Økologi & Erhverv nr 578 27-11-15

Naturplejen er nedsmeltet

Ă˜kologi er bare et regelsĂŚt

Hvorfor er det jordejeren og ikke dyreholderen, der fĂĽr betalingen for naturplejen? Og hvorfor tager regelsĂŚttet, der regulerer naturplejen, ikke afsĂŚt i, hvordan man bedst fremmer biodiversiteten?

Er det en god idÊ at lÌre de studerende pü landbrugsskolerne at vurdere, om en bedrift med fordel kan omlÌgges til økologi?

4

AKTUELT

15

FOR UNGE

MARK OG STALD

Søde chokoladedrømme Lars Borch Nielsens ønske om at udvikle et sundt alternativ til slik til sin søn, ser ud til at udvikle sig til en gylden forretning for den sjÌllandske ivÌrksÌtter, som nu er klar til at erobre hele Verden med sin engangs-chokoladefondue.

22

MAD OG MARKED

ERHVERV

Ă˜KOLOGI

Ă˜kologien blomstrer pĂĽ nettet Side 24-25

Kritik af udbud ‡– ‡” ‹Â?Â?‡ Â?‘Â?Â?”‡–‡ —†„—† ’¤ Ď?Ž‡”‡ –—•‹Â?†‡ ˜ƒ”‡Â?—Â?”‡ǥ Â?‘Â?Â?—Â?‡”Â?‡ Šƒ” „”—‰ ÂˆÂ‘Â”ÇĄ Â?‡Â?‡” …Š‡Ď?Â?‘Â?sulent Rikke Thorøe Grønning fra Ă˜kologisk Landsforening UDBUD AF IRENE BRANDT

Dansk frugt igen ramt af sprøjtegift Sprøjtegiften prosulfocarb har forurenet pĂŚrer fra en lollandsk frugtavler. Landbrugets frivillige handlingsplan har fejlet, og Ă˜kologisk Landsforening krĂŚver ministeren ind i sagen

forurening. Landbruget og Syngenta ivĂŚrksatte for to ĂĽr siden en frivillig handlingsplan med bl.a. nye sprøjteanvisninger, der skulle stoppe spredning af giften. Ă˜kologisk Landsforening, Ă˜L, har tidligere advaret om, at planen ikke kan sikre frugtavlerne.

Efter det seneste fund har Ă˜L ingen tiltro til handlingsplanen og krĂŚver, at ministeren tager hĂĽnd om sagen.

En økologisk frugtavler pü Lolland har füet en del af sin pÌrehøst forurenet med sprøjtegiften prosulfocarb. Det viser en egenkontrol foretaget hos grossisten GASA Nordgrønt af pÌrerne, som blev høstet i oktober. Det er tredje ür i trÌk, at dansk frugtavl bliver ramt af denne

”•–ƒ–Â?‹Â?‰ •Â?ƒŽ ƒĎ?Â?Žƒ”‡• Landbrug & Fødevarer valgte som en engangsforestilling at betale erstatning til de avlere, som led tab pĂĽ grund af prosulfocarb-forurening i 2013. Men der er ingen afklaring pĂĽ, hvor erstatningsansvaret nu hviOHU 'HW VNDO GHU Ă€QGHV HQ DINODULQJ

pĂĽ, understreger Ă˜kologisk Landsforening. Ă˜kologi & Erhverv har kontaktet miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen, men det har ikke vĂŚret muligt, at fĂĽ en kommentar til kravet fra Ă˜L. Seges beklager Til gengĂŚld har Seges en kommentar: - Det er meget beklageligt, at der er fundet spor af stoffet prosulfocarb pĂĽ et parti økologiske pĂŚrer. Vi vil nu sĂŚtte et grundigt analysearbejde L JDQJ IRU DW Ă€QGH NLOGHQ VLJHU ,YDU Ravn, direktør for Seges Planter & Miljø. ib@okologi.dk

27. november 2015 nr. 578 35. ĂĽrgang

- I stedet for at Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S, SKI, bruger en masse ressourcer pĂĽ lave XGEXG Sn Ă HUH WXVLQGH YDUHQXPUH WLO de kommunale storkøkkener, vil det vĂŚre meget mere meningsfyldt, hvis SKI i stedet hjalp kommunerne med at udarbejde vĂŚrktøjer, som kommunerne kan bruge, hvis de ønsker at lave udbud lokalt, siger Rikke Thorøe Grønning, der er chefkonsulent i Ă˜kologisk Landsforening. Hun fortsĂŚtter: - Hvis mĂĽlet med de offentlige udbud er, at kommunerne skal spare penge, tror jeg, at besparelserne ville vĂŚre større, hvis kommunerne selv kunne gennemføre udbud, der er skrĂŚddersyet til den enkelte kommunes behov.

Samtidig ville de smĂĽ, lokale producenter og grossister ogsĂĽ kunne deltage i udbudene.

- Som det ser ud nu, er der intet, der tyder pü, at mindre leverandører og grossister har mulighed for at byde ind pü 90.50 Fødevarer. Resultatet er, at dette tiltag fra Moderniseringsstyrelsen direkte modarbejder initiativet Kloge Fødevareindkøb fra Fødevarestyrelsen, som skal fremme lokale og økologiske indkøb i de offentlige køkkener, siger Rikke Thorøe Grønning.

Hun frygter, at en succes for SKI’s nye udbud for fødevarer kan betyde døden for mange smü leverandører, som kan miste indtÌgter fra de kommunale køkkener, nür disse er bundet til at købe deres rüvarer Êt sted.

- Konkurrence er godt; men kun KYLV GHU HU NRQNXUUHUHQGH ÀUPDHU konstaterer Rikke Thorøe Grønning.

Aftale binder I løbet af januar sendes forarbejdet til udbudet i høring, og allerede i februar müned forventer SKI, at kom-

munerne skal tilslutte sig den forpligtende aftale.

- En tredjedel af kommunerne er godt i gang med at omlÌgge deres køkkener til økologisk produktion.

Men det betyder ogsü, at to tredjedele ikke er i gang. Vi frygter, at disse kommuner nür at indgü bindende DIWDOHU IRU GH Q VWH ÀUH nU VRP EHsvÌrliggør en omlÌgning af kommunernes køkkener, hvilket jo heller ikke er i trüd med den dagsorden, Fødevarestyrelsen arbejder for, siger Rikke Thorøe Grønning.

Bedre end frygtet Rikke Thorøe Grønning tilføjer: - Vi synes ikke, at hverken de kommunale køkkener eller producenterne og grossisterne kan vÌre tjent med dette udbud, for intet tyder pü, at kommunerne rent faktisk ender med at fü billigere fødevarer pü grund af bindende udbud. Men trods dette er det foreliggende resultat bedre, end vi havde frygtet, for kommunerne har mulighed for at tilvÌlge, hvilke varegrupper de ønsker at binde sig for.

Rikke Thorøe Grønning vurderer, at de kommuner, der allerede har et ønske om at købe fødevarer lokalt, dermed fortsat kan gøre dette.

- Men alt andet lige, sü burde SKI - hvis de absolut skal lave udbud pü et omrüde, der er sü komplekst - have ventet med at designe dette udbud til Kloge Fødevareindkøb er fÌrdige med den opgave, de er sat til at løse. Det kunne danne grundlag for udbud, der bedre imødekommer kommunernes behov inden for fødevarer til storkøkkener, for der er en verden til forskel pü at lave et bindende udbud for printere eller vejsalt og sü fødevarer, siger Rikke Thorøe Grønning.

LÌs mere om SKI’s udbud for fødevarer pü side 6

2

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

27. november 2015 nr. 578

MENNESKER & MENINGER Solid viden og sund fornuft

LEDER AF PER KĂ˜LSTER

Bjarne Møller takker af hos Friland Efter mange ür som bestyrelsesformand for Friland A/S oplyste Bjarne Møller pü Selskabets ürsmøde, at han fratrÌder til februar, hvor Danish Crown udpeJHU KDQV Dà ¥VHU - Hvad angür fremtiden kan jeg fortÌlle, at det bliver uden mig som kaptajn, sagde Bjarne Møller, som har vÌret medlem af bestyrelsen siden selskabets blev stiftet 1. januar 1992, og har siddet i formandsstolen siden forüret 1996.

- I har altid vÌret lydhøre, og I har altid arbejdet efter løsninger.

Det vil jeg gerne takke jer for. Det har vÌret en fornøjelse. Pas godt pü selskabet og pas godt pü den selvstÌndighed, som Friland har i Danish Crown, sagde Bjarne Møller, som selv für mange roser med pü vejen. %MDUQH 0¥OOHU KDU OHYHUHW HQ à RW og stor indsats i udviklingen af Friland. Bjarne har vÌret visionÌr, og han har vÌret hovedarkiWHNW EDJ à HUH VWRUH EHVOXWQLQJHU L Friland herunder ogsü sammensmeltningen med Danish Crown.

Med Bjarne ved roret har Friland taget mange rigtige beslutninger, siger bestyrelsesformand i Danish Crown Erik Bredholt. jb@okologi.dk

I skrivende stund er vi pü vej til øko-kongres, og i lÌsende er den forhübentlig vel overstüet. En kongres, som med viden i hünden, skal lede økologien ind i en fremtid, som utvivlsomt vil udfordre os endnu mere end i vores hidtidige historie.

Og hvad er sĂĽ de store udfordringer?

Her og nu er det at holde snor i at sikre, at der er balance mellem udviklingen i omlÌgningen og vÌksten i markedet. Det skal følges nogenlunde ad, for at avlerne, butikkerne, køkkenerne, forbrugerne og eksportmulighederne ikke lades i stikken.

I takt med at nye avlere kommer til, skal det vÌre en positiv oplevelse at møde det marked, der VIL økologien.

Og det samme omvendt: Nür initiativerne buldrer derudad i butikker og køkkener, sü virker det tosset, nür noget sü grundlÌggende som kartofler og hakkekød ikke kan skaffes.

Men udfordringerne handler om meget mere og andet. Vi skal leve op til vores egne mülsÌtninger og omverdenens forventninger om at levere kvalitet og de goder, som samfundet nyder godt af - nemlig voUHV LQGà \GHOVH Sn GULYKXVHIIHNWHQ pü vandmiljøet og drikkevandskvaliteten, pü dyrenes velfÌrd og endelig pü naturen og pü biodiversiteten i det landskab, vi forvalter. Og kigger vi langt, sü stür vi med rigtigt store udfordringer med et landbrug, som mü og skal tÌnke nyt for at møde kravene og levere goderne.

“

Selvom vi kan rykke os pü mange omrüder med dygtighed og stadig producere til en overkommelig merpris, sü er vi i sidste ende begrÌnset af de konkurrenceforhold - danske süvel som globale, som bestemmes af landbrugets generelle vilkür. For at vi kan bevÌge os mere og mere mod vores mül, er der ingen vej uden om, at vi ogsü skal se pü den ’store’ politiske dagsorden.

meget langsigtet, hvilket ofte krĂŚver meget langsigtede investeringer.

SĂĽ meget desto vigtigere er det, at der tĂŚnkes nyt. Se pĂĽ markedet.

Hvad vil forbrugerne? Müske er det ligesom med bilindustrien, at det er muligt i langt højere grad at prisdifferentiere efter kvaliteter, og dermed at landbrugets produkter ikke er gode, bare fordi de er billige.

Det ĂĽbner enorme muligheder for erhvervet, hvis den onde cirkel kan brydes og politikerne tager ansvaret for at lave nogle langsigtede valg.

Og EU skal i spil. Vi skal have sat en ny kurs for, hvordan offentlige penge bruges i retning af, at sikre de samfundsmÌssige goder fremfor at sende en blankocheck til EU’s bønder. Den gür ikke lÌngere.

’I gamle dage’, dengang i 80-erne da Ă˜L var en baby som hed LĂ˜J, da stod der i indledningen til avlsreglerne, at økologien er et kompromis med økonomien. Netop. Det gĂŚlder stadig. Selvom vi kan rykke os pĂĽ mange omrĂĽder med dygtighed og stadig producere til en overkommelig merpris, sĂĽ er vi i sidste ende begrĂŚnset af de konkurrenceforhold - danske sĂĽvel som globale, som bestemmes af landbrugets generelle vilkĂĽr. For at vi kan bevĂŚge os mere og mere mod vores mĂĽl, er der ingen vej uden om, at vi ogsĂĽ skal se pĂĽ den ’store’ politiske dagsorden.

Udgiver Ă˜kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă…byhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

Ă˜KOLOGI Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 87 32 27 29

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 87 32 27 27

Udkommer 22 udgivelser ĂĽrligt Oplag 4.500 ISSN 1904 - 1586

Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23

Journalist Kaj Lund Sørensen kls@okologi.dk 87 32 27 28

ERHVERV

Regeringens 16-punktsplan er bekymrende, da det ikke er en politik, der forfølger de økologiske mül. Nok er landbruget i knÌ, men det virker som en sÌrdeles kortsigtet strategi at forfølge et mül om ’at producere mere for mindre’. Langt ind i landbrugets rÌkker er der en resignation, som bunder i, at det er svÌrt at fü øje pü fremtidens marked, og som ikke Ìndres af 16-punktsplanen. Uanset om blokaden ophÌves, sü bliver Rusland om fü ür ikke bare selvforsynede men ogsü eksportør.

Mange husker, da dansk tekstilindustri og møbelindustri forsvandt.

Dansk landbrug er ingen naturlov, men en hĂĽndtering af naturen der er

Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg.

Et ĂĽrsabonnement koster 695 kr. (ekskl. moms). Bestil pĂĽ mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

Ă˜kologien leverer kvaliteter og goder, det er en sund retning for det danske landbrugs- og fødevareerhverv. Potentialet er enormt, men det forudsĂŚtter at enten-eller eller for-og-imod billedet forlades. Se Ă˜-mĂŚrket som en drift i en retning af at levere pĂĽ alle fronter i forhold til sĂĽvel landmand, som forbruger og samfund. Det er det vi vil, og det vi tilbyder. Det er et Danmark med fremtid. Baseret pĂĽ solid viden og sund fornuft.

Ă˜kologi & Erhverv Redigeres uafhĂŚngigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

DebatindlĂŚg: Redaktionen modtager gerne debatindlĂŚg fra vores lĂŚsere.

Send dit indlĂŚg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

27. november 2015 nr. 578

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

3

INDHOLD: AKTUELT 4 Naturplejen er nedsmeltet Hvorfor er det jordejeren og ikke dyreholderen, der fĂĽr betalingen for naturplejen? Og hvorfor tager regelsĂŚttet, der regulerer naturplejen, ikke afsĂŚt i, hvordan man bedst fremmer biodiversiteten?

5 Regler spÌnder ben for alternative ejerformer Hvorfor skal teknologistøtten til økologiske landmÌnd først og fremmest komme jordejere og gürde med store besÌtninger til gavn?

6

6 50.90 Fødevarer pü vej i høring Arbejdet i SKI med den omdiskuterede forpligtende, kommunale, fødevDUHDIWDOH IRU VWRUN¥NNHQHU )¥GHYDUHU Q UPHU VLJ VLQ DIVOXWQLQJ

Ă˜KOLOGI-KONGRES 2015

8-11

MARK OG STALD 12 Fagligt talt: Hestebønne - en fascinerende afgrøde 12 Recirkulering krÌver nye komponenter

14

Industri og affaldsselskaber har produkter, der kan blive til gødning i det økologiske landbrug, og økologerne mangler dem. Udfordringen er at gøre op med gamle vaner, skabe nye kontakter og balancere gødningernes nÌringsstoffer, sü de bliver anvendelige i praksis.

15 Ă˜kologi er jo bare et regelsĂŚt Er det en god idĂŠ at lĂŚre de studerende pĂĽ landbrugsskolerne at vurdere om en bedrift med fordel kan omlĂŚgges til økologi?.

16 Nyt rüd for unge økologer Der kan vÌre langt mellem de unge økologer pü landbrugsskolerne.

Derfor har Ă˜kologisk Landsforening nedsat Det økologiske ungdomsrĂĽd i daglig tale kaldet UngerĂĽdet, hvor unge, nyetablerede landmĂŚnd og landmĂŚnd under uddannelse kan mødes og drøfte økologisk produktion.

17 Ă˜kologisk Inspirationsdag 2015 *RGW GHOWDJHUH KDYGH IXQGHW YHM WLO 6RUÂĄ IRU DW RSOHYH GH VS Qdende oplĂŚgsholdere og møde kollegaer og nye samarbejdspartnere.

18 Hvem tÌnker pü fÌlles farehytter til søer pü friland?

I Vestjylland stür der lige nu tre nye bud pü hytter til farende og diegivende søer pü friland.

19 Nyt fra ICROFS: SammenhÌng mellem smügrises død og hytteklima kortlÌgges

HvornĂĽr er det en fordel at omlĂŚgge gĂĽrden? Ă˜kologisk Landsforening tilbyder omlĂŚgningsbesøg pĂĽ landbrugsskolerne. De studerednde pĂĽ Virksomhedslederholdet pĂĽ Asmildkloster Landbrugsskole har prøvet konceptet.

MAD OG MARKED 21 Gyldent rekordür for Frilands økologer TillÌggene for økologisk kød satte adskillige nye rekorder i det seneste regnskabsür, men Friland forventer, at afregningen stabiliserer sig pü et mere naturligt leje i de kommende ür.

22 Søde drømme i smeltet chokolade Lars Borch Nielsens ønske om at udvikle et sundt alternativ til slik til sin søn, ser ud til at udvikle sig til en gylden forretning for den sjÌllandske ivÌrksÌtter, som nu er klar til at erobre hele Verden med sin engangschokoladefondue.

FINANSLOV

Ă˜kologer til regeringen: - Følg op pĂĽ succesen Ă˜kologisk Landsforening, Ă˜L, noterer i en pressemeddelelse, at økologi er nĂŚvnt som noget af det første i Ď?‹Â?ƒÂ?•Ž‘˜•–‡Â?•–‡Â?• ƒˆ•Â?‹– om en ramme til fødevare- og landbugsinitiativer. Ă˜kologisk Landsforening forventer, at økologi mĂĽ stĂĽ helt centralt i udmøntningen af midler til fødevareog landbrugsinitiativer. Herunder forenkling af regler. Det er helt naturligt, nĂĽr ministeren i samme uge, som Finansloven blev offentliggjort, har meldt ud, at hun sĂŚtter fuldt blus under omlĂŚgningen til økologi, mener Ă˜L. I sidste uge gik miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen ud med en meddelelse om, at hun vil sĂŚtte ’fuldt blus’ under omlĂŚgningen til økologi, og den netop offentliggjorte Ă€QDQVORY LQGHKROGHU HQ SXOMH Sn millioner til en ramme for fødevareog landbrugsinitiativer. Ă˜kologisk Landsforening lĂŚgger vĂŚgt pĂĽ, at midlerne bruges til at styrke den indsats, der har gjort Danmark til verdensmester i økologi.

- Dansk økologisk succes skyldes et unikt samarbejde mellem landmÌnd, virksomheder, deres organisationer, detailhandlen og staten.

Sammen har vi udviklet verdens mest mangfoldige marked for økofødevarer ved at satse pĂĽ afsĂŚtningsfremme, bĂĽde pĂĽ det hjemlige detailmarked, pĂĽ eksportmarkeder og i køkkenomlĂŚgning. I øjeblikket ser vi rigtig mange landmĂŚnd lĂŚgge om til økologi, og det er vigtigt, at der afsĂŚttes midler til økologisk markedsfremme til at bakke denne omlĂŚgning op, siger Per Kølster, formand for Ă˜kologisk Landsforening.

Ă˜L forventer handling fra miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen.

Landbrugspakke skal forenkle regler Ă˜kologisk Landsforening hĂŚfter sig derudover ved, at aftaleteksten for Ă€QDQVORYHQ WDOHU RP EHGUH UHJXOHring og balance i miljøreguleringen af landbruget.

- Det lĂŚgger godt op til, at vi kan fĂĽ en fødevare- og landbrugspakke, der omfatter udvikling af en miljøregulering til økologer med direkte afsĂŚt i det økologiske regelsĂŚt, og at vi i øvrigt kan fĂĽ ryddet op i regler, der ikke giver mening, eller ligefrem spĂŚnder ben for mere natur eller endnu bedre dyrevelfĂŚrd, siger Per Kølster. Ă˜kologisk Landsforenings forslag til regeringens landbrugspakke anbefaler at skrotte dobbeltreguleringen af økologiske landmĂŚnd.

- I dag reguleres økolandbrug ud fra en miljøregulering, der tager udgangspunkt i miljøpĂĽvirkningen ved konventionel drift. Men økolandbrug er i den fĂŚlleseuropĂŚiske ODQGEUXJVSROLWLN ÂľJUHHQ E\ GHĂ€QLtionâ€?. Derfor foreslĂĽr vi en forenklet miljøregulering af økologiske landbrug, der anerkender reglerne bag Ă˜-mĂŚrket som udgangspunkt for en reguleringspakke til økologer, siger Per Kølster.

23 1,2,3 - klik dig til en guide Er du ved at blive kvalt i regler er der inspiration at hente i ny praktisk guide, som skal give smĂĽ producenter hjĂŚlp til at etablere mere direkte afsĂŚtning.

20

24 Stor vÌkst hos ürhusiansk grøntgrossist ‘NRODJHUHW HU à \WWHW WLO Q\H ORNDOHU L 7LOVW KYRU ÀUPDHW InU ÀUH JDQJH Vn meget plads.

24 Ă˜kologi til Folket er klar til en ny start Knas med kvaliteten fĂĽr netbutikken til at skifte leverandør.

25 Netsalget vinder terrÌn Nemlig.com udfordrer nu de traditionelle supermarkeder og de øvrige onlinebutikker ved at lancere Danmarks største udvalg af økologisk frugt og grønt.

Ă˜kologien ‡” Ď?Ž›––‡– ’¤ ŽƒÂ?†‡– Med en stigning i salget af økologiske dagligvarer pĂĽ 23 procent i Dagli’Brugsen og LokalBrugsen har økologien i ĂĽr fĂĽet et afgørende gennembrud uden for de større byer i Danmark.

Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første ĂĽr Vi samarbejder med Ă˜kologisk Landsforening

4

ØKOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

27. november 2015 nr. 578

Naturpleje er nedsmeltet Hvorfor er det jordejeren og ikke dyreholderen, der får betalingen for naturplejen? Og hvorfor tager regelsættet, der regulerer naturplejen, ikke afsæt i, hvordan man bedst fremmer biodiversiteten?

Den røde glente er én af de arter, der forsvinder fra den danske natur. Foto: Colourbox

Nu har Danmark mindst natur i EU 1$785$ 6N JÁDJHUPXV YLROHWUDQGHGH LOGIXJOH RJ U¡GH JOHQWHU PDQJOHU KMHP )RU 'DQPDUN OLJJHU QX KHOW L EXQG EODQGW (8 ODQGHQH KYDG DQJnU EHVN\WWHW QDWXU ² GH VnNDOGWH 1DWXUD RPUnGHU (Q Q\ RSJ¡UHOVH IUD (8 YLVHU DW 'DQPDUN QX RIÀFLHOW OLJJHU Sn HQ DEVROXW VLGVWHSODGV EODQGW VDPWOLJH (8 PHGOHPVODQGH IRU Vn YLGW DQJnU DQGHOHQ DI ODQGDUHDO XGSHJHW VRP (8 EHVN\WWHGH QDWXURPUnGHU GHW VNULYHU 'DQPDUNV 1DWXUIUHGQLQJVIRUHQLQJ '1 Sn GHUHV KMHPPHVLGH 'DQPDUN KDU XGSHJHW SURFHQW DI ODQGDUHDOHW VRP VnNDOGWH 1DWXUD RPUnGHU 7LO VDPPHQOLJQLQJ WRSSHU 6ORYHQLHQ +HU HU SURFHQW DI ODQGDUHDOHW XGSHJHW WLO 1DWXUD RPUnGHU 'HQ ELRORJLVNH PDQJIROGLJKHG IRUVYLQGHU PHOOHP K QGHUQH Sn RV 'HU HU PDQJH IDNWRUHU GHU VSLOOHU LQG PHQ GHQ Y VHQWOLJVWH HU QRN DW GHQ SROLWLVNH YLOMH WLO DW SDVVH Sn YRUHV QDWXU VLPSHOWKHQ LNNH HU WLO VWHGH 1DWXULQGVDWVHU HU VnOHGHV W\SLVN EORW HW KDOHK QJ WLO ODQGEUXJVSROLWLN ÀVNHULSROLWLN HOOHU OLJQHQGH )¡UVW QnU QDWXUHQ InU VLQ HJHQ KHOKMHUWHGH SROLWLN YLO YL Y UH L VWDQG WLO DW YHQGH WDEHW DI ELRGLYHUVLWHW WLO IUHPJDQJ VLJHU (OOD 0DULD %LVVFKRS /DUVHQ SU VLGHQW L '1 'DQPDUN HU LNNH EORW EDJHUVW PHG XGSHJQLQJHQ DI RPUnGHU GHU HU RJVn HQGRJ PHJHW ODQJ YHM WLO DW Qn GH IDVWVDWWH PnO IRU RPUnGHUQH 2J GHW HU LNNH NXQ L GH (8 EHVN\WWHGH RPUnGHU DW GHW VWnU VOHPW WLO GDQVNH G\UHDUWHU HU LNNH RPIDWWHGH DI (8 EHVN\WWHOVHQ PHQ HU RSI¡UW Sn GHQ GDQVNH µ5¡GOLVWHµ RYHU WUXHGH DUWHU / V (8·V RSJ¡UHOVH KHU KWWS HF HXURSD HX HQYLURQPHQW QDWXUH QDWXUD EDURPHWHU LQGH[BHQ KWP / V '1·V KHQYHQGHOVH WLO )RONHWLQJHW Sn ZZZ GQ GN

SKÆVE REGLER $) ,5(1( %5$1'7

'\UHQH GHU VNDO SOHMH QDWXUHQ IRUVYLQGHU RJ GHW J¡U GH Sn WURGV DI DW PDQJH V¡JHU WLOVNXG WLO QDWXUSOHMH L 1DWXU(UKYHUYVW\UHOVHQ VLJHU ¡NRORJLNRQVXOHQW %MDUQH +DQVHQ IUD NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ +DQ VDPDUEHMGHU PHG SURMHNWHW 'HW VDPIXQGVQ\WWLJH ODQGEUXJ '6/ KYRU HW LQGVDWVRPUnGH HU QDWXUSOHMH )RUGHOLQJHQ DI WLOVNXGHQH HU KHOW IRUNHUW 6W¡WWHQ JLYHV WLO MRUGHMHUHQ HOOHU IRUSDJWHUHQ PHQ GHW HU G\UHKROGHUHQ GHU KDU XGJLIWHUQH RJ GHP NDQ GH LNNH In G NNHW IRUGL LQGW JWHQ YHG VDOJHW DI N¡GHW IUD G\UHQH HU EHW\GHOLJW PLQGUH HQG XGJLIWHUQH WLO DW SDVVH GHP VLJHU %MDUQH +DQVHQ +DQ VHU LNNH PHG RSWLPLVPH Sn IUHPWLGHQ IRU QDWXUSOHMHQ L 'DQPDUN 1nU G\UHQH IRUVYLQGHU Vn YLO YL L VWHGHW VH QDWXUDUHDOHU GHU EOLYHU EUDNSXGVHW PHQ GHW JLYHU HIWHU PLQ EHGVWH RYHUEHYLVQLQJ LNNH GHW SRVLWLYH UHVXOWDW VRP HU IRUPnOHW PHG QDWXUSOHMHQ VLJHU %MDUQH +DQVHQ Elendig økonomi $PPHNRWLOO JJHW InUHSU PLHQ RJ VWXGHWLOO JJHW YDU LQGWLO IRU Q\OLJ PHG WLO DW JLYH G\UHKROGHUQH HQ QRJHQOXQGH ¡NRQRPL PHG QDWXUSOHMHQ 7LO JHQJ OG YDU GHU ULJLGH UHJOHU VRP EHW¡G DW ODQGP QGHQH ULVLNHUHGH DW PLVWH VW¡WWHQ WLO QDWXUSOHMHQ KYLV SODQWHG NNHWV K¡MGH LNNH OHYHGH RS WLO KHOW EHVWHPWH NUDY Sn HQ JLYHQ GDWR 'LVVH UHJOHU HU EOHYHW OHPSHW L nU PHQ VDPWLGLJ HU HQ GHO ¡NRQRPLVNH LQFLWDPHQWHU GHU WLOJRGHVn G\UHKROGHUHQ DOWVn ERUWIDOGHW 5HVXOWDWHW HU DW HQWHQ VNDO G\UHKROGHUHQ ² IRU DW In ¡NRQRPL L LQGVDWVHQ JU VVH DUHDOHUQH KHOW QHG (OOHU RJVn VNDO DUHDOHUQH EUDNSXGVHV 'HW HQHVWH DOWHUQDWLY HU DW ODGH GH O\VnEQH QDWXUDUHDOHU JUR WLO ² RJ LQJHQ DI GLVVH O¡VQLQJHU HU RSWLPDOH IRU QDWXUHQ VLJHU %MDUQH +DQVHQ +DQ WLOI¡MHU 9L EUXJHU L nU PLR NU WLO QDWXUSOHMH 0HQ VDPWLGLJ PHG DW YL EUXJHU ÁHUH RJ ÁHUH SHQJH Sn DW SOHMH QDWXUHQ RSOHYHU YL HQ NRQVWDQW VWLJQLQJ DI U¡GOLVWHGH DUWHU IRUGL SHQJHQH DQYHQGHV KHOW IRUNHUW

