Økologi & Erhverv nr 573 11-09-15

Page 1

Arla mister økologisk mælk

Forbedrer sandjorden

Særskilt udbud på øko-kød

Uigennemsigtige afregningspriser i Arla har fået økologiske mælkeproducenter til at opsige deres kontrakt med Arla.

Brug komposteret haveaffald, knuste grene, afklip fra randzoner, dybstrøelsesgødning, efterafgrøder og halmnedmuldning. Det er opskriften på en frugtbar jord.

Region Midtjylland har netop sendt et nyt kødudbud i høring, hvor det økologiske kød udgør en selvstændig delaftale. Det gør det nemmere for lokale økologer at byde ind på aftalen.

4

AKTUELT

13

MARK OG STALD

ØKOLOGI AB Catering satser helt lokalt i Slagelse Med overtagelsen af driften af Fødevarer Lokalt kan den sjællandske grossist tilbyde lokale varer i helt små partier FOODSERVICE AF JAKOB BRANDT AB Catering i Slagelse har overtaget driften af foreningen Fødevarer Lokalt, som gennem det seneste år har formidlet varer fra små lokale producenter til caféer, kantiner og højskoler i Slagelse-området. Initiativet skal gøre det muligt for AB Catering at tilbyde selv helt små partier af lokalt producerede varer til kunderne, og hvis samarbejdet bliver en succes, tror direktør Tom Solberg, at ideen kan eksporteres til andre afdelinger af Dansk Cater. - Jeg har fulgt Fødevarer Lokalt fra sidelinjen i et stykke tid, og jeg ved godt, at jeg ikke kan få økonomi i at køre ud med et halvt kg brombær, men jeg håber, at de lokale varer med tiden kan udvikle sig til at udgøre mindst fem procent af vores omsætning, siger han. Hjælp til produktudvikling Samarbejdsaftalen mellem Fødevarer Lokalt og AB Catering Slagelse blev godkendt på en ekstraordinær generalforsamling i foreningen mandag aften, og det betyder, at grossistvirksomhedens store biler fremover skal til at afhente mindre partier fra de lokale - primært økologiske - producenter, som udgør grundstammen i Fødevarer Lokalts leverandørkorps. Som led i samarbejdsaftalen bliver foreningens nu forhenværende forretningsfører, Ulla Brink Hansen,

19

MAD OG MARKED

ERHVERV

11. september 2015 nr. 573 35. årgang

Varde Ådal Lam åbner slagteri side 18-19

ansat hos AB Catering, og hun er sikker på, at de nye ejere vil score nye kunder på samarbejdet. - Foreningen fortsætter, men vi kunne ikke selv få nok volumen i salget. Nu bliver foreningens vigtigste opgave at hjælpe med produktudviklingen og være med til fastholde og udbygge kontakten mellem de lokale producenter og køkkener, siger Ulla Brink Hansen. Vigtigt at være innovativ Det er første gang, en grossist i Dansk Cater-regi, som AB Catering er en del af, bliver så lokal. I forvejen er den landsdækkende grossistvirksomhed i færd med at etablere et samarbejde om lokale/regionale fødevarer med Go Local, og Tom Solberg forventer, at de to initiativer kan spille godt sammen og være med til at gøre AB Catering i Slagelse til en mere attraktiv samarbejdspartner for nye kunder, som efterlyser varer fra deres egen baghave, hvor de får mulighed for at servere den gode historie for deres gæster. - Vores vigtigste mission er hele tiden at være innovative, så vi kan tilbyde vores kunder nogle spændende nye produkter, siger Tom Solberg. Kan lette vejen til udbud Chefkonsulent Rikke Grønning fra ØLs foodserviceteam glæder sig over, at de økologiske varer bliver ved med at opspore nye salgskanaler, og sammen med AB Catering håber hun, at et initiativ som det i Slagelse på sigt vil være med til at lette lokale varers adgang til de offentlige fødevareudbud, hvor det hidtil har været vanskeligt at komme til fadet for lokale producenter.

Læs mere side 19

Coop sponserer omlægning Coop har doneret 1 mio. kr. til Økologisk Landsforening. Pengene skal bruges til at rådgive landmænd, der ønsker at omlægge deres gård til økologisk produktion - Coop ønsker at tage et ansvar for at hjælpe dansk landbrug med at lægge om til økologi, og denne indsats

er en nødvendig håndsrækning for at sikre, at vi også fremover har præcis de varer i Coops butikker, som vores kunder ønsker. Vi har et mål om at gøre Danmark dobbelt så økologisk, og derfor foretrækker vi naturligvis, at vores øko-varer kommer fra danske producenter, siger Jens Visholm, der er food-direktør i Coop, i en pressemeddelelse udsendt af Økologisk Landsforening, ØL. Formanden for ØL, Per Kølster, vurderer, at der er et stort behov for

ekstra hjælp og rådgivning til landmænd, der ønsker at omlægge produktionen til økologisk landbrug. - De konkrete udfordringer kan eksempelvis være, at landmanden har behov for afsætningsrådgivning, hjælp med økonomiske beregninger og dialog med banken, aftaler om foder og gødning eller afklaring af de sidste bekymringer om, hvordan man skal klare ukrudt eller skadedyr uden kemi, siger Per Kølster. ib@okologi.dk

2

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

11. september 2015 nr. 573

MENNESKER & MENINGER ‹ Šƒ” Â?Â‘Â†Â–ÂƒÂ‰Â‡Â–ÇŁ

Udgangspunktet for biodiversitet er økologisk Foreningen Biodiversitets Gaarde i Danmark konstaterer med beklagelse, at miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen har ĂŚndret pĂĽ projekttilskudsordningen for biodiYHUVLWHWVJnUGH GHU OÂĄE RYHU Ă€UH nU med en ĂĽrlig ramme pĂĽ 2,5 mio.kr. Ordningen administreres af Statens husdyrgenetiske bevaringsudvalg efter ĂŚndringen indgĂĽr midlerne i udvalgets øvrige budget. Det husdyrgenetiske bevaringsudvalg havde som en af sine første opgaver at beskrive, hvad in situ-bevaring er. Det har udvalget beskrevet og sagt, at det mĂĽ som udgangspunkt vĂŚre det økologiske dyrkningsprincip. Det økologiske dyrkningsprincip er netop det grundlĂŚggende ved vedtagelsen af de 2.5 mio. kr. til biodiversitetslandbrug, som vedtaget pĂĽ Ă€QDQVORYHQ IRU 7DQNHQ YDU DW tage udgangspunkt i, hvorfra de bevaringsvĂŚrdige husdyr havde deres oprindelse, og derudfra udvikle en forretningsmodel, sĂĽ det ville blive attraktivt at arbejde med de truede racer, og igennem det skabe nye og spĂŚndende kvalitetsfødevarer. Dette arbejde bliver med ĂŚndringen af den afsatte bevilling vanskeligere. Det første genbevaringsudvalg blev nedsat i 1985, med det formĂĽl at styrke bevaringen af oprindelige danske husdyr, og hvordan er det sĂĽ gĂĽet? Ja desvĂŚrre mĂĽ det konstateres, at det er ikke gĂĽet fremad. Der i dag fĂŚrre oprindelige danske husdyr, end der var i 1985. Med biodiversitetstanken var der endelig et nyt initiativ, der kunne vĂŚre med til at ĂĽbne op for nye muligheder og nye avlere. En af idĂŠerne med bevillingen var netop at se sammenhĂŚngen imellem dyrene, naturen, foderet og dermed det miljø, de var rundet af. Det er med ĂŚndringen ikke lĂŚngere udgangspunktet. Biodiversitets Gaarde i Danmark ser fortsat frem til, at arbejde med at fĂĽ bevillingen til at arbejde sĂĽ tĂŚt som muligt pĂĽ de oprindelige tanker, der lĂĽ til grund for bevillingen. Biodiversitets Gaarde i Danmark Holger Jessen formand

Mere økologi LEDER AF PER KĂ˜LSTER

Landbruget vĂĽnder sig med de ĂŚndrede markedsvilkĂĽr for eksporten. Det gør rigtigt ondt. Kina har bremset op, og Rusland er gĂĽet i sort. Der skal tĂŚnkes om, og det koster. For halvandet ĂĽr siden slog vores økologiske mĂŚlkeproducenter alarm. De havde negative forventninger til ophĂŚvelsen af kvoterne. Vi lavede en handlingsplan, som skulle rykke med os selv, mejerierne, detailhandOHQ IRUEUXJHUQH RJ GHQ Ă€QDQVLHOOH sektor som aktører. I stedet for at alle venter pĂĽ alle, sĂĽ rykker alle - samtidig. Og mon ikke det er lykkedes et langt stykke hen ad vejen! Selvom 2014 gik baglĂŚns, sĂĽ har en ekstraordinĂŚr mulighed for at tilmelde sig økologiomlĂŚgning netto givet en tilvĂŚkst pĂĽ 14.000 ha i ĂĽr! Ikke nok med det: Sammenlignet med den konventionelle sektor, har vi fĂĽet vendt skuden. Blandt ÂĄNRORJHU HU GHW Ă HUWDOOHW GHU KDU sorte tal pĂĽ bundlinjen, mens det nu er omvendt for de konventionelle producenter. Handlingsplan eller ej. Ingen havde forestillet sig denne udvikling, og at den ville gĂĽ sĂĽ stĂŚrkt. Men grundlĂŚggende er det helt uacceptabelt, at et helt erhverv, der er sĂĽ bundet til naturen og til sine investeringer, ikke kan understøttes af et helt anderledes stabilt marked og vilkĂĽr i øvrigt. Det koster menneskeligt, samfundsmĂŚssigt og pĂĽ naturkontoen. Detailhandlen har taget økologien til sig, kunder er der, og markedet vokser markant. Og Coop har netop gennemført en kampagne, som betyder, at foreningen fĂĽr 1 mio. kr.

Detailhandlen har taget økologien til sig, kunder er der, og markedet vokser markant. Foto: Jakob Brandt

“

Blandt økologer er det Ď”ÂŽÂ‡Â”Â–ÂƒÂŽÂŽÂ‡Â–ÇĄ †‡” Šƒ” •‘”–‡ –ƒŽ Â’¤ „—Â?†Ž‹Â?Œ‡Â?ÇĄ Â?‡Â?• †‡– Â?— ‡” ‘Â?˜‡Â?†– ˆ‘” †‡ Â?‘Â?˜‡Â?–‹‘Â?‡ŽŽ‡ ’”‘†—…‡Â?–‡”Ǥ ƒÂ?†Ž‹Â?‰•’ŽƒÂ? ‡ŽŽ‡” ‡ŒǤ

Â?‰‡Â? Šƒ˜†‡ ˆ‘”‡•–‹ŽŽ‡– •‹‰ †‡Â?Â?‡ —†˜‹Â?Ž‹Â?‰ǥ ‘‰ ƒ– †‡Â? ˜‹ŽŽ‡ ‰¤ •¤ •–§Â”Â?–Ǥ

til at intensivere omlÌgningsrüdgivningen. Planen er 5000 ha meromlÌgning. Tak til Coop og de forbrugere, som har sikret et markant mersalg. Samtidig er der ogsü initiativer til at støtte de kriseramte konventionelle producenter (Coop og Rema1000) med tillÌg pü mÌlken. Det grÌnser til en form for markedsmÌssig sindssyge, at koens og landmandens arbejde for at

Udgiver Ă˜kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă…byhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

Ă˜KOLOGI Redaktør (ansv.) Irene Brandt ib@okologi.dk 87 32 27 29

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 87 32 27 27

Udkommer 22 udgivelser ĂĽrligt Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23

Journalist Kaj Lund Sørensen kls@okologi.dk 87 32 27 28

ERHVERV

fremstille mÌlk betales uhyggeligt meget lavere end vandindustriens DEVXUGH GULNNHà DVNHU +YRUGDQ NDQ det komme sü vidt? Hvordan kan en kultur blive sü forskruet, at vÌrdier ikke hÌnger bare nogenlunde naturligt sammen med naturressourcen? Som økologer arbejder vi for, at priser er fair büde for naturen og for landmanden, men uanset vores velvilje hos forbrugerne, sü kan vi ikke løse denne opgave alene, nür markedet styres af internationale prisdannelser, som pü ingen müde respekterer hverken natur eller mennesker. Er det sü simpelt, sü vi bare skal igennem en periode med tilpasninger, hvor et større antal landbrug skal lukke ned? Skal vi vÌnne os til, at der kun er ganske fü store mÌlkeproducenter tilbage med køer, der er sü højtydende, at der nÌrmest ikke er grÌnser for, hvad de dejlige dyr kan prÌstere? Og selvom det for mange er svÌrt at fü øje pü, sü er økologien et alternativ, og det er vores hüb, at

Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et ürsabonnement koster 695kr. (ekskl. moms). Bestil pü mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

mange har tilliden og modet til at kaste sig ud i en omlÌgning. Bankfolk er müske stadig skeptiske, men sü mü vi overbevise dem. Brug omlÌgningstilbudet, for markedet taler tydeligt. Fremtiden byder forhübentligt pü, at vi kan udvikle et marked, som kan konkurrere pü den effektivitet, som handler om, hvordan landbruget og landsdelene kan producere bÌredygtige virksomheder, arbejdspladser og sociale systemer, sunde og vidunderlige fødevarer, glade, medicinfri dyr, en natur, som rÌkker ind i fremtiden og sikrer rent drikkevand, levende biotoper og et oplevelsesmÌttende landskab.

Ă˜kologi & Erhverv Redigeres uafhĂŚngigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

DebatindlĂŚg: Redaktionen modtager gerne debatindlĂŚg fra vores lĂŚsere. Send dit indlĂŚg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

11. september 2015 nr. 573

INDHOLD:

3

Vi har modtaget:

AKTUELT

6-7

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

4 MÌlkeproducenter stemmer med fødderne Uigennemsigtige afregningspriser i Arla har füet økologiske mÌlkeproducenter til at opsige deres kontrakt med Arla.

6 FÌllesskab om produktion af fødevarer Det Samfundsnyttige Landbrug, var vÌrt ved en workshop, som besvarede spørgsmül om symbiosen mellem natur, borgere og landbrug.

7 Sociale landbrug er vigtige

Ă˜kologisk Landsforening mĂĽ gĂĽ ind i kampen mod skifergas

Det Samfundsnyttige Landbrugs workshop belyste, hvordan et økosocialt landbrug kan organiseres.

7 Alt er tilladt i Landbrugsloven Med den seneste Ìndring af landbrugsloven er der ikke nogen, der ikke kan købe dansk landbrugsjord. Det skulle lige vÌre de unge landmÌnd, som sjÌldent kan stille med nok kapital til at købe de store ejendomme.

MARK OG STALD 8 VÌlger kvier eller kødrace 1DWXUP ONV EHVOXWQLQJ RP LNNH DW Dà LYH MHUVH\W\UHNDOYH KnQGWHUHV ved at mÌlkeproducenterne bruger kønssorteret sÌd til alle gode dyr, og sü bruges der kødkvÌgs-sÌd til resten.

13

9 Fokus pĂĽ kalvene sĂŚnker dødeligheden I Ă˜koKalvekampen dyster fem hold økologiske kalvepassere i 29 besĂŚtninger om at sĂŚnke kalvedødeligheden mest i løbet af et ĂĽr.

10 Daglig tilvÌkst pü et kg Der er gode resultater med at have økologiske tyrekalve af malkerace güende ved ammetanter i mÌlkefodringsperioden, hvor süvel ko som kalv kun har adgang til grÌs.

11 Holistisk afgrĂŚsning med ’stockpiling’ er fremtiden Kreaturerne bliver ikke tvunget til at ĂŚde i bund, og omkring 30-40 SFW WU GHV QHG RJ OLJJHU Sn RYHUĂ DGHQ 0HG ¡VWRFNSLOLQJ¡ JHPPHV grĂŚs pĂĽ marken i efterĂĽret, som dyrene kan afgrĂŚsse om vinteren.

12 Projekt vil fravÌnne en gris mere Forsker hüber at fravÌnne en gris mere pr. kuld ved at nedbringe pattegrisedødeligheden.

Forbedrer sandjorden

14 Tag erstatter sprøjtning Frugt under regntag har tre ür i trÌk haft positiv effekt pü produktiviteten.

15 RĂĽd i frugt kan bekĂŚmpes med varmt vand

Brug komposteret haveaffald, knuste grene, afklip fra randzoner, dybstrøelsesgødning, efterafgrøder og halmnedmuldning. Det er opskriften pü en sund og frugtbar jord

MAD OG MARKED 16 Ă˜kologien ĂŚder nye andele Salget af økologisk frugt og grønt er steget med hele 35 procent i 2015, og der er dermed tale om en femdobling af salget pĂĽ ti ĂĽr.

20

17 Ă˜kologi i Tangkrogen Food Festival 2015 trak ikke kun private forbrugere til Ă…rhus. 17 Ny rekordvĂŚkst pĂĽ det svenske marked Salget af økologiske og Krav-mĂŚrkede varer voksede med 50 procent i første halvĂĽr af 2015. 18 Varde Ă…dal Lam ĂĽbner slagteri Indretningen af et slagteri skal bĂĽde give større arbejdsglĂŚde og en bedre bundlinje hos sønderjysk fĂĽreavler, som i første omgang sigter mod at slagte 1.000 lam af egen avl ĂĽrligt. 19 Region Midtjylland laver sĂŚrskilt udbud pĂĽ øko-kød NĂŚste ĂĽr bliver det nemmere for lokale kødproducenter at levere til regionens offentlige køkkener. 21 Mere lokal økologi hos bĂĽde Coop og Dansk Supermarked De to dagligvaregiganter kĂŚmper intenst om de mest attraktive producenter af lokale varer.

I Nordjylland lever vi stadig i usikkerhed om, hvor vidt det franske olieselskab Total og statens selskab Nordsøfonden vil fortsĂŚtte deres søgen efter skifergas med nye prøveboringer. Den første boring i Dybvad, som nu lukkes ned, gav massive gener for de omkringboHQGH PHG EO D WXQJ WUDĂ€N VWÂĄM RJ lugtgener fra de kemikalier, der blev brugt i boreprocessen. Hvis Total vĂŚlger at fortsĂŚtte, RJ GHU Ă€QGHV JDV L WLOVWU NNHOLJH mĂŚngder, har de via ĂĽben dør-proceduren ret til at bore i Nordjylland de nĂŚste 30 ĂĽr. Det er regeringens ønske at udnytte denne ressource, Vn KYLV GHU Ă€QGHV JDV EOLYHU GHW QXvĂŚrende, midlertidige stop for nye licenser givetvis ophĂŚvet, og derved vil store omrĂĽder af Danmark igen blive ĂĽbnet for skifergasudvinding . Skifergas udvindes ved fracking, hvor der under højt tryk pumpes mellem 8-30 millioner liter vand og tonsvis af kemikalier ned i skiferlagene, som derved sprĂŚnges. Flere af disse kemikalier er krĂŚftfremkaldende, giftige og allergifremkaldende, og en produktion vil krĂŚve tusindvis af boringer. Erfaringerne fra udlandet er skrĂŚmmende, og det har fĂĽet IFOAMs EU-gruppe til at skrive følgende i sin vision for et økologisk Europa: â€?Skifergas er en virkelig fare for landbruget p.g.a. de miljømĂŚssige og helbredsmĂŚssige pĂĽvirkninger, som kommer af frackingprocessen. Dette inkluderer tab af landbrugsjord og biotoper, forurening af overĂ DGHYDQG RJ JUXQGYDQG RJ VWRUW vandforbrug og tab af biodiversitetâ€?. I Argentina har økologiske frugtavlere vĂŚret nødt til at bruge vand forurenet fra frackingprocessen til vanding, og det samme sker i Californien. Udover helbredsproblemer hos befolkningen i nĂŚrheden af boring-erne oplever landmĂŚnd, at deres dyr bliver syge, sterile eller

aborterer, og at mejerierne ikke vil modtage deres kemikalieforurenede mĂŚlk. LandmĂŚndenes budskab i alle de frackede omrĂĽder er klart: Fracking og landbrug kan ikke forenes. Vi har som økologisk forening et ansvar for at støtte disse bønder og samtidig sikre, at dette fremtidsperspektiv ikke bliver virkelighed i Danmark. Ă˜kologisk Landsforening mĂĽ gøre det klart for de danske politikere, at fracking og økologi ikke kan forenes. Regeringen har planer om at lave en undersøgelse af erfaringerne omkring skifergas nationalt og internationalt med henblik pĂĽ at lave afvĂŚrgeforanstaltninger i forsøget pĂĽ at gøre en produktion miljømĂŚssigt forsvarlig. Ă˜kologisk Landsforening mĂĽ melde klart ud til politikerne, at et forsøg pĂĽ at hvidvaske fracking vil vĂŚre en katastrofe for mĂĽlsĂŚtningen om øget økologisk poduktion og grøn omstilling. Den manglende demokratiske proces omkring hele skifergassagen er en skandale. Den blev listet igennem i Energiudvalget i 2010, og vi borgere er aldrig blevet hørt eller informeret, inden licenserne blev givet. De ansvarlige politikere har direkte løjet for os med meldinger om, at vores modstand var overdrevet og hysterisk, eftersom det kun handlede om en prøveboring. Men modstanden voksede, og senere kom det frem, at der allerede var givet tilladelse til udvinding i 30 ĂĽr. Landbrugsorganisationerne har vĂŚret tavse trods de store konsekvenser for deres medlemmer. Ă˜kologisk Landsforening mĂĽ som berørt interesseorganisation gĂĽ ind i kampen og sige Nej tak til skifergas. Jens Voldby Crumlin Brønderslev

Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første ĂĽr Vi samarbejder med Ă˜kologisk Landsforening Madselskabet satser pĂĽ det lokale Kokken Kristian Bornemann ĂĽbnede i weekenden en anderledes madbutik i Silkeborg, som bĂĽde tilbyder økologisk take-away, cafĂŠ-hygge og et større udvalgt af hjemmelavede produkter.

4

ØKOLOGI & ERHVERV

EU-udvalg afviser valgfrihed om GMO GMO: Landbrugsudvalget i EU afviser Kommissionens forslag om at lade de enkelte lande bestemme, om de vil tillade import af EU-godkendte GMO-produkter til foder og fødevarer. Europa-Parlamentets landbrugsudvalg kalder det helt urealistisk, når Kommissionen foreslår at give landene mulighed for at lave nationale forbud for import af GMO-produkter, der ellers er godkendt på EU-niveau. - Dagens afstemning i landbrugsudvalget sender et klart budskab: Kommissionens forslag om at tillade medlemslande at beslutte, om de vil begrænse eller forbyde anvendelsen af GMO-fødevarer og foder på deres territorium eller ej, skal forkastes. Vi har ikke opbygget EU’s indre marked for at lade vilkårlige politiske beslutninger fordreje det fuldstændigt, siger ordføreren for udtalelsen - Albert Dess fra Kristelige Demokrater - i en pressemeddelelse.

Flere kan få del i bevaringskroner BIODIVERSITET: Flere skal have mulighed for at gøre en indsats for at bevare oprindelige danske plante- og husdyrgenetiske ressourcer. Derfor omprioriterer miljø- og fødevareministeren nu en pulje på 2,5 mio. kr., som den tidligere regering øremærkede til ELRGLYHUVLWHWVJnUGH Sn ÀQDQVORven. I den oprindelige aftale blev der stillet mange krav til ansøgerne, der blandt andet skulle drive enten økologisk eller biodynamisk landbrug. Det udelukkede en del fra at kunne komme i betragtning, og derfor vil pengene fremover gå til det generelle arbejde med plante- og husdyrgenetiske ressourcer. De 2,5 mio. kr. vil allerede blive omprioriteret fra i år.

Betalingsrettigheder bliver mere værd LANDBRUGSSTØTTE: 4. september steg betalingsrettigheder i gennemsnit med ca. 15 kr. pr. ha. Værdien stiger, fordi der er overskydende midler i den nationale reserve for 2015. Landmænd har i 2015 søgt om betalingsrettigheder fra den nationale reserve for ca. 250 ha, og der er derfor et overskud i reserven på ca. 41,5 mio. kr. Midlerne bliver nu brugt til at forhøje alle betalingsrettigheders værdi. Udbetaling af grundbetaling og grøn støtte sker ud fra den samlede værdi af betalingsrettighederne. Forhøjelsen betyder derfor, at man samlet set får udbetalt lidt mere for 2015. Hvis en betalingsrettighed har en værdi på 1.286 kr. i 2015, er værdien herefter 1.301 kr.

