Økologi & Erhverv nr. 587 22-04-16

Regler for biavl på vej

Slam på økologiske marker

Danpo køber Sødam

, /DQGEUXJVSDNNHQ HU GHU DIVDW PLR NU L 3HQJH QH VNDO EODQGW DQGHW EUXJHV WLO DW XGYLNOH HW UHJXOHULQJV RJ NRQWUROJUXQGODJ VDPW RSV WQLQJ DI HW Q\W LW V\VWHP

)OHUH RJ Á HUH ¡NRORJHU HIWHUO\VHU DGJDQJ WLO DW EUXJH VODP IUD VSLOGHYDQGVDQO JJHQH VRP DOWHUQDWLY WLO GHQ NRQ YHQWLRQHOOH J\OOH 0HQ Vn O QJH VODP LNNH HU JRGNHQGW WLO ¡NRORJLVN SURGXNWLRQ HU GHU OXNNHW IRU VODP Sn GH ¡NRORJLVNH PDUNHU

0HG 'DQSR VRP Q\ HMHU InU GHW ¡NRORJLVNH VODJWHUL L 6N UE N PXOLJKHG IRU KXUWLJHUH DW UHDOLVHUHU SODQHUQH RP DW ¡JH SURGXNWLRQHQ DI ¡NRORJLVNH N\OOLQJHU

5

AKTUELT

7

MARK OG STALD

MAD OG MARKED

ERHVERV

ØKOLOGI Arlas økotank er fyldt op

17

22. april 2016 nr. 587 36. årgang

Småt er godt på Oles Gård side 14-15

Det går stærkt med omlægningen af de danske mælkebønder til økologisk produktion, og Arlas mål fra april sidste år om at tage imod yderligere 150-200 millioner kilo øko-mælk fra Danmark og Nordtyskland er nået

MÆLK $) 0$-%5,7 7(5.(/6(1 , GDJ KDU YL PLR NLOR SRWHQWLHO ¡NR P ON Sn $UODV EUXWWROLVWH RYHU GDQVNH DQGHOVKDYHUH GHU HU LQWH UHVVHUHGH L DW RPO JJH WLO ¡NRORJLVN SURGXNWLRQ IRUW OOHU 7KHLV %U¡J JHU GLUHNW¡U IRU SUHVVH RJ 35 $UOD )RRGV 'H VLGVWH NRQWUDNWHU HU EOHYHW VHQGW XG L GHQQH XJH RJ GHU HU QX JLYHW ELQGHQGH NRQWUDNWHU VYDUHQGH WLO JRGW PLR NLOR ¡NR P ON 6RP GHW VHU XG QX HU GHW LNNH DOOH Sn EUXWWROLVWHQ GHU InU HQ ELQGHQGH NRQWUDNW L GHQQH RPJDQJ (IWHUVRP PnOHW HU YHG DW Y UH QnHW YLO GHU Y UH QRJOH DQGHOVKD YHUH IUD EUXWWROLVWHQ GHU LNNH NRP PHU WLO DW OHYHUH ¡NRORJLVN P ON L GHQQH RPJDQJ PHGPLQGUH GHU RSVWnU HW QGUHW EHKRY L GHQ Q U PHVWH IUHPWLG HOOHU DW DQGHOVKDYHUH GHU HU VNUHYHW NRQWUDNW PHG RPEH VWHPPHU VLJ RJ Y OJHU LNNH DW LQGJn ELQGHQGH DIWDOH PHG $UOD IRUNODUHU 7KHLV %U¡JJHU 'HU HU XPLGGHOEDUW KHOOHU LNNH QRJOH DI GH DQGUH PHMHULHU L 'DQ PDUN GHU VWnU RJ PDQJOHU ¡NR P ON L ¡MHEOLNNHW Mission fuldført , ¡MHEOLNNHW HU HQ KHO GHO ¡NRORJL NRQVXOHQWHU L IXOG JDQJ PHG RP O JQLQJVWMHN KRV GH NRQYHQWLRQHOOH SURGXFHQWHU 1nU $UOD QnU VLW PnO IRU YHQWHV DQGHOHQ DI RPO JQLQJVWMHN KRV P ONHSURGXFHQWHUQH DW IDOGH GUDVWLVN

'HW YLO MR LNNH JLYH QRJHQ PHQLQJ IRU ODQGP QGHQH DW O JJH RP WLO ¡NRORJL KYLV LNNH GHU HU HW PHMHUL WLO DW DIWDJH P ONHQ Vn MHJ IRUYHQWHU VWRUW VHW LNNH DW VNXOOH ODYH Á HUH RP O JQLQJVWMHN KRV P ONHE¡QGHU QnU $UOD KDU QnHW VLW PnO XGWDOHU 3HWHU 6¡QGHUJnUG ¡NRORJLNRQVXOHQW L NR ORJLVN /DQGVIRUHQLQJ 'HW HU JnHW VW UNW PHG DW In RP ODJW GH P ONHSURGXFHQWHU GHU NDQ G NNH GHQ QXY UHQGH HIWHUVS¡UJ VHO Vn RPO JQLQJVWMHNNHQH Pn VL JHV DW KDYH Y UHW HIIHNWIXOGH Mere tid til de andre 2PO JQLQJHQ VWRSSHU GRJ LNNH KHU GHU HU DQGUH SURGXNWLRQHU GHU VWDGLJ NDQ O JJHV RP 9L Pn MR EDUH NRQVWDWHUH DW PLV VLRQHQ HU IXOGI¡UW PHG KHQV\Q WLO DW På et lille nedlagt landbrug ved Hammel har iværksætter og øko-landmand Ole Olesen fået succes med stenovnsIn RPODJW P ONHSURGXFHQWHU 1X bagte pizzaer, som får kunder fra hele Østjylland til at valfarte til Oles Gård, hvor stort set alt er hjemmelavet.

NDQ YL EUXJH QRJOH Á HUH NU IWHU Sn DQGUH SURGXNWLRQVJUHQH VRP HNVHP SHOYLV SODQWHDYOHUH *HUQH SODQWHDY OHUH L QDERODJHW WLO GH RPODJWH P O NHSURGXFHQWHU RJ WLO GH ¡NRORJHU GHU SW XGYLGHU GHUHV EHV WQLQJ %nGH P ONHSURGXFHQWHU RJ SODQ Detailsalget af økologi (IWHUVS¡UJVOHQ HU OLJH QX VW¡UUH DW Qn &RRSV PnO RP HQ IRUGREOLQJ DI WHDYOHUH YLO NXQQH GUDJH IRUGHOH DI HQG XGEXGGHW Vn GHU HU EUXJ IRU Á H GHW ¡NRORJLVNH VDOJ L ske fødevarer voksede i DW ODYH VDPDUEHMGH IRU GHU YLO Y UH (IWHU WR WUDYOH NDPSDJQHXJHU IRU UH ¡NR SURGXFHQWHU 'HW HU QX PDU HW ¡JHW EHKRY IRU SURWHLQIRGHU WLO N¡ 2015 med 12 procent, og GREOHGH 6XSHU%UXJVHQ L 1¡UUHEUR NHGHW NDOGHU VLJHU 3HU .¡OVWHU Danmarks Statistik estierne.

'HW XQGHUVW¡WWHV DI DW EnGH JDGH RPV WQLQJHQ RJ GHW JLYHU RS 'HW YLO JDYQH SODQWHDYOHUQHV V G merer, at det nu udgør 'DQVN 6XSHUPDUNHG RJ &RRS PHOGHU WLPLVPH PHG KHQV\Q WLO DW Qn &RRSV VNLIWH EHWUDJWHOLJW DW NXQQH G\UNH 8,4 pct af det samlede RP IRUWVDW Y NVW L ¡NRORJLVDOJHW L GH ODQJVLJWHGH PnO QRJOH NY OVWRISURGXFHUHQGH DIJU¡ (UIDULQJHUQH J¡U RV RSWLPLVWLVNH I¡UVWH PnQHGHU DI salg GHU VRP WLOPHG NDQ V OJHV L ORNDO L IRUKROG WLO DW J¡UH 'DQPDUN GREEHOW RPUnGHW IRUNODUHU 3HWHU 6¡QGHUJnUG 'HQ SRVLWLYH VDOJVXGYLNOLQJ HU LI¡OJH Realistisk at fordoble salget Vn ¡NRORJLVN KYHU GDJ LQGHQ 3HU .¡OVWHU IRUPDQG IRU NRORJLVN 'H VHQHVWH WR XJHU KDU &RRS N GHU VLJHU 7KRPDV 5RODQG &65 FKHI KRV /DQGVIRUHQLQJ HW NODUW VLJQDO WLO ODQG QH VDPWLGLJ YLD HQ ODQGVG NNHQGH &RRS jb@okologi.dk NDPSDJQH YLVW DW GHW HU UHDOLVWLVN EUXJHW Læs side: 12-13

Stor vækst i økologisalget

2

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

22. april 2016 nr. 587

MENNESKER & MENINGER Mennesker mødes – med dansende køer - og sød musik opstĂĽr LOKAL mig her Ă˜KOLOGI mig der BĂĽde nĂŚrvĂŚrende blad og &RRSV 6DPYLUNH Ă \GHU RYHU med omtaler af de lokale varers velsignelser. Tørvarer er det nok let at komme af med, men helt anderledes stiller det sig med frugt og grønt. Jeg startede med at levere bĂĽde løsvarer til selvafvejning og posevarer i papir eller plastik for 15 ĂĽr siden - til et lokalt supermarked. Jeg leverer stadig, og et par brugser har ogsĂĽ vĂŚret indover. Dengang var det nĂŚrmest utĂŚnkeligt, at den økologiske forbruger skulle ønske sig vaskede grøntsager. BĂĽde smag og holdbarhed nedsĂŚttes jo ved vask.

I dag er varer til selvafvejning en saga blot, og de mange nye økologiske forbrugere foretrĂŚkker vaskede varer, som butikkerne derfor krĂŚver posede med stregkoder. Allerhelst vil butikkerne have varerne L Ă€OPRYHUWUXNQH SODVWEDNNHU som stables let pĂĽ hylderne. Der siger jeg stop. Stregkoder har jeg PnWWHW DFFHSWHUH RJ XGJLIWHUQH er overkommelige. Men plastbakker. NEJ. Og vask er det sĂĽ som sĂĽ med, hvorfor jeg er henvist til at indkøbe vaskede rodfrugter hos en lokal storavler. For en lille lokal avler er det helt urealistisk at etablere myndighedsgodkendte vaskeanlĂŚg, og det bliver sĂĽledes kun de største avlere, der fĂĽr glĂŚde af anprisningen af de lokale varer. Stik imod reklamerne om støtte til de smĂĽ lokale. Spuling af bundtede sommerrodfrugter kan gĂĽ, men det er jo ikke nok kun at kunne levere WUH Ă€UH PnQHGHU RP nUHW NILS MĂ˜RCH. OKOKASSEN, BRUNMOSE

Udgiver Ă˜kologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Ă…byhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

Udkommer 22 udgivelser ĂĽrligt Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

LEDER AF PER KĂ˜LSTER

Søndag blev endnu en festdag i perlerĂŚkken af Ă˜kodage, hvor forĂĽret og køernes første tur i marken trĂŚkker noget i retning af en kvart million danskere ud pĂĽ landet. Det er en folkefest, som appellerer til noget helt grundlĂŚggende og livsbekrĂŚftende i os alle sammen. At se de store dyr vĂŚre kĂĽde som killinger, er nĂŚrmest grĂŚnseoverskridende. Fra forventningen udløses, nĂĽr køerne kommer brølende ud af stalden, til de møder den faste grund under klovene og smilene og jublen breder VLJ RJ GHQ VWRUH WLOVNXHUĂ RN JLYHU VLJ hen med dyb begejstring og en smittende glĂŚde. Smil og grin er ved at Ă Â NNH DQVLJWHUQH XDQVHW DOGHUHQ pĂĽ tilskueren. Alle er berørte, og vi oplever det i fĂŚllesskab. , nU YDU GHQ RIĂ€FLHOOH nEQLQJ KYHUNHQ med konger eller dronninger eller prinsesser eller ministre. Det var LNNH GHW RIĂ€FLHOOH 'DQPDUN GHU VNXOle gĂĽ forrest. Nej. Vi havde inviteret to nyomlĂŚggerfamilier, Søren og Tina fra Ribe og John og Louise fra Hanherred. Og vĂŚrterne var Laust og Stinne i de sønderjyske. Det var dem og Laust, der stod op for økologien med mikrofonerne oppe pĂĽ de store halmballer i forĂĽrsblĂŚsten.

Familierne mødtes, og ligesom køerne kunne skabe begejstring uden ord, sü var Laust mand for fuldstÌndigt uforbeholden at fü sat ord pü sin og familiens dybe glÌde over at vÌre økologer. �Mine børn skal ikke have at vide, at de ikke mü spise af Ìrterne, fordi der er sprøj-

Ă˜KOLOGI

ERHVERV

Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007 Redigerende/annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006

)¥U G\UHQH EOHY VOXSSHW O¥V ÀN ¡RPO JJHUQH¡ HW SDU JXPPLVW¥YOHU IRU UHW PHG HW ‘ P UNHP¥QVWHU L VnOHQ RJ Vn EOHY GH WLO IRWRJUDIHUQHV JO GH EHGW RP DW V WWH GHUHV I¥UVWH ¥NRORJLVNH IRGDIWU\N L HW Q\VWU¥JHW VDQGEDG (Q ÀQ V\PEROVN ¥NRGnE )RWR 0RPHQW )RWRJUDÀ

tetâ€?. â€?Børnene ser nok frem til jul, men Ă˜kodagen er den største. NĂĽr de trĂŚkker i trøjerne med logoet, og de er vĂŚrter, sĂĽ er de nogetâ€?. â€?Jeg elsker at ĂĽbne gĂĽrden, og tĂŚnk, i nU KDU DOOH QDERHUQH KHMVW Ă DJHW IRU vores begivenhedâ€?. )ÂĄU G\UHQH EOHY VOXSSHW OÂĄV Ă€N ’omlĂŚggerne’ et par gummistøvler forĂŚret, med et Ă˜-mĂŚrkemønster i sĂĽlen, og sĂĽ blev de til fotografernes glĂŚde bedt om at sĂŚtte deres første økologiske fodaftryk i et Q\VWUÂĄJHW VDQGEDG (Q Ă€Q V\PEROVN økodĂĽb!

PĂĽ turen rundt pĂĽ gĂĽrden med gĂŚsterne, blev driften gennemgĂĽet.

Det satte for alvor gang i snakken. %XQNHQ PHG GDQVN SURGXFHUHW kraftfoder og selvforsyning blev diskuteret, mens børnene badede i den. Laust er en rummelig mand.

GĂĽrdens butik blev vist frem og var

Journalist Majbrit Terkelsen mat@okologi.dk 4190 2015 Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868 Journalist Kaj Lund Sørensen kls@okologi.dk

anledningen til ved selvsyn at fĂĽ øje pĂĽ de nye muligheder, der ogsĂĽ kan ligge i den direkte afsĂŚtning og møde forbrugerne i øjenhøjde, ikke bare pĂĽ Ă˜kodagen men ĂĽret rundt.

Snakken mellem mĂŚndene og konerne pĂĽ halmballerne, med kaffekruset, ostehapsere fra Hinge, og den ristede pølse fra slagter Sørensen gik livligt om økologiens fremtid, om at have taget skridtet, have startet omlĂŚgningen og om glĂŚden over det. Og som en udbrød: â€?Til nĂŚste ĂĽr er det mig, der skal holde Ă˜kodag!â€?. SjĂŚldent har jeg oplevet en sĂĽ befriende stemning, ikke bare i det tusindtallige publikum med alle børnene, men ogsĂĽ i den lille gruppe af landbofamilier, som mødte hinanden her for første gang, og hvor alle var smittede af de store dyrs vilde overskud af energi opsparet igennem de mange, lange vintermĂĽneder.

Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg.

Et ĂĽrsabonnement koster 710 kr. (ekskl. moms).

Bestil pĂĽ mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

MĂĽske er en idĂŠ født – i hvert fald i mit hoved. Vi skal selvfølgelig invitere nyomlĂŚggere med, nĂĽr og hvor vi kan, og ingen dag kan vĂŚre bedre end Ă˜kodagen. Ingen tvivl om at styrken i landbruget ligger i at skabe fĂŚllesskaber. Selvom der kommer Ă HUH RJ Ă HUH ÂĄNRORJLVNH ODQGEUXJ sĂĽ kan der stadig vĂŚre langt til den nĂŚrmeste økollega, og det er ikke en, du nødvendigvis kender. MĂĽske skal vi sĂŚtte det lidt i system, sĂĽ alle har tilbuddet og alle byder ind.

Müske giver det ogsü mening, at det foregür mere over afstande, sü vi tÌnker højt og langt med vores økologiske møder og binder økologien VDPPHQ IDJOLJW RJ VRFLDOW Tak til vores 80 vÌrtsfamilier og mejerierne for at give os alle en oplevelse ud over det sÌdvanlige. Jeg glÌder mig allerede til nÌste forür.

Ă˜kologi & Erhverv Redigeres uafhĂŚngigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

DebatindlĂŚg: Redaktionen modtager gerne debatindlĂŚg fra vores lĂŚsere.

Send dit indlĂŚg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

MENNESKER & MENINGER

22. april 2016 nr. 587

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

3

INDHOLD: AKTUELT

6

SKREVET OM Ă˜KOLOGI ‌

4 AfsÌtning og eksportfremme styrkes via fond Til og med 2018 er der 30 mio. kr. om üret til en styrket økologiindsats via Fonden for økologisk landbrug. De 90 mio. kr. til formület blev allerede afsat af den tidligere regering; men miljø- og fødevareministeren har omprioriteret de aktiviteter, fonden støtter.

4 Finansiering af samfundsnyttige landbrug 5 LĂŚnge ventede regler for biavl pĂĽ vej I Landbrugspakken er der afsat 2 mio. kr. i 2017. Pengene skal blandt andet bruges til at udvikle et regulerings- og kontrolgrundlag samt opsĂŚtning af et nyt it-system.

6 Jeg gider ikke ligne en mand I 21 ĂĽr har Sybille Kyed gennem sit job i Ă˜kologisk Landsforening arbejdet for at udvikle og udbrede den økologiske landbrugsproduktion. En stor del af arbejdet foregĂĽr i Bruxelles - i EU og i IFOAM EU, i hvis bestyrelse Sybille Kyed for nylig blev indvalgt.

MARK OG STALD 7 Slam pü økologiske marker )OHUH RJ à HUH ¥NRORJHU HIWHUO\VHU DGJDQJ WLO DW EUXJH VODP IUD VSLOGHvandsanlÌggene som alternativ til den konventionelle gylle. Men sü lÌnge slam ikke er godkendt til økologisk produktion er der lukket for slam pü de økologiske marker.

8

11 Nyt fra ICROFS

JÂĄUH DW Ă HUH NRPPHU L JDQJ 0HQ YL NDQ NRQVWDWHUH DW GHU LVÂ U L RSVWDUten er brug for ekstra hjĂŚlp.

HENRIK BIILMANN, DIREKTĂ˜R I FRILAND. RITZAUS BUREAU. 13. APRIL 2016.

FrÌser skal erstatte ploven Ved at frÌse de øverste 4 cm af jordlaget pü en grøn mark opnüs en komposteringsproces der opbygger humuslaget i jorden og samtidig skal fungere som eneste jordbearbejdning inden süning.

MAD OG MARKED

13 Coops salg slog alle rekorder

17

Coop-kampagne beviser, at det er muligt at gøre Danmark dobbelt sü økologisk i 2020, vurderer CSR-chef Thomas Roland.

13 Køb sikrer Biogan et mere unikt sortiment %LRJDQ RYHUWDJHU 1RUGLF 2UJDQLF )RRG $ 6 RJ à \WWHU ULVWHULHW KMHP WLO Lystrup.

14 SmĂĽt er godt pĂĽ Oles GĂĽrd Det er gĂĽet forrygende stĂŚrkt siden pizzaerne fra Ole Olesens mobile stenovn sidste sommer blev et megahit blandt gĂŚsterne pĂĽ musikfestivalen NorthSide i Aarhus.

Årets udgave af den ürhusianske musikfestival bliver den hidtil mest økologiske musikbegivenhed i Danmark.

16 Venner redder SkÌrtoft Mølle efter konkurs

17 Sødam kommer under de store vinger Med Danpo som ny ejer für det økologiske slagteri i SkÌrbÌk mulighed for hurtigere at realiserer planerne om at øge produktionen af økologiske kyllinger.

I det moderne landbrug er vi blevet meget dürlige til at opbygge indholdet af humus i jorden. Det gÌlder ikke kun i det konventionelle, men ogsü i det økologiske landbrug. Skulle jeg vÌre lidt frÌk over for det økologiske landbrug, sü kunne jeg sige, at bortset fra, at der ikke anvendes handelsgødning og sprøjtemidler, ligner det økologiske det konventionelle til forveksling.

MARTIN BECK, AGRONOM, ALMENDE APS. FLENSBORG AVIS. 11. APRIL 2016.

Ă˜kologi i naturpakken â€? 3n ÂĄNRORJLVNH EUXJ HU GHU L JHQQHPVQLW SFW Ă HUH YLOGH SODQWH RJ

dyrearter i marken og pĂĽ de omkringliggende arealer.

Udegüende dyr, brug af organisk gødning, ingen brug af pesticider og lavere dyrkningsintensitet bidrager til at øge den biologiske mangfoldighed og sikre jordens frugtbarhed.

Sü en investering i mere økologi vil give et indbringende afkast i form af kvÌlstofreducering og mere natur og vil dermed bidrage til at nü de fastsatte mül i regeringens fødevare-og landbrugspakke.

