Økologi & Erhverv nr 572 28-08-15

855 mio. kr. til økologi

Overblik giver mere grĂŚs

Busk dyrker hyben

Regeringen har sendt sit forslag til det nye landdistriktsprogram 2016-18 i høring. Som ventet er økologifremPHRUGQLQJHQ GHU KDU ÀQDQVLHUHW RPO JQLQJHQ DI GH offentlige køkkener til økologi, ude af programmet.

Der kan spares foderomkostninger i afgrÌsningsperioden ved at bruge tid pü planlÌgning, opsÌtning af hegn og at skifte mellem et større antal folde.

Efter fem ürs tilløb er den nordjyske økolog Birgitte Busk endelig klar til at sende en serie af hybenprodukter i handlen, men det har trukket store veksler pü hendes tülmodighed at nü sü langt.

5

AKTUELT

7

MARK OG STALD

Ă˜KOLOGI

20-21 MAD OG MARKED

ERHVERV

TEMA: GRĂ˜NTSAGER

FOTO: UFFE KJÆR

Bruttoudbytte per ha pĂĽ 25.500 kr.

28. august 2015 nr. 572 35. ĂĽrgang

side 11 - 18

KløvergrĂŚs som forfrugt, kvĂŚggylle, sĂĽtidspunkt, omhyggelighed omkring arbejdet og rigtigt sortsvalg resulterer i et meget tilfredsstillede rapsudbytte pĂĽ 4,3 ton pr. ha GOD HĂ˜ST

kvitterer for betingelserne med 4,3 ton pr. ha.

AF KAJ LUND SĂ˜RENSEN - Hvis man som økolog kan fĂĽ det til at lykkes, er det en fantastisk afgrøde. Jeg kan sĂĽ godt lide at se pĂĽ den om sommeren. Det er en afgrøde, der vokser kraftigt, fylder meget og dĂŚkker totalt af for ukrudt.

Det siger Troels Larsen, som er mÌlkeproducent i Sporup ved Hammel. Han nyder meget at have salgsafgrøder som raps og korn med i markplanen.

Med 110 køer og 165 ha lerjord er der sü stort et areal i forhold til besÌtningen, at der er mulighed for en god forfrugt og en god nÌringsstofforsyning til vinterraps, som i ür

Troels Larsen fra Hammel er godt tilfreds med et rapsudbytte pü 4,3 ton pr. ha. Foto: Kaj Lund Sørensen.

Positivt overrasket De knap 20 ha raps ser mindst lige sü godt ud som sidste ür, hvor udbyttet lü pü 3,6 ton pr. ha, mens afregningsprisen var 6,50 kr. pr kg. Og lige før AnbÌk Maskinstation den 14. august kører ind pü marken med mejetÌrskeren vurderer Troels Larsen, DW PDUNHQ JRGW NDQ JLYH ÀUH WRQ SU ha. De runde sorte oliefrø er allerede solgt til 5,95 kr. pr. kg.

- Det er dejligt at opleve, at nogen gerne vil købe og ogsü betale en stor merpris, siger Troels Larsen.

NÌste dag viser vejesedlerne, at der er høstet 4,3 ton pr. ha. Det giver et bruttoudbytte pü godt 25.500 kr. pr. ha. De moderate dyrkningsomkostninger skal naturligvis trÌkkes fra dette resultat.

Et godt sÌdskifte Den erfarne økolog placerer altid vinterrapsen efter slÌtmarker med kløvergrÌs for at udnytte kvÌlstofpuljen.

I det gode sÌdskifte høster Troels Larsen op til 7-8 ton pr. ha i vinterhveden, der normalt følger efter rapsen.

Tilbage i ĂĽrene 2000-2004 lĂĽ hans rapsudbytte pĂĽ omkring tre ton pr. ha. Siden har der vĂŚret nogle ĂĽr uden raps.

- Jeg genoptog vinterrapsen igen for tre ĂĽr siden, og det er gĂĽet rigtig godt, fortĂŚller Troels Larsen.

Ă˜kologiske varer vinder terrĂŚn BĂĽde landets største foodservicegrossister og detailkĂŚderne vĂŚlger i voksende omfang at erstatte udvalgte konventionelle grøntsager med økologiske Der er rift om hyldepladsen i de danske dagligvarebutikker, og det fĂĽr

büde grossister og dagligvarekÌder WLO DW JLYH GHW U¥GH NRUW WLO à HUH NRQventionelle frugt- og grønt-produkter.

I stedet for at have büde konventionel og økologisk grønkül, har kÌderne under Dansk Supermarked valgt kun at tilbyde kunderne en økologisk variant.

Men det er ikke kun pĂĽ de mere smalle produkter, at de konventionelle varer bliver udfaset. I takt med at kvaliteten af de Ă˜-mĂŚrkede grøntsa-

ger har nüet et meget højt nivea, og prisforskellen til de konventionelle produkter bliver mindre, forventer Lars Bo Hansen, kategoriansvarlig for grøntsager hos Coop, at kunderne i fremtiden skal vÌnne sig til, at à HUH SURGXNWHU NXQ NDQ ÀQGHV L ¥NRlogisk kvalitet.

6DPPH WHQGHQV VHV KRV Ă HUH DI landets foodservicegrossister, som Sn GHQQH PnGH InU PHUH Ă RZ L VDOJHW og dermed friskere varer.

2

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

28. august 2015 nr. 572

MENNESKER & MENINGER SKREVET OM KAMPAGNEN: LAD OS GĂ˜RE DANMARK DOBBELT SĂ… Ă˜KOLOGISK

Bare dygtigt

� Hvis den hÌderkronede brugsbevÌgelse vil udvise ansvarlighed i den nuvÌrende situation, skulle det vÌre at lade afregningspriserne stige frit, til der opnüs markedsbalance.

Derigennem kan man gennem en forbedret produktionsøkonomi skabe motivation hos den enkelte landmand til at omlÌgge sin produktion.

NIELS RASMUSSEN, FORMAND, CENTROVICE. FYNS AMTS AVIS. 24. AUGUST 2015.

LEDER

� Vi ser gerne en øget omlÌgning af konventionelt landbrug til økologisk, fordi dyrevelfÌrden pü mange parametre er højere i økologisk landbrug. Derfor bakker vi selv sagt op om kampagnen.

BRITTA RIIS, DIREKTĂ˜R I DYRENES BESKYTTELSE. DYRENESBESKYTTELSE.DK, 17.

AUGUST 2015. � Jeg synes ikke, at det er et supermarkeds opgave at begynde at püvirke tingene den vej rundt.

At de ligefrem skal til at betale direkte til Ă˜kologisk Landsforening, det har jeg det meget svĂŚrt ved.

JAN OLSEN, KONVENTIONELLE MÆLKEPRODUCENT, MULSTRUP. EFFEKTIVT LANDBRUG. 18. AUGUST 2015. � Efter at vi i første kvartal i ür satte de faste priser ned pü alle vores økologiske varer, er vores salg steget med mere end 10 procent, og pü visse varegruppe er salget eksploderet. Det har medført, at vi pü nogle omrüder som f.eks. kød allerede nu ikke kan fü varer nok. Vi forudser, at det bliver meget vÌrre de komPHQGH nU KYLV LNNH YL InU à HUH danske landmÌnd til at producere økologi og vil blive nødt til DW LPSRUWHUH à HUH XGHQODQGVNH økologiske varer.

JENS VISHOLM, FOOD-DIREKTĂ˜R, COOP. OKOLOGI.DK. 17.AUGUST 2015.

AF PER KĂ˜LSTER

Sommerens agurker har ikke fornÌgtet sig. Endnu engang har medierne velvilligt lagt tryksvÌrte til velkendte historier om økologernes fortrÌdeligheder. En god debat er nødvendig, uenighed er naturligt, men usagligheder og decidere løgne, dem er vi ikke meget for.

Det er utroligt, hvordan en usandhed kan komme i selvsving og bruges som en evigheds-meningsmaskine. I ürevis har vi hørt pü historier om toksiner i økologisk korn. Sü sikkert som ammen i kirken skal vi høre pü vrøvlet, nür høsten nÌrmer sig. Selvom historien er opspind, sü er der ingen medier, der spørger sig selv om, hvorfor den skal have plads i spalterne, og hvem der er bagmÌnd til fÌnomenet.

Seneste skud pĂĽ den slags historier er den utrolige forvrøvlede historie om, at man ikke kan lave øl af økologisk maltbyg. Ă˜kologisk øl boomer med stor succes, og man mĂĽ gĂĽ ud fra den er brygget pĂĽ økologisk malt, ellers ville der jo vĂŚre tale om en kriminalhistorie. Jeg har selv brygget økologisk øl siden 1999 af egen avl og har altid undret mig over, hvorfor det ikke var mere udbredt, ved tanken om at brygvandet ogsĂĽ bør beskyttes mod risikoen for giftrester.

Det er sagt mange gange før fra min talerstol, at økologer ikke er sat i verden for at undergrave eller kritisere det konventionelle landbrug. Ă˜kologien har set dagens lys for at skabe en anden vej, hvor der arbejdes pĂĽ alle mulige mĂĽder med at fĂĽ naturen til sammen med vores krea-

Jeg har selv brygget økologisk øl siden 1999 af egen avl og har altid undret mig over, hvorfor det ikke var mere udbredt, ved tanken om at brygvandet ogsü bør beskyttes mod risikoen for giftrester.

Foto: Hans Christian Jacobseb/ http://www.hcjacobsen.com

“

Det er utroligt, hvordan en usandhed kan komme i selvsving og bruges som en evigheds-meningsmaskine.

tivitet og snilde at levere bÌredygtige løsninger. Og en af effekterne er, at vi har fravalgt kunstgødning, gmo, pesticider og i videst muligt omfang PHGLFLQ 0HG DQGUH RUG Vn GHÀQHUHU vi os selv, mere med det vi gør, end med det vi ikke gør.

DesvÌrre opleves vores fravalg, vores holdninger og vores forsigtighedsprincip som en rød klud, som fremkalder dette evindelig behov for at nedgøre økologien. Ikke mindst forening BÌredygtigt Landbrug og dens støtter har denne yndlingsbeskÌftigelse.

Coop har netop nu en to-ugers

Udgiver Ă˜kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă…byhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

Ă˜KOLOGI Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 87 32 27 29

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 87 32 27 27

Udkommer 22 udgivelser ĂĽrligt Oplag 4.400 ISSN 1904 - 1586

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23

Journalist Kaj Lund Sørensen kls@okologi.dk 87 32 27 28

ERHVERV

kampagne kørende for med et mersalg pĂĽ 15 pct. at rejse midler til, at vi i Ă˜kologisk Landsforening kan intensivere vores rĂĽdgivning af konventionelle landmĂŚnd, der ønsker at lĂŚgge om. Og kritikere lader ikke vente pĂĽ sig. Senest har en kronikør, formanden for Centrovice, Erik Rasmussen, forleden i Fyns Amtsavis postuleret at kunderne føres bag lyset af Coop, at det er et smart markedsføringsstunt, og at man skal overlade det til markedet at klare sagerne. Men hvorfor intimidere dette valg? Der er ingen producenter uden et marked og omvendt. Og at der er brug for nye RJ Ă HUH YHMH L GDQVN ODQGEUXJ NDQ der ikke herske uenighed om.

KÌvlet overskygges af de enorme udfordringer hele det danske landbrug stür med i forhold til generationsskifte, sanering af landbrugets gÌld og nu udmøntningen af Regeringens 16-punktsplan for landbruget. Der er rigeligt at ta’ fat i, ogsü i et konstruktivt samarbejde mellem

Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg.

Et ĂĽrsabonnement koster 695kr. (ekskl. moms). Bestil pĂĽ mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

alle, der har solide bud pü, hvordan der skabes bÌredygtige løsninger i süvel produktionen som i markedet.

Det er mennesker, der skal leve af det - bĂĽde set fra tallerkenens og fra jordens synsvinkel.

Der er dette interessefÌllesskab, som vi er optagede af. Jeg vil pü det kraftigste anbefale, at den løsning der bringes til torvs pü Borgen bliver til efter en forhandling, hvor à HVW PXOLJH SDUWHU RJ SDUWLHU KDU siddet med ved bordet. Landbruget, samfundet og forbrugerne har krav pü stabile, bÌredygtige rammer og dermed et bredt forlig nøjagtig som med forsvar og udenrigspolitik.

Og mon ikke der sidder en hel del kloge og meget lidt forførte hoveder og gør sig tanker om, at der skal ske noget reelt nyt i dansk landbrug eller med sit landbrug. Og her har økologien noget dygtigt og holdbart at byde pü, og som vi tilbyder til dem, der er interesserede. Alle er velkomne!

Ă˜kologi & Erhverv Redigeres uafhĂŚngigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

DebatindlĂŚg: Redaktionen modtager gerne debatindlĂŚg fra vores lĂŚsere.

Send dit indlĂŚg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

28. august 2015 nr. 572

INDHOLD: AKTUELT

4

4 Han vil skabe ĂŠn af de aller bedste landbrugsskoler Morten Erbs har vĂŚret vidt omkring i Verden, inden han slog rødder pĂĽ Mols og pĂĽ Kalø Ă˜kologisk Landbrugsskole, hvor han nu er forstander.

5 855 mio. kr. over tre ür til økologi Regeringen har sendt sit forslag til det nye landdistriktsprogram 2016-18 i høring. Som ventet er økologifremmeordningen, der har ÀQDQVLHUHW RPO JQLQJHQ DI GH RIIHQWOLJH N¥NNHQHU WLO ¥NRORJL XGH DI programmet.

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

3

Arla hĂŚver igen økotillĂŚgget Med yderligere 15 øre pr. kg fordobles øko-tillĂŚgget pĂĽ et ĂĽr. Ă˜kologikonsulent hĂĽber, at det fĂĽr nogle konventionelle producenter til at genoverveje at lĂŚgge om

5 ModelvÌrktøj beregner fordele ved at omlÌgge KvÌgbedrifter kan forbedre den daglige økonomi ved at lÌgge om til økologi. For en bedrift med Ên hektar pr. ko er der lige nu 3.100 kr. at hente pr. ko.

MARK OG STALD 6 Ă˜ko-vinterraps giver 4,3 ton pr. ha

6

Med 110 køer og 165 ha lerjord er der sü stort et areal i forhold til besÌtningen, at der er mulighed for en god forfrugt og en god nÌringsstofforsyning til vinterraps, som kvitterer for betingelserne.

7 Mere grÌs til køer i store besÌtninger Der kan spares foderomkostninger i afgrÌsningsperioden ved at bruge tid pü planlÌgning og at skifte mellem et større antal folde.

8 Der skal vÌre stor genetisk diversitet i kornmarken Populationssorter har større robusthed i dyrkningen, resistens mod sygdomme, bedre ukrudtskonkurrence, mindre lejesÌd og bedre nÌringsstofoptagelse.

10 Rugen opfører sig som byg og havre Nür rugen hurtigt begynder at skride igennem og sÌtte aks, gider køerne ikke Ìde det, viser forsøg hos mÌlkeproducent, som i øvrigt er WLOIUHGV PHG Q\ DIJU VQLQJVPHWRGH PHG RSGHOLQJ L PDQJH à HUH IROGH

TEMA: GRĂ˜NTSAGER 11 Forsigtig optimisme 12 Stor vĂŚkst i udenrigshandlen med grøntsager Eksporten kan dog endnu ikke følge med den hastigt voksende import af øko-grønt.

12 Høj kvalitet øger salget Landets største foodservicegrossister melder om voksende salg af økologiske grøntsager.

18

13 DetailkÌderne støvsuger det danske marked 14 Forsøgsmarken er omdrejningspunktet Her afprøves Barritskovs nye grøntsager til kasserne i dialog med avlerne, kokkene og indkøberne.

15 Manglende sol gav agurkerne stress Ă…rets mange grĂĽvejersdage og lavere detailpriser gav stor mangel pĂĽ danske agurker.

16 Bedhøvl og radrenser klarer ukrudtet Med billige, selvbyggede og effektive redskaber passer to mand 40 ha gulerødder, rødbeder og persillerødder.

Højere udbytte SkiftekĂŚr Ă˜kologi udskifter pløjning og husdyrgødning med faste kørespor, dyrkning i bede og rødkløver som grøngødning.

17 50.000 kvm. ligger øde hen For tre ür siden var det Skandinavien største økologiske vÌksthus. I dag er jorden bar op ejendommen sat til salg.

MÆLKEPRISER AF KAJ LUND SĂ˜RENSEN I sidste uge udsendte Arla en meddelelse til sine andelshavere, der blev godt modtaget blandt selskabets økologer. Arla meddelte sine leverandører, at øko-tillĂŚgget hĂŚves med 15 øre pr. kg fra 1. september for de danske og svenske andelshavere, mens de britiske kan se frem til en forhøjelse pĂĽ 28 øre.

Det er tredje forhøjelse af øko-tillÌgget, der nu er oppe pü 107,2 øre.

Arla har dermed i ürets løb fordoblet tillÌgget, der ved starten af 2015 lü pü 55 øre.

Efterspørgslen vokser Arla begrunder det med stigende efterspørgsel.

- I modsÌtning til det øvrige globale marked for mÌlk fortsÌtter efterspørgslen efter økologiske produkter med at vokse, og konkurrencen om økologisk rü mÌlk tager til, hedder det i en meddelelse.

- Arla er verdens største økologiske mÌlkeproducent, og vi har en klar ambition om at drive og udvikle det økologiske marked for mejeriprodukter i Europa. Med vores voksende salg af økologi i Europa og andre steder forudser vi et behov for mere økologisk mÌlk de kommende müneder og ür. Derfor øger vi tillÌgget for økologisk mÌlk til andelshaverne i de lande, hvor vi forventer at have brug for mere økomÌlk, siger viceadm. direktør i Arla, Povl Krogsgaard.

TĂŚnk rationelt - Det er dejligt for de økologiske landmĂŚnd, siger økologikonsulent i Ă˜kologisk Landsforening, Mads Vinther, om det ekstra øko-tillĂŚg.

Han hĂĽber, at det fĂĽr nogle konventionelle til at genoverveje at lĂŚgge om.

'HU EXUGH YÂ UH Ă HUH PÂ ONHSURducenter, som havde fĂĽet lavet omlĂŚgningstjek forud for den ekstraor-

Ă˜kologikonsulent Mads Vinther. dinĂŚre tilmeldingsrunde, der lukker den 1. september, mener han.

Mads Vinther er bange for, at det for mange forekommer at vÌre et for VWRUW VSULQJ +DQ YLOOH ¥QVNH DW à HUH konventionelle mÌlkeproducenter ville tÌnke rationelt og ikke med følelserne.

Ikke for sent - Hvis de ser pü økonomien, er der ingen tvivl. Hvis der bare er en ha pr ko, kan man vÌre selvforsynende med foder. Og hvis man har større areal, sü er det endnu bedre, vurderer økologikonsulenten, som ogsü peger pü, at øget omlÌgning ogsü ville give større muligheder for samarbejde mellem mÌlkeproducenter og planteavlere.

Han pointerer, at det ikke er for sent at planlĂŚgge med henblik pĂĽ at lĂŚgge om pĂĽ et senere tidspunkt.

Køb en lidt mindre Mads Vinther forventer ikke, at priserne pü konventionel mÌlk igen retter sig op pü det globale marked.

- De gode priser pü øko-mÌlk giYHU RJVn à HUH PXOLJKHGHU IRU NRPmende unge landmÌnd. Hvis man er ung og ikke har lyst til en kÌmpe investering i en kÌmpebedrift, sü er økologi den rigtige vej. Køb en lidt mindre ejendom, der kan udvikles og udvides. Det er den helt rigtige vej, understreger han.

MAD OG MARKED 19 Coop giver økologien en hĂĽnd Coop er parat til at donere op til en mio. kr. til Ă˜kologisk Landsforenings arbejde med at omlĂŚgge dansk landbrug til økologi.

Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første ĂĽr Vi samarbejder med Ă˜kologisk Landsforening

20 Busk baserer virksomhed pü hyben En kølig vÌkstsÌson giver fÌrre men større frugter.

21 Slagter Sørensen übner eget slagtehus i VidebÌk Ringkøbing-Skern Kommune bygger slagtehus i VidebÌk.

21 FjerkrÌ skal slagtes lokalt Stor interesse for nyetableret forenings arbejder for at etablere et økologisk fjerkrÌslagteri pü SjÌlland.

20

4

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

Ă˜L skal arkiveres BEVARING: Ă˜kologisk Landsforening er blevet en sĂĽ vigtig faktor i det danske samfund, at Statens Arkiver har ønsket at fĂĽ en bevaringsaftale med foreningen.

Den vil sikre, at dokumenter af historisk interesse – og dem er der mange af – vil blive opbevaret forsvarligt og vÌre til rüdighed for forskere i fremtiden.

Det vil dog vare lidt, inden materialet vil vÌre til rüdighed i arkivet i Viborg, for alt fra starten i 1981 og op til i dag skal først ÀQGHV IUHP VRUWHUHV RJ XGY Oges. Derefter vil nye dokumenter ürligt blive sendt til arkivet.

DesvĂŚrre er det ikke alle vigtige referater, der er bevaret i Ă˜kologiens Hus. IsĂŚr dokumenter om foreningens første 10-15 ĂĽr SLRQHUWLGHQ HU LNNH DW Ă€QGH L foreningens gemmer. Man er derfor meget interesseret i at høre fra alle, der har mødereferater, nyhedsbreve og andre dokumenter fra den tid liggende i mapper eller kasser pĂĽ loftet. Relevante IRWRJUDĂ€HU PHG EHVNULYHOVH DI hvem/hvad, der er pĂĽ billedet, dato, begivenhed og fotografens navn, er ogsĂĽ af stor interesse.

Der pĂĽtĂŚnkes indsamling af foreningens historie pĂĽ generalforsamlingen 2016, men man mĂĽ ogsĂĽ gerne allerede nu sende en mail til ab@okologi.dk.

Danskerne vil have stram kontrol med landbruget MILJĂ˜: Danmark skal gĂĽ forrest i EU med strenge miljøkrav til virksomheder og landbrug. Det viser en meningsmĂĽling fra brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer, L&F, som har spurgt til befolkningens holdning til landets økonomiske fremtid.

61 procent af de adspurgte mener, at Danmark klart eller i nogen grad skal tage førerrollen pü miljøomrüdet i EU med strengere miljøkrav end de øvrige lande. Kun 10 procent siger nej.

Undersøgelsen viser ogsü, at danskerne ser de største danske vÌkstpotentialer inden for vedvarende energi (39 pct.), medicinalindustri (22 pct.) samt serviceerhvervene (10 pct.). Kun seks procent mener, at landbruget har det største vÌkstpotentiale.

Det er meget langt fra det vanlige budskab fra L&F om, at dansk landbrug er overreguleret pü miljøomrüdet, og at erhvervet spiller en nøglerolle i dansk økonomi nu og i fremtiden.

- Selvom undersøgelsen viser, at HW RYHUY OGHQGH à HUWDO DI GDQskerne ønsker økonomisk vÌkst og øget forbrug, sü er det da pü nogle omrüder skuffende og Ìrgerlig lÌsning, siger cheføkonom i Landbrug & Fødevarer Thomas Søby til Ritzau.

PORTRÆT

28. august 2015 nr. 572

Morten Erbs er ny forstander pĂĽ Kalø Ă˜kologisk Landbrugsskole, men han underviser stadig i plantelĂŚre. Drivhusene pĂĽ skolen er gode eksempler pĂĽ, hvordan skolen arbejder med den praktiske tilgang til faget i grundforløbet.

Han vil skabe ĂŠn af verdens allerbedste landbrugsskoler Morten Erbs har vĂŚret vidt omkring i Verden, inden han slog rødder pĂĽ Mols og pĂĽ Kalø Ă˜kologisk Landbrugsskole, hvor han nu er forstander PORTRÆT TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT Det krĂŚver nĂŚsten en globus at holde rede pĂĽ alle de steder, hvor Morten Erbs indtil videre har boet, studeret og arbejdet; men han er født pĂĽ Mols, og det er Mols, han igen og igen er vendt tilbage til. I dag bor han sammen med sin ĂŚgtefĂŚlle og deres tre børn i Vistoft med Mols Bjerge i baghaven. Og Morten Erbs arbejder pĂĽ Kalø Ă˜kologisk Landbrugsskole, hvor han, efter syv ĂĽrs ansĂŚttelse pĂĽ skolen – senest som uddannelsesleder og planteavlslĂŚrer - 1. august blev udnĂŚvnt til forstander.

- PĂĽ Kalø Ă˜kologisk Landbrugsskole har vi de seneste ĂĽr, sat meget i spil. Gennem en rĂŚkke enkeltstĂĽende tiltag har vi tilstrĂŚbt at lave en skole med det bedst tĂŚnkelige lĂŚringsmiljø for vores elever. Min opgave som forstander bliver at binde disse tiltag sammen og skabe sammenhĂŚng mellem de forskellige tilbud, siger Morten Erbs.

Morten Erbs’ første syv ĂĽr pĂĽ Kalø Ă˜kologisk Landbrugsskole har vĂŚret turbulente. Skolens økonomi er blevet udfordret igen og igen, hvilket for et ĂĽr siden førte til, at skolen fusionerede med Viden Djurs.

- Nu skal vi have ro pĂĽ bolden, sĂĽ vi kan koncentrere os om at uddanne sindssygt dygtige økologiske fødevareproducenter, der har faglighed og innovationsevner til at udvikle fødevareproduktionen fra Sahara til Grønland – og alt derimellem, siger Morten Erbs. Og han lĂŚgger ikke skjul pĂĽ, at mĂĽlet er, at Kalø Ă˜kologisk Landbrugsskole ikke alene skal vĂŚre Danmarks bedste landbrugsskole men ogsĂĽ blandt de aller bedste landbrugsskoler i hele Verden.

- ‌ for økologer skal bare vÌre fagligt dygtigere end konventionelle landmÌnd, hvis de skal have succes som landmÌnd, siger Morten Erbs.

