Økologi & Erhverv nr 575 09-10-15

Udviklingsbistand spares væk

Der er muligheder i ’græskød’

Fakta lancerer ny øko-serie

Økologisk Landsforening undrer sig over, at regeringen indstiller udviklingsbistand, der virker.

I Højen ved Vejle vil der den kommende vinter gå tre sortbrogede udsætterkøer sammen med seks kalve på græs. Ejeren Michael Kjerkegaard budgetterer med et dækningsbidrag på i alt 50.000 kr.

Med sin hidtil største satsning på økologi, vil Coopkæden Fakta være med til at gøre Danmark dobbelt så økologisk frem mod 2020. Løftestangen er en ny serie, 365, hvor de første 34 varer netop nu er i butikkerne.

3

AKTUELT

9

MARK OG STALD

ØKOLOGI

12

MAD OG MARKED

ERHVERV Helt ude i skoven.

God dyrevelfærd straffes af EU. side 4

9. oktober 2015 nr. 575 35. årgang

Omlægning slår nye rekorder 22.000 ha ønskes omlagt. Men regeringen mangler penge til at imødekomme alle ansøgningerne OMLÆGNING AF IRENE BRANDT - Efter et par år med stagnation og decideret tilbagegang er der i år ansøgninger om omlægning af mere end 22.000 ha. Det giver mig en stor udfordring, for det betyder, at vi skal til at se på, hvor vi Ànder pengene til at omlægge så mange ha. Det er vi i gang med at Ànde ud af, siger Miljøog fødevareminister Eva Kjer Hansen.

Helt nye tal fra NaturErhvervstyrelsen viser, at 288 landmænd har søgt om tilskud til økologisk drift af deres marker. Af de 288 landmænd er 124 helt nye økologer.

Mangler mindst 10 mio. kr.

Regeringen vedtog i august udmøntningen af landdistriktsmidlerne for det kommende år. I alt blev der afsat 189,5 mio. kr. til økologisk arealtilskud i 2016. Men et hurtigt regnestykke viser, at alene udgifterne til arealtilskud til de bedrifter, der er omlagt, sammenlagt med udgifterne til de nye bedrifter løber op i 199 mio. kr. Der kommer med andre ord til at mangle mindst 10 mio. kr.

Yduns Have viser en anden vej Der er stor tilfredshed med den første sæson hos landets første fællesskabsstyrede landbrug Mens store dele af dansk landbrug er tynget af gæld, viser unge landmænd på Samsø, at der Àndes en anden vej.

I foråret lancerede de landets første fællesskabsstyrede landbrug.

Forleden var de 36 familier, som hver

uge henter friskhøstede grøntsager i Yduns Have, inviteret til en fælles evaluering af den første sæson.

Tilbagemeldingerne var så positive og tilfredsheden så stor, at Johannes Loeb fra Yduns Have forventer, at det til næste år vil være muligt at få dobbelt så mange husstande til at bruge den kun 10 ha store grøntsagsbedrift som deres økologiske køkkenhave. Han ser et stort potentiale i direkte salg.

- I stedet for at sælge 16 paller til

Aarstiderne, som vi gjorde i den travleste uge, vil jeg hellere sælge varerne lokalt. Det giver en helt anden relation og forståelse for de mennesker, vi handler med, siger han.

I samarbejde med jordbrugsfonden SamsØkologisk arbejder Johannes Loeb i øjeblikket med at skaffe de 2,5-3 mio. kr. som skal til, for at fonden kan overtage landbrugsejendommen ved Alstrup. jb@okologi.dk Læs mere side 16

Uambitiøst I august sagde lederen af økologiteamet i NaturErhvervstyrelsen, Anders Christiansen, til Økologi & Erhverv, at beregningerne for 2016 er lavet ud fra en realistisk og ambitiøs tilgang.

- Vi afsætter ikke Áere midler til arealtilskud, end vi forventer, der er brug for. Gjorde vi dette, ville midlerne ikke komme ud at arbejde, sagde Anders Christiansen.

Nej til øget modulering Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen afviser at Ànde pengene ved at ændre på moduleringen og over-

føre midler fra søjle 1 (grundbetalingen) til søjle 2 (landdistriktsprogrammet).

- Jeg agter ikke at modulere mere.

Det er et hårdt trængt landbrug, og der er brug for midlerne til den direkte støtte. Jeg Áytter ikke Áere penge fra søjle 1 til søjle 2, men jeg ser på, hvordan vi får det til at hænge sammen, så vi forhåbentlig på en eller anden måde kan imødekomme de mange ansøgninger.

- Hvis ministeren vælger at tage pengene fra andre økotilskud, er det som at fodre hunden med sin egen hale. Der skal være afsat tilstrækkelige midler til, at den forventede stigning i omlægningen kan ydes tilskud. Og skulle der mod forventning fremover være færre, der lægger om, så skal tilskudet i stedet bruges til at forstærke indsatsen for at sikre mere omlægning. Midlerne kommer fra Landdistriktsprogrammet, og i de kommende forhandlinger bør økologien tilgodeses i overensstemmelse med fordoblingsmålsætningen, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.

God forretning Samlet set er der i landdistriktsprogrammet i 2016 afsat 285 mio. kr. til økologisk arealtilskud, investeringsstøtte og udvikling af økologi; men samfundsøkonomisk er økologien betydeligt mere værd. Ifølge tal fra NaturErhvervstyrelsen bidrager det økologiske areal med 160 mio. kr. som følge af mindre udvaskning af kvælstof og med 165 mio. kr. som følge af CO2-lagring – i alt 325 mio. kr. Dertil kommer værdien af grundvandsbeskyttelse, andre klimaeffekter og bedre biodiversitet, som NaturErhvervstyrelsen endnu ikke har sat beløb på.

Læs interview med Eva Kjer Hansen side 6

2

ØKOLOGI & ERHVERV

9. oktober 2015 nr. 575

MENNESKER & MENINGER SKREVET OM ØKOLOGI …

Areal-fordobling inden for rækkevidde

Ønskes: Økologisk vision

” Jeg tror, vi kan komme op på et langt højere niveau, hvis vores indsats i dagligvarehandlen bakkes op fra politisk hold med en vision for økologien. Vi bør skabe en vision for fødevarer på tværs af sundhed-, miljø-, fødevare-, skat-, erhvervs- og vækstministerierne, hvor økologien bør være et centralt område.

PETER HØGSTED, ADMINISTRERENDE DIREKTØR COOP. DANSK HANDELSBLAD. 2. OKTOBER 2015.

Sjovt

” Det er da sjovt at producere noget, der er stor efterspørgsel efter, og jeg glæder mig til at drive planteavl på en ny måde. Så har det naturligvis også en lille betydning, at der lige nu er gode priser på økologiske produkter.

TORBEN LANGER, HOLSTEBRO, NYOMLAGT ØKOLOGISK SVINEPRODUCENT. DAGBLADET HOLSTEBRO. 30. SEPTEMBER 2015.

Faglig udfordring tiltaler

” Den faglige udfordring ved økologisk svineproduktion tiltaler mig meget, og så synes jeg, det er dejligt, at produktionen foregår udendørs, hvor der er plads til, at smågrisene kan pile rundt på marken.

Desuden kan jeg godt lide, at jeg har mulighed for at bruge tid på grisene, fordi jeg får en bedre pris for kødet.

ANITA JUEL, BRØRUP, NYSTARTET SVINEPRODUCENT. UGEAVISEN VEJEN-BRØRUPHOLSTED. 29. SEPTEMBER 2015. ʹͲǦ͵Ͳ Ǥ ϐ

” Vi forventer at få tilført 2030 procent Áere økogrise om et år. Halvdelen af merproduktionen kommer fra eksisterende leverandører, som udvider, mens den anden halvdel kommer fra landmænd, der starter op som økologer eller lægger om til økologisk drift.

HENRIK BIILMANN, DIREKTØR I FRILAND. UGEAVISEN VEJEN-BRØRUP-HOLSTED. 29.

SEPTEMBER 2015.

LEDER AF PER KØLSTER

De seneste tre på hinanden følgende danske regeringer har haft en målsætning om en markedsdrevet fordobling af det økologiske areal i Danmark inden 2020 sammenlignet med 2007 niveau. I en årrække har der været en beskeden nettofremgang i økoarealet – og et lille fald i 2014 – men nu er der for alvor kommet tempo på omlægningen.

NaturErhvervstyrelsen meddeler, at der er søgt om omlægningsstøtte til hele 22.000 hektar, hvilket svarer til en forøgelse af det nuværende økoareal med 12 procent. Holdes tempoet i årene frem, er fordoblingsmålet pludselig mere realistisk, end det længe har set ud.

Og der er god grund til at tro, at omlægningsbølgen fortsætter. Omlægningskonsulenterne i Økologisk Landsforening har oplevet en kraftig stigende interesse for omlægningstjek fra konventionelle landmænd over det seneste halvandet års tid i takt med, at efterspørgslen både på det hjemlige marked og på eksportmarkederne har gjort det samme. Supermarkedskæder og fødevarevirksomheder har gentagne gange i tydelige vendinger efterlyst Áere økolandmænd til at møde den stigende efterspørgsel.

Og de økonomiske prognoser for eksempelvis mælkeproduktionen forudsiger fortsat høje og stabile priser på økomælk og en markant bedre driftsøkonomi for økomælkeproducenter end konventionelle i de kommende år.

Og det er meget glædeligt at se, at konventionelle kolleger har lyttet på

NRYHMHQ HU HQ XGYLNOLQJVYHM IRU HW NULVHUDPW ODQGEUXJ 'HW YLO Y UH VPDUW DW XGQ\WWH GHQ )RWR 0RPHQW )RWRJUDÀ

“

At regeringens ϔ ͸Ͷͷͼ ǡ Þ ͸ͶͷͿ § ǡ ¤ ¤ Þ Ǥ ǡ ¤ ¤ Ǥ

vandrørene, set markedsudviklingen og valgt at tage skridtet ud i en omlægning. Vi byder alle de, der i denne omgang har parkeret marksprøjten, og de mange, som vil følge efter i de kommende år, hjertelig velkomne i de økologiske rækker.

Vi lover jer en faglig udfordring, faglig sparing og fælles udvikling af

Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

ØKOLOGI Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 87 32 27 29

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 87 32 27 27

Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23

Journalist Kaj Lund Sørensen kls@okologi.dk 87 32 27 28

ERHVERV

økologien og ikke mindst et forandret forhold til det omkringliggende samfund og forbrugerne.

Man kan ikke sige andet, end at markedet i øjeblikket driver omlægningen alt, hvad det kan. Men markedet kan ikke betale øko-merprisen i omlægningsperioden. Det er en samfundsopgave. Derfor vil jeg gerne på det kraftigste appellere til, at regeringen og fødevarevareministeren allokerer midler til omlægningsstøtte i årene frem svarende til den store interesse og til egne målsætninger om en fordobling af arealet.

At regeringens Ànanslovsforslag for 2016 arbejder med en forventning om, at økoarealet i 2019 vil være det samme som i dag, må tolkes både som uambitiøst og ude af trit med virkeligheden. En fodfejl, der må og skal rettes i de kommende forhandlinger om statsbudgettet for det kommende år.

Et større økologisk areal er lig med adskillige samfundsgoder som

Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg.

Et årsabonnement koster 695kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

drikkevandsbeskyttelse, miljøbeskyttelse, øget biodiversitet, dyrevelfærd og rene, sunde fødevarer. For at få den fulde samfundsgevinst er det overordentligt vigtigt, at regering og minister ikke tøver eller slingrer for meget, men i stedet lægger sig i selen for, at alle de konventionelle landmænd, der ønsker at skifte til økologisk driftsform, får muligheden for det. Investeringen kommer mange gang igen – ikke kun i form af førnævnte samfundsgoder – men også i form af øget indtjening for den enkelte landmand, eksportindtægter og øget momsprovenu til statskassen.

Der er mange vindere ved at øko-omlægningen øges i disse år.

Heriblandt også regeringen, der har rig mulighed for at levere den fordoblingsmålsætning, Venstre selv søsatte med Troels Lund Poulsen ved roret som fødevareminister i sin tid. Økovejen er en udviklingsvej for et kriseramt landbrug. Det vil være smart at udnytte den.

Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere.

Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

9. oktober 2015 nr. 575

ØKOLOGI & ERHVERV

3

INDHOLD: AKTUELT 3 Udviklingsbistand spares væk Økologisk Landsforening undrer sig over, at regeringen indstiller udviklingsbistand, der virker.

4 Helt ude i skoven Svineproducent Bertel Hestbjerg valgte glade grise frem for grundbetaling på sine grisemarker.

6 Enkle regler Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen ønsker at give reglerne et tjek og undersøge, om de understøtter mulighederne for at have en økologisk produktion godt nok.

4-5

Lilian er én af kenyanske grossister, som gennem ECOMEA har fået mere viden om økologiske produkter.

Udviklingsbistand spares væk

MARK OG STALD 7 Fagligt talt: Hvor skal vi hen, du?

Økologisk Landsforening undrer sig over, at regeringen indstiller udviklingsbistand, der virker

10

7 Strukturskader koster udbytte Der er ingen vej uden om lettere maskiner og lavere dæktryk. Grænsen går ved Àre ton pr. hjul.

8 Jordlopper lokkes og fortyndes Økologer vil gerne dyrke mere raps, men skadedyr driller. Nyt forsøg skal gøre landmænd og konsulenter klogere på rapsjordlopperne og Ànde måder at snyde dem på.

8 Vi skal kunne dyrke raps Økologisk raps til olie er en mangelvare herhjemme, og langt det meste importeres.

9 Der er muligheder i ’græskød’ I Højen ved Vejle vil der den kommende vinter gå tre sortbrogede udsætterkøer sammen med seks kalve på græs. Ejeren Michael Kjerkegaard budgetterer med et dækningsbidrag på i alt 50.000 kr.

Tilfreds med beddyrkning I praksis har Michael Kjerkegaard to besætninger, som behandles meget og faste kørespor

9 Marker afgræsses holistisk forskelligt.

11 Nyt fra ICROFS Bedre øko-kyllinger med nye genotyper og fodringsstrategier

Nu kører maskinerne præcis, hvor de skal, konstaterer kartoffel- og grøntsagsavler, som er meget begejstret for gps og redskabsstyring.

MAD OG MARKED 12 Fakta lancerer ny øko-serie Med sin hidtil største satsning på økologi, giver Coop-kæden Fakta sit bidrag til at gøre Danmark dobbelt så økologisk frem mod 2020.

13 Raw Snacks er klar til at tage en bid af verden Den østjyske producent er en af over 30 danske virksomheder, som forbereder sig på BioFach 2016.

- Det er et paradoks, at regeringen på den ene side ønsker, at udviiklingen i ulandene skal være markedsdrevet, og så samtidig ønsker at lukke Social dialogue-puljen, Sustainable Value Chains and Vocational Training, hvor vi kunne søge om en fortsættelse af projektet ECOMEA, som netop har fokus på den markedsdrevne udvikling, siger Per Rasmussen, der er international konsulent i Økologisk Landsforening, ØL, der sammen med fem østafrikanske økologiorganisationer står bag ECOMEA i Kenya.

Gennem ECOMEA har ØL, bistået med udvikling af afsætningskanaler for de økologiske produkter, som landmændene i Kenya dyrker.

- 6.000 landmandsfamilier har takket være projektet fået forbedret deres afsætnings- og levevilkår. Forbedringerne er et resultat af projektets indsats i forhold til grossister og dagligvareforretningerne i Nairobi. De har dels fået større kendskab til, hvad økologiske varer er, og ikke mindst til hinanden, så forretningerne kan få de økologiske varer, som er stærkt efterspurgte i Nairobi, siger Per Rasmussen.

En undersøgelse, som projektet har stået for i Nairobi, viste, at 12 pct. af befolkningen ønsker at købe økologiske madvarer. Det svarer til ca. 150.000 indbyggere.

Effektive metoder Det er veldokumenteret af FN og ØLs egne udviklingsprojekter i Østafrika, at omlægning til økologi i gennemsnit hæver bøndernes udbytter med

14 Samsø-fond tættere på første opkøb Ny hjemmeside skal sætte skub i indsamlingen af penge til opkøb og omlægning af små landbrug på Samsø.

128 pct. Det skyldes primært, at tilføring af naturlige næringsstoffer virker særligt gunstigt i de udpinte tropiske jorde. Med økologisk produktion bliver bønderne selvforsynende med fødevarer, og deres overskudsproduktion kan sælges med øget husstandsindkomst til følge.

Derudover indvirker den økologiske produktion positivt på beskæftigelsen i landdistrikter, og den bremser for afvandring og emigration.

Udvikler lokale markeder Det Agro-Økologiske initiativ ’Enhancing the Capacity of the Organic Movements in East Africa’ (ECOMEA) startede i 2012. Projektets formål er at udvikle de lokale markeder i Østafrika for økologiske fødevarer. Der er allerede investeret 3,5 mio. kr. i forundersøgelser. Men regeringens planer om at skære i ulandsbistanden sætter nu en foreløbig stopper for en fuld udrulning af projektet.

- Der er momentum for at udvikle det økologiske marked i Østafrika.

Derfor er det brandærgerligt, at regeringen har sat ulandsbistanden på stand by, siger Kristina Grosmann Due, der er formand for Ulandsudvalget i ØL. Hun tilføjer: - Den overordnede strategi med at beskære ulandsbistanden, kan vi nok desværre ikke rokke ved, men vi vil på det kraftigste opfordre til, at projekter, som skaber udvikling, øget velstand og fødevareforsyningssikkerhed ikke spares væk. ib@okologi.dk

14 Kunderne er glade for Yduns Have Kunderne er meget tilfredse efter det første år med fællesskabsstøttet landbrug på Samsø.

14 Samsø-fond tættere på første opkøb Ny hjemmeside skal sætte skub i indsamlingen af penge til opkøb og omlægning af små landbrug på Samsø.