Derfor bør det ogsü vÌre et centralt element i den kommende naturpakke.

HANS ERIK JĂ˜RGENSEN, FORMAND FOR Ă˜KOLOGISEKTIONEN, LANDBRUG & FĂ˜DEVARER. POLITIKEN. 9. APRIL 2016.

Sammen skal vi tage ansvar � Pilen peger pü os i byen. Hvis ikke vi Ìndrer os, kan vi ikke krÌve

15 NorthSide tÌt pü 100 pct. økologi

Momsrestance sendte SkÌrtoft Mølle til tÌlling, men en hurtig aktion fra en kreds af venner sikrer, at møllen kan male videre i et nyt selskab.

“

Ligner til forveksling

Stor forskel i forekomst af bier pü øko-bedrifter

12 Ă˜kologien tog et nyt hop

sÌtte prisen pü økologiske grøntsager og frugt ned, og der hÌvede vi omsÌtningen med 35 procent. Sü prisen har stor betydning for, om folk køber økologisk eller ej.

MARTIN NYMAND SĂ˜RENSEN, VAREHUSCHEF KVICKLY I HOLSTEBRO. HOLSTEBRO ONSDAG. 13. APRIL 2016.

Brug for hjÌlp � Egentlig sü burde prisen, vi betaler for de økologiske grise, i sig selv

ͳͲ Â? Ž‹ŽŽ‡ ‘’Ď?‹Â?†‡Ž•‡ Â?‡† •–‘” ‡ˆˆ‡Â?–

Nyt stort forskningsprojekt skal bane vejen til nye foderblandinger til økologiske svin, som er bedre tilpasset deres nÌringsbehov

Prisdyk virker � Vi ved, at de her prisdyk er noget, der virker. Sidste ür valgte vi at

Friland nu gür sü stÌrkt ud og markedsfører økologien. Det giver stolthed og en følelse af at de virkelig vil økologien.

HANS ERIK JĂ˜RGENSEN, FORMAND FOR Ă˜KOLOGISEKTIONEN I LANDBRUG & FĂ˜DEVARER. AARS AVIS. 13. APRIL 2016.

Et nyt forskningsprojekt vil afprøve, hvorvidt ukrudtsbestanden kan reduceres og jordfrugtbarheden bevares ved at benytte en knivtromle.

Der skal sües grøntsager direkte ned i de knÌkkede efterafgrøder.

11 Nye fodringsstrategier til økologiske svin pü vej

sü er det vigtigt, at der er balance mellem udbud og efterspørgsel. For hvis vi lÌgger det hele om til økologi, og der sü ikke er afsÌtning nok pü varerne, sü havner vi i en overproduktion, der hverken gavner dyr eller miljø. Men der er et momentum for økologi nu, hvor det vil give god PHQLQJ IRU à HUH ODQGP QG DW Jn IUD NRQYHQWLRQHO WLO ¥NRORJLVN GULIW ,V U nür det gÌlder økologisk mÌlk og svinekød.

TOMMY DALGAARD, PROFESSOR MSO VED AARHUS UNIVERSITET, INSTITUT FOR AGROĂ˜KOLOGI. KRISTELIGT DAGBLAD. 18. APRIL 2016.

Godt for selvfølelsen � Som økologisk svineproducent betyder det meget for selvfølelsen at

9 Nu skal grøngødningen rulles og knÌkkes

Gyllen kan nu pumpes ud uden besvÌr, køerne producerer stadig 10.500 kg mÌlk med den lavere proteintildeling i foderet, og ensilagestakkene forbliver stabile uden varme- og mugdannelse. Alt dette er effekter, som mÌlkeproducent Jesper Jensen har oplevet af at benytte VLJ DI RSÀQGHOVHQ 3RZHU 3DFNV 6DPOHW VHW VSDUHU -HVSHU -HQVHQ kr. om dagen pü foderomkostninger, og den daglige arbejdsgang er blevet lettere.

Balance er vigtig � Hvis man skal sikre bÌredygtigheden ved det økologiske landbrug,

Flere kommuner er foran økologi-mül En midtvejsmüling af økologiprocenten i ti kommuner viser, at mange køkkener er foran de politiske mül.

forandringer i landbruget. Omvendt skal landmanden vÌre lydhør, nür vi efterspørger økologisk, lokalproduceret mad. Ogsü selvom det er svÌrt her og nu. Sammen skal vi tage ansvar for et mere bÌredygtigt fødevaresystem, ny madkultur og tÌttere parløb mellem land og by.

Med bÌredygtighed mener jeg büde økologi og økonomi. Derfor skal landbrugsstøtten vÌk. Den fastholder landbruget i et greb og os andre i en situation, hvor ingen ved, hvad maden koster. En afskaffelse af støtten vil koste hver af os 5-10 kr. om dagen. Vi er for rigt et samfund til ikke at ville betale landmÌndene for den mad, de producerer til os. Sü ja, økologi og afskaffelse af støtten er en del af løsningen. Jeg vil i byen kÌmpe for at vi vil betale prisen for ordentlig mad. Hüber landmÌndene vil sørge for vi für den.

BIRGITTE AGGER, DIREKTĂ˜R I KĂ˜BENHAVNS MADHUS. LANDBRUGSAVISEN. 8. APRIL 2016.

4

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

AKTUELT

22. april 2016 nr. 587

AfsĂŚtning og eksportfremme styrkes via fond Til og med 2018 er der 30 mio. kr. om ĂĽret til en styrket økologiindsats via Fonden for økologisk landbrug. De 90 mio. kr. til formĂĽlet blev allerede afsat af den tidligere regering; men miljø- og fødevareministeren har omprioriteret de aktiviteter, fonden støtter Ă˜KOLOGISTĂ˜TTE AF IRENE BRANDT Støtte til eksportfremme og til national afsĂŚtning er blevet styrket i Fonden for økologisk landbrug, FĂ˜L, efter at miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har omprioriteret, hvilke omrĂĽder fonden skal støtte.

Støtten til eksportfremme er steget fra planlagt 24 mio. kr. om üret frem til og med 2018 til 27 mio. kr., mens støtten til national afsÌtning er steget fra 15 mio. kr. til 26 mio. kr. i samme periode. Midlerne kan bruges til for eksempel forbrugeroplysning om økologi, markedsføringstiltag rettet mod forbrugerne og detailhandlen, events og virksomheders deltagelse pü fødevaremesser i Danmark.

Tilsvarende er beløbet øremÌrket til omlÌgnings-, fastholdelses- og bÌredygtighedstjek øget med 4 mio. kr. fra 13 mio. kr. til 17 mio. kr. Samtidige skal de 17 mio. kr. ogsü dÌkke tilskud til kompetenceopbygning for nye økologer.

Det samlede beløb – 90 mio. kr.

fordelt med 30 mio. kr. om ĂĽret i tre ĂĽr - er uĂŚndret. Det betyder, at andre omrĂĽder enten er nedprioriteret eller helt forsvundet ud af listen over aktiviteter, FĂ˜L giver tilskud til.

Køkkenomstillingen har sĂĽledes mistet 10 mio. kr. Det betyder at omrĂĽdet stadig har 10 mio. kr. om ĂĽret; men kun i det to første ĂĽr: 2016 og 2017. Den tidligere regering havde afsat 8 mio. kr. fra FĂ˜L til eksperimenterende økologi. Dette omrĂĽde er nu forsvundet fra listen over aktiviteter, som kan støttes via FĂ˜L I en pressemeddelelse forklarer miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, at han ønsker at sikre, at de danske landmĂŚnd, fødevareproducenterne og detailbranchen udnytter den øgede økologiske efterVSÂĄUJVHO WLO DW VNDEH Ă HUH GDQVNH DUbejdspladser, og at økologerne ogsĂĽ fremadrettet har mulighed for at afsĂŚtte deres produkter.

-NĂĽr man som landmand trĂŚffer en forholdsvis stor beslutning om at omlĂŚgge sin produktion, skal der ogsĂĽ vĂŚre en vis sikkerhed for, at man kan afsĂŚtte sine varer. Derfor har jeg besluttet, at mĂĽlrette de kommende ĂĽrs indsats mod eksportfremme og national afsĂŚtning, siger Esben Lunde Larsen.

et rigtig godt brand og gode danske produkter, som er et godt udgangspunkt for at øge vores eksport. Men selvom potentialet er stort, er der benhürd konkurrence. Derfor er det vigtigt, at vi afsÌtter midler til at støtte op om eksporten, siger Esben Lunde Larsen.

De 27 mio. kroner til eksportfremme kan bruges til eksempelvis kampagnefremstød pü eksportmarkederne og virksomheders deltagelse pü fødevaremesser. Tidligere har fonden for eksempel givet tilskud til dansk deltagelse pü verdens største økologiske fødevaremesse Biofach.

Styrket eksport I 2014 var den danske økologieksport pü 1,7 mia. kr., hvilket er en stigning pü 12 pct. i forhold til 2013.

Men den stÌrke konkurrence pü eksportmarkedet betyder, at der stadig er behov for at understøtte de danske virksomheders eksportbestrÌbelser.

- Der er stor efterspørgsel pü dansk økologi ude i verden. Vi har

Vigtigt signal Ă˜kologisk Landsforening glĂŚder sig over Miljø- og Fødevareministeriets udmøntning af de 90 mio. kroner, der er afsat til økologiske udviklingsinitiativer via Fonden for økologisk landbrug.

- Vi er glade for, at der nu er truffet en beslutning om udmøntning af midlerne, som viderefører den tidligere regerings strategi om büde at

De 27 mio. kroner til eksportfremme kan bruges til eksempelvis kampagnefremstød pü eksportmarkederne og virksomheders deltagelse pü fødevaremesser. Tidligere har fonden for eksempel givet tilskud til dansk deltagelse pü verdens største økologiske fødevaremesse Biofach. Foto: Jakob Brandt.

understøtte det økologiske momentum i markedet og i landbruget. Kontinuiteten i støtten er afgørende for udviklingen af den økologiske sektor, som bĂĽde sikrer vĂŚkst og arbejdspladser i Danmark og samtidig er til gavn for natur og miljø, siger Per Kølster, formand for Ă˜kologisk Landsforening i en pressemeddelelse.

Han peger pü, at udmøntningen af midlerne er et vigtigt signal til de mange landmÌnd, der i øjeblikket overvejer at omlÌgge til økologi.

Markedsefterspørgslen pü dansk økologi i ind- og udland er større end udbudet og store spillere som Coop og Friland A/S efterlyser à HUH ¥NRORJLVNH SURGXFHQWHU 'HW HU derfor afgørende, at de landmÌnd, der overvejer omlÌgning, bliver forvisset om, at der ogsü vil vÌre efterspørgsel pü deres økologiske varer i fremtiden, siger Per Kølster.

Betalingsvillighed Ogsü i Landbrug & Fødevarer er der glÌde over miljø- og fødevareministerens dispositioner

- Det er rigtig godt at der fastholdes fokus pü at øge den økologiske eksport. Büde de eksisterende og kommende økologiske landmÌnd er meget afhÌngige af at det er en betalingsvillighed for de økologiske varer, hvis det skal vÌre en god forretning at producere økologisk. Det er en rigtig fornuftig strategi, nür man gerne vil holde fast i en markedsbaseret vÌkst, siger økologichef i Landbrug & Fødevarer, Kirsten Lund Jensen i en pressemeddelelse Hun glÌder sig isÌr over, at det er besluttet at hÌve midlerne til blandt andet.

- Rigtig mange landmÌnd overvejer lige nu, om de skal lÌgge om, og der er kø til de sükaldte omlÌgningstjek, hvor landmÌndene kan fü en vurdering af, om deres bedrift kan lÌgges om til økologi. Derfor skal man blive ved med at understøtte süvel øget omlÌgning som en positiv markedsudvikling büde herhjemme og i udlandet, sü landmÌndene kan sikre sig, at deres produkter kan afsÌttes, siger Kirsten Lund Jensen.

Finansieringen af samfundsnyttige landbrug Heldigvis er der andre end banker, der kan rejse kapital til økologiske landbrug. Det Samfundsnyttige Landbrug er vÌrt ved en workshop, der viser vej til pengene FINANSIERING AF IRENE BRANDT - Vi vil gerne i dialog med büde landP QG RJ IRON IUD ÀQDQVLHULQJVYHUGHnen og private investorer, som kan se perspektiverne i at investere i

samfundsnyttige landbrug, fortÌller projektleder Lone Andreasen fra Det Samfundsnyttige Landbrug. I projektet arbejdes der med en rÌkke initiativer under den fÌlles overskrift ’økologi og samfundsnytte’. Det handler om samarbejder mellem landmÌnd, formidling af jord til landmÌnd, social-økonomiske arbejdspladser, involvering af borgere, om generationsskifte, lokal salg og proGXNWLRQ DOWHUQDWLY ÀQDQVLHULQJ VDPW natur og klima.

Workshop For at fü de nÌvnte aktører i tale har Det Samfundsnyttige Landbrug taget

initiativ til en workshop 18. maj, hvor der til en start vil vĂŚre oplĂŚg om FURZG IXQGLQJ EDQNĂ€QDQVLHUQLQJ DI partnerskaber og leasing.

Derefter fortÌller projektdeltagere om donation-crowd funding, IRONHDNWLHU ORNDOH MRUGIRQGH RJ ÀQDQsiering via pensionsmidler.

NĂ˜J – det er for økologer - PĂĽ workshoppen vil vi ogsĂĽ prĂŚsentere arbejdet med National Ă˜kologisk Jordbrugsfond. MĂĽlet med fonden er, at alle gennem fonden kan investere i økologisk landbrugsproduktion. Som udgangspunkt arbejder vi med et mindre afkast af inve-

steringen for den enkelte investor. Til gengÌld skal fonden, som vi hüber kan nü en kapital pü 100-200 mio. kr., vÌre med til at sikre, at økologisk jord ikke gür tabt ved salg, og at unge landmÌnd für en lettere vej ind i den økologiske landbrugsproduktion, siger Lone Andreasen. Hun fortsÌtter: - Pü workshoppen ser vi ogsü nÌrmere pü mulighederne for at formidle mere individuelle investeringer i en bedrift med en Ìldre landmand som sÌlger og nye landmÌnd som forpagtere.

Debat Deltagerne skal ikke bare bruge

ørerne pĂĽ workshoppen. De vil aktivt blive inddraget i debatten om forretningsmodellen bag National Ă˜kologisk Jordbrugsfond, og emnets aktualitet taget i betragtning hĂĽber Lone Andreasen, at der vil vĂŚre stor interesse for workshoppen, som foregĂĽr i dejlige økologiske omgivelser pĂĽ Gothenborg i Them.

LĂŚs mere om workshoppen her: www.detsamfundsnyttigelandbrug. dk

AKTUELT

22. april 2016 nr. 587

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

5

LĂŚnge ventede regler for biavl pĂĽ vej I Landbrugspakken er der afsat 2 mio. kr. i 2017. Pengene skal blandt andet bruges til at udvikle et reguleringsog kontrolgrundlag samt opsĂŚtning af et nyt itsystem BIAVL AF IRENE BRANDT

Honningbiernes bestøvningsarbejde er alene i kulturafgrøderne vÌrdisat til omkring 1 milliard kroner ürligt i Danmark. Det fremgür af Miljø- og Fødevareministeriets Biavlsstrategi 2016 – 2019. Men pü trods af biavlernes vÌrdifulde indsats, er erhvervet truet og erhvervets interesser kolliderer med den müde landbrugsarealer registreres pü.

- Ikke mindst af hensyn til bestøverne er det et ønske hos ikke mindst de økologiske landmĂŚnd, at GHU JLYHV SODGV WLO Ă HUH QDWXUHOHPnetre pĂĽ landbrugsjorden; men den mĂĽde, som regulerer, hvordan landmĂŚnd elektronisk indberetter deres arealer, er bygget op omkring, at alle naturarealerne holdes ude af indberetningerne, og dermed heller ikke er berettigede til grundbetaling. Denne praksis bremser etableringen af naturarealer pĂĽ landejendommene, hvilket selvsagt ikke gavner bierne, siger fagpolitisk chefkonsulent Sybille Kyed fra Ă˜kologisk Landsforening Og mens det ser skidt ud for biavlen i Danmark, ser det endnu vĂŚrre ud for den økologiske biavl. Kravene til afstanden til konventionelle marker er resulteret i, at kun fĂĽ tusinde ha i Danmark er godkendt til produk-

tion af økologisk honning, og en del af disse arealer er isolerede smüøer eller kystnÌre naturarealer, hvor det i øvrigt ikke er tilstrÌkkelig fødegrundlag for erhvervsmÌssig honningproduktion.

LĂŚnge pĂĽ vej Allerede for et ĂĽr siden blev Ă˜kologisk Landsforening, Landbrug & Fødevarer og Danmarks Biavlerforening enige om et regelforslag, som kan bane vej for mere økologisk honning fra danske bier. Forslaget blev positivt modtaget af davĂŚrende fødevareminister Dan Jørgensen, men først med Landbrugspakken blev der sat penge af til at gennemføre de undersøgelser, der skal bane vej for et nyt regelsĂŚt.

- I forslaget prÌciserer vi, at der skal vÌre tilstrÌkkeligt godkendte nektar- og pollenkilder til at dÌkke biernes behov, og at det er antallet af disse kilder inden for en radius af tre kilometer, der afgør om et areal kan godkendes til økologisk biavl.

Derfor skal NaturErhvervstyrelsen nü at udvikle en metode til at registrere afgrøderne rundt om bistaderne og til at beregne nektar- og pollenvÌrdien af disse afgrøder, siger Sybille Kyed og tilføjer: - Men over for mig har embedsmÌnd fra NaturErhvervstyrelsen tilkendegivet, at de ikke tror, de kan nü at afslutte dette arbejde, sü der kan produceres økologisk honning allerede i 2017.

Midlertidig løsning I et svar til Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten übner miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen dog op for at produktionen kan komme i gang tidligere: - Jeg ved, at biavlerne gerne vil i

gang, og NaturErhvervstyrelsen ser derfor nu pü mulighederne for en midlertidig løsning allerede fra honningsÌsonen 2017, sü vi kan fü den kommende regulering søsat allerede fra 2017 uden en elektronisk indberetningsløsning, skriver Esben Lunde Larsen og fortsÌtter: - Hvis biavlerne vil vÌre klar til at udnytte de kommende nye muligheder og sÌlge økologisk honning i løbet af 2017, kan de allerede nu søge om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion. Sü kan de omlÌgge deres bier til økologisk honningproduktion og opformere et øget antal bifamilier ved at opstille bistaderne pü de allerede godkendte arealer, som omfatter 8.000 ha. Dermed skal de ikke bruge første ür med de nye muligheder til omlÌgning af

deres bistader, men kan vÌre i gang med økologisk honningproduktion i løbet af 2017.

Brug for ny viden I svaret berører Esben Lunde Larsen ogsĂĽ forslaget fra Ă˜L, L&F og Danmarks Biavlerforening. Han understreger, at forslaget danner udgangspunkt for den fremtidige udmøntning af reglerne for økologisk biavl i Danmark.

- Men for at sikre, at der rent faktisk kommer mere økologisk honning ud af regelÌndringerne, og at det bliver operationelt i forhold til en fremtidig elektronisk indberetning, har vi brug for ny viden. I den forbindelse er Aarhus Universitet ved at fremskaffe viden om nektar- og pollenvÌrdien af de danske afgrøder og

naturarealer. Dette er helt nødvendig viden – og et helt centralt element i erhvervets model – som skal tilvejebringes, før den nye regulering kan trÌde i kraft, skriver Esben Lunde Larsen og tilføjer: - Arbejdet med at udvikle et nyt ITsystem, der kan hündtere indrapporteringer i forhold til økologisk biavl elektronisk, kan ikke gü i gang, før vi har et nyt regulerings- og kontrolgrundlag pü plads. NaturErhvervstyrelsen forventer, at det elektroniske indrapporteringssystem kan blive udviklet i 2017, sü det kan trÌde i kraft fra 1. januar 2018.

Ă˜kologisk biavl

Bedre sent end aldrig. Biavlerne og økologerne har lÌnge efterlyst bedre vilkür for økologisk honning-produktion i Danmark. Nu er der nye regler pü vej. Foto: Jakob Brandt

Miljø- og Fødevareministeriet er i proces med erhvervet og med forskningsbidrag fra Aarhus Universitet ved at undersøge nÌrmere, hvordan en udmøntning af reglerne vedrørende økologisk biavl eventuelt kan Ìndres. En südan Ìndring har til formül at øge produktionsarealet med mulighed for at producere dansk økologisk honning. Det er dog vigtigt, at økologiens trovÌrdighed bevares, samt at biavlerne og økologierhvervet bakker op om den nye udmøntning.

MILJĂ˜- OG FĂ˜DEVAREMINISTERIETS BIAVLSSTRATEGI 2016 – 2019.