Barn og voksen i Tanzania Som barn boede Morten Erbs tre ür i Tanzania sammen med sine forÌldre, der var ansat i et frivillighedsprogram. Som voksen vendte han i 2004 tilbage til Tanzania sammen med sin ÌgtefÌlle. Dette ophold YDUHGH JRGW ÀUH nU KYRU 0RUWHQ (UEV var en del af et privat udviklingsprojekt, der producerede cykler og trailere, der kunne hjÌlpe landbefolkningen med at fragte deres afgrøder pü markedet.

- I Afrika har jeg lÌrt, at man ikke kan agere i et landbrugsfagligt miljø – uanset hvor i Verden man er – uden at have grundfagligheden i orden, siger Morten Erbs og fortsÌtter: - Jeg vil vove den püstand, at op mod 95 pct. af verdens landmÌnd ikke aner, hvad de laver. Deres landbrug er traditionsoverførte, og de gør det, man altid har gjort dÊr, hvor de bor. Ofte virker det; men problemet er, at de ikke aner, hvorfor det virker.

Og ĂŚndrer prĂŚmisserne sig, har de ikke fagligheden til at tilpasse produktionen til den nye situation. Og dette gĂŚlder ikke kun de fysiske produktionsvilkĂĽr, men ogsĂĽ mere globaliserede forhold, som ĂŚndrer pĂĽ lokale afsĂŚtningsforhold fra det ene ĂĽr til det nĂŚste.

Og nye situationer vil der komme Ă HUH RJ Ă HUH DI IRUXGVHU 0RUWHQ Erbs.

- Vi piller ved forudsÌtningerne hele tiden gennem radikale Ìndringer i naturens balancer, hvilket for eksempel har store konsekvenser for klimaet – og et par ür efter stür vi sü og klager over, at der er tørke,

uden at forstĂĽr, at vi som landmĂŚnd egentligt er stĂŚrkt bidragende til denne.

Morten Erbs Har kun hovedrysten til overs for de seneste ürtier globale landbrugsudvikling, hvor amerikanske roundup-baserede dyrkningsforPHU KDU JLYHW ÀUPDHU VRP 0RQVDQWR vind i sejlene, og landmÌndene i udviklingslandene store økonomiske problemer.

- DÊt, som giver gode resultater Êt sted, er ikke løsningen alle steder.

Der er bred palet af produktionsforudsÌtninger, der skal tages højde for, siger Morten Erbs.

Langt omkring - Efter en international studentereksamen, med ophold i hhv. Australien og Brasilien, startede jeg pü Markedsøkonomstudiet, da jeg havde en forestilling om at jeg skulle have et smart business-job, men det var et fejskud, sü jeg droppede ud ret hurtigt, fortÌller Morten Erbs - Jeg endte i stedet i militÌret i en del ür. Jeg startede i Livgarden, kom pü sergent-skolen og derefter pü ofÀFHUVVNROHQ 'HW YDU IUD RJ MHJ var i reserven frem til 2007, siger Morten Erbs.

Han var udstationeret i Makedonien i en fredsbevarende FN-indsats efterfulgt af en udstationering i en fredsskabende NATO-indsats i Kosovo. Og efter Makedonien uddannede han sig til landmand - økologisk landmand - uddannet fra Kalø Ă˜kologisk Landbrugsskole, og med praktikophold i udlandet og i Følle ved Rønde pĂĽ Mols - I militĂŚret er indlĂŚringskurven stejl. Man udfordres hele tiden, og under vejs lĂŚrer man sig selv bedre at kende, pĂĽ god og ondt. Det var ogsĂĽ her at interessen for undervis-

ning, uddannelse og trĂŚning fangede min interesse, siger Morten Erbs.

Han fortsÌtter: - I militÌret lÌrte jeg ogsü vigtigheden af kombinationen af kompetencer. Og jeg vÌgter højt, at de analytiske egenskaber skal vÌre i orden og velfunderede i fagligheden – ellers er de intet vÌrd! Det gÌlder ogsü for landmÌnd, hvis ikke kombinationen: viden, indsigt og vÌrktøjer er til stede, kommer der ikke noget fornuftigt ud af det.

Vejen til mĂĽlet At Morten Erbs’ rejse indtil videre er endt i forstanderstolen pĂĽ Kalø Ă˜kologisk Landbrugsskole er i grunden ikke sĂĽ mĂŚrkelig, for med hans egne ord var det den kombinerede interesse for biologien i landbruget og for at DUEHMGH PHG OHGHOVH GHU L VLQ WLG Ă€N ham til at søge ind pĂĽ landmandsuddannelsen.

- Kompleksiteten i opgaverne er med til at fastholde min interesse.

En landmand skal vĂŚre god til fysik, kemi og biologi og ikke mindst til sammenhĂŚngskrĂŚften og korrelationen i faget. Herudover skal man vĂŚre leder, revisor, indkøber, sĂŚlger, innovator og ikke mindst hĂĽndvĂŚrker. Det er mange og krĂŚvende kasketter, som man som landmand skal bĂŚre pĂĽ ĂŠn og samme tid. Og det er dĂŠt, eleverne pĂĽ Kalø Ă˜kologisk Landbrugsskole skal kunne, nĂĽr de uddanner sig til landmĂŚnd herfra, siger Morten Erbs.

Han skal stadig undervise eleverne i plantelĂŚre, selvom der nu stĂĽr forstander pĂĽ visitkortet.

- Det er planteundervisningen, der er mit speciale. For mig er plantelÌren hele grundlaget for økologien.

Det er dÊr, økologien starter og slutter, siger Morten Erbs.

AKTUELT

28. august 2015 nr. 572

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

5

285 mio. kr. i 2016 til økologi Regeringen har sendt sit forslag til det nye landdistriktsprogram 2016 i høring. Som ventet er økologifremmeordnin‰‡Â?ÇĄ †‡” Šƒ” Ď?‹Â?ƒÂ?•‹‡”‡– omlĂŚgningen af de offentlige køkkener til økologi, ude af programmet Ă˜KOLOGI TILSKUD $) ,5(1( %5$1'7 - Vi er rigtig glade for, at høringsudkastet fastholder den økonomiske støtte til investerings- og omlĂŚgningsindsatsen til fordel for udvikling af økologien, siger Paul Holmbeck, der er direktør i Ă˜kologisk Landsforening. I forĂĽret var han med til forhandlingerne med den tidligere regering om udmøntning af landdistriktsmidlerne for 2016, og han kan konstatere, at den nuvĂŚrende regering har arbejdet videre med SRregeringens udspil.

Paul Holmbeck beklager dog, at Ă˜kologifremmeordningen, som er en del af det nuvĂŚrende landdistriktsprogram, er taget ud af programmet.

- Det betyder, at tilskudene til

omlÌgning af de offentlige køkkener bortfalder i landdistriktsprogrammet.

Regeringen ønsker i stedet omlĂŚgningen af de offentlige køkkener Ă€QDQVLHUHW YLD )RQGHQ IRU ÂĄNRORJLVN ODQGEUXJ )‘/ 3UREOHPHW HU DW GHWWH NXQ NDQ ODGH VLJ JÂĄUH KYLV )‘/ InU Ă Hre midler; men samtidig vil det ogsĂĽ betyde, at de offentlige køkkener fĂĽr friere rammer, hvis det er en fond og LNNH (8 PLGOHU GHU Ă€QDQVLHUHU RPlĂŚgningen, siger Paul Holmbeck. Ď?‹Â?ƒÂ?•‹‡”‡– Â?¤Ž I høringsmaterialet gentages det igen og igen, at 2020 mĂĽlet om en fordobling af økologiarealet, sĂĽ der i 2020 er 300.000 ha, der drives økologisk, er uĂŚndret. AftaIen, der er sendt i høring, gĂŚlder kun for 2016, men der indgĂĽr en teknisk udmøntning for ĂĽrene 2017 og 2018. Heraf fremgĂĽr det, at der i 2018 forventes en ĂĽrlig udgift pĂĽ 216,5 mio. kr., som skal dĂŚkke arealtilskudet og omlĂŚgningstilskudet, frugt/bĂŚr-tillĂŚgget samt tilskud til arealer med begrĂŚnset gødning.

I 2014 var det samlede økologiareal 176.232 ha, der skal med andre ord omlÌgges 20.612 ha om üret i ürene 2015-20, hvis mület skal nüs.

I 2018 skal 258.774 ha vĂŚre om-

lagt og yderligere nĂŚsten 42.000 ha, skal vĂŚre under omlĂŚgning.

Det vil med et arealtilskud pü 870 kr. pr. ha, og et omlÌgningstilskud pü 1.200 kr. pr. ha koste 275 mio. kr. – og sü er tilskudene til bÌr/frugt og bedrifter med begrÌnset gødning ikke medregnet.

- Hvis mület skal nüs, er der ikke afsat tilstrÌkkeligt med midler til at ÀQDQVLHUH GHWWH RJ YL HU QHUY¥VH IRU hvordan regeringen vil løse denne udfordring, siger Paul Holmbeck.

Realistisk I NaturErhvervstyrelsen forklarer lederen af økologiteamet, Anders Christiansen, at beregningerne for 2016 er lavet ud fra en realistisk og ambitiøs tilgang.

9L DIVÂ WWHU LNNH Ă HUH PLGOHU WLO arealtilskud, end vi forventer, der er brug for. Gjorde vi dette, ville midlerne vĂŚre bundet, og de ville ikke komme ud at arbejde, siger Andres Christiansen. Han fortsĂŚtter: - 95,5 mio kr. af det samlede

Støttesatser for økologisk arealtilskud Ă˜kologisk arealtilskud med differentierede satser

EUR pr. ha. pr. ĂĽr Euro (DKK ved en vekselkurs pĂĽ 7,5)

%DVLVVDWV WLO DOOH DUHDOHU

116 (870 kr./ha)

BemĂŚrkninger

7LOOÂ J WLO a) Arealer under omlĂŚgning

a) 160 (1.200 kr./ha)

E )UXJW EÂ U DUHDOHU

b) 533 (4.000 kr./ha)

c) Arealer pü bedrifter med begrÌnset gødning (60 kg udnyttet N/ha)

c) 67 (500 kr./ha)

KILDE NATURERHVERVSTYRELSEN

7LOOÂ J D E RJ F NDQ enten hver for sig eller i kombination ydes som tillĂŚg til basissatsen.

beløb pĂĽ 285 mio. kr, der i 2016 er afsat til Ă˜kologi, skal bruges til at udvikle økologien og skabe bedre økonomi pĂĽ de økologiske gĂĽrde. SĂĽ mĂĽlet er stadig en fordobling af arealet i 2020. Hvor mange midler, der bliver afsat fra 2017 og frem, er op til en politisk beslutning.

Mere til økologi I ür og sidste ür er der i gennemsnit blevet uddelt 1,225 mia. kr. gennem landdistriktsprogrammet. I det nye udspil skal der i gennemsnit ürligt fordeles 1,312 mia. kr. LanddistriktsPLGOHUQH IRUGHOHV JHQQHP ÀUH RYHUordnede hovedomrüder: vÌkst-og konkurrenceevne, økologi, natur/ miljø/klima og landdistriktsudvikling.

I 2014-15 var der i gennemsnit 241,2 mio. kr. til hovedomrĂĽdet Ă˜kologi. I 2016 vil der vĂŚre 240 mio. kr. til dette hovedomrĂĽde. Dertil kommer 45 mio. kr. ĂĽrligt under hovedomrĂĽdet Miljøteknologi til Ă˜kologisk investeringsstøtte til kvĂŚg og svin (30 mio.kr. ĂĽrligt) samt til erhvervsudvikling (15 mio.kr. ĂĽrligt).

I alt vil der i 2016 blive brugt 285 mio. kr. til økologi i landdistriktsprogrammet, hvilket svarer til lidt mere end 21 pct.

ModelvÌrktøj beregner fordele ved at omlÌgge MALKEKVÆG: KvÌgbedrifter kan forbedre den daglige økonomi ved at lÌgge om til økologi. For en bedrift med Ên hektar pr. ko er der lige nu 3.100 kr. at hente pr. ko

drede risiko sÌrdeles begrÌnset. Jo, økologitillÌgget kan falde igen og dermed mÌlkeprisen, men lavere mÌlkepris er ogsü en risiko ved den konventionelle drift, siger hun om modelberegningens resultat.

Modelberegninger fra Ă˜kologisk Landsforening, Ă˜L, viser et plus pĂĽ ca. 465.000 kr. ved økologisk drift af en bedrift med 150 malkekøer og 150 ha. Det konventionelle udgangspunkt er nogenlunde gennemsnitlige udbytter i mark og stald, dvs. 9.000 kg mĂŚlk, 10.000 kg tørstof/ha i majs og slĂŚtgrĂŚs, samt 50 hkg/ha i vĂĽrbyg.

Efter omlĂŚgning falder udbytterne i marken ca. 20 pct., tilskudsfoderet bliver nĂŚsten 50 pct. dyrere, og mĂŚlkeydelsen falder ti procent. Alligevel ender regnestykket i sidste ende med en gevinst pĂĽ 3.100 kr. pr. ko.

Hav grovfoder nok Ifølge konsulent Claus Ă˜stergaard, Ă˜L, er harmonien mellem jord og dyr en af de afgørende faktorer for det økonomiske udbytte af omlĂŚgningen. Kan man ikke vĂŚre nogenlunde selvforsynende med grovfoder, kan det blive dyrt at vĂŚre økolog. Men ’selvforsyning’ kan ogsĂĽ opnĂĽs med naboers hjĂŚlp, understreger Claus Ă˜stergaard, der opfordrer til samarbejde mellem økologiske planteavlere og mĂŚlkeproducenter.

- Vi anbefaler, at man minimum har Ên ha pr. ko. Har man mere, er økonomien blot endnu bedre, konstaterer han. ib@okologi.dk

Risikoen er ikke større Men er 3.100 kr. pr. ko vĂŚrd at gĂĽ efter, kan man spørge? Ja, mener Stine Hjarnø Jørgensen, der er økonomikonsulent i Ă˜L. - Man skal altid vurdere gevinsten ved en ĂŚndring eller investering i forhold til den tilhørende risiko. I det skitserede eksempel er den ĂŚn-

Ă˜kologisk Landsforenings modelvĂŚrktøj, der er udarbejdet i projektet â€™Ă˜konomisk strategi for økologisk mĂŚlkeproduktion’ beregner konsekvenserne af omlĂŚgning Sn EDJJUXQG DI VSHFLĂ€NNH SULV RJ udbytteforudsĂŚtninger pĂĽ den enkelte bedrift.

Vil du lÌgge om til økologi?

'HQ HNVWUD DQVÂĄJQLQJVUXQGH IRU ‘NRORJLVN $UHDOWLOVNXG HU XGYLGHW Vn Ă€HUH EHGULIWHU IUHP WLO GHQ VHSWHPEHU NDQ VÂĄJH RP WLOVDJQ Ă˜kologiske landmĂŚnd har mulighed for at søge om nye 5-ĂĽrige tilsagn til Ă˜kologisk Arealtilskud i den ekstra ansøgningsrunde. Reglerne er ĂŚndret, sĂĽ der nu er to grupper landmĂŚnd, der kan søge tilsagn i den ekstra ansøgningsrunde: 1. Autoriserede økologer samt landmĂŚnd, der allerede har søgt om økologisk autorisation senest den 21. april 2015, og som søger tilsagn til arealer erhvervet efter den 21. april 2015.

2. Bedrifter, som den 21. april ikke var autoriseret til økologisk jordbrug eller havde søgt om autorisation. Bedriften mĂĽ ikke have ansøgt om Ă˜kologisk Arealtilskud i FĂŚllesskemaet.

Ansøgningsfrist Ansøgningsskemaet skal vĂŚre modtaget i NaturErhvervstyrelsen senest den 1. september 2015. , GHQ HNVWUDRUGLQ UH DQVÂĄJQLQJVUXQGH VÂĄJHU GX Sn HW V UOLJW DQVÂĄJQLQJVVNHPD GHU ÂżQGHV Sn www.naturerhverv.dk under Ă˜kologisk Arealtilskud. Her kan du ogsĂĽ kan lĂŚse mere om ordningen.

Du indtegner markerne elektronisk i Internet Markkort via Tast selv-service.

Yderligere oplysninger Center for Landbrug, tlf. 3395 8000 e-mail: landbrug@naturerhverv.dk

6

ØKOLOGI & ERHVERV

28. august 2015 nr. 572

MARK & STALD )$*/,*7 7$/7 $) 67())(1 %/80( .2/2*,6. 5c'*,91,1* .2.251%$6(1 '.

9(17 0(' $7 6 /*( .251 , VNULYHQGH VWXQG N¡UHU K¡VWHQ VWDGLJY N IRU IXOGH GU¡Q 0HQ QnU GX O VHU GHQQH DUWLNHO YLO GHW PHVWH ¡NRNRUQ Y UH K¡VWHW ERUWVHW IUD YnUWULWLFDOH VRP L PDQJH WLOI OGH I¡UVW YLO Y UH K¡VWNODU L O¡EHW DI VHSWHPEHU Markant prisfald i høsten 3ULVQLYHDXHW Sn ¡NRORJLVN NRUQ Vn O QJH XG WLO DW KROGH VLJ VWDELOW 0HQ L O¡EHW DI K¡VWHQ RSOHYHGH YL HW PDUNDQW SULVIDOG Sn DOOH NRUQDIJU¡GHU ERUWVHW IUD KYHGH 'HWWH VN\OGHV DW JURYYDUHQ IRUKROGVYLV WLGOLJW L K¡VWHQ EOLYHU G NNHW LQG PHG GHQ P QJGH NRUQ VRP GH Sn IRUKnQG KDU DIVDW 2J QnU JURYYDUHQ HQGQX LNNH KDU IXQGHW DIV WQLQJ Sn GH UHVWH UHQGH P QJGHU Vn IDOGHU SULVHQ PHG HW U\N )RU GH Á HVWH DIJU¡GHU VHU YL GHUIRU QX HW ODYHUH SULVOHMH HQG I¡U K¡VW Opnåelige priser på økologiske salgsafgrøder (leveret hos grovvaren).

Afgrøde Hvede Byg Havre Rug Ært Hestebønne Pris (kr./hkg) 195 185 166 155 295 280

Mange købere venter til efter nytår 6RP UHJHO VHU YL I¡UVW P UNEDUH SULVVWLJQLQJHU HIWHU Q\WnU KYRU SULVHUQH NDQ Qn GHW VDPPH QLYHDX VRP YL KDYGH XPLGGHOEDUW I¡U K¡VW *UXQGHQ WLO DW SULVHQ W\SLVN VWLJHU HIWHU Q\WnU HU DW GHU L EHJ\QGHOVHQ DI GHW Q\H nU HU HQ U NNH N¡ bere (herunder også husdyrproducenter), som melder sig på PDUNHGHW 'HWWH NDQ EnGH KDYH OLNYLGLWHWV RJ VNDWWHP VVLJH IRUNODULQJHU 'HW YLO GHUIRU W\SLVN RJVn VRP NRUQV OJHU Y UH HQ IRUGHO DW DIYHQWH VDOJ DI DIJU¡GHU WLO HIWHU Q\WnU Overblik i oktober/november 'HW HU GRJ LNNH DOWLG YL VNDO YHQWH KHOW WLO Q\WnU I¡U YL VHU P UNEDUH SULVVWLJQLQJHU )RU L O¡EHW DI RNWREHU QRYHPEHU InV HW RYHUEOLN RYHU GHQ VDPOHGH ¡NRK¡VW L (XURSD RJ KYLV GHQ HU IDOGHW GnUOLJHUH XG HQG KYDG PDUNHGHW KDU IRUYHQWHW Vn YLO GHU NRPPH SULVVWLJQLQJHU 'HULPRG NDQ HQ K¡VW RYHU IRUYHQWQLQJ EHW\GH SULVIDOG KYLONHW GH IRUYHQWHGH SULVVWLJ QLQJHU HIWHU Q\WnU LNNH NDQ RSYHMH Konsumkorn ikke et tema endnu /LJHVRP GHW I¡UVW HU L RNWREHU QRYHPEHU DW YL KDU HW RYHUEOLN RYHU GHQ K¡VWHGH P QJGH Vn HU GHW RJVn I¡UVW Sn GHWWH WLGVSXQNW DW GHU VNDEHV HW RYHUEOLN RYHU NYDOLWHWHQ 'YV VRP NRQVXPNRUQVDYOHU VNDO PDQ HQWHQ G\UNH Sn NRQWUDNW RJ DI V WWH NRUQHW I¡U K¡VW HOOHU DIYHQWH RJ RSEHYDUH VLW NRUQ LQGWLO NRQVXPNRUQVPDUNHGHW KDU EXQGI OGHW VLJ )RU LQGWLO GD YLO SULVIRUVNHOOHQ Sn IRGHU RJ NRQVXPNRUQ Y UH IRU OLOOH Fordelagtigt marked for husdyrproducenter +XVG\USURGXFHQWHU PHG N¡EHEHKRY NDQ PHG IRUGHO G NNH VLJ LQG QX VYDUHQGH WLO EHKRYHW IUHP WLO Q VWH K¡VW 2J GHU NDQ Y UH JRGH SHQJH DW VSDUH YHG DW KDQGOH GLUHNWH PHG HQ SODQWHDYOHU IRUGL SODQWHDYOHUHQ RIWH NDQ Q¡MHV PHG JURY YDUHQV LQGN¡EVSULV KYLV EORW GHU DIUHJQHV NJ IRU NJ )¡OJ PHG Sn NRNRUQEDVHQ GN

Mange planter kan gå ud på grund af loppeangreb, men en god raps er i stand til at kompensere. Når jeg bredsår, er der en pæn plantebestand til at kompensere, og nogle af de skadede planter sætter alligevel skulper, forklarer Troels Larsen ved Hammel.

Øko-vinterraps giver 4,3 ton pr. ha Med 110 køer og 165 ha lerjord er der så stort et areal i forhold til besætningen, at der er mulighed for en god forfrugt og en god næringsstofforsyning til rapsen, som kvitterer godt VINTERRAPS $) .$- /81' 6 5(16(1

Det var en tilfreds rapsavler, som midt i DXJXVW À N YHMHVHGOHUQH IUD IRGHUVWRIIHQ 7URHOV /DUVHQ VRP HU P ONHSURGX cent i Sporup ved Hammel, har i mange nU G\UNHW YLQWHUUDSV PHG JRGH UHVXOWDWHU men et udbytte på 4,3 ton pr. ha havde KDQ GRJ LNNH WLGOLJHUH SU¡YHW DW K¡VWH 2J PHG HQ VDOJVSULV Sn NU SU NJ ODYHU KDQ HW JRGW G NQLQJVELGUDJ Et godt sædskifte Troels Larsen har da også alle de rigtige IRUXGV WQLQJHU 0HG KD SU NR NDQ han give vinterrapsen en god forfrugt og en god næringsstofforsyning. +DQ KDU DOWLG YLQWHUUDSV HIWHU VO WPDU NHU PHG NO¡YHUJU V IRU DW XGQ\WWH NY O VWRISXOMHQ 7LOEDJH L nUHQH On KDQV UDSVXGE\WWH Sn RPNULQJ WUH WRQ SU KD Siden har der været nogle år uden raps.

-HJ JHQRSWRJ YLQWHUUDSVHQ IRU WUH nU VLGHQ RJ GHW HU JnHW ULJWLJ JRGW IRUW O ler han.

Der har dog også været et år, hvor det PLVO\NNHGHV 'HW VN\OGWHV HW IRU W¡UW VnEHG RJ HI

WHUI¡OJHQGH XHQV IUHPVSLULQJ NRPELQHUHW PHG UDSVMRUGORSSHU -HJ HQGWH PHG DW SO¡MH GHW QHG RJ Vn QRJHW YLQWHUV G L VWH det, siger han.

Lopperne er der 'HQ ¡VWM\VNH UDSVDYOHU KDU VnOHGHV RJVn KDIW SUREOHPHU PHG UDSVMRUGORSSHU RJ KDQ PHQHU DW PDQ DOWLG VNDO UHJQH PHG at de er der.

9L VNDO OHYH PHG ORSSHDQJUHE 0DQJH SODQWHU NDQ Jn XG PHQ HQ JRG UDSV HU L VWDQG WLO DW NRPSHQVHUH 1nU MHJ EUHG VnU Sn FP U NNHDIVWDQG HU GHU HQ S Q SODQWHEHVWDQG WLO DW NRPSHQVHUH RJ QRJOH DI GH VNDGHGH SODQWHU V WWHU DOOLJHYHO VNXOSHU IRUNODUHU 7URHOV /DUVHQ VRP RSOHYHU DW GHU HU HQ Vn JRG Y NVW og ’power’ i hybridsorten Exclusiv, at den GHUIRU PnVNH EHGUH NDQ VWn LPRG DQJUHE DI UDSVMRUGORSSHU +DQ YXUGHUHU DW VNDGHU DI UDSVMRUGORS SHU NDQ PLQLPHUHV KYLV UDSVHQ NRPPHU KXUWLJW RS RJ GHU NRPPHU JDQJ L Y N sten. *RG HWDEOHULQJ HU YLJWLJ -HJ SU¡YHU DW EHYDUH IXJWHQ L MRUGHQ RJ XQGJn XGW¡UULQJ YHG DW WURPOH OLJH HIWHU SO¡MQLQJ RJ Vn VnU MHJ KHOVW OLJH HIWHU Troels Larsen vil gerne så inden den DXJXVW cUHWV K¡VW HU VnHW GHQ august sidste år. Han er lidt bange for at Vn IRU WLGOLJW HIWHU NO¡YHUJU V

-HJ KDU SU¡YHW DW Vn WLGOLJW HIWHU NO¡ vergræs. Resultatet blev for voldsom og NUDIWLJ XGYLNOLQJ LQGHQ YLQWHU VLJHU KDQ )RUIUXJWHQ HU HQ À Q nUV NO¡YHUJU V GHU SO¡MHV QHG 50 pl. pr. kvm 'HU HU VnHW XQLW SU KD DI K\EULGVRU WHQ 'HW VYDUHU WLO FD SO SU NYP +DQ N¡UHU PHG URWRUKDUYHV W PHG UDGVnPD VNLQH PHG VO EHVN U 'HU IRUHWDJHV LQ JHQ XNUXGWVEHN PSHOVH 5DSVHQ À N WRQ NY JJ\OOH SU KD L slutningen af september. I foråret er der WLOGHOW WRQ NY JJ\OOH EODQGHW RS PHG WRQ YLQDVVH EODQGW DQGHW IRU DW WLOI¡UH noget svovl.