AKTUELT

11. september 2015 nr. 573

Mælkeproducenter stemmer med fødderne Uigennemsigtige afregningspriser i Arla har fået økologiske mælkeproducenter til at opsige deres kontrakt med Arla

en opsplitning af Arlas forretning i en økologisk og i en konventionel forretningsgren. 'HW JLYHU LNNH ÁHUH SHQJH WLO QRJHQ ² EDUH ÁHUH XGJLIWHU WLO DGministration og salg. Vi har drøftet muligheden i Det økologiske samarbejdsråd i Arla, og heller ikke hér er der opbakning til ønsket, og så længe det forholder sig sådan, så vil der ikke ske ændringer, siger Povl Krogsgaard. Povl Krogsgaard forklarer de store nationale forskelle på afregningspriserne for den økologiske mælk med markedsforholdene. - I Tyskland for eksempel er efterspørgslen på økologisk mælk større end udbudet, og det betyder, at afregningsprisen for økologisk mælk er større i Tyskland end herhjemme.

MÆLK AF IRENE BRANDT - Jeg har valgt at opsige min aftale med Arla, fordi jeg er utilfreds med, at Arlas afregningspriser er uigennemsigtige. Acontoprisen er den samme i alle landene; men økologitillægget varierer fra land til land, og det er ikke rimeligt, siger Henrik Petersen, der er økologisk mælkeproducent i Løgumkloster. 6DPPHQ PHG ÁHUH NROOHJDHU KDU Henrik Petersen i længere tid efterlyst større gennemsigtighed i Arla. Idealet ville efter Henrik Petersens mening være en total adskillelse mellem den konventionelle og den økologiske mælk i to selvstændige forretningsområder i Arla. - Det kan lade sig gøre i slagteriog ægbrancherne, og det ville fjerne de evindelige diskussioner om, hvem der betaler for hvem i Arla, siger Henrik Petersen. Fra 1. januar næste år sælger Henrik Petersen sin økologiske mælk direkte til et tysk mejeri. Det giver ham en højere afregning, end han kan opnå som Arla-leverandør. Økologi er givtigt Viceformanden i Arlas bestyrelse, Jan Toft Nørgaard, beklager den store afgang af økologiske mælkeproducenter, Arla har oplevet. - Det gør indtryk på os, og jeg håber, at situationen vil ændre sig, for det er lykkeligt, at den økologiske mælk har en god pris. Og jeg er sikker på, at Arla – når acontoprisen igen stiger – igen kan levere en god afregningspris for den økologiske mælk, siger Jan Toft Nørgaard. En opfyldelse af producenternes ønske om en opsplitning mellem den konventionelle og den økologiske mælk, ser han ikke tegn på. - Vi ser på økologi som et givtigt brand for Arla. Den økologiske forretning hænger tæt sammen med den konventionelle. Udgifter til indtransport, behandling på mejeriet, markedsføring, salgsarbejde løftes ligeOHGHV L ÁRN DI VnYHO NRQYHQWLRQHOOH som økologiske mælkeproducenter. Hvis Arla skulle opdele forretningen i to divisioner ville det skabe en stor sårbarhed for de økologiske producenter, i det den økologiske mælk kun udgør seks procent af Arlas mælkevolumen, siger Jan Toft Nørgaard. Han forklarer den store forskel i afregningsprisen for økologisk mælk i Danmark og Tyskland med markedsforholdene. - Vi ser lige nu en enorm intens

2 ϐ Økologi & Erhverv har bedt Povl Krogsgaard redegøre for, hvornår Arla opererer med ét marked, og KYRUQnU GHU HU WDOH RP ÁHUH PDUNHder:

Henrik Petersen har nu gjort alvor af sine overvejelser. Fra nytår leverer han ikke længere sin økologiske mælk til Arla. Foto: Kaj Lund Sørensen. konkurrence på økologisk mælk som råvare i Europa, og allermest i Tyskland. Efterspørgslen på økomælk stiger hurtigere end produktionen lige nu, og der er visse økomejerier især syd for grænsen, der lige nu og i de kommende måneder tilbyder en højere øko-mælkepris end vi gør.

Det har uden tvivl været fristende for mange af de økologer, der nu har indsendt deres udmeldelse til Arla, siger Jan Toft Nørgaard. Flere udgifter Povl Krogsgaard, der er viceadministrerende direktør i Arla afviser også

FAKTA: ɻ

Senest 31. august, skal andelshaverne i Arla give besked, hvis de ønsker at opsige deres aftale med Arla. I år valgte ikke færre end 51 økologisk mælkeproducenter at opsige deres aftale med Arla. Heraf var de 37 mælkeproducenter danske, som tilsammen producerer 61 mio. kg. mælk på årsbasis, hvilket svarer til 17,7 pct. af den økologiske mælk, Arla får fra danske andelshavere.

ɻ

Arla har en ambition om at vokse med mellem 150 og 200 mio. kg. økologisk mælk de næste 18 måneder. Det store frafald af danske økologiske mælkeproducenter udfordrer denne ambition.

ɻ

Samtidig med, at 51 økologer har sagt farvel til Arla med virkning fra nytår, har Arla principgodkendt ansøgninger fra interesserede landmænd, der ønsker at omlægge til økologisk produktion,svarende til 108 mio. kg. ny, økologisk mælk. Heraf kommer 55 mio. kg fra Danmark, 27 mio. kg. fra Centraleuropa, 24 mio. kg. fra Sverige og 2 mio. kg. fra Storbritannien.

ɻ

Arlas acontopris er ens i de syv lande, Arla har aktiviteter i. Pr. 1. september er acontoprisen 212,8 øre pr. kg. mælk. Dertil kommer økologitillægget, som varierer fra land til lad. Pr. 1. september var økologitillægget 107,2 øre pr. kg. mælk i Danmark, 127 øre* pr. kg. mælk i Storbritannien, 130 øre* pr. kg. mælk i Tyskland og 105* øre pr. kg. mælk i Sverige.

* priserne afregnes i lokal valuta. Økologi & Erhverv har omregnet priserne efter gældende kurs 3. september 2015.

Arlas acontopris følger verdensmarkedsprisen på mælk og er ens i alle de lande, Arla producerer mælk i. Hvorfor beregner i så økologitillægget efter nationale markedsforhold? 9L IRUV¡JWH IRU nU WLOEDJH DW ÀQGH ud af, hvad det koster at producere en liter økologisk mælk; men det var ikke muligt at nå frem til en entydig pris. Derfor besluttede vi, at den økologiske mælk prismæssigt skal følge markedsforholdene i de lande, hvor den produceres. Den økologiske mælk, der produceres i Danmark, sælges jo ikke kun i Danmark, hvorfor afregnes økologerne så efter danske markedsforhold, når deres mælk sælges på andre markeder? - Det er faktisk ikke alle markeder, vi kan sælge dansk mælk på. I Sverige og I England vil forbrugerne for eksempel ikke købe dansk mælk. Men det vil de jo gerne i Tyskland, ligesom danskerne også gerne køber tysk mælk. Der er reelt tale om ét marked; men Arla behandler alligevel de to lande, som om der var tale om to uafhængige markeder? - Ja. Men vi ved jo ikke, hvilke danske landmænd, der har produceret den mælk, der sælges i for eksempel Tyskland. Hvis det danske og det tyske marked for økologisk mælk hænger sammen, så kunne Arla jo have en afregningspris, der er ens i begge lande? - Nej. Arla har forskellige økologitillæg fra land til land, som bestemmes af udbudet og efterspørgslen i de respektive lande.

AKTUELT

11. september 2015 nr. 573

Markedet ifølge Arla

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

Ă˜kologiske kalve pĂĽ grĂŚs Ă˜kologisk Landsforening inviterer til Ă…bent hus

MÆLK: Som det fremgĂĽr af artiklen pĂĽ side 4 opererer Arla med Ă HUH PDUNHGHU QnU DIUHJQLQJVSUL sen for den økologiske mĂŚlk skal beregnes; men den økologiske P ON Ă \GHU IULW RYHU JU QVHUQH IUD PDUNHG WLO PDUNHG 3RYO .URJV JDDUG DIYLVHU DW EHWUDJWH IRU HN VHPSHO GHW GDQVNH RJ GHW W\VNH marked som ĂŠt marked. Og han DIYLVHU DW DIUHJQH GDQVN ÂĄNROR JLVN P ON GHU V OJHV L 7\VNODQG HIWHU W\VNH DIUHJQLQJVSULVHU PHG GHQ EHJUXQGHOVH DW PDQ LNNH YHG KYHP GHU OHYHUHU P ONHQ I følge Povl Krogsgaard, der er viGHU V OJHV L 7\VNODQG ceadministrerende direktør i Arla, berettiger mĂŚlkens fri bevĂŚgeligDanske priser pĂĽ tysk mĂŚlk hed henover grĂŚnserne ikke til at Henrik Petersen og tre andre afregne økologerne ens i de syv VÂĄQGHUM\VNH ODQGP QG OHYHUHGH lande, Arla opererer i. frem til 1. april al deres mĂŚlk pĂĽ en sĂŚrkontrakt direkte til et af $UODV W\VNH PHMHULHU RJ P ONHQ ÂĄNRORJLUHJOHU VRP EODQGW DQGHW EOHY VROJW VRP FHUWLĂ€ FHUHW HIWHU EHW\GHU DW YL LNNH Pn EUXJH NRQ 1DWXUODQGV ÂĄNRORJLNUDY WLO HQ W\VN YHQWLRQHO JÂĄGQLQJ L SURGXNWLRQHQ fortĂŚller Henrik Petersen. økologisk butikskĂŚde. Arla opsagde kontrakten med 6HOYRP YRUHV P ON EOHY NÂĄUW GLUHNWH IUD YRUHV JnUGH WLO JU Q GH Ă€ UH ÂĄNRORJHU IUD 6ÂĄQGHUM\OODQG VHQ EOHY YL LNNH DIUHJQHW HIWHU $U VRP OHYHUHGH P ONHQ WLO GHW W\VNH ODV W\VNH DIUHJQLQJVSULVHU 9L Ă€ N HW PDUNHG Sn HQ V UNRQWUDNW IRUGL WLOO J Sn WL ÂĄUH SU NJ P ON VRP $UOD LNNH O QJHUH OHYHUHU WLO GHQ VNXOOH G NNH GH PHUXGJLIWHU YL W\VNH N GH ib@okologi.dk Ă€ N IRUGL YL VNXOOH IÂĄOJH 1DWXUODQGV

tirsdag den 22. september 2015 kl. 10.00-12.30 hos Michael Kierkegaard, Ryttervej 61, 7100 Vejle Dagens program: Kl. 9.30 Kaffe og introduktion til Michaels ejendom og foreløbige resultater i projektet â€?Ă˜kologisk grĂŚskalvâ€? Kl. 10.00 Markvandring til kalve, tyre og stude pĂĽ grĂŚs (SDM og Hereford) Kl. 12.30 Tak for i dag Hovedparten af de økologiske tyrekalve af malkerace afsĂŚttes i dag til konventionel opfedning eller aĂ€ives. En mindre del opdrĂŚttes til økologiske stude, og der er kun en meget beskeden produktion af økologiske tyrekalve. Hovedsageligt fordi producenterne er usikre pĂĽ at hĂĽndtere tyrekalve pĂĽ grĂŚs og opnĂĽ tilstrĂŚkkelig høj tilvĂŚkst med det økologiske krav om, at minimum 60 % af foderet skal vĂŚre grovfoder. Markedet efterspørger imidlertid økologisk kalvekød, og tyrekalve har en højere tilvĂŚkst, et lavere foderforbrug per kilo tilvĂŚkst, et lavere klimaaftryk per kilo produceret kød og stiller mindre krav til plads i vinterperioden end studene. I 2015 og 2016 gennemfører Ă˜kologisk landsforening et projekt, som skal undersøge om det er rentabelt at opdrĂŚtte tyrekalve pĂĽ grĂŚs sommer og vinter. Ved ĂĽbent hus prĂŚsenteres de foreløbige resultater i projektet, vi ser pĂĽ tyrekalvene og grĂŚsudbuddet hos Michael, samt diskuterer efterĂĽrets afgrĂŚsningsplan. I vinterhalvĂĽret planlĂŚgges efter at have en afgrøde stĂĽende (â€?stockpilingâ€?) som kan stribegrĂŚsses efterĂĽr/vinter. Deltagelse er gratis Tilmelding senest 21. september pĂĽ mail (skriv â€?økokalveâ€? i emnefeltet): tilmeld@okologi.dk eller tlf. 8732 2700

Forstander Kim Qvist fratrĂŚder sin stilling som forstander ved Kalø Ă˜kologisk Landbrugsskole d. 1. januar 2016. Uddannelsesleder og underviser Morten Erbs tiltrĂĽdte som afdelingschef med virkning fra 1. august 2015. I den anledning vil vi godt markere et farvel og et goddag med en reception for Kim og Morten.

Kalø Ă˜kologisk Landbrugsskole/Viden Djurs har etableret helt nye og unikke undervisningsfaciliteter pĂĽ skolens landbrug. I den forbindelse inviterer skolen til indvielse af nybyggeriet fredag d. 25. september kl. 10 - 12.

Alle med relation til Kalø Ă˜kologisk Landbrugsskole, Kim og Morten inviteres hermed til reception fredag d. 18. september kl.13-15.

Der vil vĂŚre officiel ĂĽbning kl. 10.15 v/ borgmester Claus Wistoft.

Ă˜kologisk Landbrugsskole Skovridervej 3, 8410 Rønde

Ă˜kologisk Landbrugsskole Skovridervej 3, 8410 Rønde

5

6

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

Sprøjtegift drĂŚber vandløbsinsekter GIFT: I perioder med kraftig regn ender sprøjtegift fra landbruget i ĂĽer og bĂŚkke, og det giver problemer for vandløbsinsekterne. Fire ud af ti smĂĽdyr dør nemlig, nĂĽr regnvand bĂŚrer sprøjtegift med sig fra de omkringliggende marker. Regnvandet skyller en del af giften med sig gennem porer i jorden. Herfra ender de i drĂŚn, som fører direkte ud i vandløbene. Det skriver Ingeniøren. Undersøgelser fra blandt andet Aarhus Universitet dokumenterer, at de danske regler ikke sikrer livet i vandløbene tilstrĂŚkkeligt. - Mindst halvdelen af vores landbrugsvandløb er udsat for koncentrationer af insektmidler, som overskrider vĂŚrdier, hvor vi i laboratoriet ser varige skader, VLJHU IRUVNHUHQ EDJ GH Ă HVWH DI forsøgene, postdoc Jes Rasmussen, til Ingeniøren. Ă˜delĂŚggelsen af insektlivet er vĂŚrst ved kraftige regnskyl, men insekterne bliver allerede pĂĽvirket ved koncentrationer pĂĽ mellem en tiendedel og en hundUHGHGHO DI KYDG IRUVNHUQH Ă€QGHU ude i naturen, sĂĽ problemet er markant. - Der er nĂŚrmest ingen stoffer, der er mere reguleret end pesticider, men vi har ret tungt belĂŚg for at sige, at der ikke bliver taget tilstrĂŚkkeligt hensyn til dyrelivet i vandløbene, siger Jes Rasmussen. 9nUĂ XHU GÂĄJQĂ XHU VOÂĄUYLQJHU RJ en del guldsmede er blandt de insekter, som er mest følsomme over for sprøjtegifte. Problemet med sprøjtegift i vandløbene er størst ved lerjorde.

Radikale vil hjĂŚlpe smĂĽ fødevarevirksomheder SMĂ… PRODUCENTER: Det lille bryggeri har andre udfordringer end det store. SpørgsmĂĽlet er, om lovgivningen tager tilstrĂŚkkeligt højde for dette. Det vil Radikales fødevare- og landbrugsordfører, Andreas Steenberg, se nĂŚrmere pĂĽ. - Jeg vil gerne se pĂĽ, om man kan lave reguleringen af fødevareomrĂĽdet om, sĂĽ det er nemmere at vĂŚre en lille innovativ fødevarevirksomhed, siger Andreas Steenberg. Han oplever, at det kan vĂŚre svĂŚrt for mange overhovedet at komme i gang med sin virksomhed. Der er rigtig meget bureaukrati, hvis man er et lille bryggeri, en mand med et gĂĽrdsalg eller et lille slagteri i forbindelse med et økologisk landbrug. Og det er synd og skam for samfundsudviklingen, pĂĽpeger Andreas Steenberg.

AKTUELT

11. september 2015 nr. 573

Det Samfundsnyttige Landbrug satte med sin workshop fokus pü nogle af de konkrete arbejdsopgaver og løsninger, det er relevant at tage fat pü. Pü workshoppen deltog forskere, landmÌnd, forbrugere og aktører fra projekter i Det Samfundsnyttige Landbrug.

FĂŚllesskab om produktion af fødevarer Hvordan udvikler vi en fødevareforsyning, der er med til at pleje og tage hensyn til naturen, og som borgerne er med til at tage ansvar for gennem deres prĂŚferencer for produkter? SpørgsmĂĽlet blev besvaret pĂĽ en workshop arrangeret af Det Samfundsnyttige Landbrug SAMFUNDSNYTTE TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT RĂĽvarer til vores mĂĽltider skal produceres i Danmark, og de mindre producenter skal støttes. Og sĂĽ skal det helst vĂŚre økologiske eller biodynamiske lokale rĂĽvarer – og dyrene skal have naturlige opvĂŚkstvilkĂĽr og levevilkĂĽr. OvenstĂĽende er et udpluk af, hvad 57-79 pct. af københavnere gav udtryk for, da Syddansk Universitet sidste ĂĽr gennemførte en telefonspørgeundersøgelse, som involverede 601 respondenter i det centrale København. Undersøgelsen skulle blandt andet afdĂŚkke potentialer for at styrke lokal erhvervsudvikling og bosĂŚtQLQJ Sn ODQGHW VRP HQ DĂ HGW HIIHNW af den nye interaktion omkring mad. Resultaterne er offentliggjort i ĂĽr i rapporten: Land og By og Mad. PĂĽ Det Samfundsnyttige Landbrugs workshop var et af emnerne â€™Ă˜kologisk produktion og borgerne’, og en af rapportens forfattere, Pia Heike Johansen fra Center for Landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet, fortalte om undersøgelsen. FĂŚllesskaber Rapporten peger pĂĽ, at fødevarefĂŚllesskaber er gode til at skabe involvering og hjĂŚlper medlemmerne til

at tage ansvar for landbrugsproduktionen. PĂĽ workshoppen fortalte Jens Niklasson fra Ă…rhus Ă˜kologiske FødevarefĂŚllesskab om, hvorfor fĂŚllesskabets medlemmer engagerer sig. - Vi har groft sagt tre slags medlemmer: De, der er interesserede i miljø og fødevareproduktion; de, der gerne vil deltage i frivilligt arbejde, og de, der er interesserede i at lave god mad af gode rĂĽvarer, fortalte Jens Niklasson. Ă…rhus Ă˜kologiske FødevarefĂŚllesskab har et tĂŚt samarbejde med en rĂŚkke lokale fødevareproducenter. - Vi støtter fair handel. NĂĽr vi sĂŚlger for 100 kr., gĂĽr de 95 kr. direkte til landmanden. Det er tilfredsstillende for fĂŚllesskabets medlemmer, at deres penge ikke gĂĽr til nogen, der bare stĂĽr og pakker rĂĽvarerne ind i plastik, sagde Jens Niklasson. Uvidende forbrugere Egon Noe, der er lektor ved Institut for Agroøkologi, Jordbrugssystemer og BĂŚredygtighed under Aarhus Universitet, har i projektet HealthyGrowth blandt andet arbejdet med modeller, der kan fremme samarbejde og partnerskab i vĂŚrdibaserede fødekĂŚder. PĂĽ baggrund af erfaringerne fra projektet konkluderede Egon Noe, at en markedsdrevet udvikling af det samfundsnyttige landbrug krĂŚver involvering af borgerne,

Det Samfundsnyttige Landbrugs workshop satte fokus pĂĽ nogle af de konkrete arbejdsopgaver og løsninger, der er relevante at tage fat pĂĽ, og diskutere, hvordan disse kan gennemføres. Workshoppens fokusomrĂĽder blev diskuteret, perspektiveret og nuanceret af kompetencepersoner inden for de respektive felter. Workshoppen bestod af tre sessioner: Éť Ă˜kologisk produktion og borgerne Éť Løsning af sociale opgaver Éť Generationsskifte, jordejeren og jordbrugeren

hvilket er et paradoks, fordi forbrugerne generelt ikke ved ret meget om landbrug og fødevareproduktion. HealthyGrowth viser, at en bĂŚredygtig vĂŚkst i det økologiske marked afhĂŚnger af evnen til at kombinere stigende mĂŚngder med foranstaltninger, der sikrer, at forbrugernes loyalitet er baseret pĂĽ tillid til de økologiske vĂŚrdier og principper. De store mainstream fødevareforsyningskĂŚder kan vanskeligt sikre og fremme de økologiske vĂŚrdier. De mellemstore fødevareforsyningskĂŚder har derimod succes med at øge mĂŚngden af kvalitetsprodukter og til at formidle økologiske vĂŚrdier fra landmand til forbruger. *HQHULVN FHUWLĂ€FHULQJ VRP IRU eksempel Ă˜-mĂŚrket - fremmer ikke etableringen af en vĂŚrdirelation mellem landmand og forbruger, sagde Egon Noe og fortsatte: - I stedet skal alle aktørerne i kĂŚden – ogsĂĽ forbrugerne – inddrages aktivt, og man bør gĂĽ efter samarbejder med en lang tidshorisont – og selvfølgelig sørge for, at den gensidige afhĂŚngighed kan bĂĽde iagttages og diskuteres. Et nĂŚrhedslandbrug Et ĂŚgtepar - Sissel Hermansen og Thomas Gellert Larsen - med en erhvervsbaggrund fra økologisk nicheproduktion og direkte salg har etableret sig pĂĽ øen Egholm i Limfjorden lige uden for Ă…lborg. - Vi ønsker at nedbryde kløften mellem landbruget og fødevaresektoren og mellem forbruger og producent, for alt andet lige, mĂĽ der vĂŚre en fĂŚlles interesse, sagde Thomas Gellert Larsen, da han fortalte om parrets projekt pĂĽ workshoppen. Egholm Folkefarm prĂŚsenteres som et nĂŚrhedslandbrug, som tilbyder medejerskab i form af aktier. Alle ejerne inddrages i produktionen og

fĂĽr dermed adgang til lokal egenproduktion af fødevarer. - Der er tale om en bĂŚredygtig produktion – økologien er implicit, fortalte Thomas Gellert Larsen og fortsatte: - Vi vil vĂŚk fra lovprisninger af produktionsmetoder og produkter, der fylder mere end produkterne. I stedet ønsker vi at skabe et fĂŚlles engagement og kapital til en selvforsynende produktion. Hvilke handlinger skal der til? Sessionen om økologisk produktion og borgerne sluttede med en opsamling, hvor oplĂŚgsholderne sammen med reprĂŚsentanter fra Det Samfundsnyttige Landbrugs styregruppe kom med forslag til det videre arbejde med at etablere et samspil mellem forbrugerne og landmanden. Forslagene lød sĂĽdan: - Vi er i en pionerfase – men mĂĽlet er en bred bevĂŚgelse, derfor er det her ogsĂĽ et oplysnings- og samarbejdsprojekt for interesserede forbrugere, fordi de generelt ved alt for lidt om landbrugsproduktion. - I dag er det befolkningen i storbyerne, der involverer sig i samarbejder med primĂŚrproducenter via for eksempel fødevarefĂŚllesskaber; men det er vigtigt at alle landbrug – ogsĂĽ de, der ligger langt fra storbyerne, bliver involveret. - Ă˜kologien er ofte implicit – det er derfor en opgave at fastholde det økologiske projekt, og at der sker en afsmitning fra pionererne ind i mainstreamkĂŚden, for bĂĽde fødevareforsyningskĂŚderne og kommuner er centrale i den videre udvikling. - Planloven er i dag en begrĂŚnsning for at decentralisere de store landbrug RJ VNDEH Ă HUH PLQGUH ODQGEUXJ - Involvering er et nøgleord – hvordan bliver man en involveret, engageret og ansvarlig borger?

