Økologi & Erhverv nr 576 30-10-15

En mio. økologiske juletrÌer

Efterafgrøder er ren busines

God høst for Samsø Mel

Fair Seed i Midtjylland har omlagt sin juletrÌs- og pyntegrøntproduktion til økologi, og de første økologiske juletrÌer er spiret i sübedene pü planteskolen.

Med korn og bÌlgsÌd pü rÌkker für Anders Lund, BrÌdstrup, stÌrkere efterafgrøder, mindre ukrudt og bedre jordstruktur. Nu forsøger den eksperimenterende planteavler sig ogsü med direkte süning.

Samsø Mel har eksisteret i to ür og har efterhünden høstet sü mange kunder, at parret bag gürdmølleriet, Ida og Morten Kristensen, tror pü en fremtid for virksomheden, men likviditeten er stadig en udfordring.

4

AKTUELT

8

MARK OG STALD

Ă˜KOLOGI

20-21 MAD OG MARKED

ERHVERV

30. oktober 2015 nr. 576 35. ĂĽrgang

Dansk And i Struer har slagtet de ÂˆĂžÂ”Â•Â–Â‡ Ď?Œ‡”Â?Ӥ Side 18-19

”ÞÂ? ‘Â?•–‹ŽŽ‹Â?‰•ˆ‘Â?† •Žƒ‰–‡• ‹ Ď?‹Â?ƒÂ?•Ž‘˜•—†•’‹Ž I forslaget til Finanslo˜‡Â? ˆ‘” ʹͲͳ͸ ‡” Â?‹†Ž‡”Â?‡ til ’Grøn omstillingsfond’ Ď?Œ‡”Â?‡–Ǥ ‘Â?†‡Â? Šƒ” „ŽƒÂ?†– ƒÂ?†‡– Ď?‹Â?ƒÂ?•‹‡”‡– Ă˜kologisk Landsforenings succesfulde føde˜ƒ”‡”¤†‰‹˜Â?‹Â?‰

ʹͲͳ͸ AF IRENE BRANDT Erhvervs- og vÌkstminister Troels Lund Poulsen har fjernet støtten til

Grøn omstillingsfond pĂĽ Finansloven 2016. Men det stĂĽr hen i det uvisse, hvorfor ministeren har truffet denne beslutning, som blandt andet kommer til at ramme den meget roste økologiske fødevarerĂĽdgivning, som Ă˜kologisk Landsforening stĂĽr for. Ă˜kologi & Erhverv har spurgt ministeren om, hvorfor regeringen sløjfer Grøn omstillingsfond. Der er tale om 5 mio. kr., heraf 0,2 mio. kr. til administration i ministeriet. Ministeren har ikke besvaret spørsmĂĽlet.

I Ă˜kologisk Landsforening undrer man sig over beslutningen - ikke mindst fordi Den økologiske Føde-

varerüdgivning er blevet fremhÌvet af büde VÌkstteam Fødevarer samt Natur- og Landbrugskommissionen, som et effektivt redskab for produktinnovation og afsÌtning i mindre, økologiske virksomheder.

Begge anbefalede en støtte til Ă˜kologisk FødevarerĂĽdgivning, ligesom VK-regeringens Ă˜kologiVision idenWLĂ€FHUHGH SURGXNWXGYLNOLQJ VRP HQ vĂŚsentlig vej til lønsomhed i økologisk produktion. ¤†‰‹˜Â?‹Â?‰ ‰‹˜‡” ˜§Â?•– - Vi har gennemgĂĽet oplĂŚgget til FL2016. Og vi er meget kede af, at

regeringen sløjfer de midler, der er afsat til Ă˜kologisk FødevarerĂĽdgivning i Ă˜kologisk Landsforening. Vi mangler ĂŠt af de ĂĽr, der var afsat midler til. Ikke nok med, at det saboterer et sundt erhvervspolitisk vĂŚkstinitiativ, det stritter ogsĂĽ direkte imod regeringens egen politik om at sikre beskĂŚftigelse og vĂŚkst i landkommunerne, siger Per Kølster, formand for Ă˜kologisk Landsforening.

I følge foreningen har Ă˜kologisk FødevarerĂĽdgivning givet mindre virksomheder let adgang til konkrete rĂĽd om produktudvikling, og tilknytter gastronomiske, emballerings- og

DIVÂ WQLQJVNRPSHWHQFHU WLO YLUNVRPhedernes produktinnovation.

- Initiativet har sikret udvikling af et stort antal nye produkter for relaWLYW In PLGOHU IUD FKDUFXWHUL SURGXNter til nye varer fra mikro- og smümøller, bagere, mejerier, og frugt- og JU¥QW SURGXFHQWHU 2J ,QGVDWVHQ medvirker til en øget vÌrditilvÌkst og jobskabelse i økologisk landbrug RJ L ODQGGLVWULNWHUQH OLJHVRP à HUH PLQGUH ODQGEUXJ EOLYHU NRQNXUUHQFHG\JWLJH YLD GLYHUVLÀFHULQJ RJ SURGXNWLRQ DI à HUH UnYDUHU DI K¥MHUH NYDOLWHW siger Per Kølster.

2

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

30. oktober 2015 nr. 576

0(11(6.(5 0(1,1*(5

Med Lov Skal Land Bygges Regeringen taler med to tunger om økologi FL2016: Dagbladet Information har set nÌrmere pü misforholdet mellem, hvad miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen siger, og hvad hun gør. I anden udgave DI ,&52)6 SXEOLNDWLRQHQ 1\ YLGHQ om økologi har ministeren skrevet forordet, hvori man blandt andet kan lÌse følgende: Supermarkedernes hylder med økologisk mÌlk, Ìg og grønt bliver tømt hurtigere, end landmÌndene kan nü at fylde dem op. Derfor er der plads til HQGQX à HUH GDQVNH ¥NRORJLVNH landmÌnd. MülsÌtning forsvandt Forordet blev publiceret to dage efter at Eva Kjer Hansen valgte at droppe mület om at fordoble det økologisk dyrkede areal i 2020.

Og det sender nogle blandede signaler, mener formand for Ă˜kologisk Landsforening Per Kølster: - Man siger med den ene hĂĽnd, at man gerne vil fremme økologien, men med den anden hĂĽnd vĂŚlger man ikke at fastholde mĂĽlet om at fordoble arealet. Det er modstridende, siger Per Kølster til Information.

Han tilføjer: - Vi har brug for, at regeringen klart siger: Det er dÊn vej, vi skal med dansk landbrug. Det gür jo JRGW à HUH RJ à HUH O JJHU RP WLO økologi. Sü det er det helt forkerte tidspunkt at sende blandede signaler og skabe usikkerhed. 6DPPH KROGQLQJ KDU 5HQp Christensen, der er landbrugsordfører i regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti: - Førhen har det stüet meget tydeligt, hvad vi ville med økologien. Nu dropper man mülsÌtningen om at fordoble arealet, men hvorfor dog ikke have südan en mülsÌtning? spørger han.

LEDER $) 3(5 .‘/67(5

Er der nogen i landbruget og fødevarevirksomhederne, der kender til love og regler, sü er det os økologer. Ganske og aldeles frivilligt underlÌgger vi os et ’plus-sÌt’ af reguleringer, som vi fastholder for at sikre økologiens trovÌrdighed og budskaber. Og var verden, som man kunne drømme om, sü ville vores økologiske regler erstatte i hobevis af andre regelkomplekser, som er skabt for at fü styr pü uheldige virkninger af gÌldende landbrugspraksis.

Eksemplerne er utallige. Miljøregulering burde eksempelvis vÌre RYHUà ¥GLJ 5HJOHU E¥U L VLJ VHOY fremme enkle, miljørigtige og sunde metoder. Og sü skal de vÌre til at administrere büde for den, der er underlagt reglerne, og for den, der VNDO XGI¥UH NRQWUROOHQ 5HJOHU VNDO vÌre enkle, logiske og gennemskuelige, sü risikoen for at overtrÌde dem alene kan skyldes fortsÌt. Men südan er det ikke i almindelighed i landbruget og i sÌrdeleshed ikke i økologien. Guderne skal vide, der er meget, der kan gøres nemmere og bedre uden at slÌkke pü sikkerhed og principper.

Det er derfor med kyshünd at vi kan tage imod miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens nÌrmest guddommelige felttog mod overimplementering. Vi har stribevis af forslag parat – for eksempel til hvordan vi kan skabe regler, der sikrer mere natur, nemmere tilskudsadministration og smidige miljøgodkendelser, og om hvordan vi nemmere kan hündtere vores dyr, hvordan vi kan

Per Kølster tager med kyshünd mod miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens nÌrmest guddommelige felttog mod overimplementering.

slippe for at kassere store mÌngder Det er derfor med kyshünd at vi kan tage imod miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens nÌrmest guddommelige felttog mod overimplementering. medicin og meget, meget andet.

Nogle af disse forslag er nye og en logisk følge af de diskussioner og vedtagelser, som parterne i arbejdet med den tidligere regerings handlingsplan kom frem til. Nemlig det, der handlede om, at skal man for alvor rykke for økologien, skal dens forvaltning tÌnkes ud af boksen og pü tvÌrs af siloer.

Andre forslag er gamle og handler om at gøre livet nemmere ved mindre justeringer af eksisterende regler. Vi har sager, som vi har rendt ministerier og styrelser pü dørene med i ürevis, sager som kan fü embedsmÌnd fra top til bund til at vende det hvide ud af øjnene, fordi vi udfordrer gÌldende normer.

Udgiver Ă˜kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă…byhøj 7OI www.økologiogerhverv.dk

Ă˜KOLOGI Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 87 32 27 29

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 87 32 27 27

Udkommer 22 udgivelser ĂĽrligt Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23

Journalist Kaj Lund Sørensen kls@okologi.dk 87 32 27 28

ERHVERV

Store süvel som smü tandhjul skal smøres eller udskiftes. Det er økologiens vÌsen – omlÌgning og forandring - og en af økologiens gaver til landbrugs- og fødevareverdenen. Og jo mere turbo der kan sÌttes pü en radikal nytÌnkning af reguleringen, des nemmere bliver det at lÌgge om, og jo mere attraktivt skulle det gerne blive at komme med i den økologiske verden fra jord til bord.

Selvom ingen kan vÌre i tvivl om, at det nok var lidt dürlig timing, at PLQLVWHUHQ Dà \VWH VLW HJHW IRUGRElingsmül for 2020, sü kan det vÌre, at den drivkraft, der ligger i at gøre det nemmere at kaste sig ind i økologiens rÌkker, kan forstÌrke den udvikling, vi ser lige nu, og som virker ustoppelig: Eksporten har vÌkstrater, der er imponerende.

Detailhandlen kan ikke fü økologiske varer nok. I de store gryder er økologien nÌrmest ved at koge over af begejstring. Borgerne elsker at fü økologiske mültider ind ad døren.

Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg.

Et ĂĽrsabonnement koster 695kr. (ekskl. moms). Bestil pĂĽ mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

Markedet er der, og endeligt langt om lÌnge følger landbruget med.

Priserne kan overbevise selv den mest skeptiske.

Sü meget desto vigtigere er det at følge op. Markedet giver ikke sig selv. Vi ser resultatet af et mülrettet og storstilet arbejde gennem mange ür. Det skal følges op, og der skal prioriteres i de mange midler, som landbruget modtager i tilskud fra offentlige kasser. Vi ser frem WLO DW ÀQDQVORY RJ ODQGEUXJVSDNNH understøtter økologiens vÌkstpotentiale og dens tilbud om at gøre gavn for samfundet. Vi ser frem til ministerens felttog for en nemmere verden. Heri kan ingen vÌre uenige.

OG ‌ vi ser frem til at fordoblingen nĂĽs. Det Ă˜kologiske FødevarerĂĽd erklĂŚrede sig forleden - pĂĽ nĂŚr et medlem - enig i, at anbefale ministeren at fastholde mĂĽlet. Og det kan jo Y UH DW HW Ă HUWDO Sn 7LQJH O\WWHU WLO 5nGHW RJ KROGHU IDVW L 0nOHW 9L JÂĄU Demokratiets mølle maler. Med Lov Skal Land Bygges!

Ă˜kologi & Erhverv 5HGLJHUHV XDIK QJLJW DI SROLWLVNH ÂĄNRQRPLVNH og organisatoriske interesser.

DebatindlĂŚg: 5HGDNWLRQHQ PRGWDJHU JHUQH GHEDWLQGOÂ J IUD vores lĂŚsere.

Send dit indlĂŚg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

30. oktober 2015 nr. 576

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

3

INDHOLD: AKTUELT 4 En million økologiske juletrÌer Fair Seed i Midtjylland har omlagt sin juletrÌs- og pyntegrøntproduktion til økologi, og de første økologiske juletrÌer er spiret i sübedene pü planteskolen

5 To vindere er bedre end ĂŠn taber og ĂŠn, du ikke kender Ă˜kologiske landmĂŚnd samarbejder pĂĽ kryds og tvĂŚrs; men dyr og maskiner hitter

6 Naturen er kompromisløs

4

Den nuvÌrende naturplejeindsats i Danmark har to store udfordringer: Den hviler pü et mangelfuldt grundlag, og betalingen for naturplejen er langt fra tilstrÌkkelig Lone Vitus driver Brandbyggegaard med tilhørende vineri sammen med Søren Kvist.

Foto: Jakob Brandt

MARK OG STALD 8 Efterafgrøder er ren busines

Den Gyldne Grundtvig 2015 gĂĽr til Lone Landmand

Med korn og bÌlgsÌd pü rÌkker für Anders Lund, BrÌdstrup, stÌrkere efterafgrøder, mindre ukrudt og bedre jordstruktur. Nu forsøger den eksperimenterende planteavler sig ogsü med direkte süning

9 RÌkkeafgrøder pü den billige müde RÌkkedyrkning har füet en renÌssance de seneste ür. Mange har investeret i dyre, avancerede radrensere med gps, kameraer, süudstyr etc., men de dyre maskiner er ikke en forudsÌtning for succes

11

10 Nyt redskab til fordeling af mobil grøngødning Udviklingsarbejde viser gode perspektiver i grønsagsdyrkning i faste kørespor uden pløjning, med mobil grøngødning og uden husdyrgødning

12 Etablerer 1050 stipladser i storstier i lejet bygning Selskab fokuserer kun pĂĽ svineproduktion og lader andre om planteavl og foderproduktion

Odder Højskoles kulturpris gür til forfatteren, debattøren, bloggeren og den økologiske ildsjÌl Lone Vitus, som er mest kendt som Lone Landmand FORMIDLING AF JAKOB BRANDT

13 Sorterer grisene ved hjÌlp af fototeknik VÌgtsortering med kameraer skal sikre en høj daglig tilvÌkst, et lavt foderforbrug samt levering tÌt pü den optimale slagtevÌgt

13 FĂĽ en sø gratis Ă˜kologisk landmand Per Thomsen har gjort brug af Naturstyrelsen tilVNXG WLO VÂĄHU Sn ODQGEUXJVMRUG 3n GHQ PnGH Ă€N KDQ HQ JUDWLV VÂĄ 'HW NDQ andre ogsĂĽ fĂĽ, men man skal skynde sig, hvis man vil vĂŚre med i denne ansøgningsrunde

14 Klar til investeringsstøtte De nÌste knap tre müneder kan økologiske landmÌnd søge tilskud til investeringer i nyttig teknologi. Som noget nyt kan mobile løsninger til füre- og gedeholdet ogsü komme i betragtning

14 Nyt fra ICROFS TrĂŚer i svinefolden kan vĂŚre vejen til mindre kvĂŚlstoftab

Hvert andet eller hvert tredje bed?

Pü Barritskov er der gode erfaringer med løbende at afpudse grønt og lÌgge materialet ind mellem rÌkkerne af grøntsager. Nu overvejes det, om det er nødvendigt at have halvdelen af arealet liggende med grøngødning

MAD OG MARKED 16 Grøntsagsgazellen fra Horsens Hvis ikke de danske producenter er klar til at skrue op for produktionen, vil andre fylde hullerne pü det europÌiske marked, vurderer Jørgen Nielsen fra Northern Greens

17

Fødevareblokker, aktivist og økolog Lone Vitus kommer i fornemt selskab, nür hun 10. november modtager prisen Den gyldne Grundtvig.

Prisen er tidligere güet til koryfÌer pü den danske kunst- og kulturscene som Steffen Brandt, Johannes Møllehave, Benny Andersen, Niels Hausgaard og senest digteren Jens Rosendal.

Lone Landmand er en ivrig debattør om den müde, vi omgüs dyr og deres velfÌrd pü.

- Mine kernevĂŚrdier er retfĂŚrdighed, ordentlighed og omtanke.

De vÌrdier er dem, der vÌkker de stÌrkeste følelser – de burde vÌre udgangspunktet for menneskelig omgang med artsfÌller, med dyr og med vores omverden. Resultatet er mÌrkbart, nür de tilsidesÌttes, siger Lone Landmand, som modtager prisen ved et arrangement pü Odder Højskole.

Folkelig, skarp og vedkommende /RQH 9LWXV à \WWHGH VDPPHQ PHG sin mand, Søren Sørøver alias Søren Kvist, til Brandbygegaard nord for Horsens Fjord. Her dyrker de deres 28 hektar med Ìbleplantage og vingürd og stor omsorg for gürdens für, geder og høns, jord og fødevarer.

Den gyldne Grundtvig blev indstiftet i 1999, og ifølge formand for komiteen bag kulturprisen, Bo Klindt 3RX HU GHU à HUH JUXQGH WLO DW YDOJHW i ür faldt pü den østjyske økolog og madblogger: - Lone Vitus, ogsü kendt under sit blogger-navn, Lone Landmand, für prisen for gennem sit vedholdende, engagerede og indsigtsfulde arbejde med at formidle vigtige og aktuelle spørgsmül om bÌredygtighed og grøn omstilling pü en folkelig, skarp og vedkommende facon at bidrage til den folkelige oplysningstradition og kultur, som den danske folkehøjskole udspringer af, siger han om priskomiteens valg.

Du kan følge livet pü Brandbygegaard i ord og billeder pü Lone Landmands hjemmeside.

Lone Vitus har godt 4000 følgere pü facebook - herunder bl.a. ministre og brancheorganisationer, ligesom hendes blog har omtrent 100.000 sidevisninger om müneden.

17 McDonald’s tester økologiske bøffer syd for grÌnsen 18 Dansk And folder vingerne ud pü havnen i Struer

Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første ĂĽr Vi samarbejder med Ă˜kologisk Landsforening

Gür alt efter planen, bliver de første 12.000 Ìnder slagtet i denne uge

19 Mineslund sadler om Eirik Vinsand fra Mineslund har lavet aftaler om at levere kød til büde nemlig.com, udvalgte Menu Gourmet-butikker og Føtex Food-kÌden, mens han forventer at skrue ned for sit eget netsalg

20 Samsø Mel har füet fodfÌste pü fastlandet Selv om ’bankens benspÌnd’ tvang Morten Kristensen til at frasÌlge en del jord, er han og hustruen ved at gøre Samsø Mel til en god forretning

Ny startkit til fødevarefÌllesskaberne

4

ØKOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

30. oktober 2015 nr. 576

En million økologiske juletræer

Hvad er Fair Trees?

En lille million økologiske Nordmannsgraner er siden foråret spiret frem i såbedene i planteskolen. Marianne Bols er særdeles tilfreds med træernes rodudvikling hen over sommeren.

)DLU 7UHHV MXOHWU HU V OJHV L KHOH (XURSD )DLU 7UHHV HU HW LQWHUQDWLRQDO NRQFHSW EHVWn HQGH DI )DLU 7UDGH RJ ¡NRORJL FHUWLÀ FHUHGH MXOHWU VIU¡ )DLU 7UHHV HU JRGNHQGW DI )DLU 7UDGH 'DQPDUN )DLU 7UHHV EOL YHU SURGXFHUHW Sn )DLU 6HHGV VRP HU PHGOHP DI :RUOG )DLU 7UDGH 2UJDQLVDWLRQ 3URGXNWLRQHQ DI )DLU 7UHHV MXOHWU HU VW¡WWHU XGGDQQHOVH VXQGKHGVIUHPPH RJ XGYLN OLQJ IRU ORNDOEHIRONQLQJHQ L *HRUJLHQ KYRU MXOHWU VIU¡HQH LQGVDPOHV

Fair Seed i Midtjylland har omlagt sin juletræs- og pyntegrøntproduktion til økologi, og de første økologiske juletræer er spiret i såbedene på planteskolen

6H KYRU À QH U¡GGHUQH HU SODQ WHVNROHHMHU 0DULDQQH %ROV VLGGHU Sn KXJ YHG HW DI GH ODQJH VnEHGH L SODQWHVNROHQ KYRUL HQ OLOOH PLOOLRQ Q\H ¡NRORJLVNH 1RUGPDQQVJUDQ KDU VOnHW URG , PDM EOHY GH VnHW L EHGHQH L SDSLUUXOOHU KYRU IU¡HQH YDU SODFHUHW LPHOOHP WR ODJ SDSLU VRP G NNHU KHOH VnEHGHW L EUHGGHQ RJ KROGHU EHGHW XNUXGWVIUL XGHQ EUXJ DI VSU¡M WHJLIW 0DULDQQH %ROV HU RJVn LQGHKDYHU DI GHW LQWHUQDWLRQDOH MXOHWU VNRQ FHSW )DLU 7UHHV 2J VLGHQ KDU MXOHWU VIU¡HQH IUD )DLU 7UHHV KDIW ¡NRORJLP UNH Vn GHW KDU Y UHW HW QDWXUOLJW Q VWH VNULGW DW RPO JJH SODQWHVNROHQV SURGXNWLRQ DI 1RUG PDQQVJUDQ RJ S\QWHJU¡QW

SHV VRP ¡NRORJLVN WUH nU HIWHU RP O JQLQJHQ 0DQ VLGHVWLOOHU KHU MXOHWU VSUR GXNWLRQHQ PHG IUXJWSURGXNWLRQHQ KYRU GHW PDQ K¡VWHU Sn WU HUQH NDQ V OJHV VRP ¡NRORJLVN HIWHU HQ RPO JQLQJVSHULRGH PHQV VHOYH WU HW LNNH NDQ Y UH ¡NRORJLVN PHG PLQGUH GHW HU EOHYHW SDVVHW HIWHU ¡NRORJLUHJOHUQH IUD IU¡VWDGLHW IRUNOD UHU 6\ELOOH .\HG +XQ IRUWV WWHU )RU PDQJH NDQ GHW YLUNH XORJLVN DW WU HUQH LNNH NDQ V OJHV ¡NROR JLVN HIWHU HQ WUH nULJ RPO JQLQJVSH ULRGH QnU S\QWHJU¡QW NDQ PHQ PDQ YDOJWH L VLQ WLG GHQQH O¡VQLQJ IRUGL GHW DQJLYHOLJW LV U HU L GH I¡UVWH nU DI HW MXOHWU V OLY DW GHW XGV WWHV IRU VSU¡MWHJLIW 'HW KDU GHUIRU Y UHW RS IDWWHOVHQ DW GHU NXQQH Y UH PLQGUH WURY UGLJW DW NDOGH HW WU ¡NRORJLVN KYLV GHW HU G\UNHW NRQYHQWLRQHOW GH I¡UVWH IHP nU