FEBRUAR 2016

WORKSHOP - Finansiering af samfundsnyttige landbrug '6/ KDU LQYLWHUHW QRJOH YLUNVRPKHGHU GHU DUEHMGHU PHG ¿QDQVLHULQJ DI YLUNVRPKHGHU L ODQGEUXJHW 'H YLO IRUW OOH RP FURZGIXQGLQJ VRP OnQ HOOHU LQYHVWHULQJ EDQN¿QDQVLHULQJ DI SDUWQHUVNDEHU RJ OHDVLQJ NRJOH DI YRUHV FDVHV IRUW OOHU RP HUIDULQJHU PHG ¿QDQVLHULQJ DI GHUHV SURMHNWHU ‡ %RUJHU¿QDQVLHULQJ L IRUELQGHOVH PHG VDOJ DI DNWLHU • Donationer ‡ )LQDQVLHULQJ PHG SHQVLRQVPLGOHU I VLGVWH KDOYGHO DI ZRUNVKRSSHQ SU VHQWHUHV HQ IRUUHWQLQJVPRGHO IRU HQ QDWLRQDO ¥NRORJLVN MRUGIRQG 1‘-

'HU DUUDQJHUHV HIWHUI¥OJHQGH JUXSSHGHEDW L WR VSRU ‡ )RUUHWQLQJVPRGHOOHQ IRU 1‘ ‡ ,QYHVWRU¿QDQVLHULQJ DI HQNHOWEHGULIWHU :RUNVKRSSHQ EOLYHU KROGW GHQ PDM Sn *RWKHQERUJ IUD 3URJUDPPHW ¿QGHV Sn YRUHV KMHPPHVLGH ZZZ VDPIXQGVQ\WWLJWODQGEUXJ GN Det er gratis at deltage, men WLOPHOGLQJ HU Q¥GYHQGLJ VHQHVW PDM KRV PW#RNRORJL GN

DET SAMFUNDSNYTTIGE LANDBRUG

6

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

PORTRÆT

22. april 2016 nr. 587

Jeg gider ikke ligne en mand I 21 ĂĽr har Sybille Kyed gennem sit job i Ă˜kologisk Landsforening arbejdet for at udvikle og udbrede den økologiske landbrugsproduktion.

En stor del af arbejdet foregür i Bruxelles - i EU og i IFOAM EU, i hvis bestyrelse Sybille Kyed for nylig blev indvalgt PORTRÆT

Gennem alle ĂĽrene i Ă˜kologisk Landsforening har Sybille Kyed tilbragt en del tid i Bruxelles og med valget til IFOAM EU’s bestyrelse, kan hun se frem til HQGQX Ă HUH GDJH L GHQ HXUR pĂŚiske hovedstad.

Foto: Hans Christian Jacobsen.

AF IRENE BRANDT Den dag du kan snøre vandrestøvlerne og begive dig ud pü tur i det übne land langs markskel, levende hegn og via naturkorridorer, kan du sende en venlig tanke til Sybille Kyed, der i over tyve ür har arbejdet for et landbrugssystem, der pü Ên og samme gang er fødevareproduktion og naturhensyn - en indsats, som hun ogsü gerne vil bruge til at sikre alle mennesker bedre adgang til naturen.

- Det er i hvert fald mit store ønske, at min indsats pü dette omrüde en dag resulterer i, at alle, der ønsker det, ogsü her i Danmark kan udleve lysten til at vÌre pü ekspedition i naturen i det übne land i mange dage, siger Sybille Kyed.

Hun er uddannet agronom med fokus pĂĽ naturforvaltning, og ret hurtigt efter endt uddannelse blev hun ansat i Landsforeningen Ă˜kologisk Jordbrug, som er ĂŠn af de foreninger, der lĂĽ til grund for Ă˜kologisk Landsforening, Ă˜L, hvor hun stadig er ansat med titlen ’fagpolitisk chefkonsulent’.

- Fra starten har jeg arbejdet med udviklingen af økologireglerne og EU’s økologiforordning, og det gør jeg stadig, samtidig med at jeg ogsĂĽ YDUHWDJHU Ă HUH RJ Ă HUH OREE\ RSJD ver, hvor vi arbejder med at formidle Ă˜kologisk Landsforenings synspunkter til embedsmĂŚnd i styrelser, ministerier og EU Kommissionen samt til politikerne i Folketinget og i Europaparlamentet, fortĂŚller Sybille Kyed.

Derudover har hun lagt et stort arbejde i IFOAM EU, hvor hun sammen med Ă˜L’s formand, Per Kølster, reprĂŚsenterer Danmark i IFOAM EU’s council. En indsats der tidligere pĂĽ mĂĽneden resulterede i, at Sybille Kyed blev valgt til IFOAM EU’s øverste bestyrelse.

Naturmenneske Privat er Sybille Kyed gift med MorWHQ RJ GH KDU À UH E¥UQ L DOGHUHQ

20 ür sammen. Det har selvfølgelig betydet en del afbrÌk i Sybille Kyed første ür i foreningen.

- Da jeg nĂĽede mit ti ĂĽrs ansĂŚttelsesjubilĂŚum, bortforklarede jeg det selv med, at jeg havde vĂŚret en del pĂĽ barsel. Det er jo ikke alle steder, det klinger sĂĽ positivt at vĂŚre det samme sted i ti ĂĽr, fortĂŚller Sybille Kyed.

Siden er der kommet kontinuitet ind i arbejdet og opgaverne krÌver ofte stor tülmodighed, for i EU, hvorfra økologireglerne styres, gür der lang tid før idÊer bliver til forordninger og direktiver - og i virkeligheden er det de fÌrreste idÊer, der nogensinde nür sü langt.

- Min skrĂŚk er, at jeg en dag sidder som grĂĽhĂĽret med knold i nakken og ĂĽr efter ĂĽr kĂŚmper de samme kampe, siger Sybille Kyed.

SĂĽ vidt er det endnu ikke kommet, og foreningen har som arbejdsplads undergĂĽet store forandringer siden Sybille Kyed blev ansat.

- Jeg kan derfor godt forsvare, at der er gĂĽet endnu ti ĂĽr, siger Sybille Kyed.

I sin fritid vil hun aller helst ud i naturen og bruge sin rüstyrke ved at vandre, cykle, ride, rode i jorden eller VWn Sn VNL RJ GX À QGHU KHQGH PHG garanti aldrig pü en solseng pü en bounty-strand. Det lyder maskulint, men Sybille Kyed er alt andet end dette: - Jeg gider ikke ligne en mand. I Bruxelles er der mange kvinder, der klÌder sig i den kvindelige habit: spadseredragten. Og somme tider overvejer jeg, om jeg müske ville gøre det lettere for mig selv, hvis jeg bare klÌdte mig, som de andre, siger Sybille Kyed.

Pragmatisk idealist Igennem arbejdet i økologiens tjeneste har Sybille Kyed oparbejdet en utrolig stor viden om alt, der er vÌrd at vide om EU i almindelighed og

CAP’en i sÌrdeleshed. Den store viden er oparbejdet, mens Sybille Kyed gennem alle ürene har arbejdet for at udvikle og udbrede den økologiske landbrugsproduktion.

- Som udgangspunkt er jeg idealist bĂĽde personligt men i denne her sammenhĂŚng pĂĽ baggrund af det mandat, jeg har fĂĽet fra vores folkevalgte, og kĂŚmper for sagen; men jeg er ogsĂĽ altid parat til at gĂĽ pĂĽ kompromis, hvis det kan fremme en løsning, siger Sybille Kyed og fortsĂŚtter: - I EU arbejder man med meget lange tidshorisonter, og det er VY UW DW JHQĂ€ QGH VLQ HJHQ LQGVDWV L de fĂŚrdige resultater, for undervejs i beslutningsprocessen forandres forslagene; men Ă˜L har sat mange Ă€ QJHUDIWU\N Sn XGVSHFLĂ€ FHULQJHQ DI EU’s regler i NaturErhvervstyrelsen vejledning om økologisk jordbrug, og Ă˜L er moder til Basisaftalerne i Obligatorisk SundhedsrĂĽdgivning.

En rĂĽdgivningsform, der tager sigte pĂĽ hele systemet og aktivering af landmĂŚndenes egne viden og ikke blot diagnosticering og behandling af sygdom.

Fleksibilitet Sybille Kyed er ogsü fortaler for, at GHU VNDO Y UH Vn PHJHQ à HNVLELOLWHW i økologireglerne, at de hverken forhindrer en omlÌgning til økologi i de lande, der stadig halter bagefter, eller en fortsat udvikling i lande som Danmark, hvor man er langt fremme med den økologiske omlÌgning.

- Herhjemme er der et voksende krav om, at økologireglerne ogsĂĽ skal levere pĂĽ klima og natur. Derfor har Ă˜kologisk Landsforening og Ă˜kologisektionen i Landbrug & Fødevarer udarbejdet et fĂŚlles forslag til, hvordan krav om natur kan indarbejdes i regelsĂŚttet - og bĂĽde idĂŠen bag dette arbejde og selve udarbejdelsen af forslaget, tager jeg gerne ejerskab til, siger Sybille Kyed.

Men selvom de økologiske landmÌnd over en bred kam er enige om, i hvilken retning økologireglerne skal udvikle sig, sü skal der ogsü mobiliseres opbakning i de nationale parlamenter og styrelser og hos EU Kommissionen, og det er ikke nogen nem sag. Det er andre mekanismer og hensyn, der vejer tungt her, end den vision og de krÌfter, der har bragt økologien pü dagsordenen i EU og i de enkelte medlemslande.

- Det har haft stor positiv betydning for økologien, at den først blev anerkendt med statslige regler og siden med fÌlles EU-regler. Men til forskel fra meget anden regulering er økologien skabt af landmÌnd og borgere selv. Det er nødvendigt at vÌrne om disse udviklingskrÌfter, hvis økologien ikke skal stivne. Af samme grund arbejder vi ogsü for, at de økologiske landmÌnd og forbrugere genvinder ejerskabet til regelsÌttet, siger Sybille Kyed.

Tilbage til naturen Og nĂĽr Sybille Kyed er i gang med at fortĂŚlle om de sager, hun pĂĽ vegne af Ă˜kologisk Landsforening arbejder for i EU, sĂĽ vender samtalen i bogstavelig forstand tilbage til naturen, som stĂĽr Sybille Kyeds hjerte sĂĽ nĂŚrt: - Vi skal passe pĂĽ naturen, fordi det er i naturen, vi henter sĂĽ megen energi, siger hun og fortsĂŚtter: - Derfor arbejder vi ogsĂĽ for en helt anden struktur i EU’s landbrugsstøtte. Produktionsstøtten skal fjernes og konventionelle og økologiske fødevarer konkurrere pĂĽ lige vilkĂĽr, hvor omkostninger forbundet med produktion afspejles direkte i produkternes pris. I stedet skal EU’s landbrugsstøtte - som jo betales DI RV DOOH Ă€ QDQVLHUH I OOHV JRGHU blandt andet i form af mere og renere natur, som vi alle har adgang til at bruge.

IFOAM EU IFOAM EU er den europÌiske paraplyorganisation for økologiske fødevarer og landbrug. Organisationen kÌmper for vedtagelsen af økologisk, socialt og økonomisk forsvarlige systemer baseret pü principperne for økologisk landbrug - sundhed, økologi, retfÌrdighed og pleje.

Med mere end 160 medlemsorganisationer spÌnder IFOAM EU’s arbejde over hele den økologiske fødekÌde og videre: fra landbrugere og forarbejdningsvirksomheder, detailhandlere, FHUWLÀ FHULQJVRUJDQHU UnGJLYHUH forhandlere og forskere til miljøog forbrugerorganisationer.

Aftryk pĂĽ CAP’en I 2011 introducerede Ă˜kologisk Landsforening et politisk udspil til den nye CAP, som blev vedtaget i 2014. I udspillet, som Ă˜L kaldte â€?En CAP for fremtidens landbrugâ€?, introducerede økologerne et forslag til, at arealstøtten i søjle 1 fremover skulle reduceres til et mindre beløb i grundbetaling, som derefter kan stige afhĂŚngigt af, hvor mange fĂŚlles goder i form af rigere natur, bedre plads til oplevelser, mindre N-udledning, rent drikkevand, dyrevelfĂŚrd og klimaforbedringer landmanden bidrager med pĂĽ sin jord.

Der var ikke mange, der troede pĂĽ forslaget, da det blev lagt frem i 2011; men selvom den nye CAP langt fra lever op til alle Ă˜L’s visioner, sĂĽ krĂŚves der i dag naturtiltag pĂĽ landbrugsarealet, hvis landmanden ønsker fuld arealstøtte, og grundbetalingen udgør nu kun 70 pct. af den maksimale støtte under søjle 1.

22. april 2016 nr. 587

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

7

MARK & STALD FAGLIGT TALT

Slam pü økologiske marker

AF KVÆGBRUGSKONSULENT HANS LUND, Ă˜KOLOGIRĂ…DGIVNING DANMARK

Ž‡”‡ ‘‰ Ď?Ž‡”‡ ĂžÂ?‘Ž‘‰‡” ‡ˆterlyser adgang til at bruge •ŽƒÂ? ˆ”ƒ •’‹Ž†‡˜ƒÂ?†•ƒÂ?Ž§‰‰‡Â?‡ •‘Â? ƒŽ–‡”Â?ƒ–‹˜ –‹Ž †‡Â? Â?‘Â?˜‡Â?–‹‘Â?‡ŽŽ‡ ‰›ŽŽ‡Ǥ ‡Â? •¤ Ž§Â?‰‡ •ŽƒÂ? ‹Â?Â?‡ ‡” ‰‘†kendt til økologisk produk–‹‘Â?ÇĄ ‡” †‡” Ž—Â?Â?‡– ˆ‘” •ŽƒÂ? pĂĽ de økologiske marker

SE MULIGHEDER FREM FOR BEGRÆNSNINGER Malkekøer kan producere meget mÌlk pü meget grÌs, hvis forudsÌtningerne er til stede. GrÌsset skal vÌre til rüdighed i den mÌngde som passer til køernes planlagte behov. For at optage store mÌngder grÌs er det ikke nødvendigt, at køerne er pü grÌs i mange timer.

Der er eksempler pü, at køer kan optage 14 kg tørstof pü seks– otte timer, uden at produktionen falder. For at det kan lade sig gøre, skal tilbuddet af grÌs vÌre stort, og ikke mindst er det vigtigt, at koen har god appetit, nür hun lukkes GrÌspü grÌs. Det kan ikke nytte marken noget, at hun bliver fyldt op skal vÌre i orden. For med lÌkkert fuldfoder pü at produktionen kan stald, før hun lukkes ud. vÌre høj, skal der TvÌrtimod vil en fyldt vom medføre, at hun kommer pü vÌre en vis bladmasse. grÌs og som noget af det Jo lÌngere grÌs og første lÌgger sig og tygger større bladmasse, jo drøv. større produktion.

Min overbevisning er, at nür koen kommer pü grÌs med en god appetit, vil det første, hun gør, vÌre at grÌsse, inden hun senere lÌgger sig for at tygge drøv - drøvtygning er meget vigtigt.

“

GrÌsmarken skal vÌre i orden. For at produktionen kan vÌre høj, skal der vÌre en vis bladmasse.

Jo lÌngere grÌs og større bladmasse, jo større produktion.

Derfor mĂĽ grĂŚsset ikke komme under seks cm ved storfoldsafgrĂŚsning.

Størst produktion für du, hvis du vÌlger foldafgrÌsning, hvor grÌsset für en større bladmasse inden afgrÌsning. 12 – 15 folde og en ny fold hver dag vil give det største udbytte.

Kalve Sn JU V IUD ÀUH PnQHGHU HU HQ XGIRUGULQJ IRU PDQJH Kravet er ikke, at kalvene udelukkende skal fodres med grÌs og heller ikke, at de ikke mü komme pü stald i en del af døgnet.

De bedste kalve für du, hvis de kan gü pü noget forholdsvis langt grÌs ved en lav belÌgningsgrad og samtidig fodres pü VWDOG HOOHU L HQ à \WEDU KDO Kalve mü gerne ’svine’ med grÌsset. Med det mener jeg, at der ikke behøver vÌre en høj udnyttelse af grÌsmarken hos de mindste kalve. Lav belÌgningsgrad er lig med lavere smittetryk.

Det er vigtigere med sunde kalve frem for højt udbytte i marken.

Det er trods alt kun et lille areal, der ikke udnyttes optimalt.

Ifølge Jakob Magids resultater bliver tungmetallerne stort set ikke optaget igennem planters rødder, dels fordi jordens pH er omkring 7, og rensningsanlÌggene i Danmark siden 70’erne har füet tilført stadig fÌrre tungmetaller.

- RensningsanlÌg i Danmark er rigtig godt med, og spildevandsslam fra danske rensningsanlÌg ligger langt under grÌnsevÌrdierne, men alligevel er der stadig delte meninger om, hvorvidt spildevandsslam skal godkendes til økologisk brug, siger Jakob Magid.

AF MAJBRIT TERKELSEN

Der arbejdes pü at gøre økologisk produktion uafhÌngig af konventionel gylle, men dette er netop en af de store kilder til fosfor i den nuvÌrende produktion. Sü der er brug for alternative kilder til fosfor for at fremtidssikre økologisk produktion.

Ifølge det europÌiske projektet ImproveP er spildevandsslam et attraktivt alternativ til gylle, da tilgÌngeligheden til fosfor er høj i slam.

80 procent af fosforindholdet er potentielt tilgÌngelig i spildevandsslam, og danske forsøg tyder pü at spildevandsslam er en gødningsform, der giver en høj fosfor-tilgÌngelighed for planter, pü linje med kvÌgmøg.

Foreløbige resultater i ImproveP-projektet - pü baggrund af workshops ved økologikongresser rundt om i Europa viser, at det er lidt over halvdelen af de adspurgte i den danske undersøgelse, der vil acceptere spildevandsslam som gødningskilde i økologisk jordbrug.

I England viser de sig generelt mere ĂĽbne over for brugen af slam, det gĂŚlder bĂĽde ubehandlet, forbrĂŚndt eller bundfĂŚldet i form af det mineralske produkt struvit. ŽƒÂ? ‡” ‡Â? ‰‘† ˆ‘•ˆ‘”Â?‹Ž†‡ Jakob Magid, lektor ved Institut for Planteog Miljøvidenskab, København Universitet, varetager den danske del af det europĂŚiske samarbejde i projektet ImproveP, RJ KDU L Ă HUH nU EHVN IWLJHW VLJ PHG GH sĂĽkaldte CRUCIAL-forsøg, som undersøger konsekvenserne i jord og planter ved at gøde med alternative gødningskilder blandt andet med spildevandsslam.

Til ürets plantekongres i januar fremlagde Jakob Magid resultater fra CRUCIAL-forsøgene, og konklusionen er klar, hvad angür brugen af spildevandsslam som biogødning: Der ikke er nogen mülelig effekt, nür det kommer til skadelige metaller i afgrøderne eller i forhold til multiresistente mikroorganismer i restprodukter, selv om der er brugt mÌngder, der svarer til mere end 100 ürs normal gødskning.

“

- RensningsanlÌg i Danmark er rigtig godt med, og spildevandsslam fra danske rensningsanlÌg ligger langt under grÌnsevÌrdierne, men alligevel er der stadig delte meninger om, hvorvidt spildevandsslam skal godkendes til økologisk brug.

JAKOB MAGID, LEKTOR VED INSTITUT FOR PLANTEOG MILJĂ˜VIDENSKAB, KĂ˜BENHAVN UNIVERSITET

Lange udsigter Ses der isoleret pü de foreløbige resultater angüende brugen af slam som biogødning, burde der altsü ikke vÌre noget rent fødevaresikkerhedsmÌssigt til hinder for at bruge slam pü økologiske jordbrug. Problemet er imidlertid, at spildevandsslam i dag ikke er godkendt pü bilag 1 i vejledning om økologisk jordbrugsproduktion. Og derfor bliver der ikke politisk set pü mulighederne for at udvikle brugen.

Det økologiske fødevarerüd, som er nedsat af NaturErhvervstyrelsen, har til opgave at fremme og vurdere udviklingen af økologisk jordbrugsproduktion, og en arbejdsgruppe under rüdet har til opgave at formulere anbefalinger, som kan øge økologernes adgang til plantenÌringsstoffer via recirkulering.

Til trods for, at netop recirkulering har vĂŚret en del af Ă˜kologiplan Danmark – den tidligere regerings langsigtede plan for udviklingen af økologien, er Det Ă˜kologisk RĂĽd begrĂŚnset til i deres arbejde kun at arbejde med allerede godkendte stoffer og produkter - Det fremgĂĽr af indsats 6.2 i Ă˜kolo-

giplan Danmark, at regeringen ogsü vil arbejde for recirkulering af nÌringsstoffer udvundet fra bl.a. byernes spildevand, sü de kan genanvendes i for eksempel økologisk produktion. Dette udgør ikke en del af arbejdsgruppens opgave, idet det er Miljøministeriets ressort, og fordi det krÌver en Ìndring af EU’s økologiforordning, før anvendelse af spildevandsslam i økologi kan tillades, fremgür det af arbejdsgruppens kommissorium.

Recirkulering er økologisk Det krÌver altsü en Ìndring af EU økologiforordning at fü godkendt slam som biogødning til brug pü økologiske bedrifter.

I England har den højt respekterede Soil Association meldt klart ud, at spildevandsslam af god kvalitet burde vÌre tilgÌngelig for økologerne. De er kommet med en politisk anbefaling om at bruge spildevandsslam i økologisk landbrug. De bygger det pü, at kvaliteten af produktet, der kommer ud af rensningsanlÌggene, er øget meget de seneste ür. Tungmetaller i slammet er reduceret, og de organisk forurenende stoffer, der er tilbage, kan jordens godt hündtere.

En anden vigtig grund til at udnytte slam i økologisk produktion er vigtigheden af at recirkulere, for fosfor er en begrĂŚnset ressource og vil slippe op med tiden, konstaterer Soil Association. De henviser til, at økologien derfor er nødt til at tĂŚnke i nye baner for at vĂŚre fremtidssikret. Ă˜kologisk Landsforening er ligeledes positivt stemt over for brugen af slam i økologisk jordbrug.

- Generelt er Ă˜kologisk Landsforening positivt stemt over for produkter der bliver udvundet ved recirkulering, her i blandt brugen af slam som biogødning, fortĂŚller Sybille Kyed, fagpolitisk chefkonsulent ved Ă˜kologisk Landsforening.