AKTUELT

11. september 2015 nr. 573

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

7

Sociale landbrug er vigtige Det Samfundsnyttige Landbrugs workshop belyste, hvordan et økosocialt landbrug kan organiseres SAMFUNDSNYTTE AF IRENE BRANDT Kan et økologisk landbrug tilbyde udsatte borgere funktionstilpasset beskĂŚftigelse? SpørgsmĂĽlet blev stillet pĂĽ Det Samfundsnyttige Landbrugs workshop - og til dels besvaret. - Hvis du synes, at EU’s landbrugslovgivning er indviklet, sĂĽ kan jeg oplyse, at beskĂŚftigelsesloven er endnu mere uigennemskuelig, fortalte Uffe Bech, der er jurist og ansat i Senior- og socialforvaltningen i Kolding Kommune. - Nogle mĂĽlgrupper og tilbud er enklere at samarbejde med kommunerne om end andre, da der gĂŚlder faste regler. Andre krĂŚver individuel

tilrettelÌggelse og sÌrlige aftaler om eventuel betaling og øvrige vilkür, sagde Uffe Bech.

eksempel jordbrugere med pĂŚdagogisk viden eller pĂŚdagoger med jordbrugsfaglig viden.

Jordbrug er et middel Morten Kromann Nielsen fra University College LillebĂŚlt arbejder i forskningsprogrammet Mad, Krop og LĂŚring. Han har studeret et socialøkonomisk projekt i USA og konkluderede pĂĽ denne baggrund, at jordbrug er et middel til at gøre unge stĂŚrke, sunde og motiverede. - Projektet hedder Food What og skaber et sikkert rum, hvor unge kan dyrke, tilberede, spise og distribuere sunde og bĂŚredygtigt dyrkede fødevarer og fĂĽ viden om forskellige temaer i fødevaresystemet. Projektet hjĂŚlper unge med jobtrĂŚning og med at udvikle personligt lederskab, selvtillid og engagement, fortalte Morten Kromann Nielsen pĂĽ workshoppen. I det danske forskningsprogram bliver de amerikanske erfaringer blandt andet brugt til at udvikle en ny tvĂŚrprofessionel faglighed – for

En succeshistorie Grantoftegaard er en fondsejet økosocial virksomhed med hjemsted i Ballerup Kommune. GĂĽrden driver i dag et alsidigt økologisk landbrug pĂĽ 800 ha samt en cafĂŠ og en gĂĽrdbutik med stor publikumssøgning. En meget stor del af de ansatte pĂĽ Grantoftegaard er udsatte borgere, som er ansat under forskellige beskĂŚftigelsesordninger, hvilket giver Grantoftegaard en indtĂŚgt pĂĽ ca. fem mio. kr. om ĂĽret – hvilket svarer til ca. en femtedel af gĂĽrdens omsĂŚtning. PĂĽ workshoppen fortalte Marianne StenkjĂŚr, der er direktør pĂĽ GrantofWHJDDUG RP JnUGHQ RJ KXQ Ă€N IÂĄOJHskab af Bettina Westergaard, der er pĂŚdagog og medejer af Westergaard Planteskole pĂĽ Fyn. - Vi laver et vigtigt stykke arbejde pĂĽ de økologiske landbrug, derfor er det ogsĂĽ vigtigt, at vi tilbyder os

som arbejdspladser for de udsatte borgere. Jeg für fra kommunen løn som mentor for de ansatte. Denne indtÌgt skal kompensere for den tid, jeg bruger pü det socialpÌdagogiske arbejde, som jo tages fra den tid, jeg ellers kunne have arbejdet i planteskolen, fortalte Bettina Westergaard. Hvad skal der til? Ogsü denne session pü workshoppen blev afsluttet med en handlingsorienteret opsamling. OplÌgsholderne og reprÌsentanterne fra styregruppen pegede efterfølgende pü, at der er behov for uddannelse af mentorer. Pü lÌngere sigt sü de ogsü muligheder for, at økologiske landbrug kunne samarbejde med skoler, plejehjem og som et arbejdsWLOEXG WLO à \JWQLQJH 2J Vn SHJHGH GH pü, at der mangler gode eksempler fra deciderede produktionslandbrug samt vigtigheden af, at der er to personer pü opgaven: Ên, der har det landbrugsfaglige ansvar, og Ên, der har det pÌdagogiske ansvar.

Alt er tilladt i Landbrugsloven Med den seneste Ìndring af landbrugsloven er der ikke nogen, der ikke kan købe dansk landbrugsjord. Det skulle lige vÌre de unge landmÌnd, som sjÌldent kan stille med nok kapital til at købe de store ejendomme, som i dag er dominerende i landbruget SAMFUNDSNYTTE TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT - Kineserne kan ved at etablere et dansk selskab i princippet opkøbe

al dansk landbrugsjord, for Landbrugsloven er blevet devalueret, sĂĽ det basker!, Frank Nielsen fra NaturErhvervstyrelsen gik ikke stille med døren, da han kommenterede den seneste ĂŚndring af Landbrugsloven pĂĽ Det Samfundsnyttige Landbrugs workshopsession om Generationsskifte, jordejer og jordbruger. Ifølge Frank Nielsen gav VĂŚkstpakken Landbrugsloven dødsstødet. MĂĽlet var at sikre landbruget en kaSLWDOWLOIÂĄUVHO IUD Ă€QDQVLHOOH LQYHVWRUHU 9L Ă€N WLO RSJDYH DW ODYH HQ ORYĂŚndring, der fjernede kravet om, at en landmand indgĂĽr i ejerkredsen, fordi dette krav var en barriere for at tiltrĂŚkke investeringer. Barriererne er vĂŚk nu, og der er derfor heller ikke nogen ejerformer, Det Samfundsnyttige Landbrug kan udvikle,

Imellem sessionerne havde deltagerne rig mulighed for at diskutere de forskellige oplĂŚg, der blev prĂŚsenteret pĂĽ Det Samfundsnyttige Landbrugs workshop.

som ikke enten er lovlige eller kan blive det gennem en dispensation, sagde Frank Nielsen og fortsatte: - Jeg ved godt, at historien ikke gentager sig, men derfor kan man jo godt lĂŚre af den ‌ Med denne kommentar sigtede )UDQN 1LHOVHQ WLO /HQVDĂ ÂĄVQLQJHQ IUD 1919, hvor en tredjedel af godsernes jorde – ca. 20.000 ha – blev udstykket til statshusmandsbrug. - Man kunne godt overveje igen at lade udviklingen gĂĽ mod mindre brug, som kan udvikle højkvalitetsprodukter, sagde Frank Nielsen. Vejen banet for godser Advokat Rune Hyllested fra Storm $GYRNDWĂ€UPD WRJ WUnGHQ RS L VLW LQGlĂŚg: - Juraen er ikke en begrĂŚnsning for, hvordan man i dag kan danne selskabseje af landbrug. I Landbrugsloven hedder det ganske vist i §1 stk.4, at formĂĽlet med loven er at bevare selvejet; men dette er ogsĂĽ det eneste, der er tilbage i Landbrugsloven, som beskytter selvejet. Og for første gang side 1919 er det nu igen muligt at lave godser i Danmark, sagde Rune Hyllested. Han fortsatte: - Og med et krav om mindst ti pct. i egenkapital og en hektarpris pĂĽ 150.000 kr. er det blevet meget svĂŚrt for en ung landmand at etablere sig som selvstĂŚndig. Tilfreds jordlejer Siebe Gorter, der er medejer af Skyttes Gartneri, er ĂŠn af de unge landmĂŚnd, der ikke har kapital til at købe en ejendom; i stedet er han jordløs medejer af et gartneri pĂĽ Fyn.

“

Man kunne godt overveje igen at lade udviklingen gü mod mindre brug, som kan udvikle højkvalitetsprodukter.

FRANK NIELSEN, NATURERHVERVSTYRELSEN.

- Jeg er uddannet økologisk frilandsgartner i Holland, og derfra kender jeg til ordninger, hvor frilandsgartnere lejer sig ind i sÌdskifter pü gunstige tidspunkter, og det er denne fremgangsmüde, vi bruger pü Skyttes Gartneri, fortalte Siebe Gorter. Han remsede en rÌkke fordele ved at leje jorden op: - For det første kunne jeg uden en opsparing komme i gang med det samme. Nu opbygger jeg erfaring, og vi lejer os ind i sÌdskifterne pü de ejendomme, vi samarbejder med. Skyttes Gartneri gennemfører sammen med Det Samfundsnyttige Landbrug et projekt, hvor der opbygges et driftsfÌllesskab, som VDPOHU MRUGHQ IUD à HUH HMHQGRPPH L et driftsfÌllesskab, hvor specialiserede virksomheder kan leje sig ind. 'HW HU à HNVLEHOW RJ JLYHU RJVn plads til de mindre virksomheder, sagde Siebe Gorter. Hvilke handlinger skal der til? Ogsü denne session blev afslut-

tet med en fremadrettet drøftelse. SpørgsmĂĽlet for denne session var, hvordan vi fĂĽr organiseret, at jorden stilles til rĂĽdighed for unge landmĂŚnd pĂĽ rentable vilkĂĽr. Konklusionen gik ud pĂĽ, at det er et paradoks, at der ingen begrĂŚnsninger er for sammenlĂŚgninger af ejedomme, mens Planloven - og i nogle tilfĂŚlde Naturfredningsforeningen - kan stĂĽ i vejen for opsplitning af ejendomme. - De offentlige arealer kan bringes i spil som en slags jordrente-brug. Og en jordfond kan opkøbe landbrugsjord med grund- eller drikkevandsinteresser og leje jorden ud til økologisk landbrug. Det vil give de unge lettere adgang til jorden, sagde Kim Qvist fra Kalø Ă˜kologisk Landbrugsskole, da han prĂŚsenterede forslagene fra panelet for resten af salen. Panelet fandt ogsĂĽ Siebe Gorters hollandske erfaringer interessante. Derudover blev det fremhĂŚvet, at der er et stort behov for at skabe interesser hos de unge pĂĽ landbrugsskolerne for alternativer til det klassiske ejerskab. Panelet fremhĂŚvede ogsĂĽ vigtigheden af, at der udvikles modeller, som bĂĽde sikrer, at forEUXJHUQH KDU UHHO LQGĂ \GHOVH Sn XGviklingen af landbruget, og samtidig krĂŚver mindre startkapital for unge landmĂŚnd. Stine Hjarnø Jørgensen, der er strategisk økonomirĂĽdgiver i Landbrugsafdelingen i Ă˜kologisk Landsforening, tilføjede: - De landmĂŚnd, der i dag har en gĂĽrd, som de gerne vil sĂŚlge, bør overveje sĂŚlgerpantebreve. I hvert fald hvis de synes, de har en pligt til at hjĂŚlpe de unge landmĂŚnd i gang.

8

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

11. september 2015 nr. 573

MARK & STALD FAGLIGT TALT AF KVÆGBRUGSKONSULENT MADS E. MORTENSEN, Ă˜KOLOGISK LANDSFORENING

FĂ… DET BEDSTE UD AF MÆLKEPRISEN Arla hĂŚver økotillĂŚgget med yderligere 15 øre pr. kg mĂŚlk KHU L VHSWHPEHU 'HUPHG KHGGHU P ONHSULVHQ NU NJ (Q EHW\GHOLJ VWLJQLQJ L IRUKROG WLO HQ SULV Sn NU L MDQXDU i ĂĽr, men da den konventionelle mĂŚlkepris er historisk lav pĂĽ nuvĂŚrende tidspunkt, er den økologiske mĂŚlkepris stadig 10 øre lavere, end den var i september sidste ĂĽr. Trods en fornuftig mĂŚlkepris bør du derfor stadig have fokus pĂĽ at optimere produktionen og hente de sidste kg uden for store omkostninger. Glem ikke hvad det koster at producere et kg mĂŚlk – altsĂĽ din fremstillingspris. ‹‰ „‡†”‹ˆ–‡Â? ‡ˆ–‡” i sømmene GĂĽ ejendommen igennem fra ende til anden ved at analysere data fra produktionen. Er der steder, der kan forbedres uden vĂŚsentlige investeringer, eller kan ĂŚndringen klares ved hjĂŚlp af mindre forandringer i det daglige arbejde?

“

GĂĽ ejendommen igennem fra ende til anden ved at analysere data fra produktionen. Er der steder, der kan forbedres uden vĂŚsentlige investeringer, eller kan ĂŚndringen klares ved hjĂŚlp af mindre forandringer i det daglige arbejde?

Omkring reproduktion, fodringsmanagement og sundhed i øvrigt kan man ofte optimere og forbedre med økonomisk gevinst til følge ved relativt smü Ìndringer. Stil skarpt pü bedriften og produktionen med følgende spørgsmül: - Hvornür observerer vi pü dyrene? - Für køerne foder pü det optimale tidspunkt i forhold til deres døgnrytme? - Skaber vi spildtid for køerne ved malkning eller til og fra marken? - Betyder den nuvÌrende mÌlkepris, at der skal ske Ìndringer i fodringen? 6NDO YL NDQ YL IRUEHGUH \GHOVHQ" Spørgsmülene kan lede til en erkendelse af et behov for forandring, som krÌver handling. Stil skarpt pü forandringen ved hjÌlp af handlingsplaner, der holder alle engagerede og skarpe pü opgaven. Og følg op pü tiltagene og deres effekt. Initiativerne skal medvirke til, at du für det maksimale ud af den nuvÌrende mÌlkepris og forbedrer produktionen og driftsøkonomien.

'H Ă HVWH DI 1DWXUPÂ ONV DQGHOVKDYHUH KDU NODSSHW L KÂ QGHUQH %HVOXWQLQJHQ RP LNNH DW DĂ LYH MHUVH\W\UHNDOYH KDU LIÂĄOJH EHVW\UHOVHVPHGOHP (VEHQ /DXULGVHQ LNNH YÂ UHW QRJHW NRQĂ LNWSXQNW L EHVW\UHOVHQ )RWR .DUHQ 0XQN 1LHOVHQ

§ÂŽÂ‰Â‡Â” Â?˜‹‡” ‡ŽŽ‡” Â?ĂžÂ†Â”ÂƒÂ…Â‡ NaturmĂŚlks beslutning om ‹Â?Â?‡ ƒ– ƒĎ?Ž‹˜‡ Œ‡”•‡›–›”‡Â?ƒŽ˜‡ Š¤Â?†–‡”‡• Â˜Â‡Â†ÇĄ ƒ– Â?§ÂŽÂ?‡’”‘†—…‡Â?–‡”Â?‡ „”—‰‡” Â?ĂžÂ?••‘”–‡”‡– •§Â† –‹Ž Â?˜‹‡”Â?‡ ‘‰ †‡ ÂŠĂžÂŒÂ–Â›Â†Â‡Â?†‡ Â?އ”Ǥ ‰ •¤ „”—‰‡• †‡” Â?ކÂ?˜§Â‰Â•ÇŚ •§Â† –‹Ž ”‡•–‡Â? ] AF KAJ LUND SĂ˜RENSEN

'HW KDU L nUHYLV Y UHW SUDNVLV DW DĂ LYH jersey-tyrekalve i mĂŚlkeproduktionen umiddelbart efter fødslen, fordi kalvene ikke egner sig til opfedning. Men nu har det økologiske mejeri, NaturmĂŚlk, meldt ud, at de mĂŚlkeproducenter, der leverer WLO PHMHULHW L IUHPWLGHQ LNNH Pn DĂ LYH GH raske jerseytyrekalve, som det ikke er økonomisk rentabelt at beholde. ƒÂ? •‘˜‡” „‡†”‡ 6RP ODQGPDQG HU GHW DW DĂ LYH HQ Q\IÂĄGW rask kalv, noget af det vĂŚrste, man kan fĂĽ sig selv til, men pĂĽ grund af økonomi har mange ikke set nogen anden udvej, forklarer Frode Lehmann, bestyrelsesformand hos NaturmĂŚlk. - Det er urimeligt, at sunde og raske dyr skal lade livet, bare fordi de er tyrekalve og ikke kviekalve. Netop derfor satte vi sidste ĂĽr gang i en systematisk krydsning af kvĂŚgracer, sĂĽ kalvene har større salgsvĂŚrdi. PĂĽ denne mĂĽde har vi kunnet XQGJn DW DĂ LYH W\UHNDOYH 6RP ODQGPDQG

sover man ganske simpelt bedre om natten, nĂĽr man slipper det, siger han. Â’Â?¤Â” ‡Â? „‡†”‡ –‹Ž˜§Â?•– Det er normalt ikke nogen god forretning at opdrĂŚtte jersey-tyrekalve til slagtning, men ved at krydse jersey-racen med andre kvĂŚgracer kan man derimod fĂĽ en hurtigere voksende tyrekalv uden, at det gĂĽr ud over produktionen af den jerseymĂŚlk, koen producerer. Det er da heller ikke opfedning af jerseytyrekalve, der i nĂŚvnevĂŚrdigt omfang skal løse problemet hos NaturmĂŚlks jerseyleverandører. 9L KDU LNNH ULJWLJW NXQQHW Ă€QGH QRJHQ der er interesseret i at fede jerseytyrekalve op under økologiske forhold, konstaterer Esben Lauridsen, som er bestyrelsesmedlem i NaturmĂŚlk. ޕÂ?‹Â?‰ Ď?‹Â?†‡• ‹ ”ƒ…‡ ‘‰ Â?ĂžÂ? /ÂĄVQLQJHQ Ă€QGHV L DYO RJ YDOJ DI UDFH HOOHU køn, nĂĽr der insemineres. - Langt hen ad vejen kan vi klare det med avl. Vi bruger kønssorteret sĂŚd til alle kvierne og de højtydende køer. Og sĂĽ bruger vi kødkvĂŚgs-sĂŚd til de resterende. SĂĽ har vi stort set løst problemet, pointerer Esben Lauridsen. - Det er lettere at fĂĽ nogen til at opfede krydsningskalve, som har en noget bedre tilvĂŚkst, tilføjer han. ƒ˜‡” •–—†‡ Tilbage hos jersey-mĂŚlkeproducenterne bliver der nogle resterende kalve efter kønssorteret sĂŚd, hvor der er 5-10 pct. risiko for at det bliver en tyrekalv. - Det kan vi godt hĂĽndtere i vores sy-

stem rundt omkring, ved selv at opfede det lille antal jerseytyrekalve, forklarer Esben Lauridsen. - De bliver bare lavet til stude, sĂĽ de kan gĂĽ sammen med kvierne. SĂĽ er de nemme at arbejde med, de fylder ikke sĂĽ meget og har ikke behov for ekstra opmĂŚrksomhed, fremhĂŚver han. ŽŽ‡ Â?Žƒ’’‡” ‹ Š§Â?†‡”Â?‡ Det er et krav til alle NaturmĂŚlks leveranGÂĄUHU DW UDVNH W\UHNDOYH LNNH Pn DĂ LYHV 'HW KDU LNNH Y UHW HW NRQĂ LNWSXQNW L EHVW\UHOVHQ 'H Ă HVWH DI GH DQGHOVKDvere har ifølge Esben Lauridsen klappet i hĂŚnderne. - Med de andelshavere, vi har i NaturmĂŚlk, sĂĽ vil jeg sige, at det ikke har vĂŚret noget problem. Der er ingen, som HU LQWHUHVVHUHW L DW DĂ LYH W\UHNDOYH WLOIÂĄMHU han. 'HU ODYHV LNNH QRJHQ VSHFLĂ€N NRQWURO af reglen. Det bliver et spørgsmĂĽl om tillid og trovĂŚrdighed. - Vi har vores staldskole, hvor vi i bestyrelsen kommer rundt til alle, oplyser Esben Lauridsen. ”—‰ ƒˆ Â?ĂžÂ?••‘”–‡”‡– •§Â† މ‡• Seges oplyser, at kvĂŚgbranchen genQHP Ă HUH nU KDU XGYLNOHW Sn HW NRQFHSW med kønssorteret sĂŚd i konventionelle besĂŚtninger, hvor de bedste hundyr bliYHU LQVHPLQHUHW PHG V G GHU JLYHU Ă HVW kviekalve, sĂĽ der ikke bliver født sĂĽ mange tyrekalve. Det har medført en stigning i brugen af kønssorteret sĂŚd pĂĽ cirka 50 procent siGHQ YLVHU WDO IUD .Y JDYOVIRUHQLQgen Viking Genetics.

MARK & STALD

11. september 2015 nr. 573

Fokus pĂĽ kalvene sĂŚnker dødeligheden I Ă˜koKalvekampen dyster fem hold økologiske kalvepassere i 29 besĂŚtninger om at sĂŚnke kalvedødeligheden mest i løbet af et ĂĽr. Allerede efter to mĂĽneder tyder noget pĂĽ, at konkurrence kan føre til bedre resultater At kappes med andre, kan give bedUH UHVXOWDWHU 'HW Pn Y UH Ă€ORVRĂ€HQ bag den konkurrence – Ă˜koKalvekampen – som Seges Ă˜kologi har startet mellem fem hold kalvepassere i 29 økologiske besĂŚtninger om at sĂŚnke kalvedødeligheden mest muligt pĂĽ deres bedrifter. Konkurrencen begyndte 1. juni og kører et ĂĽr frem. Holdene bestĂĽr af 5-6 kalvepassere, og de fem hold har en teamleder fra hhv. Syddansk Ă˜kologi, Jysk Ă˜kologi, Heden & Fjorden, Vestjysk Landboforening og AgriNord. HjĂŚlper hinanden - Et vigtigt element i konkurrencen er, at kalvepasserne pĂĽ hvert hold hjĂŚlper hinanden. Det foregĂĽr med elementer fra staldskoleprincippet, hvor man besøger hinanden og hjĂŚlSHU PHG DW Ă€QGH OÂĄVQLQJHU Sn SUREOHmerne pĂĽ den bedrift, man aktuelt besøger, forklarer Camilla Kramer, konsulent ved Seges Ă˜kologi. Efter hvert kvartal kĂĽres et hold som kvartalets vinder. Her tĂŚller det med, hvor fĂĽ kalve teamet har

mistet, men ogsĂĽ om der er lavet handlingsplaner i besĂŚtningerne, og hvor aktivt teamet har vĂŚret pĂĽ Facebook. Og ved konkurrencens afslutning vinder det hold, som har den største samlede reduktion i kalvedødeligheden over hele ĂĽret. Mistede kun fĂĽ kalve i juli De første resultater for juni og juli er gjort op, og de er gode. I juli mĂĽned prĂŚsterede kalvepasserne i Ă˜koKalvekampen en meget Ă RW UHGXNWLRQ L GHUHV NDOYHGÂĄGHOLJhed. Mens der døde i alt 75 kalve i

juli 2014 var antallet i juli 2015 faldet til kun 29. Det svarer i gennemsnit alene til ĂŠn død kalv per besĂŚtning. Tallet dĂŚkker ogsĂĽ over, at hele 17 af de 29 besĂŚtninger i konkurrencen slet ikke mistede nogle kalve i juli mĂĽned overhovedet. Samlet for det to første etaper er det fortsat VĂŚkstjysk Kalv, der har førertrøjen. Det vestjyske hold fører her foran BomstĂŚrke Ă˜kokalve Nord. Det gĂĽr godt - Vi er jo endnu ikke igennem hele ĂĽret, men indtil videre gĂĽr det jo godt,

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

Ă˜konomi i afgrĂŚsning pĂĽ AMS-bedrifter

siger Camilla Kramer, som vurderer, at det tyder pĂĽ, at fokus pĂĽ kalvene kan give resultater. For at øge dette fokus har Seges Ă˜kologi lavet en speciel Facebookside for Ă˜kokalvekampen. Her kan man følge, hvordan det gĂĽr de enkelte teams, hvem der fører konkurrencen og selvfølgelig blive inspireret af kalvefaglige nyheder. PĂĽ den mĂĽde er Facebook-siden ogsĂĽ et initiativ for at sprede kalvefaglig viden via en ny kanal. Alle – ogsĂĽ interesserede uden for teamene – kan følge den ĂĽbne Facebook-side. kls@okologi.dk

Antal døde kalve i Ă˜koKlavekampen - juli 2015

ROBOTTER: En ny undersøgelse af økonomien ved afgrĂŚsning pĂĽ AMS-bedrifter fra Frankrig, Holland og Danmark viser, at for bedrifterne i Frankrig og Holland har AMS-bedrifterne en økonomisk fordel ved afgrĂŚsning. Den fordel NXQQH LNNH JHQĂ€QGHV L RSJÂĄUHOsen fra Danmark, hvor der ikke kunne pĂĽvises forskel mellem afgrĂŚsning og ikke afgrĂŚsning ved AMS. , 'DQPDUN NXQQH GHU LNNH Ă€QGHV nogen forskel i de økonomiske nøgletal med hensyn til, om bedrifterne afgrĂŚssede eller ej. Inden for begge grupper var der stor spredning i fremstillingspriserne for et kg mĂŚlk. Der var dog en tendens til, at bedrifter, der afgrĂŚsser, generelt har billigere indkøbt foder. Det fremgĂĽr af en artikel pĂĽ Landbrugsinfo.