Økologiske regler 1nU GH VPn SODQWHU L VnEHGHQH RP ó nU HU NODU WLO VDOJ IRUYHQWHU 0D ULDQQH %ROV DW GHU EOLYHU ULIW RP GH ¡NRORJLVNH XGSODQWQLQJVWU HU , GDJ NDQ PDQ LNNH À QGH ¡NRORJL VNH VPnSODQWHU L GDWDEDVHUQH KYLO NHW EODQGW DQGHW KDU JMRUW GHW VWRUW VHW XPXOLJW DW SURGXFHUH ¡NRORJLVNH MXOHWU HU L 'DQPDUN IRU LI¡OJH 9HM OHGQLQJHQ IRU ¡NRORJLVN MRUGEUXJV SURGXNWLRQ NDQ 1DWXU(UKYHUYVW\ UHOVHQ LNNH JLYH GLVSHQVDWLRQ WLO DW EUXJH LNNH ¡NRORJLVNH VPnSODQWHU ‘NRORJLVN MXOHWU VSURGXNWLRQ HU HQ QRQ IRRG SURGXNWLRQ VRP GHUIRU LNNH HU RPIDWWHV DI (8·V ¡NRORJLIRU RUGQLQJ 'H UHJOHU YL KDU L 'DQPDUN L GDJ HU RSULQGHOLJW IRUPXOHUHW DI SUR GXFHQWHUQH VHOY RJ VWDPPHU WLOEDJH IUD VLJHU 6\ELOOH .\HG GHU HU IDJSROLWLVN FKHINRQVXOHQW L ‘NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ 7LOVYDUHQGH HU GHW SURGXFHQWHUQH GHU KDU EHVOXWWHW DW HW MXOHWU NXQ NDQ Y UH ¡NRORJLVN KYLV GHW HU ·I¡GW· ¡NRORJLVN PHQV S\QWHJU¡QW NDQ NOLS

Regler er en hindring 0DULDQQH %ROV XQGUHU VLJ RYHU UHJ OHUQH IRU KXQ RSOHYHU GHP VRP HQ KLQGULQJ IRU XGEUHGHOVHQ DI GHQ ¡NR ORJLVNH MXOHWU VSURGXNWLRQ 'HW Q\WWHU LNNH DW PDQ KDU UHJ OHU GHU KLQGUHU SURGXNWLRQHQ , VWH GHW V\QHV MHJ E¡U PDQ VH Sn DW GHU HU HQ UHHO LQWHUHVVH IRU ¡NRORJLVN MXOHWU VSURGXNWLRQ L 'DQPDUN RJ Vn ODYH ¡NRORJLUHJOHU GHU HU WLOSDV VHW MXOHWU VSURGXNWLRQHQ VRP Sn Y VHQWOLJH RPUnGHU DGVNLOOHU VLJ IUD ¡NRORJLVN ODQGEUXJVSURGXNWLRQ L DOPLQGHOLJKHG , 7\VNODQG J¡U PDQ GHW DOOHUHGH RJ I¡OJHU YL LNNH WURS L 'DQPDUN JnU YL JOLS DI Y NVWPXOLJ KHGHUQH Sn GHW W\VNH PDUNHG VLJHU KXQ 8G RYHU UHJOHUQH L YHMOHGQLQJHQ HU 0DULDQQH %ROV RJVn VW¡GW Sn HQ PXU L IRUELQGHOVH PHG EUXJHQ DI VSU¡MWH PLGOHW P2OQDVD VRP HU HW YDOOHEDVH UHW PLGGHO GHU RSULQGHOLJ EOHY EUXJW L GH W\VNH ¡NRORJLVN YLQPDUNHU PRG DQJUHE IUD OXV PHQ VRP L GDJ RJVn EUXJHV L GHQ ¡NRORJLVNH MXOHWU VSUR

JULETRÆER $) ,5(1( %5$1'7

GXNWLRQ L 7\VNODQG KYRU GHW RJVn KDU YLVW VLJ DW Y UH HIIHNWLYW RYHU IRU JDO PLGHU , 'DQPDUN HU PLGOHW JRGNHQGW VRP J¡GQLQJ L GHQ ¡NRORJLVNH SUR GXNWLRQ PHQ MHJ KDU EUXJW PDQJH WLPHU Sn DW À QGH XG DI RP MHJ RJVn Pn EUXJH GHW WLO DW EHVN\WWH WU HUQH PRG OXV RJ JDOPLGHU VLJHU 0DULDQQH %ROV VRP L VNULYHQGH VWXQG HQGQX LNNH KDU InHW HW NODUW VYDUW IUD KYHU NHQ 0LOM¡ HOOHU 1DWXU(UKYHUYVW\UHO sen.

Samarbejde med økologer 3n WURGV DI DW 0DULDQQH %ROV LNNH KDU RSOHYHW GHW VRP VSHFLHOW OHW DW RPO JJH VLQ SURGXNWLRQ Vn HU KXQ IXOGW RJ IDVW RYHUEHYLVW RP DW GHU HU HW JRGW PDUNHG IRU ¡NRORJLVNH MXOH WU HU )RUEUXJHUQH N¡EHU PHUH RJ PHUH ¡NRORJLVN RJ QnU UHVWHQ DI MXOHQ HU

¡NRORJLVN Vn VNDO WU HW VHOYI¡OJHOLJ RJVn Y UH GHW VLJHU 0DULDQQH %ROV RJ WLOI¡MHU 'HUXGRYHU WURU MHJ DW ¡NRORJLVN MXOHWU VSURGXNWLRQ NDQ Y UH HQ LQ WHUHVVDQW QLFKH IRU GH ¡NRORJLVNH ODQGP QG 'HUIRU KDU YL RJVn XG YLNOHW IRUVNHOOLJH VDPDUEHMGVPXOLJ KHGHU KYRU YL VDPPHQ PHG ODQG PDQGHQ NDQ VWn IRU KHOH HOOHU GHOH DI SURGXNWLRQHQ Sn GHQ ¡NRORJLVNH ODQGPDQGV HMHQGRP (Q DQGHQ PX OLJKHG HU DW PDQ VHOY VWnU IRU GULIWHQ RJ Vn NDQ YL ELVWn PHG UnGJLYQLQJ RP GHQ ¡NRORJLVNH SURGXNWLRQ )DLU 6HHG KDU XG RYHU GHW GDQVNH PDUNHG LV U IRNXV Sn GHW W\VNH KYRU LQWHUHVVHQ IRU ¡NRORJLVNH MXOHWU HU RJVn HU YRNVHQGH 9L HU UHJLVWUHUHW L %LRGDWHQ %DQN GHU HU GHQ W\VNH SHQGDQW WLO GHQ GDQ VNH SODQWHGDWDEDVH 'HW VLNUHU DW GH W\VNH ¡NRORJLVNH MXOHWU VSURGX

FHQWHU RJVn EUXJHU ¡NRORJLVNH VPn SODQWHU IRU GHW VNDO GH QnU GH HU Sn PDUNHGHW IRUW OOHU 0DULDQQH %ROV

Vil du vide mere: 3n KMHPPHVLGHQ ZZZ IDLUWUHHV GN NDQ GX VH KYRUGDQ )DLU 7UHHV LQGVDPOHU ¡NRORJLVNH IU¡ IUD 1RUGPDQQV JUDQ L *HRUJLHQ RJ KYRUGDQ )DLU 7UHHV J¡U HQ IRUVNHO IRU NRJOHSOXNNHUQH RJ GHUHV IDPLOLHU

Marianne Bols vil gerne producere økologiske småplanter til juletræsproduktionen, og hun er klar til at samarbejde med økologiske landmænd, så produktionen kan komme i gang, når de nye småplanter er klar til salg om 2½ år.

AKTUELT

30. oktober 2015 nr. 576

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

5

To vindere er bedre end ĂŠn taber og ĂŠn, du ikke kender SAMARBEJDE: Ă˜kologiske landmĂŚnd samarbejder pĂĽ kryds og tvĂŚrs; men dyr og maskiner hitter - Der er glĂŚdelige overraskelser i vores undersøgelse, hvor sĂŚrligt det udbredte samarbejde om maskiner mĂĽske ikke er sĂĽ forventet som samarbejdet om gødning i bytte for foder, siger Bjarne Hansen, der er projektleder i projektet: Mere økologisk synergi med samarbejdende økologiske bedrifter, som Ă˜kologisk Landsforening gennemfører.

I forbindelse med projektet har Bjarne Hansen indsamlet viden om samarbejdet mellem økologiske landmÌnd med fokus pü kvÌgbedrifter som omdrejningspunkt for samarbejdet -men ogsü enkelte Ìgog fjerkrÌopdrÌttere.

Undersøgelsen viser, at der samarbejdes nÌsten lige meget om gødning, foder, pasning af dyr og maskiner.

- Det store samarbejde om dyr og

maskiner viser, at der er et tĂŚttere kollegialt samarbejde end forventet.

Det handler ikke kun om køb og salg, men ogsü om kollegial sparring og tillid til kollegaers faglige kompetencer i forhold til dyr og maskiner, siger Bjarne Hansen.

Lokalt forankret Udgangspunktet for samarbejdet er i 70 pct. af tilfĂŚldene lokale netvĂŚrk - resten er formidlet via konsulenter.

- Det viser det vigtige i at facilitere det lokale netvÌrk som udgangspunkt for det lokale samarbejde. Det er dÊr, PDQ ÀQGHU GH NROOHJDHU PDQ PHQHU man kan samarbejde med. Selvfølgelig er det økonomiske aspekt vigtigt, men det fremgür meget klart at kemien skal passe, da det handler meget om tillid til hinandens faglige og personlige kompetencer - der er ikke skrevet meget ned, og et ord er et ord. Mundtlige aftaler overholdes til punkt og prikke. Og man skal ikke gü op i millimeterafregninger men generelt vÌre rummelig i aftaleforholdet, siger Bjarne Hansen.

Lidt bliver til mere Undersøgelsen viser ogsü, at der er en stor grad af sneboldseffekt. Nür først et samarbejde fungerer pü en mindre del - sü øges samarbejdsmÌngden til det omfang, det passer parterne.

- Det giver gode økonomiske perspektiver, men som før nÌvnt ogsü kollegiale relationer. Og en nordjyde formulerede det süledes: To vindere er bedre end Ên taber og Ên, du ikke kender.

- Et andet kendt udtryk er, at ‘hvis ikke man har lyst til at drikke en øl i baren’, sĂĽ skal man nok heller ikke starte et samarbejde, siger Bjarne Hansen.

à HUH VDPDUEHMGHU N¥UHU L PDQJH nU sü det bliver en integreret del af bedrifterne, at der er et samarbejde og ofte ogsü som en nødvendig del, for at det økologiske sÌdskifte og dyrehold kan fungere og optimeres økonomisk - sü man er afhÌngige af hinanden, siger Bjarne Hansen. Han tilføjer:

Socialt aspekt Den indsamlede viden viser ogsü, at en sidegevinst ved samarbejdet er et større samarbejde end forventet om hjÌlp med arbejdskraft, afsÌtning og events pü gürdene, hvor man hjÌlper hinanden og derved har et socialt aspekt inde i samarbejdet.

- Besvarelserne viser ogsĂĽ at

- Dermed opstür ogsü det store behov for tillid og respekt for samarbejdspartnerens forudsÌtninger for samarbejdet. Man skal kunne regne med, at der leveres, for ellers kan det betyde økonomisk nedtur for samarbejdspartneren. ib@okologi.dk

Mere økologisk synergi Formül Projektets formül er at øge samarbejdet og synergien mellem de forskellige produktionsgrene i økologisk landbrug, isÌr planteavl og mÌlke/kødkvÌgsproduktion i Danmark for derved at styrke den økologiske produktion og omlÌgning af arealer til økologi.

Forventet effekt (IIHNWHQ DI SURMHNWHW IRUYHQWHV DW Y UH DW à HUH ODQGP QG HWDEOHUHU et samarbejde med en kollega og derved opnür bedre udnyttelse af husdyrgødning, sÌdskifteeffekter, mere mangfoldig planteavlsproduktion og bedre økonomi pga. sparede foderomkostninger og højere udbytter pga. bedre udnyttelse af sÌdskifte og gødning.

Samarbejde Noget for dig?

Er du økologisk landmand? Gür du med en drøm om at etablere et samarbejde med en anden økologisk landmand?

MĂĽske har du allerede en egnet kollega i kikkerten?

Ă˜kologisk Landsforening kan hjĂŚlpe dig i gang.

Udkast til aftaler, regneprogrammer til at regne pü økonomi i forskellige samarbejder, gode rüd til, hvad der skal tÌnkes over mv. samles Sn HQ KMHPPHVLGH SODWIRUP 'HU YLO GX IUD VOXWQLQJ DI nUHW NXQQH ¿QGH VWDUWKM OS L IRUKROG WLO VDPDUEHMGHU For at afprøve materialerne tilbyder vi 1-2 hold landmÌnd, at vi vil rüdgive dem gratis i fasen med at etablere samarbejde – eller styrke etableringsfasen, hvis man er startet samarbejde inden for de sidste 6 müneder.

Er du interesseret i at vÌre case – sü kontakt Bjarne Hansen pü tlf: 21 15 87 06 eller mail BH@okologi.dk hurtigst muligt.

6

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

Ingentingsregering FL2016: - Ă˜kologi er mere bĂŚredygtigt end konventionelt landbrug, fødevarerne er sundere og har en højere kvalitet, og dyrevelfĂŚrden er bedre. Ikke nok med det er der ogsĂĽ forretningsmĂŚssige fordele ved at producere økologiske fødevare, siger Radikale Venstres fødevareordfører Andreas Steenberg, som er dybt utilfreds med, at miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen vil opgive mĂĽlsĂŚtningen om at fordoble det økologiske landbrug i Danmark frem mod 2020.

- Det viser, at regeringen ingen ambitioner har pü omrüdet. Det er en ingentingsregering. De svigter büde landmÌndene og en udvikling af vores landbrugserhverv, de svigter forbrugerne, som i større og større grad efterspørger økologi, og de svigter miljøet. Det er derfor büde klima- og miljøpolitisk og erhvervspolitisk en virkelig dürlig idÊ at opgive mület om en fordobling af økologiske landbrug i 2020, siger han og tilføjer: - Der er rigtig mange landmÌnd, der er i gang med at konvertere fra konventionelt landbrug til økoORJLVN ODQGEUXJ 9L KDU L à HUH nU kÌmpet for en større omlÌgning til økologisk landbrug. Og nu nür vi begynder at kunne se en positiv udvikling, giver Venstre op.

Radikale Venstre vil drøfte mülsÌtningen for økologi med Venstre, nür landbrugspakken skal forhandles, forsikrer Andreas Steenberg.

Landbruget gü i retten DRIKKEVAND: Landbruget vil trÌkke Aarhus Kommune i retten, fordi Aarhus af hensyn til borgernes drikkevand vil forbyde sprøjtegift pü marker i sürbare omrüder.

Sagen handler om en gruppe landmÌnd syd for Aarhus. Men den anses af Landbrug & Fødevarer for principiel og af betydning for landmÌnd i hele landet.

Der er i Ă…rhus som mange andre steder pres pĂĽ grundvandet.

Kommunens grundvandsressourcer er stort set udnyttet. Et stigende indbyggertal krĂŚver sĂĽledes endnu mere rent drikkevand de kommende ĂĽr.

Derfor har beskyttelsen af grundvandet mod sprøjtegift de sidste ti ür haft høj prioritet i kommunen, hvor der er fundet sprøjtegift i hver tredje boring.

Kommunen har vedtaget en sÌrlig indsatsplan for Beder, Malling og Mürslet. Det betyder begrÌnsninger pü kvÌlstof og sprøjtegift i omrüder, hvor stofferne kan sive til grundvandet.

AKTUELT

30. oktober 2015 nr. 576

Naturen er kompromisløs Museumsinspektør ved Naturhistorisk Museum i Århus, Morten D. D. Hansen kritiserer, at naturplejen i Danmark afspejler et landskabssyn mere end et natursyn.

Den nuvĂŚrende naturplejeindsats i Danmark har to store udfordringer: Den hviler pĂĽ et mangelfuldt grundlag, og betalingen for naturplejen er langt fra tilstrĂŚkkelig NATURPLEJE TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT - Jeg synes, det er paradoksalt, at Danmarks mest artsrige sommerfuglearealer er lufthavnsarealer, som kun bliver slĂĽet sjĂŚldent. PĂĽ Djursland ved Tirstrup Lufthavn kan man stĂĽ pĂĽ et areal, hvor der laves naturpleje, men hvor der hverken er blomster eller insekter, og kigge ind gennem hegnet pĂĽ blomsterhavet pĂĽ lufthavnens arealer.

Det er Morten D. D. Hansen, der her Ìrgrer sig over, at alle de gode intentioner om naturpleje resulterer i alt for lidt natur. Han er cand. scient. og arbejder som naturvejleder og museumsinspektør ved Naturhistorisk Museum i Århus. Derudover har han ansvaret for naturplejen pü Mols Laboratoriet, som er en del af museet.

- Vi har Galloway-kvÌg til at afgrÌsse den del af Mols Laboratoriets 150 hektarer, der er hede, eng og overdrev. Det koster museet 200.000 kr. om üret, fordi vi skal hegne alle arealerne ind, og dyrene skal tilses dagligt. Det kan slet ikke løbe rundt for os, siger Morten D. D. Hansen.

Planen er derfor at indhegne hele omrĂĽdet med ĂŠt hegn, og sĂĽ lukke Przewalski-heste ind pĂĽ arealet, og lade dem stĂĽ for naturplejen.

- De smĂĽ vildheste er ikke husdyr, sĂĽ vi er ikke forpligtet til at tilse dem hver dag. Vi kan derfor lade dem gĂĽ frit omkring pĂĽ hele arealet, siger Morten D. D. Hansen.

Ensidigt fokus At naturpleje ikke er en god forretning, kommer nÌppe bag pü UHW PDQJH ODQGP QG 'H à HVWH YLO nok ogsü vÌre bekendt med, at de gÌldende regler, hvor tilskudene til naturplejen tager afsÌt i EU’s land-

brugsstøtte, ofte kritiseres af naturmedarbejderne i kommunerne for at Y UH Xà HNVLEOH RJ IRU LNNH DW WDJH højde for om den natur, der plejes, ogsü er den natur, der har den højeste naturvÌrdi.

Morten D. D. Hansen gĂĽr sĂĽ vidt, som til at mene, at en hel del af den naturpleje, der i dag gives tilskud til, resulterer i mindre og ikke mere natur.

- Det er vigtigt ikke at forveksle landskab med natur. I den nuvĂŚrende politik for naturplejen er der et ensidigt fokus pĂĽ landskabstyper: lysĂĽben natur, skov, agerjord etc.

Men en eng uden blomster, har ingen naturvĂŚrdi, siger Morten D. D. Hansen.

Dyretryk Han peger pü, at dyretrykket pü naturarealerne er alt for højt, hvilket blandt andet er en følge af kravet om, at arealerne skal nedgrÌsses til et vist niveau pü bestemte tidspunkter af üret, en anden ürsag til det høje dyretryk er, at tilskudet til naturplejen er sü lille, at landmanden ogsü skal have en indtÌgt fra salget af kødet fra de dyr, der har afgrÌsset arealerne.

- Den ideelle naturpleje skal selvfølgelig ligne naturen mest muligt, og i naturen er der lige prÌcist sü mange dyr pü et areal, som der er foder til i vinterperioden og i det tidlige forür. Nür forüret starter er alt, der kan spises, spist, men hen over forüret og sommeren genvinder stauder og de et- og to-ürige urter terrÌn, og de afgrÌssede arealer eksploderer i blomster, som tiltrÌkker en masse insekter, der igen tiltrÌkker insektÌdende fugle. Dyrene vil grÌsse pü arealet, men de er ikke nok til at Ìde det hele. Den gødning, de grÌssende dyr üret rundt efterlader pü arealet, vil ogsü tiltrÌkke

alle de insekter, der lever pü dyrenes lort, siger Morten D. D. Hansen og fortsÌtter: - Den naturpleje, der foretages i Danmark, er meget langt fra dette ideal. Dyrene kommer for sent pü grÌs, hvilket betyder, at de insekter, der er afhÌngige at dyrenes gødning, ikke har noget at leve af. Derudover er der om sommeren alt for mange dyr pü arealerne, og de spiser op pü et tidspunkt, hvor de ikke mü spise alt, der gror pü arealet.

GrÌsser, stauder og urter nür ikke at sÌtte hverken blomst eller frø. Resultatet er, at de insekter, der lever af blomsterne, udebliver fra arealet - og det samme gør fuglene, der lever af insekterne!

Kompromiser dur ikke Morten D. D. Hansen peger pü, at nür denne ’naturpleje’ gentages ür efter ür, sü er det fuglene, insekterne og de en- og toürige urter, der betaler prisen, og til sidst forsvinder de helt fra arealet.

- Det gør ondt at se, at det, vi kalder naturpleje, ikke plejer naturen.

Mange tror, at storken er forsvundet fra Danmark, fordi vi har drÌnet vüdomrüderne; men sandheden er, at storken er vÌk, fordi den primÌrt lever af de dyr, der lever pü de blomstrende enge og overdrev. Nür naturen ikke blomstrer, forsvinder insekterne og de fugle, der lever af dem. Storken er ikke den eneste insektÌdende fugl, der er pü retur eller helt forsvundet. Det samme gÌlder for viben, stÌrene, sort terne, pirol, gøgen, svalerne, hvepsevügen og lÌrkefalken, siger Morten D. D. Hansen.

Han fremhÌver den svenske naturpleje, hvor der er stort fokus pü naturnÌr pleje og artsrigdom, hvilket en hvilken som helst svensk grøf-

tekant er et strülende bevis pü. Den svenske tilgang er ikke kun bedre end den danske i sit udgangspunkt, betalingen for naturplejen pü 5.000 kr. pr. ha, er ogsü langt bedre end GHQ GDQVNH (8 À QDQVLHUHGH VW¥WWH - Herhjemme har vi desvÌrre füet italesat hele vores landskab som et naturlandskab, hvor der er mere fokus pü landskabet end pü artsrigdommen, og sü tror vi, at hvis vi bare er gode pü et par parametre, sü klarer naturen nok selv resten; men südan fungerer det ikke! Naturen er kompromisløs, og man kan ikke forhandle sig til god natur ud fra devisen: hvis du für lidt mere af det ene, sü mü du undvÌre lidt af noget andet. Enten er alle de betingelser, der skal vÌre til stede for de enkelte arter, opfyldt - eller ogsü forsvinder de. Südan er det!

Morten D. D. Hansen efterlyser større bevidsthed - fra den enkelte borger til EU - om, at man kun skal støtte naturpleje, som tager afsÌt i biodiversitetsmül, og ikke som i dag, hvor afsÌttet er landskabspleje.

Bønder og biologer - Det kan aldrig blive en god forretning for en landmand, at lave naturpleje. Det kniber allerede i dag. Flere RJ à HUH PHOGHU VLJ XG IRUGL GHW HU IRU dyrt. Og hvis plejen ogsü skal tage hensyn til biodiversiteten, bliver det helt umuligt, uden højere tilskud end i dag, siger Morten D. D. Hansen.

Han fortsÌtter: - Der er brug for at landbruget og biologerne gür sammen om at beskrive den opgave, der skal løses, og sü skal det beregnes, hvad det koster at lave en god pleje baseret pü bevarelsen af en høj biodiversitet, for i sin nuvÌrende form bliver naturpleje aldrig en rentabel driftsgren i landbruget.

ØKOLOGI & ERHVERV ER MIN FORETRUKNE KILDE Få tilsendt avisen Økologi & Erhverv to gange gratis.

Send en mail til hmo@okologi.dk med dit navn og adresse. Skriv ’prøveabonnement’ i emnefeltet. - så sender vi avisen til dig.

“

Jeg forsøger hele tiden at holde mig orienteret omkring, hvad der sker inden for økologiens verden, og det synes jeg, Økologi & Erhverv hjælper mig med. Jeg får mine økologi-nyheder mange steder fra, men Økologi og Erhverv er min foretrukne kilde. Vi læser avisen med det samme, den kommer ind ad døren. Jeg forventer, at hvis der er sket noget nyt inden for økologien, så har Økologi & Erhverv skrevet om det, og det plejer at holde stik. Selvfølgelig er jeg mest opmærksom på nyheder inden for mit eget fagområde, men jeg læser alligevel hele avisen, da den kommer godt rundt og dækker økologien bredt.

