Økologi & Erhverv nr 577 13-11-15

Natur og landbrug hĂĽnd i hĂĽnd

‡Â? –‘Â? ’”Ǥ Šƒ ‹ Ď?Ž‡”¤”‹‰ Š˜‡†‡

‡”‡ –”ƒĎ?‹Â? ’¤ ƒŽÂ?ÞnjÂ?‡••‡

Collective Impact ’Det übne land som dobbelt ressource’ har fokus pü, hvordan natur og landbrug kan gü hünd i hünd pü samme arealer. Midlet kan vÌre jordfordeling og mere intelligent landbrugsstøtte.

Nür hveden er süet Ên gang, kan der i ürevis bare høstes uden at indkøbe ny udsÌd eller bruge energi til dyrkningen. Det er perspektivet i forÌdlingsarbejde, hvor NXOVWRà DJULQJ RJ HURVLRQVIRUHE\JJHOVH HU EODQGW VLGHJHvinsterne.

Selv om fagmessen Nordic Organic Food Fair satte rekord med nÌsten 4.000 gÌster, oplevede mange udstillere, at der var lidt for langt mellem de interessante indkøbere.

4

AKTUELT

9

MARK OG STALD

Ă˜KOLOGI

11

MAD OG MARKED

ERHVERV

13. november 2015 nr. 577 35. ĂĽrgang

Danske fĂĽreoste …‡”–‹Ď?‹…‡”‡• –‹Ž markedet i USA Â?—–Š‡Â?Ž—Â?† ‡” •ƒÂ?Â?‡Â? Â?‡† ƒ–—” ”Š˜‡”˜•–›”‡Ž•‡Â? ’¤ ˜‡Œ Â?‡† ‡– …‡”–‹Ď?‹…‡”‹Â?‰•’”‘‰”ƒÂ?ÇĄ •‘Â? •Â?ƒŽ •Â?ƒˆˆ‡ †ƒÂ?•Â?‡ǥ ĂžÂ?‘Ž‘‰‹•Â?‡ǥ ƒÂ?‹Â?ƒŽ•Â?‡ ’”‘†—Â?–‡” ƒ†‰ƒÂ?‰ –‹Ž †‡– ƒÂ?‡”‹Â?ƒÂ?•Â?‡ Â?ƒ”Â?‡†

AF IRENE BRANDT

Det giver mening ... at kombinere en planteskole med et socialt ansvar. I hvert fald for Bettina Westergaard fra Westergaards Planteskole pü Fyn. Her tager hun en tørn med at fjerne haserne fra hasselnødderne sammen med Marcel Hermes, der er praktikant pü planteskolen. LÌs mere side 6

ƒÂ?Â?ƒ”Â? Šƒ” ˆ¤‡– ‡Â? Â?› Â?§†‡ Med den forestĂĽende ¤„Â?‹Â?‰ ƒˆ •‹Â? Ď?Œ‡”†‡ „—–‹Â? er Landmad.dk nu en Â?§†‡ǥ •‘Â? Â?ƒÂ? —†˜‹Â?Ž‡ •‹‰ –‹Ž ‡Â? ‹Â?–‡”‡••ƒÂ?– Â•ÂƒÂŽÂ‰Â•ÇŚ Â?ƒÂ?ƒŽ ˆ‘” Ž‘Â?ƒŽ ĂžÂ?‘Ž‘‰‹ Den 27. november ĂĽbner Landmad.dk sin fjerde butik. Den ligger i Helsingør, og de kommende butiksejere kan

hente masser af inspiration i kÌdens hidtil største butik, som netop er übnet i Roskilde. Der er tale om en butik med to cafÊ-afsnit og et stort udvalg af lokale og økologiske varer.

- Jeg kan ikke forestille mig, at der ikke er et forretningsgrundlag for den type butik, siger Torsten Bo Jørgensen, som har arbejdet med byudvikling for Cowi i over ti ür.

Tidligere forsøg pü at etablere

rene økologiske kĂŚder som Jacob Dan Nielsens GĂĽrdbutikken.dk og Jesper Schimmings Egefeld har lidt skibbrud, men konceptet bag Landmad virker mere gennemarbejdet, og grundlĂŚggeren Louise Dolmer oplyser, at der er yderligere ni nye konkrete butikker pĂĽ tegnebrĂŚttet i 2009. MĂĽlet er 50 butikker i 2020. §• Â?‡”‡ ‘Â? ƒÂ?†Â?Ġ •‹†‡ ͳ͜njͳ͡

Ă˜kologiske, animalske produkter fra EU kan ikke umiddelbart sĂŚlges som økologiske varer i USA. De amerikanske økologiregler tillader nemlig ikke, at økologiske produkter kommer fra dyr, der er blevet behandlet med anitbiotika.

- Den amerikanske fødevarekĂŚde Whole Food Market har vist interesse IRU YRUHV InUHRVWH WLO GHUHV Ă DJVNLEVvarehuse. Derfor er vi sammen med NaturErhvervsstyrelsen i gang med DW XGYLNOH HQ FHUWLĂ€FHULQJVSURFHGXre, sĂĽ danske myndigheder gennem kontrollen kan garantere, at den produktion, vi sĂŚlger til USA, kommer fra fĂĽr, der ikke er blevet behandlet med antibiotika, siger Jesper Hovmand-Simonsen, der er mejerichef pĂĽ Knuthenlund. /\NNHV GHW DW In FHUWLĂ€FHULQJHQ pĂĽ plads, vil Knuthenlund kunne placere USDA’s ’100 percent organic’label ved siden af EU’s øko-mĂŚrke og Ă˜-mĂŚrket pĂĽ deres fĂĽreost.

Starter med ost Nordic Food Export forhandler pü Knuthenlunds vegne med Whole Food Market, og gür alt efter planen, er den første palle med danske, økologiske füreoste fra Knuthenlund pü vej med skib til USA i januar eller februar nÌste ür.

- Ostene er kun begyndelsen. Vi forventer ogsĂĽ, der er et marked for DW Ă \YH YRUHV ÂĄNRORJLVNH \RJKXUW WLO salg pĂĽ det amerikanske marked, og vi vil, hvis salget af ostene gĂĽr

JRGW PHJHW JHUQH IÂĄOJH RS PHG Ă HUH Knuthenlund-produkter, siger Jesper Hovmand-Simonsen.

Hvordan kan det vĂŚre attraktivt for Knuthenlund at bruge sĂĽ mange ressourcer pĂĽ at sĂŚlge ĂŠn palle ost?

- Vi har ikke sĂĽ mange andre muligheder. Det danske - og for den sags skyld ogsĂĽ det tyske marked - er meget prĂŚget af lavprisprodukter. Og de fĂŚrreste danskere og tyskere er villige til at betale prisen for er godt hĂĽndvĂŚrksprodukt. Vi sĂŚlger derfor vores produkter i Belgien og Italien, og sĂĽ langt vĂŚk som Japan - og nu forhĂĽbentlig ogsĂĽ i USA, hvor der er en vilje til at betale for kvalitetsprodukter, siger Jesper Hovmand-SimonVHQ +DQ KnEHU DW GH KÂĄMW SURĂ€OHUHGH danske kokke, som er i gang med at etablere sig med restauranter i New York ogsĂĽ vil tage Knuthenlunds produkter med over Atlanten.

Ԡ ˆ‘”–§ŽŽ‹Â?‰ 8G RYHU VQDUW DW NXQQH FHUWLĂ€FHUH den animalske produktion, sĂĽ den er klar til salg i USA, er Knuthenlund ogsĂĽ klar med den gode fortĂŚlling om det selvforsynende landbrug, der skal hjĂŚlpe med at fĂĽ de lollandske delikatesser ned i de amerikanske indkøbsvogne.

- Whole Food Market er interesseret i en ’Knuthenlund-pakke’, hvor vi kan levere alt økologisk fra mel fra egen mølle til mejeri- og kødprodukter. Vores produkter har stor sporbarhed, fordi alt, vi sÌlger, er af egen produktion, siger Jesper HovmandSimonsen. §• �‡”‡ ‘� Þ�‘Ž‘‰‹ ‹ •‹†‡ ͡

2

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

13. november 2015 nr. 577

MENNESKER & MENINGER Genvalg til øko-formand - ny nĂŚstformand Hans Erik Jørgensen, der blev valgt som formand for L&F’s økologisektion i 2014, blev genvalgt til posten pĂĽ Ă˜kologisektionens ĂĽrsmøde. Som nĂŚstformand valgtes mĂŚlkeproducenten Thomas Helle, Sønderjylland. Til bestyrelsen blev desuden valgt Otto KjĂŚrgaard, Jette Jørgensen, Per Bundgaard Hansen, Torkild B. Pedersen og Hans Chr. Hansen, suppleant.

KILDE LANDBRUGSAVISEN

Nelly Riggelsen - nyt bestyrelsesmedlem i Madkulturen Nelly Riggelsen er blandt de fem nye bestyrelsesmedlemmer, som fødevareministeren har udpeget til Madkulturen. Nelly Riggelsen siger til Jyske Vestkysten, at hun gür ind i arbejdet med skepsis, og det er faktisk derfor, at hun har sat ja tak til at vÌre bestyrelsesmedlem i Madkulturen.

-HJ KDU VLGHQ 0DGNXOWXUHQ NRP GHOYLVW Sn Ă€QDQVORYHQ L XQGUHW mig over, hvad den har bidraget med. Hvor mange danskere kender til institutionen? Den har mest vĂŚret aktiv i københavnsomrĂĽdet, men efter min mening skal dens initiativer komme hele landet til gode, siger Nelly Riggelsen til Jyske Vestkysten. Hun er til daglig salgs-og marketingchef hos NaturmĂŚlk, formand for Sønderjyske Fristelser og bestyrelsesmedlem i Ă˜kologisk Landsforening. Én af de første opgaver for det nye bestyrelsesmedlem bliver at vĂŚre med til at udforme Madkulturens strategi for 2016-2019.

Nelly Riggelsen store forventninger til sin nye bestyrelsespost.

- Jeg kommer ind med skepsis, men ser frem til mĂĽske at fĂĽ forstĂĽelse for deres arbejde. Samtidig fĂĽr jeg adgang til et nyt bredt netvĂŚrk, da der i denne bestyrelse sidder 11 mand med gode idĂŠer og viden, som jeg sikkert ogsĂĽ kan bruge, siger Nelly Riggelsen.

KILDE: JYSKE VESTKYSTEN

SKREVET OM Ă˜KOLOGI ‌ Udbud og efterspørgsel

� Der er nogle forbrugere, der gerne vil give mere for tingene. Men økologi er kun løsningen for ganske fü producenter. For hvis for mange omlÌgger til økologi, vil det ødelÌgge udbud og efterspørgsel for det økologiske marked.

KARSTEN DEIBJERG, DIREKTĂ˜R I TAMACO. SJÆLLANDSKE, 5. NOVEMBER 2015.

Godt for sundhed, miljø og klima

� I vores optik bestür en stor del af løsningen i, at man begynder at om-

lÌgge mere af landbruget til økologi og vegetabilsk produktion for eksempel ved at øremÌrke en større del af landbrugsstøtten til økologi, hvis vi absolut skal have den.

'HW YLO Y UH JRGW IRU YRUHV VXQGKHG PLOM¥ RJ NOLPD RJ GHW YLO JLYH SODGV WLO à HUH mindre, bÌredygtige landbrug med nye organiseringsmuligheder og produktionsfÌllesskaber, der gør det muligt for nye landmÌnd at etablere sig.

CHRISTIAN POLL. MILJĂ˜ORDFĂ˜RER FOR ALTERNATIVET. ALTINGET.DK, 5. NOVEMBER 2015.

Slet ikke umuligt

� Lad mig slü fast, at ingen bør fravÌlge økologien, fordi de er usikre pü adgangen til nÌringsstoffer. Det er klart, at der skal optimeres pü en anden müde, end man er vant til, nür man omlÌgger til økologi. Der skal arbejdes med sÌdeskifter, men det er slet ikke umuligt.

HANS ERIK JĂ˜RGENSEN, FORMAND L & F’S Ă˜KOLOGISEKTION. AARS AVIS, 4. NOVEMBER 2015.

Fra prognose til vision

“

Anskuer vi udviklingen i jordbruget og i fødevareverdenen ’oppefra’, sü skal den fremover i langt højere grad skabe samfundsnytte i bredeste forstand. Sü hvorfor en uklar og valen mülsÌtning af økologien, nür den kan levere, og nür markedet er der? Hvad stür i vejen for, at der skabes en massiv politisk vilje til at sikre langt mere ambitiøse mül og visioner?

LEDER AF PER KĂ˜LSTER

’Det er svÌrt at spü, isÌr om fremtiden’, som en munter person sagde.

I stedet for at spü kan man sÌtte et mül for fremtiden og formulere en vision at sigte efter. Og som i alle idrÌtsdiscipliner, sü sÌttes mület højere, jo dygtigere man er som udøver. Og omvendt: jo højere mül, jo større indsats for at nü det. Det handler om at ville og turde tro.

Südan er det ogsü med økologien.

Vi er blevet rigtigt dygtige til økologi her i dette land, fordi vi har arbejdet mülrettet pü sagen, og fordi vi har sat os ambitiøse mül. Vi er nu udfordret af, at ministeren vil afskaffe 2020 mület om areal-fordobling, fordi det forpligter, og ikke fordi det er for ambitiøst til sektorens dygtighed. Hvad gør vi sü?

Tilbage til mĂĽlet.

OversÌttes prognosen til udviklingen i landets øko-areal, sü svarer den meget godt til og forudsÌtter, at mület om fordobling til 15 procent kan nüs omkring 2020.

Det krÌver med andre ord ikke det store politiske mod at fastholde og forfølge 2020 fordoblingsmület i al sin dejlige enkelhed. Men et mül skal jo vÌre mere visionÌrt end en simpel fremskrivning af udviklingen, for at det virkeligt tiltrÌkker og fremmer de mest ambitiøse og dygtige krÌfter og skaber forandring.

Lad os se pü de kommende ürs udvikling pü centrale parametre med en økologi-prognose: Fordobling af økologisalget i Danmark fra otte mia. kr. i 2014 til 16 mia. kr. i 2020, fordobling af eksporten fra 1,5 mia. kr. i 2015 til tre mia. kr. i 2020 og en seksdobling af storkøkkener og spisesteder med øko-spisemÌrke fra 1.000 i 2014 til 6.000 i 2020.

Anskuer vi udviklingen i jordbruget og i fødevareverdenen ’oppefra’, sü skal den fremover i langt højere grad skabe samfundsnytte i bredeste forstand. Sü hvorfor en uklar og valen mülsÌtning af økologien, nür den kan levere, og nür markedet er der? Hvad stür i vejen for, at der skabes en massiv politisk vilje til at sikre langt mere ambitiøse mül og visioner?

Prognosen bygger pĂĽ, at markedet er der, at der er lagt sĂĽ mange spor ud, der peger i samme retning, at staten spiller med, og at der i lande-

Et kig i retning af min 2030 krystalkugle siger i brede vendinger, DW YLVLRQHQ VNDO Y UH HOOHU ÀIW\ ÀIW\ , GHW NRPPHQGH nUWL VNDO GHU

Mere rugbrød

� Der er huller i sortimentet. For eksempel kan man fü 30-40 forskellige slags rugbrød, men kun et par stykker er økologiske, og de passer ikke en gang ned i en madkasse.

SIGNE FRESE, KOMMERCIEL CSR-CHEF HOS COOP. LANDBRUGSAVISEN, 30. OKTOBER 2015.

ne omkring os er en ligesü massivt vÌkst i økologien. En udvikling som er uafvendelig, og hvor en central udfordring er at følge med.

Udgiver Ă˜kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă…byhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

Ă˜KOLOGI Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 87 32 27 29

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 87 32 27 27

Udkommer 22 udgivelser ĂĽrligt Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23

Journalist Kaj Lund Sørensen kls@okologi.dk 87 32 27 28

ERHVERV

Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg.

Et ĂĽrsabonnement koster 695kr. (ekskl. moms). Bestil pĂĽ mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

systematisk arbejdes henimod, at økologisk og konventionelt landbrug kan sidestilles fuldt ud. Landbrugsog fødevarepolitikken skal tilrettelÌgges efter en harmonisk men massiv gradvis grøn omstilling, hvor økologi-sektorens muligheder ses som en visionÌr gave til at løse brede dagsordener.

Som alle ved, lever vi i et land, som i global mülestok er totalt domineret af, at vores jord er under plov. Vi har et regnestykke omkring landbrugets püvirkning pü miljø, klima og sundhed, hvor der er gjort regning uden vÌrt. For at landbruget kan møde fremtiden, krÌver det en økologisk omstilling, fuldt ud pü lige fod med det vi ser i energisektoren.

Lad os gøre det i en ünd, hvor det er ligevÌrdigheden, der er styrende.

Man er ikke en provokatør, fordi man lĂŚgger om, og man er ikke en taber, fordi man udvikler sig i det konventionelle spor. Taberne bliver dem, der stĂĽr stille. Ă˜kologi er ikke en ideologisk krigserklĂŚring, men en mulighed til at forfølge en vision med klare mĂĽl i det samlede billede af landbrugets forandring og fremtid. MĂĽlene skal hĂŚnge sammen, og GH VNDO V WWHV KÂĄMW

Ă˜kologi & Erhverv Redigeres uafhĂŚngigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

DebatindlĂŚg: Redaktionen modtager gerne debatindlĂŚg fra vores lĂŚsere.

Send dit indlĂŚg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

13. november 2015 nr. 577

INDHOLD:

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

3

Fordobling er mulig:

Ă˜kologi for 19 mia. kr. i 2020

AKTUELT 4 Natur og landbrug hünd i hünd Collective Impact ’Det übne land som dobbelt ressource’ har fokus pü, hvordan natur og landbrug kan gü hünd i hünd pü samme arealer.

Midlet kan vÌre jordfordeling og mere intelligent landbrugsstøtte.

5 Vejen til det amerikanske marked En god historie kan übne det store amerikanske marked for danske, økologiske varer; men der er forhindringer, der skal overvindes inden historien kan fortÌlles.

6 Fordi det giver rigtig meget mening

6

Lars og Bettina Westergaard driver en lille, højt specialiseret økologisk planteskole pĂĽ Ă˜stfyn; men det er ikke kun planter, der trives i parrets planteskole.

MARK OG STALD 7 Fagligt talt: Holistisk afgrĂŚsning er rotationsafgrĂŚsning

7

8 Canadiske økologer udvikler no-till Med udbytter i økologisk no-till hvede, der er pü højde med konventionelle hvedeudbytter, kan systemet ifølge professor godt konkurrere økonomisk set.

Íť ޕ–‡” ˆ‡Â? –‘Â? ’”Ǥ Šƒ ‹ Ď?Ž‡”¤”‹‰ Š˜‡†‡•‘”– NĂĽr hveden er sĂĽet ĂŠn gang, kan der i ĂĽrevis bare høstes uden at indkøbe ny udsĂŚd eller bruge energi til dyrkningen. Det er perspektivet L IRU GOLQJVDUEHMGH KYRU NXOVWRĂ DJULQJ RJ HURVLRQVIRUHE\JJHOVH HU blandt sidegevinsterne.

10 Langvarigt sÌdskifteforsøg i Canada Efter 24 ür giver hveden i det økologiske system omkring 30 pct. lavere udbytter end i det konventionelle system. I hør er udbytterne lidt mere end 30 pct. lavere i det økologiske sÌdskifte.

10 Nyt fra ICROFS: Atten landmĂŚnd har kortlagt bedriften fra bierne synsvinkel

Mere øko-biogas pü vej Ny type gürdbiogasanlÌg für sin debut i Danmark.

MAD OG MARKED 11 Lovemade erobrer Sverige Flere ĂĽrs mĂĽlrettet salgsarbejde og beslutningen om at droppe frostprodukter har givet medvind for Silvia Wulffs babymad.

15

12 Kakaonibs - messens mest unikke produkt Danske Q Organic vinder prisen ’Most Unique Product 2015’ for deres helt nye økologiske rü kakao-nibs..

Ă˜kologisk Landsforening vurderer, at ikke alene mĂĽlsĂŚtningen om en fordobling af det økologiske areal i 2020, men ogsĂĽ en fordobling af det økologiske hjemmemarked til 16 mia. kr. og eksporten til tre mia. kr. er inden for rĂŚkkevidde.

Markedet for økologiske fødevarer har vĂŚret i konstant vĂŚkst i mere end ti ĂĽr. Den økologiske eksport er seksdoblet i samme periode, og for nylig har et rekordstort antal landmĂŚnd omlagt til økologi. Med afsĂŚt i de senere ĂĽrs udvikling i landbruget og markedet nationalt og globalt, vurderer Ă˜kologisk Landsforening, at der er vĂŚkstpotentiale nok i økologien til at nĂĽ den fordobling af arealet i 2020. Et mĂĽl som skiftende regeringer har arbejdet for siden 2009, og som den nuvĂŚrende regeringen vil droppe.

- Vores fremskrivning viser, at vi kan fordoble økologien i bĂĽde mark og marked inden 2020, og det er vores klokkeklare mĂĽlsĂŚtning at gøre, hvad vi kan, for at det sker. Den danske økologipolitik har et relativt lavt støtteniveau i europĂŚisk mĂĽlestok, men med et historisk fokus pĂĽ markedsfremme. Det virker og det har skabt vĂŚkst i højvĂŚrdiproduktionen i dansk landbrug til glĂŚde for landmĂŚnd, virksomheder, forbrugerne og samfundet. Derfor vil vi pĂĽ det kraftigste opfordre regeringen til at følge Natur- og Landbrugskommissionens og VĂŚkstteam Fødevarers anbefalinger om økologi som strategi for vĂŚkst i landbruget i arbejdet PHG DW ODQGH Ă€QDQVORYHQ RJ ODQGbrugspakken, siger Per Kølster, formand for Ă˜kologisk Landsforening i en pressemeddelelse fra foreningen.

Tocifrede vĂŚkstrater i alle sektorer Ă˜kologisk Landsforenings prognose for omsĂŚtningen i 2015 i det samlede økologiske marked for dansk økologi (detail, foodservice, eksport og direkte salg via gĂĽrdbutikker mv.) viser et facit pĂĽ 11 milliarder kroner.

12 Paradiset var pü udkig efter dansk økologi To ud af tre gÌster pü fagmessen Nordic Organic Food Fair kom fra Norden. En af dem havde taget turen helt fra Paradiset.

14 Ă˜kologien fylder godt i Landmads butik i Roskilde 27. november ĂĽbner Landmad.dk sin fjerde butik. Den ligger i Helsingør.

Det svarer til en samlet vĂŚkst pĂĽ 52 procent over de seneste fem ĂĽr.

- AfsĂŚtningen af dansk økologi vokser med tocifrede vĂŚkstrater inden for bĂĽde detailhandel, foodservice og eksport. Og vĂŚksten er robust. Faktisk har det økologiske marked i Danmark ikke oplevet tilbagegang i de 25 ĂĽr, Ă˜-mĂŚrket har HNVLVWHUHW 6HOY XQGHU Ă€QDQVNULVHQ oplevede vi vĂŚkst, siger Per Kølster. ‘”†‘„Ž‹Â?‰ ’¤ Ď?Ž‡”‡ ĂžÂ?‘ˆ”‘Â?–‡” inden 2020 Ă˜kologisk Landsforening har som mĂĽl at fordoble økologien inden Sn Ă HUH IURQWHU Éť Fordobling af salg af økologi i Danmark (fra otte mia. kr. i 2014 til 16 mia. kr. i 2020) Éť Fordobling af eksporten (fra 1,5 mia. kr. i 2015 til tre mia. kr. i 2020) Éť Seksdobling af storkøkkener og spisesteder med øko-spisemĂŚrke (fra 1.000 i 2014 til 6.000 i 2020) Éť Fordobling af det økologisk dyrkede areal til at udgøre 15 procent af landbruget i 2020.