BomstĂŚrke Ă˜-kalve Nord

Gensplejsning kan skabe robuste planter

VĂŚkstjysk Kalv Syddansk GoĂŠ Ă˜kokalve Hedekalvene Jysk Elite Kalv 0

5

10 2015

15

20

25

30

2014

I konkurrencen Ă˜koKalvekampen, hvor deltagerne pĂĽ hvert hold hjĂŚlper hinanden med elementer fra staldskoleprincippet, dyster fem hold økologiske kalvepassere i 29 besĂŚtninger om at sĂŚnke kalvedødeligheden mest i løbet af et ĂĽr. Figuren viser data for antal døde kalve i 2015 (rød) sammenlignet med 2014 (blĂĽ). Med kun to døde kalve i juli mĂĽned vinder BomstĂŚrke Ă˜kokalve Nord 2. etape af Ă˜koKalvekampen.

GMO: En forskergruppe fra Københavns Universitet har udgivet en artikel i tidsskriftet Trend in Plant Science, hvor de skriver, at økologisk landbrug bør anvende nye og mere prĂŚcise genteknologier. Det skriver Videnskab.dk. Med større prĂŚcision kan de genskabe planternes robusthed, som de har mistet gennem traditionel IRU GOLQJ KYRU PXWDWLRQHU Ă€QGHU sted helt tilfĂŚldigt. Ă˜kologisk Landsforening afviser idĂŠen.

Sødam mangler producenter til mindst 400.000 økologiske kyllinger

)orbrugerne efterspørger Ă€ere og Ă€ere økologiske kyllinger, og butikkernes kølediske er konstant tomme. Vi søger derfor Ă€ere avlere, som fast kan levere til slagteriet. Kontakt Michael 2rbesen pĂĽ tlf. 018 601 .

Nye smitteracer af gulrust BLADSVAMPE: Der er kommet en ny variant af to smitteracer, hvor den HQH J¥U à HUH WULWLFDOHVRUWHU HQGQX mere modtagelige, og den anden gør hvedesorten Substance endnu mere modtagelig. Aarhus Universitet har i markforsøg i 2015 smittet en rÌkke vinterhvede- og triticalesorter med de mest udbredte smitteracer af gulrust. Foreløbige resultater tyder pü to nye racer: En ny variant af den aggressive triticalerace, som forürsagede kraftige angreb i 2008-2010 samt en ny race, der ikke tidligere er observeret i Danmark, oplyses det pü Landbrugsinfo. Ingen af triticalesorterne havde en effektiv resistens, og kun Oxygen havde under fem pct. dÌkning.

9

Sødams Ă˜ko FjerkrĂŚslagteri ApS Landevejen 19 6780 SkĂŚrbĂŚk www.soedam.dk

10

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

11. september 2015 nr. 573

Noteringen

X

Svin

Basisnotering (70,0-94,9) uge 37: 9,20 kr. Friland A/S giver i uge 37 følgende tillĂŚg til konventionel notering: Ă˜ko-tillĂŚg (alle grise): 4,00 kr./kg. KvalitetstillĂŚg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over ĂĄ conto udbetalingen ydes økologisk markedstillĂŚg afhĂŚngigt af afsĂŚtningssituationen - for uge 37: 14,50 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes ca. hver 3. uge) 7,00 kr./kg. Der udbetales ogsĂĽ konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

X

SmĂĽgrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smügrise for uge 37: Beregnet smügrisenotering: 30 kg: 998,63 kr. (+5,53). Kg-regulering: 12-25 kg: 19,28 kr. 25-30 kg: 17,68 kr. 30-40 kg: 14,39 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

KvĂŚg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvÌg leveret i uge 37: Kalve u/12 mdr.: 2,35 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillÌg: 9,00 kr. pr. kg. KontrakttillÌg*: 2,00 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 5,00 kr./kg. Køer samt ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5 og tyre > 24 mdr.: 8,00 kr./kg. Ungtyre 12-24 mdr.: 2,25 kr. TillÌggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitets-godkendte dyr pü kontrakt aftegnes med variabelt tillÌg + kontrakttillÌg.

X

Tyrekalve

Vejledende notering pĂĽ økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Ă˜kologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 1.256 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.433 kr. Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Ă˜kologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

,QGWLO À UH PnQHGHUV DOGHUHQ KDU JU VNDOYHQH KDIW HQ JHQQHPVQLWOLJ GDJOLJ WLOY NVW Sn RYHU HW NJ SU GDJ 'HW V\QHV /HLI 5¥UE\H +RUQV\OG HU JRGW L IRUKROG WLO DW GHU XGHOXNNHQGH IRGUHV PHG JU V

Daglig tilvĂŚkst pĂĽ et kg Der er gode resultater med at have økologiske tyrekalve af malkerace gĂĽende ved ammetanter i mĂŚlkefodringsperioden, hvor sĂĽvel ko som kalv kun har adgang til grĂŚs ] ǧ ( AF KAJ LUND SĂ˜RENSEN Leif Rørbye i Hornsyld begyndte i forĂĽret pĂĽ et projekt om udvikling af et nyt økologisk kalvekødskoncept. Et system, hvor kalvene opdrĂŚttes af ammetanter i mĂŚlkefodringsperioden og har adgang til udearealer ĂĽret rundt. 'HQ DSULO Ă€ N KDQ OHYHUHW WUH Dansk Holstein ammetanter, hver med tre tyrekalve. - Det er mĂŚlkeproducenten, der skal sĂŚtte tre kalve sammen med ĂŠn ko. SĂĽ kan jeg i princippet lukke dem direkte ud pĂĽ marken, siger Leif Rørbye. Det er meget ko-afhĂŚngigt, om køerne tager kalvene til sig. Nogle vil gerne, mens andre skal lokkes. - Det kan vĂŚre nødvendigt at lokke koen med lidt kraftfoder i en spand, indtil den begynder at lĂŚgge mĂŚlken ned. NĂĽr kalvene bliver større, kan de malke mellem bagbenene, fortĂŚller han.

¤Â” Ď?‹”‡ †ƒ‰‡ ‹ ‡Â? ˆ‘Ž† Der bruges altid udsĂŚtterkøer. De

skal vĂŚre fysisk i orden, men de mĂĽ gerne have højt celletal, vĂŚre trepattede eller lignende. De skal helst vĂŚre et halvt ĂĽr fra kĂŚlvning for ikke at malke for hĂĽrdt, nĂĽr de fĂĽr adgang til meget grĂŚs. Den østjyske økolog praktiserer holistisk afgrĂŚsning. Han startede PHG Ă€ UH KD 'HU EOHY WDJHW VOHW IÂĄUVW pĂĽ sĂŚsonen. Nu er der sat 2,9 ha af til dyrene. Arealet er inddelt i ti folde, hvor der stribeafgrĂŚsses, sĂĽ dyrene gĂĽr tre til fem dage i hver fold. Leif Rørbye har ikke haft problemer med at holde dyrene inde i indhegningen. - Det største problem er at man skal have vand med rundt i alle folde. Jo mere vand, der er med ude i foldene, jo bedre mulighed er der for, at dyrene kun fĂĽr lov at gĂĽ pĂĽ samme areal ĂŠn dag, siger kalveproducenten, mens han demonstrerer ’Spring Gate’ – et led, der med en timer kan sĂŚttes til at ĂĽbne indtil nĂŚste fold pĂĽ et givet tidspunkt en uge frem. Kalve larmer ved fravĂŚnning Leif Rørbye er indtil videre tilfreds med resultaterne. I projektet er det hensigten at fravĂŚnne kalvene ved Ă€ UH PnQHGHU .DOYHQH L +RUQV\OG EOHY fravĂŚnnet den 10. august. - De larmer jo noget i nogle dage, konstaterer Leif Rørbye, som havde valgt at køre kalvene helt vĂŚk fra PDUNHQ (IWHU Ă€ UH GDJH YDU EUÂĄOHULHW forbi. .DOYHQH Ă€ N HQ OLOOH VPXOH NRUQ omkring fravĂŚnning, men har ellers klaret sig pĂĽ mĂŚlk og grĂŚs.

KvĂŚgbrugskonsulent i Ă˜kologisk Landsforening, Iben Christensen har beregnet en gennemsnitlig daglig tilvĂŚkst pĂĽ over et kg pr. dag indtil Ă€ UH PnQHGHUV DOGHUHQ - Det er godt pĂĽ rent grĂŚs, siger Leif Rørbye, som ikke tror, at det kan gøres meget bedre.

har tidligere selv haft køer og er desuden vant til at producere stude. Tilbage i 2008 arbejdede han ogsü med ammetanter. Det ophørte af à HUH JUXQGH (Q DI JUXQGHQH YDU DW der kom køer, som var vant til at blive malket i robotter, og de var svÌre at fü til at fungere som ammetanter.

Pelsen er blank Der har ikke vĂŚret nogen sygdom i GHQ OLOOH Ă RN De sortbrogede kalve ser godt XG 'HW HU Ă RWWH G\U VRP HU EODQNH i pelsen, og set bagfra er der gode muskler pĂĽ tyrekalvene. Lige nu vejer de 180 kg i gennemsnit. Det er planen, at de skal slagtes som tyre ved ti mĂĽneder. Leif Rørbye vil gerne have dem op pĂĽ 300 kg svarende til 170-190 kg slagtet vĂŚgt. Der er endnu ikke lavet aftale om afsĂŚtning. Det er tanken, at de tre køer slagtes, nĂĽr de er fedet lidt mere op – eventuelt pĂĽ samme tid som kalvene. Leif Rørbye, som ogsĂĽ har et andet job, synes, at det er spĂŚndende at starte en ny produktion op. Han

Restprodukt bliver til kvalitetsvare Hovedparten af de økologiske tyrekalve af stor race videresĂŚlges til opfedning hos konventionelle. FormĂĽlet med projektet, der ledes af Ă˜kologisk Landsforening, er at ophøje de økologiske tyrekalve fra et restprodukt i den økologiske mĂŚlkeproduktion til et rentabelt økologisk kvalitetsprodukt. I projektet udvikles et økologisk kalvekødskoncept, som minimerer produktionsomkostningerne og samtidig optimerer dyrevelfĂŚrd og spisekvalitet. Hos to kalveproducenter afprøves en produktion af to hold økologiske grĂŚskalve, som er født henholdsvis april og oktober mĂĽned. Leif Rørbye starter et nyt hold op i nĂŚste mĂĽned.

MARK & STALD

11. september 2015 nr. 573

Holistisk afgrĂŚsning med ǯ•–‘…Â?’‹Ž‹Â?‰ǯ ‡” ˆ”‡Â?–‹†‡Â?

RĂ˜DDER: Planter Til forskernes overraskelse viser nye resultater, at planter kan optage fedtstoffer fra jorden via rødderne. Forskningen, der er publiceret i tidsskriftet Nature Communications, er ledet af Institut for Plante- og Miljøvidenskab pĂĽ Københavns Universitet.

Sorten afgørende for planters rodvĂŚkst RODVÆKST: I økologisk dyrkning er kravene til planternes rodsystemer store. TilgĂŚngeligheden af nĂŚringsstoffer i jorden er ofte begrĂŚnsende, og alligevel skal planterne vĂŚre i stand til at optage nĂŚringsstoffer, sĂĽ de kan sikre en god vĂŚkst. Ny forskning viser, at evnen til at etablere et godt rodnet og optage nĂŚringsstoffer varierer meget fra sort til sort i vĂĽrhvede, salat og løg. Den viden kan økologiske planteavlere med fordel udnytte, skriver ICROFS pĂĽ hjemmesiden.

AFGRÆSNING AF KAJ LUND SĂ˜RENSEN

“

Det ikke nødvendigt med sĂĽ meget kløver. LEIF RĂ˜RBYE

ƒ”Â?‡Â? •Â?ƒŽ Ž‹‰‰‡ ÂŽ§Â?‰‡ De ni nyligt fravĂŚnnede kalve gĂĽr pĂĽ en 1. ĂĽrs grĂŚsmark, men hvis det gĂĽr godt, skal marken ligge i mange ĂĽr. - Der er ingen grund til at lĂŚgge grĂŚsmarkerne om, mener Leif Rørbye, som forventer, at produktionen gradvis stiger ĂĽr efter ĂĽr. Holistisk afgrĂŚsning stĂĽr i skarp kontrast til det udbredte storfoldssystem. Princippet er, at kalvene ikke bliver tvunget til at ĂŚde i bund, og omkring 30-40 pct. trĂŚdes ned og OLJJHU Sn RYHUĂ DGHQ - Det er et lag, der beskytter jorden og stabiliserer klimaet. Det holder pĂĽ fugt, og jorden er mere kølig om sommeren og varm om vinteren, sĂĽ mikroorganismerne har gode forhold, forklarer han. Gemmer grĂŚs pĂĽ marken til vinter Leif Rørbye driver sammen med sin bror et I/S med 500 stude, hvor de ĂĽrligt producerer 250 dyr til slagtning. Broren har 22 ha, men gen-

11

Planterødder spiser fedtstoffer

Kreaturerne bliver ikke tvunget til at ĂŚde i bund, og omkring 30-40 pct. trĂŚdes ned og ligger pĂĽ ‘˜‡”Ď?Žƒ†‡Â?Ǥ ‡† ǯ•–‘…Â?ÇŚ ’‹Ž‹Â?‰ǯ ‰‡Â?Â?‡• ‰”§Â• Â’¤ marken i efterĂĽret, som dyrene kan afgrĂŚsse om vinteren

Leif Rørbye kalder det holistisk afgrĂŚsning. Han har lavet ti folde, hvor KDQ Ă \WWHU IURQWKHJQHW WUH WLO IHP gange i hver fold. - Hovedideen med stribeafgrĂŚsningen er, at vi lader grĂŚsset stĂĽ i lang tid, før vi lukker dyrene ind pĂĽ det lange grĂŚs. Der er ikke helt enighed om, hvor lĂŚnge grĂŚsset skal stĂĽ. Det afhĂŚnger af sĂŚsonen, men jeg vil godt have, at grĂŚsset fĂĽr fred i op til 50 dage, forklarer den innovative kalveproducent. Han vurderer ogsĂĽ, at en høj, tĂŚt grĂŚsafgrøde konkurrerer bedre mod ukrudt. Ud fra dyrenes gødning at dømme er fordøjeligheden af grĂŚsset helt i orden – ikke for tynd og ikke for tyk.

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

I holistisk afgrÌsning vil kalveproducent Leif Rørbye i Hornsyld helst lade grÌsset stü i lang tid, før dyrene lukkes ind pü det lange grÌs Ên dag. AfhÌngig af sÌsonen vil han godt have, at grÌsset für fred i op til 50 dage.

nem ti ĂĽr har dyrene hovedsageligt afgrĂŚsset pĂĽ Barritskovs arealer i skiftefolde. Det lille areal ved Hornsyld er lagt ud med en slĂŚtblanding 31 iblandet lidt lucerne. - Vi tilsĂŚtter lucerne, fordi vi vil lave ’stockpiling’. Begrebet betyder et foderlager, der stĂĽr pĂĽ marken, pointerer han. Det centrale i ’stockpiling’ er, at man gemmer grĂŚs pĂĽ marken i efterĂĽret, som dyrene kan afgrĂŚsse om vinteren. Amerikanere afgrĂŚsser om vinteren Sidst pĂĽ sommeren fĂĽr grĂŚsset fred til at gro, og nĂĽr det sĂĽ bliver efterĂĽr, og det holder op med at gro, stĂĽr der stadig en masse smĂĽ folde med grĂŚs i forskellige niveauer. SĂĽ fortsĂŚtter man afgrĂŚsningen ind i vinteren, sĂĽ lĂŚnge der er noget grĂŚs at hente. Erfarne amerikanske brugere af metoden hĂŚvder, at det er lettere at styre afgrĂŚsningsmarkerne med folde og fronthegn ĂĽret rundt end at lave hø om sommeren og fodre dyrene med det om vinteren. Og sĂĽ er omkostningerne meget lavere. Under kolde forhold skraber dyrene selv snelaget vĂŚk om vinteren for at Ă€ QGH JU VVHW RJ G\UHQH HU LIÂĄOJH IDU merne i lige sĂĽ god tilstand, som de plejer at vĂŚre. Leif Rørbye og broren tager dog de 500 stude ind i en stald midt i december. ‡” Ď?‹Â?†‡• ‹Â?Â?‡ „‡†”‡ Det er femte ĂĽr, de praktiserer holi-

stisk afgrĂŚsning, som han er begejstret for. 'HU Ă€ QGHV LNNH EHGUH PHWRGH Gevinsterne er øget produktion i marken, større grĂŚsoptagelse og øget sundhed hos dyrene, vurderer Leif Rørbye. - Vi har lavet mange fejl. Det er et spørgsmĂĽl om at lĂŚre det og køre det ind. Hos vore dyr faldt tilvĂŚksten det første ĂĽr, men efter at vi har fĂĽet det lĂŚrt, er tilvĂŚksten igen steget, forklarer studeproducenten, som har GH Ă HVWH HUIDULQJHU IUD %DUULWVNRYV vedvarende grĂŚsmarker. Løser mĂŚlkeproducenters problemer Manden bag ’stockpiling’ hedder Allan Savery. Hans rĂĽdgivere fra Savory Institute i Colorado i USA har gennem tre ĂĽr undervist Leif Rørbye L PHWRGHQ RJ KDQ KDU Ă HUH JDQJH deltaget i internationale konferencer om ’stockpiling’. Hvis de store mĂŚlkeproducenter ikke behøver at lĂŚgge afgrĂŚsningsmarkerne omkring staldene om, vil det ifølge Leif Rørbye løse mange af deres problemer. - De kan køre gødningen fra stal-

den ud pĂĽ slĂŚtmarkerne, der ligger lidt lĂŚngere vĂŚk fra gĂĽrden, pĂĽpeger han. ‡‰‡– Â?ÂŽĂžÂ˜Â‡Â” ‡” —Â?ĂžÂ†Â˜Â‡Â?†‹‰– Leif Rørbye mener ikke, at det er nødvendigt med sĂĽ meget kløver i afgrĂŚsningsmarker – mĂĽske kun 15 pct. af planterne i marken. - NĂĽr planterne i marken udvikler større og dybere rodnet, er det ikke nødvendigt med sĂĽ meget kløver, siger han.

Med timeren i ’Spring Gate’ kan et et led sÌttes til at übne indtil nÌste fold pü et givet tidspunkt en uge frem.

Sen lupinhøst HĂ˜ST: Høsten af lupiner kan trĂŚkke ud. De uforgrenede sorter skulle ifølge Kjeld Forsom, Jysk Ă˜kologi, vĂŚre klar sidst i august til først i september. De forgrenede sorter høster man, nĂĽr frøene pĂĽ hovedstĂŚnglen er modne. De er ikke sĂŚrligt spildsomme. Selve stĂŚnglen giver normalt ikke problemer ved høst, selv om den skulle vĂŚre lidt grøn endnu. Som ved hestebønner og ĂŚrter kan frøene knĂŚkke, hvis de tĂŚrskes med et vandindhold under 16 pct.

SkĂĽrlĂŚgning i økologisk korn GLRMT VÆRKTĂ˜J: SkĂĽrlĂŚgning af korn er et glemt vĂŚrktøj, som i nogle situationer har store fordele, og derfor vil Jysk Ă˜kologi gerne udbrede kendskabet til det, fortĂŚller økologikonsulent Kjeld Forsom pĂĽ hjemmesiden. - Som økolog kan man jĂŚvnligt have problemer med rigelige mĂŚngder ukrudt eller udlĂŚg, der gror op gennem kornet frem mod høst. Det kan give en besvĂŚrlig og tidskrĂŚvende høst og et højere vandindhold og smudsindhold i det høstede korn. - Her kan skĂĽrlĂŚgning før høst vĂŚre et hĂĽndtag, man kan trĂŚkke i. Blot et halvt døgn pĂĽ skĂĽr i godt vejr kan gøre en kĂŚmpe forskel, fordi saftspĂŚndingen er gĂĽet af ukrudtet eller rødkløveren. Det slider mindre pĂĽ bĂĽde mejetĂŚrskeren og humøret. Der skĂĽrlĂŚgges, nĂĽr duggen er vĂŚk, og der kan tĂŚrskes fra skĂĽret til langt ud pĂĽ aftenen, fordi duggen nu kun OLJJHU Sn RYHUĂ DGHQ DI VNnUHW DQ befaler han.

12

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

11. september 2015 nr. 573

DyrlÌge Lena RangstrupChristensen er i gang med en systematisk obduktion af de 125 grise, som Flemming Madsen i Sørvad har taget op af fryseren dagen før. Arbejdet tager normalt en dag. Mület er at kortlÌgge ürsager til pattegrisedødelighed i den økologske svineproduktion.

Projekt vil fravĂŚnne en gris mere Forsker hĂĽber at fravĂŚnne en gris mere pr. kuld ved at nedbringe pattegrisedødeligheden FRILANDSGRISE AF KAJ LUND SĂ˜RENSEN

Pattegrisedødeligheden i økologiske besĂŚtninger er gennemsnitlig noget højere end i konventionelle besĂŚtninger, men med stor variation mellem besĂŚtninger. Det fortĂŚller dyrlĂŚge og ph.d-studerende Lena Rangstrup-Christensen, Aarhus Universitet. FormĂĽlet med ph.d-projektet, er at bestemme risikofaktorer for pattegrisedødelighed i økologiske besĂŚtninger. Ud af 1.001 økologiske smĂĽgrise, som hun obducerede i sommeren 2014, var mellem 25-52 pct. lagt ihjel, 13-33 pct. var dødfødte, mens 2-10 pct. var døde af sult. Obducerer 3.500 I perioden fra juni 2014 til juni 2015 foretager hun i alt 3.500 obduktioner af smĂĽgrise fra 6.000 faringer hos ni større økologiske producenter. 9L YLO EODQGW DQGHW Ă€QGH XG DI om der er mange dødfødte, om det er de smĂĽ eller de store, der dør, og hvad er dødsĂĽrsagen i forskellige aldre, forklarer Lena Rangstrup-Christensen. Hun er ude pĂĽ alle bedrifter Ă€UH JDQJH RP nUHW Hvad dør grisene af - Det overordnede mĂĽl i projektet, VI-

Piglets, er at nedbringe pattegrisedødeligheden og dermed fravĂŚnne en gris mere pr. kuld. Det er ret ambitiøst, tilføjer hun. DyrlĂŚgen skal fastlĂŚgge, hvad der pĂĽvirker pattegrisedødeligheden – soens helbred, ĂĽrstid og management. HvornĂĽr i diegivningsperioden dør pattegrisene? Hvad dør grisene af i forskellige aldre? Hvad er de hyppigste dødsĂĽrsager? Er der større risiko for at dø, hvis der er mange dødfødte ved fødslen? Er det de smĂĽ eller de store, der dør? Samler 125 grise Fire gange i løbet af ĂĽret indsamler svineproducenten døde pattegrise til obduktion, der foregĂĽr pĂĽ bedriften, hvor medarbejderne kigger forbi, og der udveksles iagttagelser. En tidlig formiddag gør dyrlĂŚgen klar til obduktionsarbejdet hos Flemming Madsen ved Sørvad i Vestjylland. Han har 400 søer af racerne LY, LYL eller YLY. Der er faring hver 3. uge, og han samler døde grise ind fra 25 søer sommer, efterĂĽr, vinter og forĂĽr. NĂĽr der er samlet og nedfrosset 100–125 pattegrise, tøs de op, og Lena Rangstrup-Christensen foretager en grundig obduktion af hver enkelt gris, der er fra nyfødt til fravĂŚnningsalderen pĂĽ syv uger. Flemming Madsen har taget lidt over 125 grise op af fryseren dagen før. De ligger pĂĽ rĂŚkke i plasticposer med pĂĽskrevne informationer. DyrlĂŚgen har lavet en opstilling med knive, skĂŚrebrĂŚt, vĂŚgt, pc og diverse glas ved en stor bordplade. Arbejdet tager normalt en dag.