Mogens Hansen, gartner, Harlev

ØKOLOGI

ERHVERV

ØKOLOGI & ERHVERV • ØKOLOGISK LANDSFORENING • SILKEBORGVEJ 260 8230 ÅBYHØJ • TLF. +45 87 32 27 00 • AVIS@OKOLOGI.DK

8

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

30. oktober 2015 nr. 576

MARK & STALD FAGLIGT TALT AF KARSTEN SIMONSEN, PLANTEAVLSKONSULENT, VESTJYSK LANDBOFORENING.

STYRKET KONKURRENCEEVNE I Ă˜KOLOGISK MÆLKEPRODUKTION For tiden afregnes økologisk mĂŚlk med en betydelig merpris i procent i forhold til tidligere. Merprisen har vĂŚret betydelig lavere, og det kan sikkert ske igen.

I Vestjysk Landboforening har vi (kvÌg-, drifts- og plantekonsulent) sammen Muligmed fem andre foreninger hederne tjekket op pü økologiske og størrelserne pü de mÌlkeproducenters konenkelte bedrifter er kurrenceevne. Projektet er meget forskellige – og støttet af Den EuropÌiske Landbrugsfond, Fonden for godt for det, for de økologisk landbrug samt ydre rammer er ikke MÌlkeafgiftsfonden.

“ ens.

Hvad kendetegner økologiske kvÌgbedrifter med god konkurrenceevne?

Vi har fokuseret pü lokale bedrifter og sammenlignet med det samlede talmateriale, der dÌkker ca. 150 økologiske kvÌgbedrifter i Danmark.

Vores tese er: • Enkelthed • Setuppet passer sammen.

- Antal køer er tilpasset staldens reelle kapacitet - Et stort afgrÌsningsareal – min. 0,5 ha muligt/ko - Et godt sÌdskifte – og til jordtypen • Udnyt i stedet for at udfylde rammerne Mulighederne og størrelserne pü de enkelte bedrifter er meget forskellige – og godt for det, for de ydre rammer er ikke ens. Udbytterne i marken og ydelsen fra køerne i EKM var meget forskellige, og de er ogsü udslagsgivende.

Vigtigst er hele müden, bedriften er bygget op. Strukturudviklingen i hele samfundet inkl. landbruget har betydet til stadighed større bedrifter. I denne forbindelse er det en udfordring – og i større grad for økologien – at fastfolde enkeltheden og at hele ’setuppet’ passer sammen.

I tilknytning hertil kommer, hvordan rammerne – antal pladser i stalden – udfyldes eller udnyttes pü. Her vil ’bankmanden’ meget nemt komme op i os alle. Jeg ganger et allerede opnüet dÌkningsbidrag/ko med antal mulige pladser i stalden. Der kan vÌre steder, hvor samlet dÌkningsbidrag bliver større med fÌrre køer i stalden.

15 interesserede kolleger havde fundet vej til markvandringen hos Anders Lund, BrĂŚdstrup i begyndelsen af oktober.

Efterafgrøder er ren business Med korn og bĂŚlgsĂŚd pĂĽ rĂŚkker fĂĽr Anders Lund, BrĂŚdstrup, stĂŚrkere efterafgrøder, mindre ukrudt og bedre jordstruktur. Nu forsøger den eksperimenterende planteavler sig ogsĂĽ med direkte sĂĽning EFTERAFGRĂ˜DER AF KAREN MUNK NIELSEN Hestebønnerne er endelig høstet, og rester af stub og stĂŚngler ligger vissenbrune tilbage pĂĽ marken. Det blev sent i ĂĽr, men Anders Lund har ikke haft ekstra travlt med at sĂĽ vinterrug af den grund.

Den süede han nemlig allerede i maj, da han var fÌrdig med at radrense hestebønnerne. Nu stür de snorlige, grønne rÌkker af rug klar til at overtage marken uden nogen form for jordbearbejdning og dermed ogsü uden nyspiret ukrudt.

36 cm mellem rĂŚkkerne Anders Lund driver 70 ha planteavl pĂĽ Ă…strupgĂĽrd i Ă˜stjylland, og han har systematisk gennem de seneste 10-15 ĂĽr udYLNOHW RJ IRUĂ€QHW VLQH PHWRGHU RJ IXQGHW løsninger, der fĂĽr sĂŚdskifte, efterafgrøder og jordbehandling til at gĂĽ op i en højere enhed. Pløjefri etablering er blot det seneste skud pĂĽ denne stamme. Foruden den undersĂĽede vinterrug i hestebønnemarken prøver han i ĂĽr at etablere vinter-

rug i stubharvet jord efter vĂĽrtriticale.

En helt afgørende forudsÌtning for disse og andre af hans tiltag er, at alle afgrøder dyrkes pü 36 cm’s rÌkkeafstand.

Tidligere pĂĽ mĂĽneden demonstrerede han systemet og fortalte om sine erfaringer ved en markvandring arrangeret af Ă˜kologisk Landsforening.

Efterafgrøder er ren business Der er 36 cm mellem rÌkkerne – ikke fordi det er optimalt südan teoretisk set, men fordi det var, hvad gürdens maskiner kunne ombygges til. Den store afstand giver fantastisk gode muligheder for at etablere efterafgrøder mellem rÌkkerne.

Normalt er det rødkløver. Den er driftssikker og kraftig og passer i sÌdskiftet med rødkløver til frø. Anders Lund er dog klar til at udfordre rødkløveren.

- Jeg har hidtil vÌret meget kvÌlstofÀ[HUHW IRUGL MHJ KDU XQGHU NJ 1 SU KD i husdyrgødning. Der er rødkløver utrolig god, men kvÌlstof er ikke nok. Efterafgrøden skal ogsü give noget biomasse og noget mere diversitet. Jeg drømmer

RP HQ EODQGLQJ PHG ÀUH IHP DUWHU VRP passer optimalt til undersüning og rÌkkedyrkning, siger han og tilføjer: - Nogen tror, jeg er idealistisk, fordi jeg gür sü meget op i efterafgrøder. Det er jeg müske nogle gange, men det er ogsü business. Efterafgrøder er ren business.

Strukturen er i orden Anders Lund er stĂŚrkt optaget af jordens struktur, liv og frugtbarhed. Med det valgte sĂŚdskifte er jorden stort set altid bevokset, og al halm og stub nedmuldes.

Ambitionen er nu at udfordre ploven og eksperimentere med reduceret jordbehandling.

At dyrkningssystemet er godt for jorden, afslørede spade og jordspyd, som var med pü turen gennem markerne.

Med var ogsĂĽ Lars Munkholm, der forsker i bl.a. jordstruktur ved Aarhus Universitet og gav deltagerne indblik i, hvad man kan lĂŚse ud af jordens udseende og lugt.

Lars Munkholm kunne konstatere, at det eneste sted, jorden var kompakt og trykket, var i forageren.

30. oktober 2015 nr. 576

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

9

RĂŚkkeafgrøder pĂĽ den billige mĂĽde RĂŚkkedyrkning har fĂĽet en renĂŚssance de seneste ĂĽr. Mange har investeret i dyre, avancerede radrensere med gps, kameraer, sĂĽudstyr etc., men de dyre maskiner er ikke en forudsĂŚtning for succes EFTERAFGRĂ˜DER AF KAREN MUNK NIELSEN NĂĽr man siger rĂŚkkedyrkning og radrensning af korn, vil nogle helt naturligt tĂŚnke kamerastyring, gps og intelligente radrensere til mange hundrede tusinde kroner. Men man kan sagtens klare sig med meget mindre. Det gør Anders Lund, BrĂŚdstrup. Hans maskinpark bestĂĽr af et SDU JDPOH Ă€UH PHWHU 1RUGVWHHQ Vnmaskiner og en radrenser, han selv har ombygget.

- Alt, hvad jeg har, er gammelt. Jeg mener, de gamle maskiner kan gøre arbejdet lige sü godt, som de nye, smarte kan. Man skal blot kende sine maskiner og køre ordentlig med dem, pointerer han og tilføjer: - Men de nye kan gøre det hurtigere!

Gammelt og billigt Anders Lunds radrenser er frontmonteret, og ved anden rensning i maj spÌnder han sümaskinen i bagliften og sür efterafgrøde - eller nÌste ho-

vedafgrøde - direkte i den løsnede jord.

Ifølge Anders Lund er stubharven med vingeskÌr dog et lige sü vigtigt redskab som radrenseren. De to tilsammen med kraftige efterafgrøder holder rodukrudtet i skak. )DNWLVN WURU MHJ GH à HVWH ¥NRORger kunne klare sig med en god stubharve, en sümaskine og en radrenser, funderer han.

Han fremhÌver dog ogsü brakpudseren, som han benytter efter høst. Med rødkløver som gennemgüende og kraftig efterafgrøde er han nÌrmest nødt til at sÌtte en høj stub. Den og rødkløveren für efterfølgende en omgang tÌsk med brakpudseren, der er forsynet med GREEHOW NQLY Vn PDVVHQ EOLYHU ÀQGHOW inden nedmulding.

Den billige maskinpark er en vÌsentlig grund til, at Anders Lund kan skabe økonomisk overskud af 70 ha økologisk planteavl med udbytter pü 35-40 hkg/ha.

- Der var en gang, jeg brugte meget tid pĂĽ at regne maskinomkostninger og DB2 ud. Det er jeg holdt op

Den beregnede notering for økologiske smügrise er Ìndret

Anders Lund har vÌret økologisk planteavler siden 1999 og har siden udviklet dyrkningssystemet, sü han gennem et sammenhÌngende sÌdskifte hündterer nÌringsstofforsyning, ukrudtsregulering og opbygning af en god jordstruktur. med. Maskinomkostningerne er meget lave. Og ja, jeg betaler skat. Ikke topskat, men dog skat.

PĂĽ www.aastrupgaard.eu kan man lĂŚse mere om Anders Lunds dyrkningssystem og se billeder af maskiner mm.

Om projektet ’Demonstration af nye økologiske løsninger’ er et toürigt projekt, hvis mül er at udbrede kendskabet til velfungerende økologiske løsninger i stald og mark. Det sker gennem:

Vinterrug er sĂĽet for et par dage siden i stubharvet mark.

Vinterrug i stub efter hestebønner.

Rugen blev sĂĽet ved anden radrensning i maj.

Ă…strupgĂĽrds dyrkningssystem

Jordstrukturen er løs og god.

Fotos: Karen Munk Nielsen

Éť Éť Éť

3URGXNWLRQ DI NRUWH ÀOP Demonstrationer i praksis Web-baseret hündbog

Følg med nÌste ür

Anders Lund har drevet økologisk planteavl pü gürden siden 1999.

70 ha JB 3-5 SÌdskifte: Rødkløverfrø – Vürtriticale – Vinterrug m. kløver – Hestebønner – Vinterrug m. kløver – Vürtriticale m. rødkløverudlÌg 36 cm’s rÌkkeafstand Radrensning - ingen strigling Altid stubharvning før pløjning Konventionel husdyrgødning: 42 kg N/ha

Maskinpark Éť To gamle 4 m Nordsten sĂĽmaskiner Éť Kverneland stubharve m. vingeskĂŚr Éť Kverneland plov Éť 4 m radrenser Éť Brakpudser Éť SĂĽbedsharve Éť Tromle

Marvandringen hos Anders Lund er et led i Ă˜kologisk Landsforenings projekt ’Demonstration af nye økologiske løsninger. Planteavlskonsulent Malene Storm KrĂŚfting, som havde arrangeret markvandringen, inviterer allerede nu til en opfølgende markvandring hos Anders Lund til sommer. Her vil man kunne se eller gense markerne og det pløjefri eksperiment, nĂĽr afgrøderne er i fuld vĂŚkst.

- Det er spÌndende at følge en innovativ økologisk landmand som Anders, der tør prøve nogle af de grÌnser af, vi ikke sü tit ser prøvet af. Det kan vi alle lÌre meget af, büde landmÌnd og konsulenter, siger Malene KrÌfting.

SMÅGRISE: Der er fortsat fantastisk god økonomi i økologisk svineproduktion. Med uÌndret markedstillÌg er der et resultat per gris pü 621 kr./gris i uge 44, 2015. Det oplyser Videncentret for Svineproduktion.

Nu øger soholder sin andel af overskuddet per gris fra 35,6 pct. i det gamle grundlag til 41,2 pct. i det nye grundlag, hvilket alt andet lige øger smügriseprisen ved 30 kg med 35 kr./kg.

Den samlede justering i smügriseprisen bliver endnu større.

Ved 30 kg stiger smĂĽgriseprisen med 65,6 kr./30 smĂĽgrise, fordi soholdet har mindre effektivitetsfremgang end slagtesvineholdet i det nye grundlag.

Med uÌndrede foderpriser var der stort set ingen Ìndringer i de samlede omkostninger per produceret økologisk svin i Danmark.

Grundlaget for økologisk smügrisenotering gÌlder fra uge 44.

Kvaliteten af økologisk kløvergrĂŚsensilage halter ENSILAGE: Fordøjeligheden af økologisk kløvergrĂŚsensilage fra 2. slĂŚt og senere ligger pĂĽ landsplan under det anbefalede niveau pĂĽ 75. Det kan gĂĽ ud over grovfoderoptagelse hos de økologiske køer, og dermed ydelsen, pointerer Seges Ă˜kologi pĂĽ Landbrugsinfo.

I økologiske rationer er kløvergrÌsensilage som regel det dominerende grovfoderemne, mens majs og ensilage af rene grÌsser vÌgter mindre. For at vurdere grovfoderkvaliteten er det derfor relevant at se tÌttere pü kvaliteten af den økologiske kløvergrÌsensilage.

Høster 10 t hvede pr. ha HVEDEHĂ˜ST: En engelsk økolog nĂŚr grĂŚnsen til Skotland har opnĂĽet 9,9 t/ha i vinterhvede som gennemsnitsudbytte pĂĽ 9 ha.

Planteavleren vurderer ifølge Farmers Weekly at det høje udbytte delvis kan forklares med tilstrÌkkeligt med sol pü de rigtige tidspunkter samt omhyggelig ukrudtskontrol.

Hveden er sĂĽet med 220 kg/ha i begyndelsen af oktober 2014.

Forfrugten var to ür med hvidkløvergrÌs.

10

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

30. oktober 2015 nr. 576

Fødevarepris til øko-svineproducent FĂ˜DEVAREPRIS: Jesper Adler, der producerer økologiske grise pĂĽ GelstrupgĂĽrd ved Egebjerg, har modtaget Odsherred Kommunes Fødevarepris 2015.

Jesper Adler, som ürligt leverer 3.000 slagtesvin til Friland, kunne glÌde sig over, at blive beskrevet som et fyrtürn for fødevareproduktion i Odsherred.

Jesper Adler viser gerne sin produktion frem for kommunens borgere.

-HJ KROGHU nEHQW KXV Ă HUH gange om ĂĽret, sĂĽ folk har mulighed for at komme ind og se mine grise og min produktion. Jeg tager ogsĂĽ gerne elever ind, og tit er arbejde, som det jeg kan tilbyde, det helt rigtige for unge, der mĂĽske er blevet trĂŚtte af skolen, siger Jesper Adler.

Søg tilskud til investering i teknologier TILSKUD: Du kan nu søge om tilskud til investeringer i nye teknologier pĂĽ økologiske bedrifter gennem ordningen Ă˜kologisk Investeringsstøtte 2015. Som noget nyt er der mulighed for at søge tilskud til fĂĽr og geder som et sjette indsatsomrĂĽde.

Man kan søge tilskud indtil 12. januar 2016. Puljen er pü 40 mio. kr. Ordningen skal bidrage til at udvide det økologiske areal og den økologiske produktion inden for svin, kvÌg, frugt, bÌr og grønt, planteavl, Ìg og fjerkrÌ, für og geder.

Den nye grøngødningsudlÌgger fra Yding Smedie, der kan udlÌgge frisk afhugget materiale mellem grønsagsrÌkker, er bygget op over en traditionel Tim Dà  VVHUYRJQ

Nyt redskab til fordeling af mobil grøngødning Udviklingsarbejde viser gode perspektiver i grønsagsdyrkning i faste kørespor uden pløjning, med mobil grøngødning og uden husdyrgødning GRĂ˜NGĂ˜DNING AF KAJ LUND SĂ˜RENSEN

Ny viden om økologi Resultater fra forskningsprogrammerne Organic RDD og CORE Organic, 2011-2015

Eva Kjer roser økologien ICROFS: Fødevare- og miljøminister Eva Kjer Hansen roser ICROFS for at have sikret banebrydende forskningsresultater inden for økologien, som gør en forskel büde for miljøet og landmandens økonomi. Det skriver hun i forordet til anden udgave af ’Ny viden om økologi,’ som netop er udkommet. Bogen, der giver et lettilgÌngeligt overblik over resultater fra projekterne i forskningsprogrammerne Organic RDD og Core Organic 2011-2015, kan downloades fra ICROFS hjemmeside.

Sidst i september var der verdenspremiere pü en nyudviklet grøngødningsudlÌgger pü Aarstidernes forsøgsmark ved Barritskov.

I projektet Ă˜kologi i Sporet udvikles et system med grønsagsdyrkning i bede med faste kørespor uden pløjning, med mobil grøngødning og uden husdyrgødning. En af aktiviteterne er at udvikle mekaniske løsninger til at udlĂŚgge frisk afhugget materiale mellem grønsagsrĂŚkker, hvorefter det nedmuldes.

Det er Yding Smedie, som har udviklet grøngødningsudlĂŚggeren i samarbejde med Ă…rhus Universitet, Ă˜kologisk Landsforening og de øvrige partnere i projektet.

- Vi har bygget en maskine, der NDQ XGO JJH Ă€ QWVQLWWHW JUÂĄQJÂĄGQLQJ sĂĽ det kommer ned mellem afgrøderne, forklarer Leif Jensen fra Yding Smedie de cirka 40 fremmødte deltagere i markdemonstrationen. ‡†•– ‹ Ď?‹Â?–•Â?‹––‡– Â?ƒ–‡”‹ƒŽ‡ Grønsagerne dyrkes i bede med faste kørespor og gødes med grøngødQLQJ Ă HUH JDQJH L V VRQHQ (W DI Ă H re kriterier har vĂŚret, at vognen skal

have en forholdsvis stor frihøjde, sü den kan køre i forskellige kulturer.

Vognen mü heller ikke vÌre for tung at køre rundt med mellem bedene.

GrøngødningsudlÌggeren er bygget RS RYHU HQ WUDGLWLRQHO 7LP Dà  V servogn. Bagerst sidder en fordelerkasse med to store valser, der rykker materialet fra hinanden og smider det ud pü bagpladen, der fordeler grøngødningen ned mellem grønsagsrÌkkerne i bedet.

Maskinen testes i grÌs høstet med en traditionel grønthøster, og det giver lidt problemer at hündtere det lange grÌs.

- Det er lidt vanskeligt at tildele grøngødningen helt jÌvnt, nür det er sü vüdt som her og nür det er høstet med en almindelig grønthøster, konstaterer Leif Jensen, Yding Smedie.

Princippet virker - Maskinen er lavet til at hündtere À QWVQLWWHW JU V PHQ YL NDQ VH DW princippet virker. For at der kan laves et godt stykke arbejde, skal grÌsset snittes kort. Vi har prøvet med À QVQLWWHW PDWHULDOH RJ GHW JnU ODQJW lettere, forklarer han.

- Hvis den arbejder i rent kløver, vil det gü lidt bedre end her, vurderer landbrugs- og miljøchef pü Barritskov, Svend Daverkosen.

Skal frÌses ned Efter fordelingen af grøngødningen indarbejdes den i jorden mellem rÌkkerne med en rÌkkefrÌser, og her kan det ogsü give problemer at nedmulde det lange materiale i jorden.

Svend Daverkosen pointerer, at

materialet skal have kontakt med jorden, sü mikroorganismerne kan komme i gang med arbejdet og kvÌlstofudnyttelsen kan blive høj.

- En kvÌlstofudnyttelse pü 70-80 pct. er ikke urealistisk, hvis vi gør det godt, siger han.

En anden grund til, at der skal nedmuldes, er, at et tykt lag grÌs pü RYHUà DGHQ YLO J¥UH GHW YDQVNHOLJHUH at radrense i afgrøderne. Svend Daverkosen mener, at grøngødningen skal tilføres pü sü tidligt et tidspunkt, at der efterfølgende vil vÌre behov for ukrudtsbekÌmpelse.

- Hvis vi skal have et system, der virker, er vi nødt til at arbejde med sü smü mÌngder, at vi kan radrense i afgrøden bagefter, siger han.

Grønsager gødes løbende Grønsager har behov for at fü tilført gødning løbende i vÌkstsÌsonen, og derfor skal grøngødningen afSXGVHV à HUH JDQJH IUD PDM DXJXVW Svend Daverkosens foreløbige konklusion er, at der skal tilføres smü mÌngder ad 2-5 gange.

- Det er tilførsel i løbet af maj, juni, juli og august, der er mest interessant. 2-5 gange i sÌsonen er QRN SDVVHQGH WLO GH à HVWH DIJU¥GHU vurderer han.

I marken omkring ham er der bĂĽde

grønkĂĽl, spidskĂĽl, salat og majs. I Ă˜kologi i Sporet arbejdes bl.a. pĂĽ at Ă€ QGH IUHP WLO KYRUQnU GH IRUVNHOOLJH grønsagskulturer har kvĂŚlstofbehov og hvor meget kvĂŚlstof der tilføres med en given mĂŚngde grøngødning pĂĽ forskellige tidspunkter.

Har fokus pü kvÌlstofprisen - I stedet for at bruge tiden pü at hente husdyrgødning langt vÌk, skal vi nok bruge tid pü at hündtere grøngødning, mener Barritskovs landbrugschef.

Han er opmĂŚrksom pĂĽ, at der er en risiko for, at omkostningerne til maskiner og hĂĽndtering sender prisen pr. kg kvĂŚlstof langt i vejret.

Men alternativet - import af husdyrgødning - er ogsü dyrt.

- I mange situationer i praksis kommer prisen op pü 40-100 kr. pr ton husdyrgødning - det kan vÌre med relativt dürlig tilgÌngeligt kvÌlstof i dybstrøelse - og det er situationen for mange, pointerer han.

Svend Daverkosen hüber, at en fokuseret indsats med mobil grøngødning kan skaffe kvÌlstoffet noget billigere.

Ă˜kologi i Sporet Udvikling af det pløjefri mobile grøngødningssystem til grøntsager er en del af projektet â€™Ă˜kologi pĂĽ sporet’. Projektet har fĂĽet tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Fødevareministeriet.

30. oktober 2015 nr. 576

Hvert andet eller hvert tredje bed?

GRØNGØDNING AF KAJ LUND SØRENSEN

I udviklingsarbejdet på Barritskov Gods eksperimenteres med et næringsstofproducerende areal af samme størrelse som arealet med grønsager. Hidtil har der været et system med halvt af hver - altså bede, hvor der er helholdsvis grønsager og grøngødning i hver andet bed. Der er således 2,18 m brede bede til at producere mobil grøngødning til afgrøden ved siden af i et bed af samme bredde.

Hver anden eller hver tredje?

- Vi har ikke oplevet kvælstofmangel i grønsagerne, så måske kan vi nøjes med at have grøngødning i hvert tredje bed, fortæller Svend Daverkosen.

Han har gode erfaringer med løbende at afpudse grønt, når det bliver for højt og/eller grønsagerne mangler gødning og derefter lægge materialet ind mellem rækkerne. Det er andet år, projektet kører, og indtil nu har han tilført mobil grøngødning til grønsagerne med håndkraft.