15 Samsø Mælk lukker Køerne er solgt, og når Bent og Birthe Degn har solgt det sidste ost, er det slut med lokale mejerivarer på Samsø.

16 Mere økologisk surt fra Samsø Med nye ejere og en ny direktør ved rorpinden sigter Samsø Syltefabrik efter et større økologisk sortiment af syltede grøntsager.

17 Sjovt at sylte surt i Randers Randers Regionshospital får i mere end én forstand en god smag i munden ved selv at sylte agurker, rødbeder og græskar.

Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening

4

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

9. oktober 2015 nr. 575

Zink i landbrugsjord skal undersøges FOURENING: En ny rapport viser høje koncentrationer af zink i landbrugsjorden à ere steder.

Bekymrende, mener miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen, der nu vil have undersøgt omrüdet yderligere.

En ny rapport tyder pü, at brugen af zink i svineproduktionen muligvis kan skabe miljøproblemer pü sigt, nür gødning fra svinene bringes ud pü landbrugsjorden. Der er nemlig fundet høje koncentrationer af zink i à ere undersøgte jorde.

Miljø og fødevareminister Eva Kjer Hansen vil nu have undersøgt sagen nÌrmere, og hun bedt Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen og Fødevarestyrelsen om à ere undersøgelser.

Rapporten, der er udarbejdet af DCE ved Aarhus Universitet, konkluderer, at koncentrationen af zink overskrider den sĂĽkaldte nuleffekt-vĂŚrdi i 45 % af mĂĽlingerne, mens kobber har overskredet i en enkelt mĂĽling.

Bertel Hestbjergs grise stortrives i skoven pü grisemarkerne. Det samme gør skoven og det vilde dyreliv.

Nyt initiativ skal sikre mere økologisk oksekød Der er mangel pü økologisk oksekød, og derfor tager Friland et nyt initiativ, der skal øge mÌngden.

- Mange af de tyrekalve, der fødes økologiske, opvokser ikke som økologiske dyr, fordi det er en dürlig forretning for landmÌndene. Ved at udbetale en ekstra bonus tror vi dog pü, at det rent økonomisk kan betale sig for de økologiske landmÌnd at beholde dyrene, hvilket betyder, at vi kan øge mÌngden af økologisk oksekød til vores kunder, forklarer direktør i Friland, Henrik Biilmann.

Det er specielt i sommermünederne, at der er behov for mere økologisk oksekød, og derfor bliver den økonomiske gulerod større for landmÌnd, der sender økologiske ungtyre til slagtning i april, maj, juni, juli og august.

Dermed hüber Henrik Biilmann, at Friland bliver i stand til at kunne levere den mÌngde kød, som forbrugerne efterspørger.

- Ved at gøre det attraktivt for landmÌndene at opdrÌtte à ere økologiske ungtyre, øger vi mÌngden af økologisk kød, og der er et stort behov. Det er selvfølgelig vores mül at kunne levere nok dansk økologisk oksekød til at følge med efterspørgslen i Danmark, og jeg er sikker pü, at det nye initiativ betyder, at vi tager et godt skridt mod at nü det mül, siger Henrik Biilmann

Helt ude i skoven Svineproducent Bertel Hestbjerg valgte glade grise frem for grundbetaling pĂĽ sine grisemarker AREALKODER TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT - Det skriger til himlen, at det ikke er godkendt af EU til grundbetaling!

Svineproducent Bertel Hestbjerg virker egentlig til at have et roligt gemyt; men nür snakken falder pü arealkoder – og isÌr de koder, der

skal bruges pĂĽ en grisemark - sĂĽ fĂĽr temperamentet lov til at komme op til overĂ aden.

- Det er godt for dyrevelfÌrden, det er godt for miljøet og det er godt for biodiversiteten. Sü der er i hvert fald tre gode grunde til at plante trÌer i en svinemark, siger Bertel Hestbjerg, der südan set er den eneste, der ikke nyder godt af initiativet, som koster ham op mod 83.000 kr. om üret i tabt grundbetaling og økologitillÌg.

Glade grise I EU’s terminologi Àndes der marker, som kan fü grundbetaling, og der

“

Jeg gør det, der gør mig glad. Sü i stedet for at vente ti ür pü at jeg für lov at plante trÌer i mine marker, sü planter jeg dem, og trÌkker markerne ud af de arealer, jeg søger grundbetaling til,

Àndes skove, som ikke kan fü grundbetaling. Derudover Àndes der ener-

giafgrøder, som ogsü kan fü grundbetaling, men det krÌver, at der plantes mindst 8.000 pil eller 2.000 popler pr. ha, og at planterne høstes helt med jÌvne mellemrum.

- Jeg har ikke planter nok pr. ha, og jeg har sĂĽdan set ikke tĂŚnkt mig, at mine trĂŚer skal fĂŚldes. I alt fald ikke dem alle pĂĽ ĂŠn gang og helt sikkert ikke nede ved jordoverĂ aden.

Faktisk forventer jeg at kunne høste en del bioenergi ved at høste halvdelen af trÌerne hvert 5. eller 7. ür.

Det skal sü ske i mandshøjde sü nye kroner kan skyde fra de tilbagestüende stammer. De er jo ikke plantet primÌrt som en energiafgrøde, men

Bertel Hestbjerg har søer fordelt pü tre ejendomme: Hestbjerg økologi 900 søer søer i Idom en mindre ejendom med opdrÌt af 2000 slagtegrise samt polte. Yderligere to lejede ejendomme omkring Brønderslev hvor der produceret ca. 10.000 grise fra fravÌnning til slagt.

Vestergaard Ă˜kologi 350 ĂĽrssøer og 7.000 slagtegrise i Tim. Tim: 350 søer GrĂĽstensminde Ă˜kologi GĂĽrden i Haderup ejes sammen med Rene Nielsen. Her er 650 ĂĽrssøer og salg af alle grise ved 30 kg.

De nye marker er klar til grisene til nĂŚste forĂĽr.

Éť Éť Éť

Tilsammen produceres der 40.000 smĂĽgrise.

20.000 fedes op til slagtning pĂĽ Hestbjerg Ă˜kologi.

20.000 sÌlges videre til andre økologer til opfedning.

Éť

Hestbjerg Ă˜kologi beskĂŚftiger ud over Bertel Hestbjerg og Rene Nielsen 11 fuldtidsansatte medarbejdere og to i sĂŚson.

AKTUELT

først og fremmest som et velfÌrdstiltag og sekundÌrt som et miljøforbedrende tiltag. Endelig spiller det visuelle ogsü en rolle. Derfor für jeg ikke grundbetaling til de 30 ha mark, der er udlagt til svinemarker. Til gengÌld har mine søer og grise det meget bedre, og det er godt, siger Bertel Hestbjerg.

Oplagt tĂĽbeligt Ă˜kologisk Landsforening i det seneste ĂĽrs tid arbejdet pĂĽ at fĂĽ NaturErhvervstyrelsen til at udnytte de muligheder, EU-reglerne giver for at lave arealkoder for ekstensiv lavskov (energiafgrøder); men arbejdet trĂŚkker ud – blandt andet fordi de embedsmĂŚnd i NaturErhvervstyrelsen, foreningen er i dialog med, pt. bruger al deres tid pĂĽ at gennemføre den nye miljø- og fødevareministers ønsker om lempelser for landbruget.

Dertil arbejder Ă˜kologisk Landsforening via IFOAM EU og den europĂŚiske forening for agro forestry pĂĽ at fĂĽ EU til at anerkende skovlandbrug som en produktionsform, der kan modtage grundbetaling. Bertel Hestbjerg forventer, at en forening som Ă˜kologisk Landsforening gør arbejdet godt.

- Det mü vÌre foreningens fornemste opgave at støtte op om de landmÌnd, der bliver fanget i noget, der er oplagt tübeligt, siger Bertel Hestbjerg.

Personligt har han besluttet, at han ikke kan vente pĂĽ, at det tunge arbejde med at ĂŚndre procedurer og EU-regler afsluttes.

- Jeg gør det, der gør mig glad. Sü i stedet for at vente ti ür pü at jeg für lov at plante trÌer i mine marker, sü planter jeg dem, og trÌkker marker-

9. oktober 2015 nr. 575

ne ud af de arealer, jeg søger grundbetaling til, siger Bertel Hestbjerg.

I marken En tur rundt til Bertel Hestbjergs marker giver syn for sagen. De første marker, der blev beplantet, har brede striber med poppel i god vÌkst.

Imellem grĂŚsarealerne er der ogsĂĽ rester af gamle lĂŚhegn, hvor egetrĂŚer dominerer; men her har Bertel Hestbjerg ogsĂĽ plantet sitkagran, der kan yde lĂŚ om vinteren pĂĽ grisemarkerne.

De nyeste grisemarker med beplantning blev tilplantet i forĂĽret, og de er klar til grisene til nĂŚste forĂĽr.

Søerne mü vente yderligere cirka tre ür, inden trÌerne er store nok til at tüle at blive brugt som kløpind for de store søer. Markerne er opdelt i brede striber à 100 meter, som bestür af 70 meter grÌs og 30 meter skov. Skoven bestür af 70 pct. poppel, 15 pct. fordelt pü aronia, hassel, skovÌble og mirabelle, samt 15 pct. fordelt pü amorika- og sitkagran.

- Det giver grisene noget at arbejde med. De kan Ànde nødder og frugter om sommeren og søge ly om vinteren, fortÌller Bertel Hestbjerg.

Han er ikke i tvivl om, at dyrevelfĂŚrden pĂĽ de beplantede grisemarker er i top. Samtidig opsamler skoven en del af den kvĂŚlstof, grisene efterlader pĂĽ marken.

- Derudover kan vi konstatere, at det ikke kun er grisene, der sÌtter pris pü skoven pü markerne. Vilde dyr trives ogsü i grisenes skov – for eksempel har vi oplevet en markant stigning i antallet af agerhøns pü vores marker, fortÌller Bertel Hestbjerg.

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

Til højre: Grovfoderet til fedesvinene er ogsĂĽ unik pĂĽ Hestbjerg Ă˜kologi: jordskokker, gulerødder og kløvergrĂŚs. PĂĽ sigt forhĂĽbentlig suppleret med ĂŚbler, ĂŚrter og lignende.

Herunder: I fedestaldene bliver der ogsü arbejdet med øget dyrevelfÌrd. Lyngmütter er meget poSXO UH KRV VYLQHQH VRP à RNNHV pü arealet med dybstrøelse fra lyngarealer.

Ă˜kologi-Kongres SUCCES OG UDFORDRINGER • FĂĽ nyeste viden om økologi • Deltag i debatten • Styrk dit netvĂŚrk Onsdag og torsdag • 25.-26. november Vingsted hotel & konferencecenter

Bertel Hestbjergs nyplantede sitkagran skal give lĂŚ til grisene om vinteren.

Kongressen organiseres af SEGES, Landbrug & Fødevarer og Ă˜kologisk Landsforening. Endvidere deltager Internationalt Center for Forskning i Ă˜kologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS) samt Foreningen for Biodynamisk Jordbrug i tilrettelĂŚggelsen. Fonden for økologisk jordbrug har deltaget i finansiering af projektet.

Ă˜KOLOGI

kongres

2015

www.okologi-kongres.dk

5

6

ØKOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

9. oktober 2015 nr. 575

Enkle regler

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen fastholder, at omlægningen skal styres af markedet og den enkelte landmands eget ønske.

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen ønsker at give reglerne et tjek og undersøge, om de understøtter mulighederne for at have en økologisk produktion godt nok

INTERVIEW AF IRENE BRANDT

- Jeg er lige kommet hjem fra New York, og ser vi på eksporten til USA, så er det de økologiske produkter, der tegner sig for den største stigning. Og det endda selvom de animalske økologiske produkter ikke kan komme til USA lige nu, siger miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen. Hun konstaterer, at frihandelsaftalen med Sydkorea også viser, at der her er en stor interesse for økologiske produkter.

- Der er en stor interesse, hvilket vi også kan se i interessen for at omlægge til økologi, siger Eva Kjer Hansen.

Kan det gøres enklere Den store interesse for at omlægge til økologi, der er resulteret i, at der i løbet af 2015 er indsendt ansøgninger om omlægning af over 22.000 ha landbrugsjord, kræver også ministerens opmærksomhed på regelsættet for økologi - Jeg vil gerne se på økologiforordningen. Kan vi gøre det mere enkelt og mere præcist. Især er det vigtigt at se på, hvilke regler der er gældende i Danmark, og jeg møder hele tiden eksempler på, at nogen synes, at reglerne ikke er så rimelige, som de kan være. Det er for eksempel reglerne for arealkravet til økologiske høns. Biavlerne er også ærgerlige over, at reglerne for biavl i Danmark er anderledes end i andre lande. Og der synes jeg, at vi skal give reglerne et tjek og undersøge, om vi understøtter mulighederne for at have en økologisk produktion godt nok, og om vi har helt anderledes regler end i landene omkring os, siger Eva Kjer Hansen.

Stalddørssalg Økologiske bedrifter kan Àndes i alle størrelser – men især blandt de helt store og de helt små, er der mange økologiske landmænd.

De små og innovative bedrifter er mange steder drivkraften bag udvikling i landdistrikterne og eksponenter for den lokale afsætning. Er deres eksistens ikke truet af strukturudviklingen i landbruget, der går

mod større og større ejendomme?

- Jeg tror, det handler om at give bedre vilkår for disse virksomheder – for eksempel ved at give udvidede muligheder for stalddørssalg, og at detailhandlen giver plads på hylderne til de lokale varer. Så der er et markedsgrundlag for, at de mindre gårde kan eksistere. Og danskerne kører jo gerne efter den autentiske oplevelse og køber økologiske varer på gårdene. Det er der en stigende interesse for, siger Eva Kjer Hansen og tilføjer: - Jeg er ved at kigge på stalddørssalgsreglerne, fordi jeg synes, det er vigtigt, at der er så vidde rammer, som overhovedet muligt. Og også på dette område er vi mere restriktive end EU-reglerne. Vi skal have større Áeksibilitet i stalddørssalget, fordi denne salgskanal ofte er måden, man kan afprøve, om der er efterspørgsel efter ens produkt.

Det er blandt andet reglerne for slagtning af fjerkræ og det direkte salg af æg, Eva Kjer Hansen ønsker at fjerne hindringer for.

Målrettet indsats Økologisk Landsforening, ØL, har i sit indspil til regeringens kommende fødevare- og landbrugspakke foreslået en forenklet miljøregulering af økologiske landbrug, der anerkender reglerne bag Ø-mærket som udgangspunkt for en reguleringspakke til økologer. Hvad er din holdning til dette forslag?

- Vi skal bevæge os fra en generel miljøregulering over til en mere målrettet indsats, og i den forbindelse vil jeg tage dette forslag med i overvejelserne. Og der er det helt oplagt at tænke den økologiske produktion ind som en mulighed i nogle områder, siger Eva Kjer Hansen. ØL har også ønsker til fødevareog landbrugspakken, som skal forhandles i efteråret. Blandt andet foreslår foreningen, at økologiske landmænd med virkning fra 2016 kan indberette bedriftens bruttoareal eksklusiv haver, gårdspladser, lagerpladser og bebygget areal til grundbetaling og Økologisk Arealtilskud. Det vil lette sagsbehandlingen på alle niveauer og kan fremme etableringen at naturtiltag på den enkelte ejendom. Er det også et forslag, du vil se nærmere på?

- Om vi kan gøre det, kan jeg ikke svare på nu. Der er detaljer, vi skal nærmere omkring. Men det er vigtigt at se på, hvilke barrierer der er for naturtiltag på gårdene; dog er vi også nødt til at se på, hvad det betyder i forhold til EU-reglerne, administrationen, kontrollen og tilskudene.

Vi skal passe på, vi ikke sætter noget over styr i forhold til EU-kravene, og det er dér jeg tror, vi får de største udfordringer i forhold til at skabe noget mere Áeksibilitet, siger Eva Kjer Hansen og fortsætter: - Jeg vil lave en offensiv i forhold til EU-reglerne, og jeg kan se, at CAPreformen om muligt er blevet endnu mere bureaukratisk, og medfører endnu mere kontrol. Vi er nærmest derhenne, hvor man synes, at det er for overdrevet! Så jeg prøver at samle eksemplerne og laver en offensiv i forhold til kommissionen. Forhåbentlig kan jeg Ànde nogle kollegaer i EU, der er enige i denne her tilgang, og som vil være med til at rejse diskussionen, for jeg synes nogle gange, vi gør det vanskeligere, end det behøver at være.

“

Handelsbarriere Eva Kjer Hansen har lyttet til branchen, hvilket blandt andet resulterede i, at ministeren diskuterede handelsbarrierer med den amerikanske vicelandbrugsminister, i forbindelse med sit besøg i New York for nylig.

- Vi drøftede den manglende anerkendelse af muligheden for at eksportere økologiske animalske produkter til EU. Reglerne i USA er sådan, at man ikke må bruge medicin til økologiske dyr. Bliver de behandlet med antibiotika, skal de udgå af den økologiske produktion. Denne bestemmelse betyder, at for eksempel Friland ikke kan eksportere økologisk kød til USA. Jeg forklarede, at vi behandler dyrene med medicin af dyrevelfærdsmæssige grunde, og at dyrene efterfølgende er i karantæne.

Den amerikanske vicelandbrugsminister lovede at kigge på det, siger Eva Kjer Hansen og tilføjer: - Det er sådanne hindringer, der kan gøre det meget vanskeligt at øge eksporten, men problemet skal løses i forhandlingerne om frihandelsaftalen.

Jeg vil lave en offensiv i forhold til EUreglerne, og jeg kan se, at CAP-reformen om muligt er blevet endnu mere bureaukratisk, og medfører endnu mere kontrol. Vi er nærmest derhenne, hvor man synes, at det er for overdrevet! Så jeg prøver at samle eksemplerne og laver en offensiv i forhold til kom Ǥ ¤ ϔ EU, der er enige i denne her tilgang, og som vil være med til at rejse diskussionen.

