økologiske jordbĂŚr NXQ NDQ Ă€QGHV Sn SFW DW MRUGbĂŚrarealet. Ă˜kologi er jysk Selvom faldet i økoarealet fra 2013 til 2014 var størst i Jylland, er det VWDGLJ L +RYHGODQGHW PDQ Ă€QGHU GH økologiske landmĂŚnd. NĂŚsten 83 pct. af det økologiske landbrugsareal ligger i Jylland, hvor isĂŚr den sydlige og den midterste del af Jylland ligger pĂŚnt i tabellen. SjĂŚlland huser 13 pct. Bornholm 0,8 pct. og Fyn 3,7 pct.

Syv jyske kommuner har taget teten og tilsammen har kommunerne: Tønder med 13.066 ha, Varde med 10.856 ha, Ringkøbing-Skjern med 9.614 ha, Herning med 9.350 ha, Åbenrü med 7.514 ha. Ikast-Brande med 6.963 ha og Thisted med 6.813 ha - 37 pct. af det samlede økologiske landbrugsareal i Danmark.

AKTUELT

14. august 2015 nr. 571

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

5

Forstander stopper 1. august fratrĂĽdte Kim Qvist efter eget ønske stillingen som forstander pĂĽ Kalø Ă˜kologisk Landbrugsskole. Skolen har vĂŚret igennem en stor udvikling, men økonomien er stram, og nu er der brug for andre krĂŚfter, mener Kim Qvist LANDBRUGSSKOLE $) ,5(1( %5$1'7 , OÂĄEHW DI GH Ă€UH nU MHJ KDU Y UHW IRUVWDQGHU Sn .DOÂĄ ‘NRORJLVN /DQGEUXJVVNROH KDU MHJ VDPPHQ PHG VNROHQV PDQJH G\JWLJH PHGDUEHMGHUH XGUHWWHW ULJWLJ PHJHW 9L KDU IRU HNVHPSHO  QGUHW VNROHQ IUD DW Y UH HQ LQGVOXVQLQJ DI ÂĄVWHXURS LVNH ODQGEUXJVPHGKM OSHUH WLO GHW NRQYHQWLRQHOOH ODQGEUXJ WLO HQ VNROH KYRU YL XGGDQQHU GDQVNH XQJH PHG HQ RSULJWLJ LQWHUHVVH IRU DW DUEHMGH PHG ÂĄNRORJLVN ODQGEUXJ RJ YL KDU RSUHWWHW HQ LQWHUQDWLRQDOH OLQMH KYRU GDQVNH RJ XGHQODQGVNH XQJH NDQ DUEHMGH PHG ÂĄNRORJL L HW JOREDOW SHUVSHNWLY VLJHU .LP 4YLVW GHU QX KDU EHVOXWWHW DW GHU VNDO Q\H NU IWHU WLO Sn VNROHQ .LP 4YLVW WRJ RJVn LQLWLDWLYHW WLO DW .DOÂĄ ‘NRORJLVN /DQGEUXJVVNROH L GDJ HU HQ GHO DI 9LGHQ 'MXUV 'HW YDU HQ QÂĄGYHQGLJ EHVOXWQLQJ .DOÂĄ ‘NRORJLVN /DQGEUXJVVNROH NDQ LNNH NODUH VLJ DOHQH 9L KDU JRGW QRN

UHW VLNNHUW L KDYQ )RU HNVHPSHO HU GHW HW VWRUW ¥QVNH Sn .DO¥ ‘NRORJLVN /DQGEUXJVVNROH DW YL RJVn NDQ WLOE\GH HQ ¥NRORJLVN JDUWQHUXGGDQQHOVH -HJ HU HQ LJDQJV WWHU RJ GHW KDU EODQGW DQGHW UHVXOWHUHW L WR KHOW Q\H XGGDQQHOVHVWLOEXG *OREDO 2UJDQLF )DUPHU RJ (8; /DQGEUXJ VDPW DW YL IUHPRYHU EHQ\WWHU VWDOGXQGHUYLVQLQJ Sn ODQGEUXJVXGGDQQHOVHQ 0RUWHQ (UEV¡ RSJDYH EOLYHU DW NRQVROLGHUH RJ LPSOHPHQWHUH VDPW VNDEH VDPPHQK QJ PHOOHP WHRUL RJ SUDNVLV VLJHU .LP 4YLVW

¥JHW HOHYWDOOHW PDUNDQW GH VHQHUH nU PHQ à HUH HOHYHU VOLGHU Sn E\JQLQJHUQH RJ YL KDYGH LNNH VHOY GH UHVVRXUFHU GHW NU YHU DW YHGOLJHKROGH RJ XGYLNOH VNROHQ VLJHU .LP 4YLVW Før tid (JHQWOLJ KDYGH .LP 4YLVW SODQODJW DW IRUODGH .DO¥ ‘NRORJLVN /DQGEUXJVVNROH IUD VRPPHUHQ Q VWH nU PHQ VNROHQ KDU DI ¥NRQRPLVNH nUVDJHU Y UHW Q¥GW WLO DW UHGXFHUH L SHUVRQDOHVWDEHQ KHQ RYHU VRPPHUHQ L nU -HJ EHVOXWWHGH GHUIRU DW MHJ YLOOH IUHPU\NNH PLQ IUDWU GHOVH PHG HW KDOYW nU 'HW VSDUHU VNROHQ IRU HQ O¥QXGJLIW RJ YL InU JRG WLG WLO DW RYHUGUDJH PLQH OHGHOVHVRSJDYHU WLO HQ Q\ DIGHOLQJVOHGHU RJ MHJ NDQ Qn DW DIVOXWWH GH SURMHNWHU VRP HU V¥VDW VLJHU .LP 4YLVW DXJXVW RYHUWRJ pQ DI .DO¥ ‘NRORJLVN /DQGEUXJVVNROHV XGGDQQHOVHVOHGHUH 0RUWHQ (UEV IRUVWDQGHUMREEHW , GH Q VWH IHP PnQHGHU VNDO MHJ DUEHMGH IRU DW In QRJOH DI GH LQLWLDWLYHU VRP HQGQX LNNH HU UHDOLVH-

“

Morten Erbs’ opgave bliver at konsolidere og implementere samt skabe sammenhÌng mellem teori og praksis.

2P ÀUH RJ HQ KDOY PnQHG HU .LP 4YLVW HIWHU HJHW ¥QVNH LNNH O QJHUH DQVDW Sn .DO¥ ‘NRORJLVN /DQGEUXJVVNROH )RWR -RQDWKDQ 4YLVW Ud af hamsterhjulet 9HG )RONHWLQJVYDOJHW L MXQL YDU .LP 4YLVW RSVWLOOHW VRP NDQGLGDW IRU 6RFLDOGHPRNUDWHUQH PHQ SHUVRQOLJH VWHPPHU UDNWH LNNH WLO HQ SODGV L )RONHWLQJHW 1nU DQV WWHOVHQ Sn .DO¥ ‘NRORJLVN /DQGEUXJVVNROH RSK¥UHU WLO Q\WnU OLJJHU YHUGHQ GHUIRU nEHQ IRU .LP 4YLVW -HJ VNDO EUXJH GH Q VWH IHP PnQHGHU WLO DW W QNH WDQNHU -HJ HU nEHQ IRU DOW PHQ YLO PHJHW JHUQH IRUWVDW DUEHMGH PHG ¥NRORJL NOLPD RJ E UHG\JWLJKHG VLJHU .LP 4YLVW

+DQ KDU HW VWRUW QHWY UN RJ PDQJH LQWHUQDWLRQDOH NRQWDNWHU Vn KDU HU IRUWU¥VWQLQJVIXOG RJ VLNNHU Sn DW KDQ ÀQGHU Q\H RSJDYHU DW NDVWH VLJ RYHU L 'DQPDUN $IULND HOOHU KYRU GHW QX EOLYHU -HJ KDU I¥U VWnHW L GHQQH KHU VLWXDWLRQ KYRU MHJ VLJHU IDUYHO WLO HW MRE XGHQ DW KDYH HW Q\W Sn KnQGHQ 'HW WYLQJHU pQ WLO DW W QNH Q\W RJ Y UH L IUHPGULIW ² RJ WLO DW LQGUHWWH VLJ ¥NRQRPLVN Vn GHU RJVn HU UnG WLO DW PDQ WU GHU XG DI KDPVWHUKMXOHW VLJHU .LP 4YLVW

Bankrüdgiver søges Erhvervsrüdgiver til økologi, energi og landbrug Vil du have et job, der giver mening? Et job hvor du kan bruge din faglighed til at styrke og øge diversiteten i dansk landbrug og sikre bÌredygtighed i produktionen af danske fødevarer? – Sü er det müske dig, vi har brug for i Merkur Andelskasse!

Vi arbejder for en grøn omstilling af samfundet og har derfor ogsĂĽ en holdning til, hvad vi ďŹ nansierer. Størstedelen af Merkurs udlĂĽn gĂĽr til omrĂĽderne miljø og økologi, sociale projekter samt kultur og undervisning. Den resterende del lĂĽner vi ud til vores private kunder.

Vi oplever en stigende interesse for den müde, som vi driver bank pü og derfor søger vi en rüdgiver til vores erhvervsafdeling i Aarhus.

Fra dig ønsker vi at

Til gengĂŚld tilbyder vi

> Du kan dit bankfaglige hündvÌrk med bredt fagligt fundament og har mindst 5 ürs erfaring i økonomisk rüdgivning af erhvervskunder. > Du interesserer dig for omrüderne økologi, energi og landbrug. > Du har det godt med at møde nye mennesker og omgüs andre mennesker med respekt. > Du kan kommunikere med kunderne i øjenhøjde og formür at gøre komplekse budskaber forstüelige. > Du har god IT forstüelse (kendskab til BEC systemer er et plus). > Du har humor og skaber en god stemning omkring dig.

> Et job, der giver mening og passer til dine vÌrdier. > En arbejdsplads, der vÌgter sammenhÌng imellem arbejdslivet og familielivet højt. > En arbejdsplads, hvor vi er stolte af vores fag og den müde vi løser vores opgaver pü, og hvor vi arbejder med et vÌrdigrundlag, der er unikt i den danske banksektor. > Gode udviklingsmuligheder og engagerede og dygtige kollegaer med godt humør – det skal vÌre sjovt at gü pü arbejde! > Et arbejde som er kendetegnet ved en høj grad af gennemsigtighed, eksibilitet og frihed.

Ansøg Send din ansøgning til os, sü vi har den senest søndag den 13. september – og meget gerne før! Vi afholder løbende samtaler med kandidaterne. Ansøgning pr. mail til ansogning@merkur.dk. Har du spørgsmül til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Peter Wissing pü pw@merkur.dk eller pü tlf. 6265 6750 / 2496 1138.

LĂŚs mere om Merkur pĂĽ merkur.dk og pĂĽ facebook.com/merkurandelskasse Hvis du vil vide mere om de virksomheder vi ďŹ nansierer, sĂĽ se mere pĂĽ minepengegørgavn.dk

Penge er et vĂŚrktøj, og det er ikke ligegyldigt, hvordan vi investerer dem. Derfor lĂĽner Merkur penge ud til samfundsgavnlige virksomheder, institutioner og projekter pĂĽ baggrund af økonomiske, sĂĽvel som etiske og miljømĂŚssige vurderinger. Den resterende del af udlĂĽnet er private lĂĽn, isĂŚr boliglĂĽn. Merkur har i dag ca. 24.000 kunder og ďŹ re afdelinger i de største byer i Danmark. Merkur er medlem og medstifter af det globale netvĂŚrk Global Alliance for Banking on Values, www.gabv.org.

6

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

Gødningsregler for økologer forlÌnges KVÆLSTOF: NaturErhvervstyrelsen har forlÌnget retningslinjerne for økologiske landmÌnd, som har brug for mere end 70 kg N ikke-økologisk gødning, frem til ürsskiftet.

De nuvÌrende retningslinjer om økologers brug af ikke-økologisk gødning skulle kun gÌlde frem til 31. juli, men de bliver nu forlÌnget frem til det nye ür, hvor de bliver erstattet af nye retningslinjer. Det er endnu uvist, hvordan reglerne kommer til at se ud, nür kalenderen viser 2016.

Baggrunden for den tidsbegrÌnsede forlÌngelse er, at der endnu ikke er enighed mellem NaturErhvervstyrelsen og erhvervet om fortolkningen og implementering af gÌldende EU-regler i Danmark inden de foreløbige retningslinjer udløb den 31. juli.

ForlĂŚngelsen har ingen praktisk betydning, da husdyrgødning normalt udbringes i forĂĽret. Ă˜kologer kan stadig bruge op til 70 kg total-N ikke-økologisk gødning pr. ha harmoniareal pr. planperiode uden at dokumentere behovet.

NetvĂŚrk skal styrke jordbĂŚrproduktion JORDBÆR: Ă˜kologisk jordbĂŚrdyrkning kan vĂŚre et udfordrende hĂĽndvĂŚrk, der krĂŚver sĂŚrlig omhu og solidt kendskab til dyrkningsteknikker, sorter, jordbund, sygdomsforebyggelse med videre.

Et fagligt netvĂŚrk af øko-jordbĂŚrproducenter har sat fokus pĂĽ netop sĂĽdanne udfordringer pĂĽ en rĂŚkke videndelingsmøder i jordbĂŚrrĂŚkkerne i løbet af vĂŚkstsĂŚsonen. NetvĂŚrket er samlet og sat i gang af Ă˜kologisk Landsforening.

- JordbĂŚr er en sart afgrøde, og det kan vĂŚre udfordrende at dyrke dem økologisk. De første ĂĽr groede mine egne helt til, men kvaliteten og produktiviteten er blevet bedre hvert ĂĽr, lyder det fra Jens Christian Skov, der er projektleder i Ă˜kologisk Landsforening og deltager i videndelingsnetvĂŚrket.

Jens Christian Skov vurderer, at de primĂŚre udfordringer i dyrkningen er rensning, hakning og andet vedligehold, som foregĂĽr med hĂĽndkraft.

PORTRÆT

14. august 2015 nr. 571

Vi har ingen glubske aktionÌrer Ole Andersen er erhvervsrüdgiver i Merkur Andelskasse, gennem sit arbejde trÌffer han mange økologiske landmÌnd, ivÌrksÌttere og virksomheder

PORTRÆT TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

- De økologer, vi har som kunder hĂŠr, har klaret sig vĂŚsentligt bedre igennem krisen end mange af deres kollegaer har. Det er de økologiske landmĂŚnd, der kan deres hĂĽndvĂŚrk, som klarer sig rigtig godt. Alligevel er GHW VY UW DW Ă€QGH HQ EDQN GHU LNNH spĂŚnder ben for en landmands ønske om at omlĂŚgge sin produktion til økologi, siger Ole Andersen. Han er erhvervsrĂĽdgiver i Merkur Andelskasses afdeling i Ă…rhus, som holder til pĂĽ Skt. Clemens Torv. Ă˜kologi & Erhverv er kommet forbi til en kop kaffe, og vi sidder i et af afdelingens smĂĽ møderum. Her er varmt, for vinduerne ud mod gaden er lukket – gademusikanter af alle observationer er nemlig meget glade for at stĂĽ pĂĽ Skt. Clemens Torv – og aircondition er no go i Merkur Andelskasse, hvor vĂŚrdigrundlaget handler om at tage hensyn til mennesker, natur og PLOMÂĄ 1nU PDQ OHYHU DI DW Ă€QDQVLHUH økologisk og biodynamisk landbrug, vedvarende energi og bĂŚredygtig produktion og handel, sĂĽ afspejles det i hele andelskassens virke.

Ole Andersen fortsÌtter: - Nür landmÌndene sü kontakter os, fortÌller de, at deres bank har spurgt dem om, ’hvorfor de gider bøvle med det’! Det er det generelle syn pü økologisk produktion i den danske bankverden, hvor man kun HU SURÀWRULHQWHUHW Ægte rüdgivning Ole Andersen ved, hvad han taler om.

Inden han i 2011 kom til Merkur Andelskasse, havde han arbejdet i 25 ĂĽr som erhvervsrĂĽdgiver i Jyske Bank.

- Til sidst kunne jeg ikke se mig selv i øjnene. Vi havde kunder med konventionelle landbrug, og jeg brød mig bestemt ikke om den dürlige dyrevelfÌrd, jeg var vidne til dÊr, fortÌlOHU 2OH $QGHUVHQ (Q à \WQLQJ IUD 6M Oland til Jylland udløste jobskiftet. Der var ikke mange ledige bank-job, og sü blev det Merkur Andelskasse. Det har Ole Andersen ikke fortrudt.

- Vores lønninger er müske lidt lavere end i andre banker; men til gengÌld har vi en bedre overenskomst og en rÌkke personalegoder, der betyder, at det er meget nemmere at fü tid til büde arbejde og familie i det her job, siger Ole Andersen og fortsÌtter: - Min arbejdsdag er spÌndende og afvekslende. Merkur Andelskasse er ikke en rendyrket salgsorganisation. En traditionel rüdgiver er reelt en sÌlger. Merkur har et helt andet syn pü rüdgivning, og det kan vi tillade os at have, fordi vi ingen glubske aktionÌrer har – og fordi vi ikke

Siden 2011 har Ole Andersen rüdgivet erhvervskunderne i Merkur Andelskasse. Han er glad for at arbejde i en bank, KYRU RPGUHMQLQJVSXQNWHW HU E UHG\JWLJKHG RJ LNNH SURÀWPDNVLPHULQJ RJ KYRU PHGDUEHMGHUQH KDU IULKHG WLO DW WLOUHWtelÌgge arbejdsdagen og ikke vejes pü en vÌgt hver eneste dag. er provisionslønnede. Vi er ejet af vores kunder, og dem ser vi i øjnene og stür til ansvar overfor. Men Merkur er LNNH HW UHQW ÀODQWURSLVN IRUHWDJHQGH Sü vi arbejder hele vejen igennem for, at ogsü vores egen økonomi er bÌredygtig.

Livet som drivkraft Qua sit vĂŚrdigrundlag deler Merkur $QGHOVNDVVH PDQJH EHUÂĄULQJVĂ DGHU med Ă˜kologisk Landsforening, Ă˜L. Samarbejdet er ikke mindst blevet intensiveret i forlĂŚngelse af Ă˜L-projektet ’Det samfundsnyttige landbrug’, som skal bane vejen for økologiske landbrug, der ogsĂĽ har en samfundsnyttig dimension, og som kan skabe bĂĽde økonomisk, miljømĂŚssig og social bĂŚredygtighed. Ole Andersen er derfor ogsĂĽ oplĂŚgsholder pĂĽ Det samfundsnyttige landbrugs workshop 26. august i Ă…rhus.

- Vi er pengeinstitut for en del af de projekter, der indgür i Det samfundsnyttige landbrug, for i Merkur er det livet og ikke økonomien, der er drivkrÌften, derfor støtter vi selvfølgelig virksomheder, der arbejder med økologi, naturbeskyttelse og miljø, siger Ole Andersen.