- Dansk landbrug har med den politik, der har vÌret ført nu i mange ür, et velunderbygget økologisk markedspotentiale, hvor vi vil nü 19 mia. kroner i 2020. Det er en vÌkst, der er vÌrd at gü efter, og derfor ser vi ogsü nu, at rigtig mange landmÌnd gerne vil lÌgge om til økologi, siger 3HU .¥OVWHU RJ IRUWV WWHU - Men for at landbruget kan møde den stigende økoefterspørgsel, er det afgørende vigtigt, at regeringen sender nogle klare signaler om, at regeringen prioriterer økologien og fortsat vil styrke markedet for økologiske produkter. Der er ingen logik i at sÌnke ambitionerne for økologi, der er en sü übenlys vÌkstvej for dansk landbrug. Der er brug for, at regeringen med miljø- og fødevareministeren i spidsen sender et tydeligt signal til landmÌndene om, at man fortsat vil økologien og fastholder mület om fordobling. Et mül ministeren selv indførte i 2009. ib@okologi.dk

15 Hos Bager Sofus har alle rüd til økologi Den tidligere ejer af Skamstrup Brødfabrik har nu betalt det sidste afdrag pü gÌlden, og den økologiske bager tør sÌtte nye mül.

16 Store regionale udsving i Ìblehøsten 6PLOHQH KRV à HUH DI ODQGHWV VW¥UVWH SURGXFHQWHU DI ¥NRORJLVNH  EOHU er i ür noget bredere end efter sidste ürs historisk ringe høst.

16 Ă˜sterbro-par har købt Ritts ĂŚbler Det er aldrig for sent at skifte spor.

17 Endeligt punktum for Nordisk Brødhus Nordisk Brødhus efterlader et uoverskueligt kaos af ubetalte regninger. Boet rummer intet af vÌrdi, og kurator indstiller Lennart RenÊ Ribers til konkurskarantÌne.

Hos Landmad vinder det lokale over økologien I modsÌtning til konceptet bag PrÌstø Madmarked er Landmad ikke et rent økologisk koncept.

Produkterne mü meget gerne vÌre økologiske, men det er vigtigere, at de kommer fra lokale, navngivne producenter med en god historie.

Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første ĂĽr Vi samarbejder med Ă˜kologisk Landsforening

4

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

13. november 2015 nr. 577

Natur og landbrug hünd i hünd Collective Impact ’Det übne land som dobbelt ressource’ har fokus pü, hvordan natur og landbrug kan gü hünd i hünd pü samme arealer. Midlet kan vÌre jordfordeling og mere intelligent landbrugsstøtte NATUR AF IRENE BRANDT - Parterne i ’Det übne land som dobbelt ressource’ arbejder sammen om, at arealanvendelsesinteresserne hündteres pü nye og fremsynede müder, hvor forskellige anvendelser af arealerne understøtter hinanden frem for at begrÌnse hinanden, fortÌller Helga Grønnegaard, der er sekretariatsleder for arbejdet.

Udgangspunktet for arbejdet er, at der skal vÌre plads til udvikling af landbrugserhvervet, en rig natur, et rent vandmiljø og rekreative muligheder. Mület er et varieret kulturlandskab, der samtidig understøtter attraktive bosÌtnings- og besøgsmuligheder i det übne land.

Siden 1920 er den lysübne natur blevet reduceret fra 25 pct. af Danmarks areal til ni pct. Og i samme takt er biodiversiteten faldet med det resultat, at alene i perioden 2003-2010 er 1.526 dyre-, planteog svampearter blevet opført pü den nationale rødliste over akut truede, sürbare eller sjÌldne planter.

Landbrugsarealet er i samme tidsrum stort set uĂŚndret; men an-

tallet af landbrug er faldet fra ca.

200.000 i 1920 til 42.000 landbrug i 2010, og gennem intensivering og effektivisering produceres der langt Ă HUH IÂĄGHYDUHU RJ IRGHU Sn DUHDOHUQH end tidligere.

Ministerens pointe Ă˜kologi & Erhverv bragte i nr. 574, der udkom 25. september, en artikel, der handlede om en henvendelse til miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen fra Collective Impact ‘Det ĂĽbne land som dobbelt ressource’, hvori netop ønsket om at bruge de positive incitamenter i EU’s landbrugspolitik bedre fremsĂŚttes.

Eva Kjer Hansen har besvaret denne henvendelse. Hun skriver blandt andet: �En eventuel udvidelse af listen over miljøfokusomrüder, MFO, vil ikke nødvendigvis bidrage til mere natur, da det samlede MFO-krav om fem pct. er uÌndret. En udvidelse af listen ville for eksempel kunne betyde, at en bedrift ville mindske efterafgrødearealet for i stedet at anmelde et eksisterende lÌhegn som MFO. Det vil ikke nødvendigvis forbedre den samlede miljøeffekt.�

I stedet foreslür Eva Kjer Hansen følgende: �Hvis der skal ske en reel beskyttelse af smübiotoperne, kan det ske ved, at de bliver omfattet af krydsoverensstemmelsesreglerne i form af god landbrugs- og miljømÌssig stand (GLM). Dermed bliver smübiotoperne büde beskyttede og støtteberettigede under grundbetalingsordningen og vil samtidig kunne anvendes til MFO. Men det vil samtidig betyde, at landmÌndene ikke frit kan disponere, om

de af hensyn til den landbrugsmÌssige drift vil fjerne landskabselementer eller bevare dem.�

- Eva Kjer Hansen har en pointe; men vi kan konstatere, at der ikke er fĂŚlles tilslutning blandt parterne i ‘Det ĂĽbne land som dobbelt ressource’ til at lade smĂĽbiotoperne omfatte af GLM, siger Helga Grønnegaard.

Fokus pü nÌste CAP-periode I stedet retter projektet sin opmÌrksomhed mod, hvad der kan opnüs enighed i styregruppen om inden for de nuvÌrende regler. For Collective Impact-konceptet indebÌrer, at der kun arbejdes med udvikling af løsninger, som alle er enige om.

- Men vi har ogsĂĽ fokus pĂĽ den nĂŚste CAP-periode, der starter i 2021. Ă˜kologisk Landsforening er reprĂŚsenteret i Collective Impactarbejdet, og vi vil afprøve om foreningens forslag om at øge moduleringen fra Søjle 1 til Søjle 2 kan inspirere til fĂŚlles løsninger blandt parterne, siger Helga Grønnegaard.

En südan modulering ville omfatte, at landmÌnd i mindre omfang ville modtage landbrugsstøtte, blot fordi vedkommende ejer jord, men til gengÌld i højere grad ville blive betalt for at levere fÌlles goder sü som rent drikkevand og natur- og landskabsvÌrdier. Den landmand, der vil engagere sig i leverancer af fÌlles goder, har dermed mulighed for at modtage lige sü mange EU midler, som de modtager med det nuvÌrende system. Det handler i høj grad om at indrette udbetalingen af landbrugsstøtten pü en müde, som i højere grad end i dag indebÌrer positive lodsejerincitamenter til at

“

- Tidligere jordfordelingsprojekter har taget udgangspunkt i landbrugsbedrifternes behov for en bedre arrondering og dermed forbedret bedriftsøkonomi. Men kun meget fĂĽ jordfordeŽ‹Â?‰•’”‘Œ‡Â?–‡” Šƒ” –‹Ž ˆ‘”Â?¤Ž ƒ– ‰ƒ˜Â?‡ ϔŽ‡”‡ ‹Â?–‡”‡••‡” ’¤ samme tid, altsĂĽ bĂĽde en bedre arrondering, bedre natur og renere vandmiljø i et og samme greb. Alle de aspekter sammen med rekreative vĂŚrdier og landdistriktsudvikling vil vi gerne inddrage fra start i jordfordeling. Ellers gĂĽr vi glip af uudnyttede gevinster for vores samfund.

HELGA GRĂ˜NNEGAARD, SEKRETARIATSLEDER ’DET Ă…BNE LAND SOM DOBBELT RESSOURCE’.

VNDEH Ă HUH RIIHQWOLJH JRGHU L ODQGbrugslandet.

- I denne forbindelse er det vÌrd at bemÌrke, at en opgørelse fra EU Kommissionen viser, at Danmarks andel af landbrugsstøtten til Søjle 1 (88 pct.) er 20 pct. højere end gennemsnittet bland 27 EU-medlemsstater (68 pct.), siger Helga Grønnegaard.

Jordfordeling - Collective Impact er udviklet i USA, hvor arbejdsformen har ført til store samfundsforandringer, som ingen part ville kunne løfte alene; men arbejdsformen er ogsü vanskelig at overføre til ’Det übne land som

dobbelt ressource’, fordi der ikke pü forhünd er enighed om, hvordan det übne land skal anvendes, siger Helga Grønnegaard.

Men Collective Impact-parterne har enstemmigt peget pü jordfordeling som et velkendt redskab, der gennem fremsynet brug kan hündtere arealanvendelsen pü nye müder. Flere af parterne har hver for sig efterlyst mere brug af jordfordeling – det gÌlder ogsü Natur- og Landbrugskommissionen.

Styregruppen for projektet er derfor nĂĽet frem til, at der er brug for en ny og mere jordfordeling for at opfylde de mangfoldige interesser i det ĂĽbne land.

FAKTA: ’Det ĂĽbne land som dobbelt ressource’ støttes økonomisk af Realdania, der ogsĂĽ er en af de mange parter i Collective Impact ‘Det ĂĽbne land som dobbelt ressource’. De øvrige parter i gruppen er: Éť Ă˜kologisk Landsforening Éť KL Éť FriluftsrĂĽdet Éť Danmarks Naturfredningsforening Éť Dansk Skovforening Éť DGI Éť 'DQPDUNV 6SRUWVĂ€VNHUIRUEXQG Éť Danmarks JĂŚgerforbund Éť Landbrug og Fødevarer Éť BĂŚredygtigt Landbrug Éť Dansk Ornitologisk Forening Éť

Jørn Jespersen er formand for ‘Det ĂĽbne land som dobbelt ressource’.

Man kan lĂŚse mere om parternes fĂŚlles arbejde her: http://collectiveimpact.dk/det-aabne-land

Hvad er Collective Impact?

Arbejdsformen ’Collective Impact’ er forholdsvist ny i Danmark. RealGDQLD GHU EUXJHU DUEHMGVIRUPHQ L VLQ ÀODQWURSLVNH VWUDWHJL SU VHQWHrer Collective Impact süledes:

Rougsø syd for Randers Fjord indgür i jordfordelingsprojektet i Norddjurs Kommune. Kortet viser de ti største bedrifter/ejendomme i omrüdet. Illustration: Norddjurs Kommune.

Collective Impact handler grundlÌggende om at løse problemer i I OOHVVNDE .ROOHNWLY HIIHNW HU GHW GHU NDQ RSVWn QnU DNW¥UHU IUD à HUH sektorer gür sammen i tÌtte, gensidigt forpligtende samarbejder om at løse samme problem. Alene det at skabe en fÌlles agenda, hvor alle arbejder mod det samme mül, er en stor udfordring, nür det handler om komplekse problemer. Men lykkes det, har man til gengÌld unikke muligheder for at løse opgaver pü en müde, som slür rod pü mange niveauer i samfundet pü Ên gang.

AKTUELT

13. november 2015 nr. 577

5

Computerspil og Ă˜koWizzer skal lokke unge til økologikongres

- Tidligere jordfordelingsprojekter har taget udgangspunkt i landbrugsbedrifternes behov for en bedre arrondering og dermed forbedret bedriftsøkonomi. Flere store og velkendte naturgenopretningsprojekter er blevet realiseret med jordfordeling. Det gÌlder for eksempel Skjern Å og Filsø. I øjeblikket er det muligt at fü tilskud til at realisere vüdomrüdeprojekter med jordfordeling. Men kun meget fü jordfordelingsprojekter har WLO IRUPnO DW JDYQH à HUH LQWHUHVVHU pü samme tid, altsü büde en bedre arrondering, bedre natur og renere vandmiljø i et og samme greb. Alle de aspekter sammen med rekreative vÌrdier og landdistriktsudvikling vil vi gerne inddrage fra start i jordfordeling. Ellers gür vi glip af uudnyttede gevinster for vores samfund, siger Helga Grønnegaard.

Projekter i kommunerne - I Collective Impact er parterne güet sammen om at dokumentere de samfundsmÌssige gevinster, som fremsynet jordfordeling kan indfri i konkrete lokalomrüder. Ambitionen er at inspirere til multifunktionel jordfordeling i hele landet, fortÌller Helga Grønnegaard.

Projekterne forberedes i øjeblikket i fem kommuner: Skive, Jammerbugt, Ringkøbing-Skjern, Vejle og Norddjurs kommuner.

I projekterne vil de deltagende kommuner sammen med forskere, der er tilknyttet projekterne, arbejde med jordfordeling pĂĽ en ny mĂĽde, hvor hensigten er at ĂĽbne op for ODQJW Ă HUH SRWHQWLDOHU L HW ORNDORPrĂĽde, end selve det at skifte ejerskab til arealer umiddelbart ville bringe med sig.

I en pressemeddelelse beskrives forventningerne til projekterne sĂĽledes: ‘Det gavner bĂĽde landbruget, naturen, vandmiljøet og de rekreative muligheder, fordi der bliver bedre mulighed for at fĂŚrdes og fĂĽ naturoplevelser. Resultatet er attraktive ODQGGLVWULNWHU PHG Ă HUH KHUOLJKHGVvĂŚrdier og mindre transport pĂĽ vejene med tunge landbrugsmaskiner.’ - Kommunerne er i øjeblikket i HQ SODQO JQLQJVIDVH IRU DW Ă€QGH XG af, om der er velvilje for projekterne, hvilket er forudsĂŚtningen for, at det over hovedet kan lade sige gøre, siger Helga Grønnegaard. Hun tilføjer: - Vi hĂĽber, at alle kommunerne fĂĽr skabt interesse og engagement fra bĂĽde lodsejere og øvrige lokale aktører i planlĂŚgningsfasen sĂĽdan, at der som grundlag for konkret gennemførelse af jordfordeling med start fra forĂĽret 2016 er et lokalt ‘ja, det er vi med pĂĽ at arbejde videre med’.

PĂĽ den ene side skal der ‘luft under vingerne’, pĂĽ den anden side er salg, køb og bytte af landbrugsarealer noget meget konkret og jordnĂŚrt, som skal opfylde lodsejeres individuelle behov. Vi har umiddelbart midler til DW JHQQHPIÂĄUH Ă€UH SURMHNWHU PHQ UHsulterer kommunernes planlĂŚgning i fem fantastisk spĂŚndende projekter, Vn YLO YL SUÂĄYH YLD DQGUH IRQGH DW Ă€Qde midler til at gennemføre dem alle.

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

I USA mü økologisk kød og mÌlkeprodukter ikke komme fra dyr, der er blevet behandlet med antibiotika, hvilket fremgür meget tydeligt af dette billede fra den stor kÌdebutik Whole Food Market. Foto: Mads Ebdrup Mortensen.

Vejen til det amerikanske marked En god historie kan übne det store amerikanske marked for danske, økologiske varer; men der er forhindringer, der skal overvindes inden historien kan fortÌlles EKSPORT AF IRENE BRANDT - Vi besøgte store landmÌnd, som var alt andet end begejstrede for økologisk produktion. De kunne hele remsen om, at vi kun med hjÌlp fra gift, gmo og kunstgødning kan brødføde verdens voksende befolkning.

Vi besøgte ogsĂĽ store mejerier, som ikke fandt økologisk produktion relevant, fordi de ikke gad at stoppe produktionsanlĂŚgget en time hver dag for at skylle anlĂŚgget igennem, nĂĽr de skulle skifte fra konventionel til økologisk produktion, fortĂŚller Mads Ebdrup Mortensen, der i september var pĂĽ studitur for unge landmĂŚnd i USA. Til daglig er Mads Ebdrup Mortensen kvĂŚgbrugskonsulent i Ă˜kologisk Landsforening. Han fortsĂŚtter: - Men vi fornemmede ogsĂĽ en bevĂŚgelse mod noget andet. Der begynder at vĂŚre modstand mod brugen af vĂŚkstfremmere i den animalske produktion, og vi besøgte store supermarkeder, hvor der var masser af økologiske produkter til salg. Og i enkelte stater arbejdes der for at udfase gmo.

Mads Ebdrup Mortensen konstaterer, at de amerikanske landmĂŚnd sammenlignet med deres europĂŚiske kollegaer har frit valg pĂĽ alle hylder - i hvert fald i forhold til myndighederne, som stort set ikke har opstillet regler for noget som helst, der kan regulere landbruget.

- I stedet er det de store butikskĂŚder, der tager ansvar og trĂŚffer

beslutninger pü forbrugernes vegne og for eksempel stiller krav om gmofrie produkter, siger Mads Ebdrup Mortensen. Han tilføjer: - Andre - for eksempel fast foodkÌden Chipotle - er udfordret af, at landmÌndene ikke er parat til at lÌgge om for at imødekomme efterspørgslen pü økologiske rüvarer, hvilket er resulteret i, at Chipotle importerer økologisk kød fra England til deres restauranter.

Selvforsyning Planteavlskonsulent Erik Kristensen fra Ă˜kologisk Landsforening har ogsĂĽ vĂŚret i USA, hvor han boede i Colombia County i staten New York fra august 2014 til august 2015.

Han bekrÌfter Mads Ebdrup Mortensens oplevelse af de nye økologske vinde i USA. - Colombia County har USA-rekord i økologi. Det var slet ikke usÌdvanligt at smü byer med under 2.000 indbyggere havde to dagligvarebutikker, der kun solgte økologiske varer, fortÌller Erik Kristensen, som sammen med sin familie boede i det social-økonomiske kollektiv Camphill Village i Copake.

- Vi oplevede ogsü, at der en helt ny selvforsyningsbevÌgelse i landomrüderne. De helt unge etablerer sig i stigende tal pü smü landbrug, hvor de producerer varer, som de sÌlger pü markedet, og en meget stor del af disse unge landmÌnd er ogsü økologer, siger Erik Kristensen.

Forskellige regler Mens Mads Ebdrup Mortensen turnerede Midvesten rundt for at se pĂĽ landbrug var Ă˜kologisk Landsforenings eksportchef Helene Birk ogsĂĽ i USA, hvor hun sammen med en dansk delegation, der blandt andre bestod af miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen skulle bane vej for danske produkter til det amerikanske marked.

- For vegetabilske produkter er der en gensidig anerkendelse mellem EU og USA pü hinandens økologiregler; men dette er ikke tilfÌldet for den animalske produktion, hvor antibiotikabehandling for eksempel slet ikke er tilladt i den økologiske produktion i USA, forklarer Helene Birk.

Hun hüber, at et initiativ fra Knuthenlund hvor godset er ved at udvikle et egenkontrolprogram, som VNDO GDQQH JUXQGODJ IRU HW FHUWLÀVHringsprogram som NaturErhvervstyrelsen og Fødevarestyrelsen er ved at udvikle. Programmet kan pü sigt komme til at bane vej for animalske, økologiske produkter fra Danmark pü det amerikanske marked.

- Alle skal ikke nødvendigvis eksportere til USA; men for de virksomheder, der gerne vil, er vi klar til at støtte med viden om, hvad det krÌver for at komme ind pü det amerikanske marked, siger Helene Birk.

Det er isĂŚr den gode historie, der kan sĂŚlge produkter pĂĽ det amerikanske marked, understreger Helene Birk: - Det amerikanske marked er domineret af mĂŚrkevarer, og et brand bĂŚres frem af historien bag brandet, og er den god, sĂĽ har man ogsĂĽ en chance pĂĽ det amerikanske marked.

Et hit i USA Hun understreger, at det amerikanske marked er meget stort og meget uhomogent med store forskelle fra stat til stat.

- Ă˜kologi er efterspurgt i kyststaterne og i enkelte enklaver inde midt i landet - for eksempel Chicago. Men økologitanken er et hit i USA, og vi forventer en stejlt stigende kurve for salget af økologiske produkter i USA, og vi kan allerede nu se, hvordan for eksempel restauranterne bruger økologi som en vĂŚrdiløfter ved at synliggøre, hvilke rĂĽvarer i deres køkken der er økologiske, fortĂŚller Helene Birk.

KONGRES: Ă˜kologi-Kongres 2015 er den første faglige kongres, som har et samarbejde med LandboUngdom om at fĂĽ landbrugsskoleelever og unge landmĂŚnd pĂĽ kongressen. MĂĽlet er at give morgendagens landmĂŚnd PHUH YLGHQ RP ÂĄNRORJL RJ In Ă HUH til at overveje at blive økologer.

Computerspil og bezzerwizzer er en del af et sĂŚrligt ungevenligt program, som skal lokke unge fra landbrugsskolerne til Ă˜kologiKongres 2015. Programmet er udviklet i et unikt samarbejde mellem arrangørerne af kongressen og LandboUngdom.

Programmet skal sikre at de unge fĂĽr en bredere viden om økologisk produktion. Det inkluderer derfor blandt andet Ă˜kologi VĂŚrksteder, hvor deltagere kan vĂŚlge enten at spille Fremtidens Landbrug pĂĽ computer eller brĂŚtspillet Ă˜ko-wizzer. Meningen er, at de unge gennem spil opnĂĽr et øget kendskabet til landbrugets vilkĂĽr og isĂŚr økologisk landbrugsproduktion.

Men der vil ogsü vÌre oplÌg og debat, hvor de unge kan møde yngre økologiske landmÌnd, der fortÌller om deres produktion, og der vil vÌre rig mulighed for at gü i dybden med de forskellige produktionsformer inden for økologisk landbrug.

Rift om pladserne til udstillingen pĂĽ Ă˜kologi-Kongres 2015 KONGRES: Alle standpladserne til udstillingen pĂĽ Ă˜kologi-Kongres 2015 er udsolgt pĂĽ rekordtid.

Büde smü og store virksomheder og organisationer er blandt udstillerne - og deltagerne pü kongressen für blandt andet mulighed for at smage hestebønne-snacks, deltage i konkurrencer og besøge den udendørs maskinudstilling.

Blandt udstillerne er der velkendte organisationer inden for økologi-omrĂĽdet, som f.eks. Yding Smedie, Ă˜kologisk Landsforening og SEGES Ă˜kologi, men der er ogsĂĽ nogle, som skiller sig ud. En af dem er Organic by Nørskov, som har udviklet nyheden ’Det Mobile Hønsehus’, der er sĂŚrligt tilpasset de danske forhold.

Inden for økologisk fødevarefremstilling informerer Dansk Akvakultur, der reprÌsenterer det danske opdrÌtserhverv, om dansk økoORJLVN SURGXNWLRQ DI RSGU WVÀVN OLQHPXVOLQJHU WDQJ RJ à RGNUHEV Aarstiderne viser spÌndvidden i det stÌrkt voksende Mültidskasse-sortiment, mens Kølster Malt & Beer kommer med eksempler pü, hvilke – med Kølsters egne ord – vidunderlige drikke, der kan skabes ud af vores egen muld.