Svend Daverkosen overvejer, om det virkelig er nødvendigt at have halvdelen af arealet liggende med grøngødning.

Måske er det nok med at hvert tredje bed på JB 7-jorden ligger med grøngødning, der bruges til at gøde grønsagerne. Det vil sige et system med to bede med grønsager for hvert bed med grøngødning. Eller sagt på en anden måde: et år med grøngødning og to år med grønsager.

over, at C/N ligger så lavt, men vurderer, at det skyldes nok, at græsset pudses af jævnligt, så det slås, når det er 30-40 cm højt.

- Umiddelbart ser det fornuftigt ud. Det vil sige, vi har masser af gødning, der er umiddelbar tilgængelig.

- Ved et C/N forhold under 15 er der en relativ god mulighed for en høj kvælstofudnyttelse. Her burde vi kunne komme op på en kvælstofudnyttelse på over 80 pct., når vi nedmulder den friske grøngødning, vurderer han.

at hele gevinsten ikke hentes alene i den afklippede grøngødning i bedet ved siden af, men også fra grøngødningsbedets forfrugtsværdi i sædskiftet til næste års grønsag.

På Barritskov har en spadefræser erstattet ploven. Spadefræseren bruges primært til at nedmulde grøngødningsbedene i foråret inden, der sås eller plantes grøntsager samt i efteråret til at nedmulde afgrøderester, før såning af grøngødning.

11

Dansk øko-forskning har meget at lære TYSKLAND: Tyskland afsætter årligt millioner af euro til økologisk forskning og udvikling på 14 forskningscentre rundt om i delstaterne. Et af dem arbejder udelukkende med økologisk forskning.

- Vi burde kigge syd på og lade os inspirere af den tyske forskning, for der er virkelig meget at hente, siger Ilse A. Rasmussen, der er koordinator for det danske Organic RDD program og som netop har besøgt instituttet i Trenthorst mellem Kiel og Lybeck til ICROFS nyt.

Spadefræser erstatter ploven Med i regnskabet hører naturligvis også forfrugtsværdien. Det vil sige,

Økologi-Kongres SUCCES OG UDFORDRINGER

ϐ Þ Þ ¤ Hurtig effekt Som grøngødning afprøver han bl.a. en blanding af 4 kg rødkløver og 20 kg rajgræs. Der er også bede med rødkløver, perserkløver, alsikekløver og alm. kløvergræsblanding. Ifølge Svend Daverkosen skal græsset med i blandingerne for at holde på kvælstoffet i jorden, men også for at sikre, at udlægget, der etableres i september, overlever den første vinter.

Målinger i afklippet grøngødning i august og september viser et C/N forhold på 10-15.

Svend Daverkosen er overrasket

ɻ ɻ ɻ ɻ ɻ ɻ

6-39 t grønmasse pr. ha 12-20 % ts 3-5 % N 45-200 kg N/ha 42-45 % C C/N på 10-15

Foreløbige data fra Økologi i Sporet. Indhold i afklippet grøngødning på Barritskov, målt i august og september. Kilde: Landbrugs-og miljøchef hos Aarstiderne, Svend Daverkosen.

Onsdag og torsdag 25.-26. november

ØKOLOGI

kongres

2015

På barritskov er der gode erfaringer med løbende at afpudse grønt og lægge materialet ind mellem rækkerne af grøntsager. Nu overvejes det, om det er nødvendigt at have halvdelen af arealet liggende med grøngødning

ØKOLOGI & ERHVERV

Vingsted hotel & konferencecenter

Økologi-Kongres åben for tilmelding KONGRES: Der er nu åbnet for tilmelding til Økologi-Kongres 2015, som den 25. og 26. november byder på 100 foredrag og oplæg om økologiens succes og XGIRUGULQJHU .RQJUHVVHQ À QGHU sted i Vingstedcenteret ved Vejle.

Omkring 75 danske forskere og eksperter står klar til at give et overblik over økologiens bidrag til samfundsgoderne, natur & biodiversitet, miljø, energi & klima, mennesker og dyrs sundhed og velfærd samt landdistriktsudvikling.

Økologikongres med internationalt spor

Hvis den friske grønmasse indarbejdes i jorden, er en kvælstofudnyttelse på 70-80 pct. ifølge landbrugsog miljøchef på Barritskov, Svend Daverkosen, ikke urealistisk.

KONGRES: For første gang tilbyder økologikongressen nu et internationalt spor. På både første og anden dagen af ØkologiKongres 2015 gennemføres en række møder på engelsk med internationale gæster og oplægsholdere.

På kongressens første dag holdes møder på engelsk omkring planteforædling. Det er projektet COBRA, som står for møderne.

Projektet kobler økologiske forædlingsaktiviteter inden for korn og bælgsæd på tværs af Europa.

Der er fokus på både forædling af sorter og populationer.

På andendagen er det projektet ØkoProtein, der bidrager med et internationalt spor om proteinafgrøder. Projektet har banet vej for at danske økologiske husdyr kan fodres med dansk økologisk proteinfoder ved at arbejde med hele produktionskæden.

12

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

30. oktober 2015 nr. 576

Noteringen

X

Svin

Basisnotering (70,0-94,9) uge 44: 9,40 kr.

Friland A/S giver i uge 44 følgende tillĂŚg til konventionel notering: Ă˜ko-tillĂŚg (alle grise): 4,00 kr./kg. KvalitetstillĂŚg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over ĂĄ conto udbetalingen ydes økologisk markedstillĂŚg afhĂŚngigt af afsĂŚtningssituationen - for uge 44: 14,50 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes ca. hver 3. uge) 7,00 kr./kg. Der udbetales ogsĂĽ konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

X

SmĂĽgrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smügrise for uge 44: Beregnet smügrisenotering: 30 kg: 1.004,90 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 19,44 kr. 25-30 kg: 17,76 kr. 30-40 kg: 14,46 kr.

Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

KvĂŚg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvÌg leveret i uge 44: Kalve u/12 mdr.: 2,35 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillÌg 8,00 kr./kg, kontrakttillÌg 1,50 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 4,00 kr./kg.

Køer samt ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5 og tyre > 24 mdr: 6,00 kr./kg.

Ungtyre 12-24 mdr: 2,25 kr./ kg.*Kvalitets-godkendte dyr pĂĽ kontrakt aftegnes med variabelt tillĂŚg + kontrakttillĂŚg.

X

Tyrekalve

Vejledende notering pĂĽ økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Ă&#x2DC;kologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg).

Pris: 1.256 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.433 kr.

Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Ă&#x2DC;kologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Her oplever jeg, at det er dyr, vi arbejder med, siger Mads Thinggaard Kristensen i den nye stald i BÌkke. Foto: Kaj Lund Sørensen.

Etablerer 1050 stipladser i storstier i lejet bygning Selskab fokuserer kun pĂĽ svineproduktion og lader andre om planteavl og foderproduktion SLAGTESVIN AF KAJ LUND SĂ&#x2DC;RENSEN

En ny slagtesvineproduktion vest for Kolding er et godt eksempel pü den slags drivere, der kan skabe øget omlÌgning hos planteavlere. Slagtesvinene aftager økologisk korn og protein og er desuden i stand til at levere økologisk husdyrgødning - süvel à \GHQGH VRP IDVW I BÌkke vest for Kolding har Mads Thinggaard Kristensen ombygget en lidt Ìldre minkhal til en økologisk slagtesvinestald med 1.050 stipladser. Bygningen pü 2.400 kvm. er indrettet med tre storstier med plads til VODJWHVYLQ L KYHU à RN VDPW HQ VWL med plads til 350 smügrise. Fra alle stier er der adgang til udeareal. Det samlede udeareal er 900 kvm.

En ny generation etablerer sig Samarbejdet omkring den nye svinestald kan müske ogsü ses som model, der gør det muligt for en ny generation at komme ind i erhvervet.

Ud over Mads Thinggaard Kristensen, som tidligere pĂĽ ĂĽret blev fĂŚrdiguddannet virksomhedsleder fra Bygholm Landbrugsskole, udgøres selskabet, Stenager Ă&#x2DC;kologiske Slagtesvin ApS, af Nicolaj Petersen, som har over 600 søer ved Hovborg.

Det er partneren, Nicolaj PederVHQ VRP OHYHUHU DOOH JULVH 'H Ă HVWH ved 15 kg, nogle ved 30 kg.

De to partnere har ogsü økologisk slagtesvineproduktion pü en anden ejendom. I alt kommer selskabet til at producere 10.500 slagtesvin ürligt.

Barmarksprojekt blev droppet Den nye stald var oprindelig tĂŚnkt som et barmarksprojekt, men Mads Thinggaard Kristensen, som har vĂŚret initiativtager til projektet, er glad for, at det aldrig blev til noget med barmarksprojektet.

- Det skulle afskrives over 20-30 ĂĽr. Her afskriver vi det hele over ti ĂĽr, forklarer han.

Ti ĂĽr er det samme som lejeaftalen. Â&#x201D; Ď?Â&#x2039;Â?Â&#x192;Â?Â&#x2022;Â&#x2039;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2022;Â&#x2021;Â?Â&#x2022; Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Partneren, Nicolaj Petersen, havde allerede gennem lĂŚngere tid lejet nabobygningen til sine slagtesvin.

- Denne minkhal stod tom, og sĂĽ begyndte jeg at regne pĂĽ det. Løsningen med en lejet bygning er meget bedre end barmarksprojektet. Det YLOOH NRVWH WUH WLO Ă&#x20AC;UH JDQJH Vn PHJHW at etablere samme produktion i et

â&#x20AC;&#x153;

nyt barmarksprojekt, fortĂŚller Mads Tinggaard Kristensen, som kom igennem med projektet hos den tredje bank, han kontaktede. Banken har ydet driftskredit. Den nye produktion HU Ă&#x20AC;QDQVLHUHW VHNV IRUVNHOOLJH VWHGHU Eksempelvis er Vestjyllands Andel PHG WLO DW Ă&#x20AC;QDQVLHUH IRGHUHW 'DQLVK &URZQ HU PHG WLO DW Ă&#x20AC;QDQVLHUH EHVÂ Wningen. Og sĂĽ er der leaset, hvor det har vĂŚret muligt.

Miljøgodkendelsen gik hurtigt igennem. Den klarede Vejen Kommune pü tre müneder.

Drømmer om grise pü marken Den nyetablerede svineproducent fremhÌver, at der er et areal med dybstrøelse.

- Der skal vÌre en del dybstrøelsesareal. Det bør altid vÌre et krav i økologi, pointerer han.

Som det er indrettet, bestĂĽr udendørsarealet at beton og spalter, men Mads Thinggaard Kristensen kunne JRGW Ă&#x20AC;QGH Sn DW XGYLGH XGHDUHDOHW og har en drøm om pĂĽ et tidspunkt at fĂĽ grisene helt ud pĂĽ de nĂŚrliggende marker.

- Det vil vÌre godt, hvis de kan fü kontakt med jord. Men det er fremtidsplaner, tilføjer han.

Denne minkhal stod tom, og sĂĽ begyndte jeg at regne pĂĽ det. Løsningen med en lejet bygning er meget bedre end barmarksprojekÂ&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2013;Ǥ Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2DC;Â&#x2039;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021; Â?Â&#x2018;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2021; Â&#x2013;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Ď&#x201D;Â&#x2039;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2030;Â&#x192;Â?Â&#x2030;Â&#x2021; Â&#x2022;¤ Â?Â&#x2021;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x192;Â&#x2013; Â&#x2021;Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x201E;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; samme produktion i et nyt barmarksprojekt.

MADS TINGGAARD KRISTENSEN

Samtidig afviser han ikke tanken om, at det af miljømÌssige hensyn vil vÌre godt snart at komme i gang med at fü etableret skov med pil, popler og grantrÌer.

Det er sjovt Mads Thinggaard Kristensen, der selv skal passe besÌtningen, er i sin uddannelse güet mülrettet efter at starte økologisk slagtesvineproduktion.

- Jeg synes, det er sjovt at producere økologiske slagtesvin. Her oplever jeg, at det er dyr, vi arbejder med, siger Mads Thinggaard Kristensen, som ogsü har erfaring med konventionel svineproduktion.

Jord er for dyrt Stenager Ă&#x2DC;kologiske Slagtesvin ApS arbejder udelukkende med slagtesvineproduktion. Virksomheden er ikke involveret i planteavl og dyrker ikke selv foder. Al foder leveres af Vestjyllands Andel.

- Vi har ingen jord. Planteavl kan ikke forrente de jordpriser, vi har i dag, vurderer Mads Thinggaard Kristensen.

- Hvis jordpriserne falder, kan jeg JRGW Ă&#x20AC;QGH Sn DW LQYHVWHUH L GHW PHQ som det er nu, vil det ødelĂŚgge afkastet i virksomheden, tilføjer han.

Gødningen ikke afsat Den ikke ubetydelige mÌngde økologiske svinemøg er endnu ikke afsat.

Nicolaj Pedersen tager lidt af gødningen, og det forventes at økologiske planteavlere aftager hovedparten.

MARK & STALD

30. oktober 2015 nr. 576

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

13

FĂĽ en sø helt gratis Ă&#x2DC;kologisk landmand Per Thomsen har gjort brug af Naturstyrelsen tilskud til søer pĂĽ landbrugsÂ&#x152;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2020;Ǥ ¤ Â&#x2020;Â&#x2021;Â? Â?¤Â&#x2020;Â&#x2021; Ď?Â&#x2039;Â? han en gratis sø. Det kan andre ogsĂĽ fĂĽ, men man skal skynde sig, hvis man vil vĂŚre med i denne ansøgningsrunde TILSKUD TIL SĂ&#x2DC;ER AF LINE SKOUBOE

Ă&#x2DC;verst i sorteringsboksen sidder et kamera og to lasere og peger ned pĂĽ grisen. Teknikken og softwaren mĂĽler bredde og lĂŚngde pĂĽ grisen, regner ud, hvad den vejer og kan ogsĂĽ mĂĽle kødprocenten. Sortering efter vĂŚgt og hvor meget kød, der er pĂĽ dyrene, giver mulighed for fasefodring. Foto: Kaj Lund Sørensen.

Sorterer grisene ved hjĂŚlp af fototeknik VĂŚgtsortering med kameraer skal sikre en høj daglig tilvĂŚkst, et lavt foderforbrug samt levering tĂŚt pĂĽ den optimale slagtevĂŚgt SLAGTESVIN AF KAJ LUND SĂ&#x2DC;RENSEN

I den nye økologiske svinestald i BÌkke stür tre sorteringsbokse, der hver kan hündtere 350 grise og sortere grisene, sü de ved levering kommer sü tÌt pü den optimale slagtevÌgt som muligt.

- Der er 20 kg margin inden for basisgrÌnserne, men jo tÌttere, man kommer pü den øverste grÌnse, jo bedre er det. Det betyder meget, nür hver kg afregnes med 30 kroner. Det er der, vi kan tjene penge, forklarer Mads Thinggaard Kristensen.

Han peger desuden pü, at det stresser grisene, nür de hver uge skal ind og ud af en vÌgt, og at det øger foderforbruget.

Vil gerne slippe for at veje Han lÌgger vÌgt pü, at det skal vÌre let at arbejde i stalden, og vil gerne slippe for at veje før slagtning.

Men en bedre afregning er ikke eneste gevinst ved sorteringsboksene. Ă&#x2DC;verst i sorteringsboksen sidder et kamera og to lasere og peger ned pĂĽ grisen. Teknikken og softwaren mĂĽler bredde og lĂŚngde pĂĽ grisen, regner ud, hvad den vejer og kan ogsĂĽ mĂĽle kødprocenten. Sortering efter vĂŚgt og hvor meget kød, der er pĂĽ dyrene, giver mulighed for fasefodring.

Sparer penge til foder - Vi sorterer efter, hvilken slags foder, grisene skal have. Vi kører med to blandinger med forskelligt energiindhold. Energirig og energifattig.

- Der kan tjenes meget ved at bruge det rigtige foder. Der er 20-30 kr. pr. 100 kg i prisforskel mellem de to blandinger. Det bliver mange penge, nĂĽr de ĂŚder omkring tre kg om dagen, understreger Mads Tinggaard Kristensen.

Han budgetterer med en daglig tilvÌkst pü 900 g fra 30 kg og op, men han lÌgger ikke skjul pü at ambitionerne er at komme højere op.

Ligeledes hĂĽber Mads Thinggaard Kristensen, at teknikken kan bidrage til at holde foderforbruget nede pĂĽ tre FE pr. kg tilvĂŚkst eller lavere.

Optisort er nyt i Danmark Kameraet Optisort, der er leveret af Unitron a/s, er meget udbredt i Tyskland.

- Optisort er jo ret nyt i Danmark.

Jeg er den fjerde danske landmand, som har investeret i systemet. Og der er ingen andre økologer, som bruger det.

Han fremhĂŚver, at der ikke er nogen vĂŚgt, som skal holdes ren og vedligeholdes. Og lĂĽgerne ĂĽbnes vha. trykluftslanger.

Han er lidt spĂŚndt pĂĽ, hvor godt sorteringen kommer til at fungere.

- Det er en stor ĂĽben stald, og hvis grisene er for beskidte, sĂĽ kan kameUDHW PnVNH KDYH VYÂ UW YHG DW Ă&#x20AC;QGH kontrasterne pĂĽ grisen, siger han.

Alligevel er er Mads Thinggaard Kristensen sĂĽ begejstret for teknikken, at han allerede nu klar til at inYHVWHUH L Ă HUH NDPHUDHU WLO GH ÂĄYULJH stalde.

Før var det en lav, fugtig plet, som var besvĂŚrlig at dyrke â&#x20AC;&#x201C; i dag ligger her HQ Ă&#x20AC;Q OLOOH VÂĄ VRP KDUPRQHUHU JRGW med et nĂŚrliggende vandhul og en nyplantet skov.

Per Thomsen, Hellevad, vil gerne have mere natur pü sin ejendom, og det seneste skud pü stammen er søen pü omkring 900 m2, som er blevet gravet ud i løbet af sommeren.

Den er nu klar til, at ĂŚnder og andre fugle og dyr begynder at benytte den.

Per Thomsen er glad for sin nye sø, og han kan ogsü glÌde sig over, at den ikke har kostet ham andet end den jor, den ligger pü.

- Det gik i nul. Naturstyrelsen har givet et tilskud pĂĽ 15.000 kr. Gravearbejdet kostede 10.000 kr. og konsulenthjĂŚlpen 5.000 kr., fortĂŚller han.

Fik inspiration i erfagruppe For Per Thomsens vedkommende

Per Thomsen benyttede sig af muligheden for at søge tilskud til sin sø i Naturstyrelsen. Tilskuddet pĂĽ 15.000 rakte bĂĽde til konsulentarbejde og maskinstationens gravearbejde. Foto: Jesper Tofft, Ravnhøj Consult. udsprang ideen om en ny sø pĂĽ ejendommen af en natur-erfagruppe i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, som han deltog i sidste ĂĽr. Her mødte han naturkonsulent Jesper Tofft fra Ravnhøj Consult, som samarbejder med Ă&#x2DC;kologisk Landsforening om planlĂŚgning og projektering af naturtiltag pĂĽ landbrug. Jesper Tofft har solid erfaring med anlĂŚg af søer og har stĂĽet for at søge tilskud og indhente de nødvendige tilladelser.

vÌre i hus, inden man søger Naturstyrelsen om tilskud. Hvor lang tid det tager, varierer fra kommune til kommune, men det er under alle omstÌndigheder pü høje tid at lave forarbejdet, hvis man vil i betragtning, siger Jesper Tofft.

Betingelserne for tilskud er i øvULJW DW V¥HQV YDQGà DGH HU PHUH HQG 600 m2, og at jorden ikke er fredet eller omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3.

Ny ansøgningsrunde i januar NÌste frist for at søge støtte til søer som Per Thomsens er 31. januar, men man skal i gang med arbejdet nu, understreger Jesper Tofft.

- Tilladelserne fra kommunen skal

TEMAEFTERMIDDAG OM RECIRKULERING AF NĂ&#x2020;RINGSSTOFFER TIL MARKERNE SEGES Ă&#x2DC;kologi og Ă&#x2DC;kologisk Landsforening afholder Temaeftermiddag

Vi kigger pĂĽ jorden ved en spadediagnose for at vurdere jordens frugtbarhed.

Onsdag den 4. november kl. 13.00â&#x20AC;&#x201C;17.00

Arrangementet er gratis og uden tilmelding.

Vi mødes hos Komtek, Drivervej 8, 6670 Holsted, hvor vi skal se og høre om virksomhedens arbejde med recirkulering. Komtek byder pü kaffe.

Mere information fĂĽs hos Bjarne Hansen, Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, bh@okologi.dk, tlf. 21158706 og Margrethe Askegaard, SEGES Ă&#x2DC;kologi, mga@seges.dk, tlf. 51813355.

Herefter besøg hos landmand Kurt Kjelde, Vamdrupvej 39, 6580 Vamdrup, som fortÌller om erfaringer med brug af recirkulerede produkter.

Markvandringen er en del af projektet â&#x20AC;?NĂŚringsstofferne retur til markerneâ&#x20AC;?.

14

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

30. oktober 2015 nr. 576

Klar til investeringsstøtte De nÌste knap tre müneder kan økologiske landmÌnd søge tilskud til investeringer i nyttig teknologi. Som noget nyt kan mobile løsninger til füre- og gedeholdet ogsü komme i betragtning

Det kan godt vĂŚre, du selv kun skal betale 60.000 kr. for noget, der koster 100.000 kr., men kan du forhandle prisen ned til 90.000, skal du kun betale 54.000 kr. Priser er altid til forhandling, pointerer hun.

INVESTERINGSSTĂ&#x2DC;TTE AF KAREN MUNK NIELSEN

21. oktober ĂĽbnede NaturErhvervstyrelsen ansøgningsrunden for økologisk investeringsstøtte. Der er 40 mio. kr. i puljen, og som noget nyt er det i ĂĽr muligt at søge tilskud til udstyr til det økologiske fĂĽre- og gedehold. Det drejer sig primĂŚrt om mobile løsninger inden for fangefolde, hegn, vĂŚgt og lammeskjul. SmĂĽ gĂĽrdbiogasanlĂŚg er ogsĂĽ blandt nyhederne pĂĽ den sĂĽkaldte â&#x20AC;&#x2122;teknologilisteâ&#x20AC;&#x2122;, som udarbejdes i forbindelse med ansøgningsrunden. I alt er der 95 teknologier pĂĽ listen, som berettiger til tilskud. Af disse er 37 vurderet til at have høj udviklingsvĂŚrdi, hvilket har betydning, nĂĽr NaturErhvervstyrelsen senere prioriterer ansøgningerne.

Mülrettet økologers udfordringer En ansøgning skal vÌre pü mindst

Iben Alber Christiansen og Else Torp Christensen stĂĽr i spidsen for Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings team, der rĂĽdgiver om og hjĂŚlper med ansøgninger om økologisk investeringsstøtte.

100.000 kr. for at komme i betragtning. Tilskuddet er pĂĽ 40 pct.

- Det er en fantastisk mulighed for at fĂĽ opdateret sit produktionsapparat, konstaterer Else Torp Christensen fra Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings projektservice.

Ordningen er møntet pü at løse tekniske udfordringer, der er specielle i det økologiske landbrug, fortsÌtter hun og peger pü frostfrit vand til svin som et eksempel.

Solide drivveje er et andet eksempel, som mange kvĂŚgbrugere tidligere har fĂĽet tilskud til.

Else Torp Christensen anbefaler specielt fĂĽre- og gedeproducenter til

at søge i ür, hvis de har behov for de mobile løsninger.

- Listen revideres hvert ür, og vi kan ikke vide, om disse løsninger er pü listen nÌste gang, siger hun.