“

Det er de økologiske landmĂŚnd, der kan deres hĂĽndvĂŚrk, der klarer sig rigtig godt, alligevel er †‡– •˜§”– ƒ– ϔ‹Â?†‡ ‡Â? „ƒÂ?Â?ÇĄ †‡” ‹Â?Â?‡ •’§Â?†‡” „‡Â? ˆ‘” en landmands ønske om at omlĂŚgge sin produktion til økologi.

Han skynder sig dog at tilføje, at Merkur Andelskasse ikke er en ’rig RQNHO¡ GHU NDQ ÀQDQVLHUH DOW GHU HU drevet af gode intentioner.

- Vi gĂĽr ogsĂĽ ind og kigger pĂĽ, om forretningsmodellen er god, om landmanden/virksomhedsejeren kan sit kram, og hvordan landbruget/virksomheden pĂĽvirker det omgivende samfund. Merkur Andelskasse har som udgangspunkt ingen risikovillige penge, for vi har ikke sat penge af til tab. Men vi har en helt anden tilgang, end de andre banker, til, hvad der kan blive en god forretning.

Vi har forstĂĽelse for, at vi har en del kunder, der rent faktisk kan klare sig med et meget lille privatforbrug, fordi de er mere eller mindre selvforsynende med mad. Og vi har ligeledes stor forstĂĽelse for, at smĂĽt kan vĂŚre godt. Det er ikke bevist inden for landbruget, at det er godt at vĂŚre stor. Til gengĂŚld er det bevist, at nĂĽr det gĂĽr skidt, sĂĽ gĂĽr det meget skidt, nĂĽr det gĂĽr galt i de store landbrug, siger Ole Andersen. Ă˜nsker vĂŚkst I dag tegner de økologiske landmĂŚnd sig for 7,7 pct. af Merkur Andelskasses udlĂĽn. En nĂŚsten lige sĂĽ stor procentdel er udlĂĽnt til virksomheder, der forarbejder og sĂŚlger økologiske rĂĽvarer. Landmandskunderne er typisk mĂŚlkeproducenter med 100-150 malkekøer - og et tilsvarende areal mĂĽlt i hektar - eller VPn DOVLGLJH JnUGH PHG Ă HUVWUHQJHW nicheproduktion og direkte salg til forbrugerne. Den seneste tid er antallet af fjerkrĂŚavlere, ĂŚgproducenter og svinebedrifter i Merkurs kundeportefølje vokset.

- Vi ønsker at styrke denne del

af Merkur Andelskasses aktiviteter, derfor søger vi for tiden ogsü efter en ny erhvervsrüdgiver i vores afdeling, fortÌller Ole Andersen.

I det hele taget ønsker han at fü NRQWDNW WLO HQGQX à HUH ¥NRORJLVNH landmÌnd inden for alle produktionsgrene. Og det skorter ikke pü henvendelser, for rigtig mange landmÌnd har brug for en rekonstruktion, og de andre pengeinstitutter vil ikke røre ved dem.

- Vi afviser ingen pĂĽ forhĂĽnd; men det er for det meste ogsĂĽ meget svĂŚrt for Merkur at gĂĽ ind i en rekonstruktion, fordi den egenkapital, vi krĂŚver, at kunden skal stille med, jo som regel er tabt, siger Ole Andersen.

Fremmer det bÌredygtige - RüdgivningsmÌssigt er Merkur Andelskasse en virksomhed, der pü alle müder gerne vil fremme det bÌredygtige, hvilket er en stor tilfredsstillelse at arbejde med. Vi kan hjÌlpe unge landmÌnd i gang pü egen gürd eller i lejede bygninger, hvor investeringen ikke er sü stort. Det er meget dyrt at skulle købe sin egen gürd, og kravet er, at man selv kan bidrage med en del kapital. Vi rüdgiver derfor ogsü unge landmÌnd om, hvordan og hvor meget de skal spare op, siger Ole Andersen.

Han er sikker pü, at der i fremtiGHQ YLO Y UH I UUH VHOYHMHUH RJ à HUH landmÌnd, der lejer sig ind pü for eksempel gürde, som er opkøbt af fonde.

- Det vil betyde mindre enheder og langt bedre overlevelses- og indtjeningsevne, konstaterer Ole Andersen.

14. august 2015 nr. 571

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

7

MARK & STALD FAGLIGT TALT

Høst helsĂŚd til erstatning for majs ƒŒ•‡Â? •–¤” ”‹Â?‰‡ ’‰ƒǤ Â?ƒÂ?‰Ž‡Â?†‡ ˜ƒ”Â?‡ǥ ‘‰ —ƒÂ?•‡– ‘Â? †‡” Â?‘Â?Â?‡” Â?‡”‡ ˜ƒ”Â?‡ ‹ ÂƒÂ—Â‰Â—Â•Â–ÇĄ „Ž‹˜‡” —†„›––‡– Žƒ˜– ‘‰ Â?˜ƒŽ‹–‡–‡Â? ˆ‘” ”‹Â?‰‡Ǥ ‡”ˆ‘” ”¤†‡” Â?˜§‰„”—‰•Â?‘Â?•—Ž‡Â?– –‹Ž ƒ– ŠÞ•–‡ Š‡Ž•§† –‹Ž •‡Â?‡”‡ •ƒÂ?‡Â?•‹Ž‡”‹Â?‰ Â?‡† Â?ƒŒ•‡Â?Ǥ

AF PLANTEAVLSKONSULENT CLAUS Ă˜STERGAARD, Ă˜KOLOGISK LANDSFORENING

FĂ… STYR PĂ… DIT KALKBEHOV

Majsmarkerne stür til at give foruroligende lave udbytter i ür. Foderstakken bliver for lille, men endnu vigtigere er, at kvaliteten bliver for ringe, hvis der mangler kolber ved høst. Derfor skal økologiske mÌlkeproducenter lige nu beslutte sig for en plan B for at sikre vinterfoderet.

- Gør man ikke noget, risikerer man at stĂĽ med mange tusinde majs-FE, som intet er vĂŚrd, fordi der ikke er stivelse nok i dem. Det er ikke til at køre majsen sammen i siloen, ensilagen bliver sur og sjasket, og køerne vil ikke ĂŚde den. Det ved vi fra tidligere, siger kvĂŚgbrugskonsulent i Ă˜kologisk Landsforening, Jens Chr. Skov.

HelsÌd af korn Han anbefaler at gøre indhug i nogle af de afgrøder, der ellers var tÌnkt til modenhed. De kan høstes som helsÌd nu, gemmes, og senere samensileres med majsen, nür denne høstes. Relevante kornafgrøder er byg og hvede og byg/Ìrt.

- Havre og rug har for stor strüandel, og man kan ikke bare sÌtte en høj stub, for strüene er for bløde, forklarer Jens Chr. Skov.

HelsÌden skal høstes relativt tør - op til 40 pct. tørstof - sü den kan suge vÌske fra majsensilagen. Om nødvendigt kan man skürlÌgge kornet for at hÌve tørstofprocenten.

”‹Â?’‡– „§Ž‰•§†ǥ ‰”§• ‘‰ ƒÂ?†‡– En anden mulighed er at samensilere med hestebønner eller lupin, som høstes modne og crimpes. ArbejdsmĂŚssigt vil det vĂŚre en fordel, hvis de kan høstes samtidig med majsen.

GrÌspiller er pga. den høje tørstofprocent meget velegnede men ogsü dyre. Et tørt fjerde slÌt grÌs kan ogsü bruges.

Endelig er helt almindelig valset korn ogsĂĽ velegnet.

- Det gĂŚlder om at vĂŚre kreativ og udnytte de muligheder, der er pĂĽ den enkelte bedrift, siger Jens Chr. Skov. kls@okologi.dk

Kalkforbruget pü økologisk dyrkede marker er generelt lavt, fordi der ikke bruges forsurende handelsgødningsprodukter, og jo større andel af den tilførte husdyrgødning, der er fast gødning eller dybstrøelse, jo mindre er kalkbehovet.

Men det er ikke südan, at man bare kan undlade at kalke Sn ¥NRORJLVN MRUG RJ YL VHU GD RJVn à HUH RJ à HUH MRUGSU¥YHU fra de økologiske marker, der viser reaktionstal, der er for lave. Det koster udbytte, og i marker med ekstremt lave reaktionstal kan det Brug WDJH à HUH nU DW In UHWWHW efterüret op.

Tag jordprøver Brug derfor efterüret til at fü taget nogle jordprøver, sü markernes prÌcise behov for kalk er kendt, inden der bestilles. Unødvendigt indkøb af 2 eller 3 ton kalk pr. ha er fortsat meget mere kostbart end at fü taget jordprøver.

“

til at fü taget nogle jordprøver, sü markernes prÌcise behov for kalk er kendt, inden der bestilles. Samtidig giver jordprøver vÌrdifulde informationer om jordens indhold af kalium, fosfor og magnesium.

Kalkning pü lerjord skal primÌrt sikre en god jordstruktur, der gør jorden porøs og let at bearbejde.

En god jordstruktur giver planterne bedre mulighed for at fü et stÌrkt og dybt rodnet, og derved øges tilgÌngeligheden af vand og nÌringsstoffer. Pü sandjord har effekten pü strukturen ikke sü stor betydning, men kalken skal primÌrt sikre en tilfredsstillende tilgÌngelighed af nÌringsstoffer for planterne.

Samtidig giver jordprøver vÌrdifulde informationer om jordens indhold af kalium, fosfor og magnesium. IsÌr kalium mangler pü mange sandjordsgürde med stor kløvergrÌsandel i sÌdskiftet.

Undgü manganmangel Kalkning øger omsÌtningen af organisk stof, hvilket giver afgrøden en bedre kvÌlstofforsyning pü kort sigt, men det kan ogsü betyde øget udvaskning om vinteren, hvis jorden er uden plantedÌkke. Omvendt, hvis kalktildelingen overdrives, vil specielt mangan blive bundet i jorden og dermed vÌre utilgÌngeligt for nyfremspirede kornmarker, der er meget følsomme over for manganmangel.

Majsudbyttet og kvaliteten bliver ringe i ür pga. for lidt varme. KvÌgbrugskonsulent rüder til at høste helsÌd som kompensation for majsen. Foto: Irene Brandt.

Mere CO2 giver mindre protein Hvis planterne pĂĽvirkes af for meget CO2 i luften, optager de for lidt kvĂŚlstof, og det kan Â‹ÂˆĂžÂŽÂ‰Â‡ ˆ‘”•Â?‡”‡ ‹Â?Â?‡ ƒĎ?ŠŒ§Ž’‡• ˜‡† ƒ– „”—‰‡ Â?‡”‡ Â?Â˜Â§ÂŽÂ•Â–Â‘ÂˆÂ‰ĂžÂ†Â?‹Â?‰Ǥ ‡ Â?‡Â?‡”ǥ ƒ– Â?ƒÂ? ‹ •–‡†‡– „Þ” •‡ ’¤ ’ŽƒÂ?–‡”Â?‡• ‡˜Â?‡ –‹Ž ƒ– ‘’–ƒ‰‡ Â?˜§Ž•–‘ˆǤ Mens det konventionelle landbrug vedholdende krĂŚver mere kvĂŚlstof for bl.a. at øge kornets proteinniveau, peger svenske forskere pĂĽ, at det er CO2 og ikke kvĂŚlstof, der afgør proteinindholdet i korn.

Det hastigt stigende CO2-niveau püvirker nemlig planternes dannelse af protein. Det kan man ikke gøde sig ud af, konkluderer en gruppe forskere fra GÜteborgs Universitet i tidsskriftet Global Change Biology.

Jo mere CO2, der er i luften, desto lavere er planternes indhold af det kvÌlstof, der er afgørende for, at der kan dannes protein. De svenske forskere har püvist, at koncentrationen af kvÌlstof i planter er lavere i omrüder med højt CO2-indhold i luften. Og dette er uafhÌngigt af, om planterne stimuleres med gødning eller ej.

Det fremgĂĽr af en artikel pĂĽ netnatur.dk.

GÌlder ogsü hvede og ris - Resultaterne af undersøgelsen er entydig. Indholdet af afgrødernes kvÌlstof reduceres i takt med, at CO2-niveauet i de undersøgte økosystemer øges, forklarer Johan Uddling, der er lektor pü universitet i GÜteborg.

Dertil kommer at den negative effekt ifølge universitetets hjemmeside gu.se er uafhÌngig af, om plantevÌksten er stigende eller ej.

- Nür koncentrationen af CO2 i luften stiger, vil afgrøder i fremtiden have et reGXFHUHW NY OVWRÀQGKROG RJ GHUPHG SURteinindhold, pointerer forskerne.

Undersøgelsen, der er gennemført pü ÀUH IRUVNHOOLJH NRQWLQHQWHU L IRUVNHOOLJH afgrøder, konkluderer, at dette ogsü gÌlder for de to globalt set vigtigste afgrøder hvede og ris.

Undersøg planternes evne Forskerne peger ifølge netnatur.dk pü, at man i stigende grad bør se pü planternes evne til at optage kvÌlstof fremfor at fokusere pü mÌngden af kvÌlstof i jorden.

Den svenske resultater bekrĂŚfter og udbygger tidligere forskning pĂĽ omrĂĽdet.

Professor Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet tror ikke, at den svenske undersøgelse er güet langt nok i at undersøge ürsagerne, og om det er muligt at Ìndre pü planternes egenskaber pü dette omrüde.

- Man bør undersøge de genetiske forskelle og se nÌrmere pü planternes evne til at danne protein og anvende de planter, der pü sigt kan forbedre genetikken, siger han til netnatur.dk. kls@okologi.dk

8

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

14. august 2015 nr. 571

- Jeg synes, at byggen i denne parcel stĂĽr lidt bedre, end i de andre parceller, vurderer specialkonsulent ved Seges, Margrethe Askegaard. I parcellen er der udbragt tang hentet pĂĽ en strand ved Odsherred svarende til 237 kg total-N/ha. Tang indeholder nĂŚsten intet lettilgĂŚngeligt ammonium-N.

Noteringen

X

Svin

Basisnotering (70,0-94,9) uge 33: 9,00 kr.

Friland A/S giver i uge 33 følgende tillĂŚg til konventionel notering: Ă˜ko-tillĂŚg (alle grise): 4,00 kr./kg. KvalitetstillĂŚg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over ĂĄ conto udbetalingen ydes økologisk markedstillĂŚg afhĂŚngigt af afsĂŚtningssituationen - for uge 33: 15,00 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes ca. hver 3. uge) 7,00 kr./kg. Der udbetales ogsĂĽ konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

X

SmĂĽgrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smügrise for uge 33: Beregnet smügrisenotering: 30 kg: 1.007,99 kr. (-6,78). Kg-regulering: 12-25 kg: 19,52 kr. 25-30 kg: 17,80 kr. 30-40 kg: 14,50 kr.

Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

KvĂŚg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvÌg leveret i uge 33: Kalve u/12 mdr.: 2,60 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillÌg: 9,75 kr. pr. kg. KontrakttillÌg*: 2,50 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 5,75 kr./kg. Køer samt ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5 og tyre > 24 mdr.: 9,25 kr./kg. Ungtyre 12-24 mdr.: 2,50 kr. TillÌggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitets-godkendte dyr pü kontrakt aftegnes med variabelt tillÌg + kontrakttillÌg.

X

Tyrekalve

Vejledende notering pĂĽ økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Ă&#x2DC;kologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 934 kr.

Kg-reg.: 11 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 1.948 kr. Kg-reg.: 14 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Ă&#x2DC;kologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Renovation, slagteriaffald og tang Komposteret husholdningsaffald fra BiovĂŚkst i HolbĂŚk afprøves sammen med Biogrow og tang fra stranden i forsøg pĂĽ MidtsjĂŚlland RECIRKULERING AF KAJ LUND SĂ&#x2DC;RENSEN Hvad skal vi bruge i stedet, nĂĽr den konventionelle gylle udfases? Det er op ad bakke, fordi det er ikke let at fĂĽ fat i noget andet, som kan godkendes i forhold til økologireglerne, siger Margrethe Askegaard, specialkonsulent ved Ă&#x2DC;kologi Seges.

- Det er en kamp, og vi skal virkelig op pĂĽ tĂŚerne, for nogle steder gĂĽr det rigtig hurtig med at fĂĽ gang i brugen af de recirkulerede produkter.

IsĂŚr de konventionelle landmĂŚnd er PHJHW RSĂ&#x20AC;QGVRPPH L IRUKROG WLO DW In fat i dem, vurderer hun.

Margrethe Askegaard synes, at det er et problem, at den økologiske sektor sover rigtig godt i forhold til, at der er sü mange regler og grÌnser i økologien, der er tunge at have med at gøre.

Tydelig forskel Hun gennemgür et forsøg med komposteret husholdningsaffald fra BiovÌkst, Biogrow og tang fra stranden.

Markvandringen er en del af projektet â&#x20AC;&#x2122;NĂŚringsstofferne retur til markerneâ&#x20AC;&#x2122;, der udføres i et samarbejde mellem Seges og Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

ForsøgsvÌrt er mÌlkeproducent Peter Christian Sievertsen i Lejre.

Afgrøden er en veletableret vĂĽrbygmark sĂĽet 25. marts. Der er undersĂĽet kløverudlĂŚg efter en blindVWULJOLQJ 8GO JJHW NRPPHU Ă&#x20AC;QW , ĂĽrene forud har der vĂŚret rug, triticale og kløvergrĂŚs, men selv om der er noget gammel strøm i jorden, er der tydeligt forskel mellem behandlingerne.

Jordbundsanalyserne pĂĽ JB4jorden er relativt lave: Kt pĂĽ 3,6 og Mgt pĂĽ 2,4.

Produkter med kvÌlstof I forsøget afprøves produkter med kvÌlstofvirkning. Der indgür süledes ikke have/park-affald og lignende.

Nul-parcellen uden gødning viser, hvad jorden byder pü.

- Der er da en afgrøde, og der bliver ogsü et udbytte, konstaterer Margrethe Askegaard uden at vÌre imponeret.

Ved siden af er der behandlinger med 19 t/ha svinegylle svarende til 57 kg ammonium-N og med 38 t/ ha svinegylle svarende til 114 kg ammonium-N. Komposteret renovation BiovĂŚkst kompost bestĂĽr af 70 procent kildesorteret komposteret husholdningsaffald fra Bio VĂŚkst i HolbĂŚk. Dagrenovationen er komposteret sammen med 30 procent grenmateriale og indeholder 18 kg total-N/t.

BiovÌkst kompost kan ikke anvendes af økologer. Det er ifølge Margrethe Askegaard ikke lykkedes at komme langt nok ned i kobberindhold, men der arbejdes pü det.

Der blandes 30 procent grenmateriale op i materialet for at fĂĽ nok ilt i komposteringsprocessen. Man har hidtil genbrugt grenmaterialet.

Nu undlades dette for at se, om det hjĂŚlper.

BiovÌkst kompost har et højt fosforindhold, 7,1 kg P/t, og anvendelsen er ligesom slam reguleret efter fosforforbruget. Der mü maksimalt udbringes 90 kg P/ha pr. tre ür.