6

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

13. november 2015 nr. 577

Lars og Bettina Westergaard har sat sig i den stressfrie zone, som er et af planteskolen haveterapeutiske tilbud til praktikanterne, der nyder godt af det gode arbejdsklima og de regenererende grønne omgivelser pü Westergaards Planteskole.

Fordi det giver rigtig meget mening Lars og Bettina Westergaard driver en lille, højt specialiseret økologisk planteskole pĂĽ Ă˜stfyn; men det er ikke kun planter, der trives i parrets planteskole SAMFUNDSNYTTE TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT - Vi vil gerne vĂŚre med til at tage et socialt ansvar, og fordi det giver rigtig meget mening for os, har vi de sidste tre ĂĽr vĂŚret virksomhedscenter for Kerteminde Kommune. Det betyder, at op til fem borgere ad gangen efter langvarig sygefravĂŚr kan vĂŚre i praktik pĂĽ vores planteskole, siger Bettina Westergaard, som ejer planteskolen, Westergaards Planteskole, sammen med ĂŚgtefĂŚllen Lars Westergaard.

Parret købte ejendommen pü 2,7 ha i 2003, og startede med at bygge en ny bolig til familien. Samtidig startede Lars Westergaard, der er uddannet hortonom, en planteskole pü hobby-niveau; men i 2009 sagde han farvel til livet som lønmodtager og har siden brugt al sin tid pü planteskolen. Bettina Westergaard er uddannet pÌdagog. I takt med at planteskolen er vokset, er hun güet mere og mere ind i arbejdet pü ejendommen, og de seneste fem ür har hun ogsü arbejdet fuld tid pü planteskolen.

- Vi har det bedst med at tingene udvikler sig stille og roligt, fortĂŚller Lars Westergaard - hvilket blandt andet har betydet, at parret ikke er startet egen virksomhed med stor gĂŚld.

Virksomheden har udviklet sig i takt med, at økonomien har kunnet bĂŚre nye tiltag. Ă˜konomisk bĂŚredygtighed og frihed har stor betydning.

Stressfri zone Inderst i det ene tunneldrivhus pü planteskolen stür en gammel zinkbalje med et lille springvand. Gulvet HU G NNHW PHG YHOGXIWHQGH à LV RJ XQGHU GDGGHOEORPPH RJ ÀJHQWU -

erne stür stole og en bÌnk. En drømmeseng stür lidt afsides, hvis der er brug for slappe af under lidt mere private forhold.

- Her er vores stressfri zone. Én gang om ugen sÌtter jeg mig her med praktikanterne, og sü laver vi mindfulness og aktiviteter inspireret af principperne fra haveterapi, fortÌller Bettina Westergaard. Parret lÌgger vÌgt pü, at praktikanterne ud over at fü afprøvet deres arbejdsevne ogsü für redskaber med fra Westergaards Planteskole, som kan forebygge, at de für tilbagefald.

- For mange praktikanter gÌlder det, at de pü deres arbejde i ürevis har givet sig selv 100 pct.; men de glemte under vejs at passe pü sig selv, siger Bettina Westergaard, og Lars Westergaard supplerer: - Her kan vi hjÌlpe dem med at ÀQGH XG DI KYDG GH IUHPDGUHWWHW kan gøre, sü de forebygger, at de igen bliver ramt af stress.

'H à HVWH SUDNWLNDQWHU HU Sn SODQteskolen i 13 ugers forløb, men opholdet kan forlÌnges, hvis der er brug for det.

Ligesom det er vigtigt for Bettina og Lars Westergaard, at de mennesker, der kommer i praktik pĂĽ planteskolen, kommer videre i en positiv retning, nĂĽr praktikken er slut, er det ogsĂĽ vigtigt for parret, at det samfundsnyttige arbejde sker i et samarbejde med andre. De er derfor begge meget begejstrede for, at Westergaards Planteskole nu er en del af Det Samfundsnyttige Landbrug, DSL, som er et projekt, Ă˜kologisk Landsforening har fĂĽet penge fra Villum Fonden til at gennemføre.

- I DSL kan vi dele vores viden og erfaringer og sprede budskabet om, at det büde er godt for samfundet og for virksomheden, nür den løfter et

socialt ansvar, siger Lars Westergaard.

Et skridt ad gangen Som planteskolen har udviklet sig skridt for skridt, er ogsü virksomheden vej mod status som socialøkonomisk virksomhed udviklet gennem ürene.

- Egentlig startede det med, at vi for fem ür siden blev kontaktet af en lokal integrationsgruppe, som ville høre, om vi ikke havde lyst til at tilbyGH DUEHMGH WLO HQ à \JWQLQJ VRP VNXOOH lÌre dansk. Det blev en succes, og lidt efter lidt begyndte Kerteminde Kommune at bruge os som praktiksted for borgere, der havde brug for et jobtrÌningsforløb, fortÌller Bettina Westergaard, som siden har füet honorar for at vÌre mentor for praktikanterne, og pengene er givet godt ud, for i omegnen af 95 pct. af de borgere, der har vÌret i praktik pü Westergaards Planteskole er kommet videre enten pü arbejdsmarkeGHW HOOHU EOHYHW DINODUHW WLO à HNVMRE efter praktikperioden.

- Vi stiller ikke krav om, at praktikanterne skal kunne noget specielt, nĂĽr de starter her; men de skal selv ville det og de skal selv kunne se idĂŠen i, at de er her. Og det har hidtil fungeret rigtig godt. SĂĽ nu vil vi gerne tage nĂŚste skridt, siger Bettina Westergaard.

Visionen - Vi ønsker at udvide med en ny bygning, sü vi har faciliteter, der passer til det, arbejde vi gør, og vi vil meget gerne udvide kapaciteten, fortÌller Bettina Westergaard.

- HÊr har vi planer om at bygge 120 kvm., hvor der bliver plads til et grupperum, et køkken samt bad og toilet til vores praktikanter, fortÌller

Bettina og Lars Westergaard, da de viser rundt pü planteskolen. Og ’her’ er i forlÌngelse af en eksisterende bygning. Arealet er tilplantet med trÌer og buske, som Lars Westergaard tager podekviste fra. TrÌerne og EXVNHQH VNDO à \WWHV RJ Vn HU PDQ klar til at bygge; men først skal der ÀQGHV SHQJH WLO SURMHNWHW - Vi kan ved at tage et lün selv betale halvdelen af udgiften, som vi anslür vil vÌre ca. 1 mio. kr. Resten IRUV¥JHU YL DW In ÀQDQVLHUHW YHG DW søge midler i forskellige fonde, siger Bettina Westergaard.

Den nye bygning er en forudsĂŚtQLQJ IRU DW HQGQX Ă HUH SUDNWLNDQWHU

kan fü glÌde af et tilbud pü Westergaards Planteskole. I dag er det pladsen omkring spisebordet i køkkenet i parrets privatbolig, der sÌtter grÌnsen for, hvor mange der er plads til.

- Samtidig undersøger vi muligheden for at blive godkendt som en social-økonomisk virksomhed. Vores drøm er pü sigt at fü mulighed for at DQV WWH HW SDU PHQQHVNHU L à HNVMRE 'H NDQ IRU HNVHPSHO Dà DVWH RV Sn kontoret eller i andre opgaver, sü vi kan fü frigivet tid til at lave endnu à HUH WU HU 6DPWLGLJ YLO YL NXQQH XGvide vores tilbud om mindfulness og haveterapi med yoga og coaching, fortÌller Bettina Westergaard.

Hvad er social-økonomisk virksomhed I Danmark er der enighed om, at en socialøkonomisk virksomhed kan GHĂ€QHUHV VRP HQ YLUNVRPKHG GHU KDU Éť Et socialt sigte - skal gøre godt for individer eller samfund Éť Salg af produkter eller ydelser - ikke et projekt, der kun fĂĽr støtte Éť Geninvestering af overskud i virksomhed - aktionĂŚrer skal ikke have udbytte Éť Opretter et CVR nummer - det skal vĂŚre en virksomhed, ikke et projekt eller del af det offentlige Éť Demokrati og borgerinddragelse - legitimitet i forhold til omgivelserne (KILDE: UDVALGET FOR SOCIALĂ˜KONOMISKE VIRKSOMHEDERS RAPPORT)

Hvilke planter producerer Westergaards Planteskole Pawpaw Abrikos Valnød MorbÌr Blomme Hassel Dadelblomme KirsebÌr Kastanje Buskfrugt Æble Hjertenød Klatrefrugt PÌre Pecan Biplanter KvÌde Mandel SnørkeltrÌ Figen Fersken Derudover sÌlger planteskolen i beskedent omfang nødder fra planteskolens forsøgsplantage.

13. november 2015 nr. 577

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

7

MARK & STALD FAGLIGT TALT AF CARSTEN MARKUSSEN, Ă˜KOLOGISK LANDSFORENING

HOLISTISK AFGRÆSNING ER ROTATIONSAFGRÆSNING , KROLVWLVN DIJU VQLQJ JnU N¥HUQH W W L IROGHQH RJ à \WWHV WLO JHQJ OG HQ WLO à HUH JDQJH RP GDJHQ RJ JU VVHW InU ODQJH hvileperioder. Først pü sÌsonen gür der ca. 25 dage mellem hver afgrÌsning. I løbet af sÌsonen forlÌnges rotationen, sü der kan gü op til 35-40 dage mellem afgrÌsninger af en fold. Dyrene skal højst gü Ên dag i hver fold, sü de hele tiden für frisk grÌs, og grÌsset für ro. Det indebÌrer, at man laver mange folde med vand til dyrene, men det er kun Ên gang, det skal gøres. Store folde kan underinddeles og evt. stribeafgrÌsses. Flytningen af dyr tager lidt tid, men G\UHQH ÀQGHU KXUWLJW XG DI V\VWHPHW Vn GHW JnU QHPW RJ de bliver mere tamme og rolige.

“

Man bør have et skema til planlÌgning og registrering, hvor den enkelte fold har sin ’kasse’ for hver dag i afgrÌsningssÌsonen.

PlanlÌgning forud for afgrÌsningssÌsonen er vigtig, sü der er vand og grÌs til dyrene hver dag, og der ligger 25-35 folde foran dyrene. Man bør have et skema til planlÌgning og registrering, hvor den enkelte fold har sin ’kasse’ for hver dag i afgrÌsningssÌsonen.

Opbygning af kulstof og organisk materiale i en grÌsmark er langt større, nür planterne over og under jorden für lov at blive store.

Nür der afgrÌsses med forholdsvis mange dyr pü et lille areal med langt grÌs, trampes der noget grÌs ned, dette gür straks i omsÌtning og bidrager med en spillevende og frugtbar overgang mellem jord og plantedÌkke, hvor der indbygges MEGET kulstof, jordens frugtbarhed øges, og udbytterne stabiliseres pü et højt niveau over ürene. Fotosyntesen gür i gang, samme dag køerne forlader folden, fordi der stadigvÌk er meget stÌngel og blad tilbage.

Holistisk afgrÌsning bruges over hele verden til büde kødkvÌg og malkekøer, pü süvel agerjord som enge og overdrev. Herhjemme begyndte Søgürd AMBA ved Sdr. Felding at grÌsse efter holistiske principper i 2014. De 160 jerseykøer har hurtigt vÌnnet sig til den nye form for afgrÌsning, der jo adskiller sig meget fra traditionel storfoldsafgrÌsning. Ejere, erfagruppe og konsulenter har haft brug for at tygge drøv pü og diskutere konceptet, men alle er enige om, at süvel køer, marker, klima som natur kvitterer for den nye müde at styre afgrÌsningen pü. Det er fremtidens system pü Søgürd og müske pü andre gürde i Danmark.

Søn og far, Kim Westergaard og Hans Martin Westergaard har indviet en ny type gürdbiogasanlÌg.

Mere øko-biogas pĂĽ vej Ny type gĂĽrdbiogasanlĂŚg fĂĽr sin debut i Danmark BIOGAS TEKST OG FOTO: MICHAEL TERSBĂ˜L Hos økologisk mĂŚlkeproducent Hans Martin Westergaard ved Kliplev, Aabenraa, har der siden maj mĂĽned i ĂĽr vĂŚret heftig byggeaktivitet. I begyndelsen af august blev gasmotoren i et nybygget biogasanlĂŚg startet, og den er nu oppe pĂĽ fuld produktion. Over 150 gĂŚster fra nĂŚr og fjern deltog 30. oktober i indvielsen af anlĂŚgget, der er af en helt ny type i Danmark.

Biogas fremtidssikrer bedriften Pü ejendommen er det ikke muligt at udvide kvÌgholdet, da det ligger i et Natura 2000-omrüde og N-udledningerne ikke mü øges. Med et generationsskifte pü vej skulle alternativer overvejes. Med biogasanlÌg bliver bedriften mere alsidig, RJ à HUH KHNWDU NDQ J¥GHV QnU EnGH N¥HU RJ DQO J ODYHU à \GHQGH J¥GQLQJ 6n GHW bliver løsningen pü at fastholde ejendommen som et fuldtidslandbrug i fremtiden, med eller uden køer. Hans Martins søn Kim har allerede overtaget den daglige fodring af biogasanlÌgget, hvilket tager omkring en halv time hver morgen. Kim YLVWH RJVn à LWWLJW UXQGW Sn DQO JJHW YHG indvielsen, hvor büde naboer, familie og landbrugsskolekammerater blev indviet i anlÌggets teknik og potentiale.

AnlĂŚg til fast biomasse AnlĂŚgget er udviklet i Tyskland, hvor man i mange ĂĽr har haft teknik til at afgasse IDVW ELRPDVVH VRP IÂĄGHV LQG L HQ Ă \GHQde masse i biogasreaktoren. I Danmark er erfaringerne med dette fĂĽ og oftest QHJDWLYH 'H Ă HVWH ÂĄNRORJHU YLO YLGH DW

det økologiske biogasanlÌg i Bording, der blev indviet i 2009, ikke kom godt fra start, og det var netop mødet mellem dansk biogasteknologi og tørstofrig biomasse, som her endte katastrofalt.

Med introduktionen af den tyske anlÌgsmodel, som kan hündtere dybstrøelse og kløvergrÌsensilage, er der hüb IRU DW GHU QX NDQ NRPPH à HUH RJ IRUKnbentlig velfungerende - biogasanlÌg pü økologiske landbrug. Det er vigtigt, fordi afgasning af gylle giver 20-40 pct. mindre udledning af drivhusgassen metan. Desuden udnyttes kvÌlstoffet i husdyrgødning - og grøngødning for den sags skyld - vÌsentligt bedre. Det giver mindre udvaskning af kvÌlstof og højere udbytter i afgrøderne. Endelig bidrager det naturlig-

Fakta om anlĂŚg Éť Éť Éť Éť Éť Éť Éť Éť

Reaktortank 1200 m3 EftergĂŚringstank 1520 m3 OverdĂŚkket lagertank til afgasset gylle 2800 m3 Gasmotorgenerator 250 kW Plansilo Jordarbejde, transformator og elnet-tilslutning m.v.

Samlet budget, ansøgt ca. 9 mio. kr.

Tilskud 2,7 mio. kr.

Ă˜konomi Ă˜konomien i anlĂŚgget, som den er budgetteret som gennemsnit over de første fem ĂĽr: Éť Produktion: ca. 2.000.000 kWh elektricitet, Ă 1,20 kr. Éť IndtĂŚgt: ca. 2,5 mio. kr. Éť Driftsomkostninger: ca. 1 mio. kr. Éť Renter og afskrivninger: ca.

500.000 kr. Éť Overskud: ca. 1 mio. kr.

vis til den grønne omstilling med øget produktion af vedvarende energi. Et sÌrligt aspekt er, at biogasanlÌg kan medvirke til, at det bliver nemmere at omlÌgge planteavlsbrug til økologiske drift, da biogasanlÌggene kan levere økologisk gylle produceret ud fra grøn biomasse, recirkuleret husholdningsaffald m.v.

Interessant økonomi AnlÌgget, der har füet tilskud fra EU og Miljø- og Fødevareministeriets Landdistriktspulje, har en tilbagebetalingstid pü under fem ür. Det er med andre ord en rigtig god forretning, hvis budgetterne holder. Men selv uden tilskud vil tilbagebetalingstiden stadig kun vÌre mellem seks og syv ür og er derfor stadig en forretning, der er vÌrd at overveje.

Netop nu er det muligt at fĂĽ en gratis beregning af økonomien i et biogasanlĂŚg, idet Ă˜kologisk Landsforening i samarbejde med AgroTech tilbyder at regne pĂĽ biomassepotentialerne og økonomien hos økologiske og konventionelle landmĂŚnd, der overvejer at etablere biogasproduktion. Det sker i regi af EU-projektet BioEnergyFarm2.

Ti økologiske landmÌnd har pt. henvendt sig, og det vidner om, at de har øje for, at biogas kan vÌre et vigtigt vÌrktøj til at udvikle bedriften og udbrede økologien.

LĂŚs mere om mulighederne for beregning af økonomi i biogas pĂĽ hjemmesiden: http://www.bioenergyfarm.eu/da/ Michael Tersbøl er faglig udviklingschef og biogasrĂĽdgiver i Ă˜kologisk Landsforening.

Du kan komme til indvielse af endnu et biogasanlĂŚg. Denne gang pĂĽ Kroghsminde, Tarpvej 15, Strellev, 6870 Ă˜lgod fredag den 20. november i tidsrummet kl 13.30 – 17.00.

8

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

13. november 2015 nr. 577

For at opnü en god ukrudtskontrol vil professor Martin Entz vil gerne op pü ni ton biomasse-tørstof pr. ha i grøngødning. Han erkender, at der endnu ikke er udviklet et teknik med permanent no-till i økologi Foto: Kaj Lund Sørensen.

Noteringen

X

Svin

Basisnotering (70,0-89,9) uge 46: 9,20 kr.

Friland A/S giver i uge 46 følgende tillĂŚg til konventionel notering: Ă˜ko-tillĂŚg (alle grise): 4,00 kr./kg. KvalitetstillĂŚg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over ĂĄ conto udbetalingen ydes økologisk markedstillĂŚg afhĂŚngigt af afsĂŚtningssituationen - for uge 46: 14,50 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes ca. hver 3. uge) 7,00 kr./kg. Der udbetales ogsĂĽ konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

X

SmĂĽgrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smügrise for uge 46: Beregnet smügrisenotering: 30 kg: 1.063,81 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 17,05 kr. 25-30 kg: 16,24 kr. 30-40 kg: 17,54 kr.

Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

KvĂŚg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvÌg leveret i uge 46: Kalve u/12 mdr.: 2,35 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillÌg 8,00 kr./kg, kontrakttillÌg 1,50 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 4,00 kr./kg.

Køer samt ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5 og tyre > 24 mdr: 6,00 kr./kg.

Ungtyre 12-24 mdr: 2,25 kr./ kg.*Kvalitets-godkendte dyr pĂĽ kontrakt aftegnes med variabelt tillĂŚg + kontrakttillĂŚg.

X

Tyrekalve

Vejledende notering pĂĽ økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Ă&#x2DC;kologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg).

Pris: 1.256 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.433 kr.

Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Ă&#x2DC;kologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Med udbytter i økologisk no-till hvede, der er pü højde med konventionelle hvedeudbytter, kan systemet ifølge professor godt konkurrere økonomisk set

Canadiske økologer udvikler no-till PLĂ&#x2DC;JEFRI DYRKNING AF KAJ LUND SĂ&#x2DC;RENSEN

I den sydlige del af de midt-vestlige prÌrieprovinser i Canada - Manitoba, Saskatchewan og Alberta - har vinderosion historisk vÌret et større problem end vanderosion. Af samme grund er det omkring 60-70 ür siden, man ophørte med at bruge plov pü prÌrien.

- Jeg er vokset op pĂĽ en farm og har aldrig set en plov i marken, siger Keith Bamford, der er lidt over 60 ĂĽr. Han arbejder som forskningsassistent ved Manitobas landbrugsuniversitet i Winnipeg.

Ud over risikoen for isÌr vinderosion peger han ogsü pü, at det ville krÌve alt for meget tid og brÌndstof at pløje de udstrakte landbrugsarealer.

Mangler â&#x20AC;&#x2122;Roundup-øjeblikâ&#x20AC;&#x2122; Keith Bamford har i nogle ĂĽr arbejdet med reduceret eller ingen jordbearbejdning i økologisk planteavl ved universitetets forsøgsstation i Carmen sydvest for Winnipeg. Men han er noget skeptisk i forhold til at fĂĽ succes med et økologisk dyrkningssystem uden jordbearbejdning.

- I økologien har vi endnu ikke haft vores â&#x20AC;&#x2122;Roundup-øjeblikâ&#x20AC;&#x2122;. Det er et vĂŚrktøj som Roundup, vi mangler, i økologisk planteavl, siger han.

Den erfarne forskningsassistent mener, at det er Roundup, der er ĂĽrsag til, at det hos konventionelle fungerer godt med no-till, hvor jorden ikke forstyrres af mekanisk bearbejdning, og hvor der altid ligger et ODJ SODQWHUHVWHU Sn RYHUĂ DGHQ - Det er Roundup, der forklarer

den store succes med at styre ukrudtet uden mekanisk jordbearbejdning, pointerer han.

Pü prÌrien anvendes ingen eller nÌsten ingen jordbearbejdning, men det krÌver ifølge Keith Bamford udstrakt brug af Roundup, hvis man kun skal køre over marken Ên gang med en sümaskine.

Bruger 65 pct. mindre energi Pü forsøgsstationen i Carmen, der ligger midt i den 800 km lange og NP EUHGH RJ KHOW à DGH 5HG 5Lver Valley, er der fra 2004 til 2012 arbejdet med økologisk no-till i forskellige afgrødekombinationer. I tabellen ses et eksempel pü et seks ürs sÌdskifte, hvor der er mulighed for en salgsafgrøde i fem ud af de seks ür.

Det er Martin Entz, professor ved Manitobas landbrugsuniversitet i Winnipeg, som stür for det økologiske markforsøg, og han er mere tilfreds med resultaterne end sin forskningsassistent.

I det økologiske no-till system bruges der 65 procent mindre brĂŚndstof end ved konventionel jordbehandling med en harve. NĂŚste mĂĽl er at reducere det med 85 pct. Â&#x203A;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2021;Â?Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2018;Ď?Â&#x2039;Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2013; - I økologisk no-till hvede opnĂĽr vi udbytter, der er lige sĂĽ gode som konventionelle. Hvis man kan avle 3,5 t/ ha i hvede, kan systemet godt konkurrere, fastslĂĽr professoren.

I sojabønner ligger udbytteniveauet pü 2,5 t/ha, mens det i hørfrø er 2 t/ha. Jordtypen i Carmen er sandet med silt og et lerlag lÌngere nede.

Med disse udbytter er systemet LIÂĄOJH 0DUWLQ (QW] PHJHW SURĂ&#x20AC;WDEHOW men selv om det ikke er alle farmere,

som kan nĂĽ disse udbytter, vurderer han dog, at metoden vil blive brugt af en del landmĂŚnd.

- Hvis man har husdyr, der kan udnytte grøngødningen, vil det vÌre mere økonomisk bÌredygtigt, tilføjer han.

I forsøget er grøngødningen enten bearbejdet eller alternativt er der süet direkte i materialet med en notill skiveskÌrssümaskine.