Hold hovedet koldt Men selv om teknologistøtten er et positivt tiltag, skal man holde hovedet koldt og se kritisk pĂĽ egne investeringer, anbefaler økonomikonsulent Stine Hjarnø Jørgensen, Ă&#x2DC;kologisk Landsforening. Hun advarer mod kapitalisering af tilskuddet.

Man skal passe pĂĽ, man ikke kommer til at give for meget for varen, blot fordi der er tilskud til den.

Rift om pengene Ansøgningsskemaer og vejledning Ă&#x20AC;QGHV Sn 1DWXU(UKYHUYVW\UHOVHQV hjemmeside, og man skal søge i Tast-Selv systemet. Ă&#x2DC;nsker man rĂĽdgivning eller hjĂŚlp til ansøgningen, har Ă&#x2DC;kologisk Landsforening sat et hold af konsulenter, der er klar til at bistĂĽ.

Ud over at skrive ansøgninger kan vi hjÌlpe med at vurdere chancen for at fü tilskud. Ingen er tjent med at bruge tid og penge pü at skrive ansøgninger forgÌves, siger Else Torp Christensen, der forventer stor interesse for ordningen og dermed rift om de 40 mio. kr.

Ansøgningerne prioriteres efter Ă HUH NULWHULHU EO D DQWDOOHW DI ¡XGYLNlingspointâ&#x20AC;&#x2122; i forhold til ansøgningens størrelse. Bedriftens størrelse kan RJVn In LQGĂ \GHOVH NaturErhvervstyrelsen har forlods sat en ramme pĂĽ 15 mio. kr. til fjerkrĂŚ, 4 mio. kr. til svin, 8 mio. kr. til kvĂŚg, 3 mio. kr. til frugt-, bĂŚr- og grønt, 8 mio. kr. til planteavl, samt 2 mio. kr. til fĂĽr og geder.

Teknologilisten I alt 95 teknologier er tilskudsberettigede. Af dem er 37 vurderet til at have et højt økologisk udviklingspotentiale. Følgende er eksempler pü dette: Planteavl ɝ Radrensere med gødningsplacering ɝ UkrudtsbekÌmpelse i rÌkkerne ɝ Teknik til kornbehandling Frugt, bÌr og grønt ɝ Autostyrede plantemaskiner til samdyrkning ɝ Regntag mod skurv ɝ Pakke- og lagringsteknologi KvÌg ɝ Intelligente lüger og led ɝ Drivveje ɝ MÌlketaxa og mÌlkeautomater ɝ Svin ɝ Større og bedre farehytter ɝ Fodersystemer, der mindsker spild ɝ Strømaskiner FjerkrÌ ɝ Teknik til udfodring af grovfoder ɝ Afskaller til havre mm Für og geder ɝ Diverse mobile løsninger Pü tvÌrs ɝ Frostfrit drikkevand ɝ Sensor- og kameraovervügning ɝ Smü biogasanlÌg

TrÌer i svinefolden kan vÌre vejen til mindre kvÌlstoftab Danske forsøg tyder pü, at om trÌer i svinefoldene kan mindske kvÌlstofudvaskning, og engelske forskere undersøger, om trÌerne müske ogsü kan reducere ammoniaktabet fra udegüende dyr TrÌer i svinefoldene kan muligvis ikke alene vÌre med til at holde pü kvÌlstoffet i jorden. De kan eventuelt ogsü vÌre med til at begrÌnse ammoniaktabet fra udendørs svinehold.

Det tyder engelske forsøg pü, som blev prÌsenteret pü en workshop for danske og udenlandske ammoniakeksperter, rüdgivere og reprÌsentanter fra myndighederne i sidste uge.

Workshoppen var arrangeret af forskere fra Aarhus Universitet, der sammen med Udviklingscenter for

Husdyr pĂĽ Friland, SEGES, Ă&#x2DC;kologisk Landsforening og to økologiske svineproducenter stĂĽr bag projektet pEcosystem. Det er et forskningsog udviklingsprojekt, som skal skaffe ny viden, der bl.a. kan bruges til at reducere miljøbelastningen fra økologisk svineproduktion.

Der er stigende fokus pü de miljøskadelige effekter af landbrugets udledning af kvÌlstof. Her hører de økologiske svineproducenter ikke til blandt duksene i klassen, for den økologiske svineproduktion forventes at tabe mere kvÌlstof til omgivelserne pr. produceret slagtesvin end den konventionelle büde i form af nitratudvaskning og i form af ammoniak.

Det skyldes bl.a. en lavere fodereffektivitet og et højere indhold af rü-protein i økologiske foderblandinger. Derudover er der et større gulvareal per dyr i staldene, fordi økologireglerne krÌver en lavere

belÌgningsgrad, og det øger ogsü risikoen for ammoniaktab.

Blade fanger ammoniakken Der er süledes et stort behov for nye metoder til at holde pü kvÌlstoffet i den økologiske svineproduktion, og derfor vakte de engelske undersøgelser opmÌrksomhed pü workshoppen.

De engelske forskere mener, at trĂŚer kan begrĂŚnse ammoniakfordampningen fra foldene, fordi bladene kan â&#x20AC;&#x2122;fangeâ&#x20AC;&#x2122; en del ammoniak, og fordi trĂŚerne reducerer vindhastighed og solindstrĂĽling omkring gødningen pĂĽ jorden.

I Danmark undersøger projektet pEcosystems ogsü, hvordan trÌer i folde püvirker kvÌlstoftabet, men ind til videre koncentrerer vi os om, hvordan trÌerne püvirker nitratudvaskningen.

En økologisk svineproducent medvirker i forsøget, og han har for Ă&#x20AC;UH nU VLGHQ SODQWHW SRSSHOWU HU Sn en del af det grĂŚsareal, hvor hans

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I Ă&#x2DC;KOLOGISK JORDBRUG OG FĂ&#x2DC;DEVARESYSTEMER

$I $QQH *UHWH .RQJVWHG 8ƹH -šUJHQVHQ ,QVWLWXW IRU $JURšNRORJL $DUKXV 8QLYHUVLWHW

diegivende søer gür. I 21 farefolde er der nedgravet sükaldte sugeceller, sü jordvand kan opsamles og analyseres for kvÌlstof. I de samme folde observeres søernes adfÌrd, bl.a. for at undersøge, hvor de afsÌtter gødning og urin. Det skal nemlig helst vÌre tÌt pü trÌerne, sü rødderne kan opsamle nÌringsstofferne.

Behov for nytÌnkning Der er altsü et stort behov for ogsü at forske i ammoniaktab fra den økologiske svineproduktion og i hvordan de økologiske systemer bedst indrettes for at reducere ammoniaktabene

uden, at dyrevelfÌrden og konkurrencedygtigheden forringes. Men det er svÌrt at müle ammoniaktab fra økologiske stalde og frilandsarealer prÌcist.

Workshoppen gav mange gode bud pü metoder, der kan anvendes og videreudvikles og var süledes første skridt pü vejen.

LÌs mere og se prÌsentationerne fra workshoppen pü projektets hjemmeside: http://agro.au.dk/forskning/ projekter/pecosystem/. pEcosystem er en del af Organic RDD2-programmet og har füet tilskud fra GUDP under Fødevareministeriet.

MARK & STALD

30. oktober 2015 nr. 576

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

15

Gratis økonomiberegninger af gĂĽrdbiogas BIOGAS: 25 økologiske og 25 konventionelle landbrug fĂĽr nu mulighed for at fĂĽ lavet en gratis beregning af økonomien i et gĂĽrdbiogasanlĂŚg. Det sker som et led i projektet BioEnergyFarm 2, som Ă&#x2DC;kologisk Landsforening og AgroTech gennemfører.

- BeregningsvĂŚrktøjet giver et overblik over investeringsomfang, indtĂŚgter og udgifter, samt en vurdering af rentabiliteten pĂĽ den enkelte bedrift, og det er faglig udviklingschef i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening. Michael Tersbøl, meget lidt tidskrĂŚvende. I efterĂĽret ventes en ordning for 40 procents investeringstilskud til gĂĽrdbiogasanlĂŚg sat i søen.

Beredskabet ved smitsomme husdyrssygdomme truet %(5('6.$% (Q à \WQLQJ DI EHUHGVNDEVFHQWUHQH L +HUQLQJ 7KLVWHG RJ +DGHUVOHY WLO +HGHKXVHQH NDQ WUXH VDPDUEHMGHW PHOOHP )¥GHYDUHVW\UHOVHQ RJ %HUHGVNDEVVW\UHOVHQ RP DVVLVWDQFH Sn à HUH KXQGUHGH PDQG L WLOI OGH af svinepest, mund- og klovesyge eller tilsvarende udbrud. Det kan i sidste ende koste fødevareeksporten dyrt.

- Det er en stor fejl at lukke de jyske beredskabscentre. Vores muligheder for at trĂŚne sammen med Beredskabsstyrelsen, vil vĂŚre vĂŚsentligt forringede.

Og trÌning er nødvendig, hvis vi skal opretholde det beredskab, vi har i dag, siger Carsten Jensen, formand for Den Danske DyrlÌgeforening.

- Ikke langt fra landets grÌnser i Polen, Estland, Letland og Litauen har der L nU Y UHW XGEUXG DI GHQ PHJHW VPLWVRPPH DIULNDQVNH VYLQHSHVW +YLV GHQ sygdom kommer til Danmark, er det altafgørende, at vi har et effektivt beredskab, sü vi hurtigt kan inddÌmme sygdommen. Ellers stür vi til at miste milliarder i fødevareeksport. Vi mü nemlig slü samtlige besÌtninger ned, der er berørt af sygdommen, og dansk svinekød vil ikke kunne omsÌttes mens bekÌmpelsesarbejdet stür pü - og sandsynligvis i lang tid bagefter.

- Beredskabet fungerede, fordi samarbejdet fungerede. Det vil vĂŚre meget svĂŚrt at bibeholde, hvis hele Beredskabsstyrelsen fremover sidder pĂĽ SjĂŚlODQG PHQV G\UHQH EHĂ&#x20AC;QGHU VLJ L -\OODQG VLJHU &DUVWHQ -HQVHQ

Temadag for frilands- og økologiske svineproducenter Grovfoder og helbred Slagtesvin leveret til Friland skal have grovfoder. Brug et foder grisene kan lide og gør det nemt for dig selv. Kom og hør hvordan! Frilandsgrise er lig med godt helbred. Hør eksperters vurdering af frilandsgrises helbred og debatter, hvad management betyder for grisenes helbred.

Tid: Sted: Pris: Program: Tilmelding:

Onsdag den 18. november 2015 kl 9.30â&#x20AC;&#x201C;15.00 (forud for Frilands ĂĽrsmøde) Jysk LandbrugsrĂĽdgivning, Majsmarken 1, 7190 Billund Frilands svineleverandør: Gratis Ikke leverandør: kr. 1.500,- inkl. forplejning Se program for dagen her: www.landbrugsinfo.dk/oko-detsker Senest onsdag den 11. november 2015 til Friland A/S Ina Nielsen, E: inan@friland.dk eller 89192763. Tilmeldingen er bindende.

Temadagen afholdes af SEGES Ă&#x2DC;kologi i samarbejde med Friland A/S

FĂĽ gode ideer til din økologiske bedrift - tag med pĂĽ Ă&#x2DC;kologisk

Inspirationsdag 2015

VÌlg mellem 19 spÌndende indlÌg fra landmÌnd, konsulenter og specialister og mød dine kolleger over en god økologisk frokost.

AfsÌtning af kød ved Business Supporter, Henriette Guldager, Friland og driftsbestyrer, Rune Sørensen, Fonden Grantoftegürd.

Vi har bĂĽde store og helt store emner pĂĽ programmet, bl.a.:

Fra muld til mjød og vin ved vinproducent Niels Esbjerg, Ă&#x2DC;rnbjerg vin og mjødproducent Karin Sloth, Snoremark.

Dansk Landbrugs fremtid â&#x20AC;&#x201C; er stordrift en fordel? Ved prof. emer. Søren Kjeldsen Krag, KU Svensk vinkel pĂĽ økologi ved økologikonsulent, Niels Andresen, Jordbruksverket, Sverige PrĂŚcisionsdyrkning ved lektor Jesper Rasmussen, KU og rĂĽdgiver H. H. Pedersen CTF Europe

Frøavl: Muligheder og alternativer ved Avlsdirektør, Anders Mondrup, DLF og økologikonsulent Jesper Hansen, Ă&#x2DC;R

4 ha med 7 arbejdspladser ved bondekone og indehaver Louise Køster, Køster og Co. Vision, strategi og vĂŚrdikĂŚde pĂĽ Steensgaard Principlandbrug ved direktør og ejer Henning Wiesinger Konsulenterne i Ă&#x2DC;kologisk RĂĽdgivning vil bidrage med ny viden om bl.a. svovl til kløver, frugtavl, høstandele, rĂŚkkedyrkning, mervĂŚrdi i krydsningskalve m.m.

Tid: 10. november 2015 kl. 9-16 Sted: Landbocentret, Fulbyvej 15, Sorø Pris: 375 kr.+ moms for abonnenter i Ă&#x2DC;kologisk RĂĽdgivning. 600 kr. + moms for andre.

Tilmelding og program: www.ecoadvice.dk eller tlf. 57 86 50 00 senest 3. november.

16

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

30. oktober 2015 nr. 576

MAD & MARKED PĂ&#x2026; MARKEDET AF HELENE BIRK, MARKEDSCHEF FOR EKSPORT HOS Ă&#x2DC;KOLOGISK LANDSFORENING

Hvis ikke danske økologer skruer op for grøntsagsproduktionen, vil andre producenter fylder hullerne pü det europÌiske marked.

Ă&#x2DC;GET INTERESSE FOR EKSPORT NĂĽr 16 danske øko-virksomheder i denne weekend drager til Nordic Organic Food Fair i Malmø, er der tale om en markant øget messe-tilslutning. Faktisk har efterspørgslen i ĂĽr vĂŚret større, end vi kunne efterkomme, og vi mĂĽ derfor overveje, om den danske fĂŚllesstand skal udbygges yderligere i 2016.

Med den udvikling vi ser pü det svenske øko-marked i øjeblikket, er der netop god grund til at kigge mod Sverige i eksport-øjemed.

2015 tegner til at blive et Eksportnyt rekordür for det svenpotenske økologisalg, som er tialet for danske vokset med hele 50 proøko-virksomheder i cent i første halvür.

â&#x20AC;&#x153;

Sverige er større end nogensinde.

Sü eksport-potentialet for danske øko-virksomheder i Sverige er større end nogensinde, og med det brede udvalg af gode, økologiske produkter, vi producerer i Danmark, kan vi virkelig bidrage til at gøre det vÌsentlig mere interessant at vÌre svensk øko-forbruger.

Det er dog ikke kun pü den nordiske økologi-messe, at de danske øko-virksomheder viser stadigt større engagement.

Vi oplever en generelt øget interesse for vores eksportaktiviteter. Og i samarbejde med NetvÌrket Bio aus Dänemark rammer vi pü BioFach 2016 minimum 35 udstillende virksomheder.

OgsĂĽ den overvĂŚldende interesse for at deltage i Organic Denmarks eksportakademi vidner om en meget eksportivrig branche. Siden Organic Export Academy startede for to ĂĽr siden, har i alt 600 deltagere â&#x20AC;&#x201C; som reprĂŚsenterer 111 virksomheder â&#x20AC;&#x201C; benyttet sig af muligheden.

Det glĂŚder mig naturligvis, at vores tilbud bliver benyttet.

Og ikke mindst er det rigtig positivt, at sü mange af de eksporterende øko-virksomheder tydeligt prioriterer en grundig forberedelse til messer og møder med indkøbere. Det er essentiel for at opnü gode resultater.

Med disse takter er jeg overbevist om, at den danske økologi-eksport nür mülsÌtningen om to milliarder i 2020. Pilen peger rettere pü 2,5 - 3 mia.

Grøntsagsgazellen fra Horsens Hvis ikke de danske producenter er klar til at skrue op for produktionen, vil andre fylde hullerne pü det europÌiske grøntsagsmarked, vurderer Jørgen Nielsen fra Northern Greens

For at sikre stabile leverancer hele ĂĽret sourcer han produkter fra ni lande, og fra kontoret i Horsens styrer han sammen med ni ansatte salget til kunder i 21 lande.

EKSPORT TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Ă&#x2DC;kologiens fremmarch pĂĽ isĂŚr de europĂŚiske nĂŚrmarkeder kan ĂĽbne døren for en markant højere eksport af danske grøntsager. Spørger man Jørgen Nielsen, direktør for og medejer af Northern Greens i Horsens, som bruger økologien som dørĂĽbner til nye kunder ude i Europa, tegner der sig lyse udsigter for den økologiske eksport.

- Selv om de udenlandske markeder generelt ønsker lokal økologi, opstür der hele tiden nye huller, siger Jørgen Nielsen.

Northern Greens er en af landets største eksportører af økologiske grøntsager, og i øjeblikket kan han sÌlge mere, end han kan fü. Af hensyn til konkurrencen holder han salgstallene for sig selv, men han lÌgger ikke skjul pü, at eksporten af økologiske grøntsager udvikler sig positivt, og han mener, at Danmark med enkle midler kan fü langt større eksportindtÌgter. Men det krÌver, at Danmark formür at fastholde og udbygge den førerposition, som de danske økologer har skabt gennem mange ürs mülrettet udvikling.

VÌksten kommer hurtigt - Vi bør tÌnke stort, og jeg vil gerne slü et slag for, at vi bliver ved med at strÌbe efter at vÌre verdens førende øko-nation.

VĂŚksten kommer til at ske hurtigt, og hvis ikke vi skaber gode rammer for landbru-

Jørgen Nielsen fra Northern Greens sÌlger grøntsager fra hele verden, men han vil helst sÌlge dansk økologi.

get, er der andre, der snupper markedet.

Jørgen Nielsen undrer sig derfor over, at der ikke bliver gjort mere for at gøre det attraktivt at producere økologi i Danmark.

- Vi har gode jorde og et godt klima til økologisk produktion, og der ligger et stort uudnyttet potentiale, siger Jørgen Nielsen, som har en snes økologiske grøntsager i sortimentet.

KĂĽret som gazelle-virksomhed Efter mange ĂĽr i dansk detailhandel var han med til at grundlĂŚgge Northern Greens i 2008, og i dag er han hovedakWLRQÂ U L Ă&#x20AC;UPDHW PHQV *DVD 1RUG VLGGHU pĂĽ 34 pct. af aktierne.

- Jeg kunne se, at de varer, vi producerede i Danmark, havde en højere kvalitet end dem, vi importerede, siger han om baggrunden for at etablere en eksportvirksomhed med udgangspunkt i de grøntsager, som kan dyrkes under danske himmelstrøg.

9L Ă&#x20AC;N KXUWLJW KHOH (XURSD VRP PDUked, og vi begyndte relativt hurtigt at sĂŚlge økologi, siger Jørgen Nielsen.

6LGVWH nU EOHY Ă&#x20AC;UPDHW NnUHW VRP *D]HOle-virksomhed, og vĂŚksten fortsĂŚtter.

Lader telefonen ringe - En af de store udfordringer er at ramme det rigtige prispunkt, men nogle gange opnür vi faktisk en bedre eksportpris end pü hjemmemarkedet, siger Jørgen Nielsen.

Han deltog for nylig i Organic Denmarks inspirationstur til USA og via samtaler med de øvrige bestyrelsesmedlemmer i Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings eksportorganisation kom han hjem med et klart indtryk af, at manglende udbud af varer ikke kun hĂŚmmer den økologiske grøntsagseksport.

- Flere fra andre brancher fortÌller, at de lader vÌre med at tage telefonen, nür de ringer fra udlandet, fordi de ikke har varerne, siger Jørgen Nielsen.

Det er detailkĂŚder, som aftager størstedelen af Nortern Greens øko-eksport, PHQ Ă&#x20AC;UPDHW KDU RJVn HQ VWDELO DIV WQLQJ af bulkvarer til industrien og udenlandske pakkerier og grossister.

69 møder gav Edeka-kontrakt - De vigtigste økologiske produkter er URGIUXJWHU NDUWRà HU RJ JXOHU¥GGHU VLJHU Jørgen Nielsen, som har et tÌt samarbejde med Danmarks Axel Münsson, Tange Frilandsgartneri, Dan Organic og andre af landets største producenter.

I takt med at økologen bliver mere mainstream, oplever han, at handlen med økologiske grøntsager bliver mere global, men det ĂŚndrer ikke ved, at de Ă HVWH NXQGHU KHOVW YLO KDYH JUÂĄQWVDJHU der er dyrket i deres egen baghave, og eksportarbejdet kan krĂŚver bĂĽde de rigWLJH FHUWLĂ&#x20AC;FHULQJHU RJ VWRU YHGKROGHQKHG - Vi var til 69 møder med Edeka i TyskODQG IÂĄU YL Ă&#x20AC;N HQ NRQWUDNW

MAD & MARKED

30. oktober 2015 nr. 576

MARKEDSFĂ&#x2DC;RING: Selv om økologi stadig er en hjørnesten i alle GDJOLJYDUHN GHUQHV SURĂ&#x20AC;OHULQJ lĂĽ deres annoncering af Ă&#x2DC;mĂŚrkede varer i tilbudsaviserne i 2014 pĂĽ det laveste niveau i fem ĂĽr. Det skriver Dansk HandelsEODG Sn EDVLV DI WDO IUD L&R&R som løbende registrerer dagligvarekĂŚdernes annoncering. Sidste ĂĽr markedsførte kĂŚderne 7.848 SURGXNWHU L WLOEXGVDYLVHUQH PHQV tallet i 2012 lĂĽ pĂĽ 8.971.

Startkit til nye lokale fĂŚllesskaber

FĂ&#x2DC;DEVAREFĂ&#x2020;LLESSKAB 7(.67 2* )272 -$.2% %5$1'7 Ikke fĂŚrre end 35 økologiske fødeYDUHI OOHVVNDEHU KDU VHW GDJHQV O\V siden det første af slagsen ĂĽbnede pĂĽ Nørrebro i 2008.

Det bliver snart lidt nemmere at etablere nye økologiske fødevarefÌllesskaber uden at gentage andres fejl. I starten af november gür en ny hjemmeside i luften pü adressen www.økostartpakke.dk.

Sitet kan bedst beskrives som en Y UNW¥MVNDVVH KYRU EnGH IULYLOOLJH fra etablerede fødevarefÌlleskaber RJ IRON VRP ¥QVNHU DW HWDEOHUH HW Q\W I OOHVVNDE NDQ KHQWH UnG RJ YHMOHGning.

Hjemmesiden er udviklet under 3URMHNW Â&#x2018;NRVWDUWSDNNH VRP KDU fĂĽet 228.000 kr. i støtte fra Fonden for Ă&#x2DC;kologisk Landbrug. Arkitekten bag sitets er Tine Christensen. Hun er selvstĂŚndig konsulent og underYLVHU RJ L YDU KXQ PHGVWLIWHU DI $DUKXV )ÂĄGHYDUHI OOHVVNDE VRP hun var forkvinde for frem til 2013.

Det frivillige arbejde i en medlemsdrevet indkøbsforening har givet hende et solidt indblik i og kendskab til opstarten og udviklingen af økologiske fødevarefÌllesskaber.

Siden april har hun vĂŚret deltidsansat projektleder pĂĽ Projekt Ă&#x2DC;kostartpakke. Det er skabt pĂĽ initiativ af otte fødevarefĂŚllesskaber. Deres ambition med projektet er at styrke salget af lokal økologi ved at samle og formidle erfaringerne fra landets JRGW IÂĄGHYDUHI OOHVVNDEHU Vn DQGUH XQGJnU DW JHQWDJH GH IHMO VRP DOW IRU RIWH RSVWnU QnU LOGVM OH HQHUgisk kaster sig ud i nye projekter.