Hurtigt N Biogrow, der indeholder 10 kg totalN/t, indgür ogsü i forsøget.

- Vi valgte Biogrow, som er en rigtig interessant gødning, forklarer Seges-konsulenten.

Tidligere forsøg har vist en meget god effekt af Biogrow, hvilket skyldes kød-delen, der er hurtig omsÌttelig, nür den kommer i jord.

- Biogrow er virkelig en tiltalende gødning for planteavlere, der mangler gødning. Der er ikke sü hurtig P-effekt, men hvis man bare vedligeholder nogenlunde, gür det. Det er farligt at komme for langt ned i Pniveau, pointerer hun.

Ingen ammonium-N I en parcel er der udbragt tang hentet pĂĽ en strand ved Odsherred svarende til 237 kg total-N/ha medio april. Tang indeholder 4,7 kg totalN/t, men der er nĂŚsten ikke noget lettilgĂŚngeligt ammonium-N. - Jeg synes, at byggen i denne parcel stĂĽr lidt bedre, end i de andre parceller, vurderer Margrethe Askegaard.

Tangen, der har ligget i en bunke pĂĽ stranden i et ĂĽr, er samlet pĂĽ stranden og har et højt sandindhold â&#x20AC;&#x201C; 47 procent sand.

Materialet er frÌset ned efter pløjning og var let at indarbejde.

Frisk tang giver hurtig effekt Ă&#x2DC;kologikonsulent i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, Bjarne Hansen, vurderer, at der er en hurtigere effekt ved brug af frisk tang.

Han har kendskab til to landmÌnd pü Livø og Endelave, som har gode erfaringer med at sprede tang med en møgspreder. Pü Livø blandes

det op i dybstrøelse, mens det pü Endelave, hvor det er anvendt i 5-8 ür, er tydeligt at se, at der er en effekt pü jordens gødningsevne.

Der laves ikke undersøgelser af cadmium.

- Tungmetalindholdet er en udfordring i de produkter, vi recirkulerer, erkender Margrethe Askegaard.

Højt cadmiumindhold - Nür vi analyserer tang, mü vi sige, at med den gÌldende lovgivning kan vi ikke bringe det ud pü landbrugsjord. Det er noget, man skal vÌre opmÌrksom pü, siger Erik Olesen, fra HedeDanmark, som hündterer en lang rÌkke restprodukter.

Han oplyser, at det alene er cadmiumindholdet, der er problemet, og at indholdet varierer i løbet af üret.

- Tang er jo et naturprodukt, og det er nok de fÌrreste, der er opmÌrksom pü, at det kan vÌre et problem, men hvis man skal have det ud pü landbrugsjord, skal man overholde regelsÌttet i slambekendtgørelsen, tilføjer han.

Erik Olesen er ikke i tvivl om, at tang er godt som gødningsmiddel, PHQ VNÂĄQQHU DW GHU LNNH Ă&#x20AC;QGHV mĂŚngder til ret store arealer â&#x20AC;&#x201C; mĂĽske til fĂĽ hundrede ha.

- Det er smĂĽ mĂŚngder, i forhold til det, vi gerne vil have. Det samme gĂŚlder kildesorteret husholdningsaffald, hvor der er desuden er praktiske problemer med indsamling, hĂĽndtering og transport af materialet, siger han.

Forsøget i Lejre, der kører i første ĂĽr L HW nULJW SURMHNW HU Ă&#x20AC;QDQVLHUHW DI Landdistriktsmidler og Fonden for Ă&#x2DC;kologisk Landbrug.

MARK & STALD

14. august 2015 nr. 571

Afprøver alternativer til gylle Biogrow kan booste en afgrøde med kvĂŚlstof, mens komposteret have/ park-affald sikrer fosfor, kalium og jordfrugtbarhed RECIRKULERING AF KAJ LUND SĂ&#x2DC;RENSEN

Dyrt produkt - Jeg har brugt Biogrow i nogle ür pü smü arealer, hvor det er besvÌrligt at udbringe gylle. Det er rigtig godt som hurtigt virkende gødning.

- Hvis man bruger det sammen med grøngødning og efterafgrøder, er det en ganske udmÌrket gødning.

Det giver en sikkerhed for, at der tilføres gødning, men det er et dyrt produkt, og jeg bruger det kun til afgrøder, som betaler tilbage, forklarer Søren Moeslund Larsen, som ogsĂĽ er formand for planteavlsudvalget i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

Han anvender det til vintersĂŚdsmarker, der skal have kvĂŚlstof meget tidligt, og hvis der ikke er den bedste forfrugt.

- Med bare 200-300 kg/ha sikrer vi, at vÌksten kommer i gang, og sü kan vi senere udbringe gylle, nür jorden kan bÌre vognene, tilføjer han.

- Biogrow kan komme ind og booste en afgrøde, der har behov, supplerer Bjarne Hansen, økologikonsulent i Ă&#x2DC;kologisk landsforening.

Han vurderer at Ă&#x2DC;landshveden med i alt godt 100 kg tilført total-N har fĂĽet rigeligt.

Kød- og benmel Biogrow er slagteriaffald. Det er kødog benmel samt kalk og vinasse, og materialet er relativt dødt i konsistens, og hvis der skal bruges lidt større mÌngder, er den nemmeste müde at lÌgge det ud pü med en Bredal gødningsspreder, hvor der er et bünd, som valser det ud.

- Og sü skal man holde øje med mügerne, som meget gerne vil Ìde det. Det er som om, at de kan lugte det, sü det skal harves ned hurtigst muligt, pointerer han.

Striben ved siden af har kun füet kvÌggylle, 30 t/ha, og der er ikke stor forskel pü afgrøden.

Mere frugtbar jord Ifølge Bjarne Hansen drejer det sig ikke kun om kvÌlstof.

- Det handler ogsĂĽ om fosfor, kalium og jordforbedring. Om det lange strĂŚk. Effekten af have/park-affald skal ses over en lĂŚngere periode i form af en mere frugtbar jord, forklarer han ved den 3. stribe, der har fĂĽet 20 t/ha have-park kompost midt i marts.

Det er spredt med en almindelig staldgødningsspreder, derefter stubharvet, og sü er der nedfÌldet en grundgødning i form af kvÌggylle.

Komposteret have/park-affald indeholder ingen kvĂŚlstof, og i striben er der ikke sĂĽ meget her-og-nueffekt.

Bedre fosforoptagelse - Det er supergodt at fü det ud pü markerne. Der er fosfor og kalium, og sü für man større jordfrugtbarhed.

Det er vigtigt, at vi für en god struktur, for sü er der en meget bedre rodXGYLNOLQJ )RVIRU à \WWHU VLJ PHJHW OLGW men med en god rodudvikling kan rødderne afsøge en meget større

del af jordens volumen, og sü für vi en meget bedre optagelse af fosfor, forklare økologikonsulenten, som mener, at de langsomtvirkende gødninger kan skubbe gang i jordfrugtbarheden.

Mere svampeagtig Margrethe Askegaard mener, at økologer godt kan lÌre noget om jordfrugtbarhed af nogle af de konventionelle planteavlere, der praktiserer reduceret jordbearbejdning.

- Med tilførsel af have/park-affald

er der mindre slemning, nĂĽr det regner. Og jorden bliver mere svampeagtig og bedre til at holde pĂĽ vandet.

Desuden mistes der ikke sü mange nÌringsstoffer ved de kraftige nedbørshÌndelser.

- Pü alle müder er det godt at tilføre noget organisk stof, hvis jorden er kompakt, understreger Margrethe Askegaard, som godt kunne tÌnke sig et vÌrktøj til at fü sat kroner og øre pü vÌrdien af tilførsel af organisk stof.

9

Pas pĂĽ meldrøjer i rug TJEK RUGEN: Planteavlskonsulent i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, Poul Christensen, fĂĽr i disse dage en del henvendelser om meldrøjer i rugmarker, og han anbefaler, at man tjekker markerne. Hos Danish Agro ligger grĂŚnsevĂŚrdien for fradrag med mere end 0,05 pct. Det svarer til ca. 7-18 meldrøjer pr. kg kerne.

Vurderet før høst, svarer det ca. til 2-3 meldrøjer pr. 100 rugaks i marken.

Ligger en mark pü vippen til at overskride grÌnsen, og er der omrüder, der er mere angrebne end andre, kan man høste uden om disse.

1RJOH JDQJH HU GHU à HUH meldrøjer i køresporene; isÌr hvis der er kørt gylle ud lidt sent, og planterne er sat tilbage. Er det tilfÌldet, kan man høste det fra og kun levere det bedste til foderstofforretningen, siger Poul Christensen.

Sü kløvergrÌs i august ETABLERINGSSIKKERHED: August er et godt tidspunkt for etablering af en ny kløvergrÌsmark, hvor udlÌg i renbestand sü tidligt som muligt giver størst sikkerhed for et højt udbytte og en høj kløverandel. Det oplyser DLF-Trifolium. Ved süning sidst i august eller først i september kan udlÌgget beskyttes mod tidlig frost med 30 kg vinterhvede som dÌksÌd.

t . es ..

M ĂŚlk m

Bytter grÌs til dybstrøelse Søren Moeslund Larsen har vÌret økolog i 15 ür og driver 175 ha med primÌrt brødkorn og frøgrÌs. Omkring ejendommen er der otte ha med grønsager og jordbÌr pü friland.

Han samarbejder med en økolog med husdyr i nÌrheden. Det betyder, at han ogsü har grÌs i markplanen, leverer halm og für dybstrøelsesgødning retur.

- Jeg har brugt Biogrow i nogle ür pü smü arealer, hvor det er besvÌrligt at udbringe gylle. Det er rigtig godt som hurtigt virkende gødning, siger Søren Moeslund Larsen ved Ringsted (forrest til højre).

(7: *VÂ&#x2022; (ERQEVO % 7 w )RIVKMZIN w ,SPWXIFVS w 8PJ w [[[ HWZ JVSI HO w FYXMO LYRWFEPPI HO

Søren Moeslund Larsen ved Ringsted har lavet et sĂĽkaldt â&#x20AC;&#x2122;forsøjâ&#x20AC;&#x2122; i en mark med Ă&#x2DC;landshvede, hvor han har gødet i striber med have-park kompost og Biogrow samt en grundgødning med kvĂŚggylle.

Den sjĂŚllandske økolog stĂĽr i Ă&#x2DC;landshveden, der er sĂĽet 20. april og radrenset to gange. Forfrugten er vinterraps, og der er anvendt 200 kg udsĂŚd pr. ha. Han sĂĽr korn og frøgrĂŚs pĂĽ 25 cm rĂŚkkeafstand med en otte meter Cameleon. Efter sĂĽning blindstrigles der, og efter fremspiring radrenses en eller to gange.

Han bruger ogsĂĽ Cameleonâ&#x20AC;&#x2122;en til at placere Biogrow.

- Ved 1. radrensning ved kornets et blad-stadie sĂĽede jeg Biogrow ud efter radrenserskĂŚret, sĂĽ det kom ned i jorden. Cameleonâ&#x20AC;&#x2122;en kan godt valse op til 700 kg ud pr. ha, men det er mange kg at fĂĽ igennem slangerne, sĂĽ jeg kan ikke køre mere end fem km i timen, fortĂŚller han.

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

Ă&#x2DC;g foderoptagelsen med

%HGVWH IRUGÂĄMHOLJKHG 6WÂĄUUH IRGHURSWDJHOVH 0HVW PÂ ON L WDQNHQ

Hunsballe Frø har i mange ĂĽr forsynet dansk landbrug med kvalitetsfrø... og det gør vi fortsat â&#x20AC;&#x201C; nu som DSV Frø Danmark!

10

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

14. august 2015 nr. 571

Drevet økologisk siden 1911 Ekstensivt drevne store økologiske landbrug i Canada har fast en tredjedel af arealet med grøngødning som grundlag for attraktive specialafgrøder CANADA AF KAJ LUND SĂ&#x2DC;RENSEN Farmen er økologisk drevet siden 1911, siger canadiske Tyler Remoue.

NĂŚrmere adspurgt viser det sig, at den har vĂŚret i familiens eje siden EOHY HWDEOHUHW L )ÂĄU FHUWLĂ&#x20AC;FHULQJ i 2009 har der kun i en kortere periode vĂŚret anvendt gødning og kemi.

Tyler Remoue er 4. generation pĂĽ IDUPHQ GHU OLJJHU L HW PHJHW Ă RW NXperet landskab nĂŚr Rockglen i det sydlige Saskatchewan lige nord for grĂŚnsen til North Dakota i USA. Med 2000 ha er det i økologisk sammenhĂŚng en stor farm â&#x20AC;&#x201C; ogsĂĽ i Canada.

Ikke begejstret far 32-ĂĽrige Tyler Remoue driver farmen sammen med sin hustru og sin far.

- Jeg begyndte at drive lidt af jorden økologisk for 16 ür siden, mens jeg stadig gik i gymnasiet, og selv om min far ikke var sü begejstret, lagde jeg senere det hele om til økologi, siger han.

I Canada er der i mange tilfÌlde tale om far-søn virksomheder, og det er typisk südan, at faderen ikke vil vÌre med til at lÌgge om til økologisk drift. For Tyler Remoue tog det nogle ür, inden faderen gik med til det, men han har skiftet holdning.

- Nu ser han fordelene, og han støtter mig nu, fortÌller han.

Oprindeligt begyndte Tyler RePRXH Sn ÂĄNRORJLHQ IRU DW WMHQH Ă HUH penge i en periode, hvor det var meget tørt, men nu tror han sĂĽ meget pĂĽ økologien, at han aldrig kunne Ă&#x20AC;QGH Sn DW O JJH WLOEDJH - Vi fĂĽr bedre priser og er uafhĂŚngige af at handle udsĂŚd, gødning og DIJUÂĄGHU PHG DOOH GH VWRUH Ă&#x20AC;UPDHU begrunder han.

Ikke sult men fattigdom - Jeg tror ikke pĂĽ det konventionelle landbrug. Jeg kan ikke se formĂĽlet.

Det nordamerikanske gmo-landbrug bidrager ikke til at ernÌre sultne mennesker. I Canada dyrker vi meget store mÌngder korn, der anvendes til opfedning af kødkvÌg i USA, og kødet konsumeres af fede mennesker, der i forvejen spiser for meget, mener Tyler Remoue, som afviser kemigiganternes retorik om, at Nordamerika skal producere til hele verden.

Der er ifølge Tyler Remoue allerede fødevarer nok. Det, det handler om, er fattigdom. Sult er et politisk spørgsmül, mener han.

- Hvis jeg ville, kunne jeg godt dyrke mere. Her er masser af jord, og hvis jeg virkelig ville, kunne jeg fĂĽ lov til at opdyrke mere her i omrĂĽdet, tilføjer han. Ă&#x2DC;konomien var drivkraft For Cody Straza, som driver 1040 ha 50 km lĂŚngere mod vest i Wood Mountain, var det ogsĂĽ økonomien, GHU Ă&#x20AC;N KDP L JDQJ PHG ÂĄNRORJLHQ Han afviser ikke at øge arealet.

- Hvis det er muligt at skaffe jord, kan jeg godt forestille mig at udvide

og ansĂŚtte en medarbejder, men det er meget svĂŚrt at skaffe folk, siger Cody Straza.

Lige syd for ham ligger store grÌsomrüder med oprindeligt prÌriegrÌs, der aldrig har vÌret rørt.

I 1970'erne, hvor kornpriserne var meget høje, blev en del af de oprindelige grÌsmarker opdyrket, sü der er ikke sü meget jord tilbage, der er god til salgsafgrøder.

Markplan Begge unge canadiske økologer har de samme afgrøder i markplanen: Sorte Beluga linser, grønne franske linser, hørfrø, spelt, Kamut og lidt vinterrug. Kvalitetshveden Kamut, der ogsĂĽ kaldes Khorasan hvede, dyrkes pĂĽ kontrakt til et ameULNDQVN Ă&#x20AC;UPD Dertil kommer grøngødningsblandinger, hvor ĂŚrter og havre dominerer.

Samarbejde Cody Straza købte farmen i 2010.

OgsĂĽ hans forĂŚldre driver landbrug i nĂŚrheden.

- Vi driver stedet i et samarbejde med mine forÌldre. Vi deler maskiner og arbejdskraft. Det har vÌret en stor fordel, at vi ikke selv har behøvet at erhverve en komplet maskinpark, siger han.

Cody Straza lagde om til økologi fra starten. Det meste af jorden lü som permanente grÌsarealer, og derfor var omlÌgningstiden kun et ür.

SÌdskifte En typisk rotation pü begge farme er helürsgrøngødning efterfulgt af korn, linser (bÌlgplanter) og hør (oliefrø).

Men begge pointerer, at der ikke er

Det nordamerikanske gmo-landbrug bidrager ikke til at ernĂŚre sultne mennesker i he Saskatchewan. Bakkerne i horisonten ligger i USA. noget helt fast sĂŚdskifte.

- Det er nødvendigt at improvisere i forhold til ukrudt og nedbør, forklarer Tyler Remoue, som pĂĽ dĂĽrlig jord G\UNHU OXFHUQH L Ă&#x20AC;UH IHP nU LQGHQ GHU sĂĽs salgsafgrøder.

- Hvis der i en mark er meget ukrudt eller for lidt kvÌlstof til rüdighed, laver jeg om pü rÌkkefølgen, siger Cody Straza.

Han fortĂŚller, at hans bedstefar altid havde halvdelen af markerne med hvede og den anden halvdel med sommerbrak, hvilket gav anledning til bĂĽde vind-og vanderosion.

0HG HW Ă&#x20AC;UHnULJW V GVNLIWH RJ JUÂĄQgødning indtil august er dette problem meget mindre.

- Vi har bedre jordstruktur og aggregatstabilitet end konventionelle jorde. Det skyldes højere mikrobiel aktivitet, der limer jorden sammen.

- Konventionel no-till er kommet langt i den retning. Vi er ikke helt sĂĽ gode som dem, men det nĂŚrmer sig, vurderer han.

LÌrte af fejl Tyler Remoue lÌgger ikke skjul pü, at der var store udfordringer i de første ür.

9L KDU ODYHW Ă HUH IHMO RJ OÂ UW Sn

den dyre müde. Først i 2012 begyndte vi at lave gode penge, fortÌller han.

Den unge økolog oplever, at udbytterne langsomt stiger, og at jordens frugtbarhed øges.

Tyler Remoue understreger vigtigheden af, at man skal komme noget tilbage i jorden.

Ingen af dem fjerner halm fra markerne.

Ifølge de canadiske regler er det muligt at importere komposteret konventionel gødning fra kvÌgfarme, men det er for dyrt og upraktisk, fordi det ligger for langt vÌk.

Ifølge reglerne er der bestemte krav til staldindretning og antibiotikaforbrug, for at man kan aftage gylle fra konventionelle svinestalde, hvorfor det heller ikke er en realistisk løsning.

Afprøver cocktail Begge sür Ìrter og havre som grøngødning i op mod en tredjedel af markerne.