Büde Jakob Magid og Sybille Kyed forudser, at godkendelsen af slam som biogødning til økologerne har lange udsigter, men at produkter udvundet fra rensningsanlÌg som eksempelvis struvit, har kortere udsigter for at blive godkendt.

Struvit er et uorganisk, fosforholdigt mineralsk produkt, som naturligt opstür pü rensningsanlÌggene, og som skaber driftsmÌssige udfordringer, da det tilstopper anlÌggene. Derfor er det ogsü i rensningsanlÌggenes interesse at kunne udvinde struvit og benytte produktet pü de økologiske marker.

Projektet ImproveP startede i juni 2013 og afsluttes til maj I ĂĽr. Improve-P er koordineret af Kurt MĂśller, Hohenheim Universitet og er en del af CORE Organic II ERA-Net projekt.

8

Ă˜KOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

22. april 2016 nr. 587

FOTO: MAJBRIT TERKELSEN

Noteringen

X

Svin

Basisnotering (70,0-94,9) uge 16: 8,70 kr.

Friland A/S giver i uge 16 følgende tillĂŚg til konventionel notering: Ă˜ko-tillĂŚg (alle grise): 4,00 kr./kg. KvalitetstillĂŚg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over ĂĄ conto udbetalingen ydes økologisk markedstillĂŚg afhĂŚngigt af afsĂŚtningssituationen - for uge 16: 14,50 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes ca. hver 3. uge) 12,00 kr./kg. Der udbetales ogsĂĽ konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

X

SmĂĽgrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smügrise for uge 16: Beregnet smügrisenotering: 30 kg: 1.033,81 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 16,62 kr. 25-30 kg: 15,98 kr. 30-40 kg: 17,21 kr.

Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

X

KvĂŚg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvÌg leveret i uge 16: Kalve u/12 mdr.: 3,75 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillÌg 10,00 kr./kg, kontrakttillÌg 3,50 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 6,25 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 7,00 kr./kg.

Køer og tyre > 24 mdr: 7,00 kr./ kg. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillÌg: 4,00 kr./kg., kontrakttillÌg: 1,50 kr./kg. *Kvalitets-godkendte dyr pü kontrakt aftegnes med variabelt tillÌg + kontrakttillÌg.

X

Tyrekalve

Vejledende notering pĂĽ økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Ă&#x2DC;kologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg).

Pris: 1.256 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.433 kr.

Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Ă&#x2DC;kologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Martin Beck, agronom hos Almende Aps, fortÌller her, hvordan jordstrukturen gerne mü vÌre lidt rü at se pü efter frÌseren har vÌret hen over marken. Det er vigtigt at frÌseren ikke har en pakkevalse pü, sü jorden bliver spredt løst ud, og sü mü der kun frÌses i de øverste 3-4 cm af jordlaget.

FrÌser skal erstatte ploven Ved at frÌse de øverste 4 cm af jordlaget pü en grøn mark opnüs en komposteringsproces, der opbygger humuslaget i jorden og samtidig skal fungere som eneste jordbearbejdning inden süning KOMPOSTERING AF MAJBRIT TERKELSEN

I Tyskland har nogle landmÌnd i op til 30 ür praktiseret pløjefri dyrkning pü deres økologiske bedrifter. Denne proces har nu vakt opsigt i Danmark, RJ HW VNULGW L GHQ UHWQLQJ KHGGHU à Ddekompostering af grønne marker med en frÌser eller skrÌlleplov. I ür vil de i anpartsselskabet Almende Aps afprøve metoden pü godt 60 ha landbrugsjord, som altsü ikke skal under ploven i fremtiden.

I forbindelse med Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings projekt â&#x20AC;&#x2122;Demonstration af nye økologiske løsningerâ&#x20AC;&#x2122; blev GHU DIKROGW GHPRQVWUDWLRQ DI Ă DGHkomposteringsmetoden hos Henning Lorenzen i Løgumkloster. Her fortalte Martin Beck, agronom hos Almende $SV KYRUGDQ Ă DGHNRPSRVWHULQJ IXQgere, og hvad det gør godt for.

Sukker som energi - Det er vigtigt, at det er noget levende der komposteres. Det skal vÌre en grøn afgrøde som indeholder sukker, da de mÌlkesyrebakterier, der skal lede processen i jorden, skal

have noget at leve af, forklarer Martin Beck.

Det nytter altsĂĽ ikke noget at frĂŚse en mark med stubbe eller halmrester for at opnĂĽ en kompostering.

Huminstoffer er det ønskede slutresultat ved komposteringen, da de netop opbygger frugtbarheden i jorden. I vejledningen â&#x20AC;&#x2122;Opbygning af jordens frugtbarhed med kompostâ&#x20AC;&#x2122;, VRP NDQ Ă&#x20AC;QGHV Sn Â&#x2018;NRORJLVN /DQGVforenings hjemmeside, stĂĽr der i detaljer beskrevet, hvordan huminstoffer opbygges i jorden, og hvorGDQ Ă DGHNRPSRVWHULQJ KHOW NRQNUHW udføres.

En øget jordfrugtbarhed vil lette arbejdsgangen i marken generelt, da jorden selv vil gøre en del af arbejdet med at nedkÌmpe skadelige nematoder, holde pü vand og nÌringsstoffer og reducere ukrudtsmÌngden. +YLV à DGHNRPSRVWHULQJHQ YLUNHOLJ kommer til at lykkes, vil det ifølge Martin Beck kun vÌre nødvendigt at frÌse, sü og høste pü marken.

Huminstofferne bliver dannet ved nedbrydningen af ligning i den komposterede afgrøde, men der er brug for ekstra krÌfter for at fü sat gang i processen.

Kickstart processen - For at sikre at processen i jorden gĂĽr mod kompostering og ikke forrĂĽdnelse, skal der sprøjtes mĂŚlkesyrebakterier ud ved hjĂŚlp af en fortank monteret pĂĽ traktoren samtidig med frĂŚsningen. De vil fungere som en slags â&#x20AC;&#x2122;ledereâ&#x20AC;&#x2122; for de millioner af bakterier, der allerede er i jorden, og sikre, at bakterierne arbejder mod en komposteringsproces og ikke en forrĂĽdnelse, forklarer Martin Beck.

Nødvendigheden af at sprøjte mikroorganismer ud i jorden er udelukkende pü grund af jordens ringe tilstand i dagens Danmark. Humusniveauet i størstedelen af de danske jorder ligger under tre procent, hvilket er den gyldne grÌnse for, hvornür jorden vil begynde at arbejde selv.

- Hvis vi für opbygget bare en halv procent humus om üret, vil udsprøjtningen med bakterier om fü ür ikke vÌre nødvendig, da der vil vÌre masser af liv i jorden til selv at klare processen, forklarer Martin Beck, og tilføjer: - Rekorden for opbygning at humus pü et ür ligger pü 1,7 procent, sü det kan sagtens lade sig gøre.

Sker der genspiring?

Der er nogle udfordringer forbundet PHG à DGHNRPSRVWHULQJHQ RJ GHW HU netop disse udfordringer, de hos Almende vil kende omfanget af under danske forhold. For det første krÌver komposteringsprocessen, at jordtemperaturen er minimum 5 grader, og gerne 8 grader, hvilket kan vÌre udfordrende at opnü i april müned, og dermed vil sütidspunktet ogsü blive udskudt. Det er specielt ikke godt, hvis det er havre, der skal sües, men byg vil godt kunne klare en lidt

senere sĂĽning. Herudover har komposteringen brug for en hvileperiode pĂĽ 10 til 14 dage, inden der mĂĽ sĂĽes, hvilket ogsĂĽ udfordrer sĂĽtidspunktet.

Den største bekymring hos de 25 fremmødte til demonstrationen var risikoen for genspiring af det frÌsede grÌs, efter kornet er blevet süet.

Hvis ikke grĂŚsset er blevet ordentligt gennemskĂĽret, nĂĽr komposteringen gĂĽr i gang, kan der vĂŚre en risiko for genspiring.

'HW HU MR QHWRS GHW YL VNDO Ă&#x20AC;QGH ud af i løbet af forĂĽret, og det kan ogsĂĽ nemt vĂŚre, at markerne skal frĂŚses to gang for at opnĂĽ det bedste resultat, fortĂŚller Martin Beck.

Han understreger vigtigheden af, at hvis man ønsker at frÌse marken to gange, sü skal det ske samme dag, ellers forstyrres mikroorganismerne, der arbejder i jorden. De gür nemlig i gang med at omsÌtte lignin allerede en halv time efter første frÌsning.

Projektet Demonstration af nye økologiske løsninger er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Den EuropÌiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.

EuropĂŚiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikter Danmark og Europa investerer i landdistrikterne

Den EuropĂŚiske Landbru for Udvikling af Landdistr

MARK & STALD

22. april 2016 nr. 587

ØKOLOGI & ERHVERV

9

Nu skal grøngødningen rulles og knækkes Et nyt forskningsprojekt vil afprøve, hvorvidt ukrudtsbestanden kan reduceres og jordfrugtbarheden bevares ved at benytte en knivtromle.

Der skal såes grøntsager direkte ned i de knækkede efterafgrøder GRØNGØDNING TEKST+FOTO: MAJBRIT TERKELSEN I sidste uge ankom det nyeste forskningsinstrument inden for reduceret jordbearbejdning på Forskningscenter Årslev på Fyn. Det er en knivtromle, der er tale om, og den skal indgå i det europæiske forskningsprojektet SoilVeg, som skal kortlægge, hvor i Europa denne form for reduceret jordbearbejdning vil fungere. Ud over Danmark er otte andre lande også med i projektet. På engelsk hedder tromlen en rolling crimper, og den fungere ved, at man ruller tromlen hen over voksende efterafgrøder, lige inden de nye grøntsager bliver sået. Det grønne plantedække vil reducere forekomsten af ukrudt, holde på næringsstofferne i jorden og øge frugtbarheden i jorden ved den reducerede bearbejdning.

Knækkes og ikke skæres Princippet i metoden er, at kvælstofproducerende efterafgrøder, som er sået i det forgangne år, rulles i stedet for at pløjes ned, som man gør det med traditionel grøngødning.

- Når knivtromlen ruller hen over planterne, knækker den planten og stopper væksten. Hvis planten blev skåret over og blev liggende oven på jorden, er der stor risiko for, at planten vil genspire. Det skulle vi gerne undgå ved at knække dem og bibeholde kontakten til roden, fortæller Hanne Lakkenborg Kristensen, forskergruppeleder ved Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet, Årslev.

Inspirationen til metoden er hentet fra Italien, hvor varmen er en udfordring i grøntsagsdyrkning, da vandet i jorden let fordamper.

- Ved at have et solidt plantedæk-

ke vil jorden køles og på den måde mindske fordampningen, forklarer Hanne Lakkenborg Kristensen, og tilføjer: - Det er ikke ligefrem det, der er udfordringen i Danmark, hvor det faktisk kan være udfordringen ved metoden, at jorden forbliver kold, og man derfor må udskyde såning og plantning. Men fordi det kan være en interessant metode at bekæmpe ukrudt på og samtidig forbedre jordfrrugtbarheden, så er det stadig en meget interessant metode at få undersøgt.

Knivtromlen er først lige kommet til Danmark, og forsøgene går først rigtig i gang til maj. Indtil da skal tromlen afprøves for at få en ide om, hvordan det færdige forsøgsdesign skal se ud.

Få syn for sagen - Hensigten er, at rulningen af efterafgrøder skal fungere lige så godt som almindelig grøngødning, der nedmuldes. Hvis det er tilfældet, kan der være god økonomi i at benytte metoden for landmændene, da de sparer en del ukrudtsbekæmpelse og reducerer nedbrydningen af kulVWRÁ DJHW L MRUGHQ YHG LNNH DW URGH Vn meget i jorden, fortæller Hanne Lakkenborg Kristensen.

De efterafgrøder, der skal testes i forsøget, bliver vinter-hestebønner, -vikke og -ært. Der bliver plantet spidskål i alle forsøgene. Ud over at dyrke efterafgrøderne i renbestand, bliver de også dyrket blandet med vinterrug, for at se om det vil ¡JH NY OVWRIÀ NVHULQJHQ RJ GHUPHG den samlede N-pulje tilgængelig for spidskålen.

Det vil være muligt allerede til august at komme ud at se forsøgene og høre, hvordan første sæson forløber.

- Der er ikke nogle avlere med i forsøget, hvilket er lidt utraditionelt, det plejer vi jo ellers, men derfor er det rigtig interessant at få avlere ud og høre om vores første erfaringer, så de kan spille ind med deres praktiske tilgang til dyrkningen, fortæller Hanne Lakkenborg Kristensen.

Projektet er støttet af Core Organic plus og vil forløbe over to vækstsæsoner.

Her ses den nyankomne knivtromle eller rolling crimper, som skal indgå i projektet SoilVeg ved forskningscenteret AUÅrslev. Tromlen har kostet 3200 euro + 450 euro i transport. Tromlen er af mærket Soldo, model RC200 og kommer fra Italien. Foto: AU-FOOD Astrid Bergmann.

Græsmarkspleje og Albrecht jordanalyser Få præcise værktøjer til din jords behov med en Albrecht analyse, eller vejledning til den korrekte græsmarkspleje.

Kontakt os for rådgivning

Tlf. 21 22 34 88 6100 Haderselv Mail: info@A3N.dk www.A3N.dk

Græsluftere fra 3-9 meters bredde

Græsmarksgrubere fra 2-7 tænder

pernille@A3N.dk

Øko stude og kvier søges Hvis du sikrer os den højeste kvalitet, så sikrer vi dig den højeste pris Økologiske leverandører af stude og kvier søges til koncept med masser af dyrevelfærd og høj kvalitet. Hvis du kunne tænke dig at udvikle nye velfærds- og kvalitetskoncepter sammen med os, så vil vi meget gerne høre fra dig.

Udover at være producent af økologisk kvæg er det vigtigt, at du søger nye højder. Dette vedrører både den høje kvalitet med masser af fedme og smag. Og det vedrører det meget høje niveau af dyrevelfærd, som vi meget gerne vil udbygge sammen med dig.

Hvis du vil vide mere om de andre ting, der ligger i konceptet, kan du se dem på www.grambogaard.dk. En anden mulighed er, at du mailer eller ringer til os for en uddybende og helt uforpligtigende snak. Vi håber at høre fra dig.

Grambogård A/S, Ellehaven 55, 5690 Tommerup Kontakt evt. Alex Lysemose, alex@grambogaard.dk, mobil 2076 5910

10

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

22. april 2016 nr. 587

MARK & STALD

Â? Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021; Â&#x2018;Â&#x2019;Ď?Â&#x2039;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2022;Â&#x2021; Â?Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2018;Â&#x201D; Â&#x2021;Â&#x2C6;Â&#x2C6;Â&#x2021;Â?Â&#x2013;

Â&#x203A;Â&#x17D;Â&#x17D;Â&#x2021;Â? Â?Â&#x192;Â? Â?Â&#x2014; Â&#x2019;Â&#x2014;Â?Â&#x2019;Â&#x2021;Â&#x2022; Â&#x2014;Â&#x2020; Â&#x2014;Â&#x2020;Â&#x2021;Â? Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x2022;Â&#x2DC;§Â&#x201D;ÇĄ Â?Ă&#x17E;Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x2021; Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2014;Â&#x2026;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x2020;Â&#x2039;Â&#x2030; ͳͲǤ͡ͲͲ Â?Â&#x2030; Â?§Â&#x17D;Â? Â?Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x2020;Â&#x2021;Â? Â&#x17D;Â&#x192;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x2039;Â?Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2039;Â?Â&#x2030; Â&#x2039; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x2013;ÇĄ Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x2021;Â?Â&#x2022;Â&#x2039;Â&#x17D;Â&#x192;Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x192;Â?Â?Â&#x2021;Â?Â&#x2021; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D;Â&#x201E;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x192;Â&#x201E;Â&#x2039;Â&#x17D;Â&#x2021; Â&#x2014;Â&#x2020;Â&#x2021;Â? Â&#x2DC;Â&#x192;Â&#x201D;Â?Â&#x2021;ÇŚ Â&#x2018;Â&#x2030; Â?Â&#x2014;Â&#x2030;Â&#x2020;Â&#x192;Â?Â?Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2022;Â&#x2021;Ǥ Â&#x17D;Â&#x2013; Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x2013;Â&#x2013;Â&#x2021; Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2021;Â&#x2C6;Â&#x2C6;Â&#x2021;Â?Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D;ÇĄ Â&#x2022;Â&#x2018;Â? Â?§Â&#x17D;Â?Â&#x2021;Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2014;Â&#x2026;Â&#x2021;Â?Â&#x2013; Â&#x2021;Â&#x2022;Â&#x2019;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2021;Â?Â&#x2022;Â&#x2021;Â? Â&#x160;Â&#x192;Â&#x201D; Â&#x2018;Â&#x2019;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x192;Â&#x2C6; Â&#x192;Â&#x2013; Â&#x201E;Â&#x2021;Â?Â&#x203A;Â&#x2013;Â&#x2013;Â&#x2021; Â&#x2022;Â&#x2039;Â&#x2030; Â&#x192;Â&#x2C6; Â&#x2018;Â&#x2019;Ď?Â&#x2039;Â?Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2022;Â&#x2021;Â? Â&#x2018;Â&#x2122;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x192;Â&#x2026;Â?Â&#x2022;Ǥ Â&#x192;Â?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x2022;Â&#x2019;Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2021;Â&#x2022;Â&#x2019;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2021;Â?Â&#x2022;Â&#x2021;Â? ͡ͲͲ Â?Â&#x201D;Ǥ Â&#x2018;Â? Â&#x2020;Â&#x192;Â&#x2030;Â&#x2021;Â? Â&#x2019;¤ Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2018;Â?Â?Â&#x2018;Â&#x2022;Â&#x2013;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2030;Â&#x2021;Â&#x201D;ÇĄ Â&#x2018;Â&#x2030; Â&#x2020;Â&#x2021;Â? Â&#x2020;Â&#x192;Â&#x2030;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x2021; Â&#x192;Â&#x201D;Â&#x201E;Â&#x2021;Â&#x152;Â&#x2020;Â&#x2022;Â&#x2030;Â&#x192;Â?Â&#x2030; Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x201E;Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x2013;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021;

7(.67 )272 0$-%5,7 7(5.(/6(1

- Jeg var meget skeptisk i starten omkring produktet, men nu vil jeg ikke undvÌre det, fortÌller Jesper Jensen, Rødekro. BesÌtningen bestür af 160 sortbrogede køer, og bedriften har vÌret drevet økologisk siden hans far lagde om tilbage i 1997.

Jesper valgte for to ĂĽr siden at fĂĽ installeret power packs i stort set alt pĂĽ bedriften. Der sidder peritracter i ensilagestakkene, gyllen, vandet, kraftfodersiloerne, dybstrøelsen, kornsiloerne og i halmballerne. Peritracten er via en metalwire forbundet WLO HQ SRZHU SDFN VRP DĂ DGHU SRVLWLve ioner via et lille batteri. Denne lille Ă&#x20AC;GXV HU RSIXQGHW DI /DUV /HWK VRP HMHU Ă&#x20AC;UPDHW %LRWHFK ,QQRYDWLRQ $SV og bestĂĽr i realiteten af en stĂĽlcylinder (selve power packen), som indeholder en vĂŚske, der fungere som en katalysator, samt en peritract, som sĂŚtter katalysatoren i forbindelse med vĂŚskeholdige substanser som gylle, ensilage og endda halm. Â? Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2018;Â&#x201D; Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x2013;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x17D;Â&#x2022;Â&#x2021; Det er ikke let at blive klog pĂĽ, hvad det prĂŚcist er, der gør, at produktet gør en forskel ude hos landmanden, men der er ingen tvivl om, at hos Jesper Jensen har investeringen i power SDFNV EHW\GHW Ă HUH SHQJH WLO ODQGmanden og en lettere arbejdsdag.

- Jeg sparer 500 kroner om dagen pü foderomkostninger, da proteinudnyttelsen er forbedret sü meget, at vi har kunnet sÌnke proteinindholdet fra 17 procent til 14,5 procent i foderet og dermed indkøbe mindre soja.

Det eneste, vi har gjort, er at sĂŚtte power packs i ensilagestakkene og i kraftfoderet.

En anden stor lettelse, produktet har gjort hos Jesper Jensen, er at gøre gyllen mere homogen. Førhen

har isÌr kviernes gylle voldt store manuelle udfordringer, da den ikke automatisk kunne pumpes ud pü grund af den høje tørstofprocent.

- Siden vi har sat power packs i gyllen, har vi kunnet pumpe al gyllen ud, det har vi aldrig før kunnet, fortĂŚller Jesper Jensen. Â&#x2022;Â&#x2039;Â?Â?Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x160;Â&#x2021;Â&#x2020; Â&#x2018;Â? Â&#x2021;Â&#x2C6;Â&#x2C6;Â&#x2021;Â?Â&#x2013; Hvis dette produkt skulle vĂŚre sĂĽ fantastisk, hvorfor er det sĂĽ ikke noget, alle landmĂŚnd kender til og har installeret pĂĽ deres bedrifter?

Det spørgsmĂĽl var ogsĂĽ Jacob Gubis udgangspunkt, da han stiftede bekendtskab med produktet for ĂĽr WLOEDJH , GDJ HU -DFRE *XEL HMHU DI HQPDQGVĂ&#x20AC;UPDHW )DUPHU 3RZHU 3DFN som udelukkende beskĂŚftiger sig med at sĂŚlge power packs til landbruget.