9HG K¡VW Y OJHU 7URHOV /DUVHQ DW VNnU lægge rapsen.

'HW HU PHUH VLNNHUW DW VNnUO JJH KYLV GHW VNXOOH EOLYH GnUOLJW YHMU RJ KYLV GHU HU XNUXGW KM OSHU GHW RJVn DW VNnU lægge, siger han.

Kraftigt angreb på vej 5DSVMRUGORSSHU RSWU GHU L F\FOHU PHG FD V\Y nUV PHOOHPUXP RJ LI¡OJH GHQ VNnQVNH SURJQRVH IRU MRUGORSSHU NDQ GHU IRUYHQWHV NUDIWLJW DQJUHE L GHWWH HIWHUnU 0HQ VHOY RP 7URHOV /DUVHQ KDU NHQGVNDE WLO DQGUH der undlader at så vinterraps på grund af disse udsigter, sår han selv 16 ha.

28. august 2015 nr. 572

Køligt forĂĽr og overblik giver mere grĂŚs til køer i store besĂŚtninger Der kan spares foderomkostninger i afgrĂŚsningsperioden ved at bruge tid pĂĽ planlĂŚgning, opsĂŚtning af hegn og at skifte mellem et større antal folde AFGRÆSNING AF KAJ LUND SĂ˜RENSEN Et køligt forĂĽr samt en gennemtĂŚnkt plan for afgrĂŚsning har gjort, at de hos familien Søgaard ved Stoholm i ĂĽr ikke har haft problemer med at have grĂŚs nok til deres 410 økologiske jerseykøer. Ja, faktisk oplever de det hos Søgaards som en fordel, at grĂŚsset har vokset langsomt i forsommeren, idet det er gĂĽet bedre end forventet med afgrĂŚsningen i ĂĽr.

GrĂŚsset voksede alt for langsomt, men i og med at det var starten pĂĽ sĂŚsonen, og der var folde nok at vĂŚlge imellem, fungerede det ok.

Ydelsen har vÌret stabil, og i perioder endda noget højere end sidste ür.

Ny fold hver dag Pü Nygaard har Carina og Svend Otto Søgaard i mange ür praktiseret storfoldsafgrÌsning, men i ür har sønnen Thomas Søgaard sat en anden metode i vÌrk.

- Køerne har vÌret gode til at holde mÌlken. Ved sidste kontrol var de stadig 1,1 kg over mület, siger Thomas Søgaard, som styrer afgrÌsningen pü bedriften.

Han forklarer det med, at de fra VWDUWHQ À N ODJW HQ SODQ IRU LQGGHOLQJ af foldene i passende stykker, sat hegn og trukket vand til vandkar pü foldene.

De 410 køer Ìder 25 procent mere end sidste ür, og grÌsudbytterne er ogsü højere, vurderer Thomas Søgaard, Stoholm, som er godt tilfreds med de 31 folde, han har lavet.

I midten stür Svend Otto Søgaard. Til højre kvÌgbrugskonsulent Iben Alber Christiansen.

Foto: Kaj Lund Sørensen

Han har lavet 31 folde, sü køerne für en ny fold nÌsten hver dag.

Sü vidt muligt er planen blevet fulgt – dog med nogle udfordrende regnvejrsdage undervejs. Æder 25 procent mere Der er blevet afpudset efter behov pü kløvergrÌsset efter, at køerne har vÌret der. Her har kunsten vÌret at fü det gjort med det samme – og til en passende højde – i ür har det fungeret bedst med en stubhøjde pü 5 cm pga. det fugtige kolde vejr.

- Den konsekvente afpudsning betyder, at der hele tiden er en god grĂŚskvalitet for køerne at vende tilbage til, siger kvĂŚgbrugskonsulent i Ă˜kologisk Landsforening, Iben Alber Christiansen.

Mület er, at køerne optager 5-6 kg ts i marken, men i denne sommer har de ligget pü 6,5-7 kg ts, hvilket er en hel del for jerseykøer.

- De Ìder 25 procent mere end sidste ür, siger Thomas Søgaard.

Han vurderer ogsĂĽ, at der i ĂĽr hentes 1500-2000 FE pr. ha mere end sidste ĂĽr i afgrĂŚsningsmarkerne.

Tre hold malkende køer pü grÌs Der køres med tre afgrÌsningshold hos Søgaards – et højtydende hold, et lavtydende hold, samt 1. kalvskøerne i et hold. Erfaringer fra forrige ür viser, at 1. kalvskøernes grÌsoptag er minimalt – de tager toppene af grÌsset, men de Ìldre lavtydende køer er eminente til

at fü ’ryddet op’. Süledes blev det i april besluttet at forsøge at lukke de to hold pü de samme folde – lavtydende efter 1.kalvskøer. Pü den müde har det vist sig, at grÌsmarkHUQH XGQ\WWHV RSWLPDOW RJ à \WQLQJHQ af holdene bliver mere enkel.

Glad for rug Omkring midt i juni begyndte det at knibe med grÌsmÌngden til de højtydende køer. Det passede derIRU ULJWLJ À QW DW GHQ IRUnUVVnHGH rugmark pü det tidspunkt var klar til første afgrÌsningsrunde. Süledes nüede kløvergrÌsset at vokse til igen, mens køerne nød at komme pü den friske og velsmagende rug.

Thomas Søgaard var noget betÌnkelig ved proteinindholdet og en høj fordøjelighed i rugen, men de første friske grÌsprøver gav ikke anledning til bekymring. Et proteinindhold pü 23 pct. var absolut passende til de højtydendes foderration. Ændrede rutiner i juli I slutningen af juli müned kom der en del vand, mens temperaturerne fortsat var lave. Køerne syntes ikke om det, og vÌnnede sig hurtig til at stü og hÌnge ved hegnet, eller i nogle tilfÌlde pü drivvejen for at vente pü at komme ind i stalden. Ikke optimalt nür enhver fodertime tÌller for en højtydende ko.

Indtil da var der blevet fodret efter morgenmalkningen, hvorefter køerne blev lukket pü grÌs. I august

müned forsøges det omvendte. Nu lukkes køerne direkte ud efter morgenmalkning, og foderet tildeles om eftermiddagen i stedet. Det har virket – og med det samme gjort det PHUH DWWUDNWLYW IRU N¥HUQH DW À QGH foderet pü grÌs i stedet for inde i stalden.

Har et godt overblik Der er süet rug i en femtedel af afgrÌsningsarealet, og rugen vokser hurtigt nu, rajgrÌsset kommer med, og der skal i den nÌste tid vÌre stor fokus pü at styre lÌngden med hyppig afgrÌsning og om nødvendigt afpudsning. Det betyder, at afgrÌsningsplanen ikke følges sü slavisk lige nu. Der vurderes fra dag til dag RJ à \WWHV UXQGW DOW HIWHU KYRU GHU er det bedste grÌstilbud til køerne.

Samtidig tages nogle foldstykker ud til slĂŚt.

- Som i alt landmandsskab er erfaring og rettidig omhu alfa og omega i styring af afgrÌsning. Ikke to afgrÌsningssÌsoner forløber ens, pointerer Iben Alber Christiansen.

- Trods vejr og vind handler det hele sÌsonen om at bevare overblikket og tÌnke fremad. Og det er de dygtige til pü Nygaard, tilføjer konsulenten.

Mere grĂŚs i store besĂŚtninger I 2015 og 2016 gennemfører Ă˜kologisk Landsforening et projekt, hvor formĂĽlet er at øge køernes grĂŚsoptagelse i store økologiske besĂŚtninger og samtidig undgĂĽ fald i mĂŚlkeydelsen i løbet af grĂŚsningssĂŚsonen. En af aktiviteterne er at udvikle og demonstrere et system med et øget antal folde og stribeafgrĂŚsning, som sikrer en ensartet og effektiv afgrĂŚsning i hele sĂŚsonen.

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

7

Wraphø reducerer mavesür Tildeling af wraphø ad libitum forbedrede mavesundheden hos slagtesvin statistisk sikkert. Andel grise med mavesürsindeks pü 6-10 var 87 pct. i kontrolgruppen, hvorimod den var 22 pct. hos grise tildelt wraphø ad libitum.

Grise tildelt wraphø havde en fast og grødagtig konsistens i maveindholdet samt fyldte eller halvfyldte maver. 72 pct. af grisene i forsøgs-wrapgruppen havde mange wrapstrü i maven.

Maveindholdet hos størstedelen af grisene i kontrolgruppen havde en vandig konsistens samt halvfyldte maver eller maver fyldt med vand. Det fremgür af meddelelse nr. 1038 fra Videnscenter for Svineproduktion.

Genetisk mangfoldighed i gulrust øger risikoen )RUVNHUH À QGHU QX VWRU JHQHWLVN mangfoldighed i den svamp, der har vÌret ürsag til de senere ürs stigende angreb af sygdommen gulrust i hvede og triticale i Europa. Det skyldes omfattende spredning af svampesporer med vinden fra Asien, skriver DCA pü hjemmesiden.

Den globale hvedeproduktion er imidlertid under konstant pres fra den smitomme smitsomme svampesygdom. Omfattende epidemier, som bliver stadigt mere alvorlige og hyppige, truer fødevareforsyningen ikke mindst i ulande.

Nu har forskere lokaliseret centeret for mangfoldighed for gulrustsvampen til Himalaya-omrĂĽdet.

Samtidig har man fundet, at de nye varianter af gulrust, som er fundet over store dele af Europa siden 2011, stammer herfra.

Gulrustsvampen er genetisk meget forskelligartet i Himalaya, hvor GHQ NDQ LQĂ€ FHUH KYHGH E\J RJ vilde grĂŚsser, sĂĽvel som berberis, der er den seksuelle mellemvĂŚrt for svampen.

Flere bÌlgplanter betyder ikke mere lattergas Efter- og mellemafgrøder med bÌlgplanter kan erstatte en del af husdyrgødning anvendt i økologiske sÌdskifter, uden at udledningen af lattergas øges vÌsentligt. Det viser resultater fra forskningsprojekterne HighCrop og Legume Futures.

BÌlgsÌdsbaserede efterafgrøder akkumulerede vÌsentligt mere kvÌlstof end afgrøder uden bÌlgsÌd, og mere end halvdelen af kvÌlstoffet syntes at stamme IUD ELRORJLVNH 1 À NVHULQJ /DERUD torieundersøgelser viste en risiko for forhøjede lattergasemissioner fra resterne af bÌlgplanter, men i praksis var der ingen stigning i emissionen fra de bÌlgsÌdsbaserede efterafgrøder.

8

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

28. august 2015 nr. 572

Noteringen

X

Svin

Basisnotering (70,0-94,9) uge 35: 9,00 kr.

Friland A/S giver i uge 35 følgende tillĂŚg til konventionel notering: Ă˜ko-tillĂŚg (alle grise): 4,00 kr./kg. KvalitetstillĂŚg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over ĂĄ conto udbetalingen ydes økologisk markedstillĂŚg afhĂŚngigt af afsĂŚtningssituationen - for uge 35: 15,00 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes ca. hver 3. uge) 7,00 kr./kg. Der udbetales ogsĂĽ konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

X

SmĂĽgrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smügrise for uge 33: Beregnet smügrisenotering: 30 kg: 1.007,99 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 19,52 kr. 25-30 kg: 17,80 kr. 30-40 kg: 14,50 kr.

Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

KvĂŚg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvÌg leveret i uge 35: Kalve u/12 mdr.: 2,60 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillÌg: 9,75 kr. pr. kg. KontrakttillÌg*: 2,50 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 5,75 kr./kg. Køer samt ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5 og tyre > 24 mdr.: 9,25 kr./kg. Ungtyre 12-24 mdr.: 2,50 kr. TillÌggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitets-godkendte dyr pü kontrakt aftegnes med variabelt tillÌg + kontrakttillÌg.

X

Tyrekalve

Vejledende notering pĂĽ økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Ă&#x2DC;kologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 934 kr.

Kg-reg.: 11 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 1.948 kr. Kg-reg.: 14 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Ă&#x2DC;kologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

- En genetisk ensartet afgrøde er udsat for en sygdomsrisiko, som jeg ikke synes, at økologer kan leve med pü lÌngere sigt, mener planteforÌdleren Anders Borgen, Agrologica i Mariager. Foto: Kaj Lund Sørensen.

Der skal vĂŚre stor genetisk diversitet i kornmarken Populationssorter har større robusthed i dyrkningen, resistens mod sygdomme, bedre ukrudtskonkurrence, mindre lejesĂŚd og bedre nĂŚringsstofoptagelse PLANTEFORĂ&#x2020;DLING AF KAJ LUND SĂ&#x2DC;RENSEN PĂĽ Anders Borgens forsøgsmark ved Mariager, hvor han har specialiseret sig i forĂŚdling af økologisk korn, er der i ĂĽr omkring fem tusinde forskellige smĂĽ parceller med kornsorter, nĂĽr enkeltrĂŚkker med forskellige sorter tĂŚlles med. Der er ikke ret mange gentagelser. Det meste er forskellige sorter. Nogle sorter er dog nĂŚsten ens.

Ensartede sorter - Noget af det er sorter, som jeg afprøver, noget er krydsninger mellem to sorter. Nür man laver en krydsning mellem to sorter, kommer afkommet til at ligne alt muligt forskelligt.

Nogle sorter har en egenskab, der er god og andre, der er dĂĽrlige. Og ud fra dette kan man vĂŚlge et udvalg og opformere det. SĂĽ har man en ny sort, hvor alle planter er ens.

SĂĽdan er noget af min plantefor GOLQJ RJVn -HJ SUÂĄYHU DW Ă&#x20AC;QGH HQ sort, jeg kan lide, og som har nogle gode egenskaber, fortĂŚller Anders Borgen, som mest har fokus pĂĽ kvalitetshvede til nichemarkedet. Ă&#x2DC;nsker uensartethed En anden ting, som han arbejder rigtig meget med, er at krydse nogle sorter, som har gode egenskaber, og sĂĽ lade vĂŚre med at udvĂŚlge alle planter med de bedste egenskaber.

â&#x20AC;&#x153;

NĂĽr alle planter er ens i en mark eller i hele Nordeuropa, bliver det et problem. Virkeligheden er jo, at der i hele NordÂ&#x2021;Â&#x2014;Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x2019;Â&#x192; Â&#x2020;Â&#x203A;Â&#x201D;Â?Â&#x2021;Â&#x2022; Â&#x2013;Â&#x201D;Â&#x2021;ÇŚĎ&#x201D;Â&#x2039;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x160;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2013; genetisk identiske sorter.

ANDERS BORGEN, AGROLOGICA

- Jeg vil gerne beholde mangfoldigheden ved at dyrke det som en population og sĂĽ kun lige fjerne planter, hvis der er nogle, som har sygdomme eller ser rigtig grimme ud, forklarer han.

Fire sorter i Nordeuropa Det er modsat normal planteforĂŚd-

ling, hvor man i stedet for at tage de syge planter vÌk tager dem, som man er helt sikker pü er raske, og sü opformerer man dem. Sü er man ifølge Anders Borgen sikker pü, at alle er raske nÌste ür.

- Der er bare det, at selv om den er rask nĂŚste ĂĽr, er den to eller tre ĂĽr senere ikke helt sĂĽ rask, fordi sygdommene har ĂŚndret sig. Og sĂĽ bliver planten pludselig ramt af sygdomme, og nĂĽr alle planter er ens i en mark eller i hele Nordeuropa, bliver det et problem.

- Virkeligheden er jo, at der i hele 1RUGHXURSD G\UNHV WUH Ă&#x20AC;UH KHOW JHQHtisk identiske sorter. NĂĽr der sĂĽ er stor selektionspres pĂĽ sygdomme, PXWHUHU V\JGRPPHQ HIWHU WUH Ă&#x20AC;UH nU og sĂĽ bliver alle hvede- eller bygmarker i hele Nordeuropa angrebet af sygdommen, pointerer den økologiske forĂŚdler.

Derfor er planteforĂŚdlerens opga-

MARK & STALD

28. august 2015 nr. 572

ØKOLOGI & ERHVERV

9

Havre godt til køer

Markvandringen i juli var arrangeret af Økologisk Landsforening i projektet ’Økologisk sortsudvikling, nye samarbejder og produkter’ .

Foto: Kaj Lund Sørensen.

)2'5,1* 'HU HU ÀQW SRWHQWLDOH L KDYUH VRP WLOVNXGVIRGHU WLO ¡NRORJLVNH PDONHN¡HU '\UNQLQJ DI KDYUH SDVVHU JRGW LQG L ¡NRORJLVNH V GVNLIWHU RJ IRGULQJ PHG NRUQDUWHQ HU GHUIRU HW LQWHUHVVDQW DOWHUQDWLY Sn PDQJH ¡NRORJLVNH PDONHNY JEHGULIWHU 6HJHV NRQVXOHQWHU KDU ODYHW HQ JHQQHPJDQJ DI OLWWHUDWXU RP IRGULQJ PHG KDYUH WLO PDONHN¡HU GHU YLVHU DW KDYUH L SURGXNWLRQVIRUV¡J NODUHU VLJ IXOGW Sn K¡MGH PHG DQGUH NRUQDUWHU PHG KHQV\Q WLO IRGHURSWDJHOVH RJ P ONH\GHOVH PHQV IHGWSURFHQWHQ L QRJOH WLOI OGH HU ODYHUH

Køer af gamle racer skal testes

YH KHOH WLGHQ ² KYHUW DQGHW HOOHU WUHGMH nU ² DW VNLIWH VRUWHUQH XG Vn GH DOWLG HU HW nU HOOHU WR IRUDQ V\JGRPPHQ Husk gulrust i 2009 6\JGRPPH KDU HQ VWRU ELRORJLVN PDQJIROGLJKHG Vn GH VNDO QRN ÀQGH XG DI DW DQJULEH HQKYHU VRUW 'HW HU GHUIRU PDQJH ODQGP QG VNLIWHU VRUWHU XG KYHU WUHGMH nU .RQYHQWLRQHOOH NDQ EHGUH OHYH PHG GHW IRUGL GH NDQ VSU¡MWH PRG V\JGRPPHQ RJ VNLIWH VRUW GHW I¡OJHQGH nU 'HW NDQ ¡NRORJHU LNNH XQGHUVWUHJHU KDQ RJ PLQGHU RP KYRUGDQ WULWLFDOH L EOHY ¡GHODJW DI JXOUXVW (Q JHQHWLVN HQVDUWHW DIJU¡GH HU XGVDW IRU HQ V\JGRPVULVLNR VRP MHJ LNNH V\QHV DW ¡NRORJHU NDQ OHYH PHG Sn O QJHUH VLJW SRLQWHUHU $QGHUV %RUJHQ 'HOV HU GHW HW XVWDELOW G\UNQLQJVV\VWHP GHOV HU GHU LNNH Vn PDQJH ¡NRORJLVNH SODQWHIRU GOHUH DW GHW HU PXOLJW DW VNLIWH VRUWHUQH XG KYHUW WUHGMH nU 'HUIRU EOLYHU YL Q¡GW WLO DW EUXJH QRJOH DQGUH PHWRGHU RJ SRSXODWLRQVG\UNQLQJ HU HQ DI GHP IDVWVOnU KDQ Populationer har robusthed $QGHUV %RUJHQ DUEHMGHU PHG DW EHKROGH PDQJIROGLJKHGHQ Vn LNNH DOOH SODQWHU L PDUNHQ HU KHOW JHQHWLVN HQV 2J QnU SODQWHUQH HU IRUVNHOOLJH NDQ V\JGRPPHQ LNNH OLJH SOXGVHOLJ DQJULEH GHP DOOH VDPPHQ 1nU SODQWHQ YHG VLGHQ DI KDU HQ DQGHQ UHVLVWHQV UHGXFHUHV GHQ HSLGHPLVNH XGYLNOLQJ 3RSXODWLRQHU YLVHU VW¡UUH UREXVWKHG L G\UNQLQJHQ 'HW V\JGRPVQLYHDX GHQ KDU YLO GHQ RJVn KDYH Q VWH nU VLJHU KDQ RJ SHJHU Sn HQ SDUFHO KYRU QRJOH KDU VWDN RJ QRJOH LNNH KDU KYRU QRJOH HU K¡MH RJ QRJOH ODYH KYRU QRJOH HU W\NNH RJ QRJOH W\QGH

Bedre bagekvalitet 3RSXODWLRQVVRUWHU KDU LI¡OJH $QGHUV %RUJHQ HQ EHGUH XGQ\WWHOVH DI Q ULQJVVWRIIHU IRUGL GH IRUVNHOOLJH Y NVWW\SHU VXSSOHUHU KLQDQGHQ 6HOY RP GHU LQJHQ GRNXPHQWDWLRQ HU IRU GHW W\GHU HUIDULQJHU IUD SUDNVLV Sn DW EDJHNYDOLWHWHQ JHQHUHOW HU EHGUH (Q DQGHQ DI GH G\UNQLQJVP VVLJH IRUGHOH L SRSXODWLRQHUQH KYRU QRJOH VWU NNHU VLJ RJ DQGUH G NNHU MRUGHQ HU GHOV HQ K¡MHUH DIJU¡GH XGHQ DW GHQ Y OWHU WLO OHMHV G 'HOV JLYHU GHW JHQHUHOW HQ EHGUH NRQNXUUHQFHHYQH PRG XNUXGW Forædlerens dilemma , SRSXODWLRQVVRUWHU KYRU GHU HU JXOH EODGH NDQ GHW Y UH PHJHW IULVWHQGH DW Y OJH GH UDVNH SODQWHU RJ DUEHMGH YLGHUH PHG GHP 'HW QHGV WWHU GHQ JHQHWLVNH GLYHUVLWHW PHQ KYLV EDUH PDQ EHKROGHU DOOH GH JRGH SODQWHU ² GHW YLO PnVNH Y UH KDOYGHOHQ ² Vn EHKROGHU PDQ VWDGLJ HQ VWRU JHQHWLVN GLYHUVLWHW 0HQ VDPWLGLJ InU PDQ OLGW DI GHW VDPPH VRP L HQ UHQ VRUW DW GHU LNNH HU Vn PDQJH V\JGRPPH 6n MHJ IRUVWnU JRGW KYRUIRU GH ÁHVWH IRU GOHUH J¡U GHW Sn GHQ PnGH VLJHU $QGHUV %RUJHQ VRP PHQHU DW GHW HU HW VS¡UJVPnO KYRU YLGW PDQ VNDO Jn IRU DW EHYDUH SRSXODWLRQHQ Uddeler gerne udsæd $QGHUV %RUJHQV YLUNVRPKHG $JURORJLFD KDU OHMHW HW DUHDO YHG VLGHQ DI KDQV HJHW OLOOH ODQGEUXJ 0DUNHQ SU\GHV DI YDULDWLRQ RJ VPn VNLOWH KYRU GHU VWnU SXUSXUKYHGH .KRUDVDQ KYHGH EOn KYHGH LQGLVN GY UJKYHGH GXUXP KYHGH 7ULWRUGHXP HQ NU\GVQLQJ PHOOHP E\J RJ KYHGH Q¡JHQ KDYUH Q¡JHQ E\J PHG VRUWH NHUQHU XULJXULVN Q¡JHQVSHOW YnUUXJ KLUVH RJ PHJHW PHJHW DQGHW $QGHUV %RUJHQ YLO JHUQH KDYH VLQH

VRUWHU XG Sn SUDNWLVNH ODQGEUXJ IRU DW In ÁHUH HUIDULQJHU +DQ RSIRUGUHU LQWHUHVVHUHGH ODQGP QG WLO DW KHQYHQGH VLJ 'HU HU EnGH YLQWHUKYHGH YLQWHUKDYUH RJ YnUV G PDQ NDQ In HOOHU N¡EH ² DIK QJLJ DI P QJGHUQH Flerårigt projekt 0DUNYDQGULQJHQ L MXOL YDU DUUDQJHUHW DI NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ L SURMHN-

WHW · NRORJLVN VRUWVXGYLNOLQJ Q\H VDPDUEHMGHU RJ SURGXNWHU· 0nOHW L GHW ÁHUnULJH SURMHNW HU DW IRU GOH RJ XGYLNOH VRUWHU DI E\J KYHGH RJ KYLG UDSV GHU HU V UOLJW G\UNQLQJVHJQHGH XQGHU ¡NRORJLVNH IRUKROG Projektet har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Fødevareministeriet.

5 '( . (5 )LUH ¡NRORJLVNH 1DWXUP ON EHV WQLQJHU KDU QHWRS XGYLGHW EHV WQLQJHQ PHG QRJOH G\U DI JDPOH UDFHU GHU VNDO VDPPHQOLJQHV PHG PRGHUQH PDONHN¡HU 0nVNH KDU GH JRGH HJHQVNDEHU VRP HU JnHW WDEW L GHW LQWHQVLYH DYOVDUEHMGH 6HNV DI 1DWXUP ONVOHYHUDQG¡UHU HU JnHW VDPPHQ PHG IRUVNHUH IUD $DUKXV 8QLYHUVLWHW RP DW XQGHUV¡JH RP JDPOH GDQVNH NY JUDFHU KDU JHQHU VRP GHW HU Y UG DW E\JJH YLGHUH Sn L GH ¡NRORJLVNH EHV WQLQJHU 'HW GUHMHU VLJ RP N¡HU IUD GHQ JDPOH U¡GH GDQVNH PDONHUDFH RJ QRJOH IUD GHQ JDPOH VRUWEURJHGH UDFH -\VN .Y J 1DWXUP ON KDU VWRUH IRUYHQWQLQJHU WLO GH JDPOH UDFHUV JHQHU RJ WURU GHUHV P ON NDQ Y UH HJQHW WLO Q\H SURGXNWHU

GLADE GRISES HELBRED – EN WORKSHOP Workshoppen afholdes i Randers torsdag d. 24. september 2015 kl 9.30–16.