'DQPDUN %LRORJHU NRPPXQDOH QDWXUPHGDUEHMGHUH 'DQPDUNV 1DWXUIUHGQLQJVIRUHQLQJ RJ ./ KDU L ODQJ WLG Y UHW NULWLVNH RYHU IRU LQGVDWVHQ 'HW HU Sn WLGH YL IRU DOYRU InU VHW Sn RP GHW HU HQ JRG PnGH YL KDU LQGUHWWHW QDWXUSOHMHQ Sn VLJHU /RQH $QGUHDVHQ GHU HU SURMHNWOHGHU L '6/ +XQ HU JnHW VDPPHQ PHG %MDUQH +DQVHQ IRU DW In VNDEW V\QOLJKHG RPNULQJ GH UHJOHU GHU YROGHU SUREOHPHU IRU GH ODQGP QG GHU ODYHU QDWXUSOHMH , 6YHULJH RSOHYHU PDQ VOHW LNNH GHQ WLOEDJHJDQJ LQGHQ IRU QDWXUSOHMHQ VRP YL RSOHYHU L 'DQPDUN VLJHU %MDUQH +DQVHQ , JHQQHPI¡UWH (UOLQJ $QGHUVHQ RJ /RQH .ULVWHQVHQ IUD 6NRY /DQGVNDE .8 VDPW $QQH %XVFN IUD ,QVWLWXW IRU *HRJUDÀ RJ *HRORJL .8 HQ XQGHUV¡JHOVH KYRU GH VDPPHQOLJQHGH GDQVNH QDWXUSOHMHWLOWDJ PHG GH VYHQVNH eQ DI NRQNOXVLRQHUQH L GHUHV XQGHUV¡JHOVH HU DW HU GHU L 6YHULJH HU HQ U NNH WLOWDJ VRP NXQQH EUXJHV VRP LQVSLUDWLRQ WLO DW ¡JH QDWXUSOHMHGHOHQ DI VW¡WWHRUGQLQJHUQH PHG HQ VW¡UUH IRNXV Sn DUHDOHU VRP UHQW IDNWLVN LQGHKROGHU QDWXUY UGLHU WLOVNXG WLO NRQNUHWH SOHMHIRUDQVWDOWQLQJHU RJ K¡MHUH VW¡WWH WLO GH ·VY UH· DUHDOHU Aktionsplan (QGQX HQ DNW¡U HU JnHW LQG L NDPSHQ IRU QGUHGH UHJOHU LQGHQ IRU QDWXUSOHMHQ DI GH O\VnEQHDUHDOHU )RUHQLQJHQ 6PDJ Sn ODQGVNDEHW XGDUEHMGHGH L VRPPHU HQ DNWLRQVSODQ IRU PHUH QDWXUSOHMH KHURP VLJHU 2OH 6¡UHQVHQ IUD 5¡GN UVEUR GHU HU EHVW\UHOVHVPHGOHP L 6PDJ Sn ODQGVNDEHW RJ IRUPDQG IRU P ONHXGYDOJHW L NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ

FAKTA: ɻ ɻ

ɻ

ɻ

'HW VDPOHGH DUHDO PHG EHVN\WWHW RJ SRWHQWLHOW SOHMHNU YHQGH QDWXU HU YXUGHUHW WLO KD VYDUHQGH WLO SFW DI ODQGHWV DUHDO 'HQ SOHMHNU YHQGH QDWXU IRUGHOHU VLJ Sn ORNDOLWHWHU PHG HQ JHQQHPVQLWOLJ VW¡UUHOVH Sn KD RJ RPWUHQW KDOYGHOHQ DI GH YHMOHGHQGH UHJLVWUHUHGH QDWXUORNDOLWHWHU HU XQGHU KD 1DWXUDUHDOHUQHV VW¡UUHOVH YDULHUHU EHW\GHOLJW PHOOHP QDWXUW\SHUQH 0RVHU RJ IHUVNHQJH XGJ¡U KYHU Q VWHQ KD PHQV HNVHPSHOYLV RYHUGUHY NXQ G NNHU VPn KD 'HQ JHQQHPVQLWOLJH VW¡UUHOVH DI RYHUGUHYVORNDOLWHWHUQH HU Sn KD RJ DW XG DI RYHUGUHY HU PLQGUH HQG KD 1DWXUW\SHUQH KHGH RJ VWUDQGHQJ ÀQGHV Sn UHODWLYW VWRUH DUHDOHU RJ HU L JHQQHPVQLW Sn KKY RJ KD RJ DUHDOHU XQGHU KD XGJ¡U KKY RJ SFW DI IRUHNRPVWHUQH , EOLYHU GHU JLYHW WLOVNXG WLO KHNWDU QDWXUDUHDOHU RJ KHNWDU RSQnU LNNH WLOVNXG 'HU HU GRJ HW ODQJW VW¡UUH DUHDO GHU LNNH EOLYHU SOHMHW IRUPHQWOLJW L RPHJQHQ DI KD 'HU HU GHUXGRYHU HW LNNH XEHW\GHOLJW DUHDO GHU YLOOH Y UH ODQJW EHGUH ¡NRQRPL L DW XGO JJH PHG YHGYDUHQGH JU V WLO DIJU VQLQJ KYLV XGIRUGULQJHUQH PHG DIV WQLQJHQ O¡VHV

KILDER: NATURSTYRELSEN OG SMAG PÅ LANDSKABET

+YLV GHU LNNH VNHU QRJHW PHJHW VQDUW Vn HU QDWXUSOHMHQ Sn GH O\VnEQH DUHDOHU L 'DQPDUN G¡G VLJHU 2OH 6¡UHQVHQ +DQ KDU VHOY KDIW VLQH G\U WLO DW JU VVH QDWXU L 9LERUJ .RPPXQH PHQ GHW HU LNNH HQ RYHUVNXGVIRUUHWQLQJ RJ 2OH 6¡UHQVHQ HU PHJHW W W Sn KHOW DW RSJLYH GHQQH GULIWVJUHQ 'HU EOLYHU NXQ JLYHW VW¡WWH WLO QDWXUSOHMH Sn KD O\VnEHQ QDWXU PHQ DUHDOHW GHU LNNH EOLYHU SOHMHW HU WL JDQJH Vn VWRUW 'HW HU GRJ LNNH DOHQH VW¡WWHV\VWHPHW GHU HU VNUXHW IRUNHUW VDPPHQ $IUHJQLQJVPRGHOOHQ RJ PRGQLQJVSURFHGXUHUQH Sn VODJWHULHUQH WDJHU KHOOHU LNNH K¡MGH IRU VPDJ RJ VSLVHNYDOLWHW $OOH GLVVH IRU-

KROG WDJHW L EHWUDJWQLQJ HU QDWXUSOHMHQ Sn GH O\VnEQH DUHDOHU L 'DQPDUN L UHDOLWHWHQ QHGVPHOWHW L ¡MHEOLNNHW NRQVWDWHUHU 2OH 6¡UHQVHQ 6PDJ Sn ODQGVNDEHW RSIRUGUHU L VLQ DNWLRQVSODQ WLO DW GHU LNNH LQGJnV Q\H SOHMHDIWDOHU LQGHQ G\UHKROGHUHQ VLNUHV WLOVNXG

Bedre i Sverige %MDUQH +DQVHQ HU ODQJW IUD GHQ HQH- Hvis der ikke sker noget meget snart, så er naturplejen på de lysåbne arealer i Danmark død. Sådan lyder meldingen VWH NULWLNHU DI QDWXUSOHMHLQGVDWVHQ L fra Smag på Danmark. Foto: Karen Munk Nielsen.

AKTUELT

27. november 2015 nr. 578

Hvis man ikke er jordejer eller har en meget stor dyrebesÌtning skal man ikke regne med, at kunne søge om teknologistøtte til økologiske landmÌnd. Illustration: Colourbox.

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

5

Mere kulstof i jorden KULSTOF: Mere kulstof i jorden gavner büde klimaet, miljøet og landmandens økonomi Verden over er der alvorlige trusler mod jordens dyrkningskvalitet. cUVDJHUQH VNDO ÀQGHV L HQVLGLJH sÌdskifter, hvor der kun tilbageføres en ringe mÌngde organisk stof til jorden.

Ifølge FIB nyhedsbrev viser rsultaterne fra et stort EU-projekt, at der er alt mulig grund til at øge jordens indhold af kulstof. Det giver en mere frugtbar jord – til gavn for büde klimaet, miljøet og landmandens pengepung.

Blus under omlĂŚgning

Regler spÌnder ben for alternative ejerformer Hvorfor skal teknologistøtten til økologiske landmÌnd først og fremmest komme jordejere og gürde med store besÌtninger til gavn?

SKÆVE REGLER AF IRENE BRANDT

- I takt med at arbejdet i Det samfundsnyttige landbrug skrider frem, KDU YL RSGDJHW DW Ă HUH DI GH ODQGmĂŚnd og bedrifter, vi etablerer et samarbejde med, af offentlige myndigheder ikke betragtes som landmĂŚnd I den forstand, at de ikke kan søge visse tilskudsordninger, siger Lone Andreasen, der er projektleder i Det samfundsnyttige landbrug, DSL. Hun er gĂĽet sammen med økologikonsulent Bjarne Hansen fra Ă˜kologisk Landsforening for at fĂĽ skabt synlighed omkring de regler, der volder problemer for isĂŚr de unge landmĂŚnd.

- Det er nyt, at NaturErhvervstyrelsen tildeler støttemidler pü baggrund af størrelsen pü de landbrug,

der gives støtte til. Resultatet er, at for eksempel grøntsagsgartnere ikke kan fü del i teknologistøtte til økologisk landbrug, hvis de lejer sig ind i sÌdskiftet pü en økologisk gürd – og derfor hverken ejer eller forpagter jord, siger Bjarne Hansen.

Pü NaturErhvervstyrelsens hjemmeside fremgür det af vejledningen til ’Tilskud til investeringer i teknologier pü økologiske bedrifter’, at tre krav skal vÌre opfyldt, hvis man ønsker at fü del i teknologistøtten.

Først og fremmest skal der vÌre et arbejdskraftsbehov pü minimum 830 timer om üret. Derudover skal ansøgeren enten eje en dyrebesÌtning eller eje/forpagte jord.

UhensigtsmÌssig indretning - Vi oplever dette nytiltag fra NaturErhvervstyrelsens side - i det omfang det tilsidesÌtter nye landbrugsvirksomheder uden jordeje eller leje som en uhensigtsmÌssig indretning af ordningerne, der forhübentlig ikke für lov til at brede sig til andre støtteordninger, siger Lone Andreasen.

Hun fortsÌtter: - I DSL arbejder vi blandt andet for at udvikle nye veje for unge landmÌnd ind i det økologiske landbrug.

Mange gürde er i dag sü store, at de stort set er uden for økonomisk rÌkkevide for en nyuddannet landmand.

Vi udvikler derfor i samarbejde med landbruget nye ejerformer, som kan sikre, at de unge fortsat kan komme til at arbejde inden for landbruget med egen landbrugsvirksomhed uden nødvendigvis at eje en gürd.

Men dette arbejde bremses, hvis støttemulighederne fremover forbeholdes jordejere eller –forpagtere. /RQH $QGUHDVHQ ÀQGHU GHW RJVn uheldigt, at det er lige nu, hvor Landbrugsloven er blevet Ìndret, sü landejendomme i dag kan handles frit, at det gøres til et krav, at man skal eje eller forpagte jord, for at komme i betragtning til at modtage støtte fra teknologiordningen.

- I stedet burde NaturErhvervstyrelsen tage initiativer, der fremmer, at unge landmĂŚnd kan etablere nye landbrugsvirksomheder og i hvert fald ikke stiller dem ringere i forhold til traditionelle landbrugsvirksomheder, siger Lone Andreasen.

Dialogforum Lone Andreasen lÌgger ikke skjul pü, at hun som projektleder i DSL ÀQGHU GHW  UJHUOLJW KYLV LGpHU VRP

kunne vÌre med til at udvikle samfundsnyttige landbrug, ikke kan realiseres, fordi der er regler i love og bekendtgørelser, som ikke giver plads til nytÌnkning.

- Der mangler müske et dialogforum, hvor organisationer, landmÌnd og embedsmÌnd kan sÌtte sig samPHQ RJ ÀQGH O¥VQLQJHU GHU WLOSDVser reglerne efter udviklingen, siger Lone Andreasen.

Fordeling af støtte +YLV GHU HU DQVÂĄJQLQJHU WLO Ă HUH PLGler, end der er til rĂĽdighed i ’Tilskud til investeringer i teknologier pĂĽ økologiske bedrifter’, tildeles støtten efter følgende kriterier: NaturErhvervstyrelsen har fastsat et prioriteringssystem, hvor det er omkostningseffektiviteten (OE), der ligger til grund for prioriteringen af ansøgningerne. Beregningen af OE sker for hver ansøgning (ikke teknologi), og der indgĂĽr de tre faktorer: 1. Teknologiernes Ă˜kologiske UdviklingsIndeks (Ă˜UV) 2. Bedriftens størrelse, areal/besĂŚtning 3. Det tilskudsberettigede beløb

Naturpakke skal bane vej for naturpleje og landbrug NATURPLEJE: Maria Reumert Gjerding fra Enhedslisten har bedt miljøog fødevareminister Eva Kjer Hansen besvare spørgsmül om naturpleje.

Spørgsmület blev stillet pü et samrüd, og Maria Reumert Gjerding ønskede blandt andet svar pü, hvordan ministeren vil sikre, at naturtilstanden i de § 3-beskyttede omrüder forbedres i de kommende ür?

Eva Kjer Hansen svarede, at hun fremadrettet vil se pĂĽ, hvordan den rette balance mellem naturhensynene og hensynene til landbrugserhvervet kan sikres.

- Jeg har jo bebudet et serviceeftersyn af den tidligere regerings Naturplan Danmark, og jeg vil lancere en naturpakke i det nye ĂĽr, hvor jeg bl.a. vil se pĂĽ om der kan skabes

à HUH LQFLWDPHQWHU IRU ODQGEUXJHW WLO at pleje naturen og dermed skabe bedre natur, svarede Eva Kjer Hansen. Hun tilføjede: - Som lovgivningen er skruet sammen nu, er der risiko for, at landmÌnd skrÌmmes vÌk fra at lave natur, og det synes jeg er rigtigt Ìrgerligt, fordi de i virkeligheden er blandt de bedste til at pleje og frem-

me vores natur. Jeg ønsker at sørge for, at landbruget für mulighed for at pleje naturen, uden at det betyder, at de ikke ogsü kan drive landbrug fremadrettet.

OMLÆGNING: Der var oprindeligt afsat seks mio. kroner til omlĂŚgningstjek i 2015, men interessen for at søge midler har vĂŚret langt højere. Fonden for Ă˜kologisk Landbrug har modtaget ansøgninger for omkring 11 mio. kroner. For at imødekomme den store interesse afsĂŚtter miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen derfor nu yderligere fem mio. kroner, sĂĽ der i alt kommer 11 mio. kroner i puljen.

Mange lÌgger om efter tjek Erfaringen viser, at 60-70 procent af de landmÌnd, der für et omlÌgningstjek, efterfølgende lÌgger om til økologi. Alene i 2015 er der foreløbigt ansøgt om omlÌgning af 22.000 nye økologiske hektar, hvilket er tredoblet i forhold til sidste ür.

Derfor forventes en markant fremgang i det samlede økologiske areal, som ellers er faldet lidt i 2013 og 2014. Samtidig er efterspørgslen fortsat steget, hvorfor butikkerne i øjeblikket har svÌrt med at følge med efterspørgslen. OmlÌgningen er derfor vigtig, for at detailhandlen kan imødekomme danskernes stigende efterspørgsel pü økologiske varer.

BĂŚredygtighedstjek De fem mio. kroner vil indgĂĽ som del af den eksisterende ansøgningsrunde, som Fonden for Ă˜kologisk Landbrug administrerer.

Eksisterende økologer kan ogsü søge midler fra ordningen. De kan fü et fastholdelsestjek, hvis de overvejer omlÌgning tilbage til konventionel produktion, ligesom pakken ogsü byder pü et bÌredygtighedstjek til økologiske landmÌnd, der gerne vil øge bÌredygtigheden pü deres gürd.

LĂŚs mere om tilskudsmuligheden pĂĽ www.oekologifonden.dk.

6

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

27. november 2015 nr. 578

50.90 Fødevarer pü vej i høring Arbejdet i SKI med den omdiskuterede forpligtende, kommunale, fødevareaftale for storkøkkener, 50.90 Fødevarer, nÌrmer sig sin afslutning

smĂĽ/mellemstore virksomheder.

Derfor kan kommunerne undtage sig forpligtelsen for ovenstüende, sü det gÌlder for hele kommunen eller for det enkelte storkøkken i kommunen.

Det kan gøres pü følgende müde: ɝ Hele kommunen. Alle storkøkkener – der kan anvende aftalen – undtages pü de samme produktkategorier/varelinjer.

Det gÌlder for alle storkøkkener i hele kommunen. ɝ De enkelte køkkener. Det enkelte storkøkken undtager sig pü forskellige produktkategorier/varelinjer. Derved varierer forpligtelsen fra storkøkken til storkøkken i kommunen.

UDBUD AF IRENE BRANDT

Den kommunale projektgruppe og SKI er ved at lÌgge sidste hünd pü den kommende kommunalt forpligtende fødevareaftale til storkøkkener, 50.90 Fødevarer, og SKI forventer, at udbudsmaterialet sendes i høring i løbet af januar müned. Gür alt efter planen er udbudet klar i løbet af efterüret 2016.

Aftalen er rettet mod de kommunale køkkener, der kan betegnes som storkøkkener, det vil sige køkkener, hvor minimumsordren pr. levering er over 1000 kr.

SKI hÌvder, at 50.90 Fødevarer udformes, sü kommunerne kan tilslutte sig aftalen og samtidig indfri kommunes strategier pü omrüdet.

For at opnü de skarpeste priser har den kommunale projektgruppe besluttet, at der som en del af udbudsmaterialet skal indgü en liste over data pü de køkkener, der vil anvende aftalen. Disse kommuneVSHFLÀNNH OLVWHU YLO EHW\GH DW WLOEXGVgiverne für det bedst mulige overblik over opgaven og derved kan optimere deres tilbud. Tilslutning til aftalen forudsÌtter derfor, at kommunerne kortlÌgger de køkkener i kommunen, som skal købe ind pü aftalen.

SKI vurderer, at det kan vÌre tidskrÌvende at fü indsamlet de nødvendige informationer, og opfordrer derfor kommunerne til allerede nu EHJ\QGH DW NRUWO JJH N¥NNHQHUQH hvis de overvejer at tilslutte kommunen til aftalen.

- Aftalen er udviklet i tÌt samarbejde med reprÌsentanter fra en rÌkke kommuner og kommunale indkøbsfÌllesskaber. Det er SKI’s opgave at sikre, at de kan købe de fødevarer, som de ønsker pü gode vilkür og til favorable priser, siger Christian Lunding, udbudsdirektør i SKI. Han fortsÌtter: 'HQ Q\H DIWDOH HU PnOUHWWHW GH lidt større køkkener i kommunerne. Med aftalen kan kommunerne KDQGOH à HNVLEHOW )RU HNVHPSHO NDQ NRPPXQHUQH XQGWDJH VLJ VSHFLÀNNH fødevarer, som de ikke ønsker at købe pü aftalen. Hvis en kommune eksempelvis ønsker at lave sin egen aftale pü mel, frugt eller grønt, sü kan de gøre det, imens de stadig gør brug af aftalen pü de øvrige varer.

- Kommunerne ønsker, at de lidt større køkkener skal kunne klare indkøbet ved at henvende sig Êt sted.

Dermed undgür medarbejderne at EUXJH WLG Sn DW EHVWLOOH IUD à HUH VWHder, afvente leveringer pü forskellige tidspunkter, og hündtere og afstemPH à HUH IRUVNHOOLJH IDNWXUDHU PHG forskellige betalingskrav mv., siger Christian Lunding. Han tilføjer: $I KHQV\Q WLO IRUV\QLQJVVLNNHUKHden skal leverandørerne pü aftalen have en vis soliditet. Vi skal hermed IRUHE\JJH GH VLWXDWLRQHU GHU VNDEHU usikkerhed om kommunernes service til borgere, eksempelvis ved at leverandører mü dreje nøglen om og pludselig mü indstille leveringerne med kort varsel.

- Selv om aftalen er stor og für stor opmÌrksomhed er det vigtigt at holde sig for øje, at vi forventer, at den kun vil udgøre et par procent af det samlede offentlige indkøb af food-service.

FAKTA: Følgende kommuner er reprÌsenteret i den kommunale: ɝ De kommunale køkkener skal tÌnke sig grundigt om, inden de binder sig til 50.90 Fødevarer, der er betegnelsen for SKI’s kommende bindende indkøbsaftalÌer for de store, kommunale køkkener. Er aftalen først indgüet, er komPXQHQ EXQGHW L ÀUH nU - Aftalen vil büde indeholde et fuldt konventionelt og et fuldt økologisk sortiment.

Stor interesse 6., RSO\VHU DW GHU JHQHUHOW HU VWRU interesse for indkøb af fødevarer hos kommunerne, og at de omrüder, der isÌr optager projektgruppen i forbindelse med udbudsdesignet, er økologi, leverandører (smü/mellemstore/ ORNDOH OHYHUDQG¥UHU RJ NRQWUDNWVW\ringsvÌrktøjer.

Ifølge SKI har de kommunale deltagere i projektgruppen haft fokus pü, at sortimentet pü aftalen bestür af et bredt grundsortiment, der indeholder büde konventionelle og økologiske varer inden for følgende (foreløbige) kategorier:

Éť Éť Éť Éť Éť Éť Éť Éť Éť

Brød og kager Kød og pülÌg Fisk (frost) Frugt (frisk) Grønt (frisk) Frugt og grønt (snittet) Frugt og grønt (frost) Kolonial Mejeri

50.90 Fødevarer kommer til at omfatte et obligatorisk og frivilligt sortiment. Det obligatoriske sortiment er grundsortimentet, der indeholder ca.

4000 varer inden for ovenstüende NDWHJRULHU +YHU NDWHJRUL KDU YDUHW\per i forskellige størrelser, med forskellige holdbarheder og forskellige kvalitetsniveauer. Det er disse varer,

leverandørerne skal prissÌtte i forbindelse med udbudet.

Éť Éť

Hensyn til egen strategi 6., RSO\VHU Sn GHUHV KMHPPHVLGH at det i forbindelse med tilslutningen til aftalen vil vĂŚre muligt for den enkelte kommune at undtage sig forpligtelsen pĂĽ en del af sortimentet.

Kommunerne kan undtage sig forpligtelsen pü to niveauer: ɝ Produktkategori ɝ Varelinje Af hjemmesiden fremgür det, at det ligeledes er vigtigt for projektgrupSHQ DW XGEXGHW WDJHU KHQV\Q WLO kommunernes egne strategier – for eksempel deres relation til lokale/

Éť

Éť

Éť

Éť Éť

Køge Kommune, Odsherred Kommune, Slagelse Kommune, Vordingborg Kommune (FUS: FÌllesudbud SjÌlland) Gladsaxe Kommune (Spar 5) Odense Kommune (KomUdbud) Helsingør Kommune, Frederikssund Kommune (IN: IndkøbsfÌllesskab NordsjÌlland) Vejen Kommune, RingkøELQJ 6NMHUQ 6\GM\VN .RPmuneindkøb) Albertslund Kommune, Hvidovre Kommune (Vestegnens Indkøbsforum) Norddjurs Kommune -\VN ) OOHVLQGN¥E

Københavns Kommune

ØKOLOGI & ERHVERV ER ET MUST Få tilsendt avisen Økologi & Erhverv to gange gratis.

Send en mail til hmo@okologi.dk med dit navn og adresse. Skriv ’prøveabonnement’ i emnefeltet, så sender vi avisen til dig.

“

Som økolog synes jeg, at det er et must at holde Økologi og Erhverv. Det er jo vores fagblad og stedet, hvor vi får den nyeste økologiske viden og de seneste nyheder.

Avisen giver dig en god idé om, hvad der rører sig i den økologiske ’familie’, og man kan også læse om folk, man potentielt kan samarbejde med.

Edith Agerbo, madleverandør v. Halkær Ådal, Løgstør

ØKOLOGI

ERHVERV

ØKOLOGI & ERHVERV s ØKOLOGISK LANDSFORENING s SILKEBORGVEJ 260 s 8230 ÅBYHØJ s TLF. +45 87 32 27 00 s AVIS@OKOLOGI.DK

8

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

Ă˜KOLOGIKONGRES 2015

27. november 2015 nr. 578

Ă˜kologien er en succeshistorie – og den skaber samfundsmĂŚssig vĂŚrdi Ă˜kologien leverer ikke kun gode fødevarer, men bidrager ogsĂĽ til de fĂŚlles samfundsgoder som f.eks. drikkevand uden pesticider og nitrat, bedre dyrevelfĂŚrd og større biologisk mangfoldighed. Men der er stadig plads til forbedring. Det viser Vidensyntesen: Ă˜kologiens betydning for samfundsgoderne, som ICROFS offentliggør i forbindelse med Ă˜kologi-Kongres 2015 SAMFUNDSGODER $) ,5(1( %5$1'7

I 2015 har 75 danske forskere og eksperter kortlagt den eksisterende viden om økologiens samfundsmĂŚssige vĂŚrdi. Resultatet er vidensyntesen: Ă˜kologiens betydning for

samfundsgoderne, der udkommer som bog op til Ă˜kologikongressen.

Udgangspunktet for vidensyntesen er, at der i de kommende ür er der behov for at se nÌrmere pü de økologiske principper, som sÌtter rammerne for, hvad den økologiske produktion kan bidrage med i forhold til de fÌlles samfundsgoder. I vidensyntesen beskrives udfordringerne süden: �Nogle af de økologiske principper er slet LNNH XGP¥QWHW L VSHFLÀNNH UHJOHU 'HU HU I HNV ingen direkte krav vedrørende energiforbrug, udledning af drivhusgasser eller kulstofbinGHQGH IRUDQVWDOWQLQJHU 'HU HU KHOOHU LNNH nogen direkte krav til naturpleje, mens foranstaltninger, der fremmer biodiversitet, dyrevelfÌrd og miljø er vÌsentligt mere regulerede.

'HW HU GD RJVn KHU PDQ NDQ VH GH VW¥UVWH effekter af den økologiske dyrkningsmetode.

Hvis økologisk landbrug fortsat udvikler sig i overensstemmelse med de økologiske principper, er der et stort potentiale for at forbedre bidragene til nogle af de samfundsgoder, hvor økologien i dag enten ikke har nogen positiv effekt, eller hvor effekten kan forbedres yderOLJHUH 'HW J OGHU I HNV LQGHQ IRU G\UHYHOI UG

og miljø samt inden for energi- og ressourceefIHNWLYLWHW 'HW HU VDQGV\QOLJYLV YDQVNHOLJHUH DW fremme erhvervs- og landdistriktsudviklingen via økologilovgivning, men her kan andre incitamenter anvendes, f.eks. landdistriktsstøtte, miljøstøtteordninger og lignende.�

Centerleder for ICROFS Niels Halberg siger til Ă˜kologi & Erhverv: 'HW HU RS WLO ÂĄNRORJLEHY JHOVHQ VHOY DW vĂŚlge, hvordan der skal reageres pĂĽ den viden, vi har indsamlet i ICROFS; men jeg tror bestemt ikke, det vil skade bevĂŚgelsen, hvis krav om for eksempel klima-, miljø- og naturtiltag bliver indarbejdet i det økologiske regelsĂŚt. Ă˜kologien prĂŚsterer jo ikke specielt godt pĂĽ hverken miljø- eller klima, og der er brug for at blive tydeligere, nĂĽr det handler om naturtiltag. Men om forbedringerne skal ske gennem ĂŚndrede økologiregler eller bedre støtteordninger, vil jeg ikke blande mig i.

Motivation I rapporten fremhÌves det, at principperne og GH VSHFLÀNNH UHJOHU IRU ¥NRORJLVN SURGXNWLRQ motiverer de økologiske landmÌnd til at gü foran og eksperimentere med nye løsninger,

der büde kan levere økologiske produkter af god kvalitet og bidrage til samfundsgoderne.

Som eksempler pü dette nÌvnes robotter til mekanisk ukrudtsbekÌmpelse, mere dyreog miljøvenlige hønsegürde og sofolde, økologiske fødevarekasseordninger og fødevarefÌllesskaber, udvikling af nye mejeriprodukter, mere miljøvenlige forarbejdningsmetoder og emballager, gürdbutikker, øko-turisme mv.

'HU HU RJVn EUXJ IRU DW VH Sn RP GHU HU bestemmelser i EU’s rammer for Grundbetalingen, som lÌgger hindringer for, at økologien NDQ OHYHUH à HUH VDPIXQGVJRGHU , K¥QVHJnUGH og pü so-marker bør det vÌre muligt at plante trÌer, som büde kan bremse udvaskningen af N og P til vandmiljøet og samtidig forbedre dyrevelfÌrden pü markerne, siger Niels Halberg.