- Jeg undrede mig over, hvorfor in- Her hĂŚnger en af Jesper Jensens mange peritracter, som han blandt andet bruger i halmen. Den â&#x20AC;&#x2122;klipperâ&#x20AC;&#x2122; ligninen gen landmĂŚnd var helt oppe at køre RYHU L KDOPHQ RJ ÂĄJHU GHUPHG KDOPHQV VXJHHYQH over produktet, nĂĽr det nu har sĂĽ stor effekt pĂĽ deres bedrifter. Problemet er, at det stadig er lidt uvist, hvad der reelt gør, at det virker, og det er meget forskelligt, hvor stor en effekt produktet har pĂĽ bedrifterne, fortĂŚller Jacob Gubi. $I VDPPH JUXQG YLO -HVSHU -HQVHQ heller ikke gĂĽ ud med den helt store reklamering af produktet.

- Hvis jeg nu fortÌller naboen, at han kan spare 2,5 procent i proteinindkøb ved at installere power packs, og han ikke opnür det, sü ved jeg jo godt, hvordan det lyder til høstfesten, fortÌller Jesper Jensen. $W J\OOHQ EOLYHU PHUH KRPRJHQ er vi helt sikre pü, men en forbedret foderudnyttelse og dermed reduktion i proteinforbruget vil jeg mene er sket ved 80 procent af dem, der har füet installeret anlÌgget, fortÌller Jacob Gubi.

Jesper Jensen har power packs i alle ensilagestakkene, og han er nu sĂĽ sikker pĂĽ effekten, at to stakke er blevet til Â&#x201D;§Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2013;¤Â&#x17D;Â?Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2039;Â&#x2030;Â&#x160;Â&#x2021;Â&#x2020; ĂŠn bred stak. Katalysatoren ligger i enden af stakken og har via vĂŚsken i stakken forbindelse til hele stakken. Det Jesper Jensen har nu gjort brug af fĂĽr ensileringsprocessen til at vĂŚre mere stabil og reducere varmeudviklingen, og sĂĽ mindsker det rĂĽdforekomst. power packs i knap to ĂĽr, og nu vil han ikke undvĂŚre dem, men han har vĂŚret tilbageholden med at fortĂŚlle om effekterne før nu.

- Det har hele tiden vÌret min holdning, at anlÌgget skulle vÌre i brug i minimum et ür, før jeg ville udtale mig om effekterne; jeg skulle vÌre helt sikker først, fortÌller Jesper Jensen. ,QYHVWHULQJHQ Sn NU som det kostede at fü installeret hele anlÌgget, har han svÌrt ved at sÌtte en prÌcis tilbagebetalingstid pü, da vÌrdien af mindre arbejde med gyllen eksempelvis ikke er sü let at opgøre. Men han er godt tilfreds med besparelsen pü foderet, og sü lÌnge det virker, sü gür han ikke sü meget op i, hvad det egentlig er, der gør forskellen.

- SĂĽ lĂŚnge jeg tjener penge pĂĽ det, sĂĽ er jeg godt tilfreds. SĂĽ behøver jeg ikke gĂĽ ind i store overve- +HU VLGGHU GH WR SRZHU SDFNV VRP HU GHQ DNWLYH GHO DI DQO JJHW ,QGH L GH WR PHWDOF\OLQGHUH KDU RSĂ&#x20AC;QGHUHQ /DUV jelser over, hvad det egentlig er, der /HWK %LRWHFK ,QQRYDWLRQ SODFHUHW HQ NDWDO\VDWRU VRP L IÂĄUVWH RPJDQJ JMRUGH YDQG EOÂĄGW VnOHGHV DW NDON LNNH ELQGHU virker, forklarer Jesper Jensen. i vandet, men som sidenhen har vist sig at have en effekt i mange forskellige substanser.

MARK & STALD

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

22. april 2016 nr. 587

11

Nye fodringsstrategier til økologiske svin pü vej Nyt stort forskningsprojekt skal bane vejen til nye foderblandinger til økologiske svin, som er bedre tilpasset deres nÌringsbehov

I\VLVNH DNWLYLWHW HOOHU NOLPDIRUKROG som udegüende svin. Men overforsyningen med protein skyldes ogsü at økologiske søer indtager store P QJGHU JU V VRP KDU HW K¥MW LQG KROG DI SURWHLQ RJ HW ODYW LQGKROG DI energi.

PROTEIN: ,QVWLWXW IRU +XVG\UYLGHQ VNDE $DUKXV 8QLYHUVLWHW VWnU L VSLG sen for et nyt stort forskningsprojekt: â&#x20AC;?VĂŚrditilvĂŚkst med effektiv ressourFHXGQ\WWHOVH KRV ÂĄNRORJLVNH JULVHÂľ Sammen med kollegaer fra Institut for Agroøkologi og via samarbejde med Vestjyllands Andel, Friland RJ 8GYLNOLQJVFHQWHU IRU +XVG\U Sn Friland skal forskerne undersøge de ÂĄNRORJLVNH VYLQV IRGULQJVEHKRY RJ pĂĽ det grundlag udvikle foderblandinger og fodringsstrategier, som er mere tilpasset den økologiske produktionsform.

Implementeringen af nye fodringsstrategier i den økologiske svineproduktion kan betyde en markant foderbesparelse og lavere miljøpüvirkning.

Fokuspunkter i projektet Den første del af projektet vil fokusere pü at udvikle en metode til at bestemme svinenes optagelse af JU V IRU DW EHVWHPPH KYRU PHJHW protein og energi der indtages fra grovfoderet.

DernĂŚst vil grĂŚs- og proteinoptag samt den totale varmeproduktion KRV EnGH GUÂ JWLJH RJ GLHJLYHQGH VÂĄHU EOLYH PnOW KHUXQGHU HQHUJLHQ brugt til fysisk aktivitet og til termoregulering.

Endvidere müles energibalancen KRV V¥HUQH JHQQHP VRPPHU RJ YLQ WHU 'HW EHUHJQHV RJVn KYRU PHJHW energi søerne bruger pü fostervÌkst, P ONHSURGXNWLRQ DIK QJLJW DI nUVWL den.

Pü baggrund af de mange mülinger og beregninger skal der udvikles fodringsstrategier og fuldfoderblandinger til økologiske udendørs søer til forskellige ürstider.

Endvidere skal de nye fodringsstrategier og -blandinger testes i kommercielle økologiske besÌtninger og effekten pü produktion og foderforbrug, süvel som nødvendige managementtilpasninger vil blive undersøgt.

Overforsynet med protein I dag overforsynes økologiske svin PHG YLVVH Q ULQJVVWRIIHU KHUXQGHU LV U SURWHLQ KYLONHW SnYLUNHU SUR duktionsøkonomien, miljøet og branFKHQV RPG¥PPH QHJDWLYW 'HQQH overforsyning skyldes blandt andet, at de økologiske svins ernÌring er EDVHUHW Sn EHKRY IDVWODJW Sn LQGHQ G¥UV VYLQ GHU ODQJWIUD KDU VDPPH

Gavner bredt Det er ikke kun søerne, der für gavn af forskningsarbejdet. Ogsü til de økologiske slagtesvin vil der blive udviklet nye fodringsstrategier og fuldfoderblandinger til de forskellige ürstider.

2JVn KHU VNDO IRGULQJVVWUDWHJL erne og -blandingerne testes i kommercielle økologiske besÌtninger og effekten pü tilvÌkst og foderudnyttelse og kødkvalitet, süvel som nødvendige managementtilpasninger vil blive undersøgt.

Der er ogsĂĽ fokus pĂĽ de økonomiske og miljømĂŚssige effekter af at implementere nye fodringsstrategier, KYLONHW L SUDNVLV YLO EOLYH XQGHUVÂĄJW pĂĽ bĂĽde besĂŚtningsniveau og proGXNWQLYHDX 3URMHNWOHGHU 3HWHU 7KHLO udtrykker det sĂĽledes: - Der er kun vindere ved at sĂŚtte fokus pĂĽ fodring af økologiske søer og slagtesvin â&#x20AC;&#x201C; producenterne, foGHUVWRIEUDQFKHQ PLOMÂĄHW G\UHQH interesseorganisationerne og forbrugerne.

Det er forventningen, at projektets anvisning af mere effektiv foderudnyttelse og mindre miljøpüvirkning vil føre til en udvidelse af den økologiske svineproduktion og dermed understøtte potentialet for økologisk eksport.

Projektet løber i perioden fra 1/4 ² RJ HU Ă&#x20AC; QDVLHUHW af Innovationsfonden.

Biologisk plantebeskyttelse

Vi leverer direkte - uden fordyrende mellemled

â&#x20AC;˘ Nyttedyr â&#x20AC;˘ Humlebier til bestøvning â&#x20AC;˘ Feromonforvirring â&#x20AC;˘ Dipel mod sommerfugle â&#x20AC;˘ Microbiologiske produkter â&#x20AC;˘ Organiske gødninger â&#x20AC;˘ FĂŚlder til UW\WMKĆ&#x20AC;WGP

borregaard@bioplant.dk â&#x20AC;˘ www.bioplant.dk â&#x20AC;˘ +45 8678 6988

Stor forskel i forekomst af bier pĂĽ øko-bedrifter Der er store forskelle bĂĽde i antal bier og antal biarter fra den ene øko-bedrift til den anden, viser resultater fra projektet BeeFarm. Ă&#x2020;bleplantagen med flest enlige bier havde ti gange sĂĽ mange enlige bier som den med fĂŚrrest Bier er af afgørende betydning for bestøvningen i frugtplantager og rødkløvermarker, og derfor undersøger projektet BeeFarm forekomsten af bier pĂĽ ni ĂŚbleplantager og pĂĽ ni bedrifter med rødkløver. )RU DW Ă&#x20AC; QGH XG DI KYRU PDQJH ELHU der var pĂĽ de enkelte bedrifter, og KYRU GH YDU RSVDWWH YL Ă HUH JDQJH L 2015 bifĂŚlder jĂŚvnt fordelt pĂĽ bedrifterne.

Der viste sig at vĂŚre meget store IRUVNHOOH EnGH Sn KYRU PDQJH ELHU RJ KYRU PDQJH IRUVNHOOLJH DUWHU GHU

var pĂĽ de forskellige bedrifter, og RJVn Sn KYRU RJ KYRUQnU GH EOHY IDQ get. Alene i ĂŚbleplantagerne var der gennemsnitligt 10 gange sĂĽ mange enlige bier per fĂŚlde pĂĽ den bedrift, KYRU GHU YDU Ă HVW VDPPHQOLJQHW PHG GHQ KYRU GHU YDU I UUHVW )RU skellene er meget mindre, nĂĽr man VHU Sn KXPOHELHUQH +HU YDU GHU NXQ dobbelt sĂĽ mange pĂĽ den bedrift, GHU KDYGH Ă HVW VDPPHQOLJQHW PHG GHQ GHU KDYGH I UUHVW Forskellige biarter pĂĽ ĂŚblebedrifterne , 'DQPDUN Ă&#x20AC; QGHV GHU HQOLJH ELDUWHU RJ KXPOHELDUWHU $I GHP IDQGW YL HQOLJH ELDUWHU RJ KXP lebiarter tilsammen i de 9 ĂŚblebedrifter. Mange af dem vil vĂŚre gode bestøvere af ĂŚbler og kan medvirke ikke alene til et større udbytte, men ogsĂĽ til en bedre kvalitet af ĂŚbler.

'H Ă HVWH Â EOHVRUWHU VNDO EHVWÂĄYHV med pollen fra en anden ĂŚblesort, KYLV GH VNDO VÂ WWH IUXJW Vn GH HU KHOW DIKÂ QJLJH DI EHVWÂĄYHQGH LQ VHNWHU RJ KHU HU ELHUQH EODQGW GH EHGVWH 'H KDU RJVn VWRU EHW\GQLQJ

for de blomster, der vokser rundt omkring pĂĽ bedrifterne.

Mange enlige bier er mere eller minGUH VSHFLDOLVHUHGH L IRUKROG WLO IUD KYLONH EORPVWHU GH LQGVDPOHU GHUHV føde, nektar og pollen, mens mange KXPOHELHU LQGVDPOHU IUD HW VWRUW DQ tal forskellige blomster. .RUW VDJW EHW\GHU GHW DW MR à HUH IRU skellige slags bier, der er, jo større PXOLJKHG HU GHU IRU DW GHU HU HQ YD ULHUHW SODQWHà RUD 'HW NU YHU VHOY følgelig ogsü, at der er bier nok, og DW GHU HU PDG WLO GHP JHQQHP KHOH sÌsonen samtidig med, at der er steder, de kan bo.

Langtungede bier vigtige for rødkløver (W DI GH VS¥UJVPnO YL KDU VWLOOHW RV VHOY HU KYDG PDQ NDQ NRQNOXGHUH om bierne i rødkløver- og Ìbleblomster ved at se pü bierne i fÌlderne.

'HW DW GHU à \YHU HQ EL UXQGW L U¥G kløvermarken, er det ensbetydende med, at den ogsü vil bestøve rødkløverblomsterne? Eller kommer den der af andre grunde?

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I Ă&#x2DC;KOLOGISK JORDBRUG OG FĂ&#x2DC;DEVARESYSTEMER

Af Post.Doc. Lise Hansted, Københavns Universitet

Det viste sig, at andelen af langWXQJHGH KXPOHELHU YDU IHP JDQJH Vn K¥M L I OGHUQH VRP QnU YL WDOWH bier i rødkløverblomster, og der var store forskelle mellem bedrifterne.

'H ODQJWXQJHGH KXPOHELHU HU YLJ tige for bestøvningen af rødkløver.

De kan fü tungen ned i blomstens lange kronrør og suge nektaren op, og samtidig bestøver de blomsten.

'HW NDQ GH NRUWWXQJHGH KXPOHELHU ogsĂĽ, men kun nĂĽr det er varmt RJ VROULJW KYRU UÂĄGNOÂĄYHUEORPVWHQ er fyldt med nektar. Ellers kan de Ă&#x20AC; QGH Sn DW ELGH KXO L EORPVWHUQH XGHIUD RJ KHQWH QHNWDUHQ KHULJHQ nem uden at bestøve blomsterne.

Udfordringen er nu at se nÌrmere pü resultaterne og relatere bierne pü bedrifterne til frugt- og frøsÌtningen og til mÌngden af blomster og redepladser i omrüdet. Der er PDQJH IDNWRUHU VRP KDU EHW\GQLQJ sü det er en krÌvende, men ogsü spÌndende opgave.

Projektet Beefarm er en del af Organic RDD 2- programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Ă&#x2DC;kologisk Jordbrug og Fødevaresystemer).

Det har füet tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

12

ØKOLOGI & ERHVERV

22. april 2016 nr. 587

MAD & MARKED PÅ MARKEDET AF SARAH C. S. FUGLSIG, MARKEDSKONSULENT, LANDBRUG & FØDEVARER

I KINA SPISER DE... ØKOLOGISKE FØDEVARER Det er værd at holde øje med økologien på det kinesiske marked, hvor udviklingen de seneste år kun er gået én vej og det er op! Selvom omsætningen af økologiske varer per indbygger stadig ligger væsentligt under europæiske, betyder dette stadig, at der omsættes økologiske fødevarer for omkring 25-30 mia. kr. (2014) ifølge kineserne selv.

Indkomst og god kvalitet er de to væsentligste faktorer, der kan påvirke købet af øko-produkter på markedet, hvor bevidste yngre forbrugere nu oftere efterspørger økoloDet er giske produkter. Udvalget værd at er dog stadig begrænset holde og importen domineres priøje med økologien på mært af animalske produkter, herunder særligt meje- det kinesiske marked, riprodukter. Den stigende hvor udviklingen de kinesiske middelklasse seneste år kun er gået (4-500 mio. mennesker) én vej - og det er op! er absolut en attraktiv målgruppe, der med sin stærkere købekraft og øgede bevidsthed for fødevaresikkerhed og kvalitet udgør et særdeles interessant segment for de danske, økologiske virksomheder.

“

Derfor følger vi i Landbrug & Fødevarer udviklingen af økologien i Kina tæt og organiserer for anden gang en fælles dansk stand på BioFach China 26. – 28. maj. Messen er samlingspunkt for økologi i Asien, og forventningerne er store til, at der her kan skabes god grobund for fremtidig dansk eksport. Senere i år planlægges derfor også et markedsbesøg til Kina i anledning af fødevaremessen ’Food and Hotel China’ i november i Shanghai for at afdække behov og muligheder for danske økologiske virksomheder, der har mod på at undersøge – og forhåbentligt forfølge – mulighederne på markedet.

Der er ingen tvivl om, at vejen for de danske økologiske fødevarer til de kinesiske supermarkedshylder er tung og bureaukratisk, og at nærmarkederne stadig aftager langt størstedelen af den danske økologiske eksport. Samtidig ligger der et enormt og støt voksende potentiale, som bestemt er interessant at holde øje med, og Landbrug & Fødevarer arbejder tæt sammen med Fødevareministeriet og Udenrigsministeriet om netop at lette adgangen til markedet – for i Kina spiser de økologiske fødevarer!

Et højt kampagnetryk for økologiske fødevarer har været med til at sætte yderligere skub i salget, som sidste år voksede med 709 mio. kroner. Det svarer til en vækst på 12 procent.

Økologien tog et nyt hop Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at detailsalget i 2015 voksede med 12 procent, og væksten fortsætter.

Det kalder på en øget produktion, siger Per Kølster

Danmarks detailsalg af økologi 2005-2015 8 mia. kr.

7 6 5 4 3

DETAILSALG

2

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

1 0

Tallene fra Danmarks Statistik viser, at Danskerne fylder indkøbsposerne med økologiske varer som aldrig før. Økologisalget i de danske butikker nåede syv milliarder kroner i 2015, og der er således tale om den største vækst i syv år.

Dermed er det samlede salg tredoblet på ti år.

Det er danskernes stigende interesse for dyrevelfærd og mad uden rester af sprøjtegifte, der gør udslaget, vurderer Økologisk Landsforening.

Samtidig peger økologernes formand, Per Kølster, på, at de nye økologiske salgstal understreger behovet for en større økologisk produktion.

Det er nu, markedet kalder - Øko-salget i den danske dagligvarehandel sætter rekord år efter år, og samtidig

2005

2007

2009

2011

2013

2015

KIlde: Danmarks Statistik

stiger mængden af økologiske råvarer i gryderne i landets professionelle køkkener markant. Ikke kun danskerne har fået smag for de danske øko-varer. Også blandt forbrugerne i Tyskland, Sverige, Holland og på øvrige eksportmarkeder er dansk økologi eftertragtet. Efterspørgslen er lige nu større end udbuddet, så der HU EUXJ IRU ÁHUH ¡NR SURGXFHQWHU 'HW HU nu, markedet kalder, siger Per Kølster.

En positiv øko-spiral Stigningen i salget skyldes især frugt og grøntsager, som steg med 28 procent fra 2014 til 2015. De udgør nu 26 procent af salget af økologiske varer. Mælk, ost og æg er fortsat den største varegruppe med 32 procent af det samlede salg.

Både Coop og Dansk Supermarked oplyser, at butikkernes salg af økologiske varer forstætter stigningen i de første måneder af 2016.

- Vi oplever et meget stærkt momenWXP L GDJOLJYDUHKDQGOHQ IRU DW In ÁHUH økologiske varer på hylderne, til at samarbejde og til nye økologiske initiativer.

Danskernes øgede efterspørgsel på økologi medfører, at butikkerne øger deres udvalg af økologiske varer. Det gør det endnu mere interessant og motiverende at være økologisk forbruger. På den måde er der sat en positiv spiral i gang, som vil fortsætte og skubbe øko-salget yderligere i vejret i de kommende år, vurderer markedschef i Økologisk Landsforening, Henrik Hindborg.

MAD & MARKED

22. april 2016 nr. 587

Coops salg slog alle rekorder Coop-kampagne beviser, at det er muligt at gøre Danmark dobbelt sĂĽ økologisk i 2020, vurÂ&#x2020;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021;Â&#x201D; ÇŚÂ&#x2026;Â&#x160;Â&#x2021;Â&#x2C6; Â&#x160;Â&#x2018;Â?Â&#x192;Â&#x2022; Roland

DETAILSALG AF JAKOB BRANDT

Efter to uger med Coops hidtil største samlede fremstød for økologiske fødevarer, er det en positiv CSR-chef Thomas Roland, som evaluerer resultatet, der bestyrker ham i troen pü, at det er muligt for Coop at opfylde den snart to ür gamle ambition om at fordoble økologisalget fra 2014 til 2020.

Selv om han erkender, at det er vanskeligt direkte at overføre salgsfremgangen fra to uger med talrige lokale aktiviteter og ekstraordinĂŚrt lave priser pĂĽ økologiske varer til et IRUYHQWHW VDOJ RP Ă&#x20AC;UH nU HU 7KRPDV Roland ikke i tvivl.

- Vi har vist, at vi kan gøre det.

Dermed sigter han til det, som Coop i en pressemeddelelse betegner som en milepĂŚl. Den blev nĂĽet fredag den 8. april, hvor salget i Coops 1200 butikker var prĂŚcis det dobbelte af den tilsvarende dag 2014. Dermed opfyldte man â&#x20AC;&#x201C; om end kun for en enkelt dag â&#x20AC;&#x201C; Coops

Godt güet Nørrebro!

Modet til at vÌlge økologi har aldrig manglet hos butikschef Bjarne Andersen fra Irma i Torvegade pü Christianshavn. Til hverdag ligger hans lille butik pü 250 kvadratmeter pü en

IVĂ&#x2020;RKSĂ&#x2020;TTERI: Christian Stadil, der har opbygget en milliardformue ved at beskĂŚftige sig med blandt andet modetøj, emballage og fødevareteknologi, kaster sig nu over produktion af økologiske fødevarer. â&#x20AC;&#x2122;Sammen med sin forlovede, Alice Brunsø, har han etableret virksomheden Mät, der i første omgang lancerer en proteinbar, som efter planen vil fĂĽ følgeskab af focaccia-boller, pølsehorn, pizzabunde, grødÂŹblandinger, snacks og toppings til yoghurtâ&#x20AC;&#x2122;, skriver Berlingske Business.