Formål: Samle og diskutere den tilgængelige viden om udendørs grises sundhed og helbred.

Deltagere: Repræsentanter for alle interessenter inden for økologisk- og frilandssvineproduktion.

Indlæg fra eksperter under hovedoverskrifterne: • Hvilke oplysninger foreligger om øko- og frilandsgrises helbred?

• Årsager og handlingsmuligheder for de identificerede sundheds- og velfærdsproblemer.

Dagen byder på indlæg med mange spændende vinkler, og vi vil få tid til en nuanceret og konstruktiv debat.

Det er gratis at deltage. Tilmelding nødvendig, på grund af forplejning, senest den 11. september her: www.conferencemanager.dk/gladegrise

10

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

28. august 2015 nr. 572

Rugen opfører sig som byg og havre NĂĽr rugen hurtigt begynder at skride igennem og sĂŚtte aks, gider køerne ikke ĂŚde det, viser forsøg hos mĂŚlkeproducent, som i øvrigt er tilfreds med ny afgrĂŚsningsmetode med opdeÂ&#x17D;Â&#x2039;Â?Â&#x2030; Â&#x2039; Â?Â&#x192;Â?Â&#x2030;Â&#x2021; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2020;Â&#x2021; AFGRĂ&#x2020;SNING AF KAJ LUND SĂ&#x2DC;RENSEN Det betaler sig at opsĂŚtte hegn og lave en plan. Det giver overblik, en større grĂŚsoptagelse og en bedre udnyttelse af afgrĂŚsningsmarkerne.

SĂĽdan lyder vurderingen fra kvĂŚgbrugskonsulent i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, Iben Alber Christiansen.

Flemming BirkjÌr Christensen i Mogenstrup syd for Skive har tidligere praktiseret en form for storfoldsafgrÌsning med folde pü op til seks ha, PHQ L nU HU GHU ODYHW à HUH RJ PLQGUH folde pü de 40 ha, der er sat af til afgrÌsning til de 200 malkende køer.

I maj var størrelsen pü foldene nede pü 1,75 ha. Det passede med, at køerne kunne gü der en dag, men nu, hvor grÌsproduktionen er mindre, har han lavet foldene større ved at lÌgge to folde sammen. Køerne gür fortsat kun i samme fold Ên dag.

God metode - Nu er det lettere hele tiden at forsyne køerne med frisk grÌs, og der

er en mere jĂŚvn fodring. Det er bedre at lukke dem ind i en ny fold hver dag, sĂĽ ved vi, hvad de fĂĽr at ĂŚde, siger Flemming BirkjĂŚr Christensen, der er godt tilfreds med den nye afgrĂŚsningsmetode.

I det gamle storfoldssystem oplever han, at grĂŚsset kan blive kedeligt hen i juni-juli mĂĽned.

Ud over frisk grÌs resulterer foldstyring ogsü i en større grÌsproduktion.

- Der gür lidt mere tid med at lave hegn, men nür foldene først er lavet, HU GHW OHW DW à \WWH WUnGHQH UXQGW VLJHU Flemming BirkjÌr Christensen, som kun har vandtrug i de fjerneste folde.

Mere mĂŚlk Tidligere pĂĽ sĂŚsonen lĂĽ den daglige grĂŚsoptagelse pr. ko pĂĽ 6-6,5 kg ts.

Midt i august ligger den mellem fem og seks kg ts.

Med mange skiftefolde suppleret med godt foder i stalden er mÌlkeydelsen güet op. Aktuelt ligger Dansk Holstein-besÌtningen pü 10.600 kg EKM. Flemming BirkjÌr Christensen har AMS, og malkningshyppigheden ligger midt i august pü tre gange i døgnet. Han vurderer, at opstilling af en 4. robot har bidraget til at hÌve ydelsen.

- 180 malkende i tre robotter gav anledning til ventetid. Vi har opstillet en ekstra robot, fordi vi stĂĽr foran en udvidelse af stald og besĂŚtning, sĂĽ OLJH QX HU GHU PHG Ă&#x20AC; UH URERWWHU ULJHOLJ malkekapacitet, forklarer han.

Fordi køerne ikke har fĂĽet rugen bidt ned, er marken pudset af â&#x20AC;&#x201C; det var nĂŚrmest et slĂŚt, der blev lagt i bunden af helsĂŚdsstakken. Foto: Kaj Lund Sørensen Rugen skrider Ud af de 40 ha, der er til afgrĂŚsning til køerne, har Flemming BirkjĂŚr Christensen i ĂĽr sĂĽet 19 ha rug i forĂĽret til afgrĂŚsning. Der er kløvergrĂŚsudlĂŚg i de syv ha og rajgrĂŚs i de 12 ha.

Det er andet ĂĽr, han har vĂĽrsĂĽet rug til afgrĂŚsning. Han startede pĂĽ rugen den 10. juni, men han oplever

VRP Ă HUH DQGUH IRUVNHOOLJH VWHGHU i det jyske, at rugen skrider hurtigt igennem i ĂĽr.

- I ür har rugen nÌsten opført sig som byg og havre. Det har vÌret som om, at rugen hurtigt begynder at skride igennem og sÌtte aks. Rugen blev lang og løb fra os, og sü gider køerne ikke Ìde det, vurderer Flemming BirkjÌr Christensen.

Bedriftsbesøg Hør mere om afgrĂŚsning i store besĂŚtninger tirsdag den 15. september kl. 10.00 hos Svend Otto Søgaard Vestre Skivevej 15, Tastum, 7850 Stoholm samt hos Flemming BirkjĂŚr Christensen Ă&#x2026;vĂŚnget 6 7800 Skive

Cikorie er egnet som øko-afgrøde men endnu for dyrt til svin Tørret cikorierod kan reducere ornelugten hos hangrise og mindske generne ved parasitter, men dansk dyrket cikorie er i øjeblikket for dyrt for de økologiske svineproducenter.

Det viser beregninger i forbindelse med dyrkningsforsøg, som vi har gennemført ved Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet i Ă&#x2026;rslev Selv om det sĂĽledes ikke er relevant at dyrke cikorie til svin i øjeblikket, kan det imidlertid blive aktuelt, hvis kastration forbydes, og forsøgene har skaffet nyttig viden om økologisk cikoriedyrkning under danske forhold.

Dyrkes som sukkerroer Cikorie kan dyrkes nĂŚsten som suk-

kerroer, men planten er noget mindre og roden lidt slankere og lĂŚngere. I vores forsøg testede vi sorterne â&#x20AC;&#x2122;Orchiesâ&#x20AC;&#x2122;, â&#x20AC;&#x2122;Mauraneâ&#x20AC;&#x2122; og â&#x20AC;&#x2122;Melciâ&#x20AC;&#x2122; indkøbt fra Frankrig og Belgien via den danske forhandler Dancikorie Aps. De gav alle et godt udbytte med højt inulinindhold, og man regner med, at det er effekten af inulin (fruktan - dvs. langkĂŚdede fruktosemolekyler) i cikorie, der pĂĽvirker den mikrobielle omsĂŚtning i grisenes fordøjelsessystem, sĂĽ produktionen af skatol reduceres.

Vi brugte økologiske, pillerede frø og süede med prÌcisionssümaskine med den rÌkkeafstand pü 50 cm og 12-14 cm mellem frø i rÌkken til blivende bestand. En plantebestand pü 150-160.000 planter pr. ha ser ud til at vÌre optimal.

Harvning eller strigling før süning er nødvendigt, og der er tid til det, idet cikorie ikke bør süs før ca. 1. maj.

For tidlig sĂĽning med kulde vil give

stokløbere. Afgrøden holdes ren med radrensning og hündhakning.

Har man gjort et godt forarbejde, kan lugning undgĂĽs, og det er at foretrĂŚkke, fordi lugning fordyrer produktionen uforholdsmĂŚssigt meget.

Cikorie gødes med ca. 120 kg N i form af gylle, hønsemøg eller anden økologisk gødning, og der skal vÌre ca. 30 kg P og ca. 150 kg K/ha.

Patentkali kan anvendes som supplerende K. Vi havde ikke problemer med sygdomme eller skadedyr i vores afgrøder, men knoldbÌgersvamp og nematoder kan vÌre et problem.

Op til 11 kr. pr. kg Cikorien i forsøgene blev høstet pü tre forskellige udviklingstrin og analyseret for tørstof, sukker og inulin.

Udbyttet var 40-50 ton rod pr. hektar afhÌngig af sort og høsttid. De friske cikorieroer indeholder ca. 25 pct. tørstof, og der udgør inulin ca.

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I Ă&#x2DC;KOLOGISK JORDBRUG OG FĂ&#x2DC;DEVARESYSTEMER

Af Kai Grevsen og Bent B. Jensen, Institut for Fødevarer og institut for Husdyrvidenskab, AU Ă&#x2026;rslev

63 pct. Sen høst giver lidt lavere indhold af inulin, men til gengÌld lidt højere udbytte. Fruktoseindholdet er i gennemsnit 4,6 pct. og sukrose 3,6 pct. af tørstof. Cikorien aftoppes inden optagning, og udbyttet i top er ca. 20 ton pr. hektar.

Toppen kan evt. anvendes til foder, men skal da høstes før bladene begynder at visne. Ă&#x2DC;konomiberegninger i forbindelse med forsøget viste, at prisen pĂĽ tørrede cikorieroer til fodring i gennemsnit var ca. 8,50 kr. pr. kilo, nĂĽr man indregner udgifter til rensning, vask, snitning, tørring, formaling, opsĂŚkning og transport. Ved 20

pct. avance til producenten ender prisen pü 10 - 11 kr. pr. kg. Det er i følge VidenCenter for Svineproduktion alt for højt i betragtning af, at man kun für styr pü skatol og ikke androstenon ved fodringen med cikorie. Imidlertid har cikorie andre gavnlige virkninger f.eks. pü parasitter, og hvis kastration bliver forbudt, kan der vÌre en fremtid for cikorie som markafgrøde i Danmark.

Dyrkningsforsøgene var en del af forskningsprojektet NOCAST, der indgĂĽr i forsknings- og udviklingsprogrammet Organic RDD. Det koRUGLQHUHV DI ,&52)6 RJ Ă&#x20AC; QDQVLHUHV af GUDP.

TEMA: GRĂ&#x2DC;NTSAGER

28. august 2015 nr. 572

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

11

7(0$ *5Â&#x2018;176$*(5

Forsigtig optimisme

KÌderne støvsuger det danske marked

Tre meget forskellige økologiske gartnere er enige om, at trods de udfordringer, de hver isÌr stür overfor, sü er der god grund til at tro pü, at der er fremgang i branchen

Siden nytür er Coop-kÌdernes samlede salg af frugt og grønt vokset med 40 procent, og andre kÌder oplever ogsü store vÌkstrater.

Side 13

OVERBLIK $) ,5(1( %5$1'7

- Jeg synes, det gür godt, selvom man ikke bliver millionÌr af at dyrke grøntsager, siger Endrik Maat fra gartneriet Rødmose ved Vejle.

Rødmose er et lille, biodynamisk frilandsgartneri med 1,5 ha grøntsager og 1500 kvm. uopvarmet drivhus; men oplevelsen af, at det ikke er sü skidt endda, deler Endrik Maat med andre økologiske gartnerier.

Jytte Bach fra Markhaven, som producerer tomater, agurker, peberfrugter og chili til Coop i 3,2 ha opvarmede drivhuse pü Fyn efterlyser à HUH NROOHJDHU - Siden Coop sÌnkede priserne, har de virkelig taget fra! Der skal à HUH ¥NRORJLVNH JDUWQHULHU Sn EDQHQ for der er mange, der gerne vil købe mere, siger Jytte Bach.

Det specielle sĂŚlger godt PĂĽ det store frilandsgartneri Marienlyst ved Ă&#x2026;rhus, som har 80 ha frilandsafgrøder er begejstringen dog ikke helt sĂĽ stor som hos kollegaerne.

- Allerede sidste ür skar vi ned pü arealet til gulerødder, og i ür er det NDUWRà HUQH YL KDU VNUXHW QHG IRU , stedet satser vi mere pü de specielle

rodfrugter â&#x20AC;&#x201C; rødbeder, selleri, pastinak og jordskokker â&#x20AC;&#x201C; efterspørgslen pĂĽ disse afgrøder er voksende â&#x20AC;&#x201C; isĂŚr de specielle sorter som farvede gulerødder og stribede og gule rødbeder, siger Mogens Hansen fra Marienlyst.

Han mistede i ĂĽr en aftale med en stor detailkĂŚde, og denne oplevelse SUÂ JHU KDQV V\Q Sn IUHPWLGHQ - Alle snakker om varemangel, og det er frustrerende, nĂĽr man selv stĂĽr med varer, man mangler kunder til, siger Mogens Hansen.

Han foretrÌkker at mindst 75 pct. af høsten er afsat, inden han sür; men i ür har han taget chancen med op mod halvdelen af sin produktion.

- Vi har god afsĂŚtning til foodservice â&#x20AC;&#x201C; men de lukker jo nĂŚsten alle mere eller mindre ned i sommerperioden â&#x20AC;&#x201C; sĂĽ det er ogsĂĽ en udfordring.

Derudover regner jeg med at et sted mellem 25 og 30 pct. af vores proGXNWLRQ EOLYHU HNVSRUWHUHW WLO ,WDOLHQ Tyskland, Sverige eller Norge, siger Mogens Hansen.

Tror økologi vokser Hvordan har du mÌrket vÌksten i økologisalget det sidste halve ür?

- Det er i detailhandlens interesse, at der er mange varer pĂĽ markedet, sĂĽ de kan styre priserne. Som producent ser jeg hellere, at der er fem procent for lidt, for sĂĽ fĂĽr vi bedre priser.

Det Coop gør, virker helhjertet, og det

Høj kvalitet øger salget Büde landets foodservicegrossister og detailhandlen melder om voksende salg af økologiske grøntsager, men der er stadig huller i det danske sortiment. side 12-13

kan jeg kun bakke op, men uanset, hvad de lover producenterne, sü er markedet stadig styret af udbud og efterspørgsel, siger Mogens Hansen. +DQ WLOI¥MHU - Det er min opfattelse, at udbudet af økologiske grøntsager generelt er stort nok. Der har dog vÌret uger, hvor der har vÌret mangel pü nogle af de økologiske grøntsager, hvilket skyldes, at markedet er lille og meget sÌsonstyret. Men jeg tror, at økologien vokser. Derfor laver vi ogsü en stor chance-produktion i ür.

Pü Marienlysts marker stür afgrøGHUQH L PLGWHQ DI DXJXVW à RW PHQ GH er sent ude i kølvandet pü en kold sommer.

- Derudover har vi strukturelle problemer. Det er svĂŚrt her tĂŚt pĂĽ Ă&#x2026;rKXV DW Ă&#x20AC;QGH MRUG YL Pn YDQGH Â&#x2018;NRORgisk gødning er ogsĂĽ en mangelvare, hvilket er resulteret i, at vi har mĂĽttet sige nej til at dyrke nogle af de afgrøder â&#x20AC;&#x201C; selleri, kĂĽl og persillerod â&#x20AC;&#x201C; der er mest nĂŚringskrĂŚvende, siger Mogens Hansen.

Bedhøvl og radrenser klarer ukrudtet

Højere udbytte, ensartede kulturer og mindre ukrudt

Med billige, selvbyggede og effektive redskaber passer to mand 40 ha gulerødder, rødbeder og persillerødder. side 16

6NLIWHN U Â&#x2018;NRORJL XGVNLIWHU pløjning og husdyrgødning med faste kørespor, dyrkning i bede og rødkløver som grøngødning. side 18

Skal- skal ikke , 0DUNKDYHQ JnU HMHUQH -\WWH %DFK og Klaus Søgürd, og tÌller pü knapSHUQH VNDO ² VNDO LNNH - Det ville vÌre oplagt at udvide vores drivhuse. Men problemet er, at vi egentlig kun har brug for yderligere Ên sektion; men kvadratmeterprisen er alt for høj, hvis vi ikke bygger mindst to sektioner. Gør vi sü det, er varmeanlÌgget for lille, sü skal det ogsü udvides. Og vi er jo heller ikke helt unge mere, fortÌller Jytte Bach.

Hun konstaterer, at 2015 tegner til at blive et af de gode ĂĽr i Markhaven.

- Men det er ikke alle ĂĽrene, der er lige gode. Vi har kĂŚmpet meget med lus i peberfrugterne â&#x20AC;&#x201C; og høstet mange erfaringer med at bekĂŚmpe angrebene biologisk. SĂĽ de sidste tre ĂĽr har vĂŚret bedre, siger Jytte Bach.

NĂŚste milepĂŚl i Markhaven venter forude, nĂĽr gartneriet i september skal genforhandle deres kontrakt med Coop.

- Jeg forventer, at vi fĂĽr en aftale

for 2016, der ligner aftalen for i ĂĽr, siger Jytte Bach.

Pü torvet sÌlges det specielle Endrik Maat fra Rødmose har i 25 ür stüet pü torvet i Vejle og solgt sine afgrøder, der hver uge suppleres med afgrøder, han med henblik pü videresalg køber af Solhjulet.

- Mine egne afgrøder udgør 1/3 af omsĂŚtningen â&#x20AC;&#x201C; og en vĂŚsentlig større andel af fortjenesten, konstaterer Endrik Maat.

Torvesalget i Vejle er ikke blevet püvirket af det øgede udbud af økologiske grøntsager i detailbutikkerne.

- Jeg har ikke mÌrket nogen nedgang i omsÌtningen; men folk kommer jo heller ikke pü torvet for at købe hvidkül og rødbeder. De handler her, fordi vi ogsü har en rÌkke specialprodukter, som de kun kan købe hÊr. Og det er med specialprodukterne, vi fanger kundernes inteUHVVH VLJHU (QGULN 0DDW +DQ WLOI¥MHU - Fremtiden ser godt ud herfra.

12

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

Smü poser løfter salget til de mindste køkkener PAKKERI: Nogle gange skal der blot smü justeringer til for at øge salget af en varer.

Eksempelvis kan en justering af pakningsstørrelsen vÌre nøglen til et øget salg. Det mütte AB Catering sande, da de bad 0DULHQO\VW RP DW SDNNH NDUWRà HU i poser med fem kg frem for 10 eller 15 kg.

- Det betød, at de smü institutioner i Aarhus Kommune kunne vÌre med, og det har øget VDOJHW 'HW JLYHU HW VW¥UUH à RZ RJ dermed friskere varer, siger Finn Jacobsen, direktør AB Catering i Hinnerup, som er en del af Dansk Cater.

I dag har han indført fem-kg SRVHU L Ă HUH DQGUH YDUHNDWHJRULHU â&#x20AC;&#x201C; vel at mĂŚrke uden at ĂŚndre pĂĽ kiloprisen, og det har vĂŚret en succes, da det skaber mindre spild ude i køkkenerne.

Hørkram efterlyser danske bønnespirer SPIRER: Den danske spireproduktion blev hürdt ramt i forbindelse med en alvorlig forureningssag med den frygtede tarmbakterie VTEC fra 2011.

Sagen blev fejlagtigt omtalt som agurke-gate, selv om det siden viste sig, at smitten stammede fra udenlandske bønnespirer, som YDU YDQGHW PHG RYHUĂ DGHYDQG Det har efterladt et hul i markedet, og Kenneth Skov, kategoriansvarlig for frugt og grønt hos Hørkram Foodservice, efterlyser en økologisk producent. +YLV YL NXQQH Ă&#x20AC;QGH HQ GDQVN producent, som ville producere økologiske spirer, tror jeg slet ikke, at vi ville sĂŚlge konventionelle spirer, siger han.

TEMA: GRĂ&#x2DC;NTSAGER

28. august 2015 nr. 572

Høj kvalitet øger salget Landets største foodservicegrossister melder om voksende salg af økologiske grøntsager, men der er stadig huller i det danske sortiment

Lilla glaskül fra Axel Münsson er et godt eksempel pü et af de nye økologiske produkter, som gør det mere attraktivt at arbejde med økologi i landets storkøkkener.

FOODSERVICE

Ifølge Tonny Christensen er det en af ürsagerne til, at han stadig betragter sourcing af øko-grønt som den største udfordring.

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Nür det gÌlder danskproducerede EDVLVYDUHU VRP JXOHU¥GGHU NDUWRà HU og løg, kan landets største foodservicegrossister stort set fü alt, hvad de skal bruge, og kvaliteten er for det meste i top, men i forhold til mere smalle produkter som forürsløg og UDGLVHU P à HU VRXUFLQJHQ VWDGLJ HQ udfordring.

Grossisterne kan i ür mÌrke detailhandlens øgede tørst efter lokale varer og økologi. Derfor er de afhÌngige af en del, isÌr mindre, producenter, som ifølge grossisterne ikke altid er gearet til at handle med en stor partner, der ikke ønsker at gü pü kompromis med hverken leveringsbetingelser eller kvalitet.

Ifølge grossisterne rummer producentkorpset bag nogle af de økologiske nicheprodukter stadig en del â&#x20AC;&#x2122;hobbyavlereâ&#x20AC;&#x2122;, eller avlere hvor grøntsagerne er en bibeskĂŚftigelse, og for dem kan det knibe med at leve op til leveringskravene, men generelt er der masser af roser til de økologiske grøntproducenter.

Salget fordoblet pü to ür - Generelt er kvaliteten af de økologiske produkter fantastisk, siger Finn Jacobsen, direktør AB Catering i Hinnerup, som er en del af Dansk Cater.

Da prisspÌndet til de konventionelle produkter samtidig er reduceret, har den jyske grossist udfaset à HUH W\SHU DI NRQYHQWLRQHOOH JU¥QWsager, som kunderne i dag kun kan købe i en økologisk udgave. Det gÌlder bl.a. forskellige typer rodfrugter og kül.

- Pü den müde kan vi vÌre med til at gøre noget godt for miljøet, og det

Grossisterne foretrĂŚkker store producenter 'HW NRVWHU HQ KHUUHJnUG DW Ă \WWH VPn SDUWLHU JUÂĄQW L VWRUH ODVWELOHU RJ YL EUXJHU PHJHW WLG Sn DW Ă&#x20AC;QGH GH YDUHU YL VNDO EUXJH VLJHU .HQQHWK 6NRY frugt- og grøntindkøber hos Hørkram Foodservice. +DQ HIWHUO\VHU GHUIRU Ă HUH VWRUH SURGXFHQWHU PHG HW EUHGW VRUWLPHQW Han roser i den forbindelse Søris for at arbejde tĂŚt sammen med bĂĽde Svanholm Gods og Skyttes Gartneri pĂĽ Fyn. Samarbejdet sikrer, at grossisterne kan hente mange forskellige varer pĂĽ den samme adresse.

- Det gør det meget billigere for os, siger Kenneth Skov.

Den vurdering er Tonny Christensen, direktør for Prima Frugt enig i.

Hans virksomhed er ansvarlig for at skaffe frugt og grønt til kunderne hos Catering Engros.

- Søris er ekstremt dygtige til at møde markedet, siger Tonny Christensen.

vil vi komme til at se mere af i fremtiden, siger Finn Jacobsen.

Direktør Tonny Christensen fra Prima Frugt, som leverer frugt og grønt til Catering Engros, ser ogsü en lys fremtid for den hjemlige grøntsagsproduktion.

Dygtige og professionelle - De største økologiske producenter har vÌret pü banen i sü mange ür og er blevet sü dygtige og professionelle, at deres produkter stort set ikke

er til at skelne fra de konventionelle.

LÌgmand kan ikke se forskel pü en økologisk og en konventionel gulerod eller kartoffel. Det lover godt for økologien, og vi har fordoblet salget i løbet af to ür, og det gür stÌrkere müned for müned, siger han.

I løbet af de seneste ti ür har foodVHUYLFHJURVVLVWHUQH à HUGREOHW GHUHV økologiske sortiment fra 10-15 produkter til 150-180, og det har skabt grobund for en underskov af smü specialiserede producenter.

Flere huller i sortimentet Ifølge Kenneth Skov, kategoriansvarlig for frugt og grønt hos Hørkram Foodservice, giver de mange smü producenter ogsü visse udfordringer omkring logistikken, og han oplever stadig huller i sortimentet.

Han efterlyser blandt andet danske topløg og forürsløg og fortÌller, at det i ür har vÌret et problem at fü agurker.

- Nür vi taler radiser, kunne vi sÌlge ti gange sü mange, som vi kan fü, siger Kenneth Skov, som har det skidt med at skulle fortÌlle kunderne, at de ikke kan fü de ønskede varer.

- Derfor bruger vi megen tid pĂĽ at Ă&#x20AC;QGH GH YDUHU YL VNDO EUXJH Danske økologiske spirer og snittede krydderurter, stĂĽr ogsĂĽ pĂĽ ønskesedlen hos grossisterne. Ă&#x2DC;kologihaven pĂĽ Fyn forsøgte for nogle ĂĽr siden at etablere en bred produktion af skĂĽrne krydderurter i smĂĽ portioner, men det fynske gartneriet kunne ikke fĂĽ økonomi i produktionen.

Behov for nye produkter I en tid, hvor de offentlige køkkener gür foran med omlÌgningen til økologi, og et voksende antal køkkener für det økologiske spisemÌrke, sporer grossisterne en mere ideologisk WLOJDQJ WLO UnYDUHUQH KRV à HUH N¥Nkener, og ifølge Finn Jacobsen fra AB Catering er det vigtigt, at avlerne hele tiden udvikler nye produkter.