MILJØ- OG FØDEVAREMINISTER EVA KJER HANSEN

God økonomi Eva Kjer Hansen har noteret sig, at de økologiske landmænd i år har en bedre økonomi end de konventionelle landmænd. Men hun fastholder, at omlægningen skal styres af markedet og den enkelte landmands eget ønske. Den store bunke ansøgninger, der er landet i NaturErhvervstyrelsen i år tyder på, at ønsket hos landbruget vokser.

- Jeg synes, det er rigtig godt, og jeg tror, den store interesse hænger sammen med den stigende efterspørgsel og eksportmulighederne for økologiske produkter. Samtidig vurderer jeg, at antallet af ansøgninger tyder på, at de støtteordninger, der er i dag, er motivation nok for landbruget til at lægge om til økologisk produktion.

Nye ejerformer De unge landmænd har i dag svært YHG DW ÀQGH SHQJHQH WLO DW N¡EH HQ gård, fordi de er blevet meget store.

Er der brug for en jordreform, hvor de store gårde udstykkes til mindre gårde?

- Nej, det tror jeg ikke. Det handler mere om at få andre med til at Ànansiere landbruget. Jeg tog, sidst jeg var fødevareminister, det første skridt i forhold til at bryde med, at landbruget udelukkende skulle være selveje. Og vi gav mulighed for, at andre kunne investere i landbrugene.

Senest under den sidste regeringer er der blevet åbnet yderligere omkring bestemmelsesretten, som igen er blevet ændret, siger Eva Kjer Hansen.

Hun understreger, at dét, der er brug for nu, i stedet er en tro på, at man faktisk kan have en drift, der giver overskud, for så bliver det interessant for investorerne udefra.

- Og jeg tror, det er dét landbruget har brug for. Vejen frem er at hente kapitalen udefra, og så lade landmanden Ànde en konstruktion, han synes, er hensigtsmæssig i forhold til at kunne levere den drift, han gerne vil stå for. Jeg tror, det er løsningen i forhold til de meget store kapitalkrav, vi har i dag. Det handler også om en vis størrelsesorden. Og det er interessant at se, at nogle af de aller største landbrugsejendomme, vi har, er økologiske.

9. oktober 2015 nr. 575

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

7

MARK & STALD FAGLIGT TALT AF Ă˜KONOMIKONSULENT STINE HJARNĂ˜ JĂ˜RGENSEN Ă˜KOLOGISK LANDSFORENING

HVOR SKAL VI HEN, DU?

+HQQLQJ 6ÂĄUHQVHQ KYRU KDQ WMHNNHU MRUGHQV WLOVWDQG JHQQHPJnU GHQ DNWXHOOH URGXGYLNOLQJ LGHQWLĂ€FHUHU HYHQWXHOOH SUREOHPHU RJ kommer med forslag til korrekt dyrkning.

Strukturskader koster udbytte

Südan spurgte TV-skÌrmtrolden Hugo sine venner i 1990’erne, og südan bør landmÌnd, der driver virksomhed, ogsü spørge sig selv fra tid til anden.

Der er ingen vej uden om lettere maskiner og lavere dĂŚktryk. GrĂŚnsen gĂĽr ved Ď?‹”‡ –‘Â? ’”Ǥ ŠŒ—Ž

Svaret pü spørgsmület formulerer du i virksomhedens strategi, og budgettet for den enkelte periode bør afspejle denne strategi. Derfor er det ogsü relevant at stille spørgsmület, nür du lige om lidt laver dit budget for 2016.

JORDSTRUKTUR

Der er fortsat mange landmÌnd, der ikke laver budget, og der er mange landmand, der ikke bruger de budgetter, de für lavet. Begge dele vil jeg gerne advare imod. Budgettet er en oplagt mulighed for at Der er stoppe op, evaluere og mange sÌtte mül for den komlandmÌnd, der ikke mende periode. laver budget, og Budgetter er forudsÌtmange der ikke bruger ningen for at styre efter de mül, du har sat, og pü de budgetter, de für laden müde at gøre økonovet. Begge dele vil jeg mistyringen til en aktiv gerne advare imod. og fremadrettet disciplin, der kan understøtte virksomhedens strategiimplementering.

Hvis du ikke laver budget, er der en risiko for, at du overlader styringen af din virksomhed til tilfĂŚldighederne, at du ikke fĂĽr hĂĽndteret de vĂŚsentlige udfordringer, eller at du ikke kan gribe de muligheder, der opstĂĽr.

“

De realiserede resultater for tredje kvartal og opdaterede forventninger til fjerde kvartal er et godt fundament for budgettet, og de laves typisk her i efterüret, sü det kan godkendes af evt. bestyrelser og Ànansielle samarbejdspartnere i god tid, inden det nye regnskabsür gür i gang. Begge vil helt naturligt betragte budgettet som en aftale om rammerne for virksomhedens kommende driftsperiode vel vidende, at et budget aldrig passer fuldstÌndigt.

Et budget kan laves pü mange forskellige müder, og jeg har meget stor respekt for landmÌnd, der selv laver deres budget. Men for de af jer, der gerne vil have fag- og økonomikonsulenterne til at hjÌlpe med det praktiske, er vi klar.

TEKST OG FOTO: KAJ LUND SĂ˜RENSEN

Ifølge økologirĂĽdgiver hos Jysk Ă˜kologi, Henning Sørensen, er der er ingen vej uden om mindre maskiner, lavere dĂŚktryk og mindre hjullast.

- GrĂŚnsen gĂĽr ved Ă€re ton pr. hjul. Det skal I tĂŚnke alvorligt pĂĽ, pointerer han over for deltagerne i et markmøde arrangeret af KHL’s Fokusgruppe Ă˜kologi, som hen over sommeren satte fokus pĂĽ jordens frugtbarhed og planternes rodudvikling ved en rĂŚkke arrangementer.

Südan skader I jorden - Hvis I vil have en strukturskadet jord, skal I bare køre med tung last pü vüd jord med lav humusindhold, fü aksler, smalle dÌk, højt dÌktryk, godt med hjulslip og med tilfÌldig kørsel over hele marken, siger han til de fremmødte økologer.

For at püvirke jordens frugtbarhed og opnü højere udbytter er det ifølge Henning Sørensen afgørende at give rødderne optimale vÌkstmuligheder, sü afgrøden styrkes, og udvaskningen af nÌringsstoffer minimeres. Kombineret med en god jordstruktur vil dette samtidig forbedre jordens bÌreevne og naturlige afdrÌningsevne.

Gule striber skyldes iltmangel - I ĂĽr har vi set mange gule striber i markerne, og det forĂĽrsages af iltmangel, hvor jorden er presset helt sammen. Det kan I undgĂĽ ved lav hjullast og dĂŚktryk i forĂĽrsarbejdet, understreger han.

Graver en rende Ă˜kologikonsulenten har fĂĽet gravet en lang rende pĂĽ en JB1-jord ved Vamdrup,

hvor han tjekker jordens tilstand, gennemgür den aktuelle rodudvikling, identiÀcerer eventuelle problemer og kommer med forslag til korrekt dyrkning.

Der er et muldlag pü 30 cm i den grovsandede jord - lidt mere end pløjedybden.

Henning Sørensen stikker i proÀlen og konstaterer, at det ikke er nogen pløjesül.

Der er mange rødder i de øverste 30 cm, og det er forholdsvis let at Ànde rødder alle steder dybere end 30 cm. Kun ved skiftet til underjorden er der noget, som kan ligne et lag, der reducerer røddernes vÌkst.

Rødder fordeler sig jÌvnt - Det er gode forhold. Rødderne fordeler sig jÌvnt, og de à este gür nedad, og regnormene vil gerne bevÌge sig i gamle rodkanaler, forklarer Henning Sørensen, som langt nede i proÀlen Ànder noget, der ligner rester af halm. Han undrer sig over, at der ikke er à ere regnorme, end der faktisk er.

- Her er der et alsidigt sÌdskifte, halmen nedmuldes, og der hentes dybstrøelse og andet organisk materiale udefra.

Der burde vĂŚre mad nok, lyder vurderingen. ¤”Ž‹‰ •–”—Â?–—” Â?‘•–‡” –”‡ ’…–Ǥ Ă˜kologikonsulenten beskriver konsekvenserne af strukturskade.

- I en strukturskadet jord bliver det porerumfang, der skal vÌre i en given jord, mindre, hvilket forhindrer livet i jorden. Dels har de jordboende organismer ikke ilt nok, sü bliver omsÌtningen i jorden mindre. Dels udvikler rødderne sig mindre. De mangler ilt, og der ophobes giftige stoffer, fordi luftskiftet er ringe, og optagelsen af nÌringsstoffer og vand er dürligere.

Pü gennemsnitlige marker er der ifølge Henning Sørensen et udbyttetab pü tre pct. pü grund af strukturskade.

Endelig forringer dürlig jordstruktur ogsü dyrkningssikkerheden. I de ür, hvor det er vüdt eller meget tørt, er udbyttet

lavt, fordi rødderne ikke er udviklet, og sü falder udbyttet.

En strukturskadet jord afdrÌner langsommere, udsÌtter tidspunktet, hvor man kan køre i forüret, og hvor mange arbejdsdage, der er til rüdighed.

Generelt er tunge maskiner pĂĽ markerne ikke ret godt. ĥ ’¤ †§Â?–”›Â?Â?‡– Hvad pakning i pløjelaget angĂĽr, er det dĂŚkstørrelse og dĂŚktryk, som har afgørende betydning, hvis man vil undgĂĽ skader.

- Pü denne jordtype skal I passe pü dÌktrykket. Pü sandjord er det i pløjelaget, I har de à este rødder, og de skal have det godt, understreger Henning Sørensen.

- Ikke for mange tunge gyllevogne i utidigt føre og med højt dÌktryk, anbefaler han.

- I skal fü dem, der kører ind pü jeres marker, til at tage luften af dÌkkene. I skal efterspørge denne service - teknologien Àndes, tilføjer økologirüdgiveren.

- De økologiske planteavlere skal ogsü passe pü med de tunge maskiner, der presser det kompakte lag dybere ned. I dybden er skaden lÌngerevarende.

- I underjorden er det hjullasten, som har betydning. GrÌnsen er Àre ton pr. hjul, gentager han.

Ud over at undgĂĽ kørsel med tunge maskiner med forkert dĂŚkmontering og forkert dĂŚktryk pĂĽ forkerte tidspunkter peger Henning Sørensen ogsĂĽ pĂĽ andre muligheder for at øge jordfrugtbarheden. ÂˆÂ–Â‡Â”ÂƒÂˆÂ‰Â”ĂžÂ†Â‡Â” •Â?ƒŽ ˜§”‡ ’‡”ˆ‡Â?–‡ - Det er vigtigt at indbygge kulstof. Salg af halm er ikke godt. Og alle efterafgrøder skal lykkes perfekt hvert ĂĽr. Jorden skal hele tiden ’nurses’. Ă˜kologer har en sĂŚrskilt interesse i, at efterafgrøder altid lykkes, forklarer konsulenten, som peger pĂĽ stenkløver og lupin som arter, der gĂĽr langt ned pĂĽ sandjord, hvor de kan bane vejen i en kompakt jord.

8

ØKOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

9. oktober 2015 nr. 575

Jordlopper lokkes og fortyndes Økologer vil gerne dyrke mere raps, men skadedyr driller. Nyt forsøg skal gøre landmænd og konsulenter klogere på rapsjordlopperne og ϐ ¤ dem på Poul Christensen kører sin hvide og grønne reklamekuglepen rundt i den plumrede suppe af druknede insekter og grumset vand. Hans trænede blik er på jagt efter små sortglinsende biller, men der er ikke mange i dag. Mest bier, småÁuer og små, tynde orme. Fire jordlopper tæller han i den første af de to gule fangbakker, der er stillet op i en økologisk vinterrapsmark ved Hammel. Fem i den næste.

- Det er ikke mange, og det er færre end for nogle uger siden, men set over den samlede periode ligger vi faktisk over den konventionelle skadetærskel. Vejret betyder meget, og får vi nu en periode med sol og varme, vil jeg forvente, at vi igen fanger Áere, forklarer Poul Christensen.

Hver mandag efteråret igennem tæller konsulenten fra Økologisk Landsforening rapsjordlopper i marken for at følge Áyvningen af det skadedyr, der sammen med forårets glimmerbøsser gør tilværelsen broget for de økologiske rapsdyrkere.

Fangbakkerne er sat op i forbindelse med et forsøg, der skal vise, om det er muligt at snyde jordlopperne eller på anden måde holde dem i skak, så deres larver ikke skræller alt grønt af marken til foråret.

Majroer fylder men udvintrer Nogle parceller i forsøget skiller sig særligt ud. Det gælder en blanding af vinterraps og majroe, hvor den lysegrønne majroe på nuværende tidspunkt er dobbelt så høj som rapsen. Formålet med iblandingen er at lokke jordlopperne over til majroeplanterne, når de lægger æg. Hvis de foretrækker majroen, vil larverne fryse væk sammen med dem og de tilbageværende rapsplanter være mindre angrebet til foråret. Samme tankegang ligger bag parceller med iblanding af vårraps og -rybs. Selv om majroerne fylder meget i parcellerne lige nu, er Poul Christensen ikke bange for, at de trykker rapsen.

- Den er sået tidligt og står Ànt, og når majroerne visner, får rapsen masser af lys og plads. Stænglen skal blot nå at blive blyantstyk inden vinteren.

Dobbelt plantetal En anden ide, der testes i forsøget, er at fortynde sig ud af et evt. angreb.

Er der Áere planter fra begyndelsen, gør det mindre, at nogle af dem dør pga. gnav. For at undersøge denne metode, er der i nogle parceller dobbelt udsædsmængde, dvs. 100 planter/m2 i stedet for de normale 50.

Om metoden viser positiv effekt, afhænger af, om der kommer kraftigt angreb i år. Hvis ikke, vil den ekstra udsædsmængde være spildt, da der ikke er merudbytte ved at så mere ud.

Moderat angreb Kraftige angreb af rapsjordlopper kommer i bølger med syv-otte års mellemrum, og da det seneste store angreb var i 2008, burde et nyt være

Denne voksne rapsjordloppe lod sig fange i den gule fangbakke, som er sat op i marken. Dens artsfæller har travlt med at lægge æg på nuværende tidspunkt. Foto: Karen Munk Nielsen men ikke i marker, der er sået i anden halvdel af august.

For økologer har skadetærsklerne ingen direkte betydning. Uanset antallet af jordlopper er der ikke noget at gøre ved dem. Men tællingerne kan give en indikation af, om afgrøden er truet, når larverne til foråret for alvor får appetit.

Planteavlskonsulent Poul Christensen, Økologisk Landsforening, syner forsøget en gang om ugen i øjeblikket. Det primære formål er at tælle fangsten af rapsjordlopper. Foto: Karen Munk Nielsen på vej. Holder det stik, er det det helt rigtige tidspunkt at lave forsøget på.

Indtil videre ser det imidlertid ikke ud til at 2016 bliver et voldsomt jordloppe-år. I den landsdækkende tælling, som SEGES står bag,

Konsulent: Vi skal kunne dyrke raps Økologisk raps til olie er en mangelvare herhjemme, og langt det meste importeres Industriens behov for økologisk raps er stort, men danske planteavlere er kun i meget ringe grad leverandører af de eftertragtede små frø. Det skal der laves om på, betoner konsulent og projektleder Claus Østergaard, Økologisk Landsforening.

Han står i spidsen for et projekt, der over to år skal indsamle erfaringer fra praksis, gennemføre markforsøg og udvikle dyrkningsstrategier og vejledninger for økologisk vinterraps.

- Konventionelle landmænd dyrker masser af raps - det skal vi også kunne. Med de nuværende priser er der 20.000 kr./ha i bruttoudbytte, hvis dyrkningen lykkes, men alt for ofte sker det ikke, siger han.

Håber på jordlopper Det udækkede marked er en torn i

“

Fakta om forsøget Forsøget er en blandt Áere aktiviteter i projektet ’Stabile udbytter i vinterraps’, der gennemføres af Økologisk Landsforening. Forsøget er etableret ved Randers og Hammel, hvor det er sået 14. august. Der er anvendt en hybridsort.

Konventionelle landmænd dyrker masser af raps - det skal vi også kunne. Med de nuværende priser er der 20.000 kr./ha i bruttoudbytte, hvis dyrkningen lykkes, men alt for ofte sker det ikke.

Behandling

Projektleder Claus Østergaard øjet på den økologiske planteavlsbranche, og nu gør Økologisk Landsforening igen et forsøg på at knække koden til den økologiske rapsdyrkning, så den i mindre grad er præget af gambling. Andre har gjort forsøget før, men en af udfordringerne er, at løsningerne kun kan bevise deres værd, hvis de skadedyr, der er hovedproblemet, er til stede i forsøgene.

Derfor håber Claus Østergaard på

er den konventionelle skadetærskel foreløbigt kun overskredet i 20 pct. af lokaliteterne. Hertil kommer, at jordlopperne kun lægger æg, hvis det er tilstrækkeligt varmt. Det har det været i tidligt såede marker i år

rimeligt kraftige angreb af rapsjordlopper i år.

- Altså i forsøgsmarkerne – ikke alle andre steder, understreger han.

planter/m2

Kontrol, vinterraps 50 Vinterraps 100 Vinterraps, linjesort 65 Vårraps+vinterraps 10+50 Vårraps+vinterraps 20+50 Vårrybs+vinterraps 10+50 Majroe+vinterraps 10+50 Gul sennep+vinterraps 10+50

Dommen falder sidst i april De økologiske rapsmarkers første eksamen ligger i marts. Her kan man se, i hvilken grad, rapsjordloppernes larver har skadet planterne.

Nogle planter vil være døde, i andre Ànder man larver, når man skærer stænglen op. Det afgørende er, om der er planter nok, som er vokset fra larvernes angreb. Grænsen er ca. 25 planter/m2.