Vikke/havre er bedst I begyndelsen af juli müned er der i nogle parceller ikke nok planterester til at undertrykke ukrudtet. Som grøngødning er vikke/havre eller vikke/byg tydeligvis bedst til formület.

Martin Entz vil gerne op pü ni ton biomasse-tørstof pr. ha i grøngødning.

Det er nok til en god ukrudtskontrol.

Tidsler efter fem ür med no-till - Vi har endnu ikke fundet en müde med permanent no-till i økologi, siger professoren. Hans bedste erfaringer med no-till er i de første to ür efter vikke/byg.

- Vi har prøvet fem ür uden jordbearbejdning, men sü kom der for mange tidsler, erkender han.

, HW DI IRUVÂĄJVOHGGHQH VWnU GHU Ă RWte majs til modenhed sĂĽet i forskellige grøngødninger. Mindst ukrudt er der efter havre/ĂŚrter. Der er sĂĽet tre rĂŚkker vikke mellem majsrĂŚkkerne IRU DW Ă&#x20AC;NVHUH NY OVWRI FĂĽ køber konventionel gødning Import af konventionel husdyrgødning forekommer sjĂŚldent hos canadiske planteavlere. Ifølge Martin Entz er det muligt for økologer at anvende konventionel husdyrgødning, hvis den komposteres før brug.

Vürhvede er det sikreste I forsøget anvendes vürhvede, men man kan godt dyrke vinterhvede og vinterrug i Manitoba. I konventionelle systemer tilstrÌber man at lade stubben af den foregüende afgrøde stü til at fange sne, der kan beskytte vinterhveden mod frost. Nür hvede udvintrer, skyldes det ifølge Martin Entz oftest, at der ikke er fanget nok sne i stubben, men det kan ogsü skyldes ekstremt kolde vintre eller hürd frost i forüret.

Seks-ĂĽrs-rotation Ă&#x2026;r 1.

2.

3.

4.

5.

6.

Afgrøde byg/Ìrt eller havre/Ìrt der evt. afgrÌsses vürhvede süet i stubben sojabønner vikke/byg som grøngødning hør süs i vikke/byg, som tromles ned i forüret havre

Tabellen viser eksempel pü en seks-ürs-rotation ved University of Manitoba i Winnipeg, hvor der er mulighed for en salgsafgrøde i fem ud af seks ür.

MARK & STALD

13. november 2015 nr. 577

ØKOLOGI & ERHVERV

9

Þ Ǥ ϐ ¤ Når hveden er sået én gang, kan der i årevis bare høstes uden at indkøbe ny udsæd eller bruge energi til dyrkningen. Det er perspektivet i forædlingsarbejde, ϐ erosionsforebyggelse er blandt sidegevinsterne LANDBRUGSREVOLUTION $) .$- /81' 6 5(16(1 %DUH Vn HQ ÁHUnULJ KYHGHVRUW 6n HU GHU HWDEOHUHW HW VWDELOW ¡NRORJLVN G\UNQLQJVV\VWHP GHU JLYHU JRGH XGE\WWHU L HQ nUU NNH 0DQ NDQ XQGY UH MRUGEHDUEHMGQLQJ VDPW VSDUH PDVNLQHUL RJ EU QGVWRI 2J GHU HU LNNH EHKRY IRU DW N¡EH Q\ XGV G KYHUW nU 'HWWH VFHQDULH HQ PXOLJKHG IRU DW Vn pQ JDQJ RJ GHUHIWHU EDUH K¡VWH HU W W Sn DW Y UH HQ UHDOLWHW L 0DQLWRED L &DQDGD %DJ DUEHMGHW VWnU EODQGW DQGUH IRU GOHUHQ 'RXJODV - &DWWDQL +DQ DUEHMGHU PHG HQ U NNH SRWHQWLHOOH ÁHUnULJH DIJU¡GHU PHQ KDU VW¡UVW IRNXV Sn ÁHUnULJH KYHGHVRUWHU RJ DQGUH ÁHUnULJH NRUQDUWHU Har høstet tre år i træk 'RXJODV - &DWWDQL SHJHU Sn LQWHUPHGLDWH ZKHDWJUDVV VRP GHW EHGVWH EXG Sn HQ W\SH GHU NDQ NRPPH L G\UNQLQJ L SUDNVLV 1X KDU YL HQ ÁHUnULJ W\SH GHU NDQ SURGXFHUH NHUQHU 9L KDU K¡VWHW WUH nU L WU N Sn HQNHOWH SODQWHU DI LQWHUPHGLDWH ZKHDWJUDVV VLJHU IRU GOHUHQ VRP KDU G\UNHW LQWHUPHGLDWH ZKHDWJUDVV L ÀUH nU +DQ VWnU YHG QRJOH SODQWHU GHU EOHY VnHW L HIWHUnUHW , nU KDU KDQ KDIW SODQWHU KYRU GHU HU K¡VWHW L WUH nU ,QGWLO QX HU DOOH SODQWHU HWDEOHUHW HQNHOWYLV GHU HU XGHOXNNHQGH LQGLYLGXHOOH SODQWHU VRP DOOH HU PDUNHUHW PHG HW QXPPHU

+LGWLO KDU PHJHW DI VHOHNWLRQHQ Y UHW VW\UHW DI DW ÀQGH PDWHULDOH GHU NDQ NODUH GH NROGH FDQDGLVNH YLQWUH 0DQJH YLQWHUKYHGHVRUWHU HU LNNH YLQWHUIDVWH QRN +HU XGY OJHU YL GH W\SHU GHU EHGVW NDQ G\UNHV XQGHU YRUHV NOLPDWLVNH IRUKROG SRLQWHUHU IRU GOHUHQ 0nOHW HU DW ÀQGH W\SHU GHU HU KnUGI¡UH KDU VW¡UUH IU¡ RJ HU SURGXNWLYH L ODQJ WLG (IWHU WUH nU KDU YL IXQGHW QRJHW SODQWHPDWHULDOH GHU LNNH EDUH NDQ RYHUOHYH GH KnUGH FDQDGLVNH YLQWUH PHQ RJVn JLYH HW XGE\WWH IRUW OOHU 'RXJODV - &DWWDQL Sne til midt i maj +HU Sn GHQ FDQDGLVNH SU ULH NRP- 'H EHGVWH HQNHOWSODQWHU DI ·LQWHUPHPHU GHU L QRJOH nU HW WLGOLJW IRUnU L GLDWH ZKHDWJUDVV· \GHU KYDG GHU VYDPDUWV RJ Vn NRPPHU GHU PLQXV WL UHU WLO IHP W KD JUDGHU EDJHIWHU +YLV QRJOH DI GLVVH , GHW ¡NRORJLVNH V\VWHP PHG ÁHUSODQWHU KDU VDW Q\H VNXG G¡U GH RJ Vn HU GHU PHJHW In NHUQHU XQGHUVWUH- nULJH NRUQDUWHU VnV GHU XGO J DI IRUVNHOOLJH NY OVWRIÀNVHUHQGH DIJU¡GHU JHU KDQ , OLWWHUDWXUHQ Q YQHV DW LQWHUPH- VRP NO¡YHU RJ OXFHUQH 0DUWLQ (QW] GLDWH ZKHDWJUDVV NDQ KROGH L RS WLO YLO JHUQH NRQWUROOHUH XNUXGWHW YHG DI nU 'RXJODV - &DWWDQL HU GRJ PHUH JU VQLQJ )¡UVW K¡VWHV NHUQHUQH RJ EHVNHGHQ +YRU JHQY NVWHQ HU JRG VHQHUH DIJU VVHV DIJU¡GHQ KnEHU KDQ DW DIJU¡GHQ NDQ OLJJH L IHP HOOHU ÁHUH nU 'HUHIWHU VNDO PDU- Bruger får mod ukrudtet NHQ KDUYHV RJ GHU VNDO VnV VRMDE¡Q- 9L YLO ODYH ÁHUH IRUV¡J PHG DW DIJU VVH DUHDOHW PHG InU RJ PnVNH QHU HOOHU NRUQ NY J QnU NRUQHW HU K¡VWHW IRUNODUHU 0DUWLQ (QW] VRP YLO DIJU VVH PHG Biologisk ukrudtsbekæmpelse 0DUWLQ (QW] VRP HU SURIHVVRU YHG InU L HW Á\WEDUW KHJQ VHQW L HIWHUnUHW 0DQLWREDV ODQGEUXJVXQLYHUVLWHW L HIWHU DW IURVWHQ KDU VDW SODQWHUQH L :LQQLSHJ EHWHJQHU XNUXGWVEHN P- VWn +DQ YXUGHUHU DW GHU L nU KDU Y SHOVHQ VRP ELRORJLVN XNUXGWVNRQWURO )RUV¡JVDUHDOHW GHU KDU Y UHW ¡NROR- UHW GH VW¡UVWH DNV KYRU GHU VLGVWH nU JLVN GUHYHW L nU KDU LNNH InHW WLO- EOHY DIJU VVHW PHG InU VRP RJVn I¡UW J¡GQLQJ PHQ L WLGOLJHUH nU HU GHU KDU HIWHUODGW OLGW J¡GQLQJ WLOI¡UW NJ NY OVWRI SU KD L IRUP DI KXVG\UJ¡GQLQJ IRU DW IRUV\QH NRUQDI- Minder om almindelig hvede 'HW ODWLQVNH QDYQ HU 7KLQRS\UXP JU¡GHUQH

LQWHUPHGLXP 1DYQHW LQWHUPHGLDWH ZKHDWJUDVV VN\OGHV DW GHQ HU L IDPLOLH PHG HQ JUXSSH GHU NDOGHV ZKHDWJUDVV RJ VRP KDU DNV GHU PLQGHU RP KYHGH 'HW HU HQ PHOOHPWLQJ PHOOHP GH G\UNHGH KYHGHW\SHU RJ Vn GH KYHGHJU VW\SHU QRUGDPHULNDQVNH IDUPHUH L GDJ DQYHQGHU WLO JURYIRGHU 0HQ KYRU KYHGH HU HQnULJ HU ZKHDWJUDVV JHQHUHOW ÁHUnULJ

Y UH IULW WLOJ QJHOLJ IRU KYHP GHU Pn Y UH LQWHUHVVHUHW ,QGWLO YLGHUH HU NHUQHUQH QRJHW PLQGUH HQG KYHGHQV 7XVLQGNRUQVY JWHQ Sn GH EHGVWH VYLQJHU RPNULQJ J ,QGKROGVP VVLJW OLJQHU LQWHUPHGLDWH ZKHDWJUDVV DOPLQGHOLJW KYHGH GRJ PHG QRJHW PHUH SURWHLQ PHQ LNNH PHG VDPPH JOXWHQHJHQVNDEHU VRP KYHGH

Kommer fra Kansas /DQG ,QVWLWXWH L .DQVDV L 86$ KDU L ODQJ WLG DUEHMGHW Sn DW IRU GOH LQWHUPHGLDWH ZKHDWJUDVV Vn GHQ NDQ G\UNHV RJ JLYH HW XGE\WWH /DQG ,QVWLWXWH KDU QDYQJLYHW VRUWHQ .HUQ]D ,QVWLWXWWHW KDU JHQQHP PDQJH nU DUEHMGHW Sn DW XGYLNOH HW G\UNQLQJVV\VWHP PHG ÁHUnULJH NRUQDUWHU VRP JLYHU XGE\WWHU GHU NDQ VDPPHQOLJQHV PHG WUDGLWLRQHOW NRUQ ,QWHUPHGLDWH ZKHDWJUDVV HU RJVn DISU¡YHW Sn 5RGDOH ,QVWLWXWH L 86$ I¡UVW L

HUQH , GDJ IRUHJnU IRU GOLQJVDUEHMGHW DI GHQ ÁHUnULJH KYHGHVRUW LV U L .DQVDV PHQ XGE\WWHW HU GREEHOW Vn VWRUW O QJHUH QRUGSn KYRU EORPVWULQJHQ NDQ IRUHJn XQGHU W¡UUH IRUKROG

Har meget dybt rodnet 0DUWLQ (QW] IUHPK YHU DW KYRU HQnULJH NRUQDIJU¡GHU W UHU Sn MRUGHQV LQGKROG DI RUJDQLVN NXOVWRI NDQ HQ ÁHUnULJ DUW VRP ,QWHUPHGLDWH ZKHDWJUDVV ¡JH MRUGHQV LQGKROG DI RUJDQLVN PDWHULDOH 9L XQGJnU DW GHU IULJLYHV NXOVWRI YHG MRUGEHDUEHMGQLQJ RJ GHW NUDIWLJH URGQHW V WWHU GHQ L VWDQG WLO DW E\JJH PHJHW NXOVWRI LQG L G\UNQLQJVMRUGHQ XQGHUVWUHJHU KDQ 'HW NUDIWLJH RJ G\EH URGQHW GHU JnU RS WLO WUH PHWHU QHG JLYHU SODQWHQ JRGH PXOLJKHGHU IRU DW XGQ\WWH GH JLYQH UHVVRXUFHU KHUXQGHU YDQG RJ NY OVWRI PHJHW HIIHNWLYW L O¡EHW DI V VRQHQ 5RGQHWWHW NRPELQHUHW PHG QR WLOO IRUHE\JJHU VDPWLGLJ HURVLRQ HIIHNWLYW ,I¡OJH 'RXJODV - &DWWDQL IRUHNRPPHU GHU LNNH UXVWV\JGRPPH L LQWHUPHGLDWH ZKHDWJUDVV OLJHVRP GHU KHOOHU LNNH RSWU GHU PHJHW IXVDULXP L DNVHW 6LGHO¡EHQGH PHG VHOHNWLRQ DI HQNHOWSODQWHU DUEHMGHV GHU RJVn PHG SRSXODWLRQVVRUWHU YHG ODQGEUXJVXQLYHUVLWHW L :LQQLSHJ ,QWHUPHGLDWH ZKHDWJUDVV KDU VWRU JHQHWLVN YDULDWLRQ RJ YL YLO LNNH KDYH DW GHQ EOLYHU IRU HQVDUWHW IRUNODUHU 'RXJODV - &DWWDQL

Afprøves i hele verden .HUQ]D DISU¡YHV QX ÁHUH VWHGHU YHUGHQ RYHU , 86$ YDU GHU L nU KD YHG HW XQLYHUVLWHW L 0LQQHVRWD 'HU YDU RJVn OLGW L :LVFRQVLQ VDPW HQ KDOY KD YHG 6YHULJHV /DQGEUXJVXQLYHUVLWHW Tusindkornsvægten er 10 'RXJODV - &DWWDQL IRUYHQWHU DW KDQ Q VWH nU YLO KDYH ÁHUH JRGH OLQMHU GHU NDQ JLYH PDVVHU DI NHUQHU RJ KDQ KnEHU DW GHU RP WL nU YLO Y UH QRJHW VnV G VRP NDQ WLOE\GHV ODQGP QG L VPn P QJGHU 6nV GHQ YLO

Giver fem t/ha 'H EHGVWH HQNHOWSODQWHU KDU JLYHW KYDG GHU VYDUHU WLO IHP W KD +DQ HU JRGW WLOIUHGV PHG GH VWRUH NUDIWLJH DNV 'HW HU RJVn PHG WLOIUHGVKHG DW KDQ NRQVWDWHUHU DW GH ÁHVWH SODQWHU VWnU RSUHMVW GHU HU LQJHQ OHMHV G VHOY RP GHU NRP PHJHW WXQJH UHJQE\JHU DIWHQHQ I¡U 0¡GHW Sn IRUV¡JVDUHDOHW GHU OLJJHU L &DUPHQ L 0DQLWRED RJ K¡UHU XQGHU ODQGEUXJVXQLYHUVLWHWHW L :LQQLSHJ ÀQGHU VWHG L EHJ\QGHOVHQ DI MXOL PnQHG 'HW HU QRJHQOXQGH VnGDQ GHW VNDO VH XG VLJHU IRU GOHUHQ RJ SHJHU Sn HQ SODQWH GHU L JDY NJ KD Canadisk vinter udfordrer , IRU GOLQJVDUEHMGHW XGY OJHU 'RXJODV - &DWWDQL GH EHGVWH HQNHOWSODQWHU RJ DYOHU YLGHUH Sn GHP , GHWWH HIWHUnU KDU KDQ GRJ IRU I¡UVWH JDQJ KDIW NHUQHU QRN WLO DW Vn VPn SDUFHOOHU PHG GH PHVW LQWHUHVVDQWH W\SHU

0nOHW HU DW ÀQGH W\SHU DI ÁHUnULJ KYHGH GHU HU KnUGI¡U KDU VWRUH IU¡ RJ HU SURGXNWLYH L ODQJ WLG (IWHU WUH nU KDU 'RXJODV - &DWWDQL YHG 0DQLWREDV ODQGEUXJVXQLYHUVLWHW IXQGHW SODQWHPDWHULDOH GHU EnGH NDQ RYHUOHYH GH KnUGH FDQDGLVNH YLQWUH RJ JLYH HW XGE\WWH )RWRV .DM /XQG 6¡UHQVHQ

10

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

13. november 2015 nr. 577

Langvarigt sĂŚdskifteforsøg i Canada Efter 24 ĂĽr giver hveden i det økologiske system omkring 30 pct. lavere udbytter end i det konventionelle system. I hør er udbytterne lidt mere end 30 pct. lavere i det økologiske sĂŚdskifte SĂ&#x2020;DSKIFTE AF KAJ LUND SĂ&#x2DC;RENSEN I Glenlea i det sydlige Manitoba i Canada har provinsens landbrugsuniversitet i Winnipeg gennem 24 ĂĽr haft et langvarigt sĂŚdskifteforsøg liggende.

Det mest produktive system er det konventionelle system, hvor der er to ür med korn og to ür med grøngødning eller grovfoder/grÌsmarksafgrøder. Det nÌstmest produktive system er det økologiske system med samme sÌdskifte.

I forsøget er der to afgrøder - hvede og hør - i hvert sÌdskifte, som umiddelbart kan sammenlignes.

I det økologiske system giver hveden omkring 30 pct. lavere udbytter end i det konventionelle system. I hør er udbytterne lidt mere end 30 pct. lavere i det økologiske sĂŚdskifte. ]Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039; Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x2022;Â&#x2013; Â?Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x2021;Â&#x201D; Det koster relativt meget energi at dyrke korn. I det konventionelle system fodres halvdelen af kornet til

dyr, og dette faktum gør ifølge Martin Entz, professor ved landbrugsuniversitetet i Winnipeg, det konventionelle system meget mindre effektivt.

- Nür vi ogsü dyrker grÌsmarksafgrøder til dyr i sÌdskiftet, kommer GHU L VLGVWH HQGH à HUH DQYHQGHOLJH kalorier til human ernÌring ud af det økologiske system, pointerer han.

Martin Entz müler udbyttet i büde grovfoder og korn i form af kalorier altsü den mÌngde energi og fødevarer, der kan udnyttes af mennesker.

- NĂĽr vi sammenligner det økologiske system, der har to ĂĽrs grøntfoderafgrøder, med det konventionelle sĂŚdskifte, som udelukkende har korn, kommer der samme totale mĂŚngde kalorier til human ernĂŚring ud af begge systemer. Og det er et spĂŚndende resultat, understreger den canadiske professor. Ă&#x2DC;ger andelen med grøngødning Forsøget i Glenlea, hvor der er to gentagelser af alle behandlinger, ligger pĂĽ tidligere â&#x20AC;&#x2122;grĂŚslandâ&#x20AC;&#x2122;. En region, hvor der var grĂŚsjord, før europĂŚerne koloniserede landet.

Der er et økologisk og et konvenWLRQHOW V\VWHP PHG Ă&#x20AC;UH nU L KYHU V Gskifte.

Dels en rotation med enürige afgrøder: Hvede, hør, havre og sojabønner. I det økologiske system produceres der for lidt kvÌlstof, og derfor er afgrøderne smü. Af samme grund er der for to ür siden Ìndret pü systemet med grøngødning, süledes at der dyrkes mere kvÌlstof.

Hvis man medregner de dyrkede grÌsmarksafgrøder til foder i sÌdskiftet, kommer der ifølge Martin Entz, professor YHG ODQGEUXJVXQLYHUVLWHWHW L :LQQLSHJ L VLGVWH HQGH à HUH DQYHQGHOLJH NDORULHU WLO KXPDQ HUQ ULQJ XG DI GHW ¥NRORJLske system. Foto: Kaj Lund Sørensen.

- Nu bruger vi vikke/byg i halvdelen af parcellerne, fortÌller Martin Entz, som vurderer, at det er nødvendigt at have en grøngødningsafgrøde et ür ud af tre for at holde udbytterne pü et tilfredsstillende niveau. , V GVNLIWHW PHG à HUnULJH DIJU¥GHU indgür to ür med lucerne eller rødkløver/timothe. Dertil kommer to ür med enürige afgrøder som hvede og hør.

Al grøngødning slĂĽs af, og materialet efterlades i parcellerne. For at fĂĽ bedre sĂŚdskifter med lucerne og DQGUH NY OVWRIĂ&#x20AC;NVHUHQGH Ă HUnULJH grĂŚsafgrøder, som kan bruges til

foder, arbejder forskeren pü at integrere husdyrhold i økologien - süvel i forsøget som i praksis hos de økologiske planteavlere pü den canadiske prÌrie.

FlerĂĽrige giver kulstof 0nOW Sn NXOVWRĂ&#x20AC;QGKROGHW L GHW ÂĄYHUVWH jordlag klarer de økologiske systemer sig meget bedre end de konventionelle. I forsøget mĂĽles kulstof ned i 120 cm dybde.

9L IDQGW DW V GVNLIWHW PHG à HUürige afgrøder akkumulerede omkring 30 pct. mere kulstof end de

øvrige sÌdskifter i büde 60 og 100 cm dybde, siger Martin Entz.

Selv i systemet uden husdyrgødning men med lucerne var der samme billede med højere kulstofLQGKROG 2PYHQGW IDOGW NXOVWRĂ&#x20AC;QGholdet i det økologiske system uden grøngødning og uden tilførsel af husdyrgødning.

- Det er bekymrende, fastslĂĽr forskeren.

- Med hensyn til kornsĂŚdsskiftet er vi nødt til at forbedre det økologiske system, sĂĽ vi øger indholdet af NXOVWRI L GHQ G\EH SURĂ&#x20AC;O WLOIÂĄMHU KDQ

Atten landmÌnd har kortlagt bedriften fra bierne synsvinkel Ni frøavlere og lige sü mange frugtavlere har i løbet af sommeren vandret deres bedrifter tynde for at registrere blomster og kortlÌgge redepladser for de vilde bier. Deres registreringer skal bruges til at udvikle et nyt redskab, der kan bruges til at skabe bedre leveforhold for bierne Der er almindelig enighed om, at de vilde bier har det svÌrt i det intensivt dyrkede danske landbrugslandskab. Selv pü økologiske bedrifter, hvor de ikke er udsat for pesticider, kan de mangle føde- og redesteder, og kun den enkelte landmand eller frugtavler kan Ìndre pü situationen.

Derfor har vi i forskningsprojek-

tet BEEFARM sat os for at udvikle et vÌrktøj, som landmanden kan bruge til at vurdere leveforholdene for vilde bier pü bedriften. Ni økologiske kløverfrøavlere i Jylland og ni økologiske frugtavlere pü SjÌlland deltager, og de har i denne sommer afprøvet første version af vÌrktøjet med stor entusiasme.