- Det er nødvendigt for at gøre det mere attraktivt for køkkenerne at arbejde med økologi, siger han.

Stor vÌkst i udenrigshandlen med grøntsager Eksporten kan dog endnu ikke følge med den hastigt voksende import af øko-grønt UDENRIGSHANDEL GRAFIK OG TEKST: JAKOB BRANDT Fra 2003 til 2013 blev den danske import af økologiske grøntsager mere end femdoblet, og i 2013 blev der importeret friske, frosne og tørrede grøntsager for 206 mio. kr.

Det fremgür af den seneste statistik for Danmarks udenrigshandel med økologiske fødevarer, som er

udarbejdet af Danmarks Statistik.

Selv om tallene for 2014 endnu ikke er gjort op, viser statistikken, at der er et stort underskud i udenrigshandlen med økologiske grøntsager, idet eksporten i samme periode kun er øget fra 16 til 32 mio. kr.

Dermed er underskuddet i udenrigshandlen med økologiske grøntsager øget fra 20 til over 100 mio. kr.

Ubalancen i udenrigshandlen bliver trukket yderligere i den forkerte retning, nür man medregner kategorien grøntsagskonserves og forskellige former for forarbejdede grøntsager.

Her har den danske eksport ifølge tallene fra Danmarks Statistik

kun en vĂŚrdi pĂĽ 2,2 mio. i 2013.

Til sammenligningen er importen af samme varekategori mangedoblet fra 3,3 mio. kr. i 2003 til 57,5 mio. kr. i 2013.

Lysere udsigt for eksporten Eksportvirksomheden Northern Greens, som er ejet af medarbejdere og Gasa Nord Grønt, er en af landets største eksportører af økologiske grøntsager, og selvom direktør Jørgen Nicolaj Nielsen ikke vil ud med konkrete salgstal, efterlader han ingen tvivl om, at eksporten vokser.

- Jeg oplever en øget efterspørgsel efter økologi pü det europÌiske marked, siger Jørgen Nicolaj Nielsen.

Eksporten bestür primÌrt af JURYH JU¥QWVDJHU VRP NDUWRà HU RJ gulerødder, men der ryger ogsü en del salat over grÌnsen. Hovedparten bliver afsat til detailhandlen pü de nÌre markeder, hvor de danske produkter har et godt ry.

I forhold til at øge eksporten yderligere, betragter Jørgen Nicolaj Nielsen det ikke som en hÌmsko, at den hjemlige detailhandel i ür støvsuger markedet for lokale grøntsager.

TvÌrtimod er det med til at udvikle og øge den samlede økologiske produktion, og det er hans erfaring, at det er nødvendigt med en vis volumen i produktionen, hvis eksportører skal have succes ude i Europa.

Eksport af grøntsager 2003-2013 35 mio. kr.

25 15 5 2003

2007 2009

2013

Import af grøntsager 2003-2013 250 mio kr.

200 150 100 50 2003

2007

Kilde: Danmarks Statistik

2009

2013

TEMA: GRĂ&#x2DC;NTSAGER

28. august 2015 nr. 572

DetailkÌderne støvsuger det danske marked Siden nytür er CoopkÌdernes samlede salg af frugt og grønt vokset med 40 procent, og andre kÌder oplever ogsü store vÌkstrater DETAILHANDEL AF JAKOB BRANDT

Ă&#x2026;ret 2015 kommer formentlig til at stĂĽ som lidt af en milepĂŚl i detailsalget af økologiske grøntsager.

I kølvandet pü Coops beslutning om at sÌnke priserne pü økologi med samlet 200 mio. kr. om üret, har de konkurrerende dagligvarekÌder ogsü klippet toppen af deres grøntpriser.

Det har øget salget, og den positive udvikling bliver hjulpet godt pĂĽ vej af forskellige kampagneaktiviteter i forbindelse med markeringen af 25-ĂĽret for Ă&#x2DC;-mĂŚrket.

Samlet har det reduceret prisspÌndet mellem de økologiske og de konventionelle varer. Det har forbrugerne belønnet ved at stoppe à HUH JXOHU¥GGHU RJ NnOKRYHGHU L LQG købskurven.

Dansk Supermarked melder süledes om øget salg af økologisk grønt hos büde Føtex, Bilka og Netto, som stadig er den danske dagligvarekÌde med det største samlede økologisalg.

- Salgsudviklingen giver os et billede af, at danskerne i stor stil har taget de økologiske grøntsager til sig, siger kommunikationskonsulent Maia Lindstrøm Sejersen, Dansk Supermarked.

Grønkül er det nye superfood Hun oplyser, at den voldsomme vÌkst i salget sker pü bekostning af konventionelle grøntsager.

- Gennem de seneste ür har vi udvidet vores sortiment betragteligt, og salget er fulgt med. F.eks. er økologisk kül blevet et kÌmpehit, og vi har füet mange spÌndende varianter, f.eks. spidskül, der nu ogsü füs i rød, og grønkül, der for tre ür siden kun var noget, vi kunne sÌlge op til jul.

GrønkĂĽl var før noget, man brugte i stuvning, men med sin status af â&#x20AC;&#x2122;superfoodâ&#x20AC;&#x2122; er den blevet afsindigt populĂŚr blandt danskerne. I dag indgĂĽr grønkĂĽl i salater og juicer og EOLYHU ODQJW VM OGQHUH VWXYHW 9L Ă&#x20AC; N den økologiske variant pĂĽ hylderne for et ĂĽrs tid siden, hvorefter den susede forbi konventionel grønkĂĽl med raketfart. Det har vi taget konsekvensen af og udskiftet den kon-

Blakgürden v/ Janus Z. Sølvsten Blakgürdsvej 28 8600 Silkeborg Solidarisk kundebonde fÌllesskab med økologiske grøntsager og Ìg.

LĂŚs mere pĂĽ: www.blakgaarden.dk Mobil: 30 95 46 43 E-mail: blakgaarden@outlook.com www.blakgaarden.dk

Rema ruller videre Den norskejede discountkÌde Rema 1000 har gennem de seneste ür vÌret inde i en voldsom ekspansion pü det danske marked, men ifølge indkøbs- og marketingdirektør Anders Jensen bunder det øgede salg ikke kun i et øget antal Rema-butikker.

- Vi har en positiv salgsudvikling, og det seneste ür er det økologiske salg vokset mere end vores samlede vÌkst, siger Anders Jensen.

Efter hans vurdering har de økologiske producenter stadig mulighed IRU DW KHQWH à HUH VWRUGULIWVIRUGHOH RJ pü den müde tilnÌrme priserne til det konventionelle niveau.

- Det er den sundeste mĂĽde at udvikle markedet pĂĽ, siger han.

Han tilskriver Rema 1000s tĂŚtte samarbejder og medejerskab af Gram Slot en del af ĂŚren for, at discountkĂŚden har fĂĽet skabt en skarp ÂĄNRORJLVN SURĂ&#x20AC; O - Totalt fĂĽr vi nu 19 produkter fra Gram, og i ĂĽr har vi bl.a. testet, om vi kan dyrke og hĂĽndtere jordbĂŚr og ĂŚrter.

Behov for lÌngere aftaler - Vi har vist, at vi har en maskiner, som kan sÌlge økologi, og vi er meget interesserede i at høre fra producenter med gode ideer til produktudvikling. Men vi kan ikke forlange, at producenterne skal vÌre mere innovative, med mindre vi sikrer deres investeringer ved at indgü lÌngerevarende aftaler, siger Lars Bo Hansen.

Frem for at presse økologerne pĂĽ priserne, vil Coop hellere hjĂŚlpe dem med at blive mere effektive og ad den vej â&#x20AC;&#x2122;bage kagen størreâ&#x20AC;&#x2122;.

13

Gürdbutikker med grøntsager JYLLAND

ventionelle med økologisk grønkül, som er det eneste, vi har i dag, siger Maia Lindstrøm Sejersen.

Flere ürsager til vÌksten Lars Bo Hansen, kategoriansvarlig for grøntsager hos Coop, peger pü, at Coops nye madmanifest kombineret med lavere priser og en mere effektiv markedsføringsstrategi er de vÌsentligste ürsager til, at Coops samlede økologiske frugt- og grøntsalg siden ürsskiftet er øget med 40 procent.

- Vi er blevet mere modige, og KYLV HQ YDUH Ă&#x20AC; QGHV L ÂĄNRORJLVN YHU sion, skal vi have den, siger Lars Bo Hansen.

Med undtagelse af agurker har han ikke registreret alvorlig vareknaphed i ür, men han oplyser, at &RRS HU LQGVWLOOHW Sn DW LQGJn à HUH lÌngerevarende aftaler med producenterne for at sikre tilstrÌkkelige mÌngder af økologiske grøntsager i de kommende ür.

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

GĂĽrdbutikker med grøntsager SJĂ&#x2020;LLAND Mangholm Tine Hage Hillerødvej 20, Tulstrup 3400 Hillerød Velassorteret gĂĽrdbutik med lokale og egne produkter. BesøgsgĂĽrd med fokus pĂĽ naturpleje, ĂŚldre driftsformer, gamle kornsorter og oprindelige husdyrracer Ă&#x2026;bent: Lørdag, søndag 10-17 Tlf: 22 59 16 10 E-mail: tine.hage@mail.tele.dk www.facebook.dk/mangholm z z z z z StengĂĽrden Elisabeth og Jens Otto Rasmussen Høveltevej 40 3460 Birkerød Vi dyrker 50 forskellige grønsager, frugter og bĂŚr og har desuden kødkvĂŚg og 3000 høns.

Alt afsÌttes i egen butik - Danmarks største økologiske gürdbutik. )RU DW In SODGV WLO Q\H SURGXNWHU Y OJHU à HUH GDJOLJYDUHN GHU NXQ DW WLOE\GH HQ ¥NRORJLVN XGJDYH DI à HUH W\SHU JU¥QWVDJHU 'HW HU HQ WHQGHQV VRP LI¥OJH EUDQFKHQ YLO EOLYH W\GHOLJHUH L GH NRPPHQGH nU )RWR 0RUWHQ 7HOOLQJ

- Det kan hurtigt blive dyrt at skifte leverandør for en fem-øre, og det er klart, at vi stür ved vores løfter om ikke at sende regningen for vores lavere priser videre til producenterne.

Detailhandel med økologi Mio. kr.

900 700 500 300 100 2004

Kilde: Danmarks Statistik

www.stengaardenoko.dk mail stengaarden@os.dk z z z z z Svanholm Storkollektiv CafÊbutik og grøntsagssalg Svanholm Gods 16A 4050 Skibby Grønt, mÌlk, Ìg, honning, kød, most, is samt cafÊbutik med lettere bespisning

2014

Mobil: 4040 0357 E-mail oplevelser@svanholm.dk www.svanholm.dk

UKRUDTSBRĂ&#x2020;NDER TIL LANDBRUG TILSKUD: Vores ukrudtsbrĂŚnder er pĂĽ Teknologilisten fra NaturErhvervstyrelsen

Markedets mest miljøvenlige ukrudtsbekÌmper med fokus pü lavt gasforbrug og høj ydelse.

Industrivej Vest 54, 6600 Vejen

Samtlige ENVO-DANs landbrugsmodeller bygges i samarbejde med kunden og efter kundens behov, sü vi sikrer, at brÌnderen passer nøjagtigt til de afgrøder, den skal bruges pü.

Tlf: 7538 3936 Mail: info@envo-dan.dk www.envo-dan.dk

14

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

TEMA: GRĂ&#x2DC;NTSAGER

28. august 2015 nr. 572

Forsøgsmarken er i centrum I Barritskovs forsøgsmark afprøves nye grøntsager til kasserne i dialog med avlerne, kokkene og indkøberne.

Samme sted udvikles dyrkningsmetoder, der ikke krĂŚver tilførsel af gylle UDVIKLING $) .$- /81' 6Â&#x2018;5(16(1

I â&#x20AC;&#x2122;forsøgsmarkenâ&#x20AC;&#x2122; pĂĽ Barritskov foregĂĽr der tre ting.

- For det første laver vi sammen med vores partnere forsøg med gamle danske sorter af forskellige grøntsager. Det kan vĂŚre bønner og  UWHU GHU EOLYHU RS WLO Ă&#x20AC;UH PHWHU KÂĄMH Det fortĂŚller Svend Daverkosen, ODQGEUXJV RJ PLOMÂĄFKHI Sn %DUULWskov.

- For det andet laver vi forÌdling. +YLV PDQ VHOY KDU QRJOH IU¥ GHU VNDO forÌdles, sü kan vi gøre det i lille skala med Ìldre metoder.

- Hvis der for eksempel er nogle restauranter, som ĂĽrligt vil aftage en lille mĂŚngde â&#x20AC;&#x201C; f.eks. 20 ton â&#x20AC;&#x201C; af QRJHW KHOW VSHFLHOW Vn HU GHU LQJHQ DI GH VWRUH Ă&#x20AC;UPDHU VRP HU LQWHUHVVHUHW L DW OHYHUH IUÂĄ IRUNODUHU KDQ L IRUVÂĄJVPDUNHQ Sn KHUUHJnUGHQ YHG Juelsminde.

Udviklingsareal Aarstiderne A/S dyrkede i mange ĂĽr VHOY KD PHG IRUVNHOOLJH VODJV JUÂĄQWVDJHU L 6ÂĄQGHUM\OODQG 1X LQGNÂĄEHU YLUNVRPKHGHQ L VWHGHW JUÂĄQWVDJHU KRV HQ UÂ NNH DQGUH DYOHUH , VWHGHW IRU SURGXNWLRQ DUEHMGHU Svend Daverkosen nu primĂŚrt med XGYLNOLQJVDUEHMGH &HQWUDOW L GHQQH

DNWLYLWHW HU IRUVÂĄJVPDUNHQ Sn Ă&#x20AC;UH KD KYRU PDQJH Q\H LGHHU SUÂĄYHV DI 'HW HU HW XGYLNOLQJVDUHDO KYRU YL afprøver og optimerer dyrkning af nye JUÂĄQWVDJHU GHU JHUQH VNXOOH Ă&#x20AC;QGH YHM WLO JUÂĄQWVDJVNDVVHUQH VLJHU KDQ Smagsmark Det 3. formĂĽl med forsøgsmarken er at afprøve smagen.

3n GH WR KD KDU YL PHUH HQG IRUVNHOOLJH JU¥QWVDJHU 9L KDU VWRUH O¥J ² JLJD O¥J ² HQ KROODQGVN VRUW 9L KDU E¥QQHU RJ  UWHU VRP YL SU¥YHU at overbevise vores kokke om, at de skal bruge i kasserne noget oftere.

2J YL KDU Q\H VSLQDW W\SHU IRUWÂ OOHU KDQ RJ SHJHU UXQGW Sidste ĂĽr lykkedes det at lave fem Q\H WLQJ VRP KDQ Ă&#x20AC;N $DUVWLGHUQHV DYlere til at dyrke i ĂĽr.

Glemmer kødet - Vores mül er at fü større variation, à HUH IRUVNHOOLJH VPDJVRSOHYHOVHU RJ mere sund mad.

- Det krÌver mange forskellige gode grøntsager, for at vi aldrig nogensinde igen kommer til at tÌnke pü, at vi er kommet til at spise mindre kød, fordi vi er fuldt optaget af at spise grøntsager, der smager sü fantastisk godt, at folk slet ikke opdager, at kødrationerne er sat ned, understreger Svend Daverkosen.

6n KMÂ OSHU YL DQGUH VnYHO VRP os selv i retning af en bedre fremtid, WLOIÂĄMHU KDQ ,IÂĄOJH ODQGEUXJVFKHIHQ Sn %DUULWskov er der meget at lĂŚre, genlĂŚre og genopdage.

- Rodfrugter er meget mere end NDUWRĂ HU RJ JXOHUÂĄGGHU VLJHU KDQ Inspirerende mødested Han bruger â&#x20AC;&#x2122;forsøgsmarkenâ&#x20AC;&#x2122; som mødested mellem avlerne, kokkene, kommunikationsfolkene og indkøberne.

3n %DUULWVNRY HU GHW HW PnO DW In VW¥UUH YDULDWLRQ à HUH IRUVNHOOLJH VPDJVRSOHYHOVHU RJ PHUH VXQG PDG ,I¥OJH ODQGbrugs- og miljøchef, Sved Daverkosen (til venstre), krÌver det mange forskellige slags grøntsager, der smager sü fantastisk godt, at man aldrig nogensinde igen kommer til at tÌnke pü, at man er kommet til at spise mindre kød.

+HU KDU YL PDQJH JRGH GLVNXVVLRQHU RP KYDG YL NDQ ODYH GHW I¥OJHQGH nU SRLQWHUHU KDQ 2PNULQJ SFW DI SURGXNWHUQH L GH XJHQWOLJH JU¥QWVDJVNDVser er danske. Svend Daverkosen vil JHUQH KDYH LQGKROGHW DI GDQVNH SURGXNWHU K YHW WLO SFW Faste kørespor I forsøgsmarken udvikles der ogsü nye dyrkningsmetoder med fokus pü at optimere vÌkstbetingelserne ved KM OS DI IDVWH N¥UHVSRU RJ UHGXFHUHW MRUGEHDUEHMGQLQJ KYRU MRUGHQ LNNH vendes.

- Fremover forsøger vi at undgü SO¥MQLQJ 'HQQH PDUN HU SO¥MHW VLGVWH nU L IRUnUHW IUHPK YHU KDQ , VWHGHW dyrkes i to meter brede bede.

Til faste kørespor i grøntsagerne EUXJHV 6%* *XLGDQFH 'HW YLO VLJH at der er monteret en gps-antenne Sn EnGH WUDNWRU RJ UHGVNDE KYLONHW gør det muligt at styre büde traktor RJ UHGVNDE PHG 57. SU FLVLRQ

Det er for meget med 50 procent af arealet med helürsgrøngødning. Fremover skal et bed med grøngødning forsyne to bede med grøntsager.

Helürsgrøngødning I dette system udvikles ogsü grønJ¥GQLQJVNRQFHSWHU WLO KnQGWHULQJ DI grøngødning til kül og andre grøntsaJHU GHU KDU K¥MW Q ULQJVVWRINUDY Mület er at udvikle en grøntsags-

SURGXNWLRQ GHU JÂĄU J\OOH RYHUĂ ÂĄGLJ Sn GHQQH JRGH OHUMRUG 9L KDU LQJHQ KXVG\UJÂĄGQLQJ WLO UnGLJKHG NRQVWDWHUHU 6YHQG 'DYHUkosen.

I stedet er der to bede med grøntVDJHU RJ WR EHGH PHG KHOnUVJU¥Qgødning.

- Som gødning til grøntsagerne slür vi grøngødningen af med en JU¥QWK¥VWHU RJ à \WWHU PDWHULDOHW LQG L JU¥QWVDJHUQH )¥UVWH nU JMRUGH YL GHW PHG KnQGNUDIW 1X VNDO YL DISU¥YH forskellige andre metoder at gøre det Sn VLJHU KDQ Yding Smedie er ved at konstruere en prototype af en maskine, der NDQ à \WWH RJ SODFHUH NO¥YHU JU¥QJ¥Gningen imellem grøntsagsrÌkkerne.

For meget kvÌlstof 'HQ ¥VWM\VNH ¥NRORJ KDU DOOHUHGH JMRUW GHQ HUIDULQJ DW GHW HU IRU PHJHW PHG SURFHQW DI DUHDOHW PHG KHOnUVJU¥QJ¥GQLQJ 'HUIRU KDU KDQ L ür Ìndret systemet, sü der er to ür med grøntsager og et ür med grøngødning. Et bed med grøngødning skal forsyne to bede med grøntsager.

- I denne situation er det let. Her KDU YL VXNNHUPDMV PHG VWRUW 1 EHKRY pĂĽ den ene side. PĂĽ den anden side

HU GHU VDODW PHG ODYW 1 EHKRY VLJHU KDQ RJ SHJHU Sn HW EHG PHG VDODW KYRU GHU VLGVWH JDQJ EOHY SOÂĄMHW IRU WR ĂĽr siden.

PĂĽ den anden side skal grøngødQLQJHQ KÂĄVWHV PHG HQ JUÂĄQWKÂĄVWHU Ubesvarede spørgsmĂĽl Til nedmuldning af grøngødningen, nĂĽr den lĂŚgges om i forĂĽret, bruger Barritskov en Imants spadefrĂŚser, VRP NDQ DUEHMGH L QHG WLO FP Hvilket tidspunkt skal grøngødninJHQ VOnV DI RJ KYRUQnU HU GHW EHGVW at tilføre det til grøntsagerne? Det HU VSÂĄUJVPnO GHU VNDO Ă&#x20AC;QGHV VYDU Sn +YLV & 1 IRUKROGHW EOLYHU IRU KÂĄMW bliver det svĂŚrt for grøntsagerne at udnytte kvĂŚlstoffet. .DQ YL KnQGWHUH GHW PHG PDVNLQHU" 2J KYDG NRPPHU GHW WLO DW koste?

Det er andre spørgsmül, Svend Daverkosen ser frem til at fü besvaret.

Udvikling af det pløjefri mobile grøngødningssystem til grøntsager indgĂĽr i projektet â&#x20AC;&#x2122;Ă&#x2DC;kologi i sporetâ&#x20AC;&#x2122;.

Projektet har füet tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Fødevareministeriet.

TEMA: GRĂ&#x2DC;NTSAGER

28. august 2015 nr. 572

Manglende sol gav agurkerne stress Ă&#x2026;rets mange grĂĽvejersdage og lavere detailpriser gav stor mangel pĂĽ danske agurker AGURKER

UDFASNING: I takt med at kvaliteten og prisniveauet pü konventionel og økologisk frugt og grønt har nÌrmet sig hinanden, har büde Irma, Dansk Supermarked og Rema 1000 valgt helt at udfase enkelte konventionelle produkter.

Irma har givet det røde kort til konventionelle gulerødder og bananer. Fremover vil der kun vÌre den økologiske variant pü hylderne.

- Vores kunder køber mere økologi end nogensinde. Det betyder, at salget af de konventionelle varer falder tilsvarende. Pü nogle varer bliver salget sü beskedent, at det ikke lÌngere er forsvarligt at have dem i vores butikker, siger kÌdedirektør i Irma, Jesper Uggerhøj.

Salget af økologiske bananer har udgjort 92 procent af det samlede banansalg i Irma, og de økologiske gulerødder 85 procent.

Hvis kunderne hos Rema 1000 vil have hjertesalat og squash, kan de ogsü kun købe dem i økologiske udgaver, og ifølge indkøbs- og marketingdirektør Anders Jensen hÌnger det sammen med, at büde kvaliteten og prisen pü de økologiske produkter har nüet et konkurrencedygtigt niveau, sü det ikke giver mening at tilbyde to nÌsten ens produkter.

Af samme grund tilbyder Dansk Supermarked i dag kun sine kunder økologisk grønkül.

service oplyser at konsekvensen har vĂŚret mĂŚrkbar.

- Vi har vÌret nødt til at importere PDQJH à HUH DJXUNHU HQG YL SOHMHU RJ GHW YLOOH Y UH UDUW PHG QRJOH à HUH producenter, sü man kan have en plan B, hvis en producent für sygdom i produktionen.

Coops lave priser booster salget Sygdom er dog ikke den eneste grund til manglen pĂĽ danske agurker.

- Siden Coop sÌnkede priserne, har det smittet af pü priserne i alle dagligvarekÌder. Hvor en økologisk agurk tidligere typisk kostede 11 kr., kosterne den müske nu otte kr. Det har øget forbruget markant, siger Michael Jensen, og uddyber: - Cateringgrossisterne vil typisk ikke tegne faste kontrakter, og sü kommer de bagerst i køen, siger den fynske gartner.

Men det har ogsü knebet med at skaffe nok øko-agurker fra udlandet, sü grossisterne kan kun glÌde sig over, at de seneste ugers sol giver optimale betingelser for sensommerens produktion i de danske vÌksthuse.

Et koldt og grüt forür og Coops beslutning om at sÌnke priserne pü økologi, har i ür bidraget til mangel pü økologiske agurker fra danske avlere.

Foto: Colourbox

Her fĂĽr du rĂĽdgivning om S k if tek ĂŚr

Ă&#x2DC;kologi

Ă&#x2DC;kologiske grøntsager fra TĂĽsinge

Smagen af Ă&#x2DC;havet

15

Ă&#x2DC;ko-grøntsager erstatter de konventionelle

AF JAKOB BRANDT

Ikke mindst de store danske foodservicegrossister har i ür müttet kigge langt efter danske øko-agurker. Det skyldes ifølge gartneriet Lykkesholm en cocktail af faldende priser i kølvandet pü Coops beslutning om at sÌnke priserne pü økologi samt et forür og en sommer med usÌdvanligt fü solskinstimer.

Med et produktionsareal under glas pü ca. 30.000 kvm med agurker er det fynske gartneri landets største producent af økologiske agurker, og gartner Michael Jensen forklarer, at ürets mange grüvejrsdage har sat vÌksten i agurkeplanterne i stü.

- Nür det bliver grüvejr, kan planterne ikke yde det, de skal. I den situation forsøger planterne først at skaffe nÌring til agurkerne, sü til bladene og til sidst til rødderne. Nür vÌksten gür i stü, bliver planterne stressede og er meget mere modtagelige over for sygdomme, siger Michael Jensen.