Sidste og afgørende eksamen ligger i sidste halvdel af april.

- Hvis en mark med lavt plantetal er sort af glimmerbøsser i knopstadiet, bør den formentlig pløjes om, men det er en samlet afvejning, hvor ukrudtstryk og gødningsforsyning også spiller ind, siger Poul Christensen.

Hvad laver rapsjordlopperne lige nu?

September–oktober: Billerne har ædt sig store på de nye rapsplanters blade og efterlader hullede blade. Nu lægger de æg i jorden tæt på planterne.

November-december: Æggene klækker, og larverne borer sig ind i bladstilkene.

Januar-februar: Larverne lever og æder bladstilkene indefra.

Marts-april: Larverne vandrer over i hovedstilken, når bladstilken ikke længere kan give føde nok.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne Projektet ’Stabile udbytter i økologisk vinterraps’ løber i 2015-2016 og er støttet af NaturErhvervstyrelsen og Fonden for Økologisk Landbrug.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

MARK & STALD

9. oktober 2015 nr. 575

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

9

Marker afgrÌsses holistisk I praksis har Michael Kjerkegaard to besÌtninger, som behandles meget forskelligt Michael Kjerkegaard har dels ammetanter med kalve og fravÌnnede kødkvÌgskalve, der slutfedes det sidste ür op til slagt, og som skal gü pü godt kløvergrÌs i god vÌkst.

- De kan ikke Ànde føde nok, hvis de skal lave naturpleje, pointerer han.

Den anden type besÌtning er kødkvÌg – ammekøer med Ên kalv - der laver naturpleje pü rigtig skrub.

Fra december til februar skal de have mulighed for at gĂĽ i lĂŚ i skov.

Tilsyn af dyrene foregĂĽr ĂĽret rundt i samarbejde med kollegaer, som ogsĂĽ har dyr gĂĽende pĂĽ lignende vis.

Michael Kjerkegaard mener, at markerne skal grĂŚsses af hele tiden og sĂĽ meget som muligt. Det er det billigste.

'HW HU GHU YL YLUNHOLJ WMHQHU SHQJHQH IDVWVOnU GHQ ÂĄVWM\VNH ÂĄNRORJ VRP Ă \WWHU IURQWKHJQ YLQWHUHQ LJHQQHP

Der er muligheder i ’grĂŚskød’ UdsĂŚtterkøer, der gĂĽr sammen med tyrekalve, er en god forretning i Højen ved Vejle TYREKALVE AF KAJ LUND SĂ˜RENSEN I Højen ved Vejle vil der den kommende vinter gĂĽ tre sortbrogede udsĂŚtterkøer sammen med nseks kalve pĂĽ grĂŚs. Ejeren Michael Kjerkegaard er med i et af Ă˜kologisk Landsforenings projekter, som udvikler metoder til opfedning af tyrekalve ĂĽret rundt pĂĽ grĂŚs.

Mület med ammetantesystemet, hvor der er tre kalve pr. ko, er ifølge kvÌgbrugskonsulent og projektleder Iben Alber Christensen at fede sortbrogede tyrekalve fra økologisk mÌlkeproduktion op til slagt pü billigt grÌsfoder og derved holde foderomkostningerne til kalvene nede pü et minimum.

Første hold gik godt Michael Kjerkegaard har gode erfaringer med sommerens første hold.

Her har kalvene fra april og indtil fravĂŚnning for halvanden mĂĽned siden, haft en tilvĂŚkst pĂĽ gennemsnitligt et kg daglig uden brug af tilskudsfoder.

- Proteinindholdet i grÌsset har varieret omkring 18-20 procent i løbet af sommeren. Fordøjeligheden har i perioder vÌret i underkanten, men dyrene har alligevel kvitteret godt, siger konsulenten.

En ko ’snyder’ Efter fravÌnningen er Michael Kjerkegaard güet i gang med endnu et hold. Han har for nylig sat nye kalve til de pensionerede malkekøer. I efterüret vil der kun vÌre to kalve ved hver ammetante.

Michael Kjerkegaard mistĂŚnker

den ene ko for at ’snyde’ og holde Ên af kalvene vÌk, sü de tre af de seks kalve i praksis kun für mÌlk hos den ene ko. Det kan ses pü de to mindste kalve, men han vil helst ikke i gang med at fodre kalvene ved siden af.

Efterürsholdet har behov for ly for vind og vejr. Det er i projektet løst ved at stille en à ytbar og forholdsvis billig uisoleret CN Agro hytte op pü marken. I hytterne vil der blive strøet med halm i vinterperioden.

TilvÌkst frem til slagt Efterürsholdet skal fravÌnnes efter Àre müneder ved køerne. Dyrene skulle gerne vÌre klar til slagt ved ti mdr. alderen i begyndelsen af marts müned med en forventet slagtevÌgt pü 170-190 kg. I forhold til grÌsvÌksten, som netop begynder i marts müned, sü er slagtetidspunktet ikke ideelt, sü det kan godt vÌre de für lov at gü lidt lÌngere erkender han.

- For at fü mørhed i kødet skal der vÌre god tilvÌkst i den sidste periode helt frem til slagtning, forklarer Michael Kjerkegaard, som ligner en landmand, der büde er meget begejstret for sin driftsform og ogsü i stand til at levere den nødvendige management og timing i pasningen.

- Dyrene mü aldrig sulte. De für wraphø, sü snart der er behov, understreger han.

Kvalitet og dyrevelfÌrd Mület er at afsÌtte kødet som et kvalitetsprodukt. Michael Kjerkegaard hüber at kunne sÌlge det som ’grÌskød’, der har en god fedtsyresammensÌtning.

En ulempe ved systemet er, at det giver mange efterürsslagtninger, men den østjyske kalveproducent er fortrøstningsfuld. Baseret pü de første erfaringer budgetterer han med at et hold pü tre sortbrogede køer med i alt ni tyrekalve giver et dÌkningsbidrag pü i alt 50.000 kr.

- Der bindes likviditet i dyrene, men jeg fĂĽr pengene tilbage igen, konstaterer han.

Pü omkostningssiden fylder isÌr indkøb af dyr, lidt wraphø samt mineraler.

Man kan leve godt - Jeg tror meget pĂĽ det. Hvis det lykkes, kan man leve godt af det. Det betyder meget, at vi ikke har bundet en halv eller en hel million kr. i en maskinpark, vurderer han.

Med de forhold, der er pĂĽ bedriften, er grĂŚsfoder ved afgrĂŚsning meget billigt foder.

Michael Kjerkegaard har op mod 300 ha med grĂŚs. Selv om der er god lerjord i omrĂĽdet, har han generelt billig jord og forpagter jord til nĂŚsten samme pris som arealtilskuddet. Dertil kommer indtĂŚgter fra pleje af naturomrĂĽder.

Selv om lidt af jorden er god kornjord, er det ikke et alternativ at dyrke korn.

- Det er ikke det, jeg vil. Jeg kan ikke tjene mere ved at erhverve en maskinpark eller leje til dyrkning af kornet, vurderer han.

Michael Kjerkegaard, som er ved at bygge besÌtningen op, forventer at komme op pü omkring 100 slagtedyr om üret i løbet af tre til Àre ür.

FĂĽr nyt grĂŚs hver dag Michael Kjerkegaard praktiserer holistisk afgrĂŚsning.

- Princippet er, at de fĂĽr nyt grĂŚs hver eneste dag. De vokser rigtig godt pĂĽ det, siger han.

De kommer ind pü relativt høj grÌs. Som en grov tommelÀngerregel skal de Ìde 60 pct. af grÌsset, trÌde 30 pct. ned, og sü stür der 10 pct. tilbage. Og sü kommer kreaturerne tilbage til samme fold efter ca. en müned.

GrĂŚsarealet er delt op i mange smĂĽ folde. NĂĽr dyrene fĂĽr et nyt areal hele tiden og kun er i marken kort tid, undgĂĽr han, at markerne bliver trĂĽdt op. De gamle marker er generelt gode til at bĂŚre.

- I forhold til storfold er der en meget større og mere effektiv solfanger. Planterne udvikler større rodnet, bygger kulstof og frugtbarhed ind i jorden, og der er en bedre vandhusholdning, forklarer økologikonsulent Carsten Marcussen.

- Den store grÌsvÌkst i maj-juni opbygges som en buffer, sü der er grÌs hen over hele sommeren. Bufferen kan udnyttes sidst pü sommeren eller helt hen i november müned, tilføjer han.

Kun grÌs og hø Sidste ür Àk Hereford besÌtningen med tyre kun grÌs og hø. Til de 80-100 Hereford tyre, som Michael

Kjerkegaard havde gĂĽende ude hele vinteren, brugte han kun 200 rundballer som supplering.

- Det kostede mig ca. 10.000 kroner at fodre sidste vinter, fortĂŚller han.

Michael Kjerkegaard synes, det er dyrt at lave wraphø og vil helst have dyrene til at Ìde frisk foder.

- Marken skal grĂŚsses af hele tiden. De skal afgrĂŚsse alt det, de overhovedet kan. Det er klart det billigste. Det er der, vi virkelig tjener pengene, fastslĂĽr Michael Kjerkegaard, som Ă ytter fronthegn vinteren igennem.

- De gĂĽr og ĂŚder hver eneste dag.

Sne betyder ikke noget. Op til ti cm sne er intet problem. Dyrene skubber det bare vÌk, fortÌller Michael Kjerkegaard, som har oplevet, hvordan dyr hellere skubber sne vÌk end Ìder rundballer med hø.

- Det er vÌrre med regn. Det kan fü dyrene til at gü ind i skoven, tilføjer han. ’Evige grÌsmarker’ Michael Kjerkegaard taler om ’evige grÌsmarker’. Det er ikke planen, at markerne nogensinde skal lÌgges om.

Der er en god bestand af rødkløver i den seks ürs mark, dyrene lukkes ind pü, hvilket vidner om, at det er skünsom afgrÌsning pü lerjorden.

Han regner med, at det er sidste gang, marken afgrÌsses i ür, sü der kan vÌre lidt ’stockpiling’ før dyrene kommer tilbage i marts, hvor der müske ligger 500 FE pr. ha.

Carsten Marcussen vurderer, at der hentes 5000 FE pr. ha om ĂĽret ved afgrĂŚsning. Ă˜kologikonsulenten peger pĂĽ, at der i afgrĂŚsningskonceptet helst aldrig skal pudses af.

SkrÌpper og tidsler skal helst hündteres med afgrÌsning. Han vurderer, at høj grÌs konkurrerer med skrÌpper og tidsler og at dyrenes intensive afgrÌsning i kort tid ogsü gür ud over rodukrudtet.

Den EuropĂŚiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne

Den EuropĂŚiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

Der er en god bestand af rødkløver i den seks ürs mark, dyrene lukkes ind pü, hvilket vidner om, at det er skünsom afgrÌsning pü lerjorden.

10

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

9. oktober 2015 nr. 575

Tilfreds med beddyrkning og Noteringen

X

Svin

Basisnotering (70,0-94,9) uge 41: 9,40 kr.

Nu kører maskinerne prĂŚcis, hvor de skal, konstaterer kartoffel- og grøntsagsavler, som er meget begejstret for gps og redskabsstyring Ă˜KOLOGI I SPORET AF KAJ LUND SĂ˜RENSEN

Friland A/S giver i uge 41 følgende tillĂŚg til konventionel notering: Ă˜ko-tillĂŚg (alle grise): 4,00 kr./kg. KvalitetstillĂŚg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over ĂĄ conto udbetalingen ydes økologisk markedstillĂŚg afhĂŚngigt af afsĂŚtningssituationen - for uge 41: 14,50 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes ca. hver 3. uge) 7,00 kr./kg. Der udbetales ogsĂĽ konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

X

SmĂĽgrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smügrise for uge 41: Beregnet smügrisenotering: 30 kg: 1.004,90 kr. (+0,74). Kg-regulering: 12-25 kg: 19,44 kr. 25-30 kg: 17,76 kr. 30-40 kg: 14,47 kr.

Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

KvĂŚg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvÌg leveret i uge 41: Kalve u/12 mdr.: 2,35 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillÌg 8,25 kr./kg, kontrakttillÌg 1,50 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 4,25 kr./kg.

Køer samt ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5 og tyre > 24 mdr: 6,50 kr./kg.

Ungtyre 12-24 mdr: 2,25 kr./ kg.*Kvalitets-godkendte dyr pĂĽ kontrakt aftegnes med variabelt tillĂŚg + kontrakttillĂŚg.

X

Tyrekalve

Vejledende notering pĂĽ økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Ă&#x2DC;kologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg).

Pris: 1.256 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.433 kr.

Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Ă&#x2DC;kologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Niels Christian Nielsen, som driver Vostrup Ă&#x2DC;kologi ved Tarm, har tidligere dyrket grøntsager i godt to meter brede bede, mens kartoĂ erne har vĂŚret dyrket i en bedbredde pĂĽ 1,6 meter. Derfor har han i lĂŚngere tid interesseret sig for muligheden for at dyrke kartoĂ er i bede med samme bredde som i gulerødder. Forskellen i sporvidde gav meget ekstra arbejde med at ĂŚndre hjulafstand pĂĽ traktoren Ă ere gange om ugen i de perioder, hvor der var mest travlhed i marken. For den vestjyske økolog var det en selvstĂŚndig begrundelse for at ĂŚndre pĂĽ dyrkningssystemet, Tilpasser maskinparken Han har nu indrettet sit system og justeret sin maskinpark til at kunne dyrke alle bedriftens kartoĂ er og grønsager med faste kørespor og i bede med fast bredde pĂĽ 2,2 meter.

- At slippe for løbende at skulle skifte sporbredde pĂĽ to-tre traktorer er nĂŚsten i sig selv grund nok til at gĂĽ over til kontrolleret traĂ&#x20AC;k, forklarer Niels Christian Nielsen.

- Denne sporvidde kan hündteres med en konventionel traktor uden at bygge den ret meget om, tilføjer han.

2,2 meter er den bredde, mange kører med i gulerødder og en del andre grønsager, og Niels Christian Nielsen har lavet et system, hvor han skifter fra to til tre rÌkker kartoà er i hvert bed.

StenstrenglĂŚgger tre rĂŚkker I det nye system stenstrenglĂŚgger han i bede pĂĽ 2,2 meter, hvilket giver plads til tre rĂŚkker kartoĂ er i stedet for to.

Den vestjyske økolog har bygget en tre-rÌkket kartoffellÌgger, kører med en tre-rÌkket hypper og med en frilÌgger, sü systemet passer med en to-rÌkket kartoffeloptager.

- Det koster hurtigt 200.000 kr. at bygge maskiner om, vurderer Niels Christian Nielsen, som ikke er i tvivl om, at der er noget hente ved faste kørespor og reduceret jordbearbejdning i grønsagsavlen.

Han er meget begejstret for redskabsstyring og har monteret gps og redskabsstyring pĂĽ to traktorer.

Redskabsstyring vil sige, at der ud over gps pĂĽ traktoren ogsĂĽ er gps pĂĽ redskabet, hvilket sikrer, at ogsĂĽ redskabet beĂ&#x20AC;nder sig nøjagtigt, hvor det skal vĂŚre.

Der er eksempelvis gps pĂĽ lĂŚgge-

ren, og pü traktoren, der kører med hypperen.

- Det er vi rigtigt glade for. Det virker bare. Og nu kører maskinerne prÌcis, hvor de skal, konstaterer han.

Monterer gps pĂĽ gyllevognen Vostrup Ă&#x2DC;kologi monterer sandsynligvis ogsĂĽ gps pĂĽ optageren for at kunne holde den lige oven pĂĽ stenstrengen. Og mĂĽske kommer der ogsĂĽ gps pĂĽ gyllevognen, sĂĽ der kan eftergødskes i rĂŚkkerne. Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2039; Ď?Â&#x2039;Â&#x201D;Â&#x2021;¤Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2013; Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x152;Â&#x2021;Â?Â&#x2013; Vostrup Ă&#x2DC;kologi deltager i projektet â&#x20AC;&#x2122;Ă&#x2DC;kologi i Sporetâ&#x20AC;&#x2122; ledet af Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

I demoarealet er der tre forsøgsparceller, som over Ă&#x20AC;re ĂĽr dyrkes efter tre forskellige systemer. I den første parcel er der tilfĂŚldig kørsel, og der pløjes og stenstrenglĂŚgges hvert ĂĽr før den efterfølgende afgrøde.

I den anden parcel foregĂĽr al traĂ&#x20AC;k i faste kørespor bortset fra afgrødehøsteren, som kører i bedet, og som i den første parcel pløjes og stenstrenglĂŚgges der hvert ĂĽr.

I den tredje parcel foregĂĽr al traĂ&#x20AC;k i faste kørespor uden for bedet. Der blev pløjet og stenstrenglagt inden første dyrkningssĂŚson, men ikke i resten af den Ă&#x20AC;reĂĽrige periode. I forbindelse med høst har der ikke vĂŚret traĂ&#x20AC;k i bedet.

Hele demoarealet gødes ens: SÌdskiftet er ens i parcellerne i forsøgsperioden: Gulerødder fulgt af kartoà er, rødbeder og til sidst fodermajs.

OgsĂĽ faste spor i andre afgrøder Vostrup Ă&#x2DC;kologi driver 160 ha JB1jord med spise- og lĂŚggekartoĂ er, gulerødder, rødbeder, lidt jordskokker samt korn. Der er ogsĂĽ en konventionel specialproduktion af prĂŚbasiskartoĂ er, men fra nĂŚste ĂĽr drives det hele økologisk.

Foreløbig bruges bede og faste kørespor i kartoà er, gulerødder og rødbeder büde i projektet og uden for parcellerne. Niels Christian Nielsen har dog planer om, at han pü et tidspunkt ogsü vil forsøge at dyrke korn og fodermajs i samme system som grønsagerne.