GĂĽtur til bedriftens naturpletter 'H DWWHQ GHOWDJHUH Ă&#x20AC;N L IRUnUHW XGleveret en mappe med et luftfoto af deres bedrift, hvorpĂĽ der er indtegnet en rute, man kan gĂĽ pĂĽ under halvanden time.

Ruten er lagt, sĂĽ den â&#x20AC;&#x2122;besøgerâ&#x20AC;&#x2122; Ă HVW PXOLJH XG\UNHGH RPUnGHU f.eks hegn, vejkanter eller skovbryn, inden for 500 m fra frugtplantagen eller kløverfrømarken.

De har nu alle gĂĽet ruten tre gange: I forĂĽret, midt pĂĽ sommeren og i eftersommeren, for at vurdere, om der var blomster hele sĂŚsonen, eller der var tidspunkter med

fødemangel. I alle udyrkede omrüder har de registreret mÌngden af blomster pü et skema, der viser planter af vÌrdi for bierne.

Da man skal kunne gennemføre registreringen uden at have botanisk kendskab, er der kun skelnet mellem trÌer, buske og urter i forskellige farver, og mÌngderne er angivet i store klasser: Mange/en del eller fü/ingen.

Denne grove optĂŚllingsmĂĽde skal afspejle, hvordan man som vild bi â&#x20AC;&#x2122;opleverâ&#x20AC;&#x2122; mĂŚngden og kvaliteten af ressourcer i omrĂĽdet, dvs. forskellen mellem fĂĽ eller ingen blomster er mindre interessant end forskellen mellem fĂĽ og mange.

Et skridt nĂŚrmere mĂĽlet Det skal vĂŚre overkommeligt for landmanden at gĂĽ den indtegnede rute og registrere blomster i de 1015 hegn, skovbryn eller vejkanter, vi har indtegnet.

Derfor undersøger vi, om denne grove registrering kan opfange de

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I Ă&#x2DC;KOLOGISK JORDBRUG OG FĂ&#x2DC;DEVARESYSTEMER

Af Vibeke Langer, Københavns Universitet

ressourcer, som de vilde bier har adgang til.

Forskergruppen bag BEEFARM har selv güet ruten og lavet en detaljeret registrering, büde i de udyrkede omrüder, som landmÌndene har besøgt, og i eventuelle andre omrüder, der ikke var medtaget pü ture, og nür sommerens resultater er analyseret, har vi et billede af, om den grove landmandsopgørelse giver et retvisende billede af situationen pü bedriften.

Vores antagelse er, at gode levevilkür giver høj forekomst af vilde bier og god frø- og frugtsÌtning i kløver

og Ìbler. Vi har i sommerens løb fanget vilde bier i fÌlder rundt om frømarken og frugtplantagen, og fÌldefangsterne er under sortering nu. De foreløbige resultater viser, at der er store forskelle mellem bedrifterne, men ogsü i hvor pü bedriften, der fanges mange vilde bier.

Opgaven er nu at diskutere resultater og erfaringer. Vi skal vurdere, om fĂŚldefangsterne giver mening, om ruten var passende og skemaerne brugbare. Evalueringen bliver grundlag for nĂŚste runde i projektet, som skal bringe os endnu et skridt nĂŚrmere et brugbart redskab, der hjĂŚlper landmĂŚnd til at skabe bedre levevilkĂĽr for bierne.

13. november 2015 nr. 577

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

11

MAD & MARKED PĂ&#x2026; MARKEDET AF BIRGITTE ESCHERICH, FĂ&#x2DC;DEVAREIDEOLOG, MADSELSKABET

DEN INDERLIGT FĂ&#x2DC;LTE ETIK .ORGHQ HU PLGW L HW SDUDGLJPHVNLIWH 9L KDU HQ NRQĂ LNW PHG naturen pĂĽ den ene side og mennesket, som forbruger af naturen, pĂĽ den anden. Vi er ikke tilpasset økosystemet og har ikke forstĂĽet vores biologiske niche. Ă&#x2DC;kologi/ikke-økologi er et valg, et valg mellem balance og ikke balance i økosystemet. Det er en krĂŚnkelse af naturens rettighed. Hvor rodfĂŚster krĂŚnkelsen sig?

I P1 â&#x20AC;&#x2DC;Stedsansâ&#x20AC;&#x2122; udtalte Poul Nyrup Rasmussen, at â&#x20AC;&#x2DC;Universets lim er kĂŚrlighedâ&#x20AC;&#x2122;. Jeg Ă&#x20AC;N GHQ VODJV JnVHKXG GHU er betinget af sandhedsIÂĄOHOVH (U HQ DĂ HGW HIIHNW Vi behøaf kĂŚrlighed etik? Hvis jeg ver slet har kĂŚrlighed til alt liv, vil ikke højhastighedskyljeg opretholde det, alene i linger. Vi kommer til glĂŚden over den glĂŚde jeg at ĂŚde os ihjel i dem. oplever.

â&#x20AC;&#x153;

Vi er faret vild, og nu

,Ă J :HHNHQGDYLVHQ YRN- er vi i chokfasen: Hvor sede en kylling i 2014 skal vi mon hen? fem gange hurtigere end i 1957. Trods forskning i dette, afviser fmd. for DKâ&#x20AC;&#x2122;s FjerkrĂŚrĂĽd, at der er dyrevelfĂŚrdsmĂŚssige problemer. Det er ogsĂĽ svĂŚrt at fĂĽ øje pĂĽ, nĂĽr man er midt i højhastighedscentrifugen. SĂĽ, mĂĽ kĂŚrligheden tilfalde alle dem, der er kommet vĂŚk fra sig selv.

Vi behøver slet ikke højhastighedskyllinger. Vi kommer til at ĂŚde os ihjel i dem. Vi er faret vild, og nu er vi i chokfasen: Hvor skal vi mon hen? Vi ved det ikke, sĂĽ vi gør mere af det, vi plejer: Mere fart pĂĽ. Og her mistes etikken. Vi bør kigge pĂĽ os selv og spørge, hvor er vi pĂĽ vej hen? Eks.: Producenten bør spørge sig selv, om den mĂĽde vi â&#x20AC;&#x2DC;fremelskerâ&#x20AC;&#x2122; føde pĂĽ et OK. Supermarkederne skal spørge sig selv, om de bør/vil sĂŚlge det. Forbrugere skal undre sig over, at en kylling kan koste 33 kr. Politikere skal rustes til, at etik lønner sig i lĂŚngden.

I generationer er der rĂĽbt vagt i gevĂŚr over, hvad vi har gang i, men der er et stykke vej til Ghandis: â&#x20AC;&#x2DC;First they ignore you, WKHQ WKH\ ODXJK DW \RX WKHQ WKH\ Ă&#x20AC;JKW DQG WKHQ \RX ZLQ¡ -HJ glĂŚder mig til at etikken vinder.

3URGXNWHUQH IUD GDQVNH /RYHPDGH HU IRUV\QHW PHG VYHQVNH Ă DJ RJ GHW HU ÂĄVW IRU Â&#x2018;UHVXQG DW GHQ GDQVNH SURGXFHQW DI ÂĄNRORJLVN EDE\PDG HIWHU IHP nUV KnUGW DUEHMGH HQGHOLJ KDU InHW HW JHQQHPEUXG YLD HQ DIWDOH PHG ,&$

Lovemade erobrer Sverige Flere ĂĽrs mĂĽlrettet salgsarbejde og beslutningen om at droppe frostprodukter har givet medvind for Silvia Wulffs babymad

Hun droppede frostserien og udviklede helt nye produkter, som ikke behøver at blive opbevaret pü frost.

MESSE AF JAKOB BRANDT - Hejsanâ&#x20AC;Ś ForklĂŚdt som svensker forsøger børQHPDGVSURGXFHQWHQ 6LOYLD :XOII DW IDQJH indkøbernes interesse pĂĽ økologimesse Nordic Organic Food Fair, for selv om EnGH KXQ RJ Ă&#x20AC;UPDHW /RYHPDGH KDU GDQVN adresse, er hendes fokus i øjeblikket rettet mod Sverige, hvor babymaden netop er blevet centralt listet hos ICA. - Sverige er mit nye hjemmemarked, fastslĂĽr den danske ivĂŚrksĂŚtter, som dog pĂĽ lĂŚngere sigt hĂĽber at komme bredt ud i Norden.

Men lige nu skal hun erobre smagsløgene hos de svenske babyer, og som den eneste danske udstiller pĂĽ Malmø-messen havde hun derfor valgt at have sin VWDQG VDPPHQ PHG GH VYHQVNH Ă&#x20AC;UPDHU Fem ĂĽr undervejs Lovemade blev grundlagt af ivĂŚrksĂŚtteUHQ 6LOYLD :XOII L RJ KXQ HMHU VWDGLJ over halvdelen af virksomheden, der har kokkene Nikolaj Kirk og Mikkel Maarbjerg som medejere.

De har det kulinariske ansvar for de opskrifter, som danner grundlag for de indtil videre otte forskellige varianter af babymad, som udgør Lovemads nye sortiment.

Med Kirk og Maarbjerg som kulinariske garanter var der allerede fra begynGHOVHQ Ă HUH VRP WURHGH Sn 6LOYLDV NRQcept, og investeringsselskabet Capnova har gennem ĂĽrene investeret 3,5 mio. kr.

L Ă&#x20AC;UPDHW ICA skabte ny optimisme 0HQ GDQVNHUQH Ă&#x20AC;N DOGULJ IRU DOYRU VPDJ for babymaden fra Lovemade, som blev lanceret pĂĽ frost, og da Coop pĂĽ grund af svigtende salg fravalgte bĂŚgrene med EDE\PDG L Ă&#x20AC;N KXQ HQ DIWDOH RP DW levere til Superbest-kĂŚden og børneafdelingen pĂĽ Rigshospitalet.

6LOYLD :XOII Ă&#x20AC;N Q\ RSWLPLVPH GD GHQ store svenske dagligvareaktør ICA i efterĂĽret 2014 tog produkterne ind i enkelte testbutikker, men selv om salget af babymad i Sverige er ti gange større end i Danmark, nagede tvivlen stadig.

- Jeg var bange for, at jeg i Sverige ville komme til at stü i prÌcis den samme situation, hvor jeg skulle bruge alt mange krÌfter pü at forklare kunderne, at Lovemade-produkterne lü i fryseren og ikke stod sammen med de øvrige børnemadsSURGXNWHU VLJHU 6LOYLD :XOII For at fü mere synlighed i butikkerne tog hun derfor en drastisk beslutning.

Aftale med Orkla i Sverige I den forbindelse opsagde hun samarEHMGHW PHG GH GDQVNH NXQGHU RJ Ă \WWHGH produktionen til Orkla Foods i Sverige.

Her er man i stand til at varmebehandle babymaden, sü den für en lang holdbarKHG Vn VHOY RP 6LOYLD :XOII VWDGLJ VW\UHU salget fra sit kontor i København, er produkterne svenske.

Det giver Lovemade en fordel pü et hastigt voksende svensk øko-marked, hvor hovedparten af kunderne foretrÌkker lokale produkter, og hovedparten af de konkurrende børnemadsprodukter bliver produceret i udlandet.

TilgĂŚngelig for 1400 butikker Lovemade er nu centralt listet hos ICAâ&#x20AC;&#x2122;s Ă&#x20AC;UH N GHU 0D[L .YDQWXP 1lUD RJ 6XSHUmarkedet, som samlet rĂĽder over ca. 1400 butikker, der i første halvĂĽr af 2015 kunne melde om en samlet vĂŚkst i økologisalget pĂĽ 58 pct.

Det er normalt god latin, at et godt hjemmemarked er den bedste forudsÌtning for at fü succes pü eksportmarkedet, RJ PDQ NDQ VLJH DW 6LOYLD :XOII KDU GUDJHW sin egen konsekvens af det forhold, idet hun gør Sverige til sit hjemmemarked, mens det danske marked er lagt pü is.

- Vi har skabt et rent produkt, som stadig smager bedre og er af en bedre kvalitet end de andre produkter pĂĽ hylden.

Babymaden bestür udelukkende af økologiske rüvarer, som du kunne have hjemme L GLW HJHW N¥NNHQ VLJHU 6LOYLD :XOII

12

ØKOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

13. november 2015 nr. 577

De prisvindende kakao-nibs er lavet af knuste peruvianske Criollo kakaobønner som er sødet med sirup, der udvundet af Yacon-roden, der i århundreder har været benyttet som sødemiddel i Peru.

Foto: Arne Bjerre

Kakaonibs fra Peru kåret som messens mest unikke produkt Danske Q Organic vinder prisen ’Most Unique Product 2015’ for deres helt nye økologiske, rå kakao-nibs EKSPORT AF JAKOB BRANDT Umiddelbart er det poserne med lilla majschips, som først fanger øjet, når man besøger Q Organics stand på Nordic Organic Food Fair i Malmø, men i løbet af messen var det en mindre iøjnefaldende produktnyhed, som løb med hovedparten af opmærksomheden.

Blandt alle de tilmeldte produktnyheder på messen blev poserne med kakao-nibs kåret som det mest unikke produkt.

- Det er en utrolig stor ære at vinde prisen for det mest unikke produkt på en messe, hvor der er så fantastisk mange spændende økologiske varer, siger Marisol Gamarra, der er indehaver af Q Organic.

Nu håber hun, at prisen vil være med til at skabe øget opmærksomhed om hendes produkter og lette adgangen til hyldeplads i svenske specialbutikker og caféer.

- Det er virkeligt dejligt at få den anerkendelse og en pejling af, at vi har ramt rigtigt. Vi har arbejdet rigtigt hårdt på udviklingen af produktet og er meget stolte over det, siger Marisol Gamarra. Økologisk kvalitet fra Peru Hun etablerede virksomheden sammen med sin danske mand i begyndelsen af 2011, og de har siden satset på import af økologiske produkter af høj kvalitet, som primært er baseret på råvarer fra Marisols hjemland, Peru.

- Ret hurtigt gik det op for mig, at kvalitet og økologi hænger tæt sammen. Jeg rejste rundt og besøgte E¡QGHUQH L 3HUX IRU DW ÀQGH YRUHV OHverandører, og her kom det til at stå meget klart for mig, at kvaliteten allerede starter der – det handler om, hvordan bønderne behandler råvarerne. Som mor betyder det samtidig

også meget for mig, at vi laver rene varer, som er fri for rester af sprøjtegift, forklarer Marisol Gamarra.

De prisbelønnede kakaonibs er således lavet af Criollo kakaobønner og Yacon-sirup fra Peru.

Stort svensk potentiale Hun tror selv på, at de økologiske kakao-nibs har potentiale på det svenske marked på grund af produktets VXQGKHGVSURÀO RJ PDQJH DQYHQGHOsesmuligheder.

- Ud over at være fri for rester af sprøjtegifte, er produktet også rig på antioxidanter, fordi vores varmebehandling er meget skånsom, siger hun og peger på, at kakao-nibsen bl.a. kan bruges i müsli, i eller som drys på kager og som snack.

Den vurdering af potentialet på det svenske marked bakker Helene Birk, eksportchef i Økologisk Landsforening, op omkring.

- Der er et stærkt sundhedsfokus blandt de svenske forbrugere i øjeblikket, og det er en af de væsentligste årsager til, at det svenske økologi-marked boomer i øjeblikket og er vokset med hele 50 procent i første halvår af 2015. Svenskerne interesserer sig i stigende grad for, hvor fødevarerne kommer fra, og at de er produceret uden brug af sprøjtegift.

Derfor rammer Q Organics sundere snack-alternativer plet, siger Helene Birk.

Marisol Gamarra fra Q Organic var et stort smil efter modtagelsen af prisen ’Most Unique Product 2015’, som blev overrakt af det svenske magasin Mattrender. Foto: Line Skouboe

Paradiset var på To ud af tre gæster på fagmessen Nordic Organic Food Fair kom fra Norden. En af dem havde taget turen helt fra Paradiset EKSPORT TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Den tredje udgave af Malmø-messen havde både besøg af danske og svenske kædeindkøbere, men der var også kunder til udstillere, som var på jagt efter mindre kunder.

Til den kategori hører svenske Johannes Cullberg. Han er direktør for det hotte nyåbnede madmarked i Stockholm, Paradiset, som sælger et mix af eksklusive økologiske og ’naturlige produkter’.

- Ca. en fjerdedel af vores 2500 varer er økologiske, og vi har samtidig blacklistet over 240 E-numre, som vi ikke vil have i vores varer, siger Johannes Cullberg.

Paradisets første butik er på 1600 kvm. fordelt over to etager, og de svenske kunder har taget så godt imod, at Johannes Cullberg planlægger at åbne yderligere tre butikker i 2016.

Som kulinarisk frontløber oplever han, at de store svenske dagligvarekæder lader sig inspirere lidt for

meget af varesortimentet i Paradiset. Derfor er han hele tiden på jagt efter nye produkter, som passer ind i sortimentet, så han kan bevare sit forspring.

- Vi går mest efter skandinaviske produkter med en god historie, men i øjeblikket har vi 200 forskellige leverandører, og det antal forsøger vi at skære ned, siger Johannes Cullberg.

Han opfordrer derfor danske producenter til at benytte de samme salgskanaler, når de vil ind på det svenske marked.

Han forlod den danske stand med vareprøver fra både Valsemøllen og børnemadsproducenten Smily Rainbow.

Smil under regnbuen 6LGVWQ YQWH ÀN HQ GHO RSP UNVRPhed på messen med den nyudviklede gluten- og mælkefri grødserie Woodland Wonders, som er målrettet de 1-3 årige.

-HJ ÀN NRQWDNW WLO 6YHULJHV ÀUH største grossister, og jeg håber at lande en aftale med en af dem, siger Christina Bonde Hansen fra iværksættervirksomheden Smily Rainbow.

Hendes grødserie bliver solgt med QDLYH WHJQLQJHU IUD HW ÀNWLYW E¡UQHXnivers på emballagen. En emballagetrend som var ret synlig ved et stort antal varer rundt om på messen, mens diverse former for protein- og snackbarer nok var den varegruppe,

MAD & MARKED

13. november 2015 nr. 577

Johannes Cullberg fra det økologiske highend supermarked Paradis i Stockholm var meget intereseret i børnemaden fra Smiley Rainbow, og han opfordrer de danske producenter til at samle sig hos en eller to svenske grossister. I midten eksportchef Helene Birk, ØL.

Eksportchef efterlyser ϐ Þ Selv om fagmessen Nordic Organic Food Fair satte ny rekord med § ͶǤͲͲͲ Þ ǡ var der lidt for langt mellem de interessante Þ 9L KDU KHOW VLNNHUW KDIW VW¡UUH KHOG PHG DW WLOWU NNH GH PHVW LQWHUHVVDQWH LQGN¡EHUH L nU 'HQ GDQVNH VWDQG HU QX Vn VWRU RJ L ¡MHQIDOGHQGH DW PDQ HU Q¡GW WLO DW VNXOOH KHQ RJ NLJJH QnU PDQ EHV¡JHU PHVVHQ VLJHU +HOHQH %LUN PDUNHGVFKHI L NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ VRP VWRG IRU GHQ GDQVNH I OOHVVWDQG Sn IDJPHVVHQ L 0DOP¡ 0HG J VWHU IUD ODQGH YDU GHU WDOH RP HQ Y NVW Sn SURFHQW L IRUKROG WLO PHVVHQ 0HQ

LNNH DOOH J VWHU HU OLJH LQWHUHVVDQWH IRU GH XGVWLOOHUH DI ¡NRORJLVNH I¡GHYDUHU RJ VHOY RP +HOHQH %LUN KDU InHW PDQJH SRVLWLYH WLOEDJHPHOGLQJHU IUD GH ÀUPDHU VRP XGVWLOOHGH Sn I OOHVVWDQGHQ YDU GHU L SHULRGHU IRU OLGW WUDÀN PHOOHP VWDQGHQH *HQHUHOW KDYGH YL PHJHW WLOIUHGVH XGVWLOOHUH RJ GHW YDU SRVLWLYW DW GHU NRP LQGN¡EHUH IUD GH VW¡UVWH VYHQVNH N GHU PHQ YL VDYQHGH LQGN¡EHUH IUD UHVWHQ DI QRUGHQ RJ IUD VHOYVW QGLJH EXWLNNHU 0HVVHQ RSO\VHU DW SURFHQW DI J VWHUQH Sn PHVVHQ L nU NRP IUD 1RUGHQ PHQV GHW WLOVYDUHQGH WDO L On Sn SFW , nU WLOWUDN PHVVHQ GHULPRG ÁHUH LQGN¡EHUH IUD UHVWHQ DI (XURSD RJ +HOHQH %LUN IRUYHQWHU DW GHQ VYHQVNH PHVVH Q VWH nU YLO WLOWU NNH HQGQX ÁHUH GDQVNH YLUNVRPKHGHU VRP ¡QVNHU DW EOLYH HQ GHO DI GHQ VYHQVNH Y NVW

udkig efter dansk økologi

VRP ÁHVW SURGXFHQWHU KDYGH YDOJW DW WDJH PHG WLO 0DOP¡ 'HW JMRUGH DUEHMGHW QHPPHUH IRU &KULVWRSKHU 9DOHQWLQ GLUHNW¡UHQ IRU *R +RWHO L 7nUQE\ 9L HU Sn MDJW HIWHU ¡NRORJLVNH NLNV RJ NDJHU RJ VQDFN WLO KRWHOOHW 9L YLO JHUQH NXQQH WLOE\GH DQGHW HQG 0DUV RJ 6QHDNHUV VLJHU GHQ N¡EHQKDYQVNH KRWHOGLUHNW¡U +RWHOOHW KDU QHWRS InHW GHW ¡NRORJLVNH VSLVHP UNH L EURQ]H Vn KDQ YDU RJVn Sn XGNLJ HIWHU I¡GHYDUHU WLO KRWHOOHWV PRUJHQEXIIHW 'HU HU MR LQJHQ VRP VLJHU DW YL VWRSSHU YHG EURQ]HP UNHW VLJHU &KULVWRSKHU 9DOHQWLQ ¤ $QGHUV .RN HU GHQ HQHVWH EODQGW GH GDQVNH XGVWLOOHUH VRP KDU Y UHW PHG VLGHQ I¡UVWH XGJDYH DI GHQ Q\H QRUGLVNH ¡NRORJLPHVVH RJ KDQV KRYHGPnO HU VWDGLJ DW ÀQGH HQ ODQGVG NNHQGH VYHQVN JURVVLVW VRP YLO