Kenneth Skov, kategoriansvarlig for frugt og grønt hos Hørkram Food-

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

opstart og optimering

LĂŚs mere pĂĽ

www.skiftekaer.dk

Kontakt Rüdgivningsleder - Frugt & Grønt Dorrit Andersen Telefon: 87 40 66 08 Mail: doa@hortiadvice.dk

16

ØKOLOGI & ERHVERV

ϐ

.$572)/(5 9LOGPRVHNDUWRÁHU er en delikatesse. De små, runde NDUWRÁHU HU SHUIHNW IRUPHGH KDU HQ ÀQ W\QG VNDO RJ HU OHWWH DW YDVNH 'HW HU GH IRUGL GH G\UNHV L UHQ VSKDJQXPMRUG 'HW HU MRUG VRP NXQ EHVWnU DI UHVWHU DI PRV Det skriver Politiken.

'HW HQHVWH SUREOHP PHG NDUWRÁHQ HU DW GHU XGOHGHV VWRUH P QJGHU &2 L G\UNQLQJVSURFHVVHQ IRUGL MRUGHQ VNDO GU QHV 2J når den bliver drænet, så komPHU GHU LOW WLO PRVVHUQH RJ Vn R[LGHUHU GH ERUW XQGHU DIJLYHOVH DI &2 , SUDNVLV EHW\GHU GHW DW MRUGHUQH V\QNHU L RPHJQHQ DI WUH FP RP nUHW .OLPDW QNHWDQNHQ &RQFLWR KDU UHJQHW Sn DW GHW EHW\GHU HW XGVOLS DI &2 Sn WRQ RP nUHW SHU KD G\UNHW MRUG 'HUIRU YLO 1DWXUVW\UHOVHQ QX O JJH HQ SODQ IRU JHQRSUHWQLQJ DI HQ DI ODQGHWV VW¡UVWH K¡MPRVHU

Þ

.$527(1 ,QVWLWXW IRU 3ODQWH RJ 0LOM¡YLGHQVNDE ¡JHU LQGKROGHW DI SLJPHQW L JXOHU¡GGHU RJ RSWLPHUHU GHP WLO GDQVNH IRUKROG Vn GHW EOLYHU ELOOLJHUH RJ QHPPHUH DW SURGXFHUH GH QDWXUOLJH IDUYHVWRIIHU GHU EUXJHV L I¡GHYDUHU 'HQ GDQVNH LQJUHGLHQVYLUNVRPKHG RJ SURMHNWSDUWQHU &KU +DQVHQ JO GHU VLJ RYHU GH IRUHO¡ELJH UHVXOWDWHU RJ VHU HW VWRUW SRWHQWLDOH *XOHU¡GGHU LQGHKROGHU EODQGW DQGHW IDUYHVWRIIHU VRP NDURWHQ GHU NDQ Y UH JXO RUDQJH U¡G HOOHU YLROHW VDPW DQWKRF\DQLQHU GHU ÀQGHV L IRUVNHOOLJH U¡G EOn QXDQFHU 2J GHU HU HW VWRUW PDUNHG IRU DW XGYLQGH GLVVH SLJPHQWHU VRP EUXJHV VRP QDWXUOLJH IDUYHVWRIIHU L I¡GHYDUHU

§ Þ .2 6$/$7 'DQPDUNV VW¡UVWH SURGXFHQW DI EODQGW DQGHW LFHEHUJ VDODW 0nQVVRQ KDU VRP PnOV WQLQJ DW GH PHUH HQG PLOOLRQHU VDODW RJ NnOKRYHGHU L IUHPWLGHQ VNDO Y UH ¡NRORJLVNH +DQ KDU L PHUH HQG nU G\UNHW VDODW RJ NnO Sn VWDGLJW VW¡UUH DUHDOHU RPNULQJ %UDQGH RJ XG DI GH L GDJ JRGW KHNWDU KYRU GHU L nU L DOW XGSODQWHV RPNULQJ PLOOLRQHU VSLUHU RJ IU¡ Q UPHU GHQ ¡NRORJLVNH DQGHO VLJ KDVWLJW KDOYGHOHQ 'HQ VWRUH XGIRUGULQJ KDU YL RPNULQJ GH ¡NRORJLVNH SURGXNWHU KYRU YL IDNWLVN LNNH KDU ¡NRORJLVN MRUG QRN WLO GHQ ¡JHGH HIWHUVS¡UJVHO VRP YL RSOHYHU VLJHU VWLIWHU RJ HMHU $[HO 0nQVVRQ WLO )¡GHYDUH:DWFK

TEMA: GRØNTSAGER

28. august 2015 nr. 572

En selvkørende radrenser med Kress-modul er hjertet i bekæmpelsesstrategien. Normalt renser Hedely I/S to til tre gange. Foto: Kaj Lund Sørensen.

ǡ

ͶͲ Þ ǡ Þ Þ

Þ ( $) .$- /81' 6 5(16(1

+RV +HGHO\ , 6 L %RUGLQJ SDVVHU WR PDQG KD JXOHU¡GGHU U¡GEHGHU SHUVLOOHU¡GGHU RJ NDUWRÁHU 'HUIRU HU GHU Sn VWHGHW NODUH DPELWLRQHU RP DW XQGJn KnQGOXJQLQJ , nU HU nU GHU LNNH OXJHV 'HW HU L ÁHUH nU O\NNHGHV DW KROGH JXOHU¡GGHUQH UHQH QRN 'HW VNDO NXQQH ODGH VLJ J¡UH PHQ GHW KDU NQHEHW OLGW L nU PHG DW UDPPH GHW ULJWLJH WLGVSXQNW PHG UHQVHUHQ 3n JUXQG DI YHMUHW HU YL NRPPHW HQ XJH IRU VHQW RJ Vn HU XNUXGWHW EOHYHW IRU VWRUW VLJHU -HQV &KULVWLDQ 1LHOVHQ , nU KDU GHW Y UHW RS DG EDNNH 3ULQFLSSHW HU DW In XNUXGWHW WLO DW VSLUH RJ Vn IMHUQH GHW PHQ GHW KDU Y UHW Q VWHQ XPXOLJW L GHQ NROGH IRUVRPPHU WLOI¡MHU KDQ ͳ͸Ͳ +HGHO\ , 6 GULYHU L DOW KHNWDU Vn GHU NDQ Y UH JXOHU¡GGHU KYHUW IMHUGH år. +YRU GHU nUHW IRUXG KDU Y UHW NDUWRÁHU KROGHV MRUGHQ VRUW RJ GHU EHN PSHV NYLN , IRUnUHW SO¡MHV XGEULQJHV J\OOH RJ ODYHV EHGH 9L EUXJHU JSV IRU DW KDYH HQVDUWHGH EHGH 'HW HU VY UW DW KDYH JXOHU¡GGHU VWnHQGH Sn NDQWHQ DI EHGHQH VLJHU -HQV &KULVWLDQ 1LHOVHQ VRP KDU Y UHW ¡NRORJ VLGHQ

+DQ V WWHU EHGHQH RS Vn WLGOLJW VRP PXOLJW L IRUnUHW IRU GHUHIWHU DW EHN PSH IU¡XNUXGW PHG HQ VHOYE\JJHW FP EUHG EHGK¡YO 'HW HU WL nU VLGHQ KDQ E\JJHGH GHQ I¡UVWH SURWRW\SH 5HGVNDEHW KDU WR E UHQGH VWDQJYDOVHUH IRUDQ RJ EDJSn , PLGWHQ VLGGHU HQ K\GUDXOLVN GUHYHW URWH-

UHQGH YDOVH GHU YLUNHU VRP HQ K¡YO L WR WUH FP G\EGH +YRU DQGUH EUXJHU VWULJOH HOOHU KDUYH WLO DW ODYH IDOVN VnEHG HU GHW KHU HQ GHO DI VWUDWHJLHQ DW SURYRNHUH XNUXGWHW WLO DW VSLUH RJ GHUHIWHU IMHUQH GHW PHG EHGK¡YOHQ VLJHU 5LFKDUG GH 9LVVHU *DUWQHUL5nGJLYQLQJHQ 9L KDU WLGOLJHUH KDIW PDUNHU KYRU YL KDU UDPW GHW KHOH ULJWLJW RJ KYRU GHW LNNH KDU Y UHW Q¡GYHQGLJW DW ÁDPPHEHKDQGOH IRUNODUHU -HQV &KULVWLDQ 1LHOVHQ § § -R O QJHUH WLG YL NDQ N¡UH PHG K¡YOHQ MR UHQHUH EOLYHU PDUNHQ 9L KDU WLGOLJHUH KDIW DIJU¡GHU VnHW VLGVW L PDM KYRU GHU HU N¡UW ÀUH IHP JDQJH PHG EHGK¡YOHQ RJ KYRU GHW LNNH KDU Y UHW Q¡GYHQGLJ DW N¡UH PHG ÁDPPHKDQGOHUHQ IRUW OOHU -HQV &KULVWLDQ 1LHOVHQ VRP GULYHU +HGHO\ , 6 VDPPHQ PHG VLQ V¡Q +HQU\ 1LHOVHQ Målet er helt at kunne undvære EU QGHUHQ 1nU GHQ EUXJHV N¡UHV GHU Vn KXUWLJW DW JDVIRUEUXJHW NRPPHU QHG Sn NJ SU KD ϐ 'H N¡UHU JHUQH PHG EHGK¡YOHQ HQ

“

ϔ ¤ Þ Ǥ Þ ǡ ¤ Ǥ

JENS CHRISTIAN NIELSEN, HEDELY I/S

JDQJ RP XJHQ IRU DW V WWH VSLULQJHQ L JDQJ PHQ GHW VNHWH LNNH L nU KYRU GHW WRJ RS WLO WUH XJHU LQGHQ XNUXGWHW NRP L JDQJ 'HUIRU NRP GH EDJHIWHU , nU HU GHU NXQ N¡UW WR JDQJH , HW QRUPDOW nU N¡UHV GHU W\SLVN WUH WLO ÀUH JDQJH Vn XNUXGWHW DOWLG HU VPnW 6LGVWH JDQJ HU GDJHQ I¡U JXOHU¡GGHUQH VnV 8GW¡UULQJ DI MRUGHQ XQGJnV YHG NXQ DW DUEHMGH L OLOOH G\EGH RJ DOGULJ G\EHUH HQG VnG\EGHQ Þ )RUKROGHQH L KDU JLYHW XGIRUGULQJHU IRU UHQVHDUEHMGHW VRP XGI¡UHV PHG HQGQX HQ VHOYE\JJHW PDVNLQH ² HQ VHOYN¡UHQGH UHGVNDEVbærer med Kress duo-modul leveret IUD <GLQJ 6PHGLH 5DGUHQVHUHQ HU KMHUWHW L EHN PSHOVHVVWUDWHJLHQ +YLV GHU LNNH HU rodukrudt, renser vi normalt to til tre JDQJH -R VW¡UUH NLPEODGH JXOHU¡GGHUQH KDU MR EHGUH NDQ GH WnOH OLGW G NQLQJ PHG MRUG VLJHU GHQ PLGWM\VNH JXOHURGVDYOHU +DQ VWLOHU HIWHU DW DUEHMGH L HW M YQW EHG RJ KHOH WLGHQ NXQ L RYHUÁDGHQ Vn GHU LNNH EULQJHV Q\W XNUXGW WLO IUHPVSLULQJ 9L UHQVHU L WR WLO WUH FP G\EGH PHG NP L WLPHQ ² GHW JnU EHGVW QnU GHU HU IDUW Sn ² RJVn JDQJ SRLQWHUHU -HQV &KULVWLDQ 1LHOVHQ VRP KDU N¡UW PHG GHQ L ÀUH V VRQHU +DQ HU JRGW WLOIUHGV PHG PDVNLQHQ VRP HU PHJHW ELOOLJ RJ PHJHW stabil.

Ǧ ,I¡OJH /HLI -HQVHQ DGVNLOOHU .UHVV GXR SDUDOOHORJUDPPHW VLJ IUD PDQJH DQGUH SDUDOOHORJUDPPHU YHG DW GHU HU WR KMXO Sn KYHU VLGH DI HOHPHQWHW Vn GHU NDQ E UHV Sn EHJJH VLGHU DI U NNHQ RJ GHUPHG DUEHMGHV PHJHW SU FLVW

'XR SDUDOOHORJUDPPHW HU VSHFLHOW XGYLNOHW VRP UHQVH HOHPHQW WLO UHQVQLQJ Sn NDPPH YHG KM OS DI GH PDQJH LQGVWLOOLQJVPXOLJKHGHU Sn VPnGLVN VLJHU KDQ RJ SHJHU Sn GH WR VPn MXVWHUEDUH UXOOHVN U GHU NDQ skære helt ind til rækken.

0HG / VN O ·WULXPIVN U· NDQ GHU XGI¡UHV HW PHJHW SU FLVW MRE VHOY L VPn DIJU¡GHU 6N UHW NDQ YLQNOHV HIWHU KYRU MRUGV¡JHQGH PDQ YLO KDYH GHP WLO DW Y UH RJ WLO DW O JJH MRUG LQG PHOOHP JXOHU¡GGHUQH 0RGXOHW NDQ NRPELQHUHV Sn PDQJH PnGHU RJ PHG IRUVNHOOLJH W QGHU ² IRU HNVHPSHO DOP JnVHIRGVVN U .UHVV PRGXOHW YHMHU LNNH UHW PHJHW RJ PDQ NDQ LQGVWLOOH Y JWHQ PHG IMHGUH 'HUIRU HU GHU HQ GHO VRP N¡UHU PHG GHW Sn NDPPH IRUNODUHU /HLI -HQVHQ Þ (W DI GH DQGUH UHGVNDEHU GHU N¡UHV PHG YHG GHPRQVWUDWLRQHQ DI PHNDQLVN XNUXGWVEHN PSHOVH L ¡NRORJLVNH JXOHU¡GGHU KRV +HGHO\ , 6 HU HQ E¡MOHUHQVHU IUD .XOW GHU LPSRUWHUHV DI <GLQJ 6PHGLH %¡MOHUHQVHUHQ EHVWnU DI WR U NNHU E¡MOHU 'HQ IRUUHVWH U NNH EU\GHU VNRUSHQ RJ WU NNHU VDPWLGLJ GHQ EDJHUVWH 9HG KM OS DI HQ JHDULQJ N¡UHU GHQ EDJHUVWH U NNH E¡MOHU KXUWLJHUH UXQGW RJ WU NNHU GHUPHG XNUXGWHW RS %¡MOHUQH InV L DUEHMGVEUHGGHU IUD FP RJ RS WLO PHUH HQG FP 'HU HU EHVN\WWHOVHVWDOOHUNQHU Sn IRU DW XQGJn DW GHU NRPPHU MRUG LQG L U Nken. /HLI -HQVHQ IUD <GLQJ 6PHGLH IUHPK YHU DW HW EHGV PDVNLQHQ HU E\JJHW Sn HQ UDPPH GHU K QJHU L SHQGXOI VWH Vn GHQ NDQ JLYH VLJ OLGW KYLV EHGHW LNNH HU KHOW M YQW 0HQ GHQ IDVWH DNVHO NU YHU HW M YQW EHG IRU DW PDQ NDQ VW\UH DUEHMGVG\EGHQ

TEMA: GRØNTSAGER

28. august 2015 nr. 572

50.000 kvm. ligger øde hen For tre år siden var det Skandinavien største økologiske væksthus. Det står der stadig - med maskiner og alt, der kræves til økologisk salatproduktion, men jorden er bar, og gartneren har lukket og slukket for produktionen VÆKSTHUSE AF IRENE BRANDT I Køge ligger Skandinaviens største økologiske væksthus og venter på en køber, og det har det efter hånden gjort i et par år. Det er gartneriet Bladgrønt, som i 2009 blev omlagt til økologisk produktion. I begyndelsen gik det godt; men så kom først krisen og siden VTEC-bakterien, som endte med at koste Gert Larsen, der ejer Bladgrønt, 3 mio. kr.

- Vi havde en god produktion af salat, kål, broccoli og glaskål - med hovedvægten på salat, som vi dyrkede ni forskellige slags af, fortæller Gert Larsen og fortsætter: - Vi solgte halvdelen af vores produktion til cateringbranchen i Sverige, og da VTEC bakterien i 2011 huserede, stoppede cateringsbranchen helt for brugen af salat, som en overgang var under mistanke for at være kilde til smitten.

Vegetabilsk gødning 22 mennesker, der var smittede med VTEC-bakterien døede, inden smittekilden blev fundet i en portion mungbønner, der blev brugt til spirrer. VTEC-bakterien kommer fra animalsk produktion - for eksempel fra husdyrgødning, der er brugt i produktionen.

- Det ironiske er, at vi slet ikke brugte animalsk gødning i vores produktion, siger Gert Larsen. +DQ ÀN IRU HNVHPSHO NDOL IUD SLOOHrede skaller fra cacofrugter. Kvælstof ÀN KDQ IUD IRGHUSLOOHU PHG OXFHUQH RJ snittede og pillerede lupinfrø. I alt brugte han fem forskellige vegetabilske gødninger i sin produktion.

- De vegetabilske gødninger gjorde os i stand til med stor præcission at gøde vores planter, fortæller Gert Larsen.

Til salg På Bladgrønt var det ikke kun gødningen, man eksperimenterede

I 2009 omlagde Gert Larsen gartneriet Bladgrønt til økologi. Han investerede 50 mio. kr. i et væksthus, der med 50.000 kvm. er Skandinaviens største økologiske væksthus. Han producerede økologisk salat; men den økonomiske krise og VTEC-bakterien blev begyndelsen til enden for gartneriet.

med. Produktionen var højt specialiseret og gennemmekaniseret.

- I dag venter vi på, at der kommer en køber, som vil investere penge i væksthuset, som består af 72 sektioner à 600 kvm. Vi har stadig alle maskinerne og jorden er bearbejdet og klar til igen at producere økologiske grøntsager, siger Gert Larsen, som håber, at væksten i salget af økologiske råvarer, vil give en ung landmand modet til at starte op i de topmoderne væksthus.

Der bliver ikke bygget nyt Det er nogle år siden, der sidst er bygget nye, store væksthuse i Danmark, men i stedet kan man jo købe brugt - Bladgrønt for eksempel, synes Gert Larsen.

- Hvis man har en stor kunde,

man kan lave en leveringsaftale med, som rækker tre-fem år ud i tiden, så er det faktisk realistisk at starte produktionen op igen. Selv er

min kone og jeg blevet for gamle til at begynde forfra med Bladgrønt; men det kan blive en chance for en dygtig, ung gartner, siger Gert Larsen.

ØKOLOGI & ERHVERV

Nye kål- og porresorter udvikles i projekt 8'9,./,1* 'H ÁHVWH DI GH NnO RJ porresorter, der bliver udviklet i dag, bliver brugt til konventionel produktion. Derfor fokuserer de VWRUH IRU GOLQJVÀUPDHU L VWLJHQGH grad på holdbarhed og transportmuligheder og den størst mulige produktionsmængde pr. hektar.

Nu vil et nyt projekt søge i andre retninger.

- Vi mangler sorter til at supplere vores økologiske grøntsager om vinteren, og hvis vi kan forlænge sæsonen, behøver vi ikke længere importere fra Spanien. Det skåner både miljøet og giver forbrugerne friskere produkter, siger Dorte K. Rhode Nissen fra Nissen Consult, der står bag projektet.

Som projektleder står Dorte K. Rhode Nissen i spidsen for udviklingen af 12 nye kål- og porresorter, der skal bidrage til et alsidigt sortiment af økologiske, danskproducerede råvarer. Første fase er at indsamle frø.

Når frøene er indsamlet, vil projektdeltagerne observere, hvordan sorterne klarer sig i marken med hensyn til blandt andet udbytte ved lav gødningskoncentration og i produktion uden brug af pesticider.

De 12 nye sorter vil potentielt resultere i en væsentlig forøget produktivitet og beskæftigelse hos de økologiske producenter, hvis samlede indtjening forventes at stige med 30 millioner kroner pr. år. Og projektet arbejder også på sigt med globale afsætningskanaler.

Vi har leveret økologiske grøntsager RJ NDUWRÁHU til det danske folk siden oktober 1990

Vi fejrer 25 års jubilæum 10. oktober 2015 I dag ligger det store væksthus øde hen og venter på en køber.

17

18

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

TEMA: GRĂ&#x2DC;NTSAGER

28. august 2015 nr. 572

FOTOS: KAJ LUND SĂ&#x2DC;RENSEN.

Pü skiftekÌr gür det meget bedre uden pløjning. Gartneriet für mere ensartede kulturer, det er lettere at styre ukrudtet, og pü forsøgsarealet kan Peter Bay Knudsen se, at udbyttet øges.

Højere udbytte, ensartede kulturer og mindre ukrudt SkiftekĂŚr Ă&#x2DC;kologi udskifter pløjning og husdyrgødning med faste kørespor, dyrkning i bede og rødkløver som grøngødning Ă&#x2DC;KOLOGI I SPORET $) .$- /81' 6Â&#x2018;5(16(1

Hos SkiftekĂŚr Ă&#x2DC;kologi pĂĽ TĂĽsinge dyrker Peter Bay Knudsen og Marie Ejlersen 150 ha tung lerjord med løg, spidskĂĽl, rødbeder, hokkaidogrĂŚsNDU RJ NDUWRĂ HU For tre ĂĽr siden begyndte de at eksperimentere med pløjefri dyrkning, faste kørespor og dyrkning i EHGH KYRU Ă HUH W\SHU KM OSHDIJUÂĄder â&#x20AC;&#x201C; det vil sige grøngødning â&#x20AC;&#x201C; sĂĽet i rĂŚkker mellem afgrøderne bĂĽde skal bidrage til at optimere nĂŚringsstofforsyningen og holde ukrudtet QHGH Gylle holder ikke 'HU HU Ă HUH JUXQGH WLO DW 6NLIWHN U JLN PHG L XGYLNOLQJVSURMHNWHW - Jeg vil gerne stoppe import af NRQYHQWLRQHO KXVG\UJÂĄGQLQJ 9L KDU gødning nok til afgrøderne, sĂĽ lĂŚnge, vi mĂĽ importere konventionel husdyrgødning, men det holder jo ikke L O QJGHQ VLJHU 3HWHU %D\ .QXGVHQ Samtidig ligger gĂĽrden i et omrĂĽde, hvor det ikke er muligt at skaffe økologisk husdyrgødning, og det er ogsĂĽ svĂŚrt at fĂĽ konventionel husG\UJÂĄGQLQJ 400 kg N/ha I forsøget er der et sĂŚdskifte med UÂĄGNOÂĄYHU VRP KHOnUVJUÂĄQJÂĄGQLQJ Efter sen nedmuldning plantes spidskĂĽl, hvor stubben efter høst fĂĽr ORY WLO DW VWn LQGWLO Q VWH IRUnU 'HUHIWHU V WWHV NDUWRĂ HU L QHGKDUYHW

NnOVWXE 'H IÂĄOJHQGH DIJUÂĄGHU HU UÂĄGEHGHU RJ JU VNDU Rødkløveren, der ligger et ĂĽr, slĂĽs af tre gange, hvor materialet efterlaGHV Sn RYHUĂ DGHQ Ifølge grøntsagskonsulent RiFKDUG GH 9LVVHU IUD *DUWQHUL5nGJLYningen kan afgrøden samle 300-400 NJ 1 KD Horsch virker En del af udviklingsarbejdet er at Ă&#x20AC;QGH OÂĄVQLQJHU WLO LQGDUEHMGHOVH DI JUÂĄQJÂĄGQLQJHQ XGHQ SOÂĄMQLQJ Peter Bay Knudsen brugte sidste forĂĽr en spadefrĂŚser fra Imants til at indarbejde rødkløveren, men der er stort slid pĂĽ redskabet under tørre IRUKROG 'HVXGHQ YDU NDSDFLWHWHQ OLOOH Derfor har han købt en Horsch 7HUUDQR )* KDUYH VRP KDQ EHKDQGOHU UÂĄGNOÂĄYHUJU VVHW PHG Ă HUH JDQJH 'HQ P EUHGH KDUYH WDJHU WUH EHGH 6XSSOHUHW PHG HQ +( 9$ sĂĽbedsharve opnĂĽs et tilfredsstilOHQGH UHVXOWDW I udviklingsarbejdet bliver der ogsĂĽ etableret kløver, vikke og rug PHOOHP U NNHUQH L NDUWRĂ HU RJ JU VNDU Styre N-forsyning - Den største udfordring er at styre JÂĄGQLQJVIRUV\QLQJHQ +YRUQnU VNDO grøngødningen nedmuldes? Det er svĂŚrt at styre mineraliseringen, fordi det afhĂŚnger af temperaturen, forklarer den økologiske frilandsgartQHU

â&#x20AC;&#x153;

Peter Bay Knudsen forsøger at styre kvĂŚlstoftilførslen ved at mĂĽle QLWUDWLQGKROGHW L MRUGY VNHQ +YHU mandag tager han jordprøver i forVNHOOLJH DIJUÂĄGHU - Hvis der er mindre end 100 kg nitrat-N/ha, tilfører vi noget gylle, opO\VHU KDQ Det er isĂŚr relevant i en N-krĂŚvende afgrøde som kĂĽl, der plantes XG KYHU GDJ LQGWLO DXJXVW Peter Bay Knudsen har selv bygget en gyllenedfĂŚlder, der tilfører gyllen i rĂŚkkerne og passer til tre EHGH 'HQ NDQ WLOIÂĄUH QHG WLO W KD VYDUHQGH WLO NJ 1 KD *\OOHQHGI OGHUHQ HU SODFHUHW XQder traktoren for at opnĂĽ prĂŚcis plaFHULQJ DI JÂĄGQLQJHQ Stor forsøgsmark Som en del af projektet er der pĂĽ SkiftekĂŚr anlagt en forsøgsmark pĂĽ Ă&#x20AC;UH KD PHG JnUGHQV IHP DIJUÂĄGHU L HW IHP nUV V GVNLIWH Der er bede dyrket henholdsvis PHG RJ XGHQ EUXJ DI IDVWH NÂĄUHVSRU I det sidste bliver der kørt i bedene XQGHU KÂĄVW RJ MRUGHQ EOLYHU SOÂĄMHW I forsøget, der startede i 2012 og varer fem ĂĽr, er der endnu ikke manJH UHVXOWDWHU 1X EHJ\QGHU YL PHG WHVW , nU ODYHV GHU PDQJH XQGHUVÂĄJHOVHU 9L VNDO EO D L JDQJ PHG DW PnOH URGG\EGH IRUW OOHU 5LFKDUG GH 9LVVHU IUD *DUWQHUL5nGJLYQLQJHQ Gps pĂĽ alt Peter Bay Knudsen har valgt bede