- Det, jeg har set indtil nu, er sĂĽ interessant, at vi overvejer at bruge princippet i en vis udstrĂŚkning i andre afgrøder, siger Niels Christian Nielsen efter to ĂĽr som medvirkende i projekt Ă&#x2DC;kologi i Sporetâ&#x20AC;&#x2122;, og nĂŚvner en ide om at dyrke eksempelvis raps i samme system med en 6,6 meter sĂĽmaskine og en radrenser.

Ved at sĂĽ eksempelvis gulerødderne med gps har Vostrup Ă&#x2DC;kologi halveret lugeomkostningerne i gulerødder.

- Jeg sÌtter bedet op tidligt. Sü brÌnder jeg, og i ür har jeg slet ikke luget, pointerer vestjyden, som sidste ür hentede et bruttoudbytte pü knap 100 t gulerødder pr. ha.

De erfaringer, Niels Christian Nielsen, Vostrup Ă&#x2DC;kologi ved Tarm, har gjort PHG NRQWUROOHUHW WUDĂ&#x20AC;N RJ G\UNQLQJ L IDVWH EHGH HU Vn SRVLWLYH DW KDQ RYHUYHMHU at bruge princippet i en vis udstrĂŚkning i andre afgrøder. Det kunne vĂŚre at G\UNH HNVHPSHOYLV UDSV L VDPPH V\VWHP PHG HQ PHWHU VnPDVNLQH RJ HQ radrenser. Foto: Kaj Lund Sørensen.

Sparer 2500 kr. pr. ha Generelt har Niels Christian Nielsen en ambition om at reducere behovet for pløjning og jordbearbejdning.

Det er dyrt og hürdt ved jorden at stenstrenglÌgge. Det er en anden ürsag til, at han deltager i udviklingsprojektet med de faste bede. Han afprøver nu, om det er muligt at genbruge stenstrenglÌgningen i à ere dyrkningssÌsoner og afgrøder.

- En stenstrenglÌgning koster 2.000 - 3.000 kroner pr. hektar, sü det er ogsü økonomisk interessant, hvis vi kan nøjes med at gøre det hvert tredje-fjerde ür, fortÌller Niels Christian Nielsen.

Med gps kan han Ă&#x20AC;nde nøjagtig det samme spor igen inden for 1-2 centimeters nøjagtighed og reelt have faste spor med grus som underlag.

Sidste ĂĽr var det kartoĂ erne i par-

cellerne med faste kørespor, der sĂĽ bedst ud. Ved blomstring var planterne 5-10 cm højere end i de pløjede parceller, og der var ogsĂĽ et større nettoudbytte. ;͡Ͳ Â&#x160;Â?Â&#x2030; Â&#x2039; Â?Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2013;Â&#x2018;Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D; I indevĂŚrende ĂĽr, hvor nogle taler om lave kartoffeludbytter pĂĽ grund af skimmel, er Niels Christian Nielsen godt tilfreds med ĂĽrets udbytter. Han har foretaget en prøveoptagning, der viser 350 hkg/ha brutto i lĂŚggekartoĂ er - det svarer til et normalt udbytte i økokartoĂ erne.

Der kan ikke pløjes i dyrkningssystemet, men for at kunne nedmulde planterester og grøngødning har han erhvervet en hollandsk spadefrÌser.

- Den er langsommere end ploven, og det er en dyr maskine at køre med, men til nogle opgaver en den nødvendig, siger han.

Vostrup Ă&#x2DC;kologi deltager i projektet â&#x20AC;&#x2122;Ă&#x2DC;kologi pĂĽ sporetâ&#x20AC;&#x2122;. Projektet har fĂĽet tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Fødevareministeriet.

MARK & STALD

9. oktober 2015 nr. 575

g faste kørespor

ØKOLOGI & ERHVERV

11

MRSA-screening af økologiske besætninger

+DQQH /DNNHQERUJ .ULVWHQVHQ YLVHU KYRUGDQ U¡GEHGHU¡GGHU ÀQGHU YHM ned i 1,3 m dybde på JB1-jorden. Foto: Kaj Lund Sørensen.

Økologi i sporet Målet med ’Økologi i Sporet’ er blandt andet at udnytte ressourcerne bedre og opnå mindre ukrudt ved hjælp af et mere jævnt så- eller plantebed, at opnå en udbytteforøgelse, øge kvaliteten af afgrøderne samt reducere klimapåvirkningen med 30-50 pct.

Bedre jordkvalitet Ifølge konsulent i GartneriRådgivningen, Richard de Visser, som er en af de 12 projektprojektpartnere, forventes det, at faste kørespor, pløjefri dyrkning og grøngødning kan føre til bedre jordkvalitet, mere organisk stof i jorden, bedre jordstruktur, bedre rodudvikling og bedre farbarhed i marken især under vanskelige forhold.

Desuden forventes det, at der

vil være en forbedret omsætning af næringsstoffer, Áere tilgængelige mineraler, mere kvælstof til rådighed for afgrøderne, større kvælstofoptagelse samt mindre behov for tilførsel af næringsstoffer. Þ ϐ Endelig lægges vægt på, at faste kørespor kan øge jordens gennemtrængelighed for rødder, hvilket ved en markvandring for nylig blev demonstreret vha. glasrør i jorden.

Ved at føre et kamera ned i glasrørene viser Hanne Lakkenborg Kristensen, Aarhus Universitet, hvordan røde rødder af rødbede let Ànder vej ned i 1,3 m dybde på JB1-jorden

MRSA: Økologiske bedrifter med svineproduktion og udvalgte økologiske slagtefjerkræproduktioner vil i den kommende tid blive MRSA-screenet som et led i Fødevarestyrelsens projekt vedrørende husdyr-MRSA. I foråret blev der indgået en politisk aftale om en handlingsplan for husdyr-MRSA. Handlingsplanen indebærer blandt andet bedre viden om eventuel udbredelse af MRSA i økologiske svinebesætninger.

Derfor vil økologiske svinebedrifter med mere end 30 dyr i CHR (69 ud af 95 besætninger) i nær fremtid blive kontaktet af Fødevarestyrelsen med henblik på at foretage podning af nogle af grisene.

Analysen vil besvare, om der er husdyr-MRSA i besætningen, men siger ikke noget om, hvor høj forekomsten er blandt dyrene i besætningen. Fund af husdyr-MRSA i besætningen ved screeningen får ikke nogen konsekvenser for omsætning af svin fra besætningen, herunder til slagtning.

MRSA-handlingsplanen omfatter også en bedre viden om eventuel udbredelse af MRSA hos andre husdyr end svin. Derfor vil udvalgte fjerkræproducenter også blive kontaktet af Fødevarestyrelsen i den nærmeste fremtid. Styrelsen skal screene 50 slagtefjerkræbedrifter i 2015, og 10 procent af dem vil ære økologiske.

Bedre øko-kyllinger med nye genotyper og fodringsstrategier Nye produktionssystemer, fodringsstrategier og genotyper skal sikre øget vækst i den økologiske slagtekyllingeproduktion. Forskningsprojektet Multichick vil ϐ ǡ bedst kan lade sig gøre Danske økologiske slagtekyllinger har stadig en lav markedsandel - mindre end én procent - selv om produktionen har udviklet sig positivt siden 2014.

Skal afsætningen blive bedre i fremtiden, er der brug for både forbedringer i den eksisterende produktion og for helt nye, alsidige og bæredygtige produktionsystemer.

I forskningsprojektet Multichick arbejder vi derfor på at udvikle nye funktionelle produktionssystemer, hvor kyllingeproduktion bliver kom-

bineret med produktion af træ og energiafgrøder.

Dermed kan man både reducere udvaskning af kvælstof fra kyllingernes udearealer, udnytte arealet bedre og sikre bedre dyrevelfærd.

Vi vil identiÀcere både barrierer og muligheder i hele kæden fra jord til bord og komme med forslag til, hvordan den økologiske kylling kan blive et attraktivt højværdiprodukt for forbrugerne, og endelig vil vi se på, hvordan man kan etablere alternative afsætningsnetværk.

Sorte kyllinger i skoven Nye genotyper med langsommere tilvækst kan være en vigtig kilde til forbedring. Man bør vælge typer, som er mere aktive og udviser fødesøgningsadfærd, så de kommer længere væk fra husene end kyllinger typisk gør i dag.

Dermed bliver risikoen for trædepudesvidninger mindre, kyllingernes knogler bliver styrket, og det giver alt i alt bedre velfærd. Samtidig

vil alternative genotyper resultere i differentierede produkter, som både ser anderledes ud og smager anderledes end konventionelle kyllinger.

Et bud på en sådan ny type slagtekylling kan være Norfolk Black, som blev afprøvet med gode resultater i Gothenborg slagtefjerkræproduktion i sommeren 2015. Kyllingerne havde adgang enten til kløvergræsmarker med forskellige urter eller til et skovbryn, og observationer viste, at de var meget aktive gennem produktionsperioden. Kyllingerne med adgang til skovarealer benyttede det meget.

De kyllinger, der gik på kløver/urtemarken var også aktive, men primært i morgen- og aftentimerne, hvor kyllingerne generelt brugte en stor del af udearealet. De ’afgræssede’ tydeligvis vegetationen og åd frø fra forskellige ukrudtsplanter.

Analyser af kro og kråse på udvalg-

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Af Sanna Steenfeldt, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

te kyllinger vil vise, hvilke planter og frø, kyllinger har ædt.

Nye foderstrategier I Multichick afprøver vi også nye fodringsstrategier dels i eksisterende systemer, dels i alternative systemer som på Gothenborg, hvor kyllingerne har adgang til skov.

På tværs af systemerne udvikler vi desuden konceptfoder med en høj andel af danske råvarer.

Foder, som er optimeret efter den speciÀkke genotypes næringsstofbehov, kan forebygge en høj kvælstofbelastning i kyllingernes nærmiljø, og det kan mindske risikoen for dårlige trædepuder.

I 2016 gennemfører vi på Aarhus Universitet et forsøg med langsomtvoksende slagtekyllinger i et agro forestry-system med adgang til et udeareal med energipil og græs med forskellige urter.

Vi forventer, at det varierende udeareal vil stimulere kyllingernes fødesøgningsadfærd og bidrage med næringsstoffer til deres foder.

MultiChick er et Organic RDD 2 SURMHNW NRRUGLQHUHW DI ,&52)6 RJ Ànansieret af midler fra Den Grønne Udviklings og Demonstrationspulje, GUDP.

12

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

9. oktober 2015 nr. 575

MAD & MARKED PĂ&#x2026; MARKEDET AF DORTE RĂ&#x153;BNER LAURIDSEN, FĂ&#x2DC;DEVARERĂ&#x2026;DGIVER I Ă&#x2DC;KOLOGISK LANDSFORENING

DER ER FORSKEL PĂ&#x2026; Ă&#x2020;BLER I en tid hvor danske ĂŚbleavlere er udfordrede af risikoen for prosulfocarb-forurening fra den konventionelle kornavl, er der imidlertid ogsĂĽ tendenser hos forbrugerne, som de økologiske ĂŚbleavlere kan glĂŚde sig over.

Mere end halvdelen af de forbrugere, som køber Ìbler jÌvnligt, foretrÌkker økologiske Ìbler. IsÌr de danske øko-Ìbler er i høj kurs. Det viser en analyse foretaget af Epinion. Men der er desvÌrre forskel pü prÌference og reelt køb i visse situationer.

Nür forbrugerne süledes af og til fravÌlger øko-Ìblerne, skyldes det ifølge forbrugerne selv bl.a. manglende tilgÌngelighed, for høj pris og mangel pü valgmuligheder.

Samtidig peger de ogsü pü, at de generelt mangler viden om smagen af øko-Ìbler og om forskellen pü produktionen af økologiske og konventionelle Ìbler.

Vi har altsü en kommunikationsopgave foran os. Den tager foreningen nu hul pü sammen med de økologiske Ìbleavlere og sender et nyt ÌblehÌfte med information og inspiration ud i butikkerne i efterürsferien.

Jeg synes desuden, at de økologiske ĂŚbleavlere â&#x20AC;&#x201C; i Derfor det omfang der er muligt burde der - skal gribe ĂŚblesĂŚsonen vĂŚre et og den nye indsigt som potentiale i at maranledning til at tage ud i kedsføre økologiske butikkerne udstyret med smagsprøver pĂĽ deres ĂŚbler med mindre friske øko-ĂŚbler og forklare skønhedspletter pĂĽ forbrugerne, hvordan de deres naturlighed. økologiske ĂŚbler adskiller sig fra de konventionelle.

â&#x20AC;&#x153;

I denne sammenhÌng kan man ligefrem vende det til en fordel, at emballage ofte er pütvunget de økologiske Ìbler for at holde dem adskilt fra de konventionelle i butikken.

Emballagen er süledes en mulighed for at kommunikere, hvad der kendetegner den pügÌldende Ìblesort, og hvad man som forbruger für ekstra (eller er fri for), nür man betaler en lidt højere pris for økologi.

29 procent af forbrugerne nÌvner desuden Ìblernes udseende som en barriere for at vÌlge økologi. Det für mig til at tÌnke, at der skal arbejdes pü en holdningsÌndring blandt forbrugerne, sü de fokuserer mere pü det økologiske Ìbles sundhedsvÌrdi, smag og kvalitet frem for et skurv-mÌrke.

Fremtidsstudie blandt Ă&#x20AC;rstmovere viser, at naturlighed er en af de vĂŚrdier, som fremtidens forbrugere vil lĂŚgge større vĂŚgt pĂĽ. Derfor burde der vĂŚre et potentiale i at markedsføre økologiske ĂŚbler med mindre skønhedspletter pĂĽ deres naturlighed.

'H IÂĄUVWH YDUHU L )DNWDV Q\H ÂĄNRORJLVNH VHULH HU DOOHUHGH ODQGHW L EXWLNNHU ODQGHW RYHU RJ Ă HUH IÂĄOJHU HIWHU L GH NRPPHQGH PnQHGHU O\GHU GHW IUD &RRS NÂ GHQV GLUHNWÂĄU 1LHOV .DUVWHQVHQ

Fakta lancerer ny øko-serie Med sin hidtil største satsning pĂĽ økologi lancerer discountkĂŚden Fakta en ny private label-serie, som er kĂŚdens bidrag til at Coops overordnede agenda om at gøre Danmark dobbelt sĂĽ økologisk i 2020 DISCOUNT AF JAKOB BRANDT Løftestangen for Faktas økologiske ambition er en ny serie, â&#x20AC;&#x2122;365â&#x20AC;&#x2122;, som kommer til at omfatte produkter fra de Ă este varekategorier. De første 34 varer er netop landet i butikkerne. I løbet af det kommende ĂĽr vil serien blive udvidet til at omfatte i alt 150 varer.

Der er dermed tale om en fordobling af antallet af økologiske private label produkter, som kunderne kan vÌlge mellem hos Fakta.

Ifølge kÌdedirektør Niels Karstensen er det mület, at kÌden skal øge det ürlige salg med cirka 100 millioner kr., og med afsÌt i den nuvÌrende vÌkst i økologisalget vurderer han, at det er helt realistisk at nü det mül.

Thise er med i forreste linje - Ă&#x2DC;kologi er et helt centralt element i vores nye koncept, som vi kalder F16. Med større udvalg og bedre priser vil vi gøre

det lettere at leve økologisk â&#x20AC;&#x201C; eller som vi siger i Fakta: UsvĂŚrt, siger kĂŚdedirektør Niels Karstensen i en pressemeddelelse.

Navnet pü den ambitiøse serie, 365, er netop valgt fordi, det skal vÌre nemt at leve økologisk hver dag.

Som spydspids i fremstødet for økologien har Fakta valgt sin faste leverandør af økologisk mÌlk og andre mejeriprodukter, Thise, der bl.a. lancerer det nye smørbare produkt i mejeriets Skyr-familie i form af Smyr, som har en frisk og let syrlig smag.

- Vi har valgt at starte med at give mejerivarerne lidt større synlighed, da vi har haft et tÌt partnerskab med Thise gennem mange ür, siger Niels Karstensen.

Fakta under forandring ɝ Fakta bestür af 440 discountbutikker med en samlet omsÌtning pü cirka 10 mia. kr. ɝ KÌden er i gang med at bygge butikkerne om til det nye F16koncept, hvor kvalitet, økologi, og orden er centrale elementer.

De første 45 er übnet, og planen er at ombygge og modernisere over 180 butikker de nÌste 15 müneder. ɝ Efter à ere ür med underskud forventer Fakta overskud i 2015.

Fakta er en del af Coop, som totalt har cirka 50 procent af det samlede økologisalg i Danmark. Koncernen har sat som mül at gøre Danmark dobbelt sü økologisk i 2020 i forhold til 2014.

Nye initiativer er pĂĽ vej - De øvrige Coop-kĂŚder har Ă&#x201E;nglamark som et meget stĂŚrkt brand, og som discountkĂŚde er vi ogsĂĽ nødt til at have et stĂŚrkt økologi-brand, hvor vi holder fast i en høj kvalitet til en lidt lavere pris. Det er adgangsbilletten til kundernes indkøbsvogn, siger Fakta-direktøren.

Sammen med Ă ere andre tiltag skal den nye serie vĂŚre med til at brande discountkĂŚden, som i den seneste imagemĂĽling oplevede en markant fremgang.

- 365 vil løbende blive udvidet, og er kun et af à ere indsatsomrüder. Inden ürets udgang venter vi at kunne fortÌlle om det nÌste initiativ, der skal vÌre med til at sikre mere økologi i Fakta, siger Niels Karstensen.

â&#x20AC;&#x153;

De øvrige CoopkĂŚder har Ă&#x201E;nglamark som et meget stĂŚrkt brand, og som discountkĂŚde er vi ogsĂĽ nødt til at have et stĂŚrkt økologi-brand, hvor vi holder fast i en høj kvalitet til en lidt lavere pris.