Brug hinanden noget mere Ifølge Tine Christensen er der stor IRUVNHO Sn KYRUGDQ I¥GHYDUHI OOHVskaberne fungerer i praksis.

- Der er ikke kun ĂŠn mĂĽde at orgaQLVHUH GHW Sn -HJ VNLWVHUHU IRUVNHOOLJH PRGHOOHU RJ Vn Pn IRON Ă&#x20AC;QGH XG DI KYDG GHU IXQJHUHU EHGVW IRU GHW SnJÂ OGHQGH IÂ OOHVVNDE VLJHU 7LQH Christensen.

'HU HU GRJ à HUH XGIRUGULQJHU VRP gür igen alle steder i landet. Derfor kommer økostart-pakken til at indeKROGH IRUVODJ WLO YHGW JWHU HW DIVQLW om jura og praktiske oplysninger om EDQNHU EHWDOLQJVV\VWHPHU RJ KYRUGDQ PDQ VNDO IRUKROGH VLJ WLO I¥GHYDremyndighederne.

- Hjemmesiden bliver en â&#x20AC;&#x2122;open VRXUFH¡ RJ Vn NDQ IRON NRSLHUH GHW GH NDQ EUXJH VLJHU 7LQH &KULVWHQVHQ 0HQ GHW NXQQH RJVn Y UH IHGW hvis fødevarefĂŚllesskaberne kunne bruge hinanden noget mere.

Stor forskel pü fÌllesskaberne Det første fødevarefÌllesskab blev JUXQGODJW L .¥EHQKDYQ L RJ VLden har det füet en stribe storkøben-

Madmarkeder øger danskernes købelyst

havnske satellitter og har indrettet et FHQWUDOW ODJHU VRP JLYHU DQGUH ORJLstiske udfordringer og fordele end i GH VHOYVWÂ QGLJH IÂ OOHVVNDEHU VRP er poppet op i resten af landet. Her er aftalerne mellem fĂŚllesskabet og producenterne tilpasset de lokale forhold.

- København var de første og er størst og ligner pü ingen müder de DQGUH 3ULP UW IRUGL GHW HU HQ VWRUE\ hvor fÌllesskabet er splittet op pü mange underafdelinger. I resten af ODQGHW HU GHW PHJHW IRUVNHOOLJW KYRUGDQ GH RUJDQLVHUHU DUEHMGHW VLJHU Tine Christensen.

I de større provinsbyer som Aarhus og Aalborg er det typiske produFHQWHUQH VRP OHYHUHU JU¥QWVDJHUQH mens salget af grøntsagsposer i minGUH E\HU HU Vn OLOOH DW PHGOHPPHUQH DI I¥GHYDUHVHOVNDEHW à HUH VWHGHU selv henter grøntsagerne ude hos landmanden.

'HW HU LQWHUHVVDQW DW Ă&#x20AC;QGH PHUH EÂ UHG\JWLJH PRGHOOHU IRU KYRUGDQ vi kan udvikle samarbejdet mellem fĂŚllesskaberne og landmanden.

Ifølge Tine Christensen er det vigtigt løbende at lokalisere landmÌnGHQHV EHKRY RJ RULHQWHUH GHP RP hvad der sker i fÌllesskaberne.

FASTFOOD $) -$.2% %5$1'7

McDonaldâ&#x20AC;&#x2122;s introducerer deres første 100 pct. økologiske burger med en tidsbegrĂŚnset kampagne i 7\VNODQG VNUHY )ÂĄGHYDUH:DWFK L VLGste uge pĂĽ basis af en nyhed fra Sky News.

+HUDI IUHPJnU GHW DW IDVWIRRGN dens tyske menuer fra 1. oktober til 18. november vil inkludere burgere lavet med økologisk kød fra landbrug i Tyskland og Ă&#x2DC;strig.

Dermed imødekommer kÌden et ¥QVNH IUD PDQJH IRUEUXJHUH VRP HU bekymret for det voksende forbrug af antibiotika og ønsker en mere bÌredygtig fødevareproduktion.

Tiltaget kommer efter at McDoQDOG¡V ÂĄYHUVWH GLUHNWÂĄU 6WHYH (VWHUEURRN L PDM DQQRQFHUHGH DW 0F'Rnaldâ&#x20AC;&#x2122;s fremover skulle transformeres WLO HW ¡PRGHUQH SURJUHVVLYW EXUJHU Ă&#x20AC;UPD¡

ɝ Opstart og drift af fødevarefÌllesskaber ɝ % UHG\JWLJ IULYLOOLJKHG ɝ NetvÌrksmøde/erfaringsudveks ling mellem fødevarefÌllesskab og landmand -HJ KnEHU DW PDQJH YLO GHOWDJH L NXUVHUQH KYRU LV U GHW VLGVWH KHQYHQGHU VLJ WLO ODQGP QGHQH VLJHU Tine Christensen.

Kun bøffen er økologisk Den nye øko-burgere gür i Tyskland XQGHU QDYQHW 0F% EXUJHUH PHQ GHW er lidt af en tilsnigelse at omtale den VRP SURFHQW ¥NRORJLVN GD GHW

NXQ HU VHOYH E¥IIHQ VRP HU ¥NRORJLVN 'HW RSO\VHU 3LD 7REEHUXS SUHVVHFKHI L 0F'RQDOG¡V 'DQPDUN VRP nøje vil følge erfaringerne fra Tyskland.

- Vi udvikler hele tiden menukortet efter vores gĂŚsters smag og SU IHUHQFHU PHQ GHW HU IRU WLGOLJW DW VLJH RP YL NRPPHU WLO DW V WWH en økologisk burger pĂĽ menukortet i 'DQPDUN VLJHU 3LD 7REEHUXS Skal bruge to mia. øko-ĂŚg I Danmark indeholder McDonaldâ&#x20AC;&#x2122;s PRUJHQPHQX 0F0XIĂ&#x20AC;QV PHG IULVNODYHGH VSHMO J DI GDQVNH ÂĄNRORJLVNH  J 'HU HU WDOH RP KHOH  J VRP EOLYHU VOnHW XG L HQ UXQG IRUP QnU HQ NXQGH EHVWLOOHU 0F0XIĂ&#x20AC;QV Â?JJHQH NRPPHU IUD Ă&#x20AC;UH KÂĄQVHULHU L -\OODQG RJ Sn /ROODQG RJ EOLYHU GLVtribueret via DanĂŚg.

MARKEDER: EfterĂĽret mange madmarkeder bugner af tilbud RP DW NRPPH W WWHUH Sn PDGHQ VRP G\UNHV DYOHV RJ SURGXFHUHV L Danmark og ifølge den selvejende institution Madkulturen skĂŚrper de interessen for lokale varer. â&#x20AC;&#x201C; Vi ved fra vores undersøgelVHU DW ORNDOH UnYDUHU RJ UnYDUHU L V VRQ VSLOOHU HQ UROOH QnU danskerne køber ind. I det kĂŚmpestore udbud af madfestivaler og -markeder ligger der et stort SRWHQWLDOH L DW G\UNH RSOHYHOVHQ forstĂĽelsen for rĂĽvaren og en god handel mellem producent og forEUXJHU VLJHU -XGLWK .\VW GLUHNWÂĄU for Madkulturen.

Kurser er ogsĂĽ for landmĂŚnd Som afslutning pĂĽ projektet afholder Tine Christensen tre kurser.

McDonaldâ&#x20AC;&#x2122;s tester økologiske bøffer syd for grĂŚnsen Den verdensomspĂŚndende burgerkĂŚde lytter til signalerne fra forbrugerne, men kunderne i kĂŚdens 88 danske restauranter mĂĽ forel øbigt kigge forgĂŚves efter en øko-burger

17

KÌderne skilter mindre med økologien

I forbindelse med udviklingen af et startkit for Ă&#x2DC;kologiske FødevarefĂŚllesskaber har Tine Christensen trukket pĂĽ erfaringer fra ca. halvdelen af de nuvĂŚrende fĂŚllesskaber.

Ă&#x2DC;kostartpakken og en ny hjemmeside skal gøre det nemmere at etablere og drive økologiske fødevarefĂŚllesskaber

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

PĂĽ globalt plan har en kĂŚde som McDonaldâ&#x20AC;&#x2122;s en betydelig indkøbsvoOXPHQ RJ GD N GHQ L EHJ\QGHOVHQ DI VHSWHPEHU PHGGHOWH DW GHQ VLJter mod at udfase brugen af burĂŚg i deres amerikanske og canadiske restauranter over en periode pĂĽ 10 nU RPIDWWHU GHW HW nUOLJW IRUEUXJ Sn ca. to mia. ĂŚg i USA og 120 mio. ĂŚg i Canada.

Danske økologer indtager Malmø-messe EKSPORT: Et bredt udvalg af danske økologiske varer som RVWH LV PHO PDUPHODGHU VDIWH børnemad og grønne spirer vil blive prĂŚsenteret for de nordiske LQGNÂĄEHUH QnU ÂĄNRORJL PHVVHQ 1RUGLF 2UJDQLF )RRG )DLU Ă&#x20AC;QGHU sted i Malmø søndag og mandag.

16 danske øko-virksomheder deltager pü messen i et eksportfremstod.

Eksport-potentialet i Sverige er VWÂĄUUH HQG QRJHQVLQGH SnSHJHU foreningens eksportchef i Ă&#x2DC;koloJLVN /DQGVIRUHQLQJ VRP DUUDQJHrer det danske eksportfremstød pĂĽ Nordic Organic Food Fair.

- Med den udvikling vi ser pü øko-markederne i de øvrige QRUGLVNH ODQGH L ¥MHEOLNNHW HU GHU rigtig god grund til at kigge i den retning i eksport-øjemed. IsÌr Sverige er interessant og rummer et større eksport-potentiale for danske økologer end nogensinde I¥U VLJHU +HOHQH %LUN

18

ØKOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

30. oktober 2015 nr. 576

Martin Daasbjerg viser her Peter Nielsen og Bente Karlsen rundt langs produktionslinjen i det nye fjerkræslagteri på havnen i Struer. Parret fra Farsø er ved at undesøge muligheden for at blive leverandør af økologiske ænder, men før de bygger kostalden om, skal de have banken og kommunen med på ideen.

Dansk And folder vingerne ud på havnen i Struer Efter en vellykket testslagtning i sidste uge, slagter Dansk And ApS i denne uge efter planen det første hold på 12.000 ænder i det nyindrettede ϐ § FJERKRÆ TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

'HW JLN ÀQW EnQGHQH HU RSSH DW N¡UH RJ GHW IXQJHUHGH DOW VDPPHQ VLJHU 0DUWLQ 'DDVEMHUJ +DQ HMHU RJ GULYHU 'DQVN $QG VRP KDU VWnHW L VSLGVHQ IRU GHW RPIDWWHQGH DUEHMGH PHG DW RPGDQQH HQ GHO DI GHW OXNNHGH VYLQHVODJWHUL -XWODQG 0HDW WLO HW Q\W VSHFLDOVODJWHUL VRP InU ¡NRORJL RJ GH OLGW WXQJHUH IMHUNU VRP VLW VSHFLDOH *HQQHP GH VHQHVWH XJHU KDU KDQ RJ GH JRGW DQVDWWH Sn VODJWHULHW KDIW IRUU\JHQGH WUDYOW PHG DW UHQRYHUH GH QHGVOLGWH E\JQLQJHU RJ LQVWDOOHUH GHQ RPIDWWHQGH PDVNLQSDUN VRP 'DQVN $QG KDU N¡EW IUD HW QHGODJW W\VN IMHUNU VODJWHUL 6HOYRP 0DUWLQ 'DDVEMHUJ NXQ EHWDOWH pQ V¡OOH NURQH IRU E\JQLQJHUQH Sn KDYQHQ L 6WUXHU O JJHU KDQ LNNH VNMXO Sn DW GHW KDU Y UHW HQ VWRU PXQGIXOG DW In DOW Sn SODGV RJ GHU KDU LNNH Y UHW WLG WLO PHJHQ QDWWHV¡YQ IRU PHGOHPPHUQH DI 'DDVEMHUJ IDPLOLHQ GH VHQHVWH XJHU $UEHMGHW NDOGHU RJ XGHQ 0HUNXU $QGHOVNDVVH VRP ÀQDQVLHO SDUWQHU YDU KDQ Q SSH QnHW Vn ODQJW 1nU YL HU I UGLJH PHG HWDSH KDU YL QRN LQYHVWHUHW PLR NURQHU VLJHU GHQ ¡NRORJLVNH DQGHSURGX-

FHQW VRP PnWWH K\UH ODVWELOHU WLO DW IUDJWH DOOH VSHFLDOPDVNLQHUQH WLO 6WUXHU KYRU ORNDOH KnQGY UNHUH RJ VODJWHULHWV HJQH DQVDWWH N PSHGH OLJH WLO GHW VLGVWH PHG DW In DOW RS DW N¡UH Vokser til 120 ansatte )RU HW nU VLGHQ KDYGH 'DQVN $QG WUH DQVDWWH , GDJ HU WDOOHW YRNVHW WLO JRGW PHQ 0DUWLQ 'DDVEMHUJ IRUYHQWHU DW PHGDUEHMGHUVWDEHQ YLO YRNVH WLO RPNULQJ PDQG QnU DOW N¡UHU RSWLPDOW RJ GHU NRPPHU JDQJ L IRU GOLQJVDUEHMGHW , nU VODJWHU 'DQVN $QG FD IMHUNU PHQ DOOHUHGH L YRNVHU WDOOHW WLO 'HUPHG HU GHU XGVLJW WLO DW GHU LJHQ NRPPHU PDVVHU DI OLY L GHW JDPOH VYLQHVODJWHUL VRP KDU VWnHW WRPW VLGHQ GHW L IHEUXDU , 6WUXHU HU JHQnEQLQJHQ GHUIRU HQ N UNRPPHQ YLWDPLQLQGVSU¡MWQLQJ WLO GHQ ORNDOH

EHVN IWLJHOVH RJ ÁHUH DI GH WLGOLJHUH VODJWHULDUEHMGHUH VHU IUHP WLO DW VNLIWH VYLQHE¡UVWHU XG PHG IMHU )RU GH ¡NRORJLVNH SURGXFHQWHU PDUNHUHU nEQLQJHQ RJVn OLGW DI HQ PLOHS O 6LGHQ *HUQ )MHUNU OXNNHGH IRU QL nU VLGHQ KDU GH GDQVNH SURGXFHQWHU Y UHW KHQYLVW WLO DW In VODJWHW QGHU J V RJ NDONXQHU Sn VODJWHULHU V\G IRU JU QVHQ 'DQVN $QG KDU VnOHGHV EnGH EHQ\WWHW W\VNH SROVNH RJ VHQHVW KROODQGVNH VODJWHULHU 'HW KDU VHQGW GH GDQVNH IMHUNU XG Sn ODQJH WUDQVSRUWHU RJ 0DUWLQ 'DDVEMHUJ VHU IUHP WLO LJHQ DW NXQQH V OJH GDQVNH IMHUNU VRP HU SURGXFHUHW RJ VODJWHW Sn GDQVN JUXQG Behov for investor til 2. etape 6ODJWHULHW RPIDWWHU NYP PHQ L I¡UVWH RPJDQJ EHQ\WWHU 'DQVN $QG NXQ FD HQ WUHGMHGHO DI DUHDOHW 5HVWHQ DI E\JQLQJHQ RJ QRJOH DI GH VWRUH N¡OHUXP YLO 'DQVN $QG IRUV¡JH

Þ ¤ 20/ *1,1* )RU DW VLNUH GHW Q\H IMHUNU VODJWHUL L 6WUXHU WLOVWU NNHOLJW PHG QGHU HU GHW Q¡GYHQGLJW DW ÁHUH ¡NRORJHU JHQRSWDJHU SURGXNWLRQHQ DI QGHU RJ 'DQVN $QG KDU DOOHUHGH NRQWDNW PHG ÁHUH LQWHUHVVHUHGH ODQGP QG 'HW J OGHU EODQGW DQGUH 3HWHU 1LHOVHQ RJ %HQWH .DUOVHQ VRP WLGOLJHUH KDU KDIW N¡HU KMHPPH Sn JnUGHQ YHG )DUV¡ , GDJ OHYHU GH EHJJH DI O¡QDUEHMGH PHQ HIWHU HW EHV¡J Sn KDYQHQ L 6WUXHU HU GH W QGW Sn LGHHQ RP DW RPE\JJH VWDOGHQ Vn GHQ NDQ EUXJHV WLO DQGHSURGXNWLRQ

'HU HU EHKRY IRU QRJOH LQYHVWHULQJHU WLO RPE\JQLQJ RJ RSV WQLQJ DI KHJQ PHQ NRQFHSWHW YLUNHU ULJWLJ LQWHUHVVDQW VLJHU 3HWHU 1LHOVHQ +DQ V¡JWH RP RPO JQLQJ WLO ¡NRORJL LQGHQ IULVWHQ XGO¡E VHSWHPEHU RJ KYLV DOW ÁDVNHU VLJ YLO KDQ NXQQH OHYHUH GH I¡UVWH QGHU L IRUP DI IULODQGV QGHU DOOHUHGH WLO MXQL Q VWH nU 0HQ VRP ODQGPDQG HU MHJ DIK QJLJ DI DW In EnGH ÀQDQVLHULQJ RJ PLOM¡JRGNHQGHOVHUQH Sn SODGV VLJHU GHQ IRUKHQY UHQGH P ONHSURGXFHQW VRP KnEHU DW EnGH EDQNHQ RJ NRPPXQHQ HU PHG Sn LGHHQ

Ikke færre end 23 lastvognstog med slagterimaskiner landede i løbet af foråret på havnen i Struer, hvor lokale håndværkere og slagteriets egne medarbejdere har knoklet for at få det hele på plads.

DW OHMH XG WLO DQGUH ORNDOH I¡GHYDUHSURGXFHQWHU ,I¡OJH 0DUWLQ 'DDVEMHUJ InU VODJWHULHW GRJ VHOY EUXJ IRU HNVWUD ORNDOHU QnU GHU HU VNDIIHW ÀQDQVLHULQJ WLO HQ SODQODJW HWDSH VRP KDQGOHU RP DW LQGUHWWH ORNDOHU KYRU GHW HU PXOLJW DW ODYH IRU GOHGH IMHUNU SURGXNWHU 9L HU DOOHUHGH L JDQJ PHG SURGXNWXGYLNOLQJHQ VLJHU GHQ M\VNH IMHUNU SURGXFHQW VRP KDU FD Q\H IMHUNU SURGXNWHU L SLSHOLQHQ Nye krav fra veterinærerne +HU RJ QX KDQGOHU GHW I¡UVW RJ IUHPPHVW RP DW In VODJWHULHW N¡UW LQG , VLGVWH XJH YDU IHP SHUVRQHU IUD )¡GHYDUHNRQWUROOHQ Sn EHV¡J L 6WUXHU RJ YHWHULQ UHUQH IDQGW IRUVNHOOLJH IRUKROG VRP VNDO QGUHV I¡U GH YLO JLYH JU¡QW O\V WLO GH I¡UVWH VODJWQLQJHU 'HU YDU QRJOH SUREOHPHU PHG LQGUHWQLQJHQ DI QRJOH DI UXPPHQH PHQ GHW YDU QRJOH KHOW ULPHOLJH NUDY RJ MHJ KDU VDW ÀUH PDQG Sn VDJHQ Vn DOW EOLYHU NODU WLO GHQ I¡UVWH VODJWQLQJ VDJGH 0DUWLQ 'DDVEMHUJ $OOH KXOOHU L ÁLVHY JJHQH VNDO G NNHV RJ GHU YHQWHU HQ VW¡UUH UHQJ¡ULQJVRSJDYH LQGHQ QGHUQH ODQGHU Sn KDYQHQ 7URGV GH Q\H RSJDYHU XGVWUnOHU KDQ HQ Q UPHVW VWRLVN UR GD KDQ YL-

VHU HW ODQGPDQGVSDU IUD )DUV¡ UXQGW L GH NULQJOHGH ORNDOHU IRUXG IRU GHQ I¡UVWH WHVWVODJWQLQJ 3DUUHW RYHUYHMHU DW HWDEOHUH HQ DQGHSURGXNWLRQ RJ GH InU HQ JUXQGLJ EHVNULYHOVH DI QGHUQHV YHM JHQQHP VODJWHULHW IUD GH EHG¡YHV WLO GH EOLYHU SDNNHW RJ N¡UW Sn N¡O Det bliver i familien ·-\VNH 5nYDUHU· EOLYHU QDYQHW Sn HQ VWRU GHOLNDWHVVHEXWLN PHG WLOK¡UHQGH VSLVHVWHG 'HQ nEQHU L ZHHNHQGHQ PHG HW EUHGW XGYDOJ DI ORNDOH VSHFLDOLWHWHU IUD DQGUH SURGXFHQWHU PHQ NRPPHU VDPWLGLJ WLO DW IXQJHUH VRP VKRZURRP IRU VODJWHULHW 'HW HU KHU DW YRUHV NXQGHU I¡UVWH JDQJ YLO VWLIWH EHNHQGWVNDE PHG YRUHV Q\H SURGXNWHU VLJHU nULJH 0DUWLQ 'DDVEMHUJ 6WUXHU VODJWHULHW WHJQHU WLO DW EOLYH HQ ULJWLJ IDPLOLHYLUNVRPKHG 0DUWLQ 'DDVEMHUJV V¡Q %ULDQ 'DDVEMHUJ HU DOOHUHGH N¡UW L VWLOOLQJ WLO DW RYHUWDJH OHGHOVHQ YLD HW SODQODJW JOLGHQGH JHQHUDWLRQVVNLIWH -HJ KDU KHOH WLGHQ VDJW DW QnU MHJ I\OGHU YLO MHJ QHG Sn KDOY WLG Vn MHJ NXQ VNDO DUEHMGH WLPHU RP XJHQ VLJHU 0DUWLQ 'DDVEMHUJ VRP RJVn KDU LQGOHPPHW EHJJH VLQH G¡WUH L PHGDUEHMGHUVWDEHQ

MAD & MARKED

30. oktober 2015 nr. 576

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

19

Martin Daasbjerg:

ÇŚ Â&#x2039; Â&#x2022;Â?Â&#x192;Â&#x17D; Â&#x17D;Â&#x192;Â&#x2DC;Â&#x2021; Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2013;ÇĄ som ingen andre gider bukke sig efter FJERKRĂ&#x2020; TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Det er ikke kun indretningen af selve slagteriet, som skaber travlhed hos Dansk And. Ifølge den nyslĂĽede slagteriboss Martin Daasbjerg er der ogsĂĽ nok at se til pĂĽ salgssiden, hvor han har haft travlt med at indgĂĽ nye aftaler.

- Det kommer bag pü os, at interessen er sü stor, og det er store ordrer, der vÌlter ind i øjeblikket, siger han forud for slagteriets übning.

Sideløbende med indretningen af slagteriet har Martin Daasbjerg arEHMGHW LQWHQVW Sn DW Ă&#x20AC;QGH DIV WQLQJ for den øgede produktion, som bliver en realitet, nĂĽr slagteriet i løbet af GHW NRPPHQGH nU InU Ă HUH OHYHUDQdører.

Optimismen er ikke til at tage fejl hos den vestjyske andeproducent, som efter et lÌngere tilløb er ved at realisere drømmen om at drive sit eget specialslagteri, hvor fokus er rettet mod kvalitet frem for kvantitet.

Martin Daasbjerg ser et stort potentiale i et voksende nichemarked for slagtning og salg af de lidt tungere fjerkrĂŚ, men han har ingen intentioner om at udfordrer fjerkrĂŚgiganten Rose Poultry.