Den største udfordring er at styre gødningsforsyningen. HvornĂĽr skal grøngødningen nedmuldes? Det er svĂŚrt at styre mineraliseÂ&#x201D;Â&#x2039;Â?Â&#x2030;Â&#x2021;Â?ÇĄ Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x2039; Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x192;Ď&#x201D;Â&#x160;§Â?Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x192;Â&#x2C6; Â&#x2013;Â&#x2021;Â?Â&#x2019;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x192;Â&#x2013;Â&#x2014;Â&#x201D;Â&#x2021;Â?Ǥ

FRILANDSGARTNER PETER BAY KNUDSEN

PHG P IUD VSRU WLO VSRU +HU G\UNHV WUH U NNHU DI NDUWRĂ HU GHU HU GHQ VWÂĄUVWH DIJUÂĄGH 1nU GH WUH U Nker plantes lidt tĂŚttere end normalt, kan de tages op med en to-rĂŚkket NDUWRIIHORSWDJHU SkiftekĂŚr Ă&#x2DC;kologi har anvendt JSV VLGHQ 'HU HU VW\ULQJ WLO Ă HUH WUDNWRUHU IUD GHQ KROODQGVNH OHYHUDQGÂĄU 6%* Der køres med to sĂŚt redskabsstyring, sĂĽ bĂĽde traktor og redskab kan styres med den sĂĽkaldte TWIN VW\ULQJ 'HU HU VnOHGHV VHSDUDW 57. gps-styring pĂĽ redskaberne til plantQLQJ RJ VnQLQJ 3HWHU %D\ .QXGVHQ har lavet sin egen kartoffellĂŚgger PHG JSV Frilandsgartneriet har egen RTK PHG Ă&#x20AC;UH EDVHVWDWLRQHU GHU G NNHU KHOH 7nVLQJH Det er fantastisk Erfaringerne fra forsøget er sĂĽ gode, at Peter Bay Knudsen er begyndt at bruge faste kørespor og dyrkning i bede pĂĽ mange marker uden for forVÂĄJHW 1RJOH HU LNNH SOÂĄMHW L WUH nU 'HW HU IDQWDVWLVN 'HW JnU PHJHW EHGUH XGHQ SOÂĄMQLQJ 9L InU PHUH HQVartede kulturer, og det er lettere at VW\UH XNUXGWHW 3n IRUVÂĄJVDUHDOHW NDQ YL VH DW XGE\WWHW ÂĄJHV YXUGHUHU KDQ Peter Bay Knudsen mener ikke, at det behøver at vĂŚre sĂĽ avanceret eller dyrt at gĂĽ i gang med faste køUHVSRU God effekt mod ukrudt +DQ EDNNHV RS DI 5LFKDUG GH 9LVVHU *DUWQHUL5nGJLYQLQJHQ VRP RSOHYHU en meget høj prĂŚcision i ukrudtsbekĂŚmpelsen og dermed en vĂŚsentlig EHGUH HIIHNW - Med nedmuldning af grøngødning og faste spor fra ĂĽr til ĂĽr, er der ingen strukturelle begrĂŚnsninger i MRUGHQ 'HW YLO JLYH RV HQ PHJHW KÂĄjere udnyttelse af de nĂŚringsstoffer, YL KDU WLO UnGLJKHG

- Der er en god sammenhÌng mellem rodudvikling og optagelse DI Q ULQJVVWRIIHU *RG URGY NVW HU afgørende for at optage nÌringsstofIHU XQGHUVWUHJHU 5LFKDUG GH 9LVVHU - I de samme forsøg pü sandjord kan vi se tydelig effekt i form af bedre udbytter med mindre nÌringsstofIHU WLOI¥MHU KDQ Robot svigtede i ür For süvel frilandsgartneren som konsulenten er der et mül om at komme til at klare al ukrudtsbekÌmpelse PHNDQLVN I løgene har Peter Bay Knudsen i ür kørt med en ny kamerastyret RoERYDWRU 6RIWYDUHQ L URERWWHQV SURgram er udviklet specielt til løg - Jeg tror, at kamerateknologien er god, men det er svÌrt at vÌre den første bruger, siger den erfarne økolog, som vurderer, at der er for lille afstand mellem kamera og lugeagJUHJDWHW Der er et kamera pü hver rÌkke, men nür planterne bliver høje, er det svÌrt for kameraet at se de enkelte SODQWHU - Det er vanskeligt, men jeg tror, at det er muligt hündtere ukrudtet i løg med kamerastyring allerede nÌste nU YXUGHUHU 3HWHU %D\ .QXGVHQ Pü lidt lÌngere sigt forventer han at komme til at kunne styre med gps L VWHGHW IRU NDPHUDVW\ULQJ 0HQ L VWHGHW IRU UHQVQLQJ PHG robotten har det i ür vÌret nødvendigt at hyre ti personer til at klare XNUXGWHW L O¥JHQH PHG KnQGNUDIW

SkiftekĂŚr økologi deltager i projektet â&#x20AC;&#x2122;Ă&#x2DC;kologi i sporetâ&#x20AC;&#x2122;. Projektet har fĂĽet tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Fødevareministeriet.

28. august 2015 nr. 572

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

19

MAD & MARKED PĂ&#x2026; MARKEDET AF BIRGITTE NYGAARD, PROJEKTLEDER I Ă&#x2DC;KOLOGISK LANDSFORENING

SAMARBEJDE GIVER NYT LIV TIL Ă&#x2026;RETS HĂ&#x2DC;STMARKEDER NĂĽr 75 økologer byder indenfor til økologisk høstmarked i nĂŚste weekend, er samarbejde, øko-mĂĽltidet og fĂŚllesskabet i endnu højere grad end tidligere centrale nøgleord.

Høstmarkedet er en af Danmarks største nationale økoevents. Og visionen er at skabe et vindue til Danmarks økologiske spisekammer og sĂŚtte fokus pĂĽ kvaliteten og mangfoldigheden af de økologiske fødevarer. Det er en unik ramme for at vise tusindvis af forbrugere, hvor deres øko-mad kommer fra og knytte dem endnu tĂŚttere Det er til økologien. Det er helt afhelt gørende, at oplevelsen er fantasautentisk. Det skal vi holde tisk at se, hvordan fast i. Men vi kan fortsat udvikle og styrke arrange- Ď&#x201D;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2030;¤Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x2039; ¤Â&#x201D; Â&#x2022;§Â&#x2013;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D; mentet. Â&#x2013;Â&#x201D;Â&#x2014;Â?Â&#x2C6; Â&#x2019;¤ Â&#x160;Ă&#x17E;Â&#x2022;Â&#x2013;Â?Â&#x192;Â&#x201D;Â?Â&#x2021;-

â&#x20AC;&#x153;

det ved at samarbejde

Derfor er det helt fantasÂ?Â&#x2021;Â&#x2020; Â?Â&#x2018;Â?Â?Â&#x2021; Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2014;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D;WLVN DW VH KYRUGDQ Ă HUH Â&#x2021;Â?Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x2C6;Â&#x201D;Â&#x192; Â&#x2020;Â&#x2021;Â? Â&#x2030;Â&#x192;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x201D;Â&#x2018;Â?Â&#x2018;gĂĽrde i ĂĽr sĂŚtter trumf pĂĽ høstmarkedet ved at miske verden samarbejde med kokke og studerende fra den gastronomiske verden.

Gürdens gÌster kommer süledes med hele rejsen fra jord til bord - fra de friske rüvarer til det fÌrdige, veltillavede økologiske mültid, som man mødes om i fÌllesskab ved langbordet.

Det sker bl.a. pĂĽ Lille Ă&#x2DC;stergaard ved Brønderslev, hvor gourmetrestauranten Scheelsminde, den nordiske restaurant Tabu samt restaurant Kronborg (med øko-sølvmĂŚrke) laver mad over grillen af gĂĽrdens egne rĂĽvarer. Og lidt lĂŚngere sydpĂĽ pĂĽ Ny Lundgaard ved Randers, hvor gĂŚsterne kan tilmelde sig â&#x20AC;&#x2122;Brunch med Bondenâ&#x20AC;&#x2122; eller nyde et økologisk aftensmĂĽltid, som kokke og ernĂŚringsassistentelever fra Hotel- og Restaurantskolen i Viborg tilbereder af de lokale økorĂĽvarer. Og pĂĽ Troldgaarden syd for Aarhus, hvor kokkene fra Aros Foodhall tryller med gĂĽrdens økologiske rĂĽvarer pĂĽ bĂĽl eller grill til lørdag aftens høstfest.

Overalt i landet gør høstmarked-vÌrter sig umage for at give danskerne en god oplevelse nÌste weekend. Det er en vÌrdifuld indsats for økologien, og der skal lyde en stor tak til alle, der bidrager.

Godt høstmarked til alle!

For at imødegü yderligere rüvaremangel har Coop valgt at donere en del af indtjeningen fra de to seneste ugers salg af økologiske fødevarer til rüdgivningsaktiviteter, som skal øge omlÌgningen og dermed sikre fremtidens rüvaregrundlag. Foto: Morten Telling

Coop giver økologien en hĂĽnd Coop oplever, at det i nogle varegrupper kan vĂŚre svĂŚrt at skaffe økologiske produkter nok. Derfor har dagligvarekoncernen i samarbejde med Ă&#x2DC;kologisk Landsforening søsat kampagnen, â&#x20AC;&#x2122;Lad os gøre Danmark dobbelt sĂĽ økologisk KAMPAGNE AF JAKOB BRANDT I forbindelse med kampagnen er Coop klar til at donere en del af den økologiske omsĂŚtning fra uge 34 og 35 til Ă&#x2DC;Ls arbejde med at omlĂŚgge dansk landbrug til økologi.

Food-direktør Jens Visholm, Coop hüber ad den vej at skaffe en mio. kr. ekstra til økologiomlÌgningen.

- Siden vi i første kvartal i ür satte de faste priser ned pü alle vores økologiske varer, er vores salg steget med ni procent, og pü visse varegrupper er salget eksploderet. Det har medført, at vi pü nogle omrüder som f.eks. kød og pülÌg allerede nu ikke kan fü varer nok. Det gÌlder ogsü nogle typer frugt og grønt, og vi forudser, at det bliver meget vÌrre GH NRPPHQGH nU KYLV LNNH YL InU à HUH danske landmÌnd til at producere økologi, siger Jens Visholm.

Han oplyser, at jo mere økologi, danskerne har købt i Kvickly, SuperBrugsen,

Ă&#x2DC;kologisk smagekasse I Coops program for børn og unge â&#x20AC;&#x2122;Go Cookâ&#x20AC;&#x2122; er den økologiske smagekasse et nyt tilbud til eleverne i 4.-7. klasse i faget hjemkundskab. â&#x20AC;&#x2122;Smagekassenâ&#x20AC;&#x2122; er en gratis kasse med økologiske rĂĽvarer og materialer til undervisningen. Kassen indeholder bl.a. gulerødder fra Søris og perler fra SkĂŚrtoft Mølle.

130.000 børn er allerede tilmeldt efterürets aktivitet. ɝ Tilmeldingsfristen er 5. sep. ɝ Se mere pü gocook.dk/nyheder

Dagli´Brugsen, Fakta og Irma i â&#x20AC;&#x2122;De Ă&#x2DC;koORJLVNH 8JHU¡ IUD DXJXVW MR Ă HUH penge donerer Coop til Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings løbende arbejde med at hjĂŚlpe Ă HUH GDQVNH ODQGP QG RJ SURGXFHQWHU til at skifte til den økologiske produktionsform.

Alle skal med pĂĽ rejsen - Vi vil gerne fortĂŚlle kunderne, at det i virkeligheden er alles ansvar at sikre om-

lÌgningen. Intet kommer af sig selv, og jo mere økologi de køber nu, jo mere økologi kan de købe i fremtiden, siger Jens Visholm.

- Men det krĂŚver, at bĂĽde forbrugerne og landmĂŚndene er med pĂĽ rejsen.

Initiativet er et led i den fĂŚlles strategi â&#x20AC;&#x2122;Sammen om bedre madâ&#x20AC;&#x2122; hvor Coop-kĂŚderne i samarbejde med Ă&#x2DC;L har sat som mĂĽl at fordoble økologisalget frem mod 2020.

De ekstra omlĂŚgningskroner er et kĂŚrkommet tilskud til omlĂŚgningsarbejdet hos Ă&#x2DC;L i et ĂĽr, hvor foreningen har en presset økonomi og efter et 2014, hvor det økologiske areal i Danmark skrumpede med 5.400 ha.

Lykkes det at skaffe en million kr., forventes direktør Paul Holmbeck, at støtten fra Coop alene vil bidrage til omlÌgningen af et nogenlunde tilsvarende areal, som det der forsvandt sidste ür.

Mere mülrettet rüdgivninig 9LD LQLWLDWLYHW KM OSHU &RRS à HUH GDQske landmÌnd til at tage et vigtigt første skridt mod omlÌgning til økologi, siger direktøren.

Han hüber derfor, at forbrugerne har bakket op om Coops initiativ og lagt masser af ekstra øko-varer i kurven gennem de seneste dage.

Han oplyser, at de ekstra penge büde skal gü til at tilbyde gratis omlÌgningstjek og andre former for betalt rüdgivning, som er mülrettet de aktuelle behov Sn PDUNHGHW RJ VRP GHUPHG NDQ In à HUH landmÌnd til at lÌgge om til økologi.

20

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

28. august 2015 nr. 572

TĂĽlmodigheden blev sat pĂĽ prøve Efter fem ĂĽrs forberedelser og en tur i myndighedernes syltekrukke er nordjyske Birgitte Busk klar til at sĂŚlge en serie af nyudviklede hybenprodukter IVĂ&#x2020;RKSĂ&#x2020;TTER TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT TĂĽlmodighed er en dyd, nĂĽr man som primĂŚrproducent ønsker at indrette et professionelt produktionskøkken til at forĂŚdle egne rĂĽvarer, og undervejs kan det vĂŚre en god ide at fĂĽ professionel hjĂŚlp til at realisere nogle af planerne.

Det ved den nordjyske hybenproducent Birgitte Busk, som har vÌret fem ür undervejs med at etablere sin egen forarbejdningsvirksomhed pü et lille familielandbrug lidt vest for Brønderslev.

Hun vidste godt, at hun gik ind til en travl hverdag med to smü døtre og fuldtidsarbejde som laborant pü Aalborg Universitetshospital, men nu PDQJOHU KXQ NXQ DW V WWH à XHEHQ ved nogle fü punkter pü en meget lang to-do-liste, før hun for alvor er klar til at teste drømmen om at leve af en lille specialiseret produktion af økologiske fødevarer.

- Jeg mangler bl.a. at fĂĽ lavet en ZHEVKRS RJ In ODJW QRJOH Ă HUH ELOOHder pĂĽ hjemmesiden.

Dropper fast job For at løbe virksomheden i gang har hun netop opsagt sit job, sü hun kan koncentrere krÌfterne om udvikling og salg af hybenprodukter, Ìg og grønt fra gürdens marker. Selv om hun mener, at det som ivÌrksÌtter er sundt at gøre egne erfaringer, vil hun gerne gøre andre nye ivÌrksÌttere opmÌrksomme pü, at de bør kalkulere med, at ivÌrksÌtteri i fødevarebranchen kan krÌve sÌrdeles stor tülmodighed.

- Da jeg ville genübne vores gamle brøndboring, skulle der laves en VVM-undersøgelse, og vores lille mobile hønsehus skulle i nabohøring, sü man skal sÌtte noget ekstra tid af, siger hybenproducenten, som sidste

ĂĽr oplevede, at hendes første økologiske hybenhøst endte i myndighedernes syltekrukke. Det tog otte mĂĽneder, før den lokale fødevareregion godkendte den høstede frugt som økologisk. Ă&#x2026;bner salg fra gĂĽrden For tre uger siden ĂĽbnede hun for første gang sit stalddørssalg. Det er indrettet i en ny trĂŚhytte, som er placeret ud til vejen. Her sĂŚlger hun udelukkende produkter af egen avl.

Undervejs har hun bl.a. trukket pĂĽ hjĂŚlp fra FødevarerĂĽdgivningen i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening. Den har bĂĽde bidraget til at ramme den rigtige smag og udforme etiketter, og VDPPHQ DUEHMGHU GH QX Sn DW Ă&#x20AC;QGH de rigtige salgskanaler.

Det mü godt se hjemmelavet ud - Jeg prøver at ramme produkter, som ingen andre har, men jeg gür først og fremmest efter min egen smag, siger Birgitte Busk.

Hun justerer bl.a. smagen med citron og ĂŚblecidereddike.

I forhold til at fĂĽ gang i salget fĂŚstner hun sin lid til det faktum, at kun fĂĽ af landets travle familier har luft til den meget tidkrĂŚvende proces, det er at arbejde med hyben, sĂĽ produkterne mĂĽ gerne se lidt hĂĽndholdte ud.

- Det er vigtigt, at bĂĽde mine glas og etiketter signalerer, at der er tale om hjemmelavede produkter, siger Birgitte Busk.

FødevarerĂĽdgivningen var med til at udvikle en ny etiket, men det var vanskeligt for Birgitte Busk at give slip pĂĽ den etiket, som hun i forvejen KDYGH InHW ODYHW KRV HQ ORNDO JUDĂ&#x20AC;NHU Men i dag er hun godt tilfreds med resultatet.

Ilddüb pü Foodfestival Det er nu, hun skal til at høste lønnen for de seneste ürs arbejde med at indrette produktionslokaler og frostrum og fü alle godkendelser i hus.

- Det bliver rart at kunne planlĂŚgge sin egen arbejdsdag.

Selv om hun allerede har vĂŚre ude pĂĽ nogle lokale markeder, betragter hun det lidt som sin ilddĂĽb, nĂĽr hun i nĂŚste weekend har en stand pĂĽ Foodfestival i Aarhus.

Børge Christensen og datteren Birgitte Busk arbejder med den frugtholdige hybensort Rosa Rugosa, som er rig pü vitaminer.

Busk baserer virksomhed En kølig vĂŚkstsĂŚson giver fĂŚrre men større frugter, og de skal alle indgĂĽ i nye hybenprodukter fra Busk Ă&#x2DC;kologi

HYBEN TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Med efternavnet Busk, er det nÌrliggende at arbejde med hyben, men Birgitte Busks interesse for de orangerøde frugter er først og fremmest en konsekvens af forÌldrenes mangeürige engagement i hybenproduktion.

Mens mange anser den tornede hybenplante som en uønsket invasiv gÌst, som bør holdes nede med alle midler, betragter Birgitte Busk hybenfrugter som en büde interessant

og velsmagende afgrøde, og hun har valgt at etablere en forÌdlingsvirksomhed pü basis af de multianvendelige frugter.

Hun er dermed en af et voksende antal økologer, som vÌlger at forarbejde egne rüvarer og sÌlge dem direkte til forbrugerne.

Ved siden af hybenmarken ligger HQ OLOOH K¥QVHVWDOG KYRU HQ à RN Q\indkøbte udsÌtterhøns, snart kan se frem til at fü hyben pü menukortet.

De skal efter planen holde ukrudtet nede mellem buskene, nür høsten er i hus, og deres Ìg og gürdens grøntsagsproduktion skal bidrage til omsÌtningen i gürdens butik.

Høsten er i fuld gang Hendens baggrund sikrer, at kunder kan fü svar pü alle spørgsmül om, hvordan planterne bliver dyrket og bearbejdningen af frugterne før den fÌrdige marmelade og sirup bliver WDSSHW Sn JODV RJ à DVNHU

Netop i disse dage stür høsten for døren, og her nyder Birgitte Busk godt af hendes far Børge Christensens erfaringer og tekniske snilde.

Tilbage i 1990â&#x20AC;&#x2122;erne etablerede han sammen med tre andre landPÂ QG Ă&#x20AC;UPDHW %RQGHJnUGVK\EHQ RJ med en baggrund som smed har han selv spillet en aktiv rolle i udviklingen af hybenplukkeren, som er bygget i samarbejde med et lokalt beskĂŚftigelsesprojekt.

- Han er landets bedste konsulent, og det er uundvĂŚrligt, siger Birgitte Busk om sin far.

Gennem ürene har han justeret pü maskinen mange gange, og der er stadig enkelte detaljer, som han vil forsøge at forbedre, men lige nu har han andre udfordringer.

FĂŚrre men større hyben Han overlod tøjlerne til det lille landbrug pĂĽ 14 ha til sin datter og svigersøn i 2010 â&#x20AC;&#x201C; samme ĂĽr som gĂĽrden

BĂŚrplukkeren kan vĂŚre hĂĽrd ved buskene, og der venter et større sorteringsarbejde, før Birgitte Busk kan arbejde videre med hybenbĂŚrene, som her bliver prøvesmagt i Ă&#x2DC;kologiens Hus i Ă&#x2026;byhøj.

MAD & MARKED

28. august 2015 nr. 572

Slagter Sørensen ĂĽbner eget slagtehus i VidebĂŚk Ringkøbing-Skern Kommune bygger slagtehus i VidebĂŚk KĂ&#x2DC;D 7(.67 2* )272 -$.2% %5$1'7

pĂĽ hyben

'HW EHJ\QGWH PHG HQ DPELWLRQ RP at indrette et hjorteslagteri, men nu kan økologerne i VidebÌk-omrüdet se frem til at fü mulighed for at slagte büde køer, svin, lam og vildt, uden at dyrene skal transporteres over lange afstande.

Gulvet i det nye slagtehus blev støbt i sidste uge, og hvis alt gür efter planen, kan Slagter Sørensen alias 1LFRODM 6¥UHQVHQ RJ KDQV NRPSDJnon Christian Christensen allerede i starten af november sÌtte boltpistolen for panden af det første kreatur.

'H WR KDU DUEHMGHW VDPPHQ L HQ snes ĂĽr, og i forbindelse med indretningen af det lokale slagtehus er sidstnĂŚvnte blevet medejer af virksomheden.

- Vi har altid gerne villet have et slagtehus, men det startede egentlig med, at jeg ville indrette et hjorteslagteri i en lille bygning pĂĽ grunden, og sĂĽ voksede det til et slagtehus, siger Christian Christensen.

'H Q\H NRPSDJQRQHU LQYHVWHUHU tilsammen ca. en mio. kr. i slagteriudstyr og indretning af slagteriet.

Selve bygningen bliver opført af Ringkøbing-Skjern Kommune, som

blev omlagt til økologi, og avisen var med, da far og datter høstede nogle af de første rosenfrugter i en ung treĂĽrig beplantning, og â&#x20AC;&#x2122;konsulentenâ&#x20AC;&#x2122; er ikke helt tilfreds.

- Pü grund af det kolde vejr er planterne meget forskellige i højden.

'HW EHW\GHU DW MHJ VNDO K YH RJ sÌnke høstmaskinen hele tiden, Stor interesse for nysiger Børge Christensen. etableret forenings 'HQ SDXYUH VRPPHU NDQ RJVn VHV arbejder med at etablere pü antallet af frugter.

'HU HU ODQJW I UUH PHQ WLO Â&#x2021;Â&#x2013; Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2022;Â? Ď?Â&#x152;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x201D;§nj gengĂŚld er de større, sĂĽ jeg tror, at slagteri pĂĽ SjĂŚlland udbyttet bliver nogenlunde, som det plejer, siger Birgitte Busk.

Samlet har hun en ha med hyben. FJERKRĂ&#x2020; +DOYGHOHQ HU HQ RYHU nU JDPPHO $) -$.2% %5$1'7 kultur, og den har behov for en del ekstra sol, før frugterne er høstklare. - Jeg er slet ikke i tvivl om, at det kan 'H HU PDUNDQW EDJ HIWHU smages, nĂĽr en kylling har haft et godt liv. Kyllinger skal kunne skrabe Hyben renses under frost i jorden og turen til slagteriet skal Efter høsten vil hun forsøge at klippe vĂŚre sĂĽ kort som muligt. SĂĽ smabuskene ned til en højde, som giver lidt ger den bare bedre, siger Johanne fĂŚrre jordskud, da deres frugter ofte modner senere, da de er i skygge.

'H JU¥QQH IUXJWHU RJ EODGH VNDO sorteres fra manuelt, sü de giver ek- Maria Carlsens butik stra sorteringsarbejde, siger Birgitte kunne ikke tiltrÌkke Busk, som indfryser alle de nyhøstkunder nok til, at hun HGH K\EHQ WLO PLQXV JUDGHU Herefter bliver de renset maski- kunne leve af salget QHOW L HQ IU\VHFRQWDLQHU 'HW VNDO foregü pü frost, sü frugten ikke bliver For fem müneder siden übnede hun blød og ødelÌgges.

Marias Ă&#x2DC;kobutik pĂĽ Bøgetorvet i - SĂĽ tager jeg de rensede hyben Give, men hun mĂĽtte sande, at sorfra frostlageret i takt med at jeg skal timentet var for snĂŚvert til at lokke producere marmelade, siger Birgitte nok kunder ind i butikken. Fredag i Busk. sidste uge lukkede hun butikken, hvis sortiment primĂŚrt bestod af va-

Nicolaj Sørensen für snart mulighed for at skÌre i kød fra dyr, han selv slagter ogsü ejer de øvrige bygninger, som udgør FoodCenter VidebÌk, der er en lokal rugekasse for ivÌrksÌttere. Her har Slagter Sørensen siden GUHYHW HQ PLQGUH RSVN ULQJVvirksomhed med tilhørende pølsemageri.