KĂ&#x2020;DEDIREKTĂ&#x2DC;R NIELS KARSTENSEN, FAKTA

MAD & MARKED

9. oktober 2015 nr. 575

FORBRUG: En tredjedel af svenske forbrugere forventer at købe mere svenskproduceret mad det kommende år. Ifølge Fri Köpenskap gælder det særligt for ældre forbrugere, mens yngre forbrugere i større udstrækning forventer at købe mere økologisk. Hele 37 procent af ældre i alderen 56-79 år angiver, at de kommer til at købe Áere svensk-producerede varer mod 33 procent af unge i alderen 15-34. Omvendt angiver 33 procent af de unge, at de kommer til at købe mere økologi mod 29 procent af de ældre. Det viser en ny undersøgelse, som analyseselskabet Sifo har foretaget på vegne af den svenske afdeling af Vægtvogterne.

Raw Snacks vil have en bid af verden

EKSPORT TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

- Hvis bare 10 procent af vores aftaler bliver til noget, har vi allerede nået vores budget for i år, så vi er helt oppe i skyerne, sagde Casper Vester, da han og et parti snack- og proteinbarer i februar for første gang deltog i BioFach.

Siden har den østjyske producent erfaret, at der ofte er lang vej fra den første kontakt til en færdig kontrakt, men salget vokser stille og roligt, og han har fået masser af ros for smagen af de forskellige produkter.

Produktionen er inspireret af raw food-konceptet, hvor ingen af ingredienserne må opvarmes til mere end 42 grader.

Raw Snacks bruger kun den sødme, der naturligt er i råvarer som tørret frugt og nødder og tilsætter ikke yderligere sødestoffer. Opskrifterne indeholder hverken konserveringsmidler eller andre tilsætningsstoffer.

Alle produkter er lavet af økologiske og glutenfri ingredienser og indeholder hverken laktose, hvede eller soya.

Det koncept vækker interesse hos både danske og udenlandske kunder.

Da Raw Snack lancerede sine produkter, troede Casper Vester, at kunderne primært skulle Àndes i helse- og Àtnessmiljøet, men han har siden erfaret, at sundhedstrenden også har slået rod i detailhandlen.

- Herhjemme er vi vokset meget inden for catering og foodservice, men kunderne spænder fra den lille gårdbutik over 7-Eleven til Radisson Hotel og Meyers Kantiner, siger Casper Vester.

Lige nu sker den største vækst uden for landets grænser.

- Sidste år eksporterede vi ca. 15 procent til udlandet. Det tal bliver meget højere i år, siger Raw Snacksdirektøren, som arbejder for at skabe et internationalt brand, og han har fået prikket hul på en håndfuld nordeuropæiske markeder.

- Både Norge og Tyskland kører fornuftigt, og hovedparten af salget er udløbere af vores deltagelse på BioFach.

Derfor er Casper Vester også igen klar til at bruge Àre travle dage på den tyske økologimesse i 2016.

Fordobler hvert år Han grundlagde Raw Snacks sammen med to andre. Siden er én rejst til USA, hvor hun uden held forsøgte at etablere en parallel produktion af de sunde barer. Hendes andel af Raw Snack blev i foråret 2014 overtaget af den producent i Hinnerup, som laver alle produkterne.

Det er en velfungerende konstellation, men Casper Vester lægger ikke skjul på, at likviditeten bliver udfordret, når man oplever hurtig vækst og selv er begyndt at importere råvarer og dermed binder en del penge i et råvarelager.

Udsigt til stort dansk rykind på BioFach 2016 EKSPORT: Økologisk Landsforenings eksportafdeling, Organic Denmark og eksportnetværket Bio Aus Dänemark går igen i 2016 sammen om at danne en dansk fællesstand på BioFach.

Indtil nu har 32 virksomheder tilmeldt sig standen, som bliver næsten dobbelt så stor som sidste år.

Dermed er dansk økologi ifølge eksportchef Helene Birk fra Økologisk Landsforening sikret et markant ansigt, når messen bliver afholdt i uge seks fra den 10. – 13. februar.

Hun glæder sig over samarbejdet med eksportrådgiver Malene Aaris fra Bio Aus Dänemark.

- Kapital og stabile leverancer af råvarer er nok vores største udfordringer. Vi kan godt mærke, at vi er gået fra meget lidt til større, siger Casper Vester.

I Àrmaets to første leveår er omsætningen fordoblet hvert år. Det bliver den også i år, og han kan glæde

- Det giver en mere tydelig proÀl for dansk økologi, og på den måde kan vi bedre udnytte de kompetancer, vi hver især kommer med, siger Helene Birk.

I januar måned får udstillerne mulighed for at deltage i forberedende møde, hvor de kan stille skarpt på præcis hvilke kunder, de vil gå efter på messen, så de kan målrette deres salgsarbejde og præsentation mod speciÀkke markeder.

Ifølge Helene Birk bliver veganske produkter og sundhed formentlig et par af de stærkeste trends på messen, og hun fremhæver BioFach som det optimale sted at præsentere nye produkter.

sig over, at der siden foråret har været råd til at give ham løn.

- To et halvt år med deltidsjob og en arbejdsuge på 90-100 timer var begyndt at tære. Nu ligner min arbejdstid mere en almindelig arbejdsuge, men det er vanskeligt at slippe arbejdet, når det er ens passion.

Prisen er vigtig ved køb af økologi Kundeundersøgelse viser, at over halvdelen af forbrugerne kigger meget på prisen, før de beslutter at putte Ømærkede varer i indkøbskurven Over halvdelen af forbrugerne angiver, at prisen har stor betydning

for, om de vælger et økologisk produkt. Pris og kvalitet skal hænge sammen. Det viser en kundeundersøgelse, som Kundepanelet har foretaget for Dansk Handelsblad via Tilbudsugen.dk.

Undersøgelsen viser, at godt hver tredje forbruger handler økologiske varer hver eller hver anden gang, de køber ind. Samtidig viser tallene, at prisen spiller en væsentlig rolle for mange forbrugere, og over halvde-

13

Unge svenskere vil have mere økologi

Casper Vester fra Raw Snacks er en af de mange producenter, som har sat kryds i kalenderen L IHEUXDU +DQ KnEHU DW ÀQde nye kunder til sine snack- og proteinbarer på verdens største økologimesse BioFach, som i uge syv tiltrækker indkøbere til Nürnberg fra hele verden.

Der er masser af innovation blandt de danske fødevareproducenter og Casper Vester er en af de unge iværksættere, som i øjeblikket arbej ¤ ¤ ϐ udenlandske kunde

ØKOLOGI & ERHVERV

len af dem siger, at prisen har stor betydning for, om de vælger et økologisk produkt.

Kun knap Àre ud af ti er dog så dedikerede økologi-kunder, at prisen har mindre betydning.

- For dem er det bevidstheden om den økologiske levemåde, der tæller, skriver Handelsbladet.

Undersøgelsen omfatter svar fra 1330 forbrugere, og blandt de økologiske forbrugere er det oftest

Ø-mærket frugt og grønt (80 pct.), som lander i indkøbskurven, mens 60 pct. vælger økologisk mælk og øko-æg.

Som den vigtigste årsag til at købe økologiske varer angiver forbrugerne, at de ønsker at skåne miljøet (31 pct.), og at økologiske varer er sundere (32 pct.), mens dyrevelfærd og bedre smag vægter langt mindre. jb@okologi.dk

Salget af Arlas Lejremælk vokser MEJERI: Siden april i år har kunderne i 89 Føtex-butikker over hele landet kunnet købe økologisk Lejremælk, som er produceret af Àre økologiske landmænd i Lejre-området. Mælken sælges som skummet- og minimælk.

For Arla er det usædvanligt at separere en så relativt lille produktion, men Arlas marketingdirektør i Danmark, Jakob Knudsen, fortæller, at Lejremælken er blevet godt modtaget af såvel pressen som forbrugerne. Og salget er stigende.

- Salget går særlig godt på Sjælland og i København, dvs. den østlige del af Danmark. Især i de store Føtex-butikker i de store byområder, siger han til Sjællandske.

Lejre-mælken koster 9,95 kr. og er dermed lidt dyrere end anden økologisk mælk.

- Men vi er committed til at fortsætte og teste dette her lokale koncept, siger Jakob Knudsen.

“

Lige nu har vi faktisk passeret en milepæl i den økologiske rejse, fordi over en tredjedel af vores omsætning nu er økologisk.

KÆDEDIREKTØR I IRMA, JESPER HØJ, I ET INTERVIEW MED

UGGERFØDEVAREWATCH

14

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

9. oktober 2015 nr. 575

Samsø-fond tĂŚttere pĂĽ første opkøb Ny hjemmeside skal sĂŚtte skub i indsamlingen af penge til opkøb og omlĂŚgning af smĂĽ landbrug pĂĽ Samsø MEJERI AF JAKOB BRANDT â&#x20AC;&#x2122; Ved at støtte jordbrugsfonden SamsĂ&#x2DC;kologisk er du med til at starte en ny vej for landbrugetâ&#x20AC;&#x2122;, hedder det pĂĽ en ny hjemmeside, som projektet Det samfundsnyttige landbrug har udviklet i samarbejde med foreningen Ă&#x2DC;kologisk Samsø.

I slutningen af 2014 havde foreningen samlet den lovpligtige grundkapital pĂĽ 300.000 kr. Det gjorde det muligt at stifte JordbrugsFonden SamsĂ&#x2DC;kologisk, hvis vigtigste mission er at sĂŚtte skub i økologien ved at opkøbe gĂĽrde og udleje dem til unge økologiske landmĂŚnd.

Siden har fonden modtaget yder-

ligere 50.000 kr. fra private donorer, og med lanceringen af den nye sĂĽkaldte crowdfunding-hjemmeside hĂĽber Bent Degn, som er formand for jordbrugsfonden, at der nu for alvor kommer skub i indsamlingen af penge.

- I første omgang har vi sat os som mül at indsamle en mio. kr., sü vi kan købe ejendommen Astrup 2, hvor nogle unge tilà yttere har etableret grøntsagsproduktionen Yduns Have, siger Bent Degn.

Gode erfaringer med crowdfunding Borgere, som ønsker at bidrage til jordbrugsfonden, kan støtte med beløb helt ned til 100 kr.

- Man skal tÌnke pü, at et lille beløb fra mange giver mange penge.

Hvis 1.000 mennesker giver hver 100 kr., giver det 100.000 kr. Det er mange penge for os.

Tanken om mange bÌkke smü er netop grundidÊen bag crowdfunding, forklarer Tobias Egmose, redaktør for web og sociale medier.

Ifølge Tobias Egmose kan man

skal give relativt lidt for at støtte relativt meget.

Han er arkitekten bag den nye hjemmeside, og han oplyser, at der er mange gode erfaringer i bĂĽde Danmark og udlandet med at indsamle penge via crowdfunding.

- Det er første gang, at Ă&#x2DC;kologisk Landsforening er med til at lave sĂĽdan en hjemmeside, men jeg har hørt om mange initiativer, som er blevet realiseret af folk, som har fĂĽet en god ide og er gĂĽet ud via de sociale medier og har efterlyst 100.000 kr. eller et andet beløb til at realisere deres ide, siger Tobias Egmose.

Støtte fra hele landet Efter hans vurdering hĂŚnger ønsket om øget omlĂŚgning af landbrugsjord pĂĽ Samsø i Ă&#x20AC;n forlĂŚngelse af en stĂŚrk aktuel trend, som handler om at skabe en mere bĂŚredygtig og lokalt forankret fødevareproduktion.

PĂĽ den baggrund forventer han, at opfordringen til at støtte SamsĂ&#x2DC;kologisk vil appellere til mange borgere.

Det billede kan Bent Degn sag-

tens genkende i de hidtidige donationer.

- Pengene kommer primÌrt fra private bidragsydere fra Samsø, men vi har füet penge fra borgere i hele landet, siger Bent Degn.

De à este støtter typisk med 500 eller 1.000 kr. En enkelt borger fra København har givet 12.000 kr., mens en opløst forening har doneret godt 20.000 kr.

Flere udfordringer Udfordringen for økologien pü Samsø er som i resten af landet, at unge

landmÌnd ikke har rüd til at købe de økologiske landbrug. De bliver i stedet opkøbt af store konventionelle landbrug, mens livet pü landet forsvinder.

- Et andet problem er, at der er for fü dyr pü Samsø, sü økologerne kommer til at mangle gødning. Da vi à yttede til Samsø, var der 20 kvÌgbedrifter. Nu er der kun tre tilbage, siger Bent Degn.

Hvis ikke de private donationer giver nok til, at fonden kan vĂŚre med til at vende udviklingen, hĂĽber han, at det bliver muligt at trĂŚkke pĂĽ lavtforrentede lĂĽn fra diverse fonde.

- Vi skal ikke ud og købe gürde pü 100 ha. Vi snakker om smü bedrifter med müske 30-40 køer, siger Bent Degn.

Ambitionen er at skabe en alsidig økologisk produktion, hvor gürdene kan arbejde sammen om sÌdskiftet.

LĂŚs mere pĂĽ hjemmesiden: â&#x20AC;&#x2122;Støt økologien pĂĽ Samsøâ&#x20AC;&#x2122;.

Kunderne er glade for Yduns Have Kunderne er meget tilfredse efter det første ĂĽr med fĂŚllesskabsstøttet landbrug pĂĽ Samsø FĂ&#x2020;LLESSKAB TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Mens gĂŚldsplagede landmĂŚnd over hele landet kĂŚmper med terminerne, er de nyuddannede landmĂŚnd bag Yduns Have pĂĽ lejet jord pĂĽ Samsø ved at vise, at der Ă&#x20AC;ndes en anden mĂĽder at organisere og drive landbrug pĂĽ.

Da de unge tilà yttere ikke ønsker at sÌtte sig i stor gÌld, introducerede de i starten af 2015 en sükaldt fÌllesskabsstøttet landbrugsmodel, hvor 36 familier fra Kattegat-øen accepterede at betaler forud for et helt ürs forbrug af grøntsager. Hver uge har de ret til at hente et forudbestemt antal enheder af sÌsonens grøntsager fra Yduns Have, som omfatter 10 ha lejet jord ved Alstrup.

En enhed kan bestü af et kg kartoà er eller en bakke tomater, men størrelsen pü en enhed afhÌnger af den aktuelle høst. Er høsten stor, vokser enheden og omvendt.

- Pü den müde deler vi risikoen og gevinsten ved at drive landbrug, og det sikrer os samtidig kapital til at købe süsÌd og gødning, siger Johannes Loeb fra Yduns Have, som i sidste uge havde inviteret medlemmerne til fÌllesmøde, hvor de evaluerede erfaringerne fra den første sÌson med Danmarks første fÌllesskabsstøttede landbrug.

Prisen for et medlemskab i Yduns Haves landbrug spĂŚnder fra 2250 â&#x20AC;&#x201C; 4900 kr. ĂĽrligt, og stort set alle de fremmødte medlemmer gav udtryk for, at de er tilfredse med ordningen, hvor de selv møder pĂĽ gĂĽrden hver torsdag eftermiddag og pakker deres grøntsager.

De medlemmer, som har lyst, har desuden hjulpet med lugningen eller høstarbejdet eller pakning af grøntsager, og à ere vil gerne i endnu højere grad udnytte muligheden for at involvere sig i landbruget, men det krÌver en systematik, sü de für klar besked om, hvornür Ydun har behov for hjÌlp.

- Alt i alt var det et rigtig godt møde, og generelt var folk meget positive og tilfredse med bĂĽde konceptet og udvalget af grøntsager. De var ogsĂĽ meget glade for vores ugebrev, hvor vi beskriver, hvad der sker pĂĽ gĂĽrden lige nu. Det bekrĂŚfter os i, at fĂŚllesskabsdrevet landbrug er en god ide, siger Johannes Loeb, der er uddannet pĂĽ Kalø Ă&#x2DC;kologiske Landbrugsskole.

Mange kan gøre som Ydun Medlemmerne hÌftede sig desuden ved, at med undtagelse af gulerødder og kartoà er er varerne billigere end tilsvarende varer i øens dagligvarebutikker.

- Jeg har selv arbejdet pĂĽ et lignende landbrug i Tyskland, og jeg tror, at der er plads til ca. hundrede lignende landbrug i Danmark, siger han.

Den vurdering bygger han dels pĂĽ erfaringerne fra Europa og USA, dels pĂĽ tilbagemeldingerne fra de

Johannes Loeb tjekker det overdĂŚkkede Pak Choy-bed, som er en af de ikke fĂŚrre end 25 grøntsager af egen avl, som vejboden hos Yduns Have pĂĽ Samsø i øjeblikket tilbyder kunderne. tilfredse samsinger, som efterlyser Ă ere aktiviteter som fĂŚllesspisning. Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â&#x201E;Â&#x201D;Â&#x2014;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x192;Ď?Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2030;Â&#x17D;§Â&#x2020;Â&#x2021;Â?

Ifølge Johannes Loeb er det vigtigt, at landbruget ĂĽbner sig for nye Ă&#x20AC;nansieringsmodeller, som gør det muligt for en ny generation at komme til.

- Tanken om at producere mere og mere er ikke vejen frem. I øjeblik-

ket er man ved at aà ive glÌden ved landbruget, nür det er banken, som siger, at landmanden skal malke køerne en ekstra gang, siger Johannes Loeb, som var med til at sÌtte gang i produktionen i Yduns Have for et beskedent banklün pü 1,1 mio. kr.

Det er allerede nedbragt til 900.000 kr., og han er en varm fortaler for smĂĽskalalandbrug med direkte salg.

Yduns Haves største kunde er Aarstiderne, som i ür har lanceret en sÌrlig Samsø Kasse og aftager op mod 70 pct. af Yduns Haves samlede høst af ca. 100 forskellige grøntsager. Det er en uundvÌrlig indtÌgtskilde, men det er den direkte kontakt med kunderne, som inspirerer Johannes Loeb mest i det daglige.