- Der er nok til at lave mainstream-

kyllinger. Vi skal i en helt anden retning. Vi skal arbejde med det, som ingen andre gider bukke sig efter. Vi skal satse pĂĽ kvalitet i alle led, hvor der bliver kĂŚlet for produktet hele vejen fra marken til kunden. Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x2C6;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2C6;Â&#x2013;Â&#x2021;Â? Â&#x2DC;Â&#x192;Â&#x201D; Â&#x2021;Â? Â?Â&#x192;Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x2C6;Â&#x2021; Siden Gern FjerkrĂŚ i Gedved gik konkurs i 2006, har det ikke vĂŚret muligt at fĂĽ slagtet større partier af ĂŚnder og andre tunge fjerkrĂŚ i Danmark, og da VK-regeringen fĂĽ ĂĽr VHQHUH LQGIÂĄUWH IHGWDIJLIWHQ Ă&#x20AC;N GHW katastrofale følger for den hjemlige andeproduktion.

'H à HVWH SURGXFHQWHU XQGHU Dansk And drejede nøglen, men selskabet formüede at holde sig oven vande med Marin Daasbjerg ved roret, og da Thorning-regeringen i YDOJWH DW VNURWWH IHGWDIJLIWHQ tegner markedsudsigten efter hans vurdering nu langt lysere.

- Jeg kan ikke fü øje pü seriøse danske konkurrenter til det, vi vil lave.

Hans optimisme bygger ikke kun pĂĽ salget til Dansk Ands nuvĂŚrende kunder. Flere nye kunder er pĂĽ vej, og de ansatte pĂĽ slagteriet kan ogsĂĽ se frem til at lønslagte bĂĽde â&#x20AC;&#x2122;suppehønsâ&#x20AC;&#x2122; i form af høner fra den hjemlige ĂŚgproduktion samt danske kalNXQHU Sn RS WLO NJ

Eirik Vinsand fra Mineslund har lavet aftaler om at levere kød til büde nemlig.com, udvalgte Menu Gourmet-butikker og Føtex Food-kÌden.

Foto: Morten Telling

Eirik Vinsand og Mineslund sadler om

Â&#x2013;Â&#x192;Â?Â&#x2013; Â?Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x192;Â&#x2013; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2022;Â&#x2013;Ă&#x17E;Â&#x201D;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2020;Â&#x192;Â&#x2030;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2DC;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x192;Â?Â&#x2013;Ă&#x17E;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2021;Â&#x201D; begyndt at satse mere pĂĽ Â?Â&#x2021;Â&#x2013;Â&#x160;Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x17D;ÇĄ Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x201E;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2DC;Â&#x192;Â?Â&#x2022;Â?Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x192;Â&#x2C6; de smĂĽ netbutikker at fastholde indtjeningen KĂ&#x2DC;D AF JAKOB BRANDT

Den erfaring für nu Mineslund til at sadle om og drosle lidt ned for sit eget netsalg for i højere grad satse pü en rolle som leverandør af økologisk kød til udvalgte dagligvare- og netbutikker.

Senest er Mineslund begyndt at levere til Føtex Food.

- Vi har lavet en salgsaftale om at levere en hündfuld oksekødsprodukter til udvalgte Føtex Food-butikker i København og Aarhus, og det er vi rigtig glade for. I første omgang bliver

der ikke tale om de store mĂŚngder, men hvis pĂĽlĂŚgsprodukterne kommer med, bliver det interessant, siger agronom Eirik Vinsand, som driver Mineslund, der ligger pĂĽ halvøen AsnĂŚs ved Kalundborg. Â&#x17D;Â&#x192;Â&#x2020;Â&#x2022; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2014;Â?Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D; )OHUH RJ Ă HUH NXQGHU L )ÂĄWH[ SXWter økologisk kød i kurven, nĂĽr de er pĂĽ indkøb. Vi vil gerne sikre, at kunderne fĂĽr det, de kommer efter, nĂĽr de gĂĽr i Føtex, og derfor er vi glade for, at Mineslund nu er kommet med som leverandør til Føtex Food. Der er JLYHWYLV RJVn SODGV WLO Ă HUH YDULDQWHU hvis kunderne er lige sĂĽ begejstrede, som vi er, siger Jan Larsen, salgsdirektør i Føtex i en pressemeddelelse. ,QGWLO YLGHUH NDQ PDQ Ă&#x20AC;QGH NURJmodnet oksekød fra stude og ungkvĂŚg samt hakket oksekød fra Mineslund i udvalgte Føtex Foodbutikker.

Kødet kommer fra Mineslunds egen besÌtning samt fem økologiske malkebesÌtninger pü SjÌlland.

Aftalerne med Føtex kommer i naturlig forlÌngelse af Mineslunds nyligt indgüede aftaler om at levere økologisk kød til nethandlen nemlig.com og udvalgte Meny Gourmet-butikker.

- Vi er ved at sadle lidt om og skruer ned for vores eget netsalg, da det egner sig bedre til netbutikker som Aarstiderne, der leverer komplette mültidsløsninger.

Nye udfordringer i køledisken Eirik Vinsand betegner det selv som lidt noget rod büde at sÌlge fersk og frosset kød over nettet.

Mineslunds netsalg stagnerede IRU WUH Ă&#x20AC;UH nU VLGHQ RJ GHW YLO IUHPover primĂŚrt omfatte frosset kød.

Som leverandør til highend-supermarkedernes kølediske, betegner Eirik Vinsand det som en udfordring at udvikle emballager, som egner sig til at fange kundernes opmÌrksomhed.

- Vi skal have tilpasset vores etiketter, sĂĽ de illustrerer vores historie RJ SURĂ&#x20AC;O Sn HQ PHJHW OLOOH SODGV

Skjult kamera fylder Coop med nye ideer Â&#x2021; Â&#x2013;Â&#x2018; Â&#x2C6;Ă&#x17E;Â&#x201D;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2021; Â&#x192;Â&#x2C6; Ď?Â&#x2039;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2DC;Â&#x2039;Â&#x2020;Â&#x2021;oer har udløst en storm Â&#x192;Â&#x2C6; Â&#x2039;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D;ÇĄ Â&#x160;Â&#x2DC;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x192;Â? Â&#x2018;Â&#x2018;Â&#x2019; kan sĂŚlge mere økologi INNOVATION AF JAKOB BRANDT

0DUWLQ 'DDVEMHUJ HU L IXOG JDQJ PHG DW Ă&#x20AC;QGH NXQGHU WLO GH PDQJH  QGHU gĂŚs, høns og kalkuner, som Dansk And skal slagte pĂĽ havnen i Struer.

â&#x20AC;&#x2122;Hvis vi gør Danmark dobbelt sĂĽ økologisk, kan vi sĂŚtte en mio. dyr ud under ĂĽben himmel inden 2020â&#x20AC;&#x2122;, lyder et af de afsluttende budskaber i to Coop-videoer, som skal bidrage til at realisere Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings og Coops fĂŚlles mĂĽlsĂŚtning om at gøre Danmark dobbelt sĂĽ økologisk.

9LGHRHUQH HU GH IÂĄUVWH DI Ă&#x20AC;UH SODQlagte Coop-videoer, som alle er optaget med skjult kamera. Videoerne

bliver lanceret via YouTube, er alOHUHGH EOHYHW VHW Ă HUH HQG borgere pĂĽ sociale medier og de har udløst en strøm af ideer fra økologiinteresserede forbrugere â&#x20AC;&#x201C; hvilket har skabt den lĂŚngste FacebooktrĂĽd i Coops historie.

- Over 600 ideer er rigtigt meget â&#x20AC;&#x201C; sĂŚrligt fordi mange af vores brugere har brugt meget tid pĂĽ at sende os meget detaljerede ideer, siger Jesper Frederiksen, der er afdelingsleder for Ansvarlighedsprojekter i Coop.

Baggrunden for kampagnen er, at Coop sammen med Ă&#x2DC;kologisk Landsforening har udviklet en vision om at gøre Danmark dobbelt sĂĽ økologisk.

Konkret har Coop sat priserne ned, vareudvalget op og hjulpet landmÌnd, der gerne vil lÌgge om til økologi. Men der skal meget mere til, og PDQJH à HUH GDQVNHUH VNDO WDJH YLVLR-

nen til sig og gøre den til deres egen â&#x20AC;&#x201C; og hjĂŚlpe Coop med nye tanker.

Forslagene fra kunderne spÌnder vidt, men hovedparten kredser om emner som øget udbud af økoN¥G RJ à HUH SURGXNWHU L O¥V Y JW Andre ønsker lavere priser, mindre emballageforbrug og udfasning af burÌg.

Mange peger desuden pü, at det vil vÌre muligt at løfte salget ved at informere mere om økologi og evt. skilte med de produkter, som er dyrket med brug af sprøjtemidler og kunstgødning.

Coop er nu ved at nĂŚrlĂŚse ideerne og overveje, hvilke der kan bruges i det fortsatte arbejde.

Konkret er Coop allerede ved at undersøge et forslag om at erstatte en del af det konventionelle slik-sortiment med økologiske produkter.

20

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

30. oktober 2015 nr. 576

Selv om ølandshveden har givet en god høst i ĂĽr, fĂĽr Morten Ă&#x2DC;ster endnu ikke fuld valuta for de mange timer, han lĂŚgger i mølleriet, men pilen peger den rigtige vej.

Samsø Mel har füet fodfÌste pü fastlandet Den største udfordring for gürdmølleriet er at fü fyldt kundekartoteket MEL TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Samsø er kendt som hjemsted for en alsidig landbrugsproduktion. Kartofler, løg og grÌskar er nogle af de produkter, som mange forbinder med Kattegat-øen.

Mindre kendt er Samsøs rolle som leverandør af økologisk mel, men det forsøger Ida og Morten Kristensen at Ìndre pü.

Siden 2013 har parret malet mel af korn fra egne marker, og stille og roligt er de ved at opbygge en kundekreds, som er stor nok til, at beslutningen om at investere i en stenkvÌrn og indrette et mølleri med tilhørende renseri begynder at ligne en god forretning.

Den vÌrdiforøgelse parret skaber ved at forarbejde sit eget korn, gør landbruget mindre sürbar over for de ret store udsving, der ofte prÌger verdensmarkedspriserne pü økologisk korn.

- Jeg für ikke nok ud af det i forhold til det arbejde, jeg lÌgger i mølleriet, men pilen peger den rigtige vej.

PĂĽ fastlandet er østjyske SuperBrugsener og Føtex-kĂŚden de største kunder. SidstnĂŚvnte er nemmest at hĂĽndtere, da salget styres centralt via Go Local og serien â&#x20AC;&#x2122;Lokale varerâ&#x20AC;&#x2122;.

Det betyder, at varerne skal leveres et sted, mens Samsø Mel selv skal levere melposerne direkte til de enkelte SuperBrugser.

Andre kunder tĂŚller specialbutikker og lokale restauranter, og senest har en stand pĂĽ Food Festival i Aarhus fĂĽet Hotel Mayor som kunde.

Ringen er sluttet For Morten Kristensen er det en ekstra krølle pĂĽ historiefortĂŚllingen, at slĂŚgtsgĂĽrden Kristensminde i 1869 blev anlagt af hans oldefar, som stammede fra en møllerfamilie pĂĽ Ă&#x2020;rø.

- Nu, da vi har etableret en mølle, kan man sige, at ringen er sluttet, siger Morten Ă&#x2DC;ster, som overtog gĂĽrden fra sine forĂŚldre i 1998 og omODJGH GHQ WLO ÂĄNRORJL Ă&#x20AC;UH nU VHQHUH Han satsede primĂŚrt pĂĽ produktion af brødkorn, men efter hans YXUGHULQJ Ă&#x20AC;N KDQ LNNH HQ RUGHQWOLJ afregning. Samtidig var det utilfredsstillende at levere til et stort foderVWRIĂ&#x20AC;UPD KYRU KDQV NRUQ IRUVYDQGW L mĂŚngden.

- MĂĽske endte det som foder, eller ogsĂĽ blev det blandet sammen med andet korn og endte som mel, hvor ingen kunne genkende det ude pĂĽ butikshylderne.

Lokal bager gav det sidste skub Gradvist modnede det tanken om at indrette et gĂĽrdmølleri, men det var mødet med bagermester Jacob StĂźck, som for alvor satte skub i planerne. Han ĂĽbnede bageri i Ballen i 2011 og hans brød imponerede Morten Ă&#x2DC;. Kristensen.

- Brødet var bagt pĂĽ langtidshĂŚvet dej. Det smagte helt anderledes, end det vi plejede at fĂĽ, og jeg sagde til Ida, at vi burde levere mel til ĂŠn som ham. Til sidst blev hun trĂŚt af at høre pĂĽ mig. Hun tog ned til bageren, og han fortalte, at han havde gĂĽet med nogen af de samme tanker, og sĂĽ tog tingene fart derfra, siger Morten Ă&#x2DC;ster.

Den vordende møller og Ballenbageren faldt godt i hak, og Morten Ă&#x2DC;ster gik pĂĽ jagt efter viden om mel RJ PÂĄOOHULHU , GHQ IRUELQGHOVH Ă&#x20AC;N KDQ god hjĂŚlp af Per Grupe fra MørdrupgĂĽrd og KragegĂĽrden pĂĽ Fyn, hvor Kristian Andersen tog imod med gode rĂĽd til en kommende kollega.

Skal undgü at dødmale melet KvÌrnen valgte han at købe hos Engsko i Randers, som har over hundrede ürs erfaringer med at lave møllesten.

- For at undgü problemer med kondens var jeg nødt til at isolere møllebygningen, som jeg har indrettet i en gammel hestestal, fortÌller Morten Kristensen.

Totalt kostede indretningen ca.

4-500.000 kr., før han i 2013 var

klar til at male det første korn.

De første portioner mel fra Kristensminde blev hurtigt Ìltet ind i Jacob Stßcks opskrifter.

- Morten er god til det i marken.

Jeg er god til det i bageriet, men møllen var ny for os begge, sĂĽ vi skulle OLJH Ă&#x20AC;QGH XG DI KYRU KnUGW YL NXQQH presse kvĂŚrnen, siger Jacob StĂźck.

Det handler om at fĂĽ den højeste udnyttelsesgrad, uden at det gĂĽr ud over bagekvaliteten. Presser man møllestenene for tĂŚt sammen under maleprocessen, risikerer man at â&#x20AC;&#x2122;dødmaleâ&#x20AC;&#x2122; melet.

Aktuelt udnytter Samsø Mel ca.

70 procent af kornet, men i modsĂŚtning til andre kører Morten Ă&#x2DC;ster kun kornet en enkelt gang gennem kvĂŚrnen.

-HJ V\QHV LNNH DW MHJ Ă&#x20AC;N QRN XG DI DW NÂĄUH GHW Ă HUH JDQJH LJHQQHP Løfter kornet fem gange Det er formentlig de fĂŚrreste, som rammer den ideelle indretning af et gĂĽrdmølleri i første hug, og Morten

Kristensen har planlagt de første justeringer.

- Som anlÌgget er stillet op nu, løfter jeg kornet fem gange, og det er for meget.

En højtplaceret silo med en tilhørende snegl vil reducere antallet af løft til tre.

- Vi er endnu ikke dÊr, hvor vi skal vÌre, men vi investerer og effektiviserer i takt med, at vi für rüd, siger ø-mølleren, som pü en lang arbejdsdag kan male ca. 500 kg mel.

- Jeg tĂŚller ikke mine timer.

Blander almindelig mel i dejen (UQ ULQJVP VVLJW HU GHU à HUH IRUGHOH ved stenformalet mel, men rent bageteknisk har det nogle begrÌnsninger og for at opnü den optimale konsistens og hÌveevne er det nødvendigt at tilføre mindst 30 procent almindelig mel, oplyser Samsø-bageren.

- For mig som bager er det vigtigt, at melet er lokalt og stenformalet, da det det giver en bedre smag. At det ogsü er økologisk, er kun et ekstra

Mel fra Samsø ÉťDet økologiske sortiment bestĂĽr af hvedemel og ølandsKYHGH Ă&#x20AC;QWPDOHW IXOGNRUQ RJ halve kerner, fuldkornsrugmel og svedjerug, som kan levers i poser med 1,5 kg til 20 kilos sĂŚkke. ÉťPriser pr. pose: 36-40 kr. plus, siger Jacob StĂźck, som i øjeblikket overvejer at fĂĽ økologigodkendt sit bageri, sĂĽ han kan bage to-tre brød, som han sĂŚlger med Ă&#x2DC;-mĂŚrket pĂĽ og dermed opnĂĽ en højere pris.

- En fuldstÌndig omlÌgning til økologi er der ikke kunder til pü Samsø, siger Jacob Stßck.

Hans omsÌtning er vokset markant, siden bageriet er begyndt at lever friskbagt brød til SuperBrugsen i Tranebjerg, som i dag stür for 40 pct. af brødsalget.

Ă&#x2DC;landshveden er et af de mest populĂŚre produkter da Samsø Mel udstiller pĂĽ Food Festivalen i Aarhus. Den gav LNNH PHJHW VDOJ PHQ 0RUWHQ RJ ,GD .ULVWHQVHQ Ă&#x20AC;N PDQJH JRGH VQDNNH RJ Ă&#x20AC;N NRQWDNW PHG HQ Q\ LQWHUHVVDQW NXQGH

MAD & MARKED

30. oktober 2015 nr. 576

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

21

Det krÌver sin sten at male mel Engsko fra Randers leverer møllesten til kunder i hele verden MEL TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT I over 100 ür var møllestensproducenten Engsko en stor del af det randrusianske erhvervsliv og en af byens første større eksportsucceser.

Virksomhedens medarbejdere nüede gennem ürene at producere millionvis af møllesten, som blev solgt til at kvÌrne korn til groft mel hos kunder i hele verden.

Men i 2004 var møllesteneventyret slut. Virksomheden lukkede produktionen i Randers, pakkede maVNLQHUQH QHG RJ à \WWHW SURGXNWLRQHQ til Etiopien, hvor virksomheden allerede i 1999 havde bygget en fabrik i hovedstaden Addis Ababa.

En velvalgt placering i en land, hvor verdens hürdeste kornsort teff udgør en stor del af befolkningens basisføde. Det krÌver sin stenkvÌrn.

I Etiopien var det samtidig nemmere at skaffe billig arbejdskraft til det tunge og støvende arbejde med at støbe og slibe møllesten. Fabrikkens 42 ansatte producerer ürligt

18-20.000 sĂŚt møllesten. De størster har en diameter pĂĽ 1,5 m og vejer 800 kg. Â&#x2013;Ă&#x17E;Â&#x201E;Â&#x2013; Â&#x192;Â&#x2C6; Ď?Â&#x17D;Â&#x2039;Â?Â&#x2013; Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x2022;Â?Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x17D; 6WHQHQH EOLYHU VWÂĄEW DI Ă LQWHVWHQ IUD Frankrig og metaloxidet smergel fra Tyrkiet. Begge dele knuses og blandes til en støbemasse ved at tilsĂŚtte HQ EODQGLQJ DI Ă \GHQGH PDJQHVLXPklorid og magnesiumoxid.

Nür massen er hÌldt i støbeformen, skal den tørre i tre uger, inden de fÌrdige møllesten bliver sandEO VW Vn GH InU HQ UX RYHUà DGH ,I¥OJH salgsdirektør Leif Madsen, som er en af ni ansatte pü salgskontoret i Randers, handler det om at lave en sten, der afgiver sü lidt støv sü muligt.

- Det er kun hĂĽrdheden, der tĂŚller, og vores sten holder i 10-15 ĂĽr, siger han.

Voksende marked i Europa Gennem de seneste ür har Leif Madsen oplevet et stødt stigende salg af mølleriudstyr til det europÌiske marked.

- Vi sÌlger møllesten i alle verGHQVKM¥UQHU 9L V OJHU à HVW WLO $IULND og Mellemøsten, men i Europa og USA er der et voksende antal forbrugere, som vil have stenformalet PHO 'HW LQGHKROGHU à HUH VNDOGHOH RJ

0ÂĄOOHVWHQHQH IUD (QJVNR L 5DQGHUV EOLYHU SURGXFHUHW L Ă HUH KnUGKHGHU PHQ GHW HU NXQ GH KnUGHVWH RJ GHUPHG PHVW KROGEDUH VRP VÂ OJHV L 'DQPDUN

dermed har det et større indhold af Ă&#x20AC;EUH PLQHUDOHU RJ YLWDPLQHU VLJHU Leif Madsen.

Hovedparten af de økologiske gürdmejerier i Danmark er kunder hos Engsko, som oplyser, at et typisk gürdanlÌg koster fra 50-150.000 kr. Dertil kommer evt. pakkeudstyr, siloer m.m.

8GRYHU VPn RJ VWRUH LQGXVWULP¥OOHU KDU Engsko et større udvalg DI PLQGUH P¥OOHU WLO GHQ SULYDWH KXVKROGQLQJ

Bankens benspĂŚnd kostede en del jord

0RUWHQ Â&#x2018; .ULVWHQVHQ IUD 6DPVÂĄ Mel var reelt stavnsbundet til G\UH EDQNOnQ RJ PnWWH VÂ OJH HQ GHO MRUG IÂĄU GHW YDU PXOLJW DW VNLIWH EDQN

Morten Kristensen kritiserer sin tidligere bank og en konkursadvokat for at tĂŚnke mere pĂĽ deres egen forretning end pĂĽ at hjĂŚlpe deres kunder MEL TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT I 2002 fordoblede økologen Morten Ă&#x2DC;ster Kristensen sit landbrugsareal, da han overtog en nabogĂĽrd pĂĽ 75 ha.

Finansieringen skete bl.a. via store banklün, og da renten var konkurrencedygtig med de davÌrende realkreditlün, sü Samsø-landmanden ingen grund til at bruge penge pü at konvertere gÌlden til realkredit.

Han stolede pü Ringkøbing Landbobanks mundtligt løfte om, at han altid kunne lÌgge lünene om, hvis banken ikke lÌngere kunne tilbyde et konkurrencedygtigt renteniveau.

Den aftale fortrød han seks ĂĽr VHQHUH GD Ă&#x20AC;QDQVNULVHQ VN\OOHGH LQG over landbruget, og banken tilsyneladende havde glemt sit løfte.

Banken malkede landbruget - Hver gang jeg var til møde med banken, sad de bare med korslagte arme, siger Morten Kristensen, som i 2009 havde füet et attraktivt lünetilbud fra DLR Kredit.

- Det kunne halvere min rente, men banken ville ikke gĂĽ med til at omlĂŚg-

ge lĂĽnene. Det kostede mig nĂŚsten 250.000 kr. ekstra i renteudgifter om ĂĽret, siger Morten Kristensen.

Han kan ikke frigøre sig fra tanken om, at banken bevidst malkede hans landbrug.

- Jeg oplevede, at banken koldt og kynisk sĂĽ, at her var nogle vĂŚrdier, den kunne hente.

I stedet for at afdrage pĂĽ gĂŚlden brugte Morten Ă&#x2DC;ster hvert ĂĽr penge pĂĽ unødvendige renteudgifter, og selv om selve driften var fornuftig, tyngede gĂŚlden sĂĽ meget, at han i 2014 prĂŚsenterede banken for et budget, der viste, at driften kun kunne hĂŚnge sammen, hvis mest mulig af hans gĂŚld blev konverteret til realkreditlĂĽn.

Ti dage til at indfri lĂĽn - I dag kan jeg godt se, at det nok var naivt ikke fra starten at placere mest mulig gĂŚld som realkredit, siger Morten Ă&#x2DC;ster, som ogsĂĽ tabte en pĂŚn portion penge pĂĽ bankens rĂĽdgivning om at investere i renteswaps.