Han fortsÌtter: - Vores hüb er nu, at sektoren selv tager fat i de ømme punkter. Og det er jeg overbevist om, den gør, for det interessante ved at arbejde med økologerne er, at man altid er paUDWH WLO DW ÀQGH HQ O¥VQLQJ QnU GHU HU IRUKROG som bør forbedres. Nür først de innovative landmÌnd og forskerne gür sammen, sü viser erfaringen, at der sker noget; men det krÌver

ØKOLOGIKONGRES 2015

VHOYI¡OJHOLJ DW GHU NRPPHU ÁHUH SHQJH WLO IRUVNQLQJHQ ² HOOHU JnU DOW L VWn Projekter forbedrer økologien 2J V\QWHVHQ YLVHU DW LQGHQ IRU ¡NRORJLVN IRUVNQLQJ XGYLNOLQJ RJ UnGJLYQLQJ DUEHMGHV GHU Sn SURMHNWHU VRP NDQ IRUEHGUH ¡NRORJLHQV ELGUDJ WLO VDPIXQGVJRGHUQH RJ O¡VH QRJOH DI GH LQGE\JJHGH GLOHPPDHU 'LVVH O¡VQLQJHU YLO RJVn NXQQH EUXJHV DI ODQGEUXJHW JHQHUHOW )RU HNVHPSHO DUEHMGHV GHU L WR DI GH IRUVNQLQJV RJ XGYLNOLQJVSURMHNWHU ,&52)6 NRRUGLQHUHU PHG XGYLNOLQJ DI ELRUDIÀQHULQJVDQO J GHU NDQ RPGDQQH ¡NRORJLVNH JU¡QDIJU¡GHU WLO SURWHLQ J¡GQLQJ RJ HQHUJL 'HQQH Q\H WHNQR ORJL NDQ I¡UH WLO VHOYIRUV\QLQJ PHG ¡NRORJLVN SURWHLQIRGHU WLO K¡QV RJ VYLQ EHGUH V GVNLIWHU RJ PHUH NXOVWRIELQGLQJ L MRUGHQ VW¡UUH DUWV ULJGRP PHUH YHGYDUHQGH HQHUJL VDPW K¡MHUH XGE\WWHU 2J UDSSRUWHQ IUHPK YHU DW GHW VDPOHW VHW NDQ JLYH HQ EHGUH NOLPDSURÀO PLQGUH UHV VRXUFHIRUEUXJ RJ EHGUH G\UHVXQGKHG IRU GH ¡NRORJLVNH EHGULIWHU VRP WDJHU WHNQRORJLHQ L EUXJ 6nGDQQH DQO J YLO GHVXGHQ NXQQH VSDUH LPSRUW DI VRMDSURWHLQ ² RJVn L NRQYHQWLR QHOW ODQGEUXJ Store eller små?

9LGHQV\QWHVHQ IRUXGVHU DW KYLV GHQ ¡NROR JLVNH GULIWVIRUPV HYQH WLO DW OHYHUH RIIHQWOLJH JRGHU L K¡MHUH JUDG NRPPHU L IRNXV YLO GHW UHVXOWHUH L \GHUOLJHUH NUDY WLO GHQ ¡NRORJLVNH GULIWVOHGHU 'HW NDQ PHGYLUNH WLO DW VWUXNWXUHQ LQGHQ IRU ¡NRORJLVN ODQGEUXJ L IUHPWLGHQ RYHU YHMHQGH YLO Jn L UHWQLQJ DI VW¡UUH PHUH NRP PHUFLHOOH RJ YLUNVRPKHGVSU JHGH EHGULIWHU µ'HUPHG EOLYHU GHW HQGQX YLJWLJHUH DW KRO

ØKOLOGI & ERHVERV

27. november 2015 nr. 578

“

Hvis økologisk landbrug fortsat udvikler sig i overensstemmelse med de økologiske principper, er der et stort potentiale for at forbedre bidragene til nogle af de samfundsgoder, hvor økologien i dag enten ikke har nogen positiv effekt, eller hvor effekten kan forbedres yderligere. Det gælder f.eks. inden for dyrevelfærd og miljø samt inden for energi- og ressourceeffektivitet.

ØKOLOGIENS BETYDNING FOR SAMFUNDSGODERNE

GH IDVW L GH ¡NRORJLVNH SULQFLSSHU RJ XGE\JJH UHJOHUQH ² LV U KYDG DQJnU E UHG\JWLJKHG RJ ELRGLYHUVLWHW µ NRQNOXGHUHU ,&52)6 RJ WLOI¡MHU µ'HU YLO GRJ IRUPHQWOLJ VWDGLJ Y UH PLQGUH EHGULIWHU VRP GULYHV XG IUD HQ V UOLJ LQWH UHVVH IRU ¡NRORJL RJ GH Pn LNNH JOHPPHV L GHQ IUHPWLGLJH XGYLNOLQJ 'LVVH EHGULIWHU NDQ ELGUDJH PHG PDQJH Q\H LGHHU GHU YLO NXQQH XGYLNOH GHQ ¡NRORJLVNH SURGXNWLRQ OLJHVRP GH NDQ J¡UH GHW PHUH DWWUDNWLYW DW ER Sn ODQGHW IRU HNVHPSHO Sn JUXQG DI PXOLJKHGHQ IRU DW N¡EH ORNDOH IRUDUEHMGHGH I¡GHYDUHU DI K¡M NYDOLWHW

Schweitzerkniv ,&52)6 IUHPK YHU RJVn DW QRJOH ¡NRORJLVNH NUDY RJ SURGXNWLRQVV\VWHPHU JLYHU SRVLWLYH ELGUDJ WLO ÁHUH VDPIXQGVJRGHU Sn VDPPH WLG ² DOWVn HQ IRUP IRU V\QHUJLHIIHNW )RUEXGHW PRG Q VWHQ DOOH SHVWLFLGHU JLYHU VnOHGHV SRVLWLYH HIIHNWHU Sn GHQ PDUNQ UH QDWXU RJ ELRGLYHU VLWHWHQ DI ÁRUD IDXQD RJ MRUGHQV PLNURRUJD QLVPHU µ'HW VDPPH J OGHU IRU PLOM¡HW LGHW PDQ XQGJnU SHVWLFLGHU L RYHUÁDGHYDQG RJ JUXQG YDQG )RUEXGHW NDQ GHVXGHQ YLVH VLJ DW KDYH SRVLWLY LQGÁ\GHOVH Sn PHQQHVNHUV RJ G\UV VXQGKHG VDPW Sn GH YLJWLJH ¡NRV\VWHPIXQN WLRQHU VRP ELRGLYHUVLWHWHQ ELGUDJHU WLO VnVRP MRUGHQV IUXJWEDUKHG EHVW¡YQLQJ RJ ELRORJLVN VNDGHG\UVEHN PSHOVH 'HWWH HU GRJ LNNH HQ W\GLJW GRNXPHQWHUHW Sn QXY UHQGH WLGVSXQNW , ORYJLYQLQJHQ RJ L GH SROLWLVNH KDQGOHSOD QHU VRP VLJWHU PRG DW IUHPPH HOOHU RSUHW KROGH VDPIXQGVJRGHU HU GHU RIWHVW NXQ IRNXV Sn pQ HOOHU In HIIHNWHU DI GH YLUNHPLGOHU VRP EHQ\WWHV RYHU IRU ODQGEUXJHW 'HW J OGHU I HNV IRU YDQGPLOM¡SODQHUQH HOOHU KDQGOLQJVSODQHQ PRG DQWLELRWLNDUHVLVWHQV 6HU PDQ Sn GH HQNHOWH HIIHNWHU LVROHUHW JLYHU ¡NRORJLVN SUR GXNWLRQ PnVNH HQ PLQGUH IRUEHGULQJ RJ DQGUH YLUNHPLGOHU NDQ PXOLJYLV Y UH PHUH HIIHNWLYH 6HU PDQ GHULPRG Sn GH VDPOHGH HIIHNWHU DI ¡NRORJLVN SURGXNWLRQ HU GHU JRGH PXOLJKHGHU IRU DW XGQ\WWH V\QHUJLHUQH L GH ¡NRORJLVNH ELGUDJ RJ RSQn HQ NRRUGLQHUHW HIIHNW L UHODWLRQ WLO PnOV WQLQJHUQH LQGHQ IRU ÁHUH VDPIXQGV JRGHU Sn VDPPH WLG µ NRQNOXGHUHU ,&52)6

FAKTA: ɻ

ɻ

ɻ

)RUPnOHW PHG YLGHQV\QWHVHQ HU DW LQGVDPOH RJ VWUXNWXUHUH GHQ HNVLVWHUHQGH YLGHQ RP ¡NRORJLHQV ELGUDJ PDQJOHU RJ XGYLNOLQJVSRWHQ WLDOH L UHODWLRQ WLO I OOHV VDPIXQGV JRGHU L 'DQPDUN ) OOHV VDPIXQGVJRGHU IRUVWnV KHU VRP JRGHU HOOHU \GHOVHU VDPIXQ GHW ¡QVNHU DW ERUJHUQH VNDO KDYH DGJDQJ WLO PHQ VRP QRUPDOW LNNH ·KDQGOHV· 0DQJH DI GLVVH \GHOVHU HU GRJ NXQ JUDWLV L GHQ IRUVWDQG DW DQGUH VLNUHU DW GH HU WLO VWHGH 'H I OOHV VDPIXQGVJRGHU VRP ¡NRORJLHQ NDQ ELGUDJH WLO RPIDW WHU ELRGLYHUVLWHW JRGH QDWXU RJ PLOM¡IRUKROG NOLPDKHQV\Q VXQGKHG RJ YHOI UG IRU PHQQHVNHU RJ G\U VDPW XGYLNOLQJ DI HUKYHUY RJ ODQGGLVWULNWHU +HUXGRYHU HU GHW HW I OOHV VDPIXQGVJRGH DW VLNUH HQ HQHUJL RJ UHVVRXUFHXGQ\WWHOVH KYRU HIIHNWLYLWHW RJ E UHG\JWLJKHG JnU KnQG L KnQG 'HWWH VLNUHV LNNH DXWRPDWLVN JHQQHP GHQ SULYDWH NRQNXUUHQFH Sn PDUNHGHW

Din specialist i mekanisk ukrudtsbekæmpelse

TEMADAG

mekanisk ukrudtsbekæmpelse torsdag 3. december kl 11-17

Stor maskinudstilling til alle typer rækkeafgrøder

<GLQJJDGH $ Â VWELUN Â 7OI Â ZZZ \GLQJVPHGLH GN

9

10

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

27. november 2015 nr. 578

Ă&#x2DC;KOLOGIKONGRES 2015

Find et spĂŚndende projekt pĂĽ Ă&#x2DC;kologi-Kongressen 2015 Ă&#x2DC;kologisk Landsforening er pĂĽ Ă&#x2DC;kologi-Kongressen 2015 med Â&#x2039;Â?Â?Â&#x2021; Â&#x201E;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2021; ÂąÂ? Â?Â&#x2021;Â? Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Ǥ Â&#x2021;Â&#x201D; Â?Â&#x192;Â? Â&#x2020;Â&#x2014; Â&#x2C6;¤ Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2018;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x201E;Â&#x17D;Â&#x2039;Â? Â&#x2018;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D;ÇĄ Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x152;Â&#x2021;Â?Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D;ÇĄ Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x201E;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2039;Â?Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Â?Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2018;Â? Â&#x2019;¤ Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â?Â&#x2021;Ǥ

Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings fĂŚllesstand: Ă&#x2DC;konomiske strategier for økologiske mĂŚlkeproducenter Ă&#x2DC;KONOMI: I projektet arbejder vi for at forbedre mulighederne for, at økonomisk udsatte økologiske mĂŚlkeproducenter kan fortsĂŚtte og udvikle deres produktion inden for økologiens rammer ved at analysere og beskrive alternative økologiske udviklingsveje, som er økonomisk attraktive.

Kompost til øget jordfrugtbarhed i økologisk frugt og grønt KOMPOST: Projektets formül er at afklare, indsamle og formidle erfaringer med at bruge kompost som middel til jordforbedring og som gødningskilde i økologisk frugt- og grønsagsproduktion.

Nye mül for økologisk fodring

Mere økologisk synergi med samarbejdende økologiske bedrifter Projektets formül er at øge samarbejdet og synergien mellem de forskellige produktionsgrene i økologisk landbrug med henblik pü at styrke den økologiske produktion. Projektet er sÌrligt mülrettede planteavls- og mÌlke/kødkvÌgsproduktioner.

9L IRUYHQWHU DW SURMHNWHWV HIIHNWHU YLO Y UH DW à HUH ¥NRORJLVNH ODQGP QG HWDEOHUHU HW samarbejde med en kollega og derved opnür bedre udnyttelse af husdyrgødning, positive sÌdskifteeffekter, mere mangfoldig planteavlsproduktion og bedre økonomi pga. sparede foderomkostninger. Samtidig kan der opnüs højere udbytter pga. bedre udnyttelse af sÌdskifte og gødning.

I projektet indsamler vi erfaringer fra etablerede samarbejder mellem økologer og belyser fordele, ulemper og potentialer. Vi udarbejder tjeklister og skabeloner til aftalemodeller for samarbejde og etablerer en webside, hvor alt materialet er samlet og hvor landmĂŚnd NDQ Ă&#x20AC; QGH VDPDUEHMGVSDUWQHU 6DPWLGLJ IRUPLGOHU YL GH PXOLJKHGHU RJ GHQ V\QHUJL HW samarbejde kan skabe til en bredere mĂĽlgruppe og holder inspirationsaftner for samarbejdsinteresserede økologiske landmĂŚnd. Vi hĂĽber pĂĽ den mĂĽde at opnĂĽ at erfaringer og vĂŚrktøjer udbredes og udnyttes i praksis.

Projektet ledes af Christina Udby Hansen, Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

FODER: I projektet undersøger vi forskellige strategier for selvforsyning med foder til økologiske malkekøer med henblik pü at vise, hvornür øget selvforsyning med foder er økonomisk fordelagtigt. Vi demonstrerer desuden et udvalg af strategierne pü en økologisk malkekvÌgsbedrift.

Optimering af grovfoderudbytter hos økologiske mÌlkeproducenter GROVFODER: Projektets formül at skabe bedre muligheder for, at økologiske mÌlkeproducenter kan øge udbytterne i deres grovfodersÌdskifter. Vi udarbejder en økologisk svovlnøgle og udvikler metoder til at minimere kløvertrÌthed ved brug af spiretest og forbedre gødningsstrategien for kløvergrÌs ved tilførsel af hhv. gylle, biogasgylle og dybstrøelse.

Fokuseret omlĂŚgningstjek 2015 OMLĂ&#x2020;GNING: I projekter arbejder vi for at fremme økologisk omlĂŚgning og fastholde nuvĂŚrende økologiske producenter via et mĂĽlrettet samarbejde med kommuner, mejerier og Friland. Samtidig arbejder vi for at fjerne begrĂŚnsninger i nĂŚringsstofforsyning som potentiel barriere for omlĂŚgning.

NÌringsstofferne retur til markerne Projektets formül er at skabe et grundlag for, at restprodukter og affald fra industrien og samfundet i fremtiden bliver udnyttet som gødningskilder i økologisk landbrug. Først og IUHPPHVW HU GHW Q¥GYHQGLJW DW J¥UH GHW PXOLJW DW EUXJH ODQJW à HUH J¥GQLQJVNLOGHU HQG L GDJ Det er afgørende for, at det økologiske areal fortsat kan vokse fremadrettet, og at brug af konventionel husdyrgødning kan udfases.

SEGES leder projektet, og Ă&#x2DC;kologisk Landsforening deltager i projektarbejdet sammen med Ă HUH DQGUH DNWÂĄUHU KHUXQGHU P\QGLJKHGHU LQGXVWUL RJ ODQGP QG 'HU HU IRNXV Sn DINODULQJ oplysning og implementering af varige strukturer, der skal sikre, at recirkulering til økologisk jordbrug bliver en succes.

BĂŚredygtige afgrøder til biogas Projektets formĂĽl er at fremme brug af bĂŚredygtige afgrøder til biogas og skabe mere robuste sĂŚdskifter og øget biodiversitet. Vi har i samarbejde med Institut for Agroøkologi (AGRO), Aarhus Universitet, anlagt parceller til forsøgsdyrkning pĂĽ Foulum og Jyndevad forsøgsstationer for at afprøve bĂŚredygtige energiafgrøder, herunder: Éť Blandinger af rajsvingel og rødkløver Éť Blandinger af urter, stauder og enĂĽrige blomstrende arter, som er udviklet i Tyskland under navnet â&#x20AC;?Biogas 1â&#x20AC;? Éť 6NnOSODQWH ² HQ Ă HUnULJ NXUYEORPVW GHU L 7\VNODQG G\UNHV VRP DOWHUQDWLY WLO PDMV RJ L forsøg har givet høje udbytter og vist et positivt biogaspotentiale Éť Blandinger af vikke/triticale med udlĂŚg af italiensk rajgrĂŚs

Stabile udbytter i økologisk vinterraps VINTERRAPS: I projektet vil vi øge dyrkningssikkerheden i økologisk vinterraps og øge den danske produktion af økologisk protein og fedt/olie. Vi samler og formidler strategier, metoder og viden herom fra en rÌkke markforsøg og indsamlede erfaringer fra økologiske planteavlere.

Ă&#x2DC;kologisk grĂŚsfrøavl I projektet arbejder vi for at øge kvaliteten af den økologiske grĂŚsfrøavl ved at sĂŚtte fokus pĂĽ to helt centrale udfordringer i dyrkningen: ukrudtsfrø i afgrøden og kvĂŚlstofforsyning. Vi indsamler viden og erfaringer, som formidles i bl.a. dyrkningshĂŚftet Ă&#x2DC;kologisk GrĂŚsfrøavl.

I forsøgene müler vi udbyttet i tons tørstof pr ha af den høstede afgrøde fra hver parcel.

Vi vurderer ogsü afgrødens potentiale i biogasproduktion og analyserer gasproduktionen.

Forsøgene vises frem ved markvandringer, hvor vi vil synliggøre de afprøvede afgrøder, deres potentiale som bioforgasningsmedie og deres naturvÌrdi. Vi formidler ogsü projektet i artikler og i faktaark, som beskriver de bÌredygtige alternative energiafgrøder og delreVXOWDWHU IUD IRUV¥JHQH 9L KnEHU SURMHNWHW YLO I¥UH WLO DW à HUH ODQGP QG GHU GULYHU ELRJDV anlÌg, leverer eller aftager materialer til biogasanlÌg, bliver mere motiverede for at dyrke energiafgrøder, som fremmer bedre sÌdskifter, bedre biodiversitet og bedre kulstofbinding i jorden. Det vil have stor klimamÌssig betydning, hvis majs til biogas kan erstattes af afgrøder, som er mere bÌredygtige og som samtidig har et stort biogasproduktionspotentiale.

Projektet ledes af Michael Tersbøl, faglig udviklingschef i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

Ă&#x2DC;KOLOGIKONGRES 2015

27. november 2015 nr. 578

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

11

Find et spĂŚndende projekt pĂĽ Ă&#x2DC;kologi-Kongressen 2015

Ă&#x2DC;kologi i sporet - Projektets formĂĽl er at udvikle nye fuldt automatiserede økologiske dyrkningssystemer til produktion af grøntsager, grovfoder og konsumafgrøder.

Ă&#x2DC;kologi i Sporet Ă&#x2DC;kospor/ Innovative økologiske dyrkningssystemer Projektets formĂĽl er at udvikle nye fuldt automatiserede økologiske dyrkningssystemer til produktion af grøntsager, grovfoder og konsumafgrøder. Systemerne er baserede pĂĽ Éť Dyrkning i bede, hvor der er sĂĽet hjĂŚlpeafgrøder i rĂŚkker mellem afgrøderne for at optimere nĂŚringsstofkredsløbet. Éť Pløjefri dyrkning. Ukrudtstrykket reduceres ved brug af hjĂŚlpeafgrøder, teknik og management. Éť )DVWH NÂĄUHVSRU &7) &RQWUROOHG 7UDIĂ&#x20AC; F )DUPLQJ YKD *36

Éť Nye redskaber og digitale teknologier, f.eks. til varsling af rettidige behandlinger.

Vi forventer, at projektet vil føre til, at producenter für større viden om brug af faste kørespor i markarbejdet og ved implementering af systemerne kan opnü højere høstudbytter og mere effektive arbejdsgange i produktionen. Samtidig vil dyrkningssystemerne kunne reducere produktionens negative klimaeffekter, bl.a. pga. nedsat nÌringsstofudvaskning fra de faste bede, hvor der ogsü dyrkes hjÌlpeafgrøder.

I 2016 har vi bl.a. fokus pĂĽ at vurdere økonomien i systemerne, analysere konkrete resultater IUD G\UNQLQJVIRUVÂĄJHQH LQGVDPOH YLGHQ RP JUÂĄQJÂĄGQLQJ SODQWHU RJ WHNQLN VDPW IRUPLGOH resultater og afholde Ă&#x2026;bent Hus. Projektet ledes af Michael Tersbøl, faglig udviklingschef i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening. Ud over medarbejdere i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening er projektets styregruppe: Hanne L. Kristensen, AU Éť Michael Nørremark, AU Éť 5LFKDUG GH 9LVVHU *DUWQHULUnGJLYQLQJHQ Éť Leif Jensen, Yding Smedie Éť 1LHOV &RUWVHQ *HR7HDP Éť Landbrugene/grønsagsproducenterne: Kristian Sejersbøl, Per BundgĂĽrd, Peter Bay Knudsen, Svend Daverkosen samt Niels Christian Nielsen, Vostrup Ă&#x2DC;kologi.

Som ekstern konsulent inddrages ph.d. og specialist i faste kørespor Hans Henrik Pedersen, CTF Europe, hvor der er behov for specialviden f.eks. fra udenlandske forsknings- og udviklingsforsøg. Â&#x2018;NRORJL L VSRUHW KDU InHW WLOVNXG IUD *UÂĄQW 8GYLNOLQJV RJ 'HPRQVWUDWLRQVSURJUDP *8'3

under Fødevareministeriet.

Glutenfri økologi Projektets formül er at udvikle en produktion af økologiske, glutenfri nye afgrøder og tilhørende fødevarer.

Alle led fra mark til fÌrdig fødevare er integreret. Der ses et stigende marked for glutenfri produkter af alternative rüvarer, som potentielt kan dyrkes i Danmark som følge af forÌdling og klimaÌndringer. *OXWHQIUL ¥NRORJL KDU G\UNQLQJVYHMOHGQLQJHU PHG Sn VWDQGHQ IRU DIJU¥GHUQH $PDUDQWK KLU se, linse, boghvede, quinoa. Og personalet pü standen skriver gerne folk op, hvis de har lyst til at prøve deres faglige kompetencer af og krÌfter med dyrkning af en af afgrøderne. Der vil pü standen vÌre mulighed for at tale med landmÌnd der har prøvet at dyrke afgrøderne.

Projektet udvikler et helt glutenfrit sĂŚdskifte som sikrer, at grĂŚnsevĂŚrdier for gluten holdes. De afgrøder, der skal indgĂĽ, er quinoa, hirse, amaranth, linser og kikĂŚrt dyrket til fødevarekvalitet. Afgrøderme dyrkes normalt under sydligere himmelstrøg, men forsøg i Danmark viser indtil videre positive resultater. Vi inddrager ogsĂĽ tidligere danske afgrøder med stort dyrkningspotentiale som boghvede og hestebønner, desuden ĂŚrter og havre. $IJUÂĄGHUQH NDQ G\UNHV PHG ODY PLOMÂĄEHODVWQLQJ Ă HUH HU WÂĄUNHWnOVRPPH RJ KDU VPn NUDY WLO Q ULQJ RJ 1 Ă&#x20AC; [HUHQGH E OJSODQWHU LQGJnU L V GVNLIWHUQH 9L XGYLNOHU GHQ IÂĄUVWH JOXWHQIUL linie i Skandinavien pĂĽ mølleri. PĂĽ bageri udvikles nye glutenfri produkter med forbedret ernĂŚrings- og smagsmĂŚssig kvalitet. Som noget nyt spires udvalgte rĂĽvarer for at øge mineraltilgĂŚngeligheden inden de anvendes i f.eks. brød. Den ernĂŚringsmĂŚssige vĂŚrdi af produkterne dokumenteres og forventes overlegen pĂĽ grund af højt indhold af protein og tilgĂŚngelige mineraler. Den potentielle omsĂŚtning til slutforbruger vurderes til 50-200 mill. kr alene pĂĽ de nĂŚre markeder. Ă&#x2DC;kologisk Landsforening er partner i projektet, som ledes af Naturstyrelsen. Vores opgaver HU DW IRUPLGOH NRQWDNW WLO PnOJUXSSHU YLUNVRPKHGHU NRQVXOHQWHU ODQGP QG PĂ JHQQHP føre demonstrations- og udviklingsaktiviteter og formidle aktiviteter og resultater. Kontaktperson i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening er projektchef Marie-Louise Simonsen.

12

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

27. november 2015 nr. 578

MARK & STALD FAGLIGT TALT AF JENS F. THOMSEN, LEMVIGEGNENS LANDBOFORENING

+(67(%Â&#x2018;11( ² (1 )$6&,1(5(1'( $)*5Â&#x2018;'( OG SUPER FODER! (QGHOLJ Ă&#x20AC;N MHJ KHVWHEÂĄQQHUQH KÂĄVWHW Sn PLW OLOOH IULWLGVbrug. Den 2. oktober, da jeg endelig fandt ĂŠn, der ikke havde sat mejetĂŚrskeren ind for vinteren. Efter 5 dages â&#x20AC;&#x2122;tørvejrâ&#x20AC;&#x2122; og med 27 % vand, men let at høste. +HVWHEÂĄQQHU HU HQ IDVFLQHUHQGH SODQWH (Q QHP DIJUÂĄGH ² skal egentlig kun sĂĽes, strigles og sĂĽ høstes. Den ser ikke ud af meget i starten, men sĂĽ i juli pludselig 1,5 m høj og XPXOLJ DW Jn L ² Ă RW EORPKom bare strende. Men pludselig i gang smider den de sidste blommed bĂĽde dyrkning og ster og begynder at modne fodring. af, for sĂĽ i september at ligne noget der er tilbage PS der er 40 pct. tilefter en skovbrand. skud til mobiltoaster

â&#x20AC;&#x153;

â&#x20AC;&#x201C; ansøgning kan nĂĽs

Jeg har en aftale med en endnu. mÌlkeproducent, som vil købe dem. Han har selv en mobil toaster sammen med en nabo. Han har i 3 ür stort set kun hestebønner og korn som tilskudsfoder. og ydelsen ligger pÌnt over 10.000 kg mÌlk pr. ko.

Beregninger viser, at toastede hestebønner er 3,85 kr./ kg vÌrd for køerne, og sÌtter vi toastningen til 0,50 kr./ kg, mü mÌlkeproducenten betale op til 3,35 kr./kg for rüvaren. Jeg bliver tilbudt 2,75 pü foderstoffen, efter svind og tørring og rensning, hvilket i mit tilfÌlde nok ville have NRVWHW ² NU NJ 0 ONHSURGXFHQWHQ YLO RJVn give 2,75 kr./kg, men vil bare have korrigeret for vand og frarensning.

Tørringen bliver foretaget i forbindelse med toastningen, sü det skulle jeg ikke betale ret meget for. Med et udbytte pü 3500 kg/ha (korr til 15 % vand), har jeg en fremstillingspris pü ca. 2 kr./kg. Derfor er det, som jeg ser det, en win-win for büde planteavler og mÌlkeproducenter.

Sü bare kom i gang med büde dyrkning og fodring. PS GHU HU SFW WLOVNXG WLO PRELOWRDVWHU ² DQV¥JQLQJ NDQ nüs endnu.

Det private affaldshündteringsselskab KomTek Miljø i Holsted kildesorterer affald pü deres Ecogi-maskin. Billedet viser det frasorterede materiale, som ikke indgür i den pulp, der sendes til biogasanlÌggene. Foto: Erik Fog.

Recirkulering krÌver nye kompetencer Industri og affaldsselskaber har produkter, der kan blive til gødning i det økologiske landbrug, og økologerne mangler dem. Udfordringen er at gøre op med gamle vaner, skabe nye kontakter og balancere gødningernes nÌringsstoffer, sü de bliver anvendelige i praksis ]

ǧ ʹͲͳ͡ AF BJARNE HANSEN

Vi skal øge det økologiske landbrugsareal, og vi vil gerne udfase den konventionelle husdyrgødning. Hvis begge dele skal lykkes, skal vi have recirkuleret nÌringsstofferne fra de kilder, som i dag behandler eller forbruger de varer, det økologiske jordbrug producerer.

Recirkulerede nÌringsstoffer er alt det, der er tilgÌngeligt nu men ogsü det, der mütte komme pü kortere og lÌngere sigt og i tilstrÌkkelige mÌngder til, at det kan blive en økonomisk forretning at udnytte dem. Det kan vÌre have/parkaffald, kildesorteret husholdningsaffald, industriaffald, struvit, biogasgylle m.m.