Som det første registrerer hun dato og soens nummer. DernÌst müles lÌngden af grisene og de vejes, sü hun kan beregne grisenes BMI. Der gøres notater om ernÌringstilstand og evt. afmagring. Hun registrerer, om grisen er dødfødt, selvdød eller Dà LYHW Dør under faringen Hovedparten af de dødfødte er dør under faringen. Den gennemsnitlige kuldstørrelse i sommeren 2014 varierede fra 14,7 til 17,6 grise. - Nür soen für mange grise, kan faringen gü i stü, simpelthen fordi soen skal føde sü mange. Det tager lang tid, og det er hürdt arbejde. Sü kan der ske det, at en stor gris dør af iltmangel inden den kommer ud. - I en stald ville man let kunne yde fødselshjÌlp. Det er svÌrt i en hytte, siger dyrlÌgen.

Hun tjekker, hvad der er i maven. Nogle har ikke nüet at fü noget mÌlk. Lena Rangstrup-Christensen tjekker ogsü, om grisen har vÌret klemt. - Den her er klassisk klemt. Ribbene er güet fra ved rygraden, siger hun og peger med kniven. -R à HUH JULVH MR VW¥UUH ULVLNR HU der for, at nogen bliver lagt ihjel. Det er ikke nødvendigvis de smü, der bliver klemt. Der er ogsü en del store, som bliver klemt, fortÌller hun. Enkelte grise har blødninger i bughulen som følge af kastrationsskade. Vil reducere dødeligheden til 20 procent De ni økologiske svineproducenter, der er med i VIPiglet, udfører ogsü selv en del registreringsarbejde, hvor medarbejderne i faremarken registrerer de levende pattegrise

pĂĽ følgende tidspunkter: Umiddelbart efter faring, ved kastration, ved vaccination og ved fravĂŚnning. Ved indsĂŚttelse i faremarken registreres desuden søernes lĂŚg nr., huld, sundhed og antal funktionsdygtige patter hos gylte. VIPiglet skal føre til mere robuste og tungere økologiske pattegrise. Forskningsprojektet vil gerne vĂŚre med til at bane vej for en reduktion i pattegrisedødelighed fra 33 pct. til 20 pct. af totalfødte grise, øge fravĂŚnningsvĂŚgten med et kg per gris og give en ekstra fravĂŚnnet gris pr. kuld. Partnerne er Aarhus Universitet, Udviklingscentret for Husdyr pĂĽ Friland, Norsvin, Seges og landmĂŚnd. 3URMHNWHW 9,3LJOHWV HU Ă€QDQVLHUHW JHQnem Organic RDD2, som koordineres af ICROFS samt Promilleafgiftsfonden for landbrug.

—Â?‰‡Â? Ď?Ž›†‡” ‘˜‡Â?Â’¤ - SĂĽdan ser lunger ud, der aldrig har trukket vejret, forklarer Lena Rangstrup-Christensen. Hvis hun er i tvivl, bruger hun et glas med vand. Hvis grisen har trukket vejret, vil et lille stykke af lungen Ă \GH RYHQSn L YDQGHW Andre kendetegn pĂĽ dødfødte er, at den ikke har gĂĽet pĂĽ sine klove, har fosterhinde pĂĽ sig, og at navleVWUHQJHQ HU Ă€Q UÂĄG Store bliver ogsĂĽ klemt +YLV JULVHQ HU DĂ LYHW VHV GHW PHJHW tydeligt pĂĽ hovedet. 'HQQH KHU HU QRN DĂ LYHW YHG IÂĄUste tilsyn. Ă…rsagen kan vĂŚre, at den har vĂŚret meget lille, vurderer dyrlĂŚgen.

En ulempe ved meget store kuld er, at faringen kan gü i stü, fordi det tager lang tid, og det er hürdt arbejde at føde sü mange grise. Og sü kan der ske det, at en stor gris dør af iltmangel inden den kommer ud.

11. september 2015 nr. 573

ØKOLOGI & ERHVERV

13

Forbedrer sandjorden Brug komposteret haveaffald, knuste grene, ϐ ǡ Þ Þ ǡ efterafgrøder og halm Ǥ ¤ og frugtbar jord AF KAJ LUND SØRENSEN Kurt Kjelde i Vamdrup udnytter alle muligheder for at øge jordens frugtbarhed og optimere planternes rodudvikling. Rundt omkring på hans marker ligger der dynger med forskelligt materiale. Et sted er det materiale, der er høstet af på randzonerne. Den sydøstjyske økolog har i alt 2,5 ha randzoneareal, som normalt slås af to gange i sæsonen med en ældre grønthøster. En anden bunke består af hestemøg blandet med græs fra fodboldbaner i Kolding. Kurt Kjelde har i år modtaget 500-600 ton komposteret haveaffald fra kommunen. I år har han også skaffet 100 ton tang. Vender dyngen Men det, der fylder mest, er en lang dynge med afklippede grene fra beskæring af levende hegn. Bunken med knuste grene har ligget et år, og der har været en kraftig omsætning. Varme et stykke inde i dyngen indikerer, at der stadig er gang i komposteringen. Kurt Kjelde plejer at vende alle dynger med en rendegraver. - Det er godt at få de kraftige grene omsat, ellers giver de problemer, når de året efter nedpløjning bliver pløjet op igen. Þ En mark med en kløvergræsefterafgrøde skal også slås af med en grønthøster og blandes i nogle af dyngerne for at øge omsætningen. - Det er vigtigt at genbruge alt det plantemasse, der er tilgængeligt, understreger han. Den økologiske planteavler er godt klar over, at det kan koste noget kvælstof, når han vender dyngerne med sin rendegraver for at sætte gang i omsætningen, men han vurderer, at kvælstofmangel ikke er et problem hos ham. - Det vigtigste er at indbygge kulstof i jorden. Jeg skaffer først og fremmest næringsstoffer til jorden og ikke til planterne, forklarer han. Han håber på, at det med tiden resulterer i en mere frugtbar jord. Holder marken dækket - Det hele har måske ikke stor herog-nu effekt, men jeg regner med, at

det har en god effekt på jorden på længere sigt, fortæller han. Det handler ifølge Kurt Kjelde om aldrig at tabe næringsstoffer. For at undgå, at det sker, er der efterafgrøder i alle marker hvert år. - Jeg holder markerne dækket med efterafgrøder i det omfang, det overhovedet er muligt, siger han i en mark, hvor han har udlagt efterafgrøder i rug i foråret. Der er sået 0,5 kg hvidkløver, 0,5 kg rødkløver og 2 kg alm. rajgræs pr. ha med en luftassisteret Amazonegødningsspreder tidlig i foråret. Det er spiret godt frem på den mørke og lidt fugtige jord. Han bruger forskellige efterafgrøder, men ofte er det en blanding af hvidkløver, rødkløver og græs. I vårsæd sås det tidligt ud med gødningssprederen inden blindstrigling, og det lykkes næsten altid. Kører med lette vogne For at undgå at lave strukturskader, spreder Kurt Kjelde dybstrøelse og kompost med mindre maskiner, og han vil ikke have de tunge gyllevogne ind på sin jord. Det er én af grundene til, at han de sidste tre år har droslet ned med gylle og i år slet ikke brugt noget. - Vi skal jo udfase konventionel gylle på et tidspunkt alligevel, pointerer han. Kurt Kjelde kører altid med lavt dæktryk i bagdækkene – 1,5-1,6 bar. Komposten spredes med en seks til otte kubikmeter stor vogn. - Jeg har ikke tålmodighed til at vente, til jorden kan bære de tunge vogne i foråret, hvor kornet er ti cm høj. Derfor har jeg valgt at køre med små vogne, siger han. ¤ ͷͲ I år har Kurt Kjelde importeret 190 tons økologisk kvæg-dybstrøelse til sine 50 ha. Fra næste år samarbejder han med en nyomlagt mælkeproducent, hvor han producerer helsæd og får noget økologisk kvæggylle retur. Planteavleren bruger langtfra de tilladte 140 kg N pr. ha i gennemsnit. - I gennemsnit af de sidste fem år er jeg nede på at tilføre 50 kg N pr. ha, oplyser han. Som eksempel har årets Ølandshvede sammenlagt fået stillet i alt er 80 kg N pr. ha til rådighed. - Der var et pænt lag kløver, da jeg pløjede det ned. Jeg vurderer, at der var omkring 40 kg N i efterafgrøden, siger han. Dertil kommer økologisk dybstrøelse, 15 ton tang pr. ha og 15 ton komposteret haveaffald. I alt er der tilført cirka 40 kg N pr. ha, hvis det hele regnes med. Kurt Kjelde har kørt med meget ær-

Kurt Kjelde i Vamdrup udnytter alle muligheder for at øge jordens frugtbarhed og optimere planternes rodudvikling. Et af de mange dynger, der ligger rundt omkring på markerne, er afklippede grene fra beskæring af levende hegn. Selv om den lange bunke med knuste grene har ligget et år, indikerer varme et stykke inde i dyngen, at der stadig er gang i komposteringen. Nederst ses han i en kløvergræsefterafgrøde som, når den bliver lidt højere, skal slås af med en grønthøster og blandes i nogle af kompostdyngerne for at øge omsætningen.

tebyg, havre, rug og frøgræs, men da græsfrø ikke længere er så let at komme af med, er der kommet hestebønner i stedet. I år har der været Ølandshvede, rug og havre, vårtriticale og heste-

bønner i markplanen. Sidst i august står hestebønnerne med mange bælge. Kurt Kjelde vurderer, at de er klar til at blive høstet omkring 10. september. I gødningsplanen forventer han næste år en

eftervirkning fra hestebønnerne på 40-50 kg N. Kurt Kjelde oplever, at hans indsats gør den grovsandede jord mere ensartet, og de trælse pletter bliver bedre.

14

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

11. september 2015 nr. 573

Ferromonforvirring virker En ferromonsky forhin†”‡” ŠƒÂ?Â?‡”Â?‡ ‹ ƒ– Ď?‹Â?†‡ hunnerne, og sĂĽ undgĂĽs angreb af ĂŚbleviklere

Effekten af regntag over Ìbler er ifølge seniorforsker Marianne Bertelsen virkelig overbevisende. Samlet set over tre ür har der ikke vÌret noget udbyttetab i Ìbler under regntag.

Tag erstatter sprøjtning Selv om regntag reducerer lyset, er fotosyntesen upĂĽvirket, og effekten i form af mindre skurv tre ĂĽr i trĂŚk betegnes som ’formidabel’ SKURV $) .$- /81' 6‘5(16(1 PĂĽ forsøgsstationen i Ă…rslev er nogle af frugterne overdĂŚkket med tag for at beskytte mod regn og dermed undgĂĽ forekomst af skurv og andre rĂĽdsygdomme. Forekomst af ĂŚbleskurv i meget modtagelige sorter ved dyrkning under regntag uden sprøjtning sammenlignes med alm. usprøjtet og sprøjtet øko-dyrkning. I sorten Santana dyrket under tag VHU IUXJWHUQH Ă€QH XG PHQ KYRU GHU

LNNH HU WDJ HU GHU PDQJH SOHWWHU PHG skurv. 'HW HU GHWWH UHVXOWDW YL KDU VHW WUH nU L WU N 'HW HU KHOW HQW\GLJW 8QGHU UHJQWDJ KDU GHU LNNH Y UHW QRJHW udbyttetab eller negativ effekt pĂĽ SURGXNWLYLWHWHQ SRLQWHUHU VHQLRUIRUsker Marianne Bertelsen. +YLV WU HUQH VWnU XQGHU WDJ Vn fĂĽr vi nĂŚsten ingen skurv selv i meget modtagelige sorter som Rød Elstar og Rubens. Der er kun to til tre SFW IUDVRUWHUHGH Sn JUXQG DI VNXUY WLOIÂĄMHU KXQ Resultaterne er formidable Hun betegner resultaterne i usprøjtede ĂŚbler under tag i 2012-2014 ’formidable’. - Effekten er virkelig overbevisende. Vi ligger pĂĽ under tre pct. rĂĽdne frugter under lagring. Det er markant EHGUH HQG GHW YL VHU L NRQYHQWLRQHO IUXJW XQGHUVWUHJHU KXQ

Ogsü forekomsten er frugter med skrub er meget mindre under tag. +YDG GHU WLO JHQJ OG LNNH HU KHOW Vn RYHUEHYLVHQGH HU KROGEDUKHGHQ af tagene. 9L Pn VLJH DW NRQVWUXNWLRQHQ KHU YLVHU DW GHW YLUNHU PHQ GHW HU HQ SURWRW\SH KYRU SODVWLNNHQ LNNH KROGHU Vn O QJH HUNHQGHU IRUVNHUHQ Noget er skiftet to gange undervejs. Luften skiftes ud Ifølge forskerkollegaen Katrine Heinsvig KjÌr er der sü stor udskiftQLQJ DI OXIWHQ XQGHU WDJ DW GHU LNNH HU IRUVNHO Sn OXIWIXJWLJKHGHQ 5HJQWDJ UHGXFHUHU O\VHW PHQ reduktionen i lys er størst pü solrige dage. Pü trods af mindre lys er IRWRV\QWHVHQ K¥MHUH XQGHU UHJQWDJ pü solrige dage sammenlignet med XG NNHGH KYRULPRG GHU LNNH VHV forskelle pü skyede dage.

- Regntaget beskytter mod de diUHNWH KÂĄMH O\VLQWHQVLWHWHU VRP HOOHUV ville nedregulere fotosystemernes NDSDFLWHW PLGW Sn GDJHQ IRUNODUHU KXQ

)HUURPRQIRUYLUULQJ VRP HU HQ PHtode til at bekĂŚmpe ĂŚbleviklere og EODGYLNOHUH KDU Y UHW WLO UnGLJKHG VLGHQ ,IÂĄOJH +DQQH /LQGKDUG IUD *DUWQHUL5nGJLYQLQJHQ HU GHU PDQJH – ogsĂĽ økologer – som bruger det. 0HWRGHQ EHVWnU L DW PDQ K QJHU IHUURPRQ VRP HU VSHFLĂ€N IRU IRUVNHOOLJH YLNOHUDUWHU RS XGH L SODQWDJHQ 1nU IHUURPRQVN\HQ HU GHUXGH Vn NDQ KDQQHUQH LNNH Ă€QGH KXQQHUQH RJ Vn kommer der intet angreb. - Det virker. Der er ikke fanget nogen af de røde knopviklere eller de DQGUH IDVWVOnU +DQQH /LQGKDUG 'HW NRVWHU SU KD DW RSV WWH ’snorene’ med ferromonforvirring. +XQ SHJHU VDPWLGLJ Sn DW GHU HU GHW SUREOHP PHG IHUURPRQIRUYLUULQJ DW GHU KDU Y UHW HW SDU DUWHU VRP ikke er med i blandingen. 'HU HU VWDGLJ GHQ *Un NQRSYLNOHU som der stadig ikke er ferromonmidOHU IRU PHQ GHU DUEHMGHV Sn QRJHW der virker mod den. kls@okologi.dk

Tag giver bedste dĂŚkningsbidrag +DQQH /LQGKDUG IUD *DUWQHUL5nGJLYQLQJHQ KDU UHJQHW ÂĄNRQRPL Sn WDJG NQLQJ 8G IUD HQ U NNH YDOJWH IRUXGV WQLQJHU RP XGE\WWHU SULVHU til konsum samt alle omkostninger inklusive opsĂŚtning af nyt tag efter RWWH nU JLYHU XVSUÂĄMWHGH ÂĄNR  EOHU under tag et dĂŚkningsbidrag pĂĽ NU SU KD L JHQQHPVQLW DI ĂĽr. Til sammenligning giver sprøjtede øko-ĂŚbler et gennemsnitlig ĂĽrligt G NQLQJVELGUDJ SU KD NU SU KD PHQV XVSUÂĄMWHGH ÂĄNR  EOHU JLYHU Det koster ifølge Hanne Lindhard fra HW PLQXV Sn NU SU KD GartneriRĂĽdgivningen 400 pr. ha at opsĂŚtte de røde ’snore’ med ferromonforvirring.

Skurv er den store synder Man kan ikke dyrke økologisk frugt kommercielt uden at sprøjte, siger forsker Man kan ikke dyrke økologisk frugt kommercielt uden at sprøjte. Sü klart lyder budskabet fra seniorforsker 0DULDQQH %HUWHOVHQ $DUKXV 8QLYHUVLWHW YHG HW cEHQW KXV DUUDQJHPHQW

pĂĽ universitetets afdeling i Ă…rslev sidst i august. Hun viser rundt i økoforsøg i ĂŚbler etableret i 2009. FormĂĽlet er at XQGHUVÂĄJH KYRUGDQ GHW JnU KYLV man sprøjter med de tilladte midOHU HOOHU KYLV PDQ VOHW LNNH VSUÂĄMWHU I økologisk ĂŚbleavl er det tilladt at bruge svovl til bekĂŚmpelse af skurvVYDPSHQ RJ Sn IRUVÂĄJVEDVLV HU GHU ogsĂĽ brugt kaliumbicarbonat (et bagepulver).

Det testes pü forskellige sorter XGYDOJW HIWHU GHW GHU L YDU GH økonomisk mest optimale. Der var HQ GHO VNXUYUHVLVWHQWH VRUWHU PHQ siden er resistensen blevet nedbrudt. Resistens er nedbrudt 6YRYO VSU¥MWHV SU YHQWLYW RJ NDliumbicarbonat forsøges bragt ud HIWHU UHJQ PHQV EODGHQH VWDGLJ er vüde. Antallet af sprøjtninger i

YDULHUHU IUD RS WLO ürligt. Hvorvidt det kan forebygge V\JGRPPH YDULHUHU PHJHW PHOOHP sorterne. De foreløbige resultater fra 20112014 viser generelt gode merudbytter for sprøjtning. En sort som RuEHQV VRP 0DULDQQH %HUWHOVHQ LNNH DQEHIDOHU WLO ¥NRORJLVN SURGXNWLRQ JLYHU WUH JDQJH Vn K¥MW EUXWWRXGE\WWH i de sprøjtede parceller. Hvor det samlede udbytte i usprøj-

WHGH OHG HU VDW WLO IRUKROGVWDO OLJJHU à HUH DQGUH VRUWHU Sn L IRUKROGVWDO IRU XGE\WWH Der er ingen af de skurvresistente VRUWHU GHU KROGHU $KULVWD RJ $URPD NODUHU VLJ EHGVW PHQ GHW HU VNXUY som er den store synder i usprøjtede Ìbler. Den senere frasortering pü lageret pü grund af skurv svinger fra 1 WLO SURFHQW L O¥EHW DI GH WUH nU kls@okologi.dk

MARK & STALD

11. september 2015 nr. 573

VARMECHOK AF KAJ LUND SĂ˜RENSEN SkĂĽnsom varmtvandsbehandling nedsĂŚtter forekomsten af lagerrĂĽd i ĂŚbler og pĂŚrer. SkĂĽnsomheden afgøres af temperatur og tid. Det er en balance mellem temperatur og tid. Ikke-skĂĽnsom varmtvandsbehandling skader frugterne og øger forekomsten af penicillium expansum, forklarer seniorforsker Merete Edelenbos. Frugtkvaliteten pĂĽvirkes ikke Varmtvandsbehandling giver ifølge Merete Edelenbos frugten et chok, sĂĽ den selv danner stoffer, der virker

som forsvarsmekanismer, som bekĂŚmper rĂĽdsygdomme. - Vi har endnu ikke fundet den optimale behandling. Vi skal sĂĽ tĂŚt pĂĽ kanten som muligt uden at lave fysiologiske skader pĂĽ frugten, forklarer hun. 50 grader i tre minutter er bedst 54 grader i 30 sekunder er godt, men der er bedst effekt ved 50 grader i tre minutter, lyder den foreløbige konklusion. Der er forskel, pĂĽ hvordan sorterne skal behandles. Ă…rslev forsøgsstation har kørt forsøg i ĂŚbler og pĂŚrer i tre ĂĽr. Sidste ĂĽr var der meget positive resultater i Clara Friis pĂŚrer. Det vurderes, at metoden i konventionel produktion kan erstatte de sene sprøjtninger, sĂĽ frugterne ikke rĂĽdner pĂĽ lageret. —Â? ‘˜‡”Ď?Žƒ†‡Â? ˜ƒ”Â?‡• ‘’ 0DUWLQ +LPPHOERH GHPRQVWUHUHU varmtvandsbehandling med en lille model, hvor ĂŚbler dyppes ned i kar med 50 grader varm vand i et minut. - Jeg dypper sĂĽ kort tid, at det kun

9DUPWYDQGVEHKDQGOLQJ JLYHU IUXJWHQ HW FKRN Vn GHQ VHOY GDQQHU VWRIIHU GHU YLUNHU VRP IRUVYDUVPHNDQLVPHU VRP EHN PSHU UnGV\JGRPPH +HU GHPRQVWUHUHU 0DUWLQ +LPPHOERH cUVOHY YDUPWYDQGVEHKDQGOLQJ HU RYHUà DGHQ GHU YDUPHV RS 0DQ kan godt lave skader, hvis varmen trÌnger for langt ind, fortÌller han og demonstrerer med infrarød ka-

mera, at varmen ikke er trĂŚngt ret langt ind. Varmekameraet viser, at ĂŚblet er varmt ude i kanten og inde i midten er der stuetemperatur.

God effekt af sprinkler-sprøjtning Skal frugt sprøjtes med tĂĽgesprøjte eller med sprinkler? Under plantagevandringen i Ă…rslev gennemgĂĽr Marianne Bertelsen et forsøg, hvor de to metoder afprøves og sammenlignes.

, GH à HVWH nU KDU GHU Y UHW JRG effekt med sprinkler-sprøjtning, forklarer hun. Metoden kan ifølge seniorforskeren vÌre interessant, hvor der mange gange hurtigt skal køres med traktoren i hele plantagen med svovl. - Det er noget nemmere med

svovlopløsning i sprinkleren, men vi ved endnu ikke hvor godt og hvor lÌnge, det holder, siger hun. Det er først i ür, hvor trÌerne er ved at vÌre oppe i fuld højde, at det rigtigt kan gøres op. - I nogle lande er sprinkler-sprøjtning forbudt. Andre steder er det

15

GrÌs vÌbnes med grønt vüben mod insekter

RĂĽd bekĂŚmpes med varmt vand Ă˜kologisk metode, hvor frugt behandles i varmt vand for at forebygge rĂĽd i lageret, kan ogsĂĽ anvendes i i konventionel produktion

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

standard. Metoden er tilladt i Ă˜strig, hvor det er relevant pĂĽ stejle skrĂĽninger, oplyser den fynske forsker. NOV#RNRORJL GN

BIOLOGISK: Udvikling af de første kommercielle grÌsplanter med naturlig beskyttelse af rødderne mod insektangreb kan føre til reduceret brug af pesticider og styrkelse af den danske grÌsfrøproduktion, skriver DCA pü hjemmesiden. I et nyt projekt samarbejder forskere fra Aarhus Universitet med DLF-Trifolium om at udvikle de første sorter af plÌne- og fodergrÌsplanter, der er naturligt beskyttet mod angreb af rodgnavende skadedyr som stankelbenslarver og güsebillelarver. Det vüben, som de tager i brug, er naturligt forekommende endofytiske svampe. Disse svampe lever i symbiose med grÌs og bor inde i planterne, hvor de producerer en rÌkke stoffer uden at skade vÌrtsplanten.

Tyskland vil forbyde GMO GEN-FORBUD: Tyskland vil ligesom Skotland indføre et forbud PRG G\UNQLQJ DI JHQPRGLĂ€FHUHW majs og andre afgrøder. Den tyske landbrugsminister Christian Smith har startet et initiativ, som helt skal stoppe dyrkningen af DOOH VODJV JHQPRGLĂ€FHUHW PDMV RJ andre afgrøder i Tyskland. Ifølge Organic Today har den tyske landbrugsminister for nylig orienteret de tyske delstater om sin hensigt og beder dem om deres kommentarer inden 11. september.