MAD & MARKED

9. oktober 2015 nr. 575

ØKOLOGI & ERHVERV

15

Samsø Mælk lukker Køerne er solgt, og når Bent og Birthe Degn har solgt det sidste ost, er det slut med lokale mejerivarer på Samsø MEJERI AF JAKOB BRANDT

Bent Degn har besluttet at donerer mejeriudstyret til fonden SamsØkologisk, og han håber, at det vil inspirere yngre kræfter til at genetablere en økologisk mejeriproduktion på Samsø.

Foto: Karen Munk Nielsen

Danmark er blevet et økologisk gårdmejeri fattigere. Det er 16 år siden, at de første gang stak hænderne i ostekarret, og i sidste uge valgte Bent og Birthe Degn at stoppe deres lille gårdmejeri på Samsø.

Beslutningen har været længe undervejs, og det er primært helbredsmæssige årsager, som tvinger dem til at sige stop. Bent Degn har slidgigt, og da ingen ønskede at overtage driften, og parret gerne selv vil blive boende i de lejede bygninger, som både huser deres bolig og mejeriet, så de ingen anden udvej.

- Vi holder åbent i butikken til og med efterårsferien. Så genåbner vi op til jul og igen op til påske, hvor

vi sælger den sidste ost, siger Bent Degn.

Køerne er solgt I sidste uge blev to kvier og de seks køer, som har leveret de friske råvarer til gårdmejeriets produktion af smør og ost, solgt, og selv om det var lidt vemodigt at sige farvel til dyrene, glæder parret sig over, at køerne blev solgt til de unge sharemilk-økologer Patrick Bertelsen og Tobias Flensted.

De har for få midler etableret sig som selvstændige, økologiske mælkeproducenter i en lejet stald ved Vadum i Vendsyssel.

- Det er træls, at jeg ikke længere kan holde til det, men da beslutningen var taget, er det også lidt af en befrielse at stoppe, erkender den 57-årige nu forhenværende mejerist.

Donerer udstyret til fond - Men det er samtidig med til at understrege behovet for, at der kommer nogle unge mennesker til øen og tager over, siger Bent Degn, som oprindeligt er uddannet rørsmed.

Han skal nu ud og Ànde et nyt job, men i første omgang giver lukningen af gårdmejeriet ham bedre tid til rol-

len som formand for JordbrugsFonden SamsØkologisk, som arbejder for at få Áere unge økologer til at etablere sig på Kattegat-øen.

- Vi ved, hvor svært det er at Ànde billigt mejeriudstyr, så vi har besluttet at overdrage det til fonden, siger Bent Degn.

Han håber, at det vil inspirere yngre kræfter til at indrette et gårdmejeri et andet sted på øen og genoptage produktionen, og de behøver ikke at lede længe efter faglig assistance.

Første forsøg gik ikke Bent og Birthe Degn Áyttede til Samsø, og mens de begge havde arbejde ved siden af, indrettede de gårdmejeriet, som åbnede i sommeren 1999. Driften var baseret på levering af frisk mælk fra øens 120 økologiske køer og en ambition om at levere konsummælk til butikkerne. Den holdt ikke. Pengene slap op, mejeriet gik konkurs, og udstyret blev solgt til et nyt gårdmejeri i Sønderjylland.

Efter en kort afstikker til Jylland vendte parret tilbage til Samsø. De kunne ikke undvære øen, og i 2011 åbnede de et nyt mejeri på Rørhøjgård.

ET SE KK ES LU GM FA

MalmöMässan | Sverige

Den 1.-2. november 2015

på den eneste fagmesse i Norden for økologiske føde- og drikkevarer

Nordic Organic Food Fair, er den eneste økologiske messe i de nordiske lande, som giver indkøbere fra detailhandel, grossister og foodservice mulighed for at finde nye produkter

mellem en række biodynamiske, bæredygtige, økologiske delikatesser og specialiteter fra 200 international økologiske føde- & drikkevareproducenter.

Gode grunde til at besøge: GRATIS entre | 200 Udstillere | 1000-vis af Certificerede Økologiske Produkter | Innovation Showcase GRATIS Konference & Seminarprogrammer | Innovation Awards

Tilmeld dig online på www.nordicorganicfoodfair.com Oplys prioritetskoden: NOFDK750

16

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

9. oktober 2015 nr. 575

Mere økologisk surt fra Samsø Med nye ejere og en ny direktør ved rorpinden sigter Samsø Syltefabrik efter et større økologisk sortiment af syltede grøntsager ]ǧ TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Netop nu er det højsÌson for syltning pü Samsø Syltefabrik. Dagligt ankommer tonsvis af grøntsager til det tidligere andelsmejeri i Trolleborg pü den sydlige halvdel af øen.

Bag de tykke hvide vÌgge arbejder ca. 50 ansatte med at vaske, skrÌlle, snitte og sylte rødkül, rødbeder og grÌskar m.m., inden grøntsagerne ender pü glas og düser og efter en periode pü lageret bliver leveret til kunder i hele landet.

Kun ca. fem pct. af produktionen er økologisk, men det vil fabrikkens nye direktør, Mads Quistgaard, forsøge at lave om pü. Han er netop tiltrüdt hos den tidligere FDB-ejede fabrik, som i 1999 blev overtaget af DLG Food.

I øjeblikket tilbyder Samsø Syltefabrik fem varianter i sit økologiske sortiment, som bliver solgt i smü glas til detailhandlen og i store düser til foodservice, men økologien udgør kun ca. fem procent af omsÌtningen.

- Det er vores ønske, at vi kan fü en større andel af de økologiske rüvarer fra Samsø, men nür man siger økologi, indskrÌnkes mulighederne for at fü rüvarer med en ensartet kvalitet i de mÌngder, som vi skal bruge, erkender Mads Quistgaard.

DLG sĂŚlger fabrikken Ă&#x2026;ret før han blev ansat, lukkede DLG syltefabrikkens tabsgivende datterselskab Tomatfabrikken. Dermed var vejen banet for et salg af virksomheden, og investeringsfonden Erhvervsinvest har i sommer overtaget Samsø-fabrikken, som er landets sidste danskejede syltefabrik.

Det er de nye ejere, som har

placeret den tidligere direktør for AalbĂŚk Specialiteter, Mads Quistgaard, i direktørstolen. Han blev fri pĂĽ markedet, da familievirksomheden AalbĂŚk efter en omfattende brand i produktionen tidligere pĂĽ ĂĽret blev solgt til Ă&#x20AC;nsk-ejede Atria Danmark.

Hos AalbÌk var Mads Quistgaard med til at opbygge et stÌrkt økologisk kød/pülÌgsbrand, som er kendt for sin høje hündvÌrksmÌssige kvalitet, og efter hans vurdering er der à ere lighedspunkter end forskelle mellem at sÌlge røget skinke og syltede agurker.

Mere gang i eksport og økologi Ifølge direktør for Erhvervsinvest Thomas Marstrand er Mads Quistgaard den helt rigtige mand til at fortsĂŚtte den strømlining af produktionen, som blev indledt sidste ĂĽr, da Samsø-fabrikken Ă&#x20AC;k installeret et nyt og mere Ă eksibelt fyldeanlĂŚg.

De nye ejere ser dermed gode muligheder for at udvikle nye produkter, og mens langt hovedparten af produktionen i dag bliver afsat pü hjemmemarkedet, bliver en af missionerne for den nye direktør at fü mere gang i eksporten.

- Vi vil blive meget mere synlige pĂĽ udstillinger og messer, siger Mads Quistgaard.

En anden ambition, som han vil arbejde for, er at fü mere gang i syltefabrikkens økologiske salg.

Det skal blandt andet ske ved at Ă&#x20AC;nde nye mĂĽder, hvor syltede grøntsager kan bidrage til madoplevelsen.

- Vi skal gøre det mere hipt at spise sur-varer. Vi skal vĂŚre gode til at tilbyde den â&#x20AC;&#x2122;syreâ&#x20AC;&#x2122;, som hører til danskernes frokost- og middagsretter, siger Mads Quistgaard.

Han ser netop udvikling af nye smagsvarianter af de klassiske surprodukter som en af vejene til at øge

Syltede rødbeder er det største enkeltprodukt fra Samsø Syltefabrik, som har fem økologiske surprodukter i sortimentet, PHQ VWnU GHW WLO GHQ Q\H GLUHNWÂĄU 0DGV 4XLVWJDDUG HU GHU Ă HUH Â&#x2018; P UNHGH SURGXNWHU Sn YHM )RWR -HQV Â&#x2018;VWHU 0RUWHQVHQ den økologiske omsĂŚtning. Der er med andre ord udsigt til nye udfordringer for fabrikken produktudvikler, som ofte henter inspiration fra eksterne kokke, nĂĽr der skal laves en ny krydderblanding til diverse marinader.

Stolte traditioner for syltning Den største konkurrent er Beauvais, men ifølge Mads Quistgaard er det efterhĂĽnden vanskeligt at Ă&#x20AC;nde et dansk supermarked, som ikke har et glas fra Samsø Syltefabrik pĂĽ hylderne.

- I stedet for at konkurrere om prisen med centraleuropÌiske producenter, skal vi vÌre bedre til at fortÌlle de gode historie om Samsø, som har mange ürs traditioner for

at dyrke og sylte grøntsager af høj kvalitet, siger direktøren, der betegner sig selv som garant for, at der kommer à ere økologiske varianter i sortimentet.

- Vi producerer ca. 30 procent under vores eget mÌrke, mens resten bliver produceret som private label for bl.a. Meyers og Løgismose, som für syltet efter deres egne opskrifter.

Skimmel fortrÌnger asierne Landbruget pü Samsø har mange ürs traditioner med at dyrke grøntsager, som nyder godt af øens milde klima, og en af udfordringer for den økologiske produktion er, at Samsø i sig selv er et stÌrkt brand, sü øens konventionelle landmÌnd har sjÌldent problemer med at afsÌtte de-

Hans Christian Bryde Nielsen skal i ür leverer 100 ton økologiske grÌskar, som ender i sylteglassene pü Samsø Syltefabrik, hvor den nyansatte direktør Mads Quistgaard vil arbejde for at øge økologiprocenten og han hüber at det vil vÌre muligt at lave helt nye produkter pü basis af rüvarer fra Samsø.

res produktion, og ifølge fabrikschef Jan Dufresne kan det vÌre vanskeligt at opnü den merpris, som de økologiske primÌrproducenter skal have for at gøre økologien til en god forretning for büde landmand og Samsø Syltefabrik.

Men det er ikke den eneste udfordring.

- Agurkeskimmel er et stort problem pĂĽ grund af smittetrykket fra konventionelle marker, og de sorter, som er mest modstandsdygtige over for sygdommen, giver meget lave udbytter, siger Jan Dufresne.

Den frygtede svampesygdom angriber alle kendte agurkesorter, grÌskar og squash, hvis blade visner i løbet af fü uger, og skimmelsvampe er ürssagen til, at øens produktion af økologiske asier er forsvundet.

Tilfreds Samsø-avler I øjeblikket er Hans Christian Bryde Nielsen fabrikkens eneste økologiske leverandør fra Samsø. Han har leveret forskellige grøntsager til fabrikken siden 2008. I ür har han kontrakt pü 100 ton rødkül og 20 ton grÌskar. Rødkülen stür stadig pü marken, men han har leveret 38 ton grÌskar.

Afgrøder har i ür vÌret forskünet for alvorlige sygdomsangreb, og Hans Christian Bryde Nielsen betegner sÌsonen som middelgod, og han er godt tilfreds med afregningen pü 1,85 kr. for et kg grÌskar.

MAD & MARKED

9. oktober 2015 nr. 575

MEJERI: Svenskernes forbrug af økologisk mælk er fordoblet siden 2011. Det skyldes ny markedsføring, som er rettet mod mere pragmatiske øko-forbrugere, fortæller Mats Hedlund, Arla Foods, til nyhedsbrevet Mejeri.

Svenskerne har fået smag for økologisk mælk. I første halvår af 2015 voksede forbruget således med 24 pct., og siden 2011 er markedsandelen fordoblet fra 10 pct. til 20 pct. Arla Foods sidder på over halvdelen af dette marked, og ifølge selskabets salgsdirektør, Mats Hedlund, er det målet at gøre øko-mælken lige så populær som i Danmark, hvor den Ø-mærkede drikkemælk udgør knap en tredjedel af forbruget.

Sjovt at sylte surt i Randers

SYLTNING TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

De store knive var i brug, da seks ansatte i patientkøkkenet på Randers Regionshospital en eftermiddag i sidste uge syltede et halvt ton økologiske græskar fra Korsmedergård, som kun ligger fem km fra hospitalet.

- Når vi selv sylter, får vi lige præcis den smag, vi helst vil have, og der er også nogle bæredygtige perspektiver i at købe grøntsager, som kommer fra en lokal avler, siger cheføkonoma Mona Carøe Jensen.

Køkkenet har endnu ikke regnet færdig på de økonomiske fordele ved selv at sylte, men Mona Carøe Jensen ikke i tvivl om, at der er god økonomi i syltedagene, og i øvrigt kan hospitalet ikke købe syltede økogræskar i passende pakningsstørrelser.

Det er andet år, at det randrusianske storkøkken droppede indkøbet

17

Økologisk mælk på rekordkurs i Sverige

Syltningen i køkkenet på Randers Regionshospital giver personalet et break fra de daglige rutiner.

Randers Regionshospital får i mere end én forstand en god smag i munden, når de sylter agurker, rødbeder og græskar fra lokal avler

ØKOLOGI & ERHVERV

af dåser med færdigsyltede rødbeder og asier m.m. og vælger selv at sylte surt, og ifølge Mona Carøe Jensen er der Áere gode grunde til selv at sylte, men hvis det også skal give et positivt afsæt i regnskabet, viser erfaringerne fra sidste år, at det er nødvendig med en nøje planlægning.

- Sidste år havde vi ikke et godt nok Áow i produktionen, så vi brugte for mange ressourcer på det, siger hun.

Det er der rådet bod på i år, hvor produktionen er sat mere i system.

- Man kan altid blive klogere, og vi har snakket meget arbejdsgange, og i år syltede otte mand 1,5 ton asier på tre timer.

Vi dropper chilien I dag gælder det græskarene, som kræver lidt mere forarbejdning, før de ender på lageret.

De gule og orange græskar er ankommet i grønne plastikkasser, som står stablet for endevæggen i grøntsagsrummet.

Bager Morten Bendixen Àsker de tunge grøntsager op af kasserne og skyller dem med håndbruseren i vasken, inden han og en kollega lægger vægten over kniven og deler græskarene i halve og kvarte. To andre fjerner kernerne ved hjælp af skeer, inden det hårde græskarkød bliver placeret i grøntsagssnitteren,

4,5 ton surt Det randrusianske hospitalskøkken sylter i år 4,5 ton økologisk surt: ɻ Rødbeder: ɻ Asier: ɻ Agurker: ɻ Græskar: ɻ Drueagurker:

1,5 ton 1,0 ton 1,0 ton 0,5 ton 0,5 ton

som hurtigt deler det i sylteegnede størrelser.

Siden pakker en medarbejder de snittede græskar i poser med 2,5 kg, og forsynet med 1,5 l frisklavet marinade med hel kanel og vanilje bliver de vakuumeret og lagt på køl ved fem grader.

Her kan de holde sig i Áere år.

Men ifølge køkkenets produktionsleder, Charlotte Andersen, som denne eftermiddag styrer slagets gang, er de spist inden næste sommer.

- I år droppede vi den røde chili. Vi synes, at den gjorde marinaden lidt for stærk sidste år, siger Charlotte Andersen.

Nu venter rødbederne 1,5 ton rødbederne er sidste punkt

på årets syltemenu. Når de ligger på lageret, har køkknet syltet 4,5 ton.

- Sidste år syltede vi løbende rødbederne i mindre partier, men det er mere effektivt at sylte det hele på én gang. Lige nu venter vi på, at de aÁange rødbeder får den rigtige størrelse med en diameter på tre-Àre cm, så skiver kommer til at passe til en leverpostejmad, siger Mona Carøe Jensen.

Hun er blevet kontaktet af Áere af landets øvrige hospitalskøkkener, som er interesserede i opskrifter og know how om, hvordan de selv kommer i gang med at sylte.

Bageren sylter med - Det er ikke raketvidenskab at sylte.

Det kan alle Ànde ud af, siger Mona Carøe Jensen.

Derfor er det også muligt for alle ansatte i køkkenet at melde sig til en syltetjans, og det bidrager til det sociale liv i køkkenet. Det udnytter bager Morten Bendixen, som til daglig arbejder sammen med en enkelt kollega i hospitalets bageri.

- Her er mulighed for at snakke med de andre kollegaer, og det er en god måde at styrke det sociale på, siger han.

Og det trækker også lidt, at de Áeste syltedage afsluttes med et fælles måltid for alle som skræller og sylter med.

Þ ϐ køber konkurrenter BRØD: Den amerikanske brødproducent Flowers Foods, som står bag det populære amerikanske brand Wonder Bread, har for anden gang på kort tid opslugt en økologisk rival i en markant handel, skriver FødevareWatch.

Firmaet har neop opkøbt sin rival Alpine Valley Bread Company for 791 mio. kr.

Det fremgår af branchemediet Bakeryandsnacks.com.

Alpine Valley producerer økologisk brød, og for Flowers Foods er det det andet opkøb i denne kategori på ganske kort tid.

Selskabet opkøbte tidligere en anden økologisk producent, Dave’s Killer Bread, for 1,8 mia. kr.

Økologien får sin egen hal i Herning under Foodexpo 2016 Nordens største fagmesse er en unik mulighed for at vise spændvidden i det økologiske sortiment til de professionelle køkkener Foodexpo er Nordens største fagmesse for alle, der arbejder professionelt med mad. På messen i Herning samles Áere end 400 udstillere og 25.000 potentielle kunder i tre dage for at opleve det største, bedste og nyeste, den danske madverden kan præstere, og Torben Bloch, projekt-

leder for foodservice i Økologisk Landsforening (ØL) glæder sig over udsigten til for første gang at samle de økologiske producenter i en fælles hal.