Der er tale om et økologisk fødevarebrand, hvis produkter har Ìggehvideprotein som en af hovedingredienserne, og som er helt uden sukker.

Â&#x2039;Â?Â&#x2022;ÇŚÂ&#x2020;Â&#x2039;Â&#x201D;Â&#x2021;Â?Â&#x2013;Ă&#x17E;Â&#x201D; Â&#x201E;Â&#x17D;Â&#x2039;Â&#x2DC;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2026;Â&#x160;Â&#x2021;Â&#x2C6; for AalbĂŚk Specialiteter

Coops forsøg pü at fordoble salget af økologiske fødevarer i to uger udløste à HUH UHNRUGHU RJ JDY JRGH IRUKnEQLQJHU RP DW Qn L PnO )RWR 0RUWHQ 7HOOLQJ

økologiprocent pü 38. Derfor havde han heller ikke forventet, at det var muligt at fordoble andelen, men han nüede at andet vigtigt mül.

- Da jeg gjorde økologiprocenten op efter de to uger, lü den pü 50,2.

Det er vist meget pÌnt, siger butikschefen, som dermed kan bryste sig af at vÌre den kÌdebutik med landet højeste økologiandel.

Ved avisens deadline havde Coop endnu ikke opgjort det samlede

økologisalg i samtlige butikker, men i SuperBrugsen pĂĽ Nørrebrogade i København, som er den butik i Danmark, der har den største økologisalg, har de ansatte nĂĽet mĂĽlet om at fordoble sit salg i alle 14 dage. â&#x20AC;&#x2122;Godt gĂĽet Nørrebro â&#x20AC;&#x201C; vi har nĂĽet vores mĂĽl med dobbelt sĂĽ meget økologi og giver derfor 20 pct. pĂĽ alt økologi i denne ugeâ&#x20AC;&#x2122;, skriver butikschef Anders Jensen pĂĽ butikkens IDFHERRNSURĂ&#x20AC;O

Køb sikrer Biogan et mere unikt sortiment Biogan overtager Nordic Organic Food A/S og Ď?Â&#x17D;Â&#x203A;Â&#x2013;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2039;Â&#x2021;Â&#x2013; Â&#x160;Â&#x152;Â&#x2021;Â? Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Lystrup

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

bidsken for Biogan, oplyser den nye ejer, Anders Kok. - Vi sÌlger mange af de samme produkter, men de har et lidt bredere udvalg af rü og ristede nødder og kokosprodukter, hvor de har tilsat smag af ingefÌrd og lakrids. Sü købet giver os et stÌrkere og mere unikt sortiment, siger Biogan-direktøren.

Aarhus-virksomheden Nordic Organic Food A/S, som gennem seks ür har opbygget en import- og engrosvirksomhed med speciale i økologiske nødder, kokosprodukter, tørret frugt og bÌr og krydderier m.m., bliver 1. maj overtaget af grossistvirksomheden Biogan i Lystrup.

Produkterne fra Nordic Organic Food er hidtil blevet markedsført under mÌrkerne Visbjerggaard og Dannevang, og det er isÌr den sidstnÌvnte mere eksklusive serie af forskellige snackprodukter, som gjorde Nordic Organic Food til en lÌkker-

Â&#x192;Â&#x2022;Â?Â&#x2039;Â?Â&#x2021;Â&#x201D;Â?Â&#x2021; Ď?Â&#x17D;Â&#x203A;Â&#x2013;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x17D; Â&#x203A;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x201D;Â&#x2014;Â&#x2019; I takt med at markedets største akWÂĄUHU InU Ă HUH RJ Ă HUH ÂĄNRORJLVNH basisvarer i sortimentet, og kan udnytte deres større indkøbsmuskler til at presse priserne, er Biogan nødt til DW Ă \WWH VLJ - Vi gĂĽr hele tiden i retning af specialiteter, siger Anders Kok, som peger pĂĽ, at overtagelsen af Nordic Organic Food er et vigtigt skridt i retning af at realisere et ønske om at fĂĽ Ă HUH SURGXNWHU VRP HU YHOHJQHGH WLO gaveartikler.

Af samme grund overtager Biogan det risteri og andre specialmaskiner,

GROSSIST

13

Hummel-milliardÌr bag nyt øko-brand

mül om at gøre Danmark dobbelt sü økologisk.

Stor vĂŚkst pĂĽ landet Â&#x2018;YHOVHQ RP Ă&#x20AC;UH nU JnU XG Sn DW IDVWholde det niveau ĂĽrets øvrige 364 dage, men den udsigt slĂĽr ikke skĂĽr i begejstringen i Coops hovedsĂŚde L $OEHUWVOXQG VRP YDUVOHU Ă HUH ÂĄNR initiativer i løbet af indevĂŚrende ĂĽr.

- Vi synes, det er fantastisk, at vi allerede nu kan lykkes med at nü vores vision - selvom det selvfølgelig kun er for en enkelt dag, siger Thomas Roland, som stür i spidsen for koncernens økologi-indsats.

En lidt overraskende tendens er, at bĂĽde Dagliâ&#x20AC;&#x2122;Brugsen og Fakta i mange mindre byer, hvor økologiforbruget traditionelt ikke er sĂĽ stort, har oplevet en eksplosiv vĂŚkst. Eksempelvis har butikker i Glamsbjerg, Hanstholm og Allested-Vejle mere HQG Ă&#x20AC;UHGREOHW GHUHV VDOJ DI ÂĄNRORJL siden 2014.

- Det viser, at i de butikker, hvor vi har gjort noget lokalt, har kunderne taget godt imod det, og vi har lĂŚrt, at nĂĽr vi fĂĽr sortimentet pĂĽ plads, kan YL RJVn VÂ OJH Ă HUH ÂĄNRORJLVNH YDUHU â&#x20AC;&#x201C; ogsĂĽ i de smĂĽ landbutikker, sĂĽ mĂĽske skal vi nogle gange turde vĂŚre lidt modigere, siger Thomas Roland.

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

som er nødvendige for at producere de mere eksklusive snackvarer. MaVNLQHUQH EOLYHU à \WWHW WLO /\VWUXS RJ installeret i en del af den nabobygning, som Biogan tidligere har købt for netop at sikre plads til fremtidig vÌkst.

Med i handlen følger diverse opskrifter og to ansatte, som er vant til at betjene maskinerne, og Anders Kok hüber pü den müde, at Biogan formür at fastholde kvaliteten og hovedparten af den kundeskare, som Nordic Organic Food har opbygget.

Den optimale løsning I en besked til sine kunder beskriver grundlĂŚggeren af Nordic Organic Food, Johnny Andreasen, salget til Biogan som en optimal løsning for EnGH Ă&#x20AC;UPDHWV NXQGHU RJ GH DQVDWWH Han forklarer, at det har vĂŚret et langt sejt trĂŚk at etablere virksomheden og skabe den nødvendige Y NVW RJ DW Ă&#x20AC;UPDHW YDU QnHW WLO HW punkt, hvor det var nødvendigt at tage

KĂ&#x2DC;DPĂ&#x2026;LĂ&#x2020;G: Fremover et det Peter Frank Andersen som skal lede arbejdet i spegepølsevirksomhederne 3-Stjernet og AalbĂŚk Specialiteter. , MXOL DĂ ÂĄVHU KDQ $QGHUV /DXUVHQ VRP DGP GLUHNWÂĄU IRU Ă&#x20AC;QVNHMHGH Atria Danmark A/S, som overtog AalbĂŚk Specialiteter efter en brand foret ĂĽr siden.

De seneste ni ür har den nye 3-Stjernet-direktør arbejdet hos Kims A/S. - Jeg glÌder mig meget til at skulle stü i spidsen for den fortsatte positive udvikling for 3-stjernet, et af Danmarks bedst kendte varemÌrker inden for fødevarer, og samtidig sikre integrationen af AalbÌk specialiteter, med alle de muligheder, der ligger i videreudviklingen af kvalitetsprodukter til de danske forbrugere og kunder, siger Peter Frank Andersen.

Salg af burĂŚg styrtdykker

Med købet af Nordic Organic Food für Biogan adgang til et bredt sortiment af økologiske snacknødder.

det nĂŚste skridt, som blev et salg.

3n GHW VWDGLH YL EHĂ&#x20AC;QGHU RV OLJH nu, er vi ganske enkelt blevet for store til at vĂŚre smĂĽ og for smĂĽ til at vĂŚre store.

Derfor glĂŚder han sig over, at hovedparten af produkterne bliver indlemmet i Biogans sortiment.

Ă&#x2020;G: Der bliver lĂŚngere mellem burĂŚggene i de danske indkøbskurve og kortere mellem de økologiske ĂŚg, viser nye tal fra Fødevarestyrelsen.

Helt konkret viser opgørelsen for 2015, at salget af burÌg nu udgør mindre end halvdelen af det samlede marked. Og kurven for salg af burÌg gür kun Ên vej: nedad.

De nye tal har skabt glĂŚde pĂĽ gangene hos Dyrenes Beskyttelse, fortĂŚller retailmanager Henrik Westh: - Det er jo et soleklart nej tak til burĂŚg, vi ser i de her tal.

Samtidig tyder tendensen pü, at nedgangen for burÌg fortsÌtter, og at salget af økologiske Ìg bliver ved med at stige.

14

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

22. april 2016 nr. 587

2OHV VNDWNDPPHU HU JHPW RSSH XQGHU ORIWHW Sn GHW JDPOH VWXHKXV KYRU GH KMHPPHODYHGH SÂĄOVHU RJ VNLQNHUQH IUD JnUGHQV VRUWEURJHGH GDQVN ODQGUDFHVYLQ KÂ QJHU WLO PRGQLQJ

SmĂĽt er godt pĂĽ Oles GĂĽrd Det er gĂĽet forrygende stĂŚrkt, siden pizzaerne fra Ole Olesens mobile stenovn sidste sommer blev et megahit blandt gĂŚsterne pĂĽ musik-festivalen NorthSide i Aarhus

IVĂ&#x2020;RKSĂ&#x2020;TTERI TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Ude i vejkanten basker en rørbrun hane med vingerne, før den spankulerer over asfalten med tre høns i halen. Op ad indkørslen til Oles Gürd, hvor meget er smüt, men ikke ambitionerne om at gøre en forskel.

- Jeg vidste, at vi havde gang i noget godt, men sidste ĂĽr pĂĽ NorthSide Festivalen blev vi ramt af et godstog.

Folk stod i kø i halvanden time for at fü vores pizzaer. Siden er det güet sindssygt stÌrkt, og jeg har masser af planer, siger Ole Olsen.

Han er oprindelig uddannet socialpÌdagog, men madlavning har altid vÌret hans store interesse, og i dag driver han et køkken med en hündfuld ansatte og en drøm om at übne butik i büde Aarhus og København.

Hovedparten af rĂĽvarerne producerer han selv, og hver fredag valfarter kunder helt fra Aarhus, Randers, Silkeborg og Skanderborg ad de smĂĽ snørklede veje til â&#x20AC;&#x2122;Oles GĂĽrdâ&#x20AC;&#x2122; tĂŚt ved Hammel, hvor de betaler ca. 100 kr. for en forudbestilt og forbagt pizza, som de selv skal bage fĂŚrdig hjemme i køkkenet.

Ingen faste menuer og priser - Vi laver højst 300 pizzaer, og de er ofte alle forudbestilt inden torsdag, siger Ole, som har vĂŚret nødt til at ansĂŚtte en kok til at stĂĽ for produktionen og til at hjĂŚlpe med maden WLO GH PDQJH Ă&#x20AC;UPDDUUDQJHPHQWHW RJ fester, hvor Ole ofte rykker ud med den mobile stenovn, som han selv har bygget.

- Der er ingen faste menuer, og ingen faste priser. Og det er helt bevidst. Der er nemlig ingen arrangementer (eller arrangører), der er ens, og det skal selvfølgelig afspejle sig i maden, der bliver serveret, lyder budskabet til de kunder, som besøger hjemmesiden for Oles Gürd.

En pølse giver 50 pizzaer Mens danske landmÌnd i øjeblikket opkøber gürd efter gürd og sÌtter sig i svimlende gÌld, er Oles Gürd et bevis pü, at smüt sagtens kan vÌre godt, og at man som landmand ikke EHK¥YHU DW GULYH à HUH KXQGUHGH KHNtar jord for at skabe en sund forretning med plus pü bundlinjen.

- Jeg har 4,7 ha jord, og jeg skal ikke købe mere jord, siger Ole. Hans jerseykøerne gür pü lejet jord, og nøglen til Oles succes er ikke støbt af kvantitet men af modet til at søge den ypperste kvalitet ved at forÌdle egne rüvarer til nye spÌndende produkter.

- Hvis jeg bare solgte mine dyr som fersk kød, kunne det slet ikke løbe rundt. En spegepølse giver nok

â&#x20AC;&#x153;

Jeg vidste, at vi havde gang i noget godt, men sidste ür pü NorthSide Festivalen blev vi ramt af et godstog. Folk stod i kø i halvanden time for at fü vores pizzaer. Siden er det güet sindssygt stÌrkt, og jeg har masser af planer.

2SJDYHUQH HU PDQJH IRU 2OH VRP GHOWDJHU L GH Ă HVWH DNWLYLWHWHU Sn GHW OLOOH ODQGEUXJ EnGH QnU HW SDUWL Q\LQGNÂĄEWH EUXJWH JULVHK\WWHU DQNRPPHU QnU VYLQHQH VNDO IRGUHV RJ QnU RVWHQH IUD 7KLVH VNDO VNÂ UHV XG WLO SL]]DHU RJ VDQGZLFK

kød til 50 pizzaer, sĂĽ det hĂŚnger slet ikke sammen at sĂŚlge den som pĂĽlĂŚg, forklarer Ole fra køkkenbordet i det â&#x20AC;&#x2122;økologiskeâ&#x20AC;&#x2122; trĂŚstuehus, som han selv byggede af genbrugsmaterialer og trĂŚer, han fĂŚldede, da han købte ejendommen i 2011.

Regnvandsopsamling og solenergi er en selvfølge i hans arkitektur.

Butik og køkken i gammelt stuehus I entreen i det oprindelige stuehus har Ole indrettet en minigürdbutik med fÌrdigretter og vin m.m., mens resten af stueetagen er omdannet til produktionskøkken og lager.

Det er torsdag, og en af køkkenets unge medhjÌlpere er i fÌrd PHG DW GHOH à HUH KHOH 5DY RVWH IUD Thise Mejeri op i mindre osteklodser.

- Normalt bruger vi Vesterhavsost til vores pizzaer, men nu vil vi lige prøve med Rav-osten, siger Ole. Mens kokken slür dejen op til morgendagens pizza-produktion, er det tid til en tur op ad husets ud-

â&#x20AC;&#x153;

- DyrevelfÌrd er sindssygt vigtigt for mig, og jeg synes, at der er regler i økologien, som ikke er gode nok. Jeg vil gerne drive det videre. Mine svin er ude hele tiden, og grisene gür i mindst 16 uger hos soen.

vendige jerntrappe, som fører op til loftet.

Guldet hÌnger pü loftet Oppe under taget i et tÌt pakket kølerum hÌnger skinker og hjemmelavede pølser og modner ved 7-9 grader.

- Det her er mit skatkammer, siger HQ V\QOLJ VWROW 2OH 2OHVHQ RJ Ă&#x20AC;VNHU

en skinke ned fra en af kødkrogene, som han har købt i Ikea. Der er de billigst.

Generelt er den 38-ürige ivÌrksÌtter et meget positivt og optimistisk menneske, men skulle det knibe med humøret, er den bedste medicin et besøg hos skinkerne pü loftet.

Mens han stür og vejer skinken i hünden, fortÌller han om tankerne bag fødevareproduktionen pü gürden.

- Vi bruger kun de bedste rĂĽvarer.

Vi vil have kød med masser af fedt.

Der skal minimum vĂŚre 30 procent fedt. Det er det, der giver den gode smag, og vi vil helst vĂŚre 100 procent selvforsynende med alt. Det er vi pĂĽ kød, men vi har ikke noget mejeriâ&#x20AC;Ś endnu.

Ole overhaler økologien - DyrevelfÌrd er sindssygt vigtigt for mig, og jeg synes, at der er regler i økologien, som ikke er gode nok. Jeg

MAD & MARKED

22. april 2016 nr. 587

NorthSide tĂŚt pĂĽ 100 pct. økologi Ă&#x2026;rets udgave af den ĂĽrhusianske musikfestival bliver den hidtil mest økologiske musikbegivenhed i Danmark FOODSERVICE TEKST: JAKOB BRANDT

Oles pizzaer er i en klasse for sig Hemmeligheden bag de populÌre pizzaer fra Oles Gürd er de økologiske hjemmelavede rüvarer og den forhÌvede dej, som bliver forbagt i 60-80 sekunder ved 450-480 grader i den brÌndefyrede stenovn.

0HQV GH Ă HVWH DI ODQGHWV SL]]DULDHU EHQ\WWH QRJOH DI PDUNHGHWV ELOligste rĂĽvarer som topping, koster fyldet pĂĽ Oles pizzaer mĂĽske 20 kr.

0R]]DUHOOD NDUWRà HU IUD )DYQHQ)XOG PD\R KMHPPHODYHW FKLOLPDUPHlade, tomater, grønne urter og Vesterhavsost fra Thise er standard i stort set alle pizzaer. Det toppes med forskellige af de forÌdlede kødprodukter i form af røget kalveindelür, salami og lufttørret skinke til 500 kr. per kg.

NĂĽr bundene er bagt, kommer det friske fyld pĂĽ, og sĂĽ skal pizzaen have 3-5 minutter i ovnen for fuld skrald, nĂĽr kunderne kommer hjem, lyder Oles anvisning.

vil gerne drive det videre. Mine grise er ude hele tiden, og grisene gĂĽr i mindst 16 uger hos soen.

I ür anlÌgger han en grøntsagshave i den gamle svinesti, og planerne stür i kø i Oles hoved. Han hüber blandt andet, at han snart für tid til at indrette den gamle lade til et spisested, sü gÌsterne kan smage pizzaerne lige fra ovnen.

Tülmodighed er ikke min dyd Landracesvin er en hyppig gÌst pü menuen, fordi det ganske enkelt er det bedste kød, Ole nogensinde har smagt. Det er langsomvoksende og hürdføre grise, der gür pü friland hele sommerhalvüret. De spiser Ìbler, grøntsager, rødder, grÌs, urter,

hvede, lupiner og foder med vitaminer og mineraler â&#x20AC;&#x201C; for til sidst at blive VODJWHW L $LGW 6ODJWHKXV Ă&#x20AC;UH NLORPHWHU fra Oles GĂĽrd.

Herefter bliver grisene forÌdlet til pølser og skinker i samarbejde med Rune Havgaard fra RÌvhede Naturprodukter, som valgte at blive økologigodkendt for at arbejde sammen med Ole. Sammen tryller de kødet om til lÌkre lufttørrede skinker, porchetta, salami, hündtvundne salsicciapølser med mere.

Alt, hvad der bliver tjent, bliver investeret i frimaet.

- Jeg vil gerne videre, men det skal ske uden at gü pü kompromis, og tülmodighed er ikke en af mine dyder, afslører Ole.

Selv om det müske ikke er alle rytmerne fra NortSide Festivalens forskellige scener, som für alle landets økologer til at vippe med fødderne, har de under alle omstÌndigheder god grund til at klappe i hÌnderne over arrangementet.

Med krav om at mindst 90 procent økologi i al den mad, de ca.

35.000 gÌster kan købe i de mange madboder, er festivalen ikke bare en vigtig kunde for producenterne. Pü grund af den intense pressedÌkning fungerer den ogsü som en vigtig ambassadør for de bÌredygtige strømninger, som de seneste ür har vÌret med til at give økologien medvind i büde dagligvarehandlen og foodservicesektoren.

Allerede sidste ür kunne NorthSide melde om en økologiprocent pü 89,5, nür det gÌlder salget af faste fødevarer. Det udløste 64 midlertidige økologiske spisemÌrker, hvoraf hele 40 var af guld.

Men arrangørerne har en ambition om at blive 100 pct. økologiske.

Som det ser ud nu, kommer festivalen tĂŚt pĂĽ sin mĂĽlsĂŚtning pĂĽ dette ĂĽrs festival. Her bliver minimumskravet for de godt 70 madboder nemlig 90 pct. økologi, hvilket er mindstkravet for at fĂĽ det økologiske spisemĂŚrke i guld. Dermed er festivalmaden pĂĽ fem ĂĽr gĂĽet fra 0 til 90 pct. økologi. Â&#x2021;Â&#x2022;Â&#x2013;Â&#x2039;Â&#x2DC;Â&#x192;Â&#x17D;Â&#x2021;Â? Ď?Â&#x17D;Â&#x203A;Â&#x2013;Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2022;Â&#x2039;Â&#x2030; 9L SUÂĄYHU DW Ă \WWH RV OLGW KYHUW nU Vn vi bliver bedre til økologi og bĂŚredygtighed, siger festivalens talsmand John Foged.

For at synliggøre økologien er det ogsü et mül, at alle boderne skal

have det midlertidige spisemĂŚrke i guld. For en del madboder er det dog en udfordring, at de ikke er vant til at lave mad i en lille bod pĂĽ en festivalplads, og for ikke at blive løbet over ende, er de nødt til at lave noget af maden hjemmefra. For at opnĂĽ spisemĂŚrket i guld forlanger myndighederne, at â&#x20AC;&#x2122;hjemmekøkkenetâ&#x20AC;&#x2122; ogsĂĽ er guld-mĂŚrket, og det bliver en udforGULQJ IRU Ă HUH DI ERGHUQH Det samme gør boderne 9L InU PDQJH KHQYHQGHOVHU IUD Ă&#x20AC;Umaer, som gerne vil levere mad, men som i første omgang siger, at de slet ikke kan leve op til vores krav, og for os er det super spĂŚndende, nĂĽr vi NDQ Y UH PHG WLO DW Ă \WWH QRJHQ DI dem, siger John Foged.