- Jeg sĂĽr dem i forĂĽret og harver dem ned med en tallerkenharve midt pĂĽ sommeren og lader det ligge til nĂŚste ĂĽr, siger Tyler Remoue.

Ofte er jorden tør og hürd, og det slider pü harven og er ret dyrt. Han

Fra en til halvanden ton pr. ha

Canadiske Cody Straza, der her ses i en mark med linser, har büde sorte og grønne linser, hør, spelt og Kamut samt en blanding af Ìrter og havre som grøngødning i sine 1040 ha ved Wood Mountain.

Ă&#x2DC;KOUDBYTTER: Udbytteniveauet afhĂŚnger ifølge Tyler Remoue meget af ĂĽret.

- I et tørt ür høster vi ikke sü meget mindre end konventionelle, siger han.

I spelt nÌvner han gennemsnitsudbytter pü 1,5 t/ha. I Kamut 1,5 t/ ha. Hør og linser giver 0,75 til 1,0 t/ha.

Cody Straza oplyser, at han i et godt ür høster 1,6 t/ha i Kamut, 1,3 t/ ha i hør og 1,2 t/ha i linser.

MARK & STALD

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

14. august 2015 nr. 571

11

Aggressivt ukrudt er det største problem Canadiske økologer peger pĂĽ Field Bindweed som den suverĂŚnt største udfordring CANADA AF KAJ LUND SĂ&#x2DC;RENSEN

- Hvis man sĂĽr for tidligt, fĂĽr ukrudtet et forspring, og hvis man sĂĽr for sent, gĂĽr det ud over udbyttet, siger Tyler Remoue, som sammen med Cody Straza arbejder pĂĽ at udvikle redskaber til radrensning mellem rĂŚkkerne. NuvĂŚrende rĂŚkkeafstand er 25 cm.

Tyler Remoue er uddannet ingeniør og har tidligere designet maskiner for Case-New Holland. Han har selv et sÌrdeles veludstyret vÌrkstedshal og har ambitioner om at fremstille maskiner til økologer.

Pü teknologisiden er de canadiske økologer ikke sü langt fremme som i Danmark. Eksempelvis anvenHOH YHUGHQ PHQHU nULJH 7\OHU 5HPRXH VRP GULYHU KD L 5RFNJOHQ L GHW V\GOLJH der de ikke prÌcis gps-styring som i Danmark. er derfor pü vej vÌk fra dette og vil hellere lade planter gøre arbejdet fremfor at bruge stül og diesel.

- Jeg er begyndt at bruge en cocktail af afgrøder â&#x20AC;&#x201C; linser, ĂŚrter, havre eller hvede, boghvede og rĂŚddike.

Boghveden frigiver fosfor, og rÌddiken løsner jorden og henter nÌringsstoffer op fra dybden. Og den overlever frosten indtil novemberdecember. Blandingen dÌkker i forskellig grad jorden om vinteren og fanger noget sne.

Tyler Remoue nÌvner, at han sür kløver i korn, mens Cody Straza sür udlÌg af kløver i hør eller linser samtidig med hovedafgrøden.

Lidt tørkestress giver mange frø Tyler Remoue stür i en mark med sorte Beluga linser. Han er meget godt tilfreds med afgrøden, der trives under varme og tørre forhold.

- Uden lidt tørkestress sÌttes der ikke sü mange frø, forklarer Tyler Remoue.

Ifølge kollegaen Cody Straza bør linser og hør skürlÌgges før høst.

Linser for at tvangsmodne og hør, fordi den bliver ved med at vokse.

- Der kan komme sne og frost, før den holder op med at gro, og jeg har ikke psyke til at høste hør i november, bemÌrker han.

Kamut og spelt høstes direkte med et stripper-lignende skÌrebord.

Det er ikke almindeligt at mejetĂŚrske linser uden skĂĽrlĂŚgning.

Konventionelle avlere tvangsmodner med Roundup. Men Tyler Remoue vil helst ikke skürlÌgge afgrøder overhovedet.

- Jeg har ikke haft held med det, siger han.

Det er isÌr risikoen for kraftig vind i høstperioden, der gør, at han helst ikke vil have noget liggende pü skür.

Kort sÌson VÌkstsÌsonen er kort. Markarbejdet begynder i starten af maj, og süarbejdet slutter anden uge i juni. For hvede er vÌkstsÌsonen 90 dage, og kornhøsten begynder normalt i anden uge i september, og høsten slutter den tredje uge i oktober.

Tyler Remoues hørafgrøder med de blĂĽviolette blomster stĂĽr ikke sĂĽ godt. Frøene sĂĽs i meget lille dybde, men der kom ingen nedbør omkring sĂĽning, og resultatet er omrĂĽder med meget uens fremspiring. +DQV ÂĄYULJH DIJUÂĄGHU VWnU Ă&#x20AC;QW DĂĽrlige hørafgrøder OgsĂĽ Cody Straza har i ĂĽr vĂŚret uheldig med hørmarkerne.

- Det ser ikke godt ud. Det er normalt et godt tidspunkt at sü sidst i maj, men i ür var det tørt, og noget er spiret meget sent, konstaterer han.

Der er kun lidt ukrudt. Forfrugten er grøngødning med Ìrter og havre.

Sommerens tørke sÌtter sit prÌg.

Jorden er sandmuldet, og der er kun et tyndt muldlag. Jordtypen i omrĂĽdet varierer fra stĂŚrk ler over sand til grus â&#x20AC;&#x201C; et resultat fra sidste istid.

I marken med de grønne linser er planterne ved at danne bÌlge.

Der er en del gul sennep. Forfrugten er Kamut.

Ifølge reglerne skal udsÌden vÌre økologisk, men hvis det ikke kan skaffes, mü der anvendes konventionel udsÌd.

Falsk sübed Cody Straza harver jorden to gange i forüret før süning. Første harvning bearbejder sidste ürs stub og für ukrudt til at spire (falsk sübed). Anden harvning foretages umiddelbart før süning.

Han kører med 18 cm rĂŚkkeafstand, hvilket er lidt efter canadiske forhold, samt anvender 20-50 pct. højere udsĂŚdsmĂŚngde â&#x20AC;&#x201C; begge dele for at afgrøden skygger bedre for ukrudtet.

Nogle gange udføres en blindharvning, før afgrøden spirer frem.

I linser, der ikke bliver ret høje, NOLSSHV K¥MW XNUXGW VRP à \YHKDYUH nogen gange af hen i vÌkstsÌsonen.

Field Bindweed Ă&#x2DC;kologernes suverĂŚnt

største

ukrudtsproblem er Field Bindweed (Convolvulus arvensis eller AgerSnerle).

'HQ HU à HUnULJ RJ VSUHGHV YLD büde frø og rødder, men kan ogsü sÌtte nye skud, hvis overjordiske plantedele sønderdeles og spredes.

Field Bindweed breder sig i pletter og NDQ RYHUOHYH Ă HUH nU L MRUGHQ XGHQ DW have overjordisk vĂŚkst.

Det skadelige ukrudt, der forekommer i hele den canadiske prÌrie, har et stort rodsystem, og hvis den behandles med glyfosat, kan den ifølge Cody Straza afkoble en del af rodsystemet, sü planten ikke slüs helt ihjel, men efter et par ür skyder den igen.

- Det er en forfĂŚrdelig plante, kon-

er det hustruen, Kalissa, som holder styr pĂĽ sĂĽplaner m.m.

UndgĂĽ spredning - Field Bindweed er vanskelig at komme af med, men vi kan normalt begrĂŚnse den ved at harve i pletterne hver uge, forklarer Cody Straza.

Man skal passe meget pĂĽ ikke at slĂŚbe noget plantemateriale rundt i marken, og han bruger derfor helst en tallerkenharve.

- Bindweed kan sende rødder fem meter ned i jorden, pointerer Tyler Remoue i en mark med Kamut, hvor han sÌtter ind med bekÌmpelsen i pletterne, nür den har mindst energi tilbage i rødderne ved begyndende blomstring.

)LHOG %LQGZHHG HU Ă HUnULJ RJ VSUHGHV YLD EnGH IUÂĄ RJ UÂĄGGHU PHQ NDQ RJVn VÂ WWH Q\H VNXG KYLV RYHUMRUGLVNH SODQWHGHOH VÂĄQGHUGHOHV RJ VSUHGHV 8NUXGWHW NDQ RYHUOHYH Ă HUH nU L MRUGHQ XGHQ DW KDYH RYHUMRUGLVN YÂ NVW

staterer Tyler Remoue, som fokuserer meget pĂĽ det aggressive ukrudt ved at holde jorden sort i de pletter, hvor det er et problem.

Han har kort, hvor han registrerer Field Bindweed og tidsler, men ellers

Han behandler med en Noble Blade kultivator med en meter brede Vformede skÌr, der skÌrer rødderne over i 7-10 cm dybde og efterlader RYHUà DGHQ LQWDNW 5HGVNDEHW HU XGviklet for at forbygge erosion.

Det tørreste ür siden 1880

Ă&#x2DC;kologi i Canada

VEJRET Ă&#x2020;NDRER SIG: Det Sydlige Saskatchewan er historisk et omrĂĽde, hvor nedbørsmĂŚngderne er smĂĽ. I et gennemsnitsĂĽr kommer der 380 mm vand i form af regn og sne, men Tyler Remoue og Cody Straza oplever, at vejret ĂŚndrer sig.

De sidste fem ür har vÌret meget atypiske med meget regn. Omvendt har 2015 vÌret usÌdvanligt tørt.

Siden april har Cody Straza kun har fĂĽet 20 mm regn.

Mült i provinshovedstaden Regina i begyndelsen af juli er 2015 det tørreste ür siden dataindsamlingen begyndte i 1880.

Begge er glade for, at der er opsamlet noget vand fra foregüende ür, som de vurderer, at mange afgrøder trÌkker pü lige nu.

LILLE Ă&#x2DC;KOAREAL: 1,8 procent af jorden i provinsen Saskatchewan, der kaldes Nordamerikas brødkurv, er økologisk. , 6DVNDWFKHZDQ HU GHU FHUWLĂ&#x20AC;FHUHGH ÂĄNRORJHU som driver 197.000 ha.

Siden 2011 er antallet af økologer faldet i Saskatchewan. , KHOH &DQDGD HU GHU FHUWLĂ&#x20AC;FHUHGH ÂĄNRORgiske landmĂŚnd, som dyrker 833.000 ha. Det svarer til 1,2 pct. af hele landbrugsarealet.

(Q U NNH SULYDWH RUJDQHU VWnU IRU FHUWLĂ&#x20AC;FHULQJHQ som sikrer, at de canadiske økologiregler overholdes.

12

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

14. august 2015 nr. 571

- Det er godt at vÌre økolog To yngre canadiske planteavlere tilfører afgrøderne mere vÌrdi pü farmen ved at rense, pakke og afsÌtte produkterne direkte til fødevareindustrien i hele verden

Han bruger en dansk Cimbria kornog frørenser, som han mener er det bedste maskineri i hele verden.

- Vi er ved at udbygge anlÌgget, sü vi kan rense alle afgrøder her pü stedet. Det sÌtter os i stand til at afsÌtte direkte fra farmen til fødevareindustrien büde i Nordamerika og Europa, fortÌller han.

CANADA

Linser til Urtekram 'H Ă HVWH L &DQDGD VÂ OJHU WLO PHOlemhandlere, som renser og eksporterer, men den 32-ĂĽrige farmer har ansat hollandske Frank Manders til PDUNHWLQJDUEHMGHW +DQ Ă \WWHGH WLO Rockglen for halvandet ĂĽr siden og sĂŚlger alle farmens produkter til Europa, USA og Canada.

Frank Manders har arbejdet i 20 ür i Holland med eksport og import af økologiske varer til hele verden og kender derfor den europÌiske fødevareindustri sÌrdeles godt.

- Jeg har blandt andet samarbejdet med Urtekram i en ĂĽrrĂŚkke, siger han. Og han sĂŚlger fortsat sorte linser direkte til Urtekram.

8QGHU EHVÂĄJHW Ă&#x20AC;QGHU 7\OHU 5Hmoue nogle poser med farmens sorte Belugalinser og franske grønne Delikatesselinser frem. Linserne har vĂŚret en tur i Danmark og er nu pakket i 400 g poser fra Urtekram.

- Ved selv at rense og pakke tilfører vi afgrøderne mere vÌrdi her pü farmen, understreger han.

Tyler Remoue lÌsser direkte i containere pü farmen. De køres sü Cody Straza er tÌt pü at vÌre fÌrdig PHG ODVWELO WLO 5HJLQD KYRU GHW à \WWHV med at bygge anlÌg til rensning og pü et tog, og fra Montreal gür de vi- pakning af sine afgrøder.

AF KAJ LUND SĂ&#x2DC;RENSEN Canadiske Cody Straza, som driver 1040 ha ved Wood Mountain i det sydlige Saskatchewan lĂŚgger ikke skjul pĂĽ, at det er godt at vĂŚre økolog.

- Vi har haft nogle gode ĂĽr pĂĽ det seneste, siger han.

I Canada er der meget attraktive merpriser pü økologi. Den afgrøde, hvor hans merpris er størst, er i hørfrø, der afregnes med nÌsten tre gange sü høj en pris som en konventionel afgrøde.

Et godt marked Ifølge kollegaen Tyler Remoue, som har 2000 ha med økologiske afgrøder i Rockglen 50 km mod øst, oplever en stigende efterspørgsel og vurderer, at markedsudsigterne er rigtig gode.

- Efterspørgslen pü økologi er meget større end produktionen, forklarer han.

Han har oplevet at fĂĽ op mod 400 procent af den konventionelle pris.

- Jeg fĂĽr 3,5 gange højere pris for økologisk hvede i forhold til konventionel. Ă&#x2DC;kologisk hør afregnes ogsĂĽ

- Efterspørgslen pü økologi er meget større end produktionen, siger Tyler Remoue, som har füet op mod 400 procent af den konventionelle pris. Her viser han farmens grønne og sorte linser pakket i poser fra Urtekram. med 3,5 gange sü meget. Og grønne bønner med omkring tre gange sü meget, oplyser Tyler Remoue, som vurderer, at merpriserne rigeligt dÌkker det lavere udbytte.

Renser og pakker selv Han har siloer til at opbevare alle afgrøder og faciliteter til at rense og pakke afgrøderne i sÌkke.

'HW HU VY UW DW Ă&#x20AC;QGH YLUNVRPheder, der kan rense afgrøderne.

Der er slet ikke nok rensekapacitet i Saskatchewan. Faktisk er der kun ĂŠt Ă&#x20AC;UPD VRP NDQ UHQVH HJHQ KÂĄVW RS WLO udsĂŚd, og de har sĂĽ meget at lave, at de aldrig kan love, at de kan nĂĽ det, fortĂŚller Tyler Remoue.

Derfor renser han selv afgrøderne for urenheder og pakker pü farmen.

dere med skib. Ud af 20 containere gik ĂŠn enkelt sidste ĂĽr til Rotterdam.

Ikke almindeligt Cody Straza vil forarbejde og afsÌtte pü samme müde. Han er uddannet ingeniør og har selv tegnet renseriet, som snart er bygget fÌrdig.

- Fremover kan vi rense alle afgrøGHU 9L NDQ IMHUQH à \YHKDYUH RJ DQGHW ukrudt. Vi kan fjerne sten og andre urenheder, og vi kan sortere kerner efter størrelse og vÌgtfylde, forklarer Cody Straza.

- Det er ikke almindeligt at udføre dette arbejde ude pü farmene, men hvis vi selv kan gøre det og samtidig leverer bedre produkter, er det en god froretning for os, pointerer han.

Den unge økolog forventer ogsü, at der bliver mange varer at hündtere for andre landmÌnd i omrüdet.

Ă&#x2DC;kologiske metoder giver god velfĂŚrd for hangrise De økologiske svineproducenter behøver ikke frygte for dyrevelfĂŚrden, hvis kastration bliver forbudt. En ny undersøgelse viser, at økologiske besĂŚtninger med hangrise kan opnĂĽ god velfĂŚrd og kan bane vejen for en fremtidig produktion.

Büde økologiske og konventionelle hangrise kastreres for at undgü ornelugt, men af hensyn til dyrevelfÌrden foreslür EU Kommissionen en udfasning af kastration fra 2018.

Det rummer en rÌkke muligheder for de økologiske producenter: Produktion af intakte hangrise harmonerer godt med de økologiske vÌrdier, og det er besvÌrligt at kastrere pattegrise pü friland. Hangrise har desuden bedre kødprocent og la-

vere foderforbrug end galtgrise og er derfor interessante for økologer med høje foderomkostninger og en høj prÌmie for kødprocent.

Forskning i konventionelle staldsystemer viser pü den anden side, at besÌtninger med hangrise ofte har problemer med øget aggression og à HUH RSVSULQJ VRP JLYHU QHGVDW G\revelfÌrd. Ved en fremtidig produktion af hangrise er det derfor ikke kun problemer med ornelugt, der skal løses. Et højt niveau af dyrevelfÌrd skal ogsü sikres.

Mindre aggression og opspring Ă&#x2DC;kologerne har imidlertid ingen grund til bekymring, viser et netop afsluttet ph.d.-projekt fra Aarhus Universitet, som undersøgte, hvordan forskellige managementtiltag i forbindelse med opstaldning pĂĽvirker udvalgte mĂĽl for dyrevelfĂŚrd.

I undersøgelserne indgik fem økologiske besÌtninger med en samlet produktion pü 1700 hangrise. Alle

grise blev født pü friland, og ved fraY QQLQJ EOHY GH EODQGHW RJ à \WWHW til indendørs stier. Da de vejede ca.

NJ EOHY GH IRUGHOW L Ă&#x20AC;UH IRUVÂĄJVstier i grupper ĂĄ 15 og 30 dyr og udsat for endnu en omgruppering eller en simpel neddeling. Grisene blev holdt i forsøgsstierne indtil slagtning. Virkning af grupperingsstrategier og gruppestørrelser pĂĽ dyrenes velfĂŚrd blev vurderet ud fra forekomsten af sĂĽr, skrammer og opspring.

Det viste sig, at dyr, som blev omgrupperet ved ca. 30 kg ikke sloges PHUH RJ LNNH Ă&#x20AC;N Ă HUH VnU HQG G\U L grupper, der kun blev neddelt. Dog Ă&#x20AC;N G\U L JUXSSHU Sn Ă HUH VNUDPmer end dyr i grupper pĂĽ 15. Der var LNNH QRJHQ VLJQLĂ&#x20AC;NDQW IRUVNHO L DQtal opspring, nĂĽr man sammenlignede de to gruppestørrelser, og de to grupperingsstrategier viste ikke samme effekt pĂĽ de fem besĂŚtninger. Det tyder pĂĽ, at den seksuelle adfĂŚrd, der fører til opspring er ret

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I Ă&#x2DC;KOLOGISK JORDBRUG OG FĂ&#x2DC;DEVARESYSTEMER

Af Rikke Thomsen, ph.d. og videnskabelig assistent, AU Foulum

upĂĽvirket af opstaldningsforholdene og mere er et individuelt trĂŚk hos det enkelte dyr. Ă&#x2DC;kologisk system velegnet Undersøgelserne viste, at det samlede antal sĂĽr og opspring var lavt i de fem økologiske besĂŚtninger sammenlignet med resultater fra lignende studier i konventionel svineproduktion. Det kan tolkes som en virkning af det økologiske produktionssystem med mere plads, ubegrĂŚnset adgang til rodematerialer og et funktionelt stidesign.