- Det giver en unik ramme hvor producenterne får optimale muligheder for at fortælle deres historie og præsentere deres produkter over for de professionelle køkkener, siger Torben Bloch, som opfordrer alle til at bakke op om messen, hvor tilmeldingsfristen udløber 1. november.

Foodexpo er kendt som hele branchens mødested og tiltrækker tusindvis af passionerede fagfolk fra

restauranter, hoteller, storkøkkener og resten af madbranchen i Danmark og udlandet.

Som noget nyt invitere ØL hele branchen til økologisk netværksaften.

- Det sker mandag den 7. marts, hvor vi vil samle Áest mulig af branchens ildsjæle og vigtigste aktører til et arrangement med et spændende fagligt indhold, uddeling af Øko-prisen, økologiske spisemærker, taler, underholdning og ikke mindst en fantastisk økologisk middag, siger Torben Bloch. jb@okologi.dk Arrangørerne har reserveret en hel hal til de økologiske udstillere på Foodexpo.

18

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

9. oktober 2015 nr. 575

Éť ANNONCER

Â&#x201E; TID & STED

www.oekologiogerhverv.dk

17. oktober kl. 10-17. Biodynamisk Havebrug og Introduktionsdag. Birthe Holt giver en grundlÌggende indsigt i den eƤektive biodynamiske metode, som virker, og ikke er sü svÌr, nür man først forstür den.

Hertha LandsbyvÌnget , 8464 Galten. Tilmelding: birtheholt@live.dk eller tlf. 3095 4577, senest 20 oktober. Pris: 500 kr. incl. let frokost og kaƤe te-Oauser. rr: Birthe Holt.

17. - 18. oktober kl. 10-17. Ă&#x2DC;kologisk Livsstilsfestival - $n oOlevelse i sĂŚrklasse! Gram Slot og samarbeIdsOartnere SønderIyske %ristelser, Syddansk %ødevareklynge, #estination Sønderjylland, Haderslev ErhvervsrĂĽd og Jyske Vestkysten byder for første gang velkommen til hele #anmarks Ă&#x2DC;kologiske livsstilsfestival, som afholdes i slottets restaurerede staldbygninger og under ĂĽben himmel i de fantastiske rammer omkring Gram Slot.

24. oktober kl. 10-17. Biodynamisk have- og introduktionsdag i Nordjylland hos Egon Jensen, Blegebrøndevej 2 , ,anstruO, 9690 %jerritslev. 4nderviser Birthe Holt, 33 ürs erfaring med biodynamisk gartneri og landbrug. Tilmelding: birtheholt@live.dk eller 3095 4577, senest 20. oktober. Pris: 500 kr. incl. let frokost og kaƤe teOauser. rr: Birthe Holt.

29. - 30. oktober. Kickstart af grøn omstilling i danske kommuner â&#x20AC;&#x201C; Visioner, vĂŚrktøjer, erfaringer og ĆĽnansiering. ,ĂĽlrettet tekniske medarbejdere fra kommunale forvaltninger, energikonsulenter, klimamedarbejdere, ingeniører, arkitekter, miljøfolk og andre med interesse i klimaOolitik og grøn omstillingsOroces. Teknologisk Institut, uditoriet, Bygning , Gregersensvej, 2630 TaastruO. .Olysninger og tilmelding OĂĽ VVV.htk.dk konference senest den 23. oktober. rr: Høje-TaastruO Kommune.

November 8. november kl. 10-15. %or 6. gang er der Ă&#x2DC;kologisk Slagtefestival OĂĽ HalkĂŚr Kro. Bønder og avlere har et rigt udvalg af kvalitetsOrodukter: nd-Kylling-Lam-Ged-GrisKalv-.st-,el-%rugt-Grønt-Is-,iddagsretter. Se mere OĂĽ halkaer.dk .Olysninger til Tid Sted mailes til ab@okologi.dk

tionel oksesteg, selv nĂĽr den er perfekt tillavet?

FortĂŚl os, hvad du mener om avisen, sĂĽ vi kan blive endnu bedre.

Hvad savner du at lĂŚse mere om?

Send en mail til ab@okologi.dk

Rüdgivning med mening Plant for vildtet Du kan søge 75 pct. støtte til planter inden 31. oktober. Vi kan guide dig.

Kontakt Marie-Louise Simonsen, naturtiltag

3062 5852

6WLQH +MDUQÂĄ -ÂĄUJHQVHQ ÂĄNRQRPL &DUVWHQ 0DUNXVVHQ SODQWHDYO &ODXV Â&#x2018;VWHUJDDUG SODQWHDYO (ULN .ULVWHQVHQ SODQWHDYO 3RXO &KULVWHQVHQ SODQWHDYO 0DGV 6 9LQWKHU SODQWHDYO 0DOHQH 6WRUP .UÂ IWLQJ SODQWHDYO 0DUWLQ %HFN SODQWHDYO 0DULH /RXLVH 6LPRQVHQ QDWXUWLOWDJ %MDUQH +DQVHQ WYÂ UIDJOLJ .LUVWLQH /DXULGVHQ NYÂ JEUXJ ,EHQ $OEHU &KULVWLDQVHQ NYÂ JEUXJ 0DGV 0RUWHQVHQ NYÂ JEUXJ 0LFKDHO 7HUVEÂĄO ELRJDV 3HWHU 6ÂĄQGHUJDDUG RPOÂ JQLQJ /DUV /DPEHUWVHQ RPOÂ JQLQJ VYLQHSURGXNWLRQ

Nyt fra mark og stald Landbrugsafdelingen

Annoncedeadline 20. okt.

3. nov.

17. nov.

1. dec.

15. dec.

Nr. 576 577 578 579 580

Se oplysninger om annoncering pĂĽ

www.oekologiogerhverv.dk

SmĂĽ retter - stor smag â&#x20AC;&#x201C; Opskrifter fra hele verden. 192 s.

249.95 kr. Lindhardt og Ringhof.

Glem den der med suppe, steg og is, og prøv i stedet at servere en lang rÌkke smü retter med en masse smag og variation. Timm Vladimir har hentet inspiration fra Mellemøsten og middelhavsomrüdet, og kombineret med danske madtraditioner er det blevet til 80 nye opskrifter pü smüretter.

GĂŚsterne vil nĂŚppe blive skuƤede, og der vil vĂŚre livlig aktivitet ved bordet og meget at tale om bare angĂĽende maden â&#x20AC;&#x201C; og helt ĂŚrligt, hvor meget er der at sige om en tradi-

River Cottage: Let og sundt.

Hugh Fearnley-Whittingstall.

416 s. 299,95 kr. Strandberg Publishing.

Hverdagsmad pĂĽ en ny mĂĽde â&#x20AC;&#x201C; og hvem kan have noget imod, at det bĂĽde er let og sundt, nĂĽr det ogsĂĽ er dejligt velsmagende.

180 opskrifter uden hvede- og mÌlkeprodukter til dagens retter lige fra morgenmaden over hovedretter til kage til den søde tand.

Ved de enkelte opskrifter er markeret, hvis retten kan laves pü højst 20 minutter, er egnet til madpakken/termokanden eller er velegnet til veganere.

AB

LÌs om de økologiske spisemÌrker pü www.oekologisk-spisemaerke.dk

Nyt pü hylderne Müske fejltolker vi reaktionstallet Nu kommer der 40 pct. investeringstilskud til mindre økogürdbiogasanlÌg

Krydrede mayonnaiser Urtekram har nu to nye, glutenfri mayonnaiser med hhv. hvidløg og chili i sortimentet.

(Q Ă&#x20AC;DVNH PHG PO KDU HQ YHMOHGHQGH XGVDOJVSULV Sn NU RJ Sn WOI NDQ PDQ In RSO\VW IRUKDQGOHUH Bronzealderbrød

Nyt øko-biogasanlÌg er kommet godt i gang

De nĂŚste numre Udkommer 30. okt.

13. nov.

27. nov.

11. dec.

8. jan.

Â&#x201E; Bog-nyt

Majs modner uens

Mere grĂŚs med stribeafgrĂŚsning

LĂŚs om det pĂĽ www.okologi.dk/landbrugsblog

Et økologisk brød fra Aurion med HPPHUPHO RJ Ă&#x20AC;HUH VODJV NHUQHU IUÂĄ mandler og valnødder samt tørrede grøntsager og ĂŚg. Brødet er hĂŚvet PHG J U RJ EDJHIHUPHQW JUDP 9HMOHGHQGH XGVDOJVSULV NU Forhandles i helsekostbutikker over hele landet, se adresser pĂĽ www.aurion.dk 0DGDPH %XWWHUĂ \ ÂĄNRORJLVNH IXOGNRUQVNLNV ,QGHKROGHU SFW IXOGNRUQVPHO De er bagt med smør og bourbon YDQLOMH VRP JLYHU GHP HQ I\OGLJ let sødlig smag.

Forhandles i Kvickly, og en pakke PHG J KDU HQ IRUYHQWHW SULV Sn NU

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

9. oktober 2015 nr. 575

19

$1121&(5 É˝

Planter â&#x20AC;&#x201C; juletrĂŚer Nordmannsgran økologisk sĂŚlges 5 ĂĽrige - rodbeskĂĽret 3/2 (25 â&#x20AC;&#x201C; 35 cm) til plantning i september eller forĂĽret.

Herkomst: Abies nordmanniana frø, Ambrolauri Tlugi afd. 13, Georgien.

Frø importeret af Fair Seed Aps. 8740 BrÌdstrup

Henvendelse telf. 24625799 eller klejtrup@icloud.com Poul Pedersen, SkĂĽrupvej 59, Klejtrup, 9500 Hobro Ă&#x2DC;kologi/herkomstkontrol af Plantedirektoratet. Ă&#x2DC;ko. Aut. Nr. 21397

PĂĽ grund af efterĂĽrsferien gĂĽr der nu tre uger, inden nĂŚste udgave af Ă&#x2DC;kologi & Erhverv kommer.

LĂŚr ooslogi mer â&#x20AC;&#x2122; øk Ă&#x2DC;kologiske praktikpladser søges.

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

Kontakt os pü tel 96 96 66 66 kÌrlig hilsen Eleverne pü Kalø

8410 Rønde ¡ Tel 9696 6666 ¡ www.kalo.dk

Ă&#x2DC;kologiens Have Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk

Ă&#x2DC;kologisk gødning sĂŚlges Flere forskellige typer gødninger (Piller) SĂĽjord og priklejord med økologisk gødning sĂŚlges Ă&#x2DC;kologisk kompost til forskellige formĂĽl sĂŚlges

Ă&#x2DC;KOLOGI

ERHVERV

Ă&#x2DC;kologisk jord til højbede og plantekasser sĂŚlges

Â&#x201E; KORT & GODT Købes: Ă&#x2DC;kologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Ă&#x2DC;ko-aut.nr. 20877. Ă&#x2DC;kologisk høsilage og wrap af kløvergrĂŚs fra 1. og 2. slĂŚt sĂŚlges og leveres. Foderanalyser haves. Ă&#x2026;gĂĽrd Fourage, 7538 9660.

SĂŚlges: Prima enghø - presset i rundballer Ă&#x2DC; 150. Ribe - Gram.

NP. Vodder, tlf. 2386 1967.

Ukurante hestebønner købes, pü roden eller nyhøstet, der indeholder grønne frø - ogsü vüde bønner. Henv. Carsten Jacobsen, Silkeborg, tlf. 5152 3774 eller kontakt@greenf.dk.

Under Kort & Godt koster en annonce pü højst 20 ord kun 125 kr. Er den pü højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke vÌre medlem eller abonnent for at annoncere.

I spalten Kort & Godt mü teksten ikke vÌre pü mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden sÌrlige markeringer eller linieskift.

Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Bestil annonce pĂĽ tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

Farmergødning IS v. N/E Mortensen

NĂŚste nummer udkommer 30. oktober og der er annoncedeadline 20. oktober

Toruphøjevej 56,9620 Ă&#x2026;lestrup Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

Er du klar til den forestüende vinter har du, hvad du behøver, eller har du for meget?

Ă&#x2026;BENT HUS PĂ&#x2026; NYE Ă&#x2DC;KOLOGISKE BIOGASANLĂ&#x2020;G JH BioEnergi ApS og Ă&#x2DC;kologisk Landsforening inviterer til Ă&#x2026;bent Hus ved to nyopførte økologiske gĂĽrdbiogasanlĂŚg.

Hvilke andre steder end i Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV ďŹ nder man sĂĽ mange spĂŚndende og relevante oplysninger om økologi - og sĂĽ gode annoncer?

Fredag den 30. oktober Hans Martin Westergaard, Holmvej 12, Kliplev, 6200 Ă&#x2026;benrĂĽ og

Alle annoncer i Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV lĂŚses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mĂŚngden.

SĂĽ, mangler du noget, inden forĂĽret spirer frem, ďŹ nder du det mĂĽske lige her.

Køb - Salg - Bytte - Arbejde - Samarbejdspartnere Livsledsager - Hyrdehunde - eller noget helt andet Bestil annonce pü 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

Fredag den 20. november Jens Krogh, Tarpvej 15, Strellev, Ă&#x2DC;lgod Kom og hør om erfaringer med etablering, opstart og drift af anlĂŚggene, hvor biomassen er kvĂŚggylle, dybstrøelse, ensilage mv.

3URJUDPPHW VWDUWHU NO RJ E\GHU Sn RI¿ FLHO LQGYLHOVH RSO J RP ELRJDV RJ ¥NROR gisk landbrug inkl. økonomi. Guidede rundvisninger indtil kl. 16.

Forplejning kan købes pü stedet.

Tilmelding ikke nødvendig.

ID nr. 42742

ØKOLOGI FOR DUMMIES ...

ØKOLOGI ERHVERV

og da der endnu bliver solgt Áest konventionelle varer, giver det god mening – både økonomisk og miljømæssigt - at pakke økologien ind, da det samlet giver det mindste emballageforbrug.

Fødevarekontrollen oplever, at butikkerne har helt styr på at adskille de økologiske og konventionelle varer, og ifølge miljøchef hos Coop, Signe Frese bør kunderne måske slet ikke være så kede af den emballerede økologi, da Áere undersøgelser dokumenterer, at emballagen ofte giver produkterne en markant længere holdbarhed.

Dermed kan emballagen være med til at reducere madspild.

Hun minder i denne forbindelse om, at emballagen typisk bidrager med under fem procent af varens samlede miljøpåvirkning. jb@okologi.dk

Derfor er æblerne pakket ind

De mange emballerede øko-varer i butikkernes frugt- og grøntafdelinger bunder i lovgivningens krav om at mindske risikoen for at forveksle økologiske og konventionelle varer

Mange kunder undrer sig over, at de økologiske grøntsager i de Áeste supermarkeder er pakket ind i emballage. Det virker umiddelbart ikke særligt bæredygtigt, at det er de økologiske varer, som bliver sovset ind i emballage og ikke de konventionelle, men forklaringen er enkel: Ifølge lovgivningen skal butikkerne sikre, at der ikke er risiko for sammenblanding af konventionelle og økologiske frugter og grøntsager,

FOTO: MORTEN TELLING

Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV ɿ Silkeborgvej 260 ɿ 8230 Åbyhøj ɿ avis@okologi.dk ØKOLOGI

ERHVERV

9. oktober 2015 nr. 575

Succes og udfordringer på årets økologikongres

Der er masser af succes, men også spotlight på udfordringerne inden for det økologiske landbrug, når Økologikongres 2015 åbner scenen med 100 oplæg 25. og 26. november.

Arrangørerne understreger, at de i år har valgt Succes og udfordringer som overskrift for kongressen. Det går godt for økologien i Danmark. Aldrig har der været efterspurgt, solgt

og eksporteret så mange økologiske fødevarer. Intet andet land har så stort et salg af økologiske varer pr. indbygger, og tallet er stigende.

Den økologiske sektor er også innovativ. Mange nye økologiske varer som skyr og speltbrød er blevet standard i den konventionelle fødevareproduktion.

- Succeserne står i kø, men ingen træer vokser ind i himmelen – selv ikke de økologiske. Der er stadig udfordringer at tage fat på. Det gælder for eksempel inden for dyrevelfærd, klima, biodiversitet, mangfoldighed på bedriften og driftsøkonomi. Og Økologi-Kongres 2015 vil hylde successen men samtidig tage fat på udfordringerne, forklarer kongressens projektleder Tomas Brødsgaard Fibiger Nørfelt, SEGES, Økologi i en pressemeddelelse om kongressen. Økologi-Kongres 2015 henvender sig til landmænd, konsulenter, forskere, køkkenledere, organisationer, myndigheder og ansatte i virksomheder, der arbejder med økologiske produkter.

Økologi-K ongres SUCCES OG UDFO R DRINGER

Onsdag og torsda g 25.-26. novemb er Vingste d konferen hotel & cecenter

ØKOLOG

k o n g re sI

20 15

Økologikongres 2015 hylder, at økologien er i massiv fremgang. Overskriften for kongressen er: Succes og udfordringer, for der bliver også taget fat i udfordringer inden for klima og dyrevelfærd. Det er i år niende gang, økologikongressen åbner dørene for alle økologiinteresserede

Rabat ved tidlig tilmelding Ud over det faglige program har kongressen også en udstilling, hvor maskiner, produkter, viden og resultater vises frem af førende virksomheder, organisationer, forskningsinstitutioner og landmænd.

Det koster 750 kr. for en dagsbillet til kongressen, og der er rabat ved tidlig tilmelding inden den 25. oktober.

Tilmeldingen er netop åbnet, og forbliver åben indtil 15. november 2015. Økologi-Kongres 2015 foregår på Vingsted hotel & konferencecenter.

Kongressen organiseres af Økologisk Landsforening og SEGES Økologi, Landbrug & Fødevarer.

Endvidere deltager Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS) samt Foreningen for Biodynamisk Jordbrug i tilrettelæggelsen.

Yderligere oplysninger www.okologi-kongres.dk