Sü sideløbende med, at Morten Kristensen kunne glÌde sig over tilgang af nye kunder og salgsfremgang i det nyetablerede gürdmølleri Samsø Mel, var den uhensigtsmÌs-

VLJH Ă&#x20AC;QDQVLHULQJ PHG WLO DW NY OH landbrugsdriften. Ă&#x2DC;konomien strammede til, og op til pĂĽske 2014 modtog han et brev, hvor Ringkøbing Landbobank gav ham 10 dage til at indfri sine lĂĽn.

To lokale købstilbud 6DW VWROHQ IRU GÂĄUHQ Ă&#x20AC;N 0RUWHQ Â&#x2018;VWHU via VĂŚksthus Midtjylland fat i en insolvensadvokat, som rĂĽdede ham til at erklĂŚre sig konkurs. Det skulle presse banken til forhandlingsbordet og sikre at Morten Ă&#x2DC;ster bedre selv kunne styre processen. Ifølge advokaten kunne han jo altid trĂŚkke konkursen tilbage.

I august i fjord fulgte han modvilligt advokatens rĂĽd, men oplysningerne om konkursens udløste et par interessante lokale købstilbud, som kunne sikre fortsat drift. Derfor ville Morten Ă&#x2DC;ster trĂŚkke konkursen tilbage, men nu var det pludselig ikke sĂĽ ligetil, og han mĂĽtte engagere en

ny advokat for at fĂĽ vristet en potentiel rolle som kurator ud af hĂŚnderne insolvensadvokaten.

(IWHU à HUH IRUKDQGOLQJHU HQGHU det med, at han frasÌlger hele den ejendom, som han købte i 2002.

Handlen gjorde det muligt at indfri banklünene, og i dag drives landbruget og Samsø Mel med Merkur Andelskasse som fast bankforbindelse.

Tilbage stĂĽr Morten Ă&#x2DC;ster med en oplevelse af, at hans gamle bank og insolvensadvokaten tĂŚnkte mere pĂĽ deres egen forretning end pĂĽ det landbrug, som de efter hans opfattelse burde vĂŚre mere interesserede i at hjĂŚlpe.

Ikke fair at klandre bankerne Kreditchef Allan Dam Kristensen fra Ringkøbing Lanbobank beklager, at bankens tavshedspligt forhindrer ham i at kommenterer enkeltsager men generelt ønsker han ikke at diskutere konkrete lünesager i pressen.

Men set i bagkundskabens klare lys vil han gerne tilskrive bankerne en del af skylden for landbrugets nuvĂŚrende gĂŚldskrise.

- Der er ingen tvivl om, at bankerQH RS WLO Ă&#x20AC;QDQVNULVHQ JHQHUHOW YDU IRU villige til at lĂĽne penge ud.

Men han mener derimod ikke, at det er fair at klandre bankerne for at have opfordret kunderne til at tegne sĂĽkaldte renteswaps, og han er ogsĂĽ uenig i, at bankerne i dag er for restriktive i deres udlĂĽnspolitik.

Tidligere udgjorde landmÌnd en større andel af kundekredsen i Ringkøbing Landbobank. Men selv om der i dag er en større branchespredning, og landbruget kun stür for otte procent af bankens udlün, viser erfaringerne ifølge den jyske kreditchef, at det er nødvendigt at anlÌgge en skarp forretningsmÌssig vinkel.

- Vi forsøger kun at lüne penge ud til de landmÌnd, hvor vi har en stor sikkerhed for at de kan betale lünene tilbage, siger han.

Ny optimisme pĂĽ mølleriet PĂĽ Samsø glĂŚder Morten Ă&#x2DC;ster sig over at have fundet en bank, som tror pĂĽ hans koncept.

- Merkur har hele tiden troet pü Samsø Mel. Vores økonomi hÌnger sammen, og vi har positive forventninger til fremtiden.

22

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

30. oktober 2015 nr. 576

Éť ANNONCER

Â&#x201E; TID & STED

www.oekologiogerhverv.dk

4. november kl. 13 - 17. Temaeftermiddag om recirkulering af nĂŚQHMFRRSNƤDQ SHK L@QJDQMD #QHUDQUDI 'NKRSDC NF 5@LCQTOUDI 5@LCQTO *NMS@JSODQRNM !I@QMD '@MRDM SKE QQ 2$&$2 NF Â&#x201C;JNKNFHRJ +@MCRENQDMHMF 8. november kl. 10-15. %NQ F@MF DQ CDQ Â&#x201C;JNKNFHRJ 2K@FSDEDRSHU@K O '@KJÂĄQ *QN !ÂłMCDQ NF @UKDQD G@Q DS QHFS TCU@KF @E JU@KHSDSROQNCTJSDQ MC *XKKHMF +@L &DC &QHR

*@KU .RS ,DK %QTFS &QÂłMS (R Ĺ&#x201D; ,HCC@FRQDSSDQ '@KJÂĄQ *QN Â AMDQ JQNRSTDM 2D LDQD OÂ G@KJ@DQ CJ

25.-26. november. Â&#x201C;JNKNFH *NMFQDR 2TBBDR NF TCENQCQHMFDQ 5HMFRSDC GNSDK JNMEDQDMBDBDMSDQ UDC 5DIKD *NMFQDRRDM AXCDQ OÂ DS AQDCS E@FKHFS OQNFQ@L LDC MXDRSD UHCDM RSNE SHK DESDQS@MJD ROÂĄMCDMCD NOKÂĄFRGNKCDQD UHRHNMÂĄQD CDA@SSDQ R@LS DM KDUDMCD TCRSHKKHMF #DKS@FDQMD QDOQÂĄRDMSDQDQ ENQTCDM K@MCAQTFDS @KKD CDKD @E ÂłJNKNFHDM RÂ CDS DQ TMHJ LTKHFGDC ENQ @S EÂ RJÂĄQODS CHS ODQRNMKHFD MDSUÂĄQJ EQ@ MÂĄQ NF EIDQM %HMC NOKXRMHMFDQ OÂ VVV NJNKNFH JNMFQDR CJ QQ 2DFDR +@MCAQTF %ÂłCDU@QDQ NF Â&#x201C;JNKNFHRJ +@MCRENQDMHMF L ĆŚ 27. og 28. november. )TKDL@QJDC OÂ 1NG@UDFÂ QC DS ÂłJNKNFHRJ K@MCAQTF CQDUDS @E LDMMDRJDQ LDC MDCR@S ETMJSHNMRDUMD *NL NF NOKDU DS QHFSHFS ITKDL@QJDC OÂ K@MCDS 1NG@UDFÂ QC 2SQ@MCA@JJDM -ÂĄRSUDC 2D LDFDS LDQD OÂ QNG@UDFÂ QC CJ QQ 1NG@UDFÂ QC 28. november - 6. december. Â&#x201C;JNKNFHRJ ITKDL@QJDC GNR "@LHKK@ /KTL $M GDQKHF AK@MCHMF @E CDM SQ@CHSHNMDKKD MHRRDITK LDC F@LKD MHRRDQ H @KKD JQNFD CDS UHKCDRSD R@LLDMRTQHTL @E @Q@AHRJ RNTJ HMCHRJ SDLODK !DSGKDGDL UHQJDKHF CÂ QKHF RL@F RSDCUHR FNC RL@F NF CDM RJÂłMMDRSD NUDQCÂ CHFGDC %TFKDAIDQFFÂ QC 'DLLHMFRSQTOUDI 'DKRHMFD 2D MÂĄQLDQD NOKXRMHMFDQ OÂ VVV ETFKDAIDQFF@@QC CJ QQ "@LHKK@ /KTL

RĂĽdgivning med mening Interesseret i eget biogasanlĂŚg?

Vi beregner dimensioner, investering og driftsøkonomi. Gratis for de første 25. mit@okologi.dk 5153 2711

Stine Hjarnø Jørgensen, økonomi Carsten Markussen, planteavl Claus Ă&#x2DC;stergaard, planteavl Erik Kristensen, planteavl Poul Christensen, planteavl Mads S. Vinther, planteavl Malene Storm KrĂŚfting, planteavl Martin Beck, planteavl Marie-Louise Simonsen, naturtiltag Bjarne Hansen, tvĂŚrfaglig Kirstine Lauridsen, kvĂŚgbrug Iben Alber Christiansen, kvĂŚgbrug Mads Mortensen, kvĂŚgbrug Michael Tersbøl, biogas Peter Søndergaard, omlĂŚgning Lars Lambertsen, omlĂŚgning, svineproduktion

2936 7069 3062 7215 2045 7465 6197 4911 3062 7545 3062 9016 2026 1072 2342 4980 3062 5852 2115 8706 2043 6104 6197 4909 6197 4912 5153 2711 6197 4903 6197 4906

Udkommer 13. nov.

27. nov.

11. dec.

8. jan.

Annoncedeadline 3. nov.

17. nov.

1. dec.

15. dec.

Nr. 577 578 579 580

Se oplysninger om annoncering pĂĽ

www.oekologiogerhverv.dk

Geniale grøntsager fra Vanløse Blues. Maria Engbjerg. 206 s.

249,95 kr. Nyt Nordisk Forlag.

Vanløse Blues er Maria Engbjergs blog, hvor hun deler opskrifter med andre. Hun kalder sig selv grøntsagspassionist, og hun udvikler selv sine retter udkommer nu med en gedigen kogebog, hvor nogle opskrifter DQ EQ@ AKNFFDM LDM CD ƌDRSD DQ helt nye. ,@M J@M ƼMS AQTFD NORJQHESDQne som de er, eller man kan tilsÌtte kød, hvis man synes, det hører sig til, men det er meningen, at grøntsagerne skal have hovedrollen.

Nyt fra mark og stald pĂĽ Landbrugsbloggen

Vil du søge investeringsstøtte?

Markskoler med fokus pü udfasning af konventionel gødning

Den store amerikanske kogebog.

Clementine Paddleford. 840 s.

399,95 kr. Lindhardt og Ringhof.

6. november udkommer en amerikansk klassiker pĂĽ dansk.

500 opskrifter indsamlet fra slutningen af 1940â&#x20AC;&#x2122;erne og op gennem 50â&#x20AC;&#x2122;erne pĂĽ rejser

Leif den stadig Lykkelige / Min barndom. Søren Ryge Petersen.

276 s. 299,95 kr. Gyldendal.

Nogle bøger har man lyst til at lÌse büde forfra og bagfra, og med denne er det faktisk meningen. Vendes den den ene vej, kan man lÌse portrÌtter af Leif den stadig Lykkelige og en rÌkke andre personer med visioner og historier.

Tipper man bogen, kan man i stedet lÌse minder fra de første 15 ür i Søren Ryge Petersens liv, og ikke mindst om de personer, der har gjort indtryk.

Uanset hvilken del man lĂŚser, er den rigt illustreret med fotoFQ@ĆĽDQ AB

Strøm pü traktoren

Overvejer du at dyrke biodynamisk?

.OKXRMHMFDQ SHK 3HC 2SDC L@HKDR SHK @A NJNKNFH CJ

De nĂŚste numre

i samtlige stater i USA og første gang udgivet i 1960 med titlen How America Eats. Prøv for eksempel â&#x20AC;&#x2122;Det amerikanske senats bønnesuppeâ&#x20AC;&#x2122; eller Mrs. Robert Gemmills â&#x20AC;&#x2122;Gedebukkejulekagerâ&#x20AC;&#x2122; fra Kansas.

Bogen er inddelt efter stater og krydret med korte historier om menneskene og de steder, opskrifterne stammer fra, sĂĽ den FHUDQ NFRÂ DS ĆĽMS KHKKD SHCRAHKlede af USA.

FortĂŚl os, hvad du mener om avisen, sĂĽ vi kan blive endnu bedre.

Hvad savner du at lĂŚse mere om?

Send en mail til ab@okologi.dk

Kontakt Michael Tersbøl 20. november kl. 12 - 16. Â&#x20AC;ADMS GTR O MXS ÂłJNKNFHRJ AHNF@R@MKÂĄF 3@QOUDI 2SQDKKDU Â&#x201C;KFNC QQ )' !HN$MDQFH O2 NF Â&#x201C;JNKNFHRJ +@MCRENQDMHMF

Â&#x201E; Bog-nyt

Efterafgrøder erstatter kløvergrÌs

Kontakt os og hør, hvad du kan fĂĽ ud af det, og hvad der skal til â&#x20AC;&#x201C; bĂĽde praktisk, fagligt og personligt.

LĂŚs om principper, metoder og erfaringer pĂĽ www.biodynamisk.dk Med venlig hilsen

Innovativ strigle

LĂŚs om det pĂĽ www.okologi.dk/okoblog

Foreningen for Biodynamisk Jordbrug Ă&#x2DC;kologiens Hus Silkeborgvej 260, Ă&#x2026;byhøj tlf. 86 19 94 45 biodynamisk-forening@mail.tele.dk

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

30. oktober 2015 nr. 576

23

$1121&(5 É˝

Â&#x201E; KORT & GODT

Ă&#x2DC;KOLOGI

ERHVERV

LÌs om de økologiske spisemÌrker pü www.oekologisk-spisemaerke.dk

Er du klar til den forestüende vinter har du, hvad du behøver, eller har du for meget?

LĂŚr ooslogi mer â&#x20AC;&#x2122; øk Ă&#x2DC;kologiske praktikpladser søges.

Kontakt os pü tel 96 96 66 66 kÌrlig hilsen Eleverne pü Kalø

Hvilke andre steder end i Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV ďŹ nder man sĂĽ mange spĂŚndende og relevante oplysninger om økologi - og sĂĽ gode annoncer?

Alle annoncer i Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV lĂŚses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mĂŚngden.

SĂĽ, mangler du noget, inden forĂĽret spirer frem, ďŹ nder du det mĂĽske lige her.

8410 Rønde ¡ Tel 9696 6666 ¡ www.kalo.dk

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

Ă&#x2DC;kologiens Have

Købes: Ă&#x2DC;kologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Ă&#x2DC;ko-aut.nr. 20877. Ă&#x2DC;kologisk høsilage og wrap af kløvergrĂŚs fra 1. og 2. slĂŚt sĂŚlges og leveres. Foderanalyser haves. Ă&#x2026;gĂĽrd Fourage, 7538 9660.

Løbekvier: 15-20 stk. økologiske RDM â&#x20AC;&#x201C; Løbekvier sĂŚlges.

Ved Brørup. Henvendelse ved Lars Hvelplund, tlf 5134 1260 eller larshvelplund@hotmail.com Under Kort & Godt koster en annonce pü højst 20 ord kun 125 kr. Er den pü højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke vÌre medlem eller abonnent for at annoncere.

I spalten Kort & Godt mü teksten ikke vÌre pü mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden sÌrlige markeringer eller linieskift.

Køb - Salg - Bytte - Arbejde - Samarbejdspartnere Livsledsager - Hyrdehunde - eller noget helt andet

Bestil annonce pĂĽ tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

Bestil annonce pĂĽ 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

Rørthvej 132, 8300 Odder

Ă&#x2026;BENT HUS PĂ&#x2026; NYT Ă&#x2DC;KOLOGISKE BIOGASANLĂ&#x2020;G

Generalforsamling i Ă&#x2DC;kokød

JH BioEnergi ApS og Ă&#x2DC;kologisk Landsforening inviterer til Ă&#x2026;bent Hus ved to nyopførte økologiske gĂĽrdbiogasanlĂŚg.

www.ecogarden.dk

Torsdag den 12. november 2015 kl. 18.30 i Jysk Landbrugscenter i Billund, Majsmarken 1, 7190 Billund.

Der startes med økologisk middag.

Generalforsamling ifølge vedtÌgterne.

Efter generalforsamling kommer der et aktuelt indlĂŚg vedr. Ă&#x2DC;kokød. Se evt. hjemmeside for nĂŚrmere information.

Fredag den 20. november Jens Krogh, Tarpvej 15, Strellev, 6870 Ă&#x2DC;lgod Kom og hør om erfaringer med etablering, opstart og drift af anlĂŚggene, hvor biomassen er kvĂŚggylle, dybstrøelse, ensilage mv.

3URJUDPPHW VWDUWHU NO RJ E\GHU Sn Rá&#x201A;&#x2C6; FLHO LQGYLHOVH RSO J RP ELRJDV RJ ÂĄNROR gisk landbrug inkl. økonomi. Guidede rundvisninger indtil kl. 16.

Forplejning kan købes pü stedet.

Tilmelding ikke nødvendig.

Tilmelding til spisning nødvendigt senest den 10. november til Ina Nielsen pü mail:inan@friland.dk eller tlf. 89 19 27 63

CN AGRO Kalvehytte I

Kalve Express

Kalvehytte II

ForvĂŚrk

Grisehytte

ID nr. 42742

Ă&#x2DC;KOLOGI FOR DUMMIES ...

Ă&#x2DC;KOLOGI ERHVERV

altsĂĽ meget kvĂŚlstof i forhold til kulstof â&#x20AC;&#x201C; sker omsĂŚtningen i første omgang meget hurtigt, men senere gĂĽr processen i stĂĽ, fordi der ikke er energi og materiale til at bygge stofferne sammen som stabile humusforbindelser i jorden eller som planteoptagelige nĂŚringsstoffer.

NĂĽr der er for meget kvĂŚlstof i forhold til kulstoffet er der stor risiko for, at det overskydende kvĂŚlstof fordamper i form af ammoniak.

Omvendt vil mikroorganismerne, hvis der er for lidt kvĂŚlstof i forhold til kulstof â&#x20AC;&#x201C; altsĂĽ et højt C/N forhold â&#x20AC;&#x201C; komme til at mangle kvĂŚlstof.

Hvis der til mikroorganismernes arbejde er for lidt kvĂŚlstof i forhold til kulstoffet, gĂĽr processen for langsomt, eller der sker slet ingen omsĂŚtning.

I traditionel kompostering foretrĂŚkker mange et C/N forhold pĂĽ 20-30 i kompostdyngen.

I frisk plantemasse som afklippet grĂŚs svinger C/N forholdet typisk mellem 10-20. Halm fra korn ligger det mellem 50-125. kls@okologi.dk

Hvad betyder C/N?

I artiklen om mobil grøngødning pĂĽ side 10-11 anvendes udtrykket C/N forhold. C/N forholdet kan ogsĂĽ skrives som kulstof/ kvĂŚlstof forholdet. Det dĂŚkker over forholdet mellem kulstofLQGKROGHW RJ NY OVWRĂ&#x20AC;QGKROGHW i et givent materiale. Ved et C/N forhold pĂĽ 15 er der 15 gange sĂĽ meget kulstof som kvĂŚlstof.

For at mikroorganismer kan omsĂŚtte og nedbryde organisk plantemateriale, skal der bĂĽde vĂŚre et vĂŚsentlig indhold af kulstof og kvĂŚlstof til rĂĽdighed.

Begge dele fungerer som energikilde for de mikroorganismer, der skal gøre arbejdet. Ud over at fungere som brÌndstof indgür kvÌlstoffet desuden i opbygning af bakteriernes komplicerede aminosyreforbindelser. Processen er nødvendig ved omsÌtning af süvel mobil grøngødning som fast husdyrgødning og kompost.

Ď?Â&#x201E;Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x192;Â?Â&#x2026;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2039;Â?Â&#x2020;Â&#x160;Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2020; For at fĂĽ en god omsĂŚtning, skal der vĂŚre et afbalanceret indhold.

Hvis det materiale, der skal omsĂŚttes, har et lavt C/N forhold â&#x20AC;&#x201C;

Afsender: Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV Éż Silkeborgvej 260 Éż 8230 Ă&#x2026;byhøj Éż avis@okologi.dk Ă&#x2DC;KOLOGI

ERHVERV

30. oktober 2015 nr. 576

Â&#x192;Â?Â&#x2030;Â&#x2021; Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2022;Â?Â&#x192;Â&#x17D; Â&#x2022;Â?Â&#x192;Â&#x2030;Â&#x2021; Â&#x2019;¤ Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2021;Â? Â&#x192;Â?Â?Â&#x192;Â&#x201D;Â?Â&#x2022; Â&#x160;Â&#x2039;Â&#x2020;Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x2022;Â&#x2013;Ă&#x17E;Â&#x201D;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2021; Â&#x2022;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x152;Â&#x2021;Â?Â&#x2013; Â&#x2018;Â? Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039; Â&#x2DC;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x2039; Â&#x17D;Ă&#x17E;Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x192;Â&#x2C6; Â&#x2013;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2014;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x201E;Â&#x201D;Â&#x2014;Â&#x2030;Â&#x2021; ͺ͚ Â&#x2013;Â&#x2018;Â? Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2022;Â?Â&#x2021; Â&#x201D;¤Â&#x2DC;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2039; Â&#x2022;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2021;Â?Ă&#x17E;Â?Â?Â&#x2021;Â?Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2018;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x160;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2021; Â&#x17D;Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2013; UNDERVISNING AF JAKOB BRANDT Efter efterĂĽrsferien lød startskuddet til Danmarkshistoriens største skoleprojekt om økologi. Ikke fĂŚrre end 161.000 børn fra 6.724 skoleklasser er i disse dage i fĂŚrd med at lĂŚre om økologi og madens vej fra jord til bord.

Det er Coop, som stĂĽr bag programmet GoCook, som bĂĽde omfatter letfordøjelige undervisningsmaterialer om økologi og 87 ton økologiske rĂĽvarer, der sendes rundt i hele landet i â&#x20AC;&#x2122;smagekasserâ&#x20AC;&#x2122;.

GoCooks overordnede mül er at vÌre med til at skabe den første generation, der er bedre til at lave mad

end deres forÌldre. Men ambitionerne rÌkker endnu lÌngere end til at lÌre børn om potter og pander.

- I madlavning spiller rüvarerne en helt central rolle, men børn ved ikke, hvor maden kommer fra, og hvordan den er produceret. I ür skal børnene derfor følge gulerodens vej fra jorden til skolekøkkenet - og derigennem lÌre om forskellen pü økologisk og konventionelt landbrug. En gulerod er ikke bare en gulerod, siger projektchef Bente Svane Nielsen fra Coop.

Â?Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2022;Â&#x2022;Â&#x2021; Â&#x2C6;Â&#x201D;Â&#x192; Â&#x160;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2021; Â&#x17D;Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2013; Nogle vil mĂĽske mene, at den økologiske gulerod ikke kan glide ned pĂĽ skoler i hele landet, men økologien vinder frem alle steder. Blandt de mest GoCook-glade kommuner er Lolland, Billund, Morsø og Slagelse.

Alle kommuner som traditionelt ligger lavt, nür det gÌlder andelen af økologi ved borgernes middagsborde. For eksempel er cirka 90 procent af alle børn fra 4. til 7. klasse i Lolland Kommune med i GoCook, selvom kun 4 procent af varerne i

Ikke fĂŚrre end 161.000 børn har tilmeldt sig Coops økologiske undervisningsprojekt GoCook. Her er elever fra 6.B pĂĽ Skovbakkeskolen i Odder i gang med at lave korn-otto. indkøbskurven er økologiske i kommunen. (Â&#x201D;Ă&#x17E; Â&#x2013;Â&#x2018;Â&#x2019;Â&#x2019;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2021;Â?

- Det er fantastisk, at madlavning og økologi tiltrÌkker klasser fra hele landet fra Lolland til Lemvig. Lige nu er vi i Danmark verdensmestre i øko-

logi. Hvis vi skal bevare førstepladsen, sü skal den nÌste generation lÌre at lave mad og gü op i, hvad de spiser. Det første skridt er nu taget til, at skolebørn i hele landet bliver klogere pü økologi end deres forÌldre, siger Bente Svane Nielsen.

Coop har udarbejdet en Top 10

RYHU GH NRPPXQHU KYRU Ă HVW HOHYHU deltager i dette ĂĽrs GoCook. Ă&#x2020;rø topper listen, idet 94 pct. af eleverne i 4.-7. klasse deltager i GoCook. Til sammenligning deltager kun tredje elev i de ĂĽrhusianske og københavnske skoler.