Vil slagte 1.000 kreturer 'DQLHO 9HVWHUJDDUG IUD 5LQJN¥ELQJ Skjern Kommune regner med, at byggeriet samlet set bliver en god forretning for kommunen 1nU YL JnU XG RJ LQYHVWHUHU L HQ ny bygning, er det for at fastholde virksomheden og Slagter Sørensens arbejdspladser i kommunen, og vi hüber, at de bliver her i mange ür, siger han.

'HW HU RJVn SODQHQ RSO\VHU &KUL-

stian Christensen, som har füet en OHMHNRQWUDNW Sn nU Slagter Sørensen har lavet en del udskÌringsarbejde af sükaldte returdyr, som er slagtet hos Friland, men fremover forventer han, at op PRG NUHDWXUHU YLO EOLYH VODJWHW i VidebÌk.

'HU VNHU QRJHW PHG NÂĄGHW QnU dyrene bliver skĂĽret ned i kvarte, og det giver en vĂŚsentlig bedre kvalitet, nĂĽr vi selv fĂĽr mulighed for at modne, dyrene, siger Christian Christensen, som har mange gĂĽrdbutikker som kunder.

- Vi har mange kunder, som stĂĽr L NÂĄ RJ VRP HU WU WWH DI DW 'DQLVK &URZQ OXNNHGH VODJWHULHW L +ROVWHEUR sĂĽ de skal køre helt til Holsted, for at Ă&#x20AC;QGH GHW Q UPHVWH VODJWHUL

Â&#x203A;Â&#x2013; Ď?Â&#x152;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x201D;§Â&#x2022;Â&#x17D;Â&#x192;Â&#x2030;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2039; Â&#x2039; Â&#x2022;Â&#x2013;Ă&#x17E;Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x2022;Â?Â&#x2021;Â&#x2021;Â?

Schimming, fra Hegnsholt Hønseri, som er en af initiativtagerne til Foreningen BÌredygtigt FjerkrÌslagteri, som mandag aften holdt stiftende generalforsamling.

'HQ WUDN NQDS LQWHUHVVHUHGH WLO NXOWXUKXV 'RPXV )HOL[ L /HMUH RJ folkene bag den nye forening er godt tilfreds med fremmødet.

'HW YDU GH ULJWLJH PHQQHVNHU som kom, og vi har fĂĽet et godt mandat til at arbejde videre, siger Johanne Schimming, som blev valgt til bestyrelsen.

Hun hüber, at de første kyllinger bliver slagtet i løbet af efterüret Vn GHW LNNH O QJHUH HU Q¥G-

vendigt at sende kyllingerne til Jylland eller Falster for at blive slagtet.

'HU VNDO Y UH NRUW YHM IUD MRUG WLO bord. Og hvorfor skal restauranterne i København servere kylling fra Jylland eller Ìnder fra Frankrig, nür vi har gode, lokale rüvarer lige uden for døren, spørger Johanne Schimming.

Med afsĂŚt i to konkrete potentielle placeringer af et nyt slagteri, vurderer hun, at det vil kunne etableres for ca. fem mio. kr.

7DQNHQ HU DW VNDIIH HQ GHO DI Ă&#x20AC;nansieringen via andelsindskud fra medlemmerne, mens resten skal Ă&#x20AC;QGHV L IRUP DI IRQGVPLGOHU ODQGGLstriktsmidler og lignende.

Gives nye øko-butik giver op rer fra lokale økologiske producenter.

'HW HU WUÂ OV OLJH QX PHQ MHJ IÂĄOHU PLJ SULYLOHJHUHW DW MHJ Ă&#x20AC;N PXOLJhed for at drive butikken. Jeg havde en god fast kundekreds, og det har vĂŚret en utrolig spĂŚndende og ikke PLQGVW K\JJHOLJ WLG 'HU KDU YÂ UHW mange gode snakke med kunderne.

Men der har ikke vÌret den nødvendige omsÌtning, sü jeg vÌlger at lukke, mens legen er god, siger Maria Carlsen.

Hun oplyser, at alle leverandører

har füet deres penge, nür hun drejer nøglen, og hun giver ikke helt slip pü økologien.

- Vi skal have økologien ud til alle, og jeg fortsĂŚtter med at sĂŚlge gavekurve med økologi til private og Ă&#x20AC;UPDHU KMHPPH IUD SULYDWHQ VLJHU Maria Carlsen.

Flere af de faste kunder har desuden opfordret hende til at lave en ugepose med lokale grøntsager, og den opfordring tygger hun lidt pü. jab@okologi.dk

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

21

Nyt liv til specialhandlen SPECIALBUTIKKER: Specialbutikker bremser negativ udvikling med butiksdød Butiksdød har i ürevis hÌrget specialfødevarebutikker, men udviklingen ser nu ud til at bremse.

Antallet af slagter- og bagerforretninger stabiliserer sig for første JDQJ L à HUH nU VNULYHU 'DQVN Handelsblad - Kurven er knÌkket, siger Leif Wilson Laustsen, formand for 'DQVNH 6ODJWHUPHVWUH 'HU YDU L KKY FD VODJWHUIRUUHWQLQJHU RJ EDJHUH 7DOOHQH On L Sn VODJWHUH RJ EDJHUH 1LYHDXHW stabiliserer sig nu frem for at falde yderligere.

6DPPH WHQGHQV VHV KRV Ă&#x20AC;VNH RJ ostehandlere, der har hhv. ca.

RJ EXWLNNHU Sn ODQGVplan.

Marked i Svendborg 0$5.(' , ZHHNHQGHQ G sep. samles økologiske producenter og forhandlere til marked i Maritimt Centers stemningsfulde pakhus pü havnen i Svendborg.

0DUNHGHW HU nEHQW NO begge dage, og arrangørerne lover masser af smagsprøver og oplevelser for hele familien.

Arla Unika übner specialbutik i Aarhus MEJERI: Prisvindende økologiske oste, unikke mejeriprodukter og udvalgte varer fra toppen af GDQVN JDVWURQRPL 'HU HU QRN DW glÌde sig til for feinschmeckere og forbrugere med smag for gode rüvarer, nür Arla Unikas nye butik, Arla Unika & Ko, til oktober slür dørene op i hjertet af Aarhus, hedder det i en pressemeddelelse fra mejeriselskabet.

Arla Unika har i en ĂĽrrĂŚkke haft butik i â&#x20AC;&#x2122;Torvehallerneâ&#x20AC;&#x2122; i det indre København. Men nu er tiden inde til en specialbutik i Arlas hjemby.

Larsens Kaffe-kapsler forsvinder i komposten .$))( , WDNW PHG DW à HUH RJ à HUH husholdninger har udvidet maskinparken med en af markedets mange forskellige kaffemaskiner, VWLJHU VDOJHW DI NDIIHNDSVOHU 'HW genererer en masse emballageaffald, men südan behøver det ikke at vÌre.

Peter Larsen Kaffe har netop lanceret en serie med biokomSRVWHUEDUH NDIIHNDSVOHU 'H HU lavet af rørsukkermasse og kan nedbrydes i kompostbunken pü bare ti uger. Kapslerne passer WLO 1HVSUHVVRPDVNLQHU RJ WR DI seriens fem kaffevarianter er økologiske.

22

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

28. august 2015 nr. 572

Éť ANNONCER

Â&#x201E; TID & STED 30. august kl. 10-16. Grøn Festival i Ă&#x2DC;kologiens Have ved Odder.

Grøn Festival er for hele familien, for overbeviste og skeptikere. Der kommer ca. 40 udstillere af forskellige økologiske og miljøvenlige produkter sĂĽsom tøj, fødevarer, vin, energi og meget mere. Ă&#x2DC;kologiens Have, Rørthvej 132, 8300 Odder. Kontakt: Sanne Rubinke. mail@okologienshave.dk.

Arr: Ă&#x2DC;kologiens Have.

September 4.-6. September. Food Festival. En innovativ madfestival med ambition om at skabe et sansefyldt folkeevent med fokus pĂĽ den gastronomiske, nordiske madkultur.Tangkrogen, Marselisborg Havnevej 1, 8000 Aarhus C. Se mere pĂĽ www. foodfestival.dk. Arr: Food Festival.

5.-6. september. Ă&#x2DC;kologisk Høstmarked - hele den økologiske branches fĂŚlles høstmarked, hvor alt fra smĂĽ familiedrevne landbrug til store godser ĂĽbner dørene til Danmarks økologiske spisekammer for alle. Find alle høstmarkeder pĂĽ hostmarked.dk. Arr: Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

12.-13. september kl. 10-15. Det Ă&#x2DC;kologiske Marked 2015. Ă&#x2DC;kologiske producenter og forhandlere samles til marked i Maritimt Centers stemningsfulde pakhus pĂĽ havnen i Svendborg, og der er masser af smagsprøver og oplevelser for hele familien. For mere information: Kontakt Maritimt Center/SvendborgEvent pĂĽ tlf.

6223 6955.

GaveidĂŠ

FortĂŚl os, hvad du mener om avisen, sĂĽ vi kan blive endnu bedre.

Send en mail til ab@okologi.dk

RĂĽdgivning med mening MarkplanlĂŚgningen begynder NU GĂĽ markerne igennem med din rĂĽdgiver RJ ÂżQG QHWRS GLQH XGIRUGULQJHU .RQWDNW SODQWHDYOVNRQVXOHQW 0DGV 6 9LQWKHU 3062 9016 Stine Hjarnø Jørgensen, økonomi Carsten Markussen, planteavl Claus Ă&#x2DC;stergaard, planteavl Erik Kristensen, planteavl Poul Christensen, planteavl Mads S. Vinther, planteavl Malene Storm KrĂŚfting, planteavl Martin Beck, planteavl Marie-Louise Simonsen, naturtiltag Bjarne Hansen, tvĂŚrfaglig Kirstine Lauridsen, kvĂŚgbrug Iben Alber Christiansen, kvĂŚgbrug Mads Mortensen, kvĂŚgbrug Michael Tersbøl, biogas Peter Søndergaard, omlĂŚgning Lars Lambertsen, omlĂŚgning, svineproduktion

2936 7069 3062 7215 2045 7465 6197 4911 3062 7545 3062 9016 2026 1072 2342 4980 3062 5852 2115 8706 2043 6104 6197 4909 6197 4912 5153 2711 6197 4903 6197 4906

Mere grĂŚs til køerne Ă&#x2DC;kologisk Landsforening inviterer til bedriftsbesøg med fokus pĂĽ afgrĂŚsning i store besĂŚtninger Tirsdag den 15. september 2015 kl. 10.00-14.30

15. september kl. 13.30â&#x20AC;&#x201C;16.30.

Temadag om mile- og fladekompost, og forsøg med recirkulering af materialer fra plejekrÌvende naturarealer. Krogerupvej 3, 3050 HumlebÌk. Se mere pü http://landmand.blogspot.dk/ Gratis tilmelding til Lone Hvid Jensen lhj@aarstiderne.com. Arr: Aarstiderne / Krogerup Avlsgaard.

15.-16. september kl. 10â&#x20AC;&#x201C;17. Madens Skueplads - fødevaremesse for professionelle. Roskilde Dyrskueplads, i hestestaldene, Darupvej 19, 4000 Roskilde. Se www. madensskueplads.dk. Arr: Madens Skueplads.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Ă&#x2DC;KOLOGI

ERHVERV

Bestil annonce pĂĽ 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk Se oplysninger om annoncering pĂĽ www.oekologiogerhverv.dk

Hvor mange gaver glĂŚder et helt ĂĽr?

Giv et abonnement pĂĽ Ă&#x2DC;kologi & Erhverv Se information pĂĽ www.okologiogerhverv.dk

hos Svend Otto Søgaard, NygĂĽrd, Vestre Skivevej 15, Tastum, 7850 Stoholm samt hos Flemming BirkjĂŚr Christensen, Ă&#x2026;vĂŚnget 6, 7800 Skive

Ă&#x2DC;kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă&#x2026;byhøj Tlf. 8732 2700 Â&#x203A; Fax. 8732 2710 Â&#x203A; www.okologi.dk Se foreningens hjemmeside og fĂĽ elektroniske nyheder om økologi gratis!

Tilmeld dig i formularen pĂĽ forsiden af www.okologi.dk

Â&#x2018;NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ RJ SURMHNWSDUWQHUQH L

Ă&#x2DC;kologi i Sporet LQYLWHUHU WLO PDUNYDQGULQJHU PHG IRNXV Sn z z z z z

Faste kørespor i forskellige afgrøder Tekniske løsninger til faste kørespor Foreløbige resultater fra demoarealer IndlÌg om betydning af faste kørespor Muligheder for at inddrage grøngødning i systemer med faste kørespor.

TRUVGDJ GHQ VHSWHPEHU NO pĂĽ SkiftekĂŚr Ă&#x2DC;kologi v. Peter Bay Knudsen Søren Lolksvej 2, TĂĽsinge, 5700 Svendborg 3n EHGULIWHQ PHG -% G\UNHV NDUWRĂ&#x20AC;HU OÂĄJ NnO Âą LV U VSLGVNnO hokkaido, rødbede, diverse andre grønsager, samt grøngødning.

SkiftekÌr ligger langt fra den nÌrmeste økologiske husdyrproducent, og husholdning med gødningsressourcer har derfor højeste prioritet

TLUVGDJ GHQ VHSWHPEHU NO 0ÂĄGHVWHG

Vestre Skivevej 15, 8800 Skive

'DJHQV SURJUDP Kl. 10.00 Markvandring Kl. 12.00 Frokost Kl. 12.30 FĂŚlles afgang til Ă&#x2026;vĂŚnget 6, 7800 Skive Kl. 12.45 Markvandring Kl. 14.30 Tak for i dag Hos begge vĂŚrter vil der vĂŚre fokus pĂĽ køernes afgrĂŚsningsmarker herunder erfaringer med forĂĽrssĂĽet vinterrug til afgrĂŚsning som i ĂĽr praktiseres begge steder. Desuden hører vi om organisering af afgrĂŚsning, afgrĂŚsningsplaner, AMS, holdopdeling og drivveje.

Konsulenter fra Ă&#x2DC;kologisk Landsforening fortĂŚller om foreløbige resultater fra projektet â&#x20AC;&#x2122;Mere grĂŚs til køer i store besĂŚtningerâ&#x20AC;&#x2122;, som begge ejendomme deltager i.

Deltagelse er gratis Tilmelding senest 14. september (af hensyn til frokost) til Iben Christiansen, ic@okologi.dk eller tlf. 6197 4909

Hos I/S Sejersbøl. v Jakob Sejersbøl Pü grÌsmarken bagved Stensagervej 6, 7700 Thisted Pü forsøgsarealet med JB5 og kalkbund, dyrkes der kløvergrÌs til slÌt. GrÌsmarken er i gang med 2. brugs ür. Der er set positive resultater udbyttemÌssigt ved faste kørespor.

TRUVGDJ GHQ VHSWHPEHU NO hos Vostrup Ă&#x2DC;kologi v. Niels Christian Nielsen lige overfor Andrupsvej 1, 6880 Tarm 3n EHGULIWHQ PHG -% G\UNHV VSLVH RJ O JJHNDUWRĂ&#x20AC;HU JXOHUÂĄGder, rødbeder, jordskokker og korn.

/Â V PHUH Sn www.okospor.dk

Ă&#x2DC;kologi i Sporet â&#x20AC;&#x201C; Innovative økologiske dyrkningssystemer har fĂĽet tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og FødevaremiQLVWHULHW RJ HU PHGÂżQDQVLHUHW DI )RQGHQ IRU Â&#x2018;NRORJLVN /DQGEUXJ RJ 3URPLOOHDIJLIWVIRQGHQ IRU IUXJWDYOHQ RJ JDUWQHULEUXJHW 3URMHNWHW VNDO XGYLNOH HQ OHYHQGH RJ IUXJWEDU MRUG JHQQHP VNnQVRP PDUNWUDÂżN L IDVWH NÂĄUHVSRU VNnQVRP MRUGEHDUEHMGQLQJ RJ LQWHJUDWLRQ DI JUÂĄQJÂĄGQLQJ L G\UNQLQJVV\VWHPHW

ØKOLOGI & ERHVERV

28. august 2015 nr. 572

23

$1121&(5 ɽ

Lær ooslogi mer ’ øk Økologiske praktik-

KORT & GODT

NYHED!

Specielt for deltidslandmænd/ hobbylandbrug

pladser søges.

Kontakt os på tel 96 96 66 66 kærlig hilsen Eleverne på Kalø

Samlet indkøb og stordriftsfordele.

Medindflydelse på varesortiment.

Gotlands Pelsfår sælges. Ophørsbesætning omlagt 1988. 8 renracede får 1 – 5 år. Troels V. Østergaard, 4550 Asnæs. 5965 1393.

Støt din egen organisation - køb hos Frøsalget.

Økologiske gimmerlam og moderfår købes til udvidelse af besætning. Mest mulig ren racet.

Kun kødracer har interesse.

Asger W. Petersen. 2169 8100.

”Ring og få en snak om hvad vi kan gøre for dig”

Sælges. Økologisk hø/minibig 2 m. Aut. nr. 20708. Ved Asaa.

Tlf. 6175 5636.

8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

Økologiens Have

Parkallé 14 t 6600 Vejen t Tlf. 75 38 17 44 post@froesalget.dk t www.froesalget.dk

Rørthvej 132, 8300 Odder

t

www.ecogarden.dk

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere.

I spalten Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.

Nyt fra mark og stald Landbrugsafdelingen

Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

AARSTIDERNE OG KROGERUP AVLSGAARD INVITERER TIL TEMADAG OM KOMPOST

Kronhjortekød

Bygning af økologisk biogasanlæg ved Kiplev

CIRKELKOMPOST NATURPLEJE SOM ØKOLOGISK JORDFORBEDRING

Syltetøj Stasevang Dyrehave Stasevangsvej 2 2970 Hørsholm

Tyrekalve fra 12-30 måneder på holistisk græs

Åbent: Fredag 11.30-17.30 Lørdag 10.00-15.30 eller efter aftale

TIRSDAG DEN 15. SEPTEMBER 2015 KL. 13:30 - 16.30 KROGERUP AVLSGAARD KROGERUPVEJ 3C, 3050 HUMLEBÆK MÅLGRUPPE: Landmænd, gartnere, havebrugere og andre med interesse for recirkulering og kompostering.

De næste numre Engbrandbæger er giftig for dyr

TEMADAG om praktisk anvendelse af mile- og fladekompost, forsøg med recirkulering af tang, grøde, enghø, tagrør mm. Fokus på kompostens egenskab som erstatning for spagnum, som jordforbedringsmiddel, som et dyrkningsmedie til byhaver, højbede mm. samt i mark- og gartneribrug.

GRATIS TILMELDING OG MERE INFORMATION PÅ WWW.LANDMAND.BLOGSPOT.DK

Tlf: 41 16 54 28 stasevangdyrehave.dk

Overholder DU max 4 tons hjullast??

Planteavlere høster gødning

Læs om det på http://fagligtteam.blogspot.com/

Udkommer 11. sept.

25. sept.

9. okt.

30. okt.

13. nov.

Annoncedeadline 1. sept.

15. sept.

29. sept 20. okt.

3. nov.

Se oplysninger om annoncering på

www.oekologiogerhverv.dk

CN AGRO Kalvehytte I

Kalve Express

Kalvehytte II

Forværk

Nr. 573 574 575 576 577

Grisehytte

ID nr. 42742

Ă&#x2DC;KOLOGI ERHVERV

Frontløber 2016 Â&#x2022;Â?Â&#x192;Â&#x17D; Ď?Â&#x2039;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2022;

Samarbejde Éť Innovativt samarbejde i produktion lokalt Éť Innovativt samarbejde langs produktionskĂŚden Éť Samarbejde med lokalsamfundet Éť Den gode ambassadør: Ă&#x2026;benhed og dialog med borgerne og samfundet

VÌrdiskabelse og lønsomhed ɝ Nye veje til lønsom direkte afsÌtning Nye rüvarekvaliteter Gürdbaseret forarbejdning og salg Optimering af drift, indtjening og ressourceforbrug i økologi

Éť Éť Éť

NĂŚste generation Éť Innovativt generationsskifte og ejerformer Éť Styrket mulighed for opstart for unge; er selv unge og har fundet en alternativ vej Éť Godt uddannelsessted/praktikvĂŚrter eller samarbejde med landbrugsskoler

Send navn og kontaktoplysninger sammen med en kort beskrivelse af, hvorfor vedkommende nomineres, samt inden for hvilken kategori, vedkommende ønskes nomineret i, til: ib@okologi.dk

Er du selv - eller er din nabo, gode ven, onkel, niece eller andre, du kender - en frontløber, som trÌder nye stier inden for økologi, sü er det nu, du skal sende en mail

Bestyrelsen i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening har besluttet at genoplive kĂĽringen af økologiske frontløbere, som fandt sted i 2013.

KĂĽringen skal foregĂĽ i forbindelse med generalforsamlingen i foreningen 11. marts 2016, men inden Frontløber 2016 kan kĂĽres, skal vi have nomineret WROY NDQGLGDWHU IRUGHOW Sn Ă&#x20AC;UH NDWHJRULHU og det skal du hjĂŚlpe os med.

Küring af Frontløber 2016 skal inspirere til nytÌnkning hos de økologiske landmÌnd, ved at synliggøre og anerkende de innovative og passionerede økologiske frontløbere, som gür i front med nye typer samarbejde og løsninger, der udvikler og udbreder økologi.

Â&#x2021; Ď?Â&#x2039;Â&#x201D;Â&#x2021; Â?Â&#x192;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2030;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2021;Â&#x201D;ÇŁ

Innovativ produktion ɝ Styrkelse af jordens frugtbarhed ɝ Nye løsninger, der fremmer recirkulering af nÌringsstoffer til økologisk landbrug ɝ Bidrag til biodiversitet ɝ Diversitet i sorter og dyreracer ɝ Klima ɝ DyrevelfÌrd: Nye løsninger, der giver bedre dyreliv Sundere rüvarer ɝ

Afsender: Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV Éż Silkeborgvej 260 Éż 8230 Ă&#x2026;byhøj Éż avis@okologi.dk Ă&#x2DC;KOLOGI

ERHVERV

28. august 2015 nr. 572

Meldrøjer indeholder en alvorlig svampegift Men hvilelegemerne, der indeholder stoffer, som er meget giftige for bĂĽde mennesker og dyr, er forholdsvis lette at rense fra, og derfor er forgiftninger hos mennesker ikke set i nyere tid Sygdommen meldrøjer, der primĂŚrt ses i rug â&#x20AC;&#x201C; men dog ogsĂĽ forekommer i triticale og hvede â&#x20AC;&#x201C; skal undgĂĽs. Ved meldrøjeangreb omdannes rugkernen til et purpur-sort hornformet svampelegeme, som kan variere meget i størrelse â&#x20AC;&#x201C; fra almindelig kornstørrelse til at vĂŚre fem gange større.

Det mørke hvilelegeme, der udvikles i akset i stedet for en normal kerne, kaldes meldrøjer eller sklerotier og bestür af en kompakt masse af svampevÌv.

Dødelig Sklerotierne, der indeholder stoffer, som er meget giftige for büde mennesker og dyr, er forholdsvis lette at rense fra, og derfor er forgiftninger hos mennesker ikke set i nyere tid.

Men meldrøjerangreb var af stor betydning tidligere. Nogle fü sklerotier kan vÌre dødelige og gav i middelalderen anledning til mange dødsfald.

Symptomerne varierer fra kildrende fornemmelser, â&#x20AC;&#x2122;kriblesygeâ&#x20AC;&#x2122;, over følelsesløshed til hjerneskader.

Svampen indeholder giftstoffer, der ved indtagelse i større mÌngder kan forürsage ergotisme med sammentrÌkninger af blodkarrene i arme og ben, kramper, koldbrand, henfald af lemmerne og efterfølgende død hos mennesker og dyr.

Symptomerne viser sig ogsĂĽ ved pĂĽvirkning af centralnervesystemet, sĂĽdan at der opstĂĽr hallucinationer og en følelse af at blive brĂŚndt. Derfor hed lidelsen Skt. Antoniusâ&#x20AC;&#x2122; ild i middelalderen.

Hos dyr Hos svin viser forgiftning sig ved nedsat Ìdelyst, aborter og mangel pü mÌlk. Meldrøjetoksiner kan have stor negativ virkning pü malkekøer, og der bør aldrig fodres med korn med et vÌsentligt indhold af meldrøjer.

Meldrøjeangreb, hvor rugkernen omdannes til et purpur-sort hornformet vampelegeme, gav i middelalderen anledning til mange dødsfald. Foto: Kaj Lund Sørensen.

Skyldes dürlig bestøvning Angreb i rug skyldes, at en lang periode med üben blomstring giver større risiko for angreb. Sygdommen ses isÌr i kølige og fugtige ür som i ür, hvor blomstringsperioden er lang.

Hybridrug, har nedsat pollenproduktion, og deraf følger en lÌngere blomstringstid, som igen øger risikoen for infektion.

Af samme grund er isÌr grønskud modtagelige for angreb af meldrøjer.

Grønskud i marken kan opstü ved at planter, der er i strÌkningsfasen eller senere, beskadiges ved kørsel i marken og bremses i udviklingen eller sÌtter nye skud. Disse blomstrer senere, hvor der ofte ikke er tilstrÌkkeligt med pollen til at sikre fuld bestøvning, og dermed øges risikoen for angreb af meldrøjer vÌsentligt.

Skader kan opstü i køresporene efter kørsel med gyllevogne, men ses isÌr i konventionelle marker ef-

ter kørsel med sprøjten. Her tilstrÌber man at undgü skader ved at tilpasse køresporenes bredde korrekt i forhold til størrelsen af traktordÌkkene.

Meldrøjer forebygges ogsü ved anvendelse af sklerotiefri udsÌd, men da meldrøjesvampen kan overleve i jorden i form af sklerotier i et ürs tid, er et godt sÌdskifte ogsü nødvendigt. kls@okologi.dk