NorthSide laver hvert ür en brugerundersøgelse, og svarene viser, at hovedparten af gÌsterne er meget bevidste forbrugere, som sÌtter pris pü en cocktail, der bestür af fed musik, god stemning, bÌredygtighed og økologi.

9L Ă&#x20AC;N HQ GHO HUIDULQJHU VLGVWH nU som gør det nemmere for boderne at fĂĽ den sidste dokumentation pĂĽ plads i ĂĽr, siger John Foged.

En imponerende og ambitiøs rejse Festivalens økologiske agenda bliver vĂŚrdsat i Ă&#x2DC;kologiens Hus. - Det er en imponerende og ambitiøs økologisk rejse, NorthSide har vĂŚret pĂĽ de sidste ĂĽr, og det er utroOLJW Ă RW DW IHVWLYDOHQ QnU HQ UHNRUGKÂĄM økologi-andel pĂĽ minimum 90 procent i mĂĽltiderne pĂĽ ĂĽrets festival.

NorthSide gĂĽr foran og tager ansvar med rene mĂĽltider uden rester af sprøjtegifte, som bidrager til, at vi ogsĂĽ i fremtiden har rent drikkevand i hanen, og at dyrene har et godt liv med god plads og masser af frisk luft, siger Torben Blok, foodservice-markedschef i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

ɾ LÌs i nÌste nummer om NorthSide Festivalens skÌrpede krav til de økologiske drikkevarer og samarbejdet med Søbogaard, som i ür kan fejre sit 40 ürs jubilÌum.

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

15

Ă&#x2DC;kogĂĽrdene dropper Slagter Sørensen KĂ&#x2DC;D: Fire ĂĽrs samarbejde mellem kødproducenten Ă&#x2DC;kogĂĽrdene Skjern Enge og Slagter Sørensen & Co. i VidebĂŚk er nu stoppet, skriver Dagbladet RingkøbingSkjern. ÂŞ'HU KDU Y UHW Ă HUH EXPS XQGHUvejs, og nĂĽr man vil hver sin vej, er det bedst, man skilles, siger Erling Bonde, medejer af Ă&#x2DC;kogĂĽrdene til avisen.

Det sidste bump, der vĂŚltede samarbejdet kom, da Slagter Sørensen i sidste mĂĽned solgte konventionelt kød med etiketter, hvoraf det fejlagtigt fremgik, at kødet kom fra Ă&#x2DC;kogĂĽrdene Skjern Enge.

Slagter Sørensen & Co har beklaget fejlen, men da det nyetablerede slagtehus ikke ville lave et dementi, valgte Ă&#x2DC;kogĂĽrdene at droppe samarbejdet. Ă&#x2DC;kogĂĽrdene vil fremover fĂĽ slagtet hos Tistrup Slagtehus.

Coop kĂĽret som det mest bĂŚredygtige brand BĂ&#x2020;REDYGTIGHED: I det sĂĽkaldte Sustainable Brand Index har danskerne kĂĽret Coop som det mest bĂŚredygtige brand.

Ifølge Berlingske har Nordens største undersøgelse i bÌredygtighed, Sustainable Brand Index, der involverer 750 selskaber og 30.000 forbrugere Danmark, Sverige, Norge og Finland, küret Coop som samlet vinder i Danmark.

Superbrugsen indtager listens 2. plads, Irma ligger pĂĽ 4. pladsen, mens Kvickly er nummer fem og Daglibrugsen nummer 8.

Ifølg Coops kommercielle CSR-chef, Signe D. Frese, er de fornemme placeringer resultatet af de seneste to ürs arbejde.

- Det tror jeg skyldes, at vi har lanceret vores madmanifest for to ür siden, hvor mület har vÌret at fremme en bedre madkultur i Danmark. I det var ogsü en mülsÌtning om at gøre økologi til hvermandseje, siger hun til Berlingske.

TÜnnies-boss udfordrer Danish Crown pü økologi

Sidste ĂĽr var de stenovnsbagte pizzaer fra Oles GĂĽrd sĂĽ populĂŚre pĂĽ Nortside, at kunderne ventede i op til halvanden time, men med to ovne og en PDVNLQH WLO DW UXOOH GHMHQ XG NDQ GH IULYLOOLJH L ERGHUQH L nU SURGXFHUH Ă&#x20AC;UH gange sĂĽ mange enheder i timen. Foto: Peter Nordholm Andersen, Ă&#x2DC;kologisk

KĂ&#x2DC;D: Den store tyske slagterikoncern TĂśnnies, der tidligere i ĂĽr overtog roret i slagterikoncernen Tican, kaster sig over økologi og vil nu foretage massive investeringer for at tage markedsandele fra Danish Crown, skriver Landbrugsavisen.

Førsteprioritet er at øge tempoet for udbeningen.

Derudover skal der kigges pĂĽ økologi, hvor der er stor efterspørgsel, som Tican gerne vil have del i, fortĂŚller TĂśnniesâ&#x20AC;&#x2122; adm. direktør og ejer Clemens TĂśnnies.

16

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

MAD & MARKED

22. april 2016 nr. 587

Venner redder SkĂŚrtoft Mølle efter konkurs Momsrestance sendte SkĂŚrtoft Mølle til tĂŚlling, men en hurtig aktion fra en kreds af venner sikrer, at møllen kan male videre i et nyt selskab MĂ&#x2DC;LLERI AF JAKOB BRANDT En momsrestance, som SKAT forlangte indfriet med meget kort varsel, var i pĂĽsken tĂŚt pĂĽ at sĂŚtte en VWRSSHU IRU HW DI ODQGHWV KÂĄMW SURĂ&#x20AC;OHrede gĂĽrdmøllerier.

Kun en hurtig hjÌlpeaktion fra venner af den økologiske producent af mel- og kornprodukter, SkÌrtoft Mølle, afbød konsekvenserne af den konkurs, som i starten af müneden blev en realitet, da mølleriet ikke kunne betale en gammel skattegÌld.

I løbet af en weekend lykkedes det for en kreds af møllens venner at skaffe den nødvendige kapital til at føre aktiviteterne videre i det nyoprettede selskab SkĂŚrtoft Mølle A/S. Det har Jens GrønbĂŚk fra Aabenraavirksomheden Advanced Tooling Solutions ApS som formand og majoritetsejer. Sammen med kogebogsforfatter Trine Hahnemann har han valgt at komme den nødlidende mølle til undsĂŚtning, men han ønsker LNNH DW EOLYH SURĂ&#x20AC;OHUHW VRP PÂĄOOHQV redningsmand.

Nye ejere og ledelse - Jeg har kendt ejerne i 30 ĂĽr, og jeg kunne se, at der er et potentiale i

virksomheden, siger Jens GrønbÌk.

Den nye ejer oplyser, at SkÌrtoft Mølles kunder ikke kommer til at mÌrke forandringerne, da det bliver de samme personer, som kommer til at stü for den daglige drift, og hele det nuvÌrende produktsortiment kører videre. Han forventer og hüber samtidig, at hans nuvÌrende ejerandel i SkÌrtoft Mølle relativt hurtig vil blive mindsket sü meget, at det ikke lÌngere er ham, der skal tegne virksomheden.

Men pü grund af de nye regler om konkurskarantÌne mü møllerparret Hanne Risgaard og Jørgen Bonde hverken indgü i ledelsen eller ejerkredsen før tidligst om et ür.

Coop-farvel kostede dyrt De seneste 15 müneder har vÌret temmelig turbulente for familien bag SkÌrtoft Mølle, som nu af to omgange har füet tilført ny kapital for at sikre driften.

TrÌngslerne pü SkÌrtoft Mølle begyndte allerede i 2014, hvor mølleriet oplevede en lÌngere bestillingstørke hos storkunden Coop. Da dagligvarekoncernen senere i kølvandet pü vedtagelsen af Madmanifestet besluttede at melde møllens produkter ud af büde SuperBrugsen og Kvickly, blev møllen pü Als sendt til tÌlling. Det udløste en likviditetskrise, som var hovedürsagen til, at møllen i en periode kom bagud med momsbetalingen til SKAT. Dygtigt benarbejde sikrede en aftale om at levere mel til kÌderne under Dansk Supermarked, og det banede samtidig vej for, at en hündfuld investorer for et ür siden samlet skød et par mio. kr. ind i virksomheden.

Med afsĂŚt i de nye aftaler, var det

Büde SkÌrtofts Mølles populÌre bagekurser og hele mølleriets omfattende mel- og kornsortiment fortsÌtter og Marie Louise Risgaard t.v. kan stadig se frem til at blive 6. generation pü gürden, der blev omlagt til økologi i 1991.

et meget optimistisk mølleri-par, Jørgen Bonde Nielsen og Hanne Risgaard, som sü frem mod 2015.

- Jeg forventer, at vi har lagt et ganske forfÌrdeligt ür bag os, og at vi kommer pü banen dels med nye kunder, som vi allerede nu kan se bakker os voldsomt op, sagde Hanne Risgaard i den forbindelse til FødevareWatch.

Men selskabet var stadig bagud med momsbetalingerne.

Ultimativt krav fra SKAT 3n PÂĄOOHQV IDFHERRNSURĂ&#x20AC;O IRUNODUHV det videre forløb sĂĽledes: â&#x20AC;&#x2122;Det vidste vi naturligvis var en uholdbar situation, og i begyndelsen af 2016 kontaktede vi derfor SKAT med et gennemarbejdet bud pĂĽ en afdragsordning af det skyldige beløb.

0HQ YL Ă&#x20AC;N GHW VYDU DW VNDWWHY VQHWV bøvl med dets EFI-system gjorde, at der ikke var kapacitet til at arbejde med vores sag.

Umiddelbart før pĂĽske var der â&#x20AC;&#x2122;hul igennemâ&#x20AC;&#x2122; â&#x20AC;&#x201C; desvĂŚrre for os med et ultimativt krav fra SKAT om,

at hele det skyldige beløb skulle forfalde senest 4. april.

Med sü kort frist lykkedes det os ikke at skaffe det fulde beløb, og det betyder, at SkÌrtoft Mølle i sin gamle konstruktion ikke eksisterer mere.

- Vi har gjort, hvad vi kunne Hanne Risgaard Ìrgrer sig over, at SKAT pü et møde 29. marts ikke ønskede at gü i dialog om den afviklingsplan for gÌlden, som møllen KDYGH XGDUEHMGHW (IWHU à HUH EHsparelser var møllen pü davÌrende tidspunkt inde i en god gÌnge med voksende omsÌtning, og planen ville efter hendes vurdering have forhindret konkursen, som i sidste ende førte til, at büde SKAT og nogle af møllens leverandører mister deres tilgodehavender.

- Vi har gjort, hvad vi kunne, for at opføre os som ordentlige mennesker og forsøgt at minimere skaderne ved lukningen mest muligt, sü fÌrrest kommer til at lide økonomisk overlast, siger Hanne Risgaard.

Hun har det skidt med, at enkelte

samarbejdspartnere er kommet i klemme i konkursen.

- Det er en rigtig dĂĽrlig ide at skylde SKAT penge, og vi har fĂĽet en lĂŚrestreg. Men samtidig er vi selvfølgelig glade for, at det, vi har opbygget gennem 12 ĂĽr, fĂĽr lov til at leve videre, siger Hanne Risgaard til Ă&#x2DC;&E. Ugen vi gerne havde vĂŚre foruden â&#x20AC;&#x2122;Den daglige ledelse ligger fortsat i hĂŚnderne pĂĽ os - familien: MarieLouise, Jørgen og Hanne - og det betyder rigtig meget for os, at den sidste uges kaos og tumult har fĂĽet en positiv udgang for SkĂŚrtoft Mølle, slutter møllens facebookbesked om konkursen, som har overskriften: â&#x20AC;&#x2122;Ugen vi gerne havde vĂŚret forudenâ&#x20AC;&#x2122;.

ɾ Efter 100 ür med konventionel drift, blev gürden SkÌrtoft i 1991 omlagt til økologi af Ìgteparret Jørgen Bonde og Hanne Risgaard, som er femte generation. I 2004 startede de gürdmølleriet, som p.t. giver arbejde til ti fuldtidsansatte.

Aldi vil med pĂĽ velfĂŚrdsvognen Ă&#x2DC;nsket om at sikre bedre velfĂŚrd for de dyr, der ender pĂĽ middagsbordet og som pĂĽlĂŚg i madpakken smitter Kun fĂĽ dage efter at Lidl lancerede seks grønne manifester offentliggjorde den konkurrerende discountkĂŚde Aldi en ny national indkøbspolitik, der tager grundlĂŚggende hensyn til dyrevelfĂŚrd.

- Vi tager ansvar for vores omverden. Vores forretningsmodel skal bidrage til en bÌredygtig udvikling for mennesker, miljø, naturressourcer og dyr. Da vi forhandler mange produkter med animalske rüstoffer,

har vi et stort ansvar for at sikre en høj grad af dyrevelfÌrd i vores sortiment, siger vicedirektør i Aldis indkøbsafdeling, Thomas Hedegaard Bang ifølge en pressemeddelelse.

Mere økologi og fĂŚrre burĂŚg For at sikre højere grad af dyrevelfĂŚrd øger Aldi derfor andelen af økologiske RJ G\UHYHOI UGVFHUWLĂ&#x20AC;FHUHGH DQLPDOske produkter som fersk kød, fjerkrĂŚ og mejeriprodukter. KĂŚden lĂŚgger vĂŚgt pĂĽ, at kødet i kølediskene kommer fra dyr, som er slagtet i samme land, som de er produceret, for at mindske transporten af levende dyr.

Den tyske discountkÌde oplyser desuden, at Aldi løbende vil udfase burÌg som ingrediens i forarbej-

dede fødevarer i produkter med et vÌsentligt indhold af Ìg.

Stor kapital i ryggen Den tyske discountkÌde Aldi driver i dag 223 butikker i Danmark men gennem de seneste ür har kÌden prÌsenteret sine tyske ejere for en stribe regnskaber med blodrøde tal.

For at vende udviklingen er kÌden i øjeblikket ved at forny butiksnettet til større og mere lyse og übne butikker, og den har netop modtaget 250 mio. kr. fra moderselskabet Aldi Nord i Tyskland.

Dermed har Aldi ifølge Dansk Handelsblad siden januar 2013 modtaget i alt 1,45 mia. kr. fra moderselskabet. jb@okologi.dk

FĂĽ en bod midt i Aarhus Havn MARKED: Til maj ĂĽbner Markedet Ă&#x2DC;boderne pĂĽ et 10.000 kvadratmeter stort udendørs areal pĂĽ Pier 2 midt i Aarhus Havn.

Ifølge initiativtagerne bliver der tale om Danmarks festligste og mest inspirerende markedsplads med masser af streetfood, kulturel og kunstnerisk udfoldelse af enhver tÌnkelig art og ca. 100 boder, hvoraf

40 bliver med mad og delikatesser, mens resten omfatter design, kunst og loppefund.

I den forbindelse efterlyser de økologiske producenter, som har lyst til at have en fast bod hver weekend - Vi har plads til 14 boder, men vi er ikke interesseret i dem, der kører ud og fylder bilen hos Gasa, siger RenĂŠ FĂźrster Simonsen fra Ă&#x2DC;boderne.

MAD & MARKED

22. april 2016 nr. 587

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

17

Sødam kommer under de store vinger Med Danpo som ny ejer für det økologiske slagteri i SkÌrbÌk mulighed for hurtigere at realiserer planerne om at øge produktionen af økologiske kyllinger

vĂŚkst i kyllingekategorien, hedder det i en pressemeddelelse fra fjerkrĂŚ-koncernen.

FJERKRĂ&#x2020; AF JAKOB BRANDT

FjerkrĂŚgiganten Danpo har overtaget aktiemajoriteten i Sødams Ă&#x2DC;ko FjerkrĂŚslagteri ApS. Dermed bliver det lille økologiske slagteri en del af Nordens største kyllingekoncern, Scandi Standard, der har en ĂĽrlig omsĂŚtning pĂĽ 4,2 mia. kr.

Med de nye stÌrke ejere bliver det ifølge Sødam-direktør Michael Orbesen nemmere at realisere planen om en markant vÌkst i antallet af slagtninger i fjerkrÌslagteriet, som til sammenligning kun omsÌtter for 18 mio. kr.

- Overtagelsen er med til at sikre, at vi i fremtiden bedre kan dÌkke den stigende efterspørgsel efter de produkter, vi laver. Vi har klaret os

Markedet for økologiske slagtekyllinger er ved at klĂŚkke og med købet af 6ÂĄGDP HU 'DQSR QX EHGUH UXVWHW WLO HQ IUHPWLG KYRU Ă HUH IRUEUXJHUH YLO HIWHUspørge Ă&#x2DC;-mĂŚrkede kyllinger.

Tegning: Colourbox

godt de seneste ür, og vi kunne sagtens gøre det selv, men med de nye ejere kan vi hurtigere realisere det store vÌkstpotentiale, som vi ser i markedet, siger Michael Orbesen, som for et ür siden indgik en partnerskabsaftale med Coop.

Hos Danpo er købet en reaktion

pĂĽ at kategorien for andre typer kylling end den traditionelle slagtekylling vokser mere end det generelle forbrug af kylling.

- Danpos engagement med Sødam er en forretningsmÌssig sund mulighed for at deltage i og stimulere til efterspørgselsbaseret

Slagteriet bliver, hvor det er Michael Orbesen etablerede slagteriet Sødam sammen med kyllingeproducent Hans Johnsen i 2009. De beholder begge en mindre ejerandel, og Michael Orbesen fortsÌtter som direktør for det sønderjyske slagteri, der i øjeblikket slagter ca. 500.000 øko- og frilandskyllinger ürligt.

Det antal forventer Michael Orbesen vil vÌre fordoblet allerede i løbet af et ür, og han vurderer, at det pü lÌngere sigt er realistisk at afsÌtte to mio. Sødam-kyllinger om üret.

Som led i aftalen med Danpo har han betinget sig, at slagteriet bliver liggende pü sin nuvÌrende adresse i SkÌrbÌk, sü hverken kunder, leverandører eller ansatte vil opleve de store Ìndringer.

- Jeg ville sikre mig, at Sødam kan holde fast i konceptet og fortsĂŚtter som det lille lokale slagteri med kort afstand til avlerne, siger Michael Orbesen. Â&#x2021;Â&#x160;Â&#x2018;Â&#x2DC; Â&#x2C6;Â&#x2018;Â&#x201D; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x2020;Â&#x2014;Â&#x2026;Â&#x2021;Â?Â&#x2013;Â&#x2021;Â&#x201D; Lige nu har slagteriet en hĂĽndfuld faste leverandører, men i takt med,

Flere kommuner er foran økologi-mĂĽl En midtvejsmĂĽling af Ă&#x17E;Â?Â&#x2018;Â&#x17D;Â&#x2018;Â&#x2030;Â&#x2039;Â&#x2019;Â&#x201D;Â&#x2018;Â&#x2026;Â&#x2021;Â?Â&#x2013;Â&#x2021;Â? Â&#x2039; Â&#x2013;Â&#x2039; Â?Â&#x2018;Â?Â?Â&#x2014;Â?Â&#x2021;Â&#x201D; Â&#x2DC;Â&#x2039;Â&#x2022;Â&#x2021;Â&#x201D;ÇĄ Â&#x192;Â&#x2013; Ď?Â&#x17D;Â&#x2021;Â&#x201D;Â&#x2021; køkkener er foran de politiske mĂĽl OMLĂ&#x2020;GNING TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Over 600 køkkenfolk fra 135 køkkener i ti kommuner har siden januar 2015 vĂŚret i gang med et toĂĽrigt økologisk omlĂŚgningsprojekt i samarbejde med Ă&#x2DC;ko++, som underviser i, hvordan det er muligt at serverer ÂĄNRORJLVN PDG XGHQ DW EUXJH Ă HUH penge pĂĽ indkøb.

- Vi tager udgangspunkt i køkkenernes hverdag og hjĂŚlper dem med DW Ă&#x20AC;QGH WLG RJ SHQJH WLO ÂĄNRORJLHQ 9L arbejder med at lave velsmagende mad fra bunden, købe rĂĽvarer i sĂŚson og mindske madspild. Det frigør penge til køb af økologi, siger Mette Aaltonen, Senior Manager i BDO, der er den største aktør i Ă&#x2DC;ko++-samarbejdet.

Nyt fÌllesbageri i Randers Flertallet af de ti kommuner har en ambition om at nü 60 procent økologi i 2020. Mülene for projektet varierer fra 30 til 60 procent økologi

at der bliver behov for at øge rüvaregrundlaget, bliver der behov for nye producenter.

Hans Johnsen lavede de første kyllinger pü gürden Sødam i 2004, og han etablerede pü et tidspunkt eget pakkeri med opskÌring.

Nu glĂŚder han sig til at koncentrere sig om det, han er bedst til.

At producere kyllinger, og han har netop afgivet et bud pĂĽ en nabogĂĽrd.

Hvis købet gür igennem, vil han formentlig kunne øge produktionen fra 200.000 til 300.000 kyllinger og dermed bidrage til at mÌtte efterspørgslen hos de danske forbrugere.

- Jeg har det godt med salget af slagteriet. Nu kan det hele blive større. Vi har gjort forarbejdet, sü mü andre tage over, siger Hans Johnsen.