En liste over tilgĂŚngelige produkter i Q URPUnGHW Ă&#x20AC;QGHV DOOHUHGH L Â&#x2018;NRORJLVN Landsforenings elektroniske gødnings-

katalog. Her kan man se hvilke recirkulerede gødninger, der er til rüdighed i hver kommune og en kort beskrivelse af det enkelte produkt.

Vi skal ĂĽbne døre Men det er ikke nok, at disse alternative JÂĄGQLQJHU Ă&#x20AC;QGHV 9L WDOHU RP VDPKDQdelspartnere, vi ikke plejer at handle med, gødningsprodukter, vi ikke er vant til at hĂĽndtere, og indhold af nĂŚringsstoffer, vi ikke pĂĽ rygraden kender vĂŚrdien af. Det er mange kontante udfordringer pĂĽ en gang, og de løser ikke sig selv.

De første landmÌnd er i gang med at bruge og høste erfaringer med recirkuOHUHGH SURGXNWHU RJ L YLO à HUH IRU-

hübentlig følge trop i takt med, at disse erfaringer deles landmand til landmand.

I projektet â&#x20AC;&#x2122;NĂŚringsstofferne tilbage til markenâ&#x20AC;&#x2122; vil vi det kommende ĂĽr arrangere markvandringer og bedriftsbesøg, hvor GHQQH YLGHQGHOLQJ NDQ Ă&#x20AC;QGH VWHG Prisen pĂĽ gødningerne spiller en afgørende rolle, og projektet leverer et beregningsvĂŚrktøj, der kan fastlĂŚgge, hvad prisen mĂĽ vĂŚre for de recirkulerede nĂŚringsstoffer kørt ud pĂĽ marken. VĂŚrktøjet YLO EOLYH SU VHQWHUHW Sn Â&#x2018;NRORJLNRQJUHVsen i november.

(QGHOLJ VNDO V OJHU RJ NÂĄEHU Ă&#x20AC;QGH KLQDQGHQ RJ Ă&#x20AC;QGH Q\H YHMH IRU GLDORJ RPkring indkøb, prissĂŚtning og leveringssikkerhed. Der skal simpelthen skabes

§Â&#x201D;Â&#x2039;Â?Â&#x2030;Â&#x2022;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2018;Â&#x2C6;Â&#x2C6;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x2021; Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2013;Â&#x2014;Â&#x201D; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â?Â&#x192;Â&#x201D;Â?Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x2021; Č&#x201A; Â?Ă&#x17E;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2019;Â&#x17D;Â&#x192;Â? Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x192;Â?Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2018;Â?

Det primÌre formül med projektet er at skabe grundlag for, at restprodukter og affald fra industrien og samfundet fremadrettet bliver anvendt som gødningskilder i økologisk landbrug.

3URMHNWHW DUEHMGHU GHUIRU PHG DW IMHUQH EDUULHUHU RJ VNDEH VWUXNWXUHU Vn à HUH restprodukter og affald fra industri og samfund kan anvendes som gødningskilder i økologisk landbrug igennem følgende Indsatser: ɝ ɝ ɝ ɝ ɝ

Forvaltning af regler Dialog med kommuner og virksomheder Â&#x2018;NRQRPLVN EHUHJQLQJVYÂ UNWÂĄM WLO ODQGPÂ QG NĂŚringsstoffer pĂĽ den lange bane Landmandscases

SEGES gennemfører projektet NĂŚringsstofferne retur til markerne i 2015 og 2016 med bidrag fra Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

MARK & STALD

nye partnerskaber med folk uden for landbrugserhvervet. De kender ikke os, og vi kender ikke dem, og müske taler vi hver vores sprog. Vi skal übne døre, overvinde barrierer og gøre en indsats for at gøre os interessante, sü nÌringsstofferne ikke bliver solgt til anden side.

Kend din gødning En sÌrlig udfordring ligger i den praktiske hündtering af gødningerne og kendskabet til deres indhold. Vi skal have dokumentation for ønskede og uønskede stoffer i gødningerne.

SammensĂŚtningen er anderledes, end vi er vant til â&#x20AC;&#x201C; ofte er der ikke meget kvĂŚlstof i. Skal de anvendes i praksis, skal de afbalanceres i forhold til planternes behov. Det kan ske pĂĽ forskellige mĂĽder, som er mere eller mindre nemme at gĂĽ til.

Den økologiske planteavler kan selv eller sammen med andre indkøbe og blande forskellige gødninger, sü de bedre matcher afgrødernes behov. SÌdskifte og afgrødevalg skal müske justeres i forhold til en langsommere frigivelse af nÌringsstoffer fra gødningen.

BiogasanlÌg er en anden müde at samle og blande sig til en mere ensartet gødning pü. Den konventionelle gylle giver relativ hurtig udnyttelse af kvÌlstof som er afgørende

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

27. november 2015 nr. 578

for mange landmĂŚnd. Biogasgylle med mange slags recirkuleret biomasse vil kunne give samme â&#x20AC;&#x2122;hurtigeâ&#x20AC;&#x2122; N-virkning og derved lĂŚgge sig op af den nuvĂŚrende mĂĽde at gødske pĂĽ.

Endelig kunne forarbejdningen af recirkulerede produkter vÌre et selvstÌndigt forretningsomrüde for driftige landmÌnd eller andre ivÌrksÌttere. Spørgsmület er dog, om markedet er tilstrÌkkeligt interessant til, at aktører udefra vil investere, sü lÌnge der ikke er en dato for udfasning af den konventionelle husdyrgødning.

Arbejdet fortsÌtter Her i 2015 har vi afviklet møderÌkker med økologiske landmÌnd om recirkulering. Der er stor interesse IRU HPQHW RJ à HUH PHQHU UHFLUNX lering er helt afgørende for deres fremtid som økologiske landmÌnd.

Derfor ligger der et vigtigt arbejde i DW KROGH SURFHVVHQ L JDQJ RJ Ă&#x20AC; QGH udveje og praktiske løsninger, sĂĽ de nĂŚringsstoffer, som pt. forlader de økologiske ejendomme, kan komme tilbage og reelt erstatte den konventionelle gylle. Det arbejde fortsĂŚtter vi i 2016.

Bjarne Hansen er økologikonsulent i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening

13

Forskning fastslür effekt af gyllelugtsreducerende produkt TEKNOLOGI: Nye undersøgelser fra ForceTechnology viser, at det naturlige produkt Active NS reducerer lugtgener fra gylle med op mod 38 procent. Produktet har dernÌst vist sig at højne gødningsvÌrdien som følge af en øget binding af ammoniakken pü hele 45 procent.

Flere danske landmÌnd har füet øjnene op for Active NS. En af dem er Landmand Harald Skov fra

Tørring. Han producerer 15.000 slagtesvin om ĂĽret, og hos ham er produktet kommet for at blive: Ă&#x2026;rsagen til den velkendte gyllelugt VNDO Ă&#x20AC; QGHV L NY OVWRIIHW RJ GHW HU dette kvĂŚlstof, som Active NS binder til gyllen, og dermed reduceres lugten. Pulveret, som er et 100 pct. naturprodukt bestĂĽende af tre typer forarbejdede lermineraler, der blandes op med vand og fordeles

i stalden, nür denne er tømt for gylle. Hos producenten FCSI, der har base i Silkeborg, er man begejstret for nu ogsü at have forskningen i ryggen. Virksomheden, der er vokset med 100 pct. siden starten i 2011, hÌvder i en pressemeddelelse, at de har bragt Active NS frem til i dag at vÌre et af de mest sÌlgende gylleadditiver i Europa.

FĂĽ 40 % i øko. investeringsstøtte - JH Staldservice hjĂŚlper med papirarbejdet Siden d. 22. oktober er det mulig at søge Ă&#x2DC;kologisk investeringsstøtte for alle økologiske produktioner i Danmark. Du kan søge om tilskud til investeringer i nye teknologier som er optaget pĂĽ teknologilisten.

JH Staldservice kan hjĂŚlpe med at fĂĽ tilskud til en lang rĂŚkke produkter som vi sĂŚlger, servicere og har en stor specialviden omkring.

Herunder er et udpluk af, hvad vi kan vÌre behjÌlpelig med i forhold til søgning af øko. investeringsstøtte: z z z z z z z z z z z z z z z z z

Automatisk fodervogn FoderblandeanlÌg Havre-afskaller Fasefodring/to-strenget foderanlÌg Crimpning af korn Silo og opbevaringsanlÌg Automatisk foderanlÌg til grovfoder StrøanlÌg Strøning af dybstrøelse KompostanlÌg Kompostvender GürdbiogasanlÌg ForbehandlingsanlÌg for plantebiomasse til biogas Udmugning Gødningsvandingsudstyr UdsprinklingsanlÌg OverbrusningsanlÌg

JH Staldservice tilbyder at hjÌlpe dig med at opnü tilskud og løbende besparelser pü din beGULIW L nUHQH IUHPRYHU 2YHQ L N¥EHW KDU YL PXOLJKHG IRU DW ¿ QDQVLHUH GLQH Q\H LQYHVWHULQJHU RYHU en ürrÌkke, hvis du ønsker det.

-+ 6WDOGVHUYLFH VDPDUEHMGHU PHG HW DW GH I¥UHQGH UnGJLYQLQJV¿ UPDHU LQGHQIRU LQYHVWHULQJV støtte. Firmaet Ascending. Ascending tilbyder at lave ansøgningsarbejde for dig og koordinerer med JH Staldservice omkring strategien for ansøgning og de nødvendige priser pü udstyret.

Ă&#x2DC;verst: Pulpen, som er tilbage, nĂĽr alt det ikke-komposterbar materiale ved hjĂŚlp af vand er frasorteret affaldet.

Nederste: Ecogi-maskinen hos KomTek Miljø klarer arbejdet med at sortere affaldet. Fotos: Erik Fog.

VĂŚrktøjer til landmanden: Ă&#x2DC;kologisk Landsforening har udarbejdet et kommuneopdelt katalog over produkter, der kan tilbageføres til landbruget.

Se det pĂĽ www.okologi.dk/landbrug/viden/goedningskataloget

Erik Poulstrup Projektleder og indehaver Ascending ApS www.ascending.dk

14

ØKOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

27. november 2015 nr. 578

FOR UNGE

Noteringen

X

Svin

Basisnotering (70,0-89,9) uge 48: 9,20 kr.

Friland A/S giver i uge 48 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 48: 14,50 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes ca. hver 3. uge) 7,00 kr./kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

X

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 48: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 1.064,21 kr. (+0,40).

Kg-regulering: 12-25 kg: 17,04 kr. 25-30 kg: 16,24 kr. 30-40 kg: 17,53 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 48: Kalve u/12 mdr.: 2,35 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 7,50 kr./kg, kontrakttillæg 1,50 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 3,75 kr./kg.

Køer samt ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5 og tyre > 24 mdr: 5,50 kr./kg.

Ungtyre 12-24 mdr: 2,25 kr./ kg.*Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg.

X

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg).

Pris: 1.256 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.433 kr.

Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Søren Brogård Christensen (længst til højre) lagde gård til omlægningstjek-kurset, som Økologisk Landsforening holdt for de studerende på virksomhedslederholdet fra Amildkloster Landbrugsskole.

Hvornår er det en fordel at omlægge gården? Økologisk Landsforening tilbyder omlægningsbesøg på landbrugsskolerne. De studerednde på Virksomhedslederholdet på Asmildkloster Landbrugsskole har prøvet konceptet NÆSTE GENERATION TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT - Hvad er de største udfordringer for en landmand, der vil omlægge sin bedrift til økologisk produktion?

Det er det spørgsmål konsulenterne Lars Lambertsen og Mads Ebdrup Mortensen fra Økologisk Landsforenings Landbrugsafdeling lægger ud med, da de mandag eftermiddag står over for 14 studerende i virksomhedslederklassen på Asmildkloster Landbrugsskole. De studerende kan se mange udfordringer: - Kløvergræs, siger én.

- Arrondering, siger en anden.

- Ukrudstkontrol, sygdomskontrol, kvælstof, svarene vælter frem og til sidst er der et vittigt hoved, som siger: - Det er svært at lægge mink om!

Da latteren har lagt sig, byder Lars Lambertsen ind: - Når man er økolog, bliver efterafgrøder mere end blot et lovkrav.

- Det burde det være for alle landmænd. Alle kan med fordel udnytte mulighederne i efterafgrøder, supplerer en af de studernede på virksomhedslederholdet.

Dyrevelfærd Mads Ebdrup Mortensen understreger, at formålet med besøget på Asmildkloster Landbrugsskole er, at de studerende på virksomhedslederholdet skal kunne gå ud på en hvilken som helst gård og vurdere, om det kan være en fordel økonomisk at omlægge bedriften til økologi.

Men inden turen går på gårdbesøg på et konventionelt malkekvægslandbrug, er der holdninger, som skal drøftes: - Jeg synes, det er dyrplageri, når økologerne ikke halekuperer deres grise, mener en af de studerende.

- Og hvad sker der med dyrene, når man kun må behandle dem med penicillin få gange i løbet af et år. Bliver dyrene så ikke behandlet, når de er syge? spørger en anden.

En tredje studerende er træt af, at økologerne markedsfører deres produktion på en måde, han synes, stiller det konventionelle landbrug i et dårligt lys.

Lars Lambertsen reder trådene ud: - Økologireglerne tillader ikke halekupering. I stedet har de økologiske svineproducenter udviklet et

produktionssystem, der er tilpasset til grisenes behov - i stedet for at tilpasse grisene til produktionssystemet. Dermed ikke være sagt, at halebid ikke kan forekomme, men sker det, isolerer man den gris, der bider, siger Lars Lambertsen og fortsætter: - Og med hensyn til, hvordan økologerne markedsfører deres produktion, kan jeg kun sige, at I må selv forklare jeres produktion, men de økologiske landmænd skal ikke af hensyn til de konventionelle landmænd lade være med at fortælle, hvad de gør i staldene og på markerne.

Mads Ebdrup Mortensen supplerer: - Reglerne for medicinering af økologiske dyr er ikke så stramme, at de står i vejen for dyrevelfærden. Jeg har ikke kendskab til mælkeprodu-

“

Jeg har ingen tanker om at blive økolog, men jeg lever af at producere mælk, og hvis markedet vil have økologisk mælk, så tilpasser jeg min produktion til markedet.

SØREN BROGÅRD CHRISTENSEN, MÆLKEPRODUCENT.

center, der har haft problemer med at overholde reglerne – blandt andet fordi en genbehandling ikke tæller som en selvstændig behandling.

Gårdbesøg Opvarmningen til gårdbesøget afsluttes med, at de studerende får stillet en opgave. De får udleveret markkort for ejendommen, som er case i opgaven, og et ark med spørgsmål, som skal besvares og fremlægges, når konsulenterne igen kommer forbi skolen torsdag eftermiddag.

Det er Søren Brogård Christensen, der lægger gårde til omlægQLQJVEHV¡JHW +DQ KDU ÀUH JnUGH L den vestlige del af Viborgs opland, og de studerende besøger to af gårdene.

Søren Brogård Christensen har skiftet sin sortbrogede besætning ud med jerseykøer, og han er begejstret for de små, nysgerrige køer, som han præsenterer for de studerende på virksomhedslederholdet.

Der bliver snakket ydelse, staldindretning, arrondering og foder, oplysningerne skal indgå i de beregninger, de studerende skal hjem og lave i tomandsgrupper.

- Jeg har ingen tanker om at blive økolog, men jeg lever af at producere mælk, og hvis markedet vil have økologisk mælk, så tilpasser jeg min produktion til markedet, siger Søren Brogård Christensen.

R E

MARK & STALD

27. november 2015 nr. 578

Ă&#x2DC;kologi er jo bare et regelsĂŚt Er det en god idĂŠ at lĂŚre de studerende pĂĽ landbrugsskolerne at vurdere, om en bedrift med fordel kan omlĂŚgges til økologi?

NĂ&#x2020;STE GENERATION TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT I sidste uge var 14 studerende pĂĽ virksomhedslederholdet fra Asmildkloster Landbrugsskole pĂĽ kursus, for at lĂŚre, hvordan de kan vurdere, om driften af en ejendom med fordel kan omlĂŚgges til økologi. Kurset forløb over to dage: Ă&#x2030;n dag med introduktion og gĂĽrdbesøg, og ĂŠn dag med fremlĂŚggelse og drøftelse af resultaterne. Ă&#x2DC;kologi & Erhverv var med pĂĽ den første dag, og efterfølgende har vi bedt konsulenten, studievejlederen og to studerende vurdere forløbet.

Studerende: God idĂŠ Jens Riis er ĂŠn af tre studerende pĂĽ holdet, der er uddannet inden for mink.

- Havde holdet vÌret større end de 14 studerende, der er i klassen, kunne man med fordel have delt os op efter kvÌg-, svine- og planteavl, sü havde jeg nok füet mere ud af det, siger Jens Riis og tilføjer: - Men det var sjovt nok at se, hvordan man laver et omlÌgningsbesøg, for selvom vi har god indsigt i driften af ejendomme, sü har vi ikke ret meget viden om økologi.

Det forløb, I har vÌret igennem, skal udvikles til et fast tilbud til landbrugsskolerne, har du forslag til forbedringer?

- Konsulenterne kunne godt have fortalt lidt mere om, hvad de kigger efter, nĂĽr de laver et omlĂŚgningstjek.

Søren Troelsen har ligesom syv andre studerende i klassen en kvÌguddannelse.

-HJ V\QHV GHW KDU Y UHW HW Ă&#x20AC;QW forløb. Og det er helt sikkert en god idĂŠ at vise os den økologiske produktion fra en anden vinkel, end den vi ser til daglig. Vi er sĂĽ vant til at tĂŚnke, at det er dyremishandling, nĂĽr økologerne ikke halekuperer deres grise, for der er ikke nogen til at fortĂŚlle os, at det slet ikke er nødvendigt i den økologiske svineproduktion. Faktisk vil jeg gĂĽ sĂĽ langt som til at sige, at undervisning i økologi skal indgĂĽ tidligere i uddannelsen â&#x20AC;&#x201C; for eksempel i 2. hovedforløb. Jeg er i hvert fald selv blevet mere ĂĽben over for, at økologi kan vĂŚre en mulighed, siger Søren Troelsen.

Det forløb, I har vÌret igennem, skal udvikles til et fast tilbud til landbrugsskolerne, har du forslag til forbedringer?

- Vi havde en eksamen om fredagen, sĂĽ der var ikke megen tid til at arbejde med opgaven tirsdag og onsdag. Jeg ville gerne have haft mere tid til at lave beregningerne; men pĂĽ GHQ DQGHQ VLGH Vn QnHGH GH Ă HVWH jo frem til det samme resultat, selvom tiden var knap.

Studievejlederen: Det skal de kunne Elin Maagaard er studievejleder pü Asmildkloster Landbrugsskole og hun fulgte klassen i forløbet.

- Det har vĂŚret et godt forløb, og LV U RP WRUVGDJHQ Ă&#x20AC;N GH VWXGHUHQGH meget ud af forløbet. SĂĽ vi vil gerne gentage kurset i at vurdere, om en ejendom med fordel kan omlĂŚgges til økologiske produktion, siger Elin Maagaard. Hun fortsĂŚtter: - Det er jo sĂĽdan Verden er! Ă&#x2DC;kologi er absolut en mulighed, og de studerende i denne klasse skal en dag ud og vĂŚre virksomhedsledere, og sĂĽ skal de overveje mulighederne ved økologisk produktion pĂĽ lige fod

â&#x20AC;&#x153;

Ă&#x2DC;kologi er absolut en mulighed, og de studerende i denne klasse skal en dag ud og vĂŚre virksomhedsledere, og sĂĽ skal de overveje mulighederne ved økologisk produktion pĂĽ lige fod med alle de andre muligheder, der er i landbruget.

ELIN MAAGAARD, STUDIEVEJLEDER PĂ&#x2026; ASMILDKLOSTER LANDBRUGSSKOLE

med alle de andre muligheder, der er i landbruget.

Det forløb, de studerende har vÌret igennem, skal udvikles til et fast tilbud til landbrugsskolerne, har du forslag til forbedringer?

- Jeg har kun ros til Mads Ebdrup Mortensen og Lars Lambertsen.

Men her pĂĽ skolen skal vi nok tĂŚnke lidt mere over, hvornĂĽr vi placerer kurset, sĂĽ det ikke, som i dette tilfĂŚlde, bliver presset af en eksamen, som ogsĂĽ lĂŚgger beslag pĂĽ de studerendes tid.

Konsulenten: Vi viser mulighederne - I kurset lÌgger vi vÌgt pü, at de unge für kendskab til de muligheder, de har. Sü de altid har det med i baghovedet, nür de skal købe en gürd, om gürden med fordel kan omlÌgges til økologisk produktion. Derudover vil vi ogsü gerne vise de unge pü landbrugsskolerne, at økologer ikke kun er gamle hippier i hønsestrik, siger Lars Lambertsen, der med sin baggrund i hÌren i hvert fald personligt er meget langt fra at vÌre en gammel hippie. Han tilføjer: - Jeg kan godt undre mig over, at

der er kommende virksomhedsledere, som har sĂĽ svĂŚrt ved at lĂŚgge deres fordomme til side, at de faktisk skygger for deres evne til at se de â&#x20AC;&#x201C; ikke mindst økonomiske â&#x20AC;&#x201C; muligheder, der er i den økologiske produktion i dag. Men økologi er jo bare et regelsĂŚt, som landmanden underlĂŚgger sig for at opnĂĽ en god pris for sin produktion. Hvis en svineproducent vil skifte til englandsproduktion eller lave Antoniusgrise, skal de jo ogsĂĽ følge et regelsĂŚt, der er tilpasset disse produktionskoncepter.

Lars Lambertsen noterede sig ogsĂĽ, at de studerende pĂĽ virksomhedslederholdet havde meget fokus pĂĽ afregningspriserne.

- Men ingen kan garantere en miQLPXPVSULV Ă HUH nU IUHP L WLGHQ 'HW kan man kun i en planøkonomi, og jeg tror ikke, det er dĂŠt, dansk landbrug ønsker. PĂĽ kurset siger vi ikke, at alle bare skal lĂŚgge om, men hvis det er optimalt for deres produktion, synes vi, de skal overveje det. Det kunne jo vĂŚre, at de synes, det er sjovere at tjene 200.000 kr. mere om ĂĽret â&#x20AC;&#x201C; eller at opnĂĽ en uĂŚndret indtjening med fĂŚrre dyr.

Det forløb, I netop har afsluttet, skal udvikles til et fast tilbud til landbrugsskolerne, har du forslag til forbedringer?

- NÌste gang vil vi bruge lidt mere tid pü at fortÌlle de studerende, hvad vi kigger pü, nür vi laver omlÌgningstjek; men pü den anden side synes jeg ogsü, at man kan forvente, at en virksomhedsleder selv skal kunne sammenligne gürdens produktion med økologireglerne og derudfra vurdere, om en omlÌgning faktisk kan betale sig.

Hvad endte omlĂŚgningstjekket egentlig med?

- Resultaterne var lidt forskellige; men konklusionen mü vÌre, at Søren Brogürd Christensen med økonomisk fordel vil kunne omlÌgge sin bedrift.

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

15

UdegĂĽende grise er ved godt helbred DYRVELFĂ&#x2020;RD: Ă&#x2DC;kologiske og frilandsgrise i Danmark har generelt et højt niveau af sundhed.

Det er en af konklusionerne fra en workshop som Seges Ă&#x2DC;kologi og Udviklingscenter for Husdyr pĂĽ Friland holdt for nylig.

6HOY RP EXQGOLQMHQ YLVHU HQ Ă&#x20AC;Q sundhedstilstand i besĂŚtningerne, sĂĽ afslørede workshoppen dog ogsĂĽ en rĂŚkke punkter, der kan vĂŚre problematiske og som krĂŚver sĂŚrlig opmĂŚrksomhed.

Det gĂŚlder blandt andet halebid og luftvejsinfektioner, der optrĂŚder med meget stor variation mellem besĂŚtningerne.

Vejen til bedst at sikre grisenes helbred gĂĽr ifølge Merete Studnitz, specialkonsulent ved Seges Ă&#x2DC;kologi, gennem god management.

Fü bedre overblik over dine grises sundhed STATISTIK: Nür økologer og frilandsproducenter i fremtiden vil sammenligne deres bemÌrkningsstatistik med andre producenter, bliver billedet mere retvisende. En ny løsning giver sammenligning med andre, der leverer til samme koncept.

- Der er forskel i produktionerne inden for Danish Crown, og derfor er det ogsĂĽ forsimplet at sammenligne bredt, hvilke bemĂŚrkninger grisene fĂĽr pĂĽ slagteriet.

Med den nye løsning kan øko- og frilandsproducenter se, hvordan de klarer sig sammenlignet med andre øko- og frilandsproducenter, siger Henriette Guldager, der er Business Supporter i Friland.

- Nür øko- og frilandsproducenterne sammenligner sig med hinanden, kan de ogsü se, pü hvilke omrüder de klarer sig godt, og hvor de har forbedringsmuligheder. Dermed hüber jeg ogsü, at det er motiverende med de nye muligheder for at sammenligne sig med andre producenter, der har samme forudsÌtninger som en selv, siger hun.

KløvergrÌsblandinger klarer sig lige godt

Jens Riis: Men det var sjovt nok at se, hvordan man laver et omlÌgningsbesøg, for selvom vi har god indsigt i driften af ejendomme, sü har vi ikke ret meget viden om økologi.

6ÂĄUHQ 7URHOVHQ -HJ V\QHV GHW KDU Y UHW HW Ă&#x20AC;QW IRUOÂĄE 2J GHW HU KHOW VLNNHUW en god idĂŠ at vise os den økologiske produktion fra en anden vinkel, end den vi ser til daglig.

FODER: En undersøgelse af kløvergrĂŚsblandingens betydning for foderoptagelse og mĂŚlkeydelVH YLVHU DW Ă&#x20AC;UH NOÂĄYHUJU VHQVLODger af forskellige kløvergrĂŚsblandinger klarede sig lige godt i en test i forhold til foderoptagelse, mĂŚlkeydelse og -sammensĂŚtning. Valg af blanding handler i høj grad om at lave den rigtige mĂŚngde med den rigtige fordøjelighed, skriver Ny KvĂŚgforskning.

16

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

27. november 2015 nr. 578

Nyt rĂĽd for unge økologer Der kan vĂŚre langt mellem de unge økologer pĂĽ landbrugsskolerne. Derfor har Ă&#x2DC;kologisk Landsforening nedsat Det økologiske ungdomsrĂĽd i daglig tale kaldet UngerĂĽdet, hvor unge, nyetablerede landmĂŚnd og landmĂŚnd under uddannelse kan mødes og drøfte økologisk produktion NĂ&#x2020;STE GENERATION AF IRENE BRANDT

- Der er to formül med Det økologiske ungdomsrüd: Dels skal det give de unge, økologiinteresserede landmÌnd mulighed for at mødes og drøfte de emner, de er optaget af.

Dels skal de forslag de har til emner som generationsskifte, praktik, uddannelse og ejerformer formidles videre til det etablerede system, sĂĽ de folkevalgte udvalg i for eksempel Ă&#x2DC;kologisk Landsforening kan tage afsĂŚt i de unges forslag, nĂĽr de behandler disse emner. Der er jo ikke ret mange unge reprĂŚsenteret i udvalgene i dag, siger Peder Bligaard, der er konsulent i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, Ă&#x2DC;L. Han er sammen med kvĂŚgbrugskonsulent Mads Ebdrup Mortensen tovholder pĂĽ det nye ungdomsrĂĽd i projektet, der har etableret rĂĽdet. Mads Ebdrup Mortensen er ogsĂĽ medlem af landsledelsen i LandboUngdom.

SpørgsmĂĽl skal besvares Det første møde i Det økologiske ungdomsrĂĽd blev holdt i begyndelsen af november i Ă&#x2026;rhus.

- Praktiksituationen fyldte en del pü mødet, fordi det er svÌrt at fü en praktikplads hos en økologisk land-

mand. Siden praktiktilskudet faldt ERUW KDU GHW YÂ UHW VYÂ UW DW Ă&#x20AC;QGH praktikpladser, fordi landmanden er bundet af en praktikaftale i lang tid.

8QJGRPVUnGHW GU¥IWHGH GHUIRU à HUH PXOLJKHGHU ² IRU HNVHPSHO RP à HUH landmÌnd kunne gü sammen om Ên elev, fortÌller Peder Bligaard.

0HQ GHU HU HQ GHO Ă HUH VSÂĄUJVPnO som presser pĂĽ og kalder pĂĽ svar: - Vi vil meget gerne drøfte med UngdomsrĂĽdet, hvilke forslag de har til indholdet i landbrugsuddannelserne, sĂĽ uddannelserne bedre kan imødekomme det uddannelsesbehov, de økologiinteresserede unge har. NĂĽr vi trĂŚkker pĂĽ deres egne erfaringer, fĂĽr vi konkrete bud pĂĽ løsninger, som Ă&#x2DC;Lâ&#x20AC;&#x2122;s fagudvalg og bestyrelse kan arbejde videre med, siger Peder Bligaard.