Biogas kan øge bÌredygtigheden i økologisk landbrug Et nyt koncept for produktion af biogas gør det muligt pü Ên gang at producere økologisk proteinfoder, CO2-neutral energi og økologisk gødning. Det kan forbedre büde økonomien i biogasproduktion og øge bÌredygtigheden i økologisk landbrug Mange økologiske landmÌnd vil gerne producere biogas pü deres gürd, og der er mange gode grunde til at omsÌtte økologisk husdyrgødning og planterester i et biogasanlÌg. OmsÌtning af husdyrgødning og anden biomasse i et biogasanlÌg giver ikke kun energi i form af el, varme eller brÌndstof, men forbedrer samtidig gødningsvÌrdien af husdyrgødningen. Grunden til dette er, at nÌringsstoffer bliver

mere tilgĂŚngelige gennem biogasprocessen, hvor naturligt forekommende mikroorganismer nedbryder komplekse forbindelser til mere simple stoffer, som lettere kan optages af planterne. En velkommen sideeffekt er, at bĂĽde udledning af metan og lattergas reduceres, og lugtgener bliver mindre. Udfordringer i biogas Men der er sĂŚrlige udfordringer for økologiske landmĂŚnd, der vil investere i et biogasanlĂŚg. PĂĽ nuvĂŚrende tidspunkt er den økonomiske gevinst meget begrĂŚnset, hvis biogasproduktionen er baseret udelukkende pĂĽ husdyrgødning, fordi: husdyrgødning indeholder meget vand, og det organiske stof i gødQLQJVĂ€EUHQH HU VY UW QHGEU\GHOLJH Det er et problem, som økologiske landmĂŚnd ikke er alene med. Konventionelle fĂŚllesbiogasanlĂŚg har mulighed for at tilføre industrielt organisk affald, som giver et højt

biogasudbytte - f.eks. fedtslam. PĂĽ den mĂĽde bliver anlĂŚggene økonomisk rentable. Denne form for berigelse af biogasanlĂŚgget med ikkeøkologisk biomasse er ikke mulig for økologiske landmĂŚnd. Ă˜kologisk biomasse med et højt biogasudbytte er i øjeblikket en mangelvare, og det er en af stopklodserne for udbygning af økologisk biogasproduktion. Biogassen bliver en central faktor Gennem de seneste ĂĽr har vi pĂĽ Sektion for BĂŚredygtig Bioteknologi ved Aalborg Universitet Campus København forsket intensivt i at øge biogasudbyttet fra husdyrgødQLQJ RJ L DW Ă€QGH Q\H E UHG\JWLJH biomasser, som kan tilsĂŚttes for at øge biogasproduktionen i de økologiske biogasanlĂŚg. Sidste ĂĽr startede Aalborg Universitet København i samarbejde med otte partnere fra forskning og indu-

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I Ă˜KOLOGISK JORDBRUG OG FĂ˜DEVARESYSTEMER

Af Hinrich Uellendahl, lektor ved Aalborg Universitet

VWUL SURMHNWHW 2UJDQRĂ€QHU\ +HU XGvikles et nyt koncept for produktion af et økologisk proteinfoderprodukt til erstatning af foderprodukter baseret pĂĽ soja, som økologiske landmĂŚnd i øjeblikket importerer fra udlandet. .HUQHQ L 2UJDQRĂ€QHU\ HU HW ELRUDIĂ€QDGHULNRQFHSW KYRU ÂĄNRORJLVNH DIgrøder som f.eks. kløver og kløvergrĂŚs omdannes i et lukket kredsløb til proteinrigt foder samtidig med, der produceres biogas. Oven i købet kommer der økologisk gødning med en høj gødningsvĂŚrdi ud af det afgassede materiale.

I projektet undersøger vi biogasproduktionen fra grĂŚsarter i sĂŚrlige anlĂŚg med begrĂŚnset brug af husdyrgødning, sĂĽ konceptet ogsĂĽ kan anvendes i de regioner, hvor husdyrgødning ikke er tilgĂŚngelig. Dette nye koncept muliggør pĂĽ ĂŠn gang lokal produktion af økologisk proteinfoder, produktion af økologisk gødning og af CO2-neutral energi, og alt i alt vil det forhĂĽbentligt vise sig at vĂŚre et bĂĽde bĂŚredygtigt og økonomisk rentabelt koncept. 2UJDQRĂ€QHU\ HU HW SURMHNW XQGHU IRUVNQLQJVSURJUDPPHW 2UJDQLF 5'' VRP Ă€QDQVLHUHV DI *8'3 RJ NRRUGLQHUHV DI ,&52)6

16

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

11. september 2015 nr. 573

MAD & MARKED PĂ… MARKEDET AF JUDITH KYST DIREKTĂ˜R FOR MADKULTUREN

STYRK UNGES MADOPLEVELSE MED NYDELSE OG FÆLLESSKAB Studiestart betyder for mange unge nye livsvilkĂĽr og en forandret madkultur vĂŚk fra mors og fars faste mĂĽltidsforsyning. Unges madkompetencer kan forberedes i et frirum PHG YHQQHUQH RJ XGHQ OÂĄIWHGH SHJHĂ€QJUH Âľ, KDU O UW PLJ DW Ă€OHWHUH Ă€VN RJ DW Y UGV WWH JRG PDG Sn Roskilde,â€? skriver Maja i gĂŚ-stebogen efter endt session i Madkulturens aktive folkekøkken FoodJam pĂĽ Roskilde Festival. Unges Her tilbereder unge gĂŚmadster med vennerne selv kompetencer kan mĂĽltidet ud fra en bugforberedes i et frirum nende buffet med friske med vennerne og uden økologiske grøntager og Ă€VN RJ VNDOG\U OHYHUHW DI ÂŽĂžÂˆÂ–Â‡Â†Â‡ ’‡‰‡ϔ‹Â?‰”‡Ǥ SuperBrugsen og hjulpet pĂĽ vej bag gryderne af kulinariske vejledere. Vi ved ellers, at unges repertoire af retter er meget begrĂŚnset, og et snĂŚvert repertoire betyder desvĂŚrre ogsĂĽ et EH JU QVHW NXQGVNDE WLO KYRUGDQ Ă HUH IRUVNHOOLJH UnYDUHU skal tilberedes.

“

Mültidseksperimentarium Et rekordhøjt antal pü 4.200 gÌster valgte i ür at lÌgge vejen forbi FoodJam under festivalen, og meget tyder pü, at køkken-formen, hvor de kulinariske vejledere inspirerer og vejleder i sammensÌtningen af mültider, rüvarer, smag, kvalitet og tilberedningsmetoder, i vid udstrÌkning lykkes med at fü gÌsterne til at eksperimentere med at lave nye retter. En ny survey om deltagernes oplevelse fortÌller os, at 83 % af de gÌster, der i forvejen ikke er madinteresserede har lavet en ret, som de ikke har lavet før. 50 % har brugt nye rüvarer, og 61 % af dem mener, at det er meget sandsynligt, at de kom-mer til at anvende de nye rüvarer igen. FÌlleskabet om mültidet med vennerne er heller ikke en ubetydelig faktor. 83 % af gÌ-sterne angiver, at FoodJam i høj grad eller i nogen grad har givet dem lyst til at lave mere mad sammen med deres venner. Netop her ligger kimen til forstüelsen af, hvad der driver de unges lyst til at give sig i kast med madlavningen, og det bør vÌre et vigtigt parameter i arbejdet med at løfte unges mad og mültidskultur.

Coops topchef Peter Høgsted t.v. og brugsuddeler Hans Christian Markussen Dagli’Brugsen i Sejs-SvejbĂŚk har pĂĽ hver deres mĂĽde bidraget til rekordvĂŚksten i salget af økologisk frugt og grønt, som pĂĽ landsplan er femdoblet i løbet af de seneste ti ĂĽr.

Ă˜kologien ĂŚder nye andele Salget af økologisk frugt og grønt er steget med hele 35 procent i 2015, og der er dermed tale om en femdobling af salget pĂĽ ti ĂĽr

Detailsalg af frugt og grønt 2005-2015 2,5 mia. kr 2,0 1,5

DETAILHANDEL

1,0

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT 0,5 0 2005

Ifølge tilbagemeldinger fra dagligvarekĂŚderne er danskerne sĂĽ vilde med økologiske ĂŚbler, bananer, gulerødder og kĂĽl, at salget af Ă˜-mĂŚrket frugt og grønt alene i ĂĽr er vokset med 35 procent. Det er markedsafdelingen i Ă˜kologisk Landsforening, som har taget temperaturen pĂĽ det økologiske detailsalg, og markedschef Henrik Hindborg glĂŚder sig over udviklingen. - Aldrig nogensinde har der vĂŚret sĂĽ VWRUW RJ Ă RW HW XGEXG DI ÂĄNRORJLVNH IUXJter og grøntsager i butikkerne. Det gør det meget sjovere og mere interessant at vĂŚre økologisk forbruger. Og det har danskerne kvitteret for ved at købe endnu mere økologi, siger han i en pressemeddelelse. PĂĽ baggrund af salget siden nytĂĽr, vurderer han, at det samlede salg af økologiske varer vil vokse med ca. 10 procent i ĂĽr. Flere prisfald i sigte 'HU HU Ă HUH nUVDJHU WLO GHQ SRVLWLYH XGYLNling, men en del kan uden tvivl tilskrives

i sidste uge var pü rundtur for at se nye tiltag i udvalgte Dagli’Brugser.

2007

2009

2011

2013

2015

Kilde: Ă˜kologisk Landsforening, som har lavet et estimat for 2015 pĂĽ basis af tilbagemeldinger fra detailkĂŚderne.

hele dagligvarebranchens forøgede fokus pĂĽ økologien, som fulgte i kølvandet pĂĽ Coops madmanifest og beslutningen om at sĂŚnke priserne pĂĽ økologi. Men udviklingen stopper ikke her, og ifølge Coops topchef, Peter Høgsted, kan forbrugerne forvente endnu billigere økologi i fremtiden. Kombineret med 25-ĂĽret for Ă˜-mĂŚrket har det meste af dagligvarebranchen i endQX KÂĄMHUH JUDG HQG WLGOLJHUH SURĂ€OHUHW VLJ Sn økologi i 2015. Senest i forbindelse med det økologiske høstmarked valgte FøtexkĂŚden at sĂŚnke prisen pĂĽ alt økologi med 25 procent, og Peter Høgsted er ikke i tvivl om, at lavere priser er noget af den medicin, som ogsĂĽ skal generere de kommende ĂĽrs forventede vĂŚkst i økologisalget. - VĂŚksten bliver dels afhĂŚngig af kommende nedjusteringer af priserne, dels af bedre harmoni mellem udbud og efterspørgsel, lød hans vurdering, da han

Dagli’Brugs satser grønt Peter Høgsted mindede samtidig om, at man ikke revolutionerer verden pĂĽ ĂŠn dag, og at dagligvarehandlen nu har arbejdet med at promovere økologi i 20 ĂĽr. Alligevel udgør salget kun ca. otte procent. - Vi skal passe pĂĽ med, at økologien ikke ender som en modedille. Det er vigtigt at fĂĽ forbrugerne med, sĂĽ det handler fortsat om at sĂŚtte den gode mad pĂĽ dagsordenen og formidle de vĂŚrdier, der ligger bag økologien. Det gør Dagli’Brugsen i Sejs-SvejbĂŚk, som ligger langs Silkeborgsøerne, hvor mange af omrĂĽdets mere velstillede borgere har slĂĽet sig ned, sĂĽ det er ikke uden grund, at uddeler Hans Christian Markussen betegner omrĂĽdet som ’Mini Rungsted’. Dagli’Brugsen gĂĽr foran - Alt det frugt og grønt, som jeg kan fĂĽ i økologiske udgaver, vil jeg helst kun have som økologiske, forklarede han, da han i sidste uge havde besøg af Coops øverste chef Peter Høgsted og kĂŚdedirektør Jesper Andersen. De var begge imponerede over at se en Dagli’Brugs med et halvt hundrede forskellige Ă˜-mĂŚrkede produkter i frugtog grøntafdelingen, og ifølge Hans C. Markussen har kunderne taget godt imod økologiens massive indtog. - Jeg introducerer økologien for at holde pĂĽ kunderne. Ellers handler de i Kvickly i Silkeborg eller Ry, som har masser af økologi, siger, siger Hans Markussen.

MAD & MARKED

11. september 2015 nr. 573

Tangkrog fyldt med økologi TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Hovedparten af de 35.000 gæster, som i weekenden trodsede regn og blæst og deltog i årets Food Festival på Tankrogen i Aarhus, var private forbrugere, men også indkøbere fra foodservicebranchen benyttede lejligheden til at gå på jagt efter nye økologiske produkter. En af dem var Mogens Jensen fra Grøn Fokus, og han havde ikke opholdt sig ret længe på pladsen, før han blev tiltrukket af de mange økologiske producenter i ’Planteriget’. Her præsenterede Birgitte Busk sine nyudviklede hybenprodukter i form af marmelade, syltede hyben og hybensirup, og hvis hun kan levere i større spande, tror Mogens Jensen, at han har potentielle kunder blandt

17

Ny rekordvækst på det svenske marked Salget af økologiske og Krav-mærkede varer voksede med 50 procent i første halvår af 2015

Food Festival 2015 trak ikke kun de private forbrugere til Aarhus FESTIVAL

ØKOLOGI & ERHVERV

Maddysten Cooking Kids skal lærer skoleeleverne om det gode madhåndværk, og drengene fra 5. B på Rundhøjskolen gik til opgaven med stor iver.

kantinerne i kundekartoteket hjemme i Slagelse. - Der er ikke ret mange, som arbejder med økologiske hyben, og det er helt sikkert nogle interessante produkter, sagde Mogens Jensen, inden han traskede ud i festivalen med en pose fyldt med hyben-produkter. Busk tog tilfreds hjem For Birgitte Busk bød Festivalen på nogle meget travle dage, men søndag aften kunne hun glæde sig over, at der ikke var så meget at slæbe på, da hun satte kursen hjemover.

Mogens Jensen fra Grøn Fokus var hurtig til at spotte de nye hybenprodukter fra Busk Økologi.

- Jeg har ramt noget, som folk kan bruge mange steder i deres madlavning, og jeg tog hjem med nogle rigtig gode kontakter, siger Birgitte Busk, som allerede nu overvejer, om der VNDO SODQWHV ÁHUH K\EHQ Sn ODQGEUXget lidt uden for Brønderslev.

VÆKST: De svenske forbrugere har i første halvår af indeværende år købt 50 procent mere økologi end i sidste halvår af 2014. Dermed slår væksten i økologisalget klart rekordåret 2014. Dermed når økologiens andel af det samlede salg op på ca. 7,5 pct. Den positive udvikling fremgår af halvårsrapporten fra det uafhængige konsulentbureau Ekoweb, som genQHP ÁHUH nU KDU PRQLWHUHW RJ DQDO\seret det svenske økologimarked. I rapporten konkluderer Ekoweb, at salgsboomet hænger nøje sammen med de svenske forbrugeres øgede fokus på sund mad, som ikke bliver udsat for sprøjtegifte. Cecilia Ryegård fra Ekoweb tilskriver dog også dagligvarekæderne en pæn portion af æren, idet de har YDOJW DW ¡JH VRUWLPHQWHW PHG ÁHUH nye produkter. 9HG DW EUXJH ÁHUH K\OGHPHWHU til økologiske varer og skrue op for kampagneaktiviteterne har de samti-

dig bidraget til at gøre de økologiske fødevarer mere synlige i butikkerne. Nyt rekordår i sigte Ecoweb havde ’kun’ forventet en vækst på 20 procent i 2015, og salgstallene viser, at alle salgskanaler bidrager til den overraskende store fremgang. Som i 2014, hvor det svenske detailmarked oplevede en samlet vækst i økologisalget på 38 pct., kan alle de væsentligste aktører på det svenske detailmarked igen melde om to-cifrede vækstrater, og ifølge Ekoweb ser det svenske øko-eventyr ud til at fortsætte. - Alle tegn peger på, at 2015 bliver et nyt rekordår for det svenske økologisalg, siger Cecilia Ryegård i en pressemeddelelse. Fremgangen omfatter alle produkter, men væksten er størst i frugt og grønt. Ifølge Helene Birk, eksportschef i Økologisk Landsforening, viser udviklingen med al tydelighed, hvorfor danske producenter med fordel kan rette blikket mod markedet på den anden side af Øresund. jb@okologi.dk

ET SE KK ES LU GM FA

MalmöMässan | Sverige

Den 1.-2. november 2015

på den eneste fagmesse i Norden for økologiske føde- og drikkevarer

Nordic Organic Food Fair, er den eneste økologiske messe i de nordiske lande, som giver indkøbere fra detailhandel, grossister og foodservice mulighed for at finde nye produkter

mellem en række biodynamiske, bæredygtige, økologiske delikatesser og specialiteter fra 200 international økologiske føde- & drikkevareproducenter.

Gode grunde til at besøge: GRATIS entre | 200 Udstillere | 1000-vis af Certificerede Økologiske Produkter | Innovation Showcase GRATIS Konference & Seminarprogrammer | Innovation Awards

Tilmeld dig online på www.nordicorganicfoodfair.com Oplys prioritetskoden: NOFDK739

18

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

11. september 2015 nr. 573

Varde Ă…dal Lam ĂĽbner slagteri Indretningen af et slagteri skal bĂĽde give større arbejdsglĂŚde og en bedre bundlinje hos sønderjysk fĂĽreavler, som i første omgang sigter mod at slagte 1.000 lam af egen avl ĂĽrligt GĂ…RDSLAGTERI TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

- Jeg er selv med til fødslen, og det er ogsĂĽ mig, der siger farvel. SĂĽ enkelt beskriver Torben Kousgaard det vĂŚsentligste dyreetiske aspekt ved det gĂĽrdslagteri, som han og hustruen Eva har indrettet pĂĽ gĂĽrden Spankbanke lidt vest for Varde. Med eget slagteri har familien nu hĂĽnd om hele processen fra udvĂŚlgelse af avlsdyr, til de fĂŚrdige udskĂŚringer bliver pakket til kunden. Med egen gĂĽrdbutik og salg til lokale restauranter og faste leverancer til Slagteren pĂĽ Kultorvet har de samtidig sikret en bred afsĂŚtning af lammekødet, som siden 2012 har vĂŚret økologisk. - Slagteriet giver bĂĽde mere arbejde og mere mening, oplyser parret, som glĂŚder sig over et stort rykind YHG GHQ RIĂ€FLHOOH LQGYLHOVH DI ODPPHslagteriet i sidste uge. DyrevelfĂŚrd fra fødsel til fryser Halvdelen af gĂĽrdens marker ligger i sĂŚrligt miljøfølsomme omrĂĽder langs Varde Ă… og Alslev Ă…, og ifølge Torben Kousgaard er fĂĽrene ideelle til at afgrĂŚsse og vedligeholde de lavtliggende engarealer. Bedriften er selvforsynende med foder, og med indretningen af slagteriet har familien nu skabt de ideelle rammer for en kødproduktion, hvor dyrevelfĂŚrden er i højsĂŚdet. Tidligere skulle deres lam ud pĂĽ en lĂŚngere transport til slagteriet i Holsted, hvor de blev sat sammen

med dyr, de ikke kendte, mens de ventede pĂĽ at blive slagtet. Det gav GHP Sn Ă HUH PnGHU HQ WHPPHOLJ stresset afslutning pĂĽ livet. - Det har de ikke fortjent, siger Eva Kousgaard, som har det langt bedre med slagteprocessen pĂĽ gĂĽrdslagteriet, som hĂĽndterer 10-30 lam om ugen. Her er lammene i vante omgiveler, og de nĂĽr slet ikke at opdage, at der er noget pĂĽ fĂŚrde. - Hos os gĂĽr der kun ti sekunder, fra lammene kommer ind gennem lemmen fra stalden til slagteriet, til de bliver bedøvet med boltpistolen, uddyber hendes mand. Gode penge i forĂŚdling BĂĽde Eva og Torben har begge tidligere haft deltidsarbejde uden for landbruget, men da de i forĂĽret begyndte at bygge slagteri, blev jobbene sagt op, sĂĽ de nu kan koncentrere alle krĂŚfter om salget af lammekød, ĂŚg og grøntsager, som krĂŚver mange arbejdstimer. Landmandsparret er enige om, at de har valgt den løsning, som giver dem den optimale kontrol med hele produktionen. - Det, vi godt kan lide, er, at det er vores eget hele vejen igennem. Vi bestemmer alt lige fra hvilke vĂŚddere og fĂĽr, der mødes, og til vi pakker kasserne med kød til den enkelte kunde. Det er det, vi vil, siger Torben Kousgaard. Ă˜konomisk er der ogsĂĽ god fornuft i selv at forarbejde dyrene, og mens et slagtet lam pĂĽ 22-25 kg typisk indbringer knap 2.000 kr., kan de hente en del mere ved at sĂŚlge det i forskellige udskĂŚringer og som hakket kød. For at udnytte alle dele af dyrene og gøre sortimentet mere alsidigt fĂĽr de lavet spege- og grillpølser samt postejer hos Slagter Sørensen i VidebĂŚk. Salget svinger meget I første omgange er det ambitionen at slagte 1.000 økologiske lam om ĂĽret, og det ser ikke ud til at det bliver et problem at sĂŚlge kødet. - Vores største udfordring er, at

salget svinger en del hen over ĂĽret, siger Torben Kousgaard. Et frostlager tager brodden af udsvingene og fungerer som buffer. Det gør det eksempelvis muligt at samle lammekøller op til pĂĽske, men ellers XGQ\WWHU IDPLOLHQ GHQ Ă HNVLELOLWHW det giver at have eget slagteri, ved løbende at justere antallet af slagtedyr, sĂĽ det passer til den aktuelle efterspørgsel. Køller til Kultorvet - Det tager tid at opbygge en kundeNUHGV PHQ GHU HU Ă HUH ORNDOH UHVWDXranter, som bruger vores kød, og det JLYHU Ă HUH SULYDWH NXQGHU VLJHU (YD Kousgaard. For ikke at blive for sĂĽrbar har Varde Ă…dals Lam opbygge et bredt net af forskellige kundetyper. - Jeg vil ikke have en enkelt kunde, som aftager mere end en fjerdedel af produktionen. SĂĽ bliver vi for sĂĽrbare, siger Torben Kousgaard. Siden oktober 2014 har Varde Ă…dals Lam hver anden uge sendt 10

Varde Ă…dal Lam benytter tre racer Éť ModerfĂĽrene er en krydsning mellem racerne Dorset og Suffolk. Éť 'RUVHW HU NDUDNWHULVHUHW YHG DW Jn L EUXQVW Ă HUH JDQJH RP nUHW 'HW sikrer en løbende forsyning af lam. Éť Suffolk er karakteriseret ved gode moderinstinkter og stĂŚrke klove. De er gode til yngelpleje og holder sig i god fysisk form, som er vigtigt for kødstrukturen. Éť VĂŚdderne af racen Texel er karakteriseret ved mere kødfyldte dyr. Éť ModerfĂĽr: 400 Éť Ă…rlig produktion: 1.000 lam

hele lam til Slagteren pü Kultorvet, som dermed er den største enkeltkunde, og Torben Kousgaard betragter det lidt som et kvalitetsstempel at vÌre fast leverandør til den kendte københavnske slagter. - Nür vi kan levere til ham, sü kan vi levere til alle, siger Torben Kousgaard. Gürdsalg lokker kunderne til Ud over lammekød sÌlger Kousga-

ard-familien Ìg fra 600 høns, som JnU L à \WEDUH UXQGEXHVWDOGH RJ VDPPHQ PHG HW PLQGUH VDOJ DI NDUWRà HU og grøntsager bidrager salgsboden ude ved vejen med op til 1.500 kr. om dagen. Over halvdelen af kunderne betaler med mobile pay, og vejsalget giver en vigtig indtÌgt. - Det skal samtidig vÌre med til at lokke nye kunder ind i gürdbutikken, hvor vi holder übent to dage om

Fra stalden fører en lem direkte ind i slagteriet, sü lammenes vej til køledisken er ganske kort, og familien Kousgaard har fordelt rollerne nøje mellem sig. Unders slagtningen er Torben Kousgaard t.v. ved roret, mens hustruen Eva Kousgaard er ansvarlig for partering og pakning samt salget i gürdbutikken.