Endvidere viste resultaterne, at opspring ikke gav anledning til halthed og sĂĽr. Det tyder samlet set pĂĽ, at

det økologiske produktionssystem kan levere en tilfredsstillende dyrevelfÌrd ved produktion af hangrise og elementer fra dette system kan med fordel implementeres i en fremtidig hangriseproduktion.

Forsøget blev gennemført som en del af projektet â&#x20AC;&#x2DC;Ă&#x2DC;kologisk svineproduktion uden kastration â&#x20AC;&#x201C; 2014â&#x20AC;&#x2122; som er en del af Organic RDD programmet, der koordineres af Internationalt Center for Forskning i Ă&#x2DC;kologisk Jordbrug og FødevaresyVWHPHU 'HW YDU Ă&#x20AC;QDQVLHUHW DI )ÂĄGHvareministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

14. august 2015 nr. 571

ØKOLOGI & ERHVERV

13

MAD & MARKED PÅ MARKEDET AF SIGNE D. FRESE, LEDER AF KOMMERCIEL CSR, COOP

ØKOLOGI - EN SAMFUNDSSKADELIG AKTIVITET /DQJW GH ÁHVWH IRUEUXJHUH HU JODGH IRU EXWLNNHUQHV PDQJH JRGH WLOEXG L IRUELQGHOVH PHG IHMULQJHQ DI GHW U¡GH ·V nUV MXELO XP PHQ JU¡Q RPVWLOOLQJ NDQ UHVXOWHUH L PHJHQ Q VHU\QNHQ RJ VHOY HQ LGH VRP ¡NRORJL NDQ IRU QRJOH VWDGLJ Y UH VY U DW VOXJH 'HW HU VHOYI¡OJHOLJ LNNH Q\W DW SURPRYHULQJ DI ¡NRORJL NDQ PHGI¡UH QHJDWLYH NRPPHQWDUHU IUD DNW¡UHU GHU KDU PRGVDWUHWWHGH ¡NRQRPLVNH LQWHUHVVHU 0HQ GHW HU RYHUUDVNHQGH DW HQ GHO IRUEUXJHUH HU Vn SURYRNHUHGH DI ODYHUH SULV Sn ¡NRORJLVNH EOHU DW GH I¡OHU GHW PDJWSnOLJJHQGH DW VNULYH Det interODQJH KDUPGLUUHQGH EUHYH essante RJ LQGO J KYRU ¡NRORJL er dog, EHVNULYHV VRP HQ YLOGOHat imens der larmes GHQGH UHOLJLRQ HQ VODJV QDWXUÀORVRÀ XGHQ YLGHQVN- på mediernes debatDEHOLJW EHO J RJ OLJHIUHP sider, så fjerner man HQ VDPIXQGVVNDGHOLJ DN- sig mere og mere fra WLYLWHW

“

det, der sker ude i virkeligheden - for for debattørernes skræmmebilleder og dystre forudsigelser afspejler sig ikke forbrugernes adfærd

$I HQ HOOHU DQGHQ JUXQG RSOHYHV SURPRYHULQJ DI ¡NRORJL VRP HW PRUDOVN RYHUJUHE JUXQGORYVVWULGLJW MD KRV QRJOH IRUEUXJHUH SURGXFHQWHU RJ RUJDQLVDWLRQHU Q UPHVW VRP ODQGVIRUU GHUL 'HW LQWHUHVVDQWH HU GRJ DW LPHQV GHU ODUPHV Sn PHGLHUQHV GHEDWVLGHU Vn IMHUQHU PDQ VLJ PHUH RJ PHUH IUD GHW GHU VNHU XGH L YLUNHOLJKHGHQ IRU GHEDWW¡UHUQHV VNU PPHELOOHGHU RJ G\VWUH IRUXGVLJHOVHU DIVSHMOHU VLJ LNNH IRUEUXJHUQHV DGI UG )RUEUXJHUQH ÁnU ¡NRYDUHUQH QHG DI K\OGHUQH VRP DOGULJ I¡U RJ GHW HU LNNH NXQ KLVSVWHU N¡EHQKDYQHUH RJ ZDQQD EH DDUKXVLDQHUHUH GHU KDU RSJUDGHUHW GHUHV LQGN¡EVOLVWHU NR VDOJHW ERRPHU RJVn L SURYLQVHQ ) HNV KDU 'DJOL·EUXJVHQ RSOHYHW Y NVWWDO Sn SFW Sn ¡NR VDOJHW , &RRS DOHQH HU ¡NRVDOJHW VWHJHW PHG SFW VLGHQ nUVVNLIWHW /LJH QX VWnU YL RYHU IRU HQ VLWXDWLRQ KYRU GHU VLPSHOWKHQ PDQJOHU ¡NRYDUHU ² VSHFLHOW N¡G RJ IUXJW RJ JU¡QW +YRUGDQ YL YLO O¡VH GHQ IRUHVWnHQGH ¡NRORJLVNH KXQJHUVQ¡G RJ P WWH GH VXOWQH ¡NR NXQGHU HU HW PHUH UHOHYDQW HPQH GHEDWW¡UHU RJ DYLVHUQH NXQQH RIUH OLGW PHUH VSDOWHSODGV Sn (OOHUV ULVLNHUHU YL DW VNXOOH LPSRUWHUH PDQJH ÁHUH YDUHU XGHIUD ² RJ MD Vn VWnU YL L HQ VLWXDWLRQ KYRU GHW NXQQH Y UH DNWXHOW DW GLVNXWHUH RP ¡NRORJLHQ HU HQ VDPIXQGVVNDGHOLJ DNWLYLWHW

Salget af divese former for superfood har udviklet sig til et stort globalt marked, og nu lancerer det nordjyske landmandspar Allan og Anita Jensen deres egen serie af økologiske juicer koldpresset hvedegræs, aronia og havtorn.

Superfood fra jysk mark Juice af økologisk hvedegræs, aroniabær og havtorn skal forbedre bundlinjen hos landmandspar fra Nordjylland, som har etableret deres egen produktion af hvedegræs OMLÆGNING 7(.67 2* )272 -$.2% %5$1'7

'H PDQJH GDQVNHUH VRP KYHU GDJ ERRVWHU HQHUJLQLYHDXHW YHG DW LQGWDJH VnNDOGWH VXSHUIRRGV KDU InHW HW Q\W VWHG DW WDQNH ¡NRORJLVNH MXLFH RJ VKRWV 'HW HU GHW Q\HWDEOHUHGH ÀUPD /LYLQJ 6XSHUIRRG VRP KDU ODQFHUHW HQ Q\ VHULH DI VXQGH GULNNH RJ VXSSHU )LUPDHW HMHV RJ GULYHV DI GHQ QRUGM\VNH ODQGPDQG $OODQ /XQG -HQVHQ VRP KDU LQGUHWWHW Q\H SURGXNWLRQVORNDOHU RJ IURVWODJHU KMHPPH Sn JnUGHQ YHG '\EYDG OLGW V\G IRU 6 E\ KYRU VXSHUIRRG SURGXNWLRQHQ EOLYHU HQ VS QGHQGH XGIRUGULQJ

Mange gavnlige egenskaber $OODQ GULYHU /LYLQJ 6XSHUIRRG VDPPHQ PHG KXVWUXHQ $QLWD -HQVHQ +XQ HU XGGDQQHW NRVWYHMOHGHU RJ I\VLXUJLVN PDVV¡U RJ KDU HQ EUHG YLGHQ RP NURS NRVW RJ HUQ ULQJ PHQ LQWHUHVVHQ IRU VXSHUIRRGV VWDPPHU IUD GHQ SULYDWH KXVKROGQLQJ 9RUHV VWRUH SDVVLRQ IRU VXQGH MXLFHU RJ VXQG NRVW JHQHUHOW VWU NNHU VLJ PDQJH nU WLOEDJH RJ YL KDU DOWLG KDIW VWRUW IRNXV Sn KYRUGDQ PDQ KHOH WLGHQ NDQ RSWLPHUH VLW KHOEUHG *HQQHP nUHUQH KDU YL InHW VW¡UUH RJ VW¡UUH LQWHUHVVH IRU GH VnNDOGWH ·VXSHUIRRGV· RJ KHU OLJJHU KYHGHJU V KDYWRUQ RJ DURQLD KHOW L WRS PHG KHQV\Q WLO JDYQOLJH HJHQVNDEHU VLJHU $QLWD -HQVHQ ϐ 3DUUHW N¡EHU GH ÁHVWH DI UnYDUHUQH KRV 6ROKMXOHW PHQ VRP ODQGHWV HQHVWH SURGXFHQW KDU GH HWDEOHUHW HQ XGHQG¡UV SURGXNWLRQ DI KYHGHJU V 'HW HU HQ JU VOLJQHQGH XUW GHU VWDPPHU IUD NLPEODGHQH DI KYHGHSODQWHQ ·7ULWLFXP DHVWLYXP· 6DIWHQ DI KYHGHJU V HU EOHYHW EHWHJQHW VRP GHW Á\GHQGH JXOG Sn JUXQG DI VLQH PDQJH VXQGKHGVP VVLJH NYDOLWHWHU +YHGHJU V K\OGHV DI HUQ ULQJVHNV-

SHUWHU RYHUDOW L YHUGHQ IRU EO D VLQ RSWLPDOH VDPPHQV WQLQJ DI YLWDPLQHU PLQHUDOHU DQWLR[LGDQWHU RJ HQ]\PHU RJ LNNH PLQGVW VLW K¡MH LQGKROG DI NORURI\O VNULYHU /LYLQJ 6XSHUIRRG L HQ SUHVVHPHGGHOHOVH 1nU KYHGHJU V G\UNHV XGH InU GHW HW HNVWUD K¡MW LQGKROG DI NORURI\O 30 frosne shots på en måned +YHGHJU V HU NODU WLO K¡VW HIWHU WR WUH XJHU QnU GHW HU FD FP K¡MW 'HW EOLYHU G\UNHW L EHGH Sn FD NYP (IWHU K¡VW EOLYHU GHW VWUDNV VN\OOHW RJ NROGSUHVVHW VDPW O\QIURVVHW IRU DW EHYDUH ÁHVW PXOLJH DI SODQWHQV Q ULQJVVWRIIHU 3URGXNWHUQH EOLYHU LNNH XGVDW IRU YDUPHEHKDQGOLQJ RJ LI¡OJH $QLWD -HQVHQ VLNUHU GHW DW DOOH YLWDPLQHU PLQHUDOHU DQWLR[LGDQWHU RJ HQ]\PHU EOLYHU EHYDUHW -XLFHUQH V OJHV L SRVHU PHG VPn IURVQH VKRWV VRP NXQGHUQH QHPW NDQ EODQGH L GHUHV IDYRULW MXLFH HOOHU VPRRWKLH , I¡UVWH RPJDQJ NDQ GH ¡NRORJLVNH SURGXNWHU IUD /LYLQJ 6XSHUIRRGV NXQ N¡EHV YLD ÀUPDHWV HJHQ ZHEVKRS PHQ SDUUHW KnEHU DW SURGXNWHU EOLYHU WLOJ QJHOLJH YLD DQGUH ZHEEXWLNNHU 3RVW 'DQPDUN OHYHUHU YDUHUQH VRP HU IURVVHW QHG YLD W¡ULV

14

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

14. august 2015 nr. 571

Lokale varer kan ikke udfordre økologien De hjemlige økologer behøver ikke at frygte konkurrencen fra lokale varer LOKALE VARER AF JAKOB BRANDT

I takt med at dagligvarehandlen gennem de seneste ĂĽr har fokuseret mere og mere pĂĽ lokale varer, har

Ă HUH VWLOOHW VSÂĄUJVPnOVWHJQ YHG RP Q USURGXFHUHGH YDUHU YLOOH ULVLNHUH DW VWM OH IRUEUXJHUQHV RSP UNVRPKHG fra de økologiske produkter, som det HU VNHW L EnGH 86$ RJ 6WRUEULWDQQLHQ Hverken detailhandelsekspert Flemming Birch eller Ă&#x2DC;kologisk Landsforening betragter dog lokale varer som en trussel mod det økologiske salg.

De peger snarere pĂĽ, at fokuseringen pĂĽ lokale varer kan blive en fordel, da mange danske forbrugere

forventer, at lokale varer ogsü er økologiske. , 86$ RJ 6WRUEULWDQQLHQ HU ¥NRORJL PHUH QLFKHSU JHW RJ VOHW LNNH GHQ JUXQGI VWQHGH WUHQG VRP GHW er i Danmark, hvor økologien har RSOHYHW VWDELO Y NVW RYHU PDQJH nU siger Flemming Birch.

Derfor vurderer han, at økologien har langt større modstandskraft over for nye trends som gluten- og laktosefri produkter, og han tror ikke, at lokale varer bliver en trussel for økologien.

Den vurdering er Paul Holmbeck, direktør i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, enig i: 'HQ ORNDOH GLPHQVLRQ Ă XJWHU Ă&#x20AC;QW med økologien, og vi siger: hvorfor VNDO GHW LNNH Y UH EHJJH GHOH Â&#x2018;/ DUEHMGH VDPWLGLJ XG IUD HQ PnOrettet strategi, som skal forhindre, at lokale varer udvikler sig til en konkurrent.

Det sker ifølge Paul Holmbeck i W W GLDORJ PHG EnGH *R /RFDO VRP Ă&#x20AC;QGHU ORNDOH YDUHU WLO 'DQVN 6XSHU-

PDUNHG RJ YLD IRUHQLQJHQV WÂ WWH VDPDUEHMGH PHG &RRS , (QJODQG RJ 86$ KDU ÂĄNRORJHUQH LNNH GH VDPPH WÂ WWH UHODWLRQHU WLO GDJOLJYDUHNÂ GHUQH VLJHU 3DXO +ROPbeck.

Han hĂĽber, at lokale vare-trenden vil give et boost til økologien, og Ă&#x2DC;L vil gøre sit til at skubbe udviklingen i den retning ved at tilbyde gratis omO JQLQJVWMHN WLO VPn NRQYHQWLRQHOOH producenter.

Landmad vil til alle større byer Louise Dolmer vil sÌlge lokale fødevarer til borgere i hele landet, og hun efterlyser smü økologiske producenter, som vil bruge Landmad som salgsplatform LOKALE VARER AF JAKOB BRANDT Den 1. november übner Landmad sin første franchisebutik. Den kommer til at ligge pü gügaden i Roskilde, og à HUH EXWLNNHU HU Sn WHJQHEU WWHW RSlyser Louise Dolmer.

Hun er idekvinden bag moderselskabet Landmad.dk, som satser pü, at der om fem ür er 40-50 Landmadbutikker fordelt over hele landet. , PRGV WQLQJ WLO GH ¥NRORJLVNH madmarkeder, som Birgitte og Kim (VFKHULFK YDU PHG WLO DW JUXQGO JJH i kølvandet pü deres succes med SLRQpUEXWLNNHQ 3U VW¥ 0DGPDUNHG V OJHU /DQGPDG EnGH NRQYHQWLRQHOle og økologiske fødevarer.

Hos Landmad er kun en hündfuld ud af ca. 30 lokale leverandører økologiske.

Landmad sigter mod at etablere satellitter i byer med mindst 20.000 LQGE\JJHUH RJ Sn YÂ JJHQ L NRQWRUHW pĂĽ 1. sal over Landmad-modelbutikNHQ L *UHQn KÂ QJHU HW 'DQPDUNVkort, hvor alle de potentielle placeringer er plottet ind.

Kontoret danner rammen om mange aktiviteter, og det seneste ür HU GHW JnHW Vn VW UNW DW GHW QX HU nødvendigt med en ny kapitaltilførVHO 'HW VNDO JLYH UnG WLO à HUH K QGHU som som er nødvendige for at realisere de ambitiøse ekspansionsplaner. Kapitalen kommer i forbindelse PHG HQ VQDUOLJ  QGULQJ L HMHUNUHGsen bag Landmad.

Smagen er vigtigere end økologi (W DI GH E UHQGH SULQFLSSHUQH KRV Landmad er, at de lokale producenWHU NRPPHU L I¥UVWH U NNH RJ EOLYHU HNVSRQHUHW EHGVW IRUW OOHU /RXLVH 'ROPHU VRP HU WU W DI GHQ YHGKRO-

dende kritik af det konventionelle landbrug, som efter hendes vurdering rammer forbi skiven.

Under overskriften: â&#x20AC;&#x2122;Jeg har en klar holdning til landbrugetâ&#x20AC;&#x2122; skriver KXQ L HW EORJLQGO J Sn /DQGPDG GN ¡9L HU LNNH ÂĄNRORJLVNH KMHPPH pĂĽ vores gĂĽrd â&#x20AC;&#x201C; i min verden er alle ODQGP QG ² RJ GHU HU Vn IRUVNHOOLJH mĂĽder at gøre det pĂĽ. Ă&#x2DC;kologien har L Ă HUH nU Y UHW L IRONV KRYHGHU

I HNV G\UHY OGI UG RJ NYDOLWHW 'HW HU LNNH GHW SDUDPHWHU MHJ PnOHU PHG ² MHJ V\QWHV GHW VNDO Y UH VPDJ RJ NYDOLWHW GHU VWnU KÂĄMHVW Sn VHGOHQ 6n NRPPHU G\UHY OGI UGHQ ² E UHG\JWLJKHGHQ L GHW ORNDOH RJ JO GHQ YHG at leve lokalt, som det efterfølgende.â&#x20AC;&#x2122; - Det vigtigste er smag og kvalitet, sĂĽ kommer producenten bag produktet. At det er nogle personer, der EU QGHU IRU GHW GH ODYHU Om producenten er konventionel eller økologisk er ikke afgørende.

'H HU DOOH ODQGPÂ QG RJ KRV RV er der plads til alle, der laver kvalitet.

Der skal ansigt pĂĽ producenterne 0HG /DQGPDG KnEHU KXQ DW NQ\WWH WÂ WWHUH EnQG PHOOHP IRUEUXJHUQH RJ den danske bondekultur.

-HJ KDU DOWLG YÂ UHW YDQW WLO DW OHYH DI GH WLQJ VRP YL VHOY G\UNHGH RJ MHJ synes, at det er forkert, at man i dag KDU YÂ QQHW IRUEUXJHUQH WLO DW GH NDQ fĂĽ alle varer hele ĂĽret.