Fem emner fra Ă&#x2DC;Lâ&#x20AC;&#x2122;s strategi for nĂŚste generation blev drøftet pĂĽ mødet i UngerĂĽdet: Éť Screening af den nuvĂŚrende praktikpladssituation pĂĽ økologiske landbrug Éť Etablering af et velfungerende og rummeligt økologisk praktikprogram, som tiltrĂŚkker studerende og praktikvĂŚrter Éť Mere økologi i uddannelsen Éť Vi styrker lĂŚrernes vidensniveau om økologi Éť Etablering af økologisk netvĂŚrk (landmĂŚnd) for landbrugsskolerne

FOTO: LOTTE KRISTIANSEN

FOTO: JAKOB BRANDT

Det økologiske ungdomsrüd kører som et forsøg i 2015 og 2016 i regi af projektet: Styrket fundament for unge økologer, som er støttet af Promilleafgiftsfonden. Det er et hüb, at Ungerüdet pü sigt kan blive en fast bestanddel af foreningens udvalgsstruktur.

de faglige udfordringer i etableringsfasen? De har med garanti andre svar, end den etablerede landmand i 60 ürs alderen pü dette spørgsmül.

Vi skal snakke ejerformer med de unge. Hvilke ønsker har de? Og hvad stĂĽr i vejen for, at de kan realisere deres drømme? Vi kan godt i Ă&#x2DC;L have en mening om, at de unge bare kan etablere sig ved hjĂŚlp af eksterne midler, hvis de ikke selv kan komme i gang pĂĽ egen gĂĽrd; men er det i virkeligheden ogsĂĽ det, de unge ønsker? siger Peder Bligaard og tilføjer: - IsĂŚr nĂĽr det handler om generationsskifte er det vigtigt, at vi i Ă&#x2DC;L lytter til de unge. De har ganske vist ikke sĂĽ megen erfaring endnu; men til gengĂŚld ved de meget, de er velbegavede og veltalende. SĂĽ vi skylder at lytte til dem.

Flere spørgsmĂĽl Â&#x2018;/ KDU Ă HUH VSÂĄUJVPnO VRP XQJdomsrĂĽdet skal hjĂŚlpe med at besvare: - Hvordan ser de for eksempel pĂĽ

Â&#x2018;Â?Â?Â&#x2014;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x192;Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2018;Â? Â&#x2DC;Â&#x2039;Â&#x192; Ď?Â&#x201E; Peder Bligaard lĂŚgger ikke skjul pĂĽ, at Ă&#x2DC;L ikke udelukkende har taget initiativ til at etablere Det økologiske

FOR UNGE FAKTA:

ungdomsrĂĽd for de unges egen skyld.

- Det er utroligt vigtigt for Ă&#x2DC;L, at de unge knyttes til foreningen. En rĂŚkke af de emner, der drøftes i foreningens fagudvalg, vil vi ogsĂĽ tage op i ungdomsrĂĽdet, sĂĽ vi kan fĂĽ de unge i tale, for vi skylder dem at lytte til deres synspunkter. PĂĽ sigt vil det RJVn Y UH JRGW KYLV YL Ă&#x20AC;N Ă HUH XQJH landmĂŚnd ind i foreningen fagudvalg, siger Peder Bligaard.

Derfor indgĂĽr det ogsĂĽ i projektet, DW Ă&#x20AC;QGH GH EHGVWH PnGHU DW NRPPXnikere med de unge pĂĽ. UngdomsrĂĽdet er ĂŠn løsning, Facebook-gruppen â&#x20AC;&#x2122;Unge økologerâ&#x20AC;&#x2122; er en anden.

0HQ YL VNDO KDYH Ă HUH LQGJDQJH til de unge, og vi skal i løbet af proMHNWHW Ă&#x20AC;QGH GH EHGVWH VLJHU 3HGHU Bligaard.

Ung økolog: Ung økolog: HĂĽber, vi kan fĂĽ vores synspunkter frem SpĂŚndende at udvikle økologi NĂ&#x2020;STE GENERATION: PĂĽ mødet i Det økologiske ungdomsrĂĽd i begyndelsen af november deltog otte unge økologer. Ă&#x2030;n af deltagerne var Lasse Nørgaard. Han er uddannet pĂĽ Kalø Ă&#x2DC;kologisk Landrugsskole og arbejder i dag som driftsleder pĂĽ Steensgaard Gods pĂĽ Fyn. - Da Mads Ebdrup Mortensen ringede til mig og spurgte, om jeg ville vĂŚre med, syntes jeg, det lød spĂŚndende, sĂĽ jeg tog med til mødet. Jeg vil gerne mødes med andre unge og tale om økologi, og sĂĽ er det godt, hvis vi ogsĂĽ kan blive hørt. MĂĽske kan vi i ungdomsrĂĽdet vĂŚre med til at skubbe til udviklingen, fortĂŚller Lasse Nørgaard.

Gennem deltagelsen i ungdomsrüdets arbejde forventer Lasse Nørgaard dels gennem snak med andre unge økologer, at blive klogere pü økologiske SUREOHPVWLOOLQJHU GHOV DW In LQGà \GHOVH Sn SROLWLVNH SUREOHPVWLOOLQJHU LQGHQ for emner som praktik, skoleophold etc.

- Det er hyggeligt at mødes med andre unge økologer; men jeg kommer ikke kun for at drikke kaffe. Helt konkret vil jeg i hvert fald gerne arbejde for, at økologi indgĂĽr i basisdelen pĂĽ alle landbrugsskoler, siger Lasse Nørgaard. Â&#x2018;NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ ÂĄQVNHU Ă HUH XQJH ODQGP QG L IRUHQLQJHQ IDJXGvalg, kunne det have din interesse?

- Det vil jeg bestemt ikke udelukke. Jeg vil gerne have bĂĽde politisk og IDJOLJ LQGĂ \GHOVH

NĂ&#x2020;STE GENERATION: KvĂŚgbrugskonsulent Mads Ebdrup Mortensen brugte for nylig sin Facebook-side til at efterlyse unge, økologiske landmĂŚnd, som brĂŚnder for økologi, og som gerne ville vĂŚre med til at udvikle økologi.

Søren Bonde Møller fra SkÌrbÌk var Ên af de unge, der lÌste med og tog imod invitationen til det første møde i Det økologiske ungdomsrüd, som opslaget pü fb handlede om.

- I øjeblikket lĂŚser jeg til virksomhedsleder pĂĽ Jordbrugets UddannelsesCenter i Ă&#x2026;rhus, og til februar skal jeg begynde som agrarøkonom. Derefter er jeg klar til en dag at overtage mine forĂŚldres økologiske gĂĽrd i SkĂŚrbĂŚk, den er pĂĽ 180 ha og vi har 150 økologisk malkekøer, fortĂŚller Søren Bonde Møller.

- Det er os, rüdgiverne om fü ür skal servicere, og jeg synes, det er spÌndende, at vi kan vÌre med til at udvikle den økologiske rüdgivning, siger Søren Bonde Møller og fortsÌtter: - For eksempel synes jeg, at der skal mere økologi ind pü landbrugsuddannelsernes basisuddannelser. Det skal ikke vÌre som en selvstÌndig linje, for der er en barriere over for økologi hos en del studerende pü landbrugsskolerne. Hvis ikke de für mere viden om økologi, sü opdager de aldrig, hvor meget vi kan lÌre af hinanden.

Hvad kan du bidrage med i UngerĂĽdet? Ă&#x2DC;L har sammensat en gruppe, der er god og bred. NĂĽr jeg til sommer er fĂŚrdiguddannet og begynder at arbejde med økologisk kvĂŚgbrug, kan jeg bidrage med noget virkelighedsnĂŚrt og erfaringer fra bĂĽde min uddannelse og mit arbejde â&#x20AC;Ś og sĂĽ vil jeg meget gerne deltage i foreningsarbejde. IsĂŚr nĂĽr jeg â&#x20AC;&#x201C; som det er tilfĂŚldet med UngerĂĽdet â&#x20AC;&#x201C; har en opfattelse af, at der rent faktisk bliver lyttet til, hvad vi har at sige.

MARK & STALD

27. november 2015 nr. 578

Søren Kjeldsen-Kragh gennemhullede tankegangen om stordriftsfordele ved at vise, at gennemsnitsdriftsresultater er ringere, jo større landbrugene er.

Ă&#x2DC;kologisk Inspirationsdag 2015 Godt 100 deltagere havde fundet vej til Sorø, da der 10. november Â&#x201E;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x2DC; Â&#x192;Ď?Â&#x160;Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2020;Â&#x2013; ]Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2022;Â?Â&#x2021; Inspirationsdag med 19 spĂŚndende oplĂŚgsholdere og mulighed for at møde kollegaer og nye samarbejdspartnere INSPIRATIONSDAG AF SANDIE HOLM

Søren Kjeldsen-Kragh, professor emeritus fra KU evaluerede pü landbrugets udvikling fra husmandsbrug til industrilandbrug gav et bud pü fremtiden for landbruget. Her gennemhullede han tankegangen om stordriftsfordele ved at vise, at gennemsnitsdriftsresultater er ringere, jo større landbrugene er. Storlandbrugene giver store udfordringer ved generationsskifte pü grund af høje kapitalkrav, som unge landmÌnd ikke kan leve op til.

Hvis landbruget skal kunne tilbyde attraktive arbejdspladser for de unge med blandt andet gode lønninger, skal fremtidens landbrug i Danmark producere kvalitetsprodukter, der ikke kun konkurrerer pü pris. Samarbejdsformer er et redskab til at reducere de enorme investeringskrav, som spÌnder ben for de unges adgang til landbruget. Kjeldsen-Kragh püpeger, at økologien giver mulighed for at tillÌgge produkter en kvalitet, som forbrugerne efterspørger. Nøglen til succes ligger i produktforÌdling og en konstant udvikling i den økologiske tankegang for at kunne tilbyde højkvalitetsprodukter.

Alternative driftsgrene Resten af dagen var delt op i temaer om kødproduktion, planteavl og frugt

samt bĂŚr og grønsager. Louise Køster fra Køster & Co fortalte om sin EHGULIW PHG Ă&#x20AC;UH ÂĄNRORJLVNH KD V\Y arbejdspladser og de mange driftsgrene, der skabte omsĂŚtning til at holde liv i bedriften. Louise og hendes mand har baggrund som henKROGVYLV GRNXPHQWDUĂ&#x20AC;OPVSURGXFHU og kok, og har formĂĽet at skabe et liv med blandt andet undervisning, restauranter, catering, butik og rĂĽdgivning â&#x20AC;&#x201C; alt sammen med afsĂŚt L SURGXNWLRQHQ Sn GH Ă&#x20AC;UH KD %XGVNDEHW HU DW GHU Ă&#x20AC;QGHV DOWHUQDWLYH anvendelsesmuligheder for de smĂĽ bedrifter, der kan skabe omsĂŚtning WLO Ă HUH DUEHMGVSODGVHU Hanne Gundersen fra Svanholm fortalte om grønsagsproduktionen, som havde fĂĽet et afsĂŚtningsmĂŚssigt løft af et samarbejde med bl.a.

Søris. Svanholm pakkede tidligere pü eget pakkeri, men det stod for en udskiftning. I stedet for at investere i nyt pakkeri valgte man at samarbejde med Søris, som nu modtager og pakker isÌr rodfrugter fra Svanholm pü deres nye pakkeri. Kølefaciliteterne pü Svanholm benyttes af Søris, og de to bedrifter lüner maskiner af hinanden efter behov. Svanholm producerer mange forskellige grønsager til bl.a. FødevarefÌllesskaber og catering. Det blev püpeget, at Svanholm har valgt at satse pü primÌrproduktionen og al forarbejdning er udliciteret til samarbejdspartnere. Svanholm køber en del af de forarbejdede produkter tilbage for at sÌlge i egen forretning.

God økonomi i økologisk kød Henriette Guldager fra Friland forklarede sammenhÌngen mellem udbud/efterspørgsel og økologitillÌgget pü kød. Den aktuelle situation er, at efterspørgslen er større end udbuddet, og derfor er økologitillÌgget højt: 8 kr./kg pü stude og kvier og 20,5 kr./kg pü slagtesvin. Det for-

ventes dog at falde inden for de nÌste 12 müneder. Frilands andelshavervilkür blev efterfølgende drøftet, og der blev opfordret til at kontakte Friland, hvis man var interesseret i at levere økologisk kød fra kvÌg eller svin.

Marianne Tesdorpf fra Ă&#x2DC;kologisk RĂĽdgivning fortalte om økonomien ved at lave krydsningskalve. Beregningerne viser, at der er en mervĂŚrdi pĂĽ 1200 kr. pr. kalv sammenlignet med renracede Dansk Holstein. Fordelene ved krydsningskalvene knytter sig isĂŚr til tilvĂŚkst og foderudnyttelse. Ă&#x2DC;kologisk frøavl Avlsdirektør Anders Mondrup fra DLF tegnede et billede af mulighederne for de økologiske frøavlere lige nu og i fremtiden. Den udenlandske efterspørgsel var spĂĽet til at stige, hvilket den ikke gjorde. DLF ligger derfor inde med et lager, som skal nedbringes for at skabe balance i markedssituationen. Den manglende efterspørgsel skyldes ifølge Mondrup forskellige nationale fortolkninger af EUâ&#x20AC;&#x2122;s økologilovgivning, som har givet plads til anvendelse af store mĂŚngder af konventionelle grĂŚs- og kløverfrø pĂĽ de økologiske marker.

Pü den positive side noterede hun, at Danmark er verdensmester i økologisk grÌs- og kløverfrøproduktion til eksport. LandmÌndene blev desuden opfordret til at kunne tilbyde skrÌppefri arealer til kløverproduktion, da det var en efterspurgt vare.

Jesper Hansen fra Ă&#x2DC;kologisk RĂĽdgivning gav forskellige bud pĂĽ alternative højvĂŚrdiafgrøder, nĂĽr det ikke var muligt at fĂĽ frøavlskontrakter.

Der blev bl.a. nÌvnt hamp, glutenfri havre og forskellige proteinafgrøder.

Deltagerne blev opfordret til at vÌre kreative og eventuelt overveje samarbejde med konventionelle grønsagsproducenter.

Ud over de nĂŚvnte oplĂŚg, kunne deltagerne opleve: Éť Droner i økologisk planteavl v/ lektor Jesper Rasmussen, KU Éť Faste kørespor i økologisk planteavl v/ rĂĽdgiver Hans Henrik Petersen, CTF Europe Éť Forsøg med radrensning v/ konsulent Lars Egelund Olsen, SEGES Éť Erfaringer og nye trends v/ økologikonsulent Steffen Blume, Ă&#x2DC;R Éť Direkte afsĂŚtning af økologisk kød v/ driftsbestyrer Rune Sørensen, Fonden GrantoftegĂĽrd Éť KløvertrĂŚthed og svovl v/ chefkonsulent Lisbeth Frank Hansen, Ă&#x2DC;R Éť Erfaringer med økologisk dyrkning af vin v/ vinbonde og landmand Niels Esbjerg, HvidlykkegĂĽrd Éť Fra ĂŚbler til mjød v/ Danmarksmester i mjødbrygning Karin Sloth, Snoremark Éť Høstandele: Hvordan sĂŚlger du høsten pĂĽ forhĂĽnd v/ økologikonsulent Henning Hervik, Ă&#x2DC;R Éť Nyt fra forskning og forsøg i økologisk frugt- og bĂŚravl v/ økologikonsulent Maren Korsgaard, Ă&#x2DC;R. Éť Det svenske økoeventyr v/ seniorrĂĽdgiver økologi, Niels Andresen, Jordbruksverket Se eller gense alle oplĂŚggene pĂĽ www.ecoadvice.dk Sandie Holm er økologikonsulent i Ă&#x2DC;kologisk RĂĽdgivning

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

17

Ă&#x2DC;kokød mangler ansøgere til støttekroner Ă&#x2DC;KOKĂ&#x2DC;D: Bankerne sover, og vil ikke lĂĽne penge ud. Derfor har unge landmĂŚnd svĂŚrt ved at starte egen bedrift.

Det var et af budskaberne, da formanden Frode Flyvbjerg DĂ DJGH EHUHWQLQJ Sn nUHWV JHQHralforsamling i Ă&#x2DC;kokød. Samtidig fremhĂŚvede formanden dog, at det gĂĽr godt for de etablerede økologiske kødproducenter. Priserne pĂĽ køer er høje, og salget af bĂĽde svine- og oksekød har aldrig vĂŚret større. Den største risiko for branchen er mangel pĂĽ kød.

Mens bankerne holder pĂĽ pengene, har Ă&#x2DC;kokød til gengĂŚld mangel pĂĽ interesserede modtagere af foreningens penge. Ă&#x2DC;kokød har et mĂĽl om ĂĽrligt at støtte økologiske kød-initiativer med 380.000 kr., men foreningen kom i ĂĽr kun af med godt halvdelen af beløbet, pĂĽ grund af PDQJHO Sn NYDOLĂ&#x20AC;FHUHGH DQVÂĄJninger.

For at øge interessen planlĂŚgJHU Â&#x2018;NRNÂĄG HQ PHGOHPVXGĂ XJW L det nye ĂĽr, hvor ogsĂĽ potentielle ansøgere inviteres til at deltage, sĂĽ nye idĂŠer kan diskuteres og modnes. Ă&#x2DC;kokøds ĂĽrlige hĂŚder til økologiske ildsjĂŚle â&#x20AC;&#x201C; det sĂĽkaldte â&#x20AC;&#x2122;Skulderklapâ&#x20AC;&#x2122; â&#x20AC;&#x201C; gik i ĂĽr til Barbara og Verner Sønderby fra Ă&#x2DC;selund Gedeosteri.

Barbara Sønderby.

Brug hestebønner i stedet for soja PROTEIN: Hestebønner har et højt indhold af büde protein og stivelse, og sammen med lupin og lidt kraftfoder kan det erstatte sojaen.

I Tirslund ved Brørup har Peter Juel de sidste tre ĂĽr brugt hestebønner, som den primĂŚre proteinkilde i foderet til sine 165 malkekøer, og for nylig er han ogsĂĽ skiftet fra sojakage til hestebønner for goldkøerne. Han er derfor stort set selvforsynende med foder og skal ikke lĂŚngere bekymre sig om svingende priser pĂĽ soja. Det oplyser Seges Ă&#x2DC;kologi pĂĽ Landbrugsinfo.

Hestebønner indeholder, afhÌngigt af sorten, varierende mÌngder af tannin. Et højt indhold af tannin kan reducere foderoptagelsen hos drøvtyggere, men de nuvÌrende sorter har et relativt lavt indhold af tannin. Der er derfor ingen begrÌnsning i fodring af voksne dyr med hestebønner.

18

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

27. november 2015 nr. 578

Hvem tÌnker pü fÌlles-farehytter til søer pü friland?

I Vestjylland stür der lige nu tre nye bud pü hytter til farende og diegivende søer pü friland. Hytterne har stüet pü markerne siden püske, og tre udendørs svineproducenter er i fuld gang med at teste, hvad südan nogle hytter kan. Udviklingscenter for Husdyr pü Friland stür for at indsamle data i projektet, Storhytter- forbedring og afprøvning, med støtte fra Svineafgiftsfonden.

SVINEPRODUKTION AF LENE THOMSEN Frilandshytten. Ă&#x2DC;kologisk svineproducent Torben Langer, Holstebro er en af afprøvningsvĂŚrterne i projektet. Spørger man ind til Torbens motiver for at vĂŚre med til at afprøve fĂŚlles-farehytter, er svaret meget klart: - Der er ikke rigtig sket noget inden for udvikling af farehytter siden begyndelsen af 90â&#x20AC;&#x2122;erne, og det mĂĽ simpelthen kunne gøres bedre. Vi ved, at søerne er blevet større og i takt med en øget produktivitet rent genetisk, er en øget kuldstørrelse ogsĂĽ noget, man skal forholde sig til, siger Torben Langer Han mener, der er et behov for større hytter og tilføjer: - Og sĂĽ kunne det jo samtidig Y UH UDUW KYLV PDQ YHG DW KDYH Ă HUH søer i samme hytte kunne effektivisere arbejdsgangen i faremarken.

So-Hotel

Storhytten.

Slider pü knÌ og ryg Høj pattegrisedødelighed i økologi og pü friland er pü alles lÌber, og det er noget, Torben Langer hüber, nytÌnkning af farehytter kan vÌre med til at forbedre, men det skal vÌre i en form, der er til at hündtere i praksis.

Torben Langer kan mÌrke, at arbejdsrutinerne med de farende og diegivende søer slider pü knÌ og ryg.

Og arbejdsmiljø og helbred er blandt de emner, som jÌvnligt tages op med kollegerne i branchen. Derfor er adgangsforholdene ind i hytten vigtige, sü man undgür sammenkrøbne arbejdsstillinger pü knÌ.

Torben Langer er godt klar over, at der er nogle dilemmaer ved at øge hyttestørrelsen.

- Soen für svÌrere ved at varme hytten op om vinteren og halmforbruget stiger. Men vi bliver nødt til at acceptere, at der skal tÌnkes ud af boksen, siger Torben Langer.

Afprøvning â&#x20AC;&#x201C; vi er halvvejs Udviklingscenteret har opsat videoovervĂĽgning i de tre hyttetyper.

- SĂĽ har vi mulighed for at se, hvordan so og pattegrise bruger hytterne.

Vi koncentrerer os isÌr omkring de første tre dage efter faring, da det er KHU GH à HVWH SDWWHJULVH G¥U IRUNODUHU Simme Eriksen, Udviklingscenter for Husdyr pü Friland.

For at følge op pü, om der er en effekt af foranstaltningerne til at sikre en øget pattegriseoverlevelse i de nye hytter, bliver der indsamlet kuldresultater. Derudover laves der tidsregistreringer af arbejdsrutiner L IRUELQGHOVH PHG à \WQLQJ DI K\WWHU kastration og fravÌnning. Ved projektets afslutning, med udgangen af 2016, bliver resultaterne sammenholdt med kontrolhytter (enkelthytter).

- Til den tid har vi et grundlag for at udtale os om, om der er en effekWLYLVHULQJVJHYLQVW Ă HUH RYHUOHYHQGH pattegrise og vigtigst: om hytter til Ă HUH VÂĄHU HIWHU VYLQHSURGXFHQWHUQHV mening kommer til at vinde indpas, siger Simme Eriksen.

FĂĽ syn for sagen I forsommeren 2016 bliver der mulighed for, at komme ud og se de nye hytter pĂĽ markerne.

Hytterne i projektet Hytterne: Frilandshytten, fra Fink Byg ApS, So-Hotel fra Vito Plus ApS og Storhytten fra Udviklingscenter for Husdyr pü Friland/Preben Hald er vidt forskellige af udseende og størrelse, men fÌlles for dem alle er, at de er indrettet med adskilte stiinddelinger til hver enkelt so. Der er tÌnkt pü beskyttelse af pattegrisene og en forbedring af arbejdsmiljøet i forhold til nedslidning og sikkerhed.

Frilandshytten Bag Frilandshytten er Christian KjĂŚrsgaard som til dagligt studere til maskinmester, fhv. økologisk svineproducent Thomas KjĂŚrsgaard og tømmermester Jakob Fink. Spørger PDQ GHP RP EDJJUXQGHQ IRU DW Ă&#x20AC;Qde pĂĽ en ny hyttetype til frilandsproduktionen, er svaret: effektivisering af arbejdsgange og et forbedret arbejdsmiljø. Frilandshytten er indrettet til to søer og Christian KjĂŚrsgaard fortĂŚller, at der siden de tre begyndte at tĂŚnke i fĂŚlles-farehytter, er der IRUVÂĄJW PHG Ă HUH OÂĄVQLQJVPXOLJKHGHU eQ YDU WLO Ă&#x20AC;UH VÂĄHU PHQ GHQQH størrelse af hytte er droppet.

- Vores vurdering er, at sĂĽ store hytter simpelthen bliver for uhĂĽndterbare for landmĂŚndene, det skal YÂ UH VnGDQ DW K\WWHUQH NDQ Ă \WWHV ĂĽret rundt, og bliver det meget mere EHVYÂ UOLJW HQG GHW HU DW Ă \WWH HQ HQkelthytte, sĂĽ stĂĽr landmĂŚndene af, fortĂŚller Christian KjĂŚrsgaard.

Halvering af arbejdsgang De tre hytteudvikler har en forventning om at kunne opnü en halvering af arbejdsgangene nür man, om man Vn Pn VLJH NDQ VOn WR à XHU PHG HW smÌk, nür det gÌlder opstrøning, WLOV\Q DI G\UHQH RJ à \WQLQJ DI K\WWHU Christian KjÌrsgaard mener, det er forholdsvist ukompliceret at hegne til

MARK & STALD

enkeltfolde, nĂĽr der kun er to søer i hytten, hvorimod hegningsarbejdet bliver noget mere kompliceret, nĂĽr PDUNHQ VNDO KHJQHV WLO Ă HUH VÂĄHU - Det har ogsĂĽ vĂŚret en overvejelse, at søerne skulle forstyrre hinanden mindst muligt, men vi ville rigtig grene have den synergi, det giYHU DW KDYH Ă HUH VÂĄHU VDPPHQ IRU eksempel opmuntrer søerne hinanden til at lĂŚgge mĂŚlk ned, men vi HU NRPPHW IUHP WLO DW Ă&#x20AC;UH VÂĄHU JLYHU for meget uro, to er passende, fortĂŚller Christian KjĂŚrsgaard. Â&#x2013; Â?Â&#x2018;Â?Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2018;Â?Â&#x2039;Â&#x2022; Der har de seneste ĂĽr vĂŚret stor fokus pĂĽ pattegriseoverlevelse, og nĂĽr man spørger, hvordan det er tĂŚnkt ind i hyttens design, er svaret, at det er et kompromis i forhold til hĂĽndtering og beskyttelse.

- Vi har lavet en overdĂŚkning, som gĂĽr rundt pĂĽ tre af stiernes Ă&#x20AC;UH VLGHU 'HQ VNDO IXQJHUH OLGW VRP en friholderbøjle, der samtidig giver pattegrisene et lunere og mere trĂŚkfrit nĂŚrmiljø, siger Christian KjĂŚrsgaard.

Frilandshyttens tag skrüner og der er højt til loftet - 185 cm pü det højeste sted. Dyrene har ikke brug for denne loftshøjde, men det har der selvfølgelig vÌret et formül med: - Hyttens højde gør, at man for det første ikke skal kravle pü knÌ ind, og for det andet sikrer det, at man ikke kommer til at møde en aggressiv so i øjenhøjde, fortÌller Christian KjÌrsgaard og tilføjer: - Højden giver ogsü søer og grise en bedre mulighed for at søge skygge uden for hytten i sommerperioden.

So-Hotel Fhv. svineproducent Erik Jensen,

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

27. november 2015 nr. 578

Vito Plus ApS er i samarbejde med CN AGRO A/S manden bag So-Hotel. Erik Jensen hüber, at hans hytte kan vÌre med til at rationalisere den økologiske svineproduktion.

- Jeg tror pü, at det er nødvendigt at økologien skifter gear, hvis man VNDO IRUPn DW WLOWU NNH à HUH SURGXcenter de nÌste tre til fem ür.

Spørger man indtil Erik Jensens baggrunden for hans hyttedesign, er det ogsü arbejdsmiljø, pattegrisenes forhold og en effektivisering af produktionsformen, der er de første tre problemstillinger.

- Det er ikke nødvendigt at kravle pü sine knÌ rundt i hytten, og man kan pü sikker vis hündtere mange dyr pü samme sted, og det er vel at mÌrke i ly for vejerliget, fortÌller Erik Jensen.

Â&#x201D;Â&#x2014;Â?Â&#x2020;Â?Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x17D; Modellen som nu er i afprøvning er en grundmodel, som Erik Jensen regner med er ca. 70 pct. fĂŚrdig.

- Vi har integreret fodring og vand i hytten for at optimere foderforbruget sĂĽ spild og fuglefodring undgĂĽs, siger Erik Jensen.

Men han hĂĽber, at det pĂĽ lĂŚngere sigt vil vĂŚre muligt, ogsĂĽ at fodre pattegrisene i hytten.

- Jeg tror, at underernÌring er en af de store syndere, hvad angür dødligheden blandt pattegrise pü friland. Derfor har jeg tÌnkt mig at afprøve om mÌlkefodring, med pasteuriseret økologisk komÌlk, kan lade sig gøre, siger Erik Jensen.

Spørger man, om han tror, at landmÌndene vil tage sü avancerede metoder i brug er svaret helt kort: - Hvis man vil effektivisere og have en bedre styring, kan det ikke vÌre simpelt, og det tror jeg ogsü landmÌndene er parat til om nogle ür.

Hytten har ĂĽbninger til to sider, og man skulle tro, at det ville give problemer med gennemtrĂŚk.

- For at styre klimaet har vi lavet klapper, som afskĂŚrmer stierne fra den brede midtergang, og pĂĽ denne mĂĽde bremses vinden gennem hytten, siger Erik Jensen.

Den centrale midtergang mellem GH RWWH VWLHU Ă&#x20AC;UH VWLHU Sn KYHU VLGH

skal lette arbejdsgangene ved fravĂŚnning. Tanken er, at der kun skal bakkes til en gang for at tømme alle otte stier for pattegrise og søer. Â&#x2013;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x160;Â&#x203A;Â&#x2013;Â&#x2013;Â&#x2021;Â?

Storhytten er en endnu ikke fÌrdig prototype, men den har allerede vÌret med i tre projekter, hvoraf det første gik ud pü at designe og udvikle en fÌlles-farehytte, dernÌst har den vÌret i afprøvning i knap et ür, hvorefter den blev evalueret, og nu er den atter - efter udbedring af nogle af børnesygdommene - sat i afprøvning.