Büde han og Michael Orbesen beskriver økologisk fjerkrÌ som en lukrativ produktionsform, og de er den VHQHVWH WLG EOHYHW NRQWDNWHW DI à HUH svineproducenter, som overvejer at ombygge staldene til kyllingeproduktion.

For at sikre den kortest mulige transporttid er de primĂŚrt pĂĽ udkig efter potentielle avlere i den sydligste halvdel af Jylland.

V-regeringen har netop barberet 10 mio. kr vĂŚk fra den forrige regerings planlagte støtte til omlĂŚgning af de offentlige køkkener i 2018, mens der bĂĽde i 2016 og 2017 fortsat er afsat 10 mio. kr., og en midtvejmĂĽling hos omlĂŚgningsprojektet Ă&#x2DC;ko++ viser, at pengene har en stor effekt.

Ă&#x2DC;kologien er pĂĽ vej OmlĂŚgningen til økologi sker med en bevilling fra Natur-Erhversstyrelsen pĂĽ 10 mio. kr. Ă&#x2DC;ko++ samarbejdet omfatter kommunerne: Éť Frederiksberg Éť Roskilde Éť Slagelse Éť Odense Éť Fredericia Éť Kolding Éť Vejle Éť Skanderborg Éť Favrskov Éť Randers

inden udgangen af i ür, men den nyligt gennemførte midtvejsmüling viser, at mange af køkkenerne nür lÌngere end det: - Vi kan se, at køkkenerne virkelig har taget udfordringen op. 86 køkkener her allerede nüet deres projektmül, 25 har nüet mület for 2020, og à HUH QnU IDNWLVN KHOW RS Sn SURFHQW økologi, inden projektet slutter. Vi glÌder os over resultaterne og isÌr over den faglige udvikling og store arbejdsglÌde, som projektet bringer med sig, siger Mette Aaltonen.

Randers Kommune er en af de

kommuner, hvor økologien er ved at vinde fodfÌste. Kommunen holder 2. maj reception for et nyt økologigodkendt bageri, som er begyndt at bage brød til kommunens Ìldrecentre i Omrüde Nord.

- Der er endnu ingen af vores cafÊer, som har füet det økologiske spisemÌrke, men nu har vi füet brødet omlagt, sü nür vi für lavet vores

økologimüling for 2. kvartal, tror jeg, at vi kommer op pü bronzemÌrket, som er mület ved udgangen af 2016, siger Dorthe Bjerre Niss, omrüdeleder for Omrüde Nord i Randers Kommune.

TÌt pü sølv i Slagelse og Odense Ogsü pü Fyn er de kommunale køkkener godt i gang med omlÌgningen,

oplyser Gitte Breum, chef for Mad og MĂĽltider i Odense Kommune.

- Byens Køkken, som dagligt laver mad til 2500 mennesker, har netop füet det økologiske spisemÌrke i bronze, og vi regner med at fü sølvmÌrket primo 2017, siger Gitte Breum.

Den politiske mülsÌtning hedder 60 procent økologi i 2020, og det mül forventer hun, at køkkenerne nür noget tidligere.

Nogenlunde samme melding lyder fra centerleder Ruth Klein, som er tovholder for omlÌgningen af de kommunale køkkener i Slagelse Kommune.

- Vi holder fast i den forrige regerings mül om at nü op pü 60 pct. økologi i 2020, og her efter et ürs omlÌgning ligger køkkenerne pü 36-69 procent, sü det gür rigtig godt. Og det giver en større arbejdsglÌde hos de ansatte at lave maden fra bunden og arbejde med at nedbringe madspildet, sü vi für rüd til at købe økologi, siger Ruth Klein.

18

Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV

22. april 2016 nr. 587

Éť ANNONCER

Â&#x201E; TID & STED 30. april kl. 10-15. MĂŚlkesyregĂŚQHMF NF A@FMHMF LDC JDĆĽ QRU@L

ODM (ADM 5DRSDQSIDKD UHK ENQSÂĄKKD NL EDQLDMSDQHMFDMR GHRSNQHD CDS AHNJDLHRJD NF RTMCGDCRLÂĄRRHFD @RODJS NF GDQDESDQ UHK UH EQDL

RSHKKD L¥KJDRXQDF¥QDS FQ³MSR@FDQ RL@FD O EDQLDMSDQDS L@C #T E Q ogsü glas med mÌlkesyret grøntR@FDQ RTQCDI JDƼ QRU@LO LDC GIDL 3HKLDKCHMF !X³JNKNFHRJ %N

QTL

Maj 4. maj kl. 10-12. Orienteringsmøde om økologisk mÌlkeprodukSHNM 1XNLF QC 'NSDK )DQMA@MD

F@CD 1XNLFÂ QC 2D LDQD pĂĽ okologi.dk/landbrug/kalender.

3HKLDKCHMF DQ MÂłCUDMCHF RDMDRS L@MC@F L@I JK OÂ SHKLDKC NJNKNFH CJ *NMS@JSODQRNM /DSDQ 2ÂłMCDQF@@QC SKE QQ Â&#x201C;JNKNFHRJ +@MCRENQDMHMF QK@ NF #ITQRK@MC +@MCANENQDMHMF 6. maj kl. 10-14. $BGNKS GNKCDQ Â ADMS GTR LDC EQDLUHRMHMF @E GÂł

SÂłQQHMFR@MKÂĄF ENCDQGÂĄJ NF GTR

RS@MCRLÂłKKD 4KKDQTOUDI 'TQTO *NMS@JSODQRNM *K@TR 'NKS SKE QQ *K@TR 'NKS NF CirkelEnergi.

26. maj kl. 09:30-15:30. (MMNU@

SHNMRVNQJRGNO NL AÂĄQDCXFSHFS ENCDQOQNSDHM EQ@ KNJ@KOQNCTBDQDCD FQÂłMMD AHNL@RRDQ %NQRJMHMFRBDM

SDQ %NTKTL !KHBGDQR KK¤ 3IDKD 2D NOKXRMHMFDQ O NJNKNFH CJ K@MCAQTF J@KDMCDQ 3HKLDKCHMF RDMDRS CDM L@I UH@ GSSOR HMAHNL MDLSHKLDKC CJ QQ ("1.%2 .QF@MHB 1## NF (MMNU@SH

NMRMDSUÂĄQJDS ENQ AHNL@RRD 29. maj kl. 11-15. 3@F OÂ 2NE@QH NF NOKDU CDS ÂłJNKNFHRJD FQHRDKHU 2D LDFDS LDQD NL 2NE@QH OÂ VVV RNE@QH CJ NF ĆĽ MC DM FÂ QC CT J@M ADRÂłFD QQ %NQDMHMFDM %QDLLD @E Â&#x201C;JNKNFHRJ *U@KHSDSR 2UHMDJÂłC 30. maj kl. 9-12. Kom til demonRSQ@SHNM @E EQ@UÂĄMMHMF OÂ EQHK@MC GNR 1@MCH 5HMEDKCS %ÂĄUDIDM Â&#x201C;RSQTO 4FDQKÂłRD -ÂĄQLDQD oplysninger pĂĽ okologi.dk/landAQTF J@KDMCDQ *NMS@JSODQRNM +@QR +@LADQSRDM SKE QQ Â&#x201C;JNKNFHRJ +@MCRENQDMHMF

)TMH 14. juni kl. 10-12. ,@QJU@MCQHMF - Mere grÌs til køer i store beR¥SMHMFDQ -¥QLDQD NOKXRMHMFDQ pü okologi.dk/landbrug/kalender. *NMS@JSODQRNM (ADM KADQ "GHRSH

@MRDM SKE QQ Â&#x201C;JNKN

FHRJ +@MCRENQDMHMF 16. juni kl. 13-16. ,@QJU@MCQHMF Rapsjordloppers betydning som RJ@CDCXQ H ÂłJNKNFHRJ UHMSDQQ@OR 2SDM@KSUDI Â&#x201C;QRSDC QQ Â&#x201C;JNKNFHRJ +@MCRENQDMHMF .OKXRMHMFDQ SHK 3HC 2SDC L@HKDR SHK @A NJNKNFH CJ

Ă&#x2DC;KOLOGI

ERHVERV

Â&#x201E; Bog-nyt

Hvis du savner noget i avisen - eller er i gang med noget spĂŚndende nyt, sĂĽ send os et par ord om det til ab@okologi.dk, for vi vil gerne levere den bedst mulige avis.

Er gürdbiogas økonomisk hos dig?

Vil du producere biogas og gødning pü din ejendom?

Fü et gratis økonomi-tjek for et gürdbiogasanlÌg.

Prøv vores økonomiberegner pĂĽ: www.bioenergyfarm.eu/da/ LĂŚs mere pĂĽ ovenstĂĽende web-side, eller kontakt til Ă&#x2DC;kologisk Landsforenings biogasrĂĽdgivning: Michael Tersbøl, mit@okologi.dk Mobil: 5153 2711. Ă&#x2DC;kologisk Landsforening tilbyder et gratis Biogas-økonomi-tjek i 2016.

Stauder â&#x20AC;&#x201C; SĂĽdan skaber du de smukkeste bede. Birgit Reimer og Maria Juhl Jakobsen. 168 s.

169,95 kr. Lindhardt og Ringhof.

Et velsammensat staudebed er noget af det smukkeste, man kan have i haven. De kan pryde

den helt lille have og den største park â&#x20AC;&#x201C; og de er sĂĽ nemme at holde.

Denne opdaterede udgave af bogen, der udkom første gang i 2009, indeholder alt, hvad nybegynderen skal vide, der er anvisninger pü 32 bede, der er lige til at kopiere, og der er vejledning til, hvordan man planter og passer bedst muligt, og hvordan man selv kan sammensÌtte og designe staudebede med egne favoritter.

Det er muligt at købe økologiRJD RS@TCDQ ƌ DQD RSDCDQ H K@M

CDS NF CDQ DQ L@MFD ĆŚ HMJD G@

veejere, der gerne vil dele ud af havens overskud.

AB

Se ogsĂĽ okologi.dk/landbrug/kalender

Hvad fĂĽr man egentlig for pengene nu om dage?

Ja, man kan for eksempel fü en annonce i denne størrelse for 780 kr. + moms. Den er 60 mm høj over to spalter. Der kan stü en hel del pü den plads, men vi laver dem ogsü større (og mindre), alt efter hvad der er behov for.

Ă&#x2DC;KOLOGI

ERHVERV

Pü www.oekologiogerhverv.dk NDQ PDQ ¿ QGH PHGLHLQIRUPDWLRQ om størrelser og priser, udgivelsesdatoer og deadlines med mere.

Man kan ogsĂĽ gĂĽ direkte til kilden og snakke med Arne Bjerre pĂĽ tlf.

8732 2723 eller maile til ham pĂĽ ab@okologi.dk.

LĂŚr ooslogi mer â&#x20AC;&#x2122; øk Ă&#x2DC;kologiske praktikEr du klar til sommeren har du, hvad du behøver, eller har du for meget?

Hvilke andre steder end i Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV ďŹ nder man sĂĽ mange spĂŚndende og relevante oplysninger om økologi - og sĂĽ gode annoncer?

Alle annoncer i Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV lĂŚses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mĂŚngden.

SĂĽ, mangler du noget, inden sommersolen brĂŚnder, ďŹ nder du det mĂĽske lige her.

pladser søges.

Kontakt os pü tel 96 96 66 66 kÌrlig hilsen Eleverne pü Kalø

8410 Rønde ¡ Tel 9696 6666 ¡ www.kalo.dk

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

Køb - Salg - Bytte - Arbejde Samarbejde - Udlejning

Ă&#x2DC;kologiens Have

Generationsskifte . . .

Rørthvej 132, 8300 Odder

Bestil annonce pĂĽ 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

www.ecogarden.dk

22. april 2016 nr. 587

ØKOLOGI & ERHVERV

19

$1121&(5 ɽ

Klid sælges

Grønærteensilage sælges Ca. 500.000 f.e. Fra 2015.

Henv. Per Grupe 4021 2718

Gram, 3070 5402

KORT & GODT Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

Muldvarpe bekæmpes – uden gift, i Syd- og Sønderjylland.

Landbrugsvikarsyd, tlf. 8818 5818.

Læs om de økologiske spisemærker på www.oekologisk-spisemaerke.dk

Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 Fax. 8732 2710 www.okologi.dk Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis!

Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

DANSKE ØKOLOGISKE OPDRÆTSFISK OG MUSLINGER

Økologisk gødning sælges

for dig og for naturen

Flere forskellige typer gødninger (Piller) Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges Økologisk kompost til forskellige formål sælges Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges

Når økologien er det vigtigste – også ved indkøb af fisk og muslinger.

N & S NIELSEN & SMITH A/S I landbrugets tjeneste Siden 1928

SORTSREPRÆSENTANT

Læs mere:

N&S ØKOLOGI

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere.

I spalten Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.

ØKOLOGI

FOTO: PER ARNESEN OG ALEX MIKKELSEN

Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

Økologiske hestebønner og lupiner købes. Henvendelse: Carsten Jacobsen 5152 3774.

Bestil annonce på tlf. 41 90 20 06 eller ab@okologi.dk

Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Farmergødning IS v. N/E Mortensen

Forpagter: En økologisk minded forpagter søges til 70 ha på Mors, for tiden konventionel dyrket. edissing@pc.dk

Link til Den Europæiske Hav- og fiskerifond: http://ec.europa.eu/fisheries/cfp/emff/index_da.htm

www.okofisk.dk

ERHVERV

De næste numre AnnonceUdkommer deadline 6. maj 26. apr.

20. maj 10. maj 3. juni 24. maj 17. juni 7. juni 1. juli 21. juni Se oplysninger om annoncering på

økologiogerhverv.dk

Sortsrepræsentant

Vi udvikler sammen med vore samarbejdspartnere nye kornsorter, som er velegnet til økologisk dyrkning.

Meyers Food

Kontraktdyrkning af økologisk brødkorn – bliv en del af værdikæden.

Økologisk såsæd og frøblandinger NS Økologi har et bredt udvalg og vi leverer fragtfrit i hele DK.

Bliv forårsklar nemt og billigt

Smøremidler spar op til 50% OK Hydraulik HVI 46 (VI 150) Tilbud ved 208 l. Ring og hør nærmere.

Bestil direkte på 4329 8888

OK Universalfedt EP 2,12 x 0,40 kg patroner Tilbud ved karton (12 x 0,40 kg patroner).

Ring og hør nærmere.

ǁǁǁ͘ŐƌĞĞŶĨ͘ĚŬ Ϯϱϳϱ ϯϳϳϰͬϱϭϱϮ ϯϳϳϰ ůĞǀĞƌĂŶĐĞƐŝŬŬĞƌŚĞĚ Sydvest vej 88, DK-2600 Glostrup

|

telefon + 45 43 29 88 88

|

www.nskorn.dk

Nr. 588 589 590 591 592

ID nr. 42742

BAG OM Ă&#x2DC;KOLOGIEN ...

Ă&#x2DC;KOLOGI ERHVERV

FOTO: IRENE BRANDT

mĂŚlken. Grunden til, at der ikke EOHY IXQGHW HQ VLJQLĂ&#x20AC;NDQW IRUVNHO i dette forsøg, kan skyldes, at det er forholdsvis fĂĽ besĂŚtninger, der er udtaget prøver fra.

Den øgede mÌngde monoumÌttede fedtsyrer (MUFA) er i god overensstemmelse med, at mere af koens fedtindtag stammer fra grÌs, som indeholder umÌttet fedt og bidrager til monoumÌttet- og polyumÌttet fedt i mÌlken. Samtidig er frisk grÌs en lokal og danskdyrket afgrøde og derfor en god fedtkilde i forhold til de økologiske principper.

Prøverne er analyseret for fedtsyresammensÌtning pü AU Foulum. ib@okologi.dk

Flere umĂŚttede og fĂŚrre mĂŚttede fedtsyrer i sommermĂŚlken

I samarbejde med lokale DLBRkontorer har SEGES udtaget foder- og mÌlkeprøver i syv økologiske Holstein besÌtninger for at bestemme indhold og fordeling af fedtsyrer i en typisk sommer- og vinterperiode.

Prøverne viser, at der er et VLJQLĂ&#x20AC;NDQW ODYHUH LQGKROG DI mĂŚttede fedtsyrer (SFA) i sommermĂŚlken end i vintermĂŚlken.

Samtidig har sommermÌlken et højere indhold af monoumÌttede fedtsyrer (MUFA), end der er i vintermÌlken.

Der er en tendens til et højere indhold af polyumĂŚttede fedtsyrer og CLA, men der er LNNH QRJHQ VLJQLĂ&#x20AC;NDQW IRUVNHO , tidligere forsøg er det pĂĽvist, at øget grĂŚsoptag ogsĂĽ øger CLA i

Afsender: Ă&#x2DC;KOLOGI & ERHVERV Éż Silkeborgvej 260 Éż 8230 Ă&#x2026;byhøj Éż avis@okologi.dk Ă&#x2DC;KOLOGI

ERHVERV

22. april 2016 nr. 587

Dansk succes er pĂĽ vej til Tyskland Mens ca. 237.000 danskere i søndags var med til at slippe de økologiske køer ud pĂĽ forĂĽrsgrĂŚs pĂĽ i alt 80 gĂĽrde landet over til Ă&#x2DC;kodag, blev begivenheden fulgt med stor interesse syd for grĂŚnsen - Det er overvĂŚldende, at danskerne ĂĽr efter ĂĽr møder sĂĽ talstĂŚrkt op, nĂĽr de økologiske landmĂŚnd inviterer pĂĽ gĂĽrdbesøg â&#x20AC;&#x201C; ogsĂĽ pĂĽ en blĂŚsende og kold søndag. PĂĽ den mest besøgte gĂĽrd til ĂĽrets Ă&#x2DC;kodag, var der 14.000 gĂŚster. Det er simpelthen imponerende. En stor tak til danskerne for deres opbakning og til de økologiske landmĂŚnd for at gøre sig sĂĽ stor umage med at sikre, at Ă&#x2DC;kodag er en festdag for bĂĽde køerne og alle os andre, siger Birgitte Nygaard, projektleder i Ă&#x2DC;kologisk Landsforening.

Hun er ikke ene om at vĂŚre imponeret. Syd for grĂŚnsen følger de økologiske mejerier den danske Ă&#x2DC;ko-dag med stor interesse, og i følge Birgitte Nygaard er der stĂŚrke krĂŚfter, der arbejder for, at de tyske køer ogsĂĽ skal fejres, nĂĽr de lukkes pĂĽ grĂŚs til nĂŚste ĂĽr.

Stor opbakning 237.000 danskere tog i søndags ud for at se de økologiske køer danse pĂĽ 80 øko-gĂĽrde landet over. Den RIĂ&#x20AC;FLHOOH nEQLQJ DI Â&#x2018;NRGDJ IDQGW sted hos Laust og Stinne Stenger pĂĽ gĂĽrden Ă&#x2DC;sterlykke ved Rødding i Sønderjylland, som er den landsdel, GHU KDU Ă HVW ÂĄNRORJLVNH P ONHSURducenter.

- Det er fantastisk at se sĂĽ mange forventningsfulde børn og voksne samlet omkring en økologisk grĂŚsmark til Ă&#x2DC;kodag. Det vidner om en stor opbakning til økologien, siger Per Kølster, som delte oplevelsen med cirka 2.600 gĂŚster pĂĽ Ă&#x2DC;sterlykke.

- Køerne leverede et pragtfuldt show. Det er utroligt livsbekrÌftende at se deres glade forürsdans. For mig er det et tydeligt bevis pü, at det mest naturlige for en ko er at vÌre ude pü marken. Netop derfor skal alle økologiske køer pü grÌs i sommerhalvüret. Af samme ürsag er det rigtigt positivt, at danskerne lÌgger stadig mere økologisk mÌlk i indkøbskurYHQ 'HW EHW\GHU QHPOLJ DW à HUH RJ à HUH ODQGP QG Y OJHU DW EOLYH ¥NRORJHU ² RJ DW à HUH N¥HU VnOHGHV InU lov at tilbringe sommerhalvüret ude pü grÌs under üben himmel, siger Per Kølster.

'HQ RIĂ&#x20AC;FLHOOH nEQLQJ DI Â&#x2018;NRGDJ IDQGW VWHG KRV /DXVW RJ 6WLQQH 6WHQJHU Sn Â&#x2018;VWHUO\NNH YHG 5ÂĄGGLQJ L 6ÂĄQGHUM\OODQG Det bedste og mest naturlige liv En af de landmĂŚnd, der lige nu er ved at lĂŚgge om til økologi, er Søren Plougstrup Pedersen fra Ribe. Han YDU RJVn PHG WLO GHQ RIĂ&#x20AC;FLHOOH nEQLQJ - Denne her dag er ikke kun forbundet med forventningens glĂŚde for køerne inde i stalden, men ogsĂĽ for mig. For til nĂŚste ĂĽr ved samme

tid er min gĂĽrd og mine køer fuldt omlagt til økologi, og sĂĽ kan jeg ogsĂĽ holde Ă&#x2DC;kodag. En af hovedĂĽrsagerne til, at jeg har valgt at lĂŚgge om, er netop, at jeg under alle omstĂŚndigheder vil have min køer pĂĽ grĂŚs.

Som økologer er det jo det, vi pejler efter â&#x20AC;&#x201C; at dyrene skal have det bedste og mest naturlige liv, siger han.

Ă&#x2DC;kodagen gennemføres af Ă&#x2DC;kologisk Landsforening i samarbejde med de økologiske mejerier Arla, NaturmĂŚlk, Thise Mejeri, Them, Ă&#x2DC;llingegaard, Hansens Mejeri, Løgismose og Gläserne Molkerei/Vest MĂŚlk. ib@okologi.dk