Louise Dolmer vil skabe et alternativ til de mange anonyme fødevarer i dagligvarehandlen. +MHPPH Sn JnUGHQ KDU YL JHQnem mange ĂĽr leveret korn til de VWRUH IRGHUVWRIĂ&#x20AC;UPDHU 'pU IRUVYLQder det ned i intetheden, og du bliver LNNH EHOÂĄQQHW IRU DW Y UH G\JWLJ Louise Dolmer oplever en helt anGHQ JO GH QnU NXQGHUQH KRV /DQGmad roser den mel, som i dag bliver PDOHW DI NRUQHW KMHPPH IUD JnUGHQ og generelt giver kunderne masser af positiv feedback bĂĽde pĂĽ varerne og indretningen.

Stramt styret koncept - Da vi ĂĽbnede butikken, regnede vi med, at cafĂŠen ville bidrage med ca.

IHP SFW DI RPVÂ WQLQJHQ , GDJ VWnU

/RXLVH 'ROPHU IUD /DQGPDG ¥YHUVWH IRWR KDU VWRU VXFFHV PHG VLQ I¥UVWH EXWLN L *UHQn RJ KXQ HIWHUO\VHU ORNDOH ¥NRlogiske producenter, som er interesserede i at blive leverandører til de 40-50 butikker, som Landmad skal vokse til. den for over halvdelen, og det har NU YHW HQ GHO O¥EHQGH  QGULQJHU DW tilpasse butikken.

Indretning er styret ud fra en central designmanual, som skal sikre den rigtige stemning og skabe genkendelighed fra butik til butik.

Alle butikker für en salgsportal pü nettet, det er fuldt integreret med GHQ I OOHV PDUNHGVI¥ULQJ YLD GH sociale medier. Büde producenter RJ EXWLNNHU KDU DGJDQJ WLO HQ I OOHV lagerstyring, sü de kan følge med i salget, sü de hele tiden ved, hvordan det ser ud med lagerbeholdningen, og om de snart skal levere nye varer. , I¥UVWH RPJDQJ J OGHU GHW GRJ RP DW In HWDEOHUHW QRJOH à HUH EXWLNNHU RJ /DQGPDG HU Sn MDJW HIWHU HW par attraktive adresser i Aarhus og KDU DOOHUHGH VDW HW NU\GV L KMHUWHW DI 6LONHERUJ KYRU GHU HIWHU SODQHQ nEner en butik inden nytür.

Landmad startede som en gĂĽrdEXWLN KMHPPH Sn %LUNHGRPPHUJnUG lidt nord for GrenĂĽ, hvor Louises PDQG HU VMHWWH JHQHUDWLRQ RJ G\UNHU godt 300 ha.

0HQ GHW NQHE PHG DW ORNNH NXQderne ud pĂĽ landet og i efterĂĽret WRJ KXQ NRQVHNYHQVHQ RJ Ă \Wtede butikken ind i en nedlagt bankĂ&#x20AC;OLDO L *UHQn - Vi skal hen, hvor kunderne er. I byen og pĂĽ nettet.

Hver butik fĂĽr derfor sin egen webbutik, og der er lavet designmanualer for bĂĽde indretning og emballage.

Manualer for alt 'HQ Q\H SODFHULQJ OÂĄIWHGH RPVÂ WQLQgen markant og gav Louise Dolmer PRG Sn DW XGYLNOH HW ODQGVGÂ NNHQde koncept.

- Vi har lavet manualer for alt, sĂĽ Q\H EXWLNVHMHUH VOLSSHU IRU DW ODYH GH

VDPPH IHMO VRP YL KDU EHJnHW VLJHU Louise Dolmer, som har et bureau til at screene de mange mennesker, som henvender sig med ønsket om at übne deres egen Landmad-butik.

Det har sikret Landmad en liste PHG YHONYDOLĂ&#x20AC;FHUHGH NDQGLGDWHU til at ĂĽbne butikker i deres lokalomrĂĽde, men Louise Dolmer pointerer, DW GHW HU XWUROLJ YLJWLJW DW Ă&#x20AC;QGH GHQ helt rigtige placering, hvor der bĂĽde er en stor kundestrøm og gode parkeringsmuligheder.

Faktisk er Louise Dolmer ikke selv helt tro mod sit eget koncept, idet hendes modelbutik er indrettet i GrenĂĽ med kun 12-13.000 indbyggere og et relativt lille opland, men butikken er alligevel blevet en succes.

- Og nĂĽr det kan gĂĽ i GrenĂĽ, sĂĽ kan det gĂĽ alle steder, siger Louise Dolmer.

MAD & MARKED

14. august 2015 nr. 571

INVESTERING: AP Pension er nu pü vej til at blive Danmarks allerstørste jordbesidder. Pensionskassen har foreløbig opkøbt landbrugsbedrifter for over 500 mio. kr. og forventer nu at hÌve investeringerne til 1,2 mia. kr., skriver Jyllands-Posten.

- Det skal afgøres af bestyrelsen om en müned, men som tingene har udviklet sig, er det min forventning, at vi fordobler rammen til 1,2 mia. kr., oplyser Søren Dal Thomsen, adm. direktør for AP Pension.

AP Pension har siden januar 2014 opkøbt landbrug med hjÌlp fra investeringsfonden Dansk Farmland.

Det er selskabet Dansk Farm Management, der er ansat til at udvÌlge de gürde, der opkøbes af AP Pension, og Torben Andersen, direktør i Dansk Farm MaQDJHPHQW RSO\VHU DW à HUH DI GH potentielle opkøb er økologiske.

Â&#x203A; Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2022;Â? Â&#x201E;Â&#x2014;Â&#x2013;Â&#x2039;Â?Â&#x2026;Â&#x192;Â&#x2C6;Âą Â&#x2039; Â&#x160;Â&#x2039;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2020;

Â&#x192;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2020;Â?Â&#x192;Â&#x2020;Â&#x2022; Â&#x201E;Â&#x2014;Â&#x2013;Â&#x2039;Â? Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x2026;Â&#x192;Â&#x2C6;Âą Â&#x2022;Â?Â&#x192;Â&#x17D; Â&#x2022;§Â&#x17D;Â&#x2030;Â&#x2021; Â&#x17D;Â&#x2018;Â?Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2021; Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;ÇŚ Â&#x2022;Â?Â&#x2021; Â&#x2C6;Ă&#x17E;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2DC;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x2013;Â&#x160;Â&#x203A;Â&#x201E;Â&#x2018;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x2021; og middagsretter i cafĂŠen og bagefter købe rĂĽvarerne med hjem til sin egen husholdning.

AF JAKOB BRANDT

I nĂŚste uge ĂĽbner Pia Poulsen butikken Gaardmad, som ogsĂĽ rummer en cafĂŠ. Dermed er hun med til at skabe nyt liv i den bygning, som tidligere husede landets ĂŚldste brugsforening.

Brugsen blev i sin tid stiftet af Thisted Arbejderforening tilbage i 1866, men med Pia Poulsen bag disken bliver der tale om et langt mere nutidigt forretningskoncept, hvor de lokale økologiske fødevarer er tiltÌnkt hovedrollen i büde køkken og cafÊ.

PĂĽ 200 kvm har hun indrettet sit eget bud pĂĽ et kombineret fødevaremarked og landkøkken, men kunderne skal ikke forvente gourmetprodukter og masser af eksotiske varer, alt er derimod økologisk, sĂĽ kunderne behøver ikke at lede efter Ă&#x2DC;-mĂŚrkerne. Alt er økologisk.

- For mig er der ikke noget alternativ, og jeg tager udgangspunkt i de mange lokale producenter, vi har i omrüdet, og sü fylder jeg op med økologiske basisvarer fra andre dele af landet. Der bliver ingen plasticspande med fÌrdigretter. Vi laver selv alle retter helt fra bunden, siger Pia Poulsen.

Â?Â&#x2022;Â&#x2019;Â&#x2039;Â&#x201D;Â&#x192;Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2018;Â? Â?Â&#x2018;Â?Â?Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2C6;Â&#x201D;Â&#x192; Â&#x201D;§Â&#x2022;Â&#x2013;Ă&#x17E; Pia Poulsen lĂŚgger ikke skjul pĂĽ, at Gaardmad bygger pĂĽ de samme bĂŚredygtige tanker, som første gang blev introduceret i Danmark af grundlĂŚggeren af PrĂŚstø Madmarked, Birgitte Escherich, som hun betegner som lidt af en guru pĂĽ omrĂĽdet.

- Birgitte var med til at sÌtte en ny bølge i gang. Hun er meget dedikeret, og hun har udviklet et genialt koncept, der bygger pü viden, og som kombinerer lokale varer og økologi med en butik i byen, hvor kunderne er, siger Pia Poulsen. +XQ QnHGH VHOY DW GHOWDJH L à HUH kurser pü PrÌstø MadMarkeds Akademi, inden selskabet lukkede, og det sjÌllandske koncept har vÌret den vigtigste inspirationskilde for den jyske ivÌrksÌtter, som ogsü kortvarigt var i kontakt med Landmad fra Grenü. Det er en konventionel pendant til de økologiske madmarkeder, som ligger i det sydøstlige hjørne af landet, og folkene bag begge koncepter har ambitioner om at etablere en landsdÌkkende kÌde af franchisebutikker.

Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x2019;Â&#x2019;Â&#x2021;Â&#x201D; Â?§Â&#x2020;Â&#x2021;ÇŚÂ?Â&#x2018;Â?Â&#x2026;Â&#x2021;Â&#x2019;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D; Men den nye madbutik bliver ikke en Â&#x2039;Â&#x161; Â&#x192;Â&#x2C6; Â&#x17D;Â&#x2018;Â?Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2021; Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x2013;Â&#x2014;Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D; Der bor 12-13.000 borgere i Thisted. del af en kĂŚde, og ifølge Pia Poulsen Dertil kommer en pĂŚn portion nor- HU GHU Ă HUH JUXQGH WLO DW KXQ YDOJWH ske, tyske og hollandske turister, og at stĂĽ pĂĽ egne ben i stedet for at blipĂĽ den baggrund vurderer Pia Poul- ve en del af et kĂŚdekoncept.

- Da jeg overtog sen, at kundeunderlabutikslokalerne, vidget er i orden. ste jeg ikke, om BirSelv om thyboerne büde kan handle økoJeg har gitte Escherich ville fortsÌtte, og ved at logi i SuperBrugsen, altid )¥WH[ RJ à HUH GLVFRXQWinteresseret mig for lave min egen butik har jeg bedre muligbutikker samt via divermad og økologi, og hed for at give den se netbutikker, er hun et mere lokalt prÌg. overbevist om, at der er har ikke noget ønSamtidig slipplads til en butik, som ske om en høj løn.

PIA POULSEN per Pia Poulsen for satser benhürdt pü loat betale en del af kale varer, hvor kunderomsÌtningen til en ne kan fü hele historien franchisehaver, og med i købet.

Erfaringerne fra andre lignende hun bliver ikke underlagt fĂŚlles krav butikker viser, at cafĂŠ-delen ofte bi- til indretning og sortiment.

Büde Madselskabet, som drives drager med en temmelig stor del af omsÌtningen, og selv om Thisted af Birgitte Escherich, og Landmad i forvejen er udstyret med et pÌnt tilbyder franchisetagerene at stü for arsenal af cafÊer, bliver Gaardmad markedsføring af butikkerne, men det første sted, hvor de kan nyde da Pia Poulsen har undervist i marfriskbagt brød og frisklavede frokost- kedsføringsfag i fem ür pü Handels-

â&#x20AC;&#x153;

15

AP Pension er lun pĂĽ Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;ÇŚÂ&#x17D;Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â&#x201E;Â&#x201D;Â&#x2014;Â&#x2030;

Pia Poulsen vil ikke vÌre en del af en kÌde, men hun indrømmer om Gaardmad er kraftigt inspireret af tankerne bag PrÌstø Madmarked.

LOKALE VARER

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2022;Â?Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2C6;Â&#x201D;Â&#x192; Â&#x160;Â&#x192;Â&#x201D; Â&#x2C6;Â&#x2014;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2021;Â? Â?Â&#x203A; Â&#x2030;Â&#x201D;Â&#x2014;Â?Â&#x2020;Â&#x2022;Â?Â&#x192;Â&#x2030;

Â&#x192;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2020;Â?Â&#x192;Â&#x2020; ÉťAdresse: Torvegade 8 ÉťĂ&#x2026;bningstider: Hverdage 09.30-17.30 Lørdag 10-15 ÉťGrossister: Solhjulet og Grøn Fokus

skolen, har hun ikke det store behov for hjĂŚlp pĂĽ netop det felt.

- Jeg syntes selv, det er rigtig sjovt at arbejde med markedsføring. Â&#x192;Â&#x2030;Â&#x2030;Â&#x201D;Â&#x2014;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â? Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2039; Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x2021;Â?

Gaardmad har vĂŚret ca. et ĂĽr undervejs, men uden en pose LAG-midler med 223.000 kr. var det ikke sikkert, at butikken var blevet en realitet.

- De dĂŚkkede nĂŚsten halvdelen af etableringsudgifterne, siger Pia Poulsen, som havde gjort et solidt hjemmearbejde, inden hun holdt et møde med banken for at fĂĽ den sidVWH GHO DI Ă&#x20AC;QDQVLHULQJHQ Sn SODGV RJ hendes CV og forretningsplan overbeviste bankrĂĽdgiveren om, at hun har en god ide og er udrustet med evnerne til at føre den ud i livet.

- Jeg har tidligere vÌret selvstÌndig, har drevet en butik med børnetøj og haft et engrosagentur med franske livsstilsprodukter, som jeg solgte i hele Norden.

Men nu er det pü tide at forfølge en gammel drøm, som for Pia Poulsen handler mere om at skabe en

meningsfuld arbejdsdag end om at fĂĽ en velpolstret bankbog.

- Jeg har altid interesseret mig for mad og økologi, og har ikke noget ønske om en høj løn. Ă&#x17E;Â&#x201E;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x2021; Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2030;Â&#x2021;Â?Â&#x201E;Â&#x201D;Â&#x2014;Â&#x2030; Med styr pĂĽ økonomien ventede den største udfordring, som ifølge Pia Poulsen har vĂŚret at indrette butik og køkken, sĂĽ det lever op til alle myndighedernes krav og hendes egne ønsker.

For at skabe hygge og atmosfÌre er cafÊen udelukkende møbleret med genbrugsmøbler, og nu mangler hündvÌrkerne kun at installere et par kølemontre og det sidste butiksinventar inden übningen.

Personalet er ansat, og Pia Poulsen hüber, at Gaardmad i løbet af efterüret vil blive kendt som en butik, der udfordrer smagsløgene med sunde madvarer uden mÌrkelige tilsÌtningsstoffer og E-numre.

Om tre müneder hüber hun desuden at kunne skilte med det økologiske spisemÌrke i guld.

FORSKNING: Der er ikke fem grundsmage, som man hidtil har antaget. Der er seks.

Det mener et hold amerikanske forskere pü Purdue University ifølge The Washington Post.

Sødt, surt, salt, bittert og umami er de fem anerkendte grundsmage, men forskerne i USA føler sig overbevist om, at ogsü fedt skal føjes til listen. De mener at have fundet beviser for, at fedt spiller sammen med vores smagsløg pü samme müde som de fem andre smage gør.

Ifølge forskerne kan opdagelsen rumme enorme muligheder for fødevareindustrien, da man mĂĽske vil kunne lĂŚre at genskabe VPDJHQ DI IHGW HOOHU DW Ă&#x20AC;QGH erstatninger, der efterligner smagen. Dermed vil masser af mad kunne komme til at smage bedre, mener de ifølge avisen.

Â&#x2039;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x160;Â&#x2018;Â&#x2022; Â&#x192;Â&#x2013;Â&#x2014;Â&#x201D;Â?§Â&#x17D;Â?

BIODIVERSITET: Bistader er blevet standard pü NaturmÌlks økologiske gürde, der tÌller 32 andelshavere i Syd- og Sønderjylland, oplyser MÌlketidende.

Bistaderne er en del af en større indsats fra mejeriets side for at sikre biodiversiteten samt for at tage et medansvar for naturen.

16

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

14. august 2015 nr. 571

OmlĂŚgning gør maden mere dansk Â&#x201D;Â&#x2C6;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2039;Â?Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x2021; Â&#x2C6;Â&#x201D;Â&#x192; Â&#x17D;Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2013;Â&#x2022; Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2018;Â&#x201D;Â?Ă&#x17E;Â?Â?Â&#x2021;Â?Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2DC;Â&#x2039;Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x201D;ÇĄ Â&#x192;Â&#x2013; Â&#x2018;Â?Â&#x17D;§Â&#x2030;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039; Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2020;Â&#x2022;Â?Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2021;Â? Â&#x192;Â&#x2C6; Â&#x2039;Â?Â&#x2019;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x201D;¤Â&#x2DC;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x201D; OMLĂ&#x2020;GNING 7(.67 2* )272 -$.2% %5$1'7 Samstemmende meldinger fra landets største foodservicegrossisterne viser, at der kommer mere mad fra danske marker pĂĽ tallerknerne, nĂĽr offentlige køkkener lĂŚgger om til økologi.

83 procent af rĂĽvarerne i de økologiske køkkener er danske, mens det tilsvarende tal i de konventionelle køkkener er 81 pct. Dermed DĂ LYHV HQ XGEUHGW P\WH EODQGW QDWLRQDOH RJ NRPPXQDOH SROLWLNHUH RP at omlĂŚgning til økologi i offentlige NÂĄNNHQHU VNXOOH IÂĄUH WLO ÂĄJHW LPSRUW Det fremgĂĽr af et otte sider langt QRWDW VRP HU XGDUEHMGHW DI Â&#x2018;NRORgisk Landsforenings markedschef, +HQULN +LQGERUJ Han har haft gang i den store lomPHUHJQHU RJ Sn EDVLV DI VWDWLVWLNNHQ IRU XGHQULJVKDQGHO KDU KDQ EHUHJnet, at importandelen for konventionelle varer ligger pĂĽ 19 pct., mens det tilsvarende tal for økologiske YDUHU OLJJHU Sn NXQ SFW 'HW EHW\GHU DW DQGHOHQ DI GDQVNH YDUHU VWLJHU QnU NÂĄNNHQHU L EÂĄUQHKDYHU SOHMHKMHP HOOHU V\JHKXVH O JJHU om til økologi, Ď?Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x152;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x2013; Â?Â&#x203A;Â&#x2013;Â&#x2021; I de senere ĂĽr har der vĂŚret en stĂŚrk stigning i salget af økologiske

fødevarer til storkøkkener, som er IRUGREOHW Sn Ă&#x20AC;UH nU RJ GH Q\H EHregninger giver dermed politikerne et ekstra incitament til at omlĂŚgge Ă HUH DI ODQGHWV NÂĄNNHQHU RJ GHW JO GHU 3HU .ÂĄOVWHU IRUPDQG L Â&#x2018;NRORJLVN Landsforening.

'HU KDU L nUHYLV Y UHW HQ XGEUHGW IU\JW KRV QDWLRQDOH RJ NRPPXnale politikere om, at den økologiske omlÌgning i de offentlige køkkener I¥UHU WLO ¥JHW LPSRUW 'HQ P\WH NDQ YL QX Dà LYH 7Y UWLPRG NRPPHU N¥Nken-omlÌgningen netop de danske økologiske landmÌnd til gode og für direkte og positive effekter for dansk QDWXU RJ GDQVN JUXQGYDQG VLJHU han.