- Vi ved, at hytten ikke er optimal med hensyn til størrelse og indretning, men den har nogle kvaliteter, der er vÌrd at drage erfaringer af.

Derfor har vi valgt at arbejde vider med den, for at fü afprøvet effekten af de tiltag, der er gjort for at optimere isÌr udfordringer med klimaregulering af hytten, siger centerleder Simme Eriksen, Udviklingscenter for Husdyr pü Friland.

Lene Thomsen er projektmedarber hos Udviklingscenter for Husdyr pĂĽ Friland.

19

ÇŚÂ&#x17D;Â&#x203A;Â&#x2022; Ă&#x17E;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x201D; Â?§Â&#x17D;Â?Â&#x2021;Â?Â&#x2022; Â&#x2039;Â?Â&#x2020;Â&#x160;Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2020; Â&#x192;Â&#x2C6; ÇŚÂ&#x2DC;Â&#x2039;Â&#x2013;Â&#x192;Â?Â&#x2039;Â?

D-VITAMIN: Kunstigt sollys i form af UVB-strĂĽler i kostalden øger indholdet af D-vitamin i bĂĽde mĂŚlk og blod hos malkekøer. Det viser en undersøgelse udført af ScanResearch, Ă&#x2026;rhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet.

§Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x203A;Â&#x2030;Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x160;Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x2039; Â&#x2020;Â&#x192;Â?Â&#x2022;Â? Â?§Â&#x17D;Â?Â&#x2021;Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2014;Â?Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2018;Â?

BĂ&#x2020;REDYGTIGHED: Seges og Aarhus Universitet har afprøvet og udviklet pĂĽ to vĂŚrktøjer, til analyse af bĂŚredygtighed i den danske mĂŚlkeproduktion.

Arbejdet er udført i to projekter, â&#x20AC;&#x2122;Autograssmilkâ&#x20AC;&#x2122; og â&#x20AC;&#x2122;Kompetenceudvikling til økologisk bĂŚredygtighedâ&#x20AC;&#x2122; og har indtil videre resulteret i en rĂŚkke mĂĽlinger af bĂŚredygtighed pĂĽ danske bedrifter. Dette er et stort skridt henimod at fĂĽ fĂŚrdigudviklet et analysevĂŚrktøj til brug i praksis pĂĽ den enkelte bedrift, fremgĂĽr det af Ny KvĂŚgforskning

Ă&#x17E;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2039;Â&#x2022;Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x192;Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2018;Â? Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x2020; Â?§Â&#x17D;Â&#x2DC;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030; FORSĂ&#x2DC;G: Malkekøer søger isolation, nĂĽr de skal kĂŚlve. Køer, der skal kĂŚlve Sn VWDOG VÂĄJHU DIVN UPQLQJ IUD Ă RNNHQ KYLV GH InU PXOLJKHGHQ 'HW YLVHU forsøg udført ved Danmarks KvĂŚgforskningscenter, Aarhus Universitet.

]Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2022;Â? Â?Â&#x2DC;§Â&#x2030; Â?Â&#x192;Â? Â&#x160;Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2022; Â&#x2039; Â&#x201E;Â&#x2039;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2020;Â&#x2021; DISPENSATION: Det er muligt at holde økologisk kvĂŚg i bindestald indtil den 1. juli 2022, hvis bedriften er mindre end 70 opbundne dyr og stalden er taget i brug før den 1. juli 2010. Ordningen gĂŚlder ikke kun eksisterende økologer, men vil ogsĂĽ kunne bruges af nye bedrifter, som lĂŚgger om til økologi.

NaturErhvervstyrelsen kan give tilladelse til at opstalde økologiske kvÌg i bindestald, hvis en rÌkke forudsÌtninger er til stede. Det gÌlder bl.a. at dyrene skal have adgang til afgrÌsning i grÌsningssÌsonen, og uden for grÌsningssÌsonen skal dyrene have adgang til daglig motion pü passende motionsarealer.

Â&#x203A;Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x17D;Â? Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x17D;Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â?§Â?Â&#x2020; Â&#x2014;Â&#x2021;Â?Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2021; Â&#x2018;Â? Â&#x2020;Â&#x203A;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2C6;§Â&#x201D;Â&#x2020; Er folk pĂĽ landet og i byen mon enige om, hvad der betyder mest for god dyrevelfĂŚrd? Det satte Videncenter for DyrevelfĂŚrd sig for at undersøge pĂĽ ĂĽrets svinekongres i Herning og pĂĽ Kulturnatten i København den 9. oktober.

Begge steder var der stor enighed om top-3 for at opnĂĽ god dyrevelfĂŚrd nemlig â&#x20AC;&#x2122;Nok godt foder og rent vandâ&#x20AC;&#x2122;, â&#x20AC;&#x2122;God plads og rent miljøâ&#x20AC;&#x2122; og â&#x20AC;&#x2122;Frihed for sygdom og skaderâ&#x20AC;&#x2122;.

LandmĂŚnd og storbyfolk, var ikke helt ligesĂĽ enige om 4. og 5. pladsen, hvor â&#x20AC;&#x2122;Kontakt til artsfĂŚllerâ&#x20AC;&#x2122; var oppe imod â&#x20AC;&#x2122;Mulighed for at komme udenforâ&#x20AC;&#x2122;.

Det oplyser Nyhedsbrev fra Videncenter for DyrevelfĂŚrd.

Â&#x192;Â?Â?Â&#x2021;Â?Â&#x160;§Â?Â&#x2030; Â?Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021;Â? Â&#x2022;Â?¤Â&#x2030;Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x2022; Â&#x2020;Ă&#x17E;Â&#x2020; Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x160;Â&#x203A;Â&#x2013;Â&#x2013;Â&#x2021;Â?Â&#x17D;Â&#x2039;Â?Â&#x192; Â?Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2013;Â&#x17D;§Â&#x2030;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x2022; Forskerne bag projektet

Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x2013;Â&#x2022; Â&#x2DC;Â&#x2039;Â&#x17D; Ď?Â&#x2039;Â?Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x2014;Â&#x2020; Â&#x192;Â&#x2C6;ÇĄ Â&#x160;Â&#x2DC;Â&#x192;Â&#x2020; Â&#x2013;Â&#x2021;Â?Â&#x2019;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x192;Â&#x2013;Â&#x2014;Â&#x201D; Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x17D;Â&#x2014;Â&#x2C6;Â&#x2013;Â&#x2C6;Â&#x2014;Â&#x2030;Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x160;Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x2039; Â&#x2C6;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x160;Â&#x203A;Â&#x2013;Â&#x2013;Â&#x2021;Â? Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x2013;Â&#x203A;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; Â&#x2022;Â?¤Â&#x2030;Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x2022;Â&#x2021;Â?Â&#x2021;Â&#x2022; Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x2022;Â&#x2039;Â?Â&#x2018; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; Â&#x192;Â&#x2013; Â&#x2020;Ă&#x17E;

Hver tredje pattegris pĂĽ friland dør â&#x20AC;&#x201C; uanset om den er økologisk eller konventionel.

Pattegrise-dødeligheden i danske økologiske og konventionelle frilandsbesÌtninger har vÌret stigende i de senere ür og ligger i dag pü omtrent 33 pct. af de totalfødte grise.

Ligesom i den indendørs produktion er dødeligheden pü friland højest de første dage efter faring.

Ă&#x17E;Â&#x2020;Â&#x2022;¤Â&#x201D;Â&#x2022;Â&#x192;Â&#x2030; Tidligere i VIPiglets-projektet er den hyppigste dødsĂĽrsag hos pattegrise fastlagt til at skyldes ihjellĂŚgning, men ogsĂĽ temperaturen pĂĽvirker dødeligheden og kan i mange tilfĂŚlde vĂŚre den primĂŚre ĂĽrsag til, at grisene dør - ogsĂĽ selv om grisene kategoriseres som lagt eller sultet ihjel.

Eftersom søer og grise er mere udsatte for temperaturudsving, nĂĽr de holdes udendørs, vil den omgivende temperatur have en mere udtalt effekt i dette miljø end i indendørsproduktionen. Â&#x2021;Â&#x2030;Â&#x2014;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2039;Â?Â&#x2030; Â&#x192;Â&#x2C6; Â?§Â&#x201D;Â?Â&#x17D;Â&#x2039;Â?Â&#x192; Mange landmĂŚnd gør allerede en indsats for at minimere temperaturudsvings negative effekt pĂĽ søer og grise.

For eksempel er det almindeligt at anvende isolerede farehytter og at variere mÌngden og typen af strøelse afhÌngigt af temperatur og nedbør. Etablering af sølebade er et krav, nür temperaturen overstiger 15 grader.

Men pĂĽ trods af disse tiltag tyder Ă HUH YLGHQVNDEHOLJH XQGHUVÂĄJHOser pĂĽ, at pattegrise oplever kuldestress om vinteren, og at søerne fĂĽr varmestress om sommeren. Begge tilstande er kritiske og vil bevirke en øget pattegrisedødelighed. §Â&#x201D;Â?Â&#x17D;Â&#x2039;Â?Â&#x192;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2014;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2DC;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021;Â?Â&#x2020;Â&#x2021; Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x152;Â&#x201D;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2030; Der er sĂĽledes behov for at fĂĽ klarlagt, hvad temperaturen og luftfugtigheden er i farehytter under danVNH IRUKROG RJ IRU DW LGHQWLĂ&#x20AC;FHUH ved hvilke temperaturer og tempe-

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I Ă&#x2DC;KOLOGISK JORDBRUG OG FĂ&#x2DC;DEVARESYSTEMER

Af Sarah-Lina Aagaard Schild, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

raturudsving den øgede pattegrisedødelighed forekommer. Dette er et af mülene i forskningsprojektet VIPiglets.

Fire økologiske svinebesÌtninger deltager i forsøget. Temperatur og luftfugtighed müles i traditionelle A-hytter og udenfor pü marken.

Foruden disse data noterer hver besÌtning informationer om hver enkelt sos produktionsresultater og om de grise, der dør før fravÌnning.

Formület er at klarlÌgge, hvornür og hvorfor pattegrisene dør. Er det f.eks. pü grund af kulde om vinteren? Eller er det af indirekte ürsager, nür soen für varmestress om sommeren?

Pü baggrund af disse undersøgelser udarbejder forskerne bag VIPiglets forslag til forbedrede rutiner for driftsledelse, der kan forebygge et dürligt indeklima i farehytterne.

20

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

27. november 2015 nr. 578

MAD & MARKED PĂ&#x2026; MARKEDET AF EJVIND PEDERSEN, CHEFKONSULENT, LANDBRUG & FĂ&#x2DC;DEVARER

ER DER GRĂ&#x2020;NSER FOR EKSPORTEN AF Ă&#x2DC;KOLOGI? Det gĂĽr godt med eksporten af økologiske fødevarer. Der er sĂĽledes sket en tredobling fra 2007 til 2013, hvor den landede pĂĽ 1,5 mia. kr. efter en stigning pĂĽ 31 pct. Danmarks Statistik har endnu ikke offentliggjort tal for 2014, men L & F forventer, at eksporten her tegner sig for en stigning til godt 1,6 mia. kr. Med andre ord sĂĽ gĂĽr det super godt for danske virksomheder med at afsĂŚtte øko-fødevarer â&#x20AC;&#x201C; primĂŚrt pĂĽ de nĂŚre markeder, men i stigende grad ogsĂĽ til fjernere lande som bl.a. Kina.

Er der ingen grÌnse for vÌkst i øko-eksporten? Kan virksomhederne fortsÌtte med at sende store mÌngder af isÌr mejerivarer og svinekød, men ogsü andre fødevarer, ud af landet?

Som det ser ud i øjeblikket, vil der ogsü i de kommende ür vÌre en markant stigende efterspørgsel pü det europÌiske marked, som gør danske produkter attraktive.

MarkedsDerfor skal dansk økologi mÌssigt ogsü vÌre synlig pü store ser vi messer som BioFach og ingen grÌnser for Anuga i Tyskland og SIAL i økoeksporten! En udFrankrig.

â&#x20AC;&#x153;

fordring kan dog blive, at vi kan komme til at mangle rĂĽvarer, hvis vi skal udnytte det fulde potentiale.

OgsĂĽ i Asien er der grøde i efterspørgslen af sunde fødevarer, der er produceret miljøvenligt â&#x20AC;&#x201C; som de økologiske. Derfor gĂĽr L&F i 2016 i gang med at afdĂŚkke markedsadgang og forventet udvikling for salget af økovarer frem mod 2020 pĂĽ nye markeder som Malaysia, Indonesien, Singapore og Japan. Vi fortsĂŚtter ogsĂĽ de igangsatte aktiviteter i Kina, bl.a. via fĂŚlles national stand pĂĽ BioFach i Shanghai.

SĂĽ nej â&#x20AC;&#x201C; markedsmĂŚssigt ser vi ingen grĂŚnser for økoeksporten! En udfordring kan dog blive, at vi kan komme til at mangle rĂĽvarer, hvis vi skal udnytte det fulde potentiale. Derfor er det ogsĂĽ rigtig vigtigt, at vi i god tid fĂĽr vĂŚkket interessen for omlĂŚgning hos nye landmĂŚnd, da det jo tager et par ĂĽr, før varen kan sĂŚlges økologisk.

Det er ogsĂĽ vigtigt, at myndighederne fortsĂŚtter med at afsĂŚtte de nødvendige ressourcer til at hjĂŚlpe virksomheGHUQH PHG HNVSRUWFHUWLĂ&#x20AC; NDWHU NRQWUROGRNXPHQWHU P Y OLJH som man fortsat skal understøtte eksportfremstød, bĂĽde pĂĽ nĂŚre og fjerne markeder.

Som et led i et langsigtet strategi om at løfte økologisalget lancerer Dagliâ&#x20AC;&#x2122;Brugsen og LokalBrugsen i uge 48 en ren økologisk tilbudsavis, som skal fastholde butikkerne pĂĽ en vĂŚkst, der ligger pĂĽ den rigtige side af 20 procent.

Ă&#x2DC;kologien slĂĽr rod pĂĽ landet Med en stigning i salget af økologiske dagligvarer pĂĽ 23 procent i Dagliâ&#x20AC;&#x2122;Brugsen og LokalBrugsen har økologien i ĂĽr fĂĽet et afgørende gennembrud uden for de større byer i Danmark

Tilbudsavisen gĂŚlder

fra torsdag d. 26. november

til og med onsdag d.

2. december

Nu pynter vi op til økologisk jul

DETAILHANDEL TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Kunderne uden for landets største byer er ved at fĂĽ øjnene op for Ă&#x2DC;-mĂŚrkede fødevarer, men Dagliâ&#x20AC;&#x2122;-/LokalBrugsen vil gerne øge kendskabet til det økologiske sortiment.

I denne uge har kÌden derfor for første gang strikket en tilbudsavis sammen, der udelukkende bestür af økologiske varer, herunder vin, øl og kød - varer som det tidligere har vÌret vanskeligt at sÌlge i landbutikkerne.

- Ă&#x2DC;kologi er ikke lĂŚngere et storbyfĂŚnomen, og derfor begynder vi nu at bruge PDQJH Ă HUH NU IWHU Sn ÂĄNRORJLVNH YDUHU L vores butikker og i vores markedsføring, siger kĂŚdedirektør Jesper K. Andersen i en pressemeddelelse fra Coop.

Flere og bedre placerede varer Hidtil har de mindre byer haltet efter udviklingen i isĂŚr København og Aarhus, men i ĂĽr har Dagliâ&#x20AC;&#x2122;-/LokalBrugsen, der KDU ODQJW GH Ă HVWH DI VLQH EXWLNNHU L

20-, 1 NET

Ă&#x201E;nglamark økologisk e appelsiner

Spanien, kl. 1 1,5 kg. Kg-pris 13,33

Den økologiske tilbudsavis er et led i en langvarig Coopstrategi , som skal fordoble økologien i 2020.

mindre byer over hele Danmark, oplevet sin største vÌkst i økologi-salget nogensinde. Og det er Tidligere var det kun de allermest solgte varegrupper som mÌlk og grøntsager, der blev solgt i de mindste Coop-butikker, oplyser kÌdernes kommercielle direktør, Jesper Kjeldsen.

6LGHQ MDQXDU KDU YL DI Ă HUH RPJDQJH WLOIÂĄUW Ă HUH ÂĄNR YDUHU RJ JLYHW GHP HQ bedre placering i butikkerne, og i uge 48 tager vi varer ind, som kun er der i den uge, siger han.

To hovedürsager til vÌksten Efter Jesper Kjeldsens vurdering er der to hovedürsager til vÌksten. Det er lavere priser og et større udvalg.

Men han er püpasselig med at sikre, at implementeringen af Coops madagenda, som sigter mod en fordobling af økologien i 2020, bliver realiseret i et tempo, hvor kunderne kan følge med.

- Ellers risikerer vi, at varerne bliver liggende pü hylderne, og sü ender det med, at de bliver meldt ud af sortimentet, siger Jesper Kjeldsen, som ogsü er helt pü det rene med, at en ren økologisk tilbudsavis langt fra vil skabe det samme mersalg som en normal avis. Men det er en pris, som Coop er villig til at betale.

- For mig er det en succes, hvis vi sÌlger halvdelen af, hvad vi plejer at sÌlge pü en tilbudsavis. Det viser, hvor seriøst vi vil det her.

SelvforstĂŚrkende proces Gitte Hvoldal, markedskonsulent i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, glĂŚder sig over Coops strategiske valg om at fylde mere økologi pĂĽ hylderne i landbutikkerne.

Efter hendes vurdering kan det blive en selvforstĂŚrkende proces, hvis Dagliâ&#x20AC;&#x2122;Brugsen bliver bannerfører for økologi og dermed bliver i stand til at tiltrĂŚkke nye interessante kunder.

- De økologiske kunder er købestĂŚrke NXQGHU VRP O JJHU Ă HUH YDUHU L NXUYHQ pointerer hun. Éť Dagliâ&#x20AC;&#x2122;Brugsens første økologiske tilbudsavis gĂŚlder fra 26. november.

MAD & MARKED

27. november 2015 nr. 578

Nyt rekordĂĽr for Friland TillĂŚggene for økologisk kød satte adskillige nye rekorder i det seneste regnskabsĂĽr, men Friland forventer, at afregningen stabiliserer sig pĂĽ et mere naturligt leje i de kommende ĂĽr KĂ&#x2DC;D AF JAKOB BRANDT Flere danske og europĂŚiske forbrugere er villige til at betale ekstra for at fĂĽ økologisk kød pĂĽ tallerkenen.

'HW NDQ Dà  VHV L UHJQVNDbet hos Friland, der i løbet af det seQHVWH nU RPVDWWH IRU PLOOLRQHU NU Det svarer til en vÌkst pü 7 pct. i forhold til üret før, og gentagne gange satte Friland rekorder for afregningen til leverandører af økologiske grise og kreaturer.

Leverandørerne til alle Frilands kødkoncepter kan derfor glÌde sig over den største løbende udbetaling DI WLOO J QRJHQVLQGH Sn L DOW PLR kr. inkl. resttillÌg. Den gunstige udvikling er isÌr kommet de økologiske kødproducenter til gode, og ifølge Friland skyldes det primÌrt en kombination af bedre priser pü et sultent marked samt en bedre udnyttelse af alle dele af de økologiske dyr, men Friland-direktør Henrik Biilmann advarer producenterne mod at indrette deres økonomi efter afregningen i det forgangne ür, som har vÌret helt unikt.

FĂŚrre dyr men bedre priser For selv om antallet af slagtede svin og kreaturer det seneste ĂĽr faldt

PHG KHQKROGVYLV RJ SURFHQW er Frilands samlede salg af økologisk N¥G YRNVHW PHG PLR NU - Nür det gÌlder økologi, har vi oplevet en fortsat stigning i efterspørgslen pü et niveau, som vi aldrig har set før, skriver Friland-direktør Henrik Biilmann i ürsberetningen.

Friland kunne nemt have solgt endnu mere, men generelt har omsÌtningen vÌret begrÌnset af, at tilførslen af økologiske dyr ikke kunne imødekomme efterspørgslen. Det gÌlder büde pü det danske marked og pü eksportmarkederne, fremgür det af Frilands ürsberetning, der blev offentliggjort under ürsmødet i BilOXQG KYRU à HUH HQG OHYHUDQG¥rer og ansatte fra Friland deltog.

Historisk store tillĂŚg 6nOHGHV Ă&#x20AC;N ÂĄNRORJLVNH VYLQHSURGXFHQWHU L JHQQHPVQLW NU SHU NJ kød oven i Danish Crowns basisnotering. Det er nĂŚsten fem kr. mere end ĂĽret før, og opvejer rigeligt faldet i basisnoteringen. Leverandører af ÂĄNRORJLVNH NUHDWXUHU Ă&#x20AC;N NURQHU ekstra per kg.

- Friland er ejet af leverandørerne, og derfor er vores mül selvfølgelig ogsü at skaffe dem sü høj en pris for deres produkter som muligt. Derfor er jeg selvfølgelig meget tilfreds med, at vi igen har vÌret i stand til at betale et rekordhøjt tillÌg til vores leverandører, siger Henrik Biilmann.

Afskaffelsen af mÌlkekvoterne barberede en stor luns af Frilands økologiske oksekød

handler om, at der ganske enkelt er langt større efterspørgsel end udbud, nür det gÌlder økologisk kød.

For at Ìndre det har Friland i løbet af üret taget en rÌkke initiativer, der skal gøre det mere attraktivt for landmÌnd at omlÌgge til økologi eller udvide deres eksisterende økologiske produktion.

9L KDU KDIW HQ à RW RPV WQLQJ L ür. Men den kunne nemt have vÌret endnu højere, for vi har hver eneste uge müttet sige nej til kunderne, fordi vi ganske enkelt ikke har haft kød nok. Derfor har vi taget en rÌkke initiativer for at skaffe mere økologisk kød, og vi kan se, at det er begyndt at slü igennem nu, siger Henrik Biilmann.

I løbet af efterüret er tilgagen af øko-svin süledes øget uge for uge, men han forventer dog, at Friland RJVn L NDQ NRPPH WLO DW VLJH nej til kunder, fordi der ikke er nok økologisk kød til rüdighed.

Eksporten blev klemt 6DPOHW KHQWHGH )ULODQG SFW DI omsÌtningen pü eksportmarkedet, men ogsü her kunne omsÌtningen vÌre blevet vÌsentlig større, hvis Friland havde haft mulighed for at fü à HUH G\U Frilands tyske datterselskab Friland J. Hansen har haft et travlt ür, hvor økologiske svin fra tyske avlere bidrog med langt hovedparten af omV WQLQJHQ Sn PLR NU

Udsigt til mere kød %DJ GH Ă&#x20AC;QH WDO JHPmer sig dog en større udfordring, som ogsĂĽ bliver et nĂŚrvĂŚrende tema i de kommende ĂĽr. Det

KĂ&#x2DC;D AF JAKOB BRANDT (IWHU HW IRUU\JHQGH nU IRU GH ÂĄNRORgiske svineproducenter, benyttede Henrik Biilmann, direktør for Friland, ĂĽrsmødet til at advare producenterne mod at budgettere efter, at afregningen fortsĂŚtter pĂĽ det samme rekordhøje niveau i de kommende ĂĽr.

- Den nuvĂŚrende top har varet

lÌngere end normalt, men den varer ikke evigt. TillÌggene vil komme ned pü et mere normalt leje, men jeg forventer, at de vil blive pü et niveau, hvor der fortsat er god økonomi i driften, siger Friland-direktøren.

I Danmark voksede Frilands salg DI ÂĄNRORJLVN VYLQHNÂĄG PHG SFW PHQV HNVSRUWHQ YRNVHGH PHG SFW (NVSRUWDQGHOHQ XGJÂĄU GHUPHG SURFHQW KYLONHW HU OLGW PLQGUH HQG ĂĽret før. Â&#x2039;Â&#x17D;Â&#x2030;Â&#x192;Â?Â&#x2030; Â&#x192;Â&#x2C6; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2022;Â&#x2DC;Â&#x2039;Â? â&#x20AC;&#x2122;For at fastholde vores momentum er det helt afgørende, at vi kan følge med vĂŚksten og efterspørgslen. Kan vi ikke det, vil andre overtage markedet, eller vores kunder vil bruge deres krĂŚfter pĂĽ projekter, hvor der

21

Behov for mere oksekød

De økologiske svin trÌkker vÌksten Salget af øko-svinekød er det seneste ür vokset med 18 procent, og det bidrager med 48 pct. af Frilands samlede omsÌtning

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

Ă&#x2026;ret i tal Éť2PVÂ WQLQJ NU ÉťSlagtninger Â&#x2018;NR VYLQ Â&#x2018;NR NUHDWXUHU

ÉťTillĂŚg inkl. restbetaling Â&#x2018;NRORJLVN JULV NU NJ Â&#x2018;NRORJLVN RNVH NU NJ

ikke er mangel pĂĽ rĂĽvarer, som det har vĂŚret tilfĂŚldet med økologisk kød det seneste ĂĽr. Det er en udfordring, vi vil løseâ&#x20AC;&#x2122;, hedder det i ĂĽrsberetningen.

Derfor har Friland i ürets løb søsat à HUH LQLWLDWLYHU VRP VNDO ¥JH P QJden af økologiske slagtesvin og dermed sikrer rüvaregrundlaget for fortsat vÌkst.

Den indsats bÌrer nu frugt, og prognosen over antallet af slagtesvin viser, at selskabet i løbet af indevÌrende regnskabsür løbende für øget tilgang af økologiske slagtesvin.

- Det er tiltrÌngt büde pü det danske marked og pü vores eksportmarkeder, og jeg har en klar forventning om, at vi trods et øget antal grise fortsat vil kunne levere en god afregning til vores leverandører, siger Henrik Biilmann.

Ambitionen er i første omgang at øge antallet af slagtninger med ca.

SFW SU nU IUHP WLO

7URGV SFW I UUH VODJWQLQJHU DI økologiske kreaturer formüede Friland det seneste ür at øge omsÌtQLQJHQ PHG SFW (W WDO VRP LI¥OJH Frilands direktør Henrik Biilmann kunne have vÌret endnu større, hvis mÌngden af tilgÌngelige rüvarer havde matchet efterspørgslen.

7RWDOW VHW HU GHU VODJWHW G\U PRG G\U VLGVWH nU )DOGHW skyldes isÌr, at antallet af slagtede N¥HU HU IDOGHW IUD WLO Dette markante fald er hovedürsagen til, at Friland ikke kunne imødekomme efterspørgslen pü hakket N¥G VRP XGJ¥U SFW DI RPV Wningen.

- Faldet skyldes primÌrt ophÌvelsen af mÌlkekvoterne, som medfører, at fÌrre køer er blevet sendt til slagtning, siger Henrik Biilmann.

Friland mĂĽtte sĂĽledes skuffe mange kunder i denne periode ved ikke at kunne levere i fuldt omfang.

- Vi valgte derfor at prioritere hjemmemarkedet hen over ĂĽret. Det betyder, at eksportomsĂŚtningen er IDOGHW RJ QX XGJÂĄU SFW PRG pct. sidste ĂĽr.

Siger farvel til Thises dyr Trods nye initiativer, som skal øge tilgangen af økologiske tyrekalve, er GHU IRUPHQWOLJ RJVn XGVLJW WLO HW hvor Friland kan blive udfordret pü mÌngderne af økologisk oksekød.

Under alle omstÌndigheder kan selskabet se frem til at miste kødet fra Thises mÌlkeproducenter, som via Thise&Ko-initiativet har valgt at afsÌtte deres kød direkte til Coop.

- Der skal ikke herske tvivl om, at jeg var og er meget Ìrgerlig over, at leverandører vÌlger at trÌde ud af Friland. Ikke mindst i en situation, hvor vi mangler økologisk kød, siger Henrik Biilmann, som kan se frem til at skulle konkurrere med sin forgÌnger Karsten Deibjerg Kristensen, som via selskabet Tamaco skal koordinere salget af kød fra Thises mÌlkeproducenter.

Højere tillÌg om sommeren Biilmann pointerer dog samtidig, at det ikke Ìndrer noget ved den danske markedsbalance.

'HW JLYHU LNNH Ă HUH G\U Sn PDUkedet. Der er blot tale om, at nogle dyr skifter fra et slagteri til et andet.

Min opgave bliver at geare Friland til en øget konkurrence, sü vi sikrer, at vi fortsat er det førende slagteri, nür det gÌlder økologi.