MAD & MARKED

11. september 2015 nr. 573

Region Midtjylland laver sÌrskilt udbud pü øko-kød NÌste ür bliver det nemmere for økologiske kødproducenter at levere til regionens offentlige køkkener UDBUD TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Region Midtjylland har netop sendt et økologisk kødudbud i to ugers høring. Udbuddet har en delaftale, som omfatter fersk økologisk kød til regionens storkøkkener. Ifølge Anne Olsen, udbudsansvarlig indkøber hos Region Midtjylland, har delaftalen en vĂŚrdi pĂĽ ca. 2 mio. kr. pr. ĂĽr. Hidtil har de offentlige udbud pĂĽ økologisk produkter ofte indgĂĽet som en del af nogle meget store udbud, hvor kun de største aktører har kapacitet til at vĂŚre med. Ved at dele udbuddet op i mindre ELGGHU JLYHU GHW Ă HUH PLQGUH SURGXcenter mulighed for at vĂŚre med, og Region Midtjyllands initiativ bliver derfor modtaget med ĂĽbne arme hos Ă˜kologisk Landsforening. 8GHQ KM OS IUD IDPLOLHQV WUH VÂĄQQHU YDU GHW XPXOLJW DW GULYH 9HMOH cGDOV /DP 6ÂĄQQHQ (PLO VRP HU XGGDQQHW EXWLNVVODJWHU HU IDVW PDQG L VODJWHULHW 1nU ODPPHQH SDUWHUHV RJ SDNNHV KM OSHU KDQ PRGHUHQ (YD .RXVJDDUG RJ QnU ODPPHQH EOLYHU VODJWHW DUEHMGHU KDQ VDPPHQ PHG VLQ IDU 7RUEHQ .RXVJDDUG W Y

Ă…bner døren for lokale økologer - Vi begynder at se en tendens i retning af, at de offentlige indkøbere opdeler deres økologiske udbud i Ă HUH VPn GHODIWDOHU 'HW JLYHU EHGUH muligheder for, at lokale økologer kan vĂŚre med, og det er dĂŠt, som bĂĽde køkkenerne og politikerne gerne vil, siger chefkonsulent Rikke Grønning fra Ă˜Ls foodserviceteam. Hun forestiller sig, at økologiske kødproducenterne kan gĂĽ sammen og alliere sig med et lokalt slagtehus, sĂĽ de sammen kan garantere de løbende leverancer af fersk kød,

Sygehus i Randers løb tør for økologisk kød Regionshospitalet Randers driver det hospitalskøkken med landets højeste økologiprocent, og cheføkonoma Mona Carøe Jensen ser spÌndende perspektiver i det nye kødudbud fra Region Midtjylland. - Vi vil rigtig gerne handle med lokale økologer, og vi har kontakt WLO à HUH SURGXFHQWHU Sn 'MXUVODQG som gerne vil handle med os, siger hun. Hver uge har køkkenet pü det randrusianske hospital behov for to halve okser og ti halve svin, og Mona Carøe hüber, at det nye udbud büde vil øge konkurrencen og forsyningssikkerheden til hospitalet. - I sommer oplevede vi en periode pü tre uger, hvor vi ikke kunne fü økologisk oksekød i hele dyr. Det var en meget uheldig situation for det randrusianske køkken, som producerer økologisk kødpülÌg til regionens øvrige ho-

som regionens køkkener har behov for. Det vil efter hendes vurdering sikre en mere bĂŚredygtig fødevareforsyning. BĂĽde hele dyr og udskĂŚringer Den økologiske delaftale omfatter bĂĽde udskĂŚringer, hele og halve okser og svin samt fjerkrĂŚ, og det skal i udgangspunktet leveres som fersk kød. - Er det ikke muligt foretrĂŚkker vi frosset økologisk kød frem for fersk konventionelt kød, siger Anne Olsen. Ă˜kologisk pĂĽlĂŚg er ikke er med i aftalen, da det bliver produceret i slagterafdelingen i køkkenet pĂĽ Regionshospitalet Randers.

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

19

Flere mulighed for at sÌlge mad pü nettet NETSALG: NÌsten to ud af tre butikskÌder har salg via deres hjemmesider. Men det er en branche med et stort potentiale for fødevarehandlen, viser en opgørelse fra Retail Institute Scandinavia. Brancher som lÌdervare, foto, boghandlere og personlig pleje er langt mere synlige pü nettet end fødevarebranchen, skriver Dansk Handelsblad.

5XOOHSÂĄOVHUQH RJ GHW ÂĄYULJH SnOÂ J IUD 5DQGHUV EOLYHU VQDUW SFW ÂĄNRORJLVN

spitaler, og hele menuen er baseret pĂĽ at udnytte alle dele af dyret. Derfor er det ifølge Mona Carøe Jensen alt for dyrt at købe delstykker – og udfordringen bliver ikke mindre, nĂĽr den økologiske pĂĽlĂŚgsproduktion i Randers 1. oktober bliver 100 procent økologisk. - Fra den dato er alt vores kalve-, okse- og svinekød samt fjerNU RJ Ă€VN ÂĄNRORJLVN 'HW EHW\GHU at de øvrige hospitalskøkkener kan bruge alt vores pĂĽlĂŚg i deres økologiregnskab.

Hun forklarer, at det har vĂŚret en kompleks opgave at formulere et udbud, som bĂĽde tager højde for regionens 2020-mĂĽlsĂŚtning om en økologiprocent pĂĽ 60, køkkenernes krav til kvalitet og leveringssikkerhed. I dagene 24.-25. september inviterer Region Midtjylland interesserede leverandører til dialogmøder, hvor de kan fĂĽ svar pĂĽ evt. spørgsmĂĽl. Den nye indkøbsaftale trĂŚder i NUDIW IUD IHEUXDU RJ J OGHU Ă€UH ĂĽr frem. I nĂŚr fremtid et udbud pĂĽ frugt og grønt, og det er ogsĂĽ muligt, at det bliver opdelt i en konventionel og en økologisk delaftale.

ugen. Ud over vores egne udskÌringer af lam sÌlger vi okse- og svinekød fra lokale økologer, siger Eva Kousgaard. Det første lam tog dog allerede sine sidste fü skridt fra stalden og gennem lemmen til slagteriet den 29. maj. Siden har 228 lam taget samme tur, og kødet er solgt via tre nogenlunde lige store salgskanaler:

Arla Foods lancerer klimavenlig karton EMBALLAGE: Arla lancerede i sidste uge en ny mĂŚlkekarton, som udleder 20 procent mindre CO2 end traditionelle kartoner. I første omgang er det kun mĂŚlken i den økologiske Harmonie-serie, som bliver tappet i de nye kartoner, men frem mod 2020 planlĂŚgger Arla at skifte alle de gamle kartoner ud. Men ifølge Tomas Pietrangeli, Landechef i Arla Danmark, giver det god mening at begynde med de økologiske produkter. - Koblingen mellem økologi og miljørigtig emballage er nemlig lige for. NĂĽr vi starter med vores Harmonie-produkter, introducerer vi altsĂĽ en karton, der er miljørigtig fra inderst til yderst, siger han, i en pressemeddelelse. De nye grønne mĂŚlkekartoner HU ODYHW DI )6& FHUWLĂ€FHUHW WU RJ biologisk restaffald.

Thise nomineret som ĂĽrets vĂŚkstvirksomhed

Éť Egen gĂĽrdbutik Éť Lokale restauranter Éť Slagter- og specialbutikker Omfattende kontrol For at holde forretningen kørende, har Varde Ă…dal Lam ikke fĂŚrre end fem smiley-ordninger. Én for stalddørssalget, ĂŠn for gĂĽrdbutikken, ĂŠn for ĂŚgpakkeriet, en for kølebilen og ĂŠn for slagteriet, og der er brede smil pĂĽ dem alle, men kontrolbyrden er en udfordring, erkender familien Kousgaard. +LPPHUODQGVNÂĄG $ 6 HU HW DI Ă HUH VODJWHULHU HOOHU VPn VODJWHKXVH VRP NDQ ELGUDJH WLO HQ VN USHW NRQNXUUHQFH

MEJERI: For fjerde ĂĽr i trĂŚk sĂŚtter konferencen VĂŚkst 2015 fokus pĂĽ ledelse og vĂŚkst i landbruget, og Thise Mejeri A.M.B.A. er en af de fem kandidater, som kĂŚmper om prisen som ĂĽrets vĂŚkstvirksomhed 2015, oplyser Landbrug & Fødevarer. Alle kandidaterne har prĂŚsteret en vĂŚkst pĂĽ mellem 15 og 20 procent mĂĽlt pĂĽ omsĂŚtning i 2014 i forhold til 2013. I 2013 havde Thise problemer med at fĂĽ afsat hele sin mĂŚlkemĂŚngde økologisk, og ni utilfredse andelshavere forlod mejeriet. Siden da har Thise i tĂŚt samarbejde med storkunden Coop formĂĽet at vende udviklingen. Ă…rets vĂŚkstvirksomhed bliver kĂĽret pĂĽ konferencen VĂŚkst 2015 den 18. september pĂĽ Godsbanen i Aarhus.

20

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

11. september 2015 nr. 573

Salget vokser i alle svenske detailkÌder SVERIGE: Ecoweb har netop offentliggjort sin halvürsrapport om det svenske marked. Af den fremgür det, at alle de vigtigste salgskanaler i Sverige i første halvür af 2015 har øget salget markant. Systembolaget topper listen med 68 pct., mens Coop ligger nederst med en vÌkst pü 18 pct. Men det er stadig Coop, som har den økologiske førertrøje med en økologiandel pü 8,9 pct.: Systembolaget: Bergendahls ICA: Axfood: Coop:

+68 pct. + 60 pct. + 58 pct. + 48 pct. + 18 pct.

Irma øger salget ved at droppe sprøjtet grønt FRUGT OG GRĂ˜NT: Irma-kĂŚden, VRP IRU Ă HUH nU VLGHQ VWRSSHGH med at sĂŚlge konventionelle citroner, har nu ogsĂĽ sagt farvel til de konventionelle gulerødder og bananer. Det tiltag har indtil videre medført et øget salg, oplyser varechef i Irma, Steen Haubjerg. - Vi solgte nĂŚsten ingen konventionelle gulerødder og bananer, og derfor traf vi et valg pĂĽ vegne af vores kunder. Det har de kvitteret for. Siden uge 33 har vi udelukkende solgt økologiske bananer og gulerødder i butikkerne, og det har faktisk fĂĽet salget til at stige – vel at mĂŚrke uden, at vi har sat priserne ned. MĂŚngdemĂŚssigt er salget af gulerødder steget med ca. 20 procent, siger han.

0DGVHOVNDEHWV NXQGHU NDQ WDQNH ¥NRORJLVNH ULV E¥QQHU RJ OLQVHU HIWHU Y JW L HW VW¥UUH DQWDO GLVSHQVHUH VRP K QJHU à HUH VWHGHU L EXWLNNHQ PHQ &KULVWLDQ Bornemann og hans to ansatte frister ogsü med friskbagt brød, kaffe og et bredt udbud af salater, smü tappas-retter, humus og vegetar-deller.

Madselskabet satser pü det lokale Kokken Kristian Bornemann übnede i weekenden en anderledes madbutik i Silkeborg, som büde tilbyder økologisk take-away, cafÊ-hygge og et større udvalgt af hjemmelavede produkter, som er baseret pü rüvarer fra lokale økologer LOKAL MAD TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Netto-aftaler fordobler Valløs ĂŚg-salg ÆG: Kontrakten om at levere ĂŚg til samtlige Netto-butikker fordobler produktionen af økologiske ĂŚg pĂĽ Vallø Slot syd for Køge. Og der er mere pĂĽ vej, lyder det fra virksomheden, der vil ind og slĂĽs pĂĽ markedet for lokale kvalitetsvarer, oplyser FødevareWatch. 'HW HU Ă€UPDHW 9DOOÂĄ ‘NR VRP HU en del af det fondsejede Vallø Stift, som stĂĽr for ĂŚgproduktionen. Morten Kaas Jespersen, - Vi har udvidet produktionen til det dobbelte for at kunne levere ĂŚg nok til Netto. Og sĂĽ har vi omlagt til økologi, fordi vi kan se, at markedet for økologiske produkter er i kraftig vĂŚkst, siger Morten Kaas Jespersen, der er forretningsudvikler i Vallø Ă˜ko, i et interview med FødevareWatch.

Efter en gennemgribende renovering af ejendommen pü hjørnet af Ewaldsvej og Rolighedsvej i den sydlige del af Silkeborg kunne Kristian Bornemann endelig übne døren for de første kunder. Butikken er indrettet i den hjørneejendom, som frem til ürsskiftet husede delikatesse- og take-away-restauranten Sidebenet, og med ca. 300 gÌster blev det en travl übningslørdag. - Vi har füet en utrolig god modtagelse af de lokale beboere, siger Kristian Bornemann. Nu hüber den økologiske kok, daglige leder og medejer af Madselskabet, at tilpas mange silkeborgensere bliver tiltrukket af det nye butikskoncept, som bygger pü idegrundlaget bag PrÌstø Madmarked. BrÌnder for bÌredygtighed Duften af nybagt brød hÌnger i luften, og ifølge Kristian Bornemann er GHW YLJWLJW DW VWLPXOHUH à HUH VDQHU nür man arbejde med mad. - Det giver en anden mÌthed, nür

der bĂĽde er noget for øjet og for ganen. Det er tydeligt, at den østjyske kok brĂŚnder for bĂŚredygtighed og mad uden unødvendig sminke og kemi. For ham handler god mad om god samvittighed, og eleverne fra Vestre Skole pĂĽ den anden side af vejen har hurtigt opdaget butikken. - Alt er økologisk. Alt bliver lavet fra bunden uden tilsĂŚtningsstoffer, og i det omfang det er muligt, benytter vi kun rĂĽvarer fra lokale økologer. Hans forventninger er klare: - Vi skal tjene vores penge pĂĽ take away og salg af egne produkter, og det er ogsĂĽ det, der er sjovest at sĂŚlge, siger Kristian Bornemann. Midtbyen er pivdyr En buket roser fra ĂĽbningen hĂŚnger lidt med hovederne i en vase pĂĽ et af cafĂŠbordene i et af de to baglokaler. Lokalet udgør en del af den lidt kringlede butik, som appellerer til, at kunderne sĂŚtter sig ned og nyder en frokosttallerken eller kop friskbrygget kaffe med hjemmebagt brød. Kristian Bornemann synker ned pĂĽ en stol og napper en pause fra arbejdet med at navigere et større parti melposer fra Lammehave Ă˜kologi ind pĂĽ hylderne. - Det er lige kommet, og vi har ikke meget lagerplads, sĂĽ jeg er nødt WLO DW Ă€QGH SODGV Sn K\OGHUQH L EXWLNken, siger den kulinariske ivĂŚrksĂŚtter, som ikke har fĂĽet meget søvn de seneste uger. Selv om han normalt er mest vant til at hĂĽndtere kokkekniv og rivejern, har han brugt mange timer i selskab med hammer, skruemaskine og malerpensel for at blive fĂŚrdig til ĂĽbningen.

Madselskabets logo er en hĂĽnd, som griber om en ske, og teksten: Sammen skaber vi salutogenese. Direkte oversat betyder Salutogenese: hvad der udvikler sundhed. Der er tale om et sundhedssyn, hvor mennesket bliver betragtet i et bio-psyko-socio-kulturelt perspektiv.

- I starten kiggede vi efter egnede lokaler i midtbyen, men de er pivdyre, og vi kan spare en ürsløn for en ansat ved at bo her, hvor vi ligger tÌt pü banegürden og ringvejen, men vi skal først og fremmest vÌre en butik for de mange lokale borgere, som bor her i omrüdet. Tre madglade bagmÌnd Kristian Bornemann driver Madselskabet sammen med to lokale investorer. Den ene er afdelingsdirektør i Jyske Banks kantiner. Den anden er bare glad for god mad. - Vores store fordel er, at vi har et stort netvÌrk i Silkeborg, pointerer manden, der skal realisere deres kulinariske projekt. Han har vÌret en del af det lokale restaurations- og kulturmiljø gennem mange ür, og derfor er han heller ikke sÌrligt nervøs for, om

NXQGHUQH VNDO Ă€QGH YHM WLO EXWLNNHQ selv om den ikke ligefrem ligger pĂĽ det mest befĂŚrdede strøg i den jyske provinsby. Men Silkeborg ligger i ’det jyske økologibĂŚlte’. Af samme grund har dagligvarehandlen i byen et bredt sortiment af økologi, men konkurrencen fra den etablerede dagligvarehandel bekymrer heller ikke Kristian Bornemann. - Jeg kan tilbyde mine kunder hjemmelavede produkter som marmelader, pestoer, tapenader og syltede rødbeder og agurker, som de LNNH NDQ Ă€QGH DQGUH VWHGHU Det samme gĂŚlder butikkens brede udvalg af ris, bønner, linser og krydderier, som kan købes i løs vĂŚgt. Butik med feminint touch Butikken og det ĂĽbne køkken fylder tilsammen 180 kvm, og i kĂŚlderen har Madselskabet indrettet grøntsagsrum, et lille lager og kontor, hvorfra Kristian Bornemann skal styre indkøb og regnskab. Hans kone, som er ’visuel indretter’ pĂĽ det lokale bibliotek, har hjulpet med indretningen. - Det har givet butikken et feminint touch. +DQ KDU InHW NRQWDNW WLO Ă HUH DI de lokale leverandører via Birgitte og Kim Escherich, som i sin tid grundlagde PrĂŚstø Madmarked. Nu DUEHMGHU GH IRU DW nEQH Ă HUH 0DGselskaber i samarbejde med lokale ildsjĂŚle rundt om i hele landet. Madselskabet i Silkeborg skal formentlig omsĂŚtte for 3-3,5 mio. kr. for at løbe rundt, og Kristian Bornemann er godt tilfreds med de første dages salg.

MAD & MARKED

11. september 2015 nr. 573

Ž‡”‡ Þ�‘Ž‘‰‹•�‡ ’”‘†—�ter er blandt de 123 bejlere til titlen som Årets Lokale Vare

‘‘’ Â’¤ vej med lokal økologi

LOKALE VARER TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Siden Hans Christian Markussen for halvandet ĂĽr siden blev brugsuddeler i Dagli’Brugsen i Sejs-SvejbĂŚk lidt uden for Silkeborg, har han opgraderet udvalget af bĂĽde økologi og lokale varer. Kunderne har kvitteret YHG DW O JJH Ă HUH SHQJH L EXWLNNHQ sĂĽ der kommer mere af samme skuffe, lover han. - Jeg er sikker pĂĽ, at det er mit fokus pĂĽ lokale varer og økologi, som har vĂŚret med til at øge omsĂŚtningen. Han er dog hurtig til at give Coopledelsen en stor portion af ĂŚren for udviklingen.

LOKALE VARER AF JAKOB BRANDT

- Peter Høgsted (Coops topchef, red) har sĂĽet nogle gode frø, og han vil gerne have, at vi satser mere pĂĽ bĂŚredygtige varer, siger Hans Christian Markussen. For at opspore de lokale varer har han selv brugt megen tid pĂĽ nettet og med at opsøge midt- og østjyske gĂĽrdbutikker, men nu kan han snart trĂŚkke pĂĽ hjĂŚlp fra Coops hovedsĂŚde i Albertslund, hvor en lille gruppe medarbejdere arbejder pĂĽ at lave aftaler med lokale producenter over hele landet. Hver tredje vare er økologisk - I løbet af et lille halvt ĂĽr har Coop lavet aftaler med 65 lokale fødevareproducenter, og ca. en tredjedel af dem er økologiske, siger ChristiDQ &KULVWHQVHQ FKHI IRU &RRSV Ă€UH mand store team, som er dedikeret til at spotte lokale varer. - De første af varerne rammer butikshylderne om et par uger, og vi vil rigtig gerne have, at varerne er øko-

logiske. Derfor arbejder vi mĂĽlrettet Sn DW In Ă HUH DI SURGXFHQWHUQH WLO DW lĂŚgge om til økologi, siger han. ‘‘’ –‹Ž„›†‡” ”¤Â†Â‰Â‹Â˜Â?‹Â?‰ Selv om Coop i første omgang har haft mest fokus pĂĽ producenter af tørvarer, vil han meget gerne i kontakt med producenter af alle typer af lokale varer, og ogsĂĽ ganske smĂĽ producenter har Coops interesse. - Vi regner dog sjĂŚldent i mindre end 1.000 enheder, siger Christian Christensen, som tilbyder producenterne forskellige former for hjĂŚlp. - Vi kan hjĂŚlpe med produktudvikling, stegkoder, emballage og kvalitetssikring, sĂĽ produkterne lever op til lovgivningens krav, siger Christian Christensen. I øjeblikket er der meget fokus pĂĽ at etablere en effektiv logistik, og i GH Ă HVWH WLOI OGH KHQWHU &RRS YDUHUne ude hos producenten. Christian Christensen oplever, at dagligvarekĂŚdernes indkøbere har

füet et lidt unfair ry, som nogen der altid presser afregningspriserne. - Jeg har ikke set folk, som løber rundt med horm i panden. Vi arbejder altid ud fra en fast kalkule, og jeg kan kun huske en enkelt sag, hvor vi ikke blev enige om prisen. Rejsen er kun lige begyndt Det var Coops topchef Peter Høgsted, som var med til at rette blikket mod lokale varer, og selv om han erkender, at salget af lokale varer nok aldrig bliver en kÌmpe forretning, mült i forhold til Coops samlede omsÌtning, tilskriver han de lokale varer en vigtig rolle. - Det handler meget om at se, hvad kunderne vil, og de lokale varer er med til at give kunderne en oplevelse, som de ikke kan fü andre steder, siger Peter Høgsted. Christian Christensen fortsÌtter derfor sin jagt: - Vi er kun lige begyndt. Det her bliver en lang og spÌndende rejse, siger han.

Flere lokale varer lander hos Føtex NĂŚsten et halvt hundrede Føtex-butikker er fra uge 37 udstyret med to hyldefag med lokale varer, fortĂŚller Bjarne Agger Sidelmann fra Go Local, som efterlyser Ď?Ž‡”‡ ĂžÂ?‘Ž‘‰‹•Â?‡ ’”‘†—center LOKALE VARER TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Fra uge 37 kan Føtex tilbyde lokale varer i knap 50 butikker. NÌste step bliver at fü varerne afsat til foodservice. Efter en testperiode i fem Føtex Food-butikker er Go Local nu klar til at introducere lokale varer i knap 50 Føtex-butikker. - Vi er allerede ude i ca. 25 butikker, og fra uge 37 er vi klar til at rulle

21

‘‘’ Â?¤Â”‡” Ă…rets lokale varer 2015

Selv om BondegĂĽrds Is nĂŚppe bliver nogen stor leverandør til Coop, tror bĂĽde f.v. Peter Høgsted, adm. direktør for Coop, brugsuddeler Hans Christian Markussen og Jesper Andersen, kĂŚdedirektør i Dagl’Brugsen pĂĽ potentialet i lokale varer

Lokale varer og økologi –”§Â?Â?‡” Ď?Ž‡”‡ Â?—Â?†‡” –‹Ž Dagli’Brugsen i Sejs, som –‡•–‡” ‘‘’njÂ?§Â†Â‡Â?• Â?›‡ Â?‘Â?…‡’–

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

de lokale varer ud i nÌsten lige sü mange butikker, sü vi kommer op pü knap et halvt hundrede, siger Bjarne Agger Sidelmann, direktør for Go Local. Han opstøver lokale fødevareproducenter, som er interesserede i at levere til Dansk Supermarked, RJ KDQ YLO JHUQH KDYH à HUH ¥NRORJHU med pü holdet. I første omgang für butikkerne to hyldefag med 100 varenumre fra 20 udvalgte producenter. - Der er tale om lokale producenter fra hele landet, som har en passende kapacitet, men nu indleder vi for alvor jagten pü mere lokale producenter, som müske kun kan levere til butikker i lokalomrüdet, siger Bjarne Agger Sidelmann. Børnesygdomme er luget vÌk I forbindelse med introduktionen af lokale varer i Føtex er der indgüet en aftale med Dansk Cater A/S, som stür for distributionen via selskabets landsdÌkkende net af AB- og BC-

Catering-grossister. Aktuelt varetager AB Catering i Nr. Sundby, Aarhus og København den logistiske opgave, men kommer der meget gang i salget, er det muligt, at Ă HUH DIGHOLQJHU VNDO O JJH ODJHU RJ biler til for at hĂĽndtere de logistiske udfordringer pĂĽ den mest hensigtsmĂŚssige mĂĽde. - Her i indkøringsfasen har vi vĂŚret udfordret af det komplekse leveringssystem og af at fĂĽ de forskellige IT-systemer i Dansk Cater og Dansk Supermarked til at tale sammen, siger Bjarne Agger Sidelmann. +DQ RSO\VHU HU GH Ă HVWH EÂĄUQHV\Jdomme er luget vĂŚk. §Â•Â–‡ •–‡’ ‡” ˆ‘‘†•‡”˜‹…‡ Projekt-teamet involverer bĂĽde Go Local, Dansk Supermarked, Føtex, Dansk Cater og AB Catering og organiseringen af samarbejdet har vĂŚret en udfordring, men nu er der ifølge Bjarne Agger Sidelmann sat et stĂŚrkt hold bag Go Local’s udrulning.