GLVWULEXHUHU %LRJDQV SURGXNWHU -HJ OHYHUH DOOHUHGH WLO HQ GHO EXWLNNHU L 6YHULJH RJ MHJ DUEHMGHU IRU DW In Vn PDQJH NXQGHU DW MHJ EOLYHU DWWUDNWLY IRU HQ VYHQVN JURVVLVW VLJHU $QGHUV .RN +DQ YHG DW WnOPRGLJKHG HU HQ G\G 'HW VDPPH J¡U HMHUQH DI 7YHGHPRVH &KDPSLJQRQ 'H YDU PHG L 0DOP¡ IRU DQGHW nU L WU N RJ .LUVWHQ +DQVHQ VRP GULYHU YLUNVRPKHGHQ VDPPHQ PHG -HQV &KULVWLDQ +DQVHQ HU W W Sn DW ODQGH HQ DIWDOH PHG HQ NRQWDNW IUD VLGVWH nUV PHVVH )RU HQ PnQHG VLGHQ EOHY YL NRQWDNWHW DI HQ SRWHQWLHO NXQGH IUD 6YHULJH VRP YL ÀN NRQWDNW PHG Sn PHVVHQ VLGVWH nU RJ L VLGVWH XJH YDU KDQ IRUEL DW EHV¡JH RV VLJHU .LUVWHQ +DQVHQ +XQ KnEHU DW GHQ VYHQVNH NRQWDNW YLO NDVWH HQ NRQWUDNW DI VLJ Vn VYHQVNHUQH InU PXOLJKHG IRU DW N¡EH ¡NRORJLVNH VYDPSH IUD 'DQPDUN IRU VRP KXQ VLJHU )RU RV HU GHW OLJH Vn QHPW DW N¡UH VYDPSHQH RYHU UHVXQG VRP GHW HU DW N¡UH GHP RYHU EURHQ WLO -\OODQG 2J GHU EOLYHU VQDUW ÁHUH VYDPSH DW N¡UH PHG LGHW 7YHGHPRVH &KDPSLJQRQ HU YHG DW LQGUHWWH RWWH Q\H Y NVWKXVH VRP SULP UW YLO EOLYH EUXJW WLO ¡NRORJLVNH VYDPSH Danske spirer står på spring 3URGXFHQWHQ EDJ &RRSV Q\H ¡NRORJLVNH VSLUHEDNNHU 2OH .OHPPHQVHQ

IRUORG RJVn 0DOP¡ PHG HQ JRG IRUQHPPHOVH L PDYHQ RJ HW SDU Q\H XGIRUGULQJHU IRUDQ VLJ (IWHU DW GHQ M\VNH LY UNV WWHU HU NRPPHW EUHGW XG Sn GHW GDQVNH PDUNHG YLD HQ DIWDOH PHG &RRS VRP L ¡MHEOLNNHW KDU HQHUHW Sn DW IRUKDQGOH VSLUHEDNNHUQH L 'DQPDUN HU GHW QDWXUOLJW DW 2OH .OHPPHQVHQ UHWWHU EOLNNHW PRG NXQGHU L UHVWHQ DI 1RUGHQ -HJ KDU IXQGHW XG DI DW MHJ VNDO KMHP RJ KDYH ODYHW HPEDOODJH PHG WHNVW Sn GH ¡YULJH QRUGLVNH VSURJ VLJHU KDQ )RUHVS¡UJVOHU IUD ÁHUH DI PHVVHQV J VWHU KDU GHVXGHQ RYHUEHYLVW

KDP RP DW GHU HU HW PDUNHG IRU ¡NRORJLVNH VSLUHU L IRRGVHUYLFH VHNWRUHQ Vn KDQ VNDO LNNH NXQ KMHP RJ OHJH PHG VSURJHW -HJ VNDO KDYH IXQGHW QRJOH VW¡UUH HPEDOODJHU VRP SDVVHU WLO IRRRGVHUYLFH NXQGHUQH 9HG DW V OJH GLYHUVH IU¡ WLO VSLUHSURGXNWLRQ L VW¡UUH EDNNHU IRUYHQWHU KDQ DW VSDUH Vn PDQJH XGJLIWHU WLO SDNQLQJ RJ HPEDOODJH DW KDQ NDQ UDPPH HQ SULV GHU VLNUHU KDP QRJHQOXQGH VDPPH LQGWMHQLQJ SHU NJ IU¡ VRP YHG GHWDLOVDOJHW DI EDNNHU WLO SULYDWH KXVKROGQLQJHU

ØKOLOGI & ERHVERV

13

Slut med konventionel mel i Irma '(7$,/+$1'(/ 6XSHUPDUNHGVN GHQ ,UPD VWRSSHU VDOJHW DI NRQYHQWLRQHO PHO IUD NRUQPDUNHU G\UNHW PHG VSU¡MWHJLIW RJ NXQVWJ¡GQLQJ )UHPRYHU NDQ NXQGHUQH Y OJH PHOOHP ¡NRORJLVNH PHOYDULDQWHU RJ ÁHUH Q\H NRPPHU Sn K\OGHUQH ORYHU ,UPD 9L PHQHU DW YL VDPOHW InU GHW EHGVWH SURGXNW QnU GHW J OGHU VPDJ RJ EDJHHYQH VDPWLGLJ PHG DW GHW JLYHU GHQ PLQGVWH PLOM¡EHODVWQLQJ QnU YL Y OJHU ¡NRORJLVN PHO ² HW V\QVSXQNW ÁHUWDOOHW DI YRUHV NXQGHU GHOHU VLJHU N GHGLUHNW¡U -HVSHU 8JJHUK¡M NRORJLVN PHO KDU LQGWLO QX XGJMRUW SURFHQW DI GHW VDPOHGH PHOVDOJ L ,UPD SURFHQW DI GHW VDPOHGH PHOVDOJ L GHQ GDQVNH GDJOLJYDUHKDQGHO HU ¡NRORJLVN 6DPOHW HU N GHQV ¡NRORJL DQGHO QX W W Sn DW SDVVHUH HQ PLOHS O Sn SURFHQW KYLONHW HU FLUND ÀUH JDQJH Vn K¡MW VRP ODQGVJHQQHPVQLWWHW ,UPD KDU VDW VRP PnO DW Qn SURFHQW L 'HU HU DOOHUHGH L GDJ HQNHOWH EXWLNNHU L N GHQ GHU HU YHG DW Q UPH VLJ GHWWH WDO 9L V\QHV GHW HU HQ JO GHOLJ XGYLNOLQJ IRU YRUHV ¡NRORJLVNH YDUHU HU OLJ PHG K¡MHUH NYDOLWHW )RU RV HU GHW LNNH QRN DW HQ YDUH HU ¡NRORJLVN GHQ VNDO RJVn KDYH NYDOLWHWHU GHUXGRYHU VLJHU -HVSHU 8JJHUK¡M

Thise har udryddet sygdom

0(-(5, 'HW ¡NRORJLVNH 7KLVH 0HMHUL L 6DOOLQJ KDU VXFFHV PHG DW XGU\GGH NY JV\JGRPPHQ SDUDWXEHUNXORVH L OHYHUDQG¡UHUQHV VWDOGH 'HW IRUW OOHU '5 0LGW 9HVW 5HVXOWDWHW HU VXQGHUH PDONHN¡HU HW PLQGUH IRUEUXJ DI DQWLELRWLND L VWDOGHQH RJ VW¡UUH HNVSRUWPXOLJKHGHU -HJ HU VWROW DI GHW 'HW HU MHJ YLUNHOLJ VLJHU 3RXO 3HGHUVHQ GLUHNW¡U IRU 7KLVH 0HMHUL WLO '5 0LGW 9HVW 2PNULQJ SURFHQW DI NY JEHV WQLQJHUQH KHUKMHPPH HU VPLWWHW PHG SDUDWXEHUNXORVH RJ V\JGRPPHQ HU EnGH nUVDJ WLO VWRUH ¡NRQRPLVNH WDE RJ GnUOLJHUH G\UHYHOI UG 7KLVH 0HMHUL KDU EUXJW RYHU PLR NU RP nUHW Sn DW XGU\GGH V\JGRPPHQ 2P GHW VDPPH NDQ ODGH VLJ J¡UH EODQGW DOOH GH JRGW PDONHNY JVEHV WQLQJHU L 'DQPDUN HU L K¡M JUDG HW ¡NRQRPLVN VS¡UJVPnO NRQVWDWHUHU VSHFLDONRQVXOHQW (ULN 5DWWHQERUJ IUD 6HJHV 9LGHQFHQWHU IRU /DQGEUXJ PHQ GHW YLOOH JDYQH HNVSRUWHQ +YLV PDQ NDQ GRNXPHQWHUH DW P ONHQ NRPPHU IUD EHV WQLQJHU GHU Som den eneste danske udstiller har Anders Kok fra Biogan deltaget tre gan- HU IUL IRU SDUDWXEHUNXORVH JLYHU GHW JH Sn 0DOP¡ PHVVHQ KYRU KDQV KRYHGIRNXV HU DW ÀQGH HQ ODQGVG NNHQGH EHGUH PXOLJKHGHU IRU DW HNVSRUWHUH WLO HQ U NNH ODQGH VLJHU KDQ WLO '5 svensk distributør.

14

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

13. november 2015 nr. 577

Familien Poulsen, som har übnet Landmad i Roskilde, bestür af Kirsten, der er direktør for forretningen, tvillingesønnerne Jakob og Morten samt Henrik, som alle er engageret i driften af den store butik, der primÌrt handler med kvalitetsfødevarer fra danske og meget gerne lokale og økologiske producenter.

Ă&#x2DC;kologien fylder godt i Landmads butik i Roskilde Landmad har ĂĽbnet sin hidtil største butik i Roskilde, og det ambitiøse kĂŚdekoncept ligner en attraktiv salgskanal for lokale, økologiske specialiteter BYLINE $) -$.2% %5$1'7

- Det ser superhyggeligt ud. Der skal vi ind en dagâ&#x20AC;Ś To unge piger fĂŚlder en hurtig dom, da de trasker forbi facaden pĂĽ Landmad-butik nummer tre, som netop er ĂĽbnet i Skomagergade 4244 for enden af strøget i Roskilde.

Det er familien Poulsen, som har valgt at investere i det jyske franchisekoncept, der bedst kan beskrives som en blanding af en gürdbutik, landhandel, købmand, cafÊ og webshop.

Landmad.dk er grundlagt af Louise Dolmer, der übnede Landmads første butik i Grenaa for to ür siden.

For tre uger siden tog Ladmad.dk det første skridt i retning mod at blive en N GH GD EXWLNNHQ L *UHQDD Ă&#x20AC;N HQ OLOlesøster i hjertet af Silkeborg og buWLN QXPPHU Ă&#x20AC;UH nEQHU L +HOVLQJÂĄU november.

Moderne udgave af Morten Korch Vurderet ud fra kundernes foreløbige dom, ser det ud til, at Landmads koncept rammer et stort behov.

- Vi vil gerne lave en stemning, der oser af landet. Lidt som Morten Korch i en moderne udgave, forklarer Louise Dolmer, som har lavet stramme regler for konceptet.

For at skabe en feelgood-stemning er inventaret holdt i afdÌmpede naturfarver, og overalt i butikken hÌnger smü sorte tavler med oplysninger om cafÊens menu og om producenterne af butikkens fødevarer.

- Nür man har en rar følelse, og man har mulighed for at sÌtte sig ned og fü en kop kaffe, giver man sig ogsü bedre tid til at handle, siger Louise Dolmer.

Inde bag de hvide mure i den ny-

ĂĽbnede Roskilde-butik ser det ud til, DW /DQGPDGV IRUUHWQLQJVĂ&#x20AC;ORVRĂ&#x20AC; IXQgerer, og alle de kunder, som Ă&#x2DC;kologi & Erhverv snakker med, roser konceptet. +YRU HU KHU VS QGHQGH (Q VXSHUĂ RW EXWLN 'HW VNDO QRN EOLYH HQ VXFFHV siger en kvindelig kunde, inden hun forlader butikken med tre brune papirE UHSRVHU PHG IÂĄGHYDUHU RJ Ă HUH DI de nonfood-produkter, som udgør en del af det faste sortiment.

Solgte kartoffelskrĂŚlleri til DLG 2JVn LQGHKDYHU +HQULN 3RXOVHQ HU yderst tilfreds med familiens nye buWLN +DQ KDU JHQQHP PDQJH nU GUHvet landbrug pĂĽ Lammefjorden, hvor han senere stiftede Lammefjordens KartoffelskrĂŚlleri. I 2011 indgik han et partnerskab med DLG Food, som sidste ĂĽr overtog hele skrĂŚlleriet.

- Vi havde lyst til at prøve noget DQGHW VLJHU +HQULN 3RXOVHQ Da familien besøgte Landmad i Grenaa i forüret, sü de et koncept, hvor der er plads til, at hele familien kan vÌre med, og sü var kursen sat.

- Vi vidste, at det var helt afgørende at fü en god beliggenhed, hvor der i forvejen kommer mange strøgkunder.

Den fandt familien i de gamle byhuse, som tidligere husede natklubben Club 42, som er kendt af de Ă HVWH PHQQHVNHU L 5RVNLOGH $W GDJligvarebutikkerne Menu og Irma er blandt butikkens nĂŚrmeste naboer, EHWUDJWHU +HQULN 3RXOVHQ NXQ VRP en fordel, da de trĂŚkker kunder til omrĂĽdet. Ă&#x2DC;kologien er ingen begrĂŚnsning Ca. en tredjedel af varesortimentet er økologisk, og pĂĽ spørgsmĂĽlet om, hvorfor butikken ikke er et rent økologisk koncept, svarer han: - For os handler det mere om lokal kvalitetsmad og bĂŚredygtighed, og det er vigtigt, at vi ikke lader os begrĂŚnse af økologien.

Men sortimentet er endnu ikke helt pĂĽ plads.

- Lige nu har vi mange nationale varer fra Landmads grundsortiment.

9L VNDO EUXJH QRJHW WLG WLO DW Ă&#x20AC;QGH GH rigtige lokale leverandører. Vi kigger blandt andet efter ĂŚg, frilandsgrise,  QGHU RJ J V VLJHU +HQULN 3RXOVHQ som sĂŚlger øko-kød fra Mineslund.

Bag Landmads hyggelige facade har familien Poulsen skabt en landlig hygge, og mange kunder vĂŚlger et pitstop ved et af cafebordene, hvor â&#x20AC;&#x2122;bondens tappasâ&#x20AC;&#x2122; til 125 kr er et populĂŚrt valg.

Butik i tre størrelser

Mange gode detaljer

Éť +XVPDQGVVWHGHW 6LONHERUJ Éť GĂĽrden Grenaa Éť Godset Roskilde

Projektleder Torsten Bo Jørgensen fra rüdgivningsvirksomheden COWI roser indretningen af LandPDG +DQV VSHFLDOH HU E\PLGWHudvikling og detailhandel, og han besøgte den nyübnede butik i forbindelse med udarbejdelsen af en detailhandelsanalyse for Roskilde Kommune.

- Der er en stemning, som emmer af noget autentisk. En god hjemlig bondegürdsstil med mange gode detaljer, siger han. +DQ SHJHU Sn DW LQGUHWQLQJHQ DI FDIp EnGH XG PRG JDGHQ RJ L EXQden af butikken er med til at skabe en hyggelig stemning, som er meget forskellig fra den, kunderne møder i et normalt supermarked.

Efter hans vurdering er der tale om et meget helstøbt koncept, som uden tvivl henvender sig til den kvalitetsbevidste forbruger, som har rüd til at betale lidt mere for varerne.

- Jeg kan ikke forestille mig, at der ikke er et forretningsgrundlag for den type butik, siger Torsten Bo Jørgensen, som har arbejdet med byudvikling i over ti ür.

Sortiment: Éť Egne produkter 25 pct. Éť Nationale varer 40 pct. Éť Lokale varer 30 pct . Éť Nonfood 5 pct.

NĂĽr han udvĂŚlger varer til sortimentet, kigger han meget pĂĽ menneskerne bag produktet.

- Vi bliver kontaktet af mange hobbyproducenter, og jeg har en lang liste med potentielle leverandører, men der er grÌnser for, hvor meget vi kan tage ind. Vi skal have nogle leverandører, der brÌnder for deres produkter. For mig handler det om, hvad de vil med deres produkt.

MĂĽlet er 50 butikker i 2020 Ved de ca. 40 cafĂŠborde i butikken HU GHU SODGV WLO Ă HUH HQG KXQGUHGH VSLVHQGH JÂ VWHU RJ +HQULN 3RXOVHQ forventer, at cafĂŠ-delen kommer til at bidrage med ca. halvdelen af omsĂŚtningen.

- Lige nu er den største udforGULQJ DW GHU NRPPHU à HUH NXQGHU end vi havde forventet.

Det giver isÌr ekstra travlhed i køkkenet, hvor alle er nødt til at give et nap med. Medejer og direktør for

Landmad.dk, Louise Dolmer glÌder sig over, at der nu er kommet gang i etableringen af butikker, og ambitionsniveauet er højt.

- Vi ĂĽbner ni butikker i 2016, og Landmad skal have 50 butikker i 2020, siger hun.

Landmad i tre størrelser De tre første Landmad-butikker reprÌsenterer de tre forskellige butiksstørrelser, som kÌden opererer med, og direktøren oplyser, at det generelt kun har vÌret nødvendigt

med mindre justeringer af det store set-up, som bliver styret centralt fra Grenaa, hvor en kok løbende udvikler nye opskrifter.

Det er dog ikke mindst det omfattende arbejde med at registrere producenterne, som koster mange ressourcer i den nuvĂŚrende fase, og Landmad.dk har netop ansat en person, som fĂĽr ansvaret for den opgave samt arbejdet med at forberede producenterne til et eventuelt cateringsalg via Landmads samarbejde med Dansk Cater.

MAD & MARKED

ØKOLOGI & ERHVERV

13. november 2015 nr. 577

15

Det grønne er fra Rønnely Landmad i Roskilde har valgt at bruge det økologiske frilandsgartneri Rønnely som hovedleverandør af lokale grøntsager Alle de friske grøntsager hos Landmad Roskilde bliver leveret af Rønnely, som dyrker 50 ha med økologiVNH NDUWRÁHU RJ JXOHU¡GGHU VDPW HW VW¡UUH XGYDOJ DI YLQWHUJU¡QWVDJHU Sn GH RSG PPHGH DUHDOHU YHG /DPmefjorden.

Ifølge Erling Olsen, som har dreYHW 5¡QQHO\ VDPPHQ PHG KXVWUXHQ 0DMD L nU HU GHU PLQGVW WR JUXQGH til, at Rønnely blev valgt som leverandør til Landmad i Roskilde.

Dels kender de hinanden fra de

nU KYRU +HQULN 3RXOVHQ GUHY /DPPHIMRUGHQV .DUWRIIHOVNU OOHUL GHOV KDU 5¡QQHO\ HQ XQLN KLVWRULH LGHW JnUGHQ allerede i 1972 blev omlagt til bioG\QDPLVN ODQGEUXJ DI (UOLQJ 2OVHQV VYLJHUIRU OGUH VRP L RYHUORG JnUGHQ WLO Q VWH JHQHUDWLRQ 9L V OJHU GH ÁHVWH DI YRUHV JU¡QWVDJHU WLO VNU OOHULHU RJ FDWHULQJPDUNHGHW 6n GHW HU OLGW DI HQ IRUV¡JVRUGQLQJ DW OHYHUH WLO EXWLNNHQ RJ YL YHG MR HQGQX LNNH KYRU VWRU RPV WQLQJHQ EOLYHU VLJHU (UOLQJ 2OVHQ VRP RJVn HU NODU QnU /DQGPDG nEQHU ÁHUH EXWLNNHU Sn 6M OODQG -HJ V\QHV DW GHW HU HW VS QGHQGH EXWLNVNRQFHSW .XQVWHQ HU DW In GLVWULEXWLRQHQ WLO DW Jn RS RJ YL KDU en bil, der kører til Grønttorvet i KøEHQKDYQ KYHU GDJ Vn YL NRPPHU W W forbi Roskilde, siger Erling Olsen. jb@okologi.dk

6RIXV -¡UJHQVHQ OHYHUHU L GDJ ¡NRORJLVN EU¡G WLO NXQGHU Sn GHW PHVWH DI 6M OODQG

Hos Bager Sofus har alle råd til økologisk bagværk Den tidligere ejer af Skamstrup Brødfabrik har nu betalt det sidste afdrag på gælden efter konkursen, og det giver luft til, at den økologiske bager tør sætte nye mål

3ULVHUQH DIVSHMOHU EDJHULHWV PRWWR ·$OOH VNDO KDYH UnG WLO ¡NRORJLVN EU¡G·

BRØD Landmad Roskilde får friske grøntsager fra Rønnely, som har dyrket økologiske grøntsager på Lammefjorden siden 1972.

Det lokale slår økologien Landmad ikke et rent økologisk konFHSW 3URGXNWHUQH KRV /DQGPDG Pn PHJHW JHUQH Y UH ¡NRORJLVNH PHQ GHW er vigtigere, at de kommer fra lokale, QDYQJLYQH SURGXFHQWHU PHG HQ JRG historie.

Flaskerne med Snoremark EOHPM¡G LQGNDSVOHU PHJHW JRGW GHQ WDQNHJDQJ LGHW EOHUQH HU ¡NRORJLVNH PHQV GH FD J KRQQLQJ VRP JnU WLO HQ OLWHU DI GHQ PRGHUQH gentolkning af den nordiske mjød, kommer fra lokale konventionelle avlere.

,I¡OJH 7KRPDV %UHGKROW GHU nUOLJW SURGXFHUHU FD ÁDVNHU EOHPM¡G HU E UHG\JWLJKHGHQ L IRUKROG WLO NRUW WUDQVSRUWDIVWDQG YLJtigere end økologien.

9L KDU GHQ ÀORVRÀ DW YL KHOOHUH YLO EUXJH ORNDO KRQQLQJ IUHP IRU LPSRUWHUHW KRQQLQJ IUD XGODQGHW VLJHU Thomas Bredholt. )RU KDP HU GHW YLJWLJW DW Y UQH om historien.

9L SURGXFHUHU HQ PM¡G VRP GHQ NXQQH Y UH ODYHW L YLNLQJHWLGHQ 'HUIRU EUXJHU YL NXQ ORNDOH UnYDUHU

)ODVNHU PHG J\OGHQ EOHPM¡G IUD 6QRUHPDUN L ÁHUH VPDJVYDULDQWHU HU QRJOH af de lokale specialiteter, som fylder reolerne hos Landmad i Roskilde.

7(.67 2* )272 -$.2% %5$1'7

6RIXV -¡UJHQVHQ L +YDOV¡ EXWLNNHQ

·%DJHU 6RIXV NREU¡G GHOLNDWHVVH EDJHUL· VWnU GHU Sn WR VWRUH VNLOWH RYHU YLQGXHUQH LQG WLO EDJHUEXWLNNHQ L +YDOV¡ VRP DOOH KYHUGDJH E\GHU Sn gratis kaffe til de morgenfriske fra kl.

05-09.

'HU HU HQ OLYOLJ WUDÀN DI NXQGHU WLO GHQ OLOOH EXWLN VRP %DJHU 6RIXV DOLDV 6RIXV -¡UJHQVHQ KDU GUHYHW L ÀUH nU +DQ RSWUnGWH I¡UVWH JDQJ KHU L DYLVHQV VSDOWHU GD KDQ IRU WL nU VLGHQ N¡EWH 6NDPVWUXS %U¡GIDEULN VRP VNXOOH EDJH ¡NRORJLVN NYDOLWHWVEU¡G WLO NXQGHU Sn KHOH 6M OODQG %DJHULHW YLVWH VLJ GRJ DW Y UH L HQ ODQJW GnUOLJHUH IRUIDWQLQJ HQG IRUYHQWHW RJ GHW NRVWHGH PDQJH SHQJH DW KROGH GH ROLHI\UHGH K UGHRYQH N¡rende i den nedslidte brødfabrik.