Det er isÌr i sommermünederne, at Friland mangler oksekød, og for at imødegü det, lokker Friland igen til nÌste ür med sÌrligt høje sommertillÌg, som skal sikre en mere jÌvn forsyning af kreaturer hen over üret. jb@okologi.dk

22

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

27. november 2015 nr. 578

Søde drømme i smeltet chokolade Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2022; Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2026;Â&#x160; Â&#x2039;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2022;Â&#x2021;Â?Â&#x2022; Ă&#x17E;Â?Â&#x2022;Â?Â&#x2021; Â&#x2018;Â? Â&#x192;Â&#x2013; Â&#x2014;Â&#x2020;Â&#x2DC;Â&#x2039;Â?Â&#x17D;Â&#x2021; Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2022;Â&#x2014;Â?Â&#x2020;Â&#x2013; Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x192;Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2DC; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x2022;Â&#x17D;Â&#x2039;Â? Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x2022;Â&#x2039;Â? Â&#x2022;Ă&#x17E;Â?ÇĄ Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2014;Â&#x2020; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x192;Â&#x2013; Â&#x2014;Â&#x2020;Â&#x2DC;Â&#x2039;Â?Â&#x17D;Â&#x2021; Â&#x2022;Â&#x2039;Â&#x2030; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x2021;Â? Â&#x2030;Â&#x203A;Â&#x17D;Â&#x2020;Â&#x2021;Â? Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2013;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; Â&#x2020;Â&#x2021;Â? Â&#x2022;Â&#x152;§Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x192;Â?Â&#x2020;Â&#x2022;Â?Â&#x2021; Â&#x2039;Â&#x2DC;§Â&#x201D;Â?Â&#x2022;§Â&#x2013;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D;ÇĄ Â&#x2022;Â&#x2018;Â? Â?Â&#x2014; Â&#x2021;Â&#x201D; Â?Â&#x17D;Â&#x192;Â&#x201D; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x192;Â&#x2013; Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x201E;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x160;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2021; Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2020;Â&#x2021;Â? Â?Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x2022;Â&#x2039;Â? Â&#x2021;Â?Â&#x2030;Â&#x192;Â?Â&#x2030;Â&#x2022;ÇŚÂ&#x2026;Â&#x160;Â&#x2018;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x192;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2C6;Â&#x2018;Â?Â&#x2020;Â&#x2014;Â&#x2021;

AF JAKOB BRANDT

â&#x20AC;&#x2122;Lars og Oliverâ&#x20AC;&#x2122; er navnet pĂĽ en dansk-udviklet engangs-chokoladefondue, der blev kĂĽret som et af de mest innovative produkter pĂĽ verdens største fødevaremesse. Det er ogsĂĽ navnet pĂĽ en nordsjĂŚllandsk mand og hans søn, som ved lidt af en tilfĂŚldighed kom pĂĽ sporet af en nem og hurtig chokoladedessert.

Med fonduesÌttet fra Lars & Oliver krÌver det kun en kop kogende vand og lidt frisk frugt at lave et sundt alternativ til den obligatoriske fredagsslik i børnefamilien Danmark.

Det tog til gengÌld tre ür for Lars Borch Nielsen at udvikle det økologiske fonduesÌt, som har vÌret i handlen i udvalgte Menu- og Sparbutikker i et lille ürs tid, hvor salget ifølge producenten har udviklet sig positivt.

- Forbrugerne skal lige forstĂĽ, hvordan det fungerer, men salget gĂĽr fremad, og jeg er meget tilfreds med salget, siger Lars Borch Nielsen.

Efter hans vurdering henvender Lars & Oliver sig til en meget bred mĂĽlgruppe, der spĂŚnder fra unge forbrugere over børnefamilier til cafĂŠgĂŚster, som vil have lidt sødt til kaffen. Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x2DC; Â&#x201E;Â&#x17D;§Â&#x2022;Â&#x2013; Â&#x2018;Â?Â?Â&#x2014;Â&#x17D;Â&#x2020; Â&#x2019;¤ Â?Â&#x2014;Â&#x2030;Â&#x192; Inspireret af den hjemlige succes valgte Lars Borch Nielsen at prĂŚsentere produktet for udenlandske kunder, og tiltroen til potentialet i fon-

GXHV WWHW Ă&#x20AC;N HW N PSH OÂĄIW GD /DUV Borch Nielsen i sidste mĂĽned deltog pĂĽ Verdens største fødevaremesse, Anuga i Køln.

PĂĽ den tyske messe blev Lars & Oliver-fonduen kĂĽret som et af de ti mest innovative produkter blandt varerne fra messens 7.000 udstillere fra 98 lande. Men det var ikke den eneste grund til, at det var en meget optimistisk fondue-producent, som rejste hjem til Danmark.

9L EOHY EOÂ VW RPNXOG 9L Ă&#x20AC;N GHciderede ordrer pĂĽ selve messen, og siden vi kom hjem, har telefonen kimet hver dag.

Det er bĂĽde store dagligvarekĂŚ-

â&#x20AC;&#x153;

Vi blev blĂŚst Â&#x2018;Â?Â?Â&#x2014;Â&#x17D;Â&#x2020;Ǥ Â&#x2039; Ď&#x201D;Â&#x2039;Â? deciderede ordrer pĂĽ selve messen, og siden vi kom hjem, har telefonen kimet hver dag.

LARS BORCH NIELSEN EFTER LARS & OLIVERS DEBUT PĂ&#x2026; ANUGA-MESSEN I KĂ&#x2DC;LN

der og grossister inden for cateringomrĂĽdet, som er interesserede i at fĂĽ Lars & Oliver i deres sortiment. Den udenlandske interesse for konceptet er sĂĽ stor, at Lars Borch Nielsen forventer, at bĂŚgrene med chokoladeknapper allerede til nĂŚste ĂĽr bliver solgt til mange lande â&#x20AC;&#x201C; bĂĽde i og uden for Europa.

- Vi har udviklet verdens smarteste mĂĽde at servere ĂŚgte smeltet chokolade pĂĽ, og min ambition er

at blive nummer et i Verden, nĂĽr det gĂŚlder minifondue. Ă&#x2DC;kologien kommer i klemme Selv om Lars Borch Nielsen forsøger at holde benene pĂĽ jorden, har han vanskeligt ved at skjule sin tro pĂĽ, at han har fundet et hul i markedet, men han erkender samtidig, at KDQ WLO GH Ă HVWH XGHQODQGVNH NXQGHU formentlig bliver nødt til at sĂŚlge en konventionel udgave for at bringe prisen ned pĂĽ et niveau, som de vil betale. Det ĂŚrgrer ham, da han helst vil sĂŚlge et produkt, som er sĂĽ bĂŚredygtigt som muligt.

- Det handler om, om jeg kan møde dem pü prisen. Jeg vil helst benytte økologisk chokolade, men rüvareprisen er dobbelt sü høj som konventionel chokolade, og i udlandet er de ikke lige sü langt fremme med økologi, som vi er herhjemme, siger Lars Borch Nielsen.

Han vil derfor sĂŚlge en billig konventionel udgave og reservere økologien til nogle lidt større og mere eksklusive gaveĂŚsker, hvor fonduen sĂŚlges med forskellige former for ekstra tilbehør. Â&#x192;Â&#x201D; Â?Â&#x17D;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2022;Â&#x2039;Â&#x2030; Â&#x2014;Â&#x2020;Â&#x2021;Â? Â&#x2039;Â?Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x201D; Lars Borch Nielsen har vĂŚret selvstĂŚndig siden 1988, men det er først de seneste ĂĽr, at han er begyndt at arbejde med fødevarer pĂĽ professionelt plan. I begyndelsen af 1990â&#x20AC;&#x2122;erne var han med helt i front i udviklingen af computeranimation til tv og reklamer, og det er ogsĂĽ som freelancer i tv-branchen, at han har tjent til huslejen i de tre ĂĽr, hvor han

Den økologiske chokoladefondue fra Lars & Oliver bliver solgt i en alt-i-ĂŠnkasse med et patenteret bĂŚger, som gør det nemt og hurtigt at servere. Fyld bĂŚgret med kogende vand, sĂŚt lĂĽget pĂĽ og fyld chokoladeknapperne oven Sn OnJHW (IWHU IHP PLQXWWHU HU GHW WLG WLO DW VWLNNH GH PHGIÂĄOJHQGH WU JDĂ HU L IULVNXGVNnUHW IUXJW RJ G\SSH L FKRNRODGHQ VRP InV L Ă&#x20AC;UH YDULDQWHU

sideløbende arbejdede med at udvikle produkterne og konceptet bag Lars & Oliver.

Hidtil har han vÌret i stand til at løfte opgaven økonomisk uden at skulle involvere bankerne eller have hjÌlp fra investorer, og det har han det godt med.

- Jeg vil helst ikke have investorer ind over, men det er muligt, at jeg fĂĽr EHKRY IRU HQ NRUWYDULJ PHOOHPĂ&#x20AC;QDQsiering, nĂĽr de første store eksportordrer lander i Hørsholm.

Selvsikkerhed og optimisme er to vigtige grundstoffer hos en ivĂŚrksĂŚtter, og han siger helt bevidst â&#x20AC;&#x2122;nĂĽrâ&#x20AC;&#x2122; og ikke â&#x20AC;&#x2122;hvisâ&#x20AC;&#x2122;.

Selve produktionen af fonduesÌttene er nem at automatisere, og ifølge Lars Borch Nielsen kan de to danske pakkerier, som han benytter, tilsammen producere 200 bÌgre i minuttet, sü Lars & Oliver er klar til at møde hele verden.

Inspirationen kom Â&#x2C6;Â&#x201D;Â&#x192; Â&#x2022;Ă&#x17E;Â?Â?Â&#x2021;Â? Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D; Ideen til chokoladefonduen opstod, da Lars Borch Nielsens dengang Ď?Â&#x2039;Â&#x201D;Â&#x2021; ¤Â&#x201D; Â&#x2030;Â&#x192;Â?Â&#x17D;Â&#x2021; Â&#x2022;Ă&#x17E;Â? Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D; Ď?Â&#x2039;Â? Â&#x160;Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2022;Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x2013;§Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2022;Â&#x2021;

Sønnen Oliver yderst t.h. og hans kammerater er yderst villige testsmagere af chokoladefonduen.

Kuren bestod af penicillin, men sønnen kunne ikke sluge pillerne og de knuste piller smagte rÌdselsfuldt.

I et forsøg pü at fü de bakteriedrÌbende piller til at smage bedre arbejdede Lars Borch Nielsen bl.a. med smeltet chokolade, og da Oliver en dag bad om at fü smeltet chokolade til at dyppe jordbÌr i, opstod

ideen til en chokoladefondue, som kan serveres alle steder, hvor der er adgang til en kop kogende vand.

- Udfordringen var at gøre det nemt for forbrugerne at smelte chokoladen.

Ud fra eksisterende engangsvandbade brugte Lars Borch Nielsen de nĂŚste tre ĂĽr pĂĽ at udvikle den paWHQWHUHGH HPEDOODJH RJ Ă&#x20AC;QGH IUHP til chokoladetyper med den bedste smag og det rigtige smeltepunkt.

Chokoladen importerer han fra Belgien, men emballagen er dansk, og pakningen foregĂĽr i Danmark. jb@okologi.dk

MAD & MARKED

27. november 2015 nr. 578

1,2,3 klik dig til en guide Er du ved at blive kvalt i regler er der inspiration at hente i ny praktisk guide, som skal give smĂĽ producenter hjĂŚlp til at etablere mere direkte afsĂŚtning NETHANDEL AF JAKOB BRANDT

â&#x20AC;&#x2122;1-2-3- klik, kryds af og fĂĽ en mĂĽlrettet guide.´ SĂĽdan lyder det enkle budskab pĂĽ forsiden af den nye hjemmeside â&#x20AC;&#x2122;Praktisk guide til lokal afsĂŚtningâ&#x20AC;&#x2122;.

Den skal vÌre med til at udbrede de økologiske fødevarer ved at forhindre, at smü, innovative fødevareproducenter kører fast i den uoverskuelige jungle af vejledninger, bekendtgørelser og opgaver, som skal forceres, hvis man vil forarbejde og videresÌlger egne rüvarer direkte fra gürden.

Guiden tager udgangspunkt i producentens egne rüvarer, og ved at krydse af hvilke varer, du ønsker at sÌlge, og hvem du vil sÌlge dem til, kan brugerne gratis printe sin egen guide.

I en tid, hvor lokale varer har udviklet sig til det store mantra i dagligvarehandlen, er der ifølge forretningsudvikler Else Torp Christensen fra FødevarerĂĽdgivningen i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening opstĂĽet et stort behov for at hjĂŚlpe de smĂĽ producenter, som ofte selv har vanskeligt YHG DW Ă&#x20AC;QGH XG DI UHJOHUQH Behovet er stort I modsĂŚtning til de lidt større forarbejdningsvirksomheder, er der ofte WDOH RP Ă&#x20AC;UPDHU PHG NXQ HQ HQNHOW

Hjemmesiden er klar til nytür - GrundlÌggende handler det om at JLYH GHP DGJDQJ WLO à HUH DIV WQLQJVkanaler og øge deres muligheder for at komme bredt ud med deres produkter, siger Tine Fallesen.

Frem for at bruge meget krudt pü at beskrive, hvad fødevareproducenterne ikke mü, fokuserer hjemmesiden mere pü, hvad der er tilladt, og ifølge Tine Fallesen er guiden helt

23

USA giver grønt lys til GMO-laks GMO-laks er pü vej til de amerikanske spiseborde, efter at myndighederne har godkendt en ansøgning fra AquaBounty Technologies. Det er første gang nogensinde, at et genmodiceret dyr godkendes til at kunne spises af mennesker, skriver Fødevarewatch.dk.

Ifølge Reuters er der tale om en sĂŚrlig lakseart fra virksomheden AquaBounty Technologies, der KDU PDQLSXOHUHW Ă&#x20AC;VNHQV JHQHU Vn den vokser hurtigere end andre opdrĂŚttede laks.

eller ganske fü ansatte. De har ofte nok at gøre med selve produktionen, og de rüder ikke over en kvalitetsafdeling, som kan sÌtte sig ind i de ofte ret komplekse regler og krav, som gÌlder for fødevareproducenter.

Ved at samle de vigtigste informationer pü en hjemmeside, hüber Else Torp Christensen, at livet bliver lidt lettere for de smü fødevareproducenter.

- Da vi ikke selv har alle de rigtige kompetencer i huset, har vi allieret os med Comida FødevarerĂĽdgivning, som har stĂĽet for udviklingen af hjemmesiden, siger hun. Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x192;Â&#x2C6;Â?Â&#x203A;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2039;Ď?Â&#x2039;Â&#x2026;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x192;Â?Â&#x2022;Â&#x2019;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2021; Tine Fallesen fra Comida FødevarerĂĽdgivning A/S har i mere end 10 ĂĽr arbejdet med lovgivning, hygiejne, fødevaresikkerhed, egenkontrol og HACCP, der er en systematisk fremJDQJVPnGH WLO DW LGHQWLĂ&#x20AC;FHUH YXUGHre og styre de risikofaktorer, der kan skade forbrugeren.

PĂĽ basis af hendes egne erfaringer og erfaringerne fra Ă&#x2DC;lâ&#x20AC;&#x2122;s medlemsvirksomheder vurderer hun, at der først og fremmest er behov for en guide, som pĂĽ den ene side kan DIP\VWLĂ&#x20AC;FHUH GH RSJDYHU VRP GHQ lille producent stĂĽr foran og pĂĽ den anden side ansporer folk til at gĂĽ i gang.

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

Konkurrerer pĂĽ pris eller vĂŚrdier

En praktisk guide i form af en ny hjemmeside skal hjĂŚlpe primĂŚrproducenter med at realisere ambitionen om at udvikle egne produkter og sĂŚlge dem gennem nye salgskanaler.

bevidst ikke soveset ind i links til lovgivningen.

- Udfordringen har vĂŚret at komme hele vejen rundt og samtidig lave en naturlig begrĂŚnsning, sĂĽ guiden ikke bliver uoverskuelig og dermed ubrugelig, siger hun.

Hjemmesiden er stadig under udvikling, og skal efter planen vĂŚre klar til brug ved ĂĽrsskiftet, oplyser Tine Fallesen. Éť Ă&#x2DC;kologisk Landsforening og Comida FødevarerĂĽdgivning A/S har fĂĽet 275.000 kr. i støtte til projektet via puljen for â&#x20AC;&#x2122;Grønne ildsjĂŚle for lokal afsĂŚtningâ&#x20AC;&#x2122; under Fonden for økologisk landbrug.

MĂĽlrettet guide Den ny guide til lokal afsĂŚtning bliver prĂŚsenteret pĂĽ økologikongressen i nĂŚste uge under temaet â&#x20AC;&#x2122;Fra bonde til bord â&#x20AC;&#x201C; guide til direkte afsĂŚtning og fødevarefĂŚllesskaberâ&#x20AC;&#x2122;. Éť Ud over en guide som er mĂĽlrettet netop dine behov, rummer hjemmesiden nyttige oplysninger om: Godkendelser Indretning Egenkontrol MĂŚrkning Emballage Ă&#x2DC;kologi

Hos mange forbrugere er økologi og bÌredygtighed efterhünden blevet en selvfølge, og ifølge Edward BoÍthius, trendanalytiker hos svenske United Minds, er økologerne nødt til at tÌnke i nye baner: - Nür alle bliver økologiske, mü man konkurrere pü noget andet.

Det kunne vĂŚre pris, vĂŚrdier eller mĂĽske hvem der har de mest vegetariske tiltag, siger han til Handelsbladet.

Han fremhĂŚver bl.a. det københavnske spisehus Rub og Stub, der laver mad af overskydende fødevarer fra butikkerne. Eller de veganske â&#x20AC;&#x2122;slagtereâ&#x20AC;&#x2122;, der isĂŚr er populĂŚre i Holland.

Ă&#x2DC;kobager vil ĂĽbne 20-30 butikker i provinsen BRĂ&#x2DC;D: Som svar pĂĽ Lagkagehusets ekspansionsplaner vil bagerog cafĂŠkĂŚden Emmerys ĂĽbne op til 30 nye butikker i de kommende ĂĽr, og de kommer ifølge direktøren til primĂŚrt at fĂĽ plads i provinsen. Allerede i august sagde direktøren i den økologiske bager- og cafĂŠkĂŚde til Finans.dk, DW ODQJW Ă HUH GDQVNHUH HQG GH som bor i storbyerne, skal kunne købe brød fra Emmerys.

Vinhandler satser pü lokale varer Smagsgiveriet tilbyder lokale specialiteter og et stort sortiment af vin og spiritus Et stort udvalg af lokale og økologiske kvalitetsfødevarer skal lokker kunderne til Smagsgiveriet og Vin & Vin pü Marselis Boulevard i Aarhus.

Det er sidst pĂĽ eftermiddagen, KYRU GH Ă HVWH KDU InHW IUL IUD DUEHMGH men der er god plads pĂĽ parkeringspladserne foran to-i-en-butikken Vin & Vin og Smagsgiveriet, som meget bevist er placeret ved en af udfaldsvejene fra Aarhus, sĂĽ det skal vĂŚre

nemt for kunderne at slĂĽ et smut forbi og fylde bilen med varer.

Det er godt et ür siden, at Lars Christensen übnede Vin & Vin sammen med tre lokale kokke, som han i forüret købte ud af butikken. Da nabolokalerne siden blev ledige, realiserede han i sommer ambitionen om at supplere vinbutikken med salg af lokale fødevarer.

- Da vi ĂĽbnede Smagsgiveriet, satsede vi pĂĽ 8-10 lokale producenter.

Nu er vi oppe pü 33, siger Lars Christensen, som har sagt nej til mange, som efter hans vurdering ikke passede ind i butikken, ikke havde den rigtige historie eller som tilbød varer, der i forvejen var i sortimentet.

Men det er ikke en ürhusiansk udgave af Torvehallerne fra København, pointerer Lars Christensen, som tidligere stod i spidsen for SuperBrugsen i Hasselager med 45 ansatte og en ürsomsÌtning pü 60 mio. I dag er tallene noget mindre.

- De lokale produkter skal vÌre med til at give butikken x-faktor, men nu skal vi lige have løbet det i gang. ɝ Smagsgiveriets økologiske leverandører tÌller bl.a.: Gartneriet Marienlyst, Sommergrønt, Sorring BÌr, Gothenborg FjerkrÌ, Grauballe Bryghus, Engmark Is, Lille Raneladegaard og Troldgürden. jb@okologi.dk

Den tidligere brugsuddeler Lars Christensen har udvidet sin vinbutik med et madmarked for østjyske specialiteter med den rigtige historie.

24

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

27. november 2015 nr. 578

Stor fremgang for Ă&#x2DC;kolageret ]Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x192;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2021;Â&#x201D; Ď?Â&#x17D;Â&#x203A;Â&#x2013;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â?Â&#x203A;Â&#x2021; Â&#x17D;Â&#x2018;Â?Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2039; Â&#x2039;Â&#x17D;Â&#x2022;Â&#x2013;ÇĄ Â&#x160;Â&#x2DC;Â&#x2018;Â&#x201D; Ď?Â&#x2039;Â&#x201D;Â?Â&#x192;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2C6;¤Â&#x201D; Ď?Â&#x2039;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2030;Â&#x192;Â?Â&#x2030;Â&#x2021; Â&#x2022;¤ Â?Â&#x2021;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2019;Â&#x17D;Â&#x192;Â&#x2020;Â&#x2022; som tidligere

] AF JAKOB BRANDT

Alt er nymalet og renoveret. Nu mangler Jens Graversen kun at fĂĽ hĂŚngt lidt pĂĽ vĂŚggene i Ă&#x2DC;kolagerets nye domicil i Ă&#x2026;rhus-forstaden Tilst, før han for alvor er klar til at fortsĂŚtte den positive vĂŚkstkurve.

Fra vinduet har han direkte udsigt til frugt og grønt-grossisten Frugt Karl, som han havde vÌret indkøber for i fem ür, da han besluttede at blive selvstÌndig. Den største nabo er Systemfrugt, og omrüdet er domineret af frugt- og grøntpakkerier.

9L HU Ă \WWHW KHUXG KYRU KHOH GHQ nUKXVLDQVNH IUXJWPDĂ&#x20AC;D KROGHU WLO JULner Jens Graversen fra sit nye kontor, hvor alt er holdt i sort og hvidt.

Det er nu tre ür siden, at han spottede et hul i markedet for en dedikeret, økologisk grøntgrossist. Han gik solo og opbyggede sin egen virksomhed, og udviklingen har vist, at han havde set rigtigt.

- Det er güet, som jeg hübede. Vi udvikler os lige sü stille i et tempo, hvor jeg kan følge med.

I starten var Jens Graversen alene pĂĽ skansen, men i takt med at Â&#x2018;NRODJHUHW Ă&#x20AC;N VNDEW HQ VWÂĄUUH NXQGHkreds, har han fĂĽet rĂĽd til at ansĂŚtte Ă&#x20AC;UH IDVWH PHGDUEHMGHUH SOXV HW SDU XQJarbejdere til de større pakketjanser. Â&#x2021;Â&#x2020;Â&#x201D;Â&#x2021;ÇĄ Â&#x201E;Â&#x2039;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2018;Â&#x2030; Â?Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â?Â&#x2022;Â&#x2039;Â&#x201E;Â&#x17D;Â&#x2021; - Vi er ved at fĂĽ rigtig godt fat. Vores styrke er, at vi kender kunderne og er PHJHW Ă HNVLEOH +YLV HQ NXQGHU GHU SOHMHU DW In WR V NNH NDUWRĂ HU SOXGselig kun har bestilt to kg, ved vi, at det formentlig er en fejl, siger Jens Graversen.

Efter hans vurdering er det isĂŚr den tĂŚtte kontakt til kunden og en kompromisløs holdning til kvalitet, som er nøglen til Ă&#x2DC;kolagerets fremgang.

- Jeg tror efterhĂĽnden, at vi leverer WLO GH Ă HVWH ORNDOH KHOVHNRVWEXWLNNHU RJ WLO Ă HUH UHVWDXUDQWHU RJ NDQWLQHU Ă&#x2DC;kolageret har bl.a. stjĂĽlet en del kunder fra Solhjulet, og ifølge Jens Graversen skyldes det isĂŚr tre forhold: - Vi er bedre, billigere og mere Ă HNVLEOH HQG YRUHV NRQNXUUHQWHU &D 80 procent af vores danske økologi kommer fra lokale avlere, og vi er kommet ind hos nogle restauranter, som prioriterer lokale varer højere end økologi.

9HG DW Ă \WWH OÂ QJHUH YÂ N IUD PLGWbyen mĂĽ Jens Graversen til gengĂŚld vinke farvel til en del private kunder, KYRUDI Ă HUH NRP Sn F\NHO PHQ GHW var ikke her, den store omsĂŚtning lĂĽ,

Ejeren af Ă&#x2DC;kolageret Jens Graversen t.v. stod foran en travl dag, da han i sidste uge for første gang skulle pakke frugtog grøntkasser for Tue Holdensen, som driver netsalget Ă&#x2DC;kologi til folket.

og nür telefonen ringer, er der oftest professionelle kunder i røret.

- Firmaet mü gerne blive større, sü lÌnge jeg bare har føling med det hele.

Salget af grøntkasser vokser Det voksende salg og de øgede pakkeaktiviteter gjorde pladsen sĂŚrdeles trang pĂĽ den tidligere adresse, og det er ifølge Jens Graversen et N PSH IUHPVNULGW DW Ă&#x20AC;UPDHW L VWDUten af november blev omplantet fra 170 m2 til 700 m2 i den lagerbygning, som tidligere husede konkursramte

Schumacher Frugt og Grønt Engros.

Den øgede plads er isĂŚr en fordel, nĂĽr han pakker større ordrer, men ogsĂĽ kontorfaciliteterne har fĂĽet et stort løft, og sĂĽ er der blevet plads til en frokoststue. Ă&#x2DC;kolagerets eget salg og Ă&#x20AC;UPDIUXJW RJ SDNNHRSJDYHU IRU -\VN Firmafrugt bidrager godt til omsĂŚtningen, og Jens Graversen pakkede i sidste uge den første ordre pĂĽ 250 NDVVHU IRU Ă&#x20AC;UPDHW Â&#x2018;NRORJL WLO )RONHW Â&#x2013;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2014;Â&#x2020;Â&#x2022;Â&#x2DC;Â&#x2039;Â?Â&#x2030; Â&#x2039; Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x2021; - Det vigtigste for en god grønthand-

ler er at købe de rigtige varer til de rigtige priser, siger Jens Graversen.

Efter en del ür i branchen har han füet en ganske god fornemmelse for, hvordan priserne vil udvikle sig, men der kan vÌre store udsving, nür man handler med økologiske varer.

PĂĽ tre uger er en kasse blomkĂĽl gĂĽet fra 170 kr. kassen til 60 kr.

- Den slags udsving er der ikke pü konventionelle grøntsager, siger Jens Graversen, som i øjeblikket intensiverer salgsarbejdet mere mod nye kunder i Silkeborg-omrüdet.

]Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x2018;Â&#x17D;Â?Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x2021;Â? Â?Â&#x203A; Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2013; Â?Â&#x192;Â&#x2022; Â?Â&#x2021;Â&#x2020; Â?Â&#x2DC;Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2013;Â&#x2021;Â? Â&#x2C6;¤Â&#x201D; ung netbutik til at skifte leverandør

] TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

NĂĽr kunderne rundt om i hele landet i denne uge modtager deres kasse med økologisk frugt og grønt fra netbutikken Ă&#x2DC;kologi til Folket (Ă&#x2DC;TF), er det for første gang Ă&#x2DC;ko-lageret i Tilst, som har pakket kasserne.

Tidligere var den opgave lagt i hĂŚnderne pĂĽ en grossistvirksomhed ved Grindsted, men Tue Holdensen, som ĂĽbnede Ă&#x2DC;TF for et ĂĽr siden, har ikke vĂŚret helt tilfreds med alle leverancerne.

- Kvaliteten er den helt store udfordring, nür vi taler postleverede grøntsager. Kvaliteten skal vÌre helt i top, og det var ikke altid tilfÌldet hos vores tidligere leverandør. Hvis der ligger en klase med brune ba-

naner øverst i kassen, er der en stor risiko for, at kunden aldrig bestiller igen.

Tue Holdensen tør ikke spĂĽ om hvor mange kunder, det har kostet i butikkens første leveĂĽr. Firmaet har i dag ca. 1500 registrerede brugere, men kun ca. 200 er aktive. Han betegner det derfor som lidt af en ny start, nĂĽr han nu skifter til Ă&#x2DC;ko-lageret, som efter hans vurdering ligner den helt rigtige samarbejdspartner, som gør det muligt for ham at komme endnu tĂŚttere pĂĽ kunderne. Â&#x2018;Â? Â&#x192;Â&#x2013; Â&#x2C6;¤ Â&#x2021;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2019;Â&#x192;Â?Â?Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2039; - Nu skal vi ud at genopbygge vores omdømme. Jens Graversen fra Ă&#x2DC;kolageret har et fantastisk momentum i øjeblikket, og det virker nĂŚrmest som om, jeg har fĂĽet mit helt eget pakkeri, siger Tue Holdensen.

I praksis sammensĂŚtter han selv indholdet af de p.t. fem forskellige kasser i Ă&#x2DC;TFâ&#x20AC;&#x2122;s sortiment. Det sker pĂĽ basis af den aktuelle prisliste over det sortiment, som Ă&#x2DC;ko-lageret tilbyder i den pĂĽgĂŚldende uge.

I den første tid vil Tue Holdensen selv vÌre til stede i pakkeriet i Tilst om torsdagen, nür kasserne bliver pakket.

- Pü den müde für jeg mere hands on, siger netkøbmanden.