- I øjeblikket omfatter konceptet udelukkende kolonialvarer, og det nĂŚste store skridt bliver at begynde at sĂŚlge de lokale produkter til Dansk Caters foodservicekunder. Det vil give producenterne en ny landevej at køre pĂĽ, siger Bjarne Agger Sidelmann, som oplyser, at Go Local aktuelt gør sig klar til at tage ferskvarer ind i sortimentet. - Men det er op til Dansk Supermarked, hvornĂĽr det sker, og det vil krĂŚve, at producenterne leverer oftere end ĂŠn gang om ugen, som det er tilfĂŚldet i øjeblikket. For at komme i betragtning som leverandør til Go Local, skal man i udgangspunktet vĂŚre klar til at lave produkter eksklusivt til Føtex – i producenternes egne brand-names. - Men mange producenter har kunder i forvejen, og dem kan de fortsat have, nĂĽr de begynder at levere til os, siger Bjarne Agger Sidelmann.

I samarbejde med Madkulturen uddeler Coop i ĂĽr prisen ’Årets Lokale Vare 2015’. Prisen omfatter udelukkende tørvarer og lokale dommerpaneler i otte landsdele har netop nomineret de produkter, som gĂĽr videre i konkurrencen. Den landsdĂŚkkende konkurrence viser, at det pibler frem med nye, spĂŚndende lokalt producerede fødevarer overalt i Danmark. Nu dyster produkter fra otte landsdele om DW Jn YLGHUH WLO Ă€QDOHQ RJ IRUEUXJHUQH kan vĂŚre med til at afgøre hvilke ved afstemning online eller ved ĂŠn af de lokale smagedagsevents i udvalgte butikker landet over. Fra 3.-16. september er den digitale stemmeboks ĂĽben og udvalgte Coop butikker holder lokale smagedage, hvor man kan smage pĂĽ varerne og møde producenterne bag, før stemmen afgives. Varer i mange kategorier De nominerede varer omfatter økologisk Hampeprotein fra Nybroggard, saften Ă˜kologisk Rabarber fra Bornholms Mosteri A/S og fuldkorns ølandshvede fra Mejnerts Mølle. - Vi vil fordoble andelen af lokale varer de kommende ĂĽr. Derfor er vi gĂĽet pĂĽ jagt efter mindre producenter og lokale ildsjĂŚle. Denne første runde har vist os, at der er masser af aktiviteter i gang, og det lover godt for fremtiden, hvor vi kan vĂŚre sammen om bedre mad, siger food direktør Jens Visholm, Coop. 50.000 kr. til vinderen Den national vinder modtager 50.000 kr., mens der er 5.000 kr. til de lokale vindere. Som sidegevinst fĂĽr alle vindere tilbud om rĂĽdgivning pĂĽ bl.a. udvikling af produktet og retten til at bruge ’Årets Lokale Vare 2015’-logo pĂĽ vinderprodukterne samt nok sĂĽ vigtigt - mulighed for at fĂĽ produktet i sortiment i udvalgte Coop butikker. Dommerne bedømmer ud fra kriterierne smag og sanselig oplevelse, rĂĽvareoprindelse, emballagedesign, den lokale historie bag produkt og virksomhed. Forbrugerne stemmer via Lokal Smagedag i ambassadørbutikker i de otte landsdele og via en online afstemning. 9LQGHU EOLYHU NnUHW L Ă DJVNLEVEXtikken Mad Cooperativet 6. oktober.

22

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

11. september 2015 nr. 573

Éť ANNONCER

„ TID & STED 12.-13. september kl. 10-15. Det Ă˜kologiske Marked 2015. Ă˜kologiske producenter og forhandlere samles til marked i Maritimt Centers stemningsfulde pakhus pĂĽ havnen i Svendborg, og der er masser af smagsprøver og oplevelser for hele familien. For mere information: Kontakt Maritimt Center/SvendborgEvent pĂĽ tlf. 6223 6955. 15. september kl. 13.30–16.30. Temadag om mile- og fladekompost, og forsøg med recirkulering af materialer fra plejekrĂŚvende naturarealer. Krogerupvej 3, 3050 HumlebĂŚk. Se mere pĂĽ http://landmand.blogspot.dk/ Gratis tilmelding til Lone Hvid Jensen lhj@aarstiderne.com. Arr: Aarstiderne / Krogerup Avlsgaard. 15.-16. september kl. 10–17. Madens Skueplads - fødevaremesse for professionelle. Roskilde Dyrskueplads, i hestestaldene, Darupvej 19, 4000 Roskilde. Se www. madensskueplads.dk. Arr: Madens Skueplads. 16. september kl. 19. BĂŚredygtige malervareprodukter, farver og Neofeng Shui. Kim fra Malervarebutikken â€?Farver og Neofeng Shuiâ€? fra Vejle vil fortĂŚlle om bl.a. maling med ler eller marmor fra Tyskland og komme ind pĂĽ betydningen af farvernes sammensĂŚtning og Neofeng Shui. Randers Naturcenter, GudenĂĽvej 20, 8920 1CR -5 /QHR JQ HMBK ÂłJN J@ƤD og -kage. Tilmelding: Byøkologisk Forum, 8642 0049.

„ Bog-nyt

FortĂŚl os, hvad du mener om avisen, sĂĽ vi kan blive endnu bedre. Send en mail til ab@okologi.dk

TCDM LÂĄKJ FKTSDM NF GUHCS RTJJDQ TC @E CDS

RĂĽdgivning med mening Kender du dit grovfoder? FĂĽ hjĂŚlp til analyser af kvaliteten og opmĂĽling af mĂŚngde hos din rĂĽdgiver. Kontakt Kirstine Lauridsen, kvĂŚgbrugskonsulent, 2043 6104 Stine Hjarnø Jørgensen, økonomi Carsten Markussen, planteavl Claus Ă˜stergaard, planteavl Erik Kristensen, planteavl Poul Christensen, planteavl Mads S. Vinther, planteavl Malene Storm KrĂŚfting, planteavl Martin Beck, planteavl Marie-Louise Simonsen, naturtiltag Bjarne Hansen, tvĂŚrfaglig Kirstine Lauridsen, kvĂŚgbrug Iben Alber Christiansen, kvĂŚgbrug Mads Mortensen, kvĂŚgbrug Michael Tersbøl, biogas Peter Søndergaard, omlĂŚgning Lars Lambertsen, omlĂŚgning, svineproduktion

2936 7069 3062 7215 2045 7465 6197 4911 3062 7545 3062 9016 2026 1072 2342 4980 3062 5852 2115 8706 2043 6104 6197 4909 6197 4912 5153 2711 6197 4903 6197 4906

Mere grĂŚs til køerne Ă˜kologisk Landsforening inviterer til bedriftsbesøg med fokus pĂĽ afgrĂŚsning i store besĂŚtninger Tirsdag den 15. september 2015 kl. 10.00-14.30

24. og 25. september. Høringsmøder om foreløbige udarbejdede produktkrav samt øvrige betingelser, da Region Midtjylland i efterĂĽret 2015 udbyder fersk kød (konventionel og økologisk). Høringsmaterialet kan downloades pĂĽ www.udbud.rm.dk. Tilmelding til Høringsmøder bedes senest den 22. september 2015 sendes til Anne.Olsen@stab.rm.dk. 30. september kl. 19–22. LĂŚr at fremstille urtesnaps. Randers Naturcenter, GudenĂĽvej 20, 8920 1CR -5 /QHR JQ HMBK ÂłJN J@ƤD og -kage. Tilmelding: Byøkologisk Forum, 8642 0049.

Oktober 10.-14. oktober. Verdens største fødevaremesse, ANUGA i Køln. Se mere pü www.anuga.com. Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

hos Svend Otto Søgaard, NygĂĽrd, Vestre Skivevej 15, Tastum, 7850 Stoholm samt hos Flemming BirkjĂŚr Christensen, Ă…vĂŚnget 6, 7800 Skive Mødested:

Femme Food – uden mÌlk, gluten og hvidt sukker. Annika og Winnie Methmann Christensen. 200 s. 199,95 kr. Lindhardt og Ringhof. 'U@C F³Q L@M M Q L@M ƼMCDQ TC @E @S L@M G@Q L¥KJD@KKDQFH ,@M K@UDQ DM AKNF R@LLDM LDC RHM R³RSDQ NF R F Q L@M H F@MF LDC @S K@UD NORJQHESDQ O K¥JQD QDSSDQ L@M J@M S KD #DS U@Q H GUDQS E@KC GU@C MMHJ@ ,DSGL@MM "GQHRSDMRDM FINQCD R@LLDM LDC R³RSDQDM 6HMMHD !KNFFDM DQ AKDUDS DM RTBBDR NF MT DQ CDQ NFR JNLLDS DM ƼM JNFDANF LDC QDSSDQ

MIT kokkeri. Søren Ejlersen, Haver til Maver, Louisa Lorang P Ƴ V .RPLWHHQ IRU Sundhedsoplysning. *NFDANF DQ SHK DKDUDQ CDQ G@Q E@FDS L@CJTMCRJ@A H FQTMCRJNKDM ,@RRDQ @E NORJQHESDQ NF FNCD Q C R MT DQ CDS A@QD LDC @S F³QD OK@CR H J³JJDMDS SHK MXD JNJJD ,@M J@M NFR ƼMCD NORJQHESDQ NF LDFDS LDQD O LHSJNJJDQH CJ GUNQ OQHU@SODQRNMDQ NFR J@M J³AD ANFDM ENQ JQ AB

Se oplysninger om annoncering pĂĽ www.oekologiogerhverv.dk Nyt fra mark og stald Landbrugsafdelingen

Vestre Skivevej 15, 8800 Skive

Dagens program: Kl. 10.00 Markvandring Kl. 12.00 Frokost Kl. 12.30 FĂŚlles afgang til Ă…vĂŚnget 6, 7800 Skive Kl. 12.45 Markvandring Kl. 14.30 Tak for i dag Hos begge vĂŚrter vil der vĂŚre fokus pĂĽ køernes afgrĂŚsningsmarker herunder erfaringer med forĂĽrssĂĽet vinterrug til afgrĂŚsning som i ĂĽr praktiseres begge steder. Desuden hører vi om organisering af afgrĂŚsning, afgrĂŚsningsplaner, AMS, holdopdeling og drivveje. Konsulenter fra Ă˜kologisk Landsforening fortĂŚller om foreløbige resultater fra projektet ’Mere grĂŚs til køer i store besĂŚtninger’, som begge ejendomme deltager i. Deltagelse er gratis Tilmelding senest 14. september (af hensyn til frokost) til Iben Christiansen, ic@okologi.dk eller tlf. 6197 4909

Bondens øje feder studen - mÌlk

Efterafgrøderne gror

Leverikter og frahegning af fugtige arealer

EngbrandbĂŚger er giftig for dyr

Planteavlere høster gødning

LĂŚs om det pĂĽ http://fagligtteam.blogspot.com/

11. september 2015 nr. 573

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

23

$1121&(5 É˝ Ă˜kologiens og foreningens historie skal sikres for fremtiden Vores historie er vigtig, sĂĽ den skal sikres i Statens Arkiver. Vi forsøger derfor at samle sĂĽ meget som muligt fra de tidlige ĂĽr - nyhedsbreve, mødereferater, fotograÂżer (med angivelse af hvem, hvad og hvornĂĽr) og meget mere.

LĂŚr ooslogi mer ’ øk Ă˜kologiske praktikpladser søges. Kontakt os pĂĽ tel 96 96 66 66 kĂŚrlig hilsen Eleverne pĂĽ Kalø

Der pĂĽtĂŚnkes indsamling af foreningens historie pĂĽ generalforsamlingen 2016, men man mĂĽ ogsĂĽ gerne allerede nu sende en mail til ab@okologi.dk.

Planter – juletrÌer

8410 Rønde ¡ Tel 9696 6666 ¡ www.kalo.dk

Nordmannsgran økologisk sĂŚlges 5 ĂĽrige - rodbeskĂĽret 3/2 (25 – 35 cm) til plantning i september eller forĂĽret. Herkomst: Abies nordmanniana frø, Ambrolauri Tlugi afd. 13, Georgien. Frø importeret af Fair Seed Aps. 8740 BrĂŚdstrup

Henvendelse telf. 24625799 eller klejtrup@icloud.com Poul Pedersen, SkĂĽrupvej 59, Klejtrup, 9500 Hobro Ă˜kologi/herkomstkontrol af Plantedirektoratet. Ă˜ko. Aut. Nr. 21397

Ă˜kologisk gødning sĂŚlges Flere forskellige typer gødninger (Piller) SĂĽjord og priklejord med økologisk gødning sĂŚlges Ă˜kologisk kompost til forskellige formĂĽl sĂŚlges Ă˜kologisk jord til højbede og plantekasser sĂŚlges

Ă˜kologisk Landsforening og projektpartnerne i

Ă˜kologi i Sporet

Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Farmergødning IS v. N/E Mortensen Toruphøjevej 56,9620 Ă…lestrup Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

inviterer til markvandringer med fokus pĂĽ: z z z z z

Faste kørespor i forskellige afgrøder Tekniske løsninger til faste kørespor Foreløbige resultater fra demoarealer IndlÌg om betydning af faste kørespor Muligheder for at inddrage grøngødning i systemer med faste kørespor.

Tirsdag den 15. september kl. 13.30 - 15.00 Hos I/S Sejersbøl. v Jakob Sejersbøl Pü grÌsmarken bagved Stensagervej 6, 7700 Thisted Pü forsøgsarealet med JB5 og kalkbund, dyrkes der kløvergrÌs til slÌt. GrÌsmarken er i gang med 2. brugs ür. Der er set positive resultater udbyttemÌssigt ved faste kørespor.

Skab balance og øg udbytterne Kursusdag d. 24/9-2015 Kom og oplev rüdgiver inden for sund jord:

Ian Robertson fra England Hør om Bioscense konceptet, hvor jord, vand, afgrøder og dyresundhed indarbejdes i et samlet perspektiv. Det handler om at skabe balance i jordens kemiske, fysiske og biologiske forhold. Ved implementering af tÌnkningen, brug af resultater fra Albretcht analysemetoden og tiltag for at skabe balance mellem nÌringsstofferne i jorden, er det lykkedes at hÌve udbytterne, samtidig med at kvaliteten af produkterne og dermed sundheden hos büde planter, dyr og mennesker forbedres.

Torsdag den 17. september kl. 14 - 16 Hos Vostrup Ă˜kologi v. Niels Christian Nielsen lige over for Andrupsvej 1, 6880 Tarm PĂĽ bedriften med JB1 dyrkes spise- og lĂŚggekartoĂ€er, gulerødder, rødbeder, jordskokker og korn.

Tirsdag den 29. september kl. 15-17 Hos Aarstidernes forsøgsmark, Barritskov, Barritskovvej 34, 7150 Barrit Der demonstreres mobil grøngødning, hvor frisk afhugget materiale udlĂŚgges i grønsagsrĂŚkker og nedmuldes. Grønsagerne dyrkes i bede med faste kørespor og gødes med grøngødning Ă€ere gange i sĂŚsonen. Dyrkningssystemet udvikles i Aarstidernes Smagsmark, hvor ogsĂĽ nye grønsagstyper afprøves og vurderes. LĂŚs mere pĂĽ www.okospor.dk Ă˜kologi i Sporet – Innovative økologiske dyrkningssystemer har fĂĽet tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og FødevaremiQLVWHULHW RJ HU PHGÂż QDQVLHUHW DI )RQGHQ IRU ‘NRORJLVN /DQGEUXJ RJ 3URPLOOHDIJLIWV IRQGHQ IRU IUXJWDYOHQ RJ JDUWQHULEUXJHW 3URMHNWHW VNDO XGYLNOH HQ OHYHQGH RJ IUXJWEDU MRUG JHQQHP VNnQVRP PDUNWUDÂż N L IDVWH NÂĄUHVSRU VNnQVRP MRUGEHDUEHMGQLQJ RJ LQWHJUDWLRQ DI JUÂĄQJÂĄGQLQJ L G\UNQLQJVV\VWHPHW

„ KORT & GODT Købes: Ă˜kologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Ă˜ko-aut.nr. 20877. Ukurante hestebønner købes, pĂĽ roden eller nyhøstet, der indeholder grønne frø. Henv. Carsten Jacobsen, Silkeborg, tlf. 5152 3774 eller kontakt@ greenf.dk. SĂŚlges: Ă˜kologisk foderhvede med ca 9,5 % protein og 15,5 % vand, ca. 75 ton, samlet eller delt. Tlf. 2020 2878. SĂŚlges: 1. slets kløvergrĂŚs, 80 runde wrapballer, Ringkøbingegnen. Tlf. 9717 1498 eller 4098 1498. Under Kort & Godt koster en annonce pĂĽ højst 20 ord kun 125 kr. Er den pĂĽ højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke vĂŚre medlem eller abonnent for at annoncere. I spalten Kort & Godt mĂĽ teksten ikke vĂŚre pĂĽ mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden sĂŚrlige markeringer eller linieskift. Bestil annonce pĂĽ tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

De nĂŚste numre Udkommer 25. sept. 9. okt. 30. okt. 13. nov. 27. nov.

Annoncedeadline 15. sept. 29. sept 20. okt. 3. nov. 17. nov.

Nr. 574 575 576 577 578

Se oplysninger om annoncering pĂĽ

www.oekologiogerhverv.dk

Ă˜KOLOGI

ERHVERV

Program: 10.00 Besøg ved Niels J. V. Rasmussen, Rovstrupvej 79, 6100 Haderslev Kaffe og velkomst pĂĽ gĂĽrdspladsen/maskinhuset. Der laves spadediagnose og fortĂŚlles om Albrecht analysemetoden og resultaterne for Niels’ jord 12.00 Afgang til Moltrup Klubhus, et par kilometer fra Niels - og en let frokost 13.00 Foredrag om Bioscense konceptet (pĂĽ engelsk) 15.30 Tak for i dag Tilmelding er nødvendig af hensyn til forplejningen. Tilmeld pĂĽ WLOPHOG#RNRORJL GN med emnefelt ’Ian Robertson’ – og angivelse af dit navn, mobilnummer og antal deltagere. Tilmelding senest den 21. september.

Arbejde Bytte Salg Køb

Bestil annonce pĂĽ 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

ID nr. 42742

Ă˜KOLOGI FOR DUMMIES ...

Ă˜KOLOGI ERHVERV

nÌringsstofforsyningen til de forskellige afgrøder.

Princippet er at veksle mellem forskellige plantefamilier, mellem bredbladede og smalbladede afgrøder, mellem vĂĽrsĂŚd og vintersĂŚd, mellem enĂĽrige RJ Ă HUnULJH DIJUÂĄGHU RJ PHOOHP bredsĂĽede og rĂŚkkesĂĽede. Eksempelvis kan bĂŚlgplanter Ă€NVHUH NY OVWRI IUD OXIWHQ PHQV kornafgrøder forbruger det opsamlede kvĂŚlstof.

I Danmark var sÌdskifter med to til fem afgrøder i omdriften almindeligt allerede i middelalderen. Anvendelsen af en fast afgrødefølge ür efter ür blev SUDNWLVHUHW L ODQJW GH à HVWH ODQGbrug til og med 2. Verdenskrig. kls@okologi.dk

Hvad er et sĂŚdskifte?

Andre ord for sÌdskifte er omdrift, vekseldrift, rotation, afgrøderÌkkefølge. Begrebet dÌkker over en regelmÌssig vekslen mellem de afgrøder, der er i den enkelte mark i løbet af nogle ür, og det har meget stor betydning i økologisk landbrug. SÌdskiftet er et afgørende omdrejningspunktet i økologisk planteavl.

Nür man undgür at dyrke samme DIJU¥GH Sn VDPPH PDUN à HUH ür i trÌk, er det vanskeligt for bestemte ukrudtsarter og sygdomme at opformere sig. Rotation mellem forskellige afgrøder over tid kan effektivt forhindre opformering af ukrudt samt udvikling af sÌdskiftesygdomme og i nogen grad problemer med skadedyr. Et godt sÌdskifte er samtidig vejen til at styre

Afsender: Ă˜KOLOGI & ERHVERV Éż Silkeborgvej 260 Éż 8230 Ă…byhøj Éż avis@okologi.dk Ă˜KOLOGI

ERHVERV

11. september 2015 nr. 573

75 gĂĽrde holdt høstmarked 75 øko-gĂĽrde ĂĽbnede stalddørene i sidste ™‡‡Â?‡Â?† ‘‰ Ď?‹Â? „‡•Þ‰ ƒˆ 63.000 danskere til Ă˜kologisk Høstmarked HĂ˜STMARKED AF IRENE BRANDT

I sidste weekend indbød 75 økologiske gĂĽrde over hele landet til Ă˜kologisk Høstmarked. 63.000 danskere benyttede sig af muligheden for at møde deres lokale øko-landmand og pĂĽ første hĂĽnd opleve, hvilken forskel det gør at købe økologi. Projektleder i Ă˜kologisk Landsforening, Birgitte Nygaard, glĂŚder sig over, at sĂĽ mange – bĂĽde børnefamilier, unge og ĂŚldre - valgte at trĂŚkke i gummistøvlerne og deltage i eventen pĂĽ trods af isĂŚr en regnvĂĽd lørdag. - Det høje besøgstal til økologisk høstmarked vidner endnu engang om en rigtig stor interesse for øko-

logi og for at komme tĂŚttere pĂĽ fødevarerne. Og sĂĽ er de økologiske landmĂŚnd rigtig gode til at skabe et stemningsfuldt og autentisk arrangement, som folk har lyst til at vende tilbage til ĂĽr efter ĂĽr. I ĂĽr samarbejdede Ă HUH DI JnUGHQH GHVXGHQ PHG ORNDOH kokke om at tage gĂŚsterne med pĂĽ hele rejsen fra jord til bord - fra de friske rĂĽvarer til det fĂŚrdige økologiske mĂĽltid, siger Birgitte Nygaard i en pressemeddelelse fra Ă˜kologisk Landsforening.. For sidste gang pĂĽ Ny Lundgaard PĂĽ Ny Lundgaard ved Tjele produceres økologisk mĂŚlk, som enten forarbejdes til økologisk is pĂĽ gĂĽrden eller transporteres til Thise, som blandt andet laver ost af gĂĽrdens mĂŚlk; men pĂĽ høstmarkedet sidste lørdag kunne de knap 300 besøgene pĂĽ Ny Lundgaard ogsĂĽ købe økologisk kød, brød, marmelade og smĂĽkager. - Det er et meget stort arbejde at forberede et høstmarked, for vi har ikke en ledig hal, vi kan rykke ind i. I stedet skal vi tømme laden og gøre klar. Vi har gjort det i en halv snes

Kirsten KjĂŚrgaard og Steen Hareskov driver gĂĽrden Ny Lundgaard ved Tjele. Sidste weekend var de for sidste gang vĂŚrt ved et økologisk høstmarked. Ă˜kologisk Landsforening havde sørget for fotografdĂŚkning af begivenheden. Her fĂĽr parret en snak med fotograf Rasmus Bluhme. Foto: Uffe KjĂŚr. ĂĽr; men i ĂĽr blev det sidste gang. Der kommer for fĂĽ, og de, der kommer, er børnefamilier, som ønsker en billig oplevelse, og de køber alt for lidt til, at det kan løbe rundt for os, fortĂŚller Kirsten KjĂŚrgaard fra Ny Lundgaard. Dagen efter gĂĽrdens eget marked pakkede hun is og mejeriprodukter i bilen og kørte til Suldrup, hvor gĂĽrden Brunhøj holdt høstmarked. - GĂŚsterne pĂĽ Brunhøj var betydeligt mere købelystne, og vi havde en godt salg, fortĂŚller Kirsten KjĂŚr-

gaard, som fremover vil samarbejde PHG à HUH JnUGSURGXFHQWHU RP DW lave et fÌlles høstmarked.

‡‘‰”ƒĎ?‹ Kirsten kKĂŚrgaard vurderer, at den manglende omsĂŚtning pĂĽ Ny Lundgaards eget høstmarkede ogsĂĽ skal tilskrives gĂĽrdens placering. - Her i omrĂĽdet er interessen for økologi ikke ret stor, og det mĂŚrker vi isĂŚr, nĂĽr vejret er dĂĽrligt, som det var i lørdags.

PopulĂŚr brunch Var interessen for Ny Lundgaards marked lille, sĂĽ var interessen for at deltage i gĂĽrden brunch i lørdags til gengĂŚld sĂĽ stor, at Kirsten KjĂŚrgaDUG IÂĄUVW PnWWH Ă€QGH Ă HUH VWROH RJ WLO sidst afvise folk, der gerne ville have deltaget. - Men brunchen har som sĂĽdan ikke noget med høstmarkedet at gøre, den kan vi jo holde nĂĽr som helst, siger Kirsten KjĂŚrgaard.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.