6WRUH XGJLIWHU WLO YHGOLJHKROGHOVH RJ UHSDUDWLRQHU YDU EODQGW GH Y VHQWOLJVWH nUVDJHU WLO DW EU¡GIDEULNNHQ HIWHU NRUW WLG JLN NRQNXUV RJ GD EnGH EU¡GIDEULNNHQ RJ GH WR EDJHUEXWLNNHU %DJHU 6RIXV GUHY Sn GDY UHQGH WLGVSXQNW YDU SHUVRQOLJW HMHW DI KDP HQGWH GHW PHG HQ SHUVRQOLJ NRQNXUV RJ HQ VWRU J OG

EHNHQGWVNDE PHG 6NDPVWUXS %U¡GIDEULN KDU EHVOXWWHW DW KDQ DOGULJ PHUH YLO VWLIWH J OG ,GHHUQH HU GHU WLO JHQJ OG LNNH ODJW OnJ Sn RJ KDQ HU KHOH WLGHQ nEHQ IRU Q\H PXOLJKHGHU +YLV PDQ YLO RYHUOHYH VRP ¡NRORgisk bager, er man nødt til hele tiden DW Y UH HW VNULGW IRUDQ GH DQGUH VLJHU GHQ nULJH EDJHUPHVWHU VRP JHQQHP ÁHUH nU KDU GUHYHW HW HQJURVbageri i Ugerløse.

I dag har han genskabt et solidt ¡NRQRPLVN IRGI VWH YLD VLW HQJURVEDJHUL VRP KDQGOHU PHG NXQGHU L HW RPUnGH GHU VWU NNH VLJ IUD +LOOHrød og Sorø til København. Bageriet KDU WUH VYHQGH RJ HU IRU Q\OLJ Á\WWHW i større lokaler i Undløse 20 km fra EDJHUEXWLNNHQ L +YDOV¡ %ODQGW NXQGHUQH HU 0H\HUV .DQtiner, Tivoli, Nykredit og Lejre KomPXQH

Det giver lidt luft 'HW YDU HQ KnUG WLG KXVNHU GHQ LQQRYDWLYH EDJHU VRP JHQQHP RWWH nU PnQHGOLJW KDU DIGUDJHW NU Sn J OGHQ IUD NRQNXUVHQ RJ QX HU det sidste afdrag betalt.

'HW JLYHU OLGW OXIW VLJHU GHQ LQnovative bager, som efter det dyre

Alle skal have råd til brødet 0HQ %DJHU 6RIXV NDQ LNNH XQGY UH GHQ GLUHNWH NRQWDNW PHG NXQGHUQH RJ GHUIRU VWnU KDQ VHOY EDJ GLVNHQ L +YDOV¡ KYHU ZHHNHQG PHQV KDQV GDWWHU VW\UHU EU¡GVDOJHW L EXWLNNHQ GH ÁHVWH KYHUGDJH %XWLNNHQ L +YDOV¡ ORNNHU PHG HQ PRUJHQNRPSOHW WLO NU 7UH NDJHU IRU 35 kr. eller fem stykker morgenbrød IRU HQ UXQG ·HU )RU GHQ VXQGKHGVRULHQWHUHGH NXQGH WURQHU VWRUH RYDOH SRUUH VSLQDWEU¡G Sn GLVNHQ WLO NU

Rystet over standarden 7URGV PRGJDQJHQ KDU %DJHU 6RIXV DOGULJ RYHUYHMHW DW V QNH DPELWLRQVQLYHDXHW RJ GURSSH ¡NRORJLHQ 6RUWLPHQWHW VS QGHU OLJH IUD UXJEU¡G til kransekage. Alt bliver bagt fra EXQGHQ DI UnYDUHU IUD PDQJH DI ODQGHWV ¡NRORJLVNH P¡OOHULHU IUD $XULRQ L 1RUGM\OODQG WLO 9DOVHP¡OOHQ Sn %RUQholm.

3n GHQ PnGH VLNUHU MHJ PLJ DW SURGXNWHUQH LNNH OLJQHU KLQDQGHQ RJ smager ens.

'D KDQ VHOY EOHY XGO UW EDJHU YDU KDQ U\VWHW RYHU GHQ KnQGY UNVP VVLJH VWDQGDUG L EUDQFKHQ KYRU GH ÁHVWH EDJHULHU EHQ\WWHGH I UGLJH PHOEODQGLQJHU VRP GH EORW VNXOOH WLOV WWH HQ EHVWHPW P QJGH YDQG De anede reelt ikke, hvad der var i GHMHQ RJ GHW NXQQH GHQ XQJH EDJHU LNNH OHYH PHG RJ YDOJWH DW VDWVH Sn GH UHQH UnYDUHU -HJ NXQQH WMHQH PHJHW PHUH som konventionel bager, men hvis LNNH GHW NDQ Y UH ¡NRORJLVN Vn VNDO GHW VOHW LNNH Y UH Bager økologiske bagels 'D KDQ L VLQ WLG N¡EWH 6NDPVWUXS %U¡GEXWLN EOHY KDQ EO QGHW DI VLQ egen begejstring, men i dag kan han JRGW VH DW GHW YDU HW KnEO¡VW SURMHNW RJ KDQ HU PHUH SnSDVVHOLJ QnU KDQ realiserer nye ideer.

6LGVWH nU N¡EWH KDQ HQ EDJHOPDVNLQH VRP KDQ EUXJWH XQGHU 5RVNLOGH )HVWLYDOHQ KYRU KDQ KDU Y UHW IDVW EU¡GOHYHUDQG¡U JHQQHP ÁHUH nU RJ KDQ EHJ\QGHU VQDUW DW OHYHUHU ¡NR EDJHOV WLO +¡UNUDP )RRGVHUYLFH +DQV SULYDWH RSVNULIW Sn VXFFHV EHVWnU DI ÀUH LQJUHGLHQVHU 0DQ VNDO Y UH LQQRYDWLY Q\VNDbende og nysgerrig.

'HUWLO WLOV WWHV HQ DUEHMGVGDJ VRP LI¡OJH GHQ VM OODQGVNH EDJHUPHVWHU VM OGHQW HU XQGHU WLPHU

16

ØKOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

13. november 2015 nr. 577

Store regionale udsving i æblehøsten ϐ dets største producenter Þ § i år noget bredere end ¤ ringe høst, men udbyttet

egn ( $) -$.2% %5$1'7

På landsplan er der høstet markant ÁHUH EOHU HQG VLGVWH nU %HGVW HU GHW JnHW IRU GH I\QVNH EOHDYOHUH -HJ KDU K¡VWHW W EOHU L nU 'HW HU PHUH HQG GREEHOW Vn PHJHW VRP VLGVWH nU Vn XGE\WWHP VVLJW NDQ GHW LNNH EOLYH PHJHW EHGUH VLJHU

3RXO 5\WWHU GHU GULYHU +DUQGUXS 6NRY )UXJWSODQWDJH Sn 9HVWI\Q 'HW HU HQ VWRU NRQWUDVW WLO VLGVWH nU KYRU IURVW XQGHU EORPVWULQJHQ ¡GHODJGH K¡VWHQ 2JVn +HQQLQJ % N IUD $OOHV¡ )UXJW QRUG IRU 2GHQVH JO GHU VLJ RYHU HQ PDUNDQW VW¡UUH K¡VW VRP IRUPHQWOLJ EOLYHU PHUH HQG IRUGREOHW L IRUKROG WLO K¡VWHQV WRQ 0HQ GHU KDU Y UHW PHJHW VNXUY L nU RJ GHW EHW\GHU DW YL DI GHQ JUXQG HU Q¡GW WLO DW IUDVRUWHUH W W Sn SURFHQW DI EOHUQH VLJHU KDQ 'H IUDVRUWHUHGH EOHU LQGJnU L PRVWSURGXNWLRQHQ VRP YRNVHU nU IRU nU PHQ LI¡OJH 3RXO 5\WWHU G NNHU PRVW EOHUQH LNNH PHJHW PHUH HQG SOXNNHXGJLIWHUQH HOOHU KYDG GHU VYDUHU WLO HQ WUHGMHGHO DI SULVHQ L IRUKROG WLO GHWDLOVDOJ DI KHO IUXJW § ¤ %HJJH GH I\QVNH DYOHUH OHYHUHU KR-

YHGSDUWHQ DI GHUHV EOHU WLO &RRS RJ GD GHU VOHW LNNH HU QRN GDQVNH EOHU WLO DW G NNH HIWHUVS¡UJVOHQ L DOOH ODQGHWV GHWDLON GHU UHVXOWHUHU HQ JRG K¡VW LNNH L ODYHUH SULVHU 3ULVHUQH VYLQJHU LNNH PHG P QJGHUQH PHQ GHW HU EHJU QVHW KYRU PHJHW YL NDQ OLJJH RYHU GH XGHQODQGVNH SULVHU VLJHU 3RXO 5\WWHU VRP HU IRUPDQG L )UXJW E U RJ JU¡QWXGYDOJHW L NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ 6LGVWH nU NXQQH KDQ DOOHUHGH PHOGH XGVROJW QRYHPEHU , nU IRUYHQWHU EnGH KDQ RJ +HQQLQJ % N DW KDYH EOHU KHOW IUHP WLO nUVVNLIWHW Svampene ligger på lur ) OOHV IRU GH WR I\QVNH EOHSURGXFHQWHU HU IU\JWHQ IRU VYDPSHDQJUHE L GH I\OGWH N¡OHUXP 'HW NDQ Sn NRUW WLG IRUYDQGOH HQ JRG K¡VW WLO HQ KDOYVNLGW IRUUHWQLQJ 0HQ HOOHUV HU GHU DQGUH SURGXFHQWHU VRP KDU PHUH SnWU QJHQGH

JUXQGH WLO EHN\PULQJ , %DQGKROP EOHSODQWDJH Sn /ROODQGV QRUGN\VW PHOGHU /DUV $OEUHNWVHQ RP HQ PLGGHO K¡VW /LJH QX HU YL YHG DW SOXNNH GH VLGVWH EOHU WLO PRVWSURGXNWLRQ PHQ Sn JUXQG DI HQ ODQJ EORPVWULQJVSHULRGH KDU YL KDIW PDQJH SUREOHPHU PHG EOHEODGKYHSVHQ VRP YL LNNH KDU PXOLJKHG IRU DW EHN PSH 2PYHQGW KDU YL DOGULJ KDIW HQ EHGUH S UHK¡VW HQG L nU Vn GHW HU OLGW VRP PHG J\QJHU RJ NDUXVVHOOHU VLJHU /DUV $OEUHNWVHQ Þ , OLJKHG PHG KRYHGSDUWHQ DI ODQGHWV HUKYHUYVSURGXFHQWHU HIWHUO\VHU KDQ VDPPH PXOLJKHGHU VRP GH XGHQODQGVNH SURGXFHQWHU RJ KDQ HU HQLJ PHG 3RXO 5\WWHU L DW GHW HU XKROGEDUW DW GHU J OGHU PHUH UHVWULNWLYH UHJOHU IRU GH GDQVNH DYOHUH HQG IRU NROOHJHUQH L UHVWHQ DI YHUGHQ

Østerbropar har Þ æbler

Købet af Ritt Bjerregaards æbleplantage har åbnet ægteparret Michael Schrøder og Margrethe Lyngs Mortensens øjne for et univers af smags-nuancer i æbleriget.

Ǥ § parret Michael Schrøder og Margrethe Lyngs Mortensen et godt ¤

( 7(.67 2* )272 -$.2% %5$1'7

(IWHU HQ ODQJ NDUULHUH VRP NRPPXQDOGLUHNW¡U L ÁHUH VM OODQGVNH NRPPXQHU VHQHVW 'UDJ¡U .RPPXQH KDU 0LFKDHO 6FKU¡GHU VNLIWHW DU-

7KROVWUXS EOHU YHG +RUVHQV KDU KDIW HQ GLUHNWH PLVHUDEHO K¡VW 9L KDU KDIW HQ NDWDVWURIDO K¡VW KYRU ÁHUH DI WU HUQH NXQ JLYHU NJ VLJHU +ROJHU +DQVHQ VRP KDU HQ SODQWDJH PHG EOHWU HU , nU KDU GH Y UHW XWUROLJW KnUGW UDPW DI EOHEODGKYHSVHQ RJ VNXUY 'HW HU HNVWUD UJHUOLJW IRU YL KDU NXQGHUQH RJ InU HQ JRG SULV VLJHU GHQ ¡VWM\VNH EOHSURGXFHQW VRP DIV WWHU KRYHGSDUWHQ DI SURGXNWLRQHQ YLD ORNDOH &RRS EXWLNNHU VRP EnGH IUXJW RJ PRVW 'HQ HOHQGLJH K¡VW WYLQJHU KDP WLO DW RYHUYHMH VLQ IUHPWLG VRP ¡NRORJLVN EOHSURGXFHQW 1X WDJHU YL HQ V VRQ PHUH +YLV LNNH GHW EOLYHU EHGUH RYHUYHMHU YL DW O JJH RP

EHMGVSODGV IUD UnGKXV WLO EOHSODQWDJH 6DPPHQ PHG KXVWUXHQ 0DUJUHWKH /\QJV 0RUWHQVHQ N¡EWH KDQ YHG nUVVNLIWHW GHQ WLGOLJHUH VRFLDOGHPRNUDWLVNH PLQLVWHU 5LWW %MHUUHJDDUGV EOHSODQWDJH PHG WLOK¡UHQGH EHERHOVH YHG .LUNH (VNLOVWUXS Sn 0LGWVM OODQG 3DUUHW KDU QHWRS DIVOXWWHW GHUHV

(Q OLOOH ÁRN J V Q\GHU nUHWV VLGVWH QHGIDOGVIUXJW RJ JLYHU HW WLOVNXG WLO GULIWHQ

I¡UVWH EOHK¡VW VRP RPIDWWHU EOHU IUD PDQJH DI GH RS PRG EOHVRUWHU VRP SODQWDJHQV IULWVWnHQGH EOHWU HU EHVWnU DI 9L KDU KDIW HQ JRG EOHK¡VW VLJHU 0DUJUHWKH /\QJV 0RUWHQVHQ VRP E\GHU Sn IULVNSUHVVHW EOHVDIW L N¡NNHQHW GD DYLVHQ NLJJHU IRUEL +XQ O UWH GHQ IRUKHQY UHQGH PLQLVWHU DW NHQGH GD KXQ YDU DQVDW VRP NRPPXQLNDWLRQVFKHI L )¡GHYDUHPLQLVWHULHW 5LWW YDU HW QDYQ PHQ YL NDQ LNNH OHYH DI KHQGHV QDYQ HUNHQGHU GH JU¡QQH EOHDYOHUH VRP GULYHU GHW KD VWRUH ODQGEUXJ YLD VHOVNDEHW EOHULJHW , 6 Får en rimelig pris 3DUUHWV I¡UVWH K¡VW XGJ¡U QL WRQ VRP EnGH RPIDWWHU VSLVH PRVW RJ FLGHU EOHU RJ FD HQ WUHGMHGHO HU VROJW WLO UHVWDXUDQW 5HO V EOHPRVW 9L KDU VROJW KHOH K¡VWHQ RJ YL KDU NXQ WL NDVVHU j NJ WLOEDJH VLJHU 0DUJUHWKH /\QJV 0RUWHQVHQ +XQ KDU KHOH NDUULHUHQ DUEHMGHW

PHG MRXUQDOLVWLN RJ NRPPXQLNDWLRQ RJ GULYHU L GDJ /\QJV .RPPXQLNDWLRQ VRP KM OSHU RIIHQWOLJH RJ SULYDWH YLUNVRPKHGHU PHG DW NODUO JJH KYRUGDQ GH XQGHUVW¡WWHU VWUDWHJLVNH PnO PHG HIIHNWIXOG NRPPXQLNDWLRQ +XQ KDU DOWLG Y UHW KDYHLQWHUHVVHUHW PHQ EOHWU HU HU HQ VWRU PXQGIXOG $IV WQLQJHQ HU GHW GHU KDU RYHUUDVNHW RV PHVW +YLV YL VNDO OHYHUH WLO EXWLNNHUQH VNDO DOOH EOHUQHV SDNNHV L SRVHU VLJHU 0DUJUHWKH /\QJV 0RUWHQVHQ , VWHGHW IRU E¡YOHW PHG SRVHUQH KDU SDUUHW VROJW GH ÁHVWH EOHU L NDVVHU WLO $DUVWLGHUQH RJ QRJOH DI .¡EHQKDYQV EHGVWH UHVWDXUDQWHU VRP LI¡OJH SDUUHW EHWDOHU HQ ULPHOLJ SULV Vi har meget at lære 3n O QJHUH VLJW HU SDUUHW LNNH L WYLYO RP DW GHU HU ÁHVW SHQJH L VHOY DW IRUDUEHMGH EOHUQH WLO PHUH IRU GOHGH SURGXNWHU 0LFKDHO 6FKU¡GHU ÁLUWHU EODQGW DQGHW PHG WDQNHQ RP DW ODYH FDOYDGRV

+DQ KDU RJVn ÁHUH LGHHU WLO KYRUGDQ KDQ EHGVW NDQ XGQ\WWH HMHQGRPPHQV YDOQ¡GGHWU HU PHQ I¡UVW VNDO GH O UH KnQGY UNHW DW GULYH HQ EOHSODQWDJH (W EOHNXUVXV KRV *HÀRQ YDU I¡UVWH VNULGW Sn GHQQH UHMVH 'HU HU PHJHW DW O UH VLJHU 0LFKDHO 6FKU¡GHU (IWHU PDQJH nU PHG K QGHUQH RJ KRYHGHW EHJUDYHW L NRPPXQDOH VDJVDNWHU Q\GHU KDQ Q UNRQWDNWHQ PHG MRUGHQ RJ QDWXUHQ RJ KDQ KDU DPELWLRQHU RP DW VOXWWH HQ ODQJ HUKYHUYVNDUULHUH VRP ODQGPDQG Det er et helt nyt liv , O¡EHW DI nUHW KDU KDQ EUXJW PDQJH NU IWHU Sn DW V WWH VNLN Sn HMHQGRPPHQ VRP E UHU SU J DI DW 5LWW %MHUUHJDDUG GH VHQHVWH nU KDU RSKROGW VLJ PHJHW L .¡EHQKDYQ 'HW KDU DOWLG Y UHW HQ GU¡P IRU PLJ DW NRPPH WLO DW DUEHMGH PHG MRUGHQ 'HW HU HQ VWRU JO GH DW VWn RS RP PRUJHQHQ 'HW HU IRUEXQGHQ PHG VWRU OLYVNYDOLWHW VLJHU 0LFKDHO 6FKU¡GHU RP VLW Q\H OLY KYRU LQGWMHQLQJHQ IUD EOHKDYHQ VXSSOHUHV PHG MREEHW VRP HNVWHUQ OHNWRU YHG .¡EHQKDYQV 8QLYHUVLWHW 7LGOLJHUH KDU GH EHJJH DUEHMGHW RS PRG WLPHU RP XJHQ 1X KDU GH VDW EnGH IRUEUXJHW RJ WLPHWDOOHW QHG 'HW HU HW KHOW Q\W OLY VLJHU 0LFKDHO 6FKU¡GHU

MAD & MARKED

13. november 2015 nr. 577

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

17

God forretning for Coop at sÌnke priserne DETAILHANDEL: Det har vÌret en god forretning for Coop at sÌtte prisen pü økologiske varer ned.

Det sagde Signe Frese, kommerciel CSR-chef hos Coop, ifølge Landbrugsavisen til tilhørerne pü Landbrug & Fødevarers økologisektions ürsmøde.

Siden Coop satte priserne ned pü økologiske varer for et ürs tid siden, er omsÌtningen steget. I dag er det samlede økosalg 10 procent større end for et ür siden set over en bred kam. Pü frugt og grønt ligger det 40 procent højere, sagde hun.

Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2021;Â&#x201D; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2019;Â&#x2021;Â?Â&#x2030;Â&#x2021; Â&#x2039; bĂŚredygtighed

)n PnQHGHU LQGHQ NRQNXUVHQ EOHY GHQ VWRUH VSHFLDOE\JJHGH VWHQRYQ IMHUQHW IUD 1RUGLVN %UÂĄGKXV RJ RSPDJDVLQHUHW KRV HW Ă \WWHĂ&#x20AC;UPD PHQ XGJLIWHUQH WLO Ă \Wningen overstiger ovnens vĂŚrdi, og aktiverne i selskabet er opgjort til et rundt 0, sĂĽ ifølge bobestyreren bliver der ingen penge til kreditorerne.

Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2013; Â&#x2019;Â&#x2014;Â?Â?Â&#x2013;Â&#x2014;Â? Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x2039;Â&#x2022;Â? Â&#x201D;Ă&#x17E;Â&#x2020;Â&#x160;Â&#x2014;Â&#x2022; Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x2039;Â&#x2022;Â? Â&#x201D;Ă&#x17E;Â&#x2020;Â&#x160;Â&#x2014;Â&#x2022; Â&#x2021;Â&#x2C6;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x17D;Â&#x192;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2014;Â&#x2018;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2022;Â?Â&#x2014;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2013; Â?Â&#x192;Â&#x2018;Â&#x2022; Â&#x192;Â&#x2C6; Â&#x2014;Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2013;Â&#x2021; Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2030;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x201D;Ǥ Â&#x2018;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x201D;Â&#x2014;Â?Â?Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2039;Â?Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x192;Â&#x2C6; Â&#x2DC;§Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x2039;ÇĄ Â&#x2018;Â&#x2030; Â?Â&#x2014;Â&#x201D;Â&#x192;Â&#x2013;Â&#x2018;Â&#x201D; Â&#x2039;Â?Â&#x2020;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2021;Â?Â?Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2013; Â&#x2021;Â?Âą Â&#x2039;Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2022; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â?Â&#x2018;Â?Â?Â&#x2014;Â&#x201D;Â&#x2022;Â?Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x192;Â?Â&#x2013;§Â?Â&#x2021;

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Det ligger nu helt fast, at der ikke bliver en eneste krone til de kreditorer og tidligere ansatte, som sammen med SKAT har over 1,5 mio. kr. til gode i konkursboet efter Nordisk Brødhus, der blev erklÌret konkurs 6. august i ür.

- Der er ingen aktiver, fastslür LETT-advokat Janne Yde Sjørslev, der er indsat som bobestyrer.

Hun oplyser, at driften af Nordisk Brødhus efter hendes vurdering har vÌret prÌget af en mangelfuld økonomistyring, og at der siden übningen i 2012 er oparbejdet en betydelig gÌld.

Der er dog stor usikkerhed om gĂŚldens faktiske størrelse, da der KYHUNHQ Ă&#x20AC;QGHV QRJHW ERJKROGHUL HOler lister over de tidligere ansatte.

GrundlĂŚggeren og direktøren for Nordisk Brødhus har oplyst til boet, DW KHOH ERJKROGHULHW IRUVYDQGW GD Ă&#x20AC;UPDHW IUDĂ \WWHGH GH ORNDOHU Sn 1ÂĄUUHbro, hvor han bĂĽde drev et populĂŚrt bageri med tilhørende cafĂŠ samt en økologisk dagligvarebutik.

Kurator har derfor kun haft de 30.000 kr. til bobehandlingen, som staten stiller som sikkerhed, nür der er tale om tvangsopløste selskaber eller konkurser, der er begÌret af ansatte.

Ifølge Janne Yde Sjørslev er det

beløb langt fra nok til at forfølge alle løse ender i sagen.

men det forbliver gisninger, siger Janne Yde Sjørslev.

Â&#x2022;§Â&#x2020;Â&#x2DC;Â&#x192;Â?Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2030; Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201E;Â&#x2014;Â&#x2013;Â&#x2039;Â?