Det blev der brug for ved debuten, hvor to ting drillede. Dels ville en nyindkøbt labelprinter ikke printer adressesedlerne ud, dels fyldt grøntsagerne fra Ă&#x2DC;kolageret sĂĽ meget, at de knap kunne vĂŚre i kasserne. Â?§Â&#x201D;Â&#x2019;Â&#x2021;Â&#x2013; Â?Â&#x2018;Â?Â?Â&#x2014;Â&#x201D;Â&#x201D;Â&#x2021;Â?Â&#x2026;Â&#x2021; Han nĂĽede tidligere op pĂĽ at levere ca. 500 ugentlige kasser, da han blev nødt til at bremse op for at koncentrere krĂŚfterne om at videreudvikle hjemmesiden, sĂĽ kunderne blev i stand til at betale med Dankort, men nu er han klar til at give den gas.

- Det er David mod Goliat, siger Tue Holdensen.

Bare i løbet af det seneste ür er konkurrencen blevet skÌrpet, idet à HUH DI GH VW¥UVWH GDJOLJYDUHN GHU og netbutikker som Nemlig.com og Osuma.dk har skruet op for ambitionsniveauet pü det økologiske omrüde.

- Pü grund af deres store indkøbsvolumen kan de lokke kunder til ved at gü ud og tilbyde økologiske gulerødder til under min indkøbspris, siger Tue Holdensen, der betegner sig selv som mere idealist end forretningsmand.

Han betragter dog stadig Aarstiderne som sin største konkurrent, men han har stor respekt for Aarstidernes arbejde med at lÌre danskerne at lave god mad af økologiske rüvarer.

Fragt koster ned til 9 kr.

- Nür de har lÌrt dem det, kan folk komme og købe rüvarerne billigere

hos mig. Her skal de ikke betaler for unødvendige ting som opskrifter, der aldrig bliver brugt, siger Tue Holdensen, som har forsøgt at minimere udgifterne til et absolut minimum.

Han er sĂĽledes den eneste ansatte og har ingen faste udgifter til lager og logistik. Via netbutikken er han bindeleddet mellem kunde og pakkeri, mens Post Danmark stĂĽr for transporten.

For at minimere udgifterne yderligere opfordrer Ă&#x2DC;TF kunderne til at gĂĽ sammen i leveringsfĂŚllesskaber.

Hvis minimum seks personer fĂĽr leveret kasser pĂĽ samme adresse, skal de kun betale 9 kr. per kasse, mens prisen stiger op til 59 kr., hvis der kun skal droppes ĂŠn kasse pĂĽ adressen.

Alle kan oprette et leveringsfÌllesskab, det krÌver ikke andet end en velegnet adresse til levering og en initiativtager, og Tue Holdensen oplyser, at en del mødregrupper udnytter muligheden for billig fragt.

MAD & MARKED

27. november 2015 nr. 578

Â&#x2021;Â&#x2013;Â&#x2022;Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2DC;Â&#x2039;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x201D;§Â?

Nemlig.com udfordrer nu de traditionelle supermarkeder og de Ă&#x17E;Â&#x2DC;Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2021; Â&#x2018;Â?ÇŚÂ&#x17D;Â&#x2039;Â?Â&#x2021;Â&#x201E;Â&#x2014;Â&#x2013;Â&#x2039;Â?Â?Â&#x2021;Â&#x201D; ved at lancere Danmarks største udvalg af økologisk frugt og grønt

plukker sine varer fra p.t. 23 Kvickly og SuperBrugsener fordelt over det meste af landet.

- Det betyder, at vi slipper for at investere en masse penge i mursten og ikke behøver at tÌnke pü lager og svind. Man kan sige, at de enkelte butikker bare har en meget stor kunde, som hedder Osuma, siger Steen Trier.

Osumas müde at gøre tingene pü, betyder ogsü, at udvalget af økologi er afhÌngig af udvalget i den enkelte butik.

ǧ

AF JAKOB BRANDT Netsalget af fødevarer er i kraftig vÌkst, og kampen om kunderne XGVSLOOHV Sn à HUH SDUDPHWUH %nGH nemlig.com, Irma.dk og Osuma.dk ekspanderer i øjeblikket kraftigt, og selv om de alle har vanskeligt ved at tjene penge, forbedrer de løbende deres tilbud til kunderne.

Irma.dk jagter sorte tal pü bundlinjen via større volumen, og har lavet en aftale med Post Danmark om levering til det meste af landet, mens Osuma.dk har udvidet sit leveringsomrüde til at omfatte hele Jylland, Fyn og SjÌlland. Den seneste offensiv kommer fra onlinebutikken nemlig.com, som netop har lanceret Danmarks største udvalg af økologisk frugt og grønt.

- Indkøb af dagligvarer pĂĽ nettet er fremtiden, fordi vi kan skabe et bedre liv for danskerne bl.a. gennem et større og mere inspirerende varesortiment. Ă&#x2DC;kologi har aldrig vĂŚret mere oppe i tiden end nu, og derfor har vi skabt Danmarks største udvalg af økologisk frugt og grønt, sĂĽ vores kunder virkelig har noget at vĂŚlge imellem, siger Stefan Plenge, stifter og direktør, nemlig.com.

Siden lanceringen i 2010 har nemlig.com udviklet sig til Danmarks største online supermarked med

egen distribution, og selskabet har netop investeret i et 36.000 kvadratmeter stort lager- og logistikcenter.

Den nye plads skal bl.a. bruges til en massiv vareudvidelse inden for økologi. Â&#x2021; Â&#x2C6;Â&#x203A;Â&#x2022;Â&#x2039;Â&#x2022;Â?Â&#x2021; Â&#x201E;Â&#x2014;Â&#x2013;Â&#x2039;Â?Â?Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x160;Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2021;Â&#x2C6;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D; Nemlig.com lavede i oktober stikprøver i de danske supermarkeder. De viste, at de fysiske butikker slet ikke kan matche det økologiske frugt- og grøntsortiment i onlinehandlen.

- Det bør og skal vÌre nemt for danskerne at vÌlge økologi, men à HUH I\VLVNH VXSHUPDUNHGHU KDOWHU efter. Her svinger udvalget af økologisk frugt og grønt fra eksempelvis ca. 40 varianter i Nettos discountbutikker til omkring 60 varianter i Menys supermarkeder. I nemlig.com er vores udvalg pü over 100 varianter af økologisk frugt og grønt, hvilket gør sortimentet til Danmarks største i forhold til noget andet supermarked

i Danmark â&#x20AC;&#x201C; fysisk som online, siger Stefan Plenge.

Der er kunder nok til alle Samtidig peger erfaringerne fra udlandet i retning af et stort vÌkstpotentiale i det danske netsalg. Hos Osuma.dk føler direktør Steen Trier sig af samme grund ikke voldsomt udfordret af nemlig.coms økologiske oprustning.

- Det seneste ür har vi haft en samlet fremgang pü 60 procent, og jeg kigger ikke mod de øvrige onlinebutikker, nür jeg vurderer konkurrencesituationen. Hvis vi kigger pü hele dagligvarehandlen, udgør netsalget kun ca. 1,5 procent, sü konkurrenFHQ KDQGOHU L ¥MHEOLNNHW RP DW à \WWH mest mulig af salget fra de fysiske butikker til nettet, siger Steen Trier.

Efter hans vurdering er der kunder nok til de nuvĂŚrende onlinekoncepter, hvor Osuma adskiller sig fra nemlig.com og Irma.dk ved at

NĂĽr du er sulten for sjov Â&#x192;Â? Â&#x2022;Â?Â&#x192;Â&#x17D; Â&#x2DC;§Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x160;Â&#x2014;Â&#x201D;Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2030;ÇĄ Â&#x160;Â&#x2DC;Â&#x2039;Â&#x2022; Â?Â&#x192;Â? Â&#x2DC;Â&#x2039;Â&#x17D; Â?¤ Â&#x192;Â&#x2013; Â&#x2022;Â?Â&#x192;Â&#x2030;Â&#x2021; Kims første økologiske Â?Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2013;Â&#x2018;Â&#x2C6;Â&#x2C6;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2026;Â&#x160;Â&#x2039;Â&#x2019;Â&#x2022; Chips-giganten Kims har netop lanceret sin første økologiske udgave af den franske kartoffel, og ifølge Anders Hybholt, Kim Munk, adm. direktør i Kims, er der tale om et testsalg, som skal vise, om der er basis for at V WWH ÂĄNRORJLVNH IUDQVNH NDUWRĂ HU L fast produktion.

- Vi er spĂŚndte pĂĽ, hvordan forbrugerne tager imod de Ă&#x2DC;kologiske )UDQVNH .DUWRĂ HU +YLV GH WDJHU JRGW mod dem, sĂĽ vil vi nĂŚste ĂĽr bestille Ă HUH ÂĄNRORJLVNH NDUWRĂ HU KRV NDUWRIfelavlerne til at lave chips af, siger Kim Munk.

'D GH ¥NRORJLVNH NDUWRà HU HU mere sarte og opfører sig anderledes HQG DOPLQGHOLJH NDUWRà HU L SURGXNWLRnen, var det en udfordring for Kims

§Â&#x17D;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x201D; Â?Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039; Â&#x2018;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D; Â?Â&#x2021;Â&#x2013;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2013; - NĂĽr det gĂŚlder økologi, har Irma en meget aggressiv ambition, og vi kan se, at kunderne hos Irma.dk i gennemsnit har en økologiandel pĂĽ 32 pct. Det er en del mere end de fysiske butikker, siger Jesper Wacherhausen.

Flere af de største mÌrkevareproducenter har set skriften pü vÌggen, og er begyndt at lancere økologiske udgaver af deres produkter. Senest har Kims sendt en økologisk udgave DI GH NODVVLVNH IUDQVNH NDUWRà HU L handlen, mens Karen Wulff har bagt to økologiske udgave af Digestivekiksene.

at lave chips, som ligner de konventionelle - bĂĽde nĂĽr det gĂŚlder smag og udseende.

Kims overvejer øko-eksport - Vi kan se, at markedet for økologi i dagligvarehandlen vokser helt vildt, og vores undersøgelser viser, at PDQJH EUXJHU IUDQVNH NDUWRà HU VRP tilbehør til maden. Derfor tør vi godt løbe risikoen, siger Anders Hybholt, produktgruppechef hos Kims.

Han oplyser, at man nok skal VN\QGH VLJ KYLV PDQ YLO KDYH Ă&#x20AC;QJUH i poserne med øko-chips, som er bredt ude i dagligvarehandlen.

- Vi har kun füet et mindre parti XGHQODQGVNH NDUWRà HU RJ GHW EOLYHU vanskeligt at lancere de økologiske chips hele üret. Det skyldes, at vi er nødt til at producere chipsene med det samme for at undgü at kartoflerne rüdner eller begynder at spire, siger Anders Hybholt.

Han oplyser, at Kims nuvĂŚrende

Det gür den rigtige vej for Irma.dk Heller ikke Irma.dk frygter at blive kørt agterud af nemlig.coms økologiske satsning, og Jesper Wacherhausen, kommerciel direktør hos Irma. dk, oplyser, at selskabets strategi med on-linesalget primÌrt gür ud pü at bygge bro mellem de fysiske butikker og salget over nettet.

- Vi tror, at hvis kunderne bĂĽde handler i de fysiske butikker og over nettet, kan vi skabe mere loyale kunder, og det viser sig faktisk, at de kunder, der handler begge steder, VDPOHW NÂĄEHU SFW Ă HUH YDUHU KRV Irma, siger Jesper Wacherhausen.

Han forventer, at der vil gü tre ür, før Irma.dk bliver en overskudsforretning. Efter hans vurdering skal salgsvolumen mindst fordobles, før der bliver sorte tal pü bundlinjen, og det gür den rigtige vej.

- For et ĂĽr siden tabte vi penge pĂĽ hver eneste kunde. I dag tjener vi penge, siger han.

leverandør ikke har vĂŚret i stand til DW OHYHUH GDQVNH ÂĄNR NDUWRĂ HU L GH sorter, som har et tørstof- og sukkerindhold, som gør dem velegnet til chipsproduktion. Derfor er de Ă&#x2DC;mĂŚrkede chips lavet af udenlandske NDUWRĂ HU *nU VDOJHW DI GH IUDQVNH NDUWRĂ HU godt, overvejer den fynske chipsproducent at forsøge sig med eksport af økologiske chips. jb@okologi.dk

De fÌrreste forbinder Karen Volf med økologi, men Bisca A/S som stür bag à HUH DI ODQGHWV VW¥UVWH NDJH NLNV produkter har lÌnge vÌret aktiv i den økologiske arena. Tidligere har selskabet lanceret økologiske kammerjunker og en snackbar, og nu sender Bisca to økologiske udgaver af Digestive-kiksen i handlen. Det gÌlder en helt ny variant med spelt og havtorn og en økologisk version af den klassiske digestive-kiks.

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

25

Ă&#x2DC;kologisk grøntsagskonsortium i Lejre LOKALT SALG: Fire lokale grøntsagsproducenter gĂĽr sammen om at forkorte afstanden fra jord til bord i Lejre Kommune. Lejre Ă&#x2DC;kologiske Grøntsagskonsortium, skal give grøntsagsproducenter i Lejre Kommune større mulighed for at koordinere produktion og distribution sĂĽdan, at de kan sikre sig en bedre økonomi og pris for deres produkter. Samtidig skal initiativet gøre det nemmere for Lejres lokale institutioner at købe lokalt producerede økologiske grøntsager, oplyser Lejre Kommune.

Kampagne spørger: Er du svineøkologisk?

SVINEKĂ&#x2DC;D: Op mod jul skal en landsdĂŚkkende kampagne via de sociale medier informere forbrugerne om, at økologiske svin har adgang til udendørsarealer og masser af plads.

Ifølge Helle Bossen, markedskonsulent i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening, har fokusgruppesvar fra forbrugerne afsløret en del usikkerhed om, hvorvidt de økologiske svin kommer ud, eller om det kun er et privilegium for frilandssvin at have adgang til udearealer.

Derfor har Ă&#x2DC;L produceret en oplysningsvideo, som fortĂŚlle om livet for den økologiske gris, og i forbindelse med kampagnen, der er støttet med 300.000 kr. af Fonden for økologisk landbrug, bliver en kvart mio. detailpakker med øko-svinekød i de kommende uger forsynet med en label, der fortĂŚller, at øko-svin har adgang til frisk luft og masser af plads.

Â&#x2039;Â&#x2020;Â&#x17D; Ď?Â&#x152;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x201E;Â&#x2014;Â&#x201D;§Â&#x2030; Â&#x2039; Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021; Â&#x2020;Â&#x192;Â?Â&#x2022;Â?Â&#x2021; Â&#x201E;Â&#x2014;Â&#x2013;Â&#x2039;Â?Â?Â&#x2021;Â&#x201D; Ă&#x2020;G: Som den første discountkĂŚde i Danmark piller Lidl burĂŚg ud af sortimentet i alle 98 danske butikker. Og ifølge en pressemeddelelse fra Lidl er kĂŚden ogsĂĽ gĂĽet i gang med at udfase burĂŚg, som indgĂĽr i andre fødevarer i Lidls sortiment.

26

ØKOLOGI & ERHVERV

27. november 2015 nr. 578

ɻ ANNONCER

TID & STED

økologiogerhverv.dk

Bog-nyt bag og i haven, og hvad en have kan betyde for en.

27. og 28. november. Julemarked på Rohavegård - et økologisk landbrug drevet af mennesker med nedsat funktionsevne. Kom og oplev et rigtigt julemarked på landet.

Rohavegård, Strandbakken 142, 4700 Næstved. Se meget mere på rohavegård.dk. Arr: Rohavegård.

28. og 29. november kl. 10-16.

Julemarked på Gl. Estrup med unikke, kreative og spændende salgsboder, smagen af julen – såvel nutidens som fortidens og ikke mindst, pynt, dekorationer og arbejdende håndværksstande.

Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup, Randersvej 4, 8963 Auning.

Læs mere på www.gl-estrup.dk.

Arr: Dansk Landbrugsmuseum.

28. november - 6. december. Økologisk julemarked hos Camilla Plum. En herlig blanding af den traditionelle nissejul med gamle nisser i alle kroge, det vildeste sammensurium af arabisk souk, indisk tempel, Bethlehem, virkelig dårlig smag, stedvis god smag og den skønneste overdådighed. Fuglebjerggård, Hemmingstrupvej 8, 3200 Helsinge. Se nærmere oplysninger på www.fuglebjerggaard. dk. Arr: Camilla Plum.

December 3. december kl. 11-17. Stor maskinudstilling med fokus på mekanisk ukrudtsbekæmpelse med de nyeste teknologier inden for strigler, radrensere, og præcis styring ved hjælp af kamera og RTKprincipper. Ydinggade 39, 8752 Østbirk. Er der spørgsmål, kontakt venligst Leif Jensen på 61614289 eller leif@ydingsmedie.dk. Arr: Yding Smedie A/S 8. december kl. 13. Kom på bedriftsbesøg hos økologisk mælkeproducent Henrik Pedersen og hør, hvordan han organiserer sen fravænning af kalve. Lille Svanholm, Torupvej 80, 9700 Brønderslev. Det er gratis at deltage Ŕ SHKLDKCHMF @E GDMRXM SHK J@Ƥ D SHK tilmeld@okologi.dk senest 7/12.

Arr: Økologisk Landsforening.

Læs om de økologiske spisemærker på RHNRORJLVN VSLVHPDHUNH GN

Rådgivning med mening Udnytter du foderet godt nok?

Få afstemt køernes behov for næringsVWRႇ HU RJ XGQ\W GLW KMHPPHDYOHGH IRGHU EHGVW PXOLJW Kirstine Lauridsen, kvægbrug

2043 6104

Stine Hjarnø Jørgensen, økonomi Carsten Markussen, planteavl Claus Østergaard, planteavl Erik Kristensen, planteavl Poul Christensen, planteavl Mads S. Vinther, planteavl Malene Storm Kræfting, planteavl Martin Beck, planteavl Marie-Louise Simonsen, naturtiltag Bjarne Hansen, tværfaglig Kirstine Lauridsen, kvægbrug Iben Alber Christiansen, kvægbrug Mads Mortensen, kvægbrug Michael Tersbøl, biogas Peter Søndergaard, omlægning Lars Lambertsen, omlægning, svineproduktion

2936 7069 3062 7215 2045 7465 6197 4911 3062 7545 3062 9016 2026 1072 2342 4980 3062 5852 2115 8706 2043 6104 6197 4909 6197 4912 5153 2711 6197 4903 6197 4906

HJÆLP OS MED AT HJÆLPE DIG

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

De næste numre Udkommer 11. dec.

8. jan.

22. jan.

5. feb.

19. feb.

Annoncedeadline 1. dec.

15. dec.

12. jan 26. jan.

9. feb.

Se oplysninger om annoncering på

økologiogerhverv.dk også for 2016

Nr. 579 580 581 582 583

VIND 2 BIOGRAFBILLETTER

I Økologisk Landsforening arbejder vi med projektet ”Den optimale platform for unge økologer” og vi vil gerne vide lidt om landbrugsskoleelevers valg af praktikplads.

Vintermad – Gode retter til hverdag og gæster. Katrine Klinken.

212 s. 150 kr. Politikens Forlag.

I den kolde og mørke vintertid er det ekstra vigtigt med god og nærende mad, og det er generelt godt for humøret, når man kan gå og glæde sig til alle dagens spisetider. Begge dele er der taget hensyn til her.

Hvis det kniber med inspirationen, kan du hente den hos Katrine Klinken, som har opskrifter til både hverdag og fest – og også til vinterens højtider.

Det er aldrig for sent. Ghita Nørby og Torben Thim. 176 s.

299,95 kr. Lindhardt og Ringhof.

Stormen Bodil ødelagde hele Ghitas have, hendes fristed.

Det var hårdt, men det er aldrig for sent at begynde forfra, så sammen med vennen og rosenelskeren Torben Thim anlagde hun en helt ny have.

Dette er nu ikke så meget en vejledning i at anlægge en have, det er meget mere en række samtaler og tankerne

Rigtige mænd – herrego’ mad.

Marianne Albeck. 176 s. 199,95 kr. DR, Lindhardt og Ringhof.

Mange husker sikkert de fem håndværkere fra DR’s tvprogram Rigtige mænd, som blandt andet skulle lære at lave sund mad og smide de usunde vaner væk.

Det lykkedes faktisk, og salat er ikke længere noget, der kun er egnet til kaniner. Hvorfor og GUNQC@M J@M L@M RDKU ƥ MCD TC af ved at prøve deres opskrifter.

Livets opskrift – en kort guide til det gode, lange liv. Sisse Fisker.

304 s. 199,95 kr. DR, Lindhardt og Ringhof.

Sisse Fisker har sat sig for at ƥ MCD TC @E GUNQENQ ENKJ H MNFKD dele af verden har en noget højere levealder, end vi har i Danmark. Derfor har hun besøgt fem vidt forskellige områder, hvor rigtig mange bliver over 100 år, og det lader til, at årsagen groft sagt er et liv med lige dele livsglæde og sund kost.

AB

sk Økologi eder ionsl t k u d o r p Fremtidens økologer er uddannet produktionsledere fra Kalø Økologisk Landbrugsskole Næste hold starter 1. februar 2016

8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk

ØKOLOGI & ERHVERV

27. november 2015 nr. 578

27

$1121&(5 ɽ

Økologisk gødning sælges Flere forskellige typer gødninger (Piller) Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 Fax. 8732 2710 www.okologi.dk Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis!

Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges Økologisk kompost til forskellige formål sælges Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Farmergødning IS v. N/E Mortensen

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

Økologiens Have

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr.

Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. Opsætningen er ren tekst, hvor første ord er med fed skrift.

Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

Inspirationsmøder om samarbejde mellem økologiske bedrifter

Rørthvej 132, 8300 Odder

Hvordan kommer vi i gang?

www.ecogarden.dk Nyt fra mark og stald på Landbrugsbloggen

KORT & GODT

Konsulenterne Bjarne Hansen og Mads E. Mortensen fra Økologisk Landsforening vil fremlægge erfaringer fra projektet ”Mere økologisk synergi med samarbejdende økologiske bedrifter” og præsentere værktøjer, der gør det lettere at starte et bedriftssamarbejde op.

Derefter er der mulighed for en dialog om værktøjerne, og om, hvordan økologiske bedrifter kan gøres mere harmoniske ved hjælp af styrket samarbejde.

Har du styr på kvikken?

0¡GHUQH ¿ QGHU VWHG • Sønderjylland: 1. december. Hellevad Vandmølle, Vandmøllevej 13, 6230 Rødekro • Sjælland: 2 december. Drejergården, Roskildevej 34-38, 4330 Hvalsø • Nordjylland: 7. december. Halkær Kro, Halkærvej 59, 9240 Nibe • Midtjylland: 8. december. Økologiens Hus. Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj • Fyn: 10. december. Højbyhus, Højbyvej 5A, 5260 Odense S.

Nu skal olieræddikerne i hus

Møderne afholdes kl. 19.00 – 21.00 alle steder. Det er gratis og uforpligtende at deltage - og der er garanti for en god og kyndig dialog.

Indvielse af økologisk biogasanlæg

Tilmelding nødvendig senest 2 dage før mødet på tilmeld@okologi.dk – angiv ”Samarbejde” i emnefeltet og skriv: hvor du vil deltage, navn, adresse, postnr., by, mobilnummer samt antal deltagere.

Tid til jordprøver

1 ULQJVVWRႇ HU VNDO retur til marken

Læs om det på okologi.dk/okoblog

CN AGRO Container

Trug

Sohotel

Minihuse

Kr.- og grisevogne

ID nr. 42742

BAG OM Ă&#x2DC;KOLOGIEN ...

Ă&#x2DC;KOLOGI ERHVERV

Der bliver brugt store mĂŚngder pesticider i konventionel risdyrkning.

I hver tredje af de udenlandske prøver blev der fundet mere end et pesticid, mens det samme kun var tilfÌldet i hver 12. danske prøve.

Det er dog Fødevarestyrelsens YXUGHULQJ DW JLIWUHVWHU GHU Ă&#x20AC;QGHV i konventionelt frugt og grønt, som ligger under grĂŚnsevĂŚrdien, ikke er et problem for helbredet. Flere forskere er dog bekymrede for â&#x20AC;&#x2122;cocktaileffektenâ&#x20AC;&#x2122; af forskellige typer af giftrester i kombinationen med hinanden, og anbefaler af samme grund gravide og ammende at spise økologisk for at minimere indtaget af hormonforstyrrende stoffer.

Der er testet 179 økologiske fødevarer, og der er kun fundet pesticidrester i fem af prøverne, svarende til 2,8 pct. Alle fem prøver var udenlandske. Kun ved Ên af prøverne er det vurderet, at økologireglerne er overtrüdt. jb@okologi.dk

Pesticidrig frugtcocktail

Der er pesticidrester i 68 pct. af den konventionelle frugt og 41 pct. af grøntsagerne i danske butikker

NĂĽr du sĂŚtter tĂŚnderne i en dansk tomat eller et ĂŚble fra et dansk ĂŚbletrĂŚ, risikerer du ofte at fĂĽ pesticidrester med i biddet.

Det dokumenterer ürets pesticidrapport fra Fødevarestyrelsen pü basis af godt 2500 stikprøver.

Af den fremgür det, at der er pesticidrester i 45 pct. af den danske frugt, mens tallet for det øvrige EU ligger oppe pü 73 pct.

Det vil sige, at kun hver fjerde udenlandske frugt er fri for sprøjterester.

I dansk-producerede grøntsager afslørede kontrollen sprøjterester i 25 pct. af prøverne, mens tallene for grøntsager produceret i EU er 52 pct.

Foto: Colourbox

Afsender: Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV Éż Silkeborgvej 260 Éż 8230 Ă&#x2026;byhøj Éż avis@okologi.dk Ă&#x2DC;KOLOGI

ERHVERV

27. november 2015 nr. 578

Ny guide viser vej til lokal økologi Alle økologiske gĂĽrdbutikker og spisesteder kan nu tilmelde sig Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings nye on-line guide 'HW VNDO Y UH OHW DW Ă&#x20AC;QGH IUHP WLO økologiske mĂĽltider og lokale øko-varer. Derfor lancerer Ă&#x2DC;kologisk Landsforening den landsdĂŚkkende, online vejviser â&#x20AC;&#x2122;Find vej til lokal økologiâ&#x20AC;&#x2122;, som giver et samlet overblik over økologiske gĂĽrdbutikker, spisesteder og hoteller i Danmark.

9HMYLVHUHQ Ă&#x20AC;QGHV Sn ZZZ ORNDORkologi.dk, hvor det ogsĂĽ er muligt at tilmelde din gĂĽrdbutik eller dit spisested. Kravet for at blive plottet ind pĂĽ kortet er, at du enten driver et økoORJLVN FHUWLĂ&#x20AC;FHUHW ODQGEUXJ HOOHU KDU det økologiske spisemĂŚrke, oplyser Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

- Danskerne interesserer sig i stigende grad for at komme tÌt pü fø-

devarerne. Samtidig er efterspørgslen pĂĽ øko-varer steget i mere end ti ĂĽr i trĂŚk. Den nye online vejviser gør det nemt for danskerne at dĂŚkke begge ønsker pĂĽ ĂŠn gang. Med den VRP UHGVNDE NDQ PDQ DOWLG Ă&#x20AC;QGH frem til lokal økologi - ogsĂĽ nĂĽr man er pĂĽ farten - med blot et par klik pĂĽ sin mobil eller tablet, siger Birgitte Jørgensen, markedskonsulent i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening i en pressemeddelelse.

Forbrugerne søger det nÌre I øjeblikket indeholder guiden 232 økologiske gürdbutikker og stalddørssalg.

Den voksende interesse for lokale fødevarer kommer bl.a. til udtryk ved, at antallet af gürdbutikker i Danmark vokser. Ifølge en opgørelse fra Danmarks Statistik er der sket en stigning pü 50 procent pü bare to ür.

IsÌr hos økologiske landmÌnd er det populÌrt at sÌlge sine varer direkte til kunderne. Der er süledes

en gĂĽrdbutik pĂĽ hver fjerde øko-gĂĽrd i landet. PĂĽ lokalokologi.dk kan man Ă&#x20AC;QGH ÂĄNRORJLVNH JnUGEXWLNNHU og stalddørssalg â&#x20AC;&#x201C; og dermed vej til bĂĽde økologiske varer og oplevelser.

- Der en tendens i tiden til, at vi som forbrugere søger mod det nÌre, autentiske og rene. Og det gür helt naturligt hünd i hünd med interessen for økologi og lokale varer. Det giver en stor tillid til fødevarerne, nür man

møder den landmand, der har produceret dem, og mĂĽske ser dyrene og afgrøderne pĂĽ marken, siger Birgitte Jørgensen. Ă&#x2DC;ko-spisesteder fra øst til vest 'X NDQ RJVn Ă&#x20AC;QGH UHVWDXUDQWHU FDIpHU WDNH DZD\ VWHGHU FDWHULQJYLUNsomheder og hoteller med økologi pĂĽ tallerkenen via den nye vejviser.

De i alt 75 spisesteder og 20 hoteller

pü lokalokologi.dk har alle det økologiske spisemÌrke i enten guld, sølv eller bronze, som dokumenterer køkkenets økologiprocent.

Den største koncentration af ÂĄNRORJLVNH VSLVHVWHGHU Ă&#x20AC;QGHU PDQ omkring de store byer som København, Aarhus og Aalborg. Men helt fra Hvide Sande, til Frederikshavn, Ă&#x2020;rø og PrĂŚstø kan man fĂĽ serveret et økologisk mĂĽltid. jb@okologi.dk