Han peger derfor pĂĽ, at der er alt PXOLJ JUXQG WLO DW GHQ Q\H UHJHULQJ holder fast i mĂĽlsĂŚtningen om 60 procent økologi i de offentlige køkkener. Â? Â?Â&#x17D;Â&#x192;Â&#x201D; Â&#x2013;Â&#x2021;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â?Â&#x2022; %HUHJQLQJHUQH L QRWDWHW XQGHUVWÂĄWWHV af erfaringerne fra Dansk Cater, Catering Engros og Hørkram, som leverer langt hovedparten af rĂĽvarerne til NÂĄNNHQHUQH L GH NRPPXQHU VRP L GDJ DUEHMGHU PHG ÂĄNRORJL 'HU Ă&#x20AC;QGHV LQJHQ V\VWHPDWLVN UHJLstrering af importen til de offentlige køkkener hos hverken Danmarks Statistik eller grossisterne, men sidstnĂŚvnte peger samstemmende pĂĽ, at køkkener importerer fĂŚrre

Selv om beregningerne er forbundet med visse usikkerheder, er der en klar tendens i retning af, at medarbejderne i GH ¥NRORJLVNH VWRUN¥NNHQHU EUXJHU à HUH GDQVNH UnYDUHU HQG GHUHV NRQYHQWLRQHOOH NROOHJHU UnYDUHU IUD XGODQGHW RJ EUXJHU à HUH varer fra danske marker, nür de gür i gang med økologisk omlÌgning.

En af forklaringerne pĂĽ den tendens er, at importandelen i halvfaEULNDWD RJ VW UNW IRUDUEHMGHGH YDUHU RIWH HU PDUNDQW KÂĄMHUH HQG L GH XIRUDUEHMGHGH UnYDUHU VRP L YRNVHQGH RPIDQJ EOLYHU OHYHUHW DI GDQVNH ÂĄNRloger. Â&#x2039;Â&#x2C6;Â&#x2013; Â&#x2018;Â? Â&#x2020;Â&#x192;Â?Â&#x2022;Â?Â&#x2021; Â&#x201D;¤Â&#x2DC;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x201D; Under omlĂŚgningen øger køkkenerQH W\SLVN IRUEUXJHW DI EDVLVYDUHU Sn EHNRVWQLQJ DI KDOYIDEULNDWD RJ L WDNW PHG DW VDPDUEHMGHW PHOOHP JURVVLsterne og de danske økologiske avOHUH VW\UNHV IRUYHQWHU JURVVLVWHUQH

DW DQGHOHQ DI GDQVNH UnYDUHU EOLYHU HQGQX K¥MHUH L GH NRPPHQGH nU - Vi har over de sidste par ür mÌrket en stigende interesse for danske, ¥NRORJLVNH YDUHU KYLONHW KDU JMRUW DW YL L YRUHV SURGXNWNDWDORJHU QX DQfører, hvilke varer der er danske. Vi KDU XGYLGHW VRUWLPHQWHW DI GDQVNH øko-varer for at efterkomme den voksende efterspørgsel fra køkkenerne, siger Søren Bertelsen, direktør hos Dansk Cater.

(W NRQNUHW HNVHPSHO Sn GHQ XGYLNOLQJ HU SODQHUQH RP DW JÂĄUH /HMUH RJ %RUQKROP WLO .ÂĄEHQKDYQV .RPPXQHV ÂĄNRORJLVNH EDJKDYH

Michel lĂŚgger Â&#x2030;Â&#x201D;Ă&#x17E;Â?Â&#x2013;Â&#x2022;Â&#x192;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x2021; Â&#x2019;¤ Â&#x2039;Â&#x2022;

Â&#x201D;Ă&#x17E;Â?Â&#x2013;Â&#x201E;Â&#x2014;Â&#x2013;Â&#x2039;Â?Â?Â&#x2021;Â? Â&#x2039; Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2022;Â&#x2022;Â&#x192;Â?Â&#x2C6;Â&#x2014;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2039; Â&#x152;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2013;Â&#x2022;Â&#x160;Ă&#x17E;Â&#x152; Â&#x160;Â&#x192;Â&#x201D; Â&#x2022;Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2030;Â&#x2013; Â&#x2020;Â&#x2021;Â? Â&#x2022;Â&#x2039;Â&#x2020;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2021; Â&#x2019;Â&#x2018;Â&#x2022;Â&#x2021; Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2022;Â?Â&#x2021; Â?Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2013;Â&#x2018;Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Ǥ Â&#x2014; Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2039;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2020; IS 7(.67 2* )272 -$.2% %5$1'7

(IWHU à HUH nU VRP JU¥QWKDQGOHU HU 0LFKHO -HVSHUVHQ YHG DW E\JJH EXWLNNHQ KMHPPH L $QGHOVVDPIXQGHW L +MRUWVK¥M RP WLO HW NRPELQHUHW LV RJ NDIIHKXV RJ VHOY RP PDQJH DI VWDPNXQGHUQH Q UPHVW EHWUDJWHU GHW VRP IRUU GHUL KDU KDQ HIWHU nU VRP WRUYHKDQGOHU Sn ,QJHUVOHY %RXOHYDUG L cUKXV YDOJW DW GURSSH VDOJHW af grøntsager.

'HQ WLGOLJHUH JDUWQHULHMHU RJ ÂĄNRORJLVNH LOGVMÂ O 0LFKHO -HVSHUVHQ HU HW DI Ă HUH HNVHPSOHU Sn DW ÂĄNRORJL-

ɝ Det økologiske salg i DanPDUN XGJMRUGH L PLD kr., som er fordelt süledes: 'HWDLOKDQGHO PLD NU )RRGVHUYLFH PLD NU Andre salgskanaler: 0,6 mia. kr. ,PSRUW PLD NU ,PSRUWDQGHO SFW ɝ Korrigeret for reeksport ender importandelen pü: SFW

Michel Jespersen har netop investeret i en ny isvogn, sĂĽ han nu rĂĽder over to mobile salgsvogne.

WLRQHQ DI ÂĄNRORJLVN LV YLD Ă&#x20AC;UPDHW ¡'H Ă&#x20AC;UH LVWLGHU¡ VRP KDQ KDU GUHYHW L WL nU 1nU MHJ DUEHMGHU PHG LV NDQ MHJ WLOE\GH PLQH NXQGHU QRJHW XQLNW VRP GH LNNH NDQ NÂĄEH DQGUH VWHGHU

HQV YRNVHQGH SRSXODULWHW NDQ JÂĄUH GHW YDQVNHOLJHUH DW VNDEH HQ IRUUHWQLQJ VRP HQ OLOOH SULPÂ USURGXFHQW VÂ OJHU DI ÂĄNRORJL VRP OLGHU XQGHU prispres fra detailkĂŚderne.

0LFKHO VROJWH GH Ă HVWH JUÂĄQWVDJHU Sn WRUYHW L cUKXV RJ IUD HQ OLOOH EXWLN L DQGHOVVDPIXQGHW Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2022;Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2014;Â&#x2020; Â&#x192;Â&#x2C6; Â?§Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x2021; , WDNW PHG DW ÂĄNRORJLHQ EOHY EHGUH reprĂŚsenteret i de store dagligvareN GHU EOHY OLYHW VRP WRUYHKDQGOHU YDQVNHOLJHUH RJ IRU Ă HUH nU VLGHQ VWRSSHGH 0LFKHO -HVSHUVHQ KHOW VLQ HJHQ JUÂĄQWVDJVSURGXNWLRQ -HJ IÂĄOWH DW MHJ KDYGH XGWMHQW PLQ UROOH VRP SULP USURGXFHQW , WDNW PHG DW ÂĄNRORJLHQ EOHY PHUH XGEUHGW L GDJOLJYDUHKDQGOHQ HU SURGXNtionen kommet op i en helt anden diYLVLRQ VLJHU 0LFKHO -HVSHUVHQ Han fortsatte dog med torvesalget DI JUÂĄQWVDJHU IUD DQGUH SURGXFHQWHU men i sidste mĂĽned satte han ogsĂĽ

]Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2022;Â? Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x201E;Â&#x201D;Â&#x2014;Â&#x2030;

HW HQGHOLJW SXQNWXP IRU NDUULHUHQ som grønthandler. *HQQHP Ă HUH nU DUEHMGHGH KDQ IRUJ YHV IRU DW In IRUHQLQJHQ EDJ GHW nUKXVLDQVNH PDUNHG WLO DW VNDEH HQ mere attraktivt markedsatmosfĂŚre PHG Ă HUH VS QGHQGH NXOLQDULVNH RSOHYHOVHU WLO NXQGHUQH PHQ KDQ VWRG UHW DOHQH PHG GH DPELWLRQHU RJ L GDJ V OJHU KDQ NXQ LV RJ NDIIH Sn WRUYHW Â&#x2021;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x2020;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x152;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2DC;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x2021; -HJ NXQQH WLW VH NXQGHU VWn RJ YHQGH RJ GUHMH HQ SHEHUIUXJW Ă&#x20AC;UH IHP

JDQJH L KnQGHQ PHQV GH RYHUYHMHGH RP GH YLOOH EHWDOH SULVHQ Sn NU QnU GH NXQQH In GHQ VDPPH YDUHU L HQ Q UOLJJHQGH GLVFRXQWEXWLN WLO HQ SULV VRP QRJOH JDQJH On XQGHU PLQ LQGNÂĄEVSULV EHJUXQGHU KDQ EHVOXWQLQJHQ 7LPHIRUEUXJHW VRP JUÂĄQWKDQGOHU stod med andre ord slet ikke mĂĽl PHG WDOOHQH Sn EXQGOLQMHQ RJ GHUIRU KDU KDQ GHW Ă&#x20AC;QW PHG DW O JJH grøntsagerne pĂĽ is. Men han holder fast i sin passion for økologi, og han GHGLNHUHU QX VLQH NU IWHU WLO SURGXN-

Â&#x2022;Ď?Â&#x152;Â&#x2021;Â?Â&#x2020;Â&#x2022;Â? Â&#x2022;Â&#x2018;Â?Â?Â&#x2021;Â&#x201D; $NWXHOW DUEHMGHU KDQ Sn DW RPE\JJH GHQ OLOOH EXWLN L +MRUWVKÂĄM WLO HW LV NDIIHKXV VRP OLJJHU L IRUELQGHOVH PHG HW Q\LQGUHWWHW ÂĄNRORJLVN EDJHUL PHG WLOKÂĄUHQGH EXWLN VRP EOLYHU GUHYHW DI DQGHOVVDPIXQGHWV ERVWHG IRU XQJH PHG V UOLJH EHKRY Men mens 90 procent af det tidligere grøntsalg gik til faste stamNXQGHU HU LVVDOJHW HQ PHUH XVLNNHU RJ V VRQEHWRQHW EHVN IWLJHOVH - Med den sommer, vi har haft, HU MHJ JODG IRU DW MHJ LNNH NXQ OHYHU DI LVHQ VLJHU 0LFKHO -HVSHUVHQ VRP HIWHUKnQGHQ HU EOHYHW NHQGW IRU VLW koncept, hvor han leverer paella og is til fester og events.

MAD & MARKED

14. august 2015 nr. 571

SPISEMĂ&#x2020;RKER: Fødevarestyrelsen afholder fyraftensmøder om Det Ă&#x2DC;kologiske SpisemĂŚrke.

Vil du høre, hvordan du kommer i gang med at bruge Det Ă&#x2DC;kologiske SpisemĂŚrke, sĂĽ kan du tilmelde dig et af de gratis fyraftens-møder, som bl.a. belyser, hvordan du ansøger om et mĂŚrke, og hvordan køkkenerne kan beregne økologiprocenten.

Fyraftensmøder foregür: 18. august i Lystrup 26. august i Glostrup 27. august i Vejle 31. august i Korsør

Arrangørerne bag den Ď?Â&#x152;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x2014;Â&#x2020;Â&#x2030;Â&#x192;Â&#x2DC;Â&#x2021; Â&#x192;Â&#x2C6; Â&#x2018;Â&#x2018;Â&#x2020; Â&#x2021;stival forventer at kunne trĂŚkker ca. 30.000 gĂŚster til Ă&#x2026;rhus, hvor økologien igen i ĂĽr spiller en fremtrĂŚdende rolle

Food Festival 2015 Food Festival arrangeres af non-proĂ&#x20AC;W RUJDQLVDWLRQHQ )RRG 2UJDQLVDWLRQ of Denmark (FOOD) i samarbejde med Aarhus Festuge og en lang stribe samarbejdspartnere, som blandt andre omfatter: Arla Foods, Danish Crown, Fødevareministeriet, Aarhus Kommune, Region Midtjylland, Landbrug og Fødevarer, AB Catering, FFI og Aarhus Universitet.

Pü ürets Food Festival kan du blandt andet opleve: Timm Vladimir holde cook-off mellem stjernekokke, Thomas Rode, Gorm Wisweh, fourageringstur med River Cottage, landets hotdogmÌnd og stjernekokke dyste til Hotdog DM 2015, rejegilde under üben himmel, alverdens workshops og madkurser, sanketur til ølbrygning, tangture iført vaders, sÌl pü menuen, sejlture pü havet, knivslibningskursus, madspildsdebat og meget, meget mere.

FĂĽ mere information pĂĽ www. foodfestival.dk

Alpe-bøffer i Føtex Kim og Erling Deigaard fra Andelssamfundet Hjortshøj har arbejdet i mange ür for at realisere planerne om Vimby Høkeren, som ud over en økologisk andelsbutik rummer et økologisk bageri.

Vimby bliver til virkelighed Realdania støtter en socialøkonomisk virksomhed med økologisk bageri og købmandsbutik i andelssamfundet Â&#x152;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2013;Â&#x2022;Â&#x160;Ă&#x17E;Â&#x152; OMLĂ&#x2020;GNING TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

- 62 gange 66 og 100 cm i højden.

PĂŚdagog Erling Deigaard fra Hjortshøj BofĂŚllesskab har lige afbrudt interviewet med Ă&#x2DC;kologi & Erhverv for en kort stund at tage mobilen, som bimler i lommen.

- Den er vigtigt, dĂŠn herâ&#x20AC;Ś Kan du ikke lige skrive tallene ned. Det er mĂĽlene pĂĽ vores nye dejĂŚlterâ&#x20AC;Ś DejĂŚlteren er det sidste større isenkram, som skal pĂĽ plads i det økologiske bageri i bo- og arbejdsfĂŚlleskabet Vimby (fork. Velkommen L PLQ ODQGVE\ VRP HIWHU Ă HUH nUV tilløb endelig er klar til at blive indviet i forbindelse med det økologiske

høstmarked i den første weekend af september.

Andelssamfundet i Hjortshøj er et lille lokalsamfund med ca. 200 beboere, som bygger pü et socialt og bÌredygtigt grundlag. Der er fÌllesskab omkring delebil, kulturelle aktiviteter og fÌllesspisning.

BĂŚredygtighed i bred forstand Erling Deigaard er en af pionererne bag det østjyske andelssamfund, som blev grundlagt i 1991. Gennem mange ĂĽr har han kĂŚmpet for at etablere et bofĂŚllesskab for udYLNOLQJVK PPHGH YRNVQH )RU Ă&#x20AC;UH ĂĽr siden kunne 16 beboere endelig Ă \WWH LQG L ERI OOHVVNDEHW VRP HU LQtegreret i Andelssamfundet Hjortshøj og bliver drevet i partnerskab med Aarhus Kommune.

Med übningen af Vimby Høkeren bliver der nu etableret fem-seks nye arbejdspladser til bofÌllesskabets beboere, mens borgerne i Hjortshøj für et nyt mødested, hvor de oven i købet kan købe økologiske fødevarer.

- Det handler først og fremmest om social bÌredygtighed, men det handler ogsü om bÌredygtighed i bred forstand, og det er økologien det bedste bud pü. Samtidig bidra-

ger butikken til en højere grad af selvforsyning, siger Erling Deigaard.

Det øger livskvaliteten Den erhvervsdrivende forening Realdania har støttet projektet med 6,3 mio. kr.

- Vi støtter nye initiativer, som er med til at skabe rammer for et ligevÌrdigt liv for udsatte og marginaliserede grupper, siger projektleder i Realdania, Per Schulze.

Han udtrykker i den forbindelse stor respekt for Hjortshøj-borgernes sociale engagement i projektet, og selv om det kan vĂŚre vanskeligt at dokumentere effekten, forventer han, at aktiviteterne i det nye byggeri vil vĂŚre med til at øge livskvaliteten for de udviklingshĂŚmmede beboere i Vimby. Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x152;Â&#x2021;Â?Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2018;Â?Â&#x2C6;Â&#x192;Â&#x2013;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2022;Â&#x2014;Â&#x2020;Â&#x2021;Â?ÇŁ En staldbygning med staklade pĂĽ 370 kvm Et vĂŚksthus pĂĽ ca. 80 kvm til dyrkning af grøntsager Et hønsehus pĂĽ 30 kvm Et vĂŚrksted pĂĽ 60 kvm Men hele landbrugsdelen er sparket til hjørne, mens Natur- og MiljøklagenĂŚvnet behandler en naboklage.

Ă&#x2DC;kologien trĂŚnger konventionelle varer ud af Irma Irma dropper konventionelle bananer og gulerødder Med virkning fra denne uge stopper Irma med at sĂŚlge konventionelle gulerødder og bananer.

Fremover vil kunderne kun kunne fü dem økologisk.

- Vores kunder køber mere økologi end nogensinde. Det betyder, at salget af de konventionelle varer falder tilsvarende. Pü nogle varer bliver

17

Fyraftensmøde om det økologiske spisemÌrke

NedtĂŚlling til Foodfestival i Aarhus

De tre maddage pü Tangkrogen mellem Hotel Marselis og Marselisborg /\VWEnGHKDYQ E\GHU Sn HW RYHUà ¥dighedshorn af madevents, kurser og foredrag, med mange muligheder for at lade sine smagsløg forføre af diverse fortolkninger af Det Nordiske Køkken.

Traditionen tro kommer økologien til at spille en af hovedrollerne under den tre dage lange messe. Den bliver ikke mindst stĂŚrkt reprĂŚsenteret i omrĂĽdet med â&#x20AC;&#x2122;Nordiske drĂĽberâ&#x20AC;&#x2122;.

Men lister over producenter tÌller mange økologer i alle kategorier, og under festivalen er det muligt at møde nogle af de mest fremtrÌdende nordiske avlere, kokke og producenter til spÌndende maddebatter.

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

salget sü beskedent, at vi ikke kan forsvare at blive ved med at have dem i vores butikker, siger kÌdedirektør Jesper Uggerhøj i en pressemeddelelse fra Coop.dk.

De økologiske bananer har udgjort 92 procent af det samlede banansalg i Irma, og de økologiske gulerødder 85 procent.

Samlet er kĂŚdens økologi-andel for første gang tĂŚt pĂĽ at passere en milepĂŚl pĂĽ 30 procent, hvilket er cirND Ă&#x20AC;UH JDQJH Vn KÂĄMW VRP ODQGVJHQnemsnittet, og Irma har sat som mĂĽl

at nĂĽ 50 procent i 2025.

- Vi synes, det er en glÌdelig udvikling, for vores økologiske varer er lig med højere kvalitet. Vi forventer, at der allerede inden for den nÌrmeVWH IUHPWLG YLO NRPPH à HUH PDUNDQWH varegrupper, hvor vi stopper med at sÌlge konventionelle varer og udelukkende sÌlge økologiske varianter, siger Jesper Uggerhøj.

Tidligere har Irma fravalgt konventionelle citroner, og sÌlger i dag udelukkende økologiske citroner. jb@okologi.dk

Foto: Colourbox

KĂ&#x2DC;DIMPORT: Efterspørgslen efter økologisk oksekød er sĂĽ stor, at den ikke kan klares med dansk kød alene. Samtidig melder Friland om et fald i mĂŚngden af slagtedyr. Føtex-kĂŚden supplerer derfor salget med østrigsk øko-kød.

Danskerne vÌlger i stigende grad, at bøffen er økologisk. Tendensen har vÌret stigende over et par ür, og sidste sommer voksede salget af økologisk fersk kød med over 20 procent hos Føtex.

- I første omgang er det ikke de store mĂŚngder, vi kan fĂĽ fra Â&#x2018;VWULJ 0HQ NYDOLWHWHQ HU Ă&#x20AC;Q RJ det er vigtigt for os at sikre, at ingen gĂĽr forgĂŚves efter økologisk oksekød i vores butikker, siger Jan Larsen, salgsdirektør i Føtex i en pressemeddelelse.

Seks ud af ti stÌre er forsvundet BIODIVERSITET: Mange har oplevet det imponerende fÌnomen ¡VRUW VRO QnU VWRUH VW UHà RNNH samles forür og efterür, men à RNNHQH EOLYHU PLQGUH RJ PLQGUH Det skyldes, at seks ud af ti stÌre er forsvundet de seneste 40 ür. Det viser en opgørelse fra Dansk Ornitologisk Forening.

Tallene stammer fra gentagne optĂŚllinger pĂĽ i alt 350 ruter jĂŚvnt fordelt over Danmark, forklarer biolog i Dansk Ornitologisk Forening Henning Heldbjerg til Ritzau.

I 1976 var der 600.000 ynglende stĂŚre i Danmark, mens der i ĂĽr kun er noteret 270.00 stĂŚre.

Og det er ikke kun en dansk tendens. StĂŚren er i tilbagegang overalt i det nordlige og vestlige Europa, hvorimod den har det bedre i Ă&#x2DC;steuropa.

- Tilbagegangen i stÌrebestanden hÌnger efter alt at dømme sammen med den kendsgerning, at der er blevet fÌrre übne arealer med husdyr pü grÌs i landbrugslandet og dermed mindre føde til stÌrene og deres unger, forklarer Henning Heldbjerg til Ritzau.

18

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

14. august 2015 nr. 571

Éť ANNONCER

Â&#x201E; Bog-nyt

Â&#x201E; TID & STED

kan selvfølgelig ogsü bruges af voksne.

25. august kl. 09.30-16.30. Halmbaseret biogas - status og perspektiver. Ă&#x2DC;rnumvej 6, 4220 Korsør. Kontaktperson: Knud Tybirk, tlf.: 8999 2500, mail info@agropark.dk. Arrangør: InnovationsnetvĂŚrket for Biomasse (INBIOM).

www.oekologisk-spisemaerke.dk

LĂŚr ooslogi mer â&#x20AC;&#x2122; øk Ă&#x2DC;kologiske praktik-

30. august kl. 10-16. Grøn Festival i Ă&#x2DC;kologiens Have ved Odder.

Grøn Festival er for hele familien, for overbeviste og skeptikere. Der kommer ca. 40 udstillere af forskellige økologiske og miljøvenlige produkter sĂĽsom tøj, fødevarer, vin, energi og meget mere. Ă&#x2DC;kologiens Have, Rørthvej 132, 8300 Odder. Kontakt: Sanne Rubinke. mail@okologienshave.dk.

Arr: Ă&#x2DC;kologiens Have.

pladser søges.

Kontakt os pü tel 96 96 66 66 kÌrlig hilsen Eleverne pü Kalø

September 4.-6. September. Food Festival. En innovativ madfestival med ambition om at skabe et sansefyldt folkeevent med fokus pĂĽ den gastronomiske, nordiske madkultur.Tangkrogen, Marselisborg Havnevej 1, 8000 Aarhus C. Se mere pĂĽ www. foodfestival.dk. Arr: Food Festival.

5.-6. september. Ă&#x2DC;kologisk Høstmarked - hele den økologiske branches fĂŚlles høstmarked, hvor alt fra smĂĽ familiedrevne landbrug til store godser ĂĽbner dørene til Danmarks økologiske spisekammer for alle. Find alle høstmarkeder pĂĽ hostmarked.dk. Arr: Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

15.-16. september kl. 10â&#x20AC;&#x201C;17. Madens Skueplads - fødevaremesse for professionelle. Roskilde Dyrskueplads, i hestestaldene, Darupvej 19, 4000 Roskilde. Se www. madensskueplads.dk. Arr: Madens Skueplads.

8410 Rønde ¡ Tel 9696 6666 ¡ www.kalo.dk

RĂĽdgivning med mening

Tjek udlĂŚgsmarkerne nu Dine udlĂŚgsmarker skal arbejde i mange ĂĽr. Er du i tvivl, om der er planter nok?

Børnenes bagebog. Katrine Klinken. 200 s. 225 kr. Politikens Forlag.

Sü er her en ny revideret udgave af en bagebog, hvormed lidt større børn kan bage brød, kager og pizza med mere (nÌsten) uden voksenhjÌlp.

De omkring 75 opskrifter har anført svÌrhedsgrad, sü det er muligt at starte i den ret nemme afdeling, og der er en stor glÌde ved at servere noget lÌkkert, man selv har lavet, for venner og voksne. Bogen

Juice for begyndere. Louise Lorang. 136 s. 149,95 kr. Lindhardt og Ringhof.

Frisk frugt, bĂŚr og grønt lige til at drikke â&#x20AC;&#x201C; og uden tilsat sukker eller mĂŚlkeprodukter.

Begyndere kan starte her, og mere garvede kan ĆĽnde ny inspiration, det gĂŚlder bare om at kaste sig ud i opskrifterne og stille og roligt udvikle egne favoritblandinger.

AB

Kontakt planteavlskonsulent Carsten Markussen, 3062 7215 Carsten Markussen, planteavl Claus Ă&#x2DC;stergaard, planteavl Bjarne Hansen, tvĂŚrfaglig Poul Christensen, planteavl Jens Christian Skov, fĂĽr og geder Kirstine Lauridsen, kvĂŚgbrug Mads S. Vinther, omlĂŚgning Malene Storm KrĂŚfting, planteavl Martin Beck, planteavl Michael Tersbøl, biogas Iben Alber Christiansen, kvĂŚgbrug Peter Søndergaard, omlĂŚgning Stine Hjarnø Jørgensen, økonomi Lars Lambertsen, omlĂŚgning, svineproduktion

3062 7215 2045 7465 2115 8706 3062 7545 2344 6557 2043 6104 3062 9016 2026 1072 2342 4980 5153 2711 6197 4909 6197 4903 2936 7069 6197 4906

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

BrÌnder du for økologisk produktion af grøntsager og potteplanter, og er du socialt engageret?

Se avisens hjemmeside pĂĽ www.oekologiogerhverv.dk Her ďŹ nder du ogsĂĽ oplysninger om udgivelser og annoncering Nyt fra mark og stald Landbrugsafdelingen

Bygning af økologisk biogasanlÌg ved Kiplev

Tyrekalve fra 12-30 mĂĽneder pĂĽ holistisk grĂŚs

Vi søger en uddannet gartner gerne med erfaring i økologi til Det økologiske Besøgsgartneri pü Saxenhøj Det økologiske Besøgsgartneri er en del af Guldborgsund Handicap i Guldborgsund Kommune.

Det økologiske Besøgsgartneri er et beskÌftigelses- og aktivitetstilbud til mennesker med sÌrlige arbejdsrelaterede behov. Pt. beskÌftiger vi ca. 22 borgere med økologisk vÌksthusproduktion af potteplanter og grøntsager, frilandsgrøntsager samt en park pü ca. 3 ha. Vores nye gartner für ansvaret for produktionen i vÌksthusene samt til dels frilandsgrøntsager.

AnsĂŚttelsesvilkĂĽr: Efter gld. overenskomst. 37 timer pr. uge.

Stillingen er til besĂŚttelse pr. 1. oktober 2015

Overholder DU max 4 tons hjullast??

Husk 1-2 ür uden kløver i sÌdskiftet

Ansøgningsfrist: 24. august 2015 Mere information: Faglig koordinator Sascha Hansen 2518 1741 eller gruppeleder Finn Mortensen 2518 0546 / V KHOH DQQRQFHQ Sn 2¿ U -REQHW RJ Sn *XOGERUJVXQGV KMHPPHVLGH

Ă&#x2020;rterodrĂĽd

LĂŚs om det pĂĽ http://fagligtteam.blogspot.com/

14. august 2015 nr. 571

ØKOLOGI & ERHVERV

19

$1121&(5 ɽ

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

greenf.dk

100 % økologisk

Flydende gødning til væksthuse og friland Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

Tlf. 5152 3774 Fortæl os, hvad du mener om avisen, så vi kan blive endnu bedre.

Send en mail til ab@okologi.dk

Limousine sælges. Økologiske køer, kalve og kvier fra ophørsbesætning. Renracede, med stamtavle, fra aktiv avlsbesætning. Sevel, Holstebro, Gunnar Mortensen, 6038 7309.

Økologiens Have, Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk

NYHED! Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 Fax. 8732 2710 www.okologi.dk Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis!

Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

Økologisk gødning sælges Flere forskellige typer gødninger (Piller)

Specielt for deltidslandmænd/ hobbylandbrug Samlet indkøb og stordriftsfordele.

Medindflydelse på varesortiment.

Støt din egen organisation - køb hos Frøsalget.

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere.

I spalten Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.

”Ring og få en snak om hvad vi kan gøre for dig”

Økologisk kompost til forskellige formål sælges Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges Parkallé 14 t 6600 Vejen t Tlf. 75 38 17 44 post@froesalget.dk t www.froesalget.dk

t

Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

Farmergødning IS v. N/E Mortensen

ieties var l are

R E O UETO-SE T PE N P O L LI N A

T

AS

Tirsdag den 25. august fra 19 – 21

ra her ltu

D IN G

Grønsager - og direkte afsætning

De næste numre

ge ita

Markvandring

Forædlings- og sortsdag 2015

biocu

Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

hos Den Socialøkonomiske Virksomhed – Råd & Dåd Smba Blushøj 4, Attrup, 9460 Brovst www.raaddaad.dk Vi skal se på 4 ha alsidigt økologisk gartneri - ca. 35 forskellige kulturer.

Alt bliver solgt lokalt: Abonnementskasser, vejboder, lokalkøbmand, lokalbrugs og lokalt hotel.

Gartnerriet har være økologisk siden 1992, og er omdrejningspunkt for 8 medarbejdere på særlige vilkår.

Gartner og Driftsleder Jens Christensen viser rundt og fortæller, sammen med nogle af medarbejderne. Økologisk Landsforening er arrangør og vært ved øl og vand.

Deltagelse er gratis, og tilmelding skal ske til: tilmeld@okologi.dk inden d.24. august.

Kontaktperson, økologikonsulent Peter Søndergaard petrus@okologi.dk eller 6197 4903

Lejlighed udlejes på økologisk andelsejet gård ved Karise på Stevns fra 1. oktober i 2 år. 96 m2, 3 værelser kr. Leje/mdr. kr. 6000 alt incl., depositum kr. 18.000. Have og mulighed for jord til dyrkning af grønsager. Fremvisning sidste uge i august. Ved interesse skriv til Brinkholm@landbrugslauget.dk Økologisk korn sælges fra høsten 2015. Helst direkte fra marken. Ca. 11 ha hvede og 8 ha vårbyg. Tlf. 2191 1163.

Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges

Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

KORT & GODT

AnnonceUdkommer deadline Nr. 28. august 18. august *572 11. sept.

1. sept.

573 25. sept.

15. sept.

574 9. oktober 29. sept 575 30. oktober 20. oktober 576 * Tema om grøntsager Se oplysninger om annoncering på

www.oekologiogerhverv.dk

Arrangementet er gratis. Ingen tilmelding. Rundvisning på engelsk.

ØKOLOGI

ERHVERV

onsdag 26. august Hof Großholz, ved Eckernförde Der er fremvisning af dyrkning- og sammenligning af frøfaste og gængse sorter i økologisk avl.

Yderligere oplysninger: www.bingenheimersaatgut.de

Arbejde - Køb Salg - Bytte Har du, hvad du behøver, eller har du for meget af noget?

Bestil annonce på 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk Se oplysninger om annoncering på www.oekologiogerhverv.dk

ID nr. 42742

Ă&#x2DC;KOLOGI ERHVERV

hjemmesie, www.okologiogerhverv.dk, kan du se priserne for de forskellige størrelser, vi tilbyder.

Har du gĂĽrdbutik eller anden form for direkte salg til forbrugerne, tilbyder vi derudover et sĂŚrprodukt. Vi afsĂŚtter annonceplads kun til gĂĽrdbutikker m.m., hvor du kan købe en annonce for 300 kr. + moms. Annoncerne vil blive grupSHUHW JHRJUDĂ&#x20AC;VN Vn DYLVHQV O VHUH OHW NDQ Ă&#x20AC;QGH QHWRS GLQ gĂĽrdbutik.

Hvem lĂŚser Ă&#x2DC;kologi & Erhverv:

Éť ca. 190 aviser sendes til virksomheder, der arbejder med afsĂŚtning/forarbejdning af økologiske produkter. Éť ca. 890 aviser sendes til økologiske landmĂŚnd Éť ca. 1.569 aviser sendes til personlige medlemmer af Ă&#x2DC;kologisk Landsforening (dedicerede forbrugere). Éť ca. 450 sendes til lĂŚsere, der ikke er medlem af foreningen (landmĂŚnd, organisationer etc.) Éť ca. 40 sendes til interessenter, journalister etc.

Derudover vil der blive trykt et ekstraoplag af temaavisen til omdeling pü høstmarkederne etc.

Temaavis om grøntsager

Vi sĂŚtter økologiske grøntsager pĂĽ menuen med et stort tema i Ă&#x2DC;kologi & Erhverv nr. 572, der udkommer 28. august.

Vi følger grøntsagerne fra marken til bordet og skriver om alt fra produktion og hündtering til forÌdling og produktudvikling. Vi har selvfølgelig sÌrligt fokus pü de udfordringer og muligheder, økologien tilfører grøntsagerne og den dygtige producent.

Pü den ene side producerer vi økologiske grøntsager i Danmark til eksport. Samtidig importerer detailhandlen udenlandske økologiske grøntsager til supplement af den danske produktion. I temanummeret gür vi i dybden med markedet for økologiske grøntsager.

Temaavisen har et lĂŚngere â&#x20AC;&#x2122;livâ&#x20AC;&#x2122; end de ordinĂŚre numre af avisen. Temaavisen udkommer i et oplag pĂĽ mindst 4.500 og vil blive bragt med ud pĂĽ økologiske høstmarkeder og andre folkelige arrangementer, hvor økologi er i fokus.

Vil du vĂŚre synlig?

ERHVERV

Ă&#x2DC;kologi & Erhverv udgives af: Ă&#x2DC;kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă&#x2026;byhøj

Har du lyst til at synliggøre dine produkter for Ă&#x2DC;kologi & Erhvervs lĂŚsere, sĂĽ kan vi anbefale en annonce i temaavisen. Der er to muligheder: Du kan bestille en annonce til vores tekstsider. Pü¨vores

Ă&#x2DC;KOLOGI

Kontakt: Arne Bjerre 8732 2723 ab@okologi.dk www.økologiogerhverv.dk

Afsender: Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV Éż Silkeborgvej 260 Éż 8230 Ă&#x2026;byhøj Éż avis@okologi.dk Ă&#x2DC;KOLOGI

ERHVERV

14. august 2015 nr. 571

Nyt biogasanlÌg hurtigt igang med el-produktionen - Renterne er lave, afgrødepriserne er lave og elpriserne er steget, siger tilfreds nybagt økologisk energiproducent

- Jeg har füet podemateriale fra et andet anlÌg, og nu begynder jeg langsomt at tilføre kløvergrÌsensilage, fortÌller Hans Martin Vestergaard, som har noget 3. slÌt fra sidste ür liggende i en silo.

MĂŚlkeproducent Hans Martin Vestergaard i Kliplev har netop taget sit nye gĂĽrdbiogasanlĂŚg i brug.

- Det gür hurtigt, konstaterer den sønderjyske økolog.

En uge efter, at der er tilført rüvarer i beholderen, kører anlÌgget allerede pü halv kraft.

- Den laver el cirka 12 timer i døgnet, siger Hans Martin Vestergaard, som forventer, at anlÌgget snart kører pü fuld kraft.

Flere køer eller biogas Ud over gylle skal der bruges kløvergrÌsensilage og dybstrøelse. Han har en aftale med en anden økolog samt en konventionel landmand om levering af dybstrøelse.

Hans Martin Vestergaard har indledt et samarbejde med sin søn Kim om landbruget, og sammen ville de udvikle bedriften, hvor der er 110 køer og drives 200 ha. Enten med en udvidelse med 100 køer mere eller alternativt med et biogasanlÌg.

Valget faldt pü det sidste, og de er foreløbig godt tilfredse med beslutningen.

Podemateriale og majs Til at starte op med er der ud over kvÌggylle tilført majs, hvilket ifølge den nybagte biogasproducent er noget af det bedste til gasproduktion.

Til formület har han købt 300 t konventionel majs.

LĂŚnge undervejs - Vi begyndte pĂĽ byggeriet den 6. maj, men planlĂŚgningen begyndte allerede i 2012, oplyser han.

Men i 2012 var der ikke god økonomi i projektet. Derfor afventede de det seneste energiforlig. Siden

ENERGI AF KAJ LUND SĂ&#x2DC;RENSEN

En uge efter, at der er tilført rüvarer i anlÌgget i Kliplev, produceres der allerede el 12 timer i døgnet. Her er det Kim Vestergaard, som stür ved landets nyeste økologiske gürdbiogasanlÌg. har de ventet pü godkendelsen i EU. Selv om hele projekter løber op i 9,5 mio. kr., er far og søn godt tilfredse med at vÌre blevet energiproducenter.

- Renterne er lave, afgrødepriserne er lave og elpriserne er steget, pointerer Hans Martin Vestergaard, som har forventninger om et positivt afkast.

Det er tyske AgriKomp, der har le-

veret anlÌgget, og byggeriet har ifølge Hans Martin Vestergaard kørt pü skinner fra start til slut. Nu mangler han kun at montere de sidste plader og ordne udenomsarealer.