Hun har stor erfaring med konkurssager, og hun betegner boet efter Nordisk Brødhus som en â&#x20AC;&#x2122;usĂŚdvanlig rodebutikâ&#x20AC;&#x2122;, hvor det har vĂŚret umuligt at danne et prĂŚcist billede af, hvad der skete bag kulissen, da Nørrebro-bageren gik fra at vĂŚre madbloggernes darling, til Nordisk Brødhus blev kvalt under et bjerg af ubetalte regninger fra leverandører af økologiske fødevarer.

Det er historien om en ung voldsGÂĄPW PDQG VRP UHMVWH VLJ RJ Ă&#x20AC;N succes pĂĽ stenbroen. Men det er ogsĂĽ historien om en mand, som tilV\QHODGHQGH YDU UHW RSĂ&#x20AC;QGVRP QnU det handlede om at skaffe penge til driften, og i dag er Lennart Ribers som sunket i jorden. Det har hverken vĂŚret muligt for bobestyreren eller Ă&#x2DC;kologi & Erhverv at fĂĽ hans version af forløbet.

Â?Â&#x2022;Â&#x192;Â&#x2013;Â&#x2013;Â&#x2021; Â&#x2014;Â&#x2020;Â&#x2021;Â? Â?Â&#x2018;Â?Â&#x2013;Â&#x201D;Â&#x192;Â?Â&#x2013; OgsĂĽ andelshaverne og de ansatte stĂĽr tilbage med ubesvarede spørgsmĂĽl.

- Jeg ved ikke, om det er gĂĽet sĂĽ JDOW DW KDQ LNNH KDU NXQQHW Ă&#x20AC;QGH XG af, hvad han skulle gøre. Om han tĂŚnkte, â&#x20AC;&#x2122;lad det sejle det hele, sĂĽ mĂĽ jeg komme ud af detâ&#x20AC;&#x2122;, eller om han bare ikke kan styre det. Jeg ved det simpelthen ikke, sagde andelshaver Rasmus Boysen Schmidt til Avisen.dk.

Boet har modtaget henvendelser IUD EnGH DQVDWWH RJ à HUH DI GH FD andelshavere, som valgte at skyde 10.000 kr. i Nordisk Brødhus.

Konkursen blev begĂŚret af tre ansatte, som ikke havde fĂĽet deres løn, men det har vĂŚret sĂŚrdeles vanskeligt for kurator at skabe et overblik over, hvor mange det reelt drejer VLJ RP GD Ă HUH DUEHMGHGH XGHQ HQ DQV WWHOVHVNRQWUDNW RJ LNNH DOOH Ă&#x20AC;N lønsedler.

Janne Yde Sjørslev vurderer, at

Â&#x192;Â?Â&#x2030;Â&#x2021; Â&#x2014;Â?Â&#x17D;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x160;Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; - Det eneste, jeg har haft at gĂĽ ud fra, er kontoudtogene fra banken, siger Janne Yde Sjørslev.

Mange hĂŚvninger er af privat karakter og tegner et billede af et Ă&#x20AC;UPD KYRU HMHUHQV SULYDWÂĄNRQRPL tilsyneladende ikke var klart adskilt fra virksomhedens, men da Lennart Ribers aldrig mødte op til møderne i skifterettet, og det trods utallige forsøg ikke har vĂŚret muligt for kurator at fĂĽ ham i tale ad andre kanaler, efterlader bobehandlingen mange uklarheder, som der formentlig aldrig bliver kastet lys over.

- Jeg tror, at han kan have haft de bedste intentioner. MĂĽske var han bare en mand, der engagerede sig i mere, end han kunne gabe over,

202 har karantÌne ɝ Reglerne om konkurskarantÌne blev indført 1. januar 2014. Reglerne gør det muligt for skifteretten at give konkurskarantÌne til personer pü grund af groft uforsvarlig forretningsførelse, nür visse nÌrmere betingelser er opfyldt. ɝ Personer som für konkurskarantÌne kan fü forbud mod at drive visse former for erhvervsvirksomhed i normalt tre ür. Kun SKAT, skifteretterne og politiet har adgang til oplysningerne i registret. ɝ Aktuelt tÌller listen 202 navne.

der er tale om en groft uforsvarlig forretningsførelse, og Sø- og Handelsretten har fulgt hendes indstilling om at indlede en sag, som kan give Lennart Ribers konkurskarantÌne.

/HQQDUW 5LEHUV W Y KDYGH LI¥OJH à HUH WLGOLJHUH DQVDWWH RJ OHYHUDQG¥UHU HQ IDQWDVWLVN HYQH WLO DW ¡V OJH YDUHQ¡ PHQ KDQ JOHPWH DW EHWDOH UHJQLQJHUQH RJ DXJXVW EOHY 1RUGLVN %U¥GKXV HUNO UHW NRQNXUV

DETAILHANDEL: Antallet af forEUXJHUH GHU YLO EHWDOH Ă HUH SHQJH for bĂŚredygtige produkter, stiger, men danskerne gĂĽr stadig efter at fĂĽ mest vĂŚrdi for pengene, skriver Dansk Handelsblad.

Ikke fĂŚrre end 42 pct. af danskerne vil gerne betale mere for bĂŚredygtige varer.

Det fremgĂĽr af en Nielsen Sustainability Report 2015.

Det er en stigning pĂĽ 14 pct. siden sidste ĂĽr.

Men 62 pct. mener, at det er vigtigst, at varen giver god vĂŚrdi for pengene.

Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x152;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2030;Â? Â&#x2018;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D; Ă&#x17E;Â&#x152;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2022; Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;ÇŚÂ&#x2019;Ă&#x17E;Â&#x17D;Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x201D; PĂ&#x2026;LĂ&#x2020;G: Guldmedalje for den økologiske spegepølse med fennikel, sølv til bĂĽde økologisk spegepølse med chili og økologisk spegepølse med krydderurter og endelig bronze til â&#x20AC;&#x2122;den mildeâ&#x20AC;&#x2122; økologiske spegepølse og â&#x20AC;&#x2122;den med hvidløgâ&#x20AC;&#x2122;.

Det var den fornemme høst, som Højer Pølser havde med hjem fra den tyske Sßffa-messe. Det er en tysk specialmesse for slagtere RJ KnQGY UNHUH KYRU à HUH HQG 1000 internationale produkter blev bedømt.

- Vi er stolte over, at vi endnu engang fĂĽr international anerkendelse af dĂŠt, vi gĂĽr og laver hver dag â&#x20AC;&#x201C; nemlig gode spegepølser.

Her i Højer har vi altid lavet gode spegepølser ved hjÌlp af godt hündvÌrk og de bedste rüvarer.

Vores økologiske serie er en helt naturlig videreudvikling af vores produktsortiment, og nür danskerne er dem, der bÌrer den økologiske fane højest pü verdensplan, er vi glade for, at vores pølser ogsü anerkendes i den sammenhÌng, siger Jan Mßller hos Højer Pølser.

18

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

13. november 2015 nr. 577

Éť ANNONCER

Â&#x201E; TID & STED 20. november kl. 12 - 16. Ă&#x2026;bent hus pĂĽ nyt økologisk biogasanlĂŚg.

Tarpvej 15, Strellev, 6870 Ă&#x2DC;lgod.

Arr: JH BioEnergi ApS og Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

25.-26. november. Ă&#x2DC;kologi-Kongres 2015 - Succes og udfordringer.

Vingsted hotel & konferencecenter ved Vejle. Kongressen byder pĂĽ et bredt fagligt program med nyeste viden, stof til eftertanke, spĂŚndende oplĂŚgsholdere, visionĂŚre debatter samt en levende udstilling.

Deltagerne reprĂŚsenterer foruden landbruget alle dele af økologien, sĂĽ det er unik mulighed for at fĂĽ skĂŚrpet dit personlige netvĂŚrk fra nĂŚr og fjern. Find oplysninger pĂĽ www.okologi-kongres.dk. Arr: Seges, Landbrug & Fødevarer og Ă&#x2DC;koKNFHRJ +@MCRENQDMHMF L ĆŚ 27. og 28. november. Julemarked pĂĽ RohavegĂĽrd - et økologisk landbrug drevet af mennesker med nedsat funktionsevne. Kom og oplev et rigtigt julemarked pĂĽ landet.

RohavegĂĽrd, Strandbakken 142, 4700 NĂŚstved. Se meget mere pĂĽ rohavegĂĽrd.dk. Arr: RohavegĂĽrd.

28. og 29. november kl. 10-16.

Julemarked pĂĽ Gl. Estrup med unikke, kreative og spĂŚndende salgsboder, smagen af julen â&#x20AC;&#x201C; sĂĽvel nutidens som fortidens og ikke mindst, pynt, dekorationer og arbejdende hĂĽndvĂŚrksstande.

Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup, Randersvej 4, 8963 Auning.

LĂŚs mere pĂĽ www.gl-estrup.dk.

Arr: Dansk Landbrugsmuseum.

28. november - 6. december. Ă&#x2DC;kologisk julemarked hos Camilla Plum. En herlig blanding af den traditionelle nissejul med gamle nisser i alle kroge, det vildeste sammensurium af arabisk souk, indisk tempel, Bethlehem, virkelig dĂĽrlig smag, stedvis god smag og den skønneste overdĂĽdighed. FuglebjerggĂĽrd, Hemmingstrupvej 8, 3200 Helsinge. Se nĂŚrmere oplysninger pĂĽ www.fuglebjerggaard. dk. Arr: Camilla Plum.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

De nĂŚste numre Udkommer 27. nov.

11. dec.

8. jan.

22. jan.

5. feb.

Annoncedeadline 17. nov.

1. dec.

15. dec.

12. jan 26. jan.

Nr. 578 579 580 581 582

Se oplysninger om annoncering pĂĽ

www.økologiogerhverv.dk ogsü for 2016

Ă&#x2DC;KOLOGI

ERHVERV

Â&#x201E; Bog-nyt vejen har styr pĂĽ. Man behøver ikke kopiere, bare man lader sig inspirere. Men det ville nu vĂŚre sjovt, hvis man kunne.

FortĂŚl os, hvad du mener om avisen, sĂĽ vi kan blive endnu bedre.

Hvad savner du at lĂŚse mere om?

Send en mail til ab@okologi.dk

RĂĽdgivning med mening Mød din konsulent pĂĽ Ă&#x2DC;kologi-Kongres 2015 Besøg vores stande og fĂĽ en uformel snak med økologirĂĽdgiverne

RĂĽdgivningschef Ole Engellyst

obe@okologi.dk

Stine Hjarnø Jørgensen, økonomi Carsten Markussen, planteavl Claus Ă&#x2DC;stergaard, planteavl Erik Kristensen, planteavl Poul Christensen, planteavl Mads S. Vinther, planteavl Malene Storm KrĂŚfting, planteavl Martin Beck, planteavl Marie-Louise Simonsen, naturtiltag Bjarne Hansen, tvĂŚrfaglig Kirstine Lauridsen, kvĂŚgbrug Iben Alber Christiansen, kvĂŚgbrug Mads Mortensen, kvĂŚgbrug Michael Tersbøl, biogas Peter Søndergaard, omlĂŚgning Lars Lambertsen, omlĂŚgning, svineproduktion

2936 7069 3062 7215 2045 7465 6197 4911 3062 7545 3062 9016 2026 1072 2342 4980 3062 5852 2115 8706 2043 6104 6197 4909 6197 4912 5153 2711 6197 4903 6197 4906

Webers Vintergrill. Jamie Purviance. 200 s. 249,95 kr. Lindhardt og Ringhof.

PĂĽ med hue, halstørklĂŚde og grillvanter â&#x20AC;&#x201C; og sĂĽ ud i kulden, for det er der, maden skal laves. Forberedelserne mĂĽ gerne foregĂĽ indendørs, men selve tilberedningen foregĂĽr pĂĽ/i grillen udenfor, og som oftest af far selv.

Jamie Purviance har samlet mere end 100 opskrifter pü alt fra burgere og juleand til kager og gløgg. Nybegyndere kan starte med at lÌse de indledende grundregler, mens mere øvede kan springe direkte ind til de indbydende opskrifter.

Danskernes smĂĽkager. Bettina Buhl. 128 s. 199,95 kr. Nyt Nordisk Forlag.

Madhistoriker Bettina Buhl har samlet en rĂŚkke gamle smĂĽkageopskrifter og tilpasset dem nutidens bagning i et smĂĽkageleksikon, som indledes med kapitlet â&#x20AC;&#x2122;En smĂĽkages historieâ&#x20AC;&#x2122;.

For hver af bogens opskrifter er anført, hvor opskriften stammer fra (fx Güsehalse fra En HøyFornemme Madams Kaagebog fra 1703) samt beskrivelse af kagen med mere. Nür man lÌser opskrifterne, kan man hurtigt se, at der ikke er noget støvet over dem, og at en god smükage er og bliver en god smükage.

GartneriRĂĽdgivningen og Ă&#x2DC;kologisk Landsforening afholder

Temadag om jordfrugtbarhed og kompost i grønsagsproduktion Den 2. december kl. 10.00 â&#x20AC;&#x201C; 16.00 pĂĽ Majsmarken 1, 7190 Billund Dagen er delt op i et tema om kompost om formiddagen, og et tema om jordfrugtbarhed om eftermiddagen.

Mület med dagen er at give et dybdegüende indblik i: - produktion og brug af kompost - at forbedre jordfrugtbarhed gennem sÌdskifte, grøngødning, kompost, jordbearbejdning m.m.

Der vil vĂŚre oplĂŚg fra Martin Beck, Ă&#x2DC;kologisk Landsforening Dietmar Näser, GrĂźne BrĂźcke, ing. agrokemi fra Tyskland, Svend Daverkosen, Aarstiderne, 5LFKDUG GH 9LVVHU *DUWQHUL5nGJLYQLQJHQ P Ă&#x20AC; De udenlandske oplĂŚg er pĂĽ engelsk.

PURJUDPPHW ÂżQGHV Sn ZZZ JDUWQHULUDDGJLYQLQJHQ GN XQGHU NDOHQGHUHQ HOOHU ZZZ RNRORJL GN NRPSRVW Der forbeholdes retten til ĂŚndringer i programmet.

Den store bagedyst. DR. 216 s.

199,95 kr. Lindhardt og Ringhof.

Nu er det muligt at prøve opskrifter (og evner) derhjemme O CDKS@FDQMDR ƌNSSDRSD RINUDste og mest imponerende kaFDQ EQ@ CD E³QRSD ƼQD R¥RNMDQ af Den store bagedyst. Ogsü Livs vinderkage Den islandske hest!

Alle, der har fulgt med i udsendelserne, ved, at det er en krÌvende opgave, man kaster sig ud i, hvis man vil gøre dem kunsten efter, men alle kagerne er sü fulde af fantasi, at man kan starte med en del eller to kombineret med noget, man i for-

Rosas spionkagebog â&#x20AC;&#x201C; 22 opskrifter fra Rouladegade. Rosa *MHUOXĆą 1\KROP V NU DR Carlsen.

Sü skal børnene og fantasien til ovnen, sammen med en voksen medhjÌlper og en masse marcipan, fondant og andre søde sager og kulør. Hvis man ikke ved, hvem Rosa fra Rouladegade er, sü spørg et barn, der ser Ramasjang i tv.

Det mü helt klart vÌre den voksne medhjÌlper, der für overdraget det meste af renF³QHMFDM LDMR A³QMDMD FTƤDQ løs.

AB

7LOPHOGLQJ QÂĄGYHQGLJ VHQHVW GHQ Sn tilmeld@okologi.dk â&#x20AC;&#x201C; DQJLY ´NRPSRVWVHPLQDU ´ L HPQHIHOWHW RJ VNULY QDYQ DGUHVVH postnr., by, mobilnummer samt antal deltagere.

Pris inkl. forplejning 850 kr.+ moms pr. pers.

Mødet er støttet af Promilleafgiftsfonden for frugtavl og gartneribruget

LÌs om de økologiske spisemÌrker pü www.oekologisk-spisemaerke.dk

ØKOLOGI & ERHVERV

13. november 2015 nr. 577

19

$1121&(5 ɽ

www.økologiogerhverv.dk

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

Økologiens Have Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk

Økologisk gødning sælges Flere forskellige typer gødninger (Piller) Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges Økologisk kompost til forskellige formål sælges Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Farmergødning IS v. N/E Mortensen Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

Nyt fra mark og stald på Landbrugsbloggen

Har du styr på kvikken?

Lær ooslogi mer ’ øk Økologiske praktikpladser søges.

Kontakt os på tel 96 96 66 66 kærlig hilsen Eleverne på Kalø

8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk

ØKOLOGI

ERHVERV

Er du klar til den forestående vinter - har du, hvad du behøver, eller har du for meget?

Hvilke andre steder end i ØKOLOGI & ERHVERV finder man så mange spændende og relevante oplysninger om økologi - og så gode annoncer?

Alle annoncer i ØKOLOGI & ERHVERV læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mængden.

Så, mangler du noget, inden foråret spirer frem, finder du det måske lige her.

KORT & GODT Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877. Økologisk wrap-hø fra 1. slet, 100 minibig og 50 rundballer, sælges. Vestjylland, tlf. 2163 7007. Økologisk landbrug 30 på ha, velegnet til fedekvæg eller frilandsgrise, Vestjylland, sælges.

Også god jagt- og fritidsejendom, Sdr. Felding, 2163 7007.

Sælges billigt: Frøgræshalm, rughalm og kødkvæg. Tlf. 3013 1447 (Herning).

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere.

I spalten Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.

Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

Bestil annonce på 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

Gaveidé

Hvor mange gaver glæder et helt år?

Giv et abonnement på Økologi & Erhverv Se information på www.økologiogerhverv.dk

Udstyr med mulighed for teknologi-tilskud

Nu skal olieræddikerne i hus

Indvielse af økologisk biogasanlæg

6WU¡PDVNLQHU L À HUH VW¡UUHOVHU

Tjek plantetallet i rapsmarken

Skræpper bør tages alvorligt

Læs om det på www.okologi.dk/okoblog

Gummimåtter til drivveje Kontakt: Joost Oppers, Sdr Felding +45 4097 3331 – so-vang@hotmail.com www.jooma.dk

Flere skal kende Det Ă&#x2DC;kologiske SpisemĂŚrke

ID nr. 42742

Ă&#x2DC;KOLOGI ERHVERV Frontløber 2016 Â&#x2022;Â?Â&#x192;Â&#x17D; Ď?Â&#x2039;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2022;

Send navn og kontaktoplysninger sammen med en kort beskrivelse af, hvorfor vedkommende nomineres, samt inden for hvilken kategori, vedkommende ønskes nomineret i, til: ib@okologi.dk

NĂŚste generation Éť Innovativt generationsskifte og ejerformer Éť Styrket mulighed for opstart for unge; er selv unge og har fundet en alternativ vej Éť Godt uddannelsessted/praktikvĂŚrter eller samarbejde med landbrugsskoler

Éť Éť Éť

VÌrdiskabelse og lønsomhed ɝ Nye veje til lønsom direkte afsÌtning Nye rüvarekvaliteter Gürdbaseret forarbejdning og salg Optimering af drift, indtjening og ressourceforbrug i økologi

Samarbejde Éť Innovativt samarbejde i produktion lokalt Éť Innovativt samarbejde langs produktionskĂŚden Éť Samarbejde med lokalsamfundet Éť Den gode ambassadør: Ă&#x2026;benhed og dialog med borgerne og samfundet

Er du selv - eller er din nabo, gode ven, onkel, niece eller andre, du kender - en frontløber, som trĂŚder nye stier inden for økologi, sĂĽ er det nu, du skal sende en mail Bestyrelsen i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening har besluttet at genoplive kĂĽringen af økologiske frontløbere, som fandt sted i 2013.

KĂĽringen skal foregĂĽ i forbindelse med generalforsamlingen i foreningen 11. marts 2016, men inden Frontløber 2016 kan kĂĽres, skal vi have nomineret WROY NDQGLGDWHU IRUGHOW Sn Ă&#x20AC;UH NDWHJRULHU og det skal du hjĂŚlpe os med.

Küring af Frontløber 2016 skal inspirere til nytÌnkning hos de økologiske landmÌnd, ved at synliggøre og anerkende de innovative og passionerede økologiske frontløbere, som gür i front med nye typer samarbejde og løsninger, der udvikler og udbreder økologi.

Â&#x2021; Ď?Â&#x2039;Â&#x201D;Â&#x2021; Â?Â&#x192;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2030;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2021;Â&#x201D;ÇŁ Innovativ produktion Éť Styrkelse af jordens frugtbarhed Éť Nye løsninger, der fremmer recirkulering af nĂŚringsstoffer til økologisk landbrug Éť Bidrag til biodiversitet Éť Diversitet i sorter og dyreracer Éť Klima Éť DyrevelfĂŚrd: Nye løsninger, der giver bedre dyreliv Sundere rĂĽvarer Éť

Du kan følge med pü www. økologisk-spisemÌrke.dk

Mens nĂŚsten alle danske forbrugere kender det røde statskontrollerede Ă&#x2DC;-mĂŚrke, sĂĽ kender langt fĂŚrre til Det Ă&#x2DC;kologiske SpisemĂŚrke, som 1.350 restauranter, kantiner og daginstitutioner i dag kan bryste sig af.

En undersøgelse, som YouGov har udarbejdet for Miljø- og Fødevareministeriet, viser, at under en femtedel af forbrugerne kender til Det Ă&#x2DC;kologiske SpisemĂŚrke. Derfor bliver der sat gang i en kampagne for at udbrede kendskabet til mĂŚrket.

I dag er der omkring 70 kroer, cafeer, cafeteriaer og restauranter med spisemĂŚrket, mens resten af de 1.350 med spisemĂŚrket er kantiner, plejehjem og daginstitutioner, som

mü markedsføre sig pü, at økologiandelen af de fødevarer de serverer, rÌkker til et økologisk spisemÌrke i enten guld, sølv eller bronze.

- Det Ă&#x2DC;kologiske SpisemĂŚrke skal løfte den økologiske omsĂŚtning til nye højder. Og kan vi fĂĽ forbrugere, daginstitutioner og kantiners appetit pĂĽ økologi til at slĂĽ endnu kraftigere igennem, vil det sĂŚtte yderligere skub i udviklingen og efterspørgslen af varer, der har bĂĽde natur, miljø og dyrevelfĂŚrd i fokus, siger miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen i en pressemeddelelse.

Miljø- og Fødevareministeriet har derfor sat gang i en kampagne for Det Ă&#x2DC;kologiske SpisemĂŚrke. Kampagnen ruller i uge 46 og 47 med EO D DQQRQFHU L Ă HUH ODQGVG NNHQde aviser, pĂĽ Facebook og med gratis postkort pĂĽ cafeer og restauranter. ib@okologi.dk

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen Ă&#x17E;Â?Â&#x2022;Â?Â&#x2021;Â&#x201D;ÇĄ Â&#x192;Â&#x2013; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â?Â&#x2021;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; til Det Ă&#x2DC;kologiske SpisemĂŚrke og de 1.350 spisesteder, der har sat spisemĂŚrket pĂĽ menuen.

En mĂĽlrettet kampagne Â&#x2022;Â?Â&#x192;Â&#x17D; Â&#x2C6;¤ Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x192;Â&#x2013; Â&#x2DC;§Â&#x17D;Â&#x2030;Â&#x2021; og efterspørge økologi

13. november 2015 nr. 577

ERHVERV Ă&#x2DC;KOLOGI

Afsender: Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV Éż Silkeborgvej 260 Éż 8230 Ă&#x2026;byhøj Éż avis